Seneste nyheder

Flere mennesker er døde og kvæstede efter en brand i en bus i det vestlige Schweiz.

Det oplyser schweizisk politi i et opslag på sociale medier tirsdag.

Ulykken er sket i Kerzers i kantonen Freiburg.

Politiet, der ventes at holde et pressemøde tirsdag aften, kender ikke umiddelbart årsagen. En undersøgelse er i gang.

I opslaget oplyses ikke noget præcist antal døde og kvæstede.

Det schweiziske medie SRF skriver, at bussen gik i brand omkring klokken 18.25.

Billeder og video, som er blevet sendt til mediet, viser en bus, der brænder kraftigt.

Hvis Iran har lagt søminer i Hormuzstrædet, vil de “militære konsekvenser blive på et hidtil uset niveau”.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social tirsdag.

I opslaget siger han, at han ikke har fået nogen meldinger om, at der er miner.

Men skulle der være miner, skal de fjernes med det samme, fastslår han.

– Hvis de fjerner det, der måske er blevet placeret, vil det være et kæmpe skridt i den rigtige retning!, afslutter præsidenten sit opslag.

Flere amerikanske medier har rapporteret om, at miner enten kan blive lagt i strædet – eller allerede er ved at blive placeret der.

Kort efter sit første opslag skriver Trump, at USA har angrebet og ødelagt ti inaktive minelægningsfartøjer. Han uddyber ikke sit opslag.

Mediet CBS News har skrevet, at Iran måske gør klar til at lægge miner ud i det smalle stræde i et forsøg på yderligere at forstyrre den afgørende skibsrute.

CBS henviser til amerikanske embedsmænd, men udviklingen er ikke officielt bekræftet.

Imens skriver CNN på baggrund af to kilder, der skulle have kendskab til amerikanske efterretninger, at miner er ved at blive placeret i strædet.

Foreløbig skulle der dog ikke være tale om særligt mange, nogle “få dusin” i løbet af de seneste dage, skriver det amerikanske medie. Heller ikke den melding er officielt bekræftet.

Hormuzstrædet mellem Oman og Iran har været så godt som lukket under den igangværende krig i Iran.

Det smalle stræde har stor betydning for verdens oliehandel.

Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

USA’s og Israels krig mod Iran har sendt oliepriserne på en rutsjebanetur, og kortvarigt har den været over 100 dollar for en tønde olie, inden den igen er faldet.

Den amerikanske energiminister, Chris Wright, skrev tidligere tirsdag på sociale medier, at den amerikanske flåde har eskorteret en olietanker gennem Hormuzstrædet.

Opslaget fik en overgang olieprisen til at dale yderligere, inden opslaget blev trukket tilbage. Det Hvide Hus har siden afvist, at en olietanker blev eskorteret gennem strædet.

Omkring 140 amerikanske soldater er blevet såret i løbet af ti dages konflikt med Iran.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De fleste er blevet lettere såret, og 108 soldater er vendt tilbage til tjeneste, melder ministeriet.

Udmeldingen fra Pentagon kommer, efter at Reuters først rapporterede om tallene på baggrund af to anonyme kilder, der sagde, at op mod 150 amerikanske soldater var blevet såret.

Det er ifølge Reuters langt højere end hidtil offentliggjorte tal om, at otte soldater er blevet alvorligt såret.

Sean Parnell, som er talsperson for Pentagon, siger, at de otte soldater får den bedst mulige behandling.

Syv amerikanske soldater er blevet dræbt, har det amerikanske militær tidligere offentliggjort.

Der er ikke blevet offentliggjort tabstal for det iranske militær.

I alt er mindst 1270 mennesker blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte luftangreb den 28. februar ifølge iranske statsmedier.

Men antallet af dræbte civile og soldater fremgår ikke.

Efter at USA og Israel har angrebet Iran, har iranske styrker skudt igen mod blandt andet amerikanske baser i Mellemøsten.

USA’s forsvarschef, Dan Caine, blev tidligere tirsdag spurgt, om Iran var en stærkere fjende, end USA havde forventet, da de amerikanske krigsplaner blev lavet. Det mener han dog ikke, at Iran er.

– Jeg tror, at de kæmper, og det respekterer jeg, men jeg synes ikke, at de er mere frygtindgydende, end vi troede, sagde han.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde mandag, at krigen er tæt på at være afsluttet.

Krigen har ifølge flere meningsmålinger opbakning fra mindre end 50 procent af den amerikanske befolkning.

Reuters

Den italienske stat betaler 30 millioner euro for et maleri, som den italienske barokmaler Caravaggio står bag.

Det svarer til over 220 millioner kroner og er en af den italienske stats hidtil største investeringer i et kunstværk, oplyser landets kulturministerium.

Maleriet er et portræt af Maffeo Barberini, som senere blev pave Urban VIII.

Barberini, der blev født i 1568, var i sine 30’ere, da portrættet blev malet.

Han blev først valgt til pave i 1623, da han var 55 år gammel, så maleriet er lavet et betydeligt stykke tid, inden han tiltrådte som pave Urban VIII.

Maffeo Barberini var pave i 21 år, inden han døde i 1644.

– Dette er et værk af enestående betydning, siger den italienske kulturminister, Alessandro Giuli, i en pressemeddelelse.

Han kalder købet af værket for “en af de mest betydningsfulde investeringer”, den italienske stat nogensinde har foretaget i et kunstværk.

Værket har hidtil været en del af en privat samling. Det blev i 1963 fastslået, at det var et Caravaggio-maleri.

Maleriet blev første gang fremvist offentligt i Palazzo Barberini i Rom i 2024 og vil nu blive en del af museets permanente udstilling, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Det er aldrig blevet udlånt til en udstilling, det er aldrig blevet set på et museum, så dette er en absolut forpremiere, sagde Thomas Clement Salomon, museumsinspektør på Palazzo Barberini i Rom, til AFP dengang.

Ifølge det italienske kulturministerium findes der omkring 65 malerier i verden, som med sikkerhed kan tilskrives Caravaggio.

Portrætter lavet af den italienske barokmaler er dog meget sjældne, og kun tre er bredt accepteret som værende malet af ham.

Ud over maleriet af Barberini har Caravaggio også malet et portræt af Alof de Wignacourt, en tidligere stormester for malteserridderne, og et portræt af Antonio Martelli, der også var malteserridder.

Caravaggio var blandt andet kendt for brugen af teknikken clairobscur, hvor der er fokus på kontrasten mellem lys og skygge.

Den amerikanske energiminister, Chris Wright, har fjernet et opslag på sociale medier om, at den amerikanske flåde har eskorteret en olietanker gennem Hormuzstrædet.

I det fjernede opslag skrev Wright, at formålet med eskorten var, at olien “bliver ved med at flyde til de globale markeder”.

Karoline Leavitt, talsperson for Det Hvide Hus, siger kort efter det fjernede opslag, at USA ikke har eskorteret olietankeren. Det bekræfter Leavitt på et pressemøde i Det Hvide Hus, skriver Reuters.

Kort efter Chris Wrights opslag var meldingen den samme fra flere embedsmænd.

En anonym amerikansk embedsmand, der udtalte sig til nyhedsbureauet Reuters, sagde, at det amerikanske militær ikke har eskorteret et skib gennem Hormuzstrædet.

Det samme forklarede en talsperson for Irans Revolutionsgarde ifølge Reuters.

Revolutionsgarden er en magtfuld militærstyrke, der opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder.

Hormuzstrædet mellem Oman og Iran har været så godt som lukket under den igangværende krig i Iran.

Det smalle stræde har stor betydning for verdens oliehandel.

Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

Prisen på olie er steget i kølvandet på konflikten i Mellemøsten, men faldt kortvarigt, inden energiministerens opslag igen blev fjernet. Det skriver Reuters.

De stigende oliepriser var efter alt at dømme også årsagen til, at danske aktier faldt mandag formiddag. Her faldt det danske C25-aktieindeks omkring 1,3 procent.

Faldet skal ifølge Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, ses i lyset af stigende oliepriser.

– Situationen i Mellemøsten har den seneste uge haft stor betydning for ikke bare olieprisen, men også gas- og gødningspriser og naturligvis aktiemarkederne, sagde han i en skriftlig kommentar.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætning og tæller selskaber som Mærsk, Ørsted og DSV.

Før Champions League-opgøret mellem Bayer Leverkusen og Arsenal sætter Kasper Hjulmand spørgsmålstegn ved, om englændernes taktikker på dødbolde overhovedet er inden for reglerne.

Det siger den danske Leverkusen-træner på et pressemøde, inden de to hold mødes onsdag.

Ifølge nyhedsbureauet AFP tvivler Hjulmand på, om det bør være tilladt at blokere modstanderne, især i takt med at dødbolde får større betydning i moderne fodbold.

– Det er en stor udfordring, men jeg må sige, at jeg er en smule forvirret over disse offensive blokeringer. Jeg ved ikke, om det er tilladt i reglerne, når bolden er meget langt væk, siger Hjulmand ifølge AFP.

Arsenal ligger i øjeblikket øverst i Premier League, og dødbolde har spillet en central rolle for Mikel Artetas hold, som har scoret mange mål på hjørnespark og frispark.

Også i Champions League har Arsenal domineret. Englænderne har vundet otte ud af otte kampe og sluttede øverst i tabellen blandt de 36 hold. I ottendedelsfinalen møder London-klubben Leverkusen over to opgør.

Her skal Danmarks tidligere landstræner Hjulmand forsøge at finde løsningen på at slå Arsenal og ikke mindst deres taktikker på dødbolde.

– Vi gør det også, så det er ikke kun noget, andre gør. Men det bliver mere og mere almindeligt i fodbold, siger Hjulmand om taktikken.

– Der er rigtig mange blokeringer, og de (Arsenal) skaber mange chancer som følge heraf.

– De gør det meget godt og bruger meget tid på disse situationer. De er et af de bedste hold i sådanne situationer og arbejder meget med det, siger han.

Hjulmand understreger dog, at han troede, at blokeringer kun var tilladt tæt på bolden.

– Så jeg undrer mig bare – er det inden for reglerne at blokere, uden at bolden er tæt på dig? Skabe plads, skubbe spillere, skubbe målmanden?, spørger den danske træner.

Flere andre har tidligere kritiseret Arsenals dødbolde, men Premier Leagues førerhold har taget kritikken til sig.

Blandt andet har Arsenal-fans sunget sange, der hylder scoringer fra dødbolde.

En 37-årig mand, der sigtes for at have bortført og forsøgt at voldtage en syv måneder gammel pige, varetægtsfængsles i fire uger.

Det har en dommer i Retten i Sønderborg tirsdag besluttet efter et mere end to timer langt grundlovsforhør.

Barnevognen med pigen forsvandt mandag aften omkring klokken 18 fra en gårdhave ved familiens opgang i Haderslev midtby.

Halvanden time senere fandt politiet barnet på et værelse på Hotel Norden i samme by.

Her anholdt politiet den 37-årige mand og sigtede ham for frihedsberøvelse.

Ved grundlovsforhøret var sigtelsen udvidet til også at omfatte forsøg på voldtægt af barn under 12 år.

Den sigtede nægter sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig i grundlovsforhøret.

Men dommeren finder, at der er særlig bestyrket mistanke om, at den 37-årige er skyldig i både bortførelse og forsøg på voldtægt.

Det kom under grundlovsforhøret blandt andet frem, at den sigtede til politiet skal have sagt:

– Jeg har ikke gjort hende noget, men det havde jeg tænkt mig at gøre.

Ordene faldt over for de betjente, der anholdt manden på hotellet, hvor pigen blev fundet.

Den 37-årige mand ankom til retssal 1 med hænderne spændt fast om livet. Bæltet blev løsnet, da forhøret gik i gang.

Forsvarsadvokat Klaus Ewald argumenterede, at hans klient skulle varetægtsfængsles i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Han henviste til, at manden angiveligt har en diagnose.

Det er uvist, hvilken diagnose der er tale om, da denne del af grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre.

Specialanklager Anemarie Haahr mente dog ikke at have set lægefaglig dokumentation, der berettiger til surrogatfængsling.

Hun argumenterede for, at manden skal sidde i en helt almindelig arrest eller fængsel, mens efterforskningen fortsætter.

Dommeren fulgte indstillingen og besluttede samtidig, at manden skal mentalundersøges.

Beslutningen om varetægtsfængsling blev kæret af forsvarsadvokaten.

Der kom under grundlovsforhøret ikke noget frem om et muligt motiv for bortførelsen af pigen.

Pigen blev tirsdag undersøgt af specialister på Odense Universitetshospital. Undersøgelsens resultater blev fremlagt under den lukkede del af forhøret.

Flere familiemedlemmer til pigen var mødt op til grundlovsforhøret, og der måtte stilles ekstra stole ind i retssalen.

Varetægtsfængslingen løber til 7. april, hvorefter retten skal tage stilling til, om der er grundlag for at forlænge den.

Spaniens regering vil udvide adgangen til gratis sundhedsydelser til også at omfatte udokumenterede migranter.

Med tiltaget får udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Spanien, ret til sundhedsbehandling, siger migrationsminister Elma Saiz fra det regerende socialistparti, PSOE, tirsdag.

Det omfatter alle udlændinge, der ankom til landet før 31. december 2025, har boet i Spanien mindst fem måneder og ikke har begået kriminalitet.

Tiltaget er godkendt ved kongeligt dekret. Dermed kunne den spanske mindretalsregering gå uden om parlamentet.

Migrationsministeren siger videre, at tiltaget også gælder spanske statsborgere, som vender tilbage for at bo i Spanien, og dem, der bor uden for Spanien, men midlertidigt opholder sig i landet. Det gælder også deres medfølgende familiemedlemmer.

Tiltaget går imod en europæisk tendens til at stramme immigrationspolitikken.

I januar offentliggjorde den spanske regering en plan om at give opholds- og arbejdstilladelse til omkring 500.000 udokumenterede migranter.

Premierminister Pedro Sanchez, der ligesom Saiz er fra PSOE, har argumenteret for, at der er brug for dem i arbejdsstyrken. Samtidig ældes befolkningen, påpeger han.

Imens siger oppositionen, at tiltaget vil tilskynde til mere ulovlig immigration.

Spanien er sammen med Italien og Grækenland et af de lande, hvor flest migranter ankommer i forsøget på at komme ind i Europa.

– Over for en bølge af had garanterer vi alles ret til sundhedsydelser, siger den spanske sundhedsminister, Monica Garcia, på det sociale medie X.

AFP

Fodboldspilleren Kyle Walker indstiller sin karriere på det engelske landshold.

Det oplyser han i en video på sociale medier, som er delt af landsholdet.

– Der er ikke mange, der kan sige, at de har spillet for deres land. Det er med stor stolthed, at jeg annoncerer, at jeg indstiller min landsholdskarriere, siger Walker i videoen.

– Nogle af jer er sikkert glade for det, mens andre måske er en smule kede af det.

– Jeg vil bare gerne sige tak, tilføjer han.

Den 35-årige forsvarsspiller, der spiller for Premier League-klubben Burnley, nåede at spille 96 kampe for England. Han scorede ét mål i landsholdskarrieren.

Walker debuterede i 2011 som 21-årig i en kamp mod Spanien under daværende landstræner Fabio Capello. Hans seneste optræden var i 2025, hvor han spillede en venskabskamp mod Senegal.

Han har tilbragt størstedelen af sin klubkarriere i Manchester City og Tottenham og har desuden spillet for Aston Villa, Milan, QPR, Sheffield United og Northampton.

Thomas Tuchel, der har været landstræner for England siden januar 2025, ønsker Walker tillykke med en “utrolig” landsholdskarriere.

– Selv om jeg kun arbejdede sammen med ham i en kort periode, var jeg altid klar over, at han var en af Englands store spillere, som fuldt ud værdsatte den højeste ære i at repræsentere sit land, siger Tuchel i en pressemeddelelse fra det engelske landshold.

– En landsholdskarriere, der strækker sig over 14 år og fem store slutrunder, er et bevis på Kyles dedikation, tilføjer han.

Partiet Siumut truer med at forlade den grønlandske regering, fordi to ministre stiller op til Folketinget i Danmark uden at have søgt orlov fra regeringen.

Det skriver DR.

– Hvis de ikke har fulgt de retningslinjer, vi alle sammen er underlagt fra Inatsisartut (Grønlands parlament, red.), ser vi os ikke i koalitionen, siger formand for Siumut Aleqa Hammond til DR.

De seneste dage har først Anna Wangenheim (Demokraatit), der er grønlandsk minister for sundhed og personer med handicap, og senest Naaja H. Nathanielsen (IA), der er grønlandsk minister for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, meddelt, at de stiller op til folketingsvalget 24. marts.

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, kalder det en “overreaktion”.

– Der er to ministre, der har valgt at stille op. Det er deres ret. Der er ikke noget lovgivning, der forbyder det, siger han til DR.

Mandag meldte Naaja H. Nathanielsen sit kandidatur til Folketinget på Facebook.

– Jeg har allerede en politisk rolle, som jeg er utroligt glad for. Men tanken om at stille op til Folketinget har også ligget i baghovedet i flere år. Jeg har nu besluttet mig for at give det et skud, skrev hun på Facebook.

Hvis hun kommer i Folketinget, stopper hun som minister, ligesom hun også tager orlov fra Inatsisartut, det grønlandske parlament, blev der tilføjet.

Anna Wangenheim meldte sig på banen i weekenden, og det medførte kritik fra flere sider. Den har hun svaret på.

– Jeg passer fortsat mit arbejde. Der er ikke ændret noget. Jeg udfører mine opgaver med samme engagement og i fuld overensstemmelse med Naalakkersuisuts fælles mål, har Anna Wangenheim skrevet på Facebook.

Hun tilføjede, at det er hendes demokratiske ret at stille op.

– Jeg har ikke et andet job ved siden af. At føre valgkamp er hverken en stilling eller en indtægtskilde. Det er en demokratisk ret, som alle borgere har og som er beskyttet af vores demokrati.

– Det gælder også for politikere, der allerede sidder i valgte embeder og alligevel stiller op til valg. Jeg stiller op, fordi jeg vil arbejde for vores land og vores befolkning, skrev hun.

Til Sermitsiaq har Anna Wangenheim udtalt, at hvis hun kommer i Folketinget, så forlader hun sin ministerpost og forlader parlamentet.

– Jeg kommer ikke til at køre dobbelt mandat. Jeg vil fokusere fuldt på det, jeg bliver valgt til at gøre, sagde hun i weekenden til Sermitsiaq.

Den grønlandske regering består af Demokraatit, Siumut, IA og Atassut. Naleraq er det eneste parti i det grønlandske parlament, der ikke er en del af regeringen.

Randers Kommune stopper med at bruge Dao til at levere kørekort. I stedet skal borgere i kommunen nu midlertidigt hente deres kørekort hos Borgerservice.

Det oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.

Ændringen sker, fordi Dao ad flere omgange har haft problemer med postleveringen, som både har givet forsinkelser og fejl i leveringen af posten.

– Det er alvorligt, at vi ikke ved, om de bestilte kørekort når frem, og vi er virkelig kede af de udfordringer, der i øjeblikket er med at få kørekortene frem til borgerne, siger Birgitte Guldberg, centerleder for Borgerservice, Ydelser og Digitalisering.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at Færdselsstyrelsen og Dao er i dialog om problemet.

– Indtil der ligger en stabil løsning, ændrer vi vores udlevering, så vi er sikre på at kunne udlevere kørekort til de borgere, der har bestilt et, siger Birgitte Guldberg.

Borgerservice i Randers Kommune skriver, at de følger udviklingen tæt og vurderer løbende, om der er behov for yderligere ændringer.

Hvis man som borger i Randers Kommune har bestilt sit kørekort, inden udmelding om at stoppe brugen af Dao kom, kan ændringen betyde noget forskelligt, alt efter hvornår kørekortet er bestilt.

Har man bestilt kørekortet efter 23. februar, får man direkte besked, når ens kørekort ligger klar til afhentning i Borgerservice.

Har man bestilt sit kørekort mellem 1. februar og 23. februar, anbefales det, at man afventer en til to uger. Hvis kørekortet ikke er kommet inden da, skal man kontakte Borgerservice.

Har man bestilt før 1. februar, skal man kontakte Borgerservice uanset hvad. Hvis det vurderes, at kørekortet er bortkommet, vil Borgerservice hjælpe med at bestille et nyt kørekort.

Uanset hvad koster det ikke ekstra at bestille et nyt kørekort, hvis den første bestilling er forsvundet, når man allerede har betalt.

En 37-årig mand sigtes for at have frihedsberøvet en syv måneder gammel baby og forsøgt at voldtage hende.

Det fremgår, da manden tirsdag eftermiddag fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Sønderborg.

Barnevognen med pigen forsvandt mandag aften omkring klokken 18 fra en adresse i Haderslev midtby.

Halvanden time senere fandt politiet barnet på et værelse på Hotel Norden i samme by.

Her anholdt politiet den 37-årige mand og sigtede ham for frihedsberøvelse.

Siden er sigtelsen blevet udvidet med sigtelsen for forsøg på voldtægt af barn under 12 år.

Den sigtede nægter sig skyldig og ønsker ikke at udtale sig i grundlovsforhøret, lyder det fra mandens advokat, Klaus Ewald.

Den sigtede har hænderne fikseret omkring livet i et transportbælte. Han er slank, har kort, mørkt hår og er iført en blå polo.

Da grundlovsforhøret går i gang, får han hænderne løsnet.

Under forhøret dokumenterer specialanklager Anemarie Haarh sagens akter.

Det kommer blandt andet frem, at den sigtede til politiet skal have sagt:

– Jeg har ikke gjort hende noget, men det havde jeg tænkt mig at gøre.

Ordene faldt over for de betjente, der anholdt manden på hotellet, hvor pigen blev fundet.

Det var også betjentenes vurdering, at den sigtede fremstod påvirket af euforiserende stoffer og alkohol.

Den 37-årige kigger ned på bordet foran sig, mens anklageren læser op.

På tilhørerpladserne i Retssal 1 er der sat ekstra stole ind, dels til journalister, dels til pigens familie.

Anklageren har anmodet om, at forhøret foregår bag lukkede døre.

Det vil skade efterforskningen, hvis der slipper for mange oplysninger om sagen ud på nuværende tidspunkt.

Der er fortsat flere personer, der skal afhøres eller genafhøres, lyder det fra anklageren.

Anklagerens anmodning er ikke imødekommet af dommeren.

Dommeren skal under grundlovsforhøret tage stilling til, om der er grundlag for at varetægtsfængsle den sigtede.

På blot et døgn er antallet af personer på flugt i Libanon steget med over 100.000.

Det oplyser FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, tirsdag.

Med de seneste tal er 667.000 registreret som fordrevne i Libanon, hvor Israel fortsætter med luftangreb og kommer med ordrer om masseevakueringer.

– Der er i kæmpe skala blevet vendt op og ned på folks liv, siger Karolina Lindholm Billing, som er UNHCR’s repræsentant i Libanon, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også andre steder i Mellemøsten er tusindvis af mennesker blevet fordrevet.

Ifølge syriske myndigheder er over 78.000 syrere kommet til Syrien fra Libanon, siden konflikten eskalerede.

Imens var der ifølge iranske myndigheders estimater mere end 100.000 mennesker, der forlod Teheran i de første to dage efter begyndelsen på angrebene, oplyser UNHCR.

Tallene fra Libanon bygger på myndigheders onlineplatform, hvor folk registrerer sig som fordrevne.

Krigen begyndte 28. februar med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.

Siden blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Libanons præsident, Joseph Aoun, beskyldte mandag Hizbollah for at arbejde for at få den libanesiske stat til at “kollapse”. Han siger, at Libanons regering er klar til at forhandle med Israel.

Danmark lukker sin ambassade i Iran midlertidigt.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på et pressemøde tirsdag.

– Jeg kan informere om, at vi for et par dage siden traf en beslutning om at lukke vores ambassade i Iran midlertidigt. Det er nu effektueret, siger Lars Løkke Rasmussen.

De danske diplomater, der har opholdt sig i Teheran, er nu ude af landet, siger udenrigsministeren.

De diplomatiske relationer til landet vil nu blive varetaget fra København.

– Det følger i meget naturlig forlængelse af, at vi gennem de sidste to år har opfordret alle danskere til at forlade landet, siger han.

Beslutningen om at lukke ambassaden kommer efter flere ugers konflikt i landet, efter USA og Israel den 28. februar lancerede militære angreb mod Iran.

Det indgår ikke i overvejelserne, at ambassaden skal lukkes permanent, pointerer Lars Løkke Rasmussen.

Den kan åbne igen, når sikkerhedssituationen forbedres, siger han på pressemødet tirsdag.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby, der er tiltalt for vold og flere voldtægter, bliver ikke løsladt fra sin varetægtsfængsling.

Det har tingsretten i Oslo tirsdag besluttet, skriver den norske avis VG.

Høibys forsvarer havde anmodet retten om at løslade ham. Men retten mener, at der er risiko for, at Høiby begår ny kriminalitet, hvis han bliver løsladt.

– Retten mener, at der fortsat er stor sandsynlighed for, at Høiby ved løsladelse vil begå nye strafbare handlinger med en strafferamme på over seks måneders fængsel, skriver en dommer i sin kendelse ifølge VG.

29-årige Marius Borg Høiby blev varetægtsfængslet, dagen inden at retssagen mod ham begyndte ved tingretten i Oslo i begyndelsen af februar.

Baggrunden for fængslingen var, at han var blevet sigtet for hensynsløs opførsel og overtrædelse af et tilhold.

Han er siden blevet tiltalt for de nye forhold.

4.303.751 vælgere kan enten brevstemme forud for folketingsvalget 24. marts eller indfinde sig på et af valgstederne for at sætte deres kryds.

Det er knap 35.000 flere end ved det seneste folketingsvalg i 2022, viser en foreløbig opgørelse over vælgertal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det foreløbige vælgertal, der er opgjort mandag, kan ændre sig, da opgørelsen ikke inkluderer dem, som er bosat i udlandet.

Det nuværende tal omfatter de vælgere, der denne dag var registreret i CPR-registeret med bopæl i Danmark.

Vælgere, der bor i udlandet, som vil optages på valglisten, har frem til tirsdag 17. marts for optagelse på valglisten.

Ud af de 4.269.044, der var stemmeberettigede ved folketingsvalget i 2022, valgte 3.592.041 af dem enten at brevstemme eller møde op på et valgsted.

Dermed landede stemmeprocenten dengang på 84,1, hvilket var den laveste i mere end 30 år.

Hvad den lander på ved dette folketingsvalg, kan man af gode grunde kun gisne om – ligesom hvor vælgernes kryds sættes.

Men de seneste målinger fra Voxmeter viser, at hverken blå eller rød blok kan samle et flertal.

I den seneste måling fra weekenden står Socialdemokratiet til 22,3 procent af stemmerne, hvis der er valg i morgen. Det er en tilbagegang i forhold til den forrige måling, hvor Socialdemokratiet stod til 23,5 procent.

Ved valget i 2022 fik Socialdemokratiet 27,5 procent af stemmerne.

Troels Lund Poulsen og Venstre kan konstatere, at partiet går frem i den seneste måling.

Nu står partiet til 9,0 procent af stemmerne mod 8,2 procent i den forrige måling.

Heller ikke Venstre er i nærheden af valgresultatet fra 2022, hvor det blev til 13,3 procent af stemmerne.

Mens Socialdemokratiet fortsat måles som det klart største parti af alle, så er Venstre fortsat kun næststørst i blå blok.

Liberal Alliance står således til 11,4 procent af stemmerne. LA stod til 12,1 procent i forrige måling, så hullet er blevet mindre.

Fyns Politi har anholdt tre unge i kølvandet på en eksplosionsbrand natten til 1. februar i Korsløkkeparken.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse tirsdag.

Eksplosionen fandt sted cirka klokken 02.26 natten til 1. februar i opgangen til Korsløkkeparken 25 i Odense.

De anholdte er to drenge på henholdsvis 16 og 17 år samt en 18-årig mand.

De to ældste mistænkes for at have udført selve handlingen omkring eksplosionsbranden og fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Konkret sigtes de for at have transporteret og været i besiddelse af en brandbombe og for at have udsat andres liv for overhængende fare ved at have forvoldt sprængningen i opgangen, hvor der var 25 beboere.

Den videre efterforskning skal klarlægge den 16-åriges præcise rolle, og det er derfor endnu uvist, om han vil blive stillet for en dommer i grundlovsforhør.

Anholdelserne er sket i forbindelse med en politiaktion tirsdag, hvor politiet har ransaget på flere adresser i både Odense og Kolding Kommune.

Politiet har ved aktionen gjort fund, som indgår i efterforskningen. Men politiet vil ikke oplyse nærmere om fundenes karakter på nuværende tidspunkt.

Ved branden blev i alt 11 personer evakueret fra opgangen og genhuset. Ingen kom til skade.

Vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen fra Fyns Politi har været ansvarlig for tirsdagens anholdelsesaktion. Han håber, at anholdelserne kan være med til at genoprette bare lidt af trygheden i området.

– Vi har gennemført en målrettet indsats i dag på baggrund af den efterforskning, der har pågået, siden eksplosionsbranden fandt sted.

– Det er en alvorlig sag, og vi har arbejdet koncentreret og målrettet for at få sagen belyst og på at udfinde de ansvarlige, siger Jesper Weimar Pedersen i en pressemeddelelse.

Tirsdag bliver den “mest intense dag” i rækken af amerikanske angreb mod Iran.

Det siger USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, på et pressemøde.

Hegseth anklager desuden det iranske styre for at affyre missiler fra skoler og hospitaler.

– I dag vil endnu en gang blive den dag med de mest intense angreb i Iran med flest kampfly, flest bombefly og flest angreb, siger forsvarsministeren.

Han tilføjer desuden, at efterretningerne, som USA får fra Iran, er “mere præcise og bedre end nogensinde”.

Samtidig hævder forsvarsministeren, at Iran omvendt affyrer færre missiler.

Målet for USA’s krig er ifølge Hegseth stadig det samme, siger han og nævner ødelæggelse af Irans missillager og flåde samt at forhindre landet i at få atomvåben.

Tirsdag er der fortsat meldinger om eksplosioner og missilangreb flere steder i Mellemøsten.

Israels militær har bekræftet, at endnu en angrebsbølge mod Irans hovedstad, Teheran, er begyndt, mens der fra AFP-journalister er meldinger om nye eksplosioner i hovedstaden.

Kerman-lufthavnen i den sydlige del af landet er ifølge iranske medier blevet beskadiget, skriver AFP.

Samtidig oplyser det tyske militær, at en militærbase i Jordan, der bruges af tyske soldater, igen er blevet angrebet med missiler, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

I Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater er der ligeledes efter et droneangreb udbrudt brand i et område, der huser olie- og energiinfrastruktur, skriver pressekontoret i Abu Dhabi i et opslag på X.

I området ligger Abu Dhabis statslige olieselskab ADNOC, som af et “forsigtighedsprincip” er blevet lukket efter droneangrebet. Det fortæller en unavngiven kilde til nyhedsbureauet Reuters.

Hvad synes statsminister Mette Frederiksen (S) om, at et parti køber et folketingsmandat eller forsøger på det?

Det spørgsmål får statsministeren flere gange under et pressemøde tirsdag på Christiansborg.

Forhistorien er, at Socialdemokratiets regeringspartner Moderaterne i mindst ét tilfælde har forsøgt at få et af sine folketingsmedlemmer til at forlade Folketinget mod at få et pengebeløb.

– Jeg synes, Moderaterne må stå til ansvar for det, siger Mette Frederiksen.

Moderaterne tilbød i 2023 Mike Fonseca cirka 370.000 kroner for at forlade Folketinget. For nylig sagde et andet tidligere folketingsmedlem for Moderaterne Jon Stephensen, at partiet tilbød ham 1,3 millioner kroner for at smutte.

Formand Lars Løkke Rasmussen (M) var selv med til et møde, hvor partiet tilbød Mike Fonseca penge i en “mandat-for-penge”-manøvre, som Mike Fonseca afviste.

Ifølge Løkke forsøgte partiet at hjælpe Mike Fonseca videre, efter at sagen om hans forhold til en 15-årig pige var kommet frem. Beløbet var langt mindre, end hvad Mike Fonseca kunne få i løn ved at blive i Folketinget.

Lars Løkke Rasmussen er adskillige gange blevet spurgt, om Moderaterne tilbød Jon Stephensen 1,3 millioner kroner for at smutte fra Folketinget og give sit mandat videre.

Lars Løkke Rasmussen har hverken villet be- eller afkræfte historien.

Jon Stephensen endte med at blive i Folketinget som løsgænger.

Mette Frederiksen understreger, at det med at tilbyde penge for et mandat ikke er en praksis, der foregår i Socialdemokratiet:

– Jeg kommer heller ikke til at benytte mig af det, siger hun.

I juni sidste år blev det besluttet i Udvalget i Forretningsordenen i Folketinget, at man skulle se på debatten om køb af mandater.

Folketingets lovsekretariat fremlagde sidste år fire bud på, hvordan man kan forhindre, at partier tilbyder “økonomiske fordele” for at nedlægge et mandat.

Arbejdet er imidlertid blevet sat i bero, mens valgkampen kører.

Scandlines’ nye batteridrevne fragtfærge “The Baltic Whale” er tirsdag stævnet ud fra Rødby i Danmark.

Når den har lagt til kaj i Puttgarden i Tyskland, er det i normal drift uden direkte udledning af forurenende stoffer på overfarten.

Færgen markerer ifølge Scandlines “et vigtigt skridt mod rederiets langsigtede mål om at sejle uden direkte emissioner i 2040 samt at styrke kapaciteten for fragtkunder”.

Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

– Indsættelsen af “The Baltic Whale” på Femern Bælt er en milepæl for Scandlines – en dag, vi har ventet på i mange år, siger Scandlines’ COO, Michael Guldmann Petersen, i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Vi fik idéen til en batteridrevet færge allerede tilbage i 2018, og nu står vi her. Det er en kæmpe forløsning og noget, vi har glædet os rigtig meget til.

Ifølge Scandlines råder “The Baltic Whale” over et af verdens største batterisystemer om bord på en færge.

Ud over at kunne sejle uden direkte forurening i normal drift sejler den også med lavere støj både over og under vandet.

Ifølge rederiet gavner den lavere støj blandt andet havmiljøet – herunder marsvinet, som færgen er opkaldt efter.

– Den nye færge er et vigtigt led i Scandlines’ grønne ambition om at sejle uden direkte emissioner i 2040, tilføjer Michael Guldmann Petersen videre i pressemeddelelsen.

– Samtidig er hun bygget til at levere det, vores kunder forventer af os hver eneste dag: stabilitet og driftssikkerhed.

Ifølge Scandlines kan “The Baltic Whale” sejle den 18,5 kilometer lange overfart på cirka 45 minutter.

Rederiet oplyser, at det har “investeret i nye kraftige strømkabler og transformerstationer i havnene”, så opladningstiden er 12 minutter.