Seneste nyheder

Tusindvis marcherede søndag eftermiddag fra Esplanaden på Østerbro til slotspladsen foran Christiansborg i København for at kræve en permanent våbenhvile under krigen mellem Israel og Hamas i Gaza.

Selv om krigen udspiller sig flere tusinde kilometer væk fra den danske hovedstad, var demonstranternes opråb især rettet mod Danmarks regering.

Det fortæller Dalia Kababo, der er talsperson for demonstrationen og de organisationer, der arrangerede den.

Hun beskriver Israels krig i Gaza som et folkemord og mener, at den danske regering støtter op om det ved ikke at tage afstand fra Israels krigsførelse.

– Så længe de bliver ved med det, og så længe der ikke kommer en permanent våbenhvile og retfærdighed og frihed for det palæstinensiske folk, så bliver vi ved med at protestere, siger Dalia Kababo.

Spørgsmål: Hvad vil I konkret have, at regeringen skal gøre?

– Det kan være at sanktionere. Vores regering handler med våben med den israelske stat – det skal de lade være med.

– Det handler om at bryde de diplomatiske bånd. Det handler om boykot. Det handler om at bruge de institutionelle organer, der er, for at lægge pres på Israel for en våbenhvile, siger Dalia Kababo.

Israel iværksatte krigen i Gaza, efter at den militante bevægelse Hamas, der har base i Gaza, angreb byer, kibbutzer og en festival i Israel og dræbte omkring 1200 civile og tog 240 gidsler den 7. oktober.

Siden har der været arrangeret adskillige demonstrationer i Danmark – primært i København – mod Israels krig i Gaza.

Fredag eftermiddag har de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza registreret i alt 18.000 dræbte under krigen i Gazastriben.

Spørgsmål: De fleste er enige om, at krigen har nogle forfærdelige konsekvenser for de civile – især børn og kvinder. Krigen er iværksat som følge af Hamas’ angreb på Israel. Hvad ville have været et passende modsvar?

– Det er et spørgsmål, som jurister og andre bedre kan svare på i forhold til krigens love og proportionalitet. Men det er helt sikkert, at dette ikke en proportionel måde at svare igen. Israel udfører det her folkedrab med den begrundelse, at det sker for at forsvare sig selv.

– Men det kan man ikke, når man angriber en besat befolkning og et besat område, som Gaza er.

– Det er Israel, der er en besættelsesmagt, som har besat Gaza, og af den grund har Israel ikke ret til at forsvare sig selv, og derfor skal vores regering ikke bruge det som et argument for at retfærdiggøre folkedrabet.

Spørgsmål: Kan I ikke se, at realistisk set er Israel nødt til at gøre et eller andet for at undgå, at Hamas udgør en trussel mod civile israelere?

– Før vi kan have den diskussion, er man nødt til at forholde sig til, at Israel har en blokade over Gaza, som har eksisteret i 16 år, og som gør, at palæstinenserne i Gaza er spærret inde og hverken har frihed eller rettigheder, siger Dalia Kababo og henviser til, at Israel har kontrolleret de fleste grænser til Gaza samt luftrummet over Gaza siden 2007.

– Man er nødt til at forhold sig til, at der eksisterer og længe har eksisteret en undertrykkelse. Man kan ikke se dette i et vakuum. Man kan ikke tale om, at noget er begyndt 7. oktober. Det er det ikke. Det er ikke Israel, der reagerer. Det er Hamas, der reagerer på undertrykkelsen.

Ved demonstrationen deltog blandt andet familier, studerende, læger og andet sundhedspersonale og jurister, fortæller arrangørerne.

Højreorienterede Javier Milei, der har lovet markante økonomiske tiltag, er søndag blevet taget i ed som Argentinas præsident.

Ved indsættelsen siger den 53-årige økonom, der hyppigt har været i tv som ekspert og meningsdanner, at en “ny æra begynder”.

Netop radikale forandringer har været et løfte fra Milei, som bliver kaldt El Loco – Den Skøre.

Argentina kæmper med den værste økonomiske krise i årtier og en inflation, der hastigt har sat kursen mod 200 procent.

Ved indsættelsen hævder Milei, at ingen regering har overtaget landet i en værre tilstand end nu.

– Vi har brug for en finanspolitisk tilpasning, der rammer staten og ikke den private sektor, siger han.

– Der er ikke nogen penge.

Milei har tidligere meddelt, at han vil give økonomien en slags chokbehandling.

Han har talt om at “sprænge centralbanken i luften” og at skifte den argentinske peso ud med den amerikanske dollar. Det gav i november nok støtte hos argentinerne til at skaffe en valgsejr.

Udgifterne skal bringes ned ifølge Milei, hvilket investorer har taget godt imod.

Men risikoen er, at flere mennesker får svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, på et tidspunkt hvor to femtedele af argentinerne lever i fattigdom.

Milei, som tager over fra den upopulære centrum-venstrepræsident Alberto Fernández, har dog dæmpet tonen en del de seneste uger. De mest radikale forslag – blandt andet at indføre dollaren – er trådt i baggrunden.

Imens har han måttet allieret sig med hovedgruppen af konservative.

Kaldenavnet El Loco fik Milei i gymnasiet på grund af sine vredesudbrud.

Reuters

Iranske myndigheder anklager søndag den svenske EU-diplomat Johan Floderus for at have spioneret for Israel.

Det skriver det iranske nyhedsbureau Mizan.

– Johan Floderus er anklaget for omfattende virksomhed imod landets sikkerhed, omfattende efterretningsaktiviteter med det zionistiske regime og verdensomspændende korruption, står der.

“Verdensomspændende korruption” er en af de mest alvorlige anklager i Iran. Den maksimale straf er dødsstraf.

EU’s udenrigschef, Josep Borrell, har tidligere søndag opfordret til, at Floderus løslades omgående.

Han siger, at der “absolut intet grundlag” er for fortsat at holde Floderus fængslet.

Den 33-årige Floderus blev anholdt under en ferierejse i Iran 17. april 2022 på mistanke om spionage. Ifølge hans familie besøgte han Iran med svenske venner.

Han sidder fængslet i Evin-fængslet i Teheran.

– Den anklagede har været aktiv mod den Islamiske Republik Iran inden for området informationsindsamling til gavn for det zionistiske regime i form af undergravende projekter, citerer Mizan anklagerne for at udtale.

Det kom lørdag frem, at retssagen mod Floderus var gået i gang.

I den forbindelse sagde den svenske udenrigsminister, Tobias Billström, at Sverige har bedt “om tilladelse til at være til stede, når retssagen genoptages”.

– Der findes ingen som helst grund til at holde Johan Floderus frihedsberøvet og endnu mindre til at stille ham for en domstol. Det har både Sverige og EU meddelt med stor tydelighed til repræsentanter for Iran, tilføjer Billström.

Retssagen kommer, på et tidspunkt hvor forholdet mellem Iran og Sverige er anspændt.

Den iranske regering kræver, at en tidligere iransk embedsmand, som er blevet idømt livstid i Sverige for at have udført massehenrettelser af politiske fanger i Iran, løslades.

Der har været flere sager med tilfangetagne udlændinge i Iran, som har ført til spændinger og udvekslinger med vestlige lande.

Tidligere i år kom danske Thomas Kjems tilbage til Danmark efter at have været tilbageholdt i syv måneder i Iran. Han blev anholdt, fordi regeringen mente, at han havde deltaget i en demonstration for kvinders rettigheder. Det afviser han at have gjort.

AFP

Det er ikke nok, at verdens lande bliver klimaneutrale. Der er også behov for, at nogle lande hiver mere CO2 ud af atmosfæren, end de sender ud, hvis temperaturstigningerne skal begrænses.

På sigt er det målet i både Danmark og Finland, mens Panama allerede gør det. Men der er brug for at få flere med i klimaklubben, mener de.

Derfor er de gået sammen i alliancen Gone – Group of Negative Emitters (på dansk: gruppen af negative udledere) – for at skubbe på udviklingen.

– Vi er nødt til at have mere fokus på en meget vigtig pointe: At det ikke er nok at udfase fossile brændstoffer. Det er ikke nok at blive CO2-neutrale. Nogle lande bliver også nødt til at være CO2-negative, siger Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

Alliancen er søndag blevet præsenteret på klimatopmødet COP28 i Dubai.

I Danmark er det teknologien CCS, der på sigt skal gøre os klimanegative, forklarer minister for global klimapolitik Dan Jørgensen (S).

Der satses mange penge på den, men den har ikke vist sit værd i stor skala.

Med teknologien fanges CO2 – det kan være på kraftværker – for at blive gemt væk i for eksempel gamle, udtjente oliefelter.

Kommer den CO2 fra afbrænding af træ og anden biomasse, kan det tælle som en negativ udledning, da det er CO2, som træet har suget ud af atmosfæren, da det voksede, som nu gemmes væk.

– Nogle lande har bedre muligheder for naturbaserede løsninger (end Danmark, red.), påpeger ministeren.

CO2 fra biomasse bliver en eftertragtet ressource. For det er også den, der skal bruges til at producere grønne brændstoffer i Power to X-processer.

Derfor har Klimarådet tidligere påpeget, at der er behov for en strategi for, hvordan ressourcen skal udnyttes. For den er knap, og den kan ikke bruges alle steder.

Dan Jørgensen anerkender udfordringen og betoner, at der skal planlægning til allerede nu.

– Opgaven og udfordringen er at få en måde, hvor man kan udnytte noget af det grønne CO2 fra biogene kilder til at skabe for eksempel bæredygtige brændstoffer til fly og skibsfart. Så man skal have dette som en integreret del af planlægningen, siger han.

I Danmark har regeringen et mål om, at vi i 2050 har reduceret den danske udledning af drivhusgasser med 110 procent i forhold til i 1990.

Aktuelt har det dog lange udsigter. Ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen var udledningen i Danmark 41 procent lavere i 2021 end i 1990.

En mand blev søndag formiddag reddet op efter at være gået gennem isen på Lille Vejlesø ved Hundige, oplyser vagtchef Brian Holm fra Københavns Vestegns Politi.

Manden var gået ud på isen for at redde sin hund, som forinden var løbet ud på det frosne vand. Men isen var usikker og kunne ikke bære, så hunden gik igennem.

– Hunden, formentlig en cockerspaniel, havde fået øje på nogle fugle, og var løbet ud efter dem, og så gik den gennem isen og kunne ikke komme op. Manden vurderede måske, at der ikke var så dybt, men han fulgte efter og kunne heller ikke komme op, fortæller Brian Holm.

Der blev tilkaldt hjælp og redningsmandskab fra Hovedstadens Beredskab fik i første omgang trukket manden op af det iskolde vand, hvor han havde befundet sig i cirka ti minutter.

– Man forsøgte at redde hunden op på samme måde, men det kunne man ikke, og man måtte have en båd i vandet for at få den op, fortæller vagtchefen.

Redningsmandskabet forsøgte at redde hundens liv med livreddende førstehjælp, men forgæves.

Hundeejeren blev kørt til kontrol på Hvidovre Hospital – han er uden for livsfare.

Den vigtigste stol stod tom under uddelingen af Nobels fredspris søndag.

Nemlig den, som den fængslede iranske fredsprismodtager, Narges Mohammadi, skulle have siddet på.

Det skriver norske medier – blandt andet NRK – fra Oslo.

Mens Mohammadi selv sidder i Evin-fængslet i Teheran, talte hendes børn på vegne af hende ved tildelingen af prisen, som hun modtager for sin årelange kamp for kvinders rettigheder i Iran og menneskerettigheder i verden.

Børnene Ali og Kiana Rahmani har ifølge NRK ikke set deres mor i otte år. De har heller ikke talte med hende i to år.

Søndag læste de hendes tale op ved tildelingen af prisen:

– Jeg er sikker på, at den ubestridelige indvirkning af Nobels fredspris på iranernes nyeste og mægtige bevægelse for fred, frihed og demokrati vil være større end styrken i min individuelle kamp og modstand, udtaler børnene på vegne af Mohammadi ifølge nyhedsbureauet NTB.

– Og det fylder mig med håb og inspiration.

I oktober blev det offentliggjort, at Nobels fredspris skulle gå til Mohammadi.

51-årige Mohammadi er en ledende figur i “Woman, Life, Freedom”-bevægelsen, som omfattede månedlange protester på tværs af Iran efter den 22-årige Mahsa Aminis død 16. september 2022.

Amini mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt og lå i koma i tre dage før sin død. Hun var blevet anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede håret godt nok.

Da Ali og Kiana Rahmani fik overrakt fredsprisen af Nobelkomitéens formand, Berit Reiss-Andersen, fik de ifølge NTB stående applaus fra hele Oslos rådhus – heriblandt det norske kongehus og medlemmer af regeringen.

Mohammadi, som har haft flere sundhedsproblemer i fængslet, har ifølge Reiss-Andersen oplevet store omkostninger ved sin aktivisme.

– Hun har betalt en høj pris for sin menneskerettigheds- og frihedsaktivisme, siger formanden.

– Hun har ikke kunnet gøre karriere som fysiker og ingeniør. I årtier er hun blevet chikaneret, og hun er blevet anholdt 13 gange.

Mohammadi har siddet i Evin-fængslet siden 2021.

Hun er ifølge NRK den fjerde fredsprismodtager i historien, der sidder fængslet ved tildelingen. Det samme var tilfældet for belarusiske Ales Bjaljatski sidste år.

Israelske kampvogne har søndag kæmpet sig vej til den centrale del af det sydlige Gazas hovedby, Khan Younis.

Det er sket som led i en større fremrykning i det sydlige Gaza.

Borgere siger, at kampvognene har nået hovedvejen, der går fra nord til syd i midten af Khan Younis, efter intense kampe i løbet af natten.

Vest for det område, hvor fremrykningen foregår, gennemføres der gentagne flyangreb.

Søjler af tung røg stiger op fra byen, og der er en konstant buldren fra eksplosioner.

Netop i Khan Younis har tusindvis af civile søgt tilflugt fra andre dele af Gaza.

– Det var en af de mest frygtelige nætter, siger en far til fire, som har forladt Gaza By nordpå.

– Der blev gjort meget stærk modstand. Vi kunne høre skud og eksplosioner, som ikke stoppede i flere timer, siger manden, der ikke ønsker at stå frem med navn af hensyn til sin egen sikkerhed.

Israel begyndte denne uge sin store offensiv mod Khan Younis, i kølvandet på at en våbenhvile kollapsede.

Men begge parter melder også om heftige kampe i den nordlige del af Gazastriben.

Her har Israel tidligere meldt ud, at landets styrker ellers sidste måned lykkedes med deres mission i vidt omfang.

Ved daggry kunne der høres eksplosioner. Også her steg røgen op, så den kunne ses fra Israels side af grænsen.

Landoffensiven i Gaza er led i Israels modsvar på den militante palæstinensiske bevægelse Hamas’ angreb 7. oktober. Her blev omkring 1200 mennesker ifølge israelske tal dræbt, mens Hamas tog cirka 240 gidsler.

Internationale hjælpeorganisationer siger, at den udvidede offensiv har efterladt de 2,3 millioner mennesker i Gaza uden steder at søge ly.

De Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder melder om mindst 17.700 dræbte i Gaza.

Reuters

Formanden for COP28, Sultan Al Jaber, er utilfreds med langsomt tempo og manglende fremgang i forhandlingerne på klimatopmødet.

Derfor har han indkaldt alle landes ledere til en traditionel arabisk rundkreds, “majlis”.

– Jeg har besluttet at give alle ministre, delegationsledere og forhandlere andre omgivelser. Jeg vil tage dem ud af miljøet og give dem en ny mulighed for at engagere sig med hinanden i et åbent og gennemsigtigt miljø, siger han på et pressemøde på COP28.

– Så jeg har indkaldt alle til at slutte sig til mig i en ”majlis” for at komme ud med en større forståelse af de presserende problemer.

Majlis er normalt kendt som en form for råd, hvor et samfunds ledere og interessenter mødes for at udveksle synspunkter.

Der er ikke adgang for pressen til rundkredsmødet, men det er muligt at se det på en livestream.

Her står Sultan Al Jaber i midten af en stor rundkreds, hvor verdenssamfundets ministre sidder på stole omkring ham og lytter.

Efterfølgende trådte EU’s klimakommissær Wopke Hoekstra ind i midten for at sige sin bid.

Sultan Al Jaber har givet alle verdens lande og forhandlere et opdrag til samlingen.

De må ikke komme med forberedte erklæringer, der skal læses op. I stedet skal de være klar med løsninger på, hvordan parterne kan blive enige i nye kompromisser.

Det er særligt spørgsmålet om udfasning af fossil energi, der deler landene.

Her sagde Sultan Al Jaber, fremgangen i forhandlingerne går for langsomt.

Han er stålsat fokuseret på at levere den første COP, der vedtager formuleringer om fossile brændstoffer.

– Jeg har gentagne gange opfordret alle parter til at blive enige om sprog om fossile brændstoffer.

– Jeg vil have alle til at vise fleksibilitet for at finde fælles grund.

Klimatopmødet skal officielt afsluttes den 12. december.

– Tiden er komme til at skifte gear og levere.

Et dansk F-16-fly deltager mandag i en svensk juletradition, når det sammen med ti svenske Gripen kampfly flyver i formation forbi Bornholm, Kronborg i Helsingør og København.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Formationen vil have facon som et juletræ.

Under flyvningen kommer kampflyene til at befinde sig i 2000 fod – cirka 600 meter – over Danmark.

På den svenske side af Øresund er de i 1000 fod – cirka 300 meter.

Formationen er en tilbagevendende juletradition i det svenske forsvar – Försvarsmakten.

Den plejer i sagens natur at foregå i Sverige. Men i år har svenskerne inviteret det danske forsvar med i formationen, som foruden Danmark også flyver over Sydsverige.

– Det har Forsvaret takket ja til, og den fælles formationsflyvning er således også en markering af det øgede militære samarbejde mellem Danmark og Sverige, skriver Forsvaret i pressemeddelelsen.

Holder tidsplanen, så vil kampflyene flyve over Rønne klokken 13.03. Klokken 13.40 når den til Kronborg i nordsjællandske Helsingør, og klokken 13.45 til København, hvor den flyver over Indre by og Kastrup Lufthavn.

Planerne kan dog blive påvirket af vejret.

Derfor kan både formationen og tiderne blive ændret eller aflyst undervejs.

På et plejehjem i Christiansfeld i Sønderjylland blev en 99-årig kvinde lørdag udsat for vold. Hun er søndag afgået ved døden, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog lørdag formiddag en anmeldelse fra plejehjemmet Kongebrocentret om, at en 74-årig dement mand, der bor på hjemmet, havde begået vold mod kvinden.

Politiet oplyser, at man har “indledt de relevante undersøgelser på gerningsstedet m.v.” og uddyber, at det blandt andet drejer sig om afhøringer og indhentelse af lægefaglige informationer.

Til Ritzau oplyser vagtchef Jørn Bystrup søndag kort efter klokken 12, at der på nuværende tidspunkt ikke er foretaget anholdelse i sagen.

Meldingen fra politiet er, at man indtil videre ikke ønsker at bidrage med yderligere oplysninger om sagen, mens den indledende efterforskning pågår.

Den afdøde kvindes pårørende er underrettet.

Kolding Kommune oplyser i en skriftlig orientering sendt til flere medier, at episoden på plejehjemmet lørdag bestod i, at en dement beboer skubbede og udøvede vold mod en anden beboer, som kom til skade.

Den tilskadekomne kvinde blev søndag opereret på sygehuset, og det var i forbindelse med operationen, at hun afgik ved døden.

På grund af reglerne om tavshedspligt, og fordi der er tale om en verserende straffesag, ønsker Kolding Kommune kun i begrænset omfang at udtale sig om sagen.

Senior-, sundheds- og fritidsdirektør Annette Lund fortæller, at kommunen i forbindelse med sagen gennemgår sine procedurer.

– Sådan en sag her giver altid anledning til, at vi overvejer, om vi kunne have gjort noget andet, om vi kunne have forudset, at der var noget på vej her, hvor denne her borger havde det særligt svært, lyder det fra seniordirektøren.

Ifølge Annette Lund undersøger man desuden, om personalet har været der hurtigt nok.

– Det er vi altid forpligtet til at gennemgå, når sådan noget sker.

Ifølge Annette Lund er det endnu for tidligt at drage nogen konklusioner.

Seniordirektøren fortæller generelt, at kommunen altid vurderer, om borgere, som kommer på plejehjem kan udgøre en risiko for eksempelvis andre beboere eller personalet.

De fleste borgere, som nu om dage kommer på plejehjem, er nemlig demente, og derfor vurderes det, om vedkommende kan kommet på et almindeligt plejehjem eller skal have en skærmet plads.

– I det indgår der altid en vurdering at, om der er noget, der gør, at borgeren har det så svært, at frustrationsniveauet ville kunne stige til noget, der gav sig fysisk til udtryk, lyder det fra Annette Lund.

Hun kan ikke svare på, om der i forhold til den 74-årige fra Kongebrocentret også er foretaget en sådan vurdering.

Annette Lund oplyser derudover, at man fra kommunens side yder krisehjælp til både beboere og medarbejdere på plejehjemmet, til den 74-årige mand og til parternes pårørende.

Qatar fortsætter med at mægle med henblik på at sikre en ny våbenhvile i Gaza, men “vinduet snævres ind”.

Det siger Qatars premierminister søndag ifølge AFP ved konferencen Doha Forum.

– Vores bestræbelser som staten Qatar fortsætter sammen med vores partnere. Vi kommer ikke til at give op, siger premierminister Mohammed bin Abdulrahman bin Jassim al-Thani.

Qatar spillede en vigtig rolle som mægler i de forhandlinger, der førte til syv dages våbenhvile og udveksling af palæstinensiske fanger og israelske gidsler.

Samtidig fik nødhjælp mulighed for at komme ind. Våbenhvilen sluttede i begyndelsen af december.

– Vi kommer til at fortsætte, siger premierministeren.

– Vi bestræber os på at få gidslerne frigivet, men vi bestræber os også på at få stoppet krigen.

Han tilføjer dog, at “vi ikke ser den samme vilje fra begge parter”, og at “fortsættelsen af bombardementet indsnævrer vinduet”.

Israel erklærede krig mod Hamas, efter at den militante bevægelse 7. oktober i et overraskelsesangreb dræbte omkring 1200 mennesker og tog cirka 240 gidsler ifølge israelske tal.

Den efterfølgende israelske offensiv har dræbt mindst 17.700 mennesker ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium.

Den lille ørkenstat Qatar har fået en afgørende rolle som mægler i den blodige konflikt.

Landet lægger blandt andet jord til et politisk Hamas-kontor. Samtidig har det bag kulisserne forbindelser til Israel og er hjemsted for den største amerikanske militærbase i regionen.

En række lande har forsøgt at lægge pres på Israel for at stoppe offensiven i Gaza.

Men fredag lykkedes det ikke FN’s Sikkerhedsråd at vedtage en resolution, der kræver en omgående humanitær våbenhvile i Gaza. Det skyldtes et veto fra det permanente medlem af Rådet USA.

FN’s generalsekretær, António Guterres, sagde tidligere ved Doha Forum, at Sikkerhedsrådet er “lammet af geostrategisk splittelse”.

Generalsekretæren har erkendt, at Rådets “myndighed og troværdighed blev alvorligt undermineret” af den langsomme respons på konflikten.

– Jeg gentog min opfordring om at få erklæret en humanitær våbenhvile, sagde han til konferencen.

– Desværre lykkedes det ikke for Sikkerhedsrådet.

– Jeg kan love, at jeg ikke giver op, sagde Guterres.

AFP

En ældre mand er søndag morgen fundet død i sin bolig i Vester Skerninge på Sydfyn. Ifølge Fyns Politi sad manden i en stol og havde brandskader.

Dog er det ikke politiets teori, at manden er død på grund af brand.

– Der er formentlig tale om, at han har tabt en cigaret i stolen, efter at han er afgået ved døden, fortæller vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Ud over brandskaderne på manden er der ikke brandskader i boligen. Der har blot været tale om lidt røgudvikling.

Politiets teori er altså, at manden er død af naturlige årsager. Det er sket, mens han har røget, og branden er så opstået i forbindelse med dødens indtræden eller efterfølgende.

Det vil muligvis kunne fastslås ved en retsmedicinsk obduktion af den afdøde.

– Nu skal vi have fastlagt dødsmåde og dødsårsag, men der er i hvert fald ikke noget, som tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse, fortæller Peter Vestergaard.

Det er ikke fordi, der mangler store ord og løfter, når statslederne ankommer til FN’s årlige klimakonferencer, og årets udgave i Dubai er ingen undtagelse.

Men løfterne, som vel at mærke ikke er bindende, er slet ikke nok. Det viser en foreløbig gennemgang fra Det Internationale Energiagentur, IEA.

– Mens løfterne er positive skridt frem i at tackle energisektorens drivhusgasemissioner, er de ikke nær nok til at få verden på en vej til at nå de internationale klimamål, lyder det.

De viser vej til 30 procent af de reduktioner i udledning af drivhusgas relateret til energi, som kan få os på vej mod at begrænse stigningen i de globale temperaturer til 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen.

Det er den mest ambitiøse del af målet i Paris-aftalen, der blev indgået til stor jubel af verdens lande i 2015. Til årets klimatopmøde, der er på vej ind i slutfasen i Dubai, bliver verdens indsats for første gang evalueret.

Fokus ved topmødet er derfor, hvad reaktionen skal være, og omkring 130 lande har underskrevet en erklæring om at tredoble kapaciteten i vedvarende energi inden 2030. Den årlige sats for forbedringer i energieffektiviteten skal samtidig fordobles.

De to ting er erklærede mål for Danmark at få med i den endelige aftale, der skal være enighed om blandt de tæt på 200 lande, når mødet slutter.

Flere virksomheder har også tilsluttet sig et løfte om at skrue ned for udledning af drivhusgassen metan, der er langt mere potent end CO2. Men de tre ting er altså slet ikke nok ifølge IEA’s gennemgang.

COP28, som mødet hedder, er da heller ikke slut endnu. Det er skemalagt til at slutte tirsdag, men går normalt i forlænget spilletid.

Lørdag lød det fra COP-formand Sultan al Jaber, at forhandlingerne gjorde fremskridt, men at det ikke gik hurtigt nok. Han opfordrede derfor landene til at tilsidesætte deres “snævre egeninteresser”.

En af de ting, der er stor uenighed om, er fossile brændsler. Nogle vil have med i aftalen, at brugen skal skrues ned, eller at det skal udfases helt.

– Vi ser, at nogle lande blokerer dele af forhandlingerne, og at nogle lande blokerer på forhandlingsspor, hvor man ikke synes, de har en stor interesse. Hvor det kan betragtes som en taktisk ting, de gør, fordi de ikke er så glade for at bekende kulør der, hvor de virkelig har de største interesser, sagde minister for global klimapolitik Dan Jørgensen (S) lørdag.

Tidligere på ugen opfordrede Opec, en organisation for de olieproducerende lande, sine medlemmer til at afvise enhver omtale af fossile brændsler i den endelige aftale.

To drenge eller unge mænd, som lørdag aften trak deres cykler på en sti nær Christiansvej i Svendborg, kan være vigtige vidner i en sag om røveri mod en 33-årig kvinde. Derfor efterlyses de nu af politiet.

Hos Fyns Politi fortæller vagtchef Peter Vestergaard søndag morgen, at man i forbindelse med efterforskningen af røveriet gerne vil i kontakt med de to.

– Vi mistænker dem selvfølgelig ikke for noget som helst, men de er potentielle vidner og kan måske pege os i retning ad gerningsmanden, lyder det fra Peter Vestergaard.

Politiet modtog anmeldelsen om røveriet klokken 23.06 lørdag aften. En 33-årig lokal kvinde har fortalt, hvordan hun kom gående ad et stisystem mellem Skolebakken og Christiansvej med en taske over skulderen.

– Så kommer der en mandsperson, som river fat i hendes taske, så der falder nogle ting ud. Dem bukker han sig ned og tager, og så løber han fra stedet, fortæller Peter Vestergaard.

Kvinden har fortalt til politiet, at hun ganske kort inden mødet med gerningsmanden passerede forbi to personer, som trak deres cykler. Hun har over for politiet beskrevet dem som drenge eller unge mænd.

Ud over oplysningen om de to har kvinden til politiet givet et signalement af gerningsmanden:

Han beskrives som værende mellem 165 og 170 centimeter høj. Han var iført sort tøj, maskering og nogle sorte sko med hvide aftegninger.

Den afgørende forskel på, om noget er et tyveri eller et røveri, er spørgsmålet om, hvorvidt gerningsmanden har anvendt vold eller trusler om vold til sin ugerning.

Danske Oliver Bjorkstrand scorede natten til søndag dansk tid, da han sammen med Seattle Kraken tabte 3-4 på hjemmebane til Tampa Bay Lightning i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Tampa Bay kom foran 2-0 i første periode, før Bjorkstrand reducerede til 1-2 i anden, hvor det også blev til 2-2.

I tredje periode kunne Seattle endelig tage føringen ved et tidligt mål. Men Tampa Bay holdt ved og udlignede til 3-3.

Stillingen holdt til slutningen af tredje periode, hvorfor opgøret måtte afgøres i overtid.

Her skulle Tampa Bay blot bruge 3 minutter og 12 sekunder, før russiske Nikita Kucherov kunne afgøre det med sin scoring til 4-3.

Bjorkstrand har stået for 8 mål og 13 assists i sæsonen.

Los Angeles Lakers og LeBron James vandt natten til søndag dansk tid den nye pokalturnering i NBA over Indiana Pacers med cifrene 123-109.

Det blev til 24 point for LeBron James, men basketballstjernen blev overskygget af Anthony Davis, der spillede et brag af en kamp.

Foruden 41 point kunne Anthony Davis, der var på banen i 41 minutter, notere sig for 20 rebounds og fem assists.

LeBron James, der fylder 39 år 30. december, var derimod på banen i 35 minutter og kunne også notere sig for 11 rebounds og fire assists.

Pokalturneringen – eller in-season-turneringen, som den også kaldes – er et helt nyt turneringsformat, som NBA prøver kræfter med.

Det fungerer som en pokalturnering, men kampene undervejs tæller også med i den regulære sæson.

Finalen tæller som den eneste ikke med i den regulære NBA-sæson.

Formålet med turneringen har været at gøre kampene i den første del af sæsonen mere spændende.

Grundspillet i NBA består af 82 kampe, og der har tidligere været en tendens til, at de enkelte kampe hurtigt mistede intensiteten, fordi de ikke betød så meget i det samlede regnskab.

Spillerne på det vindende hold modtager et præmiebeløb på cirka 3,5 millioner kroner.

En filippinsk båd og et fartøj fra den kinesiske kystvagt kolliderede søndag nær en omstridt atol i Det Sydkinesiske Hav.

Hændelsen skete, da den filippinske båd var på vej med friske forsyninger til en garnison på atollen Second Thomas Schoal, som ligger i Spratlyøerne.

Det er blot én dag siden, at Filippinerne anklagede den kinesiske kystvagt for at bruge vandkanoner til at spærre for tre statslige både.

Bådene var ligeledes på vej med forsyninger til en række fiskefartøjer nær Scarborough Shoal ved øen Luzon.

Kina gør krav på stort set hele Det Sydkinesiske Hav og har ignoreret en afgørelse fra 2016, der siger, at kravet ikke har noget juridisk grundlag.

Second Thomas Shoal ligger cirka 200 kilometer fra den filippinske ø Palawan og over 1000 kilometer fra Kinas nærmeste større landmasse.

Spændingerne er blusset op i løbet af de seneste måneder efter en række lignende hændelser, heriblandt to tidligere kollisioner.

Kina patruljerer konsekvent den travle vandvej og har bygget kunstige øer og udstationeret militær på dem for at forstærke landets krav.

Den filippinske kystvagt anklager sin kinesiske modpart for bevidst at have sejlet ind i den omtalte båd søndag.

Den kinesiske kystvagt siger derimod, at det var den filippinske båd, der bevidst sejlede ind i fartøjet.

Blot få timer før den seneste hændelse påbegyndte et civilt fartøj med 100 fiskere om bord en rejse forbi Second Thomas Schoal som en del af en mission, hvis formål er at bringe juleglæde og forsyninger til afsidesliggende militære forposter.

En håndfuld filippinske soldater er blandt andet udstationeret på den smuldrende “BRP Sierra Madre”, som landets flåde bevidst grundstødte i 1999 for at holde øje med Kinas fremryk i området.

Soldaterne er afhængige af forsyningerne hjemmefra for at kunne overleve.

AFP

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, skal torsdag mødes med Guyanas præsident, Irfaan Ali, midt i en strid om den olierige region Essequibo.

Spændingerne kommer på baggrund af en folkeafstemning i Venezuela i sidste uge, hvor 95 procent af befolkningen ifølge de officielle valgresultater stemte for at annektere Essequibo.

USA, Storbritannien, Rusland og flere sydamerikanske lande har opfordret parterne til at finde en fredelig løsning på striden om regionen, der historisk har været kontrolleret af Guyana.

Mødet skal efter planen finde sted i østaten Saint Vincent og Grenadinerne. Ifølge landets præsident, Ralph Gonsalves, er Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, også blevet inviteret.

Der er et “presserende behov for at deeskalere konflikten og indføre en passende dialog – ansigt til ansigt,” lyder det fra Gonsalves, hvis land i øjeblikket sidder i spidsen for Fællesskabet af Latinamerikanske og Caribiske Stater (Celac).

Guyana har administreret Essequibo, der udgør over to tredjedele af landets territorie, i over et århundrede.

Men en årtier gammel tvist om regionen blussede op på ny, da olieselskabet ExxonMobil i 2015 opdagede olie i Essequibo.

Fundet gjorde øjeblikkeligt Guyana med sin befolkning på 800.000 til det land i verden med de største reserver af råolie målt per indbygger.

Før mødet står det klart, at Maduro og Ali har hver sin opfattelse af, hvordan samtalen skal forløbe.

– Endnu en gang vil vi besejre løgne, provokationer og trusler mod vores folk. Fædrelandet vil sejre, lyder det fra Maduro, der tog over efter socialisten Hugo Chávez i 2013, på det sociale medie X.

Guyana derimod regner med at løse striden gennem Den Internationale Domstol (ICJ), FN’s primære juridiske organ.

– Jeg står fast på, at kontroversen bliver håndteret af ICJ og ikke er op til forhandling, og det kommer ikke til at ændre sig, lyder det fra Ali i et interview.

Efter folkeafstemningen har Maduro igangsat de juridiske processer, der skal gøre Essequibo til en venezuelansk provins.

Sideløbende har USA offentliggjort, at man vil afholde fælles militære øvelser med Guyana, hvilket Venezuela opfatter som en provokation.

AFP

Mindst seks personer er lørdag døde efter kraftige storme og tornadoer i den amerikanske delstat Tennessee.

Det oplyser de lokale myndigheder.

– På nuværende tidspunkt kan vi bekræfte, at tre er døde, heriblandt to voksne og et barn, som resultat af en tornado i eftermiddags, lyder det fra Montgomery County i et opslag på det sociale medie Facebook.

Desuden oplyses det, at 23 personer er blevet behandlet på hospitalet.

Der var yderligere tre dødsfald fordelt på flere nabolag i delstatshovedstaden Nashville.

Lørdag aften var over 80.000 mennesker i Tennessee uden strøm som følge af vejret.

– Dette er en trist dag for vores lokalsamfund. Vi beder for dem, der er tilskadekomne, som har mistet deres elskede, og som har mistet deres hjem, lyder det fra borgmesteren i Montgomery County, Wes Golden.

Ifølge det lokale politi blev adskillige hjem i byen Clarksville beskadiget.

Træer, højspændingsledninger og huse blev også ramt af storme i den afsidesliggende by Dresden ifølge beredskabsmyndighederne.

Montgomery County, som Clarksville er en del af, har en befolkning på over 220.000.

Myndighederne har opfordret lokale til at blive væk fra vejene, i takt med at beredskabet rykker ud til hændelser i forskellige områder.

– Vi er stadig i søge- og redningsfasen af denne katastrofe, lyder det fra Montgomery County på Facebook.

Indbyggere har mulighed for at søge tilflugt i en lokal skole og kirke.

USA’s svar på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), National Weather Service, advarede tidligt lørdag eftermiddag om tornadoer i flere forskellige nabolag i Nashville.

– Dette er en dag, som ingen ønskede eller forventede, lyder det fra borgmesteren i Clarksville, Joe Pitts.

– Vi ved, at der er omfattende skader på tværs af lokalsamfundet.

Reuters

Regeringen i USA er gået uden om Kongressen og har godkendt salget af 14.000 granater til kampvogne til Israel, som er i krig med den militante palæstinensiske bevægelse Hamas i Gazastriben.

Sådan lyder det natten til søndag dansk tid fra regeringen ifølge nyhedsbureauet AP.

Normalt skal amerikanske politikere godkende salg af våben og ammunition til udenlandske regeringer.

Men regeringen har mulighed for at omgå den formelle proces i særlige situationer.

Og det er netop, hvad der er tale om her ifølge det amerikanske udenrigsministerium.

– USA er forpligtet til Israels sikkerhed, og det er afgørende for USA’s nationale interesser at hjælpe Israel med at udvikle og bevare en stærk og klar evne til selvforsvar, lyder det i en udtalelse fra udenrigsministeriet ifølge AP.

Salget af granaterne til en værdi af 106 millioner dollar – omkring 734 millioner kroner – kommer på et tidspunkt, hvor der er uenighed i Kongressen om et forslag fra præsident Joe Biden om militær hjælp til blandt andet Israel.

Desuden indeholder Bidens foreslåede hjælpepakke på 106 milliarder dollar – omkring 734 milliarder kroner – blandt andet bistand til Ukraine.

Visse demokratiske politikere har foreslået at gøre det et krav i forslaget, at den israelske regering tager konkrete skridt for at mindske civile tab i Gazastriben.

I løbet af de seneste godt to måneder har den israelske offensiv kostet mindst 17.700 palæstinensere livet, lyder den seneste opgørelse fra sundhedsministeriet i Gazastriben, der er kontrolleret af Hamas.

Omkring 1200 blev dræbt ved Hamas’ angreb 7. oktober.

Desuden har flere republikanere sået tvivl om den fremtidige støtte til Ukraines krig mod Rusland. Biden er blevet kritiseret for med sit forslag at koble de to ting sammen.