Seneste nyheder

Mindst 19 mennesker har mistet livet, og 16 mennesker er blevet kvæstet i byen Fez i Marokko, hvor to bygninger er kollapset.

Det oplyser det statslige nyhedsbureau MAP onsdag.

Blandt de 16 kvæstede meldes om varierende grader af skader. En redningsaktion er i gang for personer, der kan være begravet under murbrokker.

I september var der i Marokko protester over dårlige leveforhold, fattigdom og kvaliteten af landets offentlige tjenester.

Der bor over en million mennesker i Fez, som ligger i den nordlige del af Marokko.

USA’s præsident, Donald Trump, ser tilbage på et møde i 2018, hvor han talte om migranter fra “shithole countries” – frit oversat “lortelande”.

Præsidenten vil hellere tage imod folk fra skandinaviske lande, for eksempel Danmark, og det var det, han gav udtryk for på det i dag berømte møde.

Det forklarer Trump på et vælgermøde i Pennsylvania natten til onsdag dansk tid.

– Vi havde et møde, og jeg sagde: Hvorfor er det, vi kun tager folk ind fra lortelande? Hvorfor kan vi ikke få nogle folk fra Norge, Sverige? Bare nogle få. Lad os få et par fra Danmark. Har I noget imod at sende et par?, siger præsidenten.

Episoden i 2018 fra Trumps første præsidentperiode vakte opsigt verden over.

Flere kongresmedlemmer fortalte dengang, at de havde været med på et møde, hvor Trump brugte udtrykket “lortelande” om Haiti og flere afrikanske lande.

En lang række afrikanske lande krævede en undskyldning fra Trump.

Præsidenten benægtede ikke direkte at have brugt vendingen “shithole countries”, men forsøgte dog at nedtone striden.

Han skrev blandt andet på det daværende Twitter – nu X – at sprogbrugen på mødet havde været “hård”, men også at “det ikke var det sprog, der blev anvendt”.

På vælgermødet i Pennsylvania angriber han på ny flere lande, som USA modtager migranter fra.

– Vi tager altid imod folk fra Somalia. Steder, som er en katastrofe, ikke? Snavsede, beskidte, ulækre, plaget af kriminalitet. Det eneste, som de er gode til, er at gå efter skibe, siger Donald Trump med henvisning til problemer med pirateri.

Siden Donald Trump blev USA’s præsident i januar, har han forsøgt at mindske immigrationen til USA. På det seneste har han skruet op for retorikken og er også kommet med yderligere tiltag.

For nylig blev det meldt ud, at USA vil udvide antallet af lande, der er omfattet af et rejseforbud, fra 19 til over 30.

Og vælgermødet er langtfra første gang, at Trump langer ud efter Somalia.

– Der er en grund til, at deres land ikke er godt. Deres land stinker, og vi vil ikke have dem i vores land, sagde præsidenten under et kabinetsmøde for nylig.

Snart er det muligt at blive ejer af en ægte rød postkasse.

Når året rinder ud, har PostNord uddelt sit sidste brev i Danmark. I den anledning skal de velkendte røde postkasser have nyt liv.

Derfor benytter PostNord lejligheden til i december at donere 1000 postkasser til Danmarks Indsamling.

Det skriver PostNord i en pressemeddelelse.

For 2000 kroner kan man købe en brugt postkasse med få synlige spor. Der er en rabat at hente på 500 kroner, hvis man er til en postkasse med lidt mere synlig historik.

– Vi ved, at den røde postkasse har en særlig betydning for mange i Danmark, siger den administrerende direktør i PostNord, Kim Pedersen, i pressemeddelelsen og tilføjer:

– Derfor har det været vigtigt for os at sikre, at de røde postkasser får et nyt liv, når de pensioneres.

Postkasserne bliver sat til salg 15. december, og pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, der kulminerer med et indsamlingsshow på DR den 31. januar.

Yderligere 200 postkasser sættes på auktion i januar. Her er der blandt andet tale om postkasser, der har hængt på udvalgte lokationer i Danmark – eksempelvis Københavns Hovedbanegård.

Nogle af de 200 postkasser vil være udsmykket af en række danske kunstnere.

De postkasser, der sættes på auktion i januar, vurderes til at få en større værdi end de 1500 kroner og 2000 kroner. Disse penge bliver også doneret til Danmarks Indsamling.

De danske postkasser blev introduceret af postvæsnet sammen med frimærket i 1851. Dengang havde postkasserne forskellige farver.

13 postkasser blev sat op i den danske hovedstad, hvorefter de blev en del af gadebilledet i hele landet.

I 1876 begyndte postkasserne at ligne dem, vi kender fra i dag.

Fra nytår er det distributionsselskabet Dao, som overtager brevomdelingen i Danmark.

Dao har i en periode været i gang med opsætningen af 1500 af deres egne røde postkasser, som kan findes i de såkaldte Daoshops.

Forbrugerpriserne steg i samme takt i november, som de gjorde i måneden forinden.

Danmarks Statistik har opgjort inflationen i november til 2,1 procent på årsbasis, og det er præcis samme stigningstakt som i oktober.

Højere huslejepriser var med til at trække forbrugerprisindekset op, men lavere fødevarepriserne trak den anden vej.

Og selv om fødevarepriserne fortsat er steget med 3,5 procent på årsbasis, er der ifølge privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank grund til at glæde sig over, at de nu er faldet fire måneder i træk.

– Det er noget, der betyder enormt meget for danskernes opfattelse af inflationen.

– Det er klart de priser, vi konfronteres med oftest, og vi laver dagligt justeringer til vores indkøbsvaner for at tage højde for prisudviklingen i vores budget. Derfor kan de faldende fødevarepriser også bidrage til et bedre humør herhjemme, skriver hun i en kommentar.

Smør var hele 13,1 procent billigere i november end i oktober, mens priserne på oksekød faldt med 4,3 procent hen over måneden.

Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit, minder samtidig om, at der er udsigt til et markant fald i inflationen i det nye år.

– I Nykredit venter vi ikke de store ændringer i inflationen i december, men januar bliver til gengæld særligt interessant på grund af de markante afgiftslettelser i finansloven.

– De vil formentlig tage op imod ét procentpoint ud af inflationen. Samtidig ventes det underliggende inflationspres at være nogenlunde det samme, så der er udsigt til markant fald ved årsskiftet, siger han.

Kerneinflationen har udviklet sig fladt hen over den seneste måned. Den lyder fortsat på 2,3 procent.

Kerneinflationen medregner ikke priser på energi og fødevarer, fordi de har tendens til at svinge meget i pris og derfor kan forstyrre billedet af prisudviklingen.

Inflationen i Danmark toppede i slutningen af 2022, men har det seneste års tid ligget ret stabilt omkring to procent, hvilket også ligger i tråd med Den Europæiske Centralbanks målsætning.

Sæd fra en dansk donor, der gemmer på en mutation i genet TP53, har ført til mindst 197 børn på verdensplan.

Det viser dokumenter fra sundhedsmyndighederne i en række lande, som DR har fået adgang til.

Mutationen øger risikoen for kræft hos de børn, der arver den.

Ifølge mediet har det danske selskab European Sperm Bank solgt sæden til 67 klinikker fordelt i 14 lande i en periode fra 2006-2022.

Sædbanken opdagede mutationen i donorens sæd for to år siden, hvorefter man blokerede brugen af den.

Det viser en aktindsigt hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som DR har fået.

Den danske donor er selv rask. Han vidste ifølge DR ikke noget om mutationen.

På klinikker i Danmark er 99 børn kommet til verden ved hjælp af sæden, og cirka halvdelen af disse børn er danske, oplyser styrelsen.

I Danmark er der indført en grænse på 12 familier per donor. I Europa findes der ikke en fælles øvre grænse.

Det siger Jakob Wested, lektor i innovationsret indenfor biovidenskab ved Københavns Universitet, til DR.

European Sperm Bank har ikke ønsket at stille op til interview med mediet.

I et skriftligt svar lyder det, at selskabet “desværre har konstateret, at grænserne for, hvor mange familier en donor må bruges til, er blevet overskredet”

– Dette blandt andet på grund af mangelfuld indrapportering fra klinikkerne, ikke-robuste systemer og fertilitetsturisme. Det er vi i dialog med myndighederne i Danmark og Belgien om, skriver sædbanken til DR.

Dokumenter viser, at sæden blandt andet er brugt til at gøre 38 kvinder i Belgien gravide. Det er der kommet 53 børn ud af, oplyser landets myndigheder.

I Belgien må klinikker maksimalt bruge sæd fra samme donor til seks kvinder.

DR har kortlagt salget af den danske donors sæd sammen med 13 andre public service-medier – herunder svenske SVT, norske NRK og britiske BBC.

Oppositionsleder i Venezuela María Corina Machado, som er blevet tildelt Nobels fredspris, kommer ikke til at deltage i ceremonien onsdag, hvor prisen officielt bliver overrakt.

Det siger direktøren for Nobelinstituttet, Kristian Harpviken, til NRK.

– Det er desværre sådan, at hun ikke er i Norge nu, og hun kommer ikke til at stå på scenen på Oslo Rådhus klokken 13 i dag, siger Harpviken til det norske medie.

I stedet vil Machados datter modtage prisen, oplyser direktøren. Hun vil også holde en tale, som moren har skrevet, skriver NRK.

Der var i første omgang planlagt et pressemøde med modtageren af Nobels fredspris tirsdag eftermiddag, men det blev aflyst med kort varsel.

María Corina Machado er kendt som en af de store politiske rivaler og kritikere af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, i hjemlandet.

Hun leder oppositionen, men blev nægtet at stille op som kandidat ved præsidentvalget i 2024, hvor Maduro vandt.

Støtten til Ukraine er på det laveste niveau siden Ruslands invasion i 2022.

Det viser tal fra det tyske økonomiske forskningsinstitut Kiel Institute, der med sit værktøj Ukraine Support Tracker følger støtten til Ukraine fra verdens lande.

– Hvis dette lave tempo fortsætter, bliver 2025 året med det laveste niveau af nye bistandstilsagn til Ukraine siden fuldskalainvasionen i 2022, siger professor Christoph Trebesch, der leder arbejdet med Ukraine Support Tracker.

Siden krigen i Ukraine brød ud i februar 2022, har instituttet fulgt pengestrømmene til Ukraine. Den seneste opdatering dækker frem til og med 31. oktober.

De nye tal viser, at den samlede støtte i september og oktober næsten blev halveret sammenlignet med samme periode sidste år.

I alt gav de europæiske lande 4,2 milliarder euro – godt 31 milliarder kroner – i militærhjælp til Ukraine. Det er alt for lidt til at opveje den manglende amerikanske støtte, lyder det fra forskerne fra Kiel Institute.

I marts meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at militærhjælpen til Ukraine skulle stoppes. Det skete kort efter det famøse skænderi med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus.

I løbet af de første måneder lykkedes det Europa i nogen grad at kompensere for den manglende amerikanske støtte, men siden juli er støtten faldet markant, oplyser forskningsinstituttet.

Støtten til Ukraine ser igen ud til at blive et hovedtema på det kommende EU-topmøde.

Når EU’s stats- og regeringschefer mødes i næste uge, ventes der hårde forhandlinger om, hvorvidt indefrosne russiske midler skal bruges til at finansiere et stort lån til Ukraine.

Samtidig er der uenighed blandt de europæiske lande, når det gælder størrelsen af den støtte, der gives til Ukraine.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien har øget støtten markant, men lande som Spanien og Italien bidrager med meget lidt.

De nordiske lande giver mest til Ukraine, når støtten måles i forhold til bruttonationalproduktet. Sverige ligger i top, Danmark er nummer to, og Norge på en tredjeplads.

NTB

Underhuset i Brasilien har tidligt onsdag lokal tid godkendt et lovforslag, der kan ende med at reducere straffen for den tidligere præsident Jair Bolsonaro markant.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Bolsonaro afsoner i øjeblikket 27 års fængsel for uden held at have planlagt et kup i landet.

Hvis lovforslaget også vedtages i overhuset, kan den 70-årige højrenationalistiske leder, som har siddet fængslet siden slutningen af november, få sin straf reduceret til lidt over to år, skriver AFP.

Der brød kaotiske scener ud i Brasiliens kongres tirsdag, da et medlem af parlamentet forstyrrede bestræbelserne på at stemme om lovforslaget.

Politikeren, der hedder Glauber Braga, blev fjernet fra parlamentet af politibetjente, efter at han havde besat talerstolen og fordømt det, han betegnede som en kupoffensiv. Det viser optagelser vist på lokal-tv ifølge AFP.

Braga er allieret med Brasiliens nuværende præsident Lula, der modsat den højreorienterede Bolsonaro befinder sig på venstrefløjen.

Efter postyret blev udsendelsen afbrudt, journalister blev fjernet fra plenarsalen, og debatten blev først genoptaget, efter at roen var genetableret.

I sidste måned påbegyndte Bolsonaro afsoningen af sin dom. Han er dømt for at have planlagt et mislykket kup mod sin efterfølger, præsident Luiz Inacio Lula da Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod Bolsonaro.

Bolsonaros tilhængere i det konservative flertal i kongressen har i månedsvis overvejet, hvad man kan gøre for at skåne Bolsonaro, heriblandt en mulig benådning.

Dén mulighed blev dog droppet efter demonstrationer landet over, skriver AFP.

Bolsonaro har via sine advokater anmodet landets højesteret om at blive flyttet fra fængslet til et hospital for at få foretaget det, der omtales som kirurgiske indgreb.

Det viser dokumenter, som Reuters og AFP har set.

70-årige Bolsonaro har desuden anmodet om, at han kan få lov til at afsone sin 27 år lange fængselsstraf i husarrest på grund af det, der betegnes som humanitære årsager. Blandt årsagerne er et skrøbeligt helbred.

Hundredtusindvis af mennesker er blevet evakueret i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja efter de seneste sammenstød mellem de to lande.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Thailands myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet, at omkring 400.000 thailændere er blevet evakueret på tværs af syv provinser.

– Der har været behov for masseevakuering af civile på grund af det, som vi vurderede som en overhængende trussel mod deres sikkerhed, siger Surasant Kongsiri, talsperson for Thailands forsvarsministerium, ifølge AFP.

På Cambodjas side af grænsestriden er flere end 100.000 cambodjanere blevet fragtet i sikkerhed i fem provinser, oplyser landets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet.

Kampene mellem Thailand og Cambodja fortsætter onsdag på tredje dag. Flere personer er blevet dræbt på begge sider af konflikten, lyder det.

Både Thailand og Cambodja har beskyldt hinanden for at være ansvarlige for brud på den aftale om en våbenhvile, der i oktober blev underskrevet af Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

Begge parter har således beskyldt hinanden for at have genoptaget konflikten, og Thailand har blandt andet udført luftangreb og indsat kampvogne mod nabolandet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han har planer om at gribe ind for at få stoppet kampene mellem Thailand og Cambodja.

– I morgen (onsdag, red.) bliver jeg nødt til at foretage et telefonopkald, sagde Trump tirsdag aften lokal tid under en tale til sine tilhængere i den amerikanske delstat Pennsylvania, skriver nyhedsbureauet dpa.

Han siger desuden, at kun få andre kan foretage et telefonopkald og stoppe en krig mellem de to lande.

I juli blev omkring 300.000 personer på begge sider af landenes grænser fordrevet fra deres hjem, skriver AFP. Det skete under fem dages dødelige kampe, som stod på, indtil våbenhvilen trådte i kraft.

For første gang i knap 30 år har storbyen Miami i den amerikanske delstat Florida fået en demokratisk borgmester.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Eileen Higgins vandt over republikaneren Emilio Gonzalez, der var støttet af USA’s præsident, Donald Trump.

Florida er normalt en højborg for Republikanerne, og derfor ses borgmestervalget i Miami som en vigtig test af vælgerstemningen forud for midtvejsvalget næste år.

De amerikanske medier CNN og Associated Press (AP) udråbte Higgins som vinder, en time efter at valgstederne var lukket, da resultaterne viste, at hun førte med 18 procentpoint.

61-årige Higgins har tidligere været kommissær i amtet Miami-Dade. Størstedelen af amtets latinamerikanske indbyggere, der tidligere har stemt mod venstre, gav deres stemme til Trump ved præsidentvalget sidste år.

Sidste gang, en demokrat vandt borgmestervalget i byen, var i 1997. Her blev Xavier Suarez, der er far til Miamis afgående republikanske borgmester, Francis Xavier Suarez, valgt.

Higgins’ sejr bidrager til det momentum, som Demokraterne fik ved en række valgsejre i sidste måned.

I en udtalelse, der er lagt ud på Higgins’ Facebook-konto, nævner hun ikke den nationale betydning af hendes sejr.

– I aften har Miamis folk skrevet historie. Sammen har vi lagt år med kaos og korruption bag os og åbnet døren til en ny æra for vores by, skriver hun.

I første runde af borgmestervalget den 4. november i år fik Higgins 36 procent af stemmerne i et tætpakket felt af kandidater.

Hun tog dermed en komfortabel sejr, men manglede det nødvendige flertal for at vinde. Gonzalez blev nummer to med 18 procent.

Det kan være svært at udlede nationale eller delstatslige politiske tendenser fra lokale valg.

Sidste år blev demokraten Daniella Levine Cava genvalgt som borgmester i Miami-Dade, selv om Trump vandt amtet under præsidentvalget sidste år.

Størstedelen af Miamis 487.000 indbyggere er af latinamerikansk afstamning.

Reuters

Techgiganten Meta siger, at Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år sender de mindreårige i armene på platforme med lavere sikkerhed.

Det sker i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag dansk tid.

Ifølge Meta, som er selskabet bag blandt andet Facebook og Instagram, betyder forbuddet, at de unge i stedet søger mod platforme, hvor der er mindre regulering.

– Vi har gentagne gange rejst bekymring for, at den her dårligt udarbejdede lov kan skubbe teenagere over på mindre regulerede platforme eller apps. Vi ser nu, at de bekymringer bliver til virkelighed, lyder det i udtalelsen.

Onsdag lokal tid er forbuddet trådt i kraft i Australien. Det gælder mod sociale medier som Facebook og TikTok for børn under 16 år.

Der er tale om det første forbud af sin slags i verden.

Ifølge AFP har man efterfølgende kunnet se en markant stigning i antallet af downloads af mindre kendte apps til beskedudveksling og billeddeling.

Det gælder blandt andet apps som Lemon8 og yope, som for nuværende ikke er omfattet af forbuddet.

EU-Ministerrådet og repræsentanter for EU-Parlamentet har landet en foreløbig aftale om et bindende klimamål, der skal reducere udledning af drivhusgasser med 90 procent inden 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det skriver EU-Ministerrådet i en pressemeddelelse.

– I dag har Europa samlet sig om en tydelig retning for klimapolitikken, baseret på videnskab og med beskyttelse af vores sikkerhed og konkurrenceevne, siger Lars Aagaard (M), der er Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, i pressemeddelelsen.

– Aftalen mellem Rådet (EU-Ministerrådet, red.) og EU-Parlamentet om et mål for 2040 er afgørende, og jeg er virkelig stolt af det, vi har opnået sammen, tilføjer han.

Danmark har formandskabet for EU-Ministerrådet indtil slutningen af året.

Aftalen er et afgørende skridt mod EU’s langsigtede mål om at blive klimaneutral i 2050.

Størstedelen af reduktionerne skal ske i EU, men fem procent kan dækkes af CO2-kreditter, lyder det i pressemeddelelsen.

Handel med CO2-kreditter er en kontroversiel størrelse, hvor lande og virksomheder kan købe sig til reduktioner andre steder.

EU-Parlamentet og EU-landene skal hver især give formel godkendelse, før ændringerne kan blive til lov. Det er normalt en formalitet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den europæiske klimalov, der blev vedtaget i 2021, udgør det juridiske grundlag for EU’s langsigtede klimapolitik i overensstemmelse med Parisaftalen.

Den fastsætter et bindende, økonomidækkende mål om klimaneutralitet i 2050 og et 2030-mål om at reducere nettoudledningerne med mindst 55 procent.

Klimaloven giver også mulighed for fastsættelse af et mellemfristet klimamål for 2040.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kalder på det sociale medie X den foreløbige aftale for “en pragmatisk og fleksibel plan for at gøre denne omstilling til vores konkurrencefordel”.

– Den politiske aftale om klimamålet for 2040 er gode nyheder. En måned efter COP30 (årets klimatopmøde, red.) forbinder Europa ord med handling, skriver hun.

Efter COP30, der fandt sted i Brasilien i november, lød det fra klimaminister Lars Aagaard, at EU var stærkt utilfreds med aftaleteksten.

Årsagen var, at de arabiske lande, Indien, Kina og Rusland stemte hårdt imod at vedtage en vej væk fra fossile brændstoffer.

– Det var ikke nogen nem beslutning for EU. Vi har det meget svært med den her aftale, sagde Lars Aagaard efter forhandlingerne, der varede 36 timer.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, og landets regering vil arbejde for, at restaurationsbranchen i Norge kan holde folkefest til ud på natten under næste års VM i fodbold.

Det siger statsministeren til det norske medie NRK.

USA er sammen med Canada og Mexico værter for slutrunden næste år, og flere af kampene kommer til at blive spillet uden for de norske barers åbnings- og udskænkningstider.

Jonas Gahr Støre lover dog, at man vil undersøge mulighederne for at tilgodese de norske værtshuse.

– I Norge har vi tradition for at gå ud og se kampe sammen. Det, mener vi, at folk skal kunne gøre under en hel kamp, uden at det bliver afbrudt omkring pausen eller lidt inde i anden halvleg, siger statsministeren.

– Nu skal vi se på, hvad der er behov for, og lave regelændringer eller andet for at sikre, at det kan lade sig gøre.

Den norske statsminister bliver spurgt direkte til, hvorvidt hensynet til folkefesten vejer tungere end reglerne på området.

– Det synes jeg egentlig. Nu må vi bare lave tilpasninger, så vi kan se de her kampe sammen. Der er langt til USA, og der er ikke mange, der kommer derover, siger han.

Præcist hvordan reglerne skal tilpasses, står endnu ikke klart. Det har man ifølge statsministeren god tid til at finde ud af.

– Vi ved, at det her skal ske i juni og måske også i juli. Vi vil sørge for, at folk kan se kampene sammen i det fællesskab, som stederne, hvor man går ud, tilbyder.

Det norske fodboldlandshold er for første gang i 28 år med til en VM-slutrunde, hvor landet er havnet i en svær pulje med blandt andre Frankrig og Senegal.

Nordmændene er også havnet i gruppe med vinderen af den kontinentale playoff 2. Den sidste plads går enten til Bolivia, Surinam eller Irak.

Arbeiderpartiets parlamentariske leder, Tonje Brenna, kommer ifølge det norske nyhedsbureau NTB med det samme løfte som Støre.

– Selvfølgelig skal folk have lov til at se VM. Også på en bar. Også når kampene bliver spillet om natten. Hvis vi har regler, som forhindrer det, må vi løse det. Det lover Arbeiderpartiet, skriver hun på Facebook.

Ifølge NTB har også Fremskrittspartiet tidligere meddelt, at det går ind for at tilpasse de nuværende regler.

Det er i Norge landets kommuner, der bestemmer tidsrummene for, hvornår barer og restauranter må udskænke alkohol. De fleste steder er det ikke tilladt efter klokken 02 eller 03, skriver NRK.

Københavns Professionshøjskoles bestyrelse er enig med ledelsen om at samle læreruddannelserne på Campus Nyelandsvej på Frederiksberg og Campus Carlsberg på Vesterbro.

Det skriver Københavns Professionshøjskole i en pressemeddelelse.

Den sammenlagte uddannelse skal ligge på Vesterbro, og uddannelsesstedet på Frederiksberg står altså til at skulle lukke.

Der er tale om en principgodkendelse fra bestyrelsen. Det betyder, at bestyrelsen som udgangspunkt bakker op om indstillingen fra ledelsen, men at der først i januar bliver truffet en endelig afgørelse.

Forslaget fra ledelsen bunder i, at antallet af studerende på uddannelsen er faldet igennem en årrække, og at kapaciteten på uddannelsesstedet derfor slet ikke bliver udnyttet.

Ressourcerne skal hellere gå til undervisning end til at betale husleje i en halvtom bygning, mener ledelsen. Og det er bestyrelsesformand Jesper Fisker enig i, siger han tirsdag aften efter et møde i bestyrelsen.

– Vi har samlet set meget færre studerende nu, end vi havde for år tilbage, og derfor bliver vi også nødt til at reducere. Ressourcerne bruges bedst på undervisning frem for lokaler, siger han.

Det har mødt kritik fra studerende på læreruddannelsen på Nyelandsvej, at deres uddannelse skal flyttes til Vesterbro.

De fremhæver, at der et særligt studiemiljø på Frederiksberg, fordi Nyelandsvej udelukkende huser lærerstuderende.

Bestyrelsesformand Jesper Fisker kan godt forstå bekymringen, siger han.

– Det viser, at deres uddannelsessted betyder noget for dem. Det er rigtigt godt, og det er vigtigt, at man i en sammenlægning får det bedste med fra begge steder. Det tror jeg godt kan lade sig gøre, men det kræver, at vi gør det sammen, siger han.

Jesper Fisker understreger, at det er en foreløbig beslutning, som bestyrelsen har truffet tirsdag.

Bestyrelsen har valgt at udskyde den endelige afgørelse til den 12. januar. I indstillingen fra ledelsen var der lagt op til, at det skulle ske den 17. december.

Med en længere periode er der tid til, at man kan undersøge de alternative forslag, der måtte komme, siger Jesper Fisker.

– Der har været et ønske fra flere i debatten om at få noget mere tid til at tænke på nogle anderledes løsninger. Derfor forlænger vi tidsfristen.

De studerende på Københavns Professionshøjskole ser bestyrelsens beslutning som en sejr. Det siger lærerstuderende Asger Kjær Sørensen, der repræsenterer de studerende, i en pressemeddelelse.

– Vi har helt fra start sagt, at det her har været en forhastet proces, og derfor er vi glade for, at bestyrelsen har valgt at udskyde den endelige beslutning. Vi kæmper videre for at bevare vores læreruddannelse, siger han.

Styrker fra oprørsgruppen M23 i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har sent tirsdag indtaget byen Uvira i den østlige del af landet.

Det melder flere unavngivne kilder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tusindvis af personer flygter på grund af fremrykningen over grænsen til nabolandet Burundi, lyder det videre.

Ifølge sikkerhedskilder og kilder i militæret trængte oprørsgruppens styrker ind i Uvira – en by der betragtes som strategisk vigtig – fra nord.

Det skete, efter at blandt andet USA har opfordret M23 til øjeblikkeligt at indstille dens offensiv, mens Rwanda blev opfordret til øjeblikkeligt at trække landets styrker ud af den østlige del af DR Congo.

Ifølge AFP blandede flere congolesiske soldater sig tirsdag med de civile, der flygtede til Burundi.

Den 4. december underskrev Rwanda og DR Congo en aftale, som blev forhandlet på plads af USA’s præsident, Donald Trump, og som havde til formål at afslutte konflikten.

Fra Trump har det lydt, at konflikten mellem de to afrikanske lande er en af otte konflikter, som han har formået at afslutte, siden han i januar blev genindsat i Det Hvide Hus.

En unavngiven kilde fra administrationen i Burundi siger til AFP, at han har registreret mere end 8000 personers ankomst til landet i løbet af de sidste to dage – og 30.000 i løbet af den seneste uge.

– De her congolesiske flygtninge har intet, vi har intet mad at give dem, intet af helbrede dem med, siger kilden.

En unavngiven kilde i FN’s flygtningeorganisation melder også, at 30.000 på en uge er flygtet til Burundi.

Den seneste fremrykning fra M23 kommer knap et år efter, at gruppen tog kontrol over Goma og Bukavu i den ressourcerige del af DR Congo.

Til AFP beskriver flere lokale i Uvira, at befolkningen er præget af en tiltagende panik. Byen har flere hundredtusinder indbyggere.

– Tre bomber er lige eksploderet i bjergene. Det er hver mand for sig selv, siger en unavngiven indbygger til nyhedsbureauet.

Ukraine og dets europæiske allierede vil snart præsentere en ny version af udspillet til en fredsplan, der skal afslutte krigen med Rusland.

Sådan lyder det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på det sociale medie X.

– Vi arbejder meget aktivt på alle dele af de mulige skridt mod at afslutte krigen. De ukrainske og europæiske komponenter er nu mere udviklede, og vi er klar til at præsentere dem for vores partnere i USA, skriver præsidenten.

Ukraine er under pres fra USA for at sikre en hurtig fredsaftale. Landet har dog udtrykt modstand mod dele af planen, som blev præsenteret i november, og som fra flere sider er blevet beskrevet som fordelagtig for Rusland.

Ukraine forsøger samtidig at få stærke sikkerhedsgarantier fra landets allierede i tilfælde af, at Rusland angriber igen i fremtiden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Zelenskyj besøgte mandag aften Storbritannien, hvor han holdt møde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

– I den nærmeste fremtid vil vi være klar til at sende de forbedrede dokumenter til USA. Ære til Ukraine, skriver Zelenskyj.

Den ukrainske præsident uddyber ikke umiddelbart, hvornår han forventer, at Ukraine vil præsentere den nye version af udkastet til USA.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har blandt andet krævet, at Ukraine skal afgive hele Donbas-regionen til gengæld for en afslutning på krigen. Det krav har Zelenskyj flere gange afvist.

I et interview med mediet Politico mandag udtalte USA’s præsident, Donald Trump, sig om sagen. Her lød det, at Rusland ifølge ham har kortene på hånden.

– De (Rusland, red.) er meget større. De er på den måde meget stærkere, lød det.

Trump har tidligere efterlyst et svar fra Zelenskyj vedrørende fredsplanen, som består af 28 punkter.

Til Politico lød det fra amerikanske præsident mandag, at Zelenskyj er nødt til at “komme i gang” og “begynde at acceptere tingene”.

For første gang er USA listet som en negativ del af trusselbilledet mod Danmark.

Det skriver Berlingske, dagen før Forsvarets Efterretningstjenestes årlige trusselvurderingsrapport offentliggøres.

Ifølge Thomas Ahrenkiel, der er chef i efterretningstjenesten, ser mindre lande ind i en verden “med mere junglelov end regelbaseret verdensorden”.

– Vi ser nu, at de tre store militærmagter, USA, Rusland og Kina, på hver deres måde ikke bakker op om den verdensorden, siger han til avisen.

I rapporten lyder det, at USA nu bruger “sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere”.

Ahrenkiel kalder over for Berlingske det nuværende trusselsbillede for “mere alvorligt end på noget tidspunkt siden afslutningen af Den Kolde Krig”.

Foruden USA nævnes Rusland og Kina også som udfordringer for Danmarks sikkerhed.

Men selv om USA er oplistet sammen med Rusland og Kina, understreger Ahrenkiel, at USA stadig er Danmarks stærkeste allierede og “ultimativt garanten for Europas sikkerhed”.

– Når USA så ændrer tilgang til verden, så skaber det usikkerhed. Det er den usikkerhed, vi peger på i forhold til USA’s fremtidige engagement i Europas sikkerhed, siger han til Berlingske.

Tidligere tirsdag kaldte Trump i et interview med Politico europæiske ledere for “svage”.

– Jeg synes, at de er svage. Men jeg tror også, at de ønsker at være meget politisk korrekte, sagde han.

Lederne ved ikke, hvad de vil, hævdede Trump.

USA’s nye sikkerhedsstrategi blev desuden fremlagt i sidste uge. Den vakte opsigt ved at beskrive et Europa i så stor en nedtur, at det ifølge USA må og skal skifte kurs.

Europa er ifølge strategien et sted, hvor ytringsfriheden og den politiske frihed er under pres, hvor folk har mistet deres “nationale identitet og selvtillid”, og hvor manglende politisk handling over for migration skaber splid.

Trods de mange kritikpunkter anser USA fortsat Europa for at være allieret, lød det dog.

Medmindre hun lover at gå efter en rød regering, vil Enhedslisten hverken pege på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger eller statsminister, siger partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, til DR og Politiken.

– Som brikkerne står nu, kan vi i Enhedslisten for første gang nogensinde ikke pege på Mette Frederiksen – eller den socialdemokratiske formand – som forhandlingsleder efter et valg, siger Pelle Dragsted til Politiken.

Han siger, at den eneste mulighed, Mette Frederiksen har for at genvinde partiets støtte, er, hvis hun umisforståeligt går efter at danne en regering med rød blok.

– Vi kan kun pege på en forhandlingsleder, som ønsker en rød regering og vil føre rød politik, siger Pelle Dragsted til DR.

Til Politiken siger Dragsted, at han ønsker at garantere vælgerne, at en stemme på Enhedslisten vil blive brugt til at danne rød regering med vægt på velfærd, ulighedsbekæmpelse og ambitiøs klimapolitik frem for skattelettelser.

Enhedslisten har peget på den socialdemokratiske formand som statsminister, lige siden partiet første gang kom i Folketinget i 1994.

Mette Frederiksen har endnu ikke gjort klart, om hun vil gå til valg med ønske om en bred regering, der inkluderer blå partier, eller om hun vil gå efter en regering baseret på røde mandater.

Enhedslisten har endnu ikke endeligt afgjort, hvem partiet vil pege på efter en valg, men en mulighed er SF-formand Pia Olsen Dyhr.

– Jeg synes, hun ville være en god forhandlingsleder, siger Pelle Dragsted til DR.

Overfor Politiken uddyber han:

– Jeg synes, at Pia Olsen Dyhr ville være en rigtig god statsminister. Jeg har stor tillid til hende. Hun har stor opbakning i befolkningen. SF og Enhedslisten har selvfølgelig en meget stor politisk fællesmængde. Vi vil kunne støtte Pia Olsen Dyhr ikke alene som forhandlingsleder, men også som statsminister, siger Pelle Dragsted.

Da seneste folketingsvalg blev udskrevet i 2022, sagde Mette Frederiksen, at hun ville gå efter at danne en midterregering.

Alligevel pegede Enhedslisten på hende som kongelig undersøger. Det vil Pelle Dragsted og hans parti ikke gentage.

Socialdemokraternes politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen siger til Politiken, at Socialdemokratiet ikke regner Enhedslistens mandater for givne støtter.

Han opfordrer Enhedslisten til at overveje, hvem der bedst kan sikre velfærden:

– Hvis man vil have et stærkt velfærdssamfund, så skal man have et stærkt Socialdemokrati. Derfor vil jeg altid opfordre til, at man peger på den socialdemokratiske statsministerkandidat, i dette tilfælde Mette Frederiksen, siger han til avisen.

Der kan blive afholdt valg i Ukraine inden for 60 til 90 dage, hvis sikkerheden kan garanteres.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag, skriver Reuters.

Zelenskyj beder samtidig USA og europæiske allierede om hjælp til at sikre et eventuelt valg.

Præsidenten tilføjer desuden, at han vil bede landets parlament om at forberede den lovgivning, der skal til for at gøre det muligt at afholde et valg, mens landet er i krig.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere anklaget det ukrainske lederskab for at være “illegitimt”, fordi der ikke har været afholdt valg under krigen.

I slutningen af september sagde Zelenskyj i et interview med mediet Axios, at han er klar til at forlade præsidentposten, hvis der bliver fred i Ukraine.

Han lovede i samme ombæring, at han vil presse på, for at der bliver udskrevet valg i Ukraine, hvis der bliver indgået en aftale om en våbenhvile på flere måneder.

Meldingen fra Zelenskyj kommer på et tidspunkt, hvor USA har lagt pres på Ukraine med et udkast til en fredsplan, som blev præsenteret i november.

Den amerikanske fredsplan er ikke offentliggjort, men det er blevet omtalt, at den indeholdt et løfte om, at Rusland skulle have Donbas.

Rusland har længe krævet hele den ukrainske Donbas-region til gengæld for en afslutning på krigen, men det er et krav, som Ukraine og landets europæiske allierede hidtil ikke har kunnet acceptere.

Samtidig har USA’s præsident, Donald Trump, efterlyst et svar på udkastet fra Zelenskyj.

Den ukrainske præsident besøgte mandag aften Storbritannien, hvor han holdt møde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Efterfølgende fortalte Zelenskyj, at et revideret udkast til en fredsplan vil blive præsenteret for USA’s administration tirsdag. Planen består af 20 punkter.

Planen indeholder dog ingen afklaring på spørgsmålet om territorium.

Den svenske prinsesse Sofia har ved flere lejligheder mødt den nu afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det bekræfter det svenske kongehus over for mediet Dagens Nyheter.

– Prinsesse Sofia er blevet præsenteret for den pågældende mand ved et fåtal lejligheder omkring år 2005, skriver kongehusets kommunikationsafdeling til mediet.

Kongehuset svarer ikke på, hvor, hvordan eller hvorfor hun har mødt Epstein.

Prinsessen er gift med prins Carl Philip, der er kronprinsesse Victorias lillebror.

Nye offentliggjorte dokumenter vedrørende Epstein viser ifølge Dagens Nyheter en forbindelse til blandt andet den svenske finanskvinde Barbro Ehnbom.

Ehnbom satte den senere dømte sexforbryder i kontakt med unge svenske kvinder, og en mailkorrespondance mellem de to viser, at Ehnbom i december 2005 foreslog, at Epstein skulle mødes med Sofia.

Før den borgerligt fødte Sofia Hellquist blev gift med prins Carl Phillip og fik tildelt prinsesse-titlen, arbejdede hun blandt andet som model og var tidligere deltager i realityprogrammet “Paradise Hotel”.

Ifølge Dagens Nyheter boede hun efterfølgende en periode i New York i USA.