Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, meddeler, at han vil gå efter at indføre et krav om vælgeridentifikation til midtvejsvalget i november – uanset om Kongressen godkender det eller ej.

Det sker i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

– Ingen vælgeridentifikation er endnu mere sindssygt og latterligt end mænd, der spiller i kvindesport, åbne grænser eller transkønnede for alle, skriver han.

– Hvis vi ikke kan få det igennem Kongressen, er der juridiske grunde til, at denne form for svindel ikke er tilladt. Jeg vil snart fremlægge dem i form af en præsidentordre.

Den republikanske præsident støtter et lovforslag, som er blevet godkendt i Repræsentanternes Hus, der er Kongressens ene kammer.

Lovforslaget vil kræve dokumentation for statsborgerskab, når man afgiver sin stemme til valget. Ifølge nyhedsbureauet Reuters forventes lovforslaget dog ikke at blive godkendt i Senatet, som er Kongressens andet kammer.

Et lignende forslag er tidligere blevet vedtaget to gange i Repræsentanternes Hus – i april sidste år og i 2024 – men blev begge gange punkteret i Senatet.

Forslagene var dengang drevet af Trumps falske påstande om, at han tabte præsidentvalget i 2020 på grund af omfattende valgfusk.

Der er ingen beviser for dette.

Ifølge nyhedsbureauet AFP mener kritikere af lovforslaget om krav om vælgeridentifikation, at det vil afholde millioner af stemmeberettigede borgere fra at stemme, fordi de hverken har et pas eller en trykt udgave af deres fødselsattest.

En analyse fra tænketanken Brennan Center for Justice har tidligere vist, at mere end 21 millioner amerikanere ikke har let adgang til sådanne dokumenter.

Det er ifølge både Reuters og AFP uklart, præcist hvordan Trump juridisk vil gennemtvinge et nationalt krav om vælger-ID.

Ifølge den amerikanske forfatning er det delstatsregeringerne, der har ansvaret for valgprocessen og ikke den føderale regering. De fleste steder afvikles valgene af amts- og lokale myndigheder.

USA’s immigrationsmyndigheder har planer om at øge antallet af immigranter, de har plads til at tilbageholde, markant inden udgangen af 2026.

Der er således blevet afsat 38 milliarder dollar – 239 milliarder kroner – til at etablere og renovere detentionscentre i landet.

Det fremgår af regeringsdokumenter, skriver nyhedsbureauet AFP.

Detentionscentre bruges til at huse migranter, der er blevet tilbageholdt.

Ifølge dokumenterne vil kapaciteten i immigrationsmyndigheden Immigration and Customs Enforcements (ICE) blive øget til 92.600 sengepladser.

Myndigheden forventer samtidig en stigning i antallet af aktioner og anholdelser i 2026.

Med den amerikanske præsident, republikanske Donald Trump, i spidsen, fører USA’s regering en omstridt kampagne med masseudvisninger af immigranter i landet.

Ifølge AFP har administrationen gradvist udvidet kapaciteten i detentionscentrene, hvor den arbejder hen mod et mål om at have plads til 100.000 personer.

Ifølge et dokument, der har navnet “ICE Detention Reengineering Initiative”, som kan oversættes til “ICE-initiativet for omstrukturering af detentionssystemet”, vil ICE købe og renovere otte store detentionscentre inden udgangen af regnskabsåret.

Samtidig vil det etablere 16 andre centre, der i dokumentet kaldes for ekspeditionssteder.

Myndigheden vil desuden købe 10 eksisterende centre, hvor ICE allerede opererer, og som ikke skal renoveres.

De 38 milliarder dollar vil blive taget fra midler, der er tilgængelige gennem Trumps budgetlov, som blev vedtaget sidste år.

Der var omkring 40.000 personer i forvaring hos ICE, da Donald Trump tiltrådte i januar 2025. Det tal er siden steget, mens der har været meldinger om overbelægning på centrene.

Amerikanske myndigheder har oplyst, at der var 73.000 personer i forvaring i midten af januar.

Ifølge regeringsdokumenterne vil de store detentionscentre kunne rumme mellem 7000 og 10.000 personer, mens de mindre vil kunne huse mellem 1000 og 1500.

ICE planlægger at have de nye detentionscentre klar inden 30. november, lyder det.

To sæt diplomatiske forhandlinger om henholdsvis Ukraine og Iran skal finde sted tirsdag i Genève i Schweiz.

Det siger en unavngiven kilde med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

En amerikansk delegation med udsendingene Steve Witkoff og Jared Kushner vil mødes med iranske repræsentanter tirsdag, siger kilden.

Witkoff og Kushner vil derefter deltage i trilaterale samtaler med repræsentanter for Rusland og Ukraine om eftermiddagen, lyder det.

Meldingen er ikke blevet officielt bekræftet af USA.

Russiske medier citerede fredag Dimitrij Peskov, der er talsperson for Kreml og den russiske præsident, Vladimir Putin, for en lignende udmelding.

Han sagde, at en ny runde af forhandlinger for at nå frem til en afslutning på den knap fire år lange krig vil finde sted i Genève tirsdag og onsdag.

Selvom USA har mæglet under to forhandlingsrunder i Abu Dhabi, er et gennembrud udeblevet grundet dyb uenighed om territoriet.

Kilder med indsigt i forløbet har fortalt, at USA presser på for en løsning inden sommer for at undgå, at krigen overskygger den kommende amerikanske valgkamp.

USA’s midtvejsvalg bliver afholdt tirsdag den 3. november.

Fredag den 6. februar var Witkoff og Kushner i Omans hovedstad, Muscat, for at deltage i forhandlinger om en atomaftale med Iran.

Efterfølgende lød det fra USA’s præsident, Donald Trump, at Iran virkede meget interesseret i at indgå en atomaftale med USA.

Han underskrev samme dag et dekret, der gør det muligt for ham at forhøje afgifter og straffe lande, der både direkte og indirekte køber varer eller tjenesteydelser fra Iran.

USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Forhandlingerne om en ny atomaftale gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Få dage senere sluttede USA sig til Israels krig mod Iran og bombede tre iranske atomanlæg.

Et regeringsskifte i Iran er det bedste, der kan ske.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP på en militærbase i North Carolina, da en journalist spørger ham, om han ønsker, at der kommer et regimeskifte i det mellemøstlige land.

– Det virker, som om det ville være det bedste, der kunne ske.

Trump afviser at svare på, hvem der ifølge ham bør overtage fra Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, men siger, at “der er nogen”.

Udtalelserne er de hidtil mest direkte opfordringer til at vælte det iranske styre og kommer, mens han lægger pres på USA’s mangeårige fjende til at indgå en aftale om at lægge en begrænsning på landets atomprogram.

Nyhedsbureauet Reuters har desuden talt med to unavngivne amerikanske embedsmænd, der fortæller, at USA’s militær er i gang med forberedelserne til en flere uger lang operation mod Iran, hvis Trump giver ordre om et angreb.

Trump sagde fredag til amerikanske soldater på militærbasen i North Carolina, at det har været svært at få en aftale i hus med Iran.

– Nogle gange skal man have frygt. Det er det eneste, jeg virkelig vil ordne situationen, sagde han.

Tidligere på dagen sagde Trump, at hangarskibet USS Gerald R. Ford – verdens største krigsskib – “meget snart” vil sejle mod Mellemøsten for at øge presset på Iran.

– I tilfælde af at vi ikke indgår en aftale, får vi brug for det, sagde han.

Det enorme fartøj befinder sig i øjeblikket i Caribien, efter at USA tog Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, til fange, og væltede ham i starten af året.

Et andet hangarskib, USS Abraham Lincoln, er blandt 12 amerikanske skibe, der allerede befinder sig i Mellemøsten.

Iran har store problemer på indlandsfronten, hvor regeringen har slået hårdt ned på demonstrationer, der brød ud den 28. december.

Indledningsvis demonstrerede folket mod inflationen, som er ekstremt høj i Iran. Det udviklede sig til en landsdækkende bølge af demonstrationer, der toppede i begyndelsen af januar.

Irans myndigheder lukkede derefter for internettet og telekommunikation.

Ifølge nonprofitorganisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) er mindst 7000 døde som følge af Irans hårde linje mod demonstranterne.

Togene holder fredag aften stille på Vestfyn mellem Odense og Middelfart.

Det skyldes fejl på flere sporskifter ved stationsbyen Kauslunde, som ligger uden for Middelfart.

Det skriver DSB på sin hjemmeside omkring klokken 23.00.

– Passagerer fra Odense mod Esbjerg, Aarhus, Aalborg og Sønderborg bliver meget forsinket og ligeledes passagerer fra Fredericia mod Odense og Sjælland, lyder det.

Banedanmark arbejder på at rette fejlen, men det vides ikke, hvornår togene kan køre igen.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s rejsetidsgaranti i kraft.

DSB arbejder på at skaffe togbusser, men der er ikke nogen tidshorisont for, hvornår det kan lade sig gøre, lyder det.

Det er Banedanmark, der driver, vedligeholder og udvikler jernbanenettet, mens DSB står for passagertrafikken.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, droppede fredag et møde med europæiske ledere om krigen i Ukraine.

Det skriver Financial Times.

Rubio skulle have deltaget i mødet, der fandt sted fredag eftermiddag i forbindelse med sikkerhedskonferencen i München. Men han aflyste sin deltagelse i sidste øjeblik, skriver avisen.

En amerikansk kilde forklarer over for Financial Times, at Rubio har drøftet Ukraine-krigen under en række andre møder ved sikkerhedskonferencen.

En unavngiven europæisk embedsmand kalder Rubios aflysning “vanvittig”, mens en anden europæisk kilde siger, at mødet om Ukraine manglede substans, fordi USA ikke var repræsenteret.

USA’s regering og præsident Donald Trump har i månedsvis forsøgt at presse Ukraine til at give indrømmelser til Rusland og indgå en fredsaftale.

Men Ukraine har hidtil afvist enhver aftale, der måtte indebære afgivelse af landområder til Rusland.

Europæiske ledere tolker Rubios aflysning af fredagens møde som endnu et tegn på, at USA ikke reelt er interesseret i at inddrage Europa i bestræbelserne på at komme frem til en afslutning på krigen i Ukraine.

Både den ukrainske regering og dens europæiske allierede har flere gange tidligere understreget, at der ikke kan laves en fredsaftale uden inddragelse af Ukraine og Europa.

Rubio skal efter planen mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i München lørdag. Det oplyser en amerikansk embedsmand til Reuters.

I år er det også Rubio, der holder tale på sikkerhedskonferencen i München.

Sidste år talte den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og vakte stor opmærksomhed med en skarp kritik af USA’s europæiske allierede.

Når Rubio rejser fra München, sætter han kurs mod Ungarns hovedstad, Budapest, hvor han skal mødes med premierminister Viktor Orbán.

Orbán anses for EU’s mest prorussiske leder.

USA forhandler lige nu om Grønland.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, til pressen foran Det Hvide Hus ifølge Reuters.

– Jeg tror, at Grønland kommer til at ville have os, men vi enes rigtig godt med Europa. Vi må se, hvordan det hele ender. Vi forhandler lige nu om Grønland (We’re negotiating for Greenland, red.), lyder det.

Præsidenten bliver desuden spurgt, om han har et budskab, han ønsker at sende til de Nato-lande, der er samlet i München.

– Vi har et fantastisk forhold med Nato. Vi er en meget stærk del af Nato. De personer, der leder de lande, som vi taler om, er alle mine venner, lyder det ifølge dpa.

Meldingen kommer fredag aften næsten samtidig med, at den danske statsminister, Mette Frederiksen, er kommet ud fra et møde med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ved sikkerhedskonferencen i München.

Mette Frederiksen og Marco Rubio deltager ved sikkerhedskonferencen sammen med en lang række andre stats- og regeringsledere i samtaler, der skal styrke det transatlantiske samarbejde.

Fra Mette Frederiksen lyder det, at det har været et konstruktivt møde.

– Arbejdet vil fortsætte som aftalt i højniveaugruppen, skriver Statsministeriet i et opslag på X.

Statsministeren henviser til den arbejdsgruppe, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) aftalte med netop Marco Rubio og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, på et møde i Washington i januar.

Arbejdsgruppen skal finde løsninger, der kan imødekomme USA’s bekymringer for sikkerheden i Grønland og Arktis.

Også den danske udenrigsminister befinder sig i München. Her bliver han fredag aften spurgt af DR til Trumps udmelding.

– Sådan svarer Trump, når han bliver spurgt, og det er sikkert hverken første eller sidste gang, at vi får nogle svar af den kaliber, siger Lars Løkke Rasmussen til mediet.

– Det, der er det helt afgørende, er, at han har bedt sin vicepræsident og udenrigsminister om at løse den her ambition for ham, og det er det, vi har aftalt, at vi arbejder med på den måde, vi gør det.

Løkke tilføjer, at man fra dansk og grønlandsk side igen fredag har fremhævet, at det skal ske inden for rammerne af “Kongerigets røde linjer”. Det er der også blevet “nikket anerkendende til”, lyder det.

Sikkerhedskonferencen i München er et årligt fænomen.

Sidste år gjorde den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, det klart, at man fra amerikansk side var utilfreds med de europæiske landes indsats i forhold til Arktis.

Siden er konflikten om Grønland eskaleret, og Donald Trump har gentagne gange udtrykt ønske om, at USA skal overtage ejerskabet af landet.

Et ønske, som flere gange er blevet nægtet opfyldt fra både dansk og grønlandsk side.

Også den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, deltog i mødet med Marco Rubio.

Jens-Frederik Nielsen har efterfølgende i et opslag på Facebook skrevet, at Grønlands interesser endnu en gang er blevet “tydeligt” fremhævet.

– Det blev understreget, at de samtaler, der føres, er den rigtige vej fremadrettet, lyder det.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, har haft en “konstruktiv samtale” med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Det oplyser Statsministeriet efter mødet, som foregik i kanten af sikkerhedskonferencen i München.

– Arbejdet vil fortsætte som aftalt i højniveaugruppen, siger Mette Frederiksen i Statsministeriets opslag på X.

Thailands fungerende premierminister, Anutin Charnvirakul, har sammen med sit konservative parti indgået aftale om at danne koalition med den fængslede tidligere premierminister Thaksin Shinawatras parti.

Det oplyser begge partier fredag.

Anutins parti, det promilitære og pro-monarkiske Bhumjaithai, sikrede sig i weekenden sit bedste valgresultat nogensinde.

Valget fandt sted efter to omgange med dødelige sammenstød ved grænsen til Cambodja sidste år.

Bhumjaithai førte valgkamp på et nationalistisk grundlag med løfter om at opføre en mur langs grænsen til Cambodja, holde alle grænseovergange lukket og rekruttere 100.000 frivillige soldater.

– Selv om valgresultaterne endnu ikke er officielt bekræftet, er der enighed om, at Pheu Thai som planlagt vil støtte os i at lede koalitionen, siger Anutin på et pressemøde fredag.

Thaksins parti, Pheu Thai, er Thailands mest succesfulde parti i det 21. århundrede. Men partiet fik sit dårligste valgresultat søndag.

Pheu Thais generalsekretær, Prasert Chanruangthong, siger til journalister, at partiet “er klar til at støtte Bhumjaithai-partiet i dannelsen af koalitionen. Andre spørgsmål vil blive drøftet nærmere”.

Den seneste udgave af organisationen, som blev grundlagt af milliardæren Thaksin, blev nummer tre ved søndagens valg.

Pheu Thai kom langt efter de to førende partier.

Vælgerne syntes også at vende ryggen til det reformistiske Folkeparti, som blev nummer to.

Pheu Thai og Bhumjaithai har tidligere været koalitionspartnere, indtil Anutin trak sig ud over en skandale om en grænsestrid med Cambodja i juni sidste år.

– Vores prioritet er, at landet bevæger sig fremad til størst mulig gavn for befolkningen, sagde Prasert forud for koalitionsforhandlingerne fredag.

AFP

To mænd er ved en domstol i byen Preston nær Manchester idømt fængsel på livstid for at have planlagt et angreb, som britisk politi betegner som det potentielt “dødeligste terrorangreb i Storbritannien”.

De to mænd ville ifølge dommen dræbe hundredvis af mennesker i et angreb mod det jødiske mindretal i landet.

Ifølge anklagemyndigheden havde mændene planer om et angreb, der ville være endnu blodigere end masseskyderiet på Bondi Beach i Australien i december sidste år.

Her blev 16 mennesker dræbt under en fejring af den jødiske højtid Jom Kippur.

Anklagemyndigheden betegner videre de to mænd som ekstremister, der er inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat.

En 38-årig mand skal tilbringe mindst 37 år i fængsel, mens hans 52-årige medsammensvorne skal afsone mindst 26 år, har dommeren i byen Preston afgjort.

– I var meget tæt på at være klar til at føre denne plan ud i livet, siger dommer Mark Wall.

– Jeg er sikker på, at det ville have ført til mange menneskers død og alvorlige kvæstelser for mange, mange andre, tilføjer dommeren ifølge tv-stationen BBC.

De to dømte ville ifølge planerne smugle fire maskingeværer af typen AK-47 samt to mindre håndvåben ind i Storbritannien.

– 121 kugler kunne blive affyret, inden der skulle lades igen. I planlagde at have ekstra magasiner, siger dommeren for at understrege, hvor omfattende de to mænds drabsplaner var.

De nu dømte mænd blev anholdt i maj 2024.

Preston, hvor dommen blev afsagt, ligger i nærheden af Manchester, hvor en synagoge blev angrebet i oktober sidste år. Her blev tre dræbt og tre såret.

Retssagen mod de to mænd blev indledt en uge efter dette angreb.

De angrebsplaner, som mændene nu har fået livstidsstraffe for, er dog ikke relateret til angrebet i Manchester.

Reuters

Alle brikker så ud til at falde på plads for speedskateren Viktor Hald Thorup, da han i 11. time fik en plads på startlisten på favoritdistancen 10.000 meter ved vinter-OL.

Men efter få omgange i den olympiske isarena fredag eftermiddag faldt den 31-årige danskers løb fuldstændig fra hinanden. Han sakkede længere og længere bagefter italieneren Riccardo Lorello og valgte til sidst at udgå.

– Venstre balde var færdig efter tre-fire omgange. Mit hoved var egentlig et meget sundt sted, og jeg formåede at kæmpe videre i ti omgange derefter, men den var der bare ikke, siger den nedslåede sjællænder.

Allerede i tiden op til løbet, begyndte det at gå skævt. Thorup kastede op adskillige gange og fik derfor ikke varmet ordentlig op.

Men han mener ikke selv, at det var maveproblemerne, der endte med at slå ham ud.

– For fire dage siden vågnede jeg op om natten og var svedig og havde ondt, men det blev bedre og bedre, og ellers havde jeg ikke valgt at køre.

– Der er andre, der gerne ville have den plads, og af respekt for dem havde jeg ikke kørt, hvis jeg havde tænkt, at der var noget, siger Viktor Hald Thorup.

Han har ellers haft en stabil sæson og har i sine egne øjne ikke kørt en eneste dårlig 10.000-meter.

Da den frygtede offday kom, var han hurtigt klar over, at der ikke var noget at stille op, selvom han forsøgte at overbevise sig selv om, at smerterne skulle arbejdes væk.

– Jeg har brugt hele min karriere på at lære mig selv, at en 10.000-meter skal føles ad helvede til. Ham der vinder guld, har det heller ikke sjovt. Det gør ondt det ene og det andet sted, og man forsøger bare at blokere.

– Hvis jeg har ondt i balden efter få omgange, så ved jeg jo godt, at der er lang vej hjem. Men undervejs tænker jeg bare på, hvordan jeg skal sætte skøjterne og ikke så meget, om det gør ondt eller ej. Lige nu er jeg bare ked af det, siger han.

Han rejste til Milano med vished om, at han kun var sikker på at komme til start i massestarten i slutningen af legene.

Alligevel har han brugt al sin energi i træningen på 10.000-meteren i håb om, at han som førstereserve ville komme ind på et afbud.

– Jeg har lært, at det er meget svært at motivere sig til at blive en af de bedste i sin sport, hvis man ikke brænder 100 procent for det, man gør. Jeg brænder mere for enkeltdistancerne og nyder hvert sekund i træning.

– Men jeg kan godt finde motivationen til massestarten ved OL. Jeg ved, at der er chance for en OL-medalje.

– Den sidste World Cup, hvor jeg blev nummer fire, har hjulpet meget på motivationen, men der kommer nok lige et par dage, hvor jeg har det mentalt og fysisk dårligt, siger Viktor Hald Thorup.

Tjekken Metodej Jilek vandt den olympiske 10.000-meter.

Kong Frederik skal mødes med den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, når han onsdag rejser til Grønland.

Det fremgår af det foreløbige program, som Kongehuset netop har offentliggjort.

Jens-Frederik Nielsen modtager kong Frederik i Nuuk Lufthavn sammen med Kim Nielsen, der er formand for Inatsisartut, Grønlands parlament.

Kongen skal være i Grønland fra 18. februar til og med 20. februar.

Den amerikanske forbrugerinflation faldt i januar til 2,4 procent.

Det viser tal fra den amerikanske regering fredag, skriver AFP.

I den seneste opgørelse fra december lød tallet på 2,7 procent, og dermed har man siden februar 2021 – altså i fem år – ligget over den magiske grænse på to procent.

Tallet er mindre end forventet for januar, hvilket særligt skyldes et fald i energipriserne, skriver AFP.

At inflationen i USA nu har ligget over to procent i fem år, er en bemærkelsesværdig milepæl og også en kedelig en af slagsen for de amerikanske forbrugere.

Det siger Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.

– Seneste gang, at prisstigningerne holdt sig under de to procent, var i februar 2021. Herefter skød inflationen i vejret i første omgang som følge af genåbningsbølgen efter corona og siden med krigen i Ukraine, og prisstigningerne toppede med 9,1 procent i juni 2022, lyder det i en kommentar fredag.

Natalia Setlak, der er chefanalytiker i AL Sydbank, peger på, at med fredagens melding er forventningerne intakte, om udsigten til at USA’s centralbank sætter renterne ned.

– Vi forventer, at der senere på året igen bliver leveret rentenedsættelser, som ikke vil være som resultat af, at Trump ønsker det, men simpelthen fordi økonomien tillader det, siger hun i en skriftlig kommentar.

Også Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), forventer at inflationsmålingerne kan åbne døren for lavere renter i løbet af foråret.

Men han forventer først, at det sker, når der er kommet ny centralbankchef.

– Selv om udviklingen peger mod lavere renter, så er det formentlig først når Kevin Warsh tiltræder, at renten bliver sat ned. Jerome Powell står for de næste to rentemøder, hvor renten formentlig holdes i ro, siger Allan Sørensen.

Den grønlandske skiskytte Sondre Slettemark, der repræsenterer Danmark ved vinter-OL, nåede fredag sit mål om at sikre sig en plads i søndagens jagtstart.

Han stryger ind på startlisten på det yderste mandat med en placering som nummer 60 i sprintdisciplinen over 10 kilometer.

Slettemark bliver dermed den første nogensinde til at repræsentere Danmark i jagtstarten ved OL.

Undervejs i sprinten missede Slettemark et skud både stående og liggende og var derfor i første omgang skuffet, da han kom i mål.

Som følge af de to missere skulle han gennemføre lige så mange strafrunder og kørte ind over stregen på en foreløbig 34.-plads.

Da det stod klart, at han var blandt de 60 bedste, var humøret meget bedre, selv om han ved, at han starter allersidst i jagtstarten.

– Det havde jeg ikke troet med to missere. For helvede mand, det er den fedeste følelse, siger Slettemark til TV 2 Sport.

Han fortæller videre, at han hele tiden stod og opdatede scoren med sin far, mens de gentog ordene “kom nu”.

Slettemark brugte lige omkring 26 minutter på at gennemføre sprinten. Han var under et sekund hurtigere end nummer 61 på listen.

Guldet gik til franske Quentin Maillet, som brugte mindre end 23 minutter på skiene.

Han vandt i suveræn stil foran nordmændene Vetle Sjåstad og Sturla Holm, der tog henholdsvis sølv og bronze.

OL-debutanten Slettemark stemplede ind ved legene i det nordlige Italien for første gang tirsdag.

Her blev han nummer 62 ud af 89 i mændenes individuelle konkurrence på 20 kilometer.

Der er fredag eftermiddag ved 13-tiden blevet affyret skud ved svømmehallen i Ølbycentret nær Køge.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Skuddet blev tilsyneladende løsnet under et sammenstød mellem to grupperinger.

Skuddet ramte jorden. Det var formentlig et forsøg på at slippe væk fra konfrontationen.

Ingen personer skal være kommet noget til, lyder det fra politiet, der meget gerne hører fra eventuelle vidner.

Kongeriget Danmark har fredag underskrevet en aftale med Canada, der skal styrke forsvarssamarbejdet på en række områder.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi har brug for vores venner, og vi deler den canadiske vilje til at styrke de transatlantiske bånd og løse fremtidens opgaver i fællesskab, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Aftalen er blevet underskrevet ved sikkerhedskonferencen i München.

Troels Lund Poulsen har underskrevet aftalen sammen med Sirið Stenberg, der er færøsk landsstyrekvinde for udenrigs- og kulturanliggender, og Vivian Motzfeldt, der er grønlands minister for udenrigsanliggender.

Fra Canadas side er det forsvarsminister David J. McGuinty, der har skrevet under på aftalen.

En dansk mand er blevet anholdt i Mexico.

Det bekræfter Udenrigsministeriet over for Ekstra Bladet.

Ifølge både B.T. og Ekstra Bladet skriver mexicanske medier, at manden er anklaget for at have forsøgt at bortføre en pige og udsat hende for en seksuel krænkelse.

Mediet La Silla Rota skriver, at hændelsen fandt sted søndag i byen Veracruz i Mexico.

De beretter, at offeret i sagen er datter af lokale forretningsdrivende på promenaden i byen.

Efter at pigen fortalte om den danske mand, søgte danskeren ifølge La Silla Rota tilflugt på et hotel i Veracruz.

Andre mexicanske medier skriver dog ifølge Ekstra Bladet, at det var pigens bror eller de andre lokale, som opdagede, hvad der var på færde.

Det mexicanske medie Notiver skriver, at flere lokale angiveligt skal have forsøgt at komme ind på hotellet for at få fat i manden.

Manden blev ifølge Ekstra Bladet tidligere på ugen fængslet.

Udenrigsministeriet oplyser til Ekstra Bladet, at man yder konsulær bistand i sagen. Ministeriet har ikke yderligere kommentarer.

Kaskelothvalen, der sidste fredag skyllede i land ved Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg, er skyllet ud i havet igen.

Det oplyser Jane Hansen, der er kontorchef ved Miljøstyrelsen, i et skriftligt svar til Ritzau.

– Den er ikke at se nogen steder ud for kysten, så langt øjet rækker. Det er derfor vurderingen, at hvalen ikke længere befinder sig i området, men at vind og strøm nu har ført den væk, lyder det.

Kontorchefen fortæller, at beredskabet for strandede havpattedyr fredag formiddag har været på stranden, og hun tilføjer, at skulle hvalen drive i land igen, så vil beredskabet fortsat holde øje med situationen.

Kaskelothvalen har den seneste uge ligget på en sandbanke ved Blåvand.

I den periode er mange taget til området for at opleve det store havdyr.

Undervejs blev hvalens kæbeparti også et stort omdrejningspunkt, da det ad to omgange blev stjålet.

Det blev første gang opdaget søndag, at et stykke af kæben var forsvundet i ly af nattens mørke.

Det bekræftede Charlotte Bie Thøstesen, der er naturhistorisk fagchef ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Da fagfolk tirsdag skulle fjerne det sidste stykke af kæben, kunne de konstatere, at der ikke var mere at fjerne.

Det lød efterfølgende fra Syd- og Sønderjyllands Politi, at det blev efterforsket som to tilfælde af tyveri.

– Vi er meget sikre på, at nogen har været derude og save endnu et stykke af underkæben, sagde Kent Brynielsen, der er vicepolitiinspektør i politikredsen.

Kaskelothvalen er fredet under EU’s habitatsdirektiv, og det er derfor ulovligt at fjerne dele af hvalen.

Omkring en uge inden, at hvalen strandede ved Blåvandshuk Fyr, var en anden kaskelothval strandet nær Ålbæk syd for Skagen.

Da valgte Naturstyrelsen at skære den pågældende hvals kæbe af og køre den til opbevaring et sikkert sted, da kaskelothvalens tænder har en høj værdi.

– Vi er gået ind i en ny tid af åben konflikt og krig, som får os til at holde vejret.

Det siger Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, i en tale på sikkerhedskonferencen i München.

Her fastslår Merz, at mottoet for konferencen “Under destruction” – på dansk under ødelæggelse, ikke er dystert nok.

– “Under destruction” betyder, at den internationale orden er ved at blive ødelagt.

– Men det er ikke stærkt nok. Den internationale regelbaserede verdensorden eksisterer ikke længere, siger Friedrich Merz.

Den tyske forbundskansler mener, at Europa er vendt tilbage efter en “lang ferie” og nu vågner op til helt ny virkelighed.

I stedet for accept af de internationale regler er verden ifølge Merz ved at blive opdelt i interessesfærer med kamp om råmaterialer og forsyningskæder.

– Det er et farligt spil. I første omgang for de små aktører. Men på sigt sikkert også for de store aktører, siger Friedrich Merz.

Han fastslog dog samtidig, at Europa ikke er bundet af udviklingen, men stadig har mulighed for at påvirke den.

– Vi kan forsvare vores interesser i verden, hvis vi rejser os sammen med tro på vores egen styrke.

– Så kan vi komme igennem stormen og bevare vores frihed. Hvis vi åbner nye døre og søger nye muligheder, så vil vi komme stærkere ud af den udfordrende periode, siger Merz.

Han peger blandt andet på, at Europa har store økonomiske og teknologiske muligheder – “men vi har ikke brugt dem i lang tid”, siger Merz.

– Vi skal tænde kontakten nu, for vores frihed er ikke længere givet.

– Vi skal vise fasthed og beslutsomhed for at håndhæve frihed. Vi skal yde ofre. Ikke en dag i fremtiden, men nu, siger Merz.

Han fastslår, at Tyskland vil gøre sit.

Det skal blandt andet ske ved at gøre op med nogle af de traumer og regler, som har styret Tyskland i kølvandet på Anden Verdenskrigs ødelæggelser.

– Jeg siger det gerne igen: Jeg frygter tysk magt mindre, end jeg frygter manglende tysk handling, siger Friedrich Merz.

Han har blandt andet stillet sig bag den enorme tyske oprustning, som er ved at gøre op med Tysklands ellers rodfæstede antimilitarisme siden Anden Verdenskrig.

– Tyskland styrker Natos østlige flanke. Vi har sendt en brigade, som for første gang i Bundeswehrs historie er stationeret uden for Tyskland.

– Nu vil vi gøre Bundeswehr til den stærkeste konventionelle styrke i Europa, siger Merz.

Bundeswehr – på dansk forbundsværnet – blev grundlagt i 1955 som det daværende Vesttysklands militær.

En irakisk statsborger, der i årevis har levet på tålt ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård, er stadig til fare for statens sikkerhed.

Det fastslår Københavns Byret i en dom fredag. Derfor får den 58-årige mand ikke lov til at generhverve sin opholdstilladelse.

Gennem årene har han flere gange forsøgt at få domstolene til at underkende justitsministerens vurdering om, at han udgør en fare.

Men heller ikke denne gang får han medhold. Han giver fortsat udtryk for antidemokratiske holdninger, mener byretten.

Sagens hovedperson har baggrund i Turkmenistan, og helt tilbage i 2009 blev han udvist administrativt.

Dengang mente PET, at han var en del af et netværk, som havde sendt omkring 30 terrorister til Irak, men han er aldrig blevet sigtet.

Derefter kom han på tålt ophold. Hver dag skal han melde sig hos de ansatte på udrejsecentret.

I den åbne del af processen i byretten er det kommet frem, at der på Kærshovedgård går rygter om, at den 58-årige Amer Saeed skulle lede en skandinavisk afdeling af al-Qaeda.

Dette kan PET ikke bekræfte. Han har ikke kapaciteten til at være leder af et sådant netværk, mener tjenesten.

I en tilsvarende sag, som blev behandlet af byretten i 2019 og af landsretten i 2020, blev der lagt vægt på Amer Saeeds kontakter med radikaliserede personer.

Fredag udtaler tre dommere, at disse aktiviteter og andre forhold, som er nævnt af Højesteret i en dom tilbage fra 2011, har en så alvorlig karakter, at manden fortsat er til fare for statens sikkerhed.

Også selv om de ligger flere år tilbage.

I retten har manden været repræsenteret af advokat Erbil Kaya.

I en lukket del af processen har en anden advokat, Thomas Brædder, forsøgt at varetage mandens interesser – men denne advokat har ikke måttet fortælle den 58-årige om det materiale, som er lagt frem.

I den tidligere sag i 2019 førte advokat Gunnar Homann ordet for manden på tålt ophold.

– Sådan en farevurdering kan ikke være livsvarig. Den må et eller andet tidspunkt rinde ud, sagde han.

Fredagens afgørelse vil pr. automatik blive sendt videre til Østre Landsret, medmindre den 58-årige siger nej.