Seneste nyheder

Onsdagens møde mellem udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio er et godt, men stadig utilstrækkeligt skridt mod en løsning i konflikten om Grønland.

Sådan betragter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) situationen dagen efter mødet.

– Jeg glæder mig over, at der nu er en dialog med den amerikanske regering, siger han indledningsvist til DR.

– Men det er ikke sådan, at faren nu er drevet over.

Onsdag kulminerede længere tids stigende pres fra USA om at få kontrol over Grønland med et møde mellem den danske og amerikanske regering.

Herfra har Lars Løkke Rasmussen kunnet referere, at den amerikanske præsident, Donald Trump, stadig har et stærkt ønske om at erhverve sig Grønland på den ene eller anden måde.

Som modsvar er parterne blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe for embedsfolk på højt niveau.

Her skal der søges fælles fodslag i den ellers betændte situation.

Troels Lund Poulsen er igen delvist begejstret og skeptisk.

– Det er et skridt i den rigtige retning, siger Troels Lund Poulsen.

– Men det betyder ikke, at præsidenten ikke giver udtryk for synspunkter, jeg er dybt uenig med præsidenten i.

USA kan på ingen måde tillade sig at overtage et andet Nato-lands territorie, lyder det.

– Det er en fuldstændig fundamental rød linje, påpeger Troels Lund Poulsen.

Efter onsdagens møde understregede Lars Løkke Rasmussen, at der stadig ikke er en fælles løsning i sigte, selv om mødets karakter kan give positive anelser.

– Jeg siger ikke, at al bekymring skal forsvinde som dug for solen. Men givet det, vi har været oppe imod, står vi, håber jeg, et bedre sted i dag, sagde han onsdag.

Efter en velbesøgt december opjusterer Tivoli sine forventninger til indtjeningen i 2025.

Nu forventer selskabet en indtjening før skat på 155 millioner kroner, hvor den tidligere forventning lød på 145 millioner kroner.

Det skriver Tivoli i en selskabsmeddelelse.

Dermed forventer Tivoli at få sit bedste ordinære resultat i forlystelsesparkens historie, lyder det.

I en pressemeddelelse skriver Tivoli, at december 2025 blev den bedste måned nogensinde målt på omsætning og resultat.

Julesæsonen blev blev i denne omgang forlænget med fire dage ind i 2026. Også halloween-sæsonen blev udvidet i 2025 og blev en uge længere.

Forlystelsesparken har da også afsluttet året med en besøgsfremgang i forhold til året før. I alt var 4,3 millioner gæster forbi Tivoli.

Det er det højeste antal siden coronapandemien, skriver Tivoli.

Tivoli har også givet forventningerne til omsætningen i 2025 et lille nøk op. Her venter man nu en omsætning på 1,345 milliarder kroner mod tidligere ventet 1,325 milliarder.

– Resultatet for 2025 er meget tilfredsstillende og afspejler en stærk kommerciel gennemslagskraft kombineret med disciplineret omkostningsstyring, siger Tivolis administrerende direktør, Susanne Mørch Koch, i pressemeddelelsen.

200.000 soldater er aktuelt deserteret fra det ukrainske militær. De har altså forladt militæret uden tilladelse.

Samtidig er to millioner ukrainere, der er blevet indkaldt til at gøre militærtjeneste, ikke mødt op.

Det anslår det ukrainske militær ifølge Ukraines forsvarsminister, Mykhajlo Fedorov, skriver CNN.

Fedorov fremlagde tallene under en tale i det ukrainske parlament onsdag, hvor han også blev udpeget som ny forsvarsminister.

Ifølge CNN er det første gang, at en ukrainsk minister eller en anden officiel ukrainsk kilde sætter tal på, hvor mange ukrainere der ulovligt har forladt militæret, og hvor mange der ikke er mødt op til tjeneste.

Alle ukrainske mænd mellem 18 og 60 år er ifølge ukrainsk lovgivning forpligtede til at lade sig registrere hos militæret.

Samtidig må ukrainske mænd mellem 23 og 60 år, som er i stand til at gøre militærtjeneste, ikke forlade Ukraine som følge af krigen mod Rusland.

Det er uklart, hvor mange soldater der aktuelt er i det ukrainske militær, men i januar sidste år sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der på daværende tidspunkt var 880.000 ukrainske soldater.

Den nuværende krig i Ukraine har snart varet i fire år. Rusland invaderede landet 24. februar 2022, og trods gentagne forsøg på at forhandle en våbenhvile på plads er det endnu ikke lykkedes at indgå en sådan aftale.

I februar 2025 sagde Zelenskyj, at flere end 46.000 ukrainske soldater dengang var blevet dræbt, mens 380.000 var blevet såret under krigen.

Der findes ikke verificerede oplysninger fra uafhængige kilder om, hvor mange ukrainske soldater der er blevet dræbt i krigen, og oplysninger, der kommer fra Ukraine og Rusland, mistænkes for at nedtone tabene.

Forskellige medier har dog på baggrund af offentligt tilgængelige kilder -herunder retsdokumenter – lavet optællinger af tab på den russiske side.

Ifølge en opgørelse foretaget af BBC’s afdeling i Rusland og det uafhængige russiske medie Mediazona var der i november 2025 registreret mindst 152.100 dræbte russiske soldater i Ukraine.

Der er nu installeret fem gigawatt solcellekraft i Danmark.

Det viser tal, som brancheforeningen Dansk Solcelleforening har fået indsigt i.

I en pressemeddelelse skriver foreningen, at udbygningen primært er sket ved etablering af solceller på markarealer.

Omvendt falder udbygningen af solceller på bygninger, lyder det.

Samlet set er der blevet installeret 807 megawatt solcellekapacitet i 2025.

Ud af det er 643 megawatt jordbaseret, skriver Dansk Solcelleforening. Dermed blev der etableret 23 procent mere solenergi på jorden i 2025 sammenlignet med året før.

Samtidig blev der installeret 164 megawatt solceller på bygninger. Det er et fald på cirka en fjerdedel sammenlignet med 2024.

Samlet set kan de fem gigawatt installeret solcellekapacitet forsyne, hvad der svarer til cirka 1,25 millioner husstandes årlige elforbrug, skriver Dansk Solcelleforening.

Flemming V. Kristensen, som er formand for Dansk Solcelleforening, mener, at der er grund til at være stolte over udviklingen i solenergi i Danmark.

– Det er en vigtig milepæl i den grønne omstilling at runde de fem gigawatt, og vi arbejder videre med at indfri målsætningen om at firedoble vedvarende energi på land i 2030, siger han i pressemeddelelsen.

De fem gigawatt blev nået, da European Energy sluttede et solcelleprojekt i Glebjerg i Vejen Kommune op til årsskiftet.

Årsagen til, at det ikke går lige så hurtigt med at etablere solceller på bygninger, som på marker, er ifølge Flemming V. Kristensen “lovgivningsmæssige benspænd”.

Han mener, at EU’s bygningsdirektiv er en mulighed for at få udbygningen af solceller på bygningstage op i højere fart.

Bygningsdirektivet stiller krav til, at flere bygninger skal have solceller.

Det skal implementeres i dansk lovgivning senest 29. maj 2026.

Under masseprotesterne mod det iranske præstestyre er en 26-årig mand blevet anholdt, men han er ikke dømt til døden.

Det melder det iranske retsvæsen ifølge landets statsmedier. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Ifølge retsvæsnet er Erfan Soltani anklaget for at “have arbejdet imod landets interne sikkerhed og for propagandaaktiviteter”.

Kendes han skyldig i anklagerne, er straffen dog ikke døden, lyder meldingen.

Erfan Soltanis pårørende fortalte onsdag, at han skulle henrettes.

Hans familie siger nu ifølge The Guardian, at henrettelsen er udsat.

Erfan Soltani blev ifølge et familiemedlem anholdt 10. januar under demonstrationer mod det iranske styre nær Irans hovedstad, Teheran.

Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december.

De var umiddelbart affødt af utilfredshed med en ekstremt høj inflation i landet, men har siden udviklet sig til en generel kritik af det iranske præstestyre, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

I Iran er dødsstraf en del af straffesystemet.

Landets udenrigsminister, Abbas Araghchi, har i et interview med det amerikanske medie Fox News natten til torsdag sagt, at der ikke er planer om hængninger i forbindelse med de dødelige demonstrationer i landet.

USA’s præsident, Donald Trump, truede i begyndelsen af januar med at gribe ind over for Iran, hvis civile blev dræbt under demonstrationerne.

Trump har natten til torsdag sagt, at han har fået at vide, at drabene på demonstranter under masseprotesterne i Iran er aftagende.

Den amerikanske præsident udelukker dog ifølge nyhedsbureauet Reuters fortsat ikke en mulig amerikansk militæraktion i Iran og siger, at “vi vil se på, hvordan processen udvikler sig”.

Mindst 3428 demonstranter er ifølge den norske ngo Iran Human Rights (IHR) blevet dræbt af iranske sikkerhedsstyrker under de seneste ugers protester.

Tallet er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Flere viser interesse for at købe bolig, bygge nyt eller omlægge et lån end for et år siden.

I december blev der givet 15.615 lånetilbud til ejerskifte, nybyggeri, omlægning af eksisterende lån og tillægslån.

Det viser tal fra Finans Danmark, som er bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation.

Det er en stigning på knap 20 procent sammenlignet med december året før.

Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i AL Sydbank, peger på, at den øgede trafik kommer fra flere kanter.

Dels er antallet af bolighandler steget, og det betyder, at flere skal skaffe finansiering til et boligkøb.

– Det samme har vi set på omlægningsfronten, hvor flere boligejere med fastforrentede lån har kastet sig over en omlægning i takt med, at renterne er faldet, skriver Brian Friis Helmer i en kommentar.

Samlet er der blevet givet over 195.000 lånetilbud i hele 2025.

Det er ifølge privatøkonomen 24 procent flere end i 2024 og 11 procent flere end i 2023.

Dermed er antallet af lånetilbud i 2025 det højeste i tre år.

Lavere renter, lønstigninger og rekordhøj beskæftigelse har været med til at give flere appetit på et boligkøb.

Selv uden tal fra december har antallet af bolighandler i 2025 overhalet antallet i de tre foregående år. Det viste tal fra Boligsiden i december.

Kun i 2020 og 2021 blev der indgået flere bolighandler.

Her var mange danskere i perioder sendt hjem fra arbejde som følge af coronapandemien. Det var med til at sparke til aktiviteten på boligmarkedet.

Det har også fået boligpriserne til at stige.

I løbet af 2025 er ejerlejligheder på landsplan blevet 15,3 procent dyrere, mens huspriserne er steget 7,5 procent.

I København er priserne steget endnu mere.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) nye arbejdsgruppe med amerikanerne om Grønlands fremtid er “farlig”.

Det siger Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, på TV 2 News torsdag morgen.

– Det er farligt. Det meste med Trump er farligt. Han er utilregnelig, uforudsigelig og følger ikke de spilleregler, vi er vant til, lyder det fra DF-formanden.

Onsdag deltog Lars Løkke Rasmussen i et højspændt møde med den amerikanske vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio.

Her drøftede parterne præsident Trumps ønske om at erhverve sig Grønland.

Som et modsvar på de ambitioner, som Kongeriget Danmark er kraftigt imod, vil der nu blive nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter på højt niveau.

Gruppen skal mødes jævnligt for at afsøge, om der kan findes fælles grund om fremtiden for Grønland.

Men det er decideret farligt og som at gå ind i “løvens hule”, mener Morten Messerschmidt.

– Jeg synes, det er ekstremt farligt at gå ind i løvens hule, siger han på TV 2 News.

Der skal fremover være tidligere hjælp til skoleelever, som mistrives eller er så ofte væk fra undervisningen, at de har et bekymrende højt fravær.

Det er ambitionen med en ny aftale, folkeskoleforligskredsen er blevet enige om, som blandt andet indebærer nye regler for fravær og specialundervisning.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.

De nye regler skal skabe bedre rammer for skolernes arbejde med tidligere og forebyggende indsatser i forhold til fravær og faglig og social mistrivsel.

Herunder stilles der blandt andet flere krav til skolernes dialog med forældrene, hvis deres barn har bekymrende fravær.

Det indebærer blandt andet, at skoleledere skal kontakte forældrene, hvis deres barn samlet har mere end ti dages sygefravær og ulovligt fravær i et kvartal.

Tusindvis af skoleelever er så ofte væk fra undervisningen, at deres fravær er bekymrende højt.

For nogle udvikler modstanden sig så voldsomt, at der bliver tale om skolevægring – i 2024 havde knap 1000 elever på landsplan flere end 150 fraværsdage ud af skoleårets 200 dage.

Det er dobbelt så mange som for ti år siden, viste en opgørelse om langvarigt skolefravær fra Børne- og Undervisningsministeriet sidste år.

Ifølge ministeriet tager den ny aftale “i altovervejende grad” udgangspunkt i anbefalinger fra sommeren sidste år fra en ekspertgruppe, der så på regler på inklusions- og specialundervisningsområdet.

Folkeskoleforligskredsen, der foruden regeringen består af Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, er enig om, at der er brug for et opgør med inklusionsloven fra 2012.

Det gælder blandt andet kravet om, at specialundervisning kræver et støttebehov på mindst ni timer ugentligt.

Med de nye regler ophæves den regel.

Derudover skal der fremover bruges færre ressourcer på at skrive pædagogiske-psykologiske vurderinger, PPV’er, i de kommunale forvaltninger.

Ressourcerne skal i stedet bruges på tidlige og forbyggende indsatser på de enkelte folkeskoler med mulighed for at få rådgivning fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, PPR.

Valgsteder er torsdag morgen åbnet i Uganda, hvor Yoweri Museveni, der har været landets præsident i 40 år, går efter at forlænge sin regeringsperiode.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I dele af hovedstaden Kampala er afstemningen kort efter klokken 7 lokal tid – klokken 5 dansk tid – således gået i gang. Andre steder i landet er valgstederne også langsomt ved at åbne, lyder det fra en AFP-journalist i det østafrikanske land.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters lukkede myndigheder i landet tirsdag for indbyggernes adgang til internet, ligesom mobilforbindelserne blev begrænset.

Det er ifølge regeringen sket for at forhindre spredningen af misinformation og opfordringer til vold. Regeringen havde ellers gentagne gange lovet, at den ikke ville lukke for internettet, skriver AFP.

Valgkampen har i flere tilfælde været præget af vold.

Den 81-årige Musevenis største udfordrer til præsidentposten er den populære 43-årige sanger Bobi Wine.

Sikkerhedsstyrker i Uganda har under flere af Wines vælgermøder åbnet ild mod forsamlingerne, hvilket har kostet mindst en person livet. Hundredvis af hans tilhængere er samtidig blevet anholdt.

Præsidentens regering har forsvaret skuddene med, at de er blevet affyret i forsvar mod det, den har kaldt lovløse handlinger fra oppositionens støtter.

Militæret er i forbindelse med valget også blevet massivt indsat i gaderne i Kampala, skriver Reuters.

Også AFP beskriver omfattende patruljering fra både politiet og militæret andre steder i landet.

Bobi Wine er i Uganda også kendt som “Ghetto-præsidenten”, fordi han kommer fra beskedne kår. Han har i valgkampen lovet at sætte en stopper for det, han kalder Musevenis diktatur.

Han har særligt talt til unge i Uganda, som er frustrerede over de begrænsede økonomiske muligheder i landet. Over 70 procent af Ugandas befolkning er under 30 år.

Ifølge både Reuters og AFP ventes Yoweri Museveni dog at tage endnu en sejr.

Præsidenten har ført valgkamp med sloganet “beskyttelse af fremskridtene” og har lovet at fastholde freden og løfte landet til en status som mellemindkomstland.

FN’s Menneskerettighedskontor udtalte i sidste uge, at valget finder sted under forhold med “omfattende undertrykkelse og intimidering”.

Ud over Wine udfordrer seks andre oppositionskandidater Museveni, som er Afrikas tredjelængst siddende statsoverhoved.

Vælgerne i Uganda skal også udpege flere end 500 medlemmer af parlamentet.

Valgstederne forventes at lukke klokken 16 – klokken 14 dansk tid – og resultaterne ventes at blive annonceret senest lørdag eftermiddag.

USA har tilsyneladende gennemført det første salg af venezuelansk olie.

Det fortæller en embedsmand i den amerikanske administration ifølge flere amerikanske medier – heriblandt CNN.

Salget bliver vurderet til 500 millioner amerikanske dollar, skriver mediet. Det svarer til godt 3,2 milliarder kroner.

Der fremgår ikke yderligere detaljer omkring salget. Embedsmanden forventer, at der vil blive solgt endnu mere olie i de kommende dage og uger.

I begyndelsen af januar rykkede amerikanske specialstyrker ind i Venezuela og fjernede præsident Nicolás Maduro fra magten og bragte ham med til USA, hvor han afventer en retssag.

USA’s præsident, Donald Trump, har efter den storstilede militæraktion gjort det klart, at han har planer om at udnytte Venezuelas enorme oliereserver.

Trump sagde fredag, at olieindustrien vil investere mindst 100 milliarder dollar i genopbygningen af Venezuelas oliesektor – selv om det er uklart, hvor tallet stammer fra.

Trump-administrationens planer om at kapitalisere på Venezuelas olie blev mødt med skepsis fra flere store amerikanske olieselskaber, da de mødtes med Trump i Det Hvide Hus fredag.

ExxonMobils administrerende direktør, Darren Woods, sagde blandt andet, at Venezuela ikke er værd at investere i lige nu, og det vil kræve store ændringer, før selskabet er klar til et nyt olieeventyr i Venezuela, hvor det har været før.

Den kommentar faldt ikke i god jord hos Trump, som efterfølgende sagde, at han helt overvejede at udelukke ExxonMobil fra olieinvesteringerne i Venezuela.

Det er ifølge Trump hans administration, der kommer til at afgøre, hvilke amerikanske olieselskaber, der får lov til at bore efter olie i Venezuelas undergrund.

Flere andre topchefer i olieindustrien udtrykte på mødet med Trump også modvilje mod at gøre forretning i det sydamerikanske land.

Trump og hans nærmeste rådgivere måtte forlade fredagens møde uden nogen større tilsagn fra virksomheder om at investere milliarder af dollar i Venezuelas oliesektor.

Colombias præsident, Gustavo Petro, meddeler, at han den 3. februar skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump.

Her skal de drøfte spændinger i diplomatiet og USA’s militære indgriben i Latinamerika, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi må se, hvad resultatet bliver af det møde, siger Petro på et møde med sine ministre, som blev sendt på tv.

– Det er afgørende. Min intention er, at colombianere fra alle dele af landet ikke skal lide og kan leve i fred, lyder det videre ifølge Reuters.

Petro og Trump talte i sidste uge i telefon. Efter opkaldet sagde Trump, at der blev arbejdet for, at Petro kan besøge Det Hvide Hus i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

USA og Colombia har i flere årtier samarbejdet om sikkerhed, men forholdet mellem de to lande er blevet forværret, efter at Trump i januar 2024 tog hul på sin anden embedsperiode som præsident.

Den 65-årige Petro skal i år forlade præsidentposten, som han ikke kan genopstille til. Han har flere gange kritiseret Trump.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er klar til at afslutte krigen i Ukraine, mens Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er mere tilbageholdende.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, onsdag i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg tror, at han (Putin, red.) er klar til at indgå en aftale. Jeg tror, at Ukraine er mindre klar til at indgå en aftale, siger den amerikanske præsident.

Adspurgt, hvorfor amerikansk-ledede forhandlinger endnu ikke har sat en stopper for den lige knap fire år lange krig, svarer Trump:

– Zelenskyj.

Udmeldingen står i skærende kontrast til holdningen blandt Ukraines europæiske allierede, der har stillet sig lidt mere tvivlende i forhold til, om Putin reelt ønsker fred.

Ordene fra Trump onsdag antyder ifølge Reuters, at den amerikanske præsident er frustreret over den ukrainske præsident.

Forholdet mellem de to præsidenter har været af svingende karakter, selv om deres relation lader til at være blevet forbedret gennem det seneste år, skriver nyhedsbureauet.

Forhandlingerne har de seneste uger været centreret om sikkerhedsgarantier for Ukraine, efter at der eventuelt er indgået en aftale om fred.

Ledere af 35 lande i koalitionen bag Ukraine forpligtede sig på et møde i Paris i begyndelsen af januar til at give en række sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det er dog fortsat uafklaret, om Rusland vil acceptere sikkerhedsgarantierne som del af en kommende fredsaftale.

Trump bliver under interviewet med Reuters onsdag også spurgt, om han i næste uge skal mødes med Zelenskyj ved World Economic Forum (WEF) i Davos.

– Det vil jeg gøre, hvis han er der, siger Trump og tilføjer:

– Jeg kommer til at være der.

Adspurgt, hvorfor han mener, at Zelenskyj er tilbageholdende i forhandlingerne om fred i Ukraine, svarer den amerikanske præsident:

– Jeg synes bare, at han – du ved – har svært ved at nå dertil.

Senatet i USA har onsdag stemt imod en resolution, som ville have forhindret landets præsident, Donald Trump, i at iværksætte yderligere militær handling i Venezuela uden godkendelse fra Kongressen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Afstemningen endte 51-50.

Kun tre af Trumps republikanske partifæller stemte for forslaget, mens alle demokrater stemte for.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, tog onsdag til Capitol Hill, hvor Kongressen ligger, for med den afgørende stemme at sikre, at forslaget blev stemt ned, skriver det amerikanske medie CNN.

Da Senatet i sidste uge stemte om, hvorvidt forslaget skulle til afstemning, var der dog fem republikanere, der sammen med demokraterne stemte for.

De republikanske senatorer Josh Hawley og Todd Young har dog trukket deres støtte til forslaget efter pres fra Trumps administration. De har blandt andet fået telefonopkald fra udenrigsminister Marco Rubio og fra præsidenten selv, skriver CNN.

CNN beskriver afstemningen som en sejr for Trump. Hvis forslaget havde fået grønt lys, ville hans administration være blevet tvunget til at søge godkendelse fra Kongressen til yderligere militær magtanvendelse i Venezuela.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at resolutionen – selv hvis den var blevet vedtaget i Senatet – primært havde symbolsk betydning. Den ville næsten med sikkerhed være blevet afvist i Repræsentanternes Hus, som er Kongressens andet kammer, lyder det.

Trump meldte onsdag, at han har haft en længere samtale med Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez.

Det var den første kendte kontakt mellem de to ledere, siden USA’s specialstyrker for nylig rykkede ind i det sydamerikanske land i en storstilet militæraktion og tog præsident Nicolás Maduro til fange.

Efter at Maduro blev afsat som landets leder af USA, gik Trump med til at lade Rodríguez overtage, forudsat at hun følger linjen fra Trump-administrationen.

Amerikanerne trådte under Anden Verdenskrig til og beskyttede grønlænderne, da nazisterne besatte Danmark og holdt derved nazisterne væk fra den vestlige halvkugle.

Det skriver USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, i et opslag natten til torsdag dansk tid på det sociale medie X.

Her gentager han tidligere udmeldinger om, at Grønland er afgørende for amerikanernes sikkerhed.

– De trusler, som fjendtlige nationer udgør i dag, kræver beslutsom amerikansk handling i Arktis, skriver Landry på X.

– USA har opretholdt en sikkerhedsmæssig tilstedeværelse i Grønland siden 1941 og har arbejdet tæt sammen med grønlænderne for at styrke Monroedoktrinen, tilføjer han.

Monroedoktrinen er en amerikansk udenrigspolitisk doktrin fra 1823 – opkaldt efter den daværende præsident, James Monroe.

I doktrinen lovede præsident Monroe, at USA ville forblive neutral i europæisk politik og respektere etablerede kolonier på den vestlige halvkugle.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, mødtes onsdag med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, i Washington D.C.

Efter mødet fortalte den danske udenrigsminister på et fælles pressemøde med Motzfeldt, at Kongeriget Danmark og USA har en fundamental uenighed om Grønland, men at en såkaldt højniveaugruppe skal forsøge at afklare problemerne.

Lars Løkke Rasmussen understregede efter mødet, at han tager afstand fra de ytringer, som USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange er kommet med om Grønland.

Kinesiske og russiske krigsskibe sejler ikke op og ned langs den grønlandske kyst, sådan som præsidenten siger, påpegede Lars Løkke Rasmussen.

Der kommer aldrig til at opstå en situation, hvor Danmark kommer til at sige god for, at USA får Grønland, sådan som Trump ønsker det, mener Løkke.

USA indgik i 1941 en forsvarsaftale med den danske diplomat i Washington D.C. Henrik Kauffmann. Forsvarsaftalen betød blandt andet, at USA opnåede rettigheder til at etablere lufthavne og havne som militærbaser i Grønland.

Efter krigen blev Kauffmann fyret. Den danske regering indgik i 1951 en ny aftale om USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.

Med Igaliku-aftalen i 2004 blev aftalen igen fornyet – for første gang med Grønland som selvstændig medunderskriver.

– Nej.

Det vil være svaret fra grønlænderne, hvis USA’s præsident, Donald Trump, skulle tilbyde dem hver især en stor sum penge for at forlade kongeriget Danmark og slutte sig til USA.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et interview med den amerikanske tv-kanal, Fox News, der politisk ligger tæt på Trump-administrationens holdninger.

På spørgsmålet om, hvorvidt grønlænderne ikke ville sige ja, hvis de eksempelvis fik tilbudt 500.000 dollar, som svarer til 3,2 millioner kroner, siger Løkke:

– Nej, det vil de ikke. For helt ærligt, der er ikke nogen chance for, at USA vil betale for et skandinavisk velfærdssystem i Grønland, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han henviser dermed til, at selv om USA’s præsident, Donald Trump, skulle tilbyde grønlænderne en større sum for at slutte sig til USA, så vil det ikke kunne opveje den velfærd, Danmark hjælper Grønland med at opretholde.

Det danske bloktilskud til Grønland er årligt på fire milliarder kroner. Det svarer til omkring halvdelen af det grønlandske selvstyres årlige budget.

Derudover finansierer den danske stat også eksempelvis politi og forsvar i Grønland.

Det er årlige udgifter, som slet ikke kan opvejes af et engangsbeløb, som det, der florerer i den amerikanske debat om Grønland, fastslår Løkke.

Den danske udenrigsminister siger i interviewet, at han ikke håber, at det vil ende med en amerikansk militær aktion mod Grønland.

For det vil reelt være afslutningen på Nato, siger Løkke.

I forsøget på at finde en anden løsning er Danmark og Grønland villige til at styrke beskyttelsen af Grønland:

– Vi deler bekymringerne til et vist punkt. Derfor investerer vi massivt, siger Løkke med henvisning til Trumps frygt for, at Kina og Rusland skal få fodfæste i Grønland, fordi området ifølge Trump ikke er tilstrækkeligt beskyttet.

Til gengæld afviser den danske udenrigsminister Trumps tanker om annektering eller at købe Grønland.

– Vi har vores røde linjer. Det her er 2026. Du kan ikke købe eller sælger mennesker, siger Løkke.

Elon Musks platform X har onsdag annonceret tiltag, der skal forhindre AI-chatbotten Grok i at skabe billeder af rigtige personer i for eksempel undertøj.

Grok har mødt global kritik for chatbottens evne til at generere seksualiserede billeder af kvinder og børn.

– Vi har implementeret teknologiske tiltag for at forhindre, at Grok-kontoen tillader redigering af billeder af rigtige personer i afslørende tøj som bikinier, siger X’s sikkerhedsteam i en erklæring.

– Denne begrænsning gælder for alle brugere, inklusive betalende abonnenter, lyder det videre.

Det vil nu ikke længere være muligt at skabe billeder af personer i “bikinier, undertøj og lignende beklædning”, lyder det.

I sidste uge valgte X at begrænse Groks billedgenerering til betalende brugere – men nu gælder det altså for alle.

Udmeldingen fra X kommer blot få timer efter, at justitsministeren i den amerikanske delstat Californien har indledt en undersøgelse af selskabet xAI, som har skabt Grok.

Selskabet er grundlagt af verdens rigeste mand, Elon Musk, som også er direktør.

Brugen af Grok til at generere seksualiserede billeder er blevet fordømt verden over.

Det internationale pres på xAI for at begrænse Grok er vokset, efter at chatbotten gjorde det muligt for brugere at skabe deepfakes af kvinder og børn ved hjælp af simple instruktioner – såkaldte “prompts”.

Lørdag valgte Indonesien at blokere for adgangen til Grok – søndag fulgte nabolandet Malaysia efter.

Storbritanniens medieregulator Ofcom oplyste mandag, at man indleder en undersøgelse af, hvorvidt X ikke har overholdt britisk lovgivning vedrørende de seksualiserede billeder.

AFP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger onsdag, at han har haft en længere samtale med Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez.

Det er den første kendte kontakt mellem de to ledere, siden USA’s specialstyrker rykkede ind i det sydamerikanske land i en storstilet militæraktion og tog præsident Nicolás Maduro til fange.

– Vi havde netop en fantastisk samtale i dag, og hun er en fremragende person, siger Trump til journalister i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi havde et opkald – et langt opkald. Vi drøftede mange ting, og jeg tror, at vi kommer rigtigt godt ud af det med Venezuela, tilføjer Trump.

Trump siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de to ledere blandt andet talte om olie, mineraler, handel og national sikkerhed.

Delcy Rodríguez bekræfter også samtalen på platformen Telegram. Hun er også positivt stemt efter telefonmødet.

– Jeg havde en lang, produktiv og høflig telefonsamtale med USA’s præsident, Donald Trump, gennemført inden for rammerne af gensidig respekt, skriver Rodríguez på Telegram ifølge AFP.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han har fået at vide, at drabene på demonstranterne under masseprotesterne i Iran er aftagende.

Og der er i øjeblikket ingen planer om massehenrettelser af tilbageholdte demonstranter, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump fortæller, at det er “meget vigtige kilder på den anden side”, som har fortalt ham, at drabene stopper.

Mindst 3428 demonstranter er blevet dræbt af iranske sikkerhedsstyrker under de seneste ugers protester mod styret i Iran, oplyser den norske ngo Iran Human Rights (IHR).

En planlagt henrettelse af en iransk mand, der var blevet anholdt under protesterne, er foreløbig blevet udskudt, oplyser den norsk baserede menneskerettighedsgruppe Hengaw ifølge AFP.

Trump udelukker fortsat ikke en mulig amerikansk militæraktion og siger, at “vi vil se på, hvordan processen udvikler sig”, skriver Reuters.

Han fortæller, at hans administration har modtaget en “meget god udtalelse” fra Iran, uden at gå yderligere i detaljer omkring indholdet.

Trumps kommentar synes at have til formål at dæmpe frygten for, at krisen i Iran vil eskalere til en bredere regional konflikt, skriver Reuters.

I et tv-interview mandag advarede Trump om, at USA vil iværksætte meget kraftige tiltag, hvis de iranske myndigheder begynder at henrette demonstranter, som var blevet tilbageholdt under de igangværende protester.

Tusindvis af mennesker er blevet såret, og flere end 10.000 er blevet anholdt i løbet af protesterne i Iran, oplyser ngo’en IHR.

Demonstrationerne begyndte den 28. december, hvor butiksejere i Irans hovedstad, Teheran, indledte en strejke på grund af stigende inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Præstestyret har lukket for internettet. Det gør det svært for iranerne at få oplysninger fra det lukkede land ud til omverdenen.

Natten til torsdag har Iran lukket landets luftrum i lidt over to timer – undtagen for internationale flyvninger til og fra Iran, der har fået tilladelse. Det oplyser flysporingshjemmesiden Flightradar24 ifølge Reuters.

Flyselskabet Lufthansa har besluttet at flyve uden om Irans og Iraks luftrum på ubestemt tid.

Storbritannien har midlertidigt valgt at lukke landets ambassade i Teheran som følge af urolighederne, skriver nyhedsbureauet AFP.

Real Madrids nye cheftræner, Álvaro Arbeloa, fik en chokstart ved roret, da den spanske hovedstadsklub tabte 2-3 mod et hold fra den næstbedste spanske række.

Onsdag aften gæstede Real Madrid Albacete i ottendedelsfinalen i Copa del Rey, og kampen endte dramatisk, da Albacete gav dødsstødet i sidste minut.

Selv om Real Madrid, der manglede størstedelen af sine sædvanlige startspillere, dominerede spillet, lykkedes det ikke at omsætte det til sejr.

Sejren sender Albacete videre, mens Real Madrid er ude af pokalturneringen.

Det blev en ærgerlig debut for Arbeloa, som overtog cheftrænerposten, efter at Real Madrid mandag fyrede Xabi Alonso. Afskeden kom dagen efter et andet 2-3-nederlag til ærkerivalen FC Barcelona i den spanske Super Cup-finale.

Flere af klubbens store profiler blev holdt ude af startopstillingen i Arbeloas første kamp.

Stjernen Vinícius Júnior var dog med fra start, og han blev mødt af fjendtlige tilråb fra Albacete-fans. Ifølge Reuters blev der rettet racistiske tilråb mod den 25-årige brasilianer, som tidligere har oplevet racisme i Spanien under kampe.

På banen blev Real Madrid rystet, da hjemmeholdets Javi Villar scorede på et hjørnespark efter 42 minutter.

Lige inden pausen lykkedes det dog den 18-årige Franco Mastantuono at udligne og sende holdene til pause med stillingen 1-1.

I anden halvleg sad Real Madrid på spillet, men formåede ikke at finde nettet. I stedet bragte Jefte Betancor Albacete foran igen efter 82 minutter.

Real Madrid jagtede ihærdigt udligningen, og i tillægstiden lykkedes det endelig Gonzalo Garcia at udligne på et hovedstød.

Stillingen holdt dog ikke længe, da Jefte Betancor på fremragende vis udnyttede en omstillingsmulighed og scorede til 3-2 i sidste tillægsminut.

USA suspenderer behandlingen af immigrantvisa fra 75 lande på ubestemt tid.

Det skriver det amerikanske udenrigsministerium på det sociale medie X.

– Udenrigsministeriet vil midlertidigt indstille behandlingen af immigrantvisa fra 75 lande, hvis indvandrere modtager velfærdsydelser fra det amerikanske folk i uacceptabelt omfang.

– Suspenderingen vil være gældende, indtil USA kan sikre, at nye indvandrere ikke vil trække rigdom ud af det amerikanske folk, lyder det fra USA’s udenrigsministerium.

Det er blandt andet lande som Somalia, Haiti, Iran og Eritrea, som er omfattet af det nye tiltag, oplyser ministeriet.

Udenrigsministeriet har ikke offentliggjort en komplet liste over de 75 lande, skriver nyhedsbureauet AFP. En amerikansk embedsmand siger ifølge AFP, at også Brasilien, Egypten, Thailand og Nigeria er på listen.

USA vil stoppe behandlingen af visa fra de mange lande fra 21. januar, siger embedsmanden ifølge AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, har ikke lagt skjul på sit ønske om at reducere indvandringen af personer, der ikke er af europæisk afstamning.

Han har blandt andet beskrevet somaliere som “affald”, der burde “tage tilbage, hvor de kommer fra” og har i stedet sagt, at han er åben for, at folk fra Skandinavien bosætter sig i USA.

Det amerikanske udenrigsministerium oplyste mandag, at der er blevet inddraget flere end 100.000 visa, siden Trump blev præsident i USA for anden gang. Det er et rekordhøjt tal for et enkelt år, skriver AFP.

Det seneste tiltag fra Trump-administrationen berører ikke turistvisum eller visum til for eksempel fodboldfans, der ønsker at besøge landet i forbindelse med dette års VM i fodbold.

Trump-administrationen har dog sagt, at man vil gennemgå alle ansøgeres historik på sociale medier.