Justitsminister Peter Hummelgaard (S) åbner nu op for, hvilke juridiske muligheder regeringen har overvejet og fravalgt i processen om forbuddet mod koranafbrændinger.
Regeringen overvejede at udvide definitionen af “hensynet til den offentlige orden”.
Det blev dog fravalgt, fortæller justitsminister Peter Hummelgaard.
– Der er dels meget klare begrænsninger i forhold til grundloven, men det vil også placere politiet i en situation, hvor de skal vurdere, om handlinger i en forsamling kan have negative udenrigspolitiske konsekvenser langt væk fra Danmark, siger han.
Fredag fremlagde regeringen sit forslag til, hvordan afbrændinger af koraner kan forbydes.
Der bliver tale om en udvidelse af en eksisterende paragraf, der blandt andet forbyder afbrænding af andre nationers flag.
Ordlyden kommer mere specifikt til at være, at det kan straffes at behandle genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund “utilbørligt”.
Der var dog en række andre muligheder i spil for regeringen.
Eksempelvis en udvidelse af racismeparagraffen.
– Og vi har også fravalgt at lave en helt ny og selvstændig bestemmelse med et bredere anvendelsesområde, ligesom vi har fravalgt at genindføre blasfemiparagraffen, siger Peter Hummelgaard.
Regeringen mener, at den rammer så præcist som overhovedet muligt ved at placere det nye forbud i en allerede kendt paragraf, hvor det i forvejen er ulovligt at afbrænde fremmede nationers flag og forhåne fremmede nationer i straffelovens kapitel om statens sikkerhed.
Et nøgleord i det nye forbud bliver “utilbørligt”.
Peter Hummelgaard forklarer, at det er en formulering, der allerede nu bruges i straffeloven.
– Det er en helt gængs formulering, siger han.
Professor i forvaltningsret, Frederik Waage, har fredag udtalt, at regeringens forslag de facto vil være en genindførsel af blasfemiparagraffen.
Det afviser Peter Hummelgaard.
– Blasfemiparagraffen havde som formål at beskytte religiøse følelser knyttet til troslærdom og gudsdyrkelse, og det forbud, vi lægger frem nu, har til formål, at genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund ikke behandles utilbørligt, siger han.
– For eksempel er skriftlige fremstillinger og tegninger ikke omfattet af anvendelsesområdet for det forslag, jeg har præsenteret i dag, i modsætning til den tidligere blasfemiparagrafs ordlyd.