Seneste nyheder

Amerikanske soldater er gået om bord på et tankskib i Det Indiske Ocean.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium torsdag, skriver Reuters.

Tankskibet er ifølge forsvarsministeriet lastet med iransk olie.

– Internationalt farvand kan ikke blive brugt som et skjold af sanktionerede aktører. Krigsministeriet vil fortsætte med at nægte ulovlige aktører og deres fartøjer manøvrefrihed i det maritime domæne, skiver forsvarsministeriet på X.

Sammen med udtalelsen har ministeriet slået en video op på mediet, der viser, hvordan flere helikoptere ankommer til et tankskib, og soldater der fires ned af et reb og om bord på skibet.

Meldingen fra ministeriet kommer, dagen efter at Iran beslaglagde to skibe, som forsøgte at krydse Hormuzstrædet, oplyste Irans Revolutionsgarde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Både EU-lånet til Ukraine på 90 milliarder euro og den 20. sanktionspakke mod Rusland er torsdag blevet vedtaget af EU-landene.

Det oplyser det cypriotiske EU-formandskab.

– De skriftlige procedurer vedrørende ændringen af forordningen om den flerårige finansielle ramme, der danner grundlag for støttelånet på 90 milliarder euro og den 20. sanktionspakke mod Rusland, er blevet afsluttet med et positivt resultat. Begge sager er blevet vedtaget med enstemmighed, oplyser en talsmand for det cypriotiske EU-formandskab.

Dermed bliver det uformelle EU-topmøde i Cypern indledt med en forløsning, der har været længe undervejs.

– Det cypriotiske formandskab har arbejdet utrætteligt for at sikre, at alle elementer, der var nødvendige for lånet, var på plads.

– Udbetalingen af lånet vil begynde så snart som muligt og yde afgørende støtte til Ukraines mest presserende budgetbehov. EU står fast i sin støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet, siger Makis Keravnos, der er Cyperns finansminister.

Under afgående premierminister Viktor Orbán har Ungarn siden EU-topmødet i december blokeret det vigtige lån til Ukraine.

Pengene skal både gå til det fortsatte krigsindsats mod Rusland og til at holde det ukrainske samfund kørende. Der har været meldinger om, at Ukraine vil løbe tør for penge i maj, hvis lånet ikke udbetales.

Derfor vil torsdagens beslutning udløse lettelse både i Ukraine og i Bruxelles.

Ungarn og Slovakiet har desuden længe blokeret den 20. sanktionspakke mod Rusland, som skal stramme grebet om den russiske olieeksport.

Sanktionspakken indeholder blandt andet et fuldt forbud mod maritim service til skibe, der transporterer russisk råolie og forbud mod service til russiske LNG-tankskibe, der transporterer gas.

Med torsdagens beslutninger tegner der sig måske en lysere fremtid med øget EU-sammenhold om Ukraine, efter valgnederlaget til Viktor Orbán.

Det kan Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, selv få en bedre fornemmelse af, når han torsdag aften deltager i en arbejdsmiddag ved topmødet.

Dermed kan Ukraine komme til at overskygge Mellemøsten, de høje energipriser og EU’s langsigtede budget, som ellers var hovedemnerne for det uformelle EU-topmøde.

En person er ramt af skud i byen Sunds, der ligger nord for Herning, og vedkommende er kørt til behandling på sygehuset.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Der meldes ikke yderligere ud om personen eller personens tilstand.

Politiet er torsdag eftermiddag rykket ud til den midtjyske by efter en anmeldelse om skyderi ved en adresse på Nørrevang.

– Vi er ved at afdække hændelsesforløbet og har afspærret et område på Nørrevang, skriver politiet kort før klokken 14.

EU-Kommissionen har sendt et brev til arrangørerne bag den prestigefyldte kunstbegivenhed Venedig Biennalen og informeret om, at EU har planer om at trække støtten til begivenheden.

Biennalen har 30 dage til at svare på brevet fra EU.

Årsagen er, at Rusland har fået lov til at genåbne sin pavillon ved årets arrangement.

Det oplyser en talsperson for kommissionen på et pressemøde torsdag.

Ifølge talspersonen er det mere konkret en bevilling på to millioner euro for de næste tre år til begivenheden, som kommissionen vil suspendere.

Det svarer til omkring 15 millioner danske kroner.

Efter starten på krigen i Ukraine i 2022 blev russiske kunstnere og institutioner ekskluderet fra store europæiske begivenheder, herunder Venedig Biennalen.

Reuters

Der er spænding til det sidste før det uformelle EU-topmøde i Cypern.

Det cypriotiske EU-formandskab har torsdag forlænget deadline for skriftlig procedure, der vil afgøre, om Ukraine endeligt får det 90 milliarder store EU-lån, som landet blev stillet i udsigt på EU-topmødet i december.

Den skriftlige procedure indeholder også den 20. sanktionspakke mod Rusland. Den har ligesom EU-lånet længe været blokeret af Ungarn.

Der er endnu ikke oplysninger om, hvornår deadline udløber. Men den forventes at blive kort.

Efter meldinger fra Slovakiet om at olien igen flyder igennem Druzhba-rørledningen, er der fortsat håb om, at Ungarn og Slovakiet vil droppe deres veto, så begge beslutninger kan gå igennem torsdag inden det uformelle EU-topmøde på Cypern.

Her vil Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, selv deltage.

Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen stemplede onsdag tilbage i regeringsforhandlingerne efter knap to ugers fravær, men en ny regering er ikke lige på trapperne af den årsag.

Det må man forstå på Løkke, som torsdag har deltaget i årsmødet hos Danske Rederier og efterfølgende har talt med TV 2 og DR.

– Vi er langt væk, siger Løkke ifølge TV 2.

Det handler om den økonomiske politik fremadrettet, lyder det fra Løkke. I den forbindelse har han udtrykt en vis skepsis, i forhold til at Enhedslisten får indflydelse på den.

– Vi ved godt, at vi har 14 mandater og ikke kan diktere alting. Men det er bare sådan, at danskerne har stemt på et Folketing, hvor der ikke er et rødt flertal.

– Altså, det er der ikke. Der er et ikke-rødt flertal. Så kan det ikke nytte noget, at vi fejrer det ved at lave en regering, der fører en rød økonomisk politik, siger Løkke ifølge DR.

Efter folketingsvalget 24. marts var der hverken et rødt eller blåt flertal. Siden valget har den kongelige undersøger og forhandler Mette Frederiksen (S) afsøgt muligheden for at danne en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

Moderaterne, som ønsker en midterregering, sidder dog med de afgørende mandater.

Derfor har Mette Frederiksen foruden partierne i rød blok også forhandlet en del med Moderaterne efter valget.

Men indtil onsdag var der gået knap to uger, siden Moderaterne senest var inde hos Mette Frederiksen. Løkke mener, at Mette Frederiksen skal inddrage Venstre og De Konservative mere i forhandlingerne.

Det var grundet tvivl om velfærdsaftalen, som blev indgået i 2006, og som sikrer, at borgerne arbejder længere, i takt med at levealderen stiger, der var skyld i Moderaternes fravær i forhandlingerne.

Men det problem skulle være løst, da Moderaterne har fået en bekræftelse på, at partiet kan være en del af det centrale velfærdsforlig, der betragtes som en hjørnesten for dansk økonomi.

Den amerikanske fotojournalist Carol Guzy er årets vinder af den prestigefyldte fotopris World Press Photo.

Det oplyser fotoorganisationen på sin hjemmeside.

Guzys vinderbillede viser en ecuadoriansk migrantfamilie, der med tvang bliver adskilt af den amerikanske immigrationsmyndighed ICE i USA.

Faren Luis bliver efter et retsmøde i New York i august 2025 tilbageholdt af ICE-betjente, og billedet viser, hvordan betjente trækker Luis med, mens hans familie grædende hiver fast i farens trøje.

Det skriver World Press Photo.

Ifølge familien har faren en ren straffeattest og var familiens eneste forsørger.

– Det, Guzy dokumenterer her, er ikke et isoleret øjeblik af sorg, men derimod bevis og dokumentation for en regeringspolitik, der systematisk anvendes på mennesker, som fulgte de regler, de fik, siger juryen bag beslutningen i en pressemeddelelse.

– I et demokrati er kameraets tilstedeværelse i gangen (hvor billedet blev taget, red.) ikke tilfældig – den er afgørende.

70-årige Carol Guzy har vundet flere store priser for sin fotojournalistik gennem tiden.

Foruden vinderbilledet blev to finalister til prisen offentliggjort torsdag.

Det ene er et billede, der viser en kaotisk uddeling af nødhjælp i Gaza, taget af Saber Nuraldin.

Det andet er et portræt taget af Victor J. Blue af indfødte Achi-kvinder i Guatemala, som vandt en retssag mod paramilitære styrker, der under landets borgerkrig begik overgreb mod dem.

Vinderfotografiet er blevet udvalgt ud af mere end 57.000 indsendte billeder fra 3737 fotografer fordelt over 141 lande.

42 fotojournalister blev i processen udnævnt som nominerede til prisen.

Alle nominerede bliver tildelt en pengepræmie på 1000 euro, mens vinderbilledet får yderligere 10.000 euro.

Det svarer til henholdsvis 7500 og 75.000 danske kroner.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag bekræfter torsdag anklagerne mod den tidligere filippinske præsident Rodrigo Duterte og går videre med en retssag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en udtalelse uddyber ICC, at dommere ved forundersøgelsen enstemmigt bekræftede alle anklager mod Duterte.

– Det er væsentlige grunde til at tro, at Duterte er ansvarlig for forbrydelser mod menneskeheden i form af mord og drabsforsøg, lyder det i udtalelsen.

Der er rettet anklager mod Duterte om tre tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden.

Beskyldningerne drejer sig om en række forskellige drab begået i hans tid som både præsident og borgmester i Davao City, hvor han slog hårdt ned på stofmisbrugere og påståede narkoforbrydere.

Det er uklart, om den 81-årige ekspræsident selv vil deltage i sin retssag.

Ifølge hans forsvarsadvokater er han for mentalt svækket, og han deltog heller ikke i høringerne ved forundersøgelsen, hvor gyldigheden af anklagerne mod ham blev vurderet.

Den eneste gang, Duterte er blevet set siden sin anholdelse, var ved en indledende fremstilling via video, hvor han virkede forvirret og træt, og hans tale var næsten uhørlig.

Eks-præsidenten blev anholdt i marts 2025 i Filippinernes hovedstad, Manila, og sat på et fly mod Haag i Holland.

Politiet i landet foretog anholdelsen på baggrund af en arrestordre udstedt af Den Internationale Straffedomstol (ICC), der har hovedsæde i Haag.

Duterte var præsident for Filippinerne fra 2016 til 2022.

Han var borgmester i Davao City i 22 år og syv valgperioder – dog ikke sammenhængende.

Ifølge anklagerne skabte, finansierede og bevæbnede Duterte dødspatruljer, som slog ned på både stofmisbrugere og narkohandlere.

Duterte har længe sagt, at hans ordre til politiet lød blot at dræbe i selvforsvar. Han har altid forsvaret indsatsen mod narkotika.

Ekspræsidenten har en lang række kontroversielle udtalelser bag sig. I 2016 sagde han til BBC, at han selv havde skudt og dræbt tre mænd, da han var borgmester i Davao.

AFP

Krisecenteret i Hillerød, som Hillerød Kommune oprettede efter torsdagens togulykke på lokalbanen Gribskovbanen i Nordsjælland, er nu lukket igen, fordi alle personer er væk fra stedet.

Det fortæller Nordsjællands Politi via Politi Update.

Hillerød Kommune oprettede krisecenteret tidligere torsdag med krisepsykologer for alle berørte af togulykken på Gribskovbanen.

Også kontakttelefonen, der var tilknyttet krisecenteret, lukker ned, lyder det. Men det er fortsat muligt at kontakte Nordsjællands Politi for yderligere spørgsmål på 114.

Krisecenteret var i Grønnegadecenteret på Grønnegade 14 i Hillerød, hvor også uskadte personer, som var passagerer i de tog, der torsdag morgen kolliderede på Gribskovbanen, blev kørt til.

Herfra var det muligt for pårørende at afhente dem, skrev Nordsjællands Politi.

Af opslaget på Hillerød Kommunes Facebook fremgik det, at der blev indkaldt krisepsykologer, som de berørte havde mulighed for at tale med.

Ulrik Spanager, personalechef i Hillerød Kommune, oplyste til Ritzau tidligere torsdag, at der også vil blive tilbudt opfølgende støtte for de berørte passagerer.

– Det er virkelig svært at svare på, hvordan den opfølgende støtte kommer til at foregå på nuværende tidspunkt, men det er noget, vi kommer til at tilbyde, fortalte han til Ritzau.

Østjyllands Politi har anholdt en 21-årig mand, som sigtes for et overfald begået natten til søndag.

Ved overfaldet blev en 26-årig mand slået og nikket skaller og frataget en AaB-jakke, oplyser Østjyllands Politi.

Den anholdte fremstilles torsdag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Her bliver han først og fremmest sigtet for røveri, og anklagemyndigheden vil forsøge at få ham varetægtsfængslet på grundlag af den sigtelse.

Anklagemyndigheden har imidlertid også rejst sigtelse for vold og ulovlig tvang og har i samme forbindelse henvist til en ny strafskærpende bestemmelse i straffeloven, som er trådt i kraft her i foråret.

Bestemmelsen betyder, at en række straffelovsovertrædelser, heriblandt ulovlig tvang, kan straffes hårdere, når de sker i relation til en større idrætsbegivenhed.

Der har i de senere år været flere eksempler på sager, hvor domstolene har afvist at dømme efter straffelovens røveribestemmelse i sager, hvor folk er blevet frataget fodboldfantrøjer.

Domstolene har vurderet, at gerningsmændene ikke har gjort det for at berige sig, men at det er sket på grund af et modsætningsforhold rettet mod fans af andre klubber.

Godt nok var der ingen idrætsbegivenheder på Lille Torv i Aarhus klokken 02.50 natten til søndag, men Østjyllands Politi oplyser til Ritzau, at bestemmelsen er taget i anvendelse på grund af jakken med logo fra Aalborg-fodboldklubben AaB.

Sagen har ifølge Østjyllands Politi ingen forbindelse til den fodboldkamp, som Aarhus-klubben AGF deltog i søndag aften. Her tabte AGF 2-1 til FC Midtjylland. Den kamp blev imidlertid spillet i Herning.

Østjyllands Politi oplyser, at anklagemyndigheden anmoder retten om at holde grundlovsforhøret for lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning af sagen.

Politiet leder fortsat efter to formodede medgerningsmænd, og på nuværende tidspunkt ønsker politiet ikke, at de får kendskab til de oplysninger, der vil komme frem i retten.

Den 21-årige mand blev anholdt onsdag aften klokken 19.05.

Det skete på en adresse i Tranbjerg ved Aarhus, hvor betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje dukkede op i forbindelse med efterforskningen af overfaldet.

Kasper Søndergaard, der lige nu er midlertidig træner i Skjern, bliver ny cheftræner for Sønderjyskes håndboldherrer til sommer. Han har fået en treårig kontrakt i Sønderjyske.

Det skriver Skjern Håndbold og Sønderjyske på klubbernes hjemmesider.

Skjern oplyser, at Kasper Søndergaard efter 15 år i klubben har valgt at udnytte en klausul i sin kontrakt.

I oktober besluttede Skjern at fyre daværende cheftræner Mathias Madsen efter en skuffende sæsonstart.

Siden har Søndergaard varetaget jobbet som klubbens cheftræner og ført holdet til en femteplads i grundspillet. Skjern er midt i slutspillet og stadig i spil til en plads i DM-semifinalerne.

Skjern har ansat Oscar Carlén som ny cheftræner fra næste sæson, og her var den oprindelige plan, at Kasper Søndergaard skulle være assistenttræner under svenskeren.

Men den plan er ændret efter ansættelsen i Sønderjyske, forklarer den tidligere mangeårige landsholdsspiller, der forventer at flytte til Sønderborg.

– Skjern Håndbold betyder rigtig meget for mig, og jeg havde også set frem til næste sæson sammen med Oscar Carlén.

– Men den her mulighed var for spændende til at lade gå forbi. Den slags jobtilbud kommer ikke nødvendigvis igen.

– Det bliver specielt og følelsesladet at sige farvel til sommer, men lige nu har jeg udelukkende fokus på at kvalificere os til den femte DM-semifinale i træk, siger Kasper Søndergaard til Skjerns hjemmeside.

Sønderjyske har ansat Peter Nielsen som Søndergaards assistenttræner. Peter Nielsen kommer fra et job som cheftræner for Sønderjyskes håndboldkvinder.

Desuden har Sønderjyske hyret Anders Petersen som målmandstræner. Anders Petersen har siden karrierestoppet været målmandstræner i KIF Kolding og senest Skjern.

– Vi har haft et klart mål om at sammensætte et trænerteam med høj faglighed, stærke menneskelige kompetencer og en tydelig retning.

– Med Kasper, Peter og Anders får vi et setup, hvor de både komplementerer hinanden, ligesom alle tre kan være med til at løfte Sønderjyske Herrehåndbold til næste niveau, siger Sønderjyske-direktør til klubbens hjemmeside.

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man bedst rammer plet, når man skal finde en gave til en konfirmand.

Men ønskeportalen Ønskeskyen har nogle gode bud på, hvordan man ikke går helt galt i byen, hvis man er inviteret til konfirmation i den kommende tid.

På baggrund af 335.684 digitale konfirmationsønsker har Ønskeskyen opstillet en top-3 for henholdsvis piger og drenge, og listerne ligner på mange måder dem fra sidste år.

I hvert fald er parfumer fortsat populære blandt drengene og har faktisk sneget sig op på førstepladsen i år. Airpods-høretelefoner fra Apple er også stadig i top-3, men til gengæld er tøj af mærket Ralph Lauren blevet erstattet med streetwear som T-shirts og sweatshirts.

Hos pigerne har smykker bevæget sig op fra en tredje- til en førsteplads, mens beauty-produkter som blush og bronzers er på andenpladsen. Også her er T-shirts og sweatshirts kommet med i det fine selskab.

– Det er interessant at se, at stilen hos drengene har rykket sig fra det mere ‘preppy’ og klassiske mod noget mere afslappet og urbant.

– Pigerne søger mod ting med personlighed. Et par smykker eller den rigtige statement-T-shirt kan også sige en hel del om, hvem man er, selv om det er diskret, lyder det fra Casper Ravn-Sørensen, der er Chief Growth Officer hos Ønskeskyen.

Han konstaterer samtidig, at man aldrig går helt galt i byen med en kuvert indeholdende et kontantbeløb, der kan omsættes til lige præcis det, den enkelte konfirmation ønsker sig.

Da to kampfly i 2021 kolliderede i luften over Sydkorea, var det, fordi piloter tog billeder og optog videoer, mens de var i luften.

Det slog en sydkoreansk tilsynsmyndighed onsdag fast i en rapport.

Torsdag undskylder Sydkoreas luftvåben for episoden.

– Vi undskylder oprigtigt over for offentligheden for den bekymring, som ulykken i 2021 har forårsaget, siger en talsperson for luftvåbnet ifølge Reuters.

Piloterne overlevede uden skader, men sammenstødet beskadigede flyene og kostede 880 millioner won i reparationer.

Det svarer til omkring 4 millioner kroner.

Talspersonen oplyser desuden ifølge nyhedsbureauet, at en af de involverede piloter er blevet suspenderet fra flyvetjeneste, har fået en alvorlig disciplinærstraf og siden har forladt militæret.

Flyvningen var den ene af piloternes sidste med militærenheden, og ulykken fandt sted, fordi piloten ville tage billeder af sin sidste tur.

Det skriver BBC.

At tage billeder af vigtige flyvninger var “en udbredt praksis blandt piloter på det tidspunkt”, lød det fra tilsynsmyndigheden i rapporten onsdag, skriver det britiske medie.

Slovakiet er begyndt at modtage olie gennem Druzjba-rørledningen tidligt torsdag.

Det oplyser Slovakiets økonomiministerium ifølge Reuters.

– Økonomiministeriet oplyser, at modtagelsen af olie til Slovakiet via Druzjba-rørledningen i dag kl. 02.00 (00.00 GMT) er blevet genoptaget, lyder det i en erklæring.

Der er endnu ingen meldinger om, hvorvidt olien også er nået til Ungarn. Det er ifølge det ungarske olieselskab MOL forventningen, at det sker i løbet af torsdag.

Siden januar, hvor Ukraine sagde, at rørledningen blev ramt af et russisk droneangreb, har den været lukket.

Druzjba-rørledningen har de seneste uger været genstand for stor opmærksomhed.

Den har været centrum i en strid mellem Ukraine og Ungarn, som har blokeret for et 90 milliarder euro stort EU-lån til Ukraine.

Onsdag kunne EU-medlemslandene dog give en foreløbig godkendelse af lånet efter flere meldinger fra både Ukraines præsident, Slovakiets økonomiminister og det ungarske olieselskab MOL om, at olien snart ville strømme igen.

Formelt set bliver lånet først godkendt torsdag eftermiddag via en skriftlig procedure.

EU-diplomater oplyste onsdag til AFP, at Ungarn har fået 24 timer til endeligt at godkende beslutningen.

Cypern, der har EU-formandskabet, oplyste desuden til Reuters, at Ungarn ikke længere blokerede for lånet.

Viktor Orbán – som tabte magten ved parlamentsvalget i Ungarn tidligere på måneden – har tidligere beskyldt Ukraine for at blokere genoptagelsen af russiske olieforsyninger via Druzjba-rørledningen af politiske årsager.

Rørledningen løber fra Rusland gennem Belarus og Ukraine til Ungarn og Slovakiet.

Ukraines regering har afvist beskyldningerne og fastholdt, at rørledningen skulle repareres.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt selskabet Boldlight Aps, der står bag webshoppen TheNap.dk.

Det skyldes, at den angiveligt har overtrådt reglerne om prismærkning i 25 tilfælde.

Webshoppen sælger søvnprodukter og har i den forbindelse tilbudt kunderne varer til “bedste priser”, som er lavere end en angivet normalpris.

Forbrugerombudsmanden har imidlertid fundet eksempler på, at en vare har været på tilbud i 139 dage hen over en periode på 151 dage.

På den måde kan nogle kunder have fået den opfattelse, at de købte et produkt til en ekstraordinært lav pris, selv om det ikke var tilfældet.

Som eksempel nævnes et sengesæt, der blev solgt på tilbud til 859 kroner, og hvor normalprisen blev opgjort til 1147 kroner.

Det viste sig imidlertid, at samme vare havde været solgt for 699 kroner tidligere.

Det er ifølge forbrugerombudsmand Torben Jensen ikke første gang, at man har set dette mønster.

– Vi har efterhånden set en hel del sager, hvor virksomheder forsøger at lokke kunder til ved at reklamere med tilbud, der bygger på en alt for høj normalpris.

– Det giver forbrugerne et fejlagtigt indtryk af, at tilbuddene er bedre, end de reelt er – og i virkeligheden ender “tilbudsprisen” med at være “normalprisen”, siger han i en pressemeddelelse.

Prismærkningsbekendtgørelsen siger, at normalprisen for en vare defineres som den laveste pris, som en vare har været udbudt til i den pågældende butik de seneste 30 dage.

Der er torsdag morgen sket en togulykke på lokalbanen Gribskovbanen i Nordsjælland, hvor to tog er stødt sammen.

Ved en pressebriefing ved politigården i Helsingør torsdag formiddag oplyste cheflæge Anders Damm-Hejmdal fra Region Hovedstadens akutberedskab, at fem personer er i kritisk tilstand.

I alt er 18 personer kommet til skade og er bragt til behandling på hospitaler i regionen. De fleste er bragt til behandling på Rigshospitalet.

Ifølge de første meldinger fra regionen til Ritzau var mindst fem af de tilskadekomne i kritisk tilstand.

På pressebriefingen oplyste politiinspektør Morten Pedersen fra Nordsjællands Politi, at der i alt var 38 personer om bord på de to tog. Det tal er efterfølgende blevet justeret til 37.

Hovedstadens Beredskab oplyste tidligere torsdag formiddag, at alle passagerer var bragt væk fra skadestedet. De passagerer, som ikke var kommet fysisk til skade, er bragt til et opsamlingssted.

Ulykken skete på Gribskovbanens strækning umiddelbart nord for Isterødvejen nord for Hillerød.

Ifølge Claus René Pedersson, som er sikkerhedschef i Lokaltog, der driver Gribskovbanen, er flere ansatte fra selskabet kommet til skade. Det vides ikke hvor mange siger han til DR Nyheder.

De første anmeldelser om ulykken indløb kort før klokken 06.30 torsdag.

Der var tale om en omfattende udrykning af både politi og redning ifølge Hovedstadens Beredskab.

– To lokaltog er stødt frontalt sammen. Der er afsendt mange styrker til ulykken. Det meldes, at alle passagerer er ude af togene, og at der er tilskadekomne, lød det blandt andet i opslaget.

Nordsjællands Politi oplyste, at vejstrækningen mellem Isterødvejen og Kagerup er spærret som følge af ulykken. Spærringen forventes at vare i længere tid.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikinformation, at Helsingevej tidligst genåbnes i løbet af eftermiddagen.

Gribskovbanen kører fra Hillerød og har to linjer mod henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje. Begge linjer kører på den strækning, hvor ulykken er sket.

Billeder fra stedet viser, at det ene af de implicerede tog havde retning mod Tisvildeleje, som ligger i Gribskov Kommune.

Gribskovs borgmester, Trine Egetved (K), har kommenteret ulykken i et opslag på Facebook.

– Jeg er dybt rystet og chokeret og tænker på alle de involverede. Lokalbanen anvendes af mange Gribskov-borgere, medarbejdere og skoleelever, lyder det blandt andet fra borgmesteren.

– Beredskabet arbejder på højtryk, og vi forsøger fra centralt hold at få overblik over, hvad der mere præcist er sket, og sikre, at alle får den hjælp, de har brug for, skrev Trine Egetved.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er også meget berørt af torsdagens togulykke.

– Jeg er meget berørt over den forfærdelige togulykke på Gribskovbanen her til morgen. Flere er i kritisk tilstand. Mine tanker går til de tilskadekomne, de pårørende og alle, der er berørt af ulykken, siger hun i en skriftlig kommentar.

Det er Region Hovedstadens akutberedskab, som har stået for ambulanceindsatsen i forbindelse med ulykken.

Regionen oplyser, at der har været indsat syv ambulancer, to akutbiler, to akutlægebiler, tre sygetransporter og en indsatsleder i forbindelse med ulykken. Derudover har der været indsat en helikopter fra Forsvaret.

Årsagen til ulykken er endnu ikke klarlagt, og der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen, oplyste politiinspektør Morten Pedersen på torsdagens pressebriefing.

Legemsdele, der blev fundet i Vejen i sidste uge, stammer fra en 42-årig polsk mand, som blev fundet dræbt i marts sidste år.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update, efter at der er udført undersøgelser af legemsdelene.

Politiet fandt legemsdele fra et menneske i et skovområde i Vejen torsdag i sidste uge. Politiet mistænkte allerede her, at de stammede fra den polske mand.

Resultatet af tekniske undersøgelser har vist, at teorien holdt stik.

De pårørende er underrettet, skriver politiet.

Manden blev fundet dræbt i den nærliggende by Københoved 23. marts 2025.

I begyndelsen havde politiet vanskeligt ved at identificere manden. Der blev derfor udsendt et modelfoto af en tatovering lignende den, som den afdøde havde på sit højre skulderblad.

Den forestiller en kondiløber eller atlet i høj fart.

Offentliggørelsen førte til, at mindst 15 personer henvendte sig for at hjælpe politiet med at identificere manden.

Senere konkluderede efterforskerne, at der var tale om den 42-årige polske mand. Han havde bopæl i Vejen Kommune.

Flere personer er blevet sigtet i sagen om drabet.

Den ene af disse blev anholdt under en langvarig politiaktion i Ribe få dage efter fundet af den afdøde mand. Betjente rykkede under aktionen ud iført skudsikre veste og bevæbnet med automatvåben.

En uge senere blev de to andre mænd anholdt, sigtet og varetægtsfængslet.

De har alle tre nægtet sig skyldige.

Løsgængeren Cecilie Liv Hansen, der blev ekskluderet af Liberal Alliance kort efter folketingsvalget 24. marts, vil beholde sine poster i Region Syddanmark.

Det skriver hun på Facebook.

Tidligere på ugen kom det frem, at Liberal Alliance har anmodet om, at Cecilie Liv Hansen afsættes som næstformand i Forretningsudvalget og i Sundhedsråd Lillebælt.

– Det er en indstilling, jeg naturligvis ikke kan bakke op om. For på trods af at jeg ikke længere er en del af et parti, er jeg fortsat folkevalgt, og mit mandat indgår i konstitueringen på lige fod med de øvrige 30 medlemmer af Region Syddanmark, skriver hun i sit opslag.

Cecilie Liv Hansen sidder på i alt tre mandater. Foruden et i Folketinget og et i Region Syddanmark har hun også et mandat i Kolding Byråd.

Hendes tidligere kollega Bettina Eriksen, der er valgt ind i regionen for Liberal Alliance, har til TV 2 Fyn udtalt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har undersøgt sagen og konkluderet, at regionsrådet kan afsætte og fritage Cecilie Liv Hansen fra posterne i regionen på grund af “politiske forhold”.

Så står det til Bettina Eriksen, bør Cecilie Liv Hansen altså nedlægge sit mandat som regionsrådsmedlem.

Fire dage efter folketingsvalget var Cecilie Liv Hansen fortid i Liberal Alliance.

Baggrunden var, at hun ifølge partiet havde løjet om, at hendes kæreste solgte narko, og at parrets hjem var blevet ransaget i forbindelse med en kommende retssag.

Efterfølgende fastholdt hun hurtigt, at hun beholder alle tre mandater. De skulle ikke tilfalde Liberal Alliance, lød det fra Cecilie Liv Hansen.

– Selv om jeg i dag ikke er medlem af et parti, står jeg naturligvis fortsat på mål for de politiske udmeldinger, jeg er kommet med, og den politik, jeg har ført. Lige såvel som jeg fortsat vil kæmpe for den liberale ideologi og føre borgerlig politik, skriver hun i sit opslag.

To mennesker er blevet dræbt, og otte er såret, efter et russisk angreb på den østukrainske by Dnipro.

Det melder Oleksandr Ganzha, der leder den regionale administration, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– To mennesker er blevet dræbt, og otte er såret. Der er stadig én person, som der ikke kan gøres rede for, lyder det.

Blandt de sårede var to børn på 9 og 14 år. De blev bragt på hospitalet, lyder det fra Ganzha.

Han oplyser videre, at en lejlighedsbygning, en butik og en bil blev ramt i angrebet.

Samtidig melder guvernøren i den russiske Samara-region, Vjatjeslav Fedorisjtjev, ifølge nyhedsbureauet Reuters, at én person er blevet dræbt, og flere er såret, efter et droneangreb på industrivirksomheder i byen Novokujbysjevsk.

Dronerester har desuden ramt en beboelsesbygning i Samara og såret civile, tilføjer Fedorisjtjev, men uddyber ikke hvor mange.

Rusland har affyret hundredvis af droner mod nabolandet Ukraine næsten hver nat siden begyndelsen af den fire år lange krig.

Ukraine har regelmæssigt udført angreb i Rusland som gengældelse for angrebene.

Hundredtusindvis af mennesker er blevet dræbt i krigen, der begyndte i februar 2022, og millioner er blevet fordrevet.

Forhandlinger mellem Ukraine og Rusland med USA som mægler har stået stille siden starten af krigen i Iran, der begyndte den 28. februar.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde ifølge Reuters onsdag til mediet CNN, at landet risikerer at mangle amerikanske missilforsvarssystemer, hvis krigen i Iran fortsætter i længere tid.

Han sagde, at Ukraine har modtaget et begrænset antal af den type våben, fordi USA’s produktion er begrænset, men at Ukraine indtil videre ikke har oplevet færre leverancer eller efterretninger.

Zelenskyj sagde videre, at Ukraine har kunnet skaffe amerikanske våben gennem det såkaldte PURL-initiativ, som står for “Prioritised Ukraine Requirements List”, og som blev lanceret sidste år.

– Gennem det program kan vi inkludere og købe antiballistiske missiler til Patriot-systemer og visse andre våben, som er meget vigtige for os. Den ordning har vi ikke med vores europæiske naboer.

– Selvfølgelig er alle de her våbenpakker i fare (på grund af, red.) den store udfordring med krigen i Mellemøsten og Iran, sagde han.

Oliepriserne er natten til torsdag dansk tid steget med fire procent, efter at Iran har udtalt, at landet ikke vil åbne Hormuzstrædet, så længe USA fastholder sin blokade i strædet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Omkring klokken 02.25 dansk tid steg den amerikanske referenceolie, WTI, med 4,06 procent til 96,73 dollar per tønde.

Prisen på en tønde Brent-råolie, der er den internationale referenceolie, steg med 3,62 procent til 105,63 dollar.

Priserne på begge faldt dog i minutterne efter.

Oliepriserne er steget, siden Israel og USA angreb Iran den 28. februar. De er fortsat opad i takt med usikkerheden om, hvorvidt krigen bliver genoptaget.

Tirsdag lød det fra USA’s præsident, Donald Trump, at han vil forlænge en to uger lang våbenhvile med Iran, der skulle være udløbet onsdag. Forlængelsen skulle give mere tid til fredsforhandlinger med Pakistan som mægler, lød det.

Her kom han ikke med nogen bagkant, men skrev blot, at USA afventede et fælles udspil fra iranske ledere og repræsentanter.

Samtidig sagde den amerikanske præsident, at en amerikansk flådeblokade mod iranske havne fortsætter.

Det lød efterfølgende fra Iran, at man hilste Pakistans bestræbelser i forhandlingerne velkomne. Der var dog ikke yderligere kommentarer til Trumps udmelding.

Den iranske parlamentsformand og topforhandler, Mohammad Bagher Ghalibaf, skrev onsdag på det sociale medie X, at det ikke er muligt at genåbne Hormuzstrædet, så længe USA opretholder en flådeblokade mod iranske havne.

Det Hvide Hus afviste onsdag en melding fra anonyme kilder i forskellige medier om, at Trumps forlængelse af våbenhvilen gælder i tre til fem dage.

Flere medier – herunder Fox og Axios – havde på baggrund af anonyme kilder beskrevet, at der var en frist for våbenhvilen på tre til fem dage.

Det samme gjorde nyhedsbureauet Reuters ganske kortvarigt, inden Reuters trak meldingen tilbage.

Da USA og Iran senest mødtes i Pakistans hovedstad, Islamabad, kom der ikke nogen aftale ud af det.

Mens der er uvished om forhandlingerne og våbenhvilens varighed, har Irans Revolutionsgarde onsdag sagt, at den har beslaglagt to skibe, som forsøgte at krydse Hormuzstrædet.

USA’s centralkommando, Centcom, har natten til torsdag skrevet på X, at amerikansk militær som led i flådeblokaden har omdirigeret 31 skibe til at vende om i Hormuzstrædet. De fleste af skibene var olietankere, lød det.