Seneste nyheder

Selv om det endnu ikke er tilladt at affyre fyrværkeri, melder flere af landets politikredse om danskere, der ikke har kunnet vente med at tage hul på nytårskrudtet.

En politibetjent blev lørdag aften beskudt med fyrværkeri, da han opholdt sig i den indre gård på Randers Politigård.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport søndag.

Krudtet eksploderede umiddelbart foran betjenten, og han kom ikke fysisk til skade. Tre mænd på henholdsvis 18 år, 22 år og 23 år er sigtet i sagen.

I døgnrapporten melder Østjyllands Politi desuden om “mange anmeldelser” om affyring af fyrværkeri. Det minder om, at det kun er lovligt at affyre krudtet 31. december og 1. januar.

– Selvom lovligt fyrværkeri som oftest er flot og festligt, gør vagtchefen ved Østjyllands Politi opmærksom på, at overtrædelse af forbuddet kan medføre en bøde på 2500 kroner, lyder det i rapporten.

Fyns Politi har også sigtet 18 personer flere steder i og omkring Odense efter en anmeldelse om fyrværkeri til ulempe lørdag aften.

Ved Gilleleje Station pådrog to personer sig brandmærker efter at være blevet ramt af fyrværkeri. Her viste det sig, at personen, som ifølge Nordsjællands Politi stod bag affyringen, var en 14-årig dreng.

Derfor slipper han for en tur i retten. Episoden udspillede sig lørdag nat.

Hos Københavns Politi tikkede der lørdag nat to anmeldelser ind om fyrværkeri.

Den ene handlede om en raket, der fløj vandret hen over Rådhuspladsen.

Flere af politikredsene nævner, at det ikke er unormalt, at folk tager forskud på nytårsglæderne, selv om man ikke må antænde raketter og batterier endnu.

For privatpersoner er det ulovligt at bruge fyrværkeri på andre datoer end 31. december og 1. januar.

Man kan dog købe fyrværkeri i butikkerne fra 15. december til 31. december.

Midt- og Vestsjællands Politi har natten til søndag anholdt tre svenske mænd, der er mistænkt for at have benyttet falske 500-kronesedler forskellige steder på Sjælland.

Det oplyser vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi Emil Grønning.

De tre mænd skulle have benyttet de falske pengesedler i løbet af lørdagen.

Mændene er i alderen 26 år til 36 år.

Politiet modtog flere anmeldelser i løbet af lørdagen – i hvert fald fem til seks stykker, oplyser den vagthavende.

Derfor forsøgte politiet at få finde af dem i løbet af dagen. Det lykkedes omkring klokken 01.00, hvor svenskerne blev anholdt ved færgelejet i Helsingør.

De fremstilles i grundlovsforhør i Roskilde søndag klokken 13.

Den vagthavende fra Midt- og Vestsjællands Politi kan endnu ikke sige noget om, hvor mange penge det drejer sig om, eller om der er flere involveret end de tre anholdte mænd.

Emil Grønning opfordrer de sjællandske butikker til at tjekke, om de skulle ligge inde med nogle pengesedler, der ser mistænkelige ud.

Midtjyske Motorvej er delvist spærret i retning mod Vejle mellem afkørslerne Brande N og Brande Ø søndag formiddag efter et trafikuheld.

Det skriver Vejdirektoratet Trafikinfo i et opslag på X.

Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen fortæller, at der er tale om en lastbil, der er kørt igennem autoværnet og faldet ned, hvorefter der skulle være gået ild i lastbilen.

Der har været en lægehelikopter på stedet.

Ifølge vagtchefen er ilden blevet slukket.

Føreren er ude af køretøjet “relativt uskadt alt taget i betragtning”, oplyser han.

– Om han er forslået, ved jeg ikke, men de er ikke kørt eller fløjet med ham, så der er ikke noget livstruende, siger Rasmus Poulsen.

Han beskriver det som et solouheld, men kan ikke sige noget om årsagen til uheldet. Ifølge TV Midtvest endte både lastbilens førerhus og sættevogn i Skjern Å, hvorefter lastbilen brød i brand. Lastbilen faldt 10-12 meter.

Sporet har været fuldstændig spærret i noget tid, fordi autoværnet var ødelagt, og vejen ikke kunne åbnes med et hul i autoværnet.

Ifølge Vejdirektoratet er et spor farbart. Sådan lyder meldingen 12.45 på X. Tidligere var meldingen, at motorvejen tidligst forventedes genåbnet i løbet af eftermiddagen.

Der er kødannelser på strækningen.

Julen er ikke blot hjerternes fest – men også indbrudstyvenes.

Antallet af anmeldelser om indbrud i december og omkring juledagene har passeret 1000.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet søndag.

Rigspolitiet opgør dagligt antallet af anmeldelser i perioden fra 12. december til 4. januar.

Indtil videre er der til og med 27. december anmeldt 1008 indbrud på tværs af landets politikredse.

Det er noget højere end samme periode sidste år, hvor der til og med 27. december var anmeldt 830 indbrud.

Året før – i 2023 – var det 796 anmeldelser i samme periode.

Typisk ender antallet af anmeldte indbrud omkring 1000. I 2024 var det samlede antal 1161, mens det i 2023 og 2022 endte på henholdsvis 1068 og 1049.

Nordsjælland er den politikreds, hvor der er anmeldt flest indbrud. Her lyder tallet på 200 indtil videre.

Fyn kommer ind på andenpladsen med 129 anmeldelser om indbrud.

Østjylland ligger nummer tre med 114.

Modsat tidligere år har der i år været hele tre anmeldelser om indbrud i Grønland. De seneste år har antallet ellers ligget på nul.

På Bornholm har der ikke været en eneste anmeldelse om indbrud i private hjem. Til gengæld har der ifølge TV 2 Bornholm været et indbrud på Hotel Kysten i Hasle 23. december.

Det er svært at svare entydigt på, hvad stigningen skyldes.

Men skadedirektør hos forsikringsselskabet Tryg Carsten Hvass-Nielsen pegede lørdag på en mulig grund over for Ritzau.

I år falder jul og nytår på en måde, så folk ikke skal bruge så mange feriedage for at få fri hen over julen.

Det kan betyde, at folk er væk fra deres huse i længere tid.

– Det handler meget omkring, hvordan helligdagene falder, hvor mange fridage man har, og hvor mange dage man er væk fra sit hus. Indbrudstyve holder jo øje og vil helst arbejde i ro og mag, sagde Hvass-Nielsen lørdag.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen “Gud skabte kvinden”, som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film – herunder Louis Malles “Privatliv” og “Viva Maria!” og Godards “Jeg elskede dig i går”.

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter bosatte Bardot sig nær Saint-Tropez ved den franske riviera og viede sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Blandt andet kastede hun sig ind i sagen om den amerikanske miljøaktivist Paul Watson, som sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan.

De japanske myndigheder beskyldte Watson for at have overfaldet japanske hvalfangere i Antarktis i 2010 og for at have forhindret dem i deres arbejde, da de var på havet for at fange og dræbe hvaler.

Selv nægtede Watson sig skyldig, og Bardot kontaktede Danmarks justitsministerium, som skulle tage stilling til, om Watson kunne udleveres.

Det endte med, at Watson blev løsladt og forlod Grønland.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet imod drab på sæler.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder netop for dyrs rettigheder.

Udover dyreværnssagen har Brigitte Bardot markeret sig med indvandringskritiske udtalelser, som har kostet hende flere domme for racisme i hendes hjemland, Frankrig.

Bardot havde tre skilsmisser bag sig, før hun i 1992 blev gift med sin seneste mand, Bernard d’Ormale. Han har tidligere været rådgiver for det højrenationale parti Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Brigitte Bardot var mor til en søn fra et tidligere ægteskab.

Frankrig kommer ikke til glemme Brigitte Bardot i den nære fremtid. Det fastslår republikkens præsident, Emmanuel Macron, da også i sine mindeord til landets store filmstjerne.

– Hendes film, hendes stemme, hendes blændende berømmelse, hendes initialer, hendes sorger, hendes generøse passion for dyr, hendes ansigt, der blev Marianne – Brigitte Bardot legemliggjorde et liv i frihed.

– En fransk eksistens, en universel udstråling. Hun bevægede os. Vi sørger over århundredets legende, hedder det i mindeordet udsendt fra det franske præsidentkontor.

Brigitte Bardots ansigt blev brugt som model for en officiel buste af Marianne, en allegorisk kvindefigur, der symboliserer den franske Republiks værdier, og som fra slutningen af 1960’erne og fremefter blev opstillet på rådhuse over hele landet.

Nordsjællands Politi rykkede natten til søndag ud til Gilleleje Station, hvor to personer var blevet ramt af noget fyrværkeri.

Det skriver sn.dk.

Det viste sig, at personen, som ifølge politiet stod bag affyringen, var en 14-årig dreng, hvorfor han ikke skal en tur i retten.

Politiet fandt ellers, at krudtet var blevet affyret på en måde, der er så alvorligt, at det hører under straffelovens paragraf om at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed.

Begge personer, som var blevet ramt, havde fået brandmærker af fyrværkeriet, siger vagtchef hos Nordsjællands Politi Lee Skeen til sn.dk.

– En person havde fået brandmærker på jakken, mens den anden havde brandmærker bag på øret, afsvedet hår i nakken og et brandmærke på ryggen af jakken, lyder det fra vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.32.

Stormen Johannes er søndag aftaget i Norge, Sverige og Finland, og efter uvejret venter et omfattende arbejde både med oprydning og med at få strømmen tilbage i titusindvis af hjem.

Alene i de hårdest ramte områder i Sverige er 40.000 husstande søndag formiddag uden strøm, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Og i Finland er 100.000 husstande uden strøm, oplyser energiselskabet Elenia til det finske medie Yle. Da situationen var værst i Finland natten til søndag, var 190.000 husstande uden elektricitet.

Det svenske elselskab Ellevio beskriver situationen som “ekstrem” og forventer, at nogle kunder først får strømmen tilbage mandag.

Et andet energiselskab – Eon – fortæller til TT, at nogle elkunder formentlig først får strømmen tilbage senere på ugen.

Tre personer har mistet livet i Sverige i forbindelse med stormen. Der er ingen meldinger om omkomne i Finland eller Norge.

En mand i 50’erne blev ifølge TT ramt af et væltet træ i Sandviken, der ligger 150 kilometer nordvest for Stockholm, og omkom efterfølgende.

Samme skæbne overgik senere lørdag en mand i 60’erne, som ligeledes fik et træ over sig. Det skete i byen Härnösand længere mod nord, hvor manden deltog i oprydningsarbejdet efter stormen.

Endelig døde en mand i 60’erne lørdag aften i Hofors vest for Sandviken. Han blev ifølge TT ramt af et træ, da han var ude at arbejde i et skovområde.

Stormen Johannes har væltet masser af træer og revet elledninger ned, og i Sverige giver det søndag trafikale problemer. Mange veje er spærret.

Derudover er driften på flere jernbanestrækninger indstillet. Det gælder blandt andet mellem Gävle og Vännäs, der begge ligger i det østlige Sverige, men med 400 kilometers afstand.

Her ventes der først at køre tog efter klokken 12 søndag.

Dette indebærer, at tog fra den svenske hovedstad, Stockholm, i retning mod Sundsvall og Luleå i Nordsverige heller ikke kører før søndag eftermiddag.

Togdriften er også påvirket flere steder i Finland, skriver Yle.

Ifølge Bane Nor, der har ansvaret for jernbanenettet i Norge, er der forsinkelser mellem Steinkjer og Bodø på grund af stormen. Men derudover er der ikke meldinger om forstyrrelser i togdriften.

På ti år er antallet af 15-17-årige, der begår seksualforbrydelser mod andre børn og unge, mere end fordoblet.

Det skriver Berlingske på baggrund af tal fra Rigsadvokaten.

Tallene er trukket over domme efter Straffelovens kapitel om seksualforbrydelser til børn og unge, som var 15, 16 og 17 år på gerningstidspunktet.

Paragrafferne dækker mange typer forbrydelser. Der kan være tale om besiddelse og udbredelse af overgrebsmateriale eller blufærdighedskrænkelser og voldtægt.

I 2015 blev der truffet strafferetlige afgørelser mod 95 børn og unge for overtrædelse af straffelovens paragraffer om seksualforbrydelser.

I 2025 var det vokset til 238.

En betydelig del af stigningen skyldes ifølge Berlingske afgørelser for besiddelse og udbredelse af digitalt materiale, som viser krænkelser.

En af de mest kendte sager af den karakter er Umbrella-sagen, hvor politiet i 2018 meddelte, at man ville sigte 1000 personer, primært unge, for deling af en video.

I videoen ses en 15-årig dreng og en 15-årig pige, og på grund af deres alder var der tale om deling af børnepornografisk materiale.

Sagen, der blev kendt som Umbrella-komplekset, endte med hundredvis af bøder og domme.

De afgørelser kan ses som en stigning i Berlingskes statistik for 2018-2019 og også ind i 2020.

Men fra 2020 til 2025 skete der igen en stigning på 93 procent i antallet af børn og unge, som er dømt for besiddelse af overgrebsmateriale, skriver Berlingske.

Det er kriminolog og ph.d.-stipendiat på juridisk institut ved Aalborg Universitet Kasper Jørgensen, der har trukket tallene for Berlingske.

Han siger til avisen, at man i Danmark ikke har meget viden om, hvorfor udviklingen ser ud, som den gør.

Han siger samtidig, at lovgivningen på området er “én stor rodebutik”. Ifølge Kasper Jørgensen har man med lovgivningen ikke haft øje for, at børn og unge kan være gerningsmænd, og derfor straffes de i nogle tilfælde som voksne.

En mand er tidligt søndag morgen blevet fundet i vandet ved Havnearkaderne i Korsør.

Det skriver TV2 Øst.

Vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Kasper Skotte oplyser til Ritzau, at der er tale om en 59-årig mand.

Politiet fik anmeldelsen klokken 6.44 om, at en mand var faldet i havnen.

Manden blev reddet op og kørt til Slagelse Sygehus.

Da beredskabet fik ham op, var han meget nedkølet.

Ifølge vagtchefen vides det ikke, hvordan manden er havnet i vandet, men skønner, at det skyldes “egen uforsigtighed”.

Politiet på Fyn måtte lørdag aften rykke ud flere steder i Odense og omegn efter anmeldelser om fyrværkeri.

Det førte til 18 sigtelser, oplyser vagtchef hos Fyns Politi Christoffer Jacobsen.

Tidligere søndag skrev politikredsen på X, at man var rykket ud efter en anmeldelse om fyrværkeri lørdag.

– Lørdag aften var vi talstærkt til stede ved Tietgenbyen i Odense efter flere anmeldelser om fyrværkeri til ulempe.

– Vi traf en større forsamling, og det endte med 13 sigtelser for overtrædelse af fyrværkeriloven samt beslaglæggelse af mange kilo fyrværkeri.

Ifølge vagtchefen havde politiet fået et tip om, at en bestemt gruppe ville mødes klokken 21 i Vissenbjerg for at affyre fyrværkeri. Han beskriver det som en gruppe af bilentusiaster, der mødes forskellige steder for at køre ræs.

– Det håndterede vi ved at være flere end vanligt til stede derude, siger Christoffer Jacobsen.

Ud over de 13 sigtelser i Tietgenbyen, sigtede politiet en person i Vissenbjerg og fire personer i Langeskov.

Vagtchefen kan ikke sige noget om, hvor mange kilo fyrværkeri, der er beslaglagt.

Reglerne er sådan, at man kun må fyre fyrværkeri af 31. december og 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri for privatpersoner.

Man kan dog købe fyrværkeri i butikkerne fra 15. december til 31. december.

Når man køber fyrværkeri, er det vigtigt, at det er CE-mærket. Ellers er det ikke lovligt i Danmark.

CE-mærket er en garanti for, at fyrværkeriet lever op til europæiske sikkerhedskrav.

Der er også regler for, hvordan man må transportere og opbevare fyrværkeri.

Man må højst transportere fem kilo krudt – også kaldet “netto eksplosivstof mængde” (NEM). Man kan aflæse indholdet af NEM på fyrværkeriet.

Man må også højst opbevare fem kilo NEM derhjemme.

Enhver gruppe af europæiske soldater, der indsættes i Ukraine, vil være et legitimt mål for Ruslands væbnede styrker.

Det siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i en udtalelse til det statslige nyhedsbureau Tass, skriver nyhedsbureauet Reuters søndag.

Udtalelsen kommer i en tid, hvor der forhandles om en fredsplan for Ukraine.

Ukraine meddelte tidligere i december, at man var villig til at opgive sine ambitioner om at blive medlem af Nato til gengæld for vestlige sikkerhedsgarantier i en fredsaftale.

Der var i den forbindelse meldinger om, at USA i stedet havde tilbudt sikkerhedsgarantier til Ukraine, der skulle være i stil med Natos artikel fem, der også kaldes musketereden.

Den indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har ligesom Lavrov modsat sig soldater fra Nato-lande i Ukraine.

I søndagens udtalelse anklager den russiske udenrigsminister også europæiske politikere for at være drevet af det, han kalder ambitioner, i deres relation til Ukraines regering.

Han mener, at de samtidig overser både Ukraines befolkning og deres egne befolkninger i Europa.

Ifølge Reuters fremlægger den russiske udenrigsminister ikke umiddelbart beviser for sin anklage. Det står heller ikke klart, hvilken slags ambitioner han henviser til.

Søndag skal Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i den amerikanske delstat Florida.

Mødet ventes at have fokus på en ny 20-punktsplan, der vil fastfryse krigen i Ukraine ved den nuværende frontlinje.

Rusland har tidligere anklaget Ukraine og landets europæiske støtter for at forsøge at “torpedere” en tidligere plan, som USA havde fremlagt.

Den plan fik kritik for i meget høj grad at tilgodese russiske interesser og være uacceptabel for Ukraine.

Det berømte Bayeux-tapet bliver forsikret for 800 millioner pund, svarende til 6,9 milliarder kroner, når det i 2026 udlånes til Storbritannien.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Det er første gang i mere end 900 år, at Bayeux-tapetet – som er et 70 meter langt vægtæppe – kommer retur til Storbritannien.

Vægtæppet illustrerer gennem 58 scener den normanniske invasion og Slaget ved Hastings i 1066, og det skal fra september næste år udstilles på museet British Museum.

Det er det britiske finansministerium, der står for forsikringen af Bayeux-tapetet, som skal dække det mod skader under transporten fra Frankrig og i den periode, det er udstillet på britisk jord.

Forsikringen vil blive dækket under statsgarantiordningen Government Indemnity Scheme, som gør det muligt at udstille kunst- og kulturgenstande i Storbritannien.

Ifølge The Guardian har avisen The Financial Times rapporteret, at finansministeriet foreløbigt har godkendt en anslået værdi for tæppet, mens den endelige vurdering forventes at lande på omkring 800 millioner pund.

Bayeux-tapetet menes at være fremstillet i det 11. århundrede i England på bestilling fra biskop Odo af Bayeux.

Det udlånes til Storbritannien, mens museet Le musée de la Tapisserie de Bayeux i Normandiet er lukket på grund på grund af renovation. Det ventes at genåbne i oktober 2027.

Vægtæppet kan ses udstillet på British Museum i London fra efteråret 2026 til juli 2027, skriver The Guardian.

Udlånet af Bayeux-tapetet er del af en større udlånskontrakt mellem Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som blev annonceret i juli.

British Museum skal udlåne Sutton Hoo-samlingen, Lewis Chessmen-samlingen og flere andre genstande til Frankrig til gengæld for vægtæppet.

I Frankrig har stemmer fra kunstmiljøet ifølge The Guardian tidligere opfordret Macron til at droppe aftalen. Det skyldes en bekymring for, at transporten af Bayeux-tapetet kan forårsage uoprettelig skade på tæppet.

Både sne og is ramte lørdag amerikansk tid det nordøstlige USA, hvilket har skabt forstyrrelser i flytrafikken i en rejsetravl periode mellem jul og nytår.

Myndighederne i delstaterne New York og New Jersey har erklæret det for en vejrrelateret nødsituation, selv om stormen midt på formiddagen aftog i styrke.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til søndag dansk tid.

I store dele af det nordøstlige USA er indbyggere blevet rådet til at holde sig fra vejene på grund af de udfordrende vejromstændigheder.

– Sikkerheden for folk i New York er min øverste prioritet, og jeg opfordrer fortsat til ekstrem forsigtighed under den her storm, lyder det i en udtalelse fra Kathy Hochul, som er guvernør i New York.

Tidligt lørdag var der faldet 15 til 25 centimeter sne i området fra Syracuse i de centrale New York til Long Island sydøstligt i delstaten.

Det samme gjaldt delstaten Connecticut, siger Bob Oravec, som er meteorolog ved den amerikanske vejrtjeneste National Weather Service (NWS) i Washington D.C.

Storbyen New York City i New York fik ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP natten til lørdag omkring 10,2 centimeter sne – hvilket var lidt mindre, end der var blevet varslet.

Ifølge Bob Oravec er det den største mængde sne, New York City har set, siden 2022.

– Den gode nyhed er, at det meste nedbør med sne er overstået, siger han.

– Kun et par enkelte snefnug er tilbage her til morgen, og det vil aftage hen på eftermiddagen.

Sneen har dog nået at have konsekvenser for folk i USA, der har rejseplaner.

Flere end 9000 indenrigsfly i landet blev lørdag aflyst eller forsinket – mange af dem i New York-området.

Det gælder blandt andet lufthavnene John F. Kennedy International Airport, LaGuardia Airport og Newark Liberty International Airport.

FN’s Sikkerhedsråd indkalder til et hastemøde mandag om Israels anerkendelse af Somaliland som en selvstændig stat.

Det skriver nyhedsbureauet dpa og The Times of Israel.

Forud for mødet i Sikkerhedsrådet har 21 overvejende muslimske lande lørdag udsendt en fælles erklæring, hvori de advarer om, at Israels beslutning kan få alvorlige konsekvenser for fred og sikkerhed i regionen. Det skriver dpa.

Fredag anerkendte Israel som det første land i verden formelt Somaliland som en uafhængig og suveræn stat. Det udløste fordømmelse fra Somalias regering og regionale partnere.

Flere lande i regionen beskylder Israel for at underminere Somalias suverænitet og territoriale integritet.

Somaliland, der erklærede sig uafhængigt af Somalia i 1991, har i årtier arbejdet for international anerkendelse.

Det har været en hovedprioritet for præsident Abdirahman Mohamed Abdullahi, siden han tiltrådte sidste år.

Den Afrikanske Union (AU) afviser enhver form for anerkendelse af Somaliland. Det samme gør EU.

En talsperson for EU’s udenrigsanliggende siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at man bør respektere Somalias suverænitet i overensstemmelse med landets forfatning, Den Afrikanske Unions chartre og FN’s charter.

– Dette er afgørende for fred og stabilitet på hele Afrikas horn, siger talspersonen Anouar El Anouni i en erklæring.

– EU opfordrer til meningsfuld dialog mellem Somaliland og Somalias føderale regering for at løse langvarige uoverensstemmelser, tilføjer han.

Israel mener, at anerkendelsen af Somaliland er et naturligt skridt efter indgåelsen af Abraham-aftalerne for nogle år siden.

Det er en række aftaler mellem Israel og arabiske lande om at normalisere deres forbindelser til hinanden. Aftalerne blev forhandlet på plads af USA’s præsident, Donald Trump, under hans første præsidentperiode.

Indbyggere i Myanmar afgiver søndag deres stemme ved et valg, som er det første i landet, siden et militærkup væltede den sidste civile regering i 2021.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Myanmar har siden militærkuppet i 2021 været præget af borgerkrig, og der er fra flere sider tvivl om valgprocessens troværdighed.

Landets junta siger dog, at valget er en chance for en ny politisk og økonomisk begyndelse for det fattige sydøstasiatiske land.

Valget er blevet kritiseret af blandt andre FN, flere vestlige lande og menneskerettighedsorganisationer.

Herfra lyder det, at valgprocessen hverken er fri, retfærdig eller troværdig, fordi flere politiske partier, som er mod juntaen, ikke er en del af valget.

Nobelprismodtager Aung San Suu Kyis parti, NLD, vandt det seneste valg med et stort flertal i 2020, men året efter tog militæret magten.

Hun sidder fortsat fængslet, og partiet er blevet opløst.

I det nye valg forventes partiet USDP, som har tilknytning til militæret og er ledet af pensionerede generaler, at vende tilbage til magten, siger Lalita Hanwong, som er lektor og ekspert i Myanmar ved det thailandske universitet Kasetsart.

USDP står bag en femtedel af alle kandidaterne.

– Juntaens valg er designet til at forlænge militærets magt med slaveri over befolkningen.

– Og USDP samt andre partier, som er allieret med militæret, vil gå sammen for at danne den næste regering, vurderer hun.

Efter den indledende fase af valget søndag vil yderligere to afstemninger finde sted den 11. og 25. januar. De dækker 265 af Myanmars 330 distrikter.

Juntaen har ikke fuld kontrol over alle distrikterne.

Datoer for optælling af stemmer og offentliggørelse af valgresultater er endnu ikke offentliggjort.

Med kampe, der stadig pågår i dele af landet, afholdes valget i et miljø præget af vold og undertrykkelse, lød det i sidste uge fra Volker Turk, som er FN’s højkommissær for menneskerettigheder.

– Der er ingen mulighed for udøvelse af ytrings-, forenings- eller forsamlingsfrihed, som tillader folk at deltage frit og meningsfuldt.

Reuters

Chiles statsejede selskab Codelco, der er verdens førende kobberproducent, og det private mineselskab SQM opretter sammen en kæmpe virksomhed til udvinding af lithium.

Lithium er et let metal, der blandt andet anvendes i batterier til elbiler.

Chile er verdens næststørste producent af lithium og råder over omkring 40 procent af verdens lithiumreserver.

Partnerskabet mellem de to selskaber vil gøre det muligt at udvinde lithium i Atacama-saltørkenen i det nordlige Chile, lyder det.

Det nye partnerskab får navnet Nova Andino Litio SpA, oplyser Codelco, som beskriver aftalen som en af de mest betydningsfulde i Chiles erhvervshistorie.

Det nye selskab vil stå for udforskning, udvinding, produktion og kommercialisering af lithium i saltørkenen frem til 2060, lyder det i en erklæring fra Codelco.

Chilenske myndigheder godkendte alliancen tidligere i december.

Aftalen er blevet godkendt af mere end 20 nationale og internationale tilsynsmyndigheder, herunder i Kina, Brasilien, Saudi-Arabien og EU. Chile var det sidste land til at give grønt lys til aftalen.

Sidste måned godkendte Kina det planlagte partnerskab mellem Codelco og SQM. Det kinesiske selskab Tianqi ejer 22 procent af mineselskabet SQM.

Partnerskabet har til formål at genvinde Chiles førerposition inden for lithium – en titel landet mistede til Australien for næsten et årti siden.

Det nye selskab sigter mod at øge produktionen af lithium med omkring 300.000 ton om året i Atacama-saltørkenen.

I 2022 producerede Chile godt 243.000 ton af det såkaldte hvide guld.

Lithium stod for tre procent af Chiles eksport i 2024.

AFP

Lørdag blæste det så kraftigt i det nordlige Norge, at begge vindmålere i en lille lufthavn i Lofoten er blevet ødelagt.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Lofoten er en velkendt øgruppe nord for polarcirklen.

– Vindmålerne ved Leknes Lufthavn er ødelagt som følge af kraftig vind. Lufthavnen er lukket for passagertrafik indtil videre. Rejsende bedes følge den information, de får fra deres flyselskab, lyder det på lufthavnens hjemmeside.

Ifølge Lofotposten blev der målt vindhastigheder på op til 50 meter i sekundet. Det svarer til vind af orkanstyrke.

En kraftig vinterstorm har lørdag ramt Norge, Sverige og Finland. Stormen har fået navnet Johannes.

Tusindvis af mennesker er uden strøm, og to personer er døde som følge af uvejret i Sverige.

I Norge er træer væltet ned over huse og biler, og veje er spærret.

Flere end 40.000 mennesker var uden strøm lørdag aften i Sverige, skriver NTB. I Finland mangler over 160.000 husstande strøm, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

To fly med i alt over 150 mennesker om bord blæste lørdag af en start- og landingsbane og ind i en snedrive ved byen Kittilä i Lapland i det nordlige Finland. Ingen personer kom til skade.

I Sverige blev der lørdag morgen målt vindstød af orkanstyrke på op til 41 meter i sekundet, skriver TT.

Vindstyrken angives på beaufortskalaen, der går fra 0 til 12. 12 er orkan, mens 0 er stille vejr.

Hvis vinden er målt til over 32,6 meter per sekund, betegnes det som orkan på skalaens øverste trin.

I Elfenbenskysten er afstemningen i landets parlamentsvalg lørdag blevet afsluttet.

Den var præget af en lav valgdeltagelse i landets største by, Abidjan, efter en opfordring til boykot fra oppositionspartierne.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Valget finder sted to måneder efter, at den 83-årige Alassane Ouattara blev genvalgt som Elfenbenskystens præsident. Han er dermed gået ind i sin fjerde embedsperiode.

Journalister fra AFP rapporterer, at der i Yopougon og Plateau, som er distrikter i Abidjan, var færre end 100 personer, som afgav deres stemme, ud af de 400, der var registreret til at stemme.

Tidligere har landets uafhængige valgkommission, CEI, oplyst, at de første foreløbige resultater fra parlamentsvalget kunne ventes offentliggjort lørdag aften.

I Elfenbenskysten er mere end otte millioner indbyggere registreret som vælgere til afstemningen om, hvem der skal være del af nationalforsamlingen.

Aktuelt er det lovgivere fra det regerende parti, der har flertal.

Valg i Elfenbenskysten er ofte præget af politiske spændinger eller vold. Under præsidentvalget i slutningen af oktober blev der indsat flere end 40.000 sikkerhedsstyrker. De var lørdag igen indsat til parlamentsvalget.

Ti brasilianske embedsmænd, som hjalp den tidligere præsident Jair Bolsonaro med at planlægge et kupforsøg i landet, skal i husarrest.

Det har Brasiliens højesteret besluttet lørdag.

Ud over at blive sat i husarrest har embedsmændene fået forbud mod at modtage besøg, bruge sociale medier eller kontakte andre, der aktuelt er under efterforskning.

De er også blevet pålagt at aflevere deres pas og våbentilladelser, lyder det i en erklæring fra det føderale politi.

Navnene på de brasilianske embedsmænd fremgår ikke af erklæringen.

Embedsmændene var allerede blevet dømt, men de var på fri fod, mens de afventede deres ankesager.

Bolsonaros tidligere rådgiver for internationale anliggender, Filipe Garcia Martins, var blandt dem, der blev anholdt lørdag, siger hans forsvarer.

Jair Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have stået i spidsen for et kupforsøg, efter at han havde tabt valget i 2022 til venstrefløjslederen Luiz Inácio Lula da Silva. Bolsonaro blev idømt 27 års fængsel.

Kuppet mislykkede på grund af manglende opbakning fra den øverste militære ledelse. Den yderligtgående højreorienterede ekspræsident siger, at han er uskyldig og hævder, at han bliver forfulgt af højesteret.

Bolsonaro opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var blevet taget i ed som præsident i januar 2023.

Han havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod Bolsonaro.

Foruden Bolsonaro blev flere tidligere brasilianske ministre og militærchefer også dømt for kupplanerne i september.

Fredag blev Silvinei Vasques tilbageholdt i Paraguay. Han er idømt over 24 års fængsel som medskyldig i Bolsonaros kupforsøg.

Vasques forsøgte angiveligt at flygte på et fly ved hjælp af falske papirer. Nu er han tilbage i Brasilien og er blevet varetægtsfængslet.

Jair Bolsonaro var Brasiliens præsident fra 2019 til 2022.

AFP

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har lørdag rådført sig med sine allierede på vej til søndagens møde med USA’s præsident, Donald Trump.

Under et stop i Canada talte Zelenskyj først med Canadas premierminister, Mark Carney.

Herefter orienterede han over telefonen ledere fra EU og Nato, som ifølge Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, giver ham deres “fulde støtte”.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), deltog også i telefonmødet, bekræfter Statsministeriet.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skriver på X, at EU støtter arbejdet for “en retfærdig og varig fred, der bevarer Ukraines suverænitet og territoriale integritet”.

Natten til lørdag har Rusland angrebet Ukraine med omkring 500 droner og 40 missiler.

Angrebet fortsatte i ti timer og varede til ud på morgenen.

To mennesker meldes dræbt i Kyiv og omegn, mens 46 andre er meldt såret.

Det massive angreb har betydet, at omkring en million indbyggere i og omkring den ukrainske hovedstad, Kyiv, er uden strøm og varme.

Zelenskyj siger i en udtalelse, at det russiske angreb viste, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke har nogen intention om at afslutte krigen.

– Russiske repræsentanter fører lange forhandlinger, men i virkeligheden taler Kinzjal (missiler, red.) og Shahed (droner, red.) for dem, siger Zelenskyj.

– De ønsker ikke at afslutte krigen og forsøger at udnytte enhver mulighed for at påføre Ukraine endnu større lidelser, tilføjer han.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, giver udtryk for en tilsvarende holdning.

I en udtalelse fra hans stab hedder det, at Macron sagde til Zelenskyj, at det seneste angreb på Kyiv viser “Ruslands beslutsomhed om at forlænge den krig, som det selv har startet”.

Rusland har anklaget Ukraine og dets europæiske støtter for at forsøge at “torpedere” en tidligere plan for at standse kampene, som USA havde fremlagt.

Den plan har fået kritik for i meget høj grad at tilgodese russiske interesser og være uacceptabel for Ukraine.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump i Florida har fokus på en ny 20-punktsplan, der vil fastfryse krigen ved den nuværende frontlinje.

Planen kan indebære, at Ukraine trækker soldater tilbage fra øst og dermed gør det muligt at oprette demilitariserede bufferzoner, viser detaljer, som Zelenskyj afslørede i denne uge.

En del af planen omfatter bilaterale aftaler mellem USA og Ukraine om sikkerhedsgarantier, genopbygning og økonomi.

AFP