Seneste nyheder

Litauen går i kriseberedskab som reaktion på såkaldte smuglerballoner fra Belarus.

Det oplyser landets regering tirsdag.

Indenrigsminister Vladislav Kondratovic siger, at militæret får øget operationel frihed og kan handle i koordination med politiet eller uafhængigt.

Han kommer dog ikke med yderligere detaljer om tiltaget på et regeringsmøde, som bliver sendt live.

Ballonerne bliver ifølge de litauiske myndigheder brugt til at smugle ulovlige cigaretter ind i Litauen og dermed i EU.

Tirsdag morgen lyder det fra regeringen, at ballonerne udgør en trussel mod offentlig sikkerhed.

Tirsdagens erklæring kommer således “ikke blot på grund af forstyrrelser af civil luftfart, men også på grund af nationale sikkerhedsinteresser”. Det siger ministeren.

Litauen anser ikke kun ballonerne for at være et middel til at smugle ulovlige varer ind over grænsen til Litauen.

Premierminister Inga Ruginiene kaldte i oktober hændelserne for “hybridangreb”.

2. december sendte Litauen et brev til EU-Kommissionen.

Heraf fremgik det, at Litauen havde registreret 599 smuglerballoner og 197 krænkelser af sit luftrum med droner i år. 320 flyvninger er blevet påvirket. Det omfatter i alt 47.000 passagerer.

Reuters

Man bør som privat forbruger ikke give sig i kast med de såkaldte lash lamination-produkter derhjemme.

Sådan lyder det fra Forbrugerrådet Tænk, der advarer mod privat brug og salg af vippeprodukterne, der løfter og bukker øjenvipperne og holder formen i en periode.

Det siger projektleder ved Forbrugerrådet Tænk Kemi Stine Müller til TV 2 Kosmopol, hvor hun understreger, at produkterne kun bør bruges af professionelle.

Det skyldes, at produkterne bruges tæt på øjnene og indeholder stærke kemikalier som hydrogenperoxid og thioglycolsyre.

– Produkterne med denne type stoffer er ikke sikre for forbrugerne, og derfor skal de selvfølgelig heller ikke sælges til forbrugerne, siger hun til mediet.

Ifølge TV 2 Kosmopol har både Matas og Normal fjernet vippeprodukter efter henvendelse fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Generelt anbefaler organisationen, at man som forbruger skal undgå produkter, der er mærket “kun til professionelt forbrug” til privat brug.

Stoffet thioglycolsyre nedbryder hårets struktur i øjenvipperne, mens hydrogenperoxid fikserer håret i den nye form.

Begge stoffer kan irritere hud og øjne, og derfor er der skrappe krav til koncentrationer og til, hvem der må arbejde med dem, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Hvis vippelamination indeholder thioglycolsyre eller hydrogenperoxid, skal det ifølge EU’s regler tydeligt fremgå, at det kun er til professionel brug.

Forbrugerrådet Tænk har dog fundet eksempler på øjenvippeprodukterne, hvor det har stået med så lille skrift, at det var svært at tyde.

Selvom der er krav om mærkning af, at produktet kun er til professionel brug, er der ikke præcise krav til, hvor eller til hvem, de må sælges.

Der er ikke de samme regler for produkter til laminering af bryn som med vipper.

Det skyldes, at risikoen for at få produktet i øjnene er mindre ved brynlaminering.

Et russisk Soyuz MS-28-rumfartøj med to russiske kosmonauter og en astronaut fra det amerikanske rumfartsagentur, Nasa, om bord er vendt tilbage til Jorden.

Det meddeler det russiske rumfartsagentur, Roscosmos, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rumfartøjet landede tirsdag morgen klokken 08.04 russisk tid – klokken 06.04 dansk tid – nær byen Jezkazgan i Kasakhstan, lyder det fra Roscosmos.

Der er tale om de to russiske kosmonauter Sergej Kud-Svertsjkov og Sergej Mikaev samt amerikaneren Chris Williams.

Også det statslige russiske nyhedsbureau Tass rapporterer om hændelsen.

Her lyder det fra en korrespondent for Tass, at redningspersonale var til stede ved landingsstedet for at hjælpe besætningen med at forlade det såkaldte nedstigningsmodul.

Rumfartøjet blev sendt afsted med en raket fra Kasakhstan for knap to uger siden.

Nyhedsbureauet Reuters skrev dengang, at besætningen efter planen skulle tilbringe otte måneder på Den Internationale Rumstation, ISS.

Deres tilbagevenden til Jorden var således planlagt til slutningen af juli 2026. Det står ikke umiddelbart klart, hvorfor de i stedet er vendt tilbage efter kun to uger.

Nyhedsbureauet AFP skrev efter opsendelsen, at det russiske opsendelsessted i Kasakhstan var blevet beskadiget.

Fra Roscosmos lød det på sociale medier, at man havde konstateret skader på flere dele af opsendelsesplatformen i Kasakhstan, som er Ruslands eneste sted til bemandede opsendelser.

– Der er blevet identificeret skader på flere dele af opsendelsesplatformen, lød det.

Efter opsendelsen ankom Soyuz MS-28-rumfartøjet til ISS.

Rummet er et af de få områder, hvor USA og Rusland fortsat samarbejder direkte, efter at krigen i Ukraine har skabt spændinger mellem de to landes regeringer.

Ifølge AFP har en række vestlige lande – som del af sanktioner indført mod Rusland siden invasionen af Ukraine i 2022 – indstillet deres samarbejde med Roscosmos.

En brasiliansk kvinde med en familierelation til Karoline Leavitt, som er pressesekretær i Det Hvide Hus i USA, vil blive løsladt fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE’s varetægt.

Det har en immigrationsdommer mandag afgjort, oplyser kvindens advokat, Todd Pomerleau, ifølge nyhedsbureauet AP.

Der er tale om 33-årige Bruna Caroline Ferreira, som er brasiliansk statsborger og mor til Karoline Leavitts nevø. Hun blev 12. november anholdt nær storbyen Boston i delstaten Massachusetts.

Senere blev hun flyttet til et detentionscenter i delstaten Louisiana, hvor en dommer mandag afgjorde, at hun kan løslades mod kaution på 1500 dollar. Det svarer til lidt mindre end 10.000 danske kroner.

– Vi argumenterede for, at hun ikke udgjorde nogen fare, og at der ikke var nogen risiko for, at hun vil flygte, skriver Pomerleau til AP i en sms.

Selv om Ferreira er blevet løsladt, er der dog fortsat risiko for, at hun kan blive deporteret på et senere tidspunkt.

En talsperson for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) skriver i en e-mail til AP, at Ferreira er kriminel og opholder sig illegalt i USA.

Talspersonen hævder desuden, at hun blev anholdt som følge af vold. En påstand, som den brasilianske kvindes advokat har afvist.

– Hun skal regelmæssigt melde sig hos ICE for at sikre sig, at hun overholder betingelserne for sin løsladelse, skriver talspersonen fra DHS.

Ifølge Ferreiras advokat ankom hun til USA som barn og er således omfattet af migrantordningen Daca, som midlertidigt beskytter personer – der kom til USA som børn – mod at blive deporteret.

Pomerleau oplyser videre, at Ferreira var i gang med at søge om permanent opholdstilladelse i USA, da hun i november blev tilbageholdt af immigrationsmyndighederne.

Umiddelbart efter anholdelsen af Ferreira oplyste en unavngiven kilde med kendskab til sagen til CNN, at det er flere år siden, at Bruna Caroline Ferreira og Karoline Leavitt har talt sammen.

Cambodia har svaret igen i en genopblusset konflikt med Thailand, der udspiller sig i flere provinser, der ligger ved grænsen mellem de to lande.

Det siger Hun Sen, som er Cambodjas tidligere premierminister, tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Efter at have været tålmodige i mere end 24 timer for at respektere våbenhvilen og for at give tid til at evakuere folk i sikkerhed, gengældte vi i går aftes, i nat og her til morgen, lyder det på Facebook fra Hun Sen.

Ekspremierministeren har stadig stor indflydelse i Cambodja og er leder af landets senat.

– Nu kæmper vi for at forsvare os selv, lyder det videre.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcist hvad gengældelsen består i.

Meldingen kommer, efter at Cambodia natten til tirsdag har anklaget thailandske soldater for at have skudt mod grænseprovinsen Banteay Meanchey.

Det har ifølge Cambodjas forsvarsministerium kostet yderligere to civile personer livet.

Fra Maly Socheata, som er talsperson for ministeriet, lød det efterfølgende til journalister, at i alt syv civile er blevet dræbt i Cambodja i de seneste angreb.

Dertil skal tyve være blevet såret.

I en anden udtalelse fra landets forsvarsministeriet lyder det, at Thailands hær tirsdag morgen genoptog angreb i flere grænseområder – blandt andet nær templet Preah Vihear, som er på Unesco’s verdensarvsliste.

Titusindvis af indbyggere er blevet evakueret fra grænseområderne, efter at kampene brød ud søndag.

Også Thailands hær har tirsdag opjusteret antallet af dræbte. Herfra lyder det i en udtalelse, at yderligere to thailandske soldater har mistet livet.

Det samlede antal i Thailand er dermed tre.

– Det samlede antal dræbte soldater er tre, en blev dræbt 8. december og to blev dræbt den 9. december.

Både Thailand og Cambodja har beskyldt hinanden for at være ansvarlige for brud på den aftale om våbenhvile, der i oktober blev underskrevet af Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

Begge parter har således beskyldt hinanden for at have genoptaget konflikten, hvor Thailand mandag gennemførte luftangreb og indsatte kampvogne mod nabolandet.

I juli blev omkring 300.000 personer på begge sider af landenes grænse fordrevet fra deres hjem, skriver AFP. Det skete under fem dages dødelige kampe, som stod på, indtil våbenhvilen trådte i kraft.

Størstedelen af virksomhederne i Europa kan se frem til at slippe for en række regler omkring rapportering af bæredygtighed.

Det fremgår på EU-Parlamentets hjemmeside, efter der natten til tirsdag er indgået en aftale mellem EU-Parlamentet og EU-landene omkring det såkaldte Omnibus 1-forslag.

EU-Parlamentets retsudvalg skal som det næste sige god for aftalen på et møde den 11. december, inden aftalen efterfølgende skal til en sidste afstemning i EU-Parlamentet.

Aftalen betyder, at kun virksomheder med flere end 1000 ansatte og en årlig omsætning på over 450 millioner euro – svarende til 3,36 milliarder kroner – skal rapportere om bæredygtighed.

Samtidig fremgår det af aftalen, at kun virksomheder med flere end 5000 ansatte og en årlig omsætning på 1,5 milliarder euro – svarende til 11,2 milliarder kroner – skal udføre Due Diligence.

Due Diligence er en proces, hvor virksomheder undersøger konsekvenserne af dens aktiviteter i forhold til bæredygtighed.

Aftalen mellem EU-Parlamentet og EU-landene har til hensigt at styrke konkurrenceevnen for europæiske virksomheder på internationale handelsmarkeder.

En styrkelse af konkurrenceevnen har været en vigtig dagsorden for det nuværende danske EU-formandskab. Danmark har snart haft formandskabet i et halvt år. Det udløber ved årsskiftet.

Den såkaldte Draghi-rapport pegede sidste år på, at stadig flere regler fra Bruxelles er ved at kvæle europæiske virksomheder.

De danske erhvervsorganisationer Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv og SMVdanmark har flere gange efterlyst mindre EU-bureaukrati for at sikre fremtidens velstand.

Omnibus 1-forslaget har undervejs i lovgivningsprocessen mødt modstand i EU-Parlamentet, hvor De Grønne og Venstrefløjen har udtrykt bekymring for, at regelforenklingerne vil gå ud over den grønne dagsorden.

Honduras’ rigsanklager Johel Antonio Zelaya har anmodet om, at en international arrestordre på landets tidligere præsident Juan Orlando Hernandez fuldbyrdes.

Det skriver rigsanklageren mandag i et opslag på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Juan Orlando Hernandez var præsident i Honduras fra 2014 til 2022.

Han blev i 2022 udleveret fra Honduras til USA, hvor han sidste år blev idømt 45 års fængsel i USA for at have medvirket til at smugle cirka 400 ton kokain ind i USA.

I slutningen af november blev han benådet af USA’s præsident, Donald Trump.

– Jeg har instrueret ATIC og opfordrer også statens sikkerhedsorganer og vores internationale samarbejdspartnere, såsom Interpol, til at fuldbyrde den internationale arrestordre mod den tidligere præsident Juan Orlando Hernandez, der er anklaget for hvidvask og bedrageri, skriver Zelaya.

ATIC er en efterforskningsenhed i Honduras, som blandt andet efterforsker korruption og organiseret kriminalitet.

Den honduranske ekspræsidents hustru sagde sidste uge ifølge Reuters, at Hernandez opholder sig i USA, og at han ikke umiddelbart har planer om at vende tilbage til sit hjemland.

Hvorfor Trump for godt en uge siden valgte at benåde Hernandez, kom den amerikanske præsident ikke med nogen forklaring på.

Hernandez blev i marts sidste år kendt skyldig i at have taget imod millioner af dollar i bestikkelse for at beskytte kokainforsendelser med kurs mod USA.

Det skal have fundet sted siden 2004 – altså længe før han blev præsident.

I løbet af retssagen beskyldte anklagerne desuden Hernandez for at bruge narkopenge til at bestikke embedsmænd og manipulere valgresultatet ved Honduras’ præsidentvalg i 2013 og 2017.

Hernandez nægtede sig skyldig under hele retssagen.

USA’s præsident, Donald Trump, beskylder Mexico for at misligholde en traktat om fordeling af vand mellem de to lande.

Hvis ikke Mexico frigiver en stor mængde vand til landmænd i den amerikanske delstat Texas, vil Trump øge den amerikanske importtold på mexicanske varer med fem procent.

Det skriver præsidenten mandag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Jo længere Mexico venter med at frigive vandet, jo mere lider landmændene.

– Mexico har et ansvar for at få det løst nu, skriver Trump.

I henhold til en traktat fra 1944 skal Mexico levere vand gennem Rio Grande-floden til USA gennem et netværk af dæmninger og reservoirer.

Det er aftalt, at Mexico hver femte år skal sende 2,16 milliarder kubikmeter vand til USA.

Det svarer til lidt mere end ni gange den vandmængde, der er i Esrum Sø. Den nordsjællandske sø er ifølge Naturstyrelsen Danmarks største sø målt på vandvolumen.

I opslaget hævder Donald Trump, at Mexico skylder USA lige knap en milliard kubikmeter vand på grund af overtrædelser af traktaten.

Præsidenten kræver, at en fjerdedel af vandet frigives til USA inden den 31. december. Resten skal komme kort derefter, lyder det.

– Som det ser ud nu, reagerer Mexico ikke, og det er meget uretfærdigt over for vores amerikanske landmænd, som har brug for dette livsvigtige vand, skriver Trump.

– Derfor har jeg godkendt, at der indføres fem procent told på Mexico, hvis dette vand ikke straks frigives.

Mexicos regering har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra USA’s præsident.

I april sagde USA’s landbrugsminister, Brooke Rollins, at Mexico havde accepteret at øge landets vandleverancer til Texas for at afhjælpe vandmangel i den amerikanske delstat.

Mexico har tidligere oplyst, at tørkeforhold har presset landets egne vandressourcer.

Reuters

Israels militær har sent mandag udført angreb mod den militante bevægelse Hizbollah i Libanon.

Det oplyser militæret, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En bølge af angreb har været målrettet et træningsanlæg tilhørende Hizbollahs elitestyrke Radwan, oplyser IDF ifølge det israelske medie The Times of Israel.

Træningsanlægget blev benyttet til at planlægge angreb mod Israel, melder IDF.

Militæret har også udført angreb mod et opsendelsessted for raketter i det sydlige Libanon og andre Hizbollah-bygninger.

Hizbollah har umiddelbart ikke kommenteret angrebene.

Israel har udført flere angreb på Hizbollah, siden Libanons regering i begyndelsen af august godkendte et amerikansk-støttet forslag om at afvæbne den militante gruppe.

Dengang lød det fra Hizbollahs leder, Naim Qassem, at gruppen ville kæmpe for at bevare sine våben.

IDF hævder, at mandagens angreb er udført i overensstemmelse med israelske aftaler med Libanon.

– De mål, der blev ramt, og den militærtræning, der blev gennemført som forberedelse til aktiviteter mod staten Israel, udgør en overtrædelse af aftalerne mellem Israel og Libanon samt en trussel mod staten Israel, skriver IDF.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden.

Israel bombede i 2023 og 2024 store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

USA’s præsident, Donald Trump, ser kritisk på en EU-bøde på 120 millioner euro til den sociale medieplatform X.

Trump har svært ved at se, hvordan EU-Kommissionen kan retfærdiggøre bøden til det amerikanske techfirma. Den blev givet for brud på EU’s regler om gennemsigtighed.

– Europa er på vej i nogle dårlige retninger, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Jeg kan ikke forstå, hvordan de kan gøre det.

Præsidenten oplyser, at han forventer at blive orienteret nærmere om bøden senere mandag. Samtidig kommer han med en advarsel til EU.

– Europa skal passe meget på, siger Trump.

USA’s præsident uddyber ikke sin trussel, så det er uklart, hvad EU skal passe på.

Trump fortæller videre, at han ikke har vendt sagen med ejeren af X, techmilliardæren Elon Musk, der har betegnet bøden som “bullshit”.

EU offentliggjorde bøden på 120 millioner euro, svarende til 900 millioner kroner, fredag.

Fra amerikansk side blev EU straks beskyldt for at udøve censur.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde, at bøden ikke blot var “et angreb på X, men et angreb på alle amerikanske teknologiplatforme og det amerikanske folk”, som udenlandske regeringer står bag.

Henna Virkkunen, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, afviste fredag, at der er tale om europæisk censur.

– Denne beslutning handler om X’ gennemsigtighed og har intet at gøre med censur, sagde hun.

EU er utilfreds med det “vildledende design”, som ifølge EU kendetegner en særlig mærkning i form af et blåt flueben på X.

Det blå flueben indikerer, at en X-bruger er “verificeret”.

Tidligere var det forbeholdt offentlige personer og virksomheder, men i dag kan alle brugere få det blå flueben mod betaling.

Verificeringssystemet blev ændret, efter at Elon Musk købte X – som dengang hed Twitter – i 2022.

Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Thomas Bustrup er blevet fyret, efter at han tidligere mandag fik en betinget fængselsdom på 20 dage for spirituskørsel.

Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Ifølge Dansk Industri skyldes afskedigelsen “sagens samlede omfang”.

– Hans handlinger er ikke forenelige med DI’s værdier, og vi har ikke længere den nødvendige tillid, siger Dansk Industris topchef, Lars Sandahl Sørensen, i pressemeddelelsen.

Retten på Bornholm kendte mandag Bustrup skyldig for at have kørt spirituskørsel to gange på samme dag i juni.

Først blev han stoppet af politiet i Rønne, hvorefter en blodprøve klokken 16.41 viste, at han havde en alkoholpromille på 1,87.

Senere samme dag blev han stoppet på Øresundsmotorvejen i Kastrup. Her viste en blodprøve, at han havde en promille på 1,95.

Foruden den betingede fængselsdom blev han frakendt retten til at køre bil i otte år. Han skal desuden betale en tillægsbøde på 117.000 kroner.

Bøden er udmålt på baggrund af hans månedsløn.

Det er desuden kommet frem, at Thomas Bustrup også blev taget i spirituskørsel i 2023. Dengang blev hans promille målt lige over 0,5.

Dansk Industri understreger, at organisationen indtil for lidt over en uge siden ikke var bekendt med sagen fra hverken 2023 eller i år.

Det er en uge siden, at Dansk Industri offentligt meddelte, at Bustrup var blevet tiltalt for spirituskørsel. Her lød det, at han havde fået en tjenstlig advarsel.

Siden er der kommet oplysninger frem, som Dansk Industri finder skærpende, lyder det.

– Det er en dybt alvorlig og trist sag, som vi på alle måder tager afstand fra. Samtidig er jeg glad for, at Thomas får den nødvendige hjælp og nu kommer i behandling for sit alkoholmisbrug, siger Lars Sandahl Sørensen i meddelelsen.

Bustrup fortalte i retten mandag eftermiddag, at han er påbegyndt misbrugsbehandling, og at han fra tirsdag starter i døgnbehandling for alkoholmisbrug.

– Jeg er forfærdelig ked af mine handlinger, som der ikke findes undskyldninger for. Det har selvfølgelig fået konsekvenser i form af dagens dom, og at jeg må forlade DI efter 29 år, siger Thomas Bustrup i pressemeddelelsen.

Han har dog forståelse for både domme og Dansk Industris reaktion, lyder det videre.

Thomas Bustrup har været ansat i Dansk Industri siden 1996. Senest har han haft ansvaret for organisationens internationale aktiviteter.

Flere og flere vil gerne bo i København, og det giver behov for flere boliger.

Frem mod 2060 ventes Københavns befolkning at stige med omkring 113.000 personer, hvilket vil give behov for cirka 77.000 nye boliger.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse på baggrund af Boligredegørelsen fra 2025.

Det ventes især, at der kommer flere enlige og par uden børn i København, herunder flere borgere over 65 år.

Væksten blandt børnefamilier ventes at være på omkring 9000, lyder det.

Ifølge redegørelsen er der i dag cirka 346.500 boliger i København.

Af dem er 30,3 procent private udlejningsboliger. Andelsboliger udgør 28,2 procent, mens der er 22,2 procent ejerboliger.

Resten – 19,3 procent – består af almene boliger.

Prisen på en ejerlejlighed i København er næsten blevet tredoblet siden 2010, lyder det.

Det betyder samtidig, at kravet til, hvor meget man skal tjene om året for at få lov at låne til en bolig, er steget.

I 2024 skulle man ifølge Københavns Kommune tjene 740.000 kroner om året for at låne penge til en gennemsnitlig lejlighed på 60 kvadratmeter.

I år er kravet ifølge redegørelsen steget 22 procent til 900.000 kroner.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) glæder sig over, at der er bred opbakning i Københavns Borgerrepræsentation til at bygge flere almene boliger, andelsboliger og private ejerboliger, men ikke private udlejningsboliger.

– Det vil på længere sigt gøre det muligt for flere københavnere med almindelige indkomster at bo i byen, men det kommer desværre til at tage et stykke tid, fordi udviklingen er gået i den forkerte retning i så lang tid, siger hun i pressemeddelelsen.

På tværs af de forskellige boligtyper er ejerboliger typisk de største med et gennemsnit på 102 kvadratmeter. Almene boliger er med et gennemsnit på 71 kvadratmeter de mindste.

Københavns Kommune fremhæver desuden i pressemeddelelsen, at der i hver femte bolig på over 100 kvadratmeter bor en person over 60 år.

Ældre flytter sjældent, da de typisk har en stærk tilknytning til deres bolig og lokalområde, ligesom det er svært at finde en anden økonomisk attraktiv bolig, lyder det.

USA håber at nå frem til et kompromis i spørgsmålet om territorie under forhandlingerne om en fredsaftale for Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver Reuters.

– Hos amerikanerne er stemningen i princippet for at finde et kompromis.

– Selvfølgelig er spørgsmålet om territorie forbundet med komplekse udfordringer, og der er endnu ikke fundet et kompromis, siger Zelenskyj.

Meldingen kommer, efter at han mandag aften har holdt møde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

– Vi står sammen med Ukraine, og hvis der skal være en våbenhvile, skal det være en retfærdig og varig våbenhvile, siger Keir Starmer efter mødet.

Mødet fandt sted i Starmers embedsbolig i Downing Street 10 i London.

Zelenskyj fortæller, at et revideret udkast til en fredsplan vil blive præsenteret for USA’s administration tirsdag. Planen består af 20 punkter.

Planen indeholder dog ingen afklaring på spørgsmålet om territorie.

Rusland har krævet hele den ukrainske Donbas-region til gengæld for en afslutning på krigen. Det er et krav, som Ukraine og landets europæiske allierede hidtil ikke har kunnet acceptere.

Et udkast til en fredsplan, som USA præsenterede i november, indeholdt netop et løfte om, at Rusland skulle have Donbas.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, gentog for nyligt, at han vil have Donbas indlemmet i Rusland, men sagde også, at han vil have Novorossija.

Novorossija er et område nord for Sortehavet, som strakte sig på tværs af det sydlige og østlige Ukraine og et stykke ind i det nuværende Rusland i det tidligere zarrige – før dannelsen af Sovjetunionen.

– Det hele kan koges ned til dette: Enten befrier vi disse territorier med magt, eller så vil de ukrainske styrker forlade territorierne og stoppe med at kæmpe der, advarede Putin i sidste uge.

Udmeldingen fra den russiske præsident kom, efter at han havde mødtes med de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i Moskva for at diskutere en eventuel fredsaftale med Ukraine.

Arkæologer har fundet vraget af et cirka 2000 år gammelt skib i Middelhavet ud for Alexandria i Egypten.

Skibet blev efter alt at dømme brugt til fornøjelser og fritidssejlads i første halvdel af det første århundrede.

Det oplyser Det Europæiske Institut for Undervandsarkæologi (IEASM) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skibet sank ud for øen Antirhodos, som formodes at være forsvundet under havets overflade i det fjerde århundrede efter en række jordskælv.

Antirhodos lå ud for Alexandria.

På skibet har arkæologerne fundet en form for graffiti med græske bogstaver, som “kan dateres til den første halvdel af det første århundrede”.

Det havde en “luksuriøst dekoreret kahyt og ser ud til udelukkende at have været fremdrevet ved hjælp af årer”, skriver IEASM.

Skibet var mere end 35 meter langt og syv meter bredt.

Antirhodos, som det sank ud for, blev opdaget i 1996.

Over årene har dykkere fundet flere antikke statuer, mønter og andre værdigenstande i havet ved den forsvundne ø.

Nogle af fundene er udstillet på Det Græsk-Romerske Museum i Alexandria.

IEASM forventer, at de forestående undersøgelser af det nyfundne skibsvrag bliver “en fascinerende rejse ind i det antikke romerske Egypten” og datidens “liv, religion, velstand og fornøjelser på vandvejene”.

Egypten var en del af Romerriget fra år 30 før Kristus til år 642 efter Kristus.

Havnebyen Alexandria, som i dag er Egyptens næststørste by, blev grundlagt af Alexander den Store i år 331 før Kristus.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse vil ikke tillade, at folketingsmedlemmerne Mette Reissmann og Yildiz Akdogan kommer til at sidde på et dobbeltmandat som medlem af både Folketinget og Borgerrepræsentationen i København.

Det har partiets hovedbestyrelse besluttet mandag ved et møde på Christiansborg.

– Vores hovedbestyrelse har i dag behandlet to ansøgninger om dispensation fra Socialdemokratiets gældende regler om forbud mod besiddelse af dobbeltmandater. På mødet i dag har hovedbestyrelsen konstateret, at der ikke er mulighed for at give Mette Reissmann og Yildiz Akdogan dispensation.

– Dermed skal begge tage stilling til, hvilket hverv – enten Københavns Borgerrepræsentation eller Folketinget – de vil tage orlov fra eller helt nedlægge, siger Socialdemokratiets partisekretær, Lasse Ryberg, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse kan ifølge partiets vedtægter give dispensation til et dobbeltmandat “i helt særlige situationer”.

Mette Reissmann sagde før kommunalvalget 18. november, at hun ville prioritere Folketinget, hvis hun skulle vælge.

– Hvis jeg ikke får den dispensation, som hovedbestyrelsen i København bakker op om, så må jeg jo søge orlov til borgerrepræsentationen igen. Jeg forlader ikke Folketinget før tid, sagde hun.

Socialdemokratiet oplyser til Ritzau, at Mette Reissmann har gjort alvor af den besked.

Hun har således søgt orlov fra Københavns Borgerrepræsentation, oplyser partiet.

Yildiz Akdogan er blevet spurgt om det samme adskillige gange, men hun har undladt at forholde sig til spørgsmålet.

Mandag aften skriver hun på Facebook, at hun ærgrer sig over, at hun ikke fik dispensation til at have et dobbeltmandat.

– Men nu vil jeg fokusere på mit arbejde i Folketinget og lige puste ud oven på et af de mest udfordrende valg, jeg har oplevet. Der er stadig masser af vigtigt arbejde foran os, skriver hun.

Samtidig understreger hun, at hun ikke “holder op med at kæmpe” for København.

Begge blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget i både 2021 og i november i år. Mette Reissmann tog imidlertid orlov fra Borgerrepræsentationen, da hun i 2022 blev valgt ind i Folketinget.

Yildiz Akdogan tog orlov fra Borgerrepræsentationen i maj i år, da hun blev hevet ind i Folketinget efter Pernille Rosenkrantz-Theils farvel.

Tre andre socialdemokrater, som blev valgt ved kommunalvalget, har allerede fået dispensation til at sidde på et dobbeltmandat.

Det drejer sig om veteranen Bjarne Laustsen, som blev valgt ind i Rebild Kommune, og som stopper i Folketinget efter næste valg. Det skal finde sted inden udgangen af oktober næste år.

Også Morten Klessen, der kom i Folketinget tidligere i år efter Rasmus Prehns farvel, har fået dispensation til at sidde på et dobbeltmandat.

Morten Klessen blev valgt ind i Jammerbugt Kommune og har allerede meddelt, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg.

Endelig har Louise Mehnke, der blev genvalgt i Fredensborg Kommune, fået tilladelse til at sidde på to mandater i en periode. Hun er stedfortræder i Folketinget for Fie Hækkerup, der er på barsel.

Johan Holten bliver ny direktør for kunstmuseet Arken.

Det skriver museet i en pressemeddelelse.

Johan Holten skal overtage direktørposten fra Marie Nipper, som meddelte sin afgang i oktober.

Det er tidligere blevet meddelt, at Marie Nipper ville fortsætte som direktør indtil årsskiftet.

Johan Holten er født og opvokset i København, men har brugt det meste af sin karriere i Tyskland.

Siden 2019 har han været direktør for Kunsthalle Mannheim i det sydvestlige Tyskland.

Her har han kurateret forskellige udstillinger med teaterkollektivet Rimini Protokoll. Han har desuden stået for museets grønne omstilling og haft fokus på digital formidling, skriver Arken.

Før han kom til Kunsthalle Mannheim, var Johan Holten direktør på først Heidelberger Kunstverein og siden Kunsthalle Baden-Baden.

Johan Holten mener selv, at Arkens fokus på at blive mere relevant, sjovt, inspirerende og udfordrende passer godt til hans erfaring fra de tyske kunstmuseer.

– Dér har jeg lært, at kunst først bliver rigtigt vedkommende, når man ser den som en del af en samlet oplevelse, siger han i pressemeddelelsen.

– Derfor kommer kulturen omkring kunsten sandsynligvis til at spille en endnu større rolle på Arken i de kommende år, end den allerede gør i dag, lyder det videre.

Johan Holten er uddannet i kunsthistorie og kulturvidenskab ved Humboldt-Universität zu Berlin. Før det var han balletdanser ved Hamburg Balletten.

Johan Holten er desuden bror til Kasper Holten, som er teaterchef på Det Kongelige Teater.

Marie Nipper kom til Arken i 2022. Fremover skal hun være medejer og administrerende direktør i Creator Projects, som arbejder med strategi- og udviklingsarbejde inden for kunst og kultur.

Arken er et kunstmuseum, som ligger i Ishøj vest for København. Museet blev indviet i 1996.

Et kraftigt jordskælv ud for Japans kyst fik mandag landets meteorologiske agentur til at advare om risiko for flere meter høje bølger.

Varslet fra Japans Meteorologiske Agentur kom mandag eftermiddag dansk tid.

Nogle timer senere er varslet blevet ophævet. Der er nu tale om en vejledning fra agenturet i stedet for en advarsel.

Jordskælvet skete klokken 23.15 lokal tid – 15.15 dansk tid – og havde en estimeret styrke på 7,6.

Det fik det meteorologiske agentur til at udsende en advarsel om, at op til tre meter høje tsunamibølger kunne ramme kysterne i den nordøstlige del af landet.

Varslet gjaldt for distrikterne Hokkaido, Aomori og Iwate.

Hokkaido er Japans næststørste ø og udgør den nordligste del af landet. De to andre regioner ligger på den nordlige del af Honshu, Japans største ø.

Beboere i områderne blev bedt om at tage væk.

Mindre end en time efter skælvet begyndte de første bølger at komme.

Før midnat lokal tid blev der observeret 40 centimeter høje bølger ved havnebyen Urakawa på Hokkaido.

Andre steder var bølgerne op til en halv meter høje.

Siden er der målt tsunamibølger på til 70 centimeter, har det meteorologiske agentur oplyst.

Nedgraderingen fra en advarsel til en vejledning betyder, at agenturet venter mindre bølger end først antaget.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Mindst hvert femte minut er der rystelser.

Samtidig finder omkring 20 procent af verdens jordskælv med styrker på mindst 6,0 sted i den asiatiske østat.

Japan bruger selv en skala fra ét til syv til at måle jordskælv. På den skala er skælvet blevet målt til at være i den øvre ende af seks.

Et jordskælv med den styrke kan få inventar og vinduer i huse til at gå i stykker, og det kan være umuligt at bevæge sig på andre måder end at kravle.

Tv-stationen NHK har ifølge nyhedsbureauet AFP talt med en ansat på et hotel i byen Hachinohe i distriktet Aomori, som fortæller, at der er nogle tilskadekomne. Det står ikke klart, hvor alvorligt de er kommet til skade.

Videoer fra stedet viser knust glas på gaderne.

Den japanske premierminister, Sanae Takaichi, siger desuden, at der er meldinger om syv tilskadekomne. Hun uddyber ikke oplysningen nærmere.

Flere elselskaber har oplyst, at der ikke er sket forstyrrelser i elproduktionen på atomkraftværkerne i de berørte områder.

Der er dog flere tusinde japanere, der står uden strøm efter jordskælvet, har elselskabet Tohoku sagt.

Reuters

En 21-årig mand frifindes for uberettiget at have skaffet sig adgang til sin gymnasielærers login til det studieadministrative system Lectio, så han kunne nedskrive sit eget og andre elevers fravær.

Sådan lyder dommen i Retten på Frederiksberg mandag.

Manden var tiltalt for i tre tilfælde i foråret 2023 at have udnyttet sin lærers login.

I hvert enkelt tilfælde havde han ifølge tiltalen nedskrevet sit eget fravær og syv andre elevers fravær.

Det var ikke de samme syv elever, der fik ændret deres fravær i alle tre tilfælde.

Dommeren vurderede, at det tilvejebragte bevisgrundlag ikke beviste, at det var den 21-årige mand, der havde gjort det.

I februar 2023, hvor den dengang 18-årige gik i 3. g, havde han modtaget et brev fra skolens ledelse om, at han skulle til eksamen i fuldt pensum, hvis hans fravær var for højt, og han ikke afleverede sine opgaver.

Manden forklarede i retten mandag, at han strammede op efter at have modtaget brevet fra gymnasiet.

Han mener ikke, at han havde et motiv til at skulle have ændret sit fravær, fordi han allerede havde fået lagt sin eksamensplan.

Den unge mands forsvarer, Erbil Kaya, lagde også vægt på, at de andre gymnasieelever, der havde fået nedskrevet fraværet via lærerens profil, lige så godt kunne have gjort det.

Han fremhævede, at flere af dem havde høje fraværsprocenter, og påpegede, at skolen kun havde sendt politiet dokumenter, der viste login-data fra Lectio for en afgrænset periode.

Dataene viste blandt andet, at der var blevet logget ud fra den frifundnes profil på Lectio klokken 20.27 den 29. april 2023.

Minuttet senere blev der på samme IP-adresse logget ind fra lærerens profil, og den 21-åriges og syv andre elevers fravær blev nedskrevet fra lærerens profil.

Anklagemyndigheden lagde vægt på, at politiet havde sporet IP-adressen til at tilhøre en adresse, hvor et af den unge mands familiemedlemmer bor, og hvor manden selv havde tilkendegivet at have befundet sig 29. april 2023.

Der blev krævet en betinget fængselsstraf på 7 til 14 dage af anklagemyndigheden.

Det var skolens ledelse, der var blevet gjort opmærksom på, at der foregik nogle uregelmæssigheder på Lectio.

Flere elever på gymnasiet havde gjort ledelsen opmærksom på, at nogle af skolens elever havde ændret fravær via læreres brugere i Lectio.

Flere lærere havde oplevet, at elever, som lærerne ellers mente at have givet fravær i et givent modul, ikke længere stod til at have været fraværende til modulerne i Lectio.

Efter en samtale med skolen blev manden bortvist 9. maj 2023. Han færdiggjorde sin stx-uddannelse på et andet gymnasium.

For tiende gang siden september er den smitsomme fugleinfluenza blevet påvist i en besætning med fjerkræ.

Der er tale om en besætning nord for Hobro med 14.000 høns, som skal aflives tirsdag.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

For at undgå yderligere spredning er det vigtigt, at der handles hurtigt, når der bliver påvist fugleinfluenza.

Det siger dyrlæge Mette Kirkeskov Sie, der er enhedschef i styrelsen, i pressemeddelelsen.

– Endnu et udbrud understreger, at risikoen er høj, og at alle derfor fortsat skal være meget opmærksomme på at beskytte deres dyr mod smitte og tage fat i deres dyrlæge, hvis der opstår symptomer på fugleinfluenza, lyder det fra hende.

Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Thomas Bustrup har givet afkald på sin kongelige orden efter sag om spirituskørsel.

Det oplyser kongehusets kommunikationsafdeling mandag.

– Dansk Industris viceadministrerende direktør har allerede selv i sidste uge indleveret sin orden, lyder det.

Adspurgt hvorvidt kongehuset ville have frataget Bustrup ordenen, lyder det fra kongehuset, at med “afsæt i tidligere praksis var det formentlig endt med samme resultat”.

Tilbageleveringen af ordenen er sket i kølvandet på Bustrups sag om spirituskørsel, hvor han mandag eftermiddag blev idømt 20 dages betinget fængsel for at have kørt spritkørsel to gange på samme dag i juni i år.

Det afgjorde en dommer ved Retten på Bornholm ved et retsmøde, hvor DI-direktøren erkendte de to forhold, han var tiltalt for.

Dannebrogordenen tildeles ifølge kongehusets hjemmeside for en længerevarende indsats for Danmark og danske interesser.

Bustrup, der har været i Dansk Industri siden 1996, har i flere år rejst med kongehuset på officielle besøg rundt i verden, hvor han som viceadministrerende direktør har repræsenteret dansk erhvervsliv.

Kongehuset har præcedens for at fratage kongelige titler, når modtagere er i konflikt med loven.

Det gjorde sig blandt andet gældende, da erhvervsmanden Christian Kjær i 2019 blev strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige lidt hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

For halvanden uge siden gav også godsejer Hans Henrik Algreen-Ussing afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skete, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.