Seneste nyheder

En 26-årig mand er blevet varetægtsfængslet for medvirken i en sag, hvor en håndgranat blev sprængt ved en neglesalon i København i april.

Det er blevet afgjort under et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg tirsdag.

I forvejen sidder to andre fængslet i sagen.

Angrebet var rettet mod neglesalonen Do Salon & Do Nails i krydset mellem Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej.

Flere ruder blev beskadiget ved eksplosionen, som skete natten til 21. april lidt efter klokken tre. Ingen mennesker kom noget til.

I slutningen af april blev en 31-årig irakisk mand anholdt og siden varetægtsfængslet for at have detoneret håndgranaten.

Under retsmødet nægtede han sig skyldig, men ville ikke udtale sig.

Efter eksplosionen ringede flere vidner til politiet. En person blev set løbe fra stedet.

Politiet spærrede efterfølgende af ved neglesalonen. Både politiets kriminalteknikere, ansatte fra Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) og folk fra Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab foretog undersøgelser.

De skulle klarlægge, hvad der forårsagede eksplosionen, og det har altså vist sig at være en håndgranat.

Den 24. maj blev en 18-årig mand så anholdt i sagen.

Han blev sigtet for sammen med en anden at have været i besiddelse af håndgranaten, inden den blev overgivet til den person, som bragte den til sprængning.

Også han nægtede sig skyldig.

Kan Danish Crown gøres erstatningsansvarlig for, at tre ansatte på slagteriet i Ringsted blev smittet med covid-19?

Det bliver et spørgsmål for landets øverste dommere i Højesteret.

Det oplyser Procesbevillingsnævnet, der har givet Danish Crown tilladelse til at kære landsrettens delafgørelse i sagen.

Østre Landsret afgjorde i januar, at Danish Crown er erstatningsansvarlig for den smitte med covid-19, som de tre ansatte var udsat for i 2020.

Alle tre, en mestersvend og to servicemænd, blev testet positiv for covid-19 i juli og august 2020. De har fået anerkendt sygdommen som en arbejdsskade.

Løbende blev ledelsen gjort opmærksom på problematiske forhold i produktionen.

Alligevel iværksatte ledelsen ikke “tilstrækkelige foranstaltninger til at mindske risikoen for smittespredning blandt produktionsmedarbejderne”, vurderede landsretten.

Medarbejdere arbejdede tæt sammen i slagteriproduktionen og stod tæt sammen ved omklædningsfaciliteterne og på den ene skærestue.

Den høje støj gjorde det nødvendigt for folk at råbe til hinanden, når de skulle kommunikere om deres arbejdsopgaver.

Desuden brugte medarbejdere de samme redskaber uden afspritning mellem forskellige ansattes brug.

Først da de tre ansatte var blevet smittet, blev der opstillet spritspande i kantinen.

Og til trods for et grundlæggende højt hygiejnisk niveau på slagteriet fandt landsretten, at virksomheden havde udvist forhold, der gjorde den erstatningsansvarlig.

Antallet af sygemeldte steg dramatisk i 2020. I begyndelsen af august 2020 var næsten 150 ansatte smittede. Ledelsen beslutte at lukke virksomheden 8. august foreløbigt i en uge.

Den usædvanlige retssag er anlagt af Fødevareforbundet NNF på vegne af de tre.

Retten i Roskilde henviste spørgsmålet om Danish Crowns erstatningsansvar til landsretten på grund af dets principielle betydning, og nu når den del af sagen så helt til Højesteret.

Erstatningens størrelse skal fastsættes på et senere tidspunkt.

Den ukrainske efterretningstjeneste SBU har tirsdag detoneret 1100 kilo sprængstof ved Krimbroen, som forbinder den annekterede Krimhalvø med det russiske fastland.

Det meddeler SBU på beskedtjenesten Telegram ifølge Reuters.

Sprængstofferne blev detoneret tidligt tirsdag morgen og skal have ødelagt flere bropiller under havoverfladen.

Broen, der er 18,1 kilometer lang og løber hen over Kertjstrædet, udgør en vigtig forsyningsrute for de russiske styrker i Ukraine.

Efter angrebet blev broen spærret, men sidst på eftermiddagen tirsdag er der igen åbnet for vejtrafik, oplyser russiske myndigheder på Telegram.

Der er ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne i forbindelse med sprængningerne.

Det er også uklart, hvor omfattende skaderne på broen er.

Angrebet fandt sted, to dage efter at Ukraine med et droneangreb ramte fem regioner på tværs af Rusland.

I alt 117 droner blev brugt i angrebet, der blandt andet ramte en flyvebase i Sibirien – mere end 4000 kilometer fra den ukrainske grænse til Rusland.

I en besked på Telegram skrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag, at han var begejstret for det “fuldstændig strålende resultat”.

Han tilføjede, at Ukraine havde forberedt operationen i over halvandet år.

Om tirsdagens aktion skriver SBU, at efterretningstjenesten har “udført en ny unik specialoperation og ramt Krimbroen for tredje gang – denne gang under vandet”.

De to tidligere angreb på broen blev udført i henholdsvis 2022 og 2023.

Efterretningstjenesten har ifølge nyhedsbureauet AFP offentliggjort optagelser, der viser en eksplosion i vandet. Der er ligeledes billeder, som viser, at der er sket skader på siden af broen.

Rusland angreb og annekterede den ukrainske Krimhalvø i 2014. Der opstod samtidig konflikt i det østlige Ukraine, hvor prorussiske separatister med støtte fra Rusland forsøgte at løsrive sig.

Otte år senere gik Rusland så til angreb på hele Ukraine, og siden har de to lande været i krig i fuld skala.

Krimbroen blev opført efter Ruslands annektering af Krimhalvøen.

Københavns Vestegns Politi har udsendt en efterlysning af en 12-årig dreng, som tirsdag morgen er gået fra sit hjem i Skovlunde og endnu ikke er kommet hjem.

– Vi efterlyser 12-årige Oscar, der i dag cirka klokken 07.45 forlod sin bopæl på Bakkehøj i Skovlunde og endnu ikke er kommet hjem, skrev politiet på X tidligere tirsdag.

Klokken 14 er man fortsat i gang med at lede efter ham, lyder det i et nyt opslag.

Her oplyser politiet, at “en del folk” tager del i eftersøgningen.

Drengen kan ikke tage vare på sig selv og kan formentlig ikke finde hjem, er det blevet meddelt.

Oscar beskrives som cirka 160 centimeter høj, almindelig af bygning, lyst hår og iført mørkeblå trøje, lysegrå shorts og blå sko.

– Har du set Oscar? Kontakt os straks på 43 86 14 48 eller ring 114, skriver politiet.

Folketinget har vedtaget et lovforslag, der sætter gang i byggeriet af en knap to kilometer lang vejtunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Tunnelen gør det muligt at føre den tunge trafik fra motorvej E45 til Aarhus Havn, der er Danmarks største containerhavn, under byen.

Det giver en mere direkte vejforbindelse for trafikken, færre køretøjer gennem Aarhus og mindre trafikstøj, lyder det i meddelelsen.

– Med Marselistunnelen får trafikken mellem havnen og motorvejsnettet en god, hurtig forbindelse, og aarhusianerne får mindre trafik gennem byen og byrum, de kan gøre til deres eget, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Vejdirektoratet har tidligere beregnet, at der i gennemsnit kører cirka 3000 lastbiler og sættevognstog på strækningen i døgnet.

Tunnelen under Marselis Boulevard har været på tapetet i flere år.

I 2021 blev der givet grønt lys til projektet i forbindelse med en aftale, der afsatte 161 milliarder kroner til kommende infrastrukturprojekter.

I 2024 blev det ifølge lokalmediet Din Avis Aarhus estimeret, at tunnelen under Marselis Boulevard ville koste 4,1 milliarder kroner.

Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) kalder det “glædeligt”, at der snart kan sættes gang i arbejdet med at anlægge Marselistunnelen.

– Med beslutningen sikres, at vejforbindelsen til havnen ikke kommer til at blive en flaskehals for havnens udvikling, samtidigt med beboerne i området vil blive sparet for trafikstøj og i tilgift får helt nye og fredeligere byrum, siger han i en kommentar.

Brancheorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv er enige om, at anlægsprojektet kommer både borgere og erhvervsliv til gavn.

– Den bliver vigtig for infrastrukturen i omkring Aarhus og vil komme både borgere og erhvervslivet til gavn, siger branchedirektør i Dansk Erhverv Transport Jesper Kronborg.

Tunnelen sikrer håndteringen af de store lastbiltransporter, der kommer inden for overskuelig tid, lyder det fra Mona Hyldgaard Møller, sekretariatsleder for danske shipping- & havnevirksomheder, der er en del af Dansk Industri.

Anlægsarbejdet ventes at gå i gang i 2028. Tunnelen ventes at åbne for trafik i 2035.

En 24-årig mand er blevet anholdt i en sag om et muligt drabsforsøg, der skal have fundet sted på Nordjyske Motorvej fredag aften.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

– Vi har ledt intenst efter ham, efter at denne dybt alvorlige hændelse fandt sted, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen i meddelelsen.

En 29-årig mand blev alvorligt såret af knivstik, men er siden blevet meldt uden for livsfare.

Den 24-årige er tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i sagen. Det skriver Nordjyske, der har talt med anklager Mathias Pedersen.

I forvejen sidder en 19-årig mand varetægtsfængslet i sagen.

Fredag aften modtog Nordjyllands Politi flere anmeldelser fra Nordjyske Motorvej mellem Bouet og Nørresundby Nord.

Anmeldelserne gik på henholdsvis færdselsuheld og knivstikkeri.

Da politiet ankom til stedet, fandt de den 29-årige mand, der var svært tilskadekommen.

Nordjyske skriver, at det fremgår af sigtelserne i sagen, at offeret blev stukket med kniv 17 gange, og at han fik hjertestop.

Politiet er af den opfattelse, at offeret blev jagtet fra en parkeringsplads i Nørresundby ud på motorvejen.

– Vi efterforsker det som et drabsforsøg, og vi betragter det som en del af den verserende bandekonflikt i Aalborg, siger Frank Olsen videre.

I forbindelse med sin efterforskning efterlyser politiet en bil af mærket Toyota Aygo, der muligvis er blevet brugt i forbindelse med hændelsen.

Hvis man støder på sådan en bil, som muligvis har synlige skader, opfordres man til at kontakte politiet.

– Det gælder naturligvis også, hvis man som borger har gjort sig andre observationer eller har andre informationer i sagen, siger vicepolitiinspektøren.

Den liberale præsidentkandidat Lee Jae-myung fra Det Demokratiske Parti fører præsidentvalget i Sydkorea.

Det viser en valgstedsmåling fra de tre tv-stationer KBS, MCB og SBS, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Valgstederne åbnede klokken seks tirsdag morgen lokal tid – mandag aften dansk tid – og er lukket klokken 20 lokal tid, svarende til klokken 13 dansk tid.

I målingen står Lee Jae-myung til at få 51,7 procent af stemmerne, mens hans modkandidat, Kim Moon-soo, der i maj blev valgt som kandidat for konservative PPP, står til at få 39,3 procent.

Der foreligger endnu ikke et endeligt resultat. Men ifølge Reuters har valgstedsmålinger i store træk stemt overens med de endelige resultater ved tidligere valg i Sydkorea.

Lee Jae-myung lover, at han ikke vil skuffe sine vælgere, da han taler til journalister uden for sit hjem, et par timer efter at valgstederne er lukket.

– Jeg vil gøre mit ypperste for at leve op til det store ansvar og den opgave, jeg er blevet betroet, for ikke at skuffe vort folk, siger Lee Jae-myung ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter målingen siger det Demokratiske Partis fungerende leder, Park Chan-dae, til KBS TV, at sydkoreanerne har fældet en “brændende dom over oprørsstyret”, skriver Reuters.

Valget forventes at sætte et endeligt punktum for de seks måneders politisk uro, der fulgte den nu afsatte præsident Yoon Suk-yeols beslutning om at erklære militær undtagelsestilstand i landet i december sidste år.

En enstemmig forfatningsdomstol nåede i april frem til, at Yoon skulle afsættes som følge af beslutningen. Hans præsidentperiode stod til at udløbe i 2027.

Som konsekvens af Yoons afsættelse blev der udskrevet præsidentvalg i landet.

Lee Jae-myung var også den liberale kandidat ved det seneste præsidentvalg i 2022, hvor han tabte snævert til Yoon Suk-yeol fra PPP. Tre år senere står Jae-myung altså til at blive landets næste præsident.

Den liberale kandidat har kaldt valget for “dommens dag” over den tidligere Yoon-administration og konservative PPP.

Ifølge Reuters har omkring 78 procent af landets omkring 44,4 millioner vælgere stemt ved valget.

Sydkoreas nye leder påbegynder arbejdet allerede onsdag, skriver New York Times. Ifølge mediet ventes der ligeledes at være en indsættelsesceremoni samme dag.

Det var bekymret sundhedspersonale og familie, som 26. maj fik politiet til at dukke op på en adresse uden for Grenaa på Djursland.

På gulvet i stueetagen fandt politiet en 24-årig kvinde død.

I overetagen lå kvindens 28-årige udlejer og sov, og han kom med spontane udtalelser til politiet, der indikerede, at han havde slået kvinden ihjel.

Det fremgår af kendelsen om varetægtsfængsling af den 28-årige mand, som Ritzau har fået aktindsigt i. Manden blev i et grundlovsforhør 27. maj fængslet som mistænkt for drab.

Af kendelsen fremgår også, at manden forud for 26. maj havde forladt psykiatrisk afdeling.

Der var ikke grundlag for at tvangsindlægge ham, og han ønskede ikke at lade sig indlægge frivilligt.

Mandens familie og sundhedspersonale var dog bekymrede for den 28-åriges psykiske tilstand.

Flere var også bekymrede for den kvindelige lejer, fordi hun opholdt sig sammen med ham.

I grundlovsforhøret nægtede den 28-årige mand sig skyldig i drab, men ønskede ikke at udtale sig.

Hovedparten af retsmødet foregik for lukkede døre af hensyn til efterforskningen, der fortsat er på et tidligt stadie. Kendelsen om fængsling er dog afsagt for åbne døre.

Dommeren fandt, at der er en begrundet mistanke om, at han har dræbt den 24-årige kvinde ved kvælning og har derfor varetægtsfængslet ham.

Desuden er der en risiko for, at han på fri fod vil begå ny personfarlig kriminalitet og påvirke politiets efterforskning i sagen.

Den 28-årige mand sidder varetægtsfængslet i en almindelig arrest. Psykiatrien har vurderet, at der ikke er grund til, at han skal være på en psykiatrisk afdeling.

Rettens dommer har besluttet, at manden skal mentalundersøges, hvilket skal være med til at klarlægge, om han skal idømmes en almindelig fængselsstraf, hvis han i sidste ende bliver tiltalt og dømt.

USA’s præsident, Donald Trump, har lykønsket Polen med at have valgt en ny præsident i den nationalkonservative kandidat Karol Nawrocki.

I et opslag på præsidentens sociale medie, Truth Social, skriver han, at “Trump-allieret vinder i Polen”, og at det “chokerer alle i Europa”. Trump skriver det, som om han citerer en artikel fra det amerikanske konservative medie Newsmax.

– Tillykke Polen, I har valgt en vinder!, lyder det videre fra præsidenten.

Nawrocki sejrede knebent ved søndagens præsidentvalg, hvor han fik 50,89 procent af stemmerne. Hans direkte modkandidat, Warszawas midtersøgende borgmester, Rafal Trzaskowski, fik resten af stemmerne.

Den nyvalgte polske præsident er kendt for at være en af Trumps støtter, og han har tidligere udtrykt beundring for den amerikanske præsident, som han også har besøgt i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Han er støttet af det store nationalistiske oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS). Partiet sad på regeringsmagten i otte år frem til 2023.

Sejren til 42-årige Nawrocki var dårligt nyt for den polske regering, som støttede den midtersøgende Trzaskowski.

Trzaskowski har sagt, at Ukraine skal være medlem af forsvarsalliancen Nato, mens Nawrocki mener det modsatte.

Samtidig sætter den nationalistiske politiker forholdet til USA og præsident Donald Trump meget højt, mens Trzaskowski har lagt vægt på, at forholdet til EU er lige så vigtigt.

Polens premierminister, Donald Tusk, siger tirsdag til journalister, at der 11. juni vil blive afholdt en tillidsafstemning. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Allerede dagen forinden havde han i en tale varslet, at han inden længe ville fremsætte en tillidsafstemning i det polske parlament om sin koalitionsregering.

Afstemningen skal vise, om Tusk og hans regering fortsat har opbakning til at lede landet.

I talen udtrykte premierministeren desuden håb om, at hans regering vil kunne arbejde sammen med Nawrocki.

At 57-årige Wenceslas Twagirayezu tilbage i 1994 deltog i folkedrab ved en række episoder, hvor tusindvis af etniske tutsier mistede livet, skal ifølge anklagemyndigheden i Danmark udløse en straf på 20 års fængsel.

Det argumenterede specialanklager André Pape fra National enhed for Særlig Kriminalitet mandag for i Retten i Hillerød ved et retsmøde, oplyser han tirsdag til Ritzau.

Sagen i Hillerød handler om at omsætte en dom fra en domstol i Rwandas hovedstad, Kigali, til en dom efter dansk ret, så Twagirayezu kan afsone sin straf i Danmark.

Han er i dag dansk statsborger og hjemmehørende i Smørumnedre. I 2018 blev han udleveret til Rwanda, hvor han var mistænkt for at have deltaget i folkedrabet på de etniske tutsier.

Det centralafrikanske land blev kastet ud i et blodigt etnisk opgør i 1994, i kølvandet på at landets præsident, som tilhørte den etniske hutu-befolkning, blev dræbt, da hans fly blev skudt ned.

I 2001 kom Twagirayezu til Danmark og blev siden dansk statsborger. Men de rwandiske myndigheder rettede som årene gik søgelyset mod ham i forbindelse med det omfattende retsopgør efter folkedrabet.

Manden, der i Rwanda var skolelærer, har hele vejen igennem forløbet nægtet at have deltaget, og de vidner, som har medvirket i sagen, har haft så skiftende forklaring, at han i januar blev frifundet af en førsteinstansdomstol i Rwanda.

Men sagen blev anket, og i juli sidste år vendte en appeldomstol sagen på hovedet. Dommen lød på 20 års fængsel, og anklagemyndigheden i Danmark er altså af den opfattelse, at det også er den straf, som han skal idømmes i Danmark.

Det er den strengest mulige straf efter dansk ret, hvis man ser bort fra en livstidsdom. Og det er man nødt til, eftersom de internationale regler på området siger, at omsætningsstraffen ikke må være hårdere.

Rwanderen og hans danske advokat, Eddie Khawaja, er på grund af sagens karakter afskåret fra at få vurderet skyldsspørgsmålet og går derfor efter, at Retten i Hillerød helt skal afvise sagen.

Det vil med andre ord sige, at retten skal træffe afgørelse om, at sagen ikke kan afgøres på det foreliggende juridiske grundlag.

Såfremt retten ikke imødekommer afvisningspåstanden og skal udmåle en straf, så argumenterede Eddie Khawaja mandag for, at straffen fastsættes til fængsel i 12 år.

Wenceslas Twagirayezu har været frihedsberøvet i cirka otte år, og han skal foreløbig sidde varetægtsfængslet frem til dommen.

Retten i Hillerød afsiger dom i sagen 10. juni klokken 16.30.

Selv om klimaproblemet langtfra er løst, kan den grønne omstilling ikke længere samle det samme momentum i EU, som det kunne for få år siden.

Det erkender formanden for EU-Parlamentet, Roberta Metsola, på et pressemøde i Statsministeriet.

Klimaspørgsmålet er blevet fortrængt af andre dagsordener, der bekymrer borgerne mere.

– I nogle lande er sikkerhed den største bekymring. Andre steder er det boligmarkedet eller beskæftigelsen, man er mest bekymret for, siger hun og fortsætter:

– Hvis man sætter de tre elementer sammen, er det samlet set det, vi blev bedt om at levere på ved valget i juni sidste år.

Udtalelserne falder fra Metsola, mens hun er på besøg med EU-Parlamentets formandskonference i København forud for det danske EU-formandskab.

Her bliver Roberta Metsola spurgt til, hvorfor EU bakser med at enes om et nyt klimamål for 2040 – og hvorvidt det skal være på 90 procents reduktion.

Roberta Metsola forklarer, at EU-Parlamentet har fået et nyt mandat fra vælgerne i forhold til den sidste valgperiode.

-Det her er en diskussion, der er drevet af mange faktorer og særligt hvilke prioriteter, der fylder i ens eget lokalområde, siger hun.

Det er en henvisning til bekymringerne for boliger, sikkerhed og arbejdspladser.

Roberta Metsola mener, at borgerne har sendt et signal til politikerne i unionen om, at klimapolitikken ikke må ske på bekostning af indsatser mod de problemer.

– Vi kan ikke fortsætte med at skubbe mod klimamålene uden at adressere hovedbekymringerne i de lande, hvor fattigdomsgabet vokser, for så har vi ikke svaret på vores borgeres bekymringer, siger hun.

I stedet bør klimatiltag og -perspektiver indtænkes i resten af politikken.

– Vi kan ikke længere adskille økonomien fra klimaet. I mange år gjorde vi det. Hvor vi talte om økonomisk vækst, investeringer og konkurrenceevne i et separat spor fra klimaet, siger Metsola.

Det skal stoppes, lyder det.

For eksempelvis kan konkurrencedygtighed handle om at få billig, grøn energi.

Indvandringskritiske Geert Wilders har tirsdag meddelt, at han trækker sit parti, Frihedspartiet (PVV), ud af regeringen i Holland, og den beslutning har udløst vrede blandt partiets nu tidligere koalitionspartnere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

For eksempel siger Dilan Yesilgoz, som står i spidsen for Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), at “det her får os til at ligne fjolser”.

– Der er krig på vores kontinent. I stedet for at imødegå udfordringen viser Wilders, at han ikke er villig til at tage ansvar, siger hun med henvisning til krigen i Ukraine, som har stået på siden februar 2022.

Det var i juni sidste år, at flere højrefløjspartier i Holland indgik en endelig og formel aftale om at danne regering. Det skete, flere måneder efter at landet havde afholdt parlamentsvalg i november 2023. Her blev PVV det største parti.

Ud over PVV og VDD var der tale om Ny Social Kontrakt (NSC) og protestpartiet Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Nu hvor PVV er ude af koalitionen, har de andre partier en teoretisk mulighed for at forsøge at fortsætte som en mindretalsregering.

Partierne har endnu ikke meldt ud, om det bliver tilfældet, og de ventes heller ikke at gå ud ad den vej. I stedet kommer der sandsynligvis et nyt valg, skriver Reuters.

Ligesom kollegaen kritiserer NSC’s partileder, Nicolien van Vroonhoven, beslutningen om at trække PVV ud af regeringen.

– Det her er utroligt.

– Det er uansvarligt at vælte regeringen på nuværende tidspunkt, siger hun.

Geert Wilders meddelte sit partis exit på den sociale platform X tirsdag morgen.

Her fremgik det, at det er en strid om indvandring, der har været medvirkende til beslutningen.

– Ingen underskrift på vores asylplaner.

– PVV forlader koalitionen, lød det.

Wilders er ikke selv med i regeringen, men det har været tilfældet for flere af hans partifæller. Efter flere måneders forhandlinger efter valget i 2023 måtte Wilders erkende, at der ikke var opbakning til, at han blev ny premierminister.

Han har siden ad flere omgange sagt, at den eneste måde, hvorpå han kan få indført sin anti-immigrationspolitik, er ved at blive premierminister.

Retten i Roskilde idømmer en 31-årig skoleansat fængsel i tre måneder og fratager ham retten til at arbejde med børn og unge i fem år.

Det sker, efter at han på en skole i Ringsted-området filmede elever i al hemmelighed.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

I retten tirsdag tilstod manden at have blufærdighedskrænket børn.

Han erkendte at have opsat et skjult kamera tilsluttet hans telefon i pigernes omklædningsrum. Kameraet havde filmet mindst otte elever.

Det blev senere opdaget af en anden ansat på skolen, og sagen blev anmeldt til politiet i august 2024.

Politiet anholdt manden samme dag, og i hans hjem blev der fundet en mængde film og fotos med seksuelt materiale af børn og unge, som han ligeledes er blevet dømt for.

Han har anket dommen til formildelse.

Højesteret skal kigge på en sag, hvor en mand blev dømt for en stribe vittigheder om jøder og sorte.

Det har Procesbevillingsnævnet afgjort, oplyser nævnet på sin hjemmeside.

Både Retten i Holstebro og Vestre Landsret kom frem til, at en lang række udsagn under overskrifterne “Jøde jokes” og “Neger jokes” overtræder straffelovens grænser.

I alt 50 udsagn var ifølge landsretten nedværdigende og forhånende udtalelser og i strid med straffelovens såkaldte racismeparagraf.

Den beskytter grupper af personer mod at blive forhånet eller truet eller nedværdiget netop på grund af deres hudfarve, tro og andre forhold.

I februar blev en 29-årig mand idømt syv dages fængsel af landsretten. Han havde forinden krævet at blive frifundet.

Straffen, som var præcist den samme som i byretten, blev gjort betinget.

Fem af seks dommere i landsretten var enige om, at jøderne bliver latterliggjort med hensyn til Holocaust. Og at sorte beskrives som for eksempel slaver, værdiløse og kriminelle.

Den sjette dommer mente derimod ikke, at vittighedernes ord var så grove, at straffeloven er overtrådt.

Forud for afgørelse i landsretten sagde den dømtes forsvarer, at sagen er principiel, og at den måske skulle forbi Højesteret.

Anklagemyndigheden har tidligere påpeget formålet med ytringerne i sin argumentation.

– Den dømte er ikke fremkommet med udtalelserne som led i en saglig debat, men har derimod tjent penge på at udvælge og kategorisere vittighederne, lød det fra Susanne Holst Højberg, specialanklager hos Statsadvokaten i Viborg.

Den amerikanske rapper Drake kommer til Danmark i august sammen med sanger og producer PartyNextDoor.

Det skriver koncertbureauet Live Nation i en pressemeddelelse.

Deres turné “$ome $pecial $hows 4 UK EU” kommer til Royal Arena i København 24. og 25. august i år.

Turnéen begynder i juli i den engelske by Birmingham og slutter i september i den tyske by Hamburg.

I februar udgav Drake og PartyNextDoor et fælles album med titlen “$ome $exy $ongs 4 U”.

Det er efterhånden længe siden, at Drake har givet koncert på dansk jord. Senest var i 2017 som en del af turnéen “The Boy Meets World Tour”.

Cirka 1200 træer i det sydøstlige Odense er blevet behandlet med et bakterielt stof, der bekæmper egeprocessionsspinder – også kaldet “larven fra helvede”.

Det skriver Odense Kommune på sin hjemmeside.

– Det glæder mig, at vi nu har fået behandlet hovedparten af de angrebne træer, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K) i meddelelsen.

Bekæmpelsen er sket på de egetræer, hvor der tilbage i januar blev fundet op mod 1000 reder for natsværmerlarven.

Egeprocessionsspinder har tusindvis af mikroskopiske hår, der kan fremkalde allergiske reaktioner og udslæt hos mennesker og dyr.

Da rederne blev fundet i januar i området omkring letbanen ved Bilka, Ikea og Rosengårdcenteret, blev de i første omgang fjernet.

Men da der fortsat kunne være larver tilbage i egetræerne, blev det besluttet at foretage bekæmpelse med et bakterielt stof.

Det anvendte bekæmpelsesmiddel bliver ifølge kommunen hurtigt nedbrudt i naturen. Produktet er hverken skadeligt for andre dyr, planter, træer eller mennesker, skriver Odense Kommune.

Det er Rentokil Skadedyrskontrol, der har stået for at sprøjte stoffet på egetræerne.

Nu har anlægsgartnerfirmaet Sparvath taget over. Firmaet er ifølge meddelelsen gået i gang med at efterse træerne og bekæmpe larverne med kogende vand og skum, når de bevæger sig ned ad stammerne.

Indsatsen har blandt andet vist, at der kan være flere stadier af larven på samme træ.

– Det gør det nødvendigt at have flere forskellige bekæmpelsesmetoder i brug samtidig, skriver kommunen.

Det er første gang, at der herhjemme er registreret reder fra egeprocessionsspinder.

Larven er udbredt i lande syd for Danmark og kan være kommet til landet via importerede egetræer.

Støder du på billige designerstole til salg på nettet, kan det være, du bør overveje, om det lyder for godt til at være sandt.

De kan stamme fra en omfattende indbrudsbølge mod kirker i Jylland og på Fyn.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor det bekræfter at have anholdt flere personer og fundet møbler, der vurderes at være stjålet fra 23 forskellige kirker.

Tre personer er blevet anholdt i forbindelse med tyverierne. To 37-årige mænd fra Kolding og en 35-årig kvinde fra Fredericia.

Den ene af mændene samt kvinden er sigtet for indbrud i 23 kirker. Den anden mand er sigtet for at medvirke til seks indbrud.

Derudover er en 36-årig kvinde blevet sigtet for at have købt møbler, som stammer fra indbruddene.

Politiet oplyser, at det hovedsageligt er stole, der er blevet stjålet fra kirkerne, men ønsker ikke at kommentere, hvilken type stole, der er tale om.

Tyverierne fandt sted både i Jylland og på Fyn. Blandt andet i byerne Vamdrup, Brande, Hobro og Søndersø.

Politiet fik nys om sagen fra en borger, der havde mistanke om, at vedkommende var kommet i besiddelse af hælervarer.

Efterforskningen startede kort efter, og mandag kulminerede den i en planlagt aktion, hvor flere adresser i Kolding og Fredericia-området blev ransaget og anholdelserne fandt sted.

Her blev der fundet flere tyvekoster fra forskellige kirker, som gjorde politiet opmærksom på et hæleriforhold, der resulterede i anholdelsen af den 36-årige kvinde, der havde købt de stjålne møbler.

Vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi, Torben Simonsen, siger, at det ikke kan udelukkes, at de anholdte står bag flere indbrud, og at politiet stadig efterforsker sagen.

– Vi undersøger også, om der er grundlag for at sigte yderligere personer for hæleri, siger han.

De anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Kolding tirsdag klokken 09.30.

Den hollandske partileder Geert Wilders trækker sit indvandringskritiske parti ud af landets regeringskoalition.

Det skriver Wilders på den sociale platform X tirsdag morgen. Det er en strid om indvandring, der har været medvirkende til, at Frihedspartiet (PVV) ikke længere er en del af regeringen.

– Ingen underskrift på vores asylplaner.

– PVV forlader koalitionen, lyder det.

En række højrefløjspartier i Holland indgik i juni sidste år en endelig og formel aftale om at danne regering. Det skete, flere måneder efter at landet havde afholdt parlamentsvalg i november 2023.

Dengang lød det, at regeringen bestod af Frihedspartiet og tre andre konservative partier: Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), Ny Social Kontrakt (NSC) og protestpartiet Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Men med PPV’s farvel er koalitionen fortid, og inden for få måneder vil der sandsynligvis komme et nyt valg. Det skriver Reuters.

Wilders siger, at han har informeret premierminister Dick Schoof om, at samtlige ministre fra PVV forlader regeringen. Det skriver AFP.

– Jeg tilsluttede mig den strengeste asylpolitik, ikke Hollands fald, og vores ansvar for dette kabinet ophører derfor i dette øjeblik, lyder det fra partilederen.

Wilders har ikke selv været en del af regeringen, men det har flere af hans partifæller.

Geert Wilders har gjort sig bemærket langt uden for Hollands grænser med sine islamkritiske udtalelser. I slutningen af maj indkaldte han til pressemøde for at meddele, at hans “tålmodighed var udløbet”, når det gjaldt landets regering.

Her truede han med at ødelægge koalitionen, hvis ikke en ny tipunktsplan til at begrænse indvandring blev implementeret inden for et par uger.

Hans plan omfattede grænselukninger for asylansøgere, strengere grænsekontrol og udvisning af dømte personer med dobbelt statsborgerskab. Det skriver AFP.

I 2023 blev Geert Wilders’ indvandringskritiske parti det største ved parlamentsvalget. Alligevel måtte han efter flere måneders forhandlinger erkende, at der ikke var opbakning til, at han blev ny premierminister.

Det blev i stedet Dick Schoof, som ikke er valgt til parlamentet og desuden er partiløs.

Meldingen fra Wilders kommer, få uger inden at regeringsbyen Haag i slutningen juni skal danne ramme om et Nato-topmøde. Det er den tidligere hollandske premierminister Mark Rutte, som står i spidsen for forsvarsalliancen.

De danske banker risikerer tab på eksportfølsomme virksomheder, men er godt rustet til at håndtere mulige tab som følge af en global toldkrig.

Sådan lyder vurderingen fra Nationalbanken i den seneste halvårlige vurdering af den finansielle stabilitet i Danmark, som er udkommet tirsdag.

Den er udarbejdet på baggrund af en såkaldt stresstest, hvor man simulerer, hvordan en økonomisk krise kan ramme de danske banker.

I den forbindelse konstaterer bankens økonomer, at usikkerheden omkring den globale økonomi er vokset det seneste halve år, og at det også har forplantet sig i finansmarkederne.

Men takket være en sund likviditet og en høj egenkapital vil de danske banker være ret modstandsdygtige over for nye stød.

– Den finansielle sektor i Danmark er godt klædt på til at håndtere de aktuelle udfordringer forbundet med handelskonfliktens effekter på dansk økonomi, hvilket vores seneste stresstest understreger.

– I det nuværende risikomiljø er en sund likviditetsposition og kapitalisering i bankerne afgørende, lyder vurderingen fra Peter E. Storgaard, der er chef for Finansiel Stabilitet i Nationalbanken.

En af årsagerne til bankernes sunde finanser er den høje indtjening, som bankerne har haft de senere år som følge af et højt renteniveau.

Samtidig har tabene på nødlidende kunder været begrænset.

Nationalbanken konstaterer dog også, at der er en risiko for, at tingene vender.

Både fordi renteniveauet og indtjeningen er faldende, men altså også fordi nogle eksportvirksomheder – som også er bankkunder – kan komme i klemme, hvis verdenshandlen går i stå.

I rapporten advarer Nationalbanken blandt andet derfor mod at slække for meget på reguleringen af bankerne.

I forbindelse med diskussionen af hvordan EU kan forbedre sin konkurrenceevne, har det ellers været på tale at reducere og forenkle de mange krav til bankerne, der opstod i kølvandet på finanskrisen.

Men det er vigtigt, at forenklingen ikke sker på bekostning af den finansielle stabilitet, understreger Nationalbanken.

I løbet af 2024 opholdt knap 3300 personer sig på et krisecenter i Danmark. Mens 3106 var kvinder, var 129 mænd.

For de resterende 56 er kønnet ukendt.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Tallene kommer efter en lovændring i juli 2024, hvor mænd fik ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. Det skete som en udvidelse af paragraf 109 i serviceloven.

Det betød, at voldsudsatte mænd fik ret til den samme type krisecentertilbud som kvinder.

Dermed fik mænd også ret til at have deres børn med på et krisecenter, få rådgivning fra kommunen og få tilbud om psykologhjælp til dem selv og deres børn.

I 2023 angav omkring 50.000 borgere at have været udsat for partnervold inden for det seneste år. Det viste en offerundersøgelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd i slutningen af 2024.

Mænd udgjorde ifølge rapporten 43 procent af ofrene for partnervold.

Danmarks Statistiks opgørelse viser, at i 45 procent af opholdene sidste år havde personen på krisecentret ét eller flere børn med.

Der blev i alt medbragt 2600 børn på krisecentrene i 2024.

De fleste af dem, der var på krisecenter sidste år, havde ophold af mellem én og fire måneders varighed.

36 procent af dem, der havde ophold, var mellem 30 og 39 år, viser tallene.

Over halvdelen af personerne på krisecentre havde dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023.

Det er hvert enkelt krisecenter, der har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger.

Frem til juli 2024 var der omkring 80 krisecentre i Danmark forbeholdt kvinder. Siden er der åbnet krisecentre forbeholdt mænd, skriver Danmarks Statistik.

I opgørelsen for sidste år er der 97 krisecentre, som drives efter paragraf 109 i serviceloven, der har indberettet data til Danmarks Statistik.

Inden lovændringen var der centre, som tilbød hjælp til mænd, men det skete under andre paragraffer.

I statistikken for 2024 er fem procent af personerne og fire procent af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer, noterer Danmarks Statistik.

For disse personer og børn kender Danmarks Statistik ikke bopælskommune, alder, køn og herkomst.

Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året.