Hvor prisstigningerne i Danmark stille og roligt nærmer sig mere normale tilstande, har inflationen stadig ganske godt fat i svensk økonomi.
Det viser tal fra den svenske pendant til Danmarks Statistik, Statistiska Centralbyrån.
I juni var priserne i Sverige 9,3 procent højere end et år tidligere. Det er det, der kaldes inflationen på årsbasis. Det er lidt lavere, end da svenskerne i maj kiggede et år tilbage og så prisstigninger på 9,7 procent.
Men det er stadig et godt stykke over Danmark, hvor vi i juni målte priser, der var 2,5 procent højere end juni sidste år.
En af forskellene er blandt andet, at på det svenske boligmarked er variable renter langt mere udbredt end på det danske. Derfor stiger boligudgifterne for flere svenskere, når renterne stiger, som i de seneste måneder.
Den svenske centralbank har derfor valgt, at det har et fokus på prisstigningerne minus ændringer i renteudgifter.
Her skal priserne gerne stige to procent om året ifølge den svenske centralbank. Men i juni var de 6,4 procent højere end et år tidligere.
Derfor kan svenskerne formentlig se frem til endnu en rentestigning fra den svenske centralbank, Riksbanken, vurderer seniorøkonom Kim Blindbæk fra Sydbank.
Rentestigninger er tiltænkt for at tage noget af lysten til at forbruge ud af økonomien og i stedet øge lysten til spare op. Når forbruget dæmpes, falder efterspørgslen, og så skulle priserne gerne holde op med at stige, lyder teorien groft fortalt.
Det kommer til gengæld til at kunne mærkes for de svenske boligejere, hvor renten på deres boliglån skal justeres eksempelvis halvårligt.
– Renteforhøjelser er ellers ikke noget som er nyt for svenskerne, da Riksbanken har hævet renten syv gange siden april sidste år, skriver Kim Blindbæk i en kommentar.
– Renten er på meget kort tid blevet hævet fra nul procent til 3,75 procent.
– Den seneste renteforhøjelse fra Riksbanken kom i sidste måned. Her gjorde Riksbanken det også klart, at renten højst sandsynligt bliver hævet mindst én gang mere i år.