Seneste nyheder

To tankskibe er fredag brudt i brand i Sortehavet.

Et 274 meter langt skib ved navn “Kairos” blev ramt af en eksplosion og brød i brand, da det var på vej fra Egypten til Rusland.

Det oplyser Tyrkiets transportministerium, skriver Reuters.

To redningsbåde, en slæbebåd og et redningsfartøj blev sendt til stedet, og de 25 besætningsmedlemmer om bord blev reddet i sikkerhed, lyder det.

Konkret havde “Kairos” kurs mod den russiske by Novorossijsk, da det meldte om “en ekstern påvirkning”, der udløste en brand 28 sømil ud for den tyrkiske kyst.

Det oplyser Tyrkiets direktorat for maritime anliggender.

Herfra lyder det videre, at et andet tankskib, “Virat”, angiveligt blev ramt omkring 35 sømil væk fra kysten, længere østpå i Sortehavet. Redningshold og et fartøj blev sendt til stedet.

I skibets maskinrum blev der registreret kraftig røg, men de 20 besætningsmedlemmer om bord har det godt, oplyser direktoratet.

Både “Kairos” og “Virat” er på en liste over skibe, der er underlagt sanktioner, som blev indført mod Rusland som følge af landets storskala invasion af Ukraine i 2022.

Det skriver Reuters med henvisning til data fra den britiske finansinformationsvirksomhed LSEG.

Kairos sejler under gambisk flag. Ifølge skibsfartsagenturet Tribeca indikerer meldinger, at skibet muligvis ramte en mine og er i fare for at synke.

I de senere år har der ifølge Reuters været flere tilfælde, hvor skibe har ramt miner i Sortehavet.

Landstræner Helle Thomsens højre hånd hos håndboldkvinderne, Bojana Popovic, bliver cheftræner for den rumænske storklub CSM Bucuresti.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Popovic tiltræder 1. december i rollen som cheftræner, og sportschef i DanskHåndbold Morten Henriksen slår fast, at det nye job ikke får betydning for Popovics rolle på det danske landshold.

– Jeg er glad for, at vores assisterende landstræner er blevet præsenteret i en af de store klubber i Europa. Jeg glæder mig både på hendes og håndboldens vegne , siger Morten Henriksen til TV 2 Sport.

– Det er ikke nogen ulempe for landsholdet, fordi vi har god erfaring med, at trænerne er aktive ude i marken. Så tværtimod.

Bojana Popovic blev i slutningen af august udnævnt som ny assistenttræner for de danske håndboldkvinder.

På det tidspunkt var hun cheftræner i den montenegrinske håndboldklub ZRK Buducnost fra Podgorica. Det stoppede hun dog med en måned senere.

Hvis Popovic skal have et par tips til sin kommende klub, skal hun ikke kigge længe efter folk med kendskab til CSM Bucuresti.

Helle Thomsen var indtil i sommer cheftræner i den rumænske storklub, men stoppede for at fokusere fuldt ud på landsholdet.

Derudover spiller Anne Mette Hansen, Trine Østergaard og Emma Friis, der er med ved VM for Danmark, i klubben.

– Jeg ser frem til at opbygge et stærkt hold sammen med vores loyale spillere, medarbejdere, ledelse og tilhængere. Allerede fra første træning vil vi arbejde for at gøre klubben og byen Bukarest stolt, siger Popovic til CSM Bucurestis hjemmeside.

Den Afrikanske Union (AU) har suspenderet Guinea-Bissau, efter at militæret tidligere på ugen overtog magten i det vestafrikanske land.

Det oplyser lederen af unionens kommission, Mahamoud Ali Youssouf, til nyhedsbureauet AFP fredag.

En gruppe officerer – under navnet Den Høje Militære Kommando for Genskabelsen af Orden – sagde onsdag, at de havde overtaget magten i landet.

Præsident Umaro Sissoco Embaló blev samtidig afsat og anholdt i forbindelse med magtovertagelsen.

Torsdag meddelte den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas, at den midlertidigt havde udelukket Guinea-Bissau fra organisationens beslutningsprocesser.

Organisationen samarbejder med EU og har typisk været et bindeled mellem vestafrikanske lande og det globale nord.

Fredag meddeler Mahamoud Ali Youssouf så, at AU har besluttet “at suspendere Guinea-Bissau fra sine organer med øjeblikkelig virkning”.

Magtovertagelsen skete, få dage efter at landet havde afholdt præsidentvalg.

Torsdag sagde oppositionskandidaten Fernando Dias da Costa til AFP, at han mente, han havde vundet valget. Han påstod, at Embaló, der også har hævdet at have vundet, havde “organiseret” magtovertagelsen for at forhindre ham i at overtage posten.

Onsdag sagde officererne, at de havde besluttet at tage magten, fordi der – ifølge dem – havde været forsøg på valgfusk.

Desuden hævdede de, at politikere i landet i samarbejde med narkobaroner havde udarbejdet en plan om at destabilisere Guinea-Bissau.

Landets militær udnævnte torsdag general Horta N’Tam som midlertidig præsident.

Torsdag aften ankom den afsatte præsident Umaro Sissoco Embaló desuden til nabolandet Senegal med fly.

Det skete efter indgriben fra Ecowas, oplyste Senegals udenrigsministerium.

Fernando Dias har sagt til AFP, at han er “i sikkerhed” og holder sig skjult i landet.

En 12-årig dreng fra Kvaglund ved Esbjerg, som politiet efterlyste fredag eftermiddag, er fundet i god behold på Københavns Hovedbanegård.

Det fremgår af et opslag på X fra Syd- og Sønderjyllands Politi tidligt fredag aften.

Den 12-årige dreng var ikke set siden fredag morgen klokken otte, hvor han forlod bopælen for at tage i skole.

Drengen, der er autist, er meget interesseret i tog.

En rejsende i et tog fra Esbjerg mod København fortalte politiet, at han talte med drengen, der også var passager.

Borgeren selv stod af i Middelfart, oplyste politiets vagtchef sent fredag eftermiddag, hvor man fortsat eftersøgte den 12-årige.

Antagelsen var derfor, at han kunne være på en station eller i et tog på Fyn eller Sjælland.

Det viste sig at holde stik, da drengen tidligt fredag aften blev fundet på Københavns Hovedbanegård.

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs stabschef Andrij Jermak trækker sig fra posten.

Fredag siger Zelenskyj, at Jermak har opsagt sin stilling. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor en stor korruptionssag i Ukraine i forvejen har kostet to ministre deres job.

– Ukraines præsidentkontor vil blive reorganiseret. Kontorets leder, Andrij Jermak, har indgivet sin afskedsbegæring, siger Zelenskyj i en videotale.

Han tilføjer, at han lørdag vil have drøftelser med en mulig afløser, skriver AFP.

Tidligere på måneden udtalte Ukraines regering, at man ville gennemføre en revision af regnskaberne i landets statsejede selskaber, efter en sag om formodet korruption ramte den ukrainske energisektor.

Korruptionssagen førte til, at Ukraines justitsminister og energiminister måtte forlade deres poster.

Systemet skulle angiveligt have ført til, at 100 millioner dollar – svarende til 645 millioner kroner – ulovligt er blevet trukket ud af sektoren.

Den hovedmistænkte i korruptionsskandalen, der kom frem tidligere på måneden, er en gammel forretningsforbindelse til Zelenskyj.

Jermak har ikke været mistænkt i denne sag, selv om oppositionspolitikere og nogle medlemmer fra Zelenskyjs eget parti har ønsket Jermaks afgang

Tidligere fredag bekræftede Andrij Jermak, at hans lejlighed blev ransaget. Han samarbejder fuldt ud med myndighederne, lød det.

Det er de ukrainske antikorruptionsmyndigheder Nabu og Sapo, der har gennemsøgt stabschefens lejlighed i regeringskvarteret i Kyiv.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvad de ledte efter.

Jermak har rådgivet og haft indflydelse på både indenrigs- og udenrigspolitik, herunder forhandlingerne om at afslutte krigen mellem Ukraine og Rusland.

Korruptionssagen kommer på et tidspunkt, hvor Ukraine er under pres fra USA for at indgå en fredsaftale med Rusland.

Rusland kræver blandt andet, at Ukraine skal afgive territorium og begrænse størrelsen på landets hær.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff rejser i næste uge til Ruslands hovedstad, Moskva, for at drøfte planerne om en afslutning af krigen.

En mand og en kvinde er fredag blevet varetægtsfængslet i Sverige i forbindelse med en formodet kidnapning af en lille svensk pige.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

Kidnapningen blev standset i Københavns Lufthavn fredag i sidste uge, hvor hun blev fundet af politiet. Her blev to personer anholdt.

Pigen formodes at være blevet bortført fra en adresse i det sydlige Sverige.

Den varetægtsfængslede mand mistænkes for groft brud på hjemmets fred, grove ulovlige trusler, ulovlig frihedsberøvelse samt vold.

Kvinden er mistænkt for et tilfælde af ulovlig frihedsberøvelse.

Begge nægter sig skyldige.

Ifølge det svenske medie Aftonbladet brød flere personer ind i en bolig i løbet af natten til fredag sidste uge.

Efter vold og trusler tog de barnet med sig og begav sig mod den danske lufthavn.

Det er uklart, om det er de samme to personer, der denne fredag er blevet varetægtsfængslet, som blev anholdt i Københavns Lufthavn.

Anklager Lisa Hedberg siger til TT, at barnet nu er sammen med sin familie.

TT

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har fredag lovet den russiske præsident, Vladimir Putin, at Ungarn vil fortsætte med at købe russisk olie.

Premierministeren er rejst til den russiske hovedstad, Moskva, for at mødes med Putin for at tale om energiforsyning og krigen i Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg vil gerne gentage, at energiforsyningen fra Rusland danner grundlaget for Ungarns energiforsyning nu og vil fortsat gøre det i fremtiden, lyder det fra premierministeren.

Viktor Orbán har i de seneste år opretholdt en tæt kontakt med Rusland på trods af den russiske invasion af nabolandet Ukraine.

Der er også stadig stærke økonomiske bånd mellem de to lande, fordi Ungarn er dybt afhængig af russisk olie og gas.

Forinden mødet sagde Orbán, at han tog til Moskva “for at sikre, at Ungarns energiforsyning er sikret for vinteren og det kommende år til en pris, der er til at betale”.

Premierministeren har gentagne gange været en hæmsko for EU, når det kommer til at sanktionere Rusland og blive mindre afhængig af fossile brændsler fra Rusland, som er en meget vigtig eksportvare for den russiske økonomi.

– Vi har ikke opgivet samarbejdet (med Rusland, red.) på noget område, uanset eventuelt eksternt pres, siger Orbán.

Krigen i Ukraine har varet siden februar 2022. Fredagens møde mellem Orbán og Putin er det fjerde i rækken, siden krigen begyndte.

Fredag takker Vladimir Putin den ungarske leder for, hvad han kalder Ungarns “afbalancerede holdning” over for Ukraine, og for at opretholde båndene til Rusland “trods alle vanskelighederne”.

Derudover lyder det, at båndene mellem de to lande er baseret på “pragmatisme”.

Imens har Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, udtalt, at han ikke er overrasket over, at Orbán er rejst til Moskva igen.

– Han rejser uden et europæisk mandat og uden nogen form for koordinering med os, har han udtalt under et pressemøde i den tyske hovedstad, Berlin, skriver AFP.

Tidligere i november blev Ungarn undtaget fra de amerikanske sanktioner mod at købe olie og gas fra Rusland.

Det skete, efter at Orbán havde besøgt præsident Donald Trump i Washington D.C.

Her indgik de to lande desuden en pagt om at samarbejde om kernekraft.

Regeringen har besluttet at forlænge nul-kvoten for stenbiderfiskere, så den også gælder for 2026.

Det oplyser ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), til Ritzau.

Beslutningen kommer, efter at den nyeste biologiske rådgivning fra DTU Aqua har vist, at stenbiderbestanden fortsat befinder sig på et lavt niveau.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde håbet på, at stenbiderfiskeriet ville kunne komme i gang igen, efter at vi har haft et år uden fiskeri, siger Jacob Jensen til Ritzau og fortsætter:

– Desværre er bestanden fortsat under pres, og det er noget, jeg selvfølgelig tager meget alvorligt.

Nul-kvoten blev indført i slutningen af sidste år og har været gældende for hele 2025.

De berørte fiskere kan søge hjælp i en støtteordning.

– Det er selvfølgelig rigtig træls, for nu at sige det på godt jysk, for de fiskere, som har stenbiderne som deres primære fangst. Derfor har vi også aftalt, at vi skal lave en støtteordning for de tabte landinger, siger han.

I en fiskeriaftale fra juli mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Alternativet var der enighed om at afsætte otte millioner kroner til en støtteordning til stenbiderfiskere og ålefiskere.

Ministeren vil løbende følge stenbiderbestandens udvikling, men vi skal til slutningen af 2026 for at finde ud af, hvad der skal ske fremover.

– Det er jo en art, som har sin helt egen måde at agere på, og det skal vi selvfølgelig kunne følge hen over en sæson, siger han.

Forbuddet gælder både for erhvervsfiskeri og fritidsfiskeri, fremgår det af en pressemeddelelse fra ministeriet.

I 2024 blev der for første gang indført en kvote for, hvor mange stenbidere der måtte fanges i danske farvande.

Senere blev det fulgt op med et forbud mod fiskeri af arten.

Kong Frederik, dronning Mary og deres fire børn vil sammen med dronning Margrethe holde jul i deres hjemlige gemakker på Amalienborg i København i år.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse fredag.

Fejringen finder dermed ikke sted på Marselisborg Slot i Aarhus, som normalt har dannet ramme om kongens juleaften.

Med til den aarhusianske tradition hører et besøg i Aarhus Domkirke under julegudstjenesten.

I år vil kongefamilien i stedet overvære juleaftensgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København den 24. december. Den finder sted klokken 16.30.

Dagen efter er familien også være til stede under højmessen i samme kirke klokken 10.

Dronning Margrethe besøger imidlertid Fredensborg Slotskirke til juleaftensgudstjeneste klokken 14.

Det bliver alt sammen uden prins Joachim og prinsesse Marie, der vil bruge juledagene i den amerikanske hovedstad, Washington D.C, sammen med deres børn.

Her fungerer prinsen som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché. Det skal han være indtil slutningen af 2027.

Prins Joachim tiltrådte i rollen 1. september 2023. Det skete “for at forstærke samarbejdet med USA”, lød det i udnævnelsen i foråret 2023.

Oprindeligt lød aftalen på tre år – altså frem til 2026 – dog med mulighed for forlængelse. Det gjorde man brug af tidligere på året.

Kong Frederik holder sin tale i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg klokken 18 på nytårsaftensdag.

Det bliver kongens anden nytårstale, siden han overtog tronen fra sin mor i januar sidste år.

Over 300 mennesker har mistet livet i de oversvømmelser, der har hærget Sydøstasien i en uge.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters fredag.

Indonesien har bekræftet, at 174 personer har mistet livet i landet. Thailands regering har udtalt, at mindst 145 mennesker er døde i den sydlige del af landet.

Malaysia har også været ramt af den cyklon, der har hærget landene i Sydøstasien i en uge. To personer er blevet bekræftet døde i Malaysia.

Myndigheder melder også, at 46 mennesker er blevet dræbt i Sri Lanka.

Myndighederne i de hårdt ramte lande prøver at redde strandede borgere, genoprette strøm og kommunikation samt koordinere, hvordan genopbygningsarbejdet skal foregå, når vandstanden falder.

Suharyanto, der er leder for Indonesiens katastrofeberedskab, fortæller, at der er 79 personer, der er meldt savnet, selv om regnen er stoppet. Flere tusinder af familier er samtidig blevet skilt fra hinanden, siger han.

Cyklonen “Senyar” har hærget Indonesien, Thailand og Malaysia. Cyklonen opstod i Malaccastrædet mellem Malaysia og den indonesiske ø Sumatra tirsdag.

Cyklonen, der har ramt Sri Lanka og den sydlige del af Indien, er blevet navngivet “Ditwah”. Ditwah blev registreret onsdag i Indien.

De voldsomme oversvømmelser er i Thailand blevet betegnet som en 300-årshændelse, da det er et uvejr, der statistisk kun sker én gang i løbet af 300 år.

I byen Hat Yai blev der på en enkelt dag registreret 335 millimeter nedbør, skrev BBC tidligere på ugen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke sagt mange ord efter kommunalvalget for halvanden uge siden, men fredag har den socialdemokratiske formand skrevet et længere opslag på Facebook, hvor hun deler sine tanker om Socialdemokratiets skuffende valg og årsagerne til det.

– I sidste uge fik vi åbenlyst ikke det valg, vi drømte om som socialdemokrater. Forklaringerne er mange. Hver af jer, der denne gang har ladet jeres stemme gå til et andet parti, I har sikkert jeres egen version. Jeg kan ikke svare hver enkelt, selv om jeg gerne ville, skriver Frederiksen.

Statsministeren indrømmer, at hun under valgkampen til kommunalvalget begik en fejl. Hun henviser til et interview med influencer Frede Dyrnesli, hvor hun fik sagt, at en aldersgrænse på sociale medier – nærmere bestemt TikTok i dette tilfælde – var vigtigere end stigende fødevarepriser.

– I valgkampen deltog jeg i mange interviews. Et af dem var i et format, jeg ikke havde prøvet før på sociale medier. Lidt hurtigere og skarpere. Der begik jeg en fejl om stigende fødevarepriser kontra en aldersgrænse på de sociale medier. Den har nogle af jer nævnt for mig.

– Jeg skulle have sagt, at sådan kan man ikke stille det op. For begge dele er vigtige. Det fik jeg ikke gjort i situationen. Så lad mig svare rigtigt nu: Her og nu skal danskere have styrket privatøkonomien. Det er en bunden opgave. Punktum, skriver statsministeren.

Hun skriver desuden, at der er igangsat en grundig evaluering af Socialdemokratiets valgresultat, som bød på tilbagegang og var skuffende for regeringspartiet.

– Et valgresultat som dette kalder selvfølgelig på en grundig evaluering. Den har vi sat i gang. Vi taler med vores kandidater, vi kigger ned i tallene, vi lytter ikke mindst til jer, der denne gang valgte et andet parti, og vi drøfter det i vores folketingsgruppe og hovedbestyrelse, skriver hun.

Statsministeren skriver også, at hun er modtagelig for kritik af sin rolle i tilbagegangen.

– Jeg vil gerne sige det meget klart til vores parti: Al kritik er velkommen – også af mig. Til det nytårsmøde, vi altid har i starten af et nyt år – denne gang er det 17. januar – samler vi op og konkluderer, skriver hun.

Torsdag bragte DR en historie om baglandskritik af Frederiksen som S-formand. Mediet havde foretaget en rundspørge til de socialdemokratiske byrødder.

I undersøgelsen svarer 41 socialdemokratiske byrådsmedlemmer nej til, at Frederiksen er den rette formand til at vende udviklingen frem mod folketingsvalget næste år. 130 svarer dog ja til det spørgsmål, mens 62 ikke svarer. I alt har 233 ud af 729 socialdemokratiske byrådsmedlemmer svaret.

Det fik – primært en lang række S-ministre – til at forsvare Frederiksen og lange ud efter de kritiske røster i stedet for.

På landsplan gik Socialdemokratiet 5,2 procentpoint tilbage sammenlignet med 2021-valget. Det var en tilbagegang på 156 mandater i alt, og så hjalp det ikke, at Socialdemokratiet fortsat er landets største parti kommunalt. I 87 af 98 kommuner oplevede partiet tilbagegang.

– Er fødevarepriser og et fejlslagent interview så den primære forklaring på valgresultatet? Så langt fra. Men jeg tror på, at det er én af de mange årsager, der er. Jeg vil i hvert fald være varsom med at konkludere for hurtigt.

– I en valgkamp taler vi politikere meget. Nu er det tid til at lytte. Og overveje, hvad vi socialdemokrater skal gøre bedre for igen at vinde flere danskeres tillid, skriver Frederiksen.

Efter sidste uges valg står Socialdemokratiet til 26 borgmesterposter. I Odsherred Kommune er der fortsat ikke sat navn på en borgmester. Men Socialdemokratiet blev overhalet af Venstre, som aktuelt står til 40 borgmesterposter.

Enken efter Bandidos-præsidenten Michael “Kok” Rosenvold har fredag i Københavns Byret bedt en dommer om at stoppe udgivelsen af en bog om rockerens liv.

Enken er dog ikke selv mødt op til retsmødet.

En advokat taler på hendes vegne og anmoder dommeren om at nedlægge et foreløbigt forbud mod udgivelsen af bogen “Kok – Bandidos-præsidenten og det forbudte broderskab”.

Dommeren vil afsige kendelse mandag klokken 13. På det tidspunkt vil bogen imidlertid allerede være i handlen. Som planlagt vil den være til salg fra mandag morgen, oplyser en forlagsdirektør efter retsmødet fredag eftermiddag.

Bag bogen står journalist og forfatter Camilla Marie Nielsen. Blandt andet på baggrund af langvarige interview med Michael Rosenvold beretter hun om hans liv i rockerverdenen. Rosenvold, der blev 57 år, var præsident for Bandidos i Europa.

En aftale om bogudgivelsen blev indgået i august 2024. Men Rosenvold afgik ved døden 3. april i år, midt under anklagemyndighedens sag mod Bandidos om opløsning af gruppen.

Enkens advokat, Line Forsberg Pointinger, hævder, at forlaget Impact Press – Momenta både har krænket ophavsretten og en aftale.

Den 20. november skrev enken til forlaget, at hun ønsker udgivelsen standset.

Det begrundede hun blandt andet med, at advokat Michael Juul Eriksen ikke som oprindeligt aftalt havde gennemlæst manuskriptet.

– Michael Rosenvold har aldrig godkendt værket, siger advokat Pointinger i retsmødet.

Ifølge en forlagsaftale var Rosenvold medforfatter, og med udgivelsen krænkes hans – og nu enkens – ophavsret.

Samtidig er der tale om bristede forudsætninger, mener enkens advokat. Ifølge aftalen skulle præsidenten nemlig faktatjekke citater, ligesom advokaten for Bandidos som nævnt skulle tjekke manuskriptet.

Men forlagets advokat, Rasmus Vang, afviser alle påstande. Bogen er ikke et fællesværk, og man kan ikke aftale sig til at opnå ophavsret. De kontrolmekanismer, som fremgår af den oprindelige aftale, kan ikke nedarves.

– Kun Rosenvold selv kan faktatjekke sine udtalelser, den ret kan arvinger ikke indtræde i, lyder det blandt andet.

Der er trykt 2000 eksemplarer i første oplag, og forlaget skønner at ville tabe næsten 1,3 millioner kroner ved et forbud. Derfor skal enken stille det beløb som sikkerhed ved et forbud, mener advokaten.

I en pressemeddelelse til flere medier oplyser Bandidos MC Europe, at “klubbens PR-team modtog en kopi af manuskriptet for få dage siden.”

Bandidos forsikrer i meddelelsen, at man ikke på nogen måde har påvirket, presset eller forsøgt at styre familiens beslutning.

I fredagens retsmøde oplyser forlagets ene direktør, Olav Skaaning Andersen, at han på Rungsted Havn sidste sommer mødtes med Rosenvold om bogprojektet.

– Han sagde, at han havde afklaret det med sit bagland, oplyser direktøren.

Rockeren var tilfreds med udsigten til et kontant udbytte af samarbejdet.

– Han kunne godt se nogle muligheder i det, også fordi han kunne tjene penge på bogen, forklarer direktøren om samtalen.

Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU om at få briterne med i den europæiske forsvarsfond Safe er brudt sammen.

Det siger Storbritanniens minister med ansvar for samarbejde med EU, Nick Thomas-Symonds.

Fonden skal give EU-landene muligheden for at optage billige lån til oprustning i forsvaret.

På sigt skulle Storbritannien også være med, men sådan bliver det altså ikke i første omgang, siger Nick Thomas-Symonds.

– Det er skuffende, at det ikke er lykkedes os at færdiggøre drøftelserne om britisk deltagelse i den første runde af Safe. Men den britiske forsvarsindustri vil stadig kunne deltage i projekter gennem Safe på de vilkår, der gælder for tredjelande, siger han.

Ministeren tilføjer, at Storbritannien ikke vil skrive under på noget, hvis det ikke kan betale sig for landet.

– Forhandlingerne skete i god tro, men vores standpunkt har hele tiden været klart: Vi vil kun skrive under på aftaler, der er i vores nationale interesse og kan betale sig økonomisk, siger Nick Thomas-Symonds.

Han uddyber ikke umiddelbart, hvorfor aftalen ikke var fordelagtig nok for Storbritannien.

Fondens 150 milliarder euro – over 1100 milliarder kroner – skal primært gå til investeringer i Europa.

Hvis man låner penge til forsvarsindkøb fra Safe, må det maksimalt være 35 procent af pengene til komponenter, der går til lande uden for EU.

Ukraine deltager i fonden og er derfor ikke omfattet af det krav.

Men britiske forsvarsvirksomheder risikerer altså at få færre ordrer i bogen, end der var udsigt til, før forhandlingerne faldt sammen.

Fra EU’s side lyder det fra en talsperson for EU-Kommissionen, at forhandlingerne har været intense og konstruktive.

Talspersonen afviser dog at kommentere nærmere på, hvad der er sket i forhandlingerne.

– Vi er selvfølgelig stadig fuldt opsat på at levere på vores ambitiøse britisk-europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, siger talspersonen til Reuters, som ikke personens navn.

Det er ikke mindst krigen i Ukraine, som har fået EU og Storbritannien til at nærme sig hinanden igen, efter at briterne i 2020 forlod unionen.

Da de to parter i foråret blev enige om at samarbejde endnu tættere om forsvar, blev det set som et tegn på, at forholdet var ved at være genoprettet.

Derfor er det også et stort tilbageslag, at forhandlingerne om Safe-fonden ikke er gået som håbet, skriver Reuters.

Reuters

Tre mænd i 20’erne er fredag blev dømt for mere end 300 forhold af bedrageri af Retten i Odense.

TV 2 Fyn skriver, at de tre mænd på henholdsvis 26, 22 og 29 år, samlet skal have forsøgt at svindle for over 20 millioner kroner.

26-årige Simon Sebastian Hesselberg og 22-årige Kevin Momeni-Ghehi Sevik er begge idømt seks års fængsel.

Kevin Momeni-Ghehi Sevik er desuden blevet udvist af Danmark med et indrejseforbud i 12 år.

29-årige Nicklas George Peter Langton er blevet idømt fem et halvt års fængsel ifølge TV 2 Fyn.

Mændenes fremgangsmåde var beskrevet i det 49 sider lange anklageskrift, som Ritzau har set.

Ifølge tiltalen lykkedes det mændene at slippe afsted med omkring halvdelen af indkøbene.

Mændene bestilte varer på kredit i en række virksomheders navne, hvorefter det lykkedes dem at få leveret en stor del af varerne til adresser, hvor de kunne afhente dem efterfølgende.

Uden at betale en krone.

Varerne skulle efterfølgende sælges videre.

Specialanklager Daniel Dokkedahl har tidligere fortalt til Ritzau, at det ikke er lykkedes for Fyns Politi at beslaglægge særligt mange af varerne.

De fleste varer er solgt videre via Facebook eller internt i mændenes netværk, lød det.

Svindelnummeret foregik fra oktober 2019 til marts 2024, og der blev bestilt varer hos en lang række forretninger.

TV 2 Fyn skriver, at i alt 12 personer blev anholdt i relation til bedragerisagen i 2024.

Ifølge mediet mener politiet, at de nu dømte mænd kunne beholde noget af fortjenesten selv, imens størstedelen blev sendt til bagmænd i udlandet.

Simon Sebastian Hesselberg og Kevin Momeni-Ghehi Sevik udbad sig begge betænkningstid i forhold til en anke af dommen.

Det har de 14 dage til at beslutte.

Den 29-årige dømte ankede på stedet ifølge TV 2 Fyn.

Fem socialdemokrater er med i afstemningen, når der på mandag afholdes et ekstraordinært delegeretmøde hos Socialdemokratiet i København. Her skal partiets kommende fagborgmester i kommunen vælges.

Fem socialdemokratiske medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, Andreas Keil, Laura Rosenvinge, Mette Reissmann, Lars Aslan Rasmussen og Yildiz Akdogan, ønsker alle at få posten som beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester.

Det oplyser Niels E. Bjerrum (S), politisk ordfører og medlem af Københavns Borgerrepræsentation, til Ritzau.

Posten som fagborgmester blev ledig, da ellers nyvalgte Pernille Rosenkrantz-Theil (S) valgte at sige helt farvel til politik kort efter kommunalvalget 18. november.

Ulla Krag (S), der også er nyvalgt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, meldte fredag morgen ud, at også hun ønskede posten.

Ulla Krag kunne imidlertid ikke finde en kreds, der ville opstille hende, så hun er ude af billedet.

Afstemningen på mandag kommer til at foregå på den måde, at de delegerede ved det ekstraordinære møde i første runde kan stemme på en af de fem kandidater.

– Hvis ingen af de fem kandidater opnår over 50 procent af stemmerne, så er der en anden runde med de to kandidater, der opnår flest stemmer, hvor man stemmer om dem. Og det er så den kandidat, der får flest stemmer, som udpeges, siger Niels E. Bjerrum.

Antallet af delegerede afhænger af, hvor mange medlemmer de ni kredse har hos Socialdemokratiet i København.

– Der er alt fra kredse med seks-syv repræsentanter til ni-ti repræsentanter. Det er baseret på, hvor mange medlemmer der er i kredsen, siger han.

Der er også andre, der har stemmeret. Blandt andre de socialdemokratiske medlemmer af Borgerrepræsentationen samt repræsentanter fra DSU København og Frit Forum, som er en socialdemokratisk studenterorganisation.

På tirsdag, dagen efter valget, sætter Socialdemokratiets otte medlemmer af Borgerrepræsentationen sig sammen ved et møde.

Her fordeler de blandt andet posterne som politisk ordfører, gruppeformand samt diverse udvalgsposter i kommunen.

Over 70 haj- og rokkearter skal beskyttes bedre.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den internationale konvention CITES, der kontrollerer den internationale handel med vilde dyr og planter, øger beskyttelsen. Det kalder flere miljøforkæmpere en “historisk sejr”, skriver AFP.

Underskriverne af konventionen støtter øgede handelsrestriktioner under forhandlinger i Usbekistan fredag.

Miljøforkæmpere og eksperter mener, at hajer og rokkearter udsættes for stigende pres fra især overfiskeri og i mindre grad klimaændringer.

Seniorprojektleder hos Den Internationale Fond for Dyrevelfærd Barbara Slee er glad for, at det er lykkedes at øge beskyttelsen for dyrene.

– Videnskabelige data viser tydeligt, at hajer skal behandles som et naturbeskyttelsesspørgsmål og ikke som en fiskeressource, siger hun til AFP.

Reglerne i CITES er forskellige, alt efter hvor truede arterne er. De opdeles i tre lister, hvor den første liste omfatter arter, som er stærkt truet af handel. I denne liste er handel som udgangspunkt forbudt.

Fredagens beslutninger flytter hvalhajer, mantarokker og djævlerokker til den første liste. Torsdag skete det samme for den oceaniske hvidtippede haj, der er en truet dyreart.

Nogle af arterne er tilføjet til den anden liste, hvilket inkluderer dyrearter, som er i fare for at blive truet af handel. I denne liste er handel kun tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.

Glathajer blev inkluderet på den anden liste. Disse arter bliver ofte fanget for deres kød.

Den øgede beskyttelse af hajer blev vedtaget uden protester, skriver AFP.

Ifølge IUCN, der er en international naturbeskyttelsesorganisation, er over en tredjedel af haj- og rokkearter truede dyrearter.

I Danmark har konventionen været gældende siden 1977.

Ifølge CITES er konventionen gældende i 185 lande.

Da en 55-årig mand gik tur med sin hund en tidlig januarmorgen i 2021, blev han ramt af flere skud.

Offeret blev ramt af skud både i mave, ryg, ben og arm, og han kom i livsfare.

Fredag har Retten i Glostrup fundet fem mænd, som på gerningstidspunktet havde forbindelser til den forbudte rockerklub Bandidos, skyldig i drabsforsøget.

Det oplyser retten på sin hjemmeside.

De tiltalte troede ifølge retten fejlagtigt, at manden var tilknyttet banden NNV, og de skød efter ham som et led i en konflikt med NNV-rivalerne.

Retssagen, hvor i alt ni mænd sidder på anklagebænken, er blevet døbt “Operation Blast” af politiet.

Otte af de tiltalte var ifølge Retten i Glostrup Bandidos-rockere, da konflikten stod på.

Flere af dem havde fremtrædende roller i rockerklubben.

Et nævningeting har også fundet otte af de tiltalte skyldige i et andet drabsforsøg.

Retten er nået frem til, at de tiltalte planlagde at skyde en teenagedreng, som de mente havde tilknytning til et ledende medlem i NNV.

Først skal de have forsøgt at lokke drengen og en anden i baghold ved at få dem til at levere narko. Siden forsøgte gruppen af mænd at finde drengene et sted, hvor de solgte narko.

Men planen mislykkedes, da det ikke var muligt at finde det tiltænkte offer.

Fire af mændene blev ifølge SN.dk frifundet for et tredje drabsforsøg, som også var en del af sagen.

To af dem blev dog fundet skyldige for at være involveret i drabsforsøget på hundelufteren, skriver mediet.

Retsvæsenet har i forvejen set på det, som muligvis er modpartens side af sagen.

I juni dømte Københavns Byret ni mænd, som har haft en relation til NNV, for deres rolle i drabsplaner imod Bandidos-medlemmer under konflikten.

Den sag har politiet kaldt “Operation Bronco”.

Konflikten mellem Bandidos og NNV brød ud, efter at Cem Kaplan, der havde tilknytning til NNV, blev skudt og dræbt.

Bandidos-rockeren Jess Brønnum blev siden idømt fængsel på livstid for drabet.

Flere af de tiltalte blev også kendt skyldige for eksempelvis besiddelse af skydevåben, oplyser retten.

Retten i Glostrup ventes at udmåle straffen 5. december.

Ti mennesker er blevet dræbt af israelske soldater i den syriske by Beit Jinn.

Det meddeler syriske statsmedier.

Selv har det israelske militær sagt, at det har gennemført en operation i byen natten til fredag for at anholde medlemmer af en militant, islamistisk gruppe.

Fem soldater blev såret i aktionen, siger militæret.

Af det syriske udenrigsministerium kaldes hændelsen en krigsforbrydelse, skriver AFP.

– Syrien fordømmer den ulovlige aggression, lyder det i en meddelelse fra ministeriet.

Det tilføjer, at handlingerne i Beit Jinn har til hensigt at skabe konflikt i regionen.

Ifølge de syriske myndigheder var der kvinder og børn blandt de dræbte.

– Det er en krigsforbrydelse, skriver ministeriet.

Det statsejede nyhedsbureau Sana har skrevet, at to børn er døde.

Israel har jævnligt opereret i det sydlige Syrien i det seneste år. Begrundelsen fra Israel er, at militæret skal holde militante væk fra grænseområder, hvor israelere opholder sig.

Under aktionen natten til fredag anholdte militæret to personer, som det mistænker for at være medlemmer af den islamistiske gruppe Jamaa Islamiya. Ifølge militæret var gruppen ved at udvikle terrorplaner mod civile israelere.

– Flere terrorister blev elimineret, siger det israelske militær om operationen.

Sana melder, at Israel iværksatte et luftangreb mod landsbyen. Det skete klokken 03.40 ifølge nyhedsbureauet.

Israel har i mange år haft en tilstedeværelse i det sydlige Syrien. I 1981 annekterede Israel Golanhøjderne i Syrien, og efter at præsident Bashar al-Assad sidste år blev styrtet af oprørerne, har Israel skruet yderligere op for sine militære operationer i Syrien.

Israel har givet udtryk for mistillid til den nye ledelse i Syrien med præsident Ahmed al-Sharaa i spidsen.

Han har tidligere været medlem af al-Qaeda, men har efter magtovertagelsen sagt, at Syrien ikke udgør nogen trussel for lande i hverken regionen eller resten af verden.

Reuters

De studerende på læreruddannelsen på Frederiksberg vil besætte skolen fra mandag til fredag i den kommende uge.

Det skriver B.T., der er kommet i besiddelse af en besked, som eleverne har sendt til skolens ledelse. Ritzau har også set beskeden.

Besættelsen sker, i protest mod at Københavns Professionshøjskole vil lukke skolen på Frederiksberg på grund af et faldende ansøgertal.

Ifølge Asger Kjær Sørensen, der er lærerstuderende og talsperson for besættelsen, blev beslutningen taget på et møde torsdag aften.

– Vi har afholdt en afstemning på krisemødet i går, hvor der var overvældende flertal for at gennemføre en besættelse, siger han til Ritzau.

– Vi var omkring 250 til selve mødet, og dem, der ikke var til stede, havde mulighed for at stemme online.

Campus Nyelandsvej skal efter planen lægges sammen med den anden læreruddannelse i København. De skal samles på Vesterbro i Campus Vesterbro.

Det samlede antal lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole er faldet over 27 procent på syv år. På Frederiksberg alene er antallet faldet knap 40 procent.

I 2018 var der i alt 3657 lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole. Heraf var 1065 studerende indskrevet på uddannelsen på Campus Nyelandsvej.

Syv år senere – i 2025 – er det samlede antal lærerstuderende på professionshøjskolen faldet til 2646. Heraf læser 648 på Frederiksberg.

Lukningen af Campus Nyelandsvej skal godkendes i Københavns Professionshøjskoles bestyrelse, før det indstilles til regionsrådet.

Det sker på et bestyrelsesmøde den 9. december.

Asger Kjær Sørensen siger, at besættelsen finder sted, i afmagt over at professionshøjskolen har meddelt indstillingen om lukning med kort varsel.

I øvrigt har man ifølge ham formået at knække den faldende ansøgerkurve på Frederiksberg.

– Fra sidste år og til i år var der en stigning på otte procent af ansøgere, siger han.

Eleverne har løbende en dialog med ledelsen på professionshøjskolen. Men Asger Kjær Sørensen ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt ledelsen er lydhør over for elevernes kritik.

– Vores dialog foregår mellem os og ledelsen, siger han.

Der har ligget en læreruddannelse på Frederiksberg siden 1919, hvor Frederiksberg Seminarium blev oprettet.

Efter ophold på forskellige adresser fik seminariet i 1934 adresse på Nyelandsvej.

En decembernat sidste år blev en 19-årig mand overfaldet i Aarhus med både kniv, økse og macheter.

Overfaldet kostede ham livet, og fredag morgen er fire unge mænd blevet idømt samlet 34 års fængsel i sagen.

Det skriver TV 2 Østjylland og Aarhus Stiftstidende.

28-årige Mahad Jama Isak, som er fundet skyldig i drab, er idømt 12 års fængsel ved Retten i Aarhus.

De resterende tre tiltalte er alle fundet skyldige i vold med døden til følge.

To 21-årige mænd – Abdiasis Jama og Salahudin Abdi – får begge otte års fængsel.

Den sidste tiltalte, en 18-årig mand, som var 17 år på gerningstidspunktet, får seks års fængsel for vold med døden til følge, skriver de to medier.

Sagen har kørt som en nævningesag, som har været behandlet i Retten i Aarhus’ store retssal på Paludan-Müllers Vej.

TV 2 Østjylland beskriver, at der på alle retsdage har været et stort politiopbud og mange politifolk til stede.

Drabet skete 15. december 2024, en halv times tid efter at klokken havde rundet midnat, da den 19-årige blev overfaldet af en gruppe personer foran en opgang på Reginehøjvej i Aarhus N.

Slag, spark og knivstik regnede ned over den unge mand, som pådrog sig adskillige alvorlige læsioner, der er beskrevet i sagens anklageskrift.

Pulsårer i bugregionen blev ødelagt, det ene skinneben blev knust, og den ene hofte fik et brud, lyder det i beskrivelsen af mandens skader.

Ud over fængselsstraffene til de fire unge har Retten i Aarhus også udvist Abdiasis Jama og Mahad Jama Isak.

Tre af de unge mænd blev anholdt i dagene efter drabet.

Den 18-årige blev først anholdt af Københavns Vestegns Politi i Brøndby i maj måned i år.

Alle fire mænd har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke, skriver Aarhus Stiftstidende.

Både de dømte og anklagemyndigheden har to uger til at afgøre, om sagen skal for Vestre Landsret.