Seneste nyheder

Check-in-systemerne i flere europæiske lufthavne – herunder Heathrow Lufthavn – er lørdag formiddag ramt af tekniske problemer.

Det skriver Reuters.

Heathrow Lufthavn, der ligger uden for London, skriver på sin hjemmeside, at der er tale om et “teknisk problem”.

Det samme skriver Berlin Brandenburg Lufthavn.

Bruxelles Lufthavn beskriver det som et “cyberangreb”.

– Der var et cyberangreb om aftenen fredag 19. september mod tjenesteudbyderen af check-in- og boardingsystemer, hvilket påvirker adskillige europæiske lufthavne inklusive Bruxelles Lufthavn.

– Dette betyder, at kun manuel check-in og boarding er muligt, skriver Bruxelles Lufthavn på sin hjemmeside.

Hos Heathrow Lufthavn opfordres passagerne til at holde øje med status på deres flyafgange på hjemmesiden.

Lufthavnen har indsat ekstra personale i check-in-områderne.

Bruxelles Lufthavn skriver, at problemerne resulterer i forsinkelser og aflysninger i lufthavnen.

– Dette har en stor indvirkning på timeplanerne og vil desværre forårsage forsinkelser og aflysninger af flyafgange, skriver lufthavnen.

Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn oplyser begge til Ritzau, at check-in- og boardingsystemerne i de to danske lufthavne ikke er påvirket af problemerne.

Ifølge Heathrow Lufthavn er problemerne opstået hos operatøren Collins Aerospace. Collins Aerospace driver check-in- og boardingsystemer for en række flyselskaber i flere lande.

Heathrow er Europas travleste lufthavn målt på antal passagerer, der årligt rejser til og fra lufthavnen.

Det fremgår ikke, hvor mange passagerer der er påvirket af de aktuelle problemer i Heathrow og de øvrige lufthavne.

Det bliver fremover meget dyrere at hive udenlandske medarbejdere til USA, har Donald Trump meldt ud, og det kan få konsekvenser for danske virksomheder med amerikanske drømme.

Sådan lyder det samstemmende fra erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Den amerikanske præsident underskrev fredag et dekret, der handler om at indføre et meget højere årligt gebyr på behandlinger af ansøgninger til H-1B-visummet.

100.000 dollar – omtrent 635.000 kroner – skal det koste.

For nogle danske virksomheder bliver det simpelthen en for stor omkostning, siger Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent for global handel og investeringer i Dansk Industri.

– Adgangsbilletten bliver væsentligt dyrere for særligt de mindre og mellemstore virksomheder. De vil nok holde lidt igen med at sende medarbejdere til USA for at udforske, om der er et marked for deres produkter der, siger han.

Selv for etablerede datterselskaber på den anden side af Atlanten kan Trumps nye gebyr blive en hæmsko.

De danske virksomheder, der har været til stede i USA i lang tid, bruger i overvejende grad amerikansk arbejdskraft.

Men der sendes også danske nøglemedarbejdere – eller medarbejdere fra datterselskaber andre steder i verden – til det amerikanske kontor, og her kan prisen altså blive ganske pebret.

Det er brandærgerligt, siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

– Danske virksomheder i USA er afhængige af, at medarbejdere kan rejse til USA for at løse opgaver. Så den her udvikling er brandærgerlig, og danske virksomheder vil være nødt til at revurdere deres investeringer i USA.

Peter Halkjær understreger dog, at han afventer at se, om gebyret ender med at se ud, som det fremgår af Trumps dekret.

Hverken Dansk Industri eller Dansk Erhverv har tal på, hvor mange danskere – eller andre udlændinge – der arbejder i USA for en dansk virksomhed på H-1B-visummet.

H-1B er målrettet højtuddannede arbejdstagere, og techbranchen i USA gør i stort omfang brug af det.

Her er det særligt indere og kinesere, der kommer til USA for at arbejde.

Ved det såkaldte borgerlige konvent, som De Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti stod bag, og som fandt sted tidligere på måneden, var Venstres formand, Troels Lund Poulsen, ikke inviteret.

Men det er anderledes ved De Konservatives landsråd i denne weekend. Troels Lund Poulsen gæster således De Konservatives landsråd søndag.

Her er han den “hemmelige søndagsgæst”, som altså ikke er så hemmelig længere.

Forsvarsministerens lejr bekræfter over for Ritzau, at Troels Lund Poulsen er til stede ved landsrådet, som finder sted lørdag og søndag i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

De Konservatives formand, Mona Juul, har peget på Troels Lund Poulsen som blå statsministerkandidat. Han har ikke selv meldt sig på banen. Faktisk er det kun statsminister Mette Frederiksen (S), som aktuelt er officiel statsministerkandidat.

Også Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har peget på Troels Lund Poulsen som blå statsministerkandidat.

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, er mere tilbageholdende på samme spørgsmål.

Mona Juul teasede allerede for den hemmelige søndagsgæst fredag på X.

– Han er minister, bruger briller og det skulle ikke undre mig, hvis han ankommer på en John Deere-traktor. Sammen skal vi søndag snakke lidt om at genrejse den gode gamle VK-akse, skrev Mona Juul.

I øjeblikket sidder Troels Lund Poulsen og Venstre lunt i SVM-regeringen. I den perfekte verden stod han gerne i spidsen for en borgerlig regering, har Troels Lund Poulsen tidligere udtalt. Men ikke for enhver pris.

– Når der skal være en ny blå regering på et tidspunkt, så skal den også være regeringsduelig. Så skal vi være enige om, hvordan og hvorledes vi så løser de samfundsopgaver, der er, sagde Troels Lund Poulsen i sidste måned.

Rusland har natten til lørdag angrebet store dele af Ukraine med 40 missiler og omkring 580 droner.

Mindst tre personer har mistet livet, og mange flere er sårede.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

– Hele natten har Ukraine været under et massivt russisk angreb, skriver den ukrainske præsident.

Missilerne – både krydsermissiler og ballistiske missiler – og dronerne slog ned mange forskellige steder i Ukraine.

Målt på antallet af droner og missiler er der tale om et af de hidtil største russiske angreb på Ukraine siden krigens begyndelse i februar 2022.

Angrebene var både rettet mod byen Dnipro og den omgivende region af samme navn samt regionerne Mykolajiv, Tjernihiv, Zaporizjzja, Kyiv, Poltava, Odesa, Sumy og Kharkiv.

I Dnipro ramte en klyngebombe et lejlighedskompleks, fortæller Zelenskyj.

– Fjenden gik efter vores infrastruktur, beboelsesområder og civile virksomheder.

– Jeg takker alle vores helte, som forsvarede luftrummet gennem natten, og vores F-16-piloter, som endnu en gang beviste deres tapperhed, lyder det fra den ukrainske præsident.

Han skriver, at ethvert angreb som dét, der har ramt Ukraine lørdag, “er ikke en militær nødvendighed, men en bevidst strategi fra Ruslands side for at terrorisere civile og ødelægge vores infrastruktur”.

Ruslands forsvarsministerium bekræfter ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, at Rusland har udført et “massivt angreb” på Ukraine natten til lørdag.

Herfra lyder det, at Ruslands militær har angrebet “militærindustrielle faciliteter”. Det nævnes ikke, at beboelsesejendomme er blevet angrebet.

I Rusland meldes fire personer dræbt under ukrainske droneangreb i det sydvestlige Rusland lørdag.

Det oplyser guvernøren i regionen Samara i den sydvestlige del af Rusland ifølge det statslige nyhedsbureau Tass, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Ukraines militær oplyser ifølge dpa, at Ukraine har angrebet olieraffinaderier i regionerne Saratov og Samara.

Tre russiske kampfly trængte fredag ind i Estlands luftrum uden tilladelse. Her blev de ifølge den estiske regering i 12 minutter.

Den handling får nu den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), til at melde klart ud, at Danmark står sammen med Estland.

– Den russiske krænkelse af estisk luftrum er endnu en uacceptabel provokation på Natos østlige flanke, skriver Mette Frederiksen på det sociale medie X.

– Danmark står fast sammen med Estland og vores Nato-allierede. Vi vil fortsætte med at styrke vores fælles forsvar, lyder det fra Mette Frederiksen.

Estlands premierminister, Kristen Michal, kaldte efterfølgende også handlingen for en tydelig provokation fra Rusland.

Estland bedte efterfølgende om at få aktiveret Natos artikel 4.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har lørdag meldt ud, at Danmark støtter anmodningen.

– Alvorlig krænkelse af estisk luftrum i går, skriver han på det sociale medie X.

– Danmark støtter Estlands anmodning om konsultationer under Artikel 4 og ser frem til drøftelser i alliancen om, hvordan vi kan styrke vores kollektive forsvar, tilføjer Lars Løkke Rasmussen.

Det russiske forsvarsministerium nægter at have krænket estisk luftrum.

Ifølge ministeriet blev flyvningen foretaget i nøje overensstemmelse med de internationale flyveregler.

– Under flyvningen afveg de russiske fly ikke fra den aftalte flyvevej og krænkede ikke estisk luftrum.

– Flyets rute lå over de neutrale farvande i Østersøen, mere end tre kilometer fra øen Vaindloo (estisk ø, red.), skrev ministeriet ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Flere europæiske ledere har ligeledes kritiseret den russiske krænkelse af estisk luftrum.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, kaldte efterfølgende hændelsen for en “ekstremt farlig provokation”.

Det gjorde hun i et opslag på X.

– Putin tester Vestens beslutsomhed. Vi må ikke vise svaghed, skrev Kallas.

Også den amerikanske præsident, Donald Trump, har udtrykt sin utilfredshed med hændelsen.

– Jeg bryder mig ikke om det, og jeg kan ikke lide, når det sker. Det kan blive et stort problem, sagde præsidenten fredag.

Rusland har tidligere på måneden krænket et andet Nato-lands luftrum. Ifølge Polen fløj 19 droner 10. september ind over polsk territorium. Mindst tre droner blev skudt ned.

Siden da har forsvarsalliancen Nato skruet op for sin tilstedeværelse i Østeuropa.

Også i Danmark har krænkelsen af Polen fået regeringen til at rette fokus mod det danske forsvar.

Tidligere på ugen udtalte statsminister Mette Frederiksen, at Danmark skal have langtrækkende angrebsvåben, der kan modstå trusler fra eksempelvis Rusland.

– Der er ingen tvivl om, at Rusland vil være en trussel mod Danmark og Europa i mange år frem, sagde hun i den forbindelse.

Rusland invaderede Ukraine for tre et halvt år siden, og siden da har de to lande været i krig.

Den danske tennisspiller Clara Tauson er ude af WTA-turneringen i Seoul efter et nederlag til australske Maya Joint i kvartfinalen lørdag morgen dansk tid.

Den 22-årige dansker, der var seedet som nummer tre i turneringen, fik i kvartfinalen en øretæve i to sæt med cifrene 0-6, 3-6.

Blot en time og 13 minutter skulle den 19-årige australske modstander, der er nummer 46 på verdensranglisten, bruge for at knække danskeren.

Tauson indtager for tiden sin hidtil højeste placering på verdensranglisten som nummer 12, men det var slet ikke til at se i opgøret tidligt lørdag morgen dansk tid.

Kampen skulle oprindeligt have været spillet fredag, men regn over den sydkoreanske hovedstad forpurrede den plan og udskød kampen til lørdag morgen.

Fra starten lignede Tauson en, der ikke helt var kommet sig over den udsættelse.

Danskeren fik i første sæt ikke et ben til jorden.

Joint dominerede hvert parti, og da australieren foran 5-0 fik den første mulighed for at sikre sættet, brød hun Tausons serv for tredje gang ud af tre mulige. Det sæt tog blot 23 minutter.

I andet sæt så det fra start ud til, at Tauson var kommet bedre i gang.

Danskeren åbnede med at vinde sit første parti i kampen, da hun brød Joint.

Efterfølgende red Tauson en smule videre på det momentum, men ved en dansk føring på 3-1 stoppede det brat.

Tendenserne fra første sæt vendte pludselig tilbage, og Joint havde igen danskeren i sin hule hånd.

Tauson blev brudt to gange, og med fem vundne partier i træk lukkede australieren opgøret på den første mulighed.

Selv om Tauson er ude af singleturneringen med en snitter, er der mulighed for hurtig oprejsning senere lørdag i doubleturneringen.

Her stiller hun op sammen med Chan Hao-ching fra Taiwan, og makkerparret nåede fredag videre til semifinalerne.

I semifinalen står danskeren atter over for Maya Joint, som stiller op med Caty McNally.

Polen sendte sammen med flere af landets allierede fly på vingerne lørdag, efter at Rusland havde iværksat luftangreb på Ukraine.

Det oplyste den operative kommando i det polske militær tidligt på morgenen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Polske og allierede fly opererer i vores luftrum, mens jordbaserede luftforsvarssystemer og radarsystemer er bragt i højeste beredskab, skrev kommandoen.

Lidt senere lørdag morgen skriver kommandoen på X, at operationen er færdig.

Der nævnes ikke noget om krænkelser af polsk luftrum.

Der var tale om en forebyggende operation, skriver den operative kommando.

– Vores handlinger var forebyggende og havde til formål at sikre luftrummet i områder, der støder op til det truede område, lyder det.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands mere end tre og et halvt år lange krig i Ukraine.

Flyene er typisk blevet aktiveret i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Det skete senest for en uge siden, hvor en trussel om droneangreb i nabolandet Ukraine ligeledes var årsagen.

Tidligere samme uge – natten til onsdag – blev flyene ligeledes aktiveret. Det skete, efter at Ukraines luftvåben havde advaret om, at russiske droner var trængt ind i polsk luftrum.

Ifølge polske myndigheder trængte 19 droner denne nat ind i polsk luftrum. Tre af dem blev skudt ned.

Ingen droner angreb mål i Polen, men der faldt vragrester ned flere steder.

Efterfølgende aktiverede Polen forsvarsalliancen Natos artikel 4 om et møde.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Også Estland har sidenhen bedt om at få aktiveret artiklen.

Det oplyste Estlands premierminister, Kristen Michal, fredag, efter at landets regering samme dag havde oplyst, at tre russiske kampfly i 12 minutter var trængt ind i estisk luftrum uden tilladelse.

Både Kristen Michal og Allison Hart, der er talsperson for Nato, sagde fredag, at Nato reagerede på hændelsen og tvang de russiske fly til at trække sig tilbage.

Rusland nægter at have krænket estisk luftrum.

Parisaftalens mål om at begrænse verdens temperaturstigningerne under 1,5 grader er på randen af et kollaps.

Det siger FN’s generalsekretær, António Guterres.

De såkaldte nationale klimamål for 2035 for de lande, der underskrev Parisaftalen, skulle være landet for flere måneder siden.

Men usikkerheder relateret til geopolitiske spændinger og handelsrivaliseringer har sinket processen.

– Vi er på randen af, at det her mål kollapser.

– Vi har absolut brug for, at landene kommer med klimahandlingsplaner, der fuldt ud er i overensstemmelse med målet om 1,5 grader, og som dækker hele deres økonomi og alle deres drivhusgasudledninger, siger han.

Målet om at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader sammenlignet med den førindustrielle tid er det mest ambitiøse mål i Paris-aftalen fra 2015.

Kina og EU, der anses for at være afgørende for fremtidens klimadiplomati, har ifølge AFP den seneste tid været langsomme om at offentliggøre deres planer for at nå målet.

FN håber, at et klimatopmøde, der onsdag blev afholdt i New York, vil være en mulighed for at puste liv i indsatsen forud for klimatopmødet COP30 i Brasilien i november. Her vil knap 200 lande deltage.

– Det her handler ikke om at gå i panik. Det handler om at være fast besluttet og at lægge pres på landene, siger Guterres.

Indsatserne mod menneskeskabt global opvarmning er de senere år trådt i baggrunden til fordel for en række kriser som coronapandemien og flere krige.

Forskere har understreget, hvor vigtigt det er at begrænse opvarmningen, da hver en brøkdel af en grads temperaturstigning øger risikoen for hedebølger og ødelæggelsen af havmiljøer.

At begrænse opvarmningen til 1,5 grader i stedet for 2 grader vil begrænse dens mest katastrofale konsekvenser betydeligt, har FN’s Klimapanel, IPCC, vurderet.

IPCC samler forskeres arbejde verden over og mener, at der er 50 procent chance for, at klimamålet nås inden 2030 eller 2035.

Ifølge FN var 2024 det varmeste år nogensinde registreret.

AFP

USA vil fremover opkræve et årligt gebyr på 100.000 dollar – omkring 635.000 kroner – for behandlingen af ansøgninger til det arbejdsvisum, der går under navnet H-1B.

Det fremgår af en bekendtgørelse, som Trump fredag har underskrevet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om et arbejdsvisum, der er tiltænkt højtuddannede udenlandske arbejdstagere.

Ifølge Reuters kan det nye gebyr vise sig at blive et hårdt slag for især den amerikanske techindustri, der er afhængig af kvalificeret arbejdskraft fra Indien og Kina.

Kritikere af visummet i sin nuværende form hævder, at det giver store amerikanske techvirksomheder mulighed for at holde lønningerne nede.

Desuden mener kritikere, at visummet gør det sværere for amerikanske statsborgere at få arbejde i techbranchen i USA.

– Hvis du skal oplære nogen, skal du oplære de nyuddannede fra et af de store universiteter i vores land.

– Hold op med at hente folk ind udefra til at tage vores job, siger USA’s handelsminister, Howard Lutnick, fredag om tiltaget.

Omvendt mener milliardær og Tesla-direktør Elon Musk, der tidligere har været en del af Trump-administrationen, at visummet tiltrækker højuddannet arbejdskraft, som er afgørende for at holde amerikanske virksomheder konkurrencedygtige.

Musk, der kommer fra Sydafrika, blev selv netop tildelt et H-1B-visum, dengang han flyttede til USA.

Nogle analytikere vurderer ifølge Reuters, at gebyret til visumbehandlingen kan få virksomheder til at flytte arbejdsopgaver til udlandet. Det kan svække USA’s position i kapløbet om at være førende inden for områder som kunstig intelligens, lyder det.

71 procent af de arbejdstagere, der sidste år blev tildelt H-1B-visummet, var indiske statsborgere. På andenpladsen ligger kinesiske statsborgere, der tegnede sig for 11,7 procent af visaene.

Lørdag morgen dansk tid skriver Reuters, at både Microsoft og banken JPMorgan opfordrer medarbejdere med H-1B-visum til ikke at forlade landet, før regeringen kommer med klare retningslinjer for rejser.

Det fremgår af interne mails, som Reuters har set.

De to virksomheder anbefaler også deres medarbejdere at skynde sig at tage tilbage til USA, hvis de opholder sig i udlandet.

Hidtil har det ifølge Reuters kostet et mindre gebyr at ansøge om H-1B-visummet.

Gebyrerne har efterfølgende kunnet løbe op i flere tusinde dollar, hvis ansøgningen blev godkendt.

Fredag har Trump desuden underskrevet et dekret om at oprette et såkaldt guldkort, der er en ny type opholdstilladelse, som koster en million dollar. Det svarer til 6,35 millioner kroner.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration har fredag anmodet højesteret om at tillade, at administrationen blokerer for udstedelsen af pas, der afspejler kønsidentiteter, som hverken er mand eller kvinde.

Det fremgår af en hasteanmodning, som USA’s justitsministerium har indgivet til højesteret, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Da Trump vendte tilbage til præsidentembedet 20. januar, underskrev han et dekret, der pålægger regeringen kun at anerkende to biologiske køn: mand og kvinde.

En føderal dommer har tidligere udstedt en kendelse, der forhindrer det amerikanske udenrigsministerium i at håndhæve politikken. Det er den kendelse, som justitsministeriet har anmodet højesteret om at ophæve.

Trumps administration skriver i retsdokumenterne, at dommerens kendelse hverken har hjemmel i loven eller giver nogen logisk mening.

I 2022 tillod den tidligere præsident Joe Bidens administration, at pasansøgere valgte “X” som en neutral kønsmarkør.

Reuters

USA har udført et angreb på et skib, som ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, var involveret i ulovlig handel med narkotika.

Det skriver Trump natten til lørdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Angrebet dræbte tre mandlige narkoterrorister, der befandt sig om bord på skibet, der opholdt sig i internationalt farvand, skriver præsidenten.

Skibet var ifølge Trump tilknyttet en gruppe, der var en del af handlen med narkotika i Southcoms område.

Southcom er navnet på det amerikanske militærs sydlige kommando, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Trump kommer ikke ind på skibets størrelse, hvor mange der var om bord, eller hvor skibet mere præcis opholdt sig, da angrebet fandt sted.

Præsidentens opslag er ledsaget af en video, der oppefra viser et skib sejle, i hvad der ser ud til at være åbent hav.

Omkring 30 sekunder inde i videoen ses skibet pludselig blive omsluttet af et flammehav, hvorefter skibet bryder i brand.

Ingen amerikanske styrker mistede livet under angrebet, tilføjer Trump.

USA har den seneste tid oprustet i det sydlige Caribien, hvor formålet er at opfylde Trumps politiske løfte om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Samtidig har Trump flere gange berettet om amerikanske angreb på skibe, som ifølge ham havde en relation til narkohandel.

Det første kendte angreb skete den 3. september i det sydlige Caribien, hvor 11 personer mistede livet.

Tidligere i denne uge meldte Trump igen om et amerikansk angreb på et skib i Caribien. Her mistede tre personer livet.

Fem amerikanske F-35-kampfly blev i sidste weekend set lande i Puerto Rico. Forinden havde Trumps administration givet ordre om at sende ti kampfly til området, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også syv amerikanske krigsskibe og en ubåd er del af indsatsen. Om bord opholder sig samlet set 4500 sømænd og marinesoldater.

Den fremtrædende republikanske senator Ted Cruz har fredag sluttet sig til demokratiske politikere, som kritiserer FCC-formand Brendan Carr.

Det sker, i forbindelse med at Carr har truet Disney og lokale tv-stationer for at sende programmet “Jimmy Kimmel Live!”.

Ted Cruz er senator i Texas og er en af de mest magtfulde republikanere i USA’s lovgivende forsamling, Kongressen.

I kraft af sin position som formand for senatsudvalget for handel, forskning og transport står Cruz i spidsen for tilsynet med FCC, der er det amerikanske kommunikationstilsyn.

– Jeg må sige, at det lige så godt kunne foregå i “Goodfellas”, siger Cruz og hentyder til en gangsterfilm af instruktøren Martin Scorsese.

– Det er ligesom en mafioso, der går ind på en bar og siger: “Flot bar, I har her. Det ville være en skam, hvis der skete noget med den”, siger han.

Han kalder videre Carrs trussel om at give tv-stationer bøder og inddrage deres licenser på grund af indholdet af deres shows for farlig.

Cruz’ udtalelse er et sjældent eksempel på, at et fremtrædende medlem af USA’s præsident Donald Trumps parti, Republikanerne, offentligt kritiserer administrationens handlinger.

Disneys selskab ABC offentliggjorde tidligere på ugen, at “Jimmy Kimmel Live!” lukkes på ubestemt tid på baggrund af Kimmels udtalelser om det formodede attentat på den konservative aktivist Charlie Kirk i sidste uge.

Det har vakt bekymring for ytringsfriheden i USA – især i Det Demokratiske Parti, blandt fremtrædende personer i Hollywood og i borgerrettighedsgrupper.

Trump sagde fredag til journalister i Det Ovale Værelse, at han er uenig med Cruz og kalder Carr for en fantastisk amerikansk patriot med mod.

Han gentog torsdag, at tv-stationer, der er kritiske over for hans administration, måske burde have deres FCC-udstedte licens inddraget.

– Jeg er en person, der går meget stærkt ind for ytringsfrihed, sagde Trump fredag, da han blev bedt om at kommentere yderligere.

Men han mener, at tv-stationerne er så meget imod ham, at han betragter dem som en forlængelse af Demokraterne.

Carr og FCC er ikke vendt tilbage på Reuters’ anmodninger om en kommentar.

Reuters

Rusland nægter at have krænket estisk luftrum.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en udtalelse fra Ruslands forsvarsministerium.

Meldingen kommer, efter at Estlands regering fredag oplyste, at tre russiske kampfly i 12 minutter trængte ind i estisk luftrum uden tilladelse.

Det russiske forsvarsministerium skriver natten til lørdag, at tre russiske kampfly fredag foretog en planlagt flyvning fra Karelen i Rusland til den russiske enklave Kaliningrad, der ligger mellem Litauen og Polen.

Ifølge ministeriet blev flyvningen foretaget i nøje overensstemmelse med de internationale flyveregler.

– Under flyvningen afveg de russiske fly ikke fra den aftalte flyvevej og krænkede ikke estisk luftrum.

– Flyets rute lå over de neutrale farvande i Østersøen, mere end tre kilometer fra øen Vaindloo (estisk ø, red.), skriver ministeriet ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Både Estlands premierminister, Kristen Michal, og Allison Hart, der er talsperson for Nato, har fredag sagt, at Nato reagerede på hændelsen og tvang de russiske fly til at trække sig tilbage.

Flere europæiske ledere har efterfølgende kritiseret den russiske krænkelse af det estiske luftrum.

Michal anmodede fredag desuden om at få aktiveret Natos artikel 4.

Artiklen er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Det er flere gange tidligere sket, at russiske kampfly har krænket europæiske landes luftrum – også Estlands.

Så sent som i sidste uge aktiverede også Polen Natos artikel 4 om et møde.

Det fortalte den polske premierminister, Donald Tusk, ifølge Reuters, efter at et større antal droner blev sendt ind over Polen fra Rusland.

Ifølge polske myndigheder fløj 19 droner ind over landet, og mindst tre blev skudt ned.

At russiske militærfly fredag angiveligt krænkede Estlands luftrum, er en tydelig provokation fra Rusland.

Det siger Estlands premierminister, Kristen Michal, til det estiske medie ERR.

– Natos modsvar til enhver provokation skal være samlet og stærk. Vi anser det for vigtigt at konsultere vores allierede for at sikre fælles situationsforståelse og for at blive enige om vores næste fælles skridt.

– Hele alliancen tager den her hændelse alvorligt, siger han.

Michal har fredag anmodet om at få aktiveret Natos artikel 4 om en konsultation mellem medlemslandene.

Det sker, efter at tre russiske kampfly fredag krænkede Estlands luftrum. Ifølge den estiske regering fløj tre russiske kampfly ind i landets luftrum uden tilladelse og blev der i 12 minutter.

Michal siger videre til ERR, at Natos jagerfly reagerede på krænkelsen, og at de russiske fly blev tvunget til at trække sig tilbage. Situationen var ifølge Michal under kontrol.

Han kalder videre længden af den russiske krænkelse for ondsindet, hvis ikke operationen ligefrem var planlagt.

Adspurgt, hvordan de russiske fly opførte sig, lyder det fra Michal, at de opførte sig, som Estland kunne forvente af russerne.

Taavi Karotamm er leder af estisk militærs presseafdeling og fortæller ERR, at flyene fløj langs den estiske grænse fra øst mod vest. Herefter trængte de ind i estisk luftrum.

Flyene blev her først mødt af finske kampfly, og derefter ankom italienske F35-fly, som eskorterede de russiske fly til Kaliningrad, der er en russisk enklave mellem Litauen og Polen.

En talsperson for Nato oplyser, at også svenske fly var i luften.

ERR spørger Michal, hvorfor man ikke skød de russiske fly ned.

Hertil svarer premierministeren, at Estland sammen med Nato-landene er i stand til at gøre, hvad der er nødvendigt i luftrummet. Der er dog “visse parametre for magtanvendelse”, siger han.

Estland har bedt om at få aktiveret Natos artikel 4 om en konsultation mellem medlemslandene.

Det skriver Estlands premierminister, Kristen Michal, i et opslag på X.

Anmodningen kommer, efter at tre russiske kampfly fredag krænkede Estlands luftrum.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Artiklen lyder:

– Deltagerne vil rådføre sig med hverandre, når som helst nogen af dem mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.

Nato-talsperson Allison Hart oplyser ifølge Reuters fredag aften, at Det Nordatlantiske Råd vil samles i begyndelsen af næste uge som følge af Estlands aktivering af artikel 4.

Så sent som i sidste uge aktiverede også Polen Natos artikel 4 om et møde.

Det sagde den polske premierminister, Donald Tusk, ifølge Reuters, efter at et større antal droner blev sendt ind over Polen fra Rusland.

Ifølge polske myndigheder fløj 19 droner ind over landet, og mindst tre blev skudt ned.

Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, understregede efter hændelsen fredag, at Rusland allerede har krænket Estlands luftrum fire gange i år.

– Det er i sig selv uacceptabelt. Men dagens indtrængen er uden fortilfælde uforskammet, lød det fra udenrigsministeren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere europæiske ledere har efterfølgende kritiseret den russiske krænkelse af det estiske luftrum.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, kaldte efterfølgende hændelsen for en “ekstremt farlig provokation”.

Det gjorde hun i et opslag på X.

Hun understregede desuden, at det er den tredje krænkelse af europæisk luftrum over kort tid.

– Putin tester Vestens beslutsomhed. Vi må ikke vise svaghed, skriver Kallas.

En talsperson for Nato har efterfølgende oplyst, at Nato reagerede med det samme på hændelsen og “afskar” de russiske fly.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, skriver ligeledes i et opslag på X, at Natos reaktion var “hurtig og beslutsom”.

En føderal dommer fra delstaten Florida har afvist Donald Trumps søgsmål mod avisen New York Times.

Det skriver Reuters.

Dommeren Steven Merryday siger ifølge Reuters, at søgsmålet ikke lever op til formelle krav på området.

– En klage er ikke et offentligt forum for irettesættelse og skældsord – ikke en beskyttet platform til at rase mod en modstander, lyder det i en udtalelse fra den føderale dommer.

Søgsmålet levede ikke op til kravet om at have en kort og tydelig begrundelse for, hvorfor Donald Trump ville vinde sagen.

Præsidentens advokater har fået 28 dage til at indlevere en ny klage, der ikke må være mere end 40 sider lang, skriver Reuters.

Det Hvide Hus har ikke kommenteret sagen.

Donald Trump indledte tirsdag et søgsmål mod New York Times på 15 milliarder dollar for bagvaskelse og æreskrænkelse.

– En af de værste og mest degenererede aviser i vores lands historie, skrev Donald Trump på Truth Social.

Han nævnte blandt andet specifikt, at The New York Times i forbindelse med sidste års valgkamp i USA anbefalede at stemme på demokraten Kamala Harris.

Donald Trump mener, at avisen har skrevet løgnagtigt om ham, hans familie og forretninger i årevis.

Ifølge AFP henvises der i søgsmålet til en række specifikke artikler og fire navngivne journalister fra avisen.

Desuden bliver en bog fra forlaget Penguin Random House inddraget.

Det drejer sig ifølge AFP om bogen “Heldig taber: Hvordan Donald Trump ødslede sin fars formue bort og skabte en illusion af succes”. Bogen er skrevet af to journalister fra New York Times.

Den amerikanske avis afviser Donald Trumps kritik.

– Denne retssag er ubegrundet. Den mangler ethvert legitimt juridisk krav og er i stedet et forsøg på at undertrykke og modvirke uafhængig journalistik. New York Times vil ikke lade sig afskrække af intimidering, skrev avisen på sin hjemmeside tirsdag.

75 mennesker er blevet dræbt i et droneangreb mod en moské i byen al-Fashir i Darfur-regionen i Sudan fredag.

Det oplyser Abu Shouk Emergency Response Room, der er en af flere forskellige frivillige grupper, som koordinerer nødhjælp i hele Sudan, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Ligene blev trukket ud fra murbrokkerne af moskéen, skriver gruppen i et opslag på sociale medier.

Også Sudans Suverænitetsråd, som er en midlertidig regeringsmyndighed i landet, oplyser ifølge Reuters, at mindst 70 mennesker er blevet dræbt i angrebet.

Det er ifølge kilderne den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), som står bag angrebet.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra gruppen.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden siden april 2023, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

Konflikten har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder verdens største humanitære krise.

Ifølge FN’s tal står 24,6 millioner mennesker over for akut fødevaremangel, mens der er stigende risiko for hungersnød i landet. Derudover mangler 19 millioner adgang til rent vand og sanitet, og der er koleraudbrud i landet.

I en pressemeddelelse fredag advarer FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, om tiltagende etnisk vold i konflikten.

Ifølge menneskerettighedschefen udgør det en “alvorlig risiko for landets langsigtede stabilitet og sociale sammenhængskraft”.

Samtidig advarer FN’s menneskerettighedskontor (OHCHR) i en ny rapport om en stigning i antallet af drab på civile og et “tilbagevendende mønster af konfliktrelateret seksuel vold brugt som våben i krig”.

Mellem 1. januar og 30. juni har OHCHR dokumenteret mindst 3384 civile dødsfald i konflikten.

Kinas præsident, Xi Jinping, og USA’s præsident, Donald Trump, har fredag afholdt et telefonopkald.

Her aftalte de to blandt andet, at Trump skal besøge Kina “i begyndelsen af næste år”, skriver præsidenten på det sociale medie Truth Social.

– Vi gjorde fremskridt på mange meget vigtige områder herunder handel, fentanyl, at afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine samt godkendelsen af TikTok-aftalen, skriver Trump.

Parterne aftalte desuden, at den kinesiske præsident vil besøge USA på et “passende tidspunkt”.

Det sociale medie TikTok er ejet af selskabet ByteDance, der opererer fra Kina, hvilket har skabt bekymring for, at det sociale medie kunne udgøre en sikkerhedsrisiko i USA.

USA har derfor truet med at lukke TikTok i landet ned, hvis ikke Kina gav afkald på ejerskabet til amerikanske købere.

Sådan en købsaftale ser for alvor ud til at nærme sig oven på fredagens telefonmøde.

– Det var et meget godt telefonmøde. Vi vil tale sammen igen, og jeg sætter pris på godkendelsen af TikTok, skriver Donald Trump.

Efter mødet oplyser Xi Jinping, at han er “åben” for forhandlinger om TikTok, skriver Reuters.

– Den kinesiske regering respekterer virksomhedernes vilje og hilser det velkomment, at virksomheder fører forhandlinger ud fra markedsregler for at nå frem til en løsning, skulle Xi Jinping have meddelt under mødet ifølge Reuters.

Trump har tidligere på det sociale medie Truth Social antydet, at der er indgået en aftale mellem USA og Kina om det sociale medie TikTok.

Torsdag sagde han til Fox News, at han håber på fremskridt, både hvad angår TikTok og handelsforhandlinger.

Der er tale om det andet opkald mellem de to, siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i februar – og det tredje siden årets begyndelse.

AFP

Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) viste fredag god form før VM, da han vandt 3. etape af cykelløbet Tour de Luxembourg. Med sejren overtog Skjelmose samtidig løbets førertrøje.

I finalen viste Skjelmose sine klatreevner og spurtede forbi Marc Hirschi (Tudor), der længe rakte ud efter sejren.

Men Hirschi kunne ikke holde farten, da det gik meget stejlt opad på den sidste hårde stigning.

Jordan Jegat (TotalEnergies) var den, der bedst kunne følge med Skjelmose, og franskmanden endte på andenpladsen.

I den samlede stilling har Skjelmose et forspring på fire sekunder ned til Jegat.

Skjelmose var glad og lettet over etapesejren, men var ikke udpræget lykkelig for at køre i den gule trøje på lørdagens enkeltstart, hvor rytterne helst vil benytte deres eget tøj.

– Det var en svær finale. Marc var virkelig god. Han var stærk. Det var svært at hente ham.

– Jeg følte mig ikke super kørende. Men jeg blev afleveret perfekt og skulle bare gøre det færdigt, siger Skjelmose ifølge holdets hjemmeside.

– Nu har vi førertrøjen, og det er ikke nogen fordel. Det er en stor ulempe at have det gule skinsuit på. Men forhåbentlig kan vi vinde løbet, siger han.

På den næstsidste stigning så det ud til, at Skjelmose havde problemer med at følge med.

Men han genfandt kræfter på finalestigningen, hvor han klogt lagde sig i hjulet af UAE-rytteren Brandon McNulty, der tog et stort slæb for at hente Hirschi og endte på tredjepladsen.

Dermed viste Skjelmose ikke blot gode ben, men også snarrådighed og den bedste strategi på løbets kongeetape.

Skjelmose er udtaget som dansk kaptajn ved VM i Rwanda i landevejsløbet 28. september.

I starten af september styrtede Skjelmose og udgik af det amerikanske endagsløb Maryland Classic, og det fik alarmklokkerne til at ringe.

Men han slap uden brud, og formen har siden været støt stigende og kulminerede med fredagens sejr i Luxembourg.

Med sig ved sin side i Rwanda har Skjelmose holdkammeraterne Anders Foldager, Anthon Charmig, Christopher Juul Jensen, Asbjørn Hellemose, Mikkel Honoré, Casper Pedersen og Alexander Kamp.

Estlands luftrum er blevet krænket af russiske militærfly fredag.

Det oplyser landets regering til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge regeringen fløj tre russiske kampfly ind i landets luftrum uden tilladelse og blev der i 12 minutter.

– Rusland har allerede krænket Estlands luftrum fire gange i år, hvilket i sig selv er uacceptabelt. Men dagens indtrængen er uden fortilfælde uforskammet, siger Margus Tsahkna, der er landets udenrigsminister, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nato reagerede med det samme på hændelsen og “afskar” de russiske fly, skriver Allison Hart, der er talsperson for Nato, i et opslag på X.

Her beskriver hun ligeledes episoden som endnu et eksempel på Ruslands “uforsvarlige” adfærd.

Også EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, er kommet på tasterne efter krænkelsen af det estiske luftrum. I et opslag på X kalder hun hændelsen for en “ekstremt farlig provokation”.

Hun understreger desuden, at det er den tredje krænkelse af europæisk luftrum over kort tid.

– Putin tester Vestens beslutsomhed. Vi må ikke vise svaghed, skriver Kallas.

Meldingen kommer i kølvandet på, at der i sidste uge blev sendt et større antal droner fra Rusland ind over Polen.

Ifølge polske myndigheder fløj 19 droner ind over landet, og mindst tre blev skudt ned.

Det er flere gange tidligere sket, at russiske kampfly har krænket europæiske landes luftrum.

Senest i maj sendte Rusland et kampfly på vingerne, da Estland forsøgte at tilbageholde et tankskib i Østersøen, som er blevet koblet til den russiske skyggeflåde.

Det sagde Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, dengang ifølge Reuters.

Ifølge udenrigsministeren befandt det russiske kampfly sig i Natos territorium i omkring et minut for at “tjekke situationen”.

Han kaldte hændelsen for “meget seriøs”.

Da skibet, som Estland forsøgte at tilbageholde, nægtede at samarbejde, lykkedes det ikke myndighederne at gå om bord på skibet.

Samme måned rapporterede også Finland, at to russiske kampfly var mistænkt for at krænke landets luftrum ved kysten ud for byen Porvoo i den sydlige del af landet.

Det oplyste det finske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Yle.

I 2021 blev dansk luftrum krænket to gange, mens det i 2022 blev krænket én gang. Dansk luftrum blev ikke krænket af russiske fly sidste år.