Seneste nyheder

Lars Møller, der var direktør for OW Bunkers datterselskab i Singapore, Dynamic Oil Trading, har anket sin erstatningsdom til Højesteret.

Det skriver Finans.

Sammen med den tidligere finansdirektør i OW Bunker Morten Skou blev han i Østre Landsret 9. januar dømt til at betale samlet 200 millioner kroner i erstatning.

Men afgørelsen skulle vise sig ikke at blive det endelige punktum i sagen.

I sidste uge kunne Finans og Shippingwatch fortælle, at først Morten Skou og efterfølgende konkursboet bag OW Bunker havde valgt at anke.

Ankestyrelsen vil ikke behandle politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddiques klage i sagen om hans bopælsregistrering.

Det har styrelsen oplyst til Siddiques advokat, Erbil Kaya, skriver Politiken.

Boligsagen drejer sig om, hvorvidt politiker Sikandar Siddique reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november i Københavns Kommune og blev valgt ind.

Et sæde i Københavns Borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og kommunen har foreløbigt varslet, at den agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

Men Siddiques lejr forsøgte at få inddraget Ankestyrelsen i sagen.

I henvendelsen til Ankestyrelsen har Siddiques advokat ifølge Politiken bedt styrelsen forholde sig til en række punkter.

Som det første har advokaten bedt styrelsen forholde sig til, hvilken kommune der har kompetence til at afgøre, om Siddique er korrekt registreret med bopæl i København med henvisning til Herlev Kommunes afgørelse.

Derudover vil advokaten have styrelsen til at forholde sig til, om Københavns Kommune har habilitet til at træffe en afgørelse.

– Der er så mange politikere, både landspolitisk og kommunalpolitikere, der involverer sig og fælder dom i sagen. Kan det så gøre Københavns Kommune inhabil? De er underlagt et enormt politisk pres her, siger Erbil Kaya til Politiken.

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere kaldt boligsagen om Sikandar Siddique “en skandale”.

Erbil Kaya fortæller til Politiken, at Siddiques fløj nu vil bede Digitaliseringsstyrelsen vurdere sagen.

Siddique politianmeldte i sidste uge Københavns Kommune på grund af “mistanke om et ulovligt læk af fortrolige oplysninger”.

Ifølge politianmeldelsen har en journalist været i besiddelse af “interne og ikke-offentlige oplysninger om en foreløbig afgørelse” fra december i boligsagen.

Den tidligere britiske indenrigsminister Suella Braverman er skiftet fra Det Konservative Parti til højrefløjspartiet Reform UK.

Det skriver flere britiske medier.

Ifølge BBC er hun det tredje siddende konservative parlamentsmedlem, der skifter til det indvandringskritiske parti, på 11 dage.

Også de konservative politikere Robert Jenrick og Andrew Rosindell offentliggjorde deres partiskifte for nylig.

Dermed har Reform UK otte medlemmer i det britiske parlament.

Braverman annoncerede sit politiske skifte under et Reform-arrangement i London mandag, hvor hun som en overraskelse trådte frem på scenen.

Det skriver The Guardian.

Her uddybede Braverman, at hun har frasagt sig sit 30 år lange partimedlemsskab, fordi hun med sit “hjerte og sjæl mener, at en bedre fremtid er mulig”.

– Jeg føler, at jeg er vendt hjem, sagde den tidligere indenrigsminister på scenen ifølge The Guardian.

Fra scenen kaldte hun desuden indvandringen i Storbritannien for “ude af kontrol”.

– Vi kan enten fortsætte denne vej med kontrolleret forfald mod svaghed og overgivelse, og ellers kan vi fikse vores land, generobre vores magt og genopdage vores styrke, sagde hun ifølge BBC.

Suella Braverman var indenrigsminister under den tidligere premierminister Liz Truss. Hun nåede dog blot at sidde en måned på posten, fordi det kom frem, at hun havde sendt et officielt dokument fra sin private mail.

Da Rishi Sunak kort efter blev den nye premierminister, genindsatte han Braverman som indenrigsminister.

Også Sunak fyrede dog Braverman igen efter en artikel, som regeringen ikke havde godkendt.

I artiklen anklagede hun Londons politi for partiskhed i deres håndtering af pro-palæstinensiske demonstrationer i London.

Et skyderi, hvor grænsepoliti lørdag skød og dræbte en 37-årig amerikaner på gaden i storbyen Minneapolis, er i gang med at blive efterforsket af blandt andet det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Det siger Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, ifølge Reuters på et pressemøde mandag aften dansk tid.

– Lørdagens skyderi bliver stadig efterforsket af Homeland Security (det amerikanske ministerium for indenrigssikkerhed, red.) og FBI. Grænsemyndighederne er også ved at lave deres egen interne gennemgang, siger hun.

Drabet på den 37-årige ved navn Alex Pretti skete, godt to uger efter at den 37-årige amerikanske kvinde Renée Good blev skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE. Det skete ligeledes i Minneapolis.

– Ingen i Det Hvide Hus – herunder præsident Trump – ønsker at se folk blive såret eller dræbt i de amerikanske gader. Det gælder Renée Good, Alex Pretti, de modige mænd og kvinder fra den føderale politistyrke og de mange amerikanere, der er blevet forfulgt af illegale, udenlandske kriminelle, siger Leavitt.

Mandag eftermiddag kom det frem, at USA’s præsident, Donald Trump, ville sende sin grænsechef, Tom Homan, til Minnesota, som er delstaten, hvori byen Minneapolis ligger.

Prettis død fik i weekenden demonstrationer mod ICE i Minnesota til at vokse sig større, og mange var på gaden for at vise deres vrede over drabet.

Leavitt understregede på pressemødet, at amerikanerne ikke har ret til at forhindre immigrationsmyndighedernes håndhævelsesoperationer.

Efter begge drab har forklaringen fra USA’s ministerium for indenrigssikkerhed lydt, at betjentene trak våbnene i selvforsvar, og i begge tilfælde har både medier, borgere og lokale myndigheder og politikere sat spørgsmålstegn ved den forklaring.

Blandt andet har Minnesotas guvernør og tidligere vicepræsidentkandidat, Tim Walz, flere gange fremlagt sin mistro mod de offentlige forklaringer om selvforsvar ved drabene.

Samtidig kræver guvernøren, at det bliver statens egne myndigheder, der skal lede efterforskningen i Pretti-sagen.

Reuters

Ungarn vil indkalde Ukraines ambassadør i landet efter anklager om, at Ukraines regering forsøger at blande sig i det ungarske parlamentsvalg.

Det siger Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i en video på Facebook, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Parlamentsvalget i Ungarn er planlagt til at finde sted den 12. april.

Ifølge Reuters har Orbán i de seneste uger intensiveret sin anti-ukrainske retorik. Samtidig har premierministeren forsøgt at knytte oppositionspolitikeren Peter Magyar sammen med EU og Ukraine.

– Ukrainerne vil være aktive deltagere i den ungarske valgkamp, fordi de har egeninteresse i et regeringsskifte i Ungarn, sagde Orbán under et pressemøde i Bruxelles fredag ifølge Reuters.

Premierministeren tilføjede desuden, at hans regering vil lancere en underskriftsindsamling, som ungarerne kan underskrive for at “fortælle Bruxelles, at ungarerne ikke vil betale for Ukraine”.

Ungarn er dybt afhængig af Ruslands olie og gas, og i de seneste år har Orbán opretholdt en tæt kontakt med Rusland på trods af invasionen af Ukraine.

Han har også beskyldt EU for at puste til krigen i Ukraine ved at støtte ukrainernes kamp mod Rusland.

Orbán har siddet på magten i Ungarn siden 2010, men hvis meningsmålingerne holder, står det måske til at ændre sig.

Hans parti, Fidesz, ligger nemlig ifølge Reuters nummer to i de fleste meningsmålinger.

Partiet Tisza med oppositionsleder Péter Magyar i spidsen fører i målingerne.

Magyar har tidligere udtalt, at han ønsker en systemændring i Ungarn, og at han vil slå ned på det, han kalder udbredt korruption.

Han har også kritiseret både Rusland og Kina.

Desuden har Magyar sagt, at han vil stræbe efter at gøre Ungarn til både en pålidelig Nato-allieret og et pålideligt EU-medlem.

Den grønlandske regering lancerer en kampagne til grønlandske forældre, der skal give gode råd til, hvordan man kan gøre sine børn trygge i utrygge tider.

Det fortæller den grønlandske uddannelses- og kulturminister, Nivi Olsen, på et pressemøde mandag og henviser til den verserende debat om Grønland, viser direkte tv-billeder fra tv-stationen KNR.

Ministeren opfordrer til, at de grønlandske borgere er ekstra opmærksomme på at “dyrke familien og fællesskabet” i disse tider.

– Der er ydre kræfter, der forsøger at splitte os. På den måde kan vi blive stærkere, siger Nivi Olsen.

Pressemødet vises på den grønlandske tv-kanal KNR, hvor en tolk oversætter fra grønlandsk til dansk.

– Fra Naalakkersuisuts side vil vi gerne sige til dem, der har børn, at vi skal huske at tænke grundigt over, hvilke ord vi bruger, siger ministeren ifølge simultantolkningen og fortsætter:

– Der er en masse informationer, som kan være ubehagelige. Det kan være en god idé at slukke for nyhederne eller se en film, som man er glad for, i stedet for alle de nyheder.

Helt konkret udgiver regeringen to brochurer – en blå og en orange.

I den blå kan man finde informationer om, hvordan man får trygge rammer for barnet, og hvordan man kan gøre som forældre, fortæller ministeren.

Den orange fortæller, hvordan forældrene kan være forberedte på usikre situationer, siger ministeren uden at uddybe indholdet nærmere.

Pressemødet blev afholdt mandag, efter flere uger hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, først gentog sin ambition at eje Grønland og dernæst afviste, at han ville bruge magt for at få øen.

Det er vigtigt at tale med børnene om, fortæller den grønlandske minister. Men det er ikke alt, man skal fortælle.

– Børnene skal også beskyttes fra bestemte informationer. Vi skal vurdere enkeltvis, hvad der er bedst for barnet, siger uddannelses- og kulturminister, Nivi Olsen.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har ikke mandat til at forhandle på vegne af Danmark og Grønland i forhold til USA’s ønske om at få kontrol over øen.

Det slår han selv fast under en debat i EU-Parlamentet, hvor den transatlantiske sikkerhed mandag blandt andet var på dagsordenen.

– Selvfølgelig har jeg ikke noget mandat til at forhandle på vegne af Danmark, så det gjorde jeg ikke, og det kommer jeg ikke til at gøre. Det er selvfølgelig op til Danmark at gøre det, siger Rutte.

Han siger desuden, at Danmark, Grønland og USA selv vil stå for samtaler mellem de tre lande. Rutte vil kun være involveret, når det gælder det mere brede arbejde med at styrke sikkerheden i Arktis, lyder det.

– Jeg vil være involveret som Nato-generalsekretær i den første del af arbejdet, som handler om, hvordan vi i fællesskab bedst muligt kan arbejde med forsvaret af Arktis fremadrettet, siger Rutte.

USA har tidligere ikke villet afvise at bruge militær magt til at overtage Grønland.

Men ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, havde han og Mark Rutte efter et møde under World Economic Forum i Schweiz sidste uge udarbejdet rammer for en fremtidig aftale vedrørende Grønland – faktisk hele Arktis.

Det skrev Trump efterfølgende på sit eget medie, Truth Social.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, reagerede på Trumps udmelding i en skriftlig udtalelse:

– Der er ikke indgået en formel aftale om Grønland uden Naalakkersuisuts (Grønlands regering, red.) deltagelse. Den danske regering havde heller ikke repræsentanter med til mødet.

Under debatten i EU-Parlamentet mandag eftermiddag fremhævede Mark Rutte to arbejdsspor.

Det første fokuserer på, hvordan Nato bedst kan påtage sig mere ansvar for sikkerheden i Arktis fremadrettet.

Det andet arbejdsspor er de fortsatte diskussioner mellem USA og Grønland og Danmark. De diskussioner er Nato ikke involveret i, understregede Mark Rutte.

Det danske band Zar Paulo, som blandt andet er kendt for nummeret “Klap for fædrelandet”, tager på turné i efteråret 2026.

Det skriver bandet i en pressemeddelelse.

I løbet af turnéen vil bandet komme forbi 11 danske byer, hvor pop-rock-bandet vil udbrede sit andet album, som forventes at udkomme, inden turnéen starter.

Zar Paulos første og eneste album, “Elendig software”, udkom i 2023. Siden har den stået på festivaler og ture rundt i landet for gruppen.

– “Ex_europa” (det andet album, red.) er en nomadeplade skrevet på landevejen, mens vi turnerede rundt fra venue til venue i alle kongerigets afkroge. Vi glæder os helt vildt til endelig at skulle genbesøge de samme spillesteder, hvor sangene levede deres tidlige liv, udtaler bandet i pressemeddelelsen.

Det seneste år har dog været brugt på at forberede albummet til fansene, som Zar Paulo glæder sig til at stå foran igen.

– Efter et 2025, hvor vi brugte mere tid i studiet end på scenerne, har der ophobet sig et gigantisk undertryk, som vi glæder os til at slippe løs.

Det er uvist, hvornår bandets andet album udkommer, men ifølge musikmediet Soundvenue har bandet i en pressemeddelelse antydet, at det bliver inden turnéstart.

Nummeret “Paraplyer”, som udkom 23. januar, er bekræftet til at være den tredje og sidste forsmag på det nye album. Tidligere udgav gruppen numrene “Telefonperson” og “We Are One” som optakt til albummet “Ex_europa”.

Efterårsturen rundt i landet starter i Randers til oktober. Derefter venter koncerter i blandt andet Fredericia, Odense og Roskilde, inden turen slutter i Aalborg i november.

400.000 passagerer har benyttet Hovedstadens Letbane siden åbningen 26. oktober sidste år.

Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Det er omkring 50 procent flere rejsende, end Hovedstadens Letbane havde forventet for perioden på de første tre måneder.

Hanne Tærsbøl Schmidt, der er direktør for kunder i Hovedstadens Letbane, mener, at tallene vidner om, at Hovedstadens Letbane “har ramt et reelt behov”.

– Passagererne har taget den nye forbindelse til sig hurtigere end ventet, og det er et meget stærkt udgangspunkt for den videre udvikling, siger hun.

De mest benyttede stationer er Glostrup, Ishøj og Rødovre Nord, mens Strandhaven og Delta Park er de mindst benyttede stationer.

Borgmesteren i Glostrup Kommune, Kasper Damsgaard, glæder sig over, at Glostrup Station er blevet et centralt knudepunkt via letbanen.

– Letbanen gør det nemmere for vores borgere og medarbejdere at bevæge sig hurtigt og fleksibelt på tværs af hovedstadsområdet, siger han i pressemeddelelsen.

Hovedstadens Letbane har gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt omkring 700 passagerer, og den viser, at cirka 86 procent er tilfredse med letbanen og rejseoplevelsen.

Tirsdag er den hverdag med flest rejser, og den højeste rejseaktivitet ligger mellem klokken 15.00 og 16.00.

I pressemeddelelsen fremgår det, at driftsstabiliteten har været på 71 procent, hvilket blandt andet skyldes driftsforstyrrelser og opstartsproblemer, men Hanne Tærsbøl Schmidt er alligevel tilfreds med driften de første måneder.

– Erfaringerne fra opstartsfasen giver os et solidt grundlag for det videre arbejde med at styrke stabiliteten og sikre en tryg rejseoplevelse, også når letbanen til sommer åbner i sin fulde længde med alle 29 stationer, siger hun.

I de første tre måneder har der været 12 letbanestationer tilgængelige. Der kobles yderligere 17 stationer til strækningen til sommer, og den vil strække sig fra Ishøj Station til Lundtofte Station.

Den samlede strækning mellem de to stationer vil være på 28 kilometer.

Strækningen forbinder kommunerne vest og nord for København, men har ingen strækning gennem den centrale del af København.

Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.

Det forventes, at letbanen kan transportere omkring 14 millioner passagerer om året fra 2030.

Den svenske regering går videre med et forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 13 år.

Det fortalte Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, på et pressemøde mandag.

Mere konkret går forslaget ud på at sænke lavalderen for grove forbrydelser, der straffes med minimum fire års fængsel. Det kan være drab, drabsforsøg og grove voldtægter.

– Vi står i en akut situation, og de tiltag, vi gennemfører, skal afspejle den alvor, siger Gunnar Strömmer.

I 2025 var der 52 børn under 15 år, som var involveret i retslige undersøgelser om drab eller drabsforsøg.

– Det er svimlende, siger justitsministeren.

Ligesom herhjemme er den kriminelle lavalder i Sverige i dag 15 år.

Det er planen, at den nye kriminelle lavalder skal træde i kraft 3. juli og gælde i fem år. Derefter skal lovgivningen tages op på ny.

– Målet er, at vi om fem år har taget så store skridt fremad i det kriminalitetsforebyggende arbejde, at vi da står over for et reelt valg mellem enten at vende tilbage til 15-årsgrænsen eller at gøre 13-årsgrænsen permanent, siger Strömmer.

De 13-14-årige, som skal straffes, skal ifølge forslaget dog få en stor rabat i straffen.

Et barn på 13 år vil i udgangspunktet blive idømt en tiendedel af den straf, som en voksen ville have fået. For en 14-årig vil det være en femtedel.

Det vil ifølge nyhedsbureauet TT indebære, at en 13-årig står til at få et til to år i ungdomsfængsel for drab, mens en 14-årig vil stå til tre-fire år.

Forslaget får kritik fra flere organisationer. Ifølge børnerettighedsjurist Li Melander fra Unicef i Sverige indebærer forslaget et skifte i, hvordan vi ser på børn.

– Børn skal jo have en særstatus i retsvæsenet – fordi de er børn og ikke har opnået en tilstrækkelig modenhed, som kræves for helt at forstå konsekvenser. De her er i virkeligheden en stor afvigelse, så vidt angår børns rettigheder, siger hun.

Børnerettighedsorganisationen Bris kalder forslaget “helt fejlagtigt”.

– Der findes ingen videnskabelig støtte for, at det kommer til at mindske kriminalitet, siger generalsekretær Maria Frisk.

TT

De Radikale har mandag eftermiddag forladt de fremskredne forhandlinger om en fødevarecheck til udvalgte målgrupper.

Det oplyser partiets finansordfører, Samira Nawa, til Ritzau.

– Vi har meddelt finansministeren (Nicolai Wammen (S), red.), at vi ikke længere er en del af forhandlingerne omkring fødevarechecken.

Partiet er dog fortsat med i det forhandlingsspor, der handler om en generel momsnedsættelse.

De Radikale har fra start været skeptiske over for at give en fødevarecheck.

– En fødevarecheck, som beløber sig til 4,5 milliarder kroner og bliver smurt alt for tyndt ud, har vi svært ved at se os selv i.

– Det økonomisk ansvarlige ville være at lave en nålestiksoperation, hvis man virkelig gerne vil lave den her fødevarecheck. Så det er de målgrupper, der har hårdest brug for det, der får hjælpen, siger Samira Nawa.

Det kunne være børnefamilier i kontanthjælpssystemet ifølge De Radikale, der dog generelt har det svært med at uddele en check.

– Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at de her checks finder vej ind til politik, når det er et valgår. Det er bare ikke en god måde at lave politik på, siger Nawa.

SF, Enhedslisten og Alternativet har også været i Finansministeriet mandag for at forhandle om fødevarechecken. I sidste uge røg Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ud af forhandlingerne.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser.

Ifølge Jyllands-Posten foreslår regeringen, at børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end 500.000 kroner om året, kan få en skattefri check på 5000 kroner.

Også enlige forældre kan få 2500 kroner, hvis deres indkomst ligger under grænsen.

Flere andre grupper står også til en check ifølge avisen, der har set regeringens forhandlingsoplæg.

Det gælder både modtagere af sociale ydelser, arbejdsløse og folkepensionister med en likvid formue på maksimalt 350.000 kroner.

Ifølge De Radikale betyder det, at “flere millioner” danskere står til at få fødevarechecken.

– Det er altså ikke sådan, at der står flere millioner mennesker i vores land og har så hårdt brug for en check, siger Samira Nawa.

Der er ikke nogen gidsler tilbage i Gaza.

Det skriver det israelske militær mandag på det sociale medie X, efter at liget af det sidste gidsel er blevet hentet.

Det sidste gidsel er den afdøde politibetjent Ran Gvili. Ifølge militæret døde han den 7. oktober 2023, hvorefter hans krop blev taget med ind i Gaza.

– Dette er en ekstraordinær bedrift for staten Israel. Vi lovede, og jeg lovede, at bringe alle tilbage, siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge nyhedsbureauet AFP mandag.

Frigivelsen af alle gidsler – både levende og jordiske rester – har været et hovedfokus i den første del af den amerikanske våbenhvileplan for Gaza.

Til gengæld har Israel frigivet hundredvis af palæstinensiske fanger.

På tidspunktet, hvor våbenhvilen blev indgået, var der 48 tilbageværende levende og døde gidsler i Gaza.

Adgangen til nødhjælp var et andet stort punkt i første fase. Ifølge Hamas kommer der dog færre lastbiler med nødhjælp ind i Gaza end aftalt.

Nødhjælpsorganisationer har tidligere udtalt, at der langtfra kommer nok nødhjælp ind. Det har Israel flere gange afvist og understreget, at landet lever op til sine forpligtelser i aftalen.

USA’s præsident, Donald Trump, sender sin grænsechef, Tom Homan, til Minnesota.

Det skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

– Jeg sender Tom Homan til Minnesota i aften. Han har ikke været involveret i det område, men kender og kan lide mange af folkene der. Tom er hård, men retfærdig, og han kommer til at være i direkte kontakt med mig, skriver den amerikanske præsident.

Trump uddyber ikke, hvad Tom Homan skal i delstaten, som har trukket overskrifter i de seneste dage både i USA og internationalt, efter at grænsepolitiet lørdag skød en 37-årig amerikaner på gaden i storbyen Minneapolis.

Drabet på Alex Pretti skete, lidt over to uger efter at den 37-årige amerikanske kvinde Renee Good blev skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE. Det skete ligeledes i Minneapolis.

Hendes død fik demonstrationerne mod ICE i Minnesota til at vokse sig større, og igen i weekenden var mange på gaden for at vise deres vrede over drabet på Alex Pretti.

I begge tilfælde har forklaringen fra USA’s ministerium for indenrigssikkerhed lydt, at betjentene trak våbnene i selvforsvar, og i begge tilfælde har både medier, borgere og lokale myndigheder og politikere stillet spørgsmålstegn ved den forklaring.

Blandt andet har Minnesotas guvernør og tidligere vicepræsidentkandidat, Tim Walz, flere gange fremlagt sin mistro mod de offentlige forklaringer om selvforsvar ved drabene.

Samtidig kræver guvernøren, at det bliver statens egne myndigheder, der skal lede efterforskningen i Pretti-sagen.

– Jeg har set videoen (af drabet på Pretti, red.), og det er kvalmende, sagde Walz i weekenden ifølge nyhedsbureauet Reuters og tilføjede:

– Den føderale regering kan man ikke stole på til at lede denne efterforskning. Staten vil håndtere det, punktum.

Mandag siger Trump, at Walz har bedt ham om at samarbejde om Minnesota.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skriver Trump, at han har talt med guvernøren, og at de “virkede til at være på bølgelængde”.

– Han var glad for, at Tom Homan tager til Minnesota, og det er jeg også, skriver Trump.

Walz ikke umiddelbart kommenteret på meldingen fra præsidenten.

ICE er en forkortelse for Immigration and Customs Enforcement, og myndigheden har primært til opgave at håndhæve immigrationslovgivningen i USA.

Der er sendt omkring 2000 ICE-betjente til delstaten Minnesota, lyder det fra ICE selv.

Der kører ingen tog mellem Fredericia og Aarhus H hele mandag. Togene er i stedet erstattet af togbusser.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside mandag aften.

Årsagen er, at et sporarbejde ikke er blevet færdigt til tiden.

Togbusser mellem de to destinationer – Fredericia og Aarhus H – stopper på alle stationer undtagen Børkop og Brejning samt Viby Jylland.

Her henviser DSB til den lokale trafik i området.

Mandag aften kan rejsende også tage InterCityLyn-tog, der kører fra Københavns Lufthavn til Fredericia. Regionaltog mellem Fredericia og Skanderborg er aflyst, lyder det.

Tidligere var der planlagt togbusser mellem Horsens og Randers, Horsens og Aarhus H og mellem Skanderborg og Aarhus, men de kører ikke alligevel, har DSB meldt ud.

Hvis man har taget en togbus fra en station syd eller nord for Aarhus H og skal videre, skal man desuden skifte togbus i Aarhus H.

DSB ved endnu ikke, hvornår togene igen kan køre efter planen. Banedanmark arbejder på at rette fejlen, der har påvirket trafikken siden mandag eftermiddag.

Derfor ventes problemerne også at påvirke tirsdagens togtrafik.

Tirsdag forventer DSB, at der vil køre regionaltog mellem Fredericia og Skanderborg en gang i timen med stop på alle stationer.

Første tog kan fanges klokken 05.16 fra Fredericia.

Første regionaltog fra Skanderborg kører klokken 06.20 og derefter også en gang i timen.

Ligesom mandag vil der også køre togbusser mellem Fredericia og Aarhus H uden stop samt togbusser mellem Fredericia og Aarhus H med stop på alle stationer, dog ikke Børkop, Brejning og Viby Jylland.

Tirsdag vil de ellers planlagte togbusser mellem Horsens og Randers og Horsens og Aarhus H heller ikke køre.

DSB råder rejsende til at orientere sig i Rejseplanen for opdateringer.

Folketingskandidat og tidligere stedfortræder i Folketinget Lisa Perkins (LA) skriver mandag på Facebook, at hun trækker sig som folketingskandidat og stopper sin aktivitet i Liberal Alliance.

Hun skriver, at det skyldes håndteringen af en sag om afpresning.

– Jeg kan ikke stå inde for den måde, organisationen har håndteret et helt grundlæggende spørgsmål om ordentlighed. Dråben for mig var ikke selve et forsøg på afpresning, men håndteringen af det forsøg.

– Når man kan se igennem fingre med den slags adfærd, så er præmissen forkert for mig. Og den præmis kan jeg ikke være i, skriver Lisa Perkins.

Hun kommer ikke med anklager mod navngivne personer i sit Facebook-opslag. Hverken om, hvem der skulle have stået for afpresning, eller hvem i organisationen, der ifølge hende håndterede sagen på en dårlig måde.

34-årige Lisa Perkins har i to omgange været stedfortræder i Folketinget i indeværende valgperiode.

Fra april til juni sidste år var hun vikar for LA-formand Alex Vanopslagh, og fra oktober til november sidste år var hun stedfortræder for folketingsmedlem Louise Brown.

Lisa Perkins fortæller i opslaget, at hun også kommer til at stemme på Liberal Alliance ved næste valg, selv om hun nu stopper med at være aktiv i partiet.

– Det handler ikke om almindelige uenigheder, små konflikter, at jeg nu har lyst til noget andet, eller endda at det blev hårdt. For mig handler det om en etisk grænse, jeg ikke kan og ikke vil gå på kompromis med, skriver hun.

I en skriftlig kommentar oplyser Liberal Alliances pressechef, Peter Bollerup, at det er en lokal sag uden relation til Christiansborg.

– Der er tale om en langstrakt lokal konflikt, som desværre har resulteret i, at Lisa Perkins har trukket sit kandidatur.

– Det har imidlertid ikke noget med folketingsgruppen at gøre, men er et foreningsmæssigt anliggende i Kronjylland og i vores organisation. Vi har ikke yderligere at tilføje, lyder det fra Peter Bollerup.

Storbritannien har givet en bøde på 160.000 pund til Bank of Scotland for brud på sanktionerne mod Rusland.

Det viser dokumenter, der er blevet offentliggjort mandag af de britiske myndigheder.

Bøden svarer til knap 1,4 millioner kroner og skyldes, at banken tilbage i 2023 gennemførte 24 pengeoverførsler til og fra en konto, der tilhørte en person, som var omfattet af sanktionerne.

I alt lidt over 77.000 pund blev sendt til og fra kontoen, som en person med britisk statsborgerskab havde oprettet.

Vedkommende nævnes ikke med navn.

Kontoen blev oprettet 6. februar 2023 hos Halifax Bank, som hører under Bank of Scotland. Personen brugte et britisk pas som id, og her var vedkommendes navn stavet på en lidt anderledes måde end på sanktionslisten.

Sådan nogle variationer ses ofte i oversættelser fra russisk til engelsk, står der i dokumentet fra myndighederne.

Bankens it-systemer burde automatisk have gjort opmærksom på, at en person omfattet af sanktioner var ved at åbne en konto. Men på grund af den ændrede stavemåde skete det ikke, og myndighederne mener derfor ikke, at bankens systemer var gode nok.

Bøden til Bank of Scotland kunne have været langt større. Men den er blevet halveret, fordi banken selv gjorde myndighederne opmærksom på sagen. Det skete i marts 2023.

Banken er den ældste i Skotland og ejes i dag af virksomheden Lloyds, som er blandt de største i den finansielle branche i Storbritannien.

Det er en afdeling under det britiske finansministerium, der står for at implementere og håndhæve de økonomiske sanktioner.

De har til formål at svække Ruslands økonomi, så landet opgiver sin krig i Ukraine.

En talsperson for Lloyds siger til nyhedsbureauet Reuters, at virksomheden har handlet hurtigt og gennemsigtigt.

Talspersonen mener, at sagen er en enlig svale.

– Vi har styrket vores kontroller yderligere for at sikre, at vi fortsat lever op til de højeste standarder inden for risikohåndtering.

Foruden Storbritannien har også blandt andet USA og EU indført en række økonomiske sanktioner mod Rusland.

TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet har mandag fået grønt lys af Østre Landsret til at bringe en række omstridte optagelser i forbindelse med tv-dokumentaren “Hvem passer på grisene”.

Østre Landsret oplyser til Ritzau, at de forbud, som blev nedlagt af Retten i Odense i november, er blevet ophævet.

Dokumentaren handler om dyrevelfærd i danske svinestalde og indeholder en række optagelser fra staldene. Optagelserne stammer fra dyrerettighedsaktivister, som er trængt ind, har optaget, og som siden har overdraget optagelserne til TV 2.

Striden i retten drejer sig om en række optagelser foretaget hos svineproducent Jeppe Bloch Nielsen, som er formand for Danske Svineproducenter.

Han er på skiferie i udlandet, da Ritzau ringer til ham, en times tid efter at landsrettens kendelse er afsagt.

– Jeg er nok i noget, du kan betegne som chok. Jeg havde slet ikke set det komme. Jeg havde ikke set det muligt. At vi lever i Danmark, og at man vil acceptere et retssystem, hvor det er okay at lave en aktivistisk bevægelse og bryde ind på en virksomhed, lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen.

Østre Landsret skriver i et resumé af kendelsen, at man har foretaget en afvejning af hensynet til ytrings- og informationsfriheden på den ene side og svineproducentens ret til privatliv på den anden.

Landsretten medgiver, at det er en krænkelse, at optagelserne er foretaget om natten efter ulovlig indtrængning. Men landsretten lægger samtidig vægt på, at optagelserne kun drejer sig om svineproducentens erhvervsmæssige virksomhed og ikke hans rent private forhold.

Samtidig lægger landsretten vægt på, at Jeppe Bloch Nielsen i forbindelse med den første del af dokumentaren, som blev sendt i 2024, udtalte sig.

Og landsretten ser en direkte forbindelse mellem udtalelserne fra dengang og det, at aktivisterne valgte at trænge ind i hans stald for at lave optagelserne.

Samtidig siger landsretten, at der er tale om spørgsmål af væsentlig samfundsinteresse med hensyn til forholdene i dansk svineproduktion og dyrevelfærdslovgivningen.

Landsrettens skelnen mellem erhvervs- og privatlivet giver Jeppe Bloch Nielsen imidlertid ikke meget for.

– Jeg har mine børn til at bo der, lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen.

– Om jeg så ikke havde boet der, så er det ikke okay, at man kan lave en aktivistisk bevægelse og så bryde ind de steder, man har lyst til. Det er jo det, der står til troende her, lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen.

I forlængelse af landsretsafgørelsen har brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer også reageret.

Hans Christian Gæmelke – eller H.C. Gæmelke, som han kaldes – er formand for organisationens Sektor for Gris. Han er kritisk over for de metoder, som er brugt i dokumentaren.

– TV 2 har med dokumentaren deponeret deres journalistik hos aktivister, der har brudt ind hos en lang række landmænd og lavet optagelser i grisestalde, lyder det fra H.C. Gæmelke, som selv har en andel i sagen, idet der også hos ham er foretaget skjulte optagelser.

– TV 2 har ikke haft journalister til stede og kan ikke verificere, hvordan billederne er blevet til, eller hvor alle klip er optaget, siger han i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

I oktober 2023 blev seks politibetjente fra København anholdt og sigtet for groft tyveri, stillingsmisbrug og narkobesiddelse med henblik på videreoverdragelse.

Efter mere end to års efterforskningen er efterforskningen af sagen nu indstillet. Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse mandag.

Der bliver ikke rejst tiltale mod betjentene for de forhold, som de oprindeligt blev sigtet for, har Statsadvokaten i København besluttet.

Men under efterforskningen har Den Uafhængige Politiklagemyndighed sigtet to af betjentene for at have efterladt en person på Amager, hvorefter personen kort tid efter blev påkørt af en lastbil og døde.

Det forhold har Statsadvokaten i København rejst tiltale for. Tiltalen går på stillingsmisbrug og udfærdigelse af falsk rapportmateriale.

Desuden rejses der tiltale mod en af de ansatte for ulovlig besiddelse af en pistol, og flere af de ansatte tiltales for ulovlig opbevaring af koster og personfølsomt materiale, besiddelse af euforiserende stoffer og ulovlig medicin.

Når næste udgave af Roskilde Festival afvikles denne sommer, bliver det uden billige, hvide pavilloner, der tårner sig op blandt teltene.

Festivalen har nemlig valgt at forbyde denne type pavilloner på campingområdet.

Det skriver Roskilde Festival på sin hjemmeside mandag.

– Med engangspavilloner mener vi de der lette og billige hvide samle-selv-pavilloner af lav kvalitet. Mange går i stykker og bliver efterladt som affald, for de kan ikke holde til en uge med vind, regn og intensiv brug.

Festivaldeltagere må dog fortsat gerne medbringe det, der bliver kaldt “holdbare folde- og saksepavillioner”. Eller en “kvalitetspavillon”, som man tager med hjem igen.

Også glas bliver forbudt at tage med ind på campingområdet.

– Begge dele ender nemlig i stor stil som problematisk affald. Det har konsekvenser for ikke bare miljøet, men også for fællesskabet og for oprydningstjansen efter festen, lyder det.

I 2025 stod festivalen tilbage med mere end 1600 ton affald, hvoraf 25 ton var glasaffald.

Noget bliver afleveret korrekt til genanvendelse, skriver Roskilde Festival, men rigtig meget ender også som glasskår på jorden.

– Det giver risiko for skader og kræver omfattende oprydning med håndkraft, før græsmarkerne kan leveres tilbage til ejerne i samme stand, som vi overtog dem i.

– Derfor er glasemballage ikke længere tilladt på campingområdet, og vi kommer ikke til at sælge drikke- eller madvarer i glasemballage på camping.

Festivalen understreger, at det fortsat vil være tilladt at medbringe mad, alkohol og andre drikke – så længe det ikke er i glasemballage.

En kænguru forvildede sig ind på vejen, da sidste etape af det australske World Tour-løb Tour Down Under blev kørt søndag, og det gik hårdt ud over cykelrytteren Mikkel Bjerg.

Den danske hjælperytter på storholdet UAE Emirates kolliderede med kænguruen og har blandt andet pådraget sig et brud på en knogle i hånden.

Det oplyser hans hold til DR Sporten.

– Mikkel havde en kollision med en kænguru, som løb ind på vejen. Han udgik af løbet og blev tjekket af lægerne. Han har et brud på akromioklavikulærleddet og et brud på hånden, oplyser UAE Emirates til DR Sporten.

Flere andre ryttere måtte også en tur i asfalten, da kænguruen forvildede sig ind i cykelfeltet med cirka 95 kilometer til mål.

Blandt andre Mikkel Bjergs holdkammerat Jay Vine blev forsinket af det særprægede optrin, men australieren lykkedes alligevel med at vinde løbet samlet.

– Alle spørger mig altid, hvad der er det farligste i Australien, og jeg svarer altid, at det er kænguruer, fordi de ligger på lur i buskene og springer ud mod dig, sagde Jay Vine efter etapen.

UAE har ifølge DR Sporten ikke givet noget bud på, hvor længe Mikkel Bjerg kan forventes at skulle holde pause.