Seneste nyheder

Microsoft-medstifter Bill Gates skal vidne for et kongresudvalg, der undersøger den afdøde, dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og hans medskyldige Ghislaine Maxwell.

Det oplyser en kilde med kendskab til sagen til nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Bill Gates’ navn er et af mange navne på fremtrædende personer, der er at finde i de millioner af mails og andre dokumenter, der foreløbig er offentliggjort af USA’s justitsministerium.

Den 70-årige milliardær har bekræftet sin forbindelse til Epstein og undskyldt for den.

Gates har kaldt det en “kæmpe fejl” at omgås Epstein. De lærte hinanden at kende i 2011, tre år efter at Epstein var blevet dømt for at have hvervet en mindreårig til prostitution.

Gates’ daværende kone, Melinda, udtrykte bekymring om relationen til Epstein i 2013. Men Bill Gates har tidligere sagt, at han alligevel havde fortsat kontakt med Epstein i et års tid efter det.

Han har afvist, at han har deltaget i eller været vidne til nogen af de kriminelle handlinger, som Epstein var anklaget for.

Gates er da heller ikke anklaget for nogen overgreb eller lovovertrædelser.

Han har erkendt, at han havde affærer med to russiske kvinder – noget som blev afsløret i en af de mange offentliggjorte e-mails fra Epstein.

De to kvinder mødte han henholdsvis ved en bridgeturnering og i arbejdssammenhæng.

Gates afviser at have haft noget at gøre med nogen af Epsteins ofre.

Ifølge AFP’s kilde skal Gates udspørges om Epstein-sagen 10. juni i et udvalg i Repræsentanternes Hus.

Det vil formentlig ske bag lukkede døre i et format, der svarer til det, USA’s tidligere præsident Bill Clinton og tidligere førstedame og udenrigsminister Hillary Clinton deltog i.

Jeffrey Epstein døde i en fængselscelle i New York i 2019, mens han afventede retssag for sexhandel med mindreårige piger.

En 42-årig slovensk mand er blevet idømt otte års fængsel for indsmugling af præcis 685.940 stærkt vanedannende piller.

Manden er dertil blevet udvist af Danmark for bestandig.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Dommen er faldet tirsdag ved Retten i Sønderborg.

Det er den første retssag med en større mængde piller, efter at Folketinget sidste år skærpede straffene for besiddelse og salg af opioider.

Når der er tale om flere end 50.000 tabletter, skal straffen som udgangspunkt være fængsel i seks et halvt år. Det fremgår af et skema i Rigsadvokatens vejledning.

Den nu dømte mand, Danijel Kotnik, blev standset af politiet 25. september 2025 i en slovensk varebil. Han havde netop passeret grænsen ved Frøslev.

I varerummet blev der fundet papkasser med de i alt 685.940 opioidpiller fordelt på seks forskellige præparater.

Opioider er stærkt smertestillende stoffer, som påvirker hjernen og dæmper både smerte og ubehagelige følelser. De findes som lovlig, receptpligtig medicin, men sælges og produceres også ulovligt.

Ifølge politiet indeholdt langt størstedelen af pillerne i sagen det beroligende stof alprazolam.

Stoffet tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes benzodiazepiner. Disse midler bruges især til at behandle angst og uro.

Dertil var cirka 60.000 af pillerne tramadoler. Det er et smertestillende lægemiddel, som tilhører gruppen af opioider.

Anklagerfuldmægtig Kasper Ørts Jørgensen fra Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjylland siger, at otte års fængsel er en “meget hård straf” til en chauffør, der efter bevisførelsen alene har transporteret pillerne.

– Men straffen afspejler også, at der efter strafskærpelsen slås særligt hårdt ned over for disse særdeles farlige og afhængighedsskabende piller, som er et stort problem for samfundet, lyder det i pressemeddelelsen.

Den 42-årige har under sagen nægtet sig skyldig. Han har taget sig betænkningstid i forhold til anke, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det nyvalgte folketingsmedlem og i dag løsgænger Cecilie Liv Hansen siger i et interview med DR Trekanten, at hun intet fortryder i forløbet, som førte til, at hun blev ekskluderet af Liberal Alliance fire dage efter folketingsvalget.

– Jeg står ved de ting, jeg har sagt og den måde, jeg har handlet på. Jeg prøver at komme videre og fokusere på mit politiske arbejde og finde mig til rette på min kommende arbejdsplads, siger hun til DR Trekanten.

Ifølge Liberal Alliance blev hun ekskluderet, fordi at hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og det løj hun om.

To uger efter folketingsvalget er det fortsat svært at se en ny regering i horisonten.

Tirsdag har Alternativet, Enhedslisten og Moderaterne været til regeringsforhandlinger i Statsministeriet hos den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).

Men efter fire timers forhandlinger siger Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, at “det ser stadigvæk tungt ud”. Og han udtrykker en vis portion skepsis i forhold til en rød regering.

– Når Mette Frederiksen afsøger en rød regering, så er vi bekymrede. Hvis vi skal videre den vej, så skal vi have forsikring om, at sådan en regering kan føre en politik, der gør Danmark rigere og øger arbejdsudbuddet, siger Løkke til DR og TV 2 efter forhandlingerne.

Mette Frederiksen har de seneste to uger afsøgt muligheden for en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

Da de tre partier dog langtfra har flertal, kræver det støtte fra flere partier. Regeringsforhandlingerne har i den forbindelse primært kredset om Alternativet, Enhedslisten og Moderaterne.

I sidste ende er det Løkke og Moderaterne, som sidder på de afgørende mandater.

Løkke tilføjer, at Moderaterne kommer til regeringsforhandlinger igen på fredag.

Han opfordrer samtidig – igen – Venstre og De Konservative til “at træde i karakter”.

– Det bedste er at få en regering hen over midten, siger Løkke.

Venstre og De Konservative har – officielt i hvert fald – kun været indkaldt til indledende forhandlinger lige efter valget.

Tidligere tirsdag var Alternativet og Enhedslisten til forhandlinger. Mandag var SF og De Radikale til forhandlinger.

Løkke tror ikke på, at der kan dannes en centrum-venstre-regering, hvor den økonomiske politik kan blive “offensiv nok”. Han tror heller ikke på, at der kan dannes en rød regering, hvor Moderaterne er støtteparti, og hvor den økonomiske politik ifølge Løkke er tilstrækkelig ambitiøs.

– Vi er fortsat usikre på, om den kongelige undersøger med dette mandat kan føre en tilstrækkelig offensiv økonomisk politik, siger Løkke.

Den første forudsætning for en kommende regering er, at der skal føres en økonomisk politik, hvor der ifølge Løkke “kan gøres noget”.

Kina og Rusland har tirsdag i FN’s Sikkerhedsråd nedlagt veto mod en resolution, der handler om beskyttelse af den kommercielle skibsfart i Hormuzstrædet.

Det skriver flere medier, herunder nyhedsbureauet AFP og den britiske tv-station BBC.

Kinas FN-ambassadør, Fu Cong, forklarer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at resolutionsteksten efter Kinas mening indeholdt ensidig fordømmelse og pres.

Han tilføjer, at det vil sende et forkert signal at vedtage resolutionen på et tidspunkt, hvor USA truer en hel civilisations overlevelse.

11 af de 15 medlemslande i FN’s Sikkerhedsråd stemte for resolutionen. To stemte imod, og to – Pakistan og Colombia – afstod fra at stemme, skriver BBC.

Resolutionen er fremlagt af Bahrain, der for tiden har formandskabet for Sikkerhedsrådet.

Bahrains udenrigsminister, Abdullatif bin Rashid al-Zayani, siger ifølge AFP, at golfstaterne “beklager” udfaldet af afstemningen.

Resolutionsteksten “opfordrer kraftigt” medlemslandene til at “koordinere defensive indsatser, der står mål med omstændighederne, for at bidrage til” at skibe på sikker vis kan sejle gennem det vigtige stræde, skriver BBC.

Resolutionen krævede også, at Iran skulle stoppe angreb på skibe, der sejler igennem.

Gennem flere ugers forhandlinger var teksten blevet kraftigt udvandet.

Oprindeligt havde golfstaterne bedt om lov til at anvende magt for at beskytte den vigtige rute, skriver AFP.

Al-Zayani havde forud for afstemningen advaret om, at manglende handling vil have alvorlige konsekvenser for hele verden.

Det kan føre til, at der vil ske lignende blokeringer i andre af verdens vigtige vandruter, advarede han ifølge BBC.

En femtedel af verdens olie passerer igennem Hormuzstrædet.

Flere lande i især Asien er truet af mangel på brændstof, efter at Iran lukkede strædet som reaktion på USA’s og Israels angreb mod landet.

Selv om politiet havde ekstra øje på tatovørsalonen Royal Ink i Aalborg, er det lykkedes en gerningsmand at affyre i hvert fald seks skud mod forretningen tirsdag.

Det er kommet frem på et kort pressemøde med chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen og borgmester Lasse Frimand Jensen (S) i Aalborg tirsdag eftermiddag, hvor TV2 Nord og Ekstra Bladet var til stede.

– Det er simpelthen så ulykkeligt, som det overhovedet kan være. Vi har ikke haft nok til stede, for vi har jo ikke undgået det her, medgiver chefpolitiinspektøren på pressemødet.

Allerede i sidste uge fik Nord bekræftet af politiet, at der var ekstra fokus på netop den forretning, som der nu er skudt imod.

TV2 Nord havde spurgt til politiets indsats i forhold til tatovørsalonen, efter at et Comanches-klubhus i Vodskov ved Aalborg i sidste uge blev lukket midlertidigt af politiet. Det skete med henvisning til en konflikt mellem Comanches og personer med knyttet til den ulovlige bande Loyal To Familia (LTF).

Ekstra Bladet skriver, at ejeren af tatovørsalonen er rockerklubbens præsident i Aalborg. Mediet noterer sig, at der foran butikken holder en motorcykel parkeret, og på den hænger en rockervest med et påsyet “president”-mærke.

Alligevel siger chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen tirsdag, at det endnu er for tidligt at konkludere, hvad der ligger bag skudangrebet.

– Det er for tidligt at sige.

– Vi efterforsker bredt, siger han og nævner, at der indsamles tekniske spor, videoovervågning og vidneforklaringer.

Ingen i forretningen er kommet til skade i forbindelse med tirsdagens skudangreb. Flere skud er affyret, oplyser chefpolitiinspektøren, der dog ikke sætter et konkret antal på.

Gerningsmanden stak af efter skyderiet. Han beskrives som 15-25 år, spinkel af bygning, lys i huden og cirka 175-180 centimeter høj.

På gerningstidspunktet var han iført grå hættetrøje med lynlås og bogstaver foran i hvid og sort, en sort kasket med bogstaverne “NY” i hvidt, sorte bukser og hvide kondisko med sort sål. Det er dog muligt, at han har skiftet tøj.

Hvis man støder på gerningsmanden, skal man ikke tage kontakt til ham, men i stedet give politiet besked.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at efterforske den her hændelse og finde den her gerningsmand. Og skulle der være nogle bag gerningsmanden, vil vi også finde dem, siger chefpolitiinspektøren.

Ifølge ham har politikredsen kaldt så mange ind for at arbejde på sagen, at der er “fuldstændig styr” på efterforskningen.

Politiet vil gerne høre fra folk, der enten har set hændelsen eller gerningsmanden, eller som har bemærket noget mistænkeligt før, under eller efter skyderiet. Har man videoovervågning, må man også gerne indlevere det.

Borgmesteren gør ligesom politichefen klart, at der bliver knoklet for at skabe tryghed og for at håndtere den alvorlige situation.

Et containerskab udlejet til Mærsk er tirsdag blevet ramt af et projektil i Den Persiske Golf.

Det bekræfter Mærsk i et skriftligt svar til ShippingWatch.

Der er tale om skibet “Qingdao Star”.

En talsperson for Mærsk skriver til ShippingWatch, at skibet “Qingdao Star” tirsdag morgen lokal tid var involveret “i en hændelse i Den Persiske Golf”.

Det skete tæt på Kish Island ved Iran, skriver mediet.

Skibet krydsede mellem 24. og 25. februar ind i Den Persiske Golf gennem Hormuzstrædet. Få dage efter rettede USA og Israel angreb mod Iran.

Der er ikke yderligere oplysninger om projektilet, eller hvor det kom fra.

– Alle besætningsmedlemmer er i sikkerhed, og der er ikke rapporteret om personskader. Der er ikke rapporteret om brand, men skibet har pådraget sig skader på skroget over vandlinjen, skriver talspersonen videre.

Skibet kan sejle selv og er på vej til den næste anløbshavn, hvor det skal undersøges.

Når Mærsk chartrer et skib, betyder det, at rederiet lejer det til fragt.

“Qingdao Star” har ifølge ShippingWatch været under løbende charteraftaler med Mærsk siden november 2023.

I midten af marts blev et andet containerskib udlejet til Mærsk også ramt af fragmenter fra et projektil nær Hormuzstrædet.

Her oplyste Mærsk også, at det chartrede fartøj “Source Blessing” havde været involveret i en hændelse i Den Persiske Golf.

Der opstod en mindre brand om bord, men ingen kom til skade.

Det var 28. februar, at USA og Israel indledte en krig mod Iran. Det skete ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og at udvikle missiler, der kan nå USA.

Det fik iranerne til at lukke det strategisk vigtige Hormuzstræde, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

FN’s Sikkerhedsråd har tirsdag eftermiddag dansk tid stemt om en resolution, der handler om beskyttelse af den kommercielle skibsfart i Hormuzstrædet.

Men to lande – Kina og Rusland – nedlagde veto mod resolutionen.

Ud af de 15 medlemmer af rådet stemte 11 for, mens Rusland og Kina stemte imod. To lande undlod at stemme.

Det amerikanske rumagentur Nasa har delt de første billeder af observationerne af jordnedgangen set fra rumfartøjet “Orion”.

Billederne viser fænomenet jordnedgang, som er, når Jorden forsvinder bag Månen, set fra et rumskibs perspektiv.

Billedet er taget af en astronaut om bord på rumskibet gennem et af fartøjets vinduer.

Jordnedgangen bliver fotograferet 58 år efter, at astronauterne om bord på Apollo 8 tog et billede af en jordopgang.

Billedet fra Apollo 8 er tidligere blevet omtalt som et af de mest indflydelsesrige naturbilleder.

På det sociale medie X beskrev Nasa også billedet i henhold til episoden, som fandt sted for mere end et halvt århundrede siden.

– Artemis II-besætningen fangede dette syn af en jordnedgang den 6. april 2026 (lokal tid, red.), mens de fløj rundt om Månen.

– Billedet minder om det ikoniske “Earthrise”-billede, som astronauten Bill Anders tog 58 år tidligere, da Apollo 8-besætningen fløj rundt om Månen.

“Orion” og dets besætning har siden starten af april været sendt i rundrejse om Månen, og natten til tirsdag slog astronauterne og Artemis-missionen rekorden for afstanden, som et menneske har rejst fra Jorden, skriver Nasa i en pressemeddelelse.

Astronauterne skulle angiveligt have været omkring 400.172 kilometer fra Jorden.

Astronauterne om bord på “Orion” er amerikanske Reid Wiseman, Christina Koch, Victor Glover og canadiske Jeremy Hansen.

“Orion” forventes tirsdag aften at forlade Månens tyngdefelt, og vil derefter definitivt være på vej hjem til Jorden.

Det Hvide Hus afviser, at USA overvejer at bruge atomvåben i Iran.

Den opsigtsvækkende melding fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af et svar, som Det Hvide Hus har skrevet til et opslag på det sociale medie X.

En profil, der er knyttet til tidligere vicepræsident Kamala Harris, skrev, at USA’s nuværende vicepræsident, J.D. Vance, antyder, at Trump “kan finde på at bruge atomvåben”.

Vance sagde tidligere tirsdag, at USA stadig har værktøjer, som landet “indtil videre ikke har besluttet at bruge”.

Men han hentyder ikke til atomvåben, fastslår Det Hvide Hus.

– Bogstaveligt talt intet, vicepræsidenten sagde, “antyder” dette, I komplette jubelidioter, lyder det fra Det Hvide Hus på X.

Tirsdag eftermiddag dansk tid har USA’s præsident, Donald Trump, skrevet på sit sociale medie Truth Social, at “en hel civilisation kommer til at dø”.

Han har givet Iran en frist til onsdag klokken 02 dansk tid til at genåbne Hormuzstrædet. Sker det ikke, vil Iran blive ramt af omfattende angreb, har Trump advaret.

To franske statsborgere er på vej hjem til Frankrig efter tre et halvt års fangenskab i Iran.

Det skriver den franske præsident, Emmanuel Macron, på X tirsdag.

Cécile Kohler og Jacques Paris blev i maj 2022 anholdt, da de var på ferie i Iran. De blev anklaget for spionage og har siddet i det berygtede Evin-fængsel i Iran i tre år.

Franske myndigheder har betegnet anklagerne mod dem som grundløse.

De blev løsladt i november og har siden opholdt sig i en bygning, som den franske udenrigstjeneste råder over.

Kohlers og Paris’ advokat fordømmer over for tv-stationen BFMTV den “tortur”, som de to franskmænd ifølge ham har været udsat for.

– Der var ingenting at anklage dem for, intet grundlag for at stille dem for en domstol eller fængsle dem, og intet princip kunne retfærdiggøre at udsætte dem for den tortur, de alt for længe blev udsat for i Evin-fængslet, siger advokaten, Martin Pradel, til BFMTV.

I sit opslag på X takker Macron myndigheder i Oman for at have mæglet i sagen.

Irans statslige nyhedsbureau Irna skriver, at Frankrig til gengæld har løsladt en iransk studerende, der har siddet fængslet i den franske storby Lyon. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den iranske studerende blev sidste år anholdt for at have skrevet antiisraelske beskeder på sociale medier.

Som en del af aftalen har Frankrig også indvilget i at droppe en klage over Iran, som landet havde indgivet til Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag, skriver Irna ifølge Reuters.

Frigivelsen af de to franskmænd kommer kort tid inden en tidsfrist, som USA’s præsident, Donald Trump, har fastsat. Han truer med omfattende angreb mod Iran, hvis Hormuzstrædet ikke genåbnes.

I sidste uge fik et fransk containerskib lov at passere igennem Hormuzstrædet. Det ses som et tegn på, at Iran ikke betragter Frankrig som en fjendtlig nation, skriver Reuters.

Israel har tirsdag angrebet broer og jernbaner i Iran, der “bruges af Revolutionsgarden”, siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Det siger Netanyahu i en video, der er offentliggjort fra hans kontor, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi knuser terrorregimet i Iran med endnu større kraft og med stigende styrke, siger Netanyahu i videoen.

– I går ødelagde vores piloter transportfly og snesevis af helikoptere på en iransk luftbase. I dag ramte de jernbanerne og broerne, som bruges af Revolutionsgarden, siger han ifølge AFP.

Kort forinden havde unavngivne israelske sikkerhedskilder sagt til avisen Times of Israel, at det israelske militær har bombet omkring ti vigtige broer og jernbanestrækninger i Iran.

Det er sket som led i bestræbelserne på at forhindre den iranske Revolutionsgarde i at flytte våben og andet materiel rundt i landet, siger kilderne.

Israels angreb kommer, mindre end et halvt døgn inden at en tidsfrist, der er fastsat af USA’s præsident, Donald Trump, udløber.

Trump har givet Iran en frist til onsdag klokken 02 til at genåbne Hormuzstrædet. Hvis det ikke bliver åbnet, vil USA angribe Irans broer og kraftværker, har Trump sagt.

Tirsdag skrev han på sit sociale medie, Truth Social, at en “hel civilisation kommer til at dø” i aften og vil aldrig vende tilbage.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, advarer om, at USA stadig har “værktøjer i værktøjskassen, som vi indtil videre ikke har besluttet at bruge”.

– USA’s præsident kan beslutte at bruge dem, og han vil beslutte at bruge dem, hvis iranerne ikke ændrer adfærd, siger Vance ifølge Times of Israel under et besøg i Ungarn tirsdag.

En ung svensker idømmes tirsdag af Københavns Byret fængsel på livstid, efter at han begik et drab på åben gade i København i oktober 2023.

Den dengang 18-årige mand var forklædt som madbud, da han på klos hold nær Vesterport Station affyrede fem skud mod en mand, der forinden var kommet med toget til København fra Slagelse.

Han var blandt andet iført en jakke og en kasket fra Just Eat, og på ryggen havde han en termotaske fra Wolt. Heri lå den pistol, han brugte.

Offeret, der var blevet lokket i baghold efter en aftale indgået på en profil på Snapchat, blev blandt andet ramt en gang i ryggen og to gange i hovedet. Han var død på stedet. Han blev 37 år.

I udgangspunktet straffes manddrab med fængsel i 12 år. Men her er der flere skærpende momenter.

Nemlig at forbrydelsen fandt sted på åben gade, og at gerningsmanden brugte et skydevåben.

Den dømtes forsvarer, advokat Martin Andersen, mente ikke, at der er holdepunkter for at sige, at drabet var nøje planlagt. Derfor anbefalede han fængsel i 16 år.

Men alle nævninger og dommere er enige om at give livstid til nu 21-årige Soran Sheykhisarcheshmed. På drabsdagen var han kommet med toget fra Malmø.

Fængsel på livstid er lovens strengeste straf. Og byretten lægger sig tirsdag op ad den kurs, som Højesteret udstak i sagen om likvideringen af radioværten og forfatteren Nedim Yasar.

I sagen om drabet udført af det falske madbud var to halvbrødre også tiltalt. De havde planlagt forbrydelsen, påstod anklagemyndigheden.

Men byretten frikendte før påske de to mænd.

Ganske vist var der DNA fra den ene på det el-løbehjul, som den unge svensker brugte under flugten, og også på Wolt-tasken. Men det var ikke tilstrækkeligt til at bevise hans skyld, har de to juridiske dommere og to af nævningerne slået fast.

Heller ikke fingeraftryk fra den anden tiltalte fundet på en sort affaldssæk, som gerningsmanden brugte, og på løbehjulet har været overbevisende nok.

Desuden mangler der oplysninger om, hvordan drabet blev planlagt, og om, hvem der lokkede den 37-årige til København.

Uenigheden i retten er markant. Fire nævninger var overbevist om, at de to halvbrødre var skyldige.

Reglerne kræver, at der skal være flertal både blandt de juridiske dommere og blandt nævningerne, før en tiltalt kan findes skyldig.

Den ene frifundne, 23-årige Azeem Mirza Asam, er dog dømt for i 2020 at have solgt en revolver og for besiddelse af 2,4 kilo kokain. Desuden havde han godt 33.000 euro skjult i en pakke is i fryseren i sit hjem i Ishøj.

Det giver en straf på fængsel i syv år.

I retten har den unge svensker hævdet, at han handlede på egen hånd og havde et økonomisk mellemværende med den 37-årige.

Den historie er dog af retten blevet afvist, den er utroværdig.

Efter dommen er der fortsat ingen klarhed om motivet til likvideringen.

Svenskeren boede i Malmø med sine forældre og en søster. Han gik i gymnasiet og havde planer om at blive bilmekaniker, har han fortalt under en afhøring hos politiet.

Inden to uger skal han beslutte, om han vil anke straffen til landsretten.

En mandlig massør er blevet idømt en fængselsstraf for adskillige gange at have filmet kvindelige klienter i smug.

Mindst 21 kvinder, der var delvist afklædte, blev filmet i 2023 og 2024, uden de var klar over det. Det skete blandt andet på to adresser i Horsens og en adresse i det nordlige Aarhus.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er uklart, hvor mange forurettede der præcis er tale om.

– I flere af de tilfælde, som manden var tiltalt for, har det ikke været muligt at identificere de kvinder, der er på videoerne. Retten fandt det dog bevist, at manden var skyldig i samtlige tiltaleforhold, siger specialanklager Stine Hagstrup Johansen i meddelelsen.

Retten i Horsens har tirsdag idømt manden tre måneders betinget fængsel. Hvis han udfører samfundstjeneste, skal fængselsstraffen ikke afsones. Det fremgår ikke, hvor mange timers samfundstjeneste der er tale om.

Desuden må den 49-årige mand ikke arbejde som massør i tre år.

Manden, der bor i Horsens Kommune, har modtaget dommen.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, beskylder “bureaukrater i Bruxelles” for at forsøge at ødelægge Ungarns økonomi og blande sig i landets kommende valg.

Udmeldingen fra Vance kommer på et fælles pressemøde i Budapest med den ungarske premierminister, Viktor Orbán, tirsdag.

Den ungarske regering er hårdt presset forud for valget søndag, hvor den potentielt kan miste magten.

Vance siger, at han er kommet til Ungarn for at hjælpe Orbán så meget som muligt før valget.

– Jeg ønsker at sende et signal til alle og især bureaukraterne i Bruxelles, der har gjort alt, hvad de kan, for at holde Ungarns folk nede, fordi de ikke kan lide den leder, der rent faktisk forsvarer det ungarske folk, siger Vance.

Han kalder det ifølge nyhedsbureauet Reuters et af de værste eksempler på valgindblanding.

– Bureaukraterne i Bruxelles har forsøgt at ødelægge Ungarns økonomi. De har forsøgt at gøre Ungarn mindre energiuafhængig. De har forsøgt at øge omkostningerne for de ungarske forbrugere. Og de har gjort det hele, fordi de hader denne her fyr, siger Vance med henvisning til Orbán.

Imens taler den ungarske premierminister om en “guldalder” i forholdet mellem USA og Ungarn.

Også USA storroser forholdet.

– Forholdet og venskabet mellem Ungarn og USA er meget vigtigt for os, siger Vance, inden han og Orbán skal tale bag lukkede døre.

– Dels fordi vi elsker det ungarske folk og dette fantastiske land og dets kultur, men også fordi præsidenten elsker dig, og det gør jeg også, fordi du er så vigtig en del af det, der gør Europa stærkt og velstående, siger vicepræsidenten.

Viktor Orbán har været ved magten i Ungarn i 16 år.

Men meningsmålinger fra uafhængige institutter forudser en klar sejr til det konservative og pro-europæiske oppositionsparti Tisza, som er ledet af Péter Magyar.

Péter Magyar er tidligere medlem af Orbáns parti, Fidesz.

Asli Aydintasbas fra tænketanken Brookings Institution har kaldt besøget fra Vance “en klar støtte til Viktor Orbán inden hans livs sværeste valg”.

– For Trump-administrationen er Orbán ikke blot en konservativ meningsfælle, men en central figur i forsøget på at etablere en illiberal blok inde i Europa. Falder Orbán, lider bevægelsen, siger Aydintasbas.

En “hel civilisation kommer til at dø” i aften og vil aldrig vende tilbage, skriver USA’s præsident, Donald Trump, i fortsatte trusler mod Iran.

– Jeg ønsker ikke, at det skal ske, men det vil det formentlig komme til, skriver han på det sociale medie Truth Social.

Den amerikanske præsident åbner også for, at noget andet kan ske.

– Nu hvor vi har fået et komplet og totalt regimeskifte, hvor anderledes, klogere og mindre radikaliserede hjerner råder, kan der måske ske noget revolutionært vidunderligt – hvem ved?, skriver præsidenten.

– Det finder vi ud af i aften, et af de vigtigste øjeblikke i verdens lange og komplekse historie. 47 år med afpresning, korruption og død får endelig en ende. Gud velsigne Irans storslåede folk, fortsætter han.

Truslen kommer, mens præsidenten har krævet, at Hormuzstrædet åbnes inden klokken 02.00 onsdag dansk tid – ellers vil Iran blive ramt af omfattende angreb på kraftværker og broer.

Trump har flere gange tidligere rykket sin deadline.

Samtidig med Trumps seneste trusler er der meldinger om angreb en række steder i Iran, blandt andet mod olieøen Kharg.

Iran har ikke umiddelbart vist tegn på at ville imødekomme kravene fra Trump.

Men ifølge to pakistanske kilder, der udtaler sig til nyhedsbureauet Reuters, er der stadig forsøg på at få stablet forhandlinger på benene mellem USA og Iran.

Der er tirsdag ingen tegn på, at Iran vil gå med til den amerikanske præsident Donald Trumps krav om at åbne Hormuzstrædet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En højtstående iransk kilde siger til Reuters, at Iran har afvist et forslag om en midlertidig våbenhvile, som Iran har modtaget via mæglere.

Ifølge kilden kan forhandlinger om varig fred først begynde, når USA og Israel stopper med at angribe, giver garanti for ikke at genoptage angrebene og tilbyder at kompensere skaderne påført Iran som følge af angrebene.

Den iranske kilde oplyser derudover, at enhver fremtidig aftale kun kan lade sig gøre, hvis den sikrer, at Iran bevarer kontrollen over Hormuzstrædet og har mulighed for at opkræve gebyrer fra skibe, der passerer.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har givet Iran indtil klokken 02 natten til onsdag dansk tid til at ophæve blokeringen af olietransporten fra golflandene gennem strædet.

Hvis ikke det opfyldes, har Trump truet med at ødelægge samtlige broer og kraftværker i Iran inden for fire timer.

Trump fremsatte sin deadline i et opslag på sociale medier søndag, hvor han blandt andet skrev “åbn det fucking stræde, I galninge, ellers kommer I til at bo i helvede, VENT OG SE!”.

Flere iranske embedsmænd har dog beskrevet udmeldingen som desperat eller vanvittig, og Iran har afvist Trumps krav og til gengæld truet med at angribe infrastruktur i USA’s allierede lande i Golfen.

Mens Donald Trump kæmper for at få mere olie transporteret ud gennem strædet, så har flere asiatiske lande lavet aftaler med Iran på egen hånd i de seneste uger.

Ifølge det britiske medie BBC har lande som Pakistan, Indien, Filippinerne og Kina lavet aftaler direkte med Iran og har fået skibe sikkert gennem det hyppigt omtalte stræde.

Det vides dog ikke endnu, hvad omfanget af de her aftaler er, hvor lang tid de vil vare, og hvor holdbare de er i længden.

Den iranske ø Kharg, der har en række olieanlæg, er blevet ramt af flere angreb.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Mehr ifølge Reuters tirsdag.

Kharg-øen er et afgørende knudepunkt for olieeksport ud for den iranske kyst.

På øen ligger et netværk af anløbsbroer, olietanke, rørledninger og anden infrastruktur, som bruges i forbindelse med udskibning af størstedelen af Irans olie.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at ødelægge øen. I løbet af marts udførte USA angreb på Kharg.

Meldingerne kommer på et højspændt tidspunkt i den igangværende krig mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden side.

Trump har krævet, at Hormuzstrædet åbnes inden klokken 02.00 onsdag dansk tid – ellers vil Iran blive ramt af omfattende angreb på kraftværker og broer. Trump har flere gange tidligere rykket sin deadline.

Nogenlunde samtidig med meldinger om eksplosioner på Kharg-øen siger det israelske militær, at det har gennemført en angrebsbølge mod iransk infrastruktur.

Også fra iransk side bliver der rapporteret om angreb flere steder.

Det gælder blandt andet i hovedstaden Teheran, den nærliggende by Karaj, en motorvej i det nordlige Iran og en jernbanebro i det centrale Iran.

Irans Revolutionsgarde siger, at hvis USA går over Irans “røde grænser”, så vil reaktionen ramme mere end blot regionen.

Den omfattende uro i Mellemøsten har ført til stigende olie- og gaspriser, da mange skibe afholder sig fra at sejle gennem Hormuzstrædet, som har stor betydning for verdenshandlen.

Der er tirsdag ikke umiddelbart tegn på, at Iran vil gå med til den amerikanske præsident Donald Trumps krav, skriver Reuters.

En højtstående iransk kilde siger til Reuters, at Iran har afvist et forslag om en midlertidig våbenhvile, som Iran har modtaget via mæglere.

Mette Abildgaard bliver gruppeformand for De Konservatives nye folketingsgruppe.

Det oplyser partiet i en skriftlig meddelelse til Ritzau tirsdag.

Hidtil har partiformand Mona Juul været gruppeformand, men den post gives altså nu videre til Abildgaard, der også er partiets politiske ordfører.

– Mette Abildgaard er både dygtig og erfaren, hvilket især vores nyvalgte vil få stor glæde og gavn af med hende som gruppeformand, udtaler Mona Juul i meddelelsen.

Abildgaard var også gruppeformand fra 2016 til 2019, og hun ser frem til at genindtage rollen.

– Vi står stærkt med en kompetent folketingsgruppe efter valget, som består af stærke rutinerede kræfter, men også nye og unge kræfter, som jeg glæder mig enormt meget til at arbejde sammen med, siger hun.

Gruppeformanden står for at lede partiets folketingsgruppe og er som oftest ordstyrer på partiets gruppemøder.

Det er uvist, om Mette Abildgaard også fortsætter som politisk ordfører – en rolle hun har indtaget siden 2016.

Det skal der tages stilling til, når ordførerskaberne skal fordeles i folketingsgruppen, hvilket først sker på den anden side af regeringsdannelsen, skriver partiet.

Valget af Mette Abildgaard som gruppeformand er sket på Mona Juuls initiativ og med opbakning fra gruppen, skriver De Konservative.

Helle Bonnesen er valgt som gruppenæstformand, skriver partiet.

Alle Folketingets partier skal i den kommende tid udvælge en gruppeformand, når de konstituerer sig og uddeler ordførerskaber.

Flere partier skal med sikkerhed skifte ud på posten.

Det gælder blandt andet Venstre, hvor gruppens tidligere gruppeformand Hans Andersen ikke blev genvalgt.

Det samme gælder for Danmarksdemokraterne, hvor gruppeformand Peter Skaarup ikke fik et mandat ved folketingsvalget.

Hvis den historiske og farverige Palads-bygning i København skal renoveres, må en kommende udbygning af den eksisterende bygning ikke udføres i grå nuancer.

Sådan lyder det i et forslag til ændringer til en ny lokalplan vedrørende Palads, som skal til afstemning i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget mandag.

Det er Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, som har foreslået ændringerne, efter at lokalplansforslaget har været i høring.

Hvis lokalplanen bliver vedtaget, vil den give lov til, at Palads bliver udvidet med 5900 kvadratmeter.

Det skal overvejende ske ved, at der bygges nye etager på den nuværende bygning.

I lokalplansforslaget lyder det, at bygningen fortsat skal huse en biograf, mens der på de øvre etager skal være et hotel.

Forslaget blev godkendt i Københavns Borgerrepræsentation i oktober 2025, hvorefter det blev sendt i offentlig høring.

Under en offentlig høring kan borgere, virksomheder og organisationer indsende udtalelser om for eksempel en lokalplan.

Forvaltningen har modtaget 3128 høringssvar om renoveringen og udbygningen af Palads.

Cirka 200 af dem har handlet om de nye etagers udtryk og arkitektur.

En del af høringssvarene var imod mere beton og glas i bybilledet, og der blev udtrykt en bekymring for, at “en fremtidig påbygning vil fremstå grå”, skriver forvaltningen i den nye indstilling.

I forslaget til den nye lokalplan udpeges bygningen desuden som bevaringsværdig.

Palads-bygningen har fungeret som biograf siden 26. januar 1918.

I 1989 blev bygningens facade malet med klare pastelfarver af kunstneren Paul Gernes.

Bygningen er ejet af Nordisk Film Biografer, som i flere år har haft et ønske om, at der skulle ske noget med den nuværende bygning.

Først var ønsket, at bygningen skulle rives ned, og der skulle bygges en helt ny bygning tegnet af arkitektfirmaet BIG, Bjarke Ingels Group.

Det forslag måtte Nordisk Film Biografer dog droppe i 2022, og efterfølgende førte en borgerinddragelsesproces til tre forslag udarbejdet af arkitektfirmaet Cobe.

Nordisk Film Biografer har arbejdet videre med et af de tre forslag og tilpasset det til blandt andet politiske ønsker.

En formodet gerningsmand er blevet dræbt, mens to andre formodede gerningsmænd er såret i forbindelse med en skudepisode i Istanbul nær det israelske konsulat i den tyrkiske by.

Det siger guvernøren i Istanbul, Davut Gül, ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Også to betjente er blevet lettere såret, siger Gül.

Det var ifølge Gül tre personer, som stod bag et angreb med rifler og pistoler og endte i en skudveksling med politiet.

Der har ikke været nogen israelske diplomater på konsulatet i to et halvt år, forklarer guvernøren.

Kort efter de første meldinger om skudepisoden er der fortsat usikkerhed om antallet af dræbte. Tyrkiske medier har tidligere rapporteret om flere dræbte, mindst to.

Video fra Reuters viser en politibetjent, der trækker en pistol og tager dækning, mens der kan høres skud.

En person kan ses dækket af blod.

Tyrkiets justitsminister siger tirsdag, at der vil ske en efterforskning af skyderiet.

Mustafa Ciftci, som er indenrigsminister, siger, at de tre formodede gerningsmænd har forbindelser til en organisation, som “udnytter religion”. To af dem er ifølge ministeren brødre.

Der er ofte mange bevæbnede betjente i området nær det israelske konsulat, og efter skudepisoden viser tv-billeder, at betjente patruljerer nær den diplomatiske bygning.

Skudepisoden fandt sted nær en stor motorvej lige efter middagstid – og lige uden for et tårn, hvor det israelske konsulat ligger.

I nærliggende bygninger, hvor banker med tusindvis af ansatte holder til, kunne skuddene høres, mens der var frokostpause.

Tyrkiet er en hård kritiker af Israels militære operationer i Gaza. Landet trak sin ambassadør tilbage fra Israel i november 2023, og samme år forlod israelske diplomater Tyrkiet af sikkerhedshensyn.

Det skete blandt andet efter propalæstinensiske demonstrationer på tværs af landet og foran konsulatet.

Det israelske udenrigsministerium har bekræftet, at der ikke var nogen ansatte på konsulatet, da skyderiet fandt sted.

Reuters