19. aug. 2023 - 9:13

Mand forsøgte at stå på tog med lukkede døre




En mand er blevet påkørt af et tog i Skagen natten til lørdag.

Det skriver Nordjyske.

Ulykken skete, da manden forsøgte at stå på toget, efter at dørene var lukket, skriver mediet.

Vagtchef Bruno Brix fortæller lørdag morgen til Ritzau, at manden er tilskadekommen men er uden for livsfare.

Ifølge vagtchefen er der tale om en mand, som er i starten af 40’erne.

Ulykken er nærmere bestemt sket ved en togperron på Hulsigvej, som ligger lidt syd for Skagen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.54.