Seneste nyheder

Den danske sanger og sangskriver Medina bliver den 14. modtager af Musikforlæggernes Ærespris.

Det skriver Musikforlæggerne i en pressemeddelelse.

Musikforlæggernes bestyrelsesleder, Ole Dreyer, er imponeret over, hvordan Medina fortsat sætter sit præg på musikbranchen.

– Hun har været med til at definere en hel generation af popmusik i Danmark. Samtidig har hun udviklet sig og holdt sig relevant i en branche, der konstant forandrer sig. Æresprisen føles derfor ikke bare fortjent, men også som en anerkendelse af hendes store betydning som komponist og tekstforfatter, udtaler han.

I pressemeddelelsen lyder det også fra bestyrelseslederen, at prisen vidner om “både talent og vedholdenhed.”

43-årige Medina udgav sit debutalbum “Tæt på” i 2007.

Siden har hun blandt andet hittet med sange som “Kun for mig”, “Det Smukkeste” og “Lidt Endnu”.

Sidstnævnte var ifølge Musikforlæggerne Medinas mest streamede sang på Spotify i 2023, hvor hun var den mest spillede danske kvindelige artist.

Æresprisen overrækkes ved prisuddelingen Carl Prisen, som afholdes 15. april.

Her uddeles også priser for blandt andet årets sang, årets talent og årets komponist inden for en række genrer.

Musikforlæggerne er en forening af professionelle musikforlag i Danmark.

Foreningen har afholdt Carl Prisen siden 2013.

Æresprisen er tidligere blevet uddelt til blandt andet Lars Ulrich, Anne Linnet, Hanne Boel og Marilyn Mazur, lyder det i pressemeddelelsen.

Med Medinas ærespris følger også 50.000 kroner fra Tuborgfondet, som der er tradition for at give videre til et ungt musikalsk talent.

Det vil først blive offentliggjort til prisuddelingen, hvem Medina vil give pengene til.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil starte direkte forhandlinger med Libanon “så hurtigt som muligt”.

Det siger han torsdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– I lyset af Libanons gentagne anmodninger om at indlede direkte forhandlinger med Israel gav jeg i går regeringen instruks om at indlede direkte forhandlinger med Libanon så hurtigt som muligt, siger han i erklæringen.

Forhandlingerne skal ifølge Netanyahu fokusere på en afvæbning af Hizbollah og at få etableret fred mellem de to lande.

Udmeldingen fra premierministeren kommer, dagen efter at israelske angreb kostede mindst 303 personer livet i Libanon ifølge Libanons sundhedsministerium.

Derudover er over 1100 personer meldt såret.

Onsdagens angreb var ifølge nyhedsbureauet AFP den største bølge af angreb, siden krigen mellem Hizbollah og Israel genopblussede 2. marts.

I alt er mere end 1500 mennesker blevet dræbt under israelske angreb i Libanon siden starten af marts. Herunder 130 børn og mere end 100 kvinder, skriver Reuters med henvisning til Libanons myndigheder.

Samtidig er mere end 1,2 millioner mennesker blevet fordrevet.

Iran har kritiseret de seneste angreb mod Libanon, da der forud for angrebene var trådt en våbenhvile i kraft mellem Iran, Israel og USA.

Ifølge Iran omfatter våbenhvilen Libanon, hvilket både Israel og USA afviser.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, rettede tidligere torsdag en hård kritik af Israel for angrebene på Libanon, som både koster menneskeliv og gør det svært at fastholde våbenhvilen mellem USA og Iran.

Israels ret til at forsvare sig selv er ikke stærk nok grund til så “massiv ødelæggelse” i Libanon, skrev Kaja Kallas i et opslag på det sociale medie X.

– Israels angreb har kostet hundredvis af menneskeliv, hvilket gør det svært at argumentere for, at så hårdhændet fremfærd falder inden for selvforsvar, skrev hun.

Amerikansk lederskab er fuldstændig essentielt, hvis frihed skal være reglen og ikke undtagelsen.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, under en tale i Ronald Reagan-instituttet i Washington torsdag ifølge Reuters.

Samtidig roser Rutte Trump for at have vendt “mere end en generation med stagnation og forfald” i Nato.

Meldingen fra Rutte kommer, efter at Nato-chefen onsdag mødtes med USA’s præsident, Donald Trump.

Trump har i den seneste tid rettet kritik mod Nato, efter USA og Israel startede en krig mod Iran 28. februar.

Flere Nato-lande har under krigen afvist at støtte den militære kampagne mod Iran. De har blandt andet nægtet militærfly fra USA adgang til deres luftrum og afvist at sende flådestyrker til Hormuzstrædet.

Torsdag siger Rutte, at Nato er villig til at spille en rolle i en eventuel mission i Hormuzstrædet.

– Hvis Nato kan hjælpe, er der naturligvis ingen grund til ikke at gøre det.

Under talen siger Nato-chefen, at nogle Nato-allierede var “lidt langsomme” til at levere den støtte, som USA havde brug for i Iran.

– Da det kom til at levere den logistiske og anden støtte, som USA havde brug for i Iran, var nogle allierede mildt sagt en smule langsomme, siger Rutte og tilføjer:

– Men når ret skal være ret, så var de også en smule overraskede. For at bevare overraskelseselementet i de indledende angreb valgte præsident Trump ikke at informere de allierede på forhånd.

Han understreger, at de europæiske allierede “næsten uden undtagelse” gør alt, hvad USA beder om.

Onsdagens møde mellem Rutte og Trump blev holdt for lukkede døre i Det Hvide Hus.

Efter mødet mellem Rutte og Trump onsdag skrev Trump om Nato på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Nato var der ikke, da vi havde brug for dem, og de kommer ikke til at være der, hvis vi får brug for dem igen, skrev den amerikanske præsident.

Trump har tidligere kaldt Nato en “papirtiger”. Udtrykket dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som ikke er så farlig.

Mødet mellem Rutte og Trump fandt sted, dagen efter at USA og Iran blev enige om en midlertidig våbenhvile på to uger.

Søren Gade (V) vælges fredag som midlertidig formand for Folketinget, som samles igen efter valget. Det siger han til TV Midtvest.

– I morgen bliver jeg valgt som midlertidig formand for Folketinget, siger Gade til TV Midtvest.

Det er en formalitet, at Gade vælges som midlertidig formand. Flere partier har allerede udtalt, at de peger på ham.

Han vil være midlertidig formand frem til tirsdag, hvor Folketinget igen samles for blandt andet at godkende folketingsvalget, og igen skal der vælges en ny formand. Men der vil formentlig igen blive valgt en midlertidig formand på tirsdag.

Regeringsforhandlinger fortsætter fredag.

Det bekræfter Socialdemokratiet i en pressemeddelelse til Ritzau.

– På vegne af kongelig undersøger Mette Frederiksen oplyses, at forhandlingerne om dannelsen af en ny regering fortsætter fredag 10. april i Statsministeriet, står der.

Det ventes, at SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet deltager fra rød blok – samt Moderaterne.

Om partierne kommer hver for sig, eller om nogle partier ankommer sammen, kan Socialdemokratiet ikke oplyse.

Den Internationale Valutafond (IMF) regner med at skulle levere mellem 20 og 50 milliarder dollar i øjeblikkelig økonomisk bistand til lande ramt af krigen i Mellemøsten.

Det siger IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva, torsdag, skriver Reuters.

Det svarer til mellem 128 og 320 milliarder danske kroner.

Den nedre grænse på 20 milliarder dollar vil være gældende i et scenarie, hvor våbenhvilen holder.

Men våbenhvile eller ej vil konflikten ifølge IMF kunne mærkes gennem en længere periode.

– Selv i det bedste tilfælde vil der ikke være en klar og fuldkommen tilbagevenden til den tidligere situation, siger Georgieva ifølge Reuters.

Blandt andet forventer IMF, at yderligere 45 millioner mennesker vil blive ramt af fødevareusikkerhed. Dermed vil det samlede antal mennesker, der er ramt af sult, nå op over 360 millioner.

Derudover fremhæves det, at forstyrrelser i forsyningskæden vil fortsætte.

Qatars Ras Laffan-kompleks, der producerer over 93 procent af Golfregionens naturgas, har været lukket siden 2. marts, og ifølge IMF kan det tage tre til fem år, før det kører på fuld kapacitet igen.

– Faktum er, at vi ikke rigtig ved, hvad fremtiden bringer for transittrafikken gennem Hormuzstrædet eller for den sags skyld for genopretningen af den regionale lufttrafik, siger Georgieva og tilføjer:

– Det, vi ved, er, at væksten vil være langsommere, også selv hvis den nye fred er holdbar.

USA og Iran indgik natten til onsdag en to uger lang våbenhvile i forsøget på at afslutte konflikten, der har dræbt tusinder i Mellemøsten.

I weekenden ankommer delegationer fra både Iran og USA efter planen til Pakistan, hvor fredsforhandlinger skal finde sted.

Reuters

Den amerikanske fastfoodkæde Kentucky Fried Chicken (KFC) står til at genåbne i Danmark.

Det skriver kæden og dens svenske samarbejdspartner, Nordic Service Partners (NSP), i en pressemeddelelse, ifølge DR.

– KFC har i årtier stolt betjent danske forbrugere, og dette samarbejde med NSP har til formål at genopbygge brandets tilstedeværelse samt løfte gæsteoplevelsen med et nyt KFC-menukoncept for KFC-fans i hele landet, lyder det ifølge DR.

DR skriver ikke, hvad det nye menukoncept betyder.

Ifølge lokalmediet KøbenhavnLiv skriver selskabet, at det er planen at åbne tre restauranter i København i løbet af 2026.

Den første restaurant skal have til huse i indkøbscenteret Field’s på Amager. Her har der også tidligere ligget en KFC-restaurant.

På længere sigt vil man udvide til resten af Danmark, lyder det.

KFC’s tidligere danske samarbejdspartner, Isken ApS, gik konkurs sidste år.

Konkursen kom, efter at en DR-dokumentar viste, hvordan restaurantens ansatte snød med datomærkningen på kyllingekød.

Tidligere ansatte forklarede over for DR, at man havde forlænget optøet kyllings datomarkering.

Det fik Fødevarestyrelsen til at undersøge samtlige restauranter. Kontrolbesøgene kastede fire sure smileys af sig.

Efter dokumentaren valgte KFC Western Europe at lukke de danske restauranter.

KFC oplyser ifølge KøbenhavnLiv, at man vil have fokus på, at restauranterne lever op til de højeste standarder.

Ifølge DR driver Nordic Service Partners i øjeblikket 24 KFC-restauranter i Sverige.

Kentucky Fried Chicken stammer fra USA og blev stiftet for mere end 70 år siden.

Kæden har mere end 30.000 restauranter i 145 lande verden over og har specialiseret sig i at servere friturestegt, paneret kylling på forskellige måder.

Det tidligere folketingsmedlem for Alternativet Christina Olumeko mener, at partiets ambitionsniveau skal op på en højere hylde end i dag.

Det siger hun i et interview med Altinget.

Alternativet fik 2,6 procent af stemmerne ved folketingsvalget 24. marts, og det rækker til fem mandater. Men det er ikke godt nok, mener Olumeko, som siger, at det “kalder på selvransagelse”.

Olumeko, som ikke selv var på stemmesedlen, mener, at partiet har fokuseret for meget på enkeltsager – eksempelvis grise.

– Det duer ikke, at vi går til valg på en enkelt mærkesag. Altså, har vi ikke anden politik end grise? Vi er også nødt til at italesætte paradokset, at vi som samfund bliver rigere og rigere, men samtidig brænder både mennesker og naturen ud, siger Olumeko til Altinget.

Olumeko håber, at hun i fremtiden igen vil være på stemmesedlen for Alternativet.

Men det kommer ifølge Olumeko kun til at ske, hvis “partiet er klar til igen at være ambitiøst og opleve noget mere end de to til tre procent nede ved spærregrænsen”.

I slutningen af februar meddelte Olumeko, at hun ikke ville genopstille ved folketingsvalget i år.

Hun blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget.

– Det ligger ikke til mig at sidde mange år i træk i Folketinget lige nu. Derfor vil jeg finde en anden måde at bidrage til vores samfund og fællesskab på, skrev hun i februar i en skriftlig kommentar om sin beslutning om ikke at genopstille.

Men det var altså på grund af partiets fokus på enkelte miljøspørgsmål – altså ifølge Olumeko – at hun valgte ikke at genopstille, siger hun nu.

Fra 2028 bliver det Danske Regioner, som skal stå for hjerteløberordningen og netværket af hjertestartere.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske Regioner.

– De mange frivillige vidner om et stort folkeligt engagement, som vi gerne vil være med til at bevare. Danske Regioners bestyrelse har derfor sagt ja til at sikre, at tiltagene bliver ført videre, udtaler Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, i pressemeddelelsen.

I udgangen af marts var der registreret 61.059 aktive hjerteløbere i Danmark.

Danmark var både det første land til at få en national hjerteløberordning og et nationalt register over hjertestartere.

Hvis man er hjerteløber, bliver man alarmeret, hvis der er sket et hjertestop i nærheden.

Herefter kan man rykke ud og hjælpe med genoplivning med en hjertestarter.

Hjertestarter-Netværket er en ordning, hvor man kan vælge at oplyse, hvor man har hængt en hjertestarter op.

Ordningen betyder, at personale hos regionernes vagtcentraler kan guide borgere til den nærmeste hjertestarter.

31. marts var der registreret 26.719 hjertestartere i netværket.

Indtil nu har ordningerne hørt hjemme hos TrygFonden, der igangsatte de to initiativer.

Det er typisk for TrygFonden, at fonden hjælper initiativer i gang, inden de drives videre af andre.

TrygFonden satte blandt andet gang i et forsøg med en akutlægehelikopter i 2010. I dag drives ordningen af regionerne.

– TrygFonden har i mere end 25 år støttet forskning og initiativer på genoplivningsområdet i Danmark, og vi har været glade for at hjælpe både Hjertestarter-Netværket og Hjerteløberordningen godt i gang, siger Rie Odsbjerg Werner, der er administrerende direktør i fonden, i pressemeddelelsen.

TrygFonden og regionerne er nu gået i gang med at planlægge, hvordan driftsansvaret overdrages.

Skiftet fra TrygFonden til regionerne ventes ikke at påvirke hverken hjerteløberne eller ejere af en hjertestarter.

En tidligere ansat ved Østjyllands Politi er ved Retten i Aarhus idømt tre måneders ubetinget fængsel for at overtræde sin tavshedspligt.

Blandt andet udleverede han en fortrolig rapport til et tv-produktionsselskab.

Det oplyser Statsadvokaten i Viborg på det sociale medie X.

Ifølge anklageskriftet, som Ritzau er i besiddelse af, handlede rapporten om klanbaseret kriminalitet i Aarhus. Den blev videregivet til journalisterne på et ukendt tidspunkt forud for 22. juni 2021.

Ifølge TV 2 Østjylland, som har været til stede i retten, har retten fundet det bevist, at den tiltalte udleverede rapporten til journalister.

Han er kendt skyldig i at have overtrådt straffelovens bestemmelse om stillingsmisbrug, skriver mediet.

Den tiltalte har under sagen nægtet sig skyldig.

Hans forsvarer kaldte ifølge TV 2 Østjylland i sin procedure efterforskningen for “ensidig”. Advokaten mener ikke, at der er noget, der knytter den tidligere politiansatte til at have udleveret rapporten.

Anklageren var uenig og argumenterede ifølge mediet netop for at udmåle en fængselsstraf i måneder.

Da straffen er ubetinget, skal den afsones. Med en længde på tre måneder kan man ansøge om, at det sker med fodlænke, hvis man lever op til nogle betingelser.

I første omgang er det dog uvist, om dommen er endelig, eller skal til landsretten.

For den tiltalte overvejer, om han vil anke. Der er en frist på to uger.

Hos Østjyllands Politi er politidirektør Kirsten Dyrman “ekstremt ærgerlig” og “ked af” sagen.

– For det er alvorligt, når fortrolige oplysninger fra politiet bliver delt med uvedkommende. Vi oplever heldigvis yderst sjældent den slags sager, hvor der på den måde bevidst bliver videregivet fortroligt materiale.

– Og jeg ser det ikke som repræsentativt for, hvordan vi behandler data i Østjyllands Politi, siger hun i en skriftlig kommentar.

Kommuner overholder ikke loven i et flertal af sager om anbragte børn. Det viser en ny beretning fra Rigsrevisionen, som er en uafhængig institution under Folketinget.

I 69 procent af de undersøgte sager om anbringelse af børn og unge er der fejl i sagsbehandlingen, som udgør brud på lovgivningen.

Rigsrevisionen betegner kommunernes sagsbehandling som “kritisabel”.

Social- og Boligministeriet får skarp kritik for ikke at have grebet tilstrækkeligt ind, selv om problemerne har været kendt i flere år.

Ifølge beretningen er ministeriets indsats “meget utilfredsstillende”.

I sagen kommer Statsrevisorerne med deres skarpeste grad af kritik. Statsrevisorerne har som opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektivt, korrekt og efter loven.

– Statsrevisorerne påtaler skarpt, at kommunernes behandling af anbringelsessager i 69 procent af sagerne ikke overholder ét eller flere af lovkravene til sagsbehandlingen, lyder det i en beretning.

En anbringelse er, når en kommune beslutter at flytte et barn fra forældrene og anbringe det på for eksempel et børne- eller ungehjem eller hos en plejefamilie.

Ifølge Danmarks Statistik blev der iværksat cirka 8000 anbringelser af børn i alderen 0-17 år uden for hjemmet fra 2022 til 2024.

Fejlene i sagsbehandlingen betyder, at der i en række tilfælde mangler centrale oplysninger om barnets situation, når der bliver truffet afgørelser om anbringelse eller støtte.

Rigsrevisionen peger på, at manglerne kan have alvorlige konsekvenser for de berørte børn og unge, fordi afgørelserne dermed ikke nødvendigvis træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

For 21 procent af børnene var der ikke lavet en børnefaglig undersøgelse et halvt år efter afgørelsen om anbringelsen, selv om den skal udarbejdes inden.

For 47 procent af børnene er der ikke rettidigt udarbejdet en barnets plan, som skal sikre barnets trivsel og udvikling, mens barnet er anbragt.

Social- og Boligministeriet har i mindst 20 år kendt til, at kommunerne ikke overholder lovkrav til sagsbehandlingen, når de anbringer børn, men har ifølge Rigsrevisionen ikke fulgt op i tilstrækkelig grad.

Ministeriets og kommunernes indsats på området blev også kritiseret for ti år siden, lyder det desuden fra Statsrevisorerne.

– Konsekvensen kan være, at lovens formål om, at anbragte børn skal kunne opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende, ikke opnås, skriver Statsrevisorerne.

Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet styrker sit tilsyn og i højere grad følger op på, om kommunerne lever op til reglerne.

Statsrevisorerne har senest i 2023 kritiseret, at kommunerne ikke overholder lovkravene til sagsbehandlingen, når de anbringer børn, og at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at lovkrav efterleves.

Statsrevisorerne har også kritiseret ministeriet for ikke at kunne dokumentere effekten af initiativer.

En anbringelse kan ske med eller uden samtykke fra barn og forældre. Børn er i gennemsnit 12 år, når de anbringes, og hver femte anbringes uden samtykke.

Cirka fire procent af en årgang har været anbragt i kortere eller længere tid i løbet af deres opvækst. Det viser tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Følelserne er store under retssagen om drabet på en 17-årig dreng, som i 2024 mistede livet efter knivstik i Valby.

Torsdag fortsætter sagen i Retten på Frederiksberg. Her kom det til tumult i en frokostpause, hvor en mand ifølge en journalist blev sparket, mens han lå på gulvet i retsbygningen.

Journalisten fra KøbenhavnLiv, der torsdag er til stede i retten, skriver, at de under frokostpausen i sagen hørte råb og skrig på gangen i retsbygningen.

– Døren blev åbnet, og i døråbningen lå en mand på jorden, mens han blev sparket i hovedet og på kroppen. Han skreg i smerte, skriver mediet i livebloggen.

Flere vagter måtte til, før overfaldet blev stoppet, lyder det videre.

Ifølge mediet var det en pårørende til den dræbte teenager, som overfaldt et familiemedlem til den 20-årige mand, som er tiltalt for drabet.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at det fik anmeldelsen om overfaldet kort før klokken 12.

– Der er en, som virker til at have startet det her, og han er undløbet fra stedet, siger vagtchef Anders Frederiksen.

Politiet har foretaget afhøringer og har også set videoovervågning fra retten, og politiet ved, hvem den mistænkte er.

Ifølge politiet har det ikke været nødvendigt at tilkalde en ambulance til offeret.

Men KøbenhavnLiv skriver, at to, der blev overfaldet, er blevet kørt på hospitalet.

I retssagen er en nu 20-årig mand tiltalt for drab.

Ifølge anklagemyndigheden var han natten til 8. september 2024 med til at overfalde en 17-årig dreng ved en boldbane på Kulbanevej i Valby. Drengen blev overfaldet med slag og spark samt tildelt flere stik – formentlig med knive.

Samme nat afgik han ved døden.

Den drabstiltalte nægter sig skyldig. Han afviser, at han var på gerningsstedet, da drabet fandt sted.

Retssagen fortsætter torsdag eftermiddag.

Dog med markant færre tilhørere, da flere tilhørere nu er nægtet adgang til retslokalet, skriver KøbenhavnLiv.

Desuden vil politiet nu være til stede under resten af retssagen for at sikre ro og orden.

Retten ventes 22. april at afgøre, om den 20-årige tiltalte er skyldig i drab.

Langt de fleste projekter i udbygningen af det danske elnet er forsinkede, og det kan få konsekvenser for den grønne omstilling.

Det viser en ny beretning fra Rigsrevisionen, som er en uafhængig institution under Folketinget.

Ifølge rapporten er omkring 70 procent af Energinets projekter forsinkede, og forsinkelserne er i gennemsnit på knap 2,5 år. Energinet er en selvstændig virksomhed, som udvikler det overordnede el- og gasnet i Danmark.

Rigsrevisionen vurderer samlet, at Energinets styring af udbygningen er “meget utilfredsstillende”.

Statsrevisorerne er heller ikke imponeret. Statsrevisorerne har som opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektivt, korrekt og efter loven.

– Statsrevisorerne finder styringen af udbygningen af elnettet kritisabel, da cirka 70 procent af de igangsatte udbygningsprojekter er forsinkede, og da Energinet kun delvist har et overblik over årsagerne til forsinkelserne.

– De projekter, som ikke er forsinkede, er generelt nystartede. De forsinkede projekter tager i gennemsnit cirka 80 procent længere tid end forventet, skriver Statsrevisorerne i en beretning.

Energinets tidsplaner er skredet, og de har ikke entydige forklaringer på årsagerne. Energinet har systematisk undervurderet, hvor lang tid det tager at gennemføre deres projekter.

Hos Energinet lyder det i en pressemeddelelse, at udbygningen af elnettet er “udfordret”.

– Vi tager Rigsrevisionens beretning til efterretning og noterer, at vi i løbet af 2025 har iværksat tiltag, der imødegår en række af kritikpunkterne, siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet, i pressemeddelelsen.

Der tilføjes, at tiltagene ikke har været “tilstrækkelige til at kunne følge med udviklingen”.

Samtidig får Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kritik for ikke at have grebet ind i tide, selv om problemerne har været kendt gennem flere år.

Ministeriet har ifølge rapporten “reageret for sent” på de stigende forsinkelser.

Forsinkelserne kan få direkte betydning for den grønne omstilling, da udbygningen af elnettet er en forudsætning for at kunne tilslutte nye solcelle- og vindmølleparker.

Et velfungerende elnet er en central forudsætning for at realisere målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Dermed risikerer både virksomheder og private at måtte vente længere på grøn strøm.

Samtidig er projekterne blevet dyrere. Ifølge Rigsrevisionen er de samlede projekter foreløbig blevet omkring ti milliarder kroner dyrere end planlagt.

Ekstraregningen ventes i sidste ende at blive betalt af virksomheder og forbrugere via elregningen.

Rigsrevisionen peger også på, at Energinet ikke har tilstrækkeligt overblik over årsagerne til forsinkelserne, hvilket gør det vanskeligt at rette op.

Elnettet omfatter i dag cirka 9000 kilometer jordkabler og luftledninger, og Energinet ser behov for at etablere yderligere 2700 kilometer yderligere frem mod 2030.

I februar i år varslede klimaminister Lars Aagaard (M) en “oprydning” i det statslige selskab, men ifølge Rigsrevisionen kunne det være iværksat tidligere.

Han var tæt på at blive væltet, fordi oplysninger om de omfattende forsinkelser ikke blev delt med Folketinget, selv om ministeriet kendte til det.

Ministeriet kvitterer for beretningen.

– Efter vanlig praksis vil der blive oversendt en ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Dette afventer regeringsdannelsen. Grundet regeringsdannelsen er der ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt, skriver ministeriet i en mail til Ritzau.

Under valgkampen i marts måtte Energinet tage en “timeout” fra nye projekter for at få overblik over de mange forsinkede projekter og lave en bedre prioritering.

ISS og Bygningsstyrelsen har underskrevet en ny aftale, hvor ISS fortsat skal levere services til godt 50 statslige institutioner og 18.000 statslige ansatte.

Det skriver ISS i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at ISS skal levere både kantine, rengøring, affaldshåndtering og kaffeservice til de omkring 50 statslige institutioner.

De 50 statslige institutioner breder sig over cirka 240 lokationer.

Aftalen gælder i 55 måneder og har en årlig værdi på 300 millioner kroner. Den er dermed den største i ISS’ danske forretning, skriver servicekoncernen.

Den nye aftale erstatter den nuværende aftale mellem ISS og Bygningsstyrelsen fra 2019, som udløber 30. september.

Anders Mærkedahl Pedersen, som er direktør i Bygningsstyrelsen, siger, at ISS har givet et godt tilbud i forhold til både pris og kvalitet.

– I vores evaluering har ISS særligt udmærket sig på tildelingskriteriet kvalitet, og vi vurderer ligeledes, at der er tilbudt en robust governance-struktur, siger han i pressemeddelelsen.

Storbritannien observerede tidligere på året tre russiske ubåde i britisk farvand og fik bistand af Norge til at følge ubådenes færden.

Ubådene befandt sig i britisk farvand i en måned, og militæret blev indsat for at forhindre, at ubådene angreb britiske kabler og rørledninger.

Det siger Storbritanniens forsvarsminister, John Healey, på et pressemøde torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters og det britiske medie BBC.

Forsvarsministeren offentliggør oplysningerne, så Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved, at ubådene blev opdaget, siger han.

– Til præsident Putin siger jeg: “Vi ser jer. Vi ser jeres aktiviteter ved vores kabler og rørledninger, og du skal vide, at ethvert forsøg på at beskadige dem ikke vil blive tolereret og vil få alvorlige konsekvenser.”

Både britisk og norsk militær registrerede ubådene og afværgede ondsindet aktivitet, lyder det fra den britiske forsvarsminister.

Ubådene sejlede i Atlanterhavet nord for Storbritannien.

Norges forsvarsminister, Tore O. Sandvik, bekræfter over for det norske nyhedsbureau NTB, at Norge har deltaget i en operation rettet mod russiske aktiviteter i Atlanterhavet.

– De seneste uger har Norge deltaget i en koordineret militæroperation med vore allierede. Vi har brugt maritime patruljefly og en fregat, som har deltaget i aktiviteterne.

– Det har vi gjort for at markere tydeligt over for Rusland, at de ikke kan operere skjult i vores farvand. Det er både afskrækkelse og forsvar. Norge truer ingen. Rusland kender vores fredelige intentioner, og ingen har interesse i øgede spændinger i de nordlige områder, siger Tore O. Sandvik.

Ubådene har forladt britisk farvand.

Der var tale om en russisk angrebsubåd og to spionubåde. Spionubådene var fra Ruslands hoveddirektorat for dybhavsefterforskning (Gugi), der er en afdeling under den russiske flåde.

Ifølge John Healey fungerede angrebsubåden formentlig som en lokkedue, der skulle aflede opmærksomheden fra de to spionubåde, da de befandt sig over “kritisk infrastruktur relevant for os og vores allierede”.

Der er ingen tegn på, at der er sket skade på britiske undervandskabler og rørledninger.

Holger Rune rev i oktober sidste år sin akillessene over, men nu nærmer den danske tennisstjerne sig et comeback.

Torsdag meddeler den tyske ATP 500-turnering Hamburg Open på sin hjemmeside, at danskeren gør comeback, når turneringen løber af stablen fra 17. maj.

– Det hårde arbejde starter i Hamburg. Jeg kan ikke vente med at være tilbage på grus ved Hamburg Open og endelig opleve atmosfæren på banen igen efter så lang en pause, siger Holger Rune ifølge turneringens hjemmeside.

Holger Rune kom til skade ved Stockholm Open i oktober og forlod i gråd banen i den svenske hovedstad.

Efterfølgende måtte han igennem en operation og har siden genoptrænet i blandt andet Qatar. Og nu kan han altså se lyset for enden af tunnellen.

Holger Rune og folkene omkring ham har hele tiden håbet, at han kunne blive klar til at få i hvert fald en del af grussæsonen med.

Men en overrevet akillessene er ikke til at spøge med, og det har langtfra været sikkert, at den danske tennisstjerne ville komme sig så hurtigt.

Men det er altså lykkedes, og chefen for den tyske grusturnering, hvor Holger Rune gør comeback, ser frem til at byde danskeren velkommen.

– Vi er meget glade for, at Holger Rune gør comeback hos os i Hamburg. Jeg ved, hvor meget arbejde han har lagt i den her intense genoptræningsperiode, og vi er stolte af, at han har valgt Hamburg Open til sit comeback, siger Enric Molina Mur, som er turneringens direktør.

Holger Rune har tidligere nået kvartfinalen Hamburg Open. Det skete i 2024, hvor han blev slået ud af franske Arthur Fils.

Grussæsonen kulminerer ved grand slam-turneringen French Open, som løber af stablen fra 24. maj.

På grund af sin skade er Holger Rune dumpet en smule ned på verdensranglisten. Da han blev skadet, lå han nummer 10. Nu er han nummer 29.

Færøernes nye lagmand, Beinir Johannesen fra det konservative parti Fólkaflokkurin, danner ny regering med det borgerlige parti Sambandsflokkurin og det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.

– De næste fire år bliver gode, siger han ifølge mediet dagur.fo på et pressemøde torsdag formiddag lokal tid, hvor regeringsgrundlaget præsenteres.

Her konstaterer Beinir Johannesen også indledende, at blokpolitikken er fortid.

Han henviser til, at Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin er borgerlige partier, mens Javnaðarflokkurin er socialdemokratisk.

De tre partier fik tilsammen 24 mandater ved valget til Lagtinget 26. marts. Der sidder 33 politikere i Lagtinget, og dermed er der tale om en flertalsregering.

Med 26,7 procent af stemmerne og syv mandater blev Fólkaflokkurin det største parti, og derfor har 29-årige Beinir Johannesen været i spidsen for forhandlingerne om en ny regering.

På pressemødet er han flankeret af Aksel V. Johannesen fra Javnaðarflokkurin, der var Færøernes seneste lagmand, samt Bárður á Steig Nielsen fra Sambandsflokkurin, der var lagmand frem til valget i 2022, hvor Aksel V. Johannesen overtog magten.

Beinir Johannesen fortæller på pressemødet ifølge Dagur.fo, at der skal indledes forhandlinger med den danske regering, så Færøerne kan repræsentere egne interesser i udenrigspolitik.

Unge færinger er også et tema. Flere unge skal tilvælge Færøerne og blive i landet for at studere. Derfor skal studiemiljøer og uddannelsesmuligheder styrkes.

Den internationale naturfredningsforening IUCN opjusterer kejserpingvinen fra at være “næsten truet” til at være “truet”.

Det oplyser naturorganisationen WWF i en pressemeddelelse.

Opdateringen af trusselsniveauet mod kejserpingvinen kommer på baggrund af et studie finansieret af WWF, der viser, at klimaforandringernes påvirkning af kejserpingvinens levested er den primære årsag til tilbagegangen i bestanden.

Den nuværende bestand anslås til at være cirka 595.000 voksne kejserpingviner, og forskning viser, at i perioden 2009 til 2018 faldt bestanden med næsten 10 procent.

Jacob Fjalland, tværfaglig chef for WWF, kalder det “dybt tragisk”, at kejserpingvinen nu vurderes som truet.

– Det helt afgørende de kommende årtier bliver at bremse og begrænse klimaforandringer, der truer hele kejserpingvinens livsgrundlag og kan medføre artens totale udryddelse, hvis ikke vi handler hurtigt, udtaler han til Ritzau.

Kejserpingviner lever kun i Antarktis og er i ni måneder afhængige af fastis – havis forbundet til enten land, havbund eller isbræmmer – blandt andet til at yngle.

Mængden af havis er dog ifølge WWF faldet markant både i udbredelse og varighed siden 2016. De oplyser dog ikke i hvilket omfang.

Blandt andet i 2022 kollapsede fire ud af fem kendte yngleområder ud for Den Antarktiske Halvø, hvor det vurderes, at tusindvis af pingvinunger frøs ihjel eller druknede.

Studier støttet af WWF viser, at mængden af havis regionalt faldt med cirka 22 procent i Vestantarktis mellem 2018 og 2023.

Antarktis’ iskappe inddeles i en vestlig og østlig iskappe, hvor kun den østlige del af iskappen hviler på et større landområde.

Særligt når de voksne pingviner skal udskifte deres vandtætte fjer en gang om året, er de udsatte. Og når mængden af havis falder, presser det samtidig pingvinerne sammen på mindre områder, end de ellers har haft til rådighed.

Det øger ifølge WWF risikoen for, at pingvinerne falder i vandet, før deres nye fjer er vokset ud, hvor de risikerer at dø i det iskolde hav omkring Antarktis.

WWF advarer om, at pingvinen kan være på vej mod udryddelse, hvor de baseret på forudsigelser vurderer, at bestanden kan falde med cirka halvdelen af det nuværende antal over de kommende 50 år.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, retter en hård kritik af Israel for angrebene på Libanon, som både koster menneskeliv og gør det svært at fastholde våbenhvilen mellem USA og Iran.

Israels ret til at forsvare sig selv er ikke stærk nok grund til så “massiv ødelæggelse” i Libanon, siger Kaja Kallas i et opslag på det sociale medie X.

– Israels angreb har kostet hundredvis af menneskeliv, hvilket gør det svært at argumentere for, at så hårdhændet fremfærd falder inden for selvforsvar, siger Kaja Kallas.

Hizbollah-militsen, der er allieret med Iran, har base i Libanon og blev involveret i krigen i Mellemøsten i begyndelsen af marts.

Her angreb Hizbollah Israel som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran og drabet på den daværende øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Israel udført angreb mod Libanon og sendt landstyrker ind i landet, mens Hizbollah har sendt raketter og droner mod Israel.

Israel valgte onsdag at angribe mål i Libanon, efter at der var indgået våbenhvile mellem Iran, Israel og USA.

Det har ført til et opgør mellem USA og Iran om, hvorvidt våbenhvile også omfattede Libanon.

– De israelske handlinger sætter USA-Iran-våbenhvilen under alvorlig pres.

– Iran-aftalen bør udvides til Libanon. Hizbollah skal afvæbnes, som den har aftalt at gøre. EU støtter Libanons indsats for at afvæbne Hizbollah, siger Kaja Kallas.

Våbenhvilen er afgørende for Europa, som er blevet ramt af stigende priser på olie, gas, benzin og diesel og nu begynder at frygte for mangel på brændstof, hvis konflikten fortsætter.

Torsdag meddelte Israel, at man har dræbt en nevø til Hizbollahs øverste leder, Naim Qassem, i et angreb på Libanons hovedstad, Beirut.

Hizbollah har ikke bekræftet, at nevøen Ali Yusuf Harshi er død.

Naja Nielsen bliver ny indholdsdirektør hos DR.

Det skriver det danske public service-medie i en pressemeddelelse.

Hun har tidligere været i mediehuset som blandt andet nyhedschef fra 2015 til 2017.

Nu vender hun tilbage til DR fra en stilling som mediedirektør hos det svenske public service-medie SVT.

Hun begyndte hos SVT 1. juni 2025. Her har hun ifølge DR ansvar for publicering, digitale tjenester, tv-kanaler, partnerskaber, data, produktudvikling og kunstig intelligens.

Inden SVT var hun digital direktør hos britiske BBC og stod for den digitale transformation af BBC News.

I sit nye job skal hun ifølge DR være med til at sætte “den strategiske retning for DR’s indhold på tværs af genrer, produkter og platforme”.

Det skal ske i tæt samarbejde med den øvrige direktion, som består af generaldirektør Bjarne Corydon, økonomi- og ressourcedirektør Mads Diness Jensen, teknologi- og produktionsdirektør Maria Barlev og så Naja Nielsen.

Hun skal i jobbet også sikre, at DR’s indhold løbende tilpasser sig danskernes medievaner og teknologi.

58-årige Naja Nielsen selv kalder opgaven som indholdsdirektør lige dele “udfordrende og spændende”.

– I mine år uden for Danmarks grænser er jeg kun blevet bekræftet i, at public service spiller en afgørende vigtig opgave for et lands demokrati, sprog og kultur, siger hun i pressemeddelelsen og tilføjer, at hun også ser “store muligheder for vækst og innovation”.

Hun tiltræder stillingen som indholdsdirektør i DR 1. oktober.

I en omorganisering i februar meddelte DR, at den helt nye stilling som indholdsdirektør blev oprettet.

Her skulle alt indhold samles, mens man til gengæld havde besluttet at nedlægge tre direktørstillinger: for DR Nyheder og for Kultur, Børn og Unge samt Publicering og Brugere.

DR oplyste videre, at man ville implementere en ny styringsmodel, der indebærer nedsættelsen af tre nye udvalg – herunder for økonomi og ressourcer – og en chefredaktion, som Bjarne Corydon bliver formand for.

Chefredaktionen er en helt ny konstellation, lød det.