Seneste nyheder

To mænd på 23 og 29 år er blevet anholdt af Københavns Politi i Dronningmølle fredag eftermiddag.

De sigtes for at have frihedsberøvet en mand og for at have udøvet vold inden for det seneste døgn.

– Sagen har ført os til den her adresse oppe i Nordsjælland, hvor vi har foretaget to anholdelser af to, der bliver fremstillet i et grundlovsforhør lørdag, siger vagtchef i Københavns Politi Anders Frederiksen til Ritzau.

Københavns Politi stod for aktionen, da frihedsberøvelsen har fundet sted i deres politikreds.

Vagtchefen tilføjer, at der kan ske yderligere anholdelser. Derfor vil politiet ikke dele mere om sagens omstændigheder.

Vagtchefen kan dog fortælle, at den forurettede ikke længere er frihedsberøvet.

Det præcise tidspunkt for grundlovsforhøret lørdag ligger endnu ikke fast.

Tidligere fredag kunne Ekstra Bladet beskrive, hvordan to anholdte iført DNA-dragt blev ført ud af et hus på en adresse i Dronningmølle.

– Dem er de iført ud fra et sporsikringsmæssigt hensyn, fordi de anholdte har spor på deres hud og tøj, som vi ikke vil have bliver sporforurenet, siger vagtchefen.

Det er ikke umiddelbart vurderingen, at sagen har tråde til det københavnske bandemiljø, oplyser politiet.

Sundhedsstyrelsen advarer om ulovlige væsker til puffbars og e-cigaretter, efter at der har været et dødsfald.

Dødsfaldet skyldes ifølge Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet forgiftning med et syntetisk cannabinoid.

Det skriver Sundhedsstyrelsen fredag aften i en pressemeddelelse.

Styrelsen mangler fortsat informationer om omstændighederne ved dødsfaldet, men det tyder på, at en e-cigaret kan have været involveret.

Cannabinoider er de aktive stoffer, der findes i cannabisplanten.

– Vi er dybt bekymrede over, at der så let kan opnås adgang til et ulovligt produkt med alvorlige og potentielt dødelige konsekvenser, siger Jacob Møller Antonsen, overlæge og sektionschef i Sundhedsstyrelsen, i meddelelsen og tilføjer:

– Mange tror, at de produkter, de køber hos ikke-autoriserede butikker, udelukkende indeholder nikotin – men det kan indeholde meget andet. Så vi kan ikke advare for meget her. Hold jer fra det.

Dødsfaldet relaterer sig til det stof, der kaldes 5F-ADB eller 5F-MDMB-PINACA.

Stoffet er klassificeret som et illegalt rusmiddel og er ulovligt at købe, sælge eller have på sig.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan blot en lille mængde af stoffet medføre alvorlige forgiftninger og i værste fald dødsfald.

En puffbar er en engangs-e-cigaret, som kan have smagsstoffer af blandt andet søde sager som slik og frugt.

I en rapport fra Center for Rusmiddelforskning fra efteråret 2025 fremgår det, at unges forbrug af puffbars er stigende.

9,1 procent af de unge havde i 2025 brugt puffbars den seneste måned.

Rapporten indeholder data fra unge mellem 15 og 25 år.

De retsmedicinske afdelinger undersøger løbende puffbars og andre produkter, der bliver indleveret via Toldstyrelsen eller politiet.

Analyserne foretages for eksempel, hvis der sker ulykker blandt unge, hvor der er mistanke om et samtidigt forbrug af stoffer.

Sundhedsstyrelsen holder løbende øje med narkotikasituationen i Danmark. Overvågningen sker i tæt samarbejde med andre myndigheder.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er der flere alternativer til toldsatser.

Det siger Trump på et pressemøde, efter USA’s højesteret fredag afgjorde, at Trumps straftold ikke er lovlig.

Her annoncerer han, at han vil underskrive en ordre på en ny global told på yderligere ti procent i 150 dage.

Den nye told skal ifølge Trump erstatte nogle af de nødforanstaltninger, som blev underkendt af USA’s højesteret.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

De nye toldsatser bliver udstedt i henhold til en anden vedtægt, der ifølge Reuters giver præsidenten muligheden for at indføre told på op til 15 procent i op til 150 dage i forbindelse med “store og seriøse” betalingsbalanceproblemer.

På pressemødet siger han, at de “gode nyheder” er, at der findes andre metoder og praksisser.

– Andre alternativer vil nu blive brugt for at erstatte dem, som retten fejlagtigt afviste, siger Trump på pressemødet.

Afgørelsen fra højesteretten gjorde ifølge Trump blot hans mulighed for at indføre told stærkere.

Alligevel kalder han det “meget skuffende” og siger, at han skammer sig over “visse medlemmer” af domstolen.

Regeringen i Storbritannien overvejer at indføre ny lovgivning, der skal fjerne Andrew Mountbatten-Windsor fra den britiske tronfølge.

Det skal ske, når den igangværende politiefterforskning af den tidligere prins er afsluttet.

Det oplyser en unavngiven britisk embedsmand fredag til nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at en række medlemmer af det britiske parlament tidligere fredag foreslog, at Andrew Mountbatten-Windsor skal fjernes fra tronfølgen. Det skriver mediet BBC.

Hvis tronfølgen skal ændres, kræver det ifølge Reuters, at man konsulterer og aftaler det med de lande, hvor den britiske kong Charles – Andrew Mountbatten-Windsors bror – er statsoverhoved.

Kong Charles er statsoverhoved for Storbritannien og Nordirland samt 14 andre uafhængige Commonwealth-lande. Det gælder blandt andet Australien, Belize og Canada.

Andrew Mountbatten-Windsor er nummer otte i tronfølgen efter prins William og hans tre børn og prins Harry og hans to børn.

Den tidligere prins blev anholdt torsdag morgen i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Andrew Mountbatten-Windsor var tilbageholdt indtil torsdag aften, hvor han blev løsladt fra en politistation i Aylsham, der ligger nord for Norwich i det østlige England.

Han er dog fortsat under efterforskning, har politiet tidligere meddelt.

Det fremgår ikke, om der er rejst tiltale mod ham, og hvad han i så fald er sigtet for.

Andrew Mountbatten-Windsor mistede alle sine officielle titler efter aftale med kong Charles i efteråret 2025.

Tre år tidligere blev han også frataget retten til at blive tiltalt “hans kongelige højhed”, og han havde trukket sig fra sine kongelige forpligtelser.

Baggrunden var dels hans relation til Jeffrey Epstein, dels beskyldninger om overgreb fra den australske kvinde Virginia Giuffre.

Den daværende prins Andrew indgik et forlig med Giuffre i 2022. Han er aldrig blevet dømt og har aldrig erkendt at have begået overgreb mod hende.

Giuffre blev ifølge sine egne forklaringer udnyttet af Jeffrey Epstein, da hun var mindreårig, og fortalte, at hun i den forbindelse blev udsat for overgreb af prins Andrew, der var venner med Epstein.

Virginia Giuffre begik selvmord i foråret 2025.

Britisk politi kontakter de livvagter, som den tidligere britiske prins Andrew har haft igennem tiden, for at finde ud af, om de har set eller hørt noget.

Det skriver Reuters.

Politiet oplyser desuden, at det undersøges, om lufthavne i London kan være brugt til at fremme menneskehandel og seksuel udnyttelse i forbindelse med sagen.

Den tidligere prins, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten-Windsor, blev anholdt torsdag morgen i England i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Ifølge politiet blev han anholdt omkring klokken 08.00 lokal tid, hvorefter politiet ransagede adresser i Norfolk og Berkshire.

Han forlod politistationen igen torsdag aften, men han er stadig under efterforskning, har det lydt i en udtalelse fra politiet i Thames Valley, som står for efterforskningen.

I sidste uge oplyste politikredsen i det østlige England, at den var i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins skulle have videregivet fortrolige dokumenter til Jeffrey Epstein.

Det fremgår ikke, om der er rejst sigtelse mod den tidligere prins, og hvad han i så fald konkret er sigtet for.

Andrew Mountbatten-Windsor mistede alle sine officielle titler efter aftale med kong Charles i efteråret 2025.

Tre år tidligere blev han frataget retten til at blive tiltalt “hans kongelige højhed”, og han trak sig fra sine kongelige forpligtelser.

Baggrunden var dels hans relation til Jeffrey Epstein, dels beskyldninger om overgreb mod den australske kvinde Virginia Giuffre.

Den daværende prins Andrew indgik et forlig med Giuffre i 2022. Han er aldrig blevet dømt og har aldrig erkendt at have begået overgreb mod hende.

Giuffre blev ifølge sin egen forklaring udnyttet af Jeffrey Epstein, da hun var mindreårig. I den forbindelse fortalte hun, at hun var blevet udsat for overgreb af prins Andrew, der var venner med Epstein.

Virginia Giuffre begik selvmord i foråret 2025.

Myndighederne kan først komme ud til kaskelothvalerne, der er strandet ved Fanø, i løbet af lørdag.

Det siger Michael Baun, der er strandfoged på Fanø.

– Vi venter på, at det bliver lyst igen, og at vandet falder ud i morgen formiddag. Så kører vi derud og tager bestik af situationen og finder ud af, hvad der skal foregå, siger han.

Fra Miljøstyrelsen lyder det også, at der ikke kommer nyt om hvalerne før lørdag.

Fredag er fire kaskelothvaler strandet. Tre ved Fanø og en ved halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.

Det var fredag eftermiddag meningen, at myndighederne skulle ud til hvalerne.

Men ifølge Michael Baun måtte man på grund af snefygning og snedriver udskyde turen til lørdag.

Tidligere på dagen var meldingen fra strandfogeden, at mindst en af hvalerne var i live.

Michael Baun kan fredag aften ikke sige mere om hvalernes tilstand, eller om de fortsat er strandede. Det skyldes højvande, som dækker hvalerne.

– Nu har de (hvalerne, red.) jo en chance for at komme ud, fordi det bliver højvande. Så det håber man på, siger han.

På denne tid af året migrerer hanhvalerne fra de kolde farvande i Arktis til varmere områder syd for England, oplyser Miljøstyrelsen.

Nogle gange navigerer de forkert og kan derfor ende i mere lavvandede farvande.

Ifølge flere medier, heriblandt DR og JydskeVestkysten, er der en risiko for, at der kan strande flere kaskelothvaler.

Det skyldes, at de i forvejen strandede hvaler kan kalde på andre hvaler, der er blevet observeret i Vadehavet. Det siger Peter Teglberg Madsen, professor på Biologisk Institut ved Aarhus Universitet, til DR.

Fra Miljøstyrelsen lyder det, at man fredag er på stedet og arbejder på at få et overblik over situationen.

– Miljøstyrelsen sender droner op for at overvåge området fra luften, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

USA’s præsident, Donald Trump, kalder fredagens højesteretsdom om told for “en skændsel”.

Det oplyser flere unavngivne kilder til både Reuters og CNN.

Trumps udtalelse fandt ifølge medierne sted under et morgenmadsarrangement i Det Hvide Hus med flere guvernører.

Ifølge Det Hvide Hus vil Trump afholde et pressemøde klokken 18.45 dansk tid om afgørelsen, skriver Reuters.

USA’s højesteret slog fredag fast, at Trumps straftold ikke er lovlig.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Til morgenmaden gjorde Trump det angiveligt ifølge en unavngiven person klart, at han har en plan B for toldsatserne.

Det skriver CNN.

En anden person siger ifølge det amerikanske medie, at Trump blev “rasende” under morgenmaden og skældte ud på højesteret.

Nyheden om afgørelsen fik desuden Trump til at forlade morgenmaden tidligere end planlagt, lyder det.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Ifølge USA’s forfatning er det Kongressen – og ikke præsidenten – der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA’s handel med udlandet.

Trump er den første præsident, der har brugt IEEPA til toldsatser, skriver Reuters.

Historisk har loven været brugt til at indføre sanktioner mod fjender eller indefryse deres aktiver.

Det var tilbage i februar 2025, kort tid efter Trumps indsættelse som præsident, at Trump i første omgang hævede tolden på varer fra Kina, Canada og Mexico.

Siden lød det så fra Trump, at der skulle told på varer fra endnu flere lande – heriblandt EU-landene. Den told har han omtalt som en gengældelse for handelsbarrierer.

Danske virksomheder kan endnu ikke ånde lettet op, selv om at USA’s højesteret fredag har afgjort, at den amerikanske præsidents straftold ikke er lovlig.

Det er meldingen fra seniorkonsulent i Dansk Industri (DI) Peter Bay Kirkegaard.

– Der er fortsat mange ubekendte om konsekvenserne af, hvad afgørelsen konkret kommer til at betyde for de eksisterende toldsatser. Også spørgsmål om, hvorvidt tidligere opkrævet told skal tilbagebetales, er lige nu uklare, siger han i en skriftlig kommentar.

Peter Bay Kirkegaard fremhæver også, at Dansk Industri afventer, hvordan Trump og hans administration vil reagere på afgørelsen.

Det betyder dog ikke, at man ikke skal glæde sig over den amerikanske afgørelse, som Peter Bay Kirkegaard beskriver som “en lettelse”.

Med fredagens afgørelse slår højesteret fast, at Trump overskred sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump gjorde brug af en lov lavet til nationale nødsituationer, men det var der altså ikke hjemmel til ifølge landets højesteret.

Men Trump-administrationen har ifølge Peter Bay Kirkegaard udtalt, at man har andre juridiske muligheder for at indføre toldsatserne.

Han kommer derfor til at følge nøje med i, om der bliver skruet op for nye midler eller eventuelt rullet toldsatser tilbage.

– Midtvejsvalget i USA nærmer sig, og lavere priser bliver et vigtigt tema. Hvis Trump ønsker at gøre det billigere for amerikanerne, kan vi håbe på, at han vil udnytte en gylden mulighed for at trække nogle toldsatser tilbage, lyder det fra Peter Bay Kirkegaard.

Ligesom Dansk Industri var det også forventningen hos AL Sydbank, at afgørelsen ville lande, som den gjorde fredag.

– Derfor ser vi ikke en voldsom reaktion på finansmarkederne, hvor vi dog ser aktieinvestorerne tage positivt imod signalerne, mens rentekurven stejler yderligere, siger cheføkonom Søren Kristensen i en skriftlig kommentar.

– Men ikke desto mindre er det en historisk kendelse, der allerede nu får stor betydning for virksomhederne og forbrugerne, tilføjer han.

For nu er øjnene hos AL Sydbank også stift rettet mod, hvad reaktionen bliver fra Trump.

– Vi har ikke endnu set en reaktion fra Trump og Det Hvide Hus, men her kan der selvfølgelig komme en markant reaktion, som også på den korte bane kan få betydning for finansmarkederne og økonomien. Det bliver nu det næste, vi holder øje med, siger cheføkonomen.

Fra Dansk Erhverv venter man også på en reaktion fra Trump, og det er med til at skabe en fornyet usikkerhed for danske virksomheder, lyder det.

Ifølge USA-chef Søren Friis Larsen skaber fredagens afgørelse både en politisk hovedpine hos Trump og et potentielt økonomisk problem for en i forvejen meget presset amerikansk statskasse.

– Kendelsen rejser nemlig spørgsmålet om statens tilbagebetaling af for meget opkrævet told i størrelsesordenen 150-200 milliarder dollar, hvis det kan gøre det, siger han i en skriftlig kommentar.

Den amerikanske præsident, Donald Trumps, straftold er ikke lovlig.

Det fastslår USA’s højesteret fredag, skriver Reuters.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Ifølge USA’s forfatning er det Kongressen – og ikke præsidenten – der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA’s handel med udlandet.

Flere amerikanske virksomheder og delstater har anlagt sag mod USA’s administration, fordi de mener, at præsident Donald Trump har overskredet sine beføjelser ved at indføre forhøjet told på varer fra udlandet.

Spørgsmålet om, hvorvidt præsidenten har juridisk grundlag for sin toldpolitik, har nået USA’s Højesteret, efter at flere lavere rangerende domstole har givet sagsøgerne medhold i deres anklager.

Ifølge Reuters er Trump den første præsident, der har brugt IEEPA til toldsatser. Historisk har loven været brugt til at indføre sanktioner mod fjender eller indefryse disses aktiver.

Det var tilbage i februar 2025, kort tid efter Trumps indsættelse som præsident, at Trump i første omgang hævede tolden på varer fra Kina, Canada og Mexico.

Siden lød det så fra Trump, at der skulle told på varer fra endnu flere lande – heriblandt EU-landene. Den told har han omtalt som en gengældelse for handelsbarrierer.

Dansk Industris medarbejder i Washington, seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, kalder afgørelsen en lettelse for dansk erhvervsliv, men understreger, at danske virksomheder endnu ikke kan ånde lettet op.

– Der er fortsat mange ubekendte om konsekvenserne, hvad afgørelsen konkret kommer til at betyde for de eksisterende toldsatser. Også spørgsmål om, hvorvidt tidligere opkrævet told skal tilbagebetales, er lige nu uklart, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Seniorchefkonsulenten påpeger desuden, at Trump-administrationen tidligere har varslet, at den har andre juridiske muligheder for at indføre toldsatser.

Randers Kommune har besluttet at iværksætte forebyggende tiltag på grunden ved Nordic Waste, efter at man oplever et stigende pres på vandhåndteringen.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Tiltagene kommer som følge af den store mængde sne, der er faldet den seneste tid, samt udsigten til tøvejr.

Det betyder, at de forventede mængder smeltevand kan overstige den nuværende kapacitet, der er i bassinerne på området ved Nordic Waste.

For at skabe yderligere kapacitet til vandet forbereder Randers Kommune nu reservebassiner i Assentoft, som kan modtage overfladevand.

Kommunen står i en situation, hvor man skal være på forkant, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.

– Med de store snemængder og udsigt til tø ønsker vi at skabe ekstra bufferkapacitet, så vi fortsat kan håndtere vandet kontrolleret og forsvarligt, lyder det fra kommunaldirektøren på Randers Kommunes hjemmeside.

Tiltagene omfatter rydning af sne omkring bassinerne, etablering af køreplader for at sikre adgang og en generel forberedelse til transport af vandet til bassinerne.

Randers Kommune arbejder ud fra et forsigtighedsprincip med fokus på at være et skridt foran udviklingen, lyder det.

Fredag vurderes situationen at være under kontrol, men det afhænger ifølge Randers Kommune af vejrudviklingen.

Bassinerne i Assentoft blev etableret i 2024.

Hvis der skal transporteres vand til Assentoft, er der tale om samme type overfladevand, som tidligere er håndteret efter gældende miljøgodkendelse, skriver Randers Kommune.

Ophobningen af vand på grunden ved Nordic Waste er desuden ramt af, at renseanlægget på området i øjeblikket er ude af drift.

Det skyldes et restprodukt fra renseprocessen, som Randers Kommune arbejder på at få bortskaffet.

– Det er en forudsætning for at genstarte renseprocessen, at vi får dette restprodukt håndteret og flyttet. Der bliver arbejdet på højtryk på at få analyser og en afklaring hurtigst muligt, siger Jesper Kaas Schmidt.

Jordskreddet ved Nordic Waste fandt sted i december 2023.

Efter at Nordic Waste i januar 2024 blev erklæret konkurs, har Randers Kommune overtaget håndteringen af jordskreddet.

Beboerne på botilbuddet Litvadhus i Aalborg er flyttet til en anden lokalitet, mens politiet sikrer spor efter et dødeligt knivstikkeri torsdag eftermiddag.

Det fortæller centerchef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune TinaMaria Larsen.

– Afdelingen er lukket ned, mens politiet foretager kriminaltekniske undersøgelser.

– Så beboerne er midlertidigt blevet genhuset et andet sted i byen.

Både den mistænkte gerningsmand – en mand på 33 år – og offeret – en mand på 38 år – var beboere på botilbuddet.

Torsdag eftermiddag blev den 38-årige stukket med kniv, blandt andet i halsen. Han afgik efterfølgende ved døden.

Det skete ifølge sigtelsen på eller omkring bostedet i Skalborg i den sydvestlige del af Aalborg.

Personale på botilbuddet alarmerede politiet, som skød den 33-årige i benet for at passivisere ham.

Politiet sigter ham efter straffelovens paragraf om drab.

Fredag formiddag var der grundlovsforhør i Retten i Aalborg, men den 33-årige er indlagt på sygehuset og var ikke i stand til at møde op.

En dommer vurderede, at der ud fra de lægelige oplysninger er begrundet mistanke om, at manden har gjort sig skyldig i drab.

Den 33-årige blev således varetægtsfængslet in absentia, indtil lægerne giver grønt lys til, at han kan møde op ved et nyt grundlovsforhør.

Det er uvist, hvordan han stiller sig til sigtelsen. Mandens forsvarsadvokat, Niels Pedersen, havde ikke haft lejlighed til at tale med sin klient forud for grundlovsforhøret.

Både beboere og personale er blevet tilbudt krisehjælp, fortæller TinaMaria Larsen.

– Der er et menneske, der har mistet livet, og alle er dybt påvirket af det, siger hun.

Hvad der gik forud for knivstikkeriet, er endnu uvist. Men ifølge centerchefen så personalet ikke nogen indikation på, hvad der var under opsejling.

– Vi har ikke umiddelbart set tegn, der indikerede, at det her kunne ske, siger TinaMaria Larsen.

Litvadhus er normeret til 12 beboere, der bor i selvstændige lejligheder fordelt på tre etager.

Målgruppen er personer med psykiske vanskeligheder, hvoraf en del også har et aktivt misbrug.

Håbet er ifølge centerchefen, at beboerne kan vende tilbage til de faste rammer på botilbuddet i løbet af weekenden.

Et udkast til en atomaftale mellem USA og Iran kan ifølge Irans udenrigsminister være klar inden for to eller tre dage.

Det siger udenrigsminister Abbas Araghchi i et interview med den amerikanske tv-kanal MSNBC, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Det næste skridt for mig er at præsentere udkastet til en mulig aftale til mine kollegaer i USA. Jeg tror, at det er parat om to-tre dage, siger han.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange har truet med militære aktioner mod landet.

Torsdag sagde Trump ifølge Reuters, at hvis Iran ikke indgår en aftale om landets atomprogram, så vil der ske “virkelig dårlige ting”.

Den amerikanske præsident nævnte desuden de amerikanske luftangreb, der blev udført i landet i juni.

– Vi kan måske blive nødt at tage det et skridt videre, eller også gør vi ikke, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet og tilføjede:

– Det vil I finde ud af i løbet af de næste sandsynligvis ti dage.

Da Trump senere samme dag blev adspurgt om deadlinen på ti dage, sagde han, at det burde være nok tid.

– 10-15 dage er stort set maksimum.

Antallet af passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund oversteg i 2025 for første gang 40 millioner.

Det viser rapporten Øresundsindex, der udarbejdes af Øresundsinstituttet.

Helt præcist var der 112.309 passagerrejser om dagen over sundet. Det er en stigning på 6,7 procent i forhold til tallet fra året inden.

Ud over den generelle stigning fremgår det også af rapporten, at mængden af pendlerrejser over sundet steg med 10 procent i 2025.

Gennemsnitligt var der 20.183 pendlerrejser med bil og tog over Øresundsbroen og med færgen mellem Helsingborg og Helsingør.

– Alle transportformer viser vækst på tværs af Øresund i 2025. Den største stigning var i pendling, hvilket klart fremmer integrationen i vores region, udtaler Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet.

Antallet af personbiler, der krydsede Øresund via broen eller færgen, steg med 5,7 procent til et gennemsnit på 22.954 personbiler om dagen.

Hvad angår den samlede trafik over Øresundsbroen i 2025, var der i snit 20.114 daglige passagerer, en stigning på 6,2 procent i forhold til 2024.

Marc Perera Christensen, der er underdirektør i Dansk Erhverv og generalsekretær i Dansk-Svensk Handelskammer, anser det som en rigtig god nyhed, at pendlingen over Øresund er stigende.

– Potentialet er dog langt større. Det går den rigtige vej, men jeg mener, at vi bør fjerne de nuværende grænsehindringer over sundet. Det er en enorm uudnyttet mulighed for at skabe balance i arbejdsmarkedet og for at styrke konkurrencekraften i regionen.

– Hvis bare 10 procent af de arbejdsløse i de skånske kommuner tæt på Danmark finder arbejde på den anden side af sundet, kan det give en økonomisk gevinst på 1,5 milliarder kroner om året, lyder vurderingen fra Marc Perera Christensen.

Selv om den generelle trafik over Øresund er steget i 2025, har godstrafikken over sundet dog været stagnerende. Antallet af varevogne, lastbiler og godstog, der krydsede Øresund, var stort set uændret i 2025.

For mængden af godstog, der krydsede Øresundsbroen, var der et fald på 3 procent i 2025 sammenlignet med året inden.

Efter en vinterpause og to kampes karantæne er Brøndby-målmanden Patrick Pentz ifølge planen tilbage i buret, når de blågule tager imod Sønderjyske i Superligaen mandag.

Det bekræfter Brøndbys cheftræner, Steve Cooper.

– Pentz er vores nummer et. Han har ikke været tilgængelig på grund af karantæne, men nu hvor han er klar, er han tilbage i målet, siger Cooper.

For Brøndby-træneren har det været vigtigt at give en hurtig afklaring til blandt andre amerikanske Gavin Beavers, der har vikarieret i målet under Pentz’ karantæne.

– Jeg havde en god samtale med Beavers om hvorfor, hvilket forbliver mellem os, siger Cooper.

– Det er godt at have Pentz tilbage. Han har erfaring og kan forhåbentlig præstere på et godt niveau mandag aften, siger han.

29-årige Pentz blev udvist i Brøndbys sidste kamp i efteråret mod Vejle i december.

Fra tilskuerpladserne har den østrigske landsholdsmålmand i mellemtiden set sit hold få et point i to kampe i forårssæsonen.

– Jeg har kun set det udefra, så jeg havde ikke følelsen på banen. Jeg er bare glad for, at jeg er en mulighed nu. Alt i fortiden er ikke længere relevant for mig, siger Pentz.

Med to kampe tilbage af grundspillet er Brøndby ikke sikret en plads i top-6. Det kan dog ændre sig med en sejr over Sønderjyske på Brøndby Stadion.

Gæster strømmer til den zoologiske have i Ichikawa lidt uden for Tokyo i Japan for at se en makakabe-unge, som er blevet populær på sociale medier.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Abeungen, som har fået navnet Punch, er blevet afvist af sin mor. I stedet har den klynget sig til en tøjbamse, som forestiller en orangutang.

Billeder af aben og tøjbamsen er blevet set og liket af tusindvis på det sociale medie X.

Den japanske avis Yomiuri Shimbun har ifølge AFP skrevet, at moren til Punch ikke har vist nogen interesse i at tage sig af sin unge.

Det kan være, fordi det var hendes første unge eller som følge af lavere udholdenhed under en varm sommer. Punch blev født i juli.

Japanske makakaber klynger sig som unger til deres mor for at mærke tryghed og opbygge muskelmasse, skriver AFP.

Da moren ikke viste interesse for Punch, ledte dyrepasserne efter et passende alternativ.

De prøvede for eksempel et håndklæde og forskellige former for legetøj. Og her faldt abeungens valg på den langbenede tøjbamse.

– Den var nem for ham at gribe fat i, har en dyrepasser sagt til tv-stationen Fuji TV, skriver AFP.

– Måske kunne han også lide, at den lignede en abe.

Abeungen er opfostret i et kunstigt miljø og begyndte sin træning for at vende tilbage til flokken i januar.

Fredag er over 100 besøgende stimlet sammen om den zoologiske haves abeanlæg for at overvære Punchs forsøg på at nærme sig andre aber i flokken.

En af dem er 32-årige Sayaka Takimoto, som har kørt to timer for at nå frem til den zoologiske have sammen med sin mand.

– Vi har været her siden i morges. Vi kommer sjældent i zoologisk have, men vi ville gerne se søde Punch, siger hun til AFP.

Den zoologiske have har tidligere skrevet på X, at Punch bliver irettesat af de andre aber, men at ingen af dem har vist alvorlige tegn på aggression mod ham.

Tre unge mænd idømmes i Retten i Odense hver 14 års fængsel i en sag om et forsøg på bombesprængning i december 2023 og et skyderi i marts tidligere samme år.

Dommen er afsagt af et enigt nævningeting fredag eftermiddag.

20-årige Yonis Omar Ahmad Farah, 21-årige Ali Hashirn Al Asadi og 23-årige Ahmed Raafat Arrar er blevet dømt for først omkring midnat mellem den 28. og 29. december 2023 at have bragt en 4,4 kilo tung bombe af plastisk sprængstof til Nyborgvej.

Her forsøgte de at bringe bomben til sprængning i en opgang. De kunne dog ikke få adgang til opgangen, hvorfor forsøget mislykkedes.

Næste dag forsøgte de igen. Denne gang blev de forstyrret af en patruljevogn, og de forlod stedet.

De tre mænd er også dømt for at have planlagt og foranlediget, at en mand, der allerede er dømt, affyrede skud med en maskinpistol mod en bolig i Odense.

Et skud ramte et vinduesparti til boligens stue og køkkenalrum, hvor et forældrepar og deres to børn opholdt sig.

Den 23-årige er desuden dømt for en frihedsberøvelse, der varede mindst to uger, og hvor offeret blev udsat for vold og voldtægt.

Fire mænd blev sidste år også dømt for at have taget del i forsøget på bombesprængningen. De blev idømt mellem tre et halvt og ti års fængsel.

De domme er anket og skal behandles i Østre Landsret.

Yonis Omar Ahmed Farah og Ali Hashirn Al Asadi har anket deres domme på stedet, mens Ahmed Raafat Arrar har valgt at tage betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

Fredag eftermiddag har to af de dømte også gennem deres advokat meddelt, at de anker deres straf.

Ingen af de tre dømte er til stede ved domsafsigelsen. De overværede skyldkendelsen fredag formiddag, men fik efterfølgende lov til at blive kørt tilbage til de arrester, hvor de sidder varetægtsfængslet.

Mange tilhørere var også mødt op for at overvære skyldkendelsen. De var også taget afsted ved domsafsigelsen.

Ved skyldkendelsen tidligere fredag lød det blandt andet, at retten især har brugt data fra telefoner og telemaster til at komme frem til en afgørelse. Retten er også nået frem til, at de tre dømte er en del af en gruppering ved navn VO-gruppen, der hører til i Vollsmose.

Der er lige nu cyberangreb – såkaldte DDoS-angreb – mod grønlandske hjemmesider.

Det oplyser Styrelsen for Samfundssikkerhed til Ritzau.

– Vi følger situationen tæt og er i løbende dialog med relevante myndigheder i Danmark og Grønland om de aktuelle angreb, skriver styrelsen i en skriftlig kommentar.

Når der tales om DDoS-angreb, så betyder det, at nogen forsøger at overbelaste hjemmesider eller netværk, så disse ikke virker eller kan tilgås.

Styrelsen for Samfundssikkerhed oplyser ikke, hvilke hjemmesider der er tale om.

DDoS-angrebene finder sted, mens kong Frederik er i Grønland. Det har kongen været siden onsdag. Han rejser hjem senere fredag.

Kongens besøg finder sted efter en travl januar for Danmark, Grønland og rigsfællesskabet, fordi USA’s præsident, Donald Trump, gentog sit ønske om ejerskab af Grønland, og fordi han denne gang skruede op for retorikken.

Sagen har fyldt meget i toppen af dansk politik det meste af året, men der er de seneste uger kommet mere ro på. Også kongen har fulgt med fra sidelinjen.

– Det grønlandske folks ve og vel ligger mig meget på sinde. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre, sagde kongen for to dage siden efter sin ankomst i Nuuk.

Kong Frederik og dronning Marys 15-årige tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, har begge grønlandske navne. Prins Vincents tredje navn er Minik. Prinsesse Josephines tredje navn er Ivalo.

Ifølge DR’s oplysninger er det den russiske hackergruppe NoName057 (16), som står bag angrebene.

Samme hackergruppe stod bag angreb på danske kommuner og ministeriers hjemmesider under kommunalvalget i november sidste år.

NoName057 (16) har været aktiv siden marts 2022 og har udført hyppige DDoS-angreb mod myndigheder og virksomheder i Nato-lande og andre europæiske lande, som anses for at være imod russiske interesser.

Marius Borg Høibys ekskæreste Nora Haukland beskriver i retten i Oslo Høiby som en person med “to ansigter”.

– Du har klovnen, som er sød, med store armbevægelser, pjatter meget og er virkelig sjov. Han var min bedste ven. En, jeg var meget glad for, siger hun ifølge det norske medie VG og fortsætter:

– Så har vi den Marius, jeg ikke kunne kommunikere med, som blev sort i øjnene. Og jeg blev rædselsslagen, når jeg så den forandring komme. Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske som det næste.

Marius Borg Høiby, som er den norske kronprinsesse Mette-Marits søn, er blandt andet anklaget for at have udsat Nora Haukland for mishandling i nære relationer. Han nægter sig skyldig i den anklage.

Haukland kommer fredag med sin forklaring i retten.

Anklagemyndigheden mener ifølge nyhedsbureauet NTB, at Nora Haukland var udsat for et “frygtregime” under forholdet til Marius Borg Høiby.

Parret var kærester i over et år fra 2022 til 2023 og boede sammen noget af tiden på Skaugum, som er det norske kronprinspars hjem uden for Oslo. Det skriver NTB.

I alt er der 38 tiltalepunkter i anklageskriftet mod Marius Borg Høiby, herunder fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.

Han nægter sig skyldig i voldtægt.

Iført knaldrød dunjakke og kongeblå hue stikker kong Frederik ud i Black Ridge-terrænet nær den grønlandske bygd Kangerlussuaq, der også kendes som Søndre Strømfjord på dansk.

Her besøger den 57-årige monark fredag middag dansk tid Forsvarets arktiske basisuddannelses lejr og hilser på de kamuflageklædte elever.

Det fremgår af en stribe billeder fra besøget.

Besøget er en del af programmet under kongens igangværende besøg i Grønland.

Kong Frederik omtalte den arktiske basisuddannelse, som åbnede for elever i 2024, i sin nytårstale 2025.

– I Grønland strømmer grønlandske unge til den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq. Det betyder et mere mangfoldigt og dermed stærkere forsvar, sagde han 31. december.

Under de seks måneder, som uddannelsen varer, lærer man ifølge Forsvaret militære og beredskabsmæssige færdigheder – både som enkeltperson og som en del af en gruppe.

Efter basismodulet overgår eleverne til et indsatsmodul, som giver indblik i, hvordan beredskabsopgaver løses i Grønland, herunder grundlæggende brandindsats og udvalgte politiopgaver.

De seks måneder afsluttes med et maritimt modul, hvor elever introduceres til opgaver til vands.

Besøget i Kangerlussuaq er det sidste punkt på kongens program i Grønland.

Besøget blev indledt onsdag med en officiel ankomst i Nuuk Lufthavn, hvor kongen blev modtaget med et kram af Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Kong Frederik har under sit besøg også været til den traditionelle grønlandske sammenkomst kaffemik og været ude på Grønlands største virksomhed, Royal Greenland, for at nævne et udpluk af programmet.

Grønland har været genstand for massiv international bevågenhed, som blev intensiveret i begyndelsen af året, da USA’s præsident, Donald Trump, skærpede retorikken omkring sit krav om at få ejerskab over Grønland af hensyn til national sikkerhed.

Da kong Frederik i januar annoncerede sit besøg i Grønland, sagde han, at han kunne fornemme, at det grønlandske folk havde været bekymret.

– Vi (dronning Mary og kongen, red.) føler meget med det grønlandske folk, og det, der er foregået i Grønland i de seneste uger, har berørt os meget, sagde han.

Kong Frederik og dronning Marys 15-årige tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, har begge grønlandske navne.

Prins Vincents tredje navn er Minik. Prinsesse Josephines tredje navn er Ivalo.

En 27-årig mand er tiltalt for at have forsøgt at dræbe syv personer, som boede i en lejlighed i det vestlige Aarhus natten til 29. august 2024.

Ifølge anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, kom manden via en altan ind i lejligheden klokken 04.14 om natten.

I stuen placerede han et fyrværkeribatteri med mindst 24 skud, som han antændte, hvorefter lejligheden brød i brand.

Alle nåede ud.

Men lejligheden på Fjældevænget fik store skader, oplyste Østjyllands Politi i sin døgnrapport samme dag. Samtidig søgte man vidner til branden, som man også dengang betragtede som påsat.

Seks nætter senere skete endnu en ildebrand.

Klokken fire om natten blev der hældt brændbar væske på entredøren til en lejlighed, hvilket blev antændt ved brug af blandt andet fyrværkeri, står der i anklageskriftet.

Ifølge anklagemyndigheden havde han også her til hensigt at dræbe beboerne. Der var tale om tre personer, som nåede at flygte fra den brændende lejlighed.

På grund af anonymisering af anklageskriftet er det uvist, om nogle af de tre personer ved den anden ildebrand er de samme, som var ofre for den første brand.

Anklagemyndigheden har også rejst en subsidiær tiltale efter straffelovens paragraf 180.

Det betyder, at anklageren mener, at den tiltalte skal dømmes for med brandstiftelsen at have sat andres liv i fare, hvis ikke han kan dømmes for drabsforsøg.

Den 27-årige erkender at have påsat ildebrandene, men han nægter at have haft til hensigt at gøre skade på nogen. Det fortæller hans forsvarsadvokat, Claus Bonnez.

Anklageskriftet indeholder desuden anklager om hærværk, tyveri, trusler og vold.

Retssagen indledes 2. marts som en nævningesag i Retten i Aarhus. Anklagemyndigheden går efter en anbringelsesdom på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.