Ironman Copenhagen 2025 er udsolgt.
Det fremgår af en pressemeddelelse fredag aften.
Her står der desuden, at ironman-stævnet i København er den hurtigst udsolgte ironman i Europa i år.
I pressemeddelelsen udtaler Jacob Nørgaard, som er landechef for Ironman Danmark, at “det er fantastisk, at vi allerede nu kan melde udsolgt til Ironman Copenhagen 2025”.
– Interessen har været overvældende, og vi ser frem til at skabe en kæmpe fest i hjertet af København, siger han i pressemeddelelsen.
Ironman i København vil blive afholdt 17. august næste år. 3200 atleter fra mere end 78 lande har tilmeldt sig.
Det fremgår desuden af pressemeddelelsen, at Ironman Copenhagen 2025 er blevet udsolgt 165 dage hurtigere end 2024-udgaven.