Seneste nyheder

Socialistisk Folkeparti (SF) kræver, at regeringens handlingsplan mod antisemitisme bliver opdateret.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Kravet kommer på baggrund af en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder blandt 465 danske jøder.

Her svarer 96 procent, at de har været udsat for antisemitisme det seneste år.

85 procent af deltagerne svarer, at utrygheden blandt jøder er steget, siden Hamas angreb Israel 7. oktober 2023, og Israel efterfølgende intensiverede angrebene på Gaza.

Den viser også, at over halvdelen af respondenterne har foretaget sikkerhedstiltag ved deres hjem som at få hemmelig adresse eller få fjernet deres navn på postkassen.

Undersøgelsen er dog ikke repræsentativ for de anslåede 7000 jøder i Danmark.

Den vækker alligevel stor bekymring hos SF.

– Det er jo på ingen måde rar læsning. Selv om vi godt ved det, så er tallene bare virkelig nedslående, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

Ud over undersøgelsen peger hun på en episode fra fredag, hvor en kamp mellem U12-fodboldholdene Brønshøj Boldklub og det jødiske fodboldhold Hakoah blev aflyst.

Aflysningen skete efter rygter om, at der kunne opstå demonstrationer eller uro i forbindelse med kampen.

– Det er jo altså ikke i orden, at en konflikt i Mellemøsten trækkes herop, siger Karina Lorentzen.

Hun opfordrer justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en opdateret handlingsplan.

Her bør der ifølge Lorentzen indgå initiativer rettet mod arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og skoler – samt øget støtte til sikkerheden omkring jødiske institutioner.

Blandt andet foreslår hun at indføre antisemitismekoordinatorer på uddannelsesinstitutioner.

– Så er der nogen at gå til for de unge mennesker. Det er også nogle, som kan bidrage med oplysninger og kampagner, siger Karina Lorentzen.

På arbejdspladserne mener hun, at tillidsrepræsentanter skal klædes bedre på til at håndtere antisemitisme.

– Fordi rigtig mange har ikke lyst til at bringe ind i samtalen, at de er af jødisk oprindelse, siger hun.

Lorentzen peger også på, at det er et problem hos politiet, at man ikke altid spørger ind til motivet ved hadforbrydelser.

Hun tilføjer, at det er noget, som man er i gang med at forhandle, og at denne undersøgelse bør være anledning til, at det er en situation, man får løst.

Undersøgelsen, der er den største undersøgelse af jødisk liv i Danmark siden 1973, viser også, at jødiske danskere i høj grad må tilpasse deres adfærd.

Det er ifølge SF “et anslag mod ytringsfriheden og trygheden for alle”.

– Når unge jøder ikke tør være åbne om deres identitet, fordi de frygter at blive udelukket fra fællesskaber, så har vi svigtet, lyder det fra Karina Lorentzen i pressemeddelelsen, hvor hun tilføjer:

– Staten har et ansvar for at sikre alle borgeres grundlæggende frihedsrettigheder – uanset tro eller baggrund.

Den danske mixeddouble med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje vinder den mindre indonesiske turnering Indonesia Masters I.

Turneringen er en Super 100-turnering, som er det laveste niveau på sportens World Tour.

I finalen vinder den danske double i tre sæt med cifrene 13-21, 23-21, 21-14 over Jimmy Wong og Lai Pei Jing fra Malaysia.

Christiansen og Bøje var seedet som nummer seks i turneringen, mens de malaysiske finalemodstandere var femteseedede.

Det er den anden turneringssejr til duoen, der også danner par privat, efter Mathias Christiansen i sommer vendte tilbage fra sin et års karantæne for brud på antidopingreglerne.

Doublen fejrede comebacket med at vinde Super 300-turneringen Macau Open i august. I alt er Christiansen og Bøje nu oppe på seks titler på World Tour-niveau.

I søndagens finale åbnede Wong og Lai ellers kampen bedst og kom hurtigt foran 8-3 i første sæt.

Danskerne kæmpede sig dog tilbage på 9-9, men derfra satte malaysierne en fremragende periode sammen med ni ubesvarede point i træk. Det kunne Christiansen og Bøje ikke kæmpe sig tilbage fra i åbningssættet.

Omvendt var det i andet sæt danskernes tur til at starte i teten og med seks vundne bolde i træk komme foran 10-3.

Selv om malaysierne kom tilbage på omgangshøjde holdt danskerne fokus og tvang kampen ud i et tredje sæt. Det skete efter en tæt afslutning, hvor Wong og Lai blandt andet missede en matchbold.

I tredje sæts indledning skiftede de to par til at være oven på og have momentum, men bagud 7-10 trådte Christiansen og Bøje på gaspedalen.

Danskerne vandt 10 af de efterfølgende 11 bolde, og derfra var de på sikker sejrskurs. Foran 20-14 blev den første danske matchbold udnyttet.

I semifinalen sendte den danske duo de tredjeseedede hjemmebanefavoritter Melati Daeva Oktavianti og Bobby Setiabudi ud.

Andendagen ved tennisturneringen Laver Cup, hvor Europa dyster mod resten af verden, var en dag lige til skraldespanden for det europæiske mandskab.

I de tidlige morgentimer dansk tid fuldendte Holger Rune og norske Casper Ruud den elendige europæiske dag i amerikanske San Francisco, da duoen tabte i double til australske Alex de Minaur og hjemmebanefavoritten Alex Michelsen i to sæt, 3-6, 4-6.

Det var det fjerde europæiske nederlag i de fire kampe på turneringens andendag. Dermed fik resten af verden vendt 1-3 fra den første dag til nu at føre med 9-3 inden sidstedagen, der begynder søndag aften dansk tid.

Der spilles først til 13 point i formatet.

I doublekampen fik de Minaur og Michelsen i første sæt et hurtigt brud i den dansk-norske duos serv. Det betød, at Ruud og Rune hurtigt kom bagud 0-3.

Derfra var det op ad bakke for den europæiske double, der godt nok fandt rytmen i egne servepartier, men ikke kunne få hul igennem i serverne hos de Minaur og Michelsen, der sikrede første sæt.

I andet sæt startede Rune og Ruud med at følge godt med, men præcis som i første sæt kunne det skandinaviske makkerpar ikke finde løsningerne i modstandernes server.

Det endte med at blive kampafgørende, da de Minaur og Michelsen brød sig foran 5-3 og kort efter sikrede sejren på den første matchbold.

I den anden kamp på turneringens andendag tabte Rune sin singledyst i to sæt til argentinske Francisco Cerúndolo.

De Minaur åbnede den gode dag for resten af verden med at slå verdens nummer tre, tyske Alexander Zverev.

Mellem Runes to tabte kampe led Europas stærkeste kort, verdensetteren Carlos Alcaraz, ligeledes et nederlag, da han tabte i to sæt til amerikanske Taylor Fritz.

Det europæiske mandskab ledes af franske Yannick Noah, mens Andre Agassi står i spidsen for resten af verden.

En 28-årig og en 32-årig mand er natten til søndag blevet stukket med kniv på Nytorv i det indre København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen søndag morgen.

Mændene er begge blevet bragt til Rigshospitalet, hvor de behandles for deres skader. Ingen af dem er i livsfare.

Politiet modtog klokken 03.04 en anmeldelse fra et vidne, der fortalte, at der var opstået uoverensstemmelser mellem to grupper på torvet, og at mindst én person skulle være blevet knivstukket.

– Da vi kom frem, kunne vi konstatere, at der var to mænd – to kammerater – der begge var blevet stukket i benene, siger Anders Frederiksen.

Den ene af mændene blev stukket mellem fem og seks gange i ben og balde, mens den anden blev stukket én gang i samme område på kroppen.

Den indledende efterforskning viser ifølge vagtchefen, at de to mænd var blevet uvenner med en gruppe bestående af to til tre mænd.

– Én af dem trak en kniv og stak begge forurettede, hvorefter gerningsmændene løb fra stedet, siger vagtchefen.

Ingen personer er tidligt søndag morgen blevet anholdt efter hændelsen.

Politiet formoder ikke, at knivstikkeriet er banderelateret.

Mindst 15 personer er blevet idømt op til ni års fængsel for at deltage i en dags demonstrationer mod strøm- og fødevaremangel i Cuba.

Det oplyser landets højesteret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hundredvis af mennesker gik den 17. marts 2024 på gaden under en weekend med strømafbrydelser, der i nogle områder varede op til 13 timer om dagen.

Ifølge udtalelsen fra Cubas højesteret havde de dømte begået forbrydelser i form af det, den betegner som forstyrrelse af den offentlige orden, modstand, foragt, ulydighed og opildnen.

Demonstrationerne fandt sted i Santiago de Cuba, Bayamo og Santa Marta og var de største siden den sociale uro i 2021, hvor Cuba oplevede de største demonstrationer i årtier.

Herefter blev hundredvis af demonstranter dømt, og nogle fik domme på op til 25 år.

Denne type demonstrationer, der tidligere var utænkelige i Cuba, som er styret af landets kommunistiske parti, er steget voldsomt siden 2022.

Midt i en forværret energikrise har Cuba haft seks omfattende strømafbrydelser på mindre end tre år.

Landets 9,7 millioner indbyggere lider fortsat under daglige planlagte strømafbrydelser, som i august nåede et gennemsnit på 15 timer.

Landets voksende energikrise skyldes ifølge Cuba, at landet er pålagt en amerikansk handelsembargo fra koldkrigstiden samt nye restriktioner fra USA’s nye præsident, Donald Trump.

USA’s præsident Donald Trumps administration har lørdag annonceret, at den aflyser en årlig amerikansk undersøgelse af fødevareusikkerhed, med den begrundelse at den er blevet “alt for politiseret”.

Det oplyser USA’s landbrugsministerium (USDA) skriver nyhedsbureauet AFP.

– USDA vil efter en løbende gennemgang af programmer og økonomisk rapportering stoppe fremtidige rapporter om husholdningers fødevaresikkerhed, lyder det i en udtalelse.

USDA skriver, at rapporten er blevet alt for politiseret og er efterfølgende blevet vurderet det, som ministeriet betegner som unødvendig for dets arbejde.

Undersøgelsen viste i 2023, at 13,5 procent af de amerikanske husholdninger oplevede fødevareusikkerhed. Det var det højeste niveau siden 2014. Men USDA mener ikke, at dataene er indsamlet på et objektivt grundlag.

– Dataene er fulde af unøjagtigheder og er vinklet til at skabe en fortælling, der ikke repræsenterer, hvad der faktisk sker i landet, hvor vi i øjeblikket oplever lavere fattigdomstal, stigende lønninger og jobvækst under Trump-administrationen, skriver USDA ifølge AFP.

Det fremgår ifølge AFP ikke, om USDA henviser til de seneste data om sult, som først vil blive offentliggjort i 2026.

Beslutningen om at droppe den 30 år gamle undersøgelse kommer, efter at Trump og Republikanerne i Kongressen tidligere i år vedtog store reformer af det nationale fødevareprogram Snap.

Snap yder støtte til familier med lav indkomst gennem madkuponer.

Uafhængige analytikere har ifølge AFP vurderet, at reformerne vil føre til, at millioner mister adgang til fødevarehjælp.

Økonomiske nøgletal fra USA har i år vist aftagende vækst og mangel på arbejdskraft.

Trump har afvist disse tal som unøjagtige og har fyret chefen for arbejdsministeriets statistikkontor.

Han har nomineret E.J. Antoni, som er en højreorienteret økonom, der konsekvent har støttet den republikanske præsident, til posten.

USA’s præsident, Donald Trump, vil nominere Lindsey Halligan, der er Trumps tidligere personlige advokat, til posten som føderal anklager i delstaten Virginias østlige distrikt.

Det skriver præsidenten natten til søndag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Hun vil være retfærdig, klog og vil sikre den så hårdt tiltrængte retfærdighed for alle, skriver præsidenten om Halligan.

Halligan arbejder i øjeblikket som særlig juridisk rådgiver i Trump-administrationen. Hun har desuden en fortid som deltager i skønhedskonkurrencen Miss Colorado, skriver The Guardian.

Meldingen fra præsidenten kommer, efter at den føderale anklager i distriktet Erik S. Siebert fredag meddelte, at han var trådt tilbage fra embedet.

Det gjorde Siebert, kort tid efter at Trump offentligt havde sagt, at han ville fjerne ham fra embedet. Siebert afventede en endelig godkendelse i Senatet for at blive permanent udnævnt som føderal anklager.

Siebert har stået i spidsen for undersøgelser af sager mod den tidligere direktør for forbundspolitiet, FBI, James B. Comey og statsadvokat i New York Letitia James.

Godkendelsen i Senatet krævede en nominering fra Trump – og denne havde Siebert indtil fredag, hvor Trump trak sin nominering af ham tilbage.

Trumps annullering af nomineringen skyldtes – ifølge Trump – at Sieberts indsættelse blev støttet af de to demokratiske senatorer Mark Warner og Tim Kaine, hvilket ifølge Trump kun kunne være et dårligt tegn.

– Vi har ikke brug for endnu en demokratisk støttet “republikaner”, skriver Trump i opslaget natten til søndag.

Ifølge The New York Times’ oplysninger meddelte Siebert for nylig USA’s justitsministerium, at der ikke var fundet tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale mod Letitia James.

Letitia James var under mistanke for at have afgivet urigtige oplysninger, da hun skulle optage lån i forbindelse med køb af ejendomme.

Desuden tvivlede Siebert på grundlaget for en retssag mod James B. Comey, som blev efterforsket for at have afgivet falsk vidnesbyrd under ed.

Ifølge The New York Times har Erik S. Siebert været under pres for at forfølge sagerne mod Letita James og James B. Comey.

Begge er en torn i øjet på Trump.

Letitia James stod som statsadvokat i New York i spidsen for en civil retssag mod Trump og selskabet Trump Organization om manipulation af værdien af Trumps ejendomsportefølje.

USA’s præsident, Donald Trump, vil have luftbasen Bagram i Afghanistan tilbage på amerikanske hænder.

Og sker det ikke, vil det komme til at få konsekvenser.

Det skriver Trump lørdag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Hvis Afghanistan ikke giver Bagram-luftbasen tilbage til dem, der byggede den, USA, så vil der ske slemme ting, skriver han.

Bagram var ifølge nyhedsbureauet Reuters en hovedbase for amerikanske soldater under krigen i Afghanistan, der varede indtil 2021, da USA trak sig ud af landet, og Taliban overtog styringen.

Trump har flere gange i de seneste dage nævnt luftbasen. Første gang var torsdag under et pressemøde, der blev afholdt i forbindelse med præsidentens statsbesøg i Storbritannien.

Her fortalte han, at USA forsøger at få Bagram-luftbasen i Afghanistan tilbage.

Ifølge Trump har basen en strategisk vigtig placering nær Kina, hvorfor præsidenten gerne vil have den tilbage under amerikansk kontrol.

Dagen efter sagde præsidenten ifølge AFP til journalister, at han havde været i dialog med Afghanistan om dette.

Afghanske embedsmænd har ifølge AFP udtrykt modstand mod udsigten til en genoplivning af den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan.

– Afghanistan og USA er nødt til at samarbejde med hinanden – uden at USA opretholder nogen militær tilstedeværelse i nogen del af Afghanistan, skriver Zakir Jalal, der embedsmand i det afghanske udenrigsministerium, i et opslag på X.

Siden Trump i januar for anden gang blev taget i ed som USA’s præsident, har han flere gange kritiseret tabet af basen, som han knytter til den tidligere præsident Joe Bidens håndtering af tilbagetrækningen fra Afghanistan.

Senere natten til søndag bliver Trump af journalister i Det Hvide Hus spurgt, om han overvejer at indsætte amerikanske styrker for at få Bagram under amerikansk kontrol.

– Det vil vi ikke snakke om, men vi er i dialog med Afghanistan, og vi vil have den tilbage, og vi vil have den tilbage snart, med det samme. Og hvis ikke de gør det, så vil I finde ud af, hvad jeg vil gøre, siger præsidenten ifølge AFP.

Syv civile har lørdag mistet livet under et angreb i det nordlige Syrien i et område, hvor der er udbrudt sammenstød mellem regeringsstyrker og den kurdiskdominerede milits SDF.

Det melder Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Sohr stod regeringsstyrker bag luftangrebet, der fandt sted i landsbyen Umm Tina i Dayr Hafir-distriktet, som ligger i provinsen Aleppo.

Fem af de dræbte var kvinder, og to var børn.

En semi-kurdisk administration kontrollerer store dele af det nordlige og nordøstlige Syrien. SDF fungerer de facto som administrationens hær, skriver AFP.

Efter at oprørsgrupper i december væltede den mangeårige syriske præsident Bashar al-Assad, indgik de nye magthavere i Syrien og SDF i marts en aftale om at inddrage den kurdiske administrations institutioner i landets regering.

Men uenigheder mellem de to parter har forsinket processen, og kurderne har opfordret til decentralisering, hvilket landets nye magthavere har afslået.

Distriktet Dayr Hafir ligger langs frontlinjen mellem den syriske hær og SDF, og der sker jævnligt sammenstød i området, siger Abdel-Rahman, der er chef for Sohr, til AFP.

Han siger videre, at lørdagens civile dødstal er det højeste i forbindelse med sammenstødene i det nordlige Syrien i flere måneder.

Sohr, som overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien, meldte tidligere lørdag, at der var brudt væbnede sammenstød ud i området, hvor der blev anvendt droner og “tunge våben”.

Det skal være sket, efter at den syriske hær havde angrebet flere af SDF’s militære stillinger i Dayr Hafir.

SDF skriver i en udtalelse, at regeringsstyrkerne bevidst udførte droneangreb og skød mod civile hjem.

SDF spillede en afgørende rolle i Vestens forsøg på at bekæmpe Islamisk Stat (IS) tidligere i den syriske borgerkrig, der begyndte i 2011 i forbindelse med de arabiske forår.

96 procent af svarpersonerne i en ny undersøgelse blandt 465 danske jøder svarer, at de har været udsat for antisemitisme inden for det seneste år.

Det skriver Politiken.

Institut for Menneskerettigheder står bag undersøgelsen, der ikke er repræsentativ. Det betyder, at svarene ikke kan repræsentere de anslåede 7000 jøder i Danmark.

Da der ikke er en opgørelse over jøder i Danmark, er spørgeskemaet sendt ud gennem jødiske institutioner og foreninger.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er det den største undersøgelse af jødisk liv og kultur siden 1970’erne.

Antisemitismen kommer oftest fra personer, de ikke kender, lyder det fra respondenterne. Men 15 procent har oplevet antisemitisme fra nogen, de kender.

85 procent mener, at utrygheden blandt jøder er steget, siden Hamas angreb Israel 7. oktober, og Israel efterfølgende intensiverede angrebene på Gaza.

Blandt eksemplerne er nazistiske symboler, stereotyper om jøders magt og en benægtelse af eller en bagatellisering af holocaust, skriver avisen.

Undersøgelsen viser, at over halvdelen af respondenterne har foretaget sikkerhedstiltag ved deres hjem som at få hemmelig adresse eller få fjernet deres navn på postkassen.

I 2024 registrerede Det Jødiske Samfund det højeste antal antisemitiske hændelser nogensinde. Det viser en rapport, som udkom i december.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er ikke overrasket over tallene og mener, at Danmark i årtier har haft et problem med antisemitisme. Det er uacceptabelt, siger han.

– Det er ikke svært at tale om den israelske regerings politik, at ønske sig fred og en tostatsløsning uden at anklage vores jødiske medborgere for medskyldighed, siger han til Politiken.

Danmark vedtog i 2022 en handlingsplan mod antisemitisme. Sidste år skærpede Folketinget den handlingsplan og gjorde det muligt at etablere zoner med skærpet straf for hadforbrydelser, heriblandt antisemitisme.

Hummelgaard siger til Politiken, at der er planer om endnu en handlingsplan.

En kvindelig ambulanceredder i Sverige er søndag blevet dræbt, efter at hun blev angrebet, mens hun var på arbejde.

Men ifølge det svenske Ambulanceforbund burde ambulancen aldrig i første omgang være blevet sendt dertil, hvor overfaldet skete.

Det siger Henrik Johansson, der er forbundssekretær i Ambulanceforbundet, til det svenske medie SVT.

– Baseret på den information, vi har om sagen, ud fra det, vi kan se i vores efterforskning og faglige underretninger, som vi er blevet bekendt med, burde der ikke have været sendt en ambulance til stedet, siger han.

Forbundssekretæren understreger over for mediet, at politiet ikke har bekræftet fagforeningens billede af hændelsesforløbet.

Johansson uddyber ikke, hvorfor ambulancen ifølge ham ikke burde være rykket ud, men fortæller, at det er et udbredt problem, at ambulancereddere sendes til steder, hvor vold kan opstå.

Derfor har Ambulanceforbundet længe efterlyst, at der kommer en slags markering af sådanne adresser og bedre informationsudveksling mellem myndigheder.

– Det tragiske tilfælde i dag betyder, at en kollega aldrig kommer hjem igen. Og det kunne være undgået, siger Johansson til SVT.

Meldingen om hændelsen kom ind klokken 11.30 lørdag, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

En 25-årig mand er efterfølgende blevet varetægtsfængslet, og han mistænkes for drab.

Manden er ifølge svensk radio tidligere blevet dømt for at have mishandlet en person og truet denne med en kniv, skriver nyhedsbureauet. Ambulancen var blevet tilkaldt for at hjælpe manden, oplyser en anklager til radioen.

Der blev ifølge politiet brugt en “skarp genstand” i overfaldet mod ambulanceredderen.

Et israelsk angreb, der 10. september dræbte 31 journalister og mediefolk i Yemen, var det dødeligste angreb på journalister globalt i 16 år.

Det oplyser ngo’en Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) i en pressemeddelelse.

Ifølge ngo’en Human Rights Watch (HRW) husede bygningen, som var et af flere steder, som Israel angreb den dag, både Houthiernes mediehovedkvarter og kontorerne for to aviser.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Angrebet fandt ifølge HRW sted, mens medarbejdere på den Houthi-kontrollerede avis ved navn 26. September var i gang med at trykke avisen.

Ngo’en fremhæver, at det israelske militær efterfølgende hævdede at have ramt “Houthiernes PR-afdeling” som svar på Houthiernes angreb mod Israel.

Mediefaciliteter er dog ifølge Human Rights Watch civile mål og må ikke angribes, medmindre de er et “effektivt bidrag til militærhandling”.

Alene at være pro-Houthi eller anti-Israel er ifølge ngo’en ikke nok, skriver HRW.

Samme toner lyder fra CPJ.

– Ligesom civile er journalister beskyttet under folkeretten. Det inkluderer også dem, der arbejder for statsdrevne medier eller medier tilknyttet væbnede grupper, medmindre de direkte deltager i fjendtligheder, skriver presse-ngo’en i udtalelsen.

Begge ngo’er påpeger desuden, at Israels angreb mod journalister i Yemen minder om andre tilfælde, hvor Israel har udført målrettede angreb mod journalister og mediefolk herunder i Gaza og Libanon.

Ifølge CPJ er Israel gentagne gange mislykkedes med at “skelne mellem militære mål og journalister og har retfærdiggjort sine likvideringer ved at fremstille journalister som terrorister eller propagandister uden troværdige beviser”.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret på meldingerne fra ngo’erne.

Siden 1975 er mere end tre millioner børn i Danmark, Grønland og på Færøerne blevet screenet med den såkaldte hælprøve.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Hælprøven er en blodprøve fra den nyfødtes hæl, der kan afsløre 25 alvorlige sygdomme.

Screeningen betyder, at man kan sætte tidligt ind med behandling, og dermed undgår 60-70 børn ifølge SSI hvert år permanente fysiske eller mentale skader.

99 procent af forældrene siger ifølge SSI ja til at få hælprøven foretaget.

Afdelingschef for Medfødte Sygdomme på SSI Mette Nyegaard kalder prøven for “en af de største succeshistorier i det danske sundhedsvæsen”.

– Det er en fælles indsats, der kun kan lade sig gøre, fordi mange forskellige faggrupper arbejder sammen, herunder sundhedspersonale, screeningspersonale og myndigheder.

– Det er den brede indsats og opbakning fra de nybagte forældre, der gør screeningen så stærk, siger Mette Nyegaard i pressemeddelelsen.

Men mulighederne for at udvide screeningen er “enorme”, påpeger hun.

I Storbritannien har myndighederne besluttet, at alle nyfødte i løbet af de næste ti år får tilbudt en fuld gensekventering.

Det vil sige en fuld kortlægning af arvemassen, som kan afsløre over 200 genetiske sygdomme.

Det kan også blive et tilbud herhjemme, lyder det fra afdelingschefen.

– Det er efter min klare vurdering kun et spørgsmål om tid, før den udvikling også kommer til Danmark.

– Og på Statens Serum Institut har vi allerede logistikken på plads, vi har erfaringen og kan skalere indsatsen, siger Mette Nyegaard.

Men de nye muligheder bør overvejes grundigt, pointerer hun.

– Vi skal bruge teknologien velovervejet og etisk forsvarligt, og det er en spændende og vigtig diskussion, vi som samfund må tage, så screeningsprogrammet for nyfødte kan fortsætte med at være den store succes, det er i dag, siger Mette Nyegaard.

Da hælprøven blev indført for 50 år siden, screenede man i første omgang for én sygdom. Det er siden blevet udvidet til de nuværende 25 sygdomme, hvoraf de 24 er genetisk betingede.

Det grønlandske mediehus Sermitsiaq slår sine to aviser AG og Sermitsiaq sammen til én samlet avis.

Samtidig nedlukkes Nuuk Ugeavis, som har været en gratis ugeavis siden 1980’erne.

Det skriver det grønlandske medie KNR.

Ifølge direktør og chefredaktør for Sermitsiaq, Masaana Egede, skyldes lukningen af Nuuk Ugeavis den digitale udvikling.

– Udviklingen i markedet har gjort det umuligt at fortsætte på en økonomisk bæredygtig måde, siger han til KNR.

Sidste udgave af Nuuk Ugeavis forventes at udkomme i december 2025.

AG og Sermitsiaq vil fremover blive udgivet som én samlet avis op til weekenden.

– Vi samler kræfterne, fordi vi ønsker at skabe et stærkere printprodukt til vores læsere, skriver Masaana Egede i en pressemeddelelse.

– Med en weekendavis får man både de store nationale historier, erhvervsnyhederne og det menneskelige og nære fra AG’s univers i én samlet udgivelse.

AG vil fremover være et tillæg, som bringes inde i avisen Sermitsiaq.

Her vil der fortsat være AG’s fokus på kultur, fritid og sport, fremgår det af pressemeddelelsen.

Omlægningen er et led i en større digitalisering af mediehuset.

Den nye weekendavis udkommer første gang i januar 2026.

Selskaberne bag Atuagagdliutit Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq fusionerede i 2010.

Siden da er aviserne fortsat udkommet hver for sig på print.

Avisen AG er hidtil udkommet på print to gange om ugen, tirsdag og torsdag.

Sermitsiaq udkommer én gang om ugen, og det vil den fortsætte med fra næste år.

Sermitsiaq blev grundlagt i 1958 som lokalavis for Nuuk og er i dag Grønlands største avis.

Atuagagdliutit Grønlandsposten blev grundlagt tilbage i 1861. Den udkom frem til 1952 under navnet Atuagagdliutit.

EU-landene er i vid udstrækning positive over for et såkaldt erstatningslån til Ukraine med afsæt i de indefrosne russiske midler.

Det siger EU-Kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis.

Udmeldingen kommer på et pressemøde efter mødet for EU-landenes økonomi- og finansministre i København lørdag.

– Vi har fremlagt konceptet om et erstatningslån for medlemslandene.

– Der er vilje til at engagere sig konstruktivt, og medlemslandene ser det som mulig vej fremad, siger Dombrovskis.

Forslaget blev lanceret af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i hendes åbningstale i EU-Parlamentet i september.

Her lagde von der Leyen vægt på, at selvom Europa allerede har støttet Ukraine med tæt på 170 milliarder euro, så er der brug for mere.

– Det bør ikke kun være de europæiske skatteydere, der bærer byrden. Dette er Ruslands krig. Og det er Rusland, der bør betale.

– Derfor er vi nødt til hurtigt at finde en ny løsning til finansiering af Ukraines krigsindsats på basis af de indefrosne russiske aktiver. Med de kontante beholdninger, der er knyttet til disse russiske aktiver, kan vi yde Ukraine et erstatningslån, sagde von der Leyen i talen.

Ifølge EU-Kommissionen er der russiske midler for omkring 210 milliarder euro indefrosset i EU.

Beløbet svarer til omkring 1500 milliarder kroner.

På baggrund af opbakningen fra EU-landene på lørdagens møde i København vil EU-Kommissionen nu arbejde videre med den konkrete udformning af lånet.

– EU-Kommissionen foreslår et erstatningslån til Ukraine ved at bruge kontante saldi fra fastlåste russiske aktiver uden at røre ved Ruslands krav på disse aktiver, siger Valdis Dombrovskis.

De indefrosne midler har vist at være et juridisk ømtåleligt emne.

Flere EU-landene er bekymrede for, at en direkte brug af midlerne vil være i strid med internationale regler.

Og at det vil åbne for at andre lande potentielt vil gøre det samme med europæiske midler placeret uden for EU.

Ifølge Dombrovskis vil EU-Kommissionen nu “i løbet af uger ikke måneder” se på en mulig sammensætning af lånet.

– Ukraine har brug for midlerne allerede i 2026, siger Dombrovskis.

Han mener, at konceptet er oplagt at udbrede til G7-lande, som har indefrosne russiske midler.

Her har Storbritannien ifølge Dombrovskis vist interesse.

Tanken med lånet er at sikre Ukraine penge på kort sigt, som Ukraine først skal betale tilbage, når det har modtaget erstatning fra Rusland for krigsskader.

Lånet kræver dog opbakning fra EU-landene, fordi de ifølge Dombrovskis skal stille en form for garanti og dermed påtage sig en del af risikoen ved lånene.

Danske Turpal Bisultanov tabte lørdag kvartfinalen ved VM i brydning i Kroatien til russiske Milad Valerikovich Alirzaev, der ligger nummer ti på verdensranglisten.

Nederlaget var det første i 2025 til danskeren, der måtte se sig besejret med cifrene 1-7.

Trods nederlaget kunne Bisultanov i nogle timer stadig drømme om VM-metal. Var Alirzaev gået i finalen, ville danskeren træde ind i en opsamlingsturnering, hvor der kæmpes om bronze. Desværre for Bisultanov tabte Alirzaev sin semifinale.

Bisultanov, der vandt OL-bronze i fjor, er andenseedet ved VM, og han gik derfor direkte ind i ottendedelsfinalen.

Her tog han tidligere lørdag en forventet sejr, da han slog polske Szymon Szymonowicz med 5-0.

Et højt løft fra Bisultanov, hvor han smed sin polske modstander ud af madrassen dannede grobund for sejren.

Løftet kom fra en såkaldt parterre, hvor man ligger på gulvet, og modstanderen har en fordel.

Bisultanov, der bryder i græsk-romersk stil i vægtklassen op til 87 kilo, har ikke deltaget i VM siden 2022, hvor han kæmpede sig til en sølvmedalje i Beograd. Samme år blev det også til EM-guld.

I april sprang han EM over for at være i bedst mulig forfatning til denne weekends VM i Zagreb, men den ambitiøse dansker endte med at skuffe sig selv.

Den føderale anklager Erik S. Siebert, der har stået i spidsen for undersøgelser af sager mod den tidligere direktør for FBI James B. Comey og statsadvokat i New York Letitia James, er trådt tilbage.

Det skete fredag, kort tid efter at præsident Donald Trump offentligt sagde, at han ville have Siebert fjernet fra embedet.

Det skriver The New York Times.

Efter Erik S. Sieberts opsigelse hævdede Trump på det sociale medie Truth Social, at det var Trump, der fyrede Siebert – og at Siebert ikke selv sagde op.

– Han sagde ikke op. Jeg fyrede ham, skrev Trump.

Siebert var føderal anklager for delstaten Virginias østlige distrikt. Han afventede dog en endelig godkendelse i Senatet for at blive permanent udnævnt som føderal anklager.

Godkendelsen i Senatet krævede en nominering fra Trump – og denne havde Siebert indtil fredag, hvor Trump trak sin nominering af ham tilbage.

Trumps annullering af nomineringen skyldtes – ifølge Trump – at Sieberts indsættelse blev støttet af de to demokratiske senatorer Mark Warner og Tim Kaine, hvilket ifølge Trump kun kunne være et dårligt tegn.

Ifølge The New York Times’ oplysninger meddelte Siebert for nylig USA’s justitsministerium, at der ikke var fundet tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale mod Letitia James.

Letitia James var under mistanke for at have afgivet urigtige oplysninger, da hun skulle optage lån i forbindelse med køb af ejendomme.

Desuden tvivlede Siebert på grundlaget for en retssag mod James B. Comey, som blev efterforsket for at have afgivet falsk vidnesbyrd under ed.

Ifølge The New York Times har Erik S. Siebert været under pres for at forfølge sagerne mod Letita James og James B. Comey.

Begge er en torn i øjet på Trump.

Comey blev fyret som FBI-direktør under Trumps første præsidentperiode i 2017, da Comey stod i spidsen for en undersøgelse af, hvorvidt der var russisk indblanding i præsidentvalget i 2016, som blev vundet af Trump.

Han har siden offentligt kritiseret Trump.

Og Letitia James stod som statsadvokat i New York i spidsen for en civil retssag mod Trump og selskabet Trump Organization om manipulation af værdien af Trumps ejendomsportefølje.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, oplyser, at han skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i forbindelse med FN’s Generalforsamling i næste uge.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Zelenskyj skal han “holde et møde med USA’s præsident”, hvor han vil drøfte sikkerhedsgarantier for Ukraine samt sanktioner mod Rusland.

De to præsidenter har i år mødtes ved flere lejligheder.

Lederne har under deres møder diskuteret krigen i Ukraine. Den har nu varet mere end tre og et halvt år, efter Rusland i 2022 invaderede Ukraine.

Natten til lørdag gennemførte Rusland et af sine største luftangreb siden krigens begyndelse. 40 missiler og 580 droner dræbte mindst tre personer og sårede mange flere.

Tidligere på ugen sagde den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at Trump stadig håber på at få en fredsaftale på plads med Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Han vil blive ved med at prøve. Hvis fred er muligt, ønsker han at opnå det, siger Rubio.

– På et tidspunkt vil præsidenten måske konkludere, at det ikke er muligt. Han er der ikke endnu, men han kunne nå til det punkt.

Trump kom til magten i USA med et løfte om at afslutte krigen på en dag.

For en måned siden havde Trump inviteret Putin til topmøde i Alaska.

Det var første gang, at en vestlig nation har tilladt den russiske præsident at besøge landet, siden han gav ordre til invasionen af Ukraine i februar 2022.

Kort efter mødtes Trump så med Zelenskyj og en række andre europæiske ledere i Det Hvide Hus.

Trump har før inviteret Zelenskyj til Det Hvide Hus i februar.

Her gik bølgerne højt mellem Zelenskyj, Trump og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance.

Mødet var præget af mundhuggeri i det ovale værelse. J.D. Vance anklagede Zelenskyj for at være “respektløs”.

Trump sagde, at den ukrainske leder “leger med Tredje Verdenskrig”.

Flere af verdens ledere samles nu i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York. Det sker hvert år i september. I år er den 80. version af mødet.

Her skal verdens ledere over flere dage holde taler.

Der er hvert år et tema, og denne gang er temaet: “Bedre sammen: 80 år og mere for fred, udvikling og menneskerettigheder”.

Få timer efter at Maya Joint havde sendt Clara Tauson ud af WTA-turneringen i Seoul med et æg i et af sættene, fik den unge australier sin egen medicin at smage, da den polske stjerne Iga Swiatek vandt semifinalen overbevisende.

Verdens nummer to var forrygende spillende og mindst et niveau bedre end 19-årige Joint, der denne gang fik et æg i stedet for at tildele et. Swiatek vandt i to sæt med cifrene 6-0, 6-2.

Et regnvejr fredag havde udskudt Joints kvartfinale mod Tauson til lørdag morgen dansk tid. Australieren vandt det opgør med 6-0, 6-3, og selv om det blot tog 73 minutter, virkede det til at sidde i benene på Joint.

I semifinalen tre timer senere var hun i hvert fald chanceløs mod Swiatek, der ligeledes havde spillet sin kvartfinale i de tidlige morgentimer dansk tid.

Første sæt var en hurtig overstået affære, som polakken blot skulle bruge 25 minutter på at vinde 6-0.

I andet sæt åbnede Joint med at byde en smule mere op til dans, da hun vandt det første parti i egen serv, men svingommen varede kort.

Swiatek var knivskarp i alle spilles facetter og brød hurtigt Joints serv. Selv om australieren sprællede en smule, kunne hun ikke stoppe polakkens finalekurs.

Foran 5-2 servede verdenstoeren for sejren, og på den anden matchbold afgjorde Swiatek kampen med en smash ved nettet.

Senere lørdag har Joint mulighed for oprejsning, når hun spiller sin tredje kamp på samme dag.

Det sker i doubleturneringen, hvor hun med amerikanske Caty McNally i semifinalen skal op mod en formentlig revanchelysten Clara Tauson, der spiller med Chan Hao-ching fra Taiwan.

Check-in-systemerne i flere europæiske lufthavne – herunder Heathrow Lufthavn – er lørdag formiddag ramt af tekniske problemer.

Det skriver Reuters.

Heathrow Lufthavn, der ligger uden for London, skriver på sin hjemmeside, at der er tale om et “teknisk problem”.

Det samme skriver Berlin Brandenburg Lufthavn.

Bruxelles Lufthavn beskriver det som et “cyberangreb”.

– Der var et cyberangreb om aftenen fredag 19. september mod tjenesteudbyderen af check-in- og boardingsystemer, hvilket påvirker adskillige europæiske lufthavne inklusive Bruxelles Lufthavn.

– Dette betyder, at kun manuel check-in og boarding er muligt, skriver Bruxelles Lufthavn på sin hjemmeside.

Hos Heathrow Lufthavn opfordres passagerne til at holde øje med status på deres flyafgange på hjemmesiden.

Lufthavnen har indsat ekstra personale i check-in-områderne.

Bruxelles Lufthavn skriver, at problemerne resulterer i forsinkelser og aflysninger i lufthavnen.

– Dette har en stor indvirkning på timeplanerne og vil desværre forårsage forsinkelser og aflysninger af flyafgange, skriver lufthavnen.

Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn oplyser begge til Ritzau, at check-in- og boardingsystemerne i de to danske lufthavne ikke er påvirket af problemerne.

Ifølge Heathrow Lufthavn er problemerne opstået hos operatøren Collins Aerospace. Collins Aerospace driver check-in- og boardingsystemer for en række flyselskaber i flere lande.

Heathrow er Europas travleste lufthavn målt på antal passagerer, der årligt rejser til og fra lufthavnen.

Det fremgår ikke, hvor mange passagerer der er påvirket af de aktuelle problemer i Heathrow og de øvrige lufthavne.