Grundlæggeren af Amazon og en af verdens rigeste mænd, Jeff Bezos, vil give størstedelen af sin formue på hele 124 milliarder dollar væk før han dør.
Det siger han i et interview til CNN.
Dele af den store formue skal bl.a. gå til bekæmpelse af klimaforandringer og hjælp til folk der kan ‘forene menneskeheden trods dyb politisk og social splittelse. Tidligere er Bezos blevet kritiseret for ikke at have skrevet under på den såkaldte ‘Giving Pledge’. Et løfte som blandt flere hundrede af verdens rigeste, sikrer at deres formuer doneres til velgørenhed.