Seneste nyheder

En koncert med den amerikanske rapper Kanye West, der skulle finde sted i Polen 19. juni, er blevet aflyst.

Det skriver direktøren for det stadion, hvor koncerten skulle afholdes, i et opslag på Facebook, skriver Reuters.

Direktøren, Adam Strzyzewski, begrunder ikke aflysningen, men Polens kulturminister udtrykte så sent som torsdag bekymring over den kommende koncert og det forhold, at Kanye West har givet udtryk for antisemitiske holdninger og har vist sympati for nazisme.

– I et land, der er præget af holocaust, kan vi ikke lade som om, at dette bare er underholdning, sagde Polens kulturminister, Marta Cienkowska.

Aflysningen i Polen kommer, to dage efter at Kanye West meddelte, at en koncert med ham i den sydfranske storby Marseilles var blevet udskudt på ubestemt tid, og efter at Kanye West er blevet nægtet indrejse i Storbritannien.

Rapperen skulle have optrådt på festivalen Wireless i London til sommer, men hans ansøgning om indrejse i Storbritannien blev tidligere i april afvist.

De britiske myndigheder begrundede afvisningen med, at Kanye Wests tilstedeværelse “ikke vil være til gavn for offentligheden”.

I maj 2025 udgav Kanye West et nummer med titlen “Heil Hitler”, og få måneder forinden reklamerede han for en T-shirt med et hagekors på sin hjemmeside.

Efterfølgende har han sagt, at han fortryder sin opførsel, som ifølge ham skyldes, at han er bipolar.

Kanye West har siden 2021 officielt heddet Ye.

Frankrig og Storbritannien skal stå i spidsen for en international mission, der skal beskytte skibe, som sejler gennem Hormuzstrædet.

Det siger den britiske premierminister, Keir Starmer, på et pressemøde i den franske hovedstad, Paris. Det skriver BBC og nyhedsbureauet AFP.

Missionen bliver iværksat, “så snart forholdene tillader det”, lyder det.

– Dette bliver fuldstændig fredeligt og defensivt som en mission, der skal sikre kommerciel sejlads og støtte minerydning, siger Starmer.

Fredag eftermiddag har Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, meddelt, at Hormuzstrædet åbnes for kommerciel skibstrafik.

Udmeldingen er kommet, samtidig med at en række europæiske stats- og regeringschefer har været samlet i Paris for at diskutere situationen omkring netop Hormuzstrædet.

Mødet blev ledet af Keir Starmer og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

På pressemødet siger Macron, at lukningen af Hormuzstrædet har haft “meget alvorlige konsekvenser for hele planeten og den globale økonomi”.

Han byder derfor den seneste udvikling velkommen.

– Diplomatiet bringer os fremad, siger den franske præsident.

Danmarks fungerende statsminister, Mette Frederiksen (S), deltog også i mødet. Hun skriver efterfølgende på det sociale medie X, at Danmark støtter op om arbejdet for at sikre fri sejlads gennem Hormuzstrædet.

– Tak til præsident Emmanuel Macron og premierminister Keir Starmer for et konstruktivt møde i dag med allierede og partnere.

– Danmark bakker stærkt op om bestræbelserne på at sikre fri sejlads i Hormuzstrædet og finde en varig løsning på konflikten, skriver Mette Frederiksen.

Blandt de øvrige partnere er Tyskland. På pressemødet i Paris understreger forbundskansler Friedrich Merz, at han ønsker at bidrage til at sikre sejladsen gennem Hormuzstrædet, men at han har brug for et mandat hjemmefra.

– Jeg har brug for en beslutning fra den føderale regering, et mandat fra den tyske forbundsdag og en velfunderet militær plan, siger Merz.

Han tilføjer, at han gerne ser, at USA bidrager til missionen.

– Vi vil derfor deltage i de videre drøftelser om den militære planlægning, som finder sted, og ser også gerne, at USA deltager, hvis det er muligt. Vi mener, at det vil være ønskværdigt, siger Merz.

Hormuzstrædet har i praksis været lukket for civil skibstrafik under krigen mellem Iran, Israel og USA. Krigen begyndte i slutningen af februar.

Kultegningen “Modet” er atter tilbage på væggene i Børsen efter at være blevet reddet ud af flammerne, da Børsen brændte for to år siden.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Da branden på Børsen brød ud 16. april 2024, blev Lorenz Frølichs store kultegning reddet med nogle lidt uortodokse metoder, fortæller direktøren i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, til TV 2 Kosmopol.

– Det var noget af en redningsaktion, fordi der ikke var anden måde at få “Modet” ned på end ved at bruge nogle pølsetænger, som vi tilfældigvis havde til rådighed, fordi der skulle grilles på rampen til Børsen netop den dag, uddyber Brian Mikkelsen til TV 2 Kosmopol.

Redningsaktionen med pølsetængerne medførte dog en flænge på cirka en meter.

“Modet” var det største og mest skadede værk, af dem som blev reddet ud fra den brændende Børsen-bygning.

Tegningen har derfor været hos Kunstkonserveringen i Helsingør, hvor der er blevet benyttet mere nænsomme metoder til at restaurere det 240 gange 380 centimeter store kunstværk.

Kunstkonserveringen er en forening, der ejes af størstedelen af landets kunstmuseer. Den blev stiftet i 1978 for at bevare og sikre den danske kulturarv.

Foreningen er behjælpelig med restaurationer af kunstværker hos kirker, slotte, institutioner og privatpersoner.

Manden bag “Modet”, Lorenz Frølich, var en dansk kunstner, der levede i årene 1820 til 1908.

Han beskæftigede sig med malerier, tegninger og generelt kunsthåndværk. Lorenz Frølich blev internationalt kendt som børnebogstegner, hvor han udgav næsten 100 bøger.

Hormuzstrædet er helt åbent, men den amerikanske flådes blokade rettet mod Iran er stadig gældende.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social.

– Hormuzstrædet er fuldstændigt åbent og klar til handel og fri gennemsejling, men flådens blokade vil fortsat være fuldt gældende, alene hvad angår Iran, indtil vores aftale med Iran er 100 procent gennemført, skriver Trump.

Han henviser tilsyneladende til en fredsaftale mellem Iran og USA, som landene har forhandlet om, men som endnu ikke er på plads.

Udmeldingen fra Trump kommer, efter at Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, fredag eftermiddag har skrevet på det sociale medie X, at Hormuzstrædet er åbnet for al kommerciel skibstrafik.

Mandag indledte den amerikanske flåde en blokade, der var rettet mod skibe, som sejler via Hormuzstrædet til og fra iranske havne.

Det er denne blokade, som ifølge Trump vil blive opretholdt.

Ifølge præsidenten er der ikke meget, der udestår, inden en fredsaftale mellem USA og Iran kan indgås.

– Denne proces bør gå meget hurtigt, da de fleste punkter allerede er forhandlet på plads, skriver Trump.

Hormuzstrædet har i store træk været lukket for skibstrafik, siden USA og Israel angreb Iran 28. februar.

Krigen i Iran bredte sig hurtigt til store dele af Mellemøsten, da Iran sendte missiler mod Israel og flere lande på Den Arabiske Halvø.

Hormuzstrædet ligger netop mellem Den Arabiske Halvø og Iran.

Flere europæiske stats- og regeringschefer har fredag eftermiddag holdt møde i den franske hovedstad, Paris, om situationen omkring Hormuzstrædet.

Mødet var ledet af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og blandt deltagerne var Danmarks fungerende statsminister, Mette Frederiksen (S), og den britiske premierminister, Keir Starmer.

På et pressemøde efter mødet siger Emmanuel Macron ifølge det britiske medie BBC, at lukningen af Hormuzstrædet har haft “meget alvorlige konsekvenser for hele planeten og den globale økonomi”.

Han byder derfor den seneste udvikling velkommen.

– Diplomatiet bringer os fremad, siger den franske præsident.

Lukningen af Hormuzstrædet har ført til kraftige stigninger i oliepriserne, kursfald på aktiemarkederne og stigende inflation.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet undersøger for tiden, om en mikroalge kan være en kilde til vigtige vitaminer.

Det skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Mikroalgen med navnet Nannochloropsis oceanica har ifølge forskerne vist sig at have nogle interessante egenskaber.

– Den er relativt almindelig i flere havmiljøer, og det interessante er, at den har en meget gunstig ernæringsprofil med et højt indhold af både protein og langkædede omega-3-fedtsyrer, siger postdoc Emil Gundersen.

Algen producerer også vitaminerne K2 og D3.

Særligt sidstnævnte – D3 – er set med forskernes briller interessant.

For det vigtige mikronæringsstof findes næsten udelukkende i animalske produkter.

– Det er ret unikt, at vi kan producere D3 uden at skulle bruge dyr, siger Emil Gundersen.

Hvis man er veganer og vil have et tilskud af D-vitamin, kan det ifølge forskeren være svært at finde et alternativ.

Mikroalgen findes i havmiljøet, men kan også dyrkes i rør og glas i et laboratorium.

Men der er endnu et stykke vej, før de algebaserede næringsstoffer kommer på hylderne.

Dels er algen ikke fødevaregodkendt endnu. Dels har den ifølge forskerne en meget stærk cellevæg.

Det kræver ekstra forarbejdning, før mennesker kan nedbryde og derefter optage algens næringsstoffer.

Men Emil Gundersen er ikke i tvivl om, at mikroalgen har et stort potentiale, når det gælder om at udvide vitaminer og næringsstoffer fra kilder uden for dyreverdenen.

– Der sker meget inden for alternative proteinformer, men der er mindre fokus på, hvor vi skal hente de fedtstoffer og vitaminer, som vi har brug for for at trives, hvis vi ikke skal få dem fra fisk, kød eller mælkeprodukter.

– Den mikroalge, vi arbejder med, kan levere nogle af dem på en ikke-animalsk måde, siger Emil Gundersen.

Hormuzstrædet er fredag blevet åbnet for alle kommercielle skibe.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, på det sociale medie X.

Abbas Araghchi skriver, at Hormuzstrædet er erklæret åbent “på linje med våbenhvilen i Libanon”.

– Passagen for alle kommercielle skibe gennem Hormuzstrædet erklæres helt åben i den resterende del af våbenhvilen, skriver udenrigsministeren.

Torsdag blev Israel og Libanons regering enige om en våbenhvile, der skal vare i foreløbigt ti dage. Den trådte i kraft torsdag aften.

USA og Iran blev tirsdag i sidste uge enige om en våbenhvile på to uger.

Det er uklart, hvilken af de to våbenhviler, som Abbas Araghchi henviser til – og det er dermed uvist, hvor længe der er åbent for skibstrafikken.

Udmeldingen fra den iranske udenrigsminister kommer efter en periode på halvanden måned, hvor skibstrafikken i Hormuzstrædet er blevet kraftigt reduceret på grund af krigen mellem Iran, USA og Israel.

En stor del af tiden, siden Israel og USA angreb Iran i slutningen af februar, har strædet reelt været lukket for kommerciel skibstrafik.

USA’s præsident, Donald Trump, kommenterer på sit sociale medie, Truth Social, nyheden fra Abbas Araghchi.

– Iran har netop annonceret, at Irans stræde er fuldstændigt åbent og klar til fri passage. Tak!, skriver Trump.

Mandag iværksatte USA en blokade af Hormuzstrædet. Blokaden var rettet mod alle skibe, der sejler til og fra iranske havne via Hormuzstrædet.

Denne blokade gælder ifølge Trump fortsat.

Umiddelbart efter at Abbas Araghchi meddelte, at Hormuzstrædet vil blive åbnet for al kommerciel skibsfart, er prisen på råolie faldet med omkring ni procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lukningen af Hormuzstrædet har fået oliepriserne til at stige, da strædet er en vigtig transportvej for olie fra Mellemøsten.

Normalt transporteres 20 procent af al verdens olie og naturgas gennem strædet, der ligger mellem Iran og Oman.

Kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) opfordrer de politiske partier til at bøje sig mere mod hinanden i de igangværende regeringsforhandlinger.

Det gør hun i et interview med TV 2 fredag.

– Der kommer et tidspunkt, hvor partierne bliver nødt til at bide lidt mere til bolle, og jeg synes, det skal være nu, siger hun.

Meldingen kommer efter flere ugers forhandlinger i Statsministeriet og på Marienborg, der foreløbigt ikke har kastet nogen regering af sig.

Mens der ifølge Mette Frederiksen er en stor “fællesmængde” blandt partierne, mener hun, at for mange partier har travlt med at fortælle, hvem de ikke kan arbejde sammen med.

– På et tidspunkt bliver man nødt til at være mere optaget af, hvem man kan samarbejde med – og om hvad, siger hun.

Til DR siger Mette Frederiksen ligeledes fredag, at forhandlingerne kunne skride frem, hvis Moderaterne var mere villige til at forhandle.

– Hvis man vil danne en regering, så kan vi godt danne en regering nu, siger hun.

Mette Frederiksen fik efter valget som kongelig undersøger mandat til at afsøge en regering med deltagelse af SF og De Radikale.

I første omgang har Mette Frederiksen forsøgt at afsøge en centrum-venstre-regering, men Lars Løkke Rasmussen (M) meldte hurtigt ud, at han havde svært ved at se sig i en regering, der baserede sig på Enhedslistens mandater.

Sidste fredag krævede Løkke, at Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsbordet, hvis Moderaterne fortsat skulle være med.

De to borgerlige partier mødte i starten af denne uge op til forhandlinger i Statsministeriet, men her gjorde De Konservatives formand, Mona Juul, det klart, at partiet ønsker en blå kongelig undersøger.

Hun tilføjede, at de havde svært ved at se, at de skulle blive inviteret til yderligere forhandlinger.

Og den melding skaber forundring hos Mette Frederiksen, siger hun fredag.

– Vi finder ikke kompromisser om drikkevand, om et konkurrencedygtigt erhvervsliv, og om hvordan vi sikrer den nødvendige oprustning, hvis partier ikke vil komme til møder, siger hun til TV 2.

Torsdag var SF og De Radikale til forhandlinger på Marienborg, og her udtalte SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, at hun anså “midtersporet” for at være “dødt” efter meldingen fra Mona Juul.

Også De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, erkendte torsdag, at en bred midterregering så svær ud.

Fredag har Enhedslisten som det eneste parti været til forhandlinger på Marienborg, og her er politisk ordfører Pelle Dragsted kommet med en opfordring til Lars Løkke Rasmussen om at vende tilbage til forhandlingsbordet.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, er ifølge eget udsagn “rasende” over forløbet om den tidligere ambassadør Peter Mandelson.

Den britiske avis The Guardian beskrev torsdag et forløb, hvor Mandelson først dumpede en sikkerhedsgodkendelse. Men den beslutning blev siden underkendt af det britiske udenrigsministerium.

Det vidste Starmer angiveligt ikke.

– At jeg ikke fik at vide, at Peter Mandelson havde dumpet en sikkerhedsgodkendelse, da han blev udnævnt, er rystende, siger Starmer fredag i udtalelser bragt af Sky News.

Mandelson – en mangeårig markant skikkelse i det socialdemokratiske parti Labour – blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025.

Men han blev fyret fra posten i september, efter at der var kommet yderligere oplysninger om hans venskab med den nu afdøde, dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Starmer er stærkt kritisk over, at han kom i en situation, hvor han fortalte parlamentet, at der havde været en korrekt procedure vedrørende Mandelson.

Premierministeren siger fredag, at der heller ikke var andre ministre, som kendte til forløbet.

– Og det er jeg aldeles rasende over, siger Starmer.

Mandelson har siden 1980’erne spillet en markant rolle i britisk politik som blandt andet rådgiver for tidligere Labour-premierminister Tony Blair og senere med flere ministerposter. Han har også været EU-kommissær.

Det var altså et velkendt ansigt, som Starmers regering i sin tid pegede på som ambassadør i USA. Men udpegningen har udviklet sig til et alvorligt problem for den britiske regering.

Torsdag blev Olly Robbins, som var den øverste embedsmand i det britiske udenrigsministerium, fyret som følge af The Guardians afsløring.

Fredag er Starmer ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet spurgt, om han vil træde tilbage som premierminister. Han svarer, at han vil “fremlægge de relevante fakta” mandag i parlamentet.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Mandelson er ikke den eneste offentlige person, der er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand.

I Storbritannien er det især Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere bar titlen prins, der har været i søgelyset.

Den Internationale Valutafond (IMF) advarer europæiske lande mod at sænke brændstofafgifter som reaktion på stigende energipriser som følge af krigen i Mellemøsten.

Det gør organisationen i en Europa-analyse offentliggjort fredag.

– Når energipriser stiger, og det gør ondt på mennesker og virksomheder, føler politikere et pres for at handle, skriver IMF.

– Fristelsen er at stoppe prisstigningerne ved at bruge prislofter, universelle kompensationer eller nedsættelse af brændstofafgifter. Dette er ukloge tiltag, vurderer valutafonden.

Også EU’s danske energikommissær, Dan Jørgensen, advarer mod at sænke benzinafgifter.

– Der er nogle lande, hvor man sænker afgiften på benzin, og nogle overvejer det. Det er min klare anbefaling fra EU-Kommissionens side, at det bør man ikke gøre, siger han fredag under en briefing i København.

– Det er klart, at i en situation, hvor vi kan stå med forsyningssikkerhedsproblemer, er det ikke godt, at vi køber mere. Der skal vi faktisk helst købe mindre, fortsætter Jørgensen.

IMF er en global organisation med 191 medlemslande, der arbejder for at fremme global økonomisk og finansiel stabilitet.

Den begrunder sin advarsel mod at sænke brændstofafgifterne med flere forhold.

Dels vil støtte, som ikke er målrettet, i højere grad komme husholdninger med høj indkomst til gode, da de bruger mere energi end husholdninger med en lavere indkomst.

Derudover er de højere priser et signal om at forbruge mindre i en situation med pres på forsyningerne. Og det signal bliver dæmpet, hvis man sænker priserne med en række tiltag, skriver IMF.

– En bred støtte undertrykker prissignalet – det incitament i markedet, der får folk og virksomheder til at mindske forbruget, øge effektiviteten og investere i alternativer, hedder det i vurderingen fra IMF.

I Tyskland har regeringen fremlagt et forslag om fra 1. maj til 30. juni at bruge 1,6 milliarder euro på at afbøde effekterne af de højere globale brændstofpriser. Det svarer til knap 12 milliarder kroner.

Det skal blandt andet gå til at sænke brændstofafgifter.

I Danmark har flere partier foreslået noget lignende.

Politiken har talt med Alfred Arnborg, der er energianalytiker ved Tænketanken Europa. Han konkluderer i en analyse, at 20 ud af 27 EU-lande har indført “en eller anden form for subsidiering eller prisloft på olie og gas”. Imens subsidierer Bulgarien elpriserne.

Det presser priserne på verdensmarkedet i vejret, hvilket blandt andet kommer et olie- og gaseksporterende land som Rusland til gavn, påpeger han.

Valutafonden yder blandt andet lån til lande i økonomisk krise og overvåger den globale økonomiske udvikling for at forebygge kriser.

Placeringen af en 42 meter høj antennemast klos op ad en ejendom i Dronningmølle i Nordsjælland er for meget af det gode.

Eller rettere: Mere end hvad man må finde sig i på grund af samfundsudviklingen.

De to beboere i ejendommen skal derfor have 300.000 kroner i erstatning, har Højesteret fastslået i en dom, der er afsagt fredag.

TDC Net krævede frifindelse og lider altså nederlag.

Masten blev opstillet i december 2021 på grund af det stigende forbrug af mobildata, og TDC besluttede, at den skulle stå mellem ejendommen og en jernbane.

Gittermasten står bare tre meter fra skel og cirka 11 meter fra ejendommen.

Senere har dommere skullet vurdere, hvad en nabo må tåle i forhold til anlæg, som har almen samfundsmæssig værdi.

Og tre retsinstanser har ikke været enige. Med fredagens dom er det blevet til tre forskellige afgørelser.

Da sagen oprindeligt blev behandlet af Retten i Helsingør, blev erstatningen for værditab sat til 200.000 kroner. Derimod nåede Østre Landsret frem til bare 100.000 kroner, og fredag er 300.000 kroner resultatet i landets øverste domstol. Oveni skal lægges procesrenter fra 2022.

Parret havde krævet 500.000 kroner. Uden den høje mast vurderes ejendommens værdi til 3,4 millioner kroner, har en skønsmand udtalt.

Problemet er blandt andet, at masten har tiltrukket store flokke af fugle. De skriger og hyler og klatter på husets vinduer og på parrets bil, har den ene af beboerne fortalt.

Det lyder nærmest som en industrihavn, har han oplyst, og lyden når også inden døre, hvilket virker stressende.

Desuden opstår der en hylende og susende lyd, når det blæser.

Under et besøg kunne dommeren fra Helsingør ikke høre lyden, men det skyldtes, at det var på den tid af dagen, hvor der ingen støj er, har manden sagt.

Parret har besluttet at sætte deres salg af huset i bero, fremgår det.

Retten på Frederiksberg forbyder instruktør og producent at viderebringe optagelser af forfatter Sara Omar, oplyser retten fredag på sin hjemmeside.

Instruktøren Manyar Parwani og producent Omar Marzouk, der af mange er kendt som komiker, skal med rettens ord anerkende, at det er uberettiget at viderebringe de omstridte optagelser.

Optagelserne skulle angiveligt anvendes i en dokumentar om Sara Omar, men hun mener, at det er hende, som har rettighederne, og har derfor modsat sig nogen form for offentliggørelse.

Retten har fredag offentliggjort et kort resumé af afgørelsen og skriver i den forbindelse, at rettighederne til de optagelser, som er foretaget før 1. december 2018, tilhører Sara Omar.

De optagelser, som er foretaget efter denne dato, er ifølge retten omfattet af Sara Omars ret til privatliv og beskyttelse af sit omdømme. Og denne ret vejer i dette tilfælde tungere end Parwanis og Marzouks ytringsfrihed.

Sara Omar har i forbindelse med retssagen krævet 500.000 kroner i erstatning og godtgørelse fra sine modparter, men på det punkt har retten frifundet Parwani og Marzouk.

– I forhold til forfatterens påstand om erstatning fandt retten det ikke bevist, at filminstruktøren og produceren havde handlet ansvarspådragende, hverken under parternes samarbejde om dokumentarfilmen eller i øvrigt, lyder det i domsresuméet.

Sagen drejer sig om rettighederne til flere hundrede timers optagelser, hvor Sara Omar medvirker. Optagelser, som Manyar Parwani og Omar Marzouk vil bruge i en dokumentarfilm om forfatteren.

Optagelserne er lavet, i tiden efter at Sara Omars bestsellerroman “Dødevaskeren” udkom i 2017. En roman om kvindeundertrykkelse og -mishandling i visse muslimske kulturer.

Sara Omar vil ikke have optagelserne offentliggjort, fordi hun føler, at Manyar Parwani har manipuleret hende undervejs, og at hans agenda har været at fremstille hende som upålidelig og løgnagtig.

Både de angiveligt autentiske fortællinger, der indgår i “Dødevaskeren” og i efterfølgeren “Skyggedanseren” fra 2019, og oplysninger fra Sara Omar om, at hun har modtaget trusler, sås der tvivl om.

To gange har domstolene givet Sara Omar medhold i, at optagelserne ikke skulle offentliggøres. Men der var alene tale om midlertidige afgørelser, som var baseret på en begrænset bevisførelse.

Første afgørelse kom i februar 2022 i Retten på Frederiksberg. Den anden kom i april året efter. Her stadfæstede Østre Landsret byretskendelsen, der gav Sara Omar medhold i kravet om et midlertidigt forbud.

Den aktuelle sag har handlet om, hvorvidt det forbud skulle være permanent, og der har været en omfattende bevisførelse over seks dage i retten i januar og februar.

Der er i den forbindelse fremlagt både lyd- og videooptagelser fra begge parter.

Sara Omar og Manyar Parwani indledte i forbindelse med optagelserne et forhold til hinanden. Ifølge Sara Omar kontrollerede Parwani hende, mens Parwani har en anden opfattelse.

Under sagen er der fremlagt lydoptagelser, hvor man hører Parwani tale grimt til Omar. Han kalder hende “luder”, spørger om hun vil voldtages, og siger, at han smadrer hende, hvis ikke hun “holder kæft”.

Der er under sagen også refereret til en dom, hvor Parwani blev straffet med en bøde for på et tidspunkt i forløbet at have taget Sara Omars mobiltelefon og kastet den ud over en balkon på Hotel Alexandra på H.C. Andersens Boulevard. Telefonen gik i stykker, og Parwani blev dømt for hærværk.

Fredagens dom fra Retten på Frederiksberg er et foreløbigt punktum i sagen, som nu har strakt sig over en årrække. Men begge parter har mulighed for at anke sagen til Østre Landsret.

I en pressemeddelelse oplyser Sara Omars advokat, Erik Nyborg, at der endnu ikke er taget stilling til en eventuel anke. I samme pressemeddelelse fortæller Sara Omar, at hun er glad for dommen, og at det har været et langt forløb.

– Jeg håber nu, at mere end fem års mareridt er slut, og at jeg kan få lov til at leve mit liv igen. Og mest af alt har jeg bare lyst til at vende tilbage til mit forfatterskab, så jeg kan skrive de bøger, der bor inde i mig, lyder det fra forfatteren.

Indtil nu er kun det korte resumé af dommen offentliggjort. Dermed er kendskabet til detaljegraden i afgørelsen begrænset.

Ritzau har anmodet om aktindsigt i dommen hos retten, men har fået oplyst, at der kan være flere dages ventetid.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) deltager fredag i en konference om en plan om at etablere et sikkerhedssystem, der kan holde Hormuzstrædet åbent for international skibstrafik i fremtiden.

Det bekræfter Statsministeriet.

Det er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, der er værter for topmødet, hvor omkring 40 lande deltager ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Macron, Starmer, den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, deltager fysisk i mødet, der foregår i Frankrigs hovedstad, Paris.

De resterende deltagende lande fra Europa, Asien og Mellemøsten deltager via et videolink.

I øjeblikket er Hormuzstrædet lukket som følge af krigen, der brød ud den 28. februar, da USA og Israel angreb Iran.

Det fik Iran til at blokere for ind- og udsejling af det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Senest har USA også blokeret strædet for at hindre skibe med iransk olie i at sejle ud på verdensmarkedet.

Der er i øjeblikket våbenhvile, og ifølge USA skal Iran ophæve blokaden under våbenhvilen. Det er ikke sket.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange opfordret Nato-lande, herunder Storbritannien og Frankrig, til at blande sig i konflikten og sikre, at Hormuzstrædet åbner igen.

USA har fået et nej hele vejen rundt. De europæiske lande siger, at det i så fald vil betyde, at de bliver parter i en krig, som de ikke har været med til at starte.

Men Storbritannien og Frankrig har meldt ud, at de er klar til at hjælpe med at holde Hormuzstrædet åbent, når krigen slutter. Det er denne operation, der nu skal planlægges.

Så en tvangsåbning af strædet er ikke på dagsordenen fredag. Det er tiden efter konflikten, der skal drøftes.

– Topmødet vil fremme arbejdet med at koordinere en uafhængig, multinational plan, som kan sikre international shipping, når konflikten slutter, siger en talsmand for Starmer ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Den svenske kong Carl Gustaf er fredag på besøg i Ukraine, hvor han mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det oplyser den svenske regering i en pressemeddelelse.

Det er det første besøg fra en monark i Ukraine, siden krigen brød ud i 2022, oplyser regeringen.

– Vores land står stærkt bag jeres, jeres soldater og veteraner, siger kongen henvendt til Zelenskyj i en tale ifølge SVT.

– Jeg er dybt imponeret over det mod, du har vist. Du er en fantastisk leder for Ukraine, fortsætter den svenske konge.

Kongen rejser sammen med udenrigsminister Maria Malmer Stenergard.

Hun kalder kongens besøg “et bevis på Sveriges brede og urokkelige støtte” til Ukraine, der for over fire år siden blev invaderet af sit naboland.

Ministeren og kongen deltager blandt andet i en mindeceremoni i byen Lviv i Vestukraine, hvor man på et billede kan se Zelenskyj og Carl Gustaf overvære en kransenedlæggelse.

Et møde med Zelenskyj finder også sted i Lviv – nemlig i Potockipaladset i den ukrainske by, der har omkring 700.000 indbyggere.

Der er ikke tale om det første møde mellem den svenske konge og Zelenskyj.

De har blandt andet mødt hinanden, da Zelenskyj besøgte Sverige i 2024, skriver nyhedsbureauet TT. De mødtes også i New York City i efteråret under FN’s 80-års jubilæum.

Billeder fra det svenske public service-medie SVT viser fredag kongen om bord på et fly, inden han lander på ukrainsk jord og giver hånd til flere personer, der tager imod ham.

Kong Carl Gustaf har hyppigt understreget, at han støtter Ukraine.

I en tale ved en forsvarskonference i januar betonede Carl Gustaf ifølge TT den alvorlige verdenssituation og vigtigheden af at forsvare folkeretten, og i en juletale fremhævede han det ukrainske folks mod.

– Det ukrainske folks udholdenhed og vilje til at forsvare deres land giver os håb om, at Ukraines frihed og suverænitet vil blive respekteret, sagde han.

Europa skal tage mere ansvar for det konventionelle forsvar af de europæiske lande. Sådan har det lydt fra USA’s præsident, Donald Trump.

Og i lyset af den fortsatte trussel fra Rusland bør EU handle og skabe mulighed for en “ægte forsvarsunion”.

Det siger EU-kommissær for forsvar Andrius Kubilius fredag ved en konference arrangeret af EU-Kommissionen.

– Vi skal være klar til at kæmpe som Europa. Ikke bare som en kombination af 27 lande, siger litauiske Andrius Kubilius.

Det vil dog ifølge Kubilius kræve lovgivningsmæssige ændringer i EU, hvis det skal være muligt at åbne for et markant tættere samarbejde om forsvar.

– Er den nuværende juridiske og forfatningsmæssige ramme for det europæiske forsvar, som den fremgår af EU-traktaten, snarere en hjælp eller en hindring for vores behov for at kunne kæmpe som et samlet Europa?

– Mit oprigtige svar: I dag er det efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt for vores forsvar. Derfor opfordrer jeg til oprettelsen af en ny, ægte europæisk forsvarsunion. Den skal også omfatte Storbritannien, Norge og Ukraine, siger Andrius Kubilius.

Udmeldingen kommer, mens Trumps gentagne trusler om at forlade Nato har skabt enorm usikkerhed om, hvorvidt Europa fortsat kan regne med USA i tilfælde af krig.

Samtidig har USA’s krig mod Iran fået Europa til klart at meddele USA, at man ikke ønsker at være del af krigen.

I stedet vil europæiske lande anført af Storbritannien og Frankrig fredag diskutere muligheden for at sende en flåde til Hormuzstrædet. Men det vil først ske, når krigen er afsluttet.

Et tættere forsvarssamarbejde i Europa er dog vanskeliggjort af den nuværende EU-traktat, mener Kubilius. Han peger på, at traktaten fastslår, at den nationale sikkerhed er et nationalt anliggende.

– Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som den er defineret i traktaten, vedrører i højere grad den eksterne indsats.

– Det territoriale forsvar varetages gennem Nato-koordinering, ikke af Den Europæiske Union, siger Kubilius.

Men når USA vil overlade ansvaret for det konventionelle forsvar til Europa, så bliver der mindre transatlantisk koordination, som er Natos område – og mere behov for, at Europa kan handle selv, mener Kubilius.

Derfor bør Europa ifølge Kubilius gå efter et tættere forsvarssamarbejde, som også inkluderer Storbritannien, Norge og Ukraine.

Det vil dog ifølge Kubilius kræve en ny lovgivningsmæssig ramme.

– For at gøre det skal vi have en yderligere, ny mellemstatslig traktat.

– Lad os få en lov om forsvaret af Europa ved hjælp af Europa og for fred i Europa, siger Andrius Kubilius.

Hos Dansk Industri ser europapolitisk chef Rikke Wetendorff Nørgaard især behov for bedre samarbejde om fælles indkøb og øget produktion på forsvarsområdet.

– Det handler om bedre koordinering mellem landene, hurtigere fælles beslutninger og opbygning af stærkere europæiske kapaciteter, siger Rikke Wetendorff Nørgaard i en skriftlig kommentar.

Politisk kommentator Jacob Bruun, der er en fast del af DR-podcasten “Magten”, har undskyldt for sit ordvalg i et afsnit over for Venstre-formand Troels Lund Poulsen.

Det har han gjort i en kommentar til et opslag fra Troels Lund Poulsen på X.

– Vil gerne undskylde mit ordvalg. Det kom for hårdt ud i podcasten “Magten”, skriver han direkte henvendt til Troels Lund Poulsen.

Troels Lund Poulsen har tidligere fredag kritiseret den politiske kommentator for udtalelserne i et opslag på X.

Venstre-formanden har været sygemeldt og fysisk fraværende fra regeringsforhandlingerne efter en akut øjenoperation i den første weekend i april.

Det var netop formandens fravær, Bruun har kommenteret i onsdagens afsnit af “Magten”.

– Jeg synes jo, at det var rigeligt svagt, at han (Troels Lund, red.) ikke var til de forhandlinger der. Undskyld mig, hvis han har ondt i øjet, lød det fra Jacob Bruun.

Det er det ordvalg, Bruun nu beklager og beskriver som værende for hårdt.

– Rokker ikke ved, at jeg synes, at det er et svaghedstegn, at Venstre bliver nødt til at forhandle regering uden formanden, men det skulle jeg have formuleret anderledes. Undskyld og god bedring, lyder det videre fra Bruun i kommentaren på X.

Politiet har muligvis opnået et gennembrud i sagen om drabet på en polsk mand sidste forår.

Ligdele blev fundet i et krat i et skovområde i Vejen torsdag, og fredag siger politiet, at de kan stamme fra en 42-årig polsk statsborger, som i marts sidste år blev dræbt i Københoved i Vejen Kommune.

De pårørende til manden er blevet underrettet, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den endelige konklusion er dog ikke nået. Ligdelene er bragt til videre undersøgelser, oplyser politiet fredag formiddag.

Ved findestedet er der opsat afspærringer, og TV Syd har oplyst, at otte køretøjer fra Beredskabsstyrelsen rykkede ud.

Desuden er der indsat hunde og specialister fra Nationalt Kriminalteknisk Center.

Flere personer er blevet sigtet i sagen om drabet. Den ene af disse blev anholdt under en langvarig politiaktion i Ribe, hvor betjente rykkede ud iført skudsikre veste og bevæbnet med automatvåben.

Fundet af den 42-årige blev gjort 23. marts sidste år.

I første omgang havde politiet store vanskeligheder med identifikationen, og derfor blev der i et forsøg på at få hjælp fra offentligheden udsendt et modelfoto af en tatovering, som ligner den, som blev fundet på den dødfundnes højre skulderblad.

Det forestiller en kondiløber eller atlet i høj fart.

Senere fandt efterforskerne ud af, at der var tale om den 42-årige polske mand med bopæl i Vejen Kommune.

Den amerikanske musiker D4vd er anholdt og mistænkt for drab på en 14-årig pige.

Det oplyser amerikansk politi torsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet AFP, efter at pigens lig for måneder siden blev fundet i sangerens bil.

Kunstnernavnet D4vd udtales som “David” på engelsk. Den 21-årige sangers borgerlige navn er David Burke. Han nægter sig skyldig.

– Beviserne i denne sag vil tydeliggøre, at David Burke ikke dræbte Celeste Rivas Hernandez og ikke forårsagede hendes død, siger hans advokater i en e-mail til AP.

Efter fundet af liget sidste år blev en turné i Europa – herunder en koncert på det danske spillested Vega – aflyst.

Liget af Celeste Rivas Hernandez blev af politiet i Los Angeles fundet i bagagerummet af en beslaglagt Tesla i september sidste år.

Efterforskere ved politiet i Los Angeles har tidligere sagt, at bilen, som stod registreret i musikerens navn, havde stået parkeret i Hollywood Hills-området i næsten en måned, inden den blev slæbt væk.

Efter undersøgelser af liget udtalte det retsmedicinske kontor, at pigen “lod til at have været død inde i køretøjet i en længere periode, før hun blev fundet”.

Rivas blev meldt savnet i en alder af 13 år i Riverside County sydøst for den californiske millionby.

David Burkes forsvarere hæfter sig blandt andet ved, at der endnu ikke er blevet rejst tiltale af en amerikansk anklagejury – en såkaldt grand jury.

– David er blot anholdt på baggrund af en mistanke. Vi vil forsvare hans uskyld med stor ihærdighed, skriver hans forsvarere.

Lokale anklagere siger ifølge AFP, at de vil gennemgå sagen og komme med en opdatering mandag.

D4vd blev blandt andet kendt, efter at sangen “Romantic Homicide” blev et hit på det sociale medie TikTok i 2022.

En kvinde har mistet livet i en brand i Bording natten til fredag, skriver TV Midtvest.

Det var forbipasserende, som fik øje på ilden og røgen fra villaen ved 01-tiden, oplyser brandvæsenet til tv-stationen.

Kvinden blev 83 år. Årsagen til brandens opståen er ukendt.

/rittzau/

Det kan tage to år, inden olie- og gasproduktion i golfregionen når niveauet før krigen.

Det siger chefen for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, fredag i et interview med den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung, dagen efter at han kom med advarsler om, at Europa snart kommer til at mangle flybrændstof.

– Vi vurderer, at det vil tage samlet to år, inden vi når førkrigsniveauet. Naturligvis bliver der en stor forbedring, når strædet (Hormuz, red.) åbnes, men at nå fuld kapacitet kræver tid, siger han.

Årsagen er, at over 80 energianlæg i regionen ifølge IEA’s data har fået skader under krigen. Det omfatter olie- og gasfelter, raffinaderier og rørledninger.

At genopbygge produktionen vil kræve “store anstrengelser”, siger han til den schweiziske avis.

Frankrig og Storbritannien sætter sig fredag i spidsen for et møde for omkring 40 lande, som ønsker at sende et signal om, at de er klar til at hjælpe til med at sikre Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 20 procent af den olie, der handles i verden, sejles under normale omstændigheder gennem strædet, og det haster med at få det genåbnet, forklarede Birol torsdag til nyhedsbureauet AP.

– I Europa har vi måske omkring seks ugers flybrændstof tilbage, sagde han.

– Hvis vi ikke er i stand til at åbne Hormuzstrædet, så kan jeg sige, at vi snart kommer til at høre nyheder om, at fly fra den ene til den anden by aflyses på grund af mangel på flybrændstof.

De lande, der vil blive ramt hårdest af den internationale situation og de højere priser, er ifølge Birol dog udviklingslande, heriblandt mindre velstående lande i Asien, Afrika og Latinamerika.

USA’s præsident, Donald Trump, meldte torsdag – som han også har gjort før – om fremgang i forhandlingerne med Iran.

Han sagde, at Iran har indvilget i at udlevere sine lagre af beriget uran.

Et nyt møde mellem parterne kan ifølge Trump måske allerede finde sted i løbet af weekenden, hvorfor han mener, at det ikke er sikkert, at det er nødvendigt at forlænge en igangværende våbenhvile.

Ved at samle sig og møde op foran retsbygningen i Aarhus en dag i efteråret 2024 begik seks mænd en overtrædelse af straffeloven.

Dermed videreførte de seks nemlig rockerklubben Bandidos, som fire måneder forinden var blevet foreløbigt forbudt af politiet.

Det fastslår Retten i Aarhus i en dom afsagt fredag formiddag.

De seks mænd idømmes hver fængsel i 40 dage. Derimod frifindes den syvende, der var tiltalt, oplyser retten.

Anklageskriftet lød på, at de syv var troppet op foran retten på Vester Allé den 10. september, fordi der skulle være grundlovsforhør.

Retsmødet handlede om de to personer, som politiet havde anholdt for at have angrebet et klubhus, som blev brugt af Bandidos.

Ved at samles ved retsbygningen forsøgte de altså ifølge retten at støtte den forbudte klub.