Seneste nyheder

Selv om en sut er mærket som værende fri for det hormonforstyrrende stof BPA, kan stoffet alligevel være til stede.

Det viser en test fra Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet har undersøgt 13 sutter, heraf 12 fra det danske marked og en enkelt fra den online markedsplads Shein.

Ud af de 12 sutter fra det danske marked var der fem af dem, som afgav små mængder BPA. Også sutten fra Shein afgav BPA.

BPA er en forkortelse af bisphenol A. Ifølge Miljøstyrelsen er stoffet hormonforstyrrende og kan skade fertiliteten og svække immunforsvaret.

Stine Müller, som er testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk, understreger, at der er tale om små mængder BPA. Og derfor bør man heller ikke som forælder være bekymret, hvis ens barn har brugt en sut, som afgiver stoffet.

– Det er ikke den enkelte sut, som er problemet. Bekymringen er, at vi bliver udsat for bisphenol A mange forskellige steder fra. Så selv mindre bidrag er et bidrag til den samlede udsættelse, som kan udgøre et problem, siger hun.

Der er ingen regler for BPA-indholdet i sutter, men i sutteflasker og emballage til babymad har det været forbudt i Danmark siden 2010.

Der findes dog en europæisk sikkerhedsstandard for sutter, som fastsætter en grænse for afgivelse af stoffet fra sutter.

Mange virksomheder vælger ifølge Forbrugerrådet Tænk at følge denne standard, og testen viser ifølge Stine Müller ikke, at det ikke skulle være tilfældet.

Flere af producenterne siger også, at de slet ikke bruger BPA i produktionen af deres sutter.

Forbrugerrådet Tænk kan ikke på baggrund af undersøgelsen slå fast, hvordan stoffet alligevel er havnet på sutterne.

En sandsynlig forklaring kan ifølge Stine Müller være, at det ikke stammer fra selve sutten, men derimod fra noget, den har været i kontakt med.

– Vi ved, at bisphenol A bruges i mange forskellige materialer. Det kan være emballage, labels, print eller andre materialer, sutten er i kontakt med undervejs i produktionen. Så det er sandsynligt, at den afgivelse, vi ser, stammer fra en form for forurening af sutten, siger hun.

Hun tilføjer, at det derfor er vigtigt, at producenterne også er opmærksomme på andre kilder til BPA i produkterne end materialerne selv.

EU har for nylig vedtaget et forbud mod BPA i produkter, som er i direkte kontakt med mad og drikkevarer. Forbuddet gælder fra juli 2026, mens enkelte produkter må sælges frem til juli 2028.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler generelt ikke, at man køber sutter til børn på Shein eller andre online markedspladser.

Desuden anbefales det, at man steriliserer en ny sut i kogende vand i fem minutter, før den tages i brug. Det kan fjerne eventuelle restkemikalier fra produktionen.

Alle de danske sutter lever op til kravene for fysisk sikkerhed. Derfor ender Forbrugerrådet Tænk med at give sutterne med spor af BPA en middel vurdering og dem uden BPA en god vurdering.

Sutten fra Shein lever ikke op til kravene om fysisk sikkerhed, da den kommer med en suttesnor, som kan medføre kvælningsfare. Derfor fraråder forbrugerrådet denne sut.

De sutter, som har fået en middel bedømmelse, er fra mærkerne Bjørnekram, Elodie details, Salling, Hevea og Nuk. Forbrugerrådet Tænk fraråder ikke at bruge sutterne.

Mindst seks personer er såret, efter et kraftigt jordskælv mandag ramte ud for Japans kyst.

Det oplyser Japans agentur for brand- og katastrofehåndtering (FDMA) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

To af personerne har pådraget sig alvorlige skader, melder agenturet.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 7,7.

Selv om den japanske hovedstad, Tokyo, ligger flere kilometer fra skælvets epicenter, kunne rystelserne ifølge AFP alligevel mærkes i storbyen.

Der er ingen meldinger om udbrud af brand eller skader på vigtige bygninger, melder FDMA.

Jordskælvet fik Japans meteorologiske institut (JMA) til at udstede et varsel om, at der var risiko for en tsunami med bølger på op mod tre meter på dele af kysten på Japans største ø, Honshu, og næststørste ø, Hokkaido.

Varslet blev senere ophævet, efter at en bølge på omkring 80 centimeter havde ramt en havn i Kuji Iwate, skriver AFP.

JMA advarer om, at der i løbet af ugen er forøget risiko for, at et jordskælv med en styrke på 8,0 eller mere vil ramme landet.

Er det tilfældet, at der er risiko for, at den østasiatiske østat vil blive ramt af større tsunamibølger.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Ifølge AFP oplever landet omkring 1500 rystelser om året, hvilket udgør omkring 18 procent af verdens jordskælv.

Det skyldes, at landet ligger i et seismisk aktivt bælte, der løber langs Stillehavets kyster – den såkaldte ildring. Den består af aktive vulkaner og jordskælvsområder.

Størstedelen af de jordskælv, som rammer Japan, er milde, men skaderne kan variere alt efter lokation og dybde.

I 2011 blev Japan ramt af et massivt undersøisk jordskælv med en styrke på 9,0. Det udløste en stor tsunami, og op mod 20.000 mennesker mistede livet.

Der er for nylig blevet afholdt et møde i Cubas hovedstad, Havana, mellem højtstående embedsmænd fra Cuba og USA.

Det bekræfter Alejandro Garcia, vicechef i det cubanske udenrigsministeriums afdeling for cubanske og amerikanske anliggender, over for kommunistpartiets avis Granma.

Ifølge Garcia deltog højtstående embedsmænd fra USA’s udenrigsministerium samt Cubas viceudenrigsminister i mødet.

En embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium bekræfter også mødet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det var ifølge embedsmanden første gang siden 2016, at et amerikansk regeringsfly landede i selve Cuba – bortset fra USA’s Guantanamo-base.

Fredag skrev det amerikanske medie Axios, at embedsmænd fra USA’s præsident Donald Trumps administration havde afholdt flere møder i Havana 10. april med cubanske embedsmænd – herunder Raul Guillermo Rodriguez Castro, som er barnebarn af tidligere præsident Raul Castro.

Ifølge Axios fremlagde de amerikanske forhandlere en række betingelser for, at forhandlingerne med Cuba kunne fortsætte, herunder løsladelse af fremtrædende politiske fanger.

Det afviser Alejandro Garcia. Han kalder mødet for “respektfuldt og professionelt”.

Garcia understreger, at en ophævelse af USA’s de facto olieblokade mod østaten er en topprioritet for den cubanske regering i forhandlingerne.

Han anklager også USA for afpresning ved at true lande, der eksporterer olie til Cuba, med told.

Den amerikanske olieblokade mod Cuba blev indført i begyndelsen af året, efter at USA’s militær i januar væltede Venezuelas daværende præsident, Nicolas Maduro, og tog ham til fange.

Venezuela var i lang tid Cubas vigtigste olieleverandør. Det er Venezuela ikke længere, og det har ramt Cuba hårdt.

Olieblokaden har forværret Cubas værste krise i årtier og ført til advarsler om en humanitær katastrofe.

Manglen på olie har ført til hårde rationeringer på benzin og forværret en energikrise, der har medført adskillige strømafbrydelser over hele landet.

Trump har flere gange antydet muligheden for at overtage Cuba. Den amerikanske præsident har tidligere sagt, at han tror, han får “æren af at tage Cuba”, og at han gerne ser et regimeskift i Cuba.

AFP

Et israelsk luftangreb har natten til tirsdag dræbt tre personer i et område nær byen Khan Younis, der ligger i den sydlige del af Gaza.

Det meddeler Gazas civilforsvar natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Tre personer blev dræbt som et resultat af et israelsk luftangreb ved midnat i nærheden af det trafikale knudepunkt al-Zaqzouq i kvarteret al-Amal, der ligger nordvest for Khan Younis, siger Mahmud Bassal, som er talsperson for Gazas civilforsvar, til AFP.

Israel og den militante bevægelse Hamas indgik den 10. oktober sidste år en aftale om at stoppe angrebene i det palæstinensiske område. Begge sider har beskyldt hinanden for at bryde aftalen.

Mindst 770 palæstinensere er ifølge Gazas sundhedsministerium blevet dræbt, siden våbenhvilen begyndte.

Medierestriktioner og begrænset adgang til Gaza gør det vanskeligt for medier at verificere antallet af dræbte og sårede. Ifølge AFP anser FN dog tallene for at være pålidelige.

I samme periode har fem israelske soldater mistet livet i Gaza, har Israels militær oplyst.

Gaza-krigen varede to år og kostede ifølge Gazas Hamas-kontrollerede myndigheder over 72.000 palæstinensere livet.

Krigen begyndte, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023. Militsen dræbte omkring 1200 israelere i kibbutzer, på en militærbase og på en musikfestival.

Hamas tog desuden 250 gidsler med til Gaza. Som led i våbenhvilen blev alle gidsler – både levende og døde – overdraget til Israel. Til gengæld frigav Israel hundredvis af palæstinensiske fanger.

USA’s præsident, Donald Trump, etablerede efter våbenhvileaftalen fredsrådet “Board of Peace”. I februar blev det første møde i rådet afholdt i Washington D.C.

Medlemslande skal ifølge Trump betale en milliard dollar, 6,3 milliarder kroner, inden for tre år for at forblive medlemmer af rådet.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, ventes tirsdag morgen lokal tid at rejse til Pakistan for at forsøge at forhandle en aftale på plads med Iran om at afslutte krigen.

Det siger tre unavngivne amerikanske kilder til mediet Axios.

Rejsen kommer, kort før en to ugers våbenhvile mellem USA, Israel og Iran står til at udløbe. Det sker natten til onsdag dansk tid.

Både USA og Iran har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

J.D. Vance ventes at rejse til Pakistans hovedstad, Islamabad, med de to amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner, skriver det amerikanske medie.

De tre amerikanske topfolk deltog også i den første runde af forhandlinger med den iranske delegation, som fandt sted i forrige weekend i Islamabad.

Forhandlingerne førte dengang ikke til en endelig aftale om fred.

Der har været stor usikkerhed om, hvorvidt nye forhandlinger mellem Iran og USA snart ville finde sted. USA har meldt ud, at der var nye samtaler på vej, mens iranerne har sagt, at der ikke er planer om en ny forhandlingsrunde.

To af de anonyme kilder fortæller Axios, at Vance rejser til Pakistan tirsdag morgen. Ifølge den tredje kilde sætter vicepræsidenten sig muligvis allerede på et fly mandag aften amerikansk tid.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at bombe broer og kraftværker i Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale med USA.

Iran beskyldte søndag USA for at have brudt våbenhvilen mellem de to lande, efter at USA tog kontrol over et iransk skib, der ifølge Trump forsøgte at bryde den amerikanske blokade af Hormuzstrædet. Iran har lovet at svare igen.

I sidste uge indførte USA en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Strædet har reelt været lukket for størstedelen af den civile skibstrafik under krigen mellem Iran, USA og Israel. Krigen begyndte med amerikanske og israelske angreb på Iran i slutningen af februar.

Iran vil ikke forhandle med USA, så længe amerikanerne truer iranerne.

Det skriver Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, på det sociale medie X.

– Ved at indføre en belejring og bryde våbenhvilen forsøger Trump (USA’s præsident, red.) – i sin egen fantasi – at omdanne dette forhandlingsbord til et overgivelsesbord eller at retfærdiggøre fornyet krigsmageri, skriver Qalibaf.

– Vi accepterer ikke forhandlinger i skyggen af trusler, tilføjer han.

Den iranske topforhandler advarer samtidig om, at Iran har “nye kort” på hånden på slagmarken, hvis krigen med USA og Israel begynder igen.

En to ugers våbenhvile står til at udløbe natten til onsdag.

Iran har beskyldt USA for at have brudt våbenhvilen mellem de to lande ved at angribe et iransk fragtskib nær Hormuzstrædet.

Den amerikanske flåde tog søndag kontrol over fragtskibet “Touska” nær Hormuzstrædet. Fragtskibet sejlede under iransk flag.

Ifølge det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, var det iranske skib på vej mod Bandar Abbas i Iran. Dermed brød det en amerikansk blokade.

I sidste uge indførte USA en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

I forrige weekend forhandlede Qalibaf og den iranske delegation med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og de øvrige amerikanske forhandlere i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Forhandlingerne førte ikke til en endelig aftale om fred.

Der har været stor usikkerhed om, hvorvidt nye forhandlinger mellem Iran og USA snart vil blive en realitet. USA har meldt ud, at der var nye samtaler på vej, mens iranerne har sagt, at der ikke er planer om en ny forhandlingsrunde.

Irans Revolutionsgarde har advaret om, at den vil angribe ethvert fartøj, der forsøger at passere gennem Hormuzstrædet uden tilladelse.

USA’s præsident, Donald Trump, har tilsvarende beskyldt Iran for at bryde våbenhvilen ved at chikanere skibe i Hormuzstrædet.

Iran har stort set lukket den strategisk vigtige flaskehals for transport af olie og naturgas fra Mellemøsten, siden krigen begyndte i slutningen af februar.

Energipriserne er derfor steget kraftigt verden over. Oliepriserne steg endnu en gang mandag af frygt for, at krigen bliver genoptaget i denne uge.

USA’s arbejdsminister Lori Chavez-DeRemer fratræder sin stilling som minister.

Det skriver Steven Cheung, der er kommunikationschef i Det Hvide Hus, mandag aften i et opslag på det sociale medie X.

Ifølge kommunikationschefen forlader Chavez-DeRemer Trump-administrationen til fordel for et job i den private sektor.

– Hun har gjort et fremragende stykke arbejde i sin rolle ved at beskytte amerikanske arbejdstagere, indføre retfærdige arbejdsvilkår og hjælpe amerikanere med at tilegne sig nye kompetencer, der kan forbedre deres liv, skriver Cheung.

Vicearbejdsminister Keith Sonderling indsættes som fungerende arbejdsminister.

Det er tredje gang på under to måneder, at en af USA’s præsident Donald Trumps ministre må trække stikket og give stafetten videre.

I begyndelsen af marts afskedigede præsidenten Kristi Noem, som var minister for indenlandsk sikkerhed.

For knap tre uger siden var Pam Bondi så færdig som USA’s justitsminister.

Efter fyringen af Bondi skrev det amerikanske medie The Atlantic på baggrund af oplysninger fra flere unavngivne kilder tæt på sagen, at flere af Trumps topfolk kunne være på vej ud.

Ifølge mediet var Lori Chavez-DeRemer blandt de topfolk, som der var overvejelser om at fjerne på posten.

Også FBI-direktør Kash Patel og ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, skulle ifølge kilderne kunne mærke taburetten ryste under sig.

58-årige Lori Chavez-DeRemer blev indsat som arbejdsminister i marts 2025.

Forinden havde den republikanske politiker været medlem af Repræsentanternes Hus i to år.

Flere af hendes medarbejdere, heriblandt hendes stabschef og vicestabschef, har i løbet af de seneste måneder fratrådt deres stilling.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det sket, mens en undersøgelse af beskyldninger om ureglementeret adfærd i ministeriet er i gang.

Vicedirektør i techproducenten Apple John Ternus forfremmes og bliver administrerende direktør efter Tim Cook.

Det oplyser Apple i en meddelelse, skriver MarketWire.

Ifølge mediet overgår Tim Cook til bestyrelsen, hvor han skal være formand.

Udnævnelserne træder i kraft 1. september, lyder det.

Tim Cook har været administrerende direktør for Apple siden 2011, da han overtog posten efter Steve Jobs, der var med til at grundlægge selskabet i 1976.

– Det har været det største privilegie i mit liv at være administrerende direktør for Apple og at have fået tillid til at lede en så ekstraordinær virksomhed, siger han i Apples meddelelse.

Tim Cook har i sin tid som direktør været med til at lancere produkter som uret Apple Watch, de trådløse høretelefoner AirPods og tjenester som Apple Pay og Apple TV.

Hans afløser, John Ternus, kommer fra en stilling som vicedirektør med ansvar for hardwareudvikling i Apple.

Det har betydet, at han har haft det overordnede ansvar for udviklingen af Apples hardwareprodukter, herunder iPhone, iPad og Mac, skriver MarketWire.

– Jeg er ydmyg over at træde ind i denne rolle, og jeg lover at lede med de værdier og den vision, der har defineret det her særlige sted i et halvt århundrede, siger Ternus i meddelelsen.

Rygterne om, at Apple ville foretage ændringer på direktørposten, har svirret i et stykke tid.

Kilder med kendskab til techgiganten har tilbage i efteråret sagt til avisen The Financial Times, at John Ternus var favorit til at overtage posten.

Ifølge kilderne havde planerne om en udskiftning ikke noget at gøre med Apples nuværende præstationer.

I slutningen af januar kunne teknologiselskabet fortælle, at første kvartal af det skæve regnskabsår var gået bedre end ventet, og at salget steg til historisk høje 143,8 milliarder dollar.

Det var 16 procent mere end samme kvartal sidste år.

Apple blev stiftet af Steve Jobs, der døde i 2011, Ronald Wayne, Steve Wozniak i Steve Jobs’ forældres garage.

Virksomheden udvikler og fremstiller mobiltelefoner, computere og tablets med tilhørende software og tilbehør.

I 2020 blev Apple det første selskab, som rundede en markedsværdi på 2000 milliarder dollar.

I dag har Apple en markedsværdi på over 4000 milliarder dollar.

En 37-årig mand har mistet livet, efter at en personbil mandag aften kørte ind i en lastbil på Aalborgvej nord for byen Thorning.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen tidligt natten til tirsdag til Ritzau.

Manden var fører af personbilen. De pårørende er underrettet.

Lastbilchaufføren er ikke kommet til skade.

Efter færdselsulykken blev Aalborgvej spærret i begge retninger.

Kort efter midnat oplyser politiet, at redningsberedskabet og politiet er færdige med deres arbejde på stedet, og at vejen er blevet genåbnet.

Politiet er “massivt til stede” ved et lejlighedskompleks ved Holmstrupvej og Marievangsvej i Slagelse, hvor alle beboere er blevet evakueret.

En mand i 30’erne er blevet anholdt.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Jannick Hallø til Ritzau.

– Vi er massivt til stede ved et mistænkeligt forhold, fortæller vagtchefen og uddyber, at der er tale om fem patruljer.

– Vi har anholdt en mand i 30’erne, og vi skal have undersøgt en lejlighed i forbindelse med anholdelsen, siger vagtchefen.

Manden er endnu ikke blevet sigtet, derfor vides det ikke, hvad politiet mistænker ham for.

Politiets arbejde begyndte omkring klokken halv ni.

– Vi har været massivt til stede fra start af, siger vagtchefen.

Han fortæller, at Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) og hunde er tilkaldt.

Der er dog hverken tilskadekomne eller fare på færde for folk i området, tilføjer vagtchefen.

Men mere vil politiet ikke fortælle om omstændighederne.

– Jeg kan kun sige, at det er et mistænkeligt forhold for nuværende, lyder det.

Brandvæsenet er også tilkaldt, lyder det.

Det præcise antal evakuerede beboere er også fortsat ukendt, men vagtchefen fortæller, at hele ejendommen er evakueret.

Vejen er spærret fra krydset, hvor Holmstrupvej og Marievangsvej mødes og hen til Holmstrupvej 7.

En canadisk kvinde er blevet dræbt, og flere personer er såret i forbindelse med en skudepisode i Mexico ved Teotihuacán.

Det skete mandag, hvor en mand affyrede skud ved turistattraktionen.

Gerningsmanden skød efterfølgende sig selv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På det sociale medie X skriver den mexicanske præsident, Claudia Sheinbaum Pardo, at Mexico er i kontakt med den canadiske ambassade.

Præsidenten uddyber, at sikkerhedsmyndighederne er blevet instrueret i at efterforske skyderiet grundigt og tilbyde den nødvendige hjælp.

Mexicansk sikkerhedsmyndighed oplyser, at de sårede har modtaget lægehjælp.

Der skulle angiveligt være blevet beslaglagt et skydevåben og patroner, skriver CNN.

Lokale myndigheder samt indenrigsministeriet og kulturministeriet er på vej til gerningsstedet.

Teotihuacán er en ruinby, som ligger cirka 50 kilometer nordøst for den mexicanske hovedstad, Mexico City.

Byen er kendt for sine tempelpyramider, Månens og Solens Pyramider.

Driften af den kontroversielle Druzjba-rørledning, der forsyner Ungarn og Slovakiet med russisk olie, kan blive genoptaget allerede i denne uge.

Det fortæller EU-kommissær for udvidelse Marta Kos mandag til Europa-Parlamentet, skriver nyhedsbureauet dpa.

Rørledningen går gennem Ukraine. Den har været lukket siden januar, hvor Ukraine sagde, at den blev ramt af et russisk droneangreb.

Siden har sagen udviklet sig til et stort stridspunkt mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Ungarns afgående premierminister, Viktor Orbán.

Viktor Orbán – som tabte magten ved parlamentsvalget tidligere på måneden – har beskyldt Ukraine for at blokere genoptagelsen af russiske olieforsyninger via Druzjba-rørledningen af politiske årsager.

Rørledningen løber fra Rusland gennem Belarus og Ukraine til Ungarn og Slovakiet.

Ukraines regering har afvist beskyldningerne og understreget, at rørledningen skulle repareres efter russiske luftangreb i januar.

Viktor Orbán har flere gange sagt, at Ungarn vil hæve sit veto mod et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine, når olien igen ankommer til Ungarn gennem rørledningen.

EU har i den forbindelse indvilliget i at sende tekniske eksperter og økonomisk bistand til Ukraine for at få repareret rørledningen.

Og nu lyder opdateringen altså, at olierørledningen forventes snart at være klar til drift.

Tirsdag skal EU-landenes udenrigsministre for første gang mødes, efter at valget i Ungarn endte med et nederlag til Orbán.

På dagsordenen for mødet er igen den 20. sanktionspakke mod Rusland, som Orbán længe har blokeret.

Det er en blokade, som Orbán udvidede til også at omfatte lånet på de 90 milliarder euro til Ukraine.

Den ungarske valgvinder Peter Magyar har dog lovet nye tider i ungarsk politik.

Men hans kommende regering vil ikke støtte et hurtigt EU-medlemskab til Ukraine – en såkaldt fast track-ordning.

Han sagde sidste mandag, at han – ligesom Viktor Orbán – ikke vil være deltager i et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Ungarn kan nemlig ikke påtage sig mere gæld, sagde han ifølge Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, har ikke travlt med at indgå en aftale med Iran.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, mandag.

Trump har tidligere sagt, at krigen mod Iran ville være overstået på seks uger, men den deadline blev passeret i midten af april.

– Jeg kommer ikke til at lade dem (Demokraterne, red.) presse mig til at lave en aftale, som ikke er så god, som den kunne have været, skriver præsidenten i opslaget.

Her nævner præsidenten, at han ifølge flere medier er under pres i forhold til at komme i mål med en fredsaftale, men det afviser Trump.

– Jeg er under intet pres overhovedet, selv om det vil ske relativt hurtigt. Tid er ikke min modstander, skriver Trump.

Han uddyber desuden i opslaget, hvordan forskellige store krige i verden herunder Første og Anden Verdenskrig samt Irakkrigen varede flere år.

Meldingen fra Trump kommer samme dag, som der stadig er stor usikkerhed om, hvorvidt nye forhandlinger mellem Iran og USA snart vil blive en realitet, ligesom det fra amerikansk side er blevet meldt ud.

Den amerikanske musiker D4vd er blevet anklaget for mordet på den 14-årige pige, som blev fundet i en forladt Tesla.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sangeren med det borgerlige navn David Anthony Burke er mandag blevet sigtet for mord og lemlæstelse af teenagepigen Celeste Rivas, hvis lig sidste år blev fundet, skriver AFP.

Desuden er musikeren sigtet for at have haft et seksuelt forhold til den mindreårige Celeste Rivas. Hun blev i en alder af 13 år meldt savnet i Riverside County.

– Disse anklager omfatter de mest alvorlige sigtelser, som en anklagemyndighed kan rejse. Det er manddrab under særligt skærpende omstændigheder, siger statsadvokaten i Los Angeles, Nathan Hocman, ifølge AFP.

Ifølge BBC er de skærpende omstændigheder, at drabet skulle være sket for at beskytte musikerens karriere, og han skulle angiveligt have overfaldt pigen, mens hun var på besøg hos musikeren.

Tredje skærpende omstændighed er, at Celeste Rivas angiveligt skulle have vidnet i sagen mod David Burke om seksuel omgang med en mindreårig, da Celeste Rivas selv var under den seksuelle lavalder.

Hvis David Burke bliver fundet skyldig i anklagerne, kan musikeren blive idømt livstid uden mulighed for prøveløsladelse eller dødsstraf.

Ved anholdelsen torsdag nægtede David Burke sig skyldig.

Sådan lyder det også fra musikerens advokater, der afviser, at deres klient skulle have dræbt Celeste Rivers.

– De faktiske beviser i denne sag vil vise, at David Burke ikke myrdede Celeste Rivas Hernandez, og at han ikke var årsagen til hendes død, lød en udtalelse efter musikerens anholdelse fra advokaterne Blair Berk, Marilyn Bednarski og Regina Peter ifølge AFP.

Los Angeles’ politi har tidligere udtalt, at bilen, som stod registreret i David Burkes navn, havde stået parkeret i Hollywood Hills-området i næsten en måned, inden bilen blev slæbt væk.

Efter fundet af liget sidste år i september blev en turné i Europa – herunder en koncert på det danske spillested Vega – aflyst.

Koncerten på dansk grund skulle have fundet sted den 3. oktober sidste år.

Den 21-årige D4vd blev blandt andet kendt, efter at sangen “Romantic Homicide” blev et hit på det sociale medie TikTok i 2022.

Ifølge streamingtjenesten Spotify har D4vd mere end 22 millioner månedlige lyttere.

Danske virksomheder i USA kan begynde at få penge tilbage for Trumps ulovlige toldsatser.

Det skriver Finans.

I februar afgjorde den amerikanske højesteret, at Trump overskred sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Og mandag har de amerikanske toldmyndigheder altså lanceret en løsning, hvor importører kan registrere deres krav mod den amerikanske stat, skriver Finans.

Dermed kan de søge om at få den ulovligt opkrævede told tilbage.

Handelspolitisk ekspert hos Dansk Industri Peter Bay Kirkegaard siger til mediet, at danske virksomheder i USA kan gøre brug af ordningen, hvis de har været importører.

– Og det er der formentlig en del virksomheder, der vil gøre. Vi har allerede hørt om nogle, siger han til Finans.

Da afgørelsen i februar lød i højesteret, var det endnu uvist, hvor mange penge der var opkrævet i ulovlig told, men ifølge Finans skriver flere medier, at der skal være opkrævet 166 milliarder dollar svarende til lige over 1053 milliarder danske kroner, som nu skal betales tilbage.

Ifølge de amerikanske toldmyndigheder vil det tage mellem 60 og 90 dage at behandle kravene.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Ifølge USA’s forfatning er det Kongressen – og ikke præsidenten – der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA’s handel med udlandet.

Flere amerikanske virksomheder og delstater anlagde sag mod USA’s administration, fordi de mente, at Donald Trump havde overskredet sine beføjelser ved at indføre den forhøjede told på varer fra udlandet.

Spørgsmålet nåede USA’s højesteret, efter at flere lavere rangerende domstole har givet sagsøgerne medhold i deres anklager.

USA bliver vært for anden runde af forhandlinger på ambassadør-niveau mellem Israel og Libanon.

Det oplyser en talsperson for det amerikanske udenrigsministerium ifølge Reuters.

Mødet skal ifølge talspersonen finde sted torsdag i udenrigsministeriet.

De to parter mødtes senest tirsdag i Washington D.C., hvor den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, var vært for mødet mellem ambassadørerne.

Under mødet blev parterne enige om at starte direkte forhandlinger, oplyste det amerikanske udenrigsministerium efter mødet ifølge Reuters.

Mødet mellem Israels ambassadør i USA, Yechiel Leiter, og Libanons ambassadør i USA, Nada Moawad, var det første direkte møde mellem Israel og Libanon i årtier.

Torsdagens møde vil være det første mødet mellem parterne, siden en våbenhvile på ti dage startede.

Våbenhvilen begyndte torsdag klokken 23 dansk tid, men siden har både Israel og Libanon beskyldt hinanden for at overtræde denne.

Det var USA’s præsident, Donald Trump, som først offentliggjorde, at en våbenhvile var en realitet efter det, som præsidenten betegnede som fremragende telefonsamtaler med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Libanons præsident, Joseph Aoun.

Våbenhvilen mellem Libanon og Israel kommer, samtidig med at USA forsøger at lande en aftale med Iran om at afslutte krigen.

Styret i Iran har insisteret på, at våbenhvilen i Libanon skal være en del af enhver aftale.

Krigen i Mellemøsten begyndte, da USA og Israel angreb Iran 28. februar.

Libanon blev trukket ind i konflikten, da Hizbollah affyrede raketter mod Israel 2. marts.

Siden har israelske angreb i Libanon kostet mere end 2000 mennesker livet og fordrevet over en million, mens israelske styrker er rykket ind på landjorden i den sydlige del af Libanon.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, siger mandag, at han aldrig skulle have udpeget Peter Mandelson som Storbritanniens ambassadør i USA.

Det siger han i det britiske parlament mandag og kalder det for en fejlvurdering.

Premierministeren fastholder samtidig, at han ikke havde fået at vide, at den nu tidligere britiske ambassadør havde dumpet en sikkerhedsgodkendelse inden udnævnelsen af ham som ambassadør.

Havde Starmer vidst det, ville han ikke have udpeget Mandelson, lyder det fra premierministeren.

– I centrum af dette står også en vurdering, som jeg lavede, der var forkert. Jeg skulle ikke have udnævnt Peter Mandelson, siger Starmer.

Mandelson – en mangeårig markant skikkelse i det socialdemokratiske parti Labour – blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025.

Men han blev fyret fra posten i september, efter at der var kommet yderligere oplysninger om hans venskab med den nu afdøde, dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

E-mails offentliggjort i januar viser ifølge Reuters, at Mandelson og Epstein havde et tættere forhold end hidtil antaget, og at Mandelson delte informationer med den amerikanske forretningsmand, da han var minister.

Som følge af situationen siger Starmer, at han har bedt en sikkerhedsgruppe om at undersøge eventuelle sikkerhedsproblemer under Mandelsons tid som ambassadør i USA.

Det var de britiske medier, der i sidste uge beskrev, hvordan Mandelson først dumpede en sikkerhedsgodkendelse, men at den beslutning siden blev underkendt af det britiske udenrigsministerium.

Starmer kalder det “rystende”, at hverken han eller nogen ministre blev informeret af embedsfolk i udenrigsministeriet om dette – heller ikke efter, at han havde beordret en gennemgang af processen.

Reuters

En ulv menes at stå bag, at en pony onsdag i sidste uge blev fundet død i en fold ved Egtved nordvest for Kolding.

Det skriver DR.

Det var ejer Anna Marie Dahl og hendes mand, der onsdag fandt kadaveret af deres pony Bellami.

Ifølge Naturstyrelsen er det en ulv, der står bag angrebet, siger ulvekonsulent hos Naturstyrelsen Rasmus Jensen til mediet.

– Vores faglige vurdering er, at det er en ulv, der står bag angrebet. Den vurdering er foretaget ud fra tandmærkerne på kadaveret – afstanden mellem hjørnetænderne og diameteren på tandhullerne. Desuden er der bidt kraftigt i struben, der er spist relativt meget af dyret efter kort tid, og der er fundet poteaftryk efter ulv på stedet, siger han til DR.

Styrelsen har taget DNA-prøver af ponyen, som skal give et endeligt svar på, om en ulv dræbte hesten. Svarene er endnu ikke kommet.

Det er ikke en hr. hvem som helst, der mandag er blevet idømt seks års fængsel i Retten i Glostrup for at fremme højreekstremistisk terror.

Den 30-årige mand havde en anselig rolle i onlinenetværket Terrorgram, der med domsafsigelsen for første gang er blevet stemplet i Danmark som en terrorsammenslutning.

– Du har haft en aktiv og betydelig rolle, sagde retsformanden i domsafsigelsen.

Terrorgram er en samling af grupper og kanaler på kommunikationsplatformen Telegram.

I dommen, der er blevet anket af 30-årige Jeremy Meilhac, blev der også lagt vægt på, at han i løbet af gerningsperioden fra juni 2023 til december 2024 havde kontakt med ledende medlemmer i netværket.

Han skrev især med Dallas Humber, der sidste år blev idømt 30 års fængsel i USA for sin fremtrædende rolle i det højreekstremistiske netværk.

– I har udvekslet oplysninger om gerningsmænd, sagde retsformanden i dommen mandag.

Syv gange sendte Humber, der er en californisk kvinde i 30’erne, informationer, der skulle bruges til såkaldte helgenkort. Det er kort, som i netværket kunne udfærdiges over drabsmænd, hvis de levede op til bestemte kriterier. Blandt andet skulle de være hvide og have slået mindst én person ihjel.

Dansk-franske Jeremy Meilhac foretog enkelte ændringer i teksten, men publicerede så ellers indholdet på Terrorgram, der er en samling af grupper og kanaler på kommunikationstjenesten Telegram.

Hans mange opslag om højreekstremistisk terror og andet var en ukritisk formidling af Terrorgrams budskaber, finder byretten.

At han havde en særlig rolle, er også understreget af, at det europæiske politisamarbejde Europol har udpeget tre af Jeremy Meilhacs profiler som værende blandt de mest aktive og indflydelsesrige i Terrorgram.

Dallas Humber var dog højere rangeret.

USA’s justitsministerium har skrevet, at hun brugte onlineplatforme til at hylde vold og til at opfordre til drab og angreb på kritisk infrastruktur.

– Humber ledte Terrorgram, hvilket inspirerede og vejledte individer til at begå voldelige handlinger rundt om i verden, sagde Donald Holstead, vicedirektør i FBI’s antiterrorafdeling, efter domsafsigelsen.

Blandt andet var der planer om at bombe et energianlæg i delstaten Tennessee, at dræbe en føderalt ansat, og så var der et forsøg på at slå en australsk embedsansat ihjel.

Alt sammen inspireret og vejledt af Dallas Humber.

Humber er dømt for sine handlinger i perioden juli 2022 til september 2024.

Der var også et angreb på en LGBT-bar i Bratislava i Slovakiet, hvor fire blev dræbt, ligesom fem mennesker blev stukket ned foran en moské i Eskisehir i Tyrkiet. Gerningsmændene bag disse angreb takkede og krediterede Terrorgram i deres manifester, som blev delt i netværket.

Jeremy Meilhac oplæste det ene manifest og delte derefter lydfilen.

Det amerikanske justitsministerium beskriver Terrorgram som en transnational terrorgruppe, der kæmper for et hvidt overherredømme. Ministeriet har kaldt Terrorgram “en af de mørkeste afkroge af internettet”.

Terrorgram nævnes også i trusselsvurderinger fra både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Europol.

Af dem fremgår det desuden, at højreekstremistiske miljøer har styrket deres transnationale forbindelser.

Ungarns præsident, Tamas Sulyok, og landets øverste dommere har cirka halvanden måned til at træde tilbage fra deres poster, hvis ikke de vil risikere at blive fjernet fra dem.

Det siger vinderen af det ungarske valg, Peter Magyar, mandag på et pressemøde, skriver Reuters.

Magyar har flere gange efter valgsejren opfordret Sulyok, der er allieret med den afgående premierminister, Viktor Orbán, til at træde tilbage, men mandag giver han præsidenten en deadline.

– Vi forventer, at Orbáns marionetter træder tilbage, siger Magyar ifølge nyhedsbureauet og tilføjer:

– Den 31. maj er fristen for, hvornår de kan indgive deres afskedsbegæring. Derefter vil vi bruge vores mandat og de juridiske muligheder til at fjerne dem fra deres embeder.