Seneste nyheder

Hos Krokodille Zoo i Eskilstrup blev der i 2025 født pumatvillinger, hvor den ene manglede øjnene.

Nu viser nye tests, at den unge puma alligevel er sund og rask, trods dens manglende øjne. Det viser undersøgelser foretaget af dyrlæger og øjenspecialister, skriver TV 2 Øst.

– Det er ekstremt usædvanligt at opleve en puma født uden øjne, hvilket kun gør det endnu mere usædvanligt at se den trives så godt, siger René Hedegaard, direktør for Fonden Krokodille Zoo til TV2 Øst.

For at sikre det bedst mulige liv for ungen, så har Krokodille Zoo bygget installationer i anlægget til at hjælpe pumaungen, da ungen orienterer sig ved hjælp af sin lugt og hørelse.

Krokodille Zoo er det eneste sted i Danmark, hvor man har pumaer.

Pumaungen uden øjne er fra det andet kuld af pumaer født i den falsterske zoo.

Onsdag bliver det billigere at købe fødevarer i Sverige.

Den svenske regering har nemlig besluttet, at momsen på alle fødevarer fra 1. april sænkes fra 12 til 6 procent.

Momssænkningen gælder frem til 31. december 2027 og vil ifølge det svenske medie Aftonbladet koste 37 milliarder svenske kroner – 25 milliarder danske kroner.

Brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd (DSK) mener, at den sænkede moms i Sverige vil give ulige konkurrence og mere grænsehandel.

Sådan lyder det onsdag morgen i en pressemeddelelse.

– Vi står i en uholdbar situation. Den svenske sænkning af fødevaremomsen kommer til at skubbe endnu mere til den grænsehandel, der i forvejen er stor, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i DSK, i meddelelsen og tilføjer:

– Det koster både omsætning, arbejdspladser og skatteindtægter i Danmark.

DSK mener, at den nedsatte moms i Sverige udstiller behovet for at gøre det samme i Danmark.

– Grænsehandel i Sverige er lidt overset, men det er ikke det samme som, at den ikke findes. Tværtimod! Danskerne handler i stor stil i Sverige, lyder det fra Jannick Nytoft.

Ifølge DSK handler en ud af tre danskere i Sverige i løbet af et år.

Høje fødevarepriser har også været på dagsordenen i Danmark.

I februar vedtog Folketinget en skattefri fødevarecheck til mere end to millioner danskere, som skal give økonomisk støtte, fordi fødevarepriserne er steget.

Den tidligere SVM-regering og en række støttepartier vedtog desuden i januar at afsætte seks milliarder kroner årligt fra 2028 til enten at sænke momsen på alle fødevarer eller til at fjerne den helt på frugt og grønt.

Momsen i Danmark er 25 procent på alle varer. Dermed er Danmark det land i EU, der har den højeste moms på fødevarer.

En række EU-lande har det, der kaldes differentieret moms. Det vil sige, at der er en normal moms og en særlig lav moms på fødevarer.

Det gælder blandt andet Tyskland, som har en almindelig moms på 19 procent og en fødevaremoms på 7 procent.

Belgien har en standardmoms på 21 procent, mens momsen på fødevarer ligger på 6 procent.

Det er gået stærkt hos bilforhandlerne i de tre første måneder af 2026, hvor salget af nye biler har overgået niveauet fra samme kvartal sidste år.

Helt præcist er der rullet 43.802 biler ud på de danske veje for første gang, og det er 16,8 procent mere end i første kvartal 2025. Det viser en opgørelse fra brancheforeningen Mobility Denmark.

Fremgangen skyldes ikke mindst elbilerne, der udgjorde 80 procent af de nye biler.

Og kigger man alene på biler indregistreret til privat brug, er andelen oppe på 95 procent.

Mads Rørvig, der er administrerende direktør for Mobility Denmark, mener, at fremgangen hænger sammen med de afgiftssænkninger på elbiler, der står til at blive udfaset fra næste år.

– Flere partier har i løbet af valgkampen præsenteret forskellige forslag, og der er nu en reel mulighed for at skabe en mere langsigtet og holdbar bilbeskatningsmodel med en afskaffelse af registreringsafgiften på elbiler, siger han.

Tal fra bilstatistik.dk viser, at Toyota bZ4X var den mest populære model i første kvartal med 3344 solgte eksemplarer. Herefter fulgte Skoda Elroq, Volkswagen ID.4 og Teslas Model Y.

Alle de ti mest populære modeller er elbiler.

Den danske forward Nikolaj Ehlers har virkelig fundet formen få uger før slutspillet i den nordamerikanske ishockeyliga, NHL, begynder.

Natten til onsdag dansk tid var Ehlers igen på tavlen for sit hold, Carolina Hurricanes, der på udebane vandt 5-2 over Columbus Blue Jackets.

Foruden 3-2-målet i opgøret havde Ehlers også næstsidste stav på to af de øvrige Hurricanes-mål.

Ehlers har fundet vej til netmaskerne i fire af de seneste fem opgør. I alt er det blevet til otte mål eller assists fra danskerens stav i perioden.

Med sejren natten til onsdag dansk tid topper Hurricanes den østlige konference i NHL-grundspillet. Mandskabet mangler at spille otte kampe, inden slutspillet skydes i gang 18. april.

Den første danske assist kom, da Shayne Gostisbehere midtvejs i første periode åbnede målscoringen i powerplay for Hurricanes. Danskeren viste fornemt overblik, da han lagde pucken til rette for holdkammeraten.

Ved stillingen 2-2 med otte minutter tilbage i tredje periode indtog Ehlers så selv målscorerens rolle. Danskeren tog chancen fra distancen, og der var nok trafik foran Blue Jackets-keeperen, til at pucken strøg i kassen.

Minuttet senere indtog Ehlers igen en nøglerolle i powerplay, da han med en pasning tværs gennem Blue Jackets’ forsvarszone assisterede Andrei Svechnikov.

Ehlers’ danske holdkammerat, keeper Frederik Andersen, så til fra bænken i sejren.

I Canada var 21-årige Oscar Fisker Mølgaard endnu en gang på isen for Seattle Kraken, der dog tabte 0-3 til Edmonton Oilers. Den talentfulde danske center spillede i Krakens tredjekæde.

Fisker Mølgaard blev i sidste uge kaldt op fra Krakens reservehold, Coachella Valley Firebirds, for første gang siden før OL i februar og har siden spillet tre kampe.

Danskeren jagter med Kraken en slutspilsplads. Holdet indtager en 12.-plads i den vestlige konference, men en plads i top-8, der giver slutspilsadgang, er stadig inden for rækkevidde.

Kuwaits internationale lufthavn er ifølge lokale myndigheder blevet ramt af et droneangreb fra Iran, som har udløst en stor brand i flere brændstoftanke.

Det siger en talsperson for Kuwaits myndighed for civil luftfart til det kuwaitiske nyhedsbureau Kuna, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Kuwait International Airport er blevet mål for grove angreb med droner affyret fra Iran og de væbnede grupper, som Iran støtter, siger Abdullah Al-Rajhi, som er talsperson for den kuwaitiske luftfartsmyndighed.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer er kommet til skade i angrebene.

– Brændstoftanke blev ramt, hvilket førte til en stor brand på stedet, siger talspersonen.

Iran har affyret missiler og droner mod Israel og USA’s allierede i Mellemøsten, efter at Israel og USA den 28. februar begyndte at angribe Iran.

Også fra andre golflande er der onsdag meldinger om angreb fra Iran.

Bahrains indenrigsministerium siger ifølge AFP onsdag, at der på en erhvervsejendom er udbrudt brand “som følge af iransk aggression”.

Saudi-Arabiens forsvarsministerium har samtidig meddelt, at flere droner er blevet “opfanget og destrueret”.

Et tankskib i farvandet ud for Qatar er desuden blevet ramt, har den britiske maritime sikkerhedsorganisation UK Maritime Trade Operations (UKMTO) oplyst.

Fra UKMTO lød det, at det fik melding om en hændelse 31 kilometer nord for Doha, hvor et “tankskib er blevet ramt af et ukendt projektil på bagbordssiden, hvilket har forårsaget skader på skroget over vandlinjen. Besætningen meldes i god behold.”

Der er ikke konstateret nogen miljømæssig påvirkning fra hændelsen, som efterforskes af myndighederne, lød det videre.

Tirsdag rapporterede Kuna, at et iransk angreb udløste en brand på en kuwaitisk olietanker i en havn i Dubai, uden at nogen kom til skade.

En amerikansk dommer har afgjort, at præsident Donald Trump ikke kan opføre sin planlagte balsal til 400 millioner dollar – 2,6 milliarder kroner – uden en godkendelse fra Kongressen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Balsalen skal efter planen opføres der, hvor Det Hvide Hus’ østfløj lå, inden den blev revet ned.

Distriktsdommer Richard Leon imødekommer med sin afgørelse en anmodning om et foreløbigt påbud fra nonprofitorganisationen National Trust for Historic Preservation.

Organisationen har lagt sag an med en anklage om, at Trump overskred sine beføjelser, da han beordrede en nedrivning af Det Hvide Hus’ såkaldte East Wing og påbegyndte byggeriet af det nye projekt.

Med dommerens afgørelse sættes balsalsprojektet, der favner et område på omkring 8300 kvadratmeter, nu på pause, mens retssagen fortsætter.

– Medmindre og indtil Kongressen giver tilladelse til projektet gennem en lovbestemt godkendelse, må byggeriet stoppe!, skriver Leon i sin kendelse.

Kendelsen påvirker ifølge dommeren dog ikke byggeri, der er nødvendigt for at sikre Det Hvide Hus’ sikkerhed.

Få timer efter, at Leon har afsagt kendelse, har USA’s justitsministerium anket ved appeldomstolen U.S. Court of Appeals for the District of Columbia Circuit, skriver Reuters.

Trump har i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, kommenteret kendelsen.

– Han (dommeren, red.) tager fejl! En godkendelse fra Kongressen er aldrig blevet givet til noget med de her omstændigheder, stort eller småt, som har med byggeri ved Det Hvide Hus at gøre.

Carol Quillen, som er administrerende direktør for National Trust for Historic Preservation, siger ifølge Reuters i en erklæring, at hun hilser Leons afgørelse velkommen.

– Det her er en sejr for det amerikanske folk i forbindelse med et projekt, der for evigt påvirker et af de mest elskede og ikoniske steder i vores land.

Trump har fremhævet balsalen som en afgørende tilføjelse til Det Hvide Hus og et varigt symbol på hans tid som præsident.

Mindst syv personer er blevet dræbt og 24 personer såret efter to israelske angreb i områder ved Libanons hovedstad, Beirut.

Det melder sundhedsministeriet i Libanon natten til onsdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Libanons statslige nyhedsbureau NNA beretter ifølge Reuters om to døde og tre sårede efter et israelsk angreb på et køretøj i forstaden Khaldeh.

Omkring samme tidspunkt mistede fem personer ifølge sundhedsministeriet livet, da et køretøj i Beirut-bydelen Jnah blev angrebet. Her blev 21 personer såret.

Israels militær, IDF, bekræfter, at det har udført to angreb i områder omkring Beirut.

Det ene var rettet mod et højstående kommandør tilhørende den militante gruppe Hizbollah, meddeler IDF. Det andet var rettet mod et andet højstående Hizbollah-medlem.

IDF oplyser ikke navnene på de to Hizbollah-medlemmer, eller om de to personer blev dræbt eller såret.

Hizbollah, der er støttet økonomisk og militært af Iran, har ikke umiddelbart kommenteret angrebene.

USA og Israels krig mod Iran har fået konflikten mellem Hizbollah-militsen i Libanon og Israel til at blusse op på ny.

Israel og Hizbollah har været i konflikt med hinanden, siden militsen blev skabt i 1982, hvor Israel invaderede Libanon.

Tre år senere – i 1985 – etablerede Israel en sikkerhedszone i det sydlige Libanon, sådan som Israel vil gøre igen. Sikkerhedszonen blev opretholdt frem til 2000, hvor Israels militær trak sig ud af Libanon.

Siden har konflikten mellem Israel og Hizbollah ulmet, og den er ved flere lejligheder blusset op – herunder i 2006 og under Israels krig i Gaza.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde tirsdag, at Israels militær vil opretholde kontrollen med den sydlige del af Libanon, når konflikten med Hizbollah er ovre.

Til mediet Times of Israel sagde Katz, at Israel vil lave en sikkerhedszone syd for Litanifloden.

Litanifloden løber cirka 30 kilometer nord for grænsen mellem Israel og Libanon.

USA’s præsident, Donald Trump, vil onsdag aften lokal tid i en tale til den amerikanske nation komme med en vigtig melding om Iran.

Det skriver Karoline Leavitt, som er talsperson for Det Hvide Hus, i et opslag på det sociale medie X.

– Se med: I morgen aften klokken 21 vil præsident Trump holde en tale til nationen for at give en vigtig opdatering om Iran, skriver Karoline Leavitt i opslaget.

Talen vil foregå klokken 03 natten til torsdag dansk tid.

Det fremgår ikke yderligere detaljer om, hvad Donald Trumps tale vil handle om.

USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei var blandt de første, der blev slået ihjel.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Tirsdag sagde Trump, at USA kan afslutte krigen i Iran inden for to til tre uger.

Ordene faldt, da Trump ifølge nyhedsbureauet AFP blev spurgt ind til konsekvenserne af stigende brændstofpriser som følge af krigen.

– Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

– Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger – måske et par dage mere – vil rejse væk, sagde Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten tilføjede ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der allerede inden den nævnte tidshorisont muligvis kan blive indgået en aftale med Iran.

Golfikonet Tiger Woods trækker sig i en periode for at søge behandling og fokusere på sit helbred.

Det skriver den 50-årige amerikaner i en story på det sociale medie Instagram.

Meldingen kommer, efter at han i sidste uge var involveret i en bilulykke i den amerikanske delstat Florida.

Betjente på ulykkesstedet vurderede, at Woods var påvirket.

Golfspilleren testede negativ for alkohol, men nægtede at afgive en urinprøve.

Derfor blev han anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand, for materiel skade og for at nægte at lade sig teste i henhold til loven.

– Jeg er med på og forstår alvorligheden af den situation, jeg befinder mig i.

– Jeg trækker mig i en periode for at søge behandling og fokusere på mit helbred. Det er nødvendigt for mig at prioritere min trivsel og arbejde frem mod en varig bedring, skriver Tiger Woods.

Tirsdag nægtede han sig ifølge nyhedsbureauet AFP skyldig i at have kørt i påvirket tilstand.

Woods har over for politiet forklaret, at han kiggede på sin mobiltelefon og var i gang med at skifte radiokanal.

Golfspillerens køretøj rullede om på siden, efter at han var kørt ind i en lastbil. Hverken Woods eller lastbilchaufføren kom til skade, og Woods kunne forlade bilen via en af bildørene.

Politiet i amtet Martin County har oplyst, at Woods blev fundet med to piller af det opioid-baserede smertestillende middel hydrocodon. Han betalte kaution og blev løsladt fra fængslet fredag aften.

Tiger Woods har gennem årene været involveret i flere uheldige hændelser bag rattet.

I 2017 faldt han i søvn i sin bil midt på kørebanen med motoren tændt under påvirkning af stærk medicin. Han blev vækket af en betjent.

Det kostede en dom for kørsel i påvirket tilstand, en tur på afvænning og samfundstjeneste.

I 2021 var han ude for en grim soloulykke i sin bil. Han var igennem flere omfattende operationer i det ene ben.

Med 11 milliarder kroner tjent gennem karrieren på såvel sponsorater som præmiepenge er Woods den mest indtjenende atlet nogensinde i sportsverdenen.

Han står noteret for 15 majortitler, hvilket kun er overgået af Jack Nicklaus. I alt har Woods vundet 82 sejre på PGA Tour. Det er en rekord, han deler med Sam Snead.

Et russisk militærfly er styrtet ned på Krim-halvøen, og 29 ombordværende har mistet livet.

Det siger Ruslands forsvarsministerium ifølge flere russiske nyhedsbureauer, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt natten til onsdag.

Der skal være tale om et militært transportfly af modellen AN-26.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass siger forsvarsministeriet, at hændelsen skete på Krim-halvøen, som ligger ud til Sortehavet, og som Rusland angreb og annekterede i 2014.

Ifølge meldingerne om hændelsen har redningsmandskab fundet flyvraget.

Mandskabet fandt samtidig 23 passagerer og seks besætningsmedlemmer, der var døde, lyder det ifølge Reuters.

Det står ikke klart, hvor mange mennesker der i alt befandt sig på flyet. Der har dog ikke været meldinger om, at nogen overlevede styrtet.

En foreløbig vurdering peger på, at det tilsyneladende var tekniske problemer, der forårsagede hændelsen, rapporterer det russiske nyhedsbureau Ria ifølge Reuters.

Det russiske nyhedsbureau Tass skrev tirsdag aften først, at det russiske forsvarsministerium i en udtalelse havde meddelt, at man havde mistet kontakten med et AN-26 militærtransportfly.

Det var sket under det, der blev kaldt en rutinemæssig flyvning over Krim-halvøen.

Ifølge Tass mistede man kontakten til flyet omkring klokken 18 lokal tid – klokken 16 dansk tid.

Efterfølgende skrev Tass så på baggrund af en melding fra forsvarsministeriet, at transportflyet var blevet fundet, efter at det var styrtet ned.

En unavngiven kilde siger til det russiske nyhedsbureau, at flyet styrtede ind i en klippe.

I den første melding fra forsvarsministeriet lød det ifølge Tass, at der ikke var nogen meldinger om, at flyet skulle være blevet ramt, forud for at man mistede kontakten til dets besætning.

En kommission fra forsvarsministeriet arbejder på stedet, skriver Tass natten til onsdag.

To ud af tre amerikanere mener, at USA bør arbejde på en hurtig afslutning på landets involvering i krigen i Iran, selv hvis det betyder, at USA’s regering ikke opnår sine mål i Iran.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Ipsos har foretaget for nyhedsbureauet Reuters.

Mens 66 procent af de adspurgte mener, at der skal arbejdes på en hurtig afslutning, uanset om de militære mål er opnået, så er der andre, der er mere tålmodige.

27 procent svarer, at USA bør arbejde mod at fuldføre alle mål, selv om det betyder, at krigen trækker ud.

Seks procent af de adspurgte har undladt at svare.

Meningsmålingen er indsamlet fra fredag til søndag i sidste uge.

USA’s præsident, Donald Trump, har forholdsvis mere støtte til en længerevarende krig blandt de republikanske vælgere.

40 procent af republikanerne svarer, at de ønsker en hurtig afslutning på krigen, uden skelen til om de militære mål er opnået. 57 procent støtter en længere involvering, hvis det betyder, at målene opnås.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Donald Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev slået ihjel.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Krigen har skabt store udfordringer for den internationale flytrafik.

Derudover er oliepriserne braget i vejret. Det skyldes, at Iran har blokeret Hormuzstrædet for skibstrafik. En femtedel af verdens olieforbrug passerer gennem det smalle stræde.

Tirsdag sagde Donald Trump, at han forventer en snarlig afslutning på krigen.

Det skete, da han af journalister i Det Hvide Hus blev spurgt til konsekvenserne af stigende brændstofpriser.

– Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

– Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger – måske et par dage mere – vil rejse væk, sagde Donald Trump ifølge AFP.

USA kan ende sin krig i Iran inden for to til tre uger.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP tirsdag til journalister i Det Hvide Hus.

Ordene faldt, da Trump blev spurgt ind til konsekvenserne af stigende brændstofpriser som følge af krigen.

– Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

– Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger – måske et par dage mere – vil rejse væk, siger Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten tilføjer ifølge Reuters, at der allerede inden den nævnte tidshorisont muligvis kan indgås en aftale med Iran.

Trump fortæller, at der allerede er sket det, som han betegner som et regimeskifte i Iran.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev slået ihjel.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Tidligere tirsdag sagde Irans præsident, Masoud Pezeshkian, at Iran har den “nødvendige vilje” til at afslutte den igangværende krig, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det fremgik af en udtalelse fra Irans præsidentkontor efter en telefonsamtale mellem Pezeshkian og formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

– Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian ifølge AFP.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Italien er en af de største fodboldnationer i verden, men til sommer bliver et VM for tredje gang i træk uden Italien.

Det står klart efter tirsdagens playoffkamp, som Italien på udebane tabte efter straffesparkskonkurrence mod Bosnien-Hercegovina.

Fra 11-meterpletten brændte Italien to gange ved Francesco Pio Esposito og Bryan Cristante, og da bosnierne scorede på fire ud af fire, var det afgjort.

Italien, der har vundet VM fire gange, fik ellers hjælp til at få en drømmestart efter 15 minutter.

Den bosniske keeper Nikola Vasilj sparkede bolden ud til en italiener, og Nicolo Barella servede for Moise Kean, der sparkede bolden flot ind fra godt 20 meter.

Derudover havde Italien ikke meget i første halvleg. Derimod havde Bosnien-Hercegovina flere gode chancer til at udligne. Særligt Ermedin Demirovic afsluttede flittigt og var tættest på med et hovedstød.

Få minutter før pausen fik hjemmeholdet bedre vilkår, da Italiens Alessandro Bastoni fik rødt kort. Amar Memic havde direkte kurs mod en friløber, da Bastoni kastede sig ned og stoppede ham ureglementeret.

En mand i overtal pressede Bosnien-Hercegovina for udligning, men Italien havde længe succes med at forsvare føringen.

I det 79. minut gik den ikke længere. Mellem venner og fjender endte bolden foran kassen hos Haris Tabakovic, der udlignede til 1-1.

Derefter måtte der forlænget spilletid til, men heller ikke her fandt man en vinder.

Så måtte der straffespark til, og da Italien misbrugte to af sine første tre spark, kunne Bosnien-Hercegovina afgøre det med den fjerde scoring fra pletten.

Det er anden gang, at Bosnien-Hercegovina skal til VM. Første gang var i 2014, da man røg ud efter gruppespillet. Til sommer venter Canada, Schweiz og Qatar i gruppe B.

Tyrkiet er klar til VM i fodbold for første gang siden 2002, hvor man endda vandt bronze.

Det blev en kendsgerning med tirsdagens playoffsejr på 1-0 ude mod Kosovo, der havde muligheden for at komme med til VM for første gang nogensinde.

Kerem Aktürkoglu blev matchvinder med målet efter 52 minutter.

Ved VM kommer Tyrkiet i gruppe med værten USA, Australien og Paraguay.

Danmark går glip af sommerens fodbold-VM i USA, Mexico og Canada.

Tirsdag aften tabte Brian Riemers mandskab til Tjekkiet efter en straffesparkskonkurrence, hvor Rasmus Højlund, Anders Dreyer og Mathias Jensen med misbrugte spark blev de helt store skurke.

Christian Eriksen scorede på sit straffespark, mens Mads Hermansen pillede et enkelt tjekkisk forsøg. Men det var altså ikke nok.

Inden dysten fra pletten havde Danmark været bagud to gange. Den første tjekkiske scoring faldt efter tre minutter, inden Joachim Andersens udligning i anden halvleg sørgede for forlænget spilletid.

Her kom Danmark bagud på ny, men Kasper Høgh pandede Danmark på 2-2 og gav Danmark nyt håb. Men forgæves. Dermed misbrugte Danmark den tredje matchbold i jagten på en VM-billet.

I Parken i november smed Danmark en føring mod Belarus, og nogle få dage senere endte det med nederlag i Skotland. Begge kampe kunne med det rette resultat have sendt Danmark på tværs af Atlanterhavet, men det glippede.

Derfor havnede Danmark i playoff, hvor første skridt mod VM blev taget med en 4-0-sejr over Nordmakedonien i Parken i torsdags. Men på et elektrisk stadion i Prag gik det galt.

Det er første gang siden EM i 2016, at Danmark misser en slutrunde.

Før kampen havde Brian Riemer på det kraftigste advaret mod Tjekkiets evner på dødbolde, men der gik ikke mere end to et halvt minut, før det gik helt galt for Danmark. Tjekkerne fik hjørnespark og kom foran med 1-0.

Hjørnesparket blev forlænget af et dansk hårstrå og havnede hos en fuldstændig umarkeret Pavel Sulc, der med et brag halvflugtede kuglen op i det fjerne hjørne.

Gustav Isaksen tog sig fortvivlet til hovedet, for det var ham, der skulle have markeret den offensive profil fra Lyon, og den danske dribler forsøgte omgående at gøre skaden god igen.

For danskerne så på ingen måde ud til at miste modet, og Gustav Isaksen var blandt de mest aktive i en meget ivrig dansk offensiv i minutterne efter det tjekkiske drømmemål.

Men det var utvivlsomt Rasmus Højlund, der var hovedperson i det danske forsøg på at komme tilbage. Angriberen fik bolden hele tiden, blev farlig nærmest hver gang og testede flere gange den tjekkiske keeper.

Det samme gjorde Gustav Isaksen efter 16 minutter, da han med et forrygende frisparksforsøg tvang Matej Kovar til en akrobatisk redning mellem stængerne.

Men ind ville bolden ikke, og i det sidste kvarter af første halvleg forsvandt noget af den aggressivitet, der havde præget holdet efter det tjekkiske mål.

De tjekkiske tilskuere lugtede dansk usikkerhed og vågnede op. Hver gang tjekkerne var bare i nærheden af et offensivt fremstød, sprang de op af stolene og skrålede. Og efter 34 minutter var det lige ved at eksplodere.

Joakim Mæhle, der flere gange ramte forkert med sine afleveringer, smed bolden væk og satte et tjekkisk kontrastød i gang. Lukas Provod blev spillet næsten helt fri og sendte bolden snert forbi det danske mål.

På den anden side af pausen fandt Danmark igen rytmen. Tjekkerne trak sig langt tilbage og havde åbenlyst ingen problemer med, at de danske spillere sværmede om deres felt konstant.

Danmark fik lov flytte bolden rundt og ledte konstant efter det nålestik, der kunne give en scoring. Samtidig fejrede de tjekkiske fans hver eneste clearing og hver eneste vellykkede tackling. Og dem var der mange af.

De store danske chancer lod nemlig vente på sig, men efter 72 minutter kom forløsningen. Mikkel Damsgaard svingede et hjørnespark ind i panden på Joachim Andersen, som scorede til 1-1.

Det betød, at kampen skulle i forlænget spilletid, og så var den gal igen med dødboldene. Tjekkiet kom godt i gang og fik flere hjørnespark, inden et indkast efter 100 minutter blev skæbnesvangert for Danmark.

Alle de store tjekker var med fremme i feltet, og efter et indlæg havnede bolden hos anfører Ladislav Krejci, der via Alexander Bahs fod fik stadion i Prag til at eksplodere.

I anden halvleg af den forlængede spilletid blev der dog igen stille alle andre steder end det hjørne, hvor de 900 danske fans havde plads. Kasper Høgh, der spillede sin bare anden landskamp, steg op til et hjørnespark og pandede Danmark på 2-2. Og så skulle det afgøres fra pletten.

Sveriges fodboldlandshold er klar til VM-slutrunden, selv om kvalifikationen langt hen ad vejen var en enorm skuffelse.

Da det for alvor gjaldt, var Sverige klar, og med en playoffsejr tirsdag aften over Polen er Sverige altså VM-klar.

Arsenal-angriberen Viktor Gyökeres blev den store helt, da han scorede sejrsmålet til 3-2 i det 88. minut.

Sverige kom foran i det 19. minut efter lidt af et drømmeangreb. Yasin Ayari serverede med hælen til Anthony Elanga, der kanonerede bolden ind via undersiden af overliggeren.

Polen svarede imidlertid tilbage efter godt en halv time. Fra kanten af feltet tog Nicola Zalewski chancen, og den svenske keeper Kristoffer Nordfeldt kunne ikke forhindre bolden i at gå i mål, selv om han måske burde.

Sverige nåede at komme foran igen lige før pausen. Den tidligere FC Nordsjælland-angriber Benjamin Nygren sendte et frispark ind i feltet, hvor Gustaf Lagerbielke var på pletten med hovedet.

Ti minutter efter pausen blev det igen lige, da Karol Swiderski udnyttede et lille koks i det svenske felt til at score til 2-2.

Længe trak det op til forlænget spilletid, men Viktor Gyökeres ville det anderledes. Kort før tid fulgte han op og scorede på riposten efter et stolpeforsøg, og minutter senere kunne den svenske jubel bryde løs.

Sverige har ellers haft en elendig VM-kvalifikationsturnering, men fik en chance mere i playoff på baggrund af Nations League.

I den egentlige VM-kvalifikation sluttede Sverige på sidstepladsen i en gruppe med Schweiz, Kosovo og Slovenien. Blot to point skrabede Sverige sammen i seks kampe.

Det falder ikke mindst tilbage på Jon Dahl Tomasson, der var landstræner for Sverige i de fire første kampe.

Tomasson blev fyret i oktober efter nederlaget hjemme mod Kosovo.

Ind kom i stedet Graham Potter, der ikke gjorde det meget bedre i sine første kampe, men i sidste ende fik Sverige til VM.

Her venter en gruppe med Holland, Japan og Tunesien som modstandere.

USA har tirsdag sendt et hangarskib til Mellemøsten ledsaget af flere andre krigsskibe.

Det oplyser amerikanske embedsmænd ifølge mediet The Wall Street Journal.

Skibet USS “George H.W. Bush” forlod flådebasen Naval Station Norfolk i Virginia tidligere på dagen tirsdag, oplyser den amerikanske flåde i en pressemeddelelse.

Basen er hovedkvarteret for den amerikanske flådes flådekommando og er verdens største flådestation.

Ifølge The Wall Street Journal kan det tage flere uger, før skibet når frem til Mellemøsten.

Ud over USS “George H.W. Bush” oplyser amerikanske embedsmænd ifølge The Wall Street Journal, at USA’s flåde har mulighed for at sende to andre hangarskibe til Mellemøsten og dermed have tre hangarskibe til rådighed i regionen.

Det ene af skibene opererer i øjeblikket i Det Arabiske Hav, mens det andet ligger i havn i Kroatien for at blive repareret.

Den amerikanske flåde har afvist at kommentere fremtidige operationer.

Udsendelsen af hangarskibet fra flådebasen i Virginia sker, samtidig med at flere amerikanske styrker sendes til regionen, og USA’s præsident, Donald Trump, i øjeblikket overvejer yderligere militære muligheder i Iran.

En kvindelig amerikansk journalist er blevet bortført i Iraks hovedstad, Bagdad.

Det siger to anonyme politikilder ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Myndighederne leder efter journalisten, som hedder Shelly Kittleson, i millionbyen, siger kilderne videre.

En mistænkt er ifølge det irakiske indenrigsministerium blevet anholdt.

AL-Monitor, som er et nyhedsmedie med fokus på Mellemøsten, skriver, at Kittleson er freelancejournalist med base i Rom og har dækket adskillige krige i regionen. Hun har også skrevet for AL-Monitor.

En embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium siger, at USA følger med i meldingerne om en bortførelse, men ønsker ikke at komme med yderligere detaljer.

Vedkommende siger, at det handler om privatlivshensyn og andre forhold.

Amerikaneres sikkerhed er Trump-administrationens øverste prioritet, lyder det.

Det var ifølge politifolk fire mænd i civilt tøj, der bortførte kvinden og fik hende ind i et køretøj.

Eftersøgningen har fokus på den østlige del af Bagdad, som køretøjet havde retning imod. Det anslås, at der bor over otte millioner mennesker i den irakiske hovedstad.

En israelsk-russisk studerende fra Princeton University blev i marts 2023 bortført af en shiamuslimsk milits, der støtter Iran, under en forskningstur til Irak.

Den studerende blev først frigivet i 2025.

Reuters

Højesteret i USA har underkendt delstaten Colorados forbud mod omvendelsesterapi for mindreårige.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Omvendelsesterapi er metoder, som har til formål at ændre en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet til heteroseksuel eller ciskønnet.

At være ciskønnet betyder, at man identificerer sig med sit biologiske køn.

Højesteretten valgte med stemmerne 8-1 at støtte en udøver af metoden, som mente, at delstatens regler på området krænkede hendes forfatningssikrede ytringsfrihed.

En lavere instans havde ellers sagt god for loven.

Med højesterettens kendelse tirsdag sendes loven tilbage til en lavere domstol. Her vil den nu blive prøvet efter strengere ytringsfrihedsstandarder.

Højesteretten åbner for, at loven stadig kan gælde for visse former for omvendelsesterapi. Det omfatter såkaldte “aversive” fysiske indgreb, hvilket betyder, at man udsættes for ubehag for at ændre en adfærd.

Men hvad angår den konkrete udøver Kaley Chiles’ sag om ytringsfrihed, får hun medhold.

Colorado havde argumenteret for, at delstatens lovgivning omhandlede professionel adfærd og ikke ytringsfrihed.

Reuters

En stridsøkse fra den tidligste bondealder – cirka 3750 til 3500 før vores tidsregning – er for nyligt blevet indleveret til Museum Østjylland, hvor den i de kommende måneder vil være udstillet for offentligheden.

Det skriver Museum Østjylland på sin Facebook-side.

Ifølge opslaget er der indtil videre ikke nogen andre fund af lige nøjagtig den type af importerede stridsøkser i Danmark.

Typen kaldes en mangekantsøkse og hører ifølge museet til blandt de meget sjældne af sin slags.

Personen, der i sin tid fandt øksen, har selv ejet øksen, siden den blev fundet ved en drængravning sydvest for Randers i 1971.

Museum Østjylland oplyser, at personen, der fandt øksen i 1971, har været meget omhyggelig til at registrere fundstedet og omstændighederne for, hvordan han fandt stridsøksen.

Derfor har det også været muligt for ham at finde en anden økse fra samme tid 150 meter fra findestedet af stridsøksen. Øksen beskrives som “mindre” og “tyndnakket”, og det lyder, at det er “en mere almindelig, samtidig øksetype af flint”.

Begge økser vil være udstillet på Museum Østjylland i en begrænset periode, inden de sendes til danefæ-vurdering på Nationalmuseet.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor lang tid den begrænsede periode varer.

Iran har den “nødvendige vilje” til at afslutte den igangværende krig med Israel og USA, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det siger den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

Det står der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, siger Pezeshkian.

Det gælder “især de garantier, der er påkrævede for at forhindre en gentagelse af krigen”, tilføjer den iranske præsident.

Kravet om, at krigen ikke genoptages, er et, som Iran også tidligere er kommet med.

USA’s præsident, Donald Trump, siger tirsdag til det amerikanske medie NBC News, at det nuværende iranske lederskab er “meget mere rimeligt” og “mindre radikaliseret” end for en måned siden.

Samtidig betegner Trump det iranske militær som “decimeret”, så han tror på en snarlig afslutning på krigen.

– Det går fantastisk for os. Og det er ved at være slut, siger Donald Trump til NBC.

USA har hyppigt talt om forhandlinger de seneste dage, men udmeldingerne fra parterne har været ganske forskellige.

Indledningsvist sagde Iran, at der slet ikke var forhandlinger. Siden har landet anerkendt, at der bliver udvekslet budskaber med USA, uden at der dog er tale om egentlige forhandlinger.

Mere optimistisk har tonen været fra USA, der dog samtidig fortsætter troppeopbygningen i Mellemøsten og dermed truer Iran med yderligere eskalering.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, siger tirsdag, at forhandlingerne er “meget virkelige”.

– De er i gang. De er aktive, og jeg tror, at de også er tiltagende i styrke, siger Hegseth på et pressemøde.

De amerikanske aktier er tirsdag steget, da der er forhåbninger om, at krigen kan være ved at nærme sig sin afslutning, skriver Bloomberg. Samtidig er olieprisen faldet.

Det var 28. februar, at krigen begyndte med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.

Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.