Seneste nyheder

Omkring halvdelen af Irans affyringsramper til missiler er intakte efter næsten fem ugers krig. Det samme er tusindvis af landets droner.

Det viser de nyeste amerikanske efterretningsvurderinger ifølge flere unavngivne kilder med kendskab til sagen, skriver CNN.

– De er stadig i høj grad klar til at skabe total ødelæggelse i hele regionen, siger en af kilderne til det amerikanske medie.

Efterretningsvurderingen kan inkludere affyringsramper, som i øjeblikket er utilgængelige – for eksempel dem, der er begravet under jorden efter angreb, men som ikke er ødelagt, lyder det.

To af kilderne siger til CNN, at Iran stadig råder over omkring 50 procent af landets droner.

Efterretningerne, som er indsamlet de seneste dage, viser også, at en stor del af Irans kystforsvarsmissiler stadig er intakte. Disse missiler er centrale for Irans mulighed for at true skibstrafikken i Hormuzstrædet, skriver CNN.

Iran har affyret tusindvis af missiler og droner mod en række lande i regionen, siden USA og Israel begyndte at bombe Iran 28. februar. Det gælder blandt andet lande, der huser amerikanske militærbaser.

Iran har også stort set lukket Hormuzstrædet, som forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene. Cirka en femtedel af al råolie og flydende naturgas i verden sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet.

De amerikanske efterretninger tegner ifølge CNN et mere nuanceret billede af Irans militære muligheder sammenlignet med de udtalelser om en militær sejr, som præsident Donald Trump er kommet med.

I en tale til nationen onsdag sagde Trump, at Irans “evne til at affyre missiler og droner dramatisk er reduceret, og deres våbenfabrikker og raketaffyringsramper bliver sprængt i stykker – meget få er tilbage.”

Flere end 12.000 mål er blevet ramt i Iran, siden USA og Israel indledte deres fælles militæroperation. Det oplyser USA’s militærs centralkommando, Centcom.

Anna Kelly, talsperson for Det Hvide Hus, betegner CNN’s historie som “anonyme kilders desperate forsøg på at angribe præsident Trump”.

Hun mener i stedet, at iranske angreb med missiler og droner er faldet med 90 procent, at den iranske flåde er udslettet, og at to tredjedele af Irans produktionsfaciliteter er beskadiget eller ødelagt, skriver CNN.

Østrigs forfatningsdomstol har med en dom torsdag afskaffet den østrigske hærs krav om kort hår for mandlige soldater.

Det skriver de østrigske medier Blick og Kronen Zeitung.

Kravet om kort hår for mænd i hæren strider mod princippet om ligestilling og er en krænkelse af privatlivet, lyder det.

Sagen var blevet indbragt for domstolen af en mandlig officer, der havde fået en bøde på 3000 euro svarende til 22.400 kroner for at have bundet sit hår op i en hestehale.

Modsat mændene har kvindelige soldater ifølge hærens regler tilladelse til at have langt hår.

Forsvarsministeriet havde argumenteret for, at reglerne om kort hår for mandlige soldater skulle sikre et ensartet udseende og opretholde intern orden og disciplin.

Ministeriet havde også fremført, at der var militærfaglige grunde til at have regler om hårlængden – blandt andet for at undgå arbejdsulykker.

Forfatningsdomstolen satte dog spørgsmålstegn ved, hvorfor kun mandlige soldater og ikke kvindelige var underlagt hårreglen.

Forsvarsministeriet argumenterede for, at man ikke ville afskrække potentielle kvindelige rekrutter med strenge regler om hårlængde.

Flere topfolk i USA’s præsident Donald Trumps administration kan være på vej ud, efter at Trump netop har fyret justitsminister Pam Bondi.

Det skriver det amerikanske medie The Atlantic på baggrund af oplysninger fra flere unavngivne kilder tæt på sagen.

Der er ifølge kilderne aktive drøftelser om at fjerne FBI-direktør Kash Patel fra posten. Også ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, samt USA’s arbejdsminister, Lori Chavez-DeRemer, er i fare for at miste deres job, skriver mediet.

Ifølge The Atlantic har Trump endnu ikke truffet nogen endelig beslutning.

Trump annoncerede torsdag på sit sociale medie, Truth Social, at Pam Bondi var fortid som USA’s justitsminister.

I begyndelsen af marts afskedigede præsidenten Kristi Noem, som var minister for indenlandsk sikkerhed.

Trump har ellers før været tilbageholden med at skille sig af med sine topfolk, da han så fyringer som en indrømmelse til Demokraterne og medierne, skriver The Atlantic.

Men præsidentens faldende opbakning, siden han indledte krigen mod Iran, har ændret det politiske regnestykke.

Rådgivere i Trump-administrationen ved, at chancerne for at få godkendt afløsere før midtvejsvalgene senere på året kun bliver mindre og mindre.

En kilde tæt på Det Hvide Hus fortæller The Atlantic, at Trump blev begejstret over reaktionen på at fjerne Kristi Noem som minister. Det gjorde ham ifølge kilden mere tilbøjelig til at også at give en fyreseddel til Pam Bondi.

Pam Bondi har på det seneste fået skarp kritik for sin håndtering af de millioner af dokumenter, der er offentliggjort om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein og hans påståede misbrug af talrige mindreårige piger.

Kritikken er ikke kun kommet fra Demokraterne, men også fra Trumps allierede og dele af Det Republikanske Parti.

Pam Bondi er blevet beskyldt for at have håndteret offentliggørelsen dårligt og for at dække over bestemte former for indhold.

Hun har selv forsvaret processen med at offentliggøre Epstein-filerne og har betegnet Trump-administrationen som den mest transparente og åbne af USA’s regeringer i nyere tid.

En føderal dommer i New York City har torsdag afvist størstedelen af skuespiller Blake Livelys søgsmål mod den tidligere kollega Justin Baldoni.

Det er den amerikanske distriktsdommer Lewis Liman på Manhattan, der har truffet afgørelsen efter mere end et års bitter strid mellem de to filmstjerner.

Lively har blandt andet beskyldt Baldoni for seksuel chikane under optagelserne til filmen “It Ends with Us” fra 2024, hvor de to er i hovedrollerne. Baldoni instruerede desuden filmen.

Dommeren har afvist søgsmålet om sexchikane med begrundelsen, at sagen er anlagt under en californisk lov, mens den påståede seksuelle chikane skal have fundet sted andre steder.

Livelys sag er blevet fulgt tæt i Hollywood. Den har involveret kendte personer som sangeren Taylor Swift, modellen Gigi Hadid og skuespiller Hugh Jackman, som ifølge Lively kan have oplysninger, der understøtter hendes påstande.

38-årige Lively sagsøgte i december 2024 Baldoni, hans produktionsselskab Wayfarer Studios og andre med krav om erstatning for blandt andet påstået sexchikane, injurier og krænkelser af privatlivets fred.

Hun klagede over, at de sagsøgte skabte en seksualiseret atmosfære under filmens produktion og derefter forsøgte at bringe hende og andre til tavshed.

Baldoni sagsøgte siden da Lively for 400 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 2,6 milliarder danske kroner.

Ifølge Baldoni var der tale om en smædekampagne, som hun og hendes mand førte mod ham.

Blake Lively er gift med Hollywood-stjernen Ryan Reynolds.

Baldoni og produktionsselskabet Wayfarer Studios havde anlagt søgsmålet mod Lively og Ryan Reynolds og anklaget dem for ærekrænkelse og afpresning.

En distriktsdommer i New York City afviste Baldonis krav i juni sidste år.

Reuters

Ukraines næststørste by, Kharkiv, har gennem hele torsdagen været udsat for russiske droneangreb.

Det melder Іhor Terekhov på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Terekhov har i beskeder hen over torsdagen berettet om angreb i fire af byens distrikter.

En unavngiven embedsmand fra bystyret melder ifølge Reuters om mindst 20 nedslag efter droneangreb.

Angrebene har forårsaget brande, og to personer er blevet såret i et angreb torsdag aften. Den ene er en otteårig pige.

Billeder fra nyhedsbureauet AFP viser brandfolk, der er i gang med at slukke en brand i en beboelsesejendom på flere etager.

Forud for Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 havde Kharkiv omkring 1,4 millioner indbyggere.

Kharkiv ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til Rusland.

Længere mod syd i den ukrainske by Zaporizjzja har et russisk angreb beskadiget en høj beboelsesejendom og en lokal virksomhed. Det melder guvernør i Zaporizjzja-regionen, Ivan Federov, ifølge Reuters. Der er umiddelbart ingen tilskadekomne.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om torsdagens droneangreb i Kharkiv og Zaporizjzja.

På den russiske side af grænsen i Belgorod-regionen har ukrainske droner torsdag såret 13 personer i en række angreb. Sådan lyder meldingen fra guvernør Vjatjeslav Gladkov ifølge Reuters.

Størstedelen blev såret i angreb i landsbyen Sje Bekino umiddelbart på den russiske side af grænsen.

Droneangrebene er ikke umiddelbart blevet kommenteret fra ukrainsk side.

Russiske myndigheder har ifølge AFP de seneste uger rapporteret om ukrainske droneangreb, der har såret civile og beskadiget boliger og køretøjer i Belgorod-regionen.

Den 24. februar var det fire år siden, at Rusland invaderede nabolandet.

Trods forhandlinger om en afslutning på krigen er det endnu ikke lykkedes parterne at nå til enighed. En af de største knaster har været spørgsmålet omkring territorium.

En yngre mand er blevet sigtet for vanvidsbilisme, efter at han skærtorsdag aften kørte galt nær Brande med en høj promille.

– Han havde så høj en promille, at vi har beslaglagt køretøjet, siger vagtchef Thomas Hald fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden kørte i grøften i sin bil kort før klokken 23 på Ejstrupholmvej. Han er ikke kommet til skade ved uheldet – bilen har kun fået mindre skader.

Politiet brugte et alkometer to gange til at teste, hvor beruset han var. Begge udblæsninger viste en promille over 2, oplyser vagtchefen.

– Det er ikke hver dag, at vi har så høje promiller, der gør, at vi kan beslaglægge bilen. Det sker en gang imellem. Men det er ikke hverdagsforestilling, at man er så beruset, fortæller Thomas Hald.

Manden bliver natten til fredag afhørt af politiet. Han har fået foretaget en blodprøve, som skal fastslå hans præcise promille.

Hvis blodprøven viser en promille på over to, kan manden ende med at få en fængselsstraf.

– Det er i sidste ende blodprøven, der bliver det afgørende. Der er en promillegrænse på 2 for vanvidsbilisme, og så er det, at man risikerer fængselsstraf.

– Det bliver blodprøven, der kommer til at afgøre straffen, siger Thomas Hald, som forventer, at der går nogle dage, før resultatet af blodprøven er klar.

Mindst 43 mennesker er blevet dræbt i det nordøstlige DR Congo af militante med tilknytning til Islamisk Stat (IS).

Det oplyser hæren i DR Congo.

Angrebet er blevet udført af gruppen Allierede Demokratiske Styrker (ADF) og fandt sted onsdag aften i den ustabile Ituri-provins.

44 huse blev sat i brand i landsbyen Bafwakoa. Nogle ofre blev dræbt med macheter, mens andre blev brændt ihjel i deres hjem. To personer er blevet bortført, oplyser en lokal embedsmand.

ADF er gentagne gange blevet beskyldt for at stå bag massakrer i Ituri-provinsen og den nærliggende provins Nord-Kivu.

ADF er blandt flere militser, der kæmper om jord og ressourcer i det mineralrige østlige DR Congo.

Den militante gruppe, der oprindeligt bestod af tidligere ugandiske oprørere, har haft base i det nordøstlige DR Congo siden midten af 1990’erne. ADF har dræbt tusindvis af civile og stået bag plyndringer og drab i DR Congo.

Ugandiske soldater har været indsat sammen med DR Congos hær siden 2021 for at bekæmpe ADF, men de er ikke lykkedes med at gøre en ende på volden.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det en del af ADF’s mønster at angribe civile og derefter trække sig tilbage til store skovområder, før der kommer forstærkninger.

ADF-angreb på civile er blevet intensiveret de seneste måneder.

ADF står bag omkring en fjerdedel af voldelige angreb mod civile i det østlige DR Congo mellem 2020 og 2025, viser data fra Insecurity Insight, som er en forskningsorganisation, der analyserer verificerede voldelige hændelser.

I begyndelsen af året blev tre forskellige landsbyer angrebet af ADF-militante i DR Congo, og 14 personer blev slået ihjel.

Reuters

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har bedt den amerikanske hærs stabschef, general Randy George, om at træde tilbage med omgående virkning.

Det siger officielle kilder fra den amerikanske administration. En talsperson fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, bekræfter ligeledes, at George træder tilbage fra sin stilling, skriver Reuters.

Embedsmændene, der hører til det amerikanske forsvarsministerium, oplyser ikke, hvorfor Hegseth har valgt at afsætte stabschefen.

Ifølge CBS News, der tidligere torsdag berettede om fyringen, er årsagen dog, at Hegseth i stedet ønsker en militær leder, der kan føre hans og præsident Donald Trumps visioner for hæren ud i livet.

Derfor beder Hegseth den 61-årige Randy George om at gå på pension før tid.

En kilde har oplyst til CBS News, at man er “taknemmelig” for hans indsats, men at det “var på tide med et lederskifte i hæren”.

Stabschefen har tidligere gjort tjeneste i såvel den første Golfkrig samt i krigene i Afghanistan og Irak.

Han blev udpeget som stabschef af Trumps forgænger på præsidentposten, Joe Biden, og godkendt af Senatet i 2023.

Inden da fungerede han som militærassistent for tidligere forsvarsminister Lloyd Austin.

Normalt sidder en stabschef på posten i fire år. Dermed skulle Randy George egentlig fortsætte til 2027.

Kilderne fra Pentagon og den amerikanske administration har ikke offentliggjort Randy Georges afløser.

Men ifølge CBS News overtager vicestabschef for hæren, Christopher LaNeve, posten.

LaNeve har tidligere haft en rolle som militærrådgiver for forsvarsminister Pete Hegseth.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, skal besøge Ungarn og møde landets premierminister, Viktor Orbán, den 7.-8. april.

Det meddeler Det Hvide Hus torsdag.

Besøget kommer dermed til at finde sted, få dage inden at Ungarn holder parlamentsvalg. Det sker 12. april.

Det er planlagt, at Vance skal tale om “det rige partnerskab mellem USA og Ungarn”, meddeler Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Op til valget har den ungarske leder også flere gange fået verbal støtte af USA’s præsident, Donald Trump.

Det kommende valg ser da også ud til at blive Orbáns hidtil vanskeligste udfordring, siden han kom til magten i 2010.

I de seneste meningsmålinger ser Orbán og hans nationalkonservative parti, Fidesz, ud til at blive valgets nummer to efter centrumhøjrepartiet Tisza.

Fidesz står i en måling offentliggjort torsdag til 35 procent af stemmerne, mens Tisza med Peter Magyar i spidsen står til 41 procent.

Meningsmålingerne viser dog også, at næsten hver fjerde vælger endnu ikke har besluttet, hvilket parti de vil stemme på.

Som Trump er Orbán også kritisk over for migranter og indvandring.

Han er en mand med en værdipolitik, der ligner Trumps, når det blandt andet gælder køn, seksualitet og modstand mod alt, der er “woke”.

Orbán har heller ikke lagt skjul på sin støtte til Trump og sin begejstring for den amerikanske præsident.

Den ungarske leder har sågar meldt sig ind i Trumps såkaldte Fredsråd, som kritikere ser som Trumps forsøg på at skabe en rival til FN’s Sikkerhedsråd.

Orbán har desuden forårsaget en vis irritation blandt sine kolleger i de andre EU-lande, fordi han flere gange har blokeret for fortsat støtte til Ukraine. Han har et godt forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Helt tilbage i 2016 var Orbán den første europæiske leder, der støttede Trumps præsidentkandidatur.

Revolutionsgarden i Iran hævder at have ramt den amerikanske it-virksomhed Oracles datacenter i Dubai.

Det skriver iranske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere torsdag meddelte Revolutionsgarden, at den havde ramt et datacenter tilhørende et andet stort amerikansk it-selskab, Amazon. Dette center ligger i Bahrain.

Hverken Oracle eller Amazon har bekræftet oplysningerne.

Mediekontoret for myndighederne i Dubai afviser, at Oracles datacenter i Dubai er blevet ramt og kalder det “falske nyheder”.

Irans regering truede torsdag med at rette “ødelæggende” angreb mod USA og Israel.

Det kom, efter at USA’s præsident, Donald Trump, havde truet med at bombe Iran “tilbage til stenalderen”.

Torsdag har USA ramt en motorvejsbro, der forbinder Irans hovedstad, Teheran, med millionbyen Karaj.

– Den største bro i Iran falder sammen for aldrig at blive anvendt igen. Meget mere vil komme, skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Ifølge iransk tv blev broen ramt af to amerikansk-israelske angreb. Ved det første angreb blev flere civile dræbt eller såret.

Det andet angreb skete, da redningsmandskab var på stedet, skriver det iranske nyhedsbureau Fars ifølge nyhedsbureauet AFP.

Otte mennesker meldes dræbt og 95 såret, skriver iranske medier ifølge Reuters.

Det israelske militær har afvist, at det stod bag angrebet.

På det sociale medie X skriver den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, at beskadigede broer “aldrig vil få iranerne til at overgive sig”.

– Det sender kun et signal om nederlag og moralsk kollaps hos en fjende i opløsning. Hver bro og bygning vil blive genopført stærkere. Det, der aldrig vil komme sig igen, er skaden på USA’s omdømme, skriver Araghchi.

Krigen begyndte 28. februar, da USA og Israel indledte omfattende luftangreb mod mål i Iran og blandt andet dræbte landets øverste ledere, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har krigen spredt sig i andre dele af Mellemøsten og har sendt rystelser igennem verdensøkonomien.

I den israelske storby Tel Aviv hørtes brag fra det luftforsvar, der skyder indgående missiler ned.

Ifølge netavisen Times of Israel har Iran siden midnat natten til torsdag affyret seks missilangreb mod Israel.

Der er ikke umiddelbart meldinger om dræbte, men fire personer skal ifølge nyhedsbureauet AFP være lettere såret.

Omkring 40 lande kræver efter et møde torsdag, at Iran omgående genåbner Hormuzstrædet.

Det siger Storbritanniens udenrigsminister, Yvette Cooper, som mener, at Iran holder “den globale økonomi som gidsel”.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Cooper havde indkaldt en række kolleger fra Europa samt blandt andet Canada og De Forenede Arabiske Emirater for at tale om den alvorlige situation.

Ved indledningen på videomødet sagde Cooper, at Irans “uansvarlige fremfærd” nu “rammer familier og virksomheder i alle hjørner af verden”.

Derpå blev mødet holdt bag lukkede døre.

Blandt deltagerne var også den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

– 20.000 søfolk og masser af tankskibe er fanget, olieprisen er eksploderet og i de lande, der får alle deres leverancer via Hormuz, er der nu reel knaphed på olie og gas, skriver han i et opslag på Facebook.

– Hvis situationen ikke snart deeskalerer, får vi et længerevarende globalt økonomisk tilbageslag, som også vil kunne mærkes i Danmark.

USA og Israel indledte 28. februar luftangreb mod Iran. Det fik iranerne til at lukke Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har opfordret andre lande til at løse problemet med den lukkede og minerede transportrute.

Han skriver torsdag aften dansk tid på sit sociale medie, Truth Social, at “tiden er inde til, at Iran indgår en aftale, før det er for sent”.

USA deltog ikke i torsdagens videomøde, der ifølge Reuters endte uden specifikke aftaler.

Dog var der konsensus om, at Iran ikke skal kunne indføre betaling for at lade skibe sejle igennem Hormuzstrædet. Alle lande skal kunne bruge strædet frit, lød det ifølge Reuters.

Næste skridt er et møde mellem militære planlæggere i den kommende uge. De skal drøfte de forskellige muligheder, herunder at rydde miner i det lukkede stræde samt sikre gennemfart for kommerciel skibstrafik.

USA’s præsident, Donald Trump, har fyret justitsminister Pam Bondi.

– Pam Bondi er en stor amerikansk patriot og en loyal ven, som trofast har tjent som min justitsminister det seneste år, skriver præsident Donald Trump torsdag på sit sociale medie, Truth Social.

– Vi holder meget af Pam, og hun vil overgå til et hårdt tiltrængt og vigtigt nyt job i den private sektor, som vil blive meddelt på et tidspunkt i den nærmeste fremtid.

Trump bekræfter i opslaget, at vicejustitsminister Todd Blanche tiltræder som fungerende justitsminister.

Blanche har tidligere været Trumps personlige advokat.

Bondi har kæmpet hårdt for at få Trumps dagsorden igennem, og hun har afveget fra det princip om uafhængighed af Det Hvide Hus, der traditionelt har været gældende i justitsministeriet.

På det seneste har hun dog fået skarp kritik for sin håndtering af de millioner af dokumenter, der er offentliggjort om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein og hans påståede misbrug af talrige mindreårige piger.

Kritikken er ikke kun kommet fra Demokraterne, men også fra Trumps allierede og dele af Det Republikanske Parti.

Pam Bondi er blevet beskyldt for at have håndteret offentliggørelsen dårligt og for at dække over bestemte former for indhold.

Hun har selv forsvaret processen med at offentliggøre Epstein-filerne og har betegnet Trump-administrationen som den mest transparente og åbne af USA’s regeringer i nyere tid.

Under en høring i Repræsentanternes Hus i februar besvarede Bondi en række kritikpunkter med bidende politiske modangreb mod de kritiske kongresmedlemmer.

Under høringen afviste hun at rette blikket mod Epsteins ofre, der var til stede i lokalet.

Hun undlod også en opfordring om at undskylde over for dem, at ministeriet tilsyneladende ved en fejl havde offentliggjort flere navne på ofre for Epsteins påståede forbrydelser.

Epstein-sagen har udgjort en alvorlig politisk hovedpine for Trump. Den har sat fornyet fokus på hans venskab med Epstein, som ifølge Trump sluttede for mange år siden.

Kilder siger til CNN, at Trump også har været frustreret over hendes håndtering af Epstein-filerne.

Trump skal ifølge CNN’s kilder også have været utilfreds med, at Bondi ikke i stigende grad har rejst sager mod hans politiske modstandere.

Fra andre sider har den nu fyrede justitsminister fået kritik for, at hun har fyret snesevis af anklagere, der arbejdede på efterforskninger, som Trump ikke brød sig om, skriver Reuters.

Pam Bondi er den anden minister, der er blevet fyret inden for den seneste måned.

I begyndelsen af marts afskedigede præsidenten Kristi Noem, som var minister for indenlandsk sikkerhed.

I forbindelse med VM-slutrunden til sommer har den danske legetøjsproducent Lego indgået et samarbejde med fodboldspillerne Cristiano Ronaldo, Kylian Mbappé, Lionel Messi og Vinicius Junior.

Den portugisiske topscorer, den franske angriber, den argentinske anfører og den brasilianske boldjonglør sælges som Lego-figurer i samlesæt.

Det annoncerer den jyske klodskoncern i en pressemeddelelse.

– Vi har ønsket at indfange essensen af nogle af nutidens største fodboldspillere og ære det, der gør dem specielle, ved at vække fantasi og begejstring hos børn og familier verden over, siger Legos produkt- og marketingdirektør, Julia Goldin, i pressemeddelelsen.

Vinicius Junior siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han håber, at Lego-figurerne vil fremme inklusion, som er blandt brasilianerens egne hjertesager.

– Jeg havde ikke meget, da jeg voksede op, men jeg plejede at lege med Lego i skolen, siger den 25-årige brasilianer og fortsætter:

– Ligesom mange andre børn elskede jeg at bygge ting, skabe min egen verden og bruge min fantasi. Det er noget, man bliver ved med at huske, selv når man bliver ældre.

Ifølge Messi er der mange ligheder mellem Lego og fodbold.

– Ligesom fodbold handler Lego om at bygge og genopbygge, prøve nye ting, lære af fejl og fejre succeserne, siger han ifølge Reuters.

VM-slutrunden spilles i USA, Canada og Mexico fra 11. juni til 19. juli.

Det bliver uden dansk deltagelse.

Tre brændte danske straffespark blev tirsdag aften endegyldigt sømmet i kisten på den danske VM-drøm.

Danmark havde tre matchbolde til at sikre billetten til sommerens slutrunde – mod Belarus, Skotland og til sidst i Prag mod Tjekkiet.

Hver gang glippede det, og mens 48 andre nationer – herunder Frankrig, Brasilien, Argentina og Portugal – gør sig klar til VM, må Danmark blive hjemme.

Storebæltsbroens pyloner er badet i orange lys torsdag for at markere den internationale autismedag.

– Vi håber, at synet af de orange pyloner vil minde jer om alle dem, der er en del af autismespektret og deres pårørende, når I kører over Storebæltsbroen, skriver Sund & Bælt i et opslag på det sociale medie X.

Opbakningen glæder Autismeforeningens formand, Karina Bundgaard.

– Folk føler sig virkelig mødt, set og forstået, siger hun og fortsætter:

– Jeg har allerede fået masser af beskeder fra forældre til børn, der siger, at de føler sig så accepteret og set, når de kan se, at broen lyser orange for deres autistiske væren i verden.

Ifølge Autismeforeningen har mindst 65.000 danskere en registreret autismediagnose. Det svarer til, at 1,1 procent af befolkningen har en autismediagnose.

Siden sidste års internationale autismedag er flere ifølge Karina Bundgaard blevet udredt.

– Det har gjort, at der er kommet mere bevidsthed om autisme, siger hun.

Ifølge sundhed.dk er autisme en samlet betegnelse for en række tilstande, der også kaldes gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Tilstandene omfatter blandt andet infantil autisme og Aspergers syndrom.

Mennesker med autismespektrumforstyrrelse har en anderledes måde at sanse, forstå og begå sig i verden på.

Det kan ifølge sundhed.dk give udfordringer i forhold til at kommunikere og indgå i sociale samspil med andre.

Autister har svært ved at aflæse sociale sammenhænge og kan opfatte ting meget konkret og faktuelt.

Ifølge sundhed.dk har autister “ofte meget intense og emnemæssigt snævre interesser, eller de har tendens til at have gentagne eller rutineprægede aktiviteter”.

Der er forskellige grader af autisme, og det kan komme til udtryk på mange måder, understreger også Karina Bundgaard.

– Den største misforståelse omkring autisme er, at det ikke kan sættes på formel. Så vi er nødt til at være nysgerrige på det enkelte menneskes udfordringer, siger hun.

– Det er okay, at vi er anderledes, og vi har faktisk brug for den mangfoldighed, for så kan vi noget forskelligt.

En gavl på et boligkompleks på Bagsværdvej i Kongens Lyngby nord for København er delvist styrtet sammen.

Ingen personer er kommet til skade, men flere lejligheder er blevet evakueret.

Politiet oplyser til Ritzau, at det drejer sig om fire lejligheder.

Beredskabsmyndighederne er til stede ved boligkomplekset, skriver Nordsjællands Politi i en meddelelse på Politi Update.

Politiet tilføjer i meddelelsen, at der ikke er noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag sammenstyrtningen.

Ifølge nye studier fra Novo Nordisk opnåede patienter på Wegovy-piller et vægttab på 3,0 til 3,2 procentpoint større end hos patienter, der tog vægttabsmedicin med orforglipron.

Det skriver den danske medicinalvirksomhed i en pressemeddelelse.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte onsdag Eli Lillys vægttabspille Foundayo, som indeholder orforglipron.

Foundayo er i direkte konkurrence med Novo Nordisks Wegovy-pille, der blev lanceret i USA i begyndelsen af 2026.

Novo Nordisks resultater bliver præsenteret på den årlige fedmekonference Obesity Medicine, oplyser den danske medicinalvirksomhed.

Fedmekonferencen afholdes fra den 10. til den 12. april i den amerikanske delstat Californien af Obesity Medicine Association, der er en organisation af læger, sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale, som arbejder med behandling af svær overvægt.

Både stoffet semaglutid og orforglipron hører til gruppen af GLP-1-receptorer.

GLP-1 er et hormon, der sænker blodsukkeret og hæmmer appetitten.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er hovedpine, kvalme, opkastning, diarré, forstoppelse, mavesmerter og træthed blandt de mest almindelige bivirkninger ved blandt andet Wegovy.

Ifølge Novo Nordisks studier er der større sandsynlighed for at stoppe behandlingen med orforglipron grundet bivirkninger sammenlignet med Wegovy-pillen med semaglutid.

Eli Lillys pille vil være tilgængelig til forsendelse fra 6. april gennem LillyDirect, hvor midlet leveres direkte til brugerne uden om de traditionelle apoteker.

Pillen vil ifølge mediet MarketWire blive lanceret til en pris på 149 dollar om måneden for laveste dosis for selvbetalende personer.

Amerikanere dækket af den offentlige sygesikring Medicare kan få pillen til 50 dollar om måneden.

Novo Nordisks pille koster ligeledes 149 dollar om måneden for selvbetalende brugere. Fra 31. august stiger prisen til 199 dollar om måneden.

For personer dækket af sygesikring starter prisen på 25 dollar om måneden, lyder det ifølge MarketWire.

Præsidenten i Det Italienske Fodboldforbund (FIGC), Gabriele Gravina, trækker sig, efter italienerne for tredje gang i træk missede at kvalificere sig til VM.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Opsigelsen kommer efter et hastemøde i fodboldforbundets hovedkvarter i Rom torsdag.

Også den tidligere landsholdsstjerne Gianluigi Buffon har trukket sig fra sin rolle som landsholdschef. Det oplyser Buffon på Instagram.

Italien tabte tirsdag ude til Bosnien-Hercegovina efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Dermed tog Bosnien-Hercegovina VM-billetten i stedet for Italien.

Det er tredje VM-slutrunde i træk, at de firedobbelte verdensmestre ikke er med. Italien er den første af de nationer, der har vundet VM, som misser slutrunden tre gange i træk.

Gravina sagde ellers efter nederlaget, at han ikke ville træde tilbage. Det var i stedet på et bestyrelsesmøde i næste uge, at det skulle afgøres, om han kunne blive på posten. Men sådan endte det ikke.

Efter fiaskoen er presset intensiveret på Gravina. Onsdag opfordrede den italienske sportsminister, Andrea Abodi, fodboldpræsidenten til at trække sig.

– Det er tydeligt, at italiensk fodbold skal genopbygges fra bunden. Det starter med ændringer i toppen af forbundet, sagde ministeren.

Gravina har stået i spidsen for italiensk fodbold siden 2018. I hans tid er det blevet til et EM-trofæ i 2021, men to missede VM-kvalifikationer.

Den nye præsident i forbundet skal findes ved et valg 22. juni.

Foruden Gravina har der efter Italiens missede kvalifikation været spekulationer om Buffon og landstræner Gennaro Gattusos fremtid.

Førstnævnte indleverede sin opsigelse lige efter tirsdagens nederlag, men blev af forbundet bedt om at afvente, skriver han i en længere besked på Instagram.

– Selv om jeg oprigtigt synes, at jeg sammen med Gennaro Gattuso og mine andre kolleger på meget kort tid med landsholdet har opbygget en meget god holdånd, var det primære mål at få Italien tilbage til VM. Og vi lykkedes ikke, skriver Buffon blandt andet.

Ifølge italienske medier heriblandt Sky Sport Italia er det kun et spørgsmål om tid, før Gattuso ryger samme vej som Buffon og Gravina.

En kvinde og to mænd fængsles frem til den 20. april for at have frihedsberøvet to personer, truet dem og udsat det ene offer for omfattende og grov vold i form af blandt andet knivstik.

Det oplyser senioranklager Charlotte Skovmand, der mødte for anklagemyndigheden i grundlovsforhøret i Retten i Næstved.

Det grove overfald på det mandlige offer fandt sted onsdag eftermiddag i et hjem i Kalvehave på Sydsjælland, og det varede ifølge sigtelsen i fire timer.

Undervejs blev han slået med knytnæver og et bat i hovedet, han blev stukket med en kniv, og da han forsøgte at afværge, fik han hugget sin ene lillefinger delvist af, skriver Ekstra Bladet, der var til stede i retsmødet.

Også en kvinde er forurettet i sagen. Både hun og manden blev ifølge sigtelsen frihedsberøvet og udsat for vidnetrusler.

Hverken politiet eller anklagemyndigheden har villet oplyse relation mellem de involverede parter, eller hvad motivet skulle være til overfaldet. Dog er der i politiets optik tale om en isoleret hændelse.

Politiet fik anmeldelsen om sagen onsdag klokken 16. Manden kom på hospitalet, og han er ikke i livsfare.

De sigtede er to mænd på 54 og 35 år samt en kvinde på 63 år. De er alle beskyttet af et navneforbud. Dermed er det forbudt at offentliggøre informationer om dem, som kan identificere dem.

Anklagemyndigheden mener, at der var tale om vold under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens paragraf 246, men retten fandt alene grundlag for at varetægtsfængsle dem efter den lidt mildere paragraf 245 om grov vold.

Dommeren ved Retten i Næstved fandt, at der var en begrundet mistanke mod de tre om, at de havde gjort sig skyldige i grov vold. Desuden vurderede han, at der er en risiko for, at de på fri fod ville kunne vanskeliggøre den videre efterforskning af sagen.

Det er navnlig ved at fjerne spor, advare andre eller afstemme forklaringer indbyrdes.

Ifølge politiet og anklagemyndigheden var flere end de tre sigtede involveret i den brutale vold og frihedsberøvelse.

– Det kan ikke udelukkes, at der kommer flere anholdelser som følge af vores efterforskning, sagde politikommissær Bo Jakobsen, der er efterforskningsleder på sagen, i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

Medgerningsmænd på fri fod var også en af begrundelserne for, hvorfor de tre ifølge retten skulle varetægtsfængsles.

Alle tre nægtede sig skyldige og ville ifølge senioranklager Charlotte Skovmand ikke forklare sig i retten. Ingen af dem kærede kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

For første gang i mere end 50 år er astronauter på vej rundt om Månen.

Der vil være et kort tidsinterval, hvor astronauterne om bord på Artemis II ikke har radiokommunikation med Mission Control på landjorden, fordi de er blokeret af Månen.

Men ellers burde der ikke være den store risiko forbundet med NASA-missionen, hvor astronauter for første gang siden 1972 sendes rundt om Månen.

Det siger den danske astronaut, Andreas Mogensen, til Ritzau.

– Apollo-missionerne fløj også om på den side af Månen. Men det, der er specielt ved Artemis II-missionen, er, at det er den første bemandede flyvning med SLS-raketten og Orion-rumskibet, siger han.

SLS er en forkortelse for Space Launch System og er NASA’s nye rumraket. Den er helt central i den amerikanske rumfartsadministrations planer for at få mennesker tilbage på Månen – fremover for at blive.

– Det er en testmission for at finde ud af, hvordan det hele foregår med mennesker om bord, og så er det første skridt på vej tilbage til Månen.

Missionen er en del af Artemis-programmet, som gennemføres af NASA i samarbejde med rumagenturer fra Europa, Japan, Canada og Australien.

Det sigter på at etablere en rumstation, der skal være i kredsløb om Månen i mere end et årti, og etablere en base på Månen, hvor astronauter kan arbejde og bo.

Natten til torsdag dansk tid blev amerikanerne Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch og canadieren Jeremy Hansen sendt afsted fra Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida.

De første dage vil astronauterne være i kredsløb om Jorden, hvor de vil foretage en række systemtjek. Herefter vil rejsen mod Månen fortsætte.

Hvis missionen lykkes, bliver det første gang siden 1972, at mennesker er sendt rundt om himmellegemet.

Andreas Mogensen kan som en del af astronautkorpset i teorien sendes på en månemission.

Men det er i teorien, understreger han.

– Der har aldrig været en europæer med før, så der vil være hård konkurrence om det, siger han og tilføjer:

– Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har allerede meldt ud, at den første astronaut på en Artemis-mission bliver en tysker. Og så regner jeg med, at de næste bliver en italiener og en franskmand. Jeg står bagerst i køen, fordi jeg er fra et lille medlemsland.

Der er 22 medlemslande af ESA, som Danmark var med til at grundlægge i 1975.

Andreas Mogensen blev i 2009 udvalgt til ESA’s astronautkorps og gennemførte det grundlæggende astronautuddannelsesprogram på European Astronaut Centre i Köln i Tyskland i 2010.

Han har som den første dansker nogensinde været udsendt til rummet – ikke bare én, men to gange. Første gang var i 2015, hvor han tilbragte ti dage på Den Internationale Rumstation. I 2023 var han afsted i seks måneder.

I dag er Andreas Mogensen chef for selve korpset og leder af Human Exploration Group ved ESA.

Det første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen nedsænkes ud for Lollands kyst til foråret.

Det oplyser bygherren bag det omfattende anlægsprojekt, Sund & Bælt, i en pressemeddelelse.

Sænketunnelen mellem Danmark og Tyskland bliver 18 kilometer lang.

Et specialfartøj kaldet IVY, der skal nedsænke i alt 89 tunnelelementer – som hver er 217 meter lange – er nu blevet godkendt af Søfartsstyrelsen.

Netop godkendelsen af fartøjet har trukket ud.

Derfor har Sund & Bælt tidligere meldt ud, at byggeriet af tunnelen er mindst to år forsinket i forhold til den oprindelige plan om at åbne i 2029.

Det har været nødvendigt at foretage en lang række tests af specialfartøjet, forklarer vicekontraktdirektør i Sund & Bælt Lasse Vester.

– Fartøjets opgave er kompleks, så det har været nødvendigt med en lang række tests for at sikre, at det lever op til de høje tekniske og sikkerhedsmæssige krav fra både os og myndighederne.

– Nu er godkendelsen på plads, og vi er klar til nedsænkningen, siger han i meddelelsen.

Femern Bælt-forbindelsen er ifølge Sund & Bælt et af Europas mest omfattende anlægsprojekter nogensinde.

Tunnelen, der forbinder Rødbyhavn på Lolland med øen Fehmarn i Tyskland, får en tosporet motorvej i hver retning.

Derudover bygges to elektrificerede jernbanespor til højhastighedstog.

Rejsetiden bliver 10 minutter i bil og syv minutter med tog.

Sideløbende med de mange test af specialfartøjet er den første del af tunnelrenden ud for Rødbyhavn blevet klargjort.

Det omfatter blandt andet oprensning og udlægning af et lag af skærver, der skal sikre, at bunden af renden er helt plan.

I løbet af april vil specialfartøjet med det første tunnelelement spændt fast under sig blive bragt til kaj i arbejdshavnen ved tunnelfabrikken i Rødbyhavn.

Der skal tilføjes ballastbeton, så elementet bliver tungt nok til at synke.

Derefter vil specialfartøjet fragte elementet ud til tunnelrenden og nedsænke det “i en kontrolleret og præcis manøvre”, oplyser Sund & Bælt.

En tidsplan for projektet vil ifølge bygherren blive opdateret, når de første tunnelelementer er blevet nedsænket.