Seneste nyheder

Tre gerningsmænd flygtede natten til lørdag på cykel efter at have stukket en 37-årig mand ned på Rådhuspladsen i det indre København.

Det oplyser Jesper Schroll, som er efterforskningsleder ved Københavns Politi, lørdag morgen.

Schroll beskriver det som en “uoverensstemmelse” på Rådhuspladsen.

– En forurettet bliver i den forbindelse antastet af tre mænd og knivstukket, siger han.

Efterforskningslederen understreger, at skaderne er overfladiske, og at den 37-årige mand ikke har været i livsfare på noget tidspunkt. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor på kroppen han blev stukket.

Politiet har været til stede på Rådhuspladsen og efterforsket hændelsen og hører gerne fra vidner, der kender noget til sagen.

– Hvis det skulle være sådan, at der er nogle vidner, der måtte have observeret det her eller optaget det, så hører vi selvfølgelig gerne fra dem, siger Jesper Schroll.

Der er endnu ingen anholdte i sagen.

– Vi har nogle meget sporadiske signalementer af gerningsmændene, som er kørt fra stedet på cykler, siger Jesper Schroll.

Politiet kan kontaktes på telefonnummeret 114, hvis man har informationer om sagen.

Det olympiske flag blev fredag aften ved en fejl vendt på hovedet, da det blev hejst i forbindelse med den officielle åbning af OL 2024 i den franske hovedstad, Paris.

Det viser flere videoer, som er blevet beskrevet af internationale medier.

Flaget skulle hejses efter en iøjnefaldende åbningsceremoni, der foregik i den silende regn på Seinen, som løber gennem Paris.

Blandt andet sangerne Lady Gaga og Celine Dion optrådte i forbindelse med ceremonien.

Men da det kom til hejsningen af det olympiske flag skar det pludselig i øjnene på flere seere.

Den grønne og den gule af de olympiske ringe var nemlig placeret oven på de øvrige tre ringe – altså på hovedet.

Det er ikke første gang, at de olympiske ringe er blevet vendt på hovedet i forbindelse med legene.

Ved OL i Sydney i 2000 skulle sprinteren Cathy Freeman tænde den olympiske flamme iført en dragt med de olympiske ringe på.

Men ifølge det britiske medie Daily Mail var ringene også her blevet vendt på hovedet ved en fejl.

En skovbrand i det nordlige Californien i USA har medført, at mere end 4000 indbyggere er blevet evakueret.

Branden både bevæger sig hurtigt og vokser hurtigt, og brandvæsenets arbejde er udfordret af blæst og tørke.

Det oplyser myndigheder i Californien.

Branden er opstået som følge af en kraftig hedebølge. Den er den mest voldsomme skovbrand, der denne sommer har ramt Californien.

Indtil videre omfatter den 66.000 hektar land, men den vokser stadig i styrke, lyder det.

ifølge det californiske brandvæsen Cal Fire er branden “nul procent” under kontrol på trods af, at omkring 1600 brandfolk deltager i indsatsen.

I byerne Cohasset og Forest Ranch, der begge ligger nordligt i delstaten, er i alt 4000 personer blevet evakueret fra deres hjem. Dertil er 400 blevet evakueret fra den mindre by Chico, som ligget i amtet Butte County.

I alt 134 bygninger er indtil videre blevet ødelagt.

Branden startede onsdag nær Chico, og inden for de første timer havde den hærget et større områder, der også dækker en del af naboamtet Tehama.

Flammerne har også medført et stort lag af tæt grå røg. I nabostaterne til Californien er himmelen også påvirket, og her kan indbyggerne således kigge op mod stærke skyer, der ligner dem, der kommer, når det trækker op til voldsom storm.

– Branden brænder stadig meget aktivt, lød det torsdag fra sherif i Butte, Kory Honea.

Afdelinger af brandvæsenet i andre dele af Californien har sendt mandskab til de berørte områder for at forsøge at afhjælpe skaderne.

USA’s meteorologiske institut, NWS, har udsendt en rød advarsel gældende for den nordlige region. Her varsles der om “kritiske vejrforhold”.

Torsdag anholdt politiet en 42-årig mand ud fra en mistanke om, at han havde startet branden ved at skubbe en brændende bil ned i en kløft.

Anklagemyndigheden har identificeret manden som Ronnie Dean Stout. Han er blevet løsladt og skal for retten i næste uge.

AFP

Liget af en 17-årig dreng er blevet bjærget efter en eksplosion i et hus i Memmingen i det sydlige Tyskland.

Det oplyser en talsperson for politiet tidligt lørdag til det tyske nyhedsbureau dpa.

Redningsarbejdere fandt den afdøde dreng i nabohuset til det hus, hvor selve eksplosionen skete.

Det står umiddelbart stadig uklart, hvad der har forårsaget eksplosionen. Den fandt sted omkring klokken 17.20 fredag.

Det hus, hvor eksplosionen skete, blev så beskadiget i eksplosionen, at der tilsyneladende kun er murbrokker tilbage på grunden.

Nabohuset, hvor drengen blev fundet, er også meget beskadiget, lyder det. Det er delvist styrtet sammen.

Redningsarbejderne lykkedes fredag aften med at trænge ind i det ødelagte nabohus, hvor de fandt liget af teenagedrengen. Det befandt sig på husets førstesal, oplyser politiet.

I alt mere end 100 styrker var blevet indsat til at hjælpe med aktionen og til at yde støtte til både pårørende og indbyggere i lokalområdet.

I huset med eksplosionen bor en 68-årig mand, som dog ikke var hjemme, da ulykken fandt sted. Politiet har senere opsporet ham, og han er uskadt.

Det fremgår ikke, om politiet mistænker, at at der er blevet begået en forbrydelse i forbindelse med eksplosionen.

En gravemaskine er nu blevet placeret ved grunden for at fjerne de store mængder af murbrokker.

Ifølge en fotograf fra dpa, som befinder sig på stedet, er nogle murbrokker fra huset fløjet omkring 100 meter væk som følge af den kraftige eksplosion.

Det er ikke kun selve huset og det pågældende nabohus, som blev beskadiget.

Flere bygninger og biler, som var parkeret på gaden, blev også ødelagt af enten eksplosionen eller af de flyvende murbrokker fra huset, oplyser politiet.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, bekræfter natten til lørdag, at det var en kugle – fragmenteret eller ej – som ramte den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, i øret til et vælgermøde 13. juli.

Det oplyser forbundspolitiet i en pressemeddelelse.

– Det, som ramte den tidligere præsident Donald Trump i øret, var en kugle, som enten var helt eller fragmenteret i mindre stykker, og som blev affyret fra en nu død gerningsmands riffel, skriver FBI.

Billeder fra vælgermødet viste Trump med blod på øret, efter at han blev såret af gerningsmanden Thomas Crooks, der skød efter ham med en riffel.

FBI har allerede fastslået, at der var tale om et forsøg på at likvidere præsidentkandidaten.

Men forbundspolitiets direktør, Christopher Wray, såede onsdag tvivl om, hvorvidt det var kuglen fra riflen eller et fragment af noget andet, som havde ramt ekspræsidenten i øret.

Donald Trump var umiddelbart efter ude med riven og fortsatte sine beskyldninger om, at FBI var en del af en større sammensværgelse mod ham.

– Det er ikke så mærkeligt, at det engang sagnomspundne FBI har mistet USA’s tillid, skrev Donald Trump torsdag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Efter pressemeddelelsen fra FBI skriver Trump på det sociale medie, at han accepterer det, som han kalder “det tætteste, vi kommer på en undskyldning”.

– Jeg går ud fra, at det er det tætteste, vi kommer på en undskyldning fra direktør Wray, men jeg tager helt og holdent imod den, skriver Trump.

Donald Trump har allerede gjort attentatet mod ham til en central del af sin valgkampagne. Han sagde blandt andet til et vælgermøde, at han har “taget en kugle for demokratiet”.

Han er kandidat for Republikanerne, når amerikanerne går til valg 5. november.

Her skal han formentlig op imod USA’s nuværende vicepræsident, Kamala Harris, som forventes at blive nomineret som Demokraternes kandidat til valget.

AFP

En nævningeting i Missouri i USA er fredag nået frem til, at en særlig modermælkserstatning til for tidligt fødte spædbørn fra virksomheden Abbott Laboratories har forårsaget, at en lille pige i Illinois har udviklet en alvorlig tarmsygdom.

Dommen blev afsagt ved en delstatslig domstol i byen St. Louis i Missouri.

Her blev virksomheden pålagt at betale 95 millioner dollar – omkring 653 millioner kroner – i tortgodtgørelse til pigens mor og 400 millioner dollar – svarende til 2,75 milliarder i strafmæssig godtgørelse.

Strafmæssig godtgørelse er en godtgørelse, som en sagsøgt kan pålægges at betale til sagsøgeren.

Hvorimod en tortgodtgørelse har til formål at dække de tab og lidelser, en sagsøgt har måttet lide, har en strafmæssig godtgørelse til formål at straffe den sagsøgte.

Margo Gill, som er den kvinde, der står bag klagen mod Abbott, mente, at virksomheden undlader at advare om, at den pågældende type af modermælkserstatning kan forårsage en potentielt dødelig sygdom kaldet nekrotiserende enterokolitis (NEC) blandt tidligt fødte børn.

Gills datter, Robynn Davis, udviklede NEC efter at have fået modermælkserstatningen fra Abbott på en intensiv neonatal afdeling i 2021. Robynn overlevede sygdommen men blev permanent hjerneskadet.

Hun kræver nu særlig pleje.

I patienthåndbogen på Sundhed.dk fremgår det, at NEC er en af de hyppigste akutte sygdomme i mave- og tarmkanalen hos børn, der er født meget for tidligt. Nekrotiserende betyder, at dele af tarmen får for dårlig blodtilførsel. Det fører til, at tarmvævet dør.

Her står der, at dødeligheden af sygdommen ligger på op til 40 procent.

I en udtalelse siger Abbott Laboratories, at selskabet er meget uenig i dommen, og at det vil forsøge at få den omstødt.

Selskabets advokat James Hurst sagde i retssalen, at kendelsen ifølge ham risikerer at sende det forkerte signal og at begrænse lægers muligheder for at ernære for tidligt fødte børn, som ikke kan ammes.

– Det her er et slag i maven, sagde han.

Reuters

USA’s præsident, Joe Biden, vil mandag offentliggøre sit længe ventede bud på en reform af USA’s højesteret, hvor han blandt andet vil foreslå, at der sættes en grænse for, hvor længe man må bestride posten som højesteretsdommer.

Det skriver mediet Politico, efter at have snakket med to unavngivne kilder, som ifølge mediet har kendskab til sagen.

Reformforslaget adresserer en række hovedpiner, som Biden har haft i sin præsident.

Først og fremmest at man i det nuværende system er udnævnt til højesteretsdommer uden tidsbegrænsning.

Ekspræsident Donald Trump fra Republikanerne udpegede i sin tid som præsident tre dommere til USA’s højesteret.

Alle tre betragtes som meget konservative, og alle tre er under 60 år og kan potentielt sidde som højesteretsdommere i årtier.

De tre stemte alle for at omstøde afgørelsen “Roe v. Wade”, som i næsten fem årtier sikrede amerikanske kvinder føderal ret til abort.

Det fremgår ikke af Politicos artikel, hvor længe Biden vil foreslå, at man kan sidde som højesteretsdommer.

Joe Biden vil til gengæld foreslå en ændring til USA’s forfatning, som begrænser den immunitet, som højesteret i juli afgjorde, at USA’s præsidenter nyder for officielle handlinger i embedet.

Sagen handlede om en række straffesager, som Donald Trump har været involveret i. Domstolen fandt, at tidligere præsidenter har immunitet for officielle handlinger, men ikke for handlinger, de har udført som privatpersoner.

Der har længe været snak om, om udfordringerne med højesteret kunne få Joe Biden til at arbejde for en reform af institutionen.

Natten til torsdag dansk tid gjorde han det imidlertid klart, da han talte til nationen for første gang, siden han oplyste, at han ikke ville søge genvalg til præsidentvalget i november.

– Jeg opfordrer til reformer af højesteret. Det er afgørende for vores demokrati, sagde Biden i talen.

Joe Biden stopper som præsident 20. januar, når en ny præsident tages i ed.

5. november skal amerikanerne vælge mellem Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, og Demokraternes præsidentkandidat, som formentlig bliver den nuværende vicepræsident, Kamala Harris.

Direktøren for USA’s forbundspoliti, FBI, tager fejl, når han siger, at det er muligt, at ekspræsident Donald Trump under attentatet i delstaten Pennsylvania muligvis blev ramt af et fragment og ikke et projektil.

Sådan lyder det fra Ronny Jackson, der var Trumps læge under hans tid som præsident, og som også har tilset ekspræsidenten efter attentatet.

– Der er intet belæg for, at det var noget som helst andet end et projektil, siger Jackson.

Den tidligere præsident blev ikke alvorligt skadet, da han blev udsat for et attentat under vælgermødet.

Meldingen var i første omgang, at gerningsmanden havde ramt Donald Trumps øre.

Hændelsen er siden blevet en markant del af ekspræsidentens kampagne for at blive valgt som præsident til valget i november.

– Jeg tog en kugle for demokratiet, lød det 20. juli fra ham til et vælgermøde i delstaten Michigan.

Teorien om, at Donald Trump ikke blev ramt af selve projektilet, men et fragment, er blevet fremsat af Christopher Wray, som er direktør for FBI.

– Direktør Wray tager fejl og agerer upassende ved at antyde noget som helst andet (end at der er tale om et projektil, red.), lyder det fra Ronny Jackson.

Ronny Jackson siger, at han selv har arbejdet som feltlæge i Irak, hvor han har tilset masser af soldater med skudsår, og at han har tilset Trump siden attentatet.

Donald Trump er allerede torsdag gået i rette med FBI-direktøren på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Nej, det var desværre et projektil, som ramte mig på øret, og det ramte mig hårdt. Der var ingen glasskår, ingen fragmenter, lyder det fra Trump.

– Det er ikke så mærkeligt, at det engang sagnomspundne FBI har mistet USA’s tillid!

Donald Trump er Republikanernes præsidentkandidat til valget 5. november. Her skal han formentlig op imod USA’s vicepræsident, Kamala Harris, som forventes at blive nomineret som Demokraternes præsidentkandidat.

Reuters

Den verdensberømte sangerinde Celine Dion har fredag aften gjort sit comeback til åbningsceremonien ved OL i Paris.

Her optrådte canadieren fra Eiffeltårnet og stod dermed i rampelyset for første gang, siden hun i 2022 blev diagnosticeret med den autoimmune sygdom stiff person syndrom.

Den 56-årige stjerne var iført en sølvfarvet glitrende kjole og sang den franske “Hymne à l’amour” af Edith Piaf. Hun lukkede med sin optræden ceremonien.

Hun stod på en platform i selve Eiffeltårnet på et af tårnets lavere niveauer.

Dion, der blandt andet er kendt for temasagen “My Heart Will Go On” fra filmen “Titanic”, var tirsdag af flere blevet set i Paris. Det satte gang i spekulationer om, hvorvidt hun skulle være del af fredagens show.

Onsdag delte verdensstjernen selv et opslag fra den franske hovedstad på det sociale medie X.

– Jeg elsker Paris, og jeg er så glad for at være tilbage!, lød det.

Hun har ikke optrådt siden marts 2020, da sygdommen fik hende til at aflyse alle sine koncerter i både 2023 og 2024.

Stiff person syndrom får kroppen til at danne antistoffer mod sit eget væv og forårsager stivhed i musklerne og smertefulde kramper.

I et tv-interview for nylig udtalte Celine Dion ifølge dpa, at kramperne kan opstå hvor som helst i kroppen. Det kan eksempelvis få hendes hænder og fødder til pludselig at stivne fuldstændig. Hun har derfor også problemer med både at gå og at synge.

Allerede tilbage i 2008 fik sangeren de første symptomer. Hun mærkede noget i halsen og fik efterhånden større og større besvær med at kontrollere sin stemme.

Céline Dion udsendte sin første plade som 12-årig og startede karrieren på fransk. Som 20-årig – i 1988 – vandt hun det internationale melodigrandprix med “Ne Partez Pas Sans Moi” for Schweiz.

Privat er sangerinden mor til tre, som hun fik med sin mand og manager, René Angélil, der døde af kræft i 2016.

Dions optræden var den sidste del af et fire timer langt show, der udgjorde åbningsceremonien for OL. Også blandt andet popsangeren Lady Gaga var på scenen med en fransk kabaretsang.

Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, vil genbesøge byen Butler i Pennsylvania, hvor han blev strejfet af et skud på højre øre under et vælgermøde 13. juli.

Det skriver præsidentkandidaten på det sociale medie Truth Social, som han selv ejer.

– Jeg kommer til at vende tilbage til Butler, Pennsylvania, til et stort og smukt vælgermøde og ære vores elskede helt, brandmanden Corey, og de modige patrioter, der blev såret for to uger siden, skriver Trump fredag.

Den tidligere præsident blev ikke alvorligt skadet, da han blev udsat for et attentat under vælgermødet.

Til gengæld mistede en mand, brandmanden Corey Comperatore, blandt publikum livet, og to andre mandlige deltagere blev såret. De var i første omgang i kritisk tilstand, men senere blev de stabiliseret.

20-årige Thomas Matthew Crooks er blevet udpeget af de amerikanske myndigheder som manden bag attentatet.

Han blev skudt og dræbt på stedet af betjente fra sikkerhedstjenesten Secret Service.

Ifølge Chris Wray, som er direktør for USA’s forbundspoliti, FBI, blev Thomas Matthew Crooks “meget fokuseret” på Trump og hans vælgermøde en uge før – omkring 6. juli.

Han havde lavet en Google-søgning, hvor han havde spurgt, “hvor langt væk var Oswald fra Kennedy?”.

Lee Harvey Oswald var en amerikansk lagerarbejder, som i 1963 blev anholdt og sigtet for drabet på USA’s daværende præsident, John F. Kennedy.

Præsidenten blev skudt og dræbt ved en paradekørsel i Dallas, Texas.

Ifølge Chris Wray havde Thomas Matthew Crooks to timer før vælgermødet fløjet en drone i nærheden af, hvor det blev afholdt.

Dronen var i luften i cirka 11 minutter.

Onsdag såede Chris Wray tvivl om, hvorvidt Trump blev strejfet af et decideret skud, eller om hans øre blev ramt af et fragment. Det gjorde han over for et udvalg i Repræsentanternes Hus.

Fredag er Trump gået til modangreb på Chris Wray via Truth Social, hvor han har vedhæftet et billede af sig selv under vælgermødet. På billedet kan man ifølge Trump se kuglen passere ham, efter at han blev ramt.

– Måske vil FBI-direktør Chris Wray bemærke, at det ikke er fragmenter eller glas, som flyver gennem øret – kun en blodig kugle.

Brandslukningsarbejdet er forsat i gang på containerskibet “Maersk Frankfurt” i Det Arabiske Hav, efter at der opstod brand 19. juli.

Det oplyser Mærsk i en mail til Ritzau fredag.

– Fra i dag har der ikke været meldinger om synlige flammer på fartøjet, men ulmen fra containerne fortsætter.

Containerskibet brød i brand fredag 100 sømil – 185 kilometer – nordvest for den indiske delstat Goa.

Et af skibets besætningsmedlemmer er omkommet i forbindelse med branden.

Besætningsmedlemmerne påbegyndte det indledende slukningsarbejde.

Derudover blev den indiske kystvagt anmodet om hjælp til at slukke branden.

Containerskibet er tidscharteret, indregistreret i Panama og japansk ejet.

Det er desuden ikke en Mærsk-besætning, der er om bord på skibet, har rederiet oplyst.

Skibet var på vej fra Mundra i Indien til Colombo i Sri Lanka, da branden brød ud.

Det er indtil videre uvist, hvorfor ilden begyndte. Det er også uklart, hvor store skaderne på containerne er.

– Skibet er angiveligt i stabil tilstand – med alt maskineri, styretøj og navigationsudstyr fuldt funktionsdygtigt, oplyser Mærsk fredag.

Rederiet tilføjer, at ejerne af “Maersk Frankfurt” har erklæret “general average”.

Det betyder, at lasten ikke vil blive frigivet til dem, der har containere om bord, indtil de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er taget.

I mailen skriver Mærsk, at “specialiserede brandslukningseksperter er gået om bord på fartøjet og arbejder på at slukke branden”.

Torsdag gik isbjørnepatruljen fra Verdensnaturfonden (WWF) i gang med at patruljere i byen Ittoqqortoormiit i Østgrønland.

Normalt begynder patruljeringen fra midten af august og frem til januar, hvor isbjørnejagten genoptages.

Men i år er isbjørnepatruljen gået i gang før tid.

Det skriver WWF i en pressemeddelelse ifølge de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.AG.

Den tidlige isbjørnepatruljering skyldes, at der i to tilfælde er blevet nedlagt isbjørne, fordi de er kommet for tæt på befolkningen.

Den ene episode fandt sted tirsdag aften. Her havde en isbjørn kurs mod en fodboldbane, hvor nogle børn legede.

Den anden hændelse skete torsdag, hvor isbjørnen befandt sig inde i byen og gik rundt på vejene.

WWF skriver på sin hjemmeside, at isbjørnepatruljen blev etableret i 2015 i samarbejde med lokalsamfundet i Ittoqqortoormiit.

Formålet med patruljen er “at skabe større tryghed blandt byens borgere og for at undgå, at bjørne bliver skudt i selvforsvar”.

– Isbjørne kommer desværre ofte i kontakt med mennesker i deres søgen efter føde i byerne, og forældrene i Ittoqqortoormiit var bange for at sende deres børn i skole af frygt for, at de ville løbe ind i en isbjørn på vejen, skriver WWF.

Ifølge WWF søger isbjørnene ind mod byerne på grund af klimaforandringerne, hvor de udgør en trussel mod mennesker.

– Patruljen er udstyret med en ATV og gummikugler, som skal skræmme isbjørnene ud af byen, så vi undgår, at de bliver skudt og dræbt med rigtige kugler, lyder det.

Ittoqqortoormiit ligger i det østlige Grønland og har ifølge Sermitsiaq.AG et indbyggertal på under 400.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til på forhånd at afvise et ønske fra Japan om at få aktivisten Paul Watson anholdt og udleveret.

Det oplyser ministeriet i et skriftligt svar fredag.

Her henvises der til en paragraf i den grønlandske udleveringslov. I den fremgår det ifølge ministeriet, at det skal vurdere, om man på forhånd kan afvise at udlevere nogen fra Grønland.

– Det følger af bestemmelsen, at Justitsministeriet skal foretage en foreløbig vurdering af, om der på baggrund af de foreliggende oplysninger er grundlag for at forhåndsafvise en begæring om udlevering fra Grønland.

– Justitsministeriet har ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger fundet grundlag for at forhåndsafvise en sådan begæring, skriver ministeriet.

Politiet i Grønland anholdt Paul Watson søndag i Nuuk.

Det skete på baggrund af en international arrestordre fra Japan.

Det er endnu ikke blevet afgjort, om den 73-årige miljøaktivist skal udleveres.

Men der er altså ifølge Justitsministeriet ikke grund til på forhånd at afvise ønsket fra Japan.

Ministeriet afventer nu en formel anmodning fra de japanske myndigheder om at få Paul Watson udleveret. Den skal være indgivet senest 30 dage efter anholdelsen.

Herefter skal spørgsmålet vurderes på ny.

Fredag har ministeriet endnu ikke fået en anmodning fra Japan, oplyser det.

Den japanske arrestordre blev udstedt i 2010.

Det skete efter en hændelse i Antarktis, hvor Watson greb ind, mens japanske hvalfangere arbejdede.

Ifølge myndighederne i Japan overfaldt aktivisten hvalfangerne og forhindrede dem i at udføre deres arbejde.

Ifølge Grønlands Politi er det Justitsministeriet i Danmark, der skal afgøre, om Paul Watson skal udleveres til Japan.

Hans forsvarere mener, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at udlevere ham.

Det skyldes, at landet ifølge advokaterne ikke overholder menneskerettighederne.

Watson blev mandag varetægtsfængslet frem til et retsmøde den 15. august.

Han kærede kendelsen. Men den er siden blevet stadfæstet af Grønlands Landsret.

Den britiske politiklagemyndighed (IOPC) har besluttet at indlede en formel efterforskning efter en voldsom episode mellem en betjent og en ung mand i Manchester Lufthavn.

Det oplyser IOPC i en pressemeddelelse fredag ifølge AFP.

– Vi kan bekræfte, at vi er i gang med en kriminalefterforskning vedrørende magtanvendelse under begivenheder, som fandt sted 23. juli i Manchester Lufthavn, udtaler Catherine Bates, som er regional direktør hos IOPC.

Episoden i lufthavnen blev fanget på en video, der blev delt på sociale medier og har trukket overskrifter i både England og resten af verden.

Videoen viser ifølge AFP en betjent, der ser ud til at sparke og trampe på en mands hoved under en anholdelse.

The Guardian skriver, at manden er 19-årige Muhammed Fahir.

Ifølge hans advokat, Akhmed Yakoob, modtager han fortsat behandling på hospitalet og “kæmper for sit liv”.

Den omtalte betjent, der er ansat hos Greater Manchester Police i det nordvestlige England, er blevet suspenderet fra alle pligter.

Hændelsen i lufthavnen har udløst flere demonstrationer i Manchester de seneste døgn.

I forbindelse med episoden 23. juli har Greater Manchester Police oplyst, at tre betjente blev overfaldet, mens en kvindelig betjent brækkede næsen, da de skulle pågribe en person efter anmeldelser om et overfald.

Politiet i Manchester har desuden udtalt, at “brugen af sådan magt ved en anholdelse er en usædvanlig hændelse, som vi også forstår vækker opsigt”.

Andy Burnham, som er borgmester i Greater Manchester, har udtalt til BBC, at selv om videoen er “foruroligende”, så var der problemer på “begge sider”.

Ifølge AFP blev fire mænd anholdt som følge af hændelsen i lufthavnen. De mistænkes blandt andet for at stå bag overfald.

Driften på de franske toglinjer, der har været ramt af brandangreb, vil formentlig være normal igen lørdag.

Det siger Kristian Madsen fra ingeniørforeningen IDA.

Han har en baggrund inden for togdrift og er uddannet i jernbaneteknik.

– Der skal meget høje temperaturer til for at beskadige køreledningerne, der er lavet af kobber. Samtidig afbrydes strømmen i ledningerne, når de blevet beskadiget. Det begrænser, hvor stor skaden bliver.

– Det vil formentlig være nødvendigt at udskifte mindre stykker. Det kan gøres inden for en halv til en hel dag, siger Kristian Madsen.

Det var tidligt fredag morgen – forud for åbningsceremonien ved OL i Paris – at flere højhastighedstoglinjer i Frankrig blev beskadiget i ildspåsættelser.

Det drejer sig om jernbaner mellem Paris og andre store byer, herunder Lille og Strasbourg.

Det har påvirket driften.

En fjerdedel af alle Eurostar-tog, der kører mellem Storbritannien, Frankrig og Belgien, er aflyst til og med søndag.

I alt vurderes 800.000 personer at være berørt af forsinkelser og aflysninger som følge af brandene.

Oprydning og reparationer efter angrebene er fredag gået i gang flere steder.

Det indebærer blandt andet, at der skal fragtes nye stykker ledning frem.

Det kan gøres ved hjælp af særlige køretøjer, der kan køre på sporene, selv om køreledningerne ikke virker, siger Kristian Madsen.

– Arbejdet er kommet hurtigt i gang. Det er normal praksis, at man har beredskabsplaner liggende i tilfælde af situationer, hvor driften bliver påvirket.

– Samtidig har der nok været et ekstra beredskab klar. Når man har store arrangementer – som eksempelvis OL – så forbereder man sig på scenarier, hvor nogle vil forsøge at forpurre det.

Det står endnu ikke klart, hvem der står bag angrebene.

Anklagemyndigheden i Paris har indledt en undersøgelse, som blandt andet skal afdække, om det har været en organiseret gruppe.

Samtidig skal det undersøges, hvor store skaderne på toglinjerne har været.

Et nyt lægemiddel mod alzheimer ser ikke umiddelbart ud til at blive godkendt til at komme på det europæiske marked.

I hvert fald har udvalget CHMP, der står for at rådgive Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), vendt tommelfingeren nedad til produktet.

Det skriver EMA fredag i en pressemeddelelse.

Der er tale om lægemidlet Leqembi, som er skabt til at behandle folk med alzheimer.

Udvalget CHMP består af en række uafhængige fagpersoner, som vejleder EMA og EU-Kommissionen, der i sidste ende skal tage træffe afgørelser om lægemidler. De følger som oftest CHMP’s anbefalinger.

Alzheimer er kendetegnet ved kognitiv svækkelse, men påvirker mennesker på forskellige måder.

Sygdommen udvikler sig langsomt helt fra starten. Hukommelsestab, forvirring, desorientering og dårlig dømmekraft er nogle af symptomerne på alzheimer.

Leqembi bruger stoffet lecanemab til at behandle voksne med milde hukommelsesproblemer og andre kognitive problemer, der følger med de tidlige stadier af demens.

CHMP har vurderet, at “den observerede effekt af Leqembi i forhold til at forsinke kognitiv tilbagegang ikke opvejer risikoen for alvorlige bivirkninger forbundet med medicinen”.

– Det vigtigste sikkerhedsproblem med Leqembi er den hyppige forekomst af amyloidrelaterede billedmæssige abnormiteter (også kaldet ARIA, red.), skriver EMA.

ARIA kan inkludere hævelse i hjernen og hjerneblødninger.

Ifølge Reuters er det medicinalselskaberne Eisai og Biogen, der står bag Leqembi. De har udtalt, at de vil ansøge om at få anmodningen gennemgået igen.

Leqembi er allerede godkendt i USA, Kina, Hongkong, Israel, Japan og Sydkorea.

I Danmark har cirka 50.000 personer alzheimer. I alt lever 96.000 personer med en demenssygdom i landet. Det viser tal fra Alzheimerforeningen.

Dyrlægeuddannelsen på Aarhus Universitet i Viborg, der er blevet oprettet i år, har i første hug fået alle pladser fyldt og har måttet afvise flere hundrede ansøgere.

Også den nyoprettede uddannelse i dyrevidenskab samme sted har fået fyldt alle pladser.

Populariteten skyldes ikke mindst en målrettet kommunikationsindsats.

Det siger viceinstitutlederen på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Henrik Callesen.

– Vi har sendt medarbejdere afsted til messer og dyrskuer, og vi har holdt åbent hus. Vi har også kommunikeret gennem en hjemmeside og været aktive på sociale medier for at gøre opmærksom på uddannelserne.

– Mange har haft spørgsmål om forskellene mellem uddannelserne, og om der er forskel på at læse til dyrlæge her eller i København, siger han.

De studerende på de to nye uddannelser vil blive undervist i den lille landsby Foulum, der ligger uden for Viborg.

På dyrlægeuddannelsen er der i år blevet udbudt 32 pladser.

Hele 716 personer har dog søgt ind, hvoraf 377 havde studiet som førsteprioritet.

Uddannelsen i dyrevidenskab fik 160 ansøgere og har optaget 35 studerende.

Tidligere var det kun muligt at læse til dyrlæge i København. Men fra politisk side er det blevet bestemt, at flere videregående uddannelser skal placeres uden for landets største byer.

Det er grunden til, at man nu også kan blive uddannet i veterinærmedicin i Foulum.

Også uddannelsen i husdyrvidenskab på Københavns Universitet er fra i år flyttet til Aarhus Universitet, hvor den i stedet kaldes dyrevidenskab.

– Fra vores side er ønsket, at det bliver en succes, at man har flyttet de her uddannelser til Aarhus Universitet. Så derfor er vi selvfølgelig glade for at, at der er blevet taget godt imod dem, siger Henrik Callesen.

For kvote 1-ansøgere har det krævet et karaktergennemsnit på mindst 10,6 at komme ind på den jyske dyrlægeuddannelse.

Et lidt lavere snit – 10,1 – kræves i år for at komme ind på uddannelsen på Københavns Universitet, der har fået 872 ansøgere.

Med til historien hører dog, at der på Københavns Universitet er langt flere studiepladser. Der er i år blevet optaget 186 personer på studiet.

To rivaliserende bander i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, har indgået en aftale om at afslutte en væbnet konflikt i den fattige og overbefolkede bydel Cité Soleil.

Det oplyser præsten Jean Enock Joseph, der ifølge nyhedsbureauet AFP har en fremtrædende rolle i lokalsamfundet.

Store dele af bydelen, som har omkring 300.000 indbyggere, har været inddelt i zoner, som var kontrolleret af rivaliserende og svært bevæbnede bander. Banderne har i en årrække tyranniseret og destabiliseret det fattige land.

De kontrollerer 80 procent af landets vigtige veje, og de har stået bag daglige kidnapninger for at få løsepenge af fattige familier, ligesom de er berygtede for at plyndre og voldtage.

Bandekrige har ført til, at mange indbyggere har mistet muligheden for at arbejde, handle og besøge sundhedscentre.

Alene i første kvartal af 2024 blev 2.500 mennesker dræbt eller såret under volden ifølge FN. Hundredtusinder er drevet på flugt.

Den indgåede aftale er underskrevet af lederne af de to rivaliserende grupper, der hedder G9 og G-Pep.

Jimmy “Barbecue” Cherizier, leder af G9, hylder lederne af banderne for deres mod ved at indgå aftalen.

I slutningen af februar meddelte bander, der kontrollerede det meste af hovedstaden, at de ville afsætte den daværende premierminister, Ariel Henry, som efterfølgende selv trak sig.

Næsten 600.000 indbyggere er interne flygtninge i Haiti – en stigning på 60 procent siden marts, hvor Ariel Henry gik af.

Der er nu mindre vold, men opgaven med at genopbygge Haiti fremstår som uoverskuelig, da vold og korruption stadig er udbredt, og samfundet er uden en fungerende politisk ledelse.

AFP

To personer er fredag eftermiddag afgået ved døden i en trafikulykke i det nordøstlige Randers.

Det skriver Østjyllands Politi på den sociale platform X.

De omkomne er en 35-årig kvinde og en 31-årig mand. De pårørende er underrettet.

I forbindelse med ulykken er en 56-årig mand blevet anholdt. Han er sigtet for vanvidsbilisme og to tilfælde af uagtsomt manddrab. Det oplyser vagtchef hos Østjyllands Politi Rene Ludvig fredag aften.

Emil Enemark Sørensen, der er kommunikationsrådgiver i Østjyllands Politi, oplyser, at i alt tre biler har været involveret i ulykken.

Omstændighederne omkring ulykken har politiet ikke kortlagt endnu. En bilinspektør blev kaldt til ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

De to personer, der er afgået ved døden, sad i den samme bil, oplyser Emil Enemark Sørensen.

Det var ikke det eneste sammenstød, som manden var involveret i fredag eftermiddag, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Kort forinden var han også involveret i et sammenstød ikke langt fra dødsulykken – også på Mariagervej, skriver TV 2 Østjylland.

Her stødte den 56-årige sammen med en anden bil, uden at der skete større skader. Men han var altså involveret i dødsulykken kort tid efter.

Østjyllands Politi kan ikke bekræfte, at den 56-årige flygtede fra den første ulykke.

Manden er fredag omkring klokken 17 på skadestuen for at blive undersøgt.

Umiddelbart er der ikke flere svært tilskadekomne i de to ulykker.

Politiet skriver ud på X, når der er fastsat et tidspunkt for et grundlovsforhør, oplyser politiet.

– Vi er sådan set færdige med alt sagsbehandlingen. Vi mangler nogle rapporter – blandt andet fra bilinspektøren, udtaler Rene Ludvig fredag aften.

Hver tredje solgte tandpasta i verden bliver fremstillet af tandpasta- og sæbeproducenten Colgate-Palmolive.

Selskabet er fredag kommet ud af andet kvartal med et driftsoverskud på 1,1 milliard dollar, hvilket svarer til cirka 7,5 milliarder kroner.

Det viser selskabets regnskab for andet kvartal.

Driftsoverskuddet er øget med 118 millioner dollar sammenlignet med samme periode sidste år.

Samtidig er det på et år lykkedes selskabet at vinde 1,8 procentpoint frem på markedet for ikke-elektriske tandbørster, hvor selskabet i andet kvartal sad på 32,2 procent af verdensmarkedet.

Også på markedet for tandpasta har selskabet vundet et procentpoint frem, så 41,5 procent af markedet det seneste kvartal tilfaldt Colgate-Palmolive.

Samtidig er det lykkedes tandpastaproducenten at løfte omsætningen til 5,1 milliard dollar. I samme periode sidste år var omsætningen 4,8 milliarder dollar.

Dermed overgår selskabet analytikernes forventninger, der forud for fremlæggelsen af kvartalsregnskabet lød på 5,0 millioner dollar ifølge Bloomberg.

Væksten i omsætningen er ifølge selskabet drevet af, at der er blevet solgt flere varer, og at priserne på varerne er øget.

I regnskabet fremgår det også, at Colgate-Palmolive øger sine forventninger til den organiske vækst.

Selskabet venter nu en organisk vækst på mellem 6 til 8 procent. Tidligere lød forventningerne på mellem 5 til 7 procent.

– Vores stærke resultater i dette kvartal og i første halvdel af året øger vores tro på, at vi er i færd med de rigtige strategier, hvis vi skal opfylde vores forventninger om at øge den organiske vækst i 2024, siger Noel Wallace, der er topchef hos Colgate-Palmolive, i regnskabet.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.