Seneste nyheder

Dødstallet under amerikanske og israelske angreb i Iran er steget til 787.

Det rapporterer iranske statsmedier, der citerer Røde Halvmåne, tirsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Mandag sagde hjælpeorganisationen, at 555 var blevet dræbt i Iran.

Det var lørdag, at USA og Israel indledte omfattende angreb i Iran, hvor den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt.

Tirsdag fortsætter konflikten, og der er gensidige angreb og konsekvenser for hele Mellemøsten.

Israel har tirsdag sagt, at landets militær udfører angreb på samme tid i den libanesiske hovedstad, Beirut, og Irans hovedstad, Teheran. Imens hører journalister fra nyhedsbureauet AFP brag i Jerusalem.

Både israelske og amerikanske politikere har de seneste dage udtalt sig om årsagen til angrebene – og den forventede tidsramme.

Angrebene mod Iran handler om at ødelægge Irans missiler og flåde samt at sørge for, at Iran ikke får atomvåben.

De handler ikke om at opbygge et demokrati – og Iran bliver “ikke Irak” med en årelang krig, sagde den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, mandag.

– Ingen dumme operationsregler, ingen sump med at opbygge en nation, ingen øvelse i at opbygge demokrati. Ingen politisk korrekte krige. Vi kæmper for at vinde, og vi spilder ikke tid eller liv, sagde han.

Imens afviste den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at USA med vilje skulle have angrebet en skole i Iran.

Iranske myndigheder har sagt, at der lørdag var et angreb på en pigeskole, hvor 160 mistede livet.

– Det vil være en tragisk konsekvens, hvis det er sket, sagde Rubio.

– Jeg har ikke oplysninger om, hvad der førte til det, men det står klart, at USA ikke med vilje vil angribe en skole, fortsatte han.

Der er fundet fugleinfluenza i en kalkunbesætning ved Stokkemarke på Lolland.

For at forebygge yderligere smittespredning bliver besætningen på 25.000 kalkuner aflivet.

Det skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

De første symptomer på fugleinfluenza kom ifølge styrelsen søndag. Her døde flere dyr, og mange rørte ikke vand og mad.

Mandag var omkring halvdelen af produktionshusets 4000 kalkuner døde, lyder det.

Mandag aften viste prøveresultater, at kalkunerne var ramt af den smitsomme og dødelige H5N1-fugleinfluenza.

Beredskabsstyrelsen assisterer Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med aflivningen, som påbegyndes tirsdag formiddag.

Når alle kalkunerne er blevet aflivet, vil kalkunhusene blive rengjort og desinficeret.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har desuden oprettet en beskyttelseszone i en radius på tre kilometer fra den smittede farm og en overvågningszone i en radius på ti kilometer fra farmen.

I zonerne gælder særlige krav til smittebeskyttelse, og der er forbud mod at flytte æg eller fugle uden en særlig tilladelse.

Bente Holst, som er veterinærchef i Fødevarestyrelsen, påpeger, at der fortsat er et højt smittetryk fra vilde fugle.

– Endnu en gang må vi opfordre alle fjerkræejere til at tænke på deres dyr og tage de nødvendige forholdsregler, så smittespredning undgås, siger Bente Holst, som er veterinærchef i Fødevarestyrelsen, i pressemeddelelsen.

Sjællandske Nyheder skrev mandag, at der de seneste dage er fundet flere døde fugle rundt omkring på Sjælland.

Bente Holst siger til mediet, at fuglene meget vel kan være døde af fugleinfluenza.

I oktober 2025 hævede Fødevarestyrelsen trusselsniveauet for fugleinfluenza fra middel til høj.

Det skete på baggrund af en trusselsvurdering, som viste et stigende antal fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Danmark og nabolande.

Det hævede trusselsniveau betyder, at fjerkræ og andre fugle i fangenskab fra 27. oktober har skullet holdes indendørs eller under overdækning.

Hønsehold, hvor indhegningen er 40 kvadratmeter eller mindre er undtaget fra kravet, men dyrene skal holdes i indhegningen.

Ande- og gåsebesætninger er også fritaget fra kravet om overdækning, hvis fuglenes udeareal er begrænset og det kan sikres, at vilde fugle ikke kan lande i indhegningen.

Fugleinfluenza kan i sjældne tilfælde smitte til mennesker, som er i tæt kontakt med dyrene.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby er blevet tiltalt for hensynsløs adfærd og overtrædelse af et tilhold efter en hændelse i sin lejlighed.

Der er tale om nye anklager, som er blevet rejst, mens en retssag mod Høiby om blandt andet vold og voldtægt verserer ved retten i Oslo.

Det skriver den norske avis Aftenposten.

De nye anklagepunkter er blevet forkyndt for Høiby tirsdag morgen. Han erkender sig skyldig, oplyser hans forsvarer, Petar Sekulic.

Høiby vil give samtykke til, at de nye anklager føjes til hovedsagen og behandles under hovedforhandlingen, siger forsvareren til avisen.

Marius Borg Høiby blev anholdt og varetægtsfængslet 2. februar – dagen før, at retssagen mod ham skulle begynde.

Baggrunden for varetægtsfængslingen dengang var nye anklager om vold, trusler med en kniv og overtrædelse af et tilhold. Det er tilsyneladende disse forhold, som der tirsdag er rejst tiltale for.

Tilholdet skulle beskytte en af Høibys tidligere kærester.

Kvinden blev ifølge anklageskriftet i hovedsagen overfaldet af kronprinsessesønnen i sin lejlighed i Frogner i Oslo i august 2024. Herefter blev Marius Borg Høiby anholdt, og sagen mod ham begyndte at rulle.

Forholdene i den nye tiltale skal være sket i Høibys lejlighed i Oslo 1. februar.

Politiet har fortsat efterforskningen af de nye forhold, samtidig med at der har været retssager i hovedsagen. Undervejs er både Høiby og kvinden blevet afhørt om de nye anklager, skriver nyhedsbureauet NTB.

Kvindens bistandsadvokat, Mette Yvonne Larsen, siger til NTB, at kvinden og Høiby har haft forskellige udlægninger af episoden.

– Parterne har forklaret sig forskelligt om hændelsen. Det er en alvorlig tiltale med en strafferamme på to års fængsel, som kommer oven i alle de andre forhold, han skal forklare sig om i denne sag, siger Mette Yvonne Larsen.

– Det er skærpende, at han går løs på hende lige før, at sagen begynder.

Retssagen mod Marius Borg Høiby begyndte 3. februar og fortsætter efter planen indtil midten af marts.

Han er blandt andet tiltalt for fire voldtægter, som han nægter sig skyldig i.

Tre personer er anholdt og sigtet for at holde en 37-årig forvaringsdømt flugtfange, der blev anholdt mandag, skjult.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Der er tale om to mænd og en kvinde.

Ud over at være sigtet for at holde en flugtfange skjult, er de sammen med den 37-årige Philip Denié Dahl Petersen sigtet for besiddelse af en større mængde narkotika.

De tre fremstilles i grundlovsforhør tirsdag formiddag i Dommervagten i Vestre Fængsel. Her ventes en anklager at kræve dem varetægtsfængslet.

Den 37-årige var på fri fod, efter at han 4. februar var flygtet fra Vestre Fængsel i København. Mandag blev han anholdt i et kolonihavekvarter i Sydhavn i København og sendt tilbage i fængsel.

Vicepolitiinspektør René Gaardsvig fortalte efterfølgende, at politiet havde haft en stor indsats i gang for at finde flugtfangen.

– Det gør, at vi kan stå, hvor vi gør nu, hvor vi har fanget ham ude på en adresse ude på Københavns Sydhavn, sagde han mandag middag.

Han kunne ikke svare på, hvor drabsmanden har været i hele perioden, hvor han har været på flugt.

Vicepolitiinspektøren afviste mandag at svare på, om andre var sigtet for at hjælpe drabsmanden med flugten, men tirsdag står det altså klart, at tre er sigtet.

Det var nat, da Philip Denié Dahl Petersen 4. februar lykkedes med at flygte fra Vestre Fængsel.

Han kom ud af sin celle og derfra ud i gården på Vestre Fængsel, hvorfra han klatrede over ydermuren, har politiet tidligere oplyst.

Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.

Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen i København. Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.

Israel har godkendt, at militæret rykker frem og tager kontrol over flere positioner i Libanon.

Det siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

– Premierminister Benjamin Netanyahu og jeg har godkendt, at Israels hær (IDF) rykker frem og tager kontrol over yderligere strategiske positioner i Libanon for at forebygge angreb på israelske grænsebyer, siger Katz.

Samtidig bekræfter en talsperson for det israelske militær, at soldater opererer i grænseområdet.

Talspersonen kalder det en del af, at militæret indtager fremskudte forsvarspositioner i det sydlige Libanon.

Udviklingen kommer i kølvandet på flere kamphandlinger mellem Israel og den iranskstøttede libanesiske milits Hizbollah.

Natten til mandag bekræftede Hizbollah, at der var sendt missiler og en sværm af droner mod Israel. Det skete som hævn for det israelsk-amerikanske angreb på Iran og drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Israel foretaget en række angreb i Libanon, mens Hizbollah er fortsat med angreb på Israel.

Israel har efter en våbenhvile i november 2024 beholdt soldater på fem steder i Libanon, som militæret anser for strategisk vigtige.

Den israelske militærtalsmand Nadav Shoshani siger ifølge nyhedsbureauet AP, at der nu bliver tale om flere positioner end de fem. Målet er at forhindre angreb i grænseområder.

– Vi er kun i grænseområdet på en defensiv måde for at forebygge angreb mod civile og meget strategisk vigtige steder, siger Nadav Shoshani i en briefing med journalister ifølge Reuters.

Grænsekampene fortsætter mellem pakistanske og afghanske soldater, og i Afghanistans hovedstad, Kabul, er der tirsdag hørt flere brag.

Det rapporterer journalister fra nyhedsbureauet AFP.

Udover eksplosioner er der ifølge journalisterne også hørt lyden af antiluftskyts og skud fra forskellige steder i byen.

Imens siger det afghanske forsvarsministerium, at “kampene stadig er i gang” mod pakistanske styrker.

En AFP-journalist i Jalalabad, som ligger mellem Kabul og fronten, melder også om eksplosioner og lyden af forskellige våben.

Ved den nærmeste grænseovergang omkring 50 kilometer fra Jalalabad siger borgere i byen Torkham, at kampene fortsætter.

Mellem 26. februar og 2. marts er mindst 42 civile blevet dræbt i Afghanistan, mens mindst 104 er blevet såret. Det oplyser FN-missionen i Afghanistan (Unama) ifølge Reuters.

Forholdet mellem de to nabolande er i de seneste måneder blevet markant forværret. Der har været flere dødelige sammenstød langs grænsen.

Pakistan anklager talibanstyret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Derfor har Pakistan rettet angreb mod militante i Afghanistan, hvilket sidste uge fik den afghanske talibanregering til at gennemføre såkaldte gengældelsesangreb.

Afghanistan beskyldte nemlig Pakistan for også at ramme civile, hvilket den pakistanske regering afviser.

Unama kalder ifølge Reuters de 42 dræbte og 104 sårede civile i Afghanistan en “foreløbig” opgørelse over tabene. FN-missionen opfordrer parterne til at stoppe kampene.

Det anslås, at omkring 16.400 husstande er blevet fordrevet. Samtidig er leveforholdene blevet forværret for det afghanske folk, der stadig er ved at komme sig efter jordskælv i august og september, som dræbte over 1400 mennesker.

AFP

Theresa Scavenius tror ikke længere på, at det er muligt at få partiet Grønne Demokrater opstillingsberettiget til folketingsvalget 24. marts.

I stedet stiller hun op som løsgænger. Det fortæller hun til Altinget.

Theresa Scavenius blev ved det seneste valg stemt ind i Folketinget for Alternativet, men blev ekskluderet af folketingsgruppen et år senere og forlod partiet.

I stedet stiftede hun partiet Grønne Demokrater og gik i gang med at indsamle de 20.195 vælgererklæringer, som det kræver at blive opstillingsberettiget.

Det lykkedes ikke. Partiet har for nuværende 8760 gyldige vælgererklæringer og er altså et stykke fra målet med blot tre uger til valget.

– Jeg har fra starten været bevidst om, at det ville blive meget svært. Derfor har jeg opbygget det langsomt og ikke hurtigt pustet et stort parti op, som så kunne implodere nogle måneder senere.

– Jeg har valgt at lave et solidt arbejde i Folketinget i stedet, og det er det, mange mennesker har støttet, siger Theresa Scavenius til Altinget.

Scavenius vil stille op i Københavns Storkreds og skal som løsgænger hente omkring 20.000 personlige stemmer for at blive valgt ind i Folketinget.

Det er kun lykkedes to gange tidligere. I 1953 blev Hans Schmidt valgt ind takket være en masse stemmer fra det tyske mindretal, og i 1994 var der så mange, der købte ind på entertaineren Jacob Haugaards valgløfte om mere medvind på cykelstien, at han også kom i Folketinget.

Theresa Scavenius er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i klimapolitik.

Hun var oprindeligt medlem af Radikale Venstre, hvor hun også stillede op til næstformandsposten uden at blive valgt.

I stedet meldte hun sig ind i Alternativet, hvor hun senere tabte kampen om at blive partiets nye formand efter Uffe Elbæk til Josefine Fock.

Hun stiftede tilbage i 2021 partiet Momentum, men vendte tilbage til Alternativt kort før det seneste valg.

USA har bedt al ikke-nødvendigt amerikansk personale på de amerikanske ambassader i Jordan, Bahrain, Irak, Kuwait og Qatar om at forlade landene.

Også de ambassadeansattes familier skal rejse.

Det oplyser USA’s udenrigsministerium i udtalelser på det sociale medie X og i opdaterede rejsevejledninger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Om situationen i Jordan skriver USA’s ambassade i landet:

– 2. marts 2026 har Udenrigsministeriet beordret ikke-nødvendige amerikanske regeringsansatte og deres familiemedlemmer til at forlade Jordan på grund af sikkerhedsrisici.

– Efter udbruddet af fjendtligheder mellem USA og Iran den 28. februar har der været en vedvarende trussel om drone- og missilangreb fra Iran og væsentlige forstyrrelse af den kommercielle luftfart.

Siden USA og Israel lørdag morgen angreb Iran, er en lang række lande i Mellemøsten blevet ramt af iranske gengældelsesangreb. Militser, der er allieret med Iran, har også udført angreb.

USA har i forvejen bedt amerikanske statsborgere, som ikke er udsendt for den amerikanske regering, om at forlade 14 lande og yderligere to områder i Mellemøsten på grund af situationen.

Natten til tirsdag blev USA’s ambassade i Saudi-Arabien angrebet af en drone, hvorefter ambassaden lukkede. Ingen kom til skade i angrebet.

Og tirsdag morgen har USA’s ambassade i Kuwait meddelt, at ambassaden er lukket, indtil andet bliver meldt ud.

– På grund af de fortsatte regionale spændinger vil USA’s ambassade i Kuwait være lukket indtil videre.

– Vi har aflyst alle almindelige og konsulære aftaler. Vi vil informere, når ambassaden vender tilbage til normal drift, skriver ambassaden på X.

Foruden ambassader har USA militærbaser i flere af de lande i Mellemøsten, som er blevet angrebet de seneste dage. Det gælder blandt andet Bahrain, Kuwait, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Jordan.

Derudover er amerikansk militær til stede i Irak.

Real Madrid er langt fra ude af den spanske mesterskabskamp til trods for to nederlag i de seneste to kampe.

Det fastslår cheftræner Álvaro Arbeloa på et pressemøde efter mandagens 0-1-nederlag på hjemmebane til den lille Madrid-klub Getafe.

Med 12 ligakampe tilbage af sæsonen ser Arbeloa fortsat mulighed for at lukke hullet på fire point til de forsvarende mestre fra FC Barcelona på førstepladsen.

– Der er fortsat 36 point at spille om, og vi har intet andet mål end at kæmpe for at få de 36 point.

– Ingen her smider håndklædet i ringen, siger Álvaro Arbeloa til klubbens hjemmeside.

De undertippede gæster fra Getafe tog føringen på et drømmemål fra Martin Satriano efter 38 minutter.

Selvom Real Madrid pressede på for en udligning, så lykkedes det ikke, og dermed kunne Getafe tage den første sejr på Bernabeu siden 2008. Dengang var Michael Laudrup træner for den lille Madrid-klub.

Álvaro Arbeloa mener, at hans mandskab skabte mest og havde fortjent at få point.

– Selvfølgelig er det en kamp, hvor vi kunne have gjort det bedre, men det er også en kamp, hvor vi var konkurrencedygtige og havde langt større chancer end dem, siger Real Madrid-træneren.

– De spillede den kamp, vi vidste, de ville spille, scorede et fremragende mål, og vi udnyttede ikke vores chancer, siger han.

Overordnet mener Arbeloa ikke, at der er grund til at kritisere Real Madrid-spillernes indsats.

– Hvis der er nogen, der er ansvarlig for nederlaget, så er det mig. Jeg tager ansvaret, siger han.

For anden kamp i træk måtte Real Madrid undvære den knæskadede Kylian Mbappé. I forvejen sidder midtbaneprofilen Jude Bellingham ude med en skade.

Arbeloa overtog trænerposten i Real Madrid i januar, efter at den spanske hovedstadsklub havde fyret Xabi Alonso.

Real Madrid skal på fredag møde Celta Vigo på udebane, mens FC Barcelona besøger Athletic Bilbao.

USA vil tirsdag tage konkrete skridt til at gøre noget ved de stigende energipriser for amerikanerne.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Energipriserne er steget, efter at oliepriserne er røget i vejret på grund af krigen i Iran.

USA’s finansminister, Scott Bessent, og energiminister Chris Wright vil præsentere planerne tirsdag, siger Rubio.

– Fra i morgen (tirsdag, red.) vil I se os rulle de her tiltag ud for at forsøge at modvirke det. Vi havde forudset, at det her kunne blive et problem, lyder det ifølge Reuters fra den amerikanske udenrigsminister.

USA’s præsident, Donald Trump, har et planlagt møde med Bessent og Wright klokken 20.00 dansk tid tirsdag, viser hans program, der er blevet offentliggjort af Det Hvide Hus.

Olie- og gaspriserne steg mandag kraftigt efter amerikanske og israelske angreb på Iran samt de iranske gengældelsesangreb på tværs af Mellemøsten.

Olie- og gasanlæg er blevet tvunget til at lukke i regionen, og konflikten i Mellemøsten har forstyrret skibsfarten i Hormuzstrædet, skriver Reuters.

Mellemøsten er den region i verden, der har den største produktion af olie. Derfor påvirker regionens konflikter typisk produktionen af olie eller besværliggør fragten af olien.

Når fragten bliver besværliggjort, handler det især om Hormuzstrædet, der med sin placering mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten er et af de mest trafikerede stræder i verden.

Placeringen gør strædet til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt. Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men flere skibe har som følge af angrebene lagt ruten om. Det kan betyde, at olien skal fragtes ad en anden vej, hvilket tager længere tid og dermed koster mere.

USA’s præsident, Donald Trump, gav grønt lys til at angribe Iran, fordi det var den eneste måde at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben.

Det siger den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, ifølge CNN i et interview med Fox News.

Trump ville ikke blot holde USA “sikkert fra et iransk atomvåben i de første tre-fire år af sin anden embedsperiode”, lyder det fra Vance.

– Han ville sikre sig, at Iran aldrig kunne få atomvåben, og det ville kræve en grundlæggende ændring i tankegangen hos det iranske regime.

– Han så, at det iranske regime var svækket. Han vidste, at de var fast besluttede på at udvikle et atomvåben, og han besluttede sig for at handle, fordi han mente, at det var nødvendigt for at beskytte nationens sikkerhed, siger Vance ifølge CNN.

USA indledte lørdag morgen i samarbejde med Israel omfattende angreb i Iran. Landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev blandt andre dræbt i angrebene.

Som modsvar har Iran sendt missiler og droner mod amerikanske mål i flere lande i Mellemøsten.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at Iran havde bygget nye steder til udvikling af atomvåben, og derfor hastede det med at slå til, før det var for sent.

– De begyndte at bygge nye steder, nye underjordiske bunkere, som ville gøre deres ballistiske missilprogrammer og deres atomvåbenprogrammer immune inden for få måneder, siger Netanyahu ifølge AFP.

– Hvis der ikke blev handlet nu, kunne der heller ikke handles i fremtiden, tilføjer han.

Den amerikanske vicepræsident gentager i interviewet på Fox News også sit tidligere budskab om, at USA ikke planlægger en langvarig militær konflikt i Mellemøsten.

– Der er simpelthen ingen mulighed for, at Donald Trump vil tillade, at det her land bliver trukket ind i en flerårig konflikt uden en klar afslutning i sigte og uden et klart mål, siger Vance ifølge CNN.

– Vi kommer ikke til at havne i de problemer, vi havde med Irak og Afghanistan, tilføjer Vance og henviser til de langstrakte krige i Irak og Afghanistan, som USA var dybt involveret i.

Vance siger, at hvad der sker med styret i Iran efter drabet på landets øverste leder “er underordnet præsidentens primære mål”. Hovedformålet er at forhindre Iran i at udvikle et atomvåben, lyder det.

Der hersker politisk uenighed om, hvorvidt det lå inden for USA’s præsident Donald Trumps magtbeføjelser at beordre et angreb på Iran.

Mandag orienterede USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og forsvarsminister, Pete Hegseth, ledende demokratiske og republikanske partimedlemmer om beslutningen.

På vej ind til den lukkede orientering sagde Marco Rubio til journalister, at USA stod over for en trussel, da amerikanske efterretninger viste, at Israel planlagde et angreb mod Iran.

Den amerikanske regering forventede, at Iran ville svare igen på det israelske angreb ved at angribe amerikanske styrker, forklarede Rubio.

Det var ifølge udenrigsministeren grunden til, at USA valgte at deltage, da det israelske militær lørdag indledte en militæroperation i Iran.

Republikaneren Mike Johnson, der er formand for Repræsentanternes Hus, mener, at angrebet på Iran var nødvendigt for at forsvare USA. Det siger han efter at have hørt orienteringen.

– Fordi Israel var fast besluttet på at handle (angribe, red.) enten med eller uden USA, stod vores øverstbefalende og administrationen over for en meget vanskelig beslutning, siger Mike Johnson.

Demokrater, der deltog i mandagens orientering, hævder, at det ifølge den amerikanske forfatning er medlemmerne af Kongressen, der har eneret til at erklære krig mod et andet land.

Demokraten Mark Warner, der er senator i delstaten Virginia, føler sig ikke overbevist om, at USA stod over for en direkte trussel.

– Der var ingen forestående trussel mod USA fra iranerne, siger Mark Warner til mediet Politico.

Demokraterne overvejer at bringe sagen omkring krigen i Iran til afstemning i Kongressen.

Republikanske Mike Johnson håber ikke, at det kommer til at ske.

– Tanken om, at vi skulle fratage vores øverstbefalende, præsidenten, hans myndighed til at fuldføre denne opgave, er et skræmmende perspektiv for mig, siger Mike Johnson ifølge Politico.

– Jeg er bestemt håbefuld, og jeg tror, at vi har stemmerne til at nedlægge det, siger han.

USA’s førstedame, Melania Trump, stod mandag i spidsen for et møde i FN’s Sikkerhedsråd om børn og uddannelse under en konflikt.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det er første gang, at en ægtefælle til en fungerende verdensleder har ledet et møde i Sikkerhedsrådet, der har 15 medlemmer. Det siger Stephane Dujarric, der er talsmand for FN’s generalsekretær, António Guterres, ifølge AFP.

Mødet finder sted, to dage efter at hendes mand og den amerikanske præsident, Donald Trump, sammen med Israel iværksatte omfattende angreb på Iran.

Mødet havde titlen “Børn, teknologi og uddannelse under konflikter” og markerer, at USA overtager det roterende formandskab i FN’s Sikkerhedsråd fra Storbritannien.

Hun åbnede mødet med et formelt slag med en hammer, før hun takkede Storbritannien for dets formandskab i februar, skriver AFP.

– USA står sammen med alle børn i hele verden. Jeg håber, at I snart vil få fred, sagde Melania Trump, men nævnte ikke angrebene i Iran.

Senere ærede hun tilsyneladende de amerikanske soldater, der er blevet dræbt i krigen mod Iran.

– Til de familier, der har mistet helte, som ofrede deres liv for frihed: Deres mod og dedikation vil altid blive husket, sagde hun.

Iran har givet Israel og USA skylden for et angreb på en pigeskole i den sydiranske by Minab lørdag.

Angrebet har ifølge iranske medier og Irans FN-ambassadør, Amir Saeid Iravani, dræbt 165 skolepiger. Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte meldingen.

– Det er dybt skammeligt og hyklerisk, at USA på den allerførste dag af sit formandskab af Sikkerhedsrådet indkaldte til et møde på højt niveau om at beskytte børn, sagde Saeid Iravani forud for mødet.

Sikkerhedsrådet er det FN-organ, der har ansvaret for at opretholde international fred og sikkerhed.

Trumps tredje kone har tidligere beskæftiget sig med diplomati, især med at forsøget på at få løsladt ukrainske børn, der angiveligt er blevet bortført af Rusland.

Det amerikanske militær ville aldrig med vilje målrette et angreb mod en skole i Iran.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, mandag, da han af journalister bliver forelagt meldinger fra iranske myndigheder om et angreb på en pigeskole, hvor 160 mistede livet.

Angrebet fandt ifølge iranske myndigheder sted lørdag, hvor USA og Israel indledte en militæroperation i Iran.

– Det vil være en tragisk konsekvens, hvis det er sket.

– Jeg har ikke oplysninger om, hvad der førte til det, men det står klart, at USA ikke med vilje vil angribe en skole, siger Marco Rubio.

FN’s kultur- og uddannelsesorganisation, Unesco, har efter meldingen fra Iran opfordret parterne til at holde uddannelsesinstitutioner ude af konflikten. Det skrev Unesco på sin hjemmeside søndag.

USA’s udenrigsminister bliver mandag stillet flere spørgsmål omkring det påståede angreb på pigeskolen i byen Minab i det sydlige Iran.

Rubio fortæller, at den amerikanske regering vil undersøge sagen, hvis USA står bag.

– Krigsministeriet (USA’s forsvarsministerium, red.) vil undersøge det, hvis det var vores angreb, og jeg vil henvise jeres spørgsmål til dem, siger Rubio.

Israels FN-ambassadør, Danny Danon, er også blevet bedt om at forholde sig til det påståede angreb.

Danon hævder, at han har hørt flere beretninger omkring angrebet. En af dem går på, at Irans revolutionsgarde skulle stå bag det.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke været i stand til at verificere nogen af de forskellige meldinger om angrebet på pigeskolen.

Mindst 555 mennesker er foreløbig blevet dræbt i Iran, siden USA og Israel begyndte angreb mod landet. Det oplyste Røde Halvmåne i Iran mandag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Røde Halvmåne er søsterorganisation til Røde Kors.

Reuters

Gaza er ved at løbe tør for sin i forvejen begrænsede brændstofforsyning, og fødevarelagrene kan svinde ind.

Det siger Karuna Herrmann, der er ansat i FN i Jerusalem og administrerer uddelingen af brændstof i Gaza.

– Jeg forventer, at vi måske har et par dages driftstid, lyder det.

Det sker, efter at Israels militær, IDF, lørdag lukkede alle grænseovergange, efter at USA og Iran havde iværksat angreb på Iran.

Det blokerede for indførslen af brændstof og varer til Gaza, der stadig er præget af konflikten mellem den militante gruppe Hamas og Israel, som indgik en våbenhvile i oktober sidste år.

Sent mandag aften lød det så fra israelske myndigheder, at de vil genåbne Kerem Shalom-overgangen fra Israel til Gaza tirsdag.

Det skal ske med henblik på gradvis levering af humanitær hjælp, lød det. Myndighederne kom ikke ind på hvor meget.

Israels myndigheder begrundede lukningen af grænseovergangene med, at de ikke sikkert kan benyttes under en krig.

Amjad Al-Shawa, der er en palæstinensisk leder af humanitær hjælp i Gaza, der arbejder med blandt andre FN, anslår, at brændstofforsyningerne kan holde til tre eller fire dage.

Lagre af grøntsager, mel og andre vigtige varer kan også snart løbe tør, siger han.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere estimaterne.

Israel og USA indledte lørdag omfattende angreb på Iran, der har svaret igen og angrebet både Israel og flere af USA’s militærbaser i de omkringliggende lande.

Gaza er fuldstændig afhængig af brændstof, der fragtes ind i området af lastbiler fra Israel og Egypten. Mangel på friske forsyninger kan bringe hospitalsdriften i fare og true vand- og sanitetstjenesterne, har lokale embedsmænd sagt.

Israels militæragentur, COGAT, der fører kontrol med adgangen til Gaza, oplyser, at der er blevet leveret nok mad til området siden starten af våbenhvilen i oktober.

– Det eksisterende lager forventes at være tilstrækkeligt i en længere perioder, siger COGAT, men uddyber ikke.

Det afviser at kommentere mangel på brændstof.

Reuters

Den amerikanske ambassade i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, er natten til tirsdag dansk tid blevet ramt af droneangreb.

Det oplyser Saudi-Arabiens forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– USA’s ambassade i Riyadh blev ifølge de foreløbige vurderinger angrebet med to droner. Angrebet resulterede i en begrænset brand og mindre materielle skader på bygningen, lyder det fra forsvarsministeriet i en udtalelse.

Reuters skriver, at der ikke var nogen på ambassaden, da angrebet skete.

USA’s ambassade har tirsdag morgen bekræftet, at den er blevet angrebet. I en udtalelse oplyser ambassaden, at den lukker midlertidigt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tidligere opfordrede ambassaden på det sociale medie X alle amerikanske statsborgere i Saudi-Arabien til at søge ly.

Udenrigsministeriet i Danmark har opdateret sin rejsevejledning efter angrebet.

– Situationen er alvorlig og uforudsigelig. Bliv indendøre, og vær ekstra opmærksom på din personlige sikkerhed, skriver Udenrigsministeriet på hjemmesiden.

Flere vidner havde kort forinden fortalt både Reuters og nyhedsbureauet AFP, at de havde hørt kraftige eksplosioner og observeret sort røg fra diplomatkvarteret i Riyadh.

Det er det sted i hovedstaden, hvor udenlandske ambassader samt boliger for udenlandske diplomater ligger.

En kilde i den saudiske hær siger til AFP, at Saudi-Arabiens luftforsvar har opsnappet fire droner, der havde kurs mod det område, hvor de udenlandske ambassader ligger i Riyadh.

USA’s præsident, Donald Trump, siger til en journalist fra det amerikanske medie News Nation, at man snart vil få at vide, hvordan USA vil svare igen på angrebet i Riyadh. Det skriver Reuters.

Iran har de seneste døgn angrebet en række amerikanske mål i blandt andet landene i Golfregionen.

Det sker som modsvar på de omfattende amerikanske og israelske angreb i Iran, som begyndte i weekenden.

USA indledte lørdag et storstilet luftangreb mod Iran i samarbejde med Israel. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt, blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Qatars forsvarsministerium oplyser natten til tirsdag, at man har opsnappet og ødelagt to ballistiske missiler, som var på vej mod landet. Det skriver AFP.

De regionale uroligheder i Mellemøsten har blandt andet sat en prop i flytrafikken. Flere knudepunkter for internationale rejsende er lammet af krigen, og tusindvis af flyafgange er aflyst.

Et amerikansk kongresudvalg, der efterforsker den dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins forbrydelser, har mandag offentliggjort Bill og Hillary Clintons vidneudsagn i sagen.

Det fremgår af tilsynsudvalgets hjemmeside.

Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton og den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton mødte i sidste uge den såkaldte House Oversight Committee for at fortælle om deres relation til Epstein.

Vidneforklaringerne skete bag lukkede døre. Clinton-parret har sagt, at de ikke har noget at skjule, og at afhøringerne burde have været offentlige.

House Oversight Committee er det primære undersøgende udvalg i Repræsentanternes Hus – det ene af Kongressens to kamre.

Dets formål er at kontrollere den udøvende magt, afdække spild, svindel og misbrug samt foreslå reformer.

Hillary Clinton fortalte udvalget, at hun ikke kendte Jeffrey Epstein. Ifølge Bill Clinton afbrød han forbindelsen med Epstein, før finansmandens sexforbrydelser kom frem i 2008.

Epstein blev i 2008 dømt for prostitution af en mindreårig. Han døde i en fængselscelle i New York i 2019, mens han ventede på at komme for retten i en omfattende sag om menneskehandel og misbrug af mindreårige.

Bill Clinton sagde til kongresudvalget, at han ikke havde gjort noget forkert, og Hillary Clinton opfordrede i stedet udvalget til at grille USA’s præsident, Donald Trump, som tidligere var en nær ven af Epstein.

Lovgiverne bør ifølge Hillary Clinton spørge Trump “direkte under ed om de titusindvis af gange, han optræder i Epstein-dokumenterne”, skriver nyhedsbureauet AFP.

At være nævnt i Epstein-dokumenterne betyder ikke nødvendigvis, at man har gjort noget forkert. Bill Clinton er – ligesom Trump – ikke formelt blevet anklaget for en forbrydelse.

Bill Clinton har erkendt omfattende kontakt med Epstein, men han sagde, at han aldrig besøgte Epsteins berygtede caribiske ø, hvor finansmanden angiveligt handlede med unge kvinder og piger til magtfulde personer.

Demokraterne mener, at kongresudvalgets undersøgelse bliver brugt som politisk våben til at angribe Trumps politiske modstandere.

Det israelske luftvåben har angrebet og ødelagt den statslige radio- og tv-station Islamic Republic of Iran Broadcastings (Irib) hovedkvarter i Irans hovedstad, Teheran.

Det melder Israels militær (IDF) ifølge nyhedsbureauet AFP.

– For kort tid siden angreb og ødelagde det israelske luftvåben det iranske terrorregimes kommunikationscenter i Teheran, oplyser militæret.

Irans revolutionsgarde styrer ifølge det israelske militær den kommunikation, der blev udsendt fra Irib.

– De aktiviteter, der foregik i centret, blev udført og styret af Irans revolutionsgarde.

– Gennem årene har den iranske radio- og tv-station opfordret til ødelæggelsen af staten Israel og til brugen af atomvåben, skriver Israels militær.

Israelske kampfly smed mere end 12 bomber ned på bygningen, oplyser IDF til det israelske medie The Times of Israel.

Irib bekræfter røg fra to eksplosioner i nærheden af dets hovedkvarter på beskedtjenesten Telegram. Det skriver AFP. Eksplosionerne har dog ikke påvirket nogen udsendelser, lyder det videre.

Forud for angrebet havde IDF opfordret beboere i området omkring Irib-hovedkvarteret til at forlade stedet.

Det er ikke første gang, at IDF har udført angreb på den statslige radio- og tv-station i Teheran.

I juni 2025 blev Iribs hovedkvarter også angrebet, da USA og Israel i en periode på 12 dage udførte angreb i Iran, beretter The Times of Israel.

Lørdag iværksatte Israel og USA et omfattende fælles angreb mod Iran. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt, blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Iran svaret igen ved at angribe både mål i Israel og en række lande, hvori der ligger amerikanske militærbaser. Seks amerikanske soldater er blevet dræbt i angrebene.

I Iran er dødstallet siden lørdag steget til over 500.

USA’s udenrigsministerium opfordrer amerikanske statsborgere til øjeblikkeligt at forlade over 14 lande og to områder i Mellemøsten, efter at USA og Israel har iværksat angreb på Iran.

Det oplyser Mora Namdar, der er udenrigsministeriets assisterende sekretær for konsulære anliggender, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Amerikanere bør ifølge ministeriet forlade Bahrain, Egypten, Iran, Irak, Israel, Vestbredden, Gaza, Jordan, Kuwait, Libanon, Oman, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Yemen, lyder det.

Tidligere mandag aften lød det fra den amerikanske ambassade i Jordans hovedstad, Amman, at den midlertidigt havde evakueret sit personale på grund af en uspecificeret trussel.

– Af forsigtighedshensyn har alt personale på den amerikanske ambassade midlertidigt forladt ambassadeområdet på grund af en trussel, stod der ifølge nyhedsbureauet AFP i en advarsel på sociale medier.

Den amerikanske ambassade i Kuwait blev desuden ramt af droner tidligere mandag, har tre diplomatiske kilder, som ikke optræder med navn, oplyst til AFP.

I forbindelse med at røg steg op over ambassaden mandag morgen, frarådede ambassaden, at folk søgte i ly i bygningen.

Lørdag iværksatte Israel og USA et omfattende fælles angreb mod Iran. Siden er flere højtstående iranske ledere blevet dræbt, blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Siden har Iran svaret igen ved at angribe både mål i Israel og en række lande, hvori der ligger amerikanske militærbaser. Seks amerikanske soldater er blevet dræbt i angrebene.

I Iran er dødstallet siden lørdag steget til over 500.

Sent mandag aften dansk tid har Israels militær igen meldt ud, at det har nedskudt en ny bølge missiler fra Iran, og det opfordrer indbyggere til at søge i ly. Det skriver AFP.

Forsvarsministeriet i UAE oplyser ifølge Reuters sent mandag aften, at det “håndterer en ny byge af ballistiske missiler fra Iran”.

Vestas’ topchef, Henrik Andersen, vil forlade Danmark, hvis der bliver indført en formueskat for landets rigeste, som Socialdemokratiet har foreslået.

Det siger han til Berlingske.

Hvis formueskatten indføres, vil massive investeringer og store skattebetalere ifølge topchefen forsvinde ud af landet.

– Jeg kommer til at bruge en del af min tid på at finde ud af, hvor jeg så skal bo henne. Det kan ikke siges tydeligere, siger Henrik Andersen til avisen.

Han siger, at hvis Vestas’ administrerende direktør flytter ud af Danmark, så flytter “en del af Vestas’ investeringsbeslutninger også ud af Danmark”.

Socialdemokratiet skød i sidste uge valgkampen i gang med et forslag om at indføre en formueskat i Danmark.

Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil betyde, at omkring 22.000 danskere hvert år skal betale 0,5 procent i skat af den del af formuen, der overstiger 25 millioner kroner.

Henrik Andersen er også bekymret for, om forslaget vil skade den danske konkurrenceevne.

For eksempel peger han på iværksættere, der flytter, når de har fået succes.

Henrik Andersen får opbakning fra erhvervslivets branche- og interesseorganisationer.

Til Berlingske siger direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, at man “skyder sig selv i foden”.

Og hos Dansk Industri er formueskatten ifølge politisk direktør Morten Høyer “en skat, der risikerer at gøre alle danskere fattigere”.

– Det er vigtigt at forstå, at dette ikke er en skat, der kun rammer de rigeste mennesker. Det er skadeligt, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat, siger han i en pressemeddelelse.

Også Robert Mærsk Uggla, der er administrerende direktør for A.P. Møller Holding og formand for Mærsk, er kritisk over for det socialdemokratiske forslag.

I en skriftlig udtalelse til Berlingske lyder det, at en formueskat vil være skadelig for Danmark.

– Landets økonomi er ikke et nulsumsspil, og denne type fordelingspolitik risikerer negativt at påvirke danske selskabers adgang til kapital.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S), der udtaler sig på partiets vegne, siger, at der ikke er belæg for at sige, at en formueskat vil skade Danmark.

– Det er et finansieringsredskab til at investere i noget, der vil gøre Danmark stærkere på den lange bane – nemlig vores børns læring og trivsel, siger han.

– Når vi har set den ophobning og koncentration af formuer, der jo i gennemsnit vokser mellem fire og seks procent om året, så synes vi også, at det er rimeligt, at vi beder om, at de aller, aller rigeste bidrager med en halv procent af det, siger han.

Politisk deler forslaget vandene.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har over for Børsen slået fast, at “Venstre ikke kommer til at deltage i en regering, der indfører en formueskat”.

Hos SF går formand Pia Olsen Dyhr til valg på at indføre en formueskat på formuer over ti millioner kroner. Det har hun sagt til Information.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har også tidligere fastslået, at Enhedslisten vil rejse krav om en formueskat, hvis partiet skal lægge mandater til en rød regering.