Seneste nyheder

Den konservative formand, Mona Juul, har meddelt kongelig undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S), at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

Det siger Juul ifølge DR efter regeringsforhandlinger i Statsministeriet.

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, siger Juul ifølge DR om tirsdagens møde.

Derfor tror Juul heller ikke længere på, at De Konservative inviteres tilbage i regeringsforhandlinger, sådan som det er nu.

– Vi har svært ved at se, at vi bliver inviteret yderligere. Fordi vi har meddelt, at vi fortsat ønsker en blå kongelig undersøger.

– Men vi møder selvfølgelig op, når vi bliver inviteret, fordi vi gerne vil vise velvillighed, siger Juul ifølge DR.

Efter pres fra Moderaterne er Venstre og De Konservative blevet indkaldt til forhandlinger igen.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, kunne ikke se nogen fremtid i forhandlinger, der kun talte rød blok og Moderaterne. Skaren af partier skulle ændres, meldte han ud fredag i sidste uge. Og han pegede på Venstre og De Konservative. Skete det ikke, ville Moderaterne ikke møde op til forhandlinger længere.

Venstre og De Konservative har før denne uge kun været inviteret til regeringsforhandlinger for en ganske kort bemærkning lige efter folketingsvalget. Siden da har de to partier været siet fra.

Løkke har kaldt det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan. Den har både SF og Enhedslisten kritiseret.

Mandag var Venstre-toppen, dog minus en sygemeldt formand, Troels Lund Poulsen, til forhandlinger i Statsministeriet. Efterfølgende meddelte næstformand Stephanie Lose (V), at hun efter et “fint møde” forventer flere møder fremover.

– Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, sagde Lose.

Tidligere tirsdag var Alternativet til forhandlinger i Statsministeriet. Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, skrev tidligere tirsdag på Facebook, at det vil være skidt for Danmark med endnu en midterregering.

– Det kan ende med en monstermidte-regering. Hvor S går i regering med højrefløjen. Igen. En S-V-K-R-M-regering.

– Hvis Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Mona Juul vælger det, så kan det sagtens ende der, skrev han og tilføjede:

– Den vil ikke omstille landbruget, sikre dyrevelfærd og redde drikkevandet. Det vil ende i forhalinger og overkompensation, som vi har set igen og igen.

TV 2 skal udlevere råbånd fra dokumentarprogrammet “Den sorte svane” til rockeren Fasar Raja og hans forsvarer.

Det har en dommer i Retten i Glostrup besluttet, skriver Ekstra Bladet tirsdag eftermiddag.

Fasar Raja blev optaget med skjult kamera og mikrofon og fik en ret fremtrædende rolle i tv-programmet.

Politiet sigter ham for at have begået flere lovovertrædelser, og råbåndene skal udleveres til brug for forsvareren, advokat Anders Schønnemann.

Han har fået delvist medhold. Journalisternes interne korrespondance må han dog ikke få adgang til, fremgår det af dommerens kendelse.

– Vi er selvfølgelig på den ene side tilfredse med, at vi har fået delvist medhold og nu kan gøre os bekendte med det uredigerede materiale, hvor Fasar optræder. Det forventer vi, kommer til at flytte på meget, siger advokaten tileb.dk.

Programmet fik premiere i maj 2024 og vakte stor opsigt. Det handler om blandt andet økonomisk kriminalitet. Centralt optræder Amira Smajic, der efter aftale med journalister har møder med en stribe personer. Blandt emnerne er hvidvask og sort arbejde.

I oktober samme år blev Fasar Raja anholdt af politiet, der sigtede ham for en stribe tilfælde af grov skatte- og momssvindel.

Men der er også beskyldninger om, at Fasar Raja gentagne gange skal have truet en mand på livet.

Under en af episoderne skal han ifølge politiet have tvunget offeret ned på en stol. Derefter holdt han en tændt boremaskine mod offerets ben. En anden gang blev trusler ledsaget af en boltsaks.

Også Amira Smajic blev ifølge politiet udsat for trusler af rockeren. “Jeg knuser dig med mine bare hænder”, skal han have sagt.

National enhed for Særlig Kriminalitet behandler sagen. Forleden oplyste enheden til Ritzau, at efterforskningen fortsat er i gang.

Over 10.000 amerikanske soldater er indsat for at håndhæve den blokade, USA har indført mod iranske havne.

I løbet af de første 24 timer er ingen skibe kommet igennem blokaden.

Seks kommercielle skibe er blevet stoppet. De har fulgt det amerikanske militærs anvisninger og er vendt om til en iransk havn.

Det meddeler det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, tirsdag i et opslag på X.

– Blokaden håndhæves upartisk over for fartøjer fra alle nationer, der ankommer til eller afgår fra iranske havne og kystområder, skriver Centcom.

– Amerikanske styrker understøtter navigationsfriheden for fartøjer, der passerer gennem Hormuzstrædet til og fra ikke-iranske havne, hedder det videre.

Ud over de tusindvis af soldater er over 100 kampfly og overvågningsfly i området for at overvåge Irans kyststrækning ud mod Den Persiske Golf.

12 amerikanske krigsskibe er i farvandet, tilføjer Centcom.

USA’s blokade trådte i kraft mandag klokken 16.00 dansk tid.

Data fra platformen Kpler, der overvåger skibstrafik, viser, at mindst to skibe, der var sejlet ud fra iranske havne, krydsede Hormuzstrædet mandag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er dog uklart, om det skete, før blokaden trådte i kraft.

Data om skibstrafik i regionen viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mindst tre tankskibe, der har forbindelse til Iran, sejlede igennem Hormuzstrædet i de første 24 timer af blokaden.

De var ikke på vej til eller fra iranske havne, skriver Reuters.

Iranske styrker lukkede Hormuzstrædet, kort efter at USA og Israel havde indledt luftangreb mod landet 28. februar.

USA erklærede, at dets styrker ville blokere iranske havne, efter at de seneste forsøg på at forhandle en aftale på plads mellem USA og Iran var mislykket.

En sag om en mulig bødestraf til en politikommissær fra København er for anden gang blevet ramt af de lange ventetider i Østre Landsret.

To retsmøder i februar blev aflyst på grund af den tiltaltes sygdom.

Nu har landsretten besluttet at udsætte sagen i halvandet år. Først i august 2027 kan sagen blive afgjort.

I sin tid fik straffesagen en del omtale, fordi den drejer sig om politikommissærens håndtering af fotos fra tjenesten.

Dels af en død mand liggende i tigerburet i Københavns Zoo. Og dels af et drabsoffers torso.

Politikommissæren blev anholdt foran sine kolleger i en kantine på Politigården i januar 2022, og kort efter blev han suspenderet, hvilket han har været siden.

I en dom to år senere – i januar 2024 – nåede Københavns Byret frem til, at han havde udvist grov skødesløshed i tjenesten. Sanktionen blev fastsat til otte dagbøder á 500 kroner.

Han ønsker frifindelse og fik tilladelse til at anke til landsretten. Men her kunne man oprindeligt først finde tid til sagen to år efter byrettens dom, altså i februar i år.

Hans forsvarer, advokat Stine Gry Johannessen, ønsker ikke at kommentere landsrettens nye beslutning om først at behandle sagen i august 2027.

Tidligere har hun udtalt, at anklagemyndigheden efter hendes opfattelse ikke burde have rejst sagen som en overtrædelse af straffeloven. I stedet kunne den være blevet afgjort disciplinært, mener hun.

– Det er en lille sag, og den er startet på et forkert niveau, har advokaten sagt.

I byrettens dom blev han desuden dømt for stillingsmisbrug, fordi han havde sendt fotos af anholdte personer til sin familie.

Alle tog øst for Odense og på hele Sjælland holder tirsdag aften stille.

Det skyldes en nedrevet køreledning, oplyser Banedanmark kort før klokken 18.00. Der er ingen tidshorisont for, hvornår driften genoptages.

S-togene i hovedstadsområdet kører fortsat.

De omfattende togproblemer vil også føre ændringer med sig i onsdagens togtrafik, oplyser DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Ritzau.

– Der vil være ændringer til i morgen, men vi ved ikke endnu, hvilke og hvor mange afgange det vil gælde for, siger han.

Fra omkring klokken 20.00 tirsdag aften vil der køre togbusser mellem Helsingør og Klampenborg og mellem Høje Taastrup og Roskilde. Det oplyser DSB til Ritzau.

Busserne mellem Helsingør og Klampenborg stopper på alle stationer på strækningen.

Togbusserne mellem Høje Taastrup og Roskilde har stop i Hedehusene og Trekroner.

– På grund af omfattende aflysninger er det ikke muligt at indsætte togbusser på alle strækninger. Vi anbefaler derfor, at søge alternative rejsemuligheder, oplyser DSB.

I en tidligere melding fra DSB lød det dog, at togbusserne “langtfra vil kunne dække behovet”.

Der kører kun enkelte regionaltog på Sjælland resten af driftsdøgnet, oplyser DSB kort før klokken 18.45.

– Vi opfordrer kunderne til at afsøge alternativer. Tjek Rejseplanen for alternative rejser med S-tog, metro og bybusser, lyder det.

Banedanmark arbejder fortsat på at finde fejlen og løse problemet.

Kort før klokken 18.00 havde Banedanmark “fået indikationer” om, at fejlen er lokaliseret. Det oplyser Nicolai Smidt Sigsgaard, vicetrafikdirektør i Banedanmark.

Banedanmark har ikke fundet nogen årsag til de to køreledninger, der er faldet ned på samme dag. Det er derfor, at de har truffet valget om at indstille al trafik øst for Odense.

Banedanmark arbejder desuden på at evakuere passagerer i tog, der holder udenfor Københavns Hovedbanegård.

Krigen i Mellemøsten får Den Internationale Valutafond (IMF) til at sænke forventningerne til den økonomiske vækst i verden i 2026.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters af den årlige rapport World Economic Outlook, som præsenteres tirsdag.

IMF advarer om, at verdensøkonomien kan blive “bragt ud af kurs” af krigen i Mellemøsten. Konflikten skaber uro på råvaremarkederne og sender priserne i vejret.

I januar lød prognoserne fra IMF ellers, at fonden forventede 3,3 procent vækst i den globale økonomi.

Men efter at krigen i Iran begyndte 28. februar, har IMF nu sænket forventningen til 3,1 procent.

– Vi havde planlagt at opjustere væksten for 2026 til 3,4 procent, siger IMF’s cheføkonom, Pierre-Olivier Gourinchas, til AFP.

IMF’s fremskrivninger bygger på en antagelse om, at konflikten i og omkring Iran vil være forholdsvis kortvarig og kun give midlertidige forstyrrelser på energimarkederne.

– Vi er nødt til at være meget bekymrede for risikoen for, at dette udvikler sig til en stor energikrise, advarer Gourinchas.

I mere negative scenarier, hvor energipriserne forbliver høje resten af året, kan den globale vækst falde til 2,5 procent eller endda ned omkring 2,0 procent.

Og det kan meget vel være, at verden lige nu befinder sig et sted mellem det relativt optimistiske scenarie på 3,1 procent og det mere pessimistiske på 2,5 procent, siger cheføkonomen ifølge Reuters på et pressemøde tirsdag.

Gourinchas tilføjer, at det negative scenarie bliver mere sandsynligt, for hver dag der går med forstyrrelser i forsyningen af olie og gas og deraf følgende højere priser.

– Siden 1980 er det grundlæggende kun sket fire gange, at væksten har været på to procent eller derunder, siger IMF’s cheføkonom.

Priserne på olie, gas og gødning er steget kraftigt som følge af konflikten, efter at Iran reelt har blokeret trafikken gennem Hormuzstrædet, en central sejlrute for skibstransport.

USA’s præsident, Donald Trump, har desuden beordret en flådeblokade omkring iranske havne.

De høje energipriser svækker verdensøkonomien, og det vil også ramme danske eksportvirksomheder, forventer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

– IMF’s prognose er baseret på, at konflikten varer et par uger mere, og at situationen bliver normaliseret hen over sommeren. Situationen i Mellemøsten virker dog meget skrøbelig. Det kan desværre ikke udelukkes, at vi ser en forværring igen, siger han i en skriftlig kommentar.

Prognosen for Europa ser heller ikke prangende ud, tilføjer han.

Ifølge IMF vil eurozonen blot opnå en vækst på 1,1 procent i 2026 og 1,2 procent i 2027.

Europas største økonomier har svært ved at få gang i væksten. Hverken Tyskland, Italien, Frankrig eller Storbritannien vil få væksten op over én procent i år.

– Krig i Ukraine og Mellemøsten, toldmure i USA, hård konkurrence fra Asien og svag vækst syd for grænsen. De danske eksportvirksomheder står i en meget usikker tid og møder udfordringer verdens rundt, siger Allan Sørensen.

IMF forventer nu en højere inflation i år på 4,4 procent, hvilket er 0,6 procentpoint over prognosen fra januar.

Folketinget har tirsdag valgt Venstres Søren Gade som formand.

Det står klart efter et møde i Folketingssalen ved det nysammensatte folketings andet møde efter folketingsvalget 24. marts.

Søren Gade blev fredag i sidste uge valgt som midlertidig formand ved Folketingets første møde, men han skulle altså vælges igen allerede tirsdag.

Denne gang løber hans formandsperiode frem til Folketingets åbning, som finder sted tirsdag 6. oktober. Her vil der igen skulle vælges en formand.

Søren Gade har siden december 2022 været formand for Folketinget.

Foruden formanden er der tirsdag også blevet valgt fire næstformænd, som ligeledes er valgt frem til 6. oktober.

Formanden og næstformændene udgør tilsammen Folketingets Præsidium.

Præsidiet holder øje med Folketingets indre forhold, for eksempel ledelse af møderne i Folketingssalen, drift og officiel repræsentation af Folketinget.

Folketingets formand og næstformændene bliver valgt af et flertal i Folketinget for et år ad gangen, når et nyt folketingsår begynder i oktober. De fire næstformænd kommer fra de fire største partier, som ikke har formandsposten.

Derfor er det i praksis altid Folketingets fem største partier, der er repræsenteret i Præsidiet, som nu udelukkende består af mænd.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, meddelte allerede for nogle dage siden, at han vil sætte sig til rette i Præsidiet – som han over for DR kaldte en “snakkeklub, der handler om at frede regeringen”.

1. næstformand bliver Leif Lahn Jensen (S), 2. næstformand er Karsten Hønge (SF), mens Morten Messerschmidt bliver 3. næstformand.

Liberal Alliance har valgt Lars-Christian Brask som 4. næstformand.

Kun Morten Messerschmidt er ny i Præsidiet.

Politiet har besluttet at forlænge opholdsforbuddet i en ejendom, der tilhører rockerklubben Comanches nær Vodskov.

Det oplyser Nordjyllands Politi tirsdag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Indgrebet skyldes en voldelig konflikt mellem personer med forbindelse til den forbudte bande Loyal To Familia og Comanches.

Forbuddet blev oprindeligt sat i kraft 31. marts, og nu er det forlænget frem til 28. april. Det gælder ejendommen på Lerbækvej 47 i Rærup ved Vodskov.

Baggrunden er dels en påsat brand i Kølvrå ved Karup i slutningen af marts, hvor en hund indebrændte. Og dels en eksplosionsagtig brand i et rækkehus i Dronninglund natten til 30. marts.

Siden blev der 7. april affyret flere skud mod en tatovørbutik midt i Aalborg. I den sag blev en svensk dreng på 15 år anholdt i Helsingborg som mistænkt.

Tidligere har Nordjyllands Politi om klubhuset i Vodskov udtalt, at der foreligger “en konkret risiko for, at ejendommen kan blive mål for voldelige angreb.”

Og den risiko er ifølge politiets beslutning tirsdag åbenbart fortsat til stede.

Loyal To Familia blev opløst ved en dom afsagt af Højesteret i september 2021, men personer fra miljøet er angiveligt fortsat involveret i kriminalitet.

Politiets specialafdeling National Enhed for Særlig Kriminalitet skriver i et såkaldt konfliktnotat fra slutningen af marts, at LTF er part i tre konflikter, skriver Ekstra Bladet tirsdag.

For eksempel mener politiet, at LTF kan kædes sammen med en kraftig brand i Korsløkkeparken i Odense i februar.

Det nye folketing, der blev valgt ved folketingsvalget 24. marts, er tirsdag blevet godkendt efter en times udskydelse.

Det er sket ved et møde i Folketingssalen, og det er Folketinget selv, der har stået for godkendelsen.

Der var 161 af de fremmødte folketingsmedlemmer, der stemte for godkendelsen, ingen stemte imod, og to stemte hverken for eller imod.

Ifølge Ekstra Bladet er det formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen og det øvrige medlem af partiet, Nadja Natalie Isaksen, der stemte hverken for eller imod.

Mødet i Folketingssalen skulle efter planen være blevet afholdt klokken 13. Det blev dog udsat til klokken 14 på grund af usikkerhed om det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schyttes bopæl.

Men kort inden klokken 14 lød det fra Udvalget til Prøvelse af Valgene, at udvalget ikke ligger inde med oplysninger, der peger på, at nogen ikke skulle være valgbar.

Ved valget blev 67 nye folketingsmedlemmer valgt ind, og de skal kort efter godkendelsen i Folketingssalen skrive under på en erklæring om, at de vil overholde Grundloven.

Peter Juel-Jensen (V), der er formand for Udvalget til Prøvelse af Valgene, gik på talerstolen inden godkendelsen og indstillede til, at Folketinget godkendte valget 24. marts.

Her understregede han, at udvalget har behandlet 35 klager, hvoraf flere klager omhandlede optælling af personlige stemmer og personer med funktionsnedsættelses ret til at lade sig bistå med en personlig hjælper efter eget valg.

Her lød det, at det var utilfredsstillende, at der var kommet flere klager om, at valgpersonale ved nogle valgsteder ikke har været tilstrækkelig informeret om det.

Dog bemærkede han, at udvalget er “glade for”, at Sundheds- og Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at det vil følge op på det og holde møder med relevante handicaporganisationer.

Han nævnte også, at udvalget har set med stor alvorlighed på, at der har været forsøg på at købe stemmer som led i en kunstøvelse.

Til trods for de bemærkninger og andre indstillede udvalget til, at folketingsvalget i marts skulle godkendes, som det blev.

Der er blevet sat spørgsmålstegn ved det korrekte i, at Folketinget skal godkende sin egen sammensætning.

– For mig ville det naturlige være, at Højesteret tog stilling og prøvede valget, sagde Venstres folketingsmedlem Preben Bang Henriksen for nylig til Politiken.

Efter folketingsvalget i 2022 påpegede Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) også, at der er en interessekonflikt ved, at Folketinget godkender sig selv.

OSCE mente dengang, at klager over valget burde prøves ved domstolene.

I artiklen i Politiken oplyste Rasmus Paludan, der stillede op til folketingsvalget som løsgænger, at han havde indgivet to klager over valget.

Han meddelte til mediet, at hvis Folketinget afviste hans klager og godkendte valget, “så må jeg anlægge sag mod Folketinget, da de jo så har krænket mine rettigheder efter EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, red.), red.).

Sagen om løsgænger Emilie Schyttes boligforhold burde ikke forhindre, at det nye Folketing kunne godkende sig selv.

– Der er ikke kommet noget frem i de redegørelser, der kunne få os til at tænke anderledes.

– Men det er sådan, at hvis tingene skulle forholde sig på en anden måde, så kan man altid genoptage sådan en sag, siger formanden for Udvalget til Valgenes Prøvelse, Peter Juel-Jensen (V).

Folketingets møde tirsdag klokken 13.00 blev udsat til klokken 14.00 på grund af usikkerheden om Emilie Schyttes bopæl. Man skal ifølge Grundloven have bopæl i Danmark for at være valgbar.

På mødet, der altså blev genoptaget klokken 14.00, godkendte Folketinget sig selv, som det skal efter valget.

Folketingets formand, Søren Gade (V), havde efter indstilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene udsat mødet, hvor Folketinget skulle godkendes.

Årsagen til udsættelsen var, at der i en artikel i Information opstod usikkerhed om, hvorvidt Emilie Schytte reelt bor i Danmark, som hun siger.

Emilie Schytte, som blev valgt for Borgernes Parti, men nu er løsgænger, siger selv, at hun primært opholder sig i sit hus i Frederikssund Kommune.

Artiklen i Information giver det billede, at hun opholder sig rigtig meget i en lejlighed i Malmø, hvilket blandt andet er dokumenteret ved hjælp af optagelser fra hendes egne sociale medier.

Emilie Schytte understregede, da hun gik ind i Folketingssalen til det afbrudte møde, at hun bor i Danmark.

– Jeg bor i Danmark, og jeg er gift med en svensk mand, og jeg har på ingen måde brudt Grundloven.

– Jeg tager skarpt afstand fra alle de her rygter.

Hun blev flere gange spurgt, hvor mange dage om året hun er i Sverige. Det svarede hun ikke på.

Udvalget til Prøvelse af Valgene bad Indenrigs- og Sundhedsministeriet om hurtigt, inden tirsdag klokken 13.00, at udarbejde en redegørelse, der skulle dokumentere Emilie Schyttes boligforhold.

Peter Juel-Jensen oplyser, at udvalget ikke har tænkt sig at gøre yderligere i sagen.

– Jeg har de oplysninger, jeg har skullet bruge, til at træffe denne indstilling. Men jeg synes da, det er en god idé, hvis enten kommunen af egen drift gør det, eller hvis Emilie Schytte vil have sit navn helt renset. Så havde jeg da gjort det, hvis jeg stod i samme situation, siger han.

Frederikssund Kommune har ingen kommentarer til sagen.

– Vi udtaler os ikke om konkret sagsbehandling i personsager, lyder det fra kommunen til Ritzau.

Múte B. Egede (IA) bliver Grønlands nye minister for udenrigsanliggender.

Det har Jens-Frederik Nielsen (D), der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, meddelt i forbindelse med forårssamling i Inatsisartut, det grønlandske parlament.

Det skriver Sermitsiaq.

Múte B. Egede erstatter Vivian Motzfeldt på posten. Múte B. Egede bliver helt konkret naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer.

Der skulle findes fire nye ministre af den grønlandske regering, efter at partiet Siumut forlod regeringen i marts. Det betød, at Motzfeldt var færdig som minister, og hun forlod kort tid efter Siumut.

Der har den seneste tid været stort fokus på posten som netop minister for udenrigsanliggender, fordi USA’s præsident, Donald Trump, i begyndelsen af året gentog sit ønske om ejerskab af Grønland.

Motzfeldt har spillet en stor rolle i den diplomatiske proces, der har skullet forsøge at klinke skårene med USA. I januar var hun således i Washington D.C. sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Her mødtes de med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Det var Siumuts forperson, Aleqa Hammond, der besluttede at trække Siumut ud af regeringen.

Aleqa Hammond var utilfreds med, at to grønlandske ministre fra Demokraatit og IA valgte at stille op til folketingsvalget i Danmark, der fandt sted 24. marts.

Der var tale om ministrene Anna Wangenheim (D) og Naaja H. Nathanielsen (IA). Sidstnævnte blev valgt ind i Folketinget. Her har Grønland i alt 2 ud af de i alt 179 mandater.

Efter parlamentsvalget i Grønland i marts sidste år opstod der en regeringskoalition, der bestod af alle partier i parlamentet med undtagelse af Naleraq.

Den brede regering skulle netop ses i lyset af de trusler om at overtage Grønland, som Trump havde fremsat i perioden op til parlamentsvalget, og som han altså siden har gentaget.

Den nuværende regering har uden Siumut fortsat flertal i det grønlandske parlament. De tilbageværende regeringspartier er Demokraatit, Inuit Ataqatigiit (IA) og Atassut. Tilsammen har de 19 ud af 31 mandater i Inatsisartut.

Jørgen Rosbach (D), Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA), Maritha Broberg (A) og Mariane Paviasen Jensen (IA) er nye ministre i regeringen.

Kim Kielsen, der er løsgænger, blev genvalgt som Grønlands parlamentsformand. Han meldte sig ligeledes ud af Siumut, efter at partiet forlod regeringen. Det skete efter 41 års medlemskab, herunder seks år som formand.

Múte B. Egede er i øvrigt ikke helt fremmed for store ministerposter. Han var Grønlands regeringsleder fra 2021 til 2025, hvor han efter parlamentsvalget blev erstattet af Jens-Frederik Nielsen.

Efter to års fravær fra Copenhagen Pride vender Dansk Industri tilbage, når årets festival finder sted i København til august.

Det oplyser rådgivningsdirektør i Dansk Industri Kinga Szabo Christensen i et skriftligt citat.

– For os er opbakningen til Copenhagen Pride en naturlig forlængelse af vores bredere arbejde med diversitet og inklusion i erhvervslivet.

– Så når vi genoptager samarbejdet med Copenhagen Pride, er det, fordi tilliden er genopbygget i vores videnspartnerskab, og fordi fokus igen er rettet mod Pridens kerneformål: at styrke rettigheder, fællesskab og lige muligheder for seksuelle minoriteter, lyder det.

Til Politiken siger rådgivningsdirektøren, at det især skyldes den amerikanske præsident, Donald Trump.

– Hele diversitets- og inklusionsdagsordenen har været under kæmpe pres de sidste to år, og Donald Trump har nærmest erklæret krig mod den. Det har betydet, at alle har fået et wake-up-call, og når du får det, stopper du op og handler, siger hun til avisen.

Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen trak sig fra Copenhagen Pride i foråret 2024. De havde ellers været partner for Priden siden 2011.

Det skyldtes en sag, hvor Copenhagen Pride blev kritiseret for at have bedt eventuelle samarbejdspartnere om at tage stilling til spørgsmål om konflikten mellem Israel og Gaza.

Men kommunikationen “var fyldt med fejl”, anerkendte Pride efterfølgende.

Der var ikke tale om, at organisationen stillede krav til partnere om at have bestemte holdninger til den igangværende konflikt, lød det fra forperson Lars Henriksen.

Sagen sendte Copenhagen Pride ud i lidt af et stormvejr.

Lars Henriksen trak sig fra sin post i organisationen i maj 2024, og næsten halvdelen af sponsorerne trak sig.

Dengang lød det fra Dansk Industri, at “med den øgede politisering, vi har oplevet i år, er det vores opfattelse, at Copenhagen Pride ikke lige nu er det inkluderende fællesskab, som det oprindeligt var tiltænkt”.

Men ved årets Pride-parade går Dansk Industri altså med igen.

Også Dansk Erhverv indgår i år i et partnerskab med Copenhagen Pride.

I en pressemeddelelse skriver Dansk Erhverv, at organisationen har været i tæt dialog med Copenhagen Pride om, hvilke krav der stilles til samarbejdspartnere.

– Vi er blevet betrygget i, at Copenhagen Pride er vendt tilbage til deres kerneopgave: At hylde mangfoldigheden, siger underdirektør Rasmus Brygger i meddelelsen.

Også Danske Bank, som har været partner siden 2016, vender tilbage i år efter to års pause. Det meddelte parterne i marts.

Danmarks Cykle Union (DCU) skal have ny direktør.

Niels Bo Daugaard, som har været direktør siden marts sidste år, fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser DCU på sin hjemmeside.

Beslutningen er truffet i fælles forståelse, lyder det i udmeldingen på hjemmeside.

– Det har været en stor ære at stå i spidsen for Danmarks Cykle Union, og det har været en fornøjelse at møde så mange dedikerede mennesker i sporten, siger Daugaard til DCU’s hjemmeside.

DCU har været præget af stor intern uro og mange skift på nøgleposter gennem de senere år.

Det er ikke mere end et år siden, at DCU fik ny formand i skikkelse af Morten Anderson på en ekstraordinær kongres. Anderson havde tidligere været formand.

– Niels Bo har i det seneste år ydet en kolossal arbejdsindsats for dansk cykelsport, siger formanden til forbundets hjemmeside.

– Han har bidraget med en afgørende professionalisering og kommercialisering af DCU, vigtig strategisk udvikling og et bredt netværk – både nationalt og internationalt. Det sætter vi stor pris på.

Af nyheden på hjemmesiden fremgår det at:

– Der er enighed (mellem direktør og bestyrelse, red.) om, at det på nuværende tidspunkt er det rette skridt for organisationen.

Daugaards forgænger, Jens-Erik Majlund, var konstitueret direktør i 13 måneder.

Mens forbrugere mærker konsekvenserne af de stigende energipriser, har uroen i Mellemøsten skaffet markant flere oliepenge til Rusland sidste måned.

Rusland fordoblede nemlig næsten sine indtægter fra olieeksport i marts.

Det oplyser Det Internationale Energiagentur (IEA) ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag.

I alt indbragte olieeksporten Rusland omkring 120 milliarder kroner i marts – en markant stigning fra lidt over 60 milliarder kroner i februar.

Sidste måned lempede USA sanktioner mod Rusland for at gøre noget ved de stigende priser.

USA tillod nemlig midlertidigt – frem til 11. april – køb af russisk olie og benzinprodukter, der allerede befinder sig i tankskibe på havet.

Det var olieprodukter, som USA ellers havde pålagt sanktioner på grund af krigen i Ukraine.

Tirsdag er der ikke kommet nogen udmeldinger fra USA om en mulig forlængelse af undtagelsen fra sanktioner. Det siger Dmitrij Peskov, som er Ruslands præsidentielle talsmand, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rusland er verdens næststørste olieeksportør. Men fortsatte angreb fra Ukraine har ramt eksportkapaciteten.

Flere europæiske lande har sagt, at det ikke er tid til at slække sanktioner mod Rusland.

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, kaldte i marts de amerikanske lempelser for “den forkerte fremgangsmåde”.

Tænketanken Carnegie har tidligere vurderet, at de store ændringer på energimarkedet kommer Rusland til gode.

– Moskva bliver sandsynligvis en af dem, der begunstiges mest af disse ændringer, og krisen i Golfen styrker også Ruslands position i forholdet til Kina og Indien, skriver Carnegie i en analyse.

USA’s militær indledte mandag en blokade af alle skibe til og fra iranske havne i Den Persiske Golf og Omanbugten nær Hormuzstrædet, som under konflikten har været stort set lukket.

Hormuzstrædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.

Det er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne hav, hvilket gør strædet afgørende for eksport fra olieproducerende lande som Saudi-Arabien, Iran og Kuwait.

Sagen mod den ekskluderede folketingspolitiker Jacob Harris, der bliver beskyldt for omfattende pengemisbrug i et konkursramt byggefirma, vokser i omfang.

Det skriver mediet Finans om løsgængeren, som satte rekord, da han blot fire dage efter folketingsvalget i marts blev smidt ud af sit parti.

Det tidligere medlem af Borgernes Parti beskyldes sammen med sin hustru for “systematisk misbrug” af et millionbeløb til at finansiere det, der ifølge kuratoren “fremtræder som luksuriøst privatforbrug”.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod Jacob Harris og politikerens kone, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

De “uberettigede hævninger” løber i alt op i 3,8 millioner kroner, fremgår det af redegørelsen. Ægteparret kan blive holdt erstatningsansvarlige.

“For at være på den sikre side” er kravet dog blevet fratrukket 570.000 kr., som de ad flere omgange skal have indbetalt til byggefirmaet.

Tidligere har mediet skrevet, at der var rejst krav på omkring 1,6 millioner kroner i konkursboet.

Jacob Harris ønsker ikke at kommentere de nye oplysninger over for Finans.

– Det er en sag, der kører, så det er jo, hvad det er. Det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger han.

Familieselskabet gik konkurs i november 2025 og er efterfølgende blevet undersøgt af kurator Morten Bjerregaard.

Blandt andet har kurator identificeret en lang række privatlignende udgifter.

Det gælder til Hotel d’Angleterre i København, billetter til en Adele-koncert i München, rejser til Dubai, Hawaii, Schweiz og Prag, indkøb af eksklusive sko i Christian Louboutin og “privatkøb” af vin.

Det er kuratorens vurdering, at der har været tale om en stråmandsvirksomhed, hvor hustruen stod som ejer og direktør uden reelt at drive virksomheden. Det afviser Jacob Harris ligeledes.

I marts 2026 blev Jacob Harris valgt til Folketinget for Borgernes Parti.

Partiet fik fire mandater, hvor det ene gik til Jacob Harris i Sjællands Storkreds. Han fik 2307 personlige stemmer. Siden har Emilie Schytte, som blev beskyldt for fusk med cv, forladt partiet, så der nu er to tilbage.

Hvorvidt det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Qarsoq Høegh-Dam fra partiet Naleraq hælder til en blå, rød eller midterregering er uvist.

Men han åbner for at kunne pege på Socialdemokratiets Mette Frederiksen som statsminister.

Det siger han til DR tirsdag, efter at han har været til forhandlinger i Statsministeriet med den kongelige undersøger og fungerende statsminister, Mette Frederiksen.

– Det kan vi selvfølgelig. Men det kommer an på mange ting. Vi har god dialog, svarer han DR på spørgsmålet om, hvorvidt han ville kunne pege på Mette Frederiksen.

Han tilføjer, at “så længe Grønland får sin vilje, er vi glade”.

Da han senest for to uger siden var til de første regeringsforhandlinger på Marienborg, ville han ikke svare på, om han kunne støtte op om Mette Frederiksen som statsminister.

Her lød det, at Grønland ifølge ham var “kommet med en klar stemme”. Hvad den stemme var, ville han ikke uddybe.

Dansk Folkeparti vil gøre det billigere for danskere at tanke deres benzin- og dieselbiler.

Derfor fremsætter partiet tirsdag et forslag for det nye folketing om at sætte afgifter på benzin og diesel til vejtransport ned til EU’s minimumssats.

Det svarer til et prisfald på cirka 2,68 kroner per liter benzin og cirka 1,80 kroner per liter diesel.

Det skriver DR, der har talt med DF’s finansordfører, Peter Kofod.

Partiet ønsker at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag med ikrafttrædelse per 1. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Derudover vil partiet sænke momsen på benzin og diesel til vejtransport fra 25 procent til 15 procent.

Forslaget skal blandt andet finansieres ved at tage penge fra klimaprojekter som eksempelvis Energi Bornholm, lyder det fra Kofod.

– Vi synes, at Danmark har brugt alt for meget energi på dyre, urentable og uvirksomme klimaprojekter såsom havvind, energiøer og brintrør igennem Sønderjylland og alt muligt andet, siger han til mediet.

Benzin- og dieselpriser var et af de store emner under valgkampen til folketingsvalget. Det skyldtes blandt andet, at priserne for at tanke er steget i lyset af krigen i Mellemøsten.

Under valgkampen foreslog flere partier – herunder DF – også at sænke afgifterne.

Det vækkede ikke begejstring hos nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, der i slutningen af marts advarede om, at det vil føre til uønskede bivirkninger.

– Hvis man indfører lavere afgifter, vil det være med til at holde priserne oppe i længere tid, og derfor er vi ikke begejstrede for det, sagde han på et pressemøde.

Danmarksdemokraterne er enige med DF om, at det er nødvendigt at se på at sænke afgifterne på benzin og diesel hurtigst muligt. Partiet har tidligere foreslået at bruge seks milliarder kroner på det i 2026.

– Det går jo ud over helt almindelige familiers hverdagsøkonomi, men også dansk erhvervsliv, hvorfor det i sidste ende sætter sig i priserne. Jeg mener, man kan gøre det med det samme, hvis bare der er politisk vilje til det, siger partiets finansordfører, Dennis Flydtkjær, i et skriftligt svar til Ritzau.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger til DR, at partiet vil stemme nej til DF’s forslag på grund af de aktuelle regeringsforhandlinger.

– Men vi har også sagt helt generelt, at vi afviser ikke nogen forslag, så længe de bidrager til at afbøde konsekvenserne af en potentiel energikrise, siger han til mediet.

Mindst 16 mennesker er blevet såret i et skoleskyderi i Tyrkiet, hvor en tidligere elev åbnede ild, før vedkommende dræbte sig selv.

Det oplyser myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skyderiet fandt sted i Siverek i den sydøstlige provins Sanliurfa.

Den tidligere elev, som blev født i 2007 og dermed var enten 18 eller 19 år, brugte et gevær ved angrebet, og de sårede blev bragt på hospitalet. 12 befinder sig stadig på hospitalet.

Hasan Sildak, som er guvernør i Sanliurfa, siger, at den tidligere elev dræbte sig selv, da politiet forsøgte at anholde ham. Specialstyrker blev sendt til skolen som led i operationen.

Den tidligere elevs motiv kendes ikke.

– Han tog sit eget liv, da han blev trængt op i et hjørne af politiet, siger Sildak ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har evakueret skolen og vil gennemføre en grundig efterforskning af denne tragiske hændelse, fortsætter guvernøren.

Tv-billeder viser ifølge AFP ambulancer stående uden for skolen, mens elever flygter i panik fra skolen.

Ti elever, fire lærere, en kantinemedarbejder og en politibetjent blev såret, siger Sildak ifølge AP.

De fleste behandles i Siverek, mens fem af de sårede er blevet overført til hospitalet i provinshovedstaden, da de er i en mere alvorlig tilstand, siger guvernøren.

Der bor lidt over to millioner mennesker i Sanliurfa-provinsen, der mod syd grænser op til Syrien. Hovedbyen – eller provinshovedstaden – har samme navn som provinsen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Ringsted og Køge Nord. Det skyldes en nedrevet køreledning nordøst for Ringsted.

Det skriver DSB i en opdatering på sin hjemmeside.

I stedet er der indsat togbusser, som kører fra begge stationer en gang i timen. De første togbusser kørte klokken 10.00.

Banedanmark har ifølge DSB folk på vej for at reparere køreledningen og sætte den op igen.

Banedanmark skriver på X, at den foreløbige prognose er, at der ikke vil være trafik indtil klokken 14.00. Det kan dog ændre sig, lyder det.

Den nedrevne køreledning skaber også ændringer i en del af den øvrige togtrafik.

De regionaltog, som normalt kører til og fra Nykøbing Falster uden stop mellem København Syd og Ringsted, kører slet ikke i øjeblikket, skriver DSB.

Og de regionaltog, som normalt kører mellem Københavns Lufthavn og Slagelse, holder også stille.

Samtidig kører intercitytog til og fra Esbjerg og intercitylyntog til og fra Aarhus ad den gamle togbane via Roskilde mellem Københavns Hovedbanegård og Ringsted.

DSB opfordrer til at tjekke Rejseplanen, før man tager afsted.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft.

Forholdene omkring folketingsmedlem Emilie Schyttes bopæl skal nu redegøres for af Indenrigsministeriet. Det fremgår af en mail fra Udvalg til Prøvelse af Valgene, som TV 2 har set.

Udvalget beder ministeriet om en redegørelse i sagen, som er beskrevet i Information tirsdag. Den skal være klar inden for få timer.

En række oplysninger sår tvivl om, hvorvidt nyvalgte Emilie Schytte, der blev valgt ind for Borgernes Parti og nu er løsgænger, rent faktisk bor i Danmark.

Emilie Schytte har selv afvist anklagerne.

I mailen fremgår det, at redegørelsen skal være klar inden det nye folketing mødes klokken 13 tirsdag.

Udvalget til Prøvelse af Valgene i Folketinget har til opgave at undersøge, om valgte kandidater opfylder kravene i grundloven og valgloven samt behandle eventuelle klager.

Udvalget består af udpegede politikere, som godkender folketingsvalget.