Seneste nyheder

Støder du på billige designerstole til salg på nettet, kan det være, du bør overveje, om det lyder for godt til at være sandt.

De kan stamme fra en omfattende indbrudsbølge mod kirker i Jylland og på Fyn.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor det bekræfter at have anholdt flere personer og fundet møbler, der vurderes at være stjålet fra 23 forskellige kirker.

Tre personer er blevet anholdt i forbindelse med tyverierne. To 37-årige mænd fra Kolding og en 35-årig kvinde fra Fredericia.

Den ene af mændene samt kvinden er sigtet for indbrud i 23 kirker. Den anden mand er sigtet for at medvirke til seks indbrud.

Derudover er en 36-årig kvinde blevet sigtet for at have købt møbler, som stammer fra indbruddene.

Politiet oplyser, at det hovedsageligt er stole, der er blevet stjålet fra kirkerne, men ønsker ikke at kommentere, hvilken type stole, der er tale om.

Tyverierne fandt sted både i Jylland og på Fyn. Blandt andet i byerne Vamdrup, Brande, Hobro og Søndersø.

Politiet fik nys om sagen fra en borger, der havde mistanke om, at vedkommende var kommet i besiddelse af hælervarer.

Efterforskningen startede kort efter, og mandag kulminerede den i en planlagt aktion, hvor flere adresser i Kolding og Fredericia-området blev ransaget og anholdelserne fandt sted.

Her blev der fundet flere tyvekoster fra forskellige kirker, som gjorde politiet opmærksom på et hæleriforhold, der resulterede i anholdelsen af den 36-årige kvinde, der havde købt de stjålne møbler.

Vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi, Torben Simonsen, siger, at det ikke kan udelukkes, at de anholdte står bag flere indbrud, og at politiet stadig efterforsker sagen.

– Vi undersøger også, om der er grundlag for at sigte yderligere personer for hæleri, siger han.

De anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Kolding tirsdag klokken 09.30.

Den hollandske partileder Geert Wilders trækker sit indvandringskritiske parti ud af landets regeringskoalition.

Det skriver Wilders på den sociale platform X tirsdag morgen. Det er en strid om indvandring, der har været medvirkende til, at Frihedspartiet (PVV) ikke længere er en del af regeringen.

– Ingen underskrift på vores asylplaner.

– PVV forlader koalitionen, lyder det.

En række højrefløjspartier i Holland indgik i juni sidste år en endelig og formel aftale om at danne regering. Det skete, flere måneder efter at landet havde afholdt parlamentsvalg i november 2023.

Dengang lød det, at regeringen bestod af Frihedspartiet og tre andre konservative partier: Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), Ny Social Kontrakt (NSC) og protestpartiet Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Men med PPV’s farvel er koalitionen fortid, og inden for få måneder vil der sandsynligvis komme et nyt valg. Det skriver Reuters.

Wilders siger, at han har informeret premierminister Dick Schoof om, at samtlige ministre fra PVV forlader regeringen. Det skriver AFP.

– Jeg tilsluttede mig den strengeste asylpolitik, ikke Hollands fald, og vores ansvar for dette kabinet ophører derfor i dette øjeblik, lyder det fra partilederen.

Wilders har ikke selv været en del af regeringen, men det har flere af hans partifæller.

Geert Wilders har gjort sig bemærket langt uden for Hollands grænser med sine islamkritiske udtalelser. I slutningen af maj indkaldte han til pressemøde for at meddele, at hans “tålmodighed var udløbet”, når det gjaldt landets regering.

Her truede han med at ødelægge koalitionen, hvis ikke en ny tipunktsplan til at begrænse indvandring blev implementeret inden for et par uger.

Hans plan omfattede grænselukninger for asylansøgere, strengere grænsekontrol og udvisning af dømte personer med dobbelt statsborgerskab. Det skriver AFP.

I 2023 blev Geert Wilders’ indvandringskritiske parti det største ved parlamentsvalget. Alligevel måtte han efter flere måneders forhandlinger erkende, at der ikke var opbakning til, at han blev ny premierminister.

Det blev i stedet Dick Schoof, som ikke er valgt til parlamentet og desuden er partiløs.

Meldingen fra Wilders kommer, få uger inden at regeringsbyen Haag i slutningen juni skal danne ramme om et Nato-topmøde. Det er den tidligere hollandske premierminister Mark Rutte, som står i spidsen for forsvarsalliancen.

De danske banker risikerer tab på eksportfølsomme virksomheder, men er godt rustet til at håndtere mulige tab som følge af en global toldkrig.

Sådan lyder vurderingen fra Nationalbanken i den seneste halvårlige vurdering af den finansielle stabilitet i Danmark, som er udkommet tirsdag.

Den er udarbejdet på baggrund af en såkaldt stresstest, hvor man simulerer, hvordan en økonomisk krise kan ramme de danske banker.

I den forbindelse konstaterer bankens økonomer, at usikkerheden omkring den globale økonomi er vokset det seneste halve år, og at det også har forplantet sig i finansmarkederne.

Men takket være en sund likviditet og en høj egenkapital vil de danske banker være ret modstandsdygtige over for nye stød.

– Den finansielle sektor i Danmark er godt klædt på til at håndtere de aktuelle udfordringer forbundet med handelskonfliktens effekter på dansk økonomi, hvilket vores seneste stresstest understreger.

– I det nuværende risikomiljø er en sund likviditetsposition og kapitalisering i bankerne afgørende, lyder vurderingen fra Peter E. Storgaard, der er chef for Finansiel Stabilitet i Nationalbanken.

En af årsagerne til bankernes sunde finanser er den høje indtjening, som bankerne har haft de senere år som følge af et højt renteniveau.

Samtidig har tabene på nødlidende kunder været begrænset.

Nationalbanken konstaterer dog også, at der er en risiko for, at tingene vender.

Både fordi renteniveauet og indtjeningen er faldende, men altså også fordi nogle eksportvirksomheder – som også er bankkunder – kan komme i klemme, hvis verdenshandlen går i stå.

I rapporten advarer Nationalbanken blandt andet derfor mod at slække for meget på reguleringen af bankerne.

I forbindelse med diskussionen af hvordan EU kan forbedre sin konkurrenceevne, har det ellers været på tale at reducere og forenkle de mange krav til bankerne, der opstod i kølvandet på finanskrisen.

Men det er vigtigt, at forenklingen ikke sker på bekostning af den finansielle stabilitet, understreger Nationalbanken.

I løbet af 2024 opholdt knap 3300 personer sig på et krisecenter i Danmark. Mens 3106 var kvinder, var 129 mænd.

For de resterende 56 er kønnet ukendt.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Tallene kommer efter en lovændring i juli 2024, hvor mænd fik ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. Det skete som en udvidelse af paragraf 109 i serviceloven.

Det betød, at voldsudsatte mænd fik ret til den samme type krisecentertilbud som kvinder.

Dermed fik mænd også ret til at have deres børn med på et krisecenter, få rådgivning fra kommunen og få tilbud om psykologhjælp til dem selv og deres børn.

I 2023 angav omkring 50.000 borgere at have været udsat for partnervold inden for det seneste år. Det viste en offerundersøgelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd i slutningen af 2024.

Mænd udgjorde ifølge rapporten 43 procent af ofrene for partnervold.

Danmarks Statistiks opgørelse viser, at i 45 procent af opholdene sidste år havde personen på krisecentret ét eller flere børn med.

Der blev i alt medbragt 2600 børn på krisecentrene i 2024.

De fleste af dem, der var på krisecenter sidste år, havde ophold af mellem én og fire måneders varighed.

36 procent af dem, der havde ophold, var mellem 30 og 39 år, viser tallene.

Over halvdelen af personerne på krisecentre havde dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023.

Det er hvert enkelt krisecenter, der har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger.

Frem til juli 2024 var der omkring 80 krisecentre i Danmark forbeholdt kvinder. Siden er der åbnet krisecentre forbeholdt mænd, skriver Danmarks Statistik.

I opgørelsen for sidste år er der 97 krisecentre, som drives efter paragraf 109 i serviceloven, der har indberettet data til Danmarks Statistik.

Inden lovændringen var der centre, som tilbød hjælp til mænd, men det skete under andre paragraffer.

I statistikken for 2024 er fem procent af personerne og fire procent af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer, noterer Danmarks Statistik.

For disse personer og børn kender Danmarks Statistik ikke bopælskommune, alder, køn og herkomst.

Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året.

Det kan mærkes i Københavns Lufthavn, at appetitten på flyrejser bliver ved med at vokse.

I maj strøg næsten 2,9 millioner passagerer igennem lufthavnens terminaler, oplyser den i en ny opgørelse.

Det svarer til en stigning på fem procent sammenlignet med den tilsvarende måned sidste år.

En del af forklaringen skal findes i, at der er langt flere, som bruger Københavns Lufthavn som mellemstation.

I årets femte måned gjaldt det for 650.000 passagerer, hvilket var 23 procent flere end i samme måned sidste år.

Udviklingen glæder Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

– Vi er meget tilfredse med udviklingen, som betyder, vi slår vores position fast som Nordeuropas største trafikknudepunkt. Mere end hver femte rejsende, der kommer gennem Københavns Lufthavn, er i transfer og på vej videre ud i verden, siger han.

– Det skyldes primært, at SAS har valgt at samle en stor del af sin trafik i København og gøre Københavns Lufthavn til sin globale hub.

Ni ud af ti af de såkaldte transferpassagerer kommer via København med et SAS-fly fra blandt andet Norge, Sverige, USA, Tyskland og resten af Danmark.

Mens lufthavnen tygger lidt på trafiktallene for maj, ser den på samme tid ind i årets travleste periode, som man for alvor tager hul på om få uger.

– Vi forventer, at op mod 9,5 millioner passagerer skal gennem terminalerne i de tre sommermåneder. Vi har forberedt os godt, så vi er klar til at tage imod de mange gæster, siger Peter Krogsgaard.

– Der vil dog være tidspunkter på de mest travle dage, hvor der kan opstå ventetid, så det gælder om at pakke lidt ekstra tålmodighed sammen med det gode feriehumør.

Lufthavnen anbefaler, at rejsende, som skal til en europæisk destination inden for Schengen-området, møder op to timer inden afgang.

Hvis man skal uden for Schengen-området, lyder anbefalingen på tre timer.

Også i Aarhus Airport er der fremgang i passagertallet. Den østjyske lufthavn havde i maj måned seks procent flere passagerer end i samme måned sidste år, og her er SAS også en af forklaringerne.

Selskabet har indsat større fly mellem Danmarks to største byer og har tilpasset afgangstiderne i København, så transferpassagerer fra Aarhus får mindre ventetid, inden de skal videre ud i verden.

Administrerende direktør Lotta Sandgaard tror desuden, at der er potentiale til langt flere afgange, hvis der bliver tilført mere kapacitet.

– Vi kunne med lethed sende flere gæster ud at rejse, hvis der var flere billetter i salg.

– Manglen på flykapacitet præger stadig det internationale billede, og vi glæder os meget til, at flyselskaberne får de nye fly, de har bestilt, så vi kan imødekomme østjydernes rejselyst, siger hun.

Mindst 24 palæstinensere er tidligt tirsdag morgen blevet dræbt, da de ventede på uddeling af nødhjælp i Gazastriben.

Sådan lyder det i en udtalelse fra Gazas sundhedsministerium. Det skriver nyhedsbureauet Reuters og det israelske medie Times of Israel. Ifølge sidstnævnte er det ikke muligt at verificere tallet.

Hændelsen skal være sket, da de ventede på nødhjælp nær byen Rafah.

Rafah ligger i det sydlige Gaza, der grænser op til Egypten.

Efter meldingen fra ministeriet har det israelske militær sagt, at det har affyret skud mod enkeltpersoner omkring en halv kilometer fra det sted, hvor den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) i Rafah.

Personerne bevægede sig mod soldaterne på en måde, der “udgjorde en trussel mod dem”, lyder det fra militæret ifølge Reuters.

Militæret siger, at det er bekendt med meldingerne, om at flere skal være døde, og det efterforsker hændelsen yderligere. Det skriver Times og Israel.

Inden meldingen fra militæret lød det fra GHF, at morgenens uddeling var forløbet “uden optrin”.

Sådan lød det i en udtalelse fra organisationen ifølge det israelske medie.

– Mens uddelingen af nødhjælp blev udført på sikker vis og uden nogen optrin ved vores uddelingssted i dag, kan vi forstå, at IDF (Israels militær, red.) undersøger, hvorvidt et antal civile blev såret, efter at de bevægede sig fra den udpegede sikre korridor ind i en lukket militærzone.

– Vi anerkender situationens vanskelige karakter og råder alle civile til at blive i den sikre korridor, når de rejser til vores distributionssteder, lød det videre fra GHF.

Ifølge organisationen er der i løbet af morgenen – efter at uddelingsstedet i Rafah har været åbent i knap tre timer – blevet uddelt 21 vognladninger med mad.

Norge vil indføre en aldersgrænse på 15 år for brug af sociale medier og ser gerne, at EU følger med.

Sådan lyder det fra Norges børne- og familieminister Lene Vågslid og digitaliseringsminister Karianne Tung, som mandag begge var i Danmark.

Her diskuterede de ifølge det norske nyhedsbureau NTB sagen med den danske digitaliseringsminister, Caroline Stage (M).

Danmark har formandskabet i EU det næste halve år og kan dermed sætte sagen på dagsordenen.

Det ser man gerne fra norsk side.

– Vi er her for at varsle, at vi ønsker, at Europa skal forene kræfterne i at indføre en absolut aldersgrænse på sociale medier, siger de to norske ministre til NTB.

Karianne Tung kalder det “meget vigtigt”, at Europa går i takt.

Caroline Stage har tidligere meldt sig klar til at udfordre EU-lovgivning om sociale medier.

– I tilfælde, hvor EU-lovgivningen er uklar, er jeg meget villig til at prøve rækkevidden af reguleringen af.

– Jeg mener, at vi skal udnytte det de steder, hvor vi har et nationalt handlerum til at beskytte børn og unge online, lød det i et folketingssvar fra Caroline Stage i marts.

Spørgsmålet til Stage lyder på, om ministeren er villig til at tage en procesrisiko, hvor EU-lovgivningen er uklar i forhold til nationale handlemuligheder.

En procesrisiko betyder forenklet, at man ikke kan udelukke, at EU-domstolen vil komme frem til en anden konklusion end det land, der laver lovgivning på et givent område, hvor EU-lovgivningen er uklar.

Danmark vil med andre ord kunne komme til at lave en lovgivning, som senere kan blive underkendt af EU.

I Danmark er reglerne sådan, at man skal have forældrenes samtykke til at være på sociale medier, hvis man er under 15 år.

Men der kan ikke laves mere vidtgående regler nationalt uden at komme i karambolage med Danmarks EU-retslige forpligtelser, forklarede Caroline Stage i februar i et folketingssvar.

Svaret fulgte et spørgsmål om et beslutningsforslag om at indføre forbud mod blandt andet TikTok og Snapchat for børn og unge under 18 år.

I interviewet med NTB siger den norske digitaliseringsminister, at det er vanskeligt at indføre en fælles aldersgrænse i praksis.

– Det er juridisk og teknisk banebrydende arbejde, siger Karianne Tung til NTB.

Tirsdag skal hun videre til Bruxelles for at mødes med forskellige EU-parlamentarikere. Blandt dem er danske Christel Schaldemose (S).

Også her bliver en fælleseuropæisk aldersgrænse et tema, skriver NTB.

Den norske regerings lovforslag om en aldersgrænse på 15 år blev kendt i sidste uge. Det skal sendes i høring inden sommer.

På nuværende tidspunkt er aldersgrænsen 13 år i Norge.

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 5,8 har tirsdag ramt byen Marmaris i Tyrkiet.

Det oplyser Tyrkiets katastrofeberedskabsmyndighed, skriver nyhedsbureauet AP.

En person har mistet livet i forbindelse med skælvet, oplyser Tyrkiets indenrigsminister ifølge nyhedsbureauet AFP.

Jordskælvet skete i Middelhavet omkring klokken 02.17 natten til tirsdag.

Ifølge det tyrkiske medie Türkiye Today fandt det sted godt ti kilometer fra Marmaris’ kyst og i knap 68 kilometers dybde.

Idris Akbiyik, som er guvernør i Marmaris, fortæller til tyrkiske NTV, at syv personer i forbindelse med skælvet har fået mindre skader, som de nu behandles for.

De syv kom til skade, da de i panik forsøgte at hoppe ud fra vinduer og altaner for at kunne ud af deres hjem, lyder det.

Türkiye Today skriver, at det drejer sig om 11 personer.

Der er dog ikke umiddelbart meldinger om nogen alvorligt tilskadekomne.

Marmaris er en populær feriedestination.

Ifølge NTV kunne jordskælvets rystelser også mærkes i omkringliggende områder – herunder på den græske ø Rhodos, hvor rystelserne vækkede flere indbyggere fra deres nattesøvn.

Rhodos ligger syd for Marmaris.

Natten til tirsdag har nyhedsbureauet Reuters desuden beskrevet et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,2 i den græske øgruppe Dodekaneserne nær grænsen til Tyrkiet. Det står ikke umiddelbart klart, om der er tale om det samme skælv.

Tyrkiet rammes regelmæssigt af jordskælv. Da et jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien i februar 2023, kostede det over 53.000 mennesker livet, og hundredtusindvis af bygninger blev ødelagt eller beskadiget.

I det nordlige Syrien blev 6000 mennesker dræbt.

Jordskælv opstår for det meste, hvor to tektoniske plader mødes og enten støder sammen eller gnider sig op ad hinanden.

Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS), der monitorerer jordskælv over hele verden, betegner jordskælv med en styrke på omkring 6 som et moderat jordskælv, der typisk kan forårsage materiel skade.

Flere områder i det sydøstlige Ukraine under russisk kontrol mistede sent mandag aften strømmen som konsekvens af ukrainske angreb.

Det oplyser russiske embedsmænd.

I regionen Zaporizjzja forsvandt strømmen i alle de områder, der er under russisk kontrol, har guvernør Jevgenij Balitskij sagt. Guvernøren er udnævnt af Rusland.

– På grund af luftangreb fra den ukrainske hær er højspændingsudstyr blevet beskadiget i den nordvestlige del af Zaporizjzja, siger han.

Et stykke længere vestpå i Kherson-regionen gik strømmen hos over 100.000 borgere i 150 byer, siger guvernør Vladimir Saldo, der ligeledes er indsat af Rusland.

Saldo siger, at strømmen er forsvundet, fordi vragdele fra nedskudte ukrainske droner er faldet ned over transformerstationer.

Tidligt tirsdag morgen har der ikke været meldinger om, hvorvidt strømmen er kommet tilbage.

Gennem den over tre år lange krig har både Rusland og Ukraine rettet angreb mod infrastruktur, herunder elnettet.

Begge sider har desuden anklaget hinanden for at forsøge at angribe Europas største atomkraftværk, der ligger i Zaporizjzja, og på den måde risikere at forårsage en atomulykke.

Russiske embedsmænd har efter de ukrainske angreb mandag aften meldt, at atomkraftværket ikke er blevet påvirket.

Strålingsniveauet er normalt, siger de.

Zaporizjzja-værket kom under russisk kontrol i de første uger af krigen. For øjeblikket producerer det ikke strøm.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) sagde i sidste uge – som svar på en klage fra Ukraine – at det ikke så nogen tegn på, at Rusland skulle være i gang med at forberede sig på at genstarte værket og koble det til det russiske elnet.

IAEA har permanent placeret måleudstyr på både Zaporizjzja-værket og de øvrige atomkraftværker i Ukraine.

Reuters

Tre bomber fra Anden Verdenskrig er blevet fundet i den tyske by Köln, der ligger i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Onsdag er det planen, at de tre bomber skal desarmeres.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

I den forbindelse skal en del af den vesttyske storby evakueres, og omkring 20.000 mennesker skal derfor midlertidigt forlade deres hjem, mens bomberne fjernes.

Evakueringen vil ifølge en talskvinde for byens myndigheder blive en af de største i de senere år.

Bomberne blev ifølge det tyske medie Tagesschau fundet i mandags ved det gamle skibsværft Deutzer Werft. Området danner i dag ofte ramme om koncerter og festivaler i byen.

Hver enkelt af bomberne vejer omkring et ton.

En stor del af byen er ifølge dpa omfattet af evakueringsordren, der også dækker hele byens historiske centrum.

58 hoteller, et hospital, rådhuset, to plejehjem og en togstation vil blive evakueret. Tre broer, der går over floden Rhinen, vil desuden blive holdt lukket, mens bomberne fjernes.

I Tyskland er det ikke usædvanligt, at der bliver fundet ueksploderet ammunition og krigsmateriel fra Anden Verdenskrig. De fleste af dem bliver desarmeret, uden at de forårsager nogen skader.

Der er også flere gange tidligere blevet fundet ueksploderede bomber i Köln, der i slutningen af Anden Verdenskrig var mål for adskillige bombeangreb.

Senest natten til tirsdag i sidste uge måtte 5000 mennesker forlade deres hjem, efter at der eftermiddagen forinden var blevet fundet en bombe i forbindelse med byggearbejde i byen. Det skriver Tagesschau.

Fordi et bæltekøretøj holdt ovenpå og lagde pres på bomben, måtte alle bygninger i en radius af 400 meter hurtigt evakueres.

Bomben, der blev hentet af en kran, vejede fem ton.

Iran vil ifølge USA’s præsident, Donald Trump, slet ikke få lov til at berige uran under en mulig atomaftale, som USA og Iran i øjeblikket forsøger at nå til enighed om.

Det skriver den amerikanske præsident natten til tirsdag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Under den mulige aftale – vi vil ikke tillade nogen berigelse af Uran!, skriver Trump.

Hans udmelding kommer, efter at netmediet Axios mandag skrev, at det havde erfaret, at USA har foreslået, at Iran i et begrænset tidsrum skal have lov til at berige uran på et lavt niveau.

Således vil Iran fortsat kunne benytte uran som brændsel på landets atomkraftværker.

Forslaget om fortsat at lade Iran berige uran på lavt niveau er en del af et amerikansk udkast til en atomaftale, som lørdag blev præsenteret for Iran. Det skriver Axios, der har fået forslaget beskrevet af to unavngivne kilder med direkte kendskab til det.

Steve Witkoff, der er USA’s udsending i Mellemøsten og leder forhandlingerne, har ifølge AFP tidligere sagt, at USA “ikke kan godkende så meget som én procents” berigelse fra Iran.

Iran har modsat konsekvent afvist at underskrive en atomaftale, der kræver, at landet fuldstændig skal stoppe dets berigelse af uran.

Forhandlingerne mellem de to lande begyndte i april. De har til formål at løse en årtier lang konflikt om Irans atomprogram.

Siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus, har han genoplivet sin kampagne om “maksimalt pres” på Iran.

Præsidenten har støttet forhandlingerne, men han har advaret om militær handling, hvis diplomatiet mislykkes.

Iran har i de seneste år opbygget store lagre af højtberiget uran. Ifølge FN nok til at lave flere atomvåben.

Det er sket, efter at Donald Trump i 2018 trak USA ud af en atomaftale med Iran, som var kommet på plads i 2015.

Flere vestlige lande og Israel har mistanke om, at Iran forsøger at udvikle atomvåben. En anklage, som Iran har benægtet på det kraftigste.

EU-landene bakker op om et forslag fra EU-Kommissionen om at begrænse kinesiske selskabers mulighed for at byde ind på at levere medicinsk udstyr i EU.

Det siger unavngivne diplomater til nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Forslaget er blevet fremsat, efter at kommissionen i en undersøgelse har fundet frem til, at der i mange offentlige udbud i Kina direkte eller indirekte er restriktioner for importeret udstyr.

På den måde favoriseres kinesiske virksomheder på uretfærdig vis, mener EU-Kommissionen.

Derfor har kommissionen foreslået at kunne udelukke selskaber fra Kina fra at byde ind på større offentlige udbud i EU.

Kommissionen har bekræftet, at medlemslandene har taget stilling til forslaget mandag. Men udfaldet af afstemningen er ikke blevet bekræftet fra officiel side.

Nye restriktioner mod kinesisk import vil formentlig øge spændingerne mellem EU og Kina.

EU har allerede indført told på elbiler fra Kina, mens den asiatiske storspiller har sat ind over for cognac fra EU.

EU-Kommissionens undersøgelse af kinesiske udbud blev offentliggjort i januar.

I en stikprøve var der i 87 procent af udbuddene direkte eller indirekte restriktioner mod importeret udstyr.

Medicinsk udstyr dækker over en lang række produkter. Det kan være redskaber som kørestole og briller, men også avanceret teknologi til operationer eller undersøgelser.

Kinas Handelskammer i EU siger mandag, at man er “meget skuffet” over beslutningen.

– På et tidspunkt, hvor den globale handel står over for betydelig usikkerhed, og visse lande tyer til ensidige toldforanstaltninger, bør Kina og EU i fællesskab opretholde den frie handel, lyder det fra det kinesiske handelskammer.

Det opfordrer EU til at genoverveje beslutningen og siger, at man står klar til at tale med alle relevante parter.

Fra EU-Kommissionens side lyder det dog, at Kina ikke er kommet med noget forslag til, hvordan der kan sættes ind over for den uretfærdige praksis.

Reuters

Klubledelsen i Skjern Håndbold har fejlagtig troet, at klubben med en plads i DM-finalen mod Aalborg var sikret deltagelse i de europæiske klubturneringer i næste sæson.

Det skyldes ifølge TV 2 Sport forvirring i Skjern om DanskHåndbolds propositioner for europæisk kvalifikation (fordeling af danske pladser i de europæiske klubturneringer, red.).

– Hele håndbold-Danmark har ønsket os tillykke med, at vi nu var sikret, siger Skjern-direktør Carsten Thygesen til mediet.

Han vil nu have nogle “kloge hoveder” til at nærlæse proportionerne.

Turneringsansvarlig i DanskHåndbold, Frank Smith, slår fast, at Skjern skal slå Aalborg i de kommende DM-finaler for at sikre sig adgang til Europa i næste sæson.

– Skjern skal vinde DM. Ellers kommer klubben ikke ud at spille europæisk håndbold i næste sæson, siger Frank Smith til TV 2 Sport.

Af propositionerne til de europæiske klubturneringer fremgår det, at den danske mester tildeles én plads i Champions League.

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) uddeler desuden hvert år flere ekstra Champions League-pladser som såkaldte “opgraderinger”.

Ifølge TV 2 Sport er det kun hold, der i forvejen har kvalificeret sig til den næststørste europæiske klubturnering, European League, der kan ansøge om en opgradering til Champions League.

Skjern er ikke i spil til at søge om en sådan opgradering på grund af en ottendeplads i grundspillet.

Det er nemlig placeringerne i grundspillet, der afgør, hvilke danske hold der skal spille i European League.

Det ligger derfor Skjern til last, at syv konkurrenter sluttede foran det vestjyske hold i grundspillet.

Den første DM-finale spilles onsdag klokken 20.30 i Aalborg.

USA’s præsident Donald Trumps administration vil fjerne beskyttelse af et naturområde i delstaten Alaska for at kunne bore efter olie.

Det skriver avisen New York Times.

Beskyttelsen blev indført af Trumps forgænger, Joe Biden. Han forbød udvinding af olie og gas i over halvdelen af et område kendt under navnet National Petroleum Reserve Alaska.

Der er tale om noget af den sidste urørte natur i USA, skriver New York Times.

Området er omkring 93.000 kvadratkilometer stort. Til sammenligning er Danmarks areal knap 43.000 kvadratkilometer.

Under Biden blev over halvdelen af National Petroleum Reserve Alaska underlagt beskyttelse.

Men står det til Trump skal den altså fjernes, så der kan være minedrift og udvinding af olie.

Det er en del af Donald Trumps politik på energiområdet, hvor han ønsker at skrue op for olieproduktionen i USA. En ambition han tit henviser til med ordene “drill, baby, drill”.

Det er indenrigsministeriet med Doug Burgum i spidsen, der mandag har fremsat et forslag om at rulle Bidens naturbeskyttelse tilbage.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeren henviser til, at National Petroleum Reserve Alaska i sin tid blev oprettet som en oliereserve, man kunne trække på, hvis det viste sig nødvendigt.

– Loven fra 2024 ignorerede det mandat. Man prioriterede at spærre fremfor at producere og underminerede vores evne til at udnytte vores egne ressourcer i en tid, hvor amerikansk energiuafhængighed er vigtigere end nogensinde før.

– Vi genopretter balancen og får vores fremtid for energi tilbage på sporet, siger indenrigsminister Doug Burgum.

National Petroleum Reserve Alaska ligger i den nordlige del af staten.

Området udgør et vigtigt levested for blandt andet isbjørne, brunbjørne og forskellige fugle.

AaB-fansammenslutningen Vesttribunen vil have klubbens tyske medejere, SSE22, til at forlade AaB.

Det skriver Vesttribunen mandag aften i et opslag på Facebook.

Krigserklæringen fra fansene kommer ovenpå en sæsonafslutning, der har budt på nedrykning fra Superligaen, to trænerfyringer på en måned og et farvel til sportsdirektøren.

Fansene skammer sig over, at de for to år siden troede på de tyske visioner og arbejdsmetoder, da SSE22 købte sig ind i Aalborg-klubben.

– Det er en skam at I, i SSE22, ikke gjorde det. Derfor kan I ikke længere lede eller bestemme i vores klub, skriver Vesttribunen.

Fansammenslutningen beskylder investorgruppen for ikke at have sat sig grundigt ind i AaB som kulturinstitution.

Vesttribunen henviser til, at storaktionæren allerede i forbindelse med sit indtog benyttede et “forældet” og “forkert” AaB-logo.

Sammenslutningen af AaB-fans har lagt en detaljeret plan for at få SSE22 til at trække sig.

– Vi forbereder os på en lang og svær kamp for at få SSE22 helt ud af klubben og vinde vores klub tilbage.

– I den kommende tid vil I opleve en intensivering, ikke bare for at få jer fjernet fra magten, men vasket pletten af skam væk: Skam over at vi overhovedet bød jer velkommen og troede på jeres tomme løfter, skriver Vesttribunen.

I et forsøg på at afværge en truende nedrykning valgte AaB-ledelsen i april at fyre den daværende cheftræner, Menno van Dam.

Erstatningen Kristoffer Wichmann, der fik en toårig kontrakt, fik kun fem kampe, før han også røg ud efter en måned.

I samme ombæring blev sportsdirektør James Gow også fyret.

SSE22, der er en forkortelse for Sports Strategy Excellence 22, købte sig ind i AaB tilbage i marts 2023.

Vesttribunen mener, at investorgruppen har haft alle muligheder for sætte en retning i AaB.

– Vi har givet jer i SSE22 tiden, roen og muligheden for at indfri de løfter, I har givet os. Nu vil vi vise jer, hvor hårdt vi kan kæmpe for vores klub – på såvel som uden for banen, skriver fansammenslutningen.

De første sydkoreanske vælgere har afgivet deres stemme ved tirsdagens præsidentvalg i Sydkorea.

Valgstederne åbnede klokken seks tirsdag morgen lokal tid – mandag aften dansk tid.

Valghandlingen forventes at sætte et endeligt punktum for de seks måneders politisk uro, der fulgte den nu afsatte præsident Yoon Suk-yeols beslutning om at erklære militær undtagelsestilstand i landet i december sidste år.

En håndfuld ældre vælgere stod allerede i kø, da deres valgsted åbnede i Munrae-dong. Det er et område, der ligger i Sydkoreas hovedstad, Seoul.

– Vi var de første til at ankomme. Vi håber, at vores kandidat bliver valgt, for præsidentvalget er meget vigtigt, siger 80-årige Yo Bun-dol. Hun afslører, at hendes stemme er gået til det konservative parti PPP.

En tredjedel af de registrerede vælgere i Sydkorea havde dog allerede afgivet deres stemme, inden valgstederne åbnede tirsdag morgen.

Det oplyser landets valgkommission, efter at vælgerne i to dage sidste uge havde mulighed for at afgive deres stemme på forhånd.

Ifølge meningsmålinger, der er foretaget op til valget, er den liberale præsidentkandidat, Lee Jae-myung, vælgernes favorit.

49 procent af de adspurgte vælgere svarede i den seneste måling fra Gallup, at Lee er deres foretrukne kandidat. Han er i målingen markant foran Kim Moon-soo, der i maj blev valgt som kandidat for konservative PPP.

Lee var også den liberale kandidat ved det seneste præsidentvalg i 2022, hvor han tabte snævert til Yoon Suk-yeol fra PPP.

En enstemmig forfatningsdomstol nåede i april frem til, at Yoon skulle afsættes, fordi han den 3. december sidste år indførte en overraskende militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Som konsekvens af Yoons afsættelse blev der udskrevet præsidentvalg i landet.

Flere eksperter i sydkoreanske forhold vurderer, at netop følgerne af undtagelsestilstanden er vælgernes største bekymring.

– Meningsmålinger viser, at valget i høj grad anses som en folkeafstemning om den tidligere regering, siger Kang Joo-hyun, der er professor i statskundskab ved Sookmyung Women’s University.

– Det, der er særligt slående, er, at krisen med undtagelsestilstanden og rigsretssagen ikke kun påvirkede de moderate vælgere, men også splittende den konservative vælgerbase, tilføjer professoren.

AFP

Den mistænkte bag et angreb søndag i byen Boulder i Colorado i USA sigtes føderalt for at have begået en hadforbrydelse.

Det meddeler USA’s justitsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den 45-årige mistænkte gerningsmand angreb en gruppe, der demonstrerede for at skabe opmærksomhed om de israelske gidsler i Gazastriben.

Otte mennesker blev såret.

I forvejen er han sigtet for blandt andet drabsforsøg på delstatsniveau.

Anklagen om hadforbrydelse er føderal.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, siger i den meddelelse, der er sendt ud mandag, at den mistænkte vil blive stillet til ansvar for, hvad hun beskriver som et “antisemitisk terrorangreb”.

Ifølge erklæringen, som Reuters har set, havde den 45-årige mand planlagt angrebet i mere end et år.

Efterforskere fandt 14 såkaldte molotovcocktails – brandbomber – fyldt med benzin i nærheden af det sted, hvor han blev anholdt.

Politiet fandt også en benzindunk i hans bil, som holdt parkeret i nærheden, samt en ukrudtssprøjte fyldt med benzin på gerningsstedet.

Den mistænkte fortalte efterforskerne, at han havde lært at lave brandbomberne på YouTube.

Han har også fortalt politiet, at han ville “dræbe alle zionister og ville ønske, at de alle var døde”.

Den 45-årige boede med sin hustru og fem børn i Colorado Springs, som ligger omkring 160 kilometer syd for Boulder.

Foruden bopælen er det ikke mange oplysninger, der er kommet frem om Mohamed Sabry Soliman.

Avisen New York Times har skrevet, at han ifølge ministeriet for indenrigssikkerhed er egypter.

Todd Lyons, der er fungerende chef for immigrationsmyndigheden ICE, har sagt, at den 45-årige var blevet i USA, efter at hans turistvisum udløb, og at han også havde en udløbet arbejdstilladelse.

Angrebet skete ved Pearl Street Mall centralt i Boulder. Fire mænd og fire kvinder i aldre mellem 52 og 88 år blev såret.

Reuters

Poul Rudi, som er tidligere medlem af den danske sangkvartet Four Jacks, er død.

Det bekræfter et andet tidligere medlem af gruppen, James Rasmussen, over for Ekstra Bladet.

– Det er rigtigt, at han er død. Hans datter Ayoe ringede og fortalte mig det i morges. Han var på hospice nær San Diego (USA, red.), hvor han boede i mange år, og han døde i sin søvn, siger James Rasmussen til Ekstra Bladet.

Poul Rudi blev 94 år.

Four Jacks var en dansk sangkvartet, der blev dannet i 1956 af Poul Rudi, Otto Brandenburg, Bent Werther og John Mogensen.

I 1958 forlod Otto Brandenburg gruppen og blev erstattet af James Rasmussen.

Four Jacks står blandt andet bag kendte numre som “O Marie, a vil hjem til dig” (1960) og “Mandalay” (1961), der for alvor gjorde dem populære.

James Rasmussen har ifølge Ekstra Bladet haft et nært venskab til Poul Rudi og hans familie i mange år.

Deres venskab fra Four Jacks-tiden blev styrket, da de begge rejste til USA for at prøve lykken, skriver mediet.

Ekstra Bladet skriver, at Poul Rudi har to døtre med sin danske kone, som han blev skilt fra i 1977. Han blev efterfølgende amerikansk gift.

Polens premierminister, Donald Tusk, vil inden længe fremsætte en tillidsafstemning i det polske parlament om sin koalitionsregering.

Afstemningen skal vise, om han og hans regering fortsat har opbakning til at lede landet.

Tusk nævner ikke, hvornår en afstemning kan ventes at finde sted.

Hans partifælle Rafal Trzaskowski led et knebent nederlag til den nationalkonservative kandidat Karol Nawrocki ved søndagens præsidentvalg.

– Den første prøve bliver en tillidsafstemning, som jeg snart vil bede parlamentet om, siger Tusk mandag i en tale på polsk tv.

– Jeg vil have, at alle kan se – også vores modstandere, både i ind- og udland – at vi er klar til denne situation, at vi forstår alvoren i øjeblikket, men at vi ikke har tænkt os at tage et eneste skridt tilbage.

I talen udtrykker Tusk desuden håb om, at hans regering vil kunne arbejde sammen med Nawrocki.

Tusks regering har haft flertal i parlamentet, siden den i 2023 afløste Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) efter parlamentsvalget.

Men der er interne uenigheder i koalitionen, som ifølge eksperter kan blive forværret af Nawrockis valgsejr.

Nogle analytikere forudser, at de stigende politiske spændinger kan vælte regeringen og føre til et fremrykket parlamentsvalg – selv om næste valg først er planlagt til 2027.

PiS-leder Jaroslaw Kaczynski sagde kort før Tusks tale, at søndagens valgresultat var et “rødt kort” til regeringen.

Han opfordrede til dannelsen af en “upolitisk og teknisk regering” bestående af eksperter.

Der var meget tæt løb mellem de to præsidentkandidater ved søndagens valg.

Men da alle stemmer var talt op i de tidlige morgentimer mandag, viste resultatet, at den 42-årige Nawrocki havde vundet valget med 50,9 procent af stemmerne.

Dermed afløser Nawrocki den siddende præsident, Andrzej Duda.

Begge mænd er støttet af det konservative PiS, som sad på regeringsmagten i otte år frem til 2023.

Nawrocki går ind for en strammere kurs, når det gælder støtte til nabolandet Ukraine.

Han har udtrykt beundring for den amerikanske præsident, Donald Trump, som han også har besøgt i Det Hvide Hus.

Både Københavns Kommune og Aarhus Kommune vil skille sig af med det amerikanske selskab Microsoft som udbyder af forskellige it-systemer.

Det skriver Politiken.

I København skyldes beslutningen økonomi og en “monopollignende” tilstand, mens den udenrigspolitiske situation med Donald Trump som USA’s præsident ligeledes er et motiv.

Det siger Henrik Appel Espersen (S), der er formand for revisionsudvalget i kommunen, til avisen.

– Hvis nu, teoretisk set, forholdet til USA skulle blive værre, så kan man frygte, at Microsoft kan blive tvunget til at lukke det hele ned, lyder det.

– Den mulighed eksisterer. Og hvis vi pludselig ikke kan sende mails og kommunikere i vores systemer, så bliver vi altså udfordret.

Nogenlunde samme begrundelse kommer fra Aarhus, hvor beslutningen blev taget for nylig.

I begge kommuner har man brugt Microsoft Office-programmerne samt selskabets cloudtjenester.

Bo Fristed, der er digitaliseringschef i Kultur og Borgerservice i Aarhus, siger, at man nu har skiftet til en tysk udbyder.

Det har nedbragt den årlige regning i hans egen afdeling fra 800.000 kroner til 225.000 kroner, siger han.

Men han erkender også, at det ikke blev taget godt imod af de ansatte, at man skiftede til et alternativ. Det blev oplevet som en forringelse.

Dog har mange været glade for at kunne være med til at spare penge på kommunens vegne.

I København vil man også finde et europæisk alternativ til Microsoft.

For lidt mere end et år siden kunne techmediet Version2 beskrive, hvordan kommunernes udgifter til Microsoft var eksploderet de seneste år.

Eksempelvis lød kommunernes årlige regning på 313 millioner kroner i 2018, mens den fem år senere var vokset til 538 millioner kroner.

Selskabet var en så integreret del af kommunernes systemer, at der ikke fandtes alternativer, lød det.