Seneste nyheder

Japans regering har fredag godkendt et rekordstort nationalt budget for 2026.

122,3 billioner yen (5000 milliarder kroner) er blevet afsat på den japanske finanslov. Herunder er ni billioner yen (370 milliarder kroner) til forsvaret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en orientering skriver det japanske forsvarsministerium, at “Japan står over for den mest alvorlige og komplekse sikkerhedssituation” siden afslutningen af Anden Verdenskrig.

Ministeriet understreger i den forbindelse, at der er behov for “fundamentalt at styrke” det japanske forsvar.

Det er især Japans forværrede forhold til Kina, der har gjort en styrkelse af forsvaret aktuelt.

I november blussede en strid mellem Kina og Japan op. Striden udsprang af situationen omkring Taiwan, som Kina gør krav på.

Japans premierminister, Sanae Takaichi, advarede om, at brug af magt mod Taiwan ville kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

Hun sagde i den forbindelse, at hvis der bruges “krigsskibe og magtanvendelse, kan det udgøre en situation, der truer Japans overlevelse”.

Kinesiske krigsskibe er jævnligt observeret i nærheden af Taiwan.

I forbindelse med finansloven har Japans forsvarsministerium specifik anmodet om 100 milliarder yen (fire milliarder kroner) til forsvarssystemet Shield.

Systemet skal beskytte Japans kyster mod invasion ved hjælp af droner.

Den japanske finanslov afsætter langtfra kun penge til militæret, men også til mange andre områder – herunder det sociale sikkerhedsnet.

Det offentlige forbrug har under premierminister Takaichi været relativt stort – hvilket den nye finanslov også er et eksempel på. Dette har skabt frygt for, at Japans gæld bliver for stor.

Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) ender Japans statsgæld i år med at være mere end dobbelt så stor som landets bruttonationalprodukt.

Den nye finanslov gælder for regnskabsåret 2026, der i Japan begynder 1. april og løber 12 måneder frem.

En heldig lottospiller i den amerikanske delstat Arkansas har vundet hele 1,8 milliarder dollar – over 11 milliarder kroner.

Det er den næststørste lottogevinst i USA nogensinde, oplyser lottospillet Powerball ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vindertallene blev trukket juleaften. Den heldige kartoffel købte sin Powerball-lottokupon på en tankstation lidt uden for Little Rock, skriver nyhedsbureauet AP.

Det er endnu uvist, hvem der har vundet den enormt værdifulde julegave.

– Tillykke til den nyeste Powerball-jackpotvinder! Det er virkelig en ekstraordinær og livsforandrende gevinst, siger Matt Strawn, formand for Powerball Product Group og administrerende direktør for Iowa Lottery ifølge AP.

Vinderen kan nu vælge at få det fulde beløb udbetalt i 30 årlige rater eller vælge en engangsudbetaling på 834,9 millioner dollar – lidt over fem milliarder kroner – før skat.

Sandsynligheden for at vinde jackpotten er én til 292 millioner, oplyser Powerball.

Den største lottogevinst i amerikansk historie var på lidt over to milliarder dollar – knap 13 milliarder kroner – og blev vundet i 2022 af en person, der købte en kupon i Californien.

USA har tradition for landsdækkende lottospil, som amerikanerne deltager i ved at købe en kupon til et par dollar.

De to største lottospil er “Mega Millions” og “Powerball”. Historisk har begge lottospil haft ekstremt store gevinster.

Ofrene for masseskyderiet på Bondi Beach i den australske storby Sydney bliver fredag mindet under den verdensberømte kapsejlads Rolex Sydney Hobart Yacht Race.

Det skriver det australske medie ABC.

15 mennesker blev dræbt af to bevæbnede gerningsmænd, da de åbnede ild mod en jødisk fest på stranden 14. december.

Den verdensberømte kapsejlads gik fredag i gang i Sydney, og 15 yachts – én for hvert offer for Bondi-skyderiet – vil sprede rosenblade fra agterstavnen, når bådene passerer Bondi Beach.

Det sker af respekt for det tragiske tab af menneskeliv, oplyser Cruising Yacht Club of Sydney, der arrangerer kapsejladsen.

Masseskyderiet på stranden i Sydney er det mest dødbringende i Australien i næsten 30 år og betragtes som et terrorangreb. Ifølge politiet var det tilsyneladende inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

Rolex Sydney Hobart Yacht Race strækker sig over mere end 1100 kilometer fra Sydney til målstregen i Hobart, hovedstaden i den australske ø-stat Tasmanien.

Det er 80. gang, at de mange både konkurrerer om at komme først fra Sydney til Hobart.

Den tidligere olympiske guldvinder i svømning Ian Thorpe deltager i årets kapsejlads for første gang. Han er med om bord på båden LawConnect, som sigter mod at komme først over målstregen for tredje år i træk.

Vejret er en afgørende faktor i løbet, som første gang blev afholdt i 1945. Vindene skifter ofte hurtigt både i retning og styrke.

I 1998 mistede seks mænd livet, da en storm ramte feltet i det berygtede Bass-stræde, der ligger mellem det australske fastland og Tasmanien. Fem både sank, og 55 sejlere blev reddet.

I sidste års udgave af løbet døde to sejlere i to forskellige hændelser, da kraftig vind og store bølger ramte feltet. Kun 74 ud af 104 yachts gennemførte løbet i 2024, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ti personer har mistet livet i en busulykke i Mexico.

Det oplyser myndighederne i den mexicanske delstat Veracruz.

Ulykken fandt sted juleaften i byen Zontecomatlán, da bussen var på vej fra hovedstaden Mexico City til landsbyen Chicontepec.

– På nuværende tidspunkt har vi bekræftet ni voksne og ét barn blandt de omkomne, oplyser det lokale borgmesterkontor i en erklæring.

32 personer er kvæstet i ulykken, og de er indlagt på forskellige hospitaler.

Det er uklart, hvad der har været årsagen til den dødbringende trafikulykke.

Dødelige trafikulykker, hvor ofte busser eller lastbiler er involveret, er almindelige i Mexico. Det skyldes flere gange høj fart eller mekaniske fejl på køretøjerne.

I slutningen af november blev ti mennesker dræbt og 20 andre såret i en lignende ulykke i den vestlige delstat Michoacán.

I februar blev over 30 personer dræbt i en busulykke i det sydlige Mexico. Bussen var på vej til delstaten Tabasco fra feriebyen Cancun, skrev lokale medier.

AFP

Den russiske venstrefløjsaktivist Sergej Udaltsov er idømt seks års fængsel i en straffekoloni.

Det skriver nyhedsbureauet Interfax ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udaltsov er af en militærdomstol i Ruslands hovedstad, Moskva, fundet skyldig i at “retfærdiggøre terrorisme”.

– Udaltsov er idømt seks års fængsel, sagde dommeren torsdag ifølge Interfax.

Den præcise tiltale mod 48-årige Sergej Udaltsov er fortrolig.

Ved et tidligere retsmøde har Udaltsov sagt, at han er anklaget for at have udtrykt støtte online til marxistiske aktivister.

Aktivisterne blev for nylig kendt skyldige i at have organiseret en gruppe, der betegnes som terroristisk, i byen Ufa i den centrale del af Rusland.

Tidligere på måneden blev de idømt mellem 16 og 22 års fængsel, skriver det russiske medie Mediazona ifølge den britiske avis The Guardian.

Udaltsov, der har siddet varetægtsfængslet siden januar 2024, påstår, at anklagen mod ham er fabrikeret. Han betegner torsdagens dom på seks års fængsel som skamfuld.

Anklagemyndigheden havde krævet syv års fængsel, mens Udaltsovs forsvar argumenterede for, at han burde frifindes.

Udaltsov melder, at han har tænkt sig at appellere dommen. Han har samtidig sagt, at han vil gå i sultestrejke.

Sergej Udaltsov var en ledende figur i oppositionen, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, blev genvalgt i 2012.

I 2014 blev han kendt skyldig i at have organiseret masseprotester og blev idømt tre års fængsel.

Det er ikke alle sager, hvor Udaltsov er uenig med Putin. Tidligere har han offentligt udtrykt støtte til Putins krig i nabolandet Ukraine.

Sergej Udaltsov er en stor beundrer af den tidligere sovjetiske diktator Josef Stalin. Han ønsker, at Sovjetunionen bliver genoprettet. Sovjetunionen blev opløst i 1991.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han droppede sin relation til den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein længe før alle andre.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Glædelig jul til alle, også til de mange slyngler, som elskede Jeffrey Epstein, gav ham bunker af penge, tog til hans ø, deltog i hans fester og mente, at han var den fedeste fyr på Jorden – for så at “smide ham væk som en hund”, da tingene blev for sprængfarlige, skriver Trump og fortsætter:

– De påstod fejlagtigt, at de intet havde med ham at gøre, at de ikke kendte ham, sagde at han var et modbydeligt menneske, og derefter – naturligvis – gav skylden til præsident Donald J. Trump, som faktisk var den eneste, der droppede Epstein, og det længe før det blev moderne at gøre det.

Trump hævder videre i sit opslag, at alle disse personer, som den republikanske præsident henviser til, er demokrater.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har tidligere sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Henover de seneste måneder er der løbende blevet frigivet tusindvis af dokumenter i Epstein-sagen – heriblandt retsdokumenter, e-mails, fotos, lydoptagelser og videoer.

Epstein-dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Der er blandt andet blevet frigivet flere billeder af den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton. En talsperson for Clinton har sagt, at ekspræsidenten ikke kendte noget til Epsteins forbrydelser.

Derudover figurerer personer som Microsofts medstifter Bill Gates samt Andrew Mountbatten-Windsor, der i november fik frataget sin prinsetitel i Storbritannien. Trump optræder også på flere af billederne.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Nordkorea skal udvide og modernisere landets produktion af missiler næste år.

Det mener landets leder, Kim Jong-un, ifølge det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA.

Den nordkoreanske leder har i sidste kvartal i år besøgt flere ammunitionsfabrikker sammen med højtstående embedsmænd, skriver KCNA. Kim Jong-un har pålagt fabrikkerne at opfylde de fremtidige behov i driften af statens missil- og artilleristyrker.

Kim Jong-un mener, at det er nødvendigt at udvide den samlede produktion for at følge med efterspørgslen fra Nordkoreas væbnede styrker.

Ifølge det statslige nyhedsbureau har han beordret opførelsen af nye fabrikker, hvor der blandt andet skal produceres missiler.

Produktionen af missiler og granater er af afgørende betydning for at være mere afskrækkende i krig, siger Kim Jong-un ifølge KCNA.

Det nordkoreanske styre har øget testaffyringer af missiler markant i de seneste år, skriver nyhedsbureauet AFP. Blandt andet for at udfordre USA og Sydkorea, men også for at teste våben forud for en mulig eksport til Rusland.

KCNA rapporterede torsdag, at Kim Jong-un havde besøgt et skibsværft i landet, hvor han har besigtiget byggeriet af en atomdrevet ubåd. Det er uklart, hvor og hvornår besøget har fundet sted.

Ubåden har, når den er færdigbygget, en vægt på omkring 8700 ton og vil være i stand til at affyre jord-til-luft-missiler, skriver KCNA.

Ubådsprojektet er ifølge det statslige nyhedsbureau en del af det regerende arbejderpartis indsats for at modernisere landets flåde.

Med sig havde den nordkoreanske leder datteren Kim Ju-ae.

Datteren var indtil for et par år siden ukendt i offentligheden, men er siden slutningen af 2022 flere gange blevet set sammen med sin far ved officielle begivenheder.

Analytikere mener ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hun kan være ved at blive kørt i stilling som en fremtidig leder af landet.

Stormvejr og kraftige regnbyger i den amerikanske delstat Californien har hen over julen ført til oversvømmelser og mudderskred, der har kostet tre personer livet.

Det skriver avisen Los Angeles Times og flere lokale medier.

En 64-årig mand fra storbyen San Diego i det sydlige Californien døde onsdag, efter at et træ væltede ned over ham.

Nord for San Francisco mistede en kvinde i 70’erne livet, efter at hun mandag blev slået omkuld af en stor bølge forårsaget af et kraftigt stormvejr, oplyser de lokale myndigheder i Mendocino County.

Forinden var en person blevet fanget i et køretøj, da stigende vandmasser oversvømmede dele af byen Reading i det nordlige Californien.

En kvinde var mere heldig, da hun blev reddet af lokale brandfolk, efter at hun var skyllet 14 kilometer ned ad San Jose-floden. Det oplyste brandvæsnet i Los Angeles County onsdag.

Stormvejret var torsdag begyndt at aftage omkring storbyen Los Angeles og det sydlige Californien, men der er fortsat risiko for tordenbyger og kraftig nedbør.

Især Los Angeles-nabolaget Palisades, der i begyndelsen af året blev ramt af en af flere voldsomme naturbrande, er i risiko for fortsatte oversvømmelser og mudderskred.

I nabolaget San Pedro har de store vandmasser forårsaget et udslip på 37.850 liter kloakvand, hvilket har skabt sundhedsfarlige forhold omkring den lokale strand Cabrillo Beach.

Prognosen for weekenden viser solskin og temperaturer på op til 18 graders varme i Los Angeles.

Der kan dog fortsat være kraftige vinde, og den amerikanske vejrtjeneste National Weather Service (NWS) advarer fredag køretøjer, der skal igennem bjergpasset Grapevine lidt uden for Los Angeles.

– Skadelige vinde vil vælte træer og elledninger. Omfattende strømafbrydelser forventes. Transport vil blive vanskelig, især for høje køretøjer, melder NWS ifølge Los Angeles Times.

USA har torsdag gennemført et luftangreb mod militante islamister fra Islamisk Stat (IS) i Nigeria.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social:

– I aften, efter min ordre som øverstbefalende, iværksatte USA et kraftigt og dødeligt angreb mod IS-terroristslyngler i det nordvestlige Nigeria, som har været rettet mod og brutalt myrdet – primært – uskyldige kristne i et omfang, der ikke er set i mange år, ja endda i århundreder!

Trump har tidligere truet med militær handling samt at stoppe al nødhjælp til det afrikanske land.

Præsidenten mener, at kristne i Nigeria står over for en eksistentiel trussel fra militante islamister. Nigerias regering har tidligere afvist påstanden om, at kristne skulle være særligt forfulgt.

Regeringen har dog sagt, at man gerne tager imod hjælp fra USA til at bekæmpe islamistiske militante.

– Jeg har tidligere advaret disse terrorister om, at hvis de ikke standsede nedslagtningen af kristne, ville der være en høj pris at betale, og i aften blev den betalt, skriver Donald Trump.

– Krigsministeriet (USA’s forsvarsministerium, red.) gennemførte adskillige perfekte angreb, som kun USA er i stand til. Under mit lederskab vil vores land ikke tillade, at radikal islamisk terrorisme får lov til at trives, tilføjer han.

Det er uklart, hvor mange luftangreb, der er tale om. Trump melder i sit opslag på Truth Social om flere angreb, mens det amerikanske militærs Afrika-kommando melder om ét luftangreb på det sociale medie X.

Den militære operation blev udført efter anmodning fra de nigerianske myndigheder, oplyser det amerikanske militærs Afrika-kommando i opslaget.

Adskillige IS-medlemmer blev dræbt i angrebet, som ifølge militærkommandoen blev gennemført i delstaten Sokoto i det nordvestlige Nigeria.

Nigerias udenrigsministerium bekræfter ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA har angrebet IS-mål i landet fra luften.

Nigeria er med sine 200 millioner indbyggere Afrikas folkerigeste land.

Den nordlige del af landet er overvejende muslimsk, men den sydlige del af landet er overvejende kristent.

De seneste 15 år har islamistiske militante grupper gentagne gange udført angreb, som primært har været rettet mod det nordlige Nigeria.

Den lille stillehavsnation Palau har sagt ja til at tage imod op til 75 papirløse migranter fra USA som led i en aftale til en værdi af 7,5 millioner dollar.

Det oplyser de to lande.

Beløbet svarer til 47,5 millioner kroner eller omkring 634.000 kroner per migrant.

Ifølge en ny aftale vil Palau give op til 75 borgere fra tredjelande mulighed for at komme til den lille østat fra USA.

De får lov at bo og arbejde på den tyndtbefolkede øgruppe, oplyste embedsmænd onsdag.

Til gengæld vil USA betale 7,5 millioner dollar til Palau. Pengene skal gå til den offentlige sektor og til infrastruktur.

Præsident Donald Trump førte sidste år valgkamp på et løfte om at udvise migranter uden opholdstilladelse fra USA.

Siden han vendte tilbage til Det Hvide Hus i januar i år, har han sat fart på deportationer og har slået hårdere ned på forsøg på at rejse ind i USA på ulovlig vis.

De migranter, der kommer til Palau fra USA, er ikke sigtet for forbrydelser.

De vil hjælpe Palau med den mangel på arbejdskraft, der præger den lille nation, oplyser begge parter.

– Palau vil skulle give samtykke fra sag til sag for de personer, der ankommer til Palau under ordningen, hedder det i en erklæring fra stillehavsnationen.

Til gengæld for, at Palau tager imod USA’s uønskede migranter, har USA forpligtet sig til at opføre et nyt hospital og forbedre Palaus katastrofeberedskab.

USA vil også give yderligere seks millioner dollar til reformer, der skal forhindre, at Palaus pensionsordning for offentligt ansatte bryder sammen.

Dertil kommer yderligere to millioner dollar til at styrke retssystemet.

I forvejen får Palau hundredvis af millioner dollar i budgetstøtte for at lade det amerikanske militær bruge landets territorium. Til gengæld har USA påtaget sig ansvaret for det lille lands nationale forsvar.

Med omkring 20.000 indbyggere fordelt på hundredvis af vulkanske øer og koralatoller er Palau målt på befolkningstal et af verdens mindste lande.

Den palauiske øgruppe – der er en kæde af kalkstensøer og koralatoller – ligger omkring 800 kilometer øst for Filippinerne.

AFP

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger torsdag, at han havde en times “rigtig god samtale” med USA’s præsident Donald Trumps særlige udsending Steve Witkoff og svigersøn Jared Kushner om, hvordan krigen med Rusland kan bringes til ophør.

– Vi har nogle nye idéer omkring format, møder og selvfølgelig tidsplan for, hvordan man skal bringe en ægte fred tættere på, siger Zelenskyj i en video på X.

Han tilføjer, at der stadig udestår “følsomme spørgsmål”.

– De kommende uger kan blive intensive.

– Jeg takker alle, der fortsætter med at lægge pres på Rusland, så de fuldt ud forstår, at det vil have alvorlige konsekvenser – for Rusland – at forlænge krigen, siger Zelenskyj.

Trump har presset på for en aftale, der kan afslutte den næsten fire år lange krig.

I de seneste uger er fredsbestræbelserne, der ledes af Witkoff og Kushner, langsomt rykket fremad, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere på ugen fremlagde Zelenskyj et udkast til en fredsplan på 20 punkter, som han beskrev som den overordnede ramme for at afslutte krigen.

Udkastet var en nedskaleret version af en oprindelig plan i 28 punkter, som USA tidligere drøftede med den russiske side.

Den blev opfattet som hovedsageligt til fordel for Rusland, da den krævede, at Ukraine skulle afgive territorium og indføre begrænsninger for sin hær.

Vigtige territoriale spørgsmål er dog fortsat uafklarede i det nye udkast på 20 punkter, siger Zelenskyj torsdag.

Han tilføjer, at et møde med Trump vil være nødvendigt for at løse de mest følsomme spørgsmål.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, sagde tidligere torsdag, at Rusland er i færd med at analysere de udkast, som Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev har bragt til Moskva fra USA.

Israels militær har dræbt et fremtrædende medlem af den iranske revolutionsgardes elitestyrke, Quds.

Han døde i et angreb i Libanon.

Det meddeler Israels militær torsdag ifølge Reuters.

Ifølge militæret har dette Quds-medlem været med til at planlægge angreb fra Syrien og Libanon.

Israels militær kalder manden en nøgleperson i Quds-styrkens 840. enhed.

Han “var involveret i terroraktiviteter styret af Iran mod staten Israel og dets sikkerhedsstyrker”, skriver Israels militær.

Iraneren blev dræbt i området omkring Ansariyeh i det sydlige Libanon. Der er ikke umiddelbart oplyst yderligere.

Der er heller ikke umiddelbart nogen kommentar fra hverken Iran eller Libanon.

I juni udkæmpede Iran og Israel en kortvarig krig, hvor de sendte missiler mod hinanden.

I Libanon foretager Israels militær angreb på en næsten daglig basis. Det er særligt angreb, der er rettet mod det sydlige Libanon.

Det israelske militær siger, at det er sket i et forsøg på at forhindre den libanesiske Hizbollah-milits – der er finansieret og på anden måde støttet af Iran – i at genetablere sig i landet nord for Israel.

I november sidste år lykkedes det med hjælp fra USA at få en våbenhvile på plads, der stoppede mere end et års kampe mellem Israel og Hizbollah.

Aftalen kræver også, at Hizbollah skal lade sig afvæbne, i første omgang i den del af landet, der grænser op til Israel.

Men indtil videre har gruppen modsat sig at lægge våbnene.

Reuters

En kvinde på omkring 55 år er blevet dræbt i en villa i byen Boden i det nordlige Sverige torsdag.

Svensk politi har skudt og dræbt den formodede gerningsmand, som er en mand på omkring 20 år.

To andre er såret. Det er ikke umiddelbart klart, hvor alvorligt de er kommet til skade.

Den formodede gerningsmand angreb personer i villaen i Boden med en form for våben, oplyser politiet på sin hjemmeside.

– I forbindelse med, at politiet skal anholde manden, som er i 20-års alderen, opstår en situation, som fører til, at politiet skyder direkte mod ham. Han dør, lyder det i en meddelelse fra politiet.

Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at den formodede gerningsmand havde en tilknytning til nogen af de personer, der befandt sig i villaen i Boden, skriver politiet. Men det ventes afklaret i løbet af efterforskningen.

Sagen efterforskes som drab og drabsforsøg, oplyser politiet videre.

Tidligere torsdag havde politiet oplyst, at det var rykket ud til en alvorlig voldshændelse i Boden.

Byen ligger omkring 80 kilometer syd for polarcirklen og knap 40 kilometer nordvest for byen Luleå.

Storbritanniens kong Charles III opfordrer til “medfølelse og forsoning” i en tid præget af “splittelse” verden over i sin årlige juletale, som blev sendt torsdag.

Efter et 2025 med blandt andet skyderi på Bondi Beach i Australien og et angreb mod en synagoge i Manchester, hyldede kongen de mennesker, der griber ind i alvorlige situationer.

– Enkeltpersoner og lokalsamfund har udvist spontant mod ved instinktivt at bringe sig selv i fare for at forsvare andre, sagde kong Charles.

Mens han talte, blev der vist fotos fra Bondi Beach, hvor grønthandleren Ahmed al-Ahmed og andre personer greb ind for at forsøge at stoppe et dødeligt skyderi mod en jødisk sammenkomst.

Kong Charles sagde, at han fandt det “overordentlig opmuntrende”, hvordan mennesker med forskellige trosretninger har en “fælles længsel efter fred”.

I 80-året for Anden Verdenskrigs afslutning hyldede den 77-årige konge de værdier og det “mod og ofring”, der prægede krigsårene.

Modet hos soldater og andet militært personel samt den måde, hvorpå lokalsamfund stod sammen dengang, bærer et “tidløst budskab til os alle”, mener kong Charles.

– Når vi hører om splittelse både herhjemme og i udlandet, er det værdier, som vi aldrig må miste af syne, sagde kong Charles.

Hans tale, der på forhånd var optaget fra Westminster Abbey, blev sendt på britisk tv klokken 16.00 dansk tid.

– Med den store mangfoldighed i vores samfund kan vi finde styrken til at sikre, at det rette sejrer over det forkerte. For mig at se må vi værne om værdierne medfølelse og forsoning på samme måde, som vor Herre levede og døde, sagde kong Charles.

Kongens ord blev efterfulgt af en optræden med et ukrainsk kor samt London-koret Royal Opera Chorus.

Kong Charles har ofte givet udtryk for sin støtte til Ukraine og har alene i 2025 været vært for præsident Volodymyr Zelenskyj på Windsor Castle tre gange, senest i oktober.

Selv om han ifølge forfatningen skal være hævet over politik, har kongen gentagne gange udtalt sig om globale kriser.

Han har givet udtryk for bekymring over konflikten mellem Israel og Gaza og udtrykt sorg efter vold mod jødiske samfund, herunder angrebet på synagogen i det nordlige England i oktober samt skyderiet ved Bondi Beach.

En 42-årig afghansk mand, der blev anholdt 5. november på en adresse i Risskov ved Aarhus, vil blive udleveret til Tyskland.

Det oplyser mandens advokat, Amaar Jawaid Bajwa, til Ritzau.

Manden blev anholdt af Østjyllands Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) efter ønske fra den tyske anklagemyndighed.

Han mistænkes i en sag om iransk spionage og en angrebsplan mod jødiske mål i Tyskland.

Retten i Aarhus besluttede 18. december, at betingelserne for udlevering er opfyldt.

Men den 42-årige tog forbehold for at kære kendelsen til landsretten.

Det har han ikke gjort, og derfor vil der ske udlevering – formentlig allerede 28. december, oplyser advokaten.

De tyske myndigheder kobler sagen mod den 42-årige afghanske mand til en sag mod en 53-årig dansk-afghaner.

Denne mand blev tidligere på året anholdt i Brabrand – ligeledes efter ønske fra Tyskland.

Han lod sig efterfølgende frivilligt udlevere til strafforfølgelse i Tyskland.

Den 42-årige afghanske mand anklages for under en samtale med den 53-årige at have lovet at ville skaffe våben til en tredje person.

Han skal ifølge anklagen også have lovet at ville opfordre den tredje person til at begå angreb mod jødiske mål i Tyskland.

Manden har i retten oplyst, at han “ikke kender noget” til anklagerne mod ham.

Under grundlovsforhøret i november bekræftede han dog, at han kender den 53-årige mand, som tidligere på året blev udleveret til Tyskland.

Da manden blev anholdt 5. november, udtalte PET-chef Finn Borch Andersen, at statslige aktører, herunder Iran, spiller en stigende rolle i det europæiske trusselsbillede.

– Vi tager truslen meget alvorligt – især i lyset af observationer af iransk aktivitet og den potentielle brug af stedfortrædere til at gennemføre voldelige handlinger, sagde han i en skriftlig udtalelse.

Det er vurderingen hos PET, at Iran i stigende grad ved hjælp af kriminelle netværk, mellemmænd og personer i Europa er villig til at udføre voldshandlinger mod israelske og jødiske interesser.

I programmet “Året med kongefamilien” på den norske tv-station NRK kommenterer den norske kronprinsesse, Mette-Marit, for første gang anklagerne mod hendes søn Marius Borg Høiby, og fortæller hvordan hun har håndteret situationen.

Hun siger, at alle forældre – især dem, der har været i samme situation – kan forstå, hvor meget man bebrejder sig selv.

– Og at blive så hårdt kritiseret i en situation, hvor vi har forsøgt at gøre vores bedste og søgt professionel hjælp – det føles lidt uretfærdigt. At vi ikke har taget situationen alvorligt. For det tror jeg, at vi har, siger hun.

Da Marius Borg Høiby blev anholdt af norsk politi i august sidste år, skrev flere norske medier, at kronprinsessen skulle have ringet til ham og advaret ham om det.

Derpå skulle hun ifølge de pågældende medier have ryddet hans lejlighed.

– Jeg synes, at det har været meget krævende at blive beskyldt for så tilpas alvorlige ting, som jeg selvfølgelig ikke har gjort, siger Mette-Marit i tv-programmet om de kongelige.

Hun nævner ikke konkret, hvilke anklager hun tænker på.

Kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, er tiltalt for 32 forhold, blandt andet fire voldtægter. En ekskæreste har anmeldt ham for mishandling i nære relationer.

Høiby nægter sig skyldig i de mest alvorlige anklager.

Retssagen begynder i Oslo byret 3. februar.

Kong Harald fortæller blandt andet til NRK, at det ikke er muligt at forberede sig på en skandalesag som den om Marius.

– Men nu er det i domstolenes hænder, og retssagen er berammet. Den kommer til at gå sin gang. Så må vi tage det, som det kommer, siger kongen.

– Samtidig vil jeg sige, at vi føler med alle dem, som er berørt. Ikke bare i vores egen familie, men også alle andre som er berørt. Vi føler med dem og håber, at de har det godt og får det bedre efter retssagen.

NTB

Der blev flittigt delt både billeder og videoer juleaftensdag i Danmark, hvor datatrafikken var 26 procent højere end samme dato sidste år.

Det viser tal fra mobilselskabet Telenor, der netop kobler den øgede trafik sammen med en stigende tendens til at føre videosamtaler.

– Danskerne er digitale som aldrig før og laver flere videoopkald. Julehilsner er flyttet fra klassiske telefonopkald til beskeder, billeder og korte videoer, som løfter datatrafikken, lyder vurderingen fra Christian Hoffmann, der er privatkundedirektør i Telenor.

Men tallene fra Telenor viser også, at mobilen også får lov at blive i lommen hos mange 24. december.

Sammenligner man trafikken onsdag med tallene fra 17. december – som på mange måder var en typisk decemberdag – viser det sig nemlig, at datatrafikken falder med 18 procent.

Samtidig falder antallet af telefonopkald til under det halve.

– Det er positivt at se, at danskerne prioriterer nærværet. I en tid, hvor vi er mere digitale end nogensinde og let kan forsvinde ind i vores telefoner og algoritmer, er det godt med digitale pauser, siger Christian Hoffmann.

Sammenligner man datatrafikken 17. december med samme dato sidste år, er der tale om en stigning på 24 procent.

En del af den stigende datatrafik vil formentlig kunne forklares med, at flere har haft mulighed for at sende data via 5G-netværket i takt med, at deres telefon bliver udskiftet med en nyere model.

5G-netværket kan sende data med en hastighed, der typisk er mindst 10 gange højere end 4G-netværket.

Derfor tager det også væsentligt kortere tid at sende længere videoer, end det tidligere har været muligt, ligesom videosamtaler kan føres i en højere billedopløsning.

115 formodede medlemmer af Islamisk Stat (IS) er blevet anholdt i en stor politiaktion i Tyrkiet.

Det oplyser anklagemyndigheden i Istanbul torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det antages, at personerne havde planer om at udføre angreb i forbindelse med fejringer af jul og nytår i Tyrkiet.

Angrebene skulle rettes mod ikke-muslimer, hedder det i en opdatering fra anklagemyndigheden.

I alt er 124 steder blevet ransaget. 115 ud af i alt 137 personer, som myndighederne eftersøgte, er blevet anholdt.

Der sker relativt hyppigt anholdelser af personer med mistænkte IS-forbindelser i Tyrkiet.

Syrien, hvor der er aktive jihadistiske grupper, og Tyrkiet deler en grænse på omkring 900 kilometer.

I december 2024 kom Ahmed al-Sharaa til magten i Syrien efter en lynoffensiv, og al-Sharaa, der nu er præsident, har lovet at arbejde tæt sammen med både Europa og USA om at bekæmpe de dele af IS, som stadig opererer i landet.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede dog i 2019 i Irak og i Syrien efter en militærindsats med USA i spidsen.

Ikke desto mindre har IS fortsat en tilstedeværelse i netop Syrien og Irak. Det samme gælder i dele af Afrika, herunder Sahel-regionen, samt i Afghanistan og Pakistan.

Militante vurderes i vidt omfang at være spredt i autonome celler, skriver nyhedsbureauet AFP, og det er svært at få greb om gruppens størrelse i dag. FN anslår, at der er omkring 10.000 medlemmer i IS’ kerneområder.

Der blev den 24. december anmeldt 44 indbrud på landsplan, fremgår det af tal fra Rigspolitiet. Det er på selve juleaften færre end i de foregående år, men i juleperioden samlet set stiger antallet af anmeldelser.

Politiets seneste opgørelse er foretaget kort efter midnat natten til juledag, og de juleindbrud, som måtte være anmeldt eller registreret derefter, fremgår derfor ikke endnu.

Antallet af anmeldelser foretaget juleaften er dermed lavere end de foregående år. Sidste år blev der på landsplan anmeldt 51 indbrud, og de foregående to år var det henholdsvis 61 og 67.

Dog er der i ugerne op til jul totalt set blevet anmeldt flere indbrud end i de foregående år.

Rigspolitiets opgørelse over juleindbrud strækker sig fra 12. december og frem til og med 4. januar. Og vil man sammenligne dette år med de foregående – altså frem til og med den 24. december, så er kurven opadgående.

Frem til og med juleaften er der i 2025 blevet anmeldt 729 indbrud. Sidste år var der i samme periode anmeldt 659, i 2023 var det 588, mens det i 2022 var 530.

Det svarer til en stigning på 37,6 procent over tre år.

Rigspolitiets overblik drejer sig om indbrud i beboelse. Derudover er der i forbindelse med julen også sket indbrud i erhvervsejendomme.

Blandt andet har der været en række indbrud mod et helt særligt erhverv i den sydøstligste del af landet.

– Vi har haft fire indbrud hos tandlæger på Sydsjælland og Lolland-Falster, fortæller vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der er ifølge det lokale medie Folketidende tale om indbrud i to klinikker i Nykøbing Falster, en klinik i Maribo på Lolland og en klinik i Vordingborg på det sydlige Sjælland.

I en anden politikreds har navnlig ét boligområde været hårdt ramt. På Styrmandsvænget og på Matrosvænget i Hjerting ved Esbjerg er der anmeldt otte indbrud, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Østjyllands Politi rapporterer i sin døgnrapport ligeledes om otte indbrud, som er fordelt ud over politikredsen.

Borgere i Somalias hovedstad, Mogadishu, er torsdag begyndt at afgive deres stemmer i et valg, der skal bane vej for det første direkte nationale valg i landet i over et halvt århundrede.

Omkring 1600 kandidater stiller op til 390 pladser i Mogadishus distriktsråd.

De skal så vælge en borgmester i byen, hvor sikkerhedsforholdene er blevet bedre i løbet af de seneste år på trods af fortsatte angreb fra den militante gruppe al-Shabaab.

Abdishakur Abib Hayir er medlem af den nationale valgkommission, og han har forhåbninger om, at Somalias demokrati kan gøre fremskridt.

– Det her viser, at Somalia står på egne fødder og bevæger sig fremad, siger Hayir til nyhedsbureauet Reuters.

– Efter lokalvalgene kommer der også valg i hele landet, siger Hayir videre.

Det seneste direkte valg i det krigshærgede land blev afholdt i 1969.

Undtagelsen er den halvautonome region Puntland og udbryderregionen Somaliland.

Oppositionspartier har sat spørgsmålstegn ved, om landet er sikkert nok til afholdelse af valg. Al-Shabaab, som har forbindelser til al-Qaeda, har fortsat kontrol over store landområder. Gruppen udfører også hyppige angreb mod byer.

Omkring 10.000 sikkerhedsfolk er blevet placeret ved stemmesteder, oplyser valgkommissionen.

Det seneste direkte valg i 1969 fandt sted, blot måneder inden militærgeneralen Siyaad Barre tog magten ved et kup.

Barres styre sluttede i 1991, og herefter fulgte en række år med borgerkrig. I 2004 indførte Somalia et system med indirekte valg, som skulle øge samarbejdet mellem landets klaner.

Nogle somaliere kritiserede dog systemet, da de mener, at indirekte valg giver mulighed for korruption.

Reuters