Seneste nyheder

30. april 2026

Kongressen godkender udkast til milliardindsats mod indvandring

Repræsentanternes Hus har godkendt et udkast til en treårig budgetplan, der betyder, at Kongressen kan tage stilling til, om der skal afsættes yderligere 70 milliarder dollar til USA’s ministerium for indenrigssikkerhed.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt torsdag morgen dansk tid.

215 stemte for forslaget, mens 211 stemte imod. Ingen politikere fra Demokraterne stemte for forslaget.

Republikaneren Mike Johnson, der er formand for Repræsentanternes Hus, holdt ifølge Reuters afstemningen åben i mere end fem timer, som han brugte på at overtale sine partikollegaer til at stemme for rammeaftalen.

Senatet stemte allerede sidste uge ja til budgetplanen, der primært handler om at afsætte 70 milliarder dollar til at bekæmpe ulovlig immigration og udvise immigranter uden lovligt ophold i USA. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Dermed er det nu op til de republikanske politikere i Kongressens to kamre at udarbejde detaljerne i forslaget og sikre dets vedtagelse, inden aftalen kan underskrives af præsident Donald Trump.

USA’s ministerium for indenrigssikkerhed har siden februar været ramt af en delvis nedlukning, eftersom politikerne i Kongressen ikke har kunnet finde fælles fodslag om en ny bevilling til ministeriet.

Demokraterne har nægtet at stemme for en ny bevilling til ministeriet, før der sker omfattende ændringer i den måde, immigrationsmyndigheden ICE arbejder på.

ICE hører ligesom blandt andet transportmyndigheden TSA ind under ministeriet.

Politi blev advaret om terrorangreb få dage før Bondi-skyderi

Få dage før to bevæbnede mænd skød og dræbte 15 mennesker til en jødisk fejring på en strand i den australske storby Sydney, blev politiet advaret om, at et terrorangreb mod jøder var sandsynligt.

Det viser en foreløbig rapport fra en kongelig undersøgelseskommission, der efterforsker skyderiet.

En far og en søn er anklaget for at stå bag masseskyderiet på Bondi Beach, hvor de skød ind i en menneskemængde, som var på stranden for at fejre den første dag af den jødiske højtid chanukah.

Politiet har sagt, at mændene var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat, og den australske regering har kaldt det for en terrorhandling mod jøder.

Angrebet fandt sted 14. december sidste år. Den ene gerningsmand blev skudt og dræbt af politiet, mens den anden blev såret.

Mindre end en uge før masseskyderiet sendte sikkerhedsorganisationen Community Security Group, der beskytter det jødiske samfund i Australien, en mail til politiet om, at de kommende chanukah-fejringer var i risiko for angreb.

– Et terrorangreb mod det jødiske samfund i New South Wales er sandsynligt, lød det fra organisationen.

Sydney ligger i den australske delstat New South Wales.

Politiet oplyste senere, at de ikke kunne stille med betjente, men ville sende politipatruljer for at “kigge forbi og overvåge arrangementet”.

Adspurgt af journalister, om politiet havde svigtet ved ikke at overvåge chanukah-fejringen på stranden i Sydney tilstrækkeligt, sagde premierminister Anthony Albanese, at det var et anliggende for delstatsregeringen.

Albaneses regering har tænkt sig at gennemføre alle anbefalinger fra den australske undersøgelseskommission, siger premierministeren.

Kommissionen har fået til opgave at undersøge alt fra efterretningssvigt til udbredelsen af antisemitisme i Australien. Den konkluderer, at Australiens evne til terrorbekæmpelse kan forbedres.

Masseskyderiet har udløst en national selvransagelse om antisemitisme, vrede over manglende beskyttelse af jødiske australiere og løfter om at stramme våbenlovgivningen.

Det var det dødeligste masseskyderi i Australien i næsten 30 år.

AFP

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rosa Lund er blevet mor for første gang efter hård kamp

Enhedslistens mangeårige retsordfører Rosa Lund er blevet mor for første gang.

Det skriver hun i et opslag på det sociale medie Instagram.

– Efter en hård kamp har vores lille familie det rigtig godt, skriver hun.

Barnet kom til verden mandag den 27. april, skriver hun i opslaget, hvori hun takker personalet på Rigshospitalets fødeafdeling og neonatale afdeling.

Barnets køn fremgår ikke af opslaget.

Under opslaget har flere både nuværende og tidligere kolleger ønsket EL-profilen tillykke med moderskabet.

Det gælder blandt andre SF-formanden, Pia Olsen Dyhr, Københavns borgmester, Sisse-Marie Welling, S-profilen Astrid Krag og Enhedslistens tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

39-årige Rosa Lund blev genvalgt til Folketinget i slutningen af marts med 8621 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

Hun skulle allerede være gået på barselsorlov den 9. marts, men da valget blev udskrevet i slutningen af februar, endte det med, at hun måtte føre valgkamp i stedet.

Mens Rosa Lund er på barselsorlov, overtages hendes plads i Folketinget af Enhedslistens nye førstesuppleant, Pil Christensen.

Tilbage i november meddelte Rosa Lund, at hun ventede sit første barn.

Ibrahim Benli skulle være hendes suppleant. I et opslag på Instagram fortalte Rosa Lund i slutningen af februar, at Ibrahim Benli blot nåede at være vikar for hende i én time, før valget blev udskrevet, og hun afbrød sin barsel.

Han blev selv valgt til Folketinget den 24. marts.

Rosa Lund havde i forvejen sagt, at hun forventede, at barslen blev afbrudt før tid. Der skulle nemlig udskrives valg senest 31. oktober.

– Det kan være, at valget bliver udskrevet, mens jeg er på barsel, skrev hun i et opslag den 19. februar.

Suppleanten Pil Christensen er blevet partiets ordfører for miljø, natur, demokrati og ligestilling.

Enhedslistens gruppeledelse består af forperson Peder Hvelplund, næstforperson Victoria Velásquez, Lisbeth Torfing og politisk ordfører Pelle Dragsted.

Stor efterspørgsel på chips sikrer Samsung rekordoverskud

Den sydkoreanske techgigant Samsung Electronics leverede et rekordhøjt driftsoverskud i årets tre første måneder.

Det fremgår af selskabets kvartalsregnskab, der blev præsenteret torsdag.

Driftsoverskuddet for januar, februar og marts lyder på 38,43 milliarder dollar. Det svarer til 245,3 milliarder kroner.

Overskuddet er dermed otte gange så stort som samme periode sidste år.

I 2025 lød overskuddet for første kvartal på 4,6 milliarder dollar.

Det er højere priser på mikrochips, der har sikret det store overskud for verdens største producent af hukommelseschips.

En kraftig global vækst inden for kunstig intelligens har drevet priserne på chips i vejret på grund af manglende udbud. Det har gavnet Samsung Electronics.

Chipforretningen er Samsung Electronics’ vigtigste indtægtskilde. Den bidrager med 94 procent af overskuddet.

Omsætningen for årets tre første måneder lyder på 575,8 milliarder kroner.

Af regnskabet fremgår det, at det sydkoreanske selskab forventer yderligere fremgang i andet kvartal.

Samsung Electronics er også blandt verdens største producenter af smartphones.

I mobil- og netværksforretningen faldt overskuddet med 30 procent i forhold til 2025. Det skyldes blandt andet stigende priser på mikrochips.

Umiddelbart efter fremlæggelsen af torsdagens kvartalsregnskab steg Samsung Electronics-aktien med 1,3 procent. Siden årsskiftet er aktien steget med 88 procent.

Selskabet er det næstmest værdifulde selskab i Asien efter det taiwanesiske TSMC.

TSMC producerer ligesom Samsung Electronics mikrochips.

Samsung Electronics er flagskibet i det enorme sydkoreanske Samsung-konglomerat. Det er den største af de familiekontrollerede koncerner, der dominerer sydkoreansk erhvervsliv.

Reuters

USA tiltaler mexicansk guvernør for medlemskab af Sinaloa-kartel

Det amerikanske justitsministerium har tiltalt guvernøren i den mexicanske delstat Sinaloa, Ruben Rocha, og andre embedsmænd for at være involveret i Sinaloa-kartellet.

Det oplyser justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Anklageskrifter mod siddende højtstående mexicanske politikere er ekstremt sjældne, og tiltalen mod Rocha ser ud til at markere en ny front i USA’s kamp mod kartellerne. Det ventes at øge spændingerne mellem de to lande.

– Lad disse anklager sende et klart budskab til alle embedsmænd, som samarbejder med narkohandlere, verden over: Uanset din titel eller position er vi forpligtet til at stille dig for en dommer, siger anklager Jay Clayton i pressemeddelelsen.

Sinaloa-kartellet er betegnet som en udenlandsk terrororganisation af amerikanske myndigheder.

Ifølge det amerikanske justitsministerium blev Rocha valgt som guvernør i Sinaloa i 2021 med hjælp fra en fraktion af Sinaloa-kartellet, der hedder Los Chapitos.

Den er drevet af sønnerne af kartellets grundlægger, Joaquin “El Chapo” Guzman.

Los Chapitos skulle angiveligt have bortført og skræmt hans rivaler, til gengæld for at Rocha lovede at lade gruppen distribuere narkotika til USA.

Tiltalen mod Rocha skaber problemer for Mexicos præsident og Rochas partileder, Claudia Sheinbaum.

Rocha nægter sig skyldig i anklagerne og kalder dem et angreb på Mexicos regerende politiske bevægelse.

– De (anklagerne, red.) har ingen form for sandhed eller grundlag i sig, skriver Rocha i et opslag på X og lover, at de vil blive modbevist.

Det mexicanske udenrigsministerium meddelte onsdag i en udtalelse, at man dagen forinden havde modtaget adskillige anmodninger om udlevering af mexicanske statsborgere. Anmodningerne manglede dog tilstrækkelige beviser, lød det.

Mexicos rigsadvokat oplyser, at man er ved at indlede en undersøgelse for at fastslå, om der er beviser nok til at udstede arrestordrer i Mexico.

Tiltalen kommer efter, at USA’s ambassadør i Mexico, Ronald Johnson, i sidste uge lovede at ty til handling i kampen mod korruption i Mexico.

De øvrige tiltalte omfatter nuværende og tidligere embedsmænd på delstatsniveau samt borgmesteren og en tidligere politichef i delstatens hovedstad, Culiacan.

Reuters

Aktivister: Israel har stoppet Gaza-flotille nær Kretas kyst

Global Sumud Flotilla, som har sendt over 50 skibe mod Gazastriben, siger natten til torsdag, at flotillen er blevet stoppet af Israel hundredvis af sømil fra den israelske kyst.

Det oplyser den internationale bevægelse i et opslag på det sociale medie X.

– Israelske militærbåde har ulovligt omringet flotillen i internationalt farvand og truet med bortførelse og vold.

– Kommunikationen med 11 fartøjer er blevet afbrudt, og israelske medier hævder, at syv både er blevet opsnappet, skriver Global Sumud Flotilla, som står bag flotillen med propalæstinensiske aktivister.

Flotillen befinder sig i øjeblikket ud for Grækenlands kyst nær øen Kreta. Det viser livedata fra arrangørernes hjemmeside.

En flotille er en gruppe af typisk mindre skibe, der sejler samlet.

Skibene har i de seneste uger sejlet fra Marseille i Frankrig, Barcelona i Spanien og Siracusa i Italien, skriver nyhedsbureauet AFP.

Global Sumud Flotillas formål er at bryde det, den kalder belejringen af Gazastriben, og levere mad og anden nødhjælp til området.

Blokaden af Gazastriben er en land-, luft- og søblokade, der midlertidigt blev indledt af Israel og Egypten i 2005-2006 og indført permanent i 2007, da den militante Hamas-bevægelse tog magten i Gazastriben.

Blokaden har betydet, at der har været strenge restriktioner for den frie bevægelighed af mennesker og gods ind og ud af Gazastriben med argumentet om, at Israel ville sikre, at der ikke kom våben ind i landet.

En række organisationer mener dog, at blokaden er en afstraffelse af den palæstinensiske befolkning.

Den seneste krig mellem Israel og Hamas begyndte i oktober 2023, da Hamas udførte et storstilet angreb på Israel, slog omkring 1200 mennesker ihjel og tog en række gidsler.

Hamas’ angreb på Israel udløste en større israelsk offensiv i Gazastriben. Krigen vurderes at have kostet over 70.000 palæstinensere livet og lagt det palæstinensiske selvstyreområde i ruiner.

På trods af en våbenhvile, som Hamas og Israel indgik i oktober, er Gazastriben fortsat præget af angreb, hvor mennesker jævnligt bliver dræbt i angreb. Både Israels hær og Hamas har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

I slutningen af 2025 blev en flotille på omkring 50 både bordet af den israelske flåde. Flere politiske personer og aktivister – såsom svenske Greta Thunberg – var en del af flotillen.

Besætningsmedlemmerne på skibene blev anholdt og udvist af Israel.

Anklagere: Sanger dræbte mindreårig for at lukke munden på hende

Musikeren D4vd dræbte ifølge anklagemyndigheden i Los Angeles mindreårige Celeste Rivas ved at stikke hende flere gange, inden han ved brug af en motorsav forsøgte at partere hendes lig i sin garage.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) af retsdokumenter i sagen.

Sangeren med det borgerlige navn David Anthony Burke blev tidligere i april anholdt og sigtet for drabet på og lemlæstelse af den 14-årige pige.

Desuden er han sigtet for at have haft et seksuelt forhold til den mindreårige pige.

Han blev anholdt, efter at Rivas’ lig i september sidste år blev fundet i en Tesla i Hollywood Hills i Los Angeles. Hun var fem måneder forinden blevet meldt savnet.

Burke og Rivas mødte hinanden for første gang, da pigen var 11 år gammel. Musikeren indledte ifølge anklagemyndigheden et seksuelt forhold til pigen, da hun var 13 år gammel, og han var 18 år.

Anklagemyndigheden mener, at Burke dræbte pigen, fordi hun havde truet med at afsløre deres seksuelle forhold.

– Da han vidste, at han måtte bringe offeret til stilhed, før hun ødelagde hans musikkarriere, som hun havde truet med, stak tiltalte kort efter ankomsten til hans hjem offeret flere gange og stod og så til, mens hun blødte ihjel, står der i retsdokumenterne.

Burke har nægtet sig skyldig i anklagerne.

Anklagemyndigheden har fået adgang til sms’er, som blev udvekslet mellem Burke og Rivas den 22. april 2025, aftenen før hendes telefonaktivitet ophørte.

– Beskederne afslører offerets jalousi over tiltaltes forhold til andre kvinder, da tiltalte havde fået hende til at tro, at de havde en fremtid sammen.

– Hun blev ekstremt oprevet og truede med at afsløre skadelige oplysninger om sit forhold til tiltalte for at afslutte hans karriere og ødelægge hans liv, skriver anklagemyndigheden.

Formålet med retsdokumenterne er at skitsere de beviser, som anklagemyndigheden planlægger at fremlægge ved en indledende bevisførelse den 26. maj. Herefter vil en dommer afgøre, om der er grundlag for at indlede en retssag.

Ifølge dokumenterne købte Burke efter drabet to motorsave på internettet, som han senere brugte til at partere Rivas’ lig i en oppustelig pool i sin garage.

Pigens DNA er ifølge anklagemyndigheden blevet fundet i poolen.

– Den tiltalte tog grufulde midler i brug for at ødelægge og skaffe sig af med offerets lig, står der i retsdokumenterne.

21-årige D4vd blev blandt andet kendt, efter at sangen “Romantic Homicide” blev et hit på det sociale medie TikTok i 2022.

17 migranter er fundet døde i Middelhavet på vej mod Europa

Flere end 17 migranter har mistet livet, og ni er fortsat savnet, efter at deres båd brød sammen og drev rundt i Middelhavet i otte dage.

Det oplyser Røde Halvmåne i Libyen og libyske sikkerhedskilder.

Røde Halvmåne oplyser, at frivillige i samarbejde med flådestyrker og den libyske kystvagt har reddet syv overlevende i redningsaktioner ud for byen Tobruk i det østlige Libyen nær grænsen til Egypten.

Ligene af de ni savnede forventes at skylle i land i løbet af de kommende dage. Det oplyser de libyske sikkerhedskilder.

Billeder, som Røde Halvmåne har lagt ud på internettet, viser hjælpeorganisationens frivillige lægge lig i sorte plastikposer og læsse dem op på varevogne.

Libyen er blevet en transitrute for migranter, der flygter fra krig og fattigdom over Middelhavet med kurs mod et bedre liv i Europa. Det er sket, efter at den libyske diktator Muammar Gaddafi blev væltet i 2011 under et Nato-støttet oprør.

Mange mennesker på flugt kommer fra Afrika syd for Sahara. De risikerer livet i forsøget på at nå til Europa.

Tirsdag oplyste justitsministeren i Libyen, at en straffedomstol i Tripoli havde idømt fire medlemmer fra det, der betegnes som en kriminel bande, op til 22 års fængsel for menneskesmugling, tortur samt bortførelse med henblik på løsepenge.

Omkring 1000 mennesker har i år mistet livet i skibsforlis på Middelhavet, oplyser Den Internationale Organisation for Migration (IOM). Det gør begyndelsen på 2026 til en af de mest dødbringende siden 2014, lyder det fra FN-organisationen.

Flere end 900.000 migranter befinder sig i Libyen, viser de seneste tal fra slutningen af 2025 fra IOM.

Over en tredjedel kommer fra Sudan. Det folkerige afrikanske land har i over tre år været ramt af en blodig borgerkrig.

Kampene har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet flere end 11 millioner mennesker og skabt det, som FN beskriver som verdens største flygtninge- og sultkrise. Der er erklæret hungersnød flere steder i Sudan.

Migranter – herunder unge piger – risikerer at blive dræbt, tortureret, voldtaget eller holdt som slaver i Libyen, oplyser FN.

FN har opfordret til, at migrantbåde ikke sendes tilbage til Libyen, når de bliver opsnappet på Middelhavet, indtil migranternes menneskerettigheder er sikret.

Flere lande, herunder Storbritannien, Spanien og Norge, har før opfordret Libyen til at lukke landets tilbageholdelsescentre for migranter og flygtninge.

Menneskerettighedsgrupper siger, at migranter og flygtninge er blevet tortureret, mishandlet og nogle gange dræbt i centrene.

Reuters

Trump overvejer at trække soldater hjem fra Tyskland efter Merz-kritik

USA overvejer at trække amerikanske soldater hjem fra Tyskland.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

– USA undersøger og gennemgår en mulig reducering af væbnede styrker i Tyskland, og der vil snart blive truffet en afgørelse, skriver præsidenten uden at præcisere, hvor mange soldater det drejer sig om.

Trumps udmelding kommer, efter at han tidligere på ugen kritiserede den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på grund af krigen i Iran.

Kritikken faldt, efter at Merz havde sagt, at Iran ydmyger USA i forhandlingerne om fred mellem de to lande. Forhandlingerne har stået i stampe den seneste tid.

Trump-administrationen har gentagne gange rettet skarp kritik mod flere vestlige allierede for ikke at deltage i USA’s og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

USA ser ud til at overveje andre tiltag mod vestlige allierede, der ikke har bistået amerikanerne i krigen, skriver nyhedsbureauet AFP.

I sidste uge lød det, at USA overvejede at forsøge at suspendere Spanien fra Nato, skriver AFP.

I årtier har der været en række store amerikanske militærbaser i Europa. Tal fra sidste år anslår, at der er omkring 80.000 amerikanske soldater udstationeret i Europa, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

USA havde i 2024 flere end 35.000 soldater i Tyskland, viser tal fra tænketanken Congressional Research Service ifølge AFP.

Antallet af soldater menes siden at være steget. Ifølge tyske medier ligger det nu tættere på 50.000, skriver nyhedsbureauet.

Trump har i løbet af begge sine embedsperioder fremsat en række trusler om at skære ned på antallet af amerikanske soldater i Tyskland og i andre vestlige lande som led i sin kritik af Nato.

Som følge af de Nato-allieredes modvilje mod at involvere sig i krigen i Iran har Trump sagt, at han overvejer at trække USA ud af Nato-alliancen.

Microsoft-aktie svinger trods stærke omsætningstal

Det amerikanske techselskab Microsoft havde i årets tre første måneder en omsætning på 82,9 milliarder dollar. Det svarer til 529,2 milliarder kroner.

Det er en fremgang på 18 procent i forhold til omsætningen i samme periode i 2025.

Det fremgår af Microsofts kvartalsregnskab, der blev offentliggjort onsdag på selskabets hjemmeside.

Ifølge nyhedsbureauet AFP overgår Microsoft med omsætningsfremgangen analytikernes forventninger.

Microsofts regnskab følger ikke kalenderåret, og der er derfor tale om selskabets regnskab for tredje kvartal.

Den administrerende direktør og bestyrelsesformand i Microsoft, Satya Nadella, erklærer sig tilfreds med, hvordan forretningen udvikler sig hos den amerikanske techgigant.

Han fremhæver en fremgang på 123 procent inden for Microsofts forretning for kunstig intelligens, der nu bidrager med mere end 37 milliarder årligt til omsætningen i selskabet.

– Vi fokuserer på at levere cloud- og kunstig intelligens-infrastruktur samt løsninger, der gør det muligt for alle virksomheder at optimere deres resultater, siger Satya Nadella.

Regnskabet blev i første omgang taget godt imod af investorerne, men lidt senere faldt Microsoft-aktien med 2,5 procent i eftermarkedet, skriver MarketWire.

Ifølge Bloomberg News skyldes faldet, at der ikke er fart nok på cloud-divisionen Azure, der også står bag Microsofts løsninger inden for kunstig intelligens. Det skriver MarketWire.

Flere andre amerikanske techgiganter fremlagde onsdag deres kvartalsregnskaber. Ud over Microsoft offentliggjorde Meta, Amazon og Alphabet også deres regnskaber.

Trods omsætningsfremgang hos alle fire selskaber, så er det kun Alphabet-aktien, der er steget i eftermarkedet på børsen.

Trods højere omsætning straffes Amazon for øgede investeringer

Den amerikanske e-handelsgigant Amazon har haft en omsætning på 181,5 milliarder dollar i første kvartal. Det svarer til 1162 milliarder danske kroner.

Det viser selskabets regnskab for årets første kvartal, som er blevet offentliggjort onsdag aften dansk tid.

Selskabets omsætning er dermed steget med 17 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år. Her lød omsætningen på 155,7 milliarder dollar.

Det er bedre end analytikernes forventning. Analytikerne på Wall Street havde sat næsen op efter en omsætning på 177,2 milliarder dollar, skriver MarketWire.

På trods af en flot omsætning faldt Amazon-aktien i eftermarkedet med 1,9 procent.

Ifølge MarketWire hænger det formentligt sammen med, at Amazon har øget sine investeringer til 44,2 milliarder dollar, hvilket er mere end analytikerne havde forventet.

Antonsen sikrer dansk kvartfinale ved Thomas Cup

Danmarks badmintonherrer skulle vinde et af de fem opgør mod Taiwan i onsdagens holdkamp for at sikre en kvartfinale ved Thomas Cup, VM for hold, og den sejr sørgede Anders Antonsen for ved første mulighed.

Den højest rangerede danske herresinglespiller vandt i tre sæt, 21-14, 13-21, 21-15, over Chou Tien-chen fra Taiwan.

Det var dog ikke nok til at sikre en samlet sejr i holdkampen mod Taiwan. Danmark tabte samlet 2-3.

Ditlev Jæger Holm tabte den femte og afgørende kamp i tre sæt, 11-21, 21-9, 25-27, til Chi Yu-jen. Danskeren havde fem matchbolde i det tredje sæt, men de blev ikke udnyttet.

Inden de sidste gruppekampe onsdag skulle meget gå galt, hvis danskerne ikke ville gå i kvartfinalerne. Det eneste, der kunne forpurre det, var et 0-5-nederlag til Taiwan, mens Sydkorea skulle slå Sverige 5-0.

Anders Antonsen sørgede for, at der heller ikke gik længe, før kvartfinalebilletten kom i hus.

Danskeren, der ligger nummer tre i verden, spillede et fornemt første sæt mod verdens nummer seks. Antonsen spillede varieret og sendte Chou Tien-chen rundt på banen.

I andet sæt var rollerne byttet om, og nu var det danskerens tur til at lede efter løsninger. De kom ikke, og derfor skulle det afgøres i et tredje sæt.

Her fandt Antonsen tilbage til de gode takter fra første sæt. Fire danske point i træk gav en 11-8-føring ved opholdet, og derfra så Antonsen sig ikke tilbage.

Danskeren kom foran 20-13, og på den tredje matchbold slog han til.

Derfra var der stadig en førsteplads at spille om for Danmark, men den endte Taiwan med at snuppe.

Godt nok tog herresinglen Magnus Johannesen den anden danske sejr, da han overraskende slog den forsvarende All England-mester Lin Chun-yi i tre sæt, 21-17, 16-21, 21-19, men det var ikke nok.

De danske doubler kunne ikke følge op på singlesejrene og tabte begge kampe til de taiwanesiske par.

Det hele skulle afgøres i en femte og afgørende kamp, hvor Ditlev Jæger Holm, der ligger nummer 63 i verden, skulle op imod Chi Yu-jen, der ligger nummer 21 i verden, og det var altså en for stor mundfuld.

Danmark skal nu møde en gruppevinder i kvartfinalen. Det bliver enten Kina, Thailand eller Japan.

Meta-aktier falder trods bedre omsætning end ventet

Moderselskabet bag Facebook, Instagram og WhatsApp, techgiganten Meta, vil øge sine investeringer i kunstig intelligens.

Samtidig advarer Meta om, at juridiske udfordringer kan påvirke selskabets forretning.

Det fremgår af onsdagens kvartalsregnskab, der levede op til analytikernes forventninger.

Meta omsatte i første kvartal for 56,31 milliarder dollar. Det svarer til 359,5 milliarder kroner.

Analytikerne havde forventet en omsætning på 55,45 milliarder dollar, så omsætningen er en smule bedre end ventet.

Efter fremlæggelsen af kvartalsregnskabet falder Metas aktier med seks procent i eftermarkedet.

Meta forventer at øge sine samlede investeringer i 2026 til mellem 125 og 145 milliarder dollar, hvilket er en stigning i forhold til tidligere udmeldinger fra techselskabet.

Førhen har Meta meldt ud, at man ville investere mellem 115 og 135 milliarder dollar i år.

For blot en uge siden kom det frem, at Meta planlægger at fyre ti procent af selskabets ansatte. Det svarer til cirka 8000 medarbejdere.

I kvartalsregnskabet advarer Meta om, at juridiske udfordringer i EU og USA kan få væsentlig indvirkning på selskabets forretning.

For nylig tabte Meta og det andet techselskab Google en sag i Californien omkring afhængighedsskabende design af sociale medier.

Meta og Google blev dømt til at betale seks millioner dollar i erstatning til en 20-årig kvinde, der hævdede, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder.

Sagen kan skabe præcedens for andre lignende sager.

– Vi oplever fortsat øget fokus på spørgsmål relateret til unge, og vi har yderligere retssager planlagt i år i USA, som i sidste ende kan resultere i et betydeligt tab, skriver Meta.

Flere lande har eller er i gang med at indføre aldersbegrænsninger for brugen af sociale medier.

Australien indførte sidste år et forbud mod sociale medier til børn under 16 år. Senere har regeringerne i Spanien, Grækenland, Slovenien og Schweiz meddelt, at landene har planer om et lignende forbud.

Reuters

Googles moderselskab slår analytikernes forventninger

Googles moderselskab, Alphabet, overgik analytikernes forventninger med en stor stigning i omsætningen i første kvartal.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at Alphabet onsdag har fremlagt sit kvartalsregnskab.

Alphabets omsætning steg med 22 procent til 109,9 milliarder dollar i regnskabsårets første kvartal. Det svarer til 701,5 milliarder kroner.

Analytikere havde forventet, at omsætningen ville lande på 107,2 milliarder dollar.

Omsætningsvæksten er især drevet af den amerikanske techvirksomheds satsning på infrastruktur til kunstig intelligens, skriver Reuters.

Alphabets administrerende direktør, Sundar Pichai, er godt tilfreds med de tal, som selskabet har fremlagt onsdag.

– 2026 er kommet fantastisk fra start. Vores investeringer i kunstig intelligens og vores tilgang løfter alle dele af forretningen, siger Sundar Pichai ifølge Reuters.

Det går også godt for Alphabets cloudtjeneste, Google Cloud, der leverede en omsætningsfremgang på 63 procent i første kvartal. Analytikerne havde forventet en stigning på 50,1 procent.

Google Cloud omsatte i første kvartal for 20 milliarder dollar svarende til 127,7 milliarder kroner.

Alphabet oplyser i regnskabet, at det har 350 millioner betalende abonnementer på tværs af selskabets produkter, der også tæller videostreamingtjenesten YouTube.

Alphabets aktier stiger med omkring fire procent i eftermarkedet, efter at børserne i USA er lukket.

Ikasts kontramaskine skaffer længe ventet sejr over Odense

De fem første gange Ikast Håndbold og Odense Håndbold tørnede sammen i denne sæson, endte det med fynsk sejr, men onsdag aften fik Ikast has på den onde fynske ånd.

I det første møde i slutspillet i Kvindeligaen vandt midtjyderne hjemme på eget halgulv med 37-36. 15 af scoringerne kom i kontrafasen.

Det var faktisk første gang siden februar 2024, at Ikast formåede at slå Odense. Siden har de to hold mødtes 13 gange.

Med sejren overtager Ikast førstepladsen i slutspilsgruppe 2, hvor meget skal gå galt, hvis ikke netop Ikast og Odense tager de to semifinalebilletter.

Efter de første tre kampe har de to hold henholdsvis syv og seks point, mens Viborg Håndbold har to point efter en sejr tidligere onsdag over HH Elite fra Horsens, der er uden point.

Hverken Ikasts eller Odenses forsvar var mødt op i kampens start onsdag aften, hvor målene haglede ind i begge ender.

Amalie Milling i Ikast-målet var den første til at finde et par redninger frem, og det sendte værterne i front med 9-7 efter ti minutter, men derfra overtog fynboerne.

Landsholdskeeper Althea Reinhardt meldte sig ind for Odense, der samtidig i hvert angreb havde nemt ved at spille sig til store chancer.

Gæsterne virkede i kontrol, men en stærk slutspurt gjorde, at Ikast kun var bagud med en enkelt ved sidebyttet.

Ikasts forsvar fik pludselig langt bedre fat, og det gav en lang række kontramuligheder, som værterne udnyttede til at løbe Odense over ende og vinde en periode 8-1.

Værterne virkede til at kunne det meste, mens næsten alle løse bolde og marginaler gik deres vej.

Odense prøvede at kickstarte angrebsspillet med syv mod seks, og det gjorde, at fynboerne fik sat en prop i.

Mod slutningen lå et comeback og ulmede, men Ikast afviste tilnærmelserne. 30 sekunder før tid cementerede Stine Skogrand sejren, da hun omsatte et straffekast til en 37-34-føring.

Tidligere FBI-chef var kortvarigt i retten onsdag

Den tidligere direktør for USA’s forbundspoliti, FBI, James Comey, havde et kort fremmøde ved en amerikansk domstol onsdag, dagen efter at han er blevet tiltalt for trusler mod USA’s præsident, Donald Trump.

Det skriver CNN.

Efter tiltalerne mod ham meldte Comey sig selv til myndighederne, skriver Reuters.

Onsdagens korte høring varede mindre end ti minutter, og efterfølgende fik den tidligere FBI-chef lov til at gå igen.

Comey udtalte sig ikke under høringen, men hans advokat Patrick Fitzgerald sagde ifølge nyhedsbureauet, at han vil argumentere for, at sagen er en hævnmotiveret retsforfølgelse.

Sagen drejer sig om et opslag på Comeys Instagram-profil i maj sidste år. I opslaget står tallene 86 og 47 med muslingeskaller.

I anklageskriftet står der, at 86 47 er et “alvorligt udtryk for en hensigt om at skade USA’s præsident”, og under et pressemøde onsdag beskrev Trump udtrykket 86 som et, der bruges af gangstere.

Ifølge Reuters er 86 et slangudtryk, der har oprindelse i restaurantverdenen og kan betyde at “skaffe sig af med eller smide nogen ud”.

Comey er en kendt Trump-kritiker og har blandt andet stået for en efterforskning af, om Republikanernes valgkamp i 2016 var koordineret med Rusland. Få måneder inde i Trumps første præsidentperiode i 2017 fyrede præsidenten Comey.

Todd Blanche forsøger ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) at overbevise Trump om, at han kan sidde permanent på posten som justitsminister.

Det er anden gang, at USA’s justitsministerium rejser en sag mod Comey under Trumps embedsperiode.

Første gang var i september sidste år, men sagen blev afvist af en føderal dommer.

Hollændere strømmer til Eurovision selv om landet har trukket sig

Personer fra 75 forskellige lande og territorier sætter til maj kursen mod Østrigs hovedstad, Wien, som er vært ved årets internationale melodigrandprix.

Det oplyser Eurovision-arrangøren, European Broadcasting Union (EBU), i en pressemeddelelse.

De fleste billetter er solgt til østrigere.

Det fremgår af EBU’s egen offentliggjorte liste over de ti lande med flest billetkøbere.

På tiendepladsen er Holland.

– Tusindvis af hollandske fans tager turen til Wien ligesom fans fra Island, Irland, Spanien og Slovenien, nævner EBU blandt andet i pressemeddelelsen.

Holland har trukket sig fra årets Eurovision. Det samme har Spanien, Irland, Slovenien og Island. Den hollandske tv-station Avrotros begrundede i september 2025 boykotten med “den igangværende alvorlige menneskelige lidelse i Gaza”.

Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, efter at Israel indledte en offensiv i Gaza som reaktion på den militante gruppe Hamas’ angreb på en festival i Israel i oktober 2023.

En våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft i oktober sidste år.

EBU besluttede ved en generalforsamling i december sidste år, at Israels deltagelse i grandprixet ikke skulle til afstemning.

Eurovision-arrangørens medlemmer har dog støttet en række ændringer, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle kan deltage, lød det efterfølgende.

I år stiller 35 lande op i Eurovision. Herunder Tyskland, Storbritannien, Schweiz, Frankrig og Australien, som også er med i top-ti over de lande med flest billetkøbere.

På listens femteplads er USA.

På niendepladsen er Slovakiet, som sidst deltog i Eurovision tilbage i 2012.

Blandt de 75 forskellige lande og territorier, der har købt billetter til årets internationale melodigrandprix, er også billetkøbere fra New Zealand, Brasilien, Paraguay, Mexico, Sri Lanka og Japan.

Det glæder Eurovision-direktøren Martin Green.

– Det, der gør Eurovision så speciel, er den måde, det bringer mennesker sammen på, og disse tal vækker virkelig det til live, tilføjer han i pressemeddelelsen.

– Der er en ægte glæde ved at vide, at folk fra hele verden vil blive forenet i Wien for at fejre musik, kultur og forbindelser.

Der stiller så mange lande op i Eurovision, at konkurrencen må afvikles over to semifinaler inden den store finale.

Årets danske Eurovision-håb, Søren Torpegaard Lund, skal forsøge at kvalificere sig til Eurovision-finalen 16. maj i den anden semifinale, som afvikles 14. maj. Den første finder sted 12. maj.

Aalborg får uafgjort med fra første CL-kvartfinale i Lissabon

Der er status quo på resultattavlen, når Aalborg Håndbold i næste uge spiller returkamp mod Sporting om en plads i Champions Leagues Final 4 hjemme i Nordjylland.

I den første kvartfinale i Lissabon onsdag aften fik nordjyderne slidt sig til 31-31.

Undervejs i anden halvleg så det ellers ud til, at portugiserne ville tage en klar sejr i første møde. Sporting var flere gange foran med fem og angreb for seksmålsføringer, men til sidst kæmpede Aalborg sig tilbage.

I kampens sidste minut bragte Sportings helt store profil Francisco Costa med sit 12. mål i kampen Sporting foran med en enkelt.

Aalborg havde muligheden for at få uafgjort med. I de sidste sekunder sled Mads Hoxer sig til et straffekast, og en iskold Buster Juul, der endnu ikke havde været på banen, var sikker fra de syv meter.

Dermed er alt altså helt åbent, når der onsdag i næste uge spilles returkamp i Gigantium om en plads i Champions Leagues finaleweekend i juni i Köln.

Det så ellers godt ud for Aalborg fra start onsdag aften. Det meste fungerede offensivt, hvor alle de startende bød sig til og leverede. Efter ti minutter var nordjyderne foran 7-4.

Helt uefne var portugiserne dog ikke, og den helt store profil Francisco Costa var også mødt op i spillehumør.

Den duelstærke højreback var svær at holde. Efter et kvarter havde han med fire mål hjulpet til, at Sporting kun var bagud med en enkelt.

Nordjyderne var ovenpå, men en skidt afslutning med tre portugisiske scoringer i træk gjorde, at de to hold gik til pause på omgangshøjde.

Da Aalborg i februar tabte i Sporting i gruppespillet, var nordjyderne i kontrol i første halvleg, men så kom portugiserne blæsende i anden halvleg. Og det var præcis, hvad der også skete onsdag.

Med seks ubesvarede Sporting-mål i træk var Aalborg bagud 17-22, og det fik træner Simon Dahl til at kalde til samling.

Det hjalp på angrebet, hvor Hoxer tog ansvar på højrebacken. Med et par gode aktioner var han med til, at Aalborg fik barberet lidt af det portugisiske forspring.

Mulighederne for at komme yderligere tilbage var der, men både Arnoldsen og Juri Knorr brændte straffekast. Da Francisco Costa fortsat var ustyrlig i den anden ende, havde Aalborg svært ved at lukke hullet.

I en længere periode halsede Aalborg efter med et par scoringer, men da kampen nærmede sig sin afgørelse, hev Fabian Norsten i Aalborg-målet et par store redninger frem.

Denne gang greb Aalborg muligheden, og med fem minutter tilbage udlignede Arnoldsen med en scoring i tomt mål og sørgede for en helt tæt afslutning.

Trump og Putin har talt sammen i halvanden time

USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har talt i telefon sammen i halvanden time.

Det oplyser Putins rådgiver, Jurij Usjakov, onsdag ifølge Reuters.

Ifølge rådgiveren fremlagde Putin forslag til en løsning på USA’s konflikt med Iran om landets atomprogram.

Den russiske præsident foreslog også en midlertidig våbenhvile i Ukraine i anledning af årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig.

Putin har tidligere annonceret en lignende midlertidig våbenhvile, men som ikke var aftalt med Ukraine.

Derudover skulle Trump ifølge rådgiveren have fortalt Putin, at en aftale, som kan stoppe krigen i Ukraine, skulle være nær.

Også USA’s præsident, Donald Trump, bekræfter onsdag opkaldet. Ligesom Putins rådgiver siger Trump, at Rusland foreslog at hjælpe med konflikten vedrørende Irans atomprogram.

Trump siger dog, at han fortalte Putin, at han var mere interesseret i, at den russiske præsident koncentrerede sig om at løse krigen i Ukraine først.

Opkaldet mellem de to præsidenter er den første offentliggjorte samtale mellem de to ledere siden 9. marts. Samtalen skulle have været både venlig og forretningsagtig, lyder det.

Meldingen om onsdagens telefonopkald kommer, efter at Donald Trump søndag sagde, at han havde haft “gode samtaler” med både Ruslands præsident, Vladimir Putin, og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det sagde han i et interview med Fox News dog uden at oplyse, hvornår disse samtaler skulle have fundet sted.

– Vi arbejder på den russiske situation, Rusland og Ukraine, sagde Trump.

– Hadet mellem præsident Putin og præsident Zelenskyj er latterligt. Det er skørt. Og had er en dårlig ting. Had er dårligt, når du prøver at løse noget, men det kommer til at ske.

Forhandlinger ledet af USA om at afslutte krigen i Ukraine er gået stort set i stå efter starten på krigen i Iran den 28. februar.

Russiske og ukrainske forhandlere har ikke mødtes siden februar i Genève, hvor de seneste samtaler sluttede uden større gennembrud i forhold til at stoppe krigen, der begyndte, da Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Zelenskyj sagde tidligere i april, at amerikanske fredsforhandlere “ikke har tid til Ukraine” på grund af krigen i Iran.

Det sagde han til den tyske tv-kanal ZDF – skrev nyhedsbureauet AFP.

Reuters

Jerome Powell fastholder renten i USA kort inden sin afgang

USA’s centralbank (Fed) fastholder sin toneangivende rente i intervallet 3,50 til 3,75 procent.

Det skriver Fed i en pressemeddelelse.

Beslutningen om at fastholde renten bliver med al sandsynlighed den sidste med centralbankchef Jerome Powell i spidsen.

Jerome Powells mandat udløber i maj, og den amerikanske præsident, Donald Trump, har nomineret tidligere Fed-medlem Kevin Warsh som den nye centralbankchef.

Powell har dog ikke tænkt sig at forlade Feds bestyrelse, når hans mandat udløber. Det oplyser han kort efter rentemeddelelsen ifølge AFP.

– Jeg går af, når jeg vurderer, at det er passende at gøre, siger han ifølge nyhedsbureauet.

Ved et rentemøde i december 2025 besluttede Fed for tredje gang det år at sænke renten. Men ved de seneste møder er det blevet besluttet at fastholde renten.

Frederik Engholm, som er chefstrateg hos Nykredit, peger på krigen i Mellemøsten og de følgende stigninger i energipriser som årsag til, at der ikke er kommet flere rentenedsættelser.

– Det skyldes selvfølgelig de kraftige energiprisstigninger, som trækker amerikansk inflation op – ikke mindst via dyrere benzin, skriver han i en kommentar.

Den amerikanske centralbank har et todelt mål om på den ene side at tilstræbe at holde inflationen på to procent og på den anden side at sikre, at beskæftigelsen skal være så høj som mulig.

Den stigende oliepris har sendt inflationen op i mange lande, herunder i USA.

I marts lød den årlige stigning i forbrugerpriserne – også kaldet inflationen – i USA på 3,3 procent. Måneden før var den på 2,4 procent.

Kevin Warsh blev tidligere onsdag godkendt i Senatets Bankkomité. Dermed mangler han kun den endelige godkendelse i Senatet, hvor republikanerne har flertal.

Det kan tidligst ske i ugen, der begynder 11. maj, skriver Reuters. Hvis afstemningen er afholdt, kan Warsh tages i ed 15. maj, hvor Powells mandat udløber.

Det er ifølge Reuters endnu ikke klart, om Jerome Powell fortsat vil være medlem af Feds bestyrelse eller om han helt vil forlade centralbanken.

Powells bestyrelsesmandat udløber i januar 2028.

Donald Trump har gang på gang kritiseret Jerome Powell for blandt andet ikke at sænke renten hurtigt nok i Trumps optik.

Trump har bebrejdet centralbankens politik for at svække økonomien og har luftet tanker om at fyre Powell. Det kan han dog ikke ifølge loven, der forhindrer, at centralbankchefen afsættes af politiske årsager.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]