Seneste nyheder

Siden konflikten i Mellemøsten blussede op, er prisen på benzin steget med omkring en krone per liter – og diesel endnu mere.

Det fortæller Jens Nærvig Pedersen, der er råvareanalytiker hos Danske Bank.

Især den begrænsede trafik ind og ud ad Hormuzstrædet får priserne på brændstof til at stige.

– Det centrale er, hvornår skibene kan begynde at sejle igennem Hormuzstrædet igen.

– Så længe det ikke er tilfældet, så vil priserne ligge højt, siger Jens Nærvig Pedersen.

En femtedel af verdens olie bliver transporteret igennem Hormuzstrædet, og den manglende transport har presset prisen.

Lukas Lausen, chef for global handel og investeringer i Dansk Industri, siger omkring den sandsynlige fortsatte lukning af Hormuzstrædet, at det vil kunne mærkes direkte hos forbrugerne.

– Det vil i givet fald lægge yderligere pres på brændstofpriserne med direkte konsekvenser for både forbrugere og erhvervslivet.

Især prisen på diesel er steget. I marts har der været en prisstigning på omkring to kroner per liter.

Råvareanalytiker Jens Nærvig Pedersen fortæller, at denne stigning kan skyldes den begrænsede mulighed for forarbejdelse og stigningen på prisen for naturgas.

– Naturgasprisen stiger, og så stiger dieselprisen også. Det er fordi, hvis gasprisen bliver for høj, så kan man begynde at brænde diesel i stedet.

Så længe konflikten i Mellemøsten ikke ser ud til at få en ende, så vil priserne for brændstof fortsat have risiko for at stige, fortæller Jens Nærvig Pedersen.

Tirsdag morgen nåede olieprisen per tønde 116 dollar, og Jens Nærvig Pedersen siger, at der er risiko for, at priserne når op til 130 dollar per tønde, som man oplevede, da Rusland for fire år siden gik ind i Ukraine.

Hvis det nuværende prisniveau varer ved, vil det føre til en årlig merudgift på 1450 kroner for en benzinbil og 2400 for en dieselbil.

Det viser en beregning fra brancheorganisationen Green Power Denmark, der er lavet med udgangspunkt i bilister, der tilbagelægger 16.000 kilometer om året.

Det danske C25-aktieindeks falder mandag formiddag omkring 1,3 procent.

Faldet skal ifølge Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, ses i lyset af stigende oliepriser.

– Situationen i Mellemøsten har den seneste uge haft stor betydning for ikke bare olieprisen, men også gas- og gødningspriser og naturligvis aktiemarkederne, siger han i en skriftlig kommentar.

– På samme vis må vi forvente, at nyheder om konflikten og energipriserne vil fortsætte med at svinge taktstokken over finansmarkederne den kommende tid.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætning og tæller selskaber som Mærsk, Ørsted og DSV.

Kort før klokken 10.30 er alle tre selskaber blandt dem, der er hårdest ramt. De falder mellem 2,3 og 3,1 procent.

De seneste dage har været præget af uroligheder i Mellemøsten, efter at Israel og USA indledte et omfattende angreb på Iran den 28. februar. Angrebene er der siden blevet svaret tilbage på.

I forlængelse af konflikten har flere olieproducerende lande i regionen begrænset deres produktion af olie. Det er sket, efter at det vigtige Hormuzstræde er blevet lukket.

Placeringen af strædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten gør det til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt. Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet.

Stigninger i olieprisen kan sætte sig i de fleste dele af verdenssamfundet og dermed også det danske. Hvis prisen forbliver høj, kan det på længere sigt betyde højere produktionsomkostninger for virksomheder og dermed lavere indtjening.

En jødisk synagoge er blevet ramt i en eksplosion i byen Liège i det østlige Belgien.

Det oplyser politiet i byen i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er ingen meldinger om personskader, men materielle skader.

Eksplosionen skete omkring klokken 04 natten til mandag, og den resulterede i knuste vinduer på bygninger på den anden side af gaden.

Politiet efterforsker sagen.

Willy Demeyer, der er borgmester i Liège, kalder ifølge flere lokale medier herunder RTBF eksplosionen for en antisemitisk handling.

– Dette er helt bevidst og målrettet. Vi fordømmer denne antisemitiske handling på det kraftigste, siger borgmesteren, skriver AFP.

Demeyer understreger samtidig, at han “ikke kan tillade, at udenlandske konflikter importeres” til byen.

Også Belgiens indenrigsminister, Bernard Quintin, kalder i et opslag på X eksplosionen for en “antisemitisk handling direkte målrettet det jødiske samfund i Belgien”.

En mand på 42 år kræves varetægtsfængslet for momssvig af særlig grov karakter.

Ifølge anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har manden gjort sig skyldig i momsunddragelse for ikke under 27 millioner kroner.

Gerningsperioden er de første tre kvartaler af 2021, fortæller anklager Lars Mortensen.

Han mener, at manden i denne periode angav fiktiv købsmoms gennem et selskab, hvor han var hovedanpartshaver, og at han på den måde unddrog statskassen moms for millioner.

Politiet blev opmærksomt på sagen i forbindelse med en anmeldelse fra en kurator. Når der indgives en konkursbegæring, udpeger skifteretten en advokat som kurator til konkursbehandlingen.

Grundlovsforhøret afholdes i Retten i Kolding klokken 11. Det fremgår inden da ikke, hvordan den 42-årige forholder sig til sigtelsen imod ham.

Fire personer er blevet evakueret fra en bygning på Tordenskjoldsgade i Horsens, der mandag morgen brød i brand. Ingen af dem er kommet alvorligt til skade.

Desuden er seks personer blevet kørt til observation på sygehuse. Det skyldes, at de har været udsat for røg.

Det er stueetagen i bygningen, der var brudt i brand, oplyser Sydøstjyllands Politi på myndighedsmeddelelsestjenesten Politi Update.

– Årsagen til branden er på nuværende tidspunkt ukendt og vil blive undersøgt, skriver politiet kort før klokken 10.

Branden, som politiet første gang varslede om lidt før klokken 09 mandag morgen, er under kontrol to timer senere.

Politiet har oplyst til Ekstra Bladet, at der er tale om en bygning med lejligheder.

Der er i øjeblikket længere rejsetid og færre tog på flere S-togslinjer, og det udfordrer mandagens trafik til og fra hovedstadsområdet.

Problemerne skyldes en fejl, der tidligere var på signalsystemet omkring Københavns Hovedbanegård mandag morgen.

Selv om fejlen blev meldt rettet klokken 09.19 af Banedanmark på det sociale medie X, er flere linjer fortsat ramt af fejlen mandag eftermiddag.

Linje Bx kører ikke og kommer slet ikke til at køre igen mandag. Det oplyser DSB til Ritzau mandag eftermiddag.

Linje A, B, C og E kører, men med længere rejsetid og færre tog. Det skriver DSB på sin hjemmeside.

DSB oplyser til Ritzau mandag cirka klokken 16.10, at de resterende S-togslinjer ikke er ramt af forsinkelser.

Der er begyndt at blive sat flere S-tog ind på linje C cirka fra klokken 14.00, på linje B cirka fra klokken 14.30, på linje A cirka fra klokken 15.15 og på linje E cirka fra klokken 16.00.

Hvad det betyder for rejsetiden, kan DSB ikke sige, men de henviser til, at man som passager tjekker Rejseplanen for at se, hvordan den S-togslinje, man skal benytte, er berørt af forsinkelserne.

DSB forventer at opdatere yderligere om sagen cirka klokken 17.00 mandag eftermiddag, oplyser de på deres hjemmeside.

To mænd med tilknytning til bandemiljøet fremstilles mandag formiddag i et grundlovsforhør, hvor de kræves varetægtsfængslet for at have medvirket til et drabsforsøg i Emdrup i september sidste år.

Det skriver Københavns Politis anklagemyndighed på det sociale medie X.

Angiveligt leverede de to mænd på 19 og 33 år gerningsvåbnet til en 36-årig nordmand, som forsøgte at skyde en mand på Guldstjernevej den 22. september 2025.

Våbnet virkede ikke, så der blev ikke affyret skud. Nordmanden blev i februar idømt 13 års fængsel for dette og et andet drabsforsøg.

De to mænd, der kræves fængslet, sidder i forvejen varetægtsfængslet for andre forbrydelser. Anklagemyndigheden vil altså have udvidet fængslingsgrundlaget til også at omfatte medvirken til drabsforsøget.

Det fremgår af opslaget på X ikke, hvordan de to forholder sig til den nye sigtelse.

Den 19-årige sidder i forvejen varetægtsfængslet på mistanke om våbenbesiddelse i sagen fra Emdrup, der ligger i Københavns Nordvestkvarter. Den 33-årige er fængslet i en sag om sprængning og brandstiftelse mod et pizzeria i Søborg i marts sidste år.

Mandagens retsmøde er planlagt til klokken 09.30, og anklagemyndigheden vil anmode dommeren om at lukke dørene under grundlovsforhøret.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad de sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvarerne kan fortælle, hvordan de mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Flere tog mellem Odense/Slagelse og Københavns Lufthavn er mandag aflyst på grund af planlægningsfejl.

På DSB’s hjemmeside uddybes det, at det skyldes systemtekniske årsager.

Ifølge informationschef Tony Bispeskov omfatter aflysningerne mandag “en håndfuld” tog i begge retninger.

– Det vil sige omkring ti stykker i alt. Det er i det leje. Til sammenligning er der vel tre håndfulde af andre muligheder, siger han til Ritzau og tilføjer:

– Der er masser af alternativer for kunderne i forhold til at tage andre tog. Så det gør det ikke umuligt at komme til eller fra Københavns Lufthavn.

Tony Bispeskov oplyser desuden, at aflysningerne er spredte over mandagen.

– Det vil sige, at det ikke er fra et fast tidspunkt til et andet fast tidspunkt.

– En serviceoplysning vil selvfølgelig være, at vi henviser til Rejseplanen, råder han.

Befinder man sig i hovedstadsområdet og planlægger at tage med metroen ud til lufthavnen, er der også udfordringer.

Der er store forsinkelser på M2, som kører mellem Vanløse og Københavns Lufthavn.

Metroen i København var mandag morgen ramt af store forsinkelser på metrolinjerne M1 og M2.

– Ingen togdrift mellem Christianshavn-DR Byen. Passagerer mellem Vanløse-CPH Lufthavn skal skifte tog på Christianshavn, lød det fra Metroselskabet på selskabets hjemmeside.

Ifølge TV 2 Kosmopol var der mandag morgen ventetider på op til 28 minutter. Normalt afgår der et nyt metrotog hvert andet minut i morgenmyldretiden.

Mandag formiddag meldes metroen tilbage i normal drift, oplyser Metro Service til Ritzau.

Ifølge Ekstra Bladet skyldes forsinkelserne, at det har taget længere tid end forventet at genoprette driften efter søndagens røgudvikling ved Christianshavn Station.

Det er uvist, hvad der udløste røgudviklingen, men der var ingen meldinger om tilskadekomne.

Metrolinjen M1 løber mellem Vanløse og Vestamager, mens M2 løber fra Vanløse til Københavns Lufthavn.

I Australien skal brugere af såkaldt voksenindhold fremover bevise, at de er over 18 for at få adgang til indholdet.

Det skriver BBC.

Voksenindhold gælder blandt andet porno, videospil med aldersmærkningen 18+ og seksuelt eksplicitte AI-chatbots.

Argumentet er, at det nye tiltag skal beskytte børn mod skadeligt indhold.

– Vi tillader ikke børn at gå ind på barer eller alkoholbutikker, voksenbutikker eller kasinoer, men når det kommer til online rum er der ikke sådanne sikkerhedsforanstaltninger, siger Julie Inman Grant, der er kommissær for Australiens tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, til mediet.

Indtil nu har brugere af onlineindhold til voksne skullet bekræfte deres alder ved blot at klikke en boks af, der bekræfter, at de er over 18 år.

Men med de nye ændringer er det ikke længere nok. Fremover skal brugere bevise deres alder på andre måder. Det kan for eksempel være med ansigtsgenkendelsesteknologi, digitale id’er og kreditkortoplysninger.

Ifølge BBC bliver de nye love mødt med bekymringer om databeskyttelse.

Kraftigt stigende oliepriser kan gøre det dyrere at være dansker.

Det konkluderer Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv.

– Vi står potentielt i en situation, hvor et nyt vedblivende olieprischok kan skære en ordentlig luns af væksten herhjemme og løfte inflationen på ny, skriver han i en kommentar.

– Og man bør her bemærke, at det ikke kun er prisen på energi, der vil stige. Priserne på en lang række andre produktioner, herunder fødevarer, vil desværre også blive ramt.

Prisen på en tønde Brent-råolie er den seneste tid skudt i vejret i kølvandet på konflikten i Mellemøsten.

Med en stigning på omkring 40 procent på en uge har prisen nået det højeste niveau i næsten fire år.

Det var i midten af 2022, hvor Ruslands invasion af Ukraine havde stået på i nogle måneder.

Der er ulovligt blevet fældet gamle egetræer på kommunal grund i Esbjerg Kommune.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Samlet er der tale om fire egetræer, hvoraf et er cirka 20 år gammelt, mens de resterende er over 40 år gamle. De har en omkreds på mellem 144 og 200 centimeter.

En ukendt gerningsperson har forsøgt at fremskynde nedbrydningen af stubben ved dels at bore huller og dels at afbrænde stubben, skriver politiet.

– Egetræer af den alder og størrelse er meget kostbare. Vi efterforsker nu sagen som hærværk, siger politikommissær Morten Alslev Skaarup i pressemeddelelsen.

Den ulovlige fældning af træerne er sket i Sønderris, der ligger i den nordvestlige del af Esbjerg Kommune. Nærmere bestemt er der tale om træer, der stod langs siderne af cykelstien mellem Jupitervænget og Saturnvænget.

Luftfotos viser, at det ene træ er fældet mellem foråret 2025 og sommeren samme år. Dette stod ud for Jupitervænget 14. De øvrige stod ud for Saturnvænget 41 og er fældet mellem foråret 2021 og foråret 2022.

– Træerne befandt sig på en befærdet sti, som ligger tæt på boliger. Vi håber derfor, at borgerne kan hjælpe os med oplysninger i denne sag, selv om fældningerne er foregået for noget tid siden, siger politikommissæren.

Eventuelle vidner kan kontakte politiet på telefonnummer 114.

Politiet modtog anmeldelsen om de ulovligt fældede træer i sidste uge. Det er Esbjerg Kommune, der har informeret politiet om, at der over en længere periode er blevet fældet træer ulovligt langs cykelstien.

Ugens vejr bliver en blandet fornøjelse. Når man bevæger sig udenfor, skal man derfor være forberedt på, at himlen kan byde på en del skift.

Det siger vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligt mandag morgen.

– Det bliver en blanding af sol og skyer, dis og tåge og perioder med regn og blæsevejr, siger han.

Mandag ser ud til at blive en af ugens mest solrige dage – undtagen for Nordjylland.

Befolkningen vågner mandag morgen således til et todelt Danmark, hvor der i den nordlige og centrale del af Jylland er udbredt tåge.

– Flere steder vil det være tæt tåge. I resten af landet kan der være lidt dis eller lokal tåge, men ellers får de fleste en dag med nogen eller en del sol.

I løbet af dagen vil en opklaring dog brede sig gennem det meste af Jylland, så man også her vil få solen at se. Temperaturen vil ligge på 7-13 grader.

Natten til tirsdag og tirsdag morgen kan der så igen komme tåge flere steder.

Længst mod øst kan man senere på dagen se frem til lidt eller nogen sol, men ellers bliver det en tirsdag med skyet vejr og dis og tåge – og en temperatur på 5 til 9 grader.

Den kan onsdag stige med temperaturer op til 5-12 grader, hvor vejret igen bliver en blandet landhandel.

– Onsdag bliver skyet med lidt regn vestfra, men mod øst kommer der igen lidt eller nogen sol, siger Hans Peter Wandler.

Torsdag ser ud til at blive lidt mere solrig med nogen til en del sol. På Bornholm skal man dog forberede sig på skyet vejr med lidt regn det meste af dagen.

Inden weekendens ankomst venter en våd fredag med skyet vejr, da et frontsystem skal ind og passere, forklarer meteorologen.

– Vinden vil også tiltage og blive jævn til stedvist hård fra en syd- og sydvestlig retning.

Det lunefulde vejr ser ud til at blive hos Danmark lørdag og søndag, siger han.

– Det er endnu usikkert, men lørdag ser ud til at kunne blive med enkelte byger, og søndag kan blive en mere rolig dag.

Det ser ud til, at De Grønne slår den tyske kansler Friedrich Merz’ parti, CDU, i den tyske delstat Baden-Württemberg efter søndagens regionalvalg.

Det viser foreløbige prognoser.

Med næsten alle stemmer optalt vurderer den offentlige tv-station ARD, at De Grønne har fået 30,3 procent af stemmerne, og CDU får 29,7 procent af stemmerne.

ARD vurderer, at højrefløjspartiet AfD er på vej til at opnå den største stigning i antal stemmer i en delstat. Ifølge mediet står AfD til at tage 18,7 procent af stemmerne i Baden-Württemberg og at ende på en tredjeplads.

Det vil i så fald være en fordobling af valgresultatet i delstaten i 2021.

Hvis det endeligt bekræftes, vil det være partiets bedste resultat nogensinde i en delstat i det vestlige Tyskland.

Det vil være et slag for Merz, hvis hans parti ikke får delstaten.

Baden-Württemberg har i årevis været en højborg for hans konservative CDU.

CDU’s spidskandidat, Manuel Hagel, er i løbet af valgkampen dog kommet i modvind for en otte år gammel video, hvori han efter et besøg på en skole kommenterede de kvindelige elevers udseende. Det blev fordømt på tværs af hele det politiske spektrum.

Det er nu sandsynligvis De Grønnes kandidat, 60-årige Cem Özdemir, der kan tage posten som ministerpræsident. Han kan dermed blive Tysklands første ministerpræsident i en delstat med tyrkisk baggrund.

Han har dog stillet som et krav, at der forhandles om en koalition.

– Det næste kapitel bliver ikke et, vi skriver alene, men snarere med en koalitionspartner, sagde han søndag.

Han var landbrugsminister under den tidligere SPD-kansler Olaf Scholz.

Senere på måneden er der regionsvalg i Baden-Württembergs nabostat Rheiland-Pfalz. I september vil der være en række valg i det tidligere Østtyskland, hvor AfD ventes at klare sig godt.

AfD’s spidskandidat, Markus Frohnmaier, har fået national opmærksomhed for sine forbindelser til Rusland og den amerikanske præsident Donald Trumps Maga-bevægelse.

CDU og resten af Tysklands store partier har afvist at danne koalition med AfD, som de anser for at være højreekstremistisk.

Meningsmålinger på landsplan har vist, at 25 procent af vælgerne er tilhængere af AfD.

AFP

Den australske regering opfordres til at beskytte spillerne på det iranske kvindelandshold efter Asian Cup i Australien.

Opfordringen kommer fra Reza Pahlavi, der er søn af Irans afdøde shah, i et opslag på det sociale medie X.

Pahlavi frygter, hvad der vil ske med kvindelandsholdet, hvis det vender tilbage til Iran, efter at fodboldspillerne i holdets åbningskamp undlod at synge med på den iranske nationalmelodi.

– Spillerne på det iranske kvindelandshold er under stort pres og udsat for vedvarende trusler fra den islamiske republik, skriver Reza Pahlavi.

Da spillerne i sidste uge forblev tavse før holdets åbningskamp mod Sydkorea, blev de på iransk stats-tv udråbt som “krigsforrædere”.

Reza Pahlavi betegner spillernes handling som civil ulydighed og modig, men han advarer om alvorlige konsekvenser, hvis spillerne vender hjem.

– Jeg opfordrer den australske regering til at sørge for deres sikkerhed og yde al nødvendig støtte, skriver han.

Søndag aften spillede det iranske landshold den sidste kamp ved Asian Cup.

Her sang spillerne med på nationalmelodien før holdets 0-2-nederlag til Filippinerne. Der er blevet spekuleret i, hvorvidt valget om at synge med skyldes pres hjemmefra, hvor styret er i krig med USA og Israel.

Spillerne har ikke offentligt givet nogen forklaring på, hvorfor de valgte ikke at synge med på nationalhymnen før åbningskampen.

Landstræner Marziyeh Jafari har sagt, at hendes spillere er meget bekymrede for deres familier på grund af krigen i Iran. Spillerne føler sig afskåret fra deres nærmeste, lyder det.

Australiens regering har ikke umiddelbart kommenteret på opfordringen fra Reza Pahlavi.

Pahlavis far, Mohammed Reza Pahlavi, blev væltet som shah i Iran i 1979 efter en bølge af uroligheder i landet. Det sendte hele familien i eksil, hvorefter Iran blev omdannet til en islamisk republik.

Reza Pahlavi, der er bosat i USA, har tidligere tilbudt sig som iransk leder eller overgangsfigur.

Det iranske styre valgte søndag en ny leder, efter at ayatollah Ali Khamenei blev dræbt i forrige weekend. Valget faldt på Khameneis søn Mojtaba Khamenei.

Mindst 32 personer er blevet såret, efter at Iran natten til mandag har angrebet øen Sitra i Bahrain med en drone.

Det oplyser Bahrains sundhedsministerium i en erklæring via landets statslige nyhedsbureau.

Fire af de sårede er i kritisk tilstand, herunder to drenge på henholdsvis syv og otte år. De har fået alvorlige skader på benene og bliver opereret, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP ramte den iranske drone et boligområde nær energianlæg på øen.

En 17-årig pige samt et to måneder gammelt spædbarn er blandt de sårede, lyder det. Teenagepigen har pådraget sig alvorlige hoved- og øjenskader, lyder det.

Alle de sårede er statsborgere fra Bahrain, oplyser sundhedsministeriet.

Flere eksplosioner blev natten til mandag hørt i Qatars hovedstad, Doha, fortæller journalister fra AFP i byen. Både Qatar, Saudi-Arabien og Kuwait melder alle om nye angreb natten til mandag.

Iran har rettet missiler og droner mod en række lande i Mellemøsten, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb mod Iran 28. februar.

Det har blandt andet fået skibstrafikken i det vigtige knudepunkt Hormuzstrædet til stort set at gå i stå. 20 procent af verdens olie flyder normalt via strædet, og oliepriserne er den seneste uge eksploderet.

Doha har været mål for flere iranske droner og missiler den seneste uge. Natten til mandag har landet afværget endnu et missilangreb, oplyser Qatars forsvarsministerium.

I Saudi-Arabien har forsvaret opsnappet og ødelagt to droner, der var på vej mod landets store Shaybah-oliefelt i den sydøstlige del af kongeriget.

USA har søndag bedt en række regeringsansatte om at forlade Saudi-Arabien på grund af de iranske angreb mod landet.

Droner ramte i sidste uge den amerikanske ambassade i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. Droner har også forårsaget skader ved de amerikanske ambassader i Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater.

Flere lande har evakueret borgere fra Mellemøsten på grund af den eskalerende konflikt i regionen.

Et særfly med 155 danskere om bord landede natten til mandag i Københavns Lufthavn, skriver DR. Flyet lettede søndag fra Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

En række nordmænd er også kommet hjem med fly fra Mellemøsten natten til mandag.

AFP

Udnævnelsen af Mojtaba Khamenei som ny leder i Iran sender et tydeligt signal til amerikanerne om, at landet ikke vil overgive sig eller indgå en aftale med USA.

Det mener Trita Parsi, Iran-ekspert og vicepræsident for den amerikanske tænketank Quincy Institute for Responsible Statecraft.

– De har trods alt valgt en øverste leder, hvis far, mor, kone og søn netop er blevet dræbt af Israel og USA, skriver Trita Parsi i et opslag på X.

Mojtaba Khamenei er søn af den afdøde ayatollah Ali Khamenei, som blev dræbt i amerikanske og israelske angreb i sidste uge.

Flere Iran-analytikere ved tænketanken Middle East Institute i Washington D.C. i USA beskriver den nye øverste leder i Iran for at være endnu mere hårdfør end faren.

Seniorforsker Alex Vatanka kalder Mojtaba Khamenei for kompromisløs.

– At få Mojtaba til at overtage er mere af det samme, siger Alex Vatanka ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Det er en stor ydmygelse for USA at udføre en operation af denne skala, risikere så meget og ende med at dræbe en 86-årig mand, kun for at han bliver erstattet af sin søn, der følger den hårde linje, tilføjer Iran-kenderen.

Paul Salem, der også er seniorforsker ved Middle East Institute, fortæller, at Mojtaba Khamenei ikke er en figur, der vil kunne indgå en aftale med USA.

– Ingen, der træder frem nu, vil være i stand til at indgå kompromisser, siger han til Reuters.

– Det er et hårdt valg, truffet i en hård tid, tilføjer han.

Søndag blev 56-årige Mojtaba Khamenei valgt som afløser for sin far, ayatollah Ali Khamenei, der blev dræbt i sidste weekend.

Ali Khamenei døde i et af de første angreb i hovedstaden Teheran, da USA og Israel indledte deres militære operation i Iran.

Mojtaba Khamenei mistede ikke alene sin far, men også sin mor, hustru og andre familiemedlemmer i angrebet.

Et særfly med 155 danskere om bord er natten til mandag landet i Københavns Lufthavn.

Det skriver DR.

Flyet lettede søndag fra Dubai i De Forenede Arabiske Emirater og var planlagt af Udenrigsministeriet for danskere, som gerne ville ud af Mellemøsten.

Israel og USA iværksatte lørdag den 28. februar et storstilet angreb mod Iran. Det og Irans modsvar har lukket luftrummet i flere lufthavne i Mellemøsten og gjort, at flere har været strandet.

Billetterne kostede 10.500 kroner, og afgangen var udsolgt. Flyet mellemlandede i Egypten.

Særflyet blev fløjet af det danske luftfartsselskab DAT, der tidligere har været med i komplekse evakueringsopgaver, skriver DR.

Jesper Rungholm, der er direktør i DAT, sagde søndag eftermiddag til DR, at flyselskabet tidligere har evakueret personer fra Afghanistan.

– Når sådan en forespørgsel kommer ind, er det helt naturligt noget, vi kaster os over og ser, om det kan lade sig gøre. Hvis det kan, gør vi det, men altid med et blik på sikkerheden. Det er det, der er afgørende, sagde han.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, sagde fredag til DR, at 800 danskere havde meldt sig til at komme hjem med særflyet. Resten skal altså finde en anden vej hjem, sagde han.

Men Udenrigsministeriet vil følge op med et nyt fly, sagde han.

– Det er først til mølle. Derfor gør vi også det, at vi følger op og spørger om, hvorvidt der fortsat vil være en interesse hos de andre, sagde han.

Også i Norge er der natten til mandag landet et fly fra Mellemøsten. 127 personer, hvoraf 44 var børn, landede klokken 00.16 i Oslo Lufthavn på et særfly fra Omans hovedstad, Muscat.

Det oplyser Norges udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Her stod Norwegian for flyvningen. Flyet havde plads til 180 passagerer. En billet kostede 12.500 norske kroner – 8400 danske kroner.

Allerede søndag morgen landede der et fly i et andet nordisk land, nemlig Sverige. Det kom også fra Dubai, skriver svenske SVT.

Særflyet var indsat af det svenske udenrigsministerium og havde 176 passagerer om bord. Blandt passagererne var også nogle finner.

I løbet af de sidste fem år er Europa blevet verdens største importør af våben.

Det viser en rapport fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri).

De europæiske lande har mere end tredoblet deres våbenimport mellem 2021 og 2025 i forhold til mellem 2016 og 2020.

Det har drevet antallet af verdens våbenleverancer op med næsten ti procent, siger Mathew George, der står i spidsen for Sipris våbenoverførselsprogram, i en pressemeddelelse.

– Leverancer til Ukraine siden 2022 er den mest åbenlyse årsag, men de fleste andre europæiske lande er også begyndt at importere væsentligt flere våben for at styrke deres militære kapaciteter mod en opfattet voksende trussel fra Rusland, siger han.

Ukraine modtog 9,7 procent af alle våbenleverancer mellem 2021 og 2025, viser rapporten fra Sipri.

USA stod for 42 procent af alle verdens våbenleverancer. Det er første gang i 20 år, at størstedelen af USA’s leverancer gik til Europa i stedet for Mellemøsten.

I perioden gik 38 procent af USA’s våbenleverancer til Europa. 33 procent gik til Mellemøsten.

Næst efter USA er Frankrig det land, der eksporterer flest våben. Frankrig stod for 9,8 procent af verdens våbenleverancer. Fra 2021 til 2025 er våbeneksporten steget med 21 procent sammenlignet med fra 2016 til 2020.

Det er kun i Europa og Nord- og Sydamerika, at våbenimporten er steget. Resten af verdens lande importerede mindre i perioden fra 2021 til 2025 end fra 2016 til 2020.

Europa har øget sin egen produktion, men købte i perioden fortsat flere amerikanske våben, især kampfly og langtrækkende luftforsvarssystemer.

Næst efter Ukraine er det Polen og Storbritannien, der importerer flest våben, lyder det.

Våbenimporten fra lande i Mellemøsten faldt med 13 procent. Den nuværende krig i Iran vil sandsynligvis øge antallet af indkøb, især af luftforsvarssystemer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA og Israel angreb Iran den 28. februar og dræbte Irans daværende leder ayatollah Khamenei. Hans søn Mojtaba Khamenei er valgt som afløser.

Den shiamuslimske Hizbollah-milits siger natten til mandag, at den kæmper mod israelske styrker, der er landet i det østlige Libanon med helikoptere nær grænsen til Syrien.

Ifølge Hizbollah er 15 israelske helikoptere fløjet ind i det østlige Libanon. Det oplyser militsen i en erklæring.

Hizbollah kæmper i øjeblikket mod det israelske militær i området, lyder det.

En talsperson for Hizbollah fortæller, at militsen har skudt en helikopter ned.

– En israelsk helikopter blev skudt ned i bjergene øst for Baalbek, siger talspersonen.

En anden kilde fra Hizbollah melder også om en nedskudt israelsk helikopter.

Der har ikke umiddelbart været nogen reaktion fra det israelske militær.

Libanons statslige nyhedsbureau melder også om sammenstød i det østlige Libanon:

– Der finder voldsomme sammenstød sted ved udkanten af byen Nabi Sheet for at slå israelske styrker tilbage. De er landet med helikoptere på højderne i det østlige bjergområde mod den libanesisk-syriske grænse og forsøger at rykke frem.

Israel begyndte i sidste uge at angribe mål i Libanon. Det skete, efter at Hizbollah kort forinden havde angrebet det nordlige Israel med raketter fra Libanon.

Hizbollah-militsen støttes af Iran. Det iranske styre spillede også en rolle i grundlæggelsen af Hizbollah.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah går flere årtier tilbage i tiden.

Stridighederne er blusset op den seneste uge, efter at Israel og USA har angrebet Iran. Blandt andre Irans tidligere leder ayatollah Ali Khamenei er blevet dræbt.

Hizbollah sagde, at militsen begyndte at angribe Israel som hævn for drabet på Irans øverste leder.

Flere end en halv million mennesker er blevet fordrevet i Libanon under den seneste uges kampe mellem Israel og Hizbollah. Det oplyser de libanesiske myndigheder.

Libanons hovedstad, Beirut, er blevet angrebet flere gange. Hizbollahs højborg ligger i de sydlige forstæder af byen.

AFP