12. mar. 2024 - 19:15

Clara Tauson ryger ud i Charleston efter klart nederlag




Den danske tennisspiller Clara Tauson er ude af WTA 125-turneringen i Charleston, USA.

Tirsdag aften dansk tid taber hun i første runde til russeren Erika Andreeva med cifrene 3-6, 0-6.

Turneringen i Charleston er en WTA 125-turnering, som rangerer lige under de regulære turneringer på WTA Touren.

Kampen var på forhånd vurderet lige, men den 19-årige russer vandt sikkert.

Tauson, der er nummer 93 i verden, startede med at tabe sit første serveparti og da Andreeva holdt serv i resten af sættet sluttede det 6-3.

Den 21-årige dansker fik slet ikke fat i andet sæt, som hun tabte 0-6.

Erika Andreeva er nummer 98 på verdensranglisten.

Clara Tauson har nu tabt fem af sine seneste seks kampe. Tidligere i marts formåede hun blandt andet ikke at spille sig ind i hovedturneringen i den prestigefyldte Indian Wells-turnering.

Her tabte hun sin kvalifikationsfinale til amerikaneren Hailey Baptiste med cifrene 6-7, 6-7.