Seneste nyheder

Thomas Thomasberg bliver cheftræner i FC Midtjylland. Han skifter fra et job som træner i Randers FC og får en treårig kontrakt. Det oplyser FCM på sin hjemmeside.

– Jeg har ikke været et sekund i tvivl om, at den her mulighed skulle forfølges. FC Midtjylland ligger mig rigtig nært i og med, jeg både har været spiller og træner i klubben, siger Thomasberg til klubbens hjemmeside.

Han har set, at resultaterne har haltet i FCM, som ikke opnåede en placering i top-6 i Superligaen.

– Resultaterne er desværre ikke gået som ventet, og det er selvfølgelig det allerførste, jeg skal rette op på.

– FC Midtjylland er en klub, som skal kæmpe med om titler, og vi skal have holdet tilbage på rette spor. Nu skal der naturligvis finjusteres nogle ting, men fodboldholdet er stadig rigtig godt, siger Thomasberg.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, vil have en forklaring på, hvorfor Ungarn stadig ikke har sagt god for at optage Sverige i Nato.

Det siger han torsdag ved et EU-topmøde i Bruxelles.

Her har Kristersson tænkt sig at tale med Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Det siger han ifølge Sveriges Radio.

– Jeg kommer til at stille spørgsmål om, hvorfor de adskiller Sverige og Finland. Det sender nogle signaler, som vi ikke før har set, siger han.

– Jeg har respekt for, at hvert land selv beslutter, hvordan deres ratificeringsproces er, men jeg kommer til at tale med Orbán i dag, lyder det.

Finland og Sverige ansøgte i maj sidste år om at blive en del af de vestlige forsvarsalliance. Årsagen var særligt krigen i Ukraine.

Ungarn og Tyrkiet er de eneste af de 30 Nato-lande, der stadig mangler at ratificere aftalen om at få de to nordiske lande med i Nato.

Ungarn og Tyrkiet har begge meddelt, at de er klar til at få Finland med. Det samme gør sig dog ikke gældende for Sverige.

Tyrkiet mener blandt andet, at Sverige ikke gør nok for at slå ned på tilhængere af det kurdiske arbejderparti PKK. Derfor afhænger Tyrkiets svar til Sverige af, om svenskerne opfylder en række krav, som Tyrkiet har stillet.

Tyrkiet vil blandt andet have udleveret 120 personer fra Sverige.

Nato spiller en central rolle i forbindelse med krigen i Ukraine.

Rusland har blandt andet krævet, at Nato garanterer, at Ukraine ikke bliver optaget i forsvarsalliancen. Det krav har Nato nægtet at imødekomme.

Ifølge russerne vil det true deres sikkerhed, hvis Ukraine tilslutter sig Nato.

Mange Nato-lande har støttet Ukraine med militært udstyr, efter at landet er blevet invaderet af Rusland.

Der er dog ikke blevet sendt Nato-soldater ind i Ukraine, fordi Ukraine ikke er en del af forsvarsalliancen.

Danmark, Island og Norge er blandt Natos 30 medlemslande.

Om morgenen den 18. juni sidste år blev en kvinde voldtaget i en lejlighed i Valby i København.

Gerningsmanden – en 33-årig mand – er torsdag blevet idømt fængsel i tre et halvt år for voldtægt.

Det fortæller anklager Tasi Nørskov-Jensen, der har ført sagen på vegne af anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Dommen er afsagt af Retten på Frederiksberg.

– Voldtægten blev begået efter en bytur, hvor offeret og gerningsmanden havde mødt hinanden, fortæller anklageren.

Manden var tiltalt for voldtægt af særlig farlig karakter, da offeret ifølge anklagemyndigheden var i livsfare under overgrebet. Ifølge anklageskriftet tog han kvælertag på hende.

Det fandt retten dog ikke bevist, og derfor blev den 33-årige ikke kendt skyldig i at have begået voldtægt af særligt farlig karakter.

– Retten fandt det ikke bevist, at kvinden havde været i livsfare, eller at man med sikkerhed kan sige, at gerningsmanden havde taget kraftige og langvarige halsgreb på hende, siger Tasi Nørskov-Jensen.

Ifølge anklageskriftet bad offeret flere gange manden om at stoppe, gav udtryk for, at det gjorde ondt, og skreg, at han skulle lade hende gå.

Anklageren argumenterede i retten for, at selve voldtægten skulle udløse tre et halvt års fængsel.

Hun fortæller, at flere andre personer var taget med kvinden og manden hjem i lejligheden, hvor voldtægten blev begået, efter at de havde været i byen sammen.

Den 33-årige er ud over voldtægt kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse, da han optog voldtægten med en mobiltelefon.

Derudover er han fundet skyldig i besiddelse af cirka tre kilo hash.

Han har under sagen nægtet sig skyldig. Han har forklaret at alt, der foregik mellem ham og kvinden, var frivilligt.

Manden bad om tid til at overveje, om han skal anke dommen.

293 kræftpatienter har i en periode på over et år ventet længere på operation på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital (AUH), end de skulle.

Det viser en ventet redegørelse fra Region Midtjylland.

DR har tidligere beskrevet, at 182 patienter med svær tarmkræft på Aarhus Universitetshospital havde ventet for længe på en operation.

Perioden, som DR afdækker, er fra maj til december 2022.

Men med redegørelsen fra regionen er der blevet afdækket en længere periode, og den viser altså, at der over et år er tale om knap 300 personer.

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres.

Men ifølge redegørelsen fra Region Midtjylland er den frist for patienter, der er tilknyttet den specifikke afdeling i Aarhus, blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage. Det vil sige, at nogle har ventet op til ti uger på at blive opereret.

Alene for januar og februar i år har kræftpatienter på afdelingen måttet vente omkring 22 dage mere end de angivne maksimale ventetider.

Til gengæld har den gennemsnitlige patient i perioden ventet 12,7 dage på operation ud over de 14 dage, viser redegørelsen.

– AUH kan ikke udelukke, at den ekstra ventetid til operationer har medført en forværring af sygdommen hos nogle af de patienter, der har ventet længere end de maksimale ventetider, fremgår det af redegørelsen.

Der er ifølge redegørelsen tale om komplekse kirurgiske patienter med kræft i mavetarm-regionen, som for en stor del behandles i “højt specialiserede funktioner”.

Afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital er så specialiseret, at det er det eneste sted i landet, hvor mange patienter med fremskreden tarmkræft kan opereres.

Når nogle patienter ikke tilbydes operation til tiden, skyldes det ifølge redegørelsen hovedsageligt mangel på sygeplejersker på afdelingen.

– Sygeplejerskemangel har betydet, at det har været nødvendigt at lukke sengepladser i hele 2022 på Mave- og Tarmkirurgi, AUH, lyder det.

Fra maj 2022 og til 23. marts har det således været nødvendigt at have 14 lukkede senge som følge af personalemangel.

Den britiske centralbank, Bank of England, sætter sin ledende rente op med 25 basispoint til 4,25 procent.

Det er det højeste niveau siden 2008, skriver AFP.

Rentehævningen skal hjælpe med at bringe den høje inflation ned.

Onsdag blev det offentliggjort, at inflationen i Storbritannien mod forventning steg fra januar til februar. Sidste måned landede den dermed på 10,4 procent.

– Hvis der skulle være tegn på mere vedvarende pres, så vil der være behov for yderligere stramninger i pengepolitikken, skriver Bank of England i en pressemeddelelse.

Centralbankens mål for inflationen er, at den ikke skal være over to procent.

Den stigende inflation i Storbritannien gør ondt på briternes privatøkonomi, og rentestigninger gør det kun værre. Det siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

– Rentestigningerne er dog nødvendige for at få inflationen under kontrol. Ifølge OECD vil britisk økonomi skrumpe med 0,2 procent i 2023, skriver han i en kommentar.

Den officielle rentesats i Storbritannien vedtages af centralbankens pengepolitiske komité (MPC).

To af komitéens ni medlemmer stemte for, at renten skulle holdes på fire procent, oplyser Bank of England.

Rentestigningen kommer, efter en periode hvor et bankkrak i USA og opkøbet af Credit Suisse har skabt usikkerhed omkring bankernes likviditet.

I sin meddelelse vurderer den britiske centralbank, at banksektoren i Storbritannien har “robust kapital og stærke likviditetsfunktioner” og derfor fortsat er modstandsdygtig.

Tidligere torsdag satte centralbanken i henholdsvis Norge og Schweiz også renten op.

Torsdag i sidste uge hævede Den Europæiske Centralbank (ECB) sin ledende rente med 0,5 procentpoint til tre procent.

Senere samme dag fulgte Danmarks Nationalbank i hælene på ECB og hævede renten med 0,5 procentpoint. Den ledende rente i Danmark er nu på 2,6 procent.

En tidligere senator fra Nigeria er torsdag kendt skyldig i en sag, hvor han stod anklaget for at prøve at lokke en nyre fra en 21-årig gadehandler.

Det et sket ved en domstol i London.

Nyren var tiltænkt ekssenatorens syge datter.

Den tidligere senator, 60-årige Ike Ekweremadu, er dømt for at have forsøgt at udnytte den 21-årige mand fra Lagos i Nigeria.

– Der var tale om en forfærdelig plan om at udnytte et sårbart offer ved at hente ham til Storbritannien med det formål at få ham til at donere sin nyre, siger anklager Joanne Jakymec i retten ifølge Reuters.

Også Ekweremadus hustru, Beatrice, og en læge er torsdag blevet dømt.

– De dømte tilsidesatte fuldstændig offerets trivsel, helbred og velbefindende og brugte deres betragtelige indflydelse til at kontrollere offeret, der kun havde begrænset forståelse for, hvad der virkelig skete, siger anklageren.

Den 21-årige gadehandler skal være blevet lokket til Storbritannien med et løfte om et bedre liv og en belønning på op mod 60.000 kroner.

Datteren, som nyren var tiltænkt, er blevet frikendt i sagen.

I Storbritannien er det lovligt at donere en nyre – dog ikke mod en belønning.

Den 21-årige mand, der ikke omtales med navn, henvendte sig angiveligt til politiet efter at have besluttet sig for ikke at gennemføre donationen. Det skete, efter at han havde gennemgået indledende test på et hospital.

Under retssagen har anklageren beskyldt Ike Ekweremadu for at udnytte sine politiske forbindelser og økonomiske status.

– Men der er nogle ting, som penge og status ikke kan garantere for nogen familie – herunder et godt helbred, siger anklageren.

De tre dømte står til at modtage deres straf den 5. maj.

Regeringen rækker ud til retsvæsenet, der er præget af lange ventetider og store sagsbunker.

Med forslaget til finansloven for 2023 vil SVM-regeringen afsætte 32,2 millioner kroner ekstra til bekæmpelse af sagsbunkerne ved domstolene i år.

Det oplyser Justitsministeriet torsdag, hvor finanslovsforslaget er blevet offentliggjort.

Pengene er en del af en økonomisk indsprøjtning på samlet cirka 185 millioner kroner til domstolene, som regeringen foreslår.

De resterende 150 millioner kroner er til en videreførelse af domstolenes eksisterende indsatser, da flerårsaftalen for domstolene udløb med udgangen af 2022.

En ny flerårsaftale ventes at være forhandlet på plads i år, så den kan træde i kraft 1. januar 2024.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at regeringen nu kan prioritere penge til yderligere bekæmpelse af bunkerne, ligesom der er sat penge af til at fortsætte tidligere indsatser mod bunkebekæmpelse.

– Vi kan ikke med et fingerknips løse problemerne her og nu, men ved at tilføre yderligere ressourcer allerede i år kan vi hjælpe med at lette presset hos domstolene, siger han i en pressemeddelelse.

Hos Advokatsamfundet ser generalsekretær Andrew Hjuler Crichton millionerne som et vigtigt skridt i forhold til at få ventetiderne ned. For det kan have store konsekvenser, når sager trækker ud.

– Det kan være den lille håndværksmester, som ikke kan få inddraget sit krav og som må vente et og to år på at få en afgørelse. I mellemtiden kan man være gået konkurs, siger han.

Advokatrådet har fået lavet en rapport, der viser, at der var brug for at tilføre domstolene 56 millioner kroner ekstra i 2023.

– Qua at finansloven kommer senere på året, end den plejer at gøre, flugter de 32 millioner kroner meget pænt med den sigtelinje, som vi har skitseret for, hvad der skal til det første år for at komme i mål.

– Men det er også vigtigt at holde fast i, at det er en flerårig indsats. Derfor er det noget, som står og falder helt med, hvad der kommer til at være i den flerårsaftale, der skal forhandles senere på året, siger Andrew Hjuler Crichton.

Ved siden af pengetilførslen er det såkaldte Rørdam-udvalg ved at se på ventetiderne. Det har blandt andet været fremme, at udvalget ser på, om man kan justere rammerne for nævningesager, som kræver et stort setup.

Israel har torsdag ratificeret en lov, der skal gøre det sværere at vælte landets premierminister, Benjamin Netanyahu.

Loven blev stemt endeligt igennem i parlamentet med 61 stemmer mod 47.

Fremover kan landets premierminister kun blive afsat, hvis han selv eller tre fjerdedele af ministrene vurderer, at han er uegnet af helbredsmæssige eller psykiske årsager.

Loven er den første af flere love i en omstridt reform af retssystemet, som de seneste uger har affødt massive demonstrationer i Israel. Det skriver AP.

Reformen vil blandt andet give det israelske parlament bemyndigelse til at omgøre domme i højesteretten. Derudover får regeringen mulighed for at udpege højesteretsdommere.

Bag pakken står Netanyahus religiøse-nationalistiske koalition.

Tirsdag udsatte Netanyahu dele af reformplanerne efter en samtale med den amerikanske præsident, Joe Biden.

Den del af forslaget, der skal ændre landet system for udvælgelse af dommere til højesteretten, ønsker Netanyahu dog ratificeret inden 2. april.

Benjamin Netanyahu er anklaget i tre korruptionssager. Selv nægter han alle anklager.

Modstandere af reformerne mener, at Netanyahu forsøger at presse reformerne igennem for at kunne undslippe anklagerne mod sig selv.

Tidligere har det været uklart, hvad der skulle til, før den israelske premierminister kunne afsættes.

Flere tusinde mennesker er på gaderne i Israel torsdag for at demonstrere mod lovpakken.

I Jerusalem har en menneskemængde samlet sig ved murene i Den Gamle By og hængt en stor gengivelse af landets uafhængighedserklæring op.

Den 73-årige Benjamin Netanyahu tog i december 2022 hul på sin sjette embedsperiode efter at have tilbragt halvandet år som leder af oppositionen.

Inden da havde han været premierminister i 12 år.

Reuters

19.929 danskere har ansøgt om en varmecheck på 6000 kroner efter åbningen af den supplerende ansøgningsrunde 14. marts.

Det viser tal fra Energistyrelsen delt med TV 2 Fyn.

Varmechecken blev først udbetalt i august 2022 på baggrund af data fra bygnings- og boligregisteret (BBR).

Det skete for at hjælpe trængende danskere efter en længere periode med voldsomt stigende energipriser.

Efter udbetalingen bad daværende klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) Energistyrelsen om at undersøge, hvor rigtigt varmechecken har ramt i forhold til dem, man gerne ville hjælpe.

Efterfølgende vurderede Energistyrelsen, at 1,6 procent har fået udbetalt varmechecken forkert på grund af fejl i data om opvarmning.

Imens fik mellem nul og én procent af borgerne udbetalt en varmecheck på baggrund af data fra 2020 og ikke 2021 som tiltænkt.

Det svarer til, at op mod 10.600 husstande fejlagtigt fik den udbetalt.

Det er muligt at tilbagebetale varmechecken, hvis man mener, man har fået den ved en fejl.

Det er dog kun 17 danskere, der forventer at gøre brug af den mulighed.

Sådan fremgår det af et aktstykke sendt af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Folketingets Finansudvalg i sidste uge.

Godt 411.000 husstande fik udbetalt varmechecken for at hjælpe dem igennem energikrisen.

Dermed blev i alt 2,5 milliarder kroner udbetalt af den daværende socialdemokratiske regering.

Lars Aagaard har sagt, at det er “vigtigt at lære af erfaringerne” fra de fejlagtige udbetalinger:

– Sidste år tog energipriserne pludselig på himmelfart, og jeg har fuld forståelse for, at der var et stort ønske om at målrette hjælpen til dem, der blev hårdest ramt og at udbetale pengene hurtigt.

– Men når vi udbetaler offentlige midler, så er det vigtigt, at de rammer rigtigt. Og her har man ikke ramt den tiltænkte målgruppe i alle sammenhænge.

Forhandlingsreserven i regeringens finanslovsforslag for 2023 udgør 200 millioner kroner, hvilket er markant mindre end ved tidligere finanslovsforslag.

Det fremgår af regeringens finanslovsforslag for 2023, som bliver præsenteret onsdag på et pressemøde med finansminister Nicolai Wammen (S), fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Forhandlingsreserven er den pose penge, som regeringen lægger op til at forhandle med partierne.

Når forhandlingsreserven er så beskeden denne gang, skyldes det også, at årets finanslov er blevet en del måneder forsinket, forklarer regeringen i forslaget.

Det skyldes folketingsvalget 1. november sidste år og den efterfølgende langvarige regeringsdannelse.

– Som følge af folketingsvalget er fremsættelsen af finanslovforslaget blevet betydeligt forsinket, og nye initiativer i 2023 vil derfor kun i begrænset omfang nå at have virkning, står der om forhandlingsreserven i forslaget.

– Dertil mener regeringen, at der i finanslovforslaget er behov for en opstramning af finanspolitikken som følge af den nuværende økonomiske situation.

Da den daværende S-regering 31. august sidste år præsenterede sit forslag til årets finanslov, var der til sammenligning afsat 550 millioner kroner til forhandlingsreserven.

Det beløb var endda også lavt i forhold til tidligere finanslove, da reserven ofte har udgjort mindst halvanden milliarder kroner.

Selv om der i finansloven ikke er afsat penge til en masse nye politiske initiativer, er det ikke ensbetydende med, at den danske økonomi ikke er i god form, lyder det.

Og Nicolai Wammen sender under præsentationen ros til danskerne:

– Bnp for 2022 er højere end ventet. Beskæftigelsen er høj. Ledigheden er lav. Med andre ord: På trods af at vi er blevet ramt af store kriser, corona og Putins invasion i Ukraine og en høj inflation, så står dansk økonomi bomstærkt, siger han.

Finansministeren har på forhånd i flere medier varslet en stram finanslov for 2023.

Forhandlingerne om den kommende finanslov vil gå i gang snarest muligt, og finansministeren forventer, at der hurtigt kan lande en aftale.

Folketingsmedlem Victoria Velasquez fra Enhedslisten sygemelder sig.

Det skriver hun på Facebook.

Det skyldes eftervirkningerne af en hjernerystelse. Hun håber på at være væk i “en kortere periode”, men har ikke sat en tidshorisont på.

– Som nogle af jer ved, så har jeg desværre fået en hjernerystelse. Den vil ikke rigtig give slip, og jeg er stadig mærket af eftervirkningerne. Derfor har jeg talt med min læge. Beskeden er klar. Jeg skal sygemelde mig.

– Det har jeg valgt at følge, selv om det er fandens svært. For både gejsten og kampglæden fejler ikke noget. Det bedste jeg ved er at kæmpe for et bedre liv sammen med alle jer.

– Men jeg ved jo også godt, at hvis jeg ikke lytter, så risikerer jeg kun at kunne kæmpe med nedsat kraft resten af livet, og det kommer vi ikke til at stå bedre af på den lange bane, skriver hun på Facebook.

Velasquez er blandt andet beskæftigelsesordfører, uddannelsesordfører og undervisningsordfører for Enhedslisten. Hun har siddet i Folketinget siden 2019.

Mens hun er væk, bliver Reza Javid (EL) midlertidigt folketingsmedlem, oplyser Velasquez i opslaget.

Velasquez er ikke den eneste folketingspolitiker, der er sygemeldt i øjeblikket. Venstres formand og forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, er sygemeldt på ubestemt tid grundet stress.

Ellemann-Jensen har været sygemeldt med stress siden 6. februar, efter at han fik et ildebefindende ugen før. For nylig skrev han i et opslag på Facebook, at det går fremad, og at han forventer at vende tilbage til Christiansborg.

– Men jeg er også opmærksom på, at jeg skal være klar, inden jeg kaster mig over arbejdet igen. For jeg ved godt, at man ikke kan være hverken minister eller partiformand på halv kraft, lød det.

Dansk økonomi kommer i år til at tage sig en pause fra de gode tider, der har præget økonomien i 2022 og årene før corona. Det forventer regeringen i sin økonomiske redegørelse, der er udsendt torsdag.

Sammenligner man med, hvor dansk økonomi stod ved udgangen af 2022, er der ifølge regeringens prognose udsigt til både fald i økonomiens størrelse målt i bruttonationalprodukt (bnp) og et ordentligt hak i beskæftigelsen i løbet af 2023.

Regeringen forventer, at bnp i gennemsnit for 2023 vil være 0,2 procent højere end gennemsnittet for 2022. Det lyder umiddelbart som fremgang.

Men dansk økonomi voksede stærkt i slutningen af sidste år. Derfor endte året med et bnp, der var højere end gennemsnittet for året.

Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, skulle væksten næste år være på en procent, hvis bnp skulle blive på det niveau, som det sluttede året på.

– De forventer implicit, at dansk økonomi skal skrumpe i år, siger han.

På samme måde viser regeringens økonomiske redegørelse, at efter rekord på rekord for beskæftigelsen i Danmark ser jobfesten ud til at stoppe i 2023.

Her forventer regeringen, at beskæftigelsen i gennemsnit i år vil falde med 11.000 personer sammenlignet med et gennemsnit af 2022. Men også beskæftigelsen fortsatte mod slutningen af 2022 med at slå rekord på rekord.

– Vi er gået ud af 2022 markant over gennemsnittet for sidste år, siger Jeppe Juul Borre.

– Det er et gedigent beskæftigelsesfald, de forventer. Fra februar til slutningen af året forventer de egentligt, at beskæftigelsen vil falde med 70.000.

Med til historien lyder, at både beskæftigelsen og bnp kommer fra et stærkt udgangspunkt. Ifølge Danmarks Statistik er beskæftigelsen steget med cirka 175.000 personer siden januar 2020 til januar i år.

Hvis man tænker på, at inflationen har været på himmelflugt, og at der er krig i Europa, er det ifølge Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, en forholdsvis mild opbremsning, som regeringen forventer.

– Det er en prognose, der er optimistisk og fortrøstningsfuld om de økonomiske udsigter, siger han.

– Man har en forventning om et lille fald i aktiviteten i begyndelse af 2023 og så en fornyet vækst i 2024. Det er en blød landing.

Forud for præsentationen af den økonomiske redegørelse og regeringens finanslovsforslag har finansminister Nicolai Wammen (S) lagt vægt på, at det vigtigste var, at finansloven var stram.

Det vil sige, at den ikke er med til at øge den økonomiske aktivitet i samfundet.

Ifølge den økonomiske redegørelse har regeringens forslag til en finanslov da også en dæmpende effekt på aktiviteten.

Men det er faktisk i meget lille grad et resultat af, at regeringen aktivt har taget nogle særlige greb for at dæmpe efterspørgslen ifølge Tore Stramer.

– Størstedelen kommer fra, at de her midlertidige kompensationsordninger, der blev indført i forbindelse med coronapandemien, er ophørt, siger han.

– Ser man alene på regeringens politik, er der en ret beskeden opstramning.

Tidligere har Nationalbanken bedt regeringen sidde klar til med kort varsel at hive den økonomiske håndbremse, hvis der viser sig tegn på, at lønstigninger betyder, at inflationen ikke falder som ventet.

Flydende kokain i vinflasker. Hashpakker i en flæskesteg.

Det skortede ikke på kreativiteten blandt narkosmuglere sidste år. alligevel blev mange af dem afsløret af de danske toldere.

I alt fandt tolderne i Danmark 1,5 ton narkotika i 2022.

Det skriver Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsens toldere fik fingrene i langt mere kokain, hash og amfetamin i 2022 sammenlignet med året forinden.

Tolderne fandt 7 kilo kokain, 15 kilo amfetamin og 146 kilo hash i 2021. Sidste år var mængden af de forskellige stoffer steget markant. Her fandt man 112 kilo kokain, 50 kilo amfetamin og 555 kilo hash.

Dertil kommer, at der også blev opdaget flere psykoaktive stoffer. Det dækker blandt andet over opioider og benzodiazepiner.

Sidstnævnte bruges til behandling af angst og søvnproblemer og kan være meget afhængighedsskabende.

Stofferne blev fundet både i flypassagerers bagage, containere på danske havne samt i pakker og breve. Og i flere tilfælde forsøgte smuglerne sig med utraditionelle metoder.

Det fortæller Mette Helmundt, der er funktionsleder i Toldstyrelsen.

– Smuglere er altid kreative. Men vi så nogle eksempler sidste år, som vi ikke har set tidligere. Blandt andet fandt vi en flæskesteg, der var fyldt op med hash.

– Og en passager i Københavns Lufthavn havde fyldt kufferten med magnumflasker, der indeholdt flydende kokain – og ikke den rødvin, som etiketten angav, siger Mette Helmundt til Ritzau.

Blandt sidste års narkosager var der flere store fangster.

I september fandt toldere 36 kilo kokain i en container på Aarhus Havn. Og senere samme måned blev der fundet 225 kilo hash i en køletrailer ved den dansk-tyske grænse i Padborg.

Tolderne registrerede mere end 3300 sager om narkosmugling i Danmark i 2022. Det er 400 flere sager end året før.

Når tolderne har fundet de ulovlige stoffer, bliver sagerne overdraget til politiet, som står for den videre efterforskning.

Den etiopiske regering har torsdag udpeget et højtstående medlem af oprørsgruppen TPLF som leder af regeringen i Tigray-regionen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Premierminister Abiy Ahmed har udpeget Getachew Reda som præsident for Tigray-regionens midlertidige administration, oplyser premierministerens kontor i en udtalelse på Twitter ifølge AFP.

Beslutningen anses som endnu et vigtigt skridt for fredsprocessen i landet, hvor der frem til november sidste år udspillede sig en blodig krig.

Onsdag blev freden også styrket. Det skete, da TPLF, Tigrayfolkets Befrielsesfront, blev fjernet fra en officiel liste over terrorgrupper.

TPLF blev tilføjet listen over terrorgrupper i maj 2021. Det skete, cirka et halvt år efter at krigen i Tigray brød ud i november 2020.

Getachew Reda, der nu skal fungere som leder i Tigray-regionen, er en af TPLF-leder Debretsion Gebremichaels rådgivere.

Getachew Reda var også kommunikationsminister i Etiopiens nationale regering fra 2012 til 2016 under premierminister Hailemariam Desalegn.

Krigen mellem TPLF og regeringen udbrød i november 2020.

Det skete, da regeringsstyrker på ordre fra premierminister Abiy Ahmed lancerede en offensiv mod Tigray-regionen.

TPLF var på det tidspunkt regeringsparti i Tigray.

Det lykkedes indledningsvist regeringsstyrkerne at indtage Tigrays byer. I juni 2021 havde TPLF dog vundet det meste af regionen tilbage.

Bjergregionen Tigray omfatter kun omkring fem procent af Etiopiens befolkning. Alligevel har regionen i årtier domineret etiopisk politik.

Den blodige konflikt har ligget stille siden begyndelsen af november 2022. Her indgik de stridende parter en fredsaftale efter to års krig.

Krigen har kostet et uoverskueligt antal menneskeliv og sendt over to millioner på flugt fra deres hjem. Millioner har desuden brug for nødhjælp.

Der er forskellige vurderinger af, hvor mange der har mistet livet i konflikten.

USA har vurderet, at det kan dreje sig om op mod en halv million. Den Afrikanske Unions udsending i området, Olusegun Obasanjo, har udtalt, at antallet af dræbte kan være helt op mod 600.000.

Centralbankerne i Norge og Schweiz har torsdag sat renterne op for at håndtere den høje inflation.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Norges Bank satte renten op med 0,25 procentpoint til tre procent. I Schweiz satte den schweiziske nationalbank, SNB, renten op med et halvt procentpoint til 1,5 procent.

Søndag aften blev den schweiziske storbank Credit Suisse købt af konkurrenten UBS til en brøkdel af den oprindelige værdi.

Det skete, efter at banken i en længere periode har været under pres, fordi kunder har trukket store pengebeløb ud.

Tilliden til Credit Suisse blev forværret, da en amerikansk bank Silicon Valley Bank (SVB) krakkede tidligere i marts.

Uroen omkring den schweiziske banksektor har fået markedet til at spekulere i, om SNB ville hæve renten mindre end ventet. Det forklarer Kirstine Kundby-Nielsen, der er analytiker i Danske Bank.

– I afvejningen mellem usikkerheden om stabilitet i banksektoren og bekymringen for, at den høje inflation bider sig fast, synes den høje inflation altså stadig at veje tungest i vægtskålen – i hvert fald for nuværende, skriver hun i en kommentar.

Inflationen i Schweiz var i februar på 3,4 procent, hvilket er en del lavere end i mange andre europæiske lande. SNB’s mål er, at inflationen skal være på mellem nul og to procent.

I Norge var inflationen i februar på 6,3 procent. For at bringe den ned varsler Norges Bank, at der er flere rentestigninger på vej.

Ifølge nyhedsbureauet NTB sagde centralbanken torsdag, at den forudsiger en rente på 3,5 procent til sommer.

Traditionelt har Norges Bank været forsigtig med at hæve renten, fordi norsk økonomi er meget rentefølsom. Det fortæller Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

– Selve renteforhøjelsen var helt som forventet, men signalerne om fremtiden er en stramning og afspejler, at banken nu i højere grad mener, at norsk økonomi er overophedet, skriver han i en kommentar.

Også den engelske centralbank, Bank of England, forventes at hæve renten efter et rentemøde senere torsdag.

En 23-årig kvinde fik torsdag sænket sin straf i en opsigtsvækkende drabssag fra Aalborg, hvor en 45-årig mand blev tæsket og fik indsprøjtet WC-rens i kroppen.

Et nævningeting i Vestre Landsret i Aalborg har torsdag idømt kvinden, Kylie Flodager, 13 års fængsel i sagen, og hun slipper dermed et år billigere, end det var tilfældet, da sagen blev afgjort i byretten sidste år.

Her blev Kylie Flodager og hendes tidligere kæreste, Dan Flex, begge idømt 14 års fængsel i sagen, hvor offeret blev slået med en jernstang, stukket med kniv og fik flere indsprøjtninger med WC-rens og brintoverilte. Han fik til sidst et bælte om halsen og blev kvalt.

Dan Flex modtog byrettens dom, men Kylie Flodager ankede til Vestre Landsret med krav om frifindelse.

Landsretten var ikke med på påstanden om frifindelse, men valgte dog at se med en anelse mildere øjne på kvindens ugerninger, end byretten gjorde.

Ifølge TV2 Nord har landsretten blandt andet lagt vægt på, at Kylie Flodager kun var 21 år på gerningstidspunktet, mens hendes tidligere kæreste var 36.

Drabet fandt sted i en lejlighed i det centrale Aalborg 30. april 2021.

Her blev den 45-årige mand mishandlet og til sidst dræbt, angiveligt fordi han på et tidligere tidspunkt havde haft et forhold til kvinden, og hun havde fortalt sin daværende kæreste, Dan Flex, at manden flere gange havde overskredet hendes seksuelle grænser.

Kylie Flodager har under sagen forklaret, at forholdet til den dræbte mand var et slags sugardaddylignende forhold, hvor hun fik penge og gaver for seksuelle ydelser.

Da Dan Flex hørte om det, gik han amok, forklarede Kylie Flodager i Retten i Aalborg. Dan Flex indrømmede i byretten, at han havde udøvet vold, men at det var Kylie Flodager, som strammede bæltet om den 45-åriges hals.

Danmark vil fremover have mulighed for at deltage mere aktivt i europæisk forsvarspolitik og -samarbejde.

Et bredt flertal i Folketinget har torsdag stemt for, at Danmark kan indtræde i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Det Permanente Strukturerede Samarbejde, Pesco.

– Et af argumenterne for at afskaffe forsvarsforbeholdet var, at vi skulle have mulighed for større, aktiv deltagelse i europæisk forsvarspolitik.

– Det er præcis det, vi får mulighed for nu, fordi forsvarsforbeholdet før har spændt ben for, at vi kan være med i det her samarbejde, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Deltagelsen i forsvarsagenturet sker, i forlængelse af at Danmark den 1. juli 2022 indtrådte i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.

Det var muligt, fordi Danmark havde afskaffet forsvarsforbeholdet i forbindelse med en folkeafstemning inden.

Indtrædelsen i forsvarsagenturet vil betyde, at Danmark også kan deltage i fælles EU-ammunitionskøb til Ukraine.

Spørgsmål om, hvordan der hurtigt kan skaffes ammunition, bliver også taget op på EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

Her deltager Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, via videolink. Han ventes blandt andet at understrege det desperate behov for 155-millimeter artillerigranater.

Derfor glæder statsminister Mette Frederiksen (S) sig over, at Danmark nu kan bidrage til EU-aftalen. Den vil sikre én million artillerigranater til Ukraine over de kommende 12 måneder.

– Ukraine har brug for, at vi producerer og indkøber ammunition. Det er det, der mangler.

– Der mangler mange ting i Ukraine, men ammunitionen er absolut afgørende. Der er truffet nogle beslutninger, og nu skal vi få det til at virke hurtigt i virkelighedens verden, siger Mette Frederiksen på vej ind til EU-topmødet torsdag.

Danmark er lige nu det eneste af de 27 EU-medlemslande, som ikke er en del af forsvarsagenturet.

Mandag underskrev 17 EU-lande og Norge en aftale om fælles indkøb af ammunition til Ukraine.

Aftalen mandag lød på, at man vil forsyne Ukraine med ammunition til en værdi af to milliarder euro. Det svarer til omkring 15 milliarder kroner.

Med indmeldelsen i forsvarsagenturet får Danmark nu mulighed for at deltage i den aftale.

I forbindelse med afstemningen i Folketingssalen siger Troels Lund Poulsen, at noget af det første, Danmark kan deltage i, vil være aftalen om fælles køb af ammunition til Ukraine.

– Den internationale orden er under opbrud, og demokratiske værdier er under pres. Ukraine har fortsat brug for massiv støtte fra allierede, herunder ammunition, for at kunne modstå de russiske aggressioner.

– En del af ammunitionen skal skaffes gennem koordination af indkøb og øget produktion i EU. Det er rigtig positivt, at vi kan være med i disse vigtige initiativer fra dansk side, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Danmark kan nu også anmode om deltagelse i Pesco, hvor medlemslandene samarbejder om forsvar og udvikling af militær teknologi.

Her skal de andre medlemslande stemme om, hvorvidt Danmark skal optages i samarbejdet.

Der arbejdes hen imod, at Danmark kan blive stemt ind i Pesco ved det næste EU-forsvarsministermøde den 23. maj.

Ukraine kan meget vel have en modoffensiv på vej ved byen Bakhmut.

I hvert fald oplyser en militær leder fra de ukrainske styrker torsdag, at man har planer om en aktion “meget snart”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er angiveligt, at de russiske styrker er ved at være udmattede.

– De taber betydelig styrke og er ved at blive udmattede. Meget snart kommer vi til at udnytte det, ligesom vi gjorde nær Kyiv, Kharkiv, Balaklija og Kupjansk, lyder det fra den militære leder Oleksandr Syrskyj.

Han henviser til en række byer, hvor de ukrainske styrker tidligere under krigen har haft succes med modoffensiver.

Den ukrainske by Bakhmut har været ramt af nogle af de mest blodige kampe under krigen.

Rusland har tidligere udtalt, at man vil bruge byen som udgangspunkt for yderligere angreb ind i Ukraine.

– Den her by er vigtig for de ukrainske styrkers evne til at forsvare sig i Donbas. At erobre den vil tillade yderligere offensive operationer dybt bag de væbnede ukrainske styrkers forsvarslinje, sagde den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, tidligere i marts.

Bakhmut ligger i Donetsk i den østlige ukrainske region Donbas.

Byen havde på et tidspunkt 70.000 indbyggere. I løbet af krigen i Ukraine er byen stort set blevet tømt for civile.

Ukraines regering har sagt, at byen spiller en nøglerolle i forhold til at holde russiske styrker tilbage ved den østlige frontlinje.

Flere analytikere mener dog, at byens reelle strategiske betydning er relativt lille. Det skriver AFP.

Donetsk, hvor Bakhmut ligger, er en af fire ukrainske regioner, som Rusland under krigen har erklæret for værende russiske. Det er sket efter folkeafstemninger, som Vesten har affejet og fordømt.

På baggrund af et tip fra en borger ransagede betjente fra Østjyllands Politi en staldbygning på en landejendom i marts sidste år.

Det blev begyndelsen på en større narkosag, der et år senere har udløst en dom for salg af MDMA og kokain til en 21-årig mand fra Viby ved Aarhus.

Manden – Gabriel Ahmad – er ved Retten i Aarhus idømt ni års fængsel for blandt andet salg af mindst 13 kilo kokain og et kilo MDMA.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Foruden fængselsstraffen skal han udvises af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Han har afghansk statsborgerskab.

Under ransagningen på landejendommen fandt betjentene – med hjælp fra narkohunde – MDMA, kokain, hash og emballage til indpakning af kokain.

Der blev dog langtfra fundet de mængder, som Gabriel Ahmad er blevet dømt for, fortæller specialanklager Dorthe Lysgaard.

– Vi finder egentlig ikke så meget narkotika på stedet, men vi finder en del emballage. Retten lægger til grund, at der har været et kilo kokain i hver af de 13 poser, der blev fundet på landejendommen, siger hun til Ritzau.

Den 21-åriges lejlighed blev også ransaget. Her fandt politiet et pengeskab med lidt mere end 300.000 kroner i kontanter.

Både kontanterne og stofferne fra landejendommen blev beslaglagt.

Under sagen har Gabriel Ahmad forklaret, at han har håndteret omkring fem kilo kokain. Og altså ikke de 13 kilo, som retten mener, han har solgt videre.

– Han erkender en mindre rolle i sagen, siger Dorthe Lysgaard.

Hun kan ikke sige, om den dømte er del af et større netværk.

– Sagen opstår på baggrund af en anonym henvendelse, siger specialanklageren og forklarer, at politiet derfor “er kommet dumpende ind i efterforskningen”.

Der er altså ikke tale om, at politiet har optrevlet et større netværk og skridt for skridt har identificeret de involverede som i andre narkosager.

Staldbygningen, hvor bevismaterialet blev fundet, var lejet ud til den dømte.

Dommen blev afsagt tirsdag. Den 21-årige udbad sig betænkningstid i forhold til anke. Han har dermed 14 dage fra domstidspunktet til at beslutte, om han vil tage sagen videre til landsretten.

Dronning Margrethe ventes på sin 83 års fødselsdag den 16. april at genoptage sine funktioner som regent efter sin rygoperation.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

– Hendes Majestæt og den kongelige familie vil i den anledning vise sig på balkonerne på Christian IX’s Palæ på Amalienborg klokken 12.00, oplyser kongehuset.

Dronningens genoptræning går ifølge meddelelsen godt, men der vil stadig være opgaver, som hun ikke vil kunne gennemføre som planlagt i løbet af de kommende måneder.

Mens dronningen kommer sig oven på sin genoptræning træder kronprins Frederik til som regent.

I anledningen af dronningens fødselsdag vil Den Kongelige Livgarde være i røde gallauniformer, og klokken 11.50 vil man kunne opleve et stort vagtskifte foran palæet.

Man har også muligheden for personligt at ønske dronningen tillykke, da der fremlægges gratuleringslister i porten i Det Gule Palæ i tidsrummet 10.00 til 14.00.

Det er fem år siden, at dronningen senest lod sig fejre fra Amalienborgs balkon. Senest i 2022 fejrede hun sin fødselsdag på Marselisborg Slot i Aarhus.

Dronningen fik en stor rygoperation i 22. februar. Det er dronningens anden operation i ryggen.

Kongehuset har ikke meldt ud, hvad dronningen konkret er blevet opereret for denne gang.

Men da hun i 2003 blev opereret i ryggen, var det lidelsen spinalstenose, hun blev opereret for.

Professor emeritus i rygsygdomme Tom Bendix har tidligere sagt til Ritzau, at det er sandsynligt, at det også er spinalstenose denne gang.

Nogle får nemlig endnu en operation for spinalstenose 10-20 år efter deres første operation.

Spinalstenose er afklemning af rygmarvskanalen og nerverødderne i lænderyggen.

Det er en relativ hyppig tilstand hos personer over 60 år ifølge sundhed.dk.