Efter flere tilløb og forgæves forsøg de seneste måneder er EU’s stats- og regeringschefer torsdag aften blevet enige om en fælles holdning til situationen i Gaza.
EU-landene appellerer til øjeblikkelig humanitær pause i Gaza frem mod en holdbar våbenhvile.
Det skriver EU-præsident Charles Michel på det sociale medie X:
– Stærk og fælles udtalelse fra EU’s ledere på Mellemøsten i aften. EU opfordrer til en øjeblikkelig humanitær pause, der fører til en holdbar våbenhvile.
Landene er videre enige om, at der skal sikres humanitær adgang til Gaza, så de civile kan få livsvigtig hjælp i en katastrofal situation, uddyber Michel.
Det har ikke været let at finde et fælles sprog, da medlemslandene har ret forskellige grundholdninger til konflikten.
På et topmøde i december mundede en lang drøftelse mellem stats- og regeringscheferne ud i ingenting.
Heller ikke på et topmøde 1. februar kom de frem til en fælles tekst.
Situationen i Gaza stod højt på listen over emner, som stats- og regeringscheferne ville tale om, da de torsdag ankom til førstedagen af topmødet i Bruxelles.
De indledte mødet med en arbejdsfrokost med FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, og her blev netop den humanitære situation i Gaza vendt.
Guterres appellerede til, at Europa ikke agerer hyklerisk med fordømmelser af Ruslands drab i Ukraine, mens man tier, når Israel dræber civile i Gaza.
– Vi har en situation med straffrihed, hvor ethvert land og enhver væbnet gruppe tror, at de kan gøre, hvad de vil, fordi der ikke er nogen, der tager ansvar, lød kritikken fra generalsekretæren.
Israel har ført krig i Gaza i knap et halvt år som reaktion på et angreb af Hamas på Israel 7. oktober, da 1160 israelere blev dræbt, og 250 blevet taget til fange. 130 gidsler er ifølge Israel fortsat tilbageholdt i Gaza.
I omfattende og vedvarende angreb på Hamas har Israel ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder dræbt flere end 30.000 palæstinensere. Herunder rigtig mange børn.
– Det er ikke en humanitær krise. Det er et svigt af menneskeheden. Det er ikke et jordskælv, det er ikke en oversvømmelse. Det er en bombning, sagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, før topmødet.
Efter Hamas’ angreb 7. oktober 2023 har Israel folkeretligt ret til selvforsvar, der imidlertid skal være proportionalt. Det vil sige, at angrebet ikke må overskride, hvad der er strengt nødvendigt for at opnå et legitimt mål i selvforsvaret.
I et svar til Folketinget 12. marts skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Hamas’ angreb må opfattes som led i en allerede eksisterende konflikt med Israel.
Den konflikt kan ifølge Udenrigsministeriet betragtes som en “ikke-international væbnet konflikt”. Det vil sige en konflikt mellem en stat på den ene side og med en ikkestatslig aktør på den anden.