Det var muligvis liget af en 70-årig kvinde fra Esbjerg, som en ravsamler mandag morgen fandt på den jyske vestkyst, skriver TV Midtvest, som har talt med vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Lars Even.
– Esbjerg har i hvert fald meldt, at de har savnet hende i nogle uger. Hun er savnet efter, at hun har været i vandet, siger han til mediet.
Politiet havde i første omgang svært ved at identificere hende, men mente at det var en kvinde. Man begyndte derfor også at søge internationalt.
Et ligsyn og en obduktion vil en af de kommende dage skal afgøre, om der er tale om den 70-årige kvinde.