Seneste nyheder

Politiet har onsdag sigtet to personer og det esbjergensiske selskab Polar Salmon Hjerting Laks i forbindelse med efterforskningen af en sag om listeria.

Det bekræfter politiet over for branchemediet Food Supply.

Food Supply skriver, at listeriabakterier fra virksomhedens fabrik er blevet koblet til mindst 27 sygdomstilfælde og fire dødsfald gennem flere år. Det har Statens Serum Institut bekræftet over for JydskeVestkysten i 2025.

JydskeVestkysten har talt med tidligere direktør og medejer af laksevirksomheden, Christoph Kjærgaard, som bekræfter, han er en af de to sigtede i sagen.

Ingen nuværende medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller ledelsen i Polar Salmon Hjerting Laks er blevet sigtet af politiet, udtaler selskabet til Food Supply.

Den nuværende administrerende direktør, Jesper Kelly Innes, har i et skriftligt svar til Food Supply udtalt sig om sagen.

– Vi samarbejder fuldt ud med politiet om at komme til bunds i de kritisable forhold fra 2023/24, som Fødevarestyrelsen anmærkede i januar 2025.

Listeria er en fødevarebåren bakterie, der kan vokse selv ved lave temperaturer i et køleskab. Bakterien kan hos særligt udsatte være livsfarlig og har en dødelighed på cirka 25 procent.

Fødevarestyrelsen har anmeldt virksomheden to gange i starten af 2025. Politiet har oplyst til Food Supply, at de begge indgår i den samlede efterforskning.

Den første anmeldelse kom i januar 2025, hvor styrelsen konkluderede, at virksomheden havde solgt flere produkter i slutningen af 2023 og starten af 2024, selv om de var klar over, at produkterne potentielt indeholdt listeriabakterien.

Senere i marts 2025 kom den anden anmeldelse. Anmeldelsen kom, fordi virksomheden ikke havde informeret Fødevarestyrelsen om, at de havde tilbagetrukket flere produkter.

Bestyrelsesformand Henrik Leth beklagede det dengang over for JydskeVestkysten. Han fortalte, at de havde oplyst Fødevarestyrelsen om et tilbagetrukket parti, men havde glemt et andet, fordi det var spærret hos en kunde.

Efter politiet har afsluttet sin efterforskning af sagen, vil den blive givet videre til anklagemyndigheden, der vil foretage en juridisk vurdering af, om der skal rejses tiltale.

Hvis der bliver rejst tiltale, vil sagen køre ved domstolene.

Politiet har ikke kunnet give en tidshorisont for, hvornår de forventer, at efterforskningen er færdig.

Ritzau har været i kontakt med politiet. Politiets kommunikationsafdeling har ikke yderligere at oplyse om sagen til Ritzau onsdag.

/Ritzau/

En 18-årig mand idømmes fem års fængsel for en ulykke, der kostede en 65-årig livet, ved BabySam på Roskildevej i Valby i august sidste år.

Dommen er afsagt af en enig domsmandsret i Retten på Frederiksberg onsdag eftermiddag.

Den 18-årige er fundet skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

I anklageskriftet lød det, at manden, der på ulykkestidspunktet var 17 år, var påvirket af lattergas, da ulykken indtraf.

Men retten finder ikke, at anklagemyndigheden har ført tilstrækkelig bevis for, at den unge mand var påvirket af lattergas, da ulykken skete.

Retten finder det dog bevist, at den 18-årige kørte med en væsentligt højere hastighed, end det er tilladt. Han var tiltalt for at køre 70 kilometer i timen i et område, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 kilometer i timen.

– Selv om vi ikke finder, at du var påvirket af lattergas, finder vi altså, at du er skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, siger retsformanden, mens han begrunder dommen.

Da ulykken skete 19. august omkring klokken 18.20, var den 65-årige i gang med at læsse en nyindkøbt barnevogn ind i sin søns Tesla foran BabySam på Roskildevej. Han havde netop købt barnevognen til sin søn og hans gravide hustru.

Manden blev påkørt af en Porsche med den dengang 17-årige dreng bag rattet.

Den i dag 18-årige var ude at køre med et familiemedlem, da ulykken skete, og i retten forklarede han, at han havde taget lattergas om eftermiddagen. Men han afviste, at han havde taget det lige op til ulykken.

Lattergas giver en rus, der træder i kraft et par sekunder efter indtagelse, og som varer et til to minutter.

Alle pladserne i Retssal 002 i Retten på Frederiksberg var optaget inden domsafsigelsen onsdag eftermiddag. Både pårørende til den tiltalte og til den 65-årige, der mistede livet i ulykken, er mødt op.

Også den 65-åriges søn, der var til stede ved ulykken, var mødt op i retten.

Den 18-årige har valgt at anke dommen på stedet. Han vil frifindes for det, han ikke har erkendt, eller subsidiært have en mildere straf.

På retssagens første dag tirsdag erkendte han, at det var ham, der påkørte den 65-årige og forårsagede hans død. Men han har nægtet, at det skete under særligt skærpende omstændigheder. Han nægter altså både, at han var påvirket af lattergas, og at han kørte for stærkt, da ulykken skete.

Mette Grith Stage, der er forsvarer for den 18-årige, siger efter domsafsigelse, at hun er overrasket over rettens strafudmåling.

– Det, der er sket, er jo helt forfærdeligt, og man kan ikke gøre menneskeliv op i antal års fængsel.

– Når jeg siger, at jeg er overrasket, så er det jo, fordi retten frifinder min klient for at have kørt med lattergas i blodet, men dømmer ham alene for at have kørt 70 kilometer i timen, siger hun.

Porschen, som den dengang 17-årige havde lånt af sin mor, der havde lånt den af en ven, er blevet konfiskeret.

Der blev skabt 130.000 nye job uden for landbruget i USA i januar, viser data fra USA’s kontor for beskæftigelsesstatistik ifølge AFP.

Det er dobbelt så mange som forventet.

Analytikere havde forventet et gennemsnit på 65.000 nye job i januar ifølge en Bloomberg-undersøgelse.

Arbejdsløshedsprocenten i januar faldt til 4,3 procent sammenlignet med forventningerne på 4,4 procent.

Ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), er udviklingen på det amerikanske arbejdsmarked bedre end frygtet i januar.

– Jobvæksten er på højeste niveau siden december 2024, og ledigheden falder for anden måned i træk, siger cheføkonomen i en skriftlig kommentar.

Han tilføjer dog, at en jobvækst på 130.000 “ikke er noget, der imponerer i USA”, og slet ikke efter flere måneder med en meget lav jobvækst.

– I det første år af Donald Trumps præsidentperiode er der blot blevet skabt 359.000 nye job, mens ledighedskøen samtidig er vokset med en halv million amerikanere, siger han.

Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, viser dagens jobtal, at det amerikanske arbejdsmarked “har det bedre end sit ellers blakkede ry”.

– Hvis dagens stærke jobtal står for troende, og vi dertil får en række yderligere fornuftige tal for det amerikanske arbejdsmarked over de kommende uger og måneder, så kan endnu en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank have lange udsigter, siger han i en skriftlig kommentar.

Antallet af nye job uden for landbruget skulle egentlig have været offentliggjort fredag, men på grund af en midlertidig nedlukning af en række føderale kontorer er offentliggørelsen udskudt til onsdag.

Både antallet af influenzatilfælde og antallet af indlæggelser fortsætter med at stige.

Det viser den ugentlige opdatering af luftvejssygdomme fra Statens Serum Institut, SSI.

Antallet af influenzatilfælde er fortsat på et højt niveau, og antallet af indlæggelser er nu på et meget højt niveau.

I sidste uge – uge 6 – var der knap 3000 påviste influenzatilfælde og omkring 1000 indlæggelser med influenza.

Sæsonen for influenza i Danmark varer typisk fra december til marts.

Symptomer på influenza kan være pludselig opstået høj feber med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine, der ledsages af en markant sygdomsfornemmelse.

Forekomsten af RS-virus og antallet af indlæggelser ligger nu på et højt niveau, og både antallet af tilfælde og indlæggelser stiger.

RS-virus er en forkølelsesvirus, der typisk rammer små børn og ældre.

For covid-19 er forekomsten og indlæggelser faldet til et lavt niveau, og antallet er sammenligneligt med de seneste uger.

Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby fortryder de beskeder, der blev sendt den aften, hvor en kvinde angiveligt blev voldtaget.

Det fortæller han onsdag i retten, hvor han er tiltalt for en række forhold, herunder voldtægt.

En anklager har fremlagt beskeder sendt af Høiby til en ven.

I beskederne beskriver han ifølge mediet VG i negative vendinger den kvinde, der ifølge anklagen blev voldtaget samme aften.

– Det er forkastelig drengesnak mellem mig og min bedste ven. Det var aldrig meningen, at nogen skulle læse det. Det her er en joke mellem os to, siger han ifølge VG.

Mediet beskriver også, at Høiby har bedt politiet om, at beskederne kunne undlades i retssagen, fordi han ikke ønskede, at kvinden så dem.

Onsdag er retssagen mod den 29-årige Marius Borg Høiby fortsat i gang.

Han er tiltalt for en række alvorlige forhold. Blandt andet fire voldtægter af kvinder, som, politiet mente, sov under overgrebene, samt vold mod en tidligere kæreste.

Nato har besluttet at lancere Arctic Sentry, som via øvelser og overvågning skal styrke sikkerheden i Arktis. Det oplyser Nato i en pressemeddelelse.

Beslutningen kommer efter de alvorlige spændinger, som USA’s præsident, Donald Trump, udløste med sit krav om ejerskab over Grønland.

Den nye mission er dog ikke alene fokuseret på Grønland, men betyder, at Nato overtager koordinationen af den militære tilstedeværelse i hele Arktis.

Det sker med amerikansk opbakning og kan dermed ses som en vej til at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Natos Supreme Allied Commander Europe, general Alexus G. Grynkewich, fra det amerikanske luftvåben, siger om beslutningen:

– Arctic Sentry understreger alliancens forpligtelse til at beskytte sine medlemmer og opretholde stabiliteten i et af verdens mest strategisk vigtige og miljømæssigt udfordrende områder, siger Alexus G. Grynkewich i en pressemeddelelse.

Dermed bliver et stort dansk ønske om en større Nato-rolle i Arktis opfyldt.

I kraft af at Nato overtager koordineringen af operationerne i området, vil øvelser og overvågning kunne blive bedre fordelt både geografisk og tidsmæssigt.

Samtidig ventes Natos øgede rolle at trække større Nato-lande som Frankrig og Tyskland længere ind i operationerne.

Det er endnu uvist i hvilket omfang, USA vil deltage, men beslutningen kommer med amerikansk billigelse.

Samtidig ventes indsatsen at blive vedvarende, hvilket Danmark har presset på for.

Det vil på sigt betyde, at Nato får styrkemål for Arktis.

Dermed vil Nato på sigt kunne øge antallet af overvågningsfly, skibe og ubåde i området i et omfang, som vil kunne tilfredsstille USA.

En række lande med interesser i Arktis som Danmark, Norge, Finland og Canada er allerede i gang med en stor oprustning i området.

Det vil på sigt betyde flere soldater og udstyr specifikt til patruljering og kamp i det arktiske område.

Det sker for at imødegå en øget russisk tilstedeværelse i Arktis og en øget interesse fra Kina, som nu betegner sig selv som en “nær-arktisk stat”.

Arctic Sentry vil blive ledet af Joint Force Command Norfolk (JFC Norfolk). Det er Natos nyeste fælles styrkekommando, hvis ansvarsområde siden december nu omfatter hele regionen.

– Hvad angår Nato’s fælles styrkekommandoer, er Norfolk broen mellem Nordamerika og Europa, der forsvarer de strategiske tilgange mellem de to kontinenter og meget mere, siger Alexus G. Grynkewich.

Ukraine kan snart se frem til et økonomisk indskud fra 24 af de 27 EU-lande.

Onsdag har EU-Parlamentet godkendt det lån på 90 milliarder euro til Ukraine, som EU-landene blev enige om på EU-topmødet i december.

Beløbet svarer til omkring 670 milliarder kroner.

Pengene skal gå til både at holde hånden under Ukraines økonomi og til militær støtte i 2026 og 2027.

– Jeg glæder mig over, at EU-Parlamentet hurtigt har vedtaget vores forslag om et yderligere lån på 90 milliarder euro til Ukraine, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen på X.

Vedtagelsen er vigtig, fordi Ukraine ventes at løbe tør for penge i andet kvartal, hvis ikke EU fornyer støtten.

Derfor var en hurtig godkendelse fra EU-Parlamentet nødvendig, for at kunne sætte gang i udbetalingen i starten af andet kvartal.

På EU-topmødet i december forsøgte EU-landene i første omgang at blive enige om at bruge de indefrosne russiske midler til at hjælpe Ukraine igennem krigen.

Det forslag faldt dog på modstand fra især Belgien, hvor hovedparten af de russiske midler er indefrosset.

I stedet blev 24 af de 27 EU-lande enige om at give Ukraine et lån med afsæt i EU-budgettet.

Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet valgte at stå uden for lånet.

Belgien valgte til gengæld at støtte forslaget. Belgiens premierminister, Bart De Wever, understregede på topmødet i december, at Belgien gerne vil hjælpe Ukraine.

Men ideen om at tage af de indefrosne russiske midler vil ifølge Bart De Wever være et historisk brud med reglerne for behandling af andre staters penge, som ville skabe problemer ikke kun for Belgien, men for Europa.

Håbet er dog forsat, at Ukraine vil få erstatning fra Rusland efter krigen, så landet kan betale lånet tilbage.

Indtil da er det vigtigt at fortsætte støtten, understreger von der Leyen.

– Ukraines mod er urokkeligt. Det samme gælder Europas beslutsomhed om at stå ved landets side, skriver von der Leyen på X.

En uge efter at det lykkedes den drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen at flygte over muren fra Vestre Fængsel, er han fortsat på fri fod.

Derfor er Københavns Politis efterlysning af den 37-årige mand stadig i høj grad aktuel.

Det siger vicepolitiinspektør Rene Gaardsvig i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau:

– Vi har stadig en igangværende politimæssig indsats og foretager løbende relevante efterforskningsmæssige skridt, men desværre er han stadig på fri fod. Derfor er den efterlysning, vi udsendte i sidste uge, stadig aktuel, og vi har allerede modtaget en del henvendelser fra borgere, hvilket vi er glade for.

Philip Denié Dahl Petersen stak af fra fængslet i København natten til onsdag i sidste uge. Anmeldelsen indløb hos politiet klokken 00.05.

Han er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået i 2022 i Sydhavnen i København.

Forvaring er en foranstaltning, som domstolene kan tage i brug, når en tiltalt vurderes at være farlig, og det vurderes som nødvendigt for at undgå yderligere kriminalitet.

De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel. Philip Denié Dahl Petersen sad i Vestre Fængsel, fordi han afventede, at der var plads.

Københavns Politi oplyser ikke, hvilke efterforskningsskridt, man har sat i gang i sagen.

Indtil videre er det heller ikke blevet oplyst, hvordan flugten kunne finde sted.

Men Rene Gaardsvig opfordrer til, at man kontakter politiet, hvis man har oplysninger i sagen. Det kan man gøre på telefon 114.

Hvis man ser manden, opfordrer politiet til, at man hverken forsøger at kontakte ham eller tilbageholde ham.

Så opfordrer vicepolitiinspektøren til, at man i stedet ringer 112.

Københavns Politi har tidligere oplyst, at Philip Denié Dahl Petersen var iført en sort hue, sort tætsiddende jakke og sorte tætsiddende bukser, da han flygtede fra fængslet.

Politiet i Portugal har fundet yderligere 523 kilo kokain i narkosagen “Operation Valhalla”, hvor flere danskere er blevet varetægtsfængslet.

Det oplyser Københavns Politi på tjenesten Politi Update.

Oprindeligt blev der fundet 1,3 ton kokain på et skib i den sydlige portugisiske by Portimão i sidste uge.

Her slog myndighederne til og anholdt i alt ti mænd, som siden er blevet varetægtsfængslet i Portugal.

– En omfattende efterforskning, der blev startet af Syd- og Sønderjyllands Politi, førte os på sporet af kokainen, som vi antager skulle via Portugal og videre op gennem Europa. Der er gennemført en stor, koordineret indsats på tværs af politi- og landegrænser, som vi er meget stolte af, udtalte politiinspektør Mads Helios fra Københavns Politi i en pressemeddelelse fra sidste uge.

Det nye fund i Portugal er også gjort på skibet.

Ud over de ti mænd sidder en kvinde også varetægtsfængslet i sagen i Danmark.

Mændene i Portugal har forskellige nationaliteter, men politiet har tidligere oplyst, at mindst en af dem menes at have relationer til en dansk rocker- eller bandegruppering.

Politiet har tidligere oplyst til Politiken, at der er seks danske statsborgere blandt de 11 fængslede, og at ti af dem har bopæl i Danmark.

Det er endnu ikke afklaret, om en eventuel retssag skal føres i Danmark eller Portugal.

Politiet efterforsker også, hvor kokainen skulle hen.

Europarådets Ministerkomité har besluttet at ophæve den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jaglands immunitet i forbindelse med Epstein-sagen.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Ifølge mediet VG er det første gang, at Europarådet har ophævet immuniteten for en tidligere topleder.

Jagland ledede Europarådet fra 2009 til 2019.

Den norske regering har anmodet om, at det skulle ske, så Jagland kan blive efterforsket af politienheden Økokrim.

Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister på mistanke om grov korruption.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

Det sker på grund af oplysninger i Epstein-dokumenterne, har politiet tidligere oplyst.

Epstein-filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

Thorbjørn Jagland har gennem sin forsvarsadvokat udtalt, at han synes, det er positivt, at sagen bliver efterforsket, og at de er sikre på udfaldet.

Efter Europarådets beslutning onsdag udtaler Jagland gennem sin advokat:

– Vores fokus er nu at indhente fakta så præcist og fuldstændigt som muligt, før vi drager konklusioner.

Advokaten tilføjer, at Økokrim allerede har modtaget dokumentation fra Jagland i sagen, og han ser frem til at bistå Økokrim med at afklare sagen yderligere, lyder det.

Beslutningen om at fratage den tidligere toppolitiker sin immunitet er enstemmig, skriver VG.

Jagland har ud over posten som generalsekretær i Europarådet også været leder af Nobelkomitéen.

Han var norsk statsminister fra 1996 til 1997 og leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Amerikanske Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han ventede på en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var tidligere dømt i 2008.

For nylig offentliggjorde det amerikanske justitsministerium millioner af nye dokumenter i sagen, og siden har en lang række oplysninger fra dokumenterne skabt overskrifter.

Ifølge NRK viser de seneste dokumenter, at Jagland og Epstein havde langt mere kontakt end tidligere antaget.

Det norske public service-medie har skrevet, at Jagland planlagde en tur til Epsteins ø med sin familie i 2014, men at turen senere blev aflyst.

Socialdemokratiet er åben for at diskutere genindførelsen af store bededag, efter at partiet i årevis har afvist det.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde onsdag i forbindelse med en ny overenskomst.

– Kommer vi i en position, hvor vi har ansvaret for at danne en regering, er vi også åben for at diskutere det, siger Wammen.

Socialdemokratiet har flere gange afvist at genindføre store bededag efter afskaffelsen i 2023.

Onsdag stillede SF det som et krav, hvis partiet lægger mandater til en ny regering. Det er dog ikke et ultimativt krav, og partiet er villig til at forhandle.

Det er Socialdemokratiet også, uddyber Wammen kort onsdag.

– Jeg har hørt, at SF ikke har sagt, at det er et ultimativt krav, men at det er noget, man gerne vil diskutere, siger han.

Dermed kan kravet blive en del af folketingsvalget, som skal afholdes inden udgangen af oktober 2026.

Ved kommunalvalget i november 2025 gik SF markant frem, mens Socialdemokratiet led stort nederlag, og partiet har siden justeret kursen.

Det er sket med en fødevarecheck til mange vælgere og en politisk aftale om at sænke momsen efter prisstigningerne i samfundet den seneste håndfuld år.

I 2024 lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) fra talerstolen i Folketingssalen, at hvis enkelte partier vil have store bededag tilbage, må de selv finde pengene.

Det gentager Wammen onsdag.

– Jeg står ikke på forhånd og afviser SF’s forslag, men man er nødt til at se det i en sammenhæng. De penge, man i givet fald skal bruge på at genindføre store bededag, er penge, man ikke kan bruge andre steder i samfundet, siger Wammen.

Regeringen med Socialdemokratiet i spidsen afskaffede dagen som helligdag og fridag, da den tiltrådte i 2022, for at finansiere øgede udgifter til forsvaret og til støtte til Ukraine udløst af Ruslands krig.

Afskaffelsen af store bededag har medført flere penge til statskassen, hvilket Pia Olsen Dyhr “selvfølgelig” er klar til at finde et andet sted uden at uddybe hvor.

Hendes argument er desuden, at statskassen ikke mangler penge, hvilket har været sandt i en håndfuld år, da der er fundet mange milliarder kroner i det økonomiske råderum, som er statens forventede overskud de kommende år.

Regeringspartneren Venstre efterlyser også finansiering.

– I Venstre er vi bestemt ikke ultimative. Men hele spillepladen er nødt til at være kendt, siger økonomiminister Stephanie Lose og efterlyser finansiering.

– Det er, som om alvoren slet ikke er gået op for SF. Danmark har brug for finansiering til forsvar og sikkerhed samt mere arbejdskraft i både vores velfærd og i virksomhederne.

Det sidste regeringsparti, Moderaterne, savner også at se en finansiering fra SF.

Folketingsmedlem Rasmus Lund-Nielsen, som udtaler sig på vegne af partiet, siger til Ritzau, at Moderaterne ikke ultimativt afvise forslaget, men savner at se en finansiering og har andre politiske prioriteringer.

De Radikale var med til at afskaffe store bededag, men er også vendt rundt, siger partileder Martin Lidegaard i en skriftlig kommentar.

– De Radikale kigger også åbent på at forhandle genindførelse af store bededag.

– Men det vil kræve et fælles fokus på andre reformer, der kan skabe det arbejdsudbud og økonomiske råderum, der gør det muligt at investere i vores børn, de unges uddannelser og en fuld grøn omstilling af Danmark på fem år, siger han.

Alternativet, Enhedslisten og de fire blå partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have helligdagen tilbage, hvis de kan skaffe flertal for det.

De er dog uenige om finansieringen.

Efter otte måneder som cheftræner i Tottenham har Thomas Frank fået sparket.

Det skriver den engelske storklub på sin hjemmeside.

Afskeden kommer efter en række skuffende resultater. Tirsdag aften tabte Tottenham 1-2 på eget græs til Newcastle. Holdet har endnu ikke vundet en kamp i Premier League i 2026.

– Thomas blev ansat i juni 2025, og vi har været fast besluttet på at give ham den tid og støtte, der var nødvendig for at bygge fremtiden sammen.

– Men resultater og præstationer har fået bestyrelsen til at konkludere, at på nuværende tidspunkt er en ændring nødvendig, skriver klubben.

Aktuelt indtager Tottenham en 16.-plads i ligaen, hvor det under Franks ledelse er blevet til 7 sejre i 26 kampe og et pointgennemsnit på 1,12.

Danskeren blev hentet som ny cheftræner i sommeren 2025 og fik en treårig kontrakt, men nåede altså mindre end otte måneder i spidsen for holdet. Efter en god start i august har resultaterne haltet, og det kulminerede tirsdag aften.

Mens de seneste måneder har været skuffende i Premier League, har Tottenham samtidig præsteret godt i Champions League. Her er holdet klar til ottendedelsfinalerne efter en fjerdeplads i ligaspillet.

– Gennem hele sin tid i klubben har Thomas bidraget med et urokkeligt engagement og givet alt i bestræbelserne på at føre klubben fremad, skriver Tottenham.

På tværs af turneringer nåede Thomas Frank 38 kampe i spidsen for Tottenham. Det blev til 13 sejre, 10 uafgjorte kampe og 15 nederlag.

Tottenham købte danskeren fri i Brentford, hvor han med stor succes stod i spidsen for en oprykning til Premier League og efterfølgende etablerede Brentford i den bedste engelske række.

Tidligere har Thomas Frank været cheftræner i Brøndby og dansk ungdomslandstræner. Det er første gang, at han er blevet fyret i sin trænerkarriere.

Tottenham har ikke meldt ud, hvem der overtager cheftrænerjobbet.

En medarbejder i Bilka i Herning bemærkede tirsdag tre mænd, som forsøgte at betale med et større antal 20-kroner-mønter i en scan-selvkasse.

Midt- og Vestjyllands Politi mistænker, at der var tale om falske mønter, og de tre mænd blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Mændene er ifølge politiet alle beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Efter grundlovsforhøret blev de alle tre løsladt, skriver TV Midtvest.

Anklageren besluttede ikke at begære to af mændene fængslet. Den tredje, som var i besiddelse af de falske 20-kroner-mønter, blev også løsladt.

Mediet skriver videre, at de alle tre nægter sig skyldige.

Medarbejderen i Bilka høster ros fra Lukas Ingemansen, der er fungerende politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.

– Takket være medarbejderens hurtige reaktion kunne vagtcentralen omgående sende en patrulje til stedet og anholde den ene af de tre formodede gerningsmænd i nærheden af varehuset. Med hjælp fra videoovervågningen blev de to resterende mistænkte anholdt, da de kort efter indfandt sig på Udrejsecenter Kærshovedgård, udtaler han i pressemeddelelsen.

Rigspolitiet skrev i starten af februar i en pressemeddelelse, at flere politikredse i øjeblikket oplever, at der dukker falske 20-kroner op.

En del af de beslaglagte mønter er dateret til 2021, men fremstår usædvanligt nye. De kan også veje mindre end en ægte mønt, lød det.

Nærstuderer man mønterne, kan man også finde andre tegn som en forkert hældning på skriften på mønten.

Da Rigspolitiet oplyste om de falske mønter, lød det, at det endnu var uvist, om det var de samme personer, som stod bag alle mønter.

Her rådede politiet også til, at man var særlig opmærksom, hvis nogen forsøger at betale med en større mængde af 20-kroner.

TV Midtvest skriver, at der ifølge politiet blev brugt 169 falske mønter under besøget i Bilka i Herning.

Desuden havde den ene mand også et ukendt antal falske mønter på sit værelse på Kærshovedgård ifølge sigtelsen.

Han forklarede i retten ifølge TV Midtvest, at han ikke vidste, at det var falske mønter.

Der er indgået en overenskomst, hvor soldaterne få et lønløft på 275 millioner kroner. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,6 procent til officerer og 4,5 procent til konstabler.

Det fremgår af en aftale onsdag, hvor der er et kort pressemøde i Finansministeriet.

– Jeg er meget glad for, at vi blandt andet med denne aftale laver et ekstraordinært løft i forhold til forsvar og militært personel. Vi lever i en tid med store sikkerhedspolitiske udfordringer, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Dertil er de generelle lønstigninger i overenskomsten, som er indgået mellem regeringen og repræsentanter for de 200.000 statsligt ansatte.

Pengene tages fra den samlede ramme til samtlige statsansatte i overenskomstforhandlingerne, og dermed er der tilsvarende mindre til andre statsansatte som for eksempel akademikere og HK’ere.

Finansministeren har forhandlet på vegne af de statsligt ansatte.

Gordon Ørskov Madsen er topforhandler for de statsligt ansatte i kraft af sit formandskab for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Selv om andre ansatte må indkassere en mindre lønstigning for at give til soldaterne, er også Gordon Ørskov Madsen tilfreds.

– På forsvarsområdet jeg glad for, at vi kan samles om at løfte lønnen for det militære personale. Det er et vigtigt signal, men det er også vigtigt redskab for at kunne fastholde og rekruttere medarbejdere, som kan forsvare vores land, siger han.

Der er indgået en treårig overenskomst for 200.000 ansatte på det statslige område med en økonomisk ramme på 8,7 procent.

Det fremgår af aftalen, der er præsenteret i Finansministeriet.

Aftalen omfatter også en fritvalgsordning, som man kender det fra det private arbejdsmarked, hvor den ansatte kan vælge mellem at omsætte en del af lønstigningen til enten løn, pension og flere fridage.

Derudover indeholder aftalen mulighed for at holde fri ved barnets tredje sygedag, ligesom den såkaldte hjemkaldelsesdag ikke tæller med som barnets første sygedag.

Endelig indeholder aftalen et særskilt lønloft for militært personale i Forsvaret på 275 millioner kroner.

Provsten fra Fyns største provsti, Finn Rønnow, er blevet fritaget fra tjeneste af biskoppen Mads Davidsen.

Ifølge Fyens Stiftstidende er der tale om en personalesag.

Det skriver avisen onsdag.

Ifølge retsteolog Kristine Garde er det usædvanligt, at provster fritages for tjeneste.

– Fritagelse fra tjeneste kan være udtryk for, at der er forskellige tjenstlige forhold, der skal undersøges nærmere af de relevante myndigheder, siger Kristine Garde til Fyens Stiftstidende og fortsætter:

– Det må understreges, at selv om fritagelse fra tjeneste er et alvorligt skridt, kan det ikke udelukkes, at vedkommende vender tilbage til sit arbejde. Man er aldrig dømt på forhånd.

Finn Rønnow har ifølge Fyens Stiftstidende i knap tre år stået i spidsen for Hjallese Provsti, som er Fyns største med mere end 79.000 medlemmer af folkekirken, 24 sogne og cirka 30 præster.

Biskop Mads Davidsen skriver kortfattet til Fyens Stiftstidende, at domprovst Regina Ljung for nu er fungerende provst i Hjallese Provsti.

Hun får assistance af Lone Wellner Jensen, som ellers gik på pension i 2023.

Et provsti er ifølge Folkekirkens officielle hjemmeside en administrativ enhed, der består af flere sogne, som er geografiske områder, som kirken har nogle myndighedsopgaver i.

Provsten er præsternes nærmeste leder og en administrativ leder, som fører tilsyn på vegne af biskoppen.

Provsten er automatisk medlem af og forretningsfører for provstiudvalget, som har ansvar for at koordinere den folkekirkelige økonomi imellem sognene i provstiet.

Provstiudvalget er også den instans, der godkender på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder i forhold til menighedsrådenes beslutninger.

Playmakerprofilen Jakob Rasmussen stopper efter indeværende sæson i Skjern Håndbold, når hans kontrakt udløber.

Det skriver den vestjyske klub på sin hjemmeside.

TV 2 Sport har tidligere skrevet, at den fodrappe bagspiller fortsætter karrieren i Skanderborg AGF. Ifølge Århus Stiftstidende får 23-årige Jakob Rasmussen en treårig kontrakt i Østjylland.

Indtil nu har playmakeren på seniorplan kun slået sine folder i Skjern, hvor han fik debut som 17-årig.

Siden har han udviklet sig til at blive en nøglespiller, og i seneste sæsons slutspil var han den store profil, da Skjern fik DM-sølv efter et finalenederlag til Aalborg Håndbold.

I indeværende sæson har Jakob Rasmussen lavet 78 mål i 18 kampe i Herreligaen.

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, siger nu undskyld til “alle dem, der har været berørt” af de landsdækkende protester i landet.

Det sker ved en ceremoni i anledningen af årsdagen for den iranske revolution, skriver nyhedsbureauet AP.

Det er umiddelbart nye toner fra Pezeshkian, der tidligere har hævdet, at det iranske folk ikke skal tillade, at “urostiftere” forstyrrer det iranske samfund.

Den seneste tid har store folkelige demonstrationer mod præstestyret i Iran ramt landet. Ifølge menneskerettighedsorganisationer har de kostet tusindvis af mennesker livet.

Nu siger Pezeshkian ifølge AP, at han genkender den “store sorg”, som folk har følt under protesterne og nedkæmpelsen af dem.

Han anerkender dog ikke direkte den rolle, som iranske sikkerhedsstyrker har haft under demonstrationerne, skriver nyhedsbureauet.

– Vi skammer os over for folket, og vi er forpligtede til at hjælpe alle dem, der blev skadet i disse hændelser, siger præsidenten og tilføjer:

– Vi søger ikke konfrontation med folket.

Demonstrationer mod stigende leveomkostninger brød ud i Iran i slutningen af december og eskalerede til en landsdækkende bølge af protester, der toppede i begyndelsen af januar.

Irans myndigheder lukkede derefter for internettet og telekommunikation.

Demonstrationerne begyndte i hovedstaden Teherans basar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen, som er ekstremt høj i landet.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.

Undskyldningen fra præsidenten kommer, samme dag som Iran markerer 47-årsdagen for den islamiske revolution i 1979.

Med den islamiske revolution overgik Iran fra shahstyre til præstestyre med først ayatollah Ruhollah Khomeini og siden ayatollah Ali Khamenei ved magten.

Udover at håndtere efterspillet af de store demonstrationer er Iran i øjeblikket midt i forhandlinger med USA om landets atomprogram.

Det er fortsat uklart, om en atomaftale vil blive indgået.

Finansminister Nicolai Wammen (S) inviterer til et kort pressemøde onsdag klokken 10.30 om nyt overenskomstforlig på det statslige område.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Soldaternes løn, fritvalgsordning, barnets tredje sygedag og en højere lønramme har været de store temaer under forhandlingerne, som er landet midt i vinterferien, som de første i år.

Der skal også senere forhandles om de kommunalt og regionalt ansatte.

Finansministeren har forhandlet på vegne af de statsligt ansatte.

Ved et indledende møde for forhandlingerne kaldte han det for et “meget, meget vigtigt krav” for regeringen, at soldater får et løft i lønnen.

Han varslede desuden, at der for soldater ikke ville blive tale om et ekstraordinært lønløft, hvor regeringen finder ekstra penge. Det var tilfældet for en række udvalgte grupper som sygeplejersker i slutningen af 2023.

Lønløftet til soldaterne skulle ifølge Wammen findes inden for den eksisterende ramme i forhandlingerne. Dermed skulle andre grupper af statsligt ansatte give sig.

Gordon Ørskov Madsen er topforhandler for de statsligt ansatte i kraft af sit formandskab for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Til daglig er han formand for Danmarks Lærerforening.

En fritvalgsordning fungerer som en opsparing, hvor arbejdsgiveren løbende indbetaler en procentsats af den ferieberettigede løn.

Den enkelte medarbejder kan selv bestemme, hvordan pengene skal bruges. Det kan være ekstra løn, feriefridage, senior- eller omsorgsdage eller en indbetaling som ekstra pension.

Ordningen findes allerede i det private arbejdsmarked og har været et centralt krav i forhandlingerne.

Lønmodtagerne gik til forhandlingerne med krav om en mærkbar reallønsfremgang og ret til barnets tredje sygedag.

Færøske og grønlandske elever på erhvervsuddannelser får nu mulighed for at bo på deres skolehjem i ferier og helligdage. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Elever med langt til deres erhvervsuddannelse har allerede i dag mulighed for at bo på et skolehjem, hvor langt de fleste også giver mulighed for overnatning i weekenden.

Nu kommer det så til at gælde alle ferier og helligdage, på nær sommerferien. Hensigten med initiativet er at give mere fleksibilitet for eleverne fra resten af rigsfællesskabet.

– Elever fra Færøerne og Grønland skal ikke bruge tid og penge på at rejse hjem eller finde andre steder at bo i ferier og på helligdage. Jeg håber, initiativet betyder, at vi i fremtiden uddanner flere faglærte fra Færøerne og Grønland, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Skolehjem med elever fra Færøerne og Grønland får mulighed for at få et tilskud for at holde åbent i de dage. Det er en betingelse, at de holder åbent på ferier og helligdage for at modtage tilskuddet.

Initiativet er en del af en aftale mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget fra maj 2025. Der er afsat 2,5 millioner kroner årligt til ordningen fra 2026 og frem.

Ud over det finansielle tilskud på 2,5 millioner kroner er muligheden for at blive optaget på landets skolehjem også lempet.

Elever med tre kvarters transporttid kan nu blive optaget, hvor man førhen skulle have mindst fem kvarters transporttid til uddannelsen.

Børne- og Undervisningsministeriet opfordrer derudover generelt til, at de danske skolehjem giver elever med lang transporttid mulighed for at overnatte i weekenderne.

Opfordringen gælder alle skolehjemmenes elever og ikke kun elever fra Færøerne og Grønland.