Seneste nyheder

For første gang i 25 år har USA’s stats- og regeringsleder holdt møde med sit modstykke fra Syrien.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har nemlig onsdag mødt hinanden bag lukkede døre.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det Hvide Hus kommer ikke umiddelbart med yderligere detaljer om mødet, der finder sted inden et større møde blandt golfstaterne, mens den amerikanske præsident er i Riyadh i Saudi-Arabien under en rundtur i Mellemøsten.

Dagen forinden meddelte Trump, at USA vil fjerne alle sanktioner mod Syrien, hvilket førte til spontane fejringer i den syriske hovedstad, Damaskus.

På Umayyad-pladsen i Damaskus blev der spillet musik, mens andre kørte omkring i biler med syriske flag.

– Min glæde er stor, sagde den 33-årige engelsklærer Huda Qassar ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Denne beslutning vil helt sikkert påvirke hele mit land positivt. Byggeriet vil vende tilbage, fordrevne vil vende tilbage, og priser vil falde.

Det seneste møde mellem en amerikansk præsident og en syrisk leder var i år 2000, da Bill Clinton mødtes med Hafez al-Assad. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Her forsøgte Clinton – uden held – at overtale al-Assad til at slutte fred med Israel.

Det Hvide Hus har ifølge Washington Post sagt, at onsdagens møde mellem Trump og al-Sharaa blot skulle være et kort et af slagsen, hvor de to fik mulighed for at hilse på hinanden.

Syrien har været igennem hastige omvæltninger det seneste halve år.

I en lynoffensiv i december blev den tidligere præsident Bashar al-Assads styre væltet.

Nu arbejder Syrien på at genopbygge landet og skabe stabilitet efter mere end et halvt århundrede med Assad-familiens brutale styre og 13 års krig.

Sejrherrerne i lynoffensiven, HTS, har rødder i Jabhat al-Nusra, som var tæt allieret med den militante gruppe al-Qaeda, der blev grundlagt af Osama bin Laden og har udført flere angreb mod Vesten.

Den islamistiske gruppe er kommet med mere moderate udmeldinger, siden den tog magten i Syrien.

To ud af seks betjente, der er sigtet i en sag om blandt andet narko og stillingsmisbrug, sigtes også for at efterlade en person, der var i deres varetægt, i hjælpeløs tilstand på Amager.

Personen blev senere påkørt af en lastbil på Amagermotorvejen og afgik ved døden.

Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) i en pressemeddelelse onsdag.

En af betjentene er desuden sigtet for pligtforsømmelse i forbindelse med håndtering af politiets koster.

Derudover er en betjent sigtet for at have opbevaret en pistol og patroner på sin bopæl og for at have opbevaret videoer og foto fra politiforretninger på sin bopæl.

Politiklagemyndigheden oplyser samtidig, at den har færdigefterforsket sagen mod alle seks og udarbejdet en redegørelse til Statsadvokaten i København.

Statsadvokaten skal nu tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod betjentene.

Det var 31. oktober 2023, at Politiklagemyndigheden anholdt seks betjente forskellige steder i København og omegn.

Samtidig blev der foretaget ransagninger på flere adresser og tjenestesteder.

De seks betjente blev i den forbindelse sigtet for tyveri af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med tjenesten, stillingsmisbrug og besiddelse og videreoverdragelse af euforiserende stoffer.

Sigtelsen mod to af betjentene for at efterlade en person i hjælpeløs tilstand stammer fra en hændelse om natten 2. januar 2023.

Da blev en 46-årig mand fundet død tæt på Selinevej ved Amagermotorvejen.

Københavns Politi oplyste, at manden havde været i kontakt med politiet inden ulykken.

EU-landene er enige om den 17. sanktionspakke mod Rusland.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sanktionerne, som formelt skal vedtages på tirsdag, vil ramme Ruslands skyggeflåde. Det sker for at begrænse Ruslands krigsøkonomi.

Ruslands skyggeflåde er betegnelsen for olietankere, der transporter russisk olie og er belagt med sanktioner.

De nye sanktioner var allerede i støbeskeen i april, og de kommer, mens Rusland indtil videre blokere for den 30 dage lange våbenhvile, som Ukraine allerede har sagt ja til.

Derfor ventes det, at EU vil forsøge at optrappe sanktionerne for at lægge pres på Rusland i fredsforhandlingerne.

På et udenrigsministermøde i april fastslog EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at målet var at have de nye sanktioner klar i maj rettet mod skyggeflåden.

Hun fastslog i den forbindelse, at olie er et af områder, der vil ramme Ruslands økonomi.

– Jeg synes, at vi skal gå så hårdt til værks som muligt, sagde Kaja Kallas på udenrigsministermødet i Luxembourg i april måned.

På samme møde bakkede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) op om en ny sanktionspakke.

– Det er også noget, vi fra dansk side læner os ind i. Vi ønsker de hårdest mulige sanktioner på Rusland. Der skal meget gerne komme en 17. sanktionspakke på Rusland snart, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Sanktionspakken omfatter ifølge AFP en sortlistning af omkring 200 olietankskibe, som bruges til at omgå restriktioner på russisk olieeksport.

Virksomheder i lande som Vietnam, Serbien og Tyrkiet, der beskyldes for at hjælpe med at levere varer til det russiske militær, vil også blive pålagt restriktioner.

Derudover vil en række russiske embedsmænd blive føjet til de næsten 2400 personer og enheder, der allerede er ramt af visumforbud og indefrysning af aktiver.

Pakken indeholder også sanktioner mod russiske enkeltpersoner på grund af cyberangreb, menneskerettighedskrænkelser og sabotage i Europa.

Moderaternes medlem af EU-Parlamentet, Stine Bosse, mener, at sanktionspakken rammer rigtigt.

– Endelig tager EU fat om Ruslands skyggeflåde. Det har taget for lang tid til min smag, men nu strammer vi grebet om den skjulte aktivitet, der fortsat finansierer Putins krig og konstant udgør en risiko for både vores miljø, da skibene ofte er gamle og slidte, men også for vores sikkerhed, da vi har set, at skibene bliver brugt til for eksempel sabotage af undersøiske kabler, siger Stine Bosse.

Øget salg af antipsykotisk medicin og medicin mod migræne får det danske medicinalselskab Lundbeck til at opjustere sine forventninger til året.

Nu forventer selskabet, at omsætningen vil vokse med mellem 8 og 11 procent i år. Tidligere forventede selskabet en vækst på mellem 7 og 10 procent.

Det meddeler Lundbeck i forbindelse med sit regnskab for første kvartal.

Også forventningerne til det justerede overskud af den primære drift er blevet opjusteret. Nu forventer Lundbeck, at væksten vil ligge i spændet 8 til 14 procent, mens det tidligere spænd lå mellem 5 og 11 procent.

Lundbeck forklarer opjusteringen med, at selskabets såkaldte strategiske brands har haft et stærkt salg, samt at selskabet har styret omkostningerne.

De strategiske brands er de lægemidler, som Lundbeck satser mest på, fordi de har stor betydning for omsætning, vækst og konkurrenceevne.

Lundbeck understreger, at forventningerne er baseret på den nuværende handelssituation og ikke medregner handelspolitiske skift, herunder told på produkter fra medicinalindustrien.

Det antipsykotiske middel Rexulti har været Lundbecks bedst sælgende i første kvartal.

Præparatet har genereret en omsætning på knap 1,5 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 28 procent, hvis man justerer for udsving i valutakurser.

Også omsætningen fra migrænemidlet Vyepti er vokset markant i løbet af et år. Midlet solgte for lidt over en milliard kroner i første kvartal, hvilket er en stigning på 62 procent justeret for valutaudsving.

Hele Lundbecks omsætning er vokset 16 procent i først kvartal sammenlignet med samme kvartal i 2024, når man justerer for udsving i valutakurser.

Danskere søger i højere grad mod de større byer, end de har gjort tidligere.

Det viser den årlige byopgørelse fra Danmarks Statistik, der viser, hvor danskerne bor.

42 procent boede ved årsskiftet i byområder med mere end 50.000 indbyggere.

Det er en stigning på fem procentpoint siden 2015 og kan til dels forklares ved, at der også er blevet flere byer i den kategori.

Hen over de seneste ti år er byer som Roskilde, Herning og Silkeborg nemlig vokset sig så store, at de nu er kommet med.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, peger desuden på, at det oftest er i de større byer, at de største danske eksportvirksomheder befinder sig.

– Der er simpelthen flere virksomheder i og omkring de større byer, der står stærkere i den globale konkurrence, skriver han i en kommentar.

På top-listen finder man Horsens, der har 64.418 indbyggere. Det er næsten 8.000 flere end for ti år siden og betyder, at den østjyske by har overhalet Kolding og nu er landets syvendestørste by.

Ellers ser top-10-listen nøjagtigt lige sådan ud, som den gjorde for ti år siden.

Hovedstadsområdet ligger fortsat i top. Ved nytår boede lige knap 1,4 millioner mennesker her, efter at befolkningen er vokset med 132.810 indbyggere på ti år.

Af opgørelsen fremgår det også, at 11,2 procent af befolkningen levede i landdistrikter ved årsskiftet. Det er 1,1 procentpoint lavere end i 2015.

Samlet set udgør denne gruppe således 671.948 personer og er defineret ved, at de bor i områder, der har færre end 200 indbyggere.

Der boede ved årsskiftet 5.992.734 indbyggere i Danmark, og det forventes, at befolkningstallet i løbet af 2025 vil runde 6 millioner.

Sagen om, at Folketingets formand, Søren Gade (V), har givet urigtige oplysninger til Folketinget, er “helt nede i bagatelafdelingen”.

Det siger medlem af Udvalget for Forretningsordenen (UFO) Henrik Frandsen (M), efter at det tirsdag kom frem, at Søren Gade fortsat er bestyrelsesformand for selskabet Tecleaf.

I december 2022 meddelte Søren Gade ellers til UFO, at han havde frasagt sig posten i Tecleaf.

– Det er en virksomhed, som er under afvikling, og det er i øvrigt en ulønnet post. Så det kommer ikke til at påvirke min stillingtagen i dag, siger Henrik Frandsen forud for et møde i UFO onsdag klokken 11.

Medlem af UFO Ole Birk Olesen (LA) kritiserer Søren Gades ageren.

– Det er meget kritisabelt, at Søren Gade gav forkerte oplysninger om sine hverv ved siden af Folketinget, da han i 2022 blev udpeget af Folketinget som formand. Det er et tillidsbrud, siger han i en skriftlig kommentar.

– I Liberal Alliance synes vi ikke, det nødvendigvis er problematisk, at formanden for Folketinget har arbejde og hverv ved siden af at være formand for Folketinget, men vi vil have korrekt information om det, som også folketingsvalgloven kræver, siger Ole Birk Olesen.

Han kommer med en opfordring til Søren Gade om at udvise større åbenhed over for offentligheden.

Ved mødet onsdag skal Søren Gades hverv ved siden af posten som Folketingets formand debatteres.

Han kaster ifølge medlem af UFO Peder Hvelplund (EL) “smuds på embedet” som Folketingets formand, når der kommer nye oplysninger frem om hans dobbeltrolle som bestyrelsesaktiv.

– Det styrker ikke tilliden til hans dømmekraft, sagde Peder Hvelplund tirsdag.

Tecleaf har ikke haft aktivitet siden 2022 og er under afvikling, og det er ifølge Søren Gade årsagen til, at han har beholdt posten som bestyrelsesformand i selskabet.

For Peder Hvelplund er det formildende, at selskabet ikke er aktivt. Men det tegner et kritisabelt billede af Søren Gades virke og dømmekraft, mener han.

Udviklingen sker efter længere tids kritik af Søren Gades rolle i en helt anden sag. Den handler om hans rolle som lønnet bestyrelsesformand for Esbjerg Havn, mens han altså samtidig er formand for Folketinget.

Her er Søren Gade blevet kritiseret for, at de to roller kan skabe tvivl om hans habilitet.

Konkret står Esbjerg Havn i en potentielt vigtig tid, hvor Danmarks store oprustning og skibsbyggeri kan komme havnen til gavn.

I sit forsvar har Søren Gade gentagne gange lagt vægt på, at han tidligere har fået godkendt dobbeltrollen af Udvalget for Forretningsordenen.

Ifølge medlem af UFO Helene Brydensholt (AL) gør de nye oplysninger i sagen om formandsposten i Tecleaf “kun spørgsmålet om formandens dobbeltroller endnu mere alvorlig”.

– Alternativet opfordrer på det kraftigste formanden til at trække sig fra posten i Esbjerg Havn. Alternativt trække sig som formand for Folketinget, skriver Helene Brydensholt i en skriftlig kommentar.

Alternativet ønsker, at formanden for Folketinget ikke skal kunne besidde andre hverv.

Ingeniørkoncernen FLSmidth har eksklusive forhandlinger med kapitalfonden Pacific Avenue Capital Partners vedrørende salget af FLSmidths cementforretning.

Det meddeler den danske ingeniørkoncern i forbindelse med sit regnskab for første kvartal.

FLSmidth understreger, at det ikke er sikkert, at forhandlingerne vil ende ud i en handel.

I begyndelsen af 2024 meddelte FLSmidth, at det aktivt ledte efter en køber til cementdivisionen.

Efter det indledende arbejde lød det fra selskabets finansdirektør, Roland Andersen, at man håbede, at der kunne være underskrevet en salgskontrakt inden slutningen af 2024.

Senere lød det, at forventningen var, at et salg kunne ske tidligst i slutningen af 2024.

I første kvartal er både ordreindgangen og omsætningen faldet yderligere i cementdivisionen. Det afspejler ifølge FLSmidth nedskalering af risiko og påvirkning fra frasalget.

I mineforretningen er ordreindgangen også faldet sammenlignet med første kvartal året før. Men omsætningen går den anden vej.

Den samlede omsætning i minedivisionen er vokset med fire procent i første kvartal, mens salget i divisionens serviceforretning er vokset 14 procent.

Det skyldes ifølge FLSmidth øget servicesalg i forbindelse med forbrugsvarer, reservedele samt opgradering og eftermontering.

Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, vil onsdag opfordre Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at deltage i et møde i Istanbul med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Istanbul.

Det fortæller Lula ifølge AFP på et pressemøde i Beijing, før han sætter kursen mod Moskva på vejen hjem til Brasilien.

– Jeg vil forsøge at tale med Putin.

– Det koster mig intet at sige: “Hej kammerat Putin, tag til Istanbul og forhandl for pokker”, siger den brasilianske præsident ifølge AFP.

I løbet af weekenden foreslog Putin selv direkte forhandlinger mellem Rusland og Ukraine torsdag i Istanbul i Tyrkiet.

Volodymyr Zelenskyj sagde kort efter, at han er klar til at tale med Putin, og at han torsdag vil vente på den russiske præsident i Tyrkiet.

Endnu vides det ikke, om Putin vil møde personligt op til forhandlingerne i den tyrkiske storby om en afslutning på krigen i Ukraine.

Tirsdag ønskede Putins talsmand, Dmitrij Peskov, ikke at forholde sig til præsidentens eventuelle deltagelse.

– Fra russisk side fortsætter vi med at forberede forhandlingerne, der er planlagt til torsdag. Det er alt, vi kan sige lige nu, sagde Peskov.

I samme forbindelse afviste talsmanden at sætte navn på det hold af forhandlere, der tager til Tyrkiet.

– Så snart præsidenten finder det nødvendigt, vil vi meddele det, sagde Peskov.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sagt, at han forventer “stærke sanktioner” fra USA og EU mod Rusland, hvis ikke Vladimir Putin møder op til mødet.

Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, har desuden slået fast, at det vil være et klart tegn fra Rusland, hvis Putin bliver væk.

– Hvis Vladimir Putin afviser at komme til Tyrkiet, så vil det være det endelige signal om, at Rusland ikke ønsker at afslutte denne krig, og at Rusland ikke er villig eller klar til nogen forhandlinger, lød det forleden i en udtalelse fra stabschefen.

EU planlægger inden for få uger at øge tolden på importen af ukrainske varer.

Det siger unavngivne diplomater til avisen Financial Times.

Tolden vil specifikt stige på varer fra det ukrainske landbrug, siger kilderne. Der er ikke officielt blevet meldt noget ud, men medlemslandene har fået tilsendt forslaget, siger diplomaterne.

I dag importerer EU en stor mængde landbrugsvarer fra Ukraine uden at lægge told på dem. Det har stor betydning for landets økonomi.

Allerede før krigen i Ukraine havde EU en frihandelsaftale med landet, men efter Ruslands invasion blev told på ukrainske produkter i endnu større stil sløjfet. Dog kun midlertidigt, for det er meningen, at der skal forhandles en ny frihandelsaftale på plads med Ukraine.

De midlertidige toldregler skal udløbe den 6. juni.

Her vil de blive erstattet af “overgangsregler”, som vil indeholde markant lavere kvoter for, hvor mange landbrugsvarer der må importeres toldfrit fra Ukraine, siger kilderne.

Det er blandt andet fjerkræ, hvede og sukker, som de ukrainske landmænd producerer meget af.

Politikere i flere EU-lande har i de seneste år sagt, at importen af billige fødevarer fra Ukraine udgør en trussel for EU’s egne landmænd, fordi importen presser priserne ned.

Særligt i Polen har emnet fyldt meget. Landet har flere gange på egen hånd forsøgt at begrænse, hvor mange fødevarer der kommer fra Ukraine – i strid med EU-lovgivningen.

Også i EU-Parlamentet er spørgsmålet blevet debatteret, hvor konservative politikere har talt for at begrænse importen.

Modsvaret har lydt, at toldreglerne er med til at hjælpe Ukraines økonomi, hvilket er afgørende, hvis landet skal kunne stå imod Rusland.

I EU-Parlamentets udvalg for international handel møder det kritik, at der ikke er kommet en ny frihandelsaftale på plads.

Formanden for udvalget, den tyske socialdemokrat Bernd Lange, mener ikke, at det bliver muligt for kommissionen at nå inden 6. juni.

Han siger til Financial Times, at det er uacceptabelt, at forhandlingerne er gået i stå. Det sender et skidt signal til Ukraine, siger han.

Den japanske elektronikgigant Sony kommer ud af det skæve regnskabsår 2024-2025 med et resultat på 1,14 billioner yen svarende til 51,3 milliarder kroner.

Det melder selskabet selv tidligt onsdag i forbindelse med dets årsregnskab.

Det svarer til en stigning i årets resultatet på 18 procent, lyder det.

Selskabet forbereder sig dog på, at det næste år ikke vil byde på samme vækst.

Sony forventer i 2025-2026 således et fald i resultatet på 13 procent, hvilket svarer til 930 milliarder yen – omkring 42,1 milliard kroner.

Forventningen om et fald skyldes den nye amerikanske toldpolitik, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har hævet tolden på varer fra en række af verdens lande.

– Vi reagerer hurtigt på den øgede amerikanske told, som allerede er blevet implementeret, og (vi, red.) overvejer reaktioner på flere forskellige mulige scenarier for fremtiden, lyder det fra Sony.

I februar hævede Sony sin prognose for året på baggrund af et stærkt salg af blandt andet spil og musik i perioden oktober til december. Her oplever Sony typisk et øget salg som følge af gaveindkøb.

Ifølge Yasuo Imanaka, som er chefanalytiker ved Rakuten Securities, kan der i elektronikgigantens “forretning med computerspil, musik og film ses en stabil præstation”.

– Med hensyn til de øgede amerikanske toldsatser vil Sony sandsynligvis være i stand til at håndtere det for nuværende, fordi det har oplagret varer i USA, lyder det videre.

– Men hvis de høje toldsatser fortsætter, er det uklart, hvad den langsigtede effekt vil være, siger han.

I april lød det fra Sony, at prisen på PlayStation 5 blev hævet på udvalgte markeder, hvilket skyldtes “udfordrende” økonomiske forhold på det globale marked. Prisstigningen gjaldt dog ikke for USA.

Den nye PlayStation 5 Pro-konsol, som kommer på hylderne til november, er ikke blevet mål for prisstigninger, skriver AFP.

AFP

USA har allerede rammerne på plads til en “meget stærk” handelsaftale med Kina.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, i et interview udsendt tirsdag aften amerikansk tid på tv-kanalen Fox News.

– Vi har rammerne til en meget, meget stærk aftale med Kina. Men den mest spændende del af aftalen handler om at gøre Kina mere åbent for amerikanske virksomheder, siger præsidenten.

Han tilføjer, at det også vil være spændende for Kina, hvis der bliver flere muligheder for amerikanske selskaber i landet.

Interviewet er optaget om bord på præsidentflyet Air Force One.

En central del af forhandlingerne om en handelsaftale mellem Kina og USA handler om told.

Mandag meldte de to lande ud, at de var blevet enige om i en periode på 90 dage at sænke toldsatserne markant. I mellemtiden fortsætter forhandlingerne om en egentlig handelsaftale.

Her mener Trump altså, at forhandlingerne er kommet langt. Han går dog ikke nærmere i detaljer.

Tidligere har han sagt, at der er meget, Kina og USA er enige om.

Donald Trump kom tilbage til præsidentembedet i USA i januar, hvorefter han hurtigt meldte ud, at han ville indføre høje toldsatser på varer fra en lang række lande.

Det hårdeste skyts rettede Trump mod Kina, som svarede tilbage ved at øge tolden på amerikanske produkter. Satserne blev flere gange forhøjet fra begge sider, inden der altså mandag kom en aftale på plads om midlertidigt at sænke dem.

I de 90 dage vil den amerikanske told på varer fra Kina lyde på 30 procent i stedet for 145, mens satsen i Kina er sænket fra 125 til 10 procent.

Trumps handelskrig og zigzagkurs har i høj grad påvirket aktiemarkederne, både globalt og i Danmark.

Mandag morgen steg aktiekurserne som følge af meldingen om de lavere toldsatser. Forinden havde Trumps toldpolitik fået frygten for inflation og recession til at stige i USA.

AFP

Det mistænkelige forhold, som politiet undersøgte tirsdag aften i Korsør, var et knivstikkeri.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Christian Rosenstrøm.

Den forurettede er en mand på 60 år.

– Vi fik en anmeldelse om et mistænkeligt forhold på Revvej i Korsør klokken 20.06. Vi var til stede med en del patruljer, heriblandt indsatslederen og hundepatruljer.

Da politiet ankom til adressen, stod det klart, at en mand var blevet stukket med kniv.

– Vi har søgt på flere adresser i Korsør og i Slagelse, og forurettede er kørt på hospitalet. Mere kan jeg ikke oplyse om skadernes omfang eller type, siger Christian Rosenstrøm.

Der pågår nu videre undersøgelser af sagen.

– Vi har nogle forskellige spor at gå efter, siger vagtchefen, som understreger, at der er tale om en enkeltstående episode.

Politiet har ingen anholdte, men der er mistænkte, lyder det.

– Det drejer sig om nogle personer, hvor det tyder på, at de har en relation til hinanden. Man skal ikke som borger være bekymret i området, siger han.

Politiet har været meget til stede i området efter episoden og opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig.

– Hvis der er nogen, som vi ikke har talt med, eller som vi allerede har talt med, men som har yderligere informationer, skal de være meget velkomne til at rette henvendelse til os på 114.

Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers gør sit for at holde liv i Winnipeg Jets’ håb om at nå semifinalerne i NHL.

Natten til onsdag scorede danskeren på ny for det canadiske hold, der på udebane tabte med 1-3 til Dallas Stars i det fjerde kvartfinaleopgør mellem de to mandskaber.

Nederlaget betyder, at Winnipeg Jets er bagud med 1-3 i kvartfinaleserien, hvor der spilles bedst-af-syv kampe.

Natten til fredag venter en potentiel skæbnekamp for canadierne, når holdene mødes igen i Winnipeg.

Nikolaj Ehlers lynede et minut inde i anden periode, da danskeren fra en halvspids vinkel udlignede til 1-1 med et hårdt skud fra distancen.

Pucken ramte foden på Dallas-målmand Jake Oettinger, så den ændrede retning, før den krydsede stregen.

Det var danskerens tredje scoring i kvartfinaleserien mellem de to klubber, efter at Nikolaj Ehlers i det andet møde bidrog med to mål i en Winnipeg-sejr på 4-0.

Værterne fra Dallas var i første periode kommet foran med 1-0 ved finske Mikael Granlund, og finnen fik også genetableret hjemmeholdets føring i slutningen af anden periode med målet til 2-1.

Granlund havde en fremragende aften på isen, da han i tredje periode øgede Dallas’ føring til slutresultatet 3-1.

Dallas Stars har nu tre kampe til at sikre sig den ene sejr, der vil sende texanerne videre til semifinalerne i NHL.

Danskerklubberne Carolina Hurricanes og Washington Capitals er også en del af slutspillet i den bedste nordamerikanske ishockeyrække. De to hold mødes natten til fredag i den femte kamp.

Carolina Hurricanes, der har den danske målmand Frederik Andersen på holdet, fører serien med 3-1 over Washington Capitals med Lars Eller i truppen.

Holland og Danmark er de to bedste lande at være børn i baseret på målinger af mental trivsel, fysisk sundhed og evner.

Det viser en ny rapport fra Unicef onsdag.

Den samme rapport udkom i 2020, hvor Holland og Danmark også var på henholdsvis første- og andenpladsen.

Frankrig ligger på tredjepladsen og efterfølges af Portugal og Irland, viser rapporten, der sammenligner data fra 43 lande i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og EU.

Danmark er tredjebedst, når det kommer til både mental trivsel og fysisk sundhed. I forhold til evner og færdigheder er Danmark nummer otte. Det giver en samlet andenplads.

Rapporten viser overordnet set en stor nedgang i børns akademiske færdigheder efter Covid-19-pandemien.

I de 43 lande blev cirka otte millioner 15-årige – omkring halvdelen af aldersgruppen i landene – vurderet til ikke at kunne læse, skrive og regne. Andelen var højest i Bulgarien, Colombia, Costa Rica, Cypern og Mexico.

Rapporten viste til gengæld et fald i børnedødeligheden og en stigning i antallet af elever, der afslutter deres skolegang.

Børns trivsel faldt overordnet set. Japan var det eneste land, hvor børns mentale trivsel blev forbedret.

Japan, Korea og Slovenien er i den øverste tredjedel af landene, når det kommer til børns evner og færdigheder. De er dog i den nederste tredjedel, når det kommer til deres mentale helbred.

Frankrig ønsker ikke en “Tredje Verdenskrig” som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i et tv-interview ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi er nødt til at hjælpe Ukraine med at forsvare sig selv, men vi vil ikke slippe en Tredje Verdenskrig løs, siger Macron i det mere end tre timer lange interview.

– Krigen skal standses, og Ukraine skal være i den bedst mulige situation til at gå ind i forhandlinger, lyder det videre.

Sammen med en række vestlige lande i den såkaldte koalition af villige – herunder Frankrig – har Ukraine i weekenden foreslået en våbenhvile på 30 dage.

Det har den russiske præsident, Vladimir Putin, ikke sagt ja til.

Lørdag besøgte Macron desuden Ukraines hovedstad, Kyiv, sammen med ledere fra Tyskland, Polen og Storbritannien.

Fra Macron lyder det i interviewet også, at Frankrig at klar til at deltage i drøftelser med andre europæiske lande om at placere franske krigsfly med atomvåben på de andre landes territorier.

USA har udstationeret atomvåben i flere europæiske lande, der er medlem af Nato.

– Amerikanerne har bomberne på fly i Belgien, Tyskland, Italien og Tyrkiet, siger Macron.

– Vi er klar til at åbne denne diskussion. Jeg vil definere rammerne på en meget specifik måde i løbet af de kommende uger og måneder, lyder det fra præsidenten.

I marts meddelte Macron, at han havde besluttet at “åbne den strategiske debat om beskyttelse af vores allierede på det europæiske kontinent gennem vores (nukleare) afskrækkelse”.

Han åbnede dermed diskussionen om netop at lade den franske atomparaply omfatte andre europæiske lande.

Ifølge Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri) har Frankrig omkring 290 atomvåben. Det skriver dpa.

Det gør Frankrig til verdens fjerdestørste atommagt – efter Rusland, USA og Kina.

Det var formentlig iltmangel, der tilbage i 2023 i den amerikanske delstat Virginia førte til et flystyrt, som kostede fire mennesker livet.

Det konkluderer USA’s nationale organ for trafiksikkerhed (NTSB) ifølge Reuters.

Det lille fly af typen Cessna 560 styrtede i juni 2023 ned i bjergene i Virginia. Ingen ombordværende overlevede.

Formentlig opstod der iltmangel allerede under flyets opstigning, som gjorde piloten og passagererne ude af stand til at styre flyet, lyder det fra NTSB.

Flystyrtet fik dengang stor opmærksomhed i medierne, ikke mindst fordi flyet inden styrtet fløj ind i et område nær hovedstaden, Washington D.C., hvor det ikke måtte være.

Det fik det amerikanske militær til at sende jagerfly på vingerne.

I redegørelsen henviser NTSB til oversigter over vedligehold af flyet. Her fremgår det, at der var blevet rejst spørgsmål om de systemer i flyet, der skal sikre det rette lufttryk i kabinen.

Det var sket flere uger før styrtet, men flyets ejer havde ikke gjort noget ved de mulige problemer.

Umiddelbart efter styrtet oplyste Nordamerikas Luftforsvarskommando (Norad) i en erklæring, at piloten var “unresponsive” – altså ikke til at komme i kontakt med – inden styrtet.

Det lille fly lettede fra lufthavnen Elizabethton Municipal i Elizabethton i delstaten Tennessee og havde kurs mod lufthavnen Long Island MacArthur i New York omkring 80 kilometer øst for Manhattan.

En unavngiven kilde med kendskab til sagen sagde efter styrtet, at Cessna-flyet menes at have fløjet på autopilot.

Vurderingen er den samme i den nye redegørelse fra NTSB.

Det er sjældent, at der sker ulykker, hvor piloten ikke reagerer. Men det er ikke uden fortilfælde.

I 1999 døde den amerikanske golfspiller Payne Stewart i et flystyrt sammen med fem andre i South Dakota.

Luftfartseksperter sagde efterfølgende, at flyets to besætningsmedlemmer og fire passagerer formentlig var døde eller uden for bevidsthed allerede kort efter afgangen fra Orlando. Enten på grund af iltmangel eller udslip af giftige gasser i bagagen eller fra flyets mekaniske dele.

Lyle og Erik Menendez, der er idømt livstid for drab på deres forældre, har fået nedsat deres straffe.

De fik i 1996 livstidsdomme uden mulighed for prøveløsladelse – men efter nedsættelsen lyder deres straffe i stedet på 50 års fængsel til livstid.

Det har dommer i Los Angeles Michael Jesic afgjort, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Brødrene får ifølge Californiens lovgivning dermed mulighed for prøveløsladelse, fordi de var under 26 år, da de begik drabene.

Det dikterer delstatens særlige regler for unge lovovertrædere – den såkaldte “youthful offender law”.

De vil dog fortsat sidde fængslet, mens delstatens prøveløsladelsesnævn vurderer, hvorvidt de skal prøveløslades.

– Jeg siger ikke, at de bør blive løsladt, det er ikke op til mig. Jeg mener dog, at de har afsonet nok i løbet af de sidste 35 år, og at de bør få den chance, siger dommeren ifølge AP.

Brødrene har de sidste to år forsøgt at få nedsat deres straf, så de enten kan blive løsladt med det samme, eller så de kan få prøveløsladelse.

Tirsdag var der retsmøde i sagen.

Her var flere af mændenes familiemedlemmer, en pensioneret dommer og en tidligere medindsat mødt op for at vidne, skriver Reuters.

Lyle og Erik – der nu er henholdsvis 57 og 54 år – deltog i retsmødet via en videoforbindelse fra fængslet i San Diego.

Ifølge AFP argumenterede flere familiemedlemmer for, at brødrene er klar til at blive løsladt.

Deres kusine Anamaria Baralt fortalte blandt andet, at de to mænd har forandret sig, og at de har fortjent at opleve friheden.

– Vi mener, at 35 år er nok, lød det fra Baralt i retssalen, hvor de to Menedez-brødre fulgte med fra fængslet i San Diego via en videoforbindelse.

– De er blevet tilgivet af vores familie. De fortjener en chance mere i livet.

Fra Diane Hernendez, som er Kitty Menendez’ niece, lød det, at brødrene er “bemærkelsesværdige mennesker”.

– Der er ingen chance for, at de vil bryde loven, hvis de bliver løsladt. Deres eneste ønske er at gøre gode gerninger.

Erik og Lyle Menendez blev i 1996 dømt for at have skudt og dræbt deres forældre, José og Kitty Menendez, i deres hjem i Beverly Hills den 20. august 1989. Det skete, mens forældrene så fjernsyn.

Lyle Menendez var dengang 21 år, mens Erik Menendez var 18 år gammel.

Brødrene har tilstået drabene. De siger, at de gjorde det, fordi de frygtede, at forældrene ville slå dem ihjel. De har blandt andet sagt, at faren udsatte dem for seksuelle overgreb.

Lyle Menendez gentog under tirsdagens retsmøde deres tilståelse.

– Jeg dræbte min mor og far. Jeg kommer ikke med nogen undskyldninger. Jeg tager det fulde ansvar, sagde han ifølge fremmødte journalister.

Ifølge AFP skal prøveløsladelsesnævnet samles i næste måned, og mændene kan muligvis blive prøveløsladt herefter.

Albaniens premierminister Edi Ramas socialistiske parti vinder søndagens parlamentsvalg stort og sikrer ham en fjerde periode på posten.

Det viser tal offentliggjort af landets valgkommission sent tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Edi Ramas parti fik 52,1 procent af stemmerne.

60-årige Rama har siddet på posten siden 2013. Blandt hans mærkesager er et løfte til vælgerne om, at Albanien skal blive medlem af EU inden 2030.

Brevstemmerne er endnu ikke talt op, men ifølge de foreløbige resultater fører Rama også dér.

Ramas ærkerival er lederen af oppositionen, højrefløjspolitikeren Sali Berisha. Oppositionen fik 34,2 procent af stemmerne.

80-årige Berisha gik til valg på at skabe et “stort Albanien”, hvilket er inspireret af den amerikanske præsident Donald Trumps “Make America Great Again”-bevægelse.

Hans slogan er “Great Albania” og handler om at forbedre landets økonomi.

Berisha var Albaniens premierminister fra 2005 til 2013, hvor han blev slået af Rama. Berisha var også præsident i landet i fem år fra 1992.

Valgdeltagelsen lå på lidt over 41 procent, har valgkommissionen oplyst.

3,7 millioner vælgere kunne stemme på i alt 40 partier, skriver AFP.

Valgkampen mellem de to premierministerkandidater har været præget af, at de begge har anklaget hinanden for ikke at gøre nok ved korruption og organiseret kriminalitet i landet.

Berisha har både før og efter valget beskyldt venstrefløjen for svindel med stemmerne.

Valget blev fulgt nøje af EU og blev set som en test af landets demokratiske modenhed, skriver AFP.

– Valget blev generelt afviklet på en inkluderende og gennemsigtig måde, og valgdagen var både rolig og velorganiseret på trods af visse mangler, lyder det fra EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, og EU-kommissæren for udvidelse, Marta Kos, i en fælles udtalelse.

Den italienske premierminister, Giorgia Meloni, lykønskede allerede før offentliggørelsen af resultaterne sent tirsdag Rama med hans “genudnævnelse som leder af den albanske regering”.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har også lykønsket Rama.

Støtten til USA’s præsident, Donald Trump, fra den amerikanske befolkning ser ud til at være steget en smule den seneste tid.

Det viser en meningsmåling fra denne uge foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 44 procent af de adspurgte udtrykker her opbakning til Trumps præstation på præsidentposten. Da samme meningsmåling blev lavet fra 25.-27. april, lå andelen på 42 procent.

Målingen har en fejlmargin på tre procentpoint.

I meningsmålingen bliver svarpersonerne også spurgt til Trumps forvaltning af økonomien. På dette område er opbakningen til præsidenten steget til 39 procent, efter at den i den sidste måling lå på 36 procent.

Målingen undersøger den såkaldte “approval rating” – den andel af en befolkning, som udtrykker opbakning til nogen eller noget.

Den har 1163 svarpersoner fra hele USA og er udført over en periode på to dage.

Da Trump tiltrådte 20. januar, var der 47 procent, der bakkede op om den republikanske præsident.

Siden har støtten til ham taget et dyk, fordi den amerikanske befolkning har været bekymret over den handelskrig, som han har indledt.

Reuters

Repræsentanter for de europæiske lande i en atomaftale fra 2015 skal fredag mødes med repræsentanter for Iran i Istanbul i Tyrkiet.

Det siger tre unavngivne diplomatiske kilder, heriblandt én iransk og to europæiske, til Reuters.

Aftalen blev i 2015 indgået mellem Iran, USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

I 2018 besluttede USA’s præsident, Donald Trump, under sin første periode som præsident at trække USA ud af aftalen.

Siden har Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters langt overskredet aftalens grænser for, hvor meget uran landet må berige.

Møderne mellem Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Iran kommer før en femte runde af amerikansk-iranske forhandlinger, der finder sted de kommende dage.

Tidligere samtaler mellem de europæiske parter og Iran skulle have fundet sted den 2. maj, men blev udskudt.

Storbritannien, Frankrig og Tyskland var ifølge Reuters bekymrede for, at møderne kunne distrahere fra de forhandlinger, som Trump-administrationen fører, og som ifølge Trump skal forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Men fredag afholdes der alligevel et møde, fordi det ifølge de anonyme kilder er i europæernes interesse at opretholde dialogen med Iran.

Iran er også interesseret i at holde forhandlingerne åbne og vurdere, hvor de europæiske lande står i forhold til at genindføre FN-sanktioner, hvilket Irans udenrigsminister har advaret dem mod.

Forholdet mellem de tre lande og Iran er forværret i løbet af det sidste år. Årsagen er ifølge Reuters Irans støtte til Rusland i krigen mod Ukraine, Irans missilprogram samt dets tilbageholdelse af udenlandske statsborgere.

I henhold til en FN-resolution fra 2015 kan de europæiske lande genindføre FN-sanktioner mod Iran inden den 18. oktober.

Storbritannien, Frankrig og Tyskland er ikke en del af de nuværende forhandlinger mellem Iran og USA, hvis fjerde runde sluttede i Oman søndag.

Den næste runde af samtaler mellem USA og Iran vil blive afholdt i de kommende dage, når begge parter har rådført sig i deres respektive hovedstæder, oplyser Oman, der er mægler i forhandlingerne.