Ahmed Samsam frifindes i Retten i Horsens for anklagen om billigelse af terror.
Samsam var efter rettens vurdering ikke bekendt med omfanget og karakteren af Hamas’ angreb mod Israel 7. oktober 2023, da han fik sin bror til at poste en kommentar på Samsams Facebook-side.
Her lød det blandt andet:
– Nok er nok. Endelig er bordet vendt mod terrorstaten Israel.
Og et andet sted i opslaget stod der:
– Endelig har de fået lidt smag af egen medicin efter utallige drab på civile og journalister i 80 år.
Den tidligere syrienkriger forklarede i retten, at han fik sin bror til at poste opslaget på Facebook omkring klokken 13 på dagen for angrebet.
Samsam afsonede i Enner Mark Fængsel ved Horsens og fulgte begivenhederne i fællesstuen via nyhedskanalen Al Jazeera.
På daværende tidspunkt var Samsam ikke klar over, at der også var sket angreb på civile, forklarede den 35-årige Samsam i retten.
– Jeg så billeder af israelske checkpoints, der blev stormet af palæstinensiske frihedskæmpere.
– Det var først senere på dagen, det gik op for mig, at de havde trængt ind i nogle kibbutzer, og at der måske også havde været nogle civile, der var kommet i klemme, lød det fra Samsam.
Efter to dage tog han kontakt til sin bror for at få fjernet opslaget på Facebook.
– Mit opslag kunne misforstås, som det tydeligvis er sket. Og det er derfor, vi sidder her i dag, lød det fra Samsam i retten.
Specialanklager Bettina Wagner mente, at Ahmed Samsam med opslaget udtrykkeligt havde billiget et terrorangreb over for sine 833 venner på Facebook.
Hun krævede Samsam idømt otte måneders ubetinget fængsel.
Anklageren krævede broren idømt en straf på fire til seks måneders ubetinget fængsel for at have postet opslaget og kommet med forslag til ordlyden undervejs.
Retten har frifundet dem begge.
Det udløste brede smil på læberne hos Ahmed Samsam, der ønskede dommeren god weekend og trykkede hænder med sin forsvarsadvokat.
Samsam blev i 2018 i Spanien idømt otte års fængsel for terror ved at have tilsluttet sig den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).
Syrienkrigeren hævder, at han arbejdede for danske efterretningstjenester og kæmper i Højesteret for at få tjenesterne til at anerkende det.
Anklageren havde efter domsafsigelsen umiddelbart ikke nogen kommentar til dommen.
Anklagemyndigheden har nu to uger til at overveje, om dommen skal ankes til landsretten.