Seneste nyheder

Aalborg Lufthavn havde 1,5 millioner passagerer i 2025, hvilket er en stigning på 3,6 procent sammenlignet med året før.

Det oplyser lufthavnen mandag i en pressemeddelelse.

Lufthavnen har haft vokseværk, til trods for at den måtte sige farvel til lavprisselskabet Ryanair i årets løb.

Ryanair tog konsekvensen af en ny passagerafgift, der lagde op til 50 kroner oven i billetprisen på alle flyafgange fra Danmark.

Luftfartsselskabet lukkede både sin base i Billund og nedlagde i samme ombæring sine to ruter til og fra Aalborg.

Aalborg Lufthavn kan omvendt sende en tak til de indenrigsrejsende, der er årsagen til den voksende trafik.

– Allerede inden 2025 gik i gang, havde vi en klar forventning om, at vi ville se en betydelig vækst i indenrigstrafikken, da der var lagt flere afgange og større fly ind fra Norwegian og SAS, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen i meddelelsen.

DR Big Band skal til februar på turné i USA for første gang i tre årtier.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

De skal fra 20. til 23. februar spille fire steder i USA: Blacksburg i delstaten Virginia, Charleston i South Carolina, Norfolk i Virginia og til sidst New York.

DR Big Band blev grundlagt i 1964 og har gennem årene samarbejdet med en række amerikanske og nordiske jazznavne.

På den kommende USA-turné får de besøg af jazzsanger Cécile McLorin Salvant og trompetist Ingrid Jensen.

I spidsen for DR Big Band står chefdirigent Miho Hazama. Hun er i øjeblikket nomineret til en amerikansk Grammy, som uddeles 1. februar.

Hazama er nomineret for et værk, som hun har komponeret til et fælles album og en fælles koncert mellem DR Big Band og DR Symfoniorkestret.

Albummet er en hyldest til jazzkomponist og DR Big Bands tidligere chefdirigent Thad Jones.

Venezuela har ret til fred, udvikling, suverænitet og en fremtid, lyder det fra Venezuelas vicepræsident og fungerende præsident, Delcy Rodriguez, mandag i et opslag på Instagram.

Her inviterer hun desuden den amerikanske regering til at arbejde sammen med landet om en “samarbejdsdagsorden”.

– Venezuela bekræfter sit engagement i fred og fredelig sameksistens. Vores land stræber efter at leve uden eksterne trusler i et miljø præget af respekt og internationalt samarbejde, skriver hun.

Rodriguez er støttet af Venezuelas højesteret og militæret. Ifølge BBC vil hun blive taget i ed som præsident mandag klokken 13, efter at præsident Nicolás Maduro i weekenden blev kidnappet og taget til fange af USA.

I opslaget på Instagram adresserer Rodriguez også USA’s præsident, Donald Trump, direkte.

– Præsident Donald Trump, vores folk og vores region fortjener fred og dialog, ikke krig. Det har altid været præsident Nicolas Maduros budskab, og det er nu budskabet fra hele Venezuela, skriver hun.

Trump sagde søndag ifølge Reuters, at han kunne beordre endnu et angreb på Venezuela, hvis landet ikke samarbejder med USA’s bestræbelser på at åbne olieindustrien og stoppe narkotikahandlen.

Venezuelas tilfangetagne præsident, Nicolas Maduro, skal ifølge flere amerikanske medier stilles for en dommer i New York i USA mandag.

Ifølge CNN skal retsmødet foregå omkring middag lokal tid.

Det er den amerikanske distriktsdommer Alvin Hellerstein, der skal stå for retsmødet i New York, skriver CNN.

Den 92-årige dommer er en meget erfaren jurist, der har håndteret adskillige højprofilerede sager, skriver det amerikanske medie.

Også Maduros hustru Cilia Flores er blevet kidnappet og er tiltalt ved retten i New York.

De er anklaget for forbrydelser relateret til narkohandel og samarbejde med bander, der er udpeget som terrororganisationer, hvilket Maduro benægter.

Kina vil have Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, løsladt med det samme.

Det oplyser en talsperson fra Kinas udenrigsministerium ifølge Reuters.

Ministeriet oplyser desuden, at uanset hvad der sker med det sydamerikanske land i fremtiden, er man villig til at fortsætte samarbejdet.

Kina er den største aftager af venezuelansk råolie, som står for omkring fire procent af Kinas olieimport.

Talspersonen fra det kinesiske udenrigsministerium slår fast, at kinesiske interesser i Venezuela vil blive beskyttet ved lov.

Om situationen lyder det fra Kina, at landet er villigt til at støtte Latinamerika i spørgsmål om suverænitet, sikkerhed og territorial integritet, skriver Reuters.

Maduro blev lørdag taget til fange af amerikanske styrker.

Det kinesiske udenrigsministerium gjorde det dagen efter tilfangetagelsen af Maduro klart, at det fordømmer USA’s mission i Venezuela.

Ud over tilfangetagelsen af præsidentparret omfattede missionen en række angreb i hovedstaden Caracas og i delstaterne La Guaira, Miranda og Aragua.

– USA’s handlinger er et klart brud på international ret, grundlæggende normer i internationale relationer samt formålene med og principperne i FN’s charter, skrev Kinas udenrigsministerium i kølvandet på angrebene.

Beijing opfordrer USA til at garantere Maduros personlige sikkerhed og til at løse konflikten gennem dialog og forhandling.

Kina har i næsten to årtier været en central politisk og økonomisk støtte for Venezuela og har åbent udfordret USA’s forsøg på at isolere landet. Det skriver det spanske medie El País.

Venezuela har været ledet af den socialistiske Maduro siden 2013 og var inden da ledet af hans partifælle Hugo Chávez.

Venezuelas højesteret besluttede efter Maduros tilfangetagelse lørdag, at vicepræsident Delcy Rodriguez skal være fungerende præsident.

Reuters

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk forsøger at få et forspring til konkurrenten Eli Lilly, når det kommer til salget af vægttabsmedicin i pilleform.

Derfor skyder Novo mandag gang i en aggressiv salgskampagne i USA, skriver Finans.

Til en begyndelse kan man få adgang til et introduktionstilbud til 149 dollar om måneden i de første tre og en halv måned. Det svarer til godt 950 kroner.

Samtlige salgskanaler på det amerikanske marked bliver ifølge mediet taget i brug.

Novo Nordisk fik kort før jul de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til at markedsføre vægttabsmidlet Wegovy på pilleform.

Eli Lilly forventer først at få sin fedmepille godkendt til marts.

De to selskaber har de seneste år kæmpet om at sætte sig tungest på det hurtigtvoksende marked for vægttabsmedicin.

I øjeblikket er det Eli Lilly, der har lagt sig forrest i det kapløb, men Novo Nordisk håber altså på at slå tilbage.

– Vi vil give alt, hvad vi har, i forsøget på at gøre dette til en enorm succes, sagde Novo Nordisks topchef, Mike Doustdar, ifølge Finans til Bloomberg lige inden jul.

Godkendelsen, som Novo Nordisk fik i december, gjaldt kun for det amerikanske marked.

Ifølge det britiske medie BBC var det første gang, at et såkaldt GLP-1-præparat blev godkendt i pilleform til brug ved vægttab.

Semaglutid – det aktive stof i Wegovy – efterligner hormonet GLP-1, som regulerer ens appetit og blodsukker.

Novo Nordisk har siden 2019 haft tilladelse til at markedsføre semaglutid i pilleform til behandling af diabetes 2. Det er sket under varemærket Rybelsus.

På et tidspunkt håber selskabet også at få godkendelse til vægttabspillen af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Novo Nordisk har i den grad brug for medvind, særligt når man måler på selskabets aktiekurs.

Siden juni sidste år er der blevet skåret næsten 70 procent af selskabets markedsværdi.

Imens er Eli Lilly i samme periode blevet omkring 20 procent mere værd.

Sverige, Norge og Finland står fuldt ud bag Danmark, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften bad USA om at stoppe truslerne mod Danmark og Grønland.

Det melder Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Finlands præsident, Alexander Stubb, søndag aften i hvert sit opslag på det sociale medie X.

– Det er kun Danmark og Grønland, som har ret til at bestemme i spørgsmål, som handler om Danmark og Grønland. Sverige støtter fuldt ud vores naboland, skriver Ulf Kristersson.

– Grønland er en del af Kongeriget Danmark. Norge støtter fuldt ud Kongeriget Danmark, skriver Jonas Gahr Støre.

Alexander Stubb har i sit opslag på X delt udtalelsen fra Mette Frederiksen og skriver:

– Ingen træffer beslutninger på vegne af Grønland og Danmark, bortset fra Grønland og Danmark selv. Vores nordiske ven Danmark og statsministeren har vores fulde støtte.

Ud over søndag at sende en kraftig opfordring til USA om at stoppe truslerne mod Danmark og Grønland, skrev Mette Frederiksen også, at det absolut ingen mening giver at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland.

– USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet. Kongeriget Danmark er en del af Nato og er dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti, fremgår det af opslaget fra den danske statsminister.

Meldingen fra Frederiksen kom, efter at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere søndag i et interview med The Atlantic havde gentaget, at USA har brug for Grønland.

Trump talte første gang om amerikansk ejerskab over Grønland i 2019. Efter han i november blev genvalgt, har han taget emnet op med jævne mellemrum.

Også Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, har fået nok.

– Når USA’s præsident taler om, at USA “har brug for Grønland” og kobler Grønland sammen med Venezuela og militær indgriben, er det “respektløst”, skrev Jens-Frederik Nielsen søndag aften på Facebook.

– Nu er det nok. Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere fantasier om annektering, lyder det fra formanden, der henviser til, at Grønland ikke er “et objekt i en stormagtsretorik”.

Også natten til mandag gentog Trump, at han mener, at USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Han afviste desuden at svare på, om han regner med at skride til handling over for Grønland.

En blåfinnet tun på 243 kilo er mandag blevet solgt for 510 millioner yen – knap 21 millioner kroner – på auktion på fiskemarkedet Toyoso i Japans hovedstad, Tokyo.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og AP.

De 21 millioner er rekord for et salg på Toyoso, der mandag afholdt en særlig nytårsauktion. Det svarer til en kilopris på over 85.000 kroner.

Køberen af den store fisk er selskabet Kiyomura Corporation.

Kiyoshi Kimura, som ejer Kiyomura Corporation, driver sushi-kæden Sushi Zanmai.

– Jeg troede, vi ville kunne købe den lidt billigere, men før vi vidste af det, fløj prisen i vejret, siger Kimura ifølge AFP.

– Jeg blev overrasket over prisen. Jeg håber, at mange mennesker vil opleve at få fornyet kraft af at spise denne fisk, siger han.

Den kostbare fisk blev fanget ud for kysten ved Oma i det nordlige Japan, som er en region, der er kendt for at have noget af Japans fineste tun.

Blåfinnet tun kaldes også atlantisk tun. På grund af efterspørgslen til sushi og sashimi har den tidligere været en truet fiskeart.

Som følge af flere bevaringsindsatser er bestanden dog ved at komme tilbage, skriver AP.

Til AFP siger Dave Gershman, som er projektleder i den amerikanske nonprofitorganisation Pew Charitable Trusts afdeling for fiskeri, at bestræbelser på at øge bestanden af blåfinnet tun har virket.

– Hvis beslutningstagere tager yderligere skridt i 2026, vil fremtiden for stillehavets blåfinnede tun være lys, siger han.

– I år bør fiskeriforvaltere fra Japan, USA, Sydkorea og andre lande rundt om Stillehavet, som fisker blåfinnet tun, blive enige om en langsigtet og bæredygtig forvaltningsplan, der kan fastlåse en sund bestand og sikre, at arten aldrig igen bliver udsat for den overfiskning, vi tidligere har set.

Den tidligere rekord på Toyoso-markedet blev sat i 2019, hvor en køber betalte 333,6 millioner yen – knap 14 millioner kroner – for en blåfinnet tun på 278 kilo.

I 2024 var det dyreste køb en 276 kilo tung blåfinnet tun, som den højest bydende fik for 207 millioner yen – 8,4 millioner kroner.

Interessen for at arbejde inden for murene i landets fængsler er blevet større.

Mandag begynder 85 elever således på uddannelserne til fængselsbetjent, transportbetjent og værkmester, og det er det højeste enkeltoptag siden 2019.

Der er mangel på uniformerede ansatte, og derfor er det rigtigt godt, at flere har lyst til at arbejde i fængslerne, siger Ina Eliasen.

Hun er direktør i Danmarks Fængsler – tidligere Kriminalforsorgen.

– Det er det største optag i mange år, så det er noget, vi fejrer, siger hun.

Der er forskellige steder i landet, hvor man kan blive uddannet som fængselsbetjent, og der er ikke et fast antal pladser.

Der bliver derimod oprettet pladser til alle de ansøgere, der lever op til kravene. Og det er der altså en del flere, der har gjort i denne omgang end vanligt.

Den forøgede interesse tilskriver Ina Eliasen flere tiltag i de seneste år.

– Det er for eksempel løn under uddannelse, et kæmpe lønløft til fængselsbetjente, og at man kan uddanne sig tættere på sit hjem, siger hun.

Hun tilføjer dog, at optaget skal endnu højere op. Ikke mindst fordi der i strafreformen fra 2025 er planer om længere fængselsstraffe og omkring 2000 nye pladser i fængslerne.

– Vi får brug for endnu flere uniformerede ansatte, og derfor bliver vi også ved med at lave nye tiltag, siger Ina Eliasen.

Hun fremhæver, at der i november blev åbnet for, at personer uden statsborgerskab i Danmark eller lande i EU og EØS kan komme ind på uddannelserne.

I dette optag er der kun en enkelt uden et sådant statsborgerskab, der har fået en plads.

Men Danmarks Fængsler håber, at der kommer flere udenlandske ansøgere i de kommende runder.

Opgørelsen fra Danmarks Fængsler går tilbage til 2019. Det skyldes blandt andet, at der deromkring skete nogle forandringer – blandt andet oprettelsen af uddannelsen til transportbetjent – som gør det svært at sammenligne med tidligere år.

Det næsthøjeste enkeltoptag i perioden var i januar 2023. Der begyndte 67 elever.

Russiske luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, har natten til mandag dansk tid kostet to personer livet.

Det melder ukrainske myndigheder, efter at der i hele landet har lydt luftalarmer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, meddeler, at en person er blevet dræbt i hovedstaden.

– En person er indtil videre blevet dræbt som følge af angrebet. Angrebet fortsætter, udtaler Tkatsjenko på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I nabobyen Fastiv, som ligger sydvestligt for Kyiv, er en mand i 70’erne også omkommet, oplyser Mykola Kalasjnyk, som er guvernør i Kyiv-regionen, ifølge AFP.

Ifølge Reuters siger Tymur Tkatsjenko, at flere personer er blevet evakueret fra en bygning, som er blevet beskadiget i luftangrebet. Det gælder en bygning i distriktet Obolonskyi nord for centrum af Kyiv.

Vitalij Klytjko, som er borgmester i Kyiv, siger, at det ukrainske luftforsvar natten til mandag er aktivt i hovedstaden. Han opfordrer indbyggerne i Kyiv til at blive i beskyttelse.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger.

Rusland har gentagne gange angrebet Kyiv og andre ukrainske byer med missiler og droner under den næsten fire år lange krig.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

Rusland siger, at angrebene er målrettet militære mål, mens Ukraine siger, at civile og civil infrastruktur ofte bliver ramt.

Søndag meddelte Ruslands forsvarsministerium på Telegram, at Ukraine indtil videre har sendt droner mod den russiske hovedstad, Moskva, hver dag i 2026.

Reuters beskriver det som en optrapning fra tidligere, hvor der fra Ukraine var tale om mere sporadiske angreb mod Moskva.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret det.

USA’s præsident, Donald Trump, tror ikke på russiske udmeldinger om, at Ukraine i sidste uge forsøgte at rette angreb mod Ruslands præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen.

Det siger Trump natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters om bord på præsidentflyet Air Force One.

– Jeg tror ikke, at det angreb fandt sted.

– Der skete noget i nærheden, men det havde intet med dette at gøre, siger Trump.

Det var mandag i sidste uge, at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, anklagede Ukraine for at have forsøgt at angribe Putins bolig i den vestlige russiske region Novgorod med 91 langtrækkende droner.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviste umiddelbart efter beskyldningen og kaldte den for en løgn, der har til formål at påvirke forhandlingerne om en afslutning på den knap fire år lange krig.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

Flere vestlige og europæiske lande har ifølge Reuters også sat spørgsmål ved Ruslands melding om det påståede angrebsforsøg på Putins bolig.

USA’s præsident, Donald Trump, truer natten til mandag dansk tid med militær handling mod Colombia.

Det sker om bord på præsidentflyet Air Force One.

– Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særligt længe, siger Trump.

Han henviser med udtalelsen tilsyneladende til Colombias præsident, Gustavo Petro, men han nævner ikke Petros navn.

– Han har kokainfabrikker, han kommer ikke til at gøre det særligt længe.

Trump bliver af en journalist spurgt om, hvorvidt det betyder, at USA vil udføre en operation i Colombia.

– Det lyder godt i mine ører (“Sounds good to me”, red.), svarer Trump uden at uddybe.

Det står dermed ikke klart, hvorvidt USA har konkrete planer om en militær operation i Colombia.

Trump kaldte i oktober sidste år på sit eget sociale medie, Truth Social, Colombias Petro for en narkoleder, der opfordrer til massiv produktion af ulovlige stoffer.

I november sagde Trump, at han vil fjerne kokainfabrikker i det sydamerikanske land.

Petro afviste dengang de amerikanske anklager og sagde, at han i årtier har bekæmpet narkotikahandel.

Den amerikanske præsident udtaler sig på flyet natten til mandag også om Cuba.

Her mener han ikke, at det bliver nødvendigt for USA at gribe ind militært, fordi landet ser ud til at være ved at falde af sig selv, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Cuba er tæt på at være færdig (“Cuba’s about to be down for the count”, red.), siger Trump.

– Jeg tror ikke, vi får brug for nogen handling. Det ser ud til at være ved at falde, lyder det videre ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP kommer ordene fra Trump, efter at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, lørdag også udtalte sig om Cuba.

På et pressemøde med Trump sendte Rubio her en advarsel til regeringen i den cubanske hovedstad, Havana.

– Hvis jeg boede i Havana og var en del af regeringen, ville jeg i det mindste være en smule bekymret, sagde Rubio.

USA’s præsident, Donald Trump, afviser natten til mandag at svare på, om han regner med at skride til handling over for Grønland.

Det sker om bord på præsidentflyet Air Force One.

Her bliver Trump af en journalist spurgt om, hvorvidt han regner med at “take action” mod Grønland, hvilket på dansk kan oversættes til at skride til handling.

– Jeg gider ikke tale om Grønland. Jeg vil tale om Venezuela, Rusland, Ukraine, svarer Trump.

– Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, siger Trump om bord på præsidentflyet Air Force One.

Det står ikke klart, hvorfor Trump nævner præcist disse tidspunkter.

Efter at have affejet journalistens spørgsmål, taler præsidenten dog alligevel om Grønland.

– Men jeg vil gerne sige det her om Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation, siger Trump.

– Lige nu er der fyldt med kinesiske og russiske skibe over alt i Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Danmark kommer ikke til at være i stand til at løfte opgaven, siger han.

– EU har brug for, at vi får det (Grønland, red.). Og det ved de godt, tilføjer den amerikanske præsident.

Det var under Trumps første præsidentperiode i 2019, at han første gang begyndte at tale om amerikansk ejerskab over Grønland.

Han har med jævne mellemrum taget emnet op, efter at han i november blev valgt til sin anden periode.

Det gjorde han også søndag i et telefoninterview med mediet The Atlantic.

– Vi har absolut brug for Grønland (we do need Greenland, absolutely, red.), sagde Trump ifølge mediet.

Men det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) søndag i en udtalelse.

– USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet, sagde Frederiksen.

Samtidigt opfordrede hun “kraftigt til, at man fra USA’s side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg”.

Trump blev natten til mandag ikke spurgt til – og kommenterede ikke – søndagens udtalelse fra den danske statsminister.

32 cubanere blev dræbt i forbindelse med USA’s tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Det oplyser Cubas regering natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Maduro og hans hustru havde cubanske livvagter omkring sig i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna i Venezuelas hovedstad, Caracas, da præsidentparret natten til lørdag lokal tid blev taget til fange af amerikanske styrker.

Cubas regering oplyser, at der den 5. og 6. januar vil være to dages landesorg til ære for de dræbte.

Senere vil der blive offentliggjort oplysninger om de dræbtes begravelser, lyder det videre.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde i weekenden, at flere cubanere havde mistet livet under den amerikanske aktion. Det skete uden at nævne antallet af dræbte.

Natten til mandag bliver Trump om bord på præsidentflyet, Air Force One, af journalister atter spurgt ind til Maduros cubanske livvagter.

– Som du ved, blev mange cubanere dræbt i går (lørdag, red.), siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der var desværre mange døde på den anden side.

Trump siger om bord på Air Force One også, at der ikke ser ud til at blive brug for amerikansk militæraktion i Cuba.

Cuba vil i den kommende tid formentlig få svært ved at klare sig uden venezuelansk olie, som ifølge præsidenten er blevet solgt billigt til landet.

– Cuba er tæt på at falde, siger han.

– Jeg tror ikke, vi får brug for nogen handling. Det ser ud til at være ved at falde, sagde Donald Trump ifølge AFP.

Nicolas Maduro og hustruen, Cilia Flores, befinder sig i øjeblikket i den amerikanske storby New York i Metropolitan Detention Center.

Maduro og Flores er anklaget for forbrydelser relateret til narkohandel og samarbejde med bander, der er udpeget som terrororganisationer, hvilket Maduro benægter.

Mandag vil den venezuelanske præsident ifølge mediet CNN og andre medier blive stillet for en dommer.

Den venezuelanske oppositionspolitiker Edmundo González Urrutia mener, at USA’s tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er et vigtigt skridt for landet – men det er ikke nok i sig selv.

Det siger han i et opslag på det sociale medie Instagram, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Det her øjeblik repræsenterer et vigtigt skridt, men det er ikke nok, lyder det fra González Urrutia.

Edmundo González Urrutia har været i eksil i Spanien siden september.

Han var ved det omstridte valg i Venezuela i sommeren 2024 oppositionens præsidentkandidat. Det var dog Maduro, der blev udnævnt som sejrsherre.

Ifølge politikeren kan Venezuela først vende tilbage til normale forhold, når alle venezuelanere, der af politiske årsager er blevet berøvet deres frihed, bliver løsladt. Det skal sikre det, han kalder en demokratisk overgang.

Desuden skal valgresultaterne fra 2024 “respekteres”, siger han.

González Urrutia og resten af oppositionen har fastholdt, at Maduro i virkeligheden tabte præsidentvalget – og at der derfor var tale om valgfusk.

Den 63-årige Maduro og hans hustru befandt sig lørdag i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna i Venezuelas hovedstad, Caracas, da de blev taget til fange af amerikanske styrker.

Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Om bord på præsidentflyet Air Force One natten til mandag dansk tid siger USA’s præsident, Donald Trump, at USA er klar til at udføre en anden bølge af angreb mod Venezuela – men at han ikke mener, at det bliver nødvendigt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fra præsidenten lyder det samtidig, at nye angreb dog vil blive realitet, hvis ikke Venezuela opfører sig ordentligt.

Trump siger også, at der vil blive afholdt valg i Venezuela på “det rigtige tidspunkt”. Han uddyber ikke umiddelbart dette.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede søndag landets seneste missiltest, som han kalder nødvendig i kraft af “den nylige geopolitiske krise”.

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA mandag lokal tid.

Testaffyringen var landets første i 2026.

Meldingen fra KCNA kommer, efter at Sydkoreas forsvarsministerium søndag rapporterede om, at der var blevet affyret formodede ballistiske missiler fra Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau var det et våbensystem med hypersoniske missiler, der blev testet. Det fremgår ikke, hvor mange missiler, der blev affyret. Systemet blev første gang testet af Nordkorea i oktober 2025.

Kim Jong-un siger mandag ifølge KCNA, at det for at forsvare Nordkorea er nødvendigt at opgradere landets militære ressourcer.

– Hvorfor det er nødvendigt, illustreres af den nylige geopolitiske krise og de komplicerede internationale begivenheder, tilføjer han.

Nordkorea fordømte søndag USA’s tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

– Hændelsen er endnu et eksempel, der endnu en gang klart bekræfter den skruppelløse og brutale karakter, som USA har udvist, og som det internationale samfund ofte og længe har været vidne til, sagde en talsperson for Nordkoreas forsvarsministerium søndag til KCNA.

Weekendens amerikanske angreb i Venezuela repræsenterer ifølge nyhedsbureau AFP et skrækscenarie for Nordkoreas leder.

Kim Jong-un har længe sagt, at USA ønsker at fjerne ham fra posten som Nordkoreas leder.

I årtier har begrundelsen for Nordkoreas atom- og missilprogrammer således lydt, at det er en nødvendighed for at afholde USA fra at forsøge at vælte styret i Nordkorea.

FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea afviser det internationale forbud.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

Alle 40 dødsofre er blevet identificeret efter en brand nytårsnat på en bar i den schweiziske by Crans-Montana.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra schweizisk politi, som løbende er kommet med opdateringer og søndag aften meddeler, at de sidste 16 døde er blevet identificeret.

Blandt de døde er der flest schweizere, franskmænd og italienere. Mange af dem er unge voksne, og flere er også under 18 år.

Der er ingen danske statsborgere på listen.

Branden fandt sted på baren Le Constellation i Crans-Montana, som er et populært skisportssted.

En foreløbig efterforskning peger på, at indendørs fyrværkeri – nemlig fontæner sat på champagneflasker – kom for tæt på loftet.

Loftet blev antændt, og herefter spredte branden sig meget hurtigt, har en anklager tidligere fortalt ifølge Reuters.

Myndighederne havde på forhånd advaret om, at identificeringen af dødsofrene efter den voldsomme brand kunne tage lang tid.

I alt kom omkring 119 mennesker til skade i branden, mange med alvorlige brandsår.

Den schweiziske regering sagde søndag, at 35 patienter var blevet overført fra hospitaler i Schweiz til specialiserede klinikker i Belgien, Frankrig, Tyskland og Italien.

To barbestyrere er nu sigtet for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

På fredag vil der i Schweiz blive holdt en national sørgedag. Her vil kirkeklokker ringe på tværs af landet, og der er planlagt et minuts stilhed.

Det sagde den schweiziske forbundspræsident, Guy Parmelin, søndag.

Venezuelas tilfangetagne præsident, Nicolas Maduro, skal stilles for en dommer i New York i USA mandag.

Det skriver flere medier, herunder CNN og nyhedsbureauet AFP.

USA gennemførte lørdag en større militæraktion i Venezuela, hvor Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Ifølge CNN skal retsmødet foregå omkring middag lokal tid.

Det er den amerikanske distriktsdommer Alvin Hellerstein, der skal stå for retsmødet i New York, skriver CNN.

Den 92-årige dommer er en meget erfaren jurist, der har håndteret adskillige højprofilerede sager, skriver det amerikanske medie.

Lørdag meddelte USA’s justitsminister, Pam Bondi, at både Nicolas Maduro og hustruen Cilia Flores er tiltalt ved retten i New York.

– De vil snart stå over for den fulde vrede fra amerikansk retfærdighed på amerikansk jord i amerikanske domstole, udtalte hun.

Det amerikanske medie CBS News skriver, at parret i øjeblikket tilbageholdes i Metropolitan Detention Center i Brooklyn.

Ifølge mediet er det et af de få arresthuse i USA med plads til tiltalte, der kræver høj sikkerhed. Det er kendt for at huse andre højtprofilerede fanger som Joaquin “El Chapo” Guzman, Luigi Mangione, Sean “Diddy” Combs og Ghislaine Maxwell.

Maduro og hans hustru er anklaget for forbrydelser relateret til narkohandel og samarbejde med bander, der er udpeget som terrororganisationer, hvilket Maduro benægter.

Den sydamerikanske præsident og hans hustru befandt sig i deres hjem inden for militærbasen Fuerte Tiuna i Venezuelas hovedstad, Caracas, da de blev taget til fange af amerikanske styrker.

Planlægningen af angrebet begyndte ifølge USA for flere måneder siden, og samtlige afdelinger af det amerikanske forsvar og de amerikanske efterretningstjenester blev taget i brug.

63-årige Nicolas Maduro har været præsident i Venezuela siden 2013, og inden da var han minister i sin forgænger Hugo Chávez’ regering.

Det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland.

Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S) søndag i en udtalelse efter et interview med USA’s præsident, Donald Trump, hvor han igen understreger, at USA har brug for Grønland.

– Jeg er nødt til at sige det meget direkte til USA, udtaler statsministeren og fortsætter:

– USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet.

I sin udtalelse understreger Mette Frederiksen, at Kongeriget Danmark – og dermed Grønland – er en del af Nato og dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti.

– Vi har allerede i dag en forsvarsaftale mellem kongeriget og USA, der giver USA vid adgang til Grønland. Og vi har fra kongerigets side investeret markant i sikkerheden i Arktis, udtaler hun.

I samme ombæring opfordrer hun “kraftigt til, at man fra USA’s side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg”.

Udtalelsen fra den danske statsminister kommer i kølvandet på et interview med den amerikanske præsident i mediet The Atlantic.

Her har Trump gentaget, at USA “absolut” har brug for Grønland af forsvarsmæssige årsager.

– Vi har absolut brug for Grønland (we do need Greenland, absolutely, red.), sagde Trump ifølge mediet.

Kommentaren til The Atlantic kom i forbindelse med et interview om det amerikanske angreb i Venezuela.

Når USA’s præsident taler om, at USA “har brug for Grønland” og kobler Grønland sammen med Venezuela og militær indgriben, er det “respektløst”.

Det skriver Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, søndag aften på Facebook.

– Nu er det nok. Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere fantasier om annektering, lyder det fra formanden, der henviser til, at Grønland ikke er “et objekt i en stormagtsretorik”.

Også Norge bakker op om den linje, fastslår den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, ifølge NTB.

– Grønland er en del af Kongeriget Danmark, siger han og udtaler, at Norge står fuldt ud bag Danmark.

Det er ikke kun på grund af Trumps udtalelse, at Grønland har fået opmærksomhed søndag.

Et billede delt af den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i Trumps administration, har også trukket overskrifter.

På X delte hun Grønland farvet med det amerikanske flag. Sammen med billedet var en kort tekst, hvor der stod “SOON” – “snart” på dansk.

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, har efterfølgende skrevet som svar, at Danmark og USA er nære allierede og bør arbejde sammen.

Lettisk politi er gået om bord på et fartøj, efter at et telekommunikationskabel i Østersøen er blevet beskadiget.

Det oplyser politiet i en meddelelse søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke klart, hvad der har forårsaget det beskadigede telekommunikationskabel.

Politiet oplyser blot, at det er gået om bord på fartøjet i forbindelse med hændelsen.

– Aktuelt er hverken fartøj eller besætning anholdt, de samarbejder med politiet, og arbejde er i gang for at klarlægge omstændighederne, skriver politiet på X.

Kablet blev beskadiget den 2. januar nær kystbyen Liepaja. Skibet, som lettiske myndigheder er gået om bord, ligger netop til ved havnen i kystbyen.

Letlands premierminister, Evika Silina, har på X også omtalt hændelsen, men melder ikke om større konsekvenser i landet.

– Hændelsen har ikke påvirket de lettiske kommunikationskunder, skriver hun.

Der har i løbet af de seneste år flere gange været hændelser i Østersøen, hvor energi og kommunikationsinfrastruktur er blevet ødelagt.

Senest er et skib, som sejlede ud fra Sankt Petersborg, blevet sat i forbindelse med et kabel, der 31. december blev beskadiget mellem Finland og Estland.

Efter de mange hændelser med brud på kabler på havbunden blev Nato-operationen “Baltic Sentry” igangsat i januar sidste år.

Som led i “Baltic Sentry” overvåger skibe, fly og droner Østersøen for at modvirke kabelbrud, som tidligere er blevet knyttet til Ruslands såkaldte skyggeflåde.

EU opfordrer alle aktører i Venezuela til “ro og tilbageholdenhed” for at undgå eskalering.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i en udtalelse med støtte fra 26 EU-lande.

Ungarn fremgår ikke af listen over lande, der støtter udmeldingen.

– EU minder om, at principperne i folkeretten og FN-pagten under alle omstændigheder skal overholdes, står der i udtalelsen.

– Medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd har et særligt ansvar for at opretholde principperne som en grundsøjle i den internationale sikkerhedsarkitektur.

USA er permanent medlem af Sikkerhedsrådet. Venezuela er ikke aktuelt blandt de ikke-permanente medlemmer.

USA gennemførte lørdag en større militæraktion i Venezuela, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

USA har begrundet aktionen i det sydamerikanske land med, at Maduro er tiltalt i USA. Samtidig har USA gennem flere måneder kraftigt kritiseret narkosmugling fra blandt andet Venezuela og angrebet en lang række påståede smuglerbåde på havet.

– EU har også en prioritet om at bekæmpe transnational organiseret kriminalitet og narkosmugling, siger Kallas.

– Samtidig understreger EU, at disse udfordringer skal tackles gennem vedvarende samarbejde og med fuld respekt for folkeretten.

Mens EU’s udtalelse på flere punkter lader til at være henvendt til USA, lyder det samtidig, at den tilfangetagne venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, ikke er en legitim leder. Alle politiske fanger i Venezuela bør frigives, mener EU.

Nu er det afgørende, at det venezuelanske folk involveres på vejen fremad, hedder det i udtalelsen.

– At respektere det venezuelanske folks vilje er den eneste måde, hvorpå Venezuela kan genskabe demokratiet og løse den nuværende krise, siger Kallas.

Venezuelas højesteret har besluttet, at vicepræsident Delcy Rodriguez bliver fungerende præsident.

Nyhedsbureauet Reuters har forsøgt at få en udtalelse fra talspersonen for Ungarns EU-repræsentation. Søndag aften cirka klokken 21.00 er der ikke kommet en begrundelse for den manglende støtte.