05. sep. 2025 - 9:27

Fire nye byer bliver værter ved største Royal Run nogensinde




De fem byer, der skal lægge asfalt til næste års Royal Run, er netop afsløret.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Der er tale om byerne Ringkøbing, Randers, Middelfart, Helsingør og København.

København har været værtsby alle år, men de øvrige fire byer har deres debut i 2026, lyder det.

Næste års værtsbyer kan desuden blive værter for det største antal deltagere nogensinde, når der åbnes for 111.500 løbere.