Seneste nyheder

En 18-årig kvinde mistænkes for at stå bag et masseskyderi, der fandt sted i British Columbia i Canada tirsdag.

Det oplyser Dwayne McDonald, der er vicedirektør ved det canadiske politi, på et pressemøde onsdag aften.

Samtidig nedjusteres dødstallet fra ti til ni personer, da en af de formodede omkomne, som ifølge McDonald er en kvinde med alvorlige skader, overlevede. Hun vurderes dog stadig at være i kritisk tilstand.

Det samme gælder en anden kvinde, der er blevet fløjet til hospitalet.

Blandt de døde er den 18-årige mistænkte, som politiet tidligere har beskrevet som død af “selvpåført skade”.

Den mistænktes 39-årige mor og 11-årige stedbror er ligeledes blandt de dræbte, oplyses det.

Ifølge McDonald mener man, at de to familiemedlemmer først blev skudt i hjemmet.

Herefter tog den 18-årige videre til skolen Tumbler Ridge Secondary School og skød og dræbte flere personer dér.

Den mistænkte åbnede desuden ild mod politiet.

Udover familiemedlemmerne er en 39-årig kvindelig lærer, tre piger på 12 år og to drenge på 12 og 13 år blevet dræbt. Alle børn var elever på skolen.

På pressemødet oplyser vicedirektøren desuden, at politiet “ingen idé” har om motivet endnu.

Direkte adspurgt om, hvorvidt gerningspersonen var transperson, fortæller McDonald, at den 18-åriges biologiske køn ved fødslen var mand, men at gerningspersonen for seks år siden havde påbegyndt en transition og identificerede sig selv som kvinde.

Betjenten tilføjer, at de har valgt at omtale den mistænkte gerningsperson, på den måde som personen selv har valgt at identificere sig i offentligheden og på sociale medier.

Tal fra 2021 viser, at der bor omkring 2400 personer i Tumbler Ridge, som ligger cirka 660 kilometer nordøst for den større by Vancouver.

Canadas premierminister, Mark Carney, siger, at skudepisoden har efterladt nationen i chok.

Premierministeren har desuden beordret alle flag på halv på regeringsbygninger i landet de næste syv dage.

Den amerikanske skuespiller James Van Der Beek, der er kendt fra tv-serien “Dawson’s Creek”, er død. Han blev 48 år.

Det oplyser hans familie onsdag på det sociale medie Instagram.

– Vores elskede James David Van Der Beek gik fredeligt bort denne morgen. Han mødte sine sidste dage med mod, tro og ynde, lyder det i opslaget.

Familien skriver videre, at der er meget at dele om hans ønsker, men at det må vente lidt endnu.

– For nu beder vi om et fredfyldt privatliv, mens vi sørger over vores kærlige mand, far, søn, bror og ven.

James Van Der Beek blev ifølge mediet Variety diagnosticeret med kræft i tyktarmen i 2023.

Han er bedst kendt for sin rolle som Dawson Leery i tv-serien “Dawson’s Creek”, der kørte fra 1998 til 2003.

Skuespilleren blev født i delstaten Connecticut, der ligger i den nordøstlige del af USA. Her stiftede han bekendtskab med skuespillet i løbet af gymnasietiden.

Han medvirkede i adskillige teaterprodukter og et par film, før det store gennembrud kom med rollen i “Dawson’s Creek”.

USA’s præsident, Donald Trump, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mødtes onsdag i Det Hvide Hus i Washington D.C.

De to ledere mødtes, i kølvandet på at USA har genoptaget atomforhandlinger med Iran.

Ifølge Trump nåede han ikke frem til nogen form for aftale med Netanyahu.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– Der blev ikke nået frem til noget endeligt, bortset fra at jeg insisterede på, at forhandlingerne med Iran fortsætter for at se, om der kan komme en aftale på plads eller ej, skriver Trump.

Han tilføjer, at han over for Netanyahu understregede, så frem der kan komme en aftale på plads, ville det være at foretrække.

– Sidste gang besluttede Iran, at de stod bedre ved ikke at lave en aftale, og de blev ramt af midnatshammeren (Midnight Hammer). Det gik ikke godt for dem, skriver Trump.

I opslaget kalder han desuden mødet mellem de to ledere for “meget godt”.

Den israelske premierminister har ikke umiddelbart kommenteret mødet, men et billede af de to ledere er blevet delt af premierministerens kontor.

Næsten 16 procent af de patienter, der har fået en recept på Novo Nordisks nye vægttabspille, var før brugere af konkurrenten Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound.

Det viser et studie lavet af Truveta, der er en data- og analysevirksomhed inden for sundhed og medicin. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Studiet har kigget på 8762 patienter, der har fået en recept på pillen i de første seks uger, efter den blev godkendt af de amerikanske myndigheder.

Pillen er et såkaldt GLP-1-præparat, som indeholder det aktive stof semaglutid. Det er det samme stof, der er i selskabets midler Wegovy og Ozempic, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound, som også skal sprøjtes ind i kroppen, er ligeledes GLP-1-medicin.

Novo Nordisk meddelte 5. januar, at selskabets pille nu var tilgængelig på det amerikanske marked.

Pillen er det første orale GLP-1-middel, der er blevet godkendt til behandling af overvægt. Det skaber en ny mulighed for patienter, der ikke ønsker medicin, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Tallene fra Truvetas studie viser da også, at 36,1 procent af pillens nye brugere ikke før har prøvet et GLP-1-præparat.

Konkurrenten Eli Lilly har selv en vægttabspille på vej, men den er endnu ikke blevet godkendt af de amerikanske myndigheder. Det ventes først at ske i løbet af foråret.

Modsat Novos pille skal Eli Lillys pille ikke tages på tom mave. Til gengæld viser data højere vægttab med Novos pille end med Eli Lillys.

Den danske vindmøllegigant Vestas har indset, at den ikke får indfriet sin målsætning om at være klimaneutral i 2030.

I stedet vil selskabet forsøge at halvere sin udledning af CO2 inden da. Sammenligningsåret er 2019.

Det oplyser Lisa Ekstrand, der er Vestas’ chef for bæredygtighed, i en mail til mediet Finans.

Målet om klimaneutralitet blev meldt ud i 2020.

På daværende tidspunkt ville man opnå det ved at udskifte benzinbiler- og lastbiler med elbiler og ved at skære i udledningen fra opvarmning.

Men siden overtog selskabet en havvindforretning, som har været med til at øge dets samlede CO2-udledningerne.

Derfor har Vestas ifølge chefen for bæredygtighed konkluderet, at klimaneutralitet om fire år er urealistisk.

Selv om Vestas lever af at sælge og producere vindmøller, der er med til at gøre verden grønnere, udleder virksomheden tusindvis ton CO2 hvert år.

Vestas’ udledning hænger sammen med, at vindmøller består af stål, der er en belastning for klimaet.

Det er ikke første gang, at det danske selskab må revidere sine klimamål.

Det havde nemlig sat et delmål i 2025, hvor udledningerne skulle være skåret med 55 procent sammenlignet med niveauet i 2019.

Men også her måtte man indse, at det var urealistisk.

Ifølge Lisa Ekstrand står Vestas lige nu et sted, hvor det har reduceret sine udledninger af CO2 med otte procent, hvis man medregner havvindforretningen.

Fraregnes den, lyder reduceringen i stedet på 44 procent i en periode fra 2019 til 2024, skriver Finans.

– Vi ser et accelererende behov for at modne bæredygtige skibsbrændstoffer. Der er aktiviteter i gang for at reducere udledningerne, men det tager længere tid end ventet, siger hun til mediet.

Trump-administrationen har planer om at anke afgørelser fra føderale domstole i USA, der har givet en række havvindprojekter lov til at genoptage byggeriet, efter at administrationen beordrede arbejdet sat på pause.

Det siger USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, onsdag i et interview med mediet Bloomberg News.

Adspurgt om, hvorvidt man vil anke afgørelserne, svarer Burgum:

– Det vil vi absolut.

Det danske selskab Ørsted står bag to af de havvindmølleparker, som har fået lov til at genoptage byggeriet.

Kort inden jul sidste år blev Ørsteds to amerikanske projekter Revolution Wind og Sunrise Wind ramt af et påbud fra amerikanske myndigheder om at indstille byggeriet.

USA’s indenrigsministerium har begrundet beslutningen med en bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelse.

Der er ikke kommet en endelig dom i forhold til spørgsmålet. Den kommer først på et senere tidspunkt.

I mellemtiden har Ørsted dog fået en dommers ord for, at selskabet må bygge videre.

Det er den afgørelse, som Trump-administrationen nu åbner for at anke.

Ritzau har rakt ud til Ørsted, der oplyser, at selskabet ikke har nogen kommentar til meldingen fra USA.

Canadas premierminister, Mark Carney, har beordret alle flag på halv på regeringsbygninger i landet de næste syv dage.

Det siger han onsdag ifølge Reuters, efter et masseskyderi tirsdag fandt sted i Tumbler Ridge i den canadiske provins British Columbia.

Ifølge premierministeren er ministeren for offentlig sikkerhed, Gary Anandasangaree, på vej mod Tumbler Ridge.

Mindst ti personer døde i skyderiet, der bliver kaldt et af de værste massedrab i nyere canadisk historie.

– Vi vil komme igennem dette. Vi vil lære fra dette, siger Carney på et pressemøde ifølge Reuters.

– Men lige nu er det tid til at stå sammen, som canadiere altid gør i disse situationer.

Det præcise forløb omkring skyderiet står endnu ikke klart.

Tidligere opfordrede politiet alle i det omkringliggende område til at blive indendørs og låse deres døre. De blev også bedt om at holde sig fra et gymnasium i området.

Politiet har dog efterfølgende ophævet den ordre.

Ifølge mediet CBC fremgik det tidligere af en udtalelse fra politiet, at det blev kaldt ud til gymnasiet tirsdag eftermiddag klokken 13.20 lokal tid.

Seks af personerne blev fundet døde på gymnasiet Tumbler Ridge Secondary School, mens en person mistede livet på vej til hospitalet.

Samtidig er to personer blevet fundet døde på en adresse, som ifølge politiet har en forbindelse til skyderiet.

En mistænkt gerningsperson er også blandt de døde. Vedkommende blev fundet død på gymnasiet og har ifølge politiet mistet livet som følge af det, der omtales som selvpåført skade.

Flere landes ledere har sendt deres tanker og sympati til canadierne efter drabene.

Det samme gælder Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), der i et opslag på X skriver, at hendes hjerte er knust af nyheden.

– På vegne af Danmark og det danske folk vil jeg gerne udtrykke mine dybeste kondolencer til ofrenes familier og venner og det canadiske folk, skriver statsministeren.

Nato vil styrke sin rolle i Arktis med missionen Arctic Sentry. Det offentliggjorde Nato onsdag, og det er godt nyt for Danmark og Grønland, mener forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Ifølge den danske forsvarsminister kommer Natos Arctic Sentry-mission efter dansk pres.

– Det er en rigtig god beslutning, der nu skal materialiseres. Det kommer vi til at diskutere yderligere på Nato-forsvarsministermødet torsdag, siger Troels Lund Poulsen.

USA er del af Nato og beslutningen om at samle øvelser og patruljering i det arktiske område under Nato har derfor også amerikansk opbakning.

Dermed kan Arctic Sentry ses som den direkte opfølgning på mødet mellem Natos generalsekretær, Mark Rutte, og USA’s præsident, Donald Trump, i Davos.

Det var her, at Trump afblæste sine meldinger om at ville tage ejerskab over Grønland.

Til gengæld lovede Natos generalsekretær at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Her øger Rusland og Kina ifølge Nato-kilder tilstedeværelsen. For Ruslands vedkommende sker det med militærbaser og ubåde, mens Kina ifølge en højtstående Nato-kilde gennemfører “forskningsmissioner”, som kan være et dække over indsamling af militære efterretninger.

Det er fortsat uklart, i hvilket omfang USA selv vil bidrage til Arctic Sentry.

Men det ligger fast, at den markant vil styrke Natos tilstedeværelse i området.

– Der er en stor europæisk opbakning til at stille sig til rådighed for Arctic Sentry. Det oplevede vi allerede i januar måned, hvor mange lande meldte sig klar til øvelses- og træningsaktiviteter, siger Troels Lund Poulsen.

Danmark har allerede øget sine bidrag via investeringer i materiel og øvelser i Arktis. Og det arbejde vil fortsætte, fastslår Troels Lund Poulsen.

– Det kræver også et substantielt stort bidrag fra dansk side. Det kommer vi også til at levere på.

– Nu går planlægningen i gang, og så er det min klare forventning, at vi nu kommer til at se en plan for 2026 og frem, som viser en større tilstedeværelse under Nato-paraplyen.

– Det er rigtig godt i lyset af den sikkerhedspolitiske situation, vi befinder os i, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarschef Michael Hyldgaard skal nu lave et oplæg til, hvordan det danske bidrag skal se ud, siger Troels Lund Poulsen.

– Jeg ser også, at vi skal have et større samarbejde med andre Nato-lande omkring nogle af de forskellige kapaciteter, der kan indgå, siger Troels Lund Poulsen.

Han peger på de særlige P8-overvågningsfly, hvor Danmark måske kan indgå et samarbejde med Tyskland.

– Det er klart, at vi kommer til at gøre mange nye ting. Men det konkrete aftryk er for tidligt at sige noget om nu, siger Troels Lund Poulsen.

I en sag om indsmugling af flydende narkotika er en færing og en dansker onsdag af Retten på Færøerne blevet idømt lange frihedsstraffe.

Dommen er usædvanlig. Der er ikke tidligere afgørelser i retssystemet om det særlige narkotika, oplyser anklager Ingi Midfjord til Ritzau.

Færingen straffes med fængsel i 12 år og tre måneder, mens danskeren har fået fængsel i 12 år og syv måneder.

Retten har fundet begge skyldige i at have fyldt det særligt farlige stof på sodavandsdåser.

Dåserne blev placeret i en bil, som med færgen “Norrøna” blev sejlet til Torshavn med ankomst 17. juli 2024.

Væsken er blevet analyseret til at være et syntetisk narkotika med betegnelsen 5F-MDMB-PINACA.

I sagen indgår erklæringer fra såvel Retskemisk Institut som de lægelige eksperter i Retslægerådet, oplyser anklager Ingi Midfjord.

Ud fra en samlet farlighedsvurdering sidestilles de i alt 7,2 liter med enten 21 kilo MDMA, 4,4 kilo kokain eller 18 kilo amfetamin, fremgår det af anklageskriftet i sagen.

Det særlige stof er en form for syntetisk cannabinoid.

Men indholdet af det euforiserende stof THC er flere hundrede gange mere potent end i hash, og risikoen for forgiftning er meget høj, har eksperterne ifølge anklager Ingi Midfjord slået fast.

I forbindelse med domsafsigelsen har begge de tiltalte – 40-årige Daniel Obeling Hansen og 22-årige Mattias Roin Brynleifsson – på stedet anket dommen til Østre Landsret.

Den yngre har i øvrigt tilstået hvidvask. Et halvt års tid inden indsmuglingen på færgen blev han taget af toldere i Vaga Lufthavn, da han skulle med flyet til København. Han blev afsløret med 35.000 kroner i kontanter.

Ture med pirattaxa kan være en risikabel affære, viser en ny sag fra København.

En kunde mistede sit Rolexur til en værdi af mere end 100.000 kroner, mens andre blev tvunget til at åbne netbank på telefonen og blev lænset for tusinder af kroner.

Det fremgår af de sigtelser, som Københavns Politi onsdag har rejst i et grundlovsforhør med en 20-årig mand.

Han sigtes for tre tilfælde af groft tyveri, som skete nytårsnat og 10. januar. Sidste sommer skal han også have været med, da en kunde blev truet med kniv og dermed udsat for røveri.

I retsmødet har den 20-årige nægtet sig skyldig, men dommeren har varetægtsfængslet ham frem til 3. marts.

En kunde blev samlet op i indre by i København ved femtiden på årets første dag, og på Sturlasgade steg kunden ud sammen med chaufføren.

Under påskud af at ville se nærmere på kundens Rolexur lykkedes det for chaufføren at få fat i uret, som blev kastet ind i bilen.

I mellemtiden havde en anden taget plads ved rattet, og bilen, en Audi, drønede væk i høj fart med uret, som var en værdi af 112.500 kroner, fremgår det af politiets beskrivelse af hændelsen.

I et andet tilfælde blev en kunde kørt til ukendt sted og tvunget til at åbne for sin netbank på telefonen, hvilket førte til samlede tab på næsten 70.000 kroner.

Den uautoriserede taxakørsel er sket både med en Audi og en Toyota Corolla, og kriminaliteten forgik under natlige ture, mener politiet.

Politiet har onsdag sigtet to personer og det esbjergensiske selskab Polar Salmon Hjerting Laks i forbindelse med efterforskningen af en sag om listeria.

Det bekræfter politiet over for branchemediet Food Supply.

Food Supply skriver, at listeriabakterier fra virksomhedens fabrik er blevet koblet til mindst 27 sygdomstilfælde og fire dødsfald gennem flere år. Det har Statens Serum Institut bekræftet over for JydskeVestkysten i 2025.

JydskeVestkysten har talt med tidligere direktør og medejer af laksevirksomheden, Christoph Kjærgaard, som bekræfter, han er en af de to sigtede i sagen.

Ingen nuværende medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller ledelsen i Polar Salmon Hjerting Laks er blevet sigtet af politiet, udtaler selskabet til Food Supply.

Den nuværende administrerende direktør, Jesper Kelly Innes, har i et skriftligt svar til Food Supply udtalt sig om sagen.

– Vi samarbejder fuldt ud med politiet om at komme til bunds i de kritisable forhold fra 2023/24, som Fødevarestyrelsen anmærkede i januar 2025.

Listeria er en fødevarebåren bakterie, der kan vokse selv ved lave temperaturer i et køleskab. Bakterien kan hos særligt udsatte være livsfarlig og har en dødelighed på cirka 25 procent.

Fødevarestyrelsen har anmeldt virksomheden to gange i starten af 2025. Politiet har oplyst til Food Supply, at de begge indgår i den samlede efterforskning.

Den første anmeldelse kom i januar 2025, hvor styrelsen konkluderede, at virksomheden havde solgt flere produkter i slutningen af 2023 og starten af 2024, selv om de var klar over, at produkterne potentielt indeholdt listeriabakterien.

Senere i marts 2025 kom den anden anmeldelse. Anmeldelsen kom, fordi virksomheden ikke havde informeret Fødevarestyrelsen om, at de havde tilbagetrukket flere produkter.

Bestyrelsesformand Henrik Leth beklagede det dengang over for JydskeVestkysten. Han fortalte, at de havde oplyst Fødevarestyrelsen om et tilbagetrukket parti, men havde glemt et andet, fordi det var spærret hos en kunde.

Efter politiet har afsluttet sin efterforskning af sagen, vil den blive givet videre til anklagemyndigheden, der vil foretage en juridisk vurdering af, om der skal rejses tiltale.

Hvis der bliver rejst tiltale, vil sagen køre ved domstolene.

Politiet har ikke kunnet give en tidshorisont for, hvornår de forventer, at efterforskningen er færdig.

Ritzau har været i kontakt med politiet. Politiets kommunikationsafdeling har ikke yderligere at oplyse om sagen til Ritzau onsdag.

/Ritzau/

En 18-årig mand idømmes fem års fængsel for en ulykke, der kostede en 65-årig livet, ved BabySam på Roskildevej i Valby i august sidste år.

Dommen er afsagt af en enig domsmandsret i Retten på Frederiksberg onsdag eftermiddag.

Den 18-årige er fundet skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

I anklageskriftet lød det, at manden, der på ulykkestidspunktet var 17 år, var påvirket af lattergas, da ulykken indtraf.

Men retten finder ikke, at anklagemyndigheden har ført tilstrækkelig bevis for, at den unge mand var påvirket af lattergas, da ulykken skete.

Retten finder det dog bevist, at den 18-årige kørte med en væsentligt højere hastighed, end det er tilladt. Han var tiltalt for at køre 70 kilometer i timen i et område, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 kilometer i timen.

– Selv om vi ikke finder, at du var påvirket af lattergas, finder vi altså, at du er skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, siger retsformanden, mens han begrunder dommen.

Da ulykken skete 19. august omkring klokken 18.20, var den 65-årige i gang med at læsse en nyindkøbt barnevogn ind i sin søns Tesla foran BabySam på Roskildevej. Han havde netop købt barnevognen til sin søn og hans gravide hustru.

Manden blev påkørt af en Porsche med den dengang 17-årige dreng bag rattet.

Den i dag 18-årige var ude at køre med et familiemedlem, da ulykken skete, og i retten forklarede han, at han havde taget lattergas om eftermiddagen. Men han afviste, at han havde taget det lige op til ulykken.

Lattergas giver en rus, der træder i kraft et par sekunder efter indtagelse, og som varer et til to minutter.

Alle pladserne i Retssal 002 i Retten på Frederiksberg var optaget inden domsafsigelsen onsdag eftermiddag. Både pårørende til den tiltalte og til den 65-årige, der mistede livet i ulykken, er mødt op.

Også den 65-åriges søn, der var til stede ved ulykken, var mødt op i retten.

Den 18-årige har valgt at anke dommen på stedet. Han vil frifindes for det, han ikke har erkendt, eller subsidiært have en mildere straf.

På retssagens første dag tirsdag erkendte han, at det var ham, der påkørte den 65-årige og forårsagede hans død. Men han har nægtet, at det skete under særligt skærpende omstændigheder. Han nægter altså både, at han var påvirket af lattergas, og at han kørte for stærkt, da ulykken skete.

Mette Grith Stage, der er forsvarer for den 18-årige, siger efter domsafsigelse, at hun er overrasket over rettens strafudmåling.

– Det, der er sket, er jo helt forfærdeligt, og man kan ikke gøre menneskeliv op i antal års fængsel.

– Når jeg siger, at jeg er overrasket, så er det jo, fordi retten frifinder min klient for at have kørt med lattergas i blodet, men dømmer ham alene for at have kørt 70 kilometer i timen, siger hun.

Porschen, som den dengang 17-årige havde lånt af sin mor, der havde lånt den af en ven, er blevet konfiskeret.

Der blev skabt 130.000 nye job uden for landbruget i USA i januar, viser data fra USA’s kontor for beskæftigelsesstatistik ifølge AFP.

Det er dobbelt så mange som forventet.

Analytikere havde forventet et gennemsnit på 65.000 nye job i januar ifølge en Bloomberg-undersøgelse.

Arbejdsløshedsprocenten i januar faldt til 4,3 procent sammenlignet med forventningerne på 4,4 procent.

Ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), er udviklingen på det amerikanske arbejdsmarked bedre end frygtet i januar.

– Jobvæksten er på højeste niveau siden december 2024, og ledigheden falder for anden måned i træk, siger cheføkonomen i en skriftlig kommentar.

Han tilføjer dog, at en jobvækst på 130.000 “ikke er noget, der imponerer i USA”, og slet ikke efter flere måneder med en meget lav jobvækst.

– I det første år af Donald Trumps præsidentperiode er der blot blevet skabt 359.000 nye job, mens ledighedskøen samtidig er vokset med en halv million amerikanere, siger han.

Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, viser dagens jobtal, at det amerikanske arbejdsmarked “har det bedre end sit ellers blakkede ry”.

– Hvis dagens stærke jobtal står for troende, og vi dertil får en række yderligere fornuftige tal for det amerikanske arbejdsmarked over de kommende uger og måneder, så kan endnu en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank have lange udsigter, siger han i en skriftlig kommentar.

Antallet af nye job uden for landbruget skulle egentlig have været offentliggjort fredag, men på grund af en midlertidig nedlukning af en række føderale kontorer er offentliggørelsen udskudt til onsdag.

Både antallet af influenzatilfælde og antallet af indlæggelser fortsætter med at stige.

Det viser den ugentlige opdatering af luftvejssygdomme fra Statens Serum Institut, SSI.

Antallet af influenzatilfælde er fortsat på et højt niveau, og antallet af indlæggelser er nu på et meget højt niveau.

I sidste uge – uge 6 – var der knap 3000 påviste influenzatilfælde og omkring 1000 indlæggelser med influenza.

Sæsonen for influenza i Danmark varer typisk fra december til marts.

Symptomer på influenza kan være pludselig opstået høj feber med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine, der ledsages af en markant sygdomsfornemmelse.

Forekomsten af RS-virus og antallet af indlæggelser ligger nu på et højt niveau, og både antallet af tilfælde og indlæggelser stiger.

RS-virus er en forkølelsesvirus, der typisk rammer små børn og ældre.

For covid-19 er forekomsten og indlæggelser faldet til et lavt niveau, og antallet er sammenligneligt med de seneste uger.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby fortryder de beskeder, der blev sendt den aften, hvor en kvinde angiveligt blev voldtaget.

Det fortæller han onsdag i retten, hvor han er tiltalt for en række forhold, herunder voldtægt.

En anklager har fremlagt beskeder sendt af Høiby til en ven.

I beskederne beskriver han ifølge mediet VG i negative vendinger den kvinde, der ifølge anklagen blev voldtaget samme aften.

– Det er forkastelig drengesnak mellem mig og min bedste ven. Det var aldrig meningen, at nogen skulle læse det. Det her er en joke mellem os to, siger han ifølge VG.

Mediet beskriver også, at Høiby har bedt politiet om, at beskederne kunne undlades i retssagen, fordi han ikke ønskede, at kvinden så dem.

Onsdag er retssagen mod den 29-årige Marius Borg Høiby fortsat i gang.

Han er tiltalt for en række alvorlige forhold. Blandt andet fire voldtægter af kvinder, som, politiet mente, sov under overgrebene, samt vold mod en tidligere kæreste.

Nato har besluttet at lancere Arctic Sentry, som via øvelser og overvågning skal styrke sikkerheden i Arktis. Det oplyser Nato i en pressemeddelelse.

Beslutningen kommer efter de alvorlige spændinger, som USA’s præsident, Donald Trump, udløste med sit krav om ejerskab over Grønland.

Den nye mission er dog ikke alene fokuseret på Grønland, men betyder, at Nato overtager koordinationen af den militære tilstedeværelse i hele Arktis.

Det sker med amerikansk opbakning og kan dermed ses som en vej til at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Natos Supreme Allied Commander Europe, general Alexus G. Grynkewich, fra det amerikanske luftvåben, siger om beslutningen:

– Arctic Sentry understreger alliancens forpligtelse til at beskytte sine medlemmer og opretholde stabiliteten i et af verdens mest strategisk vigtige og miljømæssigt udfordrende områder, siger Alexus G. Grynkewich i en pressemeddelelse.

Dermed bliver et stort dansk ønske om en større Nato-rolle i Arktis opfyldt.

I kraft af at Nato overtager koordineringen af operationerne i området, vil øvelser og overvågning kunne blive bedre fordelt både geografisk og tidsmæssigt.

Samtidig ventes Natos øgede rolle at trække større Nato-lande som Frankrig og Tyskland længere ind i operationerne.

Det er endnu uvist i hvilket omfang, USA vil deltage, men beslutningen kommer med amerikansk billigelse.

Samtidig ventes indsatsen at blive vedvarende, hvilket Danmark har presset på for.

Det vil på sigt betyde, at Nato får styrkemål for Arktis.

Dermed vil Nato på sigt kunne øge antallet af overvågningsfly, skibe og ubåde i området i et omfang, som vil kunne tilfredsstille USA.

En række lande med interesser i Arktis som Danmark, Norge, Finland og Canada er allerede i gang med en stor oprustning i området.

Det vil på sigt betyde flere soldater og udstyr specifikt til patruljering og kamp i det arktiske område.

Det sker for at imødegå en øget russisk tilstedeværelse i Arktis og en øget interesse fra Kina, som nu betegner sig selv som en “nær-arktisk stat”.

Arctic Sentry vil blive ledet af Joint Force Command Norfolk (JFC Norfolk). Det er Natos nyeste fælles styrkekommando, hvis ansvarsområde siden december nu omfatter hele regionen.

– Hvad angår Nato’s fælles styrkekommandoer, er Norfolk broen mellem Nordamerika og Europa, der forsvarer de strategiske tilgange mellem de to kontinenter og meget mere, siger Alexus G. Grynkewich.

Ukraine kan snart se frem til et økonomisk indskud fra 24 af de 27 EU-lande.

Onsdag har EU-Parlamentet godkendt det lån på 90 milliarder euro til Ukraine, som EU-landene blev enige om på EU-topmødet i december.

Beløbet svarer til omkring 670 milliarder kroner.

Pengene skal gå til både at holde hånden under Ukraines økonomi og til militær støtte i 2026 og 2027.

– Jeg glæder mig over, at EU-Parlamentet hurtigt har vedtaget vores forslag om et yderligere lån på 90 milliarder euro til Ukraine, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen på X.

Vedtagelsen er vigtig, fordi Ukraine ventes at løbe tør for penge i andet kvartal, hvis ikke EU fornyer støtten.

Derfor var en hurtig godkendelse fra EU-Parlamentet nødvendig, for at kunne sætte gang i udbetalingen i starten af andet kvartal.

På EU-topmødet i december forsøgte EU-landene i første omgang at blive enige om at bruge de indefrosne russiske midler til at hjælpe Ukraine igennem krigen.

Det forslag faldt dog på modstand fra især Belgien, hvor hovedparten af de russiske midler er indefrosset.

I stedet blev 24 af de 27 EU-lande enige om at give Ukraine et lån med afsæt i EU-budgettet.

Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet valgte at stå uden for lånet.

Belgien valgte til gengæld at støtte forslaget. Belgiens premierminister, Bart De Wever, understregede på topmødet i december, at Belgien gerne vil hjælpe Ukraine.

Men ideen om at tage af de indefrosne russiske midler vil ifølge Bart De Wever være et historisk brud med reglerne for behandling af andre staters penge, som ville skabe problemer ikke kun for Belgien, men for Europa.

Håbet er dog forsat, at Ukraine vil få erstatning fra Rusland efter krigen, så landet kan betale lånet tilbage.

Indtil da er det vigtigt at fortsætte støtten, understreger von der Leyen.

– Ukraines mod er urokkeligt. Det samme gælder Europas beslutsomhed om at stå ved landets side, skriver von der Leyen på X.

En uge efter at det lykkedes den drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen at flygte over muren fra Vestre Fængsel, er han fortsat på fri fod.

Derfor er Københavns Politis efterlysning af den 37-årige mand stadig i høj grad aktuel.

Det siger vicepolitiinspektør Rene Gaardsvig i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau:

– Vi har stadig en igangværende politimæssig indsats og foretager løbende relevante efterforskningsmæssige skridt, men desværre er han stadig på fri fod. Derfor er den efterlysning, vi udsendte i sidste uge, stadig aktuel, og vi har allerede modtaget en del henvendelser fra borgere, hvilket vi er glade for.

Philip Denié Dahl Petersen stak af fra fængslet i København natten til onsdag i sidste uge. Anmeldelsen indløb hos politiet klokken 00.05.

Han er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået i 2022 i Sydhavnen i København.

Forvaring er en foranstaltning, som domstolene kan tage i brug, når en tiltalt vurderes at være farlig, og det vurderes som nødvendigt for at undgå yderligere kriminalitet.

De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel. Philip Denié Dahl Petersen sad i Vestre Fængsel, fordi han afventede, at der var plads.

Københavns Politi oplyser ikke, hvilke efterforskningsskridt, man har sat i gang i sagen.

Indtil videre er det heller ikke blevet oplyst, hvordan flugten kunne finde sted.

Men Rene Gaardsvig opfordrer til, at man kontakter politiet, hvis man har oplysninger i sagen. Det kan man gøre på telefon 114.

Hvis man ser manden, opfordrer politiet til, at man hverken forsøger at kontakte ham eller tilbageholde ham.

Så opfordrer vicepolitiinspektøren til, at man i stedet ringer 112.

Københavns Politi har tidligere oplyst, at Philip Denié Dahl Petersen var iført en sort hue, sort tætsiddende jakke og sorte tætsiddende bukser, da han flygtede fra fængslet.

Politiet i Portugal har fundet yderligere 523 kilo kokain i narkosagen “Operation Valhalla”, hvor flere danskere er blevet varetægtsfængslet.

Det oplyser Københavns Politi på tjenesten Politi Update.

Oprindeligt blev der fundet 1,3 ton kokain på et skib i den sydlige portugisiske by Portimão i sidste uge.

Her slog myndighederne til og anholdt i alt ti mænd, som siden er blevet varetægtsfængslet i Portugal.

– En omfattende efterforskning, der blev startet af Syd- og Sønderjyllands Politi, førte os på sporet af kokainen, som vi antager skulle via Portugal og videre op gennem Europa. Der er gennemført en stor, koordineret indsats på tværs af politi- og landegrænser, som vi er meget stolte af, udtalte politiinspektør Mads Helios fra Københavns Politi i en pressemeddelelse fra sidste uge.

Det nye fund i Portugal er også gjort på skibet.

Ud over de ti mænd sidder en kvinde også varetægtsfængslet i sagen i Danmark.

Mændene i Portugal har forskellige nationaliteter, men politiet har tidligere oplyst, at mindst en af dem menes at have relationer til en dansk rocker- eller bandegruppering.

Politiet har tidligere oplyst til Politiken, at der er seks danske statsborgere blandt de 11 fængslede, og at ti af dem har bopæl i Danmark.

Det er endnu ikke afklaret, om en eventuel retssag skal føres i Danmark eller Portugal.

Politiet efterforsker også, hvor kokainen skulle hen.

Europarådets Ministerkomité har besluttet at ophæve den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jaglands immunitet i forbindelse med Epstein-sagen.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Ifølge mediet VG er det første gang, at Europarådet har ophævet immuniteten for en tidligere topleder.

Jagland ledede Europarådet fra 2009 til 2019.

Den norske regering har anmodet om, at det skulle ske, så Jagland kan blive efterforsket af politienheden Økokrim.

Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister på mistanke om grov korruption.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

Det sker på grund af oplysninger i Epstein-dokumenterne, har politiet tidligere oplyst.

Epstein-filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

Thorbjørn Jagland har gennem sin forsvarsadvokat udtalt, at han synes, det er positivt, at sagen bliver efterforsket, og at de er sikre på udfaldet.

Efter Europarådets beslutning onsdag udtaler Jagland gennem sin advokat:

– Vores fokus er nu at indhente fakta så præcist og fuldstændigt som muligt, før vi drager konklusioner.

Advokaten tilføjer, at Økokrim allerede har modtaget dokumentation fra Jagland i sagen, og han ser frem til at bistå Økokrim med at afklare sagen yderligere, lyder det.

Beslutningen om at fratage den tidligere toppolitiker sin immunitet er enstemmig, skriver VG.

Jagland har ud over posten som generalsekretær i Europarådet også været leder af Nobelkomitéen.

Han var norsk statsminister fra 1996 til 1997 og leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Amerikanske Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han ventede på en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var tidligere dømt i 2008.

For nylig offentliggjorde det amerikanske justitsministerium millioner af nye dokumenter i sagen, og siden har en lang række oplysninger fra dokumenterne skabt overskrifter.

Ifølge NRK viser de seneste dokumenter, at Jagland og Epstein havde langt mere kontakt end tidligere antaget.

Det norske public service-medie har skrevet, at Jagland planlagde en tur til Epsteins ø med sin familie i 2014, men at turen senere blev aflyst.