Seneste nyheder

Nigeria vandt bronze ved de afrikanske mesterskaber efter en uinspirerende kamp mod Egypten. Opgøret endte 0-0 og blev derefter afgjort i straffesparkskonkurrence.

Nigeria vandt en ellers lang og kedelig kamp på Stade Mohammed V i den marokkanske by Casablanca, som så ud til at være skæbnebestemt til at gå i straffesparkskonkurrence.

Egyptens profiler fra Premier League, Mohamed Salah og Omar Marmoush, brændte begge straffespark, hvilket kostede holdet en medalje i turneringen.

Bronzekampen var et velkendt scenarie for Nigeria. Den vestafrikanske nation har nu vundet bronzemedaljen rekordhøje ni gange. Senest var i 2019.

Egypten, der med syv titler er det mest vindende hold i de afrikanske mesterskabers historie, har derimod ikke spillet en bronzekamp siden 1984 og har ikke vundet bronze siden 1974.

På trods af det rekordhøje antal titler har Egypten aldrig vundet guld med landets helt store profil og nuværende anfører, Mohamed Salah.

Nigeria var fra start uden sine to topscorere ved slutrunden, Victor Osimhen og Ademola Lookman, som begge var henvist til bænken i bronzekampen. Omar Marmoush startede også fra bænken for Egypten. Marmoush og Lookman kom begge ind undervejs i opgøret.

Ligesom i de to semifinaler tidligere på ugen var bronzekampen langtfra nogen stor offensiv forestilling.

I første halvleg nåede Nigeria kortvarigt at juble, da Akor Adams sendte bolden i mål. Efter et VAR-tjek valgte dommeren dog at dømme frispark til Egypten, og scoringen blev annulleret.

I anden halvleg fortsatte kampen uden sprudlende offensiv. Holdene var jævnbyrdige på stort set alle parametre, og det lykkedes ingen af angrebene at bryde igennem modstanderens forsvar.

Derfor skulle den målløse kamp i straffesparkskonkurrence.

Mohamed Salah sparkede som den første for Egypten, men missede. Kort efter brændte også Marmoush, og det var derfra op ad bakke for Egypten. Til sidst sendte Lookman den afgørende bold i mål og sikrede bronzemedaljen til Nigeria.

Donald Trumps udmelding om told mod Danmark og flere andre europæiske lande er en “overraskelse”.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig udtalelse lørdag aften.

Den amerikanske præsident skrev tidligere lørdag på Truth Social, at Danmark og flere andre lande pålægges told på ti procent fra 1. februar som følge af situationen omkring Grønland.

– Præsidentens melding kommer som en overraskelse, siger Lars Løkke Rasmussen, der onsdag holdt møde med blandt andre USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, for at drøfte uenigheder om Grønland.

Ved mødet var der enighed om en arbejdsgruppe, som skal drøfte uenighederne.

Siden mødet har flere europæiske lande meddelt, at de sender soldater til Grønland. Trump begrunder lørdag sin toldtrussel med, at de europæiske lander skaber “en farlig situation”.

Men det argument afviser Løkke.

– Formålet med den øgede militære tilstedeværelse i Grønland, som præsidenten henviser til, er jo netop at øge sikkerheden i Arktis. Vi er i tæt kontakt med EU-Kommissionen og vores øvrige partnere om sagen, siger Løkke i udtalelsen.

De øvrige lande, som ifølge Trump rammes af told 1. februar, er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Alle sender bidrag til den danskledede militærøvelse “Operation Arctic Endurance” i Grønland.

Trump, der ikke har villet udelukke brug af militær magt for at opnå kontrol over Grønland, skriver, at landene er “rejst til Grønland af ukendte årsager”.

– Dette er en meget farlig situation for planetens sikkerhed og overlevelse. Disse lande, som spiller dette meget farlige spil, har introduceret et risikoniveau, som er uholdbart, skriver Trump.

I Sverige, som også står til at blive ramt af told, erklærer statsminister Ulf Kristersson støtte til Danmark.

– Vi lader os ikke afpresse. Kun Danmark og Grønland bestemmer i spørgsmål vedrørende Danmark og Grønland. Jeg vil altid stå op for mit land og for vores allierede naboer, skriver han på X.

Han siger, at der er “intensive drøftelser” blandt EU-landene, Storbritannien og Norge om et fælles modsvar.

Også Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, har i en udtalelse til nyhedsbureauet NTB udtrykt støtte til Danmark.

– Norge støtter Kongeriget Danmarks suverænitet og territoriale integritet. Det er et standpunkt, som vi deler med de øvrige nordiske lande, andre europæiske lande og Canada, siger Eide.

Der er brug for et koordineret europæisk svar på den seneste udmelding fra den amerikanske præsident, Donald Trump, mener Dansk Erhverv.

Trump vil lægge told på varer fra lande, der ikke bakker op om amerikanernes ønske om at erhverve sig Grønland.

En sådan handling kræver et passende modsvar, mener Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen.

– Trumps farce fortsætter. Den amerikanske præsident bruger atter told som trussel.

– Det er skadeligt for tilliden til verdenshandlen og skadeligt for amerikansk og europæisk økonomi, siger Mikkelsen i en kommentar til Trumps udmelding.

Han efterlyser også handling fra den amerikanske kongres og kalder det “uvirkeligt”, at diskussionen om Grønlands fremtid er nået hertil.

– Det vigtigste er fortsat europæisk sammenhold, så det ikke lykkes Trump at spille de europæiske lande ud mod hinanden, siger direktøren.

Donald Trump har lørdag aften dansk tid skrevet på sit sociale medie, Truth Social, at han fra 1. februar vil lægge ekstratold på 10 procent på varer fra Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Det skyldes, at disse lande de seneste dage har sendt soldater til Grønland, efter at Trump har gentaget sit ønske om at annektere landet.

Hvis ikke der er indgået en aftale, der gør Grønland til amerikansk territorium senest 1. juli, vil ekstratolden ifølge Trump blive hævet til 25 procent.

Repræsentanter for EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur har lørdag underskrevet en historisk handelsaftale.

Det sker efter 26 års forhandlinger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Underskrifterne på aftalen er blevet sat i Paraguay, som for tiden har formandskabet for Mercosur.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er rejst til Paraguay sammen med EU’s præsident, António Costa, netop for at underskrive aftalen.

Der er ifølge Reuters tale om den største handelsaftale, som EU nogensinde har indgået med parter uden for unionen.

Aftalen åbner et marked på over 700 millioner forbrugere fordelt mellem EU og Mercosur, der består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Efter underskrivelsen skal aftalen godkendes af EU-Parlamentet og af parlamenterne i Mercosurs medlemslande.

En talsmand for EU-Kommissionen sagde dog tidligere på ugen, at aftalen kan træde i kraft, allerede før den er stemt igennem i EU-Parlamentet.

Bayer Leverkusen led andet nederlag i træk i Bundesligaen, da Kasper Hjulmands tropper tabte 0-1 på udebane til Hoffenheim.

Leverkusen kæmper for at etablere sig i toppen af den tyske liga efter en periode med svingende resultater, og nederlaget mod en af dets nærmeste konkurrenter gør ondt på placeringen.

Holdet tabte 1-4 i sidste runde til Stuttgart og havde derfor håbet på at rejse sig mod Hoffenheim.

Leverkusen ligger i øjeblikket på sjettepladsen i Bundesligaen. Hoffenheim strøg imidlertid frem i tabellen med de tre point og indtager tredjepladsen bag Dortmund og Bayern München.

Der skulle ikke gå mere end ni minutter, før Hoffenheim kom på tavlen med et smukt mål. Hollandske Wouter Burger udnyttede et frispark fra en skarp vinkel. Afslutningen overraskede Leverkusen-keeper Mark Flekken, og kuglen fløj op i venstre målhjørne.

Hovedpinen for Hjulmand blev efter knap en times spil større, da Flekken blev skadet og måtte tages ud af kampen.

Hoffenheim havde flere store chancer og var tættere på 2-0-målet, end Leverkusen var på at udligne. Leverkusen måtte dermed tage endnu et nederlag.

Christian Eriksen fik samtidig lørdag en vigtig rolle, da Wolfsburg spillede uafgjort hjemme mod oprykkeren Heidenheim.

Wolfsburg kom bagud på en scoring af gæsternes Adrian Beck, men efter 80 minutter leverede Eriksen så en flot assist, da han ramte holdkammerat Moritz Jenz i panden, og tyskeren sendte udligningen ind via stolpen.

Wolfsburg fik dermed 1-1 på hjemmebane mod bundholdet Heidenheim, selv om holdet nok havde håbet på en sejr.

Eriksen og co. ligger fortsat i den mindre sjove del af tabellen på en 12.-plads.

Bundesligaens nummer to, Dortmund, måtte lørdag kæmpe til det sidste for at få sejren på hjemmebane mod ligaens bundprop, St. Pauli.

Gæsterne kom op på 2-2 efter at have været bagud 0-2, men med et straffesparksmål fra Emre Can i 95. minut sikrede Dortmund sejren.

Der vil blive lagt ti procent told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar på grund af situationen omkring Grønland.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social, lørdag.

De øvrige lande er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Fra 1. juni 2026 vil tolden blive øget til 25 procent, skriver Trump, som gentagne gange har ytret et ønske om at få kontrol over Grønland.

Toldsatsen vil være gældende, indtil der er indgået en aftale om amerikansk “anskaffelse” af Grønland, skriver Trump.

– USA har forsøgt at gennemføre denne handel i over 150 år. Mange præsidenter har forsøgt – og med god grund – men Danmark har altid nægtet det, skriver præsidenten.

Trump gentager påstanden om, at Grønland er truet af Kina og Rusland, som “vil have” øen.

– Verdensfreden er på spil, skriver den amerikanske præsident.

Meldingen fra Trump kommer, samtidig med at der lørdag i Danmark og Grønland demonstreres imod USA og Trumps ønske om at få kontrol over Grønland.

I løbet af ugen har flere europæiske lande meddelt, at de som led i militærøvelsen “Operation Arctic Endurance” sender soldater til Grønland.

Trump lader i sit Truth Social-opslag til at henvise til øvelsen ved at skrive, at en række lande er “rejst” til Grønland.

– Dette er en meget farlig situation for planetens sikkerhed og overlevelse. Disse lande, som spiller dette meget farlige spil, har introduceret et risikoniveau, som er uholdbart, skriver Trump.

– Derfor er det helt afgørende, at der iværksættes stærke tiltag for at beskytte global fred og sikkerhed, og så denne potentielt farlige situation slutter hurtigt.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, holdt onsdag i Washington D.C. et møde med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio om situationen.

Her nåede parterne ifølge Løkke til enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal drøfte uenighederne mellem USA og Danmark.

I toldudmeldingen lørdag uddyber den amerikanske præsident ikke, hvilke konsekvenser de netop udmeldte toldsatser får for eksisterende aftaler.

En række varer fra EU-lande er allerede pålagt amerikansk told. EU og USA indgik i juli 2025 en aftale, som fastlagde et generelt toldloft på 15 procent for de fleste varer fra EU til USA.

EU vedtog i 2023 et såkaldt anti-tvangsinstrument, som skal afskrække lande uden for EU fra at lægge økonomisk pres på enkelte medlemslande.

Det er blevet omtalt som en slags musketéred mellem EU-landene om handelspolitisk at holde sammen og svare igen sammen. Men et muligt fælles EU-modsvar vil stadig skulle vedtages med kvalificeret flertal.

Flere politikere, heriblandt Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, er mødt op til en demonstration i den grønlandske hovedstad, Nuuk.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq og DR, ligesom de kan ses på billeder fra demonstrationen.

Ifølge DR er Jens-Frederik Nielsen til demonstrationen med en megafon i hånden, hvorigennem han råber “vores fremtid afgøres af os”.

Det er en stor menneskemængde, der fylder gaderne til demonstrationen i Nuuk.

I Grønland demonstreres der imod USA og Donald Trumps ønske om at få kontrol over Grønland.

Demonstrationerne begyndte ved 13-tiden lokal tid, hvilket er klokken 16 dansk tid.

Ud over demonstration i Nuuk går grønlændere også på gaden i byerne Qaqortoq, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat, skriver Sermitsiaq.

Det grønlandske medie har talt med flere grønlændere til demonstrationen. En af dem er Karren Jessen, der er mødt op sammen med sin familie.

– Jeg mener, at hvis USA køber os, så vil vi blive udslettet som et folk. Det er for vores efterkommere, at jeg er her, siger hun.

Indonesiske myndigheder leder lørdag efter et fly med ti mennesker om bord, efter at flyvekontroltjenesterne tidligere på dagen mistede kontakten til det.

Om bord på flyet var syv besætningsmedlemmer og tre ansatte fra ministeriet for fiskeri.

Flyet lettede fra Yogyakarta centralt på den sydlige del af øen Java.

Det var på vej til Makassar på øen Sulawesi omkring 1000 kilometer derfra, men myndighederne mistede kontakt til flyet kort efter klokken 13.00 lokal tid.

Muhammad Arif Anwar, som er leder af den lokale eftersøgnings- og redningstjeneste, siger til nyhedsbureauet AFP, at der er sendt flere redningshold ud i det bjergrige område Maros nær Makassar.

Eftersøgningen foregår nær flyets senest kendte placering. Den involverer både flyvevåbnet, politi og frivillige, siger Muhammad Arif Anwar.

Det savnede fly har propelturbinemotor og er fra Indonesia Air Transport.

Indonesien, som er verdens største øgruppe og verdens fjerdemest folkerige land, er stærkt afhængig af flytransport til at binde sine tusindvis af øer sammen.

Landet har et dårligt ry angående flysikkerhed. Der har i de senere år været adskillige dødelige flystyrt.

Flyproducenten ATR siger, at det er blevet gjort opmærksom på en ulykke med et af selskabets fly.

– ATR-specialister er fuldt ud engageret i at støtte eftersøgningen, som operatøren og de indonesiske myndigheder står i spidsen for, skriver fransk-italienske ATR i en udtalelse.

I september sidste år styrtede en helikopter med seks passagerer og to besætningsmedlemmer ned, efter at den var lettet fra øen Kalimantan.

Mindre end to uger senere blev fire mennesker dræbt, da en anden helikopter styrtede ned i en fjerntliggende del af øen Papua.

AFP

Den tidligere model, tv-vært og skuespiller Suzanne Bjerrehuus er død, skriver Ekstra Bladet. Det fremgår ifølge mediet af offentlige registre.

Suzanne Bjerrehuus døde ifølge Ekstra Bladets oplysninger den 15. januar.

Over for Berlingske bekræfter hendes mand, Asger Aamund, at Suzanne Bjerrehuus er afgået ved døden. Han ønsker ikke at kommentere yderligere, skriver avisen.

Suzanne Bjerrehuus er mor til model Oliver Bjerrehuus, og han fortalte i forbindelse med “Knæk Cancer” på TV 2 i efteråret, at hans mor havde fået kræft.

Suzanne Bjerrehuus blev tilbage i 1990’erne syg med kræft og har levet med svære senfølger.

Siden 1988 har Suzanne Bjerrehuus været gift med erhvervsmanden Asger Aamund.

Hun studerede i 1970’erne jura på Københavns Universitet, men arbejdede samtidig som skuespiller og model. Blandt andet medvirkede hun i den erotiske film “I Tyrens Tegn” fra 1974. To år senere færdiggjorde hun sit jurastudie.

Suzanne Bjerrehuus fik sit folkelige gennembrud i 1988, da DR i bestræbelsen på at følge med tiden, nu hvor tv-monopolet samme år var blevet brudt, lancerede underholdningsformatet “Super Chancen” med Bjerrehuus som nummerkugletrækkende frontfigur.

I 1992 blev hun vært på TV 2’s fredagsmix af journalistik og underholdning “Eleva2ren”, hvor hun frem til året efter dannede værtspar med Ole Stephensen.

Siden har Suzanne Bjerrehuus på forskellig vis været en del af mediebilledet, blandt andet som skribent og brevkasseredaktør.

I 2011 lavede hun sammen med journalisten Karen Thisted programrækken “Mormors bordel” om prostitution i Danmark.

Suzanne Bjerrehuus blev 77 år.

Ugandas siddende præsident, Yoweri Museveni, er blevet genvalgt til sin syvende præsidentperiode.

Det bekræfter landets valgkommission ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

81-årige Museveni har siddet på magten i landet i 40 år og er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for brutalt at undertrykke befolkningen for at blive siddende på posten.

Den mangeårige præsident har ifølge landets valgkommission vundet med 71,65 procent af stemmerne.

Dermed har han med stor margin slået sin hovedudfordrer – den 43-årige tidligere popstjerne Bobi Wine, som fik 24,72 procent af stemmerne ifølge de officielle ugandiske resultater.

Det afrikanske land, der har cirka 48,5 millioner indbyggere, gik til valg torsdag.

Men kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

Afrikanske valgobservatører har lørdag fordømt “rapporter om intimidering, anholdelser og bortførelser” forud for Ugandas valg, rettet mod oppositionen og civilsamfundet, skriver AFP.

Et borgerforslag, der vil pålægge Folketinget at ændre dyrevelfærdsloven, har opnået mere end 50.000 underskrifter.

Det kan ses på borgerforslag.dk, og Dyrenes Beskyttelse skriver det i en pressemeddelelse.

Dermed kan forslaget, der bærer overskriften “Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven”, nu behandles af Folketinget.

– Hvis der stadig sidder politikere og er i tvivl, om det her er et emne, som danskerne går op i, så taler det her sit tydelige sprog, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse, i pressemeddelelsen.

Borgerforslaget er stillet af en række privatpersoner og organisationer. Tegner Anders Morgenthaler og organisationerne Greenpeace og World Animal Protection er blandt dem, der er gået sammen med Dyrenes Beskyttelse om forslaget.

Borgerforslaget vil blandt andet indføre et “stop mod den ekstreme avl” ved at indføre et lovkrav om, at det skal sikres, at antallet af grise i et kuld svarer til antallet af patter hos deres mødre.

Et andet punkt i forslaget handler om, at der bør indføres et totalforbud mod fiksering af søer, da det fratager soen muligheden for at udleve sin basale natur, fremgår det af forslaget.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse har borgerforslaget opnået den påkrævede opbakning på 74 timer.

Som regel vil en politisk ordfører fra et parti, der støtter ordningen om borgerforslag, fremsætte et beslutningsforslag på baggrund af borgerforslaget. Herefter vil det blive behandlet som øvrige beslutningsforslag, der bliver fremsat i Folketinget.

Det vil sige, at borgerforslaget i første omgang bliver førstebehandlet i Folketingssalen. Herefter behandles det i et af Folketingets udvalg, hvorefter det kommer til anden og sidste behandling i Folketinget.

Politikerne stemmer om forslaget, og det vedtages eller forkastes.

Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk beretning.

Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har lørdag inviteret en række statsledere til at blive medlemmer af det såkaldte “Gaza Board of Peace”.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Blandt andet gælder det Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, den canadiske premierminister, Mark Carney, og Argentinas præsident, Javier Milei.

Rådets opgave er at føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben, som har været under en skrøbelig våbenhvile siden oktober.

I et opslag på det sociale medie X skriver Javier Milei, at det vil være “en ære” at deltage i initiativet. Også Mark Carney har planer om at acceptere invitationen, skriver AFP.

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, har ifølge Reuters ligeledes modtaget en invitation. Den vil nu blive gennemgået, lyder det fra landets udenrigsminister.

Det Hvide Hus annoncerede allerede fredag en række medlemmer af fredsrådet, som Trump skal lede.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og den særlige udsending Steve Witkoff er med på listen.

Det samme er tilfældet for Jared Kushner, der er Trumps svigersøn, forretningsmanden Marc Rowan og Ajay Banga, der er præsident for Verdensbanken.

Foruden den britiske ekspremierminister Tony Blair, der i forvejen var udpeget som medlem, er også Robert Gabriel, der er vicesikkerhedsrådgiver i Trump-administrationen, en del af rådet.

– Jeg kan med sikkerhed sige, at det er det bedste og mest prestigefyldte råd, der nogensinde er blevet samlet, har Trump skrevet om rådet.

I december lød det fra præsidenten, at både konger, præsidenter og premierministre ønskede at blive en del af fredskomitéen.

Indtil videre er fredsrådet sammensat af ledere med erfaring inden for diplomati, udvikling, infrastruktur og økonomisk strategi, lyder det fra amerikansk side.

Nyhedsbureauet AFP fremhæver dog den tidligere britiske premierminister Tony Blair, hvis eftermæle blev stærkt plettet af krigen i Irak i 2003. Derfor har Blair længe været en omstridt figur i Mellemøsten, skriver AFP.

Offentliggørelsen af medlemmerne kommer, få dage efter at fase to af den amerikanske 20-punktsplan for fred i Gaza blev sat i gang.

Med næste fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning.

Fredsplanen for Gaza har sikret en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

Den ugandiske oppositionsleder Bobi Wine siger lørdag, at han er undsluppet en husarrest.

Det skriver både Reuters og AFP.

Wines parti, National Unity Platform (NUP), sagde fredag aften, at en militærhelikopter var landet ved hans bolig i Kampala, og at politiet “med magt havde ført ham væk til en ukendt destination”. En påstand, som politiet har afvist.

Den tidligere populære musiker, hvis rigtige navn er Robert Kyagulanyi, skriver i et opslag på X, at det er lykkes ham at flygte fra husarresten.

– Jeg vil gerne bekræfte, at det lykkedes mig at flygte fra dem. Jeg er ikke hjemme i øjeblikket, skriver Wine.

Rygterne om Wines “såkaldte anholdelse” er grundløse og uberettigede, sagde en talsperson fra den ugandiske hær fredag aften.

Det skete, dagen efter at der blev afholdt valg i landet. Kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

Afrikanske valgobservatører har lørdag fordømt “rapporter om intimidering, anholdelser og bortførelser” forud for Ugandas valg, rettet mod oppositionen og civilsamfundet, skriver AFP.

Bobi Wine har ikke oplyst, hvor han befinder sig, men han siger, at hans kone og andre familiemedlemmer fortsat er i husarrest.

Det har Reuters ikke umiddelbart kunnet bekræfte, skriver nyhedsbureauet.

Fredag oplyste Ugandas valgkommission ifølge Reuters, at Bobi Wine havde fået 23 procent af stemmerne. Ugandas siddende præsident, Yoweri Museveni, havde fået knap 74 procent af stemmerne.

Wine har dog udtalt, at han mener, at der har været massivt svindel i forbindelse med valget og opfordret befolkningen til at demonstrere.

81-årige Museveni har siddet på magten i landet i 40 år og er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for brutalt at undertrykke befolkningen for at blive siddende på posten.

Museveni er Afrikas tredjelængst siddende statsoverhoved.

Rådhuspladsen i København er fyldt med mennesker, der er mødt op til demonstration til støtte for grønlænderne, viser tv-billeder.

I Danmark er der lørdag arrangeret demonstration i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. I Grønland finder det sted i Nuuk.

Demonstrationerne kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, er kommet med gentagne meldinger om at ville overtage Grønland.

Ifølge Julie Rademacher, der er forperson for Uagut – Landsorganisation for Grønlændere i Danmark, sender demonstrationerne et vigtigt signal, selv om de formentligt ikke får direkte betydning for præsidentens ønsker og holdninger.

– Det er enormt vigtigt for os at vise resten af verdenssamfundet, at det her ikke kun er en kamp for Grønland. Det er også en kamp for frihed og demokrati, siger hun.

Fredag gentog Donald Trump sit budskab og sagde i øvrigt, at han overvejer at straffe lande, der ikke støtter op om hans ønske, med told.

Ifølge Trump har USA brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed. Det har han udtalt flere gange.

Under lørdagens demonstration i København deltager flere danske politikere, herunder skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Københavns overborgmester, Sisse Marie Welling (SF).

Også Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, og politisk ordfører i Enhedslisten Pelle Dragsted går på talerstolen i forbindelse med arrangementet.

Demonstrationen i København starter på Rådhuspladsen og bevæger sig herefter mod den amerikanske ambassade.

Ifølge den demokratiske senator Chris Coons, der er i København med en amerikansk delegation af politikere, har Danmark været afgørende for USA’s nationale sikkerhed.

Det siger han på et pressemøde på et hotel i København lørdag formiddag.

– Grønland er en del af Danmark, og Danmark er en Nato-allieret. Efter min mening burde det være afslutningen på denne diskussion, lyder det.

Senatoren siger, at der nærmest ikke er nogen bedre allieret end Danmark.

Han finder, at den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser om at overtage Grønland har været ikke-konstruktive.

– At sige noget, der risikerer vores nations troværdighed, er katastrofalt for USA. Vores sikkerhed har ofte været afhængig af vores troværdighed, siger han.

Den amerikanske delegation består af ni kongresmedlemmer fra Det Demokratiske Parti samt to senatorer fra Det Republikanske Parti.

De amerikanske politikere holdt blandt andet møde med statsminister Mette Frederiksen (S) og andre topministre i regeringen fredag.

Ifølge den republikanske senator Lisa Murkowski skal delegationen tilbage til Washington D.C. og fortælle om alt det, de har lært om Grønland under besøget.

– Vi skal tale med vores kolleger om, hvad vi har hørt og delt, så der er en bedre forståelse. Vi må afkræfte nogle af de antagelser, som folk har, siger hun.

Senatoren uddyber ikke, hvilke antagelser hun taler om, eller hvad de amerikanske politikere har lært.

Lisa Murkowski italesætter også, at der ikke er mange republikanere til stede i Danmark.

– Mødet er blevet arrangeret meget hurtigt. Jeg mener ikke, at republikanernes fravær skyldes, at de er ligeglade, eller at de allerede har besluttet, hvilken side af sagen de står på, lyder det.

Delegationens besøg i Danmark finder sted, fordi Trump har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

Chris Coons understregede flere gange på pressemødet, at der ikke på nuværende tidspunkt er nogen sikkerhedstrusler mod Grønland.

Lørdag deltager de alle også i en kransenedlæggelse på Kastellet i København.

Irans øverste leder, Ali Khamenei, siger lørdag, at Iran anser den amerikanske præsident, Donald Trump, for at være en “kriminel”.

Det skriver Reuters.

Beskyldningen mod Trump kommer, fordi præsidenten ifølge præstestyret har påført det iranske folk “tab, skade og bagvaskelse” under protesterne i landet.

– Det seneste anti-iranske oprør er anderledes, idet den amerikanske præsident personligt er involveret, citerer iranske medier Khamenei for at sige ifølge Reuters.

Donald Trump har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, har mindst 3090 personer mistet livet i forbindelse med demonstrationer i Iran de seneste uger. Det skriver Reuters.

Tallene er dog ikke bekræftet uafhængigt.

Den iranske leder udtaler ifølge AFP, at myndighederne om nødvendigt “skal knække ryggen på oprørerne”.

– Vi har ikke til hensigt at føre landet i krig, men vi vil ikke skåne indenlandske kriminelle, siger Khamenei til sine tilhængere under en tale lørdag.

Det er ikke første gang, at Irans 86-årige religiøse leder henvender sig direkte til USA’s præsident.

I begyndelsen af januar bad han i en kort tale på iransk stats-tv Donald Trump om at fokusere på problemer i USA i stedet for i Iran.

Ayatollahen har beskyldt “lejesoldater” med forbindelse til udenlandske magter, sabotører og uromagere for at være involveret i demonstrationerne. Han har samtidig advaret om, at Iran ikke vil tolerere det.

Der har været protestdemonstrationer i Iran siden slutningen af december.

Gradvist har demonstrationerne spredt sig til mange byer i provinsen, og nu er demonstrationerne vendt mod det iranske præstestyre.

Præstestyret har lukket for internettet. Det gør det svært for iranerne at få oplysninger fra det lukkede land ud til omverdenen.

Og sådan kan det muligvis fortsætte, lyder det i en rapport fra Filterwatch, der er en organisation, som overvåger Irans internetcensur. Det skriver DR lørdag.

Filterwatch vurderer, at præstestyret planlægger en permanent nedlukning af internetadgangen. Kun folk godkendt af regimet kan få adgang til det globale internet, skriver mediet.

Syriens præsident har erklæret kurdisk for et nationalt sprog.

Det er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok.

Sådan lyder det lørdag i en erklæring fra den kurdiske administration i Syriens nordlige og nordøstlige del, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dekretet, der blev udstedt af præsident Ahmed al-Sharaa fredag, er “et første skridt, men det opfylder ikke det syriske folks forhåbninger”, lyder det i erklæringen.

Administrationen tilføjer ifølge AFP, at “rettigheder ikke er beskyttet af midlertidige dekreter, men gennem permanente forfatninger, der udtrykker folkets vilje og alle dele af samfundet”.

Dekretet er den første formelle anerkendelse af kurdiske nationale rettigheder siden Syriens uafhængighed i 1946.

Dermed bliver det lovligt at undervise i sproget som et valgfag på skoler i kurdiskdominerede områder, lyder det i dekretet.

Meldingen kommer efter flere dages sammenstød mellem den kurdiskdominerede milits SDF og Syriens hær i Aleppo i den nordlige del af landet.

Lørdag morgen dansk tid meddeler Syriens hær, at den har taget kontrol over byen Deir Hafer uden for Aleppo. Det sker, dagen efter at kurdiske styrker indvilligede i at trække sig tilbage fra området efter de seneste sammenstød.

I en erklæring til stats-tv siger hæren, at den har etableret “fuld militær kontrol” over Deir Hafer. AFP’s rapporter i Syrien har set styrker blive indsat inde i byen, skriver nyhedsbureauet.

SDF har kontrolleret dele af Aleppo siden 2011. Kurdiske styrker kontrollerer fortsat en semi-autonom zone på tværs af store dele af det nordøstlige Syrien.

Udover at gøre kurdisk til et nationalt sprog gør dekretet også det kurdiske nytår Nowruz til en national helligdag. Det giver også statsborgerskab til alle kurdere i landet.

Ifølge AFP blev 20 procent af syriske kurdere frataget deres statsborgerskab under en kontroversiel folketælling i 1962.

I marts sidste år blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien, dog uden de store fremskridt. Aftalen gik ud på, at SDF skulle blive en del af de statslige institutioner.

Det var en form for jalousi, der tre dage før jul fik en 32-årig mand til at kaste sin halvlillebror i døden fra syvende sal fra en svalegang i et højhus i Høje Gladsaxe.

Efter drabsmandens opfattelse foretrak hans far og farens kone nemlig den lille dreng frem for de andre børn i familien, lod han de tilstedeværende i Retten i Glostrup forstå ved et retsmøde kort før jul.

– Han var deres favorit, lød mandens forklaring på, at han efter at have fået morgenmad i lejligheden hos sin far, sin stedmor og tre halvsøskende på ti, syv og to, løftede den lille op, bar ham udenfor og kastede ham ned.

Detaljerne i mandens forklaring har hidtil været forbudt at referere. Retten i Glostrup nedlagde nemlig et såkaldt referatforbud under retsmødet i december, men det har Østre Landsret nu ophævet.

Ritzau kan derfor nu fortælle de detaljer om den gruopvækkende sag, der kom frem i retten.

Forklaringen om, at den lille dreng var forældrenes favorit, kom mod slutningen af den 32-åriges forklaring, da han blev afhørt af sin forsvarsadvokat, Henrik Juel Monigatti Halberg.

Mandens første svar på specialanklager Rasmus Kim Petersens spørgsmål til motivet var et andet.

– Fordi jeg er kriminel, lød det lakonisk fra den 32-årige, som inden havde beskrevet, hvordan han den morgen havde taget bussen fra sin egen lejlighed i Mørkhøj nogle kilometer derfra og var gået det sidste stykke af vejen til Høje Gladsaxe.

Da han ankom til lejligheden, ringede han på og blev lukket ind af et af de tre børn og fik derefter noget morgenmad i lejlighedens køkken.

Den lille dreng kom ud til ham i køkkenet, mens de andre børn sad i et andet rum og så fjernsyn.

Ved retsmødet spurgte anklageren ind til, om den lille havde gjort noget, som fik den 32-årige til at slå ham ihjel.

– Hvad kan en toårig gøre? Jeg skal bearbejde det her. Jeg har ikke mere at sige, lød det fra den sigtede, inden forsvarsadvokaten overtog afhøringen.

Det er anden gang, at den 32-årige dræber et nærtstående familiemedlem. I 2014 knivdræbte han sin mor. Han var dengang 20 år, hans mor 42 år. Også dengang var der børn til stede, da manden begik sin udåd.

Drabet på moren skete i samme boligblok som drabet på lillebroren og udløste en dom til anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling. For den unge mand er ikke mentalt rask, men er skizofren-paranoid.

Under anbringelsen på den retspsykiatriske afdeling modtog drabsmanden behandling og fik medicin mod sine lidelser, og i 2022 bestemte en dommer, at foranstaltningen mod manden kunne ændres til en behandlingsdom.

Han flyttede i egen lejlighed, men var fortsat tvunget til at modtage behandling i det psykiatriske system. Det varede frem til december 2024, hvor foranstaltningen blev ophævet.

Et år senere dræbte han igen et familiemedlem – og det endda med en uhyggelig kynisme.

Ved retsmødet 22. december fortalte manden, at han først havde løftet sin lillebror op, som man på almindelig vis løfter et lille barn. Han havde taget ham under armhulerne.

Herefter gik han ud på svalegangen, og fordi det var koldt, tog han både sko og jakke på. Men på vej ud af lejligheden tabte han den ene sko. Efter at have kastet lillebroren i døden på asfalten 25 meter under dem, gik han tilbage ind for at hente den tabte sko.

Ved retsmødet blev det bestemt, at den 32-årige skal mentalundersøges.

USA’s præsident, Donald Trumps, gentagne meldinger om at ville overtage Grønland føles som psykologisk krigsførelse.

Det siger Julie Rademacher, der er forperson for Uagut – Landsorganisation for Grønlændere i Danmark.

– Vi har det hårdt som grønlændere i Danmark, og det er endnu hårdere at være i Grønland lige nu. Folk har angstanfald og kan ikke sove, siger hun.

Lørdag er hun med til at gennemføre en række demonstrationer i både Danmark og Grønland til støtte for grønlænderne.

I Danmark er der arrangeret demonstration i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. I Grønland finder det sted i Nuuk.

Selv om demonstrationerne formentlig ikke får direkte betydning for Trumps ønsker og holdninger, så sender de ifølge Julie Rademacher et vigtigt signal.

– Det er enormt vigtigt for os at vise resten af verdenssamfundet, at det her ikke kun er en kamp for Grønland. Det er også en kamp for frihed og demokrati, lyder det.

– De mørke kræfter, der vil annektere Grønland, har nogle helt andre værdier end det, som hele den vestlige verden er baseret på.

Så sent som fredag gentog Donald Trump sit budskab og sagde i øvrigt, at han overvejer at straffe lande, der ikke støtter op om hans ønske, med told.

Ifølge Trump har USA brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed. Det har han udtalt flere gange.

Under lørdagens demonstration i København deltager flere danske politikere, herunder skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Københavns overborgmester, Sisse Marie Welling (SF).

Også Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, og politisk ordfører i Enhedslisten Pelle Dragsted går på talerstolen i forbindelse med arrangementet.

– Jeg har tænkt mig at tale om sammenhold, og om hvordan sammenholdet er stærkere end ham ovre i Det Hvide Hus, siger Pelle Dragsted til TV 2.

Demonstrationen i København starter på Rådhuspladsen og bevæger sig herefter mod den amerikanske ambassade.

Vind og vejr har slidt på det mere end 60 meter høje vartegn på Kronborg Slot, Trompetertårnet, i Helsingør på Sjællands yderste spids mod Sverige.

Derfor skal tårnet og dets spir over de kommende seks år totalrenoveres for “ikke ubetydelige midler”. Det siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Det omfatter udskiftning af kobbertaget, sandsten og skulpturer på tårnet.

Ministeren understreger, at tårnet er en helt central del af Danmarks historie og rummer en fortælling om kongemagten fra den sene middelalder frem til enevælden.

Netop derfor står det højt på hans prioriteringsliste at vedligeholde det mere end 400 år gamle slot og tårn, da det også husker os på, hvad det er, vi er rundet af som “folk og som nation”.

– Med den måde, verdenssituationen udvikler sig for tiden, er det vigtigere end nogensinde at investere i alt det, der gør Danmark særligt dansk, siger han.

– Det er sjældent, at det danske kongerige har oplevet så stort et internationalt pres – både fra øst og vest – på vores åbne demokrati, på retten til selv at bestemme, tilføjer han.

Kronborg Slot, der både huser sagnfiguren Holger Danske i kælderen og dannede ramme om William Shakespeares “Hamlet”, agerede i over 400 år som kongens pengemaskine.

Her blev der opkrævet øresundstold, og indtægterne gik direkte i kongens kasse og finansierede både slottet og andre kongelige projekter.

Renæssanceslottet, der løbende gennem årene er blevet renoveret og restaureret, blev i 2000 optaget på FN-organisationen Unescos prestigefyldte verdensarvsliste.

– Det er umistelig kulturarv og fortæller vigtige historier om Danmarks udvikling og position i Norden, siger kulturministeren.

– Det handler om at passe på kulturarv, som, hvis den går til grunde, aldrig kan opstå igen.

Det er Kultur- og Slotsstyrelsen, der er bygherre på projektet. Styrelsen har tidligere haft første etape af byggeriet i udbud. Her er der tale om entrepriser på i alt 53 millioner kroner.

Anden etape, som omhandler stilladsopbygning om spiret og tagarbejde, forventes udbudt i 2028.

Da anden etape endnu ikke er sendt i udbud, er det fortsat fortroligt, hvad den samlede fulde pris for projektet ender ud i.

Dog oplyser Kulturministeriet, at projektet er forelagt Folketingets Finansudvalg, da udgiften for anden etape vil være over 70 millioner kroner, hvilket udgør grænsen for forelæggelse af statslige anlægsprojekter for Folketinget.