15. okt. 2025 - 9:06

RUC fremskynder lukninger og sætter loft på uddannelser




Roskilde Universitet, RUC, fremskynder lukningen af otte kandidatuddannelser og indfører loft på engelsksprogede uddannelser.

Det sker som led i en række skridt, som universitetet tager efter problemer med optag af udenlandske studerende fra især Bangladesh, hvilket har medført kritik.

Det skriver RUC i en pressemeddelelse onsdag.

RUC har i forbindelse med udfordringerne tidligere lukket uddannelsen Business Administration and Leadership, der især var udfordret med en høj andel af udenlandske studerende uden det tilpasse faglige niveau.

– De hidtidige tiltag har virket og har virket hurtigt, siger rektor Hanne Leth Andersen i pressemeddelelsen.

Optaget af studerende fra Bangladesh er faldet med 37 procent ved kandidatoptag for sommerstart 2025.