Den Europæiske Centralbank (ECB) har torsdag endnu en gang givet sin ledende rente et nøk op. Den har hævet sin indlånsrente med 0,25 procentpoint til 3,5 procent.
Dermed har ECB for ottende gang hævet renten i et forsøg på at få de europæiske priser til at falde til ro.
ECB er centralbank for de lande, der har euroen som valuta.
Her toppede inflationen med 10,1 procent i november.
Siden er den faldet, og de første inflationstal fra maj viste en inflation på 6,1 procent.
Når inflationen falder, betyder det ikke, at priserne falder. Det ville i så fald blive kaldt deflation. Når inflationen falder, betyder det, at priserne stiger langsommere.
Når ECB ændrer sin rente, påvirker det indirekte også Danmark, da Danmark har en fastkurspolitik mellem euroen og kronen.
Samtidig har ECB som en af verdens store centralbanker en påvirkning på hele det finansielle markeds renter.
Det er her, de danske pengeinstitutter henter pengene til eksempelvis danske boliglån. Så når renten stiger på de finansielle markeder, kan det mærkes på renten på danske boliglån.
ECB’s beslutning torsdag var ventet, og markedet har på forhånd indstillet sig på den.
Til gengæld er ECB blevet mere pessimistiske i forhold til, hvor hurtigt det, der kaldes kerneinflationen, kan nedbringes.
Kerneinflation er groft sagt inflation fraregnet prisudviklinger på energi og fødevarer.
Den stiger og falder ikke lige så hurtig som det klassiske inflationsmål, og betragtes af nogle økonomer, som en indikator for, om prisstigninger på eksempelvis energi har spredt sig og bidt sig fast til resten af økonomien.
Mens inflationen er begyndt at falde i eurolandene, er kerneinflationen stadig på et niveau omkring toppen fra marts.
Ifølge Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, reagerer de finansielle markeder torsdag på ECB’s pessimisme ved at sende renter “en spids op”.
Men de højere renter de seneste måneder i både eurozonen og USA kommer til at kunne mærkes, når cirka 275.000 danske boliglån inden for det kommende år skal have ny rente.