De største danske aktier har fået alvorlige klø de seneste dage og uger i forbindelse med indførslen af told på varer, der importeres til USA.
Men tirsdag lysner det for det danske C25-aktieindeks, der omfatter de 25 største og mest handlede selskaber på den københavnske fondsbørs.
Aktieindekset åbner handelsdagen i grønt med en foreløbig stigning på 0,4 procent.
20 af de 25 selskabers aktiekurser ligger fra morgenstunden i plus for dagen.
Sydbank og Danske Bank fører feltet an med stigninger på omkring to procent, mens Pandora omvendt er to procent nede.