Det lykkedes ikke den danske mixdouble Jesper Toft og Amalie Magelund at vinde finalen i den amerikanske badmintonturnering US Open, der er en del af BWF World Tour.
Natten til mandag dansk tid tabte de 21-15, 19-21, 13-21 til thailænderne Pakkapon Teeraratsakul og Phataimas Muenwong.
Den relativt nye danske duo kom godt fra start med en sejr i første sæt, men formåede ikke at hive titlen hjem.
Turneringen blev spillet i den texanske by Forth Worth.
Der er i US Open samlet set 210.000 amerikanske dollar på højkant – knap 1,5 million kroner.