Står det til regeringen, får politiet allerede fra 1. juli mulighed for at anvende en ny DNA-baseret efterforskningsmetode til opklaringen af de alvorligste sager.
Det drejer sig om såkaldt genetisk slægtsforskning.
Det er en metode, hvor politiet sammenligner DNA-spor fra et gerningssted op mod oplysninger fra den DNA-baserede slægtsforskningsdatabase.
– Vi har i den seneste tid set eksempler på, at politiet ved hjælp af slægtskabssøgning finder frem til formodede gerningspersoner for forbrydelser, der er begået for mange år siden.
– Det er godt nyt for ofrene og de pårørende, og det er dårligt nyt for gerningspersonerne, som aldrig kan føle sig sikre, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.
– Med dette lovforslag tager vi nu næste skridt med klare rammer for politiets brug af eksterne slægtsforskningsdatabaser som led i efterforskningen af blandt andet terror, voldtægt og drab, så endnu flere, der står bag alvorlige forbrydelser, kan blive draget til ansvar, lyder det videre fra ministeren.
Metoden, som er kendt i privat sammenhæng, hvor personer via DNA-baserede slægtsforskningsdatabaser for eksempel forsøger at opspore ukendte slægtninge, skal kunne bruges i de mest alvorlige sager.
Lovforslaget nævner konkret sager i straffelovens terrorparagraffer, drabssager og sager om voldtægt – herunder sager om voldtægt ved andet kønsligt forhold end samleje.
Derudover skal politiet have mulighed for at anvende metoden i forbindelse med overtrædelser af straffeloven af “særdeles alvorlig karakter”.
Lovforslaget har i første omgang karakter af et udkast, som er sendt i høring, hvor en række høringsberettigede parter får mulighed for at komme med bemærkninger, inden lovforslaget fremsættes i Folketinget.