Inflationen i USA landede på 3,4 procent i april, hvilket svarer til et fald på 0,1 procentpoint på en måned.
Udviklingen er så begrænset, at det er svært at konkludere, om amerikanerne endegyldigt er ved at vinde kampen over inflationen.
Det mener Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri.
– Inflationen i USA har over det seneste år svinget mellem tre og fire procent, siger han i en skriftlig kommentar.