Seneste nyheder

Der er ikke længere plads til diplomati med USA efter angrebene på Iran, og den iranske hær er klar til en længere krig.

Det siger Kamal Kharazi, der er udenrigspolitisk rådgiver for kontoret hos Irans øverste leder, i et interview med CNN.

– Jeg ser ikke længere plads til diplomati, fordi Donald Trump (USA’s præsident, red.) har bedraget andre og ikke holdt sine løfter, siger Kharazi til CNN’s journalist i Irans hovedstad, Teheran.

– Vi har oplevet det to gange under forhandlinger, hvor vi var midt i forhandlinger, og de samtidig angreb os, tilføjer han.

Den iranske rådgiver henviser til de seneste forhandlinger, der har været mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Forhandlingerne var i gang så sent som i februar, indtil USA og Israel indledte et omfattende angreb på Iran 28. februar. Det skete ifølge Donald Trump for at forhindre Iran i at blive en militær atommagt.

Sidste år sad de to stormagter også ved forhandlingsbordet. En mulig atomaftale faldt dog til jorden, efter at Israel og USA bombede Iran i juni over 12 dage.

Flere end 5000 mål er blevet ramt i Iran de seneste ti dage, oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom. Over 50 iranske flådefartøjer er blevet beskadiget eller ødelagt.

Den iranske topembedsmand afviser dog, at Irans militær er svækket efter den seneste tids angreb.

– Det er en af de falske fortællinger, som USA’s regering fremstiller. Det iranske militær er ret stærkt, som man kan se, fordi de har motivationen, og de har de våben, de har brug for, som bliver produceret i Iran.

– Faktisk er vi ikke afhængige af andre lande for våben og militært udstyr, siger Kamal Kharazi til CNN.

Rådgiveren kalder angrebene mod Iran for en “eksistentiel trussel” mod nationen.

Direkte adspurgt om, hvorvidt Iran på et tidspunkt i fremtiden vil kunne tale med amerikanerne igen, svarer Kharazi:

– Det tror jeg ikke. Medmindre der vil være en garanti for, at amerikanerne og israelerne ikke igen vil turde angribe Iran.

“Hvem skal eje Danmark?”

Det spørgsmål vil danskere over hele landet møde i de kommende dage i en kampagne, som 15 erhvervsorganisationer står bag.

De slår fuld bak på Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat for de rigeste mennesker i Danmark.

– Det overordnede budskab er, at en formueskat vil gøre det sværere at holde danske virksomheder på danske hænder.

– Den rammer nemlig kun danske ejere, så det er i virkeligheden en rabat til udenlandske virksomheder og fonde på opkøb i Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.

Kampagnen skal blandt andet nå danskerne via annoncer, sociale medier, debatindlæg og podcasts.

Efterforskere i den amerikanske delstat New Mexico tog mandag hul på en ransagning af en ranch, der tidligere har tilhørt den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det oplyser myndigheder i delstaten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Epstein og flere af hans bekendte er anklaget for at have seksuelt misbrugt kvinder og piger på ejendommen.

New Mexico, der er demokratisk-ledet, handler på baggrund af nye oplysninger fra dokumenter, der blev frigivet i januar af USA’s justitsministerium.

Det gælder blandt andet en anklage om, at Epstein skal have beordret, at ligene af to piger blev begravet i bakkerne nær den afsidesliggende ejendom.

Ransagningen sker, efter at New Mexicos delstatslige justitsminister, Raul Torrez, i sidste måned besluttede at genåbne efterforskningen af Epstein.

Der er tale om en efterforskning af den afdøde rigmands påståede forbrydelser begået på ranchen. Den ligger omkring 58 kilometer syd for Santa Fe, som er New Mexicos hovedstad.

– New Mexicos justitsministerium vil fortsætte med at holde offentligheden informeret i et passende omfang, og med at støtte de overlevende og følge fakta, uanset hvor de fører hen, lyder det i en udtalelse fra justitsministeriet.

Verden oplevede for nylig den femtevarmeste februar, der nogensinde er registreret.

Det oplyser EU’s klimatjeneste Copernicus ifølge nyhedsbureauet AFP i en rapport.

Gennemsnitstemperaturen på verdensplan var i sidste måned 1,49 grader over niveauet i førindustriel tid.

Førindustriel tid defineres som perioden fra 1850 til 1900, inden fossile brændstoffer blev brugt i større skala.

I Europa var gennemsnitstemperaturen minus 0,07 grader. Februar 2026 skriver sig dermed ind blandt de tre koldeste måneder, som EU’s klimatjeneste har registreret i Europa de seneste 14 år.

Der var store forskelle på temperaturer og nedbør i Europa. Især lande i det vestlige, sydlige og sydøstlige Europa havde varmere temperaturer end normalt.

Til gengæld var det ifølge Copernicus’ månedlige rapport koldere i Danmark og de øvrige skandinaviske lande samt de tre baltiske lande og det nordvestlige Rusland.

Stort set hele Danmark var i februar påvirket af vintervejr med temperaturer ned til minus 15 grader om natten.

Den globale gennemsnitstemperatur blev i februar især trukket op af USA, det nordøstlige Canada, Mellemøsten, lande i det centrale Asien og det østlige Antarktis.

Havoverfladetemperaturerne var i februar de næsthøjeste, der nogensinde er registreret for årets anden måned, skriver Copernicus.

I det arktiske område var den gennemsnitlige mængde af havis fem procent under normalniveauet for februar.

På Antarktis var havisen meget tæt på det normale niveau for måneden. Det står i kontrast til de seneste fire år, hvor mængden har været et godt stykke under det gennemsnitlige niveau.

I januar offentliggjorde Corpernicus en rapport, der viste, at 2025 var det tredjevarmeste år, der er målt på kloden.

Hundredvis af kroatiske teenagere melder sig i disse dage til militærtjeneste, efter at landet har genindført værnepligten.

Det skriver det britiske medie BBC.

Ruslands nu mere end fire år lange krig i Ukraine har fået Kroatien til at genindføre den obligatoriske værnepligt, som ellers blev skrottet for 18 år siden.

Værnepligten gælder kun for mændene, mens kvinderne er fritaget.

Landets forsvarsminister, Ivan Anušić, fortæller, at værnepligten hænger nøje sammen med Ruslands aggression.

– Situationen i Kroatien og i hele vores nabolag var førhen stabil. Lige nu er det helt anderledes, siger Ivan Anušić til BBC.

– I fire år har vi ikke kun set på Ruslands aggression i Ukraine, men også på at Ruslands allierede udfører opgaver over hele Europa, siger han.

Omkring 800 personer er en del af det første kuld af værnepligtige i Kroatien.

Mere end halvdelen har meldt sig selv, før de modtog de officielle indkaldelsespapirer. Hver tiende af de værnepligtige er kvinder.

Tihomir Kundid, chef for generalstaben i Kroatiens væbnede styrker, oplyser, at de værnepligtige i forbindelse med to måneders træning blandt andet vil blive oplært i at kontrollere droner og teknikker inden for cyberkrig.

Kroatiske embedsmænd oplyser, at kun omkring ti personer har nægtet at gennemføre deres værnepligt. Når det sker, skal de i fire måneder udføre andre civile tjenester.

Samtidig får militærnægtere kun halvdelen af det månedlige beløb på 1100 euro – svarende til 7068 kroner – som udbetales til værnepligtige.

Flere europæiske lande har på det seneste genoptaget obligatorisk militærtjeneste eller overvejer det.

Ifølge BBC har ti medlemslande i Nato genindført værnepligt. Det drejer sig om flere skandinaviske lande, de baltiske lande samt Grækenland og Tyrkiet.

I Danmark blev der i 2025 indført ligebehandling i værnepligten, så alle – både mænd og kvinder – skal sessionsbehandles det år, hvor de fylder 18 år. Det betyder, at alle kan blive tvunget til at gøre tjeneste.

Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, har ifølge BBC annonceret, at landet vil genindføre værnepligt inden for de næste 12 måneder.

Alexander Butterfield, som afslørede den tidligere amerikanske præsident Richard Nixons aflytningssystem under Watergate-skandalen, er død.

Det oplyser hans kone til The Washington Post og The New York Times.

Begge aviser skriver, at han døde en måned før sin 100-års fødselsdag i sit hjem i kystområdet La Jolla i San Diego. Der er ikke angivet nogen dødsårsag.

Butterfield arbejdede i Det Hvide Hus under Nixon.

Han havde faktisk forladt Det Hvide Hus i 1973 for at overtage posten som administrator for den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, da en Watergate-komité i Senatet indkaldte ham til afhøring.

Det handlede om et indbrud i Det Demokratiske Partis hovedkvarter i Watergate-bygningen i Washington D.C. den 17. juni året forinden.

Her blev fem mænd anholdt for at have forsøgt at placere aflytningsudstyr i Watergate-bygningen.

To af The Washington Posts journalister – Carl Bernstein og Bob Woodward – skrev efterfølgende om indbruddet og de anholdtes forbindelser til Det Republikanske Parti.

Artikelserien var med til at tvinge Nixon til at træde tilbage før tid.

Butterfield var en af de få i Det Hvide Hus, der kendte til aflytningssystemet.

Den 16. juli 1973 blev han afhørt i Senatet, og det blev sendt på tv.

– Jeg var klar over, at der var aflytningsudstyr, ja, hr., sagde han.

Det betød, at der var en faktisk optegnelse over, hvad Nixon sagde, hvornår han sagde det, og til hvem han sagde det.

Butterfield sagde, at man ved hjælp af aflytningssystemet i hemmelighed havde optaget samtaler og møder i Det Ovale Værelse, på Nixons kontor og i kabinetssalen. Fire telefoner i Det Hvide Hus blev også aflyttet.

Formålet var ifølge Butterfield at registrere historiske begivenheder.

På en optagelse kunne man blandt andet høre, at Nixon kendte til et forsøg på at mørklægge sagen om indbruddet i Watergate-bygningen.

I et interview med magasinet People i 1975 sagde Butterfield, at Nixon ofte glemte aflytningssystemet og havde ignoreret et råd om at destruere båndene.

– Jeg er sikker på, at han hader mig så meget, som det er muligt, sagde Butterfield om sin tidligere chef, der døde i 1994.

Under interviewet i 1975 sagde Butterfield desuden, at han mente, at Nixon burde have trukket sig tilbage tidligere.

– Jeg har det ikke dårligt med præsidentens afgang. Slet ikke, sagde han.

Reuters

Togselskabet DSB udbetalte i 2025 et rekordstort beløb på 64,7 millioner kroner i kompensation til rejsende for aflyste og forsinkede tog.

Det viser tal fra DSB ifølge Jyllands-Posten.

Det er den højeste kompensation, der er udbetalt på et år i togselskabets historie, og tendensen er fortsat i begyndelsen af 2026.

Alene i januar udbetalte DSB 11,9 millioner kroner i kompensation, hvilket er rekord for en måned.

I januar var 68,5 procent af DSB’s rejsende fremme til tiden, og DSB vurderer over for Jyllands-Posten, at tallene ser endnu værre ud i februar.

For at være fremme til tiden må et tog maksimalt være 2 minutter og 59 sekunder forsinket.

I 2022 udbetalte DSB 38,6 millioner kroner i kompensation. Det betyder, at kompensationsudbetalingerne på tre år er steget med 68 procent.

De mange forsinkelser og aflyste tog betyder, at togselskabet gennem fem måneder ikke har overholdt en aftale, som det har med Transportministeriet. Ifølge aftalen skal 75 procent af de rejsende være fremme til tiden.

Informationschef i DSB Tony Bispeskov peger over for Jyllands-Posten på to forhold, der er årsag til de mange forsinkelser og aflysninger.

Dels siger han, at den danske jernbane i øjeblikket er en byggeplads, hvilket betyder, at DSB har indført en udvidet rejsegaranti. Dels nævner Bispeskov, at vintervejret gav DSB mange problemer.

Transportminister Thomas Danielsen (V) påtager sig over for Jyllands-Posten ansvaret for, at DSB har svært ved at køre rettidigt.

– Det er lige nu meget vanskeligt at køre med tog i Danmark. Vi er i gang med at elektrificere jernbanen, sætte nye signaler op og lave masser af sporarbejde.

– Vi presser rigtig meget i gang på én gang. Derfor er det 100 procent mit ansvar, at DSB har svært ved at køre rettidigt, siger Thomas Danielsen til avisen.

Han tilføjer, at kompensationen er blevet hævet i hans ministertid, hvilket også er en årsag til, at udbetalingerne er steget.

Thomas Danielsen vil dog ikke påtage sig ansvaret for problemer med DSB’s nye it-system, der blandt andet skal styre DSB’s vagtplaner. It-systemet har været årsag til en del af de seneste forsinkelser.

Australien vil sende et militært overvågningsfly til Mellemøsten og udstyre De Forenede Arabiske Emirater med missiler.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese.

Australien vil dog ikke indsætte soldater på landjorden i Iran, siger premierministeren.

Den militære støtte fra Australien vil hjælpe golfstaterne med at forsvare sig mod angreb fra Iran.

Premierministeren understreger, at Australien ikke er en part i konflikten.

– Vores involvering er ren defensiv, siger Albanese.

– Og den er til forsvar for australiere, der befinder sig i regionen, samt til forsvar for vores venner i De Forenede Arabiske Emirater, tilføjer han.

Der bor omkring 24.000 australiere i golfstaten, skriver nyhedsbureauet AFP. Omkring 115.000 australiere befandt sig i Mellemøsten, da konflikten brød ud i sidste uge. 2600 er siden vendt hjem.

Australien sender et af landets E-7A Wedgetail-fly afsted i fire uger for at beskytte luftrummet over golfstaterne.

Det er et avanceret fly til tidlig varsling og kontrol produceret af Boeing.

Derudover vil Australien sende avancerede mellemdistance luft-til-luft-missiler til De Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge Albanese har landet skudt flere end 1500 iranske missiler og droner ned på godt en uge, skriver AFP.

Fredag fortalte premierministeren, at australske militærfolk var om bord på en amerikansk ubåd, der sænkede et iransk flådefartøj ud for Sri Lankas kyst. Han understregede, at de ikke deltog i angrebet.

USA og Israel indledte 28. februar omfattende angreb på Iran. Som modsvar har iranerne sendt droner og missiler mod en række golfstater og andre lande i Mellemøsten.

Konflikten i regionen har stort set lukket Hormuzstrædet – en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. Det har fået oliepriserne verden over til at eksplodere.

Flere europæiske lande har sendt krigsskibe til Mellemøsten, siden USA og Israel indledte angreb i Iran. Det gælder blandt andre Frankrig, Grækenland og Italien.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, vil fjerne nogle oliesanktioner på grund af markedsuroen i forbindelse med krigen i Iran.

Det siger han mandag aften på et pressemøde i den amerikanske delstat Florida.

– Vi ophæver bestemte olierelaterede sanktioner for at reducere priserne, siger han.

Søndag var prisen på en tønde olie over 100 dollar – det højeste siden 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine.

Aktiemarkeder har desuden taget nogle gevaldige dyk som følge af krigen i Iran, som USA og Israel indledte 28. februar.

Trump kommer ikke ind på, hvilke sanktioner der vil blive ophævet. Han siger, at han har talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og han nævner også Kinas præsident, Xi Jinping.

– Vi vil fjerne sanktionerne, indtil det er løst, siger Trump.

Ifølge flere kilder, som nyhedsbureauet Reuters har talt med, kan det blandt andet gælde sanktioner på russisk olie.

Trump udtaler skarp kritik af Iran, der har sagt, at det strategisk vigtige Hormuzstræde er lukket for alle amerikanske og israelske skibe.

– Vi har fokus på at holde energi- og oliestrømmen til verden i gang. Og jeg vil ikke tillade, at et terrorregime holder verden som gidsel.

– Hvis Iran gør det, vil vi ramme dem meget, meget hårdere. Vi vil udrydde dem så hurtigt, at de aldrig vil kunne komme sig, lyder det fra Trump.

Han siger videre, at han regner med, at prisen falder igen.

– Vi afslutter det her én gang for alle, og resultatet bliver lavere oliepriser. Det her var bare et udsving for noget, der var nødt til at blive gjort, siger Trump.

Trump siger videre, at 100 millioner tønder olie er ankommet til amerikanske olieraffinaderier i Houston i delstaten Texas fra Venezuela. Der er yderligere 100 millioner tønder olie på vej til USA, siger han.

USA er begyndt at handle med Venezuela, efter at det amerikanske militær i starten af året tog præsident Nicolas Maduro til fange. Siden har vicepræsident Delcy Rodriguez været midlertidig præsident.

USA’s præsident, Donald Trump, er skuffet over, at Iran har udpeget Mojtaba Khamenei som øverste leder efter hans far, ayatollah Ali Khamenei.

Det siger han på et pressemøde i den amerikanske delstat Florida mandag aften.

– Vi tror, at det kommer til at føre til flere af de samme problemer for landet.

– Vi vil ikke have en anden leder, som ikke er villig til at gøre, hvad jeg er villig til at gøre, siger han.

Det er første gang, at Trump udtaler sig, siden USA og Israel indledte omfattende angreb på Iran den 28. februar. Her blev ayatollah Ali Khamenei dræbt.

En journalist spørger Trump, hvorvidt Mojtaba Khamenei nu er et oplagt mål for USA.

– Det vil jeg ikke svare på, om han er, for det ville være upassende, siger Trump.

En journalist fra BBC, der rejser rundt med Trump, og som var til stede under pressemødet, skriver, at der ikke er meget nyt i det, som Trump siger.

Under pressemødet gentager Trump sin pointe om, at USA’s militær har haft stor succes med indsatsen i Iran, og at man er langt foran tidsplanen.

– Vi har udslettet hver eneste styrke i Iran. Størstedelen af Irans flåde er sunket til bunden af havet. 51 skibe. Jeg vidste ikke engang, at de havde så mange.

– Deres missilkapacitet er nede på omkring 10 procent. Vi har ramt over 5000 mål til dato, siger Trump.

Han siger videre, at krigen kommer til at slutte “meget snart”, men sætter ikke en dato på.

Da han bliver spurgt, hvorvidt krigen vil slutte i denne uge, svarer han nej, skriver Reuters.

– Den kommer til at slutte snart, og hvis den begynder igen, bliver de ramt endnu hårdere, siger han.

Trump siger, at USA har undladt at angribe større mål i Iran, heriblandt energiinfrastruktur og produktionsfaciliteter.

– Vi ønsker ikke at angribe det, hvis vi ikke skal, siger han.

Irans Revolutionsgarde udtaler ifølge nyhedsbureauet Reuters som svar på Trumps tale, at “det er os, der kommer til at bestemme, hvornår krigen ender”.

Irans Revolutionsgarde er ansvarlig for dele af landets atomprogram samt udviklingen af Irans missiler og droner. Iran har også en almindelig hær.

West Ham er videre til kvartfinalerne i FA Cuppen efter et dramatisk London-opgør, der endte i straffesparkskonkurrence mod Brentford.

West Hams Jarrod Bowen og Brentfords Igor Thiago førte an med to mål hver i kampen, der efter forlænget spilletid endte 2-2 på West Hams hjemmebane, London Stadium.

Både Bowen og Thiago var også kølige i straffesparkskonkurrencen. Til sidst var det dog West Ham, der trak det længste strå efter en grim afbrænder af Dango Ouattara. Hjemmeholdet sendte Brentford med danske Mikkel Damsgaard og Mathias Jensen ud af den engelske pokalturnering.

Damsgaard spillede de første 85 minutter for Brentford, men blev skiftet ud før den forlænget spilletid. Jensen kom ind efter en times spil og leverede en god indsats i slutningen af kampen. Han scorede desuden sikkert på sit forsøg i straffesparkskonkurrencen trods nederlaget.

West Ham tager imod Leeds i kvartfinalen. Det står klart efter en lodtrækning tidligere mandag, som desuden parrede storholdene Manchester City og Liverpool. Arsenal besøger Southampton, og Chelsea får underdoggen Port Vale på besøg. Kvartfinalerne spilles 4. og 5. april.

I ottendedelsfinalen mellem West Ham og Brentford kom hjemmeholdet mandag aften bedst fra start.

Et indlæg dumpede efter lidt tilfældigheder ned foran Jarrod Bowen, der ikke tøvede med at sætte en tå på og sende West Ham foran.

Udligningen kom mindre end ti minutter senere. Her steg Brentfords Nathan Collins til vejrs, og gæsterne havde i den grad heldet med sig. På vejen mod mål ramte bolden Igor Thiago og snød fuldstændig Alphonse Areola i West Ham-målet. Thiago blev noteret for scoringen.

Det uafgjorte resultat holdt dog kun få minutter. Brentfords Michael Kayode begik et klodset straffespark. West Hams anfører, Jarrod Bowen, tog ansvaret og sparkede køligt bolden i mål til 2-1.

I 80. minut begik West Hams Crysencio Summerville et straffespark, som Igor Thiago udnyttede til en udligning. Kampen endte 2-2 efter de første 90 minutter og gik videre til den forlænget spilletid. Her var det West Ham, der havde flest chancer, men det lykkedes ingen af holdene at afgøre kampen.

Derfor skulle kampen ud i straffesparkskonkurrence, hvor Brentfords Dango Ouattara brændte som den eneste med en såkaldt “panenka”, som han sendte lige i hænderne på Areola.

To tidligere spillere i Major League Soccer (MLS) er blevet idømt livstidskarantæne for at have spillet på kampe i den amerikanske liga. Det oplyser MLS mandag ifølge The Athletic.

Det drejer sig om 29-årige Derrick Jones, der senest spillede for Columbus Crew, og 28-årige Yaw Yeboah, som tidligere spillede sammen med Jones i Columbus og senest var i Los Angeles FC.

Begge blev tidligere sat på administrativ orlov i oktober, mens der blev undersøgt mistænkelig spilaktivitet.

MLS oplyser ifølge The Athletic, at ligaen havde modtaget advarsler om mistænkelig spilaktivitet. Ligaen havde efterfølgende hyret advokatfirmaet Patterson Belknap Webb & Tyler LLP, som skulle gennemføre en undersøgelse.

Undersøgelsen viste ifølge MLS, at spillerne “deltog i omfattende væddemål på fodbold, herunder på deres egne hold, i løbet af sæsonerne 2024 og 2025.”

I ét tilfælde satsede begge spillere på, at Jones ville få et gult kort under en kamp mellem Columbus og New York Red Bulls den 19. oktober 2024. Jones fik et gult kort i det 35. minut.

Det fremgår også, at Jones og Yeboah delte fortrolige oplysninger med andre om deres hensigt om at modtage gule kort.

MLS oplyser desuden, at der “ikke blev identificeret nogen beviser, som tyder på, at nogen af disse væddemål har påvirket udfaldet af en kamp”.

Yaw Yeboah har fire landskampe for Ghana. Han startede sin ungdomskarriere i Manchester City, men fik aldrig spilletid på førsteholdet og har senere spillet i klubber i Frankrig, Holland og Spanien.

Derrick Jones er også født i Ghana, men er amerikansk statsborger og har spillet for det amerikanske U23-landshold. Han har repræsenteret flere forskellige amerikanske klubber.

USA’s præsident, Donald Trump, siger i et interview, at krigen i Iran er langt foran de oprindelige tidsestimater på fire til fem uger og tæt på fuldført.

– Jeg tror, at krigen er rimelig fuldført, så godt som (“very complete, pretty much”, red.), siger Trump mandag ifølge en journalist for CBS News, der deler interviewet på X.

– De har ingen flåde, ingen kommunikation, de har intet luftvåben, fortsætter han.

Den amerikanske præsident kommer ikke umiddelbart med yderligere detaljer om den måske snarlige afslutning på krigen.

Mandag har været præget af store stigninger i oliepriserne på grund af krigen i Iran. Samtidig har aktiemarkeder taget nogle gevaldige dyk.

Men i kølvandet på Trumps udmelding er de amerikanske aktiemarkeder steget, og olieprisen er faldet brat.

I løbet af dagen har der været fortsatte meldinger om angreb flere steder i Mellemøsten. Det gælder blandt andet i Iran og Libanon, mens et missil affyret fra Iran blev skudt ned af Nato-luftforsvar i tyrkisk luftrum ifølge Tyrkiets forsvarsministerium.

Krigen begyndte 28. februar med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.

Her blev Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, dræbt.

Søndag blev Mojtaba Khamenei, der er søn af den dræbte ayatollah, valgt som landets nye øverste leder.

– Jeg har ingen besked til ham. Ingen overhovedet, siger Trump ifølge CBS om den nyvalgte leder.

Den amerikanske præsident siger også, at han har en, der kan lede Iran, i tankerne, men Trump vil ikke uddybe sin udtalelse.

Det er Weijia Jiang, som er politisk journalist for CBS News, der gengiver dele af interviewet på det sociale medie X.

Trump har varslet et pressemøde senere mandag.

Krigen i Iran har ført til, at Hormuzstrædet mellem Iran og Oman er så godt som lukket.

Det er en vigtig handelsrute for blandt andet olie. Omkring 20 procent af verdens olieforbrug passerer gennem det smalle stræde.

Ifølge Irans FN-ambassadør er mindst 1332 iranske civile blevet dræbt i de amerikansk-israelske angreb.

Libanon har meldt over 400 dræbte, mens næsten 700.000 er flygtet fra deres hjem.

Det ungarske regeringsparti Fidesz foreslår, at ungarske myndigheder i to måneder kan beholde guld og kontanter til en værdi af mange millioner euro, som er blevet beslaglagt fra to ukrainske køretøjer.

I sidste uge blev syv ukrainske bankansatte, som var på vej fra Østrig til Ukraine, tilbageholdt i Ungarn.

Det skete under mistanke om hvidvask.

De syv ukrainere transporterede guld og kontanter for over 500 millioner kroner. Ukraine siger, at der var tale om en lovlig overførsel.

Ukrainerne er blevet udvist, men kontanterne og guldet er fortsat i Ungarn.

Ukraine beskylder Ungarn for tyveri i sagen. Indledningsvist blev Ungarn også beskyldt for at tage de bankansatte som gidsler.

Ifølge den ukrainske udlægning bruger Ungarn de bankansatte og de beslaglagte værdier til at lægge pres på Ukraine for at få genoptaget russiske olieforsyninger via Druzjba-rørledningen.

Imens siger blandt andre Ungarns premierminister, Viktor Orbán, at han ønsker en forklaring på, hvorfor ukrainerne var i besiddelse af så store værdier.

– Vi vil gerne vide, hvad ukrainerne skulle med sådan en kæmpe sum penge, sagde Viktor Orbán ved en kampagnebegivenhed 12. april.

Et lovforslag om at lade skattemyndighederne i Ungarn beholde guldet og kontanterne i to måneder – mens en efterforskning er i gang – er blevet sendt til parlamentet mandag. Det kan blive stemt igennem tirsdag.

Forholdet mellem Ungarn og Ukraine er i forvejen anspændt på grund af Orbáns forbindelser til Rusland.

De anholdte kommer fra Oschadbank, som er en statslig ukrainsk bank.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, krævede søndag, at både guld og kontanter straks gives tilbage. Han kaldte Ungarns handlinger for et “hidtil uset tilfælde af statslig gangstervirksomhed”.

Mandag fortsætter beskyldningerne.

– Efter deres tyveri af en statslig ukrainsk banks penge kommer de nu med et forslag om at “legalisere” den ulovlige beslaglæggelse, siger Sybiha i et opslag på X.

Reuters

Carsten Vagn-Hansen, der både har været tv- og radiodoktor på DR, er død i en alder af 87 år.

Det oplyser hans familie i en pressemeddelelse til DR.

Ifølge DR døde han blot tre dage efter sin hustru, Joan Vagn-Hansen.

– Familien er i dyb sorg over at miste, men vi ser også det smukke i, at de efter 65 år kan følges ad på deres sidste rejse, skriver familien.

Fra 1985-1987 deltog han som tv-læge på DR, og i perioden 1992-2005 var han vært på radioprogrammet “Spørg om sundhed”, som også blev sendt af DR.

“Spørg om sundhed” blev under lytterprotester nedlagt i 2003.

Efter radioprogrammet stoppede, blev han en del af programmet “Sundhedskonsulenten” på Dk4, som blev sendt indtil 2009.

Carsten Vagn-Hansen afsluttede sit lægestudie i 1965, og fra 1970 til 1988 arbejdede han som praktiserende læge i Aabenraa.

Han vendte dog ikke tilbage til hvervet som praktiserende læge igen, efter han blev kendt som tv-læge på DR i 1985. Han stoppede som praktiserende læge i 1988.

Carsten Vagn-Hansen har selv kaldt sin tilværelse efter 1988 for en “handelsrejsende i sundhed”.

Radiodoktoren har gennem sit liv vakt opsigt ved at være en varm fortaler for det, som mange af hans lægekollegaer har kaldt for alternativ og holistisk medicin.

Gennem sin karriere har han blandt andet advaret mod at bruge kemoterapi som kræftbehandling, hvor han i stedet anbefalede brugen af naturmedicin.

Hans råd i tv-programmet “Sundhedskonsulenten” på Dk4 blev beskrevet som nogle, der tog fat i årsagen til det, der plager, og ikke kun behandler symptomerne.

Sammen med sin hustru har han også udgivet to cd’er, og han har skrevet bøger om blandt andet stress, diabetes og om det gode liv.

En 37-årig mand er sigtet for at frihedsberøve et barn på syv måneder i Haderslev.

Det siger Kristian Harbo Sørensen, politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, på et pressemøde mandag aften.

Barnet blev mandag taget fra en barnevogn og blev efter halvanden time fundet på et hotelværelse i Haderslev. Barnet er nu genforenet med sine forældre.

Det forventes, at den 37-årige mand skal fremstilles i et grundlovsforhør tirsdag.

– Vi efterforsker stadig sagen, og vi kan ikke sige noget om relationen mellem gerningsmanden og barnet, siger politikommissæren.

Han kan heller ikke sige noget om den formodede gerningsmands motiv bag hændelsen.

Politiet fandt barnet på syv måneder i god behold på hotellet klokken 19.30.

Barnevognen med barnet i blev stjålet omkring klokken 18 fra Haderslev midtby.

Efterfølgende blev barnevognen fundet tom.

– Vi sendte hurtigt en masse patruljer rundt i gaderne i Haderslev. Dermed forsøgte vi at sætte en mulig rute for barnevognen sammen, sagde Ole Aamann, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen blev den tomme barnevogn fundet omkring en kilometer fra det sted, hvor den var blevet stjålet.

Politiet har meddelt, at vidner havde set en mand gå med barnevognen mod Gravene i Haderslev og videre mod Inderdammen.

Barnevognen blev fundet tom på Storegade, som ligger tæt på både Gravene og Inderdammen.

Israels udenrigsministerium har mandag udtalt, at Irans nyudvalgte øverste leder, Mojtaba Khamenei, er en “tyran, der vil fortsætte det iranske regimes brutalitet”.

Det skriver det israelske ministerium på det sociale medie X.

I opslaget står der, at “æblet ikke falder langt fra stammen”, hvor det også bliver beskrevet, at Mojtaba Khameneis hænder allerede er “plettet af det blodbad, der prægede hans fars styre”.

Mojtaba Khamenei blev udnævnt til ny øverste leder i Iran søndag aften af Ekspertrådet i Iran, der består af 88 medlemmer og udpeger den øverste leder i landet.

Inden udnævnelsen af Mojtaba Khamenei som øverste leder, havde Iran stået uden en officiel øverste leder siden 28. februar, hvor den tidligere leder, Ali Khamenei, blev dræbt i et israelsk luftangreb.

Mojtaba Khamenei er Ali Khameneis søn, og rygterne om, at han skulle overtage sin fars post efter hans død, havde varet længe, inden den officielle udmelding så kom søndag aften.

Ud over Israel har USA også reageret på udnævnelsen af Mojtaba Khamenei som ny øverste leder i Iran søndag aften.

USA’s præsident, Donald Trump, har udtalt sig til mediet New York Post, hvor han fortæller, at han ikke er tilfreds med valget af den nye iranske leder.

Selv om Donald Trump tidligere har sagt, at han ville dræbe enhver efterfølger til den afdøde og forhenværende leder af Iran Ali Khamenei, der blev valgt udenom ham, er han ikke helt så klar i spyttet over for New York Post.

– Jeg vil ikke fortælle jer det. Jeg er ikke glad for ham, siger han til New York Post, da han bliver spurgt om, hvorvidt han har tænkt at følge op på sine tidligere trusler.

Trump har også udtalt sig om udvælgelsen til det amerikanske medie NBC.

– Jeg synes, de har begået en stor fejl. Jeg ved ikke, om udvælgelsen kommer til at holde, men jeg mener, det er en fejl, siger Donald Trump til NBC som svar på spørgsmålet om hans holdning til Irans nye øverste leder.

Retssagen mod Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, er mandag begyndt på kaotisk vis med både tilråb og en længere pause efter blot 15 minutter.

Imamoglu fra oppositionspartiet CHP er en af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans stærkeste politiske modstandere.

Han blev fængslet for et år siden på den dag, hvor han blev udpeget som præsidentkandidat. Han står anklaget som del af en stor korruptionssag.

Ved begyndelsen af retsmødet fik Imamoglu at vide, at han skal vidne som en af de sidste.

Det fik borgmesteren til at kræve at få lov til at tale tidligere. Dommeren afviste, mens der blev råbt fordømmende tilråb.

– Skammeligt!, råbte tilhørere.

En forsvarsadvokat spurgte, hvorfor listen over rækkefølgen af vidner var blevet lækket til en regeringsvenlig avis, men ikke var blevet givet til forsvarerne.

Herefter fik dommeren tømt retslokalet og suspenderede retsmødet, der blev genoptaget tre timer senere.

Mandagens retsmøde blev afsluttet klokken 17.00, og klokken 10.00 tirsdag genoptages sagen.

Ngo’en Human Rights Watch har beskrevet retssagen som en “politisk motiveret” retsforfølgelse, der vækker “alvorlig bekymring”.

Anklagemyndigheden kræver Imamoglu idømt op til 2430 års fængsel.

Ifølge anklagerne stod den 54-årige politiker i spidsen for et vidtforgrenet kriminelt netværk, som han styrede “som en blæksprutte”. Der er over 400 tiltalte i den store sag.

Flere analytikere vurderer, at Ekrem Imamoglu næsten med sikkerhed ikke vil kunne stille op ved næste præsidentvalg i 2028.

Det skyldes blandt andet, at en anden sag sår tvivl om hans universitetsgrad, som er et krav for præsidentkandidater i Tyrkiet.

Demonstrationer er forbudt umiddelbart omkring domstolen. Men i nærheden havde støtter af Imamoglu samlet sig og lavet en lejr for CHP, Det Republikanske Folkeparti.

– Denne sag er politisk. Jeg tror ikke, at der er nogen korruption, siger den 74-årige pensionist Hülya Özturk ved lejren.

CHP vandt en stor sejr over AKP ved de tyrkiske lokalvalg i 2024.

AKP er Erdogans parti. Det er islamisk konservativt, mens CHP er sekulært.

AFP

AI-selskabet Anthropic har sagsøgt de amerikanske myndigheder i en strid om, hvad dets AI-model Claude må bruges til.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag.

Anthropic har afvist det amerikanske forsvarsministeriums krav om ubetinget brug af AI-modellen Claude.

Siden har USA’s præsident, Donald Trump, krævet, at den amerikanske regering omgående dropper samarbejdet med Anthropic.

Derudover har USA’s forsvarsministerium stemplet Anthropic som en “risiko i forsyningskæderne”.

Anthropic har insisteret på, at dets teknologi ikke skal bruges til masseovervågning af amerikanske statsborgere eller i fuldautomatiske våbensystemer.

Pentagon siger, at det opererer inden for loven. Leverandører skal ikke opstille betingelser for, hvordan deres produkter bruges, mener forsvarsministeriet.

Anthropic ønsker med søgsmålet at få ophævet klassificeringen som en “risiko i forsyningskæderne”.

– Disse handlinger er uden fortilfælde og ulovlige. Forfatningen giver ikke regeringen lov til at bruge sin enorme magt at straffe en virksomhed for at benytte sig af ytringsfriheden, står der ifølge Reuters i en meddelelse fra Anthropic.

Anthropic siger, at stemplingen som en forsyningsrisiko har store konsekvenser for selskabets forretning.

Der er ifølge nyhedsbureauet AFP tale om en klassificering, der typisk bruges til tech-selskaber fra andre lande, for eksempel kinesiske Huawei. Anthropic er amerikansk.

Med klassificeringen skal forsvarsselskaber og -entreprenører, der arbejder for Pentagon, kunne vise, at de ikke bruger Anthropics model i deres arbejde.

Frankrig og allierede lande er i gang med at forberede en “defensiv” mission for at kunne genåbne Hormuzstrædet mellem Iran og Oman.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, under et besøg i Cypern mandag.

Ifølge Macron handler missionen om at eskortere container- og tankskibe for gradvist at kunne åbne den vigtige handelsrute “efter afslutningen på den mest voldsomme fase af konflikten”.

– Det er afgørende for international handel, men også for strømmen af gas og olie, som igen skal kunne forlade denne region, siger Macron ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han giver dog ikke umiddelbart en tidsramme.

Hormuzstrædet er så godt som lukket som følge af krigen i Iran.

Det er en vigtig handelsrute for blandt andet olie. Omkring 20 procent af verdens forbrug af olie passerer gennem det smalle stræde.