Seneste nyheder

Over 700.000 russiske soldater kæmper ifølge Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved frontlinjen i Ukraine.

Det siger præsidenten torsdag under et møde med russiske toppolitikere, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass blev Putin spurgt til et politisk forslag om at introducere kvoter for statslige job til veteraner fra frontlinjen.

Den russiskes præsidents svar var, at ikke alle veteraner kan se sig selv som fremtidige embedsfolk.

Det var også i den forbindelse, at han ifølge Tass nævnte, at der er over 700.000 mænd ved frontlinjen.

Det er sjældent, at Rusland officielt taler om, hvor mange soldater der deltager i krigen i Ukraine. Rusland har også kun yderst sjældent meddelt, hvor mange russiske soldater der har mistet livet i krigen.

Rusland invaderede Ukraine for over tre et halvt år siden – 24. februar 2022.

Ingen af de to lande har under krigen offentliggjort officielle tabstal.

Men tidligere på måneden lavede det russiske uafhængige medie Mediazona en beregning sammen med britiske BBC, som peger på, at op imod 130.150 russiske soldater kan have mistet livet under krigen.

I Flensborg har politiet indledt en sag mod en butiksejer, som siden onsdag har haft et skilt hængende i vinduet i hans butik, hvor der står, at der er adgangsforbud for jøder.

Det oplyser politiet i den nordtyske by til Ritzau.

– På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige noget om sigtelsen, da anklagemyndigheden er i gang med at undersøge, hvilke strafbare handlinger der er blevet begået, skriver politiet i Flensborg i en skriftlig kommentar til Ritzau.

På skiltet stod der følgende:

– Adgangsforbud for jøder!!! Ikke noget personligt, heller ikke antisemitisme, kan bare ikke fordrage jer.

Butiksejeren forklarer til Flensborg Avis, at skiltet henviser til Israels krig i Gaza.

– FN taler om folkedrab – og alligevel fortsætter de. Hykleriet har nået nye dimensioner. Derfor føler jeg mig nu kaldet til dette skridt. Jeg gør det ikke for at skabe postyr, siger han til avisen.

Skiltet har hængt i butiksruden siden onsdag, og klokken 18.45 indløb en anmeldelse hos politiet.

Politiet har bedt butiksejeren om at fjerne skiltet. Det har han ifølge Flensborg Avis gjort.

Flere tyske partier og politikere har reageret på skiltet i butiksvinduet, heriblandt lokalafdelingen for partiet De Grønne.

– De Grønnes lokalafdeling i Flensborg fordømmer på det kraftigste det antisemitiske skilt i et butiksvindue, lyder det fra partiet i en pressemeddelelse.

Partiets lokalformand, Annabell Pescher, kræver desuden hurtig handling.

– Vi forventer, at de ansvarlige myndigheder straks undersøger og følger sagen. Sådanne antisemitiske provokationer kan ikke tolereres, siger hun i meddelelsen.

På Facebook skriver Simone Lange, tidligere borgmester i Flensborg, at hun anmeldte skiltet.

Ifølge mediet Die Welt har flere borgere anmeldt skiltet til politiet.

Det er et sprunget vandrør, som er årsag til, at der onsdag aften og torsdag har været problemer med vand på Øresundsmotorvejen.

Det oplyser Kim Agersø Nielsen, som er teknisk chef for Sund & Bælt, til DR.

– Lige nu mener vi, at det er en vandledning, der er sprunget læk i nærheden af motorvejen. Det vand, som er strømmet ud af vandledningen, skal op eller ud et eller andet sted, og det er vandet så kommet på vores motorvej, siger han til DR.

Allerede onsdag aften begyndte bilister at melde om vand på kørebanen.

Torsdag blev strækningen mellem afkørslen til Amager Strandvej og frem til Tårnbytunnelen spærret i vestgående retning.

Det betød, at al trafik fra Sverige i en periode blev ledt op på Amager Strandvej, mens trafik fra Københavns Lufthavn blev ledt ad Amager Landevej.

Der har i løbet af torsdag været kø på både den danske og svenske side af Øresundsbroen.

Sund & Bælt skrev på X torsdag formiddag, at der piblede vand op i midterrabatten i sporene mod København kort før afkørsel 18 til Tårnby Torv.

Man var bekymret for, at vandet kunne underminere motorvejen og dermed skade vejen.

Motorvejen blev delvist åbnet for trafik igen 13.30 torsdag.

Det skriver Sund & Bælt på det sociale medie X.

– Trafikken passerer i det højre spor og nødsporet udenom det sted, hvor vejen er beskadiget, lyder det.

Motorvejen er åben med en reduceret hastighed på 50 kilometer i timen.

USA’s præsident, Donald Trump, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har blandt andet talt om teknologisamarbejde, forsvar og sikkerhed under Trumps besøg i landet.

Det siger Starmer under et fælles pressemøde mellem de to ledere, hvor han desuden understreger, at relationen mellem de to lande ikke kun strækker sig tilbage i fortiden, men også ind i fremtiden.

Ifølge Starmer har de også diskuteret måder at øge støtten til Ukraine.

Under pressemødet siger Trump, at han troede, at krigen mellem Rusland og Ukraine ville være en af de nemmeste “udfordringer at løse”. Han erkender dog, at det har vist sig at være svært.

– Putin har skuffet mig, siger Trump med henvisning til den russiske præsident, Vladimir Putin.

Et af de første spørgsmål, der bliver stillet under pressemødet, går på Gaza og Israel.

– Jeg er uenig med premierministeren på det her område. Det er et af de eneste områder, hvor vi er uenige, siger Trump.

Starmer har tidligere udtalt, at Storbritannien har planer om at anerkende en palæstinensisk stat.

Ifølge flere britiske medier venter Starmer med formelt at anerkende en palæstinensisk stat til efter Trumps besøg.

Adspurgt om dette svarer premierministeren, at Trumps besøg intet har at gøre med timingen for en anerkendelse af en palæstinensisk stat, der ifølge Starmer allerede blev planlagt i slutningen af juli.

Starmer mener dog, at de to ledere overordnet er enige, når det kommer til behovet for fred i Gaza.

– Vi er fuldstændig enige om behovet for fred og en køreplan, fordi situationen i Gaza er utålelig, siger han ifølge Reuters.

Under pressemødet fortæller Trump desuden, at USA forsøger at få Bagram-luftbasen i Afghanistan tilbage.

Bagram var ifølge nyhedsbureauet Reuters en hovedbase for amerikanske soldater under krigen i Afghanistan, der varede indtil 2021, da USA trak sig ud af landet, og Taliban overtog styringen.

Ifølge Trump har basen en strategisk vigtig placering nær Kina, hvorfor præsidenten gerne vil have den tilbage under amerikansk kontrol.

En bæver mistænkes for at være årsag til den fejl på en jernbanebro i Aulum, som har aflyst alle togafgange mellem Herning og Struer til og med søndag.

Det skriver Banedanmark i et opslag på X.

Banedanmark vurderer, at det formentlig er en bæver, som har opført en dæmning i bækken under broen.

Dæmningen har ændret vandstrømningen, hvilket formentlig har ført til, at broens fundament er blevet svækket, lyder det.

Fejlen på jernbanebroen er ved at blive udbedret.

Banedanmark har desuden lagt to billeder på X, hvor man kan se antydningen af en dæmning.

Ifølge Banedanmark kører der ingen tog på strækningen mellem Aulum og Herning til og med søndag.

GoCollective, som står for togdrift på strækningen, skriver på sin hjemmeside, at der fra torsdag til søndag ikke kører tog mellem Struer og Herning i begge retninger.

Selskabet vil indsætte togbusser, i det omfang det er muligt, lyder det.

Togtrafikken mellem Herning og Struer blev standset onsdag eftermiddag, hvor fejlen på jernbanebroen blev opdaget.

Til TV Midtvest fortalte pressechef ved GoCollective, der opererer på togstrækninger i Jylland og på Fyn, at aflysningerne desværre faldt oven i, at folk skulle med toget hjem.

– Det er en yderst uheldig timing. Det har allerede ramt midt i eftermiddagens myldretid, hvor mange pendlere er på vej hjem fra arbejde, sagde han til mediet.

Bæveren kom oprindeligt til Danmark efter den seneste istid for cirka 12.000 år siden.

Men for mellem 2000 og 2500 år siden blev den ifølge Danmarks Naturfredningsforening udryddet grundet jagt, og fordi dyrenes levesteder forsvandt, i takt med at landbrug blev mere udbredt.

I 1999 blev 18 bævere, som var blevet fanget ved floden Elben i Tyskland, sat ud i Klosterheden i Vestjylland. Som håbet voksede bestanden, og bæverne har siden spredt sig rundt i landet.

I 2024 blev det ifølge Danmarks Naturfredningsforening anslået, at der var omkring 350 bævere i Danmark. De fleste af dem lever i Nord-, Midt- og Vestjylland.

Bævere bygger dæmninger blandt andet for at hæve vandstanden, så bæverens huleindgang er oversvømmet og dermed sikret mod rovdyr.

To mænd er blevet dræbt ved Allenby-grænseovergangen mellem den israelskbesatte Vestbred og Jordan.

Det oplyser Israels ambulancetjeneste Magen David Adom – på dansk Røde Davidsstjerne – i et opslag på X.

Røde Davidsstjerne er en søsterorganisation til Røde Kors, ligesom Røde Halvmåne også er det.

I opslaget på X skriver organisationen, at gerningspersonen er blevet “neutraliseret”.

Det samme siger Israels militær, der oplyser, at gerningspersonen blev “neutraliseret” på stedet.

– En terrorist ankom i en lastbil, der transporterede nødhjælp fra Jordan, og åbnede ild, udtaler militæret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den israelske tv-station Channel 12 meddeler, at gerningspersonen er jordaner, men der er ingen bekræftelse af dette, skriver AFP.

Ifølge tv-stationens rapporteringer angreb gerningspersonen både med skud og med kniv. Kanalen viste i sin rapportering af hændelsen billeder af en blodig kniv og en pistol, der lå på jorden.

Jordans udenrigsministerium oplyser ifølge AFP, at myndighederne i landet har indledt en efterforskning af skyderiet.

I udtalelsen fra ministeriet understreges det desuden, at Jordan ser angrebet som “en trussel mod kongerigets interesser og dets evne til at levere humanitær hjælp til Gazastriben”.

Samtidig oplyser ministeriet, at den formodede gerningsmand bag angrebet er en 57-årig civil mand, som i tre måneder har arbejdet som chauffør, der kørte nødhjælp til Gaza.

Efter episoden siger Israels militær ifølge Reuters, at Israel vil standse adgangen for nødhjælp fra Jordan.

Tilbage i september 2024 dræbte en bevæbnet mand fra Jordan tre israelere ved samme grænseovergang, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Efterfølgende blev gerningsmanden dræbt af sikkerhedsstyrker på stedet. På grund af angrebet var grænseovergangen lukket i to dage.

Aktien i Novo Nordisk har haft medvind den seneste tid, og torsdag har aktien kurs mod den femte dag i træk med stigninger.

Lidt efter klokken 15 går aktien frem med 7,2 procent og handles i kurs 396,10. Det er det højeste niveau siden slutningen af juli.

Fremgangen hænger ifølge Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, blandt andet sammen med en europæisk diabeteskonference, der finder sted i Wien denne uge.

– Her bliver der præsenteret data fra både Novo og selvfølgelig også Novos konkurrenter. Det er jo et sammensurium af data, som allerede er kendt i forvejen, men som tegner et billede af en stærk portefølje, siger han.

Stigningen skal også ses i lyset af, at Novo Nordisk har været udfordret den seneste tid.

I slutningen af juli nedjusterede selskabet sine forventninger til året som helhed på grund af udfordringer på det amerikanske marked.

Det sendte aktien ud i et historisk fald på 23 procent. Samtidig lukkede den i den laveste kurs nogensinde.

– Nyheden fra konferencen kan måske ikke retfærdiggøre, at man ser denne her stigning, men når det alligevel er berettiget, så relaterer det sig også til det store fald, vi har set over det seneste år, siger Søren Løntoft Hansen.

Fem personer – to kvinder og tre mænd – er torsdag blevet dræbt i et russisk luftangreb på den ukrainske by Kostjantynivka.

Det oplyser ukrainsk politi ifølge Reuters.

Angrebet fandt sted omkring klokken 10 lokal tid – 09 dansk tid.

Fire beboelsesejendomme blev ramt i angrebet, som ifølge Ukraines politi blev udført med en præcisionsstyret bombe.

Kostjantynivka ligger tæt på frontlinjen i Donetsk i det østlige Ukraine.

Ifølge data fra det ukrainske krigskort DeepState befinder de russiske styrker sig otte-ti kilometer fra Kostjantynivka.

DeepState er baseret på blandt andet oplysninger fra Ukraines forsvarsministerium og satellitbilleder, sociale medier, kilder tæt på frontlinjen – herunder soldater, journalister og civile – og lokale militæradministrationer.

Regeringen vil skærpe konkurrencen på benzin og diesel med tiltag, som skal spare bilisterne for op mod 2000 kroner om året.

Det fremgår af et pressemøde torsdag eftermiddag, hvor regeringen vil have benzin- og dieselselskaber til at oplyse de aktuelle pumpepriser ved stationen og online.

– Der er mange bilister, som undrer sig over, at priserne stort set er de samme. Det skyldes manglen på konkurrence, og derfor sætter regeringen nu ind, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Hvor der tidligere var lokal konkurrence om kunderne, følger priserne i dag i høj grad ét ledende selskabs vejledende priser.

Det betyder, at priserne på tankstationernes skilte ofte er de samme på tværs af landet og ofte ændres samtidigt.

Regeringen vil fremover kræve, at selskaber skal offentliggøre de aktuelle forbrugerpriser – også kaldet pumpeprisen – online.

For den enkelte bilist betyder det, at tankstationernes priser altid vil være til at finde online og i realtid. Det kan for eksempel være på en hjemmeside eller i en app.

Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at der mangler konkurrence om kundernes køb af benzin og diesel. Og at det har været tilfældet siden coronakrisen.

Regeringen har ikke taget klimahensyn med i betragtningen forud for tiltaget.

Erhvervsminister Morten Bødskov svarer på et spørgsmål på pressemødet, at der ikke er regnet på effekten på benzinforbruget og det eventuelt øgede CO2-udslip.

– Det har vi ikke undersøgt i detaljer, men billigere priser er godt for forbrugerne, siger han.

Netop det manglende hensyn til klimaet bliver påpeget af flere grønne partier, som kritiserer regeringen for at se stort på det øgede udslip.

– Jeg vil stærkt advare imod, at den akutte priskrise og i særdeleshed fødevarekrise bruges til at starte en fossil fest, siger Leila Stockmarr, klimaordfører for Enhedslisten.

I Greenpeace er man også målløse over regeringens lyst til billigere benzin.

– Benzin skal ikke være billigere, tværtimod. Det grønne skal være billigere, og fossil energi bør prissættes, så vi betaler for skaden, den forvolder, siger klimapolitisk leder Helene Hagel.

Transportminister Thomas Danielsen (V) afviser, at det har noget med klima at gøre, at benzin og diesel bliver billigere.

– Det er decideret usundt, hvis man har et marked, hvor der ikke er konkurrence. Det skal vi have, men det har ikke noget med vores klimaindsats at gøre, for det kører parallelt, siger han.

Ændringerne træder i kraft 1. december.

Regeringen har desuden foreslået at sænke priser eller afskaffe afgifter på el, kaffe, chokolade og sukkervarer samt nulmoms på bøger.

Erhvervsministeriets faktaark viser, at effekten med 2000 kroners besparelse gælder for en husstand med to biler.

Hvis der er én bil i husstanden er besparelsen op mod 700 kroner.

Ved en læsserampe hos onlinesupermarkedet Nemlig i Brøndby og på en parkeringsplads ved McDonalds i Solrød samt flere andre steder skiftede kilovis af kokain ad flere omgange hænder, og nu er endnu en mand dømt i sagen.

Torsdag valgte Retten i Glostrup at idømme 27-årige Nicholas Schlander fra Nakskov 14 års fængsel i sagen for at indtage en rolle som mellemmand i den narkoring, som stod bag indsmuglingerne mellem november 2023 og marts 2024.

– Omfattende efterforskning har afdækket, at den 27-årige har været et nødvendigt og aktivt bindeled i indsmuglingen af hele 100 kilo kokain, lyder det i en skriftlig udtalelse fra specialanklager Rikke Holm Schønsted efter dommen.

– Det er helt åbenlyst en alvorlig forbrydelse, og derfor er jeg godt tilfreds med, at retten har idømt en langvarig fængselsstraf i sagen, lyder det fra specialanklageren.

Tre mænd har tidligere tilstået deres rolle i sagen og er alle i Østre Landsret blevet idømt 13 års fængsel.

De tre har spillet en underordnet rolle i sagen, mens Nicholas Schandler er dømt for at fungere som mellemmand.

Han er dømt for at have skabt forbindelse mellem sagens bagmænd og de personer, som stod for at hente kokainen og overdrage den.

National enhed for Særlig Kriminalitet har efterforsket sagen siden november 2023 under kodenavnet “Operation Cyanid” og har i den forbindelse blandt andet overvåget de mistænkte, som blev anholdt i juni sidste år.

Cyanid-efterforskningen er nært beslægtet med mindst to andre efterforskningskomplekser, der foregår hos National enhed for Særlig Kriminalitet. De går under kodenavnene “Operation Balthazar” og “Operation Bird”.

I august og september blev to mænd idømt fængsel i 10 og 11 år i sager fra netop de to grene af sagskomplekset.

Ritzau har tidligere fået oplyst, at fællesnævneren i de tre operationer er en figur fra bandemiljøet, som i dag angiveligt befinder sig i Mellemøsten.

Men de mindre fisk i de forskellige sager har efter politiets opfattelse ikke kendt noget til hinandens eksistens, men fungeret som uafhængige narkoceller.

Ifølge Rikke Holm Schønsted optræder der ikke nogen navngiven bagmand i sagen mod Nicholas Schlander. Bagmanden er alene kendt via et kaldenavn fra den kommunikation, som er foregået i sagen.

Nicholas Schlander valgte at anke torsdagens dom, og dermed skal sagen på et senere tidspunkt behandles ved Østre Landsret.

Britisk politi har anholdt en kvinde og to mænd, der mistænkes for at have arbejdet for en udenlandsk efterretningstjeneste i Storbritannien.

Sagen sættes i forbindelse med Rusland.

Det oplyser antiterrorenheden under politiet i London ifølge Reuters.

De tre personer – to mænd på henholdsvis 41 og 46 år og en 35-årig kvinde – blev anholdt i Essex nordøst for London.

Lederen af afdelingen, Dominic Murphy, fortæller, at britisk politi generelt mistænker flere og flere for at blive rekrutteret af udenlandske efterretningstjenester.

– Gennem vores arbejde den seneste tid på området for national sikkerhed har vi set et stigende antal personer, som vi vil beskrive som stedfortrædere, der bliver rekrutteret af udenlandske efterretningstjenester, siger Murphy.

Det fremgår ikke, hvilken nationalitet de tre, der er anholdt i den aktuelle sag, har. Det er også uvist, hvordan de forholder sig til anklagen.

De britiske myndigheder har flere gange tidligere anklaget Rusland og russiske efterretningstjenester for at operere i Storbritannien.

Kreml – det russiske styre – har afvist anklagerne og sagt, at Storbritanniens regering beskylder Rusland for alt dårligt, der sker på britisk jord.

I juli blev tre mænd kendt skyldige i en sag om et brandattentat begået mod virksomheder i London med forbindelse til Ukraine.

Attentatet blev ifølge domstolen Old Bailey i London begået på ordre fra den russiske lejehær Wagner-gruppen. Det skete i marts 2024.

Der er endnu ikke faldet dom i sagen.

Og i marts blev en gruppe bulgarere dømt i Storbritannien for at have været en del af en agenttjeneste, der opererede på vegne af Kreml.

Der er opstået irritation blandt rensdyrfangere i Grønland, fordi støj fra lavtflyvende helikoptere fra en militærøvelse skræmmer rensdyrene væk.

Det skriver det grønlandske medie KNR.

Fisker- og fangerforeningen i Nuuk, NAPP, har ifølge mediet sendt et brev til fiskernes landsorganisation, KNAPK. Heri kræver NAPP, at KNAPK tager kontakt til Arktisk Kommando for at undgå forstyrrelser i jagtsæsonen.

– Støjen fra helikoptere skræmmer rensdyrene væk. Det sker ikke kun i nærheden af Nuuk. Det sker også i områder, der ligger langt væk fra Nuuk som Kangerluarsussuaq nord for Qeqertarsuatsiaat mange kilometer væk fra Nuuk, siger formand for NAPP Niels Boassen til KNR.

Der er tale om militærøvelsen “Arctic Light”, hvor det danske forsvar træner sammen med flere allierede. Blandt andet deltager soldater fra Frankrig, Tyskland, Sverige og Norge.

Ifølge KNR varer øvelsen til fredag.

Niels Boassen understreger over for KNR, at NAPP ikke er imod selve øvelsen. Men man vil ikke acceptere forstyrrelser i rensdyrsæsonen.

Derfor håber han på bedre dialog med Arktisk Kommando i fremtiden, lyder det.

Det er Arktisk Kommando, som leder øvelsen i koordination med Grønlands regering, Naalakkersuisut.

KNR beskriver, at den nuværende periode med stabilt vejr bliver brugt flittigt til at jage rensdyr. Samtidig begynder rensdyrene også fra midten af september at samle sig i flokke op mod parringstid.

Helikoptere kan få rensdyrflokkene til at flygte længere ind i landet, forklarer Niels Boassen. Og det kan betyde, at jægere skal gå adskillige ekstra kilometer.

Ved militærøvelsen i Grønland skal soldaterne træne sig i forsvar af kritisk infrastruktur, boarding af skibe og at kunne bruge militære droner i et arktisk terræn.

Det amerikanske militær har ikke været inviteret til at deltage.

Folketinget vedtager torsdag, at Elvira Kuitse fra partiet Naleraq fra på fredag kommer til at vikariere for partifællen Aki-Matilda Høegh-Dam i den kommende tid, hvor Høegh-Dam har valgt at søge orlov.

Det sker, fordi hun vil prioritere arbejdet i efterårssamlingen i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Elvira Kuitse er egentlig kun tredjesuppleant for Aki-Matilda Høegh-Dam. Ved folketingsvalget i 2022 stillede Elvira Kuitse ligeledes op for Siumut, men begge er siden skiftet til Naleraq.

– Jeg er overrasket, men også glad og spændt. Det var jo mit eget valg at stille op, og jeg føler et ansvar over for de mange vælgere, som stemte på os, sagde Elvira Kuitse til Sermitsiaq i søndags, da hun var på vej til København.

Førstesuppleanten, Markus E. Olsen, bekræftede tidligere i september, at han ikke ville komme til at vikariere, som han ellers gjorde i 14 dage i 2023, da Aki-Matilda Høegh-Dam havde en kortvarig orlov.

Årsagen er, at Markus E. Olsen er blevet idømt 14 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse.

Dommen i Grønlands Landsret var en stadfæstelse af en afgørelse fra Qeqqa Kredsret fra februar.

Dommen har haft indflydelse på hans beslutning om at takke nej til pladsen i Folketinget.

– Jeg har valgt ikke at træde til som stedfortræder, da jeg mener, det er det mest ansvarlige i lyset af sagens forløb og dommen i landsretten, har han meddelt til Altinget.

Andensuppleanten, Karina Zeeb, har heller ikke taget imod tilbuddet om at afløse Aki-Matilda Høegh-Dam.

Derfor bliver det altså Elvira Kuitse, der bliver vikar. Og i Folketinget vil hun tale grønlandsk.

– Jeg repræsenterer et parti, hvor vi er stolte af vort sprog og vor identitet, og jeg vil som østgrønlænder tale østgrønlandsk i Folketinget, siger Elvira Kuitse til Sermitsiaq.

Aki-Matilda Høegh-Dam blev ved folketingsvalgene i 2019 og 2022 valgt ind i Folketinget, da hun stadig var medlem af Siumut.

I februar i år meddelte hun imidlertid, at hun skiftede til partiet Naleraq, der arbejder for grønlandsk selvstændighed fra rigsfællesskabet i et hurtigere tempo, end andre grønlandske partier gør.

I marts blev Aki-Matilda Høegh-Dam så valgt ind i Inatsisartut for Naleraq, der som det eneste parti ikke er med i den grønlandske regering.

Hun insisterede på at tale grønlandsk i Folketinget, hvorfor der blev indført tolkning, når hun talte vestgrønlandsk. Men hendes afløser taler østgrønlandsk.

Hun modtager vederlag fra Folketinget på 71.000 kroner om måneden, da hun søger orlov for at passe parlamentspladsen i Grønland. Hun havde også mulighed for at frasige sig pengene gennem en frivillig ordning.

Hun modtager samtidig knap 50.000 kroner for pladsen i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Det bekræfter Folketinget over for Ritzau.

Efter en dag med pomp og pragt i det britiske kongepars selskab har USA’s præsident, Donald Trump, torsdag taget hul på en dag, der skal bruges på politiske drøftelser med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Starmer tog imod Trump ved middagstid dansk tid på sit officielle landresidens, Chequers, der ligger 50 kilometer nordvest for London.

Det skriver det britiske medie BBC og nyhedsbureauet Reuters.

Trump landede med helikopteren “Marine One” på en græsplæne uden for residensen og blev kørt i kortege til landstedets indgang.

Turen var ikke længere end 100 meter, rapporterer BBC.

Da præsidenten nærmede sig indgangen og den ventende premierminister, begyndte et sækkepibeorkester at spille.

Den amerikanske præsident kom direkte fra Windsor Castle, hvor han sammen med sin hustru, Melania, har besøgt kong Charles og dronning Camilla.

Melania Trump er ikke med ved besøget hos Starmer.

Foruden premierministeren blev Donald Trump modtaget af Storbritanniens førstedame, Victoria Starmer.

Trump og Starmer ventes blandt andet at markere, at deres to lande har indgået en aftale om amerikanske investeringer for 150 milliarder pund (1290 milliarder kroner) i Storbritannien.

Investeringerne skal laves inden for blandt andet teknologi, energi og biovidenskab.

Senere torsdag skal de to ledere afholde et fælles pressemøde.

Donald og Melania Trump er på et tre dage langt statsbesøg i Storbritannien. De ankom tirsdag.

Op til besøget blev billeder af Trump og den dømte og afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein projiceret op på et af tårnene på Windsor Castle. En lastbil med et stort billede af de to på siden kørte desuden rundt i Windsors gader.

Og netop Epstein kan blive et emne på dagens pressemøde, da den afdøde amerikaner er sat i direkte og indirekte forbindelse med Trump og Starmer.

Epstein og Trump var venner i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne.

Jeffrey Epstein fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som seksualforbryder i USA.

Han blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York senere samme år.

Trump er ikke sat i forbindelse med nogen af disse forhold.

Keir Starmer fyrede i sidste uge Storbritanniens ambassadør i USA, den tidligere Labour-politiker Peter Mandelson, efter at det var kommet frem, at Mandelson havde været en nær ven af Jeffrey Epstein.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) afviser torsdag kritik fra Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin.

Ambassadøren kaldte det onsdag i Berlingske for “ren galskab”, at Danmark vil anskaffe sig langtrækkende præcisionsvåben.

– Han propaganderer og gør, hvad han kan, for at skræmme den danske befolkning, siger Lars Løkke Rasmussen efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Vladimir Barbin skrev onsdag til Berlingske, at Danmark efter hans mening forbereder sig på en direkte militær konfrontation mod Rusland.

– Ingen, hvor som helst, nogensinde i verden har overvejet at true en atommagt offentligt. Disse udtalelser vil uden tvivl blive taget i betragtning, lød det fra den russiske ambassadør.

Lars Løkke Rasmussen peger på, at Danmark ønsker at anskaffe sig angrebsvåben som en direkte følge af de russiske militære aggressioner, senest over for Polen.

For tre et halvt år siden invaderede Rusland nabolandet Ukraine, og siden har de to lande været i krig.

– Vi er desværre et andet sted, det er ikke noget, vi og Europa har ønsket. Det er noget, der står Putin på. Så vi reagerer på noget, de gør, siger Lars Løkke Rasmussen med reference til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Udenrigsministeren henviser til, at Nato-landene efter pres fra USA er gået med til at bruge fem procent af bruttonationalproduktet på forsvar og sikkerhed.

– Til det hører, at vi opruster. Det er ikke med nogen aggressiv ambition, tværtimod er det for at sikre fred og stabilitet, siger han.

Regeringstoppen meddelte onsdag, at man havde truffet en “principbeslutning” om, at Danmark skal råde over langtrækkende præcisionsvåben.

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse indleder nu arbejdet med at undersøge, hvilke langtrækkende præcisionsvåben der passer bedst til Danmarks behov.

Israels regering vil stoppe den statslige støtte til den store israelske filmprisuddeling Ophir, efter at hovedprisen er givet til en film, som ifølge Israels kulturminister, Miki Zohar, er propalæstinensisk.

Det oplyser Miki Zohar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Modtageren af Ophirs hovedpris – prisen for den bedste film – er automatisk Israels bud på en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.

Vinderfilmen handler om en 12-årig palæstinensisk dreng fra Ramallah på Vestbredden og hans drøm om at rejse til den israelske storby Tel Aviv for at se havet for første gang i sit liv.

I en udtalelse siger Israels kulturminister:

– Efter at den propalæstinensiske film “Hayam”, som diskrediterer vores heroiske soldater, mens de kæmper for at beskytte os, vandt prisen for bedste film ved den skammelige Ophir 2025-ceremoni, har jeg besluttet at stoppe finansieringen af ceremonien med israelske borgeres penge.

Statsstøtten til prisuddelingen stopper fra 2026.

En stor del af palæstinenserne på Vestbredden har ikke tilladelse til at rejse ind i Israel og kan dermed ikke komme ud til Middelhavet ad den vej.

Tidligere leder af Grønlands regering Hans Enoksen er død i en alder af 69 år.

Det bekræfter formand Pele Broberg fra partiet Naleraq over for det grønlandske medie Sermitsiaq.

Enoksen er ifølge Sermitsiaq død efter længere tids sygdom. Han efterlader sig kone, børn, børnebørn og oldebørn.

Hans Enoksen var formand for den grønlandske regering for partiet Siumut fra 2002 til 2009.

Efter et valgnederlag i 2009 til partiet Inuit Ataqatigiit (IA) trak Enoksen sig som formand for partiet.

– Hans Enoksens kendetegn var hans nærhed til mennesker og hans evne til at skabe kontakt og forståelse i befolkningen, skriver formand for Siumut Aleqa Hammond i et mindeord.

– Hans indsats er stadig synlig – både i Siumut og i hele Grønland. Han efterlod sig et virke, der fortsat vil gavne kommende generationer, og han styrkede os som folk i troen på selvstændighed og i viljen til at stå stærkere sammen.

I 2014 trak han sig helt ud af partiet og stiftede senere samme år Naleraq.

Hans store mærkesager var at fremme bygder og yderdistrikter samt at sikre bedre forhold til fiskere og fangere.

Desuden står Naleraq også for hurtig selvstændighed for Grønland.

Ved valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, i 2014 blev Naleraq valgt ind med tre mandater ud af parlamentets 31 pladser.

I 2022 trak Hans Enoksen sig af personlige årsager som partiformand i Naleraq. I dag er Pele Broberg formand for partiet.

Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) skriver i et opslag på Facebook, at Hans Enoksen var en leder med hjertet på det rette sted.

– Han var igennem hele sit liv en stærk og stædig forkæmper for det Grønland, han elskede.

– Vi står i dag med et stort savn. Grønland har mistet en af sine mest markante stemmer, og vi har mistet et menneske, der brændte for sit land og sit folk, skriver han.

Hans Enoksens politiske karriere startede helt tilbage i 1987, da han blev medlem af bygdebestyrelsen i sin fødebygd, Itilleq, i Sydvestgrønland. Dengang var Enoksen 30 år, og han endte som formand for bygdernes sammenslutning.

Han blev første gang valgt til Inatsisartut i 1995, hvor han blev kendt som en tydelig og principfast stemme.

I nytårstalen i 2008 meddelte han, at der skulle stemmes om indførelse af selvstyre, hvilket blev et stort ja og vedtaget samme år. Han stod også bag storkommunerne, som fik overdraget store ansvarsområder fra Selvstyret.

Han rundede sin politiske karriere af med at være formand for parlamentet fra 2018 til 2022.

Mens beskæftigelsen bare vokser måned for måned, forholder det sig præcis omvendt, når det gælder ledigheden.

Den har i næsten to år udgjort 2,9 procent af arbejdsstyrken, og det gjorde den også i august.

Det fortæller Beskæftigelsesministeriet, der har opgjort antallet af ledige fuldtidspersoner til 87.800 personer. Det er 100 flere end i juli.

– Den fortsat lave ledighed er udtryk for, at vi har et meget robust arbejdsmarked på trods af fyringsrunder og international uro, der kan påvirke ledigheden, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

For et år siden fastslog FN’s Generalforsamling, at Israel inden for 12 måneder skulle afslutte sin “ulovlige tilstedeværelse” i de palæstinensiske områder.

Torsdag udløber fristen for Israel. Og intet tyder på, at resolutionen, der blev vedtaget af FN’s Generalforsamling, er blevet efterlevet af landet.

Resolutionen krævede, at Israel inden 18. september 2025 skulle trække sit militær ud af de besatte palæstinensiske områder, indstille opførelsen af nye bosættelser og evakuere bosættere fra Vestbredden.

Siden september 2024 har Israel fortsat sin krig i Gaza – det ene af de to palæstinensiske områder – og fortsat sin tilstedeværelse på Vestbredden.

Militæret har gentagne gange gennemført razziaer i palæstinensiske byer på Vestbredden, og Israels regering har for nylig godkendt etableringen af en ny bosættelse øst for Østjerusalem.

Bosættelsen vil ifølge kritikere afskære Østjerusalem fra Vestbredden og hindre, at en palæstinensisk stat kan blive en realitet.

Ifølge FN-resolutionen skulle dele af muren, der afskærer Vestbredden fra Israel, og som nogle steder er opført inde på Vestbredden, rives ned.

Ved at opføre dele af muren inde på Vestbredden – i stedet for at lade den følge grænsen eller våbenstilstandslinjen mellem Israel og Vestbredden – har Israel kunnet indlemme flere israelske bosættelser på den israelske side.

FN’s Generalforsamling krævede også, at Israel returnerede ulovligt besat land, værdier og kulturel ejendom, som er blevet taget fra palæstinensere siden besættelsen af Vestbredden under seksdageskrigen i 1967.

Desuden skulle Israel tillade, at palæstinensere, der er flygtet under Israels besættelse, vender tilbage til deres oprindelige hjem.

124 lande i FN’s Generalforsamling stemte for resolutionen, 14 lande stemte imod, og 43 lande afstod fra at stemme.

Resolutionen tog udgangspunkt i en rådgivende erklæring – advisory opinion – som Den Internationale Domstol (ICJ) afsagde i juli sidste år.

Her konstaterede ICJ, der er FN’s øverste domstol, at Israels tilstedeværelse på Vestbredden er ulovlig, og at “alle stater er forpligtede til ikke at anerkende” Israels mangeårige besættelse af området.

Mens Israel har holdt Vestbredden besat siden 1967 og er til stede med bosættere og militær i området, havde Israel indtil den aktuelle krig i Gaza ikke været til stede inde i Gaza siden 2005.

Til gengæld kontrollerede Israel grænserne mellem Israel og Gaza og luftrummet over området.

Israel trak sine bosættere og soldater ud af Gaza i 2005.

Resolutionen fra FN’s Generalforsamling, som skulle være opfyldt senest torsdag, er ikke bindende. Dermed kan Israel ignorere den, uden at det får nogen juridiske konsekvenser for landet.

FN’s Generalforsamling kan ikke vedtage juridisk bindende resolutioner. Til gengæld kan resolutioner vedtaget af generalforsamlingen være et skridt på vejen mod bindende resolutioner, som kan vedtages af FN’s Sikkerhedsråd.

Frankrig gør sig torsdag klar til en dag med demonstrationer, som finder sted i protest over præsident Emmanuel Macrons økonomiske politik.

Fagforeninger i landet har varslet massedemonstrationer, og den offentlige transport vil nogle steder blive indstillet på grund af strejke.

Macron udpegede onsdag i sidste uge Sébastien Lecornu som ny premierminister. Han er ligesom Macron medlem af midterpartiet Renaissance og er den femte franske premierminister på bare to år.

Lecornu har selv sagt, at der er brug for forandring i Frankrig – men udpegelsen af den tidligere forsvarsminister har ikke dæmpet utilfredsheden i fagforeningerne og på venstrefløjen.

De er således stadig modstandere af Lecornus forgænger François Bayrous plan om besparelser for 44 milliarder euro – omkring 328 milliarder kroner.

Lecornu har sagt, at han vil afskaffe flere privilegier for premierministre, og at han vil skrinlægge en plan om at afskaffe to helligdage.

Torsdagens strejke vil omfatte omkring en tredjedel af lærere, ni ud af ti apoteker vil være lukket, og driften af metroen i Paris vil blive meget påvirket, skriver AFP. Kun tre metrolinjer, der kører uden en chauffør, vil fortsætte med normal drift.

Indenrigsminister Bruno Retailleau siger, at han forventer en “meget, meget stærk” mobilisering torsdag. Han beskriver det som en hybrid-dag med risiko for sabotageaktioner fra den yderste venstrefløj.

– Vi vil svare igen med store ressourcer og klare ordrer, siger han til BFM-tv.

Flere end 80.000 betjente vil blive sendt på gaden, ligesom at droner, pansrede køretøjer og vandkanoner vil være en del af indsatsen.

Et estimat fra indenrigsministeriet viser, at der ventes mellem 600.000 og 900.000 deltagere i demonstrationerne, der finder sted på tværs af landet.

Laurent Nunez, som er politichef i Paris, sagde onsdag til AFP, at han var meget bekymret for det, han kalder oprørere, som har til hensigt at fremprovokere slagsmål og ødelæggelse.

Han er bekymret for, at de vil infiltrere fagforeningsdemonstrationer i Paris, lød det, og politichefen opfordrede i den forbindelse butikker i centrum af den franske hovedstad til at holde lukket torsdag og til at sørge for beskyttelse af deres butiksfacader.