Seneste nyheder

Socialdemokratiet erkender over for Jyllands-Posten, at det nok ikke bliver 22.000 danskere, der kommer til at blive ramt af en formueskat, hvis partiets udspil bliver til virkelighed. Tallet bliver mindre.

– Mit umiddelbare bud er, at vi ligger lige i underkanten af 20.000, og det er vores umiddelbare beregning, siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) til mediet.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) for en uge siden udskrev folketingsvalg fra Folketingets talerstol, løftede hun samtidig sløret for, at Socialdemokratiet gik til valg på at indføre en formueskat for landets rigeste.

Kort tid efter udkom der et interview med statsministeren i Børsen, hvor det fremgik, at 22.000 danskere stod til at skulle betale formueskat.

Socialdemokratiet foreslog konkret, at man hvert år skal betale 0,5 procent i skat af den del af formuen, der overstiger 25 millioner kroner.

Tallet havde Socialdemokratiet brugt på baggrund af et folketingssvar fra skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til politisk ordfører Pelle Dragsted (EL).

Socialdemokratiets eget forslag til formueskat har imidlertid også et element med, at de første ti millioner kroner i friværdi af egen bolig ikke tæller med, når formuen skal opgøres.

Det betyder, at færre vil skulle betale formueskat.

Det var ikke meget, Mads Svane så halgulvet i Boxen, da de danske håndboldherrer i januar vandt EM-guld, men torsdag aften viste playmakeren, hvorfor han i de senere måneder er blevet en del af landsholdstruppen.

Den lynhurtige spilfordeler var det helt store offensive omdrejningspunkt for Bjerringbro-Silkeborg (BSH), der vandt 30-28 over Skjern Håndbold i Herreligaen efter at have været bagud i det meste af kampen.

Særligt i anden halvleg brillerede Svane. I det sidste minut var det en målgivende aflevering og scoring fra ham, der sikrede værterne sejren.

Mads Svane sluttede opgøret med 12 scoringer og 9 målgivende afleveringer, og der skulle sådan en kraftpræstation til, for at BSH i de sidste minutter stadig havde sejren inden for rækkevidde.

For Skjern var foran i det meste af opgøret, hvor værterne i første halvleg slet ikke kunne nedbryde gæsternes bolværk. Ved sidebyttet førte Skjern 13-10.

Blot tre af BSH’s scoringer i de første 30 minutter var kommet i det etablerede angrebsspil.

Men så fik særligt Svane altså gang i angrebsspillet, og det var ikke mange BSH-scoringer, han ikke havde en hånd med i.

Det var dog ikke den eneste playmaker, der storspillede.

I den anden ende stod Jakob Rasmussen bag mange af Skjerns mål.

Bagspilleren, der i den kommende sæson bytter Skjern ud med Skanderborg AGF, scorede ti gange for gæsterne, men han blev altså stadig overstrålet af en flyvende Svane.

Sejren gør, at BSH med tre kampe tilbage af grundspillet er to point efter Skjern på Herreligaens femteplads.

Det britiske parlamentsmedlem Joani Reid er blevet suspenderet fra regeringspartiet Labour, efter at hendes mand er blevet anholdt i en sag om mulig spionage på vegne af Kina.

Det skriver det britiske medie Sky News.

Joani Reid bekræfter i en udtalelse, at hun frivilligt har ladet sig suspendere fra partiet, mens sagen bliver undersøgt.

Hendes mand mistænkes for at have bistået en fremmed efterretningstjeneste, som ifølge Sky News’ oplysninger er kinesisk.

Han blev anholdt onsdag sammen med to andre.

– Denne uge har været den værste uge i mit liv. De seneste dages chok har været svært for mig og min familie, siger Joani Reid i udtalelsen.

Hun understreger, at hun ikke selv bliver efterforsket, og at hun ikke har gjort noget forkert. Men hun vil ikke lade sagen overskygge regeringens arbejde.

– Jeg kan forstå, at spekulationer og rygter løber løbsk i en tid som denne.

– Jeg ønsker ikke, at den situation, som jeg og min familie befinder os i, skal blive en distraktion for regeringen, som jeg er stolt af, og som jeg har tillid til, lyder det fra Joani Reid.

Joani Reids mand nægter sig skyldig.

Flere end 330.000 mennesker er flygtet fra deres hjem i Mellemøsten som følge af den seneste tids konflikter i regionen.

Det skriver FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) i en pressemeddelelse.

Det er både krigen mellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden samt konflikten mellem Pakistan og Afghanistan, der har tvunget folk på flugt.

De fleste flygtninge er internt fordrevne.

– Familier i både Iran og Libanon samt Afghanistan og Pakistan flygter fra deres hjem – herunder mennesker, som i forvejen er flygtninge.

– Mange har ikke noget sikkert sted at tage hen og har akut behov for beskyttelse og hjælp, siger Andreas Fløistrup, der er talsperson for UNHCR i Danmark, i pressemeddelelsen.

Pakistan erklærede 27. februar “åben krig” mod Afghanistan.

Baggrunden var, at lederne af den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) og mange af gruppens krigere ifølge Pakistans regering opholder sig i Afghanistan.

TTP er i konflikt med de centrale myndigheder i Pakistan og har et grundlæggende mål om at vælte det pakistanske styre.

Dagen efter udførte Israel og USA angreb mod Iran og dræbte landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Iran svaret igen med angreb på Israel, Jordan, Kuwait og landene på Den Arabiske Halvø, hvor USA har flere militærbaser.

Israel har – foruden Iran – angrebet Libanon, hvor militsen Hizbollah, der er allieret med og støttet af Iran, befinder sig.

Ifølge UNHCR flygtede anslået 100.000 personer fra Irans hovedstad, Teheran, inden for de første to dage med israelske og amerikanske angreb.

Og i Libanon er flere end 84.000 mennesker flygtet til statslige centre for flygtninge, vurderer UNHCR. Derudover er cirka 30.000 mennesker flygtet fra Libanon til Syrien i dagene fra 1. til 4. marts.

Det vurderes samtidig, at 115.000 mennesker i Afghanistan og 3000 i Pakistan er drevet på flugt under den aktuelle konflikt mellem de to lande.

UNHCR oplyser, at den er til stede i de berørte regioner, hvor FN-organisationen uddeler basal nødhjælp og giver rådgivning og beskyttelse til flygtninge.

GOG’s unge mandskab tog torsdag aften en flot skalp i Champions League, da fynboerne vandt 37-34 på udebane over den ungarske storklub Pick Szeged.

Det profilspækkede ungarske hold var undervejs oven på, men GOG holdt snuden i sporet og fremtvang en tæt afslutning. Her blev et par svenske redninger og en særdeles træfsikker Frederik Bjerre afgørende.

Med den flotte sejr står GOG i en rigtig god situation inden sidste runde af gruppespillet. Fynboerne ligger nummer fem med samme pointantal som Paris Saint-Germain på fjerdepladsen.

I sidste runde møder GOG bundproppen RK Zagreb, mens PSG skal op imod topholdet Magdeburg. Pick Szeged ligger nummer seks med et point færre end de to hold.

Det så ellers ikke ud til, at GOG ville stå i den situation inden sidste spillerunde bedømt ud fra indledningen torsdag aften i Ungarn.

På den svære udebane kom fynboerne slet ikke ud af starthullerne og var hurtigt bagud 0-4.

Særligt defensivt havde GOG store problemer, men et par store ungarske afbrændere, fik gæsternes kontramaskine i gang.

Det gjorde dog ikke, at fynboerne fik styr på de defensive problemer. Pick Szeged spillede sig gang på gang til store chancer, mens GOG sled i det etablerede angreb.

Selv om ungarerne havde nemmere ved at komme til mål, formåede de fynske gæsterne med tålmodighed og fight hele tiden at holde snor i Pick Szeged.

Hvor den fysiske defensiv fra værterne havde voldt store problemer i den første halve time, fandt fynboerne efter sidebyttet løsningerne offensivt.

Særligt venstrefløj Frederik Bjerre var kampen igennem aldeles træfsikker i både kontrafasen, det etablerede angrebsspil og fra straffekastlinjen.

Det gav en tæt afslutning, hvor enkelte nøgleaktioner blev afgørende. Og dem sørgede den indskiftede GOG-keeper Peter Johannesson for gik fynboernes vej.

Efter mere end 50 minutter på bænken kom den svenske keeper ind mellem stængerne og snuppede hurtigt et straffekast og en helt fri ungarsk mulighed.

Da Frederik Bjerre samtidig fortsatte træfsikkerheden i den anden ende, trak GOG det længste strå. Bjerre sluttede med 12 fuldtræffere.

Kristi Noem fjernes fra posten som USA’s minister for indenlandsk sikkerhed.

Hun erstattes af den republikanske senator Markwayne Mullin.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Markwayne Mullin tiltræder som minister for indenlandsk sikkerhed 31. marts.

– Den nuværende minister, Kristi Noem, som har tjent os godt og opnået adskillige spektakulære resultater (især ved grænsen!), vil nu blive udnævnt til særlig udsending for Amerikas værn (Special Envoy for The Shield of the Americas), skriver Trump.

Som minister for indenlandsk sikkerhed har Kristi Noem blandt andet været ansvarlig for immigrationsmyndigheden ICE.

ICE har de seneste måneder været i fokus i USA og er ofte blevet kritiseret for sin indsats imod og håndtering af ulovlige immigranter i landet.

Kristi Noem flyttes, som Trump nævner, til en stilling som særlig udsending for Amerikas sikkerhed. Selve stillingen er ny og vil først blive præsenteret lørdag, skriver Trump. Han kalder det “et nyt sikkerhedsinitiativ”.

70.000 høns fordelt på tre besætninger på Samsø, ved Ørbæk og Glumsø aflives efter fund af fugleinfluenza.

Det skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

– Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er færdig med aflivning af fuglene på besætningen på Samsø, og aflivningen i Ørbæk sker i aften, skriver styrelsen.

Aflivningen sker i samarbejde med Beredskabsstyrelsen.

Meldingen om udbruddet kommer, efter at der tidligere på ugen blev fundet fugleinfluenza i en kalkunbesætning ved Stokkemarke på Lolland, skrev styrelsen tirsdag.

For at forebygge yderligere smittespredning blev en besætning på 25.000 kalkuner aflivet.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) deltager i kongeparrets statsbesøg til Australien, der finder sted 14. til 19. marts.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen lyder det, at Lars Aagaard vil ledsage kongeparret fra 15. til 16. marts.

Kongehuset annoncerede statsbesøget i januar, hvor det lød, at parret ville blive ledsaget af tre ministre og en erhvervsdelegation.

Siden er der dog blevet udskrevet folketingsvalg til afholdelse 24. marts.

Det har fået både Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til at blive hjemme.

Det oplyste Forsvarsministeriet tidligere torsdag, mens beskeden kom direkte fra Lars Løkke Rasmussen (M) i forbindelse med et mindre pressemøde samme dag.

– Jeg skal ikke med. Jeg tænker ikke, at jeg vil bruge valgkampen på at rejse til Australien, sagde udenrigsministeren.

Til Politiken siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at det bliver Lars Aagaard, der “redder” statsbesøget.

– Lars Aagaard bliver den deltagende minister. Ikke i det fulde program, og det er heller ikke nødvendigt, selv om det ville være ønskeligt, fordi der er faktisk meget stort energiaftryk i det, siger han til mediet.

Kongehuset oplyste tidligere, at det var blevet besluttet at gennemføre statsbesøget til trods for valgudskrivelsen.

Dog med enkelte justeringer, der vil blive meldt ud på et senere tidspunkt, lød det.

Det samme gælder det fulde program for besøget, der heller ikke er annonceret endnu.

Tilbage i januar blev det oplyst, at besøget har til hensigt at styrke samarbejdet mellem Danmark og Australien på en række områder – herunder inden for grøn omstilling og økonomisk sikkerhed.

– Et styrket partnerskab med Australien er særligt vigtigt i en tid, hvor geopolitiske omvæltninger har økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser, der binder udviklingen i Europa og Indo-Stillehavsregionen sammen, lød det i en pressemeddelelse fra kongehuset.

I februar blev Folketingets Retsudvalg orienteret om, at fotos af biler og nummerplader ved en fejl var blevet slettet hos politiet.

Fejlen blev opdaget 21. januar, og den har betydet, at billedfiler fra to år tilbage fra systemet med automatisk genkendelse af nummerplader er væk.

Nu oplyser Rigspolitiet til Ritzau, at der er tale om adskillige beviser.

– Eftersom der er tale om sletning af billedfiler to år tilbage, er der tale om et meget stort antal billedfiler, som er blevet slettet, lyder det i et skriftligt svar.

Rigspolitiet tilføjer desuden, at årsagen til fejlen endnu ikke er endeligt afklaret.

Adspurgt, om sletningen har påvirket igangværende efterforskning, svarer politiet:

– Rigspolitiet har gennemført en høring af alle landets politikredse for at afdække, hvorvidt der findes verserende sager i politikredsene, hvor fotos fra ANPG-systemet (Automatisk Nummerpladegenkendelsessystem, red.) vurderes at have en væsentlig betydning for sagens opklaring og eventuelt i en senere bevisførelse.

– Rigspolitiet er på den baggrund bekendt med, at der lige nu findes et mindre antal sager, hvor fotos potentielt kan have betydning.

Politiet kommer ikke nærmere et antal, eller hvad sagerne handler om.

Politiet forsøger fortsat med hjælp fra en ekstern leverandør at undersøge, om billedfilerne kan genskabes.

I februar lød det fra en specialist i at genskabe data, at der er “en vis sandsynlighed for”, at en stor del af data kan reetableres over nogle måneder.

Systemet med den automatiske nummerpladegenkendelse regnes for at være et vigtigt redskab for politiets forsøg på at afdække kriminalitet.

Kameraer er monteret på flere vejstrækninger, og der findes også mobile kameraer i politiets biler.

Ved systemets aflæsning og registrering af nummerplader kan politiet forsøge at fastlægge for eksempel en mistænkts færden.

USA’s præsident, Donald Trump, vil personligt være med til at udpege Irans øverste leder efter ayatollah Ali Khameneis død.

Det siger Trump i et interview med det amerikanske medie Axios.

– Jeg er nødt til at være involveret i udnævnelsen – ligesom med Delcy i Venezuela, siger Trump.

Han henviser til Delcy Rodriguez, som har været fungerende præsident i Venezuela, siden daværende præsident Nicolas Maduro blev taget til fange af amerikanske styrker i begyndelsen af januar.

I et interview med nyhedsbureauet Reuters gentager Trump budskabet om, at USA bør være med til at vælge Irans næste leder.

Til Axios siger Trump desuden, at han ikke kan stå inde for, at Ali Khameneis søn bliver ny øverste leder for landet. Han henviser tilsyneladende til Mojtaba Khamenei, som bliver anset for at være en oplagt efterfølger.

– Khameneis søn er uacceptabel for mig. Vi vil have én, der kan bringe harmoni og fred til Iran, siger Trump.

Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb som led i en fælles israelsk-amerikansk mission lørdag 28. februar i Irans hovedstad, Teheran.

Den 86-årige ayatollah døde efter mere end 36 år som Irans øverste leder.

I de første angreb blev flere højtstående folk omkring Khamenei dræbt – herunder hans sikkerhedsrådgiver Ali Shamkhani, Irans forsvarsminister, Aziz Nasirzadeh, og flere andre ledende figurer fra Irans militær, Revolutionsgarden og efterretningstjenesterne.

Også flere medlemmer af Khameneis nærmeste familie er blevet dræbt.

Sønnen Mojtaba Khamenei er dog i live, bekræftede kilder i Iran over for nyhedsbureauet Reuters onsdag. Han er 56 år og har ligesom sin far titlen ayatollah, der gives til højtstående shiamuslimske teologer i Iran.

Mojtaba Khamenei har stærke forbindelser til Revolutionsgarden og har gjort sig bemærket i Iran blandt andet med sin store modstand mod Vesten.

Det er ifølge den iranske forfatning Ekspertrådet, der skal udpege landets øverste leder.

Rådet har 86 medlemmer og annoncerede onsdag, at det snart ville nå frem til en beslutning om, hvem der skal være den nye leder.

Udenrigsministeriet har indgået en aftale med et flyselskab om at skaffe fly til strandede danskere, der forventeligt kan flyve danskerne hjem fra en lufthavn i Emiraterne søndag.

Det er meldingen fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) torsdag på et pressemøde.

Tidligere på dagen lød det fra ministeriet, at der blev arbejdet på at skaffe fly til at få strandede danskere hjem fra Mellemøsten, hvor flere lande har været under angreb den seneste uge.

Udenrigsministeren omtalte initiativet som “assisteret hjemrejse”.

Indtil videre er der tale om et enkelt fly. Ministeriet vil derefter se på, hvor stor interessen er fra de danskere, der befinder sig i Mellemøsten.

– Det kommer an på interessen, hvor mange fly der skal sendes, siger ministeren.

10.000 danske borgere er på nuværende tidspunkt registreret på Danskerlisten for Mellemøsten.

Adspurgt, hvor flyet vil flyve til, svarer udenrigsministeren:

– Det er under planlægning. Det er ikke sikkert, at det bliver Abu Dhabi eller Dubai, siger udenrigsministeren.

En billet kommer formentlig til at koste omkring 10.500 kroner.

Udenrigsministeriet oplyser til Ritzau, at børn under to år kan flyve med gratis.

Lars Løkke Rasmussen vil ikke oplyse, hvilket flyselskab der er indgået aftale med. Det er også uvist, hvor stort et fly der er tale om.

Meldingen fra ministeren kommer, efter at flere danskere har berettet om, hvordan de er strandet i lufthavne i regionen, efter at Israel og USA lørdag indledte angreb mod Iran, som har svaret igen med angreb i nabolande.

Producenten A. Espersen, der står bag produktet Rahbek Indbagte Rejer solgt i Netto, tilbagekalder produktet, da det indeholder udeklareret fisk, der er et allergen.

Det fremgår af tilbagekaldelsen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fejlen skyldes, at produktet er blevet pakket i en forkert emballage.

Derfor er producentens andet produkt indbagte fisk med julienne-sauce, endt i pakke med indbagte rejer.

Produktet er solgt i Netto-butikker på Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm, Samsø og Ærø i perioden fra midten af december 2025 til sidst i januar 2026.

Forbrugere med allergi over for fisk kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.

Derfor frarådes forbrugere med fiskeallergi at spise produktet. De kan kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, skriver Fødevarestyrelsen.

Hvis man oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør man kontakte sin læge.

Et containerskib med kurs mod Aarhus Havn er torsdag kommet i politiets søgelys.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) oplyser på politiets hjemmeside, at der vil blive gennemført en ransagning på skibet.

Hvad sagen nærmere drejer sig om, oplyses ikke.

– NSK ønsker ikke at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det i meddelelsen.

Til TV 2 har NSK imidlertid oplyst, at der er tale om skibet “Nora”, som er registreret i Iran.

Det fremgår af hjemmesiderne Vesselfinder.com og Marinetraffi.com, at “Nora” kort før klokken 16 befinder sig umiddelbart øst for Grenaa.

Det fremgår ligeledes, at der er tale om et 227 meter langt skib, som senest har været i havn i Sankt Petersborg Rusland for 48 dage siden.

National enhed for Særlig Kriminalitet er en operativ enhed under politiet, som opererer på tværs af landets politikredse. Typisk er det større efterforskninger af organiseret kriminalitet, for eksempel narkokriminalitet, der er forankret i enheden.

Der har tidligere været eksempler på, at store mængder narkotika er blevet indsmuglet eller forsøgt indsmuglet via containerskibe.

Ritzau har henvendt sig til NSK for at få oplyst, hvornår skibet ventes at ankomme til havnen samt at få oplyst grundlaget for ransagningen.

Omkring 20.000 søfolk og 15.000 passagerer på krydstogtskibe er strandet i Den Persiske Golf på grund af krigen i Mellemøsten.

Det oplyser Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) til nyhedsbureauet AFP torsdag eftermiddag.

Siden lørdag har Israel og USA angrebet adskillige mål i Iran, mens Iran har svaret igen med angreb på Israel samt Kuwait og landene på Den Arabiske Halvø, hvor USA har flere militærbaser.

En lang række lande – herunder flere på Den Arabiske Halvø – grænser op til Den Persiske Golf, som også kaldes Den Arabiske Golf.

Det drejer sig om Iran, Irak, Kuwait, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.

Populære rejsemål på Den Arabiske Halvø som Abu Dhabi og Dubai er blandt de steder, hvor der har været meldinger om angreb eller eksplosioner.

For at sejle ud af Den Persiske Golf, skal man gennem Hormuzstrædet. Men Hormuzstrædet er reelt lukket for al skibsfart, efter at Revolutionsgarden i Iran har fået fuld kontrol over strædet.

Således har Revolutionsgarden meddelt, at alle skibe, der måtte forsøge at sejle gennem strædet, risikerer at blive ramt af missiler eller vildfarne droner.

Siden lørdag har IMO registreret syv angreb på skibe i Mellemøsten.

Lukningen af Hormuzstrædet betyder, at flere rederier ikke fragter varer til og fra Den Persiske Golf.

Det gælder blandt andet danske Mærsk, som onsdag meddelte, at rederiet ikke fragter varer fra Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Irak, Kuwait, Bahrain og Saudi-Arabien med undtagelse af enkelte havne i nogle af landene.

Hormuzstrædet er især vigtig for transport af olie fra Mellemøsten til resten af verden. Cirka en femtedel af al olie bliver under normale omstændigheder transporteret gennem strædet.

Situationen i Mellemøsten har fået oliepriserne til at stige kraftigt.

Den amerikanske popsanger Britney Spears er blevet anholdt for at køre i bil i påvirket tilstand.

Det skriver flere internationale medier.

Ifølge mediet Variety blev hun lagt i håndjern af færdselspolitiet i den amerikanske delstat Californien onsdag aften.

Tidligt torsdag morgen blev hun sigtet i sagen.

Hun er blevet løsladt igen og skal fremstilles i retten 4. maj.

Britney Spears blev i 2021 sat fri fra det værgemål, hun havde været sat under siden 2008.

I 2008 fik hun frataget forældreretten og besøgsretten til sine to sønner som følge af blandt andet et alkoholmisbrug og højlydte skænderier med familien.

Det blev vurderet, at hun ikke var i stand til at kunne tage vare på sig selv.

Ti nordeuropæiske lande, heriblandt Danmark, er blevet enige om at udarbejde en plan for en evakuering af borgere på tværs af grænser i tilfælde af krig.

Det fortæller den svenske forsvarsminister, Pål Jonson, ifølge Sky News.

– Erfaringer fra Ukraine har vist, at midlertidig flytning af befolkningen muliggør at forsvare landet samtidig med, at man beskytter de civile, lyder det.

Planen vil tage afsæt i de erfaringer, landene har gjort sig i forbindelse med krigen i Ukraine.

Aftalen er indgået mellem Nato-landene Danmark, Polen, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Norge, Finland, Island og Sverige.

Planerne vil ifølge Sky News blandt andet skitsere, hvordan evakuerede borgere skal indkvarteres og registreres, samt detaljer om transport- og rejsekorridorer, der skal lette presset ved en massebevægelse.

Planen vil også indeholde retningslinjer for, hvordan der skal tages hånd om sårbare personer, lyder det.

Aftalen kommer i kølvandet på, at der endnu en gang er udbrudt konflikt i Mellemøsten, hvor USA og Israel lørdag indledte angreb mod Iran.

Flere lande arbejder i øjeblikket på at få borgere hjem fra regionen.

Den tyske regering har for eksempel hjulpet omkring 600 personer ud af regionen, mens omkring 317 italienske borgere også er blevet evakueret.

Også Danmark arbejder på at få danske borgere ud af regionen. Tidligere torsdag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Udenrigsministeriet arbejder på at skaffe ekstra fly til strandede danskere.

– Vi er aktuelt i gang med sammen med den danske rejsebranche at undersøge, om vi kan indsætte fly, sagde Lars Løkke Rasmussen til TV 2 og DR foran Udenrigsministeriet.

Det lød desuden, at ministeriet er ved at sende folk til Qatar, der ifølge udenrigsministeren er det “mest udfordrede” område i øjeblikket.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab oplyser til Ritzau, at man ingen kommentar har til sagen på grund af det udskrevne folketingsvalg.

Ministeriet henviser i stedet til pressemeddelelsen fra det svenske forsvarsministerium.

Bombardementer i Teheran beskrives af borgere i den iranske hovedstad torsdag som intensiverede.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– I dag er værre end i går, siger 36-årige Mohammadreza i telefon fra millionbyen.

– De angriber det nordlige Teheran. Vi har ingen steder at tage hen. Det er som en krigszone. Hjælp os, fortsætter iraneren ifølge Reuters.

Imens har Israel sagt, at landet fortsætter med at udføre den seneste bølge af angreb mod iranske regeringsmål.

Angrebene præger på flere måder Teheran.

Liget af den afdøde øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei – som blev dræbt i de første timer af de amerikansk-israelske angreb i weekenden – skulle have ligget på lit de parade i Teheran fra onsdag aften. Det skulle markere begyndelsen på tre dages landesorg.

Men mindehøjtideligheden, som formentlig ville have samlet tusindvis af mennesker på gaden, blev afbrudt med kort varsel inden starten.

I timerne inden udskydelsen sagde iranske embedsmænd, at de var tæt på at udpege en efterfølger til Khamenei.

Favoritten til posten er den afdøde ayatollahs søn Mojtaba Khamenei, der beskrives som en mand med en hård kurs over for Vesten. Han anses for at være et valg, der sender et signal fra styret om, at det ikke vil give op over for presset.

Iranske embedsmænd har ikke givet nogen begrundelse for udskydelsen af mindehøjtideligheden. Men en kilde siger til Reuters, at der er frygt for attentater mod de deltagende, da israelske og amerikanske krigsfly fortsat er i luften over Iran.

Mange iranere fejrede åbent Khameneis død. Den øverste leders sikkerhedsstyrker dræbte for blot uger siden tusindvis af demonstranter under den værste indenrigspolitiske uro i årtier.

Iransk stats-tv blev torsdag hacket og viste en video af Reza Pahlavi, som er søn af Irans shah, der blev afsat i 1979. Pahlavi, der bor i USA, er en markant oppositionsskikkelse.

Reuters

10.000 danske borgere er på nuværende tidspunkt registreret på Danskerlisten for Mellemøsten.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det faktiske antal af danskere i regionen kan være højere eller lavere, da det er frivilligt at tilmelde sig listen.

Danskerlisten er en liste, som danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark kan skrive sig på, når de rejser eller bor i udlandet.

Personer på danskerlisten modtager automatisk beskeder, hvis der pludselig sker noget med relevans for det land, man befinder sig i.

Antallet på listen fordeler sig på landene Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Irak, Iran, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Tyrkiet og Yemen, lyder det.

Ud af de registrerede personer befinder det største antal sig i De Forenede Arabiske Emirater. Der lyder tallet på 4100, mens knap 3000 er registreret som værende i Egypten.

Omkring 100 personer befinder sig ifølge listen i Iran, hvor der er opstået konflikt, efter at USA og Israel lørdag indledte et angreb mod landet.

Cirka 550 af de registrerede befinder sig i Qatar, hvor luftrummet er lukket som følge af konflikten.

Det danske udenrigsministerium har tidligere opfordret danske borgere til at registrere sig på listen.

Antallet af registrerede er desuden vokset de seneste dage.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fortalte søndag til DR, at omkring 8000 danske borgere var registreret på danskerlisten.

Torsdag lyder det fra Løkke, at der i Udenrigsministeriet arbejdes på at finde ud af, om der kan skaffes ekstra fly til de strandede borgere, der ønsker at forlade Mellemøsten.

Ministeren omtaler initiativet som “assisteret hjemrejse”.

– Dansk lovgivning er sådan indrettet, at vi ikke kan afholde folks transportudgifter. Så vi kan være med til at facilitere det, men folk skal selv betale egen flybillet, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Kongeparrets besøg til Australien senere på måneden gennemføres med enkelte justeringer, der vil blive meldt ud senere.

Det oplyser kongehuset til Ritzau.

Kongehuset oplyste i januar, at kong Frederik og dronning Mary skal på statsbesøg i Australien fra den 14. til 19. marts ledsaget af tre ministre og en erhvervsdelegation.

Siden blev der udskrevet folketingsvalg til afholdelse 24. marts.

Kongehuset henviser til de enkelte ministerier, angående hvorvidt ministrene fortsat skal deltage i turen.

Da statsbesøget blev annonceret, lød det fra kongehuset, at det skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Australien på en række områder – herunder inden for grøn omstilling og økonomisk sikkerhed.

– Et styrket partnerskab med Australien er særligt vigtigt i en tid, hvor geopolitiske omvæltninger har økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser, der binder udviklingen i Europa og Indo-Stillehavsregionen sammen, lød det i en pressemeddelelse fra kongehuset.

Det fulde program for statsbesøget til Australien vil blive offentliggjort senere, tilføjede kongehuset.

Det blev oplyst, at vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) samt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ville ledsage kongeparret “Down Under”.

Forsvarsministeriet oplyser torsdag til Ritzau, at Troels Lund Poulsen ikke deltager i besøget som ellers planlagt.

Ritzau har også taget kontakt til Udenrigsministeriet og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet. De to ministerier kan endnu ikke oplyse, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen og Lars Aagaard fortsat planlægger at rejse til Australien.

Kong Frederik og dronning Mary skulle have været værter ved et aftenselskab for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer 27. februar. Men aftenselskabet blev efter indstilling fra Statsministeriet aflyst, da statsminister Mette Frederiksen (S) dagen inden havde udskrevet valg.

En tidligere kandidat til Borgerrepræsentationen i København er torsdag blevet idømt ti dagbøder à 1000 kroner for offentligt at have fremsat krænkende påstande om en partifælle, oplyser Københavns Byret til Ritzau.

Den dømte er en 49-årig kvinde, og i de fremsatte ytringer omtalte hun blandt andet manden som en “voldtægtsforbryder”.

Rettens dom er enslydende med den strafpåstand, som specialanklager Anders Larsson fra Københavns Politi havde fremsat under sin procedure i februar. Larsson oplyser efter dommen til Ritzau, at han er tilfreds med rettens afgørelse.

Den 49-årige kvinde var ved kommunalvalget i 2017 kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre. Noget tid inden valget fik hun kontakt med en partifælle, som kandiderede til en kommunalbestyrelsespost i en anden kommune.

Han fortalte, da han i februar afgav forklaring i retten, at selv om de to ikke mødte hinanden, så blev deres relation tæt.

– Det udviklede sig, som sådan noget gør. Det var fagligt, så blev det personligt, og så blev det intimt. Jeg så hende som en god ven, hvor der også var flere ting på spil, lød det i mandens forklaring i retten.

Men kvinden har haft en helt anden opfattelse af forløbet. Hun anmeldte i april 2021 manden for, at han op til kommunalvalget i 2017 over telefonen skulle have truet hende med voldtægt.

På det tidspunkt var der i partiet et stort fokus på seksuelle krænkelser, efter at den tidligere politiske leder Morten Østergaard nogle måneder forinden havde forladt politik efter en krænkelsessag, hvor han havde befamlet en kvindelig partifælle.

Den nu dømte kvindes anmeldelse af partifællen førte i første omgang til, at han blev afhørt og sigtet af politiet. Men anklagemyndigheden valgte ikke at rejse tiltale i sagen, og sigtelsen blev opgivet.

De strafbare påstande, som kvinden har fremsat, er blandt andet blevet sendt i mails til partiet og fremsat på det sociale medie Twitter, der i dag er kendt under navnet X. Det skete i en periode fra juni 2020 til november 2021.

Straffen på en samlet bøde på 10.000 kroner betyder, at dommen ikke umiddelbart kan ankes. Her er der nemlig en grænse på 20.000 kroner i bødesager.