Seneste nyheder

20. oktober 2025

Universitet bygger lokaler til rumforskning for over en halv milliard

Aalborg Universitet (AAU) vil investere mere end en halv milliard kroner i nye faciliteter til forskning og uddannelse inden for rumteknologier.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse mandag morgen.

Byggeriet til 530 millioner kroner finansieres delvist af universitetet selv. Derudover smider Unilab Midler og Bygningsstyrelsen også penge i projektet.

– Det er en meget stor investering. Vi gør det for at sikre, at den rumteknologiske forskning i Danmark fortsætter med at være i verdensklasse, siger Per Michael Johansen, der er rektor ved Aalborg Universitet.

Projektet indebærer både opførelsen af det, der bliver kaldt Tech Lab, som er et nyt byggeri til 80 millioner kroner.

I Tech Lab skal der placeres værksteder, kontorer og laboratorier til forskere og studerende.

Derudover vil investeringen også gå til renovering og ombygning af eksisterende lokaler på universitetet.

Nybyggeriet ventes at stå klar i 2028, mens renoveringsarbejde forventes færdiggjort året efter.

Foruden rumforskning gøres der også plads til at arbejde med robotter og droner. Man vil blandt andet dedikere en gård til droneflyvning.

I meddelelsen skriver universitetet, at det for alvor tog hul på rumforskningen i 1990’erne.

Nogle år efter årtusindskiftet lykkedes det blandt andet for nogle studerende at sende en nanosatellit i kredsløb.

Siden dengang er flere virksomheder udsprunget af universitetet, lyder det.

– AAU arbejder tæt sammen med danske og internationale partnere og rumagenturer som ESA, siger rektor Per Michael Johansen.

– Og med klyngen af rumvirksomheder er Nordjylland på vej til at blive en europæisk hub for især nano- og mikrosatellitter. Det er den position, vi gerne vil styrke med det nye byggeri.

Mandag morgen er der ikke kun kommet rumnyt fra universitet, men også fra regeringen.

Den har annonceret, at den vil investere 2,7 milliarder kroner i rumområdet i perioden fra 2026 til 2029.

Investeringen er en del af et nyt forsknings- og innovationsudspil, som præsenteres inden længe.

Regn i alle mulige former præger våd efterårsuge

Hvis man skulle give den kommende uge en overskrift, ville en god én være “regn”.

Det vurderer vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mille Jensen.

– Der kommer regn i alle mulige former både i form af fronter, nedbør og byger, siger hun.

I løbet af mandagen kommer der efterhånden mest skyet vejr i hele landet, ud over på Bornholm.

– Resten af landet får efterhånden mest skyer, og efter skyer kommer regnen. I eftermiddag er vestjyderne de første, der vil opleve regn.

– Regnen vil så bevæge sig videre mod øst, og hen ad aftentid når det københavnerne. Bornholmerne får først regn at se tirsdag morgen, siger Mille Jensen.

Det bliver omkring 8 til 13 grader med let til frisk vind.

Dén opskrift fortsætter de to kommende dage, hvor især tirsdag byder på en del byger. Det bliver mellem 12 til 15 grader med jævn til hård vind.

Onsdag kommer der mere spredte byger, og temperaturerne ligger på omkring 14 grader.

Fra torsdag er der usikkerhed omkring vejret, siger Mille Jensen.

– Der kommer et lavtryk rigtig tæt på Danmark, og der er en smule usikkerhed om, hvilken bane lavtrykket vil tage. Men overordnet set forventer vi, at det bliver blæsende, og at der kommer regn i forbindelse med lavtrykket, siger hun.

Også fredag er det usikkert, hvad der kommer til at ske, siger meteorologen.

– Det ser ud, som om der kan komme en del vind til især den sydlige del af Danmark. Temperaturen falder så en smule til mellem 8 og 10 grader, siger hun.

Men den kommende uge byder dog ikke på kolde temperaturer om natten.

– Vi regner ikke med nattefrost det næste stykke tid. Der er en del varmere luft i forbindelse med den første front, der kommer ind første på ugen. Og så hænger vi i en lidt varmere luft.

– Det bliver faktisk forholdsvis lunt om natten – op til 8 grader og måske endda varmere mange af nætterne, siger Mille Jensen.

Hun har ét råd til dem, der skal ud i efterårsvejret i løbet af ugen:

– Man skal helt klart alliere sig med en form for regntøj. Hvis der ikke er regn, når man tager afsted, skal man i hvert fald have det med på cyklen eller med i tasken, så det er klar til at tage på, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trump: Våbenhvile mellem Israel og Hamas gælder fortsat

Våbenhvilen, der i forrige uge blev indgået mellem Hamas og Israel, er ifølge USA’s præsident, Donald Trump, stadig gældende.

Det siger Trump natten til mandag, da han af journalister i præsidentflyet Air Force One bliver spurgt til, om våbenhvile fortsat gælder.

– Ja, det er den, svarer han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen fra præsidenten kommer, efter at mindst 45 mennesker ifølge civilforsvaret i Gazastriben søndag blev meldt dræbt i en bølge af israelske angreb.

Tidligere på dagen hævdede det israelske militær (IDF), at to israelske soldater var blevet dræbt og tre andre såret under et angreb i byen Rafah, der ligger i den sydlige del af Gazastriben.

Hamas har afvist at stå bag angrebet.

Også Trump antyder natten til mandag, at ledelsen i Hamas ikke havde noget at gøre med angrebet. I stedet mener præsidenten, at oprørere i organisationen står bag, siger han ifølge AFP.

– Men uanset hvad vil det blive håndteret korrekt. Det vil blive håndteret hårdt og korrekt.

Både Israel og Hamas har beskyldt hinanden for at overtræde våbenhvilen, der trådte i kraft den 10. oktober, og som kom i stand efter pres fra Trump.

IDF oplyste søndag aften, at man vil genoptage våbenhvilen.

– I overensstemmelse med den politiske ledelses direktiv og efter en række betydelige angreb som svar på Hamas’ overtrædelser har IDF genoptaget håndhævelsen af våbenhvilen, meddelte militæret.

Flere israelske medier skrev søndag, at Israel har suspenderet nødhjælp til Gazastriben indtil videre. Det skal være sket på ordre fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Sent søndag lød det dog fra premierministeren, at hjælpen vil blive genoptaget, når Hamas stopper sit “massive bombardement”. Det skrev Jerusalem Post.

En anden unavngiven sikkerhedskilde i Israel siger til Reuters, at levering af nødhjælp genoptages mandag efter pres fra USA.

Bolivia vælger kristendemokrat og afslutter 20 år med socialisme

De bolivianske vælgere har søndag valgt Rodrigo Paz fra det kristendemokratiske PDC som landets næste præsident og har dermed bragt en afslutning på to årtier med en socialistisk regering.

Det oplyser landets valgmyndigheder, TSE, efter at 97 procent af stemmerne er optalt.

Paz har fået 54,5 procent af stemmerne, mens hans modstander, den højreorienterede og tidligere fungerende præsident Jorge “Tuto” Quiroga, har fået 45,4 procent.

Den 58-årige Paz, der er søn af en tidligere præsident, har lovet økonomiske reformer og en linje, som han kalder for “kapitalisme for alle” med decentralisering, lavere skatter og en stram finanspolitik.

Med mangel på både dollar og brændstof og en årlig inflation på over 20 procent vendte vælgerne allerede under første valgrunde i august ryggen til bevægelsen for socialisme (MAS), der er stiftet af den tidligere præsident Evo Morales.

MAS har været ved magten uafbrudt siden 2005, hvor Evo Morales blev valgt som den første præsident fra Bolivias oprindelige befolkning.

Præsidentkandidaten fra MAS fik blot 3,2 procent af stemmerne ved valget i august og var dermed ikke på valgkortet i anden valgrunde.

Bolivia befinder sig i den værste økonomiske krise i årtier, og lange køer ved benzinstationer ses dagligt.

Ifølge Verdensbanken står Paz over for en vanskelig opgave med at genoprette økonomien, der er i recession.

Han har lovet at bevare sociale programmer, samtidig med at økonomien stabiliseres, men økonomer påpeger, at de to ting næppe kan lade sig gøre samtidig.

Paz får dog ikke flertal i kongressen og bliver derfor nødt til at indgå kompromiser for at få lovgivning gennemført.

Næsten otte millioner bolivianere var stemmeberettigede, og der er tvungen stemmepligt i landet.

AFP

Ukrainsk droneangreb dræber to på russisk landbrugsvirksomhed

To personer er blevet dræbt under et ukrainsk luftangreb i den russiske grænseregion Belgorod.

Det melder regionens guvernør, Vjatjeslav Gladkov, natten til mandag på sociale medier, skriver nyhedsbureauet AFP.

– To civile blev dræbt i landsbyen Jasnyje Zori, da en drone kastede sprængstoffer over en landbrugsvirksomhed. Manden og kvinden døde øjeblikkeligt af deres skader, skriver Gladkov.

Yderligere en person meldes såret.

– En mand med en skade på benet efter fragmenter som følge af eksplosionen er ved at blive opereret, tilføjer guvernøren.

Rusland og Ukraine har begge beskyldt hinanden for at angribe civile i krigen, der er godt inde i sit fjerde år. Begge sider afviser dette.

Nattens angreb i Rusland sker, få dage efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødtes med USA’s præsident, Donald Trump, i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Her drøftede de to ledere, hvilke sikkerhedsgarantier USA kan tilbyde Ukraine.

Der har den seneste tid været snak om potentielt at sende de kraftfulde amerikanske Tomahawk-missiler til Ukraine.

Zelenskyj mener, at missilerne, der med en rækkevidde på op til 2500 kilometer kan ramme flere russiske storbyer, kan presse Putin til forhandlingsbordet.

Flere amerikanske medier har efter mødet citeret unavngivne kilder for at sige, at Trump under mødet sagde til Zelenskyj, at han ikke for nuværende har hensigt om at sende Tomahawk-missiler til Ukraine.

Rusland har de seneste dage øget angrebene på civil ukrainsk infrastruktur, skriver AFP. Angrebene har efterladt tusindvis af ukrainere uden varme og elektricitet, mens vinteren nærmer sig.

Også Ukraine har intensiveret sine angreb i de vestlige russiske grænseregioner og på russiske olie- og gasfaciliteter, skriver AFP.

To døde efter at transportfly er gledet af landingsbane i Hongkong

Et transportfly er gledet af landingsbanen i Hong Kong International Airport.

Det oplyser Hongkongs lufthavnsoperatør natten til mandag til nyhedsbureauet Reuters.

Flyet er endt i havet ved siden af landingsbanen, oplyser lufthavnsoperatøren videre.

Billeder fra lufthavnen viser tidligt mandag morgen lokal tid, at den bagerste del af flyet ligger delvist under havoverfladen, mens den forreste del befinder sig oven på sten nær landingsbanen. Flyets hale mangler.

Ifølge avisen South China Morning Post gled flyet af landingsbanen, efter at det under landing ramte et køretøj. Det fremgår ikke umiddelbart, hvilket køretøj der er tale om.

To personer har mistet livet som følge af ulykken. Der er tale om en mand på 30 år og en mand på 41 år, skriver AFP. Begge opholdt sig i det køretøj, som blev ramt af flyet.

Fire besætningsmedlemmer var om bord på flyet, da det gled af landingsbanen, oplyser lufthavnen i en udtalelse ifølge Reuters. De er alle fire blevet reddet ud af flyet.

Også en medarbejder på jorden skal være blevet reddet, mens en anden person er blevet meldt savnet.

Den omtalte landingsbane er desuden blevet midlertidigt lukket, fremgår det videre.

Ulykken skete omkring klokken 03.50 natten til mandag lokal tid – klokken 21.50 søndag aften dansk tid.

Flyet afgik tidligere på dagen fra en lufthavn i Dubai og har et flynummer fra flyselskabet Emirates, oplyser lufthavnen i Hongkong.

Der er tale om et transportfly af modellen Boeing 747, skriver flyhjemmesiden Flightradar24 i et opslag på det sociale medie X.

Her skriver flyhjemmesiden desuden, at flyet er ejet af det tyrkiske flyselskab AirACT, der leverer ekstra fragtkapacitet til større flyselskaber.

Hverken Emirates eller AirACT er natten til mandag vendt tilbage på henvendelser fra nyhedsbureauet Reuters.

Flytrafikken til og fra Hong Kong International Airport vil mandag ikke være påvirket af ulykken, lyder det ifølge Reuters fra luftfartsmyndighederne i Hongkong.

Nordkoreansk soldat krydser tæt bevogtet grænse til Sydkorea

En nordkoreansk soldat er blevet tilbageholdt i Sydkorea, efter at han søndag krydsede den tæt bevogtede landgrænse fra Nordkorea.

Det oplyser det sydkoreanske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vores militær har tilbageholdt en nordkoreansk soldat, der søndag krydsede den militære demarkationslinje (MDL) i det centrale frontområde, skriver Sydkoreas forsvarschef i en udtalelse.

Ifølge en talsperson for landets forsvarsministerium søgte soldaten mod Sydkorea for at undslippe militærtjeneste.

Landgrænsen er tæt bevogtet af militær fra begge sider, men det er før set, at nordkoreanske afhoppere sejler ud fra den nordkoreanske kyst og sejler ind i Sydkorea ad den vej.

Andre rejser først gennem nabolandet Kina og derefter videre til et tredjeland som for eksempel Thailand, før de når frem til Sydkorea, skriver AFP.

Det er generelt en sjældenhed, at nordkoreanere flygter fra Nordkorea direkte til Sydkorea. Rejsen regnes for enormt farlig. Grænseområdet er skovklædt, fyldt med landminer og stærkt bevogtet af soldater på begge sider.

Hong Min, der er senioranalytiker ved Sydkoreas Institut for Genforening, siger til AFP, at soldaten sandsynligvis har haft kendskab til grænseområdet, hvilket har hjulpet ham med at finde en vej gennem det stærkt minerede område.

– Den seneste krydsning af grænsen vil ikke blive taget godt imod i Nordkorea, fordi soldaten kan bidrage med oplysninger om landets troppebevægelser og operationer i grænseområder, tilføjer senioranalytikeren.

Nordkoreanske afhoppere bliver typisk overdraget til granskning ved den sydkoreanske efterretningstjeneste umiddelbart efter deres ankomst.

Sydkoreansk militær oplyser søndag, at myndighederne vil undersøge detaljerne for søndagens krydsning af grænsen nærmere.

Mere end 34.000 nordkoreanske statsborgere har siden 1950’erne taget flugten til Sydkorea. Det viser tal fra Sydkoreas forsvarsministerium.

Sidste år ankom 236 nordkoreanske statsborgere til Sydkorea. 88 procent af dem var kvinder.

Nordkorea og Sydkorea er stadig de facto i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

Mbappé udbygger vild målstime i Real Madrid-sejr

Den franske stjerne Kylian Mbappé er i pivgod målform for tiden.

Søndag aften blev han matchvinder for Real Madrid, der ellers længe kæmpede i forstaden mod Getafe. Ti minutter før tid dukkede angriberen op og sørgede for en 1-0-sejr til hovedstadsklubben.

Det var 11. kamp i træk på tværs af klub- og landshold, at Mbappé fik målnettet til at blafre. Sidst han forlod en fodboldbane uden at komme på tavlen, var 30. august.

I La Liga har franskmanden i sæsonen scoret ti mål i ni kampe, mens det i Champions League er blevet til fem fuldtræffere i to opgør.

Med sejren går madrilenerne ind til næste weekends El Clasico mod FC Barcelona på førstepladsen. Catalanerne er inden mødet to point efter på andenpladsen, og dermed er duksepladsen altså på spil i store topopgør.

Det var ikke bare sådan lige for Real Madrid at få de tre point søndag aften mod et Getafe-mandskab, der ligger i den nederste halvdel af tabellen.

Real Madrid havde bolden meget, men skabte ikke det store, og sådan var det i det meste af opgøret.

Som anden halvleg skred frem, blev det madrilenske pres dog tungere.

Og da Getafes indskiftede Allan Nyom efter et minut på banen fik et direkte rødt kort, blev opgaven tæt på umulig for holdkammeraterne.

Blot halvandet minut senere gik den så heller ikke længere.

Mbappé modtog bolden på kanten af feltet, inden han vendte rundt på førsteberøringen og sparkede bolden i kassen via stolpen.

Da værterne kort efter modtog et rødt kort yderligere, var et comeback tæt på umuligt.

Alligevel formåede værterne i tillægstiden at tilspille sig en gylden chance for point, men Thibaut Cortouis i Real Madrid-målet viste, at han ikke var lullet i søvn og reddede gæsterne.

Ny præsident i Nordcypern vækker håb om at genoplive forhandlinger

Vælgerne i Nordcypern har vraget den tyrkiskstøttede kandidat ved søndagens præsidentvalg.

Næsten 63 procent af de godt 218.000 vælgere har i stedet stemt på tidligere premierminister Tufan Erhürman, viser valgresultatet.

Han har besejret den siddende præsident, Ersin Tatar, med et valgløfte om at genoptage forhandlingerne med de græske cyprioter og støtte en føderal løsning, der omfatter begge sider af den delte ø.

Det er den samme løsning, som FN arbejder på at få indført.

Tyrkiet, der som det eneste land anerkender Nordcypern, bakkede op om Tatar. Både den siddende præsident og Tyrkiet ønsker en tostatsløsning.

Det er blevet blankt afvist af de græske cyprioter, der bor i den større, sydlige og vestlige del af Cypern.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, lykønsker søndag aften Erhürman med valgsejren og kalder valget et udtryk for “de tyrkiske cyprioters demokratiske modenhed”.

– Vi vil fortsat forsvare Den Tyrkiske Republik Nordcyperns suveræne rettigheder og interesser sammen med vores tyrkisk-cypriotiske brødre og søstre, skriver Erdogan på X.

Cyperns præsident og græsk-cypriotiske leder, Nikos Christodoulidis, lykønsker også Erhürman og siger, at han var fast besluttet på at genoptage fredsforhandlingerne.

Cypern har været delt siden 1974, da en tyrkisk invasion fulgte efter et kortvarigt græsk-støttet kup.

Nordcypern erklærede sig selvstændigt i 1983.

Fredsforhandlingerne mellem de to dele af Cypern har stået stille siden 2017.

Lederne fra begge sider mødtes i juli i FN’s hovedkvarter i New York. Deres samtaler her blev betegnet som “konstruktive” af FN’s generalsekretær, António Guterres.

Reuters

Anklager: Louvre-tyve truede museumsvagter med vinkelslibere

De fire tyve, der søndag stjal otte genstande fra det franske kunstmuseum Louvre, truede museumsvagter med vinkelslibere.

Det siger Laure Beccuau, der er anklager i Paris, til det franske medie BFM TV.

– Truslerne kan være blevet fremsat verbalt eller ved gestikulationer. Det vil vi undersøge nærmere, siger hun.

Der er dermed også tale om et røveri, hvis gerningsmændene har anvendt vold eller trusler om vold.

Søndag aften oplyste det franske kulturministerium, at otte genstande blev stjålet og savnes.

Det drejer sig blandt andet om en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig, som han blev gift med i 1810.

En niende genstand blev efter røveriet fundet nær Louvre. Der var tale om kejserinde Eugénies krone. Hun var gift med Napoleon III.

En vidne har ifølge anklager Laure Beccuau anmeldt til det franske politi, at en af gerningsmændene var iført en gul vest, som vedkommende smed fra sig i forbindelse med flugten.

Vesten er nu i de franske myndigheders varetægt og bliver undersøgt nærmere, siger Laure Beccuau.

Gerningsmændene forsøgte desuden at sætte ild til den møbelkran, de brugte til røveriet, da de flygtede fra stedet, siger anklageren ifølge Reuters.

De franske myndigheder er også i besiddelse af overvågningsmateriale, der bliver brugt i efterforskningen, lyder det.

Ifølge Le Parisien gav nogle af gerningsmændene sig ud for at være bygningsarbejdere.

Den franske avis skriver videre, at politiet blandt andet har fundet to vinkelslibere, handsker og en walkie-talkie ved gerningsstedet.

Ifølge anklager Laure Beccuau er det “organiseret” og “seriøse” kriminelle, der står bag røveriet.

Den franske præsident Emmanuel Macron har søndag aften skrevet på det sociale medie X, at man vil “gøre alt” for at stille gerningsmændene for retten.

– Tyveriet begået på Louvre er et angreb på en kulturarv, som vi værdsætter, fordi det er vores historie, skriver han på X.

Israels militær vil genoptage våbenhvile efter bølge af angreb

Israels militær vil genoptage våbenhvilen i Gazastriben, meddeler det søndag aften på X.

– I overensstemmelse med den politiske ledelses direktiv og efter en række betydelige angreb som svar på Hamas’ overtrædelser, har IDF (Israels forsvarsstyrker, red.) genoptaget håndhævelsen af våbenhvilen, meddeler militæret.

IDF tilføjer, at det “vil fortsætte med at opretholde våbenhvileaftalen og vil reagere bestemt på enhver overtrædelse.”

Hamas har afvist at stå bag et angreb mod israelske soldater i den sydlige del af Gazastriben tidligere søndag, der udløste den nye bølge af israelske angreb.

To soldater er blevet dræbt og tre andre såret, har militæret oplyst.

Israel giver Hamas skyld for angrebet, som den israelske regering har betegnet som “en åbenlys overtrædelse af våbenhvileaftalen”.

Hamas har svaret, at angrebet fandt sted i en del af Gazastriben, der er under israelsk kontrol. Det skriver Times of Israel.

Civilforsvaret i Gazastriben har oplyst, at mindst 33 mennesker er blevet dræbt i en række israelske angreb søndag.

Harry Maguire skaffer United længe ventet sejr på Anfield

17. januar 2016. Det var sidste gang, at Manchester United havde taget tre point på udebane mod rivalen Liverpool, men den rædselsstatistik blev der søndag ændret på.

Den så ofte udskældte midtstopper Harry Maguire blev den helt store helt, da han seks minutter før tid steg til vejrs og headede en 2-1-sejr hjem til Ruben Amorims tropper.

Bryan Mbeumo havde tidligt i opgøret sørget for en United-føring, men efter et regulært Liverpool-chanceorgie udlignede Cody Gakpo med lidt mere end ti minutter tilbage.

Derfra lugtede det af, at Liverpool ville ride videre på momentum og sikre alle tre point, men Maguire ville det anderledes.

Sejren er ikke kun tiltrængt for Uniteds indbyrdes statistik mod Liverpool, men også for Amorims projekt i den traditionsrige klub. Det er første gang siden midten af marts, at United vinder to kampe i træk. Sunderland blev slået lige inden landskamppausen.

Liverpool er omvendt i en lille krise. Arne Slots mandskab har nu tabt fire kampe i træk. Tre i Premier League og en i Champions League. Det har kostet i mesterskabskampen, hvor holdet nu har fire point op til duksen Arsenal.

De undertippede gæster fra Manchester fik en regulær drømmestart på Anfield.

I kampens andet minut strøg gæsterne afsted i en omstilling, som Bryan Mbeumo afsluttede det med at sparke bolden i nettaget.

I forvejen var det forventet, at Liverpool skulle styre kampen, og med Uniteds tidlige føringsmål blev det kun forstærket.

United stod i store periode med samtlige 11 spillere på kampens sidste fjerdedel og ventede på værterne. Det var en farlig taktik. Cody Gakpo forsøgte sig fra distancen, men skuddet tog den ene opstander.

United bed dog også fra sig omstillinger, præcis som ved åbningsscoringen. Bruno Fernandes var tæt på at øge, men ramte slet ikke kassen med sit forsøg i Liverpool-feltet.

Det var en livlig første halvleg i begge ender af banen.

Gakpo ramte stolpen endnu en gang, og ti minutter før pausen blev Liverpools store sommerindkøb Alexander Isak sendt i dybden, men hans forsøg blev pillet af Senne Lammens, der stod sin anden kamp i United-trøjen.

Liverpool kom ud til anden halvleg med fuld kraft, og der gik ikke mange minutter før Gakpo for tredje gang i kampen måtte se træværket stå i vejen for en scoring.

Når forsøgene endelig var inden for rammen, agerede en velspillende Lammens sidste skanse i Uniteds mål.

13 minutter før tid gik den så ikke længere. Denne gang var Lammens prisgivet, og det var stort set umuligt for Gakpo at ramme træværket, da han helt fri foran et tomt mål gjorde det til 1-1.

United-danskeren Patrick Dorgus ene fod sørgede for, at hollænderen ikke var offside.

Scoringen gjorde noget ved gæsterne, der indtil da længe havde set ud til at være tømt for kræfter. Efter et hjørnespark fastholdt United trykket. Et indlæg endte i panden på Harry Maguire, der stangede gæsterne tilbage i front.

Liverpool etablerede på ny en jagt på en scoring, men værterne kom ikke tættere på, end da Gakpo fra nært hold brændte stort og headede forbi.

Håndboldkvindernes kontramaskine tromler videre i ny storsejr

For anden gang på fem dage testede de danske håndboldkvinder formen af forud for VM med en storsejr og 41 scoringer mod en mindre håndboldnation i EHF Euro Cup.

Søndag var det Tyrkiet, der hjemme i Ankara fik ørene i maskinen og tabte 24-41 til danskerne.

Tidligere på ugen lammetævede Helle Thomsens tropper Tjekkiet med 41-25 hjemme i Nykøbing Falster.

Den nye landstræner har forsøgt mange nye spillere og konstellationer af i de to kampe, og en ting er der i den grad også blevet trænet. Kontraspillet.

Præcis som i onsdags strøg danskerne mod Tyrkiet afsted i den ene kontra efter den anden, når modstanderen lavede fejl.

Tyrkiet hængte faktisk meget fint på i indledningen. Det var særlig takket være tålmodigt tyrkisk angrebsspil, hvor den danske defensiv mistede tålmodigheden og blev straffet for det.

For i den anden ende havde danskerne absolut ingen problemer med at lave mål. Og da forsvarsblokken strammede koncentrationen, blev niveauforskellen tydelig.

Syv ubesvarede danske scoringer i midten af første halvleg, de fleste af dem på kontra, og så var hullet slået.

Tyrkerne lavede nu et hav af fejl, og gang på gang strøg de danske fløje afsted og straffede det.

Efter sidebyttet skulle danskerne lige bruge et par minutter på at komme ud af omklædningen.

Der skulle gå næsten syv minutter, fem tyrkiske mål og flere store afbrændere, før Julie Scaglione kickstartede danskernes anden halvleg. Derfra var der ikke meget ændret i forhold til første halvleg.

Danmark spillede sig igennem i hvert angreb, mens de tyrkiske værter havde store kvaler i den anden ende, og den danske føring blev kun større og større.

Stregspiller Sofie Bardrum sørgede i det sidste sekund for, at sejren over Tyrkiet lige blev på et mål mere end nedsablingen af Tjekkiet.

Næste gang de danske håndboldkvinder samles, er når VM-slutrunden i Holland og Tyskland venter. I den forbindelse varmer Danmark op i de sidste dage inden slutrunden med to træningskampe mod Sverige.

Israel suspenderer nødhjælp til Gaza

Israel har suspenderet nødhjælp til Gazastriben indtil videre.

Det meddeler flere israelske medier søndag ifølge Reuters.

Den israelske avis Haaretz skriver, at det er premierminister Benjamin Netanyahus regering, der har givet militæret ordre til at stoppe levering af nødhjælp.

Det kommer, efter at Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse har beskyldt hinanden for at bryde den våbenhvile, der blev indgået i sidste uge.

Men sent søndag aften siger Netanyahu, at hjælpen vil blive genoptaget, når Hamas stopper sit “massive bombardement”. Det skriver Jerusalem Post.

En anden unavngiven sikkerhedskilde i Israel siger til Reuters, at levering af nødhjælp genoptages mandag efter pres fra USA.

Israels militær siger, at palæstinensiske “terrorister” har angrebet soldater i både den nordlige og sydlige del af Gazastriben tidligere søndag.

Hamas har afvist at have kendskab til angrebene.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde tidligere søndag, at han har beordret en “kraftig indsats mod terrormål i Gaza”.

Kort efter meddelte Israels militær, at det har indledt en ny bølge af angreb mod Hamas-mål i den sydlige del af Gazastriben.

Mindst 45 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb søndag, meddeler civilforsvaret i Gazastriben ifølge nyhedsbureauet AFP.

Over 3000 ton mad og anden nødhjælp er kommet ind i det sønderbombede palæstinensiske område, efter at Israel og Hamas indgik en våbenhvile fredag 10. oktober.

Men det er langt fra nok til de lidt over to millioner indbyggere, siger FN.

FN’s chef for koordinering af nødhjælp, Tom Fletcher, opfordrede onsdag Israel til straks at åbne grænseovergangen Rafah mod Egypten, så nødhjælp kan komme ind.

– Vi har efterlyst uhindret adgang. Det bør ske nu. Vi ønsker, at det sker med det samme som en del af aftalen, sagde han.

Israel meddelte lørdag aften, at Rafah-grænsen forbliver lukket på ubestemt tid.

I marts indførte Israel en blokade for al nødhjælp til Gazastriben.

Som følge af blokaden erklærede FN hungersnød i dele af Gazastriben i august. Et ukendt antal mennesker er enten sultet ihjel eller er døde af sygdomme.

Noget nødhjælp er kommet ind i området siden maj, men det er langt fra tilstrækkeligt, har FN og internationale hjælpeorganisationer meddelt.

Politi finder pung nær menneskeskelet i dansk skov

Syd- og Sønderjyllands Politi er søndag til stede i Bukkemose Skov på Als efter fundet af et menneskeskelet.

Det oplyste politikredsen søndag aften i en pressemeddelelse.

Skelettet blev fundet om eftermiddagen.

– Syd- og Sønderjyllands Politi er til stede omkring findestedet, ligesom der i den forbindelse er afspærret et område omkring, hvor politiets undersøgelser foregår, skrev kredsen.

Søndag aften oplyser politiet i en ny meddelelse, at man nær skelettet har fundet en pung tilhørende en 58-årig mand, der har været savnet siden 25. juni i år.

Det er politiets foreløbige vurdering, at pungen tilhører den mand, der er blevet fundet i skoven.

Hans pårørende er derfor underrettet om sagens omstændigheder.

Nu skal den endelige identifikation ske via retsmedicinske undersøgelser, oplyser politiet og tilføjer:

– Efterforskningen fortsætter sideløbende og skal sammen med de retsmedicinske undersøgelser afklare omstændighederne omkring personens død.

Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) samt retsmedicinere bistår med undersøgelserne.

Politiets arbejde på stedet forventes at vare til klokken 23.

FN: Houthier tilbageholder 20 FN-ansatte efter ransagning

20 FN-ansatte tilbageholdes søndag af houthierne i Yemen, efter at oprørsbevægelsen indtog FN’s kontor i hovedstaden Sanaa dagen inden.

Blandt de tilbageholdte er fem yemenitter og 15 udlændinge, oplyser FN-talsmand Jean Alam ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nationaliteten på de 15 udlændinge er ikke umiddelbart oplyst.

De er tilbageholdt inde i FN-bygningen, tilføjer talsmanden.

Lørdag meddelte FN, at Houthi-bevægelsens sikkerhedsstyrker havde foretaget en “uautoriseret indtrængen” på FN’s område.

På det tidspunkt lød det, at de ansatte var “i sikkerhed og gjort rede for”.

– FN er i kontakt med myndighederne i Sanaa, med relevante medlemslande og med Yemens regering for hurtigst muligt at løse denne alvorlige situation, siger Jean Alam.

I en tv-transmitteret tale torsdag hævdede oprørsleder Abdelmalek al-Houthi, at hans styrker havde afsløret “en af de farligste spionceller”, som ifølge ham var “forbundet med humanitære organisationer som Verdensfødevareprogrammet og Unicef”.

Det blev kategorisk afvist af Stéphane Dujarric, der er talsmand for FN’s generalsekretær, i en erklæring lørdag.

– At kalde FN-ansatte spioner eller i andre sammenhænge terrorister er uacceptabelt og bringer deres liv i fare overalt, siger Dujarric i erklæringen, der er delt på X.

I forvejen er i alt 53 FN-ansatte tilbageholdt af houthierne i Yemen.

Den 31. august indtog oprørsbevægelsen FN’s kontorer i Sanaa og tilbageholdt mindst 11 ansatte, har FN oplyst. De blev mistænkt for at spionere for USA og Israel, fortalte en højtstående houthi-embedsmand på det tidspunkt.

– Vi vil fortsat kræve en afslutning på den vilkårlige tilbageholdelse af 53 af vores kolleger, siger Dujarric, der kalder houthiernes beskyldninger “farlige og uacceptable”.

I midten af september blev FN’s humanitære koordinator i Yemen officielt flyttet fra Sanaa, hovedstaden som kontrolleres af Houthi-oprørerne, til Aden, den midlertidige hovedstad for den internationalt anerkendte regering.

Fysisk svækket Clara Tauson trækker sig fra turnering

Clara Tauson har vist fysiske svaghedstegn i de seneste uger, og det får nu den konsekvens, at hun ikke spiller i Tokyo i den kommende uge.

Den danske tennisspiller, som er helt oppe som nummer 12 i verden, er ikke kampklar og har derfor trukket sig fra WTA 500-turneringen i Japan.

Det bekræfter hendes far, Søren Tauson, over for TV 2 Sport søndag.

– Det er ærgerligt. Hun har spillet noget flot tennis de sidste uger, men kroppen har ikke været til hele kampe, og det må vi reagere på, siger Søren Tauson til TV 2 Sport.

Clara Tauson har tidligere i karrieren bøvlet meget med fysikken, men har i år virket bedre rustet til strabadserne på WTA Tour.

Men nu, hvor en lang sæson så småt går på hæld, er hendes krop begyndt at værke. Det så man blandt andet for et par uger siden, hvor hun måtte trække sig fra en kamp mod Jasmine Paolini. I sin seneste optræden fik hun behandling flere gange, men sled sig igennem et opgør mod Ajla Tomljanovic, som vandt i tre sæt.

Clara Tauson kunne med gode resultater i årets sidste turneringer have klatret yderligere på verdensranglisten, men har altså ikke slået fuld kapital af mulighederne.

Kunstkender: Stjålne smykker kan ikke afsættes på det åbne marked

De smykker, der søndag meldes stjålet fra kunstmuseet Louvre i Paris, vil ikke kunne afsættes på det åbne marked for kunst.

Det vurderer Julie Arendse Voss, der specialiserer sig i klassisk kunst og er afdelingsleder hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

– De stjålne smykker vil blive afbilledet i alle medier på alle platforme. Det er ikke noget, man kan afsætte på det åbne marked på nogen måde.

– Det kan være en bestillingsopgave. Det har man set før, men det er en gisning, siger hun.

Der er ifølge den franske indenrigsminister Laurent Nuñez tale om “uvurderlige smykker”. Det står endnu ikke klart, hvilke smykker der er tale om og hvor mange.

Der er ifølge ministeren tale om to til tre tyve, der har haft fokus på to udstillinger i rummet Gallerie d’Apollon.

Her er nogle af de franske kronjuveler udstillet.

Ifølge Louvres hjemmeside kan man blandt andet se den berømte Régent-diamant og Sancy-diamanten.

Også en smaragd- og diamanthalskæde, som Napoleon forærede sin anden hustru, kejserinde Marie-Louise, er udstillet.

Uanset hvilke smykker der er tale om, vil der være tale om et stort tab, vurderer Julie Arendse Voss.

– Alle de ting, der er udstillet på Louvre, er umistelig kulturværdi.

– Det vil jo være at sammenligne med, at de danske kronjuveler blev stjålet. De udgør også en umistelig kulturværdi, siger hun.

Hun forudser, at museer og samlinger verden over vil gennemgå deres sikkerhedssetup grundigt i kølvandet på søndagens hændelse.

– Det her er det værste mareridt, et museum kan opleve. Louvre er et af de største og mest besøgte museer i verden og et af de bedst bevogtede.

– Det må virkelig have været godt planlagt, siger Julie Arendse Voss.

Mistænkt bandeleder fængsles i Sverige efter ophold i Mexico

En mistænkt bandeleder, som kaldes “Grækeren”, er søndag blevet varetægtsfængslet i Sverige, efter at han fredag morgen blev udleveret fra Mexico.

Det rapporterer flere svenske medier.

Den 27-årige mand menes at være leder af en bande, som kaldes Dalennetværket.

Ifølge svenske medier vurderer politiet, at Mikael Tenezos har været en af de centrale skikkelser i en lang serie af blodige opgør med Foxtrotnetværket, som ledes af Rawa Majid, “Den Kurdiske Ræv”, der befinder sig i Iran.

Tenezos blev pågrebet i Mexico, fordi han opholdt sig ulovligt i landet.

Udleveringen til Sverige var en nyhed, som også statsminister Ulf Kristersson kommenterede.

Søndag har der været retsmøder i tre forskellige byretter, Sundsvall, Södertörn og Södertälje.

Her har dommere vurderet, at der er en begrundet mistanke om en lang række forhold, og derefter er der sket varetægtsfængsling af den 27-årige.

I sigtelserne indgår blandt andet forhold om narkotika og hvidvask.

Mere alvorlige er beskyldningerne om, at han skal have planlagt drab og rekrutteret mindreårige til at begå forbrydelser. I alt er der rejst sigtelser om 30 forbrydelser.

I 2024 skal han have været ansvarlig for, at en 17-årig dreng blev skudt i halsen, og at der blev kastet en håndgranat ind i en madbutik.

“Grækeren” nægter sig skyldig, siger hans forsvarer i Sundsvall, Marcus Lodin, til det svenske nyhedsbureau TT.

Til Ekstra Bladet lørdag sagde en kriminolog fra Lunds Universitet, David Sausdal, at bandekriminaliteten har udviklet sig i retning af en projekt- og platformsøkonomi.

Det handler om at få unge til at arbejde for banden ligesom et Wolt-bud eller en Uber-chauffør.

Ifølge kriminologen har den 27-årige med sin gangster-persona tilsyneladende været i stand til at groome og socialisere unge.

Mindst 45 er dræbt i bølge af israelske angreb i Gaza

Israels militær har indledt en bølge af angreb mod Hamas-mål i den sydlige del af Gazastriben.

Mindst 45 mennesker er blevet dræbt i de israelske angreb i Gazastriben søndag.

Det meddeler civilforsvaret i det palæstinensiske område ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dødstallet bekræftes af fire hospitaler i Gazastriben, der har taget imod de dræbte og sårede.

– Som svar på den åbenlyse krænkelse af våbenhvileaftalen tidligere i dag, har IDF (Israels forsvarsstyrker, red.) indledt en serie angreb mod Hamas-terrormål i det sydlige Gazastriben, lyder det i en meddelelse fra militæret.

Søndag aften meddeler militæret videre, at to israelske soldater søndag er blevet dræbt og tre andre såret i byen Rafah i den sydlige del af Gazastriben.

– IDF’s soldater er fortsat i forhøjet beredskab. Vi er klar og forbereder os på ethvert scenarie, siger stabschef Eyal Zamir ifølge avisen Times of Israel.

Israel og Hamas har beskyldt hinanden for at overtræde våbenhvilen, der blev indgået i sidste uge.

Få timer inden at meldingen kom fra militæret om en serie af angreb, beordrede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, en “kraftig indsats mod terrormål i Gaza”.

Samtidig anklagede han Hamas for brud på våbenhvilen.

Tidligere søndag sendte det israelske militær luftangreb mod den sydlige by Rafah i Gazastriben.

Talsmand Mahmoud Bassal siger ifølge AFP, at seks af ofrene blev dræbt, da Israel rettede angreb mod en gruppe civile i den nordlige del af Gazastriben.

Ifølge det israelske militær skete angrebet, fordi væbnede personer angreb israelske soldater.

Der var mindst tre tilfælde af, at Hamas skød mod israelske soldater bag den såkaldte “gule linje”, som Israel har etableret. Det siger en militær talsmand ifølge Reuters.

Den gule linje er det punkt, som de israelske styrker har trukket sig tilbage til. Men linjen er ikke markeret fysisk, og ifølge kilder i Gazastriben er det uklart for mange palæstinensere, hvor den går.

Hamas afviser ifølge Reuters at have viden om sammenstødene i Rafah.

– Vi har ingen kendskab til hændelser eller sammenstød i Rafah-området, da det er en rød zone under besættelsesmagtens kontrol, og kontakten til vores resterende grupper dér har været afbrudt, siden krigen blev genoptaget i marts i år, siger Hamas’ væbnede fløj, Ezzedine Al-Qassam-brigaderne, ifølge Reuters.

Samtidig understreger gruppen sin fulde forpligtelse til våbenhvilen, der trådte i kraft fredag i sidste uge i Gaza.

Siden har både Hamas og Israel anklaget hinanden for overtrædelse af aftalen.

Lørdag lød meldingen fra Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP, at mindst ni mennesker blev dræbt i Gaza By, efter at israelske styrker fredag åbnede ild mod en bus.

Tv-stationen al-Jazeera rapporterede, at lørdagens angreb kostede 11 mennesker fra den samme familie livet. De dræbte var syv børn, tre kvinder, en mand.

Natten til søndag informerede USA garantilandene bag aftalen om våbenhvilen om det, som ministeriet betegnede som troværdige rapporter, der indikerer, at den militante gruppe Hamas har planer om et angreb mod civile i Gaza.

Det skrev USA’s udenrigsministerium i en udtalelse.

– Det her planlagte angreb mod palæstinensiske civile ville udgøre en direkte og alvorlig overtrædelse af våbenhvileaftalen og underminere de betydelige fremskridt, der er opnået gennem mæglingsindsatsen, lød det.

Hamas har efterfølgende afvist anklagerne.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]