Seneste nyheder

Rusland har delt informationer med Iran omkring placeringen af amerikanske krigsskibe, militærfly og andre aktiver i Mellemøsten.

Det siger flere unavngivne amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen til nyhedsbureauet AP og mediet CBS.

Der er i de amerikanske efterretninger foreløbig ikke fundet bevis for, at Rusland har instrueret Iran i, hvordan informationerne kan benyttes, siger de to unavngivne kilder, som AP har talt med.

Hverken Rusland eller Det Hvide Hus har kommenteret meldingen om den påståede russiske deling af information.

Karoline Leavitt, talsperson for Det Hvide Hus, svarer til AP, at det er uden betydning.

– Det gør åbenlyst ingen forskel i forhold til de militære operationer i Iran, for vi udsletter dem fuldstændigt, siger Karoline Leavitt.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, fortæller til CBS-programmet “60 Minutes”, at den amerikanske regering og præsident Donald Trump har styr på, hvad der foregår af informationsdeling.

– Det amerikanske folk kan være sikre på, at deres øverstkommanderende (Donald Trump, red.) er fuldt ud klar over, hvem der taler med hvem.

– Og alt, hvad der ikke burde finde sted, uanset om det er offentligt eller bag kulisserne, vil vi konfrontere – og det vil vi gøre med fuld styrke, siger Pete Hegseth.

Forsvarsministeren bliver spurgt, om den påståede russiske informationsdeling med Iran udgør en fare for amerikanske soldater.

– Ingen udsætter os for fare. Vi udsætter de andre for fare, og det er vores job. Så det bekymrer os ikke, siger Pete Hegseth.

USA og Israel indledte lørdag i sidste uge krigen i Iran.

Landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev dræbt.

Ifølge Donald Trump skal de militære angreb sikre, at Iran ikke får atomvåben og forhindre, at Iran inden længe kommer til at råde over missiler, der kan nå USA.

USA har sammen med Israel angrebet flere end 3000 mål i Iran, siden krigen begyndte for knap en uge siden.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.

43 iranske skibe er blevet beskadiget eller sænket, lyder det.

USA indledte i sidste weekend i samarbejde med Israel et storstilet angreb på Iran. Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.

Siden da har Iran svaret igen ved at angribe mål i flere lande i Mellemøsten.

Irans FN-ambassadør, Amir Saeid Iravani, siger til journalister i FN-bygningen i New York City, at mindst 1332 iranske civile har mistet livet i angrebene fra USA og Israel. Tusindvis er blevet såret, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med militæroperationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebene kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, samt flere af hans familiemedlemmer er blandt andre blevet dræbt i de omfattende angreb mod landet.

Konflikten har også bredt sig til Libanon, hvor Israel har angrebet den shiamuslimske Hizbollah-milits, der er støttet af Iran. Adskillige mennesker er blevet dræbt i angrebene.

Hizbollah har ligeledes affyret raketter og droner mod Israel.

De regionale uroligheder i Mellemøsten har sat en prop i flytrafikken. Flere knudepunkter for internationale rejsende er lammet af krigen.

Flere luftrum er lukket, og en række flyselskaber har indstillet deres flyvninger til og fra Mellemøsten efter konflikten mellem USA og Israel og Iran. Tusindvis af mennesker er derfor strandet i Mellemøsten.

/ritzau

USA’s regering overvejer at lempe på amerikanske sanktioner på russisk olie for at dæmpe stigende oliepriser.

Det siger USA’s finansminister, Scott Bessent, fredag i et interview med mediet Fox News.

Meldingen kommer, dagen efter at det amerikanske finansministerium gav Indien dispensation fra amerikanske sanktioner til at købe russisk olie, der var strandet til søs.

Scott Bessent hævder, at der i øjeblikket befinder sig store mængder russisk olie i tankskibe på havet.

– Vi kan ophæve sanktionerne på endnu mere russisk olie.

– Der er millionvis af tønder med sanktioneret råolie på havet. Og i praksis kan finansministeriet skabe ekstra udbud ved at ophæve sanktionerne, siger Bessent til Fox News.

Efter at USA og Israel lørdag i sidste uge indledte en militæroperation i Iran er prisen på råolie steget med næsten 30 procent.

Det skyldes, at skibstrafikken i Hormuzstrædet stort set er gået i stå, efter at USA og Israel indledte krigen. En femtedel af verdens forbrug af olie passerer daglig gennem det smalle stræde.

Scott Bessent afviser over for Fox News, at den amerikanske regering generelt er i gang med at lempe på restriktionerne på russisk olie, da det udelukkende handler om olie, der befinder sig til havs.

– Vi vil fortsætte med at komme med nye tiltag, der kan lette presset på markedet under denne konflikt, siger Bessent.

I et forsøg på at lægge pres på Rusland i forbindelse med landets invasion af Ukraine indførte USA’s regering sidste år sanktioner på russisk olie.

Begrundelsen var, at oliepengene er med til at finansiere krigen i Ukraine.

Indien var dengang blandt de største importører af russisk olie. Omkring 35 procent af Indiens samlede olieforsyning kom fra Rusland.

Sidste år fordoblede USA’s præsident, Donald Trump, den amerikanske importtold på indiske varer fra 25 til 50 procent på grund af Indiens køb af russisk olie.

Importtolden er sidenhen blevet sænket, efter at Indiens premierminister, Narendra Modi – ifølge Trump – har lovet, at Indien vil stoppe med at købe olie fra Rusland.

AFP

En 36-årig kvinde befinder sig i kritisk tilstand efter at være blevet udsat for vold fredag i et hjem i Vestbyen i Aalborg.

En 24-årig mand er anholdt og sigtet for grov vold i sagen.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

– Vi fik en anmeldelse om husspektakel fredag aften klokken 19.57.

– Da vi kom frem, fandt vi kun forurettede på stedet. Hun har fået lægehjælp og er kommet på sygehuset. Hun er kritisk tilskadekommen, siger Jesper Sørensen.

– Senere har vi foretaget anholdelse af en mand, og nu venter der en afhøring og juridisk vurdering i forhold til et eventuelt grundlovsforhør, siger vagtchefen.

Jesper Sørensen kan ikke udtale sig om relationen mellem de to personer, og hvad der kan være gået forud for hændelsen.

Vagtchefen kan heller ikke oplyse, hvorvidt der var vidner.

Hormuzstrædet er fortsat åbent for international skibstrafik med undtagelse af amerikanske og israelske skibe.

Det siger talsmand for den iranske hær Abolfazl Shekarchi fredag aften til iransk stats-tv. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og dpa.

– Vi kontrollerer sikkerheden i Hormuzstrædet, men vi vil ikke lukke det, siger talsmanden ifølge AFP.

Det er kun skibe fra USA og Israel, som risikerer at blive udsat for iranske angreb på den vigtige handelsrute, fastslår talsmanden.

– De har ikke noget at gøre der, siger Shekarchi ifølge dpa.

Talsmanden tilføjer, at Iran ikke kan garantere, at der ikke vil opstå problemer for internationale skibe, hvis de sejler gennem Hormuzstrædet.

Der har de seneste dage været forskellige meldinger fra Iran omkring det cirka 180 kilometer lange stræde mellem Oman og Iran, efter at USA og Israel lørdag i sidste uge indledte en militæroperation i Iran.

Mandag udtalte en rådgiver for Irans Revolutionsgarde, at Iran ville sætte ild til alle skibe, der forsøgte at passere.

Hjemmesiden Marinetraffic, der overvåger skibstrafik, har siden mandag registreret ni skibe sejle gennem strædet, efter tre skibe blev udsat for angreb søndag. Det skriver AFP.

Hormuzstrædet er en vigtig handelsrute for blandt andet olie. Omkring 20 procent af verdens forbrug af olie passerer gennem det smalle stræde.

Prisen på råolie er derfor steget kraftigt, efter at krigen er brudt ud.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at USA om nødvendigt var parat til at eskortere skibe gennem Hormuzstrædet.

– Hvis det bliver nødvendigt, vil USA’s flåde begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet så hurtigt som muligt. Uanset hvad vil USA sikre en fri strøm af energi til verden, skrev Trump.

USA vil firedoble landets produktion af avancerede våben.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Udmeldingen kommer omkring en uge, efter at USA i samarbejde med Israel indledte et større angreb på Iran.

– Vi har netop afsluttet et meget godt møde med de største amerikanske forsvarsproduktionsvirksomheder, hvor vi drøftede produktion og produktionsplaner, skriver Trump.

– De har indvilget i at firedoble produktionen af våben i “Exquisite Class”.

Det er en betegnelse for højteknologiske, avancerede og præcisionsstyrede våbensystemer.

Ifølge Trump har produktionen af de avancerede våben allerede været i gang de seneste måneder.

Trump siger, at USA har et næsten ubegrænset lager af våben i lavere kvalitet.

Det er ifølge Trump de våben, som bliver brugt lige nu i krigen i Iran og som også blev brugt, da amerikansk militær afsatte Venezuelas mangeårige præsident, Nicolás Maduro, i begyndelsen af januar.

Trump har netop holdt møde med de øverste chefer i virksomhederne BAE Systems, Boeing, Honeywell Aerospace, L3Harris Missile Solutions, Lockheed Martin, Northrop Grumman og Raytheon.

Lockheed Martin bekræfter på det sociale medie X, at virksomheden har indvilget i at firedoble våbenproduktionen.

EU-lande, der slutter sig til amerikanske og israelske angreb i Iran, vil blive legitime mål for iranske angreb.

Det siger Irans viceudenrigsminister, Majid Takht-Ravanchi, i et interview med tv-stationen France 24.

Han fortæller, at han allerede har informeret europæiske lande om, “at de skal være forsigtige med ikke at blive involveret i denne aggressionskrig mod Iran.”

Hvis et land “slutter sig til USA og Israel i aggressionen mod Iran, vil det også være et legitimt mål for Irans gengældelse”, fortæller viceudenrigsministeren til det franske medie.

Flere europæiske lande har sendt krigsskibe mod Mellemøsten, siden USA og Israel indledte angreb i Iran sidste weekend. Det gælder blandt andre Frankrig, Grækenland og Italien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det franske militær oplyste fredag, at det har sendt et hangarskib til helikoptere mod Middelhavet. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Det sker for at styrke tilstedeværelsen af franske styrker i regionen, lyder det.

Frankrig har allerede sendt sit største krigsskib, hangarskibet “Charles-de-Gaulle”, mod Mellemøsten. Det passerede fredag Gibraltarstrædet på vej mod det østlige Middelhav, skriver AFP.

De fleste topembedsmænd i EU har fordømt de iranske angreb i regionen. De opfordrer til en afslutning på krigen og til en diplomatisk løsning.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, sagde fredag, at tyskerne i samarbejde med partnere forsøger at finde en fredelig vej til at stoppe krigen.

USA og Israel har siden lørdag bombet flere end 3000 mål i Iran. Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom. Over 40 iranske krigsskibe er blevet beskadiget eller sænket.

Iran har svaret igen med at rette missiler og droner mod en række lande i regionen. Det gælder blandt andet Saudi-Arabien og Qatar.

Storbritannien er klar til at hjælpe Saudi-Arabien med at forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt. Det sagde premierminister Keir Starmer fredag, da han talte i telefon med den saudiske kronprins, skriver AFP.

Storbritannien vil sende fire ekstra kampfly til Qatar for at styrke det, som landet betegner som defensive operationer.

Det britiske krigsskib HMS Dragon vil også sejle mod Mellemøsten. Det forventes dog først at ske i næste uge, skriver AFP.

Real Madrid havde fredag aften store problemer mod Celta Vigo, men en scoring i overtiden sikrede hovedstadsklubben sejren.

Kampen stod længe uafgjort på Celtas hjemmebane, men til sidst lykkedes det Federico Valverde at afgøre opgøret med en afrettet afslutning, der sendte Real Madrid i front.

Dermed tog Real Madrid tre vigtige point mod holdet på sjettepladsen i La Liga.

Sejren betyder, at Real Madrid haler ind på førerholdet FC Barcelona, som nu kun har ét point mere, men som har spillet en kamp færre. Catalonierne kan øge forspringet, når de lørdag møder Athletic Club fra Bilbao på udebane.

Real Madrid trængte i den grad til en sejr i guldjagten efter nederlag i de to foregående ligakampe mod Getafe og Osasuna.

Starten så lovende ud. Aurélien Tchouaméni modtog bolden et skridt inde i Celtas straffesparksfelt og tøvede ikke. Franskmanden sendte en præcist placeret afslutning i det venstre målhjørne uden chance for Ionuț Radu i Celta-målet.

Et kvarter senere kom gæsterne i problemer. En hurtig Celta-omstilling gav svenske Williot Swedberg mulighed for at spille bolden videre til Borja Iglesias, der udlignede til 1-1.

Real Madrid pressede på for at komme foran igen, men havde svært ved at bryde igennem det kompakte hjemmeforsvar.

I to omgange appellerede gæsterne for straffespark i anden halvleg. Dommeren valgte dog ikke at dømme straffespark i de to tilfælde, og jagten på det afgørende mål fortsatte.

Med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid var Iago Aspas tæt på at bringe Celta i front, da hans afslutning prellede af på stolpen.

Kampen så ud til at ende uafgjort, men i tillægstiden fik Valverde heldet med sig, da hans afslutning blev afrettet og sejren dermed sikret til 2-1.

USA’s tidligere præsident Barack Obama beskriver fredag, hvordan borgerrettighedsforkæmperen Jesse Jackson banede vejen for, at Obama en dag kunne blive USA’s første sorte præsident.

Jacksons betydning for Obamas politiske karriere bliver opridset under en mindeceremoni i den amerikanske storby Chicago, skriver CNN.

Jesse Jackson døde i midten af februar. Han blev 84 år.

– På grund af den vej, han viste, på grund af hans mod og hans vovemod blev en ung sort senator fra Chicago overhovedet taget seriøst som kandidat til præsidentnomineringen to årtier senere, siger Obama i en tale.

Jesse Jackson stillede selv op som kandidat ved Demokraternes primærvalg op til præsidentvalgene i 1984 og 1988.

Han blev ikke valgt som partiets præsidentkandidat, men hans politiske kampagner fik alligevel betydning for amerikansk politik og det amerikanske samfund.

Barack Obama påpeger i talen, at Jesse Jacksons politiske kampagner i 1980’erne var med til at ændre reglerne for, hvordan Demokraterne vælger deres præsidentkandidater.

Kampagnerne var blandt andet med til at sikre en mere proportional fordeling af de delegerede ved Demokraternes primærvalg, hvilket betød, at minoriteters stemmer i højere grad blev repræsenterede.

I sin tale nævner Obama også nutidens politiske situation i USA og taler direkte til den amerikanske befolkning.

– Hvis vi ikke træder til, vil ingen andre gøre det, siger Obama og tilføjer, at amerikanerne ikke skal falde for fristelsen til at “sænke hovedet og vente på, at stormen er drevet over”.

Obama nævner ikke præsident Donald Trump ved navn, men det er ifølge CNN tydeligt, at det er Trump og hans administration, som Obama taler om.

– Hver dag vågner man op til ting, som man bare ikke troede var mulige, siger den tidligere amerikanske præsident.

Barack Obama var præsident fra 2009 til 2017.

Jesse Jackson spillede sammen med Martin Luther King en central rolle i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i USA fra 1960’erne, og de to stod hinanden nær.

Da Martin Luther King blev skudt og dræbt på et motel i Memphis i 1968, var Jackson en af Kings rådgivere. Han stod på en parkeringsplads under balkonen, hvor King blev skudt, da attentatet skete.

Jackson fortsatte sit arbejde med at bekæmpe racisme og sikre rettigheder og bedre liv for sorte i USA – også efter sine mislykkede forsøg på at blive præsidentkandidat for Demokraterne i 1984 og 1988.

Blandt deltagerne ved mindeceremonien for Jesse Jackson i Chicago fredag er foruden Obama de tidligere amerikanske præsidenter Joe Biden og Bill Clinton.

Udenrigsministeriet indsætter busser for fra søndag at køre strandede danskere ud af Qatar.

Det er planen, at de skal køres ud af Qatar fra Doha til hovedstaden Riyadh i Saudi-Arabien, hvor der fortsat er muligheder for udrejse med kommercielle fly.

Det skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på X.

Busserne vil afgå søndag og mandag morgen klokken 08. Prisen ventes at være lidt mere end 1000 kroner.

Adspurgt af TV 2, om det er sikkert at tage med busserne mod Saudi-Arabien, svarer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at der er en risiko ved alt.

Han tilføjer, at aftalen er indgået i forståelse med de lokale myndigheder, og at den enkelte dansker må gøre op med sig selv, om man vil tage imod tilbuddet eller vente til, at luftrummet åbner igen.

Flere luftrum er lukket, og en række flyselskaber har indstillet deres flyvninger til og fra Mellemøsten herunder Qatar efter konflikten mellem USA og Israel og Iran.

– Rejsen kan tage ti timer, så det bliver en strabadserende rejse hjem. Men alternativet er, at vi ikke ved, hvornår situationen bedrer sig, og man kan flyve fra Qatar, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 fredag aften.

Der er flere end 500 danskere i Qatar, oplyste udenrigsministeriet torsdag og kaldte Qatar for det “mest udfordrede” område i øjeblikket.

I samme ombæring oplyste ministeriet, at det var ved at sende folk til Qatar for at hjælpe de strandede danskere.

Senere samme dag annoncerede udenrigsministeren, at ministeriet har indgået en aftale med et flyselskab om at hente strandede danskere hjem.

I første omgang skal et fly hente omkring 200 personer, der får plads via et først til mølle-princip.

Det er dog langt færre, end det antal danskere der fredag har tilkendegivet, at de ønsker at få plads om bord på særflyet.

Fredag formiddag lød det fra Udenrigsministeriet, at cirka 800 har ønsket at få en plads.

Den svenske kystvagt og politiets indsatsstyrke har fredag bordet et fragtskib i Østersøen syd for Trelleborg i Skåne.

Det oplyser kystvagten og svensk politi ifølge mediet SVT.

Skibet er lastet med korn og var på vej til Sankt Petersborg i Rusland.

I en pressemeddelelse skriver kystvagten, at man mistænker, at skibet sejler under falsk flag. Skibet er registreret under Guineas flag.

Kystvagten har derfor iværksat en undersøgelse af skibet.

– Staten Sverige har beføjelse til at gribe ind i dette tilfælde mod et fartøj, hvis flagstatus i allerhøjeste grad er uklar. Vi betragter det som et falsk flag, siger pressechef hos kystvagten Mattias Lindblom til SVT.

Fragtskibet er på Ukraines sanktionsliste og har ifølge de ukrainske myndigheder været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen, som Rusland hævder at have annekteret. Ukraine anser Krim for at være ukrainsk.

Politiet landede med en helikopter på skibet, mens andre styrker kravlede om bord fra en mindre båd under aktionen.

Ifølge Sveriges civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, sejlede fragtskibet indtil sidste år under russisk flag. Det skriver han på det sociale medie X.

– Fartøjet er på Ukraines sanktionsliste, ejerstrukturen er uklar, og der er mistanke om, at det mangler forsikringer. Så sent som i sommer skal fartøjet være skiftet fra russisk til guineansk flag, skriver Carl-Oskar Bohlin.

Ifølge den svenske kystvagt peger flere forhold i retning af, at skibet er en del af den russiske skyggeflåde. Men om det er tilfældet, er endnu uklart.

– Det har mange egenskaber, som vi forbinder med skyggeflåden. Vi må vende tilbage til, om den beskrivelse kan anvendes her.

– Men at denne type skibe sejler i svenske farvande, kan vi ikke se igennem fingre med, siger Mattias Lindblom.

Den russiske skyggeflåde er en betegnelse for ofte ældre skibe med forbindelse til Rusland, som forsøger at omgå udenlandske sanktioner mod Rusland ved ikke at oplyse deres reelle tilhørsforhold.

Skibene er typisk ikke forsikrede og bruges til at transportere sanktionsbelagt olie og andet gods.

Britisk politi har afhørt tre kvinder, som sættes i forbindelse med den afdøde egyptiske forretningsmand Mohamed al-Fayed, og som mistænkes for at have medvirket til voldtægt og menneskehandel.

Det oplyser Metropolitan Police i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Mohamed al-Fayed, der døde som 94-årig i 2023, er blevet beskyldt for adskillige voldtægter, andre seksuelle overgreb og menneskehandel.

Metropolitan Police, der dækker den britiske hovedstad, London, står for efterforskningen af sagen og har indtil videre fået henvendelser fra 154 vidner og mulige ofre.

Angela Craggs, der er en af politicheferne fra efterforskningen, beskriver afhøringen af de tre kvinder som “et vigtigt skridt i en kompleks og vidtrækkende efterforskning”.

– Vi har hele tiden været fast besluttede på at stille alle, der har spillet en rolle i hans (al-Fayeds, red.) overgreb, til ansvar, siger hun til AFP.

Det fremgår ikke, præcis hvordan de tre kvinder menes at have medvirket til voldtægt og menneskehandel. Men menneskehandlen skal være foregået med henblik på at udnytte ofrene seksuelt.

Efterforskningen blev åbnet i 2024, efter at der i en BBC-dokumentar blev rejst anklager mod al-Fayed.

Mohamed al-Fayed købte stormagasinet Harrods i London i 1985. Forinden havde han købt det berømte hotel Ritz i Paris, og i 1997 købte han fodboldklubben Fulham.

En del af de seksuelle overgreb, som al-Fayed beskyldes for, blev ifølge tidligere ansatte i Harrods begået i stormagasinet.

Andre overgreb blev angiveligt begået på Ritz, i andre ejendomme i Paris og i al-Fayeds lejligheder i London.

Nogle af ofrene for overgrebene har fortalt, at de blev ansat i Harrods efter en særlig udvælgelsesproces.

Når de var udvalgt, skulle de gennem “indgribende” gynækologiske undersøgelser, og resultaterne af undersøgelserne blev delt med al-Fayed.

I BBC-dokumentaren fra 2024 blev der fremlagt påstande om, at stormagasinet undlod at gribe ind og hjalp med at dække over anklager om overgreb, som kom frem under hans ejerskab fra 1985 til 2010.

Harrods har efterfølgende undskyldt til ofrene og sagt, at stormagasinet er “forfærdet” over anklagerne.

Mohamed al-Fayeds søn, filmproducenten Dodi al-Fayed, døde i august 1997 i samme bilulykke som den britiske prinsesse Diana.

Fredag har folk rundtom i hele landet doneret penge og er hoppet i fodboldtrøjen på den årlige “fodboldtrøjefredag”.

Selv om indsamlingen endnu ikke er ved vejs ende, er der allerede sat rekord.

Tidligt fredag aften er der indsamlet lige over 11 millioner kroner til fordel for børn med kræft.

Det oplyser Danske Spil, der står bag initiativet sammen med Børnecancerfonden, til Ritzau.

– Der skal lyde en kæmpe tak til alle dem, der er trukket i trøjen og har doneret i dag, så indsamlingen igen i år ender med et imponerende resultat og mange millioner kroner til Børnecancerfonden, siger administrerende direktør i Danske Spil Nikolas Lyhne-Knudsen i en pressemeddelelse.

Sidste år blev der på dagen samlet 8,2 millioner kroner ind. Den samlede mængde indsamlede penge nåede op på samlet rekordhøje 13,8 millioner kroner.

Det skyldtes, at donationerne fortsatte i de efterfølgende dage, ligesom det ventes at blive tilfældet i år.

I år er der nemlig både flere arrangementer over weekenden, og så vil en stor mængde donationer fra virksomheder først i de næste uger tikke ind fra fakturabetalingerne, oplyser Danske Spil.

Alle de indsamlede penge går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde.

I Danmark bliver cirka 200 børn i alderen 0 til 18 år hvert år ramt af kræft.

Antallet har i mange år været konstant, fremgår det på Børnecancerfondens hjemmeside.

Hos fonden er man “ekstra glade i dag”, fordi foreningen ved, hvor meget gavn pengene fra indsamlingen gør for børnene.

– De børn, som rammes af kræft, er fuldstændig afhængige af, at der samles midler ind til at støtte familierne, oplysning om børnekræft og særligt ikke mindst vigtig forskning, siger direktør i fonden Marianne Benzon Nielsen i pressemeddelelsen.

“Fodboldtrøjefredag” er altid den første fredag i marts.

Indonesiens regering har besluttet at forbyde en række sociale medier for børn under 16 år for at beskytte dem mod mobning, svindel, internetafhængighed og pornografisk indhold.

Det fortæller regeringen i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Konti tilhørende børn under 16 år på højrisikoplatforme vil blive deaktiveret – i første omgang på YouTube, TikTok, Facebook, Instagram, Threads, X, Bigo Live og Roblox.

– Regeringen træder til, så forældre ikke længere skal kæmpe alene imod algoritmens giganter, siger kommunikationsminister Meutya Hafid i udtalelsen.

Deaktiveringen af børns konti på de sociale medier begynder 28. marts.

Det indonesiske forbud bliver indført, tre måneder efter at Australien som det første land i verden gjorde det forbudt for børn under 16 år at bruge flere sociale medier – herunder YouTube, Snapchat, Instagram og TikTok.

Inden det australske forbud trådte i kraft, indgik Danmarks regering i november sidste år en aftale, der forbyder børn under 15 år at have en profil på forskellige sociale medier.

Aftalen blev indgået med De Konservative og Det Radikale Venstre og indeholder en undtagelse, der gør, at danske børn ned til 13 år må bruge sociale medier, hvis de har fået et ja fra deres forældre.

Forbuddet er dog ikke blevet omsat til lov endnu og er derfor ikke indført.

Også blandt andet Frankrig, Grækenland, Spanien og Indien arbejder på eller overvejer at indføre aldersgrænser for sociale medier.

Ifølge Indonesiens kommunikationsminister handler forbuddet mod sociale medier om at beskytte børnenes fremtid.

– Vi tager dette skridt for at tage vores børns fremtid tilbage. Vi vil have teknologi til at gøre mennesker menneskelige – ikke til ofre vores børns barndom, siger Meutya Hafid.

Videoplatformen YouTube, som er ejet af Google, oplyser til AFP, at YouTube er i gang med at nærlæse den nye lovgivning i Indonesien.

TikToks afdeling i Indonesien og Googles afdeling i landet har ikke umiddelbart svaret på nyhedsbureauets henvendelser.

Der bor knap 290 millioner mennesker i Indonesien.

Det danske medicinalselskab Zealand Pharma er fredag styrtdykket på børsen og lukker med et fald på 36,4 procent til 234,9 kroner.

Det giver et tab på knap ti milliarder kroner i markedsværdi, skriver MarketWire.

Resultaterne af et fase 2-studie, som blev offentliggjort torsdag aften, viste et vægttab på op til 10,7 procent af kropsvægten efter 42 uger med midlet Petrilintid.

Men ifølge mediet MarketWire var det ventet, at vægttabet skulle have været på mellem 13 og 15 procent.

Selskabets administrerende direktør, Adam Steensberg, har efterfølgende erkendt, at hans forventninger var højere. Men han er fortrøstningsfuld.

Havde vi forventet at se et eller to procentpoint større vægttab i studiet? Ja. Ændrer det noget grundlæggende for os? Nej, sagde han ifølge MarketWire.

Direktøren er tilfreds med, at der er blevet rapporteret om en meget lav forekomst af kendte bivirkninger som svimmelhed, kvalme, opkast og diarré.

I fase 2-studier testes et lægemiddel i en større gruppe mennesker for at undersøge effekt, sikkerhed og dosis.

Hvis udviklerne vælger at gå videre med lægemidlet, vil det typisk blive testet i en endnu større gruppe for at få bekræftet effekten og få flere detaljer om eventuelle bivirkninger. Denne fase kaldes fase 3.

Efter vellykkede fase 3-studier kan man søge om at få godkendt et lægemiddel til salg.

Hvis fase 3-studiet af Petrilintid designes optimalt, er der en chance for, at resultaterne bliver bedre.

Det påpegede Per Hansen, der er investeringsøkonom, tidligere fredag i en skriftlig kommentar.

– Investorerne fokuserer først og fremmest på vægttab og dernæst på bivirkninger. Derfor falder kursen i dag.

– Samtidig er aktiemarkedets logik, at hvis man skuffer et sted, stiger sandsynligheden markant for, at du også skuffer andre steder. Det drejer sig om de andre datasæt, som kommer i 2026.

I februar var det senest Novo Nordisk, hvis aktie dykkede gevaldigt, efter at vægttabshåbet Cagrisema skuffede i et sammenligningsstudie med rivalen Eli Lillys Zepbound, skriver MarketWire.

Rejseselskabet Spies har indsat et særligt hjemtransportfly, der skal hente strandede danskere hjem fra blandt andet Maldiverne og Thailand.

Flyet er planlagt til at flyve mod Maldiverne søndag den 8. marts og derefter videre til Phuket i Thailand.

Herfra fortsætter flyet til København natten til den 9. marts, skriver Spies i en pressemeddelelse.

– Det er en løsning, vi har arbejdet på i flere dage, og som nu ser ud til at falde på plads. At vi kan indsætte et fly fra vores eget flyselskab giver os mulighed for at hjælpe mange af vores gæster direkte hjem i en periode, hvor det er utroligt svært at finde flybilletter, skriver selskabet.

Der er tale om gæster, der har booket deres rejse via rejseselskabet, oplyser Spies til Ritzau.

Spies forventer at kunne få mere end 300 strandede nordiske rejsende hjem.

Gæster hos Spies har ligesom flere andre rejsende måttet se deres hjemrejse udskudt, efter at konflikten er eskaleret i Mellemøsten.

Her har flere lande lukket deres luftrum, efter at USA og Israel lørdag angreb Iran.

Britney Spears’ talsperson udtrykker bekymring for popsangeren, som natten til torsdag blev anholdt og sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.

– Det var en uheldig hændelse, der er fuldstændig utilgivelig, lyder det blandt andet i erklæringen ifølge flere amerikanske medier, herunder Variety.

– Forhåbentligt kan dette være det første skridt i den længe ventede forandring, der er nødvendig i Britneys liv. Forhåbentligt kan hun få den hjælp og støtte, hun har brug for i denne svære tid.

Den 44-årige amerikaner skal fremstilles i retten 4. maj.

Ifølge hendes talsperson vil hendes to sønner, 20-årige Sean Preston og 19-årige Jayden James, tilbringe tid med hende den kommende tid.

– Hendes kære vil komme op med en tiltrængt plan for succes og sundhed, lyder det.

Britney Spears udtalte i oktober sidste år, at hun havde set en af sine sønner 45 minutter de forgangne fem år.

Følgere på hendes Instagram-profil, som ikke længere kan findes efter onsdagens hændelse, har i længere tid også udtrykt bekymring for sangeren.

Hun deler mange dansevideoer. I nogle af dem har hun danset rundt med knive.

Følgere har også beskyldt hende for at fremstå usoigneret og usammenhængende.

Der har også været bekymringer efter nogle af de ytringer, hun har delt på de sociale medier.

Britney Spears blev i 2021 sat fri af det værgemål, hun kom under i 2008.

Kort inden værgemålet blev besluttet, fik hun frataget forældreretten og besøgsretten til sine to sønner fra forholdet med danseren Kevin Federline som følge af blandt andet alkoholmisbrug, uberegnelig adfærd og højlydte skænderier med familien.

I 2007 fik hun, hvad medier har beskrevet som et psykisk sammenbrud. Paparazzifotografer tog billeder af hende, imens hun kronragede sig selv med en trimmer. Kort efter tog hun en paraply og hamrede den ind i en bil tilhørende en paparazzofotograf.

Samme år udgav hun sit femte album, “Blackout”, hvor hun i nummeret “Piece of Me” langede kraftigt ud efter sladderpressen.

I begyndelsen af 2008 blev Britney Spears indlagt på et psykiatrisk hospital, da man frygtede for hendes velbefindende.

Det var kort herefter, at hun kom under værgemål, fordi det blev vurderet, at hun ikke kunne tage vare på sig selv.

Værgemålet ophørte i 2021, og Britney Spears beskrev i retten, at værgemålet var som mishandling.

Samme år, som værgemålet ophørte, var Britney Spears tilbage i studiet efter seks års fravær. Hun var med på Elton Johns nummer “Hold Me Closer”.

Det er ti år siden, at hun sidst udgav et album.

Flere internationale medier skrev i begyndelsen af året, at hun har solgt rettighederne til sine sange til pladeselskabet Primary Wave.

Britney Spears albumdebuterede i 1999 med pladen ” … Baby One More Time”.

Året efter udkom albummet “Oops! … I Did It Again”.

Siden fulgte blandt andet “In the Zone” i 2003 med “Toxic” på.

Hendes seneste plade, “Glory”, udkom i 2016. To år efter optrådte hun på Smukfest.

To personer er fredag blevet anholdt i forbindelse med en skudepisode i Måløv onsdag, oplyser Københavns Vestegns Politi på Politi Update.

Det var onsdag eftermiddag, at der blev affyret skud mod en bil på Måløv Hovedgade. I bilen befandt sig en person, som blev ramt, men slap med overfladiske sår.

Efter skyderiet, der blev anmeldt onsdag klokken 16.46, foretog politiet afspærringer på stedet, mens efterforskere og teknikere arbejdede. Det betød, at trafikken blev forstyrret, og at busruter måtte lægges om.

Efterfølgende fandt politiet en bil i Smørum, som man vurderede, havde en forbindelse til sagen.

Og nu efter to dages efterforskning har politiet så foretaget anholdelser i sagen og leder fortsat efter en mistænkt.

– Han ved, at vi leder efter ham, og vi opfordrer ham til at melde sig, siger politikommissær Tue Lauenblad i en meddelelse på Politi Update.

De to anholdte skal lørdag fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Københavns Vestegns Politi har endnu ikke oplyst, hvad de sigtes for, og politiet oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke ønsker at oplyse yderligere om sagen.

På baggrund af efterforskningsmateriale fra en international politioperation mod et krypteret kommunikationsnetværk for kriminelle, som blev iværksat for snart seks år siden, er en 66-årig kvinde fra Vestsjælland fredag blevet idømt ti års fængsel.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Den 66-årige Helle Karin Heidelbach er dømt for først at have forsøgt at hente ti kilo amfetamin hos en kurér i Jyllinge. Et forehavende, som slog fejl, da kuréren aldrig dukkede op.

Nogle dage senere lykkedes det imidlertid kvinden at få hentet de ti kilo amfetamin i Sorø efter at have mødtes med kuréren i Ringsted.

Alt dette foregik i maj 2020. På det tidspunkt var det krypterede netværk EncroChat flittigt brugt blandt kriminelle i hele Europa. Men netop i foråret 2020 var det lykkedes for fransk politi at bryde krypteringen og overvåge kommunikationen.

En del af det indsamlede materiale fra den internationale efterforskning landede i 2021 i narkoafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

– De beskeder, vi fik adgang til, indeholdt en række forskellige oplysninger om den person, der stod bag profilen. Ved at lægge alle oplysningerne sammen tegnede der sig til sidst et billede af, at det kun kunne være den 66-årige. Og på den baggrund blev hun anholdt, siger specialanklager Rune Rydik i pressemeddelelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet mener, at kvinden ikke har handlet på egen hånd, men man har ikke formået at identificere andre.

Helle Karin Heidelbach har under sagen, som er blevet ført ved Retten i Roskilde, nægtet sig skyldig, og hun valgte efter dommen at anke afgørelsen til Østre Landsret.

USA kommer ikke til at indgå en aftale med Iran uden en betingelsesløs kapitulation fra Irans side.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social.

– Der bliver ikke en aftale med Iran uden en betingelsesløs kapitulation!, skriver præsidenten.

Udmeldingen kommer efter seks dage med amerikanske og israelske angreb mod Iran. I lige så mange dage har Iran angrebet en lang række lande i Mellemøsten – herunder Israel.

På krigens første dag – lørdag 28. februar – blev Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt i et israelsk angreb i den iranske hovedstad, Teheran.

Trump skriver, at der skal vælges en “stor og acceptabel” leder af Iran.

USA’s præsident sagde allerede torsdag til medierne Axios og Reuters, at han vil være personligt involveret i udvælgelsen af en ny øverste leder for Iran.

Derefter vil USA sammen med sine allierede og partnere arbejde “utrætteligt” for at gøre Iran “økonomisk større, bedre og stærkere end nogensinde før”.

– Iran får en stor fremtid.

– Gør Iran stor igen (make Iran great again), skriver Trump på Truth Social.

Israel og USA stod bag de første angreb i den verserende krig, hvorefter Iran svarede igen med angreb på blandt andet Israel og landene på Den Arabiske Halvø, hvor USA har flere militærbaser.

Op til udbruddet af krigen forhandlede USA og Iran i en længere periode om en ny atomaftale, og flere gange i ugerne op til de første angreb mødtes delegationer fra de to lande i den schweiziske by Genève.

Undervejs truede Trump med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke landet gik med til en aftale, der skulle begrænse landets atomprogram og forhindre udviklingen af en atombombe.

Det er anden gang på mindre end et år, at USA og Israel har angrebet Iran. Israelske angreb på landets atomkraftværker og militærbaser førte i juni sidste år til en 12 dage lang krig, hvor USA undervejs blev involveret.