Formålet med en ny israelsk offensiv i Gaza er blandt andet at ramme to tilbageværende Hamas-højborge.
Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på et pressemøde søndag eftermiddag ifølge Reuters.
Han siger samtidig, at den militante bevægelse Hamas stadig har “tusindvis af bevæbnede terrorister” i Gaza, og at deres mål er at ødelægge Israel.
Den fornyede offensiv, som Netanyahu fortæller om, blev kendt offentligt allerede fredag. Her besluttede Israels sikkerhedskabinet at udvide offensiven i Gaza og tage kontrol over Gaza By.
Ifølge Netanyahu er målet for Israel ikke at besætte Gaza, men at “befri” Gaza.