Seneste nyheder

Der er natten til mandag udbrudt en større brand i et etagebyggeri på Roesskovsvej i Odense.

Politiet fik anmeldelsen kort før klokken 03, og brandvæsnet arbejder fortsat på at få styr på flammerne, der har spredt sig til andre steder i bygningen.

– Der er på en eller anden måde udbrudt brand i tagetagen, siger vagtchef Christoffer Jacobsen ved Fyns Politi.

I alt 16 personer er blevet evakueret fra bygningen, hvor folk bor i lejligheder.

En mand bliver i øjeblikket undersøgt for røgforgiftning på Odense Universitetshospital, men han er uden for livsfare, fortæller vagtchefen.

Omfanget af branden er endnu ukendt, da slukningsarbejdet fortsat er i gang.

– Det har spredt sig til tagetagerne i hele længden af bygningen, siger Christoffer Jacobsen.

Fyns Politi oplyser på meddelelsestjenesten Politi Update, at man ikke vurderer, at røgen udgør en væsentlig gene i området.

Politiet opfordrer dog fortsat beboere til at lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg.

Den globale økonomi står over for en enorm trussel på grund af den energikrise, der er forårsaget af krigen i Mellemøsten.

Det siger direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, under en tale ved National Press Club i Australiens hovedstad, Canberra.

– Den globale økonomi står i dag over for en meget, meget stor trussel, og jeg håber virkelig, at dette problem vil blive løst så hurtigt som muligt, siger IEA-chefen.

Han siger samtidig, at intet land i verden vil være immunt over for konsekvenserne af krisen. Derfor er der behov for en global indsats, mener han.

IEA-chefen advarer om, at verden kan stå over for den værste energikrise i årtier.

– Mange af os husker de to oliekriser i 1970’erne. På det tidspunkt mistede verden i hver krise omkring fem millioner tønder om dagen, og tilsammen blev det 10 millioner tønder om dagen, siger Birol.

– Indtil i dag har vi mistet 11 millioner tønder om dagen, så det er mere end to store oliekriser tilsammen, tilføjer han.

Den globale energikrise er udløst af den amerikanske og israelske militæraktion mod Iran. Efter at USA og Israel begyndte omfattende bombardementer mod Iran 28. februar, valgte iranerne at lukke Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas.

Priserne på olie og gas er som følge af situationen steget voldsomt verden over.

USA’s præsident, Donald Trump, har i weekenden truet Iran med at udslette landets kraftværker, hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer.

Fristen udløber natten til tirsdag dansk tid.

AFP

Det israelske militær, IDF, meddeler natten til mandag, at det har indledt en omfattende bølge af angreb mod infrastruktur i Irans hovedstad, Teheran.

– IDF har indledt en omfattende bølge af angreb rettet mod det iranske terrorregimes infrastruktur i Teheran, skriver militæret ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Flere iranske statsmedier rapporterer, at der kan høres eksplosioner over den iranske hovedstad.

– Eksplosioner hørt over Teheran, skriver det iranske nyhedsbureau Mehr på Telegram.

Det iranske nyhedsbureau Fars skriver, at der er blevet rettet luftangreb mod fem områder i hovedstaden. Det melder samtidig om “voldsomme eksplosioner”.

– Der vil blive meldt flere detaljer ud om omfanget af skaderne og potentielle dødsfald, skriver Fars ifølge AFP.

Natten til mandag er der desuden meldinger om luftangreb i byen Urmia, der ligger i den nordvestlige del af Iran.

Det statslige iranske nyhedstjeneste Nour News rapporterer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at et luftangreb har ødelagt en beboelsesejendom i byen. Redningsmandskab leder efter mennesker under murbrokkerne, lyder det.

Det fremgår sent natten til mandag ikke, om der er sårede eller dræbte i forbindelse med angrebet i Urmia.

Det er over tre uger siden, at Israel sammen med USA den 28. februar indledte den aktuelle konflikt mod Iran.

Sidenhen har Iran rettet angreb mod amerikanske baser og andre aktiver med relation til USA. Men også civil infrastruktur og olie- og gasanlæg er blevet ramt.

Iranerne har desuden valgt at lukke Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik.

USA’s præsident, Donald Trump, har i weekenden truet Iran med at udslette landets kraftværker, hvis ikke Iran åbner Hormuzstrædet helt inden for 48 timer.

Den tidligere Google-chef Matt Brittin bliver ifølge den britiske avis The Times ny generaldirektør for BBC.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge The Times, som har talt med flere unavngivne kilder, blev Matt Brittin godkendt af BBC’s bestyrelse på et møde torsdag.

En officiel udnævnelse ventes i denne uge, skriver The Times. Reuters har ikke selv kunnet bekræfte meldingen i den britiske avis.

BBC’s tidligere generaldirektør Tim Davie trak sig sidste år fra posten efter stor kritik af et misvisende klip med USA’s præsident, Donald Trump. Det samme gjorde nyhedschef Deborah Turness.

Trump har sagsøgt den britiske public service-udbyder på grund af dens redigering af en tale, som præsidenten holdt forud for stormen på Kongressen 6. januar 2021.

BBC bragte klip fra talen i et dokumentarprogram.

Trump hævder, at BBC’s redigering af hans tale fik det til at fremstå, som om han direkte opfordrede sine tilhængere til at angribe Kongressen.

Tusinder af mennesker stormede Kongressen den dag, hvor kongresmedlemmerne var i færd med at godkende demokraten Joe Bidens valgsejr ved præsidentvalget i 2020.

Trumps advokater har sagt, at BBC med dokumentaren “Trump: En chance til?” har forvoldt ham det, de kalder overvældende økonomisk skade og skade på hans omdømme.

Søgsmålet kommer for retten i USA i februar 2027. Det har en føderal dommer i delstaten Florida besluttet. Florida er den delstat, hvor Trump har sin private bolig.

Trump kræver i alt ti milliarder dollar eller omkring 64 milliarder kroner i erstatning fra BBC.

Matt Brittin har ifølge The Guardian stået i spidsen for Google i Europa, Mellemøsten og Afrika i et årti, indtil han trådte tilbage sidste år.

Brittin har beskrevet kunstig intelligens som en enorm mulighed, men anerkendt at der stadig er en del risici forbundet med AI, skriver The Guardian.

Frankrigs to største byer, Paris og Marseille, ser ud til at forblive på venstrefløjens hænder efter anden runde af det franske lokalvalg søndag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af valgstedsmålinger.

I den franske hovedstad besejrede Socialistpartiets spidskandidat, Emmanuel Gregoire, den højreorienterede Rachida Dati i kampen om borgmesterposten.

Han hoppede straks på en af Paris’ ikoniske udlejningscykler søndag aften med sine kommende byrådsmedlemmer for at vise, at Paris vil fortsætte byens cykelvenlige og miljøorienterede politik.

– Paris vil være hjertet i modstanden mod denne alliance på højrefløjen, som søger at tage det, vi holder mest af, og som er mest skrøbeligt, fra os: den enkle glæde ved at leve sammen, siger Emmanuel Gregoire ifølge AFP.

National Samling, der ligger på den yderste højrefløj, formåede ikke at vinde byerne Marseille og Toulon, som det havde håbet på.

Det er ifølge Reuters et tilbageslag for højrefløjspartiet. Det giver samtidig håb til de pressede etablerede partier forud for næste års præsidentvalg.

Lokalvalget er af flere politiske iagttagere blevet set som et fingerpeg om, hvor stærkt den yderste højrefløj står i Frankrig, og om midterpartierne kan stå imod.

Nationale meningsmålinger har vist, at det indvandrerkritiske og EU-skeptiske parti National Samling kan vinde præsidentvalget i 2027.

I Marseille, som er Frankrigs næststørste by, blev den siddende venstreorienterede borgmester, Benoît Payan, genvalgt og slog kandidaten fra det yderste højre, Franck Allisio. Det viser prognoser fra flere meningsmålingsinstitutter.

Lokalvalgene i Frankrig blev fulgt nøje på tværs af landet for at få indikationer frem mod præsidentvalget i 2027.

I landets tredjestørste by, Lyon, blev en borgmester fra De Grønne genvalgt til at lede byens 500.000 indbyggere. Det viser valgstedsmålinger ifølge AFP.

Mindst 81 personer har i løbet af marts mistet livet under voldsomme oversvømmelser i Kenya.

Det oplyser Muchiri Nyaga, der er talsperson for Kenyas nationale politi, søndag.

– Det samlede antal omkomne er desværre steget til 81, skriver Nyaga i en udtalelse og tilføjer:

– Derudover har pludselige oversvømmelser hærget flere områder, hvilket har fordrevet omkring 2690 familier og forårsaget omfattende ødelæggelse af infrastruktur og ejendom.

Det er store mængder regn, der er årsag til oversvømmelserne i det østafrikanske land, hvor det fortsat regner mange steder.

I landbyer omkring byen Kisumu, der ligger i den vestlige del af Kenya, gik indbyggere søndag gennem vandmasserne med deres ejendele på hovedet, mens andre blev evakueret i både.

De pludselige oversvømmelser har sat hele landsbyer i området under vand og mere end 1200 hektar landbrugsjord er blevet ødelagt, ligesom afgrøderne er blevet taget af vandmasserne.

I Nyakach, der er et amt under Kisumu, har mere end 3000 familier forladt deres hjem.

Flere af dem har søgt tilflugt i otte evakueringscentre, siger lokale indbyggere, mens den stigende vandstand fra den oversvømmede flod Mirui fortsat udgør en trussel for lokalsamfundet.

– Vi har mistet en hel del landbrugsjord på grund af massiv erosion og de afgrøder, som vi havde plantet, siger lederen i Nyakach, Seth Oluoch Agwanda.

I Kenyas hovedstad, Nairobi, har mindst 37 personer mistet livet, oplyser kenyanske myndigheder.

Fredag opfordrede myndigheder beboere til at forlade flere slumkvarterer nær en dæmning ved Nairobifloden. Stigende vandstand truer med at få dæmningen til at kollapse, skriver lokale medier.

Dæmningen har indtil videre holdt stand, men den kraftige regn ventes at fortsætte indtil tirsdag.

AFP

Natos generalsekretær, Mark Rutte, er sikker på, at Hormuzstrædet vil genåbne.

Det siger han i et interview med den amerikanske tv-station Fox News.

– Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi vil få dette gennemført sammen, lyder det fra Rutte.

Flere end 20 lande – de fleste er en del af Nato – har besluttet sig for at hjælpe skibe med at kunne sejle sikkert gennem Hormuzstrædet. Danmark bidrager også.

– Europæiske allierede og partnere over hele verden har brugt de sidste par uger på at sikre, at vi står sammen. De er begyndt at planlægge for at se, hvad vi kan gøre i fællesskab som allierede og som partnere til USA, siger Rutte.

Under den igangværende krig i Mellemøsten har strædet i praksis været lukket for skibstrafik på grund af frygten for angreb.

USA og Israel begyndte den 28. februar omfattende bombardementer i Iran, der siden reelt har blokeret strædet.

Lige under 100 skibe er sejlet gennem Hormuzstrædet siden begyndelsen af marts. Det viser data, som BBC har analyseret.

Tallene svarer til, at fem-seks skibe sejler gennem strædet dagligt, hvilket er et fald i den daglige skibstrafik på omkring 95 procent.

Hormuzstrædet ligger mellem Oman og Iran og er cirka 60 kilometer bredt på det smalleste sted. Strædet forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene.

Cirka en femtedel af al råolie og flydende naturgas i verden sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet, og lukningen har derfor sendt olie- og gaspriserne i vejret.

På trods af de stigende energipriser kalder Rutte det afgørende, at USA og Israel indledte et militært angreb på Iran for at stoppe landet i at blive en atommagt.

USA’s præsident, Donald Trump, har søndag aften talt i telefon med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer. Det skriver Sky News.

De to statsledere drøftede blandt andet behovet for at genåbne Hormuzstrædet for at få genstartet skibstrafikken og få olie- og gaspriserne til at falde til ro.

– De var enige om, at en genåbning af Hormuzstrædet er afgørende for at sikre stabilitet på det globale energimarked, siger en talsperson for den britiske premierminister ifølge Sky News.

Storbritannien er også blandt de over 20 lande, der vil bidrage til at sikre skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Den siddende premierminister Robert Golob har søndag aften erklæret sejr ved det slovenske parlamentsvalg, selv om alle stemmer endnu ikke er talt op.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med over 99 procent af stemmerne optalt er der ifølge Reuters tæt på dødt løb mellem Golobs parti, Frihedsbevægelsen, og Janez Jansas parti, SDS.

Frihedsbevægelsen ligger til 28,62 procent af stemmerne, mens SDS står til 27,95 procent.

Golob siger, at de slovenske vælgere har vist ham deres opbakning.

– Nu kan vi se fremad under en fri sol, lyder det videre.

Janez Jansa, der er en udtalt beundrer af USA’s præsident, Donald Trump, har under valget jagtet et comeback.

Den mindre erfarne Golob tog magten fra Jansa i 2022, og siden har landet været under et centrum-venstre-styre.

Golob overtog i starten af 2022 et lille grønt parti og omdøbte det til Frihedsbevægelsen. Derefter fik han medvind og tog premierministerposten.

Da resten af stemmerne ved valget er fordelt på en række mindre partier, vurderer analytikere ifølge AFP, at det bliver svært at danne en stabil regering.

En tilbagevenden til Jansa som regeringsleder kan medføre, at Slovenien igen tager en højreorienteret drejning.

Det foreløbige resultat giver Golobs parti 29 pladser mod 28 til Jansas parti i parlamentet med i alt 90 pladser.

Det betyder, at Frihedsbevægelsen går markant tilbage siden seneste valg, hvor partiet fik 41 pladser i parlamentet.

Golob hylder resultatet som en sejr for demokratiet, og han siger, at han vil gøre alt for at sikre, at borgerne får en bedre fremtid.

– Vi står over for svære forhandlinger, men vi vil ikke forhandle om vores suverænitet. Vi vil ikke lade udlændinge bestemme over vores suverænitet, siger han.

Under Golob har Slovenien gjort ægteskab mellem personer af samme køn lovligt, og det blev et af de få EU-lande, der kaldte Israels aktioner i Gazastriben for et “folkemord”.

Under sin valgkampagne har han understreget, at han vil sætte slovenerne “forrest” og genoprette slovenske værdier.

Simona Mohamsson er blevet genvalgt som partileder af det svenske parti Liberalerna.

Det er blevet bekræftet søndag under en afstemning på et ekstraordinært landsmøde for partiet, skriver mediet SVT.

Ved valget var der ingen modkandidat, så reelt handlede afstemningen om, hvorvidt partiet stadig havde tillid til Mohamsson som leder.

Mohamsson var kommet i vælten internt i partiet, efter hun besluttede at opgive partiets røde linje mod det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna og acceptere et regeringssamarbejde med partiet ved en eventuel fremtidig borgerlig valgsejr.

Partiet sidder på nuværende tidspunkt i regering med Moderaterna og Kristdemokraterna.

Landsmødet – som foregik online – måtte først igennem flere timers teknikproblemer, før det lykkedes for partiet at gennemføre afstemningen søndag aften.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson fra Moderaterna, byder genvalget af Mohamsson velkommen.

Det skriver han i et debatindlæg bragt hos det svenske medie Aftonbladet.

– At fjerne røde linjer mellem vores fire samarbejdende partier kan gøre det lettere for min næste regeringsdannelse, skriver Kristersson i indlægget og tilføjer:

– Jeg vil inden længe invitere mine partilederkolleger til et nyt fælles planlægningsmøde for at forberede den næste valgperiode.

Det er dog ikke alle, der er lige positive over for udkommet af afstemningen.

Miljöpartiets ordfører, Daniel Helldén, kalder i et interview med SVT beslutningen for “et historisk svigt”.

– Liberalerna er gået fra at love at holde Sverigedemokraterna væk fra magten til at være de første, der vil lukke dem ind i regeringen. Det er et historisk svigt, siger han og tilføjer:

– Det, der tidligere var en selvfølge i svensk politik, findes ikke længere – det forandrer den politiske spilleplade grundlæggende.

Liberalerna har ideologiske rødder i klassisk liberalisme, og Mohamsson blev valgt som partiets leder i juni 2025.

Ved seneste valg fik Liberalerna 4,6 procent af stemmerne.

Alexander Schweitzer, lederen af den tyske delstat Rheinland-Pfalz, ønsker sin politiske modstander, Gordon Schnieder, tillykke med valgsejren.

Det skriver flere tyske medier, herunder avisen Frankfurter Allgemeine.

Schweitzer er fra det socialdemokratiske parti SPD.

Partiet har stået i spidsen for delstaten i 35 år, men ifølge foreløbige prognoser står den tyske forbundskansler Friedrich Merz’ konservative parti, CDU, til at vinde valget i delstaten.

Forventningen er derfor, at Gordon Schnieder fra CDU bliver den næste leder af delstaten.

Over for mediet Die Zeit fortæller Schweitzer, at han ikke kommer til at indgå i den sandsynligvis kommende CDU-ledede delstatsregering.

Selv om ikke alle stemmer endnu er talt op, skriver flere tyske medier, at CDU står til at vinde med knap 31 procent af stemmerne, mens SPD står til 26 procent.

I et opslag på det sociale medie X har forbundskansler Friedrich Merz søndag aften kommenteret det foreløbige valgresultat.

– Efter mere end 35 år er CDU nu det stærkeste parti i Rheinland-Pfalz, skriver han og ønsker tillykke til Gordon Schnieder.

Det tyske medie Deutsche Welle (DW) kalder valget en “kæmpe lettelse” for den tyske forbundskansler, efter at hans parti tabte valget i delstaten Baden-Württemberg til De Grønne.

– Det er ikke en jordskredssejr, men det vil give Merz et løft. Han får brug for det, når han går ind i nogle intense måneder med forhandlinger af reformer af arbejdsmarkedet og social sikring, lyder analysen fra det tyske medie.

Højrefløjspartiet AfD står i øjeblikket til at få omkring 19,5 procent af stemmerne og ende på en delt tredjeplads.

Hvis det endeligt bekræftes, vil det være partiets bedste resultat nogensinde i en delstat i det vestlige Tyskland, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Ida Beiter Bomme satte søndag dansk rekord i 60 meter hæk og kvalificerede sig til semifinalen ved VM i indendørs atletik. Men finale blev det ikke til.

Søndag aften sluttede hun godt nok som nummer tre i sit semifinaleheat, men hendes tid på 7,97 sekunder var ikke nok til en plads blandt finalisterne.

– Jeg synes, jeg gjorde det meget fint op ad banen, men det var desværre ikke nok, siger Ida Beiter Bomme til DR Sporten.

– Jeg følte virkelig, at den kunne være der. Det viste jeg også i indledende, men jeg er stadig glad for at gå hjem med en god tid.

I indledende heat løb Bomme på 7,89 sekunder og overgik dermed den tidligere danske rekord, sat af Mette Graversgaard i 2023, med tre hundrededele.

Ved VM i Polen er Ida Beiter Bomme den eneste danske deltager på tværs af alle discipliner.

Hun deltog også sidste år, hvor hun ligeledes gik videre fra den indledende runde. Dengang kom hun heller ikke længere end til semifinalen.

Den siddende premierminister Robert Golobs parti, Frihedsbevægelsen, står til at vinde søndagens parlamentsvalg i Slovenien.

Det viser en valgstedsmåling, skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at valgstederne lukkede søndag aften.

Det ligner en tæt duel mellem Robert Golob og den højreorienterede politiker Janez Jansas parti, SDS.

Frihedsbevægelsen står til at få 29,9 procent af stemmerne, mens Jansas parti i valgstedsmålingen ligger på 27,5 procent, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der var allerede inden stemmeafgivelsen lagt op til et tæt valg, hvor Jansa, der har været premierminister ad tre omgange, forsøger at gøre comeback.

Han er en udtalt beundrer af USA’s præsident, Donald Trump, og en tilbagevenden kan medføre, at Slovenien igen tager en højreorienteret drejning.

De seneste fire år har landet været under et centrum-venstre-styre under Robert Golob.

Valgkampen har blandt andet været præget af påstande om udenlandsk indblanding.

Det bliver ikke Moderaternes mandater, der kommer til at gøre Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til minister i en kommende regering.

Sådan lyder det fra Moderaternes Jakob Engel-Schmidt, der afviser at indgå i en regering med Dansk Folkeparti.

– Vælgerne kan være helt trygge. Stemmer man på os, får man ikke Morten Messerschmidt som minister, siger Engel-Schmidt søndag aften til Ritzau og tilføjer:

– Dansk Folkeparti har afvist at kunne lægge mandater til en regering, hvor vi indgår, og vi kan ikke indgå i en regering sammen med Dansk Folkeparti.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at Venstres statsministerkandidat, Troels Lund Poulsen, tidligere søndag luftede muligheden for en blå midterregering uden Socialdemokratiet og Mette Frederiksen (S).

– Jeg synes, det vil være naturligt, at partier som Konservative, Liberal Alliance og Moderaterne kunne indgå i en sådan regering, men jeg kommer ikke til at udelukke hverken Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne, skrev han i et nyhedsbrev.

Der gik dog ikke længe, før Dansk Folkeparti pure afviste Venstres udmelding om at lade Moderaterne pege på Venstre som statsministerparti.

– En stemme på Dansk Folkeparti er en stemme på et Danmark uden Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ved magten, skrev Messerschmidt på Facebook.

Jakob Engel-Schmidt understreger, at Moderaternes førsteprioritet er en regering hen over midten med både blå og røde partier.

Han vil dog ikke forholde sig til en mulig blå midterregering med De Konservative, Liberal Alliance, Venstre og Moderaterne.

– Det betragter jeg som hypotetisk. Det har jo ikke nogen mandatmæssig logik for sig lige nu.

Den seneste meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser, at de fire tilsammen står til 60 mandater.

Mens Moderaternes førsteprioritet er en regering med blå og røde partier, er Troels Lund Poulsens førsteprioritet en rent blå regering.

Den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen har ikke sagt, hvad hendes førsteprioritet er.

Ventetiden i køen for at logge ind på Skats hjemmeside er søndag markant kortere sammenlignet med både fredag aften og lørdag.

Ved 15-tiden søndag var der få minutters ventetid for at logge ind på siden, hvor man kan tjekke årsopgørelsen for 2025.

Det viser den seneste opdatering fra Skattestyrelsen, som er udgivet søndag klokken 18.

Presset på hjemmesiden toppede i løbet af lørdag eftermiddag, hvor borgere måtte vente op mod omkring 225 minutter for at komme igennem køen.

Hundredtusindvis af borgere har siden fredag aften, hvor styrelsen åbnede for tidlig adgang, ventet på at få adgang til skatteregnskabet.

Tålmodigheden bliver ikke i lige så høj grad som tidligere sat på prøve søndag kort efter klokken 18, hvor omkring 18.000 borgere venter i køen.

Samlet har der siden fredag aften været over 2,3 millioner login på Skats hjemmeside. Tallet angiver antal klik og ikke unikke brugere.

Styrelsen åbner officielt først for adgangen til årsopgørelsen mandag.

Men weekenden har budt på en teståbning, og det betyder, at der kan forekomme justeringer og rettelser.

I årsopgørelsen kan man se, om man skal have penge tilbage i skat, eller om man skal betale restskat.

Underdirektør Ulrik Junge opfordrer til, at man ikke bare tjekker, om tallet er grønt eller rødt, men også, hvad der ligger til grund for pengesummen.

Skal man have penge tilbage, udbetales de til NemKonto fra 24. april.

Sidste år blev der udbetalt overskydende skat til 3,8 millioner borgere. De fik til sammen over 25 milliarder kroner.

Efter en over fire timer lang indsats har Hovedstadens Beredskab søndag aften fået en større bygningsbrand i Tinghøjparken i Søborg under kontrol.

Det oplyser operationschef Frank Mikkelsen til B.T.

Flere anmeldelser om branden tikkede ind klokken 17.13, og siden viste billeder store flammer i bygningens tag.

Ekstra Bladet beskrev, at man kunne se en “voldsom røgudvikling” på himlen.

Beredskabet er fortsat til stede i området, men de første af i alt 16 udrykningskøretøjer er blevet sendt retur.

Årsagen til branden er stadig ukendt ifølge Frank Mikkelsen, der tidligere på aftenen oplyste til Ekstra Bladet, at ilden havde spredt sig.

Tre boligblokkes opgange er ramt, men bygningen er ikke i risiko for at styrte sammen, lyder det.

Ingen borgere er kommet til skade i forbindelse med branden, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Politikredsen kom tidligere søndag med en melding om, at de berørte beboere var blevet evakueret.

Det lokale beredskab vil resten af aftenen fortsat befinde sig ved bygningen for at få afsluttet indsatsen.

Libanons præsident, Joseph Aoun, kalder søndag Israels sprængning af broer i landet for en “optakt til en landinvasion”.

Det siger præsidenten i en udtalelse ifølge CNN.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har tidligere samme dag beordret det israelske militær til at ødelægge alle broer, der går over floden Litani. Den løber omkring 30 kilometer nord for grænsen til Israel.

Det skriver Reuters.

Derudover har Katz beordret militæret til at intensivere nedrivningen af libanesiske boliger tæt på grænsen.

Årsagen til ordrerne er ifølge Katz at forhindre, at Hizbollah-krigere, som kæmper mod Israel, og våben bevæger sig mod syd, skriver nyhedsbureauet.

Derudover skal det neutralisere trusler mod israelske samfund i grænseområdet, lyder det.

Anderledes lyder den libanesiske præsidents forståelse af brosprængningerne.

Ifølge Aoun er de “en del af mistænkelige planer om at etablere en bufferzone, styrke besættelsens realitet og forfølge en israelsk ekspansion ind i libanesisk territorium”.

– De afspejler også en bekymrende tendens til systematisk ødelæggelse af infrastruktur, civile faciliteter og boligområder i libanesiske landsbyer, hvilket svarer til en politik med kollektiv afstraffelse af civile, siger han ifølge CNN.

Israels hær sagde mandag, at den er i gang med “begrænsede og målrettede” militæroperationer på landjorden i Sydlibanon mod militsen Hizbollah.

Det skrev nyhedsbureauet AFP.

Formålet er at udvide det “fremskudte forsvarsområde” i det sydlige Libanon.

Mediet Axios skrev ligeledes i forrige uge, at Israel har planer om en udvidet militær offensiv på landjorden.

Mediets oplysninger kom fra anonyme amerikanske og israelske embedsmænd og var således ikke officielt bekræftede.

Målet med den mulige større offensiv skulle ifølge mediets oplysninger være at indtage hele området syd for floden Litani og ødelægge Hizbollahs militære infrastruktur.

Røde partier har i løbet af valgkampen forsøgt at få et klart svar fra statsminister Mette Frederiksen (S) på, om hendes førsteprioritet er en ren rød regering eller en midterregering.

I sin måske sidste tale i valgkampen fremmer hun søndag eftermiddag samarbejdet og tager afstand fra blokpolitikken.

– Jeg forstår heller ikke, hvorfor nogle herhjemme så gerne vil hjem til blokpolitikken, siger Mette Frederiksen i en tale i Folketeateret og understreger, at politik ikke kan gøres op i rød eller blå.

Nogle vil trække Socialdemokratiet i en mere rød retning, andre i en mere blå, lyder det fra statsministeren, der opfordrer til at stemme på partiet, hvis man vil “samarbejde og stærkt lederskab”.

Hun understreger, at det var tæt på “få hundrede stemmer”, der afgjorde det seneste folketingsvalg, og at det sagtens kan gøre sig gældende denne gang også.

– Netop fordi Danmark har det med at dele sig nogenlunde lige over i opbakning til røde og blå, så er det måske ikke så tosset med en statsminister, som gerne vil have, vi samarbejder med hinanden, siger hun.

De kongelige tvillinger prins Vincent og prinsesse Josephine skal om lidt mindre end en måned konfirmeres.

Det kommer til at ske i samme kirke, som en stor del af den kongelige familie er blevet konfirmeret i – nemlig Fredensborg Slotskirke 18. april, skriver kongehuset i en nyhed på sin hjemmeside.

Her er både de ældre søskende kronprins Christian og prinsesse Isabella blevet konfirmeret. Det samme er deres far, kong Frederik, og farmor dronning Margrethe.

De nu 15-årige tvillinger bliver dermed konfirmeret, mens de går i 8. klasse. Det er anderledes fra store dele af landet, hvor det er året før.

Men i Gentofte Kommune, hvor prins Vincent går i skole, er traditionen 8. klasse.

Prinsesse Josephine gik også i skole i samme kommune frem til sommeren sidste år, hvor hun tog på efterskole i Sydøstjylland.

Dermed er prinsen og prinsessen også i fuld gang med konfirmationsforberedelserne, hvilket blandt andet indebærer at gå til gudstjeneste.

Søndag var de sammen med dronning Margrethe til søndagsgudstjeneste i slotskirken.

Når prins Vincent og prinsesse Josephine konfirmeres 18. april, er det kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen, der vil forestå den kirkelige højtidelighed.

De kongelige tvillinger har fulgtes langt hen ad vejen, ligesom de nu skal til deres konfirmation til april.

Begge begyndte de på Tranegårdskolen i 0. klasse. Det fortsatte frem til august 2023, hvor prinsesse Josephine skiftede til Kildegård Privatskole.

Her gik hun frem til august sidste år, hvor hun påbegyndte sin 8. klasse på Spir Efterskole ved Juelsminde i Sydøstjylland, hvor hun stadig går.

Kongehuset har aldrig begrundet prinsessens skoleskift, men det seneste til efterskole var ifølge kongehuset efter prinsessens eget ønske.

Prins Vincent, der er 26 minutter ældre end sin tvillingesøster og derfor forrest af de to i arvefølgen til tronen, går fortsat på Tranegårdsskolen.

De to søskende er henholdsvis nummer tre og fire i arvefølgen til tronen.

På grund af seneskedehindebetændelse måtte Mattias Skjelmose melde afbud til Paris-Nice, som blev kørt i sidste uge, men nu er han klar igen.

Fra mandag kører han nemlig Catalonien Rundt, bekræfter Lidl-Trek i en story på Instagram, hvor holdets trup til løbet fremgår.

Mattias Skjelmose bliver dermed en af de ryttere, der skal forsøge at udfordre Jonas Vingegaard (Visma) i det bjergrige terræn i Spanien, hvor feltet skal gennem syv etaper inden den endelige målstreg i Barcelona.

Foruden Jonas Vingegaard skal Mattias Skjelmose krydse klinger med stjerner som Remco Evenepoel (Red Bull) og Joao Almeida (UAE Emirates).

Hos Lidl-Trek bliver Mattias Skjelmose en del af et klatrestærkt mandskab bestående af blandt andre Giulio Ciccone, Derek Gee og Tao Geoghegan Hart.

Mattias Skjelmose har allerede kørt to franske endagsløb i år. I Faun-Ardeche Classic blev han nummer fem, og dagen efter blev han nummer 28 i Faun Drome Classic.

Han skulle som sagt også have kørt Paris-Nice, men få dage inden start kom nyheden om, at han havde pådraget sig en betændelse i håndleddet.

Nordsjællands Politi er natten til søndag rykket ud til et pizzeria i Ølstykke efter en anmeldelse om en eksplosion.

Det fortæller vagtchef Lee Skeen tidligt søndag morgen.

– Vi kom frem med flere patruljer og kunne så konstatere, at der var tegn på en eksplosion, siger han.

Hændelsen efterforskes bredt, og vagtchefen afviser derfor at sætte ord på, hvad der kan have ført til den formodede eksplosion.

– Vi har undersøgt stedet med vores kriminalteknikere, og vi holder alle hypoteser åbne, siger Lee Skeen.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen, men der er skader på pizzeriaet.

– Der er nogle skader derude. Der er nogle vinduespartier, hvor rammen er trykket delvist ud, og ruder, der er knust, lyder det fra vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.26. Det er tidligt søndag morgen fortsat til stede på adressen.

– Vi har haft sendt vores indsatsledere, og så har vi vores kriminalteknikere derude. Og en del af det er også at undersøge stedet med hunde, siger Lee Skeen.

Søndag formiddag har Nordsjællands Politi oplyst, at ingen er anholdt eller sigtet i sagen.

Ved siden af pizzeriaet ligger en Rema 1000-forretning. Den har på grund af eksplosionen været tvunget til at holde lukket søndag.

I et opslag på forretningens Facebook-side kan man se et billede af, at mange varer er faldet ned fra hylderne.