Seneste nyheder

24. februar 2024

Ehlers brillerer med to scoringer i Winnipeg-sejr over Chicago

Danske Nikolaj Ehlers var natten til lørdag i hopla for Winnipeg Jets, da det centralcanadiske hold gæstede Chicago Blackhawks i den bedste nordamerikanske ishockeydivison, NHL.

Aalborgenseren bidrog med Winnipegs to første mål i det, der endte med en 3-2-sejr til gæsterne.

Ehlers og Winnipeg ligger nu på tredjepladsen i den vestlige halvdel af ligaen. Der er henholdsvis et og fem point op til Dallas Stars på andenpladsen og Vancouver Canucks på førstepladsen.

Ehlers og co. har dog samtidig spillet henholdsvis tre og fire kampe færre end de hold.

Den 28-årige dansker kom først på tavlen efter 14 minutter og 47 sekunder af første periode.

Hjemmeholdets Philipp Kurashev mistede pucken bag Winnipegs røde linje, og et par fikse afleveringer tillod Nikolaj Ehlers at drive pucken fremad i venstre side, inden han slog den i nettet fra venstre face off-cirkel.

Knap to minutter inde i anden periode slog danskeren til igen.

Fra bag sit eget mål skøjtede han i rask tempo op gennem midten af banen.

En aflevering til sig selv via højre bande satte ham i position til at skyde fra midten af den offensive zone, og danskeren kunne gøre det til 2-0.

Chicago Blackhawks formåede at udligne til 2-2 med knap et minut tilbage på uret.

Der skulle dog ikke mere end 25 sekunders overtid til, før Kyle Connor kunne afgøre kampen ved at sende Winnipeg Jets på 3-2.

Danske skuespillere læser ukrainske digte op på krigens toårsdag

For to år siden rullede russiske kampvogne ind over grænsen til Ukraine og begyndte, hvad russiske styrker ventede skulle være en kortvarig aktion i landet.

To år efter den skelsættende dag, 24. februar 2022, bliver der stadig kæmpet på de ukrainske slagmarker, hvor Ukraine hver dag forsøger at holde en invasion for døren.

Lørdag på toårsdagen for krigen vil en række kendte navne i Danmark vise deres støtte til ukrainerne med digtoplæsning, gudstjeneste og taler.

I hovedstaden vil man kunne se Københavns Rådhus blive lyst op i Ukraines blå og gule nationalfarver i solidaritet med Ukraine.

Kendte danske navne fra det store lærred og de skrå brædder vil læse digte og tekster op af anerkendte ukrainske forfattere lørdag ved Ukraine House in Denmark i København.

Ghita Nørby, Claes Bang og Sofie Gråbøl vil recitere seks fremtrædende ukrainske digteres værker på dansk og engelsk.

De ukrainske digtere, som blandt andre er Kateryna Kalytko, Iya Kiva og Halyna Kruk, vil også selv være til stede og læse deres digte op på deres modersmål.

– Brutaliteten i den russiske aggression i løbet af de sidste to år har ofte efterladt det ukrainske folk uden stemme og gjort det svært at udtrykke krigens indvirkning på dagligdagen og håbet for fremtiden, lyder det fra Nataliia Popovych, der er forperson for Ukraine House in Denmark, i en pressemeddelelse.

Godt tre kilometer fra det ukrainske hus bliver dagen også markeret. Foran den russiske ambassade på Østerbro er der lørdag blevet anmeldt en demonstration fra klokken 13 til 15.

Her vil justitsminister Peter Hummelgaard (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, være blandt talerne.

Den danske statsminister er draget længere væk fra hovedstaden for at markere toårsdagen.

Hun vil lørdag deltage i en fredsgudstjeneste for Ukraine i Ribe Domkirke i Sydvestjylland.

Til gudstjenesten i Ribe Domkirke, der begynder klokken 16 og varer en time, deltager også herboende ukrainere.

Dagen bliver også markeret andre steder rundtom i verden.

I Finland, der grænser op til Rusland, vil regeringen vise sin solidaritet ved at hæve det ukrainske flag side om side med det finske ved regeringsbygningen.

I USA samles ukrainere og amerikanere foran Lincoln Memorial i Washington D.C. for at markere toårsdagen for den russiske invasion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ukrainsk kvinde mister sin mand i droneangreb mod deres lejlighed

En ukrainske kvinde er blevet reddet ud af murbrokkerne efter et russisk droneangreb mod Odesa, hvor hendes mand blev dræbt i deres lejlighed.

Det oplyser den ukrainske hær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den russiske drone styrtede ind i en etageejendom i den sydukrainske by Odesa sent fredag aften.

Ifølge Ukraines hær var dronen blevet skudt ned i forbindelse med en større bølge af droneangreb, som skyllede ind over Odesa-regionen fredag aften.

– En af de nedskudte droner styrtede ned i et beboelsesområde i Odesa, hvilket medførte ødelæggelse og en brand i en gård, lyder det fra militæret på beskedtjenesten Telegram.

– Selv om flammerne hurtigt blev slukket, var en af lejlighederne fuldkommen ødelagt.

Myndighederne skriver, at ejeren af lejligheden døde, men at “redningsfolk formåede at redde hans hustru ud af murbrokkerne”.

Ud over den døde mand skulle adskillige andre være kommet alvorligt til skade.

To beboere fra nabolejligheden blev bragt til hospitalet med forbrændinger og andre skader, lyder det.

Oleh Kiper, som er guvernør for Odesa regionen, oplyser på Telegram, at en 72-årig kvinde var fanget under murbrokkerne i næsten to timer.

Hun er blevet bragt til hospitalet og lider af alvorlige forbrændinger og brækkede knogler.

En mor og hendes datter er også blevet bragt til hospitalet.

Præcis hvilke skader de har pådraget sig fremgår ikke tydeligt fra myndighedernes informationer, men de bliver begge beskrevet som værende i “alvorlig tilstand”.

Tidligere fredag mistede tre personer livet i et andet russisk droneangreb. Her var der tale om en russisk drone, som blev skudt ned og styrtede ned i en industriejendom.

Danskere klarer nemt cuttet ved Mexico Open

Både Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard er rimeligt ubesværet gået videre til weekendens runder af PGA-turneringen Mexico Open, som i disse dage spilles i Nuevo Vallarta.

Thorbjørn Olesen gik fredagens runde i ét slag under par, men efter at have lagt rigtigt stærkt fra land torsdag med en runde i fem slag under, befinder han sig op til weekendens runder på en delt niendeplads.

Olesen lavede fire birdies, men måtte også indkassere et par bogeys og en enkelt dobbeltbogey.

Han ligger nu på seks slag under par i det samlede regnskab.

I toppen ligger Jake Knapp, Alvaro Ortiz, Sami Valimaki og Matt Wallace med 11 slag under par.

Nicolai Højgaard klarede også cuttet, men er længere nede af scoreboardet.

Den 22-årige midtjyde ligger på fire slag under par i det samlede regnskab, efter at han gik fredagens runde i ét slag under. Torsdagens runde blev gået i tre huller under par.

Fredag lykkedes det danskeren at tage fire birdies. Han slog tre bogeys.

Højgaard går dermed ind i weekendrunderne på en delt 31.-plads.

Der er i alt 8,1 millioner dollar på spil i Mexico Open. Førstepladsen vinder 1,46 millioner dollar, hvilket svarer til 10,1 millioner kroner.

NFL hæver lønloftet med over 30 millioner dollar

Holdene i den bedste nordamerikanske række for amerikansk fodbold, NFL, får flere penge at arbejde med, når det gælder spillerudgifter, efter at ligaen har hævet lønloftet og tilladt flere udgifter til frynsegoder.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lønloftet, som er en grænse for, hvor meget et holds samlede lønudgifter må løbe op i, er steget fra 224,8 millioner dollar til 255,4 millioner dollar.

Det svarer til en stigning på 30,6 millioner dollar, som svarer til 210,6 millioner danske kroner.

Det er et godt stykke over, hvad de fleste forventede. Ifølge Reuters har mange af NFL-holdene budgetteret med, at ligaen ville hæve lønloftet med cirka det halve.

Holdene får desuden en grænse på 74 millioner dollar, cirka 509,2 millioner kroner, til at bruge på blandt andet præstationsbonusser og frynsegoder til spillere, der indstiller karrieren.

Med den nye grænse er der per fredag kun 6 ud af NFL’s 32 hold, som ligger over grænsen for, hvor store lønudgifter de må have.

Det har de frem til næste sæson, som starter 13. marts, at få styr på.

Brud på lønloftet straffes typisk med bøder, men i mere alvorlige tilfælde kan ledelsen i NFL inddrage valg i det årlige draft.

Amerikansk rumfartøj på Månen er væltet og ligger på siden

Den ubemandede “Odysseus” fra den amerikanske virksomhed Intuitive Machines, som natten til fredag landede på Månen, er væltet og ligger på siden.

Det oplyser Intuitive Machines fredag aften dansk tid.

Månelanderen fungerer ifølge selskabet stadigvæk, og man modtager stadig signaler fra “Odysseus” i kontrolcenteret på Jorden.

Et af fartøjets seks ben har formentlig ramt Månens overflade i løbet af landingen, hvilket er fået fartøjet til at vælte.

Ifølge Stephen Altemus, som er administrerende direktør for Intuitive Machines, er “Odysseus” “i stabil tilstand i nærheden af eller på vores landingsplads”, som ligger nær et krater ved navn Malapert A i nærheden af Månens sydpol.

Månelanderen nåede Månen omkring klokken 18.23 amerikansk tid – klokken 00.23 dansk tid fredag.

Fartøjet blev opsendt i sidste uge fra USA’s rumcenter i Cape Canaveral i delstaten Florida.

Det blev fragtet med en Falcon 9-raket, som er bygget af Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX.

Odysseus er bygget med seks ben, og om bord er en række instrumenter, som skal hjælpe Nasa med at indsamle data om Månen, før rumfartsorganisationen igen forsøger at lande mennesker på dens overflade for første gang siden 1972.

Der er kun fem lande, der er lykkes med at få rumfartøjer til at lande på Månen.

Det gælder ud over USA det tidligere Sovjetunionen, Kina, Indien og senest Japan, som i januar opnåede en vellykket månelanding.

USA er det eneste land, der har haft mennesker på Månen. Det skete første gang i 1969 og fortsatte ad flere omgange de næste tre år under Apollo-programmet.

Reuters

TV 2’s seerredaktør er ikke enig i mediets forklaring i Borup-sag

Seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike, er ikke enig i dele af TV 2’s chefredaktions forklaring om mediets dækning af en sag på Borup Skole i Køge Kommune.

Det skriver han i en klumme på TV 2’s hjemmeside.

Med overskriften “Små skolebørn udsat for voldtægt og overgreb af andre børn” sidste uge satte TV 2 Borup Skole i søgelyset.

I den forbindelse er mediet blandt andet blevet kritiseret for deres brug af ordet “voldtægt” i dækningen, og at det ikke har foreholdt den anklagede part anklager om voldtægt.

B.T. bragte for en uge siden et interview med forældrene til en i dag 10-årig dreng, der går på Borup Skole. Ifølge dem er det deres søn, der bliver anklaget for at have begået voldtægt mod en jævnaldrende pige på skolen.

Forældrene kritiserer i interviewet TV 2 for ikke at blive foreholdt anklagerne, så de kunne fortælle deres side af sagen, som ikke er forenelig med den, der er bragt i TV 2.

Chefredaktionen på TV 2 oplyser til seernes redaktør på mediet, at den ifølge de presseetiske regler er forpligtede til at forelægge kritik for den angrebne part.

– I dette tilfælde skoleledelse og kommune, skriver chefredaktionen og tilføjer:

– Det fremgår eksplicit i artiklen, at der ikke er tale om en kritik af de børn, der angiveligt står bag krænkelserne.

Det er seernes redaktør ikke enig i.

– Jeg er som seernes redaktør ikke enig i, at skolens ledelse og Køge Kommune er de eneste angrebne parter i den oprindelige historie. Historien har fra starten været vinklet på børnenes rolle, skriver Lars Bennike.

Chefredaktionen skriver desuden, at TV 2 har gjort børnene uidentificerbare ved blandt andet hverken at nævne antal, alder eller køn på børnene.

Lars Bennike påpeger, at det ikke er korrekt. I den første artikel fremgår det blandt andet, at moren “optræder anonymt af hensyn til datteren”.

Derudover fremgår det i en senere artikel, at der er tale om fire børn, der har stået bag alle trusler og overgreb, og at børnene stadig går på skolen, og har været i alderen seks til 11 år, skriver seerredaktøren.

Seernes redaktør på TV 2 er en selvstændig programetisk kontrolfunktion, der blandt andet skal undersøge, hvorvidt TV 2 lever op til egne etiske retningslinjer.

Ifølge TV 2’s egne retningslinjer tager mediet “særlige hensyn til børn”.

– Efter min opfattelse burde TV 2 derfor også af den grund have forelagt beskyldningerne for drengens forældre, så begge parter fik mulighed for at komme til orde, inden historien gik i luften, skriver Lars Bennike.

USA om Netanyahus plan: Gaza må ikke blive platform for terrorisme

– USA er imod Israels “genbesættelse” og imod enhver formindskelse af Gaza eller af andre dele af palæstinensisk territorium.

Sådan lyder det fredag fra den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken.

Udtalelserne fra Blinken er en reaktion på en plan for Gaza efter krigen, som er blevet lanceret af den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Hans lands hær skal have “ubegrænset frihed” til at operere i hele Gazastriben, når Hamas er nedkæmpet, lyder det.

– Gaza … må ikke blive et sted, der kommer til at være platform for terrorisme. Der bør ikke sket en israelsk genbesættelse af Gaza, siger Blinken under G20-mødet i Buenos Aires fredag.

Blinken bekræftede USA’s støtte til Israels ret til “selvforsvar” efter et angreb torsdag nær en jødisk bosættelse på Vestbredden, hvor tre palæstinensere skød mod tilfældige biler. En blev dræbt og otte blev såret.

– De tre terrorister steg ud af deres bil og begyndte at skyde med deres automatvåben mod køretøjer, som holdt stille i en trafikprop på vejen mod Jerusalem, hedder det i en pressemeddelelse fra de israelske myndigheder.

Israels siger, at “terrorangrebet” fandt sted nær Maale Adumim-bosættelsen øst for Jerusalem.

Situationen er særlig spændt på Vestbredden som følge af Israels krig i Gaza.

Under israelernes angreb i Gaza er der ifølge den militante Hamas-bevægelse blevet dræbt over 29.000 palæstinensere.

Den israelske regering siger, at dens mål er at nedkæmpe Hamas, som har svoret at udslette Israel som stat.

AFP

Knap hver tredje med fysisk handicap har ingen pårørende til hjælp

Pårørende kan være en hjælp for mennesker, der har et fysisk handicap og derfor er mere begrænsede i deres hverdag.

Men knap hver tredje med et fysisk handicap har ikke pårørende til at hjælpe sig.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Ulykkespatientforeningen og Polioforeningen. De har spurgt deres medlemmer, som enten har været ude for en ulykke, der har givet dem et fysisk handicap, eller er polioramte.

Formand for foreningen Janus Tarp mener, at undersøgelsen er et udtryk for, at mennesker med et handicap er udfordrede, når det kommer til netværk.

Det siger han i en pressemeddelelse, hvor han uddyber, at fysisk handicap tærer på det sociale liv.

– For en i forvejen udsat gruppe er det forargeligt og menneskeligt fattigt, at regeringen med sit ældreudspil vil løse knappe ressourcer ved at lægge flere opgaver udenfor sundhedsvæsnet og over på patienternes pårørende, siger formanden.

Han henviser til, at SVM-regeringen i januar kom med dens ældreudspil, der blandt andet indebærer, at pårørende vil få en større rolle i at hjælpe den ældre.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) modtog i februar en række anbefalinger fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd, der var nedsat på initiativ af Lægeforeningen, hvor de pårørende også blev nævnt.

I anbefalingerne lyder det blandt andet, at pårørende skal spille en mere aktiv rolle i at skræddersy patientforløb for at nedbringe et presset sundhedsvæsen.

Over en tredjedel af respondenterne i undersøgelsen fra Ulykkespatientforeningen og Polioforeningen er over 71 år. Halvdelen er over 61 år.

Ifølge en anden undersøgelse af foreningen fra maj sidste år svarede 47 procent, at de måtte sige nej til sociale aktiviteter i julen blandt andet på grund af tilgængelighed og økonomi.

– Vi ved fra tidligere undersøgelser, at et fysisk handicap tærer på det sociale liv, og mennesker med fysisk handicap har en større risiko for at være socialt isolerede, understreger Janus Tarp.

Han tilføjer, at det kun gavner de ressourcestærke at involvere pårørende mere, hvilket vil kridte banen yderligere op mellem et a- og et b-hold.

I stedet mener han, at man skal løse problemerne med en behandlingskoordinator, der samler og strukturerer behandlingsforløb.

Ukraine: Vi har ødelagt værdifuldt russisk overvågningsfly

Ukraines efterretningstjeneste siger fredag aften, at det er lykkedes at ødelægge et russisk A50-overvågningsfly.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Flyet blev skudt ned over Det Azovske Hav, som ligger ved Krimhalvøen mellem Rusland og Ukraine.

– Endnu et værdifuldt russisk A-50-fly blev skudt ned over Det Azovske Hav, da det var på rekognoscering, siger Ukraines militære efterretningstjeneste.

Tjenesten har på et kort indikeret, at flyet øjensynligt styrtede ned over det sydlige Rusland.

Ukraines militære styrker har skudt ned et russisk Berijev A-50 overvågingsfly over Azovhavet, melder det ukrainske luftforsvaret.

— A-50-flyet har fløjet dets sidste tur, skriver luftforsvarets øverstkommanderende, Mykola Olesjtsjuk, på Telegram fredag.

Oplysningen er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Overvågningsflyet har en besætning på 15 og en karakteristisk radarantenne med en diameter på 9 meter.

Det ukrainske forsvar meddelte også i midten af januar, at det havde nedskudt et russisk Berijev A-50-fly samt et russisk Iljusjin Il-22-kommandofly over Det Azovske Hav.

De to flytyper regnes for at have svært vigtige støttefunktioner for den russiske krigsførelse mod Ukraine.

Det ukrainske Interfax-nyhedsbureau citerer militære kilder for, at A-50-flyet blev skudt ned mellem de to russiske byer Rostov-om-Don og Krasnodar.

– Den ukrainske operation blev gennemført af landets luftvåben og dets efterretningsdirektorat.

Russiske nyhedsbureauer citerer redningstjenester i den sydlige Krasnodat-region for, at der er blevet fundet fragmenter af et fly i et marskområde i Kanevskoj-distriktet, hvor der også var rapporter om en brandslukning. Der blev ikke henvist til et fly.

A-50-flyet, der første gang blev taget brug i den sidste del af sovjetæraen, er et overvågnings- og advarselsfly, som kan scanne adskillige hundrede kilometer for fjendtlige fly, skibe og missiler.

Kirilo Budanov, som leder Ukraines militære efterretningsdirektorat, sagde for en måned siden til Financial Times, at Rusland havde otte A-50’er på det tidspunkt.

AFP

Tv-serie om Harry Potter ventes at få premiere i 2026

Den første del af en tv-serie om Harry Potter ventes at udkomme i 2026 på streamingtjenesten HBO Max.

Det siger den administrerende direktør i mediekoncernen Warner Bros. Discovery, David Zaslev, ifølge flere amerikanske medier – blandt andet Variety.

Allerede i april løftede HBO Max og mediekoncernen sløret for serien. Her var det dog uvist, hvornår serien ville blive en realitet.

Men nu er holdet bag et skridt nærmere.

David Zaslev fortæller ifølge The Hollywood Reporter, at han for nogle uger siden mødtes med blandt andre forfatteren J.K. Rowling, der udkom med den første Harry Potter-bog for 27 år siden.

– Begge parter er henrykte over at skulle genstarte dette franchise. Vores samtaler har været fremragende, og vi kunne ikke være mere begejstrede for, hvad der venter forude, siger han.

Det er endnu uvist, hvem der skal instruere serien, og hvilke skuespillere der skal være med.

Skuespilleren Daniel Radcliffe, der har portrætteret Harry Potter i de otte film, har tidligere sagt, at han “absolut ikke opsøger” at skulle spille med i serien, skriver Variety.

“Harry Potter og De Vises Sten” var den første i den syv bog lange serie om den unge troldmand Harry Potter og hans venner Ron Weasley og Hermione Granger, der går på troldmandsskolen Hogwarts.

Den udkom i 1997. Fire år efter udkom den som film.

Af de syv bøger, der har dannet rammen om fortællingen om Harry Potter, var den sidste “Harry Potter og Dødsregalierne”, som udkom i 2007.

Warner Bros. Discovery, der tidligere har produceret filmudgaverne af bøgerne, sagde i april, at hver sæson af serien vil være baseret på en af bøgerne.

Den kommende tv-serie står i skyggen af opsigtsvækkende udtalelser fra skaberen af Harry Potter-universet, J.K. Rowling.

Hun offentliggjorde i 2020 en række kontroversielle tweets om transkønnede kvinder og køn generelt, hvilket resulterede i en voldsom storm på det sociale medie Twitter, der nu hedder X.

Det har ifølge Variety fået flere fans til at sige, at de vil boykotte den kommende serie. Det har ikke fået Harry Potter-forfatteren til at rykke sig.

J.K. Rowling står fortsat ved sine udtalelser. Senest sagde hun i februar sidste år, at hun er ligeglad med sit eftermæle.

Biden kalder igen på øget Ukraine-støtte: Vi kan ikke stikke af nu

Præsident Joe Biden gentog fredag sine opfordringer til Det Republikanske Parti om at ændre kurs og stemme for en stor hjælpepakke til Ukraine, som har brug for øget støtte i dets kamp mod russiske invasionsstyrker.

I en tale, som han holdt i Det Hvide Hus op til to-årsdagen for begyndelsen på Ruslands invasionskrig, sagde Biden:

– Vi kan ikke stikke af nu.

Biden-administrationen havde forinden meddelt, at den indfører en ny bølge af sanktioner mod Rusland forud for toårsdagen, hvor Rusland fejrer landets nationale “helte” for deres krigsindsats.

De nye sanktioner fra USA er rettet mod mere end 500 personer og instanser, hvilket skal sikre, at præsident Vladimir Putin kommer til at betale en “endnu højere pris for sin aggression i udlandet og hans undertrykkelse af befolkningen hjemme”.

Og Biden understregede, at det haster med at få godkendt den nye store støttepakke til Ukraine, som er blokeret af republikanerne.

Hjælpepakken til Ukraine på 60 milliarder dollar (svarende til mere end 415 milliarder kroner) er blokeret i Kongressen, da der er uenighed om, hvor mange penge, der skal bruges på at forstærke USA’s sydlige grænse til Mexico.

– Det er det, som Putin satser på. Han satser på, at vi stikker af. Historiens blik hviler på os, og tiden går. Tapre ukrainske soldater og civile dør”, sagde den amerikanske præsident og understregede igen, at det haster, “fordi russerne erobrer ukrainsk territorium for første gang i mange måneder”.

USA’s vicepræsident, Kamala Harris, sagde i München lørdag, at hendes land ikke kan tillade sig “at spille politiske spil”, når det gælder hjælp til Ukraine.

Det Hvide Hus sagde også, at det vil komme med yderligere reaktioner på oppositionslederen Aleksej Navalnyjs død. USA siger, at Putins regime slog politikeren ihjel.

Biden havde torsdag et privat møde med Alexei Navalnyjs enke og datter i San Francisco.

Reuters

Mindst ti personer blev dræbt ved højhusbrand i Valencia

Dødstallet er steget til ti efter en brand i en spansk etageejendom i storbyen Valencia. Det oplyser de lokale myndigheder fredag.

Branden brød ud i en boligblok på 4. etage torsdag eftermiddag. Flammerne spredte sig hurtigt i den 14 etager høje bygning.

– Vi kan bekræfte, at politiets teknikere har fundet ti omkomne, siger Pilar Bernabé, der er regeringens øverste repræsentant i Valencia-regionen.

Fire af de døde var en familie med mor, far, et spædbarn og en tre år gammel pige, skriver dagbladet El Pais.

Tidligere fredag blev det oplyst, at fem mennesker var fundet omkommet, mens der ikke var gjort rede for 14 andre personer. Antallet af savnede er fortsat usikkert.

Den øverste del af bygningen kan stadig ikke inspiceres, da der fortsat er intens varme på de øvre etager.

Blokkene blev bygget i begyndelsen af 2000-tallet og havde 138 lejligheder med omkring 450 beboere.

Årsagen til branden er ikke kendt. Byens borgmester, María José Catalá, siger, at det er for tidligt at kommentere påstande i spanske medier, om at brandfarligt facademateriale gjorde katastrofen så omfattende.

Et øjenvidne, der bor i en bygning nær den ramte ejendom, fortæller til TVE, at han kiggede ud af vinduet og så flammerne sluge bygningen “inden for minutter”, nærmest “som om den var lavet af kork”.

– Der var en virkelig stærk vind, og branden spredte sig mod venstre med en utrolig hastighed, siger manden ved navn Luis Ibanez.

Mindst 15 personer er kvæstet. En række personer blev indlagt torsdag.

Bygningen blev ifølge mediet “reduceret til et skelet” under branden, som 22 forskellige enheder af brandmænd arbejdede på at slukke.

På det sociale medie X har den spanske premierminister, Pedro Sanchéz, skrevet, at han er “chokeret over den frygtelige brand”, og at han er i kontakt med byens borgmester og regionens ledere.

AFP

33 indere sigtes for at mangle arbejdstilladelse på byggeplads

Efter en undersøgelse af en polsk vikarvirksomhed er 33 indere blevet sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.

De havde ikke den fornødne arbejdstilladelse til at arbejde i Danmark.

Den polske virksomhed udstationerer indiske arbejdere på en byggeplads i Esbjerg.

Det er en fælles myndighedsindsats bestående af Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet, der har undersøgt virksomheden.

Det er sket i samarbejde med det polske arbejdstilsyn.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Tilsynet fandt sted i begyndelsen af februar. Det kulminerede i en større aktion på byggepladsen 21. februar.

Det er ifølge ministeriet første gang, at Danmark udfører et koordineret tilsyn på dansk jord, hvor samarbejdet er støttet af ELA.

ELA står for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. Det er et EU-agentur, som blev grundlagt i 2019.

Målet er gennem deling af information at forbedre myndighedssamarbejdet over grænserne og håndhævelse i landene.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger, at “vi vil ikke finde os i, at spillereglerne på det danske arbejdsmarked ikke overholdes”.

– Jeg er derfor glad for, at vores internationale samarbejde mod social dumping viser dets værd.

– Mange af de udfordringer, vi har i Danmark med ulovlig udstationering af tredjelandes statsborgere, er også en udfordring i resten af Europa, lyder det i pressemeddelelsen.

Navalnyjs mor blev stillet ultimatum om sønnens begravelse

Moren til den afdøde russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, Ljudmila, har fået et ultimatum af de russiske myndigheder om sin søns begravelse.

Det siger en talskvinde for Navalnyj ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Enten skulle hun inden for tre timer acceptere en hemmelig begravelse af sin søn uden et offentligt farvel – eller også vil han blive begravet i straffekolonien, hvor han var indsat.

69-årige Ljudmila har afvist ultimatummet og krævet at blive behandlet i henhold til loven.

Torsdag lød det, at Ljudmila sent onsdag aften havde fået lov til at se sin søn efter i flere dage forgæves at have forsøgt at få adgang til hans lig.

De russiske myndigheder har siden Navalnyjs død afvist at udlevere liget til Ljudmila og resten af Navalnyj-familien. Det blev understreget endnu en gang, da den 69-årige mor fik lov at se sin søn onsdag.

USA’s præsident, Joe Biden, havde torsdag et privat møde med Aleksej Navalnyjs enke, Julija Navalnaja, og datter i San Francisco.

Det Hvide Hus har udtrykt opbakning til Navalnyjs mor i hendes kamp for at få den russiske oppositionspolitikers lig udleveret.

De russiske fængselsmyndigheder oplyste fredag, at Navalnyj var afgået ved døden i straffekolonien IK-3 i Sibirien.

Her afsonede Navalnyj, som var den mest fremtrædende russiske oppositionspolitiker, en årelang fængselsstraf.

Navalnayjs mor og advokat har trodset de barske vejrforhold og 30 minusgrader i det nordlige Rusland og rejst til den straffekoloni, hvor Navalnyj døde fredag, for at se ham og få ham udleveret.

Onsdag fik Ljudmila vist en retsmedicinsk rapport af russiske efterforskere, som siger, at han er død af naturlige årsager, lød det fra Navalnyjs talskvinde.

Julija Navalnaja har svoret, at hun vil fortsætte sin mands modstand mod Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Reuters

To frifindes for drabsforsøg efter skyderi mod restaurant

Retten i Nykøbing Falster har kendt 35-årige Nicklas Jørn Tygesen og 27-årige Nicklas Christian Steffensen skyldige i fareforvoldelse i forbindelse med et skyderi mod Restaurant Panino i Nykøbing.

Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Ifølge anklagemyndigheden var det drabsforsøg. Men det er de dømte blevet frifundet for.

Et enigt nævningeting har fundet hændelsesforløbet bevist, som det er angivet i anklageskriftet.

Men retten vurderer, at der ikke er forsæt til drabsforsøg. Der er alene forsæt til forsætlig fareforvoldelse ifølge Lolland-Falsters Folketidende. Tygesen og Steffensen er desuden fundet skyldige i ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Nicklas Jørn Tygesen er blevet idømt fem års fængsel, mens Nicklas Christian Steffensen er blevet idømt fire års fængsel. De har begge udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af deres domme.

Skudepisoden skete lidt over klokken 19 den 22. januar sidste år.

I anklageskriftet er det beskrevet, at der angiveligt blev skudt med en skarpladt pistol med 6,35 millimeter kaliber. Det skete ifølge politiet med den hensigt at dræbe en mandlig ansat i restauranten, hvilket mislykkedes, fordi han ikke blev ramt.

Nicklas Jørn Tygesen og Nicklas Christian Steffensen var inden skudepisoden sammen i Nykøbing Falster, herunder blandt andet på restauranten Mindbjerg mellem 17.30 og 18.00.

Derefter tog de rundt i Nykøbing Falster og rekognoscerede omkring Restaurant Panino, hvorefter Tygesen gik hen til restauranten og skød to gange igennem restaurantens glasfacade.

Steffensen stod på et gadehjørne ikke langt derfra, og efter at Tygesen havde skudt, løb de sammen derfra, inden de sprang ind i en bil og kørte væk.

Kreditor sender fodboldklubben Esbjerg i rekonstruktion

Der er indledt en rekonstruktion af selskabet bag fodboldklubben Esbjerg fB.

Det oplyser klubben fredag i en pressemeddelelse.

Det er en begæring fra en kreditor, som har fået skifteretten i Esbjerg til at indlede en rekonstruktion af selskabet EfB Elite A/S, som står bag topholdet i 2. division.

Divisionsforeningen oplyser til Ritzau, at man ikke kan udtale sig om den konkrete sag, men at klubber generelt ifølge DBU’s love kan blive fratrukket mellem seks og ni point i forbindelse med en rekonstruktion i skifteretten.

Hvis rekonstruktionen mislykkes, og Esbjerg begæres konkurs, tvangsnedrykkes klubben. Ifølge reglerne rykkes en konkursramt klub to rækker ned fra deres slutplacering i indeværende sæson.

Både direktionen og bestyrelsen er afsat, indtil klubbens fremtid ligger fast.

Advokat Søren Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun overtager midlertidigt ledelsen i EfB Elite A/S.

Klubben meddeler samtidig, at kampe og øvrige arrangementer vil afvikles som hidtil, mens processen omkring en rekonstruktion pågår, og at medarbejdere vil få udbetalt løn som vanligt.

– Sideløbende vil der nu påbegyndes en proces, som gerne skulle munde ud i, at der etableres en økonomisk bæredygtig og varig løsning for EfB Elite A/S, skriver Esbjerg på sin hjemmeside.

Mandag skulle afholdes en ekstraordinær generalforsamling, da lokale investorer ønsker Paul Conway og de øvrige amerikanske ejere ud af klubben. Den generalforsamling er nu aflyst.

På generalforsamlingen ville en styregruppe bestående af lokale kræfter fremlægge en plan for en økonomisk genopretning af selskabet bag fodboldholdet. Det vil styregruppen stadig gøre, men kalder det i en pressemeddelelse nu i stedet et informationsmøde.

Her vil man fremlægge en plan, der indebærer, at selskabskapitalen nedsættes med 56,6 millioner kroner til 0 kroner til dækning af underskud. Samtidig vil man gennemføre kapitalforhøjelse på 12 millioner kroner.

I planen indgår også, at man over de næste tre år går efter at rejse 50 millioner kroner – primært fra lokale folk. Ifølge styregruppen har man allerede tilsagn om de første 30 millioner kroner.

Hvis ikke der ville være tilslutning til den plan, ville styregruppen trække selskabet i skifteretten, men det er altså allerede sket.

Talsmand Henry Heiberg har tidligere udtalt, at han forventede, at de amerikanske ejere ville stemme imod planen, og i det tilfælde ville selskabet ende i en rekonstruktion.

Esbjerg har været på amerikanske hænder siden februar 2021, da holdet lå i 1. division. Siden har der været en del uro omkring den tidligere topklub, der nu spiller i 2. division.

Tysk parlament har stemt for legalisering af hash

Tysklands Forbundsdag har ved en afstemning fredag stemt for en delvis legalisering af dyrkning og besiddelse af hash.

Den delvise legalisering bliver gældende fra 1. april.

Det vil komme til at berøre cirka 4,5 millioner tyskere, der i dag ryger eller på anden måde forbruger hash.

Det vil samtidig kunne ramme det kriminelle marked, hvor handel med hash hidtil har foregået.

Legaliseringen blev støttet af 407 parlamentarikerne, mens 226 stemte imod. Der var fire blanke stemmer.

Forbundskansler Olaf Scholz’ regering af socialdemokrater, De Grønne og det liberale FDP har udarbejdet loven, som betyder, at private kan dyrke op til tre planter hamp til privat forbrug. Og det vil være lovligt at være i besiddelse af op mod 25 gram hash.

Større, men ikke-kommercielle produktioner, vil være tilladt for folk, der slutter sig sammen i hashklubber. Men de må højst have 500 medlemmer, og de skal være myndige voksne.

Kun klubmedlemmer kan forbruge de dyrkede varer. Klubberne bliver først legaliseret 1. juli.

Loven ventes at blive godkendt af Forbundsrådet, hvor delstatsregeringerne sidder, den 22. marts.

Den delvise legalisering betyder, at der er udarbejdet en omfattende lovgivning på området med en lang række af regler, restriktioner og bestemmelser.

Der var har været betydelig kritik af den nye lovgivning og af de planer, der er knyttet til den – blandt andet fra lægesammenslutninger, juridiske instanser og fra politisk hold.

– Denne lov er en vigtig forbedring af vores narkotikapolitik, sagde den tyske sundhedsminister, Karl Lauterbach, op til afstemningen.

Sundhedseksperten Kristine Lütke, som er medlem af det lille liberale regeringsparti FDP, siger, at der er tale om “et historisk vendepunkt”, som afspejler de sociale realiteter.

– Med hjemmedyrket cannabis ved man, hvor det kommer fra, siger hun.

I det konservative CDU og søsterpartiet CSU er der udbredt modstand mod den delvise frigivelse af hash.

– Læger, politifolk og psykoterapeuter har advaret mod denne liberalisering, siger Alexander Dobrindt fra CSU, som mener, at loven er en gave til organiserede kriminelle grupper. Mange mener, at kun relativt få vil udnytte retten til at dyrke cannabis selv.

En meningsmåling fra YouGov viser, at 42 procent af vælgerne støtter en delvis eller fuldstændig legalisering af cannabis, mens 47 procent er delvist eller helt imod den.

Det er en forholdsvis lille gruppe af lande, som delvist har legaliseret cannabis. Tyskland er det niende land på listen. I USA og Australien er hash legaliseret i visse delstater.

En lang række lande tillader medicinsk brug af cannabis.

dpa

dpa

Løfte om ti års støtte til Ukraine kan opsiges med halvt års varsel

Den tiårige aftale med Ukraine om et sikkerhedstilsagn, som statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede torsdag og underskrev fredag, kan opsiges med seks måneders varsel.

Det fremgår af aftaleteksten, som Udenrigsministeriet har delt på sin hjemmeside.

Det er både Danmark og Ukraine, der allerede fra i dag kan opsige aftalen, hvis det ønskes.

En opsigelse vil dog ikke “påvirke gennemførelsen af igangværende aktiviteter eller projekter, som er blevet besluttet før datoen for opsigelsen”, medmindre de to lande aftaler andet, lyder det i aftalens punkt 62.

Da Danmark i december sidste år indgik en tiårig aftale om forsvarssamarbejde med USA, var der modsat tale om en uopsigelig aftale. Den aftale kan først opsiges efter de ti år med et års varsel.

Aftalen om sikkerhedstilsagn til Ukraine blev præsenteret af Mette Frederiksen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde på Marienborg torsdag.

Fredag er Mette Frederiksen i den ukrainske by Lviv, hvor hun har underskrevet aftalen med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Sikkerhedstilsagnet skal sikre, at den militære støtte fra Danmark til Ukraine fortsætter på den lange bane.

– Ord skaber ikke fred, og tid hjælper ikke Ukraine. Det er kun handling, der tæller på slagmarken, sagde Mette Frederiksen torsdag på pressemødet.

Tilsagnet er et princip lanceret af G7-landene, som nu støttes af 32 lande.

Indtil videre har Tyskland, Frankrig og Storbritannien offentliggjort nationale aftaler om sikkerhedstilsagn til Ukraine.

Det danske sikkerhedstilsagn vil basere sig på F-16-kampfly, genopbyggelse af byen Mykolajiv og reformarbejde i Ukraine.

Aftalen kan ikke blot opsiges, men også forlænges. Det kan ske ved fælles beslutning, senest seks måneder før den tiårige periode udløber.

Desuden kan der løbende justeres og tilføjes til aftalen.

Henrik Sass: M svigtede og smed Fonseca for folkedomstolen

Moderaterne smed Mike Fonseca under bussen og for “folkedomstolen”, da partiet offentligt tog kraftig afstand fra politikeren og hans forhold til en 15-årig.

Det siger Henrik Sass Larsen, tidligere centralt socialdemokratisk folketingsmedlem og minister, i DR-podcasten Svingdøren.

Han påpeger, at den seksuelle lavalder er 15 år, og at det derfor er problematisk, at moral tager overhånden i debatten.

– Det irriterer mig ad helvede til. Man har en lovgivning, som siger, hvad borgerne skal rette sig efter. Men så siger man: “nej, der findes rent faktisk noget moral ud over, som man skal forholde sig til”.

I podcasten langer Henrik Sass Larsen ud efter Moderaterne, som efter hans mening svigtede deres partimedlem frem for at hjælpe Mike Fonseca.

Partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, gik på direkte fjernsyn og fordømte Mike Fonseca, og det kunne han ikke være “bekendt”, lyder det fra Henrik Sass Larsen.

Han argumenterer, at forholdet er inden for lovgivningen, og de lovgivende politikere kunne derfor begynde med at lave loven om frem for at dømme ud fra moral.

Mike Fonseca anerkender, at hans forhold har skabt undren.

Det sagde han til pressen, da han vendte tilbage til Christiansborg som løsgænger efter at have være sygemeldt.

– Det kan jeg sagtens forstå. Men jeg kan fortælle, at min kæreste og jeg har det godt, det fungerer for os, og vi elsker hinanden.

Den officielle årsag til Moderaternes eksklusion var, at Mike Fonsecas forhold forbrød sig mod Moderaternes adfærdskodeks, der tilsiger, at man ikke må have seksuelle relationer med folk under 18 år.

Det havde Mike Fonseca forstået som gældende internt i partiet og ikke i hans private liv.

– Jeg må erkende, at jeg har været naiv. Det er et internt kodeks. Jeg har set det, som om man skal opføre sig ordentligt i Moderaterne, og ikke som noget, der gør sig gældende i mit privatliv, sagde han ved tilbagekomsten til Christiansborg.