Seneste nyheder

Rygning menes at være årsagen til en brand på et plejecenter nær Kalundborg, som nu har kostet en beboer livet.

Den 68-årige mand blev alvorligt forbrændt onsdag, og han afgik senere på aftenen ved døden.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin offentlige døgnrapport torsdag.

Alarmen om branden kom lidt før klokken 13 onsdag, og beboeren blev med lægehelikopter fløjet til Rigshospitalet for at blive behandlet.

Branden på plejehjemmet Jernholtparken blev opdaget på grund af en automatisk brandalarm.

Frem mod 2028 vil Danish Crown gradvist indstille sin produktion af madvarer på sin fabrik i midten af Aalborg.

I stedet er det planen, at den del af produktionen skal flyttes til andre fabrikker. Det skriver slagterikoncernen i en pressemeddelelse torsdag morgen.

Der er ansat 140 medarbejdere på fabrikken. De fleste forventes at få tilbudt en stilling på en anden af koncernens fabrikker.

De ansatte har fået beskeden torsdag morgen.

– Vi står foran en stor investering i et nyt produktionsapparat til vores færdigstegte frikadeller, og i den forbindelse har vi skulle tage stilling til, hvor produktionen fremover skal placeres, siger Karolina Henriksen, der er chef for forretningsbenet Danish Crown Foods.

– Hidtil har den været i Aalborg midtby, men samlet set giver det mest mening at rykke produktionen ud af byen, hvor der er den fornødne plads og de udviklingsmuligheder, vi har brug for.

Fabrikken i Aalborg har ligget på Østerbro i næsten 60 år.

En brand opstået i en restaurant i det indre København har spredt sig op i bygningen, oplyser Hovedstadens Beredskab torsdag morgen.

Ingen personer er kommet noget til ved branden i Teglgårdsstræde, hvor omkring 10 køretøjer og omkring 30 brandfolk er involveret i indsatsen. Blandt andet er røgdykkere i aktion.

Bygningen vurderes ikke til at være fredet, lyder det fra beredskabets operative chef.

Myndighederne fik alarmen klokken 06.44, og brandvæsenets arbejde betød, at gaden blev spærret for trafik.

Trods stigende omsætning er Toms Gruppens overskud efter skat blevet mere end halveret i 2025.

Det viser chokoladeproducentens årsregnskab torsdag morgen.

Overskuddet endte på 41,2 millioner kroner, hvilket er et fald på næsten 67 procent fra året før.

Toms Gruppen skriver i regnskabet, at selskabet har været stærkt påvirket af høje kakaopriser, et chokolademarked i opbremsning og toldudfordringer på det amerikanske marked.

Alligevel er Annette Zeipel, der er selskabets administrerende direktør, fortrøstningsfuld.

– 2025 var et år, hvor hele branchen mærkede effekten af historisk høje kakaopriser, konstaterer hun i en pressemeddelelse.

– Derfor er vi tilfredse med, at vi i anden halvdel af året genvandt markedsandele i Norden og leverede den bedste julesæson nogensinde.

Selskabet omsatte for 1,8 milliarder kroner sidste år. Det var næsten 120 millioner mere end året før.

Stigningen er primært et udtryk for, at det har været nødt til at tilpasse sig de højere kakaopriser med prisstigninger.

Toms Gruppen er blandt andet kendt for at producere marcipanbrød og danske klassikere som Guld Barre, Guldkarameller og Skildpadder.

Selskabet eksporterer til en række lande, hvoraf Sverige og Tyskland er blandt de største eksportmarkeder.

Også i indeværende år vil branchen være påvirket af de højere råvarepriser, lyder det.

Toms Gruppen regner med lav encifret vækst og et fald i driftsresultatet. Det vil selskabet forsøge at gøre op for ved at fokusere på effektiviseringer.

Toms blev grundlagt i 1924 af de to apotekere Hans Trojel og Victor H. Meyer.

På det tidspunkt havde de i forvejen automater med snacks stående rundt omkring på stationer og foran butikker.

Dem ville de selv begynde at producere varer til i stedet for at købe slik og chokolade fra andre producenter. Derfor investerede de i en fabrik på Amager i København.

30 år efter opstarten foretog Toms sit første opkøb, da Anthon Berg kom ind i folden. Siden er brands som Pingvin og Galle & Jessen også blevet en del af foretagendet.

Dronning Margrethe vil torsdag overvære en mindre koncert af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i forbindelse med sin fødselsdag.

Det fremgår af et opslag fra kongehusets profil på det sociale medie Instagram.

Dronning Margrethe fylder torsdag 16. april 86 år.

Koncerten finder sted klokken 12.00 i forbindelse med vagtskiftet i Indre Slotsgård på Fredensborg Slot.

Dronning Margrethe vil fra slottets hovedtrappe overvære koncerten i selskab med kong Frederik, dronning Mary og sin søster dronning Anne-Marie.

Fra klokken 11.45 er borgere ligeledes inviteret til at stille op i Indre Slotsgård ved Fredensborg Slot for at deltage i fejringen af dronning Margrethes fødselsdag.

Der er torsdag fortsat ændringer i togdriften på Sjælland.

Ændringerne skyldes de to nedrevne køreledninger, som tirsdag satte stort set alle tog øst for Odense ud af drift.

Det fremgår af DSB’s hjemmeside.

På flere sjællandske strækninger kører der derfor færre tog hele torsdag.

Mellem Helsingør og Københavns Hovedbanegård kører der to tog i timen, samt et supplerende tog i myldretidstimerne.

Der kører to tog i timen mellem Holbæk og Københavns Hovedbanegård, og på strækningen mellem Næstved, Ringsted og Københavns Hovedbanegård kører der to tog i timen.

InterCity- og InterCityLyntog kører som normalt, skriver DSB på sin hjemmeside.

Tidligere har DSB oplyst, at togdriften torsdag kører med 80 procent.

Fra fredag forventer DSB, at togene kører som normalt.

Banedanmark oplyser torsdag morgen til TV 2 News, at man allerede fra torsdag er klar til at køre med normal drift igen.

Det er dog ikke muligt, eftersom over 30 togsæt tirsdag blev beskadiget på strømaftageren, som også kaldes pantografen. De togsæt er kørt på værksted, hvor de nu skal repareres.

Problemerne med togdriften begyndte tirsdag, da en køreledning faldt ned over en strækning på 400 meter mellem Ringsted og Køge Nord.

Om eftermiddagen lød det så, at endnu en køreledning var faldet ned ved Københavns Hovedbanegård.

Det fik Banedanmark til at standse al trafik med eltog øst for Odense.

Banedanmark antager, at en fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland betød, at togenes strømaftager blev ramt, når toget kørte forbi anlægget.

Det medførte de nedrevne køreledninger senere på turen, formoder Banedanmark.

Tirsdag førte det til, at stort set alle tog øst for Odense holdt stille. Tusindvis af togpassagerer blev ramt af forsinkelser.

Arbejdet med at udbedre de nedrevne køreledninger blev afsluttet onsdag, og togtrafikken kørte med omkring halvdelen af de tog, der normalt indgår i driften på Sjælland.

Det har ikke holdt boligkøberne tilbage i 2026, at det stormer uden for landets grænser, og at energipriserne har været på himmelflugt.

I løbet af årets første tre måneder er der sammenlagt blevet solgt 23.087 boliger. Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden.

Man skal tilbage til 2021 for at finde et første kvartal, hvor salget har været højere.

– Det er bemærkelsesværdigt, i en tid hvor der har været betydelig international uro, som kan påvirke økonomien. Indtil videre har det dog ikke holdt de danske boligkøbere tilbage, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden.

Det er salget af ejerlejligheder og sommerhuse, der har trukket læsset i perioden. Salget af huse er nemlig faldet en anelse.

I første kvartal blev der solgt 2288 sommerhuse. Det er fem procent højere end i samme periode sidste år, som i forvejen var et højt resultat.

– Det er imponerende, når vi igen tænker på den uro, som de seneste måneder har budt på, og at sommerhuset for langt de fleste familier er et luksusgode, siger Birgit Daetz.

Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos AL Sydbank, har også noteret sig, at boligmarkedet har haft en travl start på året.

Ifølge ham kan den høje efterspørgsel også ses på priserne og antallet af til salg-skilte.

– Priserne peger ganske mærkbart op, mens valgmulighederne for køberne er skrumpet ind, skriver han i en kommentar.

Han forventer, at udviklingen kommer til at fortsætte.

Den vurdering tager blandt andet udgangspunkt i den generelle fremgang i folks privatøkonomi og et stærkt arbejdsmarked.

– Usikkerheden fra krigen i Mellemøsten ligger dog og lurer i baggrunden og kan også ramme boligmarkedet på lidt længere sigt, hvis ikke der findes en løsning, skriver Brian Friis Helmer i sin kommentar.

Lederne fra Israel og Libanon skal mødes torsdag for første gang i mange år.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

– Et forsøg på at skabe lidt pusterum mellem Israel og Libanon. Det er længe siden, at de to ledere har talt sammen – faktisk 34 år. Det sker i morgen (torsdag, red.). Fedt, skriver Trump i et kort opslag på det sociale medie.

Trump giver ikke yderligere detaljer om mødet.

USA’s udenrigsministerium meddelte tidligere på ugen, at Israel og Libanon var blevet enige om at forhandle direkte. Det skete efter et indledende møde mellem de to landes ambassadører i USA.

Mødet mellem Israels og Libanons ambassadører i USA’s hovedstad var de første direkte samtaler på så højt et niveau mellem de to lande siden 1993, skriver nyhedsbureauet AFP.

Libanon blev trukket ind i den regionale krig med Iran 2. marts, efter at den militante Hizbollah-bevægelse angreb Israel. Hizbollah har base i Libanon og er allieret med styret i Iran.

Siden da har israelske angreb dræbt mere end 2000 mennesker og drevet over en million på flugt fra især det sydlige Libanon.

Israel er rykket ind i det sydlige Libanon for at stoppe Hizbollahs raketangreb mod Israel.

Forud for den nuværende krig i Mellemøsten havde Libanons regering indledt processen med at få Hizbollah til at lægge våbnene.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde lørdag, at “vi ønsker afvikling af Hizbollahs våben, og vi ønsker en reel fredsaftale, der vil vare i generationer”.

På libanesisk side sagde præsident Joseph Aoun mandag, at han håbede, at samtalerne vil føre til en aftale om en våbenhvile i Libanon.

Flere unavngivne libanesiske embedsmænd siger til mediet Financial Times, at en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah ventes at blive præsenteret inden længe – sandsynligvis allerede i denne uge.

USA’s militær har onsdag dræbt tre personer i et angreb på et mistænkt narkoskib i det østlige Stillehav.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, natten til torsdag på det sociale medie X.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet befandt sig på kendte narkosmuglerruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkosmugling. Tre mandlige narkoterrorister blev dræbt under aktionen, lyder det.

Ingen amerikanske soldater kom til skade, melder Southcom.

Det er tredje dag i træk, at Southcom melder ud, at det har angrebet og dræbt det, som USA betegner som narkoterrorister, i maritime angreb.

Også tirsdag blev der udført et angreb på et skib i det østlige Stillehav. Fire personer blev her dræbt, lød det i et opslag på X.

Det samme skete mandag, hvor to personer blev dræbt.

Alle bliver af Southcom betegnet som mandlige narkoterrorister. I alle tre tilfælde er der med opslaget på X vedhæftet videoklip af angrebene, der fører til en eksplosion.

Ordren til angrebet blev givet af Southcoms øverstbefalende, Francis L. Donovan, fremgår det af opslagene.

USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte i september at angribe påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og den østlige del af Stillehavet.

Siden er der blevet udført adskillige angreb i området.

Ifølge USA er angrebene en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

USA har ikke umiddelbart fremlagt nogen definitive beviser for, at der er tale om såkaldte narkoskibe.

Trump og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

Et større system af havstrømme i Atlanterhavet ser ud til at være betydeligt tættere på et kollaps, end det tidligere var antaget.

Det viser ny forskning ifølge mediet The Guardian.

Forskningen viser, at de klimamodeller, der forudser den kraftigste opbremsning, også er de mest realistiske.

Havstrømmene aftager, fordi lufttemperaturerne hurtigt stiger i Arktis på grund af global opvarmning.

Et kollaps af systemet, som forskere kalder Amoc (Atlantic Meridional Overturning Circulation), vil have katastrofale konsekvenser for Europa, Afrika og hele det amerikanske kontinent, skriver mediet.

Amoc er en central del af det globale klimasystem, og man vidste i forvejen, at den på grund af klimakrisen er på sit svageste niveau i 1600 år.

Forskere observerede tegn på et vendepunkt i 2021 og ved, at Amoc tidligere i Jordens historie er kollapset.

Dr. Valentin Portmann fra Inria-forskningscenteret i den franske by Bordeaux har stået i spidsen for den nye forskning.

– Vi fandt ud af, at Amoc vil svækkes mere end forventet sammenlignet med gennemsnittet af alle klimamodeller. Det betyder, at vi har en havstrøm, der er tættere på et vendepunkt, siger Portmann ifølge The Guardian.

Klimaforskere bruger mange forskellige computermodeller til at vurdere fremtidens klima. Men for det komplekse Amoc-system giver modellerne vidt forskellige resultater.

Nogle modeller viser ikke yderligere svækkelse frem mod år 2100, mens andre tyder på en enorm svækkelse på omkring 65 procent, selv hvis CO2-udledningen reduceres til nul.

Forskningen kombinerede observationer fra den virkelige verden med modellerne for at finde de mest pålidelige, hvilket har reduceret usikkerheden markant.

Forskningen viser, at der er størst sandsynlighed for en opbremsning på mellem 42 og 58 procent i år 2100. Dét niveau vil næsten med sikkerhed ende i et kollaps, skriver The Guardian.

Amoc bringer opvarmet tropisk vand til Europa og Arktis, hvor det køler af, synker til bunds og strømmer retur. Et kollaps vil rykke det tropiske nedbørsbælte, som millioner af mennesker er afhængige af for at dyrke afgrøder.

Det vil desuden kaste Vesteuropa ud i ekstreme vintre og sommertørke samt føre til, at vandstanden omkring Atlanterhavet stiger med mellem en halv til en hel meter.

Mindst 13 personer har mistet livet i russiske luftangreb natten til torsdag i hovedstaden Kyiv og byerne Dnipro og Odesa.

Sådan lyder det foreløbige dødstal på baggrund af meldinger fra ukrainske myndigheder, skriver nyhedsbureauet AFP.

Værst ramt er havnebyen Odesa, hvor syv personer er dræbt. Det skriver chefen for byens militæradministration, Serhij Lysak, på beskedtjenesten Telegram.

I Dnipro melder områdets guvernør, Oleksandr Ganzha, at tre personer er døde efter russiske angreb.

Ukraines beredskabstjeneste beretter om fire dræbte i Kyiv, hvilket bringer det samlede dødstal op på mindst 13 dræbte. Derudover er der et større antal sårede og tilskadekomne.

Tidligt natten til torsdag skrev Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, på Telegram, at en dreng var blandt de dræbte i hovedstaden.

– Som følge af fjendens angreb på hovedstaden er to personer blevet dræbt – en 12-årig dreng og en 35-årig kvinde.

– Ti indbyggere er blevet såret. Seks bliver behandlet på hospitalet, skrev Klitschko ifølge nyhedsbureauet Reuters på Telegram.

En beboelsesejendom med 18 etager i Kyivs Podilsky-distrikt blev ifølge borgmesteren ramt af et russisk missil og kollapsede. Missilet slog ned i sjette etage på den høje bygning.

En anden bygning, der ligger i Obolon-distriktet i den nordlige del af hovedstaden, brød også i brand, skrev Klitsjko. Her blev fire redningsarbejdere såret, efter at vragrester var faldet ned.

Klitsjko melder om mindst 45 sårede i Kyiv – deriblandt flere redningsarbejdere.

Ukraines næststørste by, Kharkiv, berettede også om angreb natten til torsdag.

Oleh Synehubov, den lokale guvernør, skriver ifølge Reuters på Telegram, at to personer er såret efter droneangreb. Det drejer sig om en 66-årig mand og en 77-årig kvinde.

I Odesa, hvor der er meldinger om syv døde, er der sket skader på byens infrastruktur.

Oleh Kiper, der er guvernør i Odesa, beretter på Telegram, at tre højhuse, et kollegium og flere bygninger i nærheden har fået skader. Det drejer sig om ødelagte facader og vinduer.

Ukraines luftforsvar oplyser torsdag morgen ifølge Reuters, at det har nedskudt eller på anden måde neutraliseret 31 russiske missiler og 636 russiske droner det seneste døgn. I alt blev der registreret 703 såkaldte “luftmål”.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om angreb på Ukraines hovedstad.

Guvernøren i den russiske Krasnodar-provins, Veniamin Kondratjev, melder på Telegram om to døde efter et ukrainsk luftangreb i byen Tuapse. Det skriver AFP. Begge var ifølge guvernøren børn.

– Et terroristisk droneangreb på boligbygninger i Tuapse har kostet to mindreårige på fem og 14 år livet, skriver Kondratjev.

Meldingen om et droneangreb er ikke umiddelbart blevet kommenteret fra ukrainsk side.

Billetplatformen Ticketmaster og moderselskabet Live Nation har gjort brug af et ulovligt monopol på markedet.

Det har en jury i New York ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag afgjort i et civilt søgsmål, som 34 amerikanske delstater har anlagt mod Live Nation.

Delstaterne beskyldte i søgsmålet Live Nation for at kvæle konkurrencen, begrænse forbrugernes valgmuligheder og drive billetpriser i vejret.

Juryen slår fast, at Live Nation har ulovlige monopoler på markedet for billetydelser til mere end 200 større spillesteder samt på markedet for flere store spillesteder, som kunstnere booker.

Selskabet har ifølge juryen ulovligt krævet, at kunstnere skulle benytte Live Nations egne markedsføringsværktøjer for at få adgang til spillestederne.

Sagen blev anlagt af de 34 delstater og USA’s justitsministerium i 2024.

I marts indgik Live Nation et forlig med det amerikanske justitsministerium om at betale 280 millioner dollar til de delstater, der havde sagsøgt selskabet for dets metoder. Det skriver CBS News.

Det svarer til knap 1,8 milliarder kroner.

Det afviste delstaterne dog. I stedet fortsatte de retssagen.

Som led i forliget med justitsministeriet skulle Ticketmaster sælge mindst 13 af sine spillesteder og give tredjeparter lov til at bruge platformen til at sælge billetter.

Live Nation ejer eller har ejerandele i hundredvis af spillesteder over hele USA.

New Yorks statsadvokat, Letitia James, kommenterer i en udtalelse sagen.

– En jury har konkluderet det, som vi længe har vidst: Live Nation og Ticketmaster bryder loven og koster forbrugere millioner af dollar imens, siger hun.

Live Nation er USA’s største billetplatform. Den er længe blevet kritiseret af både fans og kunstnere, heriblandt Taylor Swift.

Domstolen har endnu ikke fastlagt, hvilken sanktion der vil blive pålagt Live Nation.

Live Nation har flere verserende juridiske sager, der potentielt kan underminere juryens kendelse.

Hvis afgørelsen står ved magt, kan selskabet se ind i yderligere retssager, hvor det forventeligt vil blive krævet, at Live Nation frasælger Ticketmaster. Selskabet købte platformen i 2010.

Der vil formentlig også blive nedlagt krav om erstatning til forbrugere, der har betalt overpris på billetter.

Live Nation har afvist, at der er tale om et monopol. I en udtalelse onsdag lød det ifølge CBS News fra selskabet:

– Juryens kendelse er ikke sidste ord i denne sag. Verserende begæringer vil afgøre, om afgørelsen vedrørende ansvar og erstatning bliver stående.

– Live Nation kan og vil naturligvis appellere enhver ugunstig afgørelse i forbindelse med disse begæringer, lyder det.

Reuters

To af de førende amerikanske aktieindekser sluttede onsdagens handel på børserne i New York i rekordhøje niveauer.

Det toneangivende S&P 500-indeks steg med 0,8 procent til 7022,95, mens det største indeks for teknologiaktier, Nasdaq Composite, lukkede i 24.016,02 efter en stigning på 1,6 procent.

Fremgangen på de amerikanske aktiemarkeder skyldes ifølge analytikere en tro på, at krigen i Iran nærmer sig en afslutning.

Fawad Razaqzada, der er analytiker hos valutahandelsplatformen Forex, mener, at de seneste dages udvikling har øget investorernes appetit.

– Markederne bliver i stigende grad mere sikre på, at spændingerne i Mellemøsten kan være på vej mod en form for løsning, siger Fawad Razaqzada til nyhedsbureauet AFP.

– Når det er sagt, føles det stadig en smule for tidligt at indregne, at det vil blive løst, siger han.

David Seif, der er cheføkonom hos den japanske investeringsbank Nomura, ser de samme tegn.

– Aktiemarkederne – især i USA – er steget ret kraftigt igen og viser en pæn grad af tillid til, at dette sandsynligvis er ovre eller tæt på slutningen, siger David Seif.

Krigen i Iran har skabt uro på aktiemarkederne, især på grund af stigende oliepriser.

Straks efter USA’s og Israels første bølge af angreb for halvanden måned lukkede Iran for stort set al skibstrafik gennem Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens olieforbrug passerede igennem før krigen.

Der arbejdes fra international side på at få genåbnet den vigtige handelsrute. Den amerikanske flåde har blokeret for al ind- og udsejling til og fra iranske havne for at presse Iran.

Frankrig og Storbritannien har indkaldt til konference fredag for at etablere et sikkerhedssystem, der kan holde Hormuzstrædet åbent for international skibstrafik.

Mens det brede S&P 500-indeks og Nasdaq-indekset steg onsdag, faldt det amerikanske industriindeks Dow Jones med 0,15 procent til 48.463,72.

Reuters

To personer er onsdag blevet anholdt i London efter et forsøg på at sætte ild til en synagoge i den britiske hovedstad.

Det mislykkede brandangreb fandt sted natten til onsdag i den nordlige del af London. En 47-årig kvinde og en 46-årig mand er mistænkt for at stå bag og er derfor i politiets varetægt.

Politiet i London oplyser, at to personer iført mørkt tøj og elefanthuer natten til onsdag nærmede sig synagogen i Finchley. Her kastede de to flasker, som formodes at indeholde benzin. Brandangrebet mislykkedes, da flaskerne ikke blev antændt.

Politiet behandler sagen som en antisemitisk hadforbrydelse og efterforsker hændelsen med hjælp fra antiterror-enheder.

I Storbritannien er antallet af angreb mod jøder og jødiske mål steget i kølvandet på den militante palæstinensiske Hamas-bevægelses angreb på Israel den 7. oktober 2023.

Overvågningsgrupper melder om en stigning i både antisemitiske og islamofobiske hændelser i Storbritannien – særligt siden begyndelsen af krigen i Gazastriben, der begyndte efter Hamas’ angreb på Israel.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i Manchester.

I marts blev fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah sat i brand i London. Ambulancerne var parkeret ved en synagoge i Golders Green-området, hvor mange jøder bor.

To mænd og en dreng er blevet sigtet i forbindelse med brandangrebet mod den jødiske ambulancetjeneste.

I februar blev to mænd idømt livsvarigt fængsel, efter at politiet afværgede en plan om at udføre et skudangreb inspireret af Islamisk Stat mod en jødisk forsamling i Manchester.

I marts mødte to iranere i retten i London. De er anklaget for at have spioneret mod det jødiske samfund i London på vegne af styret i Iran.

AFP

Brasiliens tidligere efterretningschef Alexandre Ramagem er blevet løsladt efter at have været tilbageholdt i USA.

Det oplyser Paulo Figueiredo, der er bosat i USA og er en af Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaros allierede, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ramagem optræder ifølge Reuters heller ikke længere på de amerikanske immigrationsmyndigheders (ICE) hjemmeside over tilbageholdte personer.

Det har ikke umiddelbart været muligt for Reuters at fastslå hans nuværende immigrationsstatus i landet.

Det fremgår ikke, hvorfor han er blevet løsladt.

Paulo Figueiredo skrev ifølge Reuters på det sociale medie X mandag, at Ramagem var blevet anholdt for det, han betegnede som en “let trafikovertrædelse” i den amerikanske by Orlando i Florida.

Figueiredo sagde derudover, at anholdelsen ikke havde noget at gøre med Brasiliens anmodning om at få udleveret Ramagem fra USA.

Ramagem flygtede fra Brasilien i september, efter at han havde fået en dom for at have planlagt et mislykket statskup sammen med Bolsonaro.

Brasiliens højesteret idømte Ramagem 16 års fængsel for at have forsøgt at kuppe den nyvalgte præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, fra det brasilianske arbejderparti.

Bolsonaro selv blev idømt 27 års fængsel for kupforsøget.

Præsident Luiz Inácio Lula da Silva udtalte som følge af anholdelsen tirsdag, at han mener, at Ramagem vil vende retur.

– Jeg tror, at Ramagem kommer tilbage til Brasilien. Det er han nødt til for at afsone sin dom, sagde Lula ifølge Reuters.

Ramagem var chef for Brasiliens efterretningstjeneste i løbet af Bolsonaros præsidentembede fra 2019 til 2022.

Som efterretningschef i Brasilien er Ramagem ifølge Reuters også tidligere blevet anklaget for at undersøge Bolsonaros kritikere og levere oplysninger, der kunne bruges til at miskreditere Brasiliens valgsystem.

En række donorer har lovet at give i alt 1,3 milliarder euro – svarende til 9,7 milliarder kroner – i humanitær støtte til Sudan.

Det er sket ved en international donorkonference i Tysklands hovedstad, Berlin, i anledningen af treårsdagen for den brutale krig.

En konflikt, der har kostet titusindvis af mennesker livet og fordrevet millioner.

– Dette mareridt må stoppe, siger FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, og kalder årsdagen for en tragisk milepæl.

– Konsekvenserne er ikke begrænset til Sudan. De destabiliserer hele regionen, tilføjer FN-chefen.

Den tre år lange krig mellem den sudanesiske hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har skabt det, som nødhjælpsorganisationer betegner som verdens værste humanitære krise.

Den internationale donorkonference i Berlin blev afholdt af Tyskland sammen med USA, Storbritannien, Frankrig, EU og Den Afrikanske Union.

Mange deltagere på mødet opfordrede til en øjeblikkelig humanitær våbenhvile som et første skridt mod vejen til fred.

Sudan kæmper med massiv mangel på humanitær støtte. En appel fra FN om at indsamle 2,9 milliarder dollar til Sudan i år er kun 16 procent finansieret. International humanitær støtte fra FN’s medlemslande er faldende.

Tyskland annoncerede onsdag yderligere bistand på mere end 230 millioner euro – 1,7 milliarder kroner – hvilket placerer landet blandt de største humanitære donorer til Sudan, skriver nyhedsbureauet dpa.

– Lad os stå sammen, så humanitær bistand og humanitært diplomati kan redde liv, siger Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, ifølge dpa.

Konflikten mellem rivaliserende generaler, der leder Sudans hær og RSF, begyndte 15. april 2023.

De voldsomme kampe har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet flere end 11 millioner mennesker og skabt det, som FN beskriver som verdens største flygtninge- og sultkrise.

Der er erklæret hungersnød flere steder i det folkerige afrikanske land.

Diplomatiske bestræbelser på fred, ledet af USA, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten er indtil videre mislykkedes.

Saudi-Arabien, Egypten og Tyrkiet støtter den sudanesiske hær, mens De Forenede Arabiske Emirater beskyldes for at bevæbne RSF. Alle parter afviser at være direkte involveret i konflikten.

AFP

En våbenhvile mellem Israel og den militante gruppe Hizbollah ventes at blive præsenteret snart.

Det siger unavngivne libanesiske embedsmænd til mediet Financial Times.

Det sker sandsynligvis i denne uge, når israelske soldater er færdige med at overtage den vigtige by Bint Jbeil i det sydlige Libanon. Det siger to personer bekendt med sagen til mediet.

Hizbollah har base i Libanon.

Konflikten i Libanon er blevet et centralt punkt i forsøget på at afslutte USA’s og Israels krig mod Iran. Den begyndte den 28. februar, da de to lande sammen udførte et storstilet angreb på golfstaten.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, præsenterede tirsdag i sidste uge en våbenhvile på 14 dage med Iran. Våbenhvilen gælder også Israel.

Iran og Pakistan, der er mægler i konflikten, har insisteret på, at Libanon er del af våbenhvilen. Det har USA og Israel sagt, at landet ikke er.

Hizbollah er Irans vigtigste milits i Mellemøsten.

Forhandlinger mellem Iran og USA brød i weekenden sammen i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Trump sagde tirsdag til The New York Post, at en anden runde samtaler mellem USA og Iran kan finde sted i løbet af de næste to dage.

En højtstående unavngiven amerikansk embedsmand sagde onsdag, at USA ikke har forsøgt at få en våbenhvile i Libanon, og at sagen er adskilt fra samtaler med Iran.

– Men præsidenten ville byde et ophør af fjendtlighederne i Libanon velkommen som en del af en fredsaftale mellem Israel og Libanon, lød det ifølge Financial Times.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, oplyste onsdag aften, at Israel fortsat angriber Hizbollah i det sydlige Libanon.

Han tilføjede, at kampene var koncentreret om Bint Jbeil, som han kaldte en Hizbollah-højborg, som israelske soldater er “tæt på at besejre”.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel blussede op igen, da Hizbollah i solidaritet med Iran begyndte at angribe Israel efter drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, ved krigens begyndelse.

Herefter trængte israelske soldater ind i Libanon og har etableret det, som nogle israelske embedsmænd har beskrevet som en bufferzone. Den strækker sig omkring otte til ti kilometer ind i Libanon.

Mindst 2167 mennesker er blevet dræbt i Libanon siden kampenes udbrud den 2. marts, herunder 260 kvinder, 172 børn og 91 sundhedsansatte, oplyser landets sundhedsministerium.

Politiet er i gang med at efterforske påstande om, at den amerikanske sanger Katy Perry skal have begået et seksuelt overgreb mod den australske skuespiller Ruby Rose i storbyen Melbourne for over 15 år siden.

Det skriver australsk politi ifølge The Guardian i en udtalelse.

Katy Perry har afvist påstandene, skriver mediet videre.

Politiet i delstaten Victoria, hvori Melbourne ligger, skriver i udtalelsen, at det påståede overgreb fandt sted i 2010 på en natklub.

– Politiet er blevet oplyst om, at hændelsen fandt sted på et udskænkningssted i Melbournes centrale forretningskvarter (CBD).

– Da efterforskningen stadig pågår, vil det være uhensigtsmæssigt at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det fra Victorias politi.

Udtalelsen fra politiet i Victoria kommer, efter at Rose tidligere på ugen skrev om sagen på sociale medier.

– Katy Perry begik et seksuelt overgreb mod mig på natklubben Spice Market i Melbourne. Hvem går op i, hvad hun (Perry, red.) mener, skrev Rose.

Tirsdag sagde 40-årige Rose ifølge det australske medie ABC i en opdatering, at politiet havde bedt hende om at stoppe med at tale om sagen.

– Her til eftermiddag har jeg færdiggjort alle mine forklaringer. Det betyder, at jeg ikke længere kan hverken kommentere, dele opslag eller tale offentligt om nogen af sagerne eller de involverede personer, lød det.

Det fremgår ikke af udtalelsen, hvordan overgrebet skal have fundet sted.

Perry afviser påstandene.

En repræsentant for den 41-årige skuespiller siger i en udtalelse:

– De beskyldninger, som Ruby Rose spreder på sociale medier, er ikke blot kategorisk falske, de er farlige og hensynsløse løgne.

– Ms. Rose har en veldokumenteret historisk med at fremsætte alvorlige, offentlige anklager mod forskellige personer på sociale medier – anklager, som gentagne gange er blevet afvist af de navngivne parter, lyder det ifølge The Guardian.

Repræsentanten uddyber ikke, hvilke personer Rose tidligere skal have fremsat alvorlige anklager imod.

I 2010 skrev flere medier, heriblandt australske ABC og 9News, at Perry og Rose var ude sammen i Melbourne den 6. august, heriblandt på Spice Market.

Anledningen var, at Perry optrådte ved et afgangsbal på et australsk gymnasium.

Rose er blandt andet kendt fra serien “Orange Is the New Black”.

I en artikel fra Information mandag har eksperter rejst mistanke om, hvorvidt løsgængeren Emilie Schytte blev valgt til Folketinget for Borgenes Parti i strid med grundloven på baggrund af hendes boligforhold.

To af eksperterne oplyser dog onsdag til Ekstra Bladet, at de ikke kendte Indenrigsministeriets praksis for, hvornår en person er valgbar, da de medvirkede i artiklen.

Folketingets praksis siger, at man skal have fast bopæl i Danmark 11 dage inden valget, og det var de to eksperter ikke opmærksomme på, da de blev interviewet til artiklen, skriver Ekstra Bladet.

Sune Klinge, lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet, vurderede i Informations artikel, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med grundloven.

Ifølge Informations research opholdt løsgængeren sig mere hos sin svenske mand i Malmø end i sit hus i Jægerpris, og først efter valgudskrivelsen opholdt hun sig ifølge avisens research fast i Danmark.

Da artiklen blev skrevet, var Sune Klinge ikke klar over Folketingets praksis, og vurderede derfor, at Emilie Schytte kunne være valgt i strid med loven.

Men efter Ekstra Bladet har fået oplysningen fra Indenrigsministeriet om praksissen om mindst 11 dages ophold inden valget og præsenteret den for ham, udtaler han til Ekstra Bladet, at han vurderer på baggrund af det, at hun med al sandsynlighed blev valgt lovligt.

Ekstra Bladet skriver videre, at han mener, at “det kan overvejes”, om Indenrigsministeriets praksis harmonerer med grundlovens bopælskrav.

Også Bente Hagelund, ekspert i forvaltningsret og tidligere rektor for Folkeuniversitetet, vurderede i Informations artikel, at Schytte muligvis blev valgt i strid med loven.

Efter Ekstra Bladet har forelagt Indenrigsministeriets praksis for hende, vurderer hun dog også, at Schytte potentielt alligevel var valgbar til Folketinget.

– Vi må nok konstatere, at valgloven er noget andet. Jeg er overrasket over, at man bare skal have fast bopæl i Danmark i de sidste dage, før myndighederne lægger sidste hånd på stemmesedlerne.

– Men jeg kan godt se, at det kan være to forskellige ting, om man bagudrettet eventuelt ikke har levet op til CPR-loven – og så alligevel ender med at være valgbar, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun understreger samtidig, at hun ikke konkret tager stilling til, hvorvidt Emilie Schytte har brudt nogle regler.

Emilie Schytte var det andet folketingsmedlem, der forlod Borgernes Parti kort efter valget, efter hun meldte det ud på Facebook 6. april. Før hende var det Jacob Harris, der få dage efter valget blev ekskluderet.

I opslaget på Facebook beskrev Schytte blandt andet, at hun ikke længere kunne “stå inde for den retorik, partiet fører – og som Lars forsvarer”, med henvisning til partiformand Lars Boje.

Hun har senere også kritiseret “måden, hvorpå den politiske magt i dag er organiseret i partiet og reelt forvaltes på”.

Onsdag morgen havde 6000 personer søgt kompensation for aflyste eller forsinkede tog. Og tallet er steget støt i løbet af dagen.

Det oplyser DSB’s pressetjeneste til DR.

Tirsdag var to nedrevne køreledninger på Sjælland skyld i, at stort set alle tog øst for Odense blev taget ud af drift.

Det betød, at mange rejsende blev forsinket eller måtte se sig om efter andre transportmuligheder.

DSB har tidligere vurderet, at over 10.000 passagerer blev berørt af nedbruddet.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft.

Erstatningens størrelse afhænger af, hvor meget man er blevet forsinket.

For en forsinkelse på 90 minutter eller mere kan man få 100 procent af rejsens pris retur.

Man kan søge erstatning via en formular på DSB’s hjemmeside.

Informationschef i DSB Tony Bispeskov forklarede tidligere onsdag, at antallet, der søger erstatning, ofte stiger i dagene efter en hændelse, der har medført forsinkelser.

– Dagene efter sådan en hændelse strømmer det ind med med forskellige henvendelser fra kunder omkring rejsetidsgaranti, men også andre forhold, sagde Tony Bispeskov.

Banedanmark arbejder ud fra en antagelse om, at de nedrevne køreledninger skyldes fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland.

Onsdag formiddag lød det, at arbejdet med at udbedre de nedrevne køreledninger var afsluttet, og at togtrafikken igen kunne køre.

DSB har dog i løbet af dagen kun kørt med omkring halvdelen af de tog, der normalt indgår i driften Sjælland. Det skyldes, at over 30 togsæt blev beskadiget under tirsdagens hændelse og derfor skal repareres.

Torsdag bliver togdriften skruet op til 80 procent, hvorefter DSB venter at togene kører som normalt fra fredag morgen.

Problemerne med togdriften tirsdag begyndte, da en køreledning faldt ned over en strækning på 400 meter mellem Ringsted og Køge Nord.

Tirsdag eftermiddag lød det så, at endnu en køreledning var faldet ned ved Københavns Hovedbanegård.

Det fik Banedanmark til at standse al trafik med eltog øst for Odense.

Ifølge Banedanmarks antagelse betød en fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland, at togenes strømaftager blev ramt, når toget kørte forbi anlægget.

Det har så ifølge Banedanmarks formodning ført til de nedrevne køreledninger senere på turen.