Seneste nyheder

Ved et stort anlagt show i forbindelse med lodtrækningen til næste års VM i fodbold varmer Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) op til kuglelegen med at uddele en fredspris til den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det er en spritny pris, som fodboldforbundet har stiftet, og den går til en eller flere personer, der har taget “ekstraordinære og usædvanlige initiativer for fred og dermed forenet mennesker på tværs af verden”, lyder det i beskrivelsen.

Og den første til at modtage den er altså Donald Trump, der får den overrakt i John F. Kennedy Center af Fifa-præsident Gianni Infantino.

– Det er i sandhed en af de største hædersbevisninger i mit liv, siger Trump i forbindelse med overrækkelsen.

Den medfølgende reklamevideo for prisen fremstiller Trump som en mand, der samler og søger fred i en stadigt mere fragmenteret og usikker verden.

Trump siger, at han og USA har reddet “millioner og atter millioner af liv” verden over ved at have stoppet krige. Nogle af dem er stoppet, før de rigtig er kommet i gang, lyder det fra præsidenten.

– Verden er et mere sikkert sted nu, slutter Trump af med.

Præsidenten modtager prisen i kølvandet på, at han mod egen forventning ikke fik Nobels fredspris, der blev annonceret i oktober.

Fifas fredspris blev umiddelbart efter annonceret i november, og den kom straks under lup. Særligt i den seneste uge er der kommet kul under de kritiske kedler.

Baseret på anonyme kilder tæt på processen skrev The Athletic mandag, at hverken de 28 ordinære medlemmer eller de 8 vicepræsidenter i Fifas ledende organ, Fifa Council, var med på råd eller sågar orienteret om oprettelsen af fredsprisen.

Derudover har Fifa angiveligt ignoreret en henvendelse fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, som har efterspurgt forholdsvis basale oplysninger som kriterierne for prisen, en liste over nominerede og hvem der vælger vinderen.

Cirka 11 millioner besøgende har lagt vejen forbi Notre Dame-katedralen i den franske hovedstad, Paris, efter at den genåbnede i december sidste år.

Det fortæller Sybille Bellamy-Brown, som er chef for besøgsadministration ved katedralen, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Notre Dame genåbnede 7. december 2024 efter at have gennemgået mere end fem års renoveringsarbejde som følge af stor brand, der brød ud 15. april 2019.

De omkring 11 millioner besøgende overgår, hvor mange der årligt besøgte katedralen før branden. Her var der tale om otte til ni millioner besøgende.

Derudover overgår besøgstallet de syv millioner turister, der hvert år betaler for at se Eiffeltårnet, samt kunstmuseet Louvres besøgstal for 2024, der landede på 8,7 millioner besøgende.

AFP

En original Birkin-taske af mærket Hermès er fredag solgt på en auktion i Abu Dhabi til 2,86 millioner dollar – omkring 18 millioner danske kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tasken har tilhørt den afdøde sanger og skuespiller Jane Birkin, som var inspirationen bag den første model af den verdenskendte taske.

Historien om tasken, der bærer hendes navn, lyder, at Jane Birkin i 1983 i et fly kom til at sidde ved siden af Jean-Louis Dumas, der ejede modehuset Hermès.

Da hun skulle placere sin taske på bagagehylderne, åbnede den sig, og hendes ting røg ud.

Hun beklagede sig, og Dumas tilbød at lave en taske til hende.

Det blev til den verdenskendte Birkin-taske, der fra ny går for mange, mange tusind kroner den dag i dag.

Den første prototype blev i juli solgt for ti millioner dollar ved en auktion i Paris.

Det netop solgte eksemplar er af modellen Birkin Voyageur. Eksemplaret blev givet som gave til Jane Birkin i 2003.

Tasken er én ud af Jane Birkins samling på fire Birkin-tasker.

Indeni er der en håndskrevet indskrift. Oversat fra fransk står der ifølge AFP: – Min Birkin-taske, min rejsekammerat.

Salgsprisen endte med at være omkring seks gange højere end de estimerede 230.000 til 430.000 dollar. Seks interesserede købere bød på tasken i løbet af de 11 minutter, budrunden varede.

Identiteten på køberen er ikke oplyst.

Efter planen skal en tredje af modeikonets Hermès-tasker sælges ved en auktion 15. december i Paris.

Den sælges af forfatteren Gabrielle Crawford, der var venner med Jane Birkin. Pengene skal ifølge en udtalelse fra auktionshuset Hotel Drouot bruges til at finansiere en fremtidig Jane Birkin-fond.

I december kan en lignende auktion opleves på dansk jord.

Da bliver en Birkin 25 i brunt alligatorskind præsenteret hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

– 11. december svinger vi hammeren over en af modeverdenens mest legendariske og sagnomspundne tasker, lyder det på hjemmesiden.

Den pågældende taske er fra 2007, og den er inden auktionen vurderet til mellem 300.000 og 350.000 danske kroner.

Sverige lukker sine ambassader i Bolivia, Liberia og Zimbabwe.

Bistanden til de tre lande samt til Tanzania og Mozambique udfases inden 31. august næste år.

Det meddeler den svenske minister for udviklingsbistand og udlandshandel, Benjamin Dousa.

Han kalder det den største ændring i svensk udviklingsbistand nogensinde.

– Alt for længe har svensk bistand været for spredt. Det har været en vandspreder, siger ministeren.

Regeringen har tidligere meddelt, at den vil sænke udviklingsbistanden fra 56 til 53 milliarder svenske kroner.

Det svarer til, at den sænkes fra 38 milliarder danske kroner til 36 milliarder.

I stedet vil Sverige øge hjælpen til Ukraine. I løbet af 2026 skal den svenske bistand til Ukraine op på mindst ti milliarder kroner (6,8 milliarder danske kroner).

Det svarer til omkring 20 procent af Sveriges samlede udviklingsbistand.

Derfor skal der prioriteres, siger Benjamin Dousa på fredagens pressemøde.

– Pengene skal tages fra et sted, for at budgettet hænger sammen, siger han.

Med fredagens melding ventes der at blive frigivet to milliarder svenske kroner (1,36 milliarder danske kroner) til Ukraine i de næste to år.

Ifølge Benjamin Dousa har bistanden til visse afrikanske lande ikke altid givet den effekt, som regeringen har ønsket at se.

– Flere lande, ikke mindst i Afrika, har opbygget en afhængighed af bistand, hvilket kan have ført til, at de selv ikke har reformeret sig så meget, som vi gerne ville se.

I forvejen er den internationale bistand præget af, at USA under præsident Donald Trump har skåret markant ned.

FN har advaret om, at mange mennesker i Afrika kommer til at miste livsvigtig medicin, og at den forebyggende hiv-indsats vil blive slået tilbage.

De svenske nedskæringer møder kritik fra både oppositionen og fra hjælpeorganisationer.

Centerpartiets ordfører på området, Anna Lasses, kalder omprioriteringen “virkelig ulykkelig”.

Hun understreger, at det er vigtigere end nogensinde før, at Sverige er til stede i Afrika, “når Kina og Rusland står klar til at tage over”.

Vänsterpartiets bistandsordfører, Lotta Johnsson Fornarve, kalder det et hårdt slag mod verdens fattigste.

– Det rammer kvinder og børn, arbejdet for demokrati, kvinders rettigheder og klimaet, siger hun.

Flere ngo’er kritiserer, at pengene til Ukraine tages fra bistanden til de fattigste lande.

– Konsekvensen af regeringens politik er desværre, at bistanden flyttes til andre områder, siger Julia Schalk, afdelingschef for program og policy hos Water Aid.

– For eksempel for at gavne svensk handel, svenske virksomheder eller hjemsendelse.

TT

Østjyllands Politi rykkede fredag eftermiddag ud til et gymnasium i Aarhus-bydelen Tilst efter en anmeldelse om et knivoverfald.

Det skriver politiet på X.

Anmeldelsen kom klokken 13.34.

En person er blevet kørt til behandling på skadestuen, men vedkommende er ikke i kritisk tilstand, skriver politiet.

Den sårede er en 17-årig dreng, fortæller politiets vagtchef til Ritzau. Sent fredag eftermiddag er der endnu ingen anholdte.

Overfaldet er sket ved gymnasiet på Kileparken i Tilst, der hører under Aarhus Gymnasium.

Offeret er ikke elev på skolen, skriver Østjyllands Politi senere i en opdatering.

Der er ikke yderligere detaljer om selve overfaldet.

Politiet er færdige med undersøgelser på stedet og har forladt stedet. Efterforskningen fortsætter.

Rigspolitiet har kortlagt kriminelle familier i Danmark, og et nyt overblik ligger fredag klar.

17 familier, som politiet beskriver som kriminelle, underlægges national monitering.

Samtidig håndteres yderligere 50-100 familier lokalt i politikredsene.

Den nye monitorering har til formål at forbedre politiets efterretningsgrundlag i forhold til kriminelle familier, hvilket skal danne grundlag for yderligere efterforskninger og konkrete politiindsatser, lyder det.

De 17 familier omfatter ifølge politiet i alt omkring 700 familiemedlemmer. Knap hvert tredje familiemedlem er et barn under 15 år.

Familiemedlemmerne fra de 17 kriminelle familier har inden for de seneste fem år tilsammen fået 1230 fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven, våbenlovgivningen og lovgivningen om euforiserende stoffer, skriver politiet.

Omtrent to tredjedele af familiemedlemmerne har dansk statsborgerskab.

Opgøres de efter herkomst, er cirka hver fjerde af dansk herkomst, mens de øvrige familiemedlemmer er indvandrere eller efterkommere, primært fra ikkevestlige lande.

Rigspolitiet udkom i foråret også med et foreløbigt overblik over kriminelle familier. Her blev der nationalt identificeret 35 familier, men den opgørelse er også blevet kritiseret for at være upræcis.

Fredagens overblik er et opdateret overblik, hvor familierne også er opdelt på niveauer.

4 af de 17 familier er i det højeste niveau – 1. Her er formodningen, at kriminaliteten udspringer fra familien og udgør en væsentlig del af familiens levegrundlag.

For de 13 familier, som er niveau 2, er flere familiemedlemmer kriminelle, men det kan ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastlægges, om den udøvede kriminalitet er organiseret i regi af familien eller i andre kriminelle netværk.

Nytårstorsken er blevet en dyr fornøjelse i Danmark.

Og det vil formentlig ikke ændre sig voldsomt, selv om EU, Storbritannien og Norge er nået til enighed om fiskerimulighederne for de fiskebestande, som de forvalter i fællesskab i Nordsøen og Skagerrak.

Det gælder også torskebestandene, hvor man er enige om en kvote, der er 42 procent mindre end i 2025.

Det oplyser Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO.

– Vi er tilfredse med, at torskekvoten bliver sænket, så vi kan sikre, at torskebestanden bliver endnu større i 2027.

– Og vi er glade for, at vi får en kvote, så vi stadig kan fange nogle torsk, siger Svend-Erik Andersen.

Normalt hilser fiskere ikke reduktioner i kvoter velkomne.

Men aftalens kvotereduktionen kommer, efter at Det Internationale Havforskningsråd (ICES) oprindeligt fremlagde forslag om en nulkvote for Nordsøen og Skagerrak.

Alternativet til helt at stoppe fiskeriet på torsk var en kraftig reduktion i torskekvoten.

På baggrund af den anbefaling blev EU, Storbritannien og Norge enige om at sænke kvoten til 12.760 ton i 2026 for Nordsøen og Skagerrak.

– Det betyder, vi kan holde fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak i gang, og det er vigtigt for fødevareforsyningen, siger Svend-Erik Andersen.

Aftalen mellem EU, Storbritannien og Norge forventes at blive godkendt på ministerrådsmøde i næste uge.

Zentropa kræver, at USA’s ministerium for indenrigssikkerhed, Homeland Security, fjerner et videoklip fra filmen “Druk”, som de har delt i et opslag på mediet X.

Det oplyser det danske filmselskab i et skriftligt svar til TV 2.

– Zentropa er ikke blevet kontaktet forud for brugen, og vi retter henvendelse til dem for at få videoen taget ned igen, lyder det ifølge mediet.

Kasper Dissing, der var producer på “Druk”, oplyser til Ritzau, at man fra Zentropas side ikke har yderligere kommentar, ud over at der nu afventes svar på kravet om at få fjernet videoen.

Videoen blev delt på X onsdag, men selskabet er først blevet opmærksom herpå fredag, skriver TV 2.

Ifølge Thomas Riis, der er professor ved Center for informations- og innovationsret på Københavns Universitet, er der ingen tvivl om, at det er ulovligt efter danske regler.

– Det, man normalt vil gøre, er at få nedlagt et foreløbigt forbud, så det ikke kan ses i Danmark, siger han og tilføjer:

– Det vil kræve, at Zentropa lægger sag an, og det er en tung proces. Jeg tør ikke gætte på, om de har tænkt sig at gøre det, men jeg er overbevist om, at de ville vinde.

Thomas Riis vil også mene, at ophavsretten krænkes efter amerikanske regler, da der gøres brug af et filmklip.

I klippet ses en dansende Mads Mikkelsen. Videoen er delt som et svar til et opslag fra Greg Bovino, der er chef for det amerikanske grænsepoliti.

– En advarsel til illegale immigranter: Los Angeles, Chicago og Charlotte var kun begyndelsen. Vi vil anholde jer … Forstår I det, skriver han i opslaget.

I et efterfølgende opslag lyder det desuden, at opslagene med Mads vil fortsætte, indtil “moralen forbedres”. Det uddybes ikke, hvad der menes med dette.

Tidligere denne uge tog den amerikanske popsanger Sabrina Carpenter kraftig afstand fra Det Hvide Hus, der brugte hendes sang “Juno” i en video med razziaer fra immigrationsmyndighederne i landet, ICE.

– Den her video er ond og ulækker. Involvér aldrig mig eller min musik til at fremme jeres umenneskelige dagsorden, lød det fra Carpenter i et svar til Det Hvide Hus’ opslag.

Abigail Jackson, der er talskvinde for Det Hvide Hus, svarer:

– Her er en “Short n’ Sweet” besked til Sabrina Carpenter: Vi vil ikke undskylde for at deportere farlige, kriminelle, ulovlige mordere, voldtægtsforbrydere og pædofile fra vores land. Enhver, der forsvarer disse syge monstre, må være “stupid, or is it slow”?

“Short n’ Sweet” henviser til Sabrina Carpenters album af samme navn, der udkom sidste år. “Stupid, or is it slow” henviser til en linje i singlen “Manchild”, som Carpenter udgav tidligere på året.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Mads Mikkelsen.

Netflix har lavet en aftale med konkurrenten Warner Bros. Discovery om at købe Warner Bros., herunder dets film- og tv-studier og streamingtjenesten HBO Max.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Handlen har en samlet værdi på 82,7 milliarder dollar, svarende til omkring 530 milliarder kroner.

Ifølge Netflix vil handlen betyde, at streamingselskabet kan tilbyde mere og udvide forretningen.

– Sammen kan vi give publikum mere af det, de elsker, og være med til at definere historiefortælling i det næste århundrede, siger Ted Sarandos, som er en af to topchefer i Netflix, i meddelelsen.

Ved at kunne tilbyde sine abonnenter et bredere udvalg af film og serier, forventer Netflix, at selskabet kan tiltrække flere abonnenter og være bedre til at fastholde dem, lyder det.

Det skal være med til at drive omsætningsvækst fremadrettet og samtidig få indtjeningen til at stige.

Samtidig forventer Netflix at kunne spare mindst to til tre milliarder dollar om året efter tre år.

Der har inden offentliggørelsen været rygter i flere amerikanske medier om, at Netflix lå i front i en budkrig med Paramount Skydance og Comcast, som angiveligt også skulle have været interesserede i at købe Warner Bros. Discovery.

Warner Bros. Discovery ejer også flere tv-kanaler, herunder CNN. Netflix har dog kun været interesseret i at købe den del af selskabet, som omfatter film- og serieproduktion.

Warner Bros. Discovery satte formelt sig selv til salg i oktober.

Det skete, efter at selskabet havde meddelt, at man ville splitte selskabet op i to selvstændige selskaber.

Et, som var koncentreret omkring HBO Max og filmselskabet Warner Bros., og et med navnet Discovery Global, som var bygget op omkring blandt andet CNN og andre tv-stationer.

Det er fortsat planen, at Discovery Global skal udskilles som et selvstændigt børsselskab, skriver Netflix.

Netflix forventer, at købet af Warner Bros. kan blive gennemført i løbet af 12 til 18 måneder.

Handlen skal godkendes af relevante konkurrencemyndigheder, ligesom aktionærerne i Warner Bros. Discovery også skal godkende den.

Netflix oplyser ikke, hvad der skal ske med streamingtjenesten HBO Max. Men Netflix skriver, at selskabet forventer at bibeholde Warner Bros.’ nuværende aktiviteter, herunder at lave biograffilm.

Staten overtager landingsbane, kontroltårn og tekniske installationer ved Aarhus Airport.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Aftalen er indgået med Forsvaret. Den civile og kommercielle drift af lufthavnen fortsætter uændret, lyder det.

– Det er en stor glæde, at vi nu har fået stabilitet omkring lufthavnens fremtid, lyder det fra bestyrelsesformand i Aarhus Airport Lars Dige Knudsen.

Forsvaret har i forvejen faciliteter i lufthavnsområdet, blandt andet flyshelters og depotområder.

Med købet overtager Forsvaret ejerskabet af “flyoperative anlæg”, oplyser chef for Flyvevåbnet generalmajor Jan Dam.

– Rådighed over de flyoperative anlæg i Aarhus Lufthavn styrker vores og allierede flyenheders fleksibilitet og kampkraft i rammen af det kollektive forsvar, siger han i en pressemeddelelse fra Forsvaret.

Lufthavnen skriver i pressemeddelelsen, at det ikke er ualmindeligt, at Forsvaret har et “tæt samarbejde med civile lufthavne, hvor de investerer i materielle anlæg”.

Det er blandt andet tilfældet i lufthavnene i Karup og Aalborg, fremgår det.

Aarhus Airport har gennem længere tid kæmpet for at få økonomien på ret køl.

Lufthavnen tabte sidste år 82,3 millioner kroner.

Ejerkommunerne, herunder Aarhus Kommune, har gentagne gange måttet holde hånden under lufthavnen økonomisk.

I foråret blev det oplyst, at lufthavnen var i dialog med den private investor Fairchild Aerospace Group om at overtage aktiemajoriteten i lufthavnen.

Lufthavnen fortsætter dialogen med investoren, fremgår det af pressemeddelelsen.

Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) glæder sig over, at staten investerer i lufthavnen.

– Jeg er meget glad for, at regeringen vælger at opkøbe kritisk infrastruktur i Aarhus Airport.

– Det er godt for passagerer, for medarbejderne og for Østjylland og Danmark. Aftalen placerer Aarhus Airport som et vigtigt element i Danmarks nationale sikkerhed og beredskab, siger Winnerskjold i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Aftalen er godt nyt for de omkring 400 medarbejdere i lufthavnen og for lufthavnens kunder, lyder det fra administrerende direktør Lotta Sandsgaard.

– Aftalen betyder, at vi sikrer tryghed og retning for vores medarbejdere, og at vi kan intensivere arbejdet med at tiltrække nye ruter til glæde for passagererne, siger hun i en meddelelse.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad staten betaler for at købe sig ind i lufthavnen.

Et politisk flertal vil købe et skib til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur. Det fremgår fredag af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

Danmark har i dag store problemer med at overvåge under havoverfladen, og efterretningstjenester har advaret om, at truslen om russisk hybridkrigsførelse er stigende. Derfor skal undersøen overvåges bedre.

– Med en forventet anskaffelse af et skib til overvågning under vandet og på havbunden styrker vi vores evne til at overvåge og beskytte den undersøiske infrastruktur, som Danmark er dybt afhængig af.

– Det er et område, hvor truslerne løbende udvikler sig, og hvor vi skal kunne reagere hurtigt og selvstændigt, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Danmark har en stor kystlinje og ansvar for Grønland og Færøerne.

Det er kendt, at russiske skibe ifølge efterretningskilder blandt andet overvåger danske farvande og kortlægger kritisk infrastruktur. Det har ministeren advaret om.

Militære og civile skibe sejler rundt i nordiske farvande og afdækker, hvad der ligger på bunden af havet, og hvordan infrastrukturen hænger sammen.

Danmark har tidligere indgået samarbejde med en række andre lande om at overvåge maritime trusler bedre. I april 2025 indgik et flertal en aftale om 26 skibe, som skal overvåge undersøisk infrastruktur såsom havkabler.

Efter Ruslands fuldtonede krig mod Ukraine er truslerne og hændelserne øget. Blandt andet blev gasrørledningen Nord Stream 2 sprængt på bunden af Østersøen, mens anden infrastruktur også er blevet angrebet.

Italiensk og polsk politi har anholdt to ukrainere, som er mistænkte i den konkrete sag.

Det er Forsvarskommandoens anbefaling, at Danmark skal eje skibet frem for at lease det.

Det skal skabe handlefrihed og operativ kontrol og vil sikre, at det kan modificeres, så det passer til danske ønsker.

Det sker efter en “revideret” analyse, men det fremgår ikke hvorfor.

Ifølge forsvarschef general Michael W. Hyldgaard styrkes Danmarks evne til at sikre den kritiske undersøiske infrastruktur.

– Forsvarets evne til at detektere, klassificere og neutralisere afvigelser fra normalbilledet i vandsøjlen og på havbunden forbedres med aftalen. Og det er godt for Forsvaret og for hele Kongeriget, siger general Michael W. Hyldgaard.

Det fremgår ikke, hvad skibet cirka vil koste, eller hvor det skal sejle hen, samt hvilken kapacitet man går efter, eller hvornår det vil kunne tages i brug. Det har Ritzau spurgt til.

Pengene kommer primært fra accelerationsfonden, som er afsat til den milliardstore oprustning af Danmark.

Det var ikke i strid med dansk lovgivning eller menneskerettighedskonventionen, da Prins Henriks Skole forbød en pige at bære tørklæde på skolen.

Det har Retten på Frederiksberg afgjort fredag.

Pigen havde sagsøgt den franske privatskole, der ligger på Frederiksberg, fordi hun var blevet sendt hjem, da hun i 2023 var mødt op i skole med tørklæde.

Sagen, der er blevet behandlet som en civil sag, drejede sig om, hvorvidt skolen havde krænket pigens rettigheder ved at kræve, at hun ikke bar tørklæde på skolen.

Pigen var 11 år, da hun i januar 2023 mødte op på skolen iført tørklæde.

Under et retsmøde i sagen i oktober sagde pigens forældre, at det var hendes eget valg at tage tørklæde på i skolen.

Hun fik at vide af personale på skolen, at hun kunne tage til undervisning, hvis hun tog tørklædet af, men det ville hun ikke. Derfor blev hun sendt hjem.

Måneden efter blev hun meldt ud af skolen.

I sagen krævede hun blandt andet, at skolen skulle anerkende, at hendes ytrings- og religionsfrihed, som de er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, var blevet krænket.

Hun mente også, at forbuddet var i strid med blandt andet friskoleloven, grundloven og menneskerettighedskonventionen.

Skolen har derimod argumenteret for, at forbuddet mod at bære religiøse symboler på skolen havde et legitimt formål, og at det var sagligt og proportionalt.

Retten har i sin frifindelse af skolen blandt andet lagt vægt på, at forbuddet mod religiøse symboler omfattede alle skolens elever – uanset trosretning.

Under et retsmøde i sagen kom det frem, at det franske udtryk laïcité optræder flere gange i ordensreglementet for skolen.

Udtrykket er et udtryk for sekularisme og fravær af religion.

I skoler i Frankrig har det siden 2004 været forbudt at bære religiøse symboler – heriblandt muslimske tørklæder.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har undersøgt hjemsendelsen af den i dag 13-årige pige. I februar 2024 nåede styrelsen frem til, at det var i orden, at pigen blev sendt hjem.

Normalt behandles sager af denne karakter af en enkelt dommer i byretten, men på grund af sagens karakter, har tre dommere taget stilling til sagen.

Dommerne har været enige om resultatet.

Ansøgerne til en statslig pulje med knap 30 milliarder kroner til CO2-fangst falder fra én efter én.

Torsdag meddelte Aarhus Kommune, at man trækker projektet med at udstyre forbrændingsanlægget i Lisbjerg med udstyr til at opfange CO2 fra anlæggets skorstene.

Fredag følger Fjernvarme Fyn trop.

– Vi har lavet en grundig afdækning af Fjernvarme Fyns muligheder for at søge statens CCS-pulje (Carbon Capture and Storage, red.).

– Men vi kan se, at det er en postgang for tidligt at forpligte Fjernvarme Fyn til kontrakter, der strækker sig 20 år ud i fremtiden, siger administrerende direktør i Fjernvarme Fyn Louise Høst i en pressemeddelelse.

Dermed har seks ud af ti prækvalificerede selskaber trukket sig som ansøgere til puljen.

Det ærgrer Jens Bomann Christensen, der er direktør i Cirkulær, som er brancheorganisationen for kommunale affaldsselskaber.

– Vi ærgrer os over, at så mange er faldet fra. Det gør vi, fordi CO2-fangst på affaldsenergianlæg er en fuldstændig uundgåelig del i forhold til at nå Danmarks målsætning om at reducere udledningerne med 70 procent.

Han mener, at udbudsbetingelserne efterlader en for stor risiko hos de kommunale forsyningsselskaber.

– Det er anlæggenes ejer, altså kommunerne, der kommer til at garantere økonomisk for en del af de her projekter.

– Det er ultimativt kommunerne, der har hånden på kogepladen i forhold til økonomien i de her projekter, siger han.

Under de nuværende udbudsbetingelser har kommunerne ikke bare ansvaret for at opfange CO2 fra røgen. De får også ansvaret for den efterfølgende transport og lagring af CO2.

– Udfordringen er, at man har ønsket, at dem, der har skorstenene, skal påtage sig ansvaret for det hele. Det har ikke gjort det lettere, siger Jens Bomann Christensen.

Han ser stadig CO2-fangst som den “rette vej” at gå og håber på en ny udbudsrunde med ændrede betingelser.

– Hvordan man konkret skal skrue det sammen, har vi ikke en holdning til på nuværende tidspunkt, men det er klart, at man er nødt til at kigge på det, siger Jens Bomann Christensen.

Energistyrelsen har fredag meddelt, at fristen for at afgive endeligt bud i forbindelse med puljen er rykket fra 17. december 2025 til 7. januar 2026.

Fredag eftermiddag kørte der i flere timer ingen tog mellem Københavns Lufthavn og København H.

Det skyldes, at politiet skulle undersøge en melding om en mulig påkørt kvinde, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Rasmus Nielsen.

– Anmeldelsen går på, at en kvinde skulle være ramt af tog på Tårnby Station, siger han.

Politi og beredskab rykkede derfor ud til stedet for at se, om de kunne finde kvinden.

Anmeldelsen er modtaget klokken 12.38 og er indgivet af Banedanmark.

Efter lidt over en times undersøgelser på strækningen er der ikke fundet nogen påkørt person, og politiet har afsluttet undersøgelserne, fortæller vagtchefen.

– Vi er færdige på stedet, siger han lidt efter klokken 14.

Han fortæller, at det var en troværdig anmeldelse, som derfor skulle undersøges. Nogen mente at have set en kvinde blive påkørt. Heldigvis er det altså ikke sket.

DSB aflyste alle tog fra Københavns Hovedbanegård til Københavns Lufthavn, mens undersøgelserne pågik.

Lyntogene mellem lufthavnen og København H blev aflyst. De tog, der normalt kører mellem Københavns Lufthavn og Slagelse og Odense, blev også aflyst.

Men klokken 14.15 lyder meldingen fra DSB, at togdriften snart genoptages.

Passagerer er, mens aflysningerne har stået på, blevet opfordret til i stedet at bruge andre muligheder som metroen eller Movias busser.

Lovkravet om nedsat forældrebetaling til daginstitutioner er blevet udskudt med et halvt år til 2027.

Det skriver nichemediet NB Økonomi, der blandt andet skriver om kommunernes økonomi.

Det var ellers meningen, at det skulle blive et lovkrav allerede fra næste år.

I regeringens finanslovsudspil for 2026 blev der afsat mere end 1,6 milliarder kroner, som blandt andet skal føre til billigere børnepasning.

Over for TV 2 bekræfter børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) beslutningen.

– Til gengæld får kommunerne allerede pengene om få uger og har lovet, at de i videst muligt omfang vil nedsætte forældrebetalingen allerede fra 2026.

Den billigere børnepasning skal blive til virkelighed ved at sænke loftet for den maksimale forældrebetaling for en institutionsplads fra 25 til 21,3 procent af den samlede pris.

Den årlige forældrebetaling står i gennemsnit til at blive nedbragt med 3200 kroner.

Besparelserne vil dog afhænge af, hvilken kommune forældrene bor i. Det skyldes, at nogle kommuner i dag udnytter loftet på 25 procent, mens andre kommuner har en lavere forældrebetaling.

Når loftet for forældrebetaling skal sænkes, vil det betyde, at kommunernes tilskud til en institutionsplads stiger, da det er den enkelte kommune, der betaler resten af udgifterne til pladsen i dagsinstitutionen.

Finansloven blev præsenteret under et pressemøde i oktober. Det er kun De Konservative, der er med i finansloven blandt Folketingets oppositionspartier.

Partierne bag vil også have 1360 ekstra ansatte i dagtilbud i landets kommuner.

Finanstilsynet godkender en fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Det oplyser bankerne i hver deres selskabsmeddelelse.

Dermed er alle betingelser for fusionen opfyldt. Fusionen vil blive registreret hos Erhvervsstyrelsen mandag, oplyses det.

Mark Luscombe, som i dag er topchef i Sydbank, bliver topchef i den nye bank, AL Sydbank.

Han glæder sig til mandag, som er den første officielle dag for den nye bank.

– Det er en stor og meget spændende dag – og en dag, vi har glædet os til lige siden slutningen af oktober, hvor vi meldte fusionsplanerne ud, siger Mark Luscombe i en pressemeddelelse fra Sydbank.

Aktieombytning for aktierne i Arbejdernes Landsbank og Vestjyskbank vil ske 12. december.

Aftalen om bankfusionen blev indgået 27. oktober.

I denne uge har aktionærerne i alle tre banker godkendt fusionen.

Senest var det Sydbanks aktionærer, som med et stort flertal sagde ja til aftalen ved en ekstraordinær generalforsamling torsdag eftermiddag.

Ifølge FinansWatch, som var til stede ved generalforsamlingen, blev fusionen stemt igennem med 99,28 procent stemmer for og 0,26 procent stemmer imod. 0,45 procent stemte ifølge mediet blankt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også godkendt fusionen.

De tre banker skal ifølge planen fortsætte under navnet AL Sydbank og have hovedsæde i Aabenraa, hvor Sydbanks hovedsæde også ligger i dag.

AL Sydbank bliver Danmarks femtestørste bank med samlede udlån for omkring 137 milliarder kroner og en samlet kreditformidling for omkring 375 milliarder kroner.

Banken kommer til at have omkring en million privatkunder og 100.000 erhvervskunder.

Det bliver Sydbanks formand, Ellen Trane Nørby, som skal være bestyrelsesformand for den nye bank. Claus Jensen, som i dag er formand for Arbejdernes Landsbank, bliver næstformand.

Fusionen ventes at spare bankerne for omkring 1,2 milliarder kroner efter 24 måneder.

Det er også tidligere meldt ud, at fusionen vil koste arbejdspladser.

Det er dog endnu ikke beskrevet, hvor mange stillinger der skal nedlægges.

Der vil også blive skåret i antallet af selvstændige filialer, da der er et overlap forskellige steder i landet, hvor det giver mening at slå afdelinger sammen.

I dag har de tre banker omkring 140 afdelinger.

Friedrich Merz, Tysklands forbundskansler, mødes fredag med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, for at diskutere mulighederne for at bruge indefrosne russiske midler til et erstatningslån til Ukraine.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, deltager også i mødet, som finder sted i Bruxelles i forbindelse med en privat middag.

Det oplyser en talsperson for den tyske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter planen skulle Merz have været på besøg i Norge fredag, men besøget er udsat på grund af kanslerens rejse til Belgien.

EU-Kommissionen fremlagde onsdag et forslag, som skal gøre det muligt for EU at bruge russiske midler til at hjælpe det krigsramte Ukraine.

Der er tale om 90 milliarder euro, som ifølge forslaget skal hentes fra indefrosne midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Værdierne er blevet indefrosset på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

Belgiens regering er dog kritisk over for forslaget, fordi den frygter, at det vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

En mand blev fredag formiddag fundet livløs i Esbjerg Havn og er blevet hevet op af vandet.

Det fortæller vagtchef Sune Loklindt fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der fik anmeldelsen klokken 10.47.

Efter anmeldelsen kom redningsberedskab til stedet og fik manden hevet op af vandet. Efterfølgende er manden blevet kørt på hospitalet i kritisk tilstand.

Politiet kan umiddelbart ikke fortælle, hvad manden lavede på havnen, og hvorfor han faldt i vandet.

– Umiddelbart er der tale om en ulykke, siger vagtchefen.

Politiet har endnu ikke identificeret manden.

Dansk Jødisk Museum har modtaget 5,4 millioner kroner til fem nye projekter, der skal styrke oplysning om jødisk liv og historie i Danmark.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse.

Det sker som led i en tværministeriel handlingsplan mod antisemitisme.

– Viden og oplysning er et afgørende værn mod fordomme og antisemitisme. Det er virkeligt glædeligt, at vi nu for alvor kan omsætte igangsatte initiativer til blivende ressourcer, siger Janus Møller Jensen, direktør for Dansk Jødisk Museum, i pressemeddelelsen.

Midlerne er en del af regeringens samlede indsats mod antisemitisme fra 2022. Siden har museet fået støtte til flere projekter på området.

2. december i år præsenterede regeringen en ny handlingsplan med 17 initiativer, der skal bekæmpe antisemitisme.

Den nye handlingsplan omfatter blandt andet initiativer målrettet børn og unge.

Museets projekter skal afvikles i årene 2026 til 2028 og omfatter blandt andet videreudvikling af eksisterende undervisningstilbud til folkeskoler og gymnasier.

Tre af projekterne er museets egne. Her formidler museet om blandt andet jødiske begravelsespladser.

I et af de nye projekter vil Dansk Jødisk Museum i de kommende år samarbejde med Koldkrigsmuseet Langelandsfortet om de polske flygtninge, som kom til Danmark i 1970’erne.

Der vil også blive indledt et samarbejde med Museum Nordsjælland om en ny særudstilling med navnet “Oktober 1943”, hvor publikum vil få fortalt historier gennem lys, lyd og lugte.

Retten i Glostrup idømmer to mænd, der på gerningstidspunktet var tilknyttet rockerklubben Bandidos, fængsel på livstid for drabsforsøg begået under en konflikt med banden NNV i 2021.

Sagens andre dømte, der var tiltalt for på forskellig vis at have deltaget i drabsforsøg, planlægning af disse og anden personfarlig kriminalitet under konflikten, idømmes mellem 6 og 20 års fængsel.

Sagens juridiske dommere og nævninger er enige i strafudmålingen til de dømte.

Næsten alle tilhørerpladser i den store nævningesal på øverste etage i Retten i Glostrup blev fyldt op kort inden domsafsigelsen. Mange uniformerede politibetjente er også til stede i retten.

– Det er kriminalitetens karakter og grovhed, der har udløst de her straffe, siger retsformanden under domsafsigelsen og tilføjer, at det også har haft indflydelse på strafudmålingen, at kriminaliteten er begået under en konflikt med banden NNV.

Sagen, der af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er blevet døbt “Operation Blast”, er blevet behandlet over mere end 20 retsmøder i Retten i Glostrup.

I anklageskriftet var der rejst tiltale for i alt fire drabsforsøg, men der skete frifindelse for to af drabsforsøgene.

Et drabsforsøg, som fire af de tiltalte blev fundet skyldige i, gik ud over en hundelufter, som Bandidos-folkene formentlig fejlagtigt troede var en del af NNV.

Han blev ramt af flere skud, da han luftede sin hund i Bagsværd 13. januar. Hundelufteren var i livsfare, men overlevede.

– Der blev skudt mod en sagesløs forurettet, der var meget tæt på at dø, siger retsformanden, da hun begrunder livstidsdommen til Nick Wallace Ogle.

Lennart Elkjær, der har været en del af Bandidos i en årrække, er en af dem, der er blevet idømt livstid. Han er fundet skyldig i to drabsforsøg, forsøg på grov vold og våbenbesiddelse.

Den 54-årige rockerveteran blev i 2005 dømt for at have dræbt det tidligere Bandidos-medlem Mickey Borgfjord. Kort inden de drabsforsøg, han er dømt for, var han blevet løsladt.

Begge de livstidsdømte har anket dommen.

Den eneste af de dømte, der har valgt at modtage dommen, er Jess Brønnum. Han blev fundet skyldig i drabsforsøg og våbenbesiddelse.

Han afsoner allerede en livstidsstraf for drabet på NNV-medlemmet Cem Kaplan i Hillerød 2. januar 2021.

Det drab er af flere medier blevet udråbt som startskuddet til konflikten mellem Bandidos og NNV.

Han er ikke idømt en tillægsstraf, fordi han allerede er idømt fængsel på livstid.

Ud over de tre ovennævnte er Karl Martin Thorup idømt fængsel i 20 år, Jesper Schultz er idømt fængsel i 14 år og 7 måneder, Niclas Rosenheld er idømt fængsel i 13 år og Nicky Rieks er idømt fængsel i 11 år.

Derudover er Kim Mick Jørgensen idømt fængsel i 10 år, 11 måneder og 20 dage, mens Saim Nazir er idømt fængsel i seks år og en udvisning af Danmark.

Niclas Rosenheld har taget sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke, mens de øvrige har anket på stedet.

I sommer blev medlemmer af modparten i konflikten, NNV, også idømt lange fængselsstraffe for drabsforsøg mod medlemmer af Bandidos. Et brødrepar blev idømt livstid, mens syv andre blev idømt mellem 5 år og 9 ni måneder og 20 års fængsel.

Den sag blev døbt “Operation Bronco” af NSK.

Begge sager skal behandles i Østre Landsret.

Siden konflikten mellem Bandidos og NNV er Bandidos blevet gjort ulovlig. Det skete med en dom fra Retten i Helsingør i slutningen af oktober i år.