Seneste nyheder

Krigen i Mellemøsten har ført til en stigning i antallet af skibe, der sejler gennem Panamakanalen.

Det oplyser en viceadministrator for Panamakanalen i et interview med den lokale tv-kanal Telemetro.

USA og Israels krig mod Iran har betydet, at Iran i praksis har lukket Hormuzstrædet. Det er en afgørende søvej for en femtedel af al verdens olie og flydende naturgas.

– Vi havde forventet omkring 34 daglige gennemsejlinger i år, men i de seneste uger har vi haft 38, 39, 40, siger Ilya Espino de Marotta.

Fem procent af verdens samlede søbårne handel passerer Panamakanalen, hvis største brugere er USA og Kina.

USA er den klart største bruger af kanalen, mens Kina er den næststørste. Kanalen gør det muligt at sejle mellem Atlanterhavet og Stillehavet uden at skulle runde Sydamerikas sydspids. Dermed er den afgørende for international skibstrafik.

Søvejen forbinder primært USA’s østkyst med Kina samt Sydkorea og Japan.

– Panamakanalen er en sikker og kort rute, som selv med gaspriserne stadig reducerer omkostningerne, siger Ilya Espino de Marotta.

Hun advarer dog om, at 40 skibe hver dag ikke er bæredygtigt på grund af den begrænsede kapacitet i Panamakanalen.

Marotta tilføjer, at Panamakanalen i april forventer at se en stigning i antallet af skibe med flydende naturgas, efter at der skete et fald på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

– Vi var oppe på over 500 gennemsejlinger om året, men det faldt på grund af krigen i Ukraine og Rusland – og nu er det på vej tilbage, siger hun.

Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet i Mellemøsten er stort set gået i stå i løbet af de seneste uger. Det har fået energipriserne til at stige markant verden over.

Hormuzstrædet er en afgørende søvej for eksport af olie og naturgas fra golfstaterne, og det smalle stræde er sårbart for iranske angreb.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men de fleste skibe har lagt ruten om af frygt for angreb.

En række europæiske lande – blandt andet Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark – har sagt, at de vil bidrage til indsatsen med at sikre Hormuzstrædet.

AFP

Ron DeSantis, som er guvernør i den amerikanske delstat Florida, har mandag sat sin underskrift på en lov, der omdøber lufthavnen Palm Beach International Airport til President Donald J. Trump International Airport.

Før lufthavnens navn officielt kan blive ændret, skal der indsendes en formel anmodning til lufthavnsmyndigheden Federal Aviation Administration (FAA).

Myndigheden skal så behandle ændringen i forskellige flyve- og navigationsdatabaser, og lufthavnens skilte skal udskiftes.

Trump, som er født i New York, boede i en penthouselejlighed i skyskraberen Trump Tower i New York City, inden han i 2019 flyttede til Florida.

Her har han siden haft sin primære bopæl på resortet Mar-a-Lago. Det ligger i West Palm Beach.

I sidste uge fremsatte Brian Mast, som er republikansk medlem af Repræsentanternes Hus i Kongressen, et forslag om at ændre trebogstavskoden for Palm Beach International Airport fra PBI til DJT, som er Trumps initialer.

Lufthavnen vil blive det seneste ud af en række bygninger, institutioner og krigsskibe, som får den amerikanske præsidents navn.

Det amerikanske finansministerium meddelte i sidste uge, at amerikanske pengesedler fra sommeren af vil bære Trumps underskrift. Det vil ifølge Reuters være første gang, at en siddende præsidents underskrift er på amerikanske kontanter.

Sidste år godkendte Florida desuden en plan om at donere en ejendom i centrum af storbyen Miami til at være Trumps såkaldte præsidentbibliotek.

Eric Trump, som er søn af Donald Trump, har på det sociale medie X kommenteret lufthavnens navneændring.

Her takker han blandt andet Ron DeSantis.

Ifølge det lokale medie NBC Miami håndterer lufthavnen årligt omkring 8,6 passagerer.

Reuters

En stor olietanker fra Kuwait er blevet angrebet, mens det lå for anker i havnen i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Det oplyser Kuwait Petroleum Corporation ifølge det statslige nyhedsbureau Kuwait News Agency. Selskabet beskriver det som et iransk angreb.

Angrebet har forårsaget skader på skibet, og der er udbrudt brand om bord, lyder det.

Olieselskabet oplyser, at skibet var fuldt lastet, da det blev ramt, og advarer om muligt olieudslip i de omkringliggende farvande.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne. En vurdering af skaderne er i gang, oplyser Kuwait News Agency.

Mediekontoret for regeringen i Dubai bekræfter på X, at myndighederne i storbyen hjælper til.

– Maritime brandfolk arbejder i øjeblikket på at få branden under kontrol og håndtere situationen, skriver Dubai Media Office på X.

Et andet tankskib er natten til tirsdag brudt i brand nær Hormuzstrædet, efter at det blev ramt af et ukendt projektil. Det oplyser Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer (UKMTO).

Tankskibet befandt sig godt 57 kilometer nordvest for Dubai, da det blev ramt. Besætningen er i sikkerheden, og ingen er kommet til skade, lyder det.

Reuters

En række techgiganter – herunder Facebook og YouTube – er under efterforskning for mulig overtrædelse af Australiens forbud mod sociale medier for personer under 16 år.

Det meddeler eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, tirsdag.

Der er “betydelig bekymring” for, at Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok og YouTube kan have overtrådt forbuddet, siger Julie Inman Grant, som er eSafety-kommissær.

Australien indførte i december et forbud mod brugere under 16 år på de største sociale medieplatforme. Lovgivningen skal beskytte landets børn mod blandt andet digital mobning og uhensigtsmæssige algoritmer.

– Selvom sociale medieplatforme har taget nogle indledende skridt, er jeg – baseret på vores overvågning af, om loven bliver fulgt – bekymret for, at nogle måske ikke gør nok for at overholde australsk lovgivning, siger kommissæren.

Blandt de mulige overtrædelser er utilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre oprettelsen af nye konti for personer under 16 år, lyder det.

– Som følge heraf går vi nu over i en fase med håndhævelse, siger Inman Grant.

Med den nye lovgivning på området skal 20 års indgroet praksis rulles tilbage, og det var ventet, at techselskabernes tunge interesser ville udgøre en modstand, lyder det videre.

– Varig, generationsmæssig forandring tager tid – men de her platforme har allerede i dag mulighed for at efterleve reglerne, og vi forventer bestemt, at virksomheder, der opererer i Australien, overholder vores love, siger hun.

Det er i Australien udelukkende virksomhedernes ansvar at sikre, at brugere er 16 år eller ældre.

Selvom de fleste selskaber har sagt, at de vil overholde de nye regler, har de også advaret om, at ændringen kan ende med blot at skubbe teenagere over til mørkere og mindre regulerede dele af internettet.

AFP

Et angreb mod en synagoge i den amerikanske delstat Michigan tidligere på måneden var en terrorhandling inspireret af den militante Hizbollah-gruppe i Libanon.

Det oplyser Jennifer Runyan fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, på et pressemøde mandag.

Der var tale om et bevidst angreb rettet mod det jødiske samfund og den største jødiske synagoge i Michigan, oplyser FBI.

FBI har tidligere identificeret gerningsmanden som en 41-årig mand født i Libanon. Han kørte en pickup ind i synagogen Temple Israel i en forstad til Detroit den 12. marts.

Bilen var lastet med fyrværkeri og benzin og brød i brand, da den endte med at sidde fast i en gang i synagogen.

Ingen andre end gerningsmanden, som skød sig selv, blev dræbt i angrebet.

En sikkerhedsvagt blev såret, og flere politifolk blev behandlet for røgforgiftning.

Flere af gerningsmandens familiemedlemmer blev ifølge The New York Times for nylig dræbt i Libanon i israelske luftangreb.

Israels militær og Hizbollah har bekriget hinanden, siden begyndelsen af USA og Israels krig mod Iran. Hizbollah-militsen er allieret med styret i Iran.

FBI oplyser, at gerningsmanden i dagene op til angrebet havde undersøgt en række jødiske kultur-, religions- og uddannelsescentre i Detroit. Han anskaffede sig også udstyr til angrebet.

AFP

USA og Israels indsats i Iran er over halvvejs.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i et interview med det amerikanske medie Newsmax.

– Vi er over halvvejs med hensyn til missionens succes, siger Netanyahu.

Der er ifølge den israelske premierminister blandt andet sket en svækkelse af Irans militære, nukleare og industrielle infrastruktur, hvilket ifølge ham er væsentlige fremskridt.

Premierministeren afviser i interviewet dog at dele en konkret tidshorisont for, hvornår konflikten vil være afsluttet.

– Iran kommer ud svagere – vi kommer ud stærkere, siger han.

Det vigtigste mål med krigen er at forhindre, at Iran får atomvåben, siger Netanyahu.

Angrebene har således ikke kun til formål at svække Iran nu og her, men de skal forhindre det, han kalder en langt mere farlig fremtid.

– De søger at skaffe sig atomvåben og kapacitet til at nå amerikanske byer. Det er det, den her krig handler om – at forhindre det udfald.

Den igangværende konflikt i Mellemøsten brød ud, da USA og Israel angreb Iran 28. februar. Blandt andre Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei er blevet slået ihjel i angrebene mod Iran.

Siden spredte konflikten sig til store dele af Mellemøsten, hvor Iran har svaret igen med missiler og droner rettet mod Israel og amerikanske mål i Mellemøsten.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde oprindeligt, at indsatsen i Iran ville vare fire til seks uger, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, sagde mandag, at krigen vil stå på i uger – og ikke i måneder.

Både Netanyahu og Trump har gentagne gange hævdet, at Iran er tæt på at bygge atomvåben. Det er ifølge AFP dog ikke en påstand, som understøttes af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) eller af andre internationale vurderinger.

Iran selv har længe fastholdt, at dets atomprogram er civilt.

Iranske statsmedier rapporterer mandag, at en parlamentarisk kommission i landet har godkendt en plan om at indføre afgifter på skibe, der sejler gennem Hormuzstrædet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Planen omfatter blandt andet det, der kaldes finansielle ordninger, og et afgiftssystem i den iranske valuta, rial, lyder det på iransk stats-tv med henvisning til et medlem af parlamentets sikkerhedskommission.

Planen indebærer også “implementering af Irans suveræne rolle” og et samarbejde med Oman. Hormuzstrædet ligger mellem Oman og Iran.

Ifølge meldingerne på iransk stats-tv er en del af planen også et forbud mod, at “amerikanere og det zionistiske regime passerer”.

Også andre lande, der pålægger Iran sanktioner, skal have forbud mod at sejle gennem strædet, lyder det.

Det står ikke umiddelbart klart, hvilket beløb der vil være tale om, eller hvornår det kan træde i kraft.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene. Cirka en femtedel af al råolie og flydende naturgas i verden sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet.

Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb under den igangværende konflikt i Mellemøsten. Det har fået olie- og gaspriser verden over til at stige markant.

Siden krigens begyndelse er antallet af gennemsejlinger faldet med omkring 95 procent, vurderer det maritime analysefirma Kpler.

I sidste uge beskrev den amerikanske avis New York Times også planer i det iranske parlament om et krav om betaling for passage af den vigtige vandvej.

Mediet skrev fredag på baggrund af meldinger fra de iranske nyhedsbureauer Ras og Tasnim således, at parlamentet behandlede et forslag om, at skibe skal betale en afgift for at sejle igennem Hormuzstrædet.

Siden USA og Israel den 28. februar indledte angreb mod Iran er der ifølge New York Times i nogle tilfælde blevet opkrævet afgifter fra skibe.

Det er dog sket i et system, som avisen kalder uformelt og selektivt.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, kalder ifølge New York Times Irans planer om en afgift i Hormuzstrædet for ulovlige.

Iran har tidligere hævdet, at strædet er åbent for dem, som landet betegner som allierede.

Thailand og Pakistan er blandt de få lande, der har lavet aftaler med Iran om at kunne sejle sikkert gennem Hormuzstrædet.

Mindst 70 personer er blevet dræbt, og 30 personer er blevet såret under et angreb i Artibonite-regionen i Haiti natten til søndag.

Det oplyser organisationen Collective Defending Human Rights ifølge Reuters.

Ifølge lokale beredskabsmyndigheder fandt angrebet sted omkring klokken 03.00 natten til søndag og blev udført af Gran Grif-banden.

Ifølge Collective Defending Human Rights har angrebet tvunget næsten 6000 mennesker til at flygte fra deres hjem.

– Manglen på en sikkerhedsindsats og overladelsen af Artibonite til væbnede grupper viser en fuldstændig ansvarsfralæggelse fra myndighedernes side, lyder det i en erklæring fra gruppen ifølge Reuters.

Artibonite-regionen er et vigtigt landbrugsområde i Haiti og har ifølge Reuters oplevet noget af den værste vold i Haiti, efterhånden som bandekonflikten har spredt sig til resten af landet fra hovedstaden, Port-au-Prince.

En opgørelse fra FN viser, at omkring 80 til 90 procent af Port au Prince er styret af bander sammen med flere vigtige områder i Artibonite-regionen.

Ifølge FN dominerer banderne forsyningskæderne i landet og afpresser handels- og humanitære transportruter, som på den måde “giver dem en enorm magt til at dræne Haitis ressourcer og destabilisere landets økonomi”.

Haitis sikkerhedsstyrker har, med støtte fra en FN-støttet international mission og et amerikansk privat militærfirma, optrappet indsatsen mod banderne. Alligevel er det endnu ikke lykkedes myndighederne at anholde en fremtrædende bandeleder.

Over en million mennesker er blevet drevet på flugt af bandekonflikten, som samtidig har forværret fødevareusikkerheden. Siden 2021 er næsten 20.000 mennesker blevet dræbt i Haiti, og dødstallet stiger år for år.

Den canadiske sangerinde Celine Dion vender efter en længere pause tilbage til koncertscenen med ti optrædener i den franske hovedstad, Paris.

Det meddeler sangerinden – der i 2022 fortalte, at hun havde fået konstateret den autoimmune sygdom stiff person-syndrom – på sociale medier mandag.

Det er samtidig popstjernens 58-års fødselsdag.

– I år får jeg mit livs bedste gave, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Jeg får chancen for at se jer, for at optræde for jer igen.

De ti koncerter finder sted i september og oktober i Paris La Defense Arena.

Stiff person-syndrom får kroppen til at danne antistoffer mod sit eget væv og forårsager stivhed i musklerne og smertefulde kramper.

Sangerinden siger dog, at hendes tilstand nu er blevet forbedret.

– Jeg ønsker, at I skal vide, at jeg har det rigtig godt, har styr på mit helbred, føler mig godt tilpas, siger hun.

Celine Dion optrådte i 2024 til åbningsceremonien ved OL i Paris, men koncerterne i Paris bliver hendes første større koncertrække, siden hun trådte tilbage fra rampelyset i 2022.

Dions største hit er “My Heart Will Go On” fra filmen “Titanic” fra 1997.

Men hun startede karrieren på fransk og udsendte allerede sin første plade som 12-årig i 1981 – nemlig “La voix du bon Dieu”.

Som 20-årig – i 1988 – vandt hun det internationale melodigrandprix med “Ne Partez Pas Sans Moi” for Schweiz.

Tilbage i 2008 fik sangeren de første symptomer på den autoimmune sygdom. Hun mærkede noget i halsen og fik efterhånden større og større besvær med at kontrollere sin stemme.

Privat er sangerinden mor til tre, som hun fik med sin mand og manager, René Angélil, der døde af kræft i 2016.

En mand er mandag i Ångermanland i det nordlige Sverige blevet tiltalt for groft rufferi ved at have presset sin hustru til at sælge seksuelle ydelser til over 120 mænd. Det skal være sket mod hendes vilje.

Det skriver det svenske public service-medie SVT.

Ifølge tiltalen skal det være foregået mellem august 2022 og oktober 2025.

I den periode skal kvinden være blevet kontrolleret af manden, som blandt andet gav hende stoffer, hvilket fik hende til at blive afhængig – noget, som han siden skal have udnyttet.

Handlen med seksuelle ydelser skal være sket både ved fysiske møder og kontakt via internettet.

Manden, som er i 60’erne, tiltales ifølge nyhedsbureauet TT også for voldtægter og mishandling af kvinden.

Ifølge tiltalen stod han for hendes annoncer på internettet, bookede kunder og planlagde de seksuelle ydelser samt pris og betaling. Undervejs skal han have kørt hende til og fra kunder og overvåget møderne.

Han blev anholdt i oktober sidste år.

Det skete, efter at hustruen havde anmeldt ham.

I februar skrev SVT, at over 30 af dem, der mistænkes for at have købt seksuelle ydelser, risikerer at blive tiltalt i sagen, men ifølge anklageren ventes ikke alle mistænkte købere at blive tiltalt.

Det er i Sverige ulovligt at købe seksuelle ydelser.

Den tiltalte mand, som tidligere har haft en høj position inden for Hells Angels, nægter sig skyldig.

Straframmen for groft rufferi er mellem to og ti års fængsel ifølge SVT, som skriver, at manden ligger i skilsmisse med kvinden.

Tiltalen omhandler dog også en række andre forhold, som TT oplister.

Det drejer sig om otte voldtægter af kvinden, fire forsøg på voldtægt, fire tilfælde af mishandling, hvoraf de tre var mod hustruen.

Tiltalen omfatter også et stort antal dødstrusler og trusler mod andre i kvindens nærhed.

De indledende retsmøder ventes at begynde 13. april ved byretten i Ångermanland.

Israels parlament, Knesset, har mandag vedtaget at gøre dødsstraf til udgangspunktet for palæstinensere, som ved militære domstole dømmes for at have udført dødelige angreb.

62 stemte for forslaget, og 48 stemte imod. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med loven bliver dødsstraf standardstraffen for palæstinensere, der i det israelskbesatte Vestbredden findes skyldige i at have udført dødelige angreb, som vurderes til at være “terrorhandlinger”.

Når palæstinensere på Vestbredden anklages for at have udført dødelige angreb, føres sagen ved israelske militærdomstole.

Flere europæiske lande kritiserede søndag lovforslaget.

– Vi udtrykker dyb bekymring over et lovforslag, der markant vil udvide mulighederne for at idømme dødsstraf i Israel, og som kan blive vedtaget i næste uge, hed det i en fælles udtalelse fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien.

– Vi er særligt bekymrede over lovforslagets de facto diskriminerende karakter, står der i udtalelsen.

Lovforslaget blev fremlagt af højrefløjspartiet Otzma Yehudit, som er ledet af den nationale sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir.

Den beskrives af nyhedsbureauet Reuters som et “afgørende løfte” fra premierminister Benjamin Netanyahus allierede på højrefløjen.

Dødsstraf findes allerede for et begrænset antal forbrydelser i Israel. Men i praksis var den dog noget nær afskaffet, da den sidste person, der blev henrettet, var Holocaust-forbryderen Adolf Eichmann i 1962.

Det var på forhånd ventet, at loven vil blive udfordret juridisk.

Og allerede kort efter godkendelsen i Knesset har den israelske gruppe Foreningen for Borgerrettigheder indsendt en begæring om at få loven prøvet ved den israelske højesteret.

Foreningen kræver “ophævelse af loven om dødsstraf for terrorister, som Knesset vedtog i dag, den 30. marts 2026”, skriver AFP.

– For det første har Knesset ikke kompetence til at lovgive i Vestbredden. Israel har ingen suverænitet der, skriver gruppen.

– For det andet er loven forfatningsstridig. Den krænker retten til liv, menneskelig værdighed, retssikkerhed og lighed.

Et udbrud af kvægsygdommen bovin virus diarré (BVD) har ramt tre besætninger i Esbjerg Kommune.

Det skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en meddelelse.

Danmark har haft sygdomsfri status i EU for virusset siden 2022, men den suspenderes nu med fundet af sygdommen.

Det betyder dog ikke, at Danmark har mistet mærkatet som sygdomsfri, der giver en række fordele for erhvervet i forhold til eksport og samhandel.

– Vi har en mulighed i EU for, at Danmark kan beholde sin status som BVD-fri. Men det kræver, at vi “indhegner” sygdommen i Esbjerg Kommune, hvor den fri status bliver suspenderet i en to måneders periode fra 31. marts til 31. maj, mens resten af landet bevarer sin BVD-fri status, forklarer veterinærdirektør Charlotte Vilstrup Castle i meddelelsen.

BVD er en smitsom virussygdom, der angriber kvæg, men som også kan angribe får og lam.

– Sygdommen kan ikke smitte mennesker, men der er tale om en alvorlig, smitsom kvægsygdom, hvor køerne kan få en akut infektion med blandt andet feber, diarré, aborter og nedgang i mælkeydelse, skriver styrelsen.

For at smitten ikke spredes, opfordres kvægejere til at give deres smittebeskyttelse et 360-graders servicetjek, lyder det.

Det handler ifølge Charlotte Vilstrup Castle blandt andet om at sikre, at de personer, der kommer ind i besætningen, skifter sko og tøj, inden de går ind til dyrene, og at de ikke kommer direkte fra en anden besætning.

Den norske skuespiller Tobias Santelmann har landet en af rollerne i den fjerde sæson af HBO-serien “The White Lotus”.

Det oplyser Warner Bros. Discovery i en pressemeddelelse.

Santelmann er blandt andet kendt for tidligere at have spillet en af hovedrollerne i den norske tv-serie “Exit” og at have medvirket i den danske serie “Den som dræber”.

Den fjerde sæson af “The White Lotus” bliver indspillet i Frankrig, hvor man som seer kommer til at følge en ny gruppe af gæster og ansatte på hotellet med samme navn.

De første tre sæsoner af serien har i kronologisk rækkefølge fundet sted på den amerikanske ø Hawaii, på den italienske ø Sicilien og i Thailand.

De første tre sæsoner af serien har i alt vundet 16 priser til den amerikanske tv-prisuddeling Emmy, hvor især den første sæson skilte sig ud med ti Emmy-priser.

Ud over en nordmand får sæson fire af HBO-serien endnu mere skandinavisk islæt i form af den svenske skuespillerinde Frida Gustavsson.

Hun har tidligere spillet Freydís Eiríksdóttir – en af hovedrollerne – i Netflix-serien “Vikings: Valhalla”.

Frida Gustavsson er også kendt for tidligere at have spillet med i Netflix’ tv-version af fantasybøgerne med titlen “The Witcher”.

Det er ikke første gang, at HBO benytter skandinaviske skuespillere til deres tv-serier.

Tidligere har danske skuespillere som Nikolaj Coster-Waldau, Pilou Asbæk og Birgitte Hjort Sørensen blandt andet spillet med i serien “Game of Thrones”, som er HBO’s mest sete serie.

Også danske Amanda Collin og Claes Bang har spillet med i henholdsvis “Raised by Wolves” og “The Affair”, som også begge er lavet af HBO.

Aarhus Kommune indfører gratis buskørsel til koncerter i Tivoli Friheden sommeren over som et nyt forsøg. Initiativet gælder fra fredag 3. april.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Tilbuddet gælder både fredags- og lørdagskoncerterne og varer hele koncertsæsonen, der slutter i september.

Nicolaj Bang, rådmand i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, håber, at forsøget kan få flere til at bruge den kollektive transport frem og tilbage til koncerterne.

– Aarhusianerne har brug for, at vi undersøger konkrete løsninger, der kan få trafikken til at glide bedre, særligt når trængslen er størst, udtaler Nicolaj Bang.

Forsøget kommer til at gælde alle bybusser i Aarhus og er en del af en grøn mobilitetsplan, som byrådet i Aarhus Kommune har vedtaget i 2025.

Henrik Juul Vestergaard, afdelingschef for Planlægning, Rådgivning & Flextrafik hos Midttrafik, fortæller, at de hos Midttrafik forventer, at flere personer, der normalt ikke benytter bussen, nu vil gøre brug af den kollektive transport på grund af tilbuddet.

– I den forbindelse håber vi selvfølgelig, at de opdager bussen som et godt alternativ til bilen og vælger den til en anden gang, fortæller Henrik Juul Vestergaard.

Ønsker man at gøre brug af forsøget, skal man som koncertgæst hente sin billet på appen Rejsebillet.

Her vil man kunne indtaste en rabatkode givet for dagen af Midttrafik, der findes på deres hjemmeside, og derved få sin bybusbillet gratis.

Aarhus Kommune har tidligere lavet et lignende tilbud i forbindelse med fodboldholdet AGF’s hjemmekampe.

Det svenske public service-medie SVT skal spare 355 millioner svenske kroner, og i den forbindelse bliver 141 stillinger berørt.

Det skriver mediet selv.

Flere programmer, herunder “Hotell Romantik” sættes desuden på pause fra og med næste år, lyder det.

“Hotel Romantik” er også lavet i en dansk version. I programmet indlogerer en række ældre singler sig på et resort i håbet om at finde kærligheden.

SVT fortalte om sparerunden i begyndelsen af februar, men her fremgik det ikke, hvilke dele af koncernen der ville blive ramt.

Men nu har ledelsen altså meldt ud, hvor pengene konkret skal findes.

Koncernen tilføjer, at to tredjedele af de berørte job er i afdelingerne for nyheder og sport.

Medarbejdere i Stockholm, Umeå, Göteborg og Växjö er blevet varslet om fyringerne.

– Vi er nødsaget til at varsle journalister og medarbejdere i hele landet. Vi sætter værdsatte programmer på pause og ændrer på dem, siger administrerende direktør Anne Lagercrantz i SVT’s artikel og tilføjer:

– Det gør ondt. Når vi foretager nedskæringer, har vi samtidig valgt at værne om den uafhængige granskning og verifikation, tilstedeværelsen i hele landet, historier om og for Sverige og indhold, der bringer mange mennesker sammen på tværs af generationsgrænser.

Størstedelen af besparelserne vil blive fundet i koncernens programafdeling. Her vil SVT finde 220 millioner svenske kroner.

Over halvdelen af SVT’s programbudget går i øjeblikket til eksterne produktionsselskaber. Besparelserne bliver ligeligt fordelt mellem interne og eksterne produktioner.

Det vil betyde, at SVT vil producere omkring én dramaserie mindre om året.

På sportssiden vil de største besparelser ramme rettighederne til at vise sport.

Det vil betyde, at udvalget af live sport vil blive mindre, lyder det.

SVT vil fremadrettet prioritere at samle publikum ved de store mesterskaber som OL, VM, men også vise bredden med en række forskellige nationale sportsbegivenheder.

Besparelserne er ifølge SVT nødvendige, efter at koncernens omkostninger til blandt andet at sende tv er steget med 192 millioner kroner årligt.

Det skete, efter at den sidste kommercielle kanal TV4 valgte at forlade det svenske jordbaserede sendenet.

SVT modtog i 2025 samlet 5,6 svenske milliarder – svarende til 3,8 milliarder danske kroner.

Et ballistisk missil affyret fra Iran fløj ind i tyrkisk luftrum, inden det blev skudt ned af militæralliancen Natos luft- og missilforsvar, som er opsat i det østlige Middelhav.

Det oplyser Tyrkiets forsvarsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om den fjerde hændelse af sin slags under den igangværende uro i Mellemøsten.

De tre tidligere hændelser, som er sket i løbet af marts, førte til protester fra den tyrkiske regering, som kom med advarsler til Iran.

Tyrkiets forsvarsministerium siger, at der “resolut og uden tøven” bliver taget alle nødvendige forholdsregler mod enhver trussel mod tyrkisk luftrum

Den iranske regering har i forbindelse med alle de tidligere hændelser afvist, at den har godkendt missilaffyringerne. Iran har bedt Tyrkiet om at starte en fælles undersøgelse af hændelserne.

Iran har ikke umiddelbart udtalt sig om mandagens tyrkiske udmelding.

Det tyrkiske forsvarsministerium skriver ifølge nyhedsbureauet AFP:

– Et ballistisk missil, som blev fastslået til at være affyret fra Iran og at være trængt ind i tyrkisk luftrum, blev neutraliseret af Natos luft- og missilforsvarsstyrker, som er udstationeret i den østlige del af Middelhavet.

Meldingen om nedskydningen af det første missil over tyrkisk luftrum kom 4. marts. Det andet missil blev nedskudt 9. marts, og det tredje missil blev nedskudt 13. marts.

Tyrkiet har været medlem af Nato siden 1952 og råder over forsvarsalliancens næststørste hær.

Situationen i Mellemøsten eskalerede markant, da Israel og USA 28. februar udførte omfattende luftangreb i Iran.

Siden har Iran som gengæld sendt droner og raketter mod blandt andet golflande, Israel og amerikanske baser.

Fjernvarme Fyn bruger vejrdata fra DMI til at forudsige varmebehovet i Odense Kommune.

Planlægningen bidrager til lavere forbrugerpriser og mindre klimabelastning i forbindelse med produktionen.

Det skriver DMI i en pressemeddelelse.

– Den viden hjælper os med bedre at planlægge, hvordan vores anlæg skal producere varmen, så det bliver mest fordelagtigt for forbrugeren, siger Matinus Kiilerich Kristensen, der er operations research analyst i Fjernvarme Fyn.

Energiselskabet leverer fjernvarme til de fleste af beboerne i kommunen.

Fjernvarme Fyn har siden 2021 brugt prognoser og vejrparametre fra DMI til at træne modeller med kunstig intelligens til at forudsige varmebehovet.

Modellerne baserer forudsigelserne på blandt andet vindretning, vindhastighed, solindstråling, luftfugtighed og lufttemperatur.

Helt konkret kan selskabet bruge prognoserne til at planlægge varmeproduktionen, efter at der i perioder er meget vind og sol, hvor priserne også er mere fordelagtige.

I de perioder kan der lempes på produktionen fra enheder, der udleder en højere mængde CO2, lyder det. Det kan for eksempel være afbrænding af biomasse.

DMI’s data og prognoser ligger frit tilgængelige. Der er prognoser for de kommende 55 timer, og de opdateres hver tredje time.

Prognoserne suppleres desuden med længere prognoser fra Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF).

Det betyder, at der ud fra vejrdaten samlet set kan planlægges ti dage ud i fremtiden.

DMI’s vicedirektør, Ulrik Smith Korsholm, kalder Fjernvarme Fyn et mønstereksempel på, hvordan dataen kan bruges.

– Tidlig indsigt er afgørende for at holde energipriserne nede og levere stabil energi.

– Fjernvarme Fyns brug af DMI’s frie data er et lærestykke i, hvordan vejrdata både kan bruges til den grønne omstilling af vores samfund og til at spare samfundet og borgerne for penge, lyder det.

Den danske møbelproducent Fritz Hansen har vendt et tocifret millionunderskud i 2024 til et tocifret millionoverskud i 2025.

Det fremgår af Fritz Hansens årsregnskab.

Mens 2024 bød på et underskud på næsten 54 millioner kroner, havde møbelproducenten et overskud på over 23 millioner kroner sidste år.

Fritz Hansen blev grundlagt i 1872 og producerer alt fra møbler til inden- og udendørs brug, belysning og accessories.

Producenten er blandt andet kendt for samarbejde med danske designere som Arne Jacobsen og Poul Kjærholm og står bag møbelklassikere som Ægget og Svanen.

I en pressemeddelelse udtaler Fritz Hansens administrerende direktør, Henrik Steensgard, at de på trods af “markedsforhold og geopolitik” tillader sig at tro på “moderat fremgang for hele 2026”.

Møbelproducenten forventer at få en lille encifret vækst i omsætning for 2026 og forventer også at forbedre indtjeningen for sidste år.

I pressemeddelelsen forklarer Henrik Steensgard, at Fritz Hansen har formået at forbedre sin indtjening ved blandt andet at lave tilpasninger og effektiviseringer organisatorisk.

Tilpasningerne og effektiviseringer blev igangsat i 2024, men blev først implementeret i 2025.

En af effektiviseringerne drejer sig om antallet af medarbejdere.

Ifølge Børsen havde Fritz Hansen over 300 medarbejdere i gennemsnit i 2023, og af årsregnskabet fremgår det, at det tal var nede på 237 i 2025.

Sammenligner man det gennemsnitlige antal af medarbejdere for 2025 med 2024, er der sket et fald på 12,22 procent – fra 270 medarbejdere til 237.

Ud over at producere til privatpersoner vil man blandt andet også kunne se Fritz Hansens møbler og belysning på offentlige steder såsom Aarhus Universitetshospital, Københavns Lufthavn og i DR Byen – Danmarks Radios hovedsæde.

Når det nye Folketing første gang mødes 10. april, vil der være en vikar til stede i Folketingssalen.

Enhedslistens genvalgte profil Rosa Lund har nemlig termin i april og er dermed gået på barselsorlov.

Det skulle hun allerede have været 9. marts, men da valget blev udskrevet i slutningen af februar, endte hun i stedet i valgkamp.

Her blev Rosa Lund genvalgt med 8621 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

Mens Rosa Lund er på barselsorlov, overtages hendes plads i Folketinget af den nye førstesuppleant, Pil Christensen.

Hun fik 4725 personlige stemmer ved valget 24. marts, hvilket var tredjeflest af Enhedslistens kandidater i København.

Partiet fik også tre mandater i hovedstaden, men da Enhedslisten opstiller på partiliste, gik det tredje mandat i stedet til Leila Stockmarr, der fik 1969 personlige stemmer.

Når et parti har listeopstillet sine kandidater, vil kandidaterne stort set altid blive valgt ind i den rækkefølge, som partiet har valgt.

Det er Enhedslistens medlemmer, der på partiets årsmøde bestemmer rækkefølgen af listerne i de forskellige storkredse.

Pil Christensen vidste dermed godt, at Enhedslisten skulle have fire mandater, før der blev plads til hende i Folketinget.

Men hun får altså nu en midlertidig plads på Christiansborg.

– Det er helt klart et plaster på såret, og jeg glæder mig til at komme ind og opleve arbejdet alligevel, sagde Pil Christensen i sidste uge til TV 2 Kosmopol.

Det var ikke kun i København, at der var Enhedslisten-kandidater, der fik flere stemmer end partifæller, der nu skal i Folketinget.

I Vestjylland kom Lisbeth Torfing ind med 644 stemmer for Enhedslisten, men Stine Ry Andersen fik 764 uden at komme ind. I Sydjylland kom Rasmus Vestergaard Madsen ind med 856 stemmer, mens Selma Bolø ikke kom ind med 1192 stemmer.

Tirsdag er det fem år siden, at reglerne for vanvidsbilisme blev indført tilbage i 2021.

Siden da er 5437 bilister blevet sigtet for overtrædelse af loven.

Det viser en opgørelse, som Rigspolitiet har lavet for Gjensidige, lyder det i en pressemeddelelse.

Det fremgår desuden, at vanvidsbilisternes beslaglagte biler i samme periode er blevet solgt for over 84 millioner kroner.

Det er uvist, hvor mange biler der er blevet solgt.

I 2023 foretog politiet også en opgørelse for forsikringsselskabet.

Da lød det, at 308 beslaglagte biler var blevet solgt på auktion, og at hver bil i gennemsnit var blevet solgt for knap 53.000 kroner.

Indtjeningen fra de solgte biler går til statskassen.

Knap halvdelen af sigtelserne for vanvidsbilisme gives for at køre i beruset tilstand med en promille på 2,0 eller mere.

Det fremgår i pressemeddelelsen, at godt 2600 ud af de 5437 sigtelser er givet for netop spirituskørsel.

Loven om vanvidsbilisme blev indført i et forsøg på at nedbringe antallet af bilister, der kører hensynsløst og udsætter andre for fare i trafikken.

Loven kom, efter at en betjent i 2019 mistede livet på Langebro på grund af en vanvidsbilist.

Reglerne giver politiet mulighed for at beslaglægge et køretøj, hvis føreren mistænkes for at være skyldig i kørsel, der resulterer i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, særligt hensynsløs kørsel og kørsel med mindst 200 kilometer i timen uanset hastighedsgrænsen.

Ifølge en anden undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige, er opbakningen til loven om vanvidskørsel stor blandt den danske befolkning.

51 procent af de adspurgte synes, at loven fungerer, mens knap hver tredje mener, at reglerne skal skærpes yderligere.

Tilbage i februar meldte den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ud, at man ville stramme reglerne yderligere.

SVM-regeringen ønskede, at vanvidsbilister skulle frakendes kørekortet, og at alle narko- og spiritusbilister, som dømmes for uagtsomt manddrab, som udgangspunkt frakendes førsteretten i tre år.

Ligeledes lød det, at særligt hensynsløs kørsel skulle koste kørekortet i mindst tre år.