Seneste nyheder

Søndagens russiske angreb på Ukraine, hvor mindst 34 personer blev dræbt, er en “klar påmindelse” om behovet for fredsforhandlinger.

Det siger talsmand for USA’s nationale sikkerhedsråd Brian Hughes i en udtalelse.

– Dagens missilangreb på Sumy er en klar og tydelig påmindelse om, hvorfor præsident Donald Trumps bestræbelser på at forsøge at afslutte denne forfærdelige krig kommer på et afgørende tidspunkt, siger han.

Angrebet fandt sted i den ukrainske by Sumy, der havde 256.000 indbyggere i 2022 – samme år som Rusland invaderede Ukraine.

Tidligere søndag lød det fra redningstjenester, at to børn var blandt de dræbte.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har opfordret den amerikanske præsident, Donald Trump, til at besøge hans land for bedre at forstå ¨de ødelæggelser, som den russiske invasion har medført”.

Det siger han ifølge et udskrift af et interview i CBS-formatet “60 Minutes”, der vil blive sendt senere natten til mandag dansk tid.

– Jeg beder dig – før nogen form for beslutning, før nogen form for forhandling – om at komme og se mennesker, civile, krigere, hospitaler, kirker og børn, der er enten ødelagt eller døde.

Med et besøg i Ukraine vil Trump komme til at “forstå, hvad Putin (den russiske præsident, Vladimir Putin, red.) har gjort”, lyder det fra Zelenskyj.

Natten til mandag siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One, at angrebet er “forfærdeligt”.

– Jeg synes, det er forfærdeligt. Og jeg blev fortalt, at de begik en fejl. Men jeg synes, det er forfærdeligt, siger han.

Adspurgt om at uddybe, hvad han mener med “fejl”, siger Trump, at “de begik en fejl. Du kan spørge dem” – uden at uddybe, hvem eller hvad han talte om.

Under Zelenskyjs besøg i Det Hvide Hus i slutningen af februar udspillede der sig et ophedet skænderi mellem ham og Trump og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, for rullende kameraer.

Vance beskyldte dengang Ukraine for at invitere udenlandske ledere på “propagandaturnéer” i Ukraine i et forsøg på at få støtte.

I interviewet med CBS gentager Zelenskyj sin afvisning af den påstand og understreger, at “vi vil ikke forberede noget. Det vil ikke være teater”.

– Du kan tage præcis derhen, hvor du vil, i enhver by, som har været under angreb, siger han.

Trump presser i disse dage på for at få en hurtig afslutning på den mere end tre år lange krig. USA er i direkte dialog med Rusland, der fredag mødtes med Trumps diplomatiske udsending, Steve Witkoff. Mødet varede over fire timer.

AFP

Over halvdelen af danskerne mener, at det haster mere at få styr på forsvar og sikkerhed i Danmark end klimakrisen.

Det skriver Berlingske.

I en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Verian for avisen er deltagerne blevet spurgt, om de anser klimakrisen eller forsvar og sikkerhed som den mest presserende opgave, som politikerne skal løse i de kommende år.

Her svarer 56 procent, at forsvar og sikkerhed er mest presserende.

Omvendt mener 24 procent, at klima er mere presserende.

Valgforskeren Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet siger til Berlingske, at han aldrig før har set danskerne sætte forsvar så højt.

– Vi skal meget langt tilbage for at finde et niveau, som bare minder om det her i danskernes opmærksomhed på forsvar. Vi skal i hvert fald tilbage til dengang, hvor målingerne ikke eksisterede, siger han.

Tilbage i 2019 – op til folketingsvalget det år – var klima det vigtigste tema for vælgerne. Valget blev kaldt et klimavalg.

Allerede ved næste valg til Folketinget i 2022 havde klimaet dog mistet førstepladsen til fordel for sundhedsvæsnet. Og nu er det altså forsvar og sikkerhed, som danskerne vægter højere end klima.

Meningsmålingen fra Verian kommer efter nogle måneder, hvor sikkerhed for alvor er kommet til debat i Danmark.

Det skyldes ikke mindst Donald Trumps udmeldinger om Grønland. Den amerikanske præsident ønsker, at USA overtager kontrollen med Grønland.

Det er nødvendigt for USA’s nationale sikkerhed såvel som international sikkerhed, har han sagt flere gange.

Samtidig er der i Europa opstået tvivl om USA’s fortsatte engagement i forsvarsalliancen Nato, som spiller en vigtig rolle i at støtte Ukraine i krigen mod Rusland.

Både Donald Trump og hans vicepræsident, J.D. Vance, har kritiseret de europæiske Nato-lande for ikke at investere nok i deres forsvar.

Fem personer er ifølge Houthi-bevægelsen blevet dræbt under et amerikansk angreb på hovedstadsprovinsen Sanaa i Yemen søndag.

Det oplyser den militante iranskstøttede bevægelse i en udtalelse.

Derudover meldes 13 at være blevet sårede.

Ifølge houthierne har USA ligeledes angrebet provinserne Saada og Hodeida.

Angrebet kommer, samme dag som den militante bevægelse oplyser, at den har affyret to missiler mod Israel.

Houthierne oplyser, at missilerne var rettet mod en militærbase i den israelske havneby Ashdod og den internationale lufthavn Ben Gurion.

Ifølge det israelske militær blev kun et missil affyret, men luftalarmer kunne alligevel høres i landet, skriver Reuters.

Missilet mod Israel blev ifølge militæret afværget.

Flere områder i Yemen har næsten dagligt været udsat for amerikanske luftangreb, siden USA den 15. marts meddelte en ny militæroffensiv mod bevægelsen.

Formålet er ifølge USA at bruge “overvældende magt”, indtil bevægelsen stopper med at angribe skibe på de vigtige skibsruter i Det Røde Hav og Adenbugten.

Houthierne har siden starten på krigen i Gaza udført angreb på en række skibe. Det sker ifølge bevægelsen i solidaritet med det palæstinensiske folk.

Angrebene fra houthierne i Det Røde Hav har lammet den travle skibsrute, hvor 12 procent af verdens skibstrafik før angrebene passerede gennem.

Mange virksomheder undgår nu ruten og tager i stedet en noget længere vej rundt om spidsen af det sydlige Afrika.

Den militante bevægelse satte sine angreb på pause i januar, mens der var våbenhvile i Gazastriben.

Siden genoptog Israel sin offensiv i Gaza og blokerede også for, at der kunne komme forsyninger ind i området.

Det fik houthierne til at forny deres trusler om angreb på den internationale skibstrafik.

AFP

Antallet af sigtelser for vanvidskørsel er faldet markant siden 2021, hvor nye regler på området trådte i kraft.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, skriver Jyllands-Posten.

Sidste år var der 876 sigtelser for vanvidskørsel, mens der i 2022 var 1299. Det svarer til et fald på knap en tredjedel.

2022 er det første hele år, hvor den nye lovgivning har været gældende.

Sigtelserne vedrører både spirituskørsel, hastighedsoverskridelser og andre typer af lovovertrædelser.

I marts 2021 trådte skærpede regler i færdselsloven i kraft.

Med lovændringen kan vanvidsbilister blive straffet hårdere end tidligere. Det gælder blandt andet straffe for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og for forsætligt at bringe nogen i fare ved vanvidskørsel.

Derudover blev reglerne for, hvornår politiet kan beslaglægge en bil skærpet.

Det betyder, at en bil kan blive beslaglagt, selv om den ikke tilhører føreren selv – for eksempel hvis bilen er lånt eller lejet.

Flere ting spiller ind i faldet af sigtede vanvidsbilister, siger politiassistent Christian Berthelsen, der er talsperson for Rigspolitiet, til Jyllands-Posten.

– Det er en hård staf, man får, og et stort fald i antallet af sigtelser. Men der er mange ting, der spiller ind. Både politiets kontroller og borgernes kendskab til loven, siger han til avisen.

Antallet af sigtelser for vanvidskørsel, der resulterede i en trafikulykke, er ligeledes faldet de seneste år.

Sidste år var der 163 af den slags sigtelser, mens der i 2023 var 217 sigtelser, har DR tidligere skrevet.

Siden loven trådte i kraft i 2021 og frem til oktober 2024 har landets politikredse i alt rejst 3965 sigtelser for vanvidskørsel. Det skrev TV 2 sidste år.

Her fremgik det, at ni ud af ti sigtelser for vanvidskørsel var rejst mod mænd.

Derudover var mere end hver fjerde sigtelse rejst mod en udenlandsk statsborger.

I top fem lå bilister fra Polen, Litauen, Letland, Rumænien og Ukraine.

Danske statsborgere udgjorde dog størstedelen af de samlede antal sigtelser i perioden.

Fire personer er blevet anholdt i forbindelse med et røveri i Rema 1000 i Sønderborg, der fandt sted lørdag aften.

Det oplyser Michael Henriksen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.

De fire blev anholdt søndag aften klokken 18.50 og er mellem 18 og 21 år.

To af personerne – begge mænd – formodes at stå bag røveriet.

Gerningsmændene truede en ansat med en pistollignende genstand og fik både cigaretter og kontanter med sig.

– Vi har fundet en hardball-pistol i en bil, og det er den, som vi formoder, der er blevet brugt ved røveriet, siger Michael Henriksen.

Ved anholdelsen fandt politiet desuden både kontanter og cigaretter.

De to øvrige anholdte blev truffet sammen med de to formodede gerningsmænd. Politiet er ved at undersøge, om de har noget med sagen at gøre.

Politiet fandt frem til de to formodede gerningsmænd gennem en henvendelse fra en borger.

– Vi har fået en henvendelse omkring mulige gerningsmænd, og det er det, vi har reageret på, siger Michael Henriksen.

Lørdag aften bad Syd- og Sønderjyllands Politi offentligheden om hjælp til at identificere de to gerningsmænd.

De blev beskrevet som en anden etnisk oprindelse end dansk og var begge iført mørkt tøj.

Røveriet skete i Nørrekobel, som ligger i den nordlige del af Sønderborg by. Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 22.04.

En palæstinensisk Røde Halvmåne-medarbejder bliver ifølge Røde Kors tilbageholdt af Israelske myndigheder.

Det siger Hisham Mhana, der er talsperson for den Internationale Røde Kors Komité, ICRC, i Gaza til Reuters.

Ifølge talspersonen er den tilbageholdte en nødhjælpsarbejder ved navn Ahmad Al-Nsarah, som har været meldt forsvundet siden en gruppe nødhjælpsarbejdere i slutningen af marts blev angrebet af Israel.

Under angrebet blev 15 nødhjælpsarbejdere ifølge ICRC dræbt, og deres lig blev efterfølgende fundet i en massegrav i sandet i Gaza.

Ifølge nødhjælpsorganisationen Palæstinensisk Røde Halvmåne, som er søsterorganisation til Røde Kors, var otte af de dræbte fra Palæstinensisk Røde Halvmåne, seks fra civilforsvaret i Gaza og én var FN-ansat.

Efterfølgende anerkendte det israelske militær at have skudt mod flere ambulancer, men militæret sagde samtidig, at køretøjerne havde været uden lys og nødhjælpsmarkeringer og opført sig mistænkeligt i mørket, mens de havde nærmet sig det israelske militærs positioner.

Det israelske militær understregede desuden, at militæret under skudangrebet havde dræbt seks Hamas-militante, der gemte sig i redningskøretøjerne.

Men en video fra en af de dræbte nødhjælpsarbejderes mobil, som efterfølgende blev offentliggjort, viste, at køretøjerne – modsat Israels forklaring – havde både tydelige markeringer og lys på.

Videoen fik det israelske militær til at trække dets oprindelige forklaring om køretøjernes mangel på lys og markeringer tilbage.

Militæret siger søndag ifølge Reuters, at det stadig undersøger hændelsen.

Både ICRC og FN har anmodet om en uafhængig efterforskning af drabene.

Den israelske hær har ifølge nyhedsmediet ikke umiddelbart kommenteret på Røde Kors Komiteens udmelding.

Gabons kupleder, Brice Oligui Nguema, har vundet præsidentvalget i det centralafrikanske kystland med 90,35 procent af stemmerne.

Det viser de foreløbige resultater som søndag er blevet offentliggjort af Gabons indenrigsministerium, skriver AFP.

Kuplederes hovedmodstander, Alain-Claude Bilie By Nze, fik 3,02 procent af stemmerne, og valgdeltagelsen var på 70 procent, oplyser ministeriet.

Valget fandt sted lørdag, omkring 19 måneder efter at præsident Ali Bongo, hvis familie har stået i spidsen for Gabon i over et halvt århundrede, blev afsat i et kup.

Kuplederen har et budskab om at være en forandringens mand.

Han har lovet at udvikle turisme og landbrug i den olieafhængige økonomi, hvor en tredjedel af befolkningen på omkring 2,5 millioner mennesker lever i fattigdom.

Nguemas største udfordrer, Alain Claude Bilie By Nze, var premierminister under Ali Bongo inden kuppet i august 2023. Kuppet var det ottende af slagsen i Vest- og Centralafrika siden 2020.

57-årige Nze forsøgte i valgkampen at lægge afstand til Bongo-familien og sagde dengang, at militærmænd som Nguema bør “gå tilbage til deres barakker”.

En af kupleder Nguemas støtter er den 28-årige sygeplejerske Lionel Ekambou, der tidligt lørdag morgen stemte til præsidentvalget i i hovedstaden Libreville.

– Hans sociale projekter lever op til mine forventninger, og jeg er overbevist om, at det vil bidrage til at opbygge en bedre fremtid, sagde sygeplejersken fra køen til stemmeboksen ifølge Reuters.

Ifølge AFP fik udenlandske og uafhængige medier på valgdagen for første gang lov til at filme stemmeoptællingen.

Nyhedsmediet skriver desuden, at internationale observatører ved valgsteder over hele landet ikke bemærkede nogen “større hændelser”, ifølge de første rapporter.

Københavns Politi har søndag aften anholdt flere personer ved Glostrup Shoppingcenter.

Det siger Henrik Stormer, vagtchef ved politikredsen, til Ritzau.

– Vi er til stede i Glostrup Shoppingcenter. Der er foretaget nogle anholdelser, og jeg har ikke yderligere, siger han.

Billeder fra stedet viser, at en person føres væk i DNA-dragt.

En DNA-dragt er en hvid heldragt, som bruges med henblik på at sikre eventuelle kriminaltekniske spor fra en person, eksempelvis en formodet gerningsmand.

Politiet vil ikke oplyse, hvor mange personer der er blevet anholdt, eller hvorfor man har anholdt dem.

Over 56 civile er dræbt i løbet af to dage under kampe i Sudan, og mindst 14 personer er savnede.

Det oplyser en lokal aktivistgruppe, som er en del af et netværk af frivillige, der koordinerer nødhjælp i landet, skriver AFP.

De civile blev ifølge aktivisterne dræbt af den paramilitære gruppe Rapid Support Forces, RSF, under et angreb på byen Um Kadadah.

Drabene på de civile i byen fredag og lørdag var ifølge aktivistgruppen “etnisk-målrettet”.

Derudover mener gruppen, at RSF under angrebet begik “udbredte krænkelser”, “tvangsfordrev” borgere fra byen og lukkede al telekommunikation.

Blandt de dræbte var desuden direktøren for byens hospital.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden siden april 2023, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

Hæren har længe været under pres, men på det seneste har hæren haft flere sejre i det centrale Sudan.

RSF har optrappet angrebene i området omkring byen El-Fasher, som Um Kadadah ligger cirka 180 kilometer fra, siden hæren i sidste måned generobrede Sudans hovedstad Khartoum.

Meldingen om angrebet i Um Kadadah fra aktivistgruppen kommer dagen efter, at FN oplyste, at mere end 100 mennesker frygtes døde i RSF-angreb på El-Fasher og to nærliggende hungersnødramte lejre for fordrevne mennesker.

De mange kampe mellem hæren og RSF har ødelagt store dele af landets hovedstad Khartoum og andre større byer samt lammet kritisk infrastruktur i landet.

Konflikten i Sudan, som har omkring 50 millioner indbyggere, har kostet titusinder af mennesker livet. FN betegner det som den værste krise for fordrevne i verden. Omkring ni millioner er internt fordrevet, og tre millioner er flygtet til nabolande.

Samtidig er der meldinger om hungersnød, sygdomsudbrud og mangel på rent drikkevand.

AFP

Søndag eftermiddag var der et større ammoniakudslip i Arlas mejeri i Taulov.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

– Det er et uheld, hvor en ventil er knækket, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Torben Wind.

På X skriver politiet, at 100 kilo ammoniak slap ud i mejeribygningen.

Tidligere var meldingen, at der var tale om et udslip på mellem 500 og 1000 kilo.

Der var en enkelt medarbejder til stede, da udslippet fandt sted. Personen er ikke kommet til skade.

– Vedkommende har heldigvis ikke nået at indånde noget af ammoniakken, siger Torben Wind.

Ammoniak er en ætsende og giftig gasart. Der er en potentiel sundhedsrisiko ved at indånde ammoniak i høje koncentrationer.

Det var medarbejderen, der anmeldte udslippet. Alarmen gik klokken 15.53, skriver TV Syd.

Udslippet skete inde i bygningen, og ammoniakken slap ikke ud derfra, oplyser Torben Wind.

Der er derfor ingen fare for personer i området, skriver TV Syd.

Tidligere søndag var både politi og beredskab til stede ved Arlas mejeri. Området var afspærret, mens man fjernede ammoniakken.

Lidt før klokken 18.20 skriver Sydøstjyllands Politi, at indsatsen er afsluttet.

Fredagens amerikanske beslutning om at undtage en række elektronikvarer fra told er kun midlertidig.

Det siger den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, søndag i et interview med ABC News.

De varer vil blive omfattet af “halvledertoldsatser”, som vil blive indført i løbet af “en måned eller to”.

– Alle disse produkter kommer til at høre under halvledere, og de kommer til at få en særligt fokuseret type told, som sikrer, at den type produkter vender tilbage, siger Lutnick.

– Vi må have halvledere, vi må have chips, og vi må have fladskærme. Vi har brug for, at de ting bliver lavet i USA. Vi kan ikke være afhængige af Sydøstasien, fortsætter ministeren.

Lutnick henviser til fredagens melding fra Trump-administrationen om, at computere, telefoner og chips undtages gengældelsestold.

Meldingen blev anset for at være en markant afvigelse fra de hårde udmeldinger, der har været fra USA mod Kina i handelskrigen.

Søndag uddyber Trump dog på sit sociale medie Truth Social, at der ikke blev udmeldt nogen “toldundtagelser” i fredags.

– Disse produkter er underlagt de eksisterende 20 procent fentanyltariffer, og de flytter bare til en anden “toldspand” (tariff “bucket”, red.), skriver han.

“Fentanyltariffen” er en henvisning til den første toldsats, som Trump indførte overfor Kina – ifølge Trump for at stoppe illegal indvandring og indsmugling af fentanyl til USA.

I opslaget understreger den amerikanske præsident desuden, at ingen slipper for at skulle stå til ansvar for det, han beskriver som uretfærdige handelsbalancer.

– Særligt ikke Kina, skriver Trump.

Den amerikanske præsident tilføjer over for journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One, at han vil melde mere ud om told på halvledere i løbet af den næste uge.

Halvledere har særlige elektriske egenskaber, og halvlederkomponenter anvendes blandt andet i computere.

Trumps toldpolitik har været præget af en zigzagkurs med en række uforsonlige udmeldinger og så en delvis retræte sidste uge, hvor Kina som eneste land blev ramt med den helt hårde toldhammer, mens resten af verden fik 90 dages pause fra de højeste satser.

Pausen blev indført, fordi mange lande har taget fat i den amerikanske regering og bedt om en genforhandling, lød det fra USA.

To tyske børn drev søndag eftermiddag i en gummibåd flere hundrede meter ud i Nibe Bredning i Limfjorden.

Nordjyllands Beredskab sendte en helikopter i luften og en redningsbåd i vandet, før børnene blev sejlet tilbage til land i god behold.

Det skriver Nordjyske.

En redningssvømmer blev også hejst ned til gummibåden, da børnene ikke havde redningsveste på.

Indsatsleder Frank Winther fortæller til mediet, at den tyske familie skulle prøve en ny gummibåd, da vinden trak den ud på “måske 300-400 meter”.

– Og børnene havde ikke kræfter til at padle den ind igen, siger han til Nordjyske.

Det var en beboer i området, som hjalp med at slå alarm omkring klokken 13.

Det endte godt, men med “lidt kolde børn og en lidt rystet far”, lyder det videre.

Faren til børnene fortæller til Nordjyske, at det ikke var meningen, at børnene skulle ud i bredningen.

Han var under redningsaktionen i kontakt med sine børn via mobiltelefon.

Togene mellem Aarhus og Skanderborg holder søndag eftermiddag stille.

Det skriver DSB på din hjemmeside klokken 15.18.

– Det skyldes politiets arbejde i sporene, skriver DSB.

Vagtchef ved Østjyllands Politi Casper Homann oplyser til Ritzau, at der er tale om en “mulig personpåkørsel”.

– Vi er ude og undersøge omstændighederne derude, siger han.

Nærmere lokation vil han ikke komme ind på på nuværende tidspunkt.

Der er bestilt togbusser til strækningen. DSB venter tidligst, at togene kører igen fra klokken 17.00.

Mindst fire medlemmer af Nye Borgerlige har meldt sig som formandskandidat i partiet.

Fristen for at melde sit kandidatur udløb søndag klokken 12.

Den nuværende formand, tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen, meddelte tidligere på måneden, at han stopper i politik. Dermed skal partiet finde en ny formand ved et landsmøde 27. april.

Partisekretær Lars Eldrup oplyser til Ritzau, at flere har meldt sig som formandskandidater, end de fire som selv har meldt deres kandidatur.

Men det præcise antal kandidater til formandsposten vil partiet første oplyse efter et hovedbestyrelsesmøde, som finder sted på onsdag. På mødet skal kandidaterne endeligt godkendes.

Fire medlemmer har selv meddelt, at de stiller op. Det er Carsten Kudsk, Susanne Borggaard, Dan K. Jørgensen og Anahita Malakians.

Kvartetten skal dog også først godkendes af hovedbestyrelsen, inden de officielt kan kalde sig formandskandidater.

Det har været tumultarisk for Nye Borgerlige efter folketingsvalget i 2022. I begyndelsen af 2024 blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst anført af partistifter Pernille Vermund.

Hun skiftede kort tid efter parti til Liberal Alliance, mens Kim Edberg Andersen endte med at skifte til Danmarksdemokraterne.

Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget, men han er fortsat medlem af Nye Borgerlige. Ingen ved, hvad der sker med hans mandat, eftersom han er sygemeldt.

Desuden har Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og Lars Boje Mathiesen i den nuværende valgperiode forladt Nye Borgerlige.

De to første er skiftet til DF. Lars Boje Mathiesen har stiftet sit eget parti, som hedder Borgernes Parti.

Det er kun et år siden, at Martin Henriksen blev valgt som formand for Nye Borgerlige. De seneste måneder har der dog været intern kritik af Martin Henriksen, og inden han selv stoppede, havde flere meldt sig klar til at vælte ham som formand.

Nye Borgerlige kæmper i øjeblikket for at indsamle nok vælgererklæringer, så partiet kan stille op til næste folketingsvalg. Partiet har indsamlet 1470 af slagsen i skrivende stund. Der er altså et stykke op til de påkrævede 20.195.

Kort efter en gudstjeneste har pave Frans søndag hilst på de fremmødte på Peterspladsen i Rom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er anden søndag i træk, at den 88-årige pave viser sig offentligt efter sin fem uger lange indlæggelse.

– Glædelig palmesøndag, glædelig stille uge, siger paven til de fremmødte.

Han delte slik ud til børn, mens han kørte rundt på pladsen i sin kørestol. Undervejs stoppede han også for at tale med en række nonner.

I modsætning til tidligere fik paven under søndagens rundtur ikke længere ilt gennem et apparat i næsen.

Torsdag dukkede paven uventet op i Peterskirken for at overvære restaureringsarbejdet og besøge graven for den tidligere pave Pius X.

Hans uanmeldte besøg har ikke været annonceret i Vatikanets officielle program.

Paven har desuden tidligere på ugen mødtes med Storbritanniens kong Charles og dronning Camilla.

Mødet med det britiske kongepar blev først aflyst på grund af pavens helbred.

Læger har opfordret paven til at holde to måneders hvile og undgå møder med større grupper for at komme sig.

Han blev udskrevet fra Gemelli-hospitalet i Rom 23. marts, hvor han var indlagt med dobbeltsidet lungebetændelse.

Hospitalsopholdet er det længste, han har haft i sin tid som katolikkernes overhoved.

Det er endnu ikke bekræftet, hvor meget paven vil deltage i den kommende uges påskefejringer.

Paven har gennem de seneste to år haft flere helbredsproblemer.

Han blev overhoved for verdens over en milliard katolikker i 2013, efter at den forrige pave Benedikt trådte tilbage.

Hongkongs sidste større tilbageværende oppositionsparti, Democratic Party, har søndag taget et afgørende skridt mod at opløse sig selv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ved et særligt indkaldt møde har 90 procent af partiets 110 medlemmer stemt for, at et udvalg på tre personer skal begynde opløsningsprocessen.

Udvalget skal både se på juridiske og økonomiske forhold vedrørende opløsningen.

Demokratiske kræfter i Hongkong har længe været under stort pres fra Kina.

Fem højtstående medlemmer af Democratic Party har tidligere fortalt til Reuters, at kinesiske embedsmænd eller mellemmænd har givet advarsler til partiet.

Hvis ikke det opløste sig selv, ville der komme alvorlige konsekvenser, lød beskeden. Det kunne blandt andet omfatte anholdelser.

Lederen af det 30 år gamle parti, Lo Kin-hei, ville ifølge nyhedsbureauet AFP ved et pressemøde søndag ikke bekræfte, at partiet var kommet under pres fra den kinesiske regering.

Han har i februar tidligere sagt, at opløsningen skyldes det “overordnede politiske miljø” i Hongkong.

Kina har i senere år i stigende grad strammet grebet om Hongkong med blandt andet en hård fremfærd mod prodemokratiske protester og en såkaldt sikkerhedslov.

De store protester begyndte for alvor i juni 2019 og ebbede ud i løbet af 2020, efter at myndigheder havde slået hårdt ned på demonstrationerne.

Samtidig førte coronapandemien til en række restriktioner.

Democratic Party blev grundlagt, tre år før Hongkong blev overdraget til Kina som en særlig region med delvist selvstyre efter devisen “ét land – to systemer”.

Partiet har forsøgt at forene Hongkongs opposition og skubbe på for demokratiske reformer og frihedsrettigheder.

En endelig opløsning af partiet kræver en afstemning, hvor 75 procent stemmer for.

Reuters

Søndag er det igen blevet tid til, at de økologiske gårde åbner stalddøren for køerne og gårdspladsen for danskerne.

Klokken 12 er alle køerne på samme tid blevet lukket ud på markerne under den årligt tilbagevendende begivenhed.

Det er en festdag for køerne, men det sker i en tid, hvor de økologiske landbrug taber terræn.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det økologiske areal er skrumpet med 5,74 procent siden 2021.

Det er samtidig tredje år i træk, at antallet af økologiske landbrug er faldet, selv om salget af økologiske varer i 2024 nåede et rekordhøjt niveau.

Michael Kjerkegaard, forperson i Økologisk Landsforening, siger til DR, at det er “rigtig ærgerligt”, da efterspørgslen og forbruget er stigende.

Udviklingen skyldes blandt andet, at flere landmænd er konverteret fra økologisk til konventionelt landbrug.

Det kan bedre betale sig, fortæller Brian H. Jacobsen, lektor på Institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

– Prisen på konventionel mælk har været høj, og derfor har de landmænd, der er skiftet fra økologi til konventionel, faktisk fået en højere indtjening, siger lektoren til DR.

Det er regeringens ambition, at det økologiske areal skal fordobles inden 2030.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) ser med “stor alvor” på, at udviklingen går den forkerte vej.

Lørdag blev der præsenteret en aftale, som rummer flere elementer, der “bidrager til at fastholde og øge” det økologiske areal.

Det såkaldte omlægningstillæg hæves til 1800 kroner per hektar, mens de økologiske landmænds årlige faste tilskud hæves til 1350 kroner per hektar.

Samlet skal 5,3 milliarder kroner fra landbrugsstøtten gå til initiativer i aftalen om den grønne trepart frem til 2027.

Siden 2005 er mere end to millioner danskere ifølge Økologisk Landsforening mødt op på de økologiske gårde for at opleve køerne springe ud på græsset.

To israelske missiler har søndag ramt en bygning, som er en del af al-Ahli-hospitalet, der er blandt de vigtigste hospitaler i Gaza By.

Både modtageområdet og skadestuen er blevet ødelagt, oplyser sundhedspersonale.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Imens siger Israel, at militante fra Hamas udnyttede hospitalet.

Patienter blev evakueret før angrebet, da en person fik et opkald fra en, som hævdede at være fra den israelske sikkerhedstjeneste, kort inden angrebet fandt sted.

Ingen meldes tilskadekomne i angrebet på hospitalet, som ifølge BBC er det sidste fungerende hospital i Gaza By.

Det israelske militær siger i en meddelelse, at det forsøgte at mindske skader på civile, inden det ramte hospitalsområdet, som ifølge Israel blev brugt af Hamas til at planlægge angreb.

Hospitalet er ifølge Gazas sundhedsministerium nu ude af drift.

– Hundredvis af patienter og sårede måtte evakueres midt om natten, og mange af dem er nu ude på gaderne uden sundhedspleje, hvilket gør, at deres liv er i fare, siger Khalil al-Deqran, ministeriets talsperson, til Reuters.

Mindst 31 mennesker, heriblandt to børn, er blevet dræbt i et russisk missilangreb i den ukrainske by Sumy.

Det oplyser redningstjenester ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den nordøstligt beliggende by, der havde omkring 256.000 indbyggere i 2022, er blevet ramt af intense russiske angreb de seneste uger.

Også den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver om angrebet, som ifølge ham ramte bylivet palmesøndag.

Han giver ikke noget dødstal, men melder om mange dræbte og tilskadekomne og siger, at en redningsaktion er i gang.

– Et forfærdeligt russisk ballistisk missilangreb på Sumy, skriver Zelenskyj på Telegram og fortsætter:

– Og så på denne dag, hvor folk går i kirke – palmesøndag.

Det ukrainske indenrigsministerium skrev tidligere, at mindst 83 mennesker var blevet såret.

Der er ikke umiddelbart kommet udtalelser fra Rusland.

Der er kun omkring 30 kilometer fra byen Sumy til grænsen til den russiske Kursk-region.

Her gik Ukraine sidste år ind som led i et angreb, der kom bag på mange iagttagere og udgjorde det største angreb på Rusland siden Anden Verdenskrig.

Nu forsøger Rusland at bekæmpe de sidste ukrainere i regionen, hvor Rusland desuden har fået hjælp af Nordkorea.

Samtidig er den russiske aktivitet på den ukrainske side af grænsen øget.

Sumy-regionens guvernør, Volodymyr Artjukh, har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at russiske angreb på området er steget med 30 procent over de seneste uger.

Angrebet finder sted, på et tidspunkt hvor USA presser på for våbenhvile i Ukraine. Men udbyttet af USA’s indsats har indtil videre været begrænset.

Foreløbig er det blandt andet lykkedes at få en begrænset våbenhvile om energiinfrastruktur på plads. Men Ukraine og Rusland bliver ved med at beskylde hinanden for at bryde våbenhvilen.

USA’s diplomatiske udsending Steve Witkoff og Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødtes fredag i Sankt Petersborg, uden at der var meldinger om gennembrud.

Imens er den amerikanske præsident, Donald Trump, begyndt at vise tegn på, at han er ved at miste tålmodigheden. Således har han opfordret Putin til at begynde at rykke på sig.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mener, at søndagens angreb i Ukraine viser manglende russisk vilje til fred.

– Alle ved, at denne krig blev igangsat af Rusland alene, skriver han på det sociale medie X.

– Og i dag står det klart, at Rusland alene vælger at fortsætte den – med tydelig foragt for menneskeliv, folkeretten og præsident Trumps diplomatiske indsats.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er “dybt forfærdet”, siger hun i en udtalelse delt af Statsministeriet på X.

– Putin viser Ruslands sande ansigt. Ingen kan være i tvivl om, hvem der er overfaldsmanden, og hvem der er ofret i denne krig, står der i meddelelsen.

Folketingets formand, Søren Gade (V), mener, at Folketinget skal tilbyde psykologhjælp til folketingspolitikere, som ikke bliver genvalgt.

Det har han senest udtalt til DR’s politiske podcast “Slotsholmen”. Tidligere har han luftet tanken over for Radio III.

Men forslaget møder kritik fra en række kolleger. Både fra rød og blå blok.

Blandt andre Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der selv har en fortid som formand for Folketinget.

– Folketinget er ikke en søndagsskole, og alt er til låns. Det er et privilegium at være folkevalgt. Den dag det er forbi, er det sådan, skriver Kjærsgaard på X.

Også Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, Susie Jessen, som er politisk ordfører for Danmarksdemokraterne, De Konservatives Rasmus Jarlov samt partiformændene Morten Messerschmidt (DF) og Lars Boje Mathiesen (Borgernes Parti) udtrykker kritik.

– Som politiker er man ikke et offer, når folket vælger en fra. Det må man tage med oprejst pande i stedet for at beklage sig. Man har altid et valg. Det gælder også for politikere, og det gælder også for Søren Gade og dem han har mødt, skriver Sólbjørg Jakobsen på X.

Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, roser Søren Gade for at være en formand for Folketinget, som tager politikernes forhold alvorligt. Eksempelvis omkring stress. Men dette forslag støtter Gejl ikke, siger han til Ritzau.

Søren Gade mener ikke, at hans forslag er privilegieblindt.

– Det går op for mig, at nogle af mine tidligere kolleger faktisk havde fået en depression eller en depressionslignende tilstand, efter de var røget ud af Folketinget, siger Søren Gade til “Slotsholmen”.

Det har gjort indtryk på Folketingets formand. Han siger, at Folketingets Præsidium, Folketingets øverste ledelse, nu har bedt om at få bud på, hvordan man eventuelt vil kunne hjælpe vragede folketingspolitikere.

Eksempelvis kunne det være en model, hvor man i en periode efter valget har adgang til otte psykologtimer, eller at man får en time med en headhunter.

En konkret model har Søren Gade ikke lagt sig fast på.

Politikere, der bliver vraget af vælgerne, bør selv kunne betale for en psykolog, hvis der er behov for sådan en. Sådan lyder det fra flere af Søren Gades kolleger.

En folketingspolitiker har ret til et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i 6-24 måneder. Perioden afhænger af, hvor længe politikeren har været medlem af Folketinget.

Grundvederlaget er ifølge Folketingets hjemmeside på knap 66.800 kroner per måned.

Der sker dog en modregning for eventuelle lønindtægter eksempelvis fra første dag. Men der er ikke en modregning for indtægter på op til 170.000 kroner det første år, hvis en politiker i forbindelse med et valg må forlade Folketinget.

LA’s medlem af Folketingets Præsidium, Lars-Christian Brask, kalder forslaget “sympatisk” i en kommentar til Ritzau, men kalder det også unødvendigt.

Karina Adsbøl (DD), som ligeledes sidder i præsidiet, oplyser til Ritzau, at politikerne skal huske på, at deres mandat kun er til låns, indtil vælgerne vælger noget andet.

Også hos regeringspartiet Moderaterne er der undren over forslaget. Politisk ordfører Mohammad Rona (M) mener ikke, at det er et godt forslag.

– Vi skal ikke have en særordning og slet ikke når vi kan betale for det selv, skriver han på X.