Seneste nyheder

Saudi-Arabiens kronprins og reelle leder, Mohammed bin Salman, varsler investeringer for en billion dollar – 1000 milliarder dollar – i USA.

Det siger han under et besøg i Det Hvide Hus tirsdag.

Dermed overgår kronprinsen det løfte, han i maj gav den amerikanske præsident, Donald Trump, om investeringer for 600 milliarder dollar i USA.

Trump tog imod Mohammed bin Salman med en militær æresgarde, kanonsalutter og kampfly, der fløj hen over Det Hvide Hus, da den saudiske leder ankom tirsdag eftermiddag dansk tid.

Det er kronprinsens første besøg i Det Hvide Hus siden drabet på den kritiske journalist Jamal Khashoggi i 2018.

– Mange mennesker kunne ikke lide den herre, du taler om, siger Trump, da spørgsmålet om Khashoggi blev bragt op på et pressemøde med bin Salman i Det Hvide Hus tirsdag.

– Om du kan lide ham eller ikke lide ham, så sker ting. Men han (Mohammed bin Salman, red.) vidste ikke noget om det, siger Trump ifølge Washington Post, som den dræbte journalist skrev for.

– Og nu lader vi det ligge. Du skal ikke bringe vores gæst i forlegenhed ved at stille et sådant spørgsmål.

USA’s efterretningstjenester konkluderede efter drabet i oktober 2018, at bin Salman havde godkendt bortførelse eller drab på Khashoggi, som havde skrevet kritisk om Saudi-Arabiens styre.

Drabet blev udført af saudiarabiske agenter på kongerigets konsulat i Istanbul i Tyrkiet.

Bin Salman afviste dengang at have godkendt operationen, men erkendte at have et ansvar som Saudi-Arabiens kronprins.

På tirsdagens pressemøde med Trump erkender han, at drabet var en “enorm fejltagelse”.

– Det er smertefuldt, og det er en enorm fejltagelse, og vi gør vores bedste for, at det ikke sker igen, siger bin Salman tirsdag.

Den varme velkomst, som kronprinsen modtog i Washington D.C. tirsdag, er endnu et tegn på, at forholdet mellem verdens største økonomi og verdens største olieeksportør igen er godt.

Ud over store milliardinvesteringer ventes bin Salman og Trump desuden at drøfte samarbejder om sikkerhed og på atomområdet.

Det er på forhånd ikke ventet, at det vil lykkes Trump at opnå et gennembrud vedrørende en mulig saudiarabisk normalisering af forholdet til Israel.

Det har længe været Trumps drøm at indlemme det magtfulde kongerige i den gruppe af lande, der har normaliseret relationen til Israel.

Men efter Israels to år lange offensiv i Gazastriben, der har kostet over 69.000 palæstinensere livet, er der ikke umiddelbart udsigt til, at Trump får sit ønske opfyldt, mener iagttagere.

Reuters

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det “sindssygt vigtigt”, at FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, der støtter USA’s præsident Donald Trumps fredsplan for Gazastriben.

– Den eneste plan, der er på bordet, er Trumps 20-punktsplan. Det, denne resolution betyder, er, at vi nu får et FN-mandat, som gør, at man kan lave en international stabiliseringsstyrke, siger Lars Løkke Rasmussen tirsdag eftermiddag til Ritzau.

– Det er utroligt vigtigt for at sikre, at den skrøbelige våbenhvile holder og for i øvrigt at komme videre med en forandring mod varig fred, tilføjer han.

13 medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd – herunder Danmark – stemte for resolutionen. Rusland og Kina undlod at stemme. Ingen nedlagde veto.

En resolution i FN’s Sikkerhedsråd skal have mindst ni stemmer for og ingen vetostemmer fra Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien eller USA for at blive vedtaget.

Trumps fredsplan omfatter blandt andet udstationering af en international styrke og en vej til en fremtidig palæstinensisk stat.

– Vi havde gerne set en stærkere resolution, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at han blandt andet havde ønsket et stærkere sprog omkring inddragelsen af det palæstinensiske selvstyre og om at fastholde sammenhængen mellem Gaza og Vestbredden.

– Vi havde nogle ønsker, som vi ikke fuldt har fået indfriet, men det rokker ikke ved, at vi har stemt for, fordi det er vigtigt, at vi får givet det her mandat, siger udenrigsministeren.

Krigen i Gazastriben begyndte, efter at den militante bevægelse Hamas angreb Israel 7. oktober 2023 og slog omkring 1200 mennesker ihjel.

Israels offensiv i Gazastriben har siden kostet over 68.000 palæstinensere livet ifølge sundhedsmyndigheder i området, som er kontrolleret af Hamas.

Trumps 20-punktsplan bidrog til en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hamas 10. oktober, men den humanitære krise i Gazastriben udspiller sig stadig.

Otte personer er blevet anholdt tirsdag for mistanke om, at de havde til hensigt at dræbe Julien Moinil, der er den øverste anklager i Belgiens hovedstad, Bruxelles.

Det skriver Reuters og mediet Euronews.

De mistænkte har tidligere straffe for organiseret narkohandel og er muligvis “aktive inden for den albanske kriminelle underverden”, udtaler den belgiske anklagemyndighed i en udtalelse.

Anholdelserne var et resultat af, at politiet havde gennemsøgt 18 adresser i hovedstaden og i den nærliggende by Leuven.

Gennemsøgningerne var kulminationen på fire måneders undersøgelser oven på efterretninger om et komplot om at dræbe anklager Julien Moinil, har politiet oplyst.

– De hovedmistænkte ser ud til at have domme for organiseret narkohandel og er muligvis aktive inden for den albanske kriminelle underverden, siger anklagemyndigheden i en udtalelse.

De anholdte er i færd med at blive afhørt, og en dommer skal derefter tage stilling til, om de kan varetægtsfængsles.

Moinil satte sig på posten som statsanklager i januar. Han har været under politibeskyttelse siden juli, efter at han modtog trusler fra narkohandlere, der har opereret i Bruxelles.

Den belgiske hovedstad har i de seneste år været plaget af skyderier og vold forbundet til narkogrupperinger. Et tocifret antal kriminelle netværk vurderes at operere i byen.

Fra årets begyndelse til slutningen af oktober er der registreret 78 skudepisoder. Sidste år var der 92 episoder, herunder ni dræbte og 48 sårede, lyder det fra politiets data ifølge Euronews.

Under et pressemøde i sommer udtalte Moinil, at kriminaliteten i byen gør, at alle i Bruxelles er i fare.

– Enhver, alle der bor i Bruxelles, kan blive ramt af en kugle på afveje, sagde han og opfordrede til, at der bliver slået hårdere ned på bander.

Han kaldte på flere ressourcer og sagde, at politikerne i højere grad bør gøre noget ved problemerne.

I september annoncerede den belgiske forsvarsminister, Theo Francken, planer om at indsætte soldater på gaderne i den belgiske hovedstad i kampen mod kriminalitet.

Nvidia og Microsoft vil sammen investere op mod 15 milliarder dollar (97 milliarder kroner) i AI-selskabet Anthropic, der har udviklet chatbotten Claude.

De to amerikanske it-giganter har indgået et strategisk partnerskab, meddeler de tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nvidia lover at investere op mod 10 milliarder dollar, mens Microsoft vil lægge fem milliarder dollar i Anthropic.

Milliardinvesteringerne er en del af en større aftale, hvor Anthropic forpligter sig til at købe cloud-tjenester hos Microsoft for 30 milliarder dollar (193 milliarder kroner) og til at bruge Nvidias nyeste chipteknologi.

– Vi bliver i stigende grad kunder hos hinanden, siger Microsofts direktør, Satya Nadella, i en videomeddelelse.

– Vi vil bruge Anthropics modeller. De vil bruge vores infrastruktur, og vi vil samarbejde om at hjælpe vores kunder med at realisere værdien af AI.

Anthropics chatbot, Claude, er en konkurrent til ChatGPT.

I forvejen ejer Microsoft 27 procent af selskabet bag ChatGPT, OpenAI.

Konkurrencen er skærpet mellem Anthropic og OpenAI. Tirsdag kom en tredje stor spiller, Google, med sin seneste udgave af sit AI-værktøj, Gemini.

Den seneste milliardinvestering kommer på et tidspunkt, hvor der er en stigende frygt for en AI-boble på aktiemarkedet.

Nvidia, der kommer med regnskab efter børsens lukketid onsdag, faldt i den tidlige handel i USA tirsdag med 3,1 procent.

Microsofts aktiekurs er nede med omkring 3,5 procent.

AFP

Europa skal handle hurtigt for at undgå, at den stadig vigtigere digitale sfære overlades til USA og Kina i fremtiden.

Det siger Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, tirsdag på et topmøde om digital suverænitet, som han er vært for i Berlin.

– Fremtidens spørgsmål vil i overvejende grad blive afgjort i den digitale sfære, siger Merz.

De to digitale stormagter USA og Kina konkurrerer om teknologisk lederskab, siger han videre ifølge Reuters.

– Europa må ikke overlade dette område til dem, understreger han og tilføjer, at den afhængighed, EU-landene har af it-infrastruktur fra USA og Kina, bruges til “magtpolitik”.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som også var til stede ved topmødet i Berlin, understreger, at Europa ikke skal være afhængig af amerikanske og kinesiske tech-virksomheder, mens EU forsøger at indhente forspringet i AI-kapløbet.

– Europa ønsker ikke at være kunde hos de store entreprenører eller de store løsninger, der kommer enten fra USA eller fra Kina – vi vil klart udvikle vores egne løsninger, siger Macron.

I Dansk Industri (DI) er man enig med kansler Merz i, at det haster med at få udviklet egne løsninger.

– Han sender med sine udtalelser et stærkt signal om, at Europa tager digital suverænitet alvorligt på allerhøjeste niveau, og det er der hårdt brug for, siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør for DI Digital, i en skriftlig kommentar.

– Vi skal investere massivt i fremtidens teknologier som AI, cloud og cybersikkerhed og skabe et digitalt indre marked, hvor innovation trives, og virksomheder kan skalere.

EU-landene importerer i dag langt størstedelen af den digitale infrastruktur udefra.

Det viser, at Europa hidtil ikke har investeret nok i at udvikle egne løsninger og ikke har skabt de rette betingelser for, at digital innovation kan lykkes, mener DI.

– Det nytter ikke noget at tro, at vi bare kan droppe løsningerne fra de amerikanske techgiganter fra den ene dag til den anden. Det er helt urealistisk og spild af tid, siger Andreas Holbak Espersen.

Lars Løkke Rasmussen (M) har ingen målsætning om, at Moderaterne skal opnå borgmesterposter ved kommunalvalget.

Det fortæller partiets politiske leder, efter at han har afgivet sin stemme i Græsted, Gribskov Kommune.

– Vi er et helt nyt parti. Vi er kun tre år gamle, siger Lars Løkke Rasmussen.

– For os handler det om at få en eller anden form for fodfæste. Helt oprindeligt, da vi lavede partiet, var vi faktisk i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet skulle stille op til kommunalvalg, tilføjer han.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen gik det dog op for Moderaterne, at det gav god mening også at være ude i kommunerne.

Derfor stiller Moderaterne ved valget op i 71 af landets 98 kommuner. Partiet blev stiftet i juni 2022 af netop Lars Løkke Rasmussen, og kommunalvalget er derfor Moderaternes første.

Få måneder efter stiftelsen blev Moderaterne Danmarks tredjestørste parti ved folketingsvalget i 2022. Meningsmålingerne peger dog på en anden historie ved årets kommunalvalg, og Lars Løkke Rasmussen tvivler også på en lignende valgdebut.

– Jeg tror bestemt ikke, at vi får det resultat, som vi fik ved folketingsvalget, fordi vi har haft noget modvind, siger partiformanden.

Lars Løkke Rasmussen tror dog på, at partiet er “på vej frem igen”.

– Jeg har været rundt i landet, og jeg kan se, at der nogle steder, hvor vi sådan set står rigtig fornuftigt, siger han.

Blandt andet har han en god fornemmelse i sin egen kommune, Gribskov, hvor han måske ikke overraskende har stemt på Moderaternes lokale spidskandidat, Pernille Søndergaard.

Løkke Rasmussen ser dog ikke kommunalvalget som en direkte optakt til det kommende folketingsvalg, som senest skal afholdes i oktober 2026.

– Jeg tager det ikke som et forvarsel. Det gør jeg ikke, siger han.

Partilederen ser det dog stadig som en vigtig øvelse i at føre valgkamp for det stadig unge parti.

– Da vi lavede folketingsvalgkamp sidst, var vi så nye, at det var relativt få mennesker, der drev det, siger Løkke Rasmussen og tilføjer:

– Så det er jo også sådan en generalprøve på selve det at føre valgkamp.

Med fire timer tilbage af valghandlingen har fire ud af ti vælgere sat deres kryds allerede.

Det viser en stikprøve, som Ritzau har foretaget blandt 15 kommuner med mere end 688.000 stemmeberettigede.

Her viser et vægtet gennemsnit, at valgdeltagelsen indtil videre lyder på 41,5 procent.

Det kan sammenlignes med valget for fire år siden, hvor der var indløbet stemmer fra 44,9 procent af vælgerne i en tilsvarende stikprøve i de samme kommuner.

Omvendt var der på samme tidspunkt ved valget i 2017 kun 39,4 procent, der havde stemt.

Men meget kan ændre sig i de kommende timer, der traditionelt er dem, hvor flest afgiver deres stemme.

Det vurderer valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

– Vi ved, at rigtigt mange stemmer mellem 16 og 18.30, når de har fået fri fra arbejde, og det bliver interessant at se, om vi får det samme mønster at se denne gang.

– Men det er også nødvendigt, hvis vi skal overgå valgdeltagelsen fra 2021. Ellers så risikerer vi, at den får et nyt hak nedad, siger han.

Ved valget i 2017 blev hele 18 procent af stemmerne afgivet i tidsrummet mellem klokken 16 og klokken 18.

Ved det seneste valg i 2021 var vælgerne af hensyn til risikoen for coronasmitte dog blevet opfordret til at stemme per brev eller på et tidspunkt, hvor der normalt ikke var kø ved stemmestederne.

Det var formentlig medvirkende til, at der kun var knap 13 procent, der stemte mellem klokken 14 og klokken 16.

Den endelige stemmeprocent endte ved det seneste valg på 67,2 procent. I 2017 lød valgdeltagelsen på 70,8 procent.

Der er kraftig regn på vej over Danmark. Det varsler Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tirsdag.

– Det meste af nedbøren vil falde som regn, men kan stedvis gå over i slud og tøsne, lyder det fra DMI.

Også TV 2 Vejret har tirsdag udsendt et varsel for snefald over dele af Syddanmark og en del af Fyn for onsdag.

– I løbet af dagen ventes der at falde fem til ti centimeter sne i området, nogle steder vil der falde mindre sne og stedvis bare regn, skriver TV 2.

Men langt størstedelen kommer som regn, lyder det fra vagthavende meteorolog ved DMI Steen Hermansen.

Nedbøren begynder at falde i Sønderjylland onsdag morgen og breder sig i løbet af dagen til det meste af landet.

Det meste nedbør vil falde i Øst- og Sydjylland, på Fyn samt over det vestlige Sjælland samt Lolland-Falster.

– Vores vurdering lige nu er, at det kan blive op til højest mellem fem og syv centimeter af våd tøsne, der lægger sig, siger Steen Hermansen og uddyber:

– Det kan falde over Sønderjylland først på dagen, og så sidst på dagen eller natten til torsdag kan det komme ind over Sydfyn og dele af Sjælland.

Hos DMI forventer man, at vejret kan give nogle lokale trafikale udfordringer.

– Men hvis man har vinterdæk på, burde man kunne køre forsigtigt afsted, og så vil sneen smatte ud til siderne, siger meteorolog Steen Hermansen.

Når man kigger lidt længere frem i ugen, er det ikke sikkert, at sneen er væk lige med det samme, lyder det fra DMI.

Torsdag og fredag kan der godt komme flere snebyger især over Nordsjælland og måske også Nord- og Østjylland, siger Steen Hermansen.

– Prognoserne er dog endnu noget usikre på, lige præcis hvor de rammer, og hvor store mængder det er. Men lokalt kan der godt blive tale om noget, der kan give de trafikale udfordringer, uddyber han.

En mand i 30’erne er blevet dræbt af knivstik i et angreb ved grænseovergangen ved Gush Etzion på Vestbredden.

Det oplyser den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom ifølge Times of Israel tirsdag eftermiddag.

Tre andre ofre er bragt til hospitaler i Jerusalem.

Ofrene blev både angrebet med kniv og påkørt af en bil.

Der er tale om en kvinde i 40’erne, som er i kritisk tilstand, samt en mand i 30’erne og en dreng på 15 år.

To formodede gerningsmænd er blevet dræbt af skud, der blev affyret af israelske soldater.

Efter angrebet blev der fundet sprængstoffer i bilen, oplyser Israels militær.

Soldater er tirsdag eftermiddag i færd med at gennemsøge området, lyder det videre.

Gush Etzion er navnet på et område med flere israelske bosættelser på den israelskbesatte Vestbred.

I dette område har der gentagne gange været angreb mod israelere i løbet af de seneste år.

Fra palæstinensisk side hylder den militante bevægelse Islamisk Jihad gerningsmændene.

– Disse heroiske operationer kommer som svar på bosætterbandernes og besættelsesmagtens ubønhørlige forbrydelser mod vort folk, meddeler Islamisk Jihad.

På Vestbredden er volden steget markant siden oktober 2023, hvor den militante Hamas-bevægelse angreb Israel.

Siden da er mindst 1006 palæstinensere blevet dræbt af israelske soldater eller bosættere. Blandt de dræbte er også militante palæstinensere, viser opgørelser fra det palæstinensiske sundhedsministerium.

I samme periode er 43 israelere – herunder flere soldater – blevet dræbt i palæstinensiske angreb foretaget på Vestbredden. Det viser tal fra Israels regering.

AFP

Da klokken passerede 14.00, og halvdelen af valgdagen var overstået, lå valgdeltagelsen fortsat noget lavere end ved valget for fire år siden.

En stikprøve foretaget af Ritzau blandt 11 kommuner med sammenlagt 449.000 vælgere viser, at 31,7 procent af dem indtil videre har udnyttet deres ret til at stemme.

Det er 2,1 procentpoint lavere end en tilsvarende stikprøve for de samme kommuner på samme tidspunkt ved valget i 2021, hvor 33,8 procent havde stemt.

Forskellen på dengang og nu er dog, at mange i 2021 valgte at stemme per brev på grund af coronasituationen, og brevstemmerne tæller med i den løbende opgørelse af valgdeltagelsen.

I Herning Kommune er antallet af brevstemmer denne gang faldet med omkring 900 til 2505.

Derfor regner man også med, at man nok skal indhente det, man er bagud med i forhold til det seneste valg.

– Vi forventer, at mange af dem, der ikke har brevstemt denne gang, vil dukke op senere på dagen og følge det mønster, vi kender fra 2017 og tidligere valg.

– Så selv om vi halter lidt efter på nuværende tidspunkt, så tror jeg alligevel, at vi ender med en højere stemmeprocent denne gang end i 2021, lød det ved middagstid fra valggeneral Peter Vallentin fra Herning Kommune.

I Herning lyder den foreløbige stemmeprocent ved 14-tiden på 27,5 procent mod 32,7 på samme tid ved valget i 2017.

Ved valget i 2017 blev der afgivet flest stemmer i tidsrummet fra klokken 16 til klokken 19.

Dengang havde kun 29,6 procent stemt ved 14-tiden.

Det er muligt at stemme frem til klokken 20.00 i aften, hvor valgstederne lukker.

Efter en langstrakt proces er en forretningsmand af Østre Landsret tirsdag blevet dømt for hvidvask af cirka 24 millioner kroner.

Dommen lyder på fængsel i tre år.

Det er en markant ændring i forhold til en tidligere afgørelse fra Københavns Byret.

Her blev der i 2023 kun fundet tilstrækkeligt med beviser for hvidvask af fire millioner kroner, hvilket gav en straf på fængsel i et år.

Anklagemyndigheden besluttede at anke dommen, og resultatet er altså kommet tirsdag.

Sagen handler om transaktioner langt tilbage i tiden. Nemlig fra 2015 og frem til 2017, da den nu dømte, Khurram Shahzad, i sit firma KSD Telecom & Service blandt andet handlede med taletidskort.

Størsteparten af de 24 millioner kroner modtog han angiveligt som betaling for taletidskort, men reelt var der tale om, at han slørede, at pengene stammede fra lovovertrædelser.

Da sagen oprindeligt skulle for byretten, viste det sig i folkeregistret, at han var udrejst til Rawalpindi i Pakistan.

Det viste sig dog, at han opholdt sig i Storbritannien, hvorfra han blev udleveret.

I august 2022 rejste københavnske politifolk til London for i Heathrow-lufthavnen at føre ham tilbage til strafforfølgning i Danmark.

Sagen har været kompleks, idet 19 selskaber er blevet efterforsket af politiet, oplyser senioranklager Hanne Christensen fra Statsadvokaten i København.

– Landsretten har fulgt anklagemyndighedens strafpåstand, siger hun.

Retten har ikke fundet, at den lange sagsbehandlingstid er en omstændighed, der kunne føre til en formildelse af straffen, oplyser hun.

Den 49-årige Khurram Shahzad var ikke til stede ved domsafsigelsen tirsdag.

Sikkerhedsudbyderen Cloudflare, der håndterer knap en femtedel af den globale webtrafik, oplevede tirsdag eftermiddag store udfald.

Det skrev Cloudflare på sin hjemmeside.

Problemerne gjorde flere hjemmesider utilgængelige, og det stod på det meste af tirsdagen, men tirsdag eftermiddag ser problemerne ud til at være løst.

– En løsning er blevet implementeret, og vi mener, at episoden nu er løst. Vi fortsætter med at overvåge for fejl for at sikre, at alle tjenester er tilbage til normalen, skriver Cloudflare i en opdatering.

Webudbyderen oplyste tidligere på dagen, at nedbruddet skyldtes interne tekniske problemer. Hvad det nærmere dækker over, står endnu ikke klart.

Problemerne hos Cloudflare resulterede i, at man blandt andet ikke kunne tilgå det sociale medie X.

Også ChatGPT, Spotify og andre internationale tjenester var ustabile. Det samme gjaldt den svenske møbelkæde Ikea.

De tjenester er igen tilgængelige tirsdag eftermiddag.

Styrelsen for Samfundssikkerhed fulgte situationen og var i løbende dialog med relevante myndigheder, skrev styrelsen i en kommentar til Ritzau.

– Styrelsen for Samfundssikkerhed er opmærksom på, at sikkerhedsudbyderen Cloudflare i øjeblikket oplever tekniske problemer, hvilket påvirker mange websites og onlinetjenester verden over, lød det.

Cloudflare begyndte at rapportere om globale netværksproblemer tirsdag formiddag.

Omkring lidt over klokken 13 så problemerne ud til at være løst. Men fejlene vendte tilbage allerede et par minutter senere.

Cloudflare er en global it-virksomhed, som benyttes af millioner af hjemmesider.

– Cloudflare er et af de største netværk, der opererer på internettet, skriver virksomheden selv.

Den amerikanske virksomhed driver infrastruktur, der leverer mange af de it-tjenester, som websteder bruger. For eksempel tjenester, der beskytter websteder mod cyberangreb eller tung trafik.

Cloudflare er den tredje store webudbyder, der har været ramt af nedbrud i den seneste tid.

I oktober var det Amazon Web Services, AWS, der havde problemer. Lidt mere end en uge senere var det Microsofts Azure-tjeneste, der var ramt af nedbrud.

Begge tjenesters nedbrud påvirkede en længere række internationale og danske hjemmesider og tjenester som DSB, en række banker og Forsvarets hjemmeside, der var nede for trafik.

Herning Kommune har lavet en fejl på stemmesedlerne, så der ikke er noget afkrydsningsfelt ud for partiet Enhedslisten.

Det siger valggeneral og chefjurist Peter Vallentin til TV 2.

På grund af fejlen bliver borgere ved stemmestederne vejledt om, at en stemme bliver godkendt, hvis man sætter kryds før eller efter partinavnet eller i en af kandidatboksene under partiet. Der bliver opsat skilte ved valgstederne.

Vallentin kalder situationen “møgirriterende”.

– Der må vi bare lægge os fladt ned og sige, at det er en fejl, siger han.

Valggeneralen fortæller til TV 2, at Herning Kommune har søgt råd hos Indenrigsministeriet i sagen.

Der er i alt 26 stemmesteder i Herning og knap 71.000 stemmeberettigede borgere.

Hernings borgmester er Venstres Dorte West, og inden da havde Lars Krarup fra samme parti siddet på posten fra 2007 til 2021.

Polen har identificeret to personer, der mistænkes for at stå bag sabotage begået mod det polske jernbanenet søndag.

Det siger Polens premierminister, Donald Tusk, i en tale til Polens parlament ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge Tusk tale om to personer fra Ukraine, som gennem længere tid har samarbejdet med en russisk efterretningstjeneste.

De skal være flygtet til Belarus, som er en nær allieret af Rusland, og som grænser op til Polen.

Den ene af de to mistænkte er tidligere blevet dømt for sabotage ved en domstol i den ukrainske by Lviv, siger Tusk.

Personen blev dømt in absentia – altså uden at være til stede i retten.

Som følge af sabotagen i Polen vil de polske myndigheder hæve alarmberedskabet for dele af jernbanenettet.

– Lederen af vores nationale sikkerhedstjeneste og indenrigsministeren har anmodet om, at jeg aktiverer det tredje trusselsniveau på grund af trusler om terror.

– Dette niveau omfatter visse jernbanestrækninger, mens resten af landet forbliver på andet trusselsniveau, siger Donald Tusk.

Der er i alt fire trusselsniveauer, og det tredje niveau er det næsthøjeste.

Den formodede sabotage fandt sted søndag, hvor en eksplosion ramte en jernbanestrækning mellem den polske hovedstad, Warszawa, og byen Lublin i den østlige del af landet.

Skaderne på jernbanestrækningen blev opdaget og indrapporteret af en lokomotivfører til et kontrolcenter.

Lokomotivføreren kunne konstatere, at der var sket store skader på jernbanen nær landsbyen Zyczyn.

Ingen personer kom til skade ved eksplosionen.

Jernbanestrækningen, der blev ramt af eksplosionen, bruges ifølge Tusk til at transportere våben til Ukraine.

Det østlige Polen grænser op til Ukraine.

Ved sidste kommunalvalg i 2021 gik De Konservative fra 8 til 14 borgmesterposter landet over.

Det var partiets bedste kommunalvalg i 36 år, og det skete med daværende partiformand Søren Pape Poulsen ved roret.

Nu er det Mona Juul, der blev partiformand efter Papes pludselige død i marts 2024, som skal løfte den tunge arv.

Og partiformanden er fuld af optimisme, da hun afgiver sin stemme på Stensballeskolen på hjemmebanen i Horsens.

– Vi har sat os to mål: At fastholde 14 borgmesterposter, og at vi får en samlet procentsats, der ligger højere end det, partiet får i de nationale meningsmålinger lige nu.

Spørgsmål: Og hvad hvis I ikke kommer i mål med at fastholde 14 borgmesterposter?

– Uanset hvordan det kommer til at gå, vil vi evaluere resultatet og se, hvad vi har gjort godt, og hvad vi kan gøre bedre.

– Men jeg tror på, at det kommer til at gå godt, så den snak har jeg egentlig ikke lyst til at gå ind i, siger Mona Juul.

Hun peger på, at det er lykkedes partiet at opstille flere end 1200 kandidater ved valget – det er flere end ved det historisk gode valg for fire år siden.

– Jeg har været på 82 besøg på tre uger, og opbakningen er kæmpestor.

– Vores folkevalgte i byråd og regioner har lavet et virkelig flot stykke arbejde, og det plejer at være sådan, at man bliver belønnet for det. Det håber jeg, også sker i dag, siger Mona Juul.

Partiet mistede ved sidste kommunalvalg borgmesterposten på Frederiksberg, der ellers har været en konservativ bastion gennem mere end 100 år.

Socialdemokraten Michael Vindfeldt skubbede De Konservative væk og tog posten.

Det er noget, der stadig gør ondt på partiformanden.

– Jeg håber rigtig meget, at man igen stemmer på De Konservative på Frederiksberg.

– Skatten er jo steget under en rød borgmester – det kan jo ikke gå, siger Mona Juul, inden hun forlader Stensballeskolen sammen med sin mand, Carsten Andersen, og hunden Ludvig.

Den danske skuespiller Mads Mikkelsen er igen blevet nomineret til den prestigefyldte europæiske filmpris European Film Awards. Denne gang for sin rolle i filmen “Den sidste viking”.

Tirsdag har European Film Academy, som uddeler prisen, offentliggjort alle nomineringer ved en ceremoni i den spanske by Sevilla.

Og her fremgår det, at Mads Mikkelsen er nomineret i kategorien European Actor for rollen som Manfred i Anders Thomas Jensens seneste film, “Den sidste viking”.

Filmprisen omtales sommetider som den europæiske pendant til Oscar i USA.

Den danske skuespiller har tidligere været nomineret fem gange til en European Film Award. Senest vandt han for sin rolle i filmen “Bastarden” i 2023.

“Den sidste viking” har foruden Mads Mikkelsen blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Lars Brygmann og Sofie Gråbøl på den stjernespækkede rolleliste.

Filmen handler om de to brødre Manfred og Anker – Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas – der genforenes efter mange år, da Anker bliver løsladt fra fængslet og vil have Manfreds hjælp til at finde pengene fra et gammelt røveri.

Selve filmen “Den sidste viking” samt Anders Matthesens populære animationsfilm “Ternet Ninja 3” var også med i kapløbet om en nominering til European Film Awards.

De var på den såkaldte shortlist, som medlemmerne af akademiet skulle stemme på til en nominering til prisen. Men de to danske film klarede den ikke videre.

Til gengæld er der en nominering i kategorien European Discovery til den danske instruktør Mathias Broe for hans debutfilm, “Sauna”, der er en kærlighedsfortælling fra det københavnske queer-miljø.

Der er også endnu et skandinavisk bidrag på listen over de nominerede til European Film Awards.

Den norsk-danske instruktør Joachim Trier er nemlig nomineret i kategorien European Film for “Affeksjonsverdi”. Joachim Trier er desuden nomineret i kategorien European Director.

Filmen er medproduceret af danske Sisse Graum Jørgensen sammen med producere fra henholdsvis Norge, Frankrig, Tyskland og Sverige.

Selve prisuddelingen sker den 17. januar i den tyske hovedstad, Berlin.

I de seneste år har danske film som “Bastarden”, “Flugt” og “Druk” vundet priser til European Film Awards.

Fire mænd med forbindelse til det nazistiske miljø er tirsdag blevet idømt mellem tre og tre et halvt års fængsel for flere racistisk motiverede overfald i Sveriges hovedstad, Stockholm.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT og avisen Aftonbladet.

Tre mænd med udenlandsk baggrund blev overfaldet forskellige steder i det centrale Stockholm natten til den 27. august.

En mand blev overfaldet på Kungsgatan, en anden mand blev overfaldet på Birger Jarlsgatan, og det tredje offer blev overfaldet i metroen.

Ifølge Stockholms tingsret var der tale om hadforbrydelser, og de fire mænd er blandt andet kendt skyldige i grov mishandling.

Det er kommet frem under retssagen, at overfaldene blev ledsaget af racistiske tilråb, og at mindst to af de dømte heilede mellem overfaldene.

– De fire mænd har svensk baggrund og har forbindelse til Aktivklubb Sverige, som anses for at være en højreekstrem organisation med klare racistiske elementer, og som beskæftiger sig med kampsport.

– Mindst to af mændene heilede den pågældende nat. Alle ofrene har anden etnisk baggrund end de tiltalte, skriver Stockholms tingsret i en pressemeddelelse.

Én af de fire nægtede sig skyldig i alle anklager, skriver Aftonbladet. En anden hævdede, at han handlede i nødværge ved et af overfaldene.

En tredje forklarede også, at han havde handlet i nødværge, og han nægtede sig i øvrigt skyldig i sagen.

Den fjerde tiltalte erkendte at have slået et af ofrene én gang, men afviste, at det var motiveret af had, og nægtede sig skyldig i de øvrige overfald.

De fire dømte mænd er mellem 21 og 23 år.

Alexander Toro Møllmann straffes med fængsel på livstid for drabet på gravide Louise Borglit. Dommen er afsagt tirsdag i Østre Landsret

I byretten blev Toro sidste sommer dømt til forvaring, men Østre Landsret valgte i modsætning til byretten at følge specialanklager Bo Bjerregaards påstand om at dømme til livstid.

Ud over drabet på Louise Borglit har Alexander Toro forsøgt at slå en kæreste ihjel. Det skete godt et år efter drabet i Elverparken. Og derudover er han dømt i et par voldssager, som også er sket efter drabet.

Det er baggrunden for, at retten er nået frem til en livstidsdom, som ifølge Bo Bjerregaard anses som en skærpelse af en dom til forvaring, selv om begge indebærer frihedsberøvelse på ubestemt tid.

Enhedslisten er klar til at gøre SF’s Sisse Marie Welling til overborgmester i København, hvis SF får flest stemmer ved kommunalvalget i kommunen tirsdag.

– Selvfølgelig. Vi har den tilgang, som vi altid har haft, at vi peger på det største parti i den røde blok. Det gjorde vi, dengang socialdemokraterne var det største parti, og det gør vi også, hvis SF bliver det, siger politisk ordfører Pelle Dragsted (EL), som har stemt på Frederiksberg.

Han tilføjer, med en stikpille i retning af overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som er tidligere medlem af Enhedslisten:

– Og hvis vi selv bliver det, var det egentlig vores forventning, at socialdemokraterne ville gøre det samme over for os. Det har de så sagt meget klart, at de ikke vil. Det kan man så spørge sig selv om hvorfor. Det, synes jeg, er lidt umodent og også et svigt af de københavnske vælgere.

Enhedslisten fik 24,6 procent af stemmerne i København ved kommunalvalget i 2021. Socialdemokratiet blev næststørst med 17,2 procent, mens SF opnåede 11,0 procent af stemmerne.

Enhedslisten og SF er i de politiske meningsmålinger blevet spået til at blive de to største partier i København ved kommunalvalget. Med en lille forventning om, at Enhedslisten bliver det største parti.

Enhedslisten stiller med Line Barfod som overborgmesterkandidat, og partiet er allerede det største i Københavns Borgerrepræsentation lige nu.

Socialdemokratiet ser til gengæld ud til at gå tilbage igen, præcist som partiet gjorde det ved kommunalvalget i 2021.

Pelle Dragsted har tænkt sig at arbejde igennem resten af dagen, inden valgstederne lukker klokken 20.

Efter at have stemt tager han ud til bydelen Tingbjerg for at stemme dørklokker.

– Vi prøver at få flere og flere til at deltage i demokratiet, så vi kommer til at gå rundt i nogle timer derude, siger han.

Uanset hvad ser Pelle Dragsted frem til, at hovedstaden forventet bliver farvet rød, når stemmesedlerne er talt op.

– Jeg er fortrøstningsfuld, og jeg er sikker på, at venstrefløjen får et fantastisk valg i København, siger han.

Den 32-årige Alexander Toro Møllmann er skyldig i at have dræbt den gravide Louise Borglit i november 2016. Det fastslår Østre Landsret tirsdag formiddag og stadfæster dermed Retten i Glostrups afgørelse fra sidste sommer.

Ved tirsdagens retsmøde oplyser retsformanden, at de tre juridiske dommere og de ni nævninger er nået frem til en enstemmig afgørelse, og at man har lagt vægt på de samme oplysninger, som byretten gjorde, samt på oplysninger, som er kommet frem under landsretssagen.

Ved 19-tiden om aftenen den 4. november 2016 var Louise Borglit gået i Elverparken i Herlev for at lufte sin søsters hund, Maggie. Klokken 19.07 lød der ifølge vidner i sagen to skrig.

Nogle minutter senere fandt man den 32-årige kvinde liggende livløs i parken. Hun var dræbt. 11 gange var hun blevet stukket med en kniv. Også barnet i hendes gravide mave mistede livet. Louise Borglit var gravid i syvende måned.

Der skulle gå flere år, før politiet fik et gennembrud i sagen. Først i foråret 2022 blev en dengang 28-årig mand anholdt, sigtet og varetægtsfængslet.

En usædvanlig efterforskning lå bag. Politiet var i store træk på bar bund, men valgte en utraditionel fremgangsmåde ved at anbringe en muldvarp i fængslet sammen med den mistænkte.

På det tidspunkt afsonede han en dom for at have forsøgt at dræbe sin kæreste.

Politiets muldvarp er i sagen kendt under dæknavnet “Frank”. Hans rigtige identitet er blevet holdt skjult, fordi han er ansat i Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Frank har flere samtaler med den mistænkte, og flere af dem er blevet optaget. Hvorvidt det kunne bruges som bevis under en retssag, var der en længere strid om i byretten, da sagen blev behandlet her.

Det medførte en forsinkelse på flere måneder, og byretssagen, som begyndte ved Retten i Glostrup i maj 2023, blev først afgjort i juni 2024. Her lød dommen på forvaring til Alexander Toro Møllmann.

Østre Landsret afsiger senere tirsdag dom i sagen. Den dom vil i udgangspunktet ikke være mulig at anke for Alexander Toro Møllmann.

Han kommer heller ikke til at være til stede. For efter en kort pause i forlængelse af skyldkendelsen meddelte den dømtes forsvarsadvokat, at hans klient havde det skidt og anmodede om lov til ikke at være til stede resten af dagen.

Det fik han lov til, og de tilstedeværende fængselsbetjente lagde ham i håndjern og førte ham ud af lokalet.