Seneste nyheder

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødes mandag med den britiske premierminister, Keir Starmer, den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i London.

Det fremgår af et opslag fra Macron på X.

De fire ledere skal “gøre status sammen om situationen og de igangværende forhandlinger som led i den amerikanske mægling”, skriver Macron.

– Vi må fortsætte med at lægge pres på Rusland for at tvinge det til fred, understreger den franske præsident i sit opslag.

– Ukraine kan regne med vores urokkelige støtte. Det er hele meningen med den indsats, vi har ydet som en del af koalitionen af frivillige.

– Vi vil fortsætte indsatsen sammen med amerikanerne for at give Ukraine sikkerhedsgarantier, uden hvilke der ikke vil være en robust og varig fred. For det, der står på spil i Ukraine, er også hele Europas sikkerhed, skriver Macron.

Han fordømmer samtidig de russiske angreb, der har ramt Ukraine natten til lørdag.

Tidligere lørdag meddelte Zelenskyj, at Rusland igen har angrebet Ukraines civile infrastruktur, denne gang med over 650 droner og 51 missiler.

– Ruslands mål er at påføre millioner af ukrainere lidelse, og de synker så dybt, at de affyrer missiler mod fredelige byer på Sankt Nikolaus dag, skriver Zelenskyj på sociale medier med henvisning til den dag, der i mange lande markerer julens begyndelse.

Det er samtidig den dag, hvor Ukraine hylder sine væbnede styrker.

Imens er ukrainske og amerikanske repræsentanter for tredje dag i træk samlet til forhandlinger i Miami i USA lørdag.

Her har præsident Donald Trumps særlige udsending Steve Witkoff og Trumps svigersøn Jared Kushner holdt møder med ukrainske repræsentanter.

Tirsdag var Witkoff og Kushner i Moskva, hvor de mødtes med den russiske præsident, Vladimir Putin.

De skulle drøfte den fredsplan, USA har fremlagt. Rusland har afvist dele af det amerikanske udspil.

– Begge parter var enige om, at reel fremgang hen mod en aftale afhænger af Ruslands vilje til at udvise seriøst engagement i en langsigtet fred, herunder skridt i retning af nedtrapning og et stop for myrderierne, skrev Witkoff fredag på X.

Oppositionsleder i Venezuela María Corina Machado kommer til Oslo for at modtage Nobels fredspris næste uge.

Det siger direktør for Nobelinstituttet Kristian Harpviken til NRK.

– Jeg har snakket med fredsprisvinderen senest i nat, og hun kommer til Oslo næste uge, siger Harpviken.

Machado, som har levet i skjul siden 2024, er blevet advaret om, at hun vil blive anset som landflygtig, hvis hun forlader Venezuela. Advarslen kom fra Venezuelas statsadvokat, Tarek Saab.

Blandt andet derfor har der været usikkerhed om Machados deltagelse ved ceremonien i Norge.

Harpviken ønsker ikke at give garantier, men siger, at det er “så sikkert, som det kan blive”, at oppositionslederen deltager. Han ønsker ikke at komme med yderligere detaljer af hensyn til sikkerhedssituationen.

Det var i oktober, at det blev meddelt, at Machado bliver dette års modtager af fredsprisen.

58-årige Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der står i opposition til præsident Nicolás Maduro, som har regeret landet siden 2013.

Maduro blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

Præsidentvalget i Venezuela fandt sted 28. juli sidste år. Machado, der oprindeligt var tænkt som oppositionens præsidentkandidat, fik forbud af myndighederne mod at stille op. Edmundo González Urrutia blev i stedet oppositionens kandidat.

Landets valgmyndighed meddelte efter valget, at præsident Nicolás Maduro var blevet genvalgt med 51 procent af stemmerne.

Både FN, EU, USA og en række sydamerikanske lande har dog udtrykt kritik af stemmeoptællingen.

Tower of London er lørdag formiddag blevet lukket for offentligheden.

Det sker, efter at fire aktivister har kastet mad på en udstillingsmontre med den britiske statskrone Imperial State Crown, der er blandt kronjuvelerne.

Det oplyser britisk politi ifølge BBC.

– Politiet blev tilkaldt klokken 9.48 til Tower of London efter anmeldelser om skade på en montre, siger en talsperson for politiet.

De fire aktivister er blevet anholdt og er mistænkt for ulovligt at have beskadiget en andens ejendom, lyder det fra politiet.

Aktivisterne smurte blandt andet æbletærte og den engelske vaniljecreme kaldet “custard” på glasmontren, skriver avisen Daily Mail.

Aktivisterne tilhører gruppen “Take back Power”, der blandt andet kræver en højere beskatning på de rigeste englændere.

Gruppen har i et opslag på det sociale medie X lagt en video op af hændelsen.

– Demokratiet er smuldret. Milliardærer køber politisk indflydelse, mens hjemløse dør på gaden, skriver gruppen i opslaget.

Aktivistgruppen kræver også et permanent parlament for borgerne – et “House of the People”.

Imperial State Crown blev blandt andet brugt under kroningen af kong Charles.

Den består af en ramme af guld med 2868 diamanter, 269 perler, 17 safirer og 11 smaragder, skriver Sky News.

Den blev fremstillet i 1937 som erstatning for en tidligere krone, som dronning Victoria har haft på.

Den danske svømmer Helena Rosendahl Bach er i sikker stil semifinaleklar i 200 meter butterfly ved kortbane-EM i polske Lublin.

Danskeren var hurtigst af alle i de indledende heats lørdag formiddag, da hun tilbagelagde distancen i 2 minutter og 6,12 sekunder. Det var 0,14 sekunder hurtigere end den næsthurtigste.

200 meter butterfly er favoritdisciplinen for Rosendahl Bach, der tidligere har høstet mesterskabsmedaljer på både kort- og langbane på distancen.

I semifinalerne får hun dansk selskab i form af Kamma Rasmussen, der var 15.-hurtigst blandt de 16 svømmere, der stillede til start i de indledende heats.

Der var flere danskere, der lørdag formiddag indløste semifinalebilletter.

I 50 meter ryg for herrer var Robert Pedersen tredjehurtigst i de indledende heats, mens både Martine Damborg og Victoria Bierre svømmede sig i semifinalen på samme distance for kvinder.

18-årige Martine Damborg har været den helt store danske åbenbaring ved denne uges kortbane-EM, hvor hun har høstet hele to guldmedaljer i henholdsvis 50 meter butterfly og 100 meter butterfly.

Hun formåede dog lørdag ikke at svømme sig videre fra de indledende heats i 50 meter fri.

Over 900 mennesker har mistet livet i oversvømmelser og jordskred alene i tre provinser på øen Sumatra i Indonesien.

Det fremgår af et opdateret dødstal fra landets katastrofemyndigheder lørdag.

410 mennesker savnes fortsat.

Det var tilbage i november, at voldsomme regnmængder udløste meget omfattende oversvømmelser i Syd- og Sydøstasien.

Men dødstallet stiger fortsat. På tværs af fem lande, som blev påvirket af oversvømmelser, var dødstallet fredag på 1750 ifølge nyhedsbureauet AFP.

I Aceh Tamiang-regionen på nordøstkysten af Sumatra måtte overlevende lørdag gå i over en time for at nå frem til et center for uddeling af nødhjælp.

På vejen kæmpede de sig forbi træstammer, som lå spredt, og biler, der var vendt på hovedet, fortæller de til nyhedsbureauet Reuters.

Den 14-årige kostskoleelev Dimas Firmansyah siger, at det i en periode var umuligt at komme væk fra Aceh Tamiang. Sammen med andre elever måtte han blive på skolen i en uge.

De skiftedes til at lede efter mad og måtte koge og drikke vandet fra oversvømmelserne.

– Vi blev der i omkring en uge, siger Dimas og opfordrer regeringen til at komme ud til området og se ødelæggelserne.

Lokale embedsmænd på Sumatra har opfordret den nationale regering i hovedstaden Jakarta til at erklære national krisetilstand. Det ville give mulighed for at frigive flere midler.

Tidligere på ugen sagde præsident Prabowo Subianto dog, at situationen var under bedring. De nuværende tiltag var tilstrækkelige, lød vurderingen.

Det er en kombination af flere tropiske storme og monsunsystemer, der har ført til oversvømmelser i Sri Lanka, Indonesien, Thailand, Malaysia og Vietnam.

Dødstallet i Indonesien er det højeste i en naturkatastrofe i landet, siden et stort jordskælv og en efterfølgende tsunami i 2018 dræbte over 2000 mennesker på øen Sulawesi.

Reuters

11 personer er dræbt i et skyderi på et hostel i Sydafrikas hovedstad Pretoria.

Det oplyser sydafrikansk politi ifølge AFP.

Blandt ofrene er et treårigt barn. Også en 12-årig og en 16-årig er blevet dræbt.

Ti personer døde på stedet, mens en person afgik ved døden på et hospital i nærheden.

I alt 25 personer er blevet skudt, og 14 er indlagt på hospitalet.

Skyderiet fandt sted lørdag nat, hvor tre bevæbnede personer gik ind på et hostel og affyrede skud mod en stor gruppe personer.

Motivet er stadig ukendt, og der er ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, oplyser politiet.

– Jeg kan bekræfte, at 25 personer er skudt. En meget uheldig hændelse, siger Athlenda Mathe, der er talsperson for politiet.

Ifølge politiet skete skyderiet på et sted, hvor der blev solgt alkohol ulovligt.

– Vi har en alvorlig udfordring, når det kommer til disse ulovlige beværtninger, der ikke har en bevilling, siger Athlenda Mathe.

Talspersonen tilføjer videre ifølge The Guardian, at der har været lignende skyderier på andre beværtninger, der ulovligt sælger alkohol.

Sydafrika har en af de højeste drabsrater i verden.

Omkring 63 mennesker blev dræbt hver dag fra april til september, skriver AFP.

Der har også været flere lignende skyderier i landet for nylig.

I oktober blev to teenagere dræbt, og flere blev såret, i et banderelateret skyderi i Johannesburg.

I maj blev otte dræbt i et skyderi på et værtshus i byen Durban, der ligger i den sydøstlige del af landet.

Dyrenes Beskyttelses forslag om at overvåge grisestalde døgnet rundt, vil ikke bidrage til grisenes velfærd.

Det mener Jeppe Bloch Nielsen, der er formand for Danske Svineproducenter.

– Mig bekendt kan et kamera ikke behandle eller tage hånd om eller tage stilling til et sygt dyr. Det er der trods alt stadig et menneske, der skal, siger han til Ritzau.

Han mener også, at der er problemer i forhold til at overholde GDPR-lovgivning, når man skal filme medarbejdere, ligesom at det ifølge ham er kompliceret at sætte kameraer op i et staldmiljø.

Forslaget fra Dyrenes Beskyttelse kommer i kølvandet på en TV 2-dokumentar, som blev sendt i slutningen af november.

Den har på ny rettet fokus på grisene i det konventionelle landbrugs velfærd.

Ifølge LandbrugsAvisen politianmeldte Jeppe Bloch Nielsen TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet forud for udsendelsen.

Det skyldes, at dokumentarholdet ville bruge skjulte optagelser, som aktivister havde optaget.

Dokumentaren blev sendt i en revideret udgave, da Retten i Odense nedlagde fogedforbud mod at vise de skjulte optagelser.

– Det er ikke for at rende fra, at vi skal have styr på vores dyr. Det skal vi selvfølgelig, og det mener jeg også, at vi har, lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen.

Ifølge formanden findes der i dag problemer med omkring 12 til 16 ud af hver 100.000 kontrollerede dyr.

Konkret foreslår Dyrenes Beskyttelse, at grisestaldene skal overvåges døgnet rundt, og at optagelserne skal lagres hos en ekstern tredjepart.

Her fra skal myndighederne have mulighed for at indhente optagelser til stikprøver.

Dyrenes Beskyttelse vil også sætte sensorer op, der skal overvåge temperaturer, luftkvalitet og vandingssystemer.

Men ifølge Jeppe Bloch Nielsen er det værktøjer, som han som landmand allerede bruger i sin hverdag.

Han er også kritisk over for, at både Dyrenes Beskyttelse og dokumentaren fokuserer på konventionelt landbrug og ikke også beskæftiger sig med det økologiske landbrug.

En 30-årig kvinde varetægtsfængsles i forbindelse med et drab tidligere på året, hvor en polsk mand blev fundet død i en kloak.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Svith Poulsen til Ritzau.

I slutningen af februar blev en 26-årig polsk mand fundet død i en kloak i Harlev, som ligger vest for Aarhus.

Politiet mener, at der er tale om et drab, og siden maj har to personer været sigtet og varetægtsfængslet i sagen.

Det drejer sig om en 41-årig polsk mand og en 30-årig dansk kvinde.

Begge er sigtet for på et ukendt tidspunkt og sted inden 7. februar 2025 ved brug af kniv og pistol at dræbe den 26-årige polske mand.

Drabet skal være sket i forening og efter forudgående aftale – muligvis med flere ukendte gerningsmænd.

Både manden og kvinden er også sigtet for usømmelig omgang med lig.

Der er tale om den samme 30-årige kvinde, som lørdag blev fremstillet i et grundlovsforhør, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Kvinden blev ifølge Århus Stiftstidende løsladt fredag, efter at sagen blev kæret til landsretten.

Men umiddelbart efter løsladelsen blev hun anholdt igen i samme sag.

Det skete på baggrund af nye oplysninger i efterforskningen, oplyser Østjyllands Politi, der dog ikke vil gå nærmere ind i, hvilke oplysninger der er tale om.

Sigtelserne mod kvinden lyder fortsat på manddrab og usømmelig omgang med lig. Hun nægter sig skyldig og vil efter lørdagens fængsling igen have landsretten til at tage stilling til, om hun kan komme på fri fod, fortæller vagtchef Peter Svith Poulsen.

I Retten i Aarhus blev kvinden fremstillet for lukkede døre, selv om anklagemyndigheden ville have dobbeltlukkede døre.

Med lukkede døre læses sigtelsen op, ligesom en forsvarer kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen. Offentligheden forhindres dog i at høre nærmere om sagens beviser.

Når der er dobbeltlukkede døre, afskæres offentligheden også fra at få at vide, hvad den mistænkte er sigtet for.

Motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix er blevet kørt for sidste gang.

Det skriver arrangøren i en pressemeddelelse.

– I mange år har det krævet utrolig meget at få lov at gennemføre løbet. Samarbejdet med myndighederne har overordnet set været rigtig godt, men til tider også slidsomt, udtaler direktør Jac Nellemann i meddelelsen.

Han siger videre, at arrangøren har været udfordret, når de skulle forhandle løbsgodkendelser.

Direktøren tilføjer i pressemeddelelsen, at man “skal stoppe, mens legen er god.”

Jac Nellemann er selv tidligere professionel racerkører, og han var den anden dansker, som deltog i Formel 1.

– Der er sket meget gennem løbets historie, som vi nu skal tage hensyn til – bytrafik og bæredygtighed er blevet varme temaer, som både politikere og borgere har en holdning til, siger direktøren.

Han understreger, at arrangørerne også har holdninger til det, men at de gerne vil lægge kræfter i løbet.

Copenhagen Historic Grand Prix blev afholdt for første gang i 1996 omkring Christiansborg.

I mange år er det afholdt i området omkring Bellahøj i København. Ifølge arrangørerne plejer det at trække omkring 40.000 tilskuere.

Prins Joachim har været protektor for løbet.

Ifølge Bilmagasinet skal arrangørerne søge om en løbstilladelse hos Københavns Kommune.

Mediet skriver, at kommunen endnu ikke har svaret på ansøgningen om et løb i 2026.

Fire civile er blevet dræbt, i forbindelse med at der er blevet skudt ved en grænseovergang mellem Pakistan og Afghanistan.

Det oplyser en afghansk embedsmand ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

Fire andre er blevet såret.

De to lande indgik en våbenhvile efter flere angreb i oktober. Men situationen er stadig anspændt, og det er trods flere forhandlingsrunder ikke lykkedes at nå frem til en varig fredsaftale.

Nu beskylder parterne hinanden for et uprovokeret angreb.

– Desværre begyndte pakistanerne til aften at angribe Afghanistan i Kandahar, og Det Islamiske Emirats styrker blev tvunget til at svare igen, siger Zabihullah Mujahid, som er talibanregeringens talsmand, på X.

Talibanregeringen har erklæret, at Afghanistans officielle navn er Det Islamiske Emirat Afghanistan.

Pakistan siger, at det var Afghanistan, der skød først.

– For kort tid siden greb det afghanske talibanregime til uprovokeret beskydning, siger Mosharraf Zaidi, som er talsmand for Pakistans premierminister, på X.

Sidste weekend afsluttede nabolandene en ny forhandlingsrunde.

Den førte ikke til noget gennembrud, men de blev enige om at holde fast i våbenhvilen.

Centralt i striden står, at Pakistan beskylder de afghanske myndigheder for at tillade militante med base i Afghanistan at udføre angreb i Pakistan.

Talibanstyret har afvist beskyldningerne og siger, at det ikke kan stå til ansvar for sikkerhedssituationen i Pakistan.

Adskillige blev dræbt under sammenstødene i oktober. Det var de værste, siden Taliban kom til magten i Afghanistan igen i 2021.

AFP

Dyrenes Beskyttelse foreslår at indføre videoovervågning døgnet rundt i de danske svinestalde.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Forslaget skal gøre det nemmere at dokumentere, hvis grise behandles dårligt i industrilandbruget, lyder det.

– Dokumentation kan vise os, hvor det går galt, men den kan ikke i sig selv sikre grisene et godt liv. Det er en kortsigtet løsning, som løser et aktuelt problem, men i virkeligheden skal der en mere grundlæggende omstilling af svineproduktionen til, siger dyrlæge Birgitte Iversen Damm fra Dyrenes Beskyttelse i pressemeddelelsen.

Dyrenes Beskyttelse foreslår også, at der skal sættes sensorer op. De skal blandt andet overvåge temperaturen.

Optagelserne skal ifølge forslaget lagres hos en uafhængig tredjepart, og så skal myndighederne have mulighed for at tage stikprøver af materialet.

Organisationen henviser til, at man også har brugt en lignende ordning i fiskeriet. Den skulle forhindre, at fiskere smed døde små torsk over bord i stedet for at registrere dem.

Den ordning blev dog sløjfet af fiskeriminister Jacob Jensen (V) sidste år. I dag er den derfor frivillig.

Ifølge en pressemeddelelse, som Danmarks Fiskeriforening sendte ud i april, havde 50 ud af 70 fartøjer, som fisker efter jomfruhummere i Kattegat, sagt ja til at lade sig overvåge til kontrol i år.

Der er kommet fornyet fokus på dyrevelfærden i den danske svinebranche, efter at TV 2 i slutningen af november viste dokumentaren “Hvem passer på grisene? Afsløring hos landbrugets top”.

I dokumentaren indgår skjulte optagelser, som er lavet af aktivister i foråret.

Danske Svineproducenters formand, Jeppe Bloch Nielsen, har politianmeldt TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet for at ville videreføre optagelserne, som han mener, er ulovlige.

USA’s udenrigsministerium har godkendt et muligt salg af militært udstyr til Danmark for tre milliarder dollar.

Det skriver Defense Security Cooperation Agency (DSCA), der er en myndighed under USA’s forsvarsministerium, Pentagon, fredag i en pressemeddelelse.

Beløbet svarer til lige knap 20 milliarder danske kroner.

Danmark har anmodet USA om at købe blandt andet affyringsramper til luftforsvarssystemer og radarer, fremgår det af meddelelsen.

Ud over selve udstyret vil et potentielt salg også omfatte reservedele samt oplæring, logistik og støtte i forbindelse med, at danske soldater skal begynde at bruge udstyret.

Få timer efter skriver DSCA i en anden pressemeddelelse, at Pentagon desuden har godkendt et muligt salg af luft-til-luft-missiler til Danmark for 730 millioner dollar. Det svarer til omkring 4,7 milliarder danske kroner.

Den danske regering har anmodet USA om at købe 200 missiler af typen AIM-120C-8 og tre tilhørende styresystemer, oplyser Pentagon.

Der er dermed banet vej for, at et amerikansk salg kan blive en realitet, men hvorvidt det sker og hvornår, er endnu uvist.

– Det foreslåede salg vil forbedre Danmarks evne til at imødegå nuværende og fremtidige trusler og styrke landets evne til at samarbejde med USA og andre allierede styrker.

– Det vil også styrke Danmarks mellem- og langdistance jordbaserede luftforsvarskapacitet, fremgår det af pressemeddelelserne.

Pentagon skriver videre, at det foreslåede salg vil understøtte USA’s udenrigspolitiske og nationale sikkerhedsmål ved at forbedre sikkerheden for en Nato-allieret.

Leverandørerne af det øvrige militære udstyr er de amerikanske luftfarts- og forsvarsvirksomheder RTX Corporation, Lockheed Martin og Northrop Grumman.

USA’s højesteret vil tage stilling til, hvorvidt alle børn født i USA fremover skal have automatisk ret til amerikansk statsborgerskab.

Det melder højesteretten fredag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det sker, efter det amerikanske justitsministerium har anket en afgørelse fra en lavere retsinstans, der blokerer et dekret fra USA’s præsident, Donald Trump, om begrænsning af nyfødte børns automatiske ret til statsborgerskab i USA.

Trump var netop blevet taget i ed som præsident 20. januar, da han samme dag satte sin underskrift på dekretet.

Af det fremgår, at amerikanske myndigheder ikke skal give statsborgerskab til børn født i USA, hvis ingen af forældrene er amerikanske statsborgere eller har permanent opholdstilladelse i USA.

I den amerikanske forfatnings paragraf 14 står der, at alle børn født i USA har ret til statsborgerskab. Det gælder også børn af illegale indvandrere.

Men det har Trump sat spørgsmålstegn ved.

Der er netop med paragraf 14 i hånden, at flere lavere amerikanske retsinstanser har valgt at blokere for dekretet. Domstolene mener, at dekretet er i strid med forfatningen.

Højesteret begrænsede i juni de føderale dommeres magt til at omgøre præsident Donald Trumps ordrer.

Afgørelsen i USA’s højesteret faldt i forbindelse med en juridisk strid om Trumps forsøg på netop at begrænse nyfødtes ret til amerikansk statsborgerskab.

Højesterettens afgørelse handlede ikke om dette spørgsmål, men satte rammerne for, hvad lavere domstole kan afgøre.

I en afgørelse erklærede domstolens konservative flertal, at landsdækkende påbud udstedt af distriktsdommere “sandsynligvis overstiger den rimelige myndighed, som Kongressen har givet de føderale domstole”.

Højesteretten har endnu ikke fastsat en dato for behandlingen af spørgsmålet om nyfødtes ret til amerikansk statsborgerskab.

Ifølge AFP er forventningen, at der vil falde en afgørelse i sagen i juni næste år.

Et fly fra USA med 172 udviste migranter fra Venezuela er fredag landet i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flyet lettede fra Phoenix i den amerikanske delstat Arizona og havde ifølge Venezuelas myndigheder 141 mænd, 26 kvinder og fem børn om bord.

Det er anden gang i denne uge, at USA sender et fly med papirløse migranter tilbage til Venezuela.

Det sker midt i en massiv amerikansk militæropbygning i Caribien nær Venezuelas kyst, der har udløst diplomatiske gnidninger mellem USA og Venezuela.

USA’s militær har angrebet flere mistænkte narkosmuglere på havet og har sendt styrker til Latinamerika, herunder verdens største hangarskib.

De amerikanske styrker har de seneste måneder gennemført over 20 angreb i Det Caribiske Hav og i Stillehavet. Mindst 87 mennesker har mistet livet.

USA påstår, at målene er narkosmuglere, men har ikke fremlagt beviser for, at der har været narkotika om bord.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, har hævdet, at USA viser sine militære muskler i Caribien som led i en større plan om at vælte hans regering og overtage landets store olieforekomster.

USA begrunder landets militære tilstedeværelse ud for Venezuelas kyst med, at man vil stoppe narkotrafikken til USA.

I slutningen af november udsendte den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA), et varsel om en “potentielt farlig situation” over Venezuela og bad flyselskaber om at tage ekstreme forholdsregler.

Det fik næsten alle internationale flyselskaber til at styre uden om Venezuelas luftrum. USA’s præsident, Donald Trump, erklærede kort efter, at Venezuelas luftrum skulle betragtes som fuldstændig lukket.

Det er uklart, hvad Trump konkret ville sige med sin udmelding.

Den amerikanske præsident har gjort kampen mod papirløse migranter i USA til en af sine mærkesager, efter at han flyttede ind i Det Hvide Hus i januar.

Han har ført en hård linje over for papirløse migranter med løfter om massedeportationer, grænselukninger for asylansøgere og en strengere immigrationspolitik.

En massiv stålkonstruktion, der er bygget til at indkapsle radioaktivt materiale på det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl i Ukraine, er blevet beskadiget.

Det oplyser FN’s atomenergiagentur (IAEA).

En inspektion af atomkraftværket i sidste uge har vist, at stålkonstruktionen, som blev færdiggjort i 2019, blev beskadiget af et droneangreb, der fandt sted i februar under krigen i Ukraine.

Rafael Grossi, der er chef for FN’s atomenergiagentur, siger i en erklæring, at inspektionen af atomanlægget bekræftede, at strukturen “havde mistet sine primære sikkerhedsfunktioner” – herunder evnen til at holde helt tæt.

Undersøgelsen af anlægget bekræftede også, at der ikke var nogen permanent skade på de bærende strukturer. Ifølge Grossi er der allerede foretaget reparationer.

– Men omfattende genopretning er fortsat afgørende for at forhindre yderligere forringelse og sikre langsigtet nuklear sikkerhed, siger han.

Ukrainske myndigheder oplyste i midten af februar, at en drone havde ramt anlægget, forårsaget en brand og beskadiget beskyttelsesstrukturen omkring atomreaktor 4, som blev ødelagt under katastrofen i 1986.

Ifølge de ukrainske myndigheder var der tale om en russisk drone. Rusland nægtede at have angrebet Tjernobyl-anlægget.

Ifølge FN var niveauet af radioaktiv stråling efterfølgende normalt og stabilt, og der var ikke meldinger om lækager.

Reuters

Dagligvarekoncernen Coops Irma-produkter vil i 2025 generere en omsætning på mere end en halv milliard kroner.

Det viser koncernens regnskabstal, som Politiken har set.

Dermed er Coops omsætning på produkterne mere end i hele 2023 og 2024. Det betyder samtidig, at Coop i år omsætter mere på Irma-produkterne, end man gjorde i 2022, hvor 68 Irma-butikker fortsat var åbne.

Det var tilbage i 2023, at Coop meldte ud, at man havde besluttet at lukke Irma-butikkerne.

Begrundelsen lød, at der ikke længere var et marked for Irma som selvstændig kæde, og at kunderne i stedet ønskede et større udvalg af discountvarer.

Lukningen førte i øvrigt til protester fra flere kunder.

Coop forsøgte i første omgang at sælge kæden. Uden held.

I stedet valgte dagligvarekoncernen at placere de velkendte blåternede kaffeposer og andre Irma-produkter på hylderne i SuperBrugsen, Kvickly og discountkæden 365, der er en række af koncernens andre supermarkedskæder.

Nicolai Bargholz, der er direktør for Coops varemærker, siger til Politiken, at koncernen ikke havde forventet en udvikling i den skala, som regnskabstallene nu viser.

– Som vi ser det, handler denne her fremgang om, at vi netop kan sprede Irma-varerne ud over alle vores 900 butikker, fordi vi ikke har Irma-butikkerne mere.

– Man kan sige det på den måde, at Irma-butikkerne begrænsede vores muligheder for at bruge et så stærkt varemærke i det brede butiksnet, siger direktøren.

EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har fredag haft konstruktive drøftelser med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Belgiens premierminister, Bart De Wever, om at bruge indefrosne russiske midler til et erstatningslån til Ukraine.

Det skriver von der Leyen fredag aften i et opslag på det sociale medie X.

– Vi er enige om, at tidspunktet er afgørende i lyset af den aktuelle geopolitiske situation, skriver hun efter mødet og tilføjer:

– Vi havde en meget konstruktiv udveksling af synspunkter om det her spørgsmål.

Onsdag fremlagde EU-Kommissionen et forslag, som skal gøre det muligt for EU at bruge russiske midler til at hjælpe det krigsramte Ukraine.

Der er tale om 90 milliarder euro, som ifølge forslaget skal hentes fra indefrosne midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Belgiens regering har stillet sig kritisk over for forslaget. Belgien frygter, at det vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

Landets regering har derfor rejst en række juridiske spørgsmål, og det har forsinket en beslutning.

Stefan Kornelius, der er talsperson for den tyske regering, siger efter mødet ifølge Reuters, at von der Leyen og Merz er indstillede på, at situationen skal løses på en måde, hvor alle medlemslande bærer samme risiko.

Parterne vil ifølge von der Leyen fortsætte drøftelserne og vil forsøge at finde fælles fodslag inden EU’s stats- og regeringschefer den 18. og 19. december mødes til et topmøde i Bruxelles.

Planen er, at en endelig beslutning om lånet til Ukraine skal tages på topmødet.

Beslutningen kan ifølge EU-Kommissionen træffes med kvalificeret flertal.
Dermed kan Belgien ikke alene blokere for forslaget, selv om hovedparten af de russiske penge er indefrosset i netop Belgien.

De Wever har tidligt natten til lørdag ikke udtalt sig om fredagens møde med von der Leyen og Merz. Belgiske embedsmænd er ikke vendt tilbage på henvendelser om en kommentar fra nyhedsbureauet Reuters.

En føderal dommer i delstaten Florida har fredag givet USA’s justitsministerium grønt lys til at frigive dokumenter fra en sag i Florida mod den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Justitsministeriet havde anmodet om at få frigivet de hemmeligholdte dokumenter, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i november underskrev en lov, der kræver offentliggørelse af alle regeringsdokumenter om Epstein.

Dokumenterne formodes at kunne kaste lys over den afdøde finansmands forbindelser til rige og magtfulde personer, herunder Donald Trump.

I månedsvis har Trumps forhenværende relation til Epstein været et særdeles omtalt emne i amerikansk politik og presse.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Begge Kongressens kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, godkendte i november et lovforslag om at frigive de såkaldte Epstein-dokumenter.

De refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Efterforskningen førte også til den senere sigtelse mod ham i New York.

Epstein-dokumenterne er eftertragtede både af Trumps politiske modstandere og medlemmer af hans eget republikanske parti, som har presset på for større åbenhed i sagen.

Mange Trump-vælgere mener, at hans administration har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer om Epsteins død, som blev betegnet som et selvmord.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein-dokumenterne har i månedsvis været en torn i øjet på Trump, som i længere tid har kæmpet imod frigivelsen.

Men efter pres fra Kongressen og hans eget parti underskrev Trump natten til 20. november en lov, der pålægger justitsministeriet at offentliggøre dokumenterne inden for 30 dage.

Reuters

En 80-årig mandlig cyklist er afgået ved døden, efter at han fredag eftermiddag blev påkørt i krydset Helsingevej og Nyvej i Frederiksværk.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Thomas Ratzlaff tidligt natten til lørdag til Ritzau.

Politiet er dog på bar bund i forhold til, hvem der har påkørt den ældre mand.

Umiddelbart har ingen overværet selve ulykken.

– Vi ved ikke, om det er et højresving eller en ubetinget vigepligt. Det er sket i et T-kryds, sagde vagtchef Flemming Christiansen fredag eftermiddag.

Han fortalte samtidig, at politiet ikke har nogen idé om, hvilket slags køretøj der har påkørt manden.

En bilinspektør foretog fredag eftermiddag undersøgelser på ulykkesstedet, der er i et sommerhusområde.

Undersøgelsen skal være med til at klarlægge, hvad der er sket.

Nordsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner, som kan kaste lys over ulykken. Det drejer sig om folk, der har været eller kørt på stedet omkring klokken 13.30.

Det kan også være vidner, som har kørt der og har en bil, som optager video.

Hertuginde Meghan, der er gift med britiske prins Harry, har forsøgt at komme i kontakt med sin far, Thomas Markle, som hun har haft et ikke-eksisterende forhold til.

Det oplyser en talsmand for hertuginden til det britiske medie BBC.

– Jeg kan bekræfte, at hun har rakt ud til sin far, lyder det.

Thomas Markle er angiveligt alvorligt syg og indlagt på et hospital i Filippinerne. Han skal have fået amputeret sit ene ben under en operation.

Ifølge britiske medier flyttede han til Filippinerne fra Mexico tidligere på året, skriver Reuters.

BBC erfarer, at Meghan forsøgte at kontakte ham tidligere fredag, men det er uklart, om det lykkedes.

Thomas Markle kom i fokus kort inden Meghans bryllup med prins Harry i 2018.

Faren meldte afbud kort inden brylluppet grundet hjerteproblemer.

Forinden var han kommet i vælten for at medvirke i en række opstillede paparazzifotos og for at være åbenmundet. I stedet blev det prinsens far, kong Charles, der dengang var prins, som fulgte Meghan op ad kirkegulvet.

Det er ifølge BBC uklart, om hertuginden har genoptaget et godt forhold til sin far efter brylluppet.

Thomas Markle menes ikke at have mødt parrets børn, prins Archie og prinsesse Lilibet, skriver mediet.

Han var desuden kritisk over for Meghan og Harrys beslutning om at trække sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

– Jeg tror, at de begge lige nu er ved at blive til fortabte sjæle, har det tidligere lydt i et interview ifølge BBC.

Det var tilbage i 2020, at parret oplyste, at de trak sig som fremtrædende medlemmer af kongehuset for at finansiere deres eget liv – væk fra det britiske kongehus som institution og væk fra den britiske tabloidpresse.

Efterfølgende har hertuginden lanceret livsstilsbrandet As Ever og kan ses i Netflix-serien “With Love, Meghan”, hvor hun deler tips om madlavning, havearbejde, kreativt håndværk, blomsterbinding og værtskab.