02. maj. 2025 - 13:46

Aktivister: Båd med nødhjælp til Gaza angrebet af droner




En båd med nødhjælp er ifølge aktivister blevet angrebet af droner torsdag.

Det skriver gruppen Freedom Flotilla Coalition i et opslag på X.

Båden var på vej mod Gaza for at levere nødhjælp og “udfordre Israels illegale og dødelige belejring af Gaza”, da angrebet skete, siger aktivisterne ifølge The Guardian.

Ifølge gruppen fandt angrebet sted kort efter midnat i internationalt farvand, men ud for Maltas kyst. Freedom Flotilla Coalition anklager Israel for at stå bag.

Nyhedsbureauet AFP har kontaktet Israels militær i forhold til anklagerne, men Israel er endnu ikke vendt tilbage.