Seneste nyheder

Et år efter at Sydkoreas tidligere præsident Yoon Suk-yeol indførte en militær undtagelsestilstand i landet, er der stadig meget arbejde at gøre for at håndtere konsekvenserne og sikre, at gerningspersonerne kommer for retten.

Det siger Sydkoreas nye præsident, Lee Jae-myung, i en tale til nationen natten til onsdag dansk tid.

– Den hensynsløse adfærd hos dem, der forsøgte at ødelægge den forfatningsmæssige orden og endda planlægge en krig udelukkende for deres egen personlige ambition, skal bringes for retten.

Yoons erklæring om en militær undtagelsestilstand 3. december sidste år kastede landet ud i måneder med politisk uro.

Han blev senere afsat, og Lee, der tabte til Yoon i 2022, vandt et lynvalg i juni.

Lee vil foreslå at udpege den 3. december som en national helligdag, siger han. Dagen skal ifølge Lee hylde folkets rolle i at bekæmpe forsøget på at indføre undtagelsestilstanden.

Det sydkoreanske folk fortjener at blive overvejet til Nobels Fredspris, lyder det videre fra Lee i talen.

Yoon blev fjernet fra embedet af Sydkoreas forfatningsdomstol i april og er tiltalt for blandt andet oprør.

Han indførte den militære undtagelsestilstand i en tv-tale. Her blev det meddelt, at medierne skulle underlægges kontrol, og politiske aktiviteter blev forbudt.

Årsagen var ifølge Yoon, at han ville “tilintetgøre foragtelige pro-nordkoreanske anti-statslige kræfter”.

Den militære undtagelsestilstand mislykkedes, fordi medlemmerne af parlamentet alligevel mødtes i det sydkoreanske parlament.

Imens forsøgte soldater at trænge ind i parlamentet, hvor tv-billeder viste ansatte, der prøvede at presse soldaterne ud med blandt andet brandslukkere.

I parlamentet stemte alle de tilstedeværende 190 politikere for at ophæve undtagelsestilstanden. Den varede ikke engang et halvt døgn.

Uden for parlamentet blev der meldt om sammenstød mellem politi og demonstranter.

Yoon har under hele retssagen nægtet sig skyldig. Han undskyldte få dage senere.

Ud over oprør og magtmisbrug er han også tiltalt for at hjælpe en fjendtlig stat samt at fremprovokere en militær konflikt mellem Syd- og Nordkorea.

Hvis han bliver fundet skyldig, risikerer han dødsstraf.

Reuters

Det færøske parlament, Lagtinget, har i en 2. behandling stemt for et lovforslag om en mere lempelig abortlov, så kvinder kan få fri abort til udgangen af den 12. graviditetsuge.

Det oplyser Hervør Palsdottir fra partiet Tjodveldisflokkurin.

17 stemte for, og 16 stemte imod forslaget. Forslaget skal gennem en 3. behandling torsdag, før det er endeligt vedtaget.

Abortlovgivningen på Færøerne stammer fra 1956.

Det er kun i særlige tilfælde, at gravide på Færøerne kan få en abort, som reglerne er i dag. Abort er dermed som udgangspunkt forbudt.

Det færøske medie Kringvarp skriver, at det tog over syv timer, før Lagtinget var klar til at stemme. Det var ifølge mediet særligt de parlamentsmedlemmer, der var imod forslaget, som holdt debatten i gang.

Bølgerne gik højt, skriver mediet videre, men uddyber ikke yderligere.

Forslaget er stort set identisk med det, der blev fremlagt sidste år, men blev stemt ned i en tæt afstemning ved forslagets 2. behandling. Her stemte 15 for, mens 15 stemte imod.

Det kræver flertal, før et forslag kan stemmes igennem i Lagtinget. Derfor blev forslaget forkastet.

Kvinder på Færøerne kan i dag kun få en abort, hvis det eksempelvis vurderes, at der er alvorlig fare for kvindens liv eller helbred, eller kvinden har været udsat for voldtægt eller incest.

Færøske kvinder tager derfor til Danmark for at få en abort, har den danske organisation Sex & Samfund tidligere oplyst.

Hervør Palsdottir fra partiet Tjodveldisflokkurin er en af de fire parlamentsmedlemmer, der fremsætter forslaget om en mere lempelig abortlov tirsdag.

Hun er desuden medstifter af foreningen Fritt Val, som kæmper for fri abort, og forkvinde for det færøske retsudvalg.

Der bor knap 55.000 mennesker på Færøerne.

Rusland og USA er ikke nået til et kompromis om fred i Ukraine efter et flere timer langt møde i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, der er den russiske præsident Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres, siger han, da en journalist spørger ind til de besatte områder i Ukraine.

– Nogle foreslåede formuleringer passer os ikke, og arbejdet vil fortsætte, lyder det.

På mødet deltog USA’s særlige udsending Steve Witkoff og USA’s præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner med den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 og varede fire timer, skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge AFP varede mødet fem timer.

På mødet skulle parterne tale om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Men der er stadig meget at gøre, før dén ambition kan blive opfyldt, siger Usjakov.

Han siger, at fred ikke er kommet tættere på – men heller ikke længere væk.

– Der var nogle punkter, vi kunne blive enige om, siger Usjakov, men “præsidenten skjulte ikke vores kritiske, endda negative, holdning til en række forslag”, siger han ifølge AFP.

Usjakov bemærker, at de to parter ikke formåede at nå frem til et kompromis om et af de vanskeligste problemer: territorium.

Han tilføjer, at samtalen var konstruktiv, men at der er meget arbejde forude både i Washington D.C. og i Moskva, skriver AFP.

Usjakov siger videre, at de to parter blev enige om ikke at løfte sløret for indholdet i forhandlingerne.

Det statslige nyhedsbureau Ria rapporterer ifølge Reuters, at Witkoff efter mødet er taget til den amerikanske ambassade i Moskva.

Forud for mødet var en ukrainsk delegation i Florida for at mødes med amerikanske embedsmænd.

Europæiske ledere har desuden mødtes i Genève i Schweiz for at forhandle om det amerikanske udkast.

Udkastet blev justeret, efter at Europa og Ukraine kritiserede det for at være for imødekommende over for Rusland.

Indholdet af fredsplanen er endnu ikke delt med offentligheden.

Somaliske indvandrere skal ud af USA, for de bidrager ikke med noget.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, under et kabinetsmøde tirsdag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet AP.

– De bidrager ikke med noget. 88 procent eller sådan noget får velfærdsydelser (the welfare is like 88 % or something). Jeg vil ikke have dem i vores land.

– Der er en grund til, at deres land ikke er godt. Deres land stinker, og vi vil ikke have dem i vores land, siger Trump.

En kilde fortæller til AP, at de føderale myndigheder planlægger en indsats i delstaten Minnesota, som primært vil være rettet mod somaliske indvandrere, der opholder sig ulovligt i USA.

Kilden, som er orienteret om planlægningen, står ikke frem med navn.

Indsatsen ventes at gå i gang inden for få dage og vil være rettet mod somaliere, der befinder sig i storbyen Minneapolis og nabobyen St. Paul, og som har fået ordre på at forlade USA.

Trump har sagt, at somaliere i netop Minnesota har “skabt en masse problemer”.

Talsperson for USA’s ministerium for indenrigssikkerhed Tricia McLaughlin vil hverken be- eller afkræfte, at en skærpet indsats mod somaliere er på vej.

Hun siger, at ministeriet ikke vil drøfte “kommende eller potentielle operationer”, skriver AP.

Hidtil har de amerikanske immigrationsmyndigheder i høj grad haft fokus på indvandrere fra Latinamerika i år, og mange er blevet deporteret.

Der er blandt andet blevet foretaget razziaer i Los Angeles og Chicago.

Razziaerne har medført store protester flere steder i landet.

Herning Blue Fox har gang i et imponerende efterår i Metal Ligaen, og tirsdag aften udbyggede midtjyderne sejrsstimen trods en lille sten i skøjten.

Holdet, der suverænt topper den bedste danske ishockeyliga, vandt 2-1 hjemme over Aalborg Pirates efter overtid.

Det var blot anden gang i sæsonen, at herningenserne satte point til på hjemmebane.

I slutningen af oktober fremtvang Odense Bulldogs overtid i Herning, der også vandt det opgør.

I tirsdagens kamp mod Aalborg var det erfarne Morten Poulsen, der blev matchvinder og skaffede to point, da han i overtiden strøg afsted i en kontra og sendte pucken i det nordjyske net.

Herning har efter 24 ligakampe blot lidt 2 nederlag.

Aalborg, der inden nederlaget tirsdag aften var inde i en god periode, tager på tredjepladsen et point med i jagten på Herlev Eagles.

Værterne fra Herning fik den planmæssige start på kampen, da backen Mads Larsen efter få minutter sendte pucken i nettet et stykke udefra.

Derfra kom de nordjyske gæster bedre med i en kamp, hvor hårdt spil og dueller fyldte mere end teknisk ishockey.

Halvvejs i anden periode formåede gæsterne at bringe balance på resultattavlen, da Kobe Walker satte sidste stav på et Aalborg-angreb, hvor værterne blev spillet tynde.

Kort forinden havde Hernings Patrick Bjorkstrand skabt en stor chance, men den blev misbrugt.

De to mandskaber var ikke i stand til at afgøre det efter 60 minutter, selv om værterne brændte flere store muligheder. Derfor skulle der overtid til.

Den varede dog blot 30 sekunder, før rutinerede Morten Poulsen sikrede topholdet sejren.

I den anden kamp i Metal Ligaen tirsdag aften vandt Odense Bulldogs 4-3 over Rungsted Seier Capital.

Den mand, der er mistænkt for at have skudt to medlemmer af Nationalgarden i Washington D.C., er tirsdag blevet sigtet for drab.

Det er sket ved et retsmøde, hvor han deltog in absentia – altså uden at være til stede, skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

29-årige Rahmanullah Lakanwal kunne ikke være fysisk til stede ved retsmødet, da han er indlagt på et hospital.

På retsmødet besluttede en dommer, at han skal være varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse, indtil retssagen mod ham begynder.

Skyderiet fandt sted onsdag i sidste uge på Farragut Square tæt på Det Hvide Hus i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Her blev to soldater fra Nationalgarden ramt af skud.

Den ene – en 20-årig kvinde – døde siden af sine skader. Den anden soldat – en 24-årig mand – blev alvorligt såret, men overlevede.

Rahmanullah Lakanwal, der kommer fra Afghanistan, blev selv ramt af skud efter angrebet og har siden været indlagt.

Ved retsmødet nægtede han sig skyldig i drab via sin advokat.

Lakanwal ankom til USA i 2021 som led i USA’s evakuering af afghanere, der havde hjulpet amerikanske soldater under den 20 år lange krig i Afghanistan.

USA’s militær trak sig ud af Afghanistan i 2021, hvorefter Taliban tog magten, og tusindvis af afghanere flygtede ud af landet.

Nationalgarden blev indsat i Washington D.C. i efteråret, hvor enheden også blev indsat i flere andre amerikanske storbyer – herunder Los Angeles i Californien og Memphis i Tennessee.

Ifølge præsident Donald Trump er Nationalgarden nødvendig for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsreglerne og bekæmpe kriminalitet.

Soldaterne er blevet indsat i byer, som er styret af medlemmer af Det Demokratiske Parti – altså Trumps politiske modstandere.

En 28-årig mand, der tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør sigtet for terrorfinansiering, er til aften blevet løsladt.

Det oplyser politiinspektør ved Københavns Politi Lars O. Karlsen.

En 59-årig mand, der ligeledes blev fremstillet i sagen, var i forvejen varetægtsfængslet på grundlag af mistanke om terrorfinansiering.

Han er fortsat varetægtsfængslet efter forhøret, oplyser politiinspektøren.

– Den 28-årige er løsladt, men efterforskningen fortsætter, og pågældende er fortsat sigtet for terrorfinansiering, siger Lars O. Karlsen.

Det otte timer lange grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg blev holdt bag lukkede døre.

Politiinspektøren har ikke yderligere oplysninger omkring årsagerne til, at en dommer valgte at løslade den 28-årige mand.

Han har heller ikke yderligere kommentarer, i forhold til om politiet ønsker at få løsladelsen prøvet ved landsretten.

De to mænd skal ifølge politiet have indsamlet over 5,6 millioner kroner til Hamas, som anklagemyndigheden betegner som en terrororganisation.

Sigtelsen mod de to er rejst efter straffelovens paragraf 114 b nummer to, der handler om – direkte eller indirekte – at have tilvejebragt eller indsamlet midler til en terrorgruppe.

Helt præcist indsamlede de to ifølge sigtelsen 5.684.573 kroner.

Pengene blev enten overdraget eller forsøgt overdraget til Hamas via et netværk af foreninger i Danmark eller udlandet.

Den 28-årige mand blev anholdt tirsdag morgen klokken 04.50, mens den 59-årige – helt usædvanligt – har siddet varetægtsfængslet i cirka to år.

Han blev varetægtsfængslet i december 2023.

Det skete, efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og flere af landets politikredse havde udført en koordineret aktion på baggrund af en mistanke om forberedelse af et terrorangreb.

I første omgang blev han varetægtsfængslet på grund af en mistanke om droner indkøbt til Hamas.

Men siden oktober 2024 har fængslingen i stedet været begrundet med en anden mistanke, der handler om pengeoverførsler til udlandet – herunder Europa og Mellemøsten.

Begge mænd er sigtet på baggrund af en omfattende efterforskning foretaget af Københavns Politi og PET, oplyste PET tidligere på dagen til Ritzau.

I forbindelse med anholdelsen er der blevet ransaget på en række adresser i Københavnsområdet.

Begge mænd nægter sig skyldige.

Den aktuelle korruptionssag i toppen af den ukrainske regering får ikke udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til at ryste på hånden i forhold til den danske milliardstøtte til det krigshærgede land.

Det siger han i en skriftlig kommentar.

– De seneste uger har vist os, at Ukraine har nogle anti-korruptionsinstitutioner, der ikke er bange for at tage gulvkluden frem og vaske trapperne helt fra toppen af samfundet. Det kan man vist ikke sige om Rusland, lyder det.

En korruptionssag i Ukraine har i den seneste tid trukket tråde helt op til den øverste top i regeringen, hvor præsident Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, har forladt sin post.

Det er sket, efter at hans hjem og kontor er blevet ransaget.

De ukrainske antikorruptionsmyndigheder har ikke sagt, hvad de ledte efter. Jermak har sagt, at han samarbejder fuldt ud.

Jermak er dog blevet beskyldt for at have været involveret i en sag, som ifølge ukrainske efterforskere omhandler, at hundredvis af millioner er blevet trukket ud af den ukrainske energisektor.

Eks-stabschefen er ikke officielt blevet udpeget som mistænkt i sagen.

Men både aktivister, oppositionen og politikere i Zelenskyjs eget parti har opfordret til hans afgang.

I den danske regering vil man dog fortsætte støtten til Ukraine.

– Vi er ikke naive, og det er godt, at konkrete anklager bliver undersøgt. Men vi har ikke set noget, der får os til at ryste på hånden, siger Lars Løkke Rasmussen.

– Vi kommer også fremover til at stå bag den ukrainske forsvarskamp mod Rusland.

Ukraine har i årevis kæmpet med korruptionsproblemer. Men udenrigsministeren advarer mod, at man bruger korruptionssagen til at så tvivl om støtten til Ukraines kamp mod Rusland.

– Ukraine er et ungt demokrati. Det er ikke ufejlbarligt, men det er værd at kæmpe for. I sidste ende for vores egen skyld, så Putin bliver stoppet og ikke rykker længere frem, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han tilføjer kortfattet, at det endda kan være svært at se, hvad man ellers skulle gøre end at fortsætte støtten.

– Hvad er alternativet?

Trods omfattende kritik af USA’s dobbeltangreb på en formodet smuglerbåd i Caribien har landets forsvarsminister, Pete Hegseth, ingen planer om at indstille indsatsen mod narkosmuglere.

Tværtimod.

Det siger han under et kabinetsmøde, som præsident Donald Trump er vært for tirsdag, skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

– Vi er kun lige begyndt med at angribe narkobåde og sende narkoterrorister ned på bunden af havet, for de har forgiftet det amerikanske folk, lyder det fra Pete Hegseth.

Angrebet på båden fandt sted i september i Det Caribiske Hav.

Ifølge USA’s militær var skibet lastet med narkotika.

Efter at båden blev ramt af et missil én gang, blev den angrebet igen, og netop det andet angreb kan – ifølge flere eksperter – have været ulovligt.

Ifølge Washington Post gav Hegseth ordre til, at alle på båden skulle dræbes.

To personer overlevede det første angreb, hvorefter det næste fandt sted – ifølge avisen med det formål at dræbe de overlevende.

Ifølge folkeretten er det ulovligt at angribe nogen, der er såret.

Hegseth siger på kabinetsmødet tirsdag, at han fulgte med i realtid, da det første angreb fandt sted. Han afviser dog at have set, at der efterfølgende skulle have opholdt sig overlevende på båden.

– Jeg så det første angreb live. I krigsministeriet (forsvarsministeriet, red.) har vi meget at se til, så jeg blev der ikke. Jeg gik videre til mit næste møde, siger Hegseth tirsdag.

Først et par timer senere fik Hegseth ifølge ham selv besked om, at admiral Frank Bradley havde givet ordre til endnu et angreb på båden.

– Admiral Bradley traf den rigtige beslutning ved i sidste ende at sænke båden og eliminere truslen, siger Hegseth.

Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, sagde på et pressemøde mandag, at admiralen gav ordre til angrebene og handlede inden for de rammer, som Hegseth havde udstukket.

– Admiral Bradley handlede fuldt ud inden for sin myndighed og lovens rammer, da han ledte operationen for at sikre, at båden blev ødelagt, og at truslen mod USA blev elimineret, sagde Leavitt.

Søndag blev Trump spurgt ind til dobbeltangrebet. Her sagde han, at han gerne ville have været det andet angreb foruden.

– Det ville jeg ikke have ønsket – ikke det andet angreb, sagde han ifølge AP.

Præsidenten tilføjede, at Hegseth havde fortalt ham, at de to overlevende ikke blev dræbt på forsvarsministerens ordre.

Admiralen Frank Bradley ventes torsdag at informere om forløbet omkring angrebet i Det Caribiske Hav ved et fortroligt orienteringsmøde med medlemmer af Kongressen, skriver AP.

Det blev på en ekstraordinær generalforsamling tirsdag et ja tak fra medlemmerne af FC Rosengård til, at selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, køber sig ind i den svenske fodboldklub.

Det skriver FCK på fodboldklubbens hjemmeside.

Aftalen er stadig betinget af en endelig godkendelse fra det svenske fodboldforbund.

– Vi går ind i det her ejerskab med ambitionen om, at der over tid kan udvikles dygtige, unge spillere, som kan bidrage til både FC Rosengårds fremgang og FC Københavns skandinaviske stamme, siger FCK’s udviklingsdirektør, Morten Grahn, der skal stå i spidsen for arbejdet sammen med den svenske klub.

Investeringen sker sammen med Rosengårds nuværende hovedsponsor, Danir.

Parken Sport & Entertainment og Danir investerer gennem et holdingselskab et “væsentligt millionbeløb” i fodboldklubben, der aktuelt ligger i den tredjebedste svenske række.

Der vil i den forbindelse blive etableret en fælles fodboldorganisation, som skal udvikle ejerskabet i den svenske klub.

– Både Danmark og Sverige er små lande med små ligaer, og sammen er vi stærkere. Der er mange synergier i, at vi som partnerklubber forener os på tværs af grænserne, siger FCK-direktør Jacob Lauesen.

FCK skriver, at partnerskabet på sigt kan udvides med flere hold.

På den anden side af Øresund glæder man sig over samarbejdet, der begyndte for to år siden omkring ungdomsfodbold.

– Nu tager vi næste skridt sammen, implementerer FCK-modellen og arbejder systematisk med talentudvikling. Vi skal føre FC Rosengårds herrehold op i rækkerne, og vi skal skabe et ungt, sultent hold med masser af potentiale, siger FC Rosengårds bestyrelsesformand, Håkan Wifvesson.

Helt lavpraktisk overføres Rosengårds licens til et aktieselskab, hvor det nye holdingselskab har 49 procent af stemmerne, mens FC Rosengårds forening fortsat har 51 procent af stemmerne.

Svenske regler dikterer, at medlemmerne af en idrætsforening skal have mindst 51 procent af stemmerne.

Parterne vil nu gå i dialog med det svenske fodboldforbund, så den endelige godkendelse af konstruktionen kan falde på plads inden den svenske sæsonstart i marts 2026.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har smidt Liberal Alliance ud af forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.

Det beretter han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Årsagen er blandt andet, at regeringen ønsker at finansiere et løft af politiet og anklagemyndigheden med midler fra det økonomiske råderum.

Liberal Alliance har tidligere meddelt, at partiet ønsker, at den seneste opjustering af råderummet skal bruges på skattelettelser.

De to prioriteter kan ikke forenes, mener justitsministeren

– Derfor underminerer det tilliden og troværdigheden i samarbejdet, når Liberal Alliance den ene dag lover danskerne at bruge hele råderummet på skattelettelser, og den næste dag vil bruge de samme penge på at styrke politiet og anklagemyndigheden, siger Peter Hummelgaard i kommentaren.

De pågående forhandlinger skal fastlægge den økonomiske ramme for politiet og anklagemyndigheden i de kommende år.

Her vil regeringen afsætte flere midler, så budgetter er 1,5 milliarder kroner højere i 2030 end i dag.

Det får Liberal Alliance ikke lov til at være med til, selv om partiet har forsøgt sig i forhandlingerne.

Socialdemokraten Peter Hummelgaard har flere argumenter for udsmidningen.

Han er også stødt af, at Liberal Alliance har været modstander af at give politiet udvidede muligheder for at bruge nye værktøjer som ansigtsgenkendelses-teknologi.

– For mig er det afgørende, at politiet kommer til at kunne drage nytte af de nye redskaber, teknologien giver mulighed for. Der kan vi ikke give et parti som LA vetoret over de næste fem år, siger Peter Hummelgaard.

I Liberal Alliance ryster man på hovedet af ministeren.

– Regeringen er i panik, lyder det fra retsordfører Steffen Larsen.

I hans øjne vidner udmeldingen om, at SVM-regeringen er på vej i graven, og at man nu er i gang med “desperate” forsøg på at vende udviklingen.

– Dette siger alt om SVM-regeringen. Den slår sig op på skåltaler om at samle Danmark og lave en ansvarlig politik. I virkeligheden er den et populistisk foretagende, siger Steffen Larsen.

EU kan være på vej til at styrke muligheden for at hjemsendelse afviste asylansøgere.

I hvert fald er udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) optimistisk forud for det afgørende ministermøde på mandag i Bruxelles.

Efter et besøg hos Tysklands indenrigsminister, Alexander Dobrindt, tirsdag i Berlin, siger den danske minister:

– Jeg er forsigtig optimist frem mod den kommende uge. Jeg har en klar fornemmelse af, at medlemsstaterne, heriblandt Tyskland, er meget optaget af, at vi lykkes i fællesskab nu.

– Det er meget vigtigt, at store lande som Tyskland går så konstruktivt ind i samarbejdet, siger Rasmus Stoklund.

Dermed kan EU-landene være på vej til at bane vejen for forslag, som for få år siden blev anset for umulige i EU-sammenhæng.

Det gælder blandt andet udsendelsescentre og modtagecentre i tredjelande. Altså i lande uden for EU.

– Det kan være lidt a la den model, som Holland har lavet med Uganda. Hvor man sender folk, der kommer til Holland, til et udsendelsescenter i Uganda og så håndterer dem derfra. Det er én model.

– En anden er at skabe et grundlag for at lave den model, som vi var i gang med i forhold til Rwanda. Altså et modtagecenter uden for Europa. Det skal vi skabe forudsætningerne for i forbindelse med mødet på mandag, siger Rasmus Stoklund.

Han peger på, at Danmark kunne arbejde med den omstridte Rwanda-model, fordi Danmark i EU-sammenhæng har et retsforbehold.

Det har de øvrige EU-lande ikke.

Derfor skal der skabes et lovligt grundlag for, at de øvrige EU-lande også kan gå med i ordninger med eksempelvis modtagecentre.

– Hvis vi kan få fremdrift på mandag, kan der være grundlag for, at de andre lande kan gå med.

– Så kan vi samarbejde på tværs af medlemsstaterne om forskellige typer af løsninger. Det vil være en fordel, siger Rasmus Stoklund.

Han vil dog endnu ikke sætte navn på mulige lande uden for EU, der kan eller vil rumme udsendelses- eller modtagecentre.

– Jeg tror, at det vil være muligt at lave aftaler med lande, hvor der er noget i det for begge parter. For der skal også være noget i det for dem.

– Det kan være et styrket handelssamarbejde, eller at man betaler for det, så der er en gensidig interesse i det, siger Rasmus Stoklund.

Italien har allerede indgået en aftale med Albanien om et modtagecenter uden for EU.

I praksis har italienske domstole dog underkendt modellen, men det billede kan ændre sig med et nyt retsgrundlag, mener Rasmus Stoklund.

Han diskuterede også direkte udsendelser fra Europa til Syrien og Afghanistan under besøget i Tyskland.

– Jeg havde en rigtig god snak med Dobrindt om det tema også. Der er ikke noget, der er hugget i granit. Men vi er meget interesserede i at høre om, hvordan det er lykkedes Tyskland at kunne udsende til Afghanistan.

– Vi har også en fælles interesse i at kunne udsende til Syrien. Det vil vi også tale videre om, siger Rasmus Stoklund.

Indtil videre vil den syriske regering kun tage imod syrere, der vender frivilligt hjem.

Til gengæld siger Syrien nej til tvangsudsendelser.

Det kan gøre det svært for Europa at udsende eksempelvis kriminelle syrere.

Det betyder dog ikke, at tvangsudsendelser af syrere er umulige, mener Rasmus Stoklund:

– Vi skal finde ud af, hvordan Syrien bliver parat til det, siger den danske minister.

Amira Smajic – kendt fra TV 2-dokumentaren “Den sorte svane” – har trukket en anmodning om en retlig kendelse om navneforbud i forbindelse med en kommende sag om bedrageri og forsøg på bedrageri.

Det skriver Ekstra Bladet.

Også en medtiltalt i sagen, juristen Julie Moosmand, har opgivet at få retten til at nedlægge navneforbud, skriver mediet.

Sagen om muligt navneforbud skulle tirsdag have været behandlet af Retten i Odense.

Men ønsket om navneforbud blev ifølge Ekstra Bladet trukket tilbage kort forinden.

I “Den sorte svane” agerede Amira Smajic lokkedue, der sørgede for, at skjulte kameraer og mikrofoner dokumenterede, hvordan for eksempel hvidvask og anden økonomisk kriminalitet blev planlagt.

Samtidig var hun meddeler for politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet.

I januar i år fandt Retten i Odense hende skyldig i en anden sag om bedrageri. Dommen lød på fængsel i et år og tre måneder.

I august sidste år dømte Retten i Herning Smajic for dokumentfalsk. Her blev straffen fængsel i tre måneder.

Den nye sag handler om om aktiviteter i 2019.

Ifølge tiltalen bestod svindlen i, at der blev indsendt fiktive ansættelseskontrakter til Lønmodtagernes Garantifond for at få udbetalt 281.324 kroner.

Desuden forsøgte Amira Smajic – ifølge tiltalen – samme nummer i tre andre tilfælde.

Det skete ifølge tiltalen i samarbejde med den medtiltalte i forbindelse med konkursbehandlingen af flere forskellige virksomheder.

Retssagen er berammet til august næste år.

Julie Moosmand nægter sig skyldig i tiltalen om bedrageri.

Det er ikke lykkedes Ekstra Bladet at få oplyst, hvordan Amira Smajic stiller sig til tiltalen.

Israel har tirsdag modtaget ligdele, der formodes at stamme fra det ene af to tilbageværende afdøde gidsler i Gaza.

Det oplyser Israels premierministerkontor ifølge den israelske avis Haaretz.

Ligdelene er blevet transporteret til Israels retsmedicinske institut, hvor identificeringen finder sted.

Når det står klart, om der er tale om et af de tilbageværende gidsler, får de pårørende besked, lyder det fra premierministerkontoret.

De to tilbageværende afdøde gidsler er israeleren Ran Gvili og thailænderen Sudthisak Rinthalak.

Som led i våbenhvileaftalen mellem den militante bevægelse Hamas og Israel, som trådte i kraft 10. oktober, skulle Hamas overdrage alle tilbageværende gidsler i Gaza – både levende og døde.

Ved aftalens ikrafttrædelse var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage.

Alle overlevende og 26 af de afdøde gidsler er blevet overdraget til Israel.

Et konsortium ledet af PensionDanmark skal bygge nye bygninger på en række af landets kaserner.

Her skal der opføres 1566 nye værelser til værnepligtige fordelt på 31 bygninger.

Det sker som led i en tiltænkt forbedring af forholdene for indkvartering af værnepligtige, som regeringen vil øge antallet af.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et doorstep tirsdag eftermiddag.

– De værnepligtige skal have bedre vilkår, når de bliver del af det danske forsvar.

Byggeriet skal foregå mellem 2026 og 2028.

De nye bygninger til værnepligtige vil blive opført på 11 forskellige tjenestesteder.

Det drejer sig om Flådestation Frederikshavn, Bangsbo, Aalborg Kaserne, Skive Kaserne, Flyvestation Karup, Holstebro Kaserne, Varde Kaserne, Oksbøl Kaserne, Ryes Kaserne, Flådestation Korsør og Antvorskov Kaserne.

Værelserne skal indrettes til at kunne rumme fire personer og to personer, og der skal være plads til udrustning samt separat toilet og bad.

Projektet sker som et offentligt-privat-partnerskab (OPP), hvor tre konsortier har afgivet bud på opgaven.

Ud fra det er det besluttet, at PensionDanmark har vundet opgaven i spidsen for et konsortium med MT Højgaard.

OPP-formatet betyder, at det bliver den private leverandør, der har ansvaret for at opføre, drive og vedligeholde bygningerne i hele kontraktperioden, mens Forsvaret betaler løbende for ydelsen.

Denne kontrakt gælder for tyve år og spænder over syv milliarder kroner, mens der skal bruges tre milliarder i første omgang.

Den danske servicekoncern ISS faldt tirsdag 7,7 procent på fondsbørsen.

Faldet sker, efter at dets datterselskab er blevet sat i forbindelse med en bygningsbrand i Hongkong, der har kostet mindst 151 mennesker livet.

Avisen South China Morning Post skriver, at datterselskabet ISS EastPoint har spillet en central rolle i forbindelse med renoveringen af bygningskomplekset.

ISS EastPoint har stået for ejendomsadministrationen.

Det er tidligere kommet frem, at brandalarmerne svigtede, da branden brød ud den 26. november.

Myndighederne mistænker, at brandfarligt materiale, der blev brugt i renoveringsarbejdet, er skyld i, at branden spredte sig hurtigt.

ISS siger til nyhedsbureauet Reuters, at datterselskabet ikke har været med til at udpege den entreprenør, der har stået for arbejdet.

Desuden støtter selskabet op om en uafhængig undersøgelse af omstændighederne.

– Selskabet er allerede i dialog med de relevante myndigheder og vil fortsætte med at samarbejde fuldt ud om undersøgelsen, fremgår det af en udtalelse ifølge Reuters.

Senioranalytiker i Jyske Bank Anders Haulund Vollesen siger til Marketwire, at sagen fra Hongkong kan komme til at lægge en dyne over ISS-aktien.

– Initialt forstår jeg godt reaktionen, når ISS bliver linket til en så fuldstændig, altså nærmest ufattelig tragedie, som det jo er.

– Ud fra et rent logisk investorsynspunkt, så handler det her om, hvorvidt der kan rejses nogle krav mod ISS i den her forbindelse, siger Anders Haulund Vollesen til Marketwire.

11 personer er blevet anholdt i forbindelse med branden, der er den dødeligste i Hongkong i næsten 80 år.

Blandt de anholdte er to direktører og en ingeniørkonsulent. De er under mistanke for uagtsomt manddrab.

De kommer fra selskabet Prestige Construction, som stod for renoveringen af Wang Fuk-boligkomplekset.

En embedsmand har ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyst, at eftersøgningsarbejdet efter branden ventes at tage tre til fire uger.

Mange savnes fortsat.

De europæiske landes krav til en fredsaftale i Ukraine er i Ruslands optik fuldstændigt uacceptable.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, tirsdag eftermiddag forud for et møde med USA’s særlige udsending Steve Witkoff ifølge Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Selv når de forsøger at lave ændringer i Trumps udspil, kan vi tydeligt se, at alle disse ændringer har ét formål – at blokere hele fredsprocessen ved at fremsætte krav, som er fuldstændig uacceptable for Rusland, siger Putin.

Adspurgt af en journalist, hvorvidt Putin vil gå i krig mod Europa, siger den russiske præsident, at Rusland ikke ønsker en krig mod de europæiske lande, men hvis Europa vil i krig, er russerne klar til at kæmpe.

– Vi vil ikke kæmpe mod Europa, hvilket jeg allerede har sagt 100 gange. Men hvis Europa pludselig beslutter at kæmpe mod os og indleder angreb, er vi forberedt på at svare igen med det samme, siger Putin.

Et første udkast til en fredsplan fra USA’s administration og præsident Donald Trump blev fremlagt for et par uger siden.

Det blev kritiseret af Europa og Ukraine for at være for imødekommende over for Ruslands krav.

Men siden er der sket ændringer, blandt andet ved forhandlinger mellem de europæiske lande og USA i den schweiziske by Genève.

Mandag sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at spørgsmål om territorier er den største udfordring i forhandlingerne.

USA’s første udkast til en fredsplan indeholdt et krav om, at Rusland skal have hele den ukrainske Donbas-region, hvilket Ukraine ikke ville gå med til.

Derudover indeholdt udkastet blandt andet et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af forsvarsalliancen Nato.

Foruden Steve Witkoff er Trumps svigersøn Jared Kushner med på den diplomatiske rejse til Rusland, hvor de skal møde Putin senere tirsdag.

Vestjysk Bank har på en ekstraordinær generalforsamling tirsdag vedtaget forslaget om en fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Det oplyser Vestjysk Bank i en pressemeddelelse.

De tre banker oplyste mandag, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen af bankerne.

Fusionen er fortsat betinget af Finanstilsynets godkendelse, ligesom aktionærerne også skal give deres besyv med.

Det sker på ekstraordinære generalforsamlinger i denne uge.

Onsdag holder Arbejdernes Landsbank sin ekstraordinære generalforsamling med henblik på at få grønt lys til fusionen, og torsdag er det Sydbanks tur.

Det var i slutningen af oktober, at de tre banker meddelte, at der var blevet indgået en fusionsaftale.

De tre banker ønsker at fortsætte under navnet AL Sydbank, der skal have hovedsæde i Aabenraa.

Samlet set vil AL Sydbank have udlån for 137 milliarder kroner og indlån for 207 milliarder kroner og bliver dermed et af landets fem største pengeinstitutter.

Sydbank bliver den fortsættende bank.

Det betyder, at Sydbanks administrerende direktør, Mark Luscombe, er tiltænkt at skulle fortsætte i den rolle.

På et pressemøde den 27. oktober lød det fra Luscombe, at den nye bank vil få en “væsentlig bedre dækning af hele Danmark”.

– Denne bank skal drives som en effektiv bank, men vi skal fortsætte med at levere en nærværende rådgivning i øjenhøjde.

– Vi får muligheden for at løfte endnu mere over for virksomhederne og vores privatkunder, sagde direktøren.

Derudover anbefales det, at Ellen Trane Nørby, som i dag er formand i Sydbank, fortsat skal besidde den post for det samlede foretagende.

På pressemødet kom det også frem, at fusionen kommer til at koste arbejdspladser.

Det er dog først noget, Luscombe kan sætte et præcist antal på, når man har fået samtlige myndighedsgodkendelser.

Foruden nedlæggelser af stillinger vil der også blive skåret i antallet af selvstændige filialer. Der er nemlig overlap i forskellige egne af landet, hvor det giver mening at slå afdelinger sammen.

I dag har de tre banker tilsammen omkring 140 afdelinger.

Honduras’ tidligere præsident Juan Orlando Hernández, som sidste år blev idømt 45 års fængsel for medvirken til narkosmugling, er blevet løsladt fra et amerikansk fængsel.

Det oplyser USA’s fængselsvæsen til nyhedsbureauet AP.

Løsladelsen sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, fredag besluttede at benåde Hernández.

Trump begrundede benådningen med, at Hernández er blevet behandlet “uretfærdigt”, men uddybede ikke, hvori uretfærdigheden bestod.

Siden har han sagt, at Hernández blev offer for en falsk anklage rejst af tidligere præsident Joe Bidens administration.

Hernández afsonede sin straf i et fængsel i byen Hazelton i West Virginia.

Ifølge hans hustru, Ana García de Hernández, blev han løsladt mandag.

– Efter næsten fire års smerte, venten og svære udfordringer blev min mand, Juan Orlando Hernández, en fri mand igen takket være den præsidentielle benådning, som præsident Donald Trump gav ham, skriver hun på X.

Hernández blev i marts sidste år ved en domstol i New York kendt skyldig i at have taget imod millioner af dollar i bestikkelse for at beskytte kokainforsendelser med kurs mod USA.

Overordnet blev han dømt for at have medvirket til at smugle cirka 400 ton kokain ind i USA.

I løbet af retssagen beskyldte anklagerne desuden Hernández for at bruge narkopenge til at bestikke embedsmænd og manipulere valgresultatet ved Honduras’ præsidentvalg i 2013 og 2017.

Hernández nægtede sig skyldig.

Benådningen af den narkodømte Hernández har fundet sted, samtidig med at USA med Donald Trump i spidsen har iværksat en militær indsats mod narkosmuglere i Latinamerika.

En række formodede smuglerskibe er blevet angrebet af amerikansk militær fra luften, og mindst 80 personer er blevet dræbt.

Ét af skibene blev angrebet ikke bare én, men to gange, efter at det stod klart, at der var overlevende efter det første angreb.

Dobbeltangrebet har fået både eksperter og medlemmer af Kongressen til at rejse spørgsmål om, hvorvidt USA’s militær i den forbindelse har overtrådt Genèvekonventionen, som siger, at man ikke må angribe sårede.

Næsten alle børn og unge i alderen 8 til 25 år er til stede på mindst ét socialt medie.

Langt størstedelen har dog profiler på mere end den ene platform – i gennemsnit har de nemlig profiler på seks platforme.

Det viser en ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der konkret viser, at over 98 procent af børn og unge er på sociale medier.

Der er dog forskelle på tværs af alder, hvor de ældste er til stede på flest forskellige sociale platforme, mens de yngste ligger i den anden ende.

Børn mellem 8 og 12 år har i gennemsnit profiler på to sociale medier, mens de 13-17-årige har profiler på seks medier, og de unge mellem 18 og 25 år i gennemsnit har profiler på otte medier.

TikTok er det sociale medie, der tager mest af de unges tid, viser undersøgelsen.

Her bruger børn og unge i gennemsnit næsten to timer dagligt.

Undersøgelsen viser et “relativt højt forbrug”, der centrerer sig på få sociale medier. Det mener Andreas Maaløe, forbrugeradfærdsekspert hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

– Den sværeste ting at lave om på er vaner. Her er der tale om et forbrug, som er ekstremt vanedrevet. De sociale medier er altid med os i lommerne og er altid tilgængelige, siger Andreas Maaløe, der har været med til at udarbejde undersøgelsen.

YouTube er dog den mest udbredte platform på tværs af aldersgrupper blandt børn og unge, mens Snapchat er mest udbredt i teenageårene.

I undersøgelsen er de 3445 deltagende børn og unge blevet spurgt ind til deres holdning til deres eget tidsforbrug på sociale medier.

Overordnet set mener de fleste børn og unge, at deres forbrug er passende.

Men oplevelsen af at bruge for meget tid på sociale medier fylder dog hos de ældre deltagere.

42 procent af de 18- til 25-årige svarer i undersøgelsen, at de oplever, at deres forbrug af sociale medier er “for meget”.

Netop det svar hæfter Andreas Maaløe sig særligt ved.

– Der er tale om et marked, hvor de unge godt selv er klar over, at det er svært at finde en passende balance mellem forbruget af sociale medier og andre ting i deres liv. Men de har måske få redskaber til at hjælpe med at regulere det, siger forbrugeradfærdseksperten.

Den gruppe af børn og unge, der mener, at de bruger for meget tid på sociale medier, har et gennemsnitligt forbrug på tre timer og seks minutter om dagen.

Tidligere i år offentliggjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et adfærdseksperiment med 269 unge i alderen 13 til 17 år.

Det viste, at små digitale benspænd på mobilen fra en installeret app kan give de unge større kontrol over deres tid på sociale medier.

Det var blandt andet benspænd i form af seks sekunders ventetid med en animation, der blokerede, før et medie kunne åbnes.

Benspænd fra en app gjorde, at de unge var 38 procent mindre på sociale medier om aftenen. Det gav dem næsten 16 minutters ekstra søvn.