Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Når folk kigger på ham, ser de det som det første. De kan lugte betændelsen.
Det er den følelse 24-årige Harry Laursen fra Djursland har. Hans tænder er rådne, og flere af dem mangler.
Han har ikke smilet i seks år, og når nogen taler til ham, er hans eneste fokus at skjule sit ansigt.
– Jeg tager ikke på dates, fordi jeg har sådan en betændelsesånde. Hvis nogen kigger, drejer jeg hovedet væk. De kigger på mine dårlige tænder, og det er ikke særlig fedt, siger han til TV2 Østjylland.
Den unge mand har længe drømt om at få ordnet sine tænder, men har ikke økonomien til det.
En dag falder han dog over et tilfældigt opslag på Facebook, og det ender med at forandre alt.
Problemerne med Harry Laursens tænder begyndte allerede, da han var helt lille. Her blev mødet med et sofabord fatalt for tænderne i overmunden. De faldt ud eller blev løse.
Ifølge Harry blev mælketænderne alt for hurtigt erstattet af de blivende tænder, og derfra blev det aldrig helt godt. Langsomt, men sikkert, gjorde huller og caries deres indtog. Sammen med smilet røg selvtilliden, og smerterne tog over.
Han gik ikke ud, og han talte nødigt.
– Det begrænsede mig meget, og jeg sad bare og så mut ud. Hvis nogen fandt et kamera frem, var jeg væk. Der findes ikke et eneste billede af mig, siger han om den periode, hvor han gik fra barn til voksen.
– Selvfølgelig børstede jeg tænder, men ikke nok. Det gjorde ondt, så jeg gjorde det ikke grundigt nok.
Opslaget på Facebook kom fra et produktionsselskab. Det søgte en case med dårlige tænder, som under optagelserne ville få den rette hjælp fra en tandlæge.
Dét fik den sky og indesluttede unge mand til at reagere. For rullende kameraer kortlagde en tandlæge de rådne og manglende tænder, og optagelserne blev senere til TV 2-dokumentaren ’Det tandløse Danmark’.
I 2022 satte dokumentaren fokus på de mange følger af dårlig tandsundhed, der særligt forekommer hos landets fattigste.
For de går langt ud over den fysiske sundhed, fortæller Esben Boeskov Øzhayat, professor ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet og forsker i sammenhængen mellem oral sundhed og samfund.
– Det er forbundet med stor skam. De dårlige tænder spænder ben, fordi skammen afholder folk fra at gå til jobsamtaler eller på date. Dårlige tænder bliver en flaskehals for alt andet, siger Esben Boeskov Øzhayat.
Under optagelserne var Harry Laursen ufaglært og havde et begrænset økonomisk råderum, men fik en unik mulighed for at få dem finansieret. Herfra kunne det store arbejde gå i gang.
Det er nu fire år siden.
Og forvandlingen er total, fortæller Harry Laursen.
Siden tandlægen afsluttede det store arbejde, har Harry skullet lære at smile igen. Det har været en proces at aflære alle de krumspring, han gjorde for at skjule sin mund.
– Jeg kan smile igen, og selvtilliden kom tilbage – bang! Så er der alle mulige småting, som at kunne tale med kunder. Mit liv er blevet lettere, fordi jeg ikke gemmer mig i hjørnet, når der kommer nogen, siger han.
– Det er en kæmpe forandring.
I dag passer Harry Laursen godt på sine tænder og går regelmæssigt til tandlægen – også selvom han ikke kan få huller. Han er også blevet far, og det er meget vigtigt for ham, at historien ikke gentager sig for hans datter.
– Det er sjovt, for vi er faktisk lige blevet indkaldt til tandlægetjek med min datter, og der skal jeg selvfølgelig med, siger Harry Laursen.
https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/harry-skjulte-sin-mund-i-seks-ar-nu-er-hans-liv-forandret-c5789
Redaktionel kontakt:
Laurits Bak Lyck
tlf.: +4587424242
e-mail: laly@tv2oj.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)