Seneste nyheder

Den russiske aktivist og oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj blev forgiftet op til sin død i 2024, viser laboratorieprøver.

Det skriver Navalnyjs enke, Julija Navalnaja, på det sociale medie X.

– Det lykkedes os at overføre Aleksejs biologiske materiale til udlandet. Laboratorier i to forskellige lande har udført undersøgelser. Disse laboratorier har uafhængigt af hinanden konkluderet, at Aleksej blev forgiftet, skriver hun.

Det fremgår ikke, hvor laboratorieprøverne er blevet lavet.

Aleksej Navalnyj døde i februar 2024 i en fangelejr i Sibirien.

Her afsonede han samlet mere end 30 års fængsel for blandt andet ekstremisme og svindel. Dommene blev af hans politiske støtter set som et udtryk for politisk forfølgelse.

Ifølge de russiske myndigheder døde han af naturlige årsager, men Julija Navalnaja og Navalnyjs politiske støtter har flere gange hævdet, at han blev forgiftet med nervegiften novitjok op til sin død.

Laboratorieprøver har nu – ifølge Navalnaja – bekræftet, at han blev forgiftet. Det oplyses dog ikke umiddelbart, om det var med novitjok, eller om det var med et andet giftigt stof.

Hvis Navalnyj blev forgiftet op til sin død, var det ikke første gang, at det skete for den russiske oppositionspolitiker.

I august 2020 blev han forgiftet med novitjok under en indenrigsflyvning i Rusland. Efter et kort hospitalsophold i den russiske by Omsk blev han overført til et hospital i den tyske hovedstad, Berlin.

Undervejs var hans liv i fare.

Navalnyj opholdt sig fem måneder i Tyskland og vendte i januar 2021 tilbage til Rusland sammen med sin hustru.

Efter ankomsten til Moskva blev han anholdt. Herefter var han i de russiske myndigheders varetægt frem til sin død i 2024.

Navalnyj var gennem en årrække frontfigur for oppositionen i Rusland og en fremtrædende kritiker af præsident Vladimir Putin og andre højtstående personer i Ruslands politiske system.

Flere journalister og advokater, der samarbejdede med Navalnyj, er siden hans død blevet idømt fængselsstraffe for at have tilhørt en ekstremistisk gruppe.

Foruden sin hustru efterlod Navalnyj sig en søn og en datter. Familien menes at leve i eksil uden for Rusland. Det er uvist, hvor de befinder sig.

DR vil ikke trække Danmark ud af næste års Eurovision.

Det skriver DR Nyheder.

Meldingen kommer, efter at flere lande har varslet et boykot af sangkonkurrencen, hvis Israel deltager.

Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, forklarer dog, at den danske deltagelse kommer med en række betingelser.

– DR bakker op om ESC (Eurovision, red.) som en kulturel begivenhed, der siden 1957 har samlet nationer gennem musik, skriver han til DR Nyheder i en skriftlig udtalelse.

– Vores deltagelse er betinget af, at der stadig er et stærkt internationalt fællesskab, styr på sikkerheden samt en apolitisk ramme rundt om konkurrencen.

DR Nyheder har ikke kunnet få svar på, om standpunktet vil ændre sig, hvis flere andre lande trækker sig.

Indtil videre har Spanien, Irland, Slovenien, Island og Holland alle truet med at boykotte konkurrencen, hvis Israel deltager.

Gæstelisterne til de kongelige nytårskure, der strækker sig tilbage til 1600-tallet, bliver fornyet og justeret.

Det sker for at sikre en større repræsentativ og geografisk bredde i deltagerkredsen og for at gøre op med en utidssvarende hierarkisk rækkefølge.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Fornyelsen af nytårskurene, der løber over to dage i begyndelsen af hvert år, omfatter en række justeringer.

Fremover vil man blandt andet finde flere organisationer, foreninger og fonde på gæstelisten.

Tidligere har det været begrænset til en gruppe af cirka 30 inviterede organisationer. Fra næste år vil repræsentanter fra omkring 100 organisationer blive inviteret.

Derudover vil alle landets borgmestre og regionsrådsformænd blive inviteret ind på slottet, hvor det tidligere kun var borgmestre i Gentofte og Frederiksberg, der fik en invitation.

Flere uddannelsesinstitutioner får fra næste år også muligheden for at komme og hilse på de kongelige i løbet af årets første dage.

Hidtil har det kun været de danske universiteter, der var inviteret.

Kongehuset har igennem århundreder modtaget repræsentanter fra kongeriget ved nytårskurene for at ønske godt nytår.

Traditionen strækker sig nemlig tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

Fremover vil også professionshøjskoler, erhvervsakademier og en række kunstneriske uddannelser være repræsenteret.

Foruden den traditionsrige nytårskur- og taffel 1. januar med regeringen har der de seneste mange år været yderligere tre nytårskure.

Fremover vil der være fire, da borgmestrene og regionsrådsformændene får en selvstændig kur.

Kongehuset vil desuden i fremtiden kun bruge såkaldte rangklasser, som har rod i et hierarkisk system fra 1671, i et begrænset omfang som rettesnor ved nytårskurene.

I forbindelse med nytårskuren for rangklasserne har rangfølgen for eksempel bestemt, hvem der har haft mulighed for at møde i kur og bestemt rækkefølgen, hvorefter gæsterne har mødt i kur.

Ændringen begrundes med, at rangfølgen i dag fremstår “utidssvarende”.

Det betyder også, at betegnelsen “kur for de øverste rangklasser” under den store nytårskur ændres til “kur for det offentlige Danmark og udvalgte grupper med adels- og ærestitler mv.”.

Det samlede deltagerantal i kongehusets nytårskure forventes at være på samme niveau som tidligere.

Det skyldes, at kongehuset også skærer i gæstelisten. Der vil blandt andet være begrænsninger i antallet deltagere af embedsmænd fra ministerier og styrelser.

Næste år vil “Lille nytårskur”, der blandt andet er med officerer og højesteretsdommere på gæstelisten, borgmestrenes nytårskur og “Nytårskur for diplomatiet” blive afholdt 5. januar.

Dagen efter, 6. januar, afholdes “Store nytårskur”, hvor blandt andet organisationer og det offentlige Danmark inviteres.

Roskilde Universitets bestyrelse har udpeget næstformand Dea Forchhammer som fungerende bestyrelsesformand.

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

RUC har den seneste tid fået hård kritik for ikke at have haft styr på optaget af udenlandske studerende fra især Bangladesh.

Berlingske og Frihedsbrevet har tidligere beskrevet, hvordan RUC har reddet økonomien ved at optage flere udenlandske studerende.

Kritikken har især handlet om, at for mange studerende misbrugte et studievisum til at komme ind på det danske arbejdsmarked.

I weekenden langede statsminister Mette Frederiksen (S) ud efter universitetet for at svigte sit samfundsansvar.

Mette Frederiksen spurgte blandt andet retorisk i weekenden:

– Har man overhovedet lagt mærke til, om de studerende møder op til undervisningen? Eller har man set gennem fingre med noget, fordi taxametret ruller?

Og den kritik anerkender Dea Forchhammer på denne måde i onsdagens pressemeddelelse:

– Jeg er enig med statsministeren i, at vi tabte kontrollen med optaget af udenlandske studerende, og at vi skulle have gjort mere, tidligere.

Dea Forchhammer slår fast, at Roskilde Universitet skal være for sjællandske og danske unge – ikke unge fra Bangladesh eller andre steder.

Det “kan der ikke være to meninger om”, lyder det.

– Vi er en samfundsbærende institution, vi har et ansvar. Og vi skulle have gjort mere for at få styr på tilstrømningen, udtaler Dea Forchhammer.

Mandag meddelte tidligere bestyrelsesformand Carsten Toft Boesen, at han trådte tilbage.

Samtidig meddelte RUC, at man lukker en kandidatuddannelse fra 2026.

Nærmere bestemt er det kandidatuddannelsen “Business Administration and Leadership”, som lukker. Det vil derfor kun være studerende, som allerede går på uddannelsen eller har retskrav, der kan færdiggøre den.

Ifølge universitetet sker tiltaget for at dæmme op for optaget på kandidatuddannelser, hvor tilstrømningen af studerende fra Bangladesh har været størst.

Ud over at lukke en kandidatuddannelse igangsætter RUC en undersøgelse.

Den skal kigge på yderligere tiltag på uddannelser med stort optag af udenlandske selvbetalere.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) var tirsdag i samråd om sagen.

Her sagde hun blandt andet, at man vil slå ned på retten til at tage ægtefæller med, ligesom de studerendes adgangskrav og krav om betaling skal skærpes.

Derudover skal prisen på billigere uddannelser hæves. Der skal også bedre styr på, om udenlandske studerende har de kvalifikationer, de hævder. De skal nemmere kunne smides ud af universitetet, hvis de ikke er aktive på studiet.

Dea Forchhammer siger i pressemeddelelsen onsdag, at “vi har i dag set en række tiltag fra Christina Egelund, som vi er helt enige i, vil hjælpe os og andre danske universiteter”.

Onsdag er Ørsted-aktionærerne vågnet op til en ny virkelighed og en ny aktiekurs på vej mod den aktieudvidelse, der skal skaffe ny og livsvigtig kapital.

Aktien blev tirsdag handlet i kurs 191, men onsdag morgen handles aktien til kurs 106.

Det store fald skyldes, at der tirsdag blev udstedt tegningsretter til aktieudvidelse til de eksisterende aktionærer.

Det er tegningsretter, som nye ejere af Ørsted-aktien ikke får del i, og derfor er værdien af aktien altså faldet en del hen over natten.

Men faktisk er der ikke tale om et egentligt kursfald, forklarer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet og har regnet på den nye, teoretiske værdi af aktien.

– Hvis aktien eksklusive tegningsretterne starter over 106, er der reelt ikke tale om et fald, men en stigning, skriver han i en kommentar.

De aktionærer, der ejede Ørsted-aktier tirsdag, har fået tildelt 15 tegningsretter per aktie.

Der skal syv tegningsretter og 66,60 kroner til for at købe en Ørsted-aktie i forbindelse med aktieudvidelsen.

De aktionærer, der ikke ønsker at benytte deres tegningsretter, kan sælge dem videre på fondsbørsen indtil 2. oktober.

Aktieudvidelsen indbringer Ørsted 60 milliarder kroner, der først og fremmest skal bruges på at sikre, at man kan finansiere de projekter, der er i gang med at blive opført ud for den amerikanske østkyst.

Den danske stat har allerede tilkendegivet, at man bakker op om aktieudvidelsen og skyder 30 milliarder nye kroner i Ørsted.

Den hovedmistænkte i sagen om den britiske pige Madeleine McCann, der forsvandt fra en feriebolig i Portugal i 2007, bliver onsdag løsladt fra et fængsel i den nordtyske by Sehnde.

Det skriver Reuters og den britiske avis The Guardian.

49-årige Christian Brückner er ikke sigtet i sagen, men er udpeget som hovedmistænkt af politiet i både Storbritannien, Tyskland og Portugal.

Han har i Tyskland afsonet en dom for voldtægt af en 72-årig kvinde begået i Portugal i 2005.

Sagen er blevet ført i Tyskland – og ikke i Portugal – da Christian Brückner er tysk statsborger, og tysk politi har indsamlet bevismateriale i sagen, mens Brückner har opholdt sig i landet.

Madeleine McCann forsvandt 3. maj 2007 under en ferie med sine forældre og mindre søskende i Praia da Luz i Portugal.

Hun var ifølge sine forældre lagt til at sove i familiens feriebolig sammen med sine søskende, mens forældrene spiste på en nærliggende restaurant.

Britisk politi efterforsker sagen som en forsvindingssag, mens tysk politi behandler sagen som en drabssag.

45 personer er tirsdag blevet anholdt under en politiaktion, som politiet i Brasilien omtaler som landets hidtil største i relation til ulovlig handel med vilde dyr.

Det oplyser brasiliansk politi natten til onsdag i en udtalelse.

700 eksotiske dyr, heriblandt tukaner, araer, skildpadder, aber og en pyton, er som følge af aktionen blevet bragt til et anlæg, hvor de modtager professionel pleje og tilses at dyrlæger.

Mere end tusind politibetjente var en del af aktionen, der fandt sted i storbyen Rio de Janeiro og flere brasilianske delstater.

Brasiliansk politi har i flere år efterforsket det, som det kalder landets mest produktive netværk for handel med vilde dyr.

Netværket har været aktivt gennem flere årtier, lyder det.

Mens én gruppe i netværket har stået for at jage og fange de vilde dyr, har andre haft ansvaret for at fragte dyrene til steder, hvor de er blevet solgt.

En anden del af netværket har specifikt specialiseret sig i aber. Dyrene blev jagtet, fanget og bedøvet, inden de blev solgt til andre kriminelle netværk, lyder det.

– Handel med dyr er ikke bare grusomt – det er en dødsdom. Mange dyr dør, inden de overhovedet kommer på markedet, og det viser dette markeds tydelige brutalitet, skriver Bernardo Rossi, der er landets departementschef for miljø og bæredygtighed, i en udtalelse.

Netværket handlede desuden med våben og ammunition, lyder det fra brasiliansk politi.

I en erklæring fra politiet fremgår det videre, at politiet har fundet frem til flere af køberne af de vilde dyr. Politiet mener, at nogle af køberne står bag det kriminelle netværk.

Handel med vilde dyr udgør ifølge nyhedsbureauet AFP et større problem i Brasilien.

Ifølge den brasilianske ngo Renctas, der på dansk er en forkortelse af nationalt netværk til bekæmpelse af handel med vilde dyr, anslås det, at der bliver taget omkring 38 millioner vilde dyr fra naturen hvert år.

90 procent af dyrene mister livet, inden de når frem til den endelige køber, skriver AFP.

AFP

Dansk politi vil foretage undersøgelser i sagen om to unge danske kvinders død i det sydøstasiatiske land Laos i november sidste år.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau, efter at TV 2 har fået indsigt i en afgørelse, som kvindernes forældre i september har modtaget fra Statsadvokaten.

Politikredsen vil ikke oplyse, hvad undersøgelserne handler om.

De to kvinder, der var 20 og 21 år, da de mistede livet, menes at være blevet forgiftet af metanol i alkohol.

Ifølge TV 2 besluttede Midt- og Vestsjællands Politi i marts i år, at man ikke ville iværksætte en efterforskning af dødsfaldene.

Det fik efterfølgende begge kvinders forældrepar til at klage til Statsadvokaten, der i denne måned har givet dem medhold i sagen, skriver TV 2.

TV 2 skriver, at politiet vil efterforske sagen, men til Ritzau oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at der nærmere er tale om yderligere undersøgelser.

Fra kredsen lyder det, at den kan bekræfte at have haft et møde med forældrene. Som en udløber af det møde, er der sat initiativer i værk.

Til TV 2 forklarer vicepolitiinspektør i politikredsen Lars Krogsgaard, at politiet ikke har jurisdiktion til at efterforske sagen, der er foregået i et andet land.

Vicepolitiinspektøren fortæller til mediet, at der “kom nogle forskellige ting op til mødet”. Forældrene skal blandt andet ligge inde med nogle dokumenter, men politiet vil ikke oplyse nærmere.

Ifølge forældrene er der tale om døtrenes dødsattester, håndskrevne hospitalsjournaler og yderligere dokumenter fra det danske Udenrigsministerium.

I alt seks turister mistede sidste efterår livet i byen Vang Vieng, som er en populær destination for backpackere i Laos. Foruden de to danske kvinder var de øvrige to australske, en britisk og en amerikansk statsborger.

I alle seks tilfælde formodes dødsårsagen at være forgiftning med metanol.

Metanol kendes også som træsprit og er et organisk opløsningsmiddel. Hvis man indtager det, kan man blive bevidstløs, og man kan miste synet.

Væsken bliver nogle gange tilsat alkoholiske væsker, fordi det er billigere end ethanol, som er den alkohol, der typisk findes i spiritus.

Da metanol er farveløst og ikke har nogen særlig lugt, opdager man ikke, hvis det er blandet i eksempelvis en drink.

Det er endnu uvist, præcis hvordan de omkomne skal være blevet forgiftet.

Myndighederne i Laos har efterfølgende forbudt salg og indtagelse af bestemte typer af alkohol.

Nye tjenester, der kan lave fulde musiknumre ud fra kunstig intelligens, kan risikere at æde store dele af den økonomi, som gør det muligt at leve af at lave dansk musik.

Det frygter musikrettighedsorganisationen Koda og musikselskabernes brancheorganisation, Ifpi, skriver de i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at en ulig konkurrencesituation mellem menneskeskabt musik og fuldt AI-generet musik kan føre til et milliardstort omsætningstab frem mod 2030, hvis ikke der kommer politisk handling.

Nicky Trebbien, der er juridisk og politisk direktør i Koda, fremhæver desuden, at AI-tjenester er trænet på danske musikskaberes ophavsretsbeskyttede musik uden tilladelse eller betaling.

– På den ulovlige baggrund har de bygget nogle tjenester, der kan generere musik, der er i direkte konkurrence med den selvsamme menneskeskabte musik, som er hele fundamentet for deres forretning, siger han i meddelelsen.

Ifpi og Koda henviser til en rapport, som konsulenthuset HBS Economics har udført for organisationerne.

Den viser, at hvis den nuværende udvikling inden for AI fortsætter, står dansk musik til et omsætningstab på cirka 6,9 milliarder kroner i årene frem til 2030.

Rapporten er et skøn baseret på estimater fra eksisterende undersøgelser om effekter af fuldt AI-genereret musik for musikindustrien i andre lande, hvorfor det er forbundet med usikkerhed.

Både Koda og Ifpi understreger, at organisationerne og musikbranchen ikke er imod brugen af kunstig intelligens.

Men ønsket fra organisationerne er, at man fremmer en ansvarlig udvikling.

Nick Trebbien mener derfor, at der er brug for politisk handling, så der bliver skabt “ordnede forhold i forhold til AI-tjenesterne”.

Der skal ifølge organisationerne sikres klare spilleregler.

Blandt andet krav om tilladelse fra rettighedshavere og gennemsigtighed fra AI-virksomheder, når de bruger musik til at træne deres modeller.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil sikre, at AI’s hastige udvikling ikke kommer til at gå ud over danske musikeres rettigheder.

– Danske musikere fortjener i den grad, at der bliver banket i bordet i Bruxelles. For det går ikke, at vores kunstnere ender som tabere, mens techfirmaer som en flok ansvarsløse gribbe spiser af værker, rettigheder og kreativitet.

– Vi kan ikke vende udviklingen, men jeg vil gerne love danske musikere, at jeg kommer til at kæmpe for deres rettigheder, siger han.

Mandag modtog ministeren en længe ventet rapport med ti anbefalinger om ophavsret og kunstig intelligens, som en ekspertgruppe har arbejdet på siden juni 2024.

Han tager anbefalingerne med til Bruxelles, “hvor problemerne skal løses”.

Israelsk politi har sent tirsdag opløst en demonstration på en gade, der ligger nær landets premierminister Benjamin Netanyahus hjem i Jerusalem.

Det skriver det israelske medie Times of Israel.

Det skete, efter at demonstranterne havde opholdt sig på gaden i omkring 24 timer, hvor de demonstrerede for en aftale om våbenhvile i Gaza og løsladelse af gidsler.

Blandt demonstranterne var familiemedlemmer til gidsler.

Forsamlingen havde ifølge Times of Israel planer om også at blive på gaden natten til onsdag.

Billeder fra stedet viser ifølge mediet, hvordan betjente har fjernet demonstranter fra fortovet én ad gangen.

– I kommer til at sove godt i nat – I kommer ikke til at høre Ariel, I kommer ikke til at høre David, lyder det fra en af demonstranterne, da han bliver trukket væk af politiet.

Ifølge Times of Israel henviser han sandsynligvis til brødrene Ariel og David Cunio, der var blandt de gidsler, som den militante bevægelse Hamas tog med til Gaza efter et angreb mod Israel den 7. oktober 2023.

Tidligere på dagen tirsdag ankom flere demonstranter til Netanyahus hjem i Jerusalem, som er stærkt bevogtet, lyder det.

Her holdt de blandt andet et pressemøde på gaden. Politiet dækkede samtidig det hegn, der omkranser ejendommen, med presenninger.

Demonstranten Maccabit Meir, som ifølge mediet er tante til de to gidsler Gali og Ziv Berman, kritiserede gennem en megafon Israels offensiv i Gaza By i Gaza-striben.

Israel har tidligere annonceret en offensiv, der har til formål at udslette den militante bevægelse Hamas i Gaza By, som Israel kalder Hamas’ sidste stærke bastion.

– Hvem er det, I river alle de her bygninger ned over?, sagde hun henvendt til Netanyahu.

– Det kan være, at I river dem ned over Gali og Zivie, og ned over alle de sjæle, der stadig er der, levende som døde.

Times of Israel skriver ikke, hvor mange demonstranter der deltog.

Generalsekretær i FN António Guterres foreslår at skære 15 procent i FN’s budget for 2026, da organisationen har permanente økonomiske problemer, der er blevet forværret af den amerikanske præsident Donald Trumps politik.

Det fremgår af et brev til medlemslandene og FN-personale, der blev offentliggjort tirsdag.

Den foreslåede nedskæring svarer til omkring 500 millioner dollar – godt tre milliarder kroner.

FN har haft økonomiske problemer i årevis, fordi nogle medlemslande ikke betaler deres obligatoriske bidrag fuldt ud, og fordi andre ikke betaler til tiden.

USA har hidtil typisk dækket 22 procent af FN’s budget, som betaler for kerneopgaver i organisationen og er adskilt fra budgetter til fredsbevarende aktiviteter.

USA var ved udgangen af januar 1,5 milliarder dollar bagud med landets betalinger til FN og har ikke betalt noget, siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus, har FN oplyst.

Fremtiden for amerikanske bidrag til FN er usikker. USA har allerede forladt flere FN-agenturer, og Kongressen stemte i juli for at tilbagekalde tidligere godkendt finansiering.

Budgettet skal til afstemning i FN’s Generalforsamling inden årets udgang.

Nedskæringen vil føre til en reduktion på 19 procent i FN’s arbejdsstyrke, der er dækket af budgettet.

Virkningen af nedskæringerne vil blive spredt på tværs af FN’s tre søjler: fred og sikkerhed, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling. Programmer for de mindst udviklede lande vil blive skånet, skriver Guterres i brevet.

– For nogle kolleger kan de her ændringer betyde, at de selv eller deres familier skal flytte. For andre betyder det ændringer i deres funktion eller kommandoveje. Og for nogen vil det betyde en adskillelse fra tjeneste, skriver han.

Ændringerne vil betyde, at mindst 200 personer skal flytte fra Genève og New York City til billigere byer som Nairobi i Kenya, siger en højtstående, anonym embedsmand.

AFP

En gruppe af fagforeninger, et fakultet og studerende på University of California (UC) har tirsdag sagsøgt den amerikanske præsident Donald Trumps administration for indefrysning af føderale midler.

De har også sagsøgt Trump-administrationen for handlinger, der skal have til formål at kvæle den akademiske frihed.

Søgsmålet er anlagt ved en distriktsdomstol i det nordlige distrikt i den amerikanske delstat Californien.

Med søgsmålet vil sagsøgerne stoppe regeringen i angiveligt at true UC økonomisk.

– (Administrationen, red.) har forsøgt at implementere en strategi til at true gymnasier og universiteter, lyder det fra den gruppe, der har anlagt søgsmålet.

Det lyder videre, at truslerne er baseret på foragt over for institutionernes pensum, udtryksfuld aktivitet på campusserne og såkaldt DEI – diversitet, lighed og inklusion.

UC og Det Hvide Hus har ikke umiddelbart nogen kommentar til søgsmålet.

Trump-administrationen har iværksat undersøgelser af universiteternes håndtering af påstået antisemitisme under studerendes demonstrationer mod Israels angreb på Gaza og har på grund af blandt andet dette indefrosset føderale midler til universiteterne.

Også DEI-programmer og klimainitiativer er årsag til indefrysningen.

University of California driver et af de største videregående uddannelsessystemer i landet med 10 hovedcampusser, næsten 300.000 studerende og 265.000 fakultetsmedlemmer og ansatte.

Trump-administrationen har tidligere foreslået at stoppe undersøgelsen af UC, som ligger i Los Angeles, mod en betaling på en milliard dollar fra institutionen.

Californiens guvernør, demokraten Gavin Newsom, kaldte det efterfølgende for et forsøg på afpresning.

UC’s præsident, James Milliken, udtalte mandag, at institutionen står over for en af de alvorligste trusler i sin historie på grund af Trump-administrationens handlinger.

Milliken oplyser, at universitetet hvert år modtager over 17 milliarder dollar i føderal støtte. Det svarer til over 100 milliarder kroner.

Tidligere på måneden afgjorde en føderal dommer, at Trump-administrationen ulovligt havde stoppet tilskud på over to milliarder dollar – svarende til knap 13 milliarder kroner – til Harvard University.

Reuters

Fire personer blev tirsdag anholdt, efter at billeder af den amerikanske præsident, Donald Trump, sammen med den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein blev projiceret op på et af Windsor Castles tårne.

Det oplyser britisk politi i en udtalelse ifølge Reuters og BBC.

Trump ankom sent tirsdag til Storbritannien på et hidtil uset andet statsbesøg fra en amerikansk præsident. Han vil blive taget imod af kong Charles på Windsor Castle, der ligger omkring 40 kilometer vest for London, onsdag.

Tidligere tirsdag foldede demonstranter et stort banner ud med et fotografi af Trump og Epstein nær slottet. Senere blev billeder af de to projiceret op på et af slottets tårne.

De fire anholdte er anholdt under mistanke for ondsindet kommunikation. Hændelsen blev af politiet beskrevet som et offentligt stunt, skriver Reuters.

Det lyder videre ifølge BBC, at politiet “tager enhver uautoriseret aktivitet omkring Windsor Castle ekstremt alvorligt”.

De fire personer er varetægtsfængslet.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus i USA offentliggjorde mandag den 8. september et fødselsdagskort, som Trump angiveligt skal have skrevet til Epstein for over 20 år siden.

Det Hvide Hus afviser, at kortet er ægte.

Kortet blev sammen med billeder af Epsteins ofre, nyhedsklip om sagen og politirapporter projiceret op på slottet.

Offentliggørelsen af brevet har bragt fornyet opmærksomhed til et emne, der er blevet en politisk torn i øjet på præsidenten.

Selv om han har opfordret sine støtter til at lade emnet ligge, er efterspørgslen på detaljer om Epsteins forbrydelser, og hvem der ellers kan have kendt til dem, stadig høj.

Trump var venner med Epstein, før han blev præsident, men havde et skænderi med den tidligere finansmand flere år før hans død i fængslet i 2019.

Fødselsdagskortet blev første gang omtalt i juli af mediet Wall Street Journal. I kortet – som Trump nægter at have skrevet – står der blandt andet “må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed.”

Det indeholder desuden en tegning af en nøgen kvinde.

USA’s præsident, Donald Trump, har tirsdag underskrevet en ordre, som forlænger fristen for, hvornår ByteDance skal have fundet en køber til TikTok uden for Kina.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fristen er forlænget til 16. december. Det betyder, at ByteDance får yderligere 90 dage til at overføre TikToks aktiver i USA til nye amerikanske ejere.

Ifølge Reuters tyder den nye frist på, at der ligger et stort stykke arbejde forud, før TikTok officielt får en ny ejer i USA.

Inden tirsdagens ordre fra Trump var fristen onsdag den 17. september.

Trump har tirsdag annonceret, at der er en aftale mellem USA og Kina vedrørende TikTok i USA, skriver Reuters. Tre unavngivne kilder siger til nyhedsbureauet, at aftalen ligner en, der blev drøftet tidligere på året.

– Vi har en aftale om TikTok. Vi har en gruppe af meget store selskaber, der vil købe det, lød det ifølge Reuters fra Trump, der dog ikke gav yderligere oplysninger.

Ifølge to af de unavngivne kilder vil aftalen betyde, at ByteDance beholder en ejerandel på 19,9 procent, hvilket vil være lige under amerikansk lovgivnings grænse på 20 procent.

En embedsmand i Det Hvide Hus siger dog i en udtalelse, at alle oplysninger om rammeaftalen er spekulationer, medmindre de bliver meddelt direkte fra Trumps administration.

TikTok er ejet af ByteDance, der opererer fra Kina, hvilket har skabt bekymring for, at det sociale medie kan udgøre en sikkerhedsrisiko i USA.

Derfor vedtog Kongressen i 2024 at indføre et forbud mod platformen, hvor brugere blandt andet kan dele korte videoer.

Oprindeligt var forbuddet mod TikTok i USA planlagt til at træde i kraft i januar, hvis ikke kontrollen med den amerikanske del af selskabet blev overtaget af andre end ByteDance. Men Trump har flere gange forlænget fristen for, hvornår ByteDance skal have fundet en køber til TikTok.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er blevet sendt på hospitalet i landets hovedstad, Brasilia, efter at han har fået det skidt.

Det oplyser hans søn Flavio Bolsonaro i et opslag på det sociale medie X tirsdag aften.

Den 70-årige ekspræsident har ifølge Flavio Bolsonaro haft alvorlige hikkeanfald, opkastning og lavt blodtryk.

Sønnen kalder det en nødsituation.

– Jeg beder om alles bønner for, at det ikke er noget alvorligt, skriver ekspræsidentens søn.

Bolsonaro blev ledsaget til hospitalet af de betjente, der bevogter hans hjem, fremgår det.

Han har været i husarrest siden august.

Torsdag blev Jair Bolsonaro kendt skyldig i kupforsøg mod Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, og idømt 27 år og tre måneders fængsel.

Hans forsvarere har sagt, at de vil afsøge muligheder for at appellere.

De har også betegnet strafudmålingen som overdrevet og ude af proportion.

Bolsonaro var præsident i Brasilien fra 2019 og fire år frem.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var Bolsonaro også søndag forbi hospitalet, hvor han fik taget otte hudbiopsier.

Claudio Birolini, som er brasilianerens læge, udtalte her, at ekspræsidenten var svag, og at han havde let blodmangel – sandsynligvis grundet dårlig ernæring i løbet af den seneste måned, sagde lægen.

Det tidligere statsoverhoved for Brasilien er de seneste år blevet opereret flere gange. Det skyldes komplikationer fra et knivangreb, han var offer for i 2018, hvor han blev stukket i maven.

Det var torsdag fire ud af fem dommere i Brasiliens højesteret, som stemte for at kende Bolsonaro skyldig i kupforsøg.

Ifølge dommen forsøgte han at tage magten ved et kup efter at have tabt præsidentvalget til Lula da Silva i oktober 2022.

Syv medtiltalte fra hans administration blev også kendt skyldige.

Højesteretten sagde også, at Bolsonaro opildnede sine tilhængere til at storme højesteretten, præsidentpaladset og kongressen i Brasilia den 8. januar 2023.

Der skal gives mere støtte til naboer til solcelleparker.

Det mener regeringen, der med et nyt udspil vil forhøje kompensationen til naboer til solcelleparker, skriver Jyllands-Posten.

Derudover skal ejeren af en fremtidig solcellepark i højere grad forpligtes til at overtage et hus, hvis solcellerne kommer tæt på.

Af udspillet, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fremlagt onsdag morgen, fremgår det, at der er tale om 17 initiativer i udspillet.

Ifølge ministeriet modtager en nabo til solcelleanlæg i dag cirka i gennemsnit 4500 kroner skattefrit om året i VE-kompensation. Det beløb skal stige til 9000 kroner. VE er en forkortelse for vedvarende energi.

Blandt initiativerne er, at kommuner skal forpligtes til at sikre, at der er mindst 750 meter fra en bolig til solceller i det åbne land, hvis der er tale om et solcelleanlæg, der opsættes på tre eller flere sider af boligen.

Ved solcelleanlæg på 100 megawatt eller mere skal husejere fremover have ret til at få ejendommen opkøbt, hvis den ligger mindre end 275 meter fra anlægget. I dag er det krav på 200 meter.

– Endelig laver vi en ordning, så naboer til solceller og vindmøller får mulighed for at købe billig grøn strøm, produceret lokalt, siger Lars Aagaard til Jyllands-Posten.

En del af de 17 initiativer er kendt i forvejen. Herunder regeringens ønske om at sænke elafgiften i 2026 og 2027, og at det skal være lettere for kommuner og regioner at få opsat solceller på offentlige bygninger.

Regeringen vil i alt bruge 850 millioner kroner på at sikre mere vedvarende energi på land. Klimaministeren skal nu drøfte forslagene med resten af partierne i Folketinget.

I 2022 leverede de danske solceller omkring seks procent af Danmarks nettoproduktion af strøm.

I 2024 var det tal steget til mere end ni procent, viste tal fra Energinet.

På blot tre år, fra 2020 til 2023, blev kapaciteten til elproduktion fra solceller i Danmark tredoblet. Det skete hovedsageligt via opførelsen af store markanlæg.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv glæder man sig over, at udspillet vil kunne sætte mere fart i udbygningen af vedvarende energi på land. Samtidig er man kritisk over for ekstraregningerne til dem, der står for at lave den grønne energi.

– Med regeringens udspil lægges der nye omkostninger på dem, der bygger solcelleparker, hvilket jo reelt er en ekstra skat på disse virksomheder. Det er næppe vejen til mere grøn strøm, siger Ulrich Bang, vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Samme kritik kommer fra erhvervsorganisationen Green Power Denmark.

Her glæder direktør for vedvarende energi Camilla Holbech sig til gengæld over, at det bliver muligt at stille vindmøller op i produktionsskov, altså i skovområder, hvor der for eksempel gror træer.

– Det er forslag som dette, vi har arbejdet målrettet for, og derfor er vi også enormt glade for, at regeringen har taget det til sig, siger Camilla Holbech i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Odsherred Kommune vil gå rettens vej for at stille den tidligere direktion i varmeselskabet Odsherred Varme A/S til ansvar for et fjernvarmeprojekt, der blev langt dyrere end forventet.

Det har et enigt byråd besluttet på et ekstraordinært møde tirsdag aften. Beslutningen er taget på baggrund af en advokatundersøgelse fra Bech-Bruun.

Kommunen vil stævne Odsherred Varmes tidligere administrerende direktør, tidligere økonomidirektør og tidligere bestyrelsesformand.

Det har tidligere været på tegnebrættet at stævne hele bestyrelsen i Odsherred Varme. Men på baggrund af advokatundersøgelsen har man valgt ikke at gå den vej.

Byrådet skulle ligeledes tage stilling til, hvorvidt man ville retsforfølge revisionsfirmaet PwC for selskabets rolle og rådgivning i forhold til garantistillelse.

Det blev besluttet at udskyde beslutningen om dette, indtil der er lavet en faglig vurdering af, om der er grundlag for at forfølge et krav mod PwC.

Odsherred Varme gik i rekonstruktion i oktober 2024, efter at en planlagt udvidelse af fjernvarmenettet blev langt dyrere end planlagt.

Projektet, der skulle forsyne fem byer i kommunen med fjernvarme, skulle koste 571 millioner kroner. Udgifterne steg til 1,6 milliarder kroner.

Det betød, at selskabet stod med en stor gæld.

En af konsekvenserne har været, at fjernvarmekunderne i Odsherred har måttet acceptere markante stigninger i fjernvarmeprisen.

De tidligere direktører fra Odsherred Varme, som kommunen vil stævne, står ifølge Sjællandske Nyheder centralt i sagen.

Blandt andet i forbindelse med en selvskyldnerkaution over for Nordea, som betød, at kommunen reelt mistede kontrollen med selskabet.

Kommunen ønsker også at stille de tre fra Odsherred Varme til ansvar for en kommunal garantistillelse fra oktober 2023. Her blev byrådet angiveligt på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag forsikret om, at selskabet havde en “stærk betalingsevne”.

Revisionsselskabet PwC havde i 2023 afgivet en erklæring, som var afgørende for byrådets beslutning om at stille den garanti.

Bech-Bruuns advokatundersøgelse peger på, at revisionsfirmaets rådgivning kan have pådraget kommunen et betydeligt tab.

I slutningen af august blev moderselskabet til Odsherred Varme, Odsherred Forsyning, erklæret konkurs.

En rekonstruktionsplan for Odsherred Varme blev i juli godkendt i Skifteretten i Holbæk. Selskabet har siden fortsat driften under stramme økonomiske rammer.

Statsanklageren i delstaten Utah i USA går efter dødsstraf til den formodede gerningsmand bag drabet på Charlie Kirk.

Det fortæller anklageren, Jeff Gray, tirsdag på et pressemøde.

Her oplyses det desuden, at den formodede gerningsmand Tyler Robinson blandt andet sigtes for overlagt drab og vidnepåvirkning.

Anklageren fremhæver ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Robinson bad sin bofælle om at slette beskeder, der inkriminerede ham.

I anklageskriftet for Robinson gengiver anklageren ifølge den amerikanske avis The New York Times en sms-udveksling mellem den formodede gerningsmand og dennes bofælle.

Ifølge anklageren indrømmer Robinson i korrespondancen skyderiet.

– Jeg har fået nok af hans had, skulle Robinson have skrevet til sin bofælle med henvisning til Charlie Kirk.

Robinson fortæller desuden i en af beskederne, at siden USA’s præsident, Donald Trump, blev genvalgt som præsident, har hans far været “en temmelig hårdnakket MAGA-støtte”.

MAGA står for Make America Great Again og har længe været et kendt Trump-slogan.

Den formodede gerningsmands mor fortæller ifølge anklageskriftet, at Robinson i det seneste år – i modsætning til sin far – var blevet mere venstreorienteret og fokuseret på rettigheder for transpersoner og homoseksuelle.

I alt er Robinson sigtet for syv forhold, opremser CNN.

Det gælder overlagt drab, to tilfælde af hindring af efterforskningen, ulovlig affyring af et skydevåben, der forårsagede personskade, to tilfælde af vidnepåvirkning og udførelse af en voldelig forbrydelse i nærheden af et barn.

Under et retsmøde i sagen sent tirsdag aften læser dommer Tony Graf sigtelserne op. Her bekræfter anklager Chad Grunander desuden, at man går efter dødsstraf.

Robinson deltager i retsmødet via en videoforbindelse. BBC beskriver, hvordan han har kort hår og er iført en grøn overdel uden ærmer.

Både BBC og NBC skriver, at den 22-årige under retsmødet kun har ytret sig, da han indledningsvis blev bedt om at sige sit navn.

Han ser ikke ud til at reagere følelsesmæssigt på oplæsningen af sigtelserne, skriver medierne.

En advokat i retten siger ifølge BBC, at man arbejder på at skaffe Robinson en advokat, hvilket han tilsyneladende ikke har endnu.

Den næste høring i sagen vil finde sted 29. september.

Den 31-årige højrefløjsaktivist Charlie Kirk blev skudt under et debatmøde i Utah onsdag i sidste uge.

Vidner har fortalt til flere amerikanske medier, at han blev skudt i halsen, hvorefter han faldt bagover.

Det samme viste videoer af episoden, der efterfølgende florerede online.

Han blev med det samme kørt til Timpanogos Regional Hospital, hvor han blev erklæret død.

Den 22-årige Tyler Robinson blev anholdt fredag eftermiddag dansk tid. Han blev formelt sigtet i sagen tirsdag.

Ingen danske privatpersoner fra Panama Papers bliver straffet for skatteunddragelse af særlig grov karakter, som Skattestyrelsen havde lagt op til.

Det skriver Berlingske på baggrund af indsigt i et folketingssvar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).

I januar blev det offentliggjort, at 48 ud af 57 straffesager var faldet. Nu gælder det samme for de resterende ni sager.

Og det undrer flere politikere. Blandt andre Venstres skatteordfører, Preben Bang Jensen.

– Skats erfarne jurister har ment, at 57 personer kunne stå til en fængselsstraf. Anklagemyndigheden mener, at antallet er nul. Den forskel undrer mig i allerhøjeste grad, siger han til Berlingske.

I april 2016 blev de såkaldte Panama Papers lækket. Det drejede sig om over 11,5 millioner interne dokumenter fra det skuffe-baserede advokatfirma Mossack Fonseca.

I dokumenterne kunne man for eksempel læse om, hvordan forskellige fremtrædende personer havde benyttet sig af skuffeselskaber for at undgå at betale skat.

Skat, som i dag hedder Skattestyrelsen, betalte omkring seks millioner kroner for at købe sig adgang til oplysninger om 500-600 danske skatteydere.

Købet i 2016 var første gang, at Skat fik lov til at købe oplysninger om mulige skattesnydere.

Nu er alle de straffesager, der var rejst, faldet til jorden.

Også Enhedslistens skatteordfører Pelle Dragsted undrer sig over resultatet.

– Det virker besynderligt, at man først kan konkludere, at en række mennesker har betalt for lidt i skat, altså har snydt i skat, og at der er tale om et setup med skuffevirksomheder i skattely, men at det ikke er muligt at stille nogen strafferetlig til ansvar, siger han til Berlingske.

Mediet skriver, at Skat dengang mente, at skatteunddragelse af særlig grov karakter, som var tilfældet her, kunne give op til otte års fængsel.

I januar lød konklusionen fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), at man i de sager, der indtil videre var afgjort, ikke fandt bevismæssigt grundlag for at rejse tiltale.

Peter Hummelgaard skriver ifølge Berlingske, at NSK har oplyst, at de resterende ni sager blev “påtaleopgivet i medfør af retsplejelovens paragraf 721, stk. 1, nr. 2”.

Paragraffen handler om, at en sigtelse kan opgives, hvis videre forfølgning “ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig”.

Det ærgrer GoCollective, at transportminister Thomas Danielsen (V) har besluttet, at DSB skal overtage – eller tilbagetage – driften på en række togstrækninger i Jylland og Fyn. Men operatøren respekterer beslutningen.

Det skriver GoCollective i en pressemeddelelse.

– Vi har gennem længere tid været i dialog med Transportministeriet og tydeligt fremlagt både udfordringer, vi har oplevet som togoperatør, og de løsninger, vi også har kunnet se, lyder det fra GoCollective.

Ifølge ministeren er beslutningen truffet, fordi GoCollective kører med en punktlighed, som strider mod den kontrakt, man har.

– Det er positivt at se, at passagerernes behov fortsat er i centrum, uanset hvilken retning forhandlingerne måtte tage. Det, der er vores største fokus her og nu, er at passe på vores dedikerede medarbejdere, som hver dag gør alt for at sikre togdriften, skriver GoCollective, der har over 2000 ansatte.

De kontrakter, som transportministeren ønsker at afslutte, løber til 2028 med mulighed for forlængelse.

Der er ikke fastsat en dato for, hvornår GoCollectives aktiviteter skal overgå til DSB. Selskabet er inviteret til et møde i Transportministeriet onsdag, hvor man forventer at blive grundigt orienteret om sagen.

– Efter dette møde kan vi bedre kommentere på det hele. Vi vil naturligvis imødekomme ministeriets beslutning og samarbejde konstruktivt om de næste skridt, skriver GoCollective.

GoCollective, som indtil 2023 hed Arriva, er Danmarks næststørste togoperatør efter DSB. Den opererer på togstrækninger i Jylland og på Fyn.

Det drejer sig om flere midt-, syd- og vestjyske strækninger samt strækningen mellem Odense og Svendborg. En enkelt togstrækning går til den tyske by Niebüll syd for grænsen.