Seneste nyheder

Sydafrika får ikke nogen invitation til næste års G20-topmøde, som bliver afholdt i den amerikanske delstat Florida.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social.

Tidligere i november boykottede Trump et G20-topmøde, som blev afholdt af Sydafrika i storbyen Johannesburg.

En amerikansk repræsentant var dog til stede, og behandlingen af vedkommende får Trump til at udelukke Sydafrika fra næste års møde i Florida.

– Ved afslutningen af G20 nægtede Sydafrika at overdrage værtskabet til en højtstående repræsentant fra vores ambassade, som deltog i afslutningsceremonien.

– Derfor vil Sydafrika, på min ordre, ikke modtage en invitation til G20 i 2026, som vil blive afholdt i den fantastiske by Miami, Florida, skriver Trump.

Trump begrunder sit boykot af mødet i Johannesburg med, at Sydafrika ikke gør nok for at bekæmpe overgreb begået mod hvide sydafrikanere.

Det er en kritik, som Trump før har rejst.

Døren til videre færd i Champions League åbnede sig onsdag aften på klem for FC København.

På grænsen til minusgrader hentede det danske mesterhold sin første sejr i turneringen i denne sæson ved at slå Kairat Almaty fra Kasakhstan 3-2.

FCK spillede langt hen ad vejen sin bedste kamp i lang tid mod den svage modstander, der ikke havde meget at byde på i Parken. Men en fæl brøler af målmand Dominik Kotarski og endnu en sen reducering skabte til sidst spænding om udfaldet.

Før de sene onsdagskampe er der blot to point op til 24.-pladsen, som lige akkurat udløser en billet til knockoutkampene i Champions League.

Det største problem for FCK er, at de sidste tre kampe i turneringen er ude mod Villarreal, hjemme mod Napoli og ude mod FC Barcelona. Men nu kan københavnerne da klynge sig til et spinkelt håb.

Med sejren følger desuden 15,6 millioner kroner, som en sejr i ligafasen er værd.

FCK kom ind til kampen med en frisk derbysejr i bagagen, og det var tydeligt, at de spillede med mere selvtillid, end de ellers har gjort den seneste tid.

Ikke alt sad i skabet, og opspillet gik ofte for langsomt. Men når hjemmeholdet flyttede bolden hurtigt langs jorden, blev det ofte farligt.

Flere halve chancer var blevet brændt, indtil Robert Silva efter 26 minutter udnyttede en præcis indenomsstikning fra Marcos Lopez til at drive bolden ind i feltet. Her fandt han 17-årige Viktor Dadason, som fra tæt hold satte hovedet på åbningsmålet.

Kairat Almaty lurede primært på FCK’ernes fejl og var sjældne gæster i den modsatte ende af de knap 200 fans i gult og blåt, som støttede udeholdet. Den kommende Chelsea-spiller Dastan Satpaev viste dog prøver på sit talent med et farligt langskud, der sneg sig lige uden om mål.

Men FC København burde nok have ført med mindst to ved pausen.

Dadason forsømte efter en halv time at blive dobbelt målscorer på en ripost efter Viktor Claessons gode langskud, og kort efter var svenskeren selv tæt på at komme først på et farligt indlæg.

Det stod 1-0 ved pausen, men Kairat var få centimeter fra at komme på omgangshøjde kort inde i anden halvleg.

På en nedfaldsbold efter et frispark hamrede Yerkin Tapalov kuglen på overliggeren til publikums store forskrækkelse.

Men knap havde de nået at fordøje langskudsdrønet, før FCK’s højreback Junnosuke Suzuki driblede hele vejen ind i feltet og blev pillet af målmand Temirlan Anarbekov.

Umiddelbart efter var FCK igen i feltet, men det virkede ufarligt, indtil dommeren på et VAR-tjek vurderede, at Damir Kassabulat havde haft albuen lidt for langt ude på et indlæg.

Jordan Larsson kvitterede for anden kamp i træk for chancen fra 11-meterpletten og gav FCK lidt pusterum.

Konturerne af en legestue tegnede sig, da Robert Silva ad flere omgange forsøgte sig og til sidst fik gevinst for sine anstrengelser, da hans skud blev rettet af og strøg i nettet til 3-0 med lidt over et kvarter tilbage.

Men ti minutter før tid begyndte det at gå galt.

Dominik Kotarski driblede nonchalant rundt foran eget mål og tabte bolden, da Satpaev gik op i et aggressivt pres og scorede.

Det var ikke den første gang, kroaten har fumlet foran målet i denne sæson.

I 90. minut faldt endnu en reducering, da kasakherne kombinerede sig flot igennem og udnyttede passivt forsvarsspil til at score.

Nervøsiteten var ikke til at tage fejl af i Parken, men værterne fik lige nøjagtig reddet de tre point i land.

Den tidligere peruanske præsident Martin Vizcarra er onsdag blevet idømt 14 års fængsel i en korruptionssag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge dommen tog Vizcarra imod bestikkelse i form af et beløb svarende til 4,4 millioner kroner fra byggefirmaer, mens han var guvernør i regionen Moquegua fra 2011 til 2014.

Til gengæld sikrede han virksomhederne offentlige byggekontrakter.

Det var flere år, før han blev præsident.

62-årige Vizcarra har nægtet sig skyldig i sagen og har sagt, at han er udsat for politisk forfølgelse.

Han blev indsat som præsident i 2018, men afsat af Perus parlament i 2020.

Som præsident fulgte Vizcarra efter Pedro Pablo Kuczynski, som trådte tilbage fra posten i forbindelse med en rigsretssag. Parlamentet nåede dog ikke at stemme i rigsretssagen, før Kuczynski selv anmodede om at fratræde.

Kuczynski har også været anklaget for korruption, men er ikke dømt.

Der har de seneste år været flere retssager mod tidligere præsidenter i Peru, og tre sidder allerede i fængsel.

De tidligere præsidenter Alejandro Toledo og Ollanta Humala afsoner fængselsstraffe for korruptionsdomme, mens Pedro Castillo er varetægtsfængslet i en sag om magtmisbrug og kupforsøg.

Pedro Pablo Kuczynski har også tidligere været varetægtsfængslet.

Martin Vizcarra, som onsdag blev dømt, var tidligere i år varetægtsfængslet i 22 dage, fordi der ifølge en dommer var risiko for, at han ville flygte.

Han blev løsladt mod kaution.

Retssagen mod ham begyndte i oktober 2024.

Den dansk-rwandiske Wenceslas Twagirayezu, der i juni fik en fængselsstraf på 20 år for folkedrabet i Rwanda, risikerer at få frataget sit danske statsborgerskab.

Det viser et fortroligt folketingssvar fra juli fra daværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Hans tidligere ministerie vil indlede en sag mod Twagirayezu.

Det skriver Information, som netop har fået adgang til det.

Wenceslas Twagirayezu blev i juli 2024 dømt for at have taget del i folkedrabet i Rwanda i 1994, hvor tusindvis af etniske tutsier mistede livet, ved en rwandisk domstol. I Rwanda blev han idømt 20 års fængsel.

I august sidste år kom han tilbage til Danmark, og Retten i Hillerød fik til opgave af omsætte straffen fra Rwanda til en dansk straf, som afsones her i landet.

Retten i Hillerød nåede i lighed med domstolen i den rwandiske hovedstad, Kigali, frem til fængsel i 20 år.

Gennem hele sagen har Twagirayezu nægtet sig skyldig. Han har forklaret, at han må være blevet forvekslet med en anden.

Sagen er siden blevet anket og skal nu behandles af landsretten. Det sker formentligt i januar i 2027, skriver Information.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil afvente en endelig afgørelse af sagen, inden han vil indlede en ny sag om frakendelse af Twagirayezus statsborgerskab.

I Rwanda blev Twagirayezu blandt andet dømt for at have været med, da omkring 2000 mennesker, der havde søgt tilflugt i en kirke i Busasamana-sognet og i et universitet i Mutende, blev slået ihjel.

Vidner har beskrevet, hvordan han gik rundt om kirken med sin hund på jagt efter tutsier.

Wenceslas Twagirayezu blev udleveret fra Danmark til Rwanda i 2018 med det forbehold, at han i tilfælde af straf skulle afsone i Danmark.

I forbindelse med sin udleveringssag i Danmark forklarede han, hvordan han var på påskeferie i Congo, da folkedrabet begyndte i Rwanda i april 1994.

Det centralafrikanske land blev kastet ud i et blodigt etnisk opgør, i kølvandet på at landets præsident, som tilhørte den etniske hutu-befolkning, blev dræbt, da hans fly blev skudt ned.

I 2001 kom Twagirayezu til Danmark og blev siden dansk statsborger. Men de rwandiske myndigheder rettede som årene gik søgelyset mod ham i forbindelse med det omfattende retsopgør efter folkedrabet.

En gruppe bestående af officerer fra Guinea-Bissaus militær hævder at have taget magten i det vestafrikanske land.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Talsmand for officererne Diniz N’Tchama har onsdag annonceret magtovertagelsen på stats-tv.

Han siger, at militæret har afsat præsidenten, at Guinea-Bissaus grænser er blevet lukket, at den igangværende valgproces er indstillet, og at der vil blive indført udgangsforbud.

Samtidig er præsident Umaro Sissoco Embalo blevet anholdt, oplyser en anden militærkilde til AFP.

Embalo har bekræftet, at han er blevet afsat.

Eskaleringen finder sted få dage efter, at der blev afholdt første runde af præsidentvalget i landet.

Resultatet af første runde skulle efter planen annonceres torsdag.

Præsidenten skal være anholdt sammen med sin stabschef og indenrigsminister.

Officererne, som har taget magten, har etableret det, de kalder for “Den Høje Militære Kommando for Genskabelsen af Orden”.

De har magten, indtil andet bliver meldt ud, lyder det.

Det er uklart, om officererne har opbakning fra alle Guinea-Bissaus væbnede styrker, og om de har kontrol over hele landet.

Officererne siger ifølge Reuters, at beslutningen om at tage magten er truffet, fordi der – ifølge dem – har været forsøg på at manipulere valgresultatet ved præsidentvalget.

Desuden mener de, at “visse nationale politikere” og “kendte nationale og udenlandske narkobaroner” har udarbejdet en plan, som skulle destabilisere Guinea-Bissau.

Op til meddelelsen om magtovertagelsen kunne der gennem en time høres skudsalver ved valgkommissionens hovedkvarter, præsidentpaladset og indenrigsministeriet i Guinea-Bissaus hovedstad, Bissau, har vidner fortalt til Reuters.

Guinea-Bissau ligger i Vestafrika syd for Gambia og har 2,2 millioner indbyggere.

Det danske medicinalfirma Lundbeck kommer ikke med et forbedret købstilbud på det irske selskab Avadel.

Det oplyser Lundbeck i en pressemeddelelse onsdag.

Lundbecks seneste bud lød på 2,25 milliarder dollar svarende til 14,5 milliarder kroner. Siden er danskerne blevet overhalet af den irske konkurrent Alkermes.

Alkermes’ bud er i udgangspunktet det samme som Lundbecks, men det er blevet vurderet overlegent, når det kommer til mulige ekstra udbetalinger, som relaterer sig til fremtidige salgsmilepæle.

Avadel står blandt andet bag midlet Lumryz, som bruges mod narkolepsi.

Narkolepsi er en sygdom i hjernen, som øger træthed og risiko for søvnanfald i løbet af dagen.

Søvnmidlet ville passe godt ind i resten af porteføljen hos Lundbeck, der udvikler, producerer og sælger lægemidler mod hjernesygdomme.

Selv om selskabet trækker sig fra denne opkøbsmulighed, vil det fortsat søge efter andre kandidater, som også udvikler medicin mod sygdom relateret til søvn.

Lundbecks lægemidler er blandt andet rettet mod sygdomme som epilepsi, depression, angst, Huntingtons sygdom og Alzheimers sygdom.

Blandt nøgleprodukterne finder man Vyepti, der er et middel mod migræne.

Lundbeck har i årets første ni måneder omsat for 18,5 milliarder kroner, hvilket var 14 procent mere end i den tilsvarende periode sidste år.

Overskuddet efter skat landede på 3,2 milliarder kroner – en forbedring på 26 procent.

Vyepti er blandt de midler, som står for en stadig større del af den samlede omsætning.

Tiltalen mod USA’s præsident, Donald Trump, om forsøg på at påvirke valgresultatet efter præsidentvalget i 2020 i delstaten Georgia bliver droppet.

Det viser et retsdokument ifølge Reuters og CNN.

En dommer har således efterkommet en anmodning fra anklager Peter Skandalakis om at lægge tiltalen ned.

Trump blev tiltalt i sagen i august 2023.

Trump og en række af hans nærmeste folk blev tiltalt for at have forsøgt at manipulere resultatet af valget i Georgia.

Formålet skulle være at få stemmeoptællingen til at falde ud til hans fordel.

Helt konkret bad Trump under et telefonopkald med Georgias indenrigsminister og den øverste embedsmand for valgmyndigheden i delstaten, Brad Raffensperger, om at “finde 11.780 stemmer”.

De skulle sikre, at Trump lige netop ville vinde valget i delstaten over Joe Biden, som endte med at vinde præsidentvalget.

Raffensperger, der ligesom Trump er republikaner, afviste Trumps anmodning.

Desuden var Trump tiltalt for at have opfundet valgmænd, som ville støtte ham, når den næste præsident skulle udråbes.

I sin anmodning henviser anklager Peter Skandalakis blandt andet til en afgørelse fra USA’s højesteret sidste år om præsidenters immunitet.

Her fastlog højesteretten, at præsidenter har absolut immunitet i sager om handlinger, der er foretaget i forbindelse med embedet.

Trump var stadig præsident, da han ifølge tiltalen i sagen fra Georgia forsøgte at få Brad Raffensperger til at finde de stemmer, som han manglede i staten.

Spørgsmålet om immunitet ville skulle tages op af retsvæsnet i Georgia, og det ville trække i langdrag, lyder det fra Skandalakis.

Anklageren slår dog også fast, at “det er ikke ulovligt at sætte spørgsmålstegn ved eller udfordre valgresultater”.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne “under alle omstændigheder”.

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker – det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

Storbritanniens finansminister, Rachel Reeves, har onsdag præsenteret sit udspil til næste års finanslov, som omfatter skattestigninger for 26,1 milliard pund årligt frem mod 2030.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og BBC.

Beløbet svarer til 223 milliarder kroner.

Finanslovsforslaget indeholder blandt andet en fastfrysning af de nuværende grænser for forskellige skattesatser og en ny ejendomsskat på ejendomme, der er mindst to millioner pund (17 millioner kroner) værd.

– Vi beder alle om at bidrage, sagde Rachel Reeves på et pressemøde tidligere onsdag eftermiddag.

En fastfrysning af grænserne for, hvor meget de britiske arbejdstagere skal betale i skat, betyder i realiteten, at briterne kommer til at betale mere i skat.

Det skyldes, at lønningerne løbende stiger, og dermed vil flere overstige de forskellige beløbsgrænser, der afgør, hvilken skattesats man rammes af.

For jo mere, man tjener, jo mere betaler man i skat.

De første 12.570 pund, som man tjener i løbet af et år, bliver ikke beskattet, skriver BBC. Derefter følger en skattesats på 20 procent for indkomster på mellem 12.571 og 50.270 pund.

Den del af en persons indkomst, der overstiger 50.270 pund, bliver beskattet med 40 procent, og den del, der overstiger 125.140 pund, bliver beskattet med 45 procent, som er den højeste skattesats.

– Jeg ved, at en fastholdelse af disse grænser er en beslutning, som vil påvirke mennesker, der arbejder, sagde Rachel Reeves på pressemødet.

De nuværende grænser fastfryses frem til 2031.

I forvejen havde den foregående, konservative regering besluttet at fastfryse beløbsgrænserne frem til 2028.

I øvrigt vil den britiske regering fra april 2026 fjerne grænsen for børneydelser, som betyder, at familier i dag kun får ydelser til højst to børn.

Denne grænse rammer familier med tre eller flere børn, og det er dem, som den nuværende Labour-regering vil tilgodese med sit finanslovsudspil.

Grænsen blev indført af den foregående regering.

Labour-regeringen vil også indføre en ny afgift på elektriske biler og plug-in-hybridbiler, som bliver bestemt af antallet af kørte kilometer, og vil sænke grænsen for, hvornår kontante opsparinger skal beskattes.

Dette skal give briterne et større incitament til at investere i aktier.

Hvorfor blev Københavns Lufthavn lukket om aftenen den 22. september 2025?

Det er et af spørgsmålene i indfødsretsprøven, der onsdag er blevet afholdt på 46 sprogcentre over hele landet.

Deltagerne skulle også svare på, hvilket parti der fik flest stemmer på landsplan til kommunalvalget. Og om der findes en regel i Danmark om, at kvinder og mænd skal have lige løn for det samme arbejde.

Spørgsmålene fremgår af prøven, der er blevet offentliggjort af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri).

Hvis man skulle være i tvivl, så er svaret på spørgsmålet om Københavns Lufthavn, at den lukkede, fordi der blev rapporteret om droner.

Det var Socialdemokratiet, der på landsplan blev størst ved kommunalvalget den 18. november, og ja – der er lovgivet om ligeløn i Danmark.

6467 udlændinge, som ønsker at få dansk statsborgerskab, var tilmeldt prøven.

Her havde de 45 minutter til at besvare 45 spørgsmål om danske samfundsforhold, kultur, historie og værdier.

Indfødsretsprøven er et af de punkter, som skal bestås, hvis en udlænding skal kunne tildeles dansk statsborgerskab.

Mindst 36 af spørgsmålene – som alle har svarmuligheder – skal man svare rigtigt på, for at prøven er bestået.

De fleste af de 45 spørgsmål har deltagerne haft mulighed for at forberede sig på med hjælp fra læremateriale.

Men der er fem spørgsmål om aktuelle emner og fem om danske værdier, som ikke er dækket i lærematerialet.

De ovennævnte spørgsmål om droner og kommunalvalget hører til blandt de aktuelle emner, mens spørgsmålet om ligeløn er blandt værdispørgsmålene.

Her er deltagerne også blevet bedt om at svare på, om det som udgangspunkt er ulovligt at udtale sig kritisk om andres religion. Der er svaret nej.

Der kan gå op til fire uger, før deltagerne får at vide, om de har bestået prøven eller ej.

Foruden en bestået indfødsretsprøve skal udlændinge leve op til en række andre krav for at få statsborgerskab.

De skal blandt andet have bestået en danskprøve og kunne forsørge sig selv. Der er også visse typer af kriminalitet, som kan udelukke statsborgerskab.

Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at ansøgeren lever op til betingelserne, bliver ansøgeren optaget på et lovforslag.

Det skal Folketinget vedtage, før statsborgerskabet er en realitet.

Kravet om at bestå indfødsretsprøven er et af de mest omtalte krav til statsborgerskab.

Ved de seneste to prøver bestod 58,2 procent og 41,4 procent af deltagerne.

Beståelsesprocenten fra prøven onsdag bliver først offentliggjort i januar.

En ny fintælling i Hvidovre Kommune har onsdag afgjort, at 34 brevstemmer fra et enkelt valgsted var indberettet forkert, og det påvirker opgørelsen af de personlige stemmer hos Socialdemokratiet i kommunen.

I den første opgørelse gik partiets femte mandat til Idris Yorulmaz (S), men efter den nye optælling er mandatet endt hos partifællen Yasir Iqbal (S).

Det skriver Hvidovre Kommune i en pressemeddelelse.

Socialdemokratiet har i alt fem mandater i den nye kommunalbestyrelse i Hvidovre Kommune. De 34 brevstemmer havde dermed afgørende betydning, da Idris Yorulmaz nu alligevel ikke bliver en del af kommunalbestyrelsen.

Fintællingen ændrer kun på Socialdemokratiets interne fordeling af personlige stemmer, men ændrer ikke på mandatfordelingen mellem partierne.

Hvidovre Kommune beskriver, at fintællingen “ikke har afdækket fejl i valgprocessen som helhed”.

Formand for valgbestyrelsen, som også er borgmester i kommunen, Anders Wolf Andresen (SF), er tilfreds med, at der nu er kommet en afgørelse.

– Der har været tale om en enkeltstående menneskelig fejl i indberetningen af brevstemmerne, og fintællingen har nu givet os et klart billede af resultatet.

– Det er godt at kunne slå fast, at selve optællingen og valgprocessen som helhed har været korrekt, og at mandatfordelingen står fast, siger han i pressemeddelelsen.

Hvidovre Kommunes valgbestyrelse besluttede tirsdag, at stemmerne skulle tælles om, da der var en begrundet mistanke om en indberetningsfejl.

Den nye tælling blev foretaget af kommunens medarbejdere onsdag morgen.

Der er 21 medlemmer i Hvidovre Kommunes kommunalbestyrelse.

En 84-årig mand er fundet omkommet efter en brand på Plejecenter Sømarken i Nykøbing Falster.

Flere af plejecenterets beboere er evakueret, og branden er nu slukket, skrev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X onsdag.

De pårørende er underrettet.

Det var onsdag kort før klokken 13.00, at branden blev anmeldt. Klokken 17 er myndighederne fortsat i gang med at klarlægge omstændighederne.

I en pressemeddelelse har Guldborgsund Kommune bekræftet, at der har været brand på plejecenterets afdeling A.

– De evakuerede beboere og medarbejdere opholder sig i et lokale væk fra branden, lød det fra kommunen i meddelelsen.

– Vi er i fuld gang med at kontakte de pårørende til beboerne, ligesom vi er i gang med at sikre genhusning til de ældre.

Centerchef Marianne Søgaard fra Guldborgsund Kommune har oplyst, at det lykkedes at evakuere 19 af afsnittets 20 beboere, da branden brød ud.

Et kriseberedskab er iværksat, og der tilbydes hjælp til både beboere og medarbejdere.

– Det er selvfølgelig en voldsom oplevelse at være udsat for.

– Vi har igangsat vores krisekorps i forhold til at få bearbejdet den oplevelse, det har været at være en del af forløbet, sagde Marianne Søgaard til Ritzau.

Ifølge Lolland-Falsters Folketidende brød branden ud i en af lejlighederne på centeret.

En person er ifølge mediet kørt på sygehuset med symptomer på røgforgiftning.

De øvrige er ikke kommet noget til fysisk, har indsatslederen hos brandvæsenet oplyst til folketidende.dk.

Der er ikke meldt noget ud om årsagen til branden.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har for nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til pressen, skriver politiet på X.

Det skal være lettere for virksomheder og EU-lande at implementere EU’s regler om skovrydning.

Det mener et flertal i EU-Parlamentet, som onsdag stemte for, at parlamentets position i de kommende forhandlinger skal være at forenkle EU’s lovgivning på området.

Lovgivningen blev vedtaget i 2023 for at sikre, at produkter, der sælges i EU, ikke stammer fra skovryddet land.

Underdirektør i SMVdanmark, Alexander Søndergaard, er glad for vedtagelsen.

– Lovgivningen har et nobelt formål om at mindske problemerne med afskovning, men i praksis vil den komme til at blive endnu en voldsom byrde på dansk erhvervsliv, herunder særligt på mange mindre boghandlere og træimportører, siger Alexander Søndergaard.

Parlamentet lægger op til, at det alene skal være de virksomheder, der først introducerer et produkt på EU-markedet, der skal tjekke, at det ikke stammer fra skovryddet land.

Dermed slipper de operatører og forhandlere, der efterfølgende markedsfører produktet, for at gøre det samme.

Ifølge flertallets holdning skal store operatører og forhandlere desuden først overholde forpligtelserne i forordningen fra den 30. december 2026.

Mindre virksomheder skal have frist til den 30. juni 2027, hvis det står til flertallet i parlamentet.

Samtidig skal de mindre virksomheder fremover kun indsende en enkelt, forenklet erklæring, når de er omfattet af reglerne.

Teksten blev vedtaget med 402 stemmer for og 250 imod. Otte stemte hverken for eller imod.

Blandt nej-stemmerne var De Grønne i EU-Parlamentet.

SF’s medlem af EU-Parlamentet, Rasmus Nordqvist, mener, at beslutningen vil gå ud over naturen.

– Når afskovningsloven bliver pillet fra hinanden, ødelægger det ikke bare naturen.

– Det underminerer også den tryghed, vi med loven giver forbrugere til, at det, de køber i supermarkedet, ikke ødelægger naturen, siger Rasmus Nordqvist.

Med onsdagens vedtagelse af position er EU-Parlamentet nu klar til at indlede forhandlinger med EU-landene.

Først når der er en aftale mellem medlemsstaterne og EU-Parlamentet, kan lovgivningen træde i kraft.

Det skal efter planen ske inden udgangen af 2025, for at den etårige udsættelse kan træde i kraft.

Byen med flest indbyggere i verden er Indonesiens hovedstad, Jakarta, hvor der anslås at bo knap 42 millioner mennesker.

Det viser en ny rapport fra FN.

I 2000, hvor FN senest lavede en rapport omhandlende verdens ti mest befolkede byer, lå Japans hovedstad, Tokyo, øverst på listen.

Den japanske hovedstad er i den seneste rapport placeret på en tredjeplads med 33,4 millioner indbyggere. I 2000 boede der 30,3 millioner i Tokyo.

Jakarta er på 25 år gået fra at have 25,6 millioner indbyggere til at have 41,9 millioner. Det er en stigning på 16,3 millioner indbyggere.

Hovedstaden i Bangladesh, Dhaka, er placeret som nummer to på listen med 36,6 millioner indbyggere.

Det er FN’s forventning, at Dhaka i 2050 vil overgå Jakarta og være den mest befolkede by. Forventningen er, at 52,1 million vil bo i Dhaka i 2050.

I alt er ni ud af ti byer på listen beliggende i Asien.

Det er kun den egyptiske hovedstad, Kairo, der har formået at komme med på listen, som ikke er en del af Asien.

De seks andre byer på listen for 2025 er New Delhi, Shanghai, Guangzhou, Manila, Kolkata (tidligere Calcutta) og Seoul.

Fire sager mod vognmænd, der er tiltalt for ikke at betale vejafgiftsbøder, er blevet udsat i sidste øjeblik.

Sagerne skulle have været behandlet fredag af Retten i Aalborg, men anklagemyndigheden har onsdag tilbagekaldt sagerne.

Det oplyser brancheorganisationen International Transport Danmark, ITD, i en pressemeddelelse.

Sagerne anses for at være principielle. Vognmændene mener, at de har været i god tro. De siger, at der er tale om fejl i registreringerne.

Anklagemyndighedens beslutning skyldes, at ITD har bedt om en såkaldt præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, oplyser ITD.

Organisationen har stævnet Skatteministeriet og Transportministeriet.

Påstanden er, at der er sket brud på EU’s proportionalitetsprincip, fordi alle bøder udstedes med en fast takst.

Siden 1. juli udgør den 9000 kroner.

ITD mener, at ordningen med den faste takst ikke tager hensyn til, om der er tale om en fejl eller om bevidst snyd for at undgå at betale afgiften.

Det er Sund & Bælt, som administrerer systemet bag vejafgiften. Siden årsskiftet er der udstedt flere end 40.000 bøder.

Brancheorganisationen har gjort indsigtelse i omkring 5000 sager.

Novo Nordisk har ansøgt om at få godkendt en højere dosis af vægttabsmidlet Wegovy hos de amerikanske myndigheder.

Det skriver det danske medicinalselskab i en pressemeddelelse onsdag.

Det er hos USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, at Novo har søgt om godkendelse af en ugentlig indsprøjtning af Wegovy på 7,2 milligram.

For nuværende er den højeste dosis 2,4 milligram.

Men et studie fra Novo Nordisk har vist, at man kan opnå et større vægttab med en højere dosis.

Deltagerne i forsøget havde efter 72 uger – knap halvandet år – tabt 20,7 procent af deres kropsvægt, når de fik dosen på 7,2 milligram.

Med den noget lavere dosis på 2,4 milligram var vægttabet 17,5 procent, mens deltagere, der fik placebobehandling, tabte 2,4 procent af deres vægt.

Da Wegovy i første omgang kom på markedet, var USA det første land til at godkende lægemidlet, og det blev hurtigt en stor succes. Danmark var det næste land i rækken.

Novo forventer, at der inden for få måneder bliver taget stilling til ansøgningen hos FDA.

Anna Windle, direktør for klinisk udvikling i Novo Nordisk USA, kalder ansøgningen et spændende skridt.

– Hvis den bliver godkendt, giver semaglutid 7,2 milligram patienter og sundhedsfaglige en ny mulighed for et større vægttabspotentiale. Det understreger yderligere, hvilken effekt semaglutidmolekylet kan have, siger hun i pressemeddelelsen.

Semaglutid – det aktive stof i Wegovy – efterligner hormonet GLP-1, som regulerer ens appetit og blodsukker.

Med medicinen bliver brugerens appetit mindre, og mæthedsfornemmelsen bliver større.

Der er også semaglutid i Ozempic fra Novo Nordisk, som markedsføres til personer med sukkersyge.

I forsøget med en højere dosis af Wegovy, var der flere i gruppen, som fik 7,2 milligram, der oplevede bivirkninger som kvalme, forstoppelse og opkast, end blandt deltagerne med lavere dosis.

Den højere dosis er foruden USA også ved at blive vurderet af myndighederne i EU og Storbritannien.

Rockwool løftede allerede for to uger siden noget af sløret for, hvordan det er gået virksomheden på det seneste, i forbindelse med en nedjustering.

Onsdag foreligger det samlede billede for tredje kvartal, efter at selskabet har offentliggjort det fulde regnskab.

Det viser et overskud på 122 millioner euro efter skat, hvilket er 33 millioner færre, end man opnåede i samme kvartal året før.

Omsætningen udgjorde 963 millioner euro, hvilket er seks millioner euro færre end i sammenligningskvartalet.

– Handelspolitisk usikkerhed og geopolitiske spændinger fortsatte i tredje kvartal, selv om ikke alle markeder blev påvirket lige meget.

– Nøglemarkeder som Storbritannien og Canada oplevede modvind, idet mange store projekter blev udskudt, mens vi så lommer af solid vækst andre steder, såsom i Øst- og Sydeuropa, siger administrerende direktør Jes Munk Hansen i en kommentar til regnskabet.

Allerede i forbindelse med nedjusteringen fortalte Rockwool, at en række store tagprojekter i Storbritannien var blevet udskudt. Samtidig er det canadiske byggeri påvirket af toldkrigen med USA.

Også det russiske marked, hvor Rockwool fortsat er til stede, er negativt påvirket af høj inflation og lavere købekraft.

Endelig betød et uheld på stenuldsfabrikantens schweiziske fabrik i oktober, at smeltet sten flød ud på fabriksgulvet og førte til, at produktionen måtte stoppes.

Det har ikke haft indflydelse på regnskabstallene for tredje kvartal, men vil kunne ses i regnskabet for fjerde kvartal.

Rockwool forventer at lande en omsætning i 2025, der er på niveau med den, man opnåede i 2024.

I år til dato er der indtil videre opnået en omsætning på 2910 millioner euro mod 2885 millioner euro på samme tidspunkt sidste år.

Alle ønsker, at krigen i Ukraine skal slutte, men måden det sker på, er afgørende.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efter et videomøde for EU-landenes udenrigsministre onsdag.

– Vi ser ingen tegn på, at Rusland ønsker en våbenhvile. Vi skal gå fra en situation, hvor Rusland lader som om, de vil forhandle, til de rent faktisk gør det.

– For at øge chancen for fred skal vi øge presset på Rusland, siger Kaja Kallas.

Hun opfordrer EU-landene til at samle sig om nye sanktioner mod Rusland.

Samtidig bør EU ifølge Kallas “hurtigst muligt” lave et “erstatningslån” fra de indefrosne russiske midler til Ukraine.

Det skal understøtte Ukraine igennem de næste to års mulige krig mod Rusland, siger Kaja Kallas.

– Et erstatningslån fra de indefrosne midler er den mest direkte måde at øge støtten til Ukraine på.

En nu 51-årig mand havde kendt en kvinde i et par uger, før han ifølge tiltalen frihedsberøvede hende fra 10. november til 15. november 2024 på en adresse i Ishøj.

Retten i Glostrup indledte behandlingen af sagen onsdag, hvor den 51-årige forklarede, at de mødtes over datingappen Tinder få uger før perioden, hvor manden er tiltalt for at have frihedsberøvet kvinden.

Ud over frihedsberøvelse er manden tiltalt for voldtægt og legemsangreb af særlig rå karakter mod kvinden.

Ifølge anklageskriftet slog han kvinden flere gange med en hammer på benene, hoften og armene, tog kvælertag og halsgreb på kvinden og fremsatte trusler mod kvinden flere gange.

Tiltalte nægter sig skyldig i anklagerne.

I retten forklarer han, at kvinden var i hans lejlighed i perioden, hvor han er tiltalt for at have frihedsberøvet kvinden.

Men han forklarer, at hun kunne gå frit, og at hun primært befandt sig i et soveværelse i lejligheden, mens han primært var i stuen, men at hun også kom ind i stuen flere gange.

Han mener, at hun bare kunne have forladt lejligheden selv, hvis hun ville.

Ifølge tiltalte sås han og kvinden stort set hver dag efter deres første møde.

Om morgenen 10. november havde de to en kontrovers, hvor tiltalte “får en på hovedet” efter at have kaldt kvinden “møgluder”, forklarer han.

– I refleks giver jeg hende to flade, siger han og tilføjer, at han hurtigt trøstede hende bagefter.

Det efterlod nogle blålige mærker i kvindens ansigt.

Den forurettede kvinde skulle være taget hjem til sin datter samme dag, men tiltalte insisterede på, at hun skulle blive hos ham, da han ikke syntes, at hendes datter skulle se hende med mærker i ansigtet.

Han siger i retten, at kvinden en aften lavede en kop kaffe til ham, som han drak, og bad ham om at komme ind til hende på værelset. Den efterfølgende eftermiddag vågnede han i værelset med tøj på, og kvinden var væk.

Han hævder, at kvinden havde puttet sløvende piller i kaffen.

Anklagemyndigheden har krævet forvaring.

En britisk mand erklærer sig skyldig i alle 31 anklagepunkter, efter at han i en grå Ford Galaxy kørte ind i mennesker under en Liverpool-parade i maj.

Det skriver Sky News onsdag.

Ingen blev dræbt, men 50 personer måtte på hospitalet på grund af deres skader.

Den britiske mand – 54-årige Paul Doyle – kommer fra en forstad til Liverpool.

Han har hidtil nægtet sig skyldig, men erkender onsdag grædende anklagerne, skriver Sky.

Sagens dommer sætter et retsmøde om strafudmåling over to dage til at begynde 15. december.

Han varetægtsfængsler Doyle og siger, at briten må forberede sig på den “uundgåelige konsekvens” af onsdagens tilståelse – nemlig en fængselsdom af en “vis varighed”.

De anklager, som manden har tilstået, omhandler blandt andet bevidst at have forårsaget alvorlig kropsskade og farlig kørsel.

Påkørslen skete, da feststemte Liverpool FC-tilhængere fejrede fodboldklubbens mesterskab i maj.

Klubbens spillere kørte i bus gennem byen foran hundredtusindvis af fans, og flere veje var blevet spærret af for normal trafik.

Ifølge de informationer, som politiet gav indledningsvist, fulgte den anklagede i sin bil efter en ambulance ind på den lukkede Water Street, hvor politiet havde gjort plads til, at sundhedspersonale kunne reagere på et formodet hjertetilfælde.

Den britiske mand har været i myndighedernes varetægt, siden han blev anholdt lige efter hændelsen.

Politiet i Merseyside – regionen omkring Liverpool – erklærede hurtigt, at hændelsen ikke var terror. Men de nærmere omstændigheder og motiverne bag er endnu uklare.