Seneste nyheder

20. juni 2024

Regeringen kigger på nyt ministerium med ansvar for beredskab

Regeringen er i gang med at analysere, om Danmark skal have et nyt ministerium, der har det overordnede ansvar for sikkerheden i samfundet, når der eksempelvis opstår en krise eller katastrofe.

Det fremgår af et interview med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i Berlingske.

– Vi sidder nu og analyserer, om vi skal have et overordnet ministerium. Det er der både svagheder og ulemper ved, og jeg er ikke afklaret, i forhold til hvor vi skal ende.

– Vi kommer ikke uden om, at det, mange efterlyser, nemlig en mere overordnet tilgang til samfundsrobusthed, kun er blevet mere aktuelt, siger han til Berlingske.

Avisen omtaler det mulige nye ministerium som et ministerium for samfundssikkerhed.

Tidligere har TV 2 på baggrund af regeringskilder beskrevet, at der var interne diskussioner i SVM-regeringen om at oprette et såkaldt beredskabsministerium.

En mulig tredje variant fremgår af regeringsgrundlaget. Her lyder det, at “regeringen ønsker at få belyst, hvordan der kan etableres et nyt Ministerium for National Sikkerhed, som blandt andet får ansvar for politiet, den overordnede anklagemyndighed og rigets sikkerhed, herunder PET”.

Der har dog været meget stille fra regeringen om arbejdet med muligheden for at etablere det ministerium.

Det var Moderaterne, der stod bag at få formuleringen om et ministerium for national sikkerhed skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Det var dengang anden del af formand Lars Løkke Rasmussens model for et “værdigt punktum” for Minksagen, efter han droppede kravet om en advokatundersøgelse af statsminister Mette Frederiksens (S) ansvar i sagen, som Moderaterne ellers var gået til valg på.

Først og fremmest skulle minkavlerne have hurtigere erstatning og så skulle der altså kigges på en opdeling af Justitsministeriet for at “få genvundet respekten for retsstaten”.

Danmarks beredskab i tilfælde af en krise og katastrofe er den seneste tid kommet på dagsordenen.

Det skyldes blandt andet, at myndighederne for nylig præsenterede en række anbefalinger til, hvordan borgere kan klare sig i tre døgn hjemme uden eksempelvis strøm i kontakten eller vand i hanen.

I interviewet med Berlingske lyder det også fra Troels Lund Poulsen, at han forventer, at der lander en ny beredskabsaftale “umiddelbart efter sommerferien”.

Stormen Alberto har kurs mod Mexicos kyst

En tropisk storm, som har fået navnet Alberto, er begyndt at sende kraftig regn ned over dele af det nordøstlige Mexico nær grænsen til USA.

Det oplyser det amerikanske stormcenter NHC torsdag.

Stormen befinder sig omkring 200 kilometer øst for den mexicanske havneby Tampico med vindstyrke på op til 80 kilometer i timen, lyder det fra NHC.

Alberto er den første navngivne storm i 2024’s atlantiske orkansæson. Dog er Albertos vindstyrke fortsat under orkanstyrke.

Der er registreret mindst ét dødsfald som følge af stormen Alberto.

Det drejer sig om en 15-årig dreng, som blev revet med af strømmen i en flod og druknede ud for byen Monterrey i delstaten Nuevo Leon. Det melder lokale beredskabsstyrker.

NHC siger, at vindstyrken i løbet af natten til torsdag amerikansk tid muligvis “stiger lidt”.

Det forventes, at Alberto går i land tidligt torsdag morgen amerikansk tid langs den mexicanske delstat Tamaulipas’ kyst, som er lige syd for den amerikanske delstat Texas.

Alt imens stormen sandsynligvis hurtigt svækkes, vil den bringe skybrud, oversvømmelser og kraftige vinde med sig.

NHC har advaret mod betragtelige oversvømmelser på stormens vej, herunder i byområder. Tilmed advares der mod floder, der går over sine bredder og potentielle mudderskred.

Guvernøren i delstaten Nuevo Leon, Samuel Garcia, opfordrer indbyggerne til at blive inden døre, når det regner.

Tilmed siger han, at delstaten har forberedt sig på at kunne rykke hurtigt ud, hvis der opstår problemer med strømforsyningen eller vand- og kloaksystemerne.

NHC har oplyst, at der er en mulighed for tornadoer i Texas i forbindelse med stormen Alberto.

Reuters

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet eftersøger ung gaderøver efter knivstik i Valby

En 31-årig mand er blevet indlagt på hospitalet, efter at han natten til torsdag blev stukket ned i Valby i forbindelse med det, som politiet formoder var et mislykket gaderøveri.

Det oplyser Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Københavns Politi, til Ritzau.

Sønnicksen fortæller, at den 31-årige mand blev fundet på gaden af en person, som ringede til politiet.

Episoden gjorde, at tog natten igennem ikke har kunnet stoppe på Valby Station.

Københavns Politi er også stadig til stede og arbejder på stationen.

Det er imidlertid tidligt torsdag morgen endnu ikke lykkedes at anholde nogen i sagen.

Sønnicksen fortæller, at politiet formoder, at der er tale om et gaderøveri, som gik galt.

Den 31-årige mand har beskrevet gerningsmanden som en dreng mellem 15 og 17 år og afrikansk af udseende.

Han var iført en sort kasket, en sort jakke med en hættetrøje op over kasketten, og han talte kun engelsk.

Bilist kører delebil i Søerne og efterlader våde fodspor på flugt

Dansk Autohjælp arbejder torsdag morgen på at få fjernet en delebil lejet på Green Mobility fra Sortedams Sø i Indre By i København.

Det sker, efter at et vidne klokken 04.15 ringede til politiet og fortalte, at vedkommende havde set bilen forulykke i et kryds ved Søtorvet og køre i vandet.

Det oplyser Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Københavns Politi, til Ritzau.

Sønnicksen fortæller, at det endnu ikke er lykkedes at finde frem til manden som kørte galt, men det betyder ikke, at man ikke er på sporet af ham.

Bilisten har nemlig trukket våde fodspor over Dronning Louises Bro i retning af Østerbro, fortæller vagtchefen.

– Hvis man har set en våd mand gå der, vil vi gerne høre det, siger Sønnicksen til Ritzau.

Politiet arbejder desuden på at få udleveret oplysninger om, hvem der har lejet bilen. Det regner nemlig med, at det er ham, som har kørt bilen i vandet.

Armenien og Aserbajdsjan udveksler stikpiller efter fransk aftale

Armenien og Aserbajdsjan udvekslede igen onsdag stikpiller, efter at Frankrig har lovet at levere nye våben til Armenien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De to lande i det sydlige Kaukasus har de seneste måneder forsøgt at blive enige om en fredsaftale – herunder en aftale om grænsedragning mellem de to lande.

Armenien er i den forbindelse gået med til at overdrage fire omstridte grænsebyer til Aserbajdsjan.

Meldinger fra Frankrigs forsvarsminister, Sébastien Lecornu, om at Frankrig vil sælge Caesar-artillerisystemer til Armenien, har dog affødt skarp kritik fra Aserbajdsjan.

– Vi anser ikke Frankrigs politik i det sydlige Kaukasus for at være effektiv. Det er en skadelig politik, siger Hikmet Hajiyev, som er den aserbajdsjanske præsidents rådgiver, til lokalmedier.

– Dette er et slag i bestræbelserne på at regulere relationen mellem Aserbajdsjan og Armenien, lyder det videre.

Armeniens udenrigsminister svarer, at det er “enhver suveræn stats rettighed at opretholde et forsvar, som kan kæmpe, og som er forsynet med moderne militært isenkram”.

Det aserbajdsjanske udenrigsministerium svarer herefter tilbage, at Armeniens handlinger er “illegitime og udgør en trussel mod Aserbajdsjan”.

Armenien og Aserbajdsjan var begge en del af Sovjetunionen, der bestod af 15 republikker, indtil Sovjetunionen brød sammen i 1991.

Efter at Sovjetunionen blev opløst, fik etniske armeniere i Nagorno-Karabakh kontrol over området med støtte fra Armenien.

Løsrivelsen resulterede i en blodig krig i årene 1991-1994.

Det anslås, at 30.000 mennesker mistede livet, og over en million blev tvunget til at flygte fra deres hjem.

Krigen endte med en våbenhvile, der blev forhandlet på plads af Rusland.

Det er den samme konflikt, der fortsat skaber uro og harme.

I september 2023 erobrede Aserbajdsjan den omstridte region Nagorno-Karabakh. De fleste af regionens etniske armeniere flygtede til Armenien.

Frankrig har en stor armensk diaspora og er historisk en af Armeniens stærkeste europæiske støtter.

Armenien er formelt allieret med Rusland, men de seneste år har landet vendt sig mere mod de vestlige lande og beskyldt Rusland for ikke at beskytte Armenien godt nok.

Rusland afviser kritikken og har advaret Armenien om at se mod Vesten.

Armeniens territoriale indrømmelser – og tabet af Nagorno-Karabakh – har medført folkelige protester med krav om, at premierministeren, Nikol Pasjinjan, skal træde tilbage.

Reuters

Ungarsk landstræner revser dommer for at lade tysk mål gælde

Ungarns landstræner, Marco Rossi, kritiserer dommer Danny Makkelie for ikke at have underkendt Tysklands første mål for et frispark i Ungarns 0-2-nederlag til tyskerne onsdag.

Rossi kalder det dobbeltmoralsk af dommeren, som havde givet frispark til Tyskland i det, som Rossi kalder en “lignende situation”.

– Jeg har aldrig nogensinde brokket mig i min karriere som spiller eller som træner. Jeg har aldrig forsøgt at undskylde mig med noget. Men det som dommeren gjorde i aften … Det var dobbeltmoralsk, siger Rossi.

Rossi hentyder til tyskernes første mål, som blev scoret af den unge komet Jamal Musiala.

Dommeren lod målet gælde, selv om Ungarns midtstopper Willi Orban ifølge Rossi blev skubbet i situationen.

– I anden halvleg fløjter han så for en lignende situation på Andrich (Robert Andrich, tysk midtbanespiller, red.), siger Rossi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Rossi kritiserer også dommerholdet i VAR, som han mener, burde have blandet sig i situationen.

– Som jeg ser det, havde Tyskland nok vundet uanset hvad, men dommeren var klart den værste på banen, siger han.

– Jeg har fortalt mine spillere, at de ikke skal fortryde noget som helst. I mine øjne er Tyskland storfavorit til at vinde EM, men de har ikke brug for hjælp fra dommeren – i hvert fald ikke mod et hold som Ungarn.

– Lad os se, hvad der sker, når de spiller mod Frankrig … om de får frispark eller ej.

Ungarn har indtil videre tabt begge dets kampe ved EM i Tyskland.

Holdet spiller søndag mod Skotland.

AFP

Delstat tvinger skoler til at hænge De Ti Bud op i klasselokaler

I den amerikanske delstat Louisiana bliver det lovpligtigt at have den bibelske tekst “De Ti Bud” hængende på væggen i samtlige klasselokaler på folkeskoler.

Det sker, efter at delstatens guvernør, republikaneren Jeff Landry, ifølge nyhedsbureauet Reuters har underskrevet en lov, der tvinger folkeskolerne til det.

“De Ti Bud” er en tekst fra Det Gamle Testamente. Ifølge Bibelen gav Gud teksten til Moses på Sinaibjerget. Moses lovede Gud, at hans folk, israelitterne, ville overholde buddene.

Landry siger, at man med loven vil “udvide troen i folkeskolen”.

– Hvis man vil vise respekt for retsstatsprincippet, bør man starte ved den oprindelige kilde til lovgivning, som var Moses (bibelsk figur, red.), siger Landry.

Ifølge nyhedsbureauet AP træder loven i kraft i 2025.

Det er desuden påkrævet, at “De Ti Bud” hænges op på væggen i en “stor og letlæselig skrifttype”.

Den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU har ifølge Reuters allerede oplyst, at man har tænkt sig at sagsøge den delstatslige regering for lovgivningen for at få en domstol til at sætte loven på pause.

ACLU hævder, at loven er i strid med USA’s forfatnings afsnit om adskillelse af kirke og stat.

Sammen med en række andre organisationer har ACLU kritiseret loven i en pressemeddelelse.

– Politikere har ingen ret til at trække deres religiøse overbevisninger ned over hovedet på elever og deres familier i folkeskoler, lyder det i pressemeddelelsen.

I loven blev der også vedtaget en række andre tiltag.

Det bliver blandt andet lovligt for folkeskoler at ansætte præster. Det begrænser også læreres muligheder for at nævne seksuel orientering eller kønsidentitet.

Det begrænser tilmed læreres mulighed for at omtale elever med deres foretrukne pronominer, hvis de for eksempel er transkønnede eller ikkebinære.

Gazas nødhjælpshavn forventes tilbage i drift torsdag

Den anløbsbro, som USA har etableret ud for Gaza til levering af nødhjælp, forventes at være tilbage i drift torsdag.

Det oplyser to amerikanske embedsmænd onsdag til nyhedsbureauet Reuters. De udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Anløbsbroen blev midlertidigt taget ud af drift sidste fredag på grund af barske vejrforhold.

Nødhjælpen begyndte at ankomme til nødhjælpshavnen 17. maj. 137 lastvogne med nødhjælp er siden kørt til distributionscentre i Gaza, lyder det fra FN.

Dog har barske vejrforhold skadet anløbsbroen, hvilket har gjort reparationer nødvendige. Vejrforholdene har tilmed begrænset de dage, hvor nødhjælpshavnen har været i drift.

Præsident Joe Biden besluttede i marts, at USA ville etablere en midlertidig havn, hvor der kunne leveres nødhjælp til Gazastriben.

Havnen består af den flydende anløbsbro og en fæstnet kaj, som lastbiler kan bruge til at køre nødhjælpen fra skibe til distributionscentre inde i Gazastriben.

Inden nødhjælpen når til Gaza, bliver den sendt til Cypern, hvor den læsses på handelsskibe, som så transporterer den til en flydende platform, der ligger forankret flere kilometer ud fra Gazas kyst.

Herfra bliver nødhjælpen sejlet ind til den flydende anløbsbro af mindre militære fartøjer, som hver kan transportere mellem 5 og 15 lastvognslæs med nødhjælp. Lastbilerne kører så hjælpen til FN’s distributionscentre inde i Gazastriben.

Ifølge FN spreder sult og hungersnød sig i Gaza, som er hjem for over to millioner mennesker.

Civilbefolkningen i Gazastriben lider under den hidtil blodigste krig mellem den regerende Hamas-bevægelse og Israel.

Krigen brød ud, da Hamas angreb Israel og dræbte knap 1200 mennesker og tog omkring 250 andre som gidsler i oktober sidste år.

Det fik Israel til at iværksætte en omfattende militær offensiv i Gazastriben, der indtil videre har kostet mindst 37.400 mennesker livet, viser tal fra myndighederne i det palæstinensiske område.

Reuters

Hizbollah truer Israel som følge af IDF’s planer om offensiv

Hizbollah siger onsdag, at ingen områder i Israel bliver skånet, hvis der udbryder krig.

Meldingen kommer fra Hizbollah-bevægelsens øverste leder, Sayyed Hassan Nasrallah, i en tv-transmitteret tale.

Spørgsmålet om en eventuel krig mellem Hizbollah og Israel er kommet højt på dagsordenen i Mellemøsten, efter at Israels militær tirsdag meddelte, at det havde godkendt en række planer for en mulig offensiv i nabolandet.

Nasrallah siger mere specifikt, at “intet område” i Israel bliver “skånet for vores raketter”.

Han advarer tilmed Cypern om, at landets militære samarbejde med Israel gør Cypern til en part, hvis der udbryder krig.

Cypern, som ligger i den østlige del af Middelhavet syd for Tyrkiet og vest for Syrien, har to britiske militærbaser – inklusiv en flyvestation.

Militærbaserne er britisk territorium og dermed ikke under cypriotisk styre.

Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, har afvist, at landet er indblandet i krigen. Han siger, at Cypern er “en del af løsningen”.

Han påpeger, at Cypern har spillet en rolle i oprettelsen af en maritim humanitær korridor til Gazastriben.

Siden Hamas’ angreb på Israel 7. oktober sidste år har Israel og Hizbollah næsten dagligt angrebet hinanden på tværs af den israelsk-libanesiske grænse.

Den seneste uge har Hizbollah optrappet angrebene, efter at Israel likviderede en højtstående befalingsmand fra bevægelsen i landsbyen Jouya i det sydlige Libanon.

Hizbollah i Libanon er allieret med Hamas, som Israel fører krig mod i Gaza.

AFP

Fejl på elnettet slukker strømmen i hele Ecuador

Det meste af strømforsyningen er genoprettet i Ecuador, hvor en fejl på elnettet natten til torsdag dansk tid efterlod hele landets befolkning på cirka 18 millioner mennesker uden strøm.

Sådan lyder det fra Roberto Luque, som er Ecuadors minister for infrastruktur, på det sociale medie X, som før var kendt som Twitter.

Meldingen kom onsdag aften fra ministeren om, at der var sket en fejl på en central ledning i elnettet.

– Der er en fejl på en transmissionsledning, som har ført til en kædereaktion af afkoblinger, så der er ingen elektricitet på nationalt plan, skrev Luque klokken 22.51 dansk tid.

Strømafbrydelsen førte til forvirring på gaderne i Quito, Ecuadors hovedstad, hvor et øjenvidne har fortalt til nyhedsbureauet Reuters, at trafiklysene pludseligt stoppede med at fungere.

Luque skriver natten til torsdag, at fejlen skyldtes manglende vedligehold.

– Det, som der skete i dag, er bare yderligere tegn på den energikrise, som vi står i, skriver Luque, som også er energiminister.

Ifølge Luque skyldes det mangel på investeringer i Ecuadors energiinfrastruktur.

Nattens strømafbrydelse gjorde også, at Quitos metro blev sat ud af drift.

– På grund af en fejl på det nationale elnet afbrydes driften af Quito Metro, mens systemerne genstartes, skriver hovedstadens metroselskab på X.

I april erklærede landets præsident, Daniel Noboa, at Ecuador stod i en energikrise, og fortalte, at der skulle spares på elektriciteten.

Landet får en stor del af sin elektricitet fra vandkraft, ikke mindst fra Coca Codo Sinclair-dæmningen. En vedvarende tørke har skabt forsyningsproblemer.

Men da regnen endelig kom, regnede det så meget, at det gav et helt nyt problem for energiforsyningen.

I weekenden kom der så meget nedbør, at flere vandkraftværker måtte tages ud af drift. De store mængder regn førte desuden til jordskred, hvor 17 mennesker mistede livet og adskillige flere kom til skade.

Ecuador ligger på Sydamerikas vestkyst.

Reuters

Statens Serum Institut finder flere salmonellasmittede

I alt 52 personer i Danmark er nu blevet smittet med salmonella.

Det viser en opdateret opgørelse fra Statens Serum Institut, som dækker over april, maj og juni, onsdag aften.

De syge er 32 mænd og 29 kvinder. Næsten halvdelen af de smittede var i Region Hovedstaden, og patienterne var op til 85 år gamle.

Det vides endnu ikke, præcist hvor salmonellabakterien stammer fra, men fra SSI lød det i sidste uge, at de registrerede tilfælde formentlig kun er toppen af isbjerget.

– Det er dem, der har været syge nok til enten at blive indlagt eller besøge egen læge og få taget en prøve. Så der vil være en del i befolkningen, som har haft noget diarré, hvor der ikke er taget en prøve, sagde epidemiolog Luise Müller.

I den forbindelse sagde Luise Müller også, at forklaringerne fra patienterne tydede på, at infektionerne stammede fra hakket oksekød. Det er dog endnu ikke bekræftet.

I maj blev 64 patienter i Danmark smittet med en salmonellatype, der viste sig at stamme fra hakket oksekød fra England.

Der kan være bakterier i hakket kød, som kan føre til sygdom. Det kan være salmonella, men det kan også være særligt farlige E. coli-bakterier.

Derfor råder Fødevarestyrelsen blandt andet til, at man køber hakket kød, som er specielt beregnet til tatar, hvis man ønsker at spise dette.

Derudover bør man vaske hænder, inden man går i gang med madlavningen og efter at have rørt ved råt kød.

Man bør også undgå at smage på råt kød, holde det adskilt fra den spiseklare mad samt gennemstege eller gennemkoge hakket kød.

Salmonella findes hos dyr og kan smitte mennesker via fødevarer, som er forurenede med bakterien.

Infektion med salmonella giver typisk diarré, ondt i maven, kvalme og feber. Ved alvorlige og vedvarende tilfælde opfordres man til at gå til lægen.

Norges statsminister udpeger havet til nøglerolle ved en krise

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, har onsdag aften taget imod den svenske statsminister, Ulf Kristersson, og den finske præsident, Alexander Stubb, i den norske havneby Bodø.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Her skal de tre statsledere onsdag og torsdag diskutere civilt og militært samarbejde.

– I en krise forventer vi, at den vigtigste hjælp kommer fra havet, og det planlægger vi efter, siger Jonas Gahr Støre.

Han uddyber ikke, hvilken hjælp fra havet, de tre lande konkret lægger planer omkring.

– Vi har brug for en fælles forståelse af, hvordan vi kan opretholde fred, stabilitet og orden i dette område, siger Jonas Gahr Støre.

Mødet blev onsdag aften indledt med, at Støre, Kristersson og Stubb gik om bord på et kystvagtskib i Bodø havn. Her fik de en rundvisning.

Det er Jonas Gahr Støre, der har inviteret Sverige og Finland til mødet, efter at de to lande er blevet indlemmet i forsvarsalliancen Nato.

Det er skemalagt til at vare to dage og finder sted, bare tre uger før der er Nato-topmøde i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det bliver det første af sin slags med Finland og Sverige som deltagende medlemslande, efter at de to har sluttet sig til alliancen i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

– Jeg er glad for, at vi har det her møde, før vi rejser til Washington (D.C., red.). Der er et af temaerne jo kommandostruktur, siger Støre.

Valget af Bodø er ikke tilfældigt. Udover at ligge ved vandet er der kun cirka 70 kilometer til den nærmeste svenske grænse. Det norske forsvars operative hovedkvarter ligger desuden i byen.

– Vi står stærkere, når vores naboer kender til realiteterne, og de får en vældig god indføring i løbet af de kommende 24 timer, siger Støre.

Putin lander i Vietnam med plan om fælles atomprojekt

Efter at have taget afsked med Nordkorea og Kim Jong-un er Ruslands præsident, Vladimir Putin, onsdag aften dansk tid ankommet til næste stop på sin Asien-rejse: Vietnam.

Det skriver Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Forud for det officielle besøg har Putin i en kronik løftet sløret for, at han ønsker at indgå et samarbejde med Vietnam om etablering af et center for atomar videnskab og teknologi i det sydøstasiatiske land.

For cirka et årti siden suspenderede Vietnam selv en plan om at opføre et atomkraftværk, og det er ifølge Reuters uklart, hvorvidt landet reelt har tænkt sig at ændre den beslutning.

Udover planerne om et samarbejde om atomteknologi har den russiske energivirksomhed Novatek planer om at lancere nye naturgasprojekter i Vietnam, skriver Putin i kronikken.

I forvejen driver det russiske olie- og gasselskab Gazprom flere gasfelter på vietnamesisk territorium.

Planerne om at udvide det russisk-vietnamesiske energisamarbejde er blevet fremlagt i avisen Nhan Dan, der udgives af Vietnams kommunistparti.

I sin kronik roser Putin også Vietnams “balancerede” tilgang til Ruslands krig i Ukraine. Vietnam har således afholdt sig fra at kritisere Ruslands krig.

Det er den russiske præsidents femte officielle besøg i Vietnam. Han besøgte også landet i 2001, 2006, 2013 og 2017.

Præsident Putin er landet i Vietnams hovedstad, Hanoi, cirka et døgn efter, at han ankom til Nordkorea.

Det var Putins første besøg i Nordkorea i 24 år.

Under sit besøg i det lukkede land underskrev Putin og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, en aftale om et “omfattende” strategisk partnerskab.

Danmarksdemokraterne er optaget i EU-kritisk gruppe

Det nye medlem af EU-Parlamentet Kristoffer Storm og Danmarksdemokraterne er officielt medlem af ECR-gruppen i parlamentet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra den EU-kritiske gruppe kaldet Europæiske Konservative og Reformister.

Oprindeligt kaldte han det en “no brainer”, da han annoncerede hvilken gruppe, den tidligere rådmand i Aalborg ville gå efter.

Men ved Folketingets afslutningsdebat skabte hans formand, Inger Støjberg, tvivl om partiets europæiske tilhørsforhold frem mod EU-valget.

– Vi kan godt finde ud af at tage afstand til udemokratiske kræfter, lød det fra Inger Støjberg dengang.

Hun blev spurgt til, om Danmarksdemokraterne kunne sidde i gruppe med det ungarske Fidesz-parti.

Under premierminister Viktor Orbáns ledelse har det haft en vis relation til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og har kritiseret EU’s sanktionspolitik over for Rusland.

Det var rygtedes, at Orbans parti ville søge optagelse i ECR. Men partiet er foreløbig ikke optaget efter valget.

I ECR sidder blandt andet Sverigedemokraterna, den italienske premierminister Giorgia Melonis Italiens Brødre og det tidligere polske regeringsparti PiS.

En anden mulighed for Danmarksdemokraterne var at søge optagelse hos den mere EU-positive og kristendemokratiske EPP-gruppe.

Her sidder De Konservative i form af nyvalgte Niels Flemming Hansen, og Liberal Alliances Henrik Dahl har også fået plads der.

I de tidligere valgkampe har det ellers været et konservativt slagnummer, at partiet var det eneste danske parti, der havde adgang til møderne i den magtfulde EPP-gruppe.

LA er dog kun medlem af EPP-gruppen, men ikke af EPP-partiet.

Det betyder for eksempel, at De Konservatives formand inviteres med til de formøder i EPP-partiet, der ofte finder sted før vigtige topmøder i Bruxelles. Det gør Liberal Alliances leder ikke.

Ved valget blev EPP den største gruppe med 190 medlemmer, mens socialdemokraterne S&D blev den andenstørste med 136 medlemmer.

ECR blev snævert nummer tre med 83 medlemmer foran den liberale Renew Europe med 80 medlemmer.

Størrelsen på grupperne har betydning, fordi det er udslagsgivende for, hvor meget indflydelse de har.

De nyvalgte parlamentarikere mødes formelt for første gang i midten af juli til deres første plenarmøde i franske Strasbourg.

Der var valg til EU-Parlamentet 9. juni i Danmark. Her blev 15 danske EU-parlamentarikere valgt.

Den næste tid ventes topposterne i EU at falde på plads. Det kan ske allerede i næste uge.

Målinger forudser største britiske valgsejr til Labour nogensinde

Labour ser ifølge to meningsmålinger, der begge er blevet offentliggjort onsdag, ud til at vinde flere sæder ved det forestående britiske valg, end partiet nogensinde før har formået.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en meningsmåling fra YouGov står partiet til at sikre 425 sæder i parlamentet, mens instituttet Savanta forudsiger, at partiet vil vinde 516 ud af de i alt 650 sæder, der er i parlamentet.

Omvendt ser det ud for den britiske premierminister Rishi Sunak og Det Konservative Parti, der ifølge målingen fra YouGov kan forvente 108 sæder, mens Savanta forudser, at premierminister Rishi Sunaks parti vil sikre sig 53 sæder.

Reformpartiet, der ledes af Nigel Farage, ser ifølge meningsmålingen fra YouGov ud til at vinde fem sæder i parlamentet.

Valget afholdes den 4. juli.

Ved det seneste valg i 2019 vandt de konservative 365 sæder, mens Labour vandt 203.

Står meningsmålingerne til troende, er der tale om det bedste valgresultat for Labour i nyere tid, mens der er tale om det værste valgresultat for de konservative.

Labours hidtil bedste valgresultat var i 1997, hvor partiet vandt 418 sæder. Samtidigt modtog Det Konservative Parti dets hidtil dårligste valg med 165 sæder i det britiske parlament.

Det britiske valgsystem er anderledes end det danske.

I Storbritannien har de flertalsvalg i enkeltmandskredse. Der er 650 valgkredse. Hver kreds vælger et parlamentsmedlem. Den person i valgkredsen med flest stemmer vælges. Resten af stemmerne går tabt.

Ifølge Savanta ser Rishi Sunak ifølge dets meningsmåling ud til at blive den første siddende britiske premierminister til ikke at vinde et sæde.

Sunaks valgkreds i det nordlige England blev ellers tidligere anset for med sikkerhed at give et sæde til en konservativ kandidat.

Ifølge The Telegraph, der har bragt meningsmålingen, er marginalerne i valgkredsen så små, at det ikke er utænkeligt, at Sunak vinder valgkredsen.

Savanta vurderer, at mere end 100 af valgkredsene vil blive vundet med så små forskelle, at meningsmålingen kan have ramt forkert.

Meningsmålingen fra YouGov er foretaget blandt 40.000 briter fra den 11. til 18. juni, mens målingen fra Savanta er foretaget blandt 18.000 briter fra den 7. til 18. juni.

Hizbollah truer Cypern: I kan blive indrullet i ny krig mod Israel

Hvis Cypern stiller sine luft- og militærbaser til rådighed for det israelske militær i tilfælde af en regulær krig mellem Israel og Hizbollah i Libanon, så bliver Cypern en part i krigen.

Sådan lyder en advarsel onsdag fra Hizbollah-bevægelsens øverste leder, Sayyed Hassan Nasrallah.

I en tv-tale advarer Nasrallah ifølge Reuters om, at intet sted i Israel er sikkert, hvis der udbryder krig mellem Israel og Hizbollah.

Og samtidig vil Cypern og andre potentielle mål i Middelhavet være på Hizbollahs radar.

Hvis Hizbollah angriber skibe på Middelhavet, vil det ikke være første gang, at det sker. Gruppen begik første gang et angreb på havet, da den ramte et israelsk krigsskib under krigen mellem Israel og Hizbollah i 2006.

Cypern ligger i den østlige del af Middelhavet syd for Tyrkiet og vest for Syrien. Østatens østligste punkt ligger 165 kilometer vest for Syrien.

Der er ingen offentligt tilgængelige oplysninger om, at Israel aktuelt har adgang til Cyperns luft- og militærbaser. Tidligere har Cypern tilladt Israel at bruge det cypriotiske luftrum i forbindelse med militærøvelser.

Mens der – så vidt offentligheden ved – ikke er israelsk militær på Cypern, har Storbritannien udstationeret soldater på øen.

Der er flere britiske baser på Cypern, som er en tidligere britisk kronkoloni.

Spørgsmålet om en eventuel krig mellem Hizbollah og Israel er kommet højt på dagsordenen i Mellemøsten, efter at Israels militær tirsdag meddelte, at det havde godkendt en række planer for en mulig offensiv i nabolandet.

Siden Hamas’ angreb på Israel 7. oktober sidste år har Israel og Hizbollah næsten dagligt angrebet hinanden på tværs af den israelsk-libanesiske grænse.

Den seneste uge har Hizbollah optrappet angrebene, efter at Israel likviderede en højtstående befalingsmand fra bevægelsen i landsbyen Jouya i det sydlige Libanon.

Hizbollah i Libanon er allieret med Hamas, som Israel fører krig mod i Gaza.

Bardella vil kun være premierminister ved absolut RN-flertal

Jordan Bardella vil kun være premierminister i Frankrig, hvis højrefløjspartiet National Samling (RN) får et absolut flertal ved det forestående parlamentsvalg.

Det fortalte premierministerkandidaten og RN-formanden sent tirsdag aften til tv-kanalen France 2 ifølge Reuters.

– Hvis jeg i morgen skulle befinde mig i en position, hvor jeg kan blive udpeget som premierminister, men franskmændene ikke har givet mig et absolut flertal, vil jeg nægte at lade mig udpege, lød det fra Bardella.

Meningsmålinger viser ifølge Reuters, at Bardellas og Le Pens euroskeptiske og indvandrerkritiske parti står til at blive det største ved det franske parlamentsvalg, der afholdes ved to valgrunder den 30. juni og 7. juli.

Valget blev udskrevet af den franske præsident, Emmanuel Macron, da det stod klart, at hans midterparti Renaissance og dets politiske allierede stod til en markant tilbagegang ved EU-parlamentsvalget 8. juni.

Onsdag gentog Bardella sine pointer fra tirsdagens tv-interview:

– Hvis jeg skal kunne gøre en forskel, kræver det et absolut flertal.

– En premierminister med et relativt flertal kan ikke ændre på noget. Jeg ville ikke være i stand til at ændre på franskmændenes hverdag og på landets politik, sagde ifølge Reuters.

Macrons midterparti har ledet en mindretalsregering, siden det mistede sit absolutte flertal ved det seneste parlamentsvalg for to år siden.

Men det kan vise sig at blive væsentligt vanskeligere at nå til enighed om en mindretalsregering efter dette valg.

For hverken midterpartierne, højrefløjspartierne eller landets alliance af venstrefløjspartier ser ifølge meningsmålingerne ud til at kunne danne et flertal alene.

Macrons Renaissance-parti oplyste mandag, at det ikke kommer til at stille med en kandidat i 65 ud af landets 577 valgkredse.

Ifølge premierminister Gabriel Attal, der kommer fra samme parti som Macron, skyldes det, at man på forhånd ikke tror på en valgsejr i disse kredse. Derfor bakker partiet i stedet kandidater op fra andre midterpartier.

I hver enkelt af de 577 valgkredse vælges ét medlem til Nationalsamlingen.

Den kandidat, der enten i første eller anden valgrunde opnår over 50 procent af stemmerne, får mandatet.

Reuters

Stor jordfond kan blive svaret på spørgsmålet om klimaafgift

En jordfond kan blive svaret på det store spørgsmål om en klimaafgift på landbruget.

Det er en del af forhandlingerne i den grønne trepart, der er gået ind i sin afsluttende fase. Parterne ventes at fremlægge deres udspil om kort tid.

Berlingske erfarer, at regeringen er parat til at lave en jordfond på op mod 50 milliarder kroner. Tallet kan ende med at blive højere.

Pengene skal bruges til at opkøbe og omlægge eksisterende landbrug for at rejse blandt andet skov.

Det står endnu ikke klart, hvordan fonden skal finansieres. Eller om det vil få en betydning for hvor høj eller lav en CO2-afgift på landbruget ender med at blive.

Den grønne trepart består af regeringen og en række interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Målet med forhandlingerne er at komme i mål med regeringens klimaambitioner, samtidig med at fødevareerhvervet og de arbejdspladser, der følger i halen på det, så vidt muligt bevares.

Forslaget møder opbakning i SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og De Konservative.

Der er dog uenige om, hvad det skal have af betydning for niveauet på CO2-afgiften.

Nogle partier som De Radikale og De Konservative mener, at fonden betyder, at CO2-afgiften indledningsvist godt kan være en smule lavere.

Klimaminister Lars Aagaard (M) har tidligere foreslået, at man inddrager et større areal landbrugsjord og omdanner til skov.

Det kan dog blive en dyr omgang for staten, hvis den skal opkøbe landbrugsjord svarende til de 250.000 hektar ny skov, som regeringen forventer at rejse.

250.000 hektar skov svarer til fire gange Bornholms areal.

Alene den del vil koste 20 milliarder kroner.

Det har økonom Michael Svarer vurderet. Han stod i spidsen for udvalget bag en rappport om CO2-afgiften.

Den grønne trepart blev nedsat i kølvandet på anbefalingerne.

To drenge anholdt for voldtægt af jødisk pige i Frankrig

To 13-årige drenge er blevet anholdt og sigtet for at have voldtaget en 12-årig jødisk pige i en forstad til den franske hovedstad, Paris.

Foruden voldtægt er drengene sigtet for antisemitiske forhånelser og dødstrusler, oplyser en kilde i fransk politi til nyhedsbureauet AFP.

Også en tredje dreng på 12 år er sigtet i sagen. Han er ikke sigtet for voldtægten, men for truslerne og de antisemitiske ytringer.

Voldtægten fandt ifølge politikilden sted i en park i Paris-forstaden Courbevoie lørdag aften.

Pigen har fortalt til politiet, at hun var sammen med en ven, da hun blev passet op af tre drenge og trukket ind i et skur.

Her blev hun ifølge politiets oplysninger slået, udsat for fuldbyrdet voldtægt, tvunget til oralsex og truet på livet.

Undervejs blev pigen kaldt en “beskidt jøde”, ligesom en af drengene stillede hende spørgsmål om hendes religion og Israel, har hun fortalt.

Efter meldingen om overfaldet på den 12-årige pige har præsident Emmanuel Macron sagt, at “en antisemitiske plage” har ramt Frankrig.

Udtalelsen skal ifølge en unavngiven kilde tæt på præsidenten være faldet på et møde med ministre fra den franske regering.

På mødet opfordrede præsidenten til, at man taler åbent om racisme og jødehad i de franske skoler for at forhindre, at “hadefuld tale med alvorlige konsekvenser” flytter ind i klasseværelserne.

Flere profiler fra det jødiske samfund i Frankrig – herunder overrabbiner Haim Korsia – har ifølge AFP udtrykt deres forfærdelse over meldingerne om voldtægten af den jødiske pige.

Næstefter Israel og USA er Frankrig det land i verden, der har den største jødiske befolkning.

Siden den palæstinensiske bevægelse Hamas’ angreb på Israel 7. oktober sidste år og begyndelsen på Israels krig i Gaza er antallet af anmeldte hadforbrydelser mod jøder steget kraftigt i Frankrig.

I de første måneder af 2024 blev der anmeldt tre gange så mange antisemitiske hændelser i Frankrig sammenlignet med samme periode i 2023.

Albanien tager point mod Kroatien med overtidsscoring

Kroatien leverede gang på gang sløset forsvarsspil, og det endte med at koste point, da Albanien dybt inde i dommerens tillægstid udlignede til 2-2 ved EM i fodbold.

Albanien førte 1-0 efter første halvleg, hvor Kroatien havde bolden meget, men spillede uden tempo.

Det ændrede sig i en underholdende anden halvleg, hvor kroaterne med to scoringer inden for tre minutter vendte opgøret, inden Albanien dybt inde i tillægstiden alligevel sikrede et enkelt point.

Dermed er begge hold på ét point efter to kampe i gruppe B. Kroatien tabte 0-3 i den første kamp til Spanien, mens Albanien led et 1-2-nederlag til Italien.

Albanien fik efter 11 minutter en fremragende start på opgøret onsdag eftermiddag i Hamburg.

Qazim Laci udnyttede skidt kroatisk forsvarsspil og kom først på et tidligt slået indlæg. Kroaternes målmand Dominik Livakovic så ikke god ud i situationen og fik kun den ene lap på hovedstødet fra Laci.

Scoringen gav for alvor Albanien selvtillid. De albanske spillere virkede mere frigjorte end kroaterne, der spillede tungt og idéløst.

Kroatien havde bolden meget, men virkede låst i spillet og havde svært ved at lirke den stramme albanske defensiv op.

Albanerne var derimod ofte farlige, når holdet nærmede sig det kroatiske felt, og op til pausen blev det til flere gode albanske muligheder. De blev dog ikke udnyttet.

Det var et helt andet tempo, som kroaterne fandt frem efter pausen. Intensiteten i spillet var højere, og allerede i de første minutter af anden halvleg skabte holdet flere gode muligheder.

Som anden halvleg skred frem, bankede kroaterne mere på hos den albanske defensiv, der samtidig blev trykket mere og mere i bund.

17 minutter før tid gik den ikke længere for de hårdt kæmpende albanere.

Andrej Kramaric blev spillet fri i feltet og sendte med en inderside bolden i mål efter et fornemt forarbejde fra Ante Budimir, der var kommet på banen få minutter forinden.

Udligningen fik defensiven til at falde sammen for Albanien, og blot et par minutter senere kom kroaterne foran.

Indskiftede Luka Susics afslutning blev blokeret, men bolden strøg efterfølgende direkte ind på albanske Klaus Gjasulas skinneben og røg i eget net.

Det var svært at tro på, at Albanien skulle rejse sig efter den mavepuster, men holdet formåede at finde ny energi frem.

Samtidig fandt kroaterne det sløsede forsvarsspil fra første halvleg frem. Det gav Albanien chancen for en udligning.

I det femte tillægsminut gjorde Klaus Gjasula skaden god igen efter sit selvmål, da han spejlblank i det kroatiske felt sparkede udligningen ind bag Livakovic.