Seneste nyheder

Da en 55-årig mand gik tur med sin hund en tidlig januarmorgen i 2021, blev han ramt af flere skud.

Offeret blev ramt af skud både i mave, ryg, ben og arm, og han kom i livsfare.

Fredag har Retten i Glostrup fundet fem mænd, som på gerningstidspunktet havde forbindelser til den forbudte rockerklub Bandidos, skyldig i drabsforsøget.

Det oplyser retten på sin hjemmeside.

De tiltalte troede ifølge retten fejlagtigt, at manden var tilknyttet banden NNV, og de skød efter ham som et led i en konflikt med NNV-rivalerne.

Retssagen, hvor i alt ni mænd sidder på anklagebænken, er blevet døbt “Operation Blast” af politiet.

Otte af de tiltalte var ifølge Retten i Glostrup Bandidos-rockere, da konflikten stod på.

Flere af dem havde fremtrædende roller i rockerklubben.

Et nævningeting har også fundet otte af de tiltalte skyldige i et andet drabsforsøg.

Retten er nået frem til, at de tiltalte planlagde at skyde en teenagedreng, som de mente havde tilknytning til et ledende medlem i NNV.

Først skal de have forsøgt at lokke drengen og en anden i baghold ved at få dem til at levere narko. Siden forsøgte gruppen af mænd at finde drengene et sted, hvor de solgte narko.

Men planen mislykkedes, da det ikke var muligt at finde det tiltænkte offer.

Fire af mændene blev ifølge SN.dk frifundet for et tredje drabsforsøg, som også var en del af sagen.

De pågældende fire er dog alle fundet skyldige for at være involveret i drabsforsøget på hundelufteren, skriver mediet.

Retsvæsenet har i forvejen set på det, som muligvis er modpartens side af sagen.

I juni dømte Københavns Byret ni mænd, som har haft en relation til NNV, for deres rolle i drabsplaner imod Bandidos-medlemmer under konflikten.

Den sag har politiet kaldt “Operation Bronco”.

Konflikten mellem Bandidos og NNV brød ud, efter at Cem Kaplan, der havde tilknytning til NNV, blev skudt og dræbt.

Bandidos-rockeren Jess Brønnum blev siden idømt fængsel på livstid for drabet.

Flere af de tiltalte blev også kendt skyldige for eksempelvis besiddelse af skydevåben, oplyser retten.

Retten i Glostrup ventes at udmåle straffen 5. december.

Ti mennesker er blevet dræbt af israelske soldater i den syriske by Beit Jinn.

Det meddeler syriske statsmedier.

Selv har det israelske militær sagt, at det har gennemført en operation i byen natten til fredag for at anholde medlemmer af en militant, islamistisk gruppe.

Fem soldater blev såret i aktionen, siger militæret.

Af det syriske udenrigsministerium kaldes hændelsen en krigsforbrydelse, skriver AFP.

– Syrien fordømmer den ulovlige aggression, lyder det i en meddelelse fra ministeriet.

Det tilføjer, at handlingerne i Beit Jinn har til hensigt at skabe konflikt i regionen.

Ifølge de syriske myndigheder var der kvinder og børn blandt de dræbte.

– Det er en krigsforbrydelse, skriver ministeriet.

Det statsejede nyhedsbureau Sana har skrevet, at to børn er døde.

Israel har jævnligt opereret i det sydlige Syrien i det seneste år. Begrundelsen fra Israel er, at militæret skal holde militante væk fra grænseområder, hvor israelere opholder sig.

Under aktionen natten til fredag anholdte militæret to personer, som det mistænker for at være medlemmer af den islamistiske gruppe Jamaa Islamiya. Ifølge militæret var gruppen ved at udvikle terrorplaner mod civile israelere.

– Flere terrorister blev elimineret, siger det israelske militær om operationen.

Sana melder, at Israel iværksatte et luftangreb mod landsbyen. Det skete klokken 03.40 ifølge nyhedsbureauet.

Israel har i mange år haft en tilstedeværelse i det sydlige Syrien. I 1981 annekterede Israel Golanhøjderne i Syrien, og efter at præsident Bashar al-Assad sidste år blev styrtet af oprørerne, har Israel skruet yderligere op for sine militære operationer i Syrien.

Israel har givet udtryk for mistillid til den nye ledelse i Syrien med præsident Ahmed al-Sharaa i spidsen.

Han har tidligere været medlem af al-Qaeda, men har efter magtovertagelsen sagt, at Syrien ikke udgør nogen trussel for lande i hverken regionen eller resten af verden.

Reuters

De studerende på læreruddannelsen på Frederiksberg vil besætte skolen fra mandag til fredag i den kommende uge.

Det skriver B.T., der er kommet i besiddelse af en besked, som eleverne har sendt til skolens ledelse. Ritzau har også set beskeden.

Besættelsen sker, i protest mod at Københavns Professionshøjskole vil lukke skolen på Frederiksberg på grund af et faldende ansøgertal.

Ifølge Asger Kjær Sørensen, der er lærerstuderende og talsperson for besættelsen, blev beslutningen taget på et møde torsdag aften.

– Vi har afholdt en afstemning på krisemødet i går, hvor der var overvældende flertal for at gennemføre en besættelse, siger han til Ritzau.

– Vi var omkring 250 til selve mødet, og dem, der ikke var til stede, havde mulighed for at stemme online.

Campus Nyelandsvej skal efter planen lægges sammen med den anden læreruddannelse i København. De skal samles på Vesterbro i Campus Vesterbro.

Det samlede antal lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole er faldet over 27 procent på syv år. På Frederiksberg alene er antallet faldet knap 40 procent.

I 2018 var der i alt 3657 lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole. Heraf var 1065 studerende indskrevet på uddannelsen på Campus Nyelandsvej.

Syv år senere – i 2025 – er det samlede antal lærerstuderende på professionshøjskolen faldet til 2646. Heraf læser 648 på Frederiksberg.

Lukningen af Campus Nyelandsvej skal godkendes i Københavns Professionshøjskoles bestyrelse, før det indstilles til regionsrådet.

Det sker på et bestyrelsesmøde den 9. december.

Asger Kjær Sørensen siger, at besættelsen finder sted, i afmagt over at professionshøjskolen har meddelt indstillingen om lukning med kort varsel.

I øvrigt har man ifølge ham formået at knække den faldende ansøgerkurve på Frederiksberg.

– Fra sidste år og til i år var der en stigning på otte procent af ansøgere, siger han.

Eleverne har løbende en dialog med ledelsen på professionshøjskolen. Men Asger Kjær Sørensen ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt ledelsen er lydhør over for elevernes kritik.

– Vores dialog foregår mellem os og ledelsen, siger han.

Der har ligget en læreruddannelse på Frederiksberg siden 1919, hvor Frederiksberg Seminarium blev oprettet.

Efter ophold på forskellige adresser fik seminariet i 1934 adresse på Nyelandsvej.

En decembernat sidste år blev en 19-årig mand overfaldet i Aarhus med både kniv, økse og macheter.

Overfaldet kostede ham livet, og fredag morgen er fire unge mænd blevet idømt samlet 34 års fængsel i sagen.

Det skriver TV 2 Østjylland og Aarhus Stiftstidende.

28-årige Mahad Jama Isak, som er fundet skyldig i drab, er idømt 12 års fængsel ved Retten i Aarhus.

De resterende tre tiltalte er alle fundet skyldige i vold med døden til følge.

To 21-årige mænd – Abdiasis Jama og Salahudin Abdi – får begge otte års fængsel.

Den sidste tiltalte, en 18-årig mand, som var 17 år på gerningstidspunktet, får seks års fængsel for vold med døden til følge, skriver de to medier.

Sagen har kørt som en nævningesag, som har været behandlet i Retten i Aarhus’ store retssal på Paludan-Müllers Vej.

TV 2 Østjylland beskriver, at der på alle retsdage har været et stort politiopbud og mange politifolk til stede.

Drabet skete 15. december 2024, en halv times tid efter at klokken havde rundet midnat, da den 19-årige blev overfaldet af en gruppe personer foran en opgang på Reginehøjvej i Aarhus N.

Slag, spark og knivstik regnede ned over den unge mand, som pådrog sig adskillige alvorlige læsioner, der er beskrevet i sagens anklageskrift.

Pulsårer i bugregionen blev ødelagt, det ene skinneben blev knust, og den ene hofte fik et brud, lyder det i beskrivelsen af mandens skader.

Ud over fængselsstraffene til de fire unge har Retten i Aarhus også udvist Abdiasis Jama og Mahad Jama Isak.

Tre af de unge mænd blev anholdt i dagene efter drabet.

Den 18-årige blev først anholdt af Københavns Vestegns Politi i Brøndby i maj måned i år.

Alle fire mænd har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke, skriver Aarhus Stiftstidende.

Både de dømte og anklagemyndigheden har to uger til at afgøre, om sagen skal for Vestre Landsret.

Mens Laura Rosenvinge, Mette Reissmann, Yildiz Akdogan, Andreas Keil og Lars Aslan Rasmussen er kandidater til den socialdemokratiske fagborgmesterpost i Københavns Kommune, så er det ikke sikkert, at Ulla Krag (S) bliver det, selv om hun gerne vil.

Det er status kort før deadline til at kunne melde sig som kandidat. Deadline er fredag klokken 12.

Krag mangler nemlig en kreds, som vil indstille hende.

Hun oplyser til Ritzau, at hun ikke er i dialog med en kreds, som vil indstille hende, så Krag har travlt.

Krags egen kreds, Nørrebrokredsen, har allerede indstillet Aslan Rasmussen til posten som integrations-, beskæftigelses- og erhvervsborgmester i Københavns Kommune.

Posten er ledig, efter at overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kort efter sidste uges kommunalvalg valgte at trække sig helt fra politik på grund af partiets dårlige valgresultat i hovedstadskommunen.

I kølvandet på Skive Festival i 2022 blev fem personer anholdt, mistænkt for at stjæle festivalarmbånd og sælge dem videre.

Næste uge skal fire personer for retten i sagen, hvor de er tiltalt for hæleri og tyveri.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

To af de tiltalte, en mand på 70 år og en 65-årig kvinde, er tiltalt for at stå bag selve tyveriet.

Ifølge politiet blev der stjålet armbånd til en værdi af 625.000 kroner.

Yderligere to er tiltalt for hæleri. En mand på 36 år modtog armbånd for 187.000 kroner, imens en 58-årig mand modtog armbånd til en værdi af 110.000 kroner.

TV Midtvest har tidligere beskrevet, at det var festivalen selv, som havde en mistanke om, at der var blevet stjålet festivalarmbånd.

Ifølge mediet opstod mistanken, efter at der i flere år havde manglet armbånd blandt dem, som blev udleveret til frivillige.

I kølvandet på anholdelserne skrev Skive Folkeblad, at festivalen havde bedt om politiets hjælp til at finde ud af, hvor armbåndene, der fungerer som festivalbillet, forsvandt hen.

Henrik Kirketerp-Møller fra Skive Festival fortalte til avisen, at der i 2022 manglede omkring 500 partout-billetter, da festivalen åbnede.

Oprindeligt var en femte mand også sigtet i sagen. Men han er afgået ved døden, og derfor er sigtelsen imod ham frafaldet, oplyser politiet.

Retssagen behandles af Retten i Viborg 1. og 3. december.

I politiets pressemeddelelse oplyses det ikke, hvordan de fire personer, som nu skal for retten, forholder sig til tiltalen imod dem.

Ukraines antikorruptionsmyndigheder har ransaget kontoret hos præsident Volodymyr Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, oplyser embedsmænd fredag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– De undersøgende tiltag er autoriseret og bliver gennemført som en del af en efterforskning. Detaljer følger, skriver Ukraines antikorruptionsmyndighed på mediet Telegram, ifølge nyhedsbureauet.

Ifølge mediet Ukrajinska Pravda har der været ti ansatte fra antikorruptionsmyndigheder i området nær ransagningen.

På det sociale medie X skriver Jermak, at han har givet fuld adgang, og at han samarbejder med myndighederne.

Han uddyber, at hans advokater er i området og taler med politiet.

Andrij Jermak er en af Zelenskyjs nærmeste allierede. Han har rådgivet og haft indflydelse på både indenrigs- og udenrigspolitik, herunder fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.

Sydøstjyllands Politi fik torsdag hjælp fra kolleger i Syd- og Sønderjyllands Politi til at anholde to mistænkte i en sag om en skudepisode i Jerlev ved Vejle.

En 46-årig mand blev ramt af skud i benene, skriver politiet i en pressemeddelelse.

– Siden vi modtog anmeldelsen, har vi efterforsket sagen intensivt. Vi er glade for, at det med hjælp fra Syd- og Sønderjyllands Politi er lykkedes at anholde to mænd, som vi mener har relation til sagen fra Jerlev, udtaler Christian Skyt, der er vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, i meddelelsen.

De to anholdte, som er mænd på henholdsvis 18 og 23 år, blev anholdt i Vejen Kommune.

De ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør fredag, lyder det.

Politiet oplyser ikke, hvilken rolle, man mener, at de to personer har spillet i sagen.

Det står heller ikke klart, om der fortsat er mistænkte på fri fod.

Skudepisoden blev anmeldt til politiet torsdag klokken 13.24.

Det 46-årige offer blev kørt på hospitalet til behandling. Hans pårørende er underrettet.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, tager fredag til Ruslands hovedstad, Moskva, for at mødes med præsident Vladimir Putin.

Det siger Orbán i en video på Facebook, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg tager derhen for at sikre, at Ungarns energiforsyning er sikret for vinteren og det kommende år til en pris, der er til at betale, siger han.

Ifølge Reuters siger Orbán også, at han vil drøfte krigen i Ukraine med Putin.

Dmitrij Peskov, talsmand for Putin, bekræfter over for det statslige russiske nyhedsbureau Tass, at der er planlagt et møde fredag mellem Putin og Orbán.

Det står ikke klart, hvornår på dagen det nærmere bliver.

Viktor Orbán har i de seneste år opretholdt en tæt kontakt med Vladimir Putins Rusland på trods af den russiske invasion af nabolandet Ukraine.

Der er også stadig stærke økonomiske bånd mellem de to lande, fordi Ungarn er dybt afhængig af russisk olie og gas.

Orbán har gentagne gange været en hæmsko for EU, når det kommer til at sanktionere Rusland og blive mindre afhængig af fossile brændsler fra Rusland, som er en meget vigtig eksportvare for den russiske økonomi.

Tidligere i november blev Ungarn undtaget fra de amerikanske sanktioner mod at købe olie og gas fra Rusland.

Det skete, efter at Orbán havde besøgt præsident Donald Trump i Washington D.C.

Her indgik de to lande desuden en pagt om at samarbejde om kernekraft.

Foruden energisikkerhed er Ukraine også på dagsordenen i Moskva. Orbán har længe talt om, at han gerne vil være vært for et fredstopmøde i den ungarske hovedstad, Budapest.

På et tidspunkt så det ud som om, at det kunne blive en realitet, men så blev mødeplanerne lagt på hylden.

Siden Viktor Orbán kom til magten i Ungarn i 2010, har han mødt Vladimir Putin 15 gange.

Mødet fredag bliver det fjerde, siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

Det skal straffes hurtigere, når en bank med åbne øjne opkræver forkert gæld fra privatkunder.

Det mener regeringen, som derfor vil skærpe reglerne på området, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Konkret foreslår regeringen, at Finanstilsynet skal kunne politianmelde en bank, der fortsætter med at inddrive gæld, selv om banken godt ved eller burde vide, at gælden er fejlbehæftet.

I dag kan Finanstilsynet først politianmelde banken, hvis den ikke har efterlevet et påbud.

Samtidig foreslår regeringen, at der skal stilles krav til bankernes ledelse om, at de skal holde øje med håndteringen af sager om ulovlig gældsinddrivelse.

Der har været flere sager de seneste år, hvor banker har opkrævet gæld fra privatkunder, som kunderne slet ikke skyldte. Det gælder eksempelvis i Nordea og Danske Bank.

Det skyldtes fejl i bankernes inddrivelsessystemer.

Elnetselskabet N1, der forsyner 800.000 hjem og virksomheder med strøm, sænker de såkaldte nettariffer i december.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at der er blevet opkrævet 50 millioner kroner for meget, som nu skal betales tilbage.

Nettariffer er den pris, man betaler for at få sin strøm transporteret gennem elnettet og ud i stikkontakten.

Det er en del af den samlede elpris, som eksempelvis også udgøres af den rene elpris, afgifter og moms.

– Som elnetselskab har vi klare rammer for, hvor meget vi må opkræve fra vores kunder til at finansiere driften og investeringerne i elnettet, siger Lise Bering, der er administrerende direktør i Elnetselskabet N1.

– Selvom vi i år er gået marginalt over vores indtægtsramme på knap 2,3 milliarder kroner, skal pengene selvfølgelig retur til vores kunder, og derfor sænker vi tarifferne en smule i december.

Tilbagebetalingen svarer til en besparelse på cirka 38 kroner for en typisk husstand.

Forbrugerne bør dog være forberedte på, at nettarifferne hæves en smule næste år. Det skyldes, at forbruget løbende bliver større.

Derfor skal investeringerne også følges med, siger Lise Bering videre.

– Vi begynder for alvor at se, at flere dele af samfundet skifter de fossile brændstoffer ud med eldrevne alternativer – måske bedst illustreret ved det hastigt stigende antal elbiler på de danske veje.

– Det betyder også, at elforbruget stiger markant, og vi forventer at skulle investere et rekordhøjt beløb på to milliarder i at udvide og fremtidssikre det danske elnet i 2026, siger Lise Bering.

USA’s præsident, Donald Trump, skriver på sit sociale medie, Truth Social, at han permanent ønsker at standse al migration fra det, han kalder tredjeverdenslande.

Udmeldingen fra præsidenten kommer, efter at to soldater fra den amerikanske nationalgarde onsdag blev skudt i Washington D.C. En af soldaterne har siden mistet livet, mens den anden er i kritisk tilstand.

En 29-årig afghansk mand er mistænkt for at stå bag skyderiet.

Trump mener, at indvandringspolitikken i USA har udhulet levevilkårene for mange amerikanere.

– Jeg vil permanent standse migration fra alle tredjeverdenslande for at give det amerikanske system mulighed for at komme sig fuldt ud, skriver Donald Trump på Truth Social.

Præsidenten siger også, at han vil afskaffe føderale ydelser og tilskud til alle, der ikke er amerikanske statsborgere.

Desuden truer han med at omgøre millioner af opholdstilladelser, der blev givet under hans forgænger Joe Biden, og fjerne enhver, der ikke er “en nettofordel for USA”.

Trump skriver videre, at han ønsker at “fratage migranter, der underminerer den indenlandske ro, deres statsborgerskab og udvise alle udenlandske statsborgere, der er en offentlig byrde, en sikkerhedsrisiko eller ikke er forenelige med den vestlige civilisation”.

Trump-administrationen har beskyldt den tidligere præsident Joe Biden for at have ladet tusindvis søge tilflugt i USA, uden at de var blevet ordentligt screenet og kontrolleret.

Den påstand gentager han fredag i et andet opslag på Truth Social, hvor han har offentliggjort et billede fra et af de fly, der fløj folk ud af Afghanistan under USA’s tilbagetrækning fra landet i 2021.

Trump mener, at de forkerte var om bord på flyene, og at de kom ind i USA uden nogen form for kontrol eller baggrundstjek.

Myndighederne i USA mener, at en 29-årig afghansk mand står bag onsdagens skyderi i Washington D.C. Han har hjulpet amerikanerne under krigen i Afghanistan og kom ind i landet efter tilbagetrækningen i 2021.

Mange afghanere havde assisteret USA under krigen i Afghanistan og var sårbare over for repressalier fra Taliban, da USA forlod landet. Mange fik ophold i USA.

En 19-årig mand blev torsdag aften stukket flere gange med en kniv på Turpinsvinget i Brøndby.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.

– Vi kommer frem og træffer en 19-årig mand, som er stukket nogle gange. Han bliver kørt på hospitalet, hvor han er blevet opereret, siger vagtchef Lars Guldborg.

Den unge mand er uden for livsfare. Han er dog fortsat indlagt på hospitalet, oplyser vagtchefen.

Den 19-årige mand blev stukket flere gange i overkroppen, fortæller vagtchefen.

Ingen er endnu anholdt i sagen, lyder det.

Politiet fik anmeldelsen torsdag klokken 21.48 og afspærrede efterfølgende et område ved Turpinsvinget, hvor knivstikkeriet fandt sted.

Politiet har talt med vidner i området.

Der er foreløbig ingen anholdte i sagen, som nu efterforskes.

Oversvømmelser og jordskred har denne uge kostet mindst 84 personer livet på øen Sumatra i Indonesien.

Det oplyser redningsmyndigheder i området fredag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Her til morgen er antallet af omkomne opgjort til 62 personer, mens 95 personer er enten lettere eller alvorligt sårede, siger Ferry Walintukan, der er talsperson for politiet i provinsen Nordsumatra, til AFP.

Han oplyser videre, at mindst 65 personer fortsat er meldt savnet.

Walintukan fortæller, at myndighederne i provinsen i øjeblikket fokuserer på evakuering og assistance.

I dele af Nordsumatra er det fortsat ikke til at komme frem, ligesom kommunikationen til flere områder er nede.

– Forhåbentligt klarer vejret op, så vi kan sende helikopteren til de hårdest ramte steder, siger talspersonen.

I den nærliggende provins Vestsumatra er mindst 22 personer døde, mens 12 er meldt savnet, oplyser det lokale katastrofeagentur.

Det er et voldsomt uvejr, der har udløst oversvømmelser og jordskred. Uvejret har også taget menneskeliv og indespærret indbyggere i deres hjem i både dele af Thailand og Malaysia.

Thailands regering oplyste torsdag ifølge Reuters, at mindst 55 personer er døde som følge af det voldsomme vejr, mens to har mistet livet i Malaysia.

I det sydlige Thailand er der ikke mere plads i det lighus, der indtil videre primært bliver brugt til at opbevare de afdøde efter oversvømmelserne. Det fortæller en af lighusets medarbejdere fredag morgen til AFP.

– Lighuset har overskredet sin kapacitet, så vi har brug for mere, siger Charn, der ikke oplyser sit efternavn, til mediet.

Medarbejderen fortæller, at myndighederne har kørt tre kølebiler til lighuset for at have nok kapacitet til opbevaringen af ligene.

Efter skuddrabet på en ung soldat i Washington D.C. er flere organisationer bekymrede for personer, der har søgt tilflugt i USA.

Det skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

En kvindelig soldat fra den amerikanske nationalgarde døde torsdag, efter at hun dagen før var blevet skudt af en formodet 29-årig afghansk mand nær Det Hvide Hus.

– Denne persons isolerede og voldelige handling bør ikke bruges som en undskyldning til at definere og forringe et helt samfund, siger Shawn VanDriver, direktør i organisationen AfghanEvac, ifølge Reuters.

AfghanEvac er en organisation, der hjalp med at genbosætte afghanere i USA, efter amerikanerne trak sig ud af Afghanistan i 2021 efter to årtier.

Mange afghanere havde assisteret USA under krigen i Afghanistan og var sårbare over for repressalier fra Taliban, da USA forlod landet.

AfghanEvac fortæller AP, at mange afghanere i USA er bange for at forlade deres hjem af frygt for at blive tilbageholdt af immigrationsmyndighederne eller udsat for hadefuld tale.

– De er skrækslagne. Det er vanvittigt, siger Shawn VanDriver ifølge AP.

– Folk opfører sig fremmedfjendsk på grund af én forstyrret mand. Han repræsenterer ikke alle afghanere. Han repræsenterer sig selv, tilføjer han.

Også organisationerne Displaced International og World Relief opfordrer myndighederne i USA til ikke at dømme andre urimeligt på baggrund af en persons handling, skriver AP.

En 29-årig afghansk statsborger, der arbejdede sammen med amerikanerne under krigen i Afghanistan, er mistænkt for at stå bag onsdagens skyderi.

To medlemmer af USA’s nationalgarde blev skudt nær Det Hvide Hus i Washington D.C. Den kvindelige soldat er siden død af sine kvæstelser, mens hendes mandlige kollega fortsat er i kritisk tilstand.

De amerikanske myndigheder – med USA’s præsident, Donald Trump, i spidsen – insisterer på, at den mistænkte gerningsmand kom ind i USA på grund af en lempelig asylpolitik i kølvandet på den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan under USA’s tidligere præsident Joe Biden.

Den mistænkte gerningsmand søgte asyl under Biden-administrationen, men hans ansøgning blev godkendt i år under Trump efter en grundig sikkerhedsgodkendelse, oplyser AfghanEvac.

Efter skyderiet sagde Trump, at hans administration ville gennemgå alle, der kom ind i landet under tidligere præsident Joe Biden.

Den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas har torsdag midlertidigt udelukket Guinea-Bissau fra organisationens beslutningsprocesser.

Det skriver Ecowas torsdag aften i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen er taget på et ekstraordinært møde og sker som følge af militærets nylige magtovertagelse i det vestafrikanske land.

Organisationen samarbejder med EU og har typisk været et bindeled mellem vestafrikanske lande og det globale nord.

Ecowas fordømmer militærets magtovertagelse og opfordrer gruppe af officerer, der står bag den, til at lade landets nationale valgkommission offentliggøre resultatet af et omstridt præsidentvalg, der blev afholdt i weekenden.

Efter planen skulle valgresultatet have været offentliggjort torsdag, men det er ikke sket.

Torsdag aften er den afsatte guineabissauiske præsident Umaro Sissoco Embaló desuden ankommet til nabolandet Senegal med fly.

Det er sket efter indgriben fra Ecowas, oplyser Senegals udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Embaló blev onsdag afsat og anholdt i forbindelse med officerernes magtovertagelse.

Officererne sagde samme dag, at de havde besluttet at tage magten, fordi der – ifølge dem – havde været forsøg på valgfusk.

Desuden hævdede de, at politikere i landet i samarbejde med narkobaroner havde udarbejdet en plan om at destabilisere Guinea-Bissau.

Landets militær udnævnte torsdag general Horta N’Tam som midlertidig præsident.

Generalen skal være præsident i et år, lød det torsdag. Det blev ikke uddybet, om der er planer om at afholde et valg efter den periode.

I valget var præsident Umaro Sissoco Embaló oppe imod Fernando Diaz, et nyt skud på den politiske stamme, som var endt med at være Embalós største konkurrent.

Der foregår udbredt smugling af stoffer, og der har igennem de seneste årtier været flere militærkup i landet med lidt over to millioner indbyggere.

Brandalarmerne svigtede, da der brød brand ud i et boligkompleks i Hongkong, oplyser chefen for brandvæsnet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi fandt ud af, at alarmsystemerne i otte bygninger svigtede. Vi skrider til handling over for de ansvarlige leverandører, siger Andy Yeung, chef for brandvæsnet.

Mindst 128 mennesker er omkommet i den voldsomme brand, som brød ud onsdag.

79 mennesker meldes kvæstet, og der er fortsat omkring 200 savnede, siger Hongkongs sikkerhedschef, Chris Tang, ifølge Reuters.

– Vi kan ikke udelukke, at der bliver fundet flere omkomne, når politiet skal derind for at gennemføre en detaljeret efterforskning, siger han.

Tidligere fredag meldte myndighederne, at brandslukningsarbejdet var afsluttet.

Chris Tang tilføjer, at redningsarbejdet også er afsluttet. Ud af de 79 kvæstede er der 12 brandmænd. Hos en af dem er tilstanden alvorlig, siger myndighederne.

– Vi arbejder nu på at sikre, at temperaturen falder i bygningen, og når det er vurderet at være sikkert, skal politiet indsamle bevismateriale og efterforske videre, siger sikkerhedschefen.

Branden begyndte allerede natten til onsdag lokal tid, og siden da har brandfolk kæmpet med flammerne i de tårnhøje bygninger.

Redningsfolk har kæmpet mod intens varme, tæt røg og kollapsende stilladser og murbrokker, mens de har forsøgt at nå beboere, der frygtes at være fanget på de øverste etager i komplekset.

Det består af otte bygninger og omkring 2000 lejligheder, hvori der bor 4600 mennesker.

Bygningerne var ved at blive renoveret, da branden brød ud.

Vicebranddirektør Derek Chan oplyste tidligere fredag, at de fleste ofre er blevet fundet i to af bygningerne, mens brandfolk fandt overlevende i andre bygninger, skriver Reuters.

Tre mænd fra det byggefirma, der stod for renoveringen, er blevet anholdt og er under mistanke for uagtsomt manddrab.

Sikkerhedschef Chris Tang forklarer, at de foreløbige oplysninger indikerer, at flamingobrædder og bambusstilladset var medvirkende til, at branden spredte sig hurtigt.

Myndighederne mener, at branden opstod i et beskyttelsesnet.

Det er den dødeligste brand i Hongkong i næsten 80 år. I 1948 mistede 176 mennesker livet i en kraftig brand.

Hongkongs myndigheder vil efter dødsbranden inspicere alle boligområder, der gennemgår større renoveringer. Det har lederen af bystyret i Hongkong, John Lee, sagt.

USA vil meget snart begynde at stoppe mistænkte venezuelanske narkosmuglere på landjorden.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Du har sikkert bemærket, at folk ikke længere ønsker at levere ad søvejen, og vi vil også begynde at stoppe dem på land.

– Det vil begynde meget snart, siger Trump i en virtuel samtale med personale fra amerikansk militær.

Præsidenten giver ikke yderligere detaljer om, i hvilket land aktionerne kommer til at finde sted.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række både i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen.

Ifølge Trump tilhører bådene narkosmuglere, som er på vej til USA. Trump har tidligere truet med at iværksætte landoperationer for at bekæmpe den ulovlige narkohandel.

Mindst 83 personer har mistet livet i luftangrebene, som blandt andet er blevet kritiseret af FN. Der er ikke fremlagt nogen beviser på, at der var narkotika om bord på bådene.

Trumps administration siger, at den militære oprustning handler om at slå ned på narkosmuglere, der transporterer stoffer fra Latinamerika videre mod USA.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til kupforsøget ved at opruste militært i Caribien.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Trump har flere gange sagt, at han ikke går efter at vælte Maduro.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har beskyldt Maduro for at være leder af organisationen Cártel de los Soles, som USA vil stemple som en udenlandsk terrororganisation. Venezuelas præsident har afvist anklagerne.

En kvindelig soldat fra den amerikanske nationalgarde er død, efter at hun onsdag blev skudt i Washington D.C.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til fredag i en video, der bliver streamet live på Det Hvide Hus’ profil på det sociale medie X.

– For få sekunder siden fik jeg besked om, at Sarah Beckstrom fra West Virginia, der er en af de soldater, vi taler om – højtrespekteret, ung, en fantastisk person – hun er lige afgået ved døden. Hun er ikke længere iblandt os, siger præsidenten.

Embedsmænd fra Det Hvide Hus har tidligere oplyst, at Beckstrom var 20 år. Det skriver mediet BBC.

Hun var én af to soldater, der blev meldt i kritisk tilstand, efter at de onsdag blev skudt i den amerikanske forbundshovedstad.

Skyderiet fandt sted tæt på Farragut Square, som er et populært frokoststed for kontoransatte. Det ligger kun nogle gader fra Det Hvide Hus.

Ifølge embedsmænd fra Det Hvide Hus er den anden soldat en 24-årig mand, skriver BBC.

– Den anden, den unge mand, kæmper stadig for sit liv. Han er i meget dårlig forfatning, siger Trump i videoen natten til fredag.

En 29-årig mand er mistænkt for at stå bag skyderiet. Han er ifølge præsidenten afghansk statsborger og ankom til USA i september 2021.

– Monsteret, der gjorde det her, er også i kritisk tilstand, men ham vil vi slet ikke tale om, siger præsidenten.

Manden kom ifølge en unavngiven embedsmand fra USA’s justitsministerium til USA på et særligt visumprogram for afghanere, der havde assisteret USA under krigen i Afghanistan.

Embedsmænd har desuden fortalt BBC, at den 29-årige i Afghanistan arbejdede sammen med den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

I videoen natten til fredag holder præsidenten et billede frem, der er taget i et af de fly, der fragtede folk ud af Afghanistan i forbindelse med USA’s tilbagetrækning fra landet i 2021.

– Sådan her så det ud, da de kom ind. Det var et galehus. Kan I huske det? Et fuldkomment galehus. Folk var stuvet sammen i flyet. De hårdeste, ondeste og mest fysisk overlegne kom med flyet, siger han.

USA’s statsborgerskabs- og immigrationskontor (USCIS) meddelte kort efter skudepisoden onsdag, at behandlingen af alle ansøgninger fra afghanske statsborgere var blevet stoppet.

Torsdag meddelte USCIS desuden, at at alle permanente opholdstilladelser – også kendt som et green card – fra 19 lande, heriblandt Afghanistan, vil blive tjekket efter.

USA’s præsident Donald Trumps administration meddeler torsdag, at alle permanente opholdstilladelser – også kendt som et green card – fra en række lande vil blive tjekket efter.

Det skriver Joseph Edlow, der er direktør for USA’s statsborgerskabs- og immigrationskontor (USCIS), på X.

– På anmodning af præsidenten, har jeg bedt om en fuldskala genundersøgelse af alle green cards fra alle udlændinge, der kommer fra et land, der giver anledning til bekymring, skriver Edlow.

Udmeldingen kommer, efter at to medlemmer af USA’s nationalgarde onsdag blev skudt tæt på Farragut Square.

De to er i kritisk tilstand efter skudepisoden.

En talsperson for USCIS fortæller til nyhedsbureauet AFP, at der er tale om de samme 19 lande, som USA’s præsident i juni vurderede gav anledning til bekymring.

Derfor blev der indført helt eller delvist indrejseforbud for statsborgere fra disse lande.

De 19 lande er Afghanistan, Burundi, Cuba, Congo, Ækvatorialguinea, Eritrea, Haiti, Iran, Laos, Libyen, Myanmar, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Tchad, Togo, Turkmenistan, Venezuela og Yemen.

Den 29-årige mistænkte fra skyderiet i Washington kommer ifølge præsidenten fra Afghanistan.

– USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed er overbevist om, at den mistænkte er en udlænding, som kom ind i vores land fra Afghanistan, et helvede på jord, sagde Trump sent torsdag dansk tid.

– Han blev fløjet ind af Biden-administrationen i september 2021 på de berygtede flyvninger, som alle talte om.

USCIS meddelte samtidig, at behandlingen af alle ansøgninger fra afghanske statsborgere er blevet stoppet.

Skudepisoden har også fået Trump-administrationen til at beordre en omfattende gennemgang af alle flygtninge, der er kommet ind i landet under den tidligere præsident Joe Biden.

Det viser et internt regeringsnotat, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Ifølge notatet vil omkring 233.000 flygtninge blive genstand for gennemgangen. De er alle ankommet til USA mellem 20. januar 2021 og 20. februar 2025.