Seneste nyheder

Israels militær melder natten til torsdag, at der er blevet affyret et missil mod landet fra Yemen.

Det udløste luftalarmer i storbyerne Tel Aviv og Jerusalem, oplyser israelsk politi.

Den militante Houthi-bevægelse har sagt, at den har affyret et missil mod lufthavnen Ben Gurion nær Tel Aviv.

Der har ikke været meldinger om sårede i Israel, og militæret siger, at angrebet er blevet afværget.

Angrebet kommer på et tidspunkt, hvor Israel har intensiveret sine angreb i Gazastriben, som kontrolleres af houthiernes allierede i Hamas-bevægelsen.

Samtidig har USA siden weekenden udført en række angreb mod houthierne i Yemen, som har kostet mindst 31 mennesker livet.

Den militante bevægelse har varslet, at den vil øge sine angreb mod Israel såvel som mod den internationale skibstrafik i Det Røde Hav som svar på de israelske og amerikanske angreb.

Onsdag meldte Israel, at man foruden luftangreb også sætter gang i en landoffensiv i Gaza. Landet kom i samme ombæring med en “sidste advarsel” til palæstinenserne i Gazastriben om at frigive de sidste israelske gidsler og fjerne Hamas fra magten.

Reuters

De danske curlingkvinder rejste sig torsdag fra to nederlag med en vigtig sejr over USA ved VM i Sydkorea.

Skipper Madeleine Dupont og holdkammeraterne vandt med 10-9 efter en nervepirrende afslutning.

Før tiende ende havde amerikanerne taget en spinkel føring på 9-8, men danskerne var bedst, da kampen skulle afgøres.

Dupont satte to sten i huset, og så hentede Danmark den femte sejr af ni mulige ved VM i byen Uijeongbu. Onsdag havde danskerne tabt til Japan og de sydkoreanske værter.

Dupont og holdkammeraterne befinder sig i et tæt midterfelt blandt de 13 deltagende nationer. Danskerne indtager en sjetteplads, inden torsdagens næste kamp, hvor Kina venter klokken 6.00 dansk tid.

Med tre gruppekampe tilbage er Danmark fortsat i spil til at nå frem til medaljekampene ved VM.

Derudover kæmper danskerne også for at sikre en plads ved næste års vinter-OL i Italien.

For at sikre OL-billetten skal danskerne blive blandt de syv bedste nationer set over de seneste to VM-turneringer.

Havner OL-værten Italien blandt de syv bedste, rækker en samlet ottendeplads også for danskerne.

Inden VM gik i gang, var Danmark placeret som nummer seks på listen, hvor nationerne rangeres efter de point, de samler ind ved VM-turneringerne.

Finland ligger igen i år øverst på listen over verdens lykkeligste lande lige foran Danmark.

Det fremgår af FN-rapporten World Happiness Report, der er offentliggjort torsdag.

Det er ottende år i træk, at finnerne kåres som verdens lykkeligste folk.

I mange år var det ellers Danmark, der indtog førstepladsen, men sidst, det skete, var i 2016.

Rapporten udarbejdes årligt af forskere fra Oxford Universitet i England på baggrund af data fra analysevirksomheden Gallup.

Efter Finland og Danmark følger Island, Sverige, Holland, Costa Rica, Norge, Israel, Luxembourg og Mexico.

Det er første gang, at Costa Rica og Mexico ligger i top 10.

Afghanistan og Sierra Leone er ifølge rapporten de to mindst lykkelige lande i verden.

På en skala fra 0 til 10 scorer befolkningen i Finland 7,7. På andenpladsen scorer Danmark 7,5.

Afstanden mellem de to lande er blevet en smule større siden undersøgelsen blev foretaget sidste år.

Blandt andet er danskerne i mindre grad enige om, hvor lykkelige de er.

Sidste år scorede Danmark 12. bedst på denne faktor, mens den danske befolkning i dette års undersøgelse er strøget ned på en 28.-plads.

Rapporten viser også, at færre af de danskere, der er en del af undersøgelsen, har angivet, at de har givet penge til velgørenhed eller hjulpet en fremmed.

World Happiness Report er baseret på en sammenregning af flere faktorer.

De tæller blandt andet opfattelsen af omfanget af korruption, generøsitet, frihed, forventet levetid, social støtte og bruttonationalprodukt per indbygger.

Landene fordeles ud fra data fra de seneste tre år.

147 lande har deltaget i undersøgelsen. Der har medvirket omkring 1000 respondenter fra hvert enkelt land.

World Happiness Report er blevet udgivet hvert år siden 2012.

Miljøorganisationen Greenpeace er blevet dømt til at betale knap 667 millioner dollar i erstatning til det amerikanske energiselskab Energy Transfers.

Det svarer til omtrent 4,5 milliarder kroner.

Sagen handler om en række demonstrationer og aktioner tilbage i 2016 og 2017 i delstaten North Dakota mod olieledningen Dakota Access Pipeline.

Rørledningen blev bygget færdig i 2017.

Energy Transfers har anklaget Greenpeace for at betale demonstranter for at forsøge at forsinke byggeprojektet.

Energiselskabet, som beskæftiger sig med at transportere olie og andre fossile brændsler, har også anklaget Greenpeace for at sprede løgne om projektet.

Onsdag faldt der dom i sagen ved en domstol i North Dakota.

Greenpeace har gjort sig skyldig i både ærekrænkelse og ulovlig indtrængen, lyder det i dommen.

Greenpeace betragter sagen som et angreb på ytringsfriheden og nægter at have handlet forkert. Organisationens advokater siger, at dommen vil blive anket.

Advokaten Trey Cox, der repræsenterer Energy Transfer, siger omvendt, at demonstrationerne var “voldelige og destruktive”.

Milliarderstatningen kan få store konsekvenser for Greenpeace, som risikerer at måtte lukke sin afdeling i USA.

Selv hvis det skulle ske, vil Greenpeace leve videre. De siger den fungerende chef for den amerikanske afdeling, Sushma Raman, til AFP.

– Sandheden er, at du ikke kan ruinere en bevægelse. Vi får vores kraft fra mennesker. Vi tager ikke imod statsfinansiering, vi er udelukkende finansieret af individer, der giver små beløb. De mennesker, der støtter organisationer som Greenpeace, kan du ikke ruinere, siger hun.

Greenpeace er blot en af flere organisationer, der har demonstreret mod Dakota Access Pipeline.

Olieledningen blev taget i brug i 2017, men demonstrationerne er fortsat i årene efter. Demonstranterne har kritiseret, at olieledningen løber gennem naturområder, og ifølge dem udgør den en risiko for vandforsyninger til de lokale.

Samtidig har det også været kritiseret, at olieledningen løber gennem Standing Rock-reservatet, hvor der bor indfødte amerikanere.

De har sagt, at rørledningen krænker deres reservat og kultur, og at den kan forgifte vandet.

Før Dakota Access Pipeline var færdig, blev projektet bremset på grund af miljøhensyn. Men den daværende præsident i USA, Donald Trump, genoplivede det med et præsidentielt dekret.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, ventes torsdag at underskrive et dekret, der har til formål at nedlægge det amerikanske undervisningsministerium.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder USA Today, NBC News og AP.

Alle medierne henviser til en embedsmand fra Det Hvide Hus, der optræder uden navn.

Ifølge embedsmanden vil Trump underskrive dekretet ved et arrangement i Det Hvide Hus.

Dekretet vil pålægge undervisningsminister Linda McMahon at “gøre brug af alle de tiltag, der er nødvendige for at nedlægge ministeriet”, skriver NBC News.

Herefter er det planen, at uddannelsesmyndigheden skal overgå til de enkelte delstater.

Flere amerikanske medier skrev i begyndelsen af marts, at det var ventet, at Trump snart ville nedlægge ministeriet.

Trump har tidligere beskrevet undervisningsministeriet som ineffektivt, spild af penge og domineret af “radikale fra venstrefløjen”.

Da Trump efter sin indsættelse som præsident 20. januar gjorde McMahon til undervisningsminister, var det med en besked om, at hun skulle sørge for at miste sit job.

Traditionelt set har det føderale USA haft en begrænset rolle, når det gælder undervisning i USA.

Kun omkring 13 procent af finansieringen af grundskolerne kommer fra føderale konti, lød det i februar fra Det Nationale Lærerforbund.

Men de føderale tilskud er ifølge lærerforbundet uundværlige, når det gælder finansiering af skoler for børn i lavindkomstområder og elever med særlige behov.

Linda McMahon bakker op om Trumps planer om at nedlægge undervisningsministeriet. Hun har dog givet et løfte om, at den føderale finansiering til netop børn fra lavindkomstområder vil fortsætte.

Finansieringen er bevilget af Kongressen.

Trump har indført store besparelser i flere af USA’s offentlige institutioner i sin indtil videre to måneder lange periode som præsident.

Siden Israel natten til tirsdag genoptog angrebene i Gaza er mindst 470 blevet dræbt i det krigshærgede palæstinensiske område.

Det oplyser en talsperson for civilforsvaret i det Hamas-kontrollerede Gaza onsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Onsdag meddelte Israels hær desuden, at den har begyndte målrettede operationer på landjorden i det centrale og sydlige Gaza.

Israel og Hamas indgik ellers våbenhvile i midten af januar og har i mellemtiden udvekslet fanger og gidsler.

Planen var, at parterne i mellemtiden skulle nå til enighed om anden fase i våbenhvilen, men så langt nåede det aldrig, før Israel genoptog angrebene.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), kalder situationen i Gaza dybt ulykkelig og stærkt bekymrede. Det skriver han onsdag aften i en udtalelse til Ritzau.

– Den understreger behovet for, at parterne holder fast i en våbenhvile, der bringer kamphandlingerne til ophør, sikrer frigivelse af gidslerne og tilvejebringer nødhjælp til den hårdtprøvede civilbefolkning i Gaza, skriver Løkke.

Uger med relativt rolige forhold blev natten til tirsdag brudt, da Israel gennemførte en række luftangreb i Gaza.

Forinden var der allerede stor uvished om våbenhvilen, da dens første fase udløb 1. marts.

Ifølge de Hamas-kontrollerede palæstinensiske sundhedsmyndigheder kostede angrebene natten til tirsdag over 400 mennesker livet.

Den militante bevægelse Hamas sagde tirsdag morgen, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har besluttet at “ofre” gidsler ved at fortsætte krig.

Netanyahu advarede samme dag Hamas om, at der kan være flere angreb på vej.

Siden har der været meldinger om flere angreb i Gaza. Et af angrebene har ifølge Jorge Moreira da Silva, der er chef for FN’s projektledelseskontor (Unops), kostet en FN-ansat livet.

Tusindvis af demonstranter gik onsdag på gaden i Jerusalem i protest mod Israels regering.

De vrede demonstranter beskylder Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, for at underminere demokratiet og genoptage angrebene i Gaza uden at tage hensyn til gidslerne.

Det var 7. oktober 2023, at Hamas angreb Israel og dræbte omkring 1200 personer ifølge israelske opgørelser. Hamas tog 251 personer som gidsler under angrebet.

Ifølge AFP befinder 58 sig stadig i Gaza. 34 af dem er ifølge det israelske militær døde.

Gidslers familier har udtrykt frygt for, at den seneste opblussen i kampene kan få dødbringende konsekvenser for gidslerne.

En kvinde, som er savnet efter et sneskred i Nordnorge, antages at være død.

Det oplyser norsk politi onsdag aften ifølge nyhedsbureauet NTB efter en redningsindsats på over et døgn.

Imens blev en mand reddet i det, der af den lokale borgmester beskrives som et “mirakel”.

De pårørende er underrettet om, at kvinden, som er i 50’erne og slovensk statsborger, formodes død.

Det var tirsdag eftermiddag, at et sneskred fandt sted i kommunen Lyngen.

Her blev en gruppe på tre, som var til fods, ramt af sneskreddet, der strakte sig ud over en vej og til den nærliggende fjord.

En kvinde blev taget med af sneen og endte i vandet, men fik reddet sig i sikkerhed og varslet myndighederne.

I løbet af natten blev en mand fundet i live. Men den tredje person antages nu at være død.

Manden, der blev fundet i løbet af natten, ringede selv til politiet omkring fem timer efter sneskreddet.

Han blev fundet af hunde i halvanden meters dybde i sneen efter nogle timer.

Manden havde ligget begravet i omkring syv timer og var ved bevidsthed.

– Det er jo et mirakel, siger borgmester i Lyngen Kommune Erik Larsen til public service-mediet NRK om redningen af manden.

– Men samtidig så er der fortsat en, som er savnet, sagde borgmesteren, på et tidspunkt hvor politiet endnu ikke antog, at kvinden var død.

Vejrforholdene har undervejs gjort redningsarbejdet særdeles udfordrende.

NRK skriver, at der for tiden er varslet stor fare for sneskred i store dele af Troms, som er det fylke, hvori Lyngen ligger. Fylker svarer til amter.

Landets gymnasier skal have en ny og moderniseret litteraturkanon, der indbefatter flere kvindelige forfattere og forfattere fra andre lande.

Det siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Information.

Den 20 år gamle litteraturkanon skal opdateres og udvides, og derfor har ministeren nedsat et nyt kanonudvalg til opgaven.

Det er obligatorisk for elever i gymnasiet at stifte bekendtskab med forfatterne i litteraturkanonen i danskundervisningen.

Den gældende kanon er fra 2004 og har en enkelt kvindelig forfatter, Karen Blixen, blandt de i alt 14 forfattere på listen.

Der er heller ingen forfattere fra andre lande, men det vil Mattias Tesfaye ændre på.

– Jeg er glad for, at vi har en litteraturkanon, men jeg vil gerne have den moderniseret, siger Mattias Tesfaye til Information.

Han fortæller, at kanonen ifølge ham ikke skal være en samling af de største forfattere. Det skal være en liste, der repræsenterer forfattere fra forskellige dele af landet, fra sociale afsæt og fra forskellige tidsperioder.

Således skal kanonen give eleverne mulighed for at lære om det samfund, de bor i.

Mattias Tesfaye løfter sløret for, at han forestiller sig, at den nye kanon skal være mindre end i dag med op til otte forfatterskaber, der skal være obligatorisk læsning.

Derudover skal der være en ekstra kanonliste, der skal tælle op til 30 danske og nordiske forfatterskaber, hvoraf lærerne skal vælge 12.

Børne- og undervisningsministeriet har nedsat et udvalg på ti personer, der skal vælge værkerne. Det er fagpersoner, som blandt andet kommer fra Dansklærerforeningen, Gyldendal og Det Digitale Folkebibliotek.

Udvalget skal have besluttet, hvilke værker der skal med i den nye kanon senest den 30. september, så de gymnasiale læreplaner for 2026/2027 kan inddrage forfatterne.

Skotøjsproducenten Ecco kommer ud af 2024 med et underskud efter skat på 37,6 millioner euro, svarende til 280 millioner kroner.

Sammenholder man det med regnskabet for 2023, er der tale om en tilbagegang i resultatet på næsten 85 millioner euro eller mere end 630 millioner kroner.

Det fremgår af årsregnskabet, der er offentliggjort på selskabets hjemmeside, og sker blandt andet på baggrund af et fald i omsætningen på fem procent.

Hvor den sønderjyske skokoncern året forinden solgte for 1,570 milliarder euro, lød salget i 2024 blot på 1,487 milliarder euro.

Af regnskabet fremgår det, at der er tale om en generel nedgang på alle markeder og inden for alle salgskanaler.

Ledelsen med den forholdsvis nyudnævnte administrerende direktør, Thomas Gøgsig, i spidsen betegner i sin beretning resultatet som “langt fra tilfredsstillende”.

Af regnskabet fremgår det også, at der er afholdt betragtelige engangsomkostninger, som skal styrke kerneforretningen på sigt.

Ecco forventer at kunne hæve omsætningen til mellem 1,5 og 1,55 milliarder euro i år. Selskabet forudser samtidig, at omkostningerne gerne skulle blive mindre, når man sammenligner med 2024.

Ecco er ejet af Toosbuy-familien med stifteren Karl Toosbuys datter, Hanni Toosbuy Kasprzak, i spidsen for bestyrelsen.

Hendes børn, Anna og André, ejer også en del af selskabet og sidder ligeledes i bestyrelsen.

Ecco havde ved årsskiftet 21.758 ansatte i hele verden. Det er cirka 850 færre end et år tidligere.

Ser man på, hvordan omsætningen inden for sko fordeler sig, står Europa, Mellemøsten og Afrika for lidt mere end 45 procent af salget, mens kineserne aftager 30 procent.

USA kan tage kontrol over ukrainske atomkraftværker.

Sådan lød et forslag fra USA’s præsident, Donald Trump, da han talte i telefon med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, onsdag.

Det fremgår af en udtalelse fra den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, og den nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, om opkaldet.

Opkaldet beskrives af de to som “fantastisk”.

– Præsident Trump talte også om Ukraines elforsyning og atomkraftværker, står der i udtalelsen.

Trump sagde ifølge udtalelsen til Zelenskyj, at USA kan være “meget behjælpelig med at drive de kraftværker med sin el- og forsyningsekspertise”.

Den amerikanske præsident udtalte videre, at “amerikansk ejerskab over de kraftværker vil være den bedste beskyttelse af infrastrukturen”.

Både Trump og Zelenskyj har efter onsdagens telefonsamtale sagt, at det var et godt opkald.

Det står ikke klart, hvilke kraftværker Trump specifikt forestiller sig, at USA kan overtage.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræfter i en videotale onsdag aften, at han og Trump har drøftet et muligt amerikansk ejerskab af Zaporizjzja-atomkraftværket.

– Vi talte kun om ét kraftværk, som er under russisk besættelse, siger Zelenskyj ifølge AFP.

Zaporizjzja-atomkraftværket, der er Europas største, er under krigen i Ukraine kommet under russisk kontrol.

Det ligger i det sydøstlige Ukraine ved byen Enerhodar i Zaporizjzja-regionen, som er en de fire regioner, som Rusland har erklæret at have annekteret i løbet af krigen.

Zelenskyj siger onsdag aften, at det kan gå mere end to år, før kraftværket igen er i drift.

– Har vi brug for det? For folket, ja, og også for Europa, siger han.

Annekteringerne og flere omstridte folkeafstemninger er ikke blevet internationalt anerkendt.

Seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) har sagt, at både Trump og Zelenskyjs positive udtalelser skal tages med et gran salt.

– Trump er meget positiv, fordi han ønsker, at det skal skride fremad. Zelenskyj er i en position, hvor det er svært for ham at sige andet, end at Trump er på rette spor. På den måde er de meldinger, der kommer, vanskelige at forholde sig til, siger han til Ritzau.

Den amerikanske rente skal ingen stedet lige nu, men senere på året ryger den længere ned.

Sådan lyder budskabet fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), der tirsdag og onsdag har holdt rentemøde.

Udfaldet blev det ventede: Renten vil frem til næste møde fortsat ligge mellem 4,25 og 4,5 procent.

Dermed bliver renten for anden gang i træk, hvor den er, og det kommer ikke bag på Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

– Chancen for en rentesænkning var stendød allerede inden mødet startede.

– Donald Trump fører en politik, der er uforenelig med lavere renter. Told på import vil presse priserne op, og derfor holder Fed fast i en stram pengepolitik, siger han.

Den amerikanske rente plejer at smitte af på de lange boligrenter herhjemme, og derfor kan boligejere med fordel følge med i, hvordan den udvikler sig på sigt.

Det skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Han peger på, at stigende inflation formentlig vil blive mødt af stigende centralbankrenter.

– Hvis der omvendt kommer mere ro på situationen, hvor økonomien og i særdeleshed inflationen ikke tager ekstra fart på, så er potentialet, at renterne kan falde.

– Og det kan åbne et konverteringsvindue for mange danske boligejere med høj rente på deres nuværende fastforrentede lån, siger han.

Forventningen blandt de ledende medlemmer af centralbanken er, at renten vil blive sænket to gange i år, og at den ved nytårstid vil ligge omkring 3,875 procent.

Centralbankchef Jerome Powell forklarer, at beslutningen om at fastholde renten skal ses i lyset af, at det lige nu er ret uforudsigeligt, hvor den amerikanske økonomi er på vej hen.

– Usikkerheden omkring vores forudsigelser er øget, sagde han på et pressemøde, efter at rentemeddelelsen var offentliggjort.

Her forklarede han også, at toldkrigen formentlig er årsagen til, at inflationen har taget et lille hop opad i år.

Men det er svært at isolere effekten af de nye toldsatser på visse importerede varer, ligesom en del af den også først vil slå igennem i tallene med en vis forsinkelse.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kalder et opkald onsdag med den amerikanske præsident, Donald Trump, for “positivt, substantielt og ligefremt”.

Meldingen fra Zelenskyj kommer på det sociale X, efter at de to præsidenter tidligere på dagen talte i telefon sammen.

– Vi blev enige om, at Ukraine og USA skal fortsætte med at arbejde sammen om at opnå en reel afslutning på krigen og varig fred, skriver den ukrainske præsident.

– Vi tror, at sammen med USA – med præsident Trump – og under amerikansk lederskab kan varig fred opnås i år.

Det er blot en dag siden, at Trump talte i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Her gik Putin med til en aftale – en slags begrænset våbenhvile – om ikke at angribe energiinfrastruktur i 30 dage.

Det forslag bekræfter Zelenskyj på ny sin støtte til.

– Ukraine bekræftede, at vi er klar til at implementere det, skriver Zelenskyj på X.

Både Rusland og Ukraine har dog onsdag beskyldt hinanden for ikke at leve op til en sådan våbenhvile. Ifølge den ukrainske præsident vil ukrainske og amerikanske embedsmænd mødes i Saudi-Arabien i de kommende dage for at fortsætte med at “koordinere skridt i retning af fred”.

Zelenskyj siger også, at Ukraine tidligere har meldt sig klar til en “betingelsesløs” våbenhvile.

Trump-Putin-opkaldet tirsdag bød dog netop ikke på russisk opbakning til en bredere våbenhvile, som USA har foreslået tidligere.

De seneste uger har været præget af hastig diplomatisk udvikling om Ukraine, og forholdet mellem Trump og Zelenskyj har været på en rutsjebanetur.

Først udspillede der sig et skænderi mellem de to for rullende kameraer i Det Hvide Hus. Siden stoppede den amerikanske militær- og efterretningshjælp – og så blev den genoptaget.

Efter skænderiet blev en planlagt indgåelse af en mineralaftale mellem USA og Ukraine droppet. Men USA har nu bevæget sig videre fra den aftale, oplyser Det Hvide Hus.

– Vi er nu fokuserede på en langsigtet fredsaftale, siger pressetalsperson Karoline Leavitt ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ved opkaldet onsdag skal Trump og Zelenskyj desuden have talt om at styrke det ukrainske luftforsvar.

– Vi diskuterede også det ukrainske luftforsvars tilstand og muligheden for at styrke det for at beskytte liv, skriver den ukrainske præsident på X.

Det var i februar 2022, at Rusland invaderede Ukraine.

Hundredtusinder er blevet dræbt eller såret, millioner er blevet fordrevet, og hele byer er blevet reduceret til murbrokker.

Eftersøgningen af tre savnede personer i Diskobugten i det vestlige Grønland er blevet indstillet.

Det skriver Arktisk Kommando på det sociale medie Facebook.

Eftersøgningen blev indstillet onsdag klokken 10.30 lokal tid – klokken 13.30 dansk tid.

– De tre savnede er desværre ikke fundet, skriver Arktisk Kommando i opslaget.

Arktisk Kommando og Grønlands Politi har i samarbejde ledt efter de tre savnede personer blandt andet ved at indsætte en militærhelikopter og et Challenger-fly.

Mandag lød det, at der var blevet fundet en båd, men at den var tom, hvorfor eftersøgningen af personerne, der var om bord på båden, fortsatte.

Norges finansminister, Jens Stoltenberg, ser det som den helt rigtige beslutning, at Norge har oppet sin støtte til Ukraine i krigen mod Rusland.

Det siger Natos tidligere generalsekretær onsdag ved et doorstep i Finansministeriet, hvor han har mødtes med Danmarks finansminister, Nicolai Wammen (S).

– Norge har bidraget betydeligt, men jeg mener, at det er rigtigt, at Norge bidrager betydeligt mere, siger Stoltenberg på spørgsmålet om, hvorvidt Norge hidtil har bidraget med nok støtte til Ukraine.

– Derfor tog vi beslutningen om at tredoble den militære støtte og samlet give 85 milliarder norske kroner (cirka 55 milliarder kroner, red.) i støtte i år, siger Jens Stoltenberg.

Der har været en vis debat om niveauet af Norges støtte til ukrainerne, der for lidt over tre år siden blev invaderet af den store nabo, Rusland.

Siden har de to lande været i krig.

Jens Stoltenberg var i ti år fra 2014 til sidste år generalsekretær i forsvarsalliancen Nato, således også under Ruslands invasion af Ukraine.

Siden har mange lande, herunder Danmark, ydet store bidrag til Ukraines kamp mod russerne.

I februar i år satte Jens Stoltenberg sig så til rette i stolen som Norges finansminister, og så skete der noget med de norske bidrag.

– En af de første beslutninger, jeg traf som finansminister, var at tredoble Norges militære støtte til Ukraine, siger han.

– Støtte til Ukraine er også i vores interesse. Danmark og Norge bliver sikrere af at give støtte til Ukraine, siger han.

Den norske finansminister ønsker ikke at gå ind i en større debat om, hvorvidt Norge hidtil har bidraget nok til Ukraine militært.

Han peger på, at Norge blandt andet har modtaget et højt antal ukrainske flygtninge.

Nicolai Wammen vælger at glæde sig over, at den norske militære støtte nu er øget markant.

– De penge kommer på et ekstremt vigtigt tidspunkt for Ukraine.

– Det er ingen hemmelighed, at Ukraine står i en svær militær situation, og derfor er der mere end nogensinde brug for, at de lande, der bakker 100 procent op om Ukraine, også sætter handling bag ordene, siger han.

Skuespilleren Bjarne Henriksen stiller op til kommunalvalget 18. november i år. Det gør han i Frederiksberg Kommune for Socialdemokratiet.

Det siger Bjarne Henriksen til TV 2 Kosmopol.

– Nu er jeg 66 år, og i min alder får jeg efterhånden kun tilbudt roller som et af de tre D’er: Død, Døende – eller Dement. Og så er der altså tid til politisk arbejde, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han er kendt fra et hav af film og tv-serier såsom “Badehotellet” på TV 2 og DR’s “Forbrydelsen”.

Bjarne Henriksen har boet på Frederiksberg i København de seneste ti år. Han vil være med til at sikre, at Frederiksberg Kommune forbliver rød. I dag hedder borgmesteren Michael Vindfeldt (S).

Han har været borgmester siden 2022 og stoppede dermed 112 års konservativt styre i kommunen.

– Jeg stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet, fordi jeg mener, at Frederiksberg skal fortsætte med Michael Vindfeldt som borgmester. Det tror jeg, at vi alle er bedst tjent med, siger Bjarne Henriksen i en pressemeddelelse fra Socialdemokratiet på Frederiksberg.

USA’s præsident, Donald Trump, har netop afsluttet et opkald med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det bekræfter Trump på Truth Social onsdag eftermiddag.

– Netop afsluttet et rigtig godt telefonopkald med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Det varede omkring en time, skriver Trump.

– Meget af opkaldet tog udgangspunkt i det opkald, som blev foretaget i går med præsident Putin, for at afstemme både Rusland og Ukraines ønsker og behov.

– Vi er i høj grad på rette spor, skriver Trump og melder, at der vil komme yderligere oplysninger om indholdet af opkaldet senere.

Endnu har Zelenskyj ikke udtalt sig om opkaldet, som fandt sted, efter at Trump tirsdag eftermiddag i halvanden time talte i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Her gik Putin med til en aftale om ikke at angribe energiinfrastruktur i 30 dage.

Men der kom ikke nogen aftale om en bredere våbenhvile, som USA ellers har foreslået. Samtidig skal Putin have stillet en række krav.

Putin opfordrede til “totalt stop for udenlandsk militærhjælp og hjælp med militære efterretninger til Ukraine”.

Det er ifølge Rusland en “essentiel” betingelse for enhver våbenhvile, at Ukraine indstiller “tvungen mobilisering” og oprustning, lød det fra Putin.

Der har onsdag også været usikkerhed om den begrænsede våbenhvile. Begge parter har beskyldt hinanden for at bryde den.

Rusland angreb elsystemet for Ukraines statslige jernbanenet i Dnipropetrovsk-regionen. Det sagde et ukrainske jernbaneselskab ifølge nyhedsbureauet Reuters. Elsystemet blev ifølge selskabet angrebet med droner.

Imens beskyldte Rusland det ukrainske militær for at ramme et olielager i det sydlige Rusland.

Trods de gensidige beskyldninger fandt en udveksling af krigsfanger sted onsdag. I alt blev 372 krigsfanger løsladt.

Israels hær meddeler onsdag, at den har begyndt “målrettede” operationer på landjorden i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP efter nogle dage med kraftig eskalering af situationen i Gaza.

– I løbet af de seneste 24 timer har israelske styrker begyndt målrettede operationer i det centrale og sydlige Gaza for at udvide sikkerhedsområdet og skabe en delvis buffer mellem den nordlige og sydlige del af Gazastriben, skriver hæren i en meddelelse.

Israelske kampvogne bevæger sig ifølge medier i Gaza langs Netzarim-korridoren.

Netzarim-korridoren skærer Gaza-striben over i to lige syd for Gaza By og har været besat og benyttet af den israelske hær til at foretage angreb ind i Gaza samt til at få nødhjælp ind i området.

Ifølge den israelske hær er en hel brigade blevet indsat på stedet. En infanteribrigade består typisk af mellem 1000 og 2000 soldater, mens en kampvognsbrigade er sammensat af cirka 100 kampvogne.

Al-Jazeera skriver, at den israelske genopsplitning af Gaza-striben betyder, at mange palæstinensere vil være fanget på den forkerte side af korridoren og kan have svært ved at komme hjem igen.

Meldingerne fra israelerne kommer efter nogle dage med kraftig eskalering i Gaza.

Tirsdag blev flere uger med relativt rolige forhold brudt, da Israel gennemførte en række luftangreb.

Sundhedsministeriet i Gaza sagde tirsdag, at over 400 var blevet dræbt i angrebene.

Onsdag videregav nyhedsbureauet AFP et meget højere dødstal for de seneste 48 timer, men en embedsmand trak senere tallet tilbage over for AFP med henvisning til en teknisk fejl.

Israel og Hamas indgik ellers våbenhvile i midten af januar og har i mellemtiden udvekslet fanger og gidsler.

Planen var, at parterne i mellemtiden skulle nå til enighed om anden fase i våbenhvilen, men så langt nåede det aldrig, før Israel genoptog angrebene.

Rusland og Ukraine har udvekslet 372 krigsfanger.

Det oplyser begge parter onsdag eftermiddag, mens internationalt fokus er på en begrænset og skrøbelig energivåbenhvile.

Onsdagens fangeudveksling er ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, en af de hidtil største i løbet af krigen.

Rusland har løsladt 175 krigsfanger og yderligere “22 alvorligt sårede krigsfanger med et akut behov for lægehjælp”, melder det russiske forsvarsministerium.

Imens har Ukraine ladet 175 russiske krigsfanger vende tilbage.

Om de 22 alvorligt sårede, løsladte ukrainere skriver Zelenskyj på det sociale medie X:

– Alle vil med det samme få den nødvendige psykologiske hjælp og lægehjælp.

Udvekslingen finder sted, efter at USA’s præsident, Donald Trump, tirsdag eftermiddag i halvanden time talte i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Her gik Putin med til en aftale om ikke at angribe energiinfrastruktur i 30 dage. Han sagde, at han allerede har beordret stop for den slags angreb.

Men Putin gik ikke med til et amerikansk forslag om en bredere våbenhvile.

Onsdag har der også været usikkerhed om den ganske begrænsede våbenhvile. Både Rusland og Ukraine har beskyldt den anden part for at bryde den begrænsede pause.

Zelenskyj sagde onsdag, at han støtter forslaget om en energivåbenhvile, men at USA bør monitorere alle våbenhviler.

– Hvis russerne ikke angriber vores anlæg, så vil vi helt sikkert ikke angribe deres, siger han onsdag ved et fælles pressemøde sammen med den finske præsident, Alexander Stubb, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Et opkald mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er i gang.

Det skriver vicestabschef i Det Hvide Hus Dan Scavino på det sociale medie X onsdag eftermiddag.

– Sker lige nu – præsident Trump er i Det Ovale Værelse i et opkald med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver Scavino.

Opkaldet finder sted, efter at Trump tirsdag eftermiddag i halvanden time talte i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Her gik Putin med til en aftale om ikke at angribe energiinfrastruktur i 30 dage. Han sagde, at han allerede har beordret stop for den slags angreb.

Men Putin gik ikke med til et amerikansk forslag om en bredere våbenhvile.

Zelenskyj forholdt sig tirsdag afventende til resultaterne af det russisk-amerikanske opkald.

Han sagde at han støtter forslaget om en pause på energiangreb. Men han ønskede at tale med Donald Trump for at høre flere detaljer.

– Efter at vi har fået detaljer fra den amerikanske præsident – fra den amerikanske side – så vil vi give vores svar, sagde Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP.

Onsdag har der også været usikkerhed om den ganske begrænsede våbenhvile. Både Rusland og Ukraine har beskyldt den anden part for at bryde den begrænsede pause.

En udenlandsk FN-ansat er dræbt efter Israels nylige luftangreb i Gaza.

Det bekræfter Jorge Moreira da Silva, chef for FN’s projektledelseskontor (Unops), på et pressemøde.

FN-medarbejderen blev dræbt under et angreb på en Unops-bygning i Deir al-Balah i Gaza. Fem andre er blevet kvæstet – flere er alvorlig såret.

– Jeg er chokeret og knust over denne tragiske nyhed. Det var ikke et uheld, siger Jorge Moreira da Silva.

– Israel vidste, at dette var et FN-område, hvor folk boede, opholdt sig og arbejdede. Det er et meget velkendt sted, tilføjer han.

Der er forskellige meldinger om antallet af dræbte FN-ansatte i Gaza.

En unavngiven FN-kilde oplyser ifølge AFP, at to FN-ansatte er blevet dræbt efter et angreb på en FN-bygning i Deir al-Balah.

Ifølge FN-kilden var den ene ansat for FN’s projektledelseskontor (Unops), mens den anden arbejdede for FN’s minerydningsorganisation (Unmas).

Israels militær afviser ifølge AFP at have angrebet en FN-bygning i Deir al-Balah. Militæret siger i stedet, at man har ramt et Hamas-mål i det nordlige Gaza.

Det israelske militær har bekræftet at have fortsat Israels luftangreb på Gaza i løbet af natten til onsdag.

Ifølge militæret har angrebene været rettet mod Hamas’ militære faciliteter i den nordlige del af Gaza.

Tidligere meldte myndighederne i Gaza, at 13 mennesker blev dræbt i nattens luftangreb, skriver AFP.

Allerede natten til tirsdag startede, hvad Israels militær selv beskriver som “omfattende angreb” mod Gaza.

Ifølge militæret var også tirsdagens angreb rettet mod mål tilhørende den militante gruppe Hamas i Gaza.

970 mennesker er blevet dræbt i Gaza i løbet af 48 timer, siger Gazas sundhedsministerium ifølge AFP.