Flere personer er blevet tilset mandag efter et kemikalieudslip i et lokale på Aarhus Universitet.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.
En person fik det dårligt, efter at nogle kemikalier var blevet blandet sammen. Ingen er ifølge politiet kommet til skade.
Politiet fik en anmeldelse om et muligt kemikalieudslip klokken 10.52.
Efterfølgende blev alle personer sendt ud af lokalet, hvor hændelsen havde fundet sted.
En studerende, som TV2 Østjylland har talt med, fortæller, at to forskellige kemikalier ved en fejl blev blandt sammen under et forsøg. Efterfølgende begyndte der at lugte kraftigt af svovl.
Politiet lukkede flere veje efter anmeldelsen, men betjentene er snart færdige på stedet, lyder det mandag eftermiddag klokken 14.