Seneste nyheder

Aalborg Forsyning vil have staten til at betale for at sikre rent drikkevand uden nitrat. Derfor har forsyningsselskabet stævnet staten for over 1,1 milliard kroner.

Det skriver Jyllands-Posten.

Aalborg Forsyning er et kommunalt ejet forsyningsselskab, der sørger for drikkevand til over 138.000 borgere.

Forsyningsselskabet mener, at staten skal betale milliardbeløbet for at bygge og drive et nyt anlæg til at rense vandet for nitrat. De mener, at staten skal betale regningen – ikke borgerne.

Stævningen er den første af sin slags, skriver Jyllands-Posten.

Lasse Olsen, der er bestyrelsesformand i forsyningsselskabet og medlem af kommunalbestyrelsen i Aalborg for Enhedslisten, siger til avisen, at man gennem længere tid har forsøgt at komme i dialog med staten.

Det “har ikke ført nogen steder hen”.

– Vi er stadigvæk åbne for en dialog, men hvis ikke den dialog med staten kommer eller fører nogen steder, så er vi nødt til at tage den ad rettens vej, siger han til Jyllands-Posten.

Nitrat i drikkevandet stammer primært fra brug af kvælstofgødning i landbruget. En mindre del er naturlige udledninger.

Nitrat er ikke skadeligt i sig selv, men i kroppen kan det blive omdannet til nitrit og nitrosaminer, som kan være kræftfremkaldende.

I december 2025 anbefalede en ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet at sænke grænseværdien for nitrat fra 50 milligram til 6 milligram per liter.

Ifølge ekspertgruppen vil det kunne forebygge 50 til 70 tilfælde af tarmkræft om året i Danmark.

Jyllands-Posten skriver, at der alene i Aalborg er 74 mennesker, der hvert år bliver ramt af tarmkræft, der kan kobles til for meget nitrat i drikkevandet.

Aalborg Kommune er hårdere ramt af nitrat i grundvandet end mange andre steder. Det skyldes særlige jordbundsforhold, hvor et højt kalkniveau betyder, at nitrat nemmere trænger ned i grundvandet.

Hverken Ministeriet for Grøn Trepart eller Miljøministeriet vil kommentere stævningen over for Jyllands-Posten på grund af valgudskrivelsen.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) sagde tidligere i februar, at han er klar til at sænke grænseværdien for nitrat i drikkevandet i Danmark.

Han lover også ifølge Jyllands-Posten hjælp til de hårdest ramte områder “i løbet af uger”, hvis Socialdemokratiet fortsætter ved magten efter folketingsvalget 24. marts.

Brancheorganisationerne Danva og Danske Vandværker har oplyst, at 215 vandværker har et gennemsnitligt nitratindhold på over seks milligram per liter over tre år.

Ifølge Danva er 21 kommuner i Danmark særligt udfordret, da nitratindholdet ligger over de 6 milligram per liter, der anbefales som ny grænseværdi.

USA’s præsident, Donald Trump, er ikke tilfreds med, hvordan Iran-forhandlingerne om Irans atomprogram går.

– Jeg er ikke tilfreds med forhandlingerne. Jeg siger ingen berigelse, siger Trump til fremmødte journalister i havnebyen Corpus Christi i den amerikanske delstat Texas.

USA vil have, at Iran begrænser sit atomprogram.

USA, Israel og flere europæiske lande er bekymrede for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe. Iran afviser, at det er tilfældet.

Iran fastholder, at dets atomprogram udelukkende har fredelige formål.

Landet siger selv, at berigelsesprogrammet kun har civile formål. Andre mener, at Iran i hemmelighed udvikler atomvåben.

Trump har længe ønsket, at Iran kommer til forhandlingsbordet omkring en atomaftale, da han ikke ønsker Iran som atommagt.

Ordene fra Trump kommer en dag efter, at USA’s to udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner har forhandlet med iranske repræsentanter i Genève uden at nå frem til en aftale.

Omans udenrigsminister, Sayyid Badr Albusaidi, har dog sagt, at der var betydelig fremgang i forhandlingerne.

USA har militær tilstedeværelse – heriblandt to hangarskibe – i regionen. De afventer Trumps ordre.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, skal have samtaler med Israels premierminister Benjamin Netanyahu 1. og 2. marts i Israel.

I juni angreb USA og Israel nukleare mål i Iran.

Adspurgt om muligheden for magtanvendelse mod Iran siger Trump, at USA har verdens bedste militær.

– Jeg ville elske ikke at bruge det, men nogle gange er man nødt til det, siger han i den texanske havneby.

Præsidenten siger også, at der skal være flere samtaler med Iran senere fredag amerikansk tid. Han siger ikke hvor, men Oman, der har været mediator, har sendt dets udenrigsminister til Washington D.C. i USA fredag.

Her skal han mødes med USA’s vicepræsident J. D. Vance, siger en kilde til Reuters.

Reuters

Den amerikanske sanger og sangskriver Neil Sedaka er død. Han blev 86 år.

Det oplyser familien til mediet Variety.

– Vores familie er knust over det pludselige tab af vores elskede mand, far og bedstefar, Neil Sedaka.

– En sand rock’n’roll-legende, en inspiration for millioner, men vigtigst af alt for os, der var heldige nok til at kende ham, et fantastisk menneske, som vil blive meget savnet, skriver familien i en udtalelse ifølge Variety.

Det fremgår ikke, hvad dødsårsagen er.

Neil Sedaka stod bag sange som “Oh, Carol”, “Happy Birthday Sweet Sixteen” og “Breaking Up Is Hard to Do”. Han stod også bag “You Mean Everything to Me” og “Run, Samson, Run”.

Han skrev desuden sange til Tom Jones, Frank Sinatra, Elvis Presley og The Monkees.

Ifølge musikmediet Rolling Stone var Neil Sedaka en af de mest succesfulde performere og sangskrivere i 60’erne og 70’erne.

Gennem sin seks årtier lange karriere var han nomineret til fem Grammy-priser, og i 1978 fik han en stjerne på æresfortovet Hollywood Walk of Fame, hvor fliser hylder kunstnere inden for film-, tv-, musik-, radio- og teaterbranchen.

Sedakas musikinteresse opstod allerede som ung. Som barn lyttede han ivrigt til klassisk musik, skriver Variety.

Da han var ni år, var han i fuld gang med intensiv undervisning i klassisk klaver på den velansete musikskole Julliard School of Music i New York, og han blev regnet som et stort talent.

Han er nok bedst kendt for sin musik inden for genrerne pop og rock’n’roll, men det er den klassiske musik, der har formet ham til den musiker, som i årevis havde status af international musikstjerne.

Sedaka har igennem sin karriere været flittig. Han har været leverandør af hundredvis af sange, hvoraf mange har bragt ham til tops på de amerikanske hitlister.

Han har beskrevet sangskrivning som “en gave, jeg blev født med”.

Da Beatles-feberen ramte USA, gik det stærkt ud over Neil Sedakas popularitet.

Han rejste den modsatte vej og arbejdede i Storbritannien sammen med blandt andre Elton John, der akkompagnerede ham, da Sedaka i 1975 atter ramte hitlisterne med “Bad Blood”.

1970’erne bragte ham igen til ære som sanger med stærke numre på lp’er som “Solitaire” og “The Tra-La Days Are Over”.

Neil Sedaka efterlader sig sin hustru siden 1962, Leba Strassberg, og sine to børn, Marc og Dana Sedaka.

Filmselskabet Paramount Skydance har indgået en formel aftale om at købe Warner Bros. Discovery (WBD).

Det meddeler de to selskaber fredag aften dansk tid, kun omkring et døgn efter at Netflix meddelte, at streamingtjenesten trak sig fra en budkrig.

Den samlede handel løber op i 110 milliarder dollar.

Det svarer til knap 700 milliarder kroner.

Kæmpeselskabet vil – hvis fusionen ender med at blive gennemført – omfatte CNN, HBO og Nickelodeon og nogle af de mest kendte titler i Hollywood. Det gælder blandt andet Harry Potter, Game of Thrones og det såkaldte DC Universe.

– Vores jagt på Warner Bros. Discovery har været drevet af et klart formål, siger Paramount-topchef David Ellison i en meddelelse.

– Vi vil ære arven fra to ikoniske virksomheder ved at sætte fart på vores vision om at bygge et næstegenerations medie- og underholdningsselskab.

Selv om de to parter er blevet enige om et køb, er fusionen endnu ikke i mål.

Det amerikanske justitsministerium skal således godkende handlen. Også EU-myndigheder skal gennemgå den, skriver NBC News.

Paramount betaler 31 dollar per aktie, hvilket værdisætter WBD til knap 80 milliarder dollar. Men tager man gælden i WBD med i betragtning, ender buddet på 110 milliarder dollar.

Handlen er blevet godkendt i enstemmighed af begge selskabers bestyrelser, og det forventes, at den vil blive gennemført i tredje kvartal af 2026, melder selskaberne.

Warner Bros. Discovery, der blandt andet har streamingtjenesten HBO Max og tv-kanalen CNN under sig, satte formelt sig selv til salg i oktober sidste år.

Det skete, efter at produktionsselskabet havde annonceret, at det skulle splittes op i to selvstændige selskaber.

I begyndelsen af december oplyste Netflix, at selskabet havde indgået en aftale med konkurrenten Warner Bros. Discovery om at købe Warner Bros., herunder dets film- og tv-studier og streamingtjenesten HBO Max.

Få dage senere startede en budkrig, da Paramount meldte sig på banen med et købstilbud – en budkrig, som Paramount altså endte med at vinde.

Netflix går dog ikke tomhændet fra budkrigen, skriver NBC.

Paramount har ifølge dokumenter indleveret hos amerikanske myndigheder betalt Netflix knap 18 milliarder kroner i et ophævelsesgebyr.

Hos fagforeningen for Hollywoods manuskriptforfattere Writers Guild of America (WGA) mener man, at fusionen bør stoppes.

Det skriver WGA i en udtalelse ifølge mediet Deadline.

– Den foreslåede Paramount-Warner-sammenlægning vil konsolidere kontrollen over to store film- og tv-studier samt streamingtjenester og to af de største arbejdsgivere for forfattere.

– Tabet af konkurrence vil være en katastrofe for forfattere, forbrugere og hele underholdningsindustrien. Fusionen må blokeres, lyder det.

Deadline skriver, at andre Hollywood-relaterede fagforeninger har undladt at kommentere nyheden.

Mange har tidligere udtrykt bekymring for en potentiel fusion, men ikke i så hårde vendinger som WGA.

USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, mener, at det på “dramatisk” vis vil udvide grønlændernes adgang til en række sundhedsydelser, hvis USA sender et militært hospitalsskib til Grønland.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X fredag aften dansk tid.

– Danmarks system passer til Danmark, men det passer ikke til Grønland, skriver Landry.

Han poster en tabel, der viser, at Grønland har højere forekomster af blandt andet tuberkulose end Danmark, og at den forventede levealder er betydeligt lavere.

– Bare fordi Grønland har en lignende struktur omkring sundhedsydelser som danskerne, betyder det ikke, at resultatet er det samme, skriver Landry.

Udsendingen mener, at det hospitalsskib, som USA vil sende til Grønland, vil give grønlænderne bedre adgang til “avanceret diagnostik, kirurgiske ydelser og forebyggende behandling”.

Kjeld Møller Pedersen, der er professor emeritus i økonomi og formand i Grønlands Sundhedsråd, mener dog ikke umiddelbart, at et hospitalsskib vil kunne gøre noget ved for eksempel middellevealderen eller raterne for tuberkulose.

Det gælder også, hvis skibet var i Grønland i årevis, forklarer han til TV 2.

USA’s præsident, Donald Trump, overraskede mange grønlændere og danskere, da han for knap en uge siden meddelte, at et amerikansk hospitalsskib, der skal tage sig af mange syge mennesker, er på vej til Grønland.

Trumps opslag på det sociale medie Truth Social var tilføjet et AI-genereret billede af et hospitalsskib med navnet USNS Mercy og et amerikansk flag.

Grønland har dog ikke lyst til at modtage et amerikansk hospitalsskib. Det svarede den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, søndag.

Det hospitalsskib, der menes at være tale om – USNS “Mercy” – forlod tirsdag havnen i byen Mobile i staten Alabama.

Ifølge Marine Traffic, der kan vise fartøjers positioner, er skibet sejlet sydpå og befinder sig fredag aften dansk tid syd for Cuba.

Det fremgår ikke, hvad skibets endelige destination er.

Danmark, der 24. marts går til folketingsvalg, er med den aktuelle verdens- og sikkerhedssituation et meget sandsynligt mål for russisk påvirkning.

Det skriver danske sikkerhedsmyndigheder fredag aften i en vurdering af truslen om påvirkningsaktiviteter mod valget.

Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Styrelsen for Samfundssikkerhed tegner i en fælles vurdering et billede af en tid med “øget stormagtskonkurrence” og med russisk “hybridkrig mod Vesten”.

Her forsøger fremmede stater løbende at påvirke debatten, for eksempel ved valghandlinger, men også i det daglige, skriver myndighederne.

– Det er meget sandsynligt, at Danmark i den nuværende situation er et selvstændigt, prioriteret mål for russiske påvirkningsaktiviteter, står der.

Myndighederne vurderer, at dansk støtte til Ukraine og ukrainsk våbenproduktion på dansk område kan være grunde til et øget fokus på Danmark fra russisk side.

– Det er muligt, at Rusland vil gennemføre påvirkningsaktiviteter i et forsøg på at udnytte valget til at fremme russiske dagsordener, herunder at skabe splid og svække støtten til Ukraine, står der.

– Det vil også kunne ramme specifikke kandidater og partier samt deres valgkamp.

Myndighederne beskriver flere forskellige former for mulig russisk påvirkning.

Det anses for meget sandsynligt, at prorussiske hackere uden direkte tilknytning til den russiske stat vil rette mindre omfattende cyberangreb mod Danmark.

At angrebene får “direkte effekt på gennemførelsen af valghandlingen”, anses dog som mindre sandsynligt.

Myndighederne ser det også som mindre sandsynligt, at statslige hackergrupper vil “forsøge at forstyrre valget gennem cyberangreb”.

De skriver, at selv om den primære påvirkningstrussel kommer fra Rusland, kan påvirkning også komme fra andre statslige aktører.

Her noteres det, at USA har en sikkerhedsstrategi med et formuleret mål om at ændre Europas nuværende politiske kurs.

– Eventuelle amerikanske forsøg på at påvirke den offentlige debat i Europa vil kunne udgå fra mange forskellige aktører, også uden formel tilknytning til den amerikanske administration, står der.

Retten på Færøerne har frifundet en mand for valgsvindel i forbindelse med kommunalvalget i 2024.

Det skriver det færøske medie KVF fredag.

Det var en mand, der var formand for valgbestyrelsen i en bygd i Runavik Kommune, som blev beskyldt for at have forvansket udfaldet af valget.

Anklagen lød, at han havde sat et ekstra kryds på en stemmeseddel, som blev kendt ugyldig ved fintællingen.

En ret bestående af en juridisk dommer og to domsmænd har fredag frifundet valgbestyrelsesformanden med stemmerne to mod en.

Anklagerne mente, at det var valgbestyrelsesformanden, der havde sat et ekstra kryds, da han mellem valgaftenen 12. november og næste morgen havde stemmesedlerne med hjem.

Men forsvaret argumenterede ifølge det færøske medie for, at det ikke var bevist, at det var manden, der havde sat et andet kryds på stemmesedlen. Tvivlen burde komme ham til gode, hed det.

Og det fandt retten også ifølge KVF.

Den ugyldige stemme fik en afgørende indflydelse på valget til byrådet i Runavik Kommune.

Den betød nemlig, at to kandidater havde fået lige mange stemmer.

Og det endte med, at der blev trukket lod mellem de to om pladsen i kommunalbestyrelsen.

En drone, der onsdag blev set over Øresund med kurs mod et fransk hangarskib, var russisk.

Det bekræfter det svenske forsvar fredag aften.

– Under besøget af det franske hangarskib “Charles de Gaulle” observerede et af Forsvarets fartøjer, at en drone lettede fra et russisk signalskib i Øresund. Nu kan Forsvaret bekræfte, at en russisk drone har gennemført en ulovlig flyvning, lyder det i en pressemeddelelse fra det svenske forsvar.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Konklusionen kommer, efter at Sveriges forsvar har foretaget en analyse af tekniske data, hedder det videre.

Sveriges forsvarsminister betegnede det torsdag som en sandsynlig krænkelse af svensk luftrum.

– Der har sandsynligvis været en krænkelse af svensk luftrum af en drone. Det skete, i forbindelse med at et russisk militærskib var i Øresund, sagde Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, torsdag.

Tidligere fredag sagde en talsmand for Ruslands regering, at det var “en ret absurd påstand”, at den pågældende drone skulle have forbindelse til Rusland.

Hangarskibet “Charles de Gaulle” ankom til havnen i Malmø tirsdag.

Skibet er det største ikke-amerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden.

Dronen blev ifølge den svenske regering opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret. Herefter fløj dronen væk fra området.

Da dronen blev opdaget, befandt den sig over Øresund – cirka 13 kilometer fra “Charles de Gaulle”.

Det franske hangarskib er 260 meter langt og har plads til omkring 30 kampfly og et par tusinde soldater og besætningsmedlemmer.

Hangarskibet ligger til kaj i Sverige på vej til en Nato-øvelse.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har der været adskillige meldinger om, at russiske droner og fly har krænket europæiske landes luftrum, blandt andet også i Danmark ved flere lejligheder.

TT

Et Vilhelm Hammershøi-maleri vurderet til mellem 1,5 og 2 millioner pund kommer på auktion hos auktionshuset Sotheby’s i London onsdag 4. marts.

Det fremgår af auktionshusets hjemmeside.

Vurderingen svarer til mellem 12,75 millioner og 17 millioner kroner.

Hammershøi levede fra 1864 til 1916 og er verdenskendt for sine enkle og genkendelige motiver som en stue, et vindue, en dør eller en kvinde set fra ryggen.

Det maleri, der skal på auktion, viser en refleksion af balkonen i Villa Spurveskjul i Virum, som er et bindingsværkshus, hvor adskillige berømte danskere har boet. Det gælder blandt andre digteren Christian Winter.

Maleriet er fra et ophold, som Vilhelm og hustruen Ida Hammershøi havde i Villa Spurveskjul i sommeren 1911.

– Dette dragende måneskinssceneri malet i 1911 er et af tre kendte malerier, som Hammershøi lavede af refleksioner i det ovale spejl, der hænger i stuen i Villa Spurveskjul, skriver Sotheby’s om maleriet.

Et andet Hammershøi-maleri, “Interiør. Musikværelset, Strandgade 30”, blev solgt for over ni millioner dollar i 2023. Det blev dermed det dyreste danske maleri nogensinde.

Med datidens kurs var det et beløb på 62,8 millioner kroner.

Ejeren af maleriet fra Spurveskjul fremgår ikke af Sotheby’s materiale.

Dog oplyser auktionshuset, at maleriet tidligere har været i kirurgen og undervisningsministeren Niels Thorkild Rovsings besiddelse.

Rovsing, der levede fra 1862 til 1927, var blandt andet professor i kirurgi og med til at stifte Dansk Kirurgisk Selskab.

Siden gik maleriet, der er signeret med initialerne V.H. i højre hjørne i bunden, i arv til den nuværende ejer.

En 17-årig norsk dreng er blevet anholdt mistænkt for at planlægge et angreb inspireret af Islamisk Stat på et Nato-område i Stavanger i det sydvestlige Norge.

Konkret skal der være tale om Natos Joint Warfare Centre (JWC).

Det fremgår af sigtelsen rejst mod drengen, skriver flere medier – blandt andre norske NRK og nyhedsbureauet NTB.

– Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 131, tredje afsnit, jævnfør bestemmelsens første afsnit, der omfatter forberedelser til at begå en terrorhandling, oplyser anklager Line Nyvoll Nygaard fra Norges sikkerhedstjeneste PST til NTB.

Ifølge det norske medie NRK er drengen, der er født og opvokset i Norge, desuden blevet set med et IS-flag på sin skole.

Ifølge mediets oplysninger skal han være blevet radikaliseret og have udtrykt sympati for Islamisk Stat.

Hvordan og hvor mediet har de oplysninger fra, fremgår ikke.

Han blev anholdt torsdag af betjente fra Norges sikkerhedstjeneste PST, som er ansvarlig for terrorbekæmpelse, før det fredag blev besluttet af en dommer, at han skulle varetægtsfængsles i to uger.

Hans advokat, Knut Lerum, fortæller til NRK, at han nægter anklagerne mod sig.

– Det er klart, at det er hårdt for en 17-årig at blive tilbageholdt, siger Lerum til nyhedsbureauet NTB.

Drengen blev afhørt torsdag i et forhør, der varede fire til fem timer.

NRK skriver, at politiet har beslaglagt to USB-stik eller lignende enheder til opbevaring af data.

Hverken den norske sikkerhedstjeneste PST eller forsvarsadvokaten vil gå yderligere i detaljer med NTB om, hvad anklagerne konkret går ud på, eller hvad drengens forklaring er.

To personer er døde, og 39 andre er kvæstet i den italienske by Milano, hvor en sporvogn fredag eftermiddag er kørt af skinnerne og har ramt en bygning.

Det oplyser en talsmand for brandvæsnet i byen ifølge flere medier, herunder nyhedsbureauet Reuters.

Mindst én person blev fastklemt i eller under sporvognen. Redningsarbejdere satte afskærmning og telte op, mens de arbejdede på at få vedkommende fri.

Sporvognen ramte vinduet på en restaurant. Flere af restaurantens gæster er blandt de kvæstede.

Det skriver flere italienske medier, herunder avisen La Repubblica og nyhedsbureauet Ansa.

Et af de to dødsofre var en forbipasserende, og den anden var om bord på sporvognen. Det drejer sig om en 60-årig mand og en ung udlænding, skriver mediet Sky TG24. Sidstnævntes nationalitet er ikke umiddelbart oplyst.

Ansa skrev fredag eftermiddag, at syv kvæstede er bragt på hospitalet. Blandt dem var én alvorligt tilskadekommen, som siden døde af sine kvæstelser.

Flere ambulancer kom på stedet.

Ulykken skete omkring klokken 16 ikke langt fra Milanos hovedbanegård. På det tidspunkt var sporvognen fuld af mennesker, skriver Ansa.

En passager på sporvognen fortæller til Ansa, at han først troede, at et jordskælv havde ramt Milano.

– Jeg troede, det var et jordskælv. Jeg sad ned og endte på gulvet sammen med de andre passagerer. Det var forfærdeligt, siger han.

– Heldigvis slog jeg kun mit knæ, men manden ved siden af mig blødte fra hovedet.

Det er endnu uklart, hvad der fik sporvognen til at køre af skinnerne.

Milanos anklager, Marcello Viola, var ifølge Ansa på vej til stedet, kort efter at ulykken var sket.

Ifølge de foreløbige oplysninger vil der inden for de næste timer blive åbnet en sag om uagtsomt manddrab og uagtsomme personskader, skrev mediet.

Milano holder i disse dage modeuge, hvilket har tiltrukket ekstra mange besøgende til byen.

Storbritannien trækker midlertidigt landets personale fra ambassaden i Iran hjem.

Det oplyser den britiske regering på sin hjemmeside fredag.

Årsagen til den midlertidige tilbagetrækning er ifølge regeringen den øjeblikkelige sikkerhedssituation i Iran.

Regeringen oplyser derudover, at ambassadens ansatte kommer til at fortsætte deres arbejde som fjernarbejde fra Storbritannien.

Udmeldingen fra den britiske regering kommer i kølvandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, flere gange har truet med at angribe Iran.

USA og Iran afholdt torsdag et møde i den schweiziske by Genève, fordi USA’s regering frygter, at Iran forsøger at udvikle atomvåben. Derfor ønsker USA at begrænse Irans atomprogram.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, omtalte mødet som det hidtil “mest alvorlige”, der har været.

Iran har hele tiden fastholdt, at landet ikke udvikler atomvåben, og at formålet med det iranske atomprogram udelukkende er civilt.

Donald Trump sagde 19. februar, at Iran på daværende tidspunkt havde højst 15 dage til at få en aftale på plads, hvis ikke USA skulle angribe landet.

Storbritannien er ikke det første land til at trække folk tilbage fra regionen på grund af konflikten mellem USA og Iran.

Norge evakuerede 20. februar de omkring 60 soldater, landet har udstationeret i Irak og Jordan.

Forsvarets operative hovedkvarter i Norge oplyste 20. februar til det norske medie VG, at de havde set sig nødsaget til at relokalisere disse soldater på grund af spændingerne i regionen.

– Vi er i disse lande for at bistå lokale sikkerhedsstyrker. Den nye sikkerhedssituation i regionen gør denne opgave vanskeligere. Derfor foretager vi denne relokalisering, udtalte pressetalsmand for det norske forsvar Brynjar Stordal til VG.

En del af Irans højt berigede uran blev lagret i et underjordisk område ved atomanlægget Isfahan.

Der er tale om uran beriget op til 60 procent renhed, som dermed er tæt på at have den kvalitet på 90 procent, der skal til for at fremstille atomvåben.

Det skriver FN’s atomenergiagentur, IAEA, i en fortrolig rapport, som er sendt til medlemslandene. Nyhedsbureauet Reuters har set rapporten.

Det er første gang, at IAEA har angivet, hvor Irans højt berigede uran er blevet opbevaret.

Indgangen til det pågældende område blev bombet af USA og Israel i juni sidste år.

Det anlæg, hvor den berigede uran har været opbevaret, ser dog ikke ud til at være blevet beskadiget, oplyser diplomater.

Iran har ikke givet IAEA adgang til anlægget.

Derfor kan agenturet heller ikke verificere, “om Iran har stoppet al berigelsesrelateret aktivitet”, fremgår det af rapporten.

IAEA bekræfter ifølge nyhedsbureauet AFP fredag, at der i næste uge vil finde diskussioner sted i den østrigske hovedstad, Wien, i et forsøg på at nå frem til en atomaftale.

En tidligere atomaftale, som USA og en række europæiske lande indgik med Iran i 2015, krævede, at Iran afviklede sit atomprogram til gengæld for, at Vestens sanktioner mod landet blev ophævet.

Aftalen gav IAEA’s inspektører adgang til at kontrollere, at Iran ikke berigede uran over en vis mængde og en vis renhed.

Dengang var Barack Obama præsident i USA.

Tre år senere – i 2018 – trak USA sig ud af aftalen. Det skete under Donald Trumps første præsidentperiode.

Trump mente ikke, at aftalen ville kunne forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Det amerikanske militær har den seneste tid oprustet i Mellemøsten.

DR har anmeldt et sikkerhedsbrud, oplyser Datatilsynet.

Uvedkommende kan have fået adgang til data om børn, der har sendt forslag til DR Ultra.

DR har orienteret berørte personer om sikkerhedsbruddet i en sms, som Ritzau har set, der er sendt til børnenes forældre fredag omkring klokken 14.

– En af DR’s leverandører har desværre været udsat for en sikkerhedshændelse, der har ført til et brud på persondatasikkerheden.

– Det betyder, at der har været adgang til de oplysninger, som DR’s leverandør har behandlet på DR’s vegne, skriver DR i beskeden.

Der kan være en risiko for, at “oplysningerne bliver benyttet til uønsket kontakt. Blandt andet ved at unavngivne personer udgiver sig for at være autoriteter eller ansatte i en offentlig institution eller myndighed”, tilføjer DR.

Chefen for DR’s børneafdeling B&U, Morten Skov Hansen, bekræfter sikkerhedsbruddet over for Ritzau.

Han fortæller, at DR blev gjort opmærksom på sikkerhedsbruddet tidligere i februar.

– Tilbage i juni 2025 som en del af en demokratisk øvelse hos de danske børn gav vi dem mulighed for at stille lokale forslag til deres lokale borgmester.

Børn fra hele Danmark har kunnet sende forslag i forbindelse med projektet.

– Vi lukkede det sidste år, og så har det ligget hos en ekstern leverandør, som har stået for den her hjemmeside, siger Morten Skov Hansen til Ritzau.

Der har været tale om et selvstændigt kampagnesite, der ikke har hørt under dr.dk, lyder det.

– I løbet af februar opdager vi, at der har været en uvedkommende, der er kommet ind. Vi har ikke kunnet registrere, at der er samlet data ind, tilføjer Morten Skov Hansen.

Det er uvist for DR, om det er en person eller en robot, der har fået adgang, lyder det.

Der har været adgang til oplysningerne, men det er ikke registreret, at oplysningerne er “blevet tilgået eller anvendt på anden måde”.

DR er i tæt kontakt med leverandøren, og der er lukket for den utilsigtede adgang.

Morten Skov Hansen fortæller, at fredagens meddelelse er sendt til 1700 telefonnumre, men det er endnu uvist, præcis hvor mange af dem der har været berørte, lyder det.

Blandt de 1700 numre er nogle nemlig fra samme husstand, fordi både barnet og forældrene har oplyst dem. Andre numre er ikkeeksisterende, oplyser Morten Skov Hansen til Ritzau.

DR anmeldte sikkerhedsbruddet 19. februar, oplyser Datatilsynet.

Adspurgt, hvorfor de berørte først har fået besked om sikkerhedsbruddet en uge efter DR’s anmeldelse til Datatilsynet, svarer Morten Skov Hansen:

– Det er en balancegang. Vi skal ikke bekymre nogen, hvor det ikke er relevant. Vi har vurderet i denne her sag, at dem vi har kontaktet, er dem, hvor der potentielt kan være noget.

– Det, vi har brugt de sidste par dage på, er at få det lukket og sikret. Og så var den næste opgave at finde ud af, hvem der kan være berørt, siger chefen for B&U.

Datatilsynet vil ikke oplyse mere om sagen, da den er under behandling.

Fra DR lyder det, at der sker flere af den type angreb.

– Vi har fulgt alle regler, men der er ikke nogen garanti. Der er et kæmpe arbejde og en kæmpe udfordring i at sikre data, siger Morten Skov Hansen.

Efter at hofballet, der var planlagt til fredag aften, blev aflyst torsdag, fordi statsminister Mette Frederiksen udskrev valg, oplyser kongehuset nu, hvad der skal ske med den allerede indkøbte mad.

Kongehuset oplyser, at de fleste madvarer er lagt på frost til senere brug, mens noget er sendt retur til leverandørerne.

De madvarer, der ikke kan gemmes, er doneret til Kirkens Korshær. Det drejer sig primært om den forplejning, der var indkøbt til aftenens personale.

De store blomsterdekorationer bliver på Christiansborg Slot, hvor museet er åbent for offentligheden igen efter weekenden.

Det er tradition, at hofballet – eller “aftenselskabet”, som det officielt bliver kaldt – bliver afholdt på Christiansborg Slot en gang i hver folketingsperiode.

Sidst der blev afholdt hofbal, var i 2022 i forbindelse med dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum. Inden da er der senest blevet afholdt hofbal i 2018 og 2014.

Første gang et hofbal fandt sted, var i 1958, hvor Frederik IX og dronning Ingrid inviterede 500 gæster til slottet.

Dronning Margrethe og prins Henrik fortsatte den samme tradition, efter at hun arvede tronen i 1972.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) søger en ny føringsofficer. Det oplyser FE i et stillingsopslag.

I stillingsopslaget fremgår det, at ansøgerens personlige egenskaber er afgørende for ens chancer for at få jobbet.

FE oplyser til Ritzau, at føringsofficerens primære arbejde er at føre kilder – primært i udlandet.

Med andre ord skal de sørge for at skaffe relevant information og sende den tilbage til Danmark ved at have tæt kontakt med kilderne.

Arbejdspladsen er som udgangspunkt i København, men med jobbet skal man forvente en del rejseaktivitet til udlandet.

Det fremgår af stillingsopslaget, at det er en fordel at have en god generel baggrundsviden om internationale forhold. Derudover skal man have “særdeles gode” formidlingsevner på engelsk og dansk, både mundtligt og skriftligt.

Der er ingen formelle krav til ansøgernes uddannelsesmæssige baggrund, og FE oplyser til Ritzau, at den vigtigste egenskab hos en ansøger er evnen til at kunne opbygge og vedligeholde en menneskelig relation.

Derudover er det ifølge FE vigtigt, at man er en stærk planlægger og har en god dømmekraft.

Derfor kan man ifølge FE være uddannet som alt fra psykolog til socialrådgiver eller noget helt tredje, så længe man har gode menneskelige egenskaber.

Af stillingsopslaget fremgår det, at selv om FE ikke er alene om at beskytte Danmark og landets interesser, så har efterretningstjenesten mandat til at “udnytte helt særlige midler” til at afdække andre stater og udenlandske aktører.

FE beskriver selv jobbet som et, hvor man grundet sikkerhedsårsager knap nok kan fortælle derhjemme, hvad man laver på arbejdet.

Lønnen afhænger af ansøgerens kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen, og man skal sikkerhedsgodkendes, inden man overhovedet kan få stillingen.

Derudover skal man løbende sikkerhedsgodkendes under hele ansættelsen. Som i resten af Forsvaret har man pligt til kortvarig udsendelse til udlandet som føringsofficer.

Iranske agenter har i en lang række tilfælde forsøgt at forhindre, at demonstranter fik hospitalsbehandling, efter at de blev såret af sikkerhedsstyrker under demonstrationer i Iran i januar.

Det fortæller tre anonyme iranske læger i Iran og seks iranske sundhedsansatte, der befinder sig uden for landet, til nyhedsbureauet AP.

Kilderne uden for Iran har kontakt til kolleger i det iranske sundhedsvæsen.

En af lægerne i Iran fortæller om en såret demonstrant, som blev forsøgt genoplivet i akutmodtagelsen på et hospital i byen Rasht i det nordlige Iran.

Genoplivningen blev dog forhindret af agenter, som brugte deres geværer til at skubbe lægerne væk fra patienten.

– De omringede ham og gav os ikke lov til at fortsætte, siger lægen.

Få minutter senere blev demonstranten konstateret død.

Flere menneskerettighedsgrupper fortæller også, at agenter har forhindret behandlingen af demonstranter eller direkte har angrebet sårede demonstranter, som skulle have behandling.

I mindst ét tilfælde skød finskytter mod patienter, der ankom til et iransk hospital for at få behandling.

Finskytterne gemte sig ifølge et vidne på det pågældende hospitals tag.

AP har selv verificeret flere videooptagelser af episoderne på de iranske hospitaler. På en af dem kan man se bevæbnede agenter, der bryder ind på Imam Khomeini-hospitalet i byen Ilam i det vestlige Iran.

Organisationen Iran Human Rights Center, som arbejder fra Oslo, har fremlagt flere vidneforklaringer fra de iranske hospitaler.

Her fremgår det, at iranske agenter har fjernet patienter fra respiratorer, generelt har forhindret ansatte i at give demonstranter behandling, har chikaneret læger og har tilbageholdt sårede demonstranter.

Talsmand for det iranske sundhedsministerium Hossein Kermanpour afviser over for AP, at behandlingen af demonstranter skal være blevet forhindret.

Han afviser også, at demonstranter skal være blevet ført væk fra hospitalerne.

Til iranske statsmedier siger talsmanden, at alle sårede er blevet behandlet “uden nogen diskrimination eller indgriben på grund af politiske holdninger”.

Demonstrationerne i Iran opstod på grund af utilfredshed med høj inflation, men udviklede sig hurtigt til generelle protester mod landets præstestyre. De begyndte i slutningen af december og kulminerede 8. og 9. januar.

Irans regering har erkendt, at flere end 3000 blev dræbt, mens HRANA melder om mindst 7000 dræbte. HRANA er et nyhedsbureau, som er etableret af iranske menneskerettighedsaktivister.

Danmark er det første land i EU til at eliminere mor-til-barn-smitte med hiv og syfilis.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

– Vi har i mange år haft en fast screening af gravide og sikret hurtig behandling.

– Det gør, at børn i Danmark i dag ikke fødes med hiv eller syfilis. Det siger Maria Wessman, overlæge og sektionsleder ved SSI.

Danmark har modtaget et certifikat af WHO for officielt at have stoppet smitten.

Certificeringen er et skridt i det fortsatte arbejde med at beskytte kommende generationer mod infektionssygdomme.

Bag certifikatet ligger en omfattende national dokumentation, som er blevet udarbejdet af SSI – i tæt samarbejde med centrale aktører på tværs af det danske sundhedsvæsen, skriver SSI.

WHO skriver på sin hjemmeside om Danmarks nyligt opnåede mål.

– Danmarks succes er et bevis på landets mødresundhedssystem og langvarige mål om at nå alle gravide kvinder, som har brug for hjælp.

Retten i Lyngby har fredag idømt en 74-årig erhvervsmand otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste i en sag om organiseret pyramidespilslignende svindel af private investorer.

Svindlen foregik i regi af foreningen Optimizer, som i en årrække beskæftigede sig med spil på sportskampe.

Anklagemyndigheden gik efter en straf på tre års ubetinget fængsel, men det niveau var dommer Ivan Larsen og de to domsmænd ikke indstillet på at følge.

Den 74-årige blev dømt for bedrageri i forhold til fem personer for et samlet beløb på 4,6 millioner kroner.

Det var langt mindre, end han var tiltalt for.

Men han er ikke tilfreds, og hans advokat, Poul Hauch Fenger, oplyser umiddelbart efter retsmødet, at dommen vil blive anket.

– Han blev oprindeligt tiltalt for bedrageri over for 751 personer. Det blev under sagen skåret ned til 255, og han er blevet dømt for 5. Nu vil han frifindes for det sidste også, siger Poul Hauch Fenger.

Anklagemyndigheden ville have haft manden dømt for at have medvirket til svindel af 255 personer. De indskød cirka 136 millioner kroner i svindelforetagendet og tabte sammenlagt mere end 100 millioner kroner.

Stribevis af private investorer lod sig lokke af løfter om store og nærmest stensikre skattefri gevinster, da de år efter år skød sammenlagt hundredvis af millioner af kroner ind i foreningen Optimizer.

Foreningen blev stiftet i 2011 og hævdede at kunne levere et overskud gennem spil på sportskampe. I begyndelsen blev der da også udbetalt et udbytte til de første investorer.

Men foreningen var reelt en form for pyramidespil, hvor nye medlemmers indskud blev brugt til at udbetale udbytte til eksisterende medlemmer.

Til sidst endte det i et kollaps.

Der skulle dog gå helt frem til 2024, før svindelnummeret kom for en dag, og bagmandspolitiet skred til anholdelser efter at have efterforsket sagen i et års tid.

Alt dette blev forklaret, da foreningens formand gennem årene – han hedder i dag Christian Hansen, men hed dengang Christian Machholdt Østergaard – i december 2024 ved Retten i Lyngby blev dømt ved en tilståelsessag.

Hansen, Machholdt, eller hvad man måtte foretrække at kalde ham – navneskiftet kom først efter anholdelsen i januar 2024 – blev dømt for bedrageri og for at have påført 870 investorer et tab på sammenlagt 390 millioner kroner. Penge, der er forsvundet.

Det samlede beløb, der blev lokket ud af investorerne, lå på lige under en milliard kroner – 928 millioner for at være mere præcis.

På den måde mistede stribevis af private børneopsparing, pensionsformue eller andre sammensparede værdier, som blev skudt ind i svindelforetagendet.

Straffen lød på fængsel i fem et halvt år.

Ved domsafsigelsen lød det fra dommeren, at forbrydelserne i sig selv kvalificerede til en noget højere straf, nemlig syv et halvt års fængsel. Men i tilståelsessager gives ofte en rabat, og derved landede man på fem et halvt år.

Machholdt Østergaard blev anholdt sammen med tre andre mænd i januar 2024. En af dem blev løsladt umiddelbart efter af en dommer, mens anklagemyndigheden senere opgav at føre sag mod de sidste to.

Dermed var der kun den i dag 74-årige erhvervsmand tilbage, og han blev i juli 2025 tiltalt i sagen.

I første omgang var han anklaget for at have medvirket til snyd af 752 personer, men under behandlingen af sagen i retten blev omfanget skåret ned.

Anklagemyndigheden mente, at den 74-årige, der havde en funktion som såkaldt “klubmanager” i foreningen, medvirkede i en periode fra februar 2023 og frem til anholdelsen.

Han vidste, at pengene fra investorerne blev brugt på at investere i ædelsten, og derfor var han med til at vildlede investorerne. Men ifølge retten var det først i oktober 2023, at han med sikkerhed vidste dette.

Og retten ville alene gå med til at dømme manden for bedrageri i forhold til de personer, som han direkte hjalp med at investere, og derfor er han alene dømt for bedrageri af fem personer.

I første omgang meddelte advokat Fenger til retten, at hans klient ville overveje, om sagen skulle ankes.

Overvejelserne var imidlertid overstået på ganske få minutter, og ankemeddelelsen blev sendt fra advokatens computer til retten, mens han og den 74-årige stadig sad i retssalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afvist at lade Nye Borgerlige være opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg 24. marts, uden at partiet skal indsamle de nødvendige 20.195 vælgererklæringer.

Det bekræfter Nye Borgerliges sekretariatschef, Lars Eldrup, fredag over for Ritzau. Også Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekræfter dette.

– Indenrigs- og Sundhedsministeriet har forstået det sådan, at der er tale om et medlem, som ikke har været opstillet til folketingsvalget i 2022 for Nye Borgerlige.

– Som det fremgår af nedenstående svar, fører et sådant medlems partiskifte ikke til, at Nye Borgerlige bliver opstillingsberettigede
efter folketingsvalglovens paragraf 11, stykke 1, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i svaret til Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige havde egentlig planlagt, at partiet torsdag ville præsentere et nuværende folketingsmedlem som nyt medlem af partiet.

Den planlagte tilgang skulle betyde, at Nye Borgerlige kunne blive opstillingsberettiget til Folketinget uden at skulle indsamle de 20.195 vælgererklæringer. Nye Borgerlige har aktuelt 591 af slagsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet afviste imidlertid onsdag, at det kunne ske, fordi det pågældende folketingsmedlem altså ikke blev valgt ind for Nye Borgerlige, men et andet parti, ved folketingsvalget i 2022.

Nye Borgerlige valgte derfor torsdag at udskyde det planlagte pressemøde med folketingsmedlemmet, hvis navn ikke er blevet bekræftet.

Ifølge Jyllands-Posten var der tale om løsgænger Mike Fonseca, der tidligere repræsenterede Moderaterne, men det er ikke blevet bekræftet, og Mike Fonseca har ikke svaret på henvendelser om dette.

Torsdag blev også dagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalg.

Nye Borgerlige mener ikke, at sagen er slut, oplyser sekretariatschef Lars Eldrup til Ritzau.

– Sagen er ikke blevet behandlet. For os er sagen i proces, for de (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, red.) har ikke behandlet vores indsigelse.

– Vores opfattelse er, at loven bliver overtrådt, siger han.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater, men partiet blev senere ramt af intern ballade.

Tidligere formand Pernille Vermund er i dag folketingsmedlem for Liberal Alliance, mens Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.

Kim Edberg Andersen er hos Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, har dannet Borgernes Parti, der er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Partiets sjette valgte folketingsmedlem ved 2022-valget Peter Seier Christensen er i øjeblikket løsgænger i Folketinget, men har på grund af sygdom ikke deltaget i folketingsarbejdet i flere år.