Seneste nyheder

Finsk politi mistænker sabotage i forbindelse med nye brud på to datakabler, der løber mellem Sverige og Finland.

Det oplyser Sveriges civilforsvarsminister ifølge Reuters og det svenske nyhedsbureau TT.

– Vi ser alvorligt på dette. Finsk politi undersøger, hvad der er sket, og på grund af omstændighederne omkring dette er der mistanke om sabotage, skriver civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin i en kommentar til TT.

Kabelbruddene skal være sket på land – modsat to andre brud, som for nylig ramte datakabler i Østersøen.

Ifølge TT’s oplysninger er bruddene sket to forskellige steder nær den finske hovedstad, Helsinki.

Netværksejeren GlobalConnect opdagede bruddene mandag eftermiddag, oplyser selskabet ifølge Reuters.

Tirsdag morgen har både svenske og finske myndigheder bekræftet, at der er sket skade på datakablerne.

– Vi fik oplysningerne i går. Det drejer sig om to fiberkabler på land i Finland, fortalte pressemedarbejder ved den svenske post- og telestyrelse (PTS) Peter Ekstedt tidligere tirsdag.

Dansk Råd for Genoplivning vender tommelfingeren nedad for planen om at tilbyde frivillige førstehjælpere grønne blink på taget af deres biler.

Det skriver Beredskabsinfo.dk, der er en netavis for beredskabsområdet.

Transportminister Thomas Danielsen (V) vil give førstehjælpere mulighed for at bruge grønne blink på taget.

Det skal få de andre bilister til at vise ekstra hensyn.

Ministeren har tidligere over for Ritzau uddybet sine tanker om ordningen, som han kalder “opmærksomhedsblink”.

– Som trafikant får du mulighed for at trække til siden for en redder, hvis der er køkørsel, eller hvis du selv er søndagsbilist.

– Du har også mulighed for at holde tilbage, selv om der for eksempel er ubetinget vigepligt, sagde ministeren i april 2023 til Ritzau.

Men Dansk Råd for Genoplivning mener, at ordningen kan udsætte både førstehjælpere og andre bilister for fare.

– Modsat ambulancernes blå blink har frivillige ikke en særlig form for uddannelse, som træner dem til at kunne håndtere hurtig kørsel i en nødsituation, lyder det i en indsigelse, som organisationen har fremsendt til transportministeren.

Rådet mener også, at brugen af grønne blink risikerer at skabe forvirring og udvande betydningen af de blå blink.

Det kan medføre, at danskerne ifølge rådet “får svært ved at skelne mellem, hvordan de skal agere ved de to former for blink”.

Transportministeriet har tidligere bebudet, at en bekendtgørelse om muligheden for at bruge grønne blink sendes i høring i år.

Dansk Råd for Genoplivning repræsenterer 23 medlemsorganisationer, blandt andre Beredskabsforbundet, Røde Kors, Hjerteforeningen og TrygFonden.

Endnu en gang er der konstateret brud på datakabler i Norden.

Denne gang er der sket brud på to datakabler, der løber mellem Sverige og Finland. Der er altså tale om to separate brud.

Det oplyser pressemedarbejder ved den svenske post- og telestyrelse (PTS) Peter Ekstedt til det svenske nyhedsbureau TT.

– Vi fik oplysningerne i går. Det drejer sig om to fiberkabler på land i Finland, fortæller han.

Sveriges regering, den svenske myndighed for samfundsværn og beredskab, og det svenske forsvar er blevet informeret.

Kabelbruddene skal være sket på land – modsat to andre brud, som for nylig ramte datakabler i Østersøen.

Ifølge Sveriges Radios oplysninger har finsk politi mistanke om, at der er sket en forbrydelse i forbindelse med de seneste brud.

Finlands transport- og kommunikationsminister Lulu Ranne oplyser på det sociale medie X, at myndighederne efterforsker sagen sammen med netværksejeren GlobalConnect.

– Myndighederne efterforsker sagen sammen med selskabet. Vi tager situationen alvorligt, skriver hun.

GlobalConnect er tirsdag morgen ved at undersøge i hvert fald ét ødelagt datakabel i Finland, oplyser virksomheden ifølge Reuters.

To separate brud har ifølge GlobalConnect medført et omfattende datanedbrud i Finland.

Bruddene skete mandag eftermiddag, lyder det.

Ifølge GlobalConnects hjemmeside står virksomheden for at drive mere end halvdelen af al datatrafik i Norden.

I november kom det frem, at to undervandskabler var blevet beskadiget i Østersøen. Det ene kabel løber mellem Finland og Tyskland og det andet mellem Sverige og Litauen.

Svensk og finsk politi efterforsker hændelserne som sabotage.

Opmærksomheden har især været rettet mod det kinesiske fragtskib “Yi Peng 3”, som i tiden omkring bruddene passerede de steder i Østersøen, hvor der efterfølgende blev konstateret brud på datakablerne.

Sverige har sendt en formel forespørgsel til Kina for at få hjælp til at opklare, hvad der skete i forbindelse med bruddene på de to datakabler.

Skibe fra myndigheder i flere lande – herunder Danmark, Sverige og Tyskland – har den seneste tid befundet sig nær “Yi Peng 3”, som ligger stille i Kattegat uden for dansk territorialfarvand, men i dansk økonomisk zone.

Det er ikke første gang, at der opstår mistanke om sabotage begået mod kabler eller rørledninger i Østersøen.

I september 2022 opstod der brud på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2, hvilket efterfølgende blev efterforsket som sabotage af politiet i flere lande.

Sagen om bruddene på de to ledninger er endnu ikke opklaret.

Lærernes Pension vil skille sig af med aktier for 111 millioner kroner i PDD Holdings, der er moderselskabet bag den kritiserede handelsplatform Temu.

Det skriver TV2.dk.

Ifølge en kortlægning, som mediet har lavet, har de ti største pensionsselskaber i Danmark aktier for knap 800 millioner kroner i selskabet.

Hos Lærernes Pension sker frasalget af aktier i PDD Holdings efter en henvendelse fra TV 2.

En henvendelse, der ifølge et svar fra Lærernes Pension har fået selskabet til at “genbesøge investeringen”.

– Vi kan konstatere, at der ikke er sket nogen væsentlig positiv udvikling i selskabet trods omfattende ekstern kritik, og det har vi nu taget konsekvensen af ved at ekskludere PDD Holdings, skriver pensionskassen til TV 2.

PensionDanmark har ifølge mediet aktier for 177 millioner kroner i PDD Holdings.

Her vil man ifølge et svar til TV 2 inden jul tage stilling til, om de “fortsat kan have PDD Holdings i deres investeringsunivers”.

Forbrugerorganisationer har kritiseret Temu for at sælge varer, der ikke lever op til europæiske sikkerhedsstandarder.

Eksempelvis har Forbrugerrådet Tænk ad flere omgange testet produkter fra Temu. Konklusionen er, at mange af dem indeholder skadelige stoffer.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) bad for nylig Sikkerhedsstyrelsen “skærpe indsatsen mod ulovlige produkter på onlineplatforme” og dermed stramme grebet om eksempelvis Temu.

Også EU-Kommissionen har indledt en undersøgelse af den kritiserede handelsplatform.

Flere rejsende til og fra ruter uden for Europa er med til at give Københavns Lufthavn et stigende antal passagerer i november sammenlignet med samme måned i 2023.

I år var 2,18 millioner rejsende gennem Københavns Lufthavn i november, hvilket er 11 procent flere end i november året før.

Det fremgår af Københavns Lufthavns passagertal, som er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

Storbritannien er det mest populære land. Omkring hver tiende rejsende i Københavns Lufthavn rejser til og fra lufthavne i Storbritannien.

Som vanligt topper London listen over de mest populære rejsemål fra København.

Men ser man på, hvor den største procentvise stigning har været, så er det på ruterne uden for Europa. Her var der i november 19 procent flere passagerer sammenlignet med november i 2023.

Særligt ruter til Nordamerika og Asien tiltrækker flere rejsende, lyder det fra Peter Krogsgaard, som er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn

– Alene på destinationerne til USA og Thailand ser vi en fremgang på henholdsvis 25 procent og 23 procent flere rejsende, hvilket er imponerende, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge lufthavnen er New York, Los Angeles, Miami, San Francisco og Atlanta de mest populære destinationer i USA. I Thailand foretrækker de rejsende Bangkok og Phuket.

Mens flere rejsende tager turen gennem lufthavnen i Kastrup, sker det i færre og nyere fly end tidligere.

Ifølge Københavns Lufthavn letter eller lander der i gennemsnit 615 fly i lufthavnen om dagen.

I dag er mere end hvert tredje fly en moderne flytype som eksempelvis Airbus A320neo, Boeing 737 Max eller lignende, skriver lufthavnen.

I 2019 var lød andelen på fem procent.

Desuden var der i november i år 14 procent færre fly, der lettede eller landede i Københavns Lufthavn, sammenlignet med i 2019, hvor passagertallet var nogenlunde det samme.

Det skyldes ifølge Peter Krogsgaard, at mange flyselskaber i dag flyver med større fly. Desuden er belægningsgraden – flyselskabernes evne til at fylde flyene, også højere end i 2019.

En domstol i Vietnam har tirsdag stadfæstet en dødsdom til ejendomsmatadoren Truong My Lan for hendes rolle i en landets største sag om økonomisk svindel nogensinde.

Det skriver statslige medier.

68-årige Truong My Lan, som er formand for bestyrelsen i ejendomsselskabet Van Thinh Phat Holdings Group, blev i april dømt til døden for sin rolle i sagen, der omhandler underslæb for 12,5 milliarder dollar – 89 milliarder kroner.

Underslæb betyder, at man uretmæssigt bruger penge, som man har fået betroet.

Her blev hun fundet skyldig i gennem et årti at have svindlet penge fra Saigon Commercial Bank (SCB), der er blandt de ti de største banker i Vietnam.

Ifølge Reuters har politiet identificeret omkring 42.000 ofre i sagen.

Truong My Lan og 85 andre blev dømt for alt fra bestikkelse til magtmisbrug, da sagen var for retten i april. Fire fik livsvarigt fængsel, mens de øvrige fik fængselsstraffe på mellem 3 og 20 års ubetinget fængsel.

Anklagemyndigheden har sagt, at de totale omkostninger knyttet til bedragerisagen svarer til 27 milliarder dollar – 192 milliarder kroner. I 2023 svarede det tal til seks procent af Vietnams BNP.

Retten beordrede desuden Truong My Lan til at betale næsten alle omkostningerne i erstatning.

Hun havde anket dommen, som retten altså tirsdag besluttede at stadfæste.

Dommen faldt ved en højere retsinstans i det sydlige Ho Chi Minh City. Den fastslog, at der ikke var noget grundlag for at lempe straffen, skriver den vietnamesiske onlineavis VnExpress.

– De konsekvenser, som Lan har forårsaget, er uden fortilfælde i vietnamesisk retshistorie, og det svindlede beløb er uhørt stort og uerholdeligt, lød det ifølge onlineavisen fra anklagemyndigheden under retssagen.

– Den tiltaltes handlinger har påvirket mange aspekter af samfundet, det finansielle marked og økonomien.

Hvis Truong My Lan kan betale tre fjerdedele af underslæbet, mens hun sidder på dødsgangen, er det muligt, at dommen kan ændres til livsvarigt fængsel, skriver VnExpress.

Dødsdommen er ifølge Reuters en usædvanligt hård straf, selv om landet ifølge Amnesty International generelt er blandt de lande, der dømmer flest til døden.

Truong My Lan og de andre dømte blev arresteret som led i en national korruptionsindsats, der har ramt adskillige embedsmænd og medlemmer af Vietnams forretningselite i de seneste år.

Reuters/

USA’s nyvalgte præsident, Donald Trump, vil forhindre et planlagt opkøb af den amerikanske stålproducent U.S. Steel.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg er fuldkommen imod, at den engang så store og magtfulde U.S. Steel bliver opkøbt af et udenlandsk selskab.

– Gennem en række skatteincitamenter og toldafgifter vil vi gøre den amerikanske stålproduktion stærk igen, og det vil ske hurtigt! Som præsident vil jeg forhindre denne aftale i at blive en realitet. Køber, pas på!

I marts sagde U.S. Steel, at den havde indgået en aftale om at blive opkøbt af Japans Nippon Steel for 14,9 milliarder dollar. Det svarer til i omegnen af 106 milliarder kroner.

Allerede måneden før, at meldingen om handlen kom fra den amerikanske stålproducent, lød det fra Trump, at han ville blokere for et eventuelt salg.

Det er en udmelding, som han gentog flere gange under valgkampen forud for det amerikanske præsidentvalg i november.

Også Kamala Harris, der var Demokraternes præsidentkandidat i valgkampen, sagde i september, at U.S. Steel bør forblive på amerikanske hænder.

Omvendt har kriseramte U.S Steel hævdet, at opkøbet er nødvendigt, hvis der skal investeres tilstrækkeligt i virksomhedens fabrikker i Mon Valley, der ligger i den amerikanske delstat Pennsylvania. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Stålproducenten hævder, at fabrikkerne kan være nødsaget til at lukke, hvis salget forhindres.

Få dage inden det amerikanske præsidentvalg 5. november meddelte Nippon Steel, at man forventede, at overtagelsen ville ske inden årets udgang, mens Joe Biden fortsat er USA’s præsident.

Biden har ligesom både Trump og Harris kaldt det afgørende, at U.S. Steel ejes og drives i USA.

Opkøbet er i øjeblikket ved at blive gennemgået af organet CFIUS, der ledes af det amerikanske finansministerium.

Organet har til opgave at vurdere de nationale sikkerhedsmæssige konsekvenser af udenlandske opkøb af amerikanske virksomheder.

I september forlængede Biden-administrationen gennemgangen og udskød organets konklusion til efter præsidentvalget.

I den amerikanske delstat Florida er en kvinde blevet idømt livstid for at have ladet sin kæreste dø, mens han var fanget i en lukket kuffert.

Det skriver det amerikanske medie NBC News.

Dommen blev afsagt mandag i Orlando af distriktsdommer Michael Kraynick.

Det sker, efter at et nævningeting 25. oktober fandt den 47-årige kvinde Sarah Boone skyldig i uagtsomt manddrab mod den 42-årige Jorge Torres i 2020.

Fra Torres’ familie lød det i retten, at drabet har revet familien fra hinanden.

– Sarah (Boone, red.) fortjener at rådne op i fængslet. Hun har forårsaget en livslang smerte, sagde Victoria Torres, som er den afdøde Jorge Torres’ søster.

Boone har selv insisteret på, at deres forhold var voldeligt, og at hun handlede i selvforsvar, da hun lukkede Jorge Torres inde i kufferten.

I retten bad hun om tilgivelse.

– Jeg tilgiver mig selv for at være blevet forelsket i et monster. Jeg forsøgte at bryde forbandelsen, og jeg stoppede aldrig med at elske ham, sagde Sarah Boone.

Hun havde inden dommen mandag siddet fængslet i 58 måneder – mere end fire år.

– Det var ikke min mening, at det her skulle ske. Tilgiv mig.

Da Sarah Boone i 2020 blev anholdt i forbindelse med Jorge Torres’ død, lød hendes forklaring til at starte med, at de to havde leget gemmeleg i deres fælles hjem i byen Winter Park.

I løbet af legen besluttede de, at det kunne være sjovt, hvis de kunne få Torres til at passe ned i en lynet kuffert, lød det.

Ifølge hende havde de drukket alkohol, og hun besluttede sig derfor for at lægge sig til at sove. Hun sagde dengang, at hun troede, at hendes kæreste selv kunne lyne kufferten op og komme ud.

Da hun vågnede næste morgen, kunne hun ikke finde Jorge Torres, og hun kom så i tanke om, at han befandt sig i kufferten. Da hun lynede den op, fandt hun ham livløs.

Efterforskere fandt efterfølgende videoer på hendes telefon, hvor Torres kan høres råbe inde fra kufferten. Her siger han, at han ikke kan trække vejret, og han råber flere gange hendes navn, beskrev AP i oktober.

Politiet sigtede på baggrund af dette Boone for drab.

Da Sarah Boone skulle vidne igen, ændrede hun forklaring. Hun sagde her, at deres forhold havde været voldeligt, og at hun angiveligt handlede i selvforsvar, da hun ikke lukkede ham ud af kufferten.

– Hun besluttede sig for at lade Torres blive i kufferten, da han sagde, at han ikke kunne trække vejret. Og så slog hun ham med et baseballbat, lød det mandag fra anklager William Jay.

Boone har afvist at indgå en tilståelsesaftale i sagen, hvilket kunne have givet hende en strafnedsættelse til i alt 15 år, skriver NBC.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, og den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, opfordrer til, at der udskrives præsidentvalg i Libanon.

Det skriver Macrons kontor sent mandag aften i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Formålet er at bringe det libanesiske folk sammen og gennemføre de reformer, der er nødvendige for stabilitet og sikkerhed i landet, lyder det i udtalelsen.

Opfordringen kommer i forbindelse med, at den franske præsident mandag mødtes med den saudiarabiske kronprins under et statsbesøg i Saudi-Arabien.

I sidste uge trådte en våbenhvile i kraft mellem Israel og den militante libanesiske bevægelse Hizbollah.

Våbenhvilen har i vidt omfang fået kampene til at ophøre.

Israel har dog flere gange angrebet mål, som ifølge Israel bryder våbenhvilen.

Imens har Libanon beskyldt Israel for med disse angreb at bryde våbenhvileaftalen.

Senest meddelte det libanesiske sundhedsministerium mandag aften, at israelske angreb mod to landsbyer i det sydlige Libanon havde dræbt mindst ni personer.

Det israelske militær, IDF, har begrundet angrebet med, at det ramte “Hizbollah-terrorister, affyringsramper og terrorinfrastruktur”.

Fra USA’s side var vurderingen mandag eftermiddag, at den skrøbelige våbenhvile fortsat holder.

– Generelt set er det vores vurdering, at på trods af nogle af de hændelser – som vi ser – holder våbenhvilen, sagde Pentagon-talsmand Patrick Ryder ifølge AFP.

Temperaturen i konflikten mellem Israel og Hizbollah var i månederne op til våbenhvilen steget til kogepunktet efter mere end et år med skududvekslinger på tværs af grænsen mellem Israel og Libanon.

Konflikten blev optrappet yderligere, da israelske landtropper gik ind i Libanon natten til den 1. oktober i år.

Hizbollah er – ligesom den palæstinensiske Hamas-milits – støttet af Iran.

Hizbollah begyndte at sende raketter mod Israel, da krigen mellem Hamas og Israel brød ud i Gaza 7. oktober sidste år.

USA’s kommende præsident Donald Trump rejser lørdag til Frankrigs hovedstad, Paris, hvor han vil deltage i genåbningen af den verdensberømte katedral Notre Dame.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie Truth Social.

Notre Dame fik i 2019 omfattende skader i en brand. Senere på ugen åbnes dørene til katedralen for første gang siden.

– Præsident Emmanuel Macron (Frankrigs præsident, red.) har gjort et fantastisk stykke arbejde med at sikre, at Notre Dame er blevet fuldt ud restaureret, så den igen står i al sin herlighed og mere til. Det bliver en meget særlig dag for alle!, skriver Trump i opslaget.

Ifølge Reuters bliver Trumps tur til Paris hans første rejse til udlandet, siden han vandt det amerikanske præsidentvalg, som fandt sted 5. november.

Han bliver 20. januar taget i ed som præsident og overtager dermed posten fra landets nuværende præsident, Joe Biden.

Notre Dame ventes efter sin genåbning at tiltrække 14 til 15 millioner besøgende om året. Genåbningen finder sted efter over fem års renovering, som har kostet næsten 700 millioner euro – 5,2 milliarder kroner. Hundredvis af håndværkere og eksperter har været en del af arbejdet med renoveringen.

Branden brød ud i Notre Dame tidligt på aftenen den 15. april 2019.

Den blev slukket dagen efter. Det antages, at branden skyldtes en ulykke som en kortslutning eller en glød fra en cigaret fra en af arbejderne, som var ved at renovere katedralen.

Fredag løftede Frankrig sløret for renoveringen.

Macron ankom om formiddagen til kirken, og på tv-billeder kunne man se præsidenten, hans hustru og en mindre gruppe mennesker inspicere kirkerummet, der fremstår lyst sammenlignet med tidligere.

Fra Macron lød det, at håndværkere havde gjort “det umulige” ved at hele “et naturligt sår”.

Knap 50.000 mennesker er den seneste tid blevet fordrevet i Syrien, hvor oprørere har indtaget flere byer.

Det meddeler FN’s Humanitære Kontor (Ocha) sent mandag aften i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Situationen med fordrivelser forbliver uafklaret, vores partnere bekræfter nye tal hver dag, lyder det.

– Mere end 48.500 mennesker er per 30. november blevet fordrevet.

Militante oprørere fra den islamistiske bevægelse Hayat Tahrir al-Sham er siden onsdag rykket frem i Aleppo- og Idlib-provinserne i det nordøstlige Syrien. I den forbindelse har de indtaget millionbyen Aleppo.

Søndag stod det klart, at præsident Bashar al-Assads styrker for første gang i mere end ti år havde mistet al kontrol med byen.

Tidligere mandag sagde FN’s generalsekretær, António Guterres, at han var bekymret for eskaleringen i Syrien, og han opfordrer til, at kampene stoppes øjeblikkeligt.

– Alle parter må gøre deres allerbedste for at beskytte civile og civile mål, herunder ved at tillade, at civile, som flygter fra fjendtlighederne, kan bevæge sig i sikkerhed, lyder det fra Stéphane Dujarric, som er talsperson for Guterres, i en udtalelse.

– Syrerne har fundet sig i konflikten i næsten 14 år. De fortjener en fredfyldt fremtid, ikke et fortsat blodbad, lyder det videre.

Der har været krig i Syrien, siden præsident Bashar al-Assad i 2011 slog ned på protester for demokrati. Med dette fulgte kampe, som både har involveret udenlandske kræfter og jihadister. Knap en halv million mennesker har mistet livet.

Konflikten har siden nærmet sig en tilstand af dvale, hvor Assad har haft kontrol med det meste af landet, indtil i sidste uge, hvor oprørsbevægelsen ledet af flere væbnede islamistiske grupper begyndte dens offensiv.

Både Syriens militær og Rusland, som er en af landets allierede, har svaret igen med dødelige angreb mod områder, som er kommet under oprørernes kontrol.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) er mere end 457 personer blevet dræbt – heriblandt mindst 72 civile.

Mindst ni personer er mandag blevet dræbt i israelske angreb mod to landsbyer i det sydlige Libanon.

Det oplyser sundhedsministeriet i Libanon.

– Et israelsk angreb på landsbyen Haris dræbte fem mennesker og sårede to, skriver ministeriet.

– Et andet angreb på Tallousa dræbte fire mennesker og sårede en person.

Angrebene er de mest dødelige, siden en våbenhvile i sidste uge trådte i kraft mellem Israel og Hizbollah.

I en erklæring fra det israelske militær, IDF, lyder det, at angreb har ramt “Hizbollah-terrorister, affyringsramper og terrorinfrastruktur”.

– Israel kræver, at de relevante parter i Libanon lever op til deres ansvar og forhindrer Hizbollahs fjendtlige aktiviteter, skriver IDF i erklæringen.

Trods våbenhvilen har der flere gange været meldinger om episoder med beskydning mellem Israel og den militante libanesiske bevægelse Hizbollah.

Tidligere mandag lød det fra Hizbollah, at den militante bevægelse havde indledt et angreb mod en israelsk stilling i grænseområdet mellem Israel og Libanon.

Den israelske stilling ligger i det omstridte område Shebaa-gårdene, som Israel kalder Har Dov.

Det fik den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, til at true med et kraftigt modsvar.

– Vi er fast besluttet på at opretholde våbenhvilen og reagere på enhver overtrædelse fra Hizbollahs side, uanset hvor lille eller stor den er, sagde han.

Kort efter udmeldingen fra premierministeren oplyste IDF, at det var gået i gang med at angribe mål i Libanon.

Våbenhvilen har siden 27. november i vidt omfang fået kampene til at ophøre.

Israel har dog flere gange angrebet mål, hvorfra våbenhvilen ifølge Israel er blevet brudt.

Imens har Libanon beskyldt Israel for at bryde våbenhvileaftalen med disse angreb.

Fra USA var vurderingen mandag eftermiddag, at våbenhvilen fortsat holder.

– Generelt set er det vores vurdering, at på trods af nogle af de hændelser – som vi ser – holder våbenhvilen, sagde Pentagon-talsmand Patrick Ryder.

AFP

En dommer i den amerikanske delstat Delaware fastslår, at Elon Musk, som er administrerende direktør for Tesla, ikke har ret til en lønpakke på 56 milliarder dollar, svarende til omkring 398 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag aften dansk tid.

Lønpakken blev oprindeligt vedtaget af Teslas aktionærer tilbage i 2018 og har fået kritik for at være overdreven.

I januar kendte dommer Kathaleen McCormick i Delaware så, at lønpakken var for høj.

Det skete, efter at en utilfreds aktionær havde sagsøgt Tesla, Musk og flere af selskabets bestyrelsesmedlemmer.

Dommeren argumenterede i januar blandt andet for, at aktionærerne i Tesla i sin tid ikke vedtog lønpakken på et oplyst grundlag.

Siden har en ankesag mod denne kendelse stået på.

For at styrke ankesagen sendte Teslas bestyrelse på ny lønpakken til afstemning. På selskabets årlige generalforsamling i Austin i delstaten Texas i juni godkendte Teslas aktionærer en genindførsel af lønpakken til Musk.

Bestyrelsen i Tesla har udtalt, at Musk fortjener lønpakken, fordi han har levet op til mål om selskabets markedsværdi, omsætning og lønsomhed.

Det er denne genindførsel, der mandag har fået rødt lys fra dommeren i Delaware.

I mandagens kendelse lyder det desuden, at Tesla skal betale 345 millioner dollar, omkring 2,5 milliarder kroner, til advokaterne i ankesagen.

Det er dog et mindre beløb, end advokaterne selv havde argumenteret for.

Aktionærerne vedtog på generalforsamlingen i juni samtidig, at Teslas officielle adresse skulle flyttes til Texas fra Delaware.

Teslas hovedkvarter lå i forvejen i Austin i Texas. Men virksomheden har været registreret i Delaware, hvilket mange andre store selskaber også er på grund af skattemæssige fordele.

Tesla har fabrikker i Californien, Nevada, New York, Texas, Tyskland og Kina.

Den tidligere filmproducent Harvey Weinstein er blevet indlagt på hospitalet Bellevue Hospital i New York.

Her modtager han behandling, som følge af et “foruroligende resultat fra en blodprøve”, hvilket kræver “øjeblikkelig lægelig opmærksomhed”.

Det siger Imran Ansari, som er advokat for Weinstein, i en udtalelse ifølge mediet ABC News.

– Det ventes, at han vil blive der, indtil hans tilstand er stabil, siger advokaten.

Hans præcise tilstand oplyses ikke.

Den voldtægtsdømte Weinstein er blevet bragt til hospitalet fra Rikers Island-fængslet i New York.

Ansari siger, at Weinstein i fængslet “har lidt af en mangel på tilstrækkelig lægehjælp” og af “sørgelige og umenneskelige forhold”.

I årtier var Harvey Weinstein en af de mest magtfulde producere i den amerikanske filmindustri.

Han er af en lang række kvinder blevet anklaget for overgreb, siden MeToo-bevægelsen begyndte at rulle i efteråret 2017.

I februar 2020 blev han dømt for voldtægt og seksuelt overgreb og fik 23 års fængsel. Dommen blev dog omstødt i april, fordi der under retssagen blev indkaldt vidner, som ifølge appeldomstolen ikke havde været udsat for det, som Weinstein var tiltalt for i sagen.

Efterfølgende har der været nye retsmøder ved retten i New York, hvor nye anklager er kommet til. Weinstein nægter sig skyldig i de nye anklager.

Han er til gengæld idømt 16 års fængsel i en særskilt voldtægtssag i Californien.

I oktober oplyste kilder til flere amerikanske medier, at Harvey Weinstein har fået diagnosticeret kronisk myeloid leukæmi, hvilket er en kræftsygdom i knoglemarven. Det står ikke klart, om hans indlæggelse mandag er relateret til denne sygdom.

I september gennemgik han desuden en akut hjerteoperation, mens han i juli blev indlagt på hospitalet med lungebetændelse i begge lunger og covid-19.

Weinstein er også tidligere blevet behandlet for hjerteproblemer i 2020.

Han har desuden diabetes og forhøjet blodtryk.

USA vil sende en våbenpakke til 725 millioner dollar, omkring 5,2 milliarder kroner, til Ukraine.

Det meddeler den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, i en udtalelse.

Det sker, mens præsident Joe Biden gør sig klar til i januar at forlade sin post i Det Hvide Hus, og derfor forsøger at styrke støtten til Ukraine, inden den nyvalgte Donald Trump overtager hans plads.

Våbenpakken består blandt andet af Stinger-missiler, ammunition til de amerikanskproducerede Himars -raketsystemer, droner og landminer, lyder det i udtalelsen fra Blinken.

– USA og mere end 50 lande står samlet for at sikre, at Ukraine kan forsvare sig selv over for russisk aggression.

I sidste uge rapporterede nyhedsbureauet Reuters, at Bidens administration havde planer om at sende det omtalte udstyr til Ukraine.

Med våbenpakken bruger Biden den såkaldte PDA (Presidential Drawdown Authority). Det giver præsidenten mulighed for at overføre artikler og tjenester fra amerikanske lagre i nødsituationer, uden at det kræver en specifik godkendelse fra Kongressen.

Biden har den seneste tid i en stigende grad benyttet sig af PDA.

De seneste pakker, som præsidenten har godkendt med den særlige myndighed, har været for beløb på mellem 125 millioner dollar, 889 millioner kroner, og 250 millioner dollar, 1,8 milliarder.

Det ventes, at Biden med PDA kommer til at sende støtte for i alt fire til fem milliarder doller – svarende til mellem 28,4 milliarder og 35,5 milliarder kroner – til Ukraine, inden at Trump den 20. januar tages i ed som USA’s præsident.

Mandagens våbenpakke markerer desuden den første gang i flere årtier, at USA sender landminer til et andet land. Landminer betragtes af flere som kontroversielle, da de kan gøre skade på civile.

Ukraine har siden Ruslands invasion i begyndelsen af 2022 flere gange bedt om landminer fra landets allierede, og russiske styrker bruger dem også ved frontlinjen.

De landminer, USA vil sende til Ukraine, beskrives dog som ikke-dødelige, da de ikke vil virke, hvis de bliver liggende i jorden i længere tid. Modsat ældre landminer vil de derfor ikke true civile på ubestemt tid, lyder det.

Reuters

Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, advarer militante i Gaza om konsekvenserne, hvis ikke gidsler frigives.

Det sker i et opslag på sociale medier mandag.

Truslen kommer efter en langvarig diplomatisk indsats fra den afgående præsident, Joe Biden.

Indsatsen har endnu ikke har sikret en aftale, som både fører til frigivelse af gidsler og en afslutning på den over et år lange krig.

– Hvis ikke gidslerne frigives inden 20. januar 2025 – datoen, hvor jeg med stolthed begynder på posten som USA’s præsident – så bryder helvede løs i Mellemøsten, også for dem, der stod i spidsen for disse ugerninger mod menneskeheden, skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

– De ansvarlige vil blive ramt hårdere end nogen nogensinde er blevet i USA’s lange historie. Frigiv gidslerne nu!

Trump har lovet opbakning til Israel.

Der har været adskillige forsøg på at nå frem til en våbenhvile i løbet af krigen i Gaza, og én gang er parterne blevet enige om en våbenhvile.

Den førte i løbet af en uge sidste år i november til, at 105 gidsler, der blev taget ved angrebet 7. oktober på Israel, blev frigivet af Hamas. Til gengæld blev 240 palæstinensere fra israelske fængsler frigivet.

Det var 7. oktober 2023, at Hamas udførte et overraskelsesangreb på Israel, hvor omkring 1200 mennesker blev dræbt, samtidig med at omkring 240 mennesker blev taget som gidsler.

Israels efterfølgende offensiv i Gaza har dræbt 44.429 mennesker ifølge tal fra områdets sundhedsministerium.

AFP

Rumæniens forfatningsdomstol har mandag valideret resultaterne af første runde af landets præsidentvalg.

Ved første runde af valget fik den prorussiske højrefløjspolitiker Calin Georgescu flest stemmer – og en langt større andel af stemmerne end ventet.

Efter det overraskende resultat har der været usikkerhed om resultatet.

Men nu er resultatet valideret, og vejen er banet for en anden valgrunde 8. december.

– Dommerne har med enstemmighed besluttet at bekræfte og validere resultatet af præsidentvalget 24. november og at holde en anden runde 8. december, siger den øverste dommer Marian Enache.

Georgescu skal nu op mod centrum-højrekandidaten Elena Lasconi.

Rumænien er både medlem af Nato og EU.

I meningsmålingerne stod Georgescu, der er stærkt kritisk over for Nato-samarbejdet, kun til at få omkring fem procent af stemmerne.

Han endte dog med at blive den største stemmesluger blandt præsidentkandidaterne med 22,94 procent af stemmerne.

Lasconi fik opbakning fra 19,18 procent af vælgerne i første runde.

Rumænien har også været til parlamentsvalg. Det skete søndag.

Her endte Rumæniens regeringsparti, det socialdemokratiske PSD, med at blive det største parti på omkring 22 procent af stemmerne.

Men højrefløjspartierne kunne også notere sig en fremgang og landede på samlet 32 procent af stemmerne, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det kan skabe et splittet parlament og usikkerhed om landets politiske kurs.

– Det bliver meget fragmenteret uden et dominerende parti, sagde politologen Marius Ghincea fra universitetet ETH Zürich til nyhedsbureauet AFP.

Rumæniens afgående præsident, Klaus Iohannis, har været en stærk fortaler for både EU og forsvarsalliancen Nato.

Han har blandt andet argumenteret for, at støtte til Ukraine skal være en af de absolutte hovedprioriteter for i EU-samarbejdet.

Calin Georgescu har omvendt udtalt sig kritisk om Nato, herunder om alliancens missilskjold, der blandt andet udgøres af en base i Deveselu i det sydlige Rumænien.

I et interview har han sagt, at Rumænien ikke kan håndtere noget diplomatisk eller strategisk. Landets bedste chance ligger ifølge ham ved “russisk visdom”. Han har dog ikke udtrykt åben støtte til krigen i Ukraine.

Reuters

På et år er der blevet indleveret 1000-kronesedler og pengesedler fra ældre seddelserier til en værdi af 18,3 milliarder kroner.

Det fremgår af Nationalbankens nyeste opgørelse, som er opgjort per 30. november 2024.

Nationalbanken meddelte 30. november 2023, at en række sedler, herunder den nuværende 1000-kroneseddel, bliver ugyldige ved udgangen af maj i 2025.

Det gælder foruden 1000-kronesedlen også ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997.

Det fremgår af Nationalbankens opgørelse, at værdien af de sedler, som snart bliver ugyldige og fortsat er i omløb, er 6,2 milliarder kroner.

Omløbet af 1000-kronesedler er per 30. november opgjort til 3,4 milliarder kroner.

I løbet af november blev der indleveret 1000-kronesedler til en værdi af 0,8 milliarder kroner.

Tidligere mandag lød det fra Nationalbanken, at den har indgået et samarbejde med vekselbureauet Forex, så man frem til 31. maj 2026 kan bytte de gamle pengesedler for nye.

Det kan man i Forex’ vekselbutikker på Banegårdspladsen i Aarhus, Rosengårdcentret i Odense eller på Nørre Voldgade i København.

Frem til og med 31. maj 2025 kan man fortsat bruge sedlerne som betaling i butikkerne eller indlevere dem i bankerne.

Nationalbanken har besluttet at gøre de ældre sedler og 1000-kronesedlerne ugyldige for at sikre tillid til kontanter samt sikkerhed. Desuden vurderes det, at 1000-kronesedlen ikke længere er nødvendig, blandt andet fordi der i dag bruges kontanter i mindre grad.

Desuden er det politiets vurdering, at 1000-kronesedler i højere grad end andre sedler anvendes til at understøtte økonomisk kriminalitet af forskellig karakter.

Samtidig med udfasningen af de gamle pengesedler arbejder Nationalbanken på en serie nye sedler, der kommer i omløb i 2028.

De nye sedler skal først og fremmest gøre det endnu mere besværligt for falskmøntnere at kopiere danske pengesedler.

Den kommende seddelserie får havet som gennemgående tema på sedlernes bagside. På forsiden kommer der til at være motiver af kendte personer og deres bedrifter.

Det bliver eventyr og H.C. Andersen, astronomi og Tycho Brahe, Jordens kerne og seismolog Inge Lehmann samt Thuleekspeditionen og ekspeditionsdeltager Arnarulunnguaq.

Den nuværende seddelserie fra 2009 har broer og oldtidsfund som motiv.

Et Skagens-maleri af P.S. Krøyer, der var vurderet til mellem fire og seks millioner kroner, har mandag været under hammeren.

Hammerslaget er faldet, og maleriet blev solgt for fire millioner kroner.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke, hvem der er den nye ejer af maleriet.

Der er tale om maleriet “Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen” fra 1892 af maleren P.S. Krøyer.

Værket er kommet til ved madam Bendsens hus i Skagens, hvor Krøyer og Marie tilbragte sommeren efter deres bryllupsrejse i Italien, skriver Bruun Rasmussen om maleriet.

Salget vidner om den “fortsatte fascination og værdsættelse” af Krøyers kunst, lyder det fra afdelingsleder for ældre kunst hos auktionshuset Julie Arendse Voss.

– Det er et fantastisk maleri, som på smukkeste vis demonstrerer Krøyers evne til fange stemningen og øjeblikket. Man kan nærmest dufte græsset og mærke solens varme, siger hun i pressemeddelelsen.

Fra sommeren 1892 stammer også et af Krøyers allermest berømte værker ”Sommeraften ved Skagen” med Marie Krøyer stående i vandkanten på stranden i en lang hvid sommerkjole.

Alt imens maleriet, der denne gang var under hammeren, er fra en lykkeligere stund i Krøyers liv, har hans maniske sind og sat spor i hans kunst.

Særligt i værkerne fra hans sidste leveår, hvor flere af hans kendte malerier ses som afspejlinger af hans indre kamp, skriver Bruun Rasmussen.

– P.S. Krøyer – eller Søren, som han blev kaldt – og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind, lyder det videre fra Julie Arende Voss.

Skagens-maleriet, som har været på auktion, indgår i en lille serie af havemotiver fra madam Bendsens hus med Marie Krøyer som model, hvoraf ”Roser” fra 1893 nok er det mest kendte, vurderer auktionshuset.

I det socialdemokratiske Arbeiderpartiet (Ap) i Norge er der kraftige diskussioner om, hvorvidt statsminister Jonas Gahr Støre er den rigtige leder.

Det skriver flere norske medier, blandt andet public servicemediet NRK, som har talt med 25 kilder i partiet, der beskrives som centrale.

De bekræfter, at der foregår samtaler om, hvorvidt Støre fortsat skal lede partiet – og dermed også, om han kan blive som statsminister.

Ifølge NRK er det svage meningsmålinger på ned mod 17 procent af stemmerne, der har ført til diskussionen.

Det er knap ti procentpoint under valgresultatet i 2021, som førte til, at konservative Høyre måtte forlade regeringskontorerne.

Stein Erik Lauvås, som er medlem af Stortinget for Ap, udtaler sig åbent til Aftenposten.

– Vi har set en udvikling over tid, hvor det er gået nedad. Det er et faktum. Jeg har stor respekt for Jonas og det arbejde, han har gjort i mange år. Men når alt kommer til alt, mener jeg, at vi er der, hvor det er nødvendigt med et lederskifte, og at Støre trækker sig, siger han til det norske medie.

Støre ønsker ikke at udtale sig til det norske nyhedsbureau NTB mandag.

Flere af de kilder, som NRK har talt med, mener, at Støre bør gå af denne vinter og inden Arbeiderpartiets landsmøde i april.

Det næste valg til Stortinget er sat til 8. september 2025.

– Jeg forstår partifæller, som er frustrerede over dårlige målinger, siger Støre ifølge mediet VG.

– Jeg lytter til kritikken, som kommer, og tager den til mig, fortsætter han og kalder situationen, som partiet er i, “meget alvorlig”.

Han afviser dog at kalde situationen en krise og siger, at han er motiveret for at gøre det arbejde, som han er blevet valgt til at udføre af Arbeiderpartiets landsmøde.

NTB