Seneste nyheder

De iranske myndigheder må stoppe den brutale undertrykkelse af iranerne, lyder opfordringen fredag fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder.

For undertrykkelsen løser ikke landets problemer, siger højkommissæren, Volker Türk. Det sker på et møde i FN’s menneskerettighedsråd, hvor de store demonstrationer i Iran – og myndighedernes behandling af demonstranterne – er på dagsordenen.

– Den voldelige undertrykkelse af det iranske folk løser ikke nogen af landets problemer. Tværtimod. Den skaber grobund for yderligere brud på menneskerettighederne, ustabilitet og blodsudgydelse, siger Volker Türk.

Demonstrationerne er i stort omfang aftaget. Men det får ikke brutaliteten til at forsvinde, advarer højkommissæren.

– Jeg er dybt bekymret over de modsatrettede udtalelser fra de iranske myndigheder om, hvorvidt de anholdte fra demonstrationerne kan blive henrettet, siger han.

Ifølge menneskerettighedsgruppen HRANA, der holder til i USA, er over 26.000 mennesker blevet anholdt i forbindelse med protesterne, som tog til i begyndelsen af det nye år.

Gruppen siger desuden fredag, at 5002 personer indtil videre er blevet bekræftet dræbt i forbindelse med demonstrationerne, hvor de iranske sikkerhedsstyrker er blevet anklaget for at skyde mod fredelige demonstranter.

Selv sagde de iranske myndigheder onsdag, at 3117 mennesker er blevet dræbt.

Demonstrationerne har fået Iran til at lukke ned for internettet, så det er svært for FN og andre organisationer at følge med i situationen.

Men der er dog kommet noget ud.

Volker Türk beskriver, at der er meldinger om, at fredelige demonstranter er blevet dræbt i boligområder samt på universiteter og steder, hvor man kan søge lægehjælp.

– Videomateriale ser ud til at vise flere hundrede lig i lighuse – med dødelige skader i hovedet og brystet, siger han videre.

AFP

Det unge FC København-talent Amin Chiakha har fået afbrudt sit lejeophold hos Vejle Boldklub.

I stedet bliver den 19-årige angriber lejet ud til norske Rosenborg i hele 2026.

Aftalen med Rosenborg rummer en købsoption, oplyser FCK fredag eftermiddag på sin hjemmeside.

Amin Chiakha blev sendt til Vejle i sommerens transfervindue, og lejeaftalen gjaldt egentlig for resten af sæsonen.

Men FCK har nu fundet en anden mulighed, og Rosenborg er et godt sted for Chiakha til at tage de næste skridt, siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.

Chiakha nåede at spille 14 kampe og score to mål for bundproppen Vejle i Superligaen.

I november cementerede han vejlensernes 2-0-sejr på eget græs over FCK. Han scorede også mod FC Fredericia tidligere på sæsonen.

Behandlingen af asylsager for personer fra Iran stilles i bero.

Det oplyser Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) på myndighedernes hjemmeside nyidanmark.dk.

Beslutningen kommer i forlængelse af, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg tidligere i januar besluttede at stille asylsager for iranere i bero.

Det skete grundet “den meget usikre situation i landet”, fremgår det.

– Udlændingestyrelsen vil løbende orientere de berørte ansøgere om berostillelsen, der gælder indtil videre, lyder det i meddelelsen.

Flygtningenævnet vil drøfte sagen igen på dets næste møde 5. februar.

Udlændingestyrelsen og SIRI har også besluttet at forlænge udrejsefristen i allerede afgjorte sager.

Det sker ligeledes med baggrund i den “aktuelle situation i Iran”.

Også i Norge har man besluttet midlertidigt at suspendere rejsepligten til Iran. Det skriver det norske medie NRK.

Det betyder, at personer, der har fået afslag på asyl, indtil videre ikke sendes tilbage til Iran, skriver NRK.

Der har siden december været protester mod præstestyret i Iran, og flere tusinde er blevet dræbt.

Iranske myndigheder offentliggjorde onsdag deres første officielle dødstal fra de protester, der har ramt landet.

Tallene viste, at 3117 personer er blevet dræbt. Menneskerettighedsgrupper har sagt, at det reelle dødstal kan være langt højere.

De seneste dage ser demonstrationerne dog ud til at være aftaget.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange luftet muligheden for militære aktioner mod Iran.

Præsidenten har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt.

Franske efterforskere undersøger to dødsfald blandt spædbørn, som har indtaget modermælkserstatning, der er blevet tilbagekaldt.

Det oplyser det franske sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen beviser for, at dødsfaldene hænger sammen med indtagelse af modermælkserstatningen.

Flere producenter, herunder Nestlé og franske Lactalis, har tilbagekaldt modermælkserstatning af frygt for, at den indeholdt et giftstof, som kan forårsage kvalme og opkast.

Ifølge Reuters havde det ene spædbarn fået modermælkserstatning af mærket Guigoz produceret af Nestlé.

Reuters kunne ikke umiddelbart klarlægge, hvilken modermælkserstatning det andet spædbarn havde fået.

Fra Nestlé lyder det, at man tager de igangværende efterforskninger til efterretning.

– Som meddelt af myndighederne er der på nuværende tidspunkt intet, der tyder på en forbindelse mellem disse tragiske hændelser og forbruget af vores produkter, skriver Nestlé til Reuters.

Lactalis oplyser ifølge Reuters, at det ikke har fået nogen melding fra sundhedsmyndighederne.

Det er standardprocedure, at der laves en undersøgelse, når en baby dør under mistænkelige forhold, skriver Reuters.

Nestlé har tilbagekaldt modermælkserstatning i en række lande, herunder i Danmark.

Fødevarestyrelsen opfordrede alle til at kassere modermælkserstatningen Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1 i 800 grams dåse med et specifikt batchnummer.

Det skyldtes, at bakterien Bacillus cereus var blevet fundet i produktionsmiljøet.

Statsminister Mette Frederiksen (S), som fredag er ankommet til Nuuk, skal sammen med Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, forberede, hvordan den videre diplomatiske indsats, som også involverer USA, skal foregå.

Efter et møde i Hans Egedes Hus mellem Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen siger statsministeren om sit besøg, at duoen “har behov for at være meget, meget tætte med hinanden i denne tid”.

– Så jeg vil kalde det en arbejdsdag, hvor vi nu forbereder vores næste skridt sammen som kongerige.

– Nu er der et diplomatisk, politisk spor, som vi kommer til at forberede, siger Mette Frederiksen.

Ordene falder på et kort doorstep, inden at Mette Frederiksen og den grønlandske regeringsleder går en tur i Nuuk.

Undervejs bliver der vinket til menig mand, som følger med fra sidelinjen, men ellers er det svært at se noget på grund af de mange pressefolk, som går med på turen.

Situationen omkring Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, vil have ejerskab over, kører lige nu i to spor.

Et Nato-spor, der handler om øget tilstedeværelse i Arktis, og så et “diplomatisk, politisk spor” om “forsvars- og sikkerhedssamarbejde” mellem Danmark, Grønland og USA.

– Der er igangsat et arbejde med den amerikanske administration, og vi er i gang med at afklare i de her uger, hvordan det arbejde præcis skal foregå, sagde Mette Frederiksen torsdag til DR og TV 2.

Onsdag i sidste uge var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Washington D.C. med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, hvor en “arbejdsgruppe på højt niveau” blev nedsat med USA.

Siden er det gået stærkt i konflikten om Grønland, og onsdag i denne uge kunne Trump berette, at der efter et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Mødet blev afholdt i Davos i Schweiz under World Economic Forum, som Danmark ikke havde sendt regeringsrepræsentanter afsted til.

Det er fortsat yderst sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Mette Frederiksen har dog slået fast, at Nato “ikke har mandat til at forhandle på vegne af Danmark og Grønland om vores forhold”.

Den franske regering overlevede fredag to mistillidsafstemninger i parlamentet.

Afstemningerne blev afholdt efter regeringens beslutning om at gennemtvinge en indtægtsdel af finansloven for 2026, men uden at give Nationalforsamlingen det sidste ord.

Det skriver Reuters.

Den ene afstemning var fremsat af det højrenationalistiske parti National Samling – på fransk Rassemblement National.

Den anden afstemning kom fra venstrefløjspartier inklusive De Økologiske Grønne og Det Franske Kommunistparti.

Nationalforsamlingen består af 577 medlemmer, og som ventet var der ingen af de to forslag, der opnåede det nødvendige flertal på 288 stemmer.

Opbakningen var størst til venstrefløjens afstemning, som fik 269 stemmer ifølge dpa.

Mistillidsforslagene fulgte efter premierminister Sébastien Lecornus beslutning om at gennemtvinge et omstridt budget i parlamentet uden afstemning efter mislykkede forhandlinger med andre partier.

Lecornu forventes nu at gøre brug af en forfatningsartikel for at gennemtvinge udgiftsdelen i budgettet, hvilket forventes at udløse yderligere mistillidsafstemninger, skriver Reuters.

Indtægtsdelen blev sikret efter de mislykkede mistillidsafstemninger.

Nationalforsamlingen udgør sammen med Senatet det franske parlament.

I 2024 blev en fransk regeringskoalition med daværende premierminister Michel Barnier væltet efter en mistillidsafstemning. Det var første gang siden 1962, at en fransk regering blev afsat ved et mistillidsvotum.

I 2024 var det også en uenighed omkring det følgende års finanslov, der fik fløjpartier til at vælte regeringen.

Det er karakteristisk for den franske forfatning, at premierministeren udpeges af præsidenten, som har til opgave at sikre statens kontinuitet, og at de offentlige myndigheder fungerer.

Letbanen i Aarhus vil fortsat køre med reduceret drift frem til sommer.

Det skyldes problemer med magnetskinnebremser på fem letbanetog, skriver Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

Den aarhusianske letbane har af samme grund kørt med reduceret køreplan siden august.

Håbet var, at man kunne vende tilbage til normal drift fra årsskiftet. Men sådan er det ikke gået.

– Det er virkeligt ærgerligt, at processen trækker ud. Vi ved, at det skaber frustration for vores passagerer, og det beklager vi dybt, siger Michael Borre, administrerende direktør i Aarhus Letbane, i meddelelsen.

Der har ifølge selskabet været arbejdet på at løse fejl på magnetskinnebremser på fem Variobahn-tog siden foråret 2025.

Bremsen er kritisk for togets anvendelse, og derfor er togene taget ud af drift.

Det har betydet færre afgange og overfyldte letbanetog.

Trafikstyrelsen har vurderet, at ændringen på magnetskinnebremserne skal gennemgås af en ekstern instans.

Det sker for at sikre, at ændringen kan gennemføres sikkert på togene, skriver Aarhus Letbane.

Letbaneselskabet har placeret opgaven hos en uvildig tredjepart, og det er den proces, der trækker ud.

Letbanedirektøren erkender, at situationen skaber frustration for passagererne.

– Situationen er utilfredsstillende, og det beklager vi dybt.

– Der er ikke noget, vi hellere vil end at komme tilbage til normal drift, men sikkerheden kommer først. Vi arbejder så hurtigt og grundigt, vi kan, siger Michael Borre i meddelelsen.

Aarhus Letbane åbnede for driften tilbage i december 2017.

Sidste år transporterede Aarhus Letbane ifølge selskabets hjemmeside 6.052.728 rejsende.

Letbanen kører på strækninger mellem Aarhus Hovedbanegård og Aarhus Universitetshospital, mellem Aarhus og Grenaa og mellem Aarhus og Odder.

En dommer i Glostrup har fredag varetægtsfængslet to mænd, der af politiet mistænkes for at have deltaget i hvidvask af 84 millioner kroner.

Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Mændene blev anholdt torsdag i henholdsvis Midtjylland og København. De skal være frihedsberøvet frem til 19. februar, har dommeren besluttet.

Sigtelsen drejer sig om, at de skal have “faciliteret hvidvask af et omfattende udbytte fra flere forskellige typer af kriminalitet i det etablerede bandemiljø”, som politikommissær Lasse Brogaard udtalte torsdag.

NSK har ikke frigivet detaljer om, hvordan det skal være foregået.

Efterforskningen retter sig mod en stribe personer, og i efteråret tilstod en af de anholdte hvidvask af cirka 30 millioner kroner.

Umiddelbart er det ikke afklaret, hvordan de to mænd, der er henholdsvis 44 og 53 år, forholder sig til sigtelserne.

Grundlovsforhøret i Retten i Glostrup er foregået bag lukkede døre.

Tre andre er i forvejen varetægtsfængslet. En af disse blev 21. november anholdt i Københavns Lufthavn, netop som han skulle flyve til Dubai.

Spørgsmålet om territorier står centralt i to dages planlagte forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.

Sådan lyder det fra begge parter op til møderne i Abu Dhabi, hvor også amerikanske forhandlere deltager.

– Spørgsmålet om Donbas er afgørende, skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på beskedtjenesten WhatsApp ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Her svarer præsidenten på spørgsmål forud for møderne i De Forenede Arabiske Emirater.

Det er de første trilaterale samtaler siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022. De står til at begynde fredag aften og fortsætte lørdag morgen.

– Det vil blive diskuteret, hvordan de tre parter ser på dette (spørgsmålet om Donbas, red.) i Abu Dhabi i dag og i morgen, skriver Zelenskyj.

Imens siger den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, at russiske krav om Donbas er en “meget vigtig betingelse”.

Den ukrainske del af Donbas består af regionerne Luhansk og Donetsk. Rusland gør krav på hele regionen.

Ukraine kontrollerer fortsat omkring 20 procent af Donetsk – nemlig cirka 5000 kvadratkilometer af den vestlige del.

De russiske udmeldinger fører til mindskede forventninger om en aftale hos den tyske regeringstalsmand Steffen Meyer.

– Der er stadig store spørgsmål om, i hvilket omfang Rusland i virkeligheden er klar til at flytte sig væk fra sine maksimalistiske krav, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den øgede militære tilstedeværelse i Grønland fortsætter resten af året.

Det oplyser Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.

Forsvarets øgede tilstedeværelse er en del af militærøvelsen “Arctic Endurance”, der begyndte i sidste uge.

Øvelsen foregår sammen med en række Nato-allierede, der også har sendt soldater til Grønland for at planlægge og rekognoscere.

– For landene består arbejdet i første omgang i at undersøge mulighederne for at understøtte “Arctic Endurance”, som er planlagt til at foregå i hele 2026 i og omkring Grønland, skriver Forsvarskommandoen.

– Yderligere Nato-nationer har vist interesse for at sende rekognosceringshold til Grønland og ventes at ankomme hen over året.

Foreløbig er Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Holland, Island og Belgien en del af militærøvelsen, der ledes af det danske forsvar.

Det er 90 faste medarbejdere i Arktisk Kommando i Nuuk, der “udgør kernen i både øvelse og planlægning”, lyder det fra Forsvarskommandoen.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har denne uge fortalt, at Danmark ønsker en fast Nato-tilstedeværelse i Grønland og Arktis.

Men det er fortsat sparsomt med detaljer fra den rammeaftale om Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, indgik onsdag aften med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Torsdag lød det også fra Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, at Grønland gerne vil have fast militær tilstedeværelse.

– Vi har altid været dedikerede til Nato-alliancen, herunder en mere permanent Nato-mission i Grønland og mere militær tilstedeværelse og øvelsesaktiviteter, sagde Jens-Frederik Nielsen på et pressemøde i Nuuk for den internationale presse.

Han får fredag besøg af Mette Frederiksen, der rejser til Grønland.

I Nuuk vil de kunne møde danske soldater fra Ingeniørregimentet og Jydske Dragonregiment, der de næste uger skal øve forskellige discipliner.

Der er også danske soldater i Kangerlussuaq, mens danske kampfly øver langs Grønlands østkyst.

I den nuværende situation kan Grønland være et mål for påvirkningskampagner fra USA.

Sådan lyder det i en vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der er sendt til Berlingske.

– Det er PET’s aktuelle vurdering, at den øgede stormagtskonkurrence i Arktis og USA’s erklærede interesse i at opnå kontrol med Grønland betyder, at Grønland i den nuværende situation kan være mål for påvirkningskampagner fra især Rusland, Kina og USA, skriver PET til Berlingske.

Efterretningstjenesten oplyser videre, at påvirkningskampagner vil “have til formål at skabe splid” mellem Danmark og Grønland ved at “udnytte eksisterende eller opfundne uenigheder”.

PET har dog ikke svaret avisen på, hvorvidt der det seneste år har været konkrete eksempler på, at Grønland er et mål for påvirkningskampagner.

Da Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i december udgav sin årlige trusselvurdering, var USA for første gang listet som en negativ del af trusselbilledet mod Danmark.

I rapporten lyder det, at USA nu bruger “sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere”.

I forhold til Grønland nævnes det, at der er en “forstærket international opmærksomhed” på Arktis.

– Det gælder især USA’s stigende interesse for Grønland og dets betydning for USA’s nationale sikkerhed. Opmærksomheden øger samtidig truslen fra
spionage, herunder cyberspionage, og forsøg på påvirkning yderligere mod alle dele af Kongeriget Danmark, skriver FE i rapporten fra december.

Der var formentlig et brud på skinnerne inden en dødelig togulykke i Spanien.

Det viser foreløbige undersøgelser ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I alt 45 mennesker mistede livet, og over 120 kom til skade, da to højhastighedstog søndag kolliderede i Spanien i regionen Andalusien. Det skete i byen Adamuz.

I ulykken kørte vogne fra et tog, som var på vej fra Málaga til Madrid, af skinnerne. Det kom fra selskabet Iryo.

Det stødte sammen med et modkørende tog fra det statsligt ejede selskab Renfe.

– Baseret på den aktuelt tilgængelige information kan det antages, at skinnebruddet skete, inden Iryo-toget, som var involveret i ulykken, kørte forbi, og dermed inden afsporingen, står der i en rapport fra undersøgelsesorganet CIAF.

Reuters

Højesteret frifinder fredag en 30-årig mand for brud på straffeloven ved at have publiceret vittigheder på to hjemmesider.

Manden blev tidligere kendt skyldig i både Vestre Landsret og Retten i Holstebro, hvor han blev idømt syv dages betinget fængsel.

Her blev det vurderet, at 50 vittigheder om jøder og sorte var forhånende og en overtrædelse af straffelovens såkaldte racismeparagraf, paragraf 266 b, stk. 1.

Højesteret konkluderer i fredagens dom, at udtalelserne efter deres indhold isoleret set måtte anses for forhånende og nedværdigende.

Men på baggrund af den sammenhæng, som de grove ord indgik i, finder den, at de ikke var fremsat for at udtrykke had med det formål at skade jøder og sorte.

Højesteret vurderer også, at vittighederne heller ikke kunne opfattes sådan af brugere, som tilgik hjemmesiden.

Dermed overtrådte manden ikke den såkaldte racismeparagraf, da han udgav vittighederne på den danske hjemmeside vitser-jokes.dk og den tyske witze-paradies.de.

– Vittigheder, humor og satire, som ikke har det formål at udtrykke had for at skade, og som heller ikke med rimelighed kan opfattes sådan, falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, lyder det i afgørelsen.

Vittighederne var inddelt i forskellige kategorier. På den danske hjemmeside kunne man blandt andet vælge kategorier som “grove jokes”, “jøde-jokes” og “racistiske jokes”.

Anklagemyndigheden har lagt vægt på mandens formål med ytringerne.

I Højesteret har anklagemyndigheden argumenteret for, at ytringerne ikke kom i forbindelse med “en saglig debat”. Derimod ville manden bare tjene penge på spredningen, lød det.

Først efter byrettens dom blev vittighederne fjernet fra den danske hjemmeside, pointerede anklagemyndigheden videre.

Anklagemyndigheden gik efter en skærpelse af straffen i Højesteret.

I landsretten forsikrede manden, der er multimediedesigner, at han ikke er racist.

Mandens forsvarer, Stina Borup, fortæller, at hendes klient har haft det svært med sagen, fordi det aldrig har været hans hensigt at nedværdige nogen, men blot at lave vittigheder. Hun beskriver det som en principiel sag for ham.

– Jeg hæfter mig ved, at Højesteret er den eneste instans, der reelt har forholdt sig til sammenhængen. Det var det, jeg procederede på.

– Det her skal jo ses i en kontekst. Man kan ikke sammenligne det med en blog, hvor folk skriver, at alle jøder skal udryddes, siger Stina Borup.

Energiminister Lars Aagaard er bekymret for, at de mange nye datacentre, der skyder op i landet, lægger beslag på den sparsomme kapacitet i det danske elnet.

Derfor vil han undersøge, om der er behov og mulighed for, at man politisk kan prioritere private danske kunder og danske virksomheder frem for store datacentre, når der skal lukkes flere brugere ind på elnettet.

Det siger han til Finans, efter at Energinet fredag har meldt ud, at der nogle steder i landet kun er begrænset kapacitet tilbage i det eksisterende transmissionsnet.

– Jeg har en mistanke om, at blandt andet datacentre og batteriparker lægger beslag på meget af den ledige kapacitet i elnettet, siger Aagaard til Finans.

Aagaard vil først undersøge omfanget af problemerne for at vurdere, hvordan man bedst sætter ind politisk.

Der er ifølge Finans’ oplysninger eksempler både i Jylland og på Sjælland på, at danske virksomheder har fået nej til at blive sluttet til elnettet på grund af manglende kapacitet.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at Nato-soldater i Afghanistan “blev lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen”.

Det sker i et interview med Fox News.

Flere britiske politikere har udtrykt vrede over interviewet, som fandt sted torsdag under topmødet i World Economic Forum i Davos.

Her sætter Trump spørgsmålstegn ved, om andre lande i militæralliancen vil komme USA til hjælp.

– Vi har aldrig haft brug for dem. Vi har aldrig rigtig bedt om noget fra dem, siger præsidenten i USA, der som det eneste land har fået aktiveret Natos artikel 5 – nemlig efter angrebet 11. september 2001.

– De (andre Nato-lande, red.) vil sige, at de sendte nogle soldater til Afghanistan, og det gjorde de. De blev lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen, fortsætter Trump.

Stephen Kinnock, som har en ministerpost i det britiske sundheds- og socialministerium, siger ifølge BBC, at Storbritannien og andre allierede “altid stod skulder ved skulder med USA”.

Kinnock er også den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidts mand.

Omkring 12.000 danske soldater og civile var gennem årene udsendt til Afghanistan. De sidste danske soldater forlod landet i 2021, da Taliban igen tog magten i landet.

44 danskere døde i Afghanistan. 37 som følge af direkte kamphandlinger, syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager. Danmark er dermed blandt de lande med flest dræbte per indbygger i Afghanistan.

Det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov har på X delt et klip af danske soldater i kamp i Afghanistan fra dokumentaren “Armadillo” som svar på Trumps påstand.

Trump er ikke den eneste fra USA’s regering, som er blevet beskyldt for manglende respekt for allierede.

Vicepræsident J.D. Vance sagde sidste år i forbindelse med Ukraine, at amerikanske økonomiske interesser var en bedre sikkerhedsgaranti end “20.000 soldater fra et eller andet tilfældigt land, som ikke har udkæmpet en krig i 30 eller 40 år”. Flere så det som en fornærmelse mod Storbritannien og Frankrig, hvilket Vance dog afviste.

Organisationen Bæredygtigt Landbrug har besluttet at anke en dom om aflivning af mink til Østre Landsret.

Tre tidligere minkavlere har stævnet Fødevarestyrelsen med en påstand om erstatning for påbuddet om at aflive alle mink.

Retten i Glostrup frifandt styrelsen i en dom 16. december, men organisationen anker på vegne af de tre avlere afgørelsen til landsretten. Det fremgår af en pressemeddelelse fredag.

Påstanden er, at påbuddet fra 6. november 2020 var en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I organisationen undrer seniorjurist Oskar Verdoner Møller sig over, at byretten ikke mener, at de tre tidligere avlere har en såkaldt retlig interesse i sagen.

– Det synes åbenlyst, at minkavlerne har en aktuel og væsentlig interesse i at få prøvet, om et ubestridt ulovligt myndighedspåbud krænker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, udtaler han i pressemeddelelsen.

De tre avlere havde farme uden smittede dyr og uden for smittezonerne.

I dommen har Retten i Glostrup noteret, at den er enig med Minkkommissionen i, at Fødevarestyrelsen ikke havde hjemmel til at udstede påbuddet 6. november.

Dommeren skriver, at han ikke har grund til at betvivle forklaringerne om, at de tre avlere fik det rigtigt skidt, og at de var frustrerede over at skulle slå deres “livsværk og fremtid” ihjel med egne hænder.

Fire dage senere – altså 10. november – beklagede styrelsen det tidligere påbud. Der var kun tale om en opfordring til at aflive af hensyn til folkesundheden, lød det.

Denne tilbagetrækning af påbuddet fik ikke de tre avlere til at indstille aflivningen, fastslår byrettens dommer.

Derfor er de ikke berettiget til erstatning, konkluderer han i afgørelsen fra december.

Da de ikke blev påvirket af det ulovlige påbud, har de ingen retlig interesse i at få afgjort, om det var i strid med menneskerettighederne, og med den begrundelse afviste dommeren i øvrigt sagen.

Nu bliver det altså Østre Landsrets tur. Hvornår det sker, vides endnu ikke.

Bæredygtigt Landbrug er en interesseorganisation, der blandt andet arbejder for at sikre økonomiske interesser for medlemmerne, der består af omkring 3000 landmænd.

Organisationen har blandt andet støttet op om traktordemonstrationer, der har kritiseret miljøreguleringer i landbruget.

Digitaliseringsminister Caroline Stage (M), som tirsdag gik på barselsorlov, skriver på Instagram, at hun samme dag fødte en pige.

– I tirsdags klokken 16.06 blev vores lille familie fuldendt med sidste lillesøster i flokken ved en hurtig fødsel. Vi er endnu ikke enige om et navn, men vi er enige om, at hun er sød og helt perfekt, skriver ministeren.

Privat danner hun par med Rikke Blom, som hun nu har to døtre med. Desuden har ministerens partner to børn fra et tidligere forhold.

– Udover lidt ømhed i kroppen til mig har alle det efter omstændighederne godt, og vi er hjemme igen i vante omgivelser. Og selv om verden i disse dage buldrer derudaf, er vores fokus på at lære hinanden at kende i ro og mag i den næste tid. Men vi vender stærkt tilbage, skriver Stage.

Mens Stage er på barselsorlov, overtages hendes ministerområder af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), som altså fra i tirsdags også kan kalde sig fungerende digitaliseringsminister.

Caroline Stage har været minister siden august 2024. Hun var en af tre ministre fra Moderaterne, som i dag ikke sidder i Folketinget, men som blev hentet ind på ministerholdet i en regeringsrokade.

Saxo Bank har accepteret at betale en administrativ bøde på 313 millioner kroner for at have overtrådt hvidvaskreglerne.

Det fortæller Finanstilsynet på sin hjemmeside.

Bøden er en konsekvens af en inspektion, som blev foretaget i maj 2023.

Her konstaterede Finanstilsynet, at Saxo Bank ikke havde indhentet tilstrækkeligt med oplysninger om sine kunder og heller ikke foretog den krævede løbende overvågning.

Problemerne er blandt andet konstateret i forbindelse med den såkaldte white label-løsning, som Saxo Bank stiller til rådighed for eksterne virksomhedskunder, og som giver disse partneres kunder mulighed for at bruge Saxo Banks handelsplatform.

Det resulterede i 12 påbud, som siden er lukket. Det skete som følge af, at Saxo Bank har strammet op på sine procedurer og sikret, at man overholder reglerne.

– Vi fortsætter vores tætte samarbejde med Finanstilsynet og vil fortsat investere i optimering af vores forretningskritiske områder, herunder anti-hvidvaskområdet, så vi bliver ved med at leve op til de høje standarder, som vi stræber efter, siger administrerende direktør Kim Fournais fra Saxo Bank i en kommentar til bøden.

Der er i forbindelse med inspektionen ikke fundet tilfælde af eller tegn på hvidvask.

Finanstilsynet offentliggjorde i februar 2024 en redegørelse om den omtalte inspektion i Saxo Bank.

Her vurderede tilsynet, at der var “middelhøj” risiko for, at Saxo Bank kunne blive brugt til hvidvask eller finansiering af terror.

Risikoen blev dog forstærket af, at den nævnte white label-løsning betød, at banken ikke havde kendskab til de slutkunder, der benyttede dens investeringsplatform.

Det skyldtes blandt andet, at slutkunderne formelt ikke var kunder hos Saxo Bank, men hos eksterne kunder, hvoraf mange havde hjemme i lande, der ikke havde indført sanktioner mod Rusland.

Den dansk-amerikanske erhvervsmand Thomas Sandgaard er tiltalt for 15 forhold i en stor sag om svindel.

Det skriver det amerikanske justitsministerium i en pressemeddelelse.

Tiltalen mod 67-årige Sandgaard, som blandt andet er tidligere ejer af den engelske fodboldklub Charlton, drejer sig om hans tid som direktør for medicinalselskabet Zynex.

Han er blevet anholdt af det amerikanske forbundspoliti, FBI, og tiltalt af en såkaldt grand jury – en amerikansk anklagejury.

Sandgaard står anklaget sammen med Anna Lucsok, som er tidligere driftsdirektør i Zynex.

– Anklageskriftet hævder, at Sandgaard og Lucsok fra mindst 2017 til sent i 2025 orkestrerede et system for at svindle millioner af dollar fra regeringen og private sundhedsbetalere og -patienter, skriver ministeriet.

Anklagen lyder videre, at målet også var at svindle investorer i Zynex gennem forfalskede indtægter og fakturering. Det skal være sket i et forsøg på at øge selskabets værdi på aktiemarkederne.

Selskabet Zynex producerer flere apparater til medicinsk brug, blandt andet til behandling af smerter. Fra Zynex lyder det, at de to tiltalte ikke længere er ansat i selskabet, som ikke selv er blevet tiltalt i sagen.

Ifølge meddelelsen fra det amerikanske justitsministerium skal Zynex blandt andet have sendt for mange produkter til kunder, uden at de ønskede det – og nogle gange også, selv om selskabet blev bedt om at lade være. Ansatte i selskabet skal undervejs også have gjort indsigelser.

– Samlet set fik Sandgaard og Lucsok Zynex til at opkræve mere end 873 millioner dollar for sine produkter, herunder over 600 millioner dollar i leveringer, skriver justitsministeriet.

– Langt størstedelen af opkrævningerne for leveringerne var unødvendige og fejlagtigt faktureret, lyder det videre.

Fra ministeriet lyder det videre, at flere journalister, som stillede spørgsmål til selskabets praksis, blev chikaneret.

Sandgaard er også kendt som ejer af den danske ishockeyklub Odense Bulldogs gennem selskabet Blue Ocean Investment. Han er tidligere bestyrelsesmedlem i klubben.

Den dansk-amerikanske erhvervsmand, som ifølge justitsministeriet har bolig i Castle Rock i Colorado, har ikke umiddelbart udtalt sig. Det fremgår ikke af meddelelsen, hvem der er hans advokat i USA. Ritzau har søgt en udtalelse via selskabet Sandgaard Capital.

En anklagejury eller grand jury er en gruppe lægmænd, som vurderer, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale mod en person i en straffesag.

– En føderal tiltale er blot en beskyldning. En anklaget formodes uskyldig, indtil skylden er bevist, skriver det amerikanske justitsministerium.

Sammenlægningen af Spar Nord og Nykredit betyder, at yderligere 143 ansatte i finanskoncernen mister deres job.

Det skriver Nykredit i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at de sidste fyringer vil blive gennemført senest tirsdag i næste uge.

Ud over de 143 fyringer vil 144 ansatte blive tilbudt en anden rolle i organisationen.

Men så er den personalemæssige kabale i forbindelse med fusionen også gået op.

– Alle kollegaer i Spar Nord og Nykredit får i næste uge afklaring. Der bliver ikke flere organisatoriske forandringer som følge af sammenlægningen.

– Det er godt, at vi nu kan runde den del af sammenlægningen af, for det er en usikkerhed, som naturligt har fyldt for mange af mine kollegaer, siger koncerndirektør Michael Rasmussen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor de fyrede er placeret rent geografisk i dag.

Men ingen ansatte med direkte kundeansvar – som eksempelvis bankrådgivere – er en del af fyringsrunden.

Selv om de to selskaber lægges sammen, fortsætter både Nykredit Bank og Spar Nord som to selvstændige brands i banksektoren.

Der er lige nu 5590 ansatte i Nykredit-koncernen, der ud over bank og realkredit også omfatter ejendomsmæglerkæden Nybolig, investeringsselskabet Sparinvest og leasingaktiviteter.

I forbindelse med opkøbet af Spar Nord indførte Nykredit i april 2025 det, som selskabet selv kaldte et “intelligent ansættelsesstop”.

Det betød i praksis, at man kun ansatte nye medarbejdere udefra, hvor det var allermest nødvendigt, og hvor der ikke var nogen andre medarbejdere i koncernen, der kunne overtage jobbet.

Fusionen har også medført ændringer i ledelseslaget. Blandt andet stoppede Spar Nords administrerende direktør og blev i stedet næstformand for bestyrelsen, ligesom bankdirektør i Spar Nord John Lundgaard også fratrådte sin stilling.