Da danske kvinder vil føde væsentligt færre børn frem mod 2030, forventes befolkningen først at runde seks millioner i 2028.
Det viser en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.
De ældre vil i fremtiden udgøre en markant større del af befolkningen end i dag, fordi vi forventes at leve længere.
Mens ældre trækker fremskrivningstallet op, trækker forventningen om antal fødte børn fremskrivningen ned.
Helt konkret ventes det, at der fødes 8600 færre børn mod 2030. Det vil få betydning for den danske økonomi, lyder det fra Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.
– Med færre børn vil der blive færre udgifter i den offentlige sektor til institutioner, skoler og så videre, siger han.
Med andre ord kan man med stor sandsynlighed se frem til endnu en opjustering af det økonomiske råderum, tilføjer han.
Råderummet er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2030 og er altså en forudsigelse af, hvor mange penge der kan bruges.
Finansministeriet har ad flere omgange opjusteret råderummet med flere milliarder. Senest for godt en uge siden med 11,25 milliarder.
Dansk Industris beregninger peger på en opjustering af råderummet på tre til fire milliarder kroner, lyder det fra vicedirektør Morten Granzau.
I den anden ende af aldersspektret forventes andelen af aldersgruppen på 80 år og ældre at stige markant.
Ved indgangen til 2024 udgjorde befolkningsgruppen fem procent af befolkningen.
Fra 2047 og frem ventes den andel at stige til ti procent.
Med den nedjusterede andel af børn og stigende andel af ældre vil det på den længere bane naturligvis også betyde færre i den såkaldte arbejdsdygtige alder.
Det vil ifølge Tore Stramer alt andet lige sænke baren for højden på beskæftigelsen. Det samme gælder flere lande omkring os.
– Ser vi på EU, forventes arbejdsstyrken at være 45 millioner mindre allerede i 2050, siger cheføkonomen.