Seneste nyheder

29. november 2025

Ukraine: 600.000 er uden strøm efter russiske angreb

Et stort russisk angreb har efterladt 600.000 forbrugere uden strøm i Ukraine.

Det oplyser det ukrainske energiministerium.

Angrebet har ramt forskellige dele af elnettet i hovedstaden Kyiv og fem regioner på tværs af Ukraine.

Over 500.000 af de ramte husholdninger er i hovedstaden.

Næsten 30 mennesker er blevet såret, og mindst tre er blevet dræbt. Det oplyser ukrainske myndigheder.

– Mens alle taler om punkterne i fredsplanen, så fortsætter Rusland med sin krigsplan, som har to punkter: at dræbe og ødelægge, siger Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, på X.

Der blev brugt omkring 36 missiler og næsten 600 droner i angrebet, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Siden Ruslands invasion i Ukraine i 2022 har en af russernes strategier ifølge Ukraine været at rette angreb mod kraftværker og kritisk infrastruktur for at ramme de ukrainske husstandes varme- og elforsyning og presse civilbefolkningen.

Rusland har tidligere sagt, at det er relevant at ramme infrastruktur med forbindelse til elnettet, da det også anvendes til blandt andet våbenproduktion.

Bombardementerne af det ukrainske elnet har været hyppige.

Men dette efterårs angreb har skabt en meget svær situation i flere ukrainske byer, herunder Kyiv.

På nogle af de værste dage får mange hjem blot otte timers strøm.

Lyden af generatorer og lugten af diesel præger hovedstadens gader, og om natten må folk bruge lommelygter, da gadebelysningen ofte er slukket.

Ukraine har været i forhandlinger med USA om betingelserne for en fredsaftale, som USA ønsker at forhandle på plads mellem Ukraine og Rusland.

Både Ukraine og landets europæiske allierede siger, at de ønsker fred.

Men da et amerikansk fredsforslag kom på banen, mødte det modstand fra både Ukraine og Europa, der anså det som meget imødekommende over for Rusland.

Blandt andet har Ukraine modsat sig at afgive territorie, som det aktuelt er i besiddelse af.

Landet ønsker heller ikke begrænsninger på fremtidige muligheder for at slutte sig til alliancer.

Reuters

Pave Leo i strømpesokker er på første besøg i moské

Pave Leo har lørdag besøgt Den Blå Moské i Istanbul på sit første besøg som pave i en moské.

Den Blå Moské er en af den tyrkiske millionbys mest kendte attraktioner.

Med besøget følger Leo, der i maj blev valgt som overhoved for verdens 1,4 milliarder katolikker, i fodsporene på sine forgængere Benedikt og Frans.

De besøgte moskéen i henholdsvis 2006 og 2014.

Pave Leo tog sine sko af og befandt sig omkring 15 minutter inde i moskéen, hvor han blev vist rundt.

– Han ville gerne se moskéen, siger Askin Tunca, som er muezzin i Den Blå Moské.

En muezzin er en person, der fra moskéens tag kalder muslimer til bøn – i dag bruger mange moskéer dog optagelser og højttalere.

– Han ønskede at mærke moskéens atmosfære og var meget tilfreds, siger Tunca videre om pavens besøg.

Udenfor var en mindre menneskemængde mødt op – de fleste udenlandske turister – og kiggede på bag høje afspærringer.

På gaden er der blandede reaktioner på pavens besøg.

– Det er godt, at folk fra forskellige kulturer mødes – især da udlændinge har problemer med islamofobi, siger 33-årige Sedat Kezer, som sælger grillede majskolber på Istanbuls gader.

– Men paven ville virke mere oprigtig, hvis han også talte lidt med offentligheden. Ingen kan se eller tale med ham, siger Kezer og peger i retning af det omfattende sikkerhedsopbud.

Andre er åbenlyst frustrerede.

– Paven har ikke noget at gøre her, siger den tyrkiske turist Bekir Sarikaya.

Han siger, at hans forældre var taget “tusindvis af kilometer” for at bede blot for at blive nægtet adgang.

I modsætning til sine forgængere skal Leo dog ikke besøge Hagia Sophia.

Den næsten 1500 år gamle bygning, som engang var en kristen katedral, blev i 2020 omdannet fra museum til moské.

– Det smerter mig meget, sagde pave Frans, der døde i april 2025, om beslutningen.

AFP

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye erstatningsregler skal sikre større udbetalinger til patienter

Regeringen ønsker at ændre en ordning, der skal sikre patienter med små erstatninger en større udbetaling.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse lørdag.

Som det er nu, er det såkaldte egetbidrag til Patienterstatningen et fast beløb på knap 9000 kroner.

Det er et gebyr, som alle, der modtager en patienterstatning, skal betale uanset størrelsen på erstatningen.

I fremtiden bør bidraget ifølge regeringen udgøre fem procent af det tilkendte beløb.

Desuden vil man indføre et loft, så ingen kommer til at betale mere end 14.000 kroner i egetbidrag.

– Den nuværende ordning med et fast egetbidrag rammer skævt og æder i dag en for stor del af de små patienterstatninger, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i meddelelsen.

Ordningen kommer til at betyde, at hvis en patient tildeles 10.000 kroner i erstatningen, vil vedkommende få udbetalt 9500 kroner.

Med de nuværende regler hedder det udbetalte beløb i stedet 1070 kroner.

I mere end 30 år har patienter i Danmark haft en mulighed for at få behandlet en erstatningssag hos Patienterstatningen.

Det kan skyldes, at vedkommende har lidt enten et psykisk, fysisk eller økonomisk tab af forskellige årsager.

123 er omkommet efter oversvømmelser og kraftig regn i Sri Lanka

Dødstallet i Sri Lanka er steget til 123, efter at kraftig regn har hærget landet i kølvandet på cyklonen “Ditwah”.

Det oplyser beredskabsagenturet i landet.

Yderligere 130 er stadig savnet, lyder det videre.

Redningsaktionerne er i gang, og 43.995 personer er blevet flyttet til statslige bygninger, efter at deres hjem er blevet ødelagt i den kraftige regn.

Ditwah blev registreret onsdag i Indien, hvor den også gik i land i Sri Lanka, men virkningerne af cyklonen har kunnet mærkes siden mandag.

Embedsmænd har udtalt, at Indien tidligt lørdag lokal tid sendte et fly med forsyninger til Sri Lanka.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, har udtrykt sin sympati og sagt, at Indien er klar til at sende mere hjælp. Ditwah er lørdag morgen på vej mod Indien.

Sri Lankas regering har indsat militæret, der skal hjælpe med redningsindsatsen. Det sker blandt andet ved hjælp af militærhelikoptere og skibe, der skal evakuere strandede beboere.

I Indonesien har følgerne af en anden cyklon, som er blevet navngivet “Senyar”, fået dødstallet til at stige. Det er nu oppe på over 200, oplyser beredskabet.

– I aften er der registreret 61 dødsfald, og vi leder stadig efter 90, siger Ilham Wahab, der er talsmand for et beredskabsagentur i provinsen Vestsumatra.

I Nordsumatra er yderligere 116 mennesker døde, mens dødstallet i provinsen Aceh er mindst 35, viser tal fra landets beredskabsagentur.

Senyar opstod i Malaccastrædet mellem Malaysia og den indonesiske ø Sumatra tirsdag. Den har desuden ramt Thailand og Malaysia.

De voldsomme oversvømmelser er i Thailand blevet betegnet som en 300-årshændelse, da det er et uvejr, der statistisk kun sker én gang i løbet af 300 år.

I byen Hat Yai blev der på en enkelt dag registreret 335 millimeter nedbør, skrev BBC tidligere på ugen.

AFP

Peru sender militær til grænsen for at hindre migrantstrøm fra Chile

Perus præsident, José Jeri, vil sende militæret til Perus sydlige grænse på grund af store strømme af venezuelanske migranter, der forventes at søge væk fra nabolandet Chile.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og AP News.

Perus militær vil forstærke grænsekontrollen i den sydlige Tacna-region i 60 dage, skriver AFP.

Under en igangværende præsidentvalgkamp i Chile har der været negativt fokus på landets migranter.

Præsidentkandidaten José Antonio Kast, der hører til på den yderste højrefløj, ønsker en strammere immigrationspolitik.

Kast beskylder immigranter, der opholder sig ulovligt i Chile, for at være årsag til en stigning i voldelig kriminalitet gennem det seneste årti.

José Antonio Kast opfordrede fredag i en video på sociale medier Chiles omkring 330.000 udokumenterede migranter til at forlade landet frivilligt. Ellers risikerer de at blive deporteret, hvis han bliver valgt.

– Til udokumenterede immigranter i Chile siger jeg: I har 103 dage til frivilligt at forlade vores land, sagde Kast ifølge AFP.

Højrefløjskandidaten henviste til den 11. marts 2026, hvor Chiles kommende præsident efter Gabriel Boric tages i ed.

Boric, der tilhører venstrefløjen, har været præsident i Chile siden 2022.

Den 14. december skal José Antonio Kast ud i en anden valgrunde, hvor han står over for Jeannette Jara, der tilhører venstrefløjen.

I første valgrunde, der blev afholdt søndag i sidste weekend, fik ingen kandidater nok stemmer til at blive valgt som Chiles nye præsident.

De senere år har et stort antal sydamerikanere forladt deres hjemlande for at søge mod Chile, der er et af Sydamerikas mest stabile og velstående lande.

Siden 2015 er mere end 1,5 millioner venezuelanere ifølge AFP flygtet til Chile på grund af en humanitær og politisk krise i hjemlandet.

Medie: USA hævder sammenhæng mellem børnedødsfald og coronavacciner

En gennemgang i USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) har konkluderet, at mindst ti børn er døde “efter og på grund af” en covid-19-vaccination.

Det fremgår af et notat, som avisen The New York Times har set.

Notatet er sendt til de ansatte i FDA og har direktøren for vaccineafdelingen i FDA, dr. Vinay Prasad, som afsender.

Han antyder i notatet, at dødsfaldene er relateret til inflammation i hjertemusklen, der kaldes myokarditis.

Notatet, som The New York Times har set, indeholder ikke detaljer som børnenes alder, om de havde andre helbredsproblemer, eller hvordan agenturet har konstateret sammenhængen mellem vaccinen og dødsfaldet.

Det fremgår heller ikke, hvem der har produceret de pågældende vacciner.

Dr. Prasad afviser over for avisen at stille op til interview.

I modsætning til den nuværende administration under præsident Donald Trump bakkede den daværende administration under Joe Biden op om covid-vaccinerne og betegnede dem som livreddende.

USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy, har indført en ny politik, der begrænser adgangen til vacciner for personer over 65 år og yngre personer, der i forvejen lider af en sygdom.

Folkesundhedseksperter har udtalt kritik af Kennedy og sundhedsmyndighederne i Trump-administrationens påstande om, at covid-vaccinerne er farlige.

Resultaterne af den nye FDA-gennemgang er ikke blevet offentliggjort i et medicinsk tidsskrift, hvori fagfæller bedømmer hinandens arbejde, skriver avisen.

Dr. Pauls Offit, der er vaccineeekspert ved Chrildren’s Hospital of Philadelphia og er en udtalt kritiker af Kennedys vaccinepolitik, kalder over for The New York Times notatet for et eksempel på videnskab, der udgives i en pressemeddelelse.

Han siger videre til avisen, at notatet er blottet for kontekst, heriblandt antallet eller andelen af dødsfald fra selve virusset blandt henholdsvis vaccinerede og uvaccinerede børn.

Han påpeger, at når børn dukkede op på hospitalet med vaccinelerateret myokarditis, blev det hurtigt behandlet.

– Modsat så vi børn, der blev indlagt på vores hospital med myokarditis fra virusset. Det var ret alvorligt, og det førte til indlæggelser på intensivafdelingen, siger han.

Hongkong holder tre minutters stilhed for 128 brandofre

Lederen af bystyret i Hongkong, John Lee, overværede natten til lørdag dansk tid en ceremoni til minde om de 128 personer, der indtil videre er registreret omkommet i en brand i et boligkompleks tidligere på ugen.

Han og flere andre embedsmænd stod tidligt lørdag morgen lokal tid uden for bystyrets kontorer, hvor flagene var hejst på halv stang. Her blev der afholdt tre minutters stilhed til minde om ofrene.

Branden begyndte onsdag og slugte hurtigt syv af i alt otte 32-etagers bygninger i boligkomplekset Wang Fuk. Alle bygningerne var som led i en renovering pakket ind i bambusstilladser, grønne net og skumisolering.

Over 2000 brandfolk var med i sluknings- og redningsarbejdet med branden, der varede 40 timer.

Dødstallet ventes at stige, eftersom 200 personer fortsat er savnet efter branden.

Politiet i Wang Fuk forberedte sig lørdag morgen på atter at gå ind i de forkullede bygninger for at fortsætte eftersøgningen af jordiske rester.

De omkomnes pårørende har fået den barske opgave at se på de fotografier, som redningsarbejderne tager af ofrene, så de kan blive identificeret.

Områdets sikkerhedschef, Chris Tang, oplyste fredag, at kun 39 af de 128 døde var blevet identificeret.

11 personer er blevet anholdt i forbindelse med branden, der er Hongkongs værste i næsten 80 år. Myndighederne efterforsker mulig korruption og brug af brandfarlige materialer under renoveringen af boligkomplekset.

Der var dog kraftig vind, som også vurderes at have fået ilden til at brede sig hurtigt mellem husene.

Det er endnu uklart, hvad der udløste branden.

Blandt de anholdte er to direktører og en ingeniørkonsulent, der er under mistanke for uagtsomt manddrab.

De kommer fra selskabet Prestige Construction, der er et firma, som har stået for vedligeholdelse af Wang Fuk-boligkomplekset i over et år.

Prestige Construction har ikke besvaret gentagne opkald, hvori nyhedsbureauet Reuters har anmodet om en kommentar.

Reuters

En person er død efter russisk angreb på Kyiv

Én person er død, og syv er såret, efter at russiske droner og missiler har angrebet flere områder i den ukrainske hovedstad, Kyiv, natten til lørdag.

Det melder Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Den dræbte er en mand, og blandt de sårede er et barn, lyder det fra Tkatsjenko.

Han siger videre, at droner fortsat svæver i udkanten af hovedstaden.

Ifølge Tkatsjenko har der været angreb seks forskellige steder i Kyiv. Lejlighedsbygninger er blandt andet blevet ramt.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, melder, at et angreb i den vestlige del af Kyiv har antændt en brand i de nederste etager af et beboet højhus.

I den centrale del af Kyiv udbrød der også brand efter et angreb, men den blev hurtigt slukket, skriver Reuters.

– Eksplosioner i hovedstaden. Luftforsvarets styrker arbejder, siger han ifølge AFP på Telegram og opfordrer folk til at blive i sikkerhed, mens angrebet står på.

Fire af de sårede er på hospitalet, lyder det videre fra Kytjko.

Ifølge Reuters bor der tre millioner mennesker i Kyiv.

Tidligere på ugen blev syv personer dræbt i Kyiv, da russiske droner og missiler regnede ned over byen.

De russiske angreb på Ukraine er intensiveret den seneste tid, mens USA har forsøgt at genoptage de forhandlinger om fred, der brød sammen tidligere på året.

Den amerikanske administration sendte for en uge siden et udspil til en fredsplan til Ukraine. Den indeholdt blandt andet et krav om, at Donbas bliver overdraget til Rusland, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Hvis forslagene bliver realiseret, vil de udgøre et stort nederlag for Ukraine.

Efterfølgende har Ruslands præsident, Vladimir Putin, sagt, at Rusland ikke kan indgå en aftale om fred, så længe Ukraine ledes af præsident Volodymyr Zelenskyj.

Softwareopdatering på Airbus-fly forstyrrer flytrafikken

Flere flyselskaber i hele verden har fredag annonceret forsinkelser og aflyst afgange på grund af en tilbagekaldt softwareopdatering på flytypen A320 fra den europæiske flyproducent Airbus.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det franske flyselskab Air France har aflyst 35 afgange fredag, skriver AFP, mens tyske Lufthansa forventer et mindre antal forsinkelser og aflysninger i løbet af weekenden.

I en instruktion fra Airbus til flyselskaberne fremgår det, at flyene skal benytte en tidligere software, men at opdateringen skal gennemføres, før flyene kan sendes på vingerne igen.

Den berørte software sender kommandoer fra cockpittet til højderoret bagest på flyet, fremgår det af instruktionen fra Airbus.

Flyproducenten oplyste fredag, at op mod 6000 fly er påvirket af den tilbagekaldte softwareopdatering.

På verdensplan er der omkring 11.300 fly af typen Airbus A320.

Sammen med Boeing 737 er Airbus A320 et af de mest udbredte fly til mellemdistanceflyvninger.

Det er ikke kun i Europa, at flyselskaber er påvirket af flyproducentens tilbagekaldelse af den seneste softwareopdatering.

Air New Zealand melder, at en række af lørdagens flyvninger vil blive påvirket af ændringer, og man forventer også aflysninger. Det samme gør det australske selskab Jetstar Airways.

American Airlines, der har verdens største flåde af Airbus A320-fly, meddeler, at 209 af selskabets 480 A320-fly skal have en opdatering. Det forventes at tage omkring to timer per fly.

Det britiske lavprisflyselskab easyJet meddelte allerede fredag aften til mediet Sky News, at det havde gennemført softwareopdateringen på de fleste af selskabets A320-fly.

Af samme årsag forventede easyJet ikke nogen påvirkning af lørdagens flyvninger.

Reuters

Trump benåder Honduras’ narkodømte ekspræsident

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag benådet Honduras’ tidligere præsident Juan Orlando Hernandez, der sidste år blev idømt 45 års fængsel for at have medvirket til at smugle cirka 400 ton kokain ind i USA.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social, få dage før der er præsidentvalg i Honduras.

– Jeg vil tildele en fuld og komplet benådning af tidligere præsident Juan Orlando Hernandez, som – ifølge mange mennesker, som jeg respekterer meget – er blevet behandlet meget hårdt og uretfærdigt, skriver han.

Trump giver i opslaget ingen forklaring på, hvorfor han vælger at benåde Hernandez, eller hvordan han mener, at Hernandez er blevet uretfærdigt behandlet.

Juan Orlando Hernandez var præsident i Honduras fra 2014 til 2022. Han har været fængslet i Brooklyn i New York, siden han i april 2022 blev udleveret fra Honduras til USA.

Han blev i marts sidste år kendt skyldig i at have taget imod millioner af dollar i bestikkelse for at beskytte kokainforsendelser med kurs mod USA. Det skal have fundet sted siden 2004 – altså længe før han blev præsident.

I løbet af retssagen beskyldte anklagerne desuden Hernandez for at bruge narkopenge til at bestikke embedsmænd og manipulere valgresultatet ved Honduras’ præsidentvalg i 2013 og 2017.

Hernandez nægtede sig skyldig under hele retssagen.

Trump erklærer i opslaget sin støtte til Nasry Asfura, der er præsidentkandidat for Hernandez’ højreorienterede parti. Hvis Asfura vinder, vil USA gerne støtte Honduras, lyder det.

– Hvis han (Asfura, red.) ikke vinder, vil USA ikke sende penge afsted forgæves, skriver Trump.

Han afslutter opslaget med at skrive “Make Honduras great again”, hvilket henviser til Trumps slogan “Make America great again” og hans bevægelse af samme navn.

Efter Trumps opslag på Truth Social har Nasry Asfura ifølge AFP udtalt, at han ikke har nogen forbindelse til Hernandez.

Der er valg i Honduras søndag.

Benådningen af Hernandez finder sted, mens USA er i færd med en større militær operation i Latinamerika, der ifølge USA – og Trump – har til formål at stoppe narkosmugling til USA.

80 mennesker er ifølge AFP indtil videre blevet dræbt i angreb i internationalt farvand.

Youtuber vinder sidste omgang ‘Vild med Dans’

Youtuberen Jasmin Lind og den professionelle danser Michael Olesen satte fredag aften et flot punktum for TV 2’s underholdningsprogram “Vild med Dans”, da parret vandt det 22. og sidste finaleshow i showets 20 år lange historie.

Det skete i et fyldt og feststemt Forum Horsens fredag aften.

Parret dansede sig til tops og vandt finalen over tv-vært Camilla Ottesen og Vild med dans-veteranen Thomas Evers Poulsen, som kom på andenpladsen, og eventyrer Alfred Midé Erichsen og hans makker, Camilla Dalsgaard, på tredjepladsen.

Dommerne kastede masser af topkarakterer efter de tre par i aftenens løb, og derfor var det tv-seerne, der i sidste ende afgjorde den uigenkaldeligt sidste dansedyst.

– Jeg græder og griner på samme tid. Det har været så sjovt, og jeg er så stolt af os, Michael. Vi gjorde det!, jublede Jasmin Lind.

Michael Olesen var grådkvalt og kæmpede med ordene.

– Jeg håber bare, min far deroppe ser med. For det betyder bare så meget for ham.

Han sendte også en tak til publikum, inden jublen tog over.

– Fuck, det er fedt, skreg han pludselig i mikrofonen.

TV 2 havde inden premieren bedyret, at årets udgave af “Vild med dans” ville være den sidste.

Efter 20 år og 22 sæsoner lukker TV 2 programmet for at gøre plads til ny underholdning.

Afdansningsballet blev markeret fra første trin. Tidligere deltagere og professionelle dansere sagde tak for dansen. Blandt andre skuespilleren Albert Harson og den professionelle danser Jenna Bagge, som forelskede sig, efter de dansede sammen i programmets 17. sæson i 2020.

Finaleparrene var på gulvet to gange.

Først i den sidste ud af de ti klassiske konkurrencedanse inden for standard og latin, de havde tilbage. Den skulle være inspireret af en af dansene fra en af de foregående 21 sæsoner af programmet.

Michael Olesens allerførste dans i “Vild med dans” var en quickstep med Badehotellet-stjernen Anne Louise Hassing i programmets fjerde sæson i 2007, og det var netop også en quickstep, som han og Jasmin Lind fremførte i finalen.

For den indkasserede de topkarakterer fra dommerne.

– Du har haft en fænomenal sæson. Du har været en gave til det her program. Du har altid haft det største smil og den største danseglæde. Mere kan vi ikke bede om, lød det fra Sonny Fredie Pedersen.

Årets finale kulminerede traditionen tro i en freestyle, hvor alle dansedogmer om hæl og holdning var parkeret for en stund.

Jasmin Lind og Michael Olesens freestyle bestod blandt andet af gymnastik, pyroteknik og hiphop.

Den efterlod dommer Marianne Eihilt tom for ord.

– Du er simpelthen bare så dygtig, fik hun fremstammet til Jasmin Lind.

– Du kan bare det hele. Du er en sand mester.

Inden Jasmin Lind og Michael Olesen blev kåret som vindere af “Vild med dans” 2025, var der gensyn med sæsonens syv par.

Den tidligere fodboldspiller Peter Løvenkrands og partner Jenna Bagge var de første, der måtte forlade dansedysten, mens skuespiller Julie Rudbæk nåede hele vejen til semifinalen med Eugen Miu.

Han trådte til med en dags varsel midt i sæsonen, da Julie Rudbæks oprindelige partner, Morten Kjeldgaard, akut skulle opereres i øjet og måtte udgå. Men midt i Julie Rudbæk og Eugen Mius gensynsdans i finalen overraskede Morten Kjeldgaard pludselig på gulvet og fik stående ovationer fra publikum.

Der var også stående ovationer, da Jasmin Lind og Michael Olesen blev kåret som programmets sidste vindere.

Det er Michael Olesens anden sejr i “Vild med dans”. Han vandt også dansedysten i 2017 med Kærlighed ved første hik-stjernen Sofie Lassen-Kahlke.

Færøernes håndboldkvinder tager historisk VM-sejr

Færøernes håndboldkvinder stemplede fredag aften ind i VM-regi, da holdet tog sin første sejr ved en slutrunde. Og det var endda på imponerende vis.

Spanien blev overraskende slået med 27-25 i et tæt og intenst opgør i den tyske by Trier.

I en nervepræget afslutning var det færingerne, der var skarpest og hjemtog den første slutrundesejr i landets historie til stor glæde for de mange færinger, der havde taget turen til Tyskland og dannede en flot ramme om opgøret.

Færøernes håndboldkvinder var sidste år med til landets første slutrunde nogensinde ved EM, hvor holdet fik et point. Men i dette års VM-debut blev det altså til sejr i den anden kamp ved slutrunden.

Færøerne, der har danske Claus Mogensen som landstræner, havde åbnet VM med at tabe med seks mål til Montenegro, mens Spanien havde pligtsejret over Paraguay.

Første halvleg fredag aften var en jævnbyrdig affære, hvor færingerne viste, at de sagtens kunne følge med mod de spanske kvinder.

Op mod pausen var det dog alligevel Spanien, der som forventet trak en smule fra takket været stor fysik. Men i anden halvleg viste Færøerne fremragende fight.

Claus Mogensen fik strikket en god defensiv sammen, og i de første 20 minutter af anden halvleg holdt færingerne Spanien til blot seks scoringer.

Dermed var det helt lige inden afslutningen. Og her var det altså Færøerne, der var skarpest.

Jana Mittún, der er søster til GOG-profilen Óli Mittún, bragte med lidt over to minutter tilbage Færøerne foran 26-25.

Spanien angreb derefter to gange for en udligning, men begge gange lukkede færingerne af.

Derfor kunne Jana Mittún krone en flot kamp af og i de sidste sekunder være med til at skrive færøsk håndboldhistorie med sin sjette scoring.

Trump annullerer alle Biden-dokumenter underskrevet med autopen

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annullerer alle dokumenter, der blev underskrevet med en såkaldt autopen under forgængeren Joe Bidens præsidentperiode.

Det meddeler Trump i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, fredag aften.

En autopen gengiver en persons underskrift.

Trump skriver, at cirka 92 procent af dokumenterne blev underskrevet med autopen.

– Jeg annullerer hermed alle dekreter og alt andet, der ikke blev direkte underskrevet af den korrupte (“crooked”, red.) Joe Biden, fordi de personer, der betjente autopennen, gjorde det på ulovlig vis.

– Joe Biden var ikke involveret i autopenprocessen, og hvis han siger, at han var det, vil han blive retsforfulgt og anklaget for mened, skriver præsidenten.

Joe Biden vandt præsidentvalget i 2020 over Trump og sad på magten fra 2021 til 2025, hvor Trump igen blev indsat som præsident.

Det skete, efter at han vandt præsidentvalget sidste år over daværende vicepræsident Kamala Harris.

Fredag skriver Trump, at autopennen ikke må bruges, medmindre det specifikt er godkendt af USA’s præsident.

– De radikale venstreorienterede galninge (“lunatics”, red.), der kredsede om Biden omkring det smukke “Resolute Desk” i Det Ovale Værelse tog præsidentskabet fra ham, skriver Trump med henvisning til det skrivebord, der blev skænket af britiske dronning Victoria i 1880.

Joe Biden, der repræsenterede Demokraterne, har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra Donald Trump, der er en del af Det Republikanske Parti.

Trump har ofte forsøgt at skabe forargelse over Bidens påståede brug af autopen til at underskrive benådninger, bekendtgørelser og andre dokumenter – og beskyldt Biden for at være for senil til at regere, mens han var ved magten. Det skriver AFP.

Forskellige autopen-systemer er ifølge nyhedsbureauet blevet brugt af tidligere præsidenter.

Men Trump har sagt, at anvendelsen af dem under Biden beviser, at den daværende præsident var mentalt uarbejdsdygtig, og at han ikke havde kontrol over Det Hvide Hus.

I 2011 meldte avisen The New York Times, at daværende præsident Barack Obama var blevet den første præsident til at underskrive en lov ved brug af autopen, mens han var i Europa, skriver AFP.

Det sker dog stadig, at papirversioner bliver fløjet til præsidenten for at blive underskrevet.

Langskud sikrer Hillerød sejr over Lyngby i topkamp

Efter en forrygende sæsonstart, hvor Hillerød Fodbold toppede 1. division, har nordsjællænderne været inde i en svær periode, men fredag aften genfandt Christian Lønstrups tropper gnisten i topkampen mod Lyngby Boldklub.

Hillerød vandt 1-0 i et chancefattigt opgør, hvor et fornemt mål var kampens enlige højdepunkt.

Saman Jalaei blev matchvinderen, da han i første halvleg efter en pæn førsteberøring trykkede flot af fra distancen.

Sejren er den blot anden i de seneste seks ligakampe for Hillerød, der holder jul ved siden af Lyngby i toppen.

Fredagens kamp var de to holds sidste på denne side af nytår, og begge ligger med 32 point. Hvidovre kan med en sejr over Esbjerg lørdag også kravle op på siden af de to tophold.

Det var efter 20 minutter af opgøret fredag aften i Helsingør, at de fremmødte tilskuere fik en ganske flot scoring at varme sig på.

Hjemmeholdets Jalaei tæmmede bolden med brystet lidt uden for feltet og lod den lige hoppe en enkelt gang, inden han tyrede læderet i kassen.

Derfra var det Lyngby, der sad på opgøret, men gæsterne havde svært ved at spille sig til store målchancer.

Ofte glippede den sidste aflevering eller dribleaktion, før topholdets offensive spillere blev farlige.

Samtidig var det tydeligt, at Hillerød havde det ganske fint med at stå og vente på Lyngby.

Det helt store pres for en udligning kom først i de sidste minutter, og her kunne Lyngby fortsat ikke nedbryde værternes organisation.

I den anden kamp i 1. division fredag aften vandt Hobro takket være en sen scoring med 1-0 på udebane mod B93.

To tankskibe er brudt i brand i Sortehavet

To tankskibe er fredag brudt i brand i Sortehavet.

Et 274 meter langt skib ved navn “Kairos” blev ramt af en eksplosion og brød i brand, da det var på vej fra Egypten til Rusland.

Det oplyser Tyrkiets transportministerium, skriver Reuters.

To redningsbåde, en slæbebåd og et redningsfartøj blev sendt til stedet, og de 25 besætningsmedlemmer om bord blev reddet i sikkerhed, lyder det.

Konkret havde “Kairos” kurs mod den russiske by Novorossijsk, da det meldte om “en ekstern påvirkning”, der udløste en brand 28 sømil ud for den tyrkiske kyst.

Det oplyser Tyrkiets direktorat for maritime anliggender.

Herfra lyder det videre, at et andet tankskib, “Virat”, angiveligt blev ramt omkring 35 sømil væk fra kysten, længere østpå i Sortehavet. Redningshold og et fartøj blev sendt til stedet.

I skibets maskinrum blev der registreret kraftig røg, men de 20 besætningsmedlemmer om bord har det godt, oplyser direktoratet.

Både “Kairos” og “Virat” er på en liste over skibe, der er underlagt sanktioner, som blev indført mod Rusland som følge af landets storskala invasion af Ukraine i 2022.

Det skriver Reuters med henvisning til data fra den britiske finansinformationsvirksomhed LSEG.

Kairos sejler under gambisk flag. Ifølge skibsfartsagenturet Tribeca indikerer meldinger, at skibet muligvis ramte en mine og er i fare for at synke.

I de senere år har der ifølge Reuters været flere tilfælde, hvor skibe har ramt miner i Sortehavet.

Dansk assistent lander rumænsk storjob midt under VM

Landstræner Helle Thomsens højre hånd hos håndboldkvinderne, Bojana Popovic, bliver cheftræner for den rumænske storklub CSM Bucuresti.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Popovic tiltræder 1. december i rollen som cheftræner, og sportschef i DanskHåndbold Morten Henriksen slår fast, at det nye job ikke får betydning for Popovics rolle på det danske landshold.

– Jeg er glad for, at vores assisterende landstræner er blevet præsenteret i en af de store klubber i Europa. Jeg glæder mig både på hendes og håndboldens vegne , siger Morten Henriksen til TV 2 Sport.

– Det er ikke nogen ulempe for landsholdet, fordi vi har god erfaring med, at trænerne er aktive ude i marken. Så tværtimod.

Bojana Popovic blev i slutningen af august udnævnt som ny assistenttræner for de danske håndboldkvinder.

På det tidspunkt var hun cheftræner i den montenegrinske håndboldklub ZRK Buducnost fra Podgorica. Det stoppede hun dog med en måned senere.

Hvis Popovic skal have et par tips til sin kommende klub, skal hun ikke kigge længe efter folk med kendskab til CSM Bucuresti.

Helle Thomsen var indtil i sommer cheftræner i den rumænske storklub, men stoppede for at fokusere fuldt ud på landsholdet.

Derudover spiller Anne Mette Hansen, Trine Østergaard og Emma Friis, der er med ved VM for Danmark, i klubben.

– Jeg ser frem til at opbygge et stærkt hold sammen med vores loyale spillere, medarbejdere, ledelse og tilhængere. Allerede fra første træning vil vi arbejde for at gøre klubben og byen Bukarest stolt, siger Popovic til CSM Bucurestis hjemmeside.

Den Afrikanske Union suspenderer Guinea-Bissau efter militærkup

Den Afrikanske Union (AU) har suspenderet Guinea-Bissau, efter at militæret tidligere på ugen overtog magten i det vestafrikanske land.

Det oplyser lederen af unionens kommission, Mahamoud Ali Youssouf, til nyhedsbureauet AFP fredag.

En gruppe officerer – under navnet Den Høje Militære Kommando for Genskabelsen af Orden – sagde onsdag, at de havde overtaget magten i landet.

Præsident Umaro Sissoco Embaló blev samtidig afsat og anholdt i forbindelse med magtovertagelsen.

Torsdag meddelte den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas, at den midlertidigt havde udelukket Guinea-Bissau fra organisationens beslutningsprocesser.

Organisationen samarbejder med EU og har typisk været et bindeled mellem vestafrikanske lande og det globale nord.

Fredag meddeler Mahamoud Ali Youssouf så, at AU har besluttet “at suspendere Guinea-Bissau fra sine organer med øjeblikkelig virkning”.

Magtovertagelsen skete, få dage efter at landet havde afholdt præsidentvalg.

Torsdag sagde oppositionskandidaten Fernando Dias da Costa til AFP, at han mente, han havde vundet valget. Han påstod, at Embaló, der også har hævdet at have vundet, havde “organiseret” magtovertagelsen for at forhindre ham i at overtage posten.

Onsdag sagde officererne, at de havde besluttet at tage magten, fordi der – ifølge dem – havde været forsøg på valgfusk.

Desuden hævdede de, at politikere i landet i samarbejde med narkobaroner havde udarbejdet en plan om at destabilisere Guinea-Bissau.

Landets militær udnævnte torsdag general Horta N’Tam som midlertidig præsident.

Torsdag aften ankom den afsatte præsident Umaro Sissoco Embaló desuden til nabolandet Senegal med fly.

Det skete efter indgriben fra Ecowas, oplyste Senegals udenrigsministerium.

Fernando Dias har sagt til AFP, at han er “i sikkerhed” og holder sig skjult i landet.

Savnet vestjysk dreng blev fundet på Københavns Hovedbanegård

En 12-årig dreng fra Kvaglund ved Esbjerg, som politiet efterlyste fredag eftermiddag, er fundet i god behold på Københavns Hovedbanegård.

Det fremgår af et opslag på X fra Syd- og Sønderjyllands Politi tidligt fredag aften.

Den 12-årige dreng var ikke set siden fredag morgen klokken otte, hvor han forlod bopælen for at tage i skole.

Drengen, der er autist, er meget interesseret i tog.

En rejsende i et tog fra Esbjerg mod København fortalte politiet, at han talte med drengen, der også var passager.

Borgeren selv stod af i Middelfart, oplyste politiets vagtchef sent fredag eftermiddag, hvor man fortsat eftersøgte den 12-årige.

Antagelsen var derfor, at han kunne være på en station eller i et tog på Fyn eller Sjælland.

Det viste sig at holde stik, da drengen tidligt fredag aften blev fundet på Københavns Hovedbanegård.

Zelenskyjs stabschef trækker sig midt i korruptionssag

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs stabschef Andrij Jermak trækker sig fra posten.

Fredag siger Zelenskyj, at Jermak har opsagt sin stilling. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor en stor korruptionssag i Ukraine i forvejen har kostet to ministre deres job.

– Ukraines præsidentkontor vil blive reorganiseret. Kontorets leder, Andrij Jermak, har indgivet sin afskedsbegæring, siger Zelenskyj i en videotale.

Han tilføjer, at han lørdag vil have drøftelser med en mulig afløser, skriver AFP.

Tidligere på måneden udtalte Ukraines regering, at man ville gennemføre en revision af regnskaberne i landets statsejede selskaber, efter en sag om formodet korruption ramte den ukrainske energisektor.

Korruptionssagen førte til, at Ukraines justitsminister og energiminister måtte forlade deres poster.

Systemet skulle angiveligt have ført til, at 100 millioner dollar – svarende til 645 millioner kroner – ulovligt er blevet trukket ud af sektoren.

Den hovedmistænkte i korruptionsskandalen, der kom frem tidligere på måneden, er en gammel forretningsforbindelse til Zelenskyj.

Jermak har ikke været mistænkt i denne sag, selv om oppositionspolitikere og nogle medlemmer fra Zelenskyjs eget parti har ønsket Jermaks afgang

Tidligere fredag bekræftede Andrij Jermak, at hans lejlighed blev ransaget. Han samarbejder fuldt ud med myndighederne, lød det.

Det er de ukrainske antikorruptionsmyndigheder Nabu og Sapo, der har gennemsøgt stabschefens lejlighed i regeringskvarteret i Kyiv.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvad de ledte efter.

Jermak har rådgivet og haft indflydelse på både indenrigs- og udenrigspolitik, herunder forhandlingerne om at afslutte krigen mellem Ukraine og Rusland.

Korruptionssagen kommer på et tidspunkt, hvor Ukraine er under pres fra USA for at indgå en fredsaftale med Rusland.

Rusland kræver blandt andet, at Ukraine skal afgive territorium og begrænse størrelsen på landets hær.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff rejser i næste uge til Ruslands hovedstad, Moskva, for at drøfte planerne om en afslutning af krigen.

Mand og kvinde varetægtsfængslet efter kidnapning i Sverige

En mand og en kvinde er fredag blevet varetægtsfængslet i Sverige i forbindelse med en formodet kidnapning af en lille svensk pige.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

Kidnapningen blev standset i Københavns Lufthavn fredag i sidste uge, hvor hun blev fundet af politiet. Her blev to personer anholdt.

Pigen formodes at være blevet bortført fra en adresse i det sydlige Sverige.

Den varetægtsfængslede mand mistænkes for groft brud på hjemmets fred, grove ulovlige trusler, ulovlig frihedsberøvelse samt vold.

Kvinden er mistænkt for et tilfælde af ulovlig frihedsberøvelse.

Begge nægter sig skyldige.

Ifølge det svenske medie Aftonbladet brød flere personer ind i en bolig i løbet af natten til fredag sidste uge.

Efter vold og trusler tog de barnet med sig og begav sig mod den danske lufthavn.

Det er uklart, om det er de samme to personer, der denne fredag er blevet varetægtsfængslet, som blev anholdt i Københavns Lufthavn.

Anklager Lisa Hedberg siger til TT, at barnet nu er sammen med sin familie.

TT

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]