Renterne er hen over det seneste år faldet en hel del, og det kan ses på det halvårsregnskab, som Nordea har præsenteret for første halvår 2025.
Her opnåede banken et driftsoverskud på knap 3,2 milliarder euro. Det svarer til knap 24 milliarder kroner.
Det er en smule lavere end i samme periode sidste år, hvor det blev til et driftsplus på 3,5 milliarder euro.
Årsagen til tilbagegangen findes ud for to poster i regnskabet, blandt andet de føromtalte nettorenteindtægter.
Selv om bankerne både sænker renterne på indlån og udlån, når Nationalbanken sænker sin rente, så har den slags bevægelser det med at falde negativt ud i deres favør – ligesom nettorenteindtægterne oftest øges, når det går den anden vej.
Samtidig med, at renteindtægterne altså er faldet, ligger driftsudgifterne 120 millioner euro højere end i sammenligningsperioden.
Her udgør øgede personaleomkostninger på 90 millioner euro størstedelen af stigningen.
Når skatten er betalt, er der 2,5 milliarder euro tilbage på bundlinjen, hvilket er omtrent 200 millioner euro mindre end nettoresultatet i første halvår af 2024.
Administrerende direktør Frank Vang-Jensen konstaterer i bemærkningerne til regnskabet, at bankens kunder har reageret afdæmpet på den megen uro på de finansielle markeder i andet kvartal.
Det endda på trods af, at den amerikanske toldkrig har fået aktiekurserne til at svinge voldsomt.
– Vores resultater indtil videre i år fremhæver tydeligt styrken i vores veldiversificerede forretningsmodel og den strukturelt forbedrede rentabilitet.
– Det afspejler også fordelene ved at operere på de stærke og stabile nordiske markeder, siger han.
Nordeas forventninger til regnskabsåret under et er uforandrede.
5. november holder banken kapitalmarkedsdag i London, hvor man vil præsentere den nye strategi for 2026 og årene fremover.