Et flertal i EU-Parlamentet har genvalgt Roberta Metsola fra den borgerlige EPP-gruppe som EU-Parlamentets formand.
Det skete ved en afstemning tirsdag i EU-Parlamentet i Strasbourg.
Den 45-årige Metsola kommer fra EU’s mindste land Malta.
Malta har blot seks ud af de 720 medlemmer i EU-Parlamentet, og derfor har posten en særlig betydning, mener Metsola:
– Det er svært at sætte ord på, hvad det betyder for en kvinde, som voksede op på en ø i Middelhavet, at stå her i salen foran jer. For mig har Europa været værd at kæmpe for.
– Det har aldrig været perfekt, men EU-Parlamentet er et symbol på muligheden for forsoning, en garant for retsstatsprincipper, ligestilling, frihed, demokrati og velstand, sagde Roberta Metsola i en tale forud for afstemningen.
Metsola blev valgt af et bredt flertal af EU’s lovgivere. Ud af de 720 medlemmer deltog 623 i afstemningen. Ud af dem fik Roberta Metsola 562 stemmer.
Det er markant over det absolutte flertal, som var kravet for genvalg.
Roberta Metsola har fået stor opbakning også fra danske medlemmer af EU-Parlamentet. SF’s Kira Marie Peter-Hansen var et af de danske medlemmer, der stemte for Metsola.
– Selv om hun er konservativ, er hun forholdsvis progressiv. Og så synes jeg, hun har været dygtig til at samle EU-Parlamentet.
– Det bliver der i allerhøjeste grad brug for, nu hvor vi har et mere splittet parlament med flere grupper, siger Kira Marie Peter-Hansen.
SF er i EU-Parlamentet medlem af den politiske gruppe De Grønne. Den er den sjettestørste i parlamentet efter valget.
Metsolas flertal er dog især bygget på den midterkoalition, som fortsat har flertallet i EU-Parlamentet. Den består af Metsolas borgerlige EPP-gruppe, den socialdemokratiske S&D-gruppe og den liberale Renew-gruppe.
Venstrefløjen, som Enhedslisten er del af, valgte at stille med deres egen modkandidat til Metsola, spanske Irene Montero.
Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, kalder alligevel valget af Metsola for godt. Også selvom hun er fra den konservative EPP-gruppe.
– Det er klart at jeg allerhelst havde set en god, venstreorienteret politiker som formand for et EU-Parlament med et solidt, progressivt flertal. Men da det nu ikke var en mulighed, syntes jeg faktisk, at Metsola er et godt valg.
– Havde vi ikke haft vores egen kandidat fra Venstrefløjsgruppen, havde jeg også godt kunne stemme for Metsola, siger Per Clausen.
Han begrunder udmeldingen med, at Metsola som formand har kæmpet for åbenhed i EU-Parlamentet “ofte imod hendes politiske gruppes ønsker”.
– Det kræver anerkendelse, selv hvis man synes, man burde gå længere, siger Per Clausen.
Metsola har varslet, at hun vil kæmpe for at styrke EU-Parlamentet i forhold til de andre institutioner i EU. Og så skal støtten til Ukraine og fred i Mellemøsten stå centralt i arbejdet for det nye parlament, mener hun.
Metsola kom til, efter den tidligere formand, David Sassoli, i januar 2022 døde efter længere tids sygdom.
Metsola har dermed stået i spidsen for parlamentet i en periode præget af krigen i Ukraine, stigende inflation og opbakning til højrefløjen.
Hun har i sin første periode skabt sig et ry – også blandt de danske medlemmer af parlamentet – for både at kunne forme kompromisser og markere EU-Parlamentet udadtil.