Seneste nyheder

16 personer er døde, og 35 er blevet syge, efter at de har drukket forurenet cider i den vestrussiske Uljanovsk-region.

Det oplyser regionens guvernør, Aleksej Russkikh, ifølge det franske nyhedsbureau AFP mandag.

– 16 mennesker har mistet livet, siger guvernøren.

– Læger slås for deres alles liv.

Aleksej Russkikh havde forinden på beskedtjenesten Telegram skrevet, at personerne var blevet forgiftet, efter at de havde drukket cider fra mærket Mister Cider.

Han oplyste i den forbindelse, at “politibetjente er ved at beslaglægge disse produkter i vores region”.

Russiske myndigheder har allerede iværksat en efterforskning af sagen.

Ifølge russiske medier har cideren indeholdt metanol, som er meget giftigt. Metanol bliver blandt andet brugt i kølervæske.

Metanolforgiftninger er langtfra en sjældenhed i Rusland, særligt i fattigere regioner, hvor billige alternativer til alkohol er et vedvarende problem. Det er især provinsområder med ringe levestandarder.

I 2021 døde mindst 34 personer, efter at de havde drukket hjemmelavet alkohol, der var blevet metanolforgiftet, i to separate hændelser.

I 2016 mistede flere end 60 personer livet i byen Irkutsk, efter at de havde drukket badesæbe, som indeholdt metanol.

Metanol er ifølge sundhed.dk kemisk set en form for alkohol, som også er kendt som træsprit. Forgiftning med metanol medfører i første omgang almindelig beruselse, men senere bevidstløshed og koma.

Det er desuden ikke ualmindeligt, at en sådan forgiftning medfører synsforstyrrelser.

Efter ti år med Volbeat er det for amerikanske Rob Caggiano blevet tid til et farvel til gruppen. Leadguitaristen forlader bandet, skriver medlemmerne af det populære danske rockband på bandets facebookside.

– Gennem vores tid sammen har vi rejst verden tynd, delt fantastiske oplevelser og udgivet fire plader, som vi er pavestolte over, og vi ville ikke gå tilbage og ændre noget som helst, skriver gruppens resterende medlemmer, Michael Poulsen, Jon Larsen og Kaspar Boye Larsen.

– Vi ønsker vores brormand Rob alt det bedste i alle hans fremtidige bedrifter (vi ved, det bliver fantastisk).

Under de resterende koncerter i 2023 vil leadguitaren blive båret af danske Flemming C. Lund. Han er også guitarist og stifter at det danske band The Arcane Order.

– At fylde de sko på scenen bliver en herkulisk opgave, men vores gode ven Flemming C. Lund (fra The Arcane Order) træder til for at håndtere leadguitaren til vores koncerter i 2023, skriver bandet.

– Tak til alle vores fantastiske fans for deres støtte, og endnu vigtigere: Tak til Rob for ti helt fantastiske år.

Volbeat er for nuværende ved at gøre klar til en turné i Europa og Nordamerika, hvor det altså bliver Flemming C. Lund, som skal spille leadguitar.

Hvorvidt The Arcane Order-guitaristen bliver en permanent løsning efter turnéen, melder Volbeat-medlemmerne ikke noget om.

Volbeat blev dannet af forsanger og rytmeguitarist Michael Poulsen kort efter årtusindskiftet. Ud over ham og gruppens nye guitarist består bandet af Kaspar Boye Larsen, som spiller bas, og Jon Larsen, som spiller trommer.

Gruppen har i alt udgivet otte studiealbum.

En treårig palæstinensisk dreng er mandag død af sine kvæstelser, efter at han blev skudt af israelske styrker på Vestbredden i sidste uge.

Det oplyser både israelske og palæstinensiske myndigheder.

Sheba-hospitalet, som ligger i den israelske by Tel Aviv, oplyser i en pressemeddelelse, at drengen “døde … trods lægepersonalets store bestræbelser”.

Det palæstinensiske selvstyres sundhedsministerium skriver, at det blev informeret om, at “det treårige barn Mohammed Haitham al-Tamimi fra landsbyen Nabi Saleh havde mistet livet”.

Drengen blev ramt af skud under en konfrontation i landsbyen, som ligger tæt på Ramallah. Det israelske forsvar har i en pressemeddelelse oplyst, at “overfaldsmænd begyndte at skyde i retning af Neveh Tzuf”, en israelsk bosættelse på Vestbredden.

De israelske soldater svarede igen ved at “affyre et antal projektiler”, lyder det i pressemeddelelsen.

To palæstinensere blev såret af skuddene, heriblandt den treårige dreng.

AFP

14-årige Joshua fra Højby på Fyn er gået hjemmefra, og Fyns Politi beder nu borgere om hjælpe til at finde ham.

Det skriver politiet i et opslag på det sociale medie Twitter.

– Vi savner 14-årig dreng ved navn Joshua, skriver politiet.

Vagtchef ved Fyns Politi Milan Seyfabad pointerer over for Ritzau, at man ikke mistænker, at der er sket noget kriminelt.

Politiet beskriver Joshua som spinkel af bygning, 150 centimeter høj, iført orange t-shirt og blå shorts. Han har desuden sin venstre arm i gips.

– Har du set ham, hører vi gerne fra dig via 114, skriver politiet.

114 er politiets telefonnummer til henvendelser, der ikke er akutte.

Brug af satellitbilleder og overvågning af pengespor skal spille en central rolle i Brasiliens forsøg på at komme ulovlig skovrydning i Amazonas-regnskoven til livs.

Det viser regeringens nye plan, som har for øje at få has på kriminelle skovryddere inden 2030.

Brasilien forpligtede sig sammen med flere end 140 andre lande allerede i 2021 til at gøre en ende på global skovrydning.

Det var Jair Bolsonaro, landets tidligere og højreorienterede præsident, som sluttede Brasilien til aftalen. Skovrydning fortsatte dog med at være en stor udfordring i hans regeringsperiode, og Bolsonaro fik ofte kritik for ikke at gøre nok for at afhjælpe problemet.

Den nye brasilianske præsident, venstrefløjens Luiz Inácio Lula da Silva, har imidlertid gjort problemet til sin regerings mærkesag, efter at han trådte ind i embedet 1. januar.

– Jeg går helt ind for at fortsætte Brasiliens globale lederskab i kampen mod klimaforandringer og at kontrollere skovrydning, siger Lula under pressemødet, hvor landets nye plan blev lanceret.

En del af planen er, at der i højere grad skal tages satellitbilleder i brug, så myndigheder kan følge med i kriminelle aktiviteter i regnskoven.

Der skal også skrues op for biologiske undersøgelser og overvågning, som skal sikre, at områder i skoven, som er vigtige for at modstå klimaforandringer, beskyttes og trives.

Planen berører også overvågning af kriminelles pengespor. Det er for eksempel overvågning, hvor myndigheder kan holde øje med, hvem der køber motorsave eller andet udstyr til skovrydning.

Planen varsler også et system, hvor produkter der er lavet i Amazonas-skoven mærkes og spores, fordi importører af for eksempel træ og oksekød i højere grad forsøger at undgå at købe produkter, der bidrager til skovrydning.

Med planen er der sat en detaljeret køreplan for de brasilianske ministerier, som i hvert fald kan løbe frem til 2027, hvor Lulas embedsperiode slutter.

Amazonas-regnskoven og andre regnskove i verden omtales ofte som verdens lunger. Det er, fordi den enorme mængde træer og anden beplantning lever af CO2 og producerer ilt.

Reuters

Robert Hanssen, en tidligere FBI-agent, der senere blev dobbeltagent, og som beskrives som af en af dem, der har skadet FBI mest, blev mandag fundet død i sin fængselscelle.

Det oplyser amerikanske myndigheder.

79-årige Hanssen blev i 2002 idømt livstid, efter at han havde erklæret sig skyldig i at spionere for Sovjetunionen og senere Rusland i mere end 20 år.

Fængselsansatte påbegyndte førstehjælp, da de fandt Hanssen bevidstløs mandag morgen, men hans liv stod ikke til at redde, oplyser det amerikanske fængselsvæsen.

Hanssens dødsårsag er ikke offentliggjort.

Robert Hanssen begyndte at arbejde for det amerikanske forbundspoliti, FBI, i 1976, og i 1985 begyndte han at sælge fortrolige oplysninger til Sovjetunionen.

Da han blev anholdt i 2001, havde han tjent mere end 1,4 millioner dollar i kontanter, investeringer og diamanter. Hanssen havde til gengæld afsløret kilder, efterretningsmetoder og fortrolige amerikanske dokumenter, lyder det på FBI’s hjemmeside.

Efterforskere i FBI arbejdede i årevis på at identificere en spion i deres egne rækker. I ugerne op til anholdelsen af Hanssen i 2001, var der omkring 300 ansatte, der arbejdede med at efterforske og overvåge Hanssen.

Hanssen blev anholdt, da han blev taget i at lave en såkaldt død postkasse med fortrolige dokumenter i en park i Virginia.

Død postkasse eller på engelsk dead drop er et udtryk fra spionagens verden, der bruges, når to parter aftaler et sted, hvor der skal leveres og afhentes dokumenter, der er tilvejebragt ved hjælp af spionage.

Hanssen afsonede sin straf i et højsikret fængslet i Colorado.

Reuters

Mandag aften siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han har fået “de nyheder, vi har ventet på” fra styrker, der kæmper i og omkring den krigshærgede østukrainske by Bakhmut.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg er taknemmelig for hver eneste soldat, for alle vores forsvarere, mænd og kvinder, der i dag har givet os de nyheder, vi har ventet på. Godt arbejde, soldater i Bakhmut, lyder det fra præsidenten i hans daglige videotale.

Han siger, at Rusland reagerer “hysterisk” på enhver handling, som de ukrainske styrker foretager sig.

Præsidenten fremhæver desuden to enheder, der “dygtigt, beslutsomt og effektivt har forsvaret vores positioner, ødelagt besætterne og – vigtigst af alt – bevæget sig fremad”.

Ruslands militær siger, at det har afværget en stor ukrainsk offensiv i det østlige Ukraine. Det russiske forsvarsministerium delte blandt andet en video af kamphandlinger, hvor man kan se ukrainske pansrede køretøjer komme under kraftig beskydning, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ukrainske embedsfolk afviser enhver snak om, at den længe ventede modoffensiv er begyndt. De melder dog om fremgang langs fronten.

Ifølge AFP sagde Rusland i april, at det havde indtaget Bakhmut, der har dannet rammerne om de mest voldsomme kampe i krigen, der startede i februar sidste år.

Ukraine siger, at det har været i gang med at forberede en stor modoffensiv, men at det ikke har tænkt sig at sige, hvornår den går i gang.

Også Jevgenij Prigozjin, der er leder af den paramilitære Wagner-gruppe, siger mandag, at Ukraineske styrker har gjort fremskridt nær Bakhmut.

Han siger, at russiske styrker langsomt forlader landsbyen Berkhivka nær Bakhmut. Han kalder det en skændsel.

Mandag ønsker USA’s præsident Joe Biden desuden Ukraine held og lykke med den længe ventede modoffensiv.

AFP har spurgt præsidenten, om han tror, at den ventede ukrainske kommer til at virke.

Biden svarede ved i stilhed at hæve sin hånd og krydse sin langfinger og pegefinger.

Mandag aften dansk tid har statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes med USA’s præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus.

Mødet fandt sted i en tid, hvor der er spekulationer om, hvorvidt statsministeren er kandidat til at blive Natos næste generalsekretær.

Efter mødet bliver hun på et pressemøde endnu en gang spurgt til Nato-spekulationerne.

Dog slår hun fast, at hun er meget glad for at være Danmarks statsminister og ikke er kandidat.

– Jeg er ikke i USA for at søge et andet job, siger hun.

– Jeg er her tværtimod for at passe mit arbejde, lyder det videre.

Mette Frederiksen var i Det Hvide Hus i omkring to timer. Ved begyndelse sad de to regeringsledere sammen i Det Ovale Værelse, hvor pressen havde adgang.

Her blev Joe Biden også spurgt ind til det mulige kandidatur. Det spørgsmål blev dog ikke besvaret.

Præsidenten sagde blandt andet, at Danmark er en af USA’s “bedste allierede og mest trofaste venner”.

Mødet mellem Biden og Frederiksen skete, inden forsvarsalliancen afholder topmøde i Vilnius i Litauen 11. og 12. juli.

Her kan det være, at det bliver besluttet, hvem der skal tage over fra Jens Stoltenberg.

Den nuværende generalsekretær har tidligere meddelt, at han ønsker at stoppe, når mandatet udløber til oktober.

I sidste uge blev udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) af TV 2 spurgt til, hvad det vil betyde, hvis Mette Frederiksen bliver Natos generalsekretær.

Her sagde Løkke blandt andet, at det vil rejse en række spørgsmål om regeringen, fordi den usædvanlige konstellation mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne også hviler på de personer, som indgår i samarbejdet.

På pressemødet mandag bliver statsministeren spurgt ind til Løkkes udtalelser. Her siger hun, at hun er “utrolig glad for”, at der er opbakning til hende som statsminister.

– Det er jeg selvfølgelig især, fordi det er det job, jeg er utrolig glad for, siger Mette Frederiksen og slår fast, at hun glæder sig til det “fortsatte samarbejde”.

– Jeg vil gerne have lov at dele med alle hjemme i Danmark, hvor stor ros der er til vores land i USA, siger statsminister Mette Frederiksen (S) mandag efter et møde med USA’s præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus.

– Vi har et dygtigt dansk forsvar, vi er en troværdig samarbejdspartner for USA, og vores efterretningstjeneste har fået ros på et møde, jeg havde tidligere i dag med lederen af CIA (William J. Burns, red.).

– Det synes jeg, at alle skal ranke ryggen i forhold til, siger statsministeren efter mødet med Biden.

Mette Frederiksen understreger, at det gode ry ikke er noget, der kommer af sig selv.

– Det er noget, der er blevet bygget op i Danmark gennem rigtigt mange år. Det er takket være både vores soldater, vores efterretningstjeneste, myndighedssamarbejde og det politiske samarbejde.

– Det mærker man måske, når man står i Washington. Vi er et lille land, men vi kan så uendeligt meget, og det er også det, amerikanerne har rost os for i dag. Også for den grønne omstilling, tilføjer statsministeren.

Hun betegner forholdet til USA og Biden som “stærkt” og siger, at det er en “stor cadeau” til Danmark, at Biden indleder mødet med at kalde Danmark en af USA’s bedste allierede og mest trofaste venner.

Der var afsat omkring 45 minutter til mødet mellem præsident Biden og den danske statsminister.

Men det varede to timer, fra Mette Frederiksen gik ind ad døren i Det Hvide Hus, til hun kom ud igen.

– Det her møde tog længere tid end planlagt, og det er jo kun positivt. Vi har det rigtigt godt sammen, præsidenten og jeg, og jeg synes, at der var rigtigt mange ting at diskutere, siger hun.

Mange af de fremmødte journalister ville vide, om hun og Biden har drøftet en mulig toppost som Natos generalsekretær.

– Jeg er ikke kandidat, og jeg er glad for at være statsminister i Danmark, lyder det fra Mette Frederiksen.

Den amerikanske it-gigant Apple lancerer et nyt AR-produkt, som skal “blande den virkelige verden med den digitale verden.”

Det fremgår af årets Apple Worldwide Developers Conference mandag.

Her er det Tim Cook, administrerende direktør hos Apple, som har præsenteret produktet.

– At blande digitalt indhold med den virkelige verden kan åbne op for oplevelser, som vi aldrig har set.

AR er en forkortelse for “augmenteret virkelighed”, hvor et virtuelt lag lægges oven på den eksisterende verden.

Produktet hedder Apple Vision Pro.

Men den kan en bruger se og bruge apps uden at skulle bruge en telefon, tablet, computer eller smartwatch samtidigt.

Produktet er nemlig en brille. Den gør, at apps kan dukke op for øjnene af en bruger, selv om vedkommende eksempelvis bevæger sig rundt i sin stue.

Apple Vision Pro kontrolleres med øjne, hænder og stemme.

Blandt andet kan en bruger kigge på billeder gennem brillen og zoome ind og ud med hjælp af sine fingre.

Derudover kan brugeren tale med andre personer via Facetime uden at skulle kigge ned på en skærm. Brugeren skal blot kigge igennem Apple Vision Pro-brillen.

Tim Cook fortæller, at produktet har været under udvikling igennem mange år.

Apple Vision Pro kan købes næste år. Den vil blive solgt for 3499 dollar, som svarer til lidt over 24.000 kroner.

It-giganten benytter typisk Apple Worldwide Developers Conference til at annoncere nye produkter.

I løbet af årets konference er der blandt andet blevet præsenteret en ny Macbook Air, som vil blive den tyndeste 15-tommer bærbar i verden.

Derudover har Apple meddelt, at der er nye opgraderinger på vej af blandt andet Apple Watch.

Også appen Sundhed vil blive opdateret, så brugeren kan få et bedre indsigt i sin mentale sundhed, lyder det fra Apple.

– Danmark er en af vores bedste allierede og mest trofaste venner.

Det siger USA’s præsident, Joe Biden, til statsminister Mette Frederiksen (S) ved begyndelsen på deres møde i Det Hvide Hus mandag.

– Vi har mange af de samme værdier, siger Biden og henviser til, at den danske statsminister er på besøg i Washington D.C. på grundlovsdag.

– En af de værdier inkluderer at stå op mod russisk aggression, siger Biden om støtten til Ukraine og den ukrainske befolkning.

Han takker blandt andet også statsministeren for forsvarssamarbejdet mellem Danmark og USA.

Og han takker for Danmarks arbejde for grøn omstilling.

– Tak, hr. præsident, dejligt at se dig igen og være her. Jeg vil gerne takke dig for dit lederskab, lyder svaret fra Mette Frederiksen.

– Vi vil fortsætte fra et dansk perspektiv med en stærk støtte til Ukraine, forsikrede hun og understregede vigtigheden af at have en amerikansk præsident, der forpligter sig til forsvarssamarbejdet i Nato.

– Når krig igen er vendt tilbage til Europa, er det så vigtigt, at vi holder sammen med vores venner og allierede, siger Mette Frederiksen til præsident Biden.

Efter nogle få sætninger fra USA’s præsident og den danske statsminister, kæmper journalisterne om at få lov til at stille spørgsmål, inden de bliver fulgt ud af Det Ovale Værelse.

Et af de spørgsmål, der trænger sig på, er spekulationerne om, at Mette Frederiksen kan blive den næste generalsekretær for Nato.

– Biden, sidder du lige nu ved siden af den næste Nato-generalsekretær?, lyder et af spørgsmålene.

Det spørgsmål bliver ikke besvaret.

Et andet spørgsmål til Biden fra nyhedsbureauet AFP lyder, om han mener, at Ukraines modoffensiv mod de russiske styrker vil have den ønskede effekt.

Præsidenten svarer ved at holde en hånd i vejret med pege- og langfinger krydset.

Statsministeren blev modtaget i Det Hvide Hus klokken 19.25 dansk tid af protokolchef Rufus Gifford, der tidligere har været USA’s ambassadør i Danmark

Efter mødet mellem Joe Biden og Mette Frederiksen er det ventet, at statsministeren vil svare på spørgsmål fra journalisterne.

Holger Rune er klar til kvartfinalen i French Open efter noget af et drama, hvor han måtte igennem fem sæt, før argentineren Francisco Cerundolo var slået.

Allerede i tredje sæt brokkede Rune sig over mangel på kræfter, men alligevel formåede han at fighte sig til en sejr på 7-6, 3-6, 6-4, 1-6, 7-6 mod verdens nummer 23.

Danskeren lignede en færdig spiller, da han ved 3-4 i afgørende sæt var nede med tre breakbolde, men derfra fandt han utrolige kræfter til at kæmpe sig tilbage og vinde.

I den afgørende tiebreak vandt han 10-7.

Nu venter et skandinavisk brag i kvartfinalen mod Casper Ruud, nøjagtigt som sidste år da nordmanden vandt og nåede finalen.

Rune var fokuseret fra start og styrede spillet fra baglinjen i de første syv partier. Han fik servegennembruddet til 3-1 og senere føringen til 5-2, der burde være rigeligt til at vinde komfortabelt.

Men Cerundolo løftede sit spil, fik Rune til at lave flere fejl. 5-2 blev til 5-5, før sættet gik i tiebreak.

Her var Rune lige en tand skarpere og vandt 7-3 ved at snuppe de sidste fire point. Særligt serven hjalp Rune, da det spidsede til. Seks esser lavede han i første sæt.

Den reddede ham også fra at blive brudt til 0-2 i andet sæt, da Cerundolo havde fem chancer, men i stedet brød argentineren rent til 3-1 efter et rædderligt dansk parti.

Rune havde muligheder for at bryde til 2-3, men Cerundolo holdt serv, og i de næste partier var argentineren klinisk i egen serv og vandt 6-3.

Kampen lå på vippen i starten af tredje sæt, indtil en kontroversiel kendelse gik Runes vej.

I en duel ramte bolden gruset to gange, før Rune fik den skrabet tilbage i spil, men dommeren reagerede ikke.

I stedet gestikulerede Cerundolo, inden han afgjorde duellen. Men dommeren vurderede, at argentineren med sin gestikuleren havde forstyrret pointet, og gav det derfor til Rune. Det gav dansk breakbold, der blev udnyttet til 3-1.

Cerundolo skulle lige sluge modgangen, inden han sled sig tilbage og brød til 3-4 og virkede ovenpå i kampen.

Rune havde brokket sig over smerter i foden og råbte til sin boks, at han ikke havde mere tilbage.

Men pludselig var han der trods træthed. Med nød og næppe holdt han serv til 5-4, før et par spektakulære aktioner sørgede for brud til 6-4.

Rune var dog tydeligvis træt. Han satsede endnu mere på sin serv og søgte nettet for at korte duellerne af. Uden succes. Han blev brudt to gange og kom bagud 0-4.

Danskeren virkede resignerende, mens Cerundolo pludselig kunne det hele. 6-1 vandt han, og så skulle det afgøres i et femte sæt.

Her holdt spillerne serv, indtil Runes parti ved 3-4, hvor danskeren kom ned med tre breakbolde, men helt utroligt kæmpede han sig tilbage og holdt serv til 4-4.

Det så ud til at ramme argentineren, der nu også viste træthed. Det udnyttede Rune til at bryde til 5-4.

Så kunne Rune serve sejren hjem, men i et nervøst parti forpassede han chancen, og Cerundolo udlignede.

Lidt senere måtte dramaet finde sin vinder i en tiebreak til ti. Her var Rune bagud 3-5, men kæmpede sig igen tilbage og vandt på den første af sine matchbolde.

En domstol i Frankrig har mandag idømt to mænd fængselsstraffe for et overfald på et medlem af den franske førstedame Brigitte Macrons familie.

De to mænd skal henholdsvis 24 måneder og 30 måneder i fængsel, rapporterer den franske tv-station BFMTV. Dog er halvdelen af straffene gjort betinget.

Tre mænd var tiltalt i sagen. Den tredje er frikendt, fordi der ikke var tilstrækkeligt med beviser mod ham.

Brigitte Macrons nevøs 30-årige søn, Jean-Baptiste Trogneux, blev overfaldet nær familiens chokoladebutik i byen Amiens i det nordlige Frankrig den 15. maj.

Han var på vej hjem til sin lejlighed efter en arbejdsdag i chokoladebutikken. En butik, som familien Trogneux har drevet i seks generationer.

Han blev ramt af slag i hovedet, på armene og på benene, fortalte hans far og Brigitte Macrons nevø, Jean-Alexandre Trogneux, på det tidspunkt.

Overfaldsmændene fornærmede “præsidenten, hans hustru og vores familie” og flygtede herefter, tilføjede han.

Fransk politi anholdt siden otte personer, som var mistænkt for at være involveret i angrebet. Men de fem af dem blev sat på fri fod og blev ikke tiltalt, skriver BFMTV.

Det franske præsidentpar udtalte efter angrebet, at Jean-Baptiste Trogneux blev overfaldet, fordi han er deres grandnevø.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, kaldte overfaldet “fuldstændig uacceptabelt”.

70-årige Brigitte Macron blev født med efternavnet Trogneux.

Hun blev gift med sin nuværende mand, 45-årige Emmanuel Macron, i 2007.

En tysk politiker fra partiet Alternative für Deutschland (AfD) er blevet sigtet for at bruge et nazistisk udtryk.

Det oplyser anklagemyndigheden i Halle i delstaten Sachsen-Anhalt.

Politikeren Björn Höcke skulle angiveligt have brugt ordene “Alles für Deutschland” under et arrangement i forbindelse med en valgkampagne i 2021. Det kan oversættes til “Alt for Tyskland.”

Mottoet er i dag forbudt at bruge i Tyskland, lyder det fra anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Det blev brugt af det tidligere nazipartis paramilitære underorganisation Sturmabteilung (SA). Det skriver Der Spiegel.

Omkring 250 mennesker var til stede, da Björn Höcke brugte udtrykket.

Ifølge anklagemyndigheden kendte den tyske politiker til mottoets oprindelse og betydning, da han sagde ordene 29. maj 2021.

Samtidig fremgår det af pressemeddelelsen, at Björn Höcke nægter, at hans udtalelse er af straffemæssig karakter.

Alternative für Deutschland står for en højrepopulistisk, indvandrerkritisk og EU-skeptisk linje.

Björn Höcke er partiets regionsleder i delstaten Thüringen. Han er desuden tidligere skolelærer.

Politikeren er kendt for sine ekstreme udtalelser med højrenationalistiske undertoner.

Blandt andet har han tidligere omtalt holocaust-mindesmærket i Berlin som et ”skændslens monument”.

Derudover har han efterlyst en ”180 graders vending” i Tysklands ”latterlige” erindringspolitik.

I 2020 meddelte den tyske efterretningstjeneste BfV, at den ville overvåge Björn Höcke og hans gruppe i AfD, Flügel. Her lød begrundelsen, at gruppen bestod af ekstremister.

Den tyske forvaltningsdomstol i Köln forbød efterfølgende BfV at overvåge gruppen.

Ukrainske styrker er i gang med “offensive aktioner” ved frontlinjen i det østlige Ukraine.

Det siger landets viceforsvarsminister Hanna Maliar.

Meldingen kommer, efter at Rusland har meddelt, at landets styrker har afvist det, Rusland betegner som “en storstilet offensiv” i Donetsk.

Denne region, hvor også byen Bakhmut ligger, er besat af russiske styrker.

– Forsvarsoperationen inkluderer modoffensive aktioner. Derfor foretager vi i nogle områder offensive aktioner, siger Maliar.

Mandag er der adskillige spekulationer om, hvorvidt Ukraines længe ventede offensiv er gået i gang.

Blandt andet har der været en del meldinger fra russisk side om, at det er tilfældet.

Men det affejer Hanna Maliar. Ifølge hende ønsker Rusland blot at fjerne opmærksomheden fra de tab, russiske styrker lider i området omkring Bakhmut.

– Hvorfor sender russerne aktivt oplysninger ud om en modoffensiv? Fordi de har brug for at aflede opmærksomheden fra deres nederlag i retning af Bakhmut, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ukraine melder om et vist fremskridt ved Bakhmut. Byen har været ramme om de hidtil blodigste kampe i den mere end 15 måneder lange krig.

– Bakhmut-området er fortsat fjendtlighedernes epicentrum, siger Hanna Maliar.

Hun tilføjer, at de ukrainske styrker har kontrol med “de dominerende højder”, og at de har en vis fremgang.

– Sydpå er fjenden i defensiven, tilføjer viceforsvarsministeren.

Den private russiske militære virksomhed Wagner-gruppen tog i maj kontrol med Bakhmut efter langvarige kampe. Wagner har overdraget kontrollen til Ruslands hær.

Siden da har ukrainske styrker angrebet russernes positioner nord og syd for byen.

Gruppens chef, Jevgenij Prigozjin, erkender mandag, at de ukrainske styrker har generobret en landsby i udkanten af Bakhmut.

USA’s tidligere vicepræsident Mike Pence har indgivet de nødvendige dokumenter til USA’s føderale valgkommission, så han kan stille op til Republikanernes primærvalg i kampen om at blive partiets præsidentkandidat.

Det fremgår ifølge Reuters af valgkommissionens hjemmeside.

Det er ventet, at Pence onsdag vil udsende en video og holde en tale, hvor han meddeler, at han stiller op.

Det sagde tre kilder med kendskab til sagen i sidste uge. Ifølge dem vil det ske i Iowa. Det er en af de første delstater, der stemmer ved næste års primærvalg.

I Iowa og andre stater, der er blandt de første til at stemme, er der meget fokus på, hvem der får en tidlig føring, når Demokrater og Republikanere skal vælge, hvem der skal være partiets præsidentkandidat ved valget i november 2024.

På nuværende tidspunkt viser meningsmålinger, at tidligere præsident Donald Trump er storfavorit til at skulle stille op mod Demokraternes nuværende præsident, Joe Biden.

I de fire år fra januar 2017 til januar 2021, da Trump og Pence sad i Det Hvide Hus, stod Mike Pence loyalt bag præsidenten – lige indtil de sidste kaotiske uger.

Mike Pence begyndte at tage afstand fra Trump efter valgnederlaget til Joe Biden i november 2020. Trump nægter stadig at anerkende Bidens legitime valgsejr.

Da tilhængere af den daværende republikanske præsident stormede kongresbygningen i Washington D.C. den 6. januar 2021, sagde Pence, at Trump havde bragt hans og hans families liv i fare.

Pence befandt sig i kongresbygningen for i sin egenskab af vicepræsident at lede det møde, hvor Bidens valgsejr formelt skulle godkendes.

Trump havde presset Pence hårdt for at få ham til at erklære valgresultatet ugyldigt. Det nægtede Pence at gøre med henvisning til, at det var forfatningsstridigt.

Videoer har vist, hvordan Trump-tilhængere drog gennem kongresbygningens gange, mens de råbte “hæng Mike Pence”. Vicepræsidenten måtte føres i sikkerhed sammen med sin familie og sin stab.

Ud over Trump har blandt andre Floridas guvernør, Ron DeSantis, og den tidligere guvernør i New Jersey Chris Christie erklæret, at de vil stille op til det republikanske primærvalg.

Pence forsøger at appellere til vælgere på den kristne højrefløj, som kan have noget imod Trumps stil.

Pence har på det seneste rejst rundt og holdt store politiske møder i kirker over det meste af USA.

Derfor kommer det ikke som en overraskelse for politiske iagttagere, at han tilsyneladende gør klar til at meddele sit kandidatur.

Reuters

To danskere, der forsvandt på en vandretur mellem Sverige og Norge, er fundet i god behold i Norge. Det oplyser politiet ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Politiet i Nordland skriver, at de to danskere blev fundet i en turisthytte på den norske side.

– De frivillige som fandt danskerne vil også fragte dem ned. Politiet takker alle, som har været en del af indsatsen, skriver det.

Mandag eftermiddag indledte både norsk og svensk politi en redningsaktion, da to danske søskende – en mand i begyndelsen af 30’erne og en kvinde i slutningen af 20’erne, efter en vandretur ikke var dukket op til aftalt tid søndag.

De skulle være gået fra Abisko i Sverige, hvorfra deres tur begyndte torsdag, til Narvik i Norge.

Det var også i Abisko, at de senest blev set, indtil de mandag blev fundet i god behold. De er blevet beskrevet som værende godt udstyret til deres tur, da de tog afsted.

Ifølge NRK har politiet orienteret søskendeparrets familie i Danmark samt den danske ambassade.

Kai Eriksen, der er operationsleder ved politiet i Nordland, fortæller til mediet, at danskerne blev fundet et par kilometer inde i Norge i en hytte ejet af Den Norske Turistforening.

Området, som danskerne har vandret i, er stort set uden dækning. Kai Eriksen tror derfor ikke, at danskerne har været klar over, at der har været en eftersøgning i gang.

Men politiet har endnu ikke haft mulighed for at tale med dem, forklarer han.

Et stort eftersøgningshold bestående af frivillige, redningshunde og politiet har mandag eftermiddag ledt efter de to vandrere i udfordrende vejr i området omkring den norske og svenske grænse.

Også en redningshelikopter blev tilkaldt, men den måtte vende om på grund af lavt skydække.

– Vi er begyndt at trække de frivillige og den del af mandskabet, der har været ude, tilbage, siger Kai Eriksen til NRK.

Prins Harry udeblev mandag fra et retsmøde ved High Court i London.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den britiske prins har lagt sag an mod Mirror Group Newspapers (MGN), som udgiver aviserne Daily Mirror, Sunday Mirror og Sunday People.

Han sagsøger MGN for ulovlig aflytning af telefonsvarerbeskeder og andre forhold, som fandt sted mellem 1991 og 2011.

High Court svarer til landsretten i Danmark.

Ifølge Reuters lød det fra dommer Timothy Fancourt, at han var overrasket over prinsens fravær.

Imens sagde MGN’s advokat, Andrew Green, at det var “helt ekstraordinært,” at prinsen ikke var mødt op.

Andrew Green beskyldte desuden prins Harrys juridiske hold for at spilde rettens tid, skriver Reuters.

Han havde nemlig planlagt at krydsforhøre prinsen mandag.

Prins Harrys advokat, David Sherborne, begrundede prinsens udeblivelse med, at han skulle til sin datters toårs fødselsdag i Los Angeles, USA.

Han forventes at deltage i et retsmøde på tirsdag, hvor han ifølge Reuters skal besvare spørgsmål i flere timer.

Den britiske prins er en ud af over 100 kendte, som har valgt at hive MGN i retten for blandt andet ulovlig aflytning.

Også musikstjernen Elton John og skuespillerinden Elizabeth Hurley lagde sag an mod den britiske rådgiver. I 2019 indgik de dog et forlig med MGN, skriver ITV.

Prins Harry har været involveret i en anden retssag i Storbritannien, som blev afsluttet i maj.

I 2020 mistede han retten til politibeskyttelse, da han trådte tilbage fra sine officielle roller i det britiske kongehus i 2020.

Han har efterfølgende forsøgt selv at få lov til at købe sig til beskyttelse, men det har det britiske indenrigsministerium har dog været imod.

Argumentet lød, at rige personer ikke skal kunne købe sig til at have særligt trænede betjente som sine personlige bodyguards.

Prinsens advokater prøvede at få arrangeret en juridisk gennemgang af beslutningen, men det blev afvist af en dommer.

Dermed lykkedes det ikke prins Harry at få lov til at betale for sin egen politibeskyttelse, når han er i Storbritannien.

Flere russiske radiostationer blev angiveligt hacket mandag og har afspillet en falsk meddelelse, der skulle forestille at være præsident Vladimir Putins.

I meddelelsen lød det, at ukrainske styrker har invaderet tre russiske regioner i det sydvestlige Rusland nær grænsen til Ukraine.

– Ukrainske styrker, der er bevæbnet til tænderne af Nato og har USA’s samtykke og støtte, har invaderet Kursk, Belgorod og Brjansk, lød det i meddelelsen.

Stemmen, der lyder meget som Putin, siger også, at der er indført undtagelsestilstand i de tre regioner. Desuden er myndighederne i gang med at evakuere civile og indkalde ekstra mandskab til militæret, lyder det.

Men fra den russiske regerings side manes der til ro.

– Det var hacking, siger Putins talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge statslige russiske medier.

– Kontrollen er allerede blevet genetableret.

Der er tale om en såkaldt “deep fake”, der har til formål at “sprede panik blandt fredelige indbyggere i Belgorod”. Det siger regionale myndigheder i Belgorod.

Også i naboregionen Voronezj advarer lokale myndigheder indbyggerne mod at tro på den falske meddelelse.

– Der er ingen grund til bekymring, meddeler myndighederne.

De tilføjer, at lokale radiofrekvenser er blevet hacket.

Radiostationen MIR oplyser, at den er en af dem, der blev hacket. Stationen betegner meddelelsen som “absolut falsk og en provokation”.

Hackerangrebet varede omkring 40 minutter, oplyser stationen.

Den falske meddelelse cirkulerer mandag eftermiddag stadig på sociale medier.

AFP

Reformen af de polske domstole fra december 2019 er i strid med EU-retten. Det konkluderer EU-Domstolen mandag i en ny dom.

Dermed øges presset for alvor på Polen for at ændre reformen, der har sendt landet ud i en flerårig strid med Bruxelles.

Polen har allerede foretaget flere mindre justeringer af reformen, men hidtil har det ikke været nok til at overbevise EU-Kommissionen om, at domstolene og dommerne i Polen behandles som uafhængige.

Mandagens dom vedrører den oprindelige reform, som den polske regering gennemførte i 2019. Den lever ikke op til EU-rettens krav, fastslår EU-Domstolen.

– De foranstaltninger, som den polske lovgiver har vedtaget, er uforenelige med garantierne om adgang til en uafhængig og upartisk domstol, hedder det blandt andet i dommen.

Dommen er en afgørende politisk sejr for de EU-lande, der kæmper for at beskytte retsstatsprincipperne, mener Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose.

– På en Grundlovsdag som i dag, er det kun endnu bedre, at Domstolen sætter en klar streg i sandet.

– Vi skal kunne stole på, at vores dommere ikke bliver underlagt politisk pres fra deres regeringer. Det er afgørende for os borgere, men også eksempelvis for danske virksomheder, der laver forretning i Polen, siger Christel Schaldemose.

Polen er allerede blevet ramt af tvangsbøder som følge af den omstridte reform.

Den 27. oktober 2021 blev Polen ved en kendelse idømt til at betale en daglig tvangsbøde på én million euro til EU-Kommissionen. Det svarer til knap 7,5 millioner kroner.

Den 21. april i år blev tvangsbødens beløb dog nedsat til 500.000 euro per dag. Det svarer til omkring 3,7 millioner kroner.

Tvangsbøderne stopper dog med mandagens dom. Det skyldes ifølge EU-Domstolen, at mandagens dom afslutter sagen.

Forventningen fra EU-Domstolen er nu, at Polen retter ind. Hvis ikke det sker, så har EU-Kommissionen mulighed for at anlægge en ny sag med påstand om finansielle sanktioner.

Trods mandagens dom forventer Christel Schaldemose dog fortsat en langvarig armlægning om retsstatsprincippet i EU. Hun peger på, at også Ungarn er involveret i et åbent opgør med Bruxelles.

– Den kamp er langt fra færdig, selv om dagens afgørelse er vigtig. I Ungarn har vi store udfordringer med Orban. Her handler det både om manglende transparens og mulig korruption med brugen af EU-midler.

– Retsstatsprincipperne handler om at sikre fair behandling ved domstolene for alle, og at man kan have tillid til, at EU-penge ikke ender i lommen på de forkerte. Så den kamp er ikke ovre endnu, siger Christel Schaldemose.