24. jun. 2023 - 18:54

Mand er død under beskæring af et træ i Havndal




En mand er omkommet i forbindelse med beskæring af et træ, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Det er sket lørdag på en adresse i Havndal nordøst for Randers.

– I forbindelse med beskæring af et træ er en mand på tragisk vis afgået ved døden i Havndal.

– Indsatsleder politi, ambulance, lægebil og redningshelikopter fremme, skrev politiet lørdag kort efter klokken 18.

Omkring klokken 21 oplyser politikredsen, at familien er underrettet.

– En tragisk ulykke, som vi ikke har yderligt til af respekt for de efterladte, skriver Østjyllands Politi på Twitter.