Seneste nyheder

En gerningsmand, der tidligere søndag stod bag et dødeligt skyderi på en bar i den amerikanske delstat Texas, havde udtrykt holdninger til fordel for det iranske styre.

Det oplyser den amerikanskbaserede Site Intelligence Group – en organisation, der blandt andet overvåger jihadistiske grupper. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Organisationen har identificeret gerningsmanden, der blev skudt og dræbt af politiet, som værende en amerikansk statsborger af senegalesisk oprindelse.

Skyderiet fandt sted omkring klokken 02.00 natten til søndag amerikansk tid – klokken 09.00 dansk tid – i Texas’ hovedstad, Austin.

Ud over gerningsmanden blev to personer dræbt, og 14 blev såret i skyderiet. Det har politiet i Austin tidligere oplyst.

Ifølge Site havde den formodede gerningsmand udtrykt holdninger til fordel for styret i Iran og “had til israelsk og amerikansk lederskab” i Facebook-opslag, der går tilbage til 2017. Derudover havde han ifølge Site lagt et billede op af sig selv med det, der ligner en automatriffel.

Lørdag angreb USA og Israel Iran, hvor blandt andre landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt.

Tidligere søndag sagde specialagent Alex Doran fra forbundspolitiet FBI, at der i Texas kan være tale om en “terrorhandling”.

– Det er stadig alt for tidligt i processen at fastslå den præcise motivation, men der var indikatorer vedrørende personen og i hans køretøj, der tyder på en potentiel forbindelse til terrorisme.

– Med hensyn til specifikt hvilken type terrorisme det drejer sig om, er vi på nuværende tidspunkt kun parate til at sige, at det potentielt var en terrorhandling, sagde han.

Politichef Lisa Davis har kaldt skyderiet for en “tragisk, tragisk hændelse”.

Ifølge politichefen kørte en stor SUV rundt om blokken flere gange, før skyderiet fandt sted. Gerningsmanden rullede derefter vinduerne ned og begyndte at skyde fra sin bil med en pistol og ramte flere af barens gæster.

Efter at have parkeret og forladt sin bil skiftede han til et gevær, har Davis sagt ifølge mediet The Texas Tribune.

AFP

Sprinterklassikeren Kuurne-Bruxelles-Kuurne endte som forventet i en massespurt, hvor den 20-årige brite Matthew Brennan var stærkest og kørte sejren hjem.

Visma-rytteren tog hurtigt fronten i spurten og satte konkurrenterne til vægs. Supersprinteren Jasper Philipsen (Alpecin), der vandt løbet sidste år, havde mekaniske problemer undervejs og endte uden for top-10 trods store forventninger.

Danske Tobias Lund Andresen udstrålede stor selvtillid i løbet, og hans hold, Decathlon, kørte offensivt til. Det lykkedes dog ikke danskeren at true briten i kampen om sejren i massespurten. Han endte med en trods alt glimrende syvendeplads.

Kuurne-Bruxelles-Kuurne markerer sammen med Omloop Het Nieuwsblad den belgiske åbningsweekend på klassikersæsonen.

Omloop blev kørt lørdag, hvor det endte med total dominans fra den hollandske stjernerytter Mathieu van der Poel. Der blev spekuleret i, om Alpecin-rytteren ville stille op til endnu en belgisk klassiker søndag, men lørdag aften kom meldingen om, at han ikke deltog.

Hollænderens fravær åbnede derfor døren for en række andre ryttere. Blandt dem 23-årige Tobias Lund Andresen, der også lørdag fik en flot start på klassikersæsonen med en sjetteplads i Omloop.

Med 75 kilometer igen viste danskeren overskud, og Decathlon satte flere gange tempoet i front.

Den belgiske supersprinter Jasper Philipsen (Alpecin) så også tidligt i løbet aktiv ud i fraværet af holdkammeraten Van der Poel. Han angreb flere gange, og positionskampen i feltet kostede med godt 50 kilometer til mål forspringet til et udbrud, der undervejs havde opbygget en føring på godt fire minutter.

Med 40 kilometer til mål fik Philipsen mekaniske problemer. Han måtte skifte cykel med en holdkammerat, men det lykkedes hurtigt for belgieren at komme tilbage til feltet.

Han skiftede tilbage til sin egen cykel med 12 kilometer til mål, og selv om han var med i spurten, havde han uundgåeligt brugt kræfter på at kæmpe sig tilbage.

Dermed var det til sidst Matthew Brennan, der kunne køre en overlegen sejr hjem.

Oliepriserne har mandag udsigt til at stige, efter at Israel og USA i løbet af weekenden har sendt angreb mod Iran.

Det siger Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA, til Ritzau.

Hun vurderer, at prisen på en tønde Brent-olie i hvert fald vil overstige 80 dollar.

Men den kan også stige endnu mere, og ifølge chefstrategen er det ikke urealistisk, at prisen kan komme op på over 100 dollar.

Da markedet lukkede i fredags, kostede en tønde Brent-olie lige under 73 dollar.

– Mellemøsten er den region, der har den største produktion af olie, så når der er konflikter der, så påvirker det typisk produktionen af olie, eller som vi ser det i den nuværende situation, at fragten af olie bliver besværliggjort, siger Tine Choi Danielsen.

Når fragten bliver besværliggjort handler det især om Hormuzstrædet, der med sin placering mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten, er et af de mest trafikerede stræder i verden.

Søndag eftermiddag er Hormuzstrædet ikke officielt lukket, men flere skibe har som følge af angrebene lagt ruten om.

Det gælder blandt andet danske Mærsk, som har suspenderet alle overfarter gennem strædet.

– Det betyder, at olien skal fragtes udenom Hormuzstrædet, og det vil gøre, at fragten tager længere tid, og dermed bliver det dyrere, siger Tine Choi Danielsen.

Irans Revolutionsgarde meddeler, at den har affyret fire ballistiske missiler mod det amerikanske hangarskib USS “Abraham Lincoln”.

Det oplyser elitestyrken i en meddelelse, der er viderebragt i iranske medier ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Revolutionsgarden hævder i en meddelelse at have ramt krigsskibet.

– Det amerikanske hangarskib “Abraham Lincoln” blev ramt af fire ballistiske missiler, skriver den iranske elitestyrke ifølge AFP.

Men det afviser USA’s militær.

– “Lincoln” blev ikke ramt. De missiler, der blev affyret, kom end ikke i nærheden, skriver det amerikanske militærs centralkommando i en opdatering på det sociale medie X.

Skibet er et af mindst 12 amerikanske krigsskibe, der befinder sig i Mellemøsten.

Den magtfulde iranske militærstyrke har varslet omfattende modangreb som svar på, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, lørdag blev dræbt i israelsk-amerikanske luftangreb.

– Jorden og havet vil i stigende grad blive en kirkegård for de terroristiske aggressorer, meddeler Revolutionsgarden.

USS “Abraham Lincoln” lå i midten af februar i Det Arabiske Hav nær indsejlingen til Den Persiske Golf. Der var desuden ni amerikanske destroyere og tre mindre krigsskibe i samme område.

Hangarskibet USS “Gerald R. Ford”, der er verdens største, er ligeledes blevet sendt til Mellemøsten fra Caribien.

På grund af urolighederne i Mellemøsten indstiller verdens største rederiselskab, Mærsk, for nuværende sine sejladser i Hormuzstrædet.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

– Vi suspenderer alle overfarter i Hormuzstrædet, indtil andet er meddelt, oplyser Mærsk og tilføjer:

– Sikkerheden for vores besætninger, fartøjer og kundernes gods er fortsat vores højeste prioriteter.

Den aflyste transport kan give forsinkelser, vurderer Mærsk.

Hormuzstrædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten er et af de mest trafikerede stræder i verden.

Placeringen gør strædet til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.

Udmeldingen fra selskabet kommer, efter at først Israel og senere USA har sendt angreb afsted mod Iran, hvilket har skabt rystelser i Mellemøsten.

Angrebene fik mindst 150 tankskibe, herunder fartøjer til transport af råolie og flydende naturgas, til at kaste anker i åbne farvande uden for Hormuzstrædet.

Det viste skibsfartsdata søndag ifølge Reuters.

Irans Revolutionsgarde meddeler søndag eftermiddag dansk tid, at den har affyret fire ballistiske missiler mod det amerikanske hangarskib USS “Abraham Lincoln”.

Revolutionsgarden hævder at have ramt krigsskibet.

Der er ikke umiddelbart nogen bekræftelse fra USA eller anden side.

Skibet er et af mindst 12 amerikanske krigsskibe, der befinder sig i Mellemøsten.

USS “Abraham Lincoln” lå i midten af februar i Det Arabiske Hav nær indsejlingen til Den Persiske Golf. Der var desuden ni amerikanske destroyere og tre mindre krigsskibe i samme område.

Den magtfulde iranske militærstyrke har varslet omfattende modangreb som svar på, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, lørdag blev dræbt i israelsk-amerikanske luftangreb.

– Jorden og havet vil i stigende grad blive en kirkegård for de terroristiske aggressorer, meddeler Revolutionsgarden..

Irans Revolutionsgarde (IRGC) siger søndag, at den har iværksat en ny bølge af angreb mod sin “fjende”, Israel.

– For øjeblikke siden blev den syvende og ottende bølge af Operation Honest Promise 4 mod fjenden lanceret i stor skala, lyder det fra IRGC i en udtalelse bragt af iranske medier.

Revolutionsgarden specificerer ikke nærmere, hvilke mål angrebene er rettet mod.

Den israelske ambulancetjeneste oplyser, at mindst otte personer er blevet dræbt i et missilangreb på byen Beit Shemesh, der ligger vest for Jerusalem.

Det gør det til det hidtil blodigste enkeltstående angreb i den igangværende krig mellem Israel og Iran.

Desuden er 45 andre såret i angrebet, der var rettet mod en enkelt bygning i byen, oplyser israelsk politi.

11 er fortsat savnet efter angrebet, meddeler israelsk politi søndag aften omkring klokken 18.30 dansk tid.

Ifølge netmediet Times of Israel ramte det ballistiske missil et boligområde. En synagoge blev ødelagt, mens der skete omfattende skader på et beskyttelsesrum.

Irans Revolutionsgarde har sagt, at den vil gennemføre voldsomme gengældelsesangreb mod Israel og amerikanske militærbaser.

Det sker, efter at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i et angreb lørdag.

– De, der dræbte nationens imam, vil ikke undslippe streng, beslutsom og afskrækkende straf, skriver elitestyrken i en udtalelse, der er viderebragt af en af Irans allierede, den shiamuslimske Hizbollah-milits i Libanon.

Israel indledte i samarbejde med USA lørdag morgen et storstilet luftangreb på Iran. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvor der ligger amerikanske militærbaser.

Nu hvor Irans øverste leder, Ali Khamenei, er død, skal det sikres, at det iranske folk selv får mulighed for at forme fremtiden.

Det mener EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

I et opslag på det sociale medie X skriver hun, at Khameneis død giver det iranske folk fornyet håb.

– Vi skal sikre, at fremtiden bliver deres (det iranske folk, red.) at gribe og forme, skriver von der Leyen.

– Samtidig indebærer dette øjeblik en reel risiko for ustabilitet, som kan skubbe hele regionen ind i en voldsspiral, skriver hun videre.

Israel indledte i samarbejde med USA lørdag morgen et storstilet luftangreb på Iran.

Senere er det blevet bekræftet på iransk stats-tv, at den øverste leder i Iran, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i et angreb.

Ursula von der Leyen skriver søndag, at hun har talt med Jordans kong Abdullah, og at EU-Kommissionen står i fuld solidaritet med Jordan efter iranske angreb lørdag.

Iran har som modsvar til de israelske og amerikanske angreb angrebet både mål i Israel og en række lande, hvor der ligger amerikanske militærbaser.

Lørdag eftermiddag meddelte Jordans væbnede styrker, at 49 droner og missiler havde angrebet jordansk territorium i løbet af dagen. Der er umiddelbart ingen meldinger om dræbte i Jordan.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, mener lige som von der Leyen, at drabet på Irans øverste leder åbner for et forandret Iran. Hun kalder det et “definerende øjeblik” i Irans historie.

– Hvad der sker nu, er usikkert. Men nu er der en åben vej til et forandret Iran. Et, som dets folk måske har større frihed til at forme, skriver Kaja Kallas på X.

Udenrigschefen skriver videre, at hun er i kontakt med samarbejdspartnere i Mellemøsten for at finde konkrete skridt mod deeskalering.

Landsholdskeeper Kasper Schmeichel er ikke med i truppen, når Celtic søndag møder rivalen Rangers i den skotske liga.

Det fremgår af et opslag, som Schmeichels arbejdsgiver har delt på den sociale platform X.

Det er anden kamp i træk, at Schmeichel ikke får spilletid i buret. Torsdag måtte han se til fra bænken, da Celtic røg ud af Europa League.

Celtic-træner Martin O’Neill har igen valgt at placere Viljami Sinisalo mellem stængerne fra start.

Med på bænken er målmanden Ross Doohan, der ikke har spillet en kamp for Celtic, siden han kom til klubben i sommer.

Schmeichels fravær søndag skyldes, at han er blevet syg. Det fortæller træneren til klubbens egne mediekanaler.

Da han ikke var med i torsdagens Europa League-kamp, skyldtes det ikke sygdom.

Inden kampen fortalte Martin O’Neill, at det hele tiden var meningen, at hans konkurrent skulle starte i buret.

Sinisalo gjorde det godt, mente træneren.

– Han gjorde det virkelig godt, så jeg er glad for ham. Og ja, det giver mig noget at tænke over, sagde O’Neill efter kampen på et pressemøde.

Kasper Schmeichel har gjort sig uheldigt bemærket på det seneste, og han er i øjeblikket ikke den mest populære mand blandt Celtics fans.

I februar var han involveret i to af Stuttgarts scoringer, da Celtic tabte 1-4 til tyskerne i Europa League. Det skabte utilfredshed på de hjemlige tribuner.

Hundredvis af pro-iranske demonstranter har forsøgt at storme det amerikanske konsulat i den pakistanske by Karachi.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af en øjenvidneberetning fra en af AFP’s journalister.

Det sker, efter at det natten til søndag er blevet bekræftet, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i et angreb, som Israel og USA står bag.

En talsperson fra en redningstjeneste siger ifølge AFP, at mindst otte personer er dræbt under de pro-iranske demonstrationer i Karachi.

– Vi har flyttet mindst otte døde til det civile hospital i Karachi, mens 20 andre blev såret ved hændelsen ved konsulatet, siger Muhammad Amin, som er talsperson for redningstjenesten Edhi Foundation, ifølge AFP.

Ifølge Muhammad Amin har de fleste af de dræbte og sårede skudsår.

Ifølge AFP klatrede en gruppe unge over konsulatets port og fik adgang til indkørslen.

Her skal de have ødelagt vinduer i konsulatet, hvorefter politiet har brugt tåregas mod demonstranterne.

En talsperson fra den lokale regering siger til nyhedsbureauet Reuters, at demonstranter satte ild til et køretøj foran konsulatet og stødte sammen med politiet.

Politiet i Karachi meddeler ifølge Reuters, at mindst ni personer er blevet dræbt. Det er uklart, hvordan de er døde.

Også i den irakiske by Bagdad har personer forsøgt at storme den amerikanske ambassade, skriver AFP.

Den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, har i en udtalelse på iransk stats-tv sagt at han anser drabet på den øverste leder som “en krigserklæring mod alle muslimer”.

Præsidenten ser det særligt som en krigserklæring mod shia-muslimer, siger han i udtalelsen.

Shia-muslimer udgør omkring en tiendedel af verdens muslimer, men i Iran er langt størstedelen af befolkningen shia-muslimer. Også i Irak er størstedelen af befolkningen shia-muslimer.

Som følge af brud på OB’s interne regler var Jay-Roy Grot udeladt af truppen, da klubben senest mødte FC København i Superligaen.

Fynboernes angriber er nu tilsyneladende blevet taget til nåde, da han søndag er tilbage i truppen til udekampen mod Sønderjyske.

Det fremgår af klubbens hjemmeside.

Jay-Roy Grot blev ikke udtaget til hjemmekampen mod FCK 21. februar efter en hændelse under en træning.

Her satte Grot sig “ud over de gældende teamregler, som er en af grundpillerne i OB”, oplyste klubben.

Set over hele sæsonen har Grot generelt været en fast bestanddel af fynboernes angreb. Det er indtil videre blevet til 7 mål i 20 ligakampe.

OB har en meget lille chance for at komme med i mesterskabsspillet inden den sidste runde i grundspillet.

Først og fremmest skal klubben besejre Sønderjyske, mens FC Nordsjælland skal vinde over Viborg.

Desuden skal FCK smide point mod Randers FC, og samtidig skal OB indhente en stor målforskel på både Viborg og FCK.

8000 danskere er på danskerlisten i Mellemøsten.

Det oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) søndag aften til DR.

Han siger også, at der for to dage siden var 3000 på danskerlisten.

Tidligere søndag oplyste Udenrigsministeriet, at ud af samlet cirka 7100 danskere havde omkring 80 personer registreret, at de befinder sig i Iran.

Ministeriet understregede, at det er frivilligt at til- og afmelde sig listen, så det faktiske antal danskere i landene kan derfor være højere eller lavere.

Desuden havde omkring 250 danskere registreret, at de befinder sig i Israel, lød det.

Danskerlisten er en liste, som danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark kan skrive sig på, når de rejser eller bor i udlandet.

Personer på danskerlisten modtager automatisk beskeder, hvis der pludselig sker noget med relevans for det land, man befinder sig i.

Og dem har der været en del af, efter at USA og Israel lørdag angreb Iran om morgenen dansk tid.

Ministeriet har i snart to år opfordret danskere til at forlade Iran. Og den opfordring blev således kun mere aktuel efter weekendens angreb.

Udenrigsministeriet opfordrer desuden alle danskere, der opholder sig i regionen, til at registrere sig og læse Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

– Udenrigsministeriet følger situationen i Mellemøsten meget tæt og er i løbende dialog med partnere og andre lande om situationen, lød det i et skriftligt svar tidligere søndag.

Ministeriet havde på daværende tidspunkt ikke planer om evakueringer.

– Udenrigsministeriet iværksætter kun evakuering i helt særlige tilfælde, og i den nuværende situation vil det ikke være muligt at evakuere, da luftrummet og lufthavne er lukkede.

– Når luftrummet over landene åbner igen, vil også civile flyvninger forventes at blive genoptaget, oplyste ministeriet.

Det var lørdag omkring klokken 7, at der indløb meldinger om, at Israel havde indledt angreb mod Iran.

Kort tid efter kunne flere internationale nyhedsbureauer beskrive, at der var røg over hovedstaden, Teheran, og lyde af høje eksplosioner efter flere luftangreb.

Senere meldte USA sig på banen, og det kom frem, at Israel og USA har koordineret angrebet i flere måneder.

Iransk stats-tv har bekræftet, at den øverste leder i Iran, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i et angreb.

To mænd lugtede ifølge Østjyllands Politis døgnrapport voldsomt af dieselolie, da de lørdag aften blev pågrebet af en patrulje på Mølleholmen i Randers.

Patruljen var rykket ud til stedet, efter at en forbikørende mand havde observeret en person ligge under en lastbil og rode ved brændstoftanken.

Da politiet ankom til stedet, kontaktede patruljen to personer i en varebil, som holdt ved siden af lastbilen. I bilens varerum fandt politiet en større tank samt pumpeudstyr.

Men de to mænd hævdede, at de ikke havde noget med sagen at gøre.

Politifolkene mente nu, at der var grund til at tro det modsatte. For den ene mands navn var det samme navn, som den person, der var registreret som ejer af varebilen, og i øvrigt lugtede mændene af diesel.

Mændene – to rumænere på 27 og 32 år – blev anholdt og sigtet for tyveri af diesel. Den 32-årige havde derudover et forbud mod at rejse ind i Danmark, og derfor er han også sigtet for at overtræde dette.

Hos Østjyllands Politi fortæller vagtchef Per Bennekov, at politiet ser sådanne tyverier indimellem, og at de ofte kommer i bølger.

– Vi ser det forholdsvis ofte, og det er som regel rettet mod lastbiler. Formentlig fordi det er lettere at komme til tanken, og formentlig fordi der er mere diesel i tanken, fortæller Per Bennekov.

Tyveri af dieselolie er imidlertid ikke nogen særligt indbringende form for kriminalitet. Værdien af diesel i forhold til hvor meget den fylder samt de muligheder, der er for at afsætte den stjålne olie, gør det ikke just til den mest lukrative form for lovbrud.

De to mænd vil søndag formiddag blive stillet for en dommer ved Retten i Randers med krav om varetægtsfængsling.

Her vil de blive præsenteret for anklagemyndighedens sigtelser i sagen, og de vil få lejlighed til at forklare sig over en dommer, som så vil tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for at fængsle dem.

Den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, mener, at Iran må og skal hævne drabet på landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Det siger præsidenten i en udtalelse bragt på iransk stats-tv.

– Den islamiske republik Iran anser det som sin legitime pligt og ret at hævne sig mod gerningsmændene og hjernerne bag denne historiske forbrydelse, siger præsidenten i udtalelsen.

Israel indledte i samarbejde med USA lørdag morgen et storstilet luftangreb på Iran.

Senere er det blevet bekræftet på iransk stats-tv, at den øverste leder i Iran, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i et angreb.

Den iranske præsident kalder søndag drabet på ayatollahen for “en krigserklæring mod alle muslimer”.

Præsidenten ser det særligt som en krigserklæring mod shia-muslimer, siger han i udtalelsen.

Shiisme er en gren inden for islam. Omkring en tiendedel af verdens muslimer anslås at være shia-muslimer.

I Iran er langt størstedelen af befolkningen shia-muslimer, og ayatollah Ali Khamenei har brugt store dele af sit liv på at studere shia-islam.

Masoud Pezeshkian er en del af et midlertidigt ledelsesråd, som skal udgøre landets øverste ledelse, indtil en ny øverste leder er valgt.

Foruden præsidenten sidder lederen af det iranske retssystem, Gholamhossein Mohseni Ejei, og Alireza Arafi, som er medlem af Vogternes Råd, også i ledelsesrådet.

Ali Larijani, som er Irans øverste sikkerhedschef, har sagt i et interview på iransk stats-tv, at der arbejdes på, at ledelsesrådet kan blive etableret allerede søndag.

Ifølge Irans forfatning skal den øverste leder udpeges af det samme organ, som udpegede Khamenei – den såkaldte forsamling af eksperter, der har 88 medlemmer.

AFP

Det israelske militær meddeler, at det har igangsat angreb på mål i hjertet af den iranske hovedstad, Teheran.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– IDF (det israelske militær, red.) angriber mål, der tilhører det iranske terrorregime, i hjertet af Teheran, lyder det fra militæret.

– I løbet af det seneste døgn har det israelske luftvåben udført angreb i stor skala for at etablere overlegenhed i luften og for at bane vejen til Teheran, lyder det videre.

Søndag morgen meddeler en journalist fra AFP, at der er hørt flere eksplosioner i Teheran.

Israel indledte i samarbejde med USA lørdag morgen et storstilet luftangreb på Iran.

Lørdag aften lød det fra det israelske militær, at angrebet var det største i luftvåbenets historie.

Senere er det blevet bekræftet på iransk stats-tv, at den øverste leder i Iran, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i et angreb.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) har sagt, at det vil gennemføre voldsomme gengældelsesangreb mod Israel og amerikanske militærbaser.

– Den mest voldsomme offensive operation i historien for Den Islamiske Republik Irans væbnede styrker vil begynde når som helst, skrev IRGC på beskedtjenesten Telegram natten til søndag ifølge AFP.

Det har fået den amerikanske præsident, Donald Trump, til at advare om et hårdt modsvar fra USA, hvis Iran gør alvor af sin trussel.

– Iran har netop meddelt, at de i dag vil slå meget hårdt til, hårdere end nogensinde før, skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Det bør de ikke gøre. For hvis de gør det, vil vi slå til med en styrke, der aldrig før er blevet set, skriver Trump.

Irans militær har søndag morgen meddelt, at det har angrebet amerikanske baser i den irakiske region Kurdistan og andre steder i Mellemøsten.

Der er ifølge AFP hørt eksplosioner i både Jerusalem i Israel, Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, Doha i Qatar og Manama i Bahrain.

Flere tusinde danskere har nu registreret på Udenrigsministeriets danskerliste, at de befinder sig i Mellemøsten.

Antallet er steget efter weekendens angreb i Iran, og søndag formiddag står 7100 personer på listen.

Det oplyser Udenrigsministeriet til Ritzau søndag formiddag.

Danskerlisten er en liste, som danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark kan skrive sig på, når de rejser eller bor i udlandet.

I de seneste tal fra lørdag havde 5300 danskere skrevet sig på listen over danskere i Mellemøsten, så de kunne modtage vigtige informationer om det land, de befandt sig i.

Det er frivilligt at til- og afmelde sig danskerlisten, hvorfor det faktiske antal danskere i landene kan være højere eller lavere.

Der kan være danskere, der ikke har registreret sig, eller personer, som har registreret, at de stadig befinder sig der, men er rejst tilbage eller videre.

Det er endnu uvist, hvilke lande de 7100 danskere på listen nærmere befinder sig i.

USA og Israel indledte natten til lørdag et omfattende angreb mod Iran.

Begrundelsen var, at Iran ikke skulle være i stand til at udvikle hverken atomvåben eller missiler, der kan nå USA.

De amerikansk-israelske angreb fik Iran til at svare igen med raketter og droner, der tvang indbyggere over store dele af Mellemøsten til at søge i dækning.

Udenrigsministeriet tilføjer, at de danske myndigheder i snart to år har opfordret danskere til at forlade Iran.

Stabschefen for Irans væbnede styrker, Abdolrahim Mousavi, er blevet dræbt i et angreb i Iran.

Det meddeler iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også andre højtstående militærfolk meldes dræbt i amerikanske og israelske angreb i Iran.

Blandt de navne, som nævnes af iransk stats-tv, er også forsvarsminister Aziz Nasirzadeh og chefen for Irans Revolutionsgarde (IRGC), Mohammad Pakpour, skriver AFP.

Ifølge iransk stats-tv blev de dræbt under et møde i det nationale sikkerhedsråd. Flere navne vil blive tilføjet senere, lyder det.

Også Ali Shamkhani, som var rådgiver for Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, meldes dræbt.

Natten til søndag blev det bekræftet på iransk stats-tv, at ayatollahen også er blevet dræbt i et angreb.

På flere statslige tv-kanaler blev der læst en udtalelse fra Irans øverste nationale sikkerhedsråd op, som bekræftede den øverste leders død.

Her lød det, at ayatollahen blev dræbt tidligt lørdag morgen, mens han befandt sig på sit kontor i Irans hovedstad, Teheran, hvor han “udførte opgaver”.

Også flere af ayatollahens familiemedlemmer er blevet meldt dræbt.

Ifølge iranske statsmedier er både Khameneis datter, barnebarn, svigersøn og svigerdatter døde.

Khamenei har været Irans øverste leder siden 1989, hvor han overtog magten efter forgængeren Ruhollah Khomeinis død.

Ruhollah Khomeinis kom til magten efter den islamiske revolution i 1979. Med revolutionen gik Iran fra at være et shahstyre til at være et præstestyre.

Ali Larijani, som er Irans øverste sikkerhedschef, og som også var rådgiver for ayatollah Ali Khamenei, har i et interview på statsligt tv sagt, at den ledelsesmæssige overgangsperiode efter ayatollahens død starter søndag.

– Det vil snart blive dannet et midlertidigt ledelsesråd. Præsidenten, lederen af det iranske retssystem og en jurist fra Vogternes Råd vil påtage sig ansvaret indtil den næste leder er blevet valgt, siger Larijani.

Masoud Pezeshkian er Irans nuværende præsident, mens Gholamhossein Mohseni Ejei er lederen af det iranske retssystem.

Larijani sætter ikke navn på, hvilken jurist fra Vogternes Råd, der skal være med til at lede Iran, indtil Khameneis efterfølger er fundet.

Vogternes Råd består af 12 medlemmer, hvoraf halvdelen vælges af den øverste leder og halvdelen vælges af parlamentet ud af en gruppe jurister.

Rådets formål er at sikre, at landets love er i overensstemmelse med sharia (islamisk lov, red.).

Ifølge Irans forfatning skal en efterfølger til ayatollahen udpeges af det samme organ, som udpegede Khamenei – den såkaldte forsamling af eksperter, der har 88 medlemmer.

En ledelsesmæssig overgangsperiode efter drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, vil begynde allerede i dag – søndag.

Det siger ayatollahens rådgiver og Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, ifølge nyhedsbureauet AFP i et interview på iransk stats-tv.

– Det vil snart blive dannet et midlertidigt ledelsesråd. Præsidenten, lederen af det iranske retssystem og en jurist fra vogternes råd vil påtage sig ansvaret indtil den næste leder er blevet valgt, siger Larijani.

Masoud Pezeshkian er Irans nuværende præsident, mens Gholamhossein Mohseni Ejei er lederen af det iranske retssystem.

Larijani sætter ikke navn på, hvilken jurist fra vogternes råd, der skal være med til at lede Iran, indtil Khameneis efterfølger er fundet.

– Dette råd vil blive oprettet så hurtigt som muligt. Vi arbejder på at danne det allerede i dag, siger sikkerhedschefen tidligt søndag morgen.

Ifølge Irans forfatning skal en efterfølger til ayatollahen udpeges af det samme organ, som udpegede Khamenei – den såkaldte forsamling af eksperter, der har 88 medlemmer.

Larijani advarer søndag morgen mod forsøg på at splitte Iran, efter at ayatollahen lørdag mistede livet under amerikanske og israelske angreb.

– Grupper, der vil forsøge at splitte Iran, skal vide, at vi ikke vil finde os i det, siger sikkerhedschefen, der opfordrer den iranske befolkning til at stå sammen.

– Det iranske præstestyre har terroriseret sin egen befolkning og truet den frie verden med potentielle atomvåben.

Derfor kommer ingen til at savne Irans nu afdøde leder, ayatollah Ali Khamenei.

Sådan lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Verden kommer ikke til at savne ayatollah Ali Khamenei, som nu er blevet dræbt, efter at USA har angrebet Irans terrorregime, lyder det fra ministeren.

Han håber, at ayatollahens død kan skabe forandring for den iranske befolkning.

– Mit håb er, at dette er et skridt mod, at det iranske folk får sin frihed, og vi dermed kan gøre verden mere sikker, siger ministeren.

Hvis Iran gør alvor af en trussel om omfattende angreb mod USA og Israel, vil USA slå igen med en hidtil uset styrke.

Sådan lyder advarslen søndag morgen fra USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på det sociale medie Truth Social.

– Iran har netop meddelt, at de i dag vil slå meget hårdt til, hårdere end nogensinde før.

– Det bør de ikke gøre. For hvis de gør det, vil vi slå til med en styrke, der aldrig før er blevet set, skriver Trump i opslaget.

Meldingen fra Irans Revolutionsgarde (IRGC) kom natten til søndag kort tid efter, at Iran selv havde bekræftet, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blevet dræbt under amerikanske og israelske angreb.

Her lød det, at gengældelsesangrebet ville være den hidtil mest voldsomme operation under Irans nuværende styre mod Israel og amerikanske militærbaser.

Trump uddyber i sit opslag ikke, hvad det vil indebære, hvis USA slår til med en hidtil uset styrke.

Der har ifølge nyhedsbureauet AFP søndag morgen kunnet høres eksplosioner i Qatar, i Bahrains hovedstad, Manama, og i storbyen Dubai, der ligger i De Forenede Arabiske Emirater.

De olie- og gasrige arabiske monarkier, som ligger på den anden side af Den Persiske Bugt fra Iran, har længe været allieret med USA, og de huser en række amerikanske militærbaser.

Ifølge AFP har iranske statsmedier meddelt, at 27 amerikanske baser, Israels militære hovedkvarter og et industrielt kompleks tilhørende Israels militær i israelske Tel Aviv er blandt målene i en ny bølge af angreb.

Formanden for Irans parlament, Mohammad Bagher Ghalibaf, har søndag i en video, som er blevet sendt på statsligt tv i Iran, sagt, at landet har forberedt sig på “alle scenarier”.

– Vi har forberedt os på disse øjeblikke og har overvejet alle scenarier.

Han tilføjede, at Donald Trump og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har “overskredet vores røde linjer” og “vil lide konsekvenserne”, skriver AFP.

Tusindvis af indbyggere er søndag samlet i centrum af Irans hovedstad, Teheran.

Her sørger de over ayatollah Ali Khameneis dødsfald, rapporterer journalister fra nyhedsbureauet AFP.

Billeder fra pladsen Enqelab Square, der ligger centralt i byen, viser de fremmødte, der blandt andet har medbragt iranske flag og indrammede billeder af ayatollahen.

De fleste sørgende er klædt i sort, og de kan høres råbe “død over Amerika” og “død over Israel”, siger AFP’s journalister.

Det var natten til søndag dansk tid, at iranske statsmedier bekræftede, at ayatollahen – som er Irans øverste leder – er død.

Det er sket som følge af amerikanske og israelske angreb mod Iran.

Ifølge det amerikanske medie CNN viser videoer delt af iranske statsmedier, at folk i Teheran søndag også har samlet sig foran Teheran Universitet.

Der har også været flere meldinger om indbyggere i Iran, som har fejret ayatollahens død.

Ifølge flere medier – heriblandt CNN – kunne der i flere dele af landet således høres jublen, da statsmedier bragte nyheden om lederens død.

Videoer, som ifølge CNN på sociale medier er blevet delt af konti, som er imod regimet i Iran, viser, hvordan nogle gader i Teheran tidligere var fyldt med dyttende biler og folk, der fyrede fyrværkeri af, mens der kunne høres jublen.

En unavngiven iransk mand fortæller til CNN, at unge mennesker lørdag aften gik på gaden i det nordlige Teheran for at fejre det.

Han fortæller, at nyheden for mange iranere også vækker bekymring for, hvad det næste skridt bliver, efter at ayatollahen er død.

Også mediet BBC har verificeret videoer, der er blevet delt, af folk der i flere forskellige byer i Iran sent lørdag fejrede de første meldinger om Khameneis død.

Ifølge mediet er det meste af den aktivitet, der søndag morgen foregår i gaderne, dog tilsyneladende til støtte for styret. BBC skriver, at det fortsat er tidligt på dagen, og at det derfor kan ændre sig i løbet af søndagen.