Seneste nyheder

Den amerikanske flådeminister, John Phelan, forlader sin post og præsident Donald Trumps administration.

Det oplyser Sean Parnell, som er talsperson for USA’s forsvarsministerium, Pentagon, onsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

Her lyder det, at Phelan fratræder øjeblikkeligt.

Årsagen fremgår ikke umiddelbart.

– På vegne af krigsministeren (Pete Hegseth, red.) og vicekrigsministeren (Steve Feinberg, red.) takker vi minister Phelan for hans indsats for ministeriet og for USA’s flåde, skriver talspersonen.

– Vi ønsker ham held og lykke fremover.

Hung Cao, som er viceflådeminister, vil blive fungerende flådeminister, fremgår det af opslaget.

Meldingen kommer, efter at general Randy George, som var den amerikanske hærs stabschef, samt to andre højtstående officerer tidligere på måneden blev afskediget, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker samtidig på et tidspunkt, hvor USA er involveret i en krig med Iran, hvor der aktuelt er en våbenhvile. Der er uvished om, hvor længe våbenhvilen gælder.

Siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i januar 2025, er der sket en stor udskiftning blandt de ansatte på militærets tunge poster.

Charles Q. Brown, som var den øverst rangerende general i det amerikanske militær og formand for de fælles stabschefer, blev i februar sidste år fyret. Det blev ikke oplyst hvorfor.

Andre afskedigelser har omfattet cheferne for USA’s flåde, United States Navy, og USA’s kystvagt, United States Coast Guard, skriver AFP.

I april sidste år blev også Timothy Haugh, der var chef for sikkerhedstjenesten National Security Agency (NSA) fyret.

Pete Hegseth har fastholdt, at Trump blot vælger de ledere, han ønsker til posterne. Flere demokrater har dog udtrykt bekymring for, at der er tale om en mulig politisering af USA’s militær, der har tradition for at være politisk neutralt.

Det amerikanske medie CNN beskriver John Phelan som en forretningsmand, der ikke tidligere har arbejdet i militæret.

Phelan og hans hustru indsamlede millioner af dollar til Trumps valgkamp, før han sidste år blev udpeget som flådeminister, skriver mediet.

En libanesisk journalist er onsdag blevet dræbt i et israelsk luftangreb i det sydlige Libanon.

Det meddeler det libanesiske civilforsvar onsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Yderligere en journalist er såret.

Journalist Amal Khalil og fotograf Zeinab Faraj dækkede onsdag begivenheder nær byen al-Tayri, da et køretøj foran dem blev ramt i et israelsk luftangreb.

Det fik kvinderne til at løbe ind i et nærliggende hus, som efterfølgende blev ramt i endnu et israelsk angreb, oplyser det libanesiske sundhedsministerium.

Redningsfolk rykkede herefter ud til stedet, hvor de var i stand til at nå frem til fotografen. Det siger Elsy Moufarrej, der er leder af foreningen for journalister i Libanon, ifølge Reuters.

Da redningsfolkene efterfølgende forsøgte at nå frem til Khalil, kastede det israelske militær ifølge Moufarrej og en højtstående libanesisk embedsmand en chokgranat, der blokerede indgangen til den beskadigede bygning, hvor journalisten lå fastklemt under murbrokker.

Fra det libanesiske sundhedsministerium lyder det, at det israelske militær “forhindrede gennemførelsen af den humanitære mission ved at affyre en chokgranat og skyde med skarpt mod en ambulance”.

Ifølge ministeriet kunne redningsfolk først vende tilbage til huset fire timer efter luftangrebet. Efter at have gennemsøgt murbrokkerne i tre timer fandt redningsfolkene frem til den omkomne journalist.

Det israelske militær afviser i en udtalelse, at det skal have forhindret redningsfolk i at nå frem til journalisten.

I alt fem personer har onsdag mistet livet som følge af israelske angreb i Libanon.

Det er det højeste antal dræbte, siden en aftale om våbenhvile mellem Israel og Libanon trådte i kraft fredag. Aftalen inkluderer også den iranskstøttede, militante gruppe Hizbollah.

Israel og den militante gruppe Hizbollah beskyldte dog tirsdag aften hinanden for angreb og brud på våbenhvilen.

Tesla omsatte for 22,4 milliarder dollar i årets første kvartal, hvilket svarer til omkring 143 milliarder kroner.

Det viser elbilproducentens kvartalsregnskab, der er blevet offentliggjort onsdag aften dansk tid.

Omsætningen er 16 procent højere end i den tilsvarende periode sidste år.

– Som altid fokuserer vi på at opretholde et hurtigt innovationstempo inden for nye og spændende teknologier – såsom elektrificering, banebrydende software og kunstig intelligens, skriver selskabet i regnskabet.

– Fremtiden er utrolig lys.

Selskabet har også set overskuddet vokse med 17 procent til 477 millioner dollar – eller cirka tre milliarder kroner.

Af regnskabet fremgår det desuden, at Tesla leverede 358.000 biler i løbet af de første tre måneder. Det er en stigning på seks procent.

I første kvartal sidste år var selskabet dog påvirket af, at topchef Elon Musk havde markeret sig på den politiske scene.

Techmilliardæren viste sig i en periode som en af de største støtter til USA’s præsident, Donald Trump.

Han endte kortvarigt med at stå i spidsen for USA’s Departement for Regeringseffektivitet (Doge), som har til formål at gennemføre store nedskæringer i det føderale USA.

Forholdet mellem de to så ud til at være upopulært i flere europæiske lande, hvor salget styrtdykkede.

Trods pæne takter i det nye regnskab skriver nyhedsbureauet Reuters, at Teslas kerneforretning med elbiler generelt er under et stigende pres.

Konkurrenter lancerer nyere modeller og oftere til lavere priser.

Derudover er en skattefordel til amerikanske forbrugere, der køber en elbil, udløbet, skriver Reuters.

På bagkant af regnskabet stiger selskabets aktie med 3,5 procent på det amerikanske eftermarked.

På eftermarkedet kan man fortsat handle med aktier, efter at børsen er lukket.

Rusland vil fra 1. maj stoppe med at lade kasakhisk olie strømme til Tyskland via Druzjba-rørledningen.

Det siger Alexander Novak, som er russisk vicepremierminister, ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Den kasakhiske olie går til PCK-raffinaderiet tæt på den tyske hovedstad, Berlin. Raffinaderiet i byen Schwedt leverer størstedelen af Berlins flybrændstof, benzin og fyringsolie.

Den kasakhiske olie udgør omkring 17 procent af raffinaderiets forsyninger. PCK-raffinaderiet får også olie via havnebyerne Rostock og Gdańsk i Polen.

Novak begrunder stoppet med de “tekniske muligheder” – og giver ikke yderligere forklaringer.

– Fra 1. maj vil forsyningerne af kasakhisk olie, som tidligere blev leveret til Tyskland via Druzjba-rørledningen, blive omdirigeret til andre tilgængelige ruter, siger han til journalister.

Det var tidligere det russiske olieselskab Rosneft, der drev PCK-raffinaderiet. Men den tyske stat har nu beslaglagt PCK efter Ruslands invasion af Ukraine.

Krigen gjorde en ende på et langvarigt energisamarbejde mellem Tyskland og Rusland.

Novak bliver på pressemødet spurgt, om Tyskland kommer til at miste forsyninger nu.

– Tyskerne har opgivet den russiske olie, så de klarer sig fint, siger han.

Druzjba-rørledningen har de seneste uger været genstand for stor opmærksomhed i en anden sammenhæng. Den har nemlig været centrum i en strid mellem Ukraine og Ungarn, som har blokeret for et 90 milliarder euro stort EU-lån til Ukraine.

Der har været lukket for forsyninger til Ungarn og Slovakiet via Ukraine siden januar, hvor Ukraine sagde, at rørledningen blev ramt af et russisk droneangreb.

Ungarn har beskyldt Ukraine for at forhale reparationerne. Tirsdag meddelte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at rørledningen var repareret.

Og onsdag kunne EU-medlemslandene give en foreløbig godkendelse til lånet.

Reuters

Onsdag har politikerne i det grønlandske parlament, Inatsisartut, vedtaget et forslag om stramning af loven, hvilket gør, at grønlandske partier ikke kan modtage bidrag fra danske eller færøske partier.

Det skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.

Det kommer i forlængelse af, at man kort før valget til Inatsisartut i 2025 gjorde det forbudt at modtage støtte fra udlandet.

– Lige nu kan udenlandske partier fra Island, Norge, USA, Kina og andre, nemlig ikke bidrage og påvirke vores demokratiske processer til Inatsisartut. Det er meget passende, siger Naleraq-formand Pele Broberg til Sermitsiaq.

Forbuddet blev dengang hastebehandlet, som en del af det store pres fra USA, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, ytrede ønske om at købe Grønland.

Det forhindrede dog ikke Donald Trump i sidenhen at udtale sig om interessen for Grønland.

Lovforslaget om bidragene fra de danske og færøske partier blev vedtaget med opbakning fra alle partier i parlamentet, og skal sikre at støtte fra partier i rigsfællesskabet ikke har påvirkning på de politiske beslutninger.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, skal udarbejde selve lovændringen. Den skal senest til behandling i Inatsisartut på efterårsforsamlingen 2027.

Under starten på regeringsforhandlingerne kom det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Naaja Nathanielsen fra partiet IA til forhandlingerne med et ønske om, at Grønland får mere magt over udenrigspolitikken.

Som det er nu, er det den danske regering, der varetager udenrigspolitiske anliggender på vegne af rigsfællesskabet.

En 69-årig mand er onsdag omkommet i en arbejdsulykke på en mark ved Løgumkloster i Sønderjylland.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 13.57.

Manden var kommet i klemme i en landsbrugsmaskine og afgik efterfølgende ved døden.

Arbejdstilsynet har været på stedet efter ulykken for at foretage nogle undersøgelser.

De nærmeste pårørende til den 69-årige mand er blevet underrettet.

Flere fremtrædende regeringsfolk i Iran kritiserer USA’s ageren under en igangværende våbenhvile.

Den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, siger på det sociale medie X, at Iran går ind for dialog, men han mener ikke, at det går godt.

– Brud på forpligtelser, blokade og trusler er de største hindringer for oprigtige forhandlinger, skriver han.

– Verden ser din endeløse hykleriske retorik og modsætningen mellem påstande og handlinger, skriver den iranske præsident uden at sætte navn på, hvem han henvender sig.

Udmeldingen kommer, en dag efter at USA’s præsident, Donald Trump, forlængede en våbenhvile. Trump er kommet med adskillige trusler mod Iran undervejs i krigen – blandt andet om at ødelægge broer og kraftværker.

Endnu er det uvist, hvornår og om USA og Iran igen skal forhandle om en aftale.

Også den iranske parlamentsformand og topforhandler, Mohammad Bagher Ghalibaf, kritiserer USA, som har indført en flådeblokade mod iranske havne.

– En komplet våbenhvile har kun betydning, hvis den ikke bliver brudt af en flådeblokade, skriver han.

– At genåbne Hormuzstrædet er ikke muligt med sådan et groft brud på våbenhvilen, fortsætter han.

Iran har onsdag strammet grebet om det strategisk vigtige stræde ved at beslaglægge to skibe, som forsøgte at krydse det.

Lukningen af strædet har ført til kraftigt stigende brændstofpriser. Flere steder omtales situationen som en energikrise, og der advares blandt andet om risiko for mangel på flybrændstof.

Det amerikanske medie New York Post har onsdag skrevet, at pakistanske kilder siger, at der ventes en anden forhandlingsrunde mellem USA og Iran i løbet af “36 til 72 timer”. Mediet har spurgt Trump til det mulige gennembrud.

– Det er muligt, skriver Trump i en besked til New York Post.

Vejle kommer til at tilbringe den kommende sæson i den næstbedste fodboldrække.

Et nederlag på 1-2 til Silkeborg IF beseglede endegyldigt vejlensernes skæbne, selv om der stadig mangler fire spillerunder i nedrykningsspillet.

Vejle har 18 point for 28 kampe og kan med fire sejre godt nok matematisk stadig overhale Silkeborg, Fredericia og Randers.

Men fordi rivalerne skal mødes indbyrdes, kan Vejle i bedste fald kun komme forbi en af dem, og da to klubber rykker ned, er degraderingen en kendsgerning.

Et straffesparksmål af Tonny Adamsen i sidste ordinære minut afgjorde onsdagens kamp og sendte Vejle ned på anden klasse.

Træner Claus Nørgaard har nu stået i spidsen for Vejle i ti kampe uden at vinde.

Fem uafgjorte og fem nederlag er det blevet til. Mod Silkeborg leverede Vejle en præstation, som man har set flere gange i foråret.

Indstillingen er fin og strukturen solid, men der mangler kvalitet, når kampene skal afgøres.

Først i slutfasen kom der lidt desperation i Vejles spil, og med lidt held kunne både Wahid Faghir og Tobias Bach have sikret forårets første sejr, inden det gik galt i den anden ende.

Det startede ellers festligt, da Vejles Christian Gammelgaard sparkede bolden i nettet efter et par minutters spil. Men efter et længere videotjek blev målet annulleret for offside i opspillet.

Derefter gik underholdningen mere eller mindre i stå, mens holdene neutraliserede hinanden, indtil kampen pludselig eksploderede 20 minutter før tid.

Callum McCowatt bragte gæsterne foran med et fladt skud fra kanten af feltet, men Vejle svarede igen få minutter senere, da indskiftede Wahid Faghir satte panden på bolden efter Christian Sørensens fine indlæg fra venstre.

Nu smed Vejle endelig hæmningerne og kastede folk frem, men blev fanget i et modangreb til allersidst.

Lasse Nielsen nedlagde McCowatt i feltet og blev udvist med sit andet gule kort. Tonny Adamsen var sikker fra straffesparkspletten.

Målet sender Silkeborg over nedrykningsstregen, i hvert fald indtil Fredericia har mødt Randers torsdag.

En 74-årig kvinde fra Bornholm er død i en færdselsulykke på Sdr. Landevej i Nexø, da hun sammen med sin mand, som kørte bilen, kolliderede med en parkeret lastbil.

Kvinden blev erklæret død på stedet.

Hendes 76-årige mand er lettere tilskadekommen og blev kørt til behandling på Bornholms Hospital.

Der var ingen personer i den parkerede lastbil.

Det ældre ægtepars pårørende er underrettet.

Det oplyser Bornholms Politi i en pressemeddelelse onsdag aften.

En bilinspektør er blevet tilkaldt.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget en opbremsning eller lignende.

Sdr. Landevej er farbar igen efter at have været spærret i begge retninger som følge af ulykken.

Politiet tilføjer, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere at oplyse om sagen.

Ulykken blev anmeldt klokken 14.34.

Senere onsdag eftermiddag udsendte Bornholms Politi en besked på meddelelsestjenesten Politi Update om, at Sdr. Landevej var spærret 200 meter i begge retninger ud for nummer 57 efter en alvorlig færdselsulykke.

Brødproducenten Kohberg kommer til at hæve sine priser som følge af højere udgifter til energi, emballage og transport.

Det siger virksomhedens administrerende direktør, Søren Egesborg, til DR.

– Vi står med en ekstraregning på et to-cifret millionbeløb om året, lyder det.

Søren Egesborg siger ikke, hvor meget virksomheden kommer til at løfte sine priser på brød.

Over for mediet forklarer direktøren, at det ikke handler om at skulle tjene flere penge, men blot om at skulle dække de øgede omkostninger.

Kohberg-koncernen har de seneste år set sit overskud vokse. Sidste år endte det på 68 millioner kroner, skriver DR.

Alligevel kan den ikke klare ekstraregningen.

Direktøren gør det dog klart, at den er klar til at sænke priserne på brød, hvis udgifterne falder igen.

Hos dagligvarekoncernen Coop vil man som udgangspunkt tage kampen op med de leverandører, der varsler prisstigninger.

Men hvis den taber armlægningen, vil prisstigningerne blive sendt videre til forbrugerne.

Prisen på forskellige energiformer er skudt i vejret, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb på Iran den 28. februar.

Det er sket, fordi en del af Irans modsvar har været at lukke for nærmest al skibstrafik gennem Hormuzstrædet.

Placeringen af strædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten gør det til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.

Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet.

Når udbuddet af eksempelvis olie falder, men efterspørgslen holdes intakt, kan det få prisen til at stige.

De seneste to måneder har olieprisen hoppet og danset, i takt med at der er kommet forskellige meldinger fra Iran og USA.

Meldinger om våbenhvile har givet ro og fået prisen til at falde, men som regel er det blevet fulgt op af udbrud fra den amerikanske præsident, Donald Trump, og det har flere gange haft den modsatte effekt.

Endnu en fransk soldat er død efter et angreb sidste uge mod FN’s fredsbevarende styrke i Libanon (Unifil).

Det siger den franske præsident, Emmanuel Macron, som beskylder den iranskstøttede, militante gruppe Hizbollah for at stå bag.

Soldaten blev alvorligt såret 18. april i et angreb og døde onsdag morgen af sine skader efter at være blevet bragt til Frankrig, skriver Macron på det sociale medie X.

En af den franske soldats kolleger blev dræbt i angrebet.

Unifil sagde, at de foreløbige undersøgelser pegede i retning af ikke-statslige aktører, angiveligt Hizbollah. En undersøgelse er blevet iværksat, og Unifil omtaler det som et “overlagt angreb”.

Hizbollah har afvist at stå bag og har udtrykt overraskelse over, at flere drager “forhastede” konklusioner om gruppens involvering i angrebet.

FN-missionen i Libanon blev indsat i 1978, efter at Israel var rykket ind i Libanon under et palæstinensisk oprør i den sydlige del af Libanon, og landet var sunket ned i en borgerkrig.

Frankrig, som har stærke historiske bånd til Libanon, bidrager med omkring 700 soldater til Unifils mission.

Tre franske soldater er nu døde i regionen, siden USA og Israel begyndte deres angreb på Iran i slutningen af februar. En blev dræbt i et droneangreb på en fransk-kurdisk base i det nordlige Irak.

Der er for tiden våbenhviler i både Iran og Libanon.

I Iran blev der oprindeligt meddelt en våbenhvile for omkring to uger siden – og den blev tirsdag aften dansk tid forlænget af USA’s præsident, Donald Trump.

En separat aftale om våbenhvile mellem Israel og Libanon begyndte fredag, og den inkluderer også Hizbollah.

Israel og den militante gruppe Hizbollah beskyldte dog tirsdag aften hinanden for angreb og brud på våbenhvile.

Reuters

Nedturen på børsen er onsdag fortsat for Royal Unibrew.

Bryggeriets aktie falder således yderligere 3,7 procent, efter at det tirsdag havde sin værste børsdag nogensinde.

Aktien er styrtdykket i værdi, oven på nyheden om at Carlsberg overtager produktionen og distributionen af Pepsicos læskedrikke i hele Norden og Baltikum fra 2029.

Det betyder, at Royal Unibrew ikke får forlænget sin nuværende aftale med Pepsico, der gælder Danmark, Finland og de baltiske lande.

Aftalen omfatter læskedrikke som Pepsi Max, 7up og Mirinda og svarer i dag til 13 procent af selskabets omsætning.

Siden mandag har selskabet sammenlagt mistet mere end en fjerdedel af sin markedsværdi.

På grund af tabet af aftalen vil der fra 2029 blive frigivet produktionskapacitet.

Royal Unibrew har ikke meldt ud, hvad den skal bruges på, men det kan eventuelt blive brugt på nye partnerskaber.

Carlsberg meldte tirsdag ud, at selskabets aftale med Coca-Cola udløber ved udgangen af 2028.

Derfor er det uvist, hvem der til den tid skal stå for at tappe, sælge og distribuere Coca-Colas produkter i Danmark.

Oven på nyheden om Pepsico-aftalen løftede Royal Unibrew også sløret for, hvordan det gik i årets første kvartal.

En handelsopdatering viste en omsætningsvækst på 3,3 procent samt et driftsresultat på 273 millioner kroner, hvilket var en forbedring på 54 millioner kroner.

Tallene var delvist påvirkede af påsken, der faldt tidligere i år og derfor formentlig nåede at bidrage ekstra til salget.

Forventningerne til regnskabstallene for 2026 som helhed forblev uændrede.

Royal Unibrew hed tidligere Bryggerigruppen og er resultatet af en sammenlægning af blandt andet bryggerierne Faxe, Ceres og Thor.

I 2000 overtog Bryggerigruppen også Albani fra Odense. Ølproduktionen foregår i dag i Odense, mens læskedrikke fremstilles i Faxe, hvor Royal Unibrew også har hovedkvarter.

USA’s præsident, Donald Trump, har ikke fastsat, hvor længe forlængelsen af våbenhvilen med Iran gælder.

Det siger Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, onsdag til journalister.

Samtidig afviser hun meldinger fra anonyme kilder i forskellige medier om, at Trumps forlængelse af våbenhvilen gælder i tre til fem dage.

– Det er ikke sandt, siger hun.

Flere medier – herunder Fox og Axios – har på baggrund af anonyme kilder beskrevet, at der var en frist for våbenhvilen på tre til fem dage.

Det samme gjorde nyhedsbureauet Reuters ganske kortvarigt, inden Reuters trak sin melding tilbage.

Onsdag siger Leavitt, at Trump på “generøs vis” tilbyder det iranske styre fleksibilitet i at komme med et udspil.

Hvor længe våbenhvile gælder, er ifølge Leavitt op til ham.

– I sidste ende vil tidslinjen blive besluttet af den øverstbefalende og præsidenten for USA, siger hun.

Det var tirsdag aften dansk tid – kort inden våbenhvilens udløb – at Donald Trump på Truth Social skrev, at en våbenhvile med Iran var forlænget.

Her kom han ikke med nogen bagkant, men skrev blot, at USA afventede et fælles udspil fra iranske ledere og repræsentanter.

Samtidig sagde den amerikanske præsident, at en amerikansk flådeblokade mod iranske havne fortsætter.

Det amerikanske medie New York Post har beskrevet, at pakistanske kilder siger, at der ventes en anden forhandlingsrunde mellem USA og Iran i løbet af “36 til 72 timer”. Mediet har spurgt Trump til det mulige gennembrud.

– Det er muligt, skriver Trump i en besked til New York Post.

Da USA og Iran senest mødtes i Pakistans hovedstad, Islamabad, kom der ikke nogen aftale ud af det.

Samtidig med at der er uvished om forhandlingerne og våbenhvilens varighed, har Irans Revolutionsgarde onsdag sagt, at den har beslaglagt to skibe, som forsøgte at krydse Hormuzstrædet.

Siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar, har der gentagne gange været angreb på skibe i Hormuzstrædet, Den Persiske Golf og Omanbugten.

Men det er ifølge nyhedsbureauet Reuters første gang, siden krigen begyndte, at Iran har beslaglagt skibe.

Iran anser den amerikanske blokade af iranske havne for at være en krigshandling og har sagt, at så længe den forsætter, så åbner Iran ikke for Hormuzstrædet. Det er lukningen af Hormuzstrædet, som har ført til en global energikrise.

En 16-årig svensk dreng er blevet udleveret til dansk politi – mistænkt for at affyre mindst ni skud mod tatovørforretningen Royal Ink på Bispensgade i den centrale del af Aalborg 7. april.

Det skriver TV2 Nord.

Drengen blev anholdt i Helsingborg i Sverige et halvt døgn efter skudepisoden.

Ifølge TV2 Nord bliver den 16-årige svensker fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg torsdag klokken 10, sigtet for forsøg på manddrab.

Ingen kom til skade ved skyderiet.

Politiet sagde tidligere i april, at man mener, at skudepisoden har forbindelse til en verserende bandekonflikt i Nordjylland.

Inden skudepisoden havde politiet fokus på tatovørforretningen.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at ejeren af tatovørsalonen er rockerklubben Comanches MC’s præsident i Aalborg.

Ingen briter født efter 2008 skal have lov til lovligt at købe tobak i Storbritannien.

Det er formålet med en ny lov, som denne uge har fået parlamentets godkendelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Næste uge ventes den også at få den kongelige godkendelse, som er sidste skridt, inden forslaget bliver til lov.

– Børn i Storbritannien bliver del af den første røgfri generation og beskyttes mod et helt liv med afhængighed og deraf følgende skader, siger sundhedsminister Wes Streeting.

– Forebyggelse er bedre end behandling. Denne reform kommer til at redde liv, lette presset på sundhedsvæsnet og opbygge et sundere Storbritannien, siger ministeren.

Loven, der på engelsk hedder The Tobacco and Vapes Bill, skal afskære alle født efter 1. januar 2009 fra at begynde at ryge.

I november sidste år forbød Maldiverne personer født i 2007 eller senere at købe tobak i ø-staten.

Det første land til at vedtage sådan en lov var egentlig New Zealand, der i 2022 vedtog et forbud mod salg af tobak til personer født efter 2008.

Men den lov blev allerede ophævet i november 2023 – mindre end et år efter at den blev indført – da der kom en ny regering til.

Også i Danmark har et generationsforbud for tobak været oppe at vende.

I 2022 arbejdede den daværende regering på et forslag om, at børn og unge født efter 2010 aldrig skulle kunne købe cigaretter eller andre tobaksprodukter.

Flere partier var dog afvisende over for idéen, og senere kom det frem, at EU-regler desuden stod i vejen for at føre forslaget ud i livet.

Det forgangne år i det norske kongehus har været præget af et “hårdt opmærksomhedspres”.

Det skriver hofchefen Olav Heian-Engdal i forordet til det norske hofs årsberetning, som er blevet offentliggjort onsdag.

Det står ikke i årsberetningen, hvad det er, der konkret har forårsaget et “hårdt opmærksomhedspres”.

Men det norske kongehus har været ramt af flere skandalesager, og så har både landets monark, kong Harald, og kronprinsesse, Mette-Marit, helbredsproblemer.

Den norske monark fyldte 89 år den 21. februar.

Samme dag udgav det norske public service-medie NRK en meningsmåling, som viste stor opbakning til kongen, men en rekordlav opbakning på 60 procent til selve kongehuset.

På en skala fra 1 til 10 fik kong Harald 9,2 på spørgsmålet om, hvor god en repræsentant han er for kongefamilien.

Til sammenligning fik hans søn, kronprins Haakon, 7,9, mens hans svigerdatter, kronprinsesse Mette-Marit, over det seneste halvandet år er gået fra 7,4 til 3,7.

Det kan ikke aflæses direkte i tallene, hvad årsagen til faldet i opbakningen er.

Men det norske kongehus har den seneste tid været under et massivt pres.

Dels grundet kronprinsesse Mette-Marits kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels på grund af straffesagen mod hendes søn, Marius Borg Høiby, der er tiltalt for en række grove forbrydelser, herunder fire voldtægter og mishandling i nære relationer.

Flere organisationer har opsagt samarbejdet med Mette-Marit som protektor – også efter at hun gav en længe ventet tv-transmitteret forklaring om relationen til Epstein.

Tre dage efter sin 89-års fødselsdag blev kong Harald indlagt på et hospital på den spanske ferieø Tenerife og behandlet for en infektion og for dehydrering.

I årene inden har han været indlagt flere gange med infektioner og med hjerteproblemer.

Kronprinsesse Mette-Marits helbred er forværret det forgangne år. Hun er ramt af den kroniske sygdom lungefibrose, som gør lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Det giver symptomer som åndenød og tør hoste.

Den 52-årige kronprinsesse oplyste i december, at lægerne har forberedt hende på, at hun formentligt skal have en lungetransplantation.

De senere år har hun været sygemeldt. Til et offentligt arrangement i midten af april var hun tilkoblet en iltslange i næsen.

Forrige år fyldte kong Haralds datter prinsesse Märtha Louises forhold og bryllup med den selverklærede shaman og påståede halve reptil Durek Verrett meget i medierne.

Durek Verrett er blevet beskyldt for kvaksalveri og for at udnytte sin forbindelse til det norske kongehus kommercielt.

Netflix fulgte parret op til brylluppet. Ifølge det norske kongehus var aftalen med streaminggiganten et brud på parrets aftale med netop kongehuset, som ønskede en tydeligere afstand til prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts virksomhed.

Moderaterne møder op onsdag til forhandlinger om at danne regering efter flere dage uden møder. Det bekræfter partiet over for Ritzau.

Klokken 17 møder forhandlere op på Marienborg, som er statsministerens embedsbolig. Det er første gang, partiet møder op til officielle forhandlinger siden 10. april, hvilket er 12 dage siden.

I løbet af dagen har venstrefløjen i form af SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet været forbi til forhandlinger. Flere har undervejs efterlyst, at Moderaterne dukkede op til forhandlingerne, men partiet har været tavst.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er udpeget forhandlingsleder efter valget 24. marts. Torsdag og fredag er hun i Cypern til uformelt EU-topmøde, så der ventes ikke yderligere forhandlinger.

Hverken rød eller blå blok fik et flertal, og Moderaterne fik de afgørende mandater. Partiet er dog modstander af at danne en regering på baggrund af Enhedslistens mandater og kræver økonomiske reformer.

Det er partierne på venstrefløjen modstander af, og derfor kaldes forhandlingerne svære.

Formand Lars Løkke Rasmussen (M) sagde efter de seneste forhandlinger, at han ikke ville deltage i flere regeringsforhandlinger, før Mette Frederiksen havde inviteret Venstre og De Konservative til reelle forhandlinger igen.

De Konservative har efter ét møde afvist yderligere forhandlinger, og V-formand Troels Lund Poulsen (V) er sygemeldt efter en øjenoperation. Venstre fik et skidt valg og har sagt, at partiet vil danne en blå midterregering eller i opposition.

Partierne lækkede torsdag oplysninger fra forhandlingerne, hvor de beskyldte Socialdemokratiet for at opsige det centrale velfærdsforlig fra 2006. Socialdemokratiet vil bekræfte forliget, men først efter dannelsen af en ny regering, har det lydt.

Derfor ligger det ikke lige for, at de to partier går med i en regering, som Løkke gerne vil have.

Lægger man de blå partier sammen med De Radikale og Moderaternes mandater er der et stort flertal efter folketingsvalget for at føre en borgerlig økonomisk politik.

Blandt andet derfor vil Lars Løkke Rasmussen vil have økonomiske reformer, hvis han skal gå med i en rød regering.

– Gryden er ved at være tom, og dér er det Socialdemokratiet, der sidder på hegnet, sagde den fungerende udenrigsminister tirsdag til DR ved et EU-møde i Luxembourg.

Forhandlingerne har foreløbig varet i fire uger, og der er ikke nogen deadline.

To mænd er onsdag ved Retten i Herning blevet idømt fængsel i seks år for et knivoverfald på en 16-årig dreng i et solcenter i Herning i juni sidste år, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Drengen var ved 20.30-tiden den 16. juni sidste år ankommet til solcenteret for at møde en 17-årig pige, som han kendte i forvejen.

Men i solcenteret blev han overfaldet af to yngre mænd, der slog ham med et aluminiumsbat i hovedet og på kroppen og stak ham med en kniv tre gange i henholdsvis brystkassen, venstre ben og venstre hånd.

Begge drengens lunger klappede sammen, og han var i livsfare efter overfaldet, men overlevede.

De to gerningsmænd flygtede til udlandet, men blev siden anholdt i samarbejde med politiet i Holland og Tyskland.

De dømte, 22-årige Mustafa Arslan, som er svensk statsborger, og 24-årige Rashid Habash, der er syrisk statsborger, blev ud over fængselsstraffen dømt til udvisning af Danmark, når deres straffe er fuldbyrdet.

Begge fik samtidig forbud mod nogensinde igen at indrejse i Danmark.

Pigen, som er dansk, blev dømt for at have været vel vidende om, at den 16-årige dreng skulle udsættes for grov vold, og er fundet skyldig i medvirken til dette.

Hun var ikke tiltalt for drabsforsøg og kan altså ikke tilregnes, at overfaldet på den 16-årige blev så voldsomt, at han kom i livsfare. Straffen mod hende er da også væsentligt mildere og lyder på et halvt års fængsel.

Derudover skal hendes sag – fordi hun er mindreårig – behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, og som følge af onsdagens dom skal hun følge en eventuel tillægsforanstaltning.

Begge mænd valgte på stedet at anke dommen til Vestre Landsret, og Retten i Herning bestemte i forlængelse af dette, at begge skal sidde varetægtsfængslet som hidtil, indtil ankesagen er afgjort.

Den 17-årige pige tog ikke stilling til, om hun vil anke. Hun har nu to uger til at beslutte, om også hun vil være en del af sagen, når den kommer i landsretten. Samme frist gælder for anklagemyndigheden, såfremt den ønsker at kræve straffene skærpet.

Mindst 20 skoler i Borlänge kommune i Sverige holdt onsdag lukket efter en “trussel”.

Det skriver SVT.

Både børnehaver, grundskoler, gymnasier og kommunale voksenuddannelser var omfattet af lukningen.

På et pressemøde fortalte kommunaldirektør Jörgen Olsson, at flere elever allerede mandag modtog “oplysninger, der vækkede bekymring”, og at oplysningerne sent tirsdag nåede kommunens ansatte. Derefter blev beslutningen om at lukke flere skoler taget.

Olsson uddyber på pressemødet ifølge SVT, at han ikke kan bekræfte, hvordan eleverne var kommet i kontakt med oplysningerne – heller ikke om det var mundtligt eller på sociale medier.

Til mediet Dagens Nyheter oplyser kommunen omkring klokken 13, at der ikke længere er “et trusselsbillede mod skoler i Borlänge”.

En teenagedreng har ifølge Dagens Nyheter været meldt savnet i kommunen siden mandag. Kort før meldingen om trusselsbilledet blev det oplyst, at drengen var fundet.

På et pressemøde tidligere på dagen blev politiet ifølge SVT spurgt ind til, om der var nogen kobling mellem den forsvundne dreng og truslen mod skolerne. Det afviste politiet at udtale sig om.

Politiet siger til SVT, at den person, som mistænkes for at stå bag truslen, er blevet tilbageholdt og afhøres.

Skolerne i kommunen holder åbent igen torsdag, lyder det.

Jimmy Spolander, der er assisterende områdeleder hos politiet, oplyste tidligere på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet TT, at man tog sagen meget alvorligt.

– Vi kommer ikke til at gå nærmere ind på, hvad truslen gælder. Det drejer sig om en trussel mod skolevæsnet, sagde han til nyhedsbureauet.

– Det er en trussel om en grov forbrydelse. Det er, hvad vi kan sige.

Et stort antal afhøringer er ifølge Spolander blevet gennemført.

Alternativet fik en millioncheck, fordi partiets overskydende stemmer ved EU-parlamentsvalget i 2024 gik til Socialdemokratiet, som overførte pengene.

Men nu er Alternativet klar på at ændre den model ifølge politisk leder Franciska Rosenkilde.

– Jeg tænker, at lige nu, er det her en praksis, som er lige for alle partier. Jeg synes, det er en rigtig god ide, at man kigger på det her, siger hun.

Hun har hidtil ikke svaret på Ritzaus henvendelser.

Altinget kunne mandag skrive, at Socialdemokratiet har betalt Alternativet 1,75 millioner kroner. Partierne indgik valgforbund forud for valget, hvor Alternativet ikke kom ind. I stedet gik stemmerne til Socialdemokratiet.

Det skete som led i valgforbundet mellem de to partier, der også omfattede SF. Stemmerne var med til at sikre Socialdemokratiets tredje mandat ved valget.

Det har fået flere blå partier til at kritisere praksissen og ønske, at aftaletypen bliver ulovlig. Netop det bliver Rosenkilde onsdag foreholdt.

Hun understreger, at Alternativet går ind for “mere gennemsigtighed omkring penge i politik”.

Pengene, som Alternativet modtog fra Socialdemokratiet, bliver brugt til, at partiet kan få en bedre partipraksis til at kunne stille op til EP-valget næste gang, uddyber hun.

Det er blandt andre EU-parlamentsmedlemmerne Henrik Dahl (LA) og Kristoffer Storm (DD), der vil gøre praksissen ulovlig. Det har de sagt til Altinget.

Hos Socialdemokratiet ser man ikke lige sådan på det. Det siger partiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Min holdning er, at det er fuldstændig rimeligt, at man i et teknisk valgforbund kompenserer et mindre parti, som ikke opnår valg, så små partier også har mulighed for at følge og påvirke det europæiske arbejde, skriver han.

Flere andre partier, heriblandt SF og De Radikale, har indgået lignende aftaler.

Ved valget i 2009 havde Venstre, De Konservative og Liberal Alliance en aftale om kompensation i form af betalte rejser til Bruxelles til Liberal Alliance, der ikke kom ind.