Seneste nyheder

USA, Iran og en gruppe regionale mæglere er i forhandlinger om en mulig 45-dages våbenhvile, som kan føre til en permanent afslutning på krigen i Mellemøsten.

Det siger fire unavngivne amerikanske, israelske og regionale kilder med kendskab til forhandlingerne til det amerikanske medie Axios.

Ifølge kilderne drøfter parterne betingelserne for en todelt aftale, skriver mediet. Første fase vil være en mulig 45-dages pause i kamphandlingerne, hvor en permanent afslutning på krigen vil blive forhandlet.

Våbenhvilen kan blive forlænget, hvis der er behov for yderligere tid i forhandlingerne.

Axios skriver på baggrund af kilderne tæt på forhandlingerne, at chancerne for at nå frem til delvis aftale inden for de næste 48 timer er små.

Kilderne siger, at forhandlingerne foregår via pakistanske, egyptiske og tyrkiske mæglere samt gennem tekstbeskeder mellem Trumps udsending Steve Witkoff og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Iranske embedsmænd har ifølge Axios gjort det klart over for mæglerne, at de ikke ønsker at ende i en situation som i Gazastriben eller Libanon, hvor der findes en våbenhvile på papiret, men hvor USA og Israel kan angribe igen når som helst.

Dette forsøg på en våbenhvile er ifølge Axios den eneste mulighed for at forhindre en dramatisk eskalering af krigen, som kan omfatte massive angreb på iransk civil infrastruktur samt gengældelsesangreb mod energi- og vandanlæg i golfstaterne.

USA’s præsident, Donald Trump, har givet Iran en frist til tirsdag aften lokal tid. Præsidenten vil have, at Iran genåbner Hormuzstrædet, som er et afgørende knudepunkt for transport af olie og flydende naturgas fra Mellemøsten.

Trump har søndag sagt til flere amerikanske medier, at USA er i forhandlinger med Iran, og at en aftale kan nås, før fristen udløber tirsdag.

– Hvis de ikke indgår en aftale hurtigt, overvejer jeg at sprænge alt i luften og overtage olien, sagde Trump søndag til Fox News.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Det fik iranerne til de facto at lukke Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Tidligere søndag antydede Trump i et opslag på Truth Social, at USA vil bombe Irans broer og kraftværker, hvis Iran ikke genåbner den vigtige vandvej.

Israelske angreb i Libanon har søndag dræbt mindst 15 personer.

Det oplyser Libanons sundhedsmyndigheder.

Et af de israelske angreb ramte Jnah-kvarteret i den sydlige del af Libanons hovedstad, Beirut. Mindst fem personer har mistet livet, mens 52 er blevet såret.

Angrebet ramte ifølge en unavngiven medicinsk kilde omkring 100 meter fra Rafik Hariri University Hospital, som er det største offentlige hospital i Libanon.

Vicedirektøren på hospitalet fortæller, at det modtog fire dræbte – tre sudanesere og en 15-årig pige – samt 31 sårede.

Tre personer blev dræbt i et andet luftangreb på en lejlighedsbygning øst for Beirut i byen Ain Saadeh, mens et angreb i Kfar Hatta i det sydlige Libanon dræbte syv personer, herunder en fireårig pige.

De israelske angreb i Libanon har siden begyndelsen af marts dræbt flere end 1400 mennesker, oplyser Libanons sundhedsmyndigheder. Flere end 126 børn er blandt de dræbte.

Over en million mennesker er drevet på flugt inden for Libanons landegrænser i løbet af den seneste konflikt, der har varet i omkring fem uger.

Israel har siden 2. marts angrebet den shiamuslimske Hizbollah-milits fra luften på tværs af Libanon samt iværksat en landoffensiv i den sydlige del af landet.

Det er sket, efter at Hizbollah, som er allieret med Iran, har angrebet Israel som gengældelse for de omfattende amerikansk-israelske angreb på Iran.

Under Israel og USA’s krig mod Iran har Hizbollah løbende angrebet primært det nordlige Israel med droner og raketter.

Lørdag truede Israel med at angribe Libanons vigtigste grænseovergang til Syrien, hvilket fik den til at lukke. Ifølge det israelske militær bliver grænseovergangen brugt af Hizbollah til militære formål.

Masnaa-grænseovergangen er en livsvigtig handelsrute for både Libanon og Syrien og en central forbindelse til resten af regionen for libanesere.

AFP

Russisk luftforsvar har over en periode på tre timer nedskudt 148 ukrainske droner over det sydlige og centrale Rusland.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium tidligt natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dronerne blev ifølge ministeriet neutraliseret mellem klokken 20 og 23 lokal tid – 19 og 22 dansk tid.

De ukrainske luftangreb har ifølge embedsmænd skabt strømafbrydelser flere steder. En frivillig i civilforsvaret meldes desuden dræbt i den russiske grænseregion Belgorod.

Borgmesteren i den russiske havneby Novorossijsk, Andrej Kravtjenko, melder desuden, at vragdele fra droner har ramt et højhus i byen. Der er ingen meldinger om tilskadekomne i den forbindelse.

På Krim-halvøen, som Rusland angreb og annekterede i 2014, melder guvernøren i Sevastopol, at havnebyen søndag har været udsat for fire droneangreb.

I den østukrainske region Donetsk, som Rusland kontrollerer størstedelen af, siger lederen af den russisk-indsatte regering, Andrej Tjertkov, at teknikere har genoprettet strømmen til byerne Donetsk og Makijivka.

Tidligere søndag meldte Tjertkov, at ukrainske angreb på energiinfrastrukturen havde efterladt lige knap en halv million husstande uden strøm.

Flere områder i regionen er fortsat uden strøm. Arbejdet med at genetablere forbindelsen til elnettet fortsætter natten til mandag.

Også i den østukrainske region Zaporizjzja, der er under delvis russisk kontrol, arbejder teknikere natten til mandag på at genoprette strømforsyningen efter det, som Reuters omtaler som omfattende strømafbrydelser.

Få dage før russisk militær natten til den 24. februar 2022 invaderede Ukraine, anerkendte den russiske præsident, Vladimir Putin, de to separatistregioner i Ukraine – Luhansk og Donetsk – som selvstændige.

Prorussiske separatister i regionerne havde kæmpet mod den ukrainske hær i områderne siden 2014.

Rusland har presset på for, at landet sikres fuld kontrol over Donetsk i en fremtidig fredsaftale. Det er et krav, som Ukraine har afvist.

Soldater har befriet 31 kirkegængere, der søndag morgen blev taget som gidsler under en påskegudstjeneste i Nigeria.

Det oplyser nigeriansk militær søndag.

– Gennem en hurtig indsats har soldater med succes forhindret et terrorangreb, hvilket har ført til redningen af 31 civile, der blev bortført under en påskegudstjeneste, skriver militæret.

Bevæbnede mænd angreb søndag morgen en katolsk og en evangelisk kirke i den nigerianske delstat Kaduna, fortæller Caleb Bawa Maaji.

Han er formand for delstatens afdeling af den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN).

De to kirker ligger omkring 100 kilometer nord for Nigerias hovedstad, Abuja.

Soldater begyndte herefter at skyde mod de bevæbnede mænd og tvang dem ifølge militæret til at efterlade gidslerne.

Ifølge militæret mistede fem gidsler livet under aktionen, men syv blev dræbt under de bevæbnede mænds angreb på kirkerne.

– Hændelsen, der fandt sted i morges, var ganske uheldig, siger Maaji.

Militæret oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at soldater er i gang med at finde frem til gerningsmændene.

Kaduna er en af flere delstater i det nordvestlige og centrale Nigeria, der har været hårdt plaget af kriminelle bander i årevis.

Banderne gennemfører dødelige angreb i små lokalsamfund og tager indbyggere som gidsler i håb om at få udbetalt løsepenge.

I januar blev mere end 170 kirkehængere bortført under gudstjenester i tre forskellige kirker i Kaduna.

Myndigheder i området har oplyst, at 80 af gidslerne selv slap fri, mens resten blev løsladt som følge af forhandlinger efter tre ugers tilfangetagelse.

Selv om banderne er drevet af udsigten til økonomiske gevinster, samarbejder de i stigende grad med jihadister fra det nordøstlige Nigeria.

Nigeria har været under pres for at genoprette sikkerheden, efter at USA’s præsident, Donald Trump, sidste år anklagede landet for ikke at beskytte kristne efter talrige islamistiske angreb og massebortførelser.

AFP

Flere store sponsorer har trukket sig fra en musikfestival i London, hvor den kontroversielle amerikanske rapper Kanye West efter planen skal være hovednavn.

Den 48-årige hiphopstjerne – nu kendt som Ye – skal efter planen optræde tre aftener ved Wireless Festival i London i juli som led i en europæisk comebackturné.

Søndag besluttede Pepsi, som er festivalens hovedsponsor, at trække sit sponsorat tilbage uden at give en begrundelse. Drikkevarefirmaet Diageo, som står bag mærker som Johnnie Walker og Captain Morgan, trak sig også.

Beslutningen kom, efter at Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har udtrykt bekymring over valget af Kanye West som hovednavn trods rapperens tidligere antisemitiske udtalelser og hyldest til nazismen.

Keir Starmer har sagt til den britiske avis The Sun, at “antisemitisme i hvilken som helst form er afskyelig og skal imødegås konsekvent”

Kampagnegrupper mod antisemitisme har opfordret den britiske regering til at forhindre rapperen i at rejse ind i Storbritannien.

Kanye West – som ikke har optrådt i Storbritannien siden 2015 – har i de senere år mødt omfattende kritik, efter at han begyndte at udtrykke beundring for Adolf Hitler og er kommet med flere antisemitiske udtalelser.

Sidste år udgav han en sang med titlen “Heil Hitler” for at markere 80-året for Nazitysklands nederlag i Anden Verdenskrig. Sangen blev forbudt på de største streamingplatforme.

Det skete, få måneder efter at han havde annonceret salget af en T-shirt med et hagekors på sin hjemmeside.

Den kontroversielle musiker er flere gange blevet udelukket fra det sociale medie X på grund af antisemitisme.

Rapperen har sagt, at han fortryder sine antisemitiske udfald, som han har givet sin bipolare lidelse skylden for.

Kanye Wests planlagte optræden finder sted midt i frygt for stigende antisemitisme i Storbritannien.

I marts blev fire ambulancer fra en jødisk drevet organisation sat i brand i det nordvestlige London. To mænd og en 17-årig dreng blev lørdag varetægtsfængslet – anklaget for at have antændt køretøjerne.

I oktober sidste år blev to mænd dræbt i et angreb på en synagoge i Manchester.

AFP

Israels militære chef, generalløjtnant Eyal Zamir, varsler intensiverede angreb mod Hizbollah-bevægelsen i Libanon.

– Over 1000 Hizbollah-terrorister er blevet elimineret, og det antal vil fortsætte med at stige. Skaden på Hizbollah vil blive intensiveret, siger Zamir ifølge en udtalelse fra militæret.

Hans udtalelse kom under et besøg hos israelske soldater i det sydlige Libanon søndag.

Generalløjtnanten siger videre, at militæret arbejder på at “undertrykke” Hizbollahs evne til at affyre våben som mortérer og andre projektiler, der flyver i en høj bane.

– Det vil tage tid, men vi vil fortsætte med at svække deres kapacitet betydeligt, siger Zamir.

Det er fortsat Israels “øverste prioritet” at få afvæbnet Hizbollah, tilføjer han.

Under Israel og USA’s foreløbig fem uger lange krig mod Iran har Hizbollah løbende angrebet primært det nordlige Israel med droner og raketter.

Det har fået Israel til at svare igen med angreb på mål, der sættes i forbindelse med Hizbollah i Libanon.

Angrebene har især været rettet mod Beirut og det sydlige Libanon.

Tidligere i denne uge meddelte Israels forsvarsminister, Israel Katz, at Israel vil etablere en sikkerhedszone i det sydlige Libanon og fortsat kontrollere området, efter at den igangværende væbnede konflikt med Hizbollah er ovre.

Tidligere søndag opfordrede Libanons præsident, Joseph Aoun, til at forhandle med Israel i et forsøg på at skåne Libanon for mere ødelæggelse.

– Israel vil muligvis ønske at gøre i det sydlige Libanon, som landet gjorde i Gaza, sagde han ifølge mediet Naharnet i en tale sendt på tv.

– Gaza blev ødelagt, over 70.000 mennesker blev dræbt, og i sidste ende satte de sig og forhandlede. Så hvorfor forhandler vi ikke, indtil vi i det mindste kan redde de huse, der endnu ikke er ødelagt?

Hans opfordring til forhandling er ikke umiddelbart blevet besvaret fra israelsk side.

Over en million af Libanons knap seks millioner indbyggere er sendt på flugt fra deres hjem, efter at Israel optrappede indsatsen i landet.

AFP

Nordjyllands Politi fraråder ikke længere al unødig udkørsel og færden, sådan som opfordringen ellers har lydt det meste af søndagen.

Det fremgår af en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update søndag aften klokken 20.53.

Nordjyder opfordres dog fortsat til at være forsigtige og årvågne, for vejret kan stadig vise tænder.

– Vi har modtaget mange henvendelser vedrørende løse tagsten og mange henvendelser vedrørende væltede træer og andet på kørebanerne i løbet af dagen.

– Så kør forsigtigt og efter forholdene, lyder det fra politiet.

Danmark Meteorologiske Institut (DMI) havde sendt et varsel ud om stormen Dave i den nordlige del af landet det meste af søndagen.

Der var varslet vindstød af orkanstyrke.

Søndag aften efter klokken 20.00 er varslingen fra DMI ophørt. Men det blæser stadig med kraftige vindstød, der stedvis kan være op til stormstyrke.

Frem til klokken 23.00 kan der i Nordjylland være vindstød op til stærk storm, lyder det fra DMI.

– Selv om vinden er aftaget noget, så kan store grene brække af eller nogle træer sågar vælte, tagsten falde ned og trampoliner blive kastet over i naboens have.

– Trafikken kan også blive påvirket, så det kan være en god idé at holde sig orienteret om forholdene på trafikradio og Rejseplanen, hvis man skal ud at køre, lyder opfordringen fra DMI.

Der har søndag været meldinger fra flere dele af Jylland om væltede træer og skilte, helt eller delvist ødelagt bygningsfacader og tagkonstruktioner samt bortfløjne trampoliner.

Når det bliver mandag, vil vinden fortsat være ganske blæsende, og der vil være kraftige vindstød, som lokalt kan nå stormstyrke.

DMI har fortsat stormvarsel ude for Kattegat og Skagerrak, hvor bølgerne stedvis kan blive op mod 12 meter. Det lyder, at høje bølger vil få betydning for færgetrafikken, særligt mellem Danmark og Norge.

Det kan man også se hos færgeselskaberne Color Line og Fjord Line, hvor fartplanerne mandag morgen og formiddag er præget af aflysninger og ændrede sejltider.

Efter mandag aftager vinden, lyder det fra DMI.

Tirsdag skulle blive tør med en del sol og svag til jævn nordvestlig eller skiftende vind.

Sanger, sangskriver, billedkunstner og maler Troels Trier er død i en alder af 86 år.

Det oplyser hans søn, Tobias Trier, til Ekstra Bladet.

Det fremgår også af Troels Triers kunstside på Facebook, som hans ene datter Rosa Trier styrer.

– Troels er i Morfeus’ arme, den endeløse søvn. Han døde klokken 11.49 i formiddags i sin egen seng, står der i et opslag fra søndag aften.

Som frontfigur i det socialistiske kunstnerkollektiv Røde Mor og det tilhørende Rockcirkus slog Troels Trier tonen an til en dansk epoke med politisk kunst og protestsange.

Røde Mors Rockcirkus’ storhedstid varede kun fra 1974 til 1978. Men en række andre kulturpersonligheder kickstartede karrieren der. Det gælder folk som Erik Clausen, Leif Sylvester, Henrik Strube og Peter Ingemann.

Med hits som “Smæk” og “Jeg er på rekreation” turnerede Røde Mor i hele Skandinavien.

Da cirkusset blev lukket ned, gik Trier solo med plader og shows og lavede revyer med andre venstreorienterede som Anne Marie Helger, Helle Ryslinge og Ingemann og Skousen.

Sammen med sin senere kone gennem årtier, Rebecca Brüel, skabte han et livslangt musikalsk makkerskab, som nogle har kaldt satirisk parcelhus-pop.

Det resulterede i plader, videoer samt Trier og Brüels Bodegashow og signaturhits som “Bøf med løg”.

Røde Mor blev gendannet i 2002 og fortsatte med at spille koncerter frem til 2008 under navnet Røde Mors Rullende Rollator-Show.

De dukkede senere af og til op ved Troels Triers ferniseringer.

I januar 2024 mistede Troels Trier sin hustru, da Rebecca Brüel gik bort. Troels Trier fortalte efterfølgende til TV 2 Fyn, at parret ellers havde troet, at han ville dø først, fordi han var 12 år ældre.

Sådan kunne det også være gået, for Troels Triers hjerte gik faktisk i stå i sommeren 2022.

– Det var en interessant oplevelse. Jeg fik symptomer på en blodprop og blev indlagt på OUH (Odense Universitetshospital, red.). Om natten sov jeg og oplevede derfor ikke ikke, at mit hjerte stoppede. De fik mig i gang igen, og med et par brækkede ribben kom jeg i respirator.

– Men der var altså ikke noget med lys for enden af tunnelen eller astrallegemer. Jeg havde det bare, som om jeg havde sovet skidegodt, sagde han til TV 2 Fyn i juli 2024.

Troels Trier var fra 1977 til 1979 gift med forfatter Dea Trier Mørch. Sammen fik de børnene Rosa Trier, Sara Trier og Tobias Trier.

Troels Trier har kaldt tiden med de tre børn, da de var små, for “måske den bedste i mit liv”.

– Det er måske det nærmeste, jeg har været på at være lykkelig, lød det i et interview med Kristeligt Dagblad i januar sidste år.

Udover familie fyldte kunsten meget i Troels Triers liv – ligesom dét at optræde gjorde, fortalte han videre til Kristeligt Dagblad.

– Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet, men jeg kan godt lide at få andre til at grine.

– For mig handler humor om at opstille nogle absurde modsætninger, der ikke efterlader folk med andet valg end at grine. Og det tror jeg, at vi har brug for.

Ukraines udenrigsministerium afviser forsøg på at forbinde Ukraine med sprængstoffer, der er fundet nær en gasrørledning i Serbien, der fører russisk gas videre til Ungarn.

– Ukraine har intet at gøre med det, skriver en talsmand for ministeriet, Heorhij Tykhyj, på X.

Han tilføjer, at det sandsynligvis er en såkaldt operation under falsk flag, der er en del af Ruslands indblanding i det kommende valg i Ungarn.

Falsk flag er et begreb, der bruges om en operation, hvor en fjende iscenesætter en hændelse for at placere skylden på en anden part.

Tidligere søndag meddelte Ungarn og Serbien, at der var fundet kraftige sprængstoffer ved en del af rørledningen, der er forbundet til Turkstream-systemet.

Det leder russisk gas til Tyrkiet og derfra videre til Centraleuropa.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, sagde tidligere søndag, at Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, i en telefonsamtale havde fortalt ham om fundet af sprængstofferne, der skal være fundet uden for den serbiske by Kanjiza nær grænsen til Ungarn.

Orbán og Vucic er nære allierede.

Ungarn holder parlamentsvalg søndag 12. april, og meningsmålinger tyder på, at Orbán står til at miste grebet om magten efter 16 år som Ungarns premierminister.

Ungarns oppositionsleder, Peter Magyar, sår tvivl om udtalelserne fra Orbán og Vucic. Han mener, at de ser ud til at have til formål at øge Orbáns chancer for genvalg.

– Flere mennesker har offentligt antydet, at noget “ved et uheld” vil ske ved gasrørledningen i Serbien til påske, en uge inden valget i Ungarn. Og så skete det, skriver Magyar ifølge nyhedsbureauet Reuters i en udtalelse.

En tidligere ungarsk efterretningsansat siger til Reuters, at der i ungarske sikkerhedskredse har været diskussioner i de seneste dage om, hvorvidt der ville komme en operation under falsk flag vedrørende rørledningen i Serbien.

Det skulle i givet fald være et forsøg på at påvirke valget i Ungarn.

Orbán havde søndag indkaldt til hastemøde i regeringens forsvarsråd.

– Ifølge vores oplysninger var der forberedt en sabotagehandling, siger han efter mødet.

– Ukraine har i årevis forsøgt at afskære Europa fra russisk energi.

Orbán og hans regeringsparti, Fidesz, har i løbet af valgkampen advaret mod fortsat støtte til Ukraine.

Partiet har ført valgkamp med den påstand, at ungarske soldater vil blive sendt til Ukraine for at kæmpe mod russiske styrker, hvis oppositionen vinder krigen.

Orbán betragtes som den EU-leder, der står Ruslands præsident, Vladimir Putin, nærmest.

Rusland har søndag udtrykt støtte til Ungarn og har lagt skylden for det påståede sabotageforsøg på Ukraine.

– Ukraine ønsker at fratage Ungarn dets suverænitet, siger Maria Zakharova, talskvinde for det russiske udenrigsministerium, til nyhedsbureauet Tass.

Rusland har tidligere afvist, at landet blander sig i valgkampen i Ungarn.

Reuters

Stormen Dave trækker et spor af ødelæggelser efter sig i dele af Jylland.

I Skagen er en kirkegårdsmur på Assistens Kirkegård blæst helt omkuld, skriver TV2 Nord.

Hos Blokhus Feriecenter er badelandet lukket på ubestemt tid, fordi en del af glastaget er blæst af, lyder det på Facebook.

Der er i det hele taget meldinger fra flere steder om bygninger, der har taget skade under stormens hærgen.

Søndag eftermiddag er politiet og beredskabet til stede ved en treetagers boligblok i Hørning, hvor taget på bygningen er ved at blæse af.

Vagtchef Halfdan Kramer siger til Århus Stiftstidende, at politiet har spærret nogle indgange af, så beboerne ikke risikerer at få taget i hovedet.

Også i Lysgård syd for Viborg har stormen konsekvenser. TV Midtvest har talt med en boligejer, som har en glasfiberudgave af en elefant stående i sin have.

Elefantskulpturen, som vejer mellem 250 og 300 kilo og er 3,3 meter høj, er blæst omkuld.

Den var ellers fæstnet med 40 centimeter lange metalspyd i benene, fortæller boligejeren, som nu skal have fat i en kran, der kan løfte elefanten på plads.

TV Midtvest har også talt med en familie, som er på ferie i Jesperhus Feriepark. De fortæller til mediet, at mange telte er helt eller delvist blæst omkuld i stormvejret.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har et varsel ude om storm i den nordligste del af landet. Det gælder frem til klokken 20.00 søndag aften.

Der er risiko for vindstød af orkanstyrke på op til 35 meter i sekundet.

Stormvejret giver søndag flere jyske politikredse nok at se til.

Til TV Midtvest oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørrum, at kredsen omkring klokken 15.40 har modtaget 76 henvendelser, som alle arbejdes på.

Han fortæller til mediet, at henvendelser kommer fra hele landsdelen – blandt andet Thisted, Holstebro, Viborg, Silkeborg og Ringkøbing.

Hos Østjyllands Politi havde man omkring klokken 14.00 modtaget 25 meldinger om væltede træer i hele kredsen, skriver TV2 Østjylland.

En omfattende redningsaktion er efter nogle timer afsluttet i Norge, hvor en mand formodes at være druknet efter at være faldet over bord fra et udenlandsk olietankskib.

Politiet i Norges sydvestlige politidistrikt mener ikke længere, at det er muligt at finde manden i live i det kolde havvand.

– Den savnede antages nu at være omkommet, meddeler redningscentralen til mediet VG omkring klokken 19.30.

Den forulykkede persons nationalitet er ikke oplyst.

Skibet ligger i Nordsøen omkring 45 kilometer sydvest for den norske by Stavanger.

Dermed ligger det midt i den storm, der har fået navnet “Dave”.

Et nødsignal udgik fra skibet klokken 16.02, skriver VG.

Den norske redningscentral sendte en helikopter og et af kystvagtens skibe til området.

Desuden blev andre skibe i området bedt om at bistå i eftersøgningen, oplyser redningscentralen til nyhedsbureauet NTB.

Redningsleder Jan Erik Skorpe tilføjede, at redningscentralen har været i kontakt med skibet. Men centralen kunne søndag eftermiddag fortsat ikke oplyse meget mere, end at der er meldinger om, at en mand er faldet over bord.

– Status lige nu er, at der pågår en eftersøgning med redningshelikopter. Og så er der fartøjer på vej, siger han til VG.

I det område, hvor skibet nu befinder sig, blæser en stærk kuling med vindstød på op mod 30 meter i sekundet, oplyser den norske kystvagt, Kystverket, ifølge VG.

Den kraftige blæst besværliggør en redningsindsats.

– “KV Bergen” er på vej ud, men det er hårde vejrforhold, så vi ved ikke, om de formår at deltage, siger kommunikationschef ved det norske forsvars operative hovedkvarter i Bodø, Vegard Finberg, til VG.

– Det er krævende, også for et stort kystvagtskib som “KV Bergen”.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvem der ejer det olietankskib, hvor en mand formodes at være faldet over bord. Skibet er indregistreret i Bahamas.

Men det var på vej fra det store norske olieraffinaderi Mongstad og videre til Litauen.

USA’s præsident, Donald Trump, siger søndag til tv-stationen Fox News, at han mener, at der er en “god chance” for at indgå en aftale med Iran mandag.

– Jeg vil mene, at der er en god chance i morgen. De forhandler nu, siger han til Fox News.

Trump har givet Iran en frist til mandag for at genåbne Hormuzstrædet.

– Hvis de ikke indgår en aftale hurtigt, overvejer jeg at sprænge alt i luften og overtage olien.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Ifølge Trump skete det for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og udvikle missiler, der kan nå USA.

Det fik iranerne til at lukke Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Lørdag lød det fra Trump, at hvis ikke Iran indgår en aftale med USA eller åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer, så vil “helvede bryde løs”.

Tidligere søndag antydede Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at USA vil bombe Irans broer og kraftværker, hvis Iran ikke genåbner den vigtige vandvej.

– Åbn det fucking stræde, I sindssyge skiderikker, eller I kommer til at bo i Helvede – VENT OG SE! Lovet være Allah.

Trumps advarsler kommer omkring to uger efter, at han første gang stillede Iran et ultimatum. På det tidspunkt udskød han tidsfristen med henvisning til, at der var “produktive samtaler i gang”. Det afviste iranerne dog.

Det har haft mærkbare konsekvenser for mange af verdens lande, at olietankskibe i ugevis ikke har kunnet passere frit gennem Hormuzstrædet, og at olieprisen er steget markant.

Også i USA er den pris, bilisterne betaler ved landets tankstationer, nu nået op over fire dollar for en gallon (cirka 3,8 liter), hvilket er det højeste niveau siden 2022 og ganske upopulært blandt Trumps egne vælgere.

Der er ikke umiddelbart nogen bekræftelse fra Iran på, om der er forhandlinger i gang. Det har iranerne tidligere afvist, at der skulle være.

Men der har været meldinger om, at udenrigsministrene fra Iran og Oman har talt sammen om at lempe på lukningen af strædet.

Oman har fungeret som mægler i atomsamtaler mellem Iran og USA og nu som mellemmand i den omkring fem uger lange krig.

På grund af væltede træer i Vendsyssel vil der ikke køre tog nord for Aalborg frem til klokken 20 søndag aften.

Det skriver Banedanmark i et opslag på det sociale medie X søndag eftermiddag.

Generelt har stormen Dave søndag forårsaget flere problemet i togtrafikken.

I en opdatering klokken cirka 15.45 skrev DSB, at der ikke kører tog mellem Fredericia og Kolding, og enkelte tog vil kun komme til Lunderskov. Det skyldes væltede træer i køreledningerne.

De enkelte togbusser, der kan skaffes, vil derfor kører mellem Lunderskov og Fredericia.

Det forventes, at der igen kan køre tog mellem Fredericia og Kolding omkring klokken 17.00.

Søndag formiddag skrev GoCollective, at et tog mellem Vejle og Struer med afgang klokken 12.02 var aflyst. I stedet blev der indsat et tog med afgang fra Vejle Station omkring klokken 12.00.

Stormen er af DMI varslet i tidsrummet fra klokken 11.00 til klokken 20.00 søndag. Der kan komme vindstød af orkanstyrke. Varslet gælder alene dele af Nordjylland.

Vejrfænomenets navn skyldes de britiske meteorologer. Stormen kommer fra nordvest og rammer det sydlige Norge og det nordlige Danmark.

Nordjyllands Politi får søndag så mange henvendelser om stormen Dave, at det har svært ved at følge med.

Derfor bør man kraftigt overveje, om der er tale om en akut hændelse, inden man ringer 112 eller 114.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Lige nu er der store udfordringer med at følge med alle de henvendelser, vi får vedr. vejrrelateret hændelser. Det gælder både på 112 og 114.

– Vi anmoder derfor om, at man overvejer kraftigt, om det er en hændelse, som er akut (personredning, tilskadekomst eller påvirker store hovedfærdselsårer), inden man ringer, lyder det.

Nordjyllands Politi opfordrer fortsat til, at man bliver inden døre og fraråder al unødig udkørsel.

I øvrigt er familier blevet rådet til at surre deres trampoliner og andre lette ting fast, så de ikke flyver væk under besøget af stormen.

Opfordringen om at undgå al unødig udkørsel og færden i øvrigt gentages af Nordjyllands Politi søndag aften kort før klokken 18.30.

Det skyldes, at der i hele politikredsen blæser tagsten og tagplader ned fra højere bygninger, skriver politiet på Politi Update.

Flere igangværende tagrenoveringer er også blæst ned fra tagene.

– Mørket sænker sig over landet indenfor kortere tid, hvorfor vi også advarer om mange væltede vejtræer med videre.

– Kør derfor, såfremt man vælger at køre ud i trafikken, yderst forsigtigt, lyder det søndag aften.

I Syd- og Sønderjyllands Politi havde man søndag formiddag registreret enkelte væltede træer, har vagtchefen oplyst til Ritzau.

På Fyn har politiet fået meldinger om løse genstande, der flyttes eller løsnes på grund af blæsten.

Stormen er af DMI varslet i tidsrummet fra klokken 11.00 til klokken 20.00 søndag. Der kan komme vindstød af orkanstyrke.

Vejrfænomenets navn skyldes de britiske meteorologer. Stormen kommer fra nordvest og rammer det sydlige Norge og det nordlige Danmark.

Tre personer er blevet dræbt, efter at et træ søndag formiddag er væltet i den nordtyske by Satrupholm, der ligger ved Flensborg.

Det oplyser tysk politi ifølge nyhedsbureauet dpa.

De tre dræbte er en 16-årig pige, en 21-årig mor samt hendes 10 måneder gamle baby. Det skriver det tyske medie Bild.

Den 16-årige og den 21-årige døde på ulykkesstedet.

Babyen pådrog sig livstruende skader og blev fløjet til et hospital i Kiel med helikopter. Babyen døde på hospitalet.

En 18-årig pige kom også alvorligt til skade i forbindelse med ulykken. Hun behandles på et hospital. Flere andre pådrog sig lettere skader.

Træet, der væltede, var cirka 30 meter højt.

Ulykken skete søndag klokken 11.00 i et skovområde i forbindelse med en jagt efter påskeæg.

Mere end 80 redningsfolk arbejdede efterfølgende på stedet, skriver Bild.

Omkring 50 personer befandt sig ifølge dpa i skoven, da ulykken skete. Det drejer sig hovedsageligt om beboere og plejepersonale fra et plejehjem i nærheden.

Den nøjagtige årsag til at træet væltede, kendes endnu ikke.

Politiet har ifølge dpa indledt en efterforskning af årsagen til ulykken.

Den tyske vejrtjeneste DWD har dog advaret om kraftig blæst i området med vindstød på op mod 22 meter i sekundet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil mandag aften dansk tid afholde et pressemøde sammen med militæret.

Det skriver han i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, søndag, hvor han også omtaler en redningsaktion af et amerikansk besætningsmedlem i Iran.

– En FANTASTISK fremvisning af mod og talent fra alle, skriver Trump.

Fredag lød det, at et amerikansk F-15-kampfly med to personer om bord var blevet skudt ned i Iran. Senere lød det fra uofficielle kilder, at piloten på kampflyet var blevet reddet, men at det andet besætningsmedlem var savnet.

Tidligt søndag morgen skrev Donald Trump så på Truth Social, at et amerikansk besætningsmedlem var i god behold efter en redningsaktion i Iran.

Søndag eftermiddag skriver han, at mandagens pressemøde vil blive afholdt i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus og begynde klokken 13 lokal tid – klokken 19 dansk tid.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Ifølge Trump skete det for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og udvikle missiler, der kan nå USA.

Det fik iranerne til at lukke Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Søndag skriver Donald Trump i et separat opslag:

– Åbn det fucking stræde, I sindssyge skiderikker, eller I kommer til at bo i Helvede – VENT OG SE! Lovet være Allah.

Lørdag lød det fra Trump, at hvis ikke Iran indgår en aftale med USA eller åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer, så vil “helvede bryde løs”.

Den 22. marts gav han ligeledes Iran et ultimatum om, at USA vil “ramme og udslette deres forskellige kraftværker”, hvis ikke landet åbnede Hormuzstrædet inden for 48 timer.

Efterfølgende forlængede Trump sin deadline med ti dage. Den udløber mandag den 6. april klokken 20.00 lokal tid. Det er i Danmark 7. april klokken 02.00.

Fredag skrev The Wall Street Journal, at forhandlinger mellem Iran og USA under ledelse af Pakistan er gået i stå.

Det oplyste unavngivne mæglere til det amerikanske medie.

Ifølge mæglerne havde Iran officielt meddelt dem, at iranske embedsfolk ikke vil mødes med amerikanske embedsfolk i Pakistans hovedstad, Islamabad, i de kommende dage, skrev mediet.

De forsvarende mestre fra Fortuna Hjørring tabte søndag potentielt et vigtigt skridt i topkampen i A-Ligaen.

Hjemme i Nordjylland tabte Lene Terps udvalgte 1-2 til mesterskabsspillets bundskraber, Kolding IF.

Det er tredje ligakamp ud af de seneste fire, at Fortuna Hjørring forlader grønsværen uden point.

Det er et skidt tidspunkt, at det formdyk rammer.

Kampen om mesterskabet begynder at spidse til, og senere søndag blev Fortuna Hjørring både overhalet af Brøndby, der slog FC Nordsjælland, og distanceret af førerholdet HB Køge, som hjemme vandt 2-0 over AGF.

HB Køge har dermed 40 point, mens Brøndby med 34 point er ny på andenpladsen. Fortuna har 32 point og et markant stykke arbejde foran sig i sæsonens resterende seks runder.

Kolding kommer ikke med i kampen om titlen, men vandt søndag sin første ligakamp siden 18. oktober.

På et vindblæst stadion i Hjørring fik Fortuna Hjørring en skidt afslutning på første halvleg. 16-årige Frederikke Ludvigsen bragte lige inden pausefløjt gæsterne i front med et fornemt langskudsmål.

Den mulige overraskelse kom nærmere efter en lille times spil, da Kamma Fredsted fordoblede Koldings føring.

Fortuna Hjørring forsøgte derfra at undgå blamagen, og 20 minutter før tid gav amerikanske Ashley Riefner lidt håb med sin reducering.

Mere blev det dog ikke til for det forsvarende mesterhold, der altså led et uventet nederlag.

Mens missiler og droner flyver på tværs af Mellemøsten, og mens Rusland fortsætter sin krig i Ukraine på femte år, har pave Leo dedikeret påskesøndag til at opfordre verdens ledere til at vælge freden.

Søndag middag talte den katolske kirkes overhoved fra balkonen på Peterskirken i Rom til hundredvis af fremmødte, skriver Reuters.

– Lad dem, der har våben, lægge dem!

– Lad dem, der har magten til at starte krige, vælge fred, sagde paven.

Talen med titlen “urbi et orbi” – på dansk: til byen og til verden – fulgte efter den traditionsrige påskemesse i Peterskirken.

Det var pave Leos debut som leder af påskemessen, der markerer den største højtid i den kristne kirke, og det var hans første “urbi et orbi”-tale.

Pave Leo blev således indsat i embedet i maj sidste år.

Trods det klare budskab nævnte paven ikke nogen navne eller specifikke konflikter eller krige i talen, som var usædvanligt kort og direkte.

Ifølge pave Leo er verden blevet så vant til krig, at der opstået en ligegyldighed over for vold og drab blandt mennesker.

– Vi vænner os til vold, accepterer den og bliver ligeglade. Ligeglade med tusindvis af menneskers død, sagde paven.

Han påpegede, at fortællingen om påsken, hvor Jesus ifølge Bibelen genopstod fra de døde påskemorgen, to dage efter at han blev korsfæstet uden at gøre modstand, viser, at Jesus var “helt igennem ikke-voldelig”.

– Lad os på denne fejringens dag opgive enhver trang til konflikt, dominans og magt og bønfalde Herren om, at han må skænke sin fred til en verden hærget af krige, lød det fra den katolske kirkes overhoved.

Det er ikke første gang, at paven kritiserer de igangværende konflikter og opfordrer til fred. Det har han gjort flere gange de seneste uger – blandt andet under sin prædiken fra Peterspladsen palmesøndag.

– Jesus lytter ikke til bønnerne fra dem, der fører krig, men afviser dem og siger: Selv om I sender mange bønner, vil jeg ikke lytte: Jeres hænder er fulde af blod, formanede pave Leo for en uge siden.

Ud over at holde tale sendte pave Leo søndag middag påskehilsner på ti sprog – herunder latin, arabisk og kinesisk – fra balkonen på Peterskirken.

Flere steder i Jylland må selskabet GoCollective opgive at køre tog.

Det skyldes signalfejl hos Banedanmark.

Det skrev GoCollective på sin hjemmeside søndag middag. Her kan man læse, at stoppet gælder “i det meste af Jylland”.

Banedanmark skriver kort før klokken 14 søndag på det sociale medie X, at fjernstyringsfejlen nu er fundet.

Derfor er det forventningen, at man kan genoptage togdriften på de berørte strækninger klokken 15.

Samtidig oplyser DSB på sin hjemmeside, at signalfejlen og væltede træer gør, at der ikke køres med tog på strækningen mellem Fredericia og Kolding og mellem Vejle og Struer.

Enkelte tog fra Kolding vil kun køre til Lunderskov, og derfor vil der være togbusser mellem Lunderskov og Fredericia.

Problemerne mellem Fredericia og Kolding skyldes en køreledning, der er revet ned på strækningen.

Derfor forventes det først, at der kan køre tog på den pågældende strækning igen sidst på eftermiddagen, skriver Banedanmark på X.

Stormen har i øvrigt påvirket GoCollectives trafik søndag formiddag, så der er sket flere aflysninger.

Et træ er blevet påkørt på strækningen mellem Skanderborg og Aarhus. Og stormvejret angives af selskabet som årsag til nogle aflyste tog mellem Herning og Vejle.

I forvejen er der indsat togbusser på det vestlige Fyn hen over påsken.

Det skyldes, at der er planlagt sporarbejde.

En familie på seks samt yderligere én person er søndag blevet dræbt i et israelsk angreb på byen Kfar Hatta i det sydlige Libanon.

Det siger en kilde fra Libanons civilforsvar til nyhedsbureauet AFP.

Israels militær havde inden angrebet beordret byen evakueret.

Ifølge kilden var familien flygtet fra en by længere mod syd og ventede på at få et lift fra Kfar Hatta, da angrebet ramte.

Familien havde ikke selv en bil og skulle hentes af en bekendt, der ville køre familiemedlemmerne ud af byen.

Manden, der skulle hente familien, blev også dræbt i det israelske angreb.

Ud over angrebet i det sydlige Libanon har Israel søndag formiddag iværksat en række angreb mod Hizbollah-mål i den libanesiske hovedstad, Beirut.

Det meddeler Israels militær i en udtalelse.

Under Israel og USA’s krig mod Iran har Hizbollah løbende angrebet primært det nordlige Israel med droner og raketter. Det har fået Israel til at svare igen med angreb på mål, der sættes i forbindelse med Hizbollah i Libanon.

Angrebene har været rettet mod Beirut og det sydlige Libanon.

Tidligere på ugen annoncerede Israels forsvarsminister, Israel Katz, at Israel vil etablere en sikkerhedszone i det sydlige Libanon og fortsat kontrollere området, efter at den nuværende væbnede konflikt med Hizbollah er ovre.

– Ved operationens afslutning vil IDF (Israels militær, red.) etablere en sikkerhedszone inde i Libanon og opretholde sikkerhedskontrollen over hele området op til Litanifloden, sagde Israel Katz tirsdag efter et møde med den israelske militærledelse.

Litanifloden løber cirka 30 kilometer nord for grænsen mellem Israel og Libanon.

Formålet med sikkerhedszonen er ifølge forsvarsministeren “at fjerne truslerne nær grænsen én gang for alle”.

Samtidig vil Israel forbyde flere end 600.000 personer at vende tilbage til deres hjem i Libanon syd for Litanifloden, meddelte Israel Katz.

Indbyggerne må først vende hjem, når Hizbollah ikke længere udgør en trussel mod indbyggerne i det nordlige Israel.