Seneste nyheder

Antallet af børn under 15 år, der er mistænkt for såkaldt almenfarlig ødelæggelse, er i Sverige steget markant de seneste år.

Det viser tal fra den svenske anklagemyndighed ifølge Sveriges Radios nyhedsudsendelse Ekot.

Begrebet er ofte relateret til bandekriminalitet og dækker blandt andet over situationer, hvor sprængstoffer er blevet brugt til at forvolde skade på bygninger og biler.

I år er indtil videre 54 børn under 15 år mistænkt for almenfarlig ødelæggelse. Sidste år var antallet 21, mens antallet i 2023 lå på 17.

Fra 2018 til 2022 blev samme mistanke i Sverige rettet mod et barn under 15 år om året.

– Det ser ud til, at de kriminelle har nem adgang til sprængstoffer og nem adgang til unge mennesker, som kan overtales til at begå den her type forbrydelser, siger Mikaela Kym, der er teamleder for politiet i Norrköping, til Sveriges Radio.

Hun fortæller videre, at de fleste af de mistænkte børn er drenge. De bliver blandt andet rekrutteret af bander gennem sociale medier og i bandemedlemmernes egne netværk.

Antallet af sprængninger har ligeledes været stødt stigende gennem en årrække og har også nået et rekordhøjt niveau i år. Det viser en opgørelse, som SVT lavede i november.

Ifølge opgørelsen var der i årets første knap 11 måneder sket 168 sprængninger i Sverige. 59 af dem skete i politikredsen i hovedstaden Stockholm.

Det er flere end i det tidligere rekordår 2023, hvor der skete 149 sprængninger i landet. Tilbage i 2018 skete der i alt 90 sprængninger i Sverige.

Sprængningerne hænger som regel sammen med konflikter i det kriminelle miljø.

Eksplosioner bruges af bander til at skræmme rivaler, presse ofre i afpresningssager og håndhæve interne stridigheder.

To arrangører af et maratonløb i Iran er blevet anholdt, fordi kvinder fik lov til at deltage i løbet uden at bære hijab.

Det oplyser det iranske retsvæsen ifølge det britiske medie BBC.

Meldingen kommer, efter at der er blevet delt billeder på sociale medier, der viser kvinder deltage i løbet uden hovedtørklæde.

Omkring 5000 mennesker deltog fredag i maratonløbet på øen Kish, der ligger ud for Irans sydlige kyst i Den Persiske Golf.

Maratonløbet var opdelt i to, således at de 2000 kvindelige deltagere ikke løb side om side med de 3000 mandlige deltagere, skriver BBC.

Alle deltagerne var iført røde T-shirts. Derfor var det tydeligt, at flere af de kvindelige deltagere hverken bar hijab eller på anden måde havde tildækket deres hår.

De iranske myndigheder anser de manglende hovedtørklæder som en uacceptabel udfordring af den gældende orden.

Og det er ikke kun det faktum, at flere af de kvindelige deltagere ikke bar hovedtørklæde, der har vakt utilfredshed hos det stærkt konservative iranske styre.

Anklageren i Kish siger ifølge BBC, at selve den måde, som løbet blev afviklet på, var en krænkelse af den offentlige anstændighed.

For bare få år siden ville samlingen af mange kvinder i sportstøj til et større offentligt arrangement være blevet betragtet som en lovovertrædelse, skriver mediet.

Det er mindre end en måned siden, at lederen af det iranske retsvæsen, Gholamhossein Mohseni Ejei, udtrykte utilfredshed med, at der blandt nogle kvinder i Iran, ifølge ham, var opstået en mere afslappet holdning til kravet om at gå med hijab.

Han vil have, at Iran tager skrappere metoder i brug for at modvirke det, som han omtaler som sociale afvigelser.

Ifølge lovgivning, der blev indført efter den islamiske revolution i 1979, skal kvinder tildække deres hår i det offentlige rum.

Ifølge nyhedsbureauet AFP går mange kvinder i de større iranske byer rundt uden tildækning på hovedet, og tendensen er blevet heftigt debatteret blandt konservative i Iran.

Fænomenet er blevet mere synligt siden de omfattende demonstrationer, der fulgte i kølvandet på 22-årige Mahsa Aminis død i 2022.

Hun døde i politiets varetægt efter at være blevet anholdt for at have forbrudt sig mod regler om påklædning.

Venezuelas hær har lørdag taget 5600 nye soldater i ed, mens USA øger det militære pres på det olieproducerende latinamerikanske land.

Den venezuelanske præsident, Nicolás Maduro, har opfordret til, at der skrues op for rekrutteringen af soldater til landets hær.

Opfordringen er kommet, efter USA’s militær har angrebet flere mistænkte narkosmuglere på havet og har sendt styrker til Latinamerika, herunder verdens største hangarskib.

Ifølge officielle tal råder Venezuela i øjeblikket over 200.000 soldater og yderligere 200.000 betjente.

Maduro har hævdet, at USA har skruet op for den militære tilstedeværelse i Caribien som led i en større plan om at vælte hans regering og overtage landets store olieforekomster.

– Vi vil under ingen omstændigheder tillade en invasion af en imperialistisk styrke, siger oberst Gabriel Alejandro Rendon Vilchez under ceremonien i Fuerte Tiuna, der er det største militæranlæg i Venezuela.

Lørdag melder ngo’en Foro Penal, at den 55-årige oppositionspolitiker og tidligere guvernør Alfredo Diaz, skal have mistet livet i et fængsel, hvor han var tilbageholdt på anklager om terrorisme og opfordring til oprør.

Foro Penal arbejder for at beskytte og forsvare personer, der bliver udsat for politisk forfølgelse i Venezuela.

Diaz er den sjette oppositionspolitiker, der har mistet livet i et venezuelansk fængsel siden november 2024.

En række medlemmer af oppositionen i Venezuela blev sidste år fængslet under omfattende demonstrationer, der brød ud i landet efter et omstridt præsidentvalg i juli 2024, hvor præsident Nicolás Maduro blev ved magten.

Diaz, der var guvernør i delstaten Nueva Esparta fra 2017 til 2021, havde ifølge Foro Penal siddet i isolationsfængsel i et år, hvor han kun en enkelt gang havde fået tilladelse til at få besøg.

Ifølge ngo’en er der i øjeblikket mindst 887 politiske fanger i Venezuela.

AFP

Et droneangreb har angiveligt ramt en børnehaveklasse og dræbt mindst 50 mennesker – herunder 33 børn – i Sudan.

Det oplyser den medicinske organisation Sudan Doctors Network og Sudans hær ifølge BBC.

Sudans hær har siden april 2023 udkæmpet en blodig krig om magten i landet med den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF).

Sudans hær og Sudan Doctors Network beskylder RSF for at stå bag det angreb, der skal have fundet sted tidligere på ugen i Kalogi i delstaten Sydkordofan.

RSF har ifølge BBC ikke kommenteret anklagerne.

Ifølge Sudans udenrigsministerium, der støtter hæren, blev børnehaveklassen ramt to gange af missiler affyret fra droner, skriver det britiske medie.

Civile og læger, der skyndte sig hen til skolen, blev også angrebet, oplyser ministeriet yderligere.

Sudan Doctors Network fortæller, at læger blev angrebet, da de forsøgte at hjælpe de sårede, skriver Al Jazeera.

Sudan Doctors Network er en lægefaglig organisation i Sudan, hvor læger og sundhedsprofessionelle deler viden og samarbejder på tværs af hele landet. I løbet af borgerkrigen har organisationen delt informationer om konflikten.

Al Jazeera skriver, at der ud over angrebet på børnehaveklassen også har været andre dødbringende bombardementer i Sydkordofan.

I alt er mindst 114 mennesker – herunder 46 børn – blevet dræbt i de forskellige angreb, siger en lokal embedsmand til Al Jazeera.

Meldingerne om de dødbringende angreb i Sudan har fået FN’s børneorganisation til at reagere.

– At dræbe børn i deres skole er en frygtelig krænkelse af børns rettigheder. Børn bør aldrig betale prisen for konflikt, sagde Sheldon Yett, talsperson for Unicef i Sudan, fredag.

Klemt inde mellem Sudans hovedstad, Khartoum, og Darfur har regionen Kordofan, der består af Nordkordofan, Sydkordofan og Vestkordofan, været en frontlinje i krigen.

Kampen om Kordofan-områderne – som har en befolkning på næsten otte millioner – er intensiveret, efterhånden som hæren bevæger sig mod Darfur, skriver BBC.

Krigen i Sudan har sendt millioner på flugt, kostet titusinder livet og har ifølge FN skabt verdens største humanitære krise. Millioner sulter, og der er erklæret hungersnød i flere områder.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, støtter beslutningen om at iværksætte det andet angreb på en mistænkt narkobåd i Caribien, der fandt sted 2. september.

– Jeg støtter fuldt ud angrebet, siger Hegseth lørdag ved et forsvarsarrangement i delstaten Californien.

– Jeg ville selv have truffet samme beslutning.

En video af angrebet blev torsdag vist for medlemmer af Kongressen i Washington D.C. bag lukkede døre. Hegseth nægter lørdag at svare på, hvorvidt forsvarsministeriet vil offentliggøre videooptagelserne.

I alt 11 mennesker blev dræbt i de to angreb på båden i september.

Efter at båden blev ramt af et missil én gang, blev den angrebet igen, og netop det andet angreb kan – ifølge flere eksperter – have været ulovligt og har udløst anklager om en mulig krigsforbrydelse.

Ifølge folkeretten er det ulovligt at angribe nogen, der er såret.

Videoen af angrebet, som blev vist for de amerikanske lovgivere, viser to mænd klamre sig til vragdele, efter at deres fartøj var blevet ødelagt i det første luftangreb, siger to kilder med kendskab til billedmaterialet.

De to mænd var ifølge kilderne ubevæbnede og havde ikke noget synligt kommunikationsudstyr på sig.

Forsvarsministeriets egen krigsmanual forbyder angreb på kombattanter, der er ude af stand til at kæmpe, bevidstløse eller skibbrudne, så længe de undlader fjendtligheder og ikke forsøger at flygte.

Ifølge Washington Post gav Hegseth ordre til, at alle på båden skulle dræbes. Det afviser forsvarsministeren lørdag og kalder det absurd.

Embedsmænd i præsident Donald Trumps administration har sagt, at Hegseth ikke selv beordrede det ekstra angreb, som ifølge eksperter kan være i strid med international lov.

Det var ifølge Trumps administration admiral Frank Bradley, som var ansvarlig for aktionen på det tidspunkt, der gav ordre til, at båden skulle angribes igen, fordi den stadig kunne indeholde kokain.

Hegseth gentog lørdag sin forklaring om, at han selv var vidne til det første angreb på den mistænkte narkobåd, men herefter forlod han rummet for at deltage i et andet møde.

Angrebet 2. september var det første i en række mod mistænkte narkobåde i Caribien og Stillehavet som led i en større militærkampagne for at forhindre narkotika i at nå USA.

Reuters

Et kæmpe juletræ er lørdag aften blevet tændt i Betlehem på Vestbredden for første gang, siden krigen i Gazastriben brød ud i 2023.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Pyntet med røde og gyldne kugler er juletræet blevet et symbol på håb.

Betlehem på den besatte Vestbred, som kristne ærer som Jesus’ fødested, har ikke holdt de årlige julefejringer de seneste år, mens bomberne er faldet i Gazastriben.

Men efterhånden som en skrøbelig våbenhvile i Gazastriben går ind i sin anden måned, afholdt byen lørdag den traditionelle ceremoni, hvor det 20 meter høje træ lyste den historiske bymidte op.

Tusindvis af mennesker var mødt op – både kristne og muslimer, skriver AFP. Folk brød ud i jubel, da der kom lys i juletræet.

Mange var rejst fra de palæstinensiske områder samt Israel for at nyde, at julestemningen var vendt tilbage.

– Dette arrangement fandt ikke sted de sidste to år på grund af krigen, og det er ret følelsesladet efter to år med intet andet end krig og død, siger den 50-årige Liyu Lu, der er rejst fra det nordlige Israel, ifølge AFP.

Israels angreb på Gazastriben har ødelagt området, hvor omkring to millioner palæstinensere bor.

Sidste måned steg dødstallet til over 70.000 ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben, som er kontrolleret af den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Krigen begyndte i oktober 2023 efter et overraskelsesangreb på Israel fra Hamas, som styrer Gazastriben. Omkring 1200 mennesker blev dræbt.

Selv om Gazastriben ligger omkring 60 kilometer fra Betlehem, har krigen påvirket palæstinensere på den israelsk besatte Vestbred.

Mange har familie og venner i Gazastriben, og krigen har fået turismen – som Betlehems økonomi er afhængig af – til at kollapse, skriver Reuters.

Palæstinensere i Betlehem håber, at julen og det nye år vil bringe fred efter over to år fyldt med smerte.

– Vi leder efter håb, siger Diana Babush, en palæstinenser i 50’erne fra Betlehem ifølge AFP.

– Vi håber, at freden vil sejre fra dette øjeblik. Vi håber, at vi kan få fred og velstand.

Israel og Hamas indgik en våbenhvile i oktober som led i en amerikansk plan om at afslutte krigen.

Selv om den formelt holder, har Israel gentagne gange gennemført luftangreb, som ifølge Israel skal afværge angreb eller ødelægge militær infrastruktur.

Hamas og Israel har gentagne gange anklaget hinanden for brud på våbenhvilen.

25 personer har natten til søndag mistet livet i en brand på en natklub i regionen Goa, der er et populært turistmål i Indien.

Det oplyser førsteminister i Goa, Pramod Sawant, søndag formiddag lokal tid i et opslag på det sociale medie X.

Yderligere seks personer er sårede. De er alle i stabil tilstand og modtager lægebehandling, skriver Sawant.

Flere turister mistede livet i branden, der brød ud omkring midnat på en natklub i byen Arpora i distriktet North Goa.

– I dag er en meget smertefuld dag for os alle i Goa, skriver Sawant på X.

– Jeg har besøgt stedet og givet ordre til, at hændelsen skal undersøges. De ansvarlige vil blive givet den hårdeste straf, som loven tillader. Enhver form for uagtsomhed vil blive håndteret med hård hånd, skriver førsteministeren videre.

Sawant fortalte tidligere på natten til journalister på stedet for branden, at enten tre eller fire af de omkomne var turister. Han oplyser ikke nationaliteten på de omkomne.

Ritzau har kontaktet Udenrigsministeriet for at høre, om man har kendskab til, om der skal være danskere blandt de omkomne, men ministeriet er ikke vendt tilbage.

Indisk politi melder ifølge det indiske nyhedsbureau Press Trust of India (PTI), at de fleste af de omkomne var ansatte på natklubben, hvor de arbejdede i køkkenet.

Indledende undersøgelser pegede ifølge politiet på, at branden opstod, efter at en gasflaske var eksploderet i køkkenet, skrev PTI natten til søndag.

Nitin V. Raiker, der er brandchef i Goa, kommer søndag morgen med en anden brandårsag til den indiske tv-station CNN News 18.

– Jeg har fået oplysninger om, at der var en fest i gang, og at der var arrangeret et ildshow på klubben. Dele af bygningen var i træ og brød i brand, hvorefter røgen spredte sig til hele bygningen, siger han.

Han fortæller, at størstedelen af de omkomne døde af røgforgiftning.

Dødelige brande er almindelige i Indien, hvor byggestandarderne er ringe, ligesom mange ikke overholder sikkerhedsreglerne, skriver AFP.

Goa er en tidligere portugisisk koloni, der ligger ud til Det Arabiske Hav.

Fantastiske strande, madoplevelser og kultur tiltrækker hvert år flere millioner af turister til regionen.

Tiden er inde til at tage de næste skridt for at sikre den skrøbelige våbenhvile i Gazastriben, der trådte i kraft i oktober.

Israelske styrker skal trække sig tilbage til den såkaldte gule linje, som Israel har etableret inden for Gazastribens grænser.

Desuden skal en international stabiliseringsstyrke indsættes.

Den opfordring kommer fra Qatar og Egypten, der begge har mæglet i konflikten mellem Israel og den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.

Begge dele er en del af en 20-punkts plan for fred i Gazastriben, som er blevet fremlagt af USA’s præsident, Donald Trump.

– Nu er vi ved et afgørende punkt, siger Qatars premierminister, sheik Mohammed bin Abdulrahman al-Thani, ved den årlige diplomatiske konference Doha Forum.

– En våbenhvile kan ikke være fuldført, før der sker en total tilbagetrækning af israelske styrker og der er stabilitet i Gaza, siger han ifølge AFP.

Hamas og Israel beskylder hinanden for at have overtrådt våbenhvilen gentagne gange.

Også Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, der lørdag er på besøg i Israel, håber på, at fredsprocessen kan gå ind i næste fase.

– Og især at Hamas kan blive afvæbnet, siger han ifølge dpa ved et møde med Israels præsident, Isaac Herzog.

Hamas skal lade sig afvæbne ifølge planen på 20 punkter.

De Hamas-medlemmer, der lægger våbnene, kan få lov at forlade Gazastriben, lyder det i planen.

Den militante bevægelse har gentagne gange afvist forslaget.

FN’s Sikkerhedsråd vedtog i november en resolution, der støtter 20-punkts planen.

Ud over punktet om, at Hamas skal lade sig afvæbne, er der også planer om at udstationere en international styrke og en vej til en fremtidig palæstinensisk stat.

Hamas meddeler lørdag aften ifølge AFP, at gruppen er klar til at nedlægge sine våben til en palæstinensisk myndighed, der styrer Gazastriben, “hvis besættelsen ophører”.

– Vores våben er knyttet til eksistensen af besættelsen og aggressionen, siger Hamas’ chefforhandler og leder i Gaza, Khalil al-Hayya, i en erklæring.

– Hvis besættelsen ophører, vil disse våben blive placeret under statens myndighed.

På et uddybende spørgsmål fra AFP præciserer Hayyas kontor, at han henviser til en suveræn og uafhængig palæstinensisk stat.

Krigen i Gazastriben begyndte, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober 2023 og slog omkring 1200 mennesker ihjel.

Israels offensiv i Gazastriben har siden kostet over 68.000 palæstinensere livet ifølge sundhedsmyndigheder i området, som er kontrolleret af Hamas.

Udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen er “noget overrasket” over Venstres melding om, at Danmark skal være klar til at opgive statsborgerretskonventionen.

Det skriver ministeren i et opslag på X.

– V vil trække DK ud af statsborgerretskonventionen uden forudgående drøftelse i regeringen. Skal vi gå enegang og melde Danmark ud? Uden fortilfælde, skriver han og tilføjer:

– Dansk enegang er efter min mening ingenlunde i hverken vores eller sagens interesse.

Tidligere lørdag meldte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ud i et interview med Berlingske, at hans tålmodighed var ved at være brugt op, når det kom til regeringens udlændingepolitik.

Fra Venstre-formanden lyder det, at hvis ikke regeringen har formået at ændre i konventionen inden næste valg, så skal Danmark være klar til at træde ud af aftalen.

– Det er ikke et skridt, Venstre før har bekendt sig til, men jeg synes, at summen af udfordringer gør, at vi skal være villige til nu at gå det ekstra skridt, lød det ifølge Berlingske.

Statsborgerretskonventionen stammer fra 1997, og 28 af Europarådets 46 medlemsstater har underskrevet den internationale forpligtigelse.

Konventionen har til formål at fastlægge generelle principper for landenes lovgivning i forhold til statsborgerskab.

Den forhindrer blandt andet, at Danmark kan fratage kriminelle borgere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab.

Statsborgerskabet kan ifølge konventionen kun fratages, hvis kriminaliteten er til “alvorlig skade for statens vitale interesser”.

Meldingen fra Venstre-formanden kommer på et tæppe af lignende meldinger fra en række af de borgerlige partier.

Til sammenligning har statsminister Mette Frederiksen sagt, at en opsigelse af de internationale konventioner risikerer at nedbryde verdenssamfundet.

Ritzau har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

Mindst 18 migranter er druknet, efter at deres båd kæntrede omkring 40 kilometer syd for den lille græske ø Chrisi. To er reddet i land i live.

Det meddeler den græske kystvagt lørdag ifølge Reuters.

De to overlevende er bragt til øen Kreta.

Den ubeboede ø Chrisi ligger syd for Kreta og er en af de græske øer, der er tættest på den afrikanske kyst.

Den forulykkede båd med migranter blev opdaget af et tyrkisk fragtskib, der kontaktede de græske myndigheder, skriver Reuters.

Grækenland var et af de lande, der oplevede den største tilstrømning af migranter, der forsøgte at komme til landet i 2015-2016.

I den periode ankom over en million mennesker fra Mellemøsten og Afrika med små både til Europa.

Trafikken over Middelhavet er aftaget siden da, men dødelige ulykker er stadig almindelige.

I det seneste år har der atter været en markant stigning i antallet af migrantbåde, der sætter kurs mod de tre ægæiske øer Kreta, Gavdos og Chrisi.

Bådene kommer primært fra Libyen.

Det græske medie Kathimerini skriver, at der lørdag aften fortsat er en redningsoperation i gang i området syd for Chrisi.

Et fly og et skib fra det europæiske grænseagentur Frontex samt en helikopter og tre kommercielle fartøjer deltager i eftersøgningen efter flere mulige ofre.

Hvis ikke det lykkes SVM-regeringen at ændre på statsborgerretskonventionen inden næste valg, så skal Danmark være klar til at træde ud af den internationale aftale.

Det siger forsvarsminister og formand for Venstre Troels Lund Poulsen i et interview med Berlingske.

– Det er ikke et skridt, Venstre før har bekendt sig til, men jeg synes, at summen af udfordringer gør, at vi skal være villige til nu at gå det ekstra skridt, lyder det til mediet.

Konventionen forhindrer, at Danmark kan fratage borgere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab, hvis de er dømt for kriminalitet.

Statsborgerskabet kan ifølge konventionen kun fratages, hvis kriminaliteten er til “alvorlig skade for statens vitale interesser”, lyder det.

Troels Lund Poulsen siger desuden ifølge Berlingske, at ministerens tålmodighed, når det kommer til regeringens udlændingepolitik, er ved at være opbrugt.

Meldingen taler ind i en række meldinger, der også tidligere har lydt fra andre borgerlige partier.

Blandt andre har Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, ytret, at hun ser Danmark ude af flere konventioner, heriblandt statsborgerretskonventionen.

Udmeldingen var desuden også en del af de 50 forslag, som Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne præsenterede tilbage i september ved deres såkaldte borgerlige konvent.

Den nyeste melding fra Venstre modtages positivt hos Inger Støjberg. Formanden er dog i tvivl om, hvad Troels Lund Poulsen venter på, lyder det i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Vi har foreslået, at Danmark melder sig ud af statsborgerretskonventionen med det samme. Det kan Troels Lund få gennemført, hvis han vender ryggen til Mette Frederiksen og Lars Løkke, lyder det.

Statsminister og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen afviste tilbage i oktober at opsige de internationale konventioner med begrundelsen, at verdenssamfundet risikerer at blive nedbrudt.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødes mandag med den britiske premierminister, Keir Starmer, den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i London.

Det fremgår af et opslag fra Macron på X.

De fire ledere skal “gøre status sammen om situationen og de igangværende forhandlinger som led i den amerikanske mægling”, skriver Macron.

– Vi må fortsætte med at lægge pres på Rusland for at tvinge det til fred, understreger den franske præsident i sit opslag.

– Ukraine kan regne med vores urokkelige støtte. Det er hele meningen med den indsats, vi har ydet som en del af koalitionen af frivillige.

– Vi vil fortsætte indsatsen sammen med amerikanerne for at give Ukraine sikkerhedsgarantier, uden hvilke der ikke vil være en robust og varig fred. For det, der står på spil i Ukraine, er også hele Europas sikkerhed, skriver Macron.

Han fordømmer samtidig de russiske angreb, der har ramt Ukraine natten til lørdag.

Tidligere lørdag meddelte Zelenskyj, at Rusland igen har angrebet Ukraines civile infrastruktur, denne gang med over 650 droner og 51 missiler.

– Ruslands mål er at påføre millioner af ukrainere lidelse, og de synker så dybt, at de affyrer missiler mod fredelige byer på Sankt Nikolaus dag, skriver Zelenskyj på sociale medier med henvisning til den dag, der i mange lande markerer julens begyndelse.

Det er samtidig den dag, hvor Ukraine hylder sine væbnede styrker.

Imens er ukrainske og amerikanske repræsentanter for tredje dag i træk samlet til forhandlinger i Miami i USA lørdag.

Her har præsident Donald Trumps særlige udsending Steve Witkoff og Trumps svigersøn Jared Kushner holdt møder med ukrainske repræsentanter.

Tirsdag var Witkoff og Kushner i Moskva, hvor de mødtes med den russiske præsident, Vladimir Putin.

De skulle drøfte den fredsplan, USA har fremlagt. Rusland har afvist dele af det amerikanske udspil.

– Begge parter var enige om, at reel fremgang hen mod en aftale afhænger af Ruslands vilje til at udvise seriøst engagement i en langsigtet fred, herunder skridt i retning af nedtrapning og et stop for myrderierne, skrev Witkoff fredag på X.

Oppositionsleder i Venezuela María Corina Machado kommer til Oslo for at modtage Nobels fredspris næste uge.

Det siger direktør for Nobelinstituttet Kristian Harpviken til NRK.

– Jeg har snakket med fredsprisvinderen senest i nat, og hun kommer til Oslo næste uge, siger Harpviken.

Machado, som har levet i skjul siden 2024, er blevet advaret om, at hun vil blive anset som landflygtig, hvis hun forlader Venezuela. Advarslen kom fra Venezuelas statsadvokat, Tarek Saab.

Blandt andet derfor har der været usikkerhed om Machados deltagelse ved ceremonien i Norge.

Harpviken ønsker ikke at give garantier, men siger, at det er “så sikkert, som det kan blive”, at oppositionslederen deltager. Han ønsker ikke at komme med yderligere detaljer af hensyn til sikkerhedssituationen.

Det var i oktober, at det blev meddelt, at Machado bliver dette års modtager af fredsprisen.

58-årige Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der står i opposition til præsident Nicolás Maduro, som har regeret landet siden 2013.

Maduro blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

Præsidentvalget i Venezuela fandt sted 28. juli sidste år. Machado, der oprindeligt var tænkt som oppositionens præsidentkandidat, fik forbud af myndighederne mod at stille op. Edmundo González Urrutia blev i stedet oppositionens kandidat.

Landets valgmyndighed meddelte efter valget, at præsident Nicolás Maduro var blevet genvalgt med 51 procent af stemmerne.

Både FN, EU, USA og en række sydamerikanske lande har dog udtrykt kritik af stemmeoptællingen.

Tower of London er lørdag formiddag blevet lukket for offentligheden.

Det sker, efter at fire aktivister har kastet mad på en udstillingsmontre med den britiske statskrone Imperial State Crown, der er blandt kronjuvelerne.

Det oplyser britisk politi ifølge BBC.

– Politiet blev tilkaldt klokken 9.48 til Tower of London efter anmeldelser om skade på en montre, siger en talsperson for politiet.

De fire aktivister er blevet anholdt og er mistænkt for ulovligt at have beskadiget en andens ejendom, lyder det fra politiet.

Aktivisterne smurte blandt andet æbletærte og den engelske vaniljecreme kaldet “custard” på glasmontren, skriver avisen Daily Mail.

Aktivisterne tilhører gruppen “Take back Power”, der blandt andet kræver en højere beskatning på de rigeste englændere.

Gruppen har i et opslag på det sociale medie X lagt en video op af hændelsen.

– Demokratiet er smuldret. Milliardærer køber politisk indflydelse, mens hjemløse dør på gaden, skriver gruppen i opslaget.

Aktivistgruppen kræver også et permanent parlament for borgerne – et “House of the People”.

Imperial State Crown blev blandt andet brugt under kroningen af kong Charles.

Den består af en ramme af guld med 2868 diamanter, 269 perler, 17 safirer og 11 smaragder, skriver Sky News.

Den blev fremstillet i 1937 som erstatning for en tidligere krone, som dronning Victoria har haft på.

Den danske svømmer Helena Rosendahl Bach er i sikker stil semifinaleklar i 200 meter butterfly ved kortbane-EM i polske Lublin.

Danskeren var hurtigst af alle i de indledende heats lørdag formiddag, da hun tilbagelagde distancen i 2 minutter og 6,12 sekunder. Det var 0,14 sekunder hurtigere end den næsthurtigste.

200 meter butterfly er favoritdisciplinen for Rosendahl Bach, der tidligere har høstet mesterskabsmedaljer på både kort- og langbane på distancen.

I semifinalerne får hun dansk selskab i form af Kamma Rasmussen, der var 15.-hurtigst blandt de 16 svømmere, der stillede til start i de indledende heats.

Der var flere danskere, der lørdag formiddag indløste semifinalebilletter.

I 50 meter ryg for herrer var Robert Pedersen tredjehurtigst i de indledende heats, mens både Martine Damborg og Victoria Bierre svømmede sig i semifinalen på samme distance for kvinder.

18-årige Martine Damborg har været den helt store danske åbenbaring ved denne uges kortbane-EM, hvor hun har høstet hele to guldmedaljer i henholdsvis 50 meter butterfly og 100 meter butterfly.

Hun formåede dog lørdag ikke at svømme sig videre fra de indledende heats i 50 meter fri.

Over 900 mennesker har mistet livet i oversvømmelser og jordskred alene i tre provinser på øen Sumatra i Indonesien.

Det fremgår af et opdateret dødstal fra landets katastrofemyndigheder lørdag.

410 mennesker savnes fortsat.

Det var tilbage i november, at voldsomme regnmængder udløste meget omfattende oversvømmelser i Syd- og Sydøstasien.

Men dødstallet stiger fortsat. På tværs af fem lande, som blev påvirket af oversvømmelser, var dødstallet fredag på 1750 ifølge nyhedsbureauet AFP.

I Aceh Tamiang-regionen på nordøstkysten af Sumatra måtte overlevende lørdag gå i over en time for at nå frem til et center for uddeling af nødhjælp.

På vejen kæmpede de sig forbi træstammer, som lå spredt, og biler, der var vendt på hovedet, fortæller de til nyhedsbureauet Reuters.

Den 14-årige kostskoleelev Dimas Firmansyah siger, at det i en periode var umuligt at komme væk fra Aceh Tamiang. Sammen med andre elever måtte han blive på skolen i en uge.

De skiftedes til at lede efter mad og måtte koge og drikke vandet fra oversvømmelserne.

– Vi blev der i omkring en uge, siger Dimas og opfordrer regeringen til at komme ud til området og se ødelæggelserne.

Lokale embedsmænd på Sumatra har opfordret den nationale regering i hovedstaden Jakarta til at erklære national krisetilstand. Det ville give mulighed for at frigive flere midler.

Tidligere på ugen sagde præsident Prabowo Subianto dog, at situationen var under bedring. De nuværende tiltag var tilstrækkelige, lød vurderingen.

Det er en kombination af flere tropiske storme og monsunsystemer, der har ført til oversvømmelser i Sri Lanka, Indonesien, Thailand, Malaysia og Vietnam.

Dødstallet i Indonesien er det højeste i en naturkatastrofe i landet, siden et stort jordskælv og en efterfølgende tsunami i 2018 dræbte over 2000 mennesker på øen Sulawesi.

Reuters

11 personer er dræbt i et skyderi på et hostel i Sydafrikas hovedstad Pretoria.

Det oplyser sydafrikansk politi ifølge AFP.

Blandt ofrene er et treårigt barn. Også en 12-årig og en 16-årig er blevet dræbt.

Ti personer døde på stedet, mens en person afgik ved døden på et hospital i nærheden.

I alt 25 personer er blevet skudt, og 14 er indlagt på hospitalet.

Skyderiet fandt sted lørdag nat, hvor tre bevæbnede personer gik ind på et hostel og affyrede skud mod en stor gruppe personer.

Motivet er stadig ukendt, og der er ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, oplyser politiet.

– Jeg kan bekræfte, at 25 personer er skudt. En meget uheldig hændelse, siger Athlenda Mathe, der er talsperson for politiet.

Ifølge politiet skete skyderiet på et sted, hvor der blev solgt alkohol ulovligt.

– Vi har en alvorlig udfordring, når det kommer til disse ulovlige beværtninger, der ikke har en bevilling, siger Athlenda Mathe.

Talspersonen tilføjer videre ifølge The Guardian, at der har været lignende skyderier på andre beværtninger, der ulovligt sælger alkohol.

Sydafrika har en af de højeste drabsrater i verden.

Omkring 63 mennesker blev dræbt hver dag fra april til september, skriver AFP.

Der har også været flere lignende skyderier i landet for nylig.

I oktober blev to teenagere dræbt, og flere blev såret, i et banderelateret skyderi i Johannesburg.

I maj blev otte dræbt i et skyderi på et værtshus i byen Durban, der ligger i den sydøstlige del af landet.

Dyrenes Beskyttelses forslag om at overvåge grisestalde døgnet rundt, vil ikke bidrage til grisenes velfærd.

Det mener Jeppe Bloch Nielsen, der er formand for Danske Svineproducenter.

– Mig bekendt kan et kamera ikke behandle eller tage hånd om eller tage stilling til et sygt dyr. Det er der trods alt stadig et menneske, der skal, siger han til Ritzau.

Han mener også, at der er problemer i forhold til at overholde GDPR-lovgivning, når man skal filme medarbejdere, ligesom at det ifølge ham er kompliceret at sætte kameraer op i et staldmiljø.

Forslaget fra Dyrenes Beskyttelse kommer i kølvandet på en TV 2-dokumentar, som blev sendt i slutningen af november.

Den har på ny rettet fokus på grisene i det konventionelle landbrugs velfærd.

Ifølge LandbrugsAvisen politianmeldte Jeppe Bloch Nielsen TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet forud for udsendelsen.

Det skyldes, at dokumentarholdet ville bruge skjulte optagelser, som aktivister havde optaget.

Dokumentaren blev sendt i en revideret udgave, da Retten i Odense nedlagde fogedforbud mod at vise de skjulte optagelser.

– Det er ikke for at rende fra, at vi skal have styr på vores dyr. Det skal vi selvfølgelig, og det mener jeg også, at vi har, lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen.

Ifølge formanden findes der i dag problemer med omkring 12 til 16 ud af hver 100.000 kontrollerede dyr.

Konkret foreslår Dyrenes Beskyttelse, at grisestaldene skal overvåges døgnet rundt, og at optagelserne skal lagres hos en ekstern tredjepart.

Her fra skal myndighederne have mulighed for at indhente optagelser til stikprøver.

Dyrenes Beskyttelse vil også sætte sensorer op, der skal overvåge temperaturer, luftkvalitet og vandingssystemer.

Men ifølge Jeppe Bloch Nielsen er det værktøjer, som han som landmand allerede bruger i sin hverdag.

Han er også kritisk over for, at både Dyrenes Beskyttelse og dokumentaren fokuserer på konventionelt landbrug og ikke også beskæftiger sig med det økologiske landbrug.

En 30-årig kvinde varetægtsfængsles i forbindelse med et drab tidligere på året, hvor en polsk mand blev fundet død i en kloak.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Svith Poulsen til Ritzau.

I slutningen af februar blev en 26-årig polsk mand fundet død i en kloak i Harlev, som ligger vest for Aarhus.

Politiet mener, at der er tale om et drab, og siden maj har to personer været sigtet og varetægtsfængslet i sagen.

Det drejer sig om en 41-årig polsk mand og en 30-årig dansk kvinde.

Begge er sigtet for på et ukendt tidspunkt og sted inden 7. februar 2025 ved brug af kniv og pistol at dræbe den 26-årige polske mand.

Drabet skal være sket i forening og efter forudgående aftale – muligvis med flere ukendte gerningsmænd.

Både manden og kvinden er også sigtet for usømmelig omgang med lig.

Der er tale om den samme 30-årige kvinde, som lørdag blev fremstillet i et grundlovsforhør, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

Kvinden blev ifølge Århus Stiftstidende løsladt fredag, efter at sagen blev kæret til landsretten.

Men umiddelbart efter løsladelsen blev hun anholdt igen i samme sag.

Det skete på baggrund af nye oplysninger i efterforskningen, oplyser Østjyllands Politi, der dog ikke vil gå nærmere ind i, hvilke oplysninger der er tale om.

Sigtelserne mod kvinden lyder fortsat på manddrab og usømmelig omgang med lig. Hun nægter sig skyldig og vil efter lørdagens fængsling igen have landsretten til at tage stilling til, om hun kan komme på fri fod, fortæller vagtchef Peter Svith Poulsen.

I Retten i Aarhus blev kvinden fremstillet for lukkede døre, selv om anklagemyndigheden ville have dobbeltlukkede døre.

Med lukkede døre læses sigtelsen op, ligesom en forsvarer kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen. Offentligheden forhindres dog i at høre nærmere om sagens beviser.

Når der er dobbeltlukkede døre, afskæres offentligheden også fra at få at vide, hvad den mistænkte er sigtet for.

Motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix er blevet kørt for sidste gang.

Det skriver arrangøren i en pressemeddelelse.

– I mange år har det krævet utrolig meget at få lov at gennemføre løbet. Samarbejdet med myndighederne har overordnet set været rigtig godt, men til tider også slidsomt, udtaler direktør Jac Nellemann i meddelelsen.

Han siger videre, at arrangøren har været udfordret, når de skulle forhandle løbsgodkendelser.

Direktøren tilføjer i pressemeddelelsen, at man “skal stoppe, mens legen er god.”

Jac Nellemann er selv tidligere professionel racerkører, og han var den anden dansker, som deltog i Formel 1.

– Der er sket meget gennem løbets historie, som vi nu skal tage hensyn til – bytrafik og bæredygtighed er blevet varme temaer, som både politikere og borgere har en holdning til, siger direktøren.

Han understreger, at arrangørerne også har holdninger til det, men at de gerne vil lægge kræfter i løbet.

Copenhagen Historic Grand Prix blev afholdt for første gang i 1996 omkring Christiansborg.

I mange år er det afholdt i området omkring Bellahøj i København. Ifølge arrangørerne plejer det at trække omkring 40.000 tilskuere.

Prins Joachim har været protektor for løbet.

Ifølge Bilmagasinet skal arrangørerne søge om en løbstilladelse hos Københavns Kommune.

Mediet skriver, at kommunen endnu ikke har svaret på ansøgningen om et løb i 2026.