Seneste nyheder

Tidligere leder af Grønlands regering Hans Enoksen er død i en alder af 69 år.

Det bekræfter formand Pele Broberg fra partiet Naleraq over for det grønlandske medie Sermitsiaq.

Enoksen er ifølge Sermitsiaq død efter længere tids sygdom. Han efterlader sig kone, børn, børnebørn og oldebørn.

Hans Enoksen var formand for den grønlandske regering for partiet Siumut fra 2002 til 2009.

Efter et valgnederlag i 2009 til partiet Inuit Ataqatigiit (IA) trak Enoksen sig som formand for partiet.

– Hans Enoksens kendetegn var hans nærhed til mennesker og hans evne til at skabe kontakt og forståelse i befolkningen, skriver formand for Siumut Aleqa Hammond i et mindeord.

– Hans indsats er stadig synlig – både i Siumut og i hele Grønland. Han efterlod sig et virke, der fortsat vil gavne kommende generationer, og han styrkede os som folk i troen på selvstændighed og i viljen til at stå stærkere sammen.

I 2014 trak han sig helt ud af partiet og stiftede senere samme år Naleraq.

Hans store mærkesager var at fremme bygder og yderdistrikter samt at sikre bedre forhold til fiskere og fangere.

Desuden står Naleraq også for hurtig selvstændighed for Grønland.

Ved valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, i 2014 blev Naleraq valgt ind med tre mandater ud af parlamentets 31 pladser.

I 2022 trak Hans Enoksen sig af personlige årsager som partiformand i Naleraq. I dag er Pele Broberg formand for partiet.

Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) skriver i et opslag på Facebook, at Hans Enoksen var en leder med hjertet på det rette sted.

– Han var igennem hele sit liv en stærk og stædig forkæmper for det Grønland, han elskede.

– Vi står i dag med et stort savn. Grønland har mistet en af sine mest markante stemmer, og vi har mistet et menneske, der brændte for sit land og sit folk, skriver han.

Hans Enoksens politiske karriere startede helt tilbage i 1987, da han blev medlem af bygdebestyrelsen i sin fødebygd, Itilleq, i Sydvestgrønland. Dengang var Enoksen 30 år, og han endte som formand for bygdernes sammenslutning.

Han blev første gang valgt til Inatsisartut i 1995, hvor han blev kendt som en tydelig og principfast stemme.

I nytårstalen i 2008 meddelte han, at der skulle stemmes om indførelse af selvstyre, hvilket blev et stort ja og vedtaget samme år. Han stod også bag storkommunerne, som fik overdraget store ansvarsområder fra Selvstyret.

Han rundede sin politiske karriere af med at være formand for parlamentet fra 2018 til 2022.

Mens beskæftigelsen bare vokser måned for måned, forholder det sig præcis omvendt, når det gælder ledigheden.

Den har i næsten to år udgjort 2,9 procent af arbejdsstyrken, og det gjorde den også i august.

Det fortæller Beskæftigelsesministeriet, der har opgjort antallet af ledige fuldtidspersoner til 87.800 personer. Det er 100 flere end i juli.

– Den fortsat lave ledighed er udtryk for, at vi har et meget robust arbejdsmarked på trods af fyringsrunder og international uro, der kan påvirke ledigheden, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

For et år siden fastslog FN’s Generalforsamling, at Israel inden for 12 måneder skulle afslutte sin “ulovlige tilstedeværelse” i de palæstinensiske områder.

Torsdag udløber fristen for Israel. Og intet tyder på, at resolutionen, der blev vedtaget af FN’s Generalforsamling, er blevet efterlevet af landet.

Resolutionen krævede, at Israel inden 18. september 2025 skulle trække sit militær ud af de besatte palæstinensiske områder, indstille opførelsen af nye bosættelser og evakuere bosættere fra Vestbredden.

Siden september 2024 har Israel fortsat sin krig i Gaza – det ene af de to palæstinensiske områder – og fortsat sin tilstedeværelse på Vestbredden.

Militæret har gentagne gange gennemført razziaer i palæstinensiske byer på Vestbredden, og Israels regering har for nylig godkendt etableringen af en ny bosættelse øst for Østjerusalem.

Bosættelsen vil ifølge kritikere afskære Østjerusalem fra Vestbredden og hindre, at en palæstinensisk stat kan blive en realitet.

Ifølge FN-resolutionen skulle dele af muren, der afskærer Vestbredden fra Israel, og som nogle steder er opført inde på Vestbredden, rives ned.

Ved at opføre dele af muren inde på Vestbredden – i stedet for at lade den følge grænsen eller våbenstilstandslinjen mellem Israel og Vestbredden – har Israel kunnet indlemme flere israelske bosættelser på den israelske side.

FN’s Generalforsamling krævede også, at Israel returnerede ulovligt besat land, værdier og kulturel ejendom, som er blevet taget fra palæstinensere siden besættelsen af Vestbredden under seksdageskrigen i 1967.

Desuden skulle Israel tillade, at palæstinensere, der er flygtet under Israels besættelse, vender tilbage til deres oprindelige hjem.

124 lande i FN’s Generalforsamling stemte for resolutionen, 14 lande stemte imod, og 43 lande afstod fra at stemme.

Resolutionen tog udgangspunkt i en rådgivende erklæring – advisory opinion – som Den Internationale Domstol (ICJ) afsagde i juli sidste år.

Her konstaterede ICJ, der er FN’s øverste domstol, at Israels tilstedeværelse på Vestbredden er ulovlig, og at “alle stater er forpligtede til ikke at anerkende” Israels mangeårige besættelse af området.

Mens Israel har holdt Vestbredden besat siden 1967 og er til stede med bosættere og militær i området, havde Israel indtil den aktuelle krig i Gaza ikke været til stede inde i Gaza siden 2005.

Til gengæld kontrollerede Israel grænserne mellem Israel og Gaza og luftrummet over området.

Israel trak sine bosættere og soldater ud af Gaza i 2005.

Resolutionen fra FN’s Generalforsamling, som skulle være opfyldt senest torsdag, er ikke bindende. Dermed kan Israel ignorere den, uden at det får nogen juridiske konsekvenser for landet.

FN’s Generalforsamling kan ikke vedtage juridisk bindende resolutioner. Til gengæld kan resolutioner vedtaget af generalforsamlingen være et skridt på vejen mod bindende resolutioner, som kan vedtages af FN’s Sikkerhedsråd.

Frankrig gør sig torsdag klar til en dag med demonstrationer, som finder sted i protest over præsident Emmanuel Macrons økonomiske politik.

Fagforeninger i landet har varslet massedemonstrationer, og den offentlige transport vil nogle steder blive indstillet på grund af strejke.

Macron udpegede onsdag i sidste uge Sébastien Lecornu som ny premierminister. Han er ligesom Macron medlem af midterpartiet Renaissance og er den femte franske premierminister på bare to år.

Lecornu har selv sagt, at der er brug for forandring i Frankrig – men udpegelsen af den tidligere forsvarsminister har ikke dæmpet utilfredsheden i fagforeningerne og på venstrefløjen.

De er således stadig modstandere af Lecornus forgænger François Bayrous plan om besparelser for 44 milliarder euro – omkring 328 milliarder kroner.

Lecornu har sagt, at han vil afskaffe flere privilegier for premierministre, og at han vil skrinlægge en plan om at afskaffe to helligdage.

Torsdagens strejke vil omfatte omkring en tredjedel af lærere, ni ud af ti apoteker vil være lukket, og driften af metroen i Paris vil blive meget påvirket, skriver AFP. Kun tre metrolinjer, der kører uden en chauffør, vil fortsætte med normal drift.

Indenrigsminister Bruno Retailleau siger, at han forventer en “meget, meget stærk” mobilisering torsdag. Han beskriver det som en hybrid-dag med risiko for sabotageaktioner fra den yderste venstrefløj.

– Vi vil svare igen med store ressourcer og klare ordrer, siger han til BFM-tv.

Flere end 80.000 betjente vil blive sendt på gaden, ligesom at droner, pansrede køretøjer og vandkanoner vil være en del af indsatsen.

Et estimat fra indenrigsministeriet viser, at der ventes mellem 600.000 og 900.000 deltagere i demonstrationerne, der finder sted på tværs af landet.

Laurent Nunez, som er politichef i Paris, sagde onsdag til AFP, at han var meget bekymret for det, han kalder oprørere, som har til hensigt at fremprovokere slagsmål og ødelæggelse.

Han er bekymret for, at de vil infiltrere fagforeningsdemonstrationer i Paris, lød det, og politichefen opfordrede i den forbindelse butikker i centrum af den franske hovedstad til at holde lukket torsdag og til at sørge for beskyttelse af deres butiksfacader.

En amerikansk dommer har afgjort, at den propalæstinensiske aktivist Mahmoud Khalil skal udvises til Algeriet eller Syrien.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

– Det beordres hermed, at sagsøgte fjernes fra USA og flyttes til Algeriet, alternativt til Syrien, lyder det ifølge AFP i kendelsen fra dommeren Jamee Comans.

Khalil er en syriskfødt immigrant med permanent opholdstilladelse i USA, også kendt som et green card.

Ifølge kendelsen, som er dateret den 12. september, har Khalil udeladt det, der betegnes som væsentlige oplysninger fra sin ansøgning om et green card. Det fremgår ikke, hvilke oplysninger han skal have udeladt.

Manglen på oplysninger er “ikke en forsømmelse fra en uniformeret, uuddannet ansøger”. “Snarere finder denne ret, at respondenten forsætligt har givet en forkert fremstilling af væsentlige fakta”, lyder det.

Khalils advokater siger til Reuters, at man vil kære kendelsen.

De understreger samtidig, at en føderal domstols tidligere kendelser forhindrer regeringen i øjeblikkeligt at udvise eller tilbageholde ham, mens hans føderale retssag står på.

Han har sagsøgt USA’s præsident Donald Trumps administration og krævet, at den betaler 20 millioner dollar – 128 millioner kroner – til ham i erstatning for at have anholdt ham.

Khalil var en af de ledende kræfter bag universitetet Columbia Universitys Gaza-demonstrationer.

Han blev anholdt den 8. marts, efter at udenrigsministeriet trak hans opholdstilladelse tilbage. Han var tilbageholdt i mere end 100 dage.

Khalil har selv kommenteret afgørelsen gennem borgerrettighedsorganisationen American Civil Liberties Union.

– Det er ikke overraskende, at Trump-administrationen fortsætter med at lange ud efter mig for min udøvelse af ytringsfrihed, siger han.

Khalil er gift med en amerikansk statsborger og har en amerikanskfødt søn, som kom til verden, mens han var i immigrationsmyndighedernes varetægt.

Dødeligheden blandt børn og unge med psykiske sygdomme er meget højere end hos børn med fysiske sygdomme.

Det slår et nyt dansk studie fast.

Bag det står blandt andet overlæge i pædiatri og professor Lone Graff Stensballe fra Rigshospitalet.

Hun har gennem anonymiserede data fra de danske sundhedsregistre undersøgt forskelle mellem alle de børn med psykiske sygdomme og fysiske sygdomme, der mellem 2019 og 2023 var på hospitalet.

Og her har et billede vist sig, som overrasker overlægen.

For hver 10.000 børn og unge, der har været på hospitalet i forbindelse med fysisk sygdom, er der 10 af dem, der dør i de følgende år.

Tallet er dobbelt så højt blandt de børn og unge, der havde en psykisk sygdom.

Studiet har ikke undersøgt årsagerne til dødsfaldene. Men erfaringer viser, at der er en del, der begår selvmord i tiden efter deres kontakt til hospitalsvæsnet, siger Lone Graff Stensballe.

– Psykisk sygdom er ikke noget, man i sig selv dør af. Så der er noget andet på spil. For eksempel selvmord.

– Det vil være naivt at tro, at man kan forebygge samtlige selvmord, men en så stor overdødelighed indikerer, at der er brug for bedre tilbud i psykiatrien til børn og unge, siger Lone Graff Stensballe.

I dataene, som er fra 2019 til 2023, er besøg på skadestue, akutmodtagelse eller børnemodtagelse sorteret fra. Men det tæller med i tallene for de fysiske sygdomme, hvis et barn er blevet undersøgt på hospitalet, også selv om undersøgelsen kom frem til, at barnet ikke var sygt.

Det kan være med til at forklare noget af forskellen i dødelighed.

Men Lone Graff Stensballe mener alligevel, at det er opsigtsvækkende, at forskellen er så stor.

Hendes studie har også vist, at børn og unge med psykisk sygdom i højere grad kommer fra dårlige socioøkonomiske forhold.

– Der er nogle baggrundsfaktorer, som kalder på opfølgende undersøgelser, ligesom dødsårsagerne også skal undersøges nærmere. Men der er ingen tvivl om, at nogle af de her dødsfald kan forhindres gennem tilbud i sundhedsvæsnet, siger børnelægen.

Data fra i alt 1.413.177 børn og unge under 18 år indgår i studiet.

De børn og unge, der havde hospitalsbesøg, er blevet inddelt i tre grupper.

532.324 af dem var på hospitalet på grund af fysisk sygdom, mens 21.501 havde kontakt til hospitalspsykiatrien. For 23.108 børn og unge var der tale om en blanding.

Filmen “Se gennem aske” får ros for sin realistiske, ofte tåkrummende skildring af en ung mands hjertesorg og efterfølgende kaotiske tilværelse.

Det fremgår af anmeldelser fra Soundvenue, Filmmagasinet Ekko og Information.

Hovedpersonen Christian, som spilles af Rex Leonard, er 22 år og er stadig ikke kommet sig over sin ekskæreste, Aske, som afsluttede forholdet tre år tidligere.

I et forsøg på at flygte fra sine triste følelser lever Christian gennem sin telefon, blandt andet på datingapps og ved at gense videoer fra en mere lykkelig fortid med Aske.

Det skildrer instruktør Ludvig Christian Næsted Poulsen ved at bruge et greb i form af korte, håndholdte videoer optaget med hovedpersonens telefon.

Videoerne står i slående kontrast til Christians melankolske nutid, skriver Soundvenue.

– Det lyder trist, og det er det bestemt også.

– Men det er i høj grad også underholdende og sjovt at følge Christians kaotiske hverdag, ikke mindst fordi det unge skuespiltalent Rex Leonard leverer en forrygende, nuanceret præstation, som bør skaffe ham flere bærende roller i dansk film, lyder det.

Mediet giver filmen fem ud af seks stjerner.

Også Filmmagasinet Ekko roser Rex Leonard for skildringen af Christian, der er helt besat af Aske og i afmagt benytter sig af adgangen til hurtig, uforpligtende sex.

Men anmelderen synes, at der er for mange nye ansigter, der distraherer fra Christian.

– Man kunne have ønsket sig, at hans mest nedslående eskapader havde været skildret som en montage. Det havde levnet mere tid til at dvæle ved hans mest skelsættende møder, hans følelsesliv og tabet af uskyld i datingjunglen, lyder det.

Information giver ikke karakterer, men ville ønske, at filmen ville komme hurtigere til sagen. Christian flyder for meget rundt i det, som avisen betegner som eksistentielt dødvande, lyder det.

– Det er i denne del af filmen, der går for meget tid med at vise, hvordan Christian flyder rundt i sit eksistentielle dødvande, inden handlingen begynder at tage fart.

– Se gennem Aske virker som en langtrukken kortfilm, indtil et par rigtig dårlige beslutninger af Christian gør historien mere spændende. Gid, der var blevet brugt mere krudt på grumheden, skriver Information.

“Se gennem Aske” har premiere torsdag.

USA’s præsident, Donald Trump, udpeger den venstreorienterede aktivistbevægelse Antifa som en stor terrororganisation.

Det skriver præsidenten selv på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg er glad for at kunne meddele vores mange amerikanske frihedskæmpere, at jeg betegner Antifa – en syg, farlig katastrofe fra den radikale venstrefløj – som en stor terrororganisation.

– Jeg vil også stærkt anbefale, at de, der finansierer Antifa, bliver grundigt efterforsket i overensstemmelse med de højeste juridiske standarder og fremgangsmåder, skriver han.

Antifa – hvis navn er en sammentrækning af antifascist – er en international bevægelse af aktivister og demonstranter – nogle af dem militante – på den yderste venstrefløj.

Under Trumps sidste præsidentperiode sagde han, at han ville sætte Antifa på USA’s terrorliste.

Det gjorde han i kølvandet på demonstrationer i en lang række amerikanske byer, efter at den sorte mand George Floyd døde under en brutal anholdelse foretaget af en hvid politibetjent i Minneapolis.

Her betegnede Trump Antifa som yderliggående, venstreorienterede ekstremister og beskyldte gruppen for at kapre fredelige demonstrationer mod George Floyds død.

Det står ifølge mediet CNN ikke umiddelbart klart, hvilken mekanisme Trump vil bruge til officielt at betegne Antifa som en terrororganisation.

Det er ifølge CBS News også uklart, hvornår udpegningen vil finde sted, og hvilke juridiske konsekvenser den vil få.

Antifa mangler både struktur og en defineret ledelse, hvilket gør det uklart, præcis hvem eller hvad der vil blive målrettet betegnelsen, skriver CNN.

– Det her er blot et af mange træk, som præsidenten vil foretage for at gøre noget ved venstreorienterede organisationer, der giver næring til politisk vold, siger en embedsmand i Det Hvide Hus til CNN.

Trump, der er i Storbritannien på formelt statsbesøg, antydede allerede tidligere på ugen, at han ville betegne Antifa som en terrororganisation. Det sagde han i Det Ovale Værelse efter drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk, skriver CNN.

Den russiske hærs stabschef, Valerij Gerasimov, har besøgt sine soldater i Ukraine og har konkluderet, at Ruslands soldater rykker frem alle steder ved frontlinjen.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium.

Rusland gør blandt andet fremskridt i den østlige Donetsk-region, der er krigens knudepunkt, lyder det fra Gerasimov, der er Ruslands stabschef for de væbnede styrker i det, som Rusland kalder for sin særlige militæroperation.

Det rykker også frem længere vestpå i regionerne Zaporizjzja og Dnipropetrovsk.

– Vores tropper i zonen for den særlige militæroperation rykker frem i stort set alle retninger, citerer det russiske forsvarsministerium Gerasimov for at sige.

– De hårdeste kampe finder sted i Krasnoarmejsk, siger han og bruger det sovjetiske navn for byen Pokrovsk, “hvor fjenden bruger alle midler og uden hensyn til tab forgæves forsøger at standse vores fremrykning og generobre initiativet”.

Gerasimov siger desuden, at det ukrainske militær “har indsat de bedst trænede og mest kompetente kampenheder fra andre områder. Og det letter vores soldaters fremrykning på andre fronter”.

I deres langsomme fremrykning gennem det østlige Ukraine har russiske styrker i flere måneder opretholdt kraftige angreb på området omkring Pokrovsk i Donetsk-regionen.

Gerasimovs udtalelser strider umiddelbart imod meldinger fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og embedsmænd i Ukraines militær.

Zelenskyj blev tidligere på ugen interviewet af Sky News, hvor han sagde, at han forventer nye russiske offensiver, men at Rusland har haft ringe succes på frontlinjen på det seneste.

En ukrainsk hærfører har desuden sagt, at hans soldater har afværget et russisk fremstød nær Pokrovsk. Data fra det ukrainske krigskort DeepState har vist, at Ukraine rykker frem i en nærliggende by.

Natten til onsdag har der været meldinger om sårede i det russiske grænseområde Belgorod.

Her er en mand død, og en anden mand er såret, efter at en ukrainsk drone har ramt en bil, melder regionens guvernør, Vjatsjeslav Gladkov, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Manden døde i byen Sjebekino, der ligger lige inden for den russiske grænse. Angrebet sårede mandens bror alvorligt, og han er bragt til et lokalt hospital, lyder det.

Reuters

Den amerikanske tv-station ABC stopper tv-værten Jimmy Kimmels aftenshow, “Jimmy Kimmel Live!”, på ubestemt tid.

Det oplyser en unavngiven talsperson fra ABC til tv-stationen CNN og nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra ABC kommer, efter at Kimmel har fået kritik for bemærkninger omkring attentatet på den konservative aktivist Charlie Kirk på et universitet i delstaten Utah.

Charlie Kirk blev dræbt under et debatmøde onsdag i sidste uge.

Den formodede gerningsmand, 22-årige Tyler Robinson, blev to dage senere anholdt og er siden blevet sigtet for drab.

I en monolog i mandagens udsendelse talte Kimmel om attentatet. Her nævnte værten, at MAGA-bevægelsen havde forsøgt at lægge afstand til Tyler Robinson.

MAGA står for Make America Great Again og har længe været et kendt Trump-slogan.

– Vi havde nogle nye lavpunkter i weekenden, hvor MAGA-banden desperat forsøgte at fremstille den unge person, der myrdede Charlie Kirk, som alt andet end én af dem – og brugte alt, hvad de kunne, for at score politiske point på det, sagde Kimmel i mandagens udsendelse.

USA’s præsident, Donald Trump, roser ABC for beslutningen.

– Gode nyheder for USA. Det seerudfordrede Jimmy Kimmel Show er aflyst. Tillykke til ABC for endelig at have modet til at gøre det, der måtte gøres, skriver Trump natten til torsdag på sit sociale medie Truth Social.

Mediegruppen Nexstar Medie Group havde tidligere på onsdagen oplyst, at man ville fjerne Kimmels show fra sine 32 ABC-stationer.

– Kimmels kommentarer om Kirks død er stødende og ufølsomme i en kritisk tid for vores nationale politiske debat, sagde Andrew Alford, der præsident for Nexstars tv-division, ifølge Reuters.

Formanden for den amerikanske kommunikationskomité (FCC), Brendan Carr, havde forinden i et radioprogram opfordret ABC’s lokalstationer til at fjerne Kimmel-showet, skriver Reuters.

Kimmel har siden 2003 været vært på “Jimmy Kimmel Live!”. I talkshowet har han flere gange gjort grin med Trump.

Den amerikanske præsident har flere gange langet ud efter Kimmel og kaldt ham dum.

Da tv-stationen CBS i juli oplyste, at den droppede talkshowet “The Late Show With Stephen Colbert ” fra maj 2026, skrev Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, at han håbede, at Kimmels program blev skrottet.

– Jeg elsker, at Colbert er blevet fyret. Hans talent var endnu mindre end hans seertal. Jeg har hørt, at Jimmy Kimmel bliver den næste. Han har endnu mindre talent end Colbert!, skrev Trump dengang.

Trump gentager natten til torsdag sin kritik af begge værter. Samtidig opfordrer han tv-stationen NBC til at stoppe programmerne “The Tonight Show Starring Jimmy Fallon” og “Late Night with Seth Myers”.

– Det efterlader Jimmy (Fallon, red.) og Seth (Meyers, red.) – to totale tabere – på Fake News NBC. Deres seertal er også forfærdelige. Gør det, NBC!, skriver Trump.

Jimmy Kimmel har ikke umiddelbart kommenteret, at ABC stopper hans populære aftenshow.

Mere end 61 flygtninge er meldt savnet, efter at en båd i sidste weekend forliste ud for Libyens kyst.

Det skriver FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, onsdag på det sociale medie X.

74 flygtninge – primært fra Sudan – var om bord på skibet, da det lørdag kæntrede ud for byen Tobruk i Libyen.

– Kun 13 personer overlevede, mens snesevis fortsat er savnet, skriver UNHCR.

Det er den anden flygtningebåd, der er blevet ramt af en ulykke i sidste weekend ud for Libyens kyst til Middelhavet.

Tirsdag oplyste FN’s organisation for migration (IOM), at en gummibåd med 75 sudanesiske flygtninge gik i brand søndag.

Mindst 50 personer døde, oplyste en talsperson for IOM. Båden havde kurs mod Grækenland.

– IOM ydede øjeblikkelig livreddende lægehjælp til de 24 overlevende, sagde talsmanden til AFP.

Libyen er et centralt transitland for tusindvis af afrikanske flygtninge, der hvert år forsøger at nå Europa via havet.

Mindst 1161 personer har i år mistet livet, mens de har forsøgt at flygte over Middelhavet. Det viser tal fra FN ifølge nyhedsbureauet dpa.

Sudan har gennem to år været plaget af en krig mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF).

Konflikten mellem hæren og RSF har tvunget flere end 11 millioner mennesker til at forlade deres hjem på tværs af Sudan. Heraf har flere end tre millioner forladt landet.

FN har tidligere kaldt situationen i Sudan for verdens største krise målt på antallet af fordrevne.

En afslutning på krigen er ifølge UNCHR den bedste mulighed for at sikre, at der ikke omkommer flere sudanske bådflygtninge under rejser over Middelhavet.

– Fordi sikre og lovlige ruter kun er tilgængelige for et meget lille antal, er den reelle løsning at få afsluttet krigen i Sudan, så familier kan vende hjem i sikkerhed og undgå disse farlige rejser, skriver UNCHR ifølge dpa.

AFP

Tre betjente er blevet skudt og dræbt i York i den amerikanske delstat Pennsylvania.

Det oplyser Christopher L. Paris fra delstatens politi under et pressemøde, skriver CBS News.

Yderligere to betjente er alvorligt såret, men er i stabil tilstand, oplyser han.

Gerningsperson er også død, lyder det ifølge NBC News fra Paris under pressemødet.

– Vi vil gerne informere lokalsamfundet om, at der ikke er nogen aktuel, aktiv trussel, siger han.

Han kommer ikke ind på hverken gerningspersonens alder eller køn. Han oplyser heller ikke noget om et potentielt motiv.

Han siger videre, at man stadig er til stede på gerningsstedet, hvor der efterforskes.

– Der er mange detaljer, som vi på nuværende tidspunkt ikke er klar til at offentliggøre, set i lyset af den fortsatte efterforskning.

– Senere i aften vil delstatens anklagemyndighed have flere oplysninger at offentliggøre, siger han.

Tidligere skrev justitsminister Pam Bondi på det sociale medie X, at det føderale forbundspoliti, FBI, og det føderale bureau for alkohol, tobak, våben og sprængstoffer, ATF, arbejdede på stedet, hvor flere betjente var ramt.

– FBI og ATF arbejder på stedet og støtter det lokale politi efter skyderiet af flere politibetjente i York County i Pennsylvania, skrev hun.

Tidligere oplyste unavngivne kilder til CBS News og NBC News, at fem betjente var blevet skudt, da de tilsyneladende var i gang med at fuldbyrde en retskendelse.

Pennsylvanias guvernør, Josh Shapiro, rådede tidligere i et opslag på Facebook borgere til at følge myndighedernes anvisninger.

– Jeg er blevet orienteret om situationen vedrørende politiet i York County, og jeg er på vej dertil nu, skriver han.

CBS News skrev tidligere, at episoden fandt sted omkring klokken 14.00 lokal tid.

USA’s præsident, Donald Trump, udtrykte onsdag aften under en statsbanket på Windsor Castle sin stolthed over at være på sit andet statsbesøg i Storbritannien.

Det skete i en tale ved banketten, efter at kong Charles, der sad ved hans side, havde haft ordet.

– Dette er virkelig en af de største hædersbevisninger i mit liv.

– Jeg har så stor respekt for dig og har haft stor respekt for dit land i mange årtier, siger Donald Trump.

Han er den første amerikanske præsident, der for anden gang er inviteret på statsbesøg i Storbritannien. 79-årige Trump regner dog også med, at det bliver det sidste.

– Jeg håber, jeg bliver den sidste, siger han og får deltagerne ved banketten til at grine.

Donald Trump lovpriste under sin tale, som blev læst op fra medbragte papirer, Storbritanniens bidrag til verdenshistorien inden for blandt andet demokrati og økonomisk udvikling.

Kong Charles kom ifølge BBC i sin tale ind på Ruslands krig i Ukraine. En krig, der har stået på i mere end tre et halvt år.

– I dag, hvor tyranni igen truer Europa, står vi og vores allierede sammen i støtte til Ukraine, for at afskrække aggression og sikre fred, sagde kong Charles.

Uden specifikt at nævne krigen i Ukraine omtalte kong Charles desuden Trumps engagement i at forsøge at finde løsninger på det, som kongen betegnede som nogle af verdens mest indviklede konflikter.

Donald Trump og hustruen Melania landede ved Windsor med helikopter kort efter klokken 13.00 dansk tid på førstedagen af statsbesøget, der varer tre dage.

Ved helikopteren blev de modtaget af prins William, der er kong Charles’ ældste søn, og prinsesse Kate.

De gik herefter sammen op til Windsor Castle, hvor Trump og hans hustru blev budt velkommen af kong Charles og dronning Camilla.

Trumps første statsbesøg var i 2019 under den første embedsperiode.

De vigtigste gæster – nemlig dronning Camilla, kong Charles, præsident Donald Trump og Melania Trump – er ankommet til statsbanket på Windsor Castle.

Det viser billeder fra ankomsten efter en onsdag, som blandt andet har været præget af demonstrationer mod Trumps igangværende besøg i Storbritannien.

Ved banketten ventes både Trump og kong Charles at tale.

Ifølge BBC ventes en syv til otte minutter lang tale fra kongen, hvor han vil sætte fokus på Storbritannien og USA’s historiske bånd og håbet om et godt fremtidigt forhold.

Imens vil han formentlig holde sig fra større internationale emner, der kunne være en kilde til splid, vurderer politisk redaktør hos BBC Chris Mason.

Der er tale om Trumps andet statsbesøg i Storbritannien, hvilket er første gang for en amerikansk præsident. Trump har undervejs ikke lagt skjul på sin begejstring for netop det faktum.

– Det er et meget særligt sted, sagde han ved ankomsten.

Men ikke alle har været lige begejstrede. Ifølge politiet i London dukkede 5000 mennesker op til demonstrationer, som kulminerede foran parlamentet i London.

Den 67-årige lærer Dave Lockett fortalte til nyhedsbureauet AFP, at han demonstrerede imod “det hele” ved Trump.

– Han skaber ødelæggelse og uro over hele Jorden. Hvis Trumps idéer bliver en del af dette samfund, så kan vi tale om fascisme i Storbritannien, sagde han.

Trumps første statsbesøg var i 2019 under den første embedsperiode.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har i et opslag på det sociale medie X svaret igen på hård kritik fra den ungarske premierminister, Viktor Orbán.

Orbán kritiserede mandag i et opslag på X det svenske retssamfund for at være på vej mod at “kollapse”.

De to statsledere har flere gange udvekslet ord på det sociale medie siden, og nu har den svenske statsminister så skrevet en længere opsang til sin ungarske kollega.

Ulf Kristersson skriver blandt andet i sit svar, at Sverige ikke vil være en del af Viktor Orbáns valgkampagne.

– Jeg forstår, at der er valgkamp i jeres land, og at I denne gang virkelig bliver udfordret på magten. Men vi blander os ikke i jeres valgkamp, og vi ønsker heller ikke at blive en del af den, lyder det i opslaget.

Konflikten mellem de to statsledere startede mandag, hvor Viktor Orbán delte en video på X med hård kritik af det svenske retssamfund.

– Et land, der engang var kendt for orden og sikkerhed, er nu ved at kollapse. Det svenske folk fortjener bedre, lød det fra den ungarske leder.

Orbán henviste til en artikel fra Die Welt, der ifølge ham beskrev, at 280 unge svenske piger var blevet anholdt for drab.

Ulf Kristersson svarede igen allerede mandag på X, hvor han afviste Orbáns kritik.

– Det er skandaløse løgne. Ikke overraskende, når det kommer fra den mand, der afvikler retsstatsprincippet i sit eget land, lød det fra Kristersson mandag.

AFP skriver onsdag, at den historie, som Viktor Orbán henviser til, stammer fra AFP selv.

Her bekræftede svenske myndigheder over for nyhedsbureauet, at 280 piger mellem 15 og 17 var blevet sigtet for drab eller andre voldelige forbrydelser.

Blot 4 af de 280 blev dog sigtet for drab. De resterende sigtelser var i forbindelse med andre voldelige forbrydelser, skriver AFP.

USA’s centralbank (Fed) sænker renten for første gang i ni måneder. Renten sænkes med 0,25 procentpoint til spændet 4,0 til 4,25 procent.

Det oplyser Fed i en pressemeddelelse.

Det er første gang siden december 2024, at Fed sænker renten.

Det var på forhånd ventet, at Fed ville sænke renten. De fleste analytikere regnede med, at renten ville blive sænket med 25 basispoint, mens nogle så en mulighed for, at centralbanken ville sænke renten med 50 basispoint.

25 basispoint svarer til 0,25 procentpoint.

Den amerikanske centralbank har et todelt mål om på den ene side at holde inflationen på to procent på længere sigt og på den anden side at beskæftigelsen skal være så høj som mulig.

Når en centralbank sænker renten, kan det være med til at sætte gang i et lands økonomi. Det kan få inflationen til at stige, men også sætte gang i beskæftigelsen.

Centralbanken understreger onsdag, at der fortsat er øget økonomisk usikkerhed. Den vurderer, at risici på beskæftigelsessiden er steget, og derfor har den besluttet at sænke renten.

Samtidig åbner Fed døren for, at renten kan blive sat yderligere ned frem mod årsskiftet. Det pointerer Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Hvis både arbejdsmarkedet og den amerikanske økonomi viser yderligere svaghedstegn, så er jeg slet ikke i tvivl om, at der kommer yderligere to rentenedsættelser inden årets udgang, skriver han i en kommentar.

Inflationen i USA er fortsat højere, end to procent. I august lå det amerikanske forbrugerprisindeks, CPI, 2,9 procent højere end i samme måned året før.

Samtidig har de seneste tal fra det amerikanske arbejdsmarked peget på, at det halter med jobskabelsen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret centralbankchef Jerome Powell for ikke at sænke renten. Præsidenten har også givet udtryk for, at han ønsker ham udskiftet.

Trump har talt om, at renten i hans øjne er ”mindst” tre procentpoint for høj. Han ser gerne, at renten sænkes markant for at få gang i økonomien og sænket regeringens låneomkostninger.

Samtidig har Trump forsøgt at fyre bestyrelsesmedlem Lisa Cook fra Fed og har beskyldt hende for realkreditsvindel. Hun fik natten til tirsdag dansk tid af en føderal appeldomstol lov til at blive på sin post – indtil videre.

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro er blevet udskrevet efter at have været indlagt på grund af opkast, lavt blodtryk og svimmelhed.

Det siger hans læger onsdag i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ekspræsidenten, som sidste uge blev idømt 27 år og tre måneders fængsel i en sag om et kupforsøg, var allerede på hospitalet søndag på grund af hudlæsioner, som skulle fjernes.

To af hudforandringerne var tidlig hudkræft, lyder det onsdag.

– Dette er blevet behandlet ved at fjerne det, siger lægen Claudio Birolini.

– Men regelmæssig overvågning kræves for at sikre, at der ikke dukker nye læsioner op, og at indgrebet var fuldstændig.

Det var torsdag i sidste uge, at et flertal af dommere i Brasiliens højesteret nåede frem til, at 70-årige Bolsonaro var skyldig i at planlægge et kup mod landets nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Fire ud af fem dommere stemte for at kende Bolsonaro skyldig i kupforsøg, mens en enkelt dommer stemte for frikendelse.

Bolsonaros advokater har sagt, at de vil anke dommen. Men da kun en dommer afgav dissens, er det muligt, at Bolsonaro kun kan forsøge at få en kortere dom – eller at afsone i husarrest, skriver Reuters.

Den tidligere præsident sidder i forvejen i husarrest. Når dommen offentliggøres i sin helhed – hvilket kan tage over en måned – har Bolsonaros advokater fem dage til at anmode om at få den ændret.

Det tidligere statsoverhoved for Brasilien er de seneste år blevet opereret flere gange. Det skyldes komplikationer fra et knivangreb, han var offer for i 2018, hvor han blev stukket i maven.

Regeringen vil fremover pålægge alle brændstofselskaber at skilte med aktuelle benzin- og dieselpriser online, så bilister selv kan finde det bedste tilbud.

Det skriver Jyllands-Posten.

Tiltaget bliver ifølge avisen præsenteret torsdag på et pressemøde, hvor erhvervsminister Morten Bødskov (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) deltager.

Tiltaget skal være med til at forbedre konkurrenceforholdene på markedet for salg af benzin og diesel. Jyllands-Posten erfarer, at det vil give en besparelse på 2000 kroner årligt for en typisk familie.

Drivkraft Danmark, der blandt andet repræsenterer danske brændstofleverandører, mener ikke, at konkurrencen på området trænger til forbedring.

– Vi mener generelt, at forbrugerne har gode muligheder for at orientere sig om priserne på brændstof i Danmark, da alle tankstationer i dag er forpligtiget til at skilte priserne på store tavler ved stationerne, siger Michael Mücke Jensen, der er teknik- og miljøchef i brancheorganisationen til Jyllands-Posten.

Han understreger dog, at man vil gå “positivt ind i det”, hvis erhvervsministeren vil have en “officiel prisportal”.

Det er vigtigt ikke at glemme, hvordan man finder vej med kort og kompas.

Sådan lyder beskeden til den norske befolkning onsdag fra Den Nationale Kommunikationsmyndighed i Norge – eller Nkom.

Der har i luftrummet over byen Kirkenes i det østligste Nordnorge tæt på grænsen til Rusland været daglige gps-forstyrrelser, skriver Nkom.

Der har også været “enkelthændelser” på Svalbard og i Barentshavet nordpå, og selv om resten af landet ikke umiddelbart menes at være særligt udsat, opfordres nordmænd nu til ikke at glemme brugen af mere gammeldags navigationsredskaber.

– Gps er en tjeneste, de fleste tager for givet – men den og andre navigationssystemer er langt mere sårbare, end mange er klar over, skriver Nkom.

For det er ikke kun fly, der kan påvirkes af forstyrrelser, understreger Nkom.

Også biler, korttjenester på smartphones og træningsure er udsatte for gps-forstyrrelser.

– Mange af de digitale systemer, vi er afhængige af, er koblet til satellitter. Det er billigt og effektivt, men også sårbart, siger afdelingsdirektør i Nkom Espen Slette i en pressemeddelelse.

– Vi er blevet så vant til, at digitale tjenester altid fungerer, og det gør os sårbare. Vi bør alle øve os på brug af kort og kompas og have det som en del af vores beredskabslager.

For nylig oplyste Trafikstyrelsen til Ritzau, at Danmark registrerer betydeligt flere gps-forstyrrelser i sit luftrum end tidligere.

Den melding kom, efter at Sverige havde meldt om kraftigt stigende antal – særligt i Østersøen.

Ifølge de svenske myndigheder kommer forstyrrelserne fra russisk område.

Der kører onsdag aften ingen tog på strækningen mellem Struer og Herning. Togene på strækningen forventes tidligst at køre igen torsdag klokken 10.

Det skriver GoCollective i en pressemeddelelse ifølge TV Midtvest.

Ifølge mediet er det en fejl på en jernbanebro, som onsdag eftermiddag har fået Banedanmark til at indstille togtrafik på ruten.

Banedanmark har oplyst til TV Midtvest, at man fandt defekten i forbindelse med et tilsyn af en jernbanebro ved Aulum, som ligger mellem Struer og Herning.

Defekten bliver nu undersøgt nærmere, så Banedanmark kan afgøre, om der skal foretages yderligere arbejde på broen.

På GoCollectives hjemmeside fremgår det, at afgange allerede blev aflyst onsdag eftermiddag. Den første aflyste afgang, som fremgår af selskabets akutte trafikændringer, var en afgang klokken 14.59 fra Herning Station.

Denne afgang blev erstattet af en togbus med afgang fra Herning Station klokken 15.40.

– Det er en yderst uheldig timing. Det har allerede ramt midt i eftermiddagens myldretid, hvor mange pendlere er på vej hjem fra arbejde, siger Mikkel Juul, som er pressechef i GoCollective, til TV Midtvest.

Tirsdag meddelte transportminister Thomas Danielsen (V), at han ønsker at få staten ud af kontrakten med GoCollective. Det skyldes, at der ifølge ministeren er for mange forsinkelser og aflysninger.

I stedet vil Thomas Danielsen have, at DSB skal stå for togdriften de steder, hvor GoCollective står for togdriften i dag.

GoCollective hed indtil 2023 Arriva. Selskabet har stået for dele af togdriften i Danmark siden 2003.

Selskabet driver blandt andet forskellige strækninger i Midt- og Vestjylland og står også for togdriften mellem Odense og Svendborg på Fyn.

Samlet set dækker GoCollectives ruter omkring 25 procent af det danske jernbanenet.

GoCollective har også kontrakter på busdrift flere steder i landet og havnebusser i København. Disse kontrakter vil ifølge Transportministeriet ikke blive berørt af transportministerens beslutning.