Seneste nyheder

Ligene af 14 personer er fundet, efter at flere køretøjer, herunder ambulancer, blev beskudt af israelsk militær i Gaza for en uge siden.

Det oplyser nødhjælpsorganisationen Palæstinensisk Røde Halvmåne ifølge nyhedsbureauet AFP.

Otte af de døde var ifølge organisationen ambulancereddere fra Røde Halvmåne, som er det samme som Røde Kors.

De resterende seks er henholdsvis en person fra et ukendt FN-organ samt fem personer fra civilforsvaret i Gaza.

– Ligene blev bjærget med besvær, da de var begravet i sand, og nogle viste tegn på forrådnelse, lyder det i en udtalelse fra Palæstinensisk Røde Halvmåne.

Røde Halvmåne-medarbejderne havde været meldt savnet i en uge.

Organisationen sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters lørdag, at der ikke havde været kontakt til dem siden 23. marts, hvor beskydningen fandt sted.

Samtidig beskyldte organisationen myndighederne i Israel for at forhindre eftersøgning i området.

Det israelske militær har erkendt at have skudt mod ambulancer, skriver AFP.

I en udtalelse til nyhedsbureauet lyder det, at israelske soldater „åbnede ild mod Hamas-køretøjer og eliminerede adskillige Hamas-terrorister‟.

Kort tid efter „rykkede flere køretøjer på mistænkelig vis frem mod soldaterne‟, som reagerede ved „at skyde mod de mistænkelige køretøjer‟, lyder det videre.

Nogle af køretøjerne var ambulancer og brandbiler, skriver militæret i udtalelsen ifølge AFP.

Det fremgår ikke, om der kom skud fra køretøjerne mod det israelske militær.

Røde Kors vil mandag flage på halv, skriver den danske generalsekretær, Anders Ladekarl, på den sociale platform X.

– Vi er i chok. Aldrig har jeg oplevet så mange kollegaer dræbt på en gang. Vi sætter flaget på halvt i morgen.

– Hvad der er sket, må undersøges, og ansvarlige for angreb på nødhjælpsarbejdere må holdes ansvarlige.

Ifølge FN har mindst 1060 sundhedsarbejdere mistet livet siden oktober 2023, hvor krigen mellem Israel og Hamas brød ud i Gaza.

Over 50.000 mennesker, hovedsageligt civile, er døde i Gaza i samme periode. Tallene stammer fra sundhedsmyndighederne i det Hamas-kontrollerede Gaza.

Det israelske militær sår tvivl om tallene og siger ifølge Reuters, at man fra israelsk side forsøger at begrænse skader på civile.

Den amerikanske præsident Donald Trump siger, at han „ikke joker‟ om en mulig tredje periode som amerikansk præsident.

Det udtaler han i et interview med det amerikanske medie NBC News søndag.

– Mange mennesker ønsker, at jeg gør det (stiller op til en tredje periode som præsident, red.), siger Trump.

Den amerikanske forfatning begrænser ellers en præsident til kun at kunne blive valgt i to perioder.

– Jeg laver ikke sjov, siger Trump desuden i interviewet.

Han tilføjer dog, at det er for tidligt at tænke på.

– Der findes metoder, som kan gøre det muligt, svarer præsidenten, da han bliver spurgt, om han er blevet præsenteret for planer, der kan gøre en tredje præsidentperiode mulig.

Trump bliver i interviewet spurgt, om en sådan plan eksempelvis kunne være at lade vicepræsident J.D. Vance stille op til præsidentvalget – for derefter at overdrage embedet Trump.

– Det er en af mulighederne, men der findes også andre, svarer Trump. Uden at uddybe.

At ændre den amerikanske forfatning vil enten kræve, at to tredjedele af den amerikanske kongres stemmer for det, eller at to tredjedele af de 50 delstater bliver enige om det.

Trump har tidligere offentligt leget med tanken om en tredje og en fjerde periode. Det er dog først nu, at præsidenten understreger, at han ikke laver sjov.

Tidligere på året postede Det Hvide Hus et AI-genereret billede af Trump på den sociale platform X iført en krone – og med billedteksten „LONG LIVE THE KING (længe leve kongen, red.)

Flygtningenævnet har igen valgt at holde sager vedrørende personer fra Syrien i bero „indtil videre‟.

Det oplyser sekretariatschef Stig Torp Henriksen i en mail til Ritzau søndag.

Det er nævnets koordinationsudvalg, der har taget beslutningen på et møde 20. marts.

Beslutningen blev oprindeligt truffet i december 2024, hvor den daværende syriske præsident, Bashar al-Assad, blev væltet.

Flygtningenævnet satte 69 sager på pause. Det skyldtes den „meget usikre situation i landet efter Assad-styrets fald‟, lød det.

Flygtningenævnet er et uafhængigt organ, som fungerer som klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser på asylområdet.

Nævnet har en formand og et antal næstformænd, som er dommere.

Dertil kommer et antal medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Advokatrådet og udlændinge- og integrationsministeren.

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet afventer, hvordan situationen og det nye regime udvikler sig i Syrien.

Lørdag dannede Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, en ny overgangsregering.

Al-Sharaa spillede som leder for oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham en nøglerolle i den lynoffensiv, der i december væltede Bashar al-Assads styre.

Hidtil har et hold af ministre taget sig af de opgaver, der har været på regeringsniveau i Syrien, siden Assad blev væltet.

Al-Sharaa blev i januar udpeget som midlertidig præsident i Syrien. Det gjorde han med et løfte om at danne en „inkluderende overgangsregering, der repræsenterer forskellige samfund‟.

For få uger siden satte præsidenten sin underskrift på en midlertidig forfatning, som skal gælde i en femårig overgangsperiode.

Den fastholder islamisk retslære som hovedkilde til lovgivning.

Erklæringen fastslår, at kvinder har „ret til uddannelse og deltagelse i arbejdslivet‟. De garanteres også „politiske rettigheder‟ i erklæringen.

Der er ifølge Danmarks Statistik godt 45.000 indvandrere og efterkommere fra Syrien i Danmark.

Omkring 35.000 syrere i Danmark har ikke dansk statsborgerskab, men andre grundlag for ophold.

60 procent har fået asyl, mens de øvrige syrere hovedsageligt er blevet familiesammenført, viser tal fra Danmarks Statistik.

En sag, hvor en svensk journalist sidder fængslet i Tyrkiet, har „højeste prioritet for regeringen‟ i Sverige.

Sådan lyder det fra landets udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, over for nyhedsbureauet TT.

Sagen handler om journalisten Joakim Medin, der torsdag ankom til Istanbul for at dække den seneste tids demonstrationer.

Han blev anholdt kort efter sin ankomst. Fredag bekræftede den tyrkiske statsanklager, at Medin er fængslet i Tyrkiet.

Søndag har Tyrkiet bekræftet, at landets myndigheder anklager journalisten for terrorforbrydelser. Det hævdes desuden, at han har forbindelser til det kurdiske arbejderparti PKK.

Sverige har dog ikke modtaget nogen formelle dokumenter fra Tyrkiet, skriver TT.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at få mere information, siger udenrigsministeren.

Ifølge Stenergard arbejder regeringen meget intensivt med sagen – både i Stockholm og i Istanbul gennem generalkonsulatet.

Målet er, at Joakim Medin kommer hjem igen, lyder det.

– Det, vi gør nu, er, at holde kontakt med pårørende og med arbejdsgiveren i Sverige. Generalkonsulatet i Istanbul er også i kontakt med Joakim Medin direkte og gennem hans repræsentant, siger Maria Malmer Stenergard.

Hun tilføjer, at generalkonsulatet desuden er i kontakt med „lokale myndigheder og forsøger at få konsulær adgang‟.

Tyrkiet forbinder Joakim Medin med en demonstration i Stockholm i 2023. Her blev en dukke af præsident Recep Tayyip Erdogan hængt uden på rådhuset.

Den protest blev ifølge Tyrkiet organiseret af PKK.

Medin er freelancejournalist og er tilknyttet dagbladet Dagens ETC, som han skulle have dækket de tyrkiske protester for. Det skriver SVT Nyheter.

Dagbladets chefredaktør, Andreas Gustavsson, har over for mediet kaldt anklagerne mod journalisten for „alvorlige‟ og „totalt falske‟.

Den seneste tids demonstrationer i Tyrkiet brød ud efter anholdelsen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, onsdag i sidste uge.

Han er udpeget som præsidentkandidat for Det Republikanske Folkeparti, som er et oppositionsparti til præsident Erdogan.

Oppositionen har efterfølgende opfordret folk til at gå på gaden for at vise deres modstand mod fængslingen.

Joakim Medins hustru, Sofie Axelsson, fik lørdag besked om, at han var blevet flyttet til fængslet Marmara. Det har hun sagt til SVT Nyheter, som kalder det et „højsikkerhedsfængsel‟.

23. marts berettede Reuters, at Ekrem Imamoglu var ankommet til selvsamme fængsel.

USA får ikke Grønland.

Det skriver Grønlands nyvalgte regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, på Facebook som et modsvar til en udtalelse fra USA’s præsident, Donald Trump.

Trump har søndag sagt i et interview med NBC News, at „vi kommer til at få Grønland. Ja, 100 procent‟.

Den sætning refererer Jens-Frederik Nielsen i sit opslag på Facebook og tilføjer:

– Lad mig sige det klart: Det får USA ikke. Vi tilhører ikke andre. Vi bestemmer selv vores fremtid.

Jens-Frederik Nielsen, som er formand for partiet Demokraatit og nyvalgt formand for den grønlandske regering, Naalakkersuisut, skriver videre, at man ikke skal reagere med frygt, men med ro, værdighed og sammenhold.

– Og det er gennem disse værdier, at vi klart, tydeligt og roligt skal vise den amerikanske præsident, at Grønland er vores.

– Sådan var det i går. Sådan er det i dag. Og sådan vil det også være fremover, slutter han.

Løfteraketten „Spectrum‟ nåede kun at være i luften i meget kort tid, efter at den søndag lettede fra Andøya i det nordlige Norge.

Rumfirmaet Isar Aerospace, der står bag raketten, har et ønske om at gennemføre en ny testopsendelse hurtigst muligt.

Det siger administrerende direktør og et af selskabets medstiftere Daniel Metzler.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Søndagens opsendelse skulle være en testflyvning af den ubemandede raket. Den er bygget til at sende satellitter i kredsløb om Jorden.

Omkring 25 sekunder efter opsendelsen mistede „Spectrum‟ fremdrift, hvorpå den styrtede mod jorden.

Ifølge Daniel Metzler er en løfteraket nummer to i produktion. Han beskriver desuden testopsendelsen som vellykket.

– Nu kan vi tage disse data med os tilbage til videre udvikling, siger han søndag på et pressemøde.

Dataene fra søndagens opsendelse kan bidrage til ændringer i den næste raket.

Derudover fortæller Metzler, at det endnu er for tidligt at sige, præcis hvornår næste opsendelse bliver.

Norsk politi har oplyst til NTB, at der ikke skete skader på hverken personer eller infrastruktur, da raketten styrtede til jorden.

Efter planen skulle opsendelsen allerede være sket mandag, men flere gange i løbet af ugen er den blevet udskudt på grund af dårlige vejrforhold.

„Spectrum‟-raketten er 28 meter høj, måler to meter i diameter og har et lastrum med en kapacitet på op til ét ton.

Under søndagens testflyvning skulle raketten dog ikke bære nogen last, har Isar Aerospace tidligere meddelt.

Hvis testflyvningen var lykkedes, ville det ifølge NTB være den første opsendelse af en orbital løfteraket fra det europæiske fastland.

Ligeledes ville det have været den første opskydning af en sådan raket fra det norske rumcenter Andøya Spacesport.

Et jordskælv med en beregnet styrke på 7,1 blev søndag registreret i havet nær øgruppen Tonga i Stillehavet.

Det oplyser USA’s Geologiske Undersøgelser (USGS) ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Skælvet fik USGS til at udsende et varsel om en mulig tsunamibølge inden for en radius af 300 kilometer af skælvets epicenter.

Lokale myndigheder i Tonga bad ligeledes beboerne om at holde sig væk fra strande og kystområder.

USGS reviderede senere vurderingen og afblæste varslet om risiko for en tsunamibølge.

Der er ifølge nyhedsbureauerne ingen meldinger om skader som følge af skælvet.

Jordskælvet blev registreret i havet 90 kilometer sydøst for landsbyen Pangai.

Jordskælv er almindelige i Tonga, der er en lavtliggende øgruppe, som bebos af omkring 100.000 mennesker.

Fredag måtte Mads Pedersen sande, at Mathieu van der Poel var stærkest i E3 Saxo Classic. Søndag kunne ingen til gengæld røre den slidstærke dansker.

Som en anden Tadej Pogacar sagde han farvel til alt og alle langt udefra i forårsklassikeren Gent-Wevelgem, og efter 52 kilometers utroligt soloridt genvandt han løbet, han også vandt sidste år.

29-årige Pedersen vandt også løbet i 2020. Dermed er han oppe på tre sejre i det belgiske løb, hvilket er en tangering af rekorden, han nu deler med folk som Eddy Merckx, Tom Boonen og Peter Sagan.

Og ikke mindst fik Mads Pedersen sendt et signal om, at han er i topform til næste weekends Flandern Rundt.

Kort efter starten i Gent kørte ni mand afsted. De fik aldrig et forspring, som ændrede på, hvem der var favoritter til at vinde løbet.

På forhånd var den danske eksverdensmester udpeget som den største favorit i løbet, og han havde ikke tænkt sig at vinde på taktisk snilde eller at fedte sejren hjem i en spurt i et større felt.

Allerede efter 100 af de 250 kilometer var han hovedarkitekten bag en forcering i sidevinden, som splittede hovedfeltet i to grupper.

De to belgiske supersprintere Jasper Philipsen og Tim Merlier blev fanget i gruppe to, men de fik kæmpet sig tilbage mange kilometer senere.

Der var hele tiden mange små grupper, som splittedes og samledes, og i sidste ende blev det en duel på ren styrke og udholdenhed. Og her var ingen i nærheden af Mads Pedersen.

Flere gange trykkede han på speederen og skabte splittelser, og da han rykkede på et brostensstykke med 72 kilometer igen, blev finalen for alvor indledt.

Kun Jasper Philipsen og Lottos Arjen Livyns kunne holde danskerens hjul, men da Philipsen punkterede kort efter rykket, kom kun Livyns med på smækken af Pedersen.

De to kom hurtigt op til det tidlige udbrud, som dog ikke kørte i et tempo, der behagede den danske favorit. Én efter én blev de læsset, og med 55 kilometer til mål trådte han væk fra de sidste følgesvende.

Trods hård modvind et godt stykke øgede han afstanden til de tre trætte forfølgere. Og endnu mere imponerende øgede han til det favoritfelt, som længere tilbage havde samlet sig.

Afstanden til feltet, som senere åd de tre forfølgere, nåede op over to minutter. Det kom ned på halvandet minut, før Pedersen de sidste 20 kilometer fløj hjem i medvinden med begrænset tidstab resten af vejen.

Efter mere end fem en halv time i sadlen krydsede han målstregen næsten et minut foran det jagtende favoritfelt. Her vandt Tim Merlier spurten om andenpladsen foran Pedersens holdkammerat Jonathan Milan.

Løbet, som blev kørt første gang i 1934, har tidligere kun haft en enkelt dansk vinder. Det var Lars Michaelsen, som sejrede i 1995.

En 45-årig viborgenser blev søndag formiddag varetægtsfængslet i fire uger for at have truet to mindreårige drenge til at udlevere flasker og flaskebon.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Hændelsen udspillede sig klokken 13.00 lørdag ved Netto i Veri Center i Risskov, oplyser Østjyllands Politi.

Manden blev fængslet ved Retten i Aarhus, hvor han var sigtet for røveri begået mod drengene.

– Det var under verbale trusler, så det er ikke sådan, at han har slået dem eller andet. Han ville have udleveret en flaskebon og nogle flasker, siger vagtchef Michael Lydersen til TV 2 Østjylland.

Det er uvist, hvad den samlede værdi af både flasker og bon var, men selve bonen havde en værdi på 50 kroner og 50 ører, fortæller vagtchefen.

Manden blev efter hændelsen tilbageholdt på gerningsstedet.

Den amerikanske skuespiller Richard Chamberlain er død i en alder af 90 år.

Det skriver mediet Variety.

Chamberlain blev kendt for sin medvirken i en række film og tv-serier, blandt andre „Shogun‟ fra 1980 og „Tornfuglene‟ fra 1983.

Skuespilleren døde lørdag af komplikationer efter et slagtilfælde, skriver Variety.

– Vores elskede Richard er hos englene nu, lyder det ifølge Variety i en erklæring fra Chamberlains mangeårige partner Martin Rabbett.

Chamberlain blev født 31. marts 1934 i Beverly Hills i Californien.

Efter at have gjort militærtjeneste under Koreakrigen begyndte han at læse hos den anerkendte skuespiller Jeff Corey.

Snart var han med til at grundlægge en teatergruppe i Los Angeles.

Han fik sit egentlige gennembrud i titelrollen i tv-serien „Dr. Kildare‟, der blev udsendt i fem sæsoner i perioden fra 1961 til 1966.

Chamberlain fortiede gennem mange år sin homoseksualitet for ikke at bringe karrieren som førsteelsker på tv i fare.

I flere interviews har han sagt, at han aldrig ville have fået de roller, han fik, hvis han havde bekendt kulør om sin seksualitet.

– Uanset fremskridt er der stadig en stor homofobi i vores kultur. Det er beklageligt, dumt og hjerteløst, men det er fakta, sagde Chamberlain i et interview i 2010.

Han sagde også, at han heller ikke i dag af samme grund ville anbefale andre skuespillere at springe ud.

Richard Chamberlain boede fra midten af 1970’erne til 2010 på Hawaii sammen med sin partner, Martin Rabett.

I 2010 brød Chamberlain dog op og flyttede til Los Angeles.

Tre gange i karrieren blev Chamberlain hædret med en Golden Globe for sine præstationer.

Den prestigefulde pris blev udløst for rollen som Dr. Kildare i 1963, for rollen i „Shogun‟ i 1981 og for rollen i „Tornfuglene‟ i 1984.

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har trukket sig fra Sudans hovedstad, Khartoum.

Det erkender RSF’s leder, Mohamed Hamdan Daglo, i en tale, der er postet på sociale medier søndag.

– Jeg bekræfter over for jer, at vi har forladt Khartoum. Men vi vender tilbage med endnu større beslutsomhed, siger han i talen, der er henvendt til militante fra RSF.

Torsdag meddelte Sudans regeringshær, at Khartoum efter to års krig nu er „befriet‟ for den paramilitære gruppe.

Hæren har nu kontrol med hovedstaden, lød det videre.

Det fik RSF til at fastslå, at der ikke vil ske „nogen tilbagetrækning og ikke nogen overgivelse‟ fra den paramilitære gruppes side.

– Alle, der tror, at der er forhandlinger eller aftaler på vej med denne diabolske bevægelse, tager fejl, siger Daglo videre i sin tale med henvisning til regeringshæren.

– Vi har hverken aftaler eller drøftelser med dem. Kun våbnenes sprog.

Sudans hærchef, Abdel Fattah al-Burhan, understreger, at hæren ikke vil vige en tomme efter slaget om hovedstaden, hvor hæren genvandt kontrollen med præsidentpaladset, lufthavnen og andre vigtige dele af Khartoum.

– Vi vil hverken tilgive eller gå på kompromis eller forhandle, siger hærchefen.

Sejren vil først være fuldendt, når „den sidste oprører er udryddet fra det sidste hjørne af Sudan‟, tilføjer han.

Krigen i Sudan har resulteret i det, FN betegner som verdens værste krise, hvad angår antallet af mennesker ramt af sult og fordrevet fra deres hjem.

Over 12 millioner indbyggere i Sudan er sendt på flugt fra deres hjem. Titusinder er dræbt.

Ifølge en undersøgelse, som FN har bestilt, er der udbrudt hungersnød i dele af Sudan.

For snart halvandet år siden blev fem medarbejdere sendt hjem fra det kommunale hospice Lynghuset i Højby. Det skete på grund af et mistænkeligt dødsfald.

Nu slår Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge TV2 Øst fast, at de ikke gjorde noget galt.

Den 78-årige borger afgik ved døden 3. december 2023. Han havde været på Lynghuset i cirka tre døgn.

Ifølge TV2 Øst kontaktede mandens læge Odsherred Kommune med bekymringer om forløbet.

Sagen blev meldt til politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed, og de fem medarbejdere blev hjemsendt. Politiet har konkluderet, at der var tale om et naturligt dødsfald.

Nichlas Riise, der er formand for fagforeningen FOA Vestsjælland, er lettet efter styrelsens frikendelse.

– Det har jo været et forløb, hvor medarbejdere i halvandet år har gået rundt med en følelse af skyld og skam og en underliggende beskyldning om, at man har slået en borger ihjel.

– Så det er en kæmpe lettelse for vores medlemmer, at det nu er slået fast, at de ikke er til fare for patientsikkerheden, siger han til TV2 Øst.

Lynghuset har været midlertidigt lukket siden 8. maj 2024. Det er planen, at stedet genåbner i efteråret 2025 under navnet Lysningen.

Et forskerhold undersøger muligheden for at bruge lysstråler til at opdage sygdomme som kræft og Alzheimers.

Det skriver Syddansk Universitet (SDU) i en pressemeddelelse.

– Vi arbejder på, at en simpel lysstråle kan afsløre kræft, før sygdommen når at sprede sig, siger professor Sergey I. Bozhevolnyi, der er leder af Center for Nano Optik på SDU.

Fordelen er ifølge professoren, at brug af lysstråler hurtigere vil kunne opdage sygdomme end nuværende teknologier.

– Ikke flere uger med ventetid på, at en biopsi bliver analyseret i et laboratorium. Tværtimod vil læger kunne få et svar på få sekunder, siger han i meddelelsen.

Udgangspunktet er, at lys spredes og absorberes på unikke måder, når det gennembryder biologisk væv.

Kræftceller ændrer vævets optiske egenskaber, og det betyder, at de reflekterer og polariserer lys anderledes end raske celler.

– Vi måler lysets spredning og polarisation i syv dimensioner.

– Det lyder komplekst, men i praksis betyder det, at vi kan opfange ekstremt små ændringer i væv, som kan indikere tidlige stadier af sygdomme, siger Sergey I. Bozhevolnyi.

I dag tager det fra dage til uger at få svar på en kræftbiopsi. Men ved hjælp af lysstråler kan resultatet ifølge professoren være klar på få sekunder.

En vævsprøve fra patienten placeres i en enhed, hvor lyset sendes igennem og analyseres ved hjælp af kunstig intelligens.

– Det vil kunne betyde, at en praktiserende læge eller en sygeplejerske kan stille en præcis diagnose uden at sende prøver til et laboratorium, siger Bozhevolnyi.

Den russisk-danske forsker, der har arbejdet med lys og nanoteknologi i over tre årtier, er leder af forskningsprojektet.

Udover danske forskere deltager også kolleger fra Norge, Finland og Storbritannien.

Projektet har ifølge meddelelsen opnået millionstøtte fra EU’s Pathfinder-program.

Silkeborgmotorvejen blev søndag spærret i østgående retning i nærheden af Silkeborg.

Kort før klokken 14.00 oplyste Vejdirektoratet, at strækningen var genåbnet.

Afspærringen skyldtes en ulykke, som blev anmeldt klokken 12.37.

Umiddelbart efter anmeldelsen lød det fra vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen, at der muligvis var tale om en spøgelsesbilist.

Og det bekræfter vagtchef ved samme politikreds Viggo Rækby senere søndag eftermiddag.

– En person var kommet på afveje og ville foretage en vending. I den forbindelse kørte to biler sammen, forklarer han.

Det var en kvinde født i 1946, der ville foretage vendingen. Hun stødte sammen med en mandlig bilist fra 1994.

Kvinden blev efterfølgende ført på hospitalet til tjek, men der var ikke sket noget alvorligt, fortæller vagtchefen. Også den mandlige bilist slap uskadt fra ulykken.

Afspærringen var mellem afkørsel 29 Høje Kejlstrup og 27 Silkeborg Ø.

Sidste mulighed for at dreje af på motorvejen var ved Høje Kejlstrup.

– Motorvejen er spærret og vil være det et godt stykke tid endnu, sagde Jeppe Holgersen klokken 13.00.

Han fortalte, at der ville blive åbnet op for et spor, så snart det var muligt.

Raketten „Spectrum‟, der søndag lettede fra Andøya i det nordlige Norge, faldt ned kort tid efter opsendelsen. Det viser direkte billeder fra stedet.

„Spectrum‟ mistede fremdrift efter omkring 25 sekunder, hvorpå den styrtede mod jorden.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB og netmediet VG.

Rumfirmaet Isar Aerospace, der har base i München i Tyskland, står bag raketten.

Opsendelsen skulle være en testflyvning af den ubemandede raket. Den er bygget til at sende satellitter i kredsløb om Jorden.

– I dag var den første integrerede test af alle systemer. Testen har resulteret i et ton data, som teamet nu kan evaluere og lære fra, siger kommentatoren fra Isar Aerospace i den direkte sending fra opsendelsen.

Selv om raketten styrtede til jorden, var testen vellykket, mener professor Kjellmar Oksavik, som er leder af rumfysikgruppen ved Universitetet i Bergen.

– Jeg vil sige, at det var en kæmpesucces, fordi ingenting eksploderede på affyringsrampen, og den formåede at komme flere hundrede meter op i luften, siger han til norsk TV 2.

Norsk politi oplyser til NTB, at der ikke skete skader på hverken personer eller infrastruktur, da raketten styrtede til jorden.

Efter planen skulle opsendelsen allerede være sket mandag, men flere gange i løbet af ugen er den blevet udskudt på grund af dårlige vejrforhold.

„Spectrum‟-raketten er 28 meter høj, måler to meter i diameter og har et lastrum med en kapacitet på op til ét ton.

Under søndagens testflyvning skulle raketten dog ikke bære nogen last, har Isar Aerospace tidligere meddelt.

Daniel Metzler, der er en af grundlæggerne og administrerende direktør for Isar Aerospace, har betegnet det som en succes, hvis blot raketten kommer i luften.

Han sagde lørdag til nyhedsbureauet AFP, at han ikke forventede, at „Spectrum‟ ville nå i kredsløb om Jorden ved første testopsendelse.

Hvis testflyvningen var lykkedes, ville det ifølge NTB være den første opsendelse af en orbital løfteraket fra det europæiske fastland.

Ligeledes ville det have været den første opskydning af en sådan raket fra det norske rumcenter Andøya Spacesport.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil onsdag besøge Ungarn. Det fremgår af en meddelelse fra hans kontor.

Besøget vil finde sted, på trods af at Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udsendt en arrestordre på ham.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Netanyahu skal efter planen mødes med Orbán og flere andre ungarske ledere, inden han rejser tilbage til Israel 6. april.

Ungarn er et af ICC’s 125 medlemslande og har dermed formelt set forpligtet sig til at anholde Netanyahu, hvis han ankommer til landet.

I november sidste år udsendte ICC en international arrestordre på Netanyahu og Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er efterlyst for mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Det samme er en leder fra den militante palæstinensiske gruppe Hamas, Mohammed Deif. Han formodes at være blevet dræbt i krigen i Gazastriben.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har meddelt, at han ikke vil adlyde ICC’s krav om at anholde Netanyahu.

Orbán – der regnes som en af Israels nære allierede i EU – sagde i november, at han ville invitere Netanyahu på besøg i Ungarn for at trodse ICC.

Han betegnede på det tidspunkt arrestordren fra ICC som „kynisk‟ og anklagede domstolen for at have en politisk dagsorden.

Den israelske premierminister afviser selv anklagerne om krigsforbrydelser og anklager ICC for antisemitisme.

Ifølge ICC er Netanyahu og Gallant mistænkt for at have begået forbrydelser mod menneskeheden og for krigsforbrydelser. Det skal være sket i perioden 8. oktober 2023 til 20. maj 2024 – og muligvis også derefter.

Konkret mener ICC, at Netanyahu og Gallant med vilje har forhindret civile i Gaza i at få adgang til mad, vand, medicin og andre fornødenheder.

Derudover har de ifølge ICC været skyld i nedbrud i elnettet og mangel på brændstof, hvilket har gjort det svært for blandt andet hospitaler at operere.

Netanyahu og Gallant har ifølge ICC indirekte påført patienter stor smerte ved at hindre, at tilstrækkelig medicinsk udstyr og medicin – herunder især medicin og udstyr, der bruges til bedøvelse – indføres til Gaza.

Endelig vurderer straffedomstolen, at der er rimelige grunde til at konstatere, at Netanyahu og Gallant i hvert fald i to tilfælde er ansvarlige for målrettede angreb rettet mod den civile befolkning i Gaza.

Unge mellem 18 og 24 år skal have ret til hurtigere psykologhjælp.

Det mener sundhedsminister Sophie Løhde (V), der ifølge TV2.dk vil give unge i målgruppen ret til at komme til en privat psykolog, hvis ventetiden i det offentlige overstiger 30 dage.

– Alt for mange unge mennesker med angst eller depression venter i dag helt enormt lang tid på at kunne komme til psykolog. Det kan vi ikke være bekendt, siger Sophie Løhde til TV 2.

Det har siden 2021 været muligt for unge mellem 18 og 24 år at få gratis psykologhjælp til angst eller depression efter henvisning til egen læge.

Men Dansk Psykolog Forening har ifølge TV2.dk opgjort, at ventetiden er cirka 26 uger på at komme i behandling.

Den lange ventetid skaber ifølge sundhedsministeren ulighed, da dem med en god sundhedsforsikring eller mange penge på bankbogen kan komme foran i køen.

Sophie Løhde vil i stedet skabe „lighed i adgangen til sundhed – også blandt de unge mennesker, som har angst og depression‟.

Forslaget vil gøre en forskel for de unge i målgruppen, vurderer forperson i Dansk Psykolog Forening Dea Seidenfaden.

– Vi ved, at de unge står alt for længe på venteliste og risikerer at få det dårligere i den tid, hvor de ikke får behandling.

– Det er unge, der hænger i med det yderste af neglene og risikerer at falde ud af uddannelse eller job, hvis de ikke får hjælp, siger hun til Ritzau.

Det er ifølge Dea Seidenfaden ikke antallet af psykologer, der har været den begrænsende faktor, men snarere økonomien i ordningen.

– Hver en krone, der er blevet afsat til formålet, er blevet brugt. Men der har ikke været økonomi nok i ordningen til at få ventelisterne ned.

– Det skyldes, at behovet er langt større, end de midler der er afsat fra politisk side, siger Dea Seidenfaden.

Regeringen lægger også op til fordoble den nuværende årlige ramme på 47,2 millioner kroner, der er afsat til gratis psykologhjælp til unge.

Det skal ifølge forslaget fra regeringen være regionerne, der skal stå for ordningen.

De skal indgå aftaler med praktiserende psykologer, der kan tage imod de unge, hvis ventetiden i det offentlige overstiger 30 dage.

Retten til hurtigere hjælp er ifølge TV 2 en del af regeringens kommende plan for psykiatrien, som ventes præsenteret i løbet af de kommende uger.

Lørdagens nederlag til Borussia Mönchengladbach fik bægeret til at flyde over.

Søndag oplyser bundesligaklubben RB Leipzig, at man har afskediget cheftræner Marco Rose, som har været i klubben siden 2022.

Det betyder, at den danske angriber Yussuf Poulsen skal have sig en ny træner.

– Vi har troet på vores samarbejde med Marco og hans team i rigtig lang tid – helt indtil nu. Og vi har prøvet alt for at vende skuden, siger Marcel Schäfer, der er sportsdirektør i klubben.

– Men på grund af udviklingen og de manglende resultater er vi alle overbeviste om, at vi har brug for et nyt skub i resten af sæsonen for at opnå vores mål, siger han.

Klubben har i stedet ansat ungarske Zsolt Löw som cheftræner frem til sommer. Löw er Head of Soccer Development i Red Bull-koncernen, der ejer RB Leipzig. Den stilling returnerer han til, når sæsonen er færdigspillet.

RB Leipzig er lige nu placeret på sjettepladsen i Bundesligaen med 23 point op til Bayern München på førstepladsen.

Der er imidlertid ikke så langt op til de Champions League-givende placeringer i top-4. Bo Henriksens Mainz er kun tre point væk på fjerdepladsen.

RB Leipzig skuffede dog i Champions League, hvor klubben ikke nåede videre fra den indledende fase.

Blandt andet derfor er det farvel og tak til Marco Rose, som blev ansat i RB Leipzig i september 2022. Han nåede 125 kampe i spidsen for klubben.

Det giver god mening, at den danske regering afventer Nato i forhold til sine planer for at bygge nye krigsskibe.

Det mener militærhistoriker Søren Nørby, der er adjunkt ved Forsvarsakademiet.

– Det bliver man nødt til, for hvis vi begynder at bygge antiubådsfregatter, og Nato kommer og siger, at der er brug for luftforsvarsfregatter, så risikerer man at spilde måneders arbejde.

Regeringen har søndag morgen fremsat et delvist forslag til planerne for udbygningen af den danske flåde.

Det var ifølge TV 2 ventet, at de også skulle indeholde et forslag til byggeriet af nye fregatter og andre store krigsskibe.

Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) var det ikke tilfældet, fordi man fra dansk side afventer nogle styrkemål fra Nato.

Natos styrkemål, der ventes at komme i løbet af 2025, er konkrete krav til den transatlantiske forsvarsalliances forsvar og et forsøg på at koordinere det fælles forsvar.

Styrkemålene fastlægger de militære styrker, Nato skal kunne indsætte i fællesskab i tilfælde af et angreb på et eller flere Nato-lande.

Lige nu har Danmark i alt fem fregatter. Tre af dem er såkaldte luftfartsfregatter, der kan bruges til at nedskyde missiler og droner, mens de to øvrige er anti-ubådsfregatter.

En mission i Det Røde Hav i 2024, hvor fregatten Iver Huitfeldt oplevede systemsvigt og defekt ammunition, gjorde det klart, at den danske flåde i øjeblikket er udfordret.

– De tre luftforsvarsfregatter har ligget stille, siden skibet kom hjem fra Det Røde Hav sidste år, fortæller han.

– Skibene kan, som de står i dag, godt gå til søs og gøre noget af det, man regner med, men i en kamp mod russerne har man ikke længere tiltro til dem.

De danske fregatter er i nyere tid blevet brugt til at forsvare international skibsfart mod angreb fra houthibevægelsen eller for at jagte pirater.

Men på grund af truslen fra Rusland er der nu brug for dem i Østersøen, lyder det fra militærhistorikeren. De ændrede behov kan potentielt være med til at ændre byggeplanerne, mener han.

– Iver Huitfeldt kan sejle fra København til Singapore uden at tanke, men det har man jo ikke brug for, hvis man kun skal sejle rundt ude omkring Bornholm.

– Så kan man i stedet bruge pladsen på våbensystemer. Eller man kan gøre dem mindre og dermed billigere.

USA’s præsident, Donald Trump, er i et nyt interview klar i mælet, når det kommer til Grønland.

– Vi kommer til at få Grønland. Ja, 100 procent, siger USA’s præsident, Donald Trump, i et interview med NBC News.

Han tilføjer, at der er en „god mulighed for, at vi kan gøre det uden brug af militær magt‟, men at han ikke afviser noget.

– Jeg tager ikke noget af bordet, siger præsidenten.

Trump fortæller også, at han „absolut‟ har haft reelle samtaler om at annektere Grønland. Det fremgår ikke, hvem han har haft de samtaler med.

På et spørgsmål om, hvad en amerikansk overtagelse af Grønland vil sende af signaler til Rusland og den øvrige verden, svarer Trump:

– Jeg tænker ikke rigtigt på det. Jeg er egentlig ligeglad. Grønland er et helt separat spørgsmål, helt anderledes. Det handler om international fred. Om international sikkerhed og styrke.

Udtalelserne falder, efter at vicepræsident J.D. Vance fredag besøgte Grønland og den amerikanske base Pituffik Space Base.

Vance ankom få timer efter præsentationen af den nye grønlandske regering.

Den nye grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, har kaldt amerikanernes besøg „respektløst‟.

Under besøget rettede J.D. Vance kritik mod Danmark og sagde blandt andet, at Danmark „ikke har holdt trit‟.

– Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, sagde Vance.

Den måde at omtale Danmark på er ikke retvisende, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) efterfølgende.

Danmark er en „god og stærk‟ allieret, der i mange år har stået side om side med amerikanerne i „meget svære situationer‟, lød det fra Frederiksen.

Lørdag udtalte hun, at grønlændernes håndtering af presset fra USA har „min dybeste respekt‟.

– Det er en situation, der kalder på sammenhold på tværs af politiske partier. På tværs af landene i rigsfællesskabet. Og på samarbejde på en respektfuld og ligeværdig måde, sagde hun i en pressemeddelelse.

Statsministeren besøger Grønland onsdag til fredag i næste uge.