22. maj. 2025 - 11:36

Fransk politi anholder 55 mænd i aktion mod mistænkte pædofile




55 mænd er i Frankrig blevet anholdt under et forsøg på at oprulle en mistænkt pædofiliring.

Det oplyser myndighederne torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der har været anholdelser i 42 forskellige departementer i Frankrig.

Mistanken drejer sig om distribuering af overgrebsmateriale med børn samt at have set det.

Materialet involverer børn på under ti år, oplyser myndigheden OFMIN, som har til opgave at forhindre vold mod mindreårige.

OFMIN står for Office Mineurs.

AFP