Donald Trump skriver søndag på sit eget medie Truth Social, at “jeg hader Taylor Swift.”
Det sker efter den amerikanske sanger skrev på det sociale medie Instagram, at hun bakker op om Demokraternes kandidat til præsidentvalget, Kamala Harris. Det tilkendegav Swift kort efter tv-duellen mellem Trump og Harris tidligere i denne uge.
Det skal være lettere for pårørende at booke besøg hos indsatte i fængsler og arresthuse ved hjælp af en digital løsning.
Det skriver Kriminalforsorgen i en pressemeddelelse. Det er et af i alt 22 initiativer, der skal forbedre besøgsforholdene.
Tiltagene kommer på baggrund af anbefalinger fra pårørendeforeningen Savn og fra forsvarsadvokater.
– Jeg håber, at både advokater, pårørende og indsatte kan mærke, at besøgsoplevelsen i kriminalforsorgens institutioner forbedres, når vi har gennemført de her initiativer, siger direktør i Kriminalforsorgen Ina Eliasen.
En arbejdsgruppe blev nedsat i oktober sidste år efter en periode, hvor besøg og booking af besøg i Vestre Fængsel ifølge meddelelsen havde været “udfordret”. Det er ikke nærmere uddybet, hvad udfordringerne bestod i.
Arbejdsgruppen udarbejdede herefter 41 forslag til, hvordan man fra Kriminalforsorgens side kan forbedre forholdene.
Det er 22 af disse anbefalinger, der nu skal omsættes til virkelighed, ligesom Kriminalforsorgen vil undersøge muligheden for at gennemføre de øvrige anbefalinger.
– Jeg er utrolig glad for, at det her samarbejde med pårørende og advokater har resulteret i helt klare, konkrete anbefalinger, som spænder meget bredt, siger Ina Eliasen.
Blandt de initiativer, der sættes i værk, er ændrede besøgstidspunkter, så der kommer flere besøgsmuligheder uden for normal arbejdstid.
Desuden kommer der fokus på aktiviteter for større børn, som besøger pårørende i fængslerne.
Der skal også være bedre tilgængelig information på Kriminalforsorgens hjemmeside om, hvordan besøg foregår. Det skal også kunne læses på engelsk, fremgår det.
Kriminalforsorgen driver landets fængsler og arresthuse med i alt cirka 4000 indsatte, fremgår det af forsorgens hjemmeside.
Et angreb på det centrale Israel søndag morgen vil få alvorlige konsekvenser for Houthi-bevægelsen i Yemen.
Sådan lyder en advarsel fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, efter at Houthierne affyrede et ballistisk missil mod Israel søndag morgen.
Det skriver Reuters.
Ingen personer kom til skade i angrebet, og tilsyneladende gik missilet i stykker i luften. Vragrester faldt blandt andet ned ved en togstation i byen Modi’in, skriver det israelske medie Haaretz.
Derudover antændte vragrester en brand i et naturområde ved byen Lod uden for storbyen Tel Aviv.
Houthibevægelsen burde vide, at det får store konsekvenser, hvis man angriber Israel, siger Benjamin Netanyahu.
– De, der har brug for at blive mindet om det, er velkomne til at besøge havnen i Hodeida, siger Netanyahu på et kabinetsmøde.
Han henviser til et angreb, som Israels militær udførte mod den yemenitiske by Hodeida i juli. Det skete som gengældelse for et droneangreb, som Houthi-bevægelsen forinden havde udført på Tel Aviv.
Droneangrebet kostede en mand livet og sårede fire andre.
Gengældelsesangrebet på Hodeida dræbte seks og sårede yderligere 80.
Det er ifølge Reuters første gang, at Houthi-bevægelsen rammer det centrale Israel med et missil.
Den militante bevægelse har flere gange tidligere sendt missiler og droner afsted mod det sydlige Israel. Og i juli nåede en drone altså også til Tel Aviv, som ligger centralt på den israelske middelhavskyst.
Houthi-bevægelsen har taget skylden for søndagens angreb. Herfra lyder det, at det ballistiske missil bevægede sig 2040 kilometer på under 12 minutter.
Houthierne er allierede med Hamas i Gaza og hævder, at angrebene på Israel sker i solidaritet med palæstinenserne.
Ukraine kommer til at modtage flere danske F-16-kampfly inden årets udgang.
Det fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der de seneste dage har været på besøg i Ukraine.
– Danmark kommer til her i andet halvår af 2024 at levere et yderligere bidrag af F-16-fly, siger han.
Han vil dog ikke uddybe, hvor mange fly og hvornår de leveres til Ukraine “af hensyn til den operative sikkerhed”.
I midten af august meddelte Forsvarsministeriet, at den første levering af danske kampfly var overdraget til Ukraine.
Ministeriet oplyste ikke hvor mange fly, der blev leveret i første sending. Men tidligere har meldingen været, at seks kampfly skulle leveres i første omgang.
Danmark har i alt forpligtet sig til at donere 19 F-16-fly til Ukraine.
Troels Lund Poulsen har blandt andet mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, under besøget i Ukraine.
Her “kvitterede” præsidenten for den første sending af kampfly.
Derudover kunne Troels Lund Poulsen fortælle om en “første milepæl”.
18 Bohdana-artilleripjecer, der er betalt af Danmark, men produceret hos den ukrainske forsvarsindustri, er nu overleveret til den ukrainske hær.
Det har taget lidt over to måneder fra beslutningen blev truffet til artilleripjecerne nu er hos ukrainske soldater.
– Det er meget, meget hurtigt, at det har kunne lade sig gøre, siger Troels Lund Poulsen.
– Det viser, at hele ideen om at opbygge den ukrainske forsvarsindustri er god, fordi vi får en langt større hastighed i de ting, der produceres.
Danmark er den første allierede til Ukraine, der har valgt at investere direkte i den ukrainske forsvarsindustri, og det skal bane vejen for, at flere lande gør det samme.
Det er politisk besluttet, at der fra dansk side skal skydes 1,3 milliarder kroner fra Ukraine-fonden ind i den ukrainske forsvarsindustri.
Desuden har EU givet Danmark ansvaret for at udmønte næsten tre milliarder kroner af indefrosne russiske aktiver, der også skal investeres i opbygningen af forsvarsindustrien i Ukraine.
Forbruget af energidrikke det seneste år er steget markant. Det gælder både blandt den yngre del af den danske befolkning, men også blandt den ældre.
Det viser en ny undersøgelse fra Consumer Panel Services (CPS) GfK.
Ifølge undersøgelsen er antallet af husstande, der har købt energidrik mindst en gang på et år steget fra 558.000 i perioden 2019-2020 til 1.062.000 i 2023-2024.
Det er en stigning på 90 procent, skriver CPS GfK i en pressemeddelelse.
– Andelen af dem, der køber energidrikke er steget i alle aldersgrupper i løbet af de seneste fire år.
– Vi ser den stærkeste vækst i husstande i aldersgruppen 60 til 69 år, siger analytiker hos CPS GfK Charlotte Horsten i pressemeddelelsen.
Her har 23 procent af husstandene det seneste år købt energidrikke, mens det kun var 9 procent i 2020.
Ifølge Alexander Josiassen, der er professor i forbrug ved Copenhagen Business School, kan det øgede forbrug blandt den ældre del af befolkningen skyldes en udvidelse af leveår med godt helbred.
– Det handler formentlig om, at vi er sundere i længere tid end nogensinde før.
-De ældre er mere aktive og i længere tid, og de har derfor brug for mere energi, lyder det fra professoren.
På den baggrund er virksomhederne bag de effektive drikkevarer også i højere grad begyndt at markedsføre varerne til en bredere målgruppe, end det er set tidligere, lyder det.
Han påpeger, at en del af den markante stigning nok også skyldes, at der i perioden 2019-2020 var måneder fra marts til juli, mens undersøgelsen løb, hvor corona havde ramt Danmark.
– I disse måneder har folk nok ikke drukket energidrikke i samme grad, fordi de ikke var lige så aktive, siger Alexander Josiassen.
Han understreger dog, at der generelt er kommet en større social accept af forbrug af funktionelle drikkevarer.
CPS GfK’s panelmedlemmer rapporterer alle deres indkøb af dagligvarer til forbrug i hjemmet til CPS GfK. Panelet består af op til 3000 danske husstande.
Consumer Panel Services GfK er datterselskab til analyse- og konsulentorganisationen YouGov.
Selskabet observerer forbrugeradfærd over tid på tværs af produkter og lokationer.
McLaren-køreren Oscar Piastri sejrede i Formel 1-grandprixet i Baku i Aserbajdsjan, da han forsvarede sig heroisk og stod imod flere angreb fra Ferraris Charles Leclerc.
Grandprixsejren er den anden i karrieren til australske Piastri, der tidligere på sæsonen vandt i Ungarn.
23-årige Piastri startede grandprixet i Baku fra anden position, men med aggressiv kørsel overtog han efter 20 omgange førstepladsen fra Ferraris Charles Leclerc, og australieren afgav derfra ikke føringen.
Leclerc kæmpede på de sidste omgange med Red Bulls Sergio Perez og holdkammeraten Carlos Sainz om de resterende podiepladser.
Den intense kamp resulterede i et voldsomt sammenstød mellem Sainz og Perez på næstsidste omgang.
Begge kørere måtte udgå, og det betød, at Mercedes’ George Russell kunne pakke gaven op og snige sig med på podiet på tredjepladsen.
Hollandske Max Verstappen (Red Bull), der fører VM-stillingen, var for anden grandprix i træk uden for toppladserne.
Den forsvarende verdensmester sluttede på en femteplads, mens hans nærmeste konkurrent i VM-stillingen, Lando Norris, blev nummer fire.
Hollænderen har efter 17 grandprixer 313 point, mens Norris har 253 point. Leclerc ligger nummer tre med 235 point.
Charles Leclerc var hurtigst i lørdagens kvalifikation, og den 26-årige monegasker fik en god start fra sin pole position søndag.
Ferrari-køreren holdt i første omgang alle konkurrenter bag sig, men langsomt kom Oscar Piastri snigende.
På omgang 20 var der tronskifte i front, da Piastri med et aggressivt angreb tog fusen på Leclerc.
Monegaskeren lå efterfølgende længe og pressede Piastri, men trods flere forsøg lykkedes det ikke Leclerc at tilbageerobre førstepladsen.
I stedet fokuserede han i de sidste omgange på at forsvare andenpladsen mod Perez og holdkammerat Sainz, hvilket endte dramatisk.
Længere nede i feltet var der også drama mellem nummer et og to i den samlede VM-stilling, Verstappen og Norris.
Et sent pitstop fra Norris bragte Verstappen i en bedre position, men langsomt åd Norris ind på hollænderen, og på de sidste omgange passerede McLaren-køreren den forsvarende verdensmester.
Oliver Bearman, der vikarierede for karantæneramte Kevin Magnussen i Haas-sædet, skaffede et enkelt point til Haas med en tiendeplads, mens den anden Haas-kører, Nico Hülkenberg, blev nummer 11.
Et smalt flertal af de amerikanske vælgere bakker op om Donald Trumps forslag om at øge tolden på importvarer.
Det fremgår af en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.
56 procent af de registrerede vælgere i undersøgelsen siger, at de bakker op om en overordnet told på ti procent på importvarer og en told på 60 procent på varer fra Kina.
Begge dele har Trump annonceret, at han vil indføre, hvis han bliver USA’s næste præsident.
41 procent af de adspurgte vælgere siger, at de vil være “mindre tilbøjelige” til at støtte en kandidat, der ønsker at indføre de foreslåede toldsatser.
Toldspørgsmålet deler vandene i USA, hvor økonomer har advaret om, at øget told på import vil skade den amerikanske økonomi.
Økonomer frygter, at højere toldsatser vil føre til stigende priser, hvilket kan ramme de amerikanske familier og økonomien som helhed hårdt.
I forvejen er priserne på blandt andet dagligvarer steget markant de seneste år i USA, hvor inflationen har været høj.
Netop økonomi er højt på dagsordenen op til præsidentvalget i USA. Ifølge Ipsos’ undersøgelse tyder det på, at Trump på økonomiområdet har et forspring i forhold til sin modstander i valgkampen, Kamala Harris.
Blandt andet tror 37 procent af vælgerne, at Trump vil være mere tilbøjelig til at fokusere på at nedbringe den amerikanske statsgæld end Harris.
30 procent mener, at Harris vil have mest fokus på at nedbringe gælden.
Lige så mange – 30 procent – forventer dog ikke, at nogen af de to kandidater vil prioritere at nedbringe den offentlige gæld.
47 procent af vælgerne vurderer desuden, at Trump vil være bedre end Harris til at sikre gode forhold for erhvervslivet. 37 procent mener, at erhvervslivet vil have større gavn af en stemme på Harris.
Demokraternes kandidat har et lille forspring, når det handler om familieøkonomi. 43 procent af vælgerne svarer således, at Harris vil forsøge at skabe “et økonomisk klima, der er godt for mig og min familie”.
42 procent svarer det samme om Trump, der stiller op for Republikanerne.
Målingen er foretaget blandt 1405 registrerede amerikanske vælgere. Der er en fejlmargin på cirka tre procentpoint.
Reuters
Røg fra brand i en frikirke vest for Brønderslev betød søndag, at omkring 100 personer blev evakueret i forbindelse med en gudstjeneste. Det skriver nordjyske.dk.
Branden opstod i et teknik- og depotrum, oplyser Nordjyllands Beredskab til mediet.
Ingen personer i frikirken Vesterkirken i Stenum kom noget til, men bygningen er sod- og røgskadet.
Da brandvæsenet nåede frem, var samtlige personer ude af kirken, som ligger på Nattergalevej.
Der er køkørsel og bøvl i vente for pendlere over den dansk-tyske grænse fra mandag, når Tyskland indfører midlertidig grænsekontrol.
Det forudser Stefan Seidler, der er medlem af den tyske Forbundsdag for partiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).
Det er partiet, der repræsenterer det danske mindretal syd for grænsen.
– Det bliver mere bøvlet for folk, der bor i grænselandet og pendler over grænsen i forbindelse med arbejde eller uddannelse.
– Vi så også, at der flere gange var lange køer, da Tyskland havde indført midlertidig grænsekontrol under EM i fodbold, siger Stefan Seidler.
Han har selv familie i Danmark og pendler jævnligt over grænsen.
Tyskland indfører grænsekontrol ved grænserne til alle nabolande fra på mandag og foreløbig seks måneder frem.
Det sker for at beskytte landet mod islamistisk terror og grænseoverskridende kriminalitet, har det tyske indenrigsministerium oplyst i en pressemeddelelse.
Danmark har haft den samme form for grænsekontrol mod Tyskland siden 2016.
Stefan Seidlers parti er modstander af grænsekontrollen, både på dansk og tysk side.
– Når man bor i struktursvage områder som både det nordlige Slesvig og det sydligste Sønderjylland, så har man brug for at kunne samarbejde, både økonomisk og kulturelt, så vi kan arbejde og bevæge os let på tværs af grænsen.
– Grænsekontrol er efter min mening en stopklods for det, siger han.
Det kan synes som en lille ting, at man nu fremover både skal vise pas, når man kører den ene og den anden vej over grænsen.
Men det er ifølge politikeren et irritationsmoment, der fylder meget for de omkring 13.000 grænsependlere, der krydser grænsen for at tage på arbejde eller uddanne sig.
– For mange er det måske ikke et problem, hvis man bare skal krydse grænsen en eller to gange om året. Så kan man planlægge efter det.
– Men for folk, der bor i grænseområdet, og som skal hen over grænsen hver dag, har det stor betydning, hvis de dagligt bliver forsinket.
– Så er det sådan noget, der gør, at man ikke vil søge arbejde eller uddannelse på den anden side af grænsen.
Syd- og Sønderjyllands Politi advarer i en pressemeddelelse om, at der kan blive kø ved grænsen på vej ud af Danmark fra mandag morgen.
– Kør hjemmefra i god tid, følg anvisninger og hav dit pas klar, lyder de gode råd fra politiet.
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen fortsatte i vindersporet oven på OL-triumfen i Paris, da han søndag strøg til tops i Super 500-turneringen Hong Kong Open.
Titlen blev sikret efter en suveræn finalesejr på 21-9, 21-12 over kinesiske Lei Lanxi, der ligger nummer 33 i verden.
Der var aldrig tvivl om udfaldet i finalen, der blot tog Axelsen 43 minutter at vinde. Danskeren havde i hele kampen kineseren i sin hule hånd og leverede en flot omgang offensiv badminton med fremragende smasher.
Turneringen var danskerens første opgave siden det olympiske guld i begyndelsen af august.
Med søndagens finalesejr har den danske verdensstjerne vundet sine seneste 19 kampe. Det seneste nederlag var i begyndelsen af maj.
Danskeren skulle lige bruge de første to finalebolde på at finde sig til rette på banen, men da det skete, så han sig ikke tilbage. Fra 0-2 tog Axelsen over og vandt ti bolde i træk.
Så var klasseforskellen slået fast, og den skinnede igennem i den resterende del af første sæt, hvor Axelsen tydeligt var fokuseret og tændt.
Axelsen spillede en varieret omgang badminton. På den ene bold leverede danskeren en tålmodig og ubrydelig defensiv, mens han på den efterfølgende bold viste flot aggressivt spil med knivskarpe smasher.
Lei Lanxi var stort set chanceløs, og efter 18 minutter sikrede Axelsen sig i suveræn stil sættet, da kineseren sendte fjerbolden ud over sidelinjen.
I andet sæts begyndelse faldt Axelsen en smule i niveau, og duellerne blev spillet mere på Lanxis præmisser.
Det var dog en stakket frist for kineseren. Bagud 6-7 trådte Axelsen igen på speederen og hævede spillet til et niveau, hvor Lanxi ikke kunne være med.
Danskeren vandt ni bolde i træk, og så var kineseren knækket.
På kampens første matchbold pressede Axelsen ved nettet Lanxi til en fejl, og så brød danskeren ellers ud i vild jubel. Det var første gang, at Axelsen strøg til tops i Hong Kong Open.
Socialdemokratiets medlemmer har søndag på partiets kongres sagt nej til at tillade dobbeltmandater.
Hovedbestyrelsen med formand Mette Frederiksen i spidsen havde foreslået at droppe et 55 år gammelt forbud mod dobbeltmandater, så et folketingsmedlem eksempelvis også kan sidde i et lokalt byråd.
Men der var ikke det nødvendige to tredjedele flertal for ændringen. 253 stemte for, mens 225 stemte imod. Det stod klart efter en optælling af stemmerne ved hvert bord, da resultatet ikke kunne afklares ved håndsoprækning.
Dermed skal der fortsat søges en dispensation for at få tilladelse til at have et dobbelt mandat som socialdemokratisk politiker.
Socialdemokratiets hovedbestyrelse havde et ønske om at kunne tiltrække flere profiler til kommunalvalg ved at droppe forbuddet.
– Det kan være udslagsgivende for valgresultatet – for den efterfølgende konstituering og for den gennemførte politik – at kendte profiler kan opstille til lokale valg, lød det blandt andet i hovedbestyrelsens motivering.
Forslaget blev præsenteret på talerstolen af næstformand Marie Stærke, der er borgmester i Køge Kommune.
Også Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen var på talerstolen for at tale for dobbeltmandater.
Ifølge Christina Krzyrosiak Hansen mister Socialdemokratiet talenter i kommunerne, fordi de naturligt søger mod Christiansborg.
Derudover mente hun, at tilladelse af dobbeltmandater ville kunne give mere “samlingskraft” i partiet.
Forbi talerstolen var også en række medlemmer, der anbefalede at beholde forbuddet mod dobbeltmandatet – blandt andet med begrundelsen, at folketingsmedlemmer skal have tid til at pleje baglandet.
Heller ikke hovedbestyrelsens forslag om at indføre kønskvoter fik den nødvendige opbakning hos medlemmerne på trods af taler fra blandt andre ligestillingsminister Magnus Heunicke og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Kønskvoterne skulle sikre, at hverken mænd eller kvinder udgør mere end 60 procent, når der sammensættes bestyrelser i lokale partiforeninger, kredse, hovedbestyrelsen og andre organisatoriske led.
Det skulle også gælde, når der opstilles kandidater til politiske valg med undtagelse af folketingskandidater.
Men hovedbestyrelsens ønske om et krav om kønskvoter blev altså nedstemt. I stedet blev et forslag vedtaget, hvor ordlyden er, at det skal tilstræbes, at intet køn er repræsenteret med mere end 60 procent.
Otte migranter er døde, efter et forsøg på at krydse Den Engelske Kanal mellem Frankrig og Storbritannien. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP søndag.
Migranternes båd kæntrede kort efter afgang, oplyser det franske politi.
Franske myndigheder har søndag ved middag bekræftet ulykken.
Embedsmand i Pas-de-Calais-regionen Jacques Billant oplyser til AFP, at redningsarbejdere omkring klokken 01.00 lokal tid blev gjort opmærksomme på, at en båd ud for kysten ved Ambleteuse var i vanskeligheder.
Båden havde ifølge embedsmanden 59 personer om bord. De 51 øvrige passagerer er nu i redningsarbejdernes varetægt, lyder det.
Søfartsmyndigheder i landet sagde lørdag, at adskillige migranter havde forsøgt at tage rejsen over kanalen i små, overfyldte både de seneste dage.
Alene fra fredag til lørdag blev der foretaget otte forsøg på at krydse kanalen, og 200 mennesker blev reddet på 24 timer, lød det.
Ulykken sker mindre end to uger efter et lignende forsøg, hvor 12 migranter døde, mens de prøvede at krydse kanalen.
Det blev den dødeligste af sin slags i 2024.
Mere end 22.000 migranter har siden begyndelsen af 2024 krydset Den Engelske Kanal, oplyser britiske embedsmænd til AFP.
Migranterne betaler flere tusind euros per person for at menneskesmuglere vil fragte dem fra Frankrig og over grænsen til Storbritannien.
De franske og britiske myndigheder har i flere år forsøgt at stoppe strømmen af migranter mellem de to lande.
Den Engelske Kanal er en af de travleste søfartsruter. Strømmen i kanalen er stærk, hvilket gør det særligt farligt at krydse den i små både.
En person er søndag druknet i Polen, og fire personer er meldt savnet i nabolandet Tjekkiet som følge af de seneste dages voldsomme regnvejr og oversvømmelser i Central- og Østeuropa.
Derudover er en brandmand omkommet i Østrig.
Det oplyser myndighederne i de tre lande søndag formiddag.
– Desværre er en brandmand omkommet efter at være rykket ud til oversvømmelserne, siger Johanna Mikl-Leitner, der er guvernør i den østrigske delstat Niederösterreich, på et pressemøde.
De østrigske myndigheder har erklæret, at Niederösterreich er ramt af naturkatastrofe på grund af uvejret.
Redningstjenesten i delstaten rykkede ud til næsten 5000 alarmkald i løbet af natten mellem lørdag og søndag. I mange tilfælde var det borgere, der var fanget af oversvømmelserne i deres hjem, der havde brug for hjælp.
Siden torsdag er Østrig, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Slovakiet blevet ramt af voldsomme vinde og usædvanligt store regnmængder.
Lørdag meddelte de rumænske myndigheder, at fire personer var omkommet i Rumænien på grund af oversvømmelserne.
Næsten 50.000 hjem var lørdag uden el i Tjekkiet, hvor omkring 100.000 brandmænd er blevet mobiliseret i Tjekkiet. Her er vandstanden i landets to store floder, Elben og Moldau, steget dramatisk.
Og i nabolandet Slovakiet blev der lørdag erklæret nødretstilstand i dele af hovedstaden Bratislava.
Også her er der mobiliseret mindst 100.000 brandmænd.
Regnvejret ventes at fortsætte i hvert fald indtil mandag i Tjekkiet og Polen.
Udover regnvejr har det centrale Europa også været ramt af snevejr i weekenden. Det er helt usædvanligt for september.
Således blev dele af den østrigske delstat Tyrol dækket af sne fredag og lørdag – blot en uge efter, at der blev målt op til 30 grader i regionen.
AFP
En kvinde kom lørdag til skade i forlystelsesparken Tivoli Friheden i Aarhus.
Meldingen søndag lyder, at der hverken er konstateret brud eller andre alvorlige skader.
– Hun har fået knubs, det er der ikke nogen tvivl om, og det har sikkert også været en rigtig voldsom oplevelse, siger vagtchef i Østjyllands Politi Rene Ludvig til TV 2 Østjylland.
Kvinden blev kørt på hospitalet for at blive tilset, efter at hun angiveligt havde været på tur i forlystelsesparkens svævebane, den såkaldte “Trætop”.
Her mistede hun ifølge politiet grebet og ramte herefter ind i et træ med ryggen først.
Direktør i Tivoli Friheden Henrik Olesen sagde lørdag til B.T., at svævebanen ville forblive lukket, indtil der var mere klarhed over sagen.
– Jeg har selv lige fået en kort orientering om, at en dame er blevet hentet i en ambulance, det er det, jeg ved i øjeblikket. Vi lukker banen indtil vi helt nøjagtigt ved, hvad der er sket, lød det fra direktøren.
Nu oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X, at forlystelsen holdes lukket indtil en række forhold er udbedret.
Den beslutning er taget ved en gensidig aftale mellem politiet og Tivoli Friheden, skriver de på mediet.
Hvilke forhold, der skal udbedres, uddybes ikke.
Den danske herredouble med August Holmgren og Johannes Ingildsen fuldendte sensationen, da doublen vandt 7-6, 6-3 over Aleksandr Nedovyesov og Alexander Bublik fra Kasakhstan.
Dermed slår Danmark overraskende Kasakhstan med 3-0 i en stor Davis Cup-triumf. De to sidste singlekampe, der skulle spilles senere søndag, er derfor uden betydning.
Danskerne var inden mødet stærkt undertippet på grund af et afbud fra Holger Rune.
Lørdag havde Elmer Møller og August Holmgren med to overraskende singlesejre sørget for, at herredoublen søndag formiddag dansk tid kunne gøre arbejdet færdig med en sejr
Møller, der ligger nummer 247 på verdensranglisten, havde slået Alexander Bublik, der er nummer 27 i verden, mens Holgren, der ligger nummer 166 slog verdens nummer 57, Alexander Shevchenko.
Sejren betyder, at Danmark næste år skal spille en kvalifikationskamp om en plads i næste års Davis Cup Finals for verdens 16 bedste nationer.
De to danskere fik en fremragende start på herredoublen og åbnede med at bryde kasakherne med et rent dansk parti.
Holmgren og Ingildsen var særdeles velspillende, gav ikke meget væk i egen serv, og det danske samarbejde fungerede godt.
Foran 5-4 havde August Holmgren mulighed for at serve det første sæt hjem, men kasakherne spillede et par gode bolde i træk og brød i stedet tilbage i kampen.
Det så ud til at bringe lidt usikkerhed ind hos danskerne, der i det efterfølgende parti var nede med 0-40. Holmgren og Ingildsen viste dog fremragende moral, kæmpede sig tilbage og tog partiet.
Kasakherne svarede dog godt igen, og så skulle det afgøres i tiebreak.
Det var en tæt affære, hvor kasakherne først missede en sætbold, og danskerne to gange efterfølgende ligeledes missede muligheden.
Tredje gang var dog lykkens gang for danskerne, der med 9-7 i tiebreaken sikrede sættet.
Andet sæt var ligeledes en tæt affære, hvor de to doubler fulgtes pænt ad.
Foran 4-3 lykkedes det danskerne at levere et afgørende brud og dermed give sig selv muligheden for at serve sejren hjem.
På den tredje matchbold var der genvist for danskerne, der dermed tog en sensationel samlet dansk sejr over Kasakhstan.
Den forsvarende verdensmester, Sabastian Sawe fra Kenya, vandt søndag Copenhagen Half Maraton i tiden 58 minutter og 5 sekunder.
Sawe slog på opløbsstrækningen verdensrekordholderen fra Uganda, Jacob Kiplimo, i spurten.
Kiplimo kom over målstregen fire sekunder efter Sawe, mens Isaia Lasoi fra Kenya kom i mål yderligere et sekunder senere.
De tre løbere kom samlet ind på opløbsstrækningen ved Parken på Østerbro, og her var det Sawe, der havde den bedste slutspurt i sig.
Jacob Simonsen blev bedste dansker i tiden 1 time, 2 minutter og 18 sekunder. Det var kun 23 sekunder langsommere end den danske rekord på distancen.
Margaret Kipkembo var hurtigste kvinde på distancen, og med tiden 1 time, 5 minutter og 11 sekunder snusede hun til løbsrekorden i København, der for kvinder er tre sekunder hurtigere.
Sara Schou blev bedste danske kvinde i tiden 1 time, 13 minutter og 18 sekunder.
For mændene var det undervejs på ruten Kiplimo, der havde holdt en høj fart.
Efter 15 kilometer skruede verdensrekordholderen for alvor op for tempoet, og derefter var det kun Sabastian Sawe og Isaia Lasoi, der kunne følge med.
Omkring kilometer 18 så det kort ud til, at Kiplimo var i krise, da Sawe og Lasoi i fællesskab skabte et lille hul til verdensrekordholderen.
Kiplimo kæmpede sig dog tilbage, og en kilometer fra mål var de tre løbere samlet til en spurtafslutning.
Den norske atletikstjerne Jakob Ingebrigtsen var blevet lørdag offentliggjort på startlisten.
Verdensstjernen fulgte med de forreste på den første halvdel, men netop som han som den første passerede ti kilometer, var kræfterne sluppet op.
Han forsøgte efterfølgende at få gang i stængerne igen, men tanken var tom i forhold til at kunne følge med de bedste.
– Jeg var udmattet. Det var en stor sejr bare at komme i mål, siger Ingebrigtsen til det norske medie VG.
– Det gik som forventet. Jeg slog norsk rekord på ti kilometer, så det var lidt sjovt, at gøre det officielt. Men jeg må erkende, at jeg lagde for hurtigt ud.
Ingebrigtsen gennemførte i tiden 1 time, 3 minutter og 13 sekunder.
Det var første gang, at han prøvede kræfter med de lidt over 21 kilometer.
Han vandt OL-guld på 5000 meter i Paris i 2024 og på 1500 meter i Tokyo i 2021. Desuden er han verdensmester på 5000 meter i 2022 og 2023. På 3000 meter er han verdensrekordholder.
Den amerikanske milliardær Jared Isaacman er tilbage på Jorden efter sin rejse til Rummet med SpaceX-missionen Polaris Dawn.
Sammen med en besætning på yderligere tre personer er Isaacman landet i havet ud for Florida søndag morgen lokal tid.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Isaacmans rumrejse har vakt opsigt, da han er den første, der har været på rumvandring som privatperson.
Desuden rejste Polaris Dawn-besætningen længere ud i Rummet, end nogen andre mennesker har gjort siden Apollo-missionerne til Månen. Den seneste Apollo-mission fandt sted i 1972.
Besætningen nåede 1400 kilometer ud i Rummet på missionen. Dermed var de mere end tre gange så langt væk fra Jorden som Den Internationale Rumstation.
Jared Isaacman og den øvrige besætning påbegyndte rumrejsen tirsdag, og torsdag var han på rumvandring.
På et livestream fra SpaceX kunne man se Isaacman kravle op ad en stige, som bragte ham uden for fartøjet – 700 kilometer over Jorden.
Her testede han en ny rumdragt fra SpaceX, som han var iført, og efter lidt mere end ti minutter uden for kapslen kravlede han tilbage.
Derefter blev han afløst af ingeniøren Sarah Gillis, der også skulle teste den nye rumdragt fra SpaceX.
Udover at være på rumvandring har besætningen foretaget cirka 40 videnskabelige eksperimenter inde i rumfartøjet.
Blandt andet har de brugt endoskopikameraer til at undersøge deres luftveje for at finde ud af, hvordan længere tid i Rummet påvirker helbredet.
Jared Isaacman er leder af Polaris-programmet, som han står bag sammen med SpaceX, der er ledet af rigmanden Elon Musk.
Besætningen landede i en rumkapsel søndag klokken 03.37 lokal tid i havet ud for Florida. Et hold var på plads på stedet – klar til at hjælpe astronauterne ud af kapslen og op af vandet.
47-årige Anne Heeager fra Skanderborg er ny landsforperson for Radikale Venstre.
Det står klart efter en afstemning ved partiets landsmøde i Nyborg søndag formiddag.
Hun fik 221 stemmer ud af 295. Den anden kandidat, Thomas Elkjær, fik 68 stemmer. Seks var blanke.
Jan Willumsen er desuden blevet valgt som næstforperson med 274 stemmer ud af 285. De resterende 11 var blanke, og der var ingen modkandidat.
Posten som landsformand hos De Radikale skal ikke forveksles med posten som partiets politiske leder.
Landsforpersonen – som hvert år vælges særskilt på det ordinære landsmøde med absolut flertal – er forperson for partiets landsforbund, hovedbestyrelse og forretningsudvalg.
Den nyvalgte landsforperson kalder sig selv resultatorienteret og med fokus på samarbejde.
– De to ting i kombination har vi brug for nu. Og så tror jeg, at den erfaring, jeg har fra lokalpolitisk arbejde og i vores forskellige samarbejdsfora, gør, at jeg har et bredt kendskab til partiet.
– Jeg ved, hvilke opgaver der er placeret hvor, men jeg har også mange relationer til mennesker, jeg kan række ud til, og det tror jeg, er en styrke for os, siger hun efter afstemningen.
Anne Heeager har erfaring fra blandt andet byrådet i Skanderborg samt Radikales Venstres hovedbestyrelse og forretningsudvalg.
Der har det seneste år været en del uro omkring rollen som landsforperson for partiet.
I januar gik Mikkel Irminger Sarbo af efter tre år på posten. Det skete efter beskyldninger om chikane.
Ved et ekstraordinært landsmøde i marts blev Poul Arne Bødker, som i forvejen var konstitueret landsformand, valgt til posten uden modkandidater, mens Kim Mandix blev valgt som næstforperson.
Både Bødker og Mandix meddelte allerede dengang, at de ikke ønskede genvalg.
Landsmødet har været præget af intern uenighed om indretningen af partiet.
Netop Mikkel Irminger Sarbo åbnede landsmødet med en appel i Politiken lørdag morgen til, at partiets struktur må moderniseres væk fra at være styret af et vidt forgrenet netværk af lokalforeninger, så partitoppen og folketingsgruppen kan styrkes.
Men flere baglandsrøster er imod. Blandt kritikerne bliver der for eksempel lagt vægt på, at medlemsdemokrati gør et parti stabilt.
Nyvalgte Anne Heeager er “meget glad for den tostrengede struktur”.
– Vi er et parti, der er født med en stærk debatkultur, og den kultur er næret af den formelle struktur, vi har, tror jeg.
– I den forbindelse er jeg glad for, at vi ikke bare har en partileder, der er fokuseret ind mod Christiansborg, men at vi også har en leder af den organisatoriske del af partiet, der kan vise kærlighed og opmærksomhed til den del af arbejdet.
Køge Bugt skal være en del af den nye marine naturnationalpark. Det skriver miljøminister Magnus Heunicke (S) på det sociale medie X.
– Det vil jeg arbejde for, når jeg på fredag skal forhandle med partierne om marine naturnationalparker, skriver ministeren.
I første omgang var det ellers meningen, at det kun var den nordlige del af Øresund, der skulle være en del af parken, skriver DR.
Men nu gælder det altså hele Øresund, hvor parkerne ifølge ministeren skal være med til at styrke havmiljøet.
– Jeg ved, at der bl.a. ligger råstofzoner i Køge Bugt, men det er vigtigt, at vi skaber de bedste forudsætninger for en fantastisk havnatur, lyder det i opslaget.
Og det er netop, hvad de har kæmpet for i Køge Bugt Alliancen, fortæller Greves borgmester, Pernille Beckmann (V) til DR.
– Ilten forsvinder under havoverfladen. På stranden er der fedtemøg og alger, havdyrene og fiskene lider. Derfor er det virkelig påkrævet, at Køge Bugt også bliver udpeget, siger hun.
Det blev i forbindelse med finansloven i 2022 besluttet, at der skal etableres to marine naturnationalparker.
Den ene skal etableres i Øresund, som der er tale om her. Den anden skal etableres i Lillebælt.
Der blev afsat ti millioner kroner årligt fra 2022 til 2025 til videns- og naturfremmende indsatser i områderne.
Køge Bugt kendetegnes ved store strandområder med flere kunstigt anlagte strandrevler.
Det er blandt andet Køge Bugt Strandpark i den nordlige del af bugten, der er en syv kilometer lang kunstigt anlagt strand.
Når et havområde udpeges til marine naturnationalpark, får naturen i området lov til at udvikle sig på egne præmisser og menneskelig indblanding minimeres.
Havområdet beskyttes dermed mod forstyrrelser og ødelæggelser fra blandt andet slamklapning og spildevandsudledning. Det skriver Køge Bugt Alliancen på sin hjemmeside.
Partierne i Folketinget mødes fredag for at diskutere de to parker.
Der er kan blive kø ved grænsen ud af Danmark, når Tyskland mandag indfører grænsekontrol.
Det konstaterer Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse søndag morgen.
Den tyske kontrol vil foregå stikprøvevis og ved skiftende grænseovergange, og dansk politi opfordrer derfor folk til at tage afsted i god tid.
Kontrollen er indført som led i den tyske regerings reaktion på blodige begivenheder i delstaten Nordrhein-Westfalen 23. august.
En asylansøger fra Syrien dræbte tre og sårede otte andre ved en festival i Solingen, og efterfølgende kom det frem, at manden i sommeren 2023 var blevet udvist. Alligevel opholdt han sig i Tyskland.
Sagen har intensiveret den politiske debat om udlændinge, og regeringen besluttede 9. september at reagere på en synlig måde.
– Vi styrker vores interne sikkerhed og fortsætter vores hårde kurs mod ureglementeret migration, sagde indenrigsminister Nancy Faeser om beslutningen.
Den ekstraordinære kontrol ved flere af Tysklands grænser gælder i seks måneder, og i Danmark siger politiet som nævnt, at der kan blive ventetid.
Dette skyldes dog også, at der er vejarbejde ved grænseovergangen i Frøslev, og at kun et enkelt spor er farbart.
– Sæt ekstra tid af, når du planlægger din tur og vælg eventuelt en anden grænseovergang, mens der er vejarbejde, udtaler vicepolitiinspektør Karsten Høy.
Kontrollen vil blandt andet berøre pendlerne. 12.727 pendlede fra Tyskland til Danmark, mens 546 pendlede dagligt i den modsatte retning i 2022, har Region Sønderjylland-Schleswig oplyst ifølge TV2 Syd.
I forvejen har Tyskland haft kontrol ved grænserne til Østrig, Schweiz, Tjekkiet og Polen. Nu føjes Frankrig, Luxembourg, Holland, Belgien og Danmark til den liste.
Mandag morgen er situationen den, at der er stikprøvekontroller på begge sider af grænsen.
Siden 2016 har Danmark også foretaget kontroller ved grænsen, selv om det strider imod princippet om de åbne grænser.
En midlertidig grænsekontrol kan dog indføres i op til seks måneder, når der eksisterer en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Og den situation har ifølge den danske regering været gældende, hver gang Danmark har forlænget indgrebet.
Den seneste forlængelse var i april i år. Da henviste justitsminister Peter Hummelgaard (S) til “det aktuelle trusselsbillede”.