Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, vil onsdag aften lokal tid i en tale til den amerikanske nation komme med en vigtig melding om Iran.

Det skriver Karoline Leavitt, som er talsperson for Det Hvide Hus, i et opslag på det sociale medie X.

– Se med: I morgen aften klokken 21 vil præsident Trump holde en tale til nationen for at give en vigtig opdatering om Iran, skriver Karoline Leavitt i opslaget.

Talen vil foregå klokken 03 natten til torsdag dansk tid.

Det fremgår ikke yderligere detaljer om, hvad Donald Trumps tale vil handle om.

USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei var blandt de første, der blev slået ihjel.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Tirsdag sagde Trump, at USA kan afslutte krigen i Iran inden for to til tre uger.

Ordene faldt, da Trump ifølge nyhedsbureauet AFP blev spurgt ind til konsekvenserne af stigende brændstofpriser som følge af krigen.

– Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

– Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger – måske et par dage mere – vil rejse væk, sagde Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten tilføjede ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der allerede inden den nævnte tidshorisont muligvis kan blive indgået en aftale med Iran.

Golfikonet Tiger Woods trækker sig i en periode for at søge behandling og fokusere på sit helbred.

Det skriver den 50-årige amerikaner i en story på det sociale medie Instagram.

Meldingen kommer, efter at han i sidste uge var involveret i en bilulykke i den amerikanske delstat Florida.

Betjente på ulykkesstedet vurderede, at Woods var påvirket.

Golfspilleren testede negativ for alkohol, men nægtede at afgive en urinprøve.

Derfor blev han anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand, for materiel skade og for at nægte at lade sig teste i henhold til loven.

– Jeg er med på og forstår alvorligheden af den situation, jeg befinder mig i.

– Jeg trækker mig i en periode for at søge behandling og fokusere på mit helbred. Det er nødvendigt for mig at prioritere min trivsel og arbejde frem mod en varig bedring, skriver Tiger Woods.

Tirsdag nægtede han sig ifølge nyhedsbureauet AFP skyldig i at have kørt i påvirket tilstand.

Woods har over for politiet forklaret, at han kiggede på sin mobiltelefon og var i gang med at skifte radiokanal.

Golfspillerens køretøj rullede om på siden, efter at han var kørt ind i en lastbil. Hverken Woods eller lastbilchaufføren kom til skade, og Woods kunne forlade bilen via en af bildørene.

Politiet i amtet Martin County har oplyst, at Woods blev fundet med to piller af det opioid-baserede smertestillende middel hydrocodon. Han betalte kaution og blev løsladt fra fængslet fredag aften.

Tiger Woods har gennem årene været involveret i flere uheldige hændelser bag rattet.

I 2017 faldt han i søvn i sin bil midt på kørebanen med motoren tændt under påvirkning af stærk medicin. Han blev vækket af en betjent.

Det kostede en dom for kørsel i påvirket tilstand, en tur på afvænning og samfundstjeneste.

I 2021 var han ude for en grim soloulykke i sin bil. Han var igennem flere omfattende operationer i det ene ben.

Med 11 milliarder kroner tjent gennem karrieren på såvel sponsorater som præmiepenge er Woods den mest indtjenende atlet nogensinde i sportsverdenen.

Han står noteret for 15 majortitler, hvilket kun er overgået af Jack Nicklaus. I alt har Woods vundet 82 sejre på PGA Tour. Det er en rekord, han deler med Sam Snead.

Et russisk militærfly er styrtet ned på Krim-halvøen, og 29 ombordværende har mistet livet.

Det siger Ruslands forsvarsministerium ifølge flere russiske nyhedsbureauer, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt natten til onsdag.

Der skal være tale om et militært transportfly af modellen AN-26.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass siger forsvarsministeriet, at hændelsen skete på Krim-halvøen, som ligger ud til Sortehavet, og som Rusland angreb og annekterede i 2014.

Ifølge meldingerne om hændelsen har redningsmandskab fundet flyvraget.

Mandskabet fandt samtidig 23 passagerer og seks besætningsmedlemmer, der var døde, lyder det ifølge Reuters.

Det står ikke klart, hvor mange mennesker der i alt befandt sig på flyet. Der har dog ikke været meldinger om, at nogen overlevede styrtet.

En foreløbig vurdering peger på, at det tilsyneladende var tekniske problemer, der forårsagede hændelsen, rapporterer det russiske nyhedsbureau Ria ifølge Reuters.

Det russiske nyhedsbureau Tass skrev tirsdag aften først, at det russiske forsvarsministerium i en udtalelse havde meddelt, at man havde mistet kontakten med et AN-26 militærtransportfly.

Det var sket under det, der blev kaldt en rutinemæssig flyvning over Krim-halvøen.

Ifølge Tass mistede man kontakten til flyet omkring klokken 18 lokal tid – klokken 16 dansk tid.

Efterfølgende skrev Tass så på baggrund af en melding fra forsvarsministeriet, at transportflyet var blevet fundet, efter at det var styrtet ned.

En unavngiven kilde siger til det russiske nyhedsbureau, at flyet styrtede ind i en klippe.

I den første melding fra forsvarsministeriet lød det ifølge Tass, at der ikke var nogen meldinger om, at flyet skulle være blevet ramt, forud for at man mistede kontakten til dets besætning.

En kommission fra forsvarsministeriet arbejder på stedet, skriver Tass natten til onsdag.

To ud af tre amerikanere mener, at USA bør arbejde på en hurtig afslutning på landets involvering i krigen i Iran, selv hvis det betyder, at USA’s regering ikke opnår sine mål i Iran.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Ipsos har foretaget for nyhedsbureauet Reuters.

Mens 66 procent af de adspurgte mener, at der skal arbejdes på en hurtig afslutning, uanset om de militære mål er opnået, så er der andre, der er mere tålmodige.

27 procent svarer, at USA bør arbejde mod at fuldføre alle mål, selv om det betyder, at krigen trækker ud.

Seks procent af de adspurgte har undladt at svare.

Meningsmålingen er indsamlet fra fredag til søndag i sidste uge.

USA’s præsident, Donald Trump, har forholdsvis mere støtte til en længerevarende krig blandt de republikanske vælgere.

40 procent af republikanerne svarer, at de ønsker en hurtig afslutning på krigen, uden skelen til om de militære mål er opnået. 57 procent støtter en længere involvering, hvis det betyder, at målene opnås.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Donald Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev slået ihjel.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Krigen har skabt store udfordringer for den internationale flytrafik.

Derudover er oliepriserne braget i vejret. Det skyldes, at Iran har blokeret Hormuzstrædet for skibstrafik. En femtedel af verdens olieforbrug passerer gennem det smalle stræde.

Tirsdag sagde Donald Trump, at han forventer en snarlig afslutning på krigen.

Det skete, da han af journalister i Det Hvide Hus blev spurgt til konsekvenserne af stigende brændstofpriser.

– Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

– Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger – måske et par dage mere – vil rejse væk, sagde Donald Trump ifølge AFP.

USA kan ende sin krig i Iran inden for to til tre uger.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP tirsdag til journalister i Det Hvide Hus.

Ordene faldt, da Trump blev spurgt ind til konsekvenserne af stigende brændstofpriser som følge af krigen.

– Alt, jeg skal gøre, er at forlade Iran. Og det vil vi gøre meget snart, og så vil de falde kraftigt.

– Men vi gør arbejdet færdigt, og jeg vil tro, at de amerikanske styrker inden for to uger – måske et par dage mere – vil rejse væk, siger Donald Trump ifølge AFP.

Præsidenten tilføjer ifølge Reuters, at der allerede inden den nævnte tidshorisont muligvis kan indgås en aftale med Iran.

Trump fortæller, at der allerede er sket det, som han betegner som et regimeskifte i Iran.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev slået ihjel.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Tidligere tirsdag sagde Irans præsident, Masoud Pezeshkian, at Iran har den “nødvendige vilje” til at afslutte den igangværende krig, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det fremgik af en udtalelse fra Irans præsidentkontor efter en telefonsamtale mellem Pezeshkian og formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

– Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian ifølge AFP.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Iran svarede igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Italien er en af de største fodboldnationer i verden, men til sommer bliver et VM for tredje gang i træk uden Italien.

Det står klart efter tirsdagens playoffkamp, som Italien på udebane tabte efter straffesparkskonkurrence mod Bosnien-Hercegovina.

Fra 11-meterpletten brændte Italien to gange ved Francesco Pio Esposito og Bryan Cristante, og da bosnierne scorede på fire ud af fire, var det afgjort.

Italien, der har vundet VM fire gange, fik ellers hjælp til at få en drømmestart efter 15 minutter.

Den bosniske keeper Nikola Vasilj sparkede bolden ud til en italiener, og Nicolo Barella servede for Moise Kean, der sparkede bolden flot ind fra godt 20 meter.

Derudover havde Italien ikke meget i første halvleg. Derimod havde Bosnien-Hercegovina flere gode chancer til at udligne. Særligt Ermedin Demirovic afsluttede flittigt og var tættest på med et hovedstød.

Få minutter før pausen fik hjemmeholdet bedre vilkår, da Italiens Alessandro Bastoni fik rødt kort. Amar Memic havde direkte kurs mod en friløber, da Bastoni kastede sig ned og stoppede ham ureglementeret.

En mand i overtal pressede Bosnien-Hercegovina for udligning, men Italien havde længe succes med at forsvare føringen.

I det 79. minut gik den ikke længere. Mellem venner og fjender endte bolden foran kassen hos Haris Tabakovic, der udlignede til 1-1.

Derefter måtte der forlænget spilletid til, men heller ikke her fandt man en vinder.

Så måtte der straffespark til, og da Italien misbrugte to af sine første tre spark, kunne Bosnien-Hercegovina afgøre det med den fjerde scoring fra pletten.

Det er anden gang, at Bosnien-Hercegovina skal til VM. Første gang var i 2014, da man røg ud efter gruppespillet. Til sommer venter Canada, Schweiz og Qatar i gruppe B.

Tyrkiet er klar til VM i fodbold for første gang siden 2002, hvor man endda vandt bronze.

Det blev en kendsgerning med tirsdagens playoffsejr på 1-0 ude mod Kosovo, der havde muligheden for at komme med til VM for første gang nogensinde.

Kerem Aktürkoglu blev matchvinder med målet efter 52 minutter.

Ved VM kommer Tyrkiet i gruppe med værten USA, Australien og Paraguay.

Danmark går glip af sommerens fodbold-VM i USA, Mexico og Canada.

Tirsdag aften tabte Brian Riemers mandskab til Tjekkiet efter en straffesparkskonkurrence, hvor Rasmus Højlund, Anders Dreyer og Mathias Jensen med misbrugte spark blev de helt store skurke.

Christian Eriksen scorede på sit straffespark, mens Mads Hermansen pillede et enkelt tjekkisk forsøg. Men det var altså ikke nok.

Inden dysten fra pletten havde Danmark været bagud to gange. Den første tjekkiske scoring faldt efter tre minutter, inden Joachim Andersens udligning i anden halvleg sørgede for forlænget spilletid.

Her kom Danmark bagud på ny, men Kasper Høgh pandede Danmark på 2-2 og gav Danmark nyt håb. Men forgæves. Dermed misbrugte Danmark den tredje matchbold i jagten på en VM-billet.

I Parken i november smed Danmark en føring mod Belarus, og nogle få dage senere endte det med nederlag i Skotland. Begge kampe kunne med det rette resultat have sendt Danmark på tværs af Atlanterhavet, men det glippede.

Derfor havnede Danmark i playoff, hvor første skridt mod VM blev taget med en 4-0-sejr over Nordmakedonien i Parken i torsdags. Men på et elektrisk stadion i Prag gik det galt.

Det er første gang siden EM i 2016, at Danmark misser en slutrunde.

Før kampen havde Brian Riemer på det kraftigste advaret mod Tjekkiets evner på dødbolde, men der gik ikke mere end to et halvt minut, før det gik helt galt for Danmark. Tjekkerne fik hjørnespark og kom foran med 1-0.

Hjørnesparket blev forlænget af et dansk hårstrå og havnede hos en fuldstændig umarkeret Pavel Sulc, der med et brag halvflugtede kuglen op i det fjerne hjørne.

Gustav Isaksen tog sig fortvivlet til hovedet, for det var ham, der skulle have markeret den offensive profil fra Lyon, og den danske dribler forsøgte omgående at gøre skaden god igen.

For danskerne så på ingen måde ud til at miste modet, og Gustav Isaksen var blandt de mest aktive i en meget ivrig dansk offensiv i minutterne efter det tjekkiske drømmemål.

Men det var utvivlsomt Rasmus Højlund, der var hovedperson i det danske forsøg på at komme tilbage. Angriberen fik bolden hele tiden, blev farlig nærmest hver gang og testede flere gange den tjekkiske keeper.

Det samme gjorde Gustav Isaksen efter 16 minutter, da han med et forrygende frisparksforsøg tvang Matej Kovar til en akrobatisk redning mellem stængerne.

Men ind ville bolden ikke, og i det sidste kvarter af første halvleg forsvandt noget af den aggressivitet, der havde præget holdet efter det tjekkiske mål.

De tjekkiske tilskuere lugtede dansk usikkerhed og vågnede op. Hver gang tjekkerne var bare i nærheden af et offensivt fremstød, sprang de op af stolene og skrålede. Og efter 34 minutter var det lige ved at eksplodere.

Joakim Mæhle, der flere gange ramte forkert med sine afleveringer, smed bolden væk og satte et tjekkisk kontrastød i gang. Lukas Provod blev spillet næsten helt fri og sendte bolden snert forbi det danske mål.

På den anden side af pausen fandt Danmark igen rytmen. Tjekkerne trak sig langt tilbage og havde åbenlyst ingen problemer med, at de danske spillere sværmede om deres felt konstant.

Danmark fik lov flytte bolden rundt og ledte konstant efter det nålestik, der kunne give en scoring. Samtidig fejrede de tjekkiske fans hver eneste clearing og hver eneste vellykkede tackling. Og dem var der mange af.

De store danske chancer lod nemlig vente på sig, men efter 72 minutter kom forløsningen. Mikkel Damsgaard svingede et hjørnespark ind i panden på Joachim Andersen, som scorede til 1-1.

Det betød, at kampen skulle i forlænget spilletid, og så var den gal igen med dødboldene. Tjekkiet kom godt i gang og fik flere hjørnespark, inden et indkast efter 100 minutter blev skæbnesvangert for Danmark.

Alle de store tjekker var med fremme i feltet, og efter et indlæg havnede bolden hos anfører Ladislav Krejci, der via Alexander Bahs fod fik stadion i Prag til at eksplodere.

I anden halvleg af den forlængede spilletid blev der dog igen stille alle andre steder end det hjørne, hvor de 900 danske fans havde plads. Kasper Høgh, der spillede sin bare anden landskamp, steg op til et hjørnespark og pandede Danmark på 2-2. Og så skulle det afgøres fra pletten.

Sveriges fodboldlandshold er klar til VM-slutrunden, selv om kvalifikationen langt hen ad vejen var en enorm skuffelse.

Da det for alvor gjaldt, var Sverige klar, og med en playoffsejr tirsdag aften over Polen er Sverige altså VM-klar.

Arsenal-angriberen Viktor Gyökeres blev den store helt, da han scorede sejrsmålet til 3-2 i det 88. minut.

Sverige kom foran i det 19. minut efter lidt af et drømmeangreb. Yasin Ayari serverede med hælen til Anthony Elanga, der kanonerede bolden ind via undersiden af overliggeren.

Polen svarede imidlertid tilbage efter godt en halv time. Fra kanten af feltet tog Nicola Zalewski chancen, og den svenske keeper Kristoffer Nordfeldt kunne ikke forhindre bolden i at gå i mål, selv om han måske burde.

Sverige nåede at komme foran igen lige før pausen. Den tidligere FC Nordsjælland-angriber Benjamin Nygren sendte et frispark ind i feltet, hvor Gustaf Lagerbielke var på pletten med hovedet.

Ti minutter efter pausen blev det igen lige, da Karol Swiderski udnyttede et lille koks i det svenske felt til at score til 2-2.

Længe trak det op til forlænget spilletid, men Viktor Gyökeres ville det anderledes. Kort før tid fulgte han op og scorede på riposten efter et stolpeforsøg, og minutter senere kunne den svenske jubel bryde løs.

Sverige har ellers haft en elendig VM-kvalifikationsturnering, men fik en chance mere i playoff på baggrund af Nations League.

I den egentlige VM-kvalifikation sluttede Sverige på sidstepladsen i en gruppe med Schweiz, Kosovo og Slovenien. Blot to point skrabede Sverige sammen i seks kampe.

Det falder ikke mindst tilbage på Jon Dahl Tomasson, der var landstræner for Sverige i de fire første kampe.

Tomasson blev fyret i oktober efter nederlaget hjemme mod Kosovo.

Ind kom i stedet Graham Potter, der ikke gjorde det meget bedre i sine første kampe, men i sidste ende fik Sverige til VM.

Her venter en gruppe med Holland, Japan og Tunesien som modstandere.

USA har tirsdag sendt et hangarskib til Mellemøsten ledsaget af flere andre krigsskibe.

Det oplyser amerikanske embedsmænd ifølge mediet The Wall Street Journal.

Skibet USS “George H.W. Bush” forlod flådebasen Naval Station Norfolk i Virginia tidligere på dagen tirsdag, oplyser den amerikanske flåde i en pressemeddelelse.

Basen er hovedkvarteret for den amerikanske flådes flådekommando og er verdens største flådestation.

Ifølge The Wall Street Journal kan det tage flere uger, før skibet når frem til Mellemøsten.

Ud over USS “George H.W. Bush” oplyser amerikanske embedsmænd ifølge The Wall Street Journal, at USA’s flåde har mulighed for at sende to andre hangarskibe til Mellemøsten og dermed have tre hangarskibe til rådighed i regionen.

Det ene af skibene opererer i øjeblikket i Det Arabiske Hav, mens det andet ligger i havn i Kroatien for at blive repareret.

Den amerikanske flåde har afvist at kommentere fremtidige operationer.

Udsendelsen af hangarskibet fra flådebasen i Virginia sker, samtidig med at flere amerikanske styrker sendes til regionen, og USA’s præsident, Donald Trump, i øjeblikket overvejer yderligere militære muligheder i Iran.

En kvindelig amerikansk journalist er blevet bortført i Iraks hovedstad, Bagdad.

Det siger to anonyme politikilder ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Myndighederne leder efter journalisten, som hedder Shelly Kittleson, i millionbyen, siger kilderne videre.

En mistænkt er ifølge det irakiske indenrigsministerium blevet anholdt.

AL-Monitor, som er et nyhedsmedie med fokus på Mellemøsten, skriver, at Kittleson er freelancejournalist med base i Rom og har dækket adskillige krige i regionen. Hun har også skrevet for AL-Monitor.

En embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium siger, at USA følger med i meldingerne om en bortførelse, men ønsker ikke at komme med yderligere detaljer.

Vedkommende siger, at det handler om privatlivshensyn og andre forhold.

Amerikaneres sikkerhed er Trump-administrationens øverste prioritet, lyder det.

Det var ifølge politifolk fire mænd i civilt tøj, der bortførte kvinden og fik hende ind i et køretøj.

Eftersøgningen har fokus på den østlige del af Bagdad, som køretøjet havde retning imod. Det anslås, at der bor over otte millioner mennesker i den irakiske hovedstad.

En israelsk-russisk studerende fra Princeton University blev i marts 2023 bortført af en shiamuslimsk milits, der støtter Iran, under en forskningstur til Irak.

Den studerende blev først frigivet i 2025.

Reuters

Højesteret i USA har underkendt delstaten Colorados forbud mod omvendelsesterapi for mindreårige.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Omvendelsesterapi er metoder, som har til formål at ændre en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet til heteroseksuel eller ciskønnet.

At være ciskønnet betyder, at man identificerer sig med sit biologiske køn.

Højesteretten valgte med stemmerne 8-1 at støtte en udøver af metoden, som mente, at delstatens regler på området krænkede hendes forfatningssikrede ytringsfrihed.

En lavere instans havde ellers sagt god for loven.

Med højesterettens kendelse tirsdag sendes loven tilbage til en lavere domstol. Her vil den nu blive prøvet efter strengere ytringsfrihedsstandarder.

Højesteretten åbner for, at loven stadig kan gælde for visse former for omvendelsesterapi. Det omfatter såkaldte “aversive” fysiske indgreb, hvilket betyder, at man udsættes for ubehag for at ændre en adfærd.

Men hvad angår den konkrete udøver Kaley Chiles’ sag om ytringsfrihed, får hun medhold.

Colorado havde argumenteret for, at delstatens lovgivning omhandlede professionel adfærd og ikke ytringsfrihed.

Reuters

En stridsøkse fra den tidligste bondealder – cirka 3750 til 3500 før vores tidsregning – er for nyligt blevet indleveret til Museum Østjylland, hvor den i de kommende måneder vil være udstillet for offentligheden.

Det skriver Museum Østjylland på sin Facebook-side.

Ifølge opslaget er der indtil videre ikke nogen andre fund af lige nøjagtig den type af importerede stridsøkser i Danmark.

Typen kaldes en mangekantsøkse og hører ifølge museet til blandt de meget sjældne af sin slags.

Personen, der i sin tid fandt øksen, har selv ejet øksen, siden den blev fundet ved en drængravning sydvest for Randers i 1971.

Museum Østjylland oplyser, at personen, der fandt øksen i 1971, har været meget omhyggelig til at registrere fundstedet og omstændighederne for, hvordan han fandt stridsøksen.

Derfor har det også været muligt for ham at finde en anden økse fra samme tid 150 meter fra findestedet af stridsøksen. Øksen beskrives som “mindre” og “tyndnakket”, og det lyder, at det er “en mere almindelig, samtidig øksetype af flint”.

Begge økser vil være udstillet på Museum Østjylland i en begrænset periode, inden de sendes til danefæ-vurdering på Nationalmuseet.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor lang tid den begrænsede periode varer.

Iran har den “nødvendige vilje” til at afslutte den igangværende krig med Israel og USA, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det siger den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

Det står der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, siger Pezeshkian.

Det gælder “især de garantier, der er påkrævede for at forhindre en gentagelse af krigen”, tilføjer den iranske præsident.

Kravet om, at krigen ikke genoptages, er et, som Iran også tidligere er kommet med.

USA’s præsident, Donald Trump, siger tirsdag til det amerikanske medie NBC News, at det nuværende iranske lederskab er “meget mere rimeligt” og “mindre radikaliseret” end for en måned siden.

Samtidig betegner Trump det iranske militær som “decimeret”, så han tror på en snarlig afslutning på krigen.

– Det går fantastisk for os. Og det er ved at være slut, siger Donald Trump til NBC.

USA har hyppigt talt om forhandlinger de seneste dage, men udmeldingerne fra parterne har været ganske forskellige.

Indledningsvist sagde Iran, at der slet ikke var forhandlinger. Siden har landet anerkendt, at der bliver udvekslet budskaber med USA, uden at der dog er tale om egentlige forhandlinger.

Mere optimistisk har tonen været fra USA, der dog samtidig fortsætter troppeopbygningen i Mellemøsten og dermed truer Iran med yderligere eskalering.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, siger tirsdag, at forhandlingerne er “meget virkelige”.

– De er i gang. De er aktive, og jeg tror, at de også er tiltagende i styrke, siger Hegseth på et pressemøde.

De amerikanske aktier er tirsdag steget, da der er forhåbninger om, at krigen kan være ved at nærme sig sin afslutning, skriver Bloomberg. Samtidig er olieprisen faldet.

Det var 28. februar, at krigen begyndte med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.

Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Finland har tirsdag morgen fundet en udenlandsk drone, der lå på isen på en sø tæt på grænsen til Rusland.

Det oplyser de finske grænsevagter ifølge public service-mediet Yle.

Det vides hverken, hvem dronen tilhører, hvor den kommer fra, eller hvornår den faldt ned på isen.

Den er større end droner med civilt formål er, hedder det.

Søndag styrtede to droner ned i Finland. Det er bekræftet, at en af dem var ukrainsk. Der var mistanke om, at russisk jamming – altså bevidste elektroniske forstyrrelser – kan have fået den ukrainske drone på afveje.

Den drone, der er fundet tirsdag, ligger på søen Pyhäjärvi, som ligger på Finlands østlige grænse og strækker sig ind i Rusland.

Finland deler en 1300 kilometer lang grænse med Rusland.

Overkommissær Jukka Lankinen fra finsk politi siger til nyhedsbureauet STT, at det er muligt, at dronen er kommet fra den anden side af grænsen. Men han ønsker ikke at tage yderligere stilling til dronens oprindelse.

For over en uge siden oplyste det finske forsvar, at droneovervågningen ved Finlands østlige grænse øges. Det skete efter ukrainske angreb mod russiske mål ved Den Finske Bugt.

I løbet af søndagen blev der meldt om angreb på havnen ved den russiske by Ust-Luga tæt på Estland.

Der er også faldet ukrainske droner ned i Estland og Letland den seneste tid.

Irans Revolutionsgarde vil begynde at angribe førende amerikanske tech-selskaber som Apple og Meta, hvis flere iranske ledere bliver dræbt.

Sådan lyder det tirsdag i en meddelelse fra den iranske militærstyrke.

Revolutionsgarden har lavet en liste med i alt 18 selskaber, som den beskylder for at være involveret i angreb på iranske embedsmænd.

– Fra klokken 20 Teheran-tid (18.30 dansk tid, red.) onsdag den 1. april bør disse selskaber forvente, at deres relevante enheder bliver ødelagt som gengæld for hvert attentat i Iran, skriver den iranske militære styrke i en udtalelse.

– Vi anbefaler de ansatte i disse institutioner omgående at forlade deres arbejdspladser for at bevare deres liv.

Revolutionsgarden er en magtfuld militær styrke, der blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen.

Den opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder.

Fra militærstyrken lyder det tirsdag, at både den amerikanske regering og de store selskaber har ignoreret advarsler fra Revolutionsgarden om at stoppe angreb.

Den beskylder tech-selskaberne for at spille en central rolle i at “udpege og spore” mål for amerikanske angreb.

Derfor risikerer de i alt 18 selskaber nu gengæld, hedder det.

Selskaberne omfatter blandt andet Intel, Microsoft og Oracle. Også elbilselskabet Tesla, analyseselskabet Palantir og chipselskabet Nvidia er på listen.

Både den daværende chef for Irans Revolutionsgarde, Mohammad Pakpour, og Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt på førstedagen af det israelsk-amerikanske angreb på Iran.

Det var 28. februar.

AFP

Det bliver en italiener med et godt kendskab til Premier League, som får ansvaret for at redde den synkende skude i Tottenham.

Tirsdag oplyser London-klubben på sin hjemmeside, at Roberto De Zerbi er blevet ansat som cheftræner efter afskeden med Igor Tudor.

De Zerbi står i første omgang over for syv ligakampe, hvor opgaven er at agere brandslukker og forhindre, at klubben rykker ned i den næstbedste række.

London-klubben er havnet i fedtefadet i bunden af Premier League, hvor der er et enkelt point ned til West Ham under nedrykningsstregen.

Senest led Tottenham et smertefuldt nederlag til Nottingham Forest, der i London vandt 3-0 og rykkede over Tottenham i tabellen.

Det var en stor succes, da De Zerbi stod i spidsen for ligakonkurrenten Brighton i godt to år frem til sommeren 2024.

Siden har italieneren været cheftræner i franske Marseille, som han forlod i februar efter gensidig aftale.

Tottenham sagde søndag farvel til Igor Tudor, 44 dage efter at han overtog cheftrænerrollen fra danske Thomas Frank.

Tudor skulle have været den midlertidige løsning frem til sommer, men han formåede ikke ligefrem at forbedre holdet i de syv kampe, han nåede.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, afviser på et pressemøde at genbekræfte, at USA støtter Natos kollektive forsvar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der på pressemødet spurgte, om USA stadig forpligter sig til det kollektive forsvar, der beskrives som kernen i den vestlige militæralliance.

– Hvad angår Nato, så er det en beslutning, som ligger hos præsidenten. Jeg vil blot sige, at meget nu står klart, sagde Hegseth tirsdag.

Nato blev etableret i 1949, og alliancens artikel 5 indebærer, at et angreb på ét Nato-medlem skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Eksperter har længe advaret om, at ethvert signal, som USA sender om ikke at ville forsvare Nato – for eksempel i tilfælde af et angreb fra Rusland eller andre – kan svække samarbejdet i alvorlig grad.

Det gælder også, selv om den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke skulle trække USA helt ud af Nato. Det vil muligvis også kræve godkendelse i Kongressen, skriver Reuters.

På pressemødet henviste Hegseth ifølge Reuters tilsyneladende til et opslag fra Trump på Truth Social.

I opslaget kritiserede præsidenten, at Frankrig ikke ville lade “fly fyldt med militærforsyninger flyve over fransk territorie på vej til Israel”. Trump advarede om, at det er noget, som USA vil huske på.

Trump har flere gange kritiseret europæiske lande for manglende støtte i krigen mod Iran. Fredag såede også han tvivl om USA’s støtte til Nato.

– Hvorfor skulle vi være der for dem, hvis de ikke er der for os? De var der ikke for os, sagde Trump.

For Danmark anses Nato-alliancen for at være helt central.

– Nato har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte har angivet et upræcist cv på Borgernes Partis hjemmeside.

Det skriver Radio IIII.

På Emilie Schyttes cv står der, at hun var “underviser i kunstig intelligens” på Roskilde Universitet (RUC) fra 2022 til 2024.

Men det holder ikke ifølge universitet, der oplyser til Radio IIII, at “hun var ansat som instruktor”, hvilket er en hjælpelærer, på et kursusforløb i tre måneder.

– Hun har undervist i kunstig intelligens på et kursus ved navn “Teknologiske systemer og artefakter”, fra februar 2023 til april 2023, oplyser Roskilde Universitet til radiostationen.

I en sms til Radio IIII forholder Emilie Schytte sig ikke til tidsangivelsen på cv’et, men skriver, at hun har undervist i kunstig intelligens (AI, red.) i “flere år”.

– Jeg har undervist i kunstig intelligens på flere måder – blandt andet på Roskilde Universitet og gennem workshops, herunder i halvanden time på en konference med 130 deltagere, skriver Emilie Schytte.

På hendes cv lyder det også, at hun har været “Kunstig Intelligens Konsulent” siden 2019.

Ritzau har rakt ud til Emilie Schytte for at spørge ind til hendes cv.

Ved folketingsvalget 24. marts fik Borgernes Parti 2,1 procent af stemmerne og fire mandater i Folketinget.

Det ene mandat gik til Emilie Schytte i Nordsjællands Storkreds, hvor hun fik 533 personlige stemmer.

Hun har allerede mistet en kollega i Borgernes Partis folketingsgruppe.

Lørdag blev nyvalgte Jacob Harris ekskluderet af partiet, der er stiftet af Lars Boje Mathiesen.

Jacob Harris blev ekskluderet, fordi han har “forbrudt sig mod den tro og love-erklæring, han har underskrevet, og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet”, lød det blandt andet fra Borgernes Parti i et Facebook-opslag.

Harris fortsætter nu som løsgænger i Folketinget.

Ud over formand Lars Boje Mathiesen og Emilie Schytte består Borgernes Partis folketingsgruppe også af Nadja Natalie Isaksen.

Hun har de seneste dage mødt kritik fra andre folketingsmedlemmer, fordi hun i sommer skrev på det sociale medie X, at det radikale folketingsmedlem Samira Nawa ikke er dansk.

Fifa-præsident Gianni Infantino siger, at “Iran kommer til at være med ved VM”, og at holdet kommer til at spille i USA som planlagt.

Det siger han til nyhedsbureauet AFP tirsdag, hvor han er til stede ved en venskabskamp mellem netop Iran og Costa Rica, der spilles i Tyrkiet.

– Iran vil være med ved VM … Det er derfor, vi er her. Vi er begejstrede, fordi det er et meget, meget stærkt hold. Jeg er meget glad.

– Kampene vil blive spillet, hvor de skal ifølge lodtrækningen, siger præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i pausen mellem Iran og Costa Rica.

– Jeg har set holdet, jeg har talt med spillerne og træneren, så alt er fint, tilføjer Infantino til AFP.

Fifa-præsidentens tilstedeværelse ved tirsdagens kamp var ikke annonceret på forhånd.

Iran har kvalificeret sig til VM, som skal afholdes i Nordamerika. Men det iranske fodboldforbund har sagt, at landsholdet gerne vil med til slutrunden, men ikke spille i USA.

– Vi vil forberede os til VM. Vi vil boykotte USA, men ikke VM-slutrunden, sagde præsidenten for det iranske fodboldforbund, Mehdi Taj, i marts.

Ifølge det nuværende program skal Iran spille sine gruppekampe mod New Zealand, Belgien og Egypten i de amerikanske byer Los Angeles og Seattle. Irans første kamp står til at blive spillet 15. juni.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange udtalt sig om Irans deltagelse i slutrunden.

– Irans fodboldlandshold er velkomment til VM, men jeg mener virkelig ikke, at det er passende, at de er der af hensyn til deres eget liv og sikkerhed, lød det fra Trump på hans Truth Social-platform tidligere i marts.

Irans VM-deltagelse er blevet et emne, efter at USA og Israel indledte omfattende angreb mod landet 28. februar. Iran har svaret igen med bølger af missiler og droner rettet mod Israel og amerikanske mål i Mellemøsten.

Den gennemsnitlige nationale pris for benzin i USA har nået det højeste punkt siden august 2022.

Det skriver mediet BBC.

Helt præcist er prisen tirsdag oppe på 4,02 dollar for en gallon. Det svarer til en literpris på 1,06 dollar eller 6,87 danske kroner.

Ud over at den gennemsnitlige pris per gallon af benzin i USA er steget med cirka 6,48 kroner siden 28. februar, så er den gennemsnitlige dieselpris per gallon også steget med omkring 11,02 kroner.

Prisstigningerne kommer i kølvandet på konflikten med Iran i Mellemøsten, der startede 28. februar. Ifølge BBC lå den gennemsnitlige literpris for benzin dengang på omkring 0,79 dollar eller 5,12 danske kroner.

Grundet USA’s størrelse og inddeling i stater kan benzinpriserne variere fra stat til stat og fra region til region.

Derfor regner den amerikanske bilistorganisation American Automobile Association (AAA) – hvad der svarer til FDM i Danmark – den gennemsnitlige pris for hele nationen ud for at give et pejlemærke.

Som konsekvens af USA’s og Israels angreb mod Iran, har iranerne valgt de facto at lukke Hormuzstrædet, hvor kun meget få skibe sejler igennem i øjeblikket.

Omkring en femtedel af al verdens olie bliver sejlet igennem strædet, og det kan nu også mærkes på benzinpriserne i USA.

Ud over forhøjede oliepriser på grund af nedlukningen af Hormuzstrædet peger AAA også på, at efterspørgslen er steget på grund af det såkaldte spring break – en amerikansk studieferie, hvor unge typisk rejser til solrige destinationer i bil.

Det presser ifølge bilistorganisationen også priserne en smule op.

Benzinpriserne er ikke helt så højt oppe i USA, som de var i juni 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor den gennemsnitlige literpris var omkring 8,55 danske kroner.

På trods af det vurderer kreditvurderingsbureauet Moody’s i en rapport, at prisstigningerne kan få en endnu større betydning denne gang.

– Hvis konflikten hurtigt bliver inddæmmet, kan tilliden kun blive midlertidigt ramt. Men en langvarig krise kan føre til øget opsparing af forsigtighedshensyn og yderligere nedskæringer i det frie forbrug, skriver Moody’s analytikere ifølge BBC.

De stigende benzinpriser er ikke kun et amerikansk fænomen, men ses i hele verden. I Storbritannien er de gennemsnitlige benzinpriser steget med 14 procent siden krigens begyndelse, og i Danmark er de steget med cirka 3,25 procent.