Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, vil i en tale onsdag udtrykke sin “afsky” over for Nato.

Det siger han i et interview med nyhedsbureauet Reuters inden talen.

Han siger også, at han “absolut” overvejer at trække USA ud af den vestlige militæralliance.

Det Hvide Hus har varslet, at Trump onsdag aften lokal tid vil holde en tale til den amerikanske nation. Den kommer til at indeholde en vigtig melding om Iran, lyder det.

Talen vil foregå klokken 03 natten til torsdag dansk tid.

De seneste dage har Trump skruet yderligere op for kritikken af den vestlige militæralliance Nato. Det er dog langtfra første gang, at han langer ud efter Nato.

I et interview med det britiske medie The Telegraph onsdag gav han også udtryk for, at han overvejer at trække USA ud af Nato.

– Jeg har aldrig været overbevist om Nato. Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, sagde han til mediet.

USA’s præsident, Donald Trump, siger i et opslag på Truth Social, at Irans præsident har bedt om en våbenhvile.

Han siger videre, at USA vil “overveje” at gå med til det, når Hormuzstrædet er åbent.

– Indtil da bomber vi dem ud i total ødelæggelse eller – som de siger – tilbage til stenalderen, skriver Trump onsdag.

Trumps udmelding om, at Iran har bedt om våbenhvile, er ikke blevet uafhængigt bekræftet.

Fra Iran lød det onsdag, at iranerne har den “nødvendige vilje” til at afslutte den igangværende krig med Israel og USA, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det sagde den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa. Det stod der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian.

Det gælder “især de garantier, der er påkrævede for at forhindre en gentagelse af krigen”, tilføjede den iranske præsident.

USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei blev slået ihjel i den første bølge.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Før SF og formand Pia Olsen Dyhr ankom til regeringsforhandlingerne på Marienborg onsdag, lød det fra Pia Olsen Dyhr, at partierne er nødt til at “læne os mod hinanden” for at få regeringskabalen til at gå op.

På vej ud fra forhandlingerne næsten tre timer senere, vil hun dog ikke afsløre, hvor SF kan gå på kompromis.

– De steder, hvor vi skal gå på kompromis, er de steder, hvor vi hver især godt kan se, at vi ikke får vores model igennem.

– Og jeg kommer ikke til at sige, hvad det er endnu. For det er noget af det, vi må diskutere i et forhandlingslokale, siger Pia Olsen Dyhr efter forhandlingerne.

Foran pressen er hun flankeret af politisk ordfører Signe Munk, mens tv-billeder viser, at også Jacob Mark og næstformand Benjamin Bilde Brændemose Boelsmand har været med til forhandlingerne hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Pia Olsen Dyhr vil altså ikke sige, hvor SF kan blive nødt til at gå på kompromis, men hun vil gerne sige, hvor SF ikke kommer til at give sig.

– Der er nogle steder, hvor jeg ikke kommer til at gå på kompromis overhovedet. Det bliver i forhold til vores rene drikkevand, og det bliver i forhold til, at vi skal investere i vores folkeskole, siger Pia Olsen Dyhr.

SF vil gerne være en del af en regering, hvis det bliver uden Venstre og De Konservative, hvilket Pia Olsen Dyhr igen slår fast onsdag.

Mette Frederiksen har givet sig selv mandat til at afsøge en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

De tre partier har dog langt fra flertal alene, og derfor forhandles der også med en række andre partier. De tre partier har tilsammen 68 mandater.

De Radikale er klokken 15 mødt ind på Marienborg, mens Moderaterne skal til forhandlinger onsdag aften.

Tidligere onsdag har Alternativet været forbi Mette Frederiksen, mens de nordatlantiske mandater og Enhedslisten var der tirsdag.

Enken efter købmanden Herman Salling, 82-årige Karin Salling, er blevet bestjålet i sit hjem i Højbjerg uden for Aarhus, imens hun var hjemme.

Det skriver hendes datter, Tina Salling, på Facebook onsdag og understreger, at der ikke er tale om en aprilsnar.

Indbruddet skete tirsdag aften, og et ukendt antal tyve slap ifølge datteren afsted med blandt andet et Fabergé-æg og designertasker fra Louis Vuitton.

– En person fandt det absolut nødvendigt at kravle gennem et vindue i overetagen, mens hun (Karin Salling, red.) sad nede i stuen, skriver datteren i opslaget.

Til lokalavisen Din Avis fortæller Tina Salling, værdien af tyvekosterne endnu er ukendt. Familien er fortsat ved at danne sig et overblik.

Hun tilføjer, at indbruddet ser ud til at være udført af professionelle.

19 migranter, herunder en baby, er druknet i et bådforlis onsdag ud for det sydvestlige Tyrkiet.

Det oplyser den tyrkiske kystvagt ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge kystvagten havde man forsøgt at stoppe båden, da den begyndte at tage vand ind i Det Ægæiske Hav.

Omkring 20 personer blev reddet op af vandet i live, lyder det.

Migranterne – de fleste fra Afghanistan – befandt sig ifølge myndighederne i en oppustelig gummibåd.

Idris Akbiyik, der er guvernør i Mugla-provinsen, fortæller ifølge AFP, at båden forliste på grund af dårlige hav- og vejrforhold, og at eftersøgningen af migranter i havet stadig er i gang.

Det Ægæiske Hav er en del af Middelhavet, som mange migranter hvert år forsøger at krydse.

Selv om der har været færre forsøg på at krydse havet og komme til Europa end tidligere, har antallet af migranter, der er døde i forsøg på at rejse over havet, været rekordhøjt de første to måneder af 2026.

Det viser data fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som hører under FN.

Mindst 655 mennesker døde eller blev meldt savnede i januar og februar. Det er over dobbelt så mange som de 287 personer i samme periode sidste år.

Ngo’er og forskere siger, at der er mange grunde. De omfatter storme, grænselukninger og problemer for redningsoperationer.

EU’s grænseagentur, Frontex, sagde i sidste uge, at det høje dødstal skyldes “ekstreme vejrforhold” i perioden.

Det gælder blandt andet stormen Harry, som ramte Middelhavsregionen i midten af februar.

Samtidig kritiserer EU-grænseagenturet menneskesmuglere for at bruge usikre fartøjer til at sejle migranterne over havet.

En mand har onsdag fået Østre Landsrets ord for, at han slipper for at betale tre rykker- og inkassogebyrer, fordi brevene aldrig nåede frem.

Han har erkendt, at han i sommeren 2021 parkerede sin bil ulovligt og derfor fik en kontrolafgift på 795 kroner, der helt klassisk var sat under vinduesviskeren på bilen.

Kontrolafgiften fik han dog ikke betalt med det samme, og parkeringsselskabet Europark sendte ham derfor en række breve for at få ham til at punge ud.

I alt blev der sendt otte breve fra Europark og selskabets inkassofirma, Euroincasso fra august 2021 frem til januar 2022. Tre af brevene var pålagt rykker- eller inkassogebyr på 100 kroner.

Men ifølge manden, der parkerede ulovligt, modtog han ingen af de første syv breve. Det var først, da selskabet skiftede postleverandør, at det ottende brev landede i postkassen, og manden blev opmærksom på sagen.

Han gjorde indsigelse mod rykkerne, og samtidig klagede han til Forbrugerombudsmanden.

Hans klage var en ud af 139 klager, som Forbrugerombudsmanden fik i første halvdel af 2022 over opkrævning af rykkergebyrer og lignende fra Europark og Euroincasso.

Under landsretssagen har Europark anført, at der ikke er dokumenteret nogen uregelmæssigheder i Bladkompagniets postleverancer for det pågældende område, og ingen af brevene kom retur til Europark.

Dommen er en stadfæstelse af en dom afsagt af Københavns Byret i februar 2024. En måned forinden betalte manden kontrolafgiften på de 795 kroner.

Østre Landsret er nået frem til samme resultat, som Vestre Landsret gjorde i en tilsvarende sag i januar 2026. Ifølge Forbrugerombudsmanden har Europark søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få Vestre Landsret-sagen for Højesteret.

Forbrugerombudsmanden er under sagen indtrådt på mandens side som biintervenient, altså støtte, og ifølge forbrugerombudsmand Torben Jensen kan de to landsretsdomme få betydning for alle typer af krav om betalinger.

– Nu har både Vestre Landsret og Østre Landsret slået fast, at rykkerskrivelser skal være nået frem til modtagerne, før der kan opkræves rykkergebyrer, inkassogebyrer og inkassoomkostninger, og at det er kreditor, der har bevisbyrden for brevenes fremkomst, når en forbruger oplyser, at brevet aldrig er modtaget, siger Torben Jensen i en pressemeddelelse.

Europark er en del af Apcoa Parking, der beskriver sig selv som markedsleder inden for administration af parkering i både Danmark og Europa.

Ritzau har kontaktet Apcoa for at få et interview om dommen.

Anden runde blev endestationen for den danske tennisspiller Elmer Møller i ATP 250-turneringen i rumænske Bukarest.

Onsdag tabte danskeren i to sæt, 2-6, 1-6, til argentinske Mariano Navone.

Møller, der ligger nummer 134 på verdensranglisten, var undertippet mod Navone, der er nummer 60 i verden, og niveauforskellen var til at se kampen igennem.

Når partierne skulle afgøres, var argentineren skarpest, mens der var for mange fejl i Elmer Møllers spil på afgørende tidspunkter. Baghånden, der ellers er et stort våben for danskeren, var også uskarp.

Det er anden ATP-turnering i træk, at Elmer Møller ryger ud i anden runde. Det samme var tilfældet i Chile i slutningen af februar. Siden har danskeren tabt to gange i første runde i et par Challenger-turneringer.

Møller havde tirsdag åbnet turneringen på gruset i Bukarest med en sejr mod hjemmebanehåbet Adrian Boitan, men modstanderen i anden runde var af en anden kaliber.

Allerede i kampens første parti fik Navone overhånden med et servegennembrud. Derfra viste Elmer Møller gode takter i første sæt, men muligheden for at bryde tilbage glippede.

I stedet brød argentineren igen og sikrede ved første mulighed sættet.

I andet sæt formåede danskeren faktisk at bryde Navone, men Møllers fejlmargen voksede samtidig i egen serv.

Ikke en eneste gang i sættet holdt danskeren serv, og symptomatisk for hvordan kampen udviklede sig, blev det afgjort med flere danske fejl i træk og et rent argentinsk parti i Møllers serv.

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at trække USA ud af forsvarsalliancen Nato.

Det siger han i et interview med det britiske medie The Telegraph onsdag.

Adspurgt om, hvorvidt han vil genoverveje USA’s medlemskab efter krigen i Iran, svarer han, at det er “end ikke en genovervejelse længere” (beyond reconsideration).

– Jeg har aldrig været overbevist om Nato (swayed by Nato). Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, siger han til mediet.

En papirtiger er en institution eller en person, der udadtil virker meget skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har efter Trumps udtalelser kaldt Nato for “den mest effektive militæralliance, verden nogensinde har set”.

– Nato har givet os sikkerhed i mange årtier, og vi er fuldt forpligtede til Nato, siger Starmer onsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra Trump kommer, efter at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ligeledes har understreget, at USA er nødt til at revurdere sit forhold til forsvarsalliancen, når krigen i Iran er afsluttet.

Det siger han i et interview med tv-stationen Fox News.

– Der er efter min mening desværre ikke nogen tvivl om, at vi efter konflikten er nødt til at revurdere forholdet, lyder det fra Rubio.

Sverige statsminister, Ulf Kristersson, maner dog ifølge det svenske nyhedsbureau TT til ro efter udmeldingen fra Trump.

– Intet i vores daglige oplevelser af samarbejdet i Nato, og det er meget omfattende, har forandret sig overhovedet. Så jeg tror, at man lige nu skal se mere på, hvad der sker, og mindre på hvad der bliver sagt, siger statsministeren.

USA og Israel har siden 28. februar været i krig med Iran.

Siden da har Trump gentagne gange givet udtryk for, at han er utilfreds med europæiske Nato-landes modvilje mod at yde militær støtte til USA.

Det drejer sig blandt andet om at sende militær til at hjælpe med at sikre Hormuzstrædet, der er en afgørende søvej for eksport af olie og naturgas.

Skibstrafikken gennem strædet er stort set gået i stå de seneste uger, hvilket har sendt energipriserne i vejret.

En række europæiske lande – heriblandt Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark – har sagt, at de vil bidrage til indsatsen med at sikre Hormuzstrædet.

Landene har dog ikke givet konkrete tilsagn endnu.

En dommer forlænger varetægtsfængslingen med fire uger for to mænd på 25 og 35 år, der er sigtet for at have knivdræbt en ældre mand.

Det oplyser specialanklager Claus Christensen til Ritzau.

Kendelsen om fortsat fængsling er afsagt onsdag af Retten i Horsens.

Hvad der kom frem under retsmødet, er uvist, da det foregik for lukkede døre. Specialanklageren ønsker ikke at oplyse, på hvilket grundlag de to har fået forlænget deres varetægtsfængsling.

Den 68-årige mand blev fundet død 2. marts på en landejendom i Taps ved Christiansfeld syd for Kolding. Han var blevet stukket med kniv i halsen, og politiet mener, at han derudover blev udsat for vold, så han brækkede sine ribben.

Den 25-årige mand er sigtet for at have dræbt den 68-årige, men den 35-årige ifølge sigtelsen medvirkede til drabet.

I grundlovsforhøret den 8. marts nægtede de sig skyldige. Her blev de fremstillet for en dommer sammen med fire andre personer, der også nægtede sig skyldige.

I marts fandt dommeren alene grundlag for at varetægtsfængsle de to mænd på 25 og 35 år, mens fængslingen blev opretholdt i tre døgn for tre af de andre anholdte, nemlig en 19-årig kvinde, en 52-årig kvinde og en 61-årig mand.

Når en dommer opretholder en anholdelse, får politiet mere tid til at efterforske i sagen, inden den sigtede kommer på fri fod.

En enkelt anholdt – en 19-årig kvinde – blev løsladt i grundlovsforhøret.

Politiet har efter

Cykelfænomenet Tadej Pogacar får sig endnu en udfordrer i søndagens Flandern Rundt.

Den belgiske stjerne Remco Evenepoel har nemlig meldt sin ankomst til det belgiske brostensmonument.

Det bekræfter Evenepoel på sin Instagram, ligesom løbsarrangøren skriver det på X.

Den olympiske mester i både linjeløb og enkeltstart afviste ellers i vinter, at Flandern Rundt var en del af hans løbsprogram. Men i den seneste uge har rygterne om hans deltagelse taget til, og onsdag blev nyheden bekræftet.

Det ændrer dog ikke på, at Pogacar er den altoverskyggende favorit. Sloveneren vandt løbet i 2023 og 2025.

Vinderen fra 2024 og 2022, Mathieu van der Poel, forventes at være Pogacars største udfordrer til sejren, mens også danske Mads Pedersen og Evenepoels landsmand Wout van Aert er en del af favoritfeltet.

Det bliver dog spændende at se, om Evenepoel er i stand til at blande sig med brostensspecialisterne. Red Bull-stjernen har ikke før stiftet bekendtskab med de belgiske brosten i løbssammenhæng.

Evenepoel kørte i den forgangne uge Catalonien Rundt, hvor han spillede en hovedrolle på flere etaper, men ikke vandt en etape og blev samlet nummer fem.

Januar blev den koldeste i 16 år, og februar fortsatte i det usædvanligt kølige spor.

Men i marts har vejrguderne vist sig fra deres milde side.

Marts 2026 har nemlig budt på flere solskinstimer og højere temperaturer end normalt.

Det fremgår af en opgørelse fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Med en middeltemperatur på 5,5 grader blev marts 2026 således den sjettevarmeste, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874.

Marts bød også på usædvanligt meget solskin. Solen skinnede over landet i 153,2 timer – 17 procent over gennemsnittet for perioden fra 1991 til 2020.

Der blev i marts i år også målt lidt mindre nedbør end en normal marts måned.

Der faldt i gennemsnit 35,3 millimeter. Det er 24 procent mindre end gennemsnittet for marts i årene 1991 til 2020.

April ser ud til at fortsætte i det lune spor fra marts.

Der er nemlig varm luft sydfra på vej mod Danmark, skriver DMI på sin hjemmeside.

Tirsdag lød forudsigelsen på op mod 20 grader på tirsdag i næste uge.

Prognosen er nu opdateret og venter mellem 13 og 17 graders varme på tirsdag, skriver vagthavende meteorolog Jesper Eriksen på DMI’s hjemmeside.

– Om de tidligere forudsagte 20 grader ender som en ufrivillig aprilsnar, må vi vente at se, lyder det fra meteorologen.

Sikkert er det dog, at april statistisk set er den tørreste måned i Danmark.

Det skyldes blandt andet et fænomen kaldet “Påskeøsten”.

Det dækker ifølge DMI over perioder med østlige vinde i foråret, hvor kold og tør luft strømmer ind over Danmark.

Ofte ligger der også højtryk i nærheden af Danmark, som holder regnfulde lavtryk på afstand.

Alt i alt giver det gode betingelser for tørt vejr, skriver DMI.

Det svenske regeringsparti Moderaterna vil lade det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna (SD) blive en del af regeringen, hvis de vinder valget i efteråret.

Det siger den svenske statsminister og partileder for Moderaterna Ulf Kristersson onsdag på et pressemøde sammen med Jimmie Åkesson, der leder Sverigedemokraterna, ifølge SVT.

– Vi er blevet enige om at danne en stærk flertalsregering, hvis vi får vælgernes tillid, siger Kristersson.

Statsministeren uddyber, at han ud over Moderaterna og Sverigedemokraterna ser regeringen bestå af Kristdemokraterna og Liberalerna, som begge er en del af den nuværende regering.

Regeringen vil stadig have Kristersson i spidsen, siger han og fortæller, at Sverigedemokraterna vil få “vigtige” ministerposter.

En 15-årig dreng samt to voksne er sigtet i en sag om to brande, og de kræves alle tre varetægtsfængslet, mens efterforskningen pågår.

Det oplyser Nordjyllands Politi onsdag i en pressemeddelelse.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Hjørring onsdag klokken 13. Her vil anklagemyndigheden anmode om at få dørene lukket.

De sigtede – en 15-årig dreng, en 27-årig mand og en 44-årig kvinde – kobles af politiet til de to brande.

– Anholdelserne er resultatet af en massiv og målrettet efterforskning efter de to brandattentater. Efterforskningen førte os frem til de tre mistænkte, som i løbet af onsdagen blev anholdt i tæt samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi, siger politiinspektør Sune Myrup i meddelelsen.

Politiets efterforskning indikerer, at alle tre har været involveret i begge brande.

Den første brand fandt sted i Karup J natten til den 26. marts, hvor der blev kastet en brændende genstand ind i en villa, der efterfølgende nedbrændte.

Fire døgn senere – natten til den 30. marts – var det en ejendom centralt i Dronninglund, der blev sat i brand. Branden er af politiet beskrevet som eksplosionsagtig.

En kvinde befandt sig i huset i Dronninglund, men ingen kom til skade. Der var heller ingen meldinger om tilskadekomst i forbindelse med den første brand.

Politiinspektør Sune Myrup ønsker inden grundlovsforhør ikke at oplyse, hvilken indbyrdes relation de tre sigtede har, eller om de har nogen forbindelse til de pågældende steder, hvor brandene blev påsat.

Dog gentager politiet, at der nok er en sammenhæng mellem brandene og en konflikt i bandemiljøet.

– Da vi, som tidligere oplyst, ser en sammenhæng mellem brandsagerne og den aktuelle konflikt mellem LTF og Comanches, er vi tilfredse med, at vi så hurtigt har kunnet foretage anholdelser, siger Sune Myrup i meddelelsen.

Selv om politiet ser en sammenhæng med bandekonflikten, er de tre personer ikke sigtet efter straffelovens paragraf 81 a, der populært omtales som bandeparagraffen. Denne kan ved en dom hæve straffen med indtil det dobbelte.

Tirsdag aften vil blive husket som en trist dag i det danske landsholds historie. Tre brændte straffespark hamrede sømmene i kisten, og fiaskoen var total.

Danmark skal ikke til VM i Nordamerika, efter hvad flere af spillerne selv kaldte en “skandale”.

Men når fodboldsorgen har lagt sig, må Dansk Boldspil-Union (DBU) se på, hvordan man kommer videre.

I den proces er det ifølge Jim Stjerne Hansen, der er tidligere generalsekretær i DBU, vigtigt, at man ikke fokuserer på én enkelt kamp, men i stedet ser på det samlede forløb.

– Man analyserer forløbet af den kvalifikationsrunde, som man ikke kom så heldigt ud af, siger Jim Stjerne Hansen, der selv flere gange har stået med et dansk landshold, der har misset en stor slutrunde.

Han peger samtidig på det pres, der kan opstå omkring landsholdet og ledelsen efter så stor en skuffelse.

– Hvis alle mandagstrænere mener, at træneren skal fyres, så lægger det jo et vist pres på Peter Møller og ledelsen, siger Jim Stjerne Hansen med henvisning til DBU’s fodbolddirektør.

– Men det ved man jo, når man går ind til sådan et job. Når man sammen med landstræneren forsøger at lægge en linje, så ved man, at den vil blive kritiseret af nogle.

– Nogle gange vil kritikken også gå så vidt, at man vil have manden fyret, siger Jim Stjerne Hansen.

Trods den kolossale skuffelse, det er, at Danmark ikke kvalificerede sig til et VM, hvor der er et historisk højt antal deltagere på 48 hold, fredede Peter Møller efter kampen mod Tjekkiet landstræner Brian Riemer.

Fodbolddirektøren understregede, at DBU “tror på kontinuitet”, og at det var derfor, man – inden VM-kvalifikationen begyndte at gå skævt – forlængede aftalen med Brian Riemer til 2028.

Som generalsekretær i DBU gennem en lang årrække har Jim Stjerne Hansen selv stået i situationer, hvor store skuffelser lagde pres på landstrænerens job. I hans tid så han det også som vigtigt ikke at overreagere.

– Vi kiggede ikke på én enkelt kamp, for alle hold har udfald. Vi kiggede på et forløb op til en kvalifikation, og så foretog vi en samlet vurdering af det.

– Jeg husker også engang, hvor vi tabte 0-4 til Armenien i Parken, hvor alle ville fyre Morten Olsen. Men det skulle jo ikke ødelægge en i øvrigt fastlagt linje og strategi, som vi fulgte.

Danmarks nederlag i straffesparkskonkurrence til Tjekkiet kommer efter, at man i gruppespillet kunne have spillet sig direkte videre mod enten Skotland eller Belarus.

Jim Stjerne Hansen understreger også, at den største fejl i forløbet nok kom mod Belarus, hvor man burde have vundet.

– Men vi må jo konstatere, at Danmark ikke kan forvente at være med hver gang, og derfor vil der også komme de her situationer. Det er jo ærgerligt og trist, at vi med så mange kvalificerede hold ikke kommer med.

Han tilføjer, at det naturligvis har nogle umiddelbare økonomiske og sportslige konsekvenser, men at det formentlig ikke er kritisk for DBU’s bundlinje.

– Man skal jo huske på, at det er spillerne, der får langt de fleste penge, så det er dem, der også er de store økonomiske tabere, siger Jim Stjerne Hansen.

Onsdag 1. april træder nye regler i kraft for placering af drikkevarer med alkohol i butikker landet over.

Reglerne betyder, at breezers, øl og andre drikkevarer med alkohol ikke længere må placeres ved kasseområdet eller ved siden af slik og chips.

Det skriver Alkoholreklamenævnet i en pressemeddelelse.

De nye retningslinjer blev aftalt i sommeren 2025 mellem detailhandlen, alkoholproducenter og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Formålet er at mindske mængden af impulskøb af alkohol blandt unge.

Aftalen betyder, at drikkevarer med alkohol skal placeres adskilt fra kasseområdet, slik og chips, børne- og legetøjs- og grøntafdelinger.

– Når børn og unge går i supermarkedet eller til købmanden, skal de ikke mødes af øl, vin og spiritus utallige steder i butikkerne, sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse i september sidste år.

Alkoholreklamenævnet skal sikre, at reglerne efterleves. Det oplyser forperson for nævnet Marlene Winther Plas.

– Det betyder, at hvis man som forbruger ser alkohol, der er placeret på en måde, der strider imod den frivillige aftale, vil vi opfordre til at sende en klage til Alkoholreklamenævnet.

– Vi kommer også selv til at sætte ind med en monitorering for at sikre, at de nye regler bliver overholdt, siger hun i meddelelsen.

Det understreges i pressemeddelelsen, at kravene skal overholdes “under hensyntagen til, hvad der er praktisk muligt for den enkelte butik”.

– Blandt andet er den markante stigning i butikstyverier et praktisk hensyn, der kan give anledning til, at bestemte varegrupper placeres efter særlige hensyn, skriver Alkoholreklamenævnet.

Det kan ifølge nævnet være nødvendigt for butikker at flytte rundt på deres placering af varer som følge af aftalen.

– Men der er ikke en forventning om, at butikkerne bygger om, lyder det.

To personer er anholdt og sigtet for drabsforsøg i forbindelse med et skyderi mod to lejligheder i Kastrup natten til tirsdag.

Det skriver Københavns Politi på myndighedsmeddelelsestjenesten Politi Update.

De sigtede er en 17-årig dreng og en 18-årig mand, og de blev anholdt tirsdag klokken 21.06 på Københavns Hovedbanegård, efter det som politiet beskriver som en målrettet og intensiv efterforskning.

De fremstilles efter planen i grundlovsforhør ved Dommervagten ved Vestre Fængsel klokken 12. Her vil anklagemyndigheden kræve de to teenagere fængslet, mens politiet fortsætter efterforskningen af sagen.

Anklagemyndigheden vil i den forbindelse anmode om lukkede døre, fremgår det.

Københavns Politi oplyste tirsdag, at der formentlig blev anvendt et automatvåben ved skyderiet, hvor der blev affyret måske i omegnen af ti skud. De ramte to lejligheder på Kastruplundgade. Den ene var i stueetagen, og den anden på første sal.

Politiet mener, at lejligheden i stuen var målet.

– Det er qua, at langt den største del af skuddene sidder i stueetagen, sagde vagtchef Anders Frederiksen tirsdag.

Selv om der var personer hjemme, da skyderiet fandt sted, kom ingen til skade. Blandt beboerne i hjemmet var også børn.

Billeder viser, at nogle skud gik gennem vinduer på stedet, og politiet har også fundet afskudte patronhylstre på gerningsstedet.

Politiets vagtchef sagde tirsdag, at gerningspersonen måske ikke har stor erfaring med skydevåben.

– Der er sandsynligvis skudt med et automatvåben, man måske ikke helt har kunnet kontrollere rekylen i, siger vagtchefen.

Rekyl er det ofte kraftige tilbageslag eller -stød, som et våben giver, når det affyres.

Hvis aftrækkeren blot blev holdt inde på automatvåbnet, og gerningspersonen er uerfaren på våbenfronten, kan det ifølge vagtchefen have ført til, at våbnet under skyderiet er begyndt at pege mere og mere opad, så førstesalen er blevet ramt.

Nonprofitorganisationen Somi har indgivet et gruppesøgsmål i Danmark mod selskabet Meta, der står bag de sociale medier Facebook og Instagram.

Søgsmålet er indgivet i Københavns Byret på vegne af danske børn og unge, skriver DR.

Ifølge Somi er Facebook og Instagram designet til at være meget vanedannende, hvilket især mindreårige er særligt sårbare over for.

Det vanedannende design indebærer blandt andet funktioner som uendelig scrolling, notifikationer og valideringsværktøjer som likes og delinger.

Sådan skrev Somi i en pressemeddelelse i september 2025. Her lød det også, at organisationen havde sendt et advarselsbrev til Meta i Danmark.

– Disse designstrategier er blevet knyttet til stigende forekomster af depression, angst, søvnforstyrrelser og nedsat skolepræstation blandt unge, skrev Somi i meddelelsen.

Somi er en hollandsk nonprofitorganisation, der arbejder for databeskyttelse og digitale rettigheder.

Organisationen hævder, at Meta overtræder flere europæiske og danske love.

Meta bør derfor ifølge Somi betale en erstatning på 25.000 kroner til hver af de berørte mindreårige for den psykiske skade, de har lidt. Det skriver DR.

Søgsmålet kommer, efter at Meta og Google i sidste uge tabte en sag om afhængighed af sociale medier i USA.

Her havde en 20-årig amerikansk kvinde lagt sag an mod de to techselskaber for at gøre hende afhængig af selskabernes apps, vel vidende om at det var til skade for hendes mentale helbred.

Under sagen forklarede hun, at den tidlige afhængighed af sociale medier forværrede hendes depression og selvmordstanker.

Den 20-årige fik rettens ord for, at Meta og Google kan stilles til ansvar for at have gjort hende afhængig.

Selskaberne skal betale hende en erstatning på tre millioner dollar – svarende til knap 20 millioner kroner.

Den danske sag, som Somi har anlagt, ventes tidligst at blive afgjort i 2027, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Somi har ligeledes anlagt søgsmål mod Meta i Holland, Tyskland og Belgien.

Det danske C25-indeks åbnede 2,3 procent højere onsdag morgen, efter præsident Donald Trumps melding om at USA snart kan trække sig fra konflikten i Iran.

Tre kvarter senere er de dog faldet en smule tilbage og er kun steget 1,6 procent.

22 af de 25 aktier i det danske eliteindeks stiger fra morgenstunden – kun de to Mærsk-aktier og Vestas er i minus.

Investorernes optimisme kommer, i kølvandet på en handelsdag på Wall Street hvor de amerikanske aktier også lyste grønt.

S&P-indekset steg 2,9 procent, og det teknologitunge Nasdaq-indeks steg med 3,8 procent.

De pæne stigninger kommer, som nævnt i kølvandet på at Donald Trump tirsdag luftede, at USA var på vej til at gøre en ende på de angreb på Iran, som har ramt hele verdens olieforsyning.

Trump har dog ikke fortalt, hvornår det vil ske, og det står heller ikke klart, om iranerne igen vil åbne for skibstrafikken gennem Hormuz-strædet, så olietankerne igen kan passere det smalle og vigtige knudepunkt.

Måske bliver vi klogere natten til torsdag dansk tid, hvor Donald Trump vil holde tale.

Emnet og indholdet af talen er ukendt, men Trump gav tirsdag aften dansk tid udtryk for, at det amerikanske engagement i Iran-konflikten formentlig kun vil vare to eller tre uger endnu, før man trækker sig.

De aktuelle stigninger kommer, i kølvandet på en marts måned der var hård ved aktiemarkederne over det meste af verden.

De stigende oliepriser og frygten for en længerevarende forsyningskrise med rekordhøje oliepriser har fået investorer over hele verden til at sælge ud af deres værdipapirer.

Onsdag morgen er oliepriserne imidlertid faldet tre procent oven på gårsdagens nyheder og en forventning om, at Hormuz-strædet snart kan åbne igen.

Brent-olien fra Nordsøen er dog fortsat 39 procent højere end for en måned siden.

I Krokodille Zoo i Eskilstrup på Falster blev der i 2025 født pumatvillinger, hvor den ene manglede øjnene.

Nu viser nye test, at den blinde puma er sund og rask, trods dens manglende øjne. Det viser undersøgelser foretaget af dyrlæger og øjenspecialister.

– Sidste år fik vi en puma helt uden øjne, ellers er det en helt perfekt puma. Det er et af naturens mirakler, siger René Hedegaard, direktør for Fonden Krokodille Zoo.

De første antagelser fra dyrlæger var, at pumaens øjne ikke havde åbnet sig, som tilfældet er med kattedyr. Senere viste det sig dog, at pumaen ikke blot havde problemer med at åbne øjnene, men at den var født helt uden.

Pumaen blev i september 2025 undersøgt på Herlev Dyrehospital, og ved brug af ultralyd kunne hospitalet konstatere, at der næsten ingen udviklede øjne var hos den blinde puma.

Efterfølgende kunne dyrehospitalet bekræfte, at den lille pumaunge aldrig ville kunne komme til at se, men at pumaens andre sanser ville skærpe sig.

Det bekræfter René Hedegaard. Stifteren af Krokodille Zoo siger, at den blinde puma lever på helt lige vilkår med sin tvilling, og de andre pumaer i flokken.

– Hun (den blinde puma, red.) kan leve på præcis samme vis som de andre. Der er ingen forskel, og hun spiser godt og gør alt selv.

Ved fødslen af den blinde unge sagde René Hedegaard, at der ikke var grund til bekymring, og René Hedegaard siger nu, at han forventer, at den blinde puma vil kunne komme til at leve lige så længe som sine artsfæller, hvilket er 20 år.

For at sikre det bedst mulige liv for ungen har Krokodille Zoo bygget installationer i anlægget til at hjælpe pumaungen, da ungen orienterer sig ved hjælp af sin lugt og hørelse.

Pumaungen uden øjne er fra det andet kuld af pumaer, som er blevet født i den falsterske zoo.

René Hedegaard forventer, at den lille puma vil blive populær, og den zoologiske have har allerede modtaget sponsortilbud på kattedyret.

– Hun er også sådan én, som hr. og fru Danmark vil synes er rigtig “cute”.

Krokodille Zoo har endnu ikke fundet et navn til denne blinde puma, men René Hedegaard fortæller, at man vil udskrive en navngivningskonkurrence.

I 2000 åbnede stifter René Hedegaard Krokodille Zoo i Nykøbing-Falster. Krokodille Zoo er det eneste sted i Danmark, hvor man har pumaer.

Onsdag bliver det billigere at købe fødevarer i Sverige.

Den svenske regering har nemlig besluttet, at momsen på alle fødevarer fra 1. april sænkes fra 12 til 6 procent.

Momssænkningen gælder frem til 31. december 2027 og vil ifølge det svenske medie Aftonbladet koste 37 milliarder svenske kroner – 25 milliarder danske kroner.

Brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd (DSK) mener, at den sænkede moms i Sverige vil give ulige konkurrence og mere grænsehandel.

Sådan lyder det onsdag morgen i en pressemeddelelse.

– Vi står i en uholdbar situation. Den svenske sænkning af fødevaremomsen kommer til at skubbe endnu mere til den grænsehandel, der i forvejen er stor, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i DSK, i meddelelsen og tilføjer:

– Det koster både omsætning, arbejdspladser og skatteindtægter i Danmark.

DSK mener, at den nedsatte moms i Sverige udstiller behovet for at gøre det samme i Danmark.

– Grænsehandel i Sverige er lidt overset, men det er ikke det samme som, at den ikke findes. Tværtimod! Danskerne handler i stor stil i Sverige, lyder det fra Jannick Nytoft.

Ifølge DSK handler en ud af tre danskere i Sverige i løbet af et år.

Høje fødevarepriser har også været på dagsordenen i Danmark.

I februar vedtog Folketinget en skattefri fødevarecheck til mere end to millioner danskere, som skal give økonomisk støtte, fordi fødevarepriserne er steget.

Den tidligere SVM-regering og en række støttepartier vedtog desuden i januar at afsætte seks milliarder kroner årligt fra 2028 til enten at sænke momsen på alle fødevarer eller til at fjerne den helt på frugt og grønt.

Momsen i Danmark er 25 procent på alle varer. Dermed er Danmark det land i EU, der har den højeste moms på fødevarer.

En række EU-lande har det, der kaldes differentieret moms. Det vil sige, at der er en normal moms og en særlig lav moms på fødevarer.

Det gælder blandt andet Tyskland, som har en almindelig moms på 19 procent og en fødevaremoms på 7 procent.

Belgien har en standardmoms på 21 procent, mens momsen på fødevarer ligger på 6 procent.