Seneste nyheder

Finanstilsynet godkender en fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Det oplyser bankerne i hver deres selskabsmeddelelse.

Dermed er alle betingelser for fusionen opfyldt. Fusionen vil blive registreret i Erhvervsstyrelsen mandag, oplyses det.

Aktieombytning for aktierne i Arbejdernes Landsbank og Vestjyskbank vil ske 12. december.

Aftalen om bankfusionen blev indgået 27. oktober.

I denne uge har aktionærerne i alle tre banker godkendt fusionen.

Senest var det Sydbanks aktionærer, som med et stort flertal sagde ja til aftalen ved en ekstraordinær generalforsamling torsdag eftermiddag.

Ifølge FinansWatch, som er til stede ved generalforsamlingen, blev fusionen stemt igennem med 99,28 procent stemmer for og 0,26 procent stemmer imod. 0,45 procent har ifølge mediet stemt blankt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også godkendt fusionen.

De tre banker skal ifølge planen fortsætte under navnet AL Sydbank og have hovedsæde i Aabenraa, hvor Sydbanks hovedsæde også ligger i dag.

Som fortsættende bank forventes det, at det bliver Sydbanks administrerende direktør, Mark Luscombe, der skal forblive i denne rolle i AL Sydbank.

Han forklarede i oktober, at AL Sydbank vil få en “bedre dækning i hele Danmark”.

– Den her bank skal drives som en effektiv bank, men vi skal fortsætte med at levere en nærværende rådgivning i øjenhøjde, sagde han på et pressemøde 27. oktober.

På pressemødet blev det også forklaret, at fusionen vil koste arbejdspladser.

Det er dog endnu ikke beskrevet, hvor mange stillinger der skal nedlægges.

Der vil også blive skåret i antallet af selvstændige filialer, da der er et overlap forskellige steder i landet, hvor det giver mening at slå afdelinger sammen.

I dag har de tre banker omkring 140 afdelinger.

Friedrich Merz, Tysklands forbundskansler, mødes fredag med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, for at diskutere mulighederne for at bruge indefrosne russiske midler til et erstatningslån til Ukraine.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, deltager også i mødet, som finder sted i Bruxelles i forbindelse med en privat middag.

Det oplyser en talsperson for den tyske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter planen skulle Merz have været på besøg i Norge fredag, men besøget er udsat på grund af kanslerens rejse til Belgien.

EU-Kommissionen fremlagde onsdag et forslag, som skal gøre det muligt for EU at bruge russiske midler til at hjælpe det krigsramte Ukraine.

Der er tale om 90 milliarder euro, som ifølge forslaget skal hentes fra indefrosne midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Værdierne er blevet indefrosset på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

Belgiens regering er dog kritisk over for forslaget, fordi den frygter, at det vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

En mand blev fredag formiddag fundet livløs i Esbjerg Havn og er blevet hevet op af vandet.

Det fortæller vagtchef Sune Loklindt fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der fik anmeldelsen klokken 10.47.

Efter anmeldelsen kom redningsberedskab til stedet og fik manden hevet op af vandet. Efterfølgende er manden blevet kørt på hospitalet i kritisk tilstand.

Politiet kan umiddelbart ikke fortælle, hvad manden lavede på havnen, og hvorfor han faldt i vandet.

– Umiddelbart er der tale om en ulykke, siger vagtchefen.

Politiet har endnu ikke identificeret manden.

Dansk Jødisk Museum har modtaget 5,4 millioner kroner til fem nye projekter, der skal styrke oplysning om jødisk liv og historie i Danmark.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse.

Det sker som led i en tværministeriel handlingsplan mod antisemitisme.

– Viden og oplysning er et afgørende værn mod fordomme og antisemitisme. Det er virkeligt glædeligt, at vi nu for alvor kan omsætte igangsatte initiativer til blivende ressourcer, siger Janus Møller Jensen, direktør for Dansk Jødisk Museum, i pressemeddelelsen.

Midlerne er en del af regeringens samlede indsats mod antisemitisme fra 2022. Siden har museet fået støtte til flere projekter på området.

2. december i år præsenterede regeringen en ny handlingsplan med 17 initiativer, der skal bekæmpe antisemitisme.

Den nye handlingsplan omfatter blandt andet initiativer målrettet børn og unge.

Museets projekter skal afvikles i årene 2026 til 2028 og omfatter blandt andet videreudvikling af eksisterende undervisningstilbud til folkeskoler og gymnasier.

Tre af projekterne er museets egne. Her formidler museet om blandt andet jødiske begravelsespladser.

I et af de nye projekter vil Dansk Jødisk Museum i de kommende år samarbejde med Koldkrigsmuseet Langelandsfortet om de polske flygtninge, som kom til Danmark i 1970’erne.

Der vil også blive indledt et samarbejde med Museum Nordsjælland om en ny særudstilling med navnet “Oktober 1943”, hvor publikum vil få fortalt historier gennem lys, lyd og lugte.

Retten i Glostrup idømmer to mænd, der på gerningstidspunktet var tilknyttet rockerklubben Bandidos, fængsel på livstid for drabsforsøg begået under en konflikt med banden NNV i 2021.

Sagens andre dømte, der var tiltalt for på forskellig vis at have deltaget i drabsforsøg, planlægning af disse og anden personfarlig kriminalitet under konflikten, idømmes mellem 6 og 20 års fængsel.

Sagens juridiske dommere og nævninger er enige i strafudmålingen til de dømte.

Næsten alle tilhørerpladser i den store nævningesal på øverste etage i Retten i Glostrup blev fyldt op kort inden domsafsigelsen. Mange uniformerede politibetjente er også til stede i retten.

– Det er kriminalitetens karakter og grovhed, der har udløst de her straffe, siger retsformanden under domsafsigelsen og tilføjer, at det også har haft indflydelse på strafudmålingen, at kriminaliteten er begået under en konflikt med banden NNV.

Sagen, der af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er blevet døbt “Operation Blast”, er blevet behandlet over mere end 20 retsmøder i Retten i Glostrup.

I anklageskriftet var der rejst tiltale for i alt fire drabsforsøg, men der skete frifindelse for to af drabsforsøgene.

Et drabsforsøg, som fire af de tiltalte blev fundet skyldige i, gik ud over en hundelufter, som Bandidos-folkene formentlig fejlagtigt troede var en del af NNV.

Han blev ramt af flere skud, da han luftede sin hund i Bagsværd 13. januar. Hundelufteren var i livsfare, men overlevede.

– Der blev skudt mod en sagesløs forurettet, der var meget tæt på at dø, siger retsformanden, da hun begrunder livstidsdommen til Nick Wallace Ogle.

Lennart Elkjær, der har været en del af Bandidos i en årrække, er en af dem, der er blevet idømt livstid. Han er fundet skyldig i to drabsforsøg, forsøg på grov vold og våbenbesiddelse.

Den 54-årige rockerveteran blev i 2005 dømt for at have dræbt det tidligere Bandidos-medlem Mickey Borgfjord. Kort inden de drabsforsøg, han er dømt for, var han blevet løsladt.

Begge de livstidsdømte har anket dommen.

Den eneste af de dømte, der har valgt at modtage dommen, er Jess Brønnum. Han blev fundet skyldig i drabsforsøg og våbenbesiddelse.

Han afsoner allerede en livstidsstraf for drabet på NNV-medlemmet Cem Kaplan i Hillerød 2. januar 2021.

Det drab er af flere medier blevet udråbt som startskuddet til konflikten mellem Bandidos og NNV.

Han er ikke idømt en tillægsstraf, fordi han allerede er idømt fængsel på livstid.

Ud over de tre ovennævnte er Karl Martin Thorup idømt fængsel i 20 år, Jesper Schultz er idømt fængsel i 14 år og 7 måneder, Niclas Rosenheld er idømt fængsel i 13 år og Nicky Rieks er idømt fængsel i 11 år.

Derudover er Kim Mick Jørgensen idømt fængsel i 10 år, 11 måneder og 20 dage, mens Saim Nazir er idømt fængsel i seks år og en udvisning af Danmark.

Niclas Rosenheld har taget sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke, mens de øvrige har anket på stedet.

I sommer blev medlemmer af modparten i konflikten, NNV, også idømt lange fængselsstraffe for drabsforsøg mod medlemmer af Bandidos. Et brødrepar blev idømt livstid, mens syv andre blev idømt mellem 5 år og 9 ni måneder og 20 års fængsel.

Den sag blev døbt “Operation Bronco” af NSK.

Begge sager skal behandles i Østre Landsret.

Siden konflikten mellem Bandidos og NNV er Bandidos blevet gjort ulovlig. Det skete med en dom fra Retten i Helsingør i slutningen af oktober i år.

Sikkerhedsudbyderen Cloudflare, der håndterer knap en femtedel af den globale webtrafik, har fredag oplevet problemer.

Amerikanske Cloudflare berettede om problemerne på sin statusside fredag formiddag.

Flere hjemmesider oplevede kortvarigt at være utilgængelige eller ustabile.

Det gjorde sig blandt andet gældende for medierne Berlingske, B.T. og Weekendavisen, hvis hjemmesider man ikke kunne tilgå fredag formiddag. De hører alle under Berlingske Media.

Norske Amedia, der ejer Berlingske Media, oplyste til det norske nyhedsbureau NTB, at deres hjemmesider var nede kort før klokken 10.

Klokken 10.09 dansk tid skrev Cloudflare, at det var i gang med at undersøge problemet.

Tre minutter efter skrev Cloudflare, at webudbyderen havde forsøgt sig med en løsning, som det holdt øje med, for at se, om det virkede.

Klokken 10.27 har Cloudflare fjernet statusoversigten over nedbruddet, hvorfor det ikke længere fremgår, at der har været problemer.

B.T., Berlingske og Weekendavisens hjemmesider er også tilgængelige igen.

Foruden de danske mediers hjemmesider var hjemmesiden Downdetector, som normalt overvåger nedbrud på hjemmesider, også nede kortvarigt.

Styrelsen for Samfundssikkerhed oplyser i en skriftlig kommentar, at den “følger situationen” omkring nedbruddet, som påvirker “mange websites og online tjenester verden over”.

For godt to uger siden havde Cloudflare også et nedbrud, som påvirkede hjemmesider verden over.

Problemerne gjorde flere hjemmesider utilgængelige og varede det meste af dagen 18. november.

Problemerne hos Cloudflare resulterede i, at man blandt andet ikke kunne tilgå det sociale medie X.

Også ChatGPT, Spotify og andre internationale tjenester var ustabile.

Cloudflare er en global it-virksomhed, som benyttes af millioner af hjemmesider.

– Cloudflare er et af de største netværk, der opererer på internettet, skriver virksomheden selv.

Den amerikanske virksomhed driver infrastruktur, der leverer mange af de it-tjenester, som websteder bruger. For eksempel tjenester, der beskytter websteder mod cyberangreb eller tung trafik.

Ifølge den britiske avis The Guardian siger Cloudflare selv, at tjenesten håndterer omkring 20 procent af al webtrafik.

Cloudflare er den tredje store webudbyder, der har været ramt af nedbrud i den seneste tid.

I oktober var det Amazon Web Services, AWS, der havde problemer. Lidt mere end en uge senere var det Microsofts Azure-tjeneste, der var ramt af nedbrud.

Begge tjenesters nedbrud påvirkede en længere række internationale og danske hjemmesider og tjenester som DSB, en række banker og Forsvarets hjemmeside, der var nede for trafik.

Efter to år med underskud tjente landmændene igen penge på økologiske slagtesvin i 2024.

Her var nettooverskuddet på 107 kroner per solgt økologisk slagtesvin. Det står i kontrast til den konventionelle produktion, hvor der var et underskud på 24 kroner per svin.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I årene 2022 og 2023 var nettounderskuddet på henholdsvis 61 og 75 kroner per økologisk slagtesvin.

I de år var der derimod overskud på de konventionelle slagtesvin.

Danmarks Statistik skriver, at en stor del af forklaringen på den ringere økonomi for konventionelle slagtesvin i 2024 er, at prisen på smågrise var høj grundet gunstige eksportpriser.

Mens økonomien for et økologisk slagtesvin i 2024 var bedre end for et konventionelt, forholder det sig anderledes for malkekøer.

Her er det gennemsnitlige nettooverskud per økologisk malkeko ifølge opgørelsen 25 procent lavere end for en konventionel malkeko.

I 2024 var overskuddet for en økologisk malkeko 6991 kroner. For en konventionel ko var det gennemsnitlige overskud 9363 kroner.

For både konventionelle og økologiske malkekøer er overskuddet steget fra 2023 til 2024.

Nummeroplysningen 118 lukker 1. januar 2026, og 28. februar 2026 lukker også hjemmesiden 118.dk.

Det skriver teleselskabet Nuuday, der driver tjenesten, i en pressemeddelelse.

Baggrunden er, at antallet af opkald er faldet markant fra cirka 18,5 millioner opkald i 2006 til cirka 200.000 i 2024.

Samtidig er der forventning om ny lovgivning fra næste år, der vil kræve, at slutbrugerne aktivt skal give samtykke, før deres oplysninger må deles.

– Det vil forventeligt reducere antallet af registrerede numre betydeligt og dermed kvaliteten af den service, som 118-tjenesten kan levere, skriver Nuuday.

Udviklingen betyder ifølge selskabet, at det ikke længere er bæredygtigt at fortsætte driften af tjenesten.

Nummeret 118 blev oprettet i 1992, og hjemmesiden 118.dk blev lanceret i 2010.

Nuuday var indtil oktober 2022 udpeget som den lovmæssigt forpligtede udbyder af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste.

Men forsyningspligten blev herefter ophævet, og Nuuday overgik til at drive tjenesten på kommercielle vilkår.

I dag findes der en lang række digitale muligheder for at finde kontaktoplysninger via tjenester som for eksempel degulesider.dk og krak.dk.

Nuuday er en telekommunikationsvirksomhed, der ejer flere brands på teleområdet, blandt andre YouSee, TDC Erhverv, Telmore og Hiper.

Der er tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle en 30-årig mand, som er sigtet for at have taget del i et voldeligt overfald i Solrød i oktober.

Det mener Østre Landsret, der omgør byrettens afgørelse fra mandagens grundlovsforhør. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Derfor er manden blevet anholdt for anden gang i sagen. Han varetægtsfængsles frem til 18. december.

En 42-årig mand endte i oktober flere dage på hospitalet, efter at han blev udsat for et overfald foran sit hjem i Solrød.

Offeret har en arbejdsmæssig relation til fodboldklubben Brøndby IF, og Midt- og Vestsjællands Politi mener, at sagen udspringer af hooligan-miljøet.

I alt seks personer blev anholdt i sagen mandag. Fem af dem blev løsladt efter endt afhøring.

Ifølge byretten var der ingen risiko for, at den 30-årige ville begå ny voldelig kriminalitet, og derfor blev han løsladt. Den beslutning blev kæret af anklagemyndigheden.

Politiet har sagt, at der stadig kan ske flere anholdelser i sagen.

Ifølge en pressemeddelelse, som blev udsendt tidligere på ugen, har flere andre politikredse bidraget med at få kortlagt de mistænktes færden og forbindelser til hooligan-miljøet.

Over for Ritzau bekræftede Midt- og Vestsjællands Politi mandag, at de anholdte har tilknytning til fanmiljøet omkring FCK, som er Brøndbys lokalrival.

Ole Palmå, der er administrerende direktør i Brøndby IF, har tidligere udtalt sig om overfaldet til fodboldmediet bold.dk. Her beskrev han sagen som “forrykt”.

– Vi tager hånd om vores medarbejder og hans familie, og der er nu en politisag, som vi kommer til at følge helt til dørs. For det er netop politiet – og siden hen domstolene – der skal sikre, at de ansvarlige bliver draget til ansvar, udtalte han i et skriftligt svar i oktober.

Bold.dk og Ekstra Bladet har tidligere erfaret, at offeret var fankoordinator for Brøndby IF.

Forholdet mellem Indien og Rusland skal styrkes og nå nye højder.

Det siger Indiens premierminister, Narendra Modi, til Ruslands præsident, Vladimir Putin, under et møde fredag mellem de to ledere i New Delhi.

Det skriver Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Ruslands invasion af Ukraine, som har fået mange andre lande til at vende Putin ryggen, har altså ikke haft konsekvenser for Indiens forhold til Rusland.

Putin bekræfter, at de to lande vil arbejde tættere sammen i fremtiden.

De samarbejder allerede blandt andet på det militære område, inden for rumfart og kunstig intelligens, påpeger den russiske præsident.

– Vi planlægger at gå videre med alle disse områder, siger Putin.

Samtidig siger Modi, at han står på fredens side, mens Putin takker Modi for hans fokus på fredsforhandlingerne vedrørende Ukraine.

Ifølge Putin har han orienteret Modi om den seneste udvikling i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine.

– I aftes havde vi mulighed for at drøfte udviklingen i Ukraine og vores arbejde med at finde en fredelig løsning på krisen sammen med vores partnere – herunder USA, siger Putin.

Indiens premierminister undlader at udtale sig om, hvilken side han støtter i krigen, men han vil heller ikke kalde Indien for en neutral part.

– Indien er ikke neutral. Indien har et standpunkt, og det standpunkt er for fred.

– Vi støtter enhver indsats for fred, og vi står skulder ved skulder med ethvert initiativ, der bliver taget for at skabe fred, siger Modi til Putin.

De seneste uger har der været intens diplomatisk aktivitet i både USA og Europa i forsøget på at nå frem til en fredsaftale.

USA’s administration fremlagde et udkast til en fredsplan i slutningen af november. Udkastet blev efterfølgende revideret efter møder mellem amerikanske, europæiske og ukrainske repræsentanter.

Første udkast fra USA blev kritiseret for at prioritere Ruslands ønsker frem for Ukraines. Blandt andet ville udkastet lade Rusland få hele den ukrainske Donbas-region, hvilket Ukraine ikke ville gå med til.

Præsident Putin er på et to dage langt statsbesøg i Indien. Han ankom til landet sidst på dagen lokal tid torsdag.

Det er første gang i fire år, at Putin aflægger Indien et officielt besøg.

Regeringen er klar til at se på at gøre det lovligt for surrogatmødre at blive befrugtet i Danmark.

Det skriver indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sammen med sundhedsordførere fra de tre regeringspartier i et debatindlæg i Berlingske.

– Set med vores øjne er det nuværende forbud, der tvinger danskere til at rejse tusindvis af kilometer væk for at få hjælp til at blive forældre, både ulogisk og uhensigtsmæssigt, lyder det i indlægget.

Som reglerne er nu, er det lovligt at få et barn med hjælp fra en surrogatmor. Det er også lovligt for surrogatmoren at bære barnet og føde det, men man kan ikke blive befrugtet på en fertilitetsklinik i Danmark.

Derfor må par, som vil have et barn via en surrogatmor, rejse til udlandet for at få den nødvendige behandling.

Moderaterne har tidligere meldt ud, at partiet ønsker at lovliggøre, at altruistiske surrogatmødre kan blive befrugtet i Danmark.

At det er altruistisk betyder, at surrogatmoren ikke må få penge for det.

I debatindlægget skriver ministeren og de tre sundhedsordførere, at de anerkender, at der er en række juridiske, etiske, sundhedsfaglige og økonomiske problemstillinger, som der skal tages stilling til, før reglerne kan ændres.

De understreger, at de mener, at der skal være tale om altruistiske aftaler.

Det Etiske Råd har tidligere vurderet, at det vil være etisk forsvarligt at ændre loven, så surrogatmødre kan få hjælp i det danske sundhedssystem.

Det skete i en udtalelse i januar 2023, hvor det lød, at 15 ud af 16 medlemmer mente, at det ville være forsvarligt at ændre loven.

I juni blev der stillet et borgerforslag om, at sundhedsfagligt personale i Danmark skal kunne hjælpe med befrugtning i forbindelse med altruistisk surrogasi.

Forslaget rundede 50.000 underskrifter måneden efter. Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget.

Ifølge Folketingets hjemmeside skal forslaget til 1. behandling tirsdag.

Masser af skyer, regn i perioder og et termometer, der søndag nærmer sig de tocifrede grader.

Weekendens vejr bliver både gråt og vådt, mens temperaturerne fortsat holder sig i den milde ende for årstiden.

Det fortæller Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Fredag lægger tørt ud, men i løbet af eftermiddagen begynder det at regne i den østlige del af landet. Regnen trækker videre mod nordvest om aftenen og i løbet af natten.

– Så skal man ud til en julefrokost eller lignende i den østlige og nordlige del af landet, så vil det måske være en god idé at have en lille paraply med i tasken, siger Anja Bodholdt.

Den sydvestlige del af Danmark kan til gengæld godt lade regntøjet blive hjemme fredag, men gråvejret slipper de færreste for. Det hænger over hele landet.

Lørdagsvejret følger nogenlunde samme mønster. Temperaturerne lander ligesom fredag på mellem tre og seks grader, og det begynder tørt.

– Men så kommer igen regn, men denne gang til den sydlige del af landet, siger Anja Bodholdt.

Lørdag bliver samtidig den dag i weekenden, hvor det blæser mest fra syd og sydøst.

Weekenden slutter af med en lun 2. søndag i advent med temperaturer op til otte-ni grader i dagstimerne. Til gengæld kommer der regn mange steder i landet.

– Vi kan se frem til en weekend med masser af skyer og perioder med lidt regn, siger Anja Bodholdt.

Prognoserne viser, at der er endnu lunere decembervejr på vej. Temperaturen kan nå helt op omkring 12 grader i begyndelsen af næste uge, oplyser DMI.

Danske svin skal have mindre antibiotika.

Det slår minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fast i en ny begrænsning af, hvor meget antibiotika der må bruges i svinestaldene.

Fra årsskiftet bliver grænseværdien i den såkaldte gult kort-ordning fra 2010 sænket med 20 procent.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en nyhed. Der er helt konkret tale om besætningsejere med slagtegrise og fravænningsgrise.

En griseproducent kan få et gult kort – et påbud – af Fødevarestyrelsen, hvis producenten overskrider grænsen, der er sat for antibiotikaforbruget.

Dermed har producenten ni måneder til at nedbringe forbruget under grænsen igen og kan få ekstra tilsyn fra styrelsen – for egen regning.

Den ordning skærpes nu, da minister Jacob Jensen bemærker, at der er en stigning i antibiotikaforbruget i danske svinestalde.

– Antibiotika er et vigtigt redskab til behandling af syge grise, men det skal bruges med omtanke, siger ministeren.

De seneste år er forbruget i den danske svineproduktion steget, trods en politisk målsætning om at forbruget skal mindskes.

I 2023 brugte den danske svineproduktion knap 73 ton antibiotika, hvilket svarer til en stigning på to procent fra året forinden.

Det viser den seneste opgørelse over landbrugets forbrug af antibiotika, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Statens Serum Institut (SSI) står bag.

– Når vi kan se en stigning i forbruget, så har vi et ansvar for at handle for at beskytte både dyrenes sundhed og folkesundheden generelt, lyder det fra Jacob Jensen i ministeriets nyhed og tilføjer:

– Danmark er et af de førende lande i verden, når det kommer til at mindske brug af antibiotika, og den førerposition vil vi med dette tiltag holde fast i.

Han er ikke den første landbrugsminister, der har sat sig for at nedbringe antibiotikaforbruget i de danske svinestalde.

Det samme gjorde blandt andre hans forgænger Jakob Ellemann-Jensen i maj 2018 som nytiltrådt miljø- og fødevareminister, hvor han også satte en ny begrænsning for antibiotikaforbruget.

For at styrke Danmarks interesser i udlandet åbnes der i 2026 danske ambassader i Albanien og Argentina, mens ambassaden i Myanmar lukker.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det nuværende kontor i Ho Chi Minh City i Vietnam bliver desuden til et generalkonsulat, altså en opgradering, ligesom der udpeges en ny særlig repræsentant for Centralasien.

– Verden forandrer sig med hastige skridt. Det giver nye udfordringer, men rummer også store muligheder. Vi skal have en stærk og tidssvarende udenrigstjeneste, der er til stede i de lande, hvor vi har vigtige interesser på spil, og det har vi taget yderligere skridt mod i dag, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i pressemeddelelsen.

Albanien ønsker at blive medlem af EU, og den kommende danske ambassade i landet skal støtte Albanien på den front, lyder det.

I forhold til Argentina handler det om, at Danmark vil være mere til stede i Latinamerika. I det lys anses Argentina som en stor aktør i området, og en dansk ambassade vil give Danmark bedre muligheder for en øget samhandel, er vurderingen fra dansk side.

Ambassaden i Myanmar skal efter planen lukke ved udgangen af 2026.

– Betingelserne for samarbejde er væsentligt forværret siden militærkuppet, og der ses på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at dette vil ændre sig.

– Ressourcerne vil i stedet blive brugt på andre formål, hvor Danmark aktuelt har større udenrigs- og handelspolitiske interesser, skriver Udenrigsministeriet i pressemeddelelsen.

Der henvises til militærkuppet i 2021, hvor der efterfølgende blev erklæret undtagelsestilstand i Myanmar.

Den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder af landet og lovede at holde frie valg efter et år.

Det er endnu ikke sket, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Efter planen vil militærstyret i Myanmar 28. december i år begynde afholdelsen af det første valg siden kuppet. Det meddelte juntaen i august ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA’s forbundspoliti, FBI, har anholdt en 30-årig mand fra Virginia for at have placeret flere rørbomber i Washington D.C. forud for stormen på den amerikanske kongresbygning den 6. januar 2021.

Det oplyser landets justitsminister, Pam Bondi, flankeret af andre embedsmænd fra administrationen, på et pressemøde i forbundshovedstaden.

– Den her efterforskning er (fortsat, red.) i gang. Mens vi taler, bliver der udført ransagninger, og der kan komme flere sigtelser, siger hun.

Ifølge nyhedsbureauet afslutter anholdelsen en flere år lang jagt efter gerningspersonen.

Den anholdte hedder Brian Cole Jr. og er sigtet for brug af en eksplosiv anordning samt forsøg på ondsindet tilintetgørelse ved hjælp af eksplosive materialer.

Bondi oplyser ikke, hvad man formoder, at den anholdtes motiv var. Hun fortæller heller ikke, hvordan man har kunnet finde frem til en formodet gerningsperson, knap fem år efter at hændelsen fandt sted.

I marts 2021 bad FBI offentligheden om hjælp til at finde frem til gerningsmanden.

FBI delte en video, der viser en person placere sprængstof nær Demokraternes og Republikanernes hovedkvarterer i Washington D.C. den 5. januar 2021.

Personen er maskeret og har en grå hættetrøje med Nike-sko på.

Han går rundt i områderne nær de to hovedkvarterer og sætter sig blandt andet på en bænk på et tidspunkt.

Rørbomberne menes at være blevet placeret ved de to hovedkvarterer i tidsrummet 19.30 til 20.30 aftenen inden kongresstormen.

De blev fundet omkring klokken 13.00 næste dag og på sikker vis uskadeliggjort af politiets robotter.

Samme dag stormede den nuværende præsident Donald Trumps tilhængere Kongressen i et forsøg på at omstøde demokraten Joe Bidens valgsejr i 2020.

Tusindvis af demonstranter deltog, overfaldt omkring 140 betjente og forårsagede skader for over 2,8 millioner dollar. I alt døde fem personer, heriblandt en betjent.

Trump benådede næsten alle 1500 mennesker, der var anklaget for at deltage i kongresstormen, da han vendte tilbage til embedet i januar.

Reuters

Newzealandsk politi er fredag kommet i besiddelse af et forsvundet guld- og diamantbesat Fabergé-æg efter at have holdt øje med en formodet tyv gennem seks dage.

Politiet havde sat betjente til at vogte over en 32-årig mand, der var under mistanke for at have slugt det kostbare æg.

Ægget, der har en værdi på omkring 130.000 kroner, dukkede efter nogle dages ventetid op på naturlig vis.

– Politiet kan bekræfte, at smykket er fundet. Det er nu i politiets varetægt, skriver politiet i en udtalelse.

Fabergé-ægget er inspireret af James Bond-filmen “Octopussy”, hvis plot blandt andet omhandler at stjæle et guldbelagt æg.

Inde i ægget er der en lille gylden blæksprutte, der på engelsk hedder “Octopus”.

Æggets design følger nøje det fra filmen med en gitterramme på 18-karat guld, der er dekoreret med blå safirer og hvide diamanter.

Det kostbare æg forsvandt i sidste uge fra smykkeforretningen Patridge Jewellers i New Zealands største by, Auckland.

Den 32-årige mand blev anholdt få minutter senere.

Ifølge det britiske medie BBC vil manden blive fremstillet i retten på mandag.

Ud over sigtelsen for tyveri af Fabergé-ægget er han også anklaget for at have stjålet en Ipad fra smykkeforretningen. Det skulle være sket allerede den 12. november.

Manden mistænkes også for at have stjålet kattegrus og midler til behandling af lopper til en samlet værdi af 100 newzealandske dollar – 370 kroner – fra en privat adresse dagen efter.

Den tidligere russiske hofjuveler Peter Carl Fabergé blev i slutningen af 1800-tallet berømt for at designe overdådige påskeæg dekoreret med guld og ædelstene.

Flere af dem blev brugt som gaver blandt medlemmerne af den russiske tsarfamilie.

Æggene, der varierer i størrelse, kan være mange millioner værd.

I begyndelsen af denne uge var et Fabergé-æg på auktion i den britiske hovedstad, London, hvor det blev solgt for 22,9 millioner pund. Det svarer til 195 millioner danske kroner.

AFP

USA vil udvide antallet af lande, der er omfattet af et rejseforbud, fra 19 til over 30.

Det siger USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, ifølge nyhedsbureauet Reuters i et interview på Fox News.

– Jeg vil ikke give et præcist antal, men det er over 30, og præsidenten vil fortsætte med at gennemgå flere lande, siger hun.

Hun specificerer ikke, hvilke lande der vil blive tilføjet til listen.

Amerikanske og britiske medier har tidligere rapporteret, at det ventes, at Trump-administrationen vil udvide listen til 30 lande.

Rejseforbuddet betyder, at statsborgere fra de lande ikke kan – eller kun i begrænset omfang kan – rejse ind i USA.

For 12 lande er der tale om et komplet rejseforbud.

Det gælder de mellemøstlige lande Afghanistan, Iran og Yemen samt de afrikanske lande Eritrea, Libyen, Republikken Congo, Somalia, Sudan, Tchad, Ækvatorialguinea.

I Caribien er Haiti på listen, og i Asien er det Myanmar.

For syv lande er der tale om et delvist rejseforbud.

Her gælder det de afrikanske lande Burundi, Sierra Leone og Togo. Det omfatter desuden de latinamerikanske lande Cuba og Venezuela samt de asiatiske lande Laos og Turkmenistan.

Rejseforbuddet omfatter ikke personer, der har lovligt permanent ophold i USA eller et visum i forvejen. Det gælder heller ikke personer, hvis indrejse tjener USA’s nationale interesser.

USA har dog i december sat behandlingen af alle immigrationsansøgninger fra de 19 lande på pause.

Stoppet omfatter for eksempel greencard- og statsborgerskabsansøgninger.

Det gælder også for personer, som var meget tæt på statsborgerskab og skulle til en ceremoni, hvor de skulle aflægge ed.

Siden Donald Trump blev USA’s præsident i januar, har han forsøgt at mindske immigrationen til USA, men på det seneste har han skruet op for retorikken.

Det sås blandt andet under et kabinetsmøde tirsdag, hvor Trump sagde, at somaliske indvandrere skal ud af USA, da de ikke bidrager med noget.

– Der er en grund til, at deres land ikke er godt. Deres land stinker, og vi vil ikke have dem i vores land, lød det fra præsidenten.

Op til fem droner blev mandag spottet i nærheden af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs flyrute under et besøg i Irland.

Det oplyser unavngivne kilder til det irske medie Irish Times.

Dronerne, der blev opdaget af et skib fra den irske flåde, satte myndighederne i alarmberedskab, da man frygtede, at dronerne måske var sendt i luften for at forstyrre flyets kurs.

Flyet med Zelenskyj ankom en smule tidligere end planlagt, og derfor var der ingen fare, oplyser kilderne.

Den ukrainske delegation ankom mandag aften til Irland på et kort besøg, hvor Zelenskyj forsøgte at samle støtte til Ukraine i den snart fire år lange krig med Rusland.

Delegationen forlod Irland igen dagen efter.

Der var ifølge mediet The Journal indført et flyveforbud for droner i området omkring Irlands hovedstad, Dublin, under hele Zelenskyjs besøg.

Det vides fortsat ikke, hvem der styrede dronerne, men de unavngivne kilder fortæller til Irish Times, at der er indikationer på, at det var avancerede droner styret af erfarne droneoperatører.

The Journal skriver, at der var tale om fire droner, der beskrives som militære droner.

Unavngivne kilder siger til mediet, at dronerne blev sendt i luften nordøst for Dublin og fløj i op til to timer. Undersøgelser er i gang med at fastslå, om dronerne blev sendt afsted fra land eller fra et skib.

Volodymyr Zelenskyjs rådgiver Dmytro Lytvyn bekræfter over for ukrainske medier, at de ukrainske gæster under besøget blev gjort opmærksom på tilstedeværelsen af droner.

– Værten var ansvarlig for sikkerheden. Ifølge deres data var der faktisk sådanne droner, men det påvirkede ikke besøget, og der var ikke behov for at ændre noget, siger Lytvyn.

Flere steder i Europa – herunder i Danmark – er flytrafikken i efteråret blevet påvirket, efter at der har været anmeldelser om droner over forskellige lufthavne.

Reuters

En anklagejury har torsdag afvist anklagemyndighedens forsøg på at genoplive en kriminalsag mod den amerikanske delstat New Yorks justitsminister, Letitia James.

Det oplyser to unavngivne kilder med kendskab til sagen.

En føderal dommer afviste allerede i slutningen af november sagen mod Letitia James, der er en folkevalgt demokrat.

Hun blev i oktober tiltalt for banksvindel og for at have givet falske oplysninger til en finansiel institution.

Letitia James siger i en udtalelse:

– Som jeg har sagt fra starten, er anklagerne imod mig ubegrundede. Det er tid til at sætte en stopper for den ukontrollerede brug af retssystemet som et våben.

Dommeren, der hedder Cameron McGown Currie, vurderede, at den anklager, som har rejst tiltale i sagen, er blevet uretmæssigt udpeget. Hun hedder Lindsey Halligan og er Trumps tidligere advokat.

Trump indsatte hende i september, efter at hendes forgænger på posten, Erik Siebert, havde afvist at rejse tiltale mod Letitia James og også den tidligere FBI-direktør James Comey.

Hvis anklagejuryen havde besluttet at tiltale Letitia James, ville det være det andet forsøg fra USA’s justitsministerium.

Anklagerne i sagen vil forsøge at tiltale hende igen, oplyser de unavngivne kilder.

Anklagejuryens afvisning af sagen er det seneste juridiske tilbageslag for USA’s præsident Donald Trumps administration.

Sagen mod Letitia James ses som Trumps projekt.

En talsperson for USA’s justitsministerium afviser at kommentere sagen.

Anklagere i USA har sjældent problemer med at overbevise anklagejuryer om at rejse tiltale, da det alene er anklagemyndigheden, der fremlægger beviser, og den kun skal påvise, at der er sandsynlighed for, at der er begået en forbrydelse.

Anklagejuryer har i flere sager under Trumps embedsperiode afvist sager, som anklageren har ønsket at føre. Letitia James er dog den mest fremtrædende skikkelse, som det er sket for.

Comey, som offentligt har kritiseret Trump, blev i september tiltalt for at have afgivet falsk vidneforklaring over for Senatet og for at have forhindret en kongresundersøgelse. Også dén sag blev afvist af den føderale dommer i november.

Både James Comey og Letitia James har nægtet sig skyldige. Sagerne mod dem ses som et forsøg på at retsforfølge personer, der har kritiseret Trump eller ført an i søgsmål eller undersøgelser mod ham.

Reuters

USA’s højesteret har givet tilladelse til, at delstaten Texas kan benytte et nyt valgkort, der er skabt til at sikre Republikanerne flere pladser i Kongressens ene kammer Repræsentanternes Hus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En føderal dommer, Jeffrey Brown, vurderede i november, at den nye fordeling af valgdistrikterne formentlig var ulovlig, fordi den ifølge ham var udført på baggrund af race. Han indførte derfor en blokering af valgkortet.

– Der er omfattende beviser for, at Texas ændrede 2025-kortet ud fra racemæssige overvejelser, skrev den føderale dommer.

Jeffrey Brown er udpeget af USA’s republikanske præsident, Donald Trump.

Embedsmænd i Texas anmodede derefter senere i november højesteret om at ophæve blokeringen.

Og det har højesteret altså imødekommet.

Det nye valgkort, der efter republikansk ønske blev indført i august, har til formål at sikre Republikanerne fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i 2026.

Republikanerne har i øjeblikket et snævert flertal i begge kamre i Kongressen, Repræsentanternes Hus og Senatet.

Hvis Demokraterne får flertal i enten Repræsentanternes Hus eller Senatet ved midtvejsvalget i november 2026, kan det ifølge Reuters potentielt have store konsekvenser for Trump.

Det kan gøre det sværere for Trump og Republikanerne at vedtage lovgivning, men det kan også åbne for, at Demokraterne kan iværksætte undersøgelser af Trump.

Det er tilladt i USA at ændre kort over valgdistrikter for at få en partimæssig fordel, men at tegne valgdistrikter på baggrund af race betragtes som ulovligt.

Ændringerne i valgdistrikterne i Texas tilbage i august fik demokratiske politikere i USA’s mest folkerige stat, Californien, til at svare igen ved at varsle lignende ændringer.

Det kan give Demokraterne op mod fem pladser i Repræsentanternes Hus og dermed udligne den republikanske fordel i Texas.

Vælgerne i Californien godkendte med stort flertal ændringerne ved et valg tidligere i november.

USA’s højesteret har et konservativt flertal med seks dommere, der er udpeget af republikanske præsidenter, og tre dommere, der er udpeget af demokratiske.