Seneste nyheder

USA’s arbejdsminister Lori Chavez-DeRemer fratræder sin stilling som minister.

Det skriver Steven Cheung, der er kommunikationschef i Det Hvide Hus, mandag aften i et opslag på det sociale medie X.

Ifølge kommunikationschefen forlader Chavez-DeRemer Trump-administrationen til fordel for et job i den private sektor.

– Hun har gjort et fremragende stykke arbejde i sin rolle ved at beskytte amerikanske arbejdstagere, indføre retfærdige arbejdsvilkår og hjælpe amerikanere med at tilegne sig nye kompetencer, der kan forbedre deres liv, skriver Cheung.

Vicearbejdsminister Keith Sonderling indsættes som fungerende arbejdsminister.

Vicedirektør i techproducenten Apple John Ternus forfremmes og bliver administrerende direktør efter Tim Cook.

Det oplyser Apple i en meddelelse, skriver MarketWire.

Ifølge mediet overgår Tim Cook til bestyrelsen, hvor han skal være formand.

Udnævnelserne træder i kraft 1. september, lyder det.

Tim Cook har været administrerende direktør for Apple siden 2011, da han overtog posten efter Steve Jobs, der var med til at grundlægge selskabet i 1976.

– Det har været det største privilegie i mit liv at være administrerende direktør for Apple og at have fået tillid til at lede en så ekstraordinær virksomhed, siger han i Apples meddelelse.

Tim Cook har i sin tid som direktør været med til at lancere produkter som uret Apple Watch, de trådløse høretelefoner AirPods og tjenester som Apple Pay og Apple TV.

Hans afløser, John Ternus, kommer fra en stilling som vicedirektør med ansvar for hardwareudvikling i Apple.

Det har betydet, at han har haft det overordnede ansvar for udviklingen af Apples hardwareprodukter, herunder iPhone, iPad og Mac, skriver MarketWire.

– Jeg er ydmyg over at træde ind i denne rolle, og jeg lover at lede med de værdier og den vision, der har defineret det her særlige sted i et halvt århundrede, siger Ternus i meddelelsen.

Rygterne om, at Apple ville foretage ændringer på direktørposten, har svirret i et stykke tid.

Kilder med kendskab til techgiganten har tilbage i efteråret sagt til avisen The Financial Times, at John Ternus var favorit til at overtage posten.

Ifølge kilderne havde planerne om en udskiftning ikke noget at gøre med Apples nuværende præstationer.

I slutningen af januar kunne teknologiselskabet fortælle, at første kvartal af det skæve regnskabsår var gået bedre end ventet, og at salget steg til historisk høje 143,8 milliarder dollar.

Det var 16 procent mere end samme kvartal sidste år.

Apple blev stiftet af Steve Jobs, der døde i 2011, Ronald Wayne, Steve Wozniak i Steve Jobs’ forældres garage.

Virksomheden udvikler og fremstiller mobiltelefoner, computere og tablets med tilhørende software og tilbehør.

I 2020 blev Apple det første selskab, som rundede en markedsværdi på 2000 milliarder dollar.

I dag har Apple en markedsværdi på over 4000 milliarder dollar.

Et færdselsuheld med en personbil og en lastbil spærrer Aalborgvej nord for byen Thorning i begge retninger.

– Vi har en personbil, der er kørt ind i en lastbil, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Gorm Lauridsen til Ritzau.

Det er endnu uvist, om der er tilskadekomne.

Politi, brandvæsen og ambulance er til stede ved uheldet.

Oprydningsarbejdet ventes at tage flere timer. Derfor er tidshorisonten for spærringen af hovedvejen ukendt, oplyser vagtchefen.

– Der er derfor etableret omkørsel syd for uheldsstedet via Ulvedalsvej i østlig og vestlig retning og fra nord via Neder Hvam, oplyser politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet er “massivt til stede” ved et lejlighedskompleks ved Holmstrupvej og Marievangsvej i Slagelse, hvor alle beboere er blevet evakueret.

En mand i 30’erne er blevet anholdt.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Jannick Hallø til Ritzau.

– Vi er massivt til stede ved et mistænkeligt forhold, fortæller vagtchefen og uddyber, at der er tale om fem patruljer.

– Vi har anholdt en mand i 30’erne, og vi skal have undersøgt en lejlighed i forbindelse med anholdelsen, siger vagtchefen.

Manden er endnu ikke blevet sigtet, derfor vides det ikke, hvad politiet mistænker ham for.

Politiets arbejde begyndte omkring klokken halv ni.

– Vi har været massivt til stede fra start af, siger vagtchefen.

Han fortæller, at Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) og hunde er tilkaldt.

Der er dog hverken tilskadekomne eller fare på færde for folk i området, tilføjer vagtchefen.

Men mere vil politiet ikke fortælle om omstændighederne.

– Jeg kan kun sige, at det er et mistænkeligt forhold for nuværende, lyder det.

Brandvæsenet er også tilkaldt, lyder det.

Det præcise antal evakuerede beboere er også fortsat ukendt, men vagtchefen fortæller, at hele ejendommen er evakueret.

Vejen er spærret fra krydset, hvor Holmstrupvej og Marievangsvej mødes og hen til Holmstrupvej 7.

En canadisk kvinde er blevet dræbt, og flere personer er såret i forbindelse med en skudepisode i Mexico ved Teotihuacán.

Det skete mandag, hvor en mand affyrede skud ved turistattraktionen.

Gerningsmanden skød efterfølgende sig selv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På det sociale medie X skriver den mexicanske præsident, Claudia Sheinbaum Pardo, at Mexico er i kontakt med den canadiske ambassade.

Præsidenten uddyber, at sikkerhedsmyndighederne er blevet instrueret i at efterforske skyderiet grundigt og tilbyde den nødvendige hjælp.

Mexicansk sikkerhedsmyndighed oplyser, at de sårede har modtaget lægehjælp.

Der skulle angiveligt være blevet beslaglagt et skydevåben og patroner, skriver CNN.

Lokale myndigheder samt indenrigsministeriet og kulturministeriet er på vej til gerningsstedet.

Teotihuacán er en ruinby, som ligger cirka 50 kilometer nordøst for den mexicanske hovedstad, Mexico City.

Byen er kendt for sine tempelpyramider, Månens og Solens Pyramider.

Driften af den kontroversielle Druzjba-rørledning, der forsyner Ungarn og Slovakiet med russisk olie, kan blive genoptaget allerede i denne uge.

Det fortæller EU-kommissær for udvidelse Marta Kos mandag til Europa-Parlamentet, skriver nyhedsbureauet dpa.

Rørledningen går gennem Ukraine. Den har været lukket siden januar, hvor Ukraine sagde, at den blev ramt af et russisk droneangreb.

Siden har sagen udviklet sig til et stort stridspunkt mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Ungarns afgående premierminister, Viktor Orbán.

Viktor Orbán – som tabte magten ved parlamentsvalget tidligere på måneden – har beskyldt Ukraine for at blokere genoptagelsen af russiske olieforsyninger via Druzjba-rørledningen af politiske årsager.

Rørledningen løber fra Rusland gennem Belarus og Ukraine til Ungarn og Slovakiet.

Ukraines regering har afvist beskyldningerne og understreget, at rørledningen skulle repareres efter russiske luftangreb i januar.

Viktor Orbán har flere gange sagt, at Ungarn vil hæve sit veto mod et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine, når olien igen ankommer til Ungarn gennem rørledningen.

EU har i den forbindelse indvilliget i at sende tekniske eksperter og økonomisk bistand til Ukraine for at få repareret rørledningen.

Og nu lyder opdateringen altså, at olierørledningen forventes snart at være klar til drift.

Tirsdag skal EU-landenes udenrigsministre for første gang mødes, efter at valget i Ungarn endte med et nederlag til Orbán.

På dagsordenen for mødet er igen den 20. sanktionspakke mod Rusland, som Orbán længe har blokeret.

Det er en blokade, som Orbán udvidede til også at omfatte lånet på de 90 milliarder euro til Ukraine.

Den ungarske valgvinder Peter Magyar har dog lovet nye tider i ungarsk politik.

Men hans kommende regering vil ikke støtte et hurtigt EU-medlemskab til Ukraine – en såkaldt fast track-ordning.

Han sagde sidste mandag, at han – ligesom Viktor Orbán – ikke vil være deltager i et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Ungarn kan nemlig ikke påtage sig mere gæld, sagde han ifølge Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, har ikke travlt med at indgå en aftale med Iran.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, mandag.

Trump har tidligere sagt, at krigen mod Iran ville være overstået på seks uger, men den deadline blev passeret i midten af april.

– Jeg kommer ikke til at lade dem (Demokraterne, red.) presse mig til at lave en aftale, som ikke er så god, som den kunne have været, skriver præsidenten i opslaget.

Her nævner præsidenten, at han ifølge flere medier er under pres i forhold til at komme i mål med en fredsaftale, men det afviser Trump.

– Jeg er under intet pres overhovedet, selv om det vil ske relativt hurtigt. Tid er ikke min modstander, skriver Trump.

Han uddyber desuden i opslaget, hvordan forskellige store krige i verden herunder Første og Anden Verdenskrig samt Irakkrigen varede flere år.

Meldingen fra Trump kommer samme dag, som der stadig er stor usikkerhed om, hvorvidt nye forhandlinger mellem Iran og USA snart vil blive en realitet, ligesom det fra amerikansk side er blevet meldt ud.

Den amerikanske musiker D4vd er blevet anklaget for mordet på den 14-årige pige, som blev fundet i en forladt Tesla.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sangeren med det borgerlige navn David Anthony Burke er mandag blevet sigtet for mord og lemlæstelse af teenagepigen Celeste Rivas, hvis lig sidste år blev fundet, skriver AFP.

Desuden er musikeren sigtet for at have haft et seksuelt forhold til den mindreårige Celeste Rivas. Hun blev i en alder af 13 år meldt savnet i Riverside County.

– Disse anklager omfatter de mest alvorlige sigtelser, som en anklagemyndighed kan rejse. Det er manddrab under særligt skærpende omstændigheder, siger statsadvokaten i Los Angeles, Nathan Hocman, ifølge AFP.

Ifølge BBC er de skærpende omstændigheder, at drabet skulle være sket for at beskytte musikerens karriere, og han skulle angiveligt have overfaldt pigen, mens hun var på besøg hos musikeren.

Tredje skærpende omstændighed er, at Celeste Rivas angiveligt skulle have vidnet i sagen mod David Burke om seksuel omgang med en mindreårig, da Celeste Rivas selv var under den seksuelle lavalder.

Hvis David Burke bliver fundet skyldig i anklagerne, kan musikeren blive idømt livstid uden mulighed for prøveløsladelse eller dødsstraf.

Ved anholdelsen torsdag nægtede David Burke sig skyldig.

Sådan lyder det også fra musikerens advokater, der afviser, at deres klient skulle have dræbt Celeste Rivers.

– De faktiske beviser i denne sag vil vise, at David Burke ikke myrdede Celeste Rivas Hernandez, og at han ikke var årsagen til hendes død, lød en udtalelse efter musikerens anholdelse fra advokaterne Blair Berk, Marilyn Bednarski og Regina Peter ifølge AFP.

Los Angeles’ politi har tidligere udtalt, at bilen, som stod registreret i David Burkes navn, havde stået parkeret i Hollywood Hills-området i næsten en måned, inden bilen blev slæbt væk.

Efter fundet af liget sidste år i september blev en turné i Europa – herunder en koncert på det danske spillested Vega – aflyst.

Koncerten på dansk grund skulle have fundet sted den 3. oktober sidste år.

Den 21-årige D4vd blev blandt andet kendt, efter at sangen “Romantic Homicide” blev et hit på det sociale medie TikTok i 2022.

Ifølge streamingtjenesten Spotify har D4vd mere end 22 millioner månedlige lyttere.

Danske virksomheder i USA kan begynde at få penge tilbage for Trumps ulovlige toldsatser.

Det skriver Finans.

I februar afgjorde den amerikanske højesteret, at Trump overskred sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Og mandag har de amerikanske toldmyndigheder altså lanceret en løsning, hvor importører kan registrere deres krav mod den amerikanske stat, skriver Finans.

Dermed kan de søge om at få den ulovligt opkrævede told tilbage.

Handelspolitisk ekspert hos Dansk Industri Peter Bay Kirkegaard siger til mediet, at danske virksomheder i USA kan gøre brug af ordningen, hvis de har været importører.

– Og det er der formentlig en del virksomheder, der vil gøre. Vi har allerede hørt om nogle, siger han til Finans.

Da afgørelsen i februar lød i højesteret, var det endnu uvist, hvor mange penge der var opkrævet i ulovlig told, men ifølge Finans skriver flere medier, at der skal være opkrævet 166 milliarder dollar svarende til lige over 1053 milliarder danske kroner, som nu skal betales tilbage.

Ifølge de amerikanske toldmyndigheder vil det tage mellem 60 og 90 dage at behandle kravene.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Ifølge USA’s forfatning er det Kongressen – og ikke præsidenten – der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA’s handel med udlandet.

Flere amerikanske virksomheder og delstater anlagde sag mod USA’s administration, fordi de mente, at Donald Trump havde overskredet sine beføjelser ved at indføre den forhøjede told på varer fra udlandet.

Spørgsmålet nåede USA’s højesteret, efter at flere lavere rangerende domstole har givet sagsøgerne medhold i deres anklager.

USA bliver vært for anden runde af forhandlinger på ambassadør-niveau mellem Israel og Libanon.

Det oplyser en talsperson for det amerikanske udenrigsministerium ifølge Reuters.

Mødet skal ifølge talspersonen finde sted torsdag i udenrigsministeriet.

De to parter mødtes senest tirsdag i Washington D.C., hvor den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, var vært for mødet mellem ambassadørerne.

Under mødet blev parterne enige om at starte direkte forhandlinger, oplyste det amerikanske udenrigsministerium efter mødet ifølge Reuters.

Mødet mellem Israels ambassadør i USA, Yechiel Leiter, og Libanons ambassadør i USA, Nada Moawad, var det første direkte møde mellem Israel og Libanon i årtier.

Torsdagens møde vil være det første mødet mellem parterne, siden en våbenhvile på ti dage startede.

Våbenhvilen begyndte torsdag klokken 23 dansk tid, men siden har både Israel og Libanon beskyldt hinanden for at overtræde denne.

Det var USA’s præsident, Donald Trump, som først offentliggjorde, at en våbenhvile var en realitet efter det, som præsidenten betegnede som fremragende telefonsamtaler med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Libanons præsident, Joseph Aoun.

Våbenhvilen mellem Libanon og Israel kommer, samtidig med at USA forsøger at lande en aftale med Iran om at afslutte krigen.

Styret i Iran har insisteret på, at våbenhvilen i Libanon skal være en del af enhver aftale.

Krigen i Mellemøsten begyndte, da USA og Israel angreb Iran 28. februar.

Libanon blev trukket ind i konflikten, da Hizbollah affyrede raketter mod Israel 2. marts.

Siden har israelske angreb i Libanon kostet mere end 2000 mennesker livet og fordrevet over en million, mens israelske styrker er rykket ind på landjorden i den sydlige del af Libanon.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, siger mandag, at han aldrig skulle have udpeget Peter Mandelson som Storbritanniens ambassadør i USA.

Det siger han i det britiske parlament mandag og kalder det for en fejlvurdering.

Premierministeren fastholder samtidig, at han ikke havde fået at vide, at den nu tidligere britiske ambassadør havde dumpet en sikkerhedsgodkendelse inden udnævnelsen af ham som ambassadør.

Havde Starmer vidst det, ville han ikke have udpeget Mandelson, lyder det fra premierministeren.

– I centrum af dette står også en vurdering, som jeg lavede, der var forkert. Jeg skulle ikke have udnævnt Peter Mandelson, siger Starmer.

Mandelson – en mangeårig markant skikkelse i det socialdemokratiske parti Labour – blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025.

Men han blev fyret fra posten i september, efter at der var kommet yderligere oplysninger om hans venskab med den nu afdøde, dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

E-mails offentliggjort i januar viser ifølge Reuters, at Mandelson og Epstein havde et tættere forhold end hidtil antaget, og at Mandelson delte informationer med den amerikanske forretningsmand, da han var minister.

Som følge af situationen siger Starmer, at han har bedt en sikkerhedsgruppe om at undersøge eventuelle sikkerhedsproblemer under Mandelsons tid som ambassadør i USA.

Det var de britiske medier, der i sidste uge beskrev, hvordan Mandelson først dumpede en sikkerhedsgodkendelse, men at den beslutning siden blev underkendt af det britiske udenrigsministerium.

Starmer kalder det “rystende”, at hverken han eller nogen ministre blev informeret af embedsfolk i udenrigsministeriet om dette – heller ikke efter, at han havde beordret en gennemgang af processen.

Reuters

En ulv menes at stå bag, at en pony onsdag i sidste uge blev fundet død i en fold ved Egtved nordvest for Kolding.

Det skriver DR.

Det var ejer Anna Marie Dahl og hendes mand, der onsdag fandt kadaveret af deres pony Bellami.

Ifølge Naturstyrelsen er det en ulv, der står bag angrebet, siger ulvekonsulent hos Naturstyrelsen Rasmus Jensen til mediet.

– Vores faglige vurdering er, at det er en ulv, der står bag angrebet. Den vurdering er foretaget ud fra tandmærkerne på kadaveret – afstanden mellem hjørnetænderne og diameteren på tandhullerne. Desuden er der bidt kraftigt i struben, der er spist relativt meget af dyret efter kort tid, og der er fundet poteaftryk efter ulv på stedet, siger han til DR.

Styrelsen har taget DNA-prøver af ponyen, som skal give et endeligt svar på, om en ulv dræbte hesten. Svarene er endnu ikke kommet.

Det er ikke en hr. hvem som helst, der mandag er blevet idømt seks års fængsel i Retten i Glostrup for at fremme højreekstremistisk terror.

Den 30-årige mand havde en anselig rolle i onlinenetværket Terrorgram, der med domsafsigelsen for første gang er blevet stemplet i Danmark som en terrorsammenslutning.

– Du har haft en aktiv og betydelig rolle, sagde retsformanden i domsafsigelsen.

Terrorgram er en samling af grupper og kanaler på kommunikationsplatformen Telegram.

I dommen, der er blevet anket af 30-årige Jeremy Meilhac, blev der også lagt vægt på, at han i løbet af gerningsperioden fra juni 2023 til december 2024 havde kontakt med ledende medlemmer i netværket.

Han skrev især med Dallas Humber, der sidste år blev idømt 30 års fængsel i USA for sin fremtrædende rolle i det højreekstremistiske netværk.

– I har udvekslet oplysninger om gerningsmænd, sagde retsformanden i dommen mandag.

Syv gange sendte Humber, der er en californisk kvinde i 30’erne, informationer, der skulle bruges til såkaldte helgenkort. Det er kort, som i netværket kunne udfærdiges over drabsmænd, hvis de levede op til bestemte kriterier. Blandt andet skulle de være hvide og have slået mindst én person ihjel.

Dansk-franske Jeremy Meilhac foretog enkelte ændringer i teksten, men publicerede så ellers indholdet på Terrorgram, der er en samling af grupper og kanaler på kommunikationstjenesten Telegram.

Hans mange opslag om højreekstremistisk terror og andet var en ukritisk formidling af Terrorgrams budskaber, finder byretten.

At han havde en særlig rolle, er også understreget af, at det europæiske politisamarbejde Europol har udpeget tre af Jeremy Meilhacs profiler som værende blandt de mest aktive og indflydelsesrige i Terrorgram.

Dallas Humber var dog højere rangeret.

USA’s justitsministerium har skrevet, at hun brugte onlineplatforme til at hylde vold og til at opfordre til drab og angreb på kritisk infrastruktur.

– Humber ledte Terrorgram, hvilket inspirerede og vejledte individer til at begå voldelige handlinger rundt om i verden, sagde Donald Holstead, vicedirektør i FBI’s antiterrorafdeling, efter domsafsigelsen.

Blandt andet var der planer om at bombe et energianlæg i delstaten Tennessee, at dræbe en føderalt ansat, og så var der et forsøg på at slå en australsk embedsansat ihjel.

Alt sammen inspireret og vejledt af Dallas Humber.

Humber er dømt for sine handlinger i perioden juli 2022 til september 2024.

Der var også et angreb på en LGBT-bar i Bratislava i Slovakiet, hvor fire blev dræbt, ligesom fem mennesker blev stukket ned foran en moské i Eskisehir i Tyrkiet. Gerningsmændene bag disse angreb takkede og krediterede Terrorgram i deres manifester, som blev delt i netværket.

Jeremy Meilhac oplæste det ene manifest og delte derefter lydfilen.

Det amerikanske justitsministerium beskriver Terrorgram som en transnational terrorgruppe, der kæmper for et hvidt overherredømme. Ministeriet har kaldt Terrorgram “en af de mørkeste afkroge af internettet”.

Terrorgram nævnes også i trusselsvurderinger fra både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Europol.

Af dem fremgår det desuden, at højreekstremistiske miljøer har styrket deres transnationale forbindelser.

Ungarns præsident, Tamas Sulyok, og landets øverste dommere har cirka halvanden måned til at træde tilbage fra deres poster, hvis ikke de vil risikere at blive fjernet fra dem.

Det siger vinderen af det ungarske valg, Peter Magyar, mandag på et pressemøde, skriver Reuters.

Magyar har flere gange efter valgsejren opfordret Sulyok, der er allieret med den afgående premierminister, Viktor Orbán, til at træde tilbage, men mandag giver han præsidenten en deadline.

– Vi forventer, at Orbáns marionetter træder tilbage, siger Magyar ifølge nyhedsbureauet og tilføjer:

– Den 31. maj er fristen for, hvornår de kan indgive deres afskedsbegæring. Derefter vil vi bruge vores mandat og de juridiske muligheder til at fjerne dem fra deres embeder.

Politiet har beslaglagt 300 flyttekasser med ulovlige kopier af luksusvarer, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Effekterne er beslaglagt i forbindelse med en ransagning i en lagerbygning i Rødovre mandag.

– Sagen handler om organiseret salg af forfalskede luksusvarer. Vi mener, at lagerbygningen, som vi har ransaget i dag, har fungeret som butik og showroom, siger politikommissær Niels Kristoffersen i pressemeddelelsen.

Der er ifølge politiet tale om kopier af blandt andet tøj, parfumer og ure.

– Kopierne er meget detaljerede og ligner de originale varer til forveksling. Salg af ulovlige kopivarer går ud over de retmæssige ejere af varemærkerne, men også kunder, der køber varerne i den tro, at de er ægte, siger Niels Kristoffersen.

Ransagningen i Rødovre er foregået i samarbejde mellem NSK og Københavns Vestegns Politi.

Politiet har ikke oplyst, hvorvidt der er rejst sigtelser eller foretaget anholdelser af mistænkte i sagen.

En i dag 30-årig mand fremmede i halvandet år højreekstremistisk terror ved at dele en lang række opslag i grupper på kommunikationstjenesten Telegram.

I de pågældende grupper og kanaler blev der delt højreekstremistisk indhold – såsom gerningsmandsmanifester og ønsker om hvidt overherredømme.

Netværket af grupper bliver samlet kaldt Terrorgram, og det står på flere landes terrorlister. Retten i Glostrup er i mandagens dom også kommet frem til, at det er en terrorsammenslutning.

– Du har haft en aktiv og betydelig rolle, siger retsformanden.

Straffen til Jeremy Meilhac for at fremme Terrorgram lyder på fængsel i seks år. Desuden frakendes han sin danske indfødsret og udvises af Danmark for bestandig.

Meilhac, der er født i Frankrig og flyttede til Danmark som toårig, har under sagen nægtet sig skyldig. Hans forsvarer, Klaus Ewald, havde argumenteret for en frifindelse af manden eller maksimalt to års fængsel.

Forsvarerens argumenter har blandt andet været, at Jeremy Meilhac formidlede nyheder, ligesom massemedierne gør, omend han var amatør. Indholdet i de mange opslag, han lavede, var nyhedsformidling og satire.

Det affejer retten. Intet blandt fremstod kritisk journalistisk.

– Det er direkte formidling af Terrorgrams budskaber, siger retsformanden.

To gerningsmænd, der havde dræbt personer henholdsvis ved en LGBT-bar i Slovakiet og foran en moské i Tyrkiet, takkede og krediterede Terrorgram i de manifester, de udgav i forbindelse med angrebene.

De manifester havde Meilhac set og delt på Terrorgram. Det ene havde han endda indtalt, og den lydoptagelse blev også sendt ud i det højreekstreme netværk.

Indlæggenes karakter og meget omfattende antal burde have fået Jeremy Meilhac til at indse, at han fremmede terror, lyder det fra retsformanden mandag.

Den nu dømte mand har forklaret i retten, at han befinder sig politisk på den yderste højrefløj, og at han havde oplevet problemer med personer med mellemøstlig baggrund, men at han intet ønske har om at omstyrte samfundet eller demokratiet.

Byretten har fundet kriminaliteten så grov, at han skal udvises af landet for altid, selv om han hverken taler fransk eller har sin nærmeste familie der.

– Fremme af terror er kerneområdet for, hvornår man kan fratages indfødsret, siger retsformanden.

Efter domsafsigelsen går den 30-årige terrordømte mand uden for lokalet for at tale om afgørelsen med sin forsvarer.

Da de kommer retur, siger Klaus Ewald kort:

– Ikke overraskende ankes der til frifindelse.

Hvis ikke han frifindes i landsretten, ønsker han en mildere dom der.

Anklagemyndigheden havde i byretten krævet en dom på ikke under syv års fængsel.

Store amerikansk-filippinske militærøvelser er begyndt mandag, og flere lande end nogensinde før deltager.

Øvelsen har navnet “Balikatan”, hvilket betyder “skulder ved skulder”.

Den filippinske hærchef, Romeo Brawner, siger, at over 17.000 soldater er med.

Både Australien, Canada, Frankrig, New Zealand og Japan er aktive deltagere.

– Vi træner på tværs af de filippinske øer og tester vores parathed i virkelighedsnære forhold på tværs af alle områder, siger Brawner.

Øvelsen finder blandt andet sted på en fjerntliggende filippinsk ø, som ligger omkring 155 kilometer fra Taiwan.

Kina anser Taiwan for at være kinesisk territorie, hvilket Taiwan afviser.

Netop Kina er kritisk over for øvelsen og siger, at den form for omfattende militærsamarbejde kan føre til mistillid.

– Asien-Stillehavsregionen har mest af alt brug for fred og ro og mindst af alt brug for eksterne styrker, der skaber splid og konfrontation, siger Guo Jiakun, som er talsperson for det kinesiske udenrigsministerium.

Den amerikanske general Christian Wortman siger mandag, at der ikke er noget land, som er “mål” for øvelserne. “Balikatan” skal finde sted over flere uger – nemlig frem til 8. maj.

Øvelserne kommer blandt andet til at omfatte nyindkøbte filippinske og japanske missiler.

Der vil blandt andet være øvelser med skarp ammunition i Zambales-provinsen omkring 230 kilometer fra den omstridte Scarborough Shoal, som er en strategisk beliggende atol, som Kina har kontrol over. Atollen ligger i Det Sydkinesiske Hav.

Derudover holder USA og Filippinerne for første gang maritime angrebsøvelser på øen Itbayat, som er det mest nordlige punkt i Filippinerne omkring 155 kilometer fra Taiwan.

Reuters

Efter lidt over tre måneder kører der nu igen tog fra Aarhus Hovedbanegård i nordgående retning.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

– Jeg ved, at togbusser ikke er det, folk drømmer om, når de køber en togbillet, og de seneste tre måneder har utvivlsomt været udfordrende for mange passagerer. Vi har til gengæld udnyttet spærringen og har fået udført alle de opgaver, som vi havde planlagt, lyder det fra projektchef Helle Thambo.

Der har siden 16. januar været indsat togbusser mellem Aarhus og stationerne Hinnerup, Langå og Randers.

Årsagen bag totalspærringen er det store projekt Aarhus Helhedsløsning, hvor jernbanen i Aarhus blandt andet skal elektrificeres, digitaliseres og fornys, sådan at eltog kan køre på hovedstrækningen mellem Fredericia og Aalborg.

– Det er et enormt omfattende projekt, hvor hele jernbanen i Aarhus får en kærlig hånd. Opgaverne i de seneste tre måneder har betydet, at sporene mod nord var pillet op, så der kunne af gode grunde ikke køre tog på strækningen, lyder det fra projektchefen.

Der er ifølge pressemeddelelsen i løbet af de sidste tre måneder blandt andet blevet fjernet en såkaldt “fly over”-bro, hvor sporene krydser hinanden.

Broen er nu erstattet af parallelle spor, som skal afvikle trafikken mere effektivt.

Projektet løber efter planen frem til udgangen af 2026.

Banedanmark oplyser til Ritzau, at arbejdet med sporene, der nu er overstået fra passagerernes synspunkt, har været det mest omfattende.

Nu fortsættes arbejdet med udvikling af signaler og elektrificering, som ikke vil få lignende betydning for trafikken.

Det lyder dog, at det i nogle tilfælde fortsat vil kunne give udslag, men absolut ikke i samme omfang.

Flere spor har i projektets periode været spærret sporadisk, og det fremgår af Banedanmarks hjemmeside, at togtrafikken vil være reduceret med cirka 50 procent frem mod projektets afslutning i udgangen af 2026.

Ruslands regering finder det opmuntrende, at den bulgarske valgvinder, Rumen Radev, ønsker et bedre forhold til Rusland.

Det siger Dmitrij Peskov, Ruslands præsidentielle talsmand, ifølge Reuters.

Bulgarske Radev og hans parti, Progressivt Bulgarien, har blandt andet kritiseret militær støtte til Ukraine. Samtidig har han talt om at fortsætte strømmen af olie og gas fra Rusland til Europa.

Mandag bliver Kreml-talsmanden Peskov af en journalist spurgt om sin holdning til påstået panik i Europa – og om Radev er en russisk “trojansk hest”.

– Vi er naturligvis opmuntrede af ordene fra hr. Radev, som vandt valget, samt ord fra andre europæiske ledere angående deres parathed til at løse problemer gennem dialog, siger Peskov.

Den russiske præsidenttalsmand ønsker dog ikke at drage konklusioner angående det overordnede politiske klima i Europa.

Han siger, at EU-Kommissionen kommer med sine sædvanlige udtalelser. Det er udtalelser, som han tidligere har beskrevet som antirussiske.

Med næsten alle stemmer talt op står Radev, der er tidligere præsident og har en militær baggrund, potentielt med en mulighed for at kunne danne regering alene, da han har fået omkring 45 procent af stemmerne.

Selv om Radev har talt om fordele ved et tættere forhold til Rusland, er der stadig en del usikkerhed om, hvilken kurs han vælger.

Radev har også i høj grad markeret sig som en, der vil bekæmpe korruption.

Han har ifølge nyhedsbureauet AFP sagt, at Bulgarien står “i en unik position, for vi er det eneste EU-medlem, som er både slavisk og østligt ortodokst”.

Og med tiden vil man formentlig rykke tættere på Rusland igen, har han sagt.

– Vi kan være en virkelig vigtig forbindelse i hele denne proces – som jeg er overbevist om, vil begynde før eller senere – om at genopbygge relationerne med Rusland, har han tidligere sagt.

Også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lykønsker Radev trods hans EU-skeptiske udtalelser.

– Bulgarien er et stolt medlem af den europæiske familie og spiller en vigtig rolle i at tackle vores fælles udfordringer, skriver hun på det sociale medie X.

– Jeg ser frem til at arbejde sammen om Bulgariens og Europas velstand og sikkerhed.

Reuters

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, ser gerne, at Moderaterne kommer tilbage til forhandlingsbordet.

Det siger hun efter mandagens regeringsforhandlinger på Marienborg, statsministerens embedsbolig, mellem SF og den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).

– Det er rigtigt, at vi kan ikke komme helt i mål, før vi alle er i lokalet. Derfor vil jeg gerne opfordre Lars Løkke Rasmussen til at komme til forhandlingsbordet, siger Pia Olsen Dyhr med henvisning til Moderaternes leder.

Pia Olsen Dyhr ønsker en rød-lilla regering.

– Jeg mener, at midter-monstret er dødt med de meldinger, som De Konservative er kommet med, siger SF-formanden.

Hun henviser i den forbindelse til, at den konservative formand, Mona Juul, i sidste uge udtalte, at hun vil have en blå kongelig undersøger, og at hun ikke regnede med flere møder hos Mette Frederiksen.

De Konservative – og Venstre – var indkaldt til regeringsforhandlinger i sidste uge efter krav fra Lars Løkke Rasmussen, som ønsker endnu en midterregering. Løkke og Moderaterne sidder på de afgørende mandater, da hverken rød eller blå blok fik et flertal efter folketingsvalget 24. marts.

Løkke er blandt andet ikke meget for at basere en ny regering på Enhedslistens mandater. Han udtalte, at hvis ikke Venstre og De Konservative blev indkaldt til forhandlinger, så ville Moderaterne heller ikke dukke op længere.

Venstre har indikeret, at partiet er klar på flere møder med Mette Frederiksen. Hvad det betyder for Løkke og Moderaternes rolle i det videre forløb, er uklart, da han ikke har udtalt sig om situationen, efter at de to borgerlige partier var forbi Mette Frederiksen i sidste uge.

Socialdemokratiet har indtil videre indkaldt til forhandlinger mandag og onsdag i denne uge. Hvem der kommer, vides ikke, da det ikke bliver meldt ud.

I en pressemeddelelse søndag aften skrev Socialdemokratiet også, at der “forventes løbende bilaterale og uformelle drøftelser mellem partierne”.

Mandag har foruden SF også De Radikale været til forhandlinger hos Mette Frederiksen.

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, har et “håb” om, at Løkke stempler ind i forhandlingerne igen. Men Lidegaard tilføjer også, at han ikke aner noget om, hvad der skal ske med Løkke fremadrettet.

– Men jeg er i god kontakt med alle partiledere, synes jeg. Altså i hvert fald alle dem, der er relevante for regeringsforhandlingerne, siger Lidegaard.

Tirsdag er det fire uger siden, at der var folketingsvalg. Men en ny regering har umiddelbart fortsat lange udsigter. Lidegaard tror mest på en centrum-venstre-regering.

– Jeg har forståelse for, at der er nogle ting, der skal vikles ud eller op, før vi kan komme dertil. Men nu er der snart gået fire uger, og derfor håber jeg – som de fleste borgere og danskere – også på, at vi kommer videre med en klarhed over, hvem der skal udgøre regeringen næste gang, siger Lidegaard.

Han kalder dog den parlamentariske situation for “lidt svær”. På vej ind til mandagens forhandlinger sagde Lidegaard, at Løkke “forhåbentlig kommer senere i dag”.

Moderaterne har ifølge TV 2 takket pænt nej til at kommentere Pia Olsen Dyhrs efterlysning af Løkke ved forhandlingerne. Det har heller ikke været muligt at få oplyst, om Moderaterne skal til officielle regeringsforhandlinger mandag.

Tirsdag er Løkke som fungerende udenrigsminister i øvrigt i Luxembourg, hvor EU-Rådet for Udenrigsanliggender mødes. Det bekræfter Udenrigsministeriet.