Seneste nyheder

Den Oscar-vindende skuespiller Mel Gibson og filminstruktøren Rosalind Ross er efter ni års forhold gået fra hinanden.

Det bekræfter en talsperson for Gibson til nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at magasinet People tidligere tirsdag bragte en fælles udtalelse, hvor der stod, at parret gik fra hinanden for et år siden, men at de har ventet med at dele nyheden indtil nu.

Trods bruddet har parret planer om at fortsætte en fælles opdragelse af deres otteårige søn, Lars.

– Selv om det er trist at afslutte det her kapitel i vores liv, er vi velsignet med en smuk søn, og vi vil fortsætte med at være de bedst mulige forældre, lød det i udtalelsen fra Gibson og Ross til People.

Den 69-årige Mel Gibson, der blandt andet er kendt fra Mad Max-filmene, og den 35-årige Rosalind Ross, som er tidligere voltigør, var ikke gift.

Voltigering er akrobatik på hesteryg.

Udover sønnen Lars har Gibson syv børn med Robyn Moore, som han var gift med fra 1980 til 2011.

Han har desuden en 16-årig datter med den russiske pianist Oksana Grigorieva.

En personbil er forulykket og kørt ind i en bygning ved krydset mellem Nørrebrogade og Fælledvej på Nørrebro i København.

Det oplyser Martin Kajberg, der er vagtchef ved Københavns Politi, tidligt natten til onsdag til Ritzau.

– Der var en enkelt person til stede i bilen. Han er blevet kørt til hospitalet, hvor han bliver undersøgt. Han er ved bevidsthed, siger Kajberg.

Ingen andre personer er kommet noget til i forbindelse med ulykken.

Politiet modtog en anmeldelse om hændelsen klokken 23.23 tirsdag aften.

Området omkring ulykkesstedet er blevet afspærret, og de busser, der normalt passerer gennem krydset, er blevet omlagt.

Politiet har tidligt natten til onsdag ikke en tidshorisont for, hvornår krydset vil blive genåbnet.

I løbet af juledagene lykkedes det flere personer at bryde ind i en tysk bank og stjæle kontanter, guld og smykker til en værdi af cirka 30 millioner euro – svarende til omkring 224 millioner kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Røveriet skete i byen Gelsenkirchen, der ligger i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Ifølge politiet formåede personerne at bore sig frem til et boksrum – tilhørende en Sparkasse-bank – fra et parkeringshus.

Rummet befinder sig under jorden, og ifølge banken skete indbruddet i juleferien. Og det gik ud over 95 procent af de i alt 3250 bankbokse.

Tyske virksomheder var lukket torsdag og fredag i sidste uge, og efterforskerne mistænker, at personerne muligvis har tilbragt ferien og weekenden indenfor og brudt boksene op.

De ukendte gerningsmænd er fortsat på fri fod.

Tyveriet blev opdaget, efter at en brandalarm blev udløst tidligt mandag morgen, og redningstjenester opdagede hullet fra boringen. Det fremgår ikke, præcist hvornår hændelsen fandt sted.

Vidner har fortalt, at de så flere mænd bære store tasker i parkeringshusets trappeopgang natten til søndag, oplyser politiet.

Optagelser fra sikkerhedskameraer har vist maskerede personer, der forlod parkeringshuset tidligt mandag morgen i en sort Audi RS 6.

Bilens nummerplade var ifølge politiet tidligere blevet stjålet i byen Hannover.

En talsmand fra politiet har sagt til AFP, at indbruddet var “meget professionelt udført”.

Politiet har også sagt, at bankboksene havde en gennemsnitlig forsikringsværdi på mere end 10.000 euro – knap 75.000 kroner – og anslår derfor skaden til at være på cirka 30 millioner euro.

Flere af de berørte personer har fortalt politiet, at deres tab langt overstiger den forsikrede værdi fra deres bankbokse.

Banken oplyser, at den har oprettet en hotline for kunder, og at alle de berørte vil blive informeret skriftligt hurtigst muligt, mens den samarbejder med forsikringsselskabet om at finde ud af, hvordan kravene skal behandles.

AFP

En 51-årig mand kom i kritisk tilstand efter en færdselsulykke ved Vamdrup tirsdag eftermiddag.

Tirsdag aften er hans tilstand uændret, oplyser vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi.

Han fortæller, at to biler er kørt frontalt sammen.

Den 51-årige mand var fører af den ene bil, som endte i grøften. En 77-årig kvinde sad i den anden bil. Hun slap med lettere skader, fortæller vagtchefen.

– Hvem, der har skylden, ved vi ikke, siger vagtchefen.

Den 51-årige blev efter ulykken fløjet på hospitalet i en lægehelikopter.

Anmeldelsen om ulykken, der fandt sted på Rute 25 mellem Vamdrup og Jels, indløb klokken 15.51, skrev tvSyd.

Ulykken fik politiet til at spærre vejen i begge retninger, hvilket skabte en del kø på strækningen, men oprydningsarbejdet er afsluttet, fortæller vagtchefen.

Politiet oplyser, at en såkaldt bilinspektør har tilset åstedet.

En bilinspektør er en teknisk ekspert, som blandt andet tilkaldes ved ulykker med alvorlig tilskadekomst.

– Nu afventer vi hans rapport for at finde ud af, hvad der er sket, lyder det fra politiet.

Det er planen, at den såkaldte koalition af villige lande, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland, skal mødes i begyndelsen af januar.

Først den 3. januar, hvor nationale sikkerhedsrådgivere fra koalitionen mødes i Ukraine.

Det skriver landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

– Kort efter vil der finde drøftelser sted på lederniveau – møderne er nødvendige. Vi planlægger det til den 6. januar i Frankrig, skriver han videre.

Præsidenten har tirsdag desuden talt med flere journalister, hvor han har udtalt, at de nationale sikkerhedsrådgivere vil “gennemgå alle dokumenterne, alt det grundlæggende”, inden at lederne drøfter dem i Frankrig.

Rådgiverne vil derefter mødes igen den 7. januar for at “forfine tingene”, sagde præsidenten ifølge AFP.

Derefter håber Ukraine på et møde med både europæiske ledere og USA’s præsident, Donald Trump, lød det videre.

Koalitionen består af mere end 30 lande, der arbejder for sikkerhedsgarantier og langvarig støtte til Ukraine.

Storbritannien og Frankrig har sat sig i spidsen for initiativet med koalitionen af villige, som også omfatter Danmark.

Meldingen fra Zelenskyj kommer, få dage efter at han mødtes med præsident, Trump i Florida i USA.

På mødet, der fandt sted søndag, var fokus blandt andet på en fredsplan for Ukraine.

Både den amerikanske og ukrainske præsident sagde efter mødet, at der var blevet gjort store fremskridt mod at afslutte krigen i Ukraine.

Det stod dog ikke klart, hvilke fremskridt der konkret var tale om, ligesom der heller ikke var nyt om, hvor langt man er fra en egentlig fredsaftale.

Mandag oplyste Zelenskyj, at udkastet til en fredsplan lægger op til amerikanske sikkerhedsgarantier for Ukraine i 15 år.

I opslaget på X skriver den ukrainske leder, at han er “taknemmelig for præsident Trumps team for deres villighed til at deltage i alle effektive formater”.

– I dag (tirsdag, red.) var vores teams i kontakt, og jeg har nu drøftet vores næste skridt og prioriteter i forhandlingerne med Rustem. Vi spilder ikke en eneste dag. Tak!, skriver han med henvisning til den ukrainske forhandler Rustem Umerov.

Donald Trump talte desuden mandag i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin. De to statsledere havde en “produktiv samtale”, lød det fra Trump.

– Vi har et par enkelte vanskelige punkter, vi skal have løst. Og så kan vi få fred, sagde præsidenten.

Krigen i Ukraine har stået på, siden Rusland invaderede nabolandet i februar 2022.

Redningsberedskabet er siden nytårsaften 2017 blevet angrebet med pyroteknik eller andre effekter 71 gange.

Redningspersonalet er blevet angrebet med blandt andet sten, raketter, romerlys og fyrværkeribatterier, fremgår det af opgørelsen.

Det fremgår af en opgørelse, oplyser Danske Beredskaber til Ritzau.

Alle nytårsangrebene, som beredskabet selv kalder dem, er sket i nytårsdøgnet fra 31. december klokken 12 middag til 1. januar klokken 05 om morgenen.

I nytåret 2017 til 2018 blev beredskabet angrebet 20 gange. Det er det højeste antal nytårsangreb, siden opgørelsen begyndte samme år.

Seneste nytårsaften var antallet af hændelser på ni – inklusiv fire nytårsraketter og to romerlys.

Generelt har antallet af nytårsangreb været faldende de seneste år. Lavest var antallet under coronapandemien i nytåret 2020 til 2021, hvor beredskabet blev udsat for tre angreb.

Hvert angreb er dog et angreb for meget, skriver Danske Beredskaber.

– Det udsætter mandskabet for fare i en situation, hvor de forsøger at redde andres liv og værdier. Og det udsætter andre i området for potentiel fare, fordi de kommende indsatser eventuelt må afvente, at der er skabt sikkerhed for beredskabet, inden man rykker ind. Det kan koste livsvigtig tid, lyder det.

1. januar 2025 oplyste Danske Beredskaber, at personalet havde været udsat for flere af de såkaldte nytårsangreb.

Det skete blandt andet i Slagelse, hvor en gruppe unge mennesker mellem syv og ni gange satte ild til kommunale skraldespande.

Da politiet og redningsberedskab ankom til stedet, blev de beskudt med fyrværkeri af en gruppe på mellem 10 og 15 unge mennesker.

Ved seneste nytår rykkede de kommunale beredskaber ud i forbindelse med brande 343 gange. 1529 brandfolk var på arbejde nytårsnat.

Det er håbet, at de brandfolk og alle andre denne gang kan få en mere rolig nytårsaften.

– Danske Beredskaber håber derfor på, at alle over de næste par døgn hjælper hinanden med et godt og sikkert nytår, hvor fyrværkeriet bruges alene som det er tiltænkt, skriver Danske Beredskaber.

Mandag faldt der dom i en sag om drabet på en 39-årig mand i den grønlandske by Ittoqqortoormiit.

En 27-årig mand blev af Sermersooq Kredsret idømt syv års anbringelse i anstalt for drabet, der fandt sted tidligere på året.

Det skriver Grønlands Politi tirsdag i en pressemeddelelse.

Om morgenen 30. august i år modtog politiet i Grønland en anmeldelse om fundet af en livløs mand på gulvet i et hus i Ittoqqortoormiit.

Han lå i en større blodpøl.

Samme dag blev den 27-årige anholdt og sigtet for drabet.

– Efterfølgende tekniske beviser bestyrkede politiets mistanke om, at det var den rette person, som var sigtet for og tilbageholdt for drabet.

– De tekniske beviser viste, at afdøde var blevet stukket adskillige gange med en skarp genstand, formentlig en kniv, skriver Grønlands Politi i meddelelsen.

Retten lagde vægt på en række forhold i forbindelse med dommen, oplyser specialanklager Lars Petersen fra anklagemyndigheden i Grønlands Politi til mediet Sermitsiaq.

Blandt andet at den 27-årige og 39-årige var til samme fest natten for drabet. Da resten af deltagerne tog videre til en efterfest, blev de to sammen alene tilbage.

Festen foregik i samme hus, hvor den 39-årige blev fundet død dagen efter.

Under retssagen kom det ifølge Sermitsiaq også frem, at den dræbte og den nu dømte i en kortere periode boede sammen, mens den dømte var barn.

Ifølge mediet var den 39-årige nemlig kærester med den 27-åriges mor.

Den 27-årige nægtede at udtale sig i retten.

Dommen på syv års ubetinget anstaltsanbringelse stemmer overens med, hvad anklagemyndigheden ønskede. Forsvaren ville derimod have den 27-årige frifundet, skriver Sermitsiaq.

I den grønlandske kriminallov er der ikke ord om fængsel. I stedet foregår frihedsberøvelsen i en anstalt.

Den 27-årige udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

Retten i Roskilde har valgt at opretholde anholdelsen af en 37-årig mand, der har været eftersøgt for voldtægt, i tre døgn.

Det skriver anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X efter endt grundlovsforhør.

Forlængelsen sker med henblik på, at politiet kan efterforske sagen yderligere.

Dermed skal retten inden for 72 timer af tirsdagens grundlovsforhør tage stilling til, om den 37-årige skal varetægtsfængsles eller løslades.

Manden er ifølge Sjællandske Nyheder sigtet for voldtægt, grov vold, dødstrusler og frihedsberøvelse af en 38-årig kvinde, som han har en relation til.

Det er uklart, hvilken relation de har.

Natten til 20. december blev kvinden ifølge politiet opsøgt i sit hjem i Køge af den 37-årige, hvor hun mod sin vilje blev tvunget ind i en bil og kørt til den 37-åriges adresse.

Her blev hun udsat for voldtægt og tilbageholdt i seks timer.

Manden truede også med at slå hende ihjel.

Af sigtelsen fremgår det, at han blandt andet skal have sagt: “Jeg har brugt de sidste to måneder på at planlægge, hvordan jeg skulle slå dig ihjel, så ingen fandt ud af det”. Det skriver Sjællandske Nyheder, der var til stede ved tirsdagens grundlovsforhør.

Kvinden blev til sidst kørt retur til sin bopæl i Køge af manden.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Det betyder, at offentligheden forhindres i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Samtidig nedlagde retten navneforbud, hvilket vil sige, at det er ulovligt at dele oplysninger, der kan identificere den sigtede.

Den 37-årige blev 23. december eftersøgt med navn og billede.

Politiet iværksatte flere tiltag og modtog flere tips om mandens færden – dog uden at det førte til en anholdelse.

Mandag eftermiddag stødte en af politiets patruljevogne mere eller mindre tilfældigt på den 37-årige, der kørte i sin bil på Sydmotorvejen omkring Algestrup.

Herefter blev han anholdt.

Der kan så småt igen køre tog til og fra London gennem Eurotunnelen, der går under Den Engelske Kanal.

Det oplyser det internationale togselskab Eurostar tirsdag eftermiddag.

Togdriften var tidligere på dagen helt indstillet på grund af et problem med elforsyningen i tunnelen, der forbinder Storbritannien og Frankrig.

– Der var en hændelse tirsdag morgen, som var relateret til, at der ikke kom strøm til togene i tunnelen. Det har krævet teknisk udbedring på kablerne, som er i gang lige nu, sagde en talskvinde tidligere tirsdag.

Det fik togselskabet til at advare rejsende om lange forsinkelser.

Men en gradvis genåbning af tunnelen betyder nu, at trafikken igen kan genoptages.

Det fremgår ikke, om alle problemer med elforsyningen er løst.

Over for nyhedsbureauet Reuters har togselskabet afvist at uddybe, hvor mange passagerer der har været berørt af den indstillede togdrift.

Eurotunnelen er en af de travleste strækninger i Europa, når det kommer til tog, der krydser landegrænser.

Togproblemerne og den indstillede trafik faldt oveni, at mange rejser mellem Storbritannien og fastlandet op til nytår.

Tunnelen går fra Folkstone nær Dover i Storbritannien til Calais i Frankrig.

Foruden passagertogene, som Eurostar driver, er der også tog, der fragter biler, lastbiler og andre køretøjer gennem tunnelen.

De tog kaldes Le Shuttle, og der har også været problemer med sådan et tog tirsdag, oplyste Eurostar tidligere på dagen uden at uddybe, hvad problemet var.

Det er ikke Eurostar selv, der står for Le Shuttle-togene. Det er derimod Getlink, som også har ansvar for selve tunnelen.

Eurostar har endnu ikke oplyst, hvilke afgange der mere præcist genoptages.

Reuters

Vejrprognoserne for nytårsnat melder om blæsevejr og regn.

Derfor skal man holde dobbelt så stor sikkerhedsafstand til fyrværkeriet, når raketter og batterier bliver sendt op i luften, oplyser Nicoline Zederkof Jensen, der er kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

– Det er sådan, at fyrværkeriet er konstrueret og testet til brug ved vind under fem meter i sekundet, og det er udgangspunktet for de her sikkerhedsafstande, som man anbefaler, og det er dem, der står angivet på fyrværkeriet.

– Det vil sige, at hvis det blæser mere, som det ser ud til at gøre nytårsnat, så skal man sørge for at holde dobbelt så stor afstand for at undgå ulykker, siger hun.

I blæsevejr kan fyrværkeri udgøre en større risiko for skader, da fyrværkeriet kan flyve en anden vej end planlagt.

Sikkerhedsstyrelsen anbefaler også, at afstanden til åbninger i bygninger fordobles denne nytårsnat. Det betyder, at fyrværkeri skal placeres mindst 20 meter fra døre, vinduer og andre åbninger.

Anbefalingen lyder også på at holde sig mindst 400 meter fra bygninger med stråtag og brændbart materiale.

Hvis fyrværkeriet er blevet vådt i regnen, så anbefaler Nicoline Zederkof Jensen, at man ikke bruger det. Derudover anbefaler hun, at man kun tager ét stykke med ud ad gangen og lader resten blive indenfor, hvor det er tørt.

– Hvis fyrværkeriet bliver fugtigt, kan det opføre sig anderledes end forventet. Det, som det helt konkret kan føre til, er, at der kan ske ustabile eksplosioner, og med det er der større risiko for skade, siger hun.

Mandag fortalte Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at det specielt er i Vestjylland, at man skal indstille sig på regnvejr nytårsaften.

Sidste nytår havde 209 personer behov for akut skadebehandling i forbindelse med fyrværkeri, oplyser Sikkerhedsstyrelsen.

Af de alvorligt tilskadekomne brugte 73 procent ikke beskyttelsesbriller, hvilket også er en af Sikkerhedsstyrelsens fyrværkeriråd.

Tidligere måtte man skyde fyrværkeri af i perioden fra 27. december til 1. januar, men i 2024 blev fyrværkeriloven ændret, hvilket betyder, at man kun må affyre fyrværkeri 31. december og 1. januar.

Sydøstjyllands politi søger vidner, efter at en kvindelig cyklist mandag eftermiddag blev påkørt af en bus i Fredericia.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse tirsdag.

Ulykken skete mandag omkring klokken 14.50 i krydset mellem Jupitervej og Korskærvej.

Den 63-årige kom cyklende og blev påkørt af bussen, som drejede. Kvinden lå sammen med sin cykel fastklemt under bussen og måtte efterfølgende klippes fri af cyklen.

Ifølge politiet er kvinden kommet alvorligt til skade, men er uden for livsfare.

I forbindelse med ulykken kom tre personer hen for at hjælpe kvinden, og særligt dem vil politiet nu gerne i kontakt med.

– Vi kan se på overvågningsmateriale fra bussen, at tre personer, som vi skønner er mænd, kort tid efter påkørslen løber hen for at hjælpe kvinden.

– Vi vil meget gerne i kontakt med disse tre personer eller andre, der har været vidne til hændelsen, siger Arno Petersen, der er vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands politi.

Vidner kan kontakte Sydøstjyllands politi på telefon 114.

Ørsted har frasolgt en ejerandel på 50 procent i havvindmølleparken Hornsea 3 til kapitalfonden Apollo Global Management.

Det oplyser det danske selskab i en børsmeddelelse tirsdag.

Handlen har en værdi af cirka 39 milliarder kroner.

Ørsted meddelte i begyndelsen af november, at man havde indgået en aftale om at sælge ejerandelen.

I den forbindelse blev det kaldt en milepæl.

– Vi er glade for at kunne byde Apollo velkommen som partner på Hornsea 3, da de har erfaring med infrastruktur og kan levere fleksibel kapital i stor skala, sagde finansdirektør Trond Westlie.

– Frasalget er en vigtig milepæl for Ørsted i vores fortsatte arbejde med at levere på vores partnerskabs- og frasalgsprogram, som er en hjørnesten i vores forretningsplan.

Ørsted har gjort det til sit speciale at opføre store, nye havvindparker.

Efterfølgende sælger selskabet løbende ud af sine ejerandele for at skaffe den nødvendige kapital til at opføre nye parker.

Hornsea 3 er i gang med at blive opført ud for den britiske østkyst og skal forsyne mere end tre millioner husstande med strøm.

Ørsted har tidligere vurderet, at det bliver verdens største havvindmøllepark med en kapacitet på knap tre gigawatt.

De samlede investeringer i projektet ligger fortsat på mellem 70 og 75 milliarder kroner, lød det i november.

I første omgang modtager Ørsted 20 milliarder kroner for aftalen med Apollo Global Management. Det resterende beløb vil blive betalt, når man opnår bestemte visse milepæle.

Ørsteds melding kommer, på et tidspunkt hvor selskabet har oplevet fornyet modvind i USA.

Kort før jul meddelte det amerikanske indenrigsministerium, at man satte lejekontrakter for fem havvindmølleparker på pause.

Det gjaldt for to af Ørsteds parker, hvor samtlige aktiviteter siden er blevet beordret stoppet i 90 dage.

Europæiske ledere har tirsdag formiddag holdt møde om krigen i Ukraine.

Fredsprocessen bevæger sig fremad, skriver Tysklands kansler, Friedrich Merz, på X efter mødet.

– Nu er der behov for gennemsigtighed og ærlighed fra alle – inklusive Rusland, skriver han og tilføjer, at det er europæiske og canadiske partnere, der har deltaget.

Han uddyber ikke, hvad der nærmere er blevet drøftet eller eventuelt aftalt på mødet.

Det gør Polens premierminister, Donald Tusk, heller ikke. Men han siger ifølge Reuters, at der er grund til at håbe på fred.

– Freden kan ses i horisonten. Der er ingen tvivl om, at der er sket ting, som giver grund til at håbe, at krigen kan få en ende – og ret hurtigt – men det er stadig et håb. Det er langt fra 100 procent sikkert.

– Når jeg siger, at freden kan ses i horisonten, taler jeg om de kommende uger, ikke de kommende måneder eller år. I januar bliver vi nødt til at gå sammen om at træffe beslutninger for Ukraines fremtid – fremtiden for denne del af verden, siger Tusk.

Mødet gik ifølge en talsmand for den polske regering i gang klokken 11.00, og det er omkring klokken 12.15, at Friedrich Merz har skrevet på X.

Ifølge det polske nyhedsmedie TVN 24 var det et telefonmøde, og også statsminister Mette Frederiksen (S) deltog, har Statsministeriet bekræftet over for Ritzau.

Ministeriet har ingen yderligere kommentarer til mødet.

De europæiske drøftelser kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, søndag havde besøg af sin ukrainske modpart, Volodymyr Zelenskyj.

Her drøftede de en fredsplan for Ukraine.

Mødet sker også i kølvandet på den russiske anklage om, at Ukraine har angrebet Ruslands præsident Vladimir Putins bolig. En anklage, som Ukraine har afvist.

Der har over efteråret løbende været forhandlinger på højt niveau om en afslutning af krigen i Ukraine, som har stået på i snart fire år.

Søndag holdt Trump og Zelenskyj i flere timer møde i Trumps ejendom Mar-a-Lago i delstaten Florida.

Efter mødet sagde både den amerikanske og ukrainske præsident, at der var blevet gjort store fremskridt mod at afslutte krigen i Ukraine.

Det stod dog ikke klart, hvilke fremskridt der konkret var tale om, ligesom der heller ikke var nyt om, hvor langt man er fra en egentlig fredsaftale.

Mandag sagde Zelenskyj så ifølge Reuters, at der i udkastet til en fredsplan lægges op til, at USA giver sikkerhedsgarantier for Ukraine i 15 år.

Han havde selv under mødet med Donald Trump efterspurgt sikkerhedsgarantier i op til 50 år.

På den anden side har Rusland stillet krav om at beholde østlige dele af Ukraine, og Rusland har også sagt, at Ukraine ikke skal kunne blive medlem af forsvarsalliancen Nato.

TTH Holstebro kan gå ind i 2026 med udsigt til at få en ny mand i målet.

Håndboldklubben har sikret sig den portugisiske landsholdsmålmand Gustavo Capdeville, der skifter fra Benfica til TTH på en toårig aftale fra sommeren 2026.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Den 27-årige målmand har spillet 71 landskampe for Portugal og var med, da Portugal nåede semifinalerne ved det seneste VM. Han er også udtaget til EM-truppen i januar 2026.

– I Gustavo får vi en meget spændende og erfaren keeper, som i flere år har spillet mod de bedste i verden, siger målmandstræner Søren Rasmussen i pressemeddelelsen.

– Jeg glæder mig meget til at samarbejde med ham og bidrage til, at han kan blive en stor profil i TTH Holstebro og den danske håndboldliga, tilføjer Rasmussen.

Capdeville har spillet størstedelen af sin seniorkarriere i Benfica og fortæller, at han har fået flere anbefalinger fra venner i håndboldverdenen om Danmark.

– Jeg ankommer til TTH Holstebro med store ambitioner og et klart mål om at nå toppen, siger Gustavo Capdeville i meddelelsen.

– Jeg mener, at vi har et ambitiøst hold med stort potentiale og masser af plads til udvikling. Alt afhænger af os. Med hårdt arbejde, dedikation og sammenhold er alt muligt, tilføjer han.

I indeværende sæson ligger TTH Holstebro efter 18 kampe på en syvendeplads i Herreligaen. Capdeville tilslutter sig holdet fra sommeren 2026.

De Forenede Arabiske Emirater (UAE) trækker sine resterende styrker ud af Yemen.

Det oplyser UAE tirsdag.

Det sker, efter at både Yemens præsidentielle råd og Saudi-Arabien har krævet, at emiraterne skulle trække sine styrker ud af Yemen.

Tidligere tirsdag havde saudiarabisk-ledede koalitionstyrker angrebet havnen Mukalla i Yemen.

Luftangrebet var rettet mod en forsendelse, der ifølge Saudi-Arabien indeholdt våben til separatister, der støttes af UAE. Den påstand har emiraterne afvist, skriver nyhedsbureauet AFP.

Fra emiraternes side har man udtalt, at man var overrasket over luftangrebet, og at forsendelserne ikke indeholdt våben.

Derudover lyder det, at man søger en løsning, “der forhindrer eskalering, baseret på pålidelige fakta og eksisterende koordinering”, skriver Reuters.

Tirsdagens hændelser er sket, efter at styrker fra den separatistiske bevægelse Sydens Overgangsråd (STC) har indtaget størstedelen af provinsen Hadramawt og dele af naboprovinsen al-Mahra. STC støttes af UAE.

Yemens præsident, Rashad al-Alimi, erklærede tidligere tirsdag undtagelsestilstand og lukkede landets grænser.

Undtagelsestilstanden skal vare i 90 dage, og i 72 timer lukkes der for adgangen til landet, lød det i en meddelelse.

Han har desuden ophævet en sikkerhedspagt med De Forenede Arabiske Emirater, som støtter separatisterne.

Hadramawt og al-Mahra skal desuden overgives til saudisk støttede styrker, sagde Alimi. Han er selv støttet af Saudi-Arabien.

Ifølge ham er separatisternes handlinger et uacceptabelt oprør.

Dog er der hos STC ingen overvejelser om at trække sig tilbage fra de nyligt erobrede stillinger, har en talsmand oplyst til AFP.

Yemen har i en årrække været præget af konflikt mellem flere parter, der får støtte fra magtfulde lande i Mellemøsten.

I dag regeres landet af et præsidentielt råd med Rashad al-Alimi i spidsen. Rådet tæller både politikere med støtte fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Der er dog også en stor del af landet, der kontrolleres af houthierne med støtte fra Iran.

Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater samarbejder blandt andet om at mindske Irans indflydelse i Yemen. Men den nyligt opblussede konflikt med separatisterne truer med at ødelægge regeringssamarbejdet.

Tirsdag eftermiddag har De Forenede Arabiske Emirater oplyst, at det trækker sine resterende styrker i Yemen tilbage.

– Forsvarsministeriet annoncerer ophøret af de resterende antiterrorhold i Yemen, skriver ministeriet i en udtalelse.

Det tilføjer videre, at man tager dette skridt “af egen fri vilje”.

De Forenede Arabiske Emirater trak ifølge AFP de fleste af sine styrker tilbage i 2019.

AFP

Smitten med fugleinfluenza fortsætter med at sprede sig i Danmark, og nu er den også nået til Lemvig i Vestjylland.

Her skal 400 fasaner, knap 100 prydfugle og 30 høns tirsdag aflives, efter at Fødevarestyrelsen har bekræftet smitte i besætningen.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

– Vi har set usædvanligt mange tilfælde af fugleinfluenza i slutningen af året, så det er desværre ikke overraskende, at smitten nu har bredt sig til endnu en besætning, siger veterinærdirektør Charlotte Vilstrup Castle i meddelelsen.

– Men når sygdommen har ramt, er det afgørende for os at få dyrene hurtigt aflivet, så de lider mindst muligt.

Siden september er der fundet smitte med fugleinfluenza i 14 forskellige besætninger i Danmark.

I begyndelsen af oktober skulle en besætning i Fredericia på 150.000 høns aflives, fordi den var blevet ramt af sygdomsbølgen.

Det er siden da også gået ud over 25.000 kalkuner ved Lundby nær Skælskør og yderligere 36.000 af slagsen på en kalkunfarm i Sorø.

Smitten nåede i oktober også til Aarup på Fyn, hvor styrelsen var nødt til at tage livet af 67.000 høns og kyllinger.

Fødevarestyrelsen har siden slutningen af oktober kategoriseret trusselsniveauet for fugleinfluenza som højt.

Det betyder, at der gælder en lang række skærpede regler for alle, der holder fugle.

– Heldigvis har vi et godt samarbejde med erhvervet om at begrænse fugleinfluenzaen mest muligt, siger veterinærdirektør Charlotte Vilstrup Castle videre.

– Det vigtigste lige nu er, at alle dem, der omgås dyrene, husker at følge vores retningslinjer om blandt andet smittebeskyttelse og sørger for at holde foder og drikkevand under fast tag.

Man har pligt til at kontakte sin dyrlæge, hvis der opstår mistanke om smitte med fugleinfluenza i en besætning.

Selv om det først er 31. december, man må fyre nytårskrudtet af, ser flere stort på forbuddet og gør det alligevel.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser tirsdag morgen i døgnrapporten, at politikredsen fortsat modtager mange anmeldelser om hændelser med relation til nytårskrudt.

Det skete eksempelvis mandag aften klokken 18.35 på Langelandsvej i Køge, hvor to grupper unge drenge skød fyrværkeri efter hinanden. De var dog forsvundet fra stedet, da patruljen kom frem.

En tilsvarende situation opstod klokken 20.10 på Parkvej i Store Heddinge, hvor unge drenge skød mod hinanden og gik ind og ud af sportshallen, skriver politiet.

Lidt senere klokken 23.50 var det en etageejendom i Æblehaven i Roskilde, som der ifølge politiet blev affyret bomberør mod.

Desuden har Midt- og Vestsjællands Politi fået anmeldelser om affyring af fyrværkeri til stor gene for de omkringboende på Gymnasievej i Køge, Lisbethvej og Brohaven i Jyllinge samt ved Jyllinge-Centeret.

Alle steder måtte politiets betjente dog konstatere, at de ikke med sikkerhed kunne finde dem, der affyrede nytårskrudtet.

– Flere steder fik politiet dog en god snak med unge mennesker, som bare ikke med sikkerhed kunne knyttes til fyrværkeriet, skriver politikredsen.

Østjyllands Politi beskriver tirsdag i døgnrapporten ligeledes en hændelse med relation til fyrværkeri.

Natten til tirsdag blev en 18-årig mand sigtet for at affyre fyrværkeri ud fra et vindue af en personbil i Aarhus.

Han skød fyrværkeri ud på kørebanen i krydset mellem Viby Ringvej og Søren Frichs Vej.

Den 18-årige sad på passagersædet i bilen med en pose med bomberør mellem benene, lyder det i døgnrapporten.

– Den 18-årige mand blev sigtet for at have overtrådt fyrværkeriloven og fik sit bomberør beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

– Han erkendte at have affyret fyrværkeri fra bilen kort forinden, skriver Østjyllands Politi.

Man kan købe fyrværkeri i butikkerne fra 15. december til 31. december.

Men det må kun affyres 31. december og 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri for privatpersoner.

Størstedelen af udenlandske arbejdere fra tredjelande er efter alt at dømme kun at finde på det danske arbejdsmarked på lånt tid.

Syv ud af ti arbejdere fra lande udenfor EU er rejst fra Danmark efter 12 år.

Det viser en analyse fra Rockwool Fonden.

Analysen inddrager udenlandske arbejdere, der kom til Danmark mellem 2004 og 2011.

Noget kan dog tyde på, at der er meget arbejdskraft at hente, hvis det lykkes at fastholde flere udenlandske arbejdere i længere tid.

Omkring otte ud af ti udenlandske arbejdere, der stadig er i landet efter 12 år, er i arbejde, viser samme analyse.

Det er tæt på samme niveau som danskeres beskæftigelse, der ifølge Rockwool Fonden lyder på 86 procent.

Ifølge fondens forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt viser analysen, at der er et “beskæftigelsespotentiale” i at fastholde flere udenlandske medarbejdere.

– Når så mange udenlandske arbejdstagere forlader Danmark så hurtigt igen, mister Danmark ikke blot arbejdskraft. Omkostningen ved at tiltrække arbejdskraft for virksomhederne er også større, siger Jacob Nielsen Arendt.

Det er i høj grad udenlandsk arbejdskraft, som betaler skat i Danmark, der særligt de senere år har løftet den danske økonomi med milliarder af kroner.

Derfor har det fra regeringens side været et fokuspunkt at gøre det lettere at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft.

I sommer fremlagde regeringen således en ændring af regler på området.

Ønsket er at gøre det lettere for danske virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft.

Konkret sænkes beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 16 udvalgte lande udenfor EU.

Det indebærer, at grænsen sænkes fra 514.000 kroner til 300.000 kroner årligt.

Ordningen gælder alene arbejdskraft fra 16 lande: USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.

Tyrkisk politi har tirsdag anholdt 357 mistænkte i en operation mod Islamisk Stat.

Det meddeler den tyrkiske indenrigsminister.

I 21 provinser fordelt i landet har myndighederne gennemført ransagninger og anholdelser, lyder det videre.

– På samme måde som vi tidligere har afholdt enhver fra at tvinge dette land i knæ med terrorisme, vil vi også afholde dem fra det i fremtiden, skriver indenrigsministeren, Ali Yerlikaya, på X.

Tidligere på dagen oplyste Istanbuls chefanklagers kontor, at der i Istanbul og to andre provinser var blevet anholdt 110 personer, som mistænkes for at være medlemmer af Islamisk Stat.

Operationen er blevet sat i værk, efter at tre politibetjente og seks militante blev dræbt i en skududveksling mandag i den nordvestlige del af Tyrkiet.

Her belejrede politiet i otte timer et hus i byen Yalova syd for Istanbul, og det førte til skududvekslingen, hvor der også var otte politibetjente, der blev såret.

Huset i Yalova var blot en af mere end 100 adresser, der blev undersøgt af politiet mandag.

Der er fra myndighedernes side blevet skruet op for indsatsen mod Islamisk Stat i den seneste tid.

I sidste uge blev der anholdt mere end 100 personer, som politiet mener er medlemmer af Islamisk Stat (IS).

De blev anholdt, fordi de ifølge myndighederne planlagde at udføre angreb op til nytår.

Den militante gruppe, som af en lang række lande betegnes som en terrororganisation, har tidligere været anklaget for angreb på civile i Tyrkiet.

I årene mellem 2015 og 2017 var der en række dødelige angreb, som ifølge landets myndigheder blev begået af IS-medlemmer. Blandt andet skudangreb mod Istanbuls lufthavn og en natklub i byen.

Dengang var der også europæere, der rejste gennem landet for at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien.

Gruppen blev slået voldsomt tilbage under krigen i Syrien, men siden er den begyndt at rejse sig igen.

Det fik i sidste uge USA til at sætte ind med et angreb i Nigeria, som ifølge amerikanerne var rettet mod IS-krigere.

Tidligere på måneden gennemførte USA desuden flere luftangreb mod Islamisk Stat i Syrien som reaktion på et angreb på amerikanske soldater i landet.

Reuters

Kun ét selskab af ti mulige byder fortsat ind på et udbud af en støttepulje i milliardklassen til at fange og lagre CO2.

Det står klart, efter at det kommunalt ejede affaldsselskab Energnist og energiselskabet A2X har trukket sig fra udbuddet, som de har arbejdet sammen om.

Dermed er kun Aalborg Portland tilbage.

– Vi har investeret en del penge og arbejdet længe på at få det til at lykkes. Vores projekt er færdigmodnet, og der er både teknisk og kommercielt slået sløjfer på det hele.

– Men betingelserne har bare gjort, at det lige nu ikke kan lade sig gøre, siger Peter Harbo, partner hos A2X, til Børsen.

A2X og Energnist henviser blandt andet til, at der er for store risici ved at deltage i udbuddet. Blandt andet at selskaberne risikerer at få bøder, hvis de ikke overholder tidsfristerne i forhold til at indfange den lovede mængde CO2.

Tidsplanen for udbuddet har ifølge selskaberne været for presset – også selv om budfristen er blevet rykket flere gange, så den nu udløber 27. januar.

Regeringen lancerede sidste år et udbud af en støttepulje på 28,7 milliarder kroner, som skulle være målrettet fangst og lagring af CO2.

16 selskaber bød ind på opgaven.

I maj i år meddelte Energistyrelsen, at den havde udvalgt ti selskaber, der skulle deltage i udbuddet.

De blev udvalgt på baggrund af deres erfaring med projekter og aktiviteter med CO2-fangst og -lagring eller større anlægsprojekter.

– Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030, meddelte Energistyrelsen dengang.

Men som tiden gik, trak selskab på selskab sig fra udbuddet, herunder Ørsted og Hofor.

Nu er kun Aalborg Portland tilbage.

Selskabets planlagte projekt vil efter planen kunne reducere CO2-udledningerne med 1,4 millioner ton om året, hvilket altså ikke alene er nok til at nå op på de 2,3 millioner ton.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger i en skriftlig kommentar, at CO2-fangst og -lagring er afgørende for, at Danmark kommer i mål med målsætningen om på sigt at blive helt klimaneutrale.

– Jeg forstår godt, at det kan være svært, når projekterne er så komplekse, som de er. En ting er dog sikkert: De anlæg, der har trukket sig, skal af med deres udledninger – og hellere før end siden, siger han.

Lars Aagaard “bider også mærke i, at projekterne holder fast i interessen for CO2-fangst og lagring – og at de gerne vil have det med som en del af deres fremtidige løsninger.”