Seneste nyheder

Ida Beiter Bomme satte søndag dansk rekord i 60 meter hæk og kvalificerede sig til semifinalen ved VM i indendørs atletik. Men finale blev det ikke til.

Søndag aften sluttede hun godt nok som nummer tre i sit semifinaleheat, men hendes tid på 7,97 sekunder var ikke nok til en plads blandt finalisterne.

– Jeg synes, jeg gjorde det meget fint op ad banen, men det var desværre ikke nok, siger Ida Beiter Bomme til DR Sporten.

– Jeg følte virkelig, at den kunne være der. Det viste jeg også i indledende, men jeg er stadig glad for at gå hjem med en god tid.

I indledende heat løb Bomme på 7,89 sekunder og overgik dermed den tidligere danske rekord, sat af Mette Graversgaard i 2023, med tre hundrededele.

Ved VM i Polen er Ida Beiter Bomme den eneste danske deltager på tværs af alle discipliner.

Hun deltog også sidste år, hvor hun ligeledes gik videre fra den indledende runde. Dengang kom hun heller ikke længere end til semifinalen.

Den siddende premierminister Robert Golobs parti, Frihedsbevægelsen, står til at vinde søndagens parlamentsvalg i Slovenien.

Det viser en valgstedsmåling, skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at valgstederne lukkede søndag aften.

Det ligner en tæt duel mellem Robert Golob og den højreorienterede politiker Janez Jansas parti, SDS.

Frihedsbevægelsen står til at få 29,9 procent af stemmerne, mens Jansas parti i valgstedsmålingen ligger på 27,5 procent, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der var allerede inden stemmeafgivelsen lagt op til et tæt valg, hvor Jansa, der har været premierminister ad tre omgange, forsøger at gøre comeback.

Han er en udtalt beundrer af USA’s præsident, Donald Trump, og en tilbagevenden kan medføre, at Slovenien igen tager en højreorienteret drejning.

De seneste fire år har landet været under et centrum-venstre-styre under Robert Golob.

Valgkampen har blandt andet været præget af påstande om udenlandsk indblanding.

Det bliver ikke Moderaternes mandater, der kommer til at gøre Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til minister i en kommende regering.

Sådan lyder det fra Moderaternes Jakob Engel-Schmidt, der afviser at indgå i en regering med Dansk Folkeparti.

– Vælgerne kan være helt trygge. Stemmer man på os, får man ikke Morten Messerschmidt som minister, siger Engel-Schmidt søndag aften til Ritzau og tilføjer:

– Dansk Folkeparti har afvist at kunne lægge mandater til en regering, hvor vi indgår, og vi kan ikke indgå i en regering sammen med Dansk Folkeparti.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at Venstres statsministerkandidat, Troels Lund Poulsen, tidligere søndag luftede muligheden for en blå midterregering uden Socialdemokratiet og Mette Frederiksen (S).

– Jeg synes, det vil være naturligt, at partier som Konservative, Liberal Alliance og Moderaterne kunne indgå i en sådan regering, men jeg kommer ikke til at udelukke hverken Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne, skrev han i et nyhedsbrev.

Der gik dog ikke længe, før Dansk Folkeparti pure afviste Venstres udmelding om at lade Moderaterne pege på Venstre som statsministerparti.

– En stemme på Dansk Folkeparti er en stemme på et Danmark uden Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ved magten, skrev Messerschmidt på Facebook.

Jakob Engel-Schmidt understreger, at Moderaternes førsteprioritet er en regering hen over midten med både blå og røde partier.

Han vil dog ikke forholde sig til en mulig blå midterregering med De Konservative, Liberal Alliance, Venstre og Moderaterne.

– Det betragter jeg som hypotetisk. Det har jo ikke nogen mandatmæssig logik for sig lige nu.

Den seneste meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser, at de fire tilsammen står til 60 mandater.

Mens Moderaternes førsteprioritet er en regering med blå og røde partier, er Troels Lund Poulsens førsteprioritet en rent blå regering.

Den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen har ikke sagt, hvad hendes førsteprioritet er.

Ventetiden i køen for at logge ind på Skats hjemmeside er søndag markant kortere sammenlignet med både fredag aften og lørdag.

Ved 15-tiden søndag var der få minutters ventetid for at logge ind på siden, hvor man kan tjekke årsopgørelsen for 2025.

Det viser den seneste opdatering fra Skattestyrelsen, som er udgivet søndag klokken 18.

Presset på hjemmesiden toppede i løbet af lørdag eftermiddag, hvor borgere måtte vente op mod omkring 225 minutter for at komme igennem køen.

Hundredtusindvis af borgere har siden fredag aften, hvor styrelsen åbnede for tidlig adgang, ventet på at få adgang til skatteregnskabet.

Tålmodigheden bliver ikke i lige så høj grad som tidligere sat på prøve søndag kort efter klokken 18, hvor omkring 18.000 borgere venter i køen.

Samlet har der siden fredag aften været over 2,3 millioner login på Skats hjemmeside. Tallet angiver antal klik og ikke unikke brugere.

Styrelsen åbner officielt først for adgangen til årsopgørelsen mandag.

Men weekenden har budt på en teståbning, og det betyder, at der kan forekomme justeringer og rettelser.

I årsopgørelsen kan man se, om man skal have penge tilbage i skat, eller om man skal betale restskat.

Underdirektør Ulrik Junge opfordrer til, at man ikke bare tjekker, om tallet er grønt eller rødt, men også, hvad der ligger til grund for pengesummen.

Skal man have penge tilbage, udbetales de til NemKonto fra 24. april.

Sidste år blev der udbetalt overskydende skat til 3,8 millioner borgere. De fik til sammen over 25 milliarder kroner.

Der er søndag eftermiddag udbrudt brand i en bygning i Tinghøjparken i Søborg.

Det bekræfter Hovedstadens Beredskab over for Ekstra Bladet.

– I alt er vi rykket ud med mellem 12 og 15 biler, siger operationschef Frank Mikkelsen.

Billeder fra stedet viser store flammer i bygningens tag. Ekstra Bladet beskriver, at man kan se en “voldsom røgudvikling” på himlen.

Københavns Vestegns Politi oplyser på meddelelsestjenesten Politi Update, at det er til stede ved branden.

De berørte beboere er blevet evakueret, skriver politikredsen, der beder folk i området om at holde sig “ude af røgfanen” i nordlig retning.

Hovedstadens Beredskab modtog en anmeldelse om branden klokken 17.13.

Libanons præsident, Joseph Aoun, kalder søndag Israels sprængning af broer i landet for en “optakt til en landinvasion”.

Det siger præsidenten i en udtalelse ifølge CNN.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har tidligere samme dag beordret det israelske militær til at ødelægge alle broer, der går over floden Litani. Den løber omkring 30 kilometer nord for grænsen til Israel.

Det skriver Reuters.

Derudover har Katz beordret militæret til at intensivere nedrivningen af libanesiske boliger tæt på grænsen.

Årsagen til ordrerne er ifølge Katz at forhindre, at Hizbollah-krigere, som kæmper mod Israel, og våben bevæger sig mod syd, skriver nyhedsbureauet.

Derudover skal det neutralisere trusler mod israelske samfund i grænseområdet, lyder det.

Anderledes lyder den libanesiske præsidents forståelse af brosprængningerne.

Ifølge Aoun er de “en del af mistænkelige planer om at etablere en bufferzone, styrke besættelsens realitet og forfølge en israelsk ekspansion ind i libanesisk territorium”.

– De afspejler også en bekymrende tendens til systematisk ødelæggelse af infrastruktur, civile faciliteter og boligområder i libanesiske landsbyer, hvilket svarer til en politik med kollektiv afstraffelse af civile, siger han ifølge CNN.

Israels hær sagde mandag, at den er i gang med “begrænsede og målrettede” militæroperationer på landjorden i Sydlibanon mod militsen Hizbollah.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Formålet er at udvide det “fremskudte forsvarsområde” i det sydlige Libanon.

Mediet Axios skrev ligeledes i forrige uge, at Israel har planer om en udvidet militær offensiv på landjorden.

Mediets oplysninger kom fra anonyme amerikanske og israelske embedsmænd og var således ikke officielt bekræftede.

Målet med den mulige større offensiv skulle ifølge mediets oplysninger være at indtage hele området syd for floden Litani og ødelægge Hizbollahs militære infrastruktur.

Røde partier har i løbet af valgkampen forsøgt at få et klart svar fra statsminister Mette Frederiksen (S) på, om hendes førsteprioritet er en ren rød regering eller en midterregering.

I sin måske sidste tale i valgkampen fremmer hun søndag eftermiddag samarbejdet og tager afstand fra blokpolitikken.

– Jeg forstår heller ikke, hvorfor nogle herhjemme så gerne vil hjem til blokpolitikken, siger Mette Frederiksen i en tale i Folketeateret og understreger, at politik ikke kan gøres op i rød eller blå.

Nogle vil trække Socialdemokratiet i en mere rød retning, andre i en mere blå, lyder det fra statsministeren, der opfordrer til at stemme på partiet, hvis man vil “samarbejde og stærkt lederskab”.

Hun understreger, at det var tæt på “få hundrede stemmer”, der afgjorde det seneste folketingsvalg, og at det sagtens kan gøre sig gældende denne gang også.

– Netop fordi Danmark har det med at dele sig nogenlunde lige over i opbakning til røde og blå, så er det måske ikke så tosset med en statsminister, som gerne vil have, vi samarbejder med hinanden, siger hun.

De kongelige tvillinger prins Vincent og prinsesse Josephine skal om lidt mindre end en måned konfirmeres.

Det kommer til at ske i samme kirke, som en stor del af den kongelige familie er blevet konfirmeret i – nemlig Fredensborg Slotskirke 18. april, skriver kongehuset i en nyhed på sin hjemmeside.

Her er både de ældre søskende kronprins Christian og prinsesse Isabella blevet konfirmeret. Det samme er deres far, kong Frederik, og farmor dronning Margrethe.

De nu 15-årige tvillinger bliver dermed konfirmeret, mens de går i 8. klasse. Det er anderledes fra store dele af landet, hvor det er året før.

Men i Gentofte Kommune, hvor prins Vincent går i skole, er traditionen 8. klasse.

Prinsesse Josephine gik også i skole i samme kommune frem til sommeren sidste år, hvor hun tog på efterskole i Sydøstjylland.

Dermed er prinsen og prinsessen også i fuld gang med konfirmationsforberedelserne, hvilket blandt andet indebærer at gå til gudstjeneste.

Søndag var de sammen med dronning Margrethe til søndagsgudstjeneste i slotskirken.

Når prins Vincent og prinsesse Josephine konfirmeres 18. april, er det kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen, der vil forestå den kirkelige højtidelighed.

De kongelige tvillinger har fulgtes langt hen ad vejen, ligesom de nu skal til deres konfirmation til april.

Begge begyndte de på Tranegårdskolen i 0. klasse. Det fortsatte frem til august 2023, hvor prinsesse Josephine skiftede til Kildegård Privatskole.

Her gik hun frem til august sidste år, hvor hun påbegyndte sin 8. klasse på Spir Efterskole ved Juelsminde i Sydøstjylland, hvor hun stadig går.

Kongehuset har aldrig begrundet prinsessens skoleskift, men det seneste til efterskole var ifølge kongehuset efter prinsessens eget ønske.

Prins Vincent, der er 26 minutter ældre end sin tvillingesøster og derfor forrest af de to i arvefølgen til tronen, går fortsat på Tranegårdsskolen.

De to søskende er henholdsvis nummer tre og fire i arvefølgen til tronen.

På grund af seneskedehindebetændelse måtte Mattias Skjelmose melde afbud til Paris-Nice, som blev kørt i sidste uge, men nu er han klar igen.

Fra mandag kører han nemlig Catalonien Rundt, bekræfter Lidl-Trek i en story på Instagram, hvor holdets trup til løbet fremgår.

Mattias Skjelmose bliver dermed en af de ryttere, der skal forsøge at udfordre Jonas Vingegaard (Visma) i det bjergrige terræn i Spanien, hvor feltet skal gennem syv etaper inden den endelige målstreg i Barcelona.

Foruden Jonas Vingegaard skal Mattias Skjelmose krydse klinger med stjerner som Remco Evenepoel (Red Bull) og Joao Almeida (UAE Emirates).

Hos Lidl-Trek bliver Mattias Skjelmose en del af et klatrestærkt mandskab bestående af blandt andre Giulio Ciccone, Derek Gee og Tao Geoghegan Hart.

Mattias Skjelmose har allerede kørt to franske endagsløb i år. I Faun-Ardeche Classic blev han nummer fem, og dagen efter blev han nummer 28 i Faun Drome Classic.

Han skulle som sagt også have kørt Paris-Nice, men få dage inden start kom nyheden om, at han havde pådraget sig en betændelse i håndleddet.

Nordsjællands Politi er natten til søndag rykket ud til et pizzeria i Ølstykke efter en anmeldelse om en eksplosion.

Det fortæller vagtchef Lee Skeen tidligt søndag morgen.

– Vi kom frem med flere patruljer og kunne så konstatere, at der var tegn på en eksplosion, siger han.

Hændelsen efterforskes bredt, og vagtchefen afviser derfor at sætte ord på, hvad der kan have ført til den formodede eksplosion.

– Vi har undersøgt stedet med vores kriminalteknikere, og vi holder alle hypoteser åbne, siger Lee Skeen.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen, men der er skader på pizzeriaet.

– Der er nogle skader derude. Der er nogle vinduespartier, hvor rammen er trykket delvist ud, og ruder, der er knust, lyder det fra vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.26. Det er tidligt søndag morgen fortsat til stede på adressen.

– Vi har haft sendt vores indsatsledere, og så har vi vores kriminalteknikere derude. Og en del af det er også at undersøge stedet med hunde, siger Lee Skeen.

Søndag formiddag har Nordsjællands Politi oplyst, at ingen er anholdt eller sigtet i sagen.

Ved siden af pizzeriaet ligger en Rema 1000-forretning. Den har på grund af eksplosionen været tvunget til at holde lukket søndag.

I et opslag på forretningens Facebook-side kan man se et billede af, at mange varer er faldet ned fra hylderne.

Fra mandag bliver betjente fra immigrationsmyndigheden ICE indsat i de amerikanske lufthavne for at hjælpe lufthavnsbetjentene.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social, søndag eftermiddag dansk tid.

– På mandag tager ICE ud i lufthavnene for at hjælpe vores skønne TSA-betjente, skriver Trump med henvisning til betjente fra den amerikanske transportmyndighed TSA.

Natten til søndag advarede Trump om, at det kunne blive aktuelt at indsætte grænsebetjentene i lufthavnene allerede fra mandag.

Trump ville sende ICE-betjentene ud til lufthavnene, hvis ikke demokraterne i Kongressen ville gå med til at underskrive en finansieringsaftale for lufthavnssikkerhed.

I sin seneste opdatering på Truth Social skriver Trump, at “de radikale venstreorienterede demokrater, som kun har fokus på at beskytte hårdkogte kriminelle, som er rejst ulovligt ind i vores land, udsætter USA for fare ved at tilbageholde penge, som der for længe siden blev indgået aftaler om med underskrevne og forseglede kontrakter”.

ICE har i de seneste måneder været i fokus på grund af sin indsats imod illegale immigranter i landet, hvilket har ført til demonstrationer i flere byer.

Derudover affødte det store protester mod både ICE og grænsepolitiet, da betjente fra de to myndigheder i januar dræbte de to amerikanske statsborgere Renée Good og Alex Pretti i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Amerikanske medier har den seneste tid rapporteret om lange køer i flere af USA’s lufthavne på grund af en delvis regeringsnedlukning i landet.

Mere specifikt drejer det sig om ministeriet for indenlandsk sikkerhed, som siden februar har været uden finansiering, fordi medlemmerne af Kongressen ikke er nået til enighed om en finansieringsaftale.

Demokraterne har nægtet at vedtage finansieringen på grund af uenigheder om håndhævelse af immigrationsreglerne, skriver The New York Times.

Ministeriet fører tilsyn med transportmyndigheden TSA, hvis ansatte blandt andet står for at scanne bagage og tjekke ID i amerikanske lufthavne.

På grund af den delvise nedlukning har omkring 50.000 TSA-ansatte arbejdet uden løn siden 14. februar.

Det fremgår ikke af Trumps opslag på Truth Social, om immigrationsbetjentene skal indsættes i alle eller kun udvalgte lufthavne i USA.

Iran vil gøre uoprettelig skade på kritisk infrastruktur og energifaciliteter på tværs af Mellemøsten, hvis iranske kraftværker bliver angrebet.

Det skriver formanden for Irans parlament, Mohammed Baqer Qalibaf, på det sociale medie X søndag.

– Straks efter at kraftværker og infrastruktur i vores land er blevet angrebet, vil kritisk infrastruktur, energiinfrastruktur og oliefaciliteter på tværs af regionen blive anset for at være legitime mål og blive ødelagt på en uoprettelig måde, og prisen på olie vil forblive høj i lang tid, skriver parlamentsformanden.

Advarslen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til søndag dansk tid gav Iran 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis ikke Iran genåbner strædet inden da, “vil USA ramme og udslette deres forskellige kraftværker”, skrev Trump på Truth Social.

Kort efter Trumps ultimatum udsendte det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya, en trussel, der i store træk er på linje med den iranske parlamentsformands.

– I forlængelse af tidligere advarsler gælder det, at hvis fjenden krænker Irans brændstof- og energiinfrastruktur, vil al energi-, it- og afsaltningsinfrastruktur tilhørende USA og regimet i regionen blive mål, lød det fra Khatam al-Anbiya ifølge det iranske nyhedsbureau Fars natten til søndag.

Parlamentsformanden nævner dog ikke USA i sin advarsel.

Under den igangværende krig i Mellemøsten mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden har Revolutionsgarden i Iran taget kontrol over Hormuzstrædet.

Strædet er i praksis lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

Lukningen af strædet har sendt olie- og gaspriserne i vejret, fordi Hormuzstrædet er afgørende for, at olie og gas kan fragtes ud af de olie- og gasproducerende lande omkring Den Persiske Golf.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Danmark har fået en ny national rekord i 60 meter hæk.

Ida Beiter Bomme er videre til semifinalen ved VM i indendørs atletik i polske Toruń efter en fremragende præstation.

Den 24-årige dansker fik en andenplads i sit heat med tiden 7,89 sekunder i den indledende runde søndag.

Hun er nu den hurtigste danske kvindelige atlet nogensinde på distancen. Den tidligere hurtigste tid blev sat i 2023 af Mette Graversgaard, der løb den på 7,92 sekunder.

Beiter Bommes tidligere personlige rekord på 60 meter hæk var 7,95 sekunder. I disciplinen løber deltagerne 60 meter og passerer fem hække undervejs.

Efter sit historisk gode løb var danskeren naturligvis meget glad.

– Det var så fedt! Jeg kunne mærke, at banen var god, og jeg blev bare ved og ved med at trykke på. Efter sidste hæk kunne jeg mærke, at det var et fucking godt løb. Jeg er så rørt og glad!, siger hun til DR Sporten.

– Det er – undskyld mit sprog – fucking fedt!, tilføjer Beiter Bomme om, at tiden også sikrede hende en plads videre.

En semifinale var også Beiter Bommes målsætning, inden hun gik i aktion i den indledende runde søndag.

Om det også bliver til en plads i finalen, afgøres senere søndag, hvor danskeren igen skal i aktion på VM’s sidste dag i Toruń.

Semifinalerne står til at skulle løbes søndag aften fra klokken 18.51.

Beiter Bomme er den eneste danske deltager på tværs af alle discipliner.

Hun deltog også sidste år, hvor hun ligeledes gik videre fra den indledende runde. Dengang rakte det dog ikke længere, da hun ikke ramte sit topniveau i semifinalen.

Hver fjerde kvinde og hver sjette mand, der har haft kræft, lider af fem eller flere senfølger.

Det viser en ny landsdækkende undersøgelse af 41.000 kræftramte danskere, skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Senfølger er for eksempel smerter, åndenød, træthed og diarré.

Undersøgelsen er ifølge Kræftens Bekæmpelse den hidtil største af sin art.

Det er første gang, man kortlægger, hvor mange der lider af flere samtidige senfølger, siger seniorforsker Trille Kjær, Kræftens Bekæmpelse.

– Vi har længe vidst, at mange lever med senfølger. Men vi har manglet viden om, hvor mange der faktisk kæmper med flere alvorlige symptomer på én gang, siger seniorforskeren, der har ledet undersøgelsen.

Undersøgelsen omfatter op til 21 forskellige fysiske og psykiske symptomer og begrænsninger i funktionsevne.

Samtidige senfølger kan ifølge seniorforskeren forstærke hinanden.

– Når man for eksempel både har smerter, åndenød og svær træthed, påvirker det hverdagen langt mere, end hvis man kun havde ét symptom.

– Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun ser på enkeltsymptomer, men på den samlede belastning, siger hun.

Undersøgelsen viser også, at sociale og økonomiske forhold spiller en rolle, når det gælder senfølger.

Personer med kort uddannelse og lav indkomst har ifølge Kræftens Bekæmpelse markant højere risiko for at have mange samtidige alvorlige senfølger.

Rygere og personer med overvægt har også større sandsynlighed for at opleve senfølger, fremgår det af undersøgelsen.

– Det overrasker os, hvor tydeligt den sociale ulighed slår igennem i livet efter kræft.

– Overlevere med færre ressourcer har næsten dobbelt så høj risiko for at have mange samtidige alvorlige symptomer lang tid efter deres kræftbehandling, siger Trille Kjær.

I den nye kræftplan V, der blev udmøntet sidste år, blev det vedtaget at styrke behandlingen af senfølger.

Der skal således oprettes senfølgeklinikker i alle regioner, hvor mennesker med komplekse senfølger efter kræft kan få bedre og mere ensartede tilbud.

Philip Billing er med i truppen til FC Midtjyllands kamp mod Viborg søndag, selv om cheftræner Mike Tullberg tidligere på ugen havde sagt, at han ikke forventede at have ham til rådighed.

Det fremgår af klubbens trup søndag formiddag.

Billing er desuden udtaget til Danmarks vigtige VM-kvalifikationskampe i slutningen af marts.

Torsdag blev den 29-årige midtbanespiller udskiftet i pausen af Europa League-opgøret mod Nottingham Forest, efter at han i en periode har døjet med problemer med sin akillessene.

Det har sat spørgsmålstegn ved, om han ville være kampklar til landsholdets kampe mod Nordmakedonien den 26. marts og derefter mod enten Irland eller Tjekkiet.

Da FCM-træneren Tullberg tidligere på ugen blev spurgt til Billings tilgængelighed, var han ikke positiv omkring søndagens Superliga-kamp, men ville ikke kommentere i forhold til landsholdets kampe.

– Jeg kan kun udtale mig om FC Midtjylland. Der er en dygtig landstræner i Brian (Riemer, red.), der udtaler sig om landsholdet. Men jeg kan sige, at jeg ikke regner med at have Philip til rådighed på søndag, sagde Tullberg efter nederlaget til Nottingham Forest.

FC Midtjylland skal søndag forsøge at hente point på AGF, der indtager førstepladsen. Selv om Billing er med i truppen, mangler midtjyderne flere andre spillere.

Kevin Mbabu, Alamara Djabi, Franculino og Ola Brynhildsen er ude med skader, mens Denil Castillo har karantæne.

FC Midtjylland gæster Viborg søndag aften klokken 20.00.

Retssystemet i Italien skal være mere uafhængigt og upartisk, og der er derfor brug for at ændre forholdet mellem anklagere og dommere.

Det mener den italienske premierminister, Georgia Meloni, og hendes regering, som har sendt vælgerne til folkeafstemning om en mulig retsreform.

Italienerne skal stemme søndag og mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meloni og hendes højrefløjsregering vil ændre Italiens forfatning for at adskille anklagere og dommere og ændre retssystemets kontrolorgan.

I dag har dommere og anklagere i Italien mulighed for at skifte mellem de to funktioner, hvilket har skabt bekymring for, at forholdet mellem de to professioner bliver for nært, og at det stiller de tiltalte dårligere i retssagerne.

Reformen er ifølge Meloni vigtig for at kunne garantere, at det italienske retssystem er uafhængigt, og at det er velfungerende.

Ændringerne vil gøre systemet “mere moderne, mere meritokratisk, mere autonomt, mere pålideligt og allervigtigst: fri af politiske bånd”, sagde Meloni i en videoudtalelse tidligere på ugen.

Kritikere mener til gengæld, at reformen er en måde at udvise magt på uden at komme retssystemets egentlige problemer til livs.

Det italienske retssystem kæmper blandt andet med retssager, der trækker ud i årevis, og overfyldte fængsler.

Desuden er det kun et fåtal af dommere, der vælger at blive anklagere – og omvendt, påpeger kritikere af reformen.

Og siden 2022 har det kun været tilladt at lave skiftet én gang i løbet af det første årti af ens dommer- eller anklagerkarriere.

Meloni og hendes ministre har gentagne gange beskyldt domstolene for at afsige domme, der er for milde – især på immigrationsområdet.

Reformforslaget er ikke blevet taget godt imod af dommerstanden i Italien, og sidste år strejkede over 80 procent af den italienske dommerforenings medlemmer i protest mod planerne.

Men der har ikke været megen lydhørhed i regeringen, og justitsminister Carlo Nordio har sagt, at dommernes kritik er “en sur klagesang”.

I sidste måned sagde ministeren desuden, at formålet med reformen er at rette op på en mafialignende mekanisme inden for den dømmende magt.

Folkeafstemningen viser ikke kun, om der er opbakning til Melonis reform, men også om der er opbakning til hende og hendes regering, skriver AFP.

20 procent af personbilerne på de danske veje kører nu på el.

Det skriver Mobility Denmark på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

– At hver femte bil kører på el viser, at omstillingen ikke kun er tydelig i nyregistreringerne, men at hele bilparken er under stor transformation, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, i en pressemeddelelse.

Helt præcist kører der nu 583.320 elbiler.

Den elbil, som der er flest af i Danmark, er Teslas Model Y.

Tallene fra bilstatistik.dk viser, at der aktuelt er 47.968.

Model Y er dog skarpt forfulgt af både Volkswagens ID.4 med 39.672 biler og Teslas Model 3 med 38.832 biler.

2025 var det tredje år i træk, hvor el var det mest populære drivmiddel for nye midler.

Det har Mobility Denmark tidligere beskrevet.

Mobility Denmark skriver i pressemeddelelsen, at det tager tid at udskifte bilparken.

Derfor forventer organisationen, at udviklingen vil fortsætte gradvist.

– Den udvikling, vi ser i bilbestanden, hænger tæt sammen med de politiske rammer for bilbeskatning. Den nuværende reduktion i registreringsafgiften på elbiler har været med til at drive elektrificeringen frem, men erfaringerne viser også, at ændringer hurtigt kan påvirke udviklingen, udtaler Mads Rørvig i pressemeddelelsen.

Rabatten har været med til at sætte tryk på salget af nye elbiler.

I 2024 var lidt over halvdelen af de nyregistrerede biler elbiler. Sidste år nåede det op på to ud af tre nye biler ifølge Mobility Denmarks gennemgang.

De seneste tal om bilsalget viste, at 94,4 procent af de nye biler, som blev indregistreret i februar til privatpersoner, kørte på el.

Bilejernes organisation FDM vurderer, at antallet af elbiler på de danske veje kan runde en million i 2028.

Det skriver forbrugerøkonom hos FDM, Ilyas Dogru, på det sociale medie X.

AC Horsens havde inden sæsonen en klar målsætning om at vende tilbage til Superligaen, men efter en dårlig start på året i 1. division er ambitionen ikke længere realistisk for den storsatsende klub.

Lørdag afsluttede AC Horsens grundspillet med et 0-4-nederlag til Hvidovre på hjemmebane. Klubben har dermed kun hentet ét point i fire ligakampe i 2026.

Andre resultater i sidste runde af grundspillet hjalp dog AC Horsens, som alligevel sneg sig ind i top-6 og kom ind i oprykningsspillet.

Alligevel er sportsdirektør Esben Hansen skuffet over klubbens resultater. Det siger han til Horsens Folkeblad efter kampen mod Hvidovre.

– De nuværende resultater er langt fra vores ambitioner, og vi er skuffede over udviklingen, men lige nu er vi trods alt efterladt i en position, hvor vi ikke skal kigge nedad, siger Hansen til avisen.

– Vi har ikke længere ambitioner om at rykke op. Det vil være at stikke folk blår i øjnene at tale om det. Nu handler det om næste sæson, tilføjer AC Horsens’ sportsdirektør.

De skuffende resultater førte tidligere i marts til, at cheftræner David Nielsen sagde op.

Nielsen var ikke den første træner, der må forlade den østjyske klub uden at forløse ambitionerne. Hans forgænger, Martin Retov, blev fyret for lidt mere end et år siden. I øjeblikket fungerer Mads Kristensen som midlertidig cheftræner.

Klubben har amerikanske ejere, der har brugt mange penge på at styrke spillertruppen med en klar målsætning om at vende retur til Superligaen, hvor klubben senest optrådte i 2023.

AC Horsens sluttede denne sæsons grundspil på sjettepladsen. Holdet er 12 point efter Lyngby på førstepladsen og ni point efter Hvidovre, der indtager den anden oprykningsplads, inden oprykningsspillet i 1. division begynder.

En mand er søndag blevet dræbt i et missilangreb i Galilæa i det nordlige Israel. Militsen Hizbollah, der har base i Libanon, formodes at stå bag angrebet.

Det skriver Times of Israel og nyhedsbureauet AFP.

Mens Israels militær undersøger angrebet nærmere, har Hizbollah søndag formiddag taget skylden for det.

Ifølge den israelske ambulancetjeneste Magen David Odom brød to biler i brand ved angrebet. Et lig blev efterfølgende trukket ud af den ene bil.

– Vi ankom til stedet og så to køretøjer i brand. Under brandfolkenes slukningsarbejde fandt vi en mand på førersædet, siger en paramediciner fra Magen David Odom til AFP.

– Vi lavede en medicinsk vurdering. Der var ingen tegn på liv, og vi måtte erklære ham død, lyder det videre.

Angrebet ramte kibbutzen Misgav Am tæt på Israels grænse til Libanon.

Hizbollah hævder, at det var rettet mod en gruppe israelske soldater, som var samlet i kibbutzen.

Der er dog ingen meldinger om, at den dræbte var soldat.

Siden 2. marts har Hizbollah jævnligt angrebet Israel, mens Israel har angrebet den libanesiske hovedstad, Beirut, og det sydlige Libanon.

Det er dog første gang under den igangværende konflikt, at en person bliver dræbt på den israelske side.

Omkring 1200 personer er ifølge de libanesiske myndigheder blevet dræbt i israelske angreb på Libanon i samme periode.

Hizbollah angreb Israel 2. marts som gengældelse for, at Israel få dage forinden sammen med USA havde iværksat krigen mod Iran og dræbt Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Hizbollah er allieret med og støttet af netop Iran.

Samtidig med Hizbollahs angreb har Iran sendt fire ballistiske missiler mod Israel søndag morgen. Der er ikke meldinger om dræbte i de angreb.

Lørdag blev Israel også angrebet.

De seneste 24 timer er cirka 300 personer blevet bragt til forskellige hospitaler i Israel som følge af angrebene. Blandt dem er otte personer i kritisk tilstand, oplyser Israels sundhedsministerium ifølge Times of Israel.

De første 250.000 kroner, som man tjener efter aftjent værnepligt, skal være skattefrie.

Det mener Liberal Alliance (LA), som foreslår et særligt frikort til værnepligtige.

– Vi kommer jo ikke til at lykkes med oprustningen af Danmark, hvis vi kun køber en masse materiel, men ikke har folk til at betjene det, siger partiformand Alex Vanopslagh til Ritzau.

Frikortet skal kunne bruges over en årrække.

Partiet vil gerne give en anerkendelse til dem, der aftjener værnepligt, men også til dem, der bliver i Forsvaret, lyder det fra Alex Vanopslagh.

Derfor forestiller Liberal Alliance sig, at frikortet skal stige med 250.000 kroner efter hvert to års tjeneste, indtil man har været ansat i Forsvaret i seks år eller mere.

De nuværende militært ansatte skal også have del i frikortet efter de samme principper. Det skal der ifølge udspillet afsættes 3,6 milliarder kroner til.

Hvis der skal justeres på soldaternes løn, skal det ske inden for den danske model.

– Alternativet til det er, at man bare bryder den danske model, og så siger, at nu er det op til partierne på Christiansborg på en finanslov at bestemme enkelte faggruppers løn, siger Alex Vanopslagh.

Han understreger, at Liberal Alliance gerne vil værne om den danske model.

– Det vi i stedet vil, er at skabe bedre vilkår i forhold til, hvor mange penge man har efter skat, siger partiformanden.

Samtidig med forslaget om frikortet foreslår Liberal Alliance en forsvarsiværksætterifond.

Partiet vil bruge en milliard kroner om året på fonden.

Der skal kunne bevilliges penge til projekter, som enten adresserer konkrete svagheder i det danske forsvar eller i fjendtlige magters forsvar.

I forslaget lyder det, at man må acceptere, at mange investeringer ikke nødvendigvis vil bære frugt.

– Lige præcis på forsvarsområdet kan der være noget ræson i, at vi også bruger nogle offentlige penge på at styrke området, netop fordi det er en central del af statens opgave at sikre et stærkt forsvar, siger Alex Vanopslagh.