Seneste nyheder

Taiwan vil øge forsvarsbudgettet med 40 milliarder dollar – knap 260 milliarder danske kroner – for at understrege, at østaten er klar til at forsvare sig selv.

Det skriver Taiwans præsident, Lai Ching-te, i et indlæg i den amerikanske avis Washington Post.

Der er tale om et tillæg til det eksisterende forsvarsbudget, lyder det i indlægget.

– Mit budskab er klart: Taiwans engagement for fred og stabilitet er urokkeligt. Intet land vil være mere fast besluttet på at beskytte Taiwans fremtid end os selv, skriver Lai Ching-te i Washington Post.

Udmeldingen kommer efter det stigende pres fra Kina, skriver præsidenten.

Taiwan er demokratisk styret og betragter sig selv som en selvstændig stat. Kina ser modsat øen som kinesisk område.

Kina har over de seneste år skruet op for det militære og politiske pres på Taiwan.

Taiwan står også over for pres fra USA om at bruge flere penge på eget forsvar, skriver Reuters.

Tidligere på året sagde Taiwans præsident, at han håbede, at forsvarsudgifterne ville nå fem procent af bruttonationalproduktet inden 2030. Den pointe gentager han i indlægget i Washington Post.

Taiwans præsident skriver, at de ekstra milliarder til forsvar blandt andet skal bruges på at købe våben i USA.

USA bekræftede tidligere på måneden salget af et avanceret missilsystem til Taiwans luftforsvar til en værdi af knap 700 millioner dollar – godt 4,5 milliarder kroner.

– Vi er taknemmelige for, at præsident Donald Trump har gjort det klart, hvor vigtig amerikansk ledelse er i verden, skriver Taiwans præsident.

– Det internationale samfund er i dag sikrere takket være Trump-administrationens indsats for fred gennem styrke, tilføjer han.

Lai Ching-te gentager også, at han ønsker dialog med Kina, som flere gange har afvist henvendelserne fra Taiwans præsident.

Kinas militær udfører regelmæssigt missioner i både farvandet og luftrummet omkring Taiwan, der ligger øst for Kina. Ifølge Taiwan sker det for at lægge pres på øen – uden at aktiviteterne ender i egentlige kampe.

USA har formelle diplomatiske forbindelser til Kina, men landet opretholder uofficielle forbindelser til Taiwan og er øens primære leverandør af våben.

USA er ved lov desuden forpligtet til at give Taiwan midler til at forsvare sig selv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fødevarestyrelsen har som led i et nyt kontrolsystem skåret drastisk ned på antallet af politianmeldelser af dyretransporter fra Danmark.

Det viser tal, som Politiken har fået aktindsigt i, samt tal fra Fødevarestyrelsens evalueringsrapport.

I 2022 anmeldte Fødevarestyrelsen transportører af dyr som grise, kvæg og heste 1763 gange.

I 2023 var tallet kun 147, lyder det i avisen.

Eksporten af især danske smågrise er steget kraftigt de seneste år. 2024 var et rekordår med eksport af over 16 millioner smågrise.

Når Fødevarestyrelsen har skåret ned på anmeldelserne, har den ifølge Politiken også skåret ned på antallet af bøder over for transportører, der ikke lever op til kravene for hvile, mad og vand under turen.

Antallet af mildere indskærpelser er dog steget fra 538 i 2022 til 1960 i 2023.

Der er grænser for transporttid af levende dyr og regler om vognmændenes efterfølgende indsendelse af logbøger og GPS-udskrifter. Dem modtager Fødevarestyrelsen.

I 2020 påviste Statsrevisorerne på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen alvorlige mangler i kontrolsystemet, der ifølge revisorerne havde været ineffektivt fra 2008 til 2018.

Eksempelvis var transportører, som gentagne gange havde overtrådt reglerne, ikke blevet sanktioneret effektivt, lød kritikken.

Herefter krævede et politisk flertal på Christiansborg, at kontrollen med dyretransporter skulle skærpes.

Formand for Dyrlægeforeningen Mette Rørbæk Gantzhorn påpeger over for Politiken, at bøder kun kan udstedes gennem politianmeldelser og retssager.

– Myndighederne bør selv have mulighed for at udstede administrative bøder. Det er der brug for.

– Jeg hører fra mine medlemmer, at det nye kontrolsystem ikke er blevet bedre end det gamle. Det er fuldstændig de samme problemstillinger, vi kæmper med i dag, som vi kæmpede med for fem år siden, siger hun til avisen.

Fødevarestyrelsen afviser over for Politiken at stille op til interview, men bekræfter i en skriftlig kommentar tallene.

Den henviser til, at mange sager aldrig ender for retten, men bliver henlagt, fordi de er forældede. Den påpeger desuden, at det er for tidskrævende at rejse sigtelser mod udenlandske transportvirksomheder.

Styrelsen henviser til, at en “række overtrædelser, der før ville være blevet politianmeldt”, nu bliver “sanktioneret med indskærpelse, forbud samt et opfølgende og gebyrbelagt kontrolbesøg”, skriver Politiken.

USA’s præsident, Donald Trump, vil mødes med præsidenterne for henholdsvis Rusland og Ukraine, når en fredsaftale mellem de to lande er på plads – eller når forhandlingerne er i den sidste fase.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Inden da er det USA’s særlige udsending Steve Witkoff og ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, der skal mødes med parterne.

Førstnævnte har fået besked af Trump på at rejse til Moskva for at møde den russiske præsident, Vladimir Putin.

– I håbet om at afslutte fredsplanen har jeg givet min særlige udsending Steve Witkoff ordre om at møde præsident Putin i Moskva, og samtidig skal minister for hæren Daniel Driscoll mødes med ukrainerne, skriver Trump.

Den amerikanske præsident oplyser natten til onsdag dansk tid, at mødet mellem Witkoff og Putin skal finde sted i næste uge i Ruslands hovedstad.

Det siger han til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Trump skal hans svigersøn, Jared Kushner, muligvis også deltage i mødet.

Trumps administration fremlagde i sidste uge en fredsplan på 28 punkter.

Den indeholdt flere punkter, som umiddelbart var uacceptable for Ukraine – herunder krav om, at landet skal afgive hele Donbas-regionen, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver indlemmet i forsvarsalliancen Nato.

Siden har USA forhandlet med europæiske ledere og Ukraine, hvorefter planen er blevet revideret til en 19-punkts-plan.

I den reviderede udgave skal flere af de punkter, som blev anset som uspiselige for Ukraine, være ændret eller sparket til hjørne.

Trump har tidligere sagt, at Ukraine skulle acceptere en fredsplan inden torsdag.

Men natten til onsdag dansk tid trækker han sin deadline i land og siger i stedet, at “deadlinen for mig er, når det er overstået”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I begyndelsen af december skal repræsentanter fra Grønland, Danmark og USA mødes i Grønland for at genoptage formelle trepartsmøder.

Det oplyser Det Hvide Hus i en mail til Politiken.

Møderne finder sted i de to fora Joint Committee og Permanent Committee, der på dansk hedder Det Fælles Udvalg og Det Permanente Udvalg.

– Danskerne og grønlænderne har inviteret en amerikansk delegation til møderne i Joint og Permanent Committee i Nuuk i starten af december, lyder det fra Det Hvide Hus ifølge Politiken.

Det Hvide Hus beskriver videre USA’s diplomatiske forhold til Grønland og Danmark som “veletablerede og voksende i styrke”, skriver avisen.

Det er snart et år siden, at der kom fornyet fokus på den amerikanske præsident Donald Trumps interesse for Grønland, efter at Trump var blevet valgt som præsident for anden gang.

Her skrev Donald Trump på sit sociale medie, Truth Social, at ejerskab og kontrol med Grønland er altafgørende.

Det eller lignende ønsker har præsidenten siden gentaget flere gange.

Også under sin første præsidentperiode sagde han, at han ville købe Grønland, hvilket Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), kaldte absurd.

Tidligere i november erfarede Politiken, at USA havde forsøgt at få et møde på højt politisk niveau med repræsentanter fra Grønland i stand – men uden Danmark.

Praksis er, at både Danmark og Grønland skal være til stede, når udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med betydning for Grønland diskuteres.

En forsvarsaftale fra 1951 kaldet Grønlandstraktaten forpligter USA til gennem Nato at hjælpe Danmark med at forsvare Grønland. Til gengæld har USA fri adgang overalt i Grønland.

Permanent Committee blev oprettet i 1991 af Grønlands hjemmestyre og den danske og amerikanske regering for gøre det nemmere at udveksle oplysninger i forbindelse med USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.

Joint Committee blev oprettet i 2004 og håndterer civile spørgsmål.

Mindst syv personer er såret efter et russisk droneangreb i byen Zaporizjzja, der ligger i regionen af samme navn i det sydøstlige Ukraine, sent tirsdag aften.

Det siger guvernør Іvan Fedorov i en video på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Tre af de sårede personer er ifølge guvernøren blevet indlagt på sygehuset.

Fedorov melder videre, at droneangrebet har udløst flere brande og beskadiget flere butikker, bygninger og biler.

– Der er i øjeblikket en redningsoperation i gang 12 steder. Det højest mulige antal medarbejdere fra beredskabstjenesten, politiet og sundhedsvæsnet er blevet indsat, siger han.

Billeder på sociale medier viser brandfolk, der arbejder på at slukke brande i højhuse, ligesom der står udbrændte køretøjer i byens gader.

Russiske styrker har opnået kontrol med en stor del af regionen Zaporizjzja.

Soldater har for nylig vundet yderligere terræn, selv om byen Zaporizjzja, der er den største by i regionen, fortsat er på ukrainske hænder.

Rusland har udnævnt sin egen guvernør i området, Jevgenij Balitskij. Han melder, at ukrainske styrker har angrebet elnettet i regionens russisk-kontrollerede områder.

På Telegram skriver Balitskij, at strømmen er gået for 40.000 elkunder i russisk-kontrollerede byer.

Trumps administration fremlagde i sidste uge en fredsplan på 28 punkter.

Den indeholdt flere punkter, som umiddelbart var uacceptable for Ukraine – herunder krav om, at landet skal afgive hele Donbas-regionen, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver indlemmet i forsvarsalliancen Nato.

De sydlige regioner Kherson og Zaporizjzja, som Rusland aktuelt besætter dele af, skal ifølge planen “fryses ved kontaktlinjen”.

Siden har USA forhandlet med europæiske ledere og Ukraine, hvorefter planen er blevet revideret til en 19-punkts-plan.

I den reviderede udgave skal flere af de punkter, som blev anset som uspiselige for Ukraine, være ændret eller sparket til hjørne.

Reuters

Cuba anklager tirsdag USA for at forsøge at vælte Venezuelas regering med vold.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi appellerer til det amerikanske folk om at stoppe dette vanvid, siger den cubanske udenrigsminister, Bruno Rodriguez, ifølge Reuters.

– Den amerikanske regering kan forårsage et uoverskueligt antal dødsfald og skabe et scenarie af vold og ustabilitet i regionen, som vil være ubegribeligt, tilføjer han.

Udenrigsministeren kalder USA’s oprustning i Caribien for en overdrevet og aggressiv trussel.

Han mener, at det vil være ekstremt farligt, uansvarligt og i strid med international lov, hvis USA vælter Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og hans regering.

Cuba og Venezuela har i årtier været allierede i Latinamerika.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen.

Mindst 83 personer har mistet livet i angrebene, som blandt andet er blevet kritiseret af FN.

USA har sendt verdens største hangarskib til farvandet tæt på Venezuelas kyst og udstationeret andre styrker i området.

Amerikanerne siger, at den militære oprustning handler om at slå ned på narkosmuglere, der transporterer stoffer fra Latinamerika videre mod USA.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til kupforsøget ved at opruste militært i Caribien.

Reuters skrev lørdag på baggrund af oplysninger fra flere amerikanske embedsmænd, at USA var klar til at indlede en ny fase i Venezuela-relaterede operationer i de kommende dage.

Embedsmænd har fortalt nyhedsbureauet, at en af de muligheder, som USA’s præsident Donald Trumps administration overvejer, er et forsøg på at vælte Maduro.

Trump har gentagne gange sagt, at han ikke går efter at vælte Maduro.

Donald Trump har ifølge det amerikanske medie Axios fortalt sine rådgivere, at han planlægger at tale direkte med Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

En kvinde er blevet idømt livstid i New Zealand efter at have dræbt sine to børn og puttet dem i kufferter.

Forbrydelsen er blevet kendt som “kuffertdrabene” i New Zealand og har rystet nationen.

Newzealænderen Hakyung Lee, som oprindeligt er fra Sydkorea, har erkendt, at hun dræbte børnene med medicin. Hun blev tidligere i år kendt skyldig i sagen.

Hun har ingen mulighed for prøveløsladelse før efter 17 år, siger højesteretsdommeren under domsafsigelsen ifølge det australske medie ABC.

Børnenes lig blev i 2022 fundet i kufferter i et opbevaringsrum i byen Auckland i New Zealand.

Myndighederne mener, at børnene på seks og otte år døde i juni eller juli 2018. Det har ikke været muligt at fastlægge et præcist tidspunkt for deres død. Det skyldes, at deres lig har ligget i lang tid.

Moren har erkendt, at hun gav børnene nortriptylin, hvilket førte til deres død. Det har anklageren sagt under retssagen. ABC skriver, at hun puttede den receptpligtige medicin i appelsinjuice, som børnene drak.

Nortriptylin bruges til at behandle depression.

Mens moren har erkendt, at hun forårsagede sine børns død, har hun alligevel kæmpet for at blive frifundet. Hun mener, at hun var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Hendes mands død i 2017 havde sendt hende ud i en depression, og på et tidspunkt fik hun tanken, at det ville være bedre, hvis hele familien døde, har hendes forsvarsadvokat sagt.

Derfor gav hun børnene medicinen, og hun tog den også selv. Men ved en fejl tog hun ikke nok, og da hun vågnede op, var børnene døde, har hendes forsvar fortalt under retssagen.

Anklagemyndigheden har omvendt argumenteret for, at hun skulle dømmes for drab.

I retten er det kommet frem, at børnene den 27. juni 2018 for sidste gang loggede ind på deres PlayStation. Samme dag købte moren ifølge anklagemyndigheden skraldeposer, gaffertape og bobleplast.

Tre dage senere købte hun flere skraldeposer og en hængelås.

Derefter ændrede hun sit navn og rejste fra New Zealand til Sydkorea.

Hakyung Lee blev siden anholdt i Sydkorea og udleveret til New Zealand.

AFP

En 27-årig kvinde, som tirsdag blev varetægtsfængslet i to uger, er sigtet for at have narret et ukendt antal personer til at udlevere deres betalingsoplysninger.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Oplysningerne har hun ifølge sigtelsen brugt til at købe varer på forskellige webshops samt til at afbetale gæld. Værdien af svindlen lyder på mindst 1,4 millioner kroner.

Kvinden blev anholdt tirsdag morgen og blev omkring klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør. Det fandt sted for lukkede døre.

Det betyder, at offentligheden ikke får et indblik i politiets beviser i sagen eller en eventuel forklaring fra den sigtede.

Politiet beskriver ikke i sin pressemeddelelse, hvordan hun er lykkedes med at franarre folk deres oplysninger.

De senere år er det dog blevet mere udbredt at begå såkaldte kontaktbedragerier, hvor man udgiver sig fra at være fra banken, politiet eller en anden myndighed.

I de fleste tilfælde retter bedragerierne sig mod ældre og udsatte borgere.

En metode handler om, at den kriminelle vil have dig til at trykke på et link i en sms eller en e-mail, hvorefter man skal indtaste sine oplysninger på en falsk hjemmeside.

– Svindlen sker eksempelvis i forbindelse med salg af varer på onlineplatforme. Her misbruges kendte fragtfirmaers navne og logoer, når “køberen” af en vare sender links til falske fragtservice-hjemmesider, skriver politiet.

– Herefter bliver sælgeren anmodet om at indtaste eller “bekræfte” sine kort- eller kontooplysninger for at få sine penge.

Politiet minder derfor om, at fragtselskaber aldrig selv tilbyder at varetage betalingen for en vare.

Efter et formdyk på fire kampe i træk uden sejr har Mors-Thy igen fundet melodien med tre sejre i rap.

Tirsdag aften vandt jyderne i egen hule med 35-31 over HØJ Elite, der ellers også har været godt kørende i den seneste periode.

Ingen af de to mandskaber spillede undervejs prangende håndbold, men til sidst blev HØJ’s fejl og et par redninger fra værterne afgørende.

Dermed tildelte Mors-Thy HØJ det blot andet nederlag siden 9. oktober.

Jyderne overtager samtidig Herreligaens andenplads med 20 point efter 14 kampe. GOG er to point efter og har en kamp i hånden, mens Aalborg i toppen er urørlig med maksimumpoint. HØJ ligger nummer seks med 14 point.

Åbningen på kampen var præget af en del tekniske fejl. Begge mandskabers angrebsspil var af hakkende karakter.

For hjemmeholdet havde profilen Victor Norlyk ikke det vanlige niveau offensivt. Til gengæld var den vævre playmaker sikker på sine straffekast.

Holdkammerat Nichlas Hald på venstrebacken steppede i stedet op og overtog en del af de scoringer, som Norlyk i løbet af efteråret har stået for.

I den anden ende kom gæsternes altid skydeglade Michael Damgaard i gang, og det var faktisk HØJ, der takket være en effektiv kontrafase havde en lille overhånd undervejs i første halvleg.

Det var ikke, fordi de to mandskaber udnyttede pausen til at lade de tekniske fejl blive i omklædningsrummet. Der var stadig flere sekvenser, hvor begge hold havde svært ved at kaste og gribe.

Damgaard fortsatte med at have billetterne for gæsterne, mens en velspillende Nichlas Hald sørgede for en del af scoringerne i den anden ende.

Med lidt over fem minutter tilbage fik værterne overhånden efter et par afbrændere og fejl fra HØJ.

Svend Rughave i Mors-Thy-målet stemplede ind med et par vigtige redninger, og i kampens næstsidste minut øgede Rasmus Madsen til 34-31.

I kampens sidste minut kronede Nichlas Hald en fornem præstation med sin niende scoring.

Musiktjenesten Suno, der producerer sange ved hjælp af kunstig intelligens, har indgået et partnerskab med musikkoncernen Warner Music Group.

Partnerskabet skal kompensere og beskytte kunstnere og sangskrivere.

Det fremgår af en udtalelse fra Suno og Warner Music Group ifølge nyhedsbureauet AFP og The Hollywood Reporter.

Med partnerskabet sparkes et civilt søgsmål, som Warner Music Group har rejst mod Suno, til hjørne.

Med søgsmålet blev Suno anklaget for at have stjålet tusindvis af musiknumre for at træne sine AI-modeller.

Warner Music Group omfatter en lang række pladeselskaber og er en af verdens største spillere i musikindustrien.

Koncernen lagde sidste år også sag an mod musiktjenesten Udio, der også genererer musik ved hjælp af kunstig intelligens.

I Danmark har rettighedsorganisationen Koda anlagt sag mod Suno. Koda mener, at Suno har krænket danske kunstneres og sangskriveres ophavsret.

TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet får foreløbigt forbud mod at vise skjulte optagelser, der er en del af dokumentaren “Hvem passer på grisene?”.

Det viser en kendelse fra Retten i Odense tirsdag aften.

I dokumentaren forsøger man at afdække forholdene i danske grisestalde.

Tirsdag er der udelukkende taget stilling til, om de skjulte optagelser som planlagt må blive offentliggjort onsdag. Her var dokumentaren programsat.

TV 2 stiller sig uforstående over for tirsdagens afgørelse og har valgt at kære afgørelsen. Mediet vil onsdag også vise en revideret udgave af programmet. Det siger chefredaktør for dokumentar på TV 2 Michael Nørgaard.

– Kendelsen forhindrer TV 2 i at publicere dele af programmet, men danskerne vil i morgen (onsdag, red.) kunne se forholdene i svinestaldene hos andre ledende personer i landbrugets top, siger han i en skriftlig kommentar.

I hovedsagen er parterne blevet politianmeldt af Danske Svineproducenters formand, Jeppe Bloch Nielsen, for at ville videreføre optagelserne.

Han mener, at de er blevet lavet på ulovlig vis, ved at dyreaktivister er brudt ind i hans grisestalde.

Retten i Odense beskriver det i dagens kendelse også som ulovlig indtrængen hos formanden. Dog tvinges parterne hverken til at udlevere eller destruere de videooptagelser, som de har fået fingre i.

Både TV 2 og Kompagniet har undervejs i forløbet fastholdt, at de ikke selv har lavet optagelserne, men at de har vidst, hvem der har lavet dem.

Af hensyn til kildebeskyttelse har de dog ikke identificeret vedkommende.

Jeppe Bloch Nielsen glæder sig tirsdag aften over rettens kendelse.

– Jeg er lidt målløs, for selv om jeg synes, at den er soleklar, så havde man ikke turde håbe på, at det ville falde vores vej.

– Det bekræfter mig i, at det betaler sig at stå op for sin ret. Man kan ikke begå indbrud og lave optagelser for at hænge nogle specifikke mænd ud, lyder det.

LandbrugsAvisen har tidligere beskrevet sagen og har i den forbindelse set en mail, som er sendt fra en journalist på Kompagniet til Jeppe Bloch Nielsen.

Af mailen fremgår det, at man på optagelser fra Jeppe Blochs stald ser grise, som vurderes til at være underernærede og dehydrerede.

Jeppe Bloch Nielsen siger i et tv-interview med Kompagniet, som er del af dokumentaren, at indholdet af optagelserne ikke er usædvanligt.

Han siger, at “det indhold, jeg ser på de videoer, det er jo nu engang bare en del af det, der er i en svineproduktion i dag”, har LandbrugsAvisen skrevet.

– Når du driver en svineproduktion, så vil der være udfordringer, siger han tirsdag.

Formanden mener ikke, at udfordringerne er et resultat af, at han har for mange grise, til at han kan holde øje med dem alle.

Kompagniet har i forbindelse med dokumentaren også fået lov til selv at filme i Jeppe Bloch Nielsens stalde.

Men ifølge mailen, som LandbrugsAvisen har omtalt, stopper Jeppe Bloch Nielsen på et tidspunkt optagelserne.

Ifølge formanden selv har han ikke stoppet dokumentarholdet i at filme. Det siger han tirsdag.

– Jeg har sagt til dem, at der var en enkelt gris, som jeg ikke ville have, at de skulle filme. Den var sulten, men fejlede ingenting.

– Men hvis man lægger det rigtige lys, vinkler det rigtigt, gør det om natten med noget dystert lys, så kan du kraftedme få selv en rask gris til at se syg ud, siger han.

Han fastholder, at han intet har at skjule, og at ethvert tv-hold kan komme ind i hans stalde og filme det hele.

I fremtiden bliver det lovpligtigt for katteejere at registrere og mærke deres kæledyr.

Det er en af konsekvenserne af en ny EU-aftale, der skal sikre bedre dyrevelfærd og sporbarhed af hunde og katte.

Aftalen er indgået mellem EU’s medlemslande og EU-Parlamentet. Den er foreløbig, hvilket betyder, at den ikke er blevet endeligt vedtaget.

I Danmark er det allerede lovpligtigt at registrere hunde. Det anbefales desuden af Fødevarestyrelsen, at man også registrerer og mærker sin kat med chip eller tatovering. Nu bliver det så et lovkrav.

De strammede regler for registrering og mærkning er blot et udsnit af aftalens indhold.

Den skal også medføre nye regler for avlere og kenneler. For eksempel et forbud mod at avle hybrider mellem huskatte og vilde katte og krav til plads, motion og foder hos avlere og internater.

Formålet er at sætte ind over for de såkaldte hvalpefabrikker – og killingefabrikker – hvor kæledyr avles under kritisable forhold, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

– Dyr skal behandles ordentligt og ikke handles ulovligt. Så simpelt er det.

– Vi får sat mindstekrav for dyrevelfærd, fastsat regler for sporbarheden og ensartet lovgivningen. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning for dyrevelfærden i Europa, og nu noget, vi skal sørge for, bliver implementeret klogt og ubureaukratisk i Danmark, siger Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Hvalpefabrikker er primært et problem i østeuropæiske lande, hvor kravene til dyrevelfærd ikke er lige så strenge som i Danmark.

Danskerne vil altså mest mærke til de nye dyrevelfærdsregler, hvis de vælger at købe en kat eller hund i udlandet.

Kravet om mærkning og registrering af hunde og katte vil blive indført gradvist, skriver ministeriet.

Der bliver en overgangsperiode på fire år for hunde og katte, der bliver solgt. For privatejede kæledyr går der længere tid – 10 år for hunde og 15 år for katte.

Gårdkatte såvel som gadekatte og gadehunde er undtaget.

En brandmand vil slukke den socialdemokratiske brand i landets hovedstad.

I hvert fald har Andreas Keil (S), der til dagligt er brandmand, meldt sig som kandidat til den socialdemokratiske fagborgmesterpost i Københavns Kommune.

Det oplyser han til Ritzau.

Keil skriver det også på Facebook.

– Jeg er overbevist om, at jeg kan sikre ro og et stærkt fællesskab i Socialdemokratiets politiske gruppe – samtidig med at jeg kan styrke dialogen og samarbejdet med de øvrige partier på Københavns Rådhus, skriver han.

Posten som beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester fra 1. januar er ledig, efter at overborgmesterkandidaten Pernille Rosenkrantz-Theil har trukket sig fra politik efter et skuffende resultat ved sidste uges kommunalvalg.

Keil er den tredje kandidat, der melder sig på banen.

Lars Aslan Rasmussen og Yildiz Akdogan er de to andre. Keil sagde mandag til TV 2 Kosmopol, at han “meget seriøst” overvejede at melde sig som kandidat, så helt ud af det blå kommer tirsdagens udmelding ikke.

Keil mener, at den ledige borgmesterpost passer ham godt.

– I 12 år har jeg været medlem af Borgerrepræsentationen, og fra første dag var Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mit politiske omdrejningspunkt.

– Det er et ekstremt vigtigt område, som har afgørende betydning for mange københavneres hverdag. Det er også et område, hvor Socialdemokratiet kan gøre en stor forskel for borgerne, skriver han på Facebook.

Ved valget fik Keil 960 personlige stemmer. 959 stemte personligt på Akdogan, som i øjeblikket sidder i Folketinget.

Her afløste hun i øvrigt Rosenkrantz-Theil, da denne stoppede i Folketinget for at koncentrere sig om den københavnske valgkamp 100 procent.

Akdogan er i forvejen medlem af Borgerrepræsentationen, men er i øjeblikket på orlov for at varetage sit hverv i Folketinget.

Socialdemokratiet tillader nemlig ikke dobbeltmandater. Derfor skal Akdogan også beslutte, om hun vil være medlem af Borgerrepræsentationen eller Folketinget fra 1. januar, medmindre hun får dispensation.

Til DR udtalte hun tidligere tirsdag, at hun hælder til Borgerrepræsentationen, hvis hun skal vælge mellem den og folketingsmandatet.

Aslan Rasmussen, der er tidligere folketingsmedlem, fik 4.656 personlige stemmer ved valget. Det var kun overgået af Rosenkrantz-Theils 11.808 personlige stemmer. Aslan Rasmussen har været folketingsmedlem fra 2016 til 2022. Han har desuden også været medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Det var fra 2006 til 2016.

Socialdemokratiet fik i Københavns Kommune 12,7 procent af stemmerne. Det var en tilbagegang på 4,5 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2021. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i hovedstadskommunen.

Socialdemokraterne i København vælger deres fagborgmester 1. december. Der er deadline for at melde sig fredag klokken 12.

Borgerrepræsentationen i København har 55 pladser, eller mandater om man vil. Der er en overborgmester og seks fagborgmestre, som hver står i spidsen for en forvaltning. Ved valget fik Socialdemokratiet otte mandater.

Brasiliens højesteret har tirsdag sat et formelt punktum for retssagen mod tidligere præsident Jair Bolsonaro, som er blevet dømt for at planlægge et kup mod landets nuværende leder, Luiz Inácio da Silva.

Bolsonaros muligheder for at anke dommen er udtømte, fremgår det af et retsdokument ifølge Reuters.

Dermed skal den tidligere præsident påbegynde afsoningen af de 27 år og tre måneders fængsel, som han er blevet idømt.

Brasiliens højesteret giver ordre til, at han påbegynder afsoningen i arresten på en føderal politistation i hovedstaden, Brasilia.

Den 70-årige Bolsonaro blev dømt i sagen ved højesteretten i september.

Han blev kendt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio da Silva, efter at Silva vandt præsidentvalget i 2022.

Med Silvas sejr måtte Bolsonaro, som dengang var præsident, forlade det brasilianske præsidentkontor.

Bolsonaro kunne ikke påbegynde afsoningen af sin straf efter dommen i september, da det først skulle undersøges, hvorvidt det var muligt for ham at anke dommen fra højesteretten.

Den tidligere præsident har forsøgt at anke dommen ad flere omgange, men disse forsøg er alle blevet afvist af højesteretten.

Selvom højesteret har sat punktum i sagen, siger en advokat for Bolsonaro tirsdag, at han vil anke dommen. Advokaten kalder det overraskende, at højesteret har kaldt dommen endelig.

– Under alle omstændigheder vil forsvaret inden for den tidsramme, der er fastsat i rettens regler, indgive den anke, det finder passende, skriver advokaten Paulo Cunha Bueno på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bolsonaro opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var blevet taget i ed som præsident i januar 2023.

Han havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod Bolsonaro.

Foruden Bolsonaro blev flere tidligere brasilianske ministre og militærchefer også dømt for kupplanerne i september.

Bolsonaro har siden august siddet i husarrest i sit hjem.

Sidste weekend blev han dog overflyttet til et arresthus, efter at han ifølge de brasilianske myndigheder havde forsøgt at fjerne den elektroniske fodlænke, som han skulle bære derhjemme som led i sin husarrest.

En lastvogn med flere hundrede grise er tirsdag aften væltet på Tirslundvej vest for Vejen.

Det oplyser Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Lidt før klokken 19 står det endnu ikke klart, hvordan ulykken er sket.

Ifølge politiet er der både døde og tilskadekomne grise. Det oplyser dog ikke, hvor mange der er tale om.

Vejen er helt spærret og vil formentlig være det i flere timer endnu.

Både redningspersonale, ambulance og politiet er til stede på ulykkesstedet, og arbejdet ventes at fortsætte til ud på natten.

– Vi skal have åbnet den her lastvogn og have omlastet grisene. Og så må vi se, om nogle af dem har taget skade, og om nogen skal aflives på stedet, siger vagtchefen.

– Sådan et arbejde tager som regel lang tid, så jeg tænker først, at det bliver ud på natten, at vi er færdige.

Chaufføren er kørt til kontrol på sygehuset, lyder det.

Medicinsk cannabis bliver i stigende grad udskrevet til patienter, der lider af alvorlige sygdomme som kræft og multipel sklerose.

Det fremgår af en rapport, som Lægemiddelstyrelsen har offentliggjort tirsdag.

Den handler om overvågningen af en forsøgsordning med medicinsk cannabis, som Folketinget sidste år bestemte skulle gøres permanent.

Lægemiddelstyrelsen har fået til opgave at holde øje med, hvor mange indberetninger der kommer ind om formodede bivirkninger.

Dem var der tre af i 2024, står der i rapporten.

Det samme antal som i 2023.

Til gengæld er der blevet flere patienter, der gør brug af medicinsk cannabis.

I 2024 var der 1605 borgere, der fik receptpligtig cannabis under forsøgsordningen. Det er 21 procent flere end i 2023.

Forsøgsordningen har kørt siden 2018 og giver læger mulighed for at udskrive cannabisprodukter, som ellers ikke har været lovlige i Danmark.

Ordningen – som fremover skal være permanent – er målrettet patienter med multipel sklerose, rygmarvsskader, kræft og kroniske smerter.

I de tilfælde findes der dokumentation for, at cannabis kan have en effekt. For eksempel mod kvalme efter kemoterapi til kræftpatienter.

Formålet med forsøgsordningen har været at give patienter en lovlig mulighed for at afprøve medicinsk cannabis, hvis det godkendte medicin på markedet ikke har hjulpet dem.

Der har tidligere været kritik af ordningen.

Læger har eksempelvis tøvet med at udskrive produkterne, fordi de ikke tør stå på mål for effekten.

Det har særligt været med argumentet om, at ordningen ikke giver patienter eller læger den nødvendige viden om virkning og bivirkninger ved cannabis.

I den nye rapport skriver Lægemiddelstyrelsen, at de tre indberetninger om mulige bivirkninger i 2024 ikke har givet anledning til at tro, at der er nogen sikkerhedsproblemer forbundet med at bruge cannabisprodukterne.

Lægemiddelstyrelsen skriver dog samtidig på sin hjemmeside, at der mangler viden om langtidseffekterne.

Derfor anbefales det ikke, at læger udskriver lægemidlerne fra forsøgsordningen til børn og unge under 18 år.

Tallene i rapporten gælder kun for de lægemidler, der hører under forsøgsordningen.

Der er altså også patienter, som bruger andre midler med medicinsk cannabis. Midler, som allerede er godkendt på det danske marked.

Det er for eksempel et medicin, der bruges til at behandle epilepsi.

Socialdemokraten Henning Urban Dam Nielsen, der er afgående borgmester i Stevns Kommune, ønsker at forlade politik til nytår, selv om han ved sidste uges kommunalvalg blev genvalgt til byrådet.

Det skriver TV2 Øst.

Mediet henviser til mødematerialet til det nye byråds første møde 1. december.

Han anmoder om at kunne stoppe af personlige årsager. Helt konkret handler det om, at han for fem måneder siden mistede sin datter.

– Min anmodning om at blive fritaget for valg er begrundet i min personlige og familiære situation efter min datters død for fem måneder siden.

– Jeg valgte ret hurtigt efter at genoptage mit offentlige hverv og efterfølgende valgkamp. Nu, efter valget, er det tydeligt for mig og min familie, at jeg i større grad bliver nødt til at prioritere mit helbred, skriver Henning Urban Dam Nielsen i sin anmodning ifølge TV2 Øst.

Henning Urban Dam Nielsen fik ved valget 1499 personlige stemmer. Det var flest af alle kandidater i kommunen.

Tilmed blev Socialdemokratiet det største parti i Stevns Kommune og det endda med en fremgang på 1,1 procentpoint. Partiet fik 25,6 procent af stemmerne i kommunen.

Dermed blev Stevns Kommune en af de ganske få af landets 98 kommuner, hvor Socialdemokratiet ikke gik tilbage ved valget.

Alligevel står Henning Urban Dam Nielsen til at miste borgmesterposten til Venstres Anette Mortensen fra 1. januar. Det bliver endegyldigt slået fast på det konstituerende byrådsmøde 1. december.

Pernille Rosenkrantz-Theil, som var Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i Københavns Kommune ved sidste uges kommunalvalg, havde lavet en aftale, som ville have gjort hende til overborgmester i stedet for SF’s Sisse Marie Welling.

Det siger Rosenkrantz-Theil ifølge B.T. i podcasten “Spotlight – med Abdel Aziz Mahmoud” på Podimo.

Men “nogen” løb fra aftalen, lyder det fra eksministeren, som nu også er ekspolitiker. Rosenkrantz-Theil valgte nemlig kort efter valget at trække sig fra politik.

Aftalen var ifølge podcasten mellem Socialdemokratiet, De Radikale samt de borgerlige partier. Den gik ud på, at hvis ikke Enhedslisten, SF og Alternativet alene havde flertal, så ville Rosenkrantz-Theil blive overborgmester.

Det havde de tre røde partier ikke, men alligevel blev Rosenkrantz-Theil altså ikke overborgmester.

– Det var det, der var aftalen, lyder det fra Rosenkrantz-Theil, da podcastvært Abdel Aziz Mahmoud opridser detaljerne i aftalen, som ifølge Rosenkrantz-Theil ikke blev overholdt.

Rosenkrantz-Theil siger ikke selv, hvem den omtalte aftale angiveligt var lavet sammen med.

Både De Konservative og Liberal Alliance i København afviser, at der var en aftale med Rosenkrantz-Theil.

– Vi har ikke indgået nogen skriftlig aftale, og vi vil gerne se den, siger den konservative overborgmesterkandidat Jakob Næsager til B.T.

Til samme medie udtaler LA’s spidskandidat, Alexander Ryle:

– Hun kan ikke fremvise en aftale, som jeg har skrevet under på. Jeg har været ærlig over for hende fra starten af til de mange møder, vi har holdt i løbet af valgkampen. Og jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke har kunnet love, at jeg peger på hende.

Faktum er, at SF, Enhedslisten, Alternativet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti efter valget indgik en konstitueringsaftale, som gjorde Sisse Marie Welling til overborgmester.

Det er kun Socialdemokratiet og Frie Grønne, der blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, som ikke er med i konstitueringsaftalen.

Socialdemokratiet havde generelt et skidt kommunalvalg, selv om partiet på landsplan fortsat er størst. Men Socialdemokratiet gik tilbage over hele landet, mistede flere højborge og tabte magten i København trods over 100 års dominans.

Årsagen til, at Rosenkrantz-Theil trækker sig helt fra politik, er det “ringe” kommunalvalg, forklarede hun til DR i weekenden.

– Rigtig meget af det her valg har handlet om mig, derfor vil jeg også komme til at stå i vejen for, at man kan lande socialdemokratiske resultater på rådhuset efterfølgende, sagde Rosenkrantz-Theil til DR.

Socialdemokratiet fik i Københavns Kommune 12,7 procent af stemmerne. Det var en tilbagegang på 4,5 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2021. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i hovedstadskommunen.

Rosenkrantz-Theil fik 11.808 personlige stemmer. Sisse Marie Welling (SF) fik 20.924 personlige stemmer. Overborgmesterkandidat Line Barfod fra Enhedslisten fik 18.574 stemmer.

Hjernen gennemgår fem forskellige faser gennem et liv med fire milepæle, når man runder henholdsvis 9 år, 32 år, 66 år og 83 år.

Det viser et nyt studie med hjernescanninger af omkring 4000 mennesker op til 90 år, skriver BBC og The Guardian.

Bag studiet står forskere fra University of Cambridge.

Forskerne peger på, at hjernen konstant ændrer sig som reaktion på ny viden og erfaring, men ikke i et jævnt og ubrudt mønster fra fødsel til død.

Derimod sker udviklingen altså i fem faser, viser forskningen.

Bag undersøgelsen står blandt andre professor og forsker i neuroinformatik ved Cambridge Duncan Astle.

– Når vi ser tilbage, har mange af os en følelse af, at vores liv har været præget af forskellige faser. Det viser sig, at hjernen også gennemgår disse epoker, siger han ifølge The Guardian.

Det er i fasen fra alderen 9 år og til 32 år, at hjernens netværk af neuroner på det eneste tidspunkt bliver mere effektivt. Det er ifølge BBC her, at hjernen “topper”.

Alexa Mousley, som også har været med til at lave undersøgelsen, siger til BBC, at det stemmer overens med tidligere målinger af hjernefunktion. De antyder, at hjernefunktionen når sit højdepunkt i begyndelsen af 30’erne.

Herefter følger den længste periode, som varer i over tre årtier til midten af 60’erne. 66 års-alderen markerer begyndelsen på en tidlig aldring af hjernen.

Til slut tager den sene aldringsfase form omkring 83 år, beskriver The Guardian.

Forskerne har set på hjernens organisering ud fra 12 forskellige parametre, blandt andet hvor effektive ledningsbanerne i hjernen er.

Alexa Mousley siger til The Guardian, at resultaterne kan give indsigt i risikoen for forstyrrelser i den mentale sundhed, som hyppigst opstår i ungdomsårene.

Der er tale om et solidt studie på grund af de mange scanninger og data, vurderer Michael Winterdahl, som er hjerneforsker med ekspertise i hjernescanninger og samspillet mellem hormoner og hjernen.

Han arbejder som seniorforsker ved Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital.

Resultaterne overrasker ikke som sådan Michael Winterdahl.

– Man kunne tænke, at hjernen er færdigudviklet i 20’erne, og så er det derfra en gradvis nedadgående kurve. Men vi ved godt, at det ikke fungerer sådan.

– Det her passer med de hormonelle forandringer, man gennemgår i livet, siger han.

En svaghed ved studiet er, at det ikke ser på mænd og kvinder adskilt, og om eksempelvis hormonelle forandringer hos kvinder som graviditet og menopause kan have en betydning.

– Hvis man tager højde for køn, forklarer det måske nogle af variationerne i studiet. En hjerne er aldrig stabil, men ændrer sig hele tiden, og hormoner betyder meget. Så hvis man ikke tager højde for køn, misser man et rimelig stort parameter, siger Michael Winterdahl.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

Danske skiturister begynder snart for alvor at valfarte til sneklædte bjerge rundt om i Europa.

Skisæsonen er i gang, og hvis man har planer om at tage sydpå til Italien, er der noget nyt, man i år skal være opmærksom på.

Italien har nemlig som det første europæiske land gjort det lovpligtigt for alle skiløbere at bruge skihjelm.

Lovkravet er trådt i kraft for vintersæsonen 2025/26, og hvis man dropper hjelmen, udløser det en bøde på 150 euro, skriver det italienske medie Rai News.

Kravet om hjelm gælder også for andre vintersportsaktiviteter som for eksempel snowboard.

Hidtil har det kun været lovpligtigt for mindreårige at bruge skihjelm i Italien. Lignende regler finder man i Østrig og Kroatien, hvor børn skal bruge hjelm.

Men Italien har altså taget skridtet videre, og det har fået danske rejseselskaber til at skrue op for kommunikationen, så turisterne bliver mindet om at pakke hjelmen.

Det fortæller Jesper Merrild, der er marketingchef for rejseselskaberne Danski og Nortlander.

– Vi informerer om det over telefonen i salgsregi og også på vores hjemmeside. Selv om de fleste allerede bruger hjelm, så gør vi opmærksom på det, for vi kan også hjælpe dem med at leje en, hvis de har glemt den eller ikke har nogen. Vi lever af at rådgive, siger han.