Seneste nyheder

Polen vil forbyde sociale medier til børn under 15 år og vil gøre platformene ansvarlige for at tjekke brugernes alder.

Det siger den polske undervisningsminister, Barbara Nowacka, til Bloomberg News i et interview, der er blevet offentliggjort fredag.

Regeringen vil fremlægge et udkast til et nyt lovforslag fredag.

Det er planen, at der skal være bødestraffe til de platforme, der fortsat gør de sociale medier tilgængelige for de yngre brugere, siger ministeren.

Størrelsen på bøderne er dog fortsat ved at blive drøftet.

Hun tilføjer, at loven kan træde i kraft i begyndelsen af næste år.

– Vi ser børns og unges mentale helbred. Vi ser et fald i deres intellektuelle kompetencer, siger Barbara Nowacka.

Flere lande i EU – heriblandt Danmark, Storbritannien, Frankrig, Spanien og Grækenland – har undersøgt lignende tiltag for unge brugere af sociale medier.

Det sker i en tid, hvor sociale medier anklages for at være skadelige eller vanedannende for mindreårige.

Den britiske regering oplyste i januar, at den overvejede restriktioner for at beskytte børn online, efter at Australien som det første land i verden i december forbød sociale medier for børn under 16 år.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager “rimelige skridt” for at udelukke de unge brugere.

Et forbud mod sociale medier til børn i Polen kan bringe landet på kollisionskurs med amerikanske teknologigiganter som Meta – der ejer Facebook, Instagram og WhatsApp – samt X, som verdens rigeste mand, Elon Musk, står bag.

I USA har en 20-årig kvinde taget kampen op mod de største techgiganter.

Hun hævder, at techvirksomhederne har gjort hende afhængig af sociale medier i en tidlig alder, hvilket forværrede hendes depression og selvmordstanker.

Retssagen skal afgøre, om Google og Meta bevidst har designet deres platforme til at fremme tvangspræget brug blandt unge og dermed skadet deres mentale sundhed. Retssagen kører frem til slutningen af marts.

Reuters

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) afviser at kende noget til, at Moderaterne skulle have tilbudt Jon Stephensen 1,3 millioner kroner for at opgive sit mandat.

Det siger han til TV 2 News:

– Jeg tænker, at det er et forsmået menneske, som gerne ville have været i politik, og hvis chance nu er blevet forspildt.

Jon Stephensen fortalte torsdag til Ekstra Bladet, at han skulle have fået tilbuddet fra sit nu tidligere parti i 2023.

Tilbuddet skal ifølge Stephensen være fremsat i august 2023.

Her var han på selvvalgt orlov fra Folketinget efter en sag om upassende beskeder sendt til en ung kvinde fra Unge Moderater.

Få dage efter, at Jon Stephensen havde fået tilbuddet, meldte han sig ud af Moderaterne, skrev Ekstra Bladet.

Han er i dag løsgænger i Folketinget.

Jakob Engel-Schmidt siger fredag morgen til TV 2, at han mener, at Jon Stephensen har et “klart hævnmotiv.”

Kulturministeren understreger, at han aldrig har talt med Stephensen om emnet.

I juni 2025 kom det frem i Berlingske og i bogen “Nu skal det handle om nogen”, at flere kilder berettede om, at Moderaterne havde tilbudt Jon Stephensen penge for at afgive sit mandat til Folketinget.

Dengang ville Stephensen ikke bekræfte, om tilbuddet var blevet fremsat, eller under hvilke omstændigheder det i givet fald skete under.

Kort før sommerferien 2025 kom det også frem i Frihedsbrevet og i bogen “Det koster et mandat”, at et andet tidligere folketingsmedlem for Moderaterne – Mike Fonseca, skulle have fået et lignende tilbud.

Mike Fonseca blev smidt ud af Moderaterne, efter at det i 2023 kom frem, at han var kæreste med en 15-årig pige.

Ifølge Frihedsbrevet fik han tilbudt en form for fratrædelsesaftale, som inkluderede 370.000 kroner. Et tilbud som Fonseca sagde nej til.

Arne-pensionen, som den er i dag, er for lav og skal have et løft.

Det mener Enhedslisten, som foreslår at hæve ydelsen med 3000 kroner.

– Vi kan se, at meget færre mennesker bruger Arne-pensionen, end det som var planen, simpelthen fordi ydelsen er så lav, at man ikke kan betale sin husleje eller sit boliglån, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, til Ritzau.

Stigningen vil betyde, at ydelsen svarer til, hvad man kan få, hvis man modtager seniorpension og har en ægtefælle, lyder det i en pressemeddelelse om udspillet.

Partiet vil også lempe anciennitetskravet til ordningen, så hvis man i fremtiden ikke skal arbejde flere og flere år for at få adgang til den tidlige pension.

Samtidig skal man have ret til flere år på tidlig pension, end man har i dag.

Partiet kalder forslagene om at forbedre Arne-pensionen, der officielt kaldes ret til tidlig pension, for et centralt krav til en ny regering.

– Vores pensionsalder er et af de steder, hvor uligheden viser sig fra sin allergrimmeste side, lyder det fra Pelle Dragsted.

Ordningen blev indført af den socialdemokratiske regering i 2020 med støtte fra Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Arne-pensionen er en mulighed for at gå tidligere på pension, hvis man har været på arbejdsmarkedet i mange år.

Et andet af partierne bag aftalen – SF – har også tidligere foreslået, at ydelsen skulle skrues op. På partiets sommergruppemøde lød det fra partiet, at ydelsen skulle op med 3000 kroner.

Da aftalen blev indgået var det vurderingen, at 16.500 ville bruge ordningen i 2030.

Det skøn blev sidste år nedjusteret til 6800.

Pelle Dragsted mener, at man i dag får et alt for stort indkomsttab, hvis man kommer på Arne-pension som eksempelvis murer eller tømrer.

– Man kan simpelthen ikke leve af det. Og det er ikke fair, for så er det ikke et reelt alternativ for de her mennesker. Det er derfor, at vi foreslår, at ydelsen skal op, så den bliver attraktiv for flere, siger han.

De ubrugte penge i ordningen er noget af det, som Enhedslisten vil bruge til at finansiere forbedringerne.

Det er med at finde regnjakken frem de kommende dage.

Vejret i weekenden byder for det meste på skyer og regn, og der bliver ikke meget plads til solstråler i ansigtet.

Det fortæller vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Bortset fra søndag, hvor det starter ganske flot ud, så bliver det en weekend, der nok er mest i det grå og våde hjørne, siger han.

Weekenden begynder fredag med skyer og regn til de fleste, og det kan være diset nogle steder.

– Længst mod øst på Bornholm kan der måske komme lidt kig til solen, men ellers bliver det en grå og våd suppedas, der ligger hen over landet, siger Hans Peter Wandler.

DMI-meteorologen forventer, at der kommer til at falde mellem fem og ti millimeter regn om fredagen.

Til gengæld bliver det mildt. Temperaturerne fredag ligger mellem seks og 12 graders varme, og det bliver lunest i den sydøstlige del af Danmark.

Opskriften på lørdagens vejr er mere af det samme.

– Natten til lørdag vil det fortsat være gråt, skyet og stedvist diset – måske tåget. Det fortsætter ind i lørdagsdøgnet, hvor det fortsat vil være gråt med lidt regn hist og her, siger DMI-meteorologen.

Søndag lysner det lidt over landet. Her er der mulighed for at hænge regnjakken til tørre på knagerækken for en stund.

– Søndag træder lidt ved siden af de foregående dage. Det starter ud med ganske flot vejr med nogen eller måske en del sol til de fleste, men som dagen skrider frem, vender skyerne tilbage fra sydvest, siger Hans Peter Wandler.

Søndag aften trækker et nyt regnvejrsområde ind over landet, som fortsætter ind i begyndelsen af den kommende uge.

Søndag ligger temperaturerne mellem tre og otte graders varme i løbet af dagtimerne. Termometeret falder et par grader om natten.

TDC Net vil have erstatning for, at myndighederne i 2023 bad selskabet udskifte udstyr fra det kinesiske teleselskab Huawei.

Derfor har TDC taget sagen til Østre Landsret, hvor en civil retssag begynder fredag og ventes at blive behandlet over cirka ni retsdage.

TDC ønsker ikke at kommentere sagen forud for retssagen, men skriver på sin hjemmeside, at selskabet mener, at der er tale om ekspropriation. Derfor vil TDC have erstatning.

Det var i april 2023, at det daværende Center for Cybersikkerhed (CFCS) afgjorde, at TDC Net skulle fjerne udstyr fra Huawei i sit centrale transportnetværk.

Udstyret skal være fjernet ved udgangen af 2026.

Afgørelsen skete med baggrund i telesikkerhedsloven. Den giver myndighederne mulighed for at forbyde indgåede aftaler mellem virksomheder og leverandører, hvis det vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed.

Hvis der er tale om ekspropriation, ydes der ifølge loven fuld erstatning.

Men der var ikke tale om ekspropriation, vurderede staten dengang, og TDC fik derfor ikke erstatning.

Huawei er blevet beskyldt for at spionere for den kinesiske regering, hvilket teleselskabet gentagne gange har afvist.

TDC Net slår på sin hjemmeside fast, at selskabet følger myndighedernes beslutning og dermed er i gang med at skifte leverandør af netværket.

TDC Net forventer at nå det inden fristen 1. januar 2027, lyder det.

Det er ikke blevet meldt ud, hvor meget TDC vil have staten til at betale i erstatning.

I 2023 vurderede TDC ifølge mediet Finans, at det ville koste et “mindre trecifret millionbeløb” at udskifte udstyret.

Samme medie har op til retssagens begyndelse erfaret fra flere kilder, at TDC kræver omkring 200 millioner kroner i erstatning fra staten.

Dansk Erhverv er gået ind i sagen på TDC Nets side.

Det har erhvervsorganisationen valgt, fordi den mener, at det er vigtigt for virksomhederne at få afklaret, hvem der skal bære omkostningerne i den slags sager.

Det siger Dansk Erhvervs fagchef for digital infrastruktur, Poul Noer, i en skriftlig kommentar.

– Det er afgørende for virksomhederne at have sikkerhed for deres investeringer, og her mener vi, at det er vigtigt at få afklaret selskabernes retstilling i forhold til, hvem der skal bære de omkostninger, der kan være ved, at staten forbyder brug af teleudstyr, som den tidligere har godkendt, siger han.

TDC er todelt og består af det kundevendte selskab Nuuday og TDC Net, som ejer og driver den digitale infrastruktur.

Under Nuuday er brands som Hiper, YouSee, Telmore og Eesy.

I 2018 blev TDC opkøbt af den australske kapitalfond Macquarie samt de danske pensionsselskaber PFA, PKA og ATP.

Der er dog indgået en aftale om, at Macquarie skal overtage det fulde ejerskab og dermed købe pensionsselskaberne ud.

Erhvervsstyrelsen skal dog se på handlen og vurdere, om den kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed, fordi der er tale om en udenlandsk investor og en dansk virksomhed med særligt følsomme aktiviteter.

Mindst fem personer har natten til fredag mistet livet i israelske angreb i Gazastriben.

Det melder Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Et luftangreb i det centrale Gaza efterlod mindst to døde og én person såret i de tidlige morgentimer, melder civilforsvaret.

I det sydlige Gaza mistede tre personer livet, mens flere blev såret i et droneangreb kort efter midnat, lyder det videre.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra Gazas civilforsvar.

Den 10. oktober sidste år blev der indgået en våbenhvileaftale i krigen mellem den militante bevægelse Hamas og Israel. På det tidspunkt var konflikten netop gået ind i sit tredje år.

Våbenhvilen blev indgået med udgangspunkt i en fredsplan, der er udarbejdet af USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration.

Trods aftalen har de to parter flere gange beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

Gazas sundhedsmyndigheder, der er kontrolleret af Hamas, har tidligere meldt ud, at mindst 601 palæstinensere har mistet livet, siden våbenhvilen trådte i kraft, skriver AFP.

Fire israelske soldater er i samme periode blevet dræbt i Gaza, har Israels militær tidligere oplyst.

Krigen mellem Israel og Hamas begyndte, da Hamas den 7. oktober 2023 angreb Israel og tog flere gidsler. Som modsvar valgte Israel at angribe Gaza -området.

Donald Trump har, efter at våbenhvileaftalen blev indgået sidste år, etableret fredsrådet, Trumps Board of Peace. I sidste uge blev det første møde i rådet afholdt i Washington D.C.

Efter mødet blev det meldt ud, at Indonesien, Marokko, Kasakhstan, Kosovo og Albanien har forpligtet sig til at stille tropper til rådighed for en international stabiliseringsstyrke i Gaza.

Det sagde den amerikanske kommandør for stabiliseringsstyrken, Jasper Jeffers, efter mødet.

Der er ingen chance for, at et amerikansk angreb på Iran vil udløse en langvarig krig.

Det siger USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med den amerikanske avis The Washington Post.

– Idéen om, at vi kommer til at være i en mellemøstlig krig i årevis uden nogen ende i sigte – der er ingen chance for, at det vil ske, siger Vance til avisen.

– Jeg tror, at vi alle foretrækker den diplomatiske løsning. Men det afhænger i høj grad af, hvad iranerne gør, og hvad de siger.

USA afsluttede torsdag en tredje runde af atomforhandlinger med Iran i den schweiziske by Genève.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde efterfølgende, at torsdagens forhandlinger havde været de hidtil “mest alvorlige”, der havde været.

Forhandlingerne finder sted, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med, at USA vil angribe Iran, hvis en aftale om landets atomprogram ikke kommer på plads.

Donald Trump har flere gange truet med at gribe militært ind over for Iran – først på grund af de iranske myndigheders vold mod regeringskritiske demonstranter og derefter på grund af landets atomprogram.

USA vil have, at Iran begrænser sit atomprogram. USA, Israel og flere europæiske lande er bekymrede for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe. Iran afviser, at det er tilfældet.

Iran fastholder, at dets atomprogram udelukkende har fredelige formål.

Trump har længe ønsket, at Iran kommer til forhandlingsbordet omkring en atomaftale, da han ikke ønsker Iran som atommagt.

Trump har før truet med et endnu større angreb på Iran end det, som USA udførte mod tre iranske atomkraftværker i juni sidste år.

Atomkraftværkerne blev angrebet af USA under en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel, som begyndte med israelske angreb på iranske atomkraftværker og militæranlæg.

USA og Iran forhandlede i foråret sidste år om at lande en aftale, der skal erstatte atomaftalen fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran.

Forhandlingerne gik dog i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

AFP

Bestyrelsen i Den Internationale Valutafond (IMF) har torsdag godkendt et fireårigt lån på 8,1 milliarder dollar – svarende til 51,3 milliarder kroner – til Ukraine.

Et beløb på 1,5 milliarder dollar – 9,5 milliarder kroner – udbetales med det samme til det krigsramte land, oplyser IMF.

Det nye lån, der afløser et tidligere lån fra 2023, skal hjælpe Ukraine med at opretholde økonomisk stabilitet og sikre, at regeringen kan afholde offentlige udgifter.

Ukraines økonomi er hårdt presset efter mere end fire års krig med Rusland, der i februar 2022 invaderede nabolandet.

Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko, takker på beskedtjenesten Telegram IMF for at godkende lånet.

– Det er meget vigtigt for os, at Ukraine i det femte år af fuldskala-krigen på baggrund af systematiske angreb på energisektoren har garanteret international finansiel støtte fra partnere og nødvendige ressourcer til, at staten kan fungere stabilt, skriver Julija Svyrydenko på Telegram.

Premierministeren oplyser, at IMF-lånet skal være med til at dække et forventet budgetunderskud på 136,5 milliarder dollar over de næste fire år. Det svarer til 864 milliarder kroner.

Lånet vil ifølge IMF-chef Kristalina Georgieva hjælpe Ukraine med at løse økonomiske udfordringer på kort og mellemlang sigt.

Samtidig styrker det ifølge IMF-chefen Ukraines mulighed for genopbygning, når krigen en dag er afsluttet.

Georgieva roser samtidig den ukrainske regerings tiltag for at sikre finansiel stabilitet og fremme en række vigtige reformer.

– Ukraine og dets befolkning har udholdt en lang og ødelæggende krig i over fire år med bemærkelsesværdig modstandskraft, siger Kristalina Georgieva i en udtalelse.

Tidligere på ugen stillede Ungarns premierminister, Viktor Orbán, sig i vejen for et EU-lån på 90 milliarder kroner til Ukraine.

Beløbet, der svarer til 670 milliarder kroner, var udset til at holde Ukraines økonomi kørende og støtte den militære indsats de næste to år.

På et møde mandag mellem EU-landenes udenrigsministre fastholdt Ungarn et veto mod lånet, selv om Viktor Orbán ellers havde givet grønt lys til lånet på et EU-topmøde i december.

Reuters

Hillary Clinton er sikker på, at hendes mand, den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, ikke vidste noget som helst om Jeffrey Epsteins forbrydelser.

– Jeg tror, at hans forbindelse til Epstein ophørte, flere år før noget om Epsteins kriminelle aktiviteter kom for dagen, fortæller Hillary Clinton.

Udtalelsen kommer, efter at hun har afgivet vidneforklaring for et amerikansk kongresudvalg, der undersøger Epsteins forbrydelser.

Da den tidligere amerikanske udenrigsminister bliver spurgt, om hun var sikker på, at hendes mand ikke vidste noget om Epsteins misbrug af mindreårige og andre forbrydelser, svarer Hillary Clinton:

– Ja, det er jeg.

Hillary Clinton kalder torsdagens høring bag lukkede døre i Repræsentanternes Hus’ tilsynsudvalg for “lang og meget repetitiv”. Ifølge nyhedsbureauet Reuters varede høringen i syv timer.

Den tidligere amerikanske førstedame har torsdag sagt, at hun heller ikke selv har haft kendskab til Epsteins forbrydelser, og at hun aldrig har mødt den nu afdøde finansmand.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Fredag skal demokraten Bill Clinton, som var USA’s præsident fra 1993 til 2001, afgive sin vidneforklaring i det amerikanske kongresudvalg.

Tilsynsudvalget i Repræsentanternes Hus er ledet af Republikanerne og undersøger personer med forbindelse til Epstein.

Clinton-parret havde oprindeligt afvist at vidne i sagen, men det demokratiske magtpar indvilligede, efter at republikanske politikere i Repræsentanternes Hus havde truet med at rejse en sag om foragt for Kongressen.

I torsdagens høring gik Hillary Clinton også til angreb på den amerikanske præsident, Donald Trump, som i hendes øjne også bør vidne om Epstein.

Tilsynsudvalgets formand, James Comer, afviser dog, at Trump bliver indkaldt.

– Præsident Trump har besvaret hundreder, hvis ikke tusinder, af spørgsmål fra jer alle om Epstein, og jeg mener, at han har været meget gennemsigtig i offentliggørelsen af dokumenterne, siger republikanske Comer ifølge Reuters.

AFP

Mindst to personer om bord på en speedbåd, der var i et sammenstød med cubanske myndigheder i cubansk farvand onsdag, var amerikanske statsborgere.

Det siger en unavngiven amerikansk embedsmand i Washington D.C. til nyhedsbureauet Reuters.

Den ene var blandt de fire dræbte, og den anden var blandt de seks sårede, der modtog lægehjælp i Cuba, lyder det. De andre ombordværende kan have været personer, der havde lovligt ophold i USA, oplyser embedsmanden til nyhedsbureauet.

Speedbåden var ifølge Cuba indregistreret i Florida.

Den cubanske regering har sagt, at personerne på speedbåden var tungt bevæbnede og forsøgte at trænge ind i landet. Den har også sagt, at de var cubanske statsborgere bosat i USA.

Onsdag aften meldte det cubanske indenrigsministerium på det sociale medie X, at den cubanske kystvagt havde skudt og dræbt fire personer om bord på en amerikansk speedbåd. Seks blev såret.

Ifølge cubanske myndigheder var det speedbåden, der startede med at skyde mod kystvagten. En cubansk befalingsmand blev såret, lød det.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har sagt, at USA selv vil undersøge sagen. Cuba oplyser ifølge Reuters, at man har været i dialog med amerikanske embedsmænd siden hændelsen.

Ejeren af speedbåden hævder ifølge den embedsmand, som Reuters har talt med, at fartøjet var blevet stjålet.

Carlos Fernando de Cossio, der er en højtstående embedsmand i Cubas udenrigsministerium, talte torsdag med journalister i landets hovedstad, Havana, skriver Reuters.

Her sagde Carlos Fernando de Cossio, at Cuba tidligere har advaret USA om “en stigning i voldelige og terroristiske planer og handlinger mod Cuba” fra grupper og enkeltpersoner på amerikansk territorium. Ifølge ham har USA ikke handlet på advarslen.

– Anticubanske grupper, der arbejder i USA, tyr til terrorisme som et udtryk for deres had til Cuba og den straffrihed, de mener, at de nyder godt af, sagde han.

Han sagde desuden, at to af de formodede gerningspersoner om bord på speedbåden tidligere har været eftersøgt for at have planlagt angreb, og at de er på en liste over mistænkte, som Cuba har delt med USA.

Pakistans forsvarsminister, Khawaja Asif, erklærer natten til fredag “åben krig” mod Taliban i Afghanistan.

Det skriver han i et opslag på X.

– Vores tålmodighed har nået sin grænse. Nu er der åben krig mellem os og jer, lyder det fra forsvarsministeren på det sociale medie.

Pakistan har natten til fredag lokal tid bombet den afghanske hovedstad, Kabul, samt Afghanistans næststørste by, Kandahar.

Det bekræfter Pakistans informationsminister, Attuallah Tarar, på X.

– Afghanske Taliban-forsvarsmål blev ramt i Kabul, Paktia (provins, red.) og Kandahar, lyder det fra ministeren på X.

Angrebene kommer, få timer efter at afghanske styrker har angrebet pakistanske styrker på grænsen mellem de to lande.

I Kabul hørte AFP’s journalister kampfly og flere kraftige eksplosioner, der blev efterfulgt af skududveksling over en periode på godt to timer. I Kandahar mod syd var der også kampfly i luften, fortæller en AFP-journalist.

Afghanistans øverste leder, Hibatullah Akhundzada, holder til i Kandahar.

Pakistans indenrigsminister, Mohsin Naqvi, kalder angrebene mod de større byer i Afghanistan for en passende reaktion på Talibans angreb.

Taliban-regeringen i Afghanistan bekræfter de pakistanske luftangreb. En talsperson siger, at der ikke er nogen tilskadekomne.

Flere timer forinden havde den samme Taliban-talsperson meddelt, hvad han betegner som offensive operationer i stor skala ved grænsen til Pakistan som svar på “gentagne krænkelser fra det pakistanske militær”.

Det afghanske forsvarsministerium oplyser, at otte af dets soldater var blevet dræbt i landoffensiven.

Offensiven kommer i kølvandet på en række dødelige sammenstød ved grænsen de seneste måneder, der har forværret forholdet mellem de to nabolande.

Pakistan anklager Talibanstyret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Efter flere selvmordsangreb gennemførte Pakistans militær tidligere på ugen en række luftangreb i Afghanistan.

AFP

Venezuelas tidligere præsident, Nicolas Maduro, har torsdag bedt en amerikansk dommer om at afvise en sag, hvor han er anklaget for indblanding i narkokriminalitet.

Maduro hævder, at den amerikanske regering blander sig i hans forsvar ved at forhindre Venezuelas regering i at betale hans advokatomkostninger.

Venezuelas afsatte præsident blev taget til fange den 3. januar, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuelas hovedstad, Caracas, og tog Maduro og hans hustru med til USA.

Maduro og hustruen nægtede sig to dage senere skyldige i anklager for narkorelaterede forbrydelser, da de blev stillet foran en dommer i New York.

Parrets forsvarsadvokat Barry Pollack har tidligere sagt, at USA’s finansministerium den 9. januar gav tilladelse til, at Venezuelas regering kunne betale advokatomkostningerne.

Tilladelsen blev givet som en undtagelse til USA’s økonomiske sanktioner over for Venezuela.

Få timer senere blev tilladelsen trukket tilbage uden nogen forklaring, lyder det fra Maduros forsvar.

I torsdagens begæring fra Barry Pollack, skriver forsvarsadvokaten, at han ikke kan repræsentere Maduro uden finansiering fra den venezuelanske regering.

Efter afsættelsen af Maduro har hans vicepræsident, Delcy Rodríguez, overtaget og er nu fungerende præsident.

Rodríguez forsøger at imødekomme krav fra USA’s præsident Donald Trumps administration for at normalisere forholdet mellem de to lande efter længere tids spændinger.

I sidste uge vedtog landets nationalforsamling en amnestilov, der betød, at 379 politiske fanger ville blive løsladt.

Tidligere på ugen omtalte Trump i sin tale til nationen, den såkaldte “State of the Union”-tale, Venezuela som USA’s nye ven og partner.

Juridiske eksperter har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af den amerikanske militæraktion i Venezuela.

Reuters

Streaminggiganten Netflix vil ikke forhøje sit tilbud, efter at filmselskabet Paramount Skydance har hævet sit på Warner Bros. Discovery. Netflix bakker dermed ud af budkrigen.

Det oplyser Netflix ifølge nyhedsbureauet Reuters i en udtalelse.

– Vi har altid været disciplinerede, og med den pris, der kræves, for at matche Paramount Skydances seneste tilbud, er aftalen ikke længere økonomisk attraktiv, så vi afviser at matche Paramount Skydances bud, lyder det.

Det sker, efter at Warner Bros. Discovery onsdag udtalte, at Paramounts reviderede tilbud på 31 dollar per aktie er bedre end deres eksisterende aftale med Netflix.

I december lød Paramounts bud på 30 dollar per aktie. Netflix havde forinden budt 27,75 dollar per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Paramount har desuden tilbudt at betale en regning på 2,8 milliarder dollar – 17,8 milliarder kroner – som det vil koste Warner Bros. at komme ud af en aftale med Netflix. Det beløb skal i så fald betales direkte til Netflix.

Warner Bros. Discovery, der blandt andet har streamingtjenesten HBO Max og tv-kanalen CNN under sig, satte formelt sig selv til salg i oktober sidste år.

Det skete, efter at produktionsselskabet havde annonceret, at det skulle splittes op i to selvstændige selskaber.

I begyndelsen af december oplyste Netflix, at selskabet havde indgået en aftale med konkurrenten Warner Bros. Discovery om at købe Warner Bros., herunder dets film- og tv-studier og streamingtjenesten HBO Max.

Få dage senere startede en budkrig, da Paramount meldte sig på banen med et købstilbud.

Uanset hvem der ender med at være køber af Warner Bros. Discovery, skal købet godkendes af de amerikanske konkurrencemyndigheder og aktionærerne i Warner Bros. Discovery.

Paramount tilbød tidligere i februar at betale en såkaldt “ticking fee” på 0,25 dollar per aktie, der skal betales til aktionærerne for hvert kvartal fra starten af 2027 og frem, hvor handlen ikke er blevet lukket.

Ifølge løsgænger i Folketinget Jon Stephensen tilbød hans tidligere parti, Moderaterne, ham 1,3 millioner kroner for at opgive sit mandat.

Det siger Stephensen selv til Ekstra Bladet.

Tilbuddet skal ifølge Stephensen være fremsat i august 2023.

Her var han på selvvalgt orlov fra Folketinget efter en sag om upassende beskeder sendt til en ung kvinde fra Unge Moderater.

I begyndelsen af august 2023 mødtes han med repræsentanter fra partiet for at drøfte, hvad der ifølge Stephensen handlede om hans comeback til Folketinget.

Men 15. august blev han indkaldt af daværende partisekretær Kirsten Munch Andersen til et møde i Nyhavn, fortæller han.

Han blev taget imod af hende og gruppeformand Henrik Frandsen. Derefter kom partiformand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

– Pludselig handler det ikke om, at jeg skal tilbage. Men om, at Lars og gruppen har besluttet, at jeg ikke skal tilbage. Jeg blev rystet.

– Og så var truslen, at hvis jeg ikke opgav mit mandat, ville Lars sige til en journalist fra TV 2, som han skal flyve til Kina med dagen efter, at jeg skulle have drukket en ung kvinde fuld i mit hjem, siger Jon Stephensen til mediet.

Han fortæller videre, at et medlem af partiets hovedbestyrelse besøgte ham i hans hjem dagen efter, 16. august 2023.

– Han er der på vegne af Lars (Løkke Rasmussen, red.) og har talt med Lars. Og vil tilbyde mig en million kroner for at aflevere mit mandat. Han siger, jeg skal tænke over det for at komme godt videre og gøre mit parti en tjeneste, fortæller Jon Stephensen til Ekstra Bladet.

Stephensen sagde nej til tilbuddet. Efterfølgende blev han tilbudt 300.000 kroner ekstra. Det sagde han også nej til, fortæller han.

Jon Stephensen meddelte 17. august 2023, at han meldte sig ud af partiet.

Moderaterne har ingen kommentarer, skriver mediet. Det har det pågældende hovedbestyrelsesmedlem heller ikke.

Kirsten Munch Andersen er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse.

Ritzau forsøger torsdag aften at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, fra Kirsten Munch Andersen og fra Moderaterne.

I juni 2025 kom det frem i Berlingske og i bogen “Nu skal det handle om nogen”, at flere kilder berettede om, at Moderaterne havde tilbudt Jon Stephensen penge for at afgive sit mandat til Folketinget.

Dengang ville Stephensen ikke bekræfte, om tilbuddet var blevet fremsat, eller under hvilke omstændigheder det i givet fald skete under.

I november 2023 blev et andet medlem af Moderaterne Mike Fonseca smidt ud af partiet, fordi han var kæreste med en pige på 15 år.

Kort før sommerferien 2025 kom det i Frihedsbrevet og i bogen “Det koster et mandat” frem, at Moderaterne havde tilbudt Fonseca penge for at opgive sit mandat, som så kunne beholdes i Moderaternes rækker.

Konkret tilbød Moderaterne i 2023 Fonseca en form for fratrædelsesaftale, der blandt andet inkluderede 370.000 kroner.

Mike Fonseca afviste tilbuddet og blev siden løsgænger i Folketinget.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger, at torsdagens atomforhandlinger med USA er de hidtil “mest alvorlige”, der har været.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han siger, at om mindre end en uge vil der blive afholdt en ny forhandlingsrunde. Mandag bliver der “tekniske samtaler”, siger den iranske minister til journalister ifølge nyhedsbureauet dpa.

Imens kommer Oman, der mægler i forhandlingerne, med en positiv vurdering af torsdagens resultater.

– Vi har afsluttet dagen efter markante fremskridt i forhandlinger mellem USA og Iran, siger Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi.

USA er ikke umiddelbart kommet med en udmelding.

Forhandlingerne finder sted, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med, at USA vil angribe Iran, hvis en aftale om landets atomprogram ikke kommer på plads.

Torsdagens forhandlinger var i den schweiziske by Genève. Nu skal de to landes forhandlingsdelegationer konsultere med regeringerne i de respektive hovedstæder, siger Araghchi.

Han forklarer videre på iransk stats-tv, at han tydeliggjorde Irans krav om at få ophævet sanktioner og den proces for sanktionslettelser, som Iran ønsker.

USA’s regering frygter, at Iran forsøger at udvikle en atombombe, og administrationen vil derfor begrænse landets atomprogram.

Men Iran har vedholdende afvist, at landet udvikler en atombombe. Iran siger, at formålet med landets atomprogram er civilt.

En tidligere atomaftale, som USA og en række europæiske lande indgik med Iran i 2015, krævede, at Iran afviklede sit atomprogram til gengæld for, at Vestens sanktioner mod landet blev ophævet.

Dengang var Barack Obama præsident i USA.

Tre år senere – i 2018 – trak USA sig ud af aftalen. Det skete under Donald Trumps første præsidentperiode. Trump mente ikke, at aftalen ville kunne forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Det amerikanske militær har den seneste tid oprustet i Mellemøsten.

Torsdag i sidste uge sagde Trump, at Iran på daværende tidspunkt havde højst 15 dage til at få en aftale på plads.

EU’s antisvindelenhed, Olaf, undersøger britiske Peter Mandelsons tid som handelskommissær.

Det meddeler Olaf torsdag ifølge Reuters.

Olaf understreger, at det ikke betyder, at der er indledt en formel efterforskning. Samtidig respekterer Olaf princippet om formodningen om uskyld, lyder det.

Det er ifølge Financial Times EU-Kommissionen, der har bedt om en undersøgelse af Mandelson, der også er i myndighedernes søgelys i Storbritannien.

– Med tanke på omstændighederne og den betydelige mængde dokumenter, der er blevet offentliggjort, bad EU-Kommissionen 18. februar Olaf om at se på sagen, siger en talsperson for Kommissionen ifølge Financial Times.

– Da der for nylig er blevet offentliggjort nye dokumenter, gennemgår vi dem og vurderer, om der er sket et brud på de relevante forpligtelser, lyder det videre.

Peter Mandelson var handelskommissær fra 2004 til 2008.

Men han er i høj grad også kendt for sin rolle i britisk politik, hvor han var rådgiver for Tony Blair og senere havde flere ministerposter.

Han havde været i magtens cirkler i Storbritannien siden 1980’erne, inden han blev udnævnt som britisk ambassadør i USA i januar 2025.

Han blev dog afskediget allerede i september på grund af forbindelser til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Også i Storbritannien undersøges Mandelson – og her er processen nået længere.

Peter Mandelson er blevet løsladt mod kaution, efter at han mandag blev anholdt af betjente på sin adresse i London. Det skete på baggrund af en mistanke om embedsmisbrug.

E-mails offentliggjort i januar viser ifølge Reuters, at Mandelson og Epstein havde et tættere forhold end hidtil antaget, og at han delte information med den amerikanske forretningsmand, da han var britisk finansminister.

Sagen er blevet et politisk problem for den britiske premierminister, Keir Starmer, hvis regering var den, der udpegede Mandelson som USA-ambassadør.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Argentina og Uruguay har torsdag stemt for at godkende den omfattende handelsaftale med EU kaldet Mercosur.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Aftalen kræver stadig godkendelse i EU-Parlamentet, som allerede i januar henviste den til EU’s højeste domstol, få dage efter den ellers var blevet underskrevet.

Aftalen fjerner told på mere end 90 procent af al handel mellem EU og de fire indlemmede sydamerikanske lande – Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

De fire sydamerikanske lande og EU står tilsammen for 30 procent af verdens bnp og har mere end 700 millioner forbrugere.

Aftalen mellem EU og de fire sydamerikanske lande i Mercosur-blokken har været undervejs i over 25 år.

Udover EU mangler to af de fire sydamerikanske lande fra Mercosur-blokken også endeligt at få godkendt aftalen. Det drejer sig om Brasilien og Paraguay.

I Brasilien stemte det brasilianske underhus onsdag aftalen igennem med et stort flertal.

Efter underhuset har stemt aftalen igennem, skal det brasilianske senat herefter godkende aftalen.

Det skyldes, at Brasilien har et tokammersystem med et underhus og et senat.

Ifølge AFP har også Paraguay taget flere skridt i retning mod en godkendelse af aftalen.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen kommer ikke til at “lukke nogen døre” og vil ikke afvise at gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister igen.

Det siger han ved en partilederdebat torsdag aften.

– Som jeg har sagt før, går jeg efter en blå regering. Det afgørende for Venstre er indholdet, men jeg kommer ikke til at lukke nogen døre, siger Troels Lund Poulsen.

Venstre-formanden hæfter sig særligt ved scenerne ved folketingsvalget i 2022.

Dengang udelukkede daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, at gå i regering med Mette Frederiksen, indtil Venstre og Ellemann-Jensen gjorde netop dette.

– Venstre slog sig på at male sig op i et ret ultimativt hjørne, siger Troels Lund Poulsen.

Lund Poulsen meldte sig tidligere torsdag aften som statsministerkandidat.

Det høster roser fra Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, men hun er mindre glad for, at Venstre-formanden ikke vil afvise at ende med at gå i regering med Mette Frederiksen igen.

– Det er klart, at det er under forudsætning af, at Troels Lund ikke pludselig hopper over hegnet og gør Mette Frederiksen til statsminister, siger Inger Støjberg under debatten.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Victor Lind skifter arbejdsgiver i Sverige.

Torsdag aften oplyser Hammarby på sin hjemmeside, at klubben henter den 22-årige angriber i Brommapojkarna.

Hammarby kommer ikke med en konkret pris på, hvad Lind koster, men skriver, at danskeren er det dyreste indkøb i klubbens historie.

Tidligere på ugen skrev den svenske avis Expressen, at Hammarby betaler i omegnen af 20 millioner danske kroner for Lind, hvilket er svensk transferrekord.

Hammarby oplyser, at Lind har skrevet under på en kontrakt frem til og med 2029.

Danskeren fortæller, at han har haft et godt øje til Hammarby i al den tid, hvor han har spillet i Sverige.

– At opleve fansene, men også den spillestil, som klubben står for, vil passe mig perfekt, siger han.

Angriberen spillede en nøglerolle for Brommapojkarna i den forgangne sæson, hvor han blev ligatopscorer for klubben med ti træffere og fire assister.

Med skiftet kommer han til en større adresse. Hammarby endte i sidste sæson på andenpladsen i ligaen, mens Brommapojkarna ikke var langt fra nedrykning.

Afghanistan angriber torsdag pakistanske styrker på grænsen mellem de to lande.

Fra afghansk side lyder det, at dusinvis af soldater er blevet taget til fange, og at flere er blevet dræbt som gengæld for luftangreb.

Offensiven kommer i kølvandet på en række sammenstød ved grænsen de seneste måneder.

– Som svar på gentagne krænkelser fra det pakistanske militær er der blevet indledt offensive operationer i stor skala mod pakistanske militærbaser og militære installationer, siger Zabihullah Mujahid, som er talsmand for talibanregeringen.

Der skal være tale om en offensiv flere steder langs fronten.

Pakistan siger, at angrebet bliver “mødt med omgående og effektive modsvar”.

Informationsministeriet i Pakistan siger, at Afghanistan har “åbnet uprovokeret ild adskillige steder” langs grænsen til den pakistanske provins Khyber Pakhtunkhwa. Den ligger nordvestligt i Pakistan.

Forholdet mellem de to nabolande er i de seneste måneder blevet markant forværret. Der har været flere dødelige sammenstød langs grænsen.

Pakistan anklager talibanstyret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Efter flere selvmordsangreb gennemførte Pakistans militær en række luftangreb i Afghanistan for nogle dage siden.

De pakistanske luftangreb ramte provinserne Nangarhar og Paktika natten til søndag. Ifølge FN-missionen i Afghanistan blev mindst 13 civile dræbt.

Talibanregeringen meldte om mindst 18 dræbte. Taliban afviste Pakistans udmelding om, at der blev dræbt over 80 militante i angrebene.

De to lande meldte også tirsdag om skud i grænseområdet. Her mistede ingen dog livet.

6. februar var der et selvmordsangreb på en shiamuslimsk moské i Pakistans hovedstad, Islamabad. Mindst 40 mennesker blev dræbt. Den militante gruppe Islamisk Stat tog skylden.

Grænseovergange på landjorden har i vidt omfang været lukket siden kampe i oktober, hvor mere end 70 blev dræbt på begge sider.

Der har været flere forhandlingsrunder, efter at der i første omgang blev indgået en våbenhvile med hjælp fra Qatar og Tyrkiet. Men bestræbelserne har ikke ført til en holdbar aftale.

AFP