Seneste nyheder

Kinas præsident, Xi Jinping, og USA’s præsident, Donald Trump, har fredag afholdt et telefonopkald.

Her aftalte de to blandt andet, at Trump skal besøge Kina “i begyndelsen af næste år”, skriver præsidenten på det sociale medie Truth Social.

– Vi gjorde fremskridt på mange meget vigtige områder herunder handel, fentanyl, at afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine samt godkendelsen af TikTok-aftalen, skriver Trump.

Parterne aftalte desuden, at den kinesiske præsident vil besøge USA på et “passende tidspunkt”.

Det sociale medie TikTok er ejet af selskabet ByteDance, der opererer fra Kina, hvilket har skabt bekymring for, at det sociale medie kunne udgøre en sikkerhedsrisiko i USA.

USA har derfor truet med at lukke TikTok i landet ned, hvis ikke Kina gav afkald på ejerskabet til amerikanske købere.

Sådan en købsaftale ser for alvor ud til at nærme sig oven på fredagens telefonmøde.

– Det var et meget godt telefonmøde. Vi vil tale sammen igen, og jeg sætter pris på godkendelsen af TikTok, skriver Donald Trump.

Efter mødet oplyser Xi Jinping, at han er “åben” for forhandlinger om TikTok, skriver Reuters.

– Den kinesiske regering respekterer virksomhedernes vilje og hilser det velkomment, at virksomheder fører forhandlinger ud fra markedsregler for at nå frem til en løsning, skulle Xi Jinping have meddelt under mødet ifølge Reuters.

Trump har tidligere på det sociale medie Truth Social antydet, at der er indgået en aftale mellem USA og Kina om det sociale medie TikTok.

Torsdag sagde han til Fox News, at han håber på fremskridt, både hvad angår TikTok og handelsforhandlinger.

Der er tale om det andet opkald mellem de to, siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i februar – og det tredje siden årets begyndelse.

AFP

Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) viste fredag god form før VM, da han vandt 3. etape af cykelløbet Tour de Luxembourg. Med sejren overtog Skjelmose samtidig løbets førertrøje.

I finalen viste Skjelmose sine klatreevner og spurtede forbi Marc Hirschi (Tudor), der længe rakte ud efter sejren.

Men Hirschi kunne ikke holde farten, da det gik meget stejlt opad på den sidste hårde stigning.

Jordan Jegat (TotalEnergies) var den, der bedst kunne følge med Skjelmose, og franskmanden endte på andenpladsen.

I den samlede stilling har Skjelmose et forspring på fire sekunder ned til Jegat.

Skjelmose var glad og lettet over etapesejren, men var ikke udpræget lykkelig for at køre i den gule trøje på lørdagens enkeltstart, hvor rytterne helst vil benytte deres eget tøj.

– Det var en svær finale. Marc var virkelig god. Han var stærk. Det var svært at hente ham.

– Jeg følte mig ikke super kørende. Men jeg blev afleveret perfekt og skulle bare gøre det færdigt, siger Skjelmose ifølge holdets hjemmeside.

– Nu har vi førertrøjen, og det er ikke nogen fordel. Det er en stor ulempe at have det gule skinsuit på. Men forhåbentlig kan vi vinde løbet, siger han.

På den næstsidste stigning så det ud til, at Skjelmose havde problemer med at følge med.

Men han genfandt kræfter på finalestigningen, hvor han klogt lagde sig i hjulet af UAE-rytteren Brandon McNulty, der tog et stort slæb for at hente Hirschi og endte på tredjepladsen.

Dermed viste Skjelmose ikke blot gode ben, men også snarrådighed og den bedste strategi på løbets kongeetape.

Skjelmose er udtaget som dansk kaptajn ved VM i Rwanda i landevejsløbet 28. september.

I starten af september styrtede Skjelmose og udgik af det amerikanske endagsløb Maryland Classic, og det fik alarmklokkerne til at ringe.

Men han slap uden brud, og formen har siden været støt stigende og kulminerede med fredagens sejr i Luxembourg.

Med sig ved sin side i Rwanda har Skjelmose holdkammeraterne Anders Foldager, Anthon Charmig, Christopher Juul Jensen, Asbjørn Hellemose, Mikkel Honoré, Casper Pedersen og Alexander Kamp.

Estlands luftrum er blevet krænket af russiske militærfly fredag.

Det oplyser landets regering til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge regeringen fløj tre russiske kampfly ind i landets luftrum uden tilladelse og blev der i 12 minutter.

– Rusland har allerede krænket Estlands luftrum fire gange i år, hvilket i sig selv er uacceptabelt. Men dagens indtrængen er uden fortilfælde uforskammet, siger Margus Tsahkna, der er landets udenrigsminister, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nato reagerede med det samme på hændelsen og “afskar” de russiske fly, skriver Allison Hart, der er talsperson for Nato, i et opslag på X.

Her beskriver hun ligeledes episoden som endnu et eksempel på Ruslands “uforsvarlige” adfærd.

Også EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, er kommet på tasterne efter krænkelsen af det estiske luftrum. I et opslag på X kalder hun hændelsen for en “ekstremt farlig provokation”.

Hun understreger desuden, at det er den tredje krænkelse af europæisk luftrum over kort tid.

– Putin tester Vestens beslutsomhed. Vi må ikke vise svaghed, skriver Kallas.

Meldingen kommer i kølvandet på, at der i sidste uge blev sendt et større antal droner fra Rusland ind over Polen.

Ifølge polske myndigheder fløj 19 droner ind over landet, og mindst tre blev skudt ned.

Det er flere gange tidligere sket, at russiske kampfly har krænket europæiske landes luftrum.

Senest i maj sendte Rusland et kampfly på vingerne, da Estland forsøgte at tilbageholde et tankskib i Østersøen, som er blevet koblet til den russiske skyggeflåde.

Det sagde Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, dengang ifølge Reuters.

Ifølge udenrigsministeren befandt det russiske kampfly sig i Natos territorium i omkring et minut for at “tjekke situationen”.

Han kaldte hændelsen for “meget seriøs”.

Da skibet, som Estland forsøgte at tilbageholde, nægtede at samarbejde, lykkedes det ikke myndighederne at gå om bord på skibet.

Samme måned rapporterede også Finland, at to russiske kampfly var mistænkt for at krænke landets luftrum ved kysten ud for byen Porvoo i den sydlige del af landet.

Det oplyste det finske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Yle.

I 2021 blev dansk luftrum krænket to gange, mens det i 2022 blev krænket én gang. Dansk luftrum blev ikke krænket af russiske fly sidste år.

Den 20-årige Sille Porsborg Christensen opnåede fredag en tredjeplads ved videnskabskonkurrencen European Union Contest for Young Scientists (EUCYS), også kaldet EM i science.

Det oplyser organisationen Unge Forskere i en pressemeddelelse.

Hun fik en bronzemedalje for sit forskningsprojekt om sæbeboblers opførsel.

– Det havde jeg ikke forventet, men jeg er virkelig glad og også lidt overvældet. De andre er også helt vildt gode, så jeg forstår det faktisk ikke helt lige nu, udtaler Sille Porsborg Christensen i pressemeddelelsen.

I forskningsprojektet undersøger hun, hvordan sæbebobler opfører sig under bestemte betingelser. Hun har blandt andet brugt et højhastighedskamera til at filme sæbebobler, der brister.

Viden om sæbebobler kan for eksempel bruges i forhold til bygningskonstruktioner, forklarer Sille Porsborg Christensen.

– Sæbebobler kan vise noget om minimalflader. Den viden kan man for eksempel bruge, hvis man skal bygge et tag, fordi man kan reducere materialeforbruget.

133 unge i alderen 14 til 20 år har mødtes i Riga og har i løbet af ugen fremvist deres individuelle forskningsprojekter.

Konkurrencen blev afholdt for 36. gang, og unge fra 37 lande har deltaget.

Med bronzemedaljen følger også 3500 euro, svarende til cirka 26.000 kroner.

I dommerpanelet sidder 21 forskere, der i løbet af konkurrencen vurderer de forskellige forskningsprojekter.

De bedømmer blandt andet projekterne ud fra deres videnskabelige kvalitet og originalitet, fremgår det af konkurrencens hjemmeside.

Foruden Sille Porsborg Christensen deltog danske Tobias Bendix Christiansen og Amanda Refslund Ravn.

De har kvalificeret sig til konkurrencen gennem den danske konkurrence Unge Forskere.

Palæstinensiske myndigheder har anholdt en mistænkt for et angreb på en jødisk restaurant i Paris i 1982.

Det oplyser franske anklagere fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Seks mennesker blev dræbt og mindst 20 såret, da flere personer skød mod Jo Goldenberg-restauranten i Marais-distriktet i Paris. Det er et historisk jødisk kvarter.

Den anholdte er Hicham Harb, som nu er 70 år og mistænkes for at have haft en ledende rolle for de personer, der angreb restauranten.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, siger, at anholdelsen er et resultat af, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på mandag vil anerkende en palæstinensisk stat.

– Vi arbejder sammen om en hurtig udlevering, skriver Barrot.

Sammen med Frankrig er forventningen ifølge Reuters, at omkring ti lande, herunder Australien, Belgien, Storbritannien og Canada, formelt vil anerkende en palæstinensisk stat før det årlige topmøde i FN’s Generalforsamling.

Angrebet blev sat i forbindelse med den palæstinensiske militante organisation Abu Nidal.

Harb er en af seks mænd, som mistænkes for at have spillet en rolle i angrebet. Han menes også selv at have deltaget.

I juli krævede en fransk dommer, at der skal være en retssag for seks mistænkte.

Præsident Macron har på det sociale medie X udtrykt glæde over anholdelsen og samarbejdet med de palæstinensiske myndigheder. Han siger, at anholdelsen skete på Vestbredden.

Kontoret for den franske antiterroranklager oplyser, at de blev informeret om Harbs anholdelse af Interpol.

De kalder desuden anholdelsen et “vigtigt processuelt gennembrud” og takker de palæstinensiske myndigheder for samarbejdet.

AFP

EU-Kommissionen vil skrue markant op for tempoet i EU’s farvel til russisk gas.

I forslaget til den 19. sanktionspakke mod Rusland foreslår EU-Kommissionen for første gang at lægge sanktioner på flydende naturgas fra Rusland.

Samtidig rykkes deadline for udfasningen frem fra 1. januar 2028 til 1. januar 2027. Det siger EU-kommissæren for energi og boliger, Dan Jørgensen.

– Europa importerer desværre fortsat flydende naturgas, også kaldet LNG, i stor stil fra Rusland. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt.

– Det vil virkelig få betydning for Putin, at vi nu vil sanktionere køb af LNG. Vi vil fjerne en strøm af profit fra ham med forslaget, siger Dan Jørgensen.

Forslaget kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har krævet, at EU stopper med at købe russisk energi i et forsøg på at presse Rusland til fred.

For at sikre energi til Europa har EU-Kommissionen i den nylige handelsaftale med USA sagt ja til at købe energi for 750 milliarder dollar i USA.

Det er dog ikke kun presset fra USA, men også Ruslands fortsatte krigsførelse, der ifølge Dan Jørgensen har fået EU-Kommissionen til at skærpe kursen.

– Der er to ting, der har stor betydning. Det ene er, at Putin nægter at sætte sig til forhandlingsbordet og endda optrapper konflikten ved at sende droner ind over europæisk jord.

– Dertil kommer, at det virkelig er velkomment, at der også er et pres fra den anden side af Atlanten, hvor USA aktivt læner sig ind og lægger et pres på de medlemslande i EU, som har været tilbageholdende over for sanktioner, siger Dan Jørgensen.

EU-Kommissionen er afhængig af opbakning fra EU-landene for, at den 19. sanktionspakke kan blive til virkelighed.

Når det gælder sanktioner mod Rusland, har især Ungarn tidligere været en bremseklods.

Men også andre EU-lande uden let adgang til havne, hvor LNG fra eksempelvis USA kan importeres til, har været skeptiske over for at ramme den russiske gas. Det gælder blandt andet Slovakiet og Østrig.

Men med et konkret pres fra Donald Trump kan Ungarns premierminister, Viktor Orbán, måske lettere overtales til at sige ja til sanktionerne mod Rusland, er håbet i Bruxelles.

– Vi håber at få landene med hurtigt. Det bør være en alarmklokke, der ringer højere end nogensinde før, at Putin sender droner ind over europæisk jord.

– Jeg tror også, at det har indflydelse i nogle hovedstæder, at præsident Trump så tydeligt siger, at USA også opfordrer Europa til at skrue op for sanktionspresset. Så samlet set, tror jeg, at vi står et bedre sted nu, end vi gjorde før, siger Dan Jørgensen.

Han håber, at EU-Kommissionens udspil vil understrege over for USA, at Europa gør, hvad man kan for at presse Putin til forhandlingsbordet.

– Det er noget af det, der skal sikre, at Putin kommer til forhandlingsbordet, så vi kan få den fred, vi alle sammen ønsker os, siger Dan Jørgensen.

EU-Kommissionen har tidligere foreslået at stoppe EU’s køb af russisk gas, og nu er olie i fokus for EU’s 19. sanktionspakke mod Rusland.

Det sker for at ramme Ruslands krigsøkonomi, som “opretholdes af indtægter fra fossile brændstoffer”.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der fredag fremlagde EU-Kommissionens forslag til den 19. sanktionspakke.

Den skal nu have opbakning fra EU’s 27 medlemslande, før den kan træde i kraft.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe Ruslands brutale krig. Derfor opfordrer jeg medlemsstaterne til hurtigt at bakke op om sanktionerne.

– Vi vil have Rusland til at forlade slagmarken og komme til forhandlingsbordet, siger Ursula von der Leyen.

EU har sænket prisloftet for russisk råolie til 47,6 amerikanske dollar per tønde. Dermed tjener Rusland mindre på salg af olie.

– For at styrke håndhævelsen indfører vi nu sanktioner mod yderligere 118 skibe fra skyggeflåden. I alt er mere end 560 skibe nu opført på EU’s sanktionsliste, siger von der Leyen.

De store russiske energihandelsvirksomheder Rosneft og Gazpromneft vil nu blive pålagt et fuldstændigt transaktionsforbud.

Andre virksomheder vil også blive omfattet af en indefrysning af aktiver, siger von der Leyen.

– Vi går nu efter dem, der giver brændstof til Ruslands krig ved at købe olie i strid med sanktionerne.

– Vi retter os mod raffinaderier, oliehandlere og petrokemiske virksomheder i tredjelande, herunder Kina. På tre år er Ruslands olieindtægter i Europa faldet med 90 procent. Nu vender vi definitivt bladet, siger von der Leyen.

Ud over at ramme Ruslands olie vil EU-Kommissionen i 19. sanktionspakke også stoppe de “finansielle smuthuller”, som Rusland bruger til at “omgå sanktionerne”, siger von der Leyen.

– Vi indfører et transaktionsforbud for yderligere banker i Rusland og for banker i tredjelande. Vi intensiverer vores indsats mod omgåelse af sanktionerne.

– I takt med at omgåelsestaktikkerne bliver mere sofistikerede, vil vores sanktioner tilpasses for at være på forkant. Derfor vil vores restriktive foranstaltninger for første gang ramme kryptoplatforme og forbyde transaktioner i kryptovalutaer, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen vil i den 19. sanktionspakke også indføre nye “direkte eksportrestriktioner” for varer og teknologier, der anvendes på slagmarken.

– Vi opfører også 45 virksomheder i Rusland og tredjelande på listen. Disse virksomheder har ydet direkte eller indirekte støtte til det russiske militærindustrielle kompleks.

– I en krig drevet af innovation er det afgørende at afskære Ruslands adgang til nøgleteknologier. Især når det gælder droner, siger von der Leyen.

Et britisk par, som siden februar har været frihedsberøvet af Taliban, er blevet løsladt og fløjet til Doha.

Det britiske udenrigsministerium udtaler ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag, at det er lettet over, at det med hjælp fra Qatar er lykkedes at få løsladt parret, Peter og Barbie Reynolds.

– Storbritannien har arbejdet intensivt siden deres frihedsberøvelse og har støttet familien løbende, siger Hamish Falconer, som er minister med ansvar for Mellemøsten.

Familien til parret har løbende udtrykt bekymring over Peter og Barbie Reynolds, som er henholdsvis 80 og 76 år.

Der var både frygt for deres helbred og evne til at overleve i Taliban-fangenskab.

Parret blev frihedsberøvet af gruppens indenrigsministerium 1. februar.

De nærmere detaljer om, hvorfor de blev anholdt, er Taliban aldrig kommet med. Gruppen siger blot, at parret havde brudt afghansk lovgivning, og at de to er blevet løsladt efter en retsproces, lyder det ifølge BBC.

Parret har boet i landet i årtier og driver Rebuild, der beskriver sig selv som en afghanskbaseret forsknings- og uddannelsesvirksomhed. De var angiveligt ved at rejse tilbage til deres hjem i det centrale Afghanistan, da de blev anholdt sammen med en ven og en oversætter.

Til Sky News siger Barbie Reynolds ved afgang fra lufthavnen i Afghanistans hovedstad, Kabul, at parret er blevet behandlet godt.

– Vi glæder os til at se vores børn, siger hun.

– Vi glæder os til at vende tilbage til Afghanistan, hvis vi kan. Vi er afghanske statsborgere, fortsætter Barbie Reynolds.

Ifølge en anonym embedsmand, der udtaler sig til Reuters, var Qatar i flere måneder i forhandlinger med Taliban om parrets frigivelse.

– Staten Qatar spillede en afgørende rolle i denne sag, hvilket jeg er meget taknemmelig for, siger minister Hamish Falconer.

Qatar har hjulpet med at få frigivet en række udlændinge, som er blevet tilbageholdt i Afghanistan, siden Taliban kom til magten i 2021. Blandt andet er tre amerikanere blevet løsladt med hjælp fra golfstaten.

Vestlige lande, heriblandt Storbritannien og USA, lukkede deres ambassader efter Talibans magtovertagelse.

Det britiske udenrigsministerium fraråder alle rejser til Afghanistan, blandt andet på grund af risiko for tilbageholdelse.

Udenrigsministeriet i Danmark har ingen rejsevejledning for landet, men henviser til en række andre landes vejledninger.

Reuters

Forligspartier retter i et brev kritisk henvendelse til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Kritikken går på, at regeringen ikke har involveret forsvarsforligskredsen inden regeringens udmelding onsdag om, at der skal købes langtrækkende angrebsvåben.

– Et udspil af den karakter – med potentielt vidtrækkende konsekvenser for Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik – burde have været forelagt og drøftet blandt Folketingets partier, heriblandt forligskredsen, inden regeringen gik offentligt.

– Det forringer den tillid, som bør være grundlaget for samarbejdet mellem regeringen og de partier, der står bag forsvarsforliget, lyder det i et brev til ministeren, som Ritzau har set.

Forsvarsordførerne fra Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative og Radikale står bag brevet.

For ordførerne er det en skærpende omstændighed, at regeringen selv kalder beslutningen om indkøbet et “paradigmeskift”.

I brevet opfordrer ordførerne til, at forsvarsministeren straks indkalder forligskredsen til et møde og redegør for de konkrete planer for investeringen – herunder sikkerheds-, kapacitets- og økonomiske konsekvenser.

Det var på et pressemøde onsdag, at regeringen meldte ud, at Danmark skal købe langtrækkende angrebsvåben.

I den forbindelse vurderede forsvarsministeren, at det er muligt at foretage investeringen inden for den eksisterende forsvarsramme.

Regeringen ved endnu ikke, hvornår Danmark kan råde over angrebsvåben. På pressemødet fremgik det heller ikke, hvilke specifikke våben der skal købes.

Lisbeth Bech-Nielsen, der er forsvarsordfører for SF, undrer sig over, at regeringen ikke har involveret forligskredsen og kalder det for en “meget mærkelig proces”.

– Jeg synes, det er uklogt, og der er heller ingen grund til det, fordi vi er i en tid, hvor det er vigtigt, at regeringen og Folketinget kan arbejde sammen – specielt på så vigtigt et område her.

– Vi har en meget bred kreds af partier, som ligesom bakker op omkring de her ting, og som jo også erklærer sig principielt enige i den her principbeslutning, siger Lisbeth Bech-Nielsen til Ritzau.

Troels Lund Poulsen affejer kritikken i et interview med TV 2 News. Ifølge forsvarsministeren blev partierne orienteret “om det her spørgsmål for to år siden”.

Han siger videre, at “den konkrete anskaffelse” af langtrækkende præcisionsvåben kommer til at blive drøftet i forligskredsen.

Desuden hæfter han sig ved, at det ikke er alle forsvarsforligets partier, der er afsendere på brevet.

Kun Dansk Folkeparti fra forligskredsen er ikke afsender på brevet.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar til kritikken fra Troels Lund Poulsen. Forsvarsministeriet henviser til interviewet med TV 2 News.

Retten i Roskilde finder fredag erhvervsmanden Carl Richard Christensen, kendt som “Køge-Calle”, skyldig i hvidvask. Han straffes med fængsel i to år.

I sagen er også et tidligere medlem af Hells Angels, Frank Errington Olsen, fundet skyldig. Han straffes med en tillægsstraf på et år og syv måneder.

En tredje tiltalt, der var ansat hos Carl Richard Christensen, frifindes.

Den 66-årige Christensen blev landskendt, da han ufrivilligt optrådte i TV 2-dokumentaren “Den sorte svane”. Her talte han med programmets muldvarp om netop hvidvask.

Lokalt var han kendt blandt andet for sin involvering i ejendomsbranchen i selskabet CC Ejendomme.

I nogle år var han i byrådet for Socialdemokratiet, og desuden har den bankuddannede mand på et tidspunkt været formand for Herfølge Boldklub. For nylig fik han konkurskarantæne i tre år.

Straffesagen drejer sig om det økonomiske samarbejde mellem Christensen og det daværende medlem af Hells Angels.

Sidstnævnte tjente store penge på salg af hash i Nørrebroparken i København.

Det var netop Christensens håndtering af rockerens sorte penge, som har været omdrejningspunkt i sagen. Og mere præcist købet af to lejligheder i Sydspanien.

Under sagen har alle tre nægtet sig skyldige.

Blandt de fremlagte beviser er en såkaldt økonomisk oversigt, som viser mellemværender mellem de to mænd.

I alt skal “Køge-Calle” ifølge retten have hvidvasket 5,4 millioner kroner i samarbejde med rockeren. Deres manøvrer gik ud på at skjule, at pengene stammede fra lovovertrædelser, fastslår retten.

Desuden dømmes den 66-årige for at have modtaget 750.000 kroner, som han skulle lave fiktive fakturaer for. Her var samarbejdspartneren en ukendt mand. På WhatsApp har han optrådt under navnet “Don Diego.”

Hos Frank Errington Olsen konfiskeres i øvrigt den ene af de to ejendomme i Sydspanien.

De to dømte anker straks til landsretten. De kræver enten sagen afvist eller frifindelse, lyder det.

EU-Kommissionen vil fremlægge sin 19. sanktionspakke mod Rusland.

Det siger cheftalsperson Paula Pinho fredag ifølge nyhedsbureauet TT i Bruxelles.

Yderligere detaljer vil blive offentliggjort af kommissionsformand Ursula von der Leyen og udenrigschef Kaja Kallas i en udtalelse i løbet af eftermiddagen.

Der ventes blandt andet tiltag for hurtigere at kunne frakoble sig russisk gas, skriver TT.

Derudover ventes flere fartøjer at blive opført på listen over mistænkte fartøjer i den såkaldte russiske skyggeflåde.

Den russiske skyggeflåde beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

Der ventes også tiltag mod russiske banker.

Fredag eftermiddag er planlagt et møde med EU-landenes ambassadører. Alle EU-lande skal enes om en pakke, inden den kan træde i kraft.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har for nylig lagt yderligere pres på Europa i forbindelse med køb af russisk olie, som altså ventes at være omfattet af pakken.

– Europa køber olie fra Rusland. Jeg vil ikke have, at de køber olie. Og de sanktioner, de har indført, er ikke hårde nok, har Trump ifølge Politico sagt.

EU har allerede markant nedbragt brugen af russisk olie og gas, siden Ruslands invasion i fuld skala af Ukraine begyndte i februar 2022.

Den danske EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, har sagt, at han tror, at der snart vil falde en aftale på plads om at gøre sig helt fri af russisk energi i 2027.

En række fagforeninger har fået flere medlemmer til, siden Novo Nordisk i sidste uge varslede en stor fyringsrunde.

Det oplyser fagforeningerne Pharmadanmark, Lederne, HK og Djøf til Børsen.

Ingeniørforeningen, IDA, har også bidt mærke i tendensen.

Til Ritzau oplyser IDA, at man den seneste måned har fået 231 nye medlemmer, der alle arbejder i Novo Nordisk.

Til sammenligning fik fagforeningen 49 nye medlemmer fra medicinalselskabet i samme periode sidste år.

IDA står klar til at hjælpe foreningens medlemmer i Novo Nordisk, siger forperson for Ansattes Råd i IDA Malene Matthison-Hansen.

– Mange Novo-medarbejdere står i en svær situation, fyldt med usikkerhed og bekymring for fremtiden. Derfor er det indlysende godt at have en fagforening ved sin side, siger hun til Ritzau.

IDA har cirka 7000 medlemmer, der arbejder i Novo Nordisk.

I sidste uge meddelte Novo Nordisk, at der globalt skal afskediges 9000 medarbejdere. 5000 af dem skal findes i Danmark.

På grund af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation genetableres den 6. enhed af patruljeskibene i “Diana”-klassen.

Det sker efter indstilling fra forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard, meddeler Forsvarsministeriet fredag på sin hjemmeside.

– Farvandsovervågningen og suverænitetshævdelsen af dansk søterritorium er højt prioriteret i regeringen.

– Derfor har jeg fulgt forsvarschefens indstilling om at genetablere den 6. enhed af “Diana-klassen”. Foruden de militære opgaver vil genetableringen også bidrage til havmiljø- overvågningsopgaver, søredning og støtte til politiet, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til Forsvarsministeriets hjemmeside.

Skibene i “Diana”-klassen er designet til at løse opgaver som overvågning og suverænitetshævdelse, eftersøgninger og redningstjeneste.

Det tager 15 måneder at genetablere den 6. enhed. Dermed kan patruljeskibet, der bærer navnet “Havfruen”, være fuldt operativt i slutningen af 2026.

“Havfruen” har siden 2017 ikke indgået i de forskellige opgaveløsninger, som de fem nuværende skibe i “Diana”-klassen foretager.

Materieldele har derfor været afmonteret og er blevet anvendt som reservedele på andre enheder, meddeler Forsvarsministeriet.

– De nuværende fem enheder i Diana-klassen løser dagligt vigtige operative opgaver med blandt andet overvågning og suverænitetshævdelse af dansk søterritorium. I den nuværende sikkerhedspolitiske situation er det centralt, at de opgaver, Diana-klassen løser, sikres den nødvendige robusthed.

– Ved at genetablere en 6. enhed får vi øget den operative maritime robusthed. Samtidig får vi ligeledes mulighed for bedre kunne støtte andre myndigheder, som for eksempel politiet, siger forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard.

Forældre vil fremover blive klædt bedre på, når de køber en telefon eller tablet til deres børn.

Med en ny aftale skal forældre tilbydes information og vejledning i at indstille deres børns digitale enheder alderssvarende.

Det skriver Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen er foruden regeringen indgået af en lang række aktører, heriblandt Børns Vilkår, Forbrugerrådet Tænk og flere teleselskaber som Telenor og 3 Danmark.

Teleselskaber og butikker skal fremover tilbyde forældre hjælp til at indstille børnenes telefoner. Og det skal ske, allerede når forældrene køber telefonen – uanset om det er online eller i en fysisk butik.

Ved at tilpasse telefonens indstillinger kan man blandt andet blokere specifikke hjemmesider, apps eller funktioner, der er uegnede for børn.

Aftalen understøttes af nye tal fra Digitaliseringsministeriet, som viser, at en ud af seks forældre med børn under 18 år har fået vejledning i, hvordan man indstiller en telefon alderssvarende.

Det kan være en jungle for forældre at tilpasse telefoner, så de passer til deres børns alder, siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M).

– Jeg er meget glad for, at der er bred opbakning fra telebranchen til, at telefoner og tablets skal være mere alderssvarende, og at de vil hjælpe forældre med at navigere i værktøjerne.

– Mit håb er, at aftalen vil hjælpe flere familier med at få tilpasset deres enheder alderssvarende og få udskudt børns smartphonedebut til 13 år, siger ministeren i meddelelsen.

Trivselskommissionen, som blev nedsat af regeringen til at komme med anbefalinger til, hvordan flere unge får det bedre mentalt, anbefaler, at børn først får en telefon, når de er 13 år.

Ifølge Digitaliseringsministeriet er børn i dag i gennemsnit cirka otte år, når de får deres første telefon.

Implementeringen af aftalen sættes i gang inden udgangen af 2025.

En norsk kvinde, der blev forbyttet som spædbarn, indgår forlig med den norske stat efter i årtier ikke at have kendt sit biologiske ophav.

Kvinden modtager 550.000 norske kroner for at undgå en retssag. Det svarer til godt og vel 350.000 kroner.

Sagen udspringer af, at to nyfødte blev forvekslet på fødestuen i kommunen Herøy på den norske vestkyst i 1965.

Kvinderne voksede op hos hinandens biologiske forældre, men først årtier senere lærte de den fulde historie at kende.

Staten erkender ikke et ansvar, og to andre kvinder i sagen – en mor og den anden forbyttede – har afslået lignende forlig.

I forliget hedder det ifølge public service-mediet NRK:

– Staten ved Sundheds- og Omsorgsministeriet har forståelse for, at det har været en stor belastning for Linda Karin Risvik Gotaas, at hun først fik kendskab til sit biologiske ophav i efteråret 2021. At hun blev forbyttet på fødestuen på Eggesbønes i 1965 er stærkt beklageligt. Det burde ikke være sket.

Kommune og stat blev – efter at sagen var kommet frem – sagsøgt for brud på menneskerettighederne. Men begge blev i 2024 frifundet i den norske tingrett – det første niveau i det norske domstolssystem.

En ankesag for de to kvinder, som ikke har indgået forlig, starter tirsdag.

Selv om den fulde historie først er kommet frem i de senere år, har flere længe haft vished om, at noget var gået galt.

Allerede tilbage i 1981 blev Linda Risvik Gotaas’ ikke-biologiske mor opmærksom på en blodprøve fra den person, hun troede var hendes datter, og fandt ud af, at det ikke kunne være hendes biologiske barn.

Hun kontaktede senere myndighederne – blandt andet med et ønske om at vide, at hendes biologiske datter havde det godt – og myndighederne fandt frem til fem mulige kandidater, der kunne være blevet forvekslet.

Men efter at sundhedsmyndighederne i 1985 havde konstateret, at kandidaterne formentlig levede “under tilfredsstillende sociale og materielle forhold”, blev sagen afsluttet, uden at de mulige forbyttede blev informeret. Det skriver det norske TV 2 i en opsummering af sagen.

I 1989 fortalte opvækstmoren Linda Karin Risvik Gotaas, at hun ikke var hendes biologiske datter.

Først i 2021 fik den anden forvekslede kvinde taget en DNA-prøve, som blev lagt ind på My Heritage, der er en hjemmeside for slægtsforskning. Her fandt hun først sin kusine og senere resten af sin familie.

Nu fortsætter sagen for de kvinder, der ikke har indgået forlig.

Advokat Sølvi Nyvoll Tangen, som repræsenterer den ene mor, siger til NTB, at alle dele af tingrettens dom er blevet anket, og at man især vil have fokus på, at myndighederne i 1985 ikke informerede alle om forvekslingen.

– Vi ønsker en fuld behandling i dag i lagmannsretten (svarende til landsret, red.). Det er en omfattende sag, unik i norsk sammenhæng, siger Tagen.

NTB

To kvinder blev torsdag fundet døde i deres hjem i Hammel. Politiet rykkede ud for at foretage undersøgelser, og fredag lyder det fra Østjyllands Politi, at intet tyder på en kriminel handling.

Kvinderne var mor og datter på henholdsvis 94 og 69 år, oplyser politiet. De boede i samme ejendom.

Alarmen om fundet af de døde kvinder kom tidligt torsdag aften.

Det er ikke lykkedes for politiet præcist at afklare, hvad der er sket, fremgår det af den officielle version af døgnrapporten på det sociale medie X.

Dødsårsagen kan måske blive fastslået i forbindelse med en obduktion.

Charlie Kirks enke, Erika Kirk, er blevet udnævnt som administrerende direktør for den konservative studenterbevægelse Turning Point USA, som hendes mand var medstifter af.

Det fremgår af en meddelelse, skriver mediet NBC News.

Ifølge Turning Point USA’s bestyrelse var det Charlie Kirks eget ønske, at hans hustru skulle have posten, hvis han mistede livet.

Den 31-årige Charlie Kirk blev skudt, mens han deltog i et arrangement på universitetet Utah Valley University i byen Orem i Utah.

– Charlie forberedte os alle på et øjeblik som det her. Han arbejdede utrætteligt for at sikre, at Turning Point USA kunne overleve selv de største prøver, lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra bestyrelsen.

– Og nu er det med stor stolthed at vi kan udnævne Erica Kirk som den nye administrerende direktør og formand for Turning Point USA.

Den 36-årige Erika Kirk holdt efter sin mands død en tale, hvor hun også kom ind på Turning Point USA’s fremtid.

Her sagde hun, at hun vil gøre bevægelsen til det største, USA nogensinde har set.

– Hvis I troede, at min mands mission var kraftfuld før, så har i ingen idé om, hvad I netop har sluppet løs i hele det her land, lød det blandt andet.

Hun uddybede dog ikke umiddelbart, præcis hvordan bevægelsen skulle fortsætte uden hendes mand.

Turning Point USA har afdelinger på forskellige universiteter i USA.

Bevægelsen har desuden haft en stærk tilstedeværelse på sociale medier, hvor flere videoklip af Charlie Kirk, der debatterer med universitetsstuderende, har fået stor opmærksomhed.

Ifølge NBC News ventes det, at Erika Kirk søndag deltager i en mindehøjtid for hendes mand i Arizona sammen med blandt andet præsident Donald Trump og andre fremtrædende republikanske politikere.

Den formodede gerningsmand bag drabet på Kirk er den 22-årige Tyler Robinson . Han blev to dage senere anholdt og er siden blevet sigtet for drab.

Erika Kirk og Charlie Kirk blev gift i 2021 og har en etårig søn og en treårig datter.

Boligindretningskæden Jysk øger fortsat sin omsætning, som i regnskabsåret 2024/2025 har været rekordhøj.

I det skæve regnskabsår har Jysk solgt for 46,3 milliarder kroner. Det er 11,8 procent mere end det foregående regnskabsår.

Det skriver Jysk i en pressemeddelelse.

Her lyder det samtidig, at Jysk i løbet af året har investeret i at sænke priser på tværs af produktkategorier. Det har ført til, at antallet af solgte produkter er steget med 12,8 procent.

Rami Jensen, som er topchef i Jysk, er meget tilfreds med årets omsætning.

– Det viser tydeligt robustheden og styrken af vores Jysk-koncept i et detailmarked, der er under pres fra global usikkerhed og lav forbrugertillid, siger han i pressemeddelelsen.

– Vi fortsatte vores positive momentum gennem hele året med fokus på vores kunder, gode tilbud og et relevant og attraktivt sortiment, lyder det videre.

Jysk fortæller ikke, hvor meget butikskæden har tjent i regnskabsåret. Det vil umiddelbart først blive offentliggjort med regnskabet 27. november.

I løbet af regnskabsåret har Jysk i alt åbnet 148 nye butikker i blandt andet Europa og Afrika. I foråret blev dørene slået op til de første butikker i Marokko og Uruguay.

Jysk har nu over 3500 butikker fordelt på 50 lande.

Jysk hed oprindeligt Jysk Sengetøjslager, og den første butik åbnede på Silkeborgvej i Aarhus i 1979.

Kæden er stiftet af den nu afdøde Lars Larsen, der blev kendt for at optræde i tv-reklamer for butikskæden – altid med et godt tilbud på en dyne, en hovedpude eller et sæt sengetøj.

Kæden åbnede sin første butik i udlandet i 1984. Siden fulgte Island, Norge og Sverige og en lang række andre lande.

Jysk er ejet af Lars Larsen Group.

Demokraternes kandidat til sidste års præsidentvalg i USA, Kamala Harris, langer i en ny bog ud efter partifæller, som er i spil til at blive præsidentkandidater i 2028.

Det skriver Politico.

Bogen hedder “107 Days” og udkommer 23. september.

Blandt dem er Californiens guvernør, Gavin Newsom, som ifølge Harris ikke var til at få fat på, i de hektiske timer efter at den daværende præsident Joe Biden trak sig som præsidentkandidat.

– På vandretur. Ringer tilbage, lød det ifølge den tidligere vicepræsident fra Newsom i et opkald. Hun bemærker i bogen i en parentes, at “det gjorde han aldrig”.

Bogen gennemgår Harris’ ultrakorte præsidentkampagne efter Bidens beslutning om at trække sig.

Harris, der ifølge Politico er kendt for at være behersket i sin kommunikation, giver et relativt ufiltreret indblik i sit mislykkede forsøg på at blive USA’s præsident.

Hun kritiserer også det, som hun kalder Bidens hensynsløshed ved i første omgang at genopstille. Hun nævner allerede tidligt i bogen navne på demokrater, der reagerede på, at Harris måtte træde i hans sted.

Pennsylvanias guvernør, Josh Shapiro, og tidligere transportminister i Bidens regering Pete Buttigieg var hurtige til at støtte hende.

Men andre, såsom Michigans guvernør, Gretchen Whitmer, var mere tilbageholdende. Og Illinois guvernør, JB Pritzker, sagde at han ikke kunne støtte hende.

Californiens guvernør, Gavin Newsom, hvis status blandt sandsynlige kandidater til 2028 er steget kraftigt i de seneste uger, får bemærkelsesværdigt sparsom omtale i bogen, i betragtning af at han og Harris er venner privat.

Det fremgår i bogen ikke, at Newsom efter få timer selv udtrykte sin støtte til Harris.

En talsperson for Newsom har over for Politico afvist at kommentere anekdoten.

Harris kommer i bogen også ind på, at hendes førstevalg til posten som vicepræsident var Buttigieg, men at hun endte med at vælge Tim Waltz, fordi hun ikke kunne risikere at vælge en homoseksuel vicepræsidentkandidat.

– Vi bad allerede om meget af USA: at acceptere en kvinde, en sort kvinde, en sort kvinde gift med en jødisk mand.

– En del af mig havde lyst til at sige: “Skidt med det, lad os bare gøre det”. Men når jeg vidste, hvad der var på spil, var det en for stor risiko, skriver Harris.

Regeringen vil hæve bødeniveauet til 50.000 kroner for at sprede gylle på frosne marker, hvilket kan skade vandløb og fjorde.

Det skriver DR fredag.

– Det er simpelthen fordi, at det skal være dyrere at få en bøde for at sprede gyllen på en frossen mark, end de omkostninger der er forbundet med at opbevare den gylle. Det er det, der har været skævt indtil nu, siger minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) til mediet.

Det nuværende bødeniveau ligger i dag typisk mellem 10.000 kroner og 20.000 kroner.

Det kan betyde, at det, set ud fra et økonomisk synspunkt, bedre kan betale sig for landmænd at sprede gyllen og bryde loven, fordi det vil koste dem mere at investere i flere eller større opbevaringstanke til opbevaring af gylle.

Fra 1. februar er det tilladt at køre gylle ud på markerne, og nogle områder må få gylle helt frem til oktober.

Jorden skal være optøet i 15 centimeters dybde, før der må køres gylle ud. Det er dog tilladt at udbringe møg og gylle fra husdyr på nattefrossen jord, forudsat at jorden forventes at optø i løbet af dagen, skriver DR.

Der må heller ikke spredes gylle på en snedækket mark.

Gyllen kan i så fald ikke trænge ordentligt ned i jorden, og den vil i stedet ryge ud i åer og vand, hvilket betyder højere kvælstofudledning.

Myndighederne kender ikke omfanget af, hvor meget gylle der bliver spredt ulovligt. Jeppe Bruus siger, at det er et fåtal, der spreder gylle ulovligt.

– Det ændrer bare ikke ved, at det er komplet uacceptabelt, siger han til DR.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer minder om, at der kun er påvist få eksempler på, at landmænd har brudt reglerne “på grund af manglende plads”.

– Nu hæver ministeren strafferammen. Lad os bruge det til at øge fokus og planlægge, så der er kapacitet nok eller alternativt en god backup-plan, siger Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Vi skal huske, at det kun er meget få landmænd, der i vinter har overtrådt denne lov. Og selv om rammen for bødestørrelsen nu hæves, skal den enkelte bøde altid afspejle størrelsen af overtrædelsen, siger han.

Danmarks Sportsfiskerforbunds formand, Torben Kaas, mener, at der skal større fokus på at stille krav til landmændene om, at de skal have meget plads til at opbevare gylle.

Han er desuden kritisk over for, at landmændene allerede må køre gylle ud fra 1. februar.

Den forhøjede bødestraf ventes ifølge DR at træde i kraft fra 1. januar 2027.