Ørepropper og afstand kan hjælpe med at beskytte ørerne nytårsaften
De fleste ved, at det er en god idé at bruge sikkerhedsbriller, når der nytårsaften fyres fyrværkeri af.
Men man skal også huske at beskytte ørerne.
Sådan lyder opfordringen fra professor ved Aalborg Universitet Dorte Hammershøi, der forsker i lyd og hørelse.
Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
– Det er let at beskytte ørerne til nytår, da de kraftige lyde er meget kortvarige. Hav hænderne fri, så du kan dække ørerne med dem. Brug ørepropper eller høreværn, hvis det er dig, der fyrer af, siger Dorte Hammershøi i meddelelsen.
Man bør også holde afstand til fyrværkeriet. Ifølge Aalborg Universitet halveres lydniveauet med en fordobling af afstand.
Samtidig er det vigtigt at tænke på retningen af lyden.
Står man tæt på og har vendt sit øre mod eksplosionen, kan det skade både det indre øre og sprænge trommehinden.
Det er ifølge Aalborg Universitet især vigtigt, at børn og unge husker at beskytte ørerne og udvikler sikre lyttevaner.
En ud af ti af de 16-24-årige har tinnitus, viser tal fra 2023 fra Den Nationale Sundhedsprofil.
Det svarer til en fordobling fra 2013.
– En nedsat hørelse påvirker ens sociale liv, og mange risikerer at isolere sig. Det går ud over arbejdsevne og livskvalitet og har måske betydning for en eventuel udvikling af demens, siger Dorte Hammershøi.
Når man udsættes for støj, mister man langsomt nerveceller i ørerne. Og når nervecellerne først er ødelagt, kommer de ikke igen.
– Det er alvorligt. Høreskader er svære at påvise, og de viser sig først efter et stykke tid. Så du kan ikke altid stole på kroppens advarsler, siger Dorte Hammershøi og tilføjer:
– En del får tinnitus, men det er langt fra alle. Du kan også få høreskader, selv om du ikke mærker noget med det samme.
I år har også Sikkerhedsstyrelsen fokus på risikoen for høreskader i forbindelse med fyrværkeri.
Fem af de 209 personer, der kom til skade i forbindelse med nytåret sidste år, søgte lægehjælp på grund af skader på hørelsen.
Men ifølge Sikkerhedsstyrelsen er der formentlig et mørketal, fordi symptomerne først kan vise sig senere.