Seneste nyheder

Amazon-stifteren Jeff Bezos er i de tidlige stadier af forhandlinger om at skaffe 100 milliarder dollar til en ny fond, der skal opkøbe produktionsvirksomheder og bruge kunstig intelligens til at sætte skub i automatiseringen af dem.

Det oplyser unavngivne personer med kendskab til sagen til The Wall Street Journal.

Bezos mødes i disse dage med nogle af verdens største kapitalforvaltere for at få finansiering til projektet.

Han har blandt andet været i Mellemøsten og Singapore for at drøfte fonden med statslige investeringsfonde, lyder det fra kilderne.

Fonden beskrives i investordokumenter som “et bindeled til at transformere produktionsindustrien”. Den skal opkøbe virksomheder inden for store industrisektorer som chipproduktion, forsvar og luftfart.

Bezos er for nylig blevet meddirektør for Project Prometheus. Virksomheden er et startup, der kan bygge AI-modeller, som kan forstå og simulere den virkelige verden.

EU-lederne har på EU-topmødet i Bruxelles givet en historisk hård kritik af Ungarns premierminister, Viktor Orbán, for hans nej til et EU-lån på 90 milliarder euro til Ungarn.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et stående pressemøde i forbindelse med EU-topmødet.

– Jeg har aldrig hørt så hård kritik på et EU-topmøde. Kritikken gik også på, at man ikke kan stole på de ting, som er aftalt.

– Det er aldrig sket før, sagde flere af de EU-ledere, der har været med i længere tid end mig, siger Ulf Kristersson.

Dermed fastslår den svenske statsminister, at kritikken blev særlig skarp, fordi Orbán selv sagde ja til lånet til Ukraine på EU-topmødet i december sidste år.

Orbáns nej er dermed også et brud med den måde, EU-topmøderne fungerer på. Her forpligter lederne sig på, at en aftale er en aftale.

Ungarns ja til lånet skete endda med den betingelse, at Ungarn ikke hænger på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Samme undtagelse fik Slovakiet og Tjekkiet på mødet. Dermed er det de øvrige 24 EU-lande – heriblandt Danmark – der må betale pengene tilbage, hvis Ukraine ikke kan.

Men det har ikke været nok til at overbevise Orbán, der mener, at Ukraine bevidst tilbageholder russisk olie til Ungarn.

Det afviser Ukraine, som fastholder, at det vil tage omkring seks uger at reparere Druzjba-rørledningen efter russiske angreb.

På topmødet har EU’s præsident, António Costa, og en række EU-ledere dog gjort det klart for Orbán, at hans opførsel er uacceptabel.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var blandt de europæiske ledere, der kritiserede Orbán på vej ind til topmødet:

– Beskeden til Ungarn er selvfølgelig, at vi har en aftale om at levere et lån til Ukraine, så de kan køre krigen videre og dermed beskytte ikke alene sig selv, men Europa.

– Det er uacceptabelt, at Ungarn blokerer Europa fra at gøre det, der skal til for at passe på Europa, sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet.

Ifølge Ulf Kristersson gentog Viktor Orbán på topmødet, at han vil stoppe med at blokere lånet, så snart olien igen flyder igennem Druzjba-rørledningen til Ungarn.

– Han vil først opgive sit veto, når olien kommer. Vi mener, at det er uacceptabelt.

– Det budskab fik han fra stort set alle lederne på mødet, siger Ulf Kristersson.

FC Midtjyllands europæiske eventyr sluttede torsdag med et 1-2-nederlag og dermed samlet 2-2 samt en mislykket straffesparkskonkurrence mod Nottingham Forest på eget græs i Europa Leagues ottendedelsfinaler.

Englænderne er truet af nedrykning i Premier League og skiftede mellem to vigtige ligakampe ud på hele ni pladser i sin startopstilling i forhold til sit seneste opgør, men reserverne viste sig fuldt ud i stand til at klare opgaven i Herning.

Nicolas Dominguez og Ryan Yates bragte Nottingham på kurs mod avancement, men stopperen Martin Erlic udlignede det samlede regnskab og fremprovokerede duellen fra straffesparkspletten.

Her missede Cho Gue-sung, Aral Simsir og Edward Chilufya hjemmeholdets første tre forsøg, og da Nottingham samtidigt sikkert omsatte sine forsøg, var det game over.

Modsat de fire kampe i ligaspillet, som FCM vandt med samlet 8-1, fik Mike Tullbergs udvalgte ikke i samme grad som tidligere opgør fat i gæsterne hverken spillemæssigt eller fysisk, og derfor endte det med engelsk avancement.

FCM kan se tilbage på sin bedste europæiske sæson – og den bedste danske sæson i Europa nogensinde målt på koefficientpoint – men det er i første omgang nok en ringe trøst inden mødet med ærkefjenden Viborg FF i Superligaen søndag.

Torsdag var FCM regulært nedspillet i størstedelen af første halvleg. Udeholdets sultne reserver brød gang på gang midtjydernes opspil og vandt flest dueller.

I første halvleg stod FCM nogenlunde imod, men efterhånden rullede angrebene ned på Elias Olafssons bur.

Islændingen var på arbejde et par gange, inden den italienske landsholdsbobler Lorenzo Lucca knap midtvejs gennem første halvleg for alvor testede FCM-keeperen.

Lidt senere var Olafsson prisgivet, men overliggeren tog fra, da Nottingham-kaptajn Ryan Yates huggede til kuglen fra kort afstand.

Senere reddede Philip Billing på stregen efter en dødbold, og Lucca misbrugte i en helt fri position, så der var i den grad lagt op til scoring, og den kom efter 41 minutter.

Nikola Milenkovic headede Nicolas Dominguez fri efter et hjørnespark, og argentinerens forsøg strøg i en blød bue over Olafsson.

Mike Tullberg forsøgte sig med et par indskiftninger i pausen, men lige lidt hjalp det.

Landsholdsaktuelle Victor Bak mistede bolden på egen halvdel, og efter et par hurtige pasninger sparkede Yates et par meter uden for feltet på fremragende vis bolden i nettet til 2-0.

FCM var til tælling, men paradoksalt tog indskiftningerne af tre normale profiler lidt af Nottinghams brod, og efter 69 minutter reducerede værterne lidt ud af ingenting.

Martin Erlic blev hængende i boksen efter en indkastsituation, og da Mads Bech hældte bolden i boksen, sparkede den kroatiske stopper en nedfaldsbold i kassen til 1-2 og 2-2 samlet.

Scoringen satte ekstra tryk på lægterne, og kampen åbnede i den grad op, da ingen virkede interesseret i forlænget spilletid.

Cho Gue-sung, der blev matchvinder i første møde, misbrugte i duel med Nottingham-keeper Stefan Ortega en stor chance, og det samme overgik Ola Aina i den anden ende, da han fik en friløber ned mod Olafsson.

Trods intentionerne ebbede tiden ud, og dysten gik videre i en omgang forlænget spilletid, hvor ivrigheden faldt meget.

Nottingham havde to gange bolden i nettet, men begge gange var målscoreren i en strafbar offsideposition, og da Chos forsøg fra distancen heller ikke gav pote, blev det en afgørelse fra straffesparkspletten.

Cho og Simsir sendte kuglen på hver sin stolpe, og Chilufya gled i sit tilløb, hvorfor det endte med en regulær midtjysk maveplasker.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, tager torsdag ansvaret for angrebet på det iranske South Pars-gasfelt og understreger, at USA ikke var en del af det.

Det siger premierministeren på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra Netanyahu understøtter USA’s præsident Donald Trumps forklaring om, at USA ikke kendte til angrebet.

Under et pressemøde tidligere på dagen torsdag understregede Trump desuden, at han har bedt Netanyahu om at holde igen med angreb mod iranske gasfelter.

– Jeg sagde til ham, lad være med at gøre det, og det vil han ikke gøre, sagde Trump ifølge AFP og tilføjede:

– Vi kommer godt ud af det med hinanden. Det er koordineret, men nogle gange gør han noget.

Under Netanyahus pressemøde bekræfter premierministeren, at Trump har bedt ham om at stoppe angrebene på iranske gasfelter.

– Præsident Trump bad os om at afholde os fra fremtidige angreb, og det gør vi, siger premierministeren på pressemødet ifølge AFP.

Samtidig roser Netanyahu samarbejdet med USA’s præsident.

– Jeg tror ikke, at to ledere har været så koordinerede som præsident Trump og jeg. Han er lederen, og jeg er, du ved, hans allierede, siger Netanyahu.

Det iranske South Pars-gasfelt blev onsdag ramt af angreb, og Iran varslede efterfølgende, at det ville angribe energianlæg i Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

South Pars-naturgasfeltet er den vigtigste kilde til indenlandsk energi i Iran, som til tider har svært ved at producere nok elektricitet, skriver The Guardian.

Efter advarslen fra Iran blev flere af Qatars anlæg til flydende naturgas (LNG) natten til torsdag ramt af missilangreb.

Blandt andet Ras Laffan Industrial City, som er Qatars primære anlæg til produktion af flydende naturgas.

Valgkampen har budt på en række politiske forslag, som kredser om den danske svineproduktion.

Det får nu Danske Svineproducenter til at foreslå at indføre en ophørs- eller permanent omlægningsordning.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

– Formålet med ordningen er at tilpasse den samlede svinebestand uden at der skabes økonomisk usikkerhed og psykisk pres på svineproducenten og hans familie, siger formand Jeppe Bloch Nielsen.

Han mener, at de politiske synspunkter gør det svært for nogle landmænd at bevare motivationen.

Jeppe Bloch Nielsen understreger samtidig, at de agerer inden for de gældende regler.

I et interview med mediet AgriWatch lyder det fra svineformanden, at forslaget er et udtryk for en bred frustration.

– Hvis det er sådan, at politikerne ikke vil os, og at vi er det store problem, jamen så er det da også fair, at de skal købe os ud, siger han til mediet.

Alternativet har stillet bedre forhold for de danske grise som et ultimativt krav til en kommende regering.

I SF foreslår man, at det bliver forbudt at etablere ny konventionel griseproduktion.

Også regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne er kommet med griseforslag under valgkampen.

Begge partier vil sænke grænserne for, hvor lang en grisetransport må være, ligesom de vil stoppe halekupering.

Danske Svineproducenter mener, at deres forslag vil skabe grundlag for, at man kan have en mindre animalsk produktion i Danmark.

Organisationen mener også, at landmændene, der gerne vil fortsætte skal have mulighed for at bygge nye og moderne stalde.

Danske Svineproducenter henviser til, at man tidligere har reguleret fiskeriet med ophørsordninger.

De mener også, at erstatning, som man så i forbindelse med nedlukningen af minkerhvervet, kan være en mulighed, lyder det.

Over 1000 mennesker er ifølge Libanons sundhedsministerium blevet dræbt under israelske angreb mod Libanon siden 2. marts, da konflikten mellem Israel og Hizbollah på ny er blusset op.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeriet inkluderer dødstallet 79 kvinder, 118 børn og 40 sundhedsarbejdere.

2584 personer meldes desuden såret.

På den israelske side er to soldater blevet dræbt, mens de befandt sig i det sydlige Libanon. Der har ikke været meldinger om, at civile israelere er blevet dræbt i Hizbollahs angreb.

Flere medier beskriver, at der skulle være kampe på jorden mellem de to parter i grænseområdet mellem Libanon og Israel.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah har ulmet i flere årtier, men brød ud igen, da militsen angreb Israel i starten af marts som hævn for drabet på Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei blev dræbt i et amerikansk-israelsk angreb på 28. februar.

Hizbollah er en politisk og militant gruppe i Libanon.

Foruden den nuværende krig mellem Hizbollah og Israel var de to parter senest i krig med hinanden i 2023-2024, hvor Israel bombede store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

I november 2024 indgik Libanon og Israel en våbenhvile, der skulle afslutte fjendtlighederne mellem de to lande i kølvandet på krigen i Gaza.

Efterfølgende angreb Israel ofte særligt den sydlige del af Libanon. Israel siger, at angrebene er rettet mod Hizbollah-bevægelsen.

Under pres fra USA godkendte Libanons regering i slutningen af august et amerikansk-støttet forslag om at afvæbne Hizbollah.

Efterfølgende har gruppen advaret om, at den vil kæmpe for at bevare sine våben.

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har torsdag givet et interview om sin kontakt med den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver den norske tv-station NRK, som har lavet interviewet.

NRK skriver torsdag eftermiddag, at mediet “har gennemført et interview med kronprinsesse Mette-Marit på Skaugum (kronprinsparrets hjem uden for Oslo, red.) i dag”.

– Vi arbejder nu på fuld kraft på nyhedsredaktionen med at færdiggøre det og tager aftenen og natten i brug for at kunne publicere det bredt, siger fagredaktør hos NRK Sofie Gran Aspunvik.

Hun har ikke yderligere kommentarer til materialet, for NRK “kommenterer af princip ikke upubliceret materiale”.

Det fremgår heller ikke, hvornår interviewet udkommer. Men ifølge det norske medie VG sker det fredag.

Nyhedsbureauet NTB og flere andre norske medier har fået en bekræftelse fra det norske kongehus på, at interviewet har fundet sted.

Til VG skriver kommunikationschef i kongehuset Guri Varpe, at det er kronprinsparret – så dermed også kronprins Haakon – der er blevet interviewet.

Det er godt en måned siden, at kronprinsessens omfattende kontakt med Jeffrey Epstein blev kendt i offentligheden. Umiddelbart efter beklagede kronprinsesse Mette-Marit, at hun havde haft kontakt med Epstein.

Kongehuset har tidligere varslet, at man ville komme med en redegørelse om forholdene. Det har hidtil ikke været kendt, hvornår den ville komme.

Kronprinsessen har 21 protektioner for forskellige organisationer. Efter historien om hendes kontakt med Epstein har flere af organisationerne enten afbrudt samarbejdet med hende – eller har sat det på pause.

Onsdag meddelte Biblioteksforeningen i Norge, at samarbejdet med Mette-Marit blev afbrudt.

Begrundelsen var, at man havde mistet tålmodigheden i forhold til at få den lovede forklaring.

– Bestyrelsen mener, at der er problematiske omstændigheder i forhold til tillidsbrud og usandheder, lød det blandt andet i en pressemeddelelse fra Biblioteksforeningen.

– Bestyrelsen forstår, at dette også er en personlig tragedie. Men i sidste ende handler det om at afveje, om det gavner foreningen at have kronprinsessen som protektor, og det er ikke tilfældet i dag, oplever vi.

Den norske statsminister Jonas Gahr Støre har respekt for, at kronprinsparret stiller op til interview.

Det siger han til Nettavisen:

– Det respekterer jeg. Jeg synes, at det er klogt. Jeg tror, at det er godt at fortælle om det, som er kommet frem igennem afsløringerne.

I starten af februar kritiserede han Mette-Marit for at have udvist dårlig dømmekraft.

Christian VIII’s personlige jagtriffel, som er udført af den kongelige hofbøssemager Nicolai Johan Løbnitz, er blevet solgt for 85.000 kroner.

Det står klart, efter at den har været på auktion hos Lauritz.com torsdag aften.

Det er første gang, at den har været udbudt til salg siden skabelsen, lød det fra auktionarius, da den skulle under hammeren.

Riflen var forud for auktionen vurderet til 125.000 kroner.

Auktionshuset kalder den et “sjældent historisk samlerobjekt”.

– Kombinationen af håndværksmæssig kvalitet, teknisk finesse og kongelig proveniens (oprindelse, red.) gør den til et markant indslag på auktionen, lød det tidligere i en foromtale fra Lauritz.com.

Riflen har blandt andet en rigt graveret lås med flere forgyldte figurer. Den har en totallængde på 101 centimeter.

Med til riflen følger en kuffert i mahognifineret fyrretræ. I låget findes en oval sølvplakette med kongens monogram.

Forauktionen hos Lauritz.com åbnede 6. marts. Første forbud tikkede ind torsdag morgen og lød på 64.000 kroner.

I løbet af torsdag voksede beløbet stille og roligt, indtil auktionen åbnede med et bud på 82.000 kroner og sluttede med salgsprisen på 85.000 kroner

Christian VIII levede fra 1786 til 1848 og besteg den danske trone i 1839.

I maj 1813 blev Christian Frederik, som han som prins blev kaldt, sendt til Norge som statholder for den danske konge Frederik VI.

Det varede dog ikke længe, fordi han måtte abdicere året efter, da Sverige under krigstrusler insisterede på at gennemføre den union af Sverige og Norge, som var lagt til rette ved fredsslutningen i Kiel.

Han vendte hjem til et ægteskab med Caroline Amalie og til en stilling som guvernør på Fyn og Langeland.

Han blev konge i 1839 og var det frem til sin død i 1848, som skyldtes blodforgiftning.

Riflen er nedarvet i den danske kongefamilie til prinsesse Ingeborg af Danmark, som i 1867 blev gift med prins Carl af Sverige.

Herefter gik riflen i arv til deres søn prins Carl Bernadotte, som var gift med grevinde Elsa von Rosen. Siden har den været i hendes families eje.

Den danske cykelrytter Mads Pedersen stiller lørdag til start i monumentet Milano-Sanremo efter en hurtigere genoptræning end ventet.

Det oplyser Mads Pedersens hold, Lidl-Trek, i en meddelelse på sin hjemmeside.

Tidligere på måneden bekræftede Lidl-Trek ellers over for cykelmediet Feltet, at han ikke ville nå at blive klar.

En række lægetjek har siden fastslået, at Pedersen er klar til at sætte sig op på cyklen, efter at han i sin sæsonåbner styrtede og pådrog sig flere brud.

Pedersen siger i meddelelsen, at det ikke har været planen at deltage i Milano-Sanremo, men stærke træningspas i løbet af de seneste dage har overbevist ham og holdet om, at det er den rigtige beslutning.

– Det er virkelig rart at kunne være på dette stadie og starte i Italien. Det er også et godt udgangspunkt for de belgiske klassikere, siger danskeren.

Holdets læge, Jens Hinder, siger, at danskerens positive tilgang har haft en reel betydning for, at Pedersens genoptræning er gået hurtigere end forventet.

– Ved brud er den største udfordring altid timingen. Starter man for tidligt, risikerer man at skade helingen.

– Vi har haft en forsigtig og kontrolleret tilgang, hvor vi tidligt begyndte med let belastning af håndleddet, siger Jens Hinder.

Mads Pedersen styrtede i februar på 1. etape af Volta a la Comunitat Valenciana.

Efterfølgende oplyste Lidl-Trek, at Pedersen var blevet kørt på hospitalet. Styrtet resulterede i et brækket kraveben og et brud på det ene håndled.

Med sine i alt 60 sejre er Mads Pedersen den mest vindende danske cykelrytter i historien. Alene i 2025 blev det til 14 sejre for rytteren fra Tølløse.

Belarus har torsdag frigivet 250 fanger.

Det oplyser den amerikanske ambassade i nabolandet Litauen i et opslag på X.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er fangerne blevet løsladt til gengæld for en yderligere lempelse af de amerikanske sanktioner mod det Rusland-allierede Belarus.

Løsladelsen er en af de største i årevis.

Den amerikanske præsident Donald Trump har, siden han tiltrådte som præsident forrige år, forsøgt at opbygge forbindelser til landet ved at lempe sanktioner og byde Belarus velkommen til sin “Board of Peace”, skriver AFP.

Løsladelsen er blot en blandt flere i de seneste måneders tid – hovedsageligt som følge af amerikanske bestræbelser.

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, har siddet på magten i landet siden 1994. Han blev genvalgt i 2025 uden den store spænding i valgkampen.

Ved det forrige valg i 2020 opstod der massedemonstrationer og uroligheder i landet, som dog blev slået ned af belarusiske sikkerhedsstyrker.

Dengang hævdede præsidentens største modkandidat, Svetlana Tikhanovskaja, at Lukasjenko havde svindlet med valgresultatet.

Hun flygtede senere ud af landet og lever nu i Litauen.

Valgresultatet udløste dengang flere ugers masseprotester i Belarus.

Dansk Institut mod Tortur (Dignity) var i kølvandet på valget i Belarus i 2020 med til at opstarte The International Accountability Platform for Belarus.

Sammen med lokale og internationale menneskerettighedsorganisationer indsamler og analyserer Dignity her beviser for tortur og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser og internationale forbrydelser.

Dignitys melding var i januar, at der sidder cirka 1300 politiske fanger i belarusiske fængsler, og mellem 250.000-300.000 har forladt landet.

Belarus er en af Ruslands nærmeste allierede. Lukasjenko har tilladt, at russiske tropper har fået lov til at bevæge sig på belarusisk territorium, og han har også givet tilladelse til opstilling af russiske atomvåben i landet.

Marius Borg Høibys forsvarsadvokater mener, at han bør dømmes til et år og seks måneders fængsel.

Det fortæller den ene af forsvarsadvokaterne – Ellen Holager Andenæs – under retssagens sidste dag torsdag ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Forsvarerne mener, at Høiby bør frikendes for de mest alvorlige tiltalepunkter som voldtægt og mishandling i nære relationer.

De mener, at han bør dømmes til fængsel i 18 måneder for de tiltalepunkter, hvor han har erkendt skyld.

Det gælder blandt andet et tilfælde af vold, to tilfælde af hærværk og et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Anklagemyndigheden i sagen kræver, at Marius Borg Høiby idømmes syv år og syv måneders fængsel.

Omvendt mener Ellen Holager Andenæs, at han maksimalt skal idømmes fem til seks års fængsel, hvis han findes skyldig i voldtægt. Det skriver norsk TV 2.

Samtidig kræver bistandsadvokaterne i sagen mod Marius Borg Høiby samlet 1,9 millioner norske kroner i erstatning til ofrene for de voldtægter, overgreb og den vold og mishandling, som han er tiltalt for at have begået.

Høiby er også tiltalt for grove narkotikaforbrydelser og det, der i Norge hedder mishandling i nære relationer.

Det kan omfatte både trusler, tvang, vold eller andre krænkelser over for personer, man er tæt på.

Undervejs i sagen, der har varet syv uger, har anklagerne beskrevet Marius Borg Høiby som voldelig, hensynsløs og jaloux. Omkring 70 vidner har forklaret sig, og video- og lydoptagelser er blevet afspillet.

I proceduren har anklagerne punkt for punkt gennemgået de forskellige forhold, som kronprinsessesønnen er tiltalt for. De mener, at han bør dømmes for i alt 39 punkter.

Den maksimale strafferamme for de forhold, som Høiby er tiltalt for, er 16 års fængsel.

Politiadvokaten har forklaret, at udgangspunktet for straffen er det mest alvorlige påståede lovbrud.

Det omhandler voldtægt og filmning af en kvinde, der ikke var ved bevidsthed, i 2018 i det norske kronprinspars hjem, Skaugum, der ligger uden for Oslo.

Retten har endnu ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang Marius Borg Høiby kan kendes skyldig i sagen.

Da torsdagens retsmøde var slut, sagde dommer Jon Sverdrup Efjestad, at der kan komme en dom i starten af juni.

Dommeren oplyste ikke en forventet dato for dommen.

Det er rødt over det meste af linjen i C25-indekset, som torsdag eftermiddag er lukket med et fald på 2,51 procent.

Det står klart ved børsluk torsdag eftermiddag.

Den eneste aktie, der holder sig oven vande, er smykkevirksomheden Pandora.

Bevægelserne i Pandoras aktie, der ved børslukket er steget med 0,96 procent, hænger sammen med et mærkbart fald i sølvprisen, skrev finansmediet MarketWire tidligere på dagen.

Pandora, som bruger guld og sølv i deres smykkeproduktion, har ellers i længere tid været udfordret af stigende priser på de to materialer.

Men torsdag faldt sølvprisen, og Pandora-aktien steg.

MarketWire skriver, at siden natten til torsdag er guldprisen faldet med 4,2 procent, mens det for sølvprisen gælder et dyk på 7 procent.

Pandora har dog selv meddelt, at selskabet forsøger at bevæge sig mod smykker belagt med platin for ikke at være så afhængige af prisen på sølv.

Omvendt sender et fald på 6,83 procent Rockwool helt ned i bunden af C25.

Rockwool, som laver isoleringsmateriale, er en energitung virksomhed, og de er ramt af stigende gaspriser.

Aktieanalysechef hos AL Sydbank Jacob Pedersen siger dog til MarketWire, at det ikke er en helt rimelig reaktion, fordi Rockwool har sikret sig fast pris på gas i lang tid fremover.

Han siger til finansmediet, at presset på aktieindekset udspringer af begivenhederne i Mellemøsten og den stigende pris på olie.

På lørdag er det tre uger siden, at Israel og USA angreb Iran. Siden er konflikten fortsat og har også betydet angreb rettet ind i andre lande i regionen.

Angreb mod vigtig energiinfrastruktur har fået flere lande i regionen til midlertidigt at begrænse produktionen af eksempelvis olie, og det har skabt usikkerhed om leverancer.

Samtidig er Hormuzstrædet blevet lukket af Iran. En stor del af verdens olie skal igennem strædet for at blive sendt videre ud i verden.

Siden angrebet 28. februar er prisen på en tønde Brent-olie steget med over 50 procent.

C25-indekset har med torsdagens fald ramt det laveste niveau i godt et halvt år, skriver aktiechef i Sampension Philip Jagd i en kommentar.

– Det har ikke skortet på øv-dage på aktiemarkederne, siden USA og Israel indledte krigen i Iran.

– Og torsdag fik vi endnu en til samlingen, hvor investorernes bekymringer omkring udviklingen i Mellemøsten og energipriserne medførte betydelige kursfald generelt og også herhjemme, lyder det.

Tre af de fire personer, som er sigtet for et angreb mod USA’s ambassade i Oslo for knap to uger siden, er blevet løsladt.

Tre brødre i 20’erne og deres mor blev varetægtsfængslet i sagen. Nu er de to ældste brødre og moren løsladt, oplyser deres forsvarere til NRK.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB har den ene af brødrene allerede erkendt, at han har placeret sprængladningen ved ambassaden. NRK skriver, at det er den yngste bror.

Sprængningen fandt sted natten til 8. marts.

Norsk politi mener, at hensigten var at “dræbe eller gøre stor skade på ejendommen.”

Ingen kom til skade ved angrebet, men en indgang til ambassaden blev beskadiget.

De tre brødre er norske statsborgere og har irakisk baggrund. De er ikke i forvejen kendt af politiet.

De tre brødre og deres mor bor alle på samme adresse i et lejlighedskompleks øst for Oslo.

NTB har tidligere fået oplyst af norsk politi, at man har gjort fund med relevans for sagen i familiens lejlighed.

Alle fire anholdte i sagen blev sigtet for at overtræde en bestemmelse om terrorbombning.

Ifølge NRK kender politiet ikke motivet til sprængningen.

Man undersøger flere hypoteser har det tidligere lydt.

NRK har tidligere fået oplyst, at norsk politi blandt andet undersøger om en statslig aktør har bestilt sprængningen.

Det har anklager Christian Hatlo begrundet med den sikkerhedspolitiske situation, og at sprængningen skete ved den amerikanske ambassade.

Norges nationale trusselsniveau blev ikke ændret efter angrebet, men norsk politi har efter eksplosionen taget flere tiltag for at øge sikkerheden omkring USA’s ambassade samt i det iranske og jødiske miljø i Norge.

USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) har godkendt en højere dosis af vægttabsmidlet Wegovy i injektionsform.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Godkendelsen gælder for en ugentlig dosis på 7,2 milligram.

Ifølge pressemeddelelsen forventes den nye dosis at blive lanceret på det amerikanske marked i april.

Der er skattelettelser i milliardklassen i vente, hvis Liberal Alliance får den indflydelse, som partiet håber at få efter det kommende valg.

Det fremgår af den økonomiske plan, som partiet torsdag har fremlagt:

Lavere topskat, ingen top-topskat og heller ingen mellemskat er blandt de forslag, som partiet kommer med.

Det samme er lavere selskabsskat, en lavere skat på aktie- og kapitalafkast og et farvel til den øvre grænse for beskæftigelsesfradraget.

Endelig foreslår partiet, at man skal kunne beholde de første 5000 kroner, man tjener hver måned, uden at der skal betales skat af dem.

Sammenlagt er der tale om lavere skatter og afgifter for 55,5 milliarder kroner – penge, som Liberal Alliance har fundet andre steder på det statslige budget.

Den vigtigste kilde til finansieringen er en reduktion af det offentlige bureaukrati i stat, regioner og kommuner.

Her mener partiet, at man kan finde 23 milliarder kroner ved at sikre, at kommunerne lader sig inspirere af de kommuner, der gør det allerbedst.

Samtidig forventer LA at kunne fjerne de 19.000 ansatte i den statslige sektor, som er kommet til, mens Mette Frederiksen (S) har været statsminister.

Til sammenligning tror Konservative, at partiet kan finde besparelser for 12 milliarder i den offentlige administration ved ikke at genbesætte stillinger, som enten skal erstattes af kunstig intelligens eller forsvinde helt.

Venstres økonomiske plan blev præsenteret i mandags og er blandt andet finansieret med besparelser på offentligt bureaukrati i størrelsesordenen 4,5 milliarder kroner.

Foruden besparelser på administration vil Liberal Alliance også skaffe 8,6 milliarder kroner ved at halvere dagpengeperioden fra to til ét år, ligesom DR’s budget skal beskæres med 2,2 milliarder kroner årligt.

Den tidligere borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen er torsdag blevet præsenteret som direktør i Aalborg Zoo.

Det oplyser Aalborg Zoo i en pressemeddelelse.

Thomas Kastrup-Larsen sad som borgmester i Aalborg Kommune for Socialdemokratiet fra 2014 til 2023.

Aalborg Zoo nedsatte et ansættelsesudvalg, efter at den tidligere direktør blev afskediget ved udgangen af 2025.

Udvalget har haft til opgave at finde den rette kandidat til jobbet. Laura Hay Uggla fortæller på vegne af ansættelsesudvalget, at den tidligere borgmester igennem ansættelsesprocessen har vist et stort overblik og forståelse for betydningen af Aalborg Zoo.

– Gennem hele processen har han vist et markant strategisk overblik, stor forståelse for vores rolle i samfundet og et tydeligt blik for mulighederne i både naturbevarelse, gæsteoplevelser og udvikling af organisationen, fortæller Laura Hay Uggla på vegne af ansættelsesudvalget.

Hovedpersonen udtrykker i pressemeddelelsen sine forventninger til at sætte sig i direktørstolen samt til de muligheder og udfordringer, der ligger foran ham og personalet i den zoologiske have, når han tiltræder stillingen 1. maj.

– Jeg glæder mig meget til at påtage mig opgaven og til at videreudvikle haven sammen med medarbejdere, samarbejdspartnere og byens borgere.

– Der venter både spændende muligheder og store udfordringer – og jeg ser frem til at tage fat, siger Thomas Kastrup-Larsen i pressemeddelelsen.

Thomas Kastrup-Larsen overtager efter den seneste direktør, Henrik Vesterskov Johansen, som havde stået i spidsen for den nordjyske turistattraktion i 20 år.

Zoo ligger tæt ved centrum af byen og har med tiden udviklet sig til at have mere end 350.000 årlige gæster.

Aalborg Zoo blev indviet i foråret 1935. Tre år senere fik parken sine første isbjørne.

Det israelske militær angreb onsdag iranske flådekapaciteter i Det Kaspiske Hav.

Det skriver militæret i et opslag på beskedtjenesten Telegram torsdag.

Israelske kampfly angreb ifølge opslaget den iranske flådes havne- og basefaciliteter.

Ved havnen blev iranske flådeskibe og et kommandocenter ramt, lyder det i opslaget.

Derudover skulle et flådeværft, som bruges til at reparere eller bygge nye skibe, også være blevet ramt.

Ifølge en israelsk militærtalsperson er det første gang, at Israel har angrebet den iranske flåde i Det Kaspiske Hav under krigen.

Det oplyser talspersonen Nadav Shoshani under et onlinepressemøde ifølge Reuters.

– Det er lykkedes os at sætte deres flådekapacitet i Det Kaspiske Hav ud af spil, sagde han ifølge Reuters.

– Det er et systematisk angreb på alle niveauer af deres flådekapacitet i Det Kaspiske Hav.

Nadav Shoshani oplyser desuden ifølge AFP, at Israel skulle have ramt mere end 200 mål i Iran over de seneste 36 timer.

Det Kaspiske Hav er på trods af navnet verdens største sø, der ligger på grænsen mellem Europa og Asien. Hele fem lande grænser op til søen. Det gælder både Rusland, Kasakhstan, Turkmenistan, Iran og Aserbajdsjan.

Meldingen om det israelske angreb i Det Kaspiske Hav kommer, efter at militæret sent onsdag aften meddelte, at det havde påbegyndt angreb i det nordlige Iran.

Ifølge militæret var det første gang, siden krigen mod Iran startede, at Israel udførte angreb i det nordlige Iran.

Iran har endnu ikke kommenteret på de israelske meldinger om angrebene mod flåden i Det Kaspiske Hav eller mod den nordlige del af landet.

Der er opstået uenigheder i den ekspertgruppe, som blev nedsat af den grønlandske regering for at undersøge spiralsagen.

Gruppen har delt sig i to grundet uenigheden.

Det skriver det grønlandske departement for justitsområdet i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen var der faglige uoverensstemmelser, ligesom at der var bekymring for den geopolitiske situation.

Eksperterne er blevet bedt om at undersøge de menneskeretlige aspekter af sagen.

Betegnelsen spiralsagen dækker over, at unge grønlandske kvinder og piger fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral under en kampagne, som startede i 1960’erne.

Flere kvinder har siden fortalt i medierne, at de ikke havde givet samtykke.

Begge grupper af eksperter har afleveret en rapport til den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Men på grund af uenighederne er det blevet besluttet, at de to rapporter skal granskes af fagfæller, inden de kan offentliggøres.

Det sker for at undgå tvivl om rapporternes faglighed, lyder det.

Den ekstra granskning af de to rapporter betyder dog, at de tidligst offentliggøres til maj.

Ifølge det grønlandske medie KNR var rapporterne færdige i starten af februar.

Sermitsiaq skriver også, at det tidligere var forventningen, at rapporten ville blive offentliggjort, senest seks uger efter at den blev modtaget.

Naaja H. Nathanielsen, der er naalakkersuisoq, hvilket svarer til minister, for justitsområdet, udtaler i pressemeddelelsen fra den grønlandske regering, at hun har valgt at gå “løsningsorienteret” til uenighederne.

– Både ekspertgruppens rapport og den anden rapport vil begge blive offentliggjort, hvorefter læserne kan danne sig deres eget indtryk, lyder det.

En uvildig dansk udredning af spiralsagen vurderede sidste år, at mindst 4070 grønlandske kvinder og piger havde fået opsat spiral ved udgangen af 1970. På det tidspunkt havde Danmark ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, gav sidste år en undskyldning i sagen.

Det skyldes, at der både har været sager, imens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland, og efter at Grønland hjemtog området.

Storbritannien og fem andre lande melder sig klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Det skriver landene i en fælles erklæring.

– Vi udtrykker vores villighed til at bidrage til passende indsatser for at sikre sikker passage gennem strædet, lyder det.

Foruden Storbritannien er landene, som står bag erklæringen, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Japan.

Det står ikke umiddelbart klart, hvordan landene mere konkret vil hjælpe med at sikre passagen.

I erklæringen fordømmer landene de iranske angreb på ubevæbnede skibe i Hormuzstrædet, den de facto lukning af strædet samt angreb på civilinfrastruktur, herunder olie- og gasinstallationer.

De roser desuden beslutningen fra Det Internationale Energiagentur (IEA) om at frigive i alt 400 millioner tønder olie fra dets medlemslandes oliereserver.

Frigivelsen af olien sker for at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet, der adskiller Iran og Den Arabiske Halvø, og som er vigtig for transporten af olie fra Mellemøsten.

Strædet er i praksis blevet lukket for skibstrafik, efter at krigen mellem Iran på den ene side og Israel og USA på den anden brød ud den 28. februar, og efter at Revolutionsgarden i Iran tog kontrol over strædet.

De seks lande uddyber i den fælles erklæring, at landene vil tage “andre skridt” for at stabilisere energimarkederne.

Blandt andet vil de samarbejde med visse “producerende lande” for at øge produktionen. Det uddybes ikke i erklæringen, hvilke lande der er tale om.

En 67-årig dansk mand, der var ansat i entreprenørvirksomheden Burmeister og Wain Contractor A/S (BWSC), er torsdag blevet dømt for bestikkelse.

Retten i Lyngby har idømt den tidligere salgsdirektør ni måneders betinget fængsel.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har ført sagen i samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK).

Bestikkelsen skete i forbindelse med opførelsen af et kraftværk i den afrikanske østat.

Fra juli 2013 til oktober 2017 betalte den dømte mindst 632.000 kroner til personer hos myndighederne i Mauritius.

Formålet var at sikre, at BWSC skulle vinde et offentligt udbud i forbindelse med udviklingen og etableringen af et nyt kraftværk, som havde en samlet kontraktsum på 790 millioner kroner.

Det var BWSC selv, der i 2019 henvendte sig til de danske myndigheder med mistanke om, at virksomheden havde været involveret i bestikkelse.

I 2024 blev BWSC selv idømt en bøde på ti millioner kroner for virksomhedens andel i overtrædelsen.

Efter bøden i 2024 fortalte BWSC’s direktør Jens Peter Koch til DR Nyheder, at mistanken opstod, efter at en whistleblower havde råbt op om sagen.

– Sagen blev bragt frem af en whistleblower, og selv om den går forud for min tid i virksomheden, så står den for mig som en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi har en åben kultur, hvor kolleger eller samarbejdspartnere tør stå frem, hvis de observerer noget, der ikke er rigtigt eller giver anledning til mistanke om uregelmæssigheder, sagde han i et skriftligt svar til DR.