Nato-landene er på topmødet i Haag blevet enige om fremover at bruge fem procent af bnp på forsvar og sikkerhedsrelaterede udgifter, står der i erklæringen fra topmødet.
Dermed vil Nato-landene også fremover være i stand til at imødegå ethvert angreb, siger Natos generalsekretær, Mark Rutte.
– Det er en betydelig investering, som er nødvendig i lyset af sikkerhedsudfordringerne. Landene skal mindst bruge 3,5 procent direkte på forsvar.
– Derudover skal 1,5 procent af bnp gå til investeringer, der understøtter vores forsvar og sikkerhed, siger Mark Rutte.
Samme melding kommer fra statsminister Mette Frederiksen (S):
– Alle Natos lande skal bruge 5 procent. Det er vedtaget enstemmigt, og det er også nødvendigt med den sikkerhedsmæssige situation, vi befinder os i.
– Det er et stærkt signal til dem, der desværre har valgt at være fjender til Vesten, siger Mette Frederiksen.
I erklæringen fra topmødet udpeges Rusland direkte som årsagen til, at det er nødvendigt at opruste.
Det er en lettelse for mange europæiske lande, som har været bekymrede for, om USA’s præsident, Donald Trump, ville blokere for sprogbrug, der kunne forstyrre forhandlingerne med Rusland.
Forhandlingerne har dog langt fra givet den lynfred, som Trump håbede på. Det anses som en årsag til, at USA er gået med til at pege på Rusland som den vigtigste trussel for Nato.
I erklæringen bekræfter Nato-landene også, at de står bag den såkaldte musketered i Nato-traktatens artikel fem.
Dermed siger USA som et af de 32 lande ja til at forsvare de øvrige lande i alliancen i tilfælde af angreb.
– Vi bekræfter vores ufravigelige forpligtelse til kollektivt forsvar, som er nedfældet i artikel 5 i Washington-traktaten – at et angreb på én er et angreb på alle, står i erklæringen.
– Vi forbliver forenede og standhaftige i vores beslutning om at beskytte vores en milliard borgere, forsvare Alliancen og sikre vores frihed og demokrati.
Op til topmødet har der været tvivl om USA’s præsident, Donald Trumps, vilje til at forsvare de europæiske lande.
Med beslutningen om at øge forsvarsudgifterne til samlet fem procent, har USA dog stillet sig bag erklæringen.
Dermed kommer Trump til at indfri et ønske, som skiftende amerikanske præsidenter har haft i årtier: At Europa skal betale for sin egen sikkerhed.
– Allierede forpligter sig til at investere fem procent af bnp årligt i centrale forsvarskrav samt forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter inden 2035, hedder det i erklæringen.
Dermed har Nato-landene ti år til at indfri målet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog dog på vej ind til topmødet, at det efter hendes opfattelse bør gå hurtigere.
I lyset af truslen fra Rusland vil den danske regering gå efter at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) direkte på forsvar inden 2030.
De sidste 1,5 procent skal Nato-landene efter planen bruge på sikkerhed mere bredt.
Det kan eksempelvis være cybersikkerhed, infrastruktur og forsvar mod hybrid angreb.