Seneste nyheder

FN skal gribe ind og sørge for, at der ikke sker “blodsudgydelser” i Venezuela.

Det siger Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, under et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– De Forenede Nationer har været påfaldende fraværende. De må påtage sig deres rolle for at forhindre enhver blodsudgydelse og altid søge en fredelig løsning på konflikter, siger Sheinbaum.

Meldingen fra den mexicanske præsident kommer, mens konflikten mellem Venezuela og USA bliver mere og mere anspændt.

Natten til onsdag gav USA’s præsident, Donald Trump, ordre til en fuldstændig blokade af sanktionerede olietankere, der sejler ind og ud af Venezuela.

Det skrev Trump i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

I opslaget fremgik det desuden, at præsidenten anser Venezuelas regering for at være en udenlandsk terrororganisation.

Omkring 5000 førtidspensionister skal have genåbnet deres sag for at vurdere, om de har fået tilkendt førtidspensionen retmæssigt.

Det drejer sig specifikt om indvandrere fra ikkevestlige lande, der er bosat i et udsat alment boligområde.

Det aftaler regeringen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative i en aftale onsdag.

Aftalen skal sikre tillid til førtidspensionssystemet, lyder det.

– Tillid handler om, at dem, der får den, skal have ret til den, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek på et pressemøde (S).

Målet med aftalen er at undersøge, hvorvidt indvandrere med ikke-vestlig baggrund har fået tilkendt førtidspension, som de ikke er berettiget til.

Regeringen har hæftet sig ved, at befolkningsgruppen er overrepræsenteret i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Ifølge tal fra Rockwool Fonden er 12 procent af alle ikkevestlige indvandrere i den arbejdsdygtige alder på førtidspension, mens det gør sig gældende for syv procent af den samlede population.

Det vil regeringen og aftalepartierne have undersøgt nærmere.

– Det svækker opbakningen og tilliden til vores skattefinansierede velfærdssamfund, hvis der er borgere på førtidspension, som udøver aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med betingelserne for at modtage førtidspension, lyder det i aftalen.

I Dansk Folkeparti fremhæver man, at partiet er gået med i aftalen, fordi man er sikre på, at der sker “snyd og humbug” med førtidspensionen blandt ikkevestlige indvandrere, som beskæftigelsesordfører Nick Zimmerman siger det.

– Jeg er ikke i tvivl om, at der foregår en systematisk snyd og humbug på det her område. Alt for mange udlændinge især fra Mellemøsten og Afrika er kommet til Danmark og har fået lov at blive parkeret på en førtidspension og har kunnet gå i basaren eller ligge på sofaen og se Al Jazeera, siger han på pressemødet.

Konkret vil regeringen pålægge kommunerne med de pågældende udsatte boligområder at indkalde alle borgere i den udvalgte målgruppe til en samtale.

Ved samtalen skal kommunerne gennemgå deres sag forfra. Hvis gennemgangen giver et grundlag for at genåbne en førtidspensionssag, skal kommunen oplyse sagen yderligere ved at indhente nye helbredsoplysninger eller iværksætte en afklaring af personens arbejdsevne.

Det bliver en pligt for førtidspensionisterne at møde op til samtalerne.

Aftalen vil også stramme garnet om førtidspensionister, der har begået kriminalitet.

Antallet af straffebestemmelser, der medfører en frataget førtidspension, skal hæves.

Eksempelvis vil man miste sin førtidspension, hvis man begår voldtægt, grov vold eller manddrab, lyder det i aftalen.

I Rockwool Fonden, der har forsket i sagsområdet, er forskningsprofessor Jacob Arendt Nielsen bekymret.

Der er alvorlige udfordringer i aftalen, siger han i en kommentar.

– Jeg kan være lidt bekymret for, om man bryder med retssikkerheden, for ifølge lovgivningen må man kun genoptage sager, hvor der er mistanke om fejl eller ved tilsyn med kommunernes praksis, siger han.

Da aftalen udvælger førtidspensionister ud fra, om de bor i et belastet område, kan det princip overskrides, frygter han.

Film- og serieproducenten Warner Bros. Discoverys bestyrelse anbefaler, at et købstilbud fra konkurrenten Paramount afvises.

Ifølge bestyrelsen har Paramount ikke bevist, at selskabet er i stand til at betale for opkøbet. Faktisk vurderer bestyrelsen, at der er tale om vildledning.

Det fremgår af et brev, som bestyrelsen har sendt til Warner Bros. Discoverys aktionærer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge bestyrelsen har Paramount “konsekvent vildledt” Warner Bros. Discoverys aktionærer om, at der er fuld dækning for købet.

Paramount bød på Warner Bros. Discovery, kort tid efter at streamingtjenesten Netflix havde meddelt, at den havde indgået en købsaftale.

Paramount bød 30 dollar per aktie, mens Netflix forinden havde budt 27,75 dollar per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Uanset hvem der køber Warner Bros. Discovery, skal købet godkendes af de amerikanske konkurrencemyndigheder og selskabets aktionærer.

Warner Bros. Discoverys bestyrelse skriver i brevet til aktionærerne, at Paramounts bud er dårligere end den aftale, som allerede er indgået med Netflix om et opkøb.

Bestyrelsen anser aftalen med Netflix for at være bindende og skriver, at den ikke kræver finansiering med egenkapital og har “solide gældsforpligtelser”.

Aftalen med Netflix indebærer, at selskabet overtager Warner Bros. Discoverys film- og tv-studier, dets database og streamingtjenesten HBO Max.

Flere tv-kanaler – herunder CNN – er også en del af Warner Bros. Discovery, men de indgår ikke i aftalen med Netflix.

Ifølge Reuters har Paramount indsendt i alt seks tilbud om køb af Warner Bros. Discovery. Tilbuddene er i modsætning til buddet fra Netflix rettet mod hele koncernen – også dens tv-stationer.

Paramount har tidligere afvist, at selskabet ikke skulle kunne finansiere et kommende opkøb.

– At antyde at vi ikke er pengene værd (eller vil begå svindel for at slippe ud af vores forpligtelser), som der er blevet spekuleret i, er absurd, skrev Paramount i sidste uge i et brev til aktionærerne i Warner Bros. Discovery.

Warner Bros. Discovery satte formelt sig selv til salg i oktober.

Det skete, efter at produktionsselskabet havde annonceret, at det skulle splittes op i to selvstændige selskaber.

Ét selskab, som var koncentreret omkring HBO Max og filmselskabet Warner Bros., og ét med navnet Discovery Global, som var bygget op omkring blandt andet CNN og andre tv-stationer.

Opdelingen af selskaberne er ikke sket endnu.

Retten i Viborg har onsdag dømt en 42-årig mand til forvaring i stedet for fængsel. Det skyldes en vurdering af mandens farlighed.

Det er femte gang, at han dømmes for at have begået voldtægt, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på X.

Netop den tiltaltes fortid er den primære grund til, at et nævningeting onsdag har besluttet sig for den særlige foranstaltning, som betyder indespærring på ubestemt tid.

Almindelig fængselsstraf er ikke tilstrækkelig til at forebygge den fare, han udgør for andre.

Anklagen i den aktuelle sag drejer sig om en voldtægt, der blev begået i juni 2024 i Silkeborg Kommune. De to kendte hinanden i forvejen.

Ved dommen har retten tilkendt offeret en erstatning på 100.000 kroner.

Den 42-årige har på stedet anket dommen til Vestre Landsret.

Manden, der er udenlandsk statsborger, er samtidig blevet udvist af Danmark. Forbuddet mod indrejse gælder for bestandigt.

En tidligere minkavler fra Nordjylland er onsdag blevet frifundet af Retten i Hjørring i en straffesag om hvidvask.

Det skriver TV2 Nord.

Den 61-årige mand var tiltalt for at have hvidvasket i alt cirka 3,7 millioner kroner ved formidling af køb af minkskind.

Men retten har ikke fundet tilstrækkeligt med beviser for påstanden.

Samtidig undgår manden at få konfiskeret 6,1 million kroner og 179.000 euro i kontanter.

Sagen var rejst af National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Den er en udløber af et større sagskompleks med en restauratør fra Aarhus i centrum.

Han var dybt involveret i hashhandel og havde flere kontakter i minkbranchen, som hjalp med at vaske penge hvide.

En stribe personer fra branchen er tidligere blevet dømt, men der har med onsdagens afgørelse også været to frifindelser.

I sagen mod den 61-årige har anklageren fra NSK ifølge TV2 Nord sagt, at alle røde lamper burde blinke, når man på kort tid får store beløb mellem hænderne.

Men den tiltalte fastholdt, at han ingen anelse havde om, at handler med skind kunne være et forsøg på at skjule, hvor restauratørens penge egentlig stammede fra.

– Så havde jeg aldrig taget imod dem, aldrig, sagde den tiltalte ifølge TV2 Nord.

I løbet af de næste to uger skal anklagemyndigheden afgøre, om dommen skal ankes til Vestre Landsret.

Onsdag eftermiddag var der desuden retsmøde i Hjørring i en anden sag om masser af kontanter og minkskind.

Sagen mod en 70-årig mand var tilrettelagt ud fra en forventning om, at han ville tilstå hvidvask af mere end syv millioner kroner.

Men det viste sig, at den sigtede ikke kunne erkende lovovertrædelserne, oplyser NSK til Ritzau.

Derfor skal anklagemyndigheden nu overveje, om der skal udfærdiges et anklageskrift mod den 70-årige, som så på et senere tidspunkt kan få sagen bedømt af en dommer og to lægdommere.

ritzau/

Rusland vil med sikkerhed nå sit mål med krigen i Ukraine.

Det fastslår den russiske præsident, Vladimir Putin, onsdag eftermiddag ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Målet med den særlige militære operation vil bestemt blive nået, siger han under et møde i det russiske forsvarsministerium.

Siden begyndelsen af krigen har Putin og resten af det russiske styre med få undtagelser omtalt krigen i Ukraine som en særlig militær operation.

Putin tilføjer, at Rusland vil foretrække at “eliminere den grundlæggende årsag til konflikten gennem diplomati”.

– Men hvis modparten og deres udenlandske støtter nægter at indgå i væsentlige diskussioner, vil Rusland befri sit historiske land med militære midler, siger Ruslands præsident.

Putin sendte sine styrker ind over grænsen til Ukraine 24. februar 2022.

Præsidenten begrundede invasionen med, at Ukraine blev ledet af en nazistisk regering, som begik folkedrab på etniske russere i Ukraine.

Blandt andet ville han beskytte etniske russere i Donbas-regionen.

Putin har siden begyndelsen af krigen krævet, at Donbas i det østlige Ukraine bliver indlemmet i Rusland. Han har også gjort krav på provinserne Kharkiv og Zaporizjzja, som Rusland allerede hævder at have annekteret.

Udmeldingen fra Putin kommer efter flere uger med intense forhandlinger om en fredsaftale. Senest holdt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og flere af Ukraines allierede forhandlinger i Tysklands hovedstad, Berlin.

Tidligere i december var USA-administrationens udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i Moskva for at diskutere krigen med Putin.

Forinden havde USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration lavet et udkast til en fredsplan på 28 punkter, som siden blev revideret.

– Vi tager godt imod de fremskridt, som der har været på det seneste i vores dialog med den nye amerikanske administration, siger Putin.

Han siger samtidig, at europæiske politikere forsøger at skræmme europæerne ved at hævde, at Rusland udgør en trussel for Europa.

– Jeg har sagt det gentagne gange: Det er løgn, vildfarelse, rent bedrag om en eller anden imaginær russisk trussel over for europæiske lande, siger Putin.

Tildækningsforbuddet, som allerede eksisterer på offentlige steder, skal udvides til også at gælde på uddannelsesinstitutioner.

Det mener regeringen, som forventer at fremsætte et lovforslag om det i februar.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Konkret betyder det, at tildækningsforbuddet mod at bære eksempelvis burka, niqab eller andre beklædningsgenstande, hvor ansigtet ikke kan ses i det offentlige rum, også skal gælde i klasseværelset.

– Burka, niqab eller andre beklædningsgenstande, som skjuler folks ansigter, har intet at gøre i et dansk klasseværelse. Der gælder allerede et tildækningsforbud i det offentlige rum, og det skal selvfølgelig også gælde på uddannelsesstederne, siger udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

Det handler om at hjælpe især piger og kvinder med indvandrerbaggrund, siger ministeren.

– Med det her lovforslag sender vi et helt tydeligt signal til særligt piger og kvinder fra indvandrermiljøer om, at vi står bag dem i deres kamp mod æreskultur og forstokkede normer, siger Stoklund.

Med sit forslag følger regeringen op på en anbefaling fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, som i januar i år netop anbefalede, at tildækningsforbuddet skulle udvides til også at gælde på uddannelsesinstitutioner.

Kommissionens anbefalinger skal kort fortalt bekæmpe æresrelateret social kontrol.

Siden 2018 har det været forbudt på offentlige steder at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, “med mindre der foreligger et anerkendelsesværdigt formål”. Forbuddet gælder blandt andet på veje og i bus og tog.

Kommissionen for den glemte kvindekamp blev nedsat i januar 2022. Dengang med Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) som formand.

Den dengang nye kommission kom hurtigt i vælten med et forslag om at forbyde brug af tørklæder i folkeskolen. Det vakte modstand. Også internt i kommissionen.

Blandt andre anbefalinger var kommunale beredskabsplaner mod æresrelateret social kontrol og skærpet kontrol med muslimske friskoler.

På et tidspunkt så det ud til, at Kommissionen for den glemte kvindekamp virkelig var blevet glemt.

Arbejdet i kommissionen gik i hvert fald fuldstændig i stå. Men i foråret 2024 blev den hevet ud af glemslens tåger, nu med flere nye medlemmer af kommissionen.

Senere trak Christina Krzyrosiak Hansen sig fra kommissionen. Direktør for RED Center mod æresrelaterede konflikter Anita Johnson blev i stedet indsat som formand.

Regeringens tildækningsforbud skal gælde på alle uddannelsessteder – fra grundskolen til videregående uddannelser.

Brandvæsenet rykkede onsdag kort før middag ud efter en anmeldelse om brand i Tivoli midt i København.

Branden omfattede Pantomimeteatret og den nærliggende restaurant Grøften, hvorfra gæster blev evakueret, oplyser politiet.

Hovedstadens Beredskab forklarer på et møde med pressen, at branden formentlig opstod på grund af en kortslutning i elinstallationer.

Branden blev hurtigt slukket. 25 brandfolk var involveret i indsatsen.

Der er tale om “minimale bygningsskader”, lyder det i en mail fra Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch.

Forlystelseshavens interne beredskab reagerede med det samme, lyder det fra direktøren.

Samtidig retter hun en stor tak til både brandvæsen og politi for indsatsen.

På grund af udrykningen foretog politiet afspærringer mellem H.C. Andersens Boulevard og Bernstorffsgade.

En 41-årig dansk statsborger har indvilget i at lade sig udlevere til Spanien, hvor han er sigtet for medvirken til drab, røveri og kidnapning.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi onsdag til TV 2.

Udleveringen kan dog først effektueres i første halvdel af 2026. Han er ved at afsone en dom i en anden sag i Danmark.

Også en 28-årig dansk mand er efterlyst af de spanske myndigheder for drabet på en hollandsk erhvervsmand i foråret. Han har endnu ikke taget stilling til kravet om udlevering, oplyser TV 2.

Begge mænd sidder fængslet på baggrund af en europæisk arrestordre.

Da dansk politi modtog arrestordren, sad begge i forvejen frihedsberøvet i forbindelse med efterforskningen af andre sager.

Forbrydelsen i Spanien skete i april. Hollænderen og hans kæreste blev bortført af maskerede gerningsmænd, har spanske medier berettet.

Den 37-årige mand blev skudt i benet, da han forsøgte at flygte. Kæresten blev sat på fri fod, men manden blev ikke set i live igen.

20 dage senere blev han fundet død i et bevokset område nær landsbyen Mijas lidt sydvest for Malaga. Liget var blodigt, og hænderne var bundet.

Spansk politi mener, at bortførelsen var et led i et røveri. Gerningsmændene ville have fat i 98.000 euro fra erhvervsmandens krypto-wallet, som er en digital konto for kryptovaluta.

En ny malariavaccine, som Statens Serum Institut (SSI) står bag, har i et klinisk forsøg reduceret risikoen for malaria markant.

Det skriver SSI i en pressemeddelelse.

Vaccinen er udviklet i samarbejde med forskere i det afrikanske land Mali, og det er også her, forsøget er blevet gennemført.

Deltagerne i studiet blev vaccineret tre gange, og tre måneder senere blev de så udsat for en kontrolleret infektion med malaria.

Sammenlignet med en kontrolgruppe var der langt færre blandt de vaccinerede, der fik malaria.

Deltagerne kommer fra det sydlige Mali, og de har alle haft det, man kalder en livslang eksponering for sygdommen.

Det betyder, at de bor i et område, hvor malaria er meget udbredt. Kroppen kan derfor opbygge en delvis immunitet, men der er stadig risiko for, at man kan blive alvorligt syg.

I værste fald er sygdommen dødelig, og især børn er sårbare.

Der er i afrikanske lande hvert år et stort antal mennesker, der dør af malaria, og derfor har forskere verden over længe forsøgt at udvikle en effektiv vaccine.

Der findes to vacciner, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, men forskerne arbejder videre på at lave mere effektive vacciner.

I forsøget i Mali reducerede vaccinen risikoen for at få malaria med op til 76 procent.

Det er lovende, mener SSI.

– Det er positivt, at vi ser så tydelig en beskyttelse tre måneder efter sidste vaccination, siger Michael Theisen, der er seniorforsker på SSI.

Han forklarer, at vaccinen også adskiller sig fra de hidtidige, fordi den har en dobbelt virkning.

– Traditionelt beskytter vacciner enten den vaccinerede mod infektion eller reducerer smitten via myg. ProC6C, som vaccinen hedder, kombinerer begge funktioner i én vaccine, siger Michael Theisen.

WHO estimerer, at der i 2022 på verdensplan var 249 millioner smittetilfælde med malaria.

Over 600.000 mennesker døde samme år af sygdommen.

EU skal afsætte midler til udrejsecentre uden for EU til afviste asylsøgere.

Sådan lyder det fra Danmark og 18 andre EU-lande. De er nu gået sammen for at opfordre EU-Kommissionen til at afsætte EU-midler til udrejsecentre.

Dermed stiger presset for en markant omlægning af Europas asyl- og migrationspolitik.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

– Jeg er glad for, at vi nu er 19 EU-lande, som stiller os bag et brev, hvor vi opfordrer EU-systemet til diplomatisk og økonomisk at hjælpe til med, at de nye og innovative løsninger – eksempelvis udrejsecentre – faktisk bliver til virkelighed, siger Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse.

Brevet kommer, efter at det i sidste uge lykkedes det danske EU-formandskab at lande en aftale, hvor EU-landene stiller sig bag markante stramninger af EU’s asyl- og migrationspolitik.

EU-landene er enige om retsgrundlaget for modtagecentre i lande uden for EU.

Dermed kan asylbehandlingen i teorien flyttes ud af EU.

Landene er også blevet enige om udrejsecentre, hvor afviste asylansøgere kan afvente udsendelse til oprindelseslandet.

Aftalen åbner også for, at udrejsecentrene kan være den endelige destination, hvis den afviste asylansøger ikke vil rejse til hjemlandet.

Tanken er, at både asylbehandlingen og udrejseprocessen dermed bliver flyttet ud af Europa.

Det skal bremse antallet af migranter, der søger til Europa. Og sikre, at det kun er personer, der har ret til beskyttelse, som får adgang til Europa.

– Under det danske formandskab har vi taget vigtige skridt imod et bedre
europæisk asylsystem, så vi kan få bremset den irregulære tilstrømning og sendt flere udlændinge uden lovligt ophold hurtigere ud af Europa, siger Rasmus Stoklund.

Aftalen mellem EU-landene skal nu forhandles på plads med EU-Parlamentet, før den kan træde i kraft.

Den borgerlige EPP-gruppe har dog mulighed for at bruge flertallet til højre i EU-Parlamentet. Derfor ventes aftalen at blive godkendt.

Derfra er der dog stadig lang vej til modtage- og udrejsecentrene bliver til virkelighed.

Det vil nemlig både kræve aftaler med tredjelande uden for EU. Og penge til at drive centrene, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Det er helt afgørende, at vi bliver bedre til at benytte EU’s eksisterende partnerskaber til at tænke ud af boksen, hvis vi skal håndtere udfordringerne med irregulær migration.

– Derfor opfordrer vi sammen med et flertal af EU-landene til, at EU åbner op for nye løsninger gennem både finansiering og relevant lovgivning, siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) blev oprindeligt mødt med indædt modstand i Bruxelles, da hun nævnte muligheden for et modtagecenter i Rwanda.

Siden har flere nationale valg og valget til EU-Parlamentet sidste år dog flyttet flertallet i Europa mod højre.

Dermed har stadig flere EU-lande stillet sig bag ønsket om at ændre grundlæggende på asylsystemet i Europa.

Kredsen af EU-lande bag de “innovative løsninger” er nu oppe på 19 lande. Det svarer til mere end to tredjedele af alle EU-lande.

EU består i alt af 27 lande.

Regeringen, SF, De Konservative og Enhedslisten indgår aftale, som hæver det såkaldte maksimumbeløb for, hvor meget et alment boligbyggeri må koste at opføre.

Det skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

– Når almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo og leve i byerne, er det ikke bare et boligproblem. Det er et socialt og et demokratisk problem.

– For vi risikerer at miste den samhørighed og sammenhængskraft, som kendetegner Danmark. Derfor er blandede byer så vigtige. Og derfor er jeg utroligt glad for denne aftale, der vil betyde flere betalbare boliger dér, hvor behovet er størst, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i pressemeddelelsen.

Ifølge ministeriet ventes aftalen over de næste ti år at skabe 20.000-25.000 nye almene boliger samt at sikre midlertidigt lavere husleje i op mod 2000 almene familieboliger.

Maksimumbeløbet sætter et loft for opførelsesprisen for alment byggeri for at sikre, at huslejen efterfølgende ikke bliver for høj.

Aftalen sikrer blandt andet, at Københavns Kommune og Aarhus Kommune får lov til at overskride beløbet med 20 procent de næste ti år.

Netop i de kommuner betyder stigende byggepriser, høje grundpriser og skærpede klimakrav, at det kan være svært at få projekter til at hænge økonomisk sammen inden for reglerne i forhold til det nuværende maksimumbeløb.

For resten af landet hæves maksimumbeløbet med 3,9 procent. I sit udspil havde regeringen spillet ud med at hæve maksimumbeløbet i hele landet – bortset fra København og Aarhus – med én procent.

– Vi sikrer med aftalen også særligt billige almene boliger til socialt udsatte, som ellers kan have svært ved at få fodfæste på boligmarkedet. Det her er et vigtigt skridt mod både mere blandede byer og et mere sammenhængende Danmark, siger ministeren.

Boligområdet har været meget omtalt i dansk politik på det seneste. Efter at en ny kontanthjælpsreform trådte i kraft 1. juli, er det i flere medier blevet beskrevet, at nogle kontanthjælpsmodtagere får et så lille rådighedsbeløb, at de risikerer at blive hjemløse.

Reformen betød blandt andet, at kommuner ikke længere havde mulighed for at give huslejetilskud.

Regeringen har efterfølgende besluttet at afsætte 15 millioner kroner i 2026. Dem kan kommunerne bruge på de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Antallet af elever i folkeskolen med højt fravær fortsætter med at stige.

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at mere end hver femte elev – 21,4 procent – havde over ti procent fravær i skoleåret 2024/2025.

Det svarer til, at over 111.000 elever gik glip af mere end 20 skoledage sidste skoleår.

Opgørelsen omfatter kun elever i folkeskoler og ikke elever på specialskoler.

Året forinden var det knap 111.000 elever, som havde over ti procent fravær.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger i meddelelsen, at det bør “bekymre os alle”, når så mange elever misser så mange skoledage.

– Der skal sættes massivt ind for at vende udviklingen, tilføjer han.

Ministeren fremhæver, at regeringen har igangsat et arbejde med en national handlingsplan for langvarigt fravær. Der oprettes også et videnscenter.

– Og så er vi ved at forhandle nye regler for fravær og specialundervisning. Jeg er særligt optaget af, at hjælpen sættes tidligere ind, siger Mattias Tesfaye.

Børns Vilkår mener, at fraværstallene er udtryk for et “massivt samfundssvigt”.

– Omfanget er alarmerende, og konsekvenserne åbenlyst alvorlige for de mange børn, der ikke kan komme i skole, siger direktør Rasmus Kjeldahl.

Samlet set havde folkeskoleeleverne et gennemsnitligt fravær på 7,4 procent sidste skoleår.

Det er en stigning på 0,1 procentpoint sammenlignet med året før.

Fraværet er højest i Region Sjælland, hvor eleverne i gennemsnit missede 8,3 procent af skoledagene.

Region Midtjylland havde omvendt det laveste gennemsnitlige skolefravær på 6,5 procent.

Det er normen, at der er 200 skoledage om året.

For at mindske fraværet mener Børns Vilkår, at der er behov for en systematisk registrering af fravær.

– Børn og forældre skal inddrages mere, og skoler og kommuner skal have klare rammer for, hvem der gør hvad, når et barn ikke dukker op til undervisningen, siger Rasmus Kjeldahl.

Generelt stiger fraværet, jo ældre eleverne bliver. Elever i udskolingen har således det højeste fravær.

Blandt elever på landets specialskoler gælder det, at mere end hver tredje elev havde et fravær på over ti procent sidste skoleår.

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som “Den falske markis”, er død – 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

– Marcel var for flertallet synonym med “Marquisen”. Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50’erne og 60’erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet “Den falske markis”.

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin herskabslejlighed på Frederiksberg.

Under interviewet fortalte “markisen”, at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

– Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Selvsamme lejlighed kom til at spille en vigtig rolle i en meget omtalt boligsag, hvor Simon Aggesen, på det tidspunkt konservativ borgmester på Frederiksberg, tjente over 11 millioner kroner.

Han havde nogle år forinden købt lejligheden, hvorefter han delte den op i to og solgte begge lejligheder med en skattefri fortjeneste.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen “Verden vil betages” om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

– Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

– Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

Fra 7. januar 2026 kan alle turister blive opkrævet to euro i entré for at se Trevi-fontænen i den italienske hovedstad, Rom.

Det skriver de italienske medier Corriere della Sera og Sky TG24.

Tiltaget skal være med til at beskytte springvandet, der er det største i Rom og en af byens mest besøgte seværdigheder.

Hidtil har det været gratis at besøge Trevi-fontænen.

Ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa, der også skriver om indførelsen af entrébilletter fra 7. januar, er det dog ikke endeligt vedtaget, at det skal koste penge at lægge vejen forbi fontænen.

Unavngivne kilder fra Roms bystyre oplyser til Ansa, at der indtil videre blot er tale om et forslag, som bystyret har overvejet gennem længere tid.

Ifølge kilderne er det altså ikke vedtaget, at der skal indføres entrébetaling, eller hvornår det eventuelt skal ske.

Det er uklart, hvornår en endelig beslutning vil blive truffet.

Udspillet, der er på bordet, vil kun opkræve entré fra besøgende, som ikke er bosat i Rom. Indbyggerne i Rom vil fortsat kunne se Trevi-fontænen uden at betale, skriver Corriere della Sera og Sky TG24.

Entrébilletterne ventes at kunne generere op til 20 millioner euro – svarende til 150 millioner kroner – årligt til Roms kommune.

Alene i de første seks måneder af 2025 besøgte flere end 5,3 millioner mennesker Trevi-fontænen.

Fontænen, som blandt andet er udsmykket med en statue af den romerske gud Neptun, blev opført af Niccolo Salvi og Giuseppe Pannini fra 1732 til 1762 ved udløbet af akvædukten Aqua Virgo i det centrale Rom.

Bystyret i Rom har det seneste år begrænset tilstrømningen til Trevi-fontænen, så der maksimalt kan opholde sig 400 personer ved springvandet ad gangen.

Hvis entrébilletterne indføres, bliver der lavet to adgange til springvandet: én til indbyggere i Rom og én til turister.

Siden 2023 har det også krævet entrébillet at få adgang til det antikke romerske tempel Pantheon. Her koster entréen fem euro.

Danskere køber markant flere varer fra Kina, når importen opgøres på baggrund af oprindelsesland frem for forsendelsesland.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Faktisk var Kina i 2024 det land, hvorfra Danmark havde den næststørste import baseret på varernes oprindelsesland.

Her importerede Danmark varer med oprindelse i Kina til en værdi af 119 milliarder kroner.

I den officielle opgørelse, som er baseret på afsendelsesland, er Kina nummer fire med import for 70 milliarder kroner.

Tyskland er det land, hvorfra Danmark køber flest varer – både på baggrund af oprindelsesland og forsendelsesland.

Når man ser på, hvor varerne er fremstillet, stammer cirka halvdelen af Danmarks samlede import fra lande uden for EU.

I den officielle opgørelse gælder det 36 procent.

Danmarks Statistik peger blandt andet på, at varer uden for EU ofte sendes med containerskibe til eksempelvis Rotterdam i Holland eller Göteborg i Sverige.

Her bliver varerne toldangivet, hvorefter de kan sendes videre til eksempelvis Danmark.

– I den officielle opgørelse fremstår disse varer som import fra EU, hvilket ofte omtales som Rotterdam-effekten, siger Emil Flyger Andersen, som er fuldmægtig i Danmarks Statistik, i en pressemeddelelse.

Flere danskere skal fremover åbne munden og fremvise tandsættet til en tandlæge, mener regeringen og partierne i Folketinget.

Der er i hvert fald nu indgået en politisk aftale, som betyder, at alle danskere over 21 år fremover får et fast årligt beløb på en såkaldt tandkonto, som eksempelvis kan bruges på et tandtjek.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder også, at egenbetalingen for tandpleje fjernes for blandt andre kontanthjælpsmodtagere. Det afsættes der 66 millioner kroner til.

Konkret handler aftalen om at få flere til tandlægen og forhindre, at voksne danskere får tandproblemer, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

– Selvom danskernes tandsundhed er forbedret markant de seneste år, så er der stadig for mange danskere, der ikke går regelmæssigt til tandlæge. Det er ærgerligt, for det kan betyde, at små tandproblemer vokser sig store.

– Derfor indfører vi en ny tandkonto, så alle kan få et årligt tandeftersyn uden selv at skulle have penge op af lommen, siger ministeren i pressemeddelelsen.

Tandkontoen ventes at være indført i slutningen af 2027.

Ens alder har betydning for, hvor meget der sættes ind på tandkontoen. Personer fra 22 til 25 år vil årligt eksempelvis få indsat cirka 600 kroner på deres tandkonto. Personer mellem 35 og 60 år vil årligt få omkring 450 kroner, mens personer over 80 år årligt får 850 kroner.

Aftalen er indgået mellem regeringen samt alle Folketingets partier bortset fra Borgernes Parti.

Da regeringen tidligere på måneden fremlagde ideen om en tandkonto, var der ikke kun ros fra Tandlægeforeningen. Der var også kritik. Og efter den indgåede aftale er der stadig huller i aftalen, mener Tandlægeforeningens formand, Torben Schønwaldt.

– Ambitionen med aftalen var at få flere danskere til tandlægen og samtidig målrette tilskuddene til de patienter, der har størst behov. Det sidste er man ikke kommet i mål med. Snarere tværtimod, siger Torben Schønwaldt i en pressemeddelelse fra Tandlægeforeningen.

Han henviser til, at hele den økonomiske ramme for voksentandplejen, som i 2025 er cirka 1,6 milliarder kroner, bruges på tandkontoen.

Det betyder ifølge Tandlægeforeningen, at alle de nuværende tilskud til behandlinger forsvinder, og at man dermed flytter penge fra syge til raske patienter.

– En tandkonto kan være en god idé til at motivere flere til at gå til tandlægen. Men den kan ikke stå alene. Når alle tilskud forsvinder, efterlader vi jo de mange tusinde danskere med tandsygdomme med en større del af regningen selv.

– For eksempel de 500.000 danskere, der hvert år behandles for parodontitis. De kan ikke nøjes med et årligt tandtjek, siger Torben Schønwaldt.

Den tidligere radikale kulturminister og eks-medlem af Folketinget Uffe Elbæk, der var med til at stifte partiet Frie Grønne, mener, at det var en fejl, at partiet blev skabt.

Det siger Uffe Elbæk, der i sin tid også var med til at stifte Alternativet, til Radio IIII.

– Det var en fejler, siger Elbæk til mediet.

Han var med til at stifte Frie Grønne i 2020, efter at Alternativet nærmest gik i opløsning på grund af intern utilfredshed med daværende politisk leder Josephine Fock.

I 2022 vendte Elbæk dog tilbage til Alternativet, som han var med til at stifte i 2013.

– Der har ikke været nogen som helst kommunikation lige siden. Det var et rimelig dramatisk farvel. De, som tegner Frie Grønne, de har valgt en vej, som jeg ikke kunne gå ned ad, siger Uffe Elbæk.

Frie Grønne er i dag ledet af Sikandar Siddique, der også har en fortid som folketingsmedlem for Alternativet sammen med Elbæk. Sikandar Siddique var med til at stifte Frie Grønne.

Han og Frie Grønne skabte en del overskrifter i forbindelse med kommunalvalget i sidste måned. Her havde partiet hængt en række meget omtalte plakater op i København med teksten “Befri København fra zionisme”.

Den plakat kalder Elbæk i øvrigt også for en “fejler”. Han kalder den for “konfliktoptrappende” og tilføjer, at han aldrig ville have gjort det samme.

Efter valget har der været en del virak omkring Sikandar Siddique, der formåede at blive valgt ind i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

I sidste uge meddelte Københavns Kommune således, at den agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

Det kan i sidste ende betyde, at han må forlade Københavns Borgerrepræsentation.

Sikandar Siddique kan kun sidde i Borgerrepræsentationen i København, hvis han også bor i kommunen. Valgte politikere kan miste deres valgbarhed og dermed udtræde af kommunalbestyrelsen, hvis de ikke lever op til reglerne fastsat i kommunalvalgloven.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstaden.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget. Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Kort efter valgte Københavns Kommune så at indlede en undersøgelse af flytningen, og den er altså endnu ikke afsluttet.

Det Europæiske Rumagentur (ESA) har givet grønt lys til Máni-missionen, der under dansk ledelse skal kortlægge Månens overflade.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

I spidsen for det hele står missionsleder Jens Frydenvang, lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet.

– Med den her beslutning er den største danske satellit-mission nogensinde på vej til at blive virkelighed. Det er første gang, at Danmark skal lede en ESA-mission, og første gang en dansk-ledet satellit skal ud af Jordens kredsløb.

– Nu begynder rejsen for alvor. Det er nu, det bliver rigtig spændende, siger Jens Frydenvang i pressemeddelelsen.

Missionen går ud på at bruge Máni-satellitten til at tage billeder i høj opløsning af Månens overflade.

Teknologien virker ved, at satellitten tager flere billeder af samme område og registrerer skygger, forklarer Iris Fernandes, postdoc på Niels Bohr Institutet.

– Når sollyset bevæger sig over Månen, skifter skyggerne form, og med Máni-satellitten får vi billeder fra det samme område fra forskellige vinkler. Det er information, vi kan bruge til at beregne højdeforskelle, måle hældninger og blive klogere på Månens underlag.

Med den viden kan det blive mere sikkert at lande på Månen i fremtiden, siger Jens Frydenvang.

Foruden Københavns Universitet er en række andre danske universiteter en del af et konsortium, der skal realisere missionen.

Der er også forskere fra udlandet med.

Beslutningen om at gå videre med Máni-missionen blev truffet på et møde i ESA tirsdag. Her godkendte medlemslandene en arbejdsplan for, hvilke missioner der skal prioriteres og videreudvikles. Og her var den danske mission blandt dem, der fik grønt lys.

Der vil komme gennemgange, hvor man løbende skal sikre, at missionen kan leve op til forskellige krav.

Men beslutningen tirsdag betyder, at Máni-missionen ikke længere er i konkurrence med andre projekter.

Efter planen skal missionen opsendes i 2029.

En 24-årig mand ved navn Naveed Akram sigtes for 59 forhold i forbindelse med et skyderi mod en jødisk begivenhed på Bondi Beach i den australske storby Sydney søndag.

Det oplyser Australiens politi ifølge det australske medie ABC onsdag morgen dansk tid.

Blandt forholdene er terror, 15 forhold for drab og 40 tilfælde af vold eller grov legemsbeskadigelse med forsæt til drab.

15 personer blev dræbt i skyderiet, der fandt sted søndag aften lokal tid. 40 blev såret.

– Politiet vil i retten anklage manden for at have udført handlinger, der forårsagede død, alvorlig skade og bragte liv i fare. Desuden for at fremme en religiøs sag og skabe frygt i samfundet, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Tidligere indikationer peger på et terrorangreb inspireret af IS, en organisation på Australiens terrorliste, lyder det videre.

Naveed Akram er blevet identificeret som den ene formodede gerningsmand. Han blev søndag skudt af politiet og meldt i kritisk, men stabil tilstand. Han vågnede tirsdag efter at have ligget i koma på hospitalet.

Hans far, den 50-årige Sajid Akram, formodes at have været den anden gerningsmand. Han blev dræbt af politiet.

Myndighederne har meldt ud, at det var et angreb på australske jøder. Det fandt sted på den første dag af den jødiske højtid hanukkah.

Filippinernes immigrationskontor bekræftede tirsdag, at de to mænd inden skyderiet rejste til det sydlige Filippinerne, som ifølge Reuters er præget af militant islamisme.

De rejste ind i landet den 1. november med kurs mod den sydlige provins Davao, hvor øen Mindanao ligger. Mindanao har en lang historie med islamistiske oprørere mod regeringens styre, skriver AFP.

Men der er ikke nogen beviser for, at de to mænd deltog i det, som myndighederne betegner som “terror-træning” under deres besøg i landet.

Det siger den filippinske regerings talsperson Claire Castro ifølge AFP på et pressemøde.

– (Filippinernes præsident, Ferdinand Marcos) afviser kraftigt den voldsomme udtalelse og den vildledende karakterisering af Filippinerne som IS’ træningscenter, siger hun.

Det er blevet meldt ud, at de tilbragte en måned i Filippinerne. Og det er slet ikke nok til at træne sig op på blot 30 dage, siger en talsperson for Filippinernes militær på pressemødet.

– Træning kan ikke tilegnes på bare 30 dage, især ikke hvis man skal gennemgå skydetræning, siger han.

Australske myndigheder er ved at efterforske, om de to mænd mødtes med det, der af AFP omtales som ekstremister, under rejsen.