Seneste nyheder

En mand fremstilles onsdag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup med krav om varetægtsfængsling efter at være blevet udleveret fra Tyrkiet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i et skriftligt svar til Ritzau.

Han er mistænkt i forbindelse med efterforskning af en opsigtsvækkende drabssag fra foråret, hvor en mand blev skudt og dræbt for øjnene af en 12-årig pige i Søborg.

Anklageren vil begære om lukkede døre ved grundlovsforhøret, ligesom sagen foreløbig har været behandlet for lukkede døre, oplyser politiet.

Med lukkede døre læses sigtelsen op, ligesom en forsvarer kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen. Offentligheden forhindres dog i at høre nærmere om sagens beviser.

Flere er i forvejen fængslet i sagen.

Det var sidst på eftermiddagen fredag 2. maj på Novembervej i Søborg ved København, at en 35-årig mand sad i en personbil, da flere gerningsmænd målrettet gik mod bilen.

Det har politiet tidligere oplyst med henvisning til øjenvidneberetninger fra stedet.

Ud over den 35-årige mand befandt en 12-årig pige sig i bilen. Politiet har tidligere oplyst, at den 35-årige er bror til en mand med tilknytning til bandemiljøet.

I første omgang blev manden alvorligt såret og indlagt på hospitalet, hvor han to dage senere afgik ved døden.

Fem danske statsborgere er tiltalt i en norsk straffesag om telefonsvindel rettet mod ældre, skriver NRK.

I alt er 11 tiltalt i sagen, som drejer sig om 90.000 telefonopkald rettet mod ældre nordmænd. Ifølge sagens anklageskrift skal det være lykkedes for svindlerne at narre 28 millioner norske kroner fra i alt 200 ofre.

Ifølge NRK har dansk politi tidligere oplyst, at enkelte af de mistænkte i sagen har forbindelse til banden Loyal To Familia. Det underbygges ifølge NRK af finske efterretningsdokumenter, som mediet har fået adgang til.

Svindelnumrene er angiveligt foregået fra Airbnb-lejligheder i Oslo, Málaga, Helsinki og København, som har fungeret som en form for svindlercentraler.

Med et manuskript foran sig har svindlerne ringet til deres ofre og udgivet sig for at være fra politiet og påstået, at der foregik forsøg på svindel fra et organiseret netværk.

Svindlerne har angiveligt fortalt deres ofre, at der skulle være anvendt en avanceret form for hacking, og på den måde fik forbryderne deres ofre til at udlevere de oplysninger, som så blev brugt til at gennemføre den faktiske svindel.

Blandt de tiltalte er ifølge NRK en 29-årig mand, som i Danmark har været tiltalt i en straffesag om skud mod en bil. Her blev han i byretten dømt, men i landsretten frifundet.

Skyderiet skete som led i en konflikt mellem Loyal To Familia og banden Brothas.

Hans advokat, Øystein Storrvik, siger til NRK, at hans klient nægter sig skyldig i sagen, og hans forbindelse til Loyal To Familia er ikke længere aktuel.

– Det har med hans fortid og hvor han er vokset op at gøre, siger advokaten til NRK.

En anden mand, som også er 29 år, nægter sig ligeledes skyldig, ligesom også han afviser at have tilknytning til Loyal To Familia.

Ifølge NRK skulle politiet i Finland imidlertid have billeder af flere af de tiltalte danskere, hvor skriften “LTF Helsinki” optræder.

Huller i skroget på færgen “Estonia” opstod som et resultat af kontakt med havbunden.

Sådan lyder konklusionen i en fælles rapport fra Sverige, Estland og Finlands havarikommissioner.

Havarikommissionerne fastslår ligeledes, at “Estonia” sank op grund af en fejl i bovkonstruktionen, og at der dermed ikke er nogen grund til at genåbne sikkerhedsundersøgelse vedrørende ulykken.

“Estonia” forliste på vej fra Tallinn i Estland til Stockholm under en storm i de tidlige morgentimer i september 1994. I løbet af kort tid sank færgen. 852 personer omkom ved det, der betegnes som en af de største katastrofer til søs i fredstid i Europa.

Den fælles rapport er udarbejdet efter der i september 2020 blev offentliggjort optagelser, der såede tvivl om den hidtidige forklaring af årsagen til forliset.

Optagelserne viste tilsyneladende uforklarlige huller i skroget på den sunkne færge.

– Vores konklusion er, at MS Estonia sank på grund af, at bovkonstruktionen kollapsede, og at de nye skader på styrbord side opstod ved kontakt med havbunden. Derfor er der ingen grund til at genåbne en ny fuldskala-sikkerhedsundersøgelse af ulykken, siger Jonas Bäckstrand fra den svenske havarikommission på et pressemøde i Tallinn, skriver nyhedsbureauet TT.

Flere danske landmænd end hidtil har berettet, at de oplever, at deres malkekøer mistrives og giver mindre mælk i forbindelse med brugen af det klimavenlige foderstof Bovaer.

Det viser en analyse fra landbrugets egen forskningsvirksomhed, Seges Innovation, der har set på besvarelser fra en række mælkeproducenter.

419 landmænd har berettet om fald i foderoptagelse, og 434 om fald i mælkeydelse – og ofte begge dele ved igangsætning af fodring med Bovaer.

Derudover har flere landmænd også berettet, at de oplever en øget forekomst af fordøjelses- og stofskiftesygdomme, der blandt andet kan føre til symptomer på forgiftning, som viser sig med diarré og atypisk mælkefeber.

Seges Innovation har modtaget besvarelser fra 644 konventionelle mælkeleverende besætninger med over 50 malkekøer i Danmark.

Der er i alt 1641 i Danmark.

Seges Innovation understreger, at besvarelserne ikke afspejler den generelle situation blandt mælkeproducenter.

Det er ikke bekræftet af forskningsvirksomheden, hvorvidt udfordringerne reelt skyldes fodringen med Bovaer.

Det blev lovpligtigt i 2025 for danske konventionelle landmænd at reducere udledning af metan fra malkekøer.

Metan er en drivhusgas, der udledes af køer som en del af fordøjelsesprocessen.

Reduceringen kan enten ske ved at tilsætte Bovaer i foderet i 80 dage i løbet af året eller ved at tilføje mere fedt i foderet hele året.

Langt størstedelen af mælkeproducenterne har valgt at bruge Bovaer ifølge Seges Innovation.

Fødevarestyrelsen har, i kølvandet på at landmænd begyndte at indberette problemer med Bovaer, præciseret betingelserne for, at landmænd kan undtage syge dyr fra at blive fodret Bovaer.

Det skete i slutningen af november, da betingelserne tilsyneladende havde været uklare for nogle landmænd.

Det blev blandt andet præciseret, at undtagelsesmuligheden også gælder, hvis “en besætningsansvarlig inden igangsætning af Bovaer-fodringen vurderer, at nogle af køerne har en lidelse, der forventes at blive forværret på grund af Bovaer”.

Onsdag skal både minister for grøn trepart Jeppe Bruus og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen i samråd om netop brugen af Bovaer.

Miljø- og Fødevareudvalget vil have ministrene til at forholde sig til, om der skal indføres et straksforbud for brugen af Bovaer, “indtil der kastet lys over konsekvenserne for dyrevelfærd”.

Fodertilsætningsstoffet Bovaer blev testet og godkendt af EU, inden det blev pålagt de danske landmænd.

Her har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet konkluderet, at det ikke har skadelige virkninger på malkekøers sundhed.

Også danske Arla har kørt forsøg med brug af Bovaer i foderet, uden at det viste problemer for køernes dyrevelfærd.

Folketinget har tirsdag vedtaget at fjerne elafgiften de næste to år og dermed sparer en familie med to børn og to voksne i hus cirka 4000 kroner om året. Det sker for at modvirke de høje priser i supermarkedet ifølge regeringen.

Det har tidligere været fremme, at det ikke er muligt at differentiere momsen på fødevarer på grund af gamle it-systemer. I stedet sænkes elafgiften fra 2026.

– Jeg vil gerne sige til danskerne, at vi har set og hørt jer. Og jeg er meget optaget af, at vi her og nu sikrer, at danskerne vil opleve at få flere penge mellem hænderne, siger skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en meddelelse.

Det blev aftalt at sænke afgiften i forbindelse med finansloven for 2026, som De Konservative indgik med flerpartiregeringen.

Elafgiften sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre per kilowatt.

Dem, der bruger mest el, står også til at spare mest. Et pensionistpar i hus får cirka 2700 kroner ekstra.

Det er en af de afgiftslettelser, der rammer bredest og vil især gavne de borgere som har de laveste indkomster ifølge regeringen.

Omvendt er en sænkelse af fødevaremomsen af virksomheder og de miljøøkonomiske vismænd blevet frarådet. Det skyldes, at det ikke er målrettet og desuden administrativt meget tungt.

Fra begge sider af Folketinget har partier dog foreslået en lavere fødevaremoms, og blandt andet derfor er det højt på dagsorden.

– Det er blevet dyrt for rigtig mange danskere at få enderne til at nå hinanden, når de er nede at handle. Så når vi nu banker elafgiften i bund, tager vi et markant og mærkbart første skridt for at hjælpe de mange danskere, der er trængt af de stigende priser, siger skatteministeren.

Regeringen arbejder på en mulig løsning for at kunne differentiere momsen på fødevarer, men det er uvist, om det sker.

Dansk Industri er glad for, at elprisen sænkes, blandt andet fordi det vil gavne den grønne omstilling.

– Da afgiften fylder relativt mest i budgettet hos dem der har mindst, så vil en lempelse af elafgiften rent faktisk øge den økonomiske lighed i samfundet.

– Dansk Industri håber, at Folketinget i løbet af de næste to år vil blive enige om, at elafgiften ikke skal genindføres, men at den forbliver på EU’s mindstesats, siger chef for skattepolitik i Dansk Industri Jacob Bræstrup i en skriftlig kommentar.

Kommunalt ansatte med børn skal have bedre vilkår i form af ret til at holde fri med løn på barnets første, anden og tredje sygedag.

Det er et af de krav til en ny overenskomst, som Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de ansatte, har lagt frem tirsdag.

I spidsen for Forhandlingsfællesskabet står Mona Striib, forbundsformand for fagforeningen FOA.

– På en moderne arbejdsplads ved man godt, at de medarbejdere, man har brug for at tiltrække, får børn, og børn bliver syge, siger hun.

Derfor mener Mona Striib, at det ikke bør tælle som en dag med barn syg, hvis man som forælder er nødt til at hente sit syge barn i arbejdstiden.

Desuden er det et krav, at forældre får ret til at holde fri med løn på barnets første, anden og tredje sygedag.

Forhandlingsfællesskabet har tirsdag udvekslet krav med Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer kommunerne.

I de kommende måneder skal parterne forhandle nye overenskomster på plads for omkring 500.000 kommunalt ansatte. De nye overenskomster skal træde i kraft 1. april.

For KL er det Sofia Osmani (K), borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, der er chefforhandler.

Sofia Osmani nøjes foreløbigt med at konstatere, at Forhandlingsfællesskabet har et krav om ret til fri med løn til og med barnets tredje sygedag.

– Jeg glæder mig til at drøfte det nærmere med dem, siger hun.

Ud over bedre vilkår til børnefamilier går lønmodtagerne også ind til forhandlingerne med et krav om reallønsstigninger.

Mona Striib vil ikke komme nærmere ind på, hvor meget hun mener, at lønnen bør stige.

Også etableringen af en fritvalgskonto står på lønmodtagernes ønskeliste.

Det er en model, som er udbredt i det private arbejdsliv og indebærer, at hver medarbejder har en konto, som kan bruges på eksempelvis mere frihed, mere løn eller mere pension.

Mona Striib påpeger, at der allerede findes flere ordninger i det offentlige, hvor man vælger selv. Det gælder eksempelvis seniordage og den sjette ferieuge, som man selv vælger at holde eller få udbetalt som løn.

Disse ting skal være en del af en eventuel fritvalgskonto, hvis det står til lønmodtagerne.

Hertil lyder et krav, at medarbejderne får to nye fleksibilitetsdage, som man selv skal kunne vælge, om man vil have udbetalt som løn eller pension eller holde som fridage, siger Mona Striib.

Sofia Osmani vil ikke afvise, at der kan komme en fritvalgskonto for de ansatte i kommunerne, men det skal være på en måde, som sikrer, at opgaverne stadig bliver løst.

– For mig er det vigtige, at når en borger åbner døren for hjemmehjælperen, så er der en vis sandsynlighed for, at det er et kendt ansigt, og at der er en pædagog, vi har mødt før, når vi afleverer vores børn, siger hun.

– Så det er selvfølgelig også vigtigt, at medarbejderne er på arbejde.

Derfor er et af arbejdsgivernes krav forud for forhandlingerne, at det i højere grad bliver muligt at prioritere lønnen der, hvor der er størst mangel på arbejdskraft.

En britisk mand er idømt 21,5 år i fængsel for at have kørt en grå Ford Galaxy ind i en større folkemængde i forbindelse med en Liverpool-paradekørsel i maj.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag eftermiddag.

Den 54-årige mand, hvis navn er Paul Doyle, erklærede sig skyldig i alle 31 anklagepunkter i slutningen af november.

De anklager, som manden har tilstået, omhandler blandt andet bevidst at have forårsaget alvorlig kropsskade og farlig kørsel.

Ingen mennesker blev dræbt, men 50 personer måtte på hospitalet efter at have pådraget sig flere skader. I alt blev 134 personer skadet, hvilket inkluderede otte børn.

Anklager i sagen Paul Greaney forklarede mandag, at Doyle var i en vrede, som han ikke kunne kontrollere.

– Han forårsagede ikke kun skader i høj grad, men han fremkaldte også rædsel hos dem, der havde deltaget i det, de troede ville blive en dag fuld af glæde, sagde Greaney.

Påkørslen skete, da fodboldglade Liverpool FC-tilhængere fejrede klubbens mesterskab i maj.

Mandens forsvarsadvokat, Simon Csoka, forklarede, at den tiltalte er forfærdet over, hvad han har gjort. Csoka uddyber, at Doyle angrer sin handling, og han undskylder til dem, der blev såret ved paraden.

Dommer Andrew Menary forklarede i sin dom, at han havde svært ved at forstå, hvordan nogen person kunne agere, som den tiltalte gjorde.

– At køre et køretøj ind i menneskemængder med en sådan vedholdenhed og foragt for menneskeliv trodser den almindelige forstand, sagde han.

Den 54-årige Doyle kommer fra en forstad til Liverpool.

Doyle var kørt ind til paraden for at hente nogle venner, der havde været til Liverpool-paraden. I løbet af 77 sekunder kørte han ind i menneskemængden, mens han råbte, bandede og dyttede med hornet.

Flere af ofrene fortalte i retten, at de har haft mén, der har gjort, at de ikke har kunnet arbejde. Nogle af de sårede fortalte, at de ikke tager til Liverpool-kampe eller opholder sig i større folkemængder mere grundet påkørslen.

Den nu dømte mand blev anholdt kort efter hændelsen.

Anklager Paul Greaney har tidligere beskrevet i retten, at der var over en million mennesker til paraden.

Der mangler 240 håndværkere på byggeriet af det nye supersygehus i Odense.

Det skyldes, at underentreprenøren, det albanske firma Tekno Fire, er begæret konkurs.

Hospitalsbyggeriet er ad flere omgange blevet forsinket. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) håber, at det ikke bliver tilfældet igen. Det siger han til DR.

– Vi er i dialog med vores hovedentreprenør, men der er tale om en underentreprenør, så vi har ikke noget direkte kontraktforhold, men vi er naturligvis ved at finde ud af, hvad det betyder, og hvordan de kan komme videre med byggeriet, siger han til DR.

De 240 håndværkere udgør omkring en tredjedel af den arbejdsstyrke, der arbejder med tekniske installationer, skriver TV 2 Fyn.

Og det kan blive tidskrævende at få nye folk til at erstatte dem, lyder det fra regionens egen organisation Nyt OUH.

I en orientering til regionsrådet skriver Nyt OUH ifølge TV 2 Fyn, at det ikke kan afvises, at situationen får betydning for tidsplanen.

– Det kan ikke afvises, at situationen kan få indvirkning på tidsplanen, idet OHPT netop har fremlagt en forceret tidsplan for at kunne overholde de aftalte afleveringsterminer. Det betyder, at OHPT i forvejen er presset på overholdelsen af tidsplanen, lyder det i orienteringen ifølge TV 2 Fyn.

Mandag skrev Region Syddanmark, at regionen vil ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at låne yderligere 517,5 millioner kroner til at bygge det nye supersygehus i Odense.

Det er regionsrådet, der har besluttet, at det er nødvendigt at låne flere penge til byggeriet, som ad flere omgange er blevet forsinket.

Ifølge Libergren er det sket efter anbefaling fra en taskforce i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det nye beløb bliver lagt oven i en låneanmodning fra 2024 på knap en milliard.

Det er tidligere meldt ud, at forventningen er, at de første patienter kan indlægges i slutningen af 2027.

Det nye universitetshospital i Odense, kaldet Nyt OUH, skulle have stået klar i 2022.

Der blev skabt 64.000 nye job uden for landbruget i USA i november.

Det viser data fra USA’s kontor for beskæftigelsesstatistik.

Dermed gik det en smule bedre end ventet med den amerikanske jobskabelse.

I en rundspørge blandt en række økonomer, som nyhedsbureauet Reuters foretog inden offentliggørelsen af jobrapporten, forventede økonomerne en stigning på 50.000 stillinger uden for landbruget i november.

Normalt offentliggøres jobtallene én gang om måneden for den foregående måned, men da USA’s statsapparat var lukket fra begyndelsen af oktober og et stykke ind i november, måtte statistikkontoret indstille sit arbejde.

Derfor er tallene for november blevet forsinket.

Selv om der blev skabt lidt flere job, end økonomerne havde forventet, er der ifølge cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri tale om et amerikansk arbejdsmarked, der “fuldstændig har tabt pusten”.

– Jobvæksten er bekymrende svag, mens ledigheden er steget til det højeste niveau i mere end fire år, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

Han vurderer, at nedlukningen af statsapparatet har haft en kraftig påvirkning på væksten på jobmarkedet.

– Men selv om vi ser bort fra den føderale beskæftigelse, så har jobvæksten fortsat været meget svag. Den private jobvækst har i de seneste måneder været skuffende lav, lyder det fra Allan Sørensen.

Arbejdsløsheden lå på 4,6 procent i november.

Cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted kalder ligeledes jobvæksten for afdæmpet.

Han peger samtidig på, at den amerikanske centralbank, FED, har sænket renten tre gange i år, men ifølge Bjørsted vil banken sandsynligvis være lidt mere afventende den kommende tid.

– Den amerikanske centralbank er ude i en vanskelig balancegang. På den ene side skal de sikre, at arbejdsmarkedet ikke fryser til is, men på den anden side skal de få inflationen ned på to procent, siger han og tilføjer:

– Inflationen er fortsat for høj, og det taler for at holde igen med rentenedsættelser.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har dog flere gange kritiseret FED for ikke at sænke renten hurtigt nok.

Danmark donerer et bidrag til det ukrainske luftvåben til en værdi af 1,7 milliarder kroner. Det går til luftforsvar samt droner, men er ikke udspecificeret yderligere.

Det fremgår af en pressemeddelelse tirsdag, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har meddelt det på et møde i den ukrainske kontaktgruppe, som består af over 50 lande, der står bag Ukraine i krigen mod Rusland.

– Danmark står bag Ukraine både på den korte og den lange bane. Ukraines kamp for frihed er også Europas kamp, og vi har ikke råd til at svigte ukrainerne.

– Sammen med vores allierede må og skal vi fortsætte vores støtte, som er helt afgørende for Ukraine, siger Troels Lund Poulsen.

Det er 29. gang, Ukraine modtager en donation fra Danmark, som er blandt de absolut største donorer, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, for snart fire år siden invaderede fuldtonet.

Pengene er blandt andet gået til våben og våbensystemer, men også til civile indsatser som vand og varme i byen Mykolajiv, som Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for.

Danmark har gennem Ukrainefonden nu støttet Ukraine militært for over 70 milliarder kroner. Fonden er en pulje penge, der er afsat til at støtte landet, som har vist sig langt mere modstandsdygtigt end ventet, men vinteren er særlig hård for soldaterne.

– Ruslands angrebskrig i Ukraine går snart ind i sit femte år, og Putin viser stadig ingen tegn på vilje til fred.

– Situationen kalder på, at vi og allierede læner os frem og ufortrødent fortsætter støtten til Ukraine, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Forsvarsministeren opfordrede på mødet flere lande til at bidrage gennem det, der internationalt kaldes den danske model, som går ud på at donere til Ukraine, som selv kan producere våben og våbensystemer.

I 2025 er der anskaffet våben og ammunition for over 12,5 milliarder danske kroner gennem modellen.

Ritzau har spurgt til, hvor mange penge der er tilbage i Ukrainefonden, som er afsat i perioden frem mod 2028.

I en pressemeddelelse fra november fremgik det, at Danmark dengang havde doneret cirka 70,8 milliarder kroner siden 2022.

Troels Lund Poulsen har tidligere sagt, at den kan genopfyldes efter behov.

– Jeg vil ikke afvise, at vi må se på at skaffe yderligere finansiering i 2025, end der allerede er afsat, sagde han i forbindelse med en donationspakke i begyndelsen af april.

En international kommission, der skal afgøre, hvad Rusland skal betale i erstatning som følge af Ukraine-krigen, er tirsdag blevet nedsat i Holland.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, siger efterfølgende, at Rusland vil blive holdt ansvarlig for de skader, som krigen har forvoldt, for “hvis man starter en krig, bliver man holdt ansvarlig”.

Hun tilføjer, at EU vil betale op til en million euro – 7,5 millioner kroner – til forberedelserne af den nye kommission.

En traktat om kommissionens etablering er blevet underskrevet i Haag i forbindelse med, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er på besøg i Holland. Han var til stede ved seancen.

35 lande har underskrevet aftalen om kommissionen.

– Denne krig og Ruslands ansvar for den skal være et tydeligt eksempel, så andre lærer, at de ikke skal vælge at angribe, siger Zelenskyj.

Forud for etableringen af kommissionen er der oprettet et register over muligt ansvarspådragende skader i forbindelse med krigen.

Indtil videre har registret modtaget flere end 80.000 anmodninger om erstatning fra enkeltpersoner og organisationer.

Næste skridt i arbejdet er at oprette en kompensationsfond.

Europarådet står for at koordinere arbejdet. Europarådet er en selvstændig international organisation, som ikke er en del af EU.

Ifølge generalsekretæren for Europarådet, Alain Berset, vil etableringen af selve kompensationsfonden tage mellem 12 og 18 måneder.

– Og derefter vil udbetalingerne til ofrene selvfølgelig ske, når fonden er i drift, og der bliver indsendt erstatningskrav, siger Berset.

EU-landene har den seneste tid diskuteret, om russiske midler, der er indefrosset i Europa, kan bruges til et erstatningslån til Ukraine.

Hovedparten af de indefrosne russiske værdier er placeret i det belgiske værdipapirdepot Euroclear. Da Belgien frygter et sagsanlæg fra Rusland, hvis midlerne sendes til Ukraine, er landet modstander af idéen.

De indefrosne midler er værdier tilhørende Ruslands centralbank – såsom guld og udenlandsk valuta – som blev opbevaret i europæiske lande inden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Som en konsekvens af invasionen valgte EU ligesom USA at indefryse – altså tilbageholde – de russiske værdier.

Spørgsmålet om erstatningslånet skal diskuteres på et topmøde for EU’s stats- og regeringschefer, som finder sted i Bruxelles torsdag og fredag.

Striden mellem fodboldklubben Paris Saint-Germain (PSG) og den franske landsholdsstjerne Kylian Mbappé blev tirsdag afgjort med sidstnævnte som vinder.

En arbejdsret i Paris har tirsdag ifølge AFP dømt klubben til at betale i omegnen af 60 millioner euro – svarende til mere end 450 millioner kroner til Mbappé.

Der er tale om løn og bonusser, som Mbappé ifølge domstolen har haft ret til, men som PSG ikke har villet udbetale.

Mbappé havde krævet hele 260 millioner euro fra klubben, som omvendt mente, at den havde krav på 440 millioner euro fra Mbappé.

Uenigheden mellem de to parter stammer fra sommeren 2023, hvor Mbappé nægtede at forlænge sin kontrakt med den parisiske klub.

Det betød, at han den følgende sommer kunne skifte transferfrit til Real Madrid, hvorved PSG gik glip af en potentielt stor transfersum.

Klubben mener, at Mbappé havde accepteret en lønnedgang som følge af den manglende kontraktforlængelse, og tilbageholdt derfor hans løn i de sidste måneder af sæsonen 2023/24.

Mbappé hævder, at der aldrig blev indgået en sådan aftale og føler sig forfulgt og chikaneret af PSG.

Derfor forlangte han oven i den manglende løn også et større erstatningsbeløb af klubben, men det fik han altså ikke medhold i.

Alligevel erklærer hans advokat, Frederique Cassereau, sig tilfreds med kendelsen.

– Det er som forventet, når man ikke betaler løn som aftalt, siger han ifølge Reuters.

De store beløb og den megen omtale, som sagen har fået, ser dog ikke ud til at have påvirket den 26-årige verdensstjerne.

Han har scoret 17 mål i 17 La Liga-kampe for Real Madrid i denne sæson og er suveræn topscorer i både den bedste spanske fodboldrække og i Champions League, hvor det er blevet til ni mål indtil videre.

Et flertal i EU-Parlamentet stemte tirsdag ja til at stramme kontrollen med landbrugsprodukter i handelsaftalen med de såkaldte Mercosur-lande.

Dermed tager EU formelt endnu et skridt fremad mod at indgå aftalen med Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Kravet om at stramme kontrollen kan måske imødekomme nogle af bekymringerne fra kritikere af aftalen.

Og det er nødvendigt.

Afstemningen i EU-Parlamentet kommer, efter at Frankrig søndag bad om at få udskudt den afgørende afstemning om den samlede handelsaftale i denne uge.

Bliver afstemningen udskudt, så risikerer aftalen ifølge flere EU-diplomater at falde efter 25 års forhandlinger.

De sydamerikanske lande er nemlig ved at miste tålmodigheden med EU. Her har store landbrugslande som Frankrig og Polen krævet stadig mere omfattende beskyttelse af deres landbrug.

Det danske EU-formandskab holder indtil videre fast i, at man vil gennemføre afstemningen i denne uge.

Spørgsmålet er, om det vil lykkes.

Italien er begyndt at bakke op om det franske ønske om en udskydelse.

Dermed er det usikkert, om det lykkes at gennemføre afstemningen som planlagt.

EU’s præsident, António Costa, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skal ellers flyve til Brasilien lørdag for at underskrive aftalen.

Det kræver dog, at EU-landene først godkender den samlede aftale i denne uge.

En 51-årig mand er tirsdag ved Retten i Glostrup idømt fængsel i fire år og seks måneder for at have frihedsberøvet en kvinde, som han havde mødt på datingappen Tinder, i fire dage i november 2024.

Han er også skyldig i voldtægt af kvinden og for at have udsat hende for voldtægt, trusler og grov vold, mens hun var frihedsberøvet i hans lejlighed i Ishøj.

Ud over fængselsstraffen blev han dømt til udvisning af Danmark med indrejseforbud i ni år.

I lejligheden pressede manden fingrene ind i øjnene på kvinden, blokerede hendes luftveje, til hun blev slap, og slog hende ti gange på benene med skaftet fra en hammer, lyder det i dommerens opsummering, mens den 51-årige mand ryster på hovedet.

Den tiltalte har under hele sagen nægtet sig skyldig i anklagerne.

Under et tidligere retsmøde forklarede han godt nok, at kvinden befandt sig i lejligheden i den periode, hvor hun ifølge anklageskriftet var frihedsberøvet.

Ifølge manden kunne kvinden dog bevæge sig frit. Hun befandt sig primært i et soveværelse i lejligheden, mens han primært var i stuen, og hun kom ind i stuen flere gange i perioden, fortalte han.

Det er den tiltaltes opfattelse, at kvinden kunne have forladt lejligheden, hvis hun selv ville.

De to havde mødt hinanden på Tinder et par uger forinden og sås flere gange i perioden op til frihedsberøvelsen.

Efter at have været ude at spise en aften i november sidste år, endte de hjemme hos ham.

Da de kom hjem, havde de to en kontrovers, hvor tiltalte “får en på hovedet” efter at have kaldt kvinden “møgluder”, har han tidligere forklaret i retten.

Derefter gav han hende “to flade i refleks” og trøstede hende bagefter.

Hun skulle egentlig have besøgt sin datter, men den 51-årige mand insisterede på, at hun skulle blive, da slagene havde efterladt nogle blå mærker i hendes ansigt, som han ikke syntes, at hendes datter skulle se.

Den forklaring købte retten ikke. Tværtimod har rettens medlemmer lagt vægt på kvindens forklaring, som sammenholdt med de skader, Rigshospitalet fandt på hende 15. november 2024, var mere troværdig.

Ifølge retten stoppede han hendes forsøg på at bestille en taxa, da hun ville hjem, og tog til sidst hendes telefon fra hende.

Han udsatte hende for vold og slog hende på et tidspunkt så hårdt i hovedet, at det sortnede for hendes øjne. Han fik hende til at udlevere koden til hendes telefon, så han kunne kontrollere, hvad der foregik på den.

Kvinden flygtede om morgenen 15. november uden sine ejendele, da hun opdagede, at manden ikke havde lagt mærke til, at hun var vågnet og stået op.

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om forvaring og udvisning af Danmark, da manden er nordmakedonsk statsborger. Forsvareren mente, at straffen burde ligge på fængsel i højst tre år.

Den dømte valgte på stedet at anke dommen til Østre Landsret.

Sajid Akram, en af gerningsmændene bag skudangrebet i Sydney, kom oprindeligt fra Indien, men han havde kun begrænset kontakt til familien derhjemme.

Det siger indisk politi tirsdag.

Den 50-årige mand, som af australsk politi er blevet udpeget som gerningsmand bag et terrorangreb rettet mod jøder, kom fra byen Hyderabad.

Ifølge det indiske politi var der ikke meget kontakt mellem ham og familien, og de kendte ikke til hans synspunkter.

– Familiemedlemmerne har ikke givet udtryk for nogen viden om hans radikaliserede holdninger eller aktiviteter og heller ikke om de omstændigheder, der førte til hans radikalisering, skriver politiet i delstaten Telangana i en pressemeddelelse.

Hyderabad er hovedstad i Telangana.

15 mennesker blev dræbt i angrebet søndag, som var rettet mod et jødisk arrangement.

Sajid Akram blev dræbt af skud fra politiet umiddelbart efter angrebet ved Bondi Beach.

Han udførte ifølge australsk politi angrebet i samarbejde med sønnen Naveed Akram.

Den indledende efterforskning peger på, at masseskyderiet var inspireret af Islamisk Stat, sagde politiet natten til tirsdag.

Sajid Akram flyttede i 1998 til Australien, og siden har han været i Indien seks gange, siger indisk politi.

Reuters

Tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen er død efter længere tids sygdom.

Det oplyser hans datter, Sally Bech Rasmussen, til TV 2 Kosmopol.

Hans Jørgen Bonnichsen blev 82 år.

Ifølge datteren sov Bonnichsen stille ind efter længere tids sygdom, hvor han var indlagt på sygehuset i Hillerød.

– Han har som ingen anden sat dybe aftryk hos de mennesker, han mødte på sin vej, og vi hans nærmeste vil for altid savne hans visdom, omsorg og kærlighed, skriver Sally Bech Rasmussen i en sms til mediet.

Datteren har desuden skrevet et opslag på Facebook om dødsfaldet.

– Himlen har i nat fået den største stjerne, da et helt særligt og unikt menneske er gået bort. Min højt elskede far sov efter eget ønske stille og roligt ind efter længere tids sygdom, lyder det.

Hans Jørgen Bonnichsen var ansat i politiet i 41 år, herunder en årrække som chefkriminalinspektør hos Rigspolitiet og operativ chef for rejseholdet ved Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Han gik på pension i 2006 og har siden været flittigt brugt i medier som ekspert, mens han også er forfatter til flere bøger og har turneret med foredrag om efterretningsarbejdet.

Da han fyldte 80 år i 2023, fortalte han, at han trods mange år på pension stadig havde kalenderen fuld.

– Jeg er i fuld sving på alle mulige måder. Det passer mig udmærket, for hvad skulle jeg ellers lave?, sagde han.

Efterretningstjenesternes arbejde foregår i sagens natur i en vis lukkethed, men Bonnichsen har både i tjenesten og efterfølgende talt for så meget åbenhed, som det nu er muligt at have i den branche.

Hans Jørgen Bonnichsen efterlader sig datteren samt flere børnebørn og oldebørn.

Han mistede sin hustru i 2022.

Et ægtepar forsøgte tilsyneladende at overmande den ene af de to gerningsmænd bag skudangrebet i Sydney søndag, men endte med at blive skudt og lå efterfølgende livløse på et fortov ved Bondi Beach.

Det fremgår af videooptagelser fra stedet, skriver avisen The Guardian.

Et dashcam på en forbipasserende bil på vejen Campbell Parade ved Bondi Beach optog tilfældigvis episoden.

På optagelsen, som er offentliggjort af bilisten, kan man se, at den 69-årige Boris Gurman og den 50-årige Sajid Akram – som er udpeget som én af to gerningsmænd – begge falder mod asfalten bag en parkeret bil.

Boris Gurman har en riffel i hånden. Riflen har han tilsyneladende vristet ud af hænderne på Sajid Akram, som ikke bærer noget våben.

Til stede er også Boris Gurmans hustru, den 61-årige Sofia Gurman. Ifølge The Guardian er hun involveret i tumulten.

På dronebilleder fra stedet, som er optaget efter optrinnet, kan man se, at Boris og Sofia Gurman ligger livløse på fortovet på Campbell Parade.

Deres familie har bekræftet, at de blev dræbt på stedet.

Angrebet ved Bondi Beach kostede i alt 15 personer livet. Derudover blev Sajid Akram skudt og dræbt af politiet.

Ifølge politiet begik han angrebet sammen med sin 24-årige søn.

Danmark har fået en ny golfprofil. 26-årige Rasmus Neergaard er blevet kåret som vinder af Den Gyldne Golfbold 2025 efter en imponerende debutsæson på DP World Tour.

Prisen, der gives til årets bedste golfspiller, blev tirsdag uddelt af Sportsjournalisternes Golfklub ved et arrangement i Idrættens Hus i Brøndby.

Neergaard har haft et forrygende år, som han rundede af i begyndelsen af december med en sejr i Melbourne ved Australian Open.

Hans præstationer har sikret ham adgang til verdens stærkeste tour, PGA Tour, samt en billet til majorturneringen US Masters i 2026.

– Det betyder rigtig meget, og det er en kæmpe anerkendelse, siger Neergaard om udnævnelsen.

Med prisen følger 20.000 kroner, som Neergaard sender videre til sin hjemklub, Furesø Golfklub.

Vejen til den internationale elite har været bemærkelsesværdig hurtig.

Efter fem år på college i USA blev Neergaard professionel i midten af 2023. Allerede året efter begyndte det for alvor at tage fart.

Han rykkede hurtigt op gennem rækkerne og etablerede sig på DP World Tour, hvor han i år leverede en sæson, som han selv kalder “perfekt”, efter at den kulminerede med sejren i Australien.

Kort efter opnåede han karrierens hidtil højeste placering på verdensranglisten som nummer 51.

Triumfen i Australien og hans øvrige præstationer har åbnet døren til det højeste niveau, og han kan i 2026 se frem til at spille med blandt verdens allerbedste golfspillere.

Danmark er generelt godt repræsenteret på verdensranglisten. Ud over Neergaard finder man Rasmus Højgaard (40), Nicolai Højgaard (77) og Thorbjørn Olesen (99) blandt top-100. Alle fire har sikret sig kort til PGA Tour i 2026.

Hos kvinderne er Nanna Koerstz Madsen, som nummer 62, bedste dansker.

Udenrigsministeriets rejsevejledning til Thailand og Cambodja er blevet skærpet, fordi en strid mellem de to lande er forværret.

Det skriver Udenrigsministeriet på den sociale platform X.

For Thailand frarådes alle rejser til grænseområdet til Cambodja i en zone på 50 kilometer.

Det inkluderer øer som Koh Chang, Koh Kood og Koh Mak, som ligger i Trat-provinsen.

For Cambodja gælder det samme med en zone på 50 kilometer fra grænsen.

Konflikten bunder i, at Thailand og Cambodja i mere end 100 år har kæmpet om suverænitet over området omkring deres 817 kilometer lange fælles grænse.

Konflikten mellem de to sydøstasiatiske lande er fra tid til anden blusset op. Det er sket igen inden for de seneste måneder.

– Sikkerhedssituationen er ustabil og uforudsigelig. Den kan forværres uden varsel. Der kan være militære sammenstød, missilnedslag og indføres udgangsforbud, skriver Udenrigsministeriet i rejsevejledningerne.

Det danske ministerium opfordrer rejsende til at holde sig opdateret via medier som Phnom Penh Post eller Khmer Times samt lokale myndigheder, hotel, rejsebureau eller flyselskab.

Rejseselskabet Tui har på nuværende tidspunkt ikke gæster i det påvirkede område. Det oplyser kommunikationschef Mikkel Hansen i en mail.

I weekenden besluttede Tui at stoppe for salg til området frem til foreløbigt 9. januar. Kunder med bookinger til områderne kontaktes direkte, så de kan ændre eller aflyse rejsen.

De fleste af Tuis gæster befinder sig i stedet i det sydlige Thailand i områder som Phuket, Krabi og Khao Lak, oplyser Mikkel Hansen.

Konflikten har betydet, at mindst 32 personer, både soldater og civile, er blevet dræbt denne måned. Samtidig er omkring 800.000 blevet fordrevet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Begge lande har beskyldt hinanden for at udløse sammenstødene, mens parterne begge hævder at udøve selvforsvar.

I sidste uge sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han havde talt med både den thailandske premierminister, Anutin Charnvirakul, og den cambodjanske premierminister, Hun Manet.

De havde ifølge Trump indvilget i at stoppe kampene.

Tirsdag kræver Thailand, at Cambodja må være de første, der indleder en våbenhvile. Det har Cambodja ikke kommenteret.

Fremover skal udsatte kvinder og mænd kunne opsige deres job og flytte på krisecenter uden at miste retten til dagpenge.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Ændringen forventes at træde i kraft i februar næste år.

I dag er reglerne skruet sådan sammen, at det opfattes som selvforskyldt ledighed, hvis man opsiger sit job, i forbindelse med at man tager på krisecenter. Det giver derfor en karantæne på tre uger, hvor man ikke kan få dagpenge.

Krisecentre er steder, man kan flytte hen, hvis man for eksempel lever i et voldeligt forhold eller udsættes for stalking eller negativ social kontrol.

Er man i den situation, skal man ikke miste retten til dagpenge, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

– Voldsramte mennesker skal ikke straffes med karantæne i dagpengesystemet, hvis de er nødt til at sige deres arbejde op og opsøge et krisecenter. Der er rigeligt med usikkerhed forbundet med deres livssituation.

– Derfor skal de fremover være sikret, at de kan få dagpenge med det samme, hvis de er nødsaget til at opsige deres arbejde, siger han.

Regelændringen sker med opbakning fra forligspartierne bag dagpengeaftalen fra 2015.