Seneste nyheder

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke afvise at udbygge forsvarsaftalen fra 1951 mellem USA og Danmark.

Det siger hun på vej ind til et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles torsdag aften.

– Der er et grundlæggende ønske om, at der skal være en dybere snak med Danmark og Grønland på den ene side og USA på den anden.

– Jeg kommer ikke til at gå i detaljer med de samtaler. Vi har en aftale omkring forsvar fra 1951. Kan vi udbygge den, er det bestemt ikke noget, vi afviser, siger hun.

Aftalen sætter rammerne for USA’s tilstedeværelse i Grønland. Den betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

Mette Frederiksen understreger torsdag, at man fra dansk og grønlandsk side har signaleret meget klart over for USA, at man kan arbejde inden for rammerne af sådan en aftale.

– Men vi har nogle principper inden for suverænitet og grønlandsk selvbestemmelse, og det holder vi fast i, siger hun.

Det bliver Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der fra dansk side skal sidde i arbejdsgruppen med USA.

Det fortæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR.

– Det vil være på niveauet lige under de involverede ministre, siger Lars Løkke til mediet.

I arbejdsgruppen vil også være en departementschef fra Grønland, og de skal forhandle med en “højre hånd” for den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, skriver DR.

63-årige Jeppe Tranholm-Mikkelsen har været departementschef i ministeriet siden 2022.

Det var daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der dengang præsenterede den nye departementschef, der fik fine ord med på vejen.

– Jeppe er en internationalt anerkendt topdiplomat med et imponerende internationalt netværk på højeste niveau.

– Han har gennem en lang karriere i udenrigstjenesten, Statsministeriet og senest i EU vist, at han kan bestride topstillinger og repræsentere Danmark på bedst mulig vis, lød det.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen sad forinden i syv år som generalsekretær i Rådet for Den Europæiske Union, og han er fra sin tid i rådet vant til at få enderne til at mødes, når der skal forhandles og findes løsninger mellem mange lande.

Topdiplomaten blev i 1992 cand.scient.pol. ved Aarhus Universitet, efter at han tidligere havde taget en master i internationale relationer i London.

Kort, efter at han færdiggjorde sin universitetsuddannelse fik han sit første job i Udenrigsministeriet, og han har siden da bestredet forskellige stillinger i både Statsministeriet, Udenrigsministeriet og EU.

I 2003 gik turen fra Statsministeriet til EU, og fire år senere blev han Danmarks ambassadør i Kina.

I 2010 vendte Jeppe Tranholm-Mikkelsen tilbage til Bruxelles som EU-ambassadør, og fem år senere var han udset til at blive Danmarks ambassadør i USA.

Det blev dog ikke til noget, for pludselig lå der et internationalt topjob til ham som generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union.

Privat er han gift med EU-konsulenten Birgitte Karnøe Frederiksen, og parret har sammen to børn.

Frankrigs flåde har torsdag bordet et tankskib fra Rusland i Middelhavet.

Det skriver den franske præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

Han tilføjer, at flere af Frankrigs allierede medvirkede til aktionen.

– I morges bordede den franske flåde et olietankskib fra Rusland, som er underlagt internationale sanktioner og mistænkt for at sejle under falsk flag.

– Operationen blev gennemført på åbent hav i Middelhavet med støtte fra flere af vores allierede, skriver Macron.

Han tilføjer, at de franske myndigheder har indledt en efterforskning af skibet, som mistænkes for at være en del af Ruslands såkaldte skyggeflåde.

Skyggeflåden består af ældre tank- og fragtskibe, der af FN’s søfartsorganisation beskrives som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Udmeldingen kommer, samtidig med at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag eftermiddag har kritiseret, at russiske tankskibe sejler i europæiske farvande uden at blive stoppet.

Det gjorde han under en tale på World Economic Forums topmøde i Davos i Schweiz. Her påpegede han, at USA har tilbageholdt en række skibe, der mistænkes for at indgå i den russiske skyggeflåde.

– Hvorfor kan præsident Trump stoppe tankskibe fra skyggeflåden og tilbageholde olie, når Europa ikke kan, spurgte Zelenskyj.

Efterfølgende – efter Macrons opslag på X – har Zelenskyj rost Frankrig for indsatsen på Middelhavet.

– Det er præcis den beslutsomhed, der er nødvendig for at sikre, at russisk olie ikke længere finansierer Ruslands krig. Russiske tankskibe, der opererer nær Europas kyster, skal standses, skriver Zelenskyj på X.

Retteligt er flere skibe, der mistænkes for at være en del af Ruslands skyggeflåde, blevet stoppet i Europa de seneste år. De er blandt andet blevet stoppet og ransaget af de svenske og finske myndigheder.

Grønland er klar til mere militær tilstedeværelse, herunder en permanent Nato-mission.

Det siger Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, torsdag på et pressemøde med stor international mediebevågenhed.

– Vi har altid været dedikerede til Nato-alliancen, herunder en mere permanent Nato-mission i Grønland og mere militær tilstedeværelse og øvelsesaktiviteter, siger han.

Regeringschefen slår fast, at Grønland er i en situation, som de aldrig har ønsket at være i.

Han gentager også budskabet om, at Grønland vælger det Grønland, som man kender i dag – som en del af kongeriget Danmark.

Onsdag aften indgik Natos generalsekretær, Mark Rutte, og USA’s præsident, Donald Trump, en rammeaftale om Grønland.

Mødet blev afholdt i Davos under World Economic Forum, hvor Danmark ikke har sendt regeringsrepræsentanter afsted.

Det er fortsat sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Jens-Frederik Nielsen kender heller ikke det konkrete indhold af aftalen.

– Men jeg ved, at vi nu har en arbejdsgruppe på højt niveau, der arbejder på en løsning for begge parter, siger han.

Arbejdsgruppen blev aftalt på et møde i Washington D.C. i sidste uge, hvor Motzfeldt deltog sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

På pressemødet afviser Jens-Frederik Nielsen en eventuel aftale, hvor USA får baser på Grønland med amerikansk suverænitet, som kun må bruges militært. Det har Storbritannien eksempelvis på Cypern.

– Vi er villige til at diskutere mange ting og forhandle et bedre partnerskab på plads, men suverænitet er en rød linje. Vores integritet, grænser og international ret er en rød linje, som vi ikke vil have, at nogen krydser.

– Med de rammer vi har i Nato og forsvarsaftalen mellem Danmark og USA kan vi gøre mere, så lad os forhandle det på en respektfuld måde, og så kan vores partnerskab blive meget stærkere, siger han.

Donald Trump har flere gange ytret et ønske om at overtage ejerskabet af Grønland. Han har også sagt, at han ikke ville udelukke at gøre brug af militær magt.

Men onsdag aften sagde den amerikanske præsident, at han ikke ville gribe ind militært i Grønland.

– Jeg er glad og tilfreds med det, han (Donald Trump, red.) sagde, siger Jens-Frederik Nielsen på pressemødet.

Han understreger dog, at retorikken om Grønland har været uacceptabel.

Fem nordiske statsministre udsætter en planlagt tur til Grønland, der skulle have fundet sted fredag.

Det oplyser Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til de norske medier NRK og VG.

– I lyset af kontakten mellem kongeriget Danmark, USA og Nato har de nordiske lande i eftermiddag besluttet at udsætte rejsen til et senere tidspunkt.

– Vi vurderer løbende tidspunktet for et besøg, lyder det fra Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i et svar til NRK.

Det var statsminister Mette Frederiksen (S), der sammen med sine statsministerkolleger fra Norge, Sverige, Finland og Island skulle deltage i rejsen.

Det har indtil torsdag ikke været kendt, at en sådan rejse skulle have fundet sted.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet.

Mødet i Grønland var ifølge Jonas Gahr Støre planlagt for at vise støtte til kongeriget Danmark. Det siger han til VG.

Samtidig siger han, at det kommer i forlængelse af, at statsministre fra Norge, Sverige og Finland sidste år mødtes hjemme hos Mette Frederiksen.

Ifølge Jonas Gahr Støre har onsdagens meldinger fra USA’s præsident, Donald Trump, ikke noget at gøre med aflysningen af rejsen.

Onsdag sagde Donald Trump, at der efter et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var blevet lavet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Mødet blev afholdt i Davos under World Economic Forum, hvor Danmark ikke har sendt regeringsrepræsentanter afsted.

Det er fortsat sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Mette Frederiksen har efterfølgende sagt, at man fra dansk side fortsat gerne vil indgå i dialog om sikkerheden i Arktis.

Men det skal ske med respekt for Danmarks suverænitet.

– Kongeriget Danmark ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med allierede om, hvordan vi kan styrke sikkerheden i Arktis, herunder USA’s Golden Dome, forudsat at det sker med respekt for vores territoriale integritet, sagde hun tidligere torsdag.

Golden Dome er USA’s præsident Donald Trumps planer om et nyt stort luftforsvar.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, ser onsdagens rammeaftale mellem Nato-generalsekretær Mark Rutte og USA’s præsident, Donald Trump, som “positive nyheder”.

I en skriftlig udtalelse understreger hun, at “Nato ikke har forhandlet på vegne af Grønland”.

– Der er ikke indgået en formel aftale om Grønland uden Naalakkersuisuts (Grønlands regering, red.) deltagelse. Den danske regering havde heller ikke repræsentanter med til mødet, siger Motzfeldt.

Hun slår videre fast, at Grønlands regering ikke har bedt Mark Rutte om at forhandle på vegne af landet.

– Men generalsekretæren har videreformidlet vores position og røde linjer direkte til præsident Trump.

– Fra mit perspektiv er det positive nyheder fra Davos. Med det sagt, skal vi stadig tage vores forbehold, og der er ingen tvivl om, at vi har et stykke arbejde foran os, før vi kan vide os på sikker grund, siger Vivian Motzfeldt i udtalelsen.

Ifølge den grønlandske udenrigsminister skal der nu afholdes møder i “den nedsatte arbejdsgruppe” mellem USA, Grønland og Danmark.

Arbejdsgruppen blev aftalt på et møde i Washington D.C. i sidste uge, hvor Motzfeldt deltog sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Repræsentanter for Ukraine, Rusland og USA skal mødes fredag og lørdag for at diskutere krigen i Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters.

Mødet, som beskrives som det første af sin art, afholdes i De Forenede Arabiske Emirater.

Annonceringen af mødet sker, efter at Zelenskyj har holdt tale under World Economic Forum i Davos i Schweiz, og efter at han tidligere på eftermiddagen havde et møde med USA’s præsident, Donald Trump.

USA og Rusland har endnu ikke bekræftet mødet.

Ifølge Zelenskyj er “dokumentet, der skal afslutte krigen, næsten klart”.

Det sagde han under sin tale uden at uddybe, hvad der er på plads, og hvad der ikke er enighed om.

Senere sagde Zelenskyj til journalister på topmødet, at et dokument om, hvilke sikkerhedsgarantier USA skal yde til Ukraine efter krigens afslutning, er forhandlet færdigt, men at territoriale uenigheder ikke er løst.

– Dokumentet skal underskrives af parterne, præsidenterne, og sendes så videre til de nationale parlamenter, sagde Zelenskyj.

Det fremgår ikke, hvem Ukraine sender til De Forenede Arabiske Emirater.

Zelenskyj siger, at Rusland er nødt til at gå på kompromis.

– Det er bedre end ikke at have nogen form for dialog, siger Zelenskyj om de forestående forhandlinger.

– Om Gud vil, stopper krigen. Det håber jeg, siger Zelenskyj.

Mødet med Trump tidligere på dagen var ifølge Zelenskyj et “positivt” møde, men dialogen med den amerikanske præsident var “ikke simpel”, lyder det.

Foruden Trump har USA sendt sine udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner til Davos. De seneste dage har de holdt møder med den ukrainske delegation i forbindelse med topmødet i Schweiz.

Senere torsdag skal Witkoff og Kushner efter planen mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det sker i den russiske hovedstad, Moskva.

Ifølge Kreml finder mødet sted mellem klokken 19 og 20 lokal tid – klokken 17 og 18 dansk tid.

World Economic Forums topmøde i Davos varer fra mandag til fredag og samler nogle af verdens mest magtfulde stats- og regeringschefer og virksomhedsledere.

På topmødet debatterer deltagerne emner som økonomisk udvikling, fattigdom, ligestilling, krig og klimaforandringer. Der træffes som udgangspunkt ingen formelle beslutninger på mødet.

Torsdag blev de foreløbig hårdeste domme afsagt i et sagskompleks om indsmugling af store mængder kokain fra Holland og Tyskland. En sag, som myndighederne har efterforsket under navnet “Operation Capri”.

Den 62-årige Ali Akbar Karabi er idømt 16 års fængsel i sagen, mens den 35-årige Muhammed El Souki fik 14 års fængsel. Begge mænd blev med dommen udvist af Danmark og må aldrig rejse ind i landet igen, oplyser Retten i Randers.

Mændene havde forskellige roller i Capri-netværket, hvor to mænd og en kvinde tidligere er blevet dømt. Karabi var en form for lagermand og opbevarede cirka 100 kilo kokain i sin lejlighed på Ymersvej i Randers.

Han stod også for at ompakke kokainen, som så blev afhentet af en kurér, der igen fordelte det ulovlige stof videre.

Muhammed El Souki indtog efter anklagemyndighedens opfattelse en ledende rolle i netværket, og han var tiltalt for at have del i alle de kilo, som Karabi blev dømt for.

Men El Souki blev blot dømt for at have deltaget i indsmuglingen af 20 kilo kokain og fik derfor også en lidt mildere straf. Den lyder på fængsel i 14 år.

Han blev også dømt for at have stået bag salg af 66.000 piller af typen OxyContin, som er et stærkt smertestillende middel.

To andre mænd er allerede dømt for at have haft betydelige roller i netværket. Anwar Mohammad og Daniel Nymark Thorsen blev straffet med fængsel i henholdsvis 13 og 12 år.

Mændene fik en mildere dom, fordi de valgte at tilstå. Anwar Mohammad tilstod sågar sin skyld i andre sager også og blev samlet set dømt for 122 kilo kokain.

I dansk ret kan en tilståelse betyde en mildere straf, og derfor slap de billigere, end de to, som torsdag blev dømt. De nægtede sig nemlig skyldige.

Også en kvinde er dømt i sagen. Rikke Rée Holtz blev i oktober idømt seks års fængsel, fordi hun deltog i flere smuglerture med sin ekskæreste, Daniel Nymark Thorsen.

Både den 62-årige Ali Akbar Karabi og den 35-årige Muhammed El Souki har på stedet anket dommen til Vestre Landsret, oplyser anklagemyndigheden.

Tre personer er torsdag blevet idømt fængselsdomme på mellem otte måneder og to år for organiseret tyveri af designerstole og lamper fra kirker på Fyn og Jylland.

Sådan lød dommen i Retten i Kolding torsdag, skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Tyverierne blev begået i en periode fra sommeren 2024 og frem til 2. juni 2025.

Politiet kom på sporet af sagen, da en borger henvendte sig i sommeren 2024. Borgeren mistænkte, at han havde købt hælervarer på Facebook.

Det fik politiet til at efterforske et større antal tyverier af designerstole og lamper fra kirker.

Efterforskningen viste, hvordan et betydeligt antal stole var blevet stjålet fra forskellige kirker.

En 37-årig mand fik to års fængsel for tyveri af særlig grov beskaffenhed, mens en 35-årig kvinde fik et års fængsel. De blev fundet skyldige i tyverier fra 18 forskellige navngivne kirker og flere tilfælde af hæleri.

Manden er tidligere straffet.

Den tredje dømte i sagen er endnu en 37-årig mand. Han erkendte sig skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet og blev dømt for tyverier fra 12 forskellige kirker og et tilfælde af hæleri, og fik otte måneders fængsel.

Kvinden havde en mindre rolle i sagen, forklarer anklager Kasper Sørensen.

– Retten fandt det bevist, at kvinden havde gjort sig skyldig i tyverierne i forening med de øvrige tiltalte, selv om hendes rolle primært bestod i at sælge de stjålne stole videre, ud fra den betragtning, at der var tale om én samlet forbrydelse begået over en periode på cirka et år, siger han.

I forbindelse med bevisførelsen afhørte man flere personer, der havde købt stole via annoncer på Facebook.

Alle tre modtog dommen. Den 37-årige mand, der fik to års fængsel, blev varetægtsfængsel efter dom.

Det var et for højt strømniveau, der var skyld i en strømafbrydelse onsdag på Bornholm.

Det oplyser forsyningsselskabet Trefor El-net Øst, der driver elnettet på øen, i en pressemeddelelse.

Det forhøjede strømniveau ville under normale omstændigheder være blevet bremset af en ekstra backup-sikring.

Af endnu uvisse årsager slog denne sikring ikke til. Det førte til, at Energinets søkabel mellem Bornholm og Sverige blev overbelastet og udkoblede, skriver Trefor i meddelelsen.

– Desværre var der onsdag formiddag fejl i forbindelse med systemet, der begrænser strømniveauet på Bornholm.

– Og samtidig slog den ekstra backup-sikring, vi har på systemet, ikke til. Vi undersøger stadig årsagen til, hvorfor heller ikke backup-systemet slog til, siger elforsyningsdirektør Per Sørensen i meddelelsen.

Der var således ikke tale om en fejl på selve søkablet, men en teknisk fejl hos Trefor El-net Øst, fremgår det.

Knap 30.000 elkunder på Bornholm var berørt af strømafbrydelsen, der skete onsdag klokken 10.16.

Omkring klokken 12.30 var de første forbrugere koblet på igen, og klokken 14 var der igen liv i stikkontakterne over hele øen.

I en sms, som forsyningsselskabet sendte ud til elkunderne, lød det ellers, at der første ville være strøm igen ud på aftenen.

– Det gør vi som et worst-case-scenarie, der bygger på vores erfaring med, hvor lang tid det tager at genetablere forsyningen på hele øen, når nødforsyningen er trådt i kraft.

– Vi ender med at genforsyne langt hurtigere, da søkablet igen blev strømsat, og vi derfor ikke var afhængige af nødforsyningen, lyder det fra Per Sørensen i pressemeddelelsen.

I dag sætter landene i Europa deres lid til forsvarsalliancen Nato, når det handler om forsvar. Men Europa har brug for at kunne forsvare sig selv.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale under World Economic Forum i den schweiziske by Davos.

– Europa har brug for fælles væbnede styrker. Styrker, som virkelig kan forsvare Europa, siger Zelenskyj.

– I dag støtter Europa sig til troen på, at det kan regne med Nato, hvis Putin angriber, siger han videre med henvisning til Ruslands præsident.

Ukraines præsident mener, at Nato-alliancen er afhængig af, at USA handler i tilfælde af angreb på et af medlemslandene.

– Lige nu eksisterer Nato takket være troen på, at USA vil handle, at landet ikke vil stå på sidelinjen, at det vil hjælpe. Men hvad nu, hvis det ikke gør, spørger Zelenskyj.

Han sætter herefter fokus på Grønland, som har været genstand for stor international opmærksomhed den seneste tid, efter at USA’s præsident Donald Trump igen har gjort krav på øen i Arktis.

Flere europæiske lande – med Danmark i spidsen – har den seneste uge sendt soldater til Grønland. Men de har ikke sendt nok militær forstærkning til at kunne afskrække Rusland og Kina, mener den ukrainske præsident.

– I kan erklære, at europæiske baser vil beskytte regionen mod Rusland og Kina og så etablere de pågældende baser, eller I kan risikere ikke at blive taget seriøst, for 40 soldater beskytter ingenting, siger Zelenskyj.

Han henviser til de ikke-danske soldater, der er sendt til Grønland.

Den ukrainske præsident siger henvendt til de europæiske ledere, at der er behov for, at den “gamle verdensorden” bliver erstattet af en ny.

– Vi bør ikke degradere os selv til sekundære roller – ikke når vi har muligheden for sammen at være en stærk magt, lyder det fra Zelenskyj.

Han mødtes tidligere på eftermiddagen med USA’s præsident, Donald Trump, hvor de diskuterede Ruslands krig i Ukraine.

Ifølge Zelenskyj var det et godt møde, og efter mødet kan han konstatere, at “dokumentet, der skal afslutte krigen, er næsten klar”.

Den danskproducerede film “Mr. Nobody mod Putin” er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm,

Det oplyser oscarakademiet under årets nomineringsshow torsdag.

Filmen er en ud af fem film, som er nomineret i kategorien.

“Mr. Nobody mod Putin” er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

I filmen følger man den russiske lærer Pavel eller “Pasha” Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Den film, der fik mest opmærksomhed ved årets nomineringsshow, blev Ryan Cooglers vampyr-gyser “Sinners”.

Filmen bliver med 16 nomineringer den film, der har fået flest oscarnomineringer nogensinde.

Hidtil har “All About Eve”, “Titanic” og “La La Land” delt rekorden for flest oscarnomineringer. De fik 14 nomineringer i henholdsvis 1951, 1998 og 2017.

“Sinners” er blandt andet nomineret i kategorierne for Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Mandlige Skuespiller og Bedste Kvindelige Birolle.

Derudover er filmen også blevet nomineret for sit kostumedesign, sin casting og for den bedste originale sang.

Nomineringen af “Mr. Nobody mod Putin” blev ikke det eneste danske islæt ved torsdagens nomineringsshow.

Her blev den danske filmfotograf Dan Laustsen nemlig også nomineret til en Oscar for bedste fotografering for filmen “Frankenstein”.

Dan Laustsen har også tidligere været nomineret til en Oscar for “The Shape og Water” og “Nightmare Alley”.

Dødstallet efter en brand i weekenden i et storcenter i Karachi i Pakistan er steget til 55.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– I alt er 55 lig blevet bjærget siden lørdag aften, siger Javed Nabi Khoso, der er vicepolitikommissær i det sydlige distrikt af Karachi, som er Pakistans største by.

Familier har kritiseret den efterfølgende indsats for at finde de omkomne for at gå for langsomt.

Over 50 pårørende har givet DNA-prøver i forsøget på at finde frem til deres nærmeste.

– Vi kommer til at overdrage ligene, når der er et match med DNA-prøverne, siger Summaiya Syed, der er talsperson på sundhedsområdet, til journalister.

Efterforskere er endnu ikke kommet med en årsag til branden, der hærgede det tre etager høje shoppingcenter Gul Plaza.

28-årig Faraz Ali, som er pårørende, siger, at hans far og 26-årige bror var inde i indkøbscenteret.

Han siger, at han ønsker, at “ligene bjærges og overdrages til de rette familier”.

– Det handler om, at familierne skal modtage noget, en form for trøst, noget fred. Lad os i det mindste se dem en gang mere, uanset hvilken tilstand de er i, så vi kan sige et sidste farvel, siger den 28-årige mand.

Brande er relativt hyppige i Karachis markeder og fabrikker, som er kendte for deres dårlige infrastruktur.

Men det sker sjældent, at de har et omfang som den i Gul Plaza.

Sharjeel Inam Memon, som er informationsminister i provinsen, siger, at myndighederne vil sørge for, at markeder og indkøbscentre nu efterlever brandregulativer. Men han kommer ikke med yderligere detaljer.

AFP

Moderaterne mener, at studerende også skal omfattes af fødevarechecken, som statsminister Mette Frederiksen (S) varslede i sin nytårstale.

Det siger Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, til Jyllands-Posten.

Han siger, at man som studerende “kommer langt for 1000 kroner”.

– Vi synes kun, det er på sin plads at give de studerende et økonomisk boost i forhold til, at fødevarepriserne er steget.

– Det kan næsten ikke diskuteres, at vi skal have det med. Det bliver rigtig svært, hvis der kun er checks til de grupper, du hørte i nytårstalen, siger Mohammad Rona til avisen.

I nytårstalen varslede Mette Frederiksen en fødevarecheck til pensionister, børnefamilier og folk uden for arbejdsmarkedet.

Torsdag sagde finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringen fortsat lægger op til, at det er de tre grupper, der skal have en fødevarecheck.

Over for Jyllands-Posten understreger Mohammad Rona, at Moderaterne kommer til at stå fast på kravet om også at give en fødevarecheck til studerende.

Nicolai Wammen kunne tidligere torsdag oplyse, at der fortsat pågår forhandlinger om fødevarecheck og lavere fødevaremoms.

Han forventer, at man i næste uge kan lande en aftale med en række af Folketingets partier.

Ud over regeringen indgår SF, De Radikale, Alternativet, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og De Konservative i forhandlingerne.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er ikke længere en del af forhandlingerne.

– De (Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, red.) har klart tilkendegivet, at de er kritiske over for det, regeringen har lagt frem.

– Liberal Alliance kalder det uværdigt, bestikkelse og valgflæsk. Og Morten Messerschmidt har sagt, at han synes, det er meget forkert, at man går ind og giver en check til udvalgte grupper.

– Og der er vi bare dybt uenige. Hele formålet med checken er at hjælpe de mennesker, som har mindst og derfor bliver hårdest ramt, når vi har så høje fødevarepriser, lød det fra Nicolai Wammen.

Det er ifølge ham for tidligt at sige, om alle partier, der endnu er med i forhandlingerne, også kommer til at være en del af en endelig aftale.

Der er ikke en færdig aftale om Grønland, men der tales blandt andet om “total adgang” – og USA’s præsident, Donald Trump, regner ikke med at skulle betale noget.

Sådan lyder det fra præsidenten torsdag i et interview med Fox Business ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Der forhandles i virkeligheden nu – detaljerne i det. Men i bund og grund handler det om total adgang.

– Der er ingen afslutning. Der er ingen tidsbegrænsning, siger den amerikanske præsident, mens han befinder sig i Schweiz ved et topmøde i World Economic Forum.

Det uddybes ikke umiddelbart, hvad der nærmere menes med total adgang, da USA allerede har ret vide rammer for sin tilstedeværelse i Grønland.

Trump siger også, at han ikke kommer til at betale noget.

Det er en aftale ved navn Forsvarsaftale for Grønland af 1951, som sætter rammerne for USA’s tilstedeværelse i Grønland.

Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

Onsdag sagde Trump efter et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, at der var blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Rammeaftalen betyder, at Trump har afblæst tidligere toldtrusler imod blandt andet Danmark.

Han har også sagt, at han ikke vil anvende magt for at opnå kontrol med Grønland – et mål, han hyppigt har udtalt sig om.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, tog i sidste uge sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til Washington D.C.

Her mødtes de med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

Løkke sagde efterfølgende, at de tre parter var blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe på højt niveau til at fortsætte diskussionerne.

Det er uvist, hvilken rolle Trump ser arbejdsgruppen spille i forhandlingerne. Mark Rutte sagde tidligere torsdag ifølge Reuters, at forhandlinger vil finde sted mellem USA, Danmark og Grønland.

Flere personer blev kvæstet, efter et tog torsdag kørte ind i en kran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der baserer det på oplysninger fra den spanske tv-kanal TVE, som også viser billeder fra stedet.

Det er et passagertog, der er kørt ind i kranen. En person skal være alvorligt kvæstet, mens et ukendt antal personer er kommet lettere til skade, oplyser redningstjenesten ifølge Reuters.

En talsperson fra redningstjenesten bekræfter i samme ombæring, at toget ikke er væltet eller kørt af sporet.

Ulykken skete i byen Cartagena i Murcia-regionen.

Det er den tredje togulykke i Spanien på fem dage.

Søndag kørte et tog, der var på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid, af sporet, hvorefter det bragede ind i et andet spor. Det har jernbaneoperatøren Adif oplyst ifølge mediet BBC.

Mindst 41 personer døde, og mere end 120 personer blev kvæstet i ulykken.

Ulykken fandt sted om aftenen i landsbyen Adamuz, der ligger i provinsen Córdoba.

Det er endnu uvist, hvorfor toget kørte af sporet.

Tirsdag døde en lokomotivfører i en togulykke i Barcelona, da en væg tilsyneladende væltede ned over togsporene.

15 personer blev i samme ulykke kvæstet.

Toget kørte mellem stationerne Manresa og Sant Vicenc de Calders, der ligger i den autonome region Catalonien.

I en sag om hvidvask af cirka 84 millioner kroner fra bandemiljøets kriminelle aktiviteter har politiet torsdag anholdt to mænd.

Politiaktionen har fundet sted dels i Midtjylland og dels i København, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en mail.

Den ene er 44 år og var ifølge NSK i besiddelse af “et større kontantbeløb”. Den anden er 53 år. Begge vil blive krævet varetægtsfængslet fredag i Retten i Glostrup.

Politiet mener, at mændene har faciliteret hvidvask af udbytte, som stammer fra forskellige typer af kriminalitet “i det etablerede bandemiljø”.

Anholdelserne er led i en større efterforskning, hvor tre andre personer er varetægtsfængslet.

En af dem, en 51-årig mand, blev anholdt i Københavns Lufthavn 21. november, da han var på vej til at flyve til Dubai. Dagen efter blev han imidlertid frihedsberøvet af en dommer i Glostrup.

Samme dag, som denne anholdelse fandt sted, valgte en anden mand at tilstå hvidvask af cirka 30 millioner kroner. Han havde udskrevet fiktive fakturaer og blev idømt fængsel i tre år.

Sagen efterforskes i regi af et særligt samarbejde mellem blandt andre politiet, Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Det kaldes Al Capone-samarbejdet og er opkaldt efter den berygtede gangster i forbudstidens Chicago i USA. Han blev bragt til fald og straffet på grund af skatteunddragelse.

Hver femte svinebesætning kunne ikke blive overbruset med vand, da Fødevarestyrelsen sidste år kom på kontrolbesøg.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Kontrollen fandt sted i perioden fra maj til september sidste år og involverede 269 svinebesætninger.

Det er lovpligtigt at have anlæg, der kan overbruse svin, da dyrene ikke kan svede og bliver utilpasse, når det er for varmt.

Medarbejderne fra styrelsen observerede i flere tilfælde også dyr, der var påvirket af varme.

I hver 10. besætning med slagtesvin havde dyrene sølet sig i urin og gødning.

Det er ifølge Fødevarestyrelsen et typisk tegn på “begyndende varmepåvirkning”.

Da styrelsen indledte kontrollerne, var der ifølge pressemeddelelsen så store problemer med at overholde reglerne, at brancheorganisationerne blev indkaldt til et hastemøde.

Siden 2015 har det været et krav for alle svinestalde, at der skal være overbrusningsanlæg.

1. marts sidste år blev kravet præciseret, så der nu er krav om, at de anvendes “med passende varighed og intervaller”, oplyser Fødevarestyrelsen i et skriftligt svar.

– Det er første gang, vi har udført målrettede kontroller af overbrusningsanlæg, siger enhedschef Christina Rughede i svaret.

Kontrollen viste ikke kun manglende overbrusningsanlæg.

Der blev også konstateret mangelfuldt rode- og beskæftigelsesmateriale.

Det er materialer, der skal medvirke til at opfylde dyrenes behov for at snuse, rode, tygge og undersøge.

I hver 10. besætning var der ikke permanent adgang til tilstrækkelige mængder af for eksempel halm, træ eller reb.

Fødevarestyrelsen oplyser, at manglerne i svinestaldene har udløst sanktioner i form af en indskærpelse af reglerne.

Besøget er blevet fulgt op af et gebyrbelagt kontrolbesøg, oplyses det.

I ét tilfælde er besætningsejeren blevet politianmeldt. Det skyldes ifølge Fødevarestyrelsen, at ejeren i forvejen var sanktioneret for manglende overbrusningsanlæg.

En kilde tæt på samtaler med USA’s præsident, Donald Trump, siger til nyhedsbureauet AFP, at USA og Danmark på ny skal forhandle om en forsvarsaftale fra 1951 om Grønland.

En lignende melding er tidligere kommet fra den politiske redaktør hos mediet Deutsche Welle, Michaela Küfner, der ligeledes henviser til unavngivne kilder.

Der har været få bekræftede detaljer, siden Trump og Nato-generalsekretær Mark Rutte talte onsdag i Schweiz. Trump sagde efterfølgende, at der var kommet en ramme for en aftale omkring Grønland.

AFP-kilden siger torsdag om samtalerne med Trump, at europæiske lande er gået med til at øge sikkerheden i Arktis.

– 1951-aftalen vil blive genforhandlet, siger den anonyme kilde.

Meldingen er ikke officielt bekræftet. Den danske regering har således ikke udtalt sig om den.

AFP-kilden afviser derudover, at der blev talt om at placere amerikanske baser under amerikansk suverænitet på Grønland.

Det er umiddelbart i modstrid med meldinger fra unavngivne og højtstående embedsmænd, som onsdag talte med det amerikanske medie New York Times.

De talte om et kompromis, hvor Danmark skal give USA kontrol over flere små grønlandske landområder, hvor USA vil kunne bygge militærbaser.

Heller ikke det er officielt bekræftet.

Den aftale – der ifølge kilderne skal forhandles om – hedder Forsvarsaftale for Grønland af 1951.

Den gælder stadig og sætter rammerne for USA’s tilstedeværelse i Grønland.

Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

USA’s eneste base i Grønland er Pituffik Space Base, den tidligere Thulebase. Den er USA’s nordlige base og en del af landets missilskjold.

En 52-årig mand, der blev fundet død i sit hjem i Tilst mandag, blev udsat for flere hjemmerøverier op til sin død.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 47-årig mand, der er sigtet for røverierne, fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus torsdag klokken 10.30.

Allerede inden den 52-åriges død var politiet ved at efterforske hjemmerøverierne, hvor han blev truet og frarøvet kontantbeløb.

Ifølge politiinspektør Anders Uhrskov er der ingen beviser for, at der er en sammenhæng mellem røverierne og mandens død.

– Det er klart, at vi har kigget meget nøje på, om der kunne være en sammenhæng mellem røverierne og den 52-åriges død, men vi har ikke fundet noget i efterforskningen eller de tekniske undersøgelser, der kan koble den 47-årige til dødsfaldet.

– Derfor er den 47-årige alene sigtet for hjemmerøverier, som er begået noget tid inden, den 52-årige blev fundet død i sit hjem, siger Uhrskov i pressemeddelelsen.