Seneste nyheder

Der er næsten lige så mange unge piger som drenge, der tager opioider.

Det viser en ny analyse fra Rockwool Fonden, som har undersøgt brugen af euforiserende stoffer blandt de 15-19-årige.

Analysen viser, at opioider er det næstmest anvendte stof blandt de unge – kun overgået af hash. På tredjepladsen ligger kokain.

Men mens hash og kokain oftere bliver anvendt af drenge, så er kønsfordelingen næsten lige, når det kommer til opioider.

– Hvis vi ser bort fra hash, så er det nok første gang, at vi har et stof, som især unge piger prøver, og opioiderne tages, uden at man nødvendigvis tager så mange andre typer af illegale stoffer, siger Jeanette Østergaard, forskningsprofessor i Rockwool Fonden, i en pressemeddelelse.

Samtidig er gennemsnitsalderen for brugere af opioider lavere sammenlignet med andre stoffer.

Unge, der tager opioider, er i gennemsnit 16,6 år, mens gennemsnittet for hash og kokain lyder på henholdsvis 17,2 og 17,1 år.

Den tidligere prins Andrew, der nu hedder Andrew Mountbatten Windsor, har fået en anmodning fra USA’s kongres om at deltage i et interview angående hans venskab med den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skrev nyhedsbureauet AFP torsdag aften.

Anmodningen er fremsendt skriftligt og er blevet offentliggjort, efter at kong Charles torsdag officielt fratog Andrew prinsetitlen.

16 medlemmer af Kongressen fra Det Demokratiske Parti har underskrevet anmodningen, hvori Andrew bliver bedt om at deltage i et interview med Repræsentanternes Hus’ tilsynsudvalg.

Udvalget er i gang med at efterforske finansmanden Epsteins forbrydelser. Han døde i 2019, mens han var varetægtsfængslet og anklaget for at skaffe mindreårige piger til prostitution.

Ifølge The Guardian fremgår Andrews navn i dokumenter, der er indsamlet fra Epsteins hjem og offentliggjort af udvalget.

I en bog, der for nylig er udkommet, retter den afdøde kvinde Virginia Giuffre på ny anklager mod den tidligere prins om flere gange at være blevet tvunget til sex med ham, første gang som 17-årig i 2001.

– Tilsynsudvalget vil undersøge påstande om misbrug begået af Mountbatten Windsor og vil søge oplysninger om Epsteins aktiviteter, netværk og samarbejdspartnere baseret på mændenes langvarige og veldokumenterede venskab, lyder det ifølge The Guardian fra udvalget.

Tilsynsudvalget kræver, at Andrew giver specifikke detaljer om sit forhold til Epstein.

Andrew har nægtet at have begået overgreb på Giuffre.

Tilsynsudvalget skriver, at det er blevet afdækket af medierne, hvordan Andrew og Epsteins venskab begyndte i 1999, og at de “forblev tætte gennem og efter hans dom i 2008 for at have skaffet mindreårige til prostitution”.

Udvalget henviser desuden til, at det er blevet rapporteret, at Andrew tog til Epsteins bolig i New York og Epsteins private ø.

Det henviser videre til en nyligt afsløret mailudveksling mellem de to, hvori Andrew i 2011 angiveligt skrev “vi er i det her sammen”.

– Det bekræfter yderligere vores mistanke om, at du kan have værdifulde oplysninger om de forbrydelser, der er begået af Epstein og hans medsammensvorne, skriver udvalget.

Det fremgår ikke, om Andrew har svaret på anmodningen, og hvornår han i så fald skal møde op i Kongressen.

Tilsynsudvalget har ikke beføjelser til at stævne den tidligere prins, og Kongressen kan ikke kræve, at en udenlandsk statsborger aflægger vidneudsagn.

Der er stor efterspørgsel blandt ældre på at få en plads i et af de mange boligfællesskaber til seniorer, som i disse år skyder op rundt omkring i landet.

Regeringen vil dog sætte yderligere fart på opførelsen af denne type boliger. Det fremgår af et forslag, der præsenteres fredag eftermiddag.

Som en del af et større udspil vil man afsætte en halv milliard kroner til formålet, som kommunerne skal kunne søge om at få del i.

Pengene skal fordeles over en periode på fire år.

Der findes ifølge foreningen Realdania flere end 400 seniorfællesskaber med sammenlagt over 12.000 boliger.

Med et bofællesskab får seniorer hver deres private bolig, og så kan de vælge at deltage i sociale arrangementer med andre beboere. Det kan være spisning eller seniorgymnastik.

Ifølge ældreminister Mette Kierkgaard (M) estimeres det, at den halve milliard vil føre til 3000 flere boliger.

– Det er vigtigt, fordi der er en kæmpe efterspørgsel efter seniorbofællesskaber, og der er en langt større venteliste, end der er boliger, siger hun.

– Og det, vi ved om disse bofællesskaber, er, at de er med til at styrke trivslen og trygheden blandt seniorer, og så er de med til at mindske ensomhed og udskyde plejebehovet.

Realdania, der er en filantropisk forening, som arbejder for at øge livskvaliteten gennem byggeri, har tidligere undersøgt effekten af bofællesskaber for seniorer.

Undersøgelser viser, at mange har oplevet en øget livskvalitet, og at en stor del også har oplevet en forbedring af deres sociale relationer.

Efterspørgslen er ifølge foreningen vigtig at finde en løsning på, fordi vi stadig bliver flere ældre.

Mette Kierkgaard siger, at en af stopklodserne for kommunerne indtil videre har været at sikre finansiering til at skabe og opføre nok af disse bofællesskaber.

Det ønsker regeringen at finde en løsning på med udspillet.

Flere personer er blevet syge og er bragt på hospitalet, efter at en pakke indeholdende hvidt pulver er blevet leveret til militærbasen Joint Base Andrews i den amerikanske delstat Maryland.

Det beretter mediet CNN.

To unavngivne kilder oplyser til mediet, at flere personer er bragt på hospitalet.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor slemt det står til med de personer, der er blevet syge.

Joint Base Andrews bekræfter i en udtalelse, at en bygning på militærbasen er blevet evakueret, efter at en person har åbnet en pakke, der betegnes som mistænkelig.

– Som en sikkerhedsforanstaltning blev bygningen og den tilstødende bygning evakueret, og området blev afspærret, skriver militærbasen ifølge CNN.

– Redningsmandskab fra Joint Base Andrews blev sendt til stedet og konstaterede, at der ikke var nogen umiddelbar fare.

Sagen er overdraget til militærbasens efterforskningsenhed, lyder det videre.

Det fremgår ikke af udtalelsen, at nogen skulle være syge eller befinde sig på hospitalet efter at have været i kontakt med pakken.

De to unavngivne kilder med kendskab til sagen oplyser til CNN, at flere personer befinder sig på Malcolm Grove Medical Center inde på militærbasens område.

Den ene af kilderne oplyser, at efterforskningsholdet, der kaldes Hazmat, umiddelbart ikke har fundet tegn på et farligt stof, men at efterforskningen fortsat er i gang.

Efterforskerne undersøger også noget ikke nærmere specificeret indhold i pakken, som betegnes som politisk propaganda.

Lokalet, hvor pakken blev åbnet, er fortsat lukket. Lokalet ligger i en bygning, der huser Air National Guard Readiness Center, som er et kommando- og støttecenter for luftvåbnet.

Joint Base Andrews-basen uden for Washington D.C. benyttes både af USA’s luftvåben og flåde. Det er typisk fra militærbasen i Maryland, at præsidentflyet Air Force One lander og letter.

Nordkorea har affyret mindst ét uidentificeret ballistisk missil mod Det Japanske Hav.

Det oplyser Sydkoreas militær ifølge Reuters natten til fredag dansk tid.

Japans regering oplyser også, at Nordkorea har affyret noget, der kan være et ballistisk missil.

Den japanske premierminister, Sanae Takaichi, udtaler ifølge Reuters, at landets myndigheder ikke har bekræftet nogen form for skader relateret til det nordkoreanske missil.

Takaichi siger videre, at missilet sandsynligvis er dumpet ned uden for Japans økonomiske eksklusive zone (EEZ). Det skriver Reuters.

Affyringen finder sted, omkring en uge efter at USA’s præsident, Donald Trump, godkendte, at Sydkorea kunne bygge en atomdrevet ubåd.

Nordkorea affyrer med jævne mellemrum ballistiske missiler.

USA’s militær har udført et dødeligt angreb på et skib i internationalt farvand, hvor tre mænd, der befandt sig om bord på skibet, er blevet dræbt.

Det oplyser USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, på det sociale medie X.

– Som vi har sagt før, vil angreb på fartøjer med narkoterrorister om bord fortsætte, indtil forgiftningen af det amerikanske folk stopper, lyder det.

Angrebet blev udført på præsident Donald Trumps ordre.

Fartøjet handlede med narkotika i Caribien, og Hegseth omtaler de dræbte mænd som narkoterrorister.

– Til alle narkoterrorister, der truer vores hjemland: Hvis I vil fortsætte med at leve, så stop med at handle med narkotika. Hvis I fortsætter med at handle med livsfarlig narkotika, vil vi dræbe jer, skriver Hegseth.

Mændenes nationaliteter fremgår ikke af opslaget.

Hegseth skriver dog, at fartøjet ifølge USA blev opereret af en såkaldt Designated Terrorist Organization (DTO), hvilket beskriver en organisation, der af USA er blevet stemplet som en terrororganisation. Det uddybes ikke hvilken.

Ingen amerikanske soldater kom til skade i forbindelse med angrebet, skriver Hegseth videre.

I opslaget deler ministeren også et 20 sekunder langt videoklip, hvor man kan se en båd, der eksploderer, efter at den tilsyneladende bliver ramt af et luftangreb.

Siden september har USA’s militær udført en række angreb mod både i Det Caribiske Hav og i Stillehavet, hvor flere personer har mistet livet. Ifølge USA har der været tale om både, som var del af ulovlig narkohandel.

De amerikanske myndigheder har dog ikke fremlagt beviser for, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene.

USA har samtidig skruet op for landets militære tilstedeværelse i Latinamerika. Blandt andet har forsvarsministeriet, Pentagon, indsat det amerikanske krigsskib USS “Gerald R. Ford”, som er verdens største krigsskib.

En 69-årig britisk bedstemor, der sad på dødsgangen i Indonesien, har tidligt fredag morgen lokal tid forladt landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lindsay Sandiford er blevet sendt på et fly til London, efter at Storbritannien og Indonesien har indgået en aftale om at hjemsende hende og en anden britisk indsat af humanitære årsager.

Sandiford blev i 2013 dømt til døden efter at være blevet anholdt med 4,8 kilo kokain i sin kuffert ved ankomst til den indonesiske ferieø Bali.

Den ulovlige narkotika havde en anslået værdi af mere end 15 millioner danske kroner. Kvinden har tilstået forbrydelsen, men hævder samtidigt, at et narkokartel havde presset hende til at smugle den store mængde kokain.

Den anden britiske statsborger er 36-årige Shahab Shahabadi, der afsonede en fængselsdom for narkokriminalitet efter sin anholdelse i 2014.

Indonesien har nogle af verdens strengeste love på narkoområdet. Landet har dog i de seneste år løsladt en håndfuld udenlandske indsatte.

Det gælder ifølge Reuters blandt andet fem australiere, en franskmand og en filippiner.

Indonesiens justitsminister, Yusril Ihza Mahendri, underskrev i sidste måned en aftale med den britiske udenrigsminister, Yvette Cooper, om overdragelsen af Sandiford og Shahabadi.

De to britiske indsatte blev torsdag præsenteret for medierne ved en overdragelsesceremoni i Kerobokan-fængslet på Bali.

Her sad Sandiford i kørestol, hvor hun dækkede sit ansigt med hænderne.

I London vil hun og Shahabadi blive overdraget til myndighederne. Her vil de ifølge den britiske viceambassadør i Indonesien blandt andet få undersøgt deres helbred.

– Når vi har overdraget dem til den britiske regering, er denne fuldt ud ansvarlig for den juridiske afgørelse, der vil blive truffet der, men som stadig vil respektere vores afgørelse, sagde embedsmanden Nyoman Gede Surya Mataram ifølge AFP ved overdragelsesceremonien.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, forventer, at en international styrke i Gazastriben er lige rundt om hjørnet.

Det siger Trump ved en reception i Det Hvide Hus med ledere fra Centralasien.

– Det bliver meget snart. Og Gaza udvikler sig meget godt, lyder det fra præsidenten.

– Man har ikke hørt så meget om problemer, og jeg kan fortælle jer, at vi har lande, der har meldt sig frivilligt, hvis der opstår problemer med Hamas.

Den internationale styrke skal være med til at skabe sikkerhed i Gazastriben efter to års krig i området mellem den militante palæstinensiske gruppe Hamas og Israel.

Den multinationale styrke, som sandsynligvis vil omfatte militærfolk fra Egypten, Qatar, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater, er en del af Trumps plan for styring af Gazastriben efter krigen.

20-punktsplanen bidrog til en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hamas den 10. oktober, men den humanitære krise i Gazastriben udspiller sig stadig.

Den internationale styrke skal træne og støtte godkendt palæstinensisk politi i Gazastriben med opbakning fra Egypten og Jordan.

Den får også til opgave at sikre grænseområder og forhindre våbensmugling til Hamas, som udløste krigen med angrebet på Israel 7. oktober 2023.

Israels offensiv i Gazastriben har siden kostet over 68.000 palæstinensere livet ifølge sundhedsmyndigheder i området.

Onsdag cirkulerede et udkast til en resolution i FN’s Sikkerhedsråd blandt partnerlande, som skal styrke Trumps plan for Gaza – inklusive at give grønt lys til den internationale styrke.

USA’s FN-ambassadør, Mike Waltz, delte udkastet med de ti valgte medlemmer af Sikkerhedsrådet og flere regionale partnere, oplyste en talsmand for den amerikanske FN-mission i en erklæring.

Der er endnu ikke fastsat nogen dato for en afstemning. En resolution i Sikkerhedsrådet skal have mindst ni stemmer for og ingen vetostemmer fra Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien eller USA for at blive vedtaget.

Ifølge diplomatiske kilder har flere lande givet udtryk for, at de er villige til at deltage i Gaza-styrken. De insisterer dog på et mandat i Sikkerhedsrådet, før de sender styrker til Gazastriben.

Lederen af den amerikanske militærkommando i Mellemøsten sagde i sidste måned, at der ikke kommer amerikanske soldater på landjorden i Gazastriben.

AFP

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, er ikke længere velkommen i Peru.

Torsdag har et flertal i Kongressen i Peru ved en afstemning besluttet at erklære hende “persona non grata”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Peru afbrød tidligere på ugen landets diplomatiske forbindelser til Mexico, efter at Betssy Chavez – som er tidligere premierminister i Peru – var flygtet til Mexicos ambassade i Peru for at søge om asyl.

Mexicos regering skriver i en udtalelse, at den tager afstand fra tilkendegivelsen, og at tilbuddet om asyl til Chavez er sket i overensstemmelse med international lovgivning.

Chavez var premierminister under den tidligere præsident Pedro Castillo. Hun står i Peru over for strafferetlige anklager for sin påståede rolle i Castillos forsøg på at opløse landets kongres i slutningen af 2022.

Perus udenrigsminister, Hugo de Zela, siger til Reuters, at landets juridiske eksperter er i gang med at gennemgå Caracas-konventionen, som ifølge Mexico giver landet ret til at tilbyde Chavez asyl.

Konventionen blev indgået mellem en række latinamerikanske lande i 1954 og omhandler diplomatisk asyl.

– Det er en analyse, som vi har bedt om bliver udført hurtigst muligt, men med den nødvendige omhyggelighed, så det bliver gjort rigtigt, siger de Zela.

Forholdet mellem Mexico og Peru har været anstrengt, siden Mexico efter anholdelsen af Castillo gav asyl til ekspræsidentens kone og to børn.

Castillo sidder fortsat fængslet efter anklager om at ville opløse landets parlament og have forsøgt at regere ved dekret.

Chavez er tiltalt for sammensværgelse. Hun har afvist, at hun kendte til Castillos planer om at forsøge at opløse landets kongres og lede Peru på egen hånd.

Anklagere har krævet, at hun straffes med fængsel i 25 år.

Den tidligere premierminister blev fængslet i juni 2023, inden hun i september i år blev løsladt af en dommer, mens hendes retssag stadig stod på.

En føderal dommer har torsdag beordret USA’s regering til senest fredag at finansiere den fulde fødevarehjælp til 42 millioner amerikanere.

Regeringen havde planer om at reducere i ydelserne til fødevarehjælp under den igangværende nedlukning af statsapparatet i USA.

John McConnell, der er distriktsdommer i delstaten Rhode Island, mener, at reducerede ydelser vil få store konsekvenser.

– Vi ved, at folk vil sulte, suppekøkkener vil blive overbelastet, og folk vil unødigt lide.

– Det vil forårsage uoprettelig skade, siger John McConnell på et retsmøde.

Regeringen har ifølge Reuters straks appelleret dommerens ordre.

Fødevarehjælpen, der går under navnet Snap, yder tilskud til familier med lav indkomst gennem fødevarekuponer.

I sidste uge afgjorde McConnell og en føderal dommer i delstaten Massachusetts, at regeringen skulle bruge en nødfinansiering på 5,25 milliarder dollar til at dække en del af udgifterne til Snap.

Normalt koster Snap-ordningen den amerikanske regering mellem 8,5 og 9 milliarder dollar om måneden.

Det amerikanske landbrugsministerium, der står for udbetalingen til de enkelte delstater, valgte mandag kun at bruge nødfinansieringen.

Efter at en række administrationsomkostninger er betalt, efterlader det 4,65 milliarder dollar til Snap-ydelser.

Amerikanere med en indkomst på 130 procent under fattigdomsgrænsen er berettiget til Snap-ydelser.

Til næste år kan en husholdning med én person maksimalt få 298 dollar om måneden. Det svarer til 1930 kroner. En husholdning med to personer kan få op til 3535 kroner.

Nedlukningen af det amerikanske statsapparat havde torsdag stået på i 37 dage. Det er dermed den længste i historien.

Nedlukningen skyldes, at Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny finanslov, før finansåret udløb 1. oktober.

Reuters

USA’s højesteret har torsdag givet præsident Donald Trumps administration tilladelse til at kræve, at ansøgere til amerikanske pas i dokumentet angiver deres biologiske køn fra fødslen.

Afgørelsen tillader dermed også administrationen at blokere for udstedelsen af pas, der afspejler kønsidentiteter, som hverken er mand eller kvinde.

Da Trump vendte tilbage til præsidentembedet 20. januar, underskrev han et dekret, der pålægger regeringen kun at anerkende to biologiske køn: mand og kvinde.

En føderal dommer har tidligere udstedt en kendelse, der forhindrede det amerikanske udenrigsministerium i at håndhæve politikken.

Det er den kendelse, som højesteretten på baggrund af en hasteanmodning fra det amerikanske justitsministerium har ophævet.

Højesteretten, der er USA’s øverste domstol, har et konservativt flertal på seks mod tre. De tre liberale dommere var imod afgørelsen.

Afgørelsen vender op og ned på en praksis i det amerikanske udenrigsministerium, hvor det siden 1992 har været tilladt, at kønnet i amerikanske pas kan afvige fra det køn, som en person blev tildelt ved fødslen.

I 2022 tillod den tidligere præsident Joe Bidens administration, at pasansøgere valgte “X” som en neutral kønsmarkør.

Trumps administration har flere gange i år bedt højesteretten ophæve kendelser, der har sat en stopper for flere af Trumps politikker.

Domstolen har afgjort stort set alle sagerne til Trump-administrationens fordel.

I maj gav højesteretten grønt til lys at gennemføre et forbud mod transpersoner i militæret.

Tre måneder senere gav domstolen så administrationen lov til at foretage omfattende nedskæringer i tilskuddene til USA’s Nationale Institut for Sundhed (NIH), der blandt andet laver forskning relateret til LGBT+-personer.

Reuters

Budgetkontoret i USA’s kongres er ifølge The Washington Post blevet hacket af en formodet udenlandsk aktør.

Budgetkontoret bekræfter torsdag, at det er blevet hacket, men kommenterer ikke, hvorvidt en udenlandsk aktør står bag.

– Hændelsen bliver efterforsket, og arbejdet for Kongressen fortsætter, lyder det fra budgetkontoret i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Ligesom andre statslige agenturer og private organisationer står CBO (Kongressens budgetkontor, red.) af og til over for trusler mod sit netværk og overvåger løbende for at imødekomme disse trusler, lyder det videre.

Budgetkontoret i USA’s kongres er et upartisk agentur, der blev oprettet i 1974 og fungerer som budgetanalytiker for Kongressen.

Kontoret har omkring 275 ansatte og har til opgave at lave uafhængige økonomiske analyser, som skal støtte lovgiverne under budgetprocessen.

Agenturet leverer et alternativ til de oplysninger, der kommer ud fra Det Hvide Hus’ budgetkontor og andre myndigheder.

Budgetkontoret i USA’s kongres er forpligtet til at udarbejde et overslag for omkostninger for næsten alle lovforslag, der godkendes af et udvalg i Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus eller Senatet, skriver The Washington Post.

Kongressens budgetkontor administrerer massive datakilder, der vedrører en lang række politiske spørgsmål, skriver avisen. Alt fra Trump-administrationens planer om masseudvisning til indførelse af omfattende told på lande over hele verden.

Ifølge Reuters underrettede embedsmænd i Senatets sikkerhedskontor flere kontorer i den amerikanske kongres tirsdag om en “cyberhændelse”.

Embedsmændene advarede om, at e-mailkommunikation mellem budgetkontoret i Kongressen og senatskontorer muligvis var blevet angrebet af hackere.

De kompromitterede data kunne blive “brugt til at udforme meget målrettede phishing e-mails, der fremstår som legitime CBO-meddelelser”, skriver Reuters.

Østjyllands Politi har torsdag anholdt eller tilbageholdt seks børn i en sag om et groft overfald i Viby J i Aarhus i september.

Det oplyser politiet tidligt torsdag eftermiddag i en pressemeddelelse.

Det drejer sig dels om tre børn på 13 eller 14 år, som er under den kriminelle lavalder, og som dermed ikke kan retsforfølges efter straffeloven.

Dels drejer det sig om tre drenge på 15 og 16 år, som torsdag eftermiddag blev stillet for en dommer og varetægtsfængslet i fire uger.

De er sigtet efter straffelovens bestemmelser om grov vold, ulovlig tvang, trusler og vidnetrusler, oplyser Østjyllands Politi.

Varetægtsfængslingen er blevet kæret til landsretten, skriver politiet torsdag aften i et opslag på X.

Sagen drejer sig om et forløb, der udspandt sig den 30. september. Her mødtes to drenge på 13 og 14 år med en ældre dreng på 16 år.

Den 16-årige truede de yngre drenge med en kniv og tvang dem ifølge politiets sigtelse til at tage med ham i først letbane og siden bus til et skovområde ved Rosenhøj-kvarteret i Viby J.

I Rosenhøj ventede en gruppe drenge, som ifølge politiet sammen med den 16-årige overfaldt den 13-årige og den 14-årige. De blev sparket og slået, blandt andet med en såkaldt totenschlæger, altså en form for knippel.

Ofrene blev derudover ifølge politiets sigtelse truet med mere vold, hvis de gik til politiet.

De seks formodede gerningsdrenge er blevet anholdt torsdag morgen i en koordineret aktion, som Østjyllands Politi beskriver det.

Det længe ventede videospil “Grand Theft Auto VI” – også kaldet GTA 6 – udskydes igen.

Det oplyser Rockstar Games, der står bag spillet, på sin hjemmeside.

– Vi beklager, at vi tilføjer ekstra ventetid til det, vi ved, allerede har været lang tid undervejs, lyder det.

Videospillet, der har været i støbeskeen i over et årti, skulle egentlig have været sendt på gaden dette efterår.

Nu er udgivelsen blevet udskudt for anden gang og ventes først klar til november næste år.

Den seneste version af spilserien – “Grand Theft Auto V” – blev udgivet i 2013.

Der er ikke noget at sige til, hvis forventningerne til spillets succes er høje. Der er nemlig blevet solgt mere end 200 millioner eksemplarer af forgængeren.

Med den store succes er også fulgt kritik af spillet. Kritikere har beskyldt spilserien for at glorificere vold og opfordre spillerne til at opføre sig kriminelt.

De beskyldninger har moderselskabet afvist.

Spillet er præget af den amerikanske kultur for gangsterrap, og karaktererne i “Grand Theft Auto V” sælger stoffer, slås, røver og kører hærgende i bil.

I de tidligere spil har man også kunnet overfalde sexarbejdere og gå på stripklub.

Kritikken har imidlertid ikke holdt spilinteresserede tilbage fra at tage et smugkig på den kommende udgave af GTA.

I slutningen af 2023 blev der udgivet en trailer til spillet. Den endte med at slå rekorden for flest afspilninger på YouTube i løbet af 24 timer, hvis man fraregner musikvideoer.

Rockstar Games oplyser videre, at selskabet har brug for ekstra tid for at kunne levere et nyt spil af den kvalitet, som “du forventer og fortjener”.

Aktierne i moderselskabet er faldet syv procent efter udmeldingen.

Elbilproducenten Teslas aktionærer har torsdag på en generalforsamling i Austin i den amerikanske delstat Texas stemt for en stor lønpakke til selskabets direktør, Elon Musk.

Lønpakken har en værdi på 878 milliarder dollar over en periode på ti år. Beløbet svarer til 5685 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Mere end 75 procent af aktionærerne stemte for lønpakken, der ifølge Reuters med afstand er historiens største til en direktør.

Lønpakken indeholder en række krav omkring værdiskabelse i Tesla.

Elbilproducenten skal blandt andet lave 20 millioner køretøjer over det næste årti, mens én million af Teslas førerløse taxaer skal være i drift rundt omkring i verden.

Værdien af Tesla skal stige til mellem 2000 og 8500 milliarder dollar. I øjeblikket har selskabet en værdi på 1500 milliarder dollar, hvilket svarer til 9700 milliarder kroner.

På forhånd har incitamentspakken fået kritik fra blandt andre Norges oliefond, som ejer 1,12 procent af Tesla.

Tidligere på ugen meddelte oliefonden, at den ville stemme imod forslaget.

Teslas bestyrelse har til gengæld udtalt, at Musk kunne vælge at forlade Tesla, hvis lønpakken ikke blev godkendt.

54-årige Musk er ifølge nyhedsbureauet dpa allerede verdens rigeste mand med en anslået formue på 470 milliarder dollar. Det svarer til 3043 milliarder kroner.

Lønpakken er udformet sådan, at Elon Musk kan sikre sig pengene ved køb af aktier, der potentielt kan nå en værdi på mere end 1000 milliarder dollar – svarende til 6500 milliarder kroner.

Da Musk selv skal betale for aktierne, kan han potentielt tjene 878 milliarder dollar – 5685 milliarder kroner – hvis Tesla når de forskellige mål om værdiskabelse.

Efter at børserne i USA er lukket, steg Tesla-aktien med mere end tre procent i eftermarkedet.

Det er ikke en skam at tabe til Team Esbjergs håndboldkvinder. Det har mange hold, ikke mindst danske, gjort gang på gang de senere år.

Men som førsteudfordrer til Esbjerg og Odense i toppen af dansk kvindehåndbold er et nederlag på 13 mål hjemme til Esbjerg for meget. Derfor er Ikast-træner Søren Hansen fortid i klubben.

Det meddeler Ikast Håndbold på sin hjemmeside kun en time efter slutfløjtet i det ydmygende liganederlag.

– Vi føler ikke, vi får forløst det potentiale, som spillertruppen indeholder, og det har forplantet sig til manglende udtryk, siger direktør Daniel Grønhøj til klubbens hjemmeside.

– Vi har været glade og tilfredse med samarbejdet med Søren Hansen og har ikke en finger at sætte på hans person, faglighed og engagement.

Assistenttræner Claus Mogensen træder til som midlertidig cheftræner i første omgang.

Den rolle har han stor erfaring med, og han stod senest i spidsen for Horsens frem til sidste efterår. Han har også en fortid i blandt andet København Håndbold, SK Aarhus og Skanderborg. Sideløbende med jobbet i Ikast er han landstræner for Færøerne.

Han debuterer på søndag i Champions League, hvor midtjyderne får besøg af Podravka Vegeta fra Kroatien.

Netflix-serien “Reservatet” modtager seks statuetter ved Series Awards i Aarhus torsdag aften.

Serien modtog priserne Bedste Serie, Bedste Miniserie, Bedste Krimiserie, Bedste Manuskript, Bedste Instruktion og Bedste Skuespilpræstation, der gik til Danica Curcic for hendes rolle som Katerina i serien.

Det skriver HAVE Kommunikation i en pressemeddelelse.

Ifølge HAVE Kommunikation er Series Awards en hyldest til den danske seriebranche og de serielle fortællinger, der samler danskerne.

Reservatet nåede i løbet af sine første to måneder at have 34 millioner visninger på Netflix.

Serien handler om en au pair, der forsvinder sporløst fra en værtsfamilie i et rigmandsmiljø omkring Gentofte nord for København.

Series Awards uddelte i alt priser i 12 forskellige kategorier inklusiv en Legacy Award, der blev givet til TV 2-serien “Klovn, “som tak for at holde danske komedieserier i gang i tyve år”.

Clara Dessau, der spiller hovedrollen i “Legenden”, er blevet hyldet med Talentprisen.

Legenden, der kom ud 27. oktober, nåede på den første uge at blive set 11,3 millioner gange.

TV 2-serien “Balladen om Kolonihaven – Det sidste vers” modtog prisen for Bedste Dokumentarserie.

Prisen for Best Nordic Series gik til Disney og SVT-serien “Whiskey on The Rocks”, mens Prisen for Bedste Fortløbende Serie gik til tredje og sidste sæson af DR-serien “Carmen Curlers”.

Peter Mygind var vært ved showet, og serien “Sommerdahl”, som han har en hovedrolle i, modtog Publikumsprisen for den sjette sæson af serien.

Dette var den eneste pris, der blev afgjort via en offentlig afstemning.

En jury fandt de nominerede og modtagerne af de 11 andre priser.

I 2025 bestod juryen af Ann Lind Andersen, Piv Bernth, Keld Reinicke, Milad Schwartz Avaz og Dorte Warnøe Høgh.

Sidste år gik Publikumprisen til “Familier som vores”.

Det er femte gang i træk, at Series Awards afholdes i Aarhus.

Bruxelles Lufthavn i Belgien lukker midlertidigt flytrafikken på grund af droneobservationer.

Det oplyser en talsperson for lufthavnens flyvekontrol ifølge Reuters.

Det er blot nogle timer siden, at droneobservationer ligeledes lukkede Göteborg lufthavn i Sverige i flere timer.

Så sent som tirsdag aften lukkede flere belgiske lufthavne og en militær flyveplads for flyvninger efter meldinger om droneobservationer – heriblandt Lufthavnen i Bruxelles, som er Belgiens travleste.

Efterfølgende lød det fra belgisk side, at meget pegede i retning af professionelle gerningspersoner.

– Dette var ikke udført af amatører, sagde den belgiske forsvarsminister, Theo Francken, til forsvarsudvalget i det belgiske underhus efterfølgende.

Det skrev det belgiske public service-medie VRT.

Torsdag er der blevet skrevet endnu et kapitel i budkrigen mellem Novo Nordisk og konkurrenten Pfizer, der kæmper ihærdigt om at få fingre i biotekselskabet Metsera.

Først blev Novos seneste bud på ti milliarder dollar matchet af Pfizer. Herefter strikkede det danske selskab et nyt tilbud sammen.

Det siger flere kilder med kendskab til forløbet til nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke klart, hvor mange penge Novo Nordisk nu har lagt på bordet, men under et pressemøde torsdag blev det understreget, at selskabets bud var det foreløbigt højeste.

– Som det ser ud nu er vores bud højere, og vores besked til Pfizer er, at hvis det ønsker at købe virksomheden (Metsera, red.), må det stikke hånden i lommen og byde højere, sagde Novo-topchef Mike Doustdar.

Selskabet Metsera forsker i vægttabsmedicin. I modsætning til Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, som skal tages ugentligt, skal Metseras medicin kun tages en gang om måneden.

Pfizer mangler en vej ind i markedet for vægttabsmidler, som allerede er mange milliarder værd.

Egentlig så Pfizer ud til at have indgået en aftale om at købe Metsera, men torsdag i sidste uge blev det amerikanske selskab overhalet indenom af Novo Nordisk.

Det fik amerikanerne til at lægge sag an mod Novo, der blev beskyldt for at bryde konkurrencelovgivningen. Den købte en dommer i USA dog ikke og afviste i stedet at blande sig i den igangværende budkrig.

Metsera har tidligere udtalt, at Pfizers sagsanlæg var “nonsens”.

Biotekselskabet mente ligeledes, at Pfizer forsøgte at bruge sagsanlæggene mod Novo Nordisk og Metsera for at få mulighed for at købe Metsera til en lavere pris.

USA’s udenrigsministerium opfordrer den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær til at “færdiggøre en våbenhvile”.

Det siger en talsperson for udenrigsministeriet til nyhedsbureauet AFP torsdag.

Meldingen kommer, efter at den ene part i konflikten, RSF, samme dag er gået med til en humanitær våbenhvile, som er foreslået af en USA-ledet mæglingsgruppe, der foruden USA består af De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Egypten.

– I overensstemmelse med det sudanesiske folks ønsker og interesser bekræfter Rapid Support Forces, at de accepterer at indgå den humanitære våbenhvile, som er foreslået af de fire lande, lyder det i en erklæring fra RSF, skriver AFP.

Den sudanesiske hær har endnu ikke kommenteret udmeldingen fra RSF.

Både RSF og Sudans hær er af internationale organisationer blevet kritiseret for at målrette angreb mod civile i konflikten.

Senest er anklagere ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) ved at indsamle beviser om påståede massedrab og voldtægter i byen al-Fashir, efter at den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i løbet af oktober indtog byen.

En rapport fra FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) konkluderer desuden, at RSF under belejringen af byen og det omkringliggende område har begået flere forbrydelser mod menneskeheden.

“Drab, tortur, slaveri, voldtægt”, lyder det blandt andet og “forfølgelse på etnisk, kønsmæssigt og politisk grundlag”.

Efter RSF’s overtagelse af al-Fashir, som var hærens sidste bastion i Darfur-regionen, meddeler FN desuden, at man forventer en massiv tilstrømning af flygtninge til nabolandet Tchad.

Derfor er flere FN-organisationer gået sammen om at lave en beredskabsplan for at håndtere flygtningestrømmen, selv om det dog er uklart, hvor mange der vil nå frem.

AFP