Finanstilsynet har som sidste myndighed godkendt en fusion mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse.
Det oplyser Nordfyns Bank i en børsmeddelelse tirsdag formiddag.
Både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og aktionærerne i de to banker har i forvejen sagt god for sammenlægningen.
Det er Middelfart Sparekasse, der bliver den fortsættende bank.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) får efter alt at dømme grønt lys til at udtræde af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune efter sidste måneds kommunalvalg.
Først begrundede hun det med Socialdemokratiets dårlige valg i hovedstaden, hvorefter hun ændrede forklaring, så begrundelsen nu er “personlige årsager”, hvilket ikke er uddybet yderligere. Sidstnævnte har Jyllands-Posten afdækket.
Økonomiforvaltningen i kommunen oplyser til Ritzau, at “personlige årsager” formentlig er forklaring nok.
– Borgerrepræsentationen har praksis for at fritage medlemmer for valg – henholdsvis medlemskab af Borgerrepræsentationen – med henvisning til personlige årsager, skriver forvaltningen.
Ifølge loven kan et exit for Rosenkrantz-Theil kun ske, hvis det er på grund af “helbredet, et andet offentligt hverv, forretninger eller lignende”.
Derfor skabte det opsigt, at hun kort efter valgdagen begrundede sit farvel til politik med Socialdemokratiets skuffende valg i hovedstaden.
Det er fortsat Borgerrepræsentationen, som skal afgøre, om den vil godtage eksministerens begrundelse for at udtræde.
– Efter reglerne skal Borgerrepræsentationen efter anmodning fritage et medlem fra valget, hvis den valgte på grund af helbred, andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.
– Det er Borgerrepræsentationen, der afgør, om betingelserne ovenfor er opfyldt. Borgerrepræsentationen har i den forbindelse et vist skøn, og det vil som oftest være tilkendegivelser fra anmoderen, der udgør den overvejende del af grundlaget for beslutningen, skriver forvaltningen i sit svar.
Liberal Alliance i København har allerede meddelt, at partiet ikke kan stemme for hendes udtræden, fordi begrundelsen ikke fremgår af loven. Dog har en række andre partier meddelt, at de vil lade hende gå.
Rosenkrantz-Theil gik efter at blive overborgmester, men mislykkedes. Vælgerne var ikke begejstrede og kvitterede med en tilslutning til Socialdemokratiet på 12,7 procent. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i København.
Partiet, der har haft overborgmesterposten i København, siden den blev skabt i 1938, og som har siddet på magten i København i over 100 år, blev end ikke inviteret med til konstitueringsforhandlingerne.
De endte med, at Sisse Marie Welling (SF) bliver overborgmester fra nytår.
Rosenkrantz-Theil skulle efter planen have været beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i Københavns Kommune fra 1. januar.
Den post får Andreas Keil (S) i stedet for. Det blev afgjort mandag aften i forbindelse med et kampvalg hos Socialdemokratiet i København.
Andreas Keil, Laura Rosenvinge, Mette Reissmann, Lars Aslan Rasmussen og Yildiz Akdogan ønskede alle at få posten, men førstnævnte sejrede efter to afstemningsrunder.
Ukrainske soldater fastholder stadig positioner i den nordlige del af den ukrainske by Pokrovsk, som Rusland hævder at have indtaget.
Det siger den ukrainske militærenhed, der kæmper i byen, til nyhedsbureauet Reuters tirsdag.
Meldingen, som kommer fra det 7. reaktionskorps af de ukrainske luftbårne angrebsstyrker, er ikke uafhængigt bekræftet.
Styrkerne siger, at de har udført angreb i den sydlige del af byen, hvor russiske soldater har kontrollen.
Pokrovsk er et knudepunkt for veje og jernbaner i den østlige Donetsk-region i Ukraine. Den har været centrum for hårde kampe i længere tid. Inden krigen havde den en befolkning på omkring 60.000 mennesker.
Den havde tidligere stor betydning for den ukrainske hærs forsyningslinjer, da den ligger på en vigtig vej, som soldaterne bruger til at bringe forsyninger videre til andre positioner langs frontlinjen.
Men langt de fleste mennesker er nu flygtet fra byen. Alle børn er blevet evakueret, og få civile er tilbage blandt de ødelagte lejlighedsblokke og veje fyldt med kratere.
Rusland sendte mandag billeder ud af soldater med russiske flag i Pokrovsk.
Fra russisk side lød det, at den erobring – som landet selv hævder at have gennemført – vil give mulighed for, at det russiske militær kan fortsætte sin offensiv i Ukraine.
– Det her er en vigtig kurs, sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin.
– Vi forstår alle, hvor vigtig den er. Fremadrettet vil den sikre løsninger på de mål, som vi oprindeligt satte i begyndelsen af den særlige militæroperation, fortsatte han.
Rusland omtaler invasionen af Ukraine, som begyndte for mere end tre et halvt år siden, som “en særlig militæroperation”.
Meldingerne om situationen på slagmarken kommer, mens der er stor diplomatisk aktivitet omkring et fredsudspil til krigen i Ukraine.
Tirsdag eftermiddag mødes Trumps særlige udsending Steve Witkoff med præsident Putin.
Reuters
Ifølge politiet har to mænd indsamlet over 5,6 millioner kroner til Hamas, som anklagemyndigheden betegner som en terrororganisation.
Det fremgår af sigtelsen mod de to mænd, som tirsdag er blevet læst op i Retten på Frederiksberg.
Mændene nægter sig skyldige.
Sigtelsen er rejst efter straffelovens paragraf 114 b, der handler om økonomisk støtte af terror.
Den ene, en 28-årig mand, blev anholdt tirsdag morgen, mens den anden, en 59-årig mand, har siddet varetægtsfængslet i cirka to år.
– En anden 59-årig mand, der allerede er varetægtsfængslet på grund af en mistanke om terrorfinansiering, har fået udvidet sin sigtelse i sagen.
– Begge mænd er sigtet i samme sag på baggrund af en omfattende efterforskning foretaget af Københavns Politi og PET, skriver PET.
Begge personer er mistænkt for at have indsamlet det store millionbeløb samt overdraget eller forsøgt at overdrage det til Hamas via et netværk af foreninger og organisationer i Danmark eller i udlandet.
Hamas er placeret på EU’s terrorliste.
I forbindelse med anholdelsen er der blevet ransaget på en række adresser i Københavnsområdet.
Den 28-årige fremstilles tirsdag formiddag i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg med krav om varetægtsfængsling.
Her er dørene blevet lukket.
Den 59-årige fremstilles tirsdag også i retten med ønsket om, at han også skal sidde fængslet på baggrund af den nye sigtelse.
Han har siddet fængslet siden december 2023.
Det skete, efter at PET og flere af landets politikredse havde udført en koordineret aktion på baggrund af en mistanke om forberedelse af et terrorangreb.
Den 59-årige mand har for år tilbage haft en vis rolle i den offentlige debat. Det er dog ikke tilladt at røbe hans identitet, da retten tidligere har valgt at beskytte ham med et navneforbud.
Bilister skal være opmærksomme på, at de ikke bliver snydt af et falsk autohjælpsfirma.
Sådan lyder advarslen tirsdag fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politikredsen har fået flere anmeldelser fra bilister, som har haft et uheld med deres bil og bestilt autohjælp.
– Vi kan konstatere, at det lykkes svindlerne at få nys om, at der er bestilt en autohjælp.
– De når så at sende deres egen ladvogn frem til stedet, hvor bilisten jo så tror, at der er tale om den autohjælp, som vedkommende har bestilt gennem sit forsikringsselskab, siger politikommissær Bjarke Thanning i en pressemeddelelse.
Det falske autohjælpsfirma ender så med at opkræve penge kontant, for at kunden kan få sin bil tilbage eller få den kørt hen til det rette værksted.
I nogle af sagerne har de intetanende bilister selv bestilt autohjælpsfirmaet gennem en hjemmeside, der til forveksling minder om et af de store forsikringsselskaber.
Indtil videre har Midt- og Vestsjællands Politi fået fem anmeldelser. Tre af sagerne er fra Odsherred, mens de andre er fra henholdsvis Ringsted og Køge.
– Vi har sigtet tre personer i sagen, men kan konstatere, at svindlerne åbenbart fortsætter deres forsøg på at narre de uheldige bilister.
– Derfor er vi pt. i gang med en efterforskning, hvor vi er i dialog med både forsikringsselskaber og autohjælpsfirmaer for at opklare, hvordan svindlen egentlig finder sted, siger Bjarke Thanning.
Han kommer samtidig med en opfordring til de bilister, som har brug for autohjælp.
– Det bedste råd, vi lige nu kan give nødstedte bilister, er, at de skal sikre sig, at den kranvogn, der kommer frem, nu også er bestilt gennem deres eget forsikringsselskab, og hvis man er det mindste i tvivl, så må man kontakte forsikringsselskabet og høre, hvilket autohjælpsfirma der er bestilt til turen, lyder det.
Politikommissæren opfordrer bilister til at melde det til politiet, hvis de har været udsat for noget lignende.
Grev Nikolai får sin skuespillerdebut i den psykologiske thriller “Doktor Glas”, der har biografpremiere i Danmark til april næste år.
Det oplyser filmselskabet SF Studios, der er en af flere parter bag projektet, i en pressemeddelelse.
Her medvirker han i en mindre rolle.
– At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget og mange erfaringer, siger han i meddelelsen.
– Samtidig gjorde filmens høje kvalitet og det visuelt stærke, moderne udtryk et stort indtryk på mig.
Filmen er baseret på en roman skrevet af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg.
Den handler om den unge læge Gabriel Glas, der spilles af svenske Isac Calmroth.
En dag træder modedesigneren Helga Gregorius (Thea Sofie Loch Næss) ind på hans klinik, og det vender op og ned på hans liv.
Pludselig befinder lægen sig midt i et trekantsdrama med Gregorius og hendes mand (Christian Fandango).
Det er svenske Erik Leijonborg, der er instruktør på filmen. Han kalder den sit “drømmeprojekt”.
– Filmatiseringen af Doktor Glas er en fortælling, som virkelig indfanger, hvad det vil sige at være menneske i dag, siger han i meddelelsen.
– En film om overflade og succes, men også om sprækkerne nedenunder. Det er en psykologisk thriller, men forankret i et realistisk, nutidigt og råt drama.
Det er ikke første gang, at 26-årige grev Nikolai, som prins Joachim har fået med grevinde Alexandra, står foran et kamera.
Som model har den tidligere prins gjort sig bemærket med flere prestigefyldte job hos modehuse i Paris og London.
I 2018 var han blandt andet på catwalken for det franske modehus Dior og det britiske mærke Burberry.
Derudover har han været på forsiden af modemagasiner i Storbritannien, Ukraine og Holland, har DR tidligere beskrevet.
Derudover har grev Nikolai afsluttet sin uddannelse inden for erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS). Det gjorde han sidste år.
De to store gymnasieforeninger Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier anbefaler, at gymnasierne skal tilbage til kun at have to linjer.
Det skriver Berlingske.
For stx, som er den almene studentereksamen, betyder det, at linjerne fremover bør hedde “Sprog og kultur” samt “Naturvidenskab og samfund”, mener gymnasieforeningerne.
På hhx, der er den merkantile studentereksamen, skal de hedde “Økonomi og jura” og “Kultur og marked”. På den tekniske studentereksamen htx vil linjerne hedde “Teknologi og design” samt “Naturvidenskab og matematik”.
Udspillet kommer, efter at et politisk flertal i februar blev enige om, at der skal stilles nye krav til gymnasier.
Her er det blandt andet blevet besluttet, at en ekspertgruppe skal se nærmere på fremtidens gymnasiale uddannelser.
Antallet af studieretninger varierer fra gymnasium til gymnasium. Ifølge Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er det nogle steder op til 18 studieretninger, man kan vælge imellem.
De mere enkle linjer vil i sidste ende give bedre undervisning, mener Maja Bødtcher-Hansen, der er formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium.
– Det vil give mere diverse klasser, fordi alt for mange vælger en meget specifik retning for at komme i klasse med nogle, man kender. Og så bliver gymnasiet inddelt i køn, baggrund og typer, siger hun til Berlingske og fortsætter:
– Med to retninger får vi bedre muligheder for at blande klasserne, og det giver bedre undervisning.
Ifølge Allan Kortnum, forpersonen for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – ledernes bestyrelse – er tiden inde til at nyfortolke, hvad gymnasiet er for en størrelse.
Det skyldes blandt andet, at regeringen vil indføre den nye praktiske gymnasieuddannelse med navnet epx.
– På mange måder udvider vi jo en forståelse af, hvad gymnasial uddannelse er. Det skal de gamle uddannelser selvfølgelig også orientere sig efter, siger han til Ritzau og fortsætter:
– På det tidspunkt har vi fire gymnasiale uddannelser. Derfor er det betimeligt at se på, hvad de forskellige uddannelser skal kunne.
Med det, som der bliver lagt op til fra gymnasieforeningerne, vil gymnasierne i højere grad se ud, som de gjorde inden 2005. Her begyndte studieretningsgymnasiet.
Inden da blev man enten sproglig eller matematisk student.
Aldrig før har så mange rejsende rejst gennem Københavns Lufthavn i løbet af november som i år.
I alt kom 2,42 millioner rejsende gennem terminalerne i København i november.
Det er en stigning på 11 procent i forhold til samme måned sidste år, og det er det højeste antal novemberrejsende for lufthavnen. Det viser trafiktal fra lufthavnen.
Ud af de 2,42 millioner var hver fjerde rejsende transferpassager. Det vil sige, at de rejsende har brugt lufthavnen som stop på vejen til deres endelige destination.
Dermed var 37 procent flere passagerer transferrejsende i november sammenlignet med samme måned sidste år.
Det viser ifølge lufthavnen, at flere benytter Københavns Lufthavn “som knudepunkt” på deres rejser.
Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse, hvor kommerciel direktør Peter Krogsgaard kalder København for “Nordens foretrukne trafikknudepunkt”.
– Det styrker forbindelserne til Europa og de interkontinentale ruter til blandt andet Nordamerika og Asien og giver Danmark en konkurrencefordel, siger han og tilføjer:
– Med transfertrafikken kan vi fastholde og udvikle rutenettet til destinationer ude i verden, som ellers ikke ville være direkte tilgængelige, og det er positivt for den danske økonomi.
Hovedparten af transferpassagerer kommer fra Danmark, Sverige og Norge, men også fra Tyskland, Italien og Polen.
Det var ikke kun transferpassagerer, der var flere af i november. Indenrigstrafikken er også steget markant i lufthavnen.
23 procent flere passagerer rejste indenrigs gennem lufthavnen sammenlignet med samme måned sidste år.
Væksten i indenrigsrejser skyldes særligt trafikken på ruter fra Billund og Aalborg.
Aalborg er i november også blandt de fem mest foretrukne destinationer for i år.
I toppen af den liste ligger Storbritanniens hovedstad, London, som lufthavnen kalder “den ubestridt mest populære destination fra København” uanset årstid.
Regeringen er tirsdag kommet med en ny handlingsplan mod antisemitisme i Danmark.
Det sker, efter at justitsminister Peter Hummelgaard (S) i september netop varslede, at der skulle komme en opdateret handlingsplan.
Den nye handlingsplan skal gælde fra 2026-2029 og indeholder i alt 17 tiltag, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Der er afsat 120 millioner kroner frem mod 2030.
– Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler.
– Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem, siger Hummelgaard i pressemeddelelsen.
Der skal fremover eksempelvis udpeges en såkaldt antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelsesområdet.
Personen skal blandt andet formidle viden om “antisemitisme og jødisk liv i Danmark” til skoler og institutioner, står der i handlingsplanen.
En antisemitismekoordinator på uddannelsesinstitutioner har SF før efterspurgt.
– Så er der nogen at gå til for de unge mennesker. Det er også nogle, som kan bidrage med oplysninger og kampagner, sagde retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) i september.
Den nye handlingsplan skal afløse den nuværende handlingsplan på området. Den eksisterende handlingsplan udløber ved årsskiftet, og den nye handlingsplan indeholder en række af de nuværende tiltag.
For eksempel skal politiets bevogtningsopgaver ved jødiske bygninger og institutioner i København fortsætte.
Netop Det Jødiske Samfund og en række ministerier har været involveret i processen omkring handlingsplanen.
Et nyt tiltag er oprettelsen af Weinberger Instituttet – Center mod Antisemitiske Hadforbrydelser. Det skal blandt andet “sikre systematisk overvågning, dokumentation og anmeldelse af strafbare ytringer og handlinger af antisemitisk karakter”.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at antisemitisme er “et angreb på de værdier, vores samfund bygger på”.
– Danmark har altid stået vagt om frihed, tolerance og demokrati, og med handlingsplanen styrker vi vores fælles front mod had og ekstremisme. Over hele verden breder antisemitismen sig på tværs af grænser og viser os, hvor farlige fjendebilleder i alle former er for samfund, siger han.
Kirkeminister Morten Dahlin (V) udtaler, at danske jøder skal kunne leve et frit og trygt liv i Danmark.
– Derfor skruer regeringen nu op for kampen mod jødehadet, så vi også i de kommende år gør alt, hvad vi kan, for at fremtidige generationer ikke skal leve med en ondskab, som burde være parkeret på historiens losseplads, siger han.
En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra september viser, at langt størstedelen af danske jøder oplever utryghed og diskrimination.
Undersøgelsen er foretaget på baggrund af svar fra 465 danske jøder og er den største af sin slags siden 1973.
Den viser blandt andet, at utrygheden for danske jøder tilsyneladende er steget, siden Hamas angreb Israel 7. oktober 2023, og Israel efterfølgende intensiverede angreb ind i Gaza.
Den amerikanske regering forsvarer, at en admiral ved USA’s militær i begyndelsen af september gav ordre til at udføre to angreb på en formodet narkobåd i Det Caribiske Hav.
Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, oplyser på et pressemøde mandag, at admiral Frank Bradley handlede inden for de rammer, som forsvarsminister Pete Hegseth havde udstukket.
– Admiral Bradley handlede fuldt ud inden for sin myndighed og lovens rammer, da han ledte operationen for at sikre, at båden blev ødelagt, og at truslen mod USA blev elimineret, siger Leavitt.
Ifølge avisen The Washington Post havde det andet angreb til hensigt at dræbe to overlevende fra det første angreb.
Hvis det var tilfældet, så kan det ifølge eksperter være i strid med loven.
Juraprofessor ved George Washington University Laura Dickinson betegner det andet angreb som drab.
– Selv hvis der var tale om en krig, så ville drab på overlevende sandsynligvis blive vurderet som en krigsforbrydelse, siger Laura Dickinson.
USA’s militær har de seneste måneder udført flere angreb på både og skibe i Det Caribiske Hav. USA’s regering har hævdet, at angrebene er rettet mod narkosmuglere.
Præsident Donald Trump blev søndag spurgt ind til dobbeltangrebet, hvor han forholdt sig kritisk til nødvendigheden af det andet angreb.
– Det ville jeg ikke have ønsket – ikke det andet angreb, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AP.
Præsidenten tilføjede, at Hegseth havde fortalt Trump, at de to overlevende ikke blev dræbt på forsvarsministerens ordre.
Natten til tirsdag dansk tid udtrykker Pete Hegseth opbakning til admiralen, som han betragter som en amerikansk helt. Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.
– Jeg står bag ham og de beslutninger, han har truffet på missionen den 2. september og senere, skriver Pete Hegseth.
Adam Smith, et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus, forventer, at admiralen i løbet af ugen vil afgive en forklaring til de relevante komitéer i Kongressen.
Smith mener, at det er uklart, hvad der er foregået.
– Jeg er ikke tilfreds. Vi har ikke fået et tydeligt svar, siger Adam Smith til mediet CNN.
Reuters
Antallet af døde som følge af oversvømmelser og jordskred, der er kommet i kølvandet på cyklon i Indonesien, er steget til 631.
Det oplyser Indonesiens katastrofeagentur tirsdag.
Redningsmandskab og nødhjælpsgrupper kæmper for at bringe hjælp ud til dem, der er blevet ramt af oversvømmelserne. 472 personer er savnet.
En million mennesker er evakueret, lyder det videre. Der bor 283 millioner mennesker i landet.
Mandag opgjorde Indonesiens myndigheder antallet af døde til mindst 502. Det er altså en opjustering på mere end 100.
Opjusteringen bringer det samlede dødstal op på lige knap 1200 personer i Indonesien, Malaysia, Thailand og Sri Lanka.
Årsagen til oversvømmelserne er tre cykloner, der har ramt Syd- og Sydøstasien på én gang.
Seneste melding fra Sri Lankas katastrofeagentur er, at mindst 390 har mistet livet under oversvømmelserne, mens thailandske myndigheder har oplyst, at mindst 176 personer er døde i den sydlige del af landet. I Malaysia har to mistet livet.
Cyklonerne har forværret monsunregnen, der falder hvert år. Det har ført til nogle af regionens værste oversvømmelser i årevis.
Mandag lød det fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at den var i færd med hurtigt at indsætte redningspersonale og sende kritiske forsyninger afsted til regionen.
Indonesiens præsident, Prabowo Subanto, ankom mandag til den nordlige del af øen Sumatra, som er blandt de steder, der er hårdest ramt.
– Det værste er ovre – forhåbentlig, sagde han.
AFP beskriver tirsdag, at vandmasserne stort set har trukket sig tilbage.
De ødelæggelser, der fulgte med oversvømmelser betyder dog, at hundredtusinder mennesker har søgt mod midlertidige opholdssteder og kæmper for at skaffe rent drikkevand og mad.
I provinsen Aceh, der er en af de hårdest ramte i Indonesien, fortæller indbyggere, at de, der har råd til det, hamstrer forsyninger.
– Adgangen til vejene er for det meste afskåret i de berørte områder, siger 29-årige Erna Mardhiah, mens hun står og venter i en lang kø til en tankstation i byen Banda Aceh.
– Folk er bange for at løbe tør for brændstof, tilføjer hun.
Oversvømmelserne har også medført store prisstigninger.
– De fleste varer er allerede udsolgte. Alene chili koster op til 300.000 rupiah kiloet (116 danske kroner, red.).
– Det er nok derfor, at folk hamstrer, siger hun.
Hongkongs regering vil påbegynde en uafhængig undersøgelse af en brand, der udbrød i byen den 26. november og indtil videre har kostet 151 mennesker livet.
Det siger Hongkongs leder, John Lee, ifølge nyhedsbureauet AFP natten til tirsdag dansk tid under et pressemøde.
– Jeg vil nedsætte et uafhængigt udvalg, der skal udføre en omfattende og dybdegående gennemgang, der skal reformere byggesystemet og forhindre lignende tragedier i fremtiden, siger han.
Udvalget vil blive ledet af en dommer, lyder det.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger han videre, at der er alvorlige problemer med byggeri og tilsyn i byen.
Politiet kunne søndag ikke udelukke, at antallet af omkomne vil stige yderligere den kommende tid.
Branden brød ud onsdag og bredte sig hurtigt til flere højhuse i boligkomplekset Wang Fuk.
Efter at branden blev slukket, fandt eftersøgningsholdene omkomne i lejligheder, trappeopgange og på højhusenes tage.
John Lee fortæller, at 13 personer er blevet anholdt af politiet i forbindelse med branden, mens 12 er blevet anholdt af Hongkongs korruptionsagentur. Branden er den dødeligste i Hongkong i næsten 80 år.
Det er tidligere kommet frem, at der blandt de anholdte er to direktører og en ingeniørkonsulent. De er under mistanke for uagtsomt manddrab.
Der er blandt andet mistanke om, at et isoleringsmateriale, som er blevet brugt i bygningernes vinduer, samt net, som var spændt ud over stilladserne ved højhusene, fik ilden til at brede sig.
Foruden de brandfarlige materialer vurderes kraftig vind at have medvirket til, at branden på kort tid bredte sig mellem højhusene i bebyggelsen.
Efter branden har brandvæsenet kunnet konstatere, at brandalarmerne i bygningerne svigtede under branden.
Det er endnu uvist, hvad der udløste branden.
USA’s 79-årige præsident, Donald Trump, har et fremragende helbred.
Det oplyser præsidentens læge, Sean Barbabella, oven på flere ugers spekulationer omkring Trumps sundhed.
Meldingen fra Barbabella sker i et notat, der er blevet offentliggjort mandag lokal tid.
Spekulationerne omkring Trumps sundhedstilstand er opstået, efter at præsidenten den 10. oktober gennemgik en pludselig MRI-scanning.
Trump har de seneste uger undladt at svare på spørgsmål om undersøgelsen og sagt, at helbredet intet fejler.
Søndag blev Trump igen spurgt til MRI-scanningen og svarede, at han var villig til at offentliggøre resultaterne.
Lægen Sean Barbabella fortæller i mandagens notat, at scanningen var af forebyggende karakter.
– Samlet set viser hans kardiovaskulære system fremragende sundhed.
– Billeder af maven ser også helt normale ud. Alle større organer ser meget sunde ud, og han har god blodgennemstrømning, skriver Sean Barbabella i notatet.
– Alt, der er blevet vurderet, fungerer inden for normale grænser uden akutte eller kroniske bekymringer, skriver han videre.
MRI-scanninger bruges blandt andet til at opdage alvorlige sygdomstilstande, men kan også afsløre mindre problemer som inflammation.
I sin anden præsidentperiode er Donald Trump ofte blevet set med blå mærker på sin højre hånd.
Det Hvide Hus har forklaret, at de blå mærker skyldes lægemidlet aspirin, som Trump benytter som en del af sin rutine for at passe på sin sundhed.
Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, fortalte i juli, at Trump var blevet diagnosticeret med en kronisk venelidelse efter at være blevet undersøgt for hævelser i benene.
Det er en tilstand, hvor beskadigede vener i benene forhindrer blodet i at løbe ordentligt rundt.
Leavitt tilføjede dengang, at Trump ikke oplevede ubehag i forbindelse med lidelsen.
AFP
Politiet talte med Luigi Mangione på en McDonald’s-restaurant i 30 minutter, før han blev anholdt og sigtet for skuddrabet på forsikringsdirektøren Brian Thompson.
Det viser videoer, der er blevet vist mandag under retsmøder i New York.
Videoerne – såvel som lyden fra et opkald til alarmcentralen, som en McDonald’s-medarbejder foretog – er ikke tidligere blevet delt med offentligheden.
– Jeg har en kunde her, som nogle andre kunder er mistænkelige over for, som ligner den person, der har skudt direktøren. De (kunderne, red.) er meget oprørte, og de henvender sig til mig, siger medarbejderen i opkaldet.
I overvågningsvideoerne ses betjente nærme sig Mangione inde på McDonald’s-restauranten. Herefter visiterer de ham og taler med ham flere gange i løbet af den næste halve time, i takt med at næsten 12 flere betjente kommer ind ad døren.
27-årige Mangione blev anholdt i december sidste år for drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth. Han blev dræbt på åben gade på Manhattan den 4. december sidste år.
Mangione var iført et gråt jakkesæt og en hvid skjorte med et rødternet mønster under mandagens retsmøde. Han sagde ingenting, da betjentene fjernede hans håndjern.
Retsmødet afholdes, fordi hans forsvarere forsøger at forhindre anklagerne i at bruge beviser, der skal være blevet fundet i hans rygsæk under anholdelsen, og udtalelser, som han har fremsagt til politiet.
Forsvarerne argumenterer for, at det var ulovligt, da han blev visiteret og afhørt, fordi han ikke blev informeret om sine rettigheder.
I rygsækken fandt man en 3D-printet pistol, en lyddæmper, elektroniske apparater og dagbogsnoter, der angiveligt dokumenterer hans involvering i drabet.
Anklagerne har modsat sig forsvarernes påstande om, at Mangione er blevet ulovligt afhørt.
Hvis Mangione kendes skyldig i drabet, kan han få en dom på livstid. Han nægter sig skyldig.
Reuters
Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, skulle have forladt Venezuela med sin familie senest fredag i sidste uge.
Sådan lød kravet fra USA’s præsident, Donald Trump, i en telefonsamtale mellem de to ledere den 21. november.
Det oplyser fire unavngivne kilder til nyhedsbureauet Reuters.
Da Trump i weekenden i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skrev, at luftrummet over Venezuela skulle betragtes som lukket, skyldtes det ifølge to af kilderne, at Maduro endnu ikke havde forladt landet.
I telefonsamtalen, der varede mindre end et kvarter, afviste Trump en række anmodninger fra Maduro.
Venezuelas præsident fortalte Trump, at han var villig til at forlade det sydamerikanske land, hvis han og hans familiemedlemmer fik fuld juridisk amnesti, nævner tre af kilderne.
Maduro bad også Trump om at fjerne sanktioner mod mere end 100 venezuelanske embedsmænd. En stor del af dem anklages af USA for involvering i narkohandel, korruption og overtrædelse af menneskerettigheder.
Maduro gav desuden udtryk for et ønske om, at Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, blev leder af en midlertidig regering, oplyser to af kilderne.
Donald Trump sagde nej til størstedelen af Maduros ønsker, men han gav Venezuelas præsident en uge til at forlade landet med sin familie til et valgfrit sted i udlandet.
Da Maduro ikke havde forladt Venezuela fredag den 28. november, fik det ifølge to af kilderne Trump til at erklære luftrummet over Venezuela for lukket.
– Til alle flyselskaber, piloter, narkohandlere og menneskehandlere: Betragt luftrummet over og omkring Venezuela som fuldstændig lukket, skrev Trump lørdag på Truth Social.
Mandag gik Maduro på gaden i Venezuelas hovedstad, Caracas, for at tale til sine støtter.
Her sværgede præsidenten troskab til det venezuelanske folk og sagde, at USA’s militær har “testet” Venezuela i 22 uger.
De seneste måneder har der været store spændinger mellem de to lande, efter at amerikansk militær har bombet mindre både og skibe i Det Caribiske Hav.
Over 80 mennesker er blevet dræbt i angrebene, som ifølge USA er rettet mod narkosmuglere. Der er ikke fremlagt nogen beviser på, at der har været narkotika om bord på bådene.
USA beskylder Maduro for at lede et kokainkartel, Cártel de los Soles, som Trump-administrationen betegner som en terrororganisation. Det nægter Maduro.
USA har udlovet en dusør på 50 millioner dollar – knap 320 millioner kroner – for information, der kan føre til anholdelse af Maduro. USA og Europa anerkender ikke Maduro som leder af Venezuela.
Reuters
Præsidentkandidaterne Nasry Asfura og Salvador Nasralla har fået stort set lige mange stemmer ved søndagens præsidentvalg i Honduras.
En manuel optælling skal derfor afgøre, hvem der skal lede det mellemamerikanske land fra 2026 til 2030.
Det oplyser landets valgkommission ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Asfura har fået 515 stemmer mere end Nasralla, og derfor betegner valgkommissionen valgresultatet som teknisk uafgjort. Der er omkring 6,5 millioner registrerede vælgere i landet.
De to højrefløjspolitikere har hver opnået omkring 40 procent af stemmerne.
Valget har været et stort nederlag for det regerende parti, Libre, der tilhører venstrefløjen. Libres præsidentkandidat, Rixi Moncada, har fået 19 procent.
I løbet af mandagen var der store problemer med den hjemmeside, hvor valgresultaterne blev opdateret.
I lange perioder var hjemmesiden nede, hvilket skabte frustration og blev kritiseret af lokale medier, skriver Reuters.
Lederen for valgkommissionen, Paolo Hall, opfordrede i et opslag på X til ro og tålmodighed, mens den manuelle optælling er i gang.
I weekenden erklærede USA’s præsident, Donald Trump, sin støtte til 67-årige Nasry Asfura.
I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skrev Trump, at USA er parat til at støtte Honduras, hvis Asfura bliver valgt.
Da de første resultater blev offentliggjort mandag, viste de et lille forspring til Asfura ned til Nasralla, som senere halede ind, inden valgkommissionen konstaterede, at der var dødt løb.
USA’s præsident rejser i et opslag natten til tirsdag dansk tid tvivl om, hvorvidt optællingen er gået ordentligt til.
– Det lader til, at Honduras forsøger at ændre resultatet af præsidentvalget.
– Hvis det er tilfældet, så vil det få store konsekvenser, skriver Trump på Truth Social.
Præsidenten beskylder valgkommissionen for at have stoppet med at tælle, efter at 47 procent af stemmerne var optalt. Det fremgår ikke, hvorfra Trump har sine oplysninger.
Trumps foretrukne kandidat, Nasry Asfura, har tidligere været borgmester i Honduras’ hovedstad, Tegucigalpa, hvor han har siddet i to perioder. Inden da var han entreprenør i byggebranchen.
Mindst 12 personer, heriblandt tre børn, er omkommet mandag, efter at et jordskred har sænket to skibe, der lå fortøjet i en flodhavn i det centrale Peru. Op til 40 personer er desuden savnet.
Det oplyser Perus myndigheder.
Jordskreddet fandt sted i havnen Iparia i regionen Ucayali i Amazonas-junglen, lyder det ifølge nyhedsbureauet Andina i en politirapport.
Antallet af personer, der var om bord på skibene, er ikke blevet bekræftet. Det Nationale Beredskabscenter (COEN) oplyser dog, at det ene skib ikke havde nogen passagerer, mens det andet havde 50.
Flådekaptajnen Jonathan Novoa fortæller over telefonen, at ni lig er blevet bjærget, mens 25 personer er meldt sårede, og 40 “muligvis er savnet”.
Myndighederne samarbejder med familier, der er mødt op på stedet, så man kan fastslå, præcis hvor mange mennesker der fortsat mangler at blive fundet.
Videooptagelser fra den lokale nyhedskanal UTV Noticias viser, hvordan fortvivlede mennesker løber op- og nedad flodbredden, mens man kan se bagage og varer fra de sunkne skibe flyde i floden.
I et opslag på det sociale medie X skriver COEN, at hændelsen fandt sted ved daggry lokal tid mandag på grund af det, som beredskabscenteret beskriver som en erosion på Ucayali-flodens bred.
Det lyder videre, at flåden er blevet tilkaldt for at hjælpe.
Flådekaptajnen Jonathan Novoa siger, at redningsindsatsen kompliceres af flodens voldsomme strøm.
– Vi befinder os i oversvømmelsessæsonen. Og på tidspunktet for ulykken var der tåge, så opgaverne er komplicerede, siger han.
AFP
Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, kalder mandag en indsættelse af det amerikanske militær i Caribien for en “slaveagtig fred”, som Venezuela ikke ønsker.
Det siger præsidenten mandag i en tale til en folkemængde uden for præsidentpaladset i Caracas, hvor han er flankeret af flere embedsmænd.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
– Vi ønsker fred, men fred med suverænitet, lighed og frihed! Vi ønsker hverken en slaveagtig fred eller en koloniagtig fred, siger han.
Maduro siger videre, at USA’s operation i området har været med til at teste Venezuela i 22 uger, skriver AFP.
Talen til tilhængerne fandt sted i forbindelse med, at regeringen havde indkaldt til en march for at markere indsættelsen af nye lokale partiledere i det regerende socialistparti PSUV.
USA’s præsident, Donald Trump, har øget presset på Maduro og har indsat den amerikanske flåde i Caribien, hvor militæret også har angrebet skibe, som han påstår, fragter narkotika til USA.
Landet har ifølge nyhedsbureauet Reuters udført mindst 21 angreb på påståede narkotikabåde i Caribien og Stillehavet siden september, og mindst 83 mennesker er blevet dræbt.
I weekenden skrev Trump desuden på sit sociale medie, Truth Social, at venezuelansk luftrum ifølge ham skal betragtes som fuldstændig lukket. Han uddybede ikke, hvad han mente med dén udtalelse.
Trump sagde søndag, at han havde talt med Maduro, men afslørede ikke indholdet i samtalen. Tidligere mandag sagde to kilder med kendskab til sagen til Reuters, at Trump skal mødes med højtstående rådgivere for at diskutere Venezuela.
Maduro siger ifølge Reuters videre i talen mandag, at han aldrig kommer til at svigte det venezuelanske folk.
USA beskylder Maduro for at lede et kokainkartel, Cártel de los Soles, som Trump-administrationen betegner som en terrororganisation. Det nægter Maduro.
USA har udlovet en dusør på 50 millioner dollar – knap 320 millioner kroner -for information, der kan føre til anholdelse af Maduro. USA og Europa anerkender ikke Maduro som leder af Venezuela.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, mener, at erobringen af den ukrainske by Pokrovsk vil give mulighed for, at det russiske militær kan fortsætte sin offensiv i Ukraine.
Det siger Putin ifølge russiske nyhedsbureauer.
– Det her er en vigtig retning. Vi forstår alle, hvor vigtig den er. Fremadrettet vil den sikre løsninger på de opgaver, som vi oprindeligt oprettede i begyndelsen af den særlige militæroperation, siger han.
Rusland omtaler sin invasion af Ukraine for mere end tre et halvt år siden som “en særlig militæroperation”.
– Ruslands væbnede styrker fastholder sikkert initiativet og fortsætter med at udføre opgaverne under operationen. Russiske soldater rykker frem i stort set alle retninger, siger Putin.
Ifølge nyhedsbureauerne siger den russiske præsident videre, at Ukraine er ude af stand til at reagere på det russiske militærs fremrykninger, heriblandt sydpå i Zaporizjzja-regionen.
Putin omtaler det tab, som Ukraines hær ifølge ham har lidt i krigen. Det kalder han for “det ukrainske folks tragedie”.
Tidligere mandag lød det fra Dmitrij Peskov, der er talsperson for Kreml, at den russiske hær har indtaget byerne Pokrovsk og Vovtjansk. Det informerede han Putin om.
Ukraine har ikke anerkendt, at nogen af byerne er kommet under russisk kontrol.
Pokrovsk har dog været under russiske angreb i flere måneder, og voldsomme kampe har længe plaget Vovtjansk.
Det amerikansk-baserede Institute for the Study of War (ISW) har i en analyse fundet frem til, at den russiske hær i november har gjort det største fremstød i Ukraine i et år.
I løbet af måneden har Rusland erobret 701 kvadratkilometer, hvilket er det næststørste territoriale fremstød i krigen siden november 2024.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde under et pressemøde i Paris tidligere mandag, at han mener, at de russiske fremskridt ved frontlinjen er overdrevet, men at Ukraine i øjeblikket er presset.
Reuters
Rumænien skabte i perioder rådvildhed og stress i Danmarks geledder, da de to nationer mandag krydsede klinger i en hæsblæsende gruppefinale ved VM i håndbold.
Men da rumænerne lige efter pausen havde scoret fire mål i træk og var kommet foran, kom danskerne til sig selv og knockoutede rumænerne ganske eftertrykkeligt. Danmark vandt 39-31.
Ikke desto mindre vil der formentlig være en smule panderynker hos landstræner Helle Thomsen, som har ledt efter en indikation på Danmarks reelle niveau ved slutrunden i Holland.
Mandagens opgør mod den hidtil stærkeste modstander bød på alt for store og lange udfald i defensiven, og når modstanden bliver mere krasbørstig, duer det ikke at lukke så mange mål ind.
I første omgang kan danskerne dog glæde sig over, at de slutter øverst i den indledende gruppe og tager den fulde gevinst på fire point med over i mellemrunden. Her hedder modstanderne Ungarn, Schweiz og Senegal.
Danmark fik en hård indledning på mandagens gruppefinale. Rumænerne lagde nemlig fra land for fulde gardiner, og det overrumplede de danske spillere.
Det fik samtidig de højlydte rumænske fans op af stolene, og det var åbenlyst, at stressniveauet for en stund var højt hos Helle Thomsens tropper.
Storskytten Sorina Grozav boltrede sig i bagkæden, mens rumænerne hele tiden – og så igen – fandt den dygtige stregspiller Lorena Ostase.
På Danmarks højre fløj var Trine Østergaard tilbage i startopstillingen efter at have været på skånekost i den første del af VM, og hun skulle lige banke rust af.
Efter fem minutter fik hun en helt åben chance, men skød langt forbi. Og med en føring på 4-2 havde Rumænien vundet første slag.
Danskerne skulle dog ikke bruge mere end to minutter og en smule koncentration i defensiven, før de var på omgangshøjde igen. Men defensiv stabilitet blev en massiv mangelvare i den tempofyldte første halvleg.
Danmark fandt aldrig løsningen på at stoppe rumænerne, men blev reddet af en stærk offensiv, som producerede 21 mål før pausen, hvilket var tre mere end rumænerne.
Føringen blev dog formøblet, inden der var gået tre minutter af anden halvleg. Anne Mette Hansen misbrugte to chancer, Helena Elver kastede kuglen i hænderne på modstanderen, og så var Rumænien på 21-21.
Danskerne var rystede, og da Rumænien også formåede at komme foran, eksploderede tribunerne. Helle Thomsen måtte kalde til samling – og det var effektivt.
Pludselig var Rumænien fuldstændig paralyseret, mens det danske angreb, som ellers var gået fuldstændig i stå, igen gled som i varm smør. Det vakte tydelig begejstring på bænken, hvor assistenttræner Bojana Popovic brølede som en gal, og derfra var der aldrig tvivl om sejren.