08. apr. 2026 - 15:56

Irans Revolutionsgarde: Har nedskudt drone over den sydlige del af landet




Iran har ifølge landets Revolutionsgarde nedskudt en drone over den sydlige del af landet.

Det oplyser Revolutionsgarden i en udtalelse onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge iransk stats-tv tale om en israelsk-fremstillet droner, skriver AFP.

Meldingen om dronen kommer ifølge Reuters samtidig med, at Irans udenrigsminister taler i telefon med Pakistans militærchef om “våbenhvilebrud i Iran og Libanon”, oplyser det iranske udenrigsministerium.

Natten til onsdag blev en våbenhvile meldt ud af Iran og USA. Siden sagde også Israel, at landet havde tilsluttet sig den.

Men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, at våbenhvilen ikke omfatter Libanon.

Meldingerne er i modstrid med, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif – en central mægler i konflikten – havde sagt. Han meddelte nemlig, at Libanon ville blive omfattet af våbenhvilen.

Onsdag er der meldinger om flere angreb i Libanon.