Seneste nyheder

Israel har bekræftet identiteterne på to døde gidsler, der blev frigivet af den militante bevægelse Hamas onsdag aften.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og mediet The Times of Israel.

De to gidsler blev overdraget til Røde Kors i Gaza By og derefter overdraget til den israelske hær.

Da ligene ankom til Israel, blev kisterne inspiceret af hæren, beklædt med israelske flag og hædret i en kort ceremoni, som en rabbiner fra militæret stod i spidsen for, skriver The Times of Israel.

Ifølge mediet eskorterede politiet kisterne til et retsmedicinsk institut i Tel Aviv for at identificere gidslerne og fastslå dødsårsagen. Flere timer senere blev ligene identificeret.

Hamas har udleveret sammenlagt ti lig til Israel.

Et af ligene matcher dog ifølge det israelske militær ikke nogen af de gidsler, der har været i Hamas’ varetægt.

Ifølge den aftale om våbenhvile mellem Israel og Hamas, der trådte i kraft fredag, er Hamas forpligtet til at udlevere alle 28 døde israelske gidsler.

Hamas meldte onsdag ifølge Reuters, at man har overdraget alle gidsler og lig, som det indtil videre har været muligt at finde.

Den militære gruppe oplyste videre, at der er brug for en indsats og særligt udstyr for at finde de resterende gidslers lig.

Israel har kritiseret Hamas for ikke at overdrage alle lig med det samme.

Det kan mærkes hos Nordea, at renteniveauet efterhånden er et pænt stykke fra sit højeste niveau.

I tredje kvartal er bankens nettorenteindtægter således faldet med seks procent sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Det viser Nordeas kvartalsregnskab torsdag morgen.

Det har været medvirkende til, at overskuddet efter skat er faldet med tre procent til godt 1,2 milliarder euro. Det svarer til knap 9,2 milliarder kroner.

Den Europæiske Centralbank (ECB) og dermed også Nationalbanken gennemførte en lang række renteforhøjelser i 2022 og 2023 i forsøget på at tøjle den tårnhøje inflation.

Mens det blev dyrere for forbrugerne at låne penge, gav det flere penge i kassen hos bankerne.

I regnskabet siger Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen, at skiftende politiske vinde og stigende globale spændinger er med til at minde om, at verdensøkonomien kan være skrøbelig.

– Ikke desto mindre føltes tredje kvartal mere roligt og stabilt efter årets turbulente første måneder.

En del af usikkerheden har ifølge topchefen fortaget sig, efter at EU og USA er kommet frem til aftaler på toldområdet.

Derudover har Nordea oplevet, at nordiske virksomheder har haft fornyet investeringslyst i tredje kvartal. Det har ført til øget efterspørgsel efter lån.

– Også husholdningernes aktivitet viste tegn på fremgang, om end på et afdæmpet niveau, hvor kundernes primære fokus var på opsparing og at styrke deres økonomiske situation, siger Frank Vang-Jensen.

Nordea har i forbindelse med sit regnskab annonceret et tilbagekøbsprogram til en værdi af 250 millioner euro.

Et aktietilbagekøb fungerer ved, at en virksomhed – eller bank – køber sine egne aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd.

Det er en måde at fordele overskud til aktionærerne på linje med udbytte.

Journalister forlod onsdag deres arbejdskontorer i USA’s forsvarsministerium, Pentagon, efter at flere amerikanske medier har nægtet at underskrive nye adgangsregler.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Forsvarsministeriet havde krævet, at medierne senest tirsdag underskrev en ny adgangspolitik i Pentagon, hvis journalisterne skulle beholde deres adgangskort og arbejdspladser i bygningen.

Mere end 30 medier har afvist at underskrive den nye politik, da de mener, at den udgør en trussel mod pressefriheden.

Senest klokken 16.00 lokal tid – 22.00 dansk tid – skulle journalisterne have forladt kontorerne, og efterhånden som tidspunktet nærmede sig, begyndte de at fjerne alt fra stole til bøger og kopimaskiner.

Kort efter klokken 16.00 forlod omkring 40-50 journalister Pentagon, efter at de havde afleveret deres adgangskort, skriver AP.

De nye regler for journalister, der arbejder i Pentagon, betyder blandt andet, at de skal have en officiel ledsager med sig, når de færdes i det meste af bygningen.

Reglerne betyder også, at medierne ikke må videregive oplysninger, som regeringen ikke har godkendt til offentliggørelse.

Bryder journalisterne reglerne, vil forsvarsministeriet kunne inddrage adgangen til ministeriet.

Uruguay har onsdag som det første latinamerikanske land gjort det lovligt at udføre aktiv dødshjælp på personer, der er uhelbredeligt syge.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og AP.

20 ud af 31 tilstedeværende lovgivere stemte for forslaget i landets senat. Forslaget blev godkendt af parlamentets underhus i august med et stort flertal, skriver AP.

Uruguay er dermed det første land i Latinamerika, der har legaliseret aktiv dødshjælp.

Forslaget blev vedtaget efter ti timers debat om emnet.

Debatten forløb roligt, men blev ofte følelsesladet undervejs, skriver AFP. Nogle tilskuere, der overværede debatten, råbte “mordere”, efter at forslaget var vedtaget.

Forslaget var fremsat af den regerende koalition i Uruguay, den venstreorienterede Bred Front. Det har været undervejs i årevis og blev modarbejdet af især den religiøse højrefløj.

Latinamerika er overvejende katolsk. Den katolske kirke har udtrykt det, som den betegner som tristhed, over, at forslaget er blevet stemt igennem i Uruguay.

En ny meningsmåling viser ifølge AFP, at over 60 procent af uruguayanerne støtter aktiv dødshjælp, mens 24 procent er imod.

Loven vil tillade aktiv dødshjælp for voksne personer i Uruguay, udført af en sundhedsfaglig person. Et krav er, at patienten skal være psykisk stabil og være i den afsluttende fase af en uhelbredelig sygdom.

Patienten kan også ansøge, hvis den er ramt af en uhelbredelig sygdom, der påfører det, der betegnes som ulidelig smerte, skriver både AFP og AP.

Lovgivningen tillader ikke assisteret selvmord, hvor en patient selv administrerer en dødelig dosis ordineret medicin, skriver AP.

Det er ikke decideret forbudt at udføre aktiv dødshjælp på personer med psykiske lidelser som depression, men patienten skal i så fald vurderes af to læger.

Uruguay har gennem tiden været regional frontløber på flere socialliberale love og har lovliggjort blandt andet abort og ægteskaber mellem to personer af samme køn længe før sine nabolande.

I 2013 blev marihuana desuden afkriminaliseret i et forsøg på at svække narkokartellerne.

I Uruguay er det desuden forbudt at omtale gud i embedet, og landet har omdøbt jul til “Familiedag”.

Colombia og Ecuador har afkriminaliseret praksissen gennem afgørelser i højesteret. Cuba, der ligger i Mellemamerika, tillader døende patienter at nægte at blive holdt kunstigt i live.

Eliteuniversitetet Brown University i USA har onsdag afvist at gå med til tiltag på uddannelsesområdet fra landets præsident, Donald Trump.

Han vil for eksempel have topuniversiteter i USA til at begrænse optaget af udenlandske studerende.

De skal også droppe at tage køn og race med som en faktor i beslutninger om optagelser eller ansættelser, mener Trump.

Hvis de efterlever hans ønsker, vil han til gengæld sørge for, at de har bedre mulighed for at få finansiering fra staten. Vælger de at gå en anden vej, kan det betyde et farvel til støtte fra staten.

Men den pakke siger Brown University altså nej til.

For Trumps tiltag vil indskrænke den akademiske frihed og underminere universitetets selvbestemmelse, mener rektor Christina Paxson. Det skrev hun onsdag i et brev til uddannelsesminister Linda McMahon.

Brown er det andet topuniversitet i rækken til at afvise Trumps krav, efter at MIT – Massachusetts Institute of Technology – gjorde det i sidste uge.

Donald Trumps krav fremgår af et notat, som er blevet sendt til ni af de mest prestigefyldte universiteter i landet.

Trump har som mål at rydde ud i det, han omtaler som venstrefløjsekstremisme på amerikanske universiteter.

Han har anklaget flere uddannelsesinstitutioner for at fostre antiamerikanske holdninger og antisemitisme. Det er universiteter, hvor mange studerende har deltaget i propalæstinensiske demonstrationer.

I notatet står også, at universiteterne skal definere køn ud fra biologi.

Trump-administrationen har tidligere annulleret flere kontrakter om støtte til store universiteter for at få dem til at ændre deres politikker.

I weekenden skrev han på sociale medier, at han vil blive ved med at slå ned på skoler, der med hans ord på ulovlig vis diskriminerer ud fra race eller køn.

På mange uddannelsesinstitutioner er der politikker, som har til formål at fremme mangfoldigheden blandt de ansatte og studerende.

Som led i de politikker bliver ansøgernes køn og race taget i betragtning.

Reuters

Danmarks sidste reelle minister for Grønland, Tom Høyem, vil lægge sag an mod Grønlands tidligere regeringschef Múte B. Egede for injurier og bagvaskelse.

Det siger Tom Høyem til Ekstra Bladet.

Baggrunden for søgsmålet er, at Múte B. Egede i december beskyldte Danmark for at have begået folkedrab i sagen om grønlandske piger og kvinder, som fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler i livmoderen.

Men det har ingen gang på jord, siger Tom Høyem, som også tidligere har udtalt sig om sagen.

– Jeg bor i Tyskland. Jeg er ikke Hitler, siger han til Ekstra Bladet.

Sagen skal dermed anlægges ved en tysk domstol.

Tom Høyem var gennem fem år Danmarks sidste minister for Grønland, inden ministeriet blev nedlagt i 1987.

Múte B. Egede har selv reageret på sagen i et opslag på Facebook, efter at Tom Høyem i weekenden udtalte til Politiken, at han overvejede at sagsøge Múte B. Egede.

– Man kan ikke true sig til, at jeg tier stille eller trækker mine ord tilbage om spiralsagen. Den tid er for længst ovre. Mine udtalelser er rettet mod den danske stat og ikke mod enkeltpersoner.

– Derfor er jeg mere end klar til, hvad der end kommer, skrev han i et opslag tirsdag.

Tom Høyems advokat, Dan Shefet, siger som reaktion på opslaget til Ekstra Bladet, at det er “skammeligt”, at Múte B. Egede “på den måde tydeligvis fastholder sin anklage”.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var i september i Grønland for at give en officiel undskyldning til kvinderne i spiralsagen.

Også den grønlandske regering Naalakkersuisut vedkendte sig et ansvar, som regeringschef Jens-Frederik Nielsen undskyldte for.

I starten af september udgav Indenrigs- og Sundhedsministeriet en udredning af sagen. Her fremgik det, at det vurderes, at mindst 4070 grønlandske piger og kvinder havde fået opsat en spiral ved udgangen af 1970.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Danmark havde ansvar for sundhedsvæsenet i Grønland frem til 1992.

Tom Høyem sagde i januar til Berlingske, at han finder det urimeligt, at man skal dømme fortiden med nutidens briller, fordi spiralkampagnen ifølge ham var en positiv ting.

– Det var en meget væsentlig faktor i den positive udvikling i Grønland, sagde han til Berlingske.

Han sagde også, at han tager “250 procent” afstand fra alle overgreb, hvor piger og kvinder mod deres vilje fik opsat en spiral.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, fordømmer natten til torsdag dansk tid det, han omtaler som et statskup orkestreret af den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Det sker, kort tid efter at USA’s præsident, Donald Trump, har bekræftet, at han vil lade CIA udføre operationer i det sydamerikanske land.

Han overvejer også at udføre militære angreb på land mod narkokarteller, fremfor blot på havet, lød det tidligere fra Trump.

Det bliver taget skidt imod af Venezuelas præsident.

– Nej til krig i Caribien. Nej til regimeskifte. Nej til statskup orkestreret af CIA, siger Maduro til en komité.

Den er blevet nedsat som reaktion på, at USA har sendt krigsskibe til Det Caribiske Hav. Ifølge den amerikanske regering er det for at bekæmpe narkosmugling.

Men den venezuelanske regering fremfører altså, at amerikanerne i virkeligheden er ude på at gennemføre et kup.

I en pressemeddelelse fra regeringen lyder det natten til torsdag dansk tid, at USA vil have et regimeskifte for at få fat på landets olie. Det skriver Reuters.

Trumps udmelding udgør et brud på international lovgivning, står der videre. Venezuela vil derfor klage til FN’s Sikkerhedsråd.

Mindst 27 personer er blevet dræbt i amerikanske angreb i Caribien.

Onsdag blev endnu en båd angrebet af det amerikanske militær. Det fik Maduro til at sætte militærøvelser i gang flere steder. Han sagde samtidig, at han var ved at mobilisere militæret, politiet og en civil milits til at forsvare landet.

Donald Trump har hævdet – uden at fremlægge beviser – at det er narkoterrorister, som USA angriber.

Den amerikanske præsident anklager desuden Maduro for at stå i spidsen for et narkokartel. Det nægter venezuelaneren sig skyldig i.

I august fordoblede den amerikanske regering en dusør for informationer, der kan føre til en anholdelse af Nicolas Maduro. Den lyder nu på 50 millioner dollar – over 320 millioner kroner.

Maduro blev sidste år genvalgt til præsidentposten. Internationale valgobservatører har dog kritiseret valget for ikke at være frit.

AFP

Hos lønmodtagerne er købekraften i dag tilbage på samme niveau som før inflationskrisen.

Men det samme gælder ikke for personer på overførselsindkomst.

Først i 2029 vil de have indhentet den tabte købekraft.

Det viser en analyse fra Rockwool Fonden, skriver Information.

Under inflationskrisen i 2021 og 2022 kom fødevarepriserne på himmelflugt, og især personer med lav indkomst havde svært ved at få enderne til at mødes.

De bruger en større procentandel af deres månedlige budget på mad og andre fornødenheder, og priserne i supermarkedet ramte dem derfor ekstra hårdt.

Og ser man specifikt på personer på overførselsindkomst, er de altså yderligere udfordret af, at de stadig ikke har indhentet den tabte købekraft.

Det skyldes blandt andet, at overførselsindkomster som kontanthjælp og førtidspension sættes op med forsinkelse. Når lønmodtagernes løn stiger, går der to år, før overførselsindkomsterne følger med.

Der har desuden været en årrække frem til 2023, hvor den procentvise stigning i overførselsindkomsterne ikke helt fulgte lønstigningerne.

Det var en politisk beslutning tilbage fra 2012.

Samlet set er købekraften hos mennesker på overførselsindkomst i dag 5,9 procent lavere end i 2020, skriver Information.

Hos lønmodtagerne er den 2,5 procent højere end dengang.

Købekraft er et udtryk for, hvor langt ens penge rækker. Når der er inflation – stigende priser – kan man købe færre varer end før for de samme penge, og ens købekraft er altså blevet mindre.

Under inflationskrisen steg priserne markant.

Inflationen er siden kommet ned på et normalt niveau igen, men ser man alene på fødevarer, stiger priserne stadig en del.

I september var madpriserne steget med 4,5 procent på et år.

Den samlede inflation lå på 2,3 procent.

Især kød og mejeriprodukter er blevet dyrere. Oksekød og kalvekød er blevet 24,1 procent dyrere på 12 måneder, mens ost er steget 9,3 procent i pris.

Indien har lovet at stoppe med at indkøbe russisk olie, som indgår i landets energiforsyning.

Det hævder USA’s præsident, Donald Trump, efter en samtale med Indiens premierminister, Narendra Modi, onsdag. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og AP.

– Han har forsikret mig om, at der ikke vil blive købt olie fra Rusland, siger Trump ifølge AFP.

– Det vil ikke ske øjeblikkeligt. Det er en proces, men den proces vil være kort.

Indien har umiddelbart ikke kommenteret meldingen fra USA’s præsident.

Trump har længe presset på for at få Indien til at stoppe indkøbene af russisk olie med den begrundelse, at oliepengene er med til at finansiere Ruslands krig i Ukraine.

Det er mere end tre år et halvt år siden, at Rusland invaderede nabolandet, og alle hidtidige forsøg på at få stoppet krigen har været forgæves.

Rusland er den største leverandør af olie til Indien, der er verdens tredjestørste importør og forbruger af olie. Omkring 35 procent af Indiens samlede olieforsyning kommer fra Rusland.

I slutningen af august fordoblede Trump den amerikanske importtold på indiske varer fra 25 til 50 procent på grund indiske indkøb af russisk olie.

– De er ligeglade med, hvor mange mennesker i Ukraine der bliver dræbt af den russiske krigsmaskine. På grund af dette vil jeg markant forhøje den told, som Indien betaler til USA, lød det dengang fra Trump.

Det fremgår ikke umiddelbart, om Trump agter at sænke tolden på indiske varer efter onsdagens samtale.

Onsdag kalder USA’s præsident den indiske premierminister for en god mand.

– Jeg ønsker ikke at ødelægge hans politiske karriere, siger Trump ifølge AFP om Modi.

75-årige Modi har været premierminister i Indien siden 2014.

– Jeg har fulgt Indien gennem mange år. Det er et fantastisk land, og hvert eneste år får de en ny leder. Min ven har nu siddet på posten i lang tid, siger Trump.

USA’s præsident, Donald Trump, har godkendt, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA kan operere i Venezuela.

Det bekræfter den amerikanske præsident ifølge Reuters.

Meldingen kommer, efter at New York Times onsdag rapporterede, at efterretningstjenesten havde fået lov at udføre operationer i Venezuela.

Den amerikanske præsident vil ifølge Reuters ikke kommentere en mulig operation mod Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Det amerikanske militær har flere gange udført angreb på skibe i Caribien, hvor der angiveligt skulle være narkosmuglere fra Venezuela om bord.

Donald Trump har kaldt dem for “narkoterrorister”.

Det seneste angreb mod et skib blev udført tirsdag, hvor der ifølge Donald Trump blev dræbt seks narkohandlere.

Mindst 27 er blevet dræbt som følge af amerikanske angreb mod skibe, der angiveligt har transporteret ulovlige stoffer, skriver BBC.

Donald Trump udtaler onsdag ifølge AFP, at han også overvejer at udføre militære angreb på land mod venezuelanske narkokarteller.

– Vi kigger bestemt på land nu, fordi vi har havet meget godt under kontrol, siger han.

Spændingerne mellem de mangeårige fjender Venezuela og USA har den seneste måned nået nye højder, efter at Trump har sendt adskillige krigsskibe til Det Caribiske Hav.

USA’s præsident, Donald Trump, har i et notat til Kongressen erklæret, at USA er i “væbnet konflikt” med narkokarteller.

Flere juridiske eksperter har dog sået alvorlig tvivl om, hvorvidt angrebene er lovlige.

Colombias præsident, Gustavo Petro, har opfordret til en “strafferetlig proces” mod Donald Trump, da han mener, at uskyldige colombianske statsborgere er omkommet under angrebene.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har instrueret landets militær i at forberede en omfattende plan for at “besejre Hamas” i Gaza, hvis krigen begynder igen.

Det oplyser ministeren i en udtalelse ifølge Reuters.

Meldingen kommer, kort efter at USA’s præsident, Donald Trump, over for det amerikanske medie CNN onsdag aften har sagt, at han vil overveje at lade Israel genoptage kampene i Gaza, hvis ikke Hamas overholder sin del af våbenhvileaftalen.

Det gælder både en afvæbning og en returnering af alle gidsler – også de døde.

– Hvis Israel kunne gå ind og banke dem, ville de gøre det, siger Trump til mediet og tilføjer:

– Jeg var nødt til at holde dem tilbage. Jeg havde et opgør med Bibi (Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, red.).

Trump har tidligere truet med at afvæbne Hamas, hvis de ikke frivilligt gør det.

– Hvis de ikke afvæbner sig, vil vi afvæbne dem. Og det vil ske hurtigt og måske voldeligt, sagde præsidenten ifølge Reuters tirsdag uden at uddybe yderligere, hvem der skulle være involveret i en sådan afvæbning.

Hamas har indtil videre afvist at lægge våbnene.

Onsdag aften har gruppen udleveret yderligere to døde gidsler til Israel.

Dermed har Hamas udleveret sammenlagt ti lig.

Et af ligene matcher dog ifølge det israelske militær ikke nogen af de gidsler, der har været i Hamas’ varetægt.

De to lig, som Hamas har udleveret onsdag, er endnu ikke blevet identificeret.

Ifølge den aftale om våbenhvile mellem Israel og Hamas, der trådte i kraft fredag, er Hamas forpligtet til at udlevere alle 28 døde israelske gidsler.

Hamas melder selv onsdag ifølge Reuters, at man har overdraget alle gidsler og lig, som det indtil videre har været muligt at finde.

Den militære gruppe oplyser videre, at der er brug for en indsats og særligt udstyr for at finde de resterende gidslers lig.

Israel har efterfølgende kritiseret Hamas for ikke at have afleveret alle ligene.

Hamas har onsdag aften udleveret yderligere to døde gidsler til Røde Kors, der vil overdrage ligene til israelsk militær i Gaza.

Det skriver Israels militær (IDF) på det sociale medie X.

Dermed har Hamas udleveret sammenlagt ti lig til Israel.

Et af ligene matcher dog ifølge det israelske militær ikke nogen af de gidsler, der har været i Hamas’ varetægt.

De to lig, som Hamas har udleveret onsdag, er endnu ikke blevet identificeret.

Ifølge den aftale om våbenhvile mellem Israel og Hamas, der trådte i kraft fredag, er Hamas forpligtet til at udlevere alle 28 døde israelske gidsler.

Hamas melder selv onsdag ifølge Reuters, at man har overdraget alle gidsler og lig, som det indtil videre har været muligt at finde.

Den militære gruppe oplyser videre, at der er brug for en indsats og særligt udstyr for at finde de resterende gidslers lig.

Israel har kritiseret Hamas for ikke at overdrage alle lig med det samme.

Derfor har Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza været lukket frem til onsdag, og der har været meldinger om en reducering af nødhjælpen.

Det er dog uklart, hvor meget nødhjælp der onsdag er kommet ind i Gaza.

USA’s præsident, Donald Trump, har i et interview med CNN sagt, at han vil overveje at lade Israel genoptage kampene i Gaza, hvis Hamas ikke overholder sin del af aftalen om våbenhvile – både afvæbning og udlevering af alle døde gidsler.

De 20 overlevende gidsler blev frigivet mandag efter to års fangenskab.

Israel har som en del af aftalen om våbenhvile udleveret 90 døde palæstinensere til Gaza.

Det er uklart, hvem de døde er, og hvorvidt de har mistet livet i israelsk fangenskab.

Israel har desuden løsladt næsten 2000 palæstinensiske fanger.

Heriblandt var langt de fleste tilbageholdte af de israelske myndigheder, mens 250 afsonede længere fængselsstraffe.

Hamas har overdraget alle gidsler og lig, som det indtil videre har været muligt at finde.

Det oplyser Hamas’ væbnede fløj til Reuters.

Den militære gruppe oplyser videre, at de har forpligtet sig til det, der blev aftalt i våbenhvileplanen, og at der er brug for en indsats og særligt udstyr for at finde de resterende gidslers lig.

Meldingen kommer kort inden, at Hamas forventes at overrække yderligere lig til Israel onsdag aften.

Ifølge israelsk militær er Røde Kors klokken 20.35 på vej mod et mødepunkt i Gaza for at modtage adskillige døde gidsler, skriver Reuters.

Aftalen om våbenhvilen i Gaza trådte i kraft fredag. Med den har Hamas forpligtet sig til at overdrage alle levende og afdøde gidsler.

Otte lig er indtil videre blevet udleveret af Hamas til Israel i løbet af mandag og tirsdag.

Syv af ligene er blevet identificeret til at være israelske gidsler, mens et enkelt lig ifølge Israels militær ikke matchede nogen af de gidsler, der har været i Hamas’ varetægt.

Inden overleveringen startede, var meldingen, at der stadig var 28 afdøde gidsler i Gaza.

Israel har efterfølgende kritiseret Hamas for ikke at aflevere alle ligene med det samme.

Som følge deraf har Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza været lukket frem til onsdag, og der har været meldinger om en reducering af nødhjælpen.

Det er dog uklart, hvor meget nødhjælp der onsdag er kommet ind i Gaza.

I et interview med det amerikanske medie CNN siger USA’s præsident, Donald Trump, at han vil overveje at lade Israel genoptage kampene i Gaza, hvis ikke Hamas overholder sin del af våbenhvileaftalen – herunder både en afvæbning og en returnering af alle gidsler – også de døde.

– Hvis Israel kunne gå ind og banke dem, ville de gøre det, siger Trump til mediet og tilføjer:

– Jeg var nødt til at holde dem tilbage. Jeg havde et opgør med Bibi (Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, red.).

Et fly med USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, om bord har onsdag været nødsaget til at foretage en nødlanding i Storbritannien.

Det skyldes en revne i luftfartøjets forrude, skriver en talsmand for Pentagon på det sociale medie X.

Alle passagerer på flyet er i sikkerhed, lyder det.

Ifølge Fox News fløj fartøjet i første omgang ned i 3000 meters højde på grund af mulige udfordringer med trykket i flykabinen.

Det er uvist, hvad der har forårsaget revnen i flyets forrude.

Den amerikanske forsvarsminister var på vej tilbage til USA efter et Nato-møde i Bruxelles.

Her har blandt andet krigen mellem Ukraine og Rusland været på dagsordenen, hvor Pete Hegseth varslede omkostninger for Rusland, hvis landet ikke slutter fred med Ukraine.

– Hvis krigen ikke slutter. Hvis der ikke er en vej til fred på kort sigt, så er USA sammen med de allierede klar til at tage de nødvendige skridt til at påføre Rusland omkostninger for landets fortsatte aggression, sagde Pete Hegseth onsdag under mødet.

På vej ind til mødet opfordrede den amerikanske forsvarsminister desuden til, at Europa købte amerikanske våben for at donere til Ukraine.

– Hvis der er noget, vi har lært af præsident Trump, så er det den aktive brug af “fred gennem styrke”. Man får fred, når man er stærk. Ikke når man bruger stærke ord eller anklagende pegefingre, sagde Hegseth onsdag morgen.

Det er ikke første gang i år, at et fly med en amerikansk minister om bord har måttet lave en uplanlagt landing.

I februar måtte et fly med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, der havde kurs mod München, vende om og flyve tilbage til Washington på grund af “mekaniske problemer” med flyet.

Aalborg Håndbold har fået en ganske fornuftig start på denne sæsons Champions League.

Onsdag aften levede nordjyderne op til den store favoritrolle på hjemmebane, da bundproppen Dinamo Bucuresti blev slået med 34-28.

Det var ikke fordi, Aalborg spillemæssigt sprudlede, men mindre kunne snildt gøre det mod de undertippede rumænere.

Aalborg har nu vundet fire af de fem første kampe i denne sæsons Champions League-gruppespil. Det eneste nederlag kom på udebane til Füchse Berlin, der topper gruppen med maksimumpoint.

Omvendt har Bucuresti i den anden ende af tabellen fortsat de første point til gode.

Nordjyderne kom flyvende ud af starthullerne onsdag aften og viste med det samme, at de mange profiler var mindst et niveau over de rumænske gæster.

Særligt Juri Knorr var i hopla, og den lynhurtige tysker drev flere gange gæk med Bucurestis defensiv. Efter de første ti minutter havde playmakeren scoret fire mål.

Da også Mads Hoxer på højrebacken havde meldt sig ind i opgøret med sit gode duelspil og stærke skudarm, var Aalborg foran 9-3.

Hver gang nordjyderne satte tempo på, kunne Bucuresti ikke følge med.

Op mod pausen kom der dog flere fejl ind i hjemmeholdets spil, og da der samtidig var et par ukoncentrerede afslutninger, spiste rumænerne en smule af forspringet.

Efter sidebyttet fortsatte Aalborg med at lave et par dumme fejl. Det gjorde, at Bucuresti kom op og snuse, da gæsterne kun var bagud 18-19, men så strammede de nordjyske værter op.

Niklas Landin i målet stemplede ind med et par vigtige redninger, som samtidig gjorde, at Aalborg gav den gas i kontrafasen.

Så gik det lige pludselig stærkt, og på næsten ingen tid var Aalborg tilbage i kontrol ved 25-19. Præcis som i første halvleg stod Knorr for flere af scoringerne.

Rumænerne mistede fuldstændig modet, og Marinus Munk og Sander Sagosen sørgede i de sidste minutter for en suveræn nordjysk sejr.

Israel bør straks åbne grænseovergange til Gaza, så nødhjælp kan komme ind, som det er aftalt i våbenhvileaftalen.

Det siger FN’s chef for koordinering af nødhjælp, Tom Fletcher, til nyhedsbureauet AFP.

– Vi har efterlyst uhindret adgang. Det bør ske nu. Vi ønsker, at det sker med det samme som en del af aftalen, siger han.

Tidligere har meldingen fra Israel været, at Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza vil forblive lukket frem til onsdag, og strømmen af nødhjælp vil blive reduceret.

Ifølge Reuters fremgår det af et notat, at Israel indfører restriktionerne, eftersom “Hamas brød aftalen om frigivelse af gidslernes lig”.

Den israelske tv-kanal Kan oplyste onsdag morgen, at Israels regering har besluttet at annullere planlagte restriktioner på nødhjælp.

Det er dog ikke bekræftet, og ifølge AFP har Rafah-grænseovergangen onsdag været lukket.

Fletcher fortæller til Reuters, at Rafah-grænseovergangen forventes at åbne torsdag.

Den nuværende nødhjælp kommer ind i Gaza gennem andre grænseovergange under israelsk kontrol.

Israelske embedsfolk har ifølge Reuters oplyst, at 600 biler er blevet godkendt til at komme ind i Gaza under aftalen. Nyhedsbureauet skriver, at 600 lastbiler er det daglige antal, der kræves ifølge våbenhvileplanen.

Ifølge Fletcher er det et “godt udgangspunkt” men ikke nok.

Samtidig understreger han over for Reuters, at over 50 internationale ngo’er som Norsk flygtningehjælp og Oxfam, skal have lov til at bringe nødhjælp ind.

– Vi kan ikke levere den nødvendige indsats uden deres tilstedeværelse og engagement. Så vi ønsker at se dem vende tilbage, siger han.

Den første udgave af Women’s Europa Cup, der er den næstbedste fodboldturnering i Europa for kvinder, bliver med to danske klubber.

I den sidste kvalifikationsrunde indløste Fortuna Hjørring og FC Nordsjælland onsdag aften en adgangsbillet til turneringen ved begge at vinde returopgørene.

HB Køge kunne senere onsdag aften gøre det til tre på stribe, men tabte med 5-3 på udebane mod Glasgow City. Dermed er sjællænderne ude med et samlet nederlag på 5-6.

Fortuna Hjørring vandt på hjemmebane med 1-0 over ukrainske Vorskla Poltava. Det første opgør mellem de to hold, der også blev spillet i Nordjylland, endte 1-1.

Dermed sikrede Joy Omewa Fortuna Hjørring en plads videre i Europa med sin scoring efter 14 minutter af returkampen.

FCN sikrede sig en plads videre, da holdet hjemme i Farum bankede litauiske Gintra med 5-0. Det første opgør i Litauen var endt med en 1-0 sejr til litauerne.

Allerede i det andet minut åbnede Cecilie Larsen hjemmeholdets målscoring, inden Signe Antvorskov i det 19. minut fordoblede føringen. Få minutter senere gjorde nyligt landsholdsudtaget Anna Walter det så til 3-0.

I de sidste minutter af den ordinære tid øgede Laila El Behery, inden hun i tillægstiden lukkede og slukkede til 5-0 med sin anden scoring inden for fem minutter.

Hovedturneringen i Women’s Europa Cup består af 16 hold og spilles som en ren knockoutturnering. De første ottendedelsfinaler spilles i november.

EU-Kommissionens forslag om en dronemur vil ikke være i konkurrence med Natos plan om at øge Natos droneforsvar.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til et møde for EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles.

– De militære planer kommer fra Nato. EU vil understøtte medlemmernes indkøb af de nødvendige droner, siger Kaja Kallas.

Hun forsøger dermed at bilægge den forvirring, der er opstået, efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin åbningstale i EU-Parlamentet i september annoncerede, at EU skulle bygge en “dronemur” med Ukraine.

– Vi må lytte til vores baltiske venners opfordring og opbygge en drone-mur. Dette er ikke en abstrakt ambition. Det er grundlaget for et troværdigt forsvar.

– En europæisk kapacitet, der udvikles, indsættes og opretholdes i fællesskab, og som kan reagere i realtid. En kapacitet, der ikke efterlader nogen tvivl om vores intentioner, sagde von der Leyen i talen.

Udmeldingen vakte opsigt, fordi det er Nato, der står for den militære beskyttelse af Europa, mens EU ikke har nogen hær.

Kallas afviser, at von der Leyen gik for langt.

– Nej, det er altid sådan, at EU-Kommissionen kommer med forslag, som medlemslandene diskuterer, siger Kaja Kallas.

Det skabte dog forvirring, da Natos generalsekretær, Mark Rutte, onsdag annoncerede, at Nato også har planer om at øge droneforsvaret.

– Nato vil gennemføre en række yderligere foranstaltninger mod droner, som vil opbygge, udvide og accelerere vores evne til at bekæmpe droner, sagde Mark Rutte onsdag.

De to organisationer er dog ikke på vej ud i en oprustningskonkurrence, lød det fra Rutte. Tværtimod vil de understøtte hinanden i arbejdet.

Samme melding kommer fra Kallas:

– Vi fordobler ikke arbejdet. Faktisk så komplimenterer vi hinanden. Jeg har holdt møde Natos militære chef, og vi har diskuteret, hvad EU kan gøre.

– EU kan hjælpe landene med indkøb og med at lave flagskibsprogrammerne, siger Kaja Kallas.

Hun henviser dermed til den køreplan for oprustningen af Europa frem mod 2030, som EU-Kommissionens ventes at præsentere torsdag.

Her vil “dronemuren” optræde som et af flagskibsprogrammerne. Det sker dog med afsæt i EU’s styrker, som blandt andet er fælles indkøb af militære kapaciteter, siger Kaja Kallas.

– EU vil hjælpe medlemslandene med at opfylde Natos styrkemål. Det er et forsøg på at hjælpe medlemslandene og koordinere med hinanden, siger hun.

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen skød onsdag Denmark Open i gang ved at vise, at han er tilbage på niveau med de bedste i verden.

Det skete, da han i et velspillet opgør avancerede med en sejr i to sæt 21-19, 21-12 over Chou Tien-Chen fra Taiwan, der ligger nummer fem i verden.

Den hårde modstand i første runde skyldes, at Axelsen stort set ikke har spillet badminton i det seneste halve år.

Tilbage i april blev han opereret for en drilsk rygskade, og først for en lille måneds tid siden gjorde han comeback ved en turnering i Hongkong.

Axelsen tabte stort i sin første kamp, men ved China Masters kort efter så man glimt af hans klasse, og den viste, at han altså for alvor er tilbage onsdag aften på hjemmebanen i Odense.

Det var ellers Chou, der startede klart bedst og undervejs i første sæt opbyggede en føring på 15-8, men så kom Axelsen i gang.

Danskeren viste det niveau, som han over en lang periode dominerede verdenstoppen med, og så var han pludselig foran 19-16.

På den anden sætbold sikrede Axelsen første stik, da hans smash akkurat havde fat i sidelinjen, og så løftede taget sig for alvor i den fyldte hal i Odense.

Chou Tien-Chen spillede faktisk ganske god badminton, men Axelsen var bare stærkere.

Det blev også tydeligt i et velspillet andet sæt, hvor danskeren viste, at han stadig mestrer alle spillets facetter.

Både defensiven og netspillet sad for Axelsen, der samtidig krydrede det med et par velplacerede smasher. Samtidig lignede han overhovedet ikke en, der var hæmmet i sine bevægelser efter den længerevarende rygskade.

Efter 10 ud af 11 point vundet i træk afgjorde danskeren kampen, da han på den anden matchbold pressede Chou Tien-Chen til at sende fjerbolden i nettet.

Kapitalfondene Permira og Nordic Capital hæver prisen på deres tilbud om at opkøbe Bavarian Nordic.

Samtidig udskydes fristen for at acceptere tilbuddet yderligere.

Det oplyser den danske medicinalvirksomhed i en børsmeddelelse.

De to kapitalfonde lagde tilbage i slutningen af juli et tilbud på bordet, der lød på 233 kroner per aktie. Det hæves nu til 250 kroner, og ifølge meddelelsen er det fondenes “sidste og bedste” pris.

Købstilbuddet på 233 kroner blev mødt med en del kritik, blandt andet fordi flere aktionærer mente, at aktierne var prissat for lavt.

Deadline udskydes desuden til 5. november klokken 17.00 dansk tid.

Fristen er allerede tidligere skudt med flere uger.

Tilbuddet løb i første omgang frem til 30. september, hvorefter det blev forlænget til 14. oktober, og nu flyttes det yderligere tre uger.

For at gennemføre opkøbet kræves der opbakning fra 75 procent af virksomhedens aktionærer.

Til at begynde med var målet, at mindst 90 procent skulle sige ja til tilbuddet om at sælge deres aktier, før fondenes tilbud stod ved magt.

Den ændring skyldtes formentlig, at virksomhedens hovedaktionær, pensionsselskabet ATP, meldte ud, at man ikke var interesseret i at sælge på baggrund af det gældende tilbud.

ATP ejer mere end 10 procent af Bavarian Nordic i dag og kunne dermed reelt blokere for en gennemførelse af det oprindelige købstilbud.

I og med at de to kapitalfonde går efter et ejerskab på 75 procent af aktierne, åbner det en mulighed for, at ATP og andre aktionærer også kan beholde deres aktier efter en eventuel gennemførelse af købstilbuddet.

Ud over kritikken fra ATP har også Dansk Aktionærforening samlet en gruppe modstandere under kampagnen “Nej tak til kurs 233”.

Foreningen hævder ifølge Børsen at have opbakning fra knap 5000 private aktionærer.

Bavarian Nordics bestyrelse har gennem hele forløbet opfordret aktionærerne til at sige ja til tilbuddet.

Bavarian Nordic-aktien lå ved børslukning onsdag omkring kurs 230.