Seneste nyheder

Omkring 3000 gik lørdag på gaden i den sydøstlige franske by, Lyon, i en demonstration til støtte for den afdøde højrefløjsaktivist Quentin Deranque.

Det beretter lokale myndigheder ifølge den franske avis Le Monde.

Avisen skriver, at flere demonstranter var maskerede og havde fakler med ved marchen.

Der blev råbt slagord som “retfærdighed for Quentin!”, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Der blev desuden fremvist et banner med teksten “Det ekstreme venstre dræber”.

Deranque mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar.

Her stødte højre- og venstrefløjsaktivister sammen i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 23-årige franskmand døde af de hovedskader, han fik.

Inden optoget lørdag opfordrede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, alle til at forblive rolige.

– I Republikken er ingen former for vold legitim. Der er ikke plads til militser, uanset hvor de kommer fra, sagde han ifølge AFP.

På forhånd havde Lyons borgmester, Gregory Doucet, forsøgt at få demonstrationen forbudt.

Flere beboere langs optogets rute havde desuden barrikaderet deres vinduer, skriver AFP.

Omkring klokken 18 var demonstrationen slut ifølge Le Monde.

Der er i alt strandet fem kaskelothvaler i området ved Fanø og halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.

Det oplyser Miljøstyrelsen til Ritzau.

Tre af hvalerne er døde. En af dem ligger ved Skallingen Strand, mens de to andre befinder sig ved Søren Jessens Sand på Fanø.

Mindst én hval er i live. Den ligger ved Sønderho på Fanø.

En sidste hval er observeret omkring Langli Sandbanke. Det har ikke været muligt for Miljøstyrelsen at komme ud til den, og dens tilstand kendes derfor ikke.

Fire af hvalerne strandede fredag.

Der har lørdag været usikkerhed omkring, hvor mange kaskelotter der er strandet.

Tidligere på dagen var der forlydender om enten fem eller seks strandede hvaler.

Strandfoged Michael Baun har tidligere forklaret, at hvalerne sandsynligvis havde rykket sig i løbet af natten til lørdag og derfor kunne være blevet set nye steder og talt flere gange.

Lørdag har beredskabet skåret kæberne af de tre døde hvaler.

Kæberne vil blive bevaret til museumsformål, oplyser Miljøstyrelsen. Samtidig kan kæberne give viden om blandt andet hvalernes alder.

Desuden skærer man kæberne af for at undgå tyveri.

Da en kaskelothval strandede i starten af februar ved Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg, forsvandt to dele af dens kæbe. Politiet undersøger sagen som tyveri.

Søndag vil beredskabet tage ud til den levende hval ved Sønderho for at tilse den sammen med blandt andet en dyrlæge.

Det er ifølge Miljøstyrelsen ikke muligt at hjælpe den levende hval tilbage i havet.

– Miljøstyrelsen har tidligere i samarbejde med dyrlæger og forskere besluttet, at grænsen for aflivning af hvaler går ved cirka fire meter, da håndtering af hvaler større end dette ikke kan gøres på en dyreetisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

– Derfor lader man også den levende kaskelothval ved Sønderho Strand få fred, så den kan dø stille og roligt, oplyser styrelsen.

Miljøstyrelsen opfordrer fortsat til, at man ikke nærmer sig hvalerne.

Det gælder, uanset om de er levende eller døde.

– For en levende hval er det meget stressende at strande, og hvis mennesker nærmer sig, vil de stresse dyret yderligere. Derfor vil det kun forværre situationen for hvalen at nærme sig den, lyder det fra Miljøstyrelsen.

Der er desuden smittefare, fordi hvalerne kan bære sygdomme, som kan smitte mennesker.

Der er også fare for, at kaskelotterne kan eksplodere, fordi der ophobes gas i de døde dyr.

To mænd i tyverne er lørdag blevet varetægtsfængslet i 13 dage i en sag om vold og en mulig frihedsberøvelse i Dronningmølle.

Det er resultatet af et grundlovsforhør, som blev holdt lørdag i Dommervagten ved Vestre Fængsel.

Dommeren vurderer, at de to sigtede mænd kan påvirke efterforskningen, hvis de er på fri fod.

De nu fængslede mænd er henholdsvis 23 og 29 år gamle. De blev begge anholdt fredag eftermiddag.

Politiet mistænker dem for at have frihedsberøvet en mand og for at have udøvet vold, lød det.

– Sagen har ført os til den her adresse oppe i Nordsjælland, hvor vi har foretaget to anholdelser af to, sagde vagtchef i Københavns Politi, Anders Frederiksen, fredag til Ritzau.

Selv om Dronningmølle ligger i Nordsjælland, er det Københavns Politi, der anholdt de to mænd.

Det skyldes, at frihedsberøvelsen fandt sted i Københavnsområdet.

Lørdagens grundlovsforhør foregik for lukkede døre. Derfor er det ikke kommet frem, hvad de to mænd eventuelt har forklaret, eller hvilke beviser politiet har i sagen.

Mændene blev desuden beskyttet af navneforbud.

USA’s varslede told på ti procent på varer fra lande fra hele verden bliver hævet til 15 procent.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

Udmeldingen kommer, dagen efter at USA’s højesteret erklærede, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

Ifølge Trump er beslutningen om at hæve den generelle told truffet efter en “grundig, detaljeret og komplet” gennemgang af højesterrettens afgørelse.

Han beskriver højesterrets dom som “latterlig, dårligt skrevet og ekstraordinært anti-amerikansk”.

Den nye toldsats træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Toldsatserne, som blev indført sidste år, og som USA’s højesteret her erklæret ulovlige, varierede fra land til land.

For blandt andet EU’s vedkommende er toldsatserne blevet ændret efter forhandlinger med USA.

Efter højesterettens afgørelse fredag varslede Trump en generel told på ti procent, som altså nu er blevet ændret til 15 procent.

Tolden på ti procent skulle træde i kraft 24. februar og gælde i 150 dage.

Den danske speedskater Viktor Hald Thorup skrev lørdag historie med den første danske individuelle medalje ved vinter-OL nogensinde, da det blev til sølv i mændenes massestart.

Hald Thorup kom tidligt i udbrud med hollandske Jorrit Bergsma fra Holland, og det viste sig at være langtidsholdbart.

De to delte pointene i de indlagte sprinter, men skulle stadig holde feltet bag sig for at bestride podiepladserne i Milano.

Feltet kom for sent i gang med forfølgelsen og var reelt aldrig tæt på at hente duoen.

Et par omgange før målstregen trak Bergsma fra danskeren, men glæden var alligevel kæmpe stor for den historiske dansker, der tidligere på dagen havde klemt sig med i finalen på et yderligt mandat som nummer otte i sin semifinale.

Hald Thorup holdt forfølgerne fire sekunder bag sig og overlod italienske Andrea Giovannini til en bronzemedalje.

Medaljen er den blot anden for Danmark ved vinter-OL i historien. Den første og hidtil eneste blev sikret i 1998 i japanske Nagano, da Helena Blach Lavrsen førte curlingkvinderne til sølv.

31-årige Hald Thorups triumf er et perfekt punktum for Danmarks vinter-OL, der indtil da havde budt på blandede og mere forventede resultater.

Hald Thorup udgik blandt andet i sidste uge tidligt med smerter, efter at være kommet med som reserve på 10.000 meter-distancen.

Senere afslørede han, at det handlede om forstoppelse, og at han ikke havde været ordentlig på toilettet i en uge, hvorfor han missede flere dages træning.

Sjællænderen var i forvejen indehaver af den bedste danske individuelle placering nogensinde ved et vinter-OL. Det skete i Pyeongchang i 2018, hvor han blev nummer fem i massestarten.

Fire år senere blev han nummer 19 på 5000 meter i Beijing, men det er altså intet at måle sig med lørdagens bedrift.

Med noteringen skød Danmark sig ind på listen over beskedne 29 lande, der har hentet medalje ved vinter-OL i Italien.

Kritikere af de iranske magthavere har lørdag demonstreret mod præstestyret på universiteter i Irans hovedstad, Teheran, og flere steder har der været sammenstød mellem demonstranterne og støtter af regimet.

Det rapporterer iranske medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

AFP har set optagelser fra en af demonstrationerne, som nyhedsbureauet har kunnet lokalisere til et teknisk universitet i hovedstaden.

På optagelserne ser man, at der opstår kampe i en menneskemængde, mens demonstranterne råber “bi sharaf”.

Det betyder “skamløs” eller “æreløs” på farsi.

Tv-stationen Iran International, som sender fra udlandet, har offentliggjort en anden optagelse, som viser en stor folkemængde, der råber regeringskritiske slagord ved Sharif University of Technology i Teheran.

Det er uklart, om de optagelser, som AFP har set, også er fra dette universitet.

Protesterne finder sted efter en periode, hvor der har været begrænset med oplysninger om, hvad der foregår i Iran, og om der fortsat bliver demonstreret.

I slutningen af december og i januar gik tusindvis på gaden i protest mod det iranske styre, og mange mistede livet i sammenstød med myndighederne.

Undervejs blev der lukket for internettet i Iran, hvilket gjorde det svært at følge med i, hvad der foregik i landet.

Ifølge de iranske myndigheder blev flere end 3000 dræbt i forbindelse med demonstrationerne. Menneskerettighedsorganisationen HRANA, der har base i USA, rapporterede dog om flere end 7000 dræbte.

Demonstrationerne lørdag er ifølge AFP blevet afholdt til ære for de dræbte.

Det iranske nyhedsmedie Fars rapporterer om, at der i første omgang var planlagt arrangementer, hvor de dræbte skulle mindes med stilhed.

Men de fredelige begivenheder blev afbrudt af demonstranter, der råbte slagord såsom “død over diktatoren” – med henvisning til ayatollah Khamenei.

De seneste demonstrationer finder sted, mens spændingerne stiger mellem Iran og USA, som den seneste tid har forhandlet om en atomaftale.

USA har sendt militære forstærkninger i form af både militærfly og -skibe til Mellemøsten.

Desuden har USA’s præsident, Donald Trump, truet med, at det vil få alvorlige konsekvenser for Iran, hvis ikke iranerne går med til en aftale om det iranske atomprogram, som USA ønsker at begrænse.

Tidligere truede Trump med militær indgriben, hvis de iranske myndigheder begik vold mod iranske demonstranter.

Men selv om der er blevet rapporteret om flere tusinde dræbte iranske demonstranter, har USA endnu ikke gjort alvor af truslen.

Naturstyrelsen har fredag fået udstedt en tilladelse til at skyde ulve ved de to vestjyske byer Blåvand og Oksbøl.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.

Tilladelsen er blevet givet efter tre episoder inden for den seneste måned, hvor en ulv har bevæget sig tæt på mennesker.

Det skete senest fredag 13. februar, hvor en ulv var cirka én meter fra en kvinde ved Blåvands hovedgade, skriver styrelsen.

Derfor vurderer styrelsen, at mindst en ulv har mistet sin “instinktive skyhed”.

– Der er ikke på nuværende tidspunkt noget, der tyder på, at ulven er farlig, men der har nu været flere episoder, hvor en ulv er kommet inden for få meter af mennesker. Det er uholdbart, siger Jens Skovager Østergaard, der er kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

For godt en måned siden fik Naturstyrelsen tilladelse til at skyde ulve, der kommer tæt på mennesker ved Oksbøl.

Nu gælder tilladelsen så også i området omkring Blåvand, der ligger godt ti kilometer sydvest for Oksbøl.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skriver desuden, at der igangsættes en “reguleringsindsats” i området.

Styrelsen skriver ikke noget videre om, hvad det indebærer.

Da Naturstyrelsen i januar fik tilladelse til at regulere ulve ved Oksbøl, afviste styrelsen, at den aktivt vil opsøge nærgående ulve for at skyde dem.

– Det er en reaktiv mulighed for at hjælpe borgere, der har ulve så tæt på, at de er meget utrygge ved det, sagde vicedirektør Mads Jensen til Ritzau.

Der opfordres til, at borgere omkring Blåvand og Oksbøl indsender billede og videoer med ulve fra området, så man kan sikre en målrettet og effektiv regulering af ulvene.

Samtidig opfordrer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø borgerne i området til ikke at sætte mad ud til vilde dyr, da det kan lokke ulve til.

Tre ud af de fire kaskelothvaler, som blev meddelt strandede fredag, har nu fået fjernet deres kæber.

Fredag strandede fire kaskelothvaler ved henholdsvis Fanø og halvøen Skallingen.

Lørdag eftermiddag lyder meldingerne dog på, at der i alt er strandet fem hvaler.

– Der ligger to ved Skallingen, to ved Søren Jessens Sand og en ved Sønderho.

Sådan lyder det fra Christian Fischer, der er den ene af to strandfogeder på Fanø.

Samme melding kommer Michael Baun med, som også er strandfoged.

Det oplyser tvSyd på deres liveblog.

To af kaskelothvalerne blev tidligere lørdag bekræftet døde. De to hvaler lå på nordspidsen af Søren Jessens Sand på Fanø.

Der ligger yderligere en hval på Fanø ved Sønderho Strand.

Den unge hval ved Sønderho Strand er endnu ikke bekræftet død. Det forventes dog ifølge strandfoged Christian Fischer, at den dør i løbet af kort tid.

Det er ifølge Miljøstyrelsen ikke muligt at aflive kaskelothvaler, der er strandet, på en dyreetisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Derfor afventes den naturlige død. Ifølge hvalforsker Carl Kinze sker det i sidste ende af stress.

Kæberne, som er blevet fjernet, vil nu blive sendt til Københavns Universitet. Det fortæller strandfogeden Michael Baun.

Michael Baun tilføjer om de strandede kaskelothvaler at det er “træls”, men at naturen nu engang er sådan – og at der før har været strandinger.

Privatbilleder bragt af tvSyd viser også, hvordan kæben blev fjernet på hvalen i Skallingen.

Personen bag billederne – Lasse Lindved – var tilfældigvis ude at gå ved stranden, da han ser, at kæben er i gang med at blive fjernet med en motorsav.

Det skriver tvSyd på deres liveblog.

På nuværende tidspunkt er tre kæber sikret. Der er tale om kæberne fra de to hvaler ved Søren Jessens Sand og hvalen ved Skallingen.

En hun kaskelothval kan veje op til 20 tons, imens hannerne kan veje helt op til 50 tons.

Dertil bliver hunnen mellem 12 og 14 meter lange. Hannen kan nå en længde på 16-18 meter.

Det er ifølge Miljøstyrelsen ikke muligt at aflive kaskelothvaler, der er strandet ved Fanø, på en dyreetisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Det oplyser styrelsen skriftligt til Ritzau.

Det er hvalforsker Carl Kinze, som er tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum, enig i.

– Hvis man skal aflive dem, kræver det, at man kommer ind til de vitale organer, og det vil påføre dem langt mere smerte og lidelse, end hvis man bare lader dem glide langsomt over i døden, siger han.

Fredag strandede fire kaskelothvaler ved Fanø og halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.

Der er lørdag forlydender om, at op mod yderligere to hvaler kan være strandet. Det er der dog usikkerhed om.

Der er både levende og døde dyr blandt de hvaler, der er strandet ved Fanø, oplyser Miljøstyrelsen.

Når hvalerne strander, er det ifølge Carl Kinze “nærmest uundgåeligt”, at de dør.

– Den ideelle situation ville være, at man var til stede lige det øjeblik, de var ved at strande, så man kunne foretage en redningsaktion, men det sker sjældent, siger han og understreger, at det er helt naturligt, at hvaler, der strander, dør.

Ifølge hvalforskeren dør hvalerne i sidste ende af stress.

– De ligger med maven på en sandbanke, men deres hoved siger, at de er ude på det åbne ocean. Hvalerne er meget affældige på den slags former for stress. Når stresshormonerne pumper rundt i hvalen, kan dens indre organer gå i selvopløsning, siger han og tilføjer:

– Det lyder fælt, men det er en proces, der er næsten helt umulig at standse. Især når de er så store, som de er.

Miljøstyrelsen har en koordinerende rolle i forbindelse med de strandede kaskelothvaler.

Lørdag er styrelsens beredskab for strandede havpattedyr rykket ud for at forsøge at skabe ro omkring de levende dyr og samtidig sikre kæber fra de døde.

Styrelsen opfordrer også til, at man holder sig fra de strandede hvaler, da det kan stresse dem yderligere.

Det bedste man kan gøre, er ifølge Carl Kinze netop at passe på de levende hvaler og skære kæberne af døde, så man kan indsamle viden om dem.

– Man kan ikke planlægge en kaskelotstranding. Det er så tilfældigt og uberegneligt. Selv om det er et kedeligt fænomen, så er det naturens gang, siger han.

Myndigheder i Hongkong tilbyder at købe de ramte borgeres ødelagte boliger efter en dødsbrand i et stort lejlighedskompleks.

Det skriver nyhedsbureauet AFP lørdag.

Siden branden i komplekset Wang Fuk Court i november har mange levet i uvished om, hvor og hvornår de igen kan finde en fast bolig.

Nu står det klart, at beboere, som har fået deres lejlighed ødelagt, vil blive tilbudt et beløb svarende til mellem 2,8 og 4,1 millioner kroner. Beløbet afhænger af lejlighedens størrelse.

Flere havde ellers håbet, at bygningerne, hvor 168 mennesker mistede livet, ville blive genopbygget.

Men vicefinansminister i Hongkong Michael Wong siger, at det ikke vil være “passende” at genopbygge dem, blandt andet fordi det vil tage mindst ni år.

I stedet ventes offentlige bygninger eller en park at blive opført.

Myndighederne i Hongkong vil i alt bruge omkring 5,5 milliarder kroner på opkøb af lejlighederne. Det skal enten ske med direkte udbetalinger eller som led i lejlighedsbytte, siger Wong.

– Katastrofens omfang er uden fortilfælde, og der er aktuelt ingen effektiv markedsmekanisme til at hjælpe de påvirkede husstande, siger Wong ifølge AFP.

Vicefinansministeren understreger, at der ikke er tale om et “obligatorisk” tilbud.

– Vi mener, at den foreslåede pris vil være tilstrækkelig til, at de påvirkede borgere kan flytte og få en varig bolig, fortsætter Wong.

Myndighederne undersøgte sidste måned, hvad beboerne ville sige til forskellige løsninger.

74 procent sagde, at de ville overveje at tage imod et opkøbstilbud, mens ni procent sagde, at de kun vil kunne acceptere en genopført bolig på lejlighedskompleksets område. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– I udformningen af regeringspakken er det umuligt at opfylde alles ønsker, siger Wong.

En borger med efternavnet Cheung siger til Reuters, at han hælder til at tage imod et lejlighedsbytte. Han forklarer det med, at priserne er steget i området.

Branden i Wang Fuk Court-komplekset spredte sig hurtigt til syv af i alt otte store lejlighedsbygninger, som var ved at blive renoveret.

Myndigheder har som årsag blandt andet peget på, at stilladsnettet ikke var af den påkrævede standard. Det kan have bidraget til spredning af branden.

Der er foretaget flere anholdelser i sagen, men en komité, som er blevet nedsat, er stadig i gang med at undersøge årsagen.

Alle borgere “bør forblive” rolige forud for en demonstration for den afdøde højrefløjsaktivist Quentin Deranque.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

Demonstrationen står til at finde sted lørdag under stort sikkerhedsopbud i Lyon, hvor den sydøstfranske bys venstreorienterede borgmester ellers har ønsket et forbud.

– I Republikken er ingen former for vold legitim, siger Macron under en landbrugsmesse.

– Der er ikke plads til militser, uanset hvor de kommer fra, fortsætter præsidenten.

Deranque mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar. Her stødte højre- og venstrefløjsaktivister sammen i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 22-årige franskmand døde af de hovedskader, han havde fået.

Der ventes omkring 2000 til 3000 mennesker ved protesten, som nationalistiske grupper og grupper på den yderste højrefløj har annonceret for på Facebook.

Myndighederne frygter flere sammenstød med venstreorienterede.

Den største march ventes at finde sted klokken 15 i Lyon, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nogle borgere, der bor på eller i nærheden af protestruten i Lyon, har barrikaderet deres vinduer i stueetagen af frygt for uro.

87-årige Jean Echeverria siger til AFP, at han i sin alder ikke har behov for at lade, som om han er en “hård fyr”.

– Hvis jeg skal gå nogen vegne, så undgår jeg de steder, hvor de marcherer, siger Lyon-borgeren.

– De vil blot blive ved med at kæmpe mod hinanden. Det slutter aldrig. Den ene ekstrem mod den anden ekstrem. Det er uden ende, siger Jean Echeverria.

Næste uge vil regeringen holde et møde for at tale om det, som Macron kalder “voldelige aktionsgrupper”.

USA’s præsident, Donald Trump, varslede natten til lørdag dansk tid en ny global told på ti procent for alle lande.

Det er foreløbigt uklart, om nye globale told træder i stedet for den toldsats på 15 procent, som er forhandlet mellem EU og USA.

En eventuel nedsættelse af toldsatsen på handel med USA ville dog ikke gøre op for den store usikkerhed, som det nye toldregime skaber for danske virksomheder.

Det siger Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef for global markedsudvikling hos Dansk Erhverv.

– Usikkerheden er meget værre end en lille forbedring fra 15 til 10 procent i told, siger han.

Den nye toldsats blev varslet, efter at den amerikanske højesteret fredag fastslog, at Trumps straftold ikke er lovlig.

En unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus har oplyst til BBC, at den nye toldsats træder i stedet for de toldsatser, der er fastsat i handelsaftaler med forskellige lande – herunder også EU.

Det samme rapporterer det amerikanske medie CNBC. Det er ikke blevet bekræftet fra officielt hold.

Hos Dansk Erhverv er forventningen, at den nye told træder i stedet for den gamle toldsats på 15 procent.

Men usikkerheden i sig selv hæmmer handlen med USA, lyder det.

– Man kan ikke planlægge. Når man indgår handelsaftaler med amerikanske virksomheder, så aftaler man pris, fragt og told. Hvis der er uklarhed over tolden fremadrettet, så går det ud over handlen, siger Michael Bremerskov Jensen.

Desuden frygter erhvervsorganisationen, at den amerikanske præsident er på vej med flere toldsatser.

– Min frygt vil være, at han vil bruge andre værktøjer til at indføre højere satser på udvalgte varegrupper.

Også hos Dansk Industri frygter man, at der kan komme flere, og mere målrettede, toldsatser.

– Hvis han ikke kan få opbakning til sin globale told i Kongressen, så vil han formentlig lave nogle nålestiksoperationer med forhøjet told på forskellige varer.

– Det ville være et meget usikkert toldmiljø for danske virksomheder, hvor der hele tiden kan skabes tvivl om gældende toldsatser, siger Peter Bay Kirkegaard, der er seniorkonsulent i Dansk Industri.

Den globale told på ti procent, der træder i kraft tirsdag, gælder i 150 dage.

Skal den forlænges, kræver det vedtagelse i Kongressen.

På trods af toldsatser og en faldende dollarkurs steg den danske eksport til USA i 2025 til 375 milliarder kroner.

Det er det højeste niveau nogensinde.

Det er dog ikke slet ikke sikkert, at eksporten, i lyset af den nye usikkerhed, fortsætter de samme takter i 2026, mener Dansk Erhverv.

Der er både levende og døde iblandt de hvaler, der er strandet ved Fanø.

Det oplyser Miljøstyrelsen, der har en koordinerende rolle i forbindelse med de strandede kaskelothvaler, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Styrelsen opfordrer til, at man ikke nærmer sig hvalerne, uanset om de er døde eller i live.

– Det er meget stressende for en hval at strande, og hvis mennesker nærmer sig hvalerne, vil de stresse dyrene yderligere. Det vil derfor kun forværre situationen for hvalerne at nærme sig dem, lyder det fra styrelsen.

Det er endnu usikkert, hvor mange hvaler der er strandet i området mellem Fanø og halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.

Fredag lød det, at der var blevet spottet fire. Lørdag formiddag er der både forlydender om fem og seks.

Strandfoged Michael Baun vurderer, at der sandsynligvis er tale om, at nogle af hvalerne har rykket sig i løbet af natten til lørdag og derfor er blevet spottet nye steder og talt flere gange.

Jeg tror, der er tale om i alt fem hvaler, siger han, men understreger, at det endnu er behæftet med en vis usikkerhed.

Miljøstyrelsen understreger, at der er smittefare ved at nærme sig dyrene også, da de kan bære sygdomme, som kan smitte mennesker.

– Desuden er der eksplosionsfare, fordi der ophobes gas i de døde dyr.

Miljøstyrelsen har et beredskab for strandede havpattedyr, som er rykket ud lørdag for at forsøge at sikre ro omkring de levende dyr og samtidig sikre kæber fra de døde.

– Med indsatsen i dag (lørdag, red.) vil vi sikre, at kæberne bliver bevaret til museumsformål og forskning. Kæberne kan give os vigtig viden om for eksempel alderen på de strandede kaskelothvaler, oplyser styrelsen.

Det er tredje gang i år, at kaskelothvaler strander ved danske kyster.

En af de andre gange var der tale om en hval på en sandbanke ved Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg. To kæbedele fra kaskelothvalen forsvandt, mens den var strandet.

Det bliver efterforsket som tyveri.

Miljøstyrelsen skriver videre, at hanhvaler på denne tid af året migrerer fra Arktis til varmere farvande syd for England for at parre sig.

Under trækket kan de dog fejlnavigere og sejle ind i Nordsøen, som “er relativt lavvandet sammenlignet med hvalernes normale levesteder i de åbne oceaner”.

– Sandbanker, kraftige tidevandsforskelle og usædvanlige strømforhold kan her vanskeliggøre navigationen og øge risikoen for strandinger, skriver styrelsen.

Strandinger af kaskelothvaler i danske farvande kendes tilbage til 1500-tallet.

En større besætning med 115.000 høns er blevet ramt af den smitsomme sygdom fugleinfluenza.

Besætningen ligger ved Herlufmagle, nord for Næstved, skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

For at mindske risikoen for smittespredning til andre fugle og af hensyn til dyrevelfærden går styrelsen lørdag i gang med at aflive fjerkræene.

Aflivningen sker i samarbejde med Beredskabsstyrelsen.

– Vi oplever et meget højt smittetryk med fugleinfluenza i de vilde fugle i Danmark i denne sæson, og smitten rammer både store og små besætninger.

– Så sent som torsdag måtte vi aflive 800 fasaner i en mindre besætning, og nu rykker vi så ud i helt stor skala i weekenden, siger Henriette M. Hansen, sektionsleder i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, i meddelelsen.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oprettet en beskyttelseszone i en tre kilometer radius om besætningen. Desuden er der oprettet en overvågningszone i en ti kilometer radius.

I begge zoner gælder nu skærpede krav til fjerkræejere. Det betyder blandt andet, at man ikke må flytte fjerkræ eller æg uden en særlig tilladelse.

Fredag kunne Statens Serum Institut ud fra prøver slå fast, at der var fugleinfluenza blandt hønsene.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle, der enten holder fjerkræ eller fugle, til at have fokus på smittebeskyttelse.

Man opfordres blandt andet til at skifte fodtøj, inden man går ind til dyrene.

Derudover er det vigtigt, at man sikrer, at vilde fugle hverken kan få adgang til dyrene eller deres vand og foder.

Den seneste tid er flere besætninger af fugle og fjerkræ blevet ramt af fugleinfluenza.

På grund af det høje smittetryk kan man finde flere vilde fugle i naturen, der er syge eller svækkede.

Styrelsen opfordrer til, at man ikke rører ved de syge fugle eller tager dem med hjem.

Fugleinfluenza smitter kun sjældent mennesker.

To unge brødre sigtes for drabsforsøg, efter at den yngste ifølge politiet skød mod en lejlighed på Storegårdsvej i Brønshøj onsdag aften.

Det er lørdag kommet frem i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksbergs dommervagt ved Vestre Fængsel, hvor de to blev stillet for en dommer.

De to sigtede er henholdsvis 21 og 24 år.

Mens dommeren varetægtsfængslede den yngste bror, som skal have affyret skuddene, blev storebroren løsladt.

Ifølge sigtelsen var målet en navngiven mand, som dog ikke var hjemme i lejligheden. Det var hans mor til gengæld, fremgår det af sigtelsen.

Det var ifølge sigtelsen onsdag omkring klokken 20.50, at der blev affyret to skud direkte mod lejlighedens vinduer.

Første skud ramte en metalstolpe ved altanen til lejligheden, hvorefter gerningsmanden flyttede sig mod sin højre side og afgav det andet skud mod køkkenvinduet, hvor den navngivne mands mor befandt sig.

Drabet mislykkedes dog, og ingen blev ramt.

I retten lørdag blev først den 21-årige mand eskorteret ind, hvorefter han smilede til to mænd på tilhørerrækkerne, der er bag en glasvæg.

Lidt efter ankom den 24-årige storebror. Begge sigtede er mørkhårede og har sort skæg. Ifølge Ekstra Bladet er de brødre.

De skal have begået drabsforsøget efter forudgående aftale, hvorefter den 21-årige skal have affyret skuddene mod lejligheden.

Kort efter at sigtelsen blev oplæst, oplyste deres forsvarere, at de nægter sig skyldige.

Derefter blev dørene lukket til retsmødet, hvorfor politiets efterforskning foreløbigt hemmeligholdes i sagen.

Dørlukningen skete efter ønske fra anklager Monica Pedersen fra anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Hun henviste til, at der stadig er ukendte medgerningsmænd på fri fod.

– Vi er pt. ikke rigtigt klar over, hvor mange medgerningsmænd, der er på fri fod. Politiet er stadig i gang med at efterforske denne her alvorlige sag, sagde hun.

Både de sigtede og offeret samt offerets mor er beskyttet af navneforbud.

Den 21-åriges varetægtsfængsling løber i foreløbigt 27 dage. Anklagemyndigheden har taget forbehold for at kære løsladelsen af storebroren til landsretten.

Vandet kan have fået tag om strandede hvaler og flyttet dem til nye lokationer i løbet af natten til lørdag.

Sådan lyder det fra Michael Baun, der er strandfoged på Fanø, lørdag formiddag, efter at der er meldinger om yderligere to spottede hvaler efter fredagens fire.

– Om det er de samme som i går (fredag, red.), som bare er flyttet sig, det kan jeg ikke sige endnu. Jeg tror, der er tale om i alt fem hvaler, siger han, men understreger, at det endnu er behæftet med en vis usikkerhed.

Fredag lød det, at fire kaskelothvaler var strandet i et område mellem Fanø og halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.

På grund af højvande har det lørdag morgen endnu ikke været muligt at komme ud til hvalerne.

Lørdag morgen har der været forlydenheder om, at der er spottet flere hvaler. Michael Baun siger, at han har fået meldinger om en hval i Sønderho og en længere oppe ved Skallingen.

Det giver samlet set seks strandede hvaler det seneste døgn. Men det er netop dem, han er usikker på, om er gengangere, der har flyttet sig med vandet i løbet af natten.

Selv er han lørdag formiddag ude for at finde hvalerne.

– Her på nordspidsen er der to med sikkerhed, siger han, mens han er ved at sondere terrænet.

De to hvaler er “helt døde”, siger han.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om et landsdækkende forbud mod brug af sprøjtegift på sårbare grundvandsdannende områder.

Det skriver DR lørdag.

Partierne fra den traditionelle røde blok er træt af regeringens ageren i sagen, hvilket de også tidligere har givet kraftigt udtryk for.

– Jeg har ganske enkelt mistet tålmodigheden. Danskernes drikkevand bliver i stigende grad forurenet, og SVM-regeringen er mere optaget af at skændes med sig selv end at handle.

– Vi har brug for at få stoppet brug af sprøjtegifte og i nogle tilfælde gødning, for at kunne sikre danskerne rent drikkevand, siger politisk ordfører Signe Munk (SF) i en pressemeddelelse.

Hun hentyder til, at Venstre tøver i sin opbakning til et sprøjteforbud.

Baggrunden for beslutningsforslaget er, at en analyse fra Miljøministeriet har vist, at der i 2024 blev fundet rester af sprøjtemidler i 55,7 procent af de undersøgte boringer. 14,1 procent af fundene overskred grænseværdien.

SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet siger, at Miljøministeriets Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet peger på, at et sprøjteforbud er den mest effektive og billigste løsning til at beskytte drikkevandet.

De samme fire partier opfordrede i januar regeringen til at lave et lovforslag, der skulle resultere i et sprøjteforbud.

Danmark beskytter 1,5 procent af det areal, som skal beskyttes for at sikre det rene drikkevand mod sprøjtegift og gødning fra landbruget.

I 1998 blev det vurderet, at det var nødvendigt at beskytte 630.000 hektar af Danmark mod forurening fra pesticider og nitrat.

Men kun en procentdel af området er blevet beskyttet, og det har i høj grad været baseret på frivillige aftaler med landmænd.

Et sprøjteforbud vil ifølge analysen koste landbruget 360 millioner kroner om året. Det vil dog blive “en samlet samfundsøkonomisk gevinst”, hvis der indføres sprøjteforbud på arealer tæt på drikkevandsboringer.

Det skyldes, at det vil løbe op i 6-18 milliarder kroner årligt, hvis forurenet vand skal renses.

Et museum i Moskva om de sovjetiske arbejdslejre, Gulag-lejrene, skal erstattes med en udstilling om nazisternes forbrydelser mod Sovjetunionen.

Det oplyser russiske myndigheder.

I senere år har Rusland lukket ned for flere institutioner, der dokumenterer undertrykkelse i sovjettiden.

Gulag-museet blev allerede lukket i november 2024 på grund af brud på regler om brandsikkerhed. Men kritikere så det som et forsøg på at stå i vejen for museets arbejde.

Gulag var i sovjettiden en forkortelse for Glavnoje Upravlenie ispravitelno-trudovykh Lagerej – centralmyndighedernes arbejdslejre.

Det var et meget stort netværk af lejre i især Sibirien og den arktiske del af Rusland.

Omkring 18 millioner sovjetborgere blev sendt til de sovjetiske straffelejre i perioden fra 1929 til 1953, og flere millioner af dem døde af udmattelse og sult.

Museet i Moskva var en af de sidste institutioner dedikeret til at dokumentere sovjettidens politiske undertrykkelse.

Det fremviste blandt andet genstande fra Gulag-ofre, heriblandt breve og andre personlige ejendele.

– Det nye museum kommer til at præsentere en udstilling, der dækker alle dele af nazisternes krigsforbrydelser under Den Store Fædrelandskrig, skriver bymyndighederne i Moskva og bruger det russiske navn for Anden Verdenskrig.

En kilde tæt på museet siger til nyhedsbureauet AFP, at Gulag-udstillingen, som den plejede at være, “bliver fuldstændig afviklet”.

– Museets ansatte er dybt bekymrede over, hvad der nu skal ske, siger kilden, der kræver at være anonym, til AFP.

Tidligere har Rusland lukket ned for blandt andet Memorial, som er en af Ruslands ældste menneskerettighedsorganisationer.

Den blev lukket af Ruslands regering i 2021, da den som mange andre blev stemplet som en “udenlandsk agent”. Ngo’en, der har modtaget Nobels fredspris, dokumenterede både sovjetundertrykkelse og undertrykkelse i det moderne Rusland.

Europarådet gav i 2021 Gulag-museet sin museumspris.

Sovjetunionen har opgjort sine tab under Anden Verdenskrig til 27 millioner menneskeliv.

AFP

Trafikanter på Østjyske Motorvej ved Horsens skal lørdag aften og frem til søndag morgen ud på en omvej.

For motorvejen afspærres i begge retninger mellem 55 Horsens N og 56a Horsens V fra lørdag klokken 17 til søndag klokken 9.

Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.

– Følg den skiltede omkørsel på stedet og forvent forlænget rejsetid gennem hele perioden, hvis du skal køre på strækningen, skriver Vejdirektoratet.

Hjemmeværnet vil også være til stede for at hjælpe til, så trafikken bliver afviklet så godt som muligt under spærringen.

Omkørslen skyldes, at motorvejsbroen på Rådvedvej over motorvejen rives ned. Det sker som led i udbygningen af Østjyske Motorvej.

Motorvejen udvides fire steder, hvor den længste strækning er mellem Vejle og Skanderborg. Her er det 38 kilometer af motorvejen, der går fra fire til seks spor.

Der er i dag trafikale problemer på strækningen, der viser sig i daglige køer.

– Med den stigende trafik på motorvejsnettet vil problemerne kun vokse. Udbygningen skal være med til at løse disse udfordringer, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Vejdirektoratet oplyser, at den nye bro på Rådvedvej er støbt, men endnu ikke kan tages i brug.

Vintervejret, som har ramt landet i starten af 2026, betyder, at Vejdirektoratets entreprenør ikke har kunnet udføre de nødvendige opgaver, for at broen kan gøres endeligt færdig og kobles på Rådvedvej i begge ender.

– Planen var, at den nye bro og Rådvedvej skulle åbne umiddelbart efter nedrivningen af den gamle bro. Og det er rigtigt ærgerligt, at vinteren har sat en stopper for det.

– Samtidig kan vi ikke udskyde nedrivningen af den gamle bro, da vi ønsker at holde den samlede plan for udbygningen af motorvejen, udtalte projektchef fra Vejdirektoratet John Kjærsgaard tidligere i februar på hjemmesiden.

Han har samtidig et særligt budskab til trafikanterne.

– Hvis du kan, så find en alternativ rute, som ikke inkluderer det spærrede område af motorvejen og de omkringliggende veje.

– Når vi spærrer motorvejen, sender vi flere trafikanter ud på kommunevejene, og det vil få betydning for rejsetiden i området, lyder det.

Arbejdet med motorvejen har også ført til andre omkørsler for trafikanterne. Blandt andet har de sydgående til- og frakørsler ved Horsens C 56 været afspærret i over en måned og ventes genåbnet senest 13. marts.

Støtten til det norske monarki fortsætter sit markante fald.

For blot en måned siden lød det, at 70 procent af den norske befolkning bakkede op om Norges kongehus. To uger efter var det 66 procent.

Lørdag lyder det i den seneste meningsmåling, at 60 procent af den norske befolkning bakker op om kongehuset.

Det er en rekordlav opbakning, skriver NRK, der har fået foretaget målingen af Norstat.

Det er efter alt at dømme regent, kong Harald, der trækker opbakning til kongehuset hjem.

Kongen, der fylder 89 år lørdag, scorer næsten topkarakter i popularitet fra folket.

På en skala fra 1 til 10 får han 9,2 på spørgsmålet om, hvor god en repræsentant han er for kongefamilien.

Til sammenligning får kronprins Haakon 7,9, mens kronprinsesse Mette-Marit på det seneste halvandet år er gået fra 7,4 til nu 3,7.

Målingen er gennemført fra 17. til 19. februar med 1009 respondenter.

I en mere eller mindre lignende måling af opbakningen til det danske kongehus lød det i december, at 72 procent af danskerne bakker op om monarkiet.

Det viste en undersøgelse, som Epinion havde foretaget for DR.

Det kan ikke aflæses direkte i tallene fra Norge, hvad årsagen til det markante fald i opbakningen er.

Men det norske kongehus har den seneste tid været under et massivt pres som følge af det, kronprinsesse Mette-Marit selv har kaldt “dårlig dømmekraft”, og hendes søn bonusprins Marius Borg Høibys retssag.

Den første af de to nævnte sager omhandler kronprinsessens dømmekraft i forbindelse med hendes kontakt med den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Epstein blev i 2008 dømt for at købe seksuelle ydelser af en mindreårig, og han stod anklaget i en sag om menneskehandel og seksuel udnyttelse af mindreårige, da han døde i 2019.

Det er kommet frem, at kronprinsessen har haft en relation med Epstein – også efter hans dom. Det har hun beklaget dybt.

Det har dog ikke ændret på, at den norske befolkning har stillet sig kritisk over for hende.

Knap halvdelen af nordmændene har svaret i flere norske mediers meningsmålinger, at de ikke ser kronprinsessen som dronning efter den seneste tid.

I samme periode har Marius Borg Høiby siddet på anklagebænken i Oslo, hvor han er tiltalt for en række punkter – herunder fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.

Retssagen mod Høiby varer ifølge planen frem til 13. marts.