Seneste nyheder

Spaniens socialistiske regering har tirsdag godkendt et dekret, der skal sikre, at omkring 500.000 illegale indvandrere kan blive i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om “papirløse migranter”, som opholder sig i Spanien uden opholds- eller arbejdstilladelse.

Regeringens plan er rettet mod udlændinge, som har planer om at opholde sig i landet i mindst fem måneder, og som ansøgte om international beskyttelse i Spanien inden udgangen af 2025.

Målet er, at indvandrerne skal i arbejde.

Ifølge premierminister Pedro Sanchez har Spanien brug for indvandrere for at dække landets behov for arbejdskraft.

Den konservative opposition i Spanien har kritiseret regeringens plan og advaret om, at den med dekretet opfordrer til mere ulovlig indvandring.

Den amerikanske senator Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti, som for nylig var på besøg i Danmark i forbindelse med Grønland-sagen, kommer til Nuuk på fredag.

Det fortæller det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) til TV 2.

Senator Angus King, der tidligere var demokrat og nu er uafhængig, er formentlig også med på turen.

– Planen er, at de skal til Nuuk for at besøge en række indflydelsesrige personer hen over weekenden for at få forståelse for de grønlandske synspunkter op til de kommende forhandlinger i arbejdsgruppen, der skal forhandle en kommende aftale mellem Grønland, Danmark og USA, siger Chemnitz til TV 2.

Murkowski var blandt 11 amerikanske kongresmedlemmer, som tidligere på måneden besøgte København for at drøfte Grønlands fremtid med danske og grønlandske politikere.

Besøget i Danmark fandt sted, fordi Donald Trump, USA’s præsident, gentog sit ønske om ejerskab af Grønland.

Men det går ikke, sagde Murkowski under besøget. Hun er godt nok partifælle med Trump, men er modstander af den amerikanske præsident.

– Grønland skal ses som vores allierede og ikke som en ejendom, sagde hun blandt andet.

Tidligere på måneden mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe af “topembedsmænd”, der skal drøfte uenighederne. Det er den arbejdsgruppe, som Chemnitz henviser til.

Det er Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der fra dansk side skal sidde i arbejdsgruppen med USA.

I sidste uge havde Natos generalsekretær, Mark Rutte, et møde med Trump. Blandt andet om situationen i den arktiske region. Efterfølgende er der kommet mere ro om Grønland.

Benny Yssing trækker sig fra posten som forbundsformand i Dansk El-Forbund.

Det sker efter en gensidig aftale, som Yssing og forbundet har indgået tirsdag, lyder det i en nyhed på forbundets hjemmeside.

15. januar lød det kortfattet i en besked fra forbundet, at hovedbestyrelsen havde erklæret mistillid til Benny Yssing.

Ifølge Ekstra Bladet skyldtes det, at Yssing gennem længere tid havde haft et forhold til en kvindelig kollega. Det stred ifølge mediet mod forbundets interne regler.

Hverken Benny Yssing eller forbundet har kommenteret Ekstra Bladets artikel.

Forbundet skriver tirsdag, at fratrædelsen sker på baggrund af “uenighed om organisationens ledelse og hovedbestyrelsens ønsker”.

Yssing har været ansat i forbundet, som har 27.000 medlemmer, i mange år. Han begyndte i april 2002, blev valgt som næstformand i 2018 og som forbundsformand i 2022.

Dengang lød det fra forbundet, at Benny Yssing var en af “hovedarkitekterne bag en succesfuld modernisering af elektrikeruddannelsen”.

Tidligere har han blandt andet været faglærer på Odense Tekniske Skole.

Dansk El-Forbunds hovedbestyrelse mødes onsdag for at tage stilling til, hvem der skal lede forbundet efter Benny Yssings fratræden.

Netavisen Pio skriver, at det er en mindre gruppe blandt ledelsen, der er sat til at finde ud af det.

Hovedbestyrelsen skal også finde ud af, om en ny forbundsformand skal vælges på en ekstraordinær kongres, eller om valget af ny forbundsformand skal ske på forbundets ordinære kongres til november.

Benny Yssing har siddet på en række poster. Han har blandt andet været medlem af hovedbestyrelsen i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og FH’s forretningsudvalg.

Det er op til forbundet selv at vælge, hvem i forbundet der skal repræsentere dem i FH’s hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Det er oftest, men ikke nødvendigvis, formanden.

Tre søndage i træk blev tilfældige kvinder passet op af en mand, der tog fat i dem bagfra med henblik på at voldtage dem nær Glostrup Station.

De tre voldtægtsforsøg er den 31-årige pakistanske læge Assad Ullah tirsdag blevet dømt for i Retten i Glostrup. Straffen lyder på fem års fængsel.

Det skriver det regionale medie sn.dk.

Pakistaneren er samtidig idømt udvisning af Danmark og må aldrig rejse ind i landet igen.

I første omgang skal han dog fortsat være varetægtsfængslet og vente på ankesagen. For han har med det samme anket til landsretten.

Assad Ullah kom sidste år til Danmark, da han gerne ville arbejde som læge. Han er uddannet læge i Pakistan.

Efter en måneds tid overfaldt han den første kvinde. Det skete natten til søndag 6. april 2025. Ugen efter gjorde han noget lignende igen, og det samme igen den tredje søndag.

– Retten lægger til grund, at tiltalte iført hætte trukket op om ansigtet fulgte efter de tre kvinder og antastede dem ved at tage fat i dem bagfra.

– Kvinderne gik alene om natten, hvor det var mørkt, og der ingen andre mennesker var omkring dem, lyder det i dommens præmisser ifølge sn.dk.

Russiske angreb på de ukrainske byer Slovjansk og Odesa har tirsdag dræbt mindst tre personer og såret flere end 20 andre.

Det oplyser ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP og den ukrainske avis The Kyiv Independent.

To af de dræbte var et ægtepar i 40’erne, som mistede livet i Slovjansk. Deres 20-årige søn, der var sammen med dem, overlevede angrebet.

Slovjansk ligger i regionen Donetsk i det østlige Ukraine.

Odesa, som også blev angrebet, ligger ud til Sortehavet i det sydlige Ukraine.

Her er der tirsdag eftermiddag meldinger om, at én person er omkommet, skriver byens borgmester, Serhij Lysak, på beskedtjenesten Telegram.

Den dræbte blev fundet under murbrokker efter flere timers eftersøgning.

Især Odesas havneområde har gentagne gange været mål for russiske angreb under krigen i Ukraine.

Ved tirsdagens angreb, som blev udført med droner, blev flere beboelsesejendomme, en kirke og flere skoler ramt i Odesa, fortalte Odesa-regionens guvernør, Oleh Kiper, tidligere på dagen.

– Ni personer er blevet indlagt – herunder to børn (piger født i 2013 og 2008) og en gravid kvinde, der var 39 uger henne, skrev han på sociale medier.

Guvernøren oplyste, at 23 personer er blevet såret i Odesa, og at 14 personer er hjulpet ud fra murbrokkerne efter angrebet.

På daværende tidspunkt var den omkomne tilsyneladende ikke fundet.

Ifølge Ukraines flyvevåben blev der registreret i alt 165 russiske droner i Ukraines luftrum natten til tirsdag.

50 droner blev ifølge guvernør Oleh Kiper sendt ind over Odesa.

Journalist, debattør og forfatter Ditte Giese er død efter længere tids kræftsygdom.

Det oplyser familien til Ritzau.

Hun blev 48 år.

Ditte Giese fik konstateret brystkræft i 2019, hvilket hun talte og skrev åbent om.

Det er blot tre dage siden, at hun i et debatindlæg i Politiken skrev, at hun var blevet erklæret terminalt syg. Indlægget havde overskriften “Farvel, kære læsere”.

Ditte Giese indledte sin journalistkarriere som praktikant hos Ekstra Bladet.

Efterfølgende kom hun til Politiken, hvor hun har været musikanmelder, kulturjournalist og debattør.

Her kalder satireredaktør Mads Zacho Teglskov Giese for en “kærlig, generøs livsbegavelse” i en nekrolog.

– To ting kunne gøre Ditte mere glad end at samle sine venner omkring sig: hvis to singler i gruppen kunne finde hinanden – og så al den herlige sladder i ugerne efter.

– Intet kunne fryde hende mere end en god anekdote, og for det meste kunne man regne med, at hun selv lå inde med en historie, der i en anekdote-battle kunne trumfe éns egen, skriver Teglskov.

I sit afskedsbrev i Politiken, som blev bragt lørdag, skrev Ditte Giese, at hun fra start havde tre “vigtige cancermål”.

Et var at overleve den officielle levetidsstatistik på fem år, så hun kunne nå at se sin søn blive konfirmeret. Det nåede hun.

Næste mål var at blive 50 år. Det mål konstaterede hun selv, at hun ikke ville nå.

– Desværre. Jeg elsker ellers at holde kæmpe fester for familie og venner, skrev hun i indlægget og tilføjede:

– Mit sidste cancermål var, at jeg skulle opleve min dejlige dreng flytte hjemmefra som 18-19-årig. Og det kommer jeg så desværre heller ikke til.

Ditte Giese har flere gange udtrykt, at hun har følt sig svigtet, da hun gik til lægen med smerter i sit ene bryst, men ikke blev sendt til videre undersøgelse.

Ifølge Giese blev kræften først opdaget år senere, da hun “insisterede på” at få foretaget en mammografi – en røntgenundersøgelse af brystet.

I sit afskedsindlæg skrev hun, at hun i slutningen af 2025 deltog i en høring på Christiansborg om danske kræftpatienters adgang til nye, innovative behandlinger.

Forrige år samlede Ditte Gieses venner penge ind til en type behandling, som ikke var godkendt til den patientgruppe, hun var i. En behandling, der kostede 95.000 kroner per gang.

Behandlingen gav hende “to rigtig gode år”, lød det.

– Chokket kom så her ved min åbenbart sidste jul, hvor døden blev nærværende som aldrig før. Nu har jeg været indlagt tre uger. Der kommer ingen redning, højst en bedre kørestol. Mit hjerte er knust, skrev hun i lørdagens indlæg.

Nuværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) takker Ditte Giese “for alle ordene og for at løfte kulturen”.

Hun efterlader sig en søn, Alfred. Familien frabeder sig pressens opmærksomhed.

På en boldbane i Kastrup overdrog en 26-årig mand en septemberaften sidste år en pose med en pistol til en norsk mand.

Tre kvarter senere befandt den bevæbnede nordmand sig på Holmbladsgade på Amager. Her affyrede han flere skud mod en yngre mand, som blev ramt i brystet.

Projektilet ramte flere indre organer og satte sig fast i rygmarven. Derfor er den unge mand nu lam fra livet og ned.

Mandag erkendte den 26-årige Jibreel Yunus Sivori Nielsen, at han 22. september overleverede pistolen, og at han medvirkede til drabsforsøg. Det oplyser specialanklager Andreas Christensen.

Han procederede for en straf på ti års fængsel, hvilket dommeren i Københavns Byret fulgte.

Nordmanden ventes at tilstå drabsforsøg i februar.

Efter knap en måneds forhandlinger kan udvalgte borgere, der i “særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”, nu se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni.

Regeringen har tirsdag formiddag landet en aftale sammen med SF og Enhedslisten, som præsenteres i Finansministeriet.

– Vi er med på, at det ikke løser alle problemer, men det falder på et tørt sted, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet.

I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som kommer til at blive udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end cirka 500.000 kroner om året, vil få en fødevarecheck på 5000 kroner. Tjener den ene forælder over cirka 500.000 kroner om året, får familien stadig en check på 2500 kroner.

Landets folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner samt danskere, der har modtaget en offentlig ydelse per november 2025, får også 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere får 1000 kroner.

I alt vil over to millioner danskere modtage en fødevarecheck. Folkepensionister, studerende og personer på overførselsindkomst vil efter planen modtage deres check i maj, mens børnefamilierne får den i juni.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser.

Fødevarepriserne i Danmark er dog faldet fem måneder i træk. Senest faldt fødevarepriserne 1,8 procent fra november til december.

Aftalen om fødevarechecken skal nu hastebehandles i Folketinget.

Men det bliver altså kun SF og Enhedslisten, der kommer til at stemme for ud over de tre regeringspartier.

De seneste dage er en række partier sprunget fra forhandlingerne. Et gennemgående argument har været, at fødevarechecken bliver smurt for tyndt ud til for mange borgere.

– Vi har været optaget af at gøre det, så man hjælper rigtigt mange, og så man får pengene hurtigt, siger Wammen, der “står fuldt på mål for, at vi også hjælper en række børnefamilier”.

Det kan også ende med, at fødevarechecken bliver udbetalt til personer, der ikke skulle have den, lyder det i aftaleteksten.

Det skyldes, at checken baseres på “data trukket på forskellige tidspunkter”.

Tre franske turister har mistet livet i forbindelse med et bådforlis ud for Oman, der ligger på Den Arabiske Halvø.

Det skriver politiet i Oman på det sociale medie X.

25 personer var om bord på båden, da den kæntrede i Omanbugten knap fire kilometer fra Sultan Qaboos-havnen i Oman.

Blandt de ombordværende var franske turister, en guide og bådens kaptajn.

Myndighederne er i gang med undersøgelser, som skal fastlægge, hvorfor båden kæntrede, skriver politiet.

Oman ligger i det sydøstlige hjørne af Den Arabiske Halvø. Landet er et selvstændigt sultandømme og har 5,3 millioner indbyggere.

Skatteministeriet melder tirsdag om problemer med at tilgå it- og telefonsystemer i ministeriets styrelser.

Det drejer sig om Skattestyrelsen, Motorstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Toldstyrelsen og Gældsstyrelsen.

Det betyder, at borgere og virksomheder i øjeblikket ikke kan få kontakt på telefon, mail og chat, oplyser Skatteministeriet i en e-mail sendt til Ritzau.

Problemet blev konstateret tirsdag morgen, og det er endnu uvist, hvad der er årsagen.

Det er endnu uvist, hvornår systemerne igen er oppe at køre, lyder det i meddelelsen.

Problemerne påvirker ikke borgernes adgang til skat.dk, hvor man blandt andet kan tjekke sin forskudsopgørelse.

Der bliver travlt i Retten i Helsingørs afdeling for grundlovsforhør tirsdag. Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi har nemlig valgt at fremstille otte personer med henblik på at få dem varetægtsfængslet.

De otte er alle anholdt mandag i forbindelse med efterforskningen af to narkosager, oplyser kommunikationschef Mikkel Thrane hos Nordsjællands Politi.

Den største af sagerne drejer sig om håndtering af cirka ni kilo kokain, noget hash samt et større antal piller. Derudover er der rejst sigtelse for besiddelse af en pistol.

I den sag fremstilles fem personer.

I den anden sag er der også tale om kokain, om end i en mindre mængde. Ifølge Mikkel Thrane drejer sagen sig om cirka et kilo. Derudover er der rejst sigtelse for besiddelse af hash.

De nærmere detaljer om sagerne og efterforskningen af dem har politiet endnu ikke meldt ud.

Retsmøderne finder efter planen sted henholdsvis klokken 11.30 og klokken 13.30 tirsdag, oplyser Retten i Helsingør.

Siden foråret 2025 har en nu 20-årig mand siddet varetægtsfængslet for at have delt en video med den tidligere topfigur i terrororganisationen al-Qaeda Anwar Al Awlaki.

Videoen blev ifølge politiets sigtelse delt i en chatgruppe den 26. januar sidste år.

Sagen har ikke været kendt i offentligheden, men Ritzau fik kendskab til den, i forbindelse med at der i sidste uge var et retsmøde om fortsat varetægtsfængsling i Østre Landsret.

Ritzau har nu fået aktindsigt i retsbogen fra det oprindelige grundlovsforhør i Københavns Byret maj, hvor den 20-årige blev fængslet. Og sigtelsen mod ham fremgår af retsbogen.

Manden er sigtet efter en bestemmelse, som handler om terrorrelateret propaganda. Det skulle altså ifølge sigtelsen være sket ved deling af videoen, hvor Anwar Al Awlaki angiveligt omtaler, at muslimer har pligt til jihad, altså hellig krig.

De nærmere detaljer i sagen fremgår ikke af den del af retsbogen, som Ritzau har fået indsigt i. Retsmødet foregik af hensyn til politiets videre efterforskning for lukkede døre, og der er derfor ikke adgang til aktindsigt i oplysningerne.

Den 20-årige mand, som på tidspunktet for retsmødet var 19 år gammel, blev fængslet, da Københavns Byret vurderede, at der var en begrundet mistanke om, at han var skyldig i den rejste sigtelse.

Samtidig vurderede retten, at der var risiko for, at han ville stikke af for at undgå forfølgning af sagen, ligesom der efter rettens vurdering også var risiko for, at han ville fjerne spor eller påvirke andre i sagen.

På den baggrund blev han varetægtsfængslet og har været det siden da. Det fremgår ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

Anwar Al Awlaki, som ifølge sigtelsen optræder på videoen, var frem til sin død i september 2011 en af de absolutte topfigurer i al-Qaeda.

Den tidligere efterretningsagent Morten Storm har tidligere fortalt, at den danske efterretningstjeneste bidrog til planlægning af et droneangreb i Yemen, hvor Al Awlaki blev dræbt.

Al Awlaki blev født i USA i 1971 som søn af yemenitiske indvandrere. Han voksede op som lille i USA, men flyttede til Yemen i 1978.

Siden vendte han tilbage til USA, hvor han blev uddannet ingeniør. Siden blev han imam og prædikant. Al Awlaki prædikede blandt andet for de gerningsmænd, som udførte angrebet mod World Trade Center i New York den 11. september 2001.

De fire år gamle pandaer Xiao Xiao og Lei Lei har tirsdag forladt Ueno Zoo i Japans hovedstad, Tokyo.

Pandaerne, som er tvillinger, er på vej til Kina, som ejer dem, og dermed er der ikke længere nogen pandaer i Japans varetægt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flere hundrede mennesker var mødt op for at tage afsked med pandaerne, da de blev transporteret med lastbil ud af den zoologiske have.

Én af dem var Nene Hashino, som havde iklædt sig en jakke med pandamotiv, og som havde medbragt en pandabamse i dagens anledning.

– Jeg er kommet for at se dem, siden de blev født. Det føles, som om det er mine egne børn, der rejser langt væk. Det er trist, sagde hun til AFP.

Xiao Xiao og Lei Lei blev født i 2021 i Tokyo. Deres mor, Shin Shin, ankom til Japan i 2011 fra Kina og blev sendt tilbage til Kina i 2024 på grund af helbredsproblemer.

Det er det kinesiske styre, der har besluttet, at pandaerne skal til Kina, og hjemtagelsen har været planlagt i et stykke tid.

Alligevel bliver flytningen af pandaerne opfattet som et udtryk for, at der i efteråret skete en forværring af relationen mellem Kina og Japan.

Baggrunden for forværringen af forholdet er en strid om østaten Taiwan, som det kinesiske styre hævder, er en del af Kina.

I november sagde Japans premierminister, Sanae Takaichi, at et eventuelt kinesisk angreb på Taiwan ville retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

Denne udmelding udløste vrede i Kina, som efterfølgende opfordrede sine borgere til at holde sig væk fra Japan.

Den kinesiske regering betragter pandaer som en slags ambassadører, der udlånes til lande, som Kina ønsker at styrke sine forbindelser til.

Kina har for eksempel udlånt de to pandaer Mao Sun og Xing Er til Zoologisk Have i København.

Det er første gang siden 1972, at der ikke er nogen pandaer i Japan.

Det danske kongepar er tirsdag ankommet i hjertet af den gamle middelalderbydel i den estiske hovedstad, Tallinn.

I en snedækket kulisse blev de taget imod af Estlands præsidentpar, præsident Alar Karis og præsidentfrue Sirje Karis, på byens rådhusplads.

Hermed har de indledt det andet ud af tre baltiske statsbesøg, hvis formål er at genbekræfte de lange og tætte relationer mellem Danmark og Estland.

Kort efter ankomsten er kongeparret taget videre til et møde på det estiske præsidentpalads med præsidentparret og blandt andre udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

I en kort bemærkning fra præsidenten takker han kongeparret for at rejse til Estland. Han nævner desuden, at Danmark er en “god ven” af landet.

Kong Frederik takker præsidenten for invitationen.

– Vi er glade for at være her, lyder det fra kongen, der tilføjer, at det også er interessant at opleve Estland om vinteren i kulden.

Her nævner han, at esterne er et hårdført folk og henviser både til de lave temperaturer, men også esternes historie.

– I er en hårdfør befolkning, siger kongen.

Traditionen tro aflægger et regentpar statsbesøg i de lande, der står landet nærmest. Det gjorde dronning Margrethe også, da hun overtog tronen fra sin far i 1973.

De baltiske lande var dog på daværende tidspunkt under sovjetisk styre, hvilket afholdt dronningen fra at aflægge visit.

Danmark anerkendte aldrig den sovjetiske annektering af de baltiske lande, hvorfor det heller ikke ville hænge sammen med et statsbesøg.

Da Sovjetunionen faldt, og de tre lande atter var selvstændige igen, gik der dog ikke længe, før dronning Margrethe rejste til østersølandene.

I 1992 fik landene statsbesøg fra dronningen – året efter de var erklæret selvstændige.

Noget anderledes ser det dog ud for kong Frederik, der overtog tronen fra sin mor i januar 2024.

Knap to år efter står han nu i Estland efter et besøg i Letland i oktober på statsbesøg.

Netop det understreger de tætte bånd, der er mellem Danmark og de baltiske lande – både historisk og i nutiden.

Navnet på den stærkt bevarede middelalderby Tallinn menes at betyde “Danskernes by”.

Rundtom i byen kan man også se det danske flag, “Dannebrog”, flere steder og dermed også den stærke relation mellem de to lande.

Regeringen vil finde en milliard kroner til en akutpakke til øget beredskab.

Det siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) til DR.

Han vil prioritere pengene på tre områder: Styrket nødstrøm og generatorer på sårbare områder, mere robust kommunikation og mere robust redningsberedskab, skriver DR.

– Vi har identificeret nogle steder, hvor vi er af den klare opfattelse, at det kræver handling, siger Torsten Schack Pedersen.

Ifølge ministeren står Danmark over for et “ganske alvorligt trusselbillede”.

Den ekstra milliard kroner til det danske beredskab skal ifølge DR finansieres ved at lempe de offentlige finanser, og pengene skal afsættes i år.

Hvorvidt de skal afsættes gennem politiske forhandlinger, er dog ikke besluttet endnu.

De seneste år er Danmarks beredskab blevet opprioriteret gevaldigt politisk.

Ud over at Danmark nu har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og en beredskabsminister, så blev der i starten af 2025 afsat 1,9 milliarder kroner i en beredskabsaftale.

Også i finansloven for 2026 blev der fundet flere penge til at styrke beredskabet med en halv milliard kroner årligt de næste fire år.

I november 2025 udgav Styrelsen for Samfundssikkerhed sin årlige trusselsvurdering.

Her lød det, at truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage mod Danmark fortsat er “meget høj”.

“Meget høj” er det højeste niveau på den femtrinsskala, som bliver benyttet.

Hos Dansk Industri kalder underdirektør Rasmus Anderskouv den ekstra milliard kroner for “rettidig omhu”.

– Vi ser ind i et trusselbillede, der kræver, at vi på alle fronter kommer op i gear omkring beredskabet. Når vi er i hybridkrig skal vi selvfølgelig også styrke vores robusthed og gøre hvad vi kan for hurtigt at komme tilbage til normalen, når der sker hændelser, siger Rasmus Anderskouv i en skriftlig kommentar.

En 60-årig tysk mand mistede natten til mandag livet efter et fald om bord på et tysk containerskib ud for Sjællands Odde, hvor manden var om bord som turist.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi tirsdag i sin døgnrapport.

Sagen begyndte for politiets vedkommende, da besætningen klokken 03.04 natten til mandag slog alarm og anmeldte, at en passager om bord på skibet var blevet mere og mere udadreagerende.

Besætningen havde forskanset sig på skibet, efter at manden angiveligt var begyndt at angribe dem. Og da besætningen senere vovede sig ud for at se til manden, lå han på skibets dæk. Livløs.

Med en helikopter blev politifolk fløjet ud til skibet, og kaptajnen fik besked på at søge havn i København. Den 60-årige mand blev med en redningshelikopter fløjet på hospitalet.

Her blev han erklæret død.

Politiet vurderer på baggrund af sin efterforskning og på baggrund af konklusionen i den retspatologiske obduktionserklæring, at manden var død af skader på grund af et fald.

Hans udadreagerende adfærd hænger ifølge politiet sammen med hans sygdomsbillede, oplyser politiet uden at uddybe dette nærmere.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er mandens pårørende blevet underrettet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, er tirsdag i Berlin for at drøfte “den aktuelle udenrigspolitiske situation”.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Besøget i Berlin handler også om at drøfte “behovet for et styrket Europa”, lyder det videre.

Efter Berlin rejser de videre til Paris, hvor de skal mødes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Han har inviteret dem til et frokostmøde onsdag, oplyser præsidentkontoret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Under mødet kommer Macron til endnu en gang at fastslå, at Frankrig støtter Danmark og Grønland og deres suverænitet og territoriale integritet, siger præsidentkontoret.

Besøgene i Tyskland og Frankrig – begge europæiske sværvægtere – kommer efter en periode, hvor USA’s præsident, Donald Trump, på ny har fremhævet, at USA har brug for Grønland.

Mens Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen er i den tyske hovedstad, skal de deltage i det geopolitiske og økonomiske topmøde Welt Economic Summit.

Her deltager også den tyske regering, skriver Statsministeriet.

I Paris skal Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen foruden frokosten med Macron deltage i en samtale på universitetet Sciences Po.

Den modereres af forfatteren Giuliano da Empoli, som har skrevet “Rovdyrenes tid”. Bogen handler om, hvordan demokratiet er udfordret af den teknologiske udvikling i nyere tid, som har ført til autoritære tendenser hos techgiganter og politikere.

I sidste uge besøgte Mette Frederiksen Grønland, og her satte hun ord på den nyeste udvikling i sagen om Grønland.

Donald Trump havde forinden sagt, at han sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var blevet enige om en ramme for en aftale om Grønland.

– Vi er stadig i en alvorlig situation, men nu har vi en vej at afprøve med amerikanerne. Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil lave en aftale. Det er det, vi er mødtes om i Nuuk i dag, sagde statsministeren fredag.

Landets kommuner får fremover mulighed for at bestemme, at op til en fjerdedel af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger.

Det har regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven besluttet, skriver By-, Land- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Det skal være med til at sikre, at der bliver bygget flere ejerboliger og dermed modvirke et opadgående prispres, lyder det.

– Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan sikre, at der bliver bygget flere af den slags boliger, som danskerne efterspørger, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (S) i pressemeddelelsen.

Efterspørgslen på ejerboliger i og omkring de store byer er steget de seneste år, mens antallet af boliger ikke er fulgt med i samme tempo.

Det har fået boligpriserne til at stige markant, især i og omkring København og Aarhus.

By-, Land- og Kirkeministeriet skriver, at andelen af nybyggeri til eje er faldet siden 2016.

I 2022 udgjorde ejerboliger ifølge ministeriet cirka 15 procent af det samlede nybyggeri i København og Aarhus.

Udover regeringspartierne er De Konservative og Dansk Folkeparti med i aftalen.

Initiativet var en del af et boligpolitisk udspil, som regeringen præsenterede i efteråret 2025.

Her blev det også foreslået, at det skulle gøres lettere for lejere at etablere andelsboliger, og at førstegangskøbere skal have mulighed for at få et 40-årigt realkreditlån i stedet for et 30-årigt.

I 2025 blev ejerlejligheder i gennemsnit 15,3 procent dyrere, mens huspriserne steg med 7,5 procent på landsplan.

Det har Boligsiden, som samler data fra landets ejendomsmæglere, tidligere oplyst.

Ser man på udviklingen i København, steg priserne endnu mere. Her blev lejlighederne 23,3 procent dyrere i 2025.

EU og Indien har indgået en stor handelsaftale, der sænker tolden på en lang række europæiske produkter, og som ventes at øge samhandlen markant.

Det fortæller Indiens premierminister, Narendra Modi, og EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen.

– Folk over hele verden kalder dette for alle aftalers moder. Denne aftale vil skabe store muligheder for Indiens 1,4 milliarder mennesker og for millioner af mennesker i Europa, siger Narendra Modi ifølge Reuters.

Indiens premierminister siger videre, at EU og Indien tilsammen repræsenterer en fjerdedel af verdensøkonomien.

På det sociale medie X beskriver Ursula von der Leyen aftalen som historisk.

– Vi har skabt en frihandelszone for to milliarder mennesker, som begge parter drager fordel af. Dette er kun begyndelsen, skriver von der Leyen.

Aftalen betyder, at tolden sænkes eller fjernes helt på 97 procent af alle varer, der eksporteres fra Europa til Indien – herunder øl, vin, spiritus, frugtjuice, olivenolie, andre forarbejdede madvarer, medicin, medicinsk udstyr og biler.

Handlen mellem Indien og de 27 lande i EU havde i det seneste regnskabsår frem til marts 2025 en samlet værdi på 136,5 milliarder dollar.

Det svarer til 861 milliarder kroner.

Forhandlingerne mellem EU og Indien har stået på i næsten to årtier.

Den formelle underskrivelse af handelsaftalen vil finde sted efter en juridisk gennemgang, som forventes at vare fem til seks måneder, oplyser en unavngiven indisk regeringskilde ifølge Reuters.

Kort efter nytår indgik EU-Kommissionens formand også en handelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande. Aftalen var 26 år undervejs.

Hun betegnede i sidste uge den kommende handelsaftale med Indien som strategisk vigtig, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har indført importtold på varer fra både Indien og EU.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, skriver i en kommentar, at det er afgørende, at EU åbner nye døre, når andre lukkes.

– Det er helt afgørende for både EU og Indien at blive mindre afhængig af enkelte store markeder som USA og Kina.

– Virksomhederne vil gerne sprede risikoen ud og have muligheder på flere markeder. Derfor er Indien ved at blive en uundværlig partner for Europa, siger Lars Sandahl Sørensen.

Lars Sandahl Sørensen beskriver Indien som “et kolossalt marked”.

– Von der Leyen har vist vejen ved at åbne nye markeder og styrke EU’s konkurrencekraft, siger han.

EU’s kommissionsformand forventer, at EU’s eksport til Indien vil blive fordoblet som følge af aftalen.

Reuters

De Konservative og Danmarksdemokraterne har forladt forhandlingerne om en fødevarecheck til udvalgte målgrupper.

Det siger de to partiers formænd, Mona Juul (K) og Inger Støjberg (DD), tirsdag morgen til TV 2.

Inger Støjberg begrunder blandt andet beslutningen med erfaringerne fra varmechecken, som blev uddelt i 2022. Den var ikke målrettet nok, så for mange fik den uberettiget, mener hun.

Samtidig uddyber hun over for Ritzau, at hun synes, at man i stedet bør gøre fødevarerne billigere.

– Fødevarepriserne er et kæmpe problem for mange almindelige danskere, så det skal vi naturligvis løse. Men jeg så ærligt talt hellere, at vi gjorde varerne billigere i stedet for at dele checks ud, siger hun i en skriftlig kommentar.

Danmarksdemokraterne og De Konservative har fra start været skeptiske over for idéen om en fødevarecheck, men begge partier mener, at det har været fornuftigt at være med i forhandlingerne indtil nu.

Det skyldes, at regeringen har kædet fødevarechecken sammen med en momsnedsættelse, siger Mona Juul til TV 2.

– Forhandlingerne om fødevarechecken har været koblet sammen med at sænke fødevaremomsen, som vi også selv har foreslået.

– Det er rigtigt godt, at vi nu har fået splittet forhandlingerne, så vi kan koncentrere os om fødevaremomsen, siger hun.

Mandag trak De Radikale sig fra forhandlingerne, og også Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har forladt dem.

Med De Konservative og Danmarksdemokraterne ude er der ingen blå oppositionspartier tilbage.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser.

Ifølge Jyllands-Posten foreslår regeringen, at børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end 500.000 kroner om året, kan få en skattefri check på 5000 kroner.

Også enlige forældre kan få 2500 kroner, hvis deres indkomst ligger under grænsen.

Flere andre grupper står også til en check ifølge avisen, der har set regeringens forhandlingsoplæg.

Det gælder både modtagere af sociale ydelser, arbejdsløse og folkepensionister med en likvid formue på maksimalt 350.000 kroner.