Seneste nyheder

Kilovis af kokain, MDMA, ketamin og hash skiftede fra maj 2024 og frem til efteråret hænder forskellige steder på Sjælland, og nu er en 30-årig mand idømt 12 års fængsel i sagen.

Anklager Cecilie Quist fra National enhed for Særlig Kriminalitet fortæller, at manden – hans navn er Mehmet Gür – er dømt for at have haft en rolle som bagmand i forhold til en af de andre i narkonetværket, som allerede er dømt.

Den anden mand, Ulrik Emil Malmberg Kristiansen, blev i foråret sidste år idømt ni års fængsel, hvor han tilstod at have haft en rolle i sagen.

Det var efterforskningen af sagen mod Malmberg Kristiansen, som førte politiet på sporet af Mehmet Gür, som torsdag ved Retten i Glostrup blev dømt for handel med 17,2 kilo kokain, 142 kilo hash og sammenlagt 5 kilo ketamin og MDMA.

Rumaflytninger rettet mod Malmberg Kristiansen og oplysninger fundet på hans telefon har ifølge Cecilie Quist været de centrale beviser i sagen mod Mehmet Gür.

Den 30-årige indgik en aftale med ukendte medgerningsmænd om indkøb af narkotikaen, og fra forskellige steder på Sjælland instruerede han Malmberg Kristiansen til at aflevere stofferne til en række aftagere.

Instruktionerne foregik imidlertid ikke i en udpræget venlig tone. Og Gür er også blevet dømt for både vold, trusler og afpresning mod sin håndlanger.

Ved torsdagens dom traf retten desuden beslutning om, at der skal ske konfiskation af cirka to en halv million kroner, som Mehmet Gür har tjent på sine ulovligheder.

Den 30-årige mand, der kommer fra Ishøj, har under sagen nægtet sig skyldig, og han ankede på stedet dommen til Østre Landsret med krav om frifindelse.

En række privatkunder i Tryg har alligevel ikke krav på at få tilbagebetaling for uvarslede prisstigninger.

For Højesteret har torsdag frifundet forsikringsselskabet.

Trygs vilkår om kun at varsle væsentlige prisændringer var ikke ugyldigt, fastslår retten. Og de prisstigninger, der skete uden varsel, var ikke væsentlige.

Forbrugerombudsmanden havde rejst sagen, da den mente, at vilkåret var ugyldigt, og kunderne derfor havde ret til tilbagebetaling.

Sø- og Handelsretten gav i 2024 Forbrugerombudsmanden ret og dømte Tryg, men den dom har Højesteret altså omgjort torsdag.

Sagen omhandler perioden 2016 til 2020.

I 2016 ændrede Tryg vilkårene, så det kun var væsentlige ændringer af betingelserne eller prisen, der skulle varsles senest 30 dage før forsikringsperiodens udløb.

Fra 2017 til 2019 var det hvert år cirka tre ud af ti privatkunder hos Tryg, som var udsat for de uvarslede stigninger, der gik ud over den inflationsbaserede indeksregulering. I 2020 gjaldt det syv procent. Det kom frem i Sø- og Handelsretten.

Men det var kun en mindre del, som blev ramt af prisstigninger to gange i træk. Det lægger Højesteret vægt på.

Desuden varierede prisstigningerne fra under en procent, og de oversteg ikke fem procent.

– Størstedelen af de berørte policer blev kun pålagt én uvarslet prisstigning, og kun 4,9 procent af de berørte policer var genstand for to på hinanden følgende prisstigninger, skriver retten.

Tryg havde ikke en politik om systematisk at gennemføre prisstigninger, lyder det videre i dommen.

Forsikringsselskabet vurderede årligt, om der var behov for ændringer i prisen med henblik på at risikoafdække ændrede forudsætninger, som ikke kunne afdækkes via indeksreguleringen.

Prisændringerne ramte en bred vifte af Trygs forsikringer – blandt andet indbo, ulykke, rejse, hus, bil, båd, hund, kat, knallert og motorcykel.

Den gennemsnitlige prisstigning var på 105 kroner per police for de forsikringer, der blev ramt af de ikke-varslede prisstigninger.

Mogens Lykketoft stopper som bestyrelsesformand for Energinet, når hans valgperiode slutter ved udgangen af april.

Det skriver den 80-årige tidligere minister i en pressemeddelelse.

Lykketoft angiver sin alder og sine andre gøremål som begrundelse for, at han nu giver formandsstafetten videre.

– For mig afsluttes hermed næsten seks spændende og lærerige år i kernen af indsatsen for at levere sikker, billig og grøn strøm i kontakterne til danskerne og bidrage til at nå de nationale klimamål, siger Lykketoft.

Han glæder sig over at have taget del i arbejdet med at fremtidssikre elnettet, så det kan håndtere den grønne omstilling.

Og så glæder han sig over det kommende brintrør til Tyskland og den aftale om Energiø Bornholm, der er præsenteret for nyligt.

Energinet er en offentlig virksomhed, der har ansvaret for at drive og udvikle det overordnede danske energinet.

Det betyder, at Energinet ejer og udbygger højspændingsnettet og naturgasnettet herhjemme.

Energinet har hovedkontor i Erritsø ved Fredericia og beskæftiger omkring 2000 medarbejdere.

En æra er slut.

Den 34-årige håndboldspiller Mads Mensah Larsen har valgt at stoppe på landsholdet efter mere end 14 år og 225 kampe i rødt og hvidt. Det meddeler DanskHåndbold torsdag på sin hjemmeside.

Dermed sluttede Mads Mensah af med at vinde EM-guld med Danmark, som søndag vandt finalen over Tyskland med Skjerns bagspiller som en del af holdet.

– Det har været et enormt privilegium at repræsentere Danmark. At trække landsholdstrøjen over hovedet 225 gange er noget, jeg er ufatteligt stolt af.

– Jeg har givet alt, hvad jeg havde, hver gang jeg har været afsted med landsholdet. Nu er tiden kommet til at give stafetten videre og prioritere nye kapitler – både i klubregi og privat.

– De oplevelser, minder og store resultater, vi har skabt sammen, vil jeg tage med mig resten af livet. EM-guldet i Boxen var det perfekte punktum for min rejse med det danske landshold, siger Mads Mensah.

Mens det er et stop på landsholdet, fortsætter han på klubholdet Skjern, hvor han har kontrakt i denne og yderligere tre sæsoner.

På landsholdet blev det til 16 slutrunder siden debuten i 2011. Blandt de største triumfer var EM-guldet i år, OL-guldet i 2016 samt fire VM-guldmedaljer i 2019, 2021, 2023 og 2025.

Landstræner Nikolaj Jacobsen var overrasket, da Mads Mensah meddelte, at det var det rigtige tidspunkt at stoppe.

– Det har jeg sagt til Mads, at det ved jeg ikke, om jeg er enig i, men jeg respekterer selvfølgelig hans beslutning.

– Det er en institution i dansk håndbold, der stopper. Mads har været en af grundpillerne i hele min tid som landstræner, siger Nikolaj Jacobsen til forbundets hjemmeside.

Mads Mensah indtog kun en birolle på det hold, der netop har vundet EM-guld, men uden for banen var han også vigtig.

– Han har måske ikke altid spillet den største rolle på banen, men med sine menneskelige kvaliteter har han alligevel haft enorm betydning.

– Det bliver et kæmpe tab for os alle sammen, at Mads ikke længere skal være en del af landsholdet, mener landstræneren.

Det russiske styre vil ikke beskæftige sig med spekulationer om, at den nu afdøde dømte seksualforbryder og milliardær Jeffrey Epstein havde forbindelse til russiske efterretningstjenester.

Det siger Kreml-talsmand Dmitrij Peskov på et pressemøde ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Jeg ville gerne lave en masse sjov med den slags teorier, men lad os ikke spilde vores tid på det, siger han.

Tidligere på ugen meddelte Polens premierminister, Donald Tusk, at landet vil undersøge, om Jeffrey Epstein havde forbindelse til russiske efterretningstjenester.

Udmeldingen kom, efter at USA’s justitsministerium endnu en gang havde offentliggjort store mængder filer vedrørende Epstein.

– Flere og flere spor, flere og flere oplysninger og flere og flere kommentarer i den globale presse er alle relateret til mistanken om, at russiske efterretningstjenester var med til at organisere denne uhørte pædofiliskandale, sagde Donald Tusk tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Jeffrey Epstein blev i 2008 dømt for rufferi af en mindreårig pige.

I juni 2019 blev han sigtet og anholdt i en ny sag, der handlede om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse af mindreårige.

Ifølge sigtelsen havde Epstein betalt mindreårige piger for massage, og han havde begået overgreb mod dem.

I august samme år blev han fundet død i sin celle. Efterforskere konstaterede, at han havde begået selvmord.

USA’s justitsministerium har ad flere omgange offentliggjort dokumenter relateret til Jeffrey Epstein – de såkaldte Epstein-filer.

I dokumenterne optræder mange fremtrædende personer – herunder den nu tidligere britiske prins Andrew og USA’s nuværende præsident, Donald Trump.

Året efter Epsteins død – i 2020 – blev hans mangeårige veninde og tidligere kæreste Ghislaine Maxwell idømt 20 års fængsel for at have hjulpet Epstein med at misbruge unge piger.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby søgte på sit eget navn og ordet “voldtægt” på Google, inden han blev sigtet for overgreb.

Årsagen var, at han havde hørt, at der var rygter om, at han havde voldtaget en kvinde, forklarede Marius Borg Høiby torsdag formiddag i retten i Oslo.

Det skriver den norske avis VG.

– Grunden til, at der blev søgt på det længe før, var, at der stod meget om det på Jodel og Reddit, sagde Marius Borg Høiby.

Jodel og Reddit er sociale medier, hvor brugere ofte skriver om aktuelle sager og rygter.

Googlesøgningen blev foretaget i 2015.

Marius Borg Høiby blev første gang anholdt i august 2024, hvor han blandt andet blev sigtet for vold mod sin daværende kæreste.

Siden voksede sagen mod ham, og sigtelser for voldtægt af fire forskellige kvinder blev tilføjet. I august 2025 blev der rejst tiltale mod ham.

En af kvinderne afgav onsdag forklaring i retten. Hun blev ifølge anklagemyndigheden udsat for voldtægt ved et andet forhold end samleje i forbindelse med en efterfest i 2018.

Den formodede voldtægt blev begået i kælderen under Skaugum, som er det norske kronprinspars hjem uden for Oslo.

Ifølge anklagemyndigheden er voldtægten blevet dokumenteret på billeder og videooptagelser, der er fundet på Marius Borg Høibys telefon.

Kvinden ser ud, som om hun sover på optagelserne.

Selv fortalte hun i retten onsdag, at hun har mistanke om, at hun inden voldtægten – uden sin viden – blev givet et ukendt stof, der gjorde, at hun ikke var ved bevidsthed.

Under retsmødet onsdag spurgte anklager Sturla Henriksbø ifølge det norske nyhedsbureau NTB ind til Marius Borg Høibys internethistorik.

Her kom det blandt andet frem, at han har set porno, hvor voldtægt og bevidstløshed har været de centrale temaer.

Marius Borg Høiby afviste ikke, at det var rigtigt.

– Jeg har set rigtig meget mærkeligt, sagde han.

29-årige Marius Borg Høiby er søn af kronprinsesse Mette-Marit, som fik ham, inden hun blev gift med kronprins Haakon. Marius Borg Høiby er derfor ikke formelt en del af det norske kongehus.

Han nægter sig skyldig i voldtægt og afviser at have bedøvet nogen.

Retssagen mod Marius Borg Høiby begyndte tirsdag og fortsætter efter planen indtil 13. marts.

Snevejret, der er varslet over Danmark torsdag og fredag, er så småt ved at nærme sig torsdag middag.

Ved 11-tiden torsdag sner det nemlig i Nordtyskland og meget tæt på Lolland-Falster. Det siger vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Martin Lindberg.

Fra klokken 12 torsdag er der varslet kraftigt snefald – og nogle steder snestorm – i næsten hele landet.

– Det bliver værst i aften i den centrale og østlige del af Sjælland, men det breder sig til hele landet, siger Martin Lindberg.

Kraftigt snefald defineres ved mere end 15 centimeter sne i løbet af seks timer. Det er der udsendt varsel om over Sjælland og øerne, Fyn og dele af Østjylland.

I det nordlige Jylland er der udsendt et varsel om snestorm.

Snestorm defineres ved en vindhastighed på over 10 meter i sekundet samt mellem 10 og 15 centimeter snefald i løbet af seks timer.

Snevejret fortsætter i store træk frem til fredag aften.

Fredag morgen og formiddag stiger temperaturen over den sydøstlige del af landet, og her vil noget af nedbøren gå over i slud eller regn.

Og det medfører en risiko for isslag, siger Martin Lindberg.

Det ventede kraftige snevejr har også fået flere myndigheder i arbejdstøjet.

Beredskabsstyrelsen er klar med sneplove og ekstra mandskab, så de hurtigt kan rykke ud som følge af det kraftige snefald og snestorm.

Det skriver styrelsen torsdag formiddag i et opslag på X.

– Vi anbefaler alle at følge lokale anbefalinger fra politi og andre myndigheder, lyder det.

Politikredsene melder også, at de er klar til snevejret. Midt- og Vestsjællands Politi skriver, at der er lavet aftaler for, hvordan Forsvaret og Beredskabsstyrelsen kan assistere med sneplove, terrængående ambulancer og firehjulstrukne køretøjer.

Vejdirektoratet har torsdag morgen skrevet på X, at det er en god idé at køre efter forholdene torsdag.

Obduktionen af en strandet kaskelothval i Nordjylland er gået i gang torsdag morgen.

Det siger Charlotte Bie Pedersen, der er naturhistorisk fagchef på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, som selv deltager i obduktionen.

– Processen blev en smule forsinket, men opmålingen af hvalen gik i gang omkring klokken 9.00, og obduktionen er efterfølgende for alvor gået i gang cirka klokken 10.00, fortæller fagchefen.

Arbejdet med at obducere et dyr, der vejer flere ton, er ikke altid lige til, forklarer Charlotte Bie Pedersen.

Efter opmålingen stødte obduktionsholdet allerede på problemer med at få sat det rigtige udstyr på en rendegraver, der skal hjælpe med at få hul på hvalen.

Der er også stadig en eksplosionsfare, og det er netop derfor, at holdet indleder ved at benytte en rendegraver. Den skal få hul på hvalen og lukke gassen ud for at mindske eksplosionsfaren, lyder forklaringen.

Hvor længe obduktionen kommer til at tage, kan Charlotte Bie Pedersen ikke fortælle.

– Jeg tør næsten ikke spå om, hvornår vi er færdige. Der kan opstå flere uforudsete udfordringer, som vi også allerede er løbet ind i, fortæller hun.

Hvad dødsårsagen er, kan der ikke siges noget om på nuværende tidspunkt.

Hvorvidt man overhovedet kan finde dødsårsagen er også usikkert, og svaret på det vil først komme en af de kommende dage, når vævet er blevet obduceret af dyrlæger.

Forskere fra Aarhus Universitet er allerede gået i gang med at kigge på hvalens hoved. Deres arbejde er dog ikke at finde en dødsårsag.

– Det er ren forskning. De kigger på melonen, som er det organ, hvalerne blandt andet bruger i forbindelse med ekkolokalisering for at finde rundt i havet. Det gør de alene for at blive klogere på dyret, siger Charlotte Bie Pedersen.

Anden dag for fredsforhandlingerne mellem Ukraine, USA og Rusland er torsdag skudt i gang. Mødet afholdes i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Denne runde forhandlinger begyndte onsdag.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Mødet onsdag havde ingen store gennembrud, men Ukraines chefforhandler, Rustem Umerov, udtaler, at “konkrete tiltag og praktiske løsninger” var blevet diskuteret.

Det fremgik onsdag, at Rusland inden forhandlingerne fortsat insisterer på, at Ukraine skal opgive kontrollen over den østukrainske Donetsk-region. Landet ønsker også en international anerkendelse af, at russiskbesatte områder tilhører Rusland.

Under mødet torsdag er Rusland og Ukraine blevet enige om at udveksle 314 fanger.

Det skriver USA’s repræsentant ved forhandlingerne Steve Witkoff i et opslag på det sociale medie X ifølge Reuters.

Det drejer sig om 157 fanger hver, oplyser Ruslands forsvarsministerium.

Trepartsforhandlingerne i Abu Dhabi finder sted, mens Rusland har skruet op for angrebene mod Ukraines energiinfrastruktur.

De har medført varme- og strømafbrydelser i større byer som hovedstaden Kyiv, mens temperaturerne er langt under frysepunktet.

Landene mødtes for første gang alle tre 23. og 24. januar for at blive enige om, hvordan de afslutter den snart fire år lange invasion af Ukraine.

Selv om der ikke blev indgået en aftale i januar, blev mødet beskrevet som konstruktivt af alle parter.

Her fremsatte Rusland sine betingelser, før en fredsaftale kunne komme på tale.

Det drejer sig blandt andet om, at Ukraine skal tilbagetrække sine styrker i Donetsk-regionen og opgive atomkraftværket Zaporizjzja.

Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine er Europas største atomkraftværk. Det har været besat af russiske styrker siden marts 2022, kort tid efter at krigen i Ukraine begyndte.

Rusland og Ukraine har gentagne gange beskyldt hinanden for at risikere en atomkatastrofe ved at angribe atomanlægget.

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Invasionen har siden udviklet sig til den dødeligste krig i Europa siden Anden Verdenskrig.

I 2025 øgede Falck sin omsætning med tre procent til i alt 12,5 milliarder kroner.

Det skriver sundhedskoncernen i sit årsregnskab torsdag.

Selv om driftsresultatet endte lavere, formåede Falck at løfte sit overskud efter skat med 68 procent til i alt 195 millioner kroner.

Det kunne lade sig gøre, fordi selskabet blandt andet har haft færre skatteudgifter.

Falck er i dag til stede i mere end 25 lande på tværs af forskellige kontinenter og beskæftiger omkring 25.000 medarbejdere.

Foruden de nordiske lande er Tyskland, USA og dele af Latinamerika blandt de vigtigste markeder.

Falck beskæftiger sig med sundhedsydelser og tilbyder ambulancetjeneste og brandbekæmpelse.

Koncernen ejes af Lundbeckfonden, Tryghedsgruppen og af Lego-familiens pengetank, Kirkbi.

Efter fire år i USA ventes prins Joachim og familien at vende hjem og flytte tilbage til Danmark næste år.

Det siger hans hustru, prinsesse Marie, i et interview med Billed-Bladet, hvor det lyder, at den kongelige familie flytter til Danmark i august 2027, når prins Joachims arbejdskontrakt udløber.

Prins Joachim og familien flyttede til Washington D.C. i sommeren 2023, da han tiltrådte i en stilling under Forsvarsministeriet som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C.

Prinsesse Marie siger til mediet, at hun ser frem til at komme tilbage til sit arbejde i Danmark og sine protektioner.

– Vi glæder os rigtig meget. Det har været virkelig spændende at være ude af landet og kunne støtte Danmark i udlandet, siger hun.

Når en 26-årig mand fra Allingåbroegnen torsdag formiddag stilles for en dommer ved Retten i Randers, vil anklagemyndigheden forlange, at retsmødet skal afvikles uden adgang for offentligheden.

Derfor ønsker Østjyllands Politi kun at oplyse få detaljer om sagen, lyder det torsdag i en meddelelse fra politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den 26-årige mand blev anholdt onsdag på sin bopæl nær Allingåbro, hvor ordensmagten fandt to skydevåben og ulovlige stoffer.

Den 26-årige er sigtet efter straffelovens bestemmelse om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder og for besiddelse af narko med henblik på salg.

Østjyllands Politi oplyser ikke nærmere om, hvilke typer af skydevåben, der er tale om, ligesom politiet heller ikke oplyser, hvilke stoffer – og i hvor store mængder – der er fundet.

Det oplyses heller ikke, hvorledes den 26-årige stiller sig til sigtelsen.

Grundlovsforhøret begynder efter planen klokken 11.

Begrundelsen for at holde retsmødet for lukkede døre er, at offentlig omtale af sagen kan risikere at forstyrre politiets videre efterforskning.

Op mod 1000 ansatte på rederigiganten Mærsks kontorer står til at miste deres job.

Mærsk varsler nemlig nedlæggelse af 1000 ud af 6000 administrative stillinger i forbindelse med det danske rederis årsregnskab torsdag.

Fyringer ventes at ske på tværs af hovedkontorer, regioner og lande og vil spare Mærsk for omkring 180 millioner dollar om året.

Det svarer til omkring 1,1 milliard kroner.

En del af fyringerne vil også ramme Mærsks hovedkontor i Danmark. Selskabets presseafdeling oplyser dog til Ritzau, at det endnu ikke kan oplyses i hvilket omfang.

Mærsk har indledt de nødvendige processer i forbindelse med den varslede fyringsrunde.

Administrerende direktør i rederigiganten Vincent Clerc siger til TV 2, at selskabet “er på vej mod sværere tider”.

– Derfor bliver vi nødt til med rettidig omhu at sige, hvad det er, vi kan gøre for at sikre virksomheden fremover, siger han om de varslede fyringer.

Årsregnskabet for den danske rederigigant viser, at Mærsk sidste år havde et overskud efter skat på 2,9 milliarder dollar i 2025, hvilket svarer til knap 18,5 milliarder kroner.

Det er mere end en halvering fra året forinden, og så er det rederigigantens mindste overskud siden 2020.

Også omsætningen faldt sidste år, hvor den landede på knap 54 milliarder dollar. Det er 2,7 procent mindre end i 2024.

2025 har for Mærsk været præget af stor usikkerhed.

Det skyldes blandt andet, at der sendes flere nye fragtskibe ud på verdenshavene, end der egentlig er brug for til at dække efterspørgslen.

Det er med til at presse fragtraterne.

Og kigger man ind i 2026, tror Mærsk ikke på en bedring. Faktisk tværtimod.

– Med en kraftig eskalering af protektionisme flyttede handel og forsyningskæderne sig ind i centrum af det geopolitiske landskab i 2025, og 2026 ser ikke ud til at blive anderledes, lyder det i regnskabet.

Mærsk henviser blandt andet til de højere toldsatser, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har indført på udenlandske varer.

Det danske rederi regner med, at driftsresultatet efter af- og nedskrivninger lander et sted mellem minus 1,5 milliarder dollar og et plus på en milliard dollar.

Investorerne er hårde ved Mærsk på bagkant af det årsregnskab, den danske rederigigant har offentliggjort torsdag morgen.

Rederiets aktier falder mellem fire og fem procent en halv time efter børsåbning.

I regnskabet har det præsenteret resultaterne for 2025, og så er det kommet med nogle forudsigelser for indeværende år.

Sidste år, hvor rederibranchen var præget af stor usikkerhed, faldt omsætningen, og overskuddet blev mere end halveret.

Mærsk regner med, at de svære betingelser også vil gøre sig gældende for indeværende år.

Det er blandt andet udsigten til, at der sendes for mange containerskibe på verdenshavene, i forhold til hvad der er behov for.

Derudover nævner selskabet også situationen omkring den travle handelsrute Suezkanalen, der så småt ser ud til at være sejlbar igen.

Mange selskaber trak sig fra ruten som følge af angreb på vestlige skibe. I stedet valgte man at sejle syd om Afrika.

Fordi ruten syd om Afrika er mere langsommelig, var det med til at trække kapacitet ud af markedet. Det fik fragtraterne til at stige og Mærsks indtjening til at vokse.

Men nu er der udsigt til, at ruten i løbet af 2026 vil blive gradvist genåbnet, og det kan altså få den modsatte effekt på fragtraterne.

Det er i det lys, man skal se Mærsks forventninger til året.

Det danske rederi regner blandt andet med, at driftsresultatet efter af- og nedskrivninger lander et sted mellem minus 1,5 milliarder dollar og et plus på en milliard dollar.

Også vindmølleproducenten Vestas er torsdag morgen kommet med friske regnskabstal samt en prognose for fremtiden.

Lidt efter klokken 09.30 er selskabets aktie nede med 1,6 procent.

Sidste år formåede man at løfte både omsætning og overskud, og de gode takter ventes at fortsætte i år.

Pandora og Danske Bank er ligeledes kommet med regnskaber. Aktierne stiger henholdsvis 3,4 og 2,2 procent.

Pensionsselskabet ATP har været udskældt for sin investeringsstrategi, der i 2024 resulterede i et negativt afkast af de investerede midler.

Men selskabet kom flot igen i 2025, hvor det lykkedes at forrente investeringsporteføljen med hele 19,5 procent.

Det viser ATP’s årsrapport, som er offentliggjort torsdag.

– Det solide afkast medvirker til at styrke ATP’s i forvejen stærke økonomi, og det er på den måde med til at sikre, at ATP altid kan udbetale den pension, vi har lovet danskerne, lyder det fra administrerende direktør Martin Præstegaard.

Af årsrapporten kan man se, at det er børsnoterede udenlandske aktier, der har bidraget mest til afkastet.

18,7 milliarder har ATP fået ind på den konto, mens børsnoterede danske aktier har givet et afkast på 2,8 procent.

Fast ejendom har indbragt 1,3 milliarder kroner, mens stats- og realkreditobligationer har haft et negativt afkast på 9,1 milliard kroner.

På trods af det høje investeringsafkast svandt den samlede formue i ATP sidste år, fordi man også har udbetalt en del.

Ved årsskiftet var der 694 milliarder i pengetanken mod 718 milliarder et år forinden.

ATP er en lovpligtig pensionsordning, som alle lønmodtagere med et timetal på mindst ni timer og deres arbejdsgivere betaler ind til.

Modtagere af overførselsindkomster er også medlemmer af ATP. I alt er 5.754.000 med i ordningen.

Den er med til at sikre, at man får en livslang, garanteret månedlig udbetaling som supplement til folkepensionen, når man stopper med at arbejde.

En fuld ATP-pension udgjorde ifølge årsrapporten 26.000 kroner i 2025.

Pensionerne er hævet med to procent fra årsskiftet.

ATP administrerer via Udbetaling Danmark også en række ydelser som boligstøtte, folkepension og barselsdagpenge.

Stadig flere patienter skal have erstatning for den alvorlige øjensygdom Naion som følge af brugen af Novo Nordisk-midlerne Wegovy og Ozempic.

Det viser nye tal fra Patienterstatningen, der har ansvaret for at afgøre sagerne.

Wegovy og Ozempic bruges til behandling af henholdsvis overvægt og diabetes.

En opdatering fra onsdag viser, at i alt 67 patienter har søgt erstatning, fordi de mener, at de har fået øjensygdommen som bivirkning af de to midler.

Patienterstatningen har indtil videre afgjort 19 af sagerne. I 11 af dem er patienter blevet tilkendt erstatning. 8 er afvist.

Sygdommen rammer den forreste del af synsnerven og kan give synstab.

Statistisk rammer det færre end 1 ud af 10.000 patienter, som bruger enten Wegovy, Ozempic eller Rybelsus. Alle er Novo-midler.

I slutningen af 2024 meddelte EU’s lægemiddelagentur (EMA), at det ville granske to studier, som pegede på en sammenhæng mellem brugen af midlerne og øjensygdommen Naion.

I midten af 2025 vurderede den europæiske bivirkningskomité Prac så, at øjensygdommen var en sjælden bivirkning ved semaglutid, der er det aktive stof i de tre midler.

Få måneder herefter blev det en del af midlernes indlægsseddel, og i november afgjorde Patienterstatningen de første sager.

Novo Nordisk sagde i den forbindelse, at selskabet tager alle indberetninger om bivirkninger ved brug af dets midler “meget alvorligt”.

– Baseret på alle tilgængelige datakilder og observationer har Novo Nordisk konkluderet, at “benefit-risk”-profilen for semaglutid stadig er positiv, lød det.

En “benefit-risk”-profil handler om at vurdere, hvorvidt et lægemiddels positive effekter opvejer dets negative sider.

Patienterstatningen mangler at afgøre 48 af de 67 ansøgninger.

Det er ikke alle patienter, der automatisk har ret til erstatning.

Alle sager skal vurderes individuelt, og loven kræver, at det skal være “overvejende sandsynligt”, at et lægemiddel er skyld i en bivirkning.

Det er staten, der står for at udbetale erstatning til patienter, der har fået medhold hos Patienterstatningen.

SF-profilen Jacob Mark stiller op til Folketinget ved det kommende valg senere i år.

Det siger han torsdag til TV 2 og Altinget.

For lidt over et år siden trak han sig ellers fra politik – blandt andet efter at have mistet noget af synet efter en stresssygemelding. Stressen truede på et tidspunkt med at gøre ham blind.

– Jeg havde brug for at trække mig, komme ud og få det godt igen. Det har jeg fået, siger han til TV 2.

– Og som jeg fik det godt igen, så kunne jeg mærke, at den der politiske sitren blev ved med at fylde, siger Jacob Mark.

Han var ved det seneste folketingsvalg i 2022 SF’s største stemmesluger med 31.235 personlige stemmer. Det var femteflest af alle politikere på tværs af partier.

1. december 2024 forlod han Folketinget for at få mere tid til sin familie. Han er gift med Holbæks borgmester, Christina K. Hansen (S), som han har en søn med.

Jacob Mark var herefter senior public affairs manager i energiselskabet Andel, inden han sidste år blev afdelingschef for den faglige og politiske afdeling, Natur og Miljø, i Danmarks Naturfredningsforening.

Nu vender han i en alder af 34 år tilbage til politik på et tidspunkt, hvor SF ligger godt til i meningsmålingerne og kan være i spil til en plads i regeringen efter næste valg.

Han har gjort sig tanker om, hvordan han kan undgå at ende i samme situation med stress, som han havnede i sidste gang.

– Jeg er overbevist om, at jeg har lært af, hvad der skete, og jeg har skrevet to bøger om det nu. Jeg kan mærke, at det, der brænder i mig, bare er en lyst til politik.

– Selvfølgelig er det da med sommerfugle i maven og en lille smule nervøsitet. Men når jeg har truffet beslutningen om at vende tilbage, er det selvfølgelig, fordi jeg tror, det kan bære, som det har gjort for andre, der er vendt tilbage fra stress, siger han til Altinget.

SF-formand Pia Olsen Dyhr siger til TV 2 News, at “det er rigtig dejligt, at Jacob har lyst til at stille op til Folketinget igen. Men også, at Jacob er så rask, at han kan stille op igen”.

Jacob Mark kom i Folketinget som 23-årig i 2015, og kort tid efter blev han gruppeformand for SF. Han blev ikke mindst kendt for sit engagement som børn- og undervisningsordfører.

Ifølge Altinget skal Jacob Mark efter planen opstilles i Nordsjællands Storkreds.

Næste folketingsvalg skal afholdes inden udgangen af oktober i år.

Mærsk havde et overskud efter skat på 2,9 milliarder dollar i 2025, hvilket svarer til knap 18,5 milliarder kroner.

Det viser årsregnskabet, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Det er mere end en halvering fra året forinden, og så er det rederigigantens mindste overskud siden 2020.

Også omsætningen faldt sidste år, hvor den landede på knap 54 milliarder dollar. Det er 2,7 procent mindre end i 2024.

Set i lyset af en række udfordringer er Vincent Clerc, der er topchef i Mærsk, tilfreds med, hvordan året gik, siger han i regnskabet.

– Vi leverede stærk performance og høj værdi for vores kunder i et år præget af fortsatte forandringer i forsyningskæder og verdenshandlen som følge af den geopolitiske udvikling, lyder det.

2025 har for Mærsk været præget af stor usikkerhed.

Det skyldes blandt andet, at der sendes flere nye fragtskibe ud på verdenshavene, end der egentlig er brug for til at dække efterspørgslen.

Det er med til at presse fragtraterne.

Og kigger man ind i 2026, tror Mærsk ikke på en bedring. Faktisk tværtimod.

– Med en kraftig eskalering af protektionisme flyttede handel og forsyningskæderne sig ind i centrum af det geopolitiske landskab i 2025, og 2026 ser ikke ud til at blive anderledes, lyder det i regnskabet.

Mærsk henviser blandt andet til de højere toldsatser, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har indført på udenlandske varer.

Det danske rederi regner med, at driftsresultatet efter af- og nedskrivninger lander et sted mellem minus 1,5 milliarder dollar og et plus på en milliard dollar.

I regnskabet står det klart, at Mærsk ser sig nødsaget til at handle.

Rederiet vil igangsætte en fyringsrunde, der kommer til at ramme 1000 ansatte.

Man vil “forenkle organisationen og reducere virksomhedens administrationsomkostninger”, skriver selskabet i en meddelelse.

Det er ikke mange år siden, at Vestas var i knæ.

2022 var et katastrofeår for den jyske vindmølleproducent, hvor selskabet blev ramt af høje renter, inflation og logistikproblemer.

Men siden da er det gået støt fremad, og fremgangen fortsatte i 2025.

Her omsatte Vestas ifølge det årsregnskab, der er offentliggjort torsdag, for 18,8 milliarder euro eller godt 140 milliarder kroner. Det svarer til en fremgang på knap ni procent.

Også overskuddet efter skat voksede og udgjorde sidste år 780 millioner euro mod 494 millioner året forinden.

Samtidig forventer Vestas’ ledelse, at man i år vil kunne løfte omsætningen yderligere, så den ender mellem 20 og 22 milliarder euro.

Det har været en god forretning at drive bank i Danmark de seneste år, og 2025 var ingen undtagelse.

Det bekræfter Danske Bank i sit årsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Selv om bankens renteindtægter er faldet for første gang i flere år, ligger de historisk set fortsat på et højt niveau. Sidste år landede de på 36,6 milliarder kroner.

Det er kun blevet til en marginal tilbagegang på 0,2 procent sammenlignet med 2024, til trods for at det generelle renteniveau er langt lavere end for bare et par år siden.

Banksektoren har de seneste år været begunstiget af, at renterne steg i kølvandet på inflationskrisen i 2022.

Den stigende inflation, der nåede det højeste niveau i årtier, fik centralbanker – herunder Nationalbanken – til at hæve renterne i håbet om at slå inflationen ned.

Det betød, at bankerne samtidig hævede sine udlånsrenter.

I 2021 – året inden inflationen for alvor tog fat – havde Danske Bank til sammenligning renteindtægter for knap 22 milliarder kroner.

Der har altså været tale om en stigning på 67,2 procent siden da.

Indtjeningen er fulgt med op i perioden, og sidste år landede Danske Bank et overskud efter skat på 23 milliarder kroner.

Det er tre procent mindre end året forinden, men der er tale om bankens næsthøjeste overskud nogensinde.

– Resultatet er opnået primært på baggrund af robuste nettorenteindtægter og effektiv omkostningsstyring, siger Casten Egeriis, der er administrerende direktør i Danske Bank, i regnskabet.

– Samtidig var der en positiv effekt fra lave nedskrivninger på udlån, idet vores udlånsportefølje fortsat har en stærk kreditkvalitet.

Resultaterne får banken til at igangsætte et såkaldt aktietilbagekøbsprogram til en værdi af op mod 4,5 milliarder kroner.

Et aktietilbagekøb fungerer ved, at et selskab køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd.

Det er en måde for et selskab at fordele overskud til aktionærerne på.

Danske Bank forventer, at overskuddet efter skat ender på mellem 22 og 24 milliarder kroner i indeværende år.