Seneste nyheder

Flere dokumentarudsendelser har i løbet af 2024 sat fokus på problemer med arbejdsforhold og deciderede lovbrud i byggebranchen.

Det gælder eksempelvis TV 2-dokumentaren “Den sorte svane” og DR-dokumentaren “Underdanmark”.

Og det har sat spot på, hvordan virksomheder inden for byggeriet bruger underentreprenører, siger Søren Kaj Andersen, som er leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet.

– De tv-udsendelser vi har set, vidner om, at der foregår ting, som ikke bare er overenskomstbrud men brud på lovgivning. Det er momssvindel og måske ligefrem hvidvask, siger han.

– Det bliver en nøglediskussion i forhandlingerne, om der er tale om få brodne kar, eller om der er en mere udbredt adfærd blandt visse typer af byggevirksomheder, hvor der bliver fusket, lyder det videre.

Overenskomstforhandlingerne på byggeriets område er officielt blevet skudt i gang torsdag.

I løbet af den kommende tid skal DI Byggeri og 3F Byggegruppen forhandle nye overenskomster for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen.

“Den sorte svane” blev sendt første gang på TV 2 i maj 2024.

I udsendelsen møder man igennem skjulte optagelser blandt andet rockeren Fasar Abrar Raja, som ifølge Anklagemyndigheden gennem flere år snød med moms og skat for millioner af kroner gennem blandt andet et byggefirma.

I “Underdanmark” afslører DR, hvordan udenlandske migranter bliver brugt til at udføre livsfarligt arbejde på danske byggepladser.

Søren Kaj Andersen understreger, at arbejdsgivere og lønmodtagere som udgangspunkt ikke er enige om, hvor udbredt problemet er. Og derfor er de heller ikke enige om, hvordan det skal løses.

3F Byggegruppen har flere gange foreslået at indføre et såkaldt kædeansvar, hvor hovedentreprenører bliver ansvarlige for, at vilkår og regler bliver overholdt af underentreprenører længere nede i kæden.

Det vil dog være svært for lønmodtagerne at få arbejdsgiverne med på, vurderer Søren Kaj Andersen.

I stedet kan det ende med, at parterne i fællesskab beder politikerne på Christiansborg om hjælp.

– Når der er lovbrud involveret, kan parterne vælge at lave en fælles henvendelse til politikerne. På den måde kan man få politi og arbejdstilsyn med og sikre, at det ikke kun gælder overenskomstdækkede virksomheder men samtlige virksomheder, siger Søren Kaj Andersen.

Løn i forbindelse med udenlandsk arbejdskraft har igennem en årrække været en udfordring, når overenskomster på byggeriets område skulle fornys.

Alligevel er risikoen for et sammenbrud i denne omgang begrænset, mener Søren Kaj Andersen.

– Det har været et emne, der har fyldt voldsomt meget. Men vi har også set, at man gang på gang har formået at indgå aftaler. Så min forventning er, at parterne også denne gang kan nå frem til en aftale, siger han.

Der er lav sandsynlighed for, at smitten med mund- og klovsyge i Tyskland breder sig til danske dyr.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Vurderingen kommer, efter at der for første gang i mange år er har været et udbrud med sygdommen i en besætning med vandbøfler på en gård uden for Berlin.

Det er første gang siden 1988, at der er konstateret mund- og klovsyge i Tyskland.

Hvordan udbruddet med sygdommen er kommet til Tyskland, er ifølge fødevarestyrelsen stadig uvist.

Derfor understreger styrelsen, at truslen mod Danmark er blevet vurderet med “en vis grad af usikkerhed” og ligeledes kan blive ændret med kort varsel.

For de fleste smitteveje vurderer Fødevarestyrelsen risiko for spredning til Danmark for “meget lav”.

Undtagelsesvist gælder jagtturismen, turismen og for såkaldt anden transport til danske besætninger. Her vurderes truslen at være et niveau højere, men dog stadig i kategorien “lav”.

Ifølge AFP var tre af bøflerne blevet smittet med sygdommen og døde, mens yderligere 11 dyr fra besætningen blev aflivet.

Mund- og klovsyge er en yderst smitsom virus, der ikke er farlig for mennesker.

Den kan sprede sig blandt klovdyr som køer og grise og blandt drøvtyggere som får og geder.

For at minimere risikoen for spredningen af sygdommen fra Tyskland understreger styrelsen to regler.

Den ene er, at dyr ikke må fodres med køkken- og madaffald.

Den anden er, at transportmidler hurtigst muligt skal rengøres, efter man har transporteret et dyr i udlandet.

Norges dronning Sonja har torsdag fået indopereret en pacemaker efter problemer med hjerteflimmer.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

– Hendes Majestæt Dronningen fik i dag indopereret en pacemaker. Indgrebet var vellykket, og dronningen har det godt, skriver kongehuset.

Dronning Sonja vil efter planen være indlagt i en eller to dage endnu.

Den 87-årige dronning blev indlagt 11. januar i Lillehammer, efter at hun fik hjerteflimmer på en skitur.

Dagen efter blev hun udskrevet. Hun havde normal hjerterytme, lød det da fra det norske kongehus.

Nogle dage senere blev det meldt ud, at dronningen skulle have en pacemaker. Hun ankom onsdag til Rikshospitalet i Oslo, hvor hun har fået operationen.

En pacemaker er en elektronisk enhed, som registrerer hjertets elektriske aktivitet. Med små elektriske impulser sørger pacemakeren for, at pulsen bliver normal, hvis man har en for langsom hjerterytme.

En pacemakeroperation tager omkring en time og regnes ikke for at være særlig risikabel, har kardiolog Ole Christian Mjølstad forklaret til det norske nyhedsbureau NTB.

– Det er klart, at ethvert indgreb indebærer en vis risiko, men i dette tilfælde er den lille. Det er et rutineindgreb, og de, som laver indgrebet, har godt styr på det, sagde han tidligere på ugen.

Også dronning Sonjas mand, kong Harald, har en pacemaker. Den fik han indopereret i marts sidste år. Den 87-årige regent blev syg under en ferie i Malaysia og transporteret til Norge, hvor han gennemgik operationen.

Kong Harald har siddet på tronen i Norge siden 1991. Han og dronning Sonja har to børn, kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise.

Lars Fruergaard Jørgensen, som er topchef i medicinalselskabet Novo Nordisk, deltager torsdag i et møde med regeringen.

Det bekræfter Novo Nordisk over for Ritzau.

Også den administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, og den administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, deltager i mødet. Det bekræfter Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Onsdag skrev Børsen, at regeringen har indkaldt udvalgte aktører fra erhvervslivet til et møde på Marienborg. Torsdag siger Brian Mikkelsen dog til TV 2, at mødet finder sted i Statsministeriet.

Ifølge Finans deltager blandt andet topchef i Carlsberg Jacob Aarup-Andersen og topchef i DSV Jens Lund også i mødet.

Den fulde liste over deltagere fra erhvervslivet er ikke kendt.

Samtalen mellem regeringen og erhvervslivet finder sted, dagen efter at statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag har haft en 45 minutter lang telefonsamtale med USA’s tiltrædende præsident, Donald Trump.

Under samtalen understregede Frederiksen ifølge Statsministeriet vigtigheden af samhandel mellem USA og EU, samt at danske virksomheder bidrager til vækst og arbejdspladser i USA.

På et pressemøde i begyndelsen af januar sagde Trump, at han overvejer at pålægge danske varer en særlig told, hvis ikke Danmark går med til at sælge Grønland til USA.

Under sin samtale med Trump henviste Mette Frederiksen til Grønlands regeringschef Múte B. Egedes udtalelser om, at Grønland ikke er til salg.

USA er Danmarks største eksportmarked, og det kan dermed få store konsekvenser for dansk erhvervsliv, hvis den kommende præsident gør alvor af sine trusler.

Lars Sandahl Sørensen har dog tidligere opfordret til at slå koldt vand i blodet i den forbindelse.

– Der er ingen, der har interesse i en handelskrig med en allieret, og vi har et særdeles godt forhold til USA, har han tidligere sagt til Ritzau.

Hamas er ved at løbe fra dele af en nyligt forhandlet aftale om våbenhvile i Gaza.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, torsdag morgen i en pressemeddelelse, skriver Reuters.

Fra Hamas lyder det omvendt, at gruppen har forpligtet sig til den aftale, som mæglere fra Qatar onsdag præsenterede. Det siger Izzat el-Reshiq, som er et højtstående medlem af bevægelsen, til Reuters.

Ifølge aftalen er det planen, at en våbenhvile skal begynde søndag. Desuden skal Hamas-bevægelsen frigive gidsler, mens Israel skal løslade palæstinensiske fanger.

Netanyahu siger i pressemeddelelsen, at Hamas nu forsøger at presse Israel til nye indrømmelser “i sidste øjeblik”. Han kalder situationen en krise.

Netanyahu uddyber ikke, hvilke indrømmelser Hamas ifølge ham vil have.

Efter planen skal Israel torsdag endeligt godkende aftalen. Men der bliver ikke et møde i regeringen, før Israel får at vide fra mæglerne, at Hamas har godkendt alle dele af aftalen, siger Netanyahu.

Allerede onsdag aften sagde Netanyahu, at der var punkter i aftalen, som var uafklarede.

Flere udenlandske medier skriver, at uenigheden handler om, hvilke palæstinensiske indsatte der skal løslades fra israelske fængsler.

Nyhedsbureauet AP skriver, at Hamas ifølge Netanyahu er utilfreds med en del af aftalen, som giver Israel mulighed for at nedlægge veto mod at løslade bestemte fanger.

Hamas forsøger at diktere, hvilke palæstinensere der skal løslades, mener den israelske premierminister.

Det har Hamas ikke kommenteret.

Ifølge den aftale, som mæglerne fra Qatar har præsenteret, skal våbenhvilen begynde søndag. Her indledes en første fase, som skal vare i seks uger.

I løbet af den periode skal Israel løslade omkring 1000 palæstinensiske indsatte, har medier beskrevet. Hamas skal omvendt frigive 33 gidsler.

Under våbenhvilen skal Israel gradvist trække sig tilbage i Gaza.

Flere ministre i Netanyahus regering er imod en våbenhvile. De mener, at Israel skal fortsætte sine angreb i Gaza, indtil Hamas er besejret. Blandt andet har finansminister Bezalel Smotrich truet med at vælte regeringen.

Ifølge Hamas er over 45.000 mennesker blevet dræbt i Gaza siden oktober 2023. Den militante bevægelse skelner i sin opgørelse ikke mellem civile og væbnede styrker.

Straffelovens strengeste voldsparagraf bør ifølge anklagemyndigheden tages i brug over for en formodet narkopusher, som i september på en kraftfuld elcykel frontalt torpederede et felt af cykelryttere under et cykelløb i Hvidovre.

For efter anklagemyndighedens opfattelse var der ikke alene tale om en ulykke og uforsvarlig kørsel med utilsigtet tilskadekomst til følge. Der var tale om en bevist påkørsel, fremgår det af sagens anklageskrift, som Ritzau er i besiddelse af.

To ryttere kom alvorligt til skade. Knoglebrud, punkterede lunger, blødninger i hjernen og dislokation af led er blot nogle af de skader, som er listet op i anklageskriftet.

Den ene rytter brækkede rygsøjlen og er lammet i underkroppen.

Det er en 24-årig mand, som er sigtet i sagen. Han blev anholdt umiddelbart efter ulykken og blev efterfølgende varetægtsfængslet.

Manden kørte den 7. september rundt på sin elcykel af mærket MATE med lommerne fulde af salgsposer med kokain.

Cyklens motor er så kraftig, at anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi kategoriserer den som en “uindregistreret stor knallert”.

Ved krydset mellem Vestkærs Allé og Hvidovrevej kørte manden ind på den rute, hvor der blev kørt cykelløb. Ifølge anklageskriftet forsøgte løbsofficials med røde flag og fagter at standse manden.

Men elcyklisten zigzaggede forbi dem, og kørte også uden om endnu en flagpost, som med råb og gestik forsøgte at standse den truende fare.

Inden den 24-årige torpederede cykelfeltet kørte han ifølge anklageskriftet desuden forbi to følgebiler, som kørte foran feltet, som bestod af 33 ryttere.

Den 24-årige nægter sig skyldig. Ved et retsmøde om varetægtsfængsling i september fortalte han, at han ikke vidste, der var cykelløb.

– Jeg så dem slet ikke som afspærringer. Jeg tænkte ikke, at folk ikke måtte gå og cykle forbi, forklarede han dengang.

Den 24-årige er tiltalt for at have kørt med en hastighed på cirka 40 kilometer i timen. Cykelrytterne, som kørte i den modsatte retning, kørte omkring 50 kilometer i timen.

Ud over de to ryttere, som blev ramt direkte, styrtede syv ryttere, som alle kom lettere til skade.

Ved retsmødet i september forklarede 24-årige, at han gik i panik og prøvede at bremse.

– Jeg når også at bremse, men den første cykelrytter kigger ned, mens han cykler. Han havde slet ikke bemærket mig og kører direkte ind i mig. Jeg falder, og så falder de også, sagde han dengang.

Ifølge anklageskriftet var den 24-årige mand på stedet i besiddelse af 10 salgsposer med i alt 12 gram kokain. Efterfølgende fandt politiet på en adresse i Hvidovre yderligere 37 salgsposer med sammenlagt 35 gram kokain.

Manden er tiltalt for at have været i besiddelse af stoffet med henblik på videresalg.

Det fremgår ikke af anklageskriftet, at manden selv skulle have været påvirket af stoffer.

Den 24-årige mand er tiltalt efter straffelovens paragraf 246. Den drejer sig om grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.

Den 24-årige nægter sig skyldig i sagens hovedforhold.

Familier til israelske gidsler efter Hamas-angrebet på Israel i 2023 holder vejret og håber, at deres familiemedlemmer snart bliver løsladt.

Onsdag blev det meldt ud, at en aftale var faldet på plads om våbenhvile og frigivelse af gidsler i Gaza.

Ifølge aftalen vil der i første omgang blive frigivet 33 gidsler.

Ægteparret Oded og Einav Mozes håber, at Odeds far vil være blandt dem. Det siger parret til det norske medie NRK.

De har ikke fået livstegn fra faren Gadi Mozes siden december 2023. Her sendte gidseltagere en video til dem.

– Vi må tage, hvad vi kan få af information, siger sønnen Oded.

Gadi Mozes var 79 år, da han blev taget som gidsel under Hamas-bevægelsens angreb på Israel den 7. oktober 2023.

I alt blev omkring 250 personer taget som gidsler.

Blandt dem var også Shiri Bibas, hendes mand og og deres to børn, som var henholdsvis 4 år og 10 måneder.

Shiri Bibas’ fætter Yosi Shnaider beskriver situationen som en rutsjebanetur.

– Vi ved ikke, om de er på listen. Om de kommer tilbage i den første fase. Om de er i live eller ej. Vi ved faktisk ingenting. Det er skræmmende, siger han til Reuters.

Aftalen om våbenhvile og frigivelse af gidsler er ikke formelt blevet godkendt af Israel. Regeringen sagde onsdag aften, at der fortsat var enkelte uafklarede punkter.

Landets parlament ventes at skulle stemme om aftalen torsdag. Efter planen skal den træde i kraft søndag.

Flere medier har beskrevet indholdet af aftalen.

En embedsmand, der er blevet briefet om forhandlingerne, har sagt til Reuters, at aftalen vil begynde med en indledende våbenhvilefase på seks uger.

Her skal Israel gradvist trække sine styrker tilbage, og Hamas skal frigive gidsler. Israel vil til gengæld løslade omkring 1000 palæstinensere fra fængsler.

Efter nogle uger skal der indledes nye forhandlinger om mindst en yderligere fase, som skal føre til frigivelse af de resterende gidsler, fuld tilbagetrækning og varig fred.

Hamas har tidligere frigivet gidsler. I forbindelse med en kortvarig våbenhvile i krigens første uger blev over 100 personer frigivet.

Af de omkring 100 resterende gidsler i Gaza menes en tredjedel at være døde.

Digitaliseringsstyrelsen har valgt, at Netcompany skal stå for alt fra udvikling til drift og support af det nye NemKonto-system.

Det skriver både Digitaliseringsstyrelsen og Netcompany i en pressemeddelelse.

Netcompany skal bygge systemet op fra bunden, lyder det.

NemKonto-systemet har været i brug siden 2005 og bruges til offentlige udbetalinger.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen forventes det nye system ikke at medføre ændringer for borgere.

Styrelsen modtog tre tilbud på opgaven tilbage i efteråret. Efter en evaluering blev det vurderet, at tilbuddet fra Netcompany havde det bedste forhold mellem pris og kvalitet, lyder det.

Aftalen løber over otte år med mulighed for forlængelse.

Thomas Koefoed, som er partner i Netcompany, understreger, at det er afgørende, at den finansielle infrastruktur er robust og tidssvarende i en tid, hvor trusselsbilledet løbende forandrer sig.

– Det skridt tager vi nu med et nyt NemKonto-system, som bygges på Netcompanys platformsteknologi, der allerede spiller en afgørende rolle i kritisk infrastruktur flere steder i Danmark og Europa, siger han i meddelelsen.

– Med aftalen tager Netcompany endnu et stort skridt som leverandør af kritisk finansiel teknologi, lyder det videre.

Det nuværende NemKonto-system er udviklet af it-selskabet KMD, som også står for support.

Det nye NemKonto-system skal ifølge Digitaliseringsstyrelsen sikre, at borgere, virksomheder og foreninger modtager deres penge sikkert og stabilt.

Samtidig skal systemet ifølge styrelsen fortsat være modstandsdygtigt over for nye og mere komplekse trusselsbilleder.

I Danmark står Netcompany også bag blandt andet bag skolenetværket Aula samt Mit.dk og Sundhed.dk.

“Orientering af Nævnet”. Det er eneste punkt på dagsordenen, når statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag klokken 12 møder op i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Det sker, dagen efter at hun havde en 45 minutter lang telefonsamtale med USA’s kommende præsident, Donald Trump, der ønsker amerikansk kontrol med og ejerskab over Grønland.

– Der er en forventning om, at der kommer en orientering fra statsministeren om den dialog, der er med USA i øjeblikket, blandt andet med den telefonsamtale, der har været i går, som hun har fortalt om, siger folketingsmedlem og medlem af nævnet Peter Skaarup (DD).

– Vi vil interessere os for, hvor vi står lige nu, og de samtaler, der er. Det er vigtigt med en dialog om de her ting, siger han.

Mette Frederiksen lod sig onsdag aften interviewe, efter at hun havde talt med Donald Trump.

– Så håber jeg, at alle, og det gælder også amerikanerne, vil respektere, at grønlænderne skal have lov til at definere og bestemme deres egen fremtid selv, som alle andre folk og befolkninger, sagde hun til TV 2.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA), der er medlem af nævnet, er tilfreds med de ting, hun foreløbig har hørt fra Mette Frederiksen.

– Jeg synes, at regeringen har lagt en rigtig fin linje. Man lægger op til, at beslutningen skal tages i Grønland, og det bakker jeg 100 procent op om, siger hun.

– Jeg har rigtig stor tillid til statsministerens opgave, og jeg har også rigtig meget tillid til formanden for Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.), Múte (B. Egede, red.). Jeg synes, det er vigtigt, at de har en tæt dialog, siger Aaja Chemnitz.

Múte B. Egede har flere gange afvist, at Grønland skulle være til salg.

Donald Trump sagde allerede i 2019, da han var præsident første gang, at USA ville købe Grønland.

Dengang fik han en klar afvisning fra Mette Frederiksen, der kaldte det “absurd”, hvilket fik Trump til at aflyse et ellers planlagt statsbesøg i Danmark.

Denne gang lister Mette Frederiksen sig mere afsted på diplomatiske listefødder i sine ordvalg.

Den politiske spillerplade har ændret sig markant siden 2019, ikke mindst med Ruslands invasion af Ukraine for tre år siden, der har bragt krig ind i Europa.

Samtidig er Arktis-regionen og dermed Grønland blevet et meget mere centralt område sikkerhedsmæssigt, hvor Rusland, USA og Kina opruster.

USA’s kommende vicepræsident, J.D. Vance, sagde for nylig, at Danmark ikke har gjort nok for at sikre Grønland. Den danske regering har sat gang i forhandlinger om en ny Arktis-aftale.

Aaja Chemnitz kalder de seneste uger, hvor også Donald Trump Jr. har aflagt privat besøg i Nuuk, for “et vildt forløb”.

– Vi må kigge på, hvordan vi kan bevæge os videre fra denne situation på en god måde for det grønlandske samfund. Det synes jeg, er det vigtigste, siger hun.

FC København har fået godkendt et våben i kampen mod hooligans på stadion.

Datatilsynet har givet tilladelse til, at FCK må anvende automatisk ansigtsgenkendelse til både hjemme- og udekampe fremover.

Det oplyser Datatilsynet på sin hjemmeside.

Superligarivalerne fra Brøndby har i flere år haft tilladelse til brug af ansigtsgenkendelse, og FCK ansøgte Datatilsynet om en lignende tilladelse tilbage i april 2024.

– FC København har i løbet af 2023/2024 investeret i den nødvendige teknologi til brug ved ansigtsgenkendelse. Det skyldes et ønske om at tilføje endnu et værktøj til de initiativer, der skal opretholde ro og orden på stadion, skriver FCK på sin hjemmeside.

Klubben skriver, at man vil indfase systemet gradvist. Det vil ske allerede fra første kamp i forårssæsonen, mens man regner med, at det vil være fuldt indfaset ved sæsonstarten 2025/26.

Så sent som onsdag kostede FCK’s fans klubben en straf grundet dårlig opførsel ved Conference League-kampen ude mod Rapid Wien før jul. Her blev der antændt store mængder pyroteknik på stadion.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) stangede en bøde på 40.000 euro ud til FCK samt et forbud mod FCK-fans på tribunerne til den næste udekamp i turneringen mod tyske FC Heidenheim.

Yderligere har FCK fået en betinget straf på to år, der udløses, hvis lignende tilfælde sker.

For justitsminister Peter Hummelgaard (S) er det glædeligt, at FCK nu har opnået tilladelse fra Datatilsynet til brug af ansigtsgenkendelse.

Og han vil arbejde for, dels at det udbredes til flere klubber og stadioner, og dels at klubberne får endnu bedre mulighed for at stoppe voldelige fans.

– Jeg sidder aktuelt og arbejder på et helt katalog af yderligere tiltag ovenpå den situation, som, jeg synes, var eskalerende (FCK-Brøndby-kampen i september sidste år, red.), siger Hummelgaard til TV 2 Sport.

Regeringen donerer 75 millioner kroner til palæstinensere i Gaza.

Det sker oven på våbenhvilen mellem Israel og den militante organisation Hamas, der kom i stand onsdag.

– Våbenhvilen mellem Israel og Hamas har tændt et nyt håb. Vores nye bidrag skal gå til akutte og livsreddende indsatser for den hårdt prøvede civilbefolkning i Gaza og støtte tidlig genopbygning i det omfang, det er muligt, her i de første faser af våbenhvilen, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Udenrigsministeriets hjemmeside.

– Der er skabt et nyt momentum, som vi er klar til at gribe fra dansk side, og som forhåbentlig kan føre til en varig fred. Det har min rejse i Mellemøsten de sidste dage kun bekræftet mig i, siger han.

Det nye bidrag kommer oven i de omkring 700 millioner kroner, som Danmark siden 2023 har ydet i humanitær støtte under krisen.

Meldingerne om en aftale om en våbenhvile kom onsdag aften efter flere måneders forhandlinger, som Qatar, Egypten og USA har været mæglere i.

Fra USA har både den siddende præsident, Joe Biden, og den kommende præsident, Donald Trump, været involveret.

Der har i Gaza været krig mellem Israel og Hamas i omkring 15 måneder.

Ifølge Qatars premierminister skal våbenhvilen træde i kraft 19. januar, og den ventes at begynde med en indledende våbenhvile-fase på seks uger.

Fra den israelske regering har der dog ikke været en endelig bekræftelse.

Israels premierministerkontor har sagt, at der er punkter i Gaza-aftalen, som er uafklarede. Den israelske regering og sikkerhedskabinettet skal stemme om aftalen torsdag, siger en israelsk embedsmand ifølge Reuters.

Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.

Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.

Forsinkelserne skyldes en signalfejl.

– Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.

På DSB’s hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.

Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.

Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.

Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.

DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.

I timerne efter at der onsdag aften kom meldinger om en aftale om våbenhvile og frigivelse af gidsler i Gaza, skruede Israel op for sine angreb mod Gaza.

Sådan lyder meldingerne ifølge Reuters fra indbyggere i Gaza og fra det civile akutberedskab i området.

Israelske bombardementer, der særligt var rettet mod Gaza By, dræbte onsdag 32 personer, siger læger i området ifølge nyhedsbureauet.

Mediet Al Jazeera skriver samtidig, at mindst 30 palæstinensere er blevet dræbt i Gazastriben siden meldingerne om en aftale om våbenhvile.

Israels militær har ikke kommenteret meldingerne.

Ifølge unavngivne indbyggere i området har der også natten til torsdag været udført angreb, hvor huse i blandt andet Rafah, som ligger i det sydlige Gaza, og i Nuseirat, som ligger i det centrale Gaza, skal være blevet ødelagt.

Heller ikke dette har Israel kommenteret.

Meldingerne om en Gaza-aftale kom onsdag aften dansk tid efter flere måneders forhandlinger, som Qatar, Egypten og USA har været mæglere i.

Der har i Gaza været krig mellem Israel og den militante bevægelse Hamas i omkring 15 måneder.

Ifølge Qatars premierminister skal våbenhvilen træde i kraft 19. januar, og den ventes at begynde med en indledende våbenhvilefase på seks uger.

Fra den israelske regering har der dog ikke været en endelig bekræftelse.

Israels premierministerkontor har sagt, at der er punkter i Gaza-aftalen, som er uafklarede. Den israelske regering og sikkerhedskabinettet skal stemme om aftalen torsdag, siger en israelsk embedsmand ifølge Reuters.

I både Gaza og Israel er meldingen om en våbenhvileaftale blevet fejret.

Onsdag aften var palæstinensere i Gaza på gaden, hvor de sang, krammede og tog billeder, skriver AFP.

– Så snart våbenhvilen træder i kraft, vil jeg tage til kirkegården og besøge min bror og andre familiemedlemmer. Vi begravede dem på kirkegården i Deir el-Balah uden ordentlige gravsteder. Vi vil bygge nye gravsteder til dem og skrive deres navne på dem, sagde 45-årige Randa Sameeh til AFP onsdag aften.

Anholdelsen af den suspenderede præsident Yoon Suk-yeol bliver sat på pause.

Det oplyser Sydkoreas særlige enhed for korruptionsefterforskning (CIO).

Anholdelsen, der kan opretholdes i op til 48 timer, bliver således midlertidigt indstillet, mens en domstol vurderer, om den er lovlig, lyder det.

En advokat for Yoon siger til Reuters, at det er en retsindstats i hovedstaden Seoul, som torsdag lokal tid skal vurdere anholdelsen.

Det er Yoons advokater, som har bedt om vurderingen, lyder det videre. De mener, at anholdelsen og den arrestordre, som er udstedt på Yoon, er ulovlig.

Det er uklart, om Yoon kan gå fri i mellemtiden.

Hans afhøring skal genoptages klokken 06 dansk tid, oplyser CIO.

Men Yoon Kab-keun, en af Yoons advokater, oplyser i en sms til journalister, at Yoon ikke ville dukke op til afhøringen. Årsagen er Yoons helbred, og yderligere afhøring er meningsløs, siger advokaten uden at uddybe yderligere.

Efterforskere mødte onsdag op på Yoons bopæl og anholdt ham, knap to uger efter at en domstol udstedte en arrestordre på ham.

Myndighederne har 48 timer til at afhøre den suspenderede præsident, hvorefter de skal løslade ham eller søge om en kendelse til at tilbageholde ham i op til 20 dage.

Ifølge CIO har Yoon indtil torsdag nat dansk tid nægtet at tale med efterforskerne.

Den suspenderede præsident har ikke svaret på ét eneste af CIO’s spørgsmål, lyder det fra en embedsmand.

Sydkorea har befundet sig i en politisk krise, siden Yoon den 3. december indførte en overraskende militær undtagelsestilstand.

Han er i forbindelse med dette blevet mål for efterforskning – blandt andet for oprør og misbrug af præsidentembedet.

CIO har tre gange i løbet af december bedt Yoon dukke op til afhøring i forbindelse med efterforskningen – anmodninger, som han har undladt at imødekomme.

Disse gentagne udeblivelser førte til, at en arrestordre 31. december blev udstedt og til sidst førte til Yoons anholdelse onsdag.

Yoon står også over for en rigsretssag. Der ventes at være retsmøde i sagen torsdag. Her har Yoon også oplyst, at han ikke vil deltage.

Reuters/

Brandvæsenet i den amerikanske delstat Californien har onsdag arbejdet i kraftig og tør vind, der giver næring til to voldsomme naturbrande.

Naturbrande har i otte dage hærget flere områder nær storbyen Los Angeles.

Voldsomme vindstød betyder, at faren ikke er ovre – og at indbyggere rådes til at stå klar til at forlade deres hjem.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vindene ventes at fortsætte indtil torsdag eftermiddag lokal tid.

– Vi vil gerne understrege, at det er en særligt farlig situation. Gør jer klar, og vær forberedte på at forlade jeres hjem, siger Lindsey Horvath, som er medlem af tilsynsrådet i amtet Los Angeles, på et pressemøde.

Omkring 6,5 millioner mennesker er omfattet af en såkaldt kritisk brandtrussel, lyder det fra myndighederne.

Mindst 25 personer har mistet livet i brandene, der har slugt et område på størrelse med hovedstaden Washington D.C.

Flammerne har desuden ødelagt mere end 12.000 bygninger, heriblandt indbyggeres huse, og omkring 200.000 personer været nødt til at forlade deres hjem og flygte i sikkerhed.

Slukningsindsatsen tæller omkring 8500 brandfolk fra USA, Canada og Mexico, som de seneste tre dage har formået at holde brandene i skak.

På den vestlige side af Los Angeles er det Palisades-branden, som har hærget. Den er nu 19 procent under kontrol.

Tallet definerer den procentdel af brandens omkreds, som brandvæsenet betragter som under kontrol.

Øst for byen er Eaton-branden 45 procent under kontrol.

En luftflåde af fly har sprøjtet vand og flammehæmmende materiale ned over de ramte områder, mens styrker fra brandvæsenet på jorden blandt andet har brugt vandslager i kampen mod ilden.

Brandvæsenet har arbejdet i døgndrift, siden brandene brød ud 7. januar.

USA’s præsident, Joe Biden, er bekymret for en farlig centrering af magt, som ifølge ham ligger i hænderne på få rige mennesker i USA.

Det siger han i sin afskedstale fra Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus natten til torsdag.

– I dag er et oligarki ved at tage form i USA med ekstrem rigdom, magt og indflydelse, som reelt truer hele vores demokrati, vores grundlæggende rettigheder og vores frihed, siger han.

Biden siger også, at han ikke mener, at nogen præsident bør være dækket af immunitet for lovovertrædelser, som er blevet begået i løbet af den pågældende præsidents embedsperiode.

I USA er det en tradition for afgående præsidenter at holde en afskedstale til nationen, inden de forlader embedet.

Bidens afskedstale sker, fem dage inden at Donald Trump 20. januar tages i ed som præsident.

Canada vil holde alle muligheder åbne, hvis USA’s kommende præsident, Donald Trump, gør alvor af sin trussel om at pålægge produkter fra Canada en told på 25 procent.

Det siger den canadiske premierminister, Justin Trudeau, onsdag ifølge Reuters.

En told på 25 procent vil være et hårdt slag for Canadas økonomi, da 75 procent af landets eksporterede varer sendes til netop USA.

– Intet kan udelukkes, hvis USA vælger at gå videre med de her straffende tolde, siger Trudeau.

Premierministeren udtaler sig efter et møde med lederne af landets ti provinser, hvor de har drøftet mulige modsvar til Trumps udtalelser om told.

Da det fortsat er uklart, præcis hvordan Trumps plan vil se ud, afviser Justin Trudeau at uddybe, hvilken canadisk reaktion der kan blive tale om.

Det lyder dog, at Canada vil handle “kraftigt” og “stærkt”.

– Jeg støtter princippet om en proportionel “en dollar for en dollar”-reaktion, siger han uden at gå i detaljer om, hvad det vil betyde i praksis.

Trump bliver 20. januar taget i ed som USA’s præsident, og han overtager dermed Joe Bidens plads i Det Hvide Hus.

Både under valgkampen og efter valgsejren har Trump varslet, at produkter fra USA’s to nabolande, Mexico og Canada, skal pålægges en told på 25 procent.

Han har også sagt, at han overvejer at pålægge danske varer en særlig told, hvis ikke Danmark går med til at give USA kontrol over Grønland.

Ifølge Trump skal tolden på produkter fra Canada hjælpe med at styrke sikkerheden ved USA’s grænse og begrænse antallet af ulovlige immigranter og mængden af det smertelindrende opioid Fentanyl, som kommer ind i USA.

Tidligere onsdag lød det fra Canadas Marc Miller, som er minister for immigration, at “strømmen” af migranter og stoffer, der kommer til USA fra Canada, er meget lille, sammenlignet med mængden, der kommer ind i USA fra Mexico.

Tidligere i januar meddelte Trudeau, at han træder tilbage som premierminister, når der er blevet fundet en ny leder af hans parti, Det Liberale Parti.

Cuba er onsdag begyndt at løslade fanger, der har været fængslet siden protester mod regeringen i 2021.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker som følge af tirsdagens melding fra USA’s præsident, Joe Biden, hvor præsidenten gjorde det klart, at han vil fjerne Cuba fra en liste over statslige terrorstøtter.

Den vurdering betyder blandt andet, at personer, der af USA opfattes som politiske fanger, skal løslades.

I samme forbindelse tilbageruller Biden en række amerikanske sanktioner mod Cuba, som blev indført under Donald Trumps første embedsperiode i Det Hvide Hus.

Den nye vurdering er sket som led i en aftale, som den katolske kirke også har været inde over.

Og timer efter Bidens melding tirsdag lød det fra Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, at Cuba “gradvist” ville løslade i alt 553 fanger fra landets fængsler.

Den proces har man onsdag taget hul på.

I La Guinera, som er en af de fattigste forstæder til Cubas hovedstad, Havana, og hvor flere større protester i 2021 udspillede sig, har den 23-årige Dariel Cruz Garcia onsdag morgen kunne nyde genforeningen med naboer og venner, skriver Reuters.

Cruz Garvia modtog i 2021 en fængselsstraf på 15 år for tilskyndelse til oprør i forbindelse med demonstrationerne.

Tirsdag aften lokal tid modtog han fra fængselsbetjente beskeden om, at kan afsone resten af sin dom fra sit hjem, fortæller han.

– Der var en stor interesse for det i fængslet i går. Alle snakkede om det, og så kom de og hentede mig i går aftes, siger han.

– Jeg flygtede fra helvede for at være sammen med min familie. Jeg har tænkt mig at opføre mig ordentligt, så jeg kan komme videre.

Cruz Garcia siger, at også flere andre fanger, der ligeledes var blevet anholdt efter protesterne i 2021, er blevet løsladt.

Hvor mange det drejer sig om, står dog ikke klart.

Marciela Sosa, som er vicepræsident for Cubas højesteret, siger, at de løsladte fanger vil være under opsyn, og at de skal udvise god opførsel. Ellers risikerer de at komme tilbage i fængslet.

– Dette er hverken amnesti eller en benådning, siger hun.

I demonstrationerne i juli 2021 gik tusindvis i Cuba på gaden – de demonstrerede blandt andet mod en mangel på mad, medicin og strøm.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har onsdag talt i telefon med USA’s præsident, Joe Biden, og USA’s næste præsident, Donald Trump.

Her takkede han dem for deres rolle i forbindelse med en aftale om våbenhvile og frigivelse af gidsler i Gaza.

Det oplyser Netanyahus kontor i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Premierministeren takkede den kommende præsident Trump for hans hjælp til at fremskynde frigivelsen af gidslerne, står der i udtalelsen.

Ifølge udtalelsen er Netanyahu og Trump blevet enige om “snart” at mødes i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det var efter telefonsamtalen med Trump, at Netanyahu talte med den nuværende amerikanske præsident, Joe Biden.

Biden fortalte på et pressemøde onsdag, at han og Donald Trump har samarbejdet som et hold i forbindelse med forhandlingerne om våbenhvile i Gaza.

Biden nævnte, at han har tegnet konturerne af aftalen, men har samarbejdet tæt med den kommende præsidents administration, eftersom det er Trumps administration, der skal implementere aftalen.

Donald Trump tages i ed som USA’s præsident 20. januar.

Den kommende amerikanske præsident har på sit eget sociale medie, Truth Social, også taget en del af æren for aftalen, som forhandlerne er nået til enighed om.

– Vi har opnået så meget uden overhovedet at være i Det Hvide Hus. Bare prøv at forestil jer, alle de fantastiske ting, der kommer til at ske, når jeg kommer tilbage til Det Hvide Hus, skriver Trump.

Våbenhvilen skal træde i kraft 19. januar, oplyser premierministeren for Qatar.

Udtalelsen fra Netanyahus premierminister kontor sent onsdag aften er det nærmeste, den israelske regering har været på en endelig bekræftelse af våbenhvilen.

Premierministerkontoret har tidligere onsdag sagt, at der er punkter i Gaza-aftalen, som er uafklarede, men håbet var, at den ville blive færdiggjort onsdag aften.

Sent onsdag aften er meldingen fra kontoret, at man er ved at udarbejde “de sidste detaljer” i aftalen. Det skriver AFP.

Den israelske regering ventes at skulle stemme om aftalen – formentlig torsdag.

Forhandlinger er i gang om at åbne Rafah-overgangen, så international nødhjælp kan komme ind i Gaza fra Egypten.

Det rapporterer egyptiske statsmedier onsdag med henvisning til en egyptisk kilde på sikkerhedsområdet.

Egypten “forbereder sig på at bringe den størst mulige mængde nødhjælp til Gazastriben”.

Det skriver den statsejede avis Al-Ahram, efter at nyheden om en aftale om en våbenhvile i Gaza er kommet frem.

Rafah er den eneste grænseovergang mellem Egypten og Gaza.

Den har været lukket siden maj, hvor israelsk militær overtog området og lukkede den palæstinensiske side af overgangen.

Onsdag er forhandlere nået frem til en aftale om en våbenhvile og frigivelse af gidsler i Gaza, hvor der har været krig mellem Israel og Hamas i omkring 15 måneder.

Det har blandt andre mægleren Qatar og USA’s præsident, Joe Biden, sagt.

Våbenhvilen skal træde i kraft 19. januar, oplyser premierministeren for Qatar.

Israels premierministerkontor har sagt, at der er punkter i Gaza-aftalen, som er uafklarede, men håbet er, at den vil blive færdiggjort onsdag aften.

Endnu er der flere uafklarede detaljer om aftalen, men bliver den implementeret, er det planen, at den skal medføre øget nødhjælp til Gaza.

Det amerikanske udenrigsministerium ønsker over 500 nødhjælpslastbiler ind dagligt i forbindelse med våbenhvilen. Det oplyser ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En anonym embedsmand, der er blevet briefet om aftalen, har beskrevet over for Reuters, at 600 vognladninger med humanitær nødhjælp skal kunne komme ind i Gaza hver eneste dag under våbenhvilen.

50 af dem skal være med brændstof. 300 af lastbilerne skal gå til nordlige dele af Gaza, hvor eksperter har sagt, at hungersnød truer. Meldingen fra embedsmanden er dog ikke bekræftet.

AFP