Seneste nyheder

Gylle fra en gylletank ved et landbrug i nærheden af Lem løber ud i en nærliggende å.

Det skriver TV Midtvest.

Brand & Redning MidtVest er til stede.

Til Ritzau fortæller indsatsleder Jan Johnsen, at det er en voldsom mængde gylle, der er sluppet ud, og at man endnu ikke har det fulde overblik.

– Det har stået på i noget tid åbenbart, at det har stået og løbet over – det kan man næsten fornemme på jorden, fortæller indsatslederen til Ritzau.

Han fortæller, at landmanden selv mistænker, at det kan skyldes smeltesne eller en defekt pumpe.

Der er to slamsugere og en rendegraver på stedet. Rendegraveren og den ene slamsuger er landmandens egne, og han gik selv straks i gang, da han opdagede udslippet.

– Gylle dræber stort set alt liv i åen. Så det er derfor, det gælder om at få det stoppet og få suget så meget af det op som muligt, siger indsatslederen.

Derfor har arbejdet også bestået i at undersøge, om åen har udløb, og om der eksempelvis er dambrug i nærheden. Men det er der heldigvis ikke, siger indsatslederen.

– Åen ender ude i en stor sø, men det kommer gyllen ikke i nærheden af, for det har vi fået stoppet inden, siger han.

Rute 28 fra Skjern mod Ringkøbing mellem Skjern N og Lem er spærret som følge af gyllespildet. Det samme gælder den modsatte retning – fra Ringkøbing mod Skjern – mellem Højmark og Lem.

Af Vejdirektoratet fremgår det, at vejen er glat, og at oprydningsarbejdet er i gang.

Alles øjne var rettet mod den amerikanske skistjerne Lindsey Vonn, da hun stillede op i kvindernes styrtløb ved vinter-OL.

41-årige Lindsey Vonn, der deltog trods en korsbåndsskade i det ene knæ, styrtede og udgik ret hurtigt på vej ned ad pisten.

Styrtløbet er fortsat i gang, men konkurrencen blev sat på pause, mens Lindsey Vonn var under behandling og efterfølgende blev fragtet væk i helikopter.

Amerikaneren indledte styrtløbet som nummer 13, men hun kom skævt ud af et sving og landede helt forkert.

Lindsey Vonn skreg med det samme i smerte, og hun var efterfølgende i gråd, da medicinsk personale kom ilende til.

Tilskuerne var musestille, nærmest i chok. Så det var tydeligt at høre Lindsey Vonn.

Hun kom op på en båre, inden hun blev fløjet væk. Dermed endte hendes OL-comeback på den værst tænkelige måde.

Inden Lindsey Vonn styrtede, var landskvinden Breezy Johnson den hurtigste deltager. Breezy Johnson var fire hundrededele af et sekund hurtigere end tyskeren Emma Aicher på andenpladsen.

Italieneren Sofia Goggia, der skulle vente i 25 minutter som følge af Lindsey Vonns styrt, kom ind på tredjepladsen lidt over et halvt sekund langsommere end Breezy Johnson.

Flere deltagere mangler fortsat at gennemføre styrtløbet.

Natten til søndag blev to mænd opdaget i færd med at læsse deres bil med tyvekoster fra en byggeplads i Viby J. i Aarhus.

Politiet blev tilkaldt til stedet og opdagede, at mændene blandt andet havde stjålet betjeningspaneler til wc-skyl og nogle kabelruller.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Michael Lydersen til Ritzau.

En borger opdagede de to mænd luske rundt på byggepladsen på Vestergårdsvej 24, hvor der er ved at blive opført lejligheder.

Anmeldelsen fik politiet til at sende flere vogne mod adressen.

Og det var her, at politiet opdagede de stjålne genstande i bilen.

– Det er godt arbejde af borgerne, at de ringer ind og observerer. Det er superfint, siger vagtchefen.

Mændene, der er 23 år og 34 år, blev anholdt af en hundepatrulje.

De blev løsladt senere på natten, men er sigtet for tyveri fra en byggeplads, oplyser politiet.

Østjyllands Politi oplyser, at søndagens tyveri er det sjette registrerede tyveri på en byggeplads i år i den østjyske politikreds.

Iran har grund til at tvivle på, at USA mener det alvorligt i forhold til at løse den nuværende krise mellem de to lande.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, søndag i en tale på et forum i Irans hovedstad, Teheran, hvor nyhedsbureauet AFP deltager.

Fredag mødtes delegationer fra USA og Iran i Oman, efter at der gennem længere tid er opbygget store spændinger mellem de to lande.

Men søndag beklikker Araghchi altså USA’s seriøsitet, da han mener, at en fortsættelse af amerikanske sanktioner mod Iran “rejser tvivl om den anden parts seriøsitet og parathed til at indgå i reelle forhandlinger”, skriver AFP.

– Vi overvåger situationen nøje, vurderer alle signaler og vil beslutte, om forhandlingerne skal fortsætte, siger udenrigsministeren.

Efter mødet mellem de to lande sagde USA’s præsident, Donald Trump, at Iran og USA ville fortsætte forhandlinger om en atomaftale allerede i begyndelsen af den kommende uge.

Og efter præsidentens opfattelse virkede Iran under fredagens møde meget interesseret i at indgå en atomaftale med USA.

Irans atomprogram har længe vakt international bekymring, da landet har oparbejdet store depoter af beriget uran.

Flere vestlige lande mistænker Iran for at have til hensigt at ville bygge atomvåben, men Iran hævder, at landets atomprogram er fredeligt.

Søndag afviser Irans udenrigsminister pure, at Iran vil opgive retten til at berige uran, selv hvis landet “bliver påtvunget krig”.

– Iran har betalt en meget høj pris for sit fredelige atomprogram og for uranberigelse, siger Abbas Araghchi i Teheran ifølge AFP.

USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

De seneste uger har store folkelige demonstrationer mod præstestyret i Iran, der har kostet tusindvis af mennesker livet, også været med til at øge spændingerne mellem de to lande.

USA har truet med at angribe Iran, efter at der er blevet slået hårdt ned på protesterne, og amerikanerne har oprustet militært ud for Irans kyst den seneste tid. Det har skabt frygt for et større amerikansk angreb i Iran.

Iran har gentagne gange truet med et resolut militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

Både i Grønland og Danmark kunne man tidligere have indset, at USA’s præsident, Donald Trump, mente sit ønske om kontrol med Grønland.

Det siger Grønlands tidligere regeringschef, Múte B. Egede, til TV 2.

– Vi har måske været på grænsen af noget naivitet. Vi var meget forsigtige. Ikke bare i Grønland og Danmark, men i hele den vestlige alliance. Det kunne man måske have gjort anderledes, lyder det.

Adspurgt om, hvad det kunne have afstedkommet, lyder det, at han tror, at det kunne have afstedkommet noget respekt. Det skriver TV 2.

Múte B. Egede er partiformand for IA og er stadig en del af Grønlands regering, nu som naalakkersuisoq for finanser og skatter.

Siden Donald Trump i starten af 2025 blev præsident i USA, har hans ønske om, at USA skulle opnå større kontrol med Grønland, gentagne gange været i fokus.

Den amerikanske præsident har hævdet, at USA har behov for Grønland af sikkerhedsmæssige årsager. Allerede i sin første præsidentperiode tilbød han også at købe Grønland.

Donald Trump bekendtgjorde i januar, at han var blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om rammerne for en aftale om Grønland og Arktis. Det skete, efter at Trump i længere tid udtrykte et ønske om at gøre krav på øen.

Det er dog fortsat sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Samtidig har Danmark, USA og Grønland aftalt en arbejdsgruppe, som skal tale om en mulig løsning.

Múte B. Egede understreger i interviewet med TV 2, at han bakker fuldt op om, hvordan hans afløser, Jens-Frederik Nielsen, har håndteret situationen.

Den tidligere regeringschef fortæller til mediet, at uroen omkring Grønland har påvirket samfundet meget.

Han mener ikke, at man kan vende tilbage til det Grønland, som det var for 14-15 måneder siden, lyder det videre.

Også Jens-Frederik Nielsen har tidligere talt om, at situationen har påvirket grønlænderne meget.

I en tale om rigets tilstand tidligere på måneden fortalte han om den usikkerhed, som beboere i Grønland lever med.

Flere bilister, som gør sig skyldige i såkaldt vanvidskørsel, skal i fremtiden frakendes kørekortet.

Det mener regeringen, som lægger op til at stramme reglerne med et nyt lovforslag. Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge lovforslaget skal alle narko- og spiritusbilister, som bliver dømt for uagtsomt manddrab, som udgangspunkt frakendes førerretten i tre år.

Det gælder uanset størrelsen af promillen eller mængden af alkohol i blodet.

Det samme skal ifølge lovforslaget gøre sig gældende for trafikulykker med alvorligt tilskadekomne.

Lovforslaget kommer i forlængelse af et andet lovforslag, der skulle hæve strafferammen for trafikdrab.

Det kan man læse i Transportministeriets lovforslag, som tidligere på ugen blev sendt i høring.

Transportminister Thomas Danielsen (V) lægger også op til, at særlig hensynsløs kørsel fremover også skal koste kørekortet i mindst tre år.

Loven om den såkaldte vanvidsbilisme blev indført i 2021.

Lovgivningen gav politiet mulighed for at beslaglægge et køretøj, hvis det mistænker, at en fører har gjort sig skyldig i en af en række lovovertrædelser.

Det er blandt andet kørsel, der resulterer i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, særligt hensynsløs kørsel og kørsel med mindst 200 kilometer i timen uanset hastighedsgrænsen.

Det er retten, der senere skal afgøre, om køretøjet skal konfiskeres.

Ifølge en opgørelse fra Rigspolitiet, som Jyllands-Posten tidligere har fået, var der frem til udgangen af 2025 rejst mere end 5000 sigtelser for overtrædelser af loven.

Samtidig med stramningen vil Transportministeriet også lempe reglerne om klip i kørekortet for personer, der kører udrykningskørsel.

En mand, som er mistænkt for at have skudt en russisk generalløjtnant i Moskva, er blevet tilbageholdt i Dubai.

Det oplyser den russiske efterretningstjeneste FSB ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manden er mistænkt for at have skudt Vladimir Aleksejev, som er vicechef for Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU. Det har den ukrainske avis The Kyiv Independent tidligere beskrevet.

Den mistænkte skal nu udleveres til Rusland.

Oplysningerne fra FSB er ifølge Reuters rapporteret af det russiske statslige nyhedsbureau RIA, men er ikke bekræftet andre steder fra.

Der fremgår ikke nogen oplysninger om den tilbageholdte mand.

Aleksejev blev ramt af skud fredag i en lejlighed i den russiske hovedstad, Moskva. Han overlevede og blev bragt på hospitalet.

Ifølge Reuters har Aleksejev været underlagt amerikanske sanktioner siden 2016.

I 2022 blev han pålagt sanktioner af Canada, som anklagede ham for at have været involveret i Ruslands invasion af Ukraine samme år.

Desuden har Storbritannien og EU beskyldt Aleksejev for at have arrangeret et angreb med nervegiften novitjok på en tidligere russisk dobbeltagent og hans datter i den britiske by Salisbury i 2018.

Der har været flere attentater på højtstående militærfolk i Rusland siden invasionen af Ukraine.

Flere af dem har ukrainske sikkerhedstjenester siden taget ansvaret for.

Umiddelbart efter fredagens skyderi beskyldte den russiske forsvarsminister, Sergej Lavrov, også Ukraine for at stå bag.

Ifølge Reuters mener han, at skyderiet skulle sabotere fredsforhandlingerne mellem de to lande.

I et interview med Reuters afviser Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, at Ukraine har været involveret.

I området ved alpedalen Valtellina i Italien er tre skiløbere blevet taget af et sneskred. To er døde som følge af ulykken.

To andre personer har mistet livet i forskellige skred i Trentino, oplyser den lokale redningstjeneste ifølge nyhedsbureauet NTB.

Ulykken skete, da i alt fire skiløbere besluttede sig for at gå offpiste, skriver den italienske avis Il Sole 24 Ore.

I den nordvestlige del af Italien i Aostadalen blev to skiløbere også taget i et skred, men de kom ud af snemasserne med livet i behold.

Det oplyses, at det var deres gode udstyr, der reddede dem.

Ulykkerne med skred har fundet sted, efter at vinter-OL netop er blevet skudt i gang i det nordlige Italien.

For tiden er risikoen for sneskred høj i de italienske Alper.

Stigende temperaturer skal være skyld i den øgede risiko.

Og ulykkerne fandt derfor også sted på en dag, hvor lavinevarslet i Bergamo Alperne var meget højt med et indeks på tre på en femtrins europæisk skala.

En af de døde skal være en savnet mand, der vandrede i bjergene på tidspunktet for skreddet, skriver Il Sole 24 Ore.

Han blev forsøgt reddet med helikopter, men døde af sine skader kort tid efter, at han blev trukket op af sneen.

Det svenske nyhedsbureau TT skriver, at yderligere to personer har mistet livet i skred på den franske side af grænsen til Italien nær landsbyen Saint-Véran.

Her skal skiløberne også være gået offpiste.

I løbet af vinteren er mindst 20 personer omkommet i skred i Alpelandene, skriver nyhedsbureauet.

Den amerikanske sanger Brad Arnold fra rockbandet 3 Doors Down er død efter længere tids sygdom. Han blev 47 år.

Det meddeler rockbandet i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AP.

3 Doors Down var især store omkring årtusindeskiftet, hvor bandets debutalbum, “The Better Life”, blev solgt i seks millioner eksemplarer.

Brad Arnold, der skrev bandets sange, sagde sidste år, at han havde fået diagnosticeret nyrekræft.

Han annoncerede kræftdiagnosen i maj 2025, hvor han også fortalte, at kræften havde spredt sig til lungerne.

Sygdommen betød, at 3 Doors Down var nødsaget til at aflyse en planlagt sommerturné.

Brad Arnold sov ind lørdag, mens han var omgivet af sine nærmeste, skriver bandet.

3 Doors Down blev dannet i 1995 i den amerikanske delstat Mississippi. Fire år senere blev rockgruppen nomineret til en Grammy for gennembrudshittet “Kryptonite”.

Sangen havde Brad Arnold skrevet som 15-årig i en matematiktime, skriver bandet i lørdagens udtalelse.

I 2003 fik bandet endnu en Grammy-nominering med sangen “When I’m Gone”.

3 Doors Down udgav det seneste af bandets i alt seks albummer, “Us and the Night”, i 2016.

Rockbandet spillede året efter i forbindelse med Donald Trumps første indsættelse som præsident i USA.

Arnold var ifølge avisen The New York Times stor tilhænger af Trump.

I flere år kæmpede sangeren med et stort forbrug af alkohol. Det fortalte han i 2018 til mediet The Newhampshire Union Leader.

Her nævnte Brad Arnold en turné i Japan, hvor han midtvejs gennem en uge med koncerter ikke kunne huske de første dage af ugen. Det fik ham til at indse, at han skulle stoppe.

I januar 2025 skrev Arnold ifølge The New York Times i et opslag på Instagram, at han havde været ædru i ni år.

Han efterlader sig hustruen Jennifer.

Otte personer er døde efter en eksplosion på en bioteknologisk virksomhed i det nordlige Kina.

Det rapporterer det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge nyhedsbureauet AFP.

Xinhua citerede tidligere lokale myndigheder for at oplyse, at syv mennesker var døde, og én person var savnet efter eksplosionen, der fandt sted lørdag morgen lokal tid i Shanxi-provinsen.

Det tal er nu opjusteret til otte.

Xinhua har desuden rapporteret, at firmaets juridiske repræsentant er tilbageholdt af politiet.

Virksomheden ligger i Shanyin County, hvilket er omkring 400 kilometer vest for Kinas hovedstad, Beijing. Nyhedsbureauet Reuters skriver, at virksomheden hedder Jiapeng Biotechnology.

Det fremgår ikke, om der er nogen sårede.

Ifølge Xinhua er oprydningsarbejdet i gang, og journalister har set mørkegul røg stige op fra stedet.

Myndighederne har nedsat et team til at undersøge årsagen til eksplosionen, lyder det videre.

Arbejdsulykker er ifølge AFP almindelige i Kina på grund af slappe sikkerhedsstandarder.

I slutningen af januar førte en eksplosion på stålfabrikken Baogang United Steel i den nærliggende provins Indre Mongoliet til mindst ni dødsfald.

84 blev desuden såret, hvoraf fem var alvorlige tilfælde. Alle sårede var i stabil tilstand efter eksplosionen, rapporterede den statslige kinesiske tv-station CCTV.

Tidlige undersøgelser viste ifølge AFP, at eksplosionen stammede fra en 650 kubikmeter stor vand- og damptank.

Efter eksplosionen viste optagelser på sociale medier sammenstyrtede lofter og murbrokker på fabrikken, enorme røgskyer i luften samt brandbiler på stedet.

Flere kilometer væk lød det fra beboere, at eksplosionen rystede deres hjem og knuste vinduer.

En anden eksplosion på en fyrværkerifabrik i Hunan-provinsen i det centrale Kina dræbte i juni ni mennesker og sårede 26 andre.

I 2015 førte eksplosioner på lagre med brandfarlige kemikalier i havnebyen Tianjin til mere end 170 dødsfald, mens 700 blev såret.

Den amerikanske tv-vært Savannah Guthrie og hendes søskende vil betale en løsesum til potentielle kidnappere for at løslade deres 84-årige mor.

Det siger Savannah Guthrie i en video på det sociale medie Instagram, efter at moren, Nancy Cuthrie, har været forsvundet i en uge.

– Vi har modtaget jeres besked, og vi forstår den. Vi beder jer nu om at give vores mor tilbage til os, så vi kan fejre det sammen med hende.

– Dette er den eneste måde, vi kan få fred. Det betyder meget for os, og vi vil betale, siger tv-værten.

I videoen sidder Savannah Guthrie omgivet af sin storesøster, Annie Guthrie, og storebror, Camron Guthrie, skriver det amerikanske medie CNN.

Moren forsvandt fra sit hjem for omkring en uge siden. Hun blev sidst set den 31. januar, da hun blev sat af ved sin bolig i Tucson af familiemedlemmer efter at have spist middag med dem.

Dagen efter blev hun meldt savnet.

Nancy Guthrie er dårligt gående, hvilket har fået efterforskerne til at konkludere, at hun er blevet bortført. Politiet har fortsat ingen mistænkte i sagen.

Flere medier – blandt andre TMZ og KOLD-TV – har i løbet af ugen modtaget, hvad der ligner et krav om en løsesum, skriver CNN.

I beskeden var der et krav på flere millioner dollar i kryptovalutaen bitcoin. Beskeden indeholdt to deadlines. Den ene er overskredet, mens den anden udløber mandag.

Vært på KOLD-TV Mary Coleman siger, at mediet efterfølgende har modtaget endnu en besked om en løsesum, skriver CNN.

Savannah Guthrie er vært på NBC-programmet Today, som hver morgen leverer nyheder til millioner af amerikanere.

Sagen har fået massiv medieopmærksomhed i særligt amerikanske medier, hvor snesevis af journalister og tv-hold er strømmet til den ellers stille forstad Tucson, hvor Nancy Guthrie bor.

Et immigrationscenter på landet i den amerikanske delstat Texas er blevet et barskt symbol på præsident Donald Trumps stramning af indvandringspolitikken, eftersom der er brudt sygdom ud blandt de mange tilbageholdte.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af vidnesbyrd indsamlet af den juridiske interesseorganisation Raices på Dilley Immigration Processing Center.

Immigrationscenteret ligger i en lille by med blot 3200 indbyggere, omkring 135 kilometer fra grænsen til Mexico.

Mange tilbageholdte blev anholdt, mens deres asylansøgninger var under behandling, eller mens de var ved at melde sig hos myndighederne i deres sager, fortæller de tilbageholdtes advokater til AFP.

En kvinde, der nævnes under forbogstavet W, krydsede lovligt grænsen med sin søn for at søge asyl under et program indført af Trumps forgænger, demokraten Joe Biden.

– Jeg græder hele tiden. Min søn prøver at tørre mine tårer væk, siger hun.

W og hendes søn blev i oktober anholdt af immigrationsmyndigheden ICE og sendt til Dilley. Her blev W ifølge eget udsagn presset til at underskrive en udvisningsordre, skriver AFP.

Der er fundet insekter i detentionscenterets mad, og lysene holdes tændt 24 timer i døgnet, hvilket gør det svært at sove, siger hun.

Der er også problemer med sygdom.

Mandag advarede sundhedsmyndighederne i Texas om to mæslingetilfælde på anlægget, hvilket fik ICE til at sætte nogle af de mennesker, der blev holdt der, i karantæne.

– Et af børnene fik blindtarmsbetændelse sidste år, og det tog flere dage at skaffe ham lægehjælp, siger Chris Godshall-Bennet, der er advokat, til AFP.

Barnet fik besked på at tage noget smertestillende “og komme over det”, siger Godhall-Bennet.

– De her familier er blevet en politisk brik, siger Javier Hidalgo, der er juridisk direktør hos Raices, til AFP.

– De var i gang med en (retslig, red.) proces. De havde fremtidige retsmøder. Der er intet formål med (tilbageholdelsen, red.), andet end at man vil forsøge at overbevise dem om at opgive deres retssager, siger han.

Corecivic er det private firma, som driver immigrationscenteret for regeringen.

Det siger til AFP, at “sundheden og sikkerheden for dem, der er betroet vores varetægt, er vores højeste prioritet.”

Historisk set har asylansøgere som regel fået lov til at bo og arbejde i USA, mens deres sager blev behandlet i retssystemet, men Trump har kraftigt udvidet den gruppe personer, der kan tilbageholdes og udvises.

Marokkos premierminister, Aziz Akhannouch, vil ikke genopstille som leder af sit parti, Den Uafhængige Nationale Samling (RNI), når der er parlamentsvalg senere på året.

Det sagde Akhannouch lørdag.

I en tale ved et vælgermøde i kystbyen El Jadida sagde Akhannouch til sit parti, at hans beslutning om at træde tilbage var “alvorlig og dybt gennemtænkt”.

Akhannouch har ledet regeringen siden 2021, men er gentagne gange blevet opfordret af protestbevægelsen GenZ 212 til at træde tilbage.

Gruppen påbegyndte omfattende demonstrationer i september og kræver forbedringer i uddannelses- og sundhedsvæsnet.

Marokkos monark, kong Mohammed VI, har traditionelt udnævnt lederen af det parti, der vinder parlamentsvalget, til premierminister.

Det næste valg vil ifølge planen finde sted i slutningen af september.

Akhannouch mener selv, at han har genoprettet økonomien efter covid-19-pandemien, og at hans politik har medført vækst i landet.

Han har desuden fremhævet de sociale programmer, han har indført, heriblandt udvidet sundhedsdækning og hjælp til familier med lav indkomst.

Den 64-årige premierminister, der er en velhavende forretningsmand, har fået kritik for påståede interessekonflikter vedrørende hans ejerskab af et af Marokkos største brændstof- og benzinselskaber, Afriquia.

Demonstrationerne sidste år medførte den mest omfattende uro i Marokkos gader siden 2016 og 2017.

Hundredvis blev anholdt eller kommet til skade, og to blev dræbt af sikkerhedsstyrkerne den 2. oktober.

Ifølge avisen The Guardian har menneskerettighedsgrupper kritiseret det, der betegnes som en vilkårlig tilbageholdelse af hundredvis af demonstranter fra GenZ 212.

Folk blev slået, mens de var tilbageholdt, og de blev efterladt i timevis uden mad eller vand.

Ifølge Amnesty International er over 2400 mennesker blevet retsforfulgt i forbindelse med demonstrationerne.

AFP

Avisen The Washington Posts administrerende direktør, William Lewis, har oplyst i en meddelelse, at han træder tilbage.

Det oplyser avisen selv til nyhedsbureauet Reuters.

Avisens kontorchef, Matt Viser, har vedhæftet meddelelsen fra Lewis i et opslag på det sociale medie X.

– Alle: Efter to års forvandling af The Washington Post er det nu tid til, at jeg træder til side, lyder det fra Lewis i meddelelsen.

– Under min periode er svære beslutninger blevet truffet for at sikre en bæredygtig fremtid for The Post, så den i mange år fremover kan udgive upartiske nyheder af høj kvalitet til millioner af kunder hver eneste dag, lyder det.

Den amerikanske avis er ejet af Amazon-stifteren Jeff Bezos. I meddelelsen takker Lewis milliardæren for hans støtte og lederskab i tiden som direktør.

– Institutionen kunne ikke have en bedre ejer, skriver han.

Jeff D’Onofrio, der er finansdirektør for avisen, vil indtage posten som fungerende direktør, oplyser The Washington Post ifølge Reuters.

Lewis har tidligere været direktør for Dow Jones & Company, som er et medie- og informationsselskab. Han har desuden været udgiver af The Wall Street Journal.

Han blev udnævnt til posten på The Washington Post i 2023. Han afløste Fred Ryan, som havde været avisens udgiver og administrerende direktør i næsten et årti.

Tidligere på ugen oplyste The Washington Post, at den vil gennemføre en omfattende fyringsrunde, som drastisk skal reducere størrelsen på den verdenskendte avis.

Omkring 30 procent af alle ansatte vil ifølge to anonyme kilder, som New York Times har talt med, blive fyret.

Avisen blev grundlagt i 1877 og er kendt for undersøgende journalistik og en central rolle i Watergateskandalen, som bidrog til, at præsident Richard Nixon trak sig i 1974.

Sager om afpresning med falske nøgenbilleder, der er genereret med kunstig intelligens, viser sig i stigende grad i Danmark.

Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Politiken og Jyllands-Posten.

– Det kan være ulovligt at skabe eller dele AI-genererede billeder uden samtykke, og det er selvsagt ulovligt at bruge sådan et billede til afpresning, siger Kresten Munksgaard, der er afdelingsleder i Forebyggelse, Analyse og Digital patruljering i NSK til medierne.

NSK oplyser, at man ikke er bekendt med det præcise omfang af den såkaldte sextortion.

Ifølge medierne lyder det dog fra Interpol, der er verdens største internationale politisamarbejde, at antallet af sager om AI-genereret sextortion er steget med 2000 procent på to år.

Nordea bekræfter også tendensen over for Politiken og Jyllands-Posten.

Det lyder fra banken, at det i særdeleshed er blandt den yngre del af befolkningen, at der ses eksempler på afpresning med AI-billeder.

Sextortion er en sammentrækning af ordene sex og det engelske “extortion”, der betyder afpresning og betyder seksuel afpresning.

I juli sidste år kom det frem, at antallet af politianmeldelser om den konkrete form for afpresning var mere end tredoblet i løbet af de seneste fem år.

Det viste et datatræk, som Rigspolitiet da foretog for Kristeligt Dagblad.

I 2024 blev der registreret 1768 anmeldelser, mens politiet i 2020 modtog 529 anmeldelser om seksuel afpresning – typisk med intime billeder, samtaler eller videoer.

AL Sydbank og organisationen Red Barnet pointerede også torsdag, at de oplever en stigning blandt børn og unge helt ned til 12 år, der afpresses økonomisk, efter at være blevet overtalt til at dele intime billeder eller videoer.

Sextortion er ikke en ny form for kriminalitet, men det er nyt, at der anvendes kunstigt fremstillede billeder til formålet.

Mindst 51 mennesker er blevet bortført og tre er dræbt i angreb i Nigerias nordlige delstat Kaduna i de seneste tre dage.

Det meddeler nigerianske sikkerhedskilder lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

I et angreb lørdag blev tre mennesker dræbt og 38 bortført. Blandt dem er en imam og fire medlemmer af hans menighed.

I Kajuru-området, der ligger i nærheden, bortførte bevæbnede mænd i alt 11 mennesker, blandt dem en præst. Det oplyser sikkerhedskilder.

Angrebene var rettet mod fire forskellige landsbyer i den sydlige del af Kaduna-delstaten. Indbyggerne i dette område er for de flestes vedkommende kristne.

Det var også i denne region, at over 180 mennesker blev bortført i januar, da der skete en række angreb mod kirker.

Fredag blev to personer bortført på vejen til Maro, der ligeledes ligger i Kajuru-området.

Gerningsmændene ødelagde flere huse i Maro torsdag, men antallet af ofre er ikke blevet offentliggjort.

Ingen har umiddelbart påtaget sig skylden for angrebene.

En række massebortførelser i slutningen af 2025 har tydeliggjort problemer med sikkerheden i Afrikas folkerigeste land.

Som reaktion erklærede Nigerias præsident undtagelsestilstand og indledte en rekrutteringskampagne til militæret og politiet.

USA har kritiseret det vestafrikanske lands manglende evne til at kontrollere volden.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har fordømt det, han kalder “forfølgelsen” af kristne.

De fleste iagttagere påpeger dog, at drab og bortførelser begået af jihadistgrupper og kriminelle bander har ramt kristne og muslimer vilkårligt.

Bortførelser i Nigeria er blevet “en struktureret og lukrativ industri”, som ifølge en rapport fra den nigerianske konsulentvirksomhed SBM Intelligence gav kriminelle en indtjening på omkring 1,7 millioner dollar mellem juli 2024 og juni 2025.

AFP

Selskabet Hims and Hers stopper salget af deres kopi af vægttabsmedicinen Wegovy.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

– Som et resultat af konstruktive samtaler med vores interessenter, har vi besluttet at stoppe udbuddet af behandlingen, lyder det på X.

Onlineapoteket gik torsdag ud med nyheden om, at man fremover ville sælge en pille, der er en kopi af Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy.

Det var planen, at kopimedicinen skulle koste 49 dollar mod de 149 dollar, som det i dag koster amerikanerne at købe Wegovy hos Novo uden tilskud fra sundhedsforsikringen.

Det lyder i pressemeddelelsen fra Hims and Hers, at det ikke kan afvises, at tilbagetrækningen af vægttabspillen kommer til at afspejle sig i de økonomiske resultater.

– Der kan ikke gives nogen garanti for, at de faktiske resultater ikke vil afvige væsentligt fra forventningerne, lyder det.

Udmeldingen fik torsdag Novos aktie til at falde med otte procent.

Aktien steg dog fredag, efter at chefen for den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed FDA, Marty Makary, skrev, at myndigheden ville gribe ind mod ulovlige kopimediciner.

– FDA kan ikke verificere kvaliteten, sikkerheden eller effektiviteten af ikkegodkendte lægemidler, lød det i et opslag på X fra Makary.

Novo Nordisk udsendte få timer efter meldingen fra Hims and Hers en pressemeddelelse, hvor man advarede mod at købe og indtage ikkegodkendte lægemidler.

Det danske selskab skrev, at onlineapoteket ville lave “ulovlig massefremstilling af lægemidler”.

Samtidig varslede den danske medicinalgigant, at man vil tage kampen op mod Hims and Hers og andre, der forsøger at kopiere Novos produkter.

Det lød, at selskabet var klar til at igangsætte juridiske og regulatoriske tiltag for at beskytte både patienter og deres intellektuelle ejendom og integriteten i USA’s standard for lægemiddelgodkendelse.

En mand er lørdag kørt på hospitalet, efter at han er blevet stukket med kniv.

Det siger Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Vagtchefen oplyser til Ritzau, at der er tale om en mindre konflikt, og han understreger, at episoden ikke er banderelateret.

– Efterforskningen har vist, at der er tale om en konflikt på individniveau, siger han.

Manden er uden for livsfare, men hans skader uddybes ikke nærmere.

Vagtchefen vil ikke komme nærmere ind på årsagen til konflikten, og han ønsker heller ikke at uddybe, hvem de involverede er.

Han oplyser, at der ikke er nogen anholdte i sagen.

Milan Holck oplyser desuden ikke alderen på manden, men bekræfter, at der er tale om en “ung mand”, som TV 2 Fyn har skrevet.

Knivstikkeriet fandt sted i Birkeparken i Vollsmose i Odense.

Politiet modtog anmeldelse klokken 19.20, og der arbejdes klokken 21.30 fortsat på gerningsstedet.

Vagtchefen siger, at politiets arbejde formentlig vil være færdiggjort inden for kort tid.

Den tidligere franske kulturminister Jack Lang trækker sig som leder af det førende kulturinstitut Institut du Monde Arabe (IMA) i Paris på grund af formodede forbindelser til den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, har accepteret Langs opsigelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters lørdag.

Fredag kom det frem, at Frankrigs anklagemyndighed for økonomisk kriminalitet havde iværksat en indledende efterforskning af Jack Lang og hans datter Caroline Lang.

Datteren er tidligere skuespiller og arbejder nu som filmproducer.

De to vil blive efterforsket for hvidvask af udbytte fra groft skattesvig, oplyste anklagemyndigheden.

86-årige Lang var kulturminister i Frankrig fra 1988 til 1993 og uddannelsesminister fra 1992 til 1993 og 2000 til 2002.

Frankrigs udenrigsministerium, der står for halvdelen af kulturinstituttet IMA’s budget, har indkaldt Lang til et møde på grund af forbindelsen til Epstein.

– De første elementer, der dukker op i de her dokumenter, er nye og ekstremt alvorlige, sagde udenrigsminister Barrot fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er ikke oplyst, om mødet vil finde sted, efter at Lang har trukket sig.

Jack Lang er den mest prominente franske person, der er nævnt i den seneste amerikanske offentliggørelse af dokumenter med relation til Epstein-sagen.

Epstein blev fundet død i fængslet i 2019, mens han afventede en retssag om omfattende misbrug af mindreårige og menneskehandel.

En omtale i Epstein-dokumenterne betyder ikke nødvendigvis, at man er skyldig i nogen lovovertrædelser.

Ifølge franske medier har Lang gentagne gange henvendt sig til Epstein for at få økonomisk støtte eller tjenester.

Jack Lang har nægtet ethvert kendskab til Epsteins forbrydelser.

Datteren Caroline Langs navn fremgår af firmadokumenter fra et offshore-selskab, som hun ejede sammen med Epstein.

Hun trak sig mandag som formand for franske filmproduceres brancheorganisationen.

Iran har anholdt yderligere en fremtrædende aktivist på grund af en regeringskritisk udtalelse.

Det skriver den reformvenlige iranske avis Shargh lørdag.

Den anholdte aktivist, Ghorban Behzadian-Nejad, er en af flere kendte iranere, som i en fælles udtalelse kræver valg og en overgang til demokrati.

Det er sket efter iranske myndigheders blodige fremfærd over for demonstranter i januar, hvor tusinder blev dræbt.

– Vi opfordrer til afholdelse af et frit og transparent valg med det formål at etablere en national og inkluderende regering og muliggøre en demokratisk overgang, hedder det i teksten.

Erklæringen er skrevet af Mir Hossein Mousavi, som er en ledende figur i den iranske opposition og tidligere premierminister.

Mousavi har været i husarrest siden 2011.

Behzadian-Nejad, som var en del af Mir Hossein Mousavis valgkamp i 2009, “blev anholdt i sit hjem i eftermiddag”, skrev Shargh lørdag.

Han er en af underskriverne af den tekst, der er blevet kendt som “Erklæringen fra de 17”, skriver den reformvenlige avis videre.

Flere offentlige personer, der har støttet og underskrevet erklæringen, er i de seneste dage blevet anholdt.

Blandt dem er også filminstruktør Mehdi Mahmoudian. Han er medforfatter til Jafar Panahis film “It Was Just an Accident”, der sidste år vandt den prestigefyldte filmpris Guldpalmen ved Cannes filmfestival.

Også menneskerettighedsaktivisten Narges Mohammadi, som modtog Nobels fredspris i 2023, er blandt underskriverne af teksten. Hun har været fængslet siden december.

Protesterne i Iran begyndte i december og kulminerede omkring 8. og 9. januar.

De iranske myndigheder har erkendt, at tusindvis af mennesker er døde i forbindelse med demonstrationerne.

Men den iranske regering fastholder, at langt de fleste var sikkerhedsstyrker eller tilfældige forbipasserende, der blev dræbt af “terrorister”, som handlede på vegne af Teherans ærkefjender USA og Israel.

AFP