28. maj. 2025 - 22:46

Chipgiganten Nvidia overgår forventningerne i første kvartal




Forventningerne var store blandt investorerne til det regnskab for første kvartal, som mikrochipproducenten Nvidia sendte på gaden sent torsdag dansk tid.

Men topchef Jensen Huang svigtede ikke og leverede en omsætning i de tre første måneder af regnskabsåret på 44,1 milliarder dollar.

Det svarer til en fremgang på 69 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Det var også en smule bedre end de forventede 43,2 milliarder kroner, og samtidig lover Nvidia, at næste kvartal bliver endnu bedre.

Her regner man med at kunne omsætte for 45 milliarder dollar.

Hele 39,1 milliarder af omsætningen kommer fra de datacentre indeholdende Nvidias chips, der leverer computerkraft til mange af verdens førende tjenester inden for kunstig intelligens.