Seneste nyheder

Asylansøgere skal flyttes fra et hotel i den engelske by Epping, hvor der har været store protester.

Det har en britisk dommer besluttet tirsdag.

Der er tale om et midlertidigt påbud, som fastslår, at asylansøgere skal flyttes ud af hotellet inden klokken 16 lokal tid den 12. september.

Beslutningen er et nederlag for den britiske regering.

Landets indenrigsministerium har udtalt, at den vil få konsekvenser for muligheden for at huse asylansøgere i hoteller på tværs af Storbritannien.

Det er det lokale distriktsråd, der har forsøgt at få stoppet, at hotellet bruges til at huse migranter.

Argumentet har blandt andet lydt, at det ikke længere bruges til sit oprindelige formål som hotel.

I juli tog protesterne til, da en asylansøger blev anklaget for krænkelser og sexovergreb på en 14-årig pige. Det er anklager, som han afviser.

I forbindelse med protesterne, hvor hundredvis er dukket op, er 16 mennesker også blevet sigtet for diverse ordensrelaterede lovovertrædelser.

Der har været mindst seks protester siden 17. juli, og betjente og køretøjer er blevet angrebet under nogle af demonstrationerne.

Det ventes, at der senere vil blive afholdt retsmøder om, hvorvidt påbuddet mod at have asylansøgere på hotellet skal gøres permanent. Det skriver Sky News. Endnu kendes ingen dato.

Migranter og asylansøgere er et stort emne i Storbritannien.

Premierminister Keir Starmer og hans Labour-parti vandt parlamentsvalget for godt og vel et år siden og lovede i valgkampen vælgerne, at partiet ville stoppe de mange migranter, som kommer over Den Engelske Kanal.

Men det er ikke lykkedes, og det højreorienterede parti Reform UK er kommet med hård kritik af regeringen.

Essex ligger nordøst for den britiske hovedstad, London. Epping er en markedsby med omkring 11.000 indbyggere.

AFP

Aabenraa Kommune vil hurtigst muligt iværksætte særlige tiltag ved jernbaneoverkørsler uden bomme i kommunen. Det meddeler kommunen tirsdag i en pressemeddelelse efter en dødsulykke i sidste uge.

En person afgik ved døden, og flere kom alvorligt til skade, da et tog fredag i sidste uge blev afsporet ved Bjerndrup. Toget ramte en gylletransport.

– Vi har ekstraordinært valgt at iværksætte nogle tiltag på den helt korte bane, som skal være med til at skabe øget fokus for trafikanterne på de kommunale veje, der leder op til jernbaneoverkørslerne på ruten i Aabenraa Kommune, siger borgmester i Aabenraa Kommune Jan Riber Jakobsen (K).

Kommunen vil snarest opsætte advarselsskiltning ved de fire jernbaneoverkørsler i området langs ruten i Aabenraa Kommune, som ikke har anlæg med bomme.

Samtidig skal der nedlægges såkaldte rumlestriber i vejen, som skal være med til at øge trafikanters opmærksomhed på strækningen.

En rumlestribe er en smal og let forhøjet stribe på tværs af vejbanen, for eksempel før et kryds eller en jernbaneoverskæring.

Derudover ser kommunen på muligheden for at lave lokale hastighedsnedsættelser på krydsstrækningerne.

– Vi har endnu ikke nok viden om det tragiske uheld i fredags, hvorfor vores løsninger i første omgang er de bedst mulige, hurtigste og midlertidige løsninger. Yderligere tiltag kan komme og afventer yderligere undersøgelser, siger Jan Riber Jakobsen.

Aabenraa Kommune er myndighed for de veje, der leder op til jernbanenettet, og kommunen har derfor mulighed for hurtigt at handle på disse veje.

Ved ulykken fredag kolliderede et tog med en gylletransport, hvorefter toget blev afsporet, og en 60-årig kvinde mistede sit liv.

I alt var 106 personer impliceret i ulykken. Fem personer er blevet betegnet som svært tilskadekomne, og heraf er lokoføreren og føreren af den gylletransport, der kolliderede med toget, i kritisk tilstand.

Overskæringen er sikret med lyd- og lyssignaler, men der er ikke opsat bomme. Det kommer der ikke før i 2027, hvor Banedanmark efter planen har udrullet et nyt signalsystem i hele Jylland.

Forsvarschefer i den vestlige militæralliance Nato skal mødes onsdag for at tale om Ukraine og vejen frem her.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har talt med embedsmænd i den amerikanske regering og Nato-embedsmænd.

Alexus Grynkewich, som er general i det amerikanske luftvåben og har ansvar for Nato-operationer i Europa, skal efter planen komme med en briefing til forsvarscheferne.

Den briefing skal handle om resultaterne af sidste uges møde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Alaska.

Efterfølgende – nemlig mandag – har Trump holdt møde med europæiske ledere og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Aktuelt arbejder den amerikanske regering med europæiske om at udforme sikkerhedsgarantier til Ukraine, hvis det lykkes at nå frem til en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Det er garantier, som skal afholde Rusland fra eventuelle fremtidige angreb.

Trump har afvist idéen om at sætte amerikanske soldater ind i Ukraine for at opretholde en mulig fred. Det kan Europa ifølge Trump gøre. Men USA kan være klar med hjælp fra luften.

– Der bliver en eller anden form for sikkerhed. Det kan ikke blive Nato, sagde Trump tidligere tirsdag til Fox News.

– De (europæerne, red.) er klar til at sætte folk ind på landjorden. Vi er villige til at hjælpe dem med ting – især, sandsynligvis, hvis man kan tale om det fra luften.

En amerikansk embedsmand siger, at den amerikanske forsvarschef, Dan Caine, også ventes at deltage ved mødet onsdag. De planer kan dog ændre sig.

Reuters

Syd- og Sønderjyllands Politi rejser ikke tiltale mod byrådspolitiker Jan Køpke Christensen for brud på tavshedspligten.

Han havde i et Facebook-opslag delt et billede, der var taget, mens et lukket punkt blev behandlet på et byrådsmøde.

– Sagen har under alle omstændigheder skærpet fokus på at overholde tavshedspligten, og den har givet anledninger til gode drøftelser om netop det emne, siger borgmester i Aabenraa Kommune Jan Riber Jakobsen (K) tirsdag i en pressemeddelelse.

På billedet, som Jan Køpke Christensen delte, kunne man se en skærm med et partis oplæg til det lukkede punkt i baggrunden.

Jan Køpke Christensen erkendte fejlen og fjernede billedet, da borgmesteren tog kontakt til ham samme dag.

Men kommunen politianmeldte ham ud fra straffelovens paragraf 152, der handler om uberettiget at videregive fortrolige oplysninger i virke af offentligt hverv.

Syd- og Sønderjyllands Politi kom frem til, at selv om tavshedspligten blev brudt, så var det ifølge politiets vurdering uden forsæt. Derfor kunne der ikke rejses tiltale.

– Politiet har været enige i vores juridiske vurdering af, at der er sket brud på tavshedspligten, men de har samtidig vurderet, at der efter deres opfattelse ikke har været tale om en forsætlig handling, hvorfor der ikke bliver rejst tiltale i den konkrete sag, siger kommunaldirektør i Aabenraa Kommune Tom Ahmt.

Jan Køpke Christensen har været medlem af byrådet i Aabenraa Kommune siden valget i 2021. Her blev han valgt ind for Nye Borgerlige (NB) med 661 personlige stemmer.

Køpke Christensen forlod dog partiet i november 2023 og blev løsgænger. Han har siden lavet Borgernes Lokalliste.

Tidligere har Jan Køpke Christensen været folketingsmedlem for Fremskridtspartiet fra 1989 til 1998.

Han var efterfølgende medlem af både Det Konservative Folkeparti (K) og Venstre (V), inden han blev medlem af Nye Borgerlige (NB) i 2016.

USA’s præsident, Donald Trump, fik en ukrainsk krigsveterans golfkølle i gave fra præsident Volodymyr Zelenskyj under de to statslederes møde mandag i Det Hvide Hus.

Det oplyser den ukrainske regering tirsdag.

Trump, som er ivrig golfspiller og ejer flere baner, tog imod gaven og gav Zelenskyj de symbolske nøgler til Det Hvide Hus.

Udvekslingen af gaver står i skarp kontrast til februar, hvor Zelenskyj forlod Det Hvide Hus efter et mundhuggeri med Trump og vicepræsident J.D. Vance.

Siden det møde, der blev beskrevet som katastrofalt, har Zelenskyj forsøgt at forbedre forholdet ved blandt andet at rose Trumps bestræbelser på at opnå fred i Ukraine.

– Ukraines præsident overrakte en golfkølle til USA’s præsident, står der i en meddelelse fra Zelenskyjs kontor.

Køllen havde tidligere tilhørt Kostjantyn Kartavtsev – en ukrainsk soldat, der ifølge præsidentkontoret mistede sit ben i løbet af de første måneder af den russiske invasion af Ukraine.

Zelenskyj viste under besøget Trump en video af Kartavtsev, står der videre. Kartavtsev spiller golf med en benprotese.

Senere tirsdag har en ukrainsk veteranorganisation offentliggjort en video af Trump med golfkøllen. Her takker den amerikanske præsident den ukrainske veteran.

– Jeg har netop set dit sving. Jeg ved en masse om golf, og dit sving er fremragende, siger Trump i videoen.

– Du er en fantastisk person, og du skal bare blive ved med at spille golf og alt det andet, du gør. Dit land er et fremragende land. Vi forsøger at få det på fode igen, siger præsidenten.

Køllen, som blev givet i gave, er en putter. På den står der ifølge New York Post:

– Let’s putt peace together!

Trods positive udmeldinger fra mandagens møde er der fortsat ingen våbenhvile på plads. Trump og europæiske lande arbejder for tiden på at finde ud af, hvilke sikkerhedsgarantier der kan gives til Ukraine i forbindelse med en mulig fredsaftale.

AFP

Israel kræver, at alle gidsler frigives i en enhver form for våbenhvile eller fredsaftale, der indgås om Gaza.

Det siger en højtstående israelsk embedsmand, der kræver at være anonym, til nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Den israelske tv-kanal Kan kommer med samme melding og citerer premierministerkontoret i Israel.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas har for nylig accepteret det seneste forslag om en våbenhvile i Gazastriben.

Men endnu er der ikke kommet en officiel israelsk melding.

Mægleren Qatar har udtrykt forsigtig optimisme vedrørende det seneste forslag. Fra Qatar lyder det, at det er næsten “identisk” med en tidligere version, som Israel gik med til.

Den højtstående israelske embedsmand siger til AFP, at regeringens holdning ikke har ændret sig. Alle gidsler skal frigives i enhver aftale, lyder det.

Ifølge meldinger i det egyptiske medie Al-Qahera News omfatter det seneste forslag 60 dage våbenhvile, kun en delvis frigivelse af gidsler, løsladelse af nogle palæstinensiske fanger og mere nødhjælp til Gaza.

Ud af de 251 gidsler, som blev taget under angrebet 7. oktober 2023 på Israel, menes der at være 49 tilbage i Gaza. Israel vurderer, at 27 af dem er døde.

Israel og Hamas har løbende haft indirekte forhandlinger i løbet af krigen. Det har ført til to kortvarige våbenhviler, hvor israelske gidsler er blevet frigivet til gengæld for palæstinensiske fanger. Men det er endnu ikke lykkedes at få forhandlet en langvarig fred på plads.

Egypten og Qatar har – med støtte fra USA – været mæglere.

Den mere end 22 måneder lange krig i Gazastriben har kostet over 62.000 mennesker livet, lyder den seneste opgørelse fra sundhedsmyndigheder i det palæstinensiske område.

Den seneste udvikling i forhandlingerne kommer, efter at det israelske sikkerhedskabinet har godkendt en plan om at erobre Gaza By. Den har ført til frygt for, at en i forvejen katastrofal humanitær situation kan blive endnu værre.

Søndag demonstrerede tusindvis i Israel med krav om, at premierminister Benjamin Netanyahu får de sidste israelske gidsler hjem fra Gaza og afslutter krigen.

AFP

Tidligere folketingsmedlem Bent Bøgsted forsøger et politisk comeback. Den 69-årige jyde er til november at finde på stemmesedlen i Frederikshavn Kommune for Danmarksdemokraterne.

– Jeg har altid sagt, at min tid i Folketinget løb ud, når jeg nåede pensionsalderen, og derfor var det rigtigt at stoppe i 2022.

– Jeg har brugt de sidste tre år til at tænke over, hvad jeg skal lave fremover. Jeg er ikke udbrændt endnu, og er klar til at tage fat igen, siger Bent Bøgsted tirsdag til TV2 Nord.

Bent Bøgsted var fra 2001 og frem til februar 2022 folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.

Derefter var han et af de mange folketingsmedlemmer, der forlod partiet i protest mod DF-formand Morten Messerschmidt.

Som flere andre af de frafaldne DF’ere skiftede Bent Bøgsted senere til Danmarksdemokraterne, men han stillede ikke op ved folketingsvalget i november 2022.

Det gjorde hans søn Kristian Bøgsted til gengæld, og han blev valgt ind i Folketinget for Danmarksdemokraterne, så Bøgsted-navnet forblev i Folketinget.

USA kan som led i en mulig fredsaftale i Ukraine komme til at spille en rolle med for eksempel luftstøtte.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i et interview tirsdag med den amerikanske tv-station Fox News, efter at han den seneste uge har holdt møder med både sin russiske og ukrainske modpart og europæiske ledere.

Trump afviser på ny idéen om at sætte amerikanske soldater ind i Ukraine for at opretholde en mulig fred. Det kan Europa ifølge Trump gøre. Men USA kan være klar med hjælp fra luften.

– Der bliver en eller anden form for sikkerhed. Det kan ikke blive Nato, siger Trump.

– De (europæerne, red.) er klar til at sætte folk ind på landjorden. Vi er villige til at hjælpe dem med ting – især, sandsynligvis, hvis man kan tale om det fra luften.

På Truth Social har den amerikanske præsident tidligere skrevet, at europæiske lande vil levere sikkerhedsgarantier til Ukraine “i koordinering med USA”.

Men der er fortsat stor uvished om, hvordan garantierne udformes.

Det er dog ifølge Trump også muligt, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, slet ikke ønsker at indgå en aftale om en afslutning på krigen i Ukraine.

Trump udtrykker ganske vist forhåbninger om en mulig fredsaftale, men siger også, at intet er sikkert.

– Jeg tror ikke, at det bliver et problem for at være ærlig. Jeg tror, Putin er træt af den. Jeg tror, de alle er trætte af den, men man ved aldrig, siger Trump med henvisning til krigen.

– Vi bliver klogere på præsident Putin i løbet af de næste par uger. Det er muligt, at han ikke vil indgå en aftale, fortsætter Trump.

Fredag i sidste uge mødtes Trump og Putin ansigt til ansigt for første gang siden 2019. Formålet med mødet var at drøfte krigen i Ukraine og mulighederne for at afslutte den.

Parterne beskrev efterfølgende mødet som konstruktivt, men de løftede ikke sløret for konkrete detaljer.

Mandag mødtes Trump med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. Efterfølgende fortalte Trump, at han havde ringet til Putin for at påbegynde planlægningen af et møde mellem Putin og Zelenskyj.

Zelenskyj, der i februar var til et katastrofalt møde i Det Hvide Hus, beskrev mandagens møde som et “kæmpe skridt fremad”.

Reuters

Den danske badmintonspiller Viktor Axelsen skal skilles fra sin kone, Natalia Rohde. Det meddeler han på det sociale medie X.

– Livet går ikke altid som planlagt. Natalia og jeg har besluttet at gå fra hinanden i god ro og orden.

– Vores primære fokus vil være på vores to fantastiske piger og på at være de bedst mulige forældre for dem i denne svære tid, skriver Axelsen.

Den dobbelte OL-guldvinder har ikke mere at tilføje.

– Vi beder venligst alle om at respektere vores privatliv, og vi har ikke yderligere kommentarer, lyder det fra Axelsen.

Axelsen har de seneste år haft sin kones far, Henrik “PK” Rohde, som træner. For et par måneder siden blev det dog meldt ud, at der skrues ned for samarbejdet, da Henrik “PK” Rohde havde fået nyt job.

I de seneste år har 31-årige Axelsen boet i Dubai sammen med sin familie. Axelsen og Natalia Rohde har sammen døtrene Vega og Aya på fire og to år.

En skade i ryggen har plaget Axelsen på det seneste, og han har meldt afbud til VM i slutningen af denne måned i Paris.

– Efter omhyggelig konsultation med mit lægeteam er jeg blevet rådet til at dedikere mere tid til min genoptræning.

– Som følge heraf vil jeg desværre ikke være i stand til at blive turneringsklar tids nok til at deltage sikkert ved det kommende VM, lød det fra Axelsen i forbindelse med afbuddet.

Axelsen er blandt andet dobbelt olympisk mester i herresingle fra 2021 og 2024. Han vandt VM-guld i 2017 og 2022, men røg ud i kvartfinalen ved verdensmesterskaberne på hjemmebane i København i 2023.

Få dage efter en skudepisode indfører Fyns Politi visitationszone i Vollsmose i Odense NØ.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse tirsdag.

Episoden fandt sted ved midnatstid natten til 16. august i Fyrreparken. To personer blev ramt af skud, skrev fyens.dk, som havde talt med politiet.

Begge personer blev meldt uden for livsfare.

Lørdag formiddag oplyste vagtchefen til Ritzau, at skyderiet fandt sted i det offentlige rum.

Zonen dækker hele Vollsmose og de omkringliggende haveforeninger og gælder fra tirsdag klokken 16.00. Den gælder foreløbig frem til 3. september.

Formålet med visitationszonen er at forhindre fremtidige utryghedsskabende kriminelle handlinger og dermed styrke trygheden i området, skriver politikredsen.

Politidirektør Arne Gram siger, at politiet ser med stor alvor på fredagens episode.

– Når personer på den måde agerer voldeligt og uden hensyntagen til andres liv, reagerer vi naturligvis.

– Jeg har fuld forståelse for, at episoder med grov vold og skudafgivelse skaber utryghed blandt befolkningen, og det skal vi selvfølgelig til livs så hurtigt som muligt, lyder det.

Politiet vurderer, at skudepisoden bunder i uoverensstemmelser mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø i Odense.

Visitationszonen gælder 24 timer i døgnet i hele perioden.

Den giver politiet udvidede rettigheder til at visitere personer og køretøjer inden for zonens område. Skønner politiet det nødvendigt, kan varigheden af visitationszonen forlænges, skriver politikredsen.

Landene i koalitionen af villige har tirsdag eftermiddag bekræftet behovet for fortsat støtte til Ukraine på et virtuelt møde.

Det skriver Polens premierminister, Donald Tusk, på det sociale medie X.

– Lederne af Canada, Japan, Tyrkiet, New Zealand og europæiske lande vurderede udkommet af Alaska-mødet meget realistisk.

– Vi bekræftede alle behovet for fortsat støtte til Ukraine i dets krig mod Rusland, skriver Tusk.

Med Alaska-mødet henviser han til mødet fredag i sidste uge i Alaska mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Der kom ikke meget konkret ud fra mødet, men både Rusland og USA beskrev det efterfølgende som konstruktivt.

Mandag var det Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs tur til at mødes med Trump for at diskutere en mulig afslutning på krigen.

Det skete i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, skriver på X efter mødet i koalitionen af villige, at hans land “byder den igangværende indsats for at opnå en retfærdig og varig fred velkommen”.

– Herunder også gårsdagens diskussioner i Washington, skriver han.

Ud over Zelenskyj var en række europæiske ledere og Natos generalsekretær inviteret til møde i Det Hvide Hus mandag.

Efter møderne skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at planlægningen af et møde mellem Putin og Zelenskyj var skudt i gang.

– Ved slutningen af møderne ringede jeg til præsident Putin og begyndte planlægningen af et møde.

– Alle er meget glade for muligheden for fred mellem Rusland og Ukraine, lød det fra Trump.

Koalitionen af villige udgøres af lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland. Mødet i koalitionen tirsdag efterfølges af et møde om Ukraine-krigen i Det Europæiske Råd.

En 16-årig dreng er blevet idømt ti måneders ubetinget fængsel, dagen efter at han blev anholdt for at have stukket en jævnaldrende dreng med en kniv.

Drengen er tirsdag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens, som altså har afsagt en straksdom.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Det var omkring klokken 08.50 mandag, at politiet fik en anmeldelse om et knivstikkeri ved 10. klasses-centeret, hvor en 16-årig dreng var blevet stukket med en kniv – blandt andet i ryggen.

Han er i stabil tilstand, har Sydøstjyllands Politi tidligere oplyst.

Kort efter klokken 10.00 blev en anden 16-årig dreng anholdt for overfaldet.

Tirsdag erkendte drengen hele forløbet omkring knivstikkeriet, skriver Horsens Folkeblad.

Ifølge den nu dømte 16-årige var det en konflikt mellem de to drenge, der førte til knivstikkeriet.

Drengen har forklaret, at han er blevet mobbet i en gruppe på det sociale medie Snapchat. Det gjorde ham så frustreret og vred, at han til sidst stak den anden dreng tre gange med en medbragt kniv, skriver lokalmediet.

Efter knivstikkeriet kastede han kniven fra sig og løb fra stedet.

Den 16-årige dreng kærede dommen, skriver politikredsen.

Han er ifølge Horsens Folkeblad blevet varetægtsfængslet.

Den norske kronprins Haakon reagerer dagen efter tiltalen mod den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby.

Marius Borg Høiby blev mandag tiltalt for en lang række forhold, herunder fire voldtægter.

– Nu er det afklaret, hvad tiltalen bliver. Nu skal det gå videre til domstolen, som skal afgøre, hvordan det ender.

– Alle involverede i sagen synes, det er udfordrende og vanskeligt, siger kronprins Haakon ifølge NTB.

Den norske kongefamilie vil forsøge at udføre sine opgaver upåvirket af tiltalen, siger kronprinsen.

– Vi fortsætter med at løse de opgaver, vi har, på bedst mulige måde. Det er det, vi har fokus på.

Haakon svarede på spørgsmål fra pressen i forbindelse med åbningen af havbrugskonferencen Aqua Nor i Trondheim tirsdag.

I alt er 28-årige Høiby tiltalt for 32 forhold, som ud over voldtægterne omhandler blandt andet mishandling i nære relationer og flere voldshandlinger, skriver det norske medie NRK. Der er syv forurettede kvinder.

Han er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit, som er gift med kronprins Haakon.

Marius Høiby er dog ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske kronprins.

Norges statsadvokat understregede mandag, at Marius Høiby ikke vil få særbehandling i sagen.

– Det, at Marius Borg Høiby er en del af kongefamilien, skal selvfølgelig ikke gøre, at han bliver behandlet mildere eller strengere, end hvis tilsvarende forhold var begået af andre, sagde han.

Høibys forsvarsadvokater siger ifølge NRK, at han erklærer sig skyldig i overfald på en tidligere partner bosiddende i Frogner, Oslo. Derudover nægter han sig skyldig.

Hans forsvarsadvokat Ellen Holager Andenæs medgiver, at det er alvorlige anklager, der er rettet mod Høiby.

– Det er en alvorlig tiltale, der er rejst, men den ligner politiets sigtelse. Så der er ingen dramatisk ændring, siger hun til norsk TV 2.

Efter mere end 11 år i toppen af mediehuset JP/Politikens Hus stopper Stig Ørskov som administrerende direktør.

Det skriver mediehuset i en pressemeddelelse.

Han stopper på posten og forlader JP/Politikens Hus, når der er fundet en afløser.

Bestyrelsesformand Raoul Grünthal kalder Ørskovs indsats i huset over de seneste mange år for “uovertruffen”.

– Stig er en ægte publicist, og han har altid sat journalistikkens og litteraturens uafhængighed og frihed først, lyder det i meddelelsen.

Grünthal fremhæver yderligere den 54-årige mediechefs forretningsforståelse og strategiske “klarsyn”.

Stig Ørskov skifter topposten ud med en international toppost i begyndelsen af 2026. Her tiltræder han som administrerende direktør i den internationale presseorganisation World Association of News Publishers, WAN-IFRA.

– Sjældent, om nogensinde, har kampen for pressens frihed været så afgørende som i disse år. Læg hertil den accelererende teknologiske udvikling, hvor vi sammen skal evne at finde svarene på, hvordan vi skaber fremtidens medier, siger Ørskov selv i meddelelsen.

Han tilføjer, at WAN-IFRA, hvor han har siddet i bestyrelsen siden 2018, netop i det spiller en central rolle.

– Missionen er klar: Vi skal forsvare pressefriheden og beskytte offentlighedens tillid til journalistik, samtidig med at vi støtter vores medlemmer i at opbygge fremtiden for nyhedsmedier, siger han om sin nye rolle.

WAN-IFRA har medlemmer i 120 lande og repræsenterer 3000 avisudgivervirksomheder. Det gælder blandt andet New York Times, The Guardian og South China Morning Post.

Det fremgår endnu ikke, hvem der skal overtage posten i toppen af JP/Politikens Hus efter Ørskov.

Foruden sine 11 år helt i toppen af mediehuset, har Ørskov været en del af direktionen i JP/Politikens Hus i 15 år.

Fra 2010 til 2014 var han koncerndirektør i huset, inden han i marts 2014 fik posten som administrerende direktør.

Fire udenlandske mænd blev for nylig stoppet i Københavns Lufthavn i et forsøg på at smugle 304.000 cigaretter ind over grænsen til Danmark.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse. Toldstyrelsen oplyser til Ritzau, at tolderne tilbageholdte de hundredtusindvis af cigaretter onsdag den 6. august.

Sagen er overdraget til Københavns Politi, og de fire mænd, der er fra Elfenbenskysten, Cameroun og Frankrig, er varetægtsfængslet og sigtet for groft smugleri.

De fire rejsende havde 15 kufferter med sig, hvor tolderne gjorde fundet, der svarer til knap en tredjedel af, hvad der blev tilbageholdt i hele 2024.

Oveni sigtelsen risikerer de fire personer at skulle betale afgifter og bøder, der foreløbigt er vurderet til at løbe op i 2,8 millioner kroner.

Det endelige beløb vil blive beregnet og opkrævet af Skattestyrelsen.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) kalder det et vildt fund, der understreger, vigtigheden af en effektiv toldkontrol.

– Og når smuglere forsøger at få lusket varer ind over vores grænser uden at betale afgifter, er det fælleskassen, de snyder, ligesom der også kan være usikkerhed om indholdet i den tobak, der indføres på lyssky vis.

– Det hverken kan eller skal vi acceptere, så jeg er glad for, at de fire udenlandske personer nu får en millionregning, siger han.

De fire personer er blevet varetægtsfængslet i 27 dage.

Toldstyrelsen registrerede omkring 2700 forsøg på ulovlig indførsel af tobak i 2024, og tilbageholdte cirka 940.000 cigaretter samme år, fremgår det.

Ingen langvarig fredsaftale kan komme på tale mellem Rusland og Ukraine, hvis der ikke udvises respekt for russeres og russisksprogede indbyggeres rettigheder i Ukraine.

Det siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, til den statslige russiske tv-station Rossiya-24. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Uden respekt for Ruslands sikkerhedsinteresser, uden fuld respekt for russeres og russisk talende personers rettigheder i Ukraine, kan der ikke blive tale om nogen langvarige aftaler, siger Lavrov.

Udmeldingen kommer, dagen efter at USA’s præsident, Donald Trump, holdt møde i Det Hvide Hus med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Senere fik de to præsidenter selskab af syv europæiske stats- og regeringschefer og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Sikkerhedsgarantier til Ukraine fyldte ifølge mødedeltagerne en stor del af samtalerne.

Efter mødet er der lagt op til, at der skal holdes et nyt møde mellem Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Et eventuelt kommende møde mellem de to præsidenter skal forberedes grundigt, siger Lavrov.

– Al kontakt mellem ledere skal forberedes meget grundigt, siger den russiske udenrigsminister til Rossiya-24.

Bandidos er en motorcykelklub, men det er også mere end det.

– Bandidos MC er et samlingssted, for dem der har evnen eller viljen til at begå alvorlige lovovertrædelser.

Sådan lyder det tirsdag fra specialanklager fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) Melissa Fernandez i Retten i Helsingør.

Her forsøger anklagerne at samle trådene i den langstrakte sag om, hvorvidt Bandidos MC skal opløses i Danmark.

Tirsdagen kredser om, hvorvidt Bandidos er en samlet forening i Danmark, eller om hver afdeling – også kaldet et chapter – er sin egen motorcykelklub.

Men de enkelte chapters kan i praksis ikke gøre meget for at fastsætte deres egne regler.

Det argumenterer en anden af sagens tre anklagere, specialanklager Lasse Biehl fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), for.

Anklageren læser paragraffer fra Bandidos Europes vedtægter op. Her står der, at de enkelte chapters er selvstændige og frivilligt underlægger sig reglerne.

– Man kan ikke både være uafhængige og samtidigt være nødt til at underlægge sig det overordnede organs regler, argumenterer Lasse Biehl.

Specialanklager Halit Sert fra NSK hæfter sig ved et mødereferat i 2018. Her beslutter ledelsen i Bandidos, at man skal sende en liste med slang, der ikke må bruges længere, til de enkelte chapters.

I et andet referat bliver der ifølge Halit Sert nævnt kontaktpersoner til bandegrupperingerne NNV og Loyal To Familia.

– Hvad er man egentlig for en motorcykelklub, hvad er man egentlig for en forening, når man systematisk udpeger hvilke medlemmer, der skal have kontakt til hvilken bandegruppering? siger han.

Bandidos har siden maj 2024 været midlertidigt forbudt i Danmark.

Torsdag fortsætter anklagerne med deres argumenter for, hvorfor Bandidos har et ulovligt formål.

I næste uge skal advokat Michael Juul Eriksen tale Bandidos’ sag.

Herefter er det forventningen, at retten optager sagen til dom. Hvornår dommen afsiges, vides ikke.

Europæerne kunne ikke løbe om hjørner med USA’s præsident, Donald Trump, ved de europæiske lederes møde i Det Hvide Hus mandag.

I stedet takkede de ham og fedtede for ham.

Sådan lyder det fra næstformand for Ruslands sikkerhedsråd og tidligere præsident Dmitrij Medvedev på det sociale medie X.

Her omtaler han også Ukraines præsident som en klovn.

– Den antirussiske krigsførende koalition af villige fejlede i forhold til at overgå Potus (præsident Trump, red.) på hans hjemmebane. Europa takkede og fedtede for ham, skriver Medvedev.

Syv europæiske ledere og Natos generalsekretær mødtes mandag med USA’s præsident og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus for at drøfte krigen i Ukraine og en eventuel afslutning af krigen.

På mødet forpligtede USA sig til at samarbejde med Europa og yde sikkerhedsgarantier til Ukraine.

– Spørgsmålet er, hvilken melodi klovnen i Kyiv vil spille om garantier og territorier derhjemme, når han er trukket i sin grønne militæruniform igen, skriver Medvedev på X.

Medvedev har spillet en fremtrædende rolle i russisk politik i en lang årrække. Han var Ruslands præsident fra 2008 til 2012, premierminister fra 2012 til 2020 og er i dag stadig tæt på toppen af styret.

Efter mødet i Det Hvide Hus mandag er der lagt op til, at Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes. Tid og sted for mødet kendes endnu ikke.

Putin var selv gæst i USA, da han fredag mødte Trump på en militærbase i Anchorage i delstaten Alaska. Også her var Ukraine-krigen på dagsordenen.

Trump har hævdet, at han er i stand til at afslutte krigen i Ukraine, men indtil videre er der ikke sket nogen gennembrud i forhandlingerne.

Tirsdag mødes europæiske regeringsledere i henholdsvis Det Europæiske Råd og koalitionen af villige for at diskutere mulighederne for fred i Ukraine.

Ingen danskere kommer til at køre VM i enkeltstart i Rwanda til september.

Forklaringen er blandt andet, at VM i cykling i år er placeret på et andet kontinent, lyder det fra Danmarks Cykle Union (DCU).

Desuden har man valgt at satse benhårdt på EM, som er placeret få dage efter VM, og det spænder altså ben for den danske deltagelse i enkeltstart, fortæller elitechef Morten Bennekou.

– Naturligvis er det virkelig ærgerligt, at vi ikke ser os i stand til at stille til start ved VM på enkeltstarterne, siger Morten Bennekou til DCU’s hjemmeside.

– Men vi ser det som den rigtige og nødvendige beslutning på grund af verdensmesterskabets placering på et andet kontinent, samt det forhold at VM og EM i år kalendermæssigt ligger i direkte forlængelse af hinanden – på to forskellige kontinenter.

– Alt i alt har de forhold medført så mange benspænd, at vi har valgt at satse 100 procent på EM og så stille til start på den måde, det giver sportslig mening ved VM i Rwanda, siger Morten Bennekou.

DCU oplyser desuden, at flere ryttere på forhånd har meldt afbud til VM i enkeltstart.

Forbundet har allerede tidligere meldt ud, at man af økonomiske årsager slet ikke kommer til at sende hverken juniorryttere eller U23-ryttere til VM i Rwanda.

Hverken blod- eller urinprøver har påvist drugging i forbindelse med en ringriderfest i Sønderborg tidligere på sommeren.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Politikredsen modtog 12 anmeldelser om drugging i forbindelse med ringriderfesten i Sønderborg i juli samt en anmeldelse fra ringridning i Broager.

Personerne anmeldte, at de efter indtagelse af drikkevarer på stedet havde fået det meget dårligt. Derudover handlede en enkelt anmeldelse om forsøg på drugging, fremgår det.

Som et led i efterforskningen har politiet indsendt blod- og urinprøver til analyse i de ti sager, hvor det har været relevant.

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu modtaget prøvesvarene derfra.

– I hverken blodprøver eller urinprøver er der fundet spor af stoffer, som kan stamme fra drugging. Vi kan derfor ikke påvise, at det har fundet sted, siger politikommissær Martin Hess Pedersen.

Politiet understreger, at det i nogle tilfælde ikke kan afvises, at drugging har fundet sted.

Det skyldes, at stofferne typisk har en høj flygtighed, som gør, at tidsfaktoren er afgørende. Jo kortere tid, der går fra en mulig drugging til prøveudtag, jo mere retvisende vil prøverne være, lyder det.

På baggrund af den samlede efterforskning lukker Syd- & Sønderjyllands Politi efterforskningen af sagerne.

I enkelte af anmeldelserne fremgik oplysninger om en pille i drikkevarer.

Under efterforskningen har politiet talt med vidner, som fortæller, at et firma ved ringriderfesten i Sønderborg uddelte mintpastiller i små æsker.

Vidner har ligeledes set folk kaste med pastillerne og set, at de blandt andet er landet i drikkevarer, lyder det.

– Det kan være det, der er sket for den person, som anmeldte forsøg på drugging. Selv om det måske blot var en mintpastil, så gjorde personen det helt rigtige.

– Hvis man ser noget i sine drikkevarer, som kan ligne piller eller andet, skal man lade være med at drikke det, siger Martin Hess Pedersen.

Politikredsen kalder samtidig drugging for en “alvorlig forbrydelse”, der i straffeloven betegnes som kvalificeret vold, og skriver, at alle anmeldte sager er blevet efterforsket.