Seneste nyheder

Eksport fra Kina strøg i vejret i marts forud for annonceringen af en række toldsatser på varer, der sendes til USA.

I marts var Kinas eksport steget 12,4 procent i løbet af et år. I januar og februar lød den årlige stigning på lidt over 2 procent.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede 2. april en række toldsatser på varer, der sendes til USA.

Først lød den amerikanske told på varer fra Kina på 34 procent. Siden er den blevet hævet flere gange, og lyder nu på 145 procent.

Kina har pålagt varer fra USA en told på 125 procent.

Julian Evans-Pritchard, som er chef for kinesisk økonomi hos analyseselskabet Capital Economics, peger ifølge Reuters på, at eksportvæksten satte farten op, fordi producenter fik travlt med at sende varer til USA forud for 2. april.

Men forsendelserne vil falde i løbet af de kommende måneder, vurderer han.

– Vi mener, at det kan tage år, før kinesisk eksport genvinder de nuværende niveauer, skriver Julian Evans-Pritchard i en besked til analyseselskabets kunder.

Lørdag lød det fra USA’s told- og grænsemyndigheder, at Trump ville undtage computere, telefoner og chips fra gengældelsestold. Det skrev CNBC.

Søndag sagde den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, dog i et interview med ABC News, at den beslutning blot var midlertidig.

En række elektronikvarer vil nemlig blive omfattet af “halvledertoldsatser”, som vil blive indført i løbet af “en måned eller to”, lød det.

Halvlederkomponenter anvendes blandt andet i computere.

Den japanske techvirksomhed Sony har mandag hævet prisen på PlayStation 5 til 500 euro, der svarer til omkring 3700 kroner.

Det skriver MarketWire. Mediet Gamereactor skriver, at der er tale om en prisstigning på 50 euro, svarende til omkring 370 kroner.

Ifølge Sony PlayStations egen blog bliver prisen hævet i Europa, Storbritannien, Australien og New Zealand som følge af økonomisk uro.

Svingende valutakurs og høj inflation bliver nævnt som en del af forklaringen.

Prisstigningen omhandler den såkaldte “Digital Edition” af konsollen, der er en version uden diskdrev.

Det fremgår af bloggen, at standardversionen af PlayStation 5 med Blu-ray diskdrev og det nyeste skud på stammen, PlayStation 5 Pro, er undtaget fra prisstigningerne.

På PlayStations blog opfordres til, at man undersøger om prisen på et givent produkt på et givent marked er steget ved at tjekke hos sin forhandler.

Japans repræsentant i toldforhandlinger med USA, økonomiminister Ryosei Akazawa, ventes at tale med USA om told onsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Han understreger, at de toldsatser på japanske varer, der er trådt i kraft, rammer de japanske virksomheder, som bliver presset på indtjeningen “dag for dag”.

Toldkaos og uro på verdensmarkederne har domineret de seneste uger, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har raslet med toldsablen.

Sidste uge satte Trump dog de højeste udmeldte toldsatser for langt de fleste lande – inklusiv Japan – på pause i 90 dage, så landene kan forhandle med USA.

I den tid er told på blandt andet japansk import blevet sænket til Trumps basistold på 10 procent fremfor de oprindeligt udmeldte 24 procent.

Der gælder stadig en told på 25 procent for amerikansk import af biler, skriver MarketWire.

Japanske Akazawa skal mødes med den amerikanske finansminister, Scott Bessent, og handelsrepræsentant Jamieson Greer til toldforhandlingerne.

– Jeg vil gøre mit bedste og huske på, hvad der er bedst for vores nationale interesser, og hvad der er mest effektivt, siger Akazawa mandag ifølge AFP.

Selv om den omstridte forsvarssamarbejdsaftale mellem Danmark og USA er uopsigelig de første ti år, er der potentielle veje ude af den for Danmark.

Eksempelvis hvis USA melder sig ud af forsvarsalliancen Nato.

Det fremgår af et folketingssvar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Udenrigsministeren er af Alternativets Sascha Faxe blevet bedt om at bekræfte, at “Danmark ikke har mulighed for at ophæve forsvarssamarbejdsaftalen med USA unilateralt i ti år, selv hvis USA melder sig ud af Nato”.

Men det kan Lars Løkke ikke bekræfte.

Han påpeger, at en traktat godt “kan bringes til ophør på anden måde end ved opsigelse eller fællesaftale”, hvis der er tale om “ganske særlige omstændigheder”.

Det følger af en traktatretskonvention, som Danmark tiltrådte i 1976.

De ganske særlige omstændigheder kan være, hvis “forudsætningerne for en traktat ændrer sig fundamentalt” – eksempelvis “på grund af en af parternes efterfølgende handlinger”.

– For så vidt angår forsvarssamarbejdsaftalen mellem Danmark og USA, må begge landes fortsatte Nato-medlemskab anses som en afgørende forudsætning.

– Det er således vurderingen, at fuld og udtrykkelig amerikansk udtræden af Nato vil berettige Danmark til at bringe forsvarssamarbejdsaftalen til ophør, skriver Lars Løkke i svaret.

Han bemærker afslutningsvist, at “der ingen tegn er på, at USA vil forlade Nato-alliancen”.

Forsvarsaftalen, der blandt andet vil give USA tilladelse til at udstationere amerikanske soldater på dansk jord, blev fredag førstebehandlet i Folketinget.

Aftalen er endt med at blive omstridt på Christiansborg, efter præsident Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus. Da aftalen blev indgået, var det Joe Biden, der var amerikansk præsident.

Der er dog et klart flertal for at vedtage aftalen. Kun Alternativet og Enhedslisten er imod.

Analyseinstituttet Voxmeter lavede i marts en undersøgelse for Ritzau, der viste, at befolkningen er splittet, når der bliver spurgt, om Danmark bør annullere eller holde fast i aftalen med USA.

Omkring 41 procent svarede, at Danmark bør holde fast i forsvarsaftalen. Modsat mente 33 procent, at aftalen bør annulleres, mens 27 procent svarede “ved ikke”.

EU-landene skal lægge pres på Rusland for at få stoppet krigen i Ukraine.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til udenrigsministermøde i Luxembourg mandag.

Udmeldingen kommer, dagen efter at et missilangreb på den ukrainske by Sumy, som ifølge ukrainske embedsmænd dræbte 34 mennesker.

– Vi ser de dødeligste angreb i krigen. Civile bliver dræbt. Det sker en måned inde i den periode, hvor Ukraine har sagt ja til en betingelsesløs våbenhvile, siger Kaja Kallas.

Hun mener, at Rusland lige nu tydeligt demonstrerer, at landet ikke har samme vilje til fred som Ukraine.

– Det er tydeligt, at vi skal støtte Ukraine mere, siger Kaja Kallas.

Hun har sat sig selv i spidsen for at få EU-landene til at donerer militærudstyr for flere milliarder euro samt sende to millioner artilleriammunitionsenheder til Ukraine i 2025.

– Jeg er glad for, at vi allerede har to tredjedele af mit ammunitionsinitiativ hjemme, siger Kaja Kallas på vej ind til mødet.

Her ventes 26 af de 27 EU-landene at nå til enighed om at levere de resterende artillerigranater i år.

– Men vi skal gøre mere. I år har EU-landene allerede forpligtet sig på at donerer militært udstyr for 23 milliarder euro. Det er mere end sidste år.

– Men vi bliver også nødt til at lægge pres på Rusland, så de stopper krigen, siger Kaja Kallas.

Tysklands kommende kansler Friedrich Merz har beskylder den russiske præsident, Vladimir Putin, for at begå en alvorlig krigsforbrydelse med missilangrebet på den ukrainske by Sumy.

Merz fremhæve ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at en anden bølge af missiler angiveligt ramte, mens redningsfolk hjalp de sårede.

– Dette er toppen af perfiditet. Det var en bevidst og kalkuleret krigsforbrydelse, siger han ifølge dpa til den offentlige tv-station ARD.

Merz brugte angrebet til at henvende sig til dem i Tyskland, der “naivt” fortsætter med at opfordre til fredsforhandlinger med Putin.

Han tilføjede, at den russiske leder tolker sådanne tilbud som svaghed snarere end som en vej til fred.

Merz gentog også sin mangeårige støtte til at forsyne Ukraine med Taurus-langdistancemissiler – forudsat at en sådan handling koordineres med europæiske allierede.

På vej ind til mandagens møde undlod Kaja Kalla at svare direkte på, om hun mener, at Taurus-langdistancemissiler skal sendes af sted. I stedet siger hun:

– Hvert medlemsland giver, hvad de kan. Men budskabet er meget klart: Vi skal give mere, så Ukraine kan forsvare sig selv, og så civilbefolkningen ikke dør.

– Det kræver to parter at tø situationen op, men det kræver kun
én part, der ønsker krig, for at den fortsætter. Og vi ser, at Rusland i virkeligheden ønsker krig, siger Kaja Kallas.

De seneste to uger har skiftende toldmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, sat skub i de globale aktiemarkeder, som har bølget frem og tilbage.

De store udsving har også ramt det hjemlige aktiemarked. Mandag starter det danske C25-indeks med en stigning på 2,5 procent.

Øverst i indekset ligger selskaber som GN Store Nord, Zealand Pharma, Rockwool og Novo Nordisk.

De skiftende meldinger fra Trump har – sammen med en eskalerende toldkrig med Kina – fået frygten for en recession til at stige, og det fik i første omgang drevet kurserne langt ned.

Onsdag i sidste uge lød det så fra præsidenten, at han satte sine toldplaner delvist i bero i 90 dage.

Det skabte en sådan lettelse på markederne, at den amerikanske fondsbørs i Wall Street i New York endte med de højeste stigninger siden 2008.

Dagen efter fulgte det danske C25-indeks trop med sin største stigning nogensinde.

Popstjernen Katy Perry har planer om at synge, når hun senere mandag sammen med fem andre kvinder er en del af besætningen på en rumflyvning.

Det siger Katy Perry i en video, som hun har lagt på Instagram.

– Jeg tror, jeg vil synge. Jeg kommer til at synge lidt. Jeg bliver nødt til at synge i rummet, siger hun.

Det er rumselskabet Blue Origin, som står bag de private rumflyvninger. Selskabet er ejet af rigmand og Amazon-stifter Jeff Bezos.

Ud over Katy Perry er også Bezos’ forlovede, journalist Lauren Sanchez, en del af besætningen.

Under flyvningen vil de seks kvinder krydse Kármán-linjen, der er grænsen mellem Jordens atmosfære og det ydre rum. Rejsen kommer til at vare omkring ti minutter.

I sin video viser Katy Perry rundt i en rumkapsel, som besætningsmedlemmerne ifølge popstjernen har brugt til træning de seneste dage. Hun siger også, at hendes kaldenavn er Fjer (Feather på engelsk, red.)

– Jeg tror på det her. Jeg kommer ikke til at sige, at jeg ikke kan tro, at jeg er her. For jeg tror, at det at tro på sine drømme og sige det højt faktisk er måden at få ens drømme til at komme til virkelighed på, siger Katy Perry.

I beskrivelsen af videoen skriver den amerikanske popstjerne, at hun har drømt om at komme ud i rummet i 15 år.

Det er første gang siden 1963, at en besætning, som udelukkende består af kvinder, skal rejse ud i rummet.

Dengang var det den russiske kosmonaut Valentina Teresjkova, der rejste på en solorejse til rummet. Hun var desuden den første kvinde i rummet.

En kosmonaut er det samme som en astronaut. Betegnelsen kosmonaut blev brugt af Sovjetunionen og bruges nu af Rusland.

Foruden Katy Perry og Lauren Sanchez er også journalist og vært Gayle King, borgerrettighedsaktivist Amanda Nguyen, raketforsker Aisha Bowe og filmproducent Kerianne Flynn en del af besætningen, der mandag sendes på rumrejse.

Rejsen står til at begynde mandag klokken 15.30 dansk tid.

Folketingets formand, Søren Gade (V), har bemærket, at hans forslag om psykologhjælp til folketingspolitikere, der ikke bliver genvalgt, har mødt bred kritik fra kolleger.

Men det får ham ikke til at opgive forslaget, som han fortsat vil drøfte med Folketingets partier.

– Hvis vi skal gå videre med forslaget, skal der naturligvis være et ønske om det fra Folketingets partier. Jeg har noteret mig modstand af forslaget fra nogle af mine kolleger.

– Emnet kommer på dagsordenen på førstkommende møder i Præsidiet og i Udvalget for Forretningsordenen, siger Søren Gade i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Søren Gade fortalte lørdag i DR’s politiske podcast “Slotsholmen”, at det har gjort indtryk på ham, at “nogle af mine tidligere kolleger faktisk havde fået en depression eller en depressionslignende tilstand, efter de var røget ud af Folketinget”.

Derfor har han som formand for Folketinget bedt om at få et bud på, hvordan man eventuelt vil kunne hjælpe vragede folketingspolitikere.

Eksempelvis kunne det være en model, hvor man i en periode efter valget har adgang til otte psykologtimer, eller at man får en time med en headhunter, lød det til “Slotsholmen”.

– Jeg har rejst en debat, om vi kan give et begrænset tilbud til medlemmer, der ikke bliver genvalgt, siger Søren Gade mandag.

– Vi har allerede et tilbud om onboarding til nye medlemmer. Derfor synes jeg, at det er naturligt at diskutere i Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen, om vi også skal have et tilbud om offboarding. Helt i tråd med det, man tilbyder medarbejdere på mange andre arbejdspladser.

Forslaget mødte dog hurtig kritik fra en bred vifte af partier i Folketinget.

Politikere fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Alternativet hældte alle forslaget ned ad brættet.

Også hos regeringspartiet Moderaterne var der undren over forslaget. Politisk ordfører Mohammad Rona (M) mente ikke, at det er et godt forslag.

– Vi skal ikke have en særordning og slet ikke, når vi kan betale for det selv, skrev han på X søndag.

En folketingspolitiker har ret til et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i 6 til 24 måneder. Perioden afhænger af, hvor længe politikeren har været medlem af Folketinget.

Grundvederlaget er ifølge Folketingets hjemmeside på knap 66.800 kroner per måned.

Der sker dog en modregning for eventuelle lønindtægter eksempelvis fra første dag. Men der er ikke en modregning for indtægter på op til 170.000 kroner det første år, hvis en politiker i forbindelse med et valg må forlade Folketinget.

Danskernes lyst til at bevæge sig ud i boligkøb er tilsyneladende stigende.

I marts blev der i alt indhentet 5192 lånetilbud til boligkøb. Det viser en opgørelse fra Finans Danmark, der er udkommet mandag.

Det er en stigning på 40 procent i forhold til samme måned sidste år.

Generelt er danskernes interesse for boligkøb steget markant siden sidste år. En del af forklaringen skal findes i det seneste års stabile inflation, lave ledighed og lønstigninger.

Det vurderer Peter Jayaswal, der er direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

– Derudover har de faldende renter også været med til at gøre boligkøb mere interessant for danskerne, lyder det.

Det er det højeste antal indhentede lånetilbud i marts siden 2022, hvor der blev givet 6394 lånetilbud til boligkøb.

Selv om danskerne viser større appetit på boligkøb i marts måned i år, er det ikke et tegn på, at lånetilbuddene “ligefrem spæner derudad”.

Det siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

– I en historisk sammenligning ligger lånetilbuddene ikke vildt prangende til. Men vi hæfter os ved fremgangen, som altså både er at finde indenfor interessen for boligkøb og låneomlægninger, lyder det.

Det samlede antal lånetilbud i hele 2024 var på 157.625, hvilket var det laveste antal i statistikkens 28-årige historie.

Ifølge Finans Danmark blev der givet 8496 lånetilbud til boligejere inden for kategorien “øvrige formål”, der typisk er drevet af omlægning af lån.

Det er 30 procent højere end i februar, men “historisk set dog ikke højt”, pointerer Jeppe Juul Borre.

– Det er i øjeblikket nedkonverteringer til en lavere rente, som er på dagsordenen, siger han.

En såkaldt nedkonvertering går kort fortalt ud på, at man lægger lånet om til et nyt fastforrentet lån med en lavere rente. På den måde får man en lavere ydelse på lånet. Ulempen er, at restgælden stiger.

Jeppe Juul Borre peger dog på, at mulighederne for nedkonverteringer den seneste tid er blevet forringet, da renten på fastforrentede lån er steget igen.

Potentielle nedkonverteringer kan stige, hvis renten på fastforrentede lån tager et nyt fald.

– Her er vi dog ikke lige nu, og usikkerheden for renterne har taget et stort nøk op – særligt efter de voldsomme toldudmeldinger fra USA, siger han.

EU vil hæve sin finansielle støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre med 1,6 milliarder euro – knap 12 milliarder kroner – over tre år.

Det oplyser Dubravka Suica, der er EU-kommissær for Middelhavsområdet.

Hun siger videre, at den økonomiske støtte vil gå hånd i hånd med reformer af Det Palæstinensiske Selvstyre, som af kritikere er blevet beskyldt for korruption og dårlig regeringsførelse.

– Vi vil have dem til at reformere sig selv, for uden reformer vil de ikke være stærke og troværdige nok til at være samtalepartnere – ikke blot for os, men også for Israel, siger hun.

Kommissærens udtalelse kom forud for den første “politiske dialog på topniveau” mellem EU’s udenrigsministre og højtstående palæstinensiske embedsmænd, herunder premierminister Mohammad Mustafa, i Luxembourg mandag.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, sagde efter mødet med Mohammad Mustafa:

– Vores diskussioner i dag gik ud over de umiddelbare behov og sigter mod langsigtet samarbejde.

– Derfor annoncerede EU i dag en flerårig-pakke med hjælp, siger Kaja Kallas.

EU er den største donor til det palæstinensiske styre. I EU håber man, at Det Palæstinensiske Selvstyre, som styrer Vestbredden, også en dag kan overtage ansvaret for Gaza, når krigen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas er slut.

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahus regering har dog indtil videre afvist tanken om at overdrage Gaza til Det Palæstinensiske Selvstyre. Den har også afvist EU’s langsigtede mål om en tostatsløsning.

Mohammad Mustafa opfordrede efter mødet til en øjeblikkelig våbenhvile:

– I Gaza har Israel dræbt over 50.000 palæstinensere og flere kvarterer ligger i ruiner. Israel skal holdes ansvarlig for sine ødelæggelser.

– Vi er kommet til denne første dialog på højt niveau med EU for ikke kun at bekræfte vores opbakning til fred og reformer, men også for at bygge et langsigtet samarbejde med EU, siger Mohammad Mustafa.

I marts genstartede Israel sin offensiv i Gaza.

Dermed gjorde man i praksis en ende på en våbenhvile, som kom i stand i januar.

I starten af april lød det fra Israels forsvarsminister, Israel Katz, at det israelske militær vil rykke ind i og indtage “store områder” i Gazastriben. Siden har Israel jævnligt udført angreb i Gaza.

Søndag blev dele af et vigtigt hospital i Gaza ødelagt i israelske angreb. Israel har sagt, at hospitalet blev brugt af Hamas til at planlægge angrebet.

Den israelske offensiv vil fortsætte, indtil de resterende 59 gidsler er blevet frigivet, har Israel sagt.

Konflikten mellem Hamas og Israel eskalerede den 7. oktober 2023.

Her iværksatte militante fra Hamas et koordineret overraskelsesangreb på Israel. Omkring 1200 mennesker blev slået ihjel – størstedelen civile – og flere end 250 mennesker blev taget som gidsler.

Reuters

En mand er natten til mandag blevet anholdt i USA sigtet for at have sat ild til demokraten Josh Shapiros hjem i byen Harrisburg.

Shapiro er guvernør i delstaten Pennsylvania og anses ifølge nyhedsbureauet AFP for at være en oplagt kandidat i Demokraternes rækker til præsidentvalget i 2028.

Shapiro og hans familie var hjemme, da branden opstod, men ingen kom til skade. Klokken 02 natten til søndag blev de vækket af politiet, som evakuerede dem fra boligen.

– Gudskelov kom ingen til skade, og branden blev slukket, lød det efterfølgende fra guvernøren.

Politiet har fundet frem til en 38-årig mand, som mistænkes for at stå bag brandstiftelsen.

Distriktsadvokat Fran Chardo siger, at manden vil blive sigtet for drabsforsøg, terror, brandstiftelse og grov vold mod en tjenestemand i funktion.

Ifølge myndighederne kravlede manden over et hegn for at komme hen til guvernørboligen. Han havde hjemmelavede anordninger med, der kunne bruges til at antænde ild, lyder det videre.

Før branden blev slukket, nåede den at forårsage en del skade på bygningen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Josh Shapiro stillede søndag op til interview foran sit hjem, hvor han opfordrede til at gøre en ende på kriminalitet, der er politisk motiveret.

– Den her slags vold er ved at blive alt for almindelig i vores samfund, og jeg er ligeglad med, om det kommer fra den ene eller anden side. Det er ikke i orden, og det skal stoppe, sagde guvernøren.

Han havde lørdag aften afholdt en ceremoni for venner og familie for at markere den første dag i den jødiske højtid pesach, som også omtales som den jødiske påske.

Josh Shapiro understregede, at det ikke stod klart, hvorfor der blevet sat ild til hans hjem. Men han sagde samtidig, at han ikke ville afholde sig fra at udøve sin tro.

51-årige Shapiro blev op til præsidentvalget i 2024 udpeget af de amerikanske medier som et bud på, hvem Kamala Harris ville vælge som sin vicepræsidentkandidat.

Hun endte med at vælge guvernøren fra delstaten Minnesota, Tim Walz.

Shapiro blev guvernør i Pennsylvania i 2022.

AFP

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har nedsat en varslet kommission, der skal komme med forslag til at forebygge kriminalitet hos børn og unge.

Det skriver Information.

Kommissionen får navnet Kriminalitetsforebyggelseskommissionen og består af 16 medlemmer med Torben Tranæs, professor og forskningsdirektør på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, som formand.

Nedsættelsen af kommissionen har været længe undervejs. Den blev politisk besluttet i en bandepakke fra november 2023, og tidligere var det planen, at kommissoriet skulle være klart i 2024.

Det bliver blandt en opgave for kommissionen at udvikle tiltag, så der gribes ind over for vold og overgreb i hjemmet, skriver Information.

Peter Hummelgaard har selv for nylig udgivet en bog, hvor han fortæller om, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet.

– En af grundene til, at jeg har rejst en samfundssamtale om vold mod børn, er, at jeg er overbevist om, at der er en klar sammenhæng mellem vold i barndommen og i ens miljø og så ens evne til at blive voldsparat senere i livet.

– Jeg er meget optaget af, hvordan samfundet kan sætte ind, før børn og unge ender som kriminelle. Som velfærdssamfund har vi pligt til også at have det fokus, siger Peter Hummelgaard til Information.

I kommissoriet fremgår det ifølge avisen, at den kriminalitetsforebyggende indsats skal styrkes i børnehaver, folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Ud over at komme med nye forslag til kriminalitetsforebyggelse, som dog som udgangspunkt skal være udgiftsneutrale, skal kommissionen også kortlægge effekten af eksisterende tiltag.

Kommissionens arbejde skal efter planen være færdigt i begyndelsen af 2027. Inden da skal en delrapport udarbejdes inden udgangen af 2025.

Fejl på Banedanmarks signalsystem har skabte problemer i morgentrafikken mandag.

Og det vil fortsætte ud på eftermiddagen. Således kører der færre tog mellem Aarhus og Aalborg mandag. Indtil videre lyder det, at det gælder frem til klokken 17.

Det skriver DSB på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at alle lyntog på strækningen er aflyst.

Tidlig mandag morgen betød problemer med Banedanmarks nye signalsystem, at alle tog mellem Randers og Aarhus var aflyst.

Det blev i stedet indsat togbusser på strækningen, der kørte hver halve time og forlængede rejsetiden.

DSB skrev tidligt mandag morgen, at det var “svært at skaffe togbusser”.

I forvejen er der indsat togbusser på flere strækninger i påsken i forbindelse med planlagt sporarbejde.

Helt konkret gælder det blandt andet mellem Kolding og Esbjerg, hvor der frem til 16. april kører togbusser i stedet for tog.

Det samme gør sig gældende mellem Odense og Esbjerg og Odense og Fredericia fra 16. april til og med 21. april.

Sjælland er også blevet ramt af ændringer i togtrafikken. Mellem Næstved og Vordingborg er der indsat togbusser frem til 19. april.

Kinas præsident, Xi Jinping, opfordrer til øget økonomisk samarbejde blandt asiatiske lande og siger, at der ikke er nogen vindere i en toldkrig.

Forud for et besøg i Vietnam skriver Xi i en artikel i den vietnamesiske avis Nhan Dan, at der er brug for at tilføre mere “stabilitet og positiv energi til en kaotisk og forbundet verden”. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Der er ikke nogen vindere i handelskrige og toldkrige, og protektionisme har ingen udvej, skriver han også i artiklen ifølge det kinesiske udenrigsministerium.

Den kinesiske statsleder nævner ikke USA, men hans artikel kommer, på et tidspunkt hvor USA har indført massiv told på kinesisk import efter ordre fra præsident Donald Trump.

Kina har svaret tilbage med øget told på amerikanske varer.

Protektionisme dækker over en økonomisk politik, hvor man gennem told og andre handelsbarrierer forsøger at beskytte virksomheder mod konkurrence fra udlandet.

Ifølge Donald Trump har en lang række lande – herunder Kina – gennem told forsøgt at holde USA ude af deres markeder. Det er uretfærdigt, har det lydt fra den amerikanske præsident, som har indført told på 145 procent på kinesiske varer.

Kina har omvendt pålagt varer fra USA told på 125 procent.

Satserne i både USA og Kina er steget flere gange i de seneste uger.

Fra kinesisk side har det lydt, at man søger dialog med USA, men at man vil “kæmpe hele vejen” for at beskytte kinesiske interesser.

I artiklen i den vietnamesiske artikel skriver Xi Jinping, at det er vigtigt, at forsyningskæderne er stabile.

Han tilføjer, at man på regionalt plan bør samarbejde mere. Han skriver, at han er glad for at kunne importere varer af høj kvalitet fra Vietnam.

Den kinesiske præsident opfordrer desuden kinesiske firmaer til at investere i Vietnam.

Reuters

Helikopterfirmaet New York Helicopter Tours lukker efter en ulykke, hvor en helikopter styrtede ned i Hudson-floden, og seks personer blev dræbt torsdag.

Det skriver USA’s føderale luftfartsmyndighed (FAA) på det sociale medie X.

Den spanske direktør Agustin Escobar var sammen med sin kone og tre børn på 4, 5 og 11 år om bord på helikopteren.

Det samme var en 36-årig pilot, der fløj helikopteren. Alle seks personer omkom.

Det var New York Helicopter Tours, der arrangerede flyvningen.

FAA skriver videre, at den vil støtte den amerikanske transportmyndighed National Transportation Safety Board (NTSB) og dens efterforskning af sagen.

– Derudover vil FAA straks iværksætte en gennemgang af rejsearrangørens licens og sikkerhedshistorik, lyder det.

Helikopteren var i luften i omkring 15 minutter, inden den styrtede ned. Videooptagelser af styrtet viser helikopteren falde i vandet – tilsyneladende uden hverken rotor eller haleror.

Samtidig med FAA’s udtalelse lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra NTSB, at helikopteren manglede anordninger, som optog dens bevægelser. Der er ikke fundet nogen kameraer om bord på helikopteren.

Intet udstyr på helikopteren havde modtaget oplysninger, der kunne hjælpe efterforskningen, lyder det.

Dykkere fra New Yorks politi, NYPD, leder fortsat efter dele af helikopteren, herunder hovedrotoren, gearkassen, halerotoren og halebommen, lyder det.

New York Helicopter Tours skriver på sin hjemmeside, at det henviser alle anmodninger om kommentarer til FAA og NTSB.

Selskabet har tidligere været involveret i to hændelser angående sikkerhed. Begge er blevet undersøgt af myndighederne, skriver CNN.

Den amerikanske senator Chuck Schumer, der er valgt i delstaten New York, opfordrede tidligere søndag de føderale myndigheder til at tilbagekalde selskabets driftscertifikat efter styrtet.

– Vi ved med sikkerhed én ting om New Yorks helikopterselskaber: De har en dødelig track record (historik, red.).

– Og det er som regel selskaberne – ikke piloterne – der åbenlyst manipulerer FAA’s regler, skærer hjørner og måske sætter profit over mennesker, siger han til CNN.

CNN har rakt ud til New York Helicopter Tours’ administrerende direktør, Michael Roth, som ikke er vendt tilbage.

Den peruanske nobelprismodtager og forfatter Mario Vargas Llosa, der er kendt som sin generations førende spansksprogede romanforfatter, er søndag død i en alder af 89 år.

Det oplyser hans tre børn i et fælles opslag på det sociale medie X.

Han døde omgivet af sin familie i Perus hovedstad, Lima, lyder det i opslaget.

Vargas Llosa har skrevet bøger som “Bukkens fest” og “Det grønne hus”.

Han er kendt for en eksperimenterende og intellektuel skrivestil med en underholdende tilgang til både stof og karakterer, hvilket har indbragt ham adskillige priser for sine bøger.

I 2010 modtog han Nobelprisen i litteratur, som stort set var den eneste udmærkelse, han manglede.

Vargas Llosa udgav sin første roman, “Byen og hundene”, i 1963, og siden holdt han ikke skrivefingrene i ro.

18 af Vargas’ bøger er oversat til dansk.

Hans forfatterskab har i høj grad været præget af politisk engagement, som også førte til, at han stillede op til Perus præsidentvalg i 1990. Her tabte han til modstanderen Alberto Fujimori.

– For mig var det at skrive forbundet med at være ansvarlig. Socialt og politisk. Jeg tror på engageret litteratur – litteratur er en måde at forsvare frihed på og en metode til at kæmpe mod tyranniet, sagde han i 2019 i et interview på kunstmuseet Louisiana.

Allerede som helt ung vidste Vargas Llosa, at han ville leve af at skrive, og han begyndte sin litterære karriere i Europa, da han som 23-årig valgte at flytte til Paris.

I sin ungdom var han erklæret socialist.

Den fløj bevægede han sig dog med tiden langt væk fra, og i sine sidste år bekendte han sig til, hvad han selv betegnede som “den liberale kapitalisme”.

I 1993 valgte Vargas Llosa at blive spansk statsborger, men uden at give afkald på sit peruanske statsborgerskab.

Den siddende præsident i Ecuador, Daniel Noboa, har vundet præsidentvalget søndag med et pænt forspring ned til konkurrenten Luisa Gonzalez.

Det melder den nationale valgkomité natten til mandag dansk tid.

Noboa har fået 56 procent af vælgernes opbakning, mens den venstreorienterede Luisa Gonzalez har fået 44 procent af stemmerne, lyder det fra valgkomitéen.

Hun anerkender dog ikke valgresultatet og siger, at hun vil kræve en omtælling.

Præsident Daniel Noboa har lovet sine vælgere at få bugt med de mange bandekriminelle og narkokarteller, der plager landet.

Han har blandt andet indsat soldater i gaderne, strammet sikkerheden i landets havne og skruet op for beslaglæggelser af stoffer og våben. Han har navngivet politikken efter den mytiske fugl føniks, der genfødes af asken.

Ifølge ham er hans indsats grunden til, at der sidste år var 15 procent færre dødsfald som følge af kriminalitet end året før.

Luisa Gonzalez har også lovet at øge sikkerheden, mens hun samtidig vil have fokus på bedre sociale ydelser.

Den 37-årige forretningsmand Daniel Noboa kom til magten i 2023. Her vandt han over Luisa Gonzalez i en valgkamp, der skulle afgøre, hvem der skulle overtage for den daværende præsident, Guillermo Lasso.

Han opløste parlamentet og udskrev valg, efter at parlamentet havde gjort klar til at indlede en rigsretssag mod ham.

Søndagens valg er anden runde i præsidentvalget. Det har været nødvendigt at afholde en anden runde, fordi ingen kandidater fik over halvdelen af stemmerne i første runde, som blev afholdt i februar.

Her fik Noboa flest stemmer, men kun 16.746 flere end Gonzalez. Det var derfor forventningen, at anden runde ville blive tæt løb.

Der bor knap 18 millioner mennesker i Ecuador, som ligger i det nordvestlige Sydamerika.

Daniel Noboa er søn af bananmogulen Alvaro Noboa, der selv flere gange forgæves har forsøgt at blive Ecuadors præsident.

Reuters

Søndagens russiske angreb på Ukraine, hvor mindst 34 personer blev dræbt, er en “klar påmindelse” om behovet for fredsforhandlinger.

Det siger talsmand for USA’s nationale sikkerhedsråd Brian Hughes i en udtalelse.

– Dagens missilangreb på Sumy er en klar og tydelig påmindelse om, hvorfor præsident Donald Trumps bestræbelser på at forsøge at afslutte denne forfærdelige krig kommer på et afgørende tidspunkt, siger han.

Angrebet fandt sted i den ukrainske by Sumy, der havde 256.000 indbyggere i 2022 – samme år som Rusland invaderede Ukraine.

Tidligere søndag lød det fra redningstjenester, at to børn var blandt de dræbte.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har opfordret den amerikanske præsident, Donald Trump, til at besøge hans land for bedre at forstå ¨de ødelæggelser, som den russiske invasion har medført”.

Det siger han ifølge et udskrift af et interview i CBS-formatet “60 Minutes”, der vil blive sendt senere natten til mandag dansk tid.

– Jeg beder dig – før nogen form for beslutning, før nogen form for forhandling – om at komme og se mennesker, civile, krigere, hospitaler, kirker og børn, der er enten ødelagt eller døde.

Med et besøg i Ukraine vil Trump komme til at “forstå, hvad Putin (den russiske præsident, Vladimir Putin, red.) har gjort”, lyder det fra Zelenskyj.

Natten til mandag siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet, Air Force One, at angrebet er “forfærdeligt”.

– Jeg synes, det er forfærdeligt. Og jeg blev fortalt, at de begik en fejl. Men jeg synes, det er forfærdeligt, siger han.

Adspurgt om at uddybe, hvad han mener med “fejl”, siger Trump, at “de begik en fejl. Du kan spørge dem” – uden at uddybe, hvem eller hvad han talte om.

Under Zelenskyjs besøg i Det Hvide Hus i slutningen af februar udspillede der sig et ophedet skænderi mellem ham og Trump og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, for rullende kameraer.

Vance beskyldte dengang Ukraine for at invitere udenlandske ledere på “propagandaturnéer” i Ukraine i et forsøg på at få støtte.

I interviewet med CBS gentager Zelenskyj sin afvisning af den påstand og understreger, at “vi vil ikke forberede noget. Det vil ikke være teater”.

– Du kan tage præcis derhen, hvor du vil, i enhver by, som har været under angreb, siger han.

Trump presser i disse dage på for at få en hurtig afslutning på den mere end tre år lange krig. USA er i direkte dialog med Rusland, der fredag mødtes med Trumps diplomatiske udsending, Steve Witkoff. Mødet varede over fire timer.

AFP

Over halvdelen af danskerne mener, at det haster mere at få styr på forsvar og sikkerhed i Danmark end klimakrisen.

Det skriver Berlingske.

I en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Verian for avisen er deltagerne blevet spurgt, om de anser klimakrisen eller forsvar og sikkerhed som den mest presserende opgave, som politikerne skal løse i de kommende år.

Her svarer 56 procent, at forsvar og sikkerhed er mest presserende.

Omvendt mener 24 procent, at klima er mere presserende.

Valgforskeren Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet siger til Berlingske, at han aldrig før har set danskerne sætte forsvar så højt.

– Vi skal meget langt tilbage for at finde et niveau, som bare minder om det her i danskernes opmærksomhed på forsvar. Vi skal i hvert fald tilbage til dengang, hvor målingerne ikke eksisterede, siger han.

Tilbage i 2019 – op til folketingsvalget det år – var klima det vigtigste tema for vælgerne. Valget blev kaldt et klimavalg.

Allerede ved næste valg til Folketinget i 2022 havde klimaet dog mistet førstepladsen til fordel for sundhedsvæsnet. Og nu er det altså forsvar og sikkerhed, som danskerne vægter højere end klima.

Meningsmålingen fra Verian kommer efter nogle måneder, hvor sikkerhed for alvor er kommet til debat i Danmark.

Det skyldes ikke mindst Donald Trumps udmeldinger om Grønland. Den amerikanske præsident ønsker, at USA overtager kontrollen med Grønland.

Det er nødvendigt for USA’s nationale sikkerhed såvel som international sikkerhed, har han sagt flere gange.

Samtidig er der i Europa opstået tvivl om USA’s fortsatte engagement i forsvarsalliancen Nato, som spiller en vigtig rolle i at støtte Ukraine i krigen mod Rusland.

Både Donald Trump og hans vicepræsident, J.D. Vance, har kritiseret de europæiske Nato-lande for ikke at investere nok i deres forsvar.

Fem personer er ifølge Houthi-bevægelsen blevet dræbt under et amerikansk angreb på hovedstadsprovinsen Sanaa i Yemen søndag.

Det oplyser den militante iranskstøttede bevægelse i en udtalelse.

Derudover meldes 13 at være blevet sårede.

Ifølge houthierne har USA ligeledes angrebet provinserne Saada og Hodeida.

Angrebet kommer, samme dag som den militante bevægelse oplyser, at den har affyret to missiler mod Israel.

Houthierne oplyser, at missilerne var rettet mod en militærbase i den israelske havneby Ashdod og den internationale lufthavn Ben Gurion.

Ifølge det israelske militær blev kun et missil affyret, men luftalarmer kunne alligevel høres i landet, skriver Reuters.

Missilet mod Israel blev ifølge militæret afværget.

Flere områder i Yemen har næsten dagligt været udsat for amerikanske luftangreb, siden USA den 15. marts meddelte en ny militæroffensiv mod bevægelsen.

Formålet er ifølge USA at bruge “overvældende magt”, indtil bevægelsen stopper med at angribe skibe på de vigtige skibsruter i Det Røde Hav og Adenbugten.

Houthierne har siden starten på krigen i Gaza udført angreb på en række skibe. Det sker ifølge bevægelsen i solidaritet med det palæstinensiske folk.

Angrebene fra houthierne i Det Røde Hav har lammet den travle skibsrute, hvor 12 procent af verdens skibstrafik før angrebene passerede gennem.

Mange virksomheder undgår nu ruten og tager i stedet en noget længere vej rundt om spidsen af det sydlige Afrika.

Den militante bevægelse satte sine angreb på pause i januar, mens der var våbenhvile i Gazastriben.

Siden genoptog Israel sin offensiv i Gaza og blokerede også for, at der kunne komme forsyninger ind i området.

Det fik houthierne til at forny deres trusler om angreb på den internationale skibstrafik.

AFP

Antallet af sigtelser for vanvidskørsel er faldet markant siden 2021, hvor nye regler på området trådte i kraft.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, skriver Jyllands-Posten.

Sidste år var der 876 sigtelser for vanvidskørsel, mens der i 2022 var 1299. Det svarer til et fald på knap en tredjedel.

2022 er det første hele år, hvor den nye lovgivning har været gældende.

Sigtelserne vedrører både spirituskørsel, hastighedsoverskridelser og andre typer af lovovertrædelser.

I marts 2021 trådte skærpede regler i færdselsloven i kraft.

Med lovændringen kan vanvidsbilister blive straffet hårdere end tidligere. Det gælder blandt andet straffe for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og for forsætligt at bringe nogen i fare ved vanvidskørsel.

Derudover blev reglerne for, hvornår politiet kan beslaglægge en bil skærpet.

Det betyder, at en bil kan blive beslaglagt, selv om den ikke tilhører føreren selv – for eksempel hvis bilen er lånt eller lejet.

Flere ting spiller ind i faldet af sigtede vanvidsbilister, siger politiassistent Christian Berthelsen, der er talsperson for Rigspolitiet, til Jyllands-Posten.

– Det er en hård staf, man får, og et stort fald i antallet af sigtelser. Men der er mange ting, der spiller ind. Både politiets kontroller og borgernes kendskab til loven, siger han til avisen.

Antallet af sigtelser for vanvidskørsel, der resulterede i en trafikulykke, er ligeledes faldet de seneste år.

Sidste år var der 163 af den slags sigtelser, mens der i 2023 var 217 sigtelser, har DR tidligere skrevet.

Siden loven trådte i kraft i 2021 og frem til oktober 2024 har landets politikredse i alt rejst 3965 sigtelser for vanvidskørsel. Det skrev TV 2 sidste år.

Her fremgik det, at ni ud af ti sigtelser for vanvidskørsel var rejst mod mænd.

Derudover var mere end hver fjerde sigtelse rejst mod en udenlandsk statsborger.

I top fem lå bilister fra Polen, Litauen, Letland, Rumænien og Ukraine.

Danske statsborgere udgjorde dog størstedelen af de samlede antal sigtelser i perioden.