Seneste nyheder

15. februar 2025

Havisen ved polerne svinder ind og sætter bundrekord

Den samlede mængde havis i verdenshavene er lige nu på det lavest registrerede niveau i historien.

Det beretter det engelske medie BBC.

Det er satellitdata, der har gjort det muligt at udregne mængden af havis ved Jordens to poler.

Havisen hjælper til at nedkøle Jorden, og når isen absorberes af havet, fører det til yderligere opvarmning af planeten.

Årsagen til bundrekorden er formentlig en kombination af varmere luft, højere havtemperaturer og vind, der får isen til at bryde i mindre stykker.

Målingerne ved nord- og sydpolen er foretaget over fem dage frem mod den 13. februar.

Den samlede mængde havis blev målt til 15,76 millioner kvadratkilometer.

Den hidtidige bundrekord på 15,93 millioner kvadratkilometer blev målt i januar-februar 2023.

Den arktiske havis er i målingen på det laveste niveau, der er registreret på dette tidspunkt af året.

Kulden på den nordlige halvkugle er ellers tæt på at nå sit klimaks i disse dage, men flere steder er temperaturerne højere end normalt.

På den norske ø Svalbard blev der i begyndelsen af februar målt temperaturer, der var omkring 20 grader over normalen.

Professor i polar observation og modellering hos University College London Julienne Stroeve peger på, at isen flere steder på nordpolen ikke er så tyk, som den har været.

– Når isen er tyndere, så er den også mere påvirkelig over for vejret.

– Vejrmæssige begivenheder kan have en større påvirkning end tidligere, siger Julienne Stroeve til BBC.

Blandt andet har storme revet store mængder is løs i Barentshavet og Beringshavet.

Siden 1980’erne har havisen omkring nord- og sydpolen mistet 14 procent af sin nedkølende effekt på Jorden, skriver BBC med henvisning til et studie fra 2024.

Dansk medicin kan holde hånden under beskæftigelsen de næste to år

Det danske arbejdsmarked har ikke været til at slå ud af kurs de seneste år, selv om buldrende inflation og høje renter har gjort et ihærdigt forsøg.

Hvis man skal tro en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), vil beskæftigelsen – omend i et lavere tempo end tidligere – fortsætte med at vokse i både 2025 og 2026.

Det vil en stærk medicinalindustri være medvirkende til, vurderer Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom hos AE.

Hun påpeger, at medvind på området ovenikøbet kan komme til at skabe ringe i vandet.

– Hvis medicinalindustrien skal vokse, så skal de virksomheder, der leverer dertil, gøre det samme, lyder det.

Novo Nordisk har været en af de altoverskyggende væksthistorier i dansk erhvervsliv de seneste år, hvor selskabets efterspørgsel på flere hænder sideløbende er vokset voldsomt.

Alene sidste år voksede selskabets danske arbejdsstyrke med omkring 5500 personer. Og investeringerne kommer til at fortsætte, lød det i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet i begyndelsen af november.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regner desuden med, at der kommer mere gang i privatforbruget i den kommende tid, i takt med at renteniveauet falder.

– Vi kan se, at forbrugerne i højere grad får genoprettet deres købekraft. Det betyder, at også restauranter og detailhandlen kommer til at holde hånden under beskæftigelsen, siger hun.

Det forventes, at beskæftigelsen kommer til at vokse med 9000 personer i år og 2000 i 2026.

Et af de elementer der skaber usikkerhed i prognosen er, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har varslet straftold på europæiske varer.

Siden valgsejren i november har han konkret truet med told på danske varer i forbindelse med det amerikanske ønske om at tage kontrol over Grønland.

Men fordi mange store danske virksomheder – herunder Novo Nordisk – har en betydelig del af produktionen i USA, rammes dansk erhvervsliv som udgangspunkt ikke så hårdt af sådan et træk.

Derfor tror AE ikke på, at det kommer til at få den store betydning for dansk økonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Texas oplever det værste udbrud af mæslinger i næsten 30 år

Den amerikanske delstat Texas oplever i øjeblikket det værste udbrud af den smitsomme børnesygdom mæslinger i næsten 30 år.

Det skriver nyhedsbureauerne AP og AFP.

Der er tale om 48 tilfælde – hovedsageligt hos børn og unge – i det vestlige Texas. Alle smittede er enten ikke-vaccinerede eller har ukendt vaccinestatus.

13 personer er blevet indlagt på hospitalet, skriver AP.

– Der er små samfund i USA, der er udsatte, og det kommer ikke bag på mig, at det her sker i et område, hvor de har delstatens laveste vaccinationsrate, siger Amesh Adalja, der er stipendiat på Johns Hopkins University, til AFP.

– Det er med til at få sådan nogle udbrud til at blusse op, lyder det.

Procentdelen af børn, der er vaccineret, er faldende i USA.

Tendensen er taget til som følge af coronapandemien, hvor folk var skeptiske over for hurtigt udviklede coronavacciner, og hvor der også blev delt mange forkerte informationer om vacciner, skriver AFP.

På landsplan faldt andelen af vaccinerede børn i børnehaveklassen til under 93 procent i USA i skoleåret 2023-2024. Det er under 95 procent, som er målet for USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC).

Udbruddet i Texas finder sted, på et tidspunkt hvor USA har fået Robert F. Kennedy Jr. som ny sundhedsminister. Han har tidligere og uden belæg kædet vacciner mod blandt andet mæslinger sammen med autisme.

Texas var i 1996 ramt af et mæslingeudbrud, hvor 49 personer blev smittet.

Ifølge CDC blev der sidste år registeret 285 tilfælde af mæslingesmitte i USA.

I Danmark blev der ifølge Statens Serum Institut registreret 25 tilfælde af mæslingesmitte sidste år. Relativt set er det et noget højere tal end i USA.

Der bor knap seks millioner mennesker i Danmark og over 330 millioner i USA.

Mæslinger er en meget smitsom virussygdom. Symptomerne tæller blandt andet feber, ondt i halsen, udslæt og lysfølsomhed.

Eftersøgt hollandsk narkosmugler skuddræbt i Mexico

En af Europas mest eftersøgte narkosmuglere, hollænderen Marco Ebben, er blevet skuddræbt i Mexico.

Det beretter AFP fredag.

Den 32-årige hollænder blev dræbt torsdag i en by 25 kilometer uden for hovedstaden Mexico City.

Ebben var efterlyst af det europæiske politisamarbejde Europol. I 2020 blev han idømt syv års fængsel for narkosmugling.

Sammen med andre kriminelle var han i 2014 og 2015 med til at indsmugle 400 kilo kokain til Holland, skriver Europol. Stofferne blev sendt mod Europa i containere indeholdende ananas fra Brasilien.

For at undgå anholdelse forsøgte han angiveligt i oktober 2024 at fabrikere en løgnehistorie omkring sin egen død, skriver AFP.

Marco Ebben forsøgte at udnytte en intern konflikt mellem to fraktioner i Sinaloa-kartellet til at lyve om sin død.

Ifølge lokale medier i byen Culiacan, hvor konflikten udfoldede sig, fandt myndighederne aldrig beviser for hans død.

USA’s vicepræsident mødtes i halv time med tysk højrefløjsleder

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, mødtes fredag i en halv time med lederen for det højreorienterede tyske parti Alternative für Deutschland (AfD), Alice Weidel.

Det bekræfter en talsperson for Weidel ifølge nyhedsbureauet Reuters.

På mødet, der foregik på amerikanerens hotel i den sydtyske by München, blev der diskuteret tysk indenrigspolitik samt ytringsfrihed.

Vance befinder sig i München, hvor han deltager i den årlige sikkerhedskonference.

Fra talerstolen opfordrede Vance tyske politikere til at droppe en aftale om ikke at inddrage AfD i politiske aftaler.

Generelt har Donald Trumps administration flere gange udtrykt støtte til AfD forud for det tyske parlamentsvalg 23. februar.

I januar deltog Elon Musk på en videoforbindelse i forbindelse med en kampagnebegivenhed for AfD.

Tech-milliardæren er hyret af Trump til at gennemtrevle den føderale sektor for at finde besparelser i USA.

Elon Musk har samtidig opfordret tyske vælgere til at stemme på AfD til næste uges valg, hvilket har vakt frustration hos blandt andre Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz.

Det er utidig indblanding i det tyske valg, har det lydt fra Scholz.

Men den påstand er J.D. Vance uenig i.

– At udtrykke en mening er ikke valgindblanding. Heller ikke, når indflydelsesrige folk uden for dit eget land udtrykker deres mening, sagde vicepræsidenten fredag.

Fra amerikansk side nedtoner man betydningen af fredagens møde med Weidel. Vances kontor siger, at vicepræsidenten fredag mødtes med ledere fra alle Tysklands større partier.

AfD, der blev skabt i 2012, har markeret sig som særdeles indvandrings- og EU-kritisk samt klimaskeptisk.

I meningsmålinger frem mod det tyske valg den 23. februar får AfD opbakning fra omkring 20 procent af de tyske vælgere.

Militante oprørere erobrer endnu en stor by i DR Congo

Den militante gruppe M23, der er støttet af Rwanda, fortsætter sit fremtog i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Fredag har væbnede oprørere fra gruppen således indtaget Bukavu, der er den næststørste by i den østlige del af landet.

Det siger en af oprørslederne fredag til nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg kan bekræfte, at vi er gået ind i Bukavu her til aften, og i morgen fortsætter vi missionen for at få ryddet op her i byen, siger Corneille Nangaa, der er leder af Congo River Alliance, der inkluderer gruppen M23.

Lidt tidligere fredag sagde den congolesiske hær, at oprørere fra M23 havde overtaget kontrollen over Kavumu-lufthavnen lidt nord for Bukavu.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var soldater fra Rwanda også med til at indtage byen sammen med M23. Parterne mødte stort set ingen modstand i forsøget.

DR Congos præsident, Felix Tshisekedi, har fordømt handlingerne og omtalt det som et forsøg fra Rwanda på at få adgang til den mineralrige region. Præsidenten kalder det “ekspansionistiske ambitioner”.

Tshisekedi har været til stede på den igangværende sikkerhedskonference i sydtyske München. Her langede han også kraftigt ud efter Rwanda.

– Vi vil ikke længere stå model til, at vores strategiske ressourcer bliver plyndret til gavn for udenlandske interesser, samtidig med at dem, der tjener på det, medskyldigt kigger på, siger præsidenten.

Bukavu er hovedstaden i provinsen Syd-Kivu.

I slutningen af januar erobrede oprørerne også byen Goma, der er hovedstad i provinsen Nord-Kivu og den største by i det østlige DR Congo.

Det østlige DR Congo har været ramt af interne konflikter gennem 30 år. De voldelige sammenstød er ofte sket i og omkring Goma.

Den nuværende konflikt tog til i marts 2022, hvor en våbenhvile mellem M23 og den congolesiske hær blev brudt.

Den seneste tid er konflikten blusset yderligere op, og det fik fredag blandt andet afrikanske ledere til at holde et krisemøde. I weekenden bliver det fulgt op på et topmøde for ledere i Den Afrikanske Union.

Reuters

Sponsorregler i Premier League var ulovlige i tre år

Premier Leagues reglement for sponsoraftaler stred mod engelsk lovgivning i årene 2021 til 2024.

Det har en uafhængig voldgiftsret afgjort, meddeler Premier League fredag.

Det drejer sig helt konkret om de såkaldte regler for Associated Party Transaction (APT).

Reglerne blev indført i december 2021 og havde til hensigt at hindre rige klubejere – gennem andre selskaber – i at lave sponsorater, som ikke afspejlede den reelle markedsværdi.

Uden reglerne havde klubejere frit spil til at camouflere store pengegaver til deres klub som sponsorater og dermed skabe en uretfærdig konkurrencesituation.

Manchester City, der er ejet af Sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan fra Abu Dhabi, havde udfordret reglerne for at være i strid med engelsk lov.

I to tilfælde mente City-ledelsen, at den var blevet hindret i at sikre sig et sponsorat. Citys aftaler i 2023 med First Abu Dhabi Bank og Etihad Aviation group blev begge underkendt.

Dommen er en sejr for City, der dermed kan hævde, at klubben uretmæssigt er gået glip af de to sponsoraftaler.

I efteråret 2024 blev APT-reglerne tilpasset, så de ifølge den uafhængige voldgiftsret overholder loven.

Det bemærker Premier League med tilfredshed.

– De tidligere APT-regler er ikke længere gældende, da klubberne vedtog nye APT-regler, der trådte i kraft i november 2024, skriver ligaen.

Reuters

En såret i angreb på FN-bil ved Hizbollah-protest i Libanon

Et medlem af FN’s fredsbevarende styrker i Libanon, Unifil, er såret, efter at tilhængere af den militante Hizbollah-bevægelse fredag aften stak ild til en FN-bil.

Det bekræfter Unifil ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebet på bilen, der var tydeligt markeret med FN’s logo, skete nær lufthavnen i Libanons hovedstad, Beirut.

Billeder viser en afbrændt bil med FN-logo ligger i vejsiden i området.

Libanons hær har sat soldater ind for at dæmpe urolighederne, skriver AFP.

Hæren meddeler samtidig, at der vil komme en håndfast reaktion på afbrændingen af FN-bilen, der er sket i forbindelse med en protest.

– Flere områder, især et område omkring lufthavnen, har været skueplads for demonstrationer præget af hærværk og sammenstød, herunder angreb på medlemmer af de væbnede styrker og FN-køretøjer, skriver hæren ifølge AFP på X.

Det er anden dag i træk, at tilhængere af Hizbollah demonstrerer og blokerer veje nær lufthavnen.

De er utilfredse med en beslutning om at nægte to iranske fly tilladelse til at lande i Beirut.

Den shiitiske Hizbollah-bevægelse, der både er en milits og et politisk parti, er støttet politisk og økonomisk af Iran.

I slutningen af november indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel, der var trængt ind i Libanon og havde bombet flere områder fra luften som svar på Hizbollahs hyppige raketangreb mod det nordlige Israel.

Libanons hær holder sammen med Unifil øje med, at våbenhvilen overholdes.

Nordiske og baltiske lande er enige om at øge støtte til Ukraine

Regeringscheferne for de nordiske og baltiske lande, herunder Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, mødtes fredag aften.

Det fremgår blandt andet af et billede, som det norske statsministerium har offentliggjort, og hvor alle deltagerne optræder sammen.

Ifølge norske Aftenposten var mødet organiseret med mindre end et døgns varsel.

Baggrunden for mødet var den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser tidligere på ugen, hvor han bekendtgjorde, at han ville mødes med Ruslands præsident Putin for at lave en skitse til en aftale, der vil afslutte krigen i Ukraine.

Det er faldet flere europæiske politikere for brystet, at det tilsyneladende i første omgang ikke var tanken at invitere Ukraines præsident Zelenskyj med til bordet.

Norges udenrigsminister, Espen Barth, mener dog, at amerikanerne allerede har trukket en smule i land.

– Det er nu erkendt, at Ukraine skal være med, og at Europa også skal have en plads.

– Men der er fortsat et stykke vej hen til, at de føler sig trygge. De er vældigt bange for, at det kommer til at ske hen over hovedet på dem, siger Barth til nyhedsbureauet NTB efter at have talt med Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, fredag eftermiddag.

De nordiske og baltiske lande er gået sammen om at få flere europæiske lande og Nato-medlemmer til at stille sig bag et fælles budskab til USA og til Trump.

Samme toner lød fra Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, efter mødet.

Han slår fast, at der ikke kan indgås en fredsaftale, uden at Ukraine sidder med ved bordet.

– Vi er enige om, at vi skal videreføre og styrke den militære støtte til Ukraine og bidrage til, at Ukraine får en forhandlingsposition som gør, at landet kan varetage sin egen integritet, siger han ifølge Aftenposten.

Mette F: Indvandrere skal gøre mere mod antisemitisme

Der skal gøres mere for at bekæmpe antisemitisme og had til minoriteter i Danmark – også fra personer med indvandrerbaggrund.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med DR på tiårsdagen for angrebet på Krudttønden og synagogen i København.

– Jeg har behov for at sige til hele Danmark, at man skal sige fra over for det her. Der er ikke nogen, der skal lade antisemitisme eller had til andre minoriteter passere. Imamerne skal mere på banen, og moskéerne og boligforeninger skal få lukket det ned, siger hun til DR.

Hun opfordrer familier med indvandrerbaggrund til at sige fra over for antisemitisme, skriver DR.

Statsministeren mener, at der er børn, der bliver opdraget til at bære det videre, lyder det.

Hun uddyber ikke umiddelbart nærmere, hvad hun mener, at der er behov for, at der gøres.

Fredag er det ti år siden, at en gerningsmand skød og dræbte to mennesker i angreb på først kulturhuset Krudttønden og senere synagogen i Krystalgade i København.

Flere politifolk blev desuden såret i forbindelse med de to angreb.

Gerningsmanden, den 22-årige Omar El-Hussein, blev skudt og dræbt 15. februar 2015 i en skududveksling med politiet, efter at det i første omgang var lykkedes ham at flygte.

Siden angrebet i 2015 har der været bevogtning i døgndrift ved synagogen i Krystalgade.

Brandhærgede dele af Los Angeles ramt af nye naturkatastrofer

Områderne omkring Los Angeles i Californien, der i januar blev raseret af skovbrande, er igen ramt af naturkatastrofer.

Denne gang er det oversvømmelser og mudderskred, der fylder gaderne i blandt andet Malibu lidt vest for storbyen.

Myndighederne har advaret om, at der kan opstå pludselige oversvømmelser i kølvandet på en vinterstorm.

En ordre til indbyggere om at lade sig evakuere er stadig i kraft indtil fredag eftermiddag lokal tid.

Det skriver Los Angeles Times og andre medier.

Torsdag lokal tid mærkede det sydlige Californien vinterens hidtil værste storm på nærmeste hold.

Uvejret har ødelagt huse, skyllet biler i havet og forårsaget oversvømmelser og mudderskred.

I de ikoniske Hollywood Hills har en bølge af vand efterladt et omkring 20 centimeter tykt lag mudder på vejen Mulholland Drive, rapporterer tv-stationen NBC.

Da stormen var på sit højeste torsdag aften, blev en brandmand, der kom kørende i sin tjenestebil langs kysten, fejet af vejen af en pludseligt opstået bølge af oversvømmelse.

Hans bil endte i havet, mens han selv blev kørt på hospitalet med mindre kvæstelser.

I Oxnard blev et område med såkaldte mobile hjem ramt af kraftige vinde, som siden blev betegnet som en mulig tornado af USA’s nationale vejrtjeneste.

Der var ikke umiddelbart meldinger om, at nogen mennesker skulle være kommet noget til. Men adskillige huse er beskadiget, skriver Los Angeles Times.

Fredag morgen lokal tid begyndte stormen at aftage, og der er udsigt til opklaring, meddeler amerikanske meteorologer ifølge Los Angeles Times.

Zelenskyj beder om reel og garanteret fred på første møde med Vance

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødtes fredag for første gang med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, for at tale om mulighederne for en ende på krigen i Ukraine.

– Vi vil have krigen afsluttet, og vi vil have, at drabene stopper, siger Vance efter mødet, der fandt sted på sikkerhedskonferencen i München.

Han tilføjer ifølge nyhedsbureauet dpa, at USA ønsker en “holdbar og varig fred, ikke den type fred der giver konflikt i Østeuropa kun et par år ude i fremtiden”.

Zelenskyj sagde til ham, at Ukraine ønsker sikkerhedsgarantier fra regeringen i Washington D.C.

– Vi er klar til at rykke så hurtigt som muligt mod en reel og garanteret fred, skriver han på X fredag aften.

– Vi værdsætter dybt præsident Trumps beslutsomhed, som kan hjælpe med at stoppe krigen og sikre retfærdighed og sikkerhedsgarantier for Ukraine.

Både han og Vance meddeler, at de havde en “god samtale”.

– Det er vores første møde, ikke vores sidste, siger Zelenskyj efter mødet med Vance.

Ved mødets begyndelse sagde Zelenskyj ifølge Reuters, at de to skulle “forberede planen for, hvordan vi stopper Putin”.

Mødet mellem ham og Vance ses fra ukrainsk side som afgørende for at fastholde USA på sin side, skriver nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, har vakt vrede blandt flere af sine allierede ved at føre lange samtaler med Ruslands præsident, Vladimir Putin, om fred i Ukraine.

Zelenskyj har sagt, at han “som alle andre” har læst om de samtaler i medierne.

Mødet mellem Zelenskyj og Vance kommer, efter at Vance tidligere fredag holdt en tale uden det fokus på Ukraine og Rusland, der ellers har præget sikkerhedskonferencen.

I stedet rettede han en finger mod flere europæiske ledere, som han anklagede for ikke at tage spørgsmål som blandt andet indvandring og demokrati alvorligt.

Han understregede også, at Europa nu må øge sin egen indsats for at skabe fred på kontinentet.

Trump-administrationen er i denne uge kommet med flere nedslående meldinger for Ukraine.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, fastslog onsdag, at Ukraine må opgive territorium til Rusland som del af en fredsløsning. Her må Ukraine også droppe ønske om at komme med i Nato.

Netop Nato-medlemskab var ellers omdrejningspunkt for Zelenskyjs egen “sejrsplan” for fred, der blev fremlagt i september.

Her skulle Nato-medlemskabet forhindre et nyt angreb fra Rusland efter en fredsslutning.

Zelenskyj sagde tidligere fredag, at Ukraine er klar til reelle fredsforhandlinger, men at han kun vil mødes med én bestemt russer, nemlig Vladimir Putin.

Og det vil først ske, når der er lagt en fredsplan med USA og Europa, understregede Zelenskyj.

Han sagde også, at Ukraine bliver nødt til at fordoble sin hær, hvis landet ikke kommer med i Nato. Ellers vil risikoen for et nyt angreb fra Rusland være for stor.

Økonomiprofessor advarede folk bag kryolitdokumentar før udgivelse

Økonomiprofessor Torben M. Andersen, som er formand for Grønlands Økonomiske Råd, var inden udgivelsen af dokumentarfilmen “Grønlands hvide guld” kritisk over for brugen af et tal om omsætningen fra en kryolitmine.

Ifølge DR mente han, at det ville afspore debatten. Han oplyste også, at han ville gentage sin kritik, efter at dokumentaren udkom.

Det skriver DR i et dokument, hvor de beskriver arbejdsprocessen bag, som er blevet fremlagt fredag.

Ifølge DR’s gennemgang skal han have stillet sig kritisk over for brugen af tallet både i forsommeren 2024 og i starten af 2025.

I dokumentaren, som er produceret for DR, hævdes det, at Danmark har haft en omsætning på op mod 400 milliarder kroner på en kryolitmine i Grønland i nutidskroner.

Førende økonomer og kritikere mener, at det i dokumentaren fremstår som om, at det er Danmarks afkast på minen – altså hvad der er tjent.

DR afviser i dokumentet, at der bliver sat lighedstegn mellem omsætning og afkast i dokumentaren.

Under arbejdet med dokumentaren var økonomiprofessoren ikke den eneste kritiske røst.

I dokumentet skriver DR, at Kasper Regenburg, som er post.doc. på CBS, blev hyret til at lave stikprøver af redaktionens måde at læse regnskaber fra kryolitselskaberne på.

Han understregede, at han ikke mente, at omsætningen var en retvisende måde at opgøre Danmarks samfundsfortjeneste.

I dokumentet om arbejdet beskriver DR, at redaktionen bag dokumentaren nåede frem til, at man ikke kunne konkludere, hvad Danmark havde fået ud af minen, men kun hvad der var blevet omsat for.

– Og så vise, at der internationalt er uenighed mellem økonomer om, hvordan man egentlig skal opgøre det økonomiske forhold, lyder det.

Torsdag forholdt nyhedsdirektør Sandy French sig til kritikken i en pressemeddelelse fra DR.

Her lød det, at man ville offentliggøre dokumentet om arbejdsprocessen torsdag, ligesom DR vil sætte gang i en gennemgang af eksternt producerede dokumentarer.

Zelenskyj fastslår at Ukraine er klar til reelle fredsforhandlinger

Ukraine er klar til reelle fredsforhandlinger, men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil kun mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Og det vil først ske, når der er lagt en fredsplan med USA og Europa.

Det siger Zelenskyj på sikkerhedskonferencen i München fredag.

– Jeg vil ikke mødes med forskellige russere. Jeg vil kun mødes med én russer: Putin. Og det vil kun ske, når vi har en fælles plan med Trump og Europa. Så vil vi sætte os ned med Putin og stoppe krigen.

– Kun i dette tilfælde er jeg klar til at møde op, siger Zelenskyj.

Han mener, at USA’s præsident, Donald Trump, kan løse op for konflikten, hvis altså han stiller sig entydigt på Ukraines side.

– Jeg regner med ham. Folk har stemt på ham, og vi kan se, at han er en stærk mand.

– Hvis han vælger vores side og ikke står i midten, så vil han virkelig kunne lægge pres og få Putin til at stoppe krigen. Han kan gøre det, siger Zelenskyj.

Udmeldingen kommer, efter at Trump administrationen i denne uge ellers er kommet med en serie nedslående udmeldinger for Ukraine.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, fastslog onsdag, at Ukraine må opgive territorium til Rusland som del af en fredsløsning. Her må Ukraine også droppe ønske om at komme med i Nato.

Netop Nato-medlemskab var ellers omdrejningspunkt for Zelenskyjs egen “sejrsplan” for fred, der blev fremlagt i september.

Her skulle Nato-medlemskabet forhindre et nyt angreb fra Rusland efter en fredsslutning.

Zelenskyj siger fredag, at Ukraine bliver nødt til at fordoble sin hær, hvis ikke man kommer med i Nato. Ellers vil risikoen for et nyt angreb være for stor.

Der diskuteres dog også, om europæiske lande kan sende fredsbevarende styrker til Ukraine.

Det vil i givet fald blive uden amerikansk deltagelse, og den fredsbevarende styrke vil ikke blive omfattet af Natos artikel fem, sagde Hegseth i denne uge.

Det betyder, at hvis de fredsbevarende soldater blev angrebet, så vil USA og andre medlemmer af Nato-alliancen ikke være forpligtet til at involvere sig direkte i kampene med Rusland.

Trods de nedslående meldinger, så har Trump dog på andre måder stillet sig på Ukraines side.

USA sender fortsat militært udstyr til Ukraine, USA har opretholdt sanktionerne mod Rusland, og Trump har truet Putin med nye omfattende sanktioner, hvis ikke Rusland kommer til forhandlingsbordet.

Den amerikanske enegang, hvor Trump blandt andet talte i telefon med Putin uden deltagelse af Ukraine eller europæiske allierede, har dog skabt frustration i Europa.

Trump har siden understreget, at Ukraine vil blive involveret i fredsforhandlingerne.

Samtidig har Trump-administrationen ifølge Natos generalsekretær, Mark Rutte, sendt næsten hele det udenrigspolitiske hold til sikkerhedskonferencen i München.

Dermed bliver de europæiske allierede også konsulteret, sagde Rutte fredag.

Ud over forsvarsminister Pete Hegseth deltog blandt andre vicepræsident J.D. Vance også i fredagens møde i München.

Ukraine får hundredvis af faldne soldater retur fra Rusland

Ukraine har fået udleveret de jordiske rester af 757 soldater, der er blevet dræbt i kamp mod russiske styrker.

Det oplyser ukrainske myndigheder fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om en af de største udvekslinger af faldne soldater, siden Rusland for næsten tre år siden invaderede Ukraine.

Antallet af dræbte soldater, der nu er leveret tilbage til Ukraine, understreger de høje menneskelige omkostninger ved krigen.

Det er ikke umiddelbart oplyst fra russisk side, hvor mange krigsofre Ukraine har udleveret til gengæld for at få sine egne faldne soldater retur.

Hverken Ukraine eller Rusland offentliggør tal på, hvor mange soldater de har mistet på slagmarken.

Udveksling af krigsfanger og faldne soldater er et af de få områder, hvor der stadig foregår en form for samarbejde mellem Ukraine og Rusland.

– Som et resultat af repatrieringen er ligene af 757 faldne ukrainske soldater returneret til Ukraine, meddeler den ukrainske regerings agentur, der tager sig af koordinering omkring krigsfanger.

De 757 soldater er blevet dræbt i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine.

Det er en af de fire regioner, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, har erklæret som en del af Rusland.

Kampene i Donetsk er de blodigste i krigen mellem Ukraine og Rusland.

AFP

Finn Nørgaard-pris går til forening for at mindske radikalisering

Fredag er foreningen Dialog på Tværs blevet tildelt Finn Nørgaard Prisen 2025.

Det er sket på tiårsdagen for angrebet på Krudttønden i København, hvor filminstruktør Finn Nørgaard var blandt de tre dræbte.

Prisen blev oprettet i 2016 af Finn Nørgaard Foreningen og gives ifølge foreningen til initiativer, der har gjort en særlig stor forskel for udsatte børn og unge.

I år modtager Dialog på Tværs prisen for deres dybdegående arbejde med at bygge bro mellem mennesker fra forskellige baggrunde, oplyser Finn Nørgaard Foreningen i en pressemeddelelse.

Her lyder det videre, at gennem dialogworkshops, forumteater og fællesspisninger skaber foreningen rum for forståelse og fællesskab.

– I en tid med risiko for stigende polarisering viser Dialog på Tværs os, at stærkere relationer er nøglen til et stærkere samfund.

– De fortjener i den grad denne pris for deres dedikation til at mindske marginalisering og radikalisering, siger sekretariatsleder Pia Toftdal fra Finn Nørgaard Foreningen.

Sammen med prisen uddeles et arbejdslegat på 50.000 kroner.

Dialog på Tværs blev stiftet i 2019 og er primært drevet af frivillige. Den vil med egne ord gøre det nemmere for os at være sammen på tværs af blandt andet forskellige kulturbaggrunde og fordomme.

Spørger man foreningens leder og stifter, Karen Nørskov, er anerkendelsen “en stor opmuntring til vores arbejde og en kæmpe hjælp”.

– Dialog handler om at finde frem til det fælles menneskelige i os alle – uanset hvordan vi ser ud, hvad vi tror eller ikke tror på, om man har dybe rødder her i landet eller rødder et andet sted i verden.

– Og det er der måske mere end nogensinde brug for i en tid med digitalisering og globalisering, som har en tendens til at skabe polariteter, siger hun i pressemeddelelsen.

Finn Nørgaard Foreningen blev stiftet af familie og venner til Nørgaard, efter at han blev dræbt af Omar el-Hussein under angrebet på Krudttønden i København.

Angrebet fandt sted 14. februar 2015. Omkring klokken 01 natten til den 15. februar affyrede Omar el-Hussein også skud foran synagogen i Krystalgade.

Her blev Dan Uzan, som stod vagt foran synagogen, dræbt.

Omar el-Hussein blev dræbt tidligt søndag morgen den 15. februar efter en skudveksling med politiet på Svanevej tæt på Nørrebro Station.

Kina afviser at presse Rusland til fred gennem sanktioner

Kina afviser at bruge sanktioner over for den russiske energisektor til at presse Rusland til fred.

Det fastslår Kinas udenrigsminister, Wang Yi, på sikkerhedskonferencen i München.

– Kina og Rusland har bygget et omfattende strategisk partnerskab. Så Kina og Rusland har i dag et normalt forhold.

– Hvis Kina ikke købte gas fra Rusland, hvilket land skulle vi så købe fra? Vi har brug for så meget gas, at det ikke er muligt. Det kan vi ikke tillade. Vi skal være ansvarlige over for vores befolkning, siger Wang Yi.

Han mener, at “nogle lande” politiserer økonomien og samhandlen “over for Kina”. Den bemærkning er måske især rettet mod USA’s præsident, Donald Trump, der senest har besluttet at lægge ekstra told på kinesiske varer.

Dermed skal USA og Europa ikke regne med hjælp fra Kina til at lægge pres på Ruslands præsident, Vladimir Putin, i forhandlingerne om fred i Ukraine.

– Når det er sagt, så har Kina hele tiden lagt vægt på, at alle konflikter og uoverensstemmelser skal løses via dialog. På en politisk måde. For brug af magt og sanktioner kan ikke fuldstændigt løse problemerne.

– Det gælder også Ukraine. Her har Kina understreget, at alle landes territoriale integritet skal respekteres, siger Wang Yi.

Blandt andre Natos generalsekretær, Mark Rutte, har dog anklaget Kina for indirekte at støtte Ruslands krig gennem køb af energi og salg af produkter, der kan bruges i produktion af militært udstyr.

Vance opfordrer tyske politikere til at droppe brandmur mod AfD

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, opfordrer tyske politikere til at droppe aftalen om ikke at inddrage Alternative für Deutschland (AfD) i politiske aftaler.

Det siger han i en tale ved sikkerhedskonferencen i München.

Her kommer Vance med en kraftig opsang til europæiske politikere, som han mener har glemt, hvad demokrati og ytringsfrihed er.

– Intet demokrati – hverken det amerikanske eller det tyske – kan overleve at sige til millioner af vælgere, at deres tanker, bekymringer og håb ikke er gyldige. Eller er uværdige til blot at blive overvejet.

– Demokrati hviler på det princip, at befolkningens stemme er vigtig. Der er ikke nogen plads til brandmure. Enten opretholder man det demokratiske princip, eller også gør man ikke, siger J.D. Vance.

Dermed blander han sig nu i den tyske valgkamp, der er inde i sin afgørende fase.

Her har det i forvejen vakt frustration hos blandt andre Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, at Elon Musk har anbefalet de tyske vælgere at stemme på AfD.

Det er utidig indblanding i det tyske valg, har de lydt fra Scholz. Men den kritik afviser J.D. Vance.

– At udtrykke en mening er ikke valgindblanding. Heller ikke, når indflydelsesrige folk uden for dit eget land udtrykker deres mening.

– Jeg siger dette med al mulig humor. Hvis det amerikanske demokrati kan overleve ti års skæld ud fra Greta Thunberg, så kan I overleve nogle få måneder med Elon Musk.

J.D. Vances tale kommer, mens Tyskland kæmper med efterdønningerne af en 24-årigs bilangreb på en menneskemængde i netop München. 36 personer kom til skade, da den manden kørte en bil ind i mængden.

I første omgang meldte tysk politi ud, at den mistænkte var en asylansøger fra Afghanistan.

Senere har myndighederne dog sagt, at den 24-årige har opholds- og arbejdstilladelse i Tyskland.

– Det er en forfærdelig historie, som vi har hørt alt for mange gange i Europa og i USA.

– Hvor mange gange skal vi opleve disse angreb, før vi ændrer kurs og tager vores civilisation i en ny retning?, spørger Vance i talen.

Han mener – ligesom AfD – at de tyske og europæiske politikere nu bør få greb om Europas grænser og migrationspolitik.

– Ingen vælgere på det europæiske kontinent har stemt for, at man skulle åbne grænserne for millioner af migranter, som ikke blev kontrolleret.

– Over hele Europa stemmer vælgerne for politikere, der lover at stoppe en migration, der er ude af kontrol. De vælgere ønsker ikke at blive ignoreret af deres ledere, siger J.D. Vance.

EU vil dispensere fra budgetregler for investeringer i forsvar

EU-Kommissionen ønsker at aktivere en særlig klausul, der gør det muligt for EU-landene at bruge mere, end EU’s budgetregler tillader, hvis pengene bruges på forsvar.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i tale ved sikkerhedskonferencen i München.

Dermed gør hun det klart, at EU-landene skal investere markant mere i forsvar. Og det skal ske hurtigt.

– Hvis EU-landene skal gå fra at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar til at bruge mere end tre procent, så vil det kræve investeringer for milliarder af euro, siger von der Leyen.

Derfor bliver Europa nødt til at vælge en “modig tilgang”, siger hun.

– I tidligere kriser har vi aktiveret undtagelsesklausulen. Sagt mere enkelt: Vi gav medlemsstaterne lov til at lave markant større offentlige investeringer i forbindelse med krisen.

– Jeg mener, at vi nu er i ny periode med krise, som kræver en tilsvarende tilgang. Derfor vil jeg foreslå at aktivere undtagelsesklausulen for forsvarsinvesteringer, siger von der Leyen.

Der er allerede bred enighed i EU om, at der skal oprustes. Regningen kan ifølge EU-Kommissionen løbe op i 500 milliarder euro over ti år. Det svarer til mere end 3700 milliarder kroner.

Von der Leyen erkender dog, at den regning er vanskelig at løfte for EU-landene, som er underlagt krav til, hvor meget gæld og underskud de må have.

EU-landenes underskud må højest udgøre tre procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Den offentlige bruttogæld må højest udgøre 60 procent af bnp. Hvis et EU-land overskrider det, så skal gælden nedbringes med en tilfredsstillende hastighed.

Det udfordrer dog mange EU-lande. Eksempelvis er Frankrigs årlige underskud over fem procent af bnp, og gælden er på over 110 procent af bnp.

Dermed kan Frankrig reelt ikke deltage i Europas oprustning medmindre der laves store besparelser eller skattestigninger.

USA’s forsvarsminister: USA’s tilstedeværelse i Europa varer ikke evigt

Europa kan ikke regne med, at USA vil være til stede med soldater i Europa “for evigt”.

Det siger USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, ved sikkerhedskonferencen i München.

– De amerikanske styrker i Europa er vigtige set fra mit perspektiv, siger Pete Hegseth.

Han har tidligere fastslået, at Trumps USA vil blive i Nato og ikke har nogen planer om at trække amerikanske soldater hjem fra Europa. Men hvad fremtiden vil bringe efter Trumps præsidentperiode er uvist.

Derfor bliver Europa nødt til at vågne op, lyder det.

– Hvad der sker om fem, ti eller femten år fra nu er del af en større diskussion om trusselsniveauet og USA’s behov rundt om på kloden.

– Det er er derfor, vores budskab er så klart til vores allierede: Det er nu, at I skal investere. For I kan ikke lave en antagelse om, at USA’s tilstedeværelse vil vare evigt, siger Pete Hegseth.

Han fastslog torsdag, at USA under Trump forbliver i Nato.

Det betyder, at USA også under Trump er forpligtet på Natos artikel fem, som er forsvarsalliancens særlige musketered.

Den forpligter alle landene til at hjælpe i tilfælde af et angreb på et Nato-medlem.

Men Europa skal tage hovedansvaret for sin egen sikkerhed. Det har USA ment siden præsident Eisenhowers tid, sagde Pete Hegseth torsdag.

– Efter Anden Verdenskrig var daværende præsident Eisenhower en af Natos største støtter. Han troede på et stærkt samarbejde med Europa.

– Men ved afslutningen af hans præsidentperiode var selv Eisenhower bekymret for, at Europa ikke påtog sig nok af ansvaret for sit eget forsvar. Europa var med Eisenhowers ord næsten ved at gøre “Uncle Sam” til en sucker (idiot, red.), sagde Pete Hegseth.

Han understregede, at ligesom Eisenhower så støtter Trump-administrationen Nato og har forpligtet sig på samarbejdet.

– Denne administration tror inderligt på behovet for alliancer. Men tag ikke fejl: Præsident Trump vil ikke tillade, at nogen gør “Uncle Sam” til “Uncle Sucker”, sagde Pete Hegseth.

Uncle Sam eller Onkel Sam på dansk er en i USA ofte brugt personificering af den amerikanske regering.

Donald Trump har talt for, at Nato-landene bør øge deres forsvarsudgifter fra det nuværende mål på to procent til fem procent.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, taler for et niveau “nord for” tre procent.

Det konkrete tal ventes at blive fastlagt på Nato-topmødet i den hollandske by Haag i juni.

Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, erkender, at kritikken er berettiget, og at Europa bliver nødt til at bruge mere på forsvar.

– Da jeg talte med Pete Hegseth, så sagde jeg til ham, at jeg er fuldt ud enig i, at USA ændrer sit fokus til Indo-pacific-regionen (på grund af Kina, red.) og til Arktis.

– Så Europa kan ikke forvente, at USA vil være lige så engageret i Europa fremover, når USA skal gøre mere andre steder. Det vil være naivt, siger Boris Pistorius.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]