Seneste nyheder

I dokumenterne med relation til Epstein-sagen indgår der nye billeder, som viser Jeffrey Epstein på besøg i København.

Det skriver Berlingske, som har kigget i billederne.

Det vides ikke, hvornår billederne er taget, ligesom konteksten omkring Epsteins besøg i Danmark umiddelbart er ukendt.

Berlingske har fundet billeder, der viser den afdøde, dømte amerikanske sexforbryder på Strøget i det indre København.

På billederne bærer rigmanden en rød vinterjakke.

Fredag aften er det amerikanske justitsministerium gået i gang med at udgive dokumenter med relation til sagen. Det er de blevet pålagt af Kongressen.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for den amerikanske præsident, Donald Trump, i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Jeffrey Epstein tilstod i 2008 at have betalt en mindreårig pige for seksuelle ydelser, hvilket kostede ham en fængselsstraf på 13 måneder.

Han døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Det amerikanske justitsministerium er fredag begyndt at udgive dokumenter relateret til sagen om den afdøde dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver flere internationale medier, blandt andet NBC, nyhedsbureauet AFP og The Guardian.

Fredag er den deadline, som den amerikanske Kongres har sat for, at filerne skal udgives.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det fredag aften svært at få adgang til justitsministeriets hjemmeside, hvor dokumenterne offentliggøres.

Vicejustitsminister Todd Blanche har i et interview med tv-programmet “Fox and Friends” på forhånd sagt, at man fredag vil udgive flere hundredtusinde dokumenter.

Flere vil komme i de kommende uger, har han sagt ifølge AFP.

Den melding har på forhånd fået kritik af Demokraternes minoritetsleder i Senatet, Chuck Schumer.

– Trump-administrationen fik 30 dage til at udgive alle Epstein-dokumenter, ikke bare nogen! lød det i en udtalelse.

Todd Blanche har ifølge Reuters henvist til behovet for at sikre, at eventuelle ofre i sagen får beskyttet deres privatliv.

I forbindelse med gennemgangen af dokumenterne har den amerikanske regering identificeret mere end 1200 ofre i sagen. Det fremgår ifølge Fox News af et brev, som Todd Blanche har sendt til Kongressen.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Donald Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Jeffrey Epstein tilstod i 2008 at have betalt en mindreårig pige for seksuelle ydelser, hvilket kostede ham en fængselsstraf på 13 måneder.

Han døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Op til det amerikanske valg i 2024 førte Donald Trump valgkamp på, at alle dokumenterne i sagen skulle udgives.

Men efter valget afviste Trump i lang tid at frigive flere dokumenter, ligesom han ifølge AFP har beskrevet sagen som et demokratisk svindelnummer.

I den forbindelse har både demokrater og republikanere i Kongressen udgivet nogle dokumenter med relation til sagen. Det handler blandt andet om billeder og e-mails, skriver Reuters.

Fem personer er fredag blevet dræbt i et israelsk angreb i Tuffah i Gaza By.

Det oplyser Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

En hospitalschef i Gaza oplyser det samme til Reuters.

Til AFP oplyser det israelske militær (IDF), at man har skudt imod mistænkelige individer i området for at eliminere en trussel.

Militæret er bekendt med rapporter om dødsfald i området, og man er i gang med at undersøge detaljerne, lyder det.

Ifølge Gazas civilforsvar skete angrebet i Tuffah, som ligger i den østlige del af Gaza By. Angrebet har angiveligt ramt en skole, som blev brugt som et tilflugtssted for fordrevne palæstinensere.

Den palæstinensiske redningstjeneste udtaler ifølge nyhedsbureauet Reuters, at størstedelen af de dræbte er børn.

Desuden skal flere sårede overleveres til hospitaler til behandling, lyder det.

Krigen mellem den militante bevægelse Hamas og Israel begyndte i oktober 2023.

10. oktober i år trådte en våbenhvile i kraft.

Begge parter i konflikten har beskyldt modparten for at bryde våbenhvilen.

Våbenhvilen blev indgået med udgangspunkt i en fredsplan, der er udarbejdet af USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration.

Ifølge Gazas sundhedsministerium, som er kontrolleret af Hamas, betyder fredagens angreb, at der nu er 400 palæstinensere, som har mistet livet siden våbenhvilen.

I den samme periode har palæstinensiske militante dræbt tre israelske soldater ifølge IDF, skriver Reuters.

En 61-årig mand er fredag blevet idømt otte et halvt års fængsel af en domstol i den tyske by Aachen for at bedøve og voldtage sin kone i en periode på seks år.

Det skriver det britiske medie BBC.

– Han har uploadet videoer af disse handlinger til chatfora og internetplatforme, så de blev tilgængelige for andre brugere, siger Katharina Effert, der er talsperson for domstolen, til BBC.

Overgrebene fandt sted fra 2018 til 2024 i parrets hjem.

CNN skriver, at tiltalen i sagen oprindeligt drejede sig om voldtægter begået i en periode på næsten 15 år.

Størstedelen af sagen er blevet behandlet for lukkede døre for at beskytte offerets identitet.

Men hendes advokat, Nicole Servaty, sagde efter dommen til de fremmødte journalister, at kvinden “virkelig havde haft en stemme i retssagen” ifølge BBC.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at tysk politi kom på sporet af sagen, efter at det fik et tip fra nogle journalister.

BBC skriver, at sagen er blevet sammenlignet med den meget omtalte franske sag om Dominique Pelicot.

Han blev i slutningen af 2024 idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have orkestreret voldtægter af sin daværende hustru, Gisèle Pelicot.

Han rekrutterede overgrebsmændene på nettet.

De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.

Den tyske sag, hvor der fredag er faldet dom, er den første i sin slags i det tyske retssystem. Det siger aktivistgruppen Nur Ja Heisst Ja til CNN.

Journalister i Hamburg har tidligere fundet beviser på, at en anden tysk mand angiveligt udsatte sin kone for lignende overgreb i en periode på 14 år og uploadede videoer på internettet.

Der blev aldrig rejst en sag imod manden, da han ifølge CNN døde i 2024.

Fra 2027 skal spildevandsselskaber betale en afgift, når der udledes urenset spildevand fra overløb.

Det har regeringen og aftalepartierne bag den grønne trepart besluttet fredag, skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Overløb er et fænomen, der kan opstå efter kraftigt regnvejr, når kloaksystemerne ikke kan håndtere den store mængde vand fra både spildevand og regnvand.

Det betyder, at urenset spildevand kan ende i havet.

Urenset spildevand indeholder typisk høje koncentrationer af næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der kan føre til kraftig algevækst og iltsvind i havet.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at den nye afgift er “et skridt i den rigtige retning”.

– Når det regner kraftigt, ser vi alt for ofte, at der løber urenset spildevand ud i vores vandmiljø. Det er hverken rimeligt eller holdbart.

– Med den nye afgift gør vi det klart overfor spildevandsselskaberne, at de i langt højere grad skal forebygge overløb, og at overløb skal være sidste udvej, siger hun i meddelelsen.

Ud over regeringen står SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale bag den nye afgift.

FN’s fredsbevarende styrke i Libanon (Unifil) har ikke fundet beviser for, at militsen Hizbollah har genoprustet, siden en våbenhvile med Israel trådte i kraft.

Det oplyser Kandice Ardiel, der er talsperson for FN-styrken, til nyhedsbureauet dpa fredag.

– Siden våbenhvileaftalen trådte i kraft sidste år, har vi syd for Litani-floden ikke set beviser for, at der kommer nye våben ind, at ny ikke-statslig militærinfrastruktur bliver bygget, eller at der sker militære bevægelser fra ikke-statslige aktører, siger Ardiel.

Som del af våbenhvileaftalen i november sidste år skulle Hizbollah trække sig nord for Litani-floden, der ligger omkring 30 kilometer fra den israelske grænse.

Israels soldater skulle til gengæld trække sig fra det sydlige Libanon, men den israelske hær har alligevel beholdt soldater ved flere lokationer i området.

Trods våbenhvilen har Israel udført gentagne angreb i det sydlige Libanon. Israel begrunder flere af angrebene i anklager om, at Hizbollah er i gang med at reorganisere sig og genopruste i den del af landet.

Over for dpa fortæller Ardiel, at Unifil kontrollerer området dagligt, og at styrken før våbenhvilen observerede aktiviteter fra Hizbollah og andre ikke-statslige aktører i området.

Efter våbenhvilen har FN-styrken ifølge Ardiel fundet omkring 400 våbenlagre og militærinstallationer i området, som er blevet overdraget til den libanesiske regeringshær.

Ifølge FN er mindst 127 civile blevet dræbt i Libanon, siden våbenhvilen trådte i kraft.

FN-missionen i Libanon blev indsat i 1978, efter at Israel var rykket ind i Libanon under et palæstinensisk oprør i den sydlige del af Libanon, og landet var sunket ned i en borgerkrig.

Unifil overvågede dengang den israelske tilbagetrækning.

I august vedtog et enigt FN’s Sikkerhedsråd ved en afstemning, at Unifil bliver forlænget frem til udgangen af 2026. Men derefter er det slut.

Beslutningen om at afslutte FN-missionen kom efter pres fra USA, som er allieret med Israel.

Social- og Boligministeriet vil alligevel ikke anke den dom, som i oktober pålagde ministeriet at betale en erstatning til en 95-årig kvinde, der var anbragt på Sprogø.

Det skriver TV 2 Øst.

Ministeriet havde egentlig søgt om tilladelse til at anke byrettens dom til landsretten.

Men 16. december blev ansøgningen trukket tilbage, oplyser social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) ifølge mediet.

Social- og Boligministeriet bekræfter i et skriftligt svar til Ritzau, at man har trukket ansøgningen, selv om ministeriet “på en række punkter” ikke er enig i den afsagte dom.

Dermed ankes dommen ikke alligevel.

Svaret kommer, efter at Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl havde spurgt ministeren til sagen.

Københavns Byrets dom blev afsagt i oktober.

Her blev den i dag 95-årige Regine Løndorf tilkendt 50.000 kroner i erstatning.

Hun var anbragt i åndssvageforsorgen, som det hed dengang, fra 1940 til 1962.

Erstatningen blev dog ikke givet for den tid, hun var anbragt på kvindehjemmet på Sprogø. Den blev givet for den vold, som hun blev udsat for, da hun fra 1940 til 1948 var på en anstalt i Brejning.

Social- og Boligministeriet begrunder dets beslutning om ikke at tage sagen videre med Regine Løndorfs høje alder, og de personlige konsekvenser en fortsat retssag ville have for hende.

– Ministeriets beslutning er således konkret begrundet i de særlige omstændigheder i Regine Løndorfs sag, herunder ø-anstalten på Sprogøs plads som et mørkt kapitel i velfærdsstatens historie, lyder det.

Regine Løndorfs advokat, Mads Pramming, kaldte efterfølgende dommen for “en sejr”.

Social- og Boligministeriet oplyste efterfølgende til Information, at ministeriet havde valgt at søge om anketilladelse, fordi dommen “rejser en række principielle juridiske spørgsmål, som der ønskes en nærmere afklaring på”.

Det drejede sig om bevisbyrden.

Ifølge Information skrev ministeriets advokat i ansøgningen til Procesbevillingsnævnet, at det er “uden fortilfælde i både dansk praksis og praksis” fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at bevisbyrden kan løftes alene ved sagsøgerens “egen ukonkrete, usikre og uklare partsforklaring”.

Danmark tager 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, Eritrea og Afghanistan.

Det meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Her vil man fokusere på at vælge kvinder og børn, lyder det.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) understreger, at tallet kunne have været højere.

– Vi skal sørge for fortsat at begrænse tilstrømningen til Danmark, og derfor nøjes vi som de foregående år med at tage imod 200 kvoteflygtninge, siger han i pressemeddelelsen.

Siden 2020 har Danmark kun taget imod 200 kvoteflygtninge årligt.

I 2025 vil der være tale om kvoteflygtninge fra flygtningelejre i Rwanda samt eritreiske og afghanske flygtninge, der er endt i omkringliggende lande, skriver ministeriet i meddelelsen.

Den socialdemokratiske minister gør en dyd ud af at have en stram udlændingepolitik.

Det i en sådan grad, at Rasmus Stoklund også benytter lejligheden til at fremhæve regeringens stramme politik som kontrast til dens forgængere.

– Vi fører den strammeste udlændingepolitik nogensinde, og asyltallene er markant lavere end dengang Dansk Folkeparti og Inger Støjberg havde magten. Det er rigtig godt, siger Rasmus Stoklund i pressemeddelelsen.

Citatet fra ministeren nævner dog ikke, at Inger Støjberg i den daværende Venstreledede regering helt fravalgte at tage imod kvoteflygtninge i 2016, 2017 og 2018.

Det skete særligt i lyset af flygtningekrisen.

Kvoteflygtninge er flygtninge, som udvælges af UNHCR, som er FN’s flygtningeagentur, fordi de ikke kan få tilstrækkelig beskyttelse i det land, de er flygtet til, men som heller ikke kan tage til deres hjemland.

Under den tidligere VLAK-regering fik Danmark i 2017 en ny ordning for kvoteflygtninge. Den indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren hvert år bestemmer antal og den overordnede fordeling af kvoteflygtninge.

Over 1000 patienter er døde i Gaza siden juli 2024, mens de ventede på medicinske evakueringer.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fredag.

Tallet er dog sandsynligvis underrapporteret, skriver WHO-generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus i et opslag på X.

– WHO opfordrer flere lande til at åbne dørene for patienter fra Gaza og til at genoptage medicinske evakueringer til Vestbredden, herunder Østjerusalem. Liv afhænger af det, skriver han.

Siden oktober 2023 har WHO sammen med organisationens partnere evakueret over 10.600 patienter fra Gaza, oplyses det. Lidt over halvdelen af de evakuerede er børn.

Meldingen fra WHO kommer samme dag, som FN erklærer hungersnød i Gaza overstået.

– Efter en betydelig nedgang i konflikten, et foreslået fredsinitiativ og forbedret adgang for både humanitære og kommercielle fødevareleverancer er fødevaresikkerheden i Gazastriben blevet forbedret, lyder det i en rapport fra den FN-støttede overvågningsenhed IPC.

Samtidig advarer IPC dog om, at fødevaresituationen stadig er kritisk, og at befolkningen i Gaza står over for høje niveauer af akut fødevareusikkerhed og akut underernæring.

Her understreges det desuden, at selv om den humanitære bistand er øget, er det kun de mest basale overlevelsesbehov, der bliver dækket.

Også Ahmad Alhendawi, der er regional direktør for Red Barnet i Mellemøsten, siger, at lidelserne i Gaza langt fra er ovre.

Han påpeger desuden, at udbredt underernæring i ethvert samfund har livslange følger og fastholder folk i en cirkel af fattigdom.

– Udover at skade individer, er dette konsekvenser, der truer selve fundamentet for det palæstinensiske samfund i generationer fremover, siger Alhendawi i en pressemeddelelse.

IPC, Integrated Food Security Phase Classification, konstaterede formelt hungersnød i Gaza i august.

Overvågningsenheden har fire gange tidligere klassificeret områder som ramt af hungersnød.

Det gælder Somalia i 2011, Sydsudan i 2017 og 2020 samt Sudan i 2024.

For at konstatere hungersnød i et område skal tre kriterier være opfyldt:

Mindst 20 procent af befolkningen skal være ramt af ekstrem mangel på mad, mindst 30 procent af børnene skal lide af akut underernæring, og hver dag skal mindst to personer for hver 10.000 dø af sult.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, afviser, at prorussiske grupper med forbindelse til den russiske stat var involveret i to cyberangreb i Danmark.

Det udtaler han i et skriftligt svar til både TV 2 og DR.

Vladimir Barbin mener, at der er tale om “skruppelløse spekulationer”.

– Den danske side har ikke fremlagt nogle beviser til støtte for sine beskyldninger mod Ruslands involvering i cyberangreb på Danmark, lyder det i det skriftlige svar fra ambassadøren ifølge TV 2.

Han vil ikke diskutere beskyldningerne yderligere.

I svaret kritiserer Vladimir Barbin desuden Danmark for ikke at forhindre, at hackergruppen IT Army of Ukraine bruger dansk territorium til at begå cyberangreb mod Rusland. Det skriver DR.

Udtalelsen fra ambassadøren kommer, efter at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) torsdag kunne konstatere, at to cyberangreb i Danmark blev udført af prorussiske grupper med forbindelse til den russiske stat.

Det ene angreb var mod et vandværk ved Køge sidste år.

Angrebet påvirkede vandtrykket, hvilket fik vandrør til at springe. Flere kunder manglede derfor vand.

Det andet var et overbelastningsangreb mod hjemmesider i forbindelse med kommunal- og regionalvalget i november.

Her oplevede flere kommuner, at deres hjemmesider gik ned som konsekvens af overbelastning.

– Det er fuldstændig uacceptabelt, at der fra russisk side udføres hybridangreb i Danmark, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag på et pressemøde.

På pressemødet satte Forsvarets Efterretningstjeneste også navn på hackergrupperne.

Tjenesten vurderer, at den prorussiske gruppe Z-Pentest stod bag angrebet mod vandværket, mens gruppen NoName057 (16) stod bag angrebet i november mod hjemmesiderne ved kommunal- og regionalvalget.

Ifølge TV 2 indkaldte Udenrigsministeriet torsdag Vladimir Barbin til en samtale.

Organisationen Haderslev Erhvervsråd har valgt at overtage julebusser til unge i Haderslev Kommune, efter at Ankestyrelsen har vurderet, at det ikke er lovligt for kommuner at udbyde de gratis busser.

Dermed kan unge, der er flyttet fra kommunen til en af de større studiebyer, køre lovligt med de gratis busser hjem til Haderslev til jul.

Det skriver Haderslev Erhvervsråd fredag i en pressemeddelelse ifølge tvSyd.

– Julebusserne er et virkelig godt tiltag, som vi hele vejen igennem har været begejstrede for, siger direktør for Haderslev Erhvervsråd Ditte Skjoldmose i meddelelsen og tilføjer:

– De unge er jo fremtidens arbejdskraft, og hvis vi kan medvirke til, at de bevarer deres tilknytning til Haderslev, er der også større chancer for, at de får lyst til et job hos en lokal virksomhed.

Julebusserne til Haderslev Kommune kører 22. december fra Aalborg, Aarhus, København og Odense.

Det er fjerde år, at busserne kører unge gratis hjem til jul.

Formand for Vækst- og Udviklingsudvalget i Haderslev Kommune Børge Koch (R) glæder sig over, at Haderslev Erhvervsråd har overtaget opgaven.

– Vi ved, at det giver mening at bevare tilknytningen til hjemkommunen. Når de unge kommer hjem til jul, styrker det båndet til Haderslev – og busserne gør, at de føler sig ekstra velkomne, siger han i meddelelsen.

Flere jyske kommuner betaler for en julebus, der skal gøre det nemt for unge, der er flyttet fra kommunen, at besøge familien til jul.

Det gælder ud over Haderslev Kommune blandt andet også Hedensted Kommune, Skive Kommune og Varde Kommune.

I oktober kom Ankestyrelsen med en tilsynsudtalelse i forbindelse med julebusser i Varde Kommune.

Her lød det, at de gratis busser ikke er en lovlig kommunal opgave.

– Vi lægger vægt på, at der er tale om støtte i form af gratis transport til en gruppe af personer, der ikke bor i kommunen, hvilket er i strid med lokalitetsprincippet, skrev Ankestyrelsen.

Det har betydet, at Varde Kommune i år har droppet initiativet.

Hedensted Kommune og Skive Kommune har valgt fortsat at køre med julebusserne.

Ankestyrelsen fører tilsyn med, om offentlige myndigheder overholder gældende lovgivning.

Polen vil uundgåeligt blive angrebet af Rusland, hvis den russiske hær lykkes med at vinde krigen i Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag eftermiddag under et besøg i Polen, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Uden vores uafhængighed vil Rusland uundgåeligt gå efter Polen.

– Det er derfor, det er vigtigt, at vi eksisterer, det er vigtigt, at I eksisterer, det er meget vigtigt, at Ukraine og Polen eksisterer, og det er vigtigt, at vi står sammen, siger Zelenskyj.

Advarslen kommer på et pressemøde, som Zelenskyj holder sammen med Polens præsident, Karol Nawrocki.

Det finder sted på præsidentpaladset i den polske hovedstad, Warszawa.

Polen grænser op til Ukraine og er en del af Nato-alliancens østlige flanke i Europa. Landet grænser desuden op til den russiske eksklave Kaliningrad samt Belarus, der er en nær allieret af Rusland.

Zelenskyjs besøg i Polen finder sted, efter at EU-landene natten til fredag blev enige om et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Op til beslutningen forhandlede EU-landene om, hvordan lånet skulle finansieres. Der var lagt op til, at indefrosne russiske midler skulle finansiere lånet, men sådan endte det ikke.

I stedet skal EU-landene optage et fælles lån med afsæt i EU-budgettet, men de indefrosne russiske værdier vil forblive tilbageholdt i Europa.

Tidligere på dagen takkede Zelenskyj for lånet på det sociale medie X.

– Dette er en betydelig støtte, som virkelig styrker vores modstandsdygtighed.

– Det er vigtigt, at russiske værdier forbliver indefrosset, og at Ukraine har modtaget en finansiel sikkerhedsgaranti for de kommende år, skrev Zelenskyj.

De 90 milliarder euro er afsat til Ukraine til 2026 og 2027.

Ser man bort fra statsministerens nytårstale, så er De Radikales nytårsstævne traditionen tro et af de første politiske begivenheder i et nyt år.

Og i 2026 gæster statsminister Mette Frederiksen (S) nytårsstævnet, som finder sted 10.-11. januar på Hotel Nyborg Strand.

Det fremgår af en invitation fra De Radikale til det årlige arrangement.

Sammen med De Radikales leder, Martin Lidegaard, og De Konservatives formand, Mona Juul, skal Mette Frederiksen deltage i en partilederdebat.

Det er første gang siden 2022, at Mette Frederiksen deltager i nytårsstævnet, og det sker ganske interessant i et år, hvor der skal være folketingsvalg. I 2022 var der tale om et nytårsstævne, som var præget af corona-situationen og derfor blev afholdt digitalt.

En 36-årig mand fra Langeland er blevet idømt syv års fængsel for at have begået seksuelle overgreb mod sin egen datter.

Det oplyser Fyns Politi, efter at dommen fredag er afsagt af Retten i Svendborg.

Overgrebene stod på i hjemmet fra 2020 til 2025, hvor datteren var 10 til 14 år gammel.

Det sluttede i sommer, hvor pigen og hendes mor meldte manden til politiet.

Efter anmeldelsen kørte den nu dømte mand frontalt ind i et træ og kom alvorligt til skade.

Han blev derefter varetægtsfængslet. I første omgang in absentia, da han på grund af sine skader ikke kunne møde op i retten. Siden har han været varetægtsfængslet i en arrest.

I oktober rejste anklagemyndigheden tiltale for voldtægt, blufærdighedskrænkelse og vold.

Og denne uge kom sagen for Retten i Svendborg.

Her blev pigens forklaring afspillet, ligesom pigens mor og mormor svarede på spørgsmål.

Manden selv har derimod været tavs. Han brugte sin ret til ikke at udtale sig i retten.

Han har accepteret byrettens dom og vil altså ikke anke til landsretten.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen “Insula”.

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

I bogen optræder karakteren “Rolf”. En usympatisk drukkenbolt, der både kører spritkørsel og fremsætter strafbare trusler.

De karaktertræk vil Frank Strathe ikke kendes ved, men fordi “Rolf” på en lang række andre punkter minder om virkelighedens Frank, så føler Strathe, at bogen krænker hans ære.

Og så langt har Frank Strathe fået ret af den dommer, som har vurderet sagen. Ifølge hende er der nemlig så mange lighedstegn mellem den fiktive Rolf og den virkelige Frank, at de omstridte beskrivelser af Rolf må anses som en krænkelse af Frank Strathes ære.

Strathes advokat, Christian F. Jensen, anser netop den del af dommen som en lille sejr.

– Der er især to elementer, som jeg ser som en oprejsning for Frank Strathe. For det første anerkender retten, at der er fremsat grove beskyldninger mod ham. For det andet siger retten, at der ikke var grundlag for at anse ytringerne for sande og for at fremsætte dem.

Men selv om retten i udgangspunktet anser straffelovens injurieparagraf for overtrådt, så bliver der alligevel ikke tale om nogen straf eller anden konsekvens for forlaget og forfatteren.

De er nemlig beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

– Man har foretaget en afvejning mellem retten til at ytre sig og retten til privatliv, og her har dommeren valgt at gå ind ad en anden dør, end vi har, lyder det fra Christian F. Jensen.

Netop den afvejning er af så principiel betydning, at Frank Strathe vil anke dommen til Østre Landsret.

Hos Gyldendal er der tilfredshed med dommen. Her lægger skønlitterær forlagschef Simon Pasternak især vægt på, at der er vide rammer for ytringsfriheden, når det kommer til fiktion.

– Det er en meget klar dom, som slår fast, at der skal være vide rammer for kunsten og dens ytringer. Dommen lægger til grund, at “Insula” ikke er et dokumentarisk værk, men et fiktionsværk, der, selv om det til en vis grad er inspireret af virkeligheden, skaber sit eget univers, siger Pasternak i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

– Det er afgørende for litteraturen, at der er forskel på fiktive og dokumentariske værker, og at fiktioner godt kan tage afsæt i virkeligheden og diskutere samfundsrelevante emner, lyder det.

Dansk Forfatterforenings forperson, Anne Sofie Hammer, er lettet over afgørelsen.

– Nogle gange kan en bog vække anstød, men vi behøver ikke se særlig langt ud over Danmarks grænser for at konstatere, at det så absolut er at foretrække, at bøger gerne må det, skriver hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

Juleaften nærmer sig, hvilket kan mærkes hos DSB, der efter egne ord “ser ind i en rekordtravl jul”.

Det oplyser DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Ritzau.

– At vi allerede på nuværende tidspunkt har rundet 200.000 pladsbilletter, gør, at der formodentligt bliver over en kvart million rejsende hen over julen, der tager tog med DSB, fortæller han.

I 2024 blev der solgt omkring 230.000 pladsbilletter til juledagene.

Det er specielt dagene helt tæt på juleaften og 2. juledag, hvor der forventes et højere tryk på togtrafikken.

– Pladsbilletterne er et udtryk for, at kunder fortæller os på forhånd, hvordan de kunne tænke sig at rejse. Den største udrejsedag er i lighed med tidligere den 23. efterfulgt af den 22., siger han.

Tony Bispeskov fortæller, at den største hjemrejsedag bliver 2. juledag.

Det er primært i tidsrummene mellem klokken 10.00 og 15.00, at der forventes mange rejsende med DSB.

Han forklarer, at de fleste af de rejsende drager fra Sjælland mod Fyn og Jylland 22. og 23. december. Disse rejsende tager oftest tilbage til Sjælland 2. juledag, hvilket er årsagen til travlheden på de tre dage.

Den ekstra travle juletrafik skyldes, at juleaften er placeret på en onsdag i år, hvilket har gjort, at man med få feriedage kan få en længere juleferie.

Dette har også gjort, at de rejsende kan fordele sig over flere dage, hvilket gør, at man stadig kan komme afsted, hvis man endnu ikke har købt en billet, fortæller Tony Bispeskov.

Nogle tog i juledagene er udsolgt blandt andet flere lyntog. Det er stadig muligt at komme med disse tog, men så er det under forudsætning, at man kan stå op under hele rejsen.

– Vores anbefaling er, at hvis man ikke allerede har købt en billet, så skal man sikre sig den, og hvis man skal rejse på tværs af landet, så bør man købe en pladsbillet.

– Det er også en god idé at orientere sig på Rejseplan, da der selvfølgelig kan opstå mindre forsinkelser, fortæller han.

Det er ikke kun i togtrafikken, at der forventes rekordmange rejsende. Hen over jul og nytår vil der være 1,4 millioner mennesker, der rejser til eller fra København gennem lufthavnen i Kastrup.

Aldrig før har der været så mange julerejsende i Københavns Lufthavn.

Vejdirektoratet forventer størst trafik på de danske veje lillejuleaftensdag og 2. juledag.

15 landmænd har fået dispensation til at bruge stødhalsbånd til køer i stedet for fysiske hegn.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Kvægbestandene er fordelt over hele landet, og samlet set er der givet dispensation til, at 610 danske køer kan få halsbåndet på.

Det var i midten af september, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meldte ud, at kvægejere kunne søge dispensation til såkaldt virtuel hegning.

Det fungerer ved, at koen får et halsbånd med gps på, som programmeres til at vide, hvor indhegningen – nu uden fysiske hegn – befinder sig.

Hvis koen bevæger sig for tæt på det usynlige hegn, får den stød, og halsbåndet laver lyde.

Det kræver dispensation at bruge halsbåndene, fordi det i Danmark ellers er ulovligt at sætte udstyr på dyr, som kan give elektriske stød.

I Fødevarestyrelsen får man løbende ansøgninger, og på tre måneder er der altså givet tilladelse i 15 tilfælde.

Der er primært tale om mindre kvægbestande med op til 20 køer. Men der er også en bestand med 315 køer og en med 80 køer, som har fået tilladelse til at bruge gps-halsbåndene.

Store dele af fodboldverdenen er berørt over, at den tidligere danske landsholdstræner Åge Hareide torsdag gik bort som 72-årig.

Nordmanden sov stille ind efter at være blevet ramt af en tumor i hjernen. I sit liv som træner og spiller satte han sine spor i Danmark, hjemlandet Norge og flere andre steder i fodboldverdenen.

Den tidligere danske landstræner Kasper Hjulmand blev både rørt og ked af det på familiens vegne, da han fik beskeden om Hareides bortgang.

Hjulmand overtog i 2020 jobbet som dansk landstræner fra netop Hareide, som var Danmarks træner fra december 2015 til juli 2020, og han mener, at danskerne har været for dårlige til at sætte pris på den norske træner.

– Jeg synes generelt, at vi har lidt problemer i Danmark med at hylde folk, mens de lever, siger han til TV3 Sport.

Hareide nåede 40 kampe som dansk landstræner. Han vandt 20 kampe, 17 endte uafgjort, mens det blot blev til tre nederlag.

– Jeg synes virkelig, at vi skal huske at hylde vores helte, mens vi kan, og det er måske noget, man kan huske til fremtiden. Fordi jeg synes også, at det var i underkanten, hvad Åge fik, siger Hjulmand, der i dag er træner i tyske Bayer Leverkusen.

Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel var med på holdet under Hareide.

I en skriftlig kommentar til TV 2 Sport skriver han, at nyheden “gør ondt i hjertet”.

– Han har også haft en enorm betydning for mig personligt. Mest af alt var Åge nemlig et godt menneske, og det er naturligvis det altoverskyggende vigtige, skriver han.

I hjemlandet Norge, hvor Hareide også har været landstræner, ramte nyheden om hans død også hårdt. Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, siger, at landet har mistet en stor fodboldspiller og træner.

– Fodbold-Norge vil savne Hareides temperament på bænken samt hans gavmildhed og varme uden for banen. Mine tanker går til Åge Hareides familie og nærmeste, siger Støre ifølge nyhedsbureauet NTB.

Norske Ole Gunnar Solskjær, tidligere spiller og træner, kalder Åge Hareide for sin mentor.

– Jeg har lært så meget af Åge gennem mit fodboldliv, og vi har mistet en “true great”!

– Han var en kraftpakke af en mand, med verdens mest smitsomme entusiasme, smil og latter. Han har sat sine spor mange steder i fodboldverdenen, siger Solskjær til norsk TV 2.

Et af de steder, hvor Hareide før sin trænerkarriere satte sine spor som spiller, er i engelske Manchester City.

Klubben kalder Hareides karriere imponerende, hvor han blandt andet spillede 24 kampe for Manchester City fra 1981 til 1982.

– Manchester City er trist over at høre, at Åge Hareide, klubbens første norske spiller, er død i en alder af 72 år, skriver klubben på det sociale medie X.

Som spiller var Hareide, ud over Manchester City, også i Norwich i England og Molde i Norge.

Ud over sine landstrænergerninger for Danmark, Norge og Island har han trænet Molde, Viking og Rosenborg i Norge samt Helsingborg, Malmö FF og Örgryte i Sverige.

Fire borgere skal ikke have erstatning efter et databrud, hvor en computer med deres personlige oplysninger blev stjålet fra Gladsaxe Kommune.

Det har Højesteret afgjort i en dom fredag.

Tyveriet af computeren skete i 2018, efter at økonomiafdelingen i Gladsaxe Kommune havde udarbejdet et regneark med oplysninger på cirka 20.000 borgere.

Regnearket indeholdt oplysninger om navne, adresser og personnumre – og for enkelte også oplysninger om levering af sundhedsydelser.

Det blev gemt på en medarbejders computer, og efterfølgende blev computeren stjålet fra rådhuset.

Spørgsmålet for Højesteret har nu været, om de fire borgere havde krav på erstatning for sikkerhedsbruddet.

I retten har borgerne forklaret, at kommunens behandling af deres personoplysninger har givet dem frygt og negative følelser.

Højesteret mener dog ikke, at den frygt var velbegrundet, når man ser på regnearkets karakter og omstændighederne ved tyveriet af computeren.

Desuden har der ikke været oplysninger om, at personoplysningerne er blevet misbrugt. Ud over forklaringerne om frygten har der ikke været fremlagt beviser for, at de skal have lidt skade som følge af databruddet.

Derfor mener Højesteret ikke, at de har ret til erstatning.

Samme resultat var både by- og landsret nået frem til i henholdsvis 2021 og 2024.

Det er første gang, at Højesteret har taget stilling til en sag om, hvorvidt borgere har ret til erstatning efter databeskyttelsesforordningens artikel 82 stykke 1, der giver mulighed for erstatning efter databrud.

Erstatningen gives til enhver, som har lidt en materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse af forordningen.

En persons frygt for, at vedkommendes personlige oplysninger er blevet videregivet til en tredjemand, kan give erstatning, hvis frygten er behørigt bevist, fastslår Højesteret.

– Den blotte henvisning til en frygt – uden godtgjorte negative konsekvenser – kan ikke give anledning til erstatning eller godtgørelse efter artikel 82, skriver Højesteret i dommen.

På grund af sagens “videregående betydning” skal ingen af parterne betale sagsomkostninger.

EU’s forsøg på at yde et erstatningslån til Ukraine ved hjælp af indefrosne russiske midler svarer til et røveri.

Sådan lyder det fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, under det årlige pressemøde, hvor almindelige russere kan stille ham spørgsmål.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass og avisen The Guardian.

– Tyveri vil være et upassende ordvalg. Tyveri betyder, at man stjæler ejendom. Men i dette tilfælde forsøger de at gøre det åbent. Det er røveri, siger Putin.

Han siger videre, at EU-landene ikke har formået at indgå en aftale om at bruge tilbageholdte russiske midler til lånet, fordi det ville have haft “alvorlige konsekvenser for røverne”.

– Ligemeget hvad de stjæler, vil de før eller siden være nødt til at levere det tilbage, og vigtigst af alt vil vi gå rettens vej for at beskytte vores interesser, siger Putin på pressemødet.

EU-landene forhandlede torsdag og natten til fredag om et erstatningslån til Ukraine. Der var lagt op til, at russiske værdier, som er blevet indefrosset af europæiske banker, skulle bruges til lånet.

Men flere lande – især Belgien – var imod idéen. Størstedelen af de indefrosne russiske værdier er opbevaret i det belgiske værdipapirdepot Euroclear, og Belgien frygtede blandt andet et sagsanlæg fra Rusland.

De indefrosne midler er værdier, der tilhører Ruslands centralbank – såsom guld og udenlandsk valuta – som blev opbevaret i europæiske banker inden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Idéen om at bruge de indefrosne midler til et Ukraine-lån byggede på den forudsætning, at Rusland i en fredsaftale skal betale erstatning til Ukraine som følge af krigen i Ukraine.

De penge skulle Ukraine så bruge til at betale erstatningslånet fra de indefrosne russiske midler tilbage til Rusland.

Men dette scenarie er ikke længere aktuelt.

I stedet vil størstedelen af EU-landene optage et fælles lån på 90 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

På et senere tidspunkt skal Ukraine tilbagebetale lånet, men det bliver først, når eller hvis Rusland har betalt erstatning til Ukraine.

Putins pressemøde er en tilbagevendende begivenhed hvert år i december, hvor den russiske præsident tager imod spørgsmål fra almindelige russere.