23. sep. 2025 - 20:46

Politiet mistænker intet kriminelt bag dødsfald i Aarhus




Politiet har i løbet af tirsdag været til stede på Nørre Allé i det centrale Aarhus i forbindelse med et dødsfald.

Der er tale om en 43-årig mand, som er blevet fundet død.

Det skriver Østjyllands Politi på X tirsdag aften.

Politiet har ikke en formodning om, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.

I første omgang omtalte Østjyllands Politi dødsfaldet som mistænkeligt.

De pårørende til den 43-årige mand er blevet underrettet.

Politiet forventer tirsdag aften, at arbejde på stedet lidt endnu, lyder det.