Israel kan skabe de forhold, der skal til, for at ændre styret i Iran, men det er op til iranerne selv at gå på gaden.
Sådan lyder meldingen fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, under hans første pressemøde efter USA og Israels fælles angreb på Iran for knap to uger siden.
Premierministeren fortæller, at han næsten dagligt taler med USA’s præsident, Donald Trump, og at de to mænd taler “åbent” med hinanden.
Nepals midterparti RSP, ledet af den tidligere rapper Balendra Shah, har vundet flertallet i landets parlament.
Det viser resultaterne fra valgkommissionen i Nepal torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Shahs parti RSP har vundet i alt 182 ud af 275 pladser i parlamentet, hvilket har efterladt dem kun to pladser fra et to-tredjedels flertal.
Hvorvidt Balendra Shah bliver landets næste premierminister er ikke sikkert endnu. Forfatningsjurist Bipin Adhikari oplyser ifølge AFP, at det stadig kan tage mere end en uge, før Nepal endegyldigt får en ny premierminister.
Det største parti i det forrige parlament, Nepali Congress, fik 38 pladser i parlamentet, mens den tidligere premierminister Sharma Olis marxistparti endte med 25 pladser.
Parlamentsvalget er det første i Nepal siden de dødelige ungdomsprotester mod korruption tilbage i september 2025, som væltede den daværende regering.
Demonstrationerne begyndte i forbindelse med et kortvarigt forbud mod sociale medier, men udviklede sig hurtigt til bredere protester mod korruption og en svag økonomi.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) beskylder Venstre for at modarbejde flere indsatser, der skulle beskytte drikkevandet.
Det sker i et interview i Information, hvor han opsigtsvækkende åbner op om det interne arbejde i SVM-regeringen. Venstre skyder modsat skylden på Socialdemokratiet.
Ifølge Magnus Heunicke skulle Venstre blandt andet have blokeret for at beskytte områderne lige omkring drikkevandsboringer med et statsligt forbud.
– Venstre arbejdede mod et statsligt forbud. Direkte i regeringen. Det gjorde Troels Lund selv, siger Magnus Heunicke til Information.
I statsministerdebatten mellem Venstre-formand Troels Lund Poulsen og statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte Troels Lund Poulsen den manglende beskyttelse af områderne for en “skandale”.
Miljøministeren nævner to andre eksempler over for dagbladet, der skulle vise, at det har været “en lang kamp i regeringen”.
Venstre har ifølge Heunicke forsøgt at forhindre offentliggørelsen af en rapport fra Miljøministeriet, der konkluderede, at den hidtidige beskyttelse af grundvandet er slået fejl, og fremstillede et forbud mod at sprøjte med pesticider på sårbare grundvandsdannende områder som den bedste og billigste løsning på problemet.
Og så har Venstre arbejdet for at forsinke forbud mod PFAS-sprøjtemidler, lyder det fra Heunicke.
Venstres næstformand, Stephanie Lose, siger til Information, at partiet “kæmper for rent drikkevand”.
– Magnus Heunicke og Socialdemokratiet har siddet på hænderne i de syv år, de har haft ansvaret for drikkevandet – heraf fire år i en ren S-regering. Derfor er det ærlig talt tåkrummende at se dem give alle andre skylden, lyder modsvaret fra Lose.
Hun beskylder også Magnus Heunicke for at have givet “mangelfulde og direkte oplysninger på regeringsudvalgsmøder” om PFAS-sprøjtemidlerne.
I 2022 gik Socialdemokratiet til valg på et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder. Men det blev ikke en del af regeringsgrundlaget for SVM-regeringen.
Nu går Socialdemokratiet igen til valg på et nationalt sprøjteforbud. Det samme gør resten af rød blok, Moderaterne og De Konservative.
Venstre ønsker ikke et nationalt sprøjteforbud. Det er først og fremmest den grønne trepart, der skal beskytte drikkevandsområderne, og hvis det slår fejl, skal der være lokale sprøjteforbud.
Der har torsdag været meldinger om skyderi ved en synagoge i en forstad til Detroit i delstaten Michigan i USA.
Det skriver FBI-direktør Kash Patel i et opslag på X.
Den formodede gerningsperson kørte ifølge politichefen for Oakland County, Michael Bouchard, en bil ind i bygningen ved synagogen Temple Israel.
Det oplyser Patel på et pressemøde ifølge CNN.
Gerningspersonen kørte gennem bygningens døre, hvorefter synagogens sikkerhedsvagter åbnede ild, og den formodede gerningsperson blev fundet død i sin bil, lyder det.
Det er uklart, hvordan personen døde.
Synagogen driver ifølge Reuters en daginstitution, der tilbyder undervisning og pasning af børn helt ned til seks-ugers alderen.
Både børn og personale er ifølge Bouchard uskadte, skriver CNN, men en af sikkerhedsvagterne er på hospitalet efter at være blevet ramt af bilen.
Vagten skulle dog være i stabil tilstand.
Skoler i nærheden af synagogen er desuden ifølge CNN blevet evakueret som følge af hændelsen.
Det er stadig uklart, om synagogen var målet for episoden.
Den formodede gerningsperson er endnu ikke blevet identificeret, ligesom det endnu er for tidligt at tale om et muligt motiv, lyder det fra Bouchard.
Redningsmandskab fortæller ifølge CNN, at de har fundet, hvad der ser ud til at være en stor mængde sprængstoffer bag i køretøjet.
Politichefen oplyser på pressemødet ifølge The New York Times, at køretøjet bliver gennemgået for sprængstoffer.
På en video optaget ove synagogen, som mediet har bragt, kan man se sort røg komme ud af både taget og flere døre i synagogen.
Fundet af to revolvere og en større portion narko i en lejlighed på Amager har torsdag ført til, at en 61-årig mand er blevet varetægtsfængslet.
Han erkender sig delvist skyldig. Det er kommet frem i et grundlovsforhør i Københavns Byret, inden dørene blev lukket.
Betjente fandt cirka tre kilo amfetamin og de to revolvere, da de besøgte stuelejligheden onsdag sidst på eftermiddagen.
Et par timer senere skred de til anholdelse af den 61-årige.
Ifølge politiets mistanke har han opbevaret amfetaminen for at sælge den sammen med andre. Men manden har afvist, at andre har deltaget i lovovertrædelsen.
Dommeren har bestemt, at han skal være fængslet i 27 dage. Der er to begrundelser. Dels kan han tænkes på fri fod at gøre noget lignende, og dels er der hensynet til politiets efterforskning.
Iran har tilladt skibe fra nogle lande at krydse Hormuzstrædet.
Det siger landets viceudenrigsminister, Majid Takht-Ravanchi, til nyhedsbureauet AFP.
– Nogle lande har allerede talt med os om at passere strædet, og vi har samarbejdet med dem, siger viceministeren i interviewet og tilføjer:
– Vi mener, at de lande, der tilsluttede sig aggressionen, ikke bør nyde godt af sikker passage gennem Hormuzstrædet.
En talsperson fra Irans udenrigsministerium siger desuden til det iranske nyhedsbureau Mehr, at mange skibe stadig kan passere strædet, hvis de koordinerer det med den iranske flåde, skriver Reuters.
Meldingen kommer, efter at Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, i sin første offentlige udtalelse samme dag understregede, at Hormuzstrædet vil forblive lukket som en måde at lægge pres på “fjenden”.
Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman. Farvandet er afgørende for transport af olie og gas ud af staterne omkring Den Persiske Golf.
Under den igangværende krig i regionen har Hormuzstrædet i praksis været lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.
Revolutionsgarden i Iran har erklæret, at den har kontrollen over strædet.
Torsdag har Sjøfartsdirektoratet i Norge forbudt skibe, der sejler under norsk flag, at sejle ind i Hormuzstrædet.
I en pressemeddelelse fra myndigheden understreges det, at trusselsniveauet i området er kritisk.
– De seneste dage er civile skibe, som har forsøgt at forlade området, blevet angrebet. Dette er et uacceptabelt og alvorligt angreb på civil skibsfart, siger søfartsdirektøren Alf Tore Sørheim i en pressemeddelelse.
Samme dag har Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) desuden indkaldt sit råd til et ekstraordinært møde på grund af situationen i Mellemøsten.
Mødet vil blive afholdt den 18. til 19. marts i Englands hovedstad, London, lyder det i en pressemeddelelse.
En sag om myndighedernes brug af en ung agent til kontrolkøb af snus i en kiosk på Als skal vurderes af Højesteret.
Det oplyser Procesbevillingsnævnet på sin hjemmeside torsdag.
Tidligere er der afsagt dom ved Retten i Sønderborg og i Vestre Landsret. Her er resultatet blevet en bøde på 25.000 kroner.
Men nu har den dømte fået en ekstraordinær tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.
Sagen går tilbage til en dag i juli 2024, da Sikkerhedsstyrelsen havde sendt en 16-årig ud i butikslivet for at teste, om en lovbekendtgørelse overholdes.
Det er forbudt at sælge tobak og alkohol til personer under 18 år, og de forretningsdrivende har pligt til at bede om id, hvis de er i tvivl om, hvorvidt kunden er fyldt 18 år.
I Als blev den såkaldte børneagents alder ikke tjekket, da han bad om nikotinposer. Og derefter blev der rejst en bødesag.
Men kioskejeren har sagt, at han vurderede køberen til at være mindst 20 år, og derfor bad han ikke om billedlegitimation.
Advokat Allan Nejbjerg har forsvaret kioskejeren. En af hans pointer er, at myndighedernes brug af unge kontrolkøbere er i strid med regler i både retsplejeloven og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Myndighederne må ikke fremkalde en lovovertrædelse eller forøge den.
I Vestre Landsret afviste dommerne den principielle indsigelse i april sidste år.
De mente, at kioskejeren burde have været i tvivl om den unges alder.
Israel har torsdag påbegyndt luftangreb i det centrale Beirut.
Det viser videooptagelser ifølge både nyhedsbureauet AFP og Reuters.
Israels militær bekræfter desuden, at de torsdag har indledt angreb over Beirut.
Meldingerne kommer, efter at Israels militær tidligere på dagen udsendte en evakueringsordre for Bachoura-bydelen i Beirut.
Ifølge AFP har flere missiler ramt en bygning i netop det område.
Efterfølgende har militæret ligeledes udsendt en advarsel om et snarligt angreb på en bygning i nabolaget Zuqaq al-Blat.
Torsdagens angreb er det fjerde mod det centrale Beirut siden en genopblussen i krigen mellem Hizbollah og Israel 2. marts, skriver nyhedsbureauet.
Den ramte bygning ligger ifølge Reuters omkring en kilometer fra den libanesiske regerings hovedkvarter.
Angrebene er ifølge det israelske militær målrettet Hizbollah-infrastruktur.
Ifølge libanesiske statslige medier har et israelsk angreb torsdag ramt en campus tilhørende et offentligt universitet i udkanten af Beiruts sydlige forstæder, som er et område, der er under Hizbollahs kontrol, skriver AFP.
Her meldes to personer dræbt, lyder det.
687 personer er i alt – ifølge det libanesiske sundhedsministerium – blevet dræbt i angrebene, skriver Reuters.
Irans Revolutionsgarde sagde sent onsdag aften, at den havde udført en fælles missiloperation mod mål i Israel sammen med Hizbollah i Libanon.
Det fremgik af en udtalelse fra revolutionsgarden bragt af de iranske nyhedsbureauer Fars og Tasnim, skrev AFP.
Der var ingen meldinger om skadede.
I alt er 12 personer blevet dræbt i Israel, siden Israel og USA angreb Iran 28. februar.
På suveræn vis satte Jonas Vingegaard torsdag konkurrenterne på plads i cykelløbet Paris-Nice.
Iklædt den gule førertrøje sagde den danske Visma-stjerne på 5. etape farvel til alle de andre 20 kilometer fra mål og fortsatte derfra på egen hånd mod målstregen. De nærmeste konkurrenter kom i mål mere end to minutter efter.
Med solosejren øger Vingegaard sin samlede føring, hvor han nu har 3 minutter og 22 sekunder til Red Bulls Daniel Felipe Martínez på andenpladsen. Georg Steinhauser (EF) ligger nummer tre – næsten seks minutter efter danskeren.
Det franske etapeløb består af otte etaper og slutter søndag, og meget skal gå galt, hvis ikke Vingegaard står som vinder i Nice.
Onsdag havde danskeren vundet 4. etape efter en iskold og våd dag, hvor den største konkurrent til sejren i form af spanske Juan Ayuso (Lidl-Trek) styrtede og udgik.
Men det var altså ikke fordi, den gule førertrøje lagde låg på danskerens offensiv i torsdagens kuperede afslutning.
Vingegaards Visma-holdkammerater sørgede for, at danskeren havde mulighed for at køre for sejren.
Og da feltet med lidt over 20 kilometer til mål ramte den første af de tre afsluttende, stejle stigninger, slog Vingegaard til.
Det var ikke et eksplosivt angreb, men danskerens opskruede tempo kunne ingen følge. Derfra var der ingen tvivl om, at konkurrenterne havde set det sidste til Vingegaard.
Hver gang det gik opad, øgede Vingegaard afstanden. Samtidig havde forfølgerne mere travlt med at køre mod hinanden i stedet for at samarbejde i jagten på danskeren.
Paris-Nice er det første løb i 2026 for Jonas Vingegaard, der har de to grand tours Giro d’Italia og Tour de France som sine helt store mål.
Inden det italienske grand tour-løb i maj er planen, at Vingegaard finpudser den sidste del af løbsformen i Catalonien Rundt i slutningen af marts.
Sjøfartsdirektoratet i Norge forbyder skibe, der sejler under norsk flag, at sejle gennem Hormuzstrædet.
Det skriver den norske søfartsmyndighed i en pressemeddelelse torsdag.
– Vi tror ikke, at nogen rederier planlægger sejlads ind mod dette område i den nærmeste fremtid, siger søfartsdirektøren Alf Tore Sørheim i en pressemeddelelse og tilføjer:
– Men sådan som situationen har udviklet sig, er det vigtigt for os at understrege, at vi nu går fra en stærk anbefaling knyttet til skibstrafik i området til et forbud mod at gå ind i Hormuzstrædet.
Socialdemokraten Trine Birk Andersen er ikke ubetinget begejstret for sit eget partis forslag om at give voldsdømte karantæne til ikke-akut behandling i sundhedsvæsenet.
Hun hejser i hvert fald det, hun kalder et “lille flag” mod den del af Socialdemokratiets udlændingeudspil, som blev præsenteret tirsdag.
Det siger Trine Birk Andersen, der er regionsrådsformand i Sjælland og folketingskandidat for Socialdemokratiet, til P1 Morgen.
Først og fremmest har hun svært ved at se, hvordan det skal udføres i praksis. Blandt andet i forhold til, hvem det er, der skal vurdere, om noget er akut eller ikke-akut, og om sundhedspersonalet skal fungere som kontrollanter.
– Så kolliderer det jo lidt med den tradition, vi har for et frit og lige sundhedsvæsen, og også den pligt, som både sygeplejersker og læger og andet sundhedspersonale har, hvor de yder behandlinger og pleje i sundhedsvæsenet til dem, der har behov, uanset baggrund, siger hun til P1 Morgen.
Hun ser dog frem til at få drøftet forslaget i “dybden”.
Helt konkret betyder forslaget fra partiet, at man skal uddele karantæne til personer, som har truet eller begået vold mod sundhedspersonale.
Det skal betyde, at personer udelukkes fra ikke-akut behandling – medmindre de selv betaler.
Forslaget har allerede fået kritik fra flere kanter. Blandt andet Lægeforeningen, hvor formand Camilla Rathcke har kaldt det “aparte”.
– Set med sundhedsprofessionelles øjne behandler vi alle de patienter, der kommer ind ad døren hos os – det er vi forpligtet til, sagde hun tirsdag.
Socialdemokratiet vil ifølge Mette Frederiksen indføre karantæne og egenbetaling, fordi “det er rimeligt”. Det sagde hun i forbindelse med præsentationen af partiets udlændingeudspil tirsdag.
– Det er nødt til at være sådan, at ud over den formelle straf i retssystemet, så siger vi, du kan ikke være her, siger statsministeren.
– Vi gider ikke at finansiere, at der dukker en op på Hvidovre Hospital og udøver vold mod en offentligt ansat.
En litauisk lastbilchauffør er blevet idømt 13 års fængsel for indsmugling af 125 kilo kokain.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Dommen er torsdag faldet i Retten i Nykøbing Falster, som også har udvist den 41-årige mand med et indrejseforbud for bestandigt.
Lastbilchaufføren blev snuppet, da han rejste ind i Danmark via færge i Rødbyhavn 24. april 2025.
Lastbilen kørte med en ordinær fragt til et dansk firma samt med tilhørende fragtpapirer, men køretøjet blev udtaget til kontrol på baggrund af mistanke om smugling.
En af politiets narkohunde fik fært ved en dieseltank, hvorefter vogntoget blev kørt til Toldstyrelsens undersøgelsesgarage for scanning.
Her blev der konstateret noget fast materiale liggende i en dieseltank, hvorefter tanken blev afmonteret. Tanken var ombygget, og heri lå de 125 kilo kokain.
Den litauiske mand har straks anket dommen til landsretten.
Den hollandske cykelstjerne Mathieu van der Poel ligner en mand, der er klar til at tage kampen op mod fænomenet Tadej Pogacar i forårets store klassikere.
Torsdag satte hollænderen alle de stærke konkurrenter på plads i afslutningen på 4. etape af Tirreno-Adriatico.
I en decimeret favoritgruppe åbnede van der Poel en lang spurt med 300 meter til målstregen, og ingen var i nærheden af at true stjernen, der vandt med flere cykellængder.
Italienske Giulio Pellizzari (Red Bull) spurtede sig til andenpladsen og bonussekunder og overtog dermed den blå førertrøje fra UAE-profilen Isaac del Toro. Norske Tobias Halland Johannessen (Uno-X) blev nummer tre på etapen.
Finalen var blevet åbnet med lidt over ti kilometer til mål, da Vismas Wout van Aert sendte holdkammeraten Matteo Jorgenson frem for at lægge et hårdt pres på en kort og stejl stigning.
Det kostede for blandt andre Tobias Lund Andresen (Decathlon), der vandt onsdagens etape. Danskeren kæmpede derfra for at komme tilbage til de forreste, men tempoet i favoritgruppen var for højt.
Et par enkelte ryttere forsøgte at angribe på det flade stykke mod mål, men Jorgenson styrede fortsat tempoet.
På den sidste kilometer måtte van Aert selv afværge et par angreb, og det udnyttede van der Poel til at sætte kniven ind.
Det var hollænderens anden sejr i denne uge i løbet i Italien. Derudover åbnede han klassikersæsonen med i februar at vinde Omloop Het Nieuwsblad i Belgien.
Der burde have været en ambulance klar i weekenderne i den nordjyske by Løkken i 2025. Men det var der ikke.
Det er en fejl, men der er ikke noget, der tyder på, at der ligger bevidst omgåelse af de politiske målsætninger bag.
Sådan lyder det fra Region Nordjylland på baggrund af en ekstern redegørelse.
Redegørelsen blev bestilt, efter at TV 2 i december dokumenterede den tomme ambulancebase og bragte kritik frem fra nordjyske reddere.
De fortalte blandt andet, at de var blevet bedt om at logge på som værende ambulanceberedskab i for eksempel Løkken, selv om de fysisk befandt sig i andre byer.
Det skulle ifølge redderne give indtryk af, at ambulanceberedskabet levede op til de politiske målsætninger.
Regionen skriver på sin hjemmeside, at ambulancebassen i Løkken “nærmest ikke” var brugt i åbningstiden i weekenderne i 2025.
Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) kalder det “utilfredsstillende”.
– Vi har et flydende beredskab, som betyder, at ambulancerne er de steder i Nordjylland, hvor der er behov for dem.
– Men når vi har oprettet baser fordelt rundt i hele Nordjylland, forventer vi politikere i regionsrådet og vores nordjyske borgere også, at de bliver brugt, siger han til regionens hjemmeside.
Redegørelsen viser ifølge regionen, at der har været “begrænsede og mangelfulde instrukser for disponering”.
Det har skabt “grundlag for individuel tolkning og usikkerhed hos medarbejderne”.
Der er ifølge regionsrådsformanden ikke noget, der indikerer “snyd”.
– Jeg noterer mig selvfølgelig også, at redegørelsen viser, at der ikke er fundet grundlag for, at der har været snyd med instrukser og disponering af ambulancer, men der derimod har været for få instrukser, retningslinjer og manglende kommunikation fra ledelsen til medarbejderne og til det politiske niveau.
Fra direktøren i Den Præhospitale Virksomhed, Maibrit Brandt, lyder det, at ledelsen “ikke har været tydelig nok i vores retningslinjer og kommunikation over for vores medarbejdere”.
– Vi har ændret praksis, så vi er i Løkken. Det betyder, at basen bliver brugt i meget større omfang i åbningstiden i weekenden, selvfølgelig medmindre ambulancen er optaget af andre opgaver som følge af vores flydende beredskab, siger Maibrit Brandt til regionens hjemmeside.
USA skal straks lukke sine militærbaser i Mellemøsten, siger Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, og advarer om, at Iran vil angribe baserne.
Advarslen kommer i Mojtaba Khameneis første offentlige udtalelse, efter at han blev udpeget som Irans øverste leder.
Udtalelsen bliver læst op på iransk stats-tv, skriver Reuters.
Det er uklart, om Khamenei taler om alle amerikanske militærbaser i Mellemøsten, eller om han taler om de baser, der ligger i regionen omkring eksempelvis Den Persiske Golf.
Khamenei siger samtidig, at Hormuzstrædet skal forblive lukket som en måde at lægge pres på “fjenden”.
Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman. Farvandet er afgørende for transport af olie og gas ud af staterne omkring Den Persiske Golf.
Under den igangværende krig i regionen har Hormuzstrædet i praksis været lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.
Revolutionsgarden i Iran har erklæret, at den har kontrollen over strædet.
Lukningen af strædet har sendt oliepriserne i vejret, fordi mængden af olie, der kommer ud af Mellemøsten, er blevet kraftigt reduceret.
Den 56-årige Mojtaba Khamenei blev udpeget som Irans øverste leder søndag. Han efterfølger sin far, ayatollah Ali Khamenei, på posten.
Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb på Teheran 28. februar.
Iran vil ifølge Mojtaba Khamenei ikke afholde sig fra at gengælde angrebene på de iranske “martyrer”, der er blevet dræbt.
– En begrænset del af denne hævn har indtil videre taget konkret form, men indtil det er fuldstændigt opnået, vil denne sag forblive blandt vores prioriteter, siger Khamenei i udtalelsen ifølge AFP.
Foruden den nu afdøde ayatollah Khamenei er flere andre medlemmer af Khamenei-familien samt flere højtstående personer blandt andet fra det iranske militær blevet dræbt i amerikanske og israelske angreb.
Mojtaba Khamenei blev selv såret i et angreb.
Iran har svaret igen med angreb på Israel og på en række arabiske lande, hvor USA har militærbaser.
En 16-årig svensk dreng er torsdag blevet idømt lige så mange års fængsel, som han har levet.
16 års fængsel, lyder Københavns Byrets dom til den unge dreng, der bag aliasserne “Mr. Killer” og “The Godfather” blandt andet instruerede to drabsforsøg i København.
Det enige nævningeting har lagt vægt på drengens rolle som bagmand, og at der er tale om “nøje planlagt kriminalitet sammen med flere medgerningsmænd”.
Desuden var drabsforsøgene egnet til at skabe en konflikt mellem bandegrupperingerne Unknown Team og Loyal to Familia.
Den svenske dreng var kun lige fyldt 15 år, da han var med til at koordinere planer om skuddrab på dansk jord. Ingen endte dog med at blive ramt.
Konkret er han dømt for medvirken til to drabsforsøg og medvirken til en sprængning. Der var planer om skuddrab på Amager og Blågårdsplads på Nørrebro, og der blev sprængt en håndgranat i en kiosk på Østerbro.
Dommen kommer oveni, at drengen sidste år i Sverige fik en dom på to års ungdomsfængsel for medvirken til to drabsforsøg og forsøg på grov afpresning.
Den 16-årige har straks anket Københavns Byrets dom. Han vil frifindes.
Der var lidt færre penge på bundlinjen for den tyske bilfabrikant BMW ved afslutningen af 2025 end et år tidligere.
Men det ser alligevel en del bedre ud end hos de to konkurrenter Volkswagen og Mercedes-Benz.
I 2025 tjente BMW 7,5 milliarder euro. Det svarer til cirka 56 milliarder kroner og er et fald på tre procent fra året før.
Det viser BMW’s regnskab for 2025, som er blevet offentliggjort torsdag.
Hos både Volkswagen og Mercedes-Benz, der har offentliggjort regnskaber tidligere i år, blev overskuddet tæt på halveret i 2025.
BMW ender samtidig med den højeste indtjening blandt de tre tyske bilfabrikanter.
I en pressemeddelelse skriver BMW, at koncernen holdt kursen på trods af betydelig modvind.
– I løbet af de seneste år har vi indtaget den rette strategiske position, siger Oliver Zipse, som er bestyrelsesformand i BMW, i en pressemeddelelse.
– Det drager vi fordel af i dag: I et udfordrende miljø behøver vi ikke at ændre retning, men kan fastholde vores kurs og fortsætte med at implementere vores strategi systematisk, siger han videre.
Også omsætningen faldt i løbet af 2025. Her omsatte BMW for 133 milliarder euro – cirka 994 milliarder kroner.
Det var et fald på lidt over seks procent fra 2024. Når man justerer for udsving i valutakurser, er der tale om et fald på knap fire procent.
BMW skriver i pressemeddelelsen, at faldet i omsætning afspejler en hård konkurrence i bilindustrien og især i Kina.
I 2026 forventer BMW, at den globale bilindustri vil udvikle sig stabilt.
Bilproducenten mener, at der er potentiale for vækst både i Europa samlet set og USA.
I Kina forventer BMW, at salget bliver på niveau med 2025.
BMW forventer, at højere toldsatser vil påvirke forretningen negativt.
Moren til en af de kvinder, som ifølge den norske anklagemyndighed er blevet udsat for vold af Marius Borg Høiby, har torsdag afgivet forklaring i retten.
Her fortalte moren, at hendes datter var en skygge af sig selv efter et overfald i datterens lejlighed i bydelen Frogner i Oslo i august 2024.
Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Da moren ankom til sin datters lejlighed, fandt hun datteren i sengen.
– Hvilken pige fandt du der?, spurgte anklager Sturla Henriksbø under afhøringen af moren tidligere på dagen torsdag.
Til det svarede offerets mor:
– I hvert fald ikke min pige. Det er en lille skygge af (kvindens navn, red.). Det var en lille fugleunge, som sad i sengen.
Overfaldet førte til en politianmeldelse, som fik hele sagen mod den norske kronprinsessesøn til at rulle.
Efter overfaldet var moren blevet ringet op af et ukendt telefonnummer.
– Det er så (datterens navn, red.), som fortæller, at Marius har slået og taget kvælertag på hende og raseret hele lejligheden, siger moren.
Kvinden bliver i de norske medier omtalt som “Frogner-kvinden”. Det er ikke tilladt at offentliggøre hendes rigtige navn.
Marius Borg Høiby har delvist erkendt det, der skete i lejligheden. Han har erkendt at have begået vold, men ikke grov vold, som han er tiltalt for.
Kronprinsessesønnen er tiltalt for flere gange at have taget kvælertag på sin daværende kæreste natten til den 4. august 2024 og for at have slået hende i hovedet med flad hånd og holdt hende fast i en seng.
Ifølge anklageskriftet kastede han desuden en genstand mod et spejl i hendes lejlighed, så spejlet gik i stykker, kastede en kniv i væggen, rev en lysekrone ned fra loftet og ødelagde en telefon.
– Hun syntes, det var synd for Marius. Hun tog det standpunkt med det samme, siger kvindens mor om sagen.
– Hun ville ikke have, at han skulle blive straffet. Hun vil ikke, at han skulle blive dømt for det her. Hun ville ikke have, at han skulle havne i medierne.
Moren fortæller, at hendes datter og Marius Borg Høiby i nogle perioder var kærester, og i nogle perioder var de ikke sammen.
Ifølge moren var deres forhold præget af problemer.
Marius Borg Høiby indførte angiveligt en regel om, at der skulle gå tre dage, fra han gjorde noget mod hende, til at hun måtte træffe en beslutning om, at de skulle gå fra hinanden.
Parret var overordnet sammen fra efteråret 2023 til begyndelsen af februar – dog med perioder, hvor de gik fra hinanden.
Kvinden fra Frogner er offeret i 20 ud af i alt 40 anklagepunkter i sagen.
Retssagen mod Marius Borg Høiby, som er søn af Norges kronprinsesse, Mette-Marit, fortsætter efter planen indtil 19. marts.
Hele 21 gange skal en ung mand fra Helsingør-området have begået indbrud i private hjem, mener politiet.
Han blev anholdt onsdag, og torsdag har en dommer i Retten i Helsingør besluttet at varetægtsfængsle ham i 14 dage.
I retsmødet har den sigtede, der er 24 år, ikke ønsket at udtale sig, oplyser senioranklager Michael Qvist fra Nordsjællands Politi. Det betyder, at han umiddelbart nægter sig skyldig.
Fængslingen er begrundet med risikoen for gentagelse. Altså at han på fri fod igen vil begå indbrud.
Sigtelsen drejer sig om forhold i blandt andet Helsingør, Hellebæk og Snekkersten.
Ifølge politiets mistanke skal de mange kriminelle aktiviteter have stået på fra oktober til februar.
En række borgere har mistet smykker, ure og andre letomsættelige værdier.
Socialdemokratiet er klar til at smide tre milliarder kroner oven i den kommende økonomiaftale for 2027 med kommunerne.
Hvis altså partiet får regeringsansvaret igen efter folketingsvalget.
Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) kort efter en debat på Kommunernes Landsforenings Topmøde torsdag.
– Den klare melding er, at de meget gode økonomiaftaler, vi har lavet de to seneste år med kommunerne, det fortsætter vi også med næste år, siger han.
Senest i 2025 aftalte regeringen og kommunerne at hæve servicerammen med 3,2 milliarder kroner i 2026 og samtidig nedbringe kommunernes administration for 250 millioner kroner.
En aftale som både kommunerne og regeringen har kaldt bedre end den året forinden, som var “den bedste i 15 år”.
– Vores tilgang vil være, at vi også i kommuneaftalen for 2027 har et meget højt niveau, sådan at vi lægger cirka tre milliarder kroner oven i de udgifter, der er forbundet med, at der heldigvis bliver flere ældre, siger Wammen.
Det skal ifølge Wammen ikke finansieres gennem at skære i kommunernes administration.
– Vi har lavet en aftale med kommunerne om, at de skal nedbringe deres administrative udgifter, og det arbejde fortsætter uændret, siger han.
– Det er penge, vi tilfører kommunerne.
Servicerammen, som er blevet hævet hvert år siden 2018, er et loft for, hvor mange penge kommunerne samlet set må bruge på serviceudgifter.
Kommunernes udgifter til service er penge til blandt andet at drive skoler, ældrecentre og daginstitutioner.
Serviceloftet i kommunernes økonomi for 2026 er aftalt til 336,8 milliarder kroner.
Wammen mener, at de tre milliarder kroner ikke blot skal begrænse reduktionen af pengene i kommunekassen som følge af stigende udgifter i kommunerne.
Ifølge ham er der tale om et reelt løft.
Han fremhæver, at kommunerne “selv har anerkendt, at de aftaler, vi har lavet de to seneste år”, har givet anledning til et sporskifte i forhold til at kunne investere i velfærd.
– Det er så den kurs, vi fortsætter i 2027, siger Wammen.