23. jan. 2024 - 13:57

Mand kommer alvorligt til skade i soloulykke ved Ølgod




En mand er kommet alvorligt til skade i en soloulykke ved Bakkelyvej, som ligger i Ølgod. Men han er uden for livsfare og i stabil tilstand.

Det oplyser Henrik Sønderskov, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, lidt efter midnat onsdag.

Manden blev hentet af en lægehelikopter og fløjet til behandling på Odense Universitetshospital.

Der er tale om en soloulykke, hvor manden er kørt i grøften.

Politiet afventer stadig resultatet af en bilinspektørs undersøgelse af ulykkesstedet.

En bilinspektør er en ekspert, som politiet tilkalder i forbindelse med alvorlige færdselsulykker.

Vedkommende kan være med til at vurdere, hvad der er gået forud for ulykken.

Ulykken blev anmeldt til politiet klokken 12.46 tirsdag.