18. aug. 2023 - 14:27

Britisk sygeplejerske skyldig i drab på syv nyfødte




En britisk sygeplejerske er fredag blevet fundet skyldig i at have dræbt syv nyfødte og i drabsforsøg på seks andre på en neonatalafdeling på et hospital i England, rapporterer BBC.

Den 33-årige kvinde, Lucy Letby, blev fundet skyldig af en jury ved en domstol i Manchester.

Retssagen mod hende blev indledt i det nordvestlige England sidste år.

Kvinden har nægtet sig skyldig.

Anklagemyndigheden betegnede Letby som “beregnende”, og som en person, der udnyttede sårbarheden hos for tidligt fødte og syge nyfødte til at camouflere sin forbrydelser.

I 2015 og 2016 blev der registreret et betydeligt øget antal af nyfødte, som fik alvorlige sygdomme eller pludselig fik uventede og pludselige vejrtrækningsproblemer på Chester Hospital.

Letby var den eneste ansatte, som var til stede hver gang der kom et af de tilfælde, som ifølge lægerne ikke havde naturlige årsager.

Hun gjorder babyerne syge med injektioner med luft i deres blodbaner, i deres maver eller ved at give dem alt for meget mælk, mens andre blev såret med vold eller forgiftet med insulin.

Juryen ved Manchester Crown Court i det nordlige England voterede i 22 dage.
Anklageren sagde, at det i en periode var lykkedes for Letby at overbevise kollegerne om, at de mange dødsfald kun var en række uheld.

Blandt hendes ofre var to babyer fra et hold trillinger. Den ene af de tre babyer døde, da kvinden vendte hjem fra en ferie på Ibiza, mens den anden døde dagen efter.

Kvinden var også tiltalt for at ville dræbe den tredje, men juryen kom ikke til nogen afgørelse om dette anklagepunkt.

AFP