Den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson har indgået en handel til 14,6 milliarder dollar, hvilket svarer til godt 106 milliarder kroner.
Det bekræfter selskabet på sin hjemmeside mandag, efter at flere medier siden søndag har berettet om forhandlinger.
Johnson & Johnson har købt selskabet Intra-Cellular Therapies, der udvikler medicin til behandling af neurologiske sygdomme.
Joaquin Duato, der er administrerende direktør i Johnson & Johnson, siger i en pressemeddelelse, at der er tale om en enestående mulighed.
– Det viser vores forpligtelse til at transformere pleje og fremme forskning inden for nogle af nutidens mest ødelæggende neurologiske lidelser.
Bloomberg skriver om aftalen, at det er den største af slagsen i bioteksektoren i mere end et år. Det skriver MarketWire.