Seneste nyheder

Israelske angreb i Libanon har dræbt mindst 52 mennesker og såret 154 mandag.

Det oplyser den libanesiske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed er dødstallet i landet opjusteret. Tidligere på dagen lød det, at 31 mennesker havde mistet livet i angrebene.

Derudover har angreb mod den sydlige og østlige del af landet samt hovedstaden Beiruts sydlige forstæder ligeledes fordrevet mere end 28.000 mennesker, oplyser regeringens katastrofe- og beredskabsafdeling ifølge nyhedsbureauet.

Det israelske militær meddelte natten til mandag, at det var gået i gang med at bombe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.

Natten til mandag opfordrede det israelske militær desuden beboere i 50 byer og landsbyer i Libanon til at søge væk forud for angrebene.

Angrebene fra det israelske militær sker, efter at der kort forinden var blevet affyret raketter mod Israel fra Libanon.

Hizbollah har i en udtalelse natten til mandag bekræftet, at bevægelsen har sendt missiler og en sværm af droner mod Israel.

Det har militsen gjort som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, fremgår det af udtalelsen.

Ifølge Reuters var angrebet fra Hizbollah det første siden krigen mellem Hizbollah og Israel i 2024, mens Israel næsten dagligt har udført angreb mod gruppen siden da.

USA og Israel angreb lørdag Iran, og senere blev det bekræftet, at Khamenei var blevet dræbt sammen med flere andre iranske topfolk.

Siden er angrebene fortsat i Iran, mens Iran også har rettet angreb den anden vej mod Israel, golfstater og amerikanske baser.

Mindst 555 mennesker er blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte angreb mod landet. Det oplyste Røde Halvmåne i Iran mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Fire amerikanske soldater er desuden bekræftet dræbt.

Danmark har takket ja til en fransk invitation om at indgå i et tættere strategisk samarbejde om et atomafskrækkelsesprogram.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften.

Her deltager også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– I Nato er der tre lande, som besidder nukleare afskrækkelse. Det er USA, Storbritannien og Frankrig.

– Den franske præsident Macron har inviteret Danmark og en række andre lande til et tættere samarbejde på området. Det skal styrke Europas afskrækkelsesevne. Det er desværre nødvendigt, siger statsministeren.

Hun henviser til den militære trussel fra Rusland, som vurderes at stige i de kommende år.

– Rusland ser sig selv som værende i konflikt med Nato, og landets militærindustri forventes at producere mere end Europa i de kommende år. Desværre, siger hun.

Samarbejdet med Frankrig og flere andre lande omfatter Danmark og ikke andre dele af kongeriget, lyder det. Det Udenrigspolitiske Nævn blev orienteret fredag, og Folketinget gav sin opbakning.

Der skal ikke placeres atomvåben i Danmark ifølge regeringstoppen.

– Samarbejdet skal respektere gældende dansk atompolitik, som altså ikke ændres med denne beslutning, siger Mette Frederiksen.

Tidligere mandag sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, at otte lande, herunder Danmark, havde aftalt at deltage i et “avanceret” atomafskrækkelsesprogram.

Udover Danmark gælder det også Tyskland, Storbritannien, Polen, Holland, Belgien, Grækenland og Sverige.

Mette Frederiksen understreger på pressemødet, at hverken den danske regering eller den franske præsident siger, at der er en “umiddelbart forestående atomtrussel”.

– Der er en atomar trussel forstået på den måde, at Rusland har atomvåben.

– Det er ikke sådan, vi siger, at der er en umiddelbart forestående atomtrussel fra Rusland, men de har de våben, og derfor er det nødvendigt, at vi har den nødvendige afskrækkelse, siger hun.

Den danske forsvarsminister siger på pressemødet mandag aften, at dansk ja til invitationen kan indebære “en bred kreds af ting”, som kan sættes i værk.

Træningsaktiviteter og fælles øvelser nævnes som eksempler.

Derudover får dansk forsvar en bedre forståelse for nuklear afskrækkelse, tilføjer Mette Frederiksen.

– At komme med ind til det bord og få en øget adgang til information er afgørende, lyder det.

Beslutningen om at indgå i det franske samarbejde er truffet på baggrund af en militærfaglig vurdering og et ønske. Det siger forsvarsministeren på pressemødet.

Han har drøftet sagen med forsvarschef Michael Hyldgaard, som ifølge forsvarsministeren har sagt, at det “vil være i Danmarks interesse”.

Forsvarsministeren afviser at gå ind i, hvordan Natos atomafskrækkelse udvikler sig. Men han siger, at der sker noget i Nato-regi også.

– Det er noget, som er hemmeligt, så det kan jeg ikke (sige noget om, red.), siger Troels Lund Poulsen.

Samarbejdet ændrer ikke fransk atompolitik og betyder ikke, at Frankrig bomber en fjende, som måtte angribe Danmark.

Ifølge forsvarsministeren er USA indforstået med samarbejdet, og samarbejdet i Nato fortsætter som hidtil. Han uddyber efterfølgende til medier, at samarbejdet kan betyde, at danske stabsofficerer indgår i franske øvelser for at blive klogere.

Samarbejdet er ikke et skridt på vejen til at åbne op for atomvåben på dansk jord ifølge statsministeren.

– Sådan kan man ikke se det. Der pågår ikke drøftelser af anden karakter i europæisk sammenhæng, siger hun.

En ny treårig overenskomstaftale for 105.000 ansatte på det regionale område omfatter blandt andet barnets tredje sygedag og en fritvalgsordning, der giver mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.

Ordningen sikrer som udgangspunkt alle regionalt ansatte fem fridage, mens seniorer får yderligere to til fire fridage. For enkelte grupper er der aftalt supplerende fritvalgsbidrag og/eller fridage.

Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse, hvor detaljerne i overenskomstaftalen fremgår.

Det er Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet, der har forhandlet aftalen på plads.

– Jeg er rigtig glad for, at vi har landet en aftale, som både er økonomisk ansvarlig og samtidig gør det nemmere for tusindvis af medarbejdere at sikre den gode balance mellem arbejds- og privatliv, siger formanden for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj, i pressemeddelelsen.

Ifølge Lars Gaardhøj minder fritvalgsordningen om den, man kender fra det private arbejdsmarked.

– Det giver arbejdspladserne og medarbejderne bedre mulighed for at tilpasse arbejdslivet med livet uden for arbejdet, uanset hvor man måtte være i det, siger han.

Ifølge forkvinden for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, kan fritvalgsordningen gøre det mere attraktivt at være sygeplejerske på hospitalerne.

– Sygeplejersker står hver dag til rådighed og udviser en høj grad af fleksibilitet. Den fleksibilitet skal i højere grad mødes af fleksible rammer, siger hun i en pressemeddelelse.

Mulighed for barnets tredje sygedag indgår som en del af en familiepakke.

Den omfatter også forbedrede lønrettigheder ved børns hospitalsindlæggelse, forbedrede rettigheder for enlige forældre, ret til fravær for medmødre og medfædre samt muligheden for sorgorlov til forældre – såfremt det bliver vedtaget i Folketinget i løbet af overenskomstperioden, lyder det.

Den samlede økonomiske ramme i aftalen er på 9,2 procent.

Parterne er enige om, at den regionale løndannelse skal være mere bæredygtig og fleksibel, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Derfor er der enighed om en række tiltag og afsættelse af penge til at understøtte lokal løndannelse.

Derudover er der afsat midler til at hæve det nederste niveau af områdetillæg og midler målrettet det præhospitale område.

– Jeg er glad for, at vi med aftalen hæver det laveste områdetillæg, så vi kan understøtte rekrutteringen i de dele af landet, hvor der er allermest brug for det, siger Lars Gaardhøj.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er de amerikanske angreb mod Iran den “sidste, bedste chance” for at ramme landet.

Det siger han under en medaljeceremoni i Det Hvide Hus mandag.

Her uddyber Trump desuden, at han beordrede angrebet, der startede i weekenden, for at forhindre Irans atomprogram og et ballistisk missilprogram, som ifølge Trump voksede hurtigt.

– De var vores sidste, bedste chance for at angribe, hvilket vi gør lige nu, og eliminere de uacceptable trusler, som dette syge og truende regime udgør, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA og Israel angreb lørdag Iran, og senere blev det bekræftet, at den øverste iranske leder var blevet dræbt.

Flere andre iranske topfolk meldes desuden dræbt.

Siden er angrebene fortsat i Iran, mens Iran også har rettet angreb den anden vej mod Israel, golfstater og amerikanske baser.

Mindst 555 mennesker er blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte angreb mod landet. Det oplyser Røde Halvmåne i Iran mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Fire amerikanske soldater er desuden bekræftet dræbt.

Under medaljeceremonien i Det Hvide Hus siger Trump, at han sørger over tabet af soldaterne.

Tidligere på dagen mandag udelukkede Trump ikke at sende amerikanske soldater ind i Iran.

Det skriver Reuters.

Derudover sagde han i et interview med det amerikanske medie CNN, at den store angrebsbølge endnu ikke har ramt Iran.

– Vi er ikke engang begyndt at ramme dem hårdt. Den store bølge er ikke kommet. Den store er på vej snart, sagde han i interviewet.

Præsidenten tilføjede desuden, at han ikke ser krigen fortsætte i “for lang tid”, men nævnte, at han havde tænkt, det ville vare i cirka fire uger.

Under pressemødet gentager Trump den samme tidshorisont, men understreger, at USA “har kapacitet til at fortsætte meget længere end det”.

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Israel på grund af den “ustabile sikkerhedssituation”.

Det fremgår af en opdatering af ministeriets rejsevejledning mandag eftermiddag.

– Hold dig løbende opdateret via medierne, de lokale myndigheder, din rejsearrangør eller dit hotel. Følg de lokale myndigheders anvisninger, skriver ministeriet.

Lørdag blev rejsevejledningen ændret fra gul, som betyder “ekstra forsigtig”, til orange. Det betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes.

Lørdag var dagen, hvor Israel og USA rettede luftangreb mod Iran.

Mandag eftermiddag lyder det, at sikkerhedsniveauet ændres til rød, som betyder, at alle rejser frarådes.

Udenrigsministeriets farveskala for sikkerhedsniveauet i et land spænder fra grøn til rød.

Mandag eftermiddag holdt Udenrigsministeriets Borgerservice et kort pressemøde, hvor direktør Peter Lehmann Nielsen deltog.

Her lød det, at der ikke er planer om evakuering, men at der er muligheder for at rejse ud af Mellemøsten – og at det bør man gøre, hvis man befinder sig i regionen.

Peter Lehmann Nielsen oplyste samtidig, at Danmark er i dialog med “vores nordiske partnere om en fælles tilgang”.

– Vi har i øjeblikket ikke planer om evakuering, men det er klart, vi forbereder os på alle scenarier, lød det.

Efter Israel og USA’s angreb på Iran lørdag har urolighederne spredt sig til andre mellemøstlige lande.

Der har blandt andet været meldinger om eksplosioner i Irak, Qatar, Bahrain, Saudi-Arabien, Abu Dhabi og Kuwait.

Udenrigsministeriet har ingen rejsevejledning for Qatar og Kuwait, men skriver, at situationen begge steder er “fortsat alvorlig og uforudsigelig”.

Det danske ministerium henviser til andre landes rejsevejledninger, for eksempel Sverige, som fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Qatar og Kuwait.

For Saudi-Arabien er rejsevejledningen gul med undtagelse af området inden for 50 kilometer fra grænsen til Yemen. Her frarådes alle rejser.

For Libanon er rejsevejledningen rød ligesom for Israel.

For Jordan er den orange, hvilket betyder, at alle ikke-nødvendige rejser til frarådes – dog undtagen transit i lufthavnen i Amman, hvis situationen tillader det.

Danskere, der opholder sig i regionen, opfordres til at registrere sig på den såkaldte danskerliste og læse Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Danskerlisten er en liste, som danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark frivilligt kan skrive sig på, når de rejser eller bor i udlandet.

Personer på danskerlisten modtager automatisk beskeder, hvis der pludselig sker noget med relevans for det land, man befinder sig i.

Mandag er der omkring 8000 danskere registeret på danskerlisten i Mellemøsten. Det er dog ikke et endeligt tal.

En yngre mandlig motorcyklist er mandag død i en trafikulykke, hvor han kolliderede med en personbil.

Det oplyser vagtchef Casper Homann fra Østjyllands Politi.

Den afdøde mands nærmeste pårørende er blevet underrettet om ulykken. Ingen i personbilen kom alvorligt til skade i sammenstødet.

Som følge af kollisionen, der fandt sted ved 16.30-tiden på Ulstrupvej mellem Ulstrup og Langå sydvest for Randers, er Ulstrupvej mandag eftermiddag og tidligt aften spærret i begge retninger.

Det ventes den at være i nogle timer, mens der foretages undersøgelser på stedet af en bilinspektør, oplyser vagtchefen kort før klokken 18.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Tidligt mandag er det ikke oplyst, hvad årsagen til ulykken menes at være.

Der er meget at se til for de danske forsikringsselskaber i disse dage, mens situationen i Mellemøsten udvikler sig.

Det oplyser flere forsikringsselskaber i statusopdateringer mandag eftermiddag.

Siden USA og Israel indledte luftangreb mod Iran lørdag, har der været meldinger om gengældelsesaktioner og angreb fra Iran flere steder i regionen.

Det medfører blandt andet, at dele af luftrummet er lukket.

Tryg, som har omkring 1,3 millioner danske kunder, har det seneste døgn fået omkring 2500 henvendelser fra kunder berørt af situationen.

1200 af dem er foretaget mandag, og der kommer stadig flere opkald ind, lyder det. Derfor har forsikringsselskabet også kaldt ekstra personale på arbejde.

LB Forsikring, som er et forsikringsfællesskab med over 470.000 medlemmer, har fået over 300 henvendelser i løbet af et par timer mandag morgen.

– Mange af de henvendelser, vi har fået, går primært på medlemmer, der opholder sig forskellige steder i verden, for eksempel Asien, Australien og Mellemøsten, der har brug for hjælp, fordi de ikke kan komme hjem.

– Udfordringen er, at flere luftrum er lukkede, og at der stor rift om de flybilletter, der er at få. Vi kan hjælpe medlemmerne med ekstraudgifter til ophold og forplejning, indtil hjemrejse er mulig, udtaler koncerndirektør Marc Collignon i en pressemeddelelse.

Også hos forsikringsselskabet If har man indtil videre modtaget omkring 300 henvendelser, lyder det mandag eftermiddag.

Danskere, der i øjeblikket befinder sig i Mellemøsten, bør gøre brug af de muligheder, der opstår for at rejse ud af regionen.

Det siger Peter Lehmann Nielsen, der er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, på et kort pressemøde mandag eftermiddag.

– Vi har ikke planer om evakuering, men der er muligheder for at rejse ud, og dem skal man gøre brug af de steder, hvor det er muligt, lyder opfordringen fra direktøren.

Han oplyser, at Danmark er i dialog med “vores nordiske partnere om en fælles tilgang”.

– Vi har i øjeblikket ikke planer om evakuering, men det er klart, vi forbereder os på alle scenarier, tilføjer han.

Ministeriet har i snart to år opfordret danskere til at forlade Iran. Og den opfordring blev kun mere aktuel, efter at Israel og USA lørdag indledte et angreb mod Iran.

Torsdag er der omkring 8000 danskere registeret på danskerlisten i Mellemøsten.

Det er en liste, som danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark kan skrive sig på, når de rejser eller bor i udlandet.

Personer på danskerlisten modtager automatisk beskeder, hvis der pludselig sker noget med relevans for det land, man befinder sig i.

Den “store bølge” er endnu på vej i de amerikanske angreb mod Iran.

Sådan lyder meldingen fra USA’s præsident, Donald Trump, mandag i et interview med det amerikanske medie CNN.

– Vi er ikke engang begyndt at ramme dem hårdt. Den store bølge er ikke kommet. Den store er på vej snart, siger han i interviewet.

Kort før udskrivelsen af folketingsvalget blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om rammerne for landets to første marine naturnationalparker.

Det skriver WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.

De to naturnationalparker i Øresund og Lillebælt har været på forhandlingsbordet siden finanslovsaftalen for 2022.

Udpegningen af de to havområder kommer til at gøre en forskel, lyder det fra seniorrådgiver og marinbiolog Thomas Kirk Sørensen fra WWF Verdensnaturfonden.

– Det er en sejr for havnaturen, at vi nu langt om længe kan bryste os af marine naturnationalparker i Danmark.

– Både i Øresund og Lillebælt er de tilpas store og ambitiøse til, at det vil give et tiltrængt løft af havnaturen og gøre en reel forskel for biodiversiteten både i og uden for parkerne, siger han i meddelelsen.

Det var WWF Verdensnaturfonden, der i 2021 foreslog, at Danmark – foruden naturnationalparker på land – også skal have naturnationalparker i havet.

Hensigten er, at naturen i de marine naturnationalparker skal have fred til at udvikle sig på egne præmisser.

Der er ifølge WWF Verdensnaturfonden afsat 100 millioner kroner til naturgenopretningsprojekter og formidlingsprojekter i begge områder.

I Øresund omfatter naturnationalparken det nordlige Øresund fra Gilleleje Flak og Tragten samt kysten i Køge Bugt.

Her afsættes der blandt andet 75 millioner kroner til genopretning af stenrev og andre naturtyper.

I Lillebælt strækker området sig fra Trelde Næs og Bogense til farvandet omkring Als.

Her afsættes blandt andet 15 millioner kroner til naturgenopretningsprojekter og fem millioner kroner til et projekt, som skal beskytte lokale bestande af marsvin mod støj fra motorbåde.

Hos WWF Verdensnaturfonden håber man på, at de to første naturnationalparker i havet vil blive efterfulgt af flere.

– Sejerøbugten, Limfjorden og farvandet syd for Djursland er oplagte områder at se mod nu, siger Thomas Kirk Sørensen.

Komponist og teater- og musicalproducent Jesper Winge Leisner er død efter kort tids sygdom i en alder af 74 år.

Det oplyser Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

Til Ritzau oplyser kommunikationsbureauets administrerende direktør, Michael Feder, at Jesper Winge Leisner døde af kræft efter kort tids sygdom med sin familie omkring sig.

Jesper Winge Leisner efterlader sig sin hustru, filminstruktør Susanne Bier, og sine tre børn fra ægteskabet med sangeren Ulla Cold samt Susanne Biers børn og seks børnebørn.

Han nåede inden sin død at udvikle den nye Thomas Helmig-musical, “Stupid Man”, og den kommende musicaludgave af Shakespeare-tragedien “Romeo og Julie”, som begge får premiere i løbet af det næste års tid.

Jesper Winge Leisner begyndte sin karriere i dansk showbusiness som sangskriver for 80’er-popbandet Rocazino, som Ulla Cold var forsanger i.

Sideløbende med musikken studerede Jesper Winge Leisner medicin på Københavns Universitet. Men efter et par år skiftede han til humaniora, hvorfra han fik en kandidatgrad i nordisk filologi og idræt i 1982.

Samme år, han dimitterede, udkom Rocazinos første single, “Elsk mig i nat”. Siden fulgte sange som “All My Love” og “Ridder Lykke” og fodbold-EM-sangen “En for alle”.

Jesper Winge Leisner tilbragte en periode som underviser på universitetet, indtil Rocazino blev hans professionelle fuldtidsbeskæftigelse.

I 1995 blev Jesper Winge Leisner medejer af og kreativ direktør for bureauet La Familia, som han arbejdede i frem til 2004.

Her skiftede han spor og stiftede produktions- og udviklingsselskabet One & Only Musicals.

I efteråret gav han faklen i One & Only Musicals videre til Silas Holst og Laura Elmøe.

Jesper Winge Leisners debutforestilling i One & Only Musicals var musicaludgaven af kærlighedskomedien “Den eneste ene”, som Susanne Bier stod bag i 1999 som instruktør, og som han selv havde lavet filmens sange til.

Siden stod han blandt andet bag 80’er-musicalen “Elsk mig i nat” og musicaludgaverne af “Grease”, “Dirty Dancing”, “Saturday Night Fever” og “Den skaldede frisør”.

“Den skaldede frisør – the musical” var baseret på Susanne Biers kærlighedsfilm fra 2012 med danske Trine Dyrholm og James Bond-skuespilleren Pierce Brosnan i hovedrollerne.

Filmen “Den skaldede frisør” blev instrueret af Susanne Bier.

Frankrig vil øge landets atomvåbenarsenal.

Det siger den franske præsident, Emmanuel Macron, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den franske præsident siger desuden, at Danmark sammen med flere europæiske lande vil deltage i den franske indsats, skriver Reuters.

Ifølge The Guardian siger Macron, at Frankrig står i spidsen for diskussioner om, hvordan andre lande potentielt kan blive involveret i relevante øvelser.

Der er indgået en aftale om en treårig overenskomst på det regionale område.

Det oplyser Danske Regioner mandag eftermiddag.

Aftalen præsenteres på et pressemøde mandag aften klokken 18.00 i Regionernes Hus i København.

Det er Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet, der har forhandlet aftalen på plads.

Regionernes Lønnings- og Takstnævn har til opgave at aftale eller fastsætte lønvilkår samt øvrige ansættelsesvilkår for ansatte i regionerne og at forhandle overenskomster for praksissektoren.

Praksissektoren leverer de nære sundhedstilbud til borgerne i et tæt samarbejde med sygehusvæsenet og de kommunale velfærdstilbud.

De nære sundhedstilbud i praksissektoren bliver blandt andet varetaget af alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer og fodterapeuter.

I februar blev der indgået en treårig overenskomst for omkring 200.000 statslige ansatte med en økonomisk ramme på 8,7 procent.

Et af de store temaer i forhandlingerne var soldaternes løn, i en tid hvor det danske forsvar er i gang med en historisk oprustning og har brug for mere personel.

Parterne blev enige om at give soldaterne et ekstra lønløft på samlet 275 millioner kroner.

De statsligt ansatte har også fået en fritvalgsordning, som man kender den fra det private arbejdsmarked. Den giver de ansatte mulighed for at vælge, om en del af lønstigningen skal omsættes til andet end løn.

I februar landede også en ny overenskomst for 500.000 kommunalt ansatte. De kan se frem til at få mere i løn, ligesom der også er gjort plads til muligheden for at få fri med løn på barnets tredje sygedag.

Det er mandag eftermiddag fortsat ikke oplyst, hvad aftalen på det regionale område indeholder.

Det ventes offentliggjort på pressemødet klokken 18.00.

SOS International, der yder assistance til rejsende, har siden lørdag modtaget cirka 1500 opkald fra rejsende, der er berørt af situationen i Mellemøsten.

– Vi oplever, at rigtig mange ringer til os og er bekymrede og usikre på, hvordan de skal forholde sig, siger divisionsdirektør for Travelcare Karin Tranberg i en skriftlig kommentar.

USA og Israel indledte lørdag et luftangreb mod Iran, og det har ført til gengældelsesaktioner fra Iran mod amerikanske mål flere steder i regionen.

Med lukning af dele af luftrummet som følge.

Hovedparten af henvendelserne kommer fra rejsende i Asien, hvor hjemrejsen er påvirket eller aflyst på grund af lukning af dele af luftrummet og manglende mulighed for at mellemlande i Mellemøsten.

– Vi får henvendelser både fra rejsende i Mellemøsten og fra danskere, der er på destinationer i Asien, hvor deres hjemrejse er påvirket af det lukkede luftrum.

– Vi har indkaldt ekstra mandskab på alarmcentralen og har haft det siden lørdag, siger Karin Tranberg.

Situationen med danskere, der ikke kan komme hjem fra rejsemål i Asien, har fået flere danske forsikringsselskaber til ekstraordinært at udvide dækningen på rejseforsikringen.

Det betyder, at rejsende, der er berørt af situationen, kan få dækning for forlænget ophold.

IF Forsikring oplyser for eksempel, at selskabet ekstraordinært dækker “rimelige ekstraudgifter til hotelovernatninger og forplejning, hvis du som kunde skal mellemlande i Mellemøsten, og din rejse er ramt af aflysninger eller forsinkelser”.

Kunder, som er strandet i Mellemøsten, kan også få dækket rimelige ekstraudgifter til hotelovernatninger og forplejning, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Også forsikringskoncernen Alm. Brand Group har iværksat ekstraordinære tiltag, fremgår det af en pressemeddelelse fra selskabet.

– Vores vigtigste opgave er at hjælpe kunderne. Derfor udvider vi ekstraordinært rejseforsikringen, så kunderne kan få hjælp til rimelige udgifter til hotelovernatninger og forplejning, indtil hjemrejse er praktisk og forsvarlig muligt, siger direktør for Rejse i Alm. Brand Group Mathias Kjær Sigvaldason.

Selskaberne råder rejsende til at holde sig orienteret om Udenrigsministeriets rejsevejledninger for Mellemøsten.

Man bør kontakte sit flyselskab eller rejseselskab for at afklare mulighederne for ombooking eller afbestilling, lyder rådet.

En række medarbejdere på Coops tre tørvarelagre i Albertslund, Odense og Aalborg har nedlagt arbejdet.

Arbejdsnedlæggelsen omfatter alle Coops fire kæder. Det vil sige Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365Discount.

Årsagen er uenighed om arbejdsforholdene i forbindelse med ikrafttrædelsen af en ny overenskomst med Dansk Erhverv per 1. marts 2026.

Det oplyser dagligvarevirksomheden til DR.

– Vi har aktiveret nødberedskab på lagrene, hvor kollegaer er blevet mobiliseret. Så der kommer varer ud til butikkerne. Men der kan forekomme forsinkelser, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen til DR.

Forsinkelserne skyldes, at de medarbejdere, der er mobiliseret, ikke er dem, der normalt pakker varer ud.

På tørvarelagrene er der dagligvarer, som ikke er på køl eller frost.

Det kan være hakkede tomater, kaffe og pasta.

– Varer som brød, pålæg, kød, mælk samt frugt og grønt kommer ud som normalt, siger Jens Juul Nielsen til DR og forsikrer, at Coop gør alt, hvad de kan, for at kunderne mærker mindst muligt til konflikten.

Ifølge DR begyndte den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse torsdag aften på lageret i Odense.

Torsdag sagde Coops informationsdirektør til TV 2 Fyn, at han “regner med”, at der findes en løsning “inden for kort tid”.

I et Facebook-opslag fra fagforeningen 3F’s side for Københavns Chauffører & Vestegnen fredag lød det, at “arbejdsnedlæggelserne skyldes en længerevarende uro og stor utilfredshed, med dels at de ansatte bliver sat ned i løn her per 1. marts, efter Coop meldte sig ind i Dansk Erhverv, der har en billigere overenskomst”.

I opslaget tilføjedes der desuden:

“Senest er der uenigheder om fortolkningen af holddriftsaftalen, hvor medarbejdere, som havde set frem til at have fri i påsken og andre helligdage, er kaldt på arbejde”.

Det amerikanske angreb mod Iran er ikke en “såkaldt krig for et regimeskifte”.

Det siger den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, på et pressemøde mandag.

– Men regimet skiftede da bestemt, og verden er bedre stillet på grund af det, lyder det fra forsvarsministeren.

USA og Israel angreb lørdag Iran, og senere blev det bekræftet, at den øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei, var blevet dræbt.

Siden er angrebene fortsat i Iran, mens Iran også har rettet angreb den anden vej mod Israel, golfstater og amerikanske baser.

Hegseth siger mandag, at angrebene mod Iran handler om at ødelægge Irans missiler og flåde samt at sørge for, at Iran ikke får atomvåben.

De handler ikke om opbygge et demokrati – og Iran er “ikke Irak”, fastslår Hegseth.

– Ingen dumme operationsregler, ingen sump med at opbygge en nation, ingen øvelse i at opbygge demokrati. Ingen politisk korrekte krige. Vi kæmper for at vinde, og vi spilder ikke tid eller liv, siger han.

Energinet sætter nye tilslutningsprojekter til elnettet på pause.

Det oplyser det statslige selskab, der driver og udvikler elnettet, i en pressemeddelelse.

Der er tale om en “midlertidig pause”, lyder det fra selskabet.

Pausen er på tre måneder “eller indtil der er skabt et samlet overblik over konsekvenserne af den aktuelle efterspørgsel og implementeret nye tiltag, der kan øge kapaciteten”.

Baggrunden er, at ansøgningerne om tilslutning til elnettet – for eksempel fra datacentre og Power-to-X-anlæg – strømmer ind i et uventet højt tempo.

Det sker samtidig med, at kapaciteten i eltransmissionsnettet ifølge Energinet er “tæt på opbrugt”.

Pausen skal give “ro og overblik”, siger direktør for Systemansvar i Energinet Kim Willerslev Jakobsen.

– Energinet bygger allerede rigtig meget elnet, og vi har gang i flere projekter end nogensinde.

– Men vi skal bygge mere elnet – og vi skal gøre det hurtigere. Samtidig står vi i en situation, hvor efterspørgslen overstiger den kapacitet, vi på kort sigt realistisk kan stille til rådighed.

– Det påvirker ikke kun kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet, men kan også mærkes i de lokale distributionsnet.

– Derfor er vi nødt til midlertidigt at skabe ro og overblik, så vi kan handle ansvarligt og sikre, at kapaciteten bruges der, hvor den gør størst forskel, siger direktøren i meddelelsen.

Projekter med allerede indgået aftale om nettilslutning bliver ikke påvirket af den midlertidige pause.

Men der underskrives ikke nye aftaler i pauseperioden, og alle andre projekter må forvente længere sagsbehandlingstid, oplyser Energinet.

Samtidig med pausen for nye tilslutningsaftaler sættes der ifølge Energinet turbo på arbejdet med at øge kapaciteten i elnettet.

Der sker med en akutpakke, der blandt andet fokuserer på “hurtigere investeringsbeslutninger” og en skarpere prioritering af de kunder, der står i kø til at blive tilsluttet elnettet.

I Dansk Industri Energi kalder direktør Troels Ranis situationen for “alarmerende”.

– Vi har brug for en akutplan, så vi hurtigst muligt får klarlagt, hvordan vi bedst muligt udnytter den kapacitet, der er tilbage i nettet, siger han i en kommentar.

Hos Dansk Fjernvarme forventer man, at flere medlemmer, der er i gang med at elektrificere, vil blive ramt af Energinets beslutning.

– Det er overraskende, at Energinet har set sig nødsaget til at sætte behandling af ansøgninger på pause, og det siger sig selv, at den grønne omstilling ikke kalder på pauser eller forsinkelser, lyder det i en kommentar fra chefkonsulent Michael Schrøder.

Finn Borch Andersen stopper som chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) til sommer.

Det bekræfter han over for DR.

Stillingen som chef for PET er slået op på Jobindex, hvor det fremgår, at efterretningstjenesten søger en ny chef, da den nuværende chefs åremålskontrakt udløber.

Den nuværende PET-chef siger til DR, at det skal være nu, hvis han skal nå at prøve kræfter med andre opgaver i sit arbejdsliv.

– Derfor har jeg efter grundige overvejelser besluttet ikke at søge stillingen som PET-chef igen. Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for Danmarks nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste i 11 år til sommer, lyder det fra Finn Borch Andersen til DR.

Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen (M) har opstillet seks principper for fremtidens boligskattesystem.

Det sker på et pressemøde på Christiansborg.

Men ændringer i boligskattesystemet skal først ske efter det folketingsvalg, der kommer efter det nuværende.

Indtil da skal der i stedet nedsættes en “forenklingskommission” til at se på boligskattesystemet, foreslår Moderaterne.

– Det skal ikke komme som en tyv om natten, siger Lars Løkke på pressemødet.

– Derfor er vores konkrete forslag, når og hvis vi efter et valg får styrke til at indtræde i en regering, at vi vil foreslå, at man nedsætter en forenklingskommission, som får i opdrag at komme med et konkret forslag til, hvordan en sådan model kan tilrettelægges, så den kan sættes i værk efter det næstfølgende folketingsvalg.

USA’s præsident, Donald Trump, er “meget skuffet” over, at den britiske premierminister, Keir Starmer, ikke lod USA bruge Diego Garcia-basen til angreb på Iran.

Det siger Trump ifølge The Telegraph mandag.

Storbritannien afviste angiveligt indledningsvist at give amerikanerne lov til at udføre luftangreb fra britiske baser.

Men søndag aften sagde Starmer, at han havde givet grønt lys til en anmodning om at udføre “defensive” angreb.

Trump mener, at det varede “for længe” for Starmer at ændre holdning.

– Det er formentlig aldrig sket mellem vores lande før, siger Trump til The Telegraph og tilføjer:

– Det lyder, som om han var bekymret for lovligheden.

Den britisk-amerikanske luftbase på øen Diego Garcia ligger i Det Indiske Ocean. Diego Garcia er den største ø i øgruppen Chagosøerne.

Trump mener, at Starmer fra starten skulle have sagt god for amerikansk brug af basen, da Iran ifølge den amerikanske præsident er skyldig i at dræbe “mange mennesker” fra Storbritannien.

Storbritannien var ikke involveret i de fælles amerikansk-israelske angreb, der lørdag dræbte Irans øverste leder, Ali Khamenei.

Siden angrebene lørdag har Iran rettet angreb mod flere golfstater, og søndag ramte en iranskproduceret drone en britisk flybase på Cypern. Dronehændelsen medførte begrænsede skader, og ingen blev dræbt.

Trump kalder det “brugbart”, at USA nu kan bruge Diego Garcia-basen til sine militæroperationer.

Samtidig kritiserer han en aftale, som Starmer har lavet, som omhandler suveræniteten over Chagosøerne.

Selv om Diego Garcia ligger ganske langt væk, er den blevet brugt i konflikter flere gange.

Det gælder ved angreb i Irak i både 1991 og i 2003. Og på Taliban og al-Qaeda i Afghanistan efter al-Qaedas angreb i USA i 2001.

Den er i senere år også blevet brugt til at angribe houthierne, Irans allierede, i Yemen.

I Spanien fik angrebet på Iran heller ikke opbakning, og 15 amerikanske fly har forladt Rota- og Moron-militærbaserne i det sydlige Spanien, viser data fra flyovervågningstjenesten FlightRadar24.

Den spanske udenrigsminister, Jose Manuel Albares, siger, at Spanien ikke vil lade USA bruge baserne til Iran-angrebene, som Spanien har fordømt.

Baserne drives i fællesskab mellem Spanien og USA, men under spansk suverænitet.

Syv af de amerikanske fly fra Spanien er landet på Ramstein-basen i Tyskland.

Reuters