Seneste nyheder

Efter næsten syv år som generaldirektør for energiområdet, er Ditte Juul Jørgensen tirsdag blevet udpeget til generaldirektør for handelspolitikken i EU.

Dermed indtager den højst rangerede danske embedsmand i EU-Kommissionen nu en ny toppost med indflydelse på et af EU’s vigtigste områder.

– Handelspolitik er et af EU’s mest effektive redskaber og spiller en afgørende rolle for EU’s økonomiske sikkerhed i en tid, hvor vi oplever geopolitisk krise, økonomiske udfordringer og klimaændringer.

– Jeg håber at kunne trække på noget af min erfaring fra arbejdet med energikrisen og mere bredt min erfaring i EU-systemet, og ser meget frem til at vende tilbage til handelspolitikken, siger Ditte Juul Jørgensen i en pressemeddelelse.

Ditte Juul Jørgensen er 60 år og kommer med næsten 34 års ansættelse i EU-Kommissionen.

Herunder 20 års erfaring med handelspolitik og fem år som kabinetschef for Margrethe Vestager.

Det var i perioden 2014-2019, hvor Margrethe Vestager var EU-kommissær med ansvar for konkurrence.

Stillingen som generaldirektør i kommissionen svarer nogenlunde til stillingen som departementschef i en dansk sammenhæng.

Og når det gælder handel er der samtidig tale om et af de vigtigste områder for EU.

EU har enekompetence på handelspolitikken.

Det betyder, at det er EU-Kommissionen, der forhandler og indgår handelsaftalerne på vegne af alle 27 medlemslande.

Handelsaftalerne er blevet særligt vigtige efter USA’s præsident, Donald Trump, er begyndt at lægge told ikke bare på europæiske varer, men også på varer fra andre nationer i verden.

Det har pludseligt åbnet et vindue for EU.

På kort tid er det lykkes at indgå ellers svære handelsaftaler med blandt andre Indien, Australien og de sydamerikanske Mercosur-lande.

– Handelspolitik er et af EU’s mest effektive redskaber og spiller en afgørende rolle for EU’s økonomiske sikkerhed i en tid, hvor vi oplever geopolitisk krise, økonomiske udfordringer og klimaændringer.

– Jeg håber at kunne trække på noget af min erfaring fra arbejdet med energikrisen og mere bredt min erfaring i EU-systemet, og ser meget frem til at vende tilbage til handelspolitikken, siger Ditte Juul Jørgensen.

Hun skifter til den nye post efter knap syv år som generaldirektør for Energi.

Her har hun siden august 2019 ledet arbejdet med EU’s energiomstilling under Green Deal.

Og været med til at håndtere både energikrisen i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine og EU’s udfasning af russisk energi.

I den seneste tid har hun arbejdet tæt sammen med den danske EU-kommissær Dan Jørgensen, der blev udpeget til kommissær for energi og boliger i von der Leyens anden EU-Kommissionen.

Praksis i EU-Kommissionen er, at en generaldirektør typisk bestrider jobbet i fem-syv år.

PostNords danske forretning er stærkt medvirkende til, at hele koncernens omsætning er faldet i første kvartal.

Omsætningen er faldet tre procent til 8,8 milliarder svenske kroner, viser kvartalsregnskabet tirsdag.

Det svarer til lidt mere end seks milliarder kroner.

Isoleret set har PostNord Danmark set sin omsætning falde 23 procent til 1,3 milliarder svenske kroner.

Faldet skyldes primært afviklingen af den landsdækkende brevomdeling.

I marts sidste år blev det meddelt, at den danske del af koncernen ville lukke helt ned for sin brevforretning inden udgangen af 2025.

Beslutningen blev taget, som svar på at antallet af brevforsendelser havde været kraftigt nedadgående de foregående årtier.

Samtidig ophørte PostNords befordringspligt, da den nye postlov trådte i kraft 1. januar 2024.

Befordringspligten betød tidligere, at PostNord havde pligt til at tage imod og omdele breve mod at få en økonomisk kompensation fra staten til gengæld.

Ifølge Kim Pedersen, administrerende direktør i PostNord Danmark, er det helt som forventet, at forretningens “transformation har betydet højere omkostninger, som rækker ind i 2026”.

Han hæfter sig ikke alene ved den overordnede tilbagegang i omsætningen.

– Det væsentlige at hæfte sig ved er, at regnskabet understreger, at vi igen vokser os endnu stærkere på pakkemarkedet med en vækst på 9 procent på de første tre måneder af året, siger Kim Pedersen.

Det er ikke kun i den danske forretning, at omsætningen er faldet. Det er også sket i Norge, Sverige og Finland, omend i langt mindre grad end i Danmark.

PostNords danske afdeling har den seneste tid i stedet flyttet fokus til uddeling af pakker, hvor der blev leveret ni procent mere end i den tilsvarende periode sidste år.

Af regnskabet fremgår det, at tilbagegangen i Danmark også har sat sig i koncernens overordnede driftsresultat.

Det er faldet med 51 millioner svenske kroner til i alt 138 millioner svenske kroner.

PostNord er resultatet af en sammenlægning af det svenske postselskab Posten AB og Post Danmark tilbage i 2009.

Selskabet ejes af den danske og svenske stat i fællesskab. Sverige ejer 60 procent af aktierne, Danmark ejer 40 procent.

De Forenede Arabiske Emirater har besluttet at forlade organisationerne Opec og Opec+, der repræsenterer en lang række olieproducerende lande.

Det meddeler landets regering ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udviklingen ventes at svække Opec på et tidspunkt, hvor de olieproducerende lande i forvejen er udfordrede af krigen i Mellemøsten.

Opec har hidtil bestået af 11 lande – foruden De Forenede Arabiske Emirater.

Opec+ består af de samme lande samt en række olieproducerende lande, som ikke er med i Opec – heriblandt Rusland.

Opec+ står for omkring halvdelen af verdens olieproduktion.

Formålet med sammenslutningerne er blandt andet at koordinere medlemslandenes oliepolitik for at sikre stabile oliepriser.

De Forenede Arabiske Emirater træder ud af sammenslutningerne 1. maj.

Bazarer og specialbutikker i hele Danmark tilbagekalder kiks af mærket Sky Flakes, da der er påvist et for højt indhold af mineralske olier i produktet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Konkret drejer det sig om varianten på 250 gram med bedst før-dato på 3. august og 4. august 2026.

Har man som forbruger købt produktet, bør man kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, skriver Fødevarestyrelsen.

De mineralske olier, der er for højt indhold af i kiksene, er en gruppe kemiske stoffer.

I fødevarer kan forurening med mineralolie ifølge Fødevarestyrelsen stamme fra emballage, men kan også stamme fra tilsætningsmidler, smøremidler fra produktionsanlægget, urenheder fra høstmaskiner eller rengøringsprodukter.

Mange af stofferne er kræftfremkaldende, men er ikke akut giftige og giver kun effekter over længere tids påvirkning. Derfor skal man ifølge Fødevarestyrelsen ikke være bekymret, hvis man har indtaget noget af de såkaldte Sky Flakes-kiks.

Rapperen L.O.C. tager næste år på turné med sit andet standupshow, “Skamløst”.

L.O.C. begyndte i 2023 at prøve sig selv af som komiker efter knap 30 år i musikbranchen. I 2025 lavede han sit første onemanshow, “Liam O’Connor – nu som komiker”.

Som standupper optræder L.O.C. med sit borgerlige navn, Liam O’Connor.

På sin officielle hjemmeside kalder Liam O’Connor det nye show for “en aften med jokes og historiefortælling fra et voksent liv som offentlig person til den vidunderligt kaotiske hverdag som far til tre – krydret med lige dele Disney-film og gangster-rap”.

April har budt på årets hidtil laveste elpriser. Det skyldes det solrige forårsvejr, hvilket har fået solceller landet over til at producere mere energi.

Det oplyser elselskabet NRGi i en pressemeddelelse.

Især i tidsrummet 13-14 har priserne været lave. I det tidsrum har prisen været 22 øre per kilowatt-time i Vestdanmark, mens den har været endnu lavere i Østdanmark med 19 øre i samme time.

Årsagen til de forskellige priser er, at de to områder er koblet til forskellige dele af det europæiske elnet, hvilket betyder, at priserne kan udvikle sig forskelligt fra time til time.

Hos NRGi anbefaler man at udnytte de billige elpriser i dags- og eftermiddagstimerne til at spare penge.

– De fleste lader måske bilen, når de kommer hjem om eftermiddagen. Men det er desværre også der, strømmen typisk er dyrest. Kan du lade i tidsrummet klokken 11 til 16, kan du spare en del på elregningen.

– Du kan også få glæde af de lave elpriser ved at starte vaskemaskinen eller opvaskemaskinen i de billige timer, siger Bo Halm Andersen fra NRGi.

NRGi peger på, at der kan være mange penge at spare ved at bruge strøm, når den er billigst, frem for når prisen er på sit højeste.

– Forskellen mellem de billigste og dyreste timer kan være mere end fem gange så meget. Og over et helt år vil det naturligvis løbe op. Så min klare anbefaling er, at man gør det til en vane at tjekke elprisen og flytte sit forbrug til de billige timer, siger Bo Halm Andersen.

Det generelle prisfald i Vest- og Østdanmark har været på henholdsvis 20 og 28 procent.

I Danmark er elmarkedet delt op i to prisområder. Det ene er Vestdanmark, som dækker over Jylland og Fyn, mens det andet, Østdanmark, dækker over Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.

Flere danskere er de seneste fem år blevet aktive i landets idrætsforeninger.

27,9 procent af danskerne over 15 år er medlem af en idrætsforening – det er en stigning fra 26,5 procent i 2020.

Det viser en kortlægning af knap 200.000 danskeres motionsvaner fra Syddansk Universitets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) er “virkelig glade for, at så mange voksne vælger at dyrke idræt i en forening – ikke mindst fordi konkurrencen om vores tid er stigende”, lyder reaktionen i en pressemeddelelse.

– Det siger noget om, at rigtig mange søger fællesskabet og ønsker at involvere sig, tilføjer DIF’s udviklingschef, Karin Ingemann, i pressemeddelelsen.

DIF repræsenterer flere end to millioner medlemmer fordelt over 63 forbund.

Ser man generelt på danskernes vaner, er styrketræning og konditionstræning de motionsformer, som ifølge undersøgelsen har fået flest nye deltagere fra 2020 til 2025.

Herefter følger pilates, meditation og mindfulness samt vinterbadning, padel, yoga og bassintræning.

Padel har overhalet tennis og er nu den næststørste ketsjeridræt efter badminton.

Tidligere var padel en nichesport for især yngre og midaldrende mænd, men nu spilles det af alle aldersgrupper og begge køn, lyder det i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet.

Studiet fra Syddansk Universitet har for første gang også kortlagt børns idrætsvaner.

Ni ud af ti børn op til 14 år er fysisk aktive i deres fritid – langt hovedparten af disse i idrætsforeninger, lyder det.

Ifølge studiet lever halvdelen af børnene dog ikke op til Verdenssundhedsorganisationen WHO’s anbefalinger om mindst en times fysisk aktivitet om dagen.

Der er forskel på pigernes og drengenes aktive lege, fremgår det.

Drenge foretrækker især boldlege, lege på hjul og kamplege, mens piger i højere grad leger på legeplads, leger bevægelseslege som fange- eller gemmeleg og leger rolle- eller fantasilege.

Forsikringsselskaberne Tryg og Alm. Brand falder på børsen, efter at der tirsdag er faldet dom i en højesteretssag.

Lidt før klokken 14.30 falder førstnævnte 1,7 procent, mens Alm. Brand falder knap fem procent.

Højesteret har tirsdag stadfæstet en dom fra landsretten i en sag, der kan gøre det muligt for personer med et mindre erhvervsevnetab end 15 procent at få erstatning.

Dermed går dommen imod den nuværende praksis på området, som ifølge flere parter i erhvervslivet har eksisteret siden 1978.

Den kan potentielt få betydning for mange med tabt erhvervsevne og ser allerede ud til at have konsekvenser forsikringsselskaber.

Tryg laver nemlig en engangshensættelse på 1,2 milliarder kroner før skat til yderligere erstatninger i gamle sager, skriver selskabet i en børsmeddelelse.

Hos Alm. Brand lyder hensættelsen på 700 millioner kroner.

Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension er det endnu for tidligt at opgøre de samlede økonomiske konsekvenser af dommen. Det afhænger blandt andet af, hvor mange gamle sager der skal genoptages – og deres udfald.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv vurderer man, at dommen potentielt kan føre til en endnu større milliardregning. Det siger Rasmus Brygger, der er underdirektør i Dansk Erhverv.

– Nu skal vi lige granske dommen, siger han i en pressemeddelelse.

– Men vi kan allerede nu sige, at hvis retstilstanden for fleksjobsager finder anvendelse for alle øvrige arbejdsskadesager om erhvervsevnetab, vil det betyde merudgifter for arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne i et spænd mellem 10 og 30 milliarder kroner.

Sagen drejer sig konkret om en kvinde, der i 2000 under sit arbejde for en kommune fik en bils bagsmæk i hovedet og pådrog sig en hjernerystelse, der senere blev anerkendt som en arbejdsskade.

Det blev senere vurderet, at kvinden ikke havde lidt et erhvervsevnetab på mindst 15 procent, og derfor var hun ikke berettiget til erstatning.

Med afgørelsen fra Højesteret bliver sagen nu sendt tilbage til Ankestyrelsen, der på ny skal tage stilling.

Ankestyrelsen skriver i en skriftlig kommentar, at den nu vil nærlæse dommen og drøfte den med Kammeradvokaten, der førte sagen.

Derefter vil styrelsen tage stilling til, hvilken betydning dommen har for styrelsens praksis, og kommunikere om, hvordan de personer, afgørelsen kan have betydning for, skal forholde sig.

Det er glædeligt i Enhedslistens øjne, at Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i front er kommet tilbage til de officielle regeringsforhandlinger.

Det er dog ikke ensbetydende med, at en regering, hvor Moderaterne og Enhedslisten skal samarbejde, er givet.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, understreger på vej ind til forhandlinger med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S), at der er langt fra Moderaterne til Enhedslisten.

– Det er ikke sikkert, at det her kan lykkes. Der er langt fra Moderaterne til Enhedslisten. Men jeg har sagt hele tiden, at vi vil give det et ærligt forsøg, siger han.

Hvis alle parter er klar til at “bøje sig” mod hinanden, så tror han godt, at det kan lykkes.

– Vi er også parate til at bøje os mod de andre. Det forudsætter selvfølgelig, at de også er parate til at bøje sig mod os.

Selv om Enhedslisten og Moderaterne har en række områder, hvor de er uenige, fremhæver Dragsted også flere fællesmængder.

– Sådan noget som respekten for international ret, sådan noget som at stå ved vores konventioner og menneskerettigheder, sådan noget som at vi skal blive ved med at have en rolle i verden, hvor vi for eksempel har en ulandsbistand, siger han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Løkke er den, han helst ville forhandle med.

– Jeg ville da også ønske, at jeg ikke skulle sætte mig ned og forhandle med Lars Løkke, og at vi havde et rødt flertal, siger han og tilføjer, at det nu en gang er sådan, vælgerne har sat Folketinget sammen.

Højesteret stadfæster i en sag om erhvervsevnetab en dom fra landsretten og sender sagen tilbage til Ankestyrelsen, der på ny skal tage stilling.

Afgørelsen betyder, at det kan blive muligt for personer med et mindre erhvervsevnetab end 15 procent at få erstatning.

Sagen drejer sig om en kvinde, der i 2000 under sit arbejde for en kommune fik en bils bagsmæk i hovedet og pådrog sig en hjernerystelse, der senere blev anerkendt som en arbejdsskade.

Det blev senere vurderet, at kvinden ikke havde lidt et erhvervsevnetab på mindst 15 procent, og derfor var hun ikke berettiget til erstatning.

Med afgørelsen slår Højesteret fast, at der er mulighed for erstatning, selv om man ikke har lidt et erhvervsevnetab på mindst 15 procent.

Sagen er blevet omtalt som principiel.

Den kan potentielt få betydning for mange med tabt erhvervsevne og for forsikringsselskaber.

Endnu en organisation afbryder samarbejdet med den norske kronprinsesse, Mette-Marit.

Filmfestivalen Amandusfestivalen vil ikke længere have hende som protektor.

Det bekræfter festivalens chef, Eivind M. Nordengen, over for det norske medie VG.

– Vores mål med denne beslutning har udelukkende været at beskytte festivalens værdier og troværdighed, siger han og kalder beslutningen “krævende, men nødvendig efter en grundig vurdering”.

– Vi er en festival for unge filmskabere, hvor inklusion og socialt fællesskab er centralt. Enhver handling, der kan svække disse værdier, kræver, at vi er opmærksomme.

I begyndelsen af året kom det frem, at den norske kronprinsesse har haft omfattende kontakt med den amerikanske seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein, efter at han i 2008 blev dømt for handel med mindreårige piger.

I 2011 skrev Mette-Marit blandt andet til Epstein, at hun havde googlet ham, og at det “ikke så godt ud”. Efter beskeden havde hun tilføjet en glad smiley.

I 2012 skrev Mette-Marit til Epstein, at hun syntes, at han var “charmerende”.

Året efter spurgte hun ham, om ikke han snart kom og besøgte hende.

– Jeg savner dig, min vanvittige ven.

Da kontakten mellem de to kom frem, beklagede kronprinsesse Mette-Marit.

Flere organisationer valgte efterfølgende enten at afbryde samarbejdet eller pause det.

Nogle organisationer oplyste, at de ville tage stilling til samarbejdet, når kronprinsessen havde givet en uddybende og efterspurgt forklaring.

Den kom i midten af marts i et interview med det norske medie NRK.

Her sagde hun, at hun var blevet “manipuleret og narret” af Epstein.

– Det er utrolig vigtigt for mig at tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede hans baggrund grundigere, tilføjede hun i interviewet.

Hun fortalte desuden, at hun ikke kunne huske, at hun havde googlet ham.

Amandusfestivalen er den seneste organisation, som ikke længere vil have kronprinsesse Mette-Marit som protektor.

Tidligere har Fokus, der er en norsk paraplyorganisation for kvinders rettigheder, trukket sig. Det samme har Det Norske Pigekor, Biblioteksforeningen og Sex & Samfund i Norge gjort.

Andre organisationer, som har overvejet protektionerne, har valgt at fortsætte samarbejdet efter en tænkepause.

Herunder Blå Kors og Kristiansands Internationale Børnefilmfestival.

Sveriges regering har tirsdag udsendt en tidlig advarsel om risiko for mangel på flybrændstof i Europa.

Det fortæller landets energi- og erhvervsminister, Ebba Busch, på et pressemøde ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

– Vi vil udsende en tidlig advarsel om risiko for mangel på flybrændstof, siger ministeren.

Årsagen er krigen i Mellemøsten mellem Iran, USA og Israel.

– Selv hvis vi skulle få en holdbar fredsaftale på plads i morgen, så kan det trække ud, inden udbuddet af olie og gas er genoprettet, siger Ebba Busch.

Krigen har resulteret i et stort fald i skibstrafikken i Hormuzstrædet, som forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Før krigen i Mellemøsten blev cirka en femtedel af al verdens olie og naturgas transporteret gennem strædet, når det skulle eksporteres fra landene omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

Efter at størstedelen af skibstrafikken via Hormuzstrædet er blevet indstillet, er mængden af olie og naturgas på verdensmarkedet faldet, hvilket har fået priserne på olie og gas til at stige markant.

Der har tirsdag formiddag været skyderi først på et socialkontor og efterfølgende i en retsbygning i det centrale Athen i Grækenland.

Flere personer er kommet til skade.

Det skriver nyhedsbureauet AP med henvisning til græske myndigheder.

Ifølge den græske avis Kathimerini leder politiet efter en mand på 89 år, som formodes at være gerningsmanden bag skyderierne.

Først åbnede den formodede gerningsmand ild på et socialkontor. Her kom en ansat ifølge AP til skade.

Politiet ankom til stedet, hvor den sårede fik hjælp, men gerningsmanden var undsluppet.

Den samme mand mistænkes for senere på dagen at såre flere personer i en retsbygning. Græske medier skriver, at der er tale om mindst tre sårede.

De tilskadekomnes tilstand er tirsdag middag uklar. Det samme er motivet.

En 21-årig østrigsk mand erkender sig delvist skyldig i at have planlagt et angreb mod en koncert med verdensstjernen Taylor Swift i Wien i 2024.

Det fortalte han, da en retssag om angrebsplanerne begyndte tirsdag formiddag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Østrigeren blev anholdt 7. august 2024. Det var dagen inden den første af tre planlagte koncerter med Taylor Swift i Østrigs hovedstad.

Alle koncerterne blev aflyst som følge af sagen.

– Jeg erkender mig delvist skyldig, sagde manden, der i det østrigske retsvæsen omtales som Beran A.

Foruden planerne om angrebet på koncerten i Wien er han tiltalt for sammen med en anden mand at have planlagt to angreb i henholdsvis Dubai og den tyrkiske storby Istanbul, som aldrig blev udført.

Derudover er Beran A. tiltalt for at have bistået en tredje mand i forbindelse med et knivangreb i Mekka i Saudi-Arabien.

Beran A. erkender at have planlagt angrebet mod Taylor Swift-koncerten og at være rejst til Dubai for også at udføre et angreb der. Men han afviser at have støttet den tredje mand i forbindelse med knivangrebet i Mekka.

Ifølge tiltalen har Beran A. anvendt videoinstruktioner, der var lavet af Islamisk Stat, til at lære, hvordan man laver en fragmentationsbombe, der gør skade ved at sprede skarpe metalstykker med stor kraft.

Derudover er han tiltalt for at have produceret en mindre mængde af det potente sprængstof TATP, der populært kaldes “Satans mor”, og for at have forsøgt at købe våben, der skulle bruges til det planlagte angreb i Wien – herunder et maskingevær og en håndgranat.

Den anden mand, som er tiltalt for at have deltaget i planlægningen af angreb i Dubai og Istanbul, er også til stede i retten, der ligger i Wiener Neustadt nær Wien, skriver Reuters.

Han er slovakisk statsborger og omtales som Arda K.

Arda K. skulle ifølge anklageskriftet efter planen udføre et angreb i Istanbul. Han erkender, at han rejste til den tyrkiske storby for at gennemføre et angreb.

Ligesom Beran A. afviser Arda K. at have støttet den tredje tiltalte i forbindelse med knivangrebet i Saudi-Arabien.

Tirsdag er den første af fire planlagte retsdage. Den tredje mand, som nævnes i sagen, er ikke tiltalt i sagen i Østrig.

Et af verdens største cykelhold får fremover et markant dansk præg.

Den danske it-virksomhed Netcompany skal nemlig være hoved- og navnesponsor for det britiske hold Ineos i de næste fem år.

Det bekræfter parterne på et pressemøde i London tirsdag formiddag.

Aftalen betyder, at holdet fremover kommer til at hedde Netcompany Ineos.

Netcompany er et milliardforetagende, som udvikler it-løsninger til selskaber hovedsageligt i Nordeuropa. Herhjemme står virksomheden bag en række kendte it-løsninger. Det gælder blandt andet Borger.dk og Aula.

Rygterne om samarbejdet har efterhånden floreret i nogle måneder, og i første omgang forlød det, at partnerskabet skulle præsenteres forud for sommerens Tour de France.

Men parterne har altså besluttet at lægge kortene på bordet allerede nu – halvanden uge før årets første grand tour, Giro d’Italia, hvor Netcompany for første gang vil pryde holdets trøjer.

Ifølge rygterne, der har svirret hos medier som The Times, propper Netcompany 100 millioner pund i Ineos-kassen over fem år. Det svarer til godt 860 millioner kroner.

Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor de største cykelhold opruster konstant. Der skal flere og flere penge på bordet for at følge med i kapløbet, og det bidrager Netcompany nu til.

Ineos har været blandt de største cykelhold, siden det i 2010 blev skabt som Team Sky. I det første årti var holdet en urokkelig magtfaktor i cykelsporten og vandt Tour de France flere gange med Bradley Wiggins, Chris Froome, Geraint Thomas og Egan Bernal.

Holdet udmærkede sig ved en videnskabelig tilgang og såkaldte “marginal gains” og satte på den måde konkurrenterne eftertrykkeligt til vægs på talrige fronter.

I dette årti har holdet mistet momentum. Først overtog Jonas Vingegaards Visma verdensherredømmet, og i de seneste år har UAE Emirates siddet tungt på cykeltronen.

Samtidig investeres der tungt i hold som Lidl-Trek, Red Bull og Decathlon, og Ineos har derfor været hårdt presset i forhold til at finde finansiering.

Holdet har siden 2019 været ejet af den engelske rigmand Jim Ratcliffe, som desuden er medejer af fodboldklubben Manchester United og involveret i Formel 1-holdet Mercedes.

Tivoli har som ventet haft en lav omsætning og et større millionunderskud i årets første kvartal.

Det viser forlystelsesparkens kvartalsregnskab tirsdag.

I årets første tre måneder er der som regel lukket langt de fleste af dagene. Perioden bruges på forbedringer og vedligeholdelse.

Parken var åben de første fire dage i januar og åbnede officielt 27. marts. Omkring 155.000 gæster nåede forbi i løbet af de dage.

I første kvartal blev der omsat for 81,4 millioner kroner. Underskuddet efter skat landede på 106,5 millioner kroner.

Opstarten er ifølge administrerende direktør Susanne Mørch Koch gået planmæssigt.

– Påsken lå tidligt i år og var præget af flere dage med blæst og lave temperaturer, og som alle ved, er Tivoli en forretning, der er følsom over for vejret, siger hun i en pressemeddelelse.

– Alligevel er vi tilfredse med åbningen, og besøgstallene bekræfter os i, at efterspørgslen er der, når forholdene tillader det.

Tivoli regner med en omsætning på 1,4 milliarder kroner i 2026 og et resultat før skat på 145 millioner kroner.

Det er ved at være tid til, at partierne sætter sig sammen om forhandlingsbordet med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) – i stedet for at forhandle hver især.

Det siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, efter at hun har været til møde med Mette Frederiksen tirsdag formiddag.

– Nu er tiden snart ved at være der, hvor alle fire partier skal sidde ved forhandlingsbordet og forhandle om det, der forhåbentlig kan blive et regeringsgrundlag, siger hun til den fremmødte presse.

De fire partier, hun formentlig henviser til, er Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne, der siden valget har deltaget i officielle regeringsforhandlinger med Mette Frederiksen som kongelig undersøger.

Olsen Dyhr understreger dog, at det ikke er der, “vi er endnu”. Men hun opfordrer til, at partierne bevæger sig derhen.

Efter Pia Olsen Dyhr og SF er det tirsdag De Radikale, der skal forbi Mette Frederiksen.

På vejen derind lyder det fra partiets politiske leder, Martin Lidegaard, at han “virkelig” håber, at der er et regeringsgrundlag i sigte.

– Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der synes, at nu skal vi snart i mål og sætte os som et hold og få forhandlet færdigt, siger han.

Ifølge ham er de forhandlende parter ved at “snævre” sig ind på den økonomiske politik, som har været en af de store knaster mellem partierne i forhandlingerne.

Hvor lang tid, der er til en ny regering, tør han dog ikke spå om.

– Jeg tror ikke, det er i dag eller i morgen, men forhåbentlig er det inden for overskuelig tid. Der tror jeg også, vi er, og befolkningen er, at nu skal vi videre, siger han.

Berlingske Media omsatte for 646,7 millioner kroner i 2025.

Det oplyser mediekoncernen, der har Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor under sig, i en pressemeddelelse.

Det er en stigning på omkring 26 millioner kroner sammenlignet med året forinden.

Målt på hele forretningen har der været vækst i både den digitale abonnementsforretning og i den digitale annonceforretning.

– Berlingske Medias kommercielle afdeling har leveret voksende toplinje ved at omstille og forny vores forretning til den digitale virkelighed, som vi lever i, siger koncernchef Anders Krab-Johansen i meddelelsen.

– Jeg er dybt taknemmelig for deres indsats og for vores kommercielle afdelings tætte samarbejde med alle andre i vores mediehus.

I meddelelsen beskrives det ikke med konkrete regnskabstal, hvordan de fire medier hver især har bidraget til sidste års resultat.

Mediekoncernen oplyser dog, at Berlingske og Weekendavisen har oplevet stigende omsætning fra sine digitale kanaler, ligesom begge også har leveret stabile overskud.

B.T. har formået at vende et underskud til et overskud, fremgår det.

– Nøglen for alle husets fire medier er, at de hver for sig leverer uundværlig journalistik til hver sin målgruppe, siger Anders Krab-Johansen videre.

– Jeg er stolt over, at vores medier leverer troværdig journalistik i de formater, som vores kunder holder af. Det lønner sig, som man kan se af vores årsregnskab.

Berlingske Media har ikke udgivet et selvstændigt regnskab, men har derimod udvalgt enkelte nøgletal.

Sidste år voksede koncernens driftsresultat med knap 54 procent til 94,6 millioner kroner.

Til gengæld faldt overskuddet efter skat en anelse til 63 millioner kroner. Berlingske forklarer ikke, hvad faldet skyldes.

Den tidligere førstedame Kim Keon-hee, der er gift med den afsatte sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol, straffes med fire års fængsel for bestikkelse og kursmanipulation.

Dommen er tirsdag blevet afsagt af en appeldomstol i Sydkorea.

Det fremgår af en direkte tv-transmission fra retten, skriver Reuters.

Kim Keon-hee blev i januar idømt et år og otte måneders fængsel i den samme sag ved en lavere retsinstans.

Der er dermed tale om en væsentlig skærpelse af straffen.

Da sagen blev behandlet i januar, blev Kim Keon-hee kendt skyldig i bestikkelse. Til gengæld blev hun frikendt for anklager om, at hun havde begået kursmanipulation og overtrådt loven om brug af kampagnemidler.

Kim Keon-hees mand, Yoon Suk-yeol, blev i februar idømt fængsel på livstid, efter at han blev kendt skyldig i at have ledet et oprør i forbindelse med, at han i 2024 indførte en kortvarig undtagelsestilstand i Sydkorea.

Samtidig blev ekspræsidenten fundet skyldig i magtmisbrug.

Han har siden anket livstidsdommen.

Ukrainske droneangreb på den russiske Belgorod-region har tirsdag kostet tre personer livet, mens tre andre er blevet såret.

Det meddeler guvernøren i Belgorod, Vjatjeslav Gladkov, ifølge Reuters.

Samtidig skriver det ukrainske medie The Kyiv Independent, at ukrainske droner har angrebet et olieraffinaderi i den russiske by Tuapse.

Her er flere olietanke angiveligt brudt i brand.

Belgorod grænser op til Ukraine i det sydøstlige Rusland, mens Tuapse ligger i Krasnodar-regionen ud til Sortehavet endnu længere mod syd.

Ifølge guvernøren i området bliver raffinaderiet i Tuapse evakueret som følge af det ukrainske angreb. Det skriver Reuters.

Der har været flere droneangreb mod olieraffinaderiet de seneste uger, og driften på raffinaderiet har været indstillet siden 16. april.

Ifølge Ruslands forsvarsministerium blev 186 ukrainske droner afvist af de russiske luftforsvarssystemer natten til tirsdag.

Dronerne fløj ind over flere regioner i det sydlige Rusland samt Krim-halvøen, som Rusland har annekteret.