Seneste nyheder

En højreekstremist, som i 2019 skød og dræbte 51 mennesker ved to moskéer i Christchurch i New Zealand, har mandag påbegyndt en appelproces for at få omstødt sin dom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Australieren Brenton Tarrant blev i august 2020 idømt fængsel på livstid.

Tarrant, som er tidligere fitness-instruktør, havde forud for dommen erklæret sig skyldig i det dødelige masseskyderi.

Ifølge et referat fra retten hævder Brenton Tarrant mandag dog, at “torturerende og umenneskelige” forhold under varetægtsfængslingen af ham, da retssagen stod på, gjorde ham ude af stand til at træffe rationelle beslutninger, da han dengang erklærede sig skyldig.

Hvis appeldomstolen i Wellington, som er New Zealands hovedstad, fastholder hans dom, vil den afholde et selvstændigt retsmøde senere på året for at behandle en appel gældende hans straf, skriver AFP.

Tarrants straf på livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse var den strengeste i New Zealands historie.

Australieren har indgivet sin anmodning om at anke dommen for sent i forhold til landets lovgivning på området. Det betyder, at han har brug for rettens tilladelse til at få den behandlet.

Israels sikkerhedskabinet har søndag godkendt en række tiltag, der vil gøre det lettere for bosættere på den besatte Vestbred at købe jord, mens israelske myndigheder får udvidede beføjelser over for palæstinensere.

Det rapporterer israelske medier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vestbredden er blandt de områder, som palæstinenserne ser som del af en fremtidig uafhængig stat.

Store dele af Vestbredden er under det israelske militærs kontrol. I visse områder har de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) kontrollen.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, og landets forsvarsminister, Israel Katz, har ifølge de israelske medier Ynet og Haaretz sagt, at de nye tiltag blandt andet indebærer, at man dropper regler, der forhindrer jødiske privatpersoner i at købe jord på Vestbredden.

Medierne melder også, at tiltagene inkluderer, at israelske myndigheder får tilladelse til at administrere nogle religiøse steder. Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke steder der vil være tale om.

De israelske myndigheder får også tilladelse til at øge deres tilsyn og håndhævelse i områder kontrolleret af PA. Det gælder ifølge meldingerne i forhold til mulige miljøfarer i områderne, overtrædelser af regler om vand og skader på arkæologiske steder.

Mahmoud Abbas, som er formand for det palæstinensiske selvstyre, siger ifølge Reuters, at de nye tiltag fra Israel er farlige, ulovlige og svarende til en de facto-annektering.

De israelske ministre er ikke umiddelbart vendt tilbage på yderligere henvendelser om sagen.

De nye tiltag kommer tre dage inden, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, efter planen skal mødes i amerikanske Washington D.C med USA’s præsident, Donald Trump.

I en udtalelse opfordrer Abbas Trump og FN’s Sikkerhedsråd til at gribe ind over for de israelske tiltag.

Trump har afvist en israelsk annektering af Vestbredden, men hans administration har ikke forsøgt at begrænse Israels accelererede bosætningsbyggeri, som palæstinenserne siger fratager dem en mulig stat ved at tage dens territorium.

Netanyahu, der står over for et valg senere i år, anser etableringen af en palæstinensisk stat som en sikkerhedstrussel.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han vil være vært for et møde med Kinas præsident, Xi Jinping, i Washington D.C. i slutningen af i år.

Det sker, mens verdens to største økonomier forsøger at genstarte de diplomatiske forbindelser efter en længere handelskrig sidste år.

– Han kommer til Det Hvide Hus, ja – mod slutningen af året, siger Trump i et interview med det amerikanske medie NBC News.

– Det er de to mest magtfulde lande i verden, og vi har et meget godt forhold, tilføjer Trump.

Trump forventes at rejse til Kina i april for at besøge den kinesiske leder.

Siden Trump vendte tilbage som præsident i USA for anden gang for godt et år siden, har han gentagne gange indført told på lande for at opnå en række politiske mål.

Sidste år eskalerede handelskrigen med Kina, der på et tidspunkt betød, at tolden var over 100 procent. USA og Kina indgik herefter en handelsaftale for at lægge en dæmper på den eskalerende toldkrig.

På trods af amerikanske tiltag, der har til formål at gøre USA mindre afhængig af kinesisk produktion, er de to landes økonomi afhængige af hinanden.

Xi Jinping, der senest besøgte USA i 2023, advarede onsdag Trump om at udvise forsigtighed i forbindelse med salg af våben til Taiwan, som Kina betragter som en del af landets territorium.

Den kinesiske leder udtrykte også håb om, at spørgsmål om handel kan løses i fred og fordragelighed mellem USA og Kina.

– Ved at tackle problemerne et for et og løbende opbygge gensidig tillid kan vi skabe en rigtig vej for de to lande til at komme overens, sagde Xi ifølge den statslige kinesiske tv-station CCTV.

Fredag opfordrede USA til fælles samtaler med Rusland og Kina om at fastsætte nye grænser for atomvåben. Kina har indtil videre afvist at deltage i forhandlinger om nedrustning.

AFP

Mexico har sendt to skibe med nødhjælp til Cuba, som befinder sig i landets værste økonomiske krise i årtier.

Det oplyser det mexicanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forsendelsen på i alt 814 ton humanitær hjælp kommer, mens Mexico overvejer, hvordan landet kan levere olie til Cuba uden at blive straffet af USA.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med told på lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

Han ønsker at afskære cubanerne for olie for at lægge pres på den kommunistiske østat. Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at udskifte magthaverne i Cuba.

Mexico er en af de største olieleverandører til Cuba samt USA’s vigtigste handelspartner. Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har Mexico allerede reduceret sine olieleverancer til Cuba den seneste tid efter pres fra USA.

Trumps administration har øget presset på Cuba, efter at USA fjernede Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fra magten i begyndelsen af januar.

Venezuela var hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte. Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi.

Cubas økonomi er hårdt ramt. Der er mangel på mad og medicin, og cubanerne må leve med tilbagevendende strømafbrydelser.

Krisen er forårsaget af en kombination af strammere amerikanske sanktioner, dårlig styring af den indenlandske økonomi og kollapset af turismeindustrien som følge af coronapandemien, skriver nyhedsbureauet AFP.

Krisen har nu fået cubanerne til at reagere.

Cuba vil indføre en række tiltag, der skal sikre, at landet kommer igennem en potentiel energikrise. Landet vil prioritere brændstof til sundhedsvæsnet, forsvaret og fødevare- og vandforsyningen.

Foranstaltningerne skal sikre, at forbruget af brændstof begrænses.

For at mindske forbruget indfører regeringen også en fire-dages arbejdsuge, så der kun skal arbejdes fra mandag til torsdag i statsejede virksomheder, skriver AFP.

I Portugal har Socialistpartiets kandidat, António José Seguro, sikret sig en overbevisende sejr ved søndagens anden og afgørende runde af præsidentvalget.

Det viser det foreløbige resultat, efter at 95 procent af stemmerne er talt op.

Seguro får 66 procent af stemmerne eller omkring to tredjedele af stemmerne.

Hans modkandidat, højrefløjspolitikeren André Ventura, får 34 procent af stemmerne.

Dermed bliver det den 63-årige tidligere leder af Socialistpartiet, der afløser den konservative Marcelo Rebelo de Sousa på præsidentposten.

Ved første runde af præsidentvalget, der fandt sted for tre uger siden, var 11 kandidater stillet op. Her fik Seguro – der betegnes som en midterkandidat – 31 procent af stemmerne.

André Ventura fra partiet Chega, der befinder sig et stykke ude på højrefløjen, kom på andenpladsen med 23,5 procent.

I anden valgrunde søndag har Seguro fået uventet støtte fra mere moderate vælgere på højrefløjen, som ikke bryder sig om Venturas populistiske toner og modstand mod indvandring.

Seguro har stået til mere end 50 procents opbakning i meningsmålingerne op til anden valgrunde.

Mange vælgere ser ham som en garant mod en politisk højredrejning i Portugal, hvor Chega blev det næststørste parti ved det seneste parlamentsvalg.

I Portugal er præsidentens rolle i vid udstrækning ceremoniel.

Men præsidenten kan i krisetider opløse parlamentet, udskrive valg eller afsætte en premierminister.

Ved søndagens valg er det ikke alle, der har haft mulighed for at afgive deres stemme.

Kraftigt uvejr og efterfølgende oversvømmelser har tvunget tre valgdistrikter i det sydlige og centrale Portugal til at udskyde valghandlingen med en uge.

Ændringerne berører omkring 37.000 vælgere eller 0,3 procent af Portugals stemmeberettigede befolkning.

Det er for lidt til at rykke ved det endelige resultat, hvis stemmeoptællingen bekræfter den valgsejr til Seguro, som valgstedsmålingerne peger på.

Reuters

Den danske virksomhed International Cosmetics Science Center (ICSC) er blevet politianmeldt af Fødevarestyrelsens Rejsehold for at have vildledt sine kunder.

Det fortæller chef for rejseholdet Michael Rosenmark til TV 2 Østjylland, der har søgt aktindsigt i kontrolrapporten fra besøget hos virksomheden i Harlev 9. december.

I kontrolrapporten lyder vurderingen fra Fødevarestyrelsen, at “virksomheden har handlet groft uagtsomt med økonomisk vinding for øje og vildledt sine kunder.”

– Det er vildledning. Når man betaler ekstra for at få et ekstra godt produkt, så skal man kunne stole på, at det er det rigtige, der er i, siger Michael Rosenmark til mediet.

ICSC fremstiller olier til kosmetikindustrien og er ifølge selskabets hjemmeside “godkendt leverandør til mange multinationale selskaber”.

Virksomheden skriver selv ifølge mediet, at de sælger olier af reneste kvalitet lavet af de bedste ingredienser.

Der er blandt andet solgt produkter, der udgav sig for at være økologisk mandelolie, hvor Fødevarestyrelsen har fundet, at der i stedet var tale om blandt andet solsikkeolie.

Rosenmark siger ifølge TV 2 Østjylland, at sagen er den største i de 20 år, hvor rejseholdet har eksisteret målt på mængden og værdien af de produkter, der er egnet til at vildlede kunderne.

Han forklarer, at Fødevarestyrelsens Rejsehold har valgt at politianmelde virksomheden, da den økonomiske fortjeneste af vildledningen vurderes til at være markant større end de bøder, som Fødevarestyrelsen kan uddele.

TV 2 Østjylland har efterspurgt et interview med virksomhedens direktør, Phillip Gottschalk Shukla.

Mediet har i stedet modtaget et skriftligt svar fra ledelsen, hvor det lyder, at man samarbejder med myndighederne.

– Sagen behandles fortsat gennem de gældende procedurer. Vi har anmodet om et møde med myndighederne, men vi har endnu ikke hørt tilbage med en dato herfor. Vi kommenterer desuden ikke yderligere på enkeltheder, mens behandlingen pågår.

Årsagen til, at Fødevarestyrelsen fører kontrol med virksomheden, er, at ICSC har stået registreret som fødevarevirksomhed.

Ifølge TV 2 Østjylland har virksomheden efter kontrolbesøget i december droppet den registrering.

Selskabets hjemmeside er desuden ikke længere aktiv.

En fremtrædende venezuelansk oppositionspolitiker er søndag blevet løsladt efter mere end otte måneder i fængsel.

Det meddeler hans familie i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Juan Pablo Guanipa blev anholdt i maj sidste år, fordi han ifølge Venezuelas indenrigsminister angiveligt havde stået i spidsen for et “terrornetværk”.

Guanipa har tidligere siddet i parlamentet og er en tæt samarbejdspartner med landets oppositionsleder og sidste års modtager af Nobels fredspris, Maria Corina Machado.

I den seneste måned er mindst 383 politiske fanger blevet løsladt i Venezuela. Det oplyser menneskerettighedsgruppen Foro Penal.

Venezuelas regering har varslet en amnestilov, der vil betyde, at personer, der har deltaget i politiske protester eller kritiseret ledende politikere, vil blive løsladt.

Den nye lov ventes endeligt vedtaget i den kommende uge.

Formanden for det venezuelanske parlament, Jorge Rodriguez, sagde fredag, at han forventer, at alle de fanger, der er omfattet af amnestiloven, vil være løsladt senest ved udgangen af den kommende uge.

– Vi håber, at mellem tirsdag og senest fredag i næste uge vil de alle være løsladt, sagde han fredag.

Jorge Rodriguez er bror til Delcy Rodriguez, der er indsat som midlertidig præsident i Venezuela, efter at USA i begyndelsen af januar afsatte landets mangeårige leder, Nicolas Maduro.

Reuters

Ukraine vil begynde at producere droner i Tyskland. Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en video, der er lagt på X søndag.

– Allerede midt i februar vil vi se produktionen af vores droner i Tyskland, siger han.

Det er en af flere “produktionslinjer” i Europa, siger Zelenskyj og nævner også en ukrainsk produktion i Storbritannien.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra tysk eller britisk side.

I en anden video, der er lagt på X søndag eftermiddag, nævner Zelenskyj, at Ukraine efter de seneste fire års krig mod russiske styrker er førende inden for produktion af droner.

Det ukrainske forsvar vil selv få brug for en stor del af de droner, der skal produceres. Men der kommer også til at være en eksport, siger Zelenskyj.

I løbet af 2026 planlægger Ukraine at åbne ti eksportcentre rundt om i Europa og især i de nordiske og baltiske lande, lyder det fra præsidenten.

– I dag er Europas sikkerhed bygget på teknologi og droner. Der er flere forskellige projekter. Det vil alt sammen i det store hele blive baseret på ukrainsk teknologi og ukrainske specialister, skriver Zelenskyj på Telegram ifølge mediet Kyiv Independent.

I oktober bad præsidenten det ukrainske forsvarministerium om at iværksætte en “kontrolleret eksport” af ukrainske våben. Det skulle begynde fra november, skriver Kyiv Independent.

Tanken er, at Ukraine skal eksportere militært udstyr, som landet producerer for meget af. Indtægterne fra dette salg skal bruges på at købe de typer af våben, som landet har brug for i kampen mod de russiske styrker.

I Danmark er den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point ved at etablere sig nær Flyvestation Skrydstrup ved Vojens.

Fire Point producerer blandt andet raketbrændstof.

Den norske ambassadør i Jordan og Irak, Mona Juul, trækker sig fra sin post på baggrund af forbindelser til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det er både en rigtig og en nødvendig beslutning, mener Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide.

– Juuls kontakt med overgrebsdømte Epstein har vist en alvorlig brist i dømmekraften. Sagen gør det vanskeligt at genskabe den tillid, som rollen kræver, siger han søndag aften på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet NTB.

– Jeg er rystet over meget af det, der er kommet frem i denne sag, tilføjer den norske udenrigsminister.

Juuls afgang kommer efter samtaler med det norske udenrigsministerium i denne uge.

Mona Juul blev tidligere på ugen fritaget fra sine arbejdsopgaver, efter at hendes navn dukkede op i de senest offentliggjorte dokumenter i Epstein-sagen.

Udenrigsministeriet har undersøgt hendes kendskab til den nu afdøde forretningsmand Jeffrey Epstein, der blev dømt for at udsætte unge piger og kvinder for seksuelle overgreb.

– Når hun nu afslutter tjenesten i Jordan tidligere end planlagt, betyder det, at hun ikke vender tilbage som ambassadør, meddelte Eide i en pressemeddelelse søndag eftermiddag.

Ifølge TV 2 Norge har også Mona Juuls mand, Terje Rød-Larsen, haft en relation til Epstein. Udenrigsministeriet gennemgår også tilskud til International Peace Institute, som Rød-Larsen har været leder for.

– De oplysninger, der er kommet frem om Terje Rød-Larsen og hans kontakt med Epstein, er meget omfattende og yderst bekymrende. Der er ingen tvivl om, at Rød-Larsen har udvist dårlig dømmekraft i denne sag, siger Eide ifølge TV 2 Norge.

Juul og Rød-Larsen har været kendte diplomater i Norge gennem årtier. Juul har tidligere været FN-ambassadør i New York samt haft topstillinger i Udenrigsministeriet i Norge.

I sidste uge blev hun forvekslet med formanden for det danske parti De Konservative, Mona Juul. Flere udenlandske medier – herunder den tyske avis Die Welt – brugte fejlagtigt et billede af den danske partiformand i en historie om den norske ambassadørs forbindelse til Epstein.

Den danske bryder Turpal Bisultanov kan med fire års forsinkelse kalde sig verdensmester.

Serbiske Zurabi Datunashvili, som Bisultanov tabte til i VM-finalen i 2022, har således fået frataget sin guldmedalje for brud på antidopingreglerne.

Det bekræfter forbundet United World Wrestling over for DR Sporten.

Den nykårede verdensmester fortæller til mediet, at det havde været fedt at vinde foran et hav af tilskuere i Serbien.

– Men det gør ikke bedriften mindre. Jeg er verdensmester uanset hvad, siger Bisultanov.

Foruden guldmedaljen bliver danskeren også tildelt VM-bronzemedaljen fra året forinden, skriver DR.

Ifølge International Testing Agency (ITA) har Zurabi Datunashvili blandt andet byttet sin urinprøve ud med en anden prøve i optakten til OL i 2021.

Ved VM i brydning sidste år røg Turpal Bisultanov ud af turneringen i kvartfinalen.

Japans premierminister, Sanae Takaichi, takker USA’s præsident, Donald Trump, for hans “varme ord” som opbakning, efter at hendes parti sikrede sig et stort flertal i Japans underhus ved valget søndag.

Det skriver hun i et opslag på det sociale medie X.

– Jeg ser frem til at besøge Det Hvide Hus til foråret og til at fortsætte vores samarbejde for at styrke USA-Japan-alliancen yderligere, skriver hun.

– Potentialet i vores alliance er grænseløst, tilføjer den japanske premierminister.

I opslaget har hun delt et billede af et opslag fra Donald Trump, hvor han inden valget i Japan kaldte det “rigtig vigtigt for Japans fremtid”.

– Premierministeren, Sanae Takaichi, har allerede bevist, at hun er en stærk, magtfuld og vis leder, som oprigtigt elsker sit land, skrev han blandt andet.

Ifølge valgstedsmålinger vandt Det Liberale Demokratiske Parti (LDP) med Takaichi i spidsen en overbevisende sejr i parlamentsvalget, skriver japanske medier ifølge Reuters.

Partiet står til at genvinde flertallet af underhusets 465 pladser blot tre måneder efter, at Takaichi blev valgt som formand for partiet og samtidig Japans første kvindelige premierminister.

80 køer har søndag eftermiddag løbet frit rundt, efter at der udbrød brand på en landejendom i Østbirk i Østjylland.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Thomas Kjær.

– Umiddelbart kunne man ikke få køerne ud, og det så ud til, at gå stærkt med den her brand. Politi og brandvæsen er fremme på stedet, og man har nu fået alle 80 køer ud, lyder det.

Vagtchefen er ikke bekendt med, hvordan man fik køerne ud.

Politiet modtog anmeldelse om branden klokken 16.08, og køerne er i øjeblikket ved at blive indfanget.

Klokken 17.20 lyder meldingen fra vagtchefen, at branden er slukket. Der er alene tale om sodskade.

Der arbejdes ud fra en teori om, at det er en selvantændt minilæsser, der har været årsag til branden.

Kongevej i Østbirk var i forbindelse med branden kortvarigt spærret, da ilden resulterede i en røgsøjle, hvor vurderingen lød, at det ikke var forsvarligt at lade bilister køre igennem.

Planen var oprindeligt, at de mange køer skulle opstaldes på omkringliggende landejendomme, men Thomas Kjær fortæller, at stalden egentlig er i god nok stand til, at køerne blot kan komme ind igen.

– Det må være op til landmanden at vurdere om de skal bringes tilbage eller om de fortsat bringes til andre landejendomme.

Ingen mennesker eller dyr er kommet til skade i forbindelse med branden.

Lindsey Vonn er blevet opereret for et brud i venstre ben, efter at den amerikanske skistjerne søndag styrtede i kvindernes OL-styrtløb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der henviser til en udtalelse fra det lokale hospital i Italien.

Tidligere har det amerikanske skilandshold oplyst på det sociale medie X, at amerikanerens tilstand er stabil.

– Hun er i gode hænder hos et team af amerikanske og italienske læger, lyder det videre i opslaget.

Også ifølge amerikanernes sportschef, Anouk Patty, er skistjernen efter omstændighederne i nogenlunde god behold.

– Hun (Lindsey Vonn, red.) skal nok klare sig, men det bliver lidt af en proces, siger Anouk Patty ifølge nyhedsbureauet AP.

Den 41-årige skiløber deltog i styrtløbet trods en korsbåndsskade i venstre knæ.

Hun styrtede ret hurtigt på vej ned af pisten og udgik af konkurrencen. Vonn ramte en af portene og kom skævt ud af et sving og landede helt forkert.

Hun skreg med det samme i smerte, og hun var efterfølgende i gråd, da medicinsk personale kom ilende til.

Styrtløbet blev sat på pause, mens Vonn var under behandling og efterfølgende blev fragtet væk i helikopter.

Dermed endte hendes OL-comeback på den værst tænkelige måde.

Paul Kristofic, træner for de amerikanske skiløbere, siger ifølge The Guardian, at Vonn blev bragt til et nærliggende hospital.

– Og så vil de (det medicinske team, red.), alt afhængig af skadens alvor, tage beslutninger om, hvor hun skal hen, siger Paul Kristofic.

Lindsey Vonn jagtede karrierens fjerde OL-medalje. Tilbage i 2010 vandt hun OL-guld i styrtløb.

Medaljesamlingen tæller også otte VM-medaljer samt hele 84 World Cup-sejre.

Veteranen stoppede karrieren i 2019 efter at have døjet med flere skader, men hun gjorde comeback i slutningen af 2024 efter fem års pause.

En ny olympisk medalje var det altoverskyggende mål for amerikaneren.

Landsmanden Breezy Johnson vandt OL-guld i søndagens styrløb. Hun var fire hundrededele af et sekund hurtigere end tyskeren Emma Aicher, der tog sølv.

Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og hans konservative parti, Bhumjaithai, ser ud til at blive det største parti ved søndagens parlamentsvalg i Thailand.

Partiet har taget en solid føring, viser den foreløbige optælling ifølge Thailands valgkommission.

Efter at 95 procent af stemmerne er talt op, står Bhumjaithai til at få 192 af de 500 pladser i parlamentet.

Den store føring kan gøre det lettere for Bhumjaithai at danne en regering, og det ventes at mindske risikoen for yderligere politisk ustabilitet i landet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en første udtalelse på valgaftenen erklærer Anutin sejr og siger, at han tager imod den tillid, de thailandske vælgere har vist ham og hans parti. Han lover, at han vil tjene alle thailændere.

– Sejren i dag tilhører alle thailændere, uanset om man har stemt på os eller ej, siger Anutin.

Lederen af det progressive parti Phak Prachachon (Folkets Parti) erkender, at partiet ikke kommer til at danne regering i denne omgang.

Partilederen, Natthaphong Rueangpanyawut, siger ifølge Reuters, at partiet ikke vil indgå i en regering ledet af det konservative Bhumjaithai. Men det vil heller ikke forsøge at danne en konkurrerende koalition.

– Hvis Bhumjaithai kan danne en regering, bliver vi nødt til at være i opposition, siger han.

Folkets Parti ser ifølge de første prognoser ud til at blive næststørst og kan regne med omkring 100 pladser i parlamentet.

Anutin er Thailands tredje premierminister siden august 2023.

Han udskrev nyvalg efter mindre end 100 dage på posten, som han havde overtaget fra sin forgænger Paetongtarn Shinawatra fra partiet Pheu Thai (PTP).

Hun blev afskediget for at have overtrådt etiske regler i et lækket telefonopkald med Cambodjas tidligere leder Hun Sen.

Pheu Thai ser ud til at blive valgets tredjestørste parti.

Den britiske premierminister Keir Starmers stabschef, Morgan McSweeney, går af.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

McSweeney erkender samtidig, at det var en fejl at udnævne Peter Mandelson som britisk ambassadør i USA på trods af Mandelsons forbindelser til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

– Efter nøje overvejelse har jeg besluttet at træde tilbage fra regeringen. Beslutningen om at udnævne Peter Mandelson var forkert. Han har skadet vores parti, vores land og tilliden til politik, udtaler Morgan McSweeney i en erklæring.

– Jeg rådgav premierministeren om at foretage udnævnelsen, og jeg tager fuldt ansvar for dette råd, siger McSweeney.

Peter Mandelson blev udnævnt som ambassadør i januar 2025, men blev afskediget i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med Jeffrey Epstein.

Tidligere på ugen undskyldte Keir Starmer over for Epsteins ofre for udnævnelsen af Mandelson.

Forretningsmanden Jeffrey Epstein blev i 2008 dømt for rufferi i en sag, der involverede en mindreårig pige. I 2019 blev han sigtet i en ny sag om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse af mindreårige.

Epstein blev anholdt og fundet død i sin celle efter omkring en måned i fængsel.

De seneste ugers iskolde vejr afløses de kommende dage af temperaturer over frysepunktet flere steder på danmarkskortet.

Men med det følger også risikoen for nedfaldne istapper.

Københavns Politi har modtaget flere anmeldelser i den forbindelse, oplyser det på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Vær derfor opmærksom som fodgænger, skriver politiet og understreger:

– Vi minder igen om, at det påhviler ejeren af bygningen at fjerne både sne og istapper, så det ikke udgør en fare for fodgængerne.

Fredag var Københavns Politi også ude med en lignende advarsel, men som følge af sne, der faldt ned fra byens tage.

– En enkelt bil har fået knust ruder under vægten af sneen, skrev politiet på Politi Update.

På politiets hjemmeside oplyser myndigheden i et afsnit om ekstremt vejr, at istapper skal fjernes. Ellers skal det område, hvor de kan falde ned og ramme mennesker, afspærres.

Et stykke af kæben fra den døde kaskelothval, der skyllede op ved Blåvandshuk nær Esbjerg tidligere på ugen, er forsvundet.

Det bekræfter Charlotte Bie Thøstesen, der er naturhistorisk fagchef ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, over for Ritzau.

Hun oplyser, at hun blev gjort opmærksom på det, da hun fik tilsendt billeder af hvalen fra blandt andre tvSyd. Hun ved ikke, hvem der har fjernet kæben og hvorfor.

– Det er i hvert fald ikke fra officiel side, at den er blevet skåret af, siger hun og understreger, at kaskelothvalen er fredet under EU’s habitatdirektiv.

I den forbindelse understreger Miljøstyrelsen i et skriftligt svar til Ritzau, at det er ulovligt at fjerne dele af eller hele hvalen.

I slutningen af januar blev en død kaskelothval fundet ved kysten nær Ålbæk syd for Skagen.

Da den blev sikret og forberedt til undersøgelse, valgte Naturstyrelsen at skære dens kæbe fra og køre den væk til opbevaring et sikkert sted.

Det skyldtes, at man ville forhindre tyveri, da tænderne har værdi, skrev DR.

Charlotte Bie Thøstesen opfordrer helt generelt til, at man holder afstand til hvalen ved Blåvandshuk.

– Vi ved ikke, hvad den er død af – der er zoonoser, der kan smitte til mennesker – så det er vigtigt, man ikke rører ved den, pointerer hun.

– Og så er der også tidevandet, tilføjer hun.

Desuden er der kraftigt strømmende vand mellem kysten og sandbanken ved Blåvandshuk Fyr, hvor hvalen ligger.

Skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra Naturstyrelsen i Blåvandshuk var fredag ude og besigtige det strandede dyr.

Her oplyste han, at det endnu var uvist, om hvalen vil blive forsøgt bjærget, da den ligger et stykke fra land.

Fra Miljøstyrelsen lyder det, at hvalen for nu får lov at blive liggende.

– Det vil være forbundet med store udfordringer at få dyret flyttet, blandt andet på grund af praktiske og logistiske udfordringer på stedet, og det er naturligt, at den ligger i vandet, nu den er død.

Selv om det ikke sker ofte, er det heller ikke usædvanligt at se strandede hvaler ved de sydvestjyske kyster.

Den strandede hval ved kysten nær Ålbæk syd for Skagen er blevet bjærget – og obduceret.

I dens mave blev der fundet store mængder fiskenet.

Fiskenettet havde blokeret hvalens spiserør, og det antages, at hvalen døde af sult.

De første indlagte patienter er søndag flyttet ind på sengestuerne på Aalborgs nye supersygehus.

Patienterne er blevet flyttet i ambulancer, som har kørt i pendulfart mellem Aalborg Universitetshospital Syd og det nye supersygehus, Aalborg Universitetshospital, Hospitalsbyen, som ligger i den østlige del af byen.

Det skriver TV2 Nord og DR.

Byggeriet af det nordjyske supersygehus, som skal danne rammen om fremtidens sundhedsvæsen i Nordjylland, har været mere end et årti undervejs.

Da projektet blev sat i gang, var det planen, at det nye sygehus skulle åbne i 2020. Men det er blevet udskudt ad flere omgange.

Budgettet er også blevet overskredet flere gange.

Men søndag kunne de første indlagte patienter således flyttes.

Ifølge TV2 Nord er den første patient, der blev flyttet, 57-årige Erik Karlsen. Han blev indlagt på hjertemedicinsk afdeling i fredags og afventer en bypass-operation.

Også afdelingerne for blodsygdomme, neurokirurgi og kræftbehandling er ifølge TV2 Nord blandt de afdelinger, der er flyttet søndag.

I slutningen af marts forventer Region Nordjylland at flytte flere patienter. De sidste sengeliggende patienter rykker ifølge DR ind på Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen til maj.

Ifølge DR er det canadiske firma Health Care Relocations hyret ind til at gennemføre flytningen. Firmaet har planlagt flytningen i flere år.

Også andre kommende supersygehuse er ramt af udfordringer.

I november 2025 kom det frem, at det kommende supersygehus i Hillerød står til at blive 72 procent dyrere end det oprindelige budget på knap fem milliarder kroner.

Og i december 2025 skrev Region Syddanmark, at regionen ville ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at låne yderligere 517,5 millioner kroner til at bygge det nye supersygehus i Odense.

Det fynske hospital skulle have stået klar til patienter i 2022. Det er nu rykket til 2027.

De franske myndigheder har anholdt fem, i forbindelse med at en dommer og hendes mor skal være blevet holdt fanget i 30 timer i sidste uge i en sag om kryptovaluta.

Det fortæller anklagemyndigheden til det franske nyhedsbureau AFP.

Den 35-årige dommer er gift med en mand, der besidder en ledende stilling i en kryptovirksomhed, hvilket menes at hænge sammen med bortførelsen, da kidnapperne krævede en løsesum i kryptovaluta.

Kryptovaluta kan beskrives som en slags digitale penge.

Samlet fire mænd og en kvinde er blevet anholdt i sagen om den mulige bortførelse.

Anholdelserne kommer, efter at dommeren og hendes 67-årige mor blev fundet sårede i en garage i det sydøstlige Drôme-departement fredag, oplyser anklagemyndigheden.

Dommerens partner var ikke hjemme, da de to kvinder blev taget natten til torsdag. Det fortalte anklageren i sagen, Thierry Dran, under et pressemøde fredag.

En massiv politieftersøgning blev iværksat med 160 betjente, efter at manden havde modtaget en besked og et billede af sin partner fra kidnapperne, der krævede kryptovalutaen overført.

De truede med at lemlæste kvinderne, hvis overførslen ikke blev foretaget hurtigt, fortalte Dran til journalisterne. Han afviste at specificere det krævede beløb.

Kvinderne lykkedes dog med at befri sig selv nok til, at de kunne slå alarm.

Det beskrives ikke nærmere, hvordan de gjorde, men de blev reddet ud fredag morgen, uden at der altså blev betalt penge til kidnapperne, fortalte anklageren.

Kryptosagen er den seneste i en række af sager, hvor investorer i kryptovaluta eller deres familier kidnappes.

Det gælder blandt andet en sag fra marts sidste år, hvor en 60-årig mand blev kidnappet ved højlys dag i Paris af fire mænd iført skimasker.

Gerningsmændene krævede en løsesum udbetalt af mandens søn, der er blevet millionær på at handle med kryptovaluta.

Politiet befriede manden, men han nåede at være fanget i mere end to døgn på en lokation i det sydlige Paris. Syv personer blev anholdt i sagen.

Det er lykkedes at bremse udslippet af gylle fra en gylletank ved et landbrug i nærheden af Lem.

Det skriver TV Midtvest.

Udslippet var sivet mod en nærliggende å.

– Vi pumper så meget gylle op fra vandløbet som muligt, og så må vi se, om vi kan gøre yderligere, eller om det bare skal skylles igennem. Det må vi vurdere sammen med miljøfolkene, siger indsatsleder Jan Johnsen fra Brand & Redning MidtVest til mediet.

Tidligere søndag fortalte indsatslederen til Ritzau, at det er en voldsom mængde gylle, der er sluppet ud, og at man endnu ikke har det fulde overblik.

– Det har stået på i noget tid åbenbart, at det har stået og løbet over – det kan man næsten fornemme på jorden, fortalte indsatslederen til Ritzau.

Han fortalte, at landmanden selv mistænker, at det kan skyldes smeltesne eller en defekt pumpe. Landmanden har selv fået stoppet udslippet fra gyllebeholderen.

Der er to slamsugere og en rendegraver på stedet. Rendegraveren og den ene slamsuger er landmandens egne, og han gik selv straks i gang, da han opdagede udslippet.

– Gylle dræber stort set alt liv i åen. Så det er derfor, det gælder om at få det stoppet og få suget så meget af det op som muligt, siger Jan Johnsen.

Derfor har arbejdet også bestået i at undersøge, om åen har udløb, og om der eksempelvis er dambrug i nærheden. Men det er der heldigvis ikke, siger indsatslederen.

– Åen ender ude i en stor sø, men det kommer gyllen ikke i nærheden af, for det har vi fået stoppet inden. Så nu går arbejdet i gang med at opsuge gyllen fra åløbet, siger han.

Rute 28 fra Skjern mod Ringkøbing mellem Skjern N og Lem er spærret som følge af gyllespildet. Det samme gælder den modsatte retning – fra Ringkøbing mod Skjern – mellem Højmark og Lem.

Af Vejdirektoratet fremgår det, at vejen er glat, og at oprydningsarbejdet er i gang.

Indsatsleder Jan Johnsen regner med, at vejen vil være spærret i hvert fald nogle timers tid endnu, mens arbejdet pågår.