Seneste nyheder

Brødproducenten Kohberg kommer til at hæve sine priser som følge af højere udgifter til energi, emballage og transport.

Det siger virksomhedens administrerende direktør, Søren Egesborg, til DR.

– Vi står med en ekstraregning på et to-cifret millionbeløb om året, lyder det.

Søren Egesborg siger ikke, hvor meget virksomheden kommer til at løfte sine priser på brød.

Over for mediet forklarer direktøren, at det ikke handler om at skulle tjene flere penge, men blot om at skulle dække de øgede omkostninger.

Kohberg-koncernen har de seneste år set sit overskud vokse. Sidste år endte det på 68 millioner kroner, skriver DR.

Alligevel kan den ikke klare ekstraregningen.

Direktøren gør det dog klart, at den er klar til at sænke priserne på brød, hvis udgifterne falder igen.

Hos dagligvarekoncernen Coop vil man som udgangspunkt tage kampen op med de leverandører, der varsler prisstigninger.

Men hvis den taber armlægningen, vil prisstigningerne blive sendt videre til forbrugerne.

Prisen på forskellige energiformer er skudt i vejret, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb på Iran den 28. februar.

Det er sket, fordi en del af Irans modsvar har været at lukke for nærmest al skibstrafik gennem Hormuzstrædet.

Placeringen af strædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten gør det til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.

Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet.

Når udbuddet af eksempelvis olie falder, men efterspørgslen holdes intakt, kan det få prisen til at stige.

De seneste to måneder har olieprisen hoppet og danset, i takt med at der er kommet forskellige meldinger fra Iran og USA.

Meldinger om våbenhvile har givet ro og fået prisen til at falde, men som regel er det blevet fulgt op af udbrud fra den amerikanske præsident, Donald Trump, og det har flere gange haft den modsatte effekt.

Endnu en fransk soldat er død efter et angreb sidste uge mod FN’s fredsbevarende styrke i Libanon (Unifil).

Det siger den franske præsident, Emmanuel Macron, som beskylder den iranskstøttede, militante gruppe Hizbollah for at stå bag.

Soldaten blev alvorligt såret 18. april i et angreb og døde onsdag morgen af sine skader efter at være blevet bragt til Frankrig, skriver Macron på det sociale medie X.

En af den franske soldats kolleger blev dræbt i angrebet.

Unifil sagde, at de foreløbige undersøgelser pegede i retning af ikke-statslige aktører, angiveligt Hizbollah. En undersøgelse er blevet iværksat, og Unifil omtaler det som et “overlagt angreb”.

Hizbollah har afvist at stå bag og har udtrykt overraskelse over, at flere drager “forhastede” konklusioner om gruppens involvering i angrebet.

FN-missionen i Libanon blev indsat i 1978, efter at Israel var rykket ind i Libanon under et palæstinensisk oprør i den sydlige del af Libanon, og landet var sunket ned i en borgerkrig.

Frankrig, som har stærke historiske bånd til Libanon, bidrager med omkring 700 soldater til Unifils mission.

Tre franske soldater er nu døde i regionen, siden USA og Israel begyndte deres angreb på Iran i slutningen af februar. En blev dræbt i et droneangreb på en fransk-kurdisk base i det nordlige Irak.

Der er for tiden våbenhviler i både Iran og Libanon.

I Iran blev der oprindeligt meddelt en våbenhvile for omkring to uger siden – og den blev tirsdag aften dansk tid forlænget af USA’s præsident, Donald Trump.

En separat aftale om våbenhvile mellem Israel og Libanon begyndte fredag, og den inkluderer også Hizbollah.

Israel og den militante gruppe Hizbollah beskyldte dog tirsdag aften hinanden for angreb og brud på våbenhvile.

Reuters

Nedturen på børsen er onsdag fortsat for Royal Unibrew.

Bryggeriets aktie falder således yderligere 3,7 procent, efter at det tirsdag havde sin værste børsdag nogensinde.

Aktien er styrtdykket i værdi, oven på nyheden om at Carlsberg overtager produktionen og distributionen af Pepsicos læskedrikke i hele Norden og Baltikum fra 2029.

Det betyder, at Royal Unibrew ikke får forlænget sin nuværende aftale med Pepsico, der gælder Danmark, Finland og de baltiske lande.

Aftalen omfatter læskedrikke som Pepsi Max, 7up og Mirinda og svarer i dag til 13 procent af selskabets omsætning.

Siden mandag har selskabet sammenlagt mistet mere end en fjerdedel af sin markedsværdi.

På grund af tabet af aftalen vil der fra 2029 blive frigivet produktionskapacitet.

Royal Unibrew har ikke meldt ud, hvad den skal bruges på, men det kan eventuelt blive brugt på nye partnerskaber.

Carlsberg meldte tirsdag ud, at selskabets aftale med Coca-Cola udløber ved udgangen af 2028.

Derfor er det uvist, hvem der til den tid skal stå for at tappe, sælge og distribuere Coca-Colas produkter i Danmark.

Oven på nyheden om Pepsico-aftalen løftede Royal Unibrew også sløret for, hvordan det gik i årets første kvartal.

En handelsopdatering viste en omsætningsvækst på 3,3 procent samt et driftsresultat på 273 millioner kroner, hvilket var en forbedring på 54 millioner kroner.

Tallene var delvist påvirkede af påsken, der faldt tidligere i år og derfor formentlig nåede at bidrage ekstra til salget.

Forventningerne til regnskabstallene for 2026 som helhed forblev uændrede.

Royal Unibrew hed tidligere Bryggerigruppen og er resultatet af en sammenlægning af blandt andet bryggerierne Faxe, Ceres og Thor.

I 2000 overtog Bryggerigruppen også Albani fra Odense. Ølproduktionen foregår i dag i Odense, mens læskedrikke fremstilles i Faxe, hvor Royal Unibrew også har hovedkvarter.

USA’s præsident, Donald Trump, har ikke sat tid på forlængelsen af Iran-våbenhvilen.

Det siger en anonym kilde, der er blevet briefet om sagen, til nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Nyhedsbureauet trækker samtidig en tidligere melding om, at der netop er en tidsfrist, tilbage.

Den nu annullerede Reuters-melding lød, at fristen for våbenhvilen var på yderligere tre til fem dage.

Det var tirsdag aften dansk tid – kort inden våbenhvilens udløb – at Donald Trump på Truth Social skrev, at en våbenhvile med Iran var forlænget.

Her kom han ikke med nogen bagkant, men skrev blot, at USA afventede et fælles udspil fra iranske ledere og repræsentanter.

Samtidig sagde den amerikanske præsident, at en amerikansk flådeblokade mod iranske havne fortsætter.

Det amerikanske medie New York Post har beskrevet, at pakistanske kilder siger, at der ventes en anden forhandlingsrunde mellem USA og Iran i løbet af “36 til 72 timer”. Mediet har spurgt Trump til det mulige gennembrud.

– Det er muligt, skriver Trump i en besked til New York Post.

Da USA og Iran senest mødtes i Pakistans hovedstad, Islamabad, kom der ikke nogen aftale ud af det.

Samtidig med at der er uvished om forhandlingerne og våbenhvilens varighed, har Irans Revolutionsgarde onsdag sagt, at den har beslaglagt to skibe, som forsøgte at krydse Hormuzstrædet.

Siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar, har der gentagne gange været angreb på skibe i Hormuzstrædet, Den Persiske Golf og Omanbugten.

Men det er ifølge nyhedsbureauet Reuters første gang, siden krigen begyndte, at Iran har beslaglagt skibe.

Iran anser den amerikanske blokade af iranske havne for at være en krigshandling og har sagt, at så længe den forsætter, så åbner Iran ikke for Hormuzstrædet. Det er lukningen af Hormuzstrædet, som har ført til en global energikrise.

En 16-årig svensk dreng er blevet udleveret til dansk politi – mistænkt for at affyre mindst ni skud mod tatovørforretningen Royal Ink på Bispensgade i den centrale del af Aalborg 7. april.

Det skriver TV2 Nord.

Drengen blev anholdt i Helsingborg i Sverige et halvt døgn efter skudepisoden.

Ifølge TV2 Nord bliver den 16-årige svensker fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg torsdag klokken 10, sigtet for forsøg på manddrab.

Ingen kom til skade ved skyderiet.

Politiet sagde tidligere i april, at man mener, at skudepisoden har forbindelse til en verserende bandekonflikt i Nordjylland.

Inden skudepisoden havde politiet fokus på tatovørforretningen.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at ejeren af tatovørsalonen er rockerklubben Comanches MC’s præsident i Aalborg.

Ingen briter født efter 2008 skal have lov til lovligt at købe tobak i Storbritannien.

Det er formålet med en ny lov, som denne uge har fået parlamentets godkendelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Næste uge ventes den også at få den kongelige godkendelse, som er sidste skridt, inden forslaget bliver til lov.

– Børn i Storbritannien bliver del af den første røgfri generation og beskyttes mod et helt liv med afhængighed og deraf følgende skader, siger sundhedsminister Wes Streeting.

– Forebyggelse er bedre end behandling. Denne reform kommer til at redde liv, lette presset på sundhedsvæsnet og opbygge et sundere Storbritannien, siger ministeren.

Loven, der på engelsk hedder The Tobacco and Vapes Bill, skal afskære alle født efter 1. januar 2009 fra at begynde at ryge.

I november sidste år forbød Maldiverne personer født i 2007 eller senere at købe tobak i ø-staten.

Det første land til at vedtage sådan en lov var egentlig New Zealand, der i 2022 vedtog et forbud mod salg af tobak til personer født efter 2008.

Men den lov blev allerede ophævet i november 2023 – mindre end et år efter at den blev indført – da der kom en ny regering til.

Også i Danmark har et generationsforbud for tobak været oppe at vende.

I 2022 arbejdede den daværende regering på et forslag om, at børn og unge født efter 2010 aldrig skulle kunne købe cigaretter eller andre tobaksprodukter.

Flere partier var dog afvisende over for idéen, og senere kom det frem, at EU-regler desuden stod i vejen for at føre forslaget ud i livet.

Det forgangne år i det norske kongehus har været præget af et “hårdt opmærksomhedspres”.

Det skriver hofchefen Olav Heian-Engdal i forordet til det norske hofs årsberetning, som er blevet offentliggjort onsdag.

Det står ikke i årsberetningen, hvad det er, der konkret har forårsaget et “hårdt opmærksomhedspres”.

Men det norske kongehus har været ramt af flere skandalesager, og så har både landets monark, kong Harald, og kronprinsesse, Mette-Marit, helbredsproblemer.

Den norske monark fyldte 89 år den 21. februar.

Samme dag udgav det norske public service-medie NRK en meningsmåling, som viste stor opbakning til kongen, men en rekordlav opbakning på 60 procent til selve kongehuset.

På en skala fra 1 til 10 fik kong Harald 9,2 på spørgsmålet om, hvor god en repræsentant han er for kongefamilien.

Til sammenligning fik hans søn, kronprins Haakon, 7,9, mens hans svigerdatter, kronprinsesse Mette-Marit, over det seneste halvandet år er gået fra 7,4 til 3,7.

Det kan ikke aflæses direkte i tallene, hvad årsagen til faldet i opbakningen er.

Men det norske kongehus har den seneste tid været under et massivt pres.

Dels grundet kronprinsesse Mette-Marits kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels på grund af straffesagen mod hendes søn, Marius Borg Høiby, der er tiltalt for en række grove forbrydelser, herunder fire voldtægter og mishandling i nære relationer.

Flere organisationer har opsagt samarbejdet med Mette-Marit som protektor – også efter at hun gav en længe ventet tv-transmitteret forklaring om relationen til Epstein.

Tre dage efter sin 89-års fødselsdag blev kong Harald indlagt på et hospital på den spanske ferieø Tenerife og behandlet for en infektion og for dehydrering.

I årene inden har han været indlagt flere gange med infektioner og med hjerteproblemer.

Kronprinsesse Mette-Marits helbred er forværret det forgangne år. Hun er ramt af den kroniske sygdom lungefibrose, som gør lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Det giver symptomer som åndenød og tør hoste.

Den 52-årige kronprinsesse oplyste i december, at lægerne har forberedt hende på, at hun formentligt skal have en lungetransplantation.

De senere år har hun været sygemeldt. Til et offentligt arrangement i midten af april var hun tilkoblet en iltslange i næsen.

Forrige år fyldte kong Haralds datter prinsesse Märtha Louises forhold og bryllup med den selverklærede shaman og påståede halve reptil Durek Verrett meget i medierne.

Durek Verrett er blevet beskyldt for kvaksalveri og for at udnytte sin forbindelse til det norske kongehus kommercielt.

Netflix fulgte parret op til brylluppet. Ifølge det norske kongehus var aftalen med streaminggiganten et brud på parrets aftale med netop kongehuset, som ønskede en tydeligere afstand til prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts virksomhed.

Moderaterne møder op onsdag til forhandlinger om at danne regering efter flere dage uden møder. Det bekræfter partiet over for Ritzau.

Klokken 17 møder forhandlere op på Marienborg, som er statsministerens embedsbolig. Det er første gang, partiet møder op til officielle forhandlinger siden 10. april, hvilket er 12 dage siden.

I løbet af dagen har venstrefløjen i form af SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet været forbi til forhandlinger. Flere har undervejs efterlyst, at Moderaterne dukkede op til forhandlingerne, men partiet har været tavst.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er udpeget forhandlingsleder efter valget 24. marts. Torsdag og fredag er hun i Cypern til uformelt EU-topmøde, så der ventes ikke yderligere forhandlinger.

Hverken rød eller blå blok fik et flertal, og Moderaterne fik de afgørende mandater. Partiet er dog modstander af at danne en regering på baggrund af Enhedslistens mandater og kræver økonomiske reformer.

Det er partierne på venstrefløjen modstander af, og derfor kaldes forhandlingerne svære.

Formand Lars Løkke Rasmussen (M) sagde efter de seneste forhandlinger, at han ikke ville deltage i flere regeringsforhandlinger, før Mette Frederiksen havde inviteret Venstre og De Konservative til reelle forhandlinger igen.

De Konservative har efter ét møde afvist yderligere forhandlinger, og V-formand Troels Lund Poulsen (V) er sygemeldt efter en øjenoperation. Venstre fik et skidt valg og har sagt, at partiet vil danne en blå midterregering eller i opposition.

Partierne lækkede torsdag oplysninger fra forhandlingerne, hvor de beskyldte Socialdemokratiet for at opsige det centrale velfærdsforlig fra 2006. Socialdemokratiet vil bekræfte forliget, men først efter dannelsen af en ny regering, har det lydt.

Derfor ligger det ikke lige for, at de to partier går med i en regering, som Løkke gerne vil have.

Lægger man de blå partier sammen med De Radikale og Moderaternes mandater er der et stort flertal efter folketingsvalget for at føre en borgerlig økonomisk politik.

Blandt andet derfor vil Lars Løkke Rasmussen vil have økonomiske reformer, hvis han skal gå med i en rød regering.

– Gryden er ved at være tom, og dér er det Socialdemokratiet, der sidder på hegnet, sagde den fungerende udenrigsminister tirsdag til DR ved et EU-møde i Luxembourg.

Forhandlingerne har foreløbig varet i fire uger, og der er ikke nogen deadline.

To mænd er onsdag ved Retten i Herning blevet idømt fængsel i seks år for et knivoverfald på en 16-årig dreng i et solcenter i Herning i juni sidste år, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Drengen var ved 20.30-tiden den 16. juni sidste år ankommet til solcenteret for at møde en 17-årig pige, som han kendte i forvejen.

Men i solcenteret blev han overfaldet af to yngre mænd, der slog ham med et aluminiumsbat i hovedet og på kroppen og stak ham med en kniv tre gange i henholdsvis brystkassen, venstre ben og venstre hånd.

Begge drengens lunger klappede sammen, og han var i livsfare efter overfaldet, men overlevede.

De to gerningsmænd flygtede til udlandet, men blev siden anholdt i samarbejde med politiet i Holland og Tyskland.

De dømte, 22-årige Mustafa Arslan, som er svensk statsborger, og 24-årige Rashid Habash, der er syrisk statsborger, blev ud over fængselsstraffen dømt til udvisning af Danmark, når deres straffe er fuldbyrdet.

Begge fik samtidig forbud mod nogensinde igen at indrejse i Danmark.

Pigen, som er dansk, blev dømt for at have været vel vidende om, at den 16-årige dreng skulle udsættes for grov vold, og er fundet skyldig i medvirken til dette.

Hun var ikke tiltalt for drabsforsøg og kan altså ikke tilregnes, at overfaldet på den 16-årige blev så voldsomt, at han kom i livsfare. Straffen mod hende er da også væsentligt mildere og lyder på et halvt års fængsel.

Derudover skal hendes sag – fordi hun er mindreårig – behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, og som følge af onsdagens dom skal hun følge en eventuel tillægsforanstaltning.

Begge mænd valgte på stedet at anke dommen til Vestre Landsret, og Retten i Herning bestemte i forlængelse af dette, at begge skal sidde varetægtsfængslet som hidtil, indtil ankesagen er afgjort.

Den 17-årige pige tog ikke stilling til, om hun vil anke. Hun har nu to uger til at beslutte, om også hun vil være en del af sagen, når den kommer i landsretten. Samme frist gælder for anklagemyndigheden, såfremt den ønsker at kræve straffene skærpet.

Mindst 20 skoler i Borlänge kommune i Sverige holdt onsdag lukket efter en “trussel”.

Det skriver SVT.

Både børnehaver, grundskoler, gymnasier og kommunale voksenuddannelser var omfattet af lukningen.

På et pressemøde fortalte kommunaldirektør Jörgen Olsson, at flere elever allerede mandag modtog “oplysninger, der vækkede bekymring”, og at oplysningerne sent tirsdag nåede kommunens ansatte. Derefter blev beslutningen om at lukke flere skoler taget.

Olsson uddyber på pressemødet ifølge SVT, at han ikke kan bekræfte, hvordan eleverne var kommet i kontakt med oplysningerne – heller ikke om det var mundtligt eller på sociale medier.

Til mediet Dagens Nyheter oplyser kommunen omkring klokken 13, at der ikke længere er “et trusselsbillede mod skoler i Borlänge”.

En teenagedreng har ifølge Dagens Nyheter været meldt savnet i kommunen siden mandag. Kort før meldingen om trusselsbilledet blev det oplyst, at drengen var fundet.

På et pressemøde tidligere på dagen blev politiet ifølge SVT spurgt ind til, om der var nogen kobling mellem den forsvundne dreng og truslen mod skolerne. Det afviste politiet at udtale sig om.

Politiet siger til SVT, at den person, som mistænkes for at stå bag truslen, er blevet tilbageholdt og afhøres.

Skolerne i kommunen holder åbent igen torsdag, lyder det.

Jimmy Spolander, der er assisterende områdeleder hos politiet, oplyste tidligere på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet TT, at man tog sagen meget alvorligt.

– Vi kommer ikke til at gå nærmere ind på, hvad truslen gælder. Det drejer sig om en trussel mod skolevæsnet, sagde han til nyhedsbureauet.

– Det er en trussel om en grov forbrydelse. Det er, hvad vi kan sige.

Et stort antal afhøringer er ifølge Spolander blevet gennemført.

Alternativet fik en millioncheck, fordi partiets overskydende stemmer ved EU-parlamentsvalget i 2024 gik til Socialdemokratiet, som overførte pengene.

Men nu er Alternativet klar på at ændre den model ifølge politisk leder Franciska Rosenkilde.

– Jeg tænker, at lige nu, er det her en praksis, som er lige for alle partier. Jeg synes, det er en rigtig god ide, at man kigger på det her, siger hun.

Hun har hidtil ikke svaret på Ritzaus henvendelser.

Altinget kunne mandag skrive, at Socialdemokratiet har betalt Alternativet 1,75 millioner kroner. Partierne indgik valgforbund forud for valget, hvor Alternativet ikke kom ind. I stedet gik stemmerne til Socialdemokratiet.

Det skete som led i valgforbundet mellem de to partier, der også omfattede SF. Stemmerne var med til at sikre Socialdemokratiets tredje mandat ved valget.

Det har fået flere blå partier til at kritisere praksissen og ønske, at aftaletypen bliver ulovlig. Netop det bliver Rosenkilde onsdag foreholdt.

Hun understreger, at Alternativet går ind for “mere gennemsigtighed omkring penge i politik”.

Pengene, som Alternativet modtog fra Socialdemokratiet, bliver brugt til, at partiet kan få en bedre partipraksis til at kunne stille op til EP-valget næste gang, uddyber hun.

Det er blandt andre EU-parlamentsmedlemmerne Henrik Dahl (LA) og Kristoffer Storm (DD), der vil gøre praksissen ulovlig. Det har de sagt til Altinget.

Hos Socialdemokratiet ser man ikke lige sådan på det. Det siger partiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Min holdning er, at det er fuldstændig rimeligt, at man i et teknisk valgforbund kompenserer et mindre parti, som ikke opnår valg, så små partier også har mulighed for at følge og påvirke det europæiske arbejde, skriver han.

Flere andre partier, heriblandt SF og De Radikale, har indgået lignende aftaler.

Ved valget i 2009 havde Venstre, De Konservative og Liberal Alliance en aftale om kompensation i form af betalte rejser til Bruxelles til Liberal Alliance, der ikke kom ind.

Knuthenborg Safaripark har aflivet den afrikanske hunelefant Lara efter længere tids sygdom.

Det oplyser den lollandske dyrepark i en pressemeddelelse onsdag.

– Det er en meget tung dag for os alle, siger lederen af dyreafdelingen, Jane Trolle, i pressemeddelelsen.

– Lara har haft stor betydning for både medarbejdere og gæster, og vi har gjort alt, hvad vi kunne. Da hendes tilstand forværredes, var det mest omsorgsfulde og ansvarlige valg at give hende fred.

Obduktionen af elefanten viste, at dens mave var delvis drejet, hvilket havde forhindret normal fordøjelse. Som følge heraf blev Laras immunforsvar voldsomt forringet, og den fik en lang række infektioner i skind og organer.

Alle medarbejdere i Knuthenborg Safaripark er berørte af situationen – særligt de dyrepassere, der dagligt har arbejdet tæt sammen med Lara og de øvrige elefanter, lyder det fra dyreparken, der ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Lara kom til Knuthenborg Safaripark i 2020 efter at have tilbragt næsten hele sit liv i cirkus.

Det skete, efter at den danske stat havde købt Lara og tre andre elefanter – Ramboline, Djungla og Jenny – for at sikre, at de efter en lov, der forbød dem en karriere i underholdningsindustrien såsom manegen, ikke ville blive solgt til udlandet.

Den daværende VLAK-regering blev sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i 2018 enige om et forbud mod elefanter i cirkus.

Staten købte de pensionerede cirkuselefanter af Cirkus Arena og Cirkus Trapez.

Med i købet på 11 millioner kroner kom kamelen Ali, som kom godt ud af det med Ramboline, lød det.

EU-medlemslandene har givet en foreløbig godkendelse til EU’s 90 milliarder euro store lån til Ukraine.

Det oplyser både AFP og Reuters.

Formelt set bliver lånet først godkendt torsdag eftermiddag via en skriftlig procedure.

EU-diplomater oplyser til AFP, at Ungarn har fået 24 timer til endeligt at godkende beslutningen.

Ungarn har indtil nu blokeret for lånet, men Cypern, der har EU-formandskabet, oplyser til Reuters, at det ikke længere er tilfældet.

Den afgående ungarske premierminister, Viktor Orbán, har flere gange sagt, at Ungarn vil hæve sit veto mod EU-lånet, når olien igen ankommer til Ungarn gennem rørledningen Druzjba.

Den går gennem både Rusland og Ukraine og har været lukket siden januar, hvor Ukraine sagde, at den blev ramt af et russisk droneangreb.

Orbán, som tabte magten ved parlamentsvalget tidligere på måneden, har beskyldt Ukraine for at blokere genoptagelsen af politiske årsager.

Onsdag meddelte det ungarske olieselskab MOL ifølge Reuters, at man forventer, at den første olie når både Ungarn og Slovakiet gennem rørledningen senest torsdag.

Dagen forinden havde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X meddelt, at Druzjba-olierørledningen var repareret færdig og er klar til brug.

Overskuddet fra sidste års Roskilde Festival er opgjort til 15,4 millioner kroner.

Det skriver Roskilde Festival i en pressemeddelelse.

Overskuddet fra festivalen går til humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde til gavn for især børn og unge.

Festivalen afholdes hver sommer af Foreningen Roskilde Festival.

Signe Lopdrup, som er Roskilde Festivals administrerende direktør, glæder sig over overskuddet fra festivalen i 2025.

– Som uafhængig, almennyttig festival er vores hovedformål at styrke børn og unges muligheder. Overskuddet sikrer, at vi kan gøre netop det og understreger værdien af det fællesskab, som festivalen er båret af, siger hun i pressemeddelelsen.

Ved Roskilde Festival 2025 købte 100.000 personer billet, mens 27.000 deltog som frivillige.

Hvert år donerer Foreningen Roskilde Festival millioner af kroner til almennyttige formål.

Sidste år donerede foreningen blandt andet 1,5 millioner kroner til Den Grønne Ungdomsbevægelse, 1,5 millioner kroner til organisationen Rapolitics og 3 millioner kroner til tænketanken Wela.

I juni sidste år blev abortgrænsen ændret fra tidligere at hedde 12. uge i graviditeten til 18. uge, og det har haft betydning for antallet af aborter.

DR konkluderer på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at antallet af aborter mellem uge 12 og uge 17 sidste år steg med 46 procent til 505.

Det viser ifølge Maria Cathrine Schmidt, der er overlæge og formand for fødselslægernes organisation, DSOG, at de nye regler har virket efter hensigten.

– Ændringen har givet kvinderne mulighed for at tænke sig om. Det har givet nogle par tiden til at træffe en velovervejet beslutning, siger hun til DR.

Hun henviser til, at gravide med den tidligere abortgrænse ofte kun havde meget kort tid efter den første scanning af barnet til at beslutte sig for, om de ville fortsætte graviditeten.

På trods af den tidligere abortgrænse på 12 uger, blev der alligevel foretaget 345 aborter mellem uge 12 og uge 17 i 2024.

Det skyldes, at man kunne søge om tilladelse til at få foretaget aborten alligevel, hvilket en del altså benyttede sig af.

Torsdag morgen forventes olien igen at strømme gennem Druzjba-olierørledningen fra Ukraine til Slovakiet.

Det oplyser Slovakiets økonomiminister, Denisa Sakova, ifølge Reuters.

Også det ungarske olieselskab MOL oplyser ifølge nyhedsbureauet, at man forventer, at den første olie når både Ungarn og Slovakiet gennem rørledningen senest torsdag.

Meldingen kommer samme dag, som EU’s stats- og regeringschefer mødes til et uformelt topmøde på Cypern.

Rørledningen, der forsyner Ungarn og Slovakiet med russisk olie, har været et stridspunkt mellem især Ukraine og Ungarn.

Den går gennem Ukraine og har været lukket siden januar, hvor Ukraine sagde, at den blev ramt af et russisk droneangreb.

Forventningen har været, at så snart olien kommer til at flyde, vil det formentlig føre til, at Ungarn vil hæve sit veto mod et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Det samme gælder den 20. sanktionspakke mod Rusland.

Den afgående ungarske premierminister, Viktor Orbán, har flere gange sagt, at Ungarn vil hæve sit veto mod et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine, når olien igen ankommer til Ungarn gennem rørledningen.

Tirsdag meddelte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Druzjba-olierørledningen var repareret og klar til brug.

Det skrev han i et opslag på det sociale medie X.

Viktor Orbán – som tabte magten ved parlamentsvalget tidligere på måneden – har beskyldt Ukraine for at blokere genoptagelsen af russiske olieforsyninger via Druzjba-rørledningen af politiske årsager.

Rørledningen løber fra Rusland gennem Belarus og Ukraine til Ungarn og Slovakiet.

Ukraines regering har afvist beskyldningerne og understreget, at rørledningen skulle repareres.

Det kommer ikke som en overraskelse, at rørledningen snart vil komme i drift igen. EU’s kommissær for udvidelse, Marta Kos, sagde mandag til EU-Parlamentet, at hun regnede med, at det ville ske denne uge.

Og tirsdag meddelte EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at hun onsdag venter “positive beslutninger” om at få ophævet vetoet mod lånet.

Iran har beslaglagt to skibe, som forsøgte at krydse Hormuzstrædet, siger Irans Revolutionsgarde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der har onsdag været flere meldinger om angreb på skibe i området.

Det oplyser det britiske søfartssikkerhedsagentur UKMTO.

En båd fra Den Iranske Revolutionsgarde beskød ifølge agenturet et containerskib ud for Omans kyst.

Beskydningen forårsagede skader på skibet, men ingen kom til skade, og hele besætningen meldes at være i sikkerhed.

Derudover meddelte søfartsagenturet om beskydning mod et andet containerskib ud for Irans kyst.

Det blev ikke oplyst, hvem der stod bag beskydningen mod det andet skib, og der er ingen meldinger om skader på skibet. Besætningen meldes at være i sikkerhed.

Et tredje containerskib er ligeledes ifølge BBC’s verificeringstjeneste blevet angrebet onsdag.

Det oplyser det maritime efterretningsfirma Vanguard til mediet. Ifølge firmaet var det ligeledes Revolutionsgarden, der stod bag.

Siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar, har der gentagne gange været angreb på skibe i Hormuzstrædet, Den Persiske Golf og Omanbugten.

Lørdag var der ligeledes meldinger om mindst to handelsskibe, der var under beskydning i strædet.

Den to uger lange våbenhvile mellem USA og Iran stod til at udløbe onsdag, men USA’s præsident, Donald Trump, meldte kort før tidsfristen ud, at han forlænger den for at give mere tid til forhandlinger.

Begge sider har anklaget hinanden for brud på aftalen, og Trump udtalte, at han opretholder den amerikanske blokade af iranske havne.

En mand, der var ansat på et apotek i Roskilde, tilegnede sig ulovligt mange tusinde piller, herunder opioider, fra sin arbejdsplads. Det erkender han.

Men han afviser fuldstændigt, at han skulle have solgt nogen af dem videre, sådan som anklager Akosua Attakorah siger onsdag i Retten i Roskilde.

– Jeg vil aldrig skade andre eller andres liv, så jeg vil ikke sælge det her til andre og ødelægge deres liv, siger den tidligere apoteksansatte.

Han tog noget af medicinen selv, herunder almindelige smertestillende og de stærkere tramadoler, for at behandle knæsmerter efter mange lange arbejdsuger. Andet medicin gav han til familiemedlemmer, lyder forklaringen.

Ifølge anklageren skulle den i dag 40-årige mand ulovligt have tilegnet sig 12.200 piller i perioden fra februar til oktober 2021. Det skete med den hensigt at sælge dem til andre, mener anklagemyndigheden.

Det er helt centralt, om formålet var at sælge dem, for det kan skubbe sagen op til at handle om en overtrædelse af straffeloven i stedet for den mildere lov om euforiserende stoffer.

Forskellen er markant i forbindelse med udmåling af straffen.

Manden tilstår i retten også databedrageri ved at have brugt nogle patienters oplysninger til at oprette fiktive recepter i apotekets system og derved udskrive medicin.

I nogle tilfælde returnerede han præparaterne igen og satte pengene derfra ind på sin egen eller sin søsters konto.

Egentligt havde han ikke brug for pengene, men siger, at han begik svindlen, fordi han følte sig underbetalt på apoteket, hvor han efter eget udsagn arbejdede 70 timer om ugen, efter at kollegaer sagde op.

Indtjeningen brugte han blandt andet på tøj og sko, har han forklaret til politiet under sin afhøring.

I retten har han en grå og sortternet jakke ud over sin hvide skjorte. Bukserne er sorte Calvin Klein-jeans, mens skoene er af mærket Hugo Boss.

Den farmaceutuddannede mand tjente også penge via en frisørsalon, som han ejede i København. Den er også væsentlig, for ifølge hans forklaring overførte kunderne penge til hans private konto på betalingstjenesten MobilePay.

På storskærmen i retten vises hans kontoudtog fra gerningsperioden i 2021, og her ses mange overførsler til ham på særligt 150 kroner, men der er også en række på 200 og 250 kroner.

Adspurgt om de penge kunne stamme fra andet end frisørkunder, kommer svaret hurtigt:

– Aldrig.

Han ryster på hovedet for at understrege pointen.

Anklageren bliver dog ved med at gennemgå betalingerne, og at nogle kunder tilsyneladende betaler igen efter en uge eller to.

– Vi er af den opfattelse, at pengene stammer et andet sted fra, nemlig fra salg af præparater, siger Akosua Attakorah til domsmandsretten.

Eksempelvis opioider, der er receptpligtige smertestillende piller, der kan være farlige og stærkt vanedannende. I Danmark har der de seneste år især været fokus på unges misbrug af opioider.

Manden er også tiltalt for at have begået indbrud i et apotek i butikscentret Fisketorvet i København, hvor han skulle have taget piller og penge.

Det erkender han, men han bestrider både omfanget af piller og beløbets størrelse, som anklageren kræver ham dømt for.

Sagen bliver ikke som ventet afgjort onsdag. Der bliver brug for ekstra tid. Det er endnu uvist, hvornår sagen fortsætter.

Efter et voldsomt sammenstød med Viborgs angriber Dorian Hanza måtte Sønderjyskes Marcus Bundgaard udgå, da de to klubber mødtes i Superligaen 12. april.

Og nu har klubben løftet sløret for, hvor galt det står til med målvogteren, der har været fast mand mellem de sønderjyske stænger i denne sæson.

På sin hjemmeside skriver fodboldklubben, at Marcus Bundgaard pådrog sig brud både på kindbenet og ved øjenhulen, og derfor har han været på operationsbordet.

Marcus Bundgaard er ved godt mod, men klubben tør ikke spå om, hvornår han er tilbage i kamp.

– Jeg har det godt efter omstændighederne. Det var en slem omgang, men efter operationen kan jeg nu se fremad.

– Jeg er ved godt mod og er tilbage i klubben, hvor jeg kan holde mig fysisk i gang, siger Marcus Bundgaard.

På det billede, der følger med artiklen på Sønderjyskes hjemmeside, har Marcus Bundgaard taget plads på en kondicykel og holder sig altså i gang på den måde.

Nicolai Flø overtog opgaverne i Sønderjyske-målet efter Marcus Bundgaard, og han fik ikke noget godt comeback. Keeperen, der tidligere har været fast mand i Haderslev, lukkede seks mål ind mod Brøndby i fredags.

I lyset af stigende energipriser foreslår EU-Kommissionen medlemslandene at give tilskud til at skifte gas- og oliefyr ud med varmepumper og solceller.

Det sker på et pressemøde onsdag, hvor EU-Kommissionen har præsenteret et energiudspil, der skal dæmme op for stigende energipriser i kølvandet på krigen i Iran.

I Danmark har boligejere, der omlægger deres varmeforsyning fra et olie- eller gasfyr til en varmepumpe, i flere år kunnet få statsligt tilskud.

Målet er ifølge EU-Kommissionen, at forbrugere og virksomheder skal beskyttes mod de pludselige prisstigninger og dermed begrænse de “socioøkonomiske” konsekvenser på grund af Iran-krigen.

EU foreslår medlemslandene flere forskellige tiltag. De kan ses som en slags værktøjskasse, som de enkelte lande kan bruge.

Målet er generelt at sætte skub i elektrificeringen af Europa med en målrettet indsats mod både virksomheder og forbrugere.

Blandt andet bør EU også styrke den samlede koordinering af energilagre af olie og gas, lyder det i udspillet.

– Vores AccelerateEU-strategi vil give både øjeblikkelige og mere strukturelle lettelser til europæiske borgere og virksomheder. Vi skal fremskynde overgangen til ren energi, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

– Det vil give os energiuafhængighed og sikkerhed og gøre os bedre rustet til at modstå geopolitiske storme, siger hun.

Stigende priser på flybrændstof efter konflikten i Iran får desuden EU til at foreslå et såkaldt “brændstofobservatorium”. Målet er at overvåge EU’s lagerbeholdninger af brændstof i transportsektoren.

– Dette vil gøre det muligt hurtigt at identificere potentielle mangler, og i tilfælde af frigivelse af nødlagre målrette tiltag for at opretholde en balanceret fordeling af brændstof, lyder det i anbefalingerne.

EU’s energikommissær, danske Dan Jørgensen, var med til præsentationen af EU-Kommissionens anbefalinger.

Han peger på, at konflikten i Mellemøsten har øget udgifterne til fossile brændstoffer i EU-landene med 24 milliarder euro svarende til 179 milliarder danske kroner.