Seneste nyheder

En kilde tæt på samtaler med USA’s præsident, Donald Trump, siger til nyhedsbureauet AFP, at USA og Danmark på ny skal forhandle om en forsvarsaftale fra 1951 om Grønland.

En lignende melding er tidligere kommet fra den politiske redaktør hos mediet Deutsche Welle, Michaela Küfner, der ligeledes henviser til unavngivne kilder.

Meldingen er ikke officielt bekræftet. Den danske regering har således ikke udtalt sig om den.

Den aftale – der ifølge kilderne skal forhandles om – hedder Forsvarsaftale for Grønland af 1951.

Den gælder stadig og sætter rammerne for USA’s tilstedeværelse i Grønland.

Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

En 52-årig mand, der blev fundet død i sit hjem i Tilst mandag, blev udsat for flere hjemmerøverier op til sin død.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 47-årig mand, der er sigtet for røverierne, fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus torsdag klokken 10.30.

Allerede inden den 52-åriges død var politiet ved at efterforske hjemmerøverierne, hvor han blev truet og frarøvet kontantbeløb.

Ifølge politiinspektør Anders Uhrskov er der ingen beviser for, at der er en sammenhæng mellem røverierne og mandens død.

– Det er klart, at vi har kigget meget nøje på, om der kunne være en sammenhæng mellem røverierne og den 52-åriges død, men vi har ikke fundet noget i efterforskningen eller de tekniske undersøgelser, der kan koble den 47-årige til dødsfaldet.

– Derfor er den 47-årige alene sigtet for hjemmerøverier, som er begået noget tid inden, den 52-årige blev fundet død i sit hjem, siger Uhrskov i pressemeddelelsen.

Regeringen fortsætter forhandlingerne om en fødevarecheck og lavere fødevaremoms uden Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) til Ritzau.

– De (LA og DF, red.) har klart tilkendegivet, at de er kritiske over for det, regeringen har lagt frem. LA kalder det uværdigt, bestikkelse og vælgerflæsk. Og Morten Messerschmidt har sagt, at han synes, det er meget forkert, at man går ind og giver en check til udvalgte grupper, begrunder han.

– Og der er vi bare dybt uenige. Hele formålet med checken er at hjælpe de mennesker, som har mindst og derfor bliver hårdest ramt, når vi har så høje fødevarepriser.

Nicolai Wammen fortæller samtidig, at han har en forventning om, at de forhandler videre i denne uge, og at de i næste uge kan lande en aftale med en række af Folketingets partier.

– Tidspunktet kommer an på, hvornår vi afslutter forhandlingerne, og hvor hurtigt Folketinget er parat til at behandle lovgivningen. Men det tænker jeg, vi kan sige noget mere præcist om, når vi har en aftale, siger han.

Finansministeren forklarer, at alle Folketingets partier har været på besøg op til de videre forhandlinger.

Det er ifølge ham på den baggrund og i lyset af, hvad partierne har meldt uden for forhandlingslokalerne, at regeringen er gået videre i forhandlingerne med SF, De Radikale, Alternativet, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og De Konservative.

– Det gør vi, fordi de partier på en seriøs måde har sagt, at de gerne vil fortsætte i forhandlingerne. Og vi kan se, at der er muligheder for at lande en aftale med dem.

Men om det ender med at være alle de partier, der er med i en endelig aftale, er for tidligt at sige, understreger han.

– Nu går vi i gang med realitetsforhandlingerne, så de (partierne, red.) kommer forbi i dag, og så bliver vi klogere på, hvad der er vigtigst for dem, siger han.

Nicolai Wammen fortæller, at regeringen fortsat lægger op til, at de mennesker, der skal have en fødevarecheck, er “pensionister, der ikke har ret meget på bankbogen, børnefamilier med små indtægter og folk uden for arbejdsmarkedet”.

Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen mener, at regeringen ikke er i stand til at sænke momsen på fødevarer før tidligst i 2028.

– Vi kom til forhandling med regeringen og sagde, at danskere, som går på arbejde, også mærker de dyrere fødevarer og har fortjent mere luft i deres privatøkonomi, skriver han i en kommentar.

Derfor foreslog LA ifølge Ole Birk Olesen at sænke skatten på arbejdsindkomst ved at indføre et bundfradrag for betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

– Det kan gøres her og nu og behøver ikke vente til tidligst i 2028, som en lavere moms på fødevarer ifølge regeringen skal.

Morten Messerschmidt skriver i en skriftlig kommentar, at Dansk Folkeparti i tre år har “kæmpet” for at sænke danskernes fødevarepriser.

– Og efter tre år kommer regeringen så med et tilbud om syv kroner om dagen til udvalgte grupper. Det rykker jo ingenting, og jeg havde ærligt regnet med, at vi nu skulle til at forhandle ambitionerne op. Men det vil regeringen så ikke, lyder det fra formanden for Dansk Folkeparti.

Der kommer ikke en britisk underskrift på det dokument om et såkaldt fredsråd, som ventes underskrevet torsdag i Davos.

Det siger den britiske udenrigsminister, Yvette Cooper, til BBC ifølge Reuters.

– Vi kommer ikke til at være blandt underskriverne i dag, for dette handler om en juridisk traktat, der rejser langt bredere spørgsmål, og vi har bekymringer om, at præsident Putin er del af noget, der handler om fred, siger hun.

Trump har sagt, at der bliver en underskriftsceremoni torsdag i Schweiz under det igangværende topmøde i World Economic Forum.

Omkring 50 invitationer til rådet er blevet sendt ud. Det siger en amerikansk embedsmand, som udtaler sig til AFP. Omkring 35 verdensledere har ifølge embedsmanden takket ja til at blive en del af rådet.

Medier har dog også skrevet om et højere antal invitationer – ifølge Reuters cirka 60.

En række lande, heriblandt flere fra EU, har udelukket at deltage eller bedt om mere tid til at overveje sagen.

Fredsrådet – det såkaldte “Board of Peace” – var oprindeligt en del af en fredsplan i Gaza.

Men kritikere mener, at det er den amerikanske præsident Donald Trumps forsøg på at skabe en slags rival til FN.

Charteret for fredsrådet begrænser ikke dets rolle til Gaza, skriver Reuters.

– Det kommer til at få gjort meget arbejde, som FN burde have gjort, sagde Trump onsdag ifølge AFP.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er blandt de inviterede. Flere andre navne har også skabt debat.

– Ja, der er nogle kontroversielle folk i det, men det er mennesker, som får arbejdet gjort, lød det onsdag fra Trump.

– Det er folk med meget stor indflydelse.

Trump har i sin anden præsidentperiode talt meget om fred.

Han har gjort en indsats for at mægle i en række konflikter, og der er også blevet underskrevet flere fredsaftaler med amerikansk hjælp i hans præsidenttid.

Derfor mener præsidenten selv, at han bør få Nobels fredspris.

En kvinde er blevet bragt til behandling, efter at hun blev fundet livløs i vandet ved stranden ved Niels Pedersensvej i Greve torsdag morgen.

Det oplyser vagtchef fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Anmeldelsen løb ind klokken 07.59. Kvinden blev opdaget af en forbipasserende.

Vagtchefen oplyser, at der blev tilkaldt ambulance og lægehelikopter, men kan ikke gå i detaljer med kvindens tilstand.

Hun blev bragt til sygehuset med lægehelikopter, skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update, hvor det også oplyses, at der er tale om en 60-årig kvinde.

De pårørende er underrettet.

Torsdag bliver en dag med stor mødeaktivitet omkring konflikten i Ukraine.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ankommet til Davos, hvor World Economic Forum holder sit årlige topmøde. Her skal han mødes med USA’s præsident, Donald Trump, omkring klokken 13.

Det oplyser det ukrainske præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag.

Imens siger den særlige amerikanske udsending Steve Witkoff, at han torsdag tager til Moskva, Ruslands hovedstad.

– Hvis begge parter ønsker at løse dette, så får vi det løst, siger Witkoff torsdag morgen i Davos ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg synes, at vi har gjort store fremskridt.

Udsendingen siger, at der fortsat er ét udestående mellem Ukraine og Rusland.

– Jeg tror, at vi har kogt det ned til et spørgsmål, og vi har drøftet forskellige versioner af det spørgsmål, og det betyder, at det kan løses, siger han.

AFP har spurgt ham, hvad det er for et emne, der mangler enighed om. Det afviser Witkoff at udtale sig om.

Den amerikanske udsending tager sammen med Donald Trumps svigersøn Jared Kushner til Moskva. Her skal de mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved 19-20-tiden Moskva-tid, lyder det fra russisk side.

Fra de russiske præsidentkontorer i Kreml afviser man ifølge Reuters at udtale sig om den amerikanske optimisme.

USA har løbende meldt om fremskridt i forhandlinger med Rusland og Ukraine, som amerikanerne har mødtes med hver for sig.

Foreløbig er der ikke kommet en aftale, på trods af at Trump har gjort det klart, at han meget gerne ser en aftale falde på plads.

Topmødet i Davos begyndte mandag og slutter fredag. Næsten 3000 personer fra mere end 130 lande deltager.

Det er et forum, hvor nogle af verdens magtfulde og indflydelsesrige mennesker samles til diskussioner om økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

Investorerne trækker torsdag morgen vejret lidt lettere efter nyheden om, at USA’s præsident, Donald Trump, har taget truslen om en ny toldkrig af bordet.

Det danske C25-aktieindeks stiger fra morgenstunden med 1,9 procent, efter at der er åbnet for handel.

Samtlige 25 aktier i indekset stiger. Novo Nordisk og AL Sydbank ligger i top med stigninger på henholdsvis 3,6 og 3,4 procent.

C25-indekset faldt med 2,6 procent i mandags som reaktion på, at Donald Trump i sidste weekend truede med at lægge 10 procent told på otte lande, der modarbejdede hans ambition om at overtage Grønland.

Efter dagens comeback ligger indekset i niveauet omkring 1921, hvilket er lige godt én procent under fredagens slutniveau på 1942.

Det bliver angiveligt ikke til noget alligevel, efter at et møde med Nato-generalsekretær Mark Rutte tilsyneladende har fået Donald Trump på andre tanker.

Mødet resulterede angiveligt i en rammeaftale om det fremtidige forsvar af Grønland, og Donald Trump afblæste herefter toldtruslen, blandt andet i et opslag på Trumps egen Truth Social-profil.

– Baseret på denne forståelse vil jeg ikke indføre de toldsatser, som var planlagt til at træde i kraft 1. februar, skriver Trump blandt andet.

En kovending, der af Sampensions aktiechef, Philip Jagd, kaldes en “Trump classic”.

– Men når det er sagt, er det for tidligt at ånde lettet op. For Trumps første år i Det Hvide Hus har vist os, at han er uforudsigelig, og at alt kan ske.

– Det må vi også forvente, vil være gældende fremadrettet, siger han i en kommentar til aktieopturen.

Næsten halvdelen af Teslas populære Model Y, som sidste år var til deres obligatoriske syn, dumpede synet.

Det viser en gennemgang af synsdata fra Færdselsstyrelsen, som FDM har lavet.

– Tesla Model Y er på flere områder en meget velfungerende bil, som ejerne er glade for, men dumpeprocenten vidner også om, at kvaliteten og holdbarheden ikke er på niveau med andre bilmærker, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto i en pressemeddelelse.

Konkret har FDM undersøgt tallene for Teslas Model Y af årgang 2021.

Da en ny personbil første gang skal synes efter fire år, og bilen blev introduceret i 2021, var sidste år første gang, at Model Y-bilerne rullede ind i landets synshaller.

Af de 2394 biler, som blev synet, dumpede 1069 synet – eller 45 procent.

Det er en dumpeprocent, som Lone Otto i pressemeddelelsen kalder “rasende høj”.

Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr”, “lygteudstyr”, “aksler, hjul og dæk” samt “styretøj”, som bilerne falder igennem på.

Den mest udbredte fejl handler om slør i hjulophæng. Ifølge FDM blev det fundet på 22 procent af de synede Model Y-biler.

Fejlprocenten i hjulophæng for konkurrenten Volkswagen ID.4 var på 0,1 procent, lyder det fra FDM.

FDM skriver i pressemeddelelsen, at dumpeprocenten for elbiler generelt sidste år var på syv procent.

Den næstmest udbredte elbil i Danmark er Volkswagen ID.4. Her lå dumpeprocenten på to procent ud af 7121 bilsyn for samme årgang.

Selv om januar måned har været præget af frostgrader, ser forbrugerne alligevel ud til så småt at være ved at tø op.

Danmarks Statistik har torsdag morgen offentliggjort sin månedlige forbrugertillidsindikator, og her er der fremgang at spore sammenlignet med december.

Forbrugertillidsindikatoren for januar lyder på minus 13,4, hvilket er en forbedring på 3,9 siden december.

Og selv om tallet fortsat er negativt, så er der tale om den højeste måling siden januar sidste år, ligesom det er anden måned i træk med fremgang.

– Det kommer bag på os givet den uro, der har været om Grønland og Trump.

– Når det er sagt, så er forbrugertilliden stadig negativ, og danskerne forventer, at både egen økonomi og dansk økonomi får det værre over det kommende år, lyder det fra Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun forventer dog, at forbrugsvæksten tiltager i år, blandt andet som følge af skatte- og afgiftslettelser og stigninger i både realløn og overførselsindkomster.

Mere uro i verden kan dog spænde ben for en ny forbrugsfest, mener Søren Kristensen, der er cheføkonom i AL Sydbank.

– Vi har en enorm geopolitisk usikkerhed, der både omfatter krig med toldsatser og med krudt og kugler.

– Samtidig gnaver betydeligt dyrere fødevarer et større hul i budgetterne end tidligere hos mange familier, skriver han i en kommentar.

Målingen i januar viser fremgang i fire af de fem delkomponenter, som forbrugertillidsindikatoren er sammensat af.

Forbrugertillidsindikatoren laves på baggrund af en rundspørge, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen skal svare på deres syn på og forventninger til deres egen økonomi og den danske økonomi.

Resultaterne samles og omsættes til et tal. Hvis tallet er positivt, ser forbrugerne generelt positivt på den økonomiske udvikling, og omvendt viser en negativ indikator et negativt syn på økonomien.

Forbrugertillidsindikatoren i Danmark har været negativ siden november 2021. Den ramte bunden i september 2022, hvor den lød på minus 37.

Formålet med forbrugertillidsindikatoren er at få en idé om forbrugernes købelyst.

Privatforbruget udgør mere end en tredjedel af det danske bruttonationalprodukt herhjemme og er næsten dobbelt så højt som det offentlige forbrug.

Nato’s generalsekretær, Mark Rutte, drøftede sammen med USA’s præsident, Donald Trump, hvordan man kan sikre, at russerne og kineserne ikke får adgang til Grønlands økonomi eller får adgang militært.

Det siger Nato–chefen ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag morgen i Davos ved topmødet i World Economic Forum.

Rutte siger videre om sit møde med Trump, der fandt sted onsdag, at de diskuterede, hvordan Nato kan sørge for, at Arktis er sikker.

– Vi havde en rigtig god diskussion om det, siger Rutte ifølge Reuters.

Efter mødet onsdag skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der er blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

De bekræftede detaljer i den ramme er dog få.

Den amerikanske præsident afblæste onsdag toldtruslerne mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland og udelukkede brug af militær magt for at opnå kontrol med verdens største ø.

Mødet i Davos begyndte mandag og slutter fredag. Næsten 3000 personer fra mere end 130 lande deltager.

Det er et forum, hvor verdens magtfulde og indflydelsesrige mennesker samles til diskussioner om økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer.

Selv om Tryg i 2025 udbetalte erstatning og udbedrede skader for 26,2 milliarder kroner, så var der alligevel et pænt milliardbeløb tilbage på bundlinjen, efter at alle regninger var betalt.

Forsikringskoncernen har torsdag offentliggjort sit årsregnskab, og det viser et resultat før skat på 7,2 milliarder kroner.

Overskuddet er dermed godt 900 millioner kroner mere, end man opnåede i 2024.

Resultatet er ifølge Tryg hovedsageligt drevet af fremgang i Norge og Sverige, mens den danske forretning ligger på niveau med tidligere.

Omsætningsvæksten lød i 2025 på 3,8 procent blandt andet som følge af højere præmier.

Men administrerende direktør Johan Kirstein Brammer siger, at selskabet vil forsøge at holde præmierne i ro i år.

– Vi står et rigtig godt sted, og langt størstedelen af vores kunder vil ikke modtage en prisvarsling i den kommende tid, siger han i forbindelse med regnskabet.

Kongeriget Danmark vil fortsat gerne indgå i konstruktiv dialog med allierede om sikkerheden i Arktis.

Men det skal ske med respekt for Danmarks suverænitet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag i en skriftlig udtalelse.

– Kongeriget Danmark ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med allierede om, hvordan vi kan styrke sikkerheden i Arktis, herunder USA’s Golden Dome, forudsat at det sker med respekt for vores territoriale integritet, siger hun.

Golden Dome er USA’s præsident Donald Trumps planer om et nyt stort luftforsvar.

Hun understreger samtidig, at Nato kender Danmarks position.

– Vi kan forhandle om alt politisk; sikkerhed, investeringer, økonomi. Men vi kan ikke forhandle om vores suverænitet, udtaler statsministeren.

Mette Frederiksen siger, at hun er blevet informeret om, at det heller ikke har været tilfældet.

Mette Frederiksens kommentar kommer, efter at Donald Trump onsdag sagde, at han var blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om rammerne for en fremtidig aftale om Grønland.

Rammeaftalen betyder, at Trump har afblæst tidligere toldtrusler imod blandt andet Danmark.

Mark Rutte har efterfølgende sagt, at han ikke har talt med Trump om Grønlands tilhørsforhold.

Men detaljerne omkring aftalen er ikke blevet offentliggjort.

I et interview med DR og TV 2 løfter Mette Frederiksen heller ikke sløret for, hvad der er blevet aftalt.

Hun siger, at Danmark og Grønland “stadigvæk står i en vanskelig og alvorlig situation”, men at der er “sket fremskridt”.

– Nemlig, at vi kan diskutere, hvordan vi gavner den fælles sikkerhed i det arktiske område.

Mette Frederiksen pointerer også igen, at Mark Rutte ikke har forhandlet på vegne af Danmark og Grønland – det har han ikke mandat til.

– Vores røde linjer er de samme, som de har været hele vejen igennem – at vi afgiver selvfølgelig ikke suverænitet, og Grønland er en del af Kongeriget Danmark.

Samme budskab har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et opslag på X.

– Vi har en klar rød linje. Vi kommer ikke til at afgive suverænitet over dele af Kongeriget, skriver Venstre-formanden.

Troels Lund Poulsen talte “flere gange” med Mark Rutte efter generalsekretærens møde med Donald Trump, lyder det videre.

Den danske sprinter Tobias Lund Andresen måtte torsdag afgive førertrøjen til australske Jay Vine efter 2. etape af cykelløbet Tour Down Under.

Vine stak sammen med holdkammeraten Jhonatan Narváez fra UAE Emirates fra feltet med omkring 14 kilometer til mål.

Her lykkedes det ikke den 23-årige dansker at hægte sig på, og han befinder sig nu udenfor løbets top-10.

UAE Emirates-holdkammeraterne Vine og Narváez kørte tidligt torsdag morgen dansk tid alene i mål et lille minut foran en gruppe bestående af otte cykelryttere, heriblandt danske Andreas Kron.

I målbyen Uraidla tog Vine både en etapesejr og indtager nu førstepladsen i klassementet, mens ecuadorianske Narváez ligger på en samlet andenplads.

Danske Andreas Kron kom i mål som nummer fire på torsdagens etape og klatrer frem til en sjetteplads i det samlede klassement, 1 minut og 16 sekunder efter australske Jay Vine.

Det var under en massespurt i slutningen af Tour Down Unders 1. etape, at Andresen onsdag sikrede sig en etapesejr i årets første World Tour-løb og efterfølgende kunne iklæde sig den orange førertrøje.

Over hele Australien flages der torsdag på halv forud for en mindehøjtidelighed i Operahuset i Sydney.

Der vil torsdag klokken 19.00 lokal tid – klokken 09.00 dansk tid – blive afholdt et minuts stilhed på tværs af landet.

Dagen er udråbt til national sørgedag for at mindes ofrene for et skyderi på stranden Bondi Beach den 14. december sidste år.

Her åbnede en far og søn ild mod en jødisk fest på den verdensberømte strand og dræbte 15 mennesker.

Politiet har udtalt, at mændene var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat til at udføre angrebet, og den australske regering har kaldt det for en terrorhandling mod jøder.

– I dag er en mulighed for, at vi kan huske og vise respekt for de 15 ofre, siger premierminister Anthony Albanese torsdag.

– Det er en mulighed for, at vi som nation kan omfavne det jødiske fællesskab. De var mål for angrebet, fordi de var jødiske australiere, siger han.

Reuters

Flere personer meldes savnet, efter at et jordskred torsdag har ramt en campingplads i den nordlige del af New Zealand.

Det oplyser politi og redningsmandskab ifølge nyhedsbureauet AFP.

Billeder fra lokale medier viser blandt andet, at jord har overdækket og ødelagt en badebygning på campingpladsen, der ligger for foden af den inaktive vulkan Mount Maunganui.

Det australske medie ABC beskriver campingpladsen som et populært turistområde.

– Mens jorden fortsat er i bevægelse, er der iværksat en redningsaktion, siger Tim Anderson, der er assisterende politikommissær, til journalister på campingpladsen og tilføjer:

– Jeg kan ikke sige noget om antallet (af savnede, red.). Det eneste, jeg kan sige, er, at der er tale om et encifret tal.

Jordskreddet har ramt både campingpladsens badeområde og flere campingvogne, der ligger i et område af New Zealand, der har været ramt af kraftig regn.

Nix Jaques, der var i gang med at bestige vulkanen, da jordskreddet begyndte, fortæller til den newzealandske radiostation RNZ, at hun så jordmasserne bevæge sig ned over et område af campingpladsen.

– Der var nogle køretøjer, der blev flyttet. De styrtede ned over et toilet- og badehus. Jeg tror, at der var mennesker i bruserne. Og det flyttede en autocamper, siger hun.

Umiddelbart efter jordskreddet forsøgte personer på campingpladsen at grave sig igennem murbrokker, hvorfra de hørte stemmer, fortæller indsatsleder William Pike.

– Vores første mandskab på stedet kunne høre det samme, tilføjer han.

På grund af risiko for, at jorden fortsat kan være ustabil, har redningsfolkene været nødt til midlertidigt at trække sig tilbage fra området, lyder det fra indsatslederen.

Adspurgt, om der er blevet hørt stemmer siden da, svarer Pike:

– Ikke hvad jeg ved af, nej.

Vandrer Mark Tangney beskriver til mediet New Zealand Herald, hvor folk efter jordskreddet styrtede til campingpladsens badehus.

– Jeg var en af de første, der nåede frem. Seks eller otte andre mænd opholdt sig med værktøj på bygningens tag, hvor de forsøgte at fjerne taget, fordi vi kunne høre folk skrige, “Hjælp os, hjælp os, få os ud herfra”, siger Tangney.

Også han beskriver, hvordan stemmerne fra bygningen senere forstummede.

USA leder aktivt efter personer med indflydelse i den cubanske regering, som kan hjælpe med at afsætte landets kommunistiske styre, inden året er omme.

Det siger amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen ifølge avisen The Wall Street Journal.

USA’s præsident Donald Trumps administration mener ifølge kilderne, at Cubas økonomi er tæt på et sammenbrud, og at landets ledelse aldrig har været så sårbar som nu, efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, for nylig blev afsat af USA.

Venezuela er hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte. Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi.

Ifølge amerikanske embedsmænd sigter USA mod at svække Cuba yderligere ved at afskære landet fra venezuelansk olie. Ifølge økonomer kan Cuba løbe tør for olie inden for få uger, skriver The Wall Street Journal.

På møder med cubanske eksilgrupper og civilsamfundsorganisationer i Miami og Washington D.C. har Trump-administrationen ifølge det amerikanske medie forsøgt at identificere nogen inden for Cubas nuværende regering, som kan se skriften på væggen og ønsker at indgå en aftale.

Nicolás Maduro blev væltet og taget til fange i Venezuela af amerikanske specialstyrker 3. januar efter måneders militær oprustning i Caribien.

Embedsmænd i Trump-administrationen har ifølge The Wall Street Journal efterfølgende sagt, at en kilde i Maduros inderkreds var med til få ham væltet.

Den storstilede amerikanske militæraktion i Venezuelas hovedstad, Caracas, dræbte 32 cubanske soldater og efterretningsfolk.

Trump-administrationen har ifølge de amerikanske embedsmænd ikke en konkret plan for at bringe det kommunistiske styre i Cuba til ophør, skriver The Wall Street Journal.

Men de ser Maduros tilfangetagelse som en skabelon og en advarsel for cubanerne, lyder det.

Trump skrev for knap to uger siden på Truth Social, at han kraftigt opfordrede cubanerne til at indgå en aftale, før det var for sent.

Cuba befinder sig i sin værste økonomiske krise i årtier. Der er mangel på mad og medicin, og cubanerne må leve med tilbagevendende strømafbrydelser på op til 20 timer om dagen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Knap tre års borgerkrig i Sudan har efterladt mere end otte millioner sudanske børn uden skolegang i næsten 500 dage.

Det skriver organisationen Save the Children, som i Danmark kaldes Red Barnet, torsdag i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Mere end otte millioner børn – næsten halvdelen af de 17 millioner børn i skolealderen – har ikke sat en fod i et klasseværelse i omkring 484 dage, skriver organisationen.

Siden april 2023 har den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær kæmpet mod hinanden i en borgerkrig.

FN har beskrevet situationen i det nordøstafrikanske land som en af de værste humanitære kriser i det 21. århundrede.

Red Barnet kalder situationen for “en af de længste skolenedlukninger i verden”.

– Mange skoler er lukket, og andre er blevet beskadiget under konflikten eller bruges som krisecentre for de mere end syv millioner mennesker, der er blevet fordrevet i landet, skriver organisationen i udtalelsen.

Norddarfur er den af Sudans 15 delstater, der er hårdest ramt af nedlukningerne. Kun tre procent af delstatens 1100 skoler holder fortsat åbent.

I regionerne Vestdarfur, Vestkordofan og Syddarfur er henholdsvis 23 procent, 15 procent og 13 procent af skolerne stadig i drift, skriver Red Barnet.

Organisationen tilføjer, at mange lærere i Sudan forlader deres job, fordi der er problemer med udbetalingen af deres løn.

– Uden hurtige investeringer risikerer vi at dømme en hel generation til en fremtid præget af konflikt, siger Inger Ashing, direktør for den internationale afdeling af Red Barnet, i udtalelsen.

Ross Smith, der er direktør i FN’s Fødevareprogram (WFP), advarede i sidste uge om, at fødevarehjælpen i Sudan risikerer at slippe op ved udgangen af marts, hvis ikke der kommer mere international støtte.

Krisen i Sudan betegnes af FN som verdens største sultkrise.

Flere end 21 millioner – knap halvdelen af Sudans befolkning – står over for akut fødevareusikkerhed, og to tredjedele af befolkningen har et akut behov for hjælp, oplyste FN i sidste uge.

Det amerikanske marked reagerede positivt på udmeldingen fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om, at der er indgået en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Under World Economic Forum i Davos i Schweiz onsdag lød det fra Trump, at han havde talt med Natos generalsekretær, Mark Rutte, og at en told, som han havde varslet på otte europæiske lande fra 1. februar, ikke ville blive indført alligevel.

Wall Street-aktierne tog herefter et spring opad.

Benchmark-indekset S&P 500, der er de 500 største børsnoterede selskaber i USA, registrerede sin største procentvise stigning på én dag siden 24. november.

Dow Jones steg med 1,21 procent, S&P 500 med 1,16 procent og teknologi-indekset Nasdaq Composite med 1,18 procent.

Årsagen til stigningen er, at usikkerheden nu er væk, siger Matthew Smart, der er direktør for finansiel planlægning og porteføljeanalyse hos WWM Investments i Chicago i USA.

– Signalet fra Donald Trump fra Davos er at koordinere i stedet for at konfrontere, og det betyder noget, siger Smart ifølge Reuters.

Onsdagens marked står i kontrast til tirsdag, hvor Wall Street-aktierne faldt med 2,1 procent, renten steg, og dollaren faldt.

Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, beskriver over for MarketWire markedets reaktion som “et lettelsens suk”.

– At toldtruslen er taget af bordet, må alt andet lige også ventes at smitte positivt af på danske aktier torsdag, siger han.

I Danmark faldt C25-indekset onsdag med 0,4 procent, hvor Novo Nordisk trak mest ned med et fald på over 4 procent.

Generelt er markedet begyndt at være mere resistent over for Trumps luner, siger Mark Hackett, der er chefmarkedsstrateg hos Nationwide i Boston.

– Efter begivenhederne i april sidste år er investorerne begyndt at indse, at hans forhandlingsstil er meget anderledes end tidligere administrationers, så usikkerhed er et naturligt resultat, siger han.

Han refererer til, at Trump i april sidste år pålagde toldsatser på næsten alle verdens lande.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har i en samtale med USA’s præsident, Donald Trump, onsdag ikke talt om, hvorvidt Grønland ifølge en ny rammeaftale fortsat skal være en del af kongeriget Danmark.

Det siger Rutte natten til torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP i et interview i mediet Fox News’ “Special Report”, hvor vært Bret Baier spørger ind til Grønlands tilhørsforhold.

– Det spørgsmål blev ikke bragt på banen i min samtale med Trump her til aften, svarer generalsekretæren.

Det primære omdrejningspunkt for samtalen var i stedet, hvad der kan gøres for at sikre, at det arktiske område kan beskyttes, fortæller Rutte.

Det var onsdag aften, at Trump på sit sociale medie, Truth Social, meddelte, at der er blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Samtidigt afblæste den amerikanske præsident toldtruslerne mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland og udelukkede brug af militær magt for at opnå kontrol med verdens største ø.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer.

Rammerne og detaljerne vil løbende blive afsløret, forklarede Trump.

Mark Rutte har bekræftet Trumps melding om, at parterne har lavet en rammeaftale, og at der skal foregå flere samtaler mellem de involverede.

Under interviewet på Fox News natten til torsdag var det sparsomt med detaljer om rammeaftalen fra Rutte.

– Vi har en god aftale om virkelig at begynde at arbejde på disse spørgsmål, sagde Rutte ifølge AFP og tilføjede, at der endnu venter en del arbejde, før en egentlig aftale kan indgås.

– Det betyder, at vi begge var enige, når man ser på Nato, og hvad Nato samlet set kan gøre for at sikre hele Arktis-regionens sikkerhed.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde onsdag aften til DR, at det er positive tegn, der er kommet fra Trump i Davos.

– Trump siger, at “jeg kommer ikke til at angribe Grønland”, det forekommer også som en helt vild tanke, og toldkrigen er sat på standby. Det er i hvert fald positivt, sagde Løkke.

Ritzau har onsdag aften forsøgt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S), mens Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsens kontor har oplyst, at Nielsen først vil kommentere udviklingen på et pressemøde torsdag.

Inden USA’s præsident, Donald Trump, onsdag aften oplyste, at der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, mødtes højtstående militærofficerer fra Natos medlemslande og drøftede et kompromis.

Det oplyser tre unavngivne og højtstående embedsmænd onsdag til det amerikanske medie New York Times.

Det kompromis, der var på bordet, indbefatter ifølge embedsmændene, at Danmark skal give USA kontrol over flere små grønlandske landområder, hvor USA vil kunne bygge militærbaser.

Embedsmændene tilføjer, at Natos generalsekretær, Mark Rutte, har arbejdet for at fremme idéen.

Det fremgår ikke, om kompromiset er en del af den rammeaftale, som Trump annoncerede onsdag aften.

Faktisk er det endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer.

Rammerne og detaljerne vil løbende blive afsløret, forklarede Trump onsdag.

I dag råder USA over én militærbase i Grønland – Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen.

USA har allerede for nuværende mulighed for at udvide basen og lave nye baser. Det skal dog ske efter forståelse med Grønland og Danmark.

En talsperson fra Nato siger onsdag aften, at forhandlingerne mellem Danmark, Grønland og USA vil fortsætte med det formål at sikre, at Rusland og Kina aldrig får fodfæste, hverken økonomisk eller militært, i Grønland.

Det var på sit eget sociale medie, Truth Social, at Donald Trump onsdag skrev, at der sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Desuden afblæste den amerikanske præsident toldtruslerne mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland.

Mark Rutte har bekræftet Trumps melding, at parterne har lavet en rammeaftale, og at der skal foregå flere samtaler mellem de involverede.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger onsdag aften til DR, at det er positive tegn, der er kommet fra Trump i Davos.

– Trump siger, at “jeg kommer ikke til at angribe Grønland”, det forekommer også som en helt vild tanke, og toldkrigen er sat på standby. Det er i hvert fald positivt, siger Løkke.

Ritzau har onsdag aften desuden forsøgt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S), mens Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsens kontor har oplyst, at Nielsen først vil kommentere udviklingen på et pressemøde torsdag.