Seneste nyheder

Den Nationale Whistleblowerordning modtog 282 indberetninger sidste år.

Det er dobbelt så mange som året forinden.

Det oplyser Datatilsynet, som huser whistleblowerordningen, i en pressemeddelelse.

– Det tager vi som udtryk for, at der nu er et bredere kendskab til whistleblowerordningen, og at der er den tillid til ordningen, som der skal være, siger kontorchef Morten Gjermundbo i pressemeddelelsen.

Mange af indberetningerne i 2025 omhandlede – ligesom i 2023 og 2024 – arbejdsmiljø, databeskyttelse, skatteforhold og andre økonomiske forhold på arbejdspladserne, som både er offentlige myndigheder og private virksomheder.

Den Nationale Whistleblowerordning håndterer indberetninger om lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som eksempelvis en ansat i en virksomhed har fået kendskab til gennem sit arbejde.

Det kan også være en tidligere arbejdsplads eller en arbejdsplads, som man har haft arbejdsrelaterede aktiviteter i.

Når en indberetning opfylder en række formelle krav, foretager en enhed i Den Nationale Whistleblowerordning en undersøgelse på baggrund af oplysningerne i indberetningen.

Hvis en indberetning indeholder oplysninger om overtrædelser af visse EU-regler eller oplysninger om alvorlige lovovertrædelser, kan Den Nationale Whistleblowerordning give indberetningen videre til den relevante myndighed.

Det kan være eksempelvis Arbejdstilsynet, skattemyndighederne eller politiet.

Den Nationale Whistleblowerordning kan ikke selv udtale kritik eller på andre måder sanktionere den myndighed eller virksomhed, der er blevet indberettet.

Det blev et skidt folketingsvalg for Venstre, faktisk det dårligste i partiets historie. Det får konsekvenser for flere af partiets mangeårige medlemmer.

Onsdag står det klart, at Venstre-gruppeformand Hans Andersen heller ikke får fornyet sit adgangskort til Folketinget efter valget, hvor Venstre fik 10,1 procent af stemmerne.

I Nordsjællands Storkreds har Hans Andersen fået 2664 personlige stemmer, og eftersom Sophie Løhde (V) får 6784 stemmer, sætter hun sig på partiets enlige mandat i storkredsen.

Allerede tirsdag aften stod det klart, at Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, ikke ville få genvalg, fordi Venstre ikke fik et eneste mandat i Københavns Storkreds, hvor han stillede op.

51-årige Hans Andersen blev helt tilbage i 2001 valgt ind i Folketinget for Venstre, hvor han i første omgang sad, indtil han røg ud ved valget i 2007.

I 2011 blev han imidlertid genvalgt og har siddet i Folketinget lige siden.

Han er undervejs steget stille og roligt i graderne, og han blev blandt andet finansordfører.

I september sidste år blev Hans Andersen så valgt til Venstres gruppeformand, da Lars Christian Lilleholt trak sig fra posten for at fokusere på sit kandidatur til kommunalvalget i Odense Kommune.

Også Henrik Møller (S) og Helene Frydensholt (AL) ryger ud af Folketinget i Nordsjællands Storkreds.

Topscorer i Nordsjælland Storkreds blev SF’s tilbagevendte Jacob Mark, der tidligere i valgperioden forlod Folketinget for siden at annoncere, at han ville prøve at blive valgt igen.

Jacob Mark får ved årets valg 12.139 personlige stemmer i Nordsjælland Storkreds, markant færre end de 31.235 stemmer han fik ved valget i 2022. Dengang stillede han dog op i den større Sjællands Storkreds.

Mette Abildgaard fra De Konservative får næstflest personlige stemmer i Nordsjælland med 10.807 stemmer, mens De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, får 9328 stemmer på tredjepladsen.

Fire mænd er af en tysk domstol blevet idømt fængselsstraffe for at være medlem af Hamas i en sag, der omhandler anskaffelse af våben til den militante gruppe.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa onsdag.

Mændene er blevet dømt til mellem fire et halvt og seks års fængsel.

Ifølge domstolen i Tysklands hovedstad, Berlin, var mændene ansvarlige for Hamas-våbenlagre i flere europæiske byer, herunder Polen, Bulgarien og Danmark, skriver dpa.

Under retssagen mod mændene kom det frem, at den militante palæstinensiske bevægelse Hamas ifølge de tyske anklagere blandt andet i Danmark havde haft et våbenskjulested, som blev tømt i 2019.

Pressekontoret for forbundsanklageren i Tyskland bekræftede efterfølgende over for TV 2 Fyn, at Hamas havde haft et underjordisk våbenlager nær østfynske Nyborg.

De dømte mænd i alderen 36 til 58 år fungerer ifølge domstolen som “udenlandske agenter”, og våbenlagrene skulle potentielt bruges til angreb på israelske og jødiske faciliteter i Europa, lyder det.

Ifølge anklageskriftet var mulige mål blandt andet den israelske ambassade i Berlin, Ramstein-luftbasen, som bliver drevet af det amerikanske militær, og området omkring den nedlagte Tempelhof-lufthavn, skriver dpa.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er mændene henholdsvis en egyptisk, en hollandsk og to libanesiske statsborgere.

Mændene blev ifølge AFP anholdt allerede få uger efter, krigen mellem Israel og Hamas startede i 2023.

Ifølge anklagemyndigheden rejste den ene libanesiske mand i 2019 til Bulgarien for at nedgrave en kasse med våben. Derudover indførte han ligeledes et våben til Tyskland fra et våbenlager i Danmark samme år.

I 2025 søgte 669.400 personer asyl i EU.

Det oplyser EU’s statistikagentur Eurostat, der har nu opgjort det samlede tal for sidste år.

Det svarer til et fald på 27 procent i forhold til 2024, hvor 912.400 personer søgte asyl i Europa.

Ifølge Eurostat var det især personer fra Venezuela, Afghanistan og Syrien, der søgte asyl i EU-landene sidste år.

– I 2025 indgav venezuelanere 89.500 asylansøgninger, hvilket gjorde Venezuela til det største oprindelsesland for asylansøgere i EU med 13 procent af alle ansøgninger.

– Afghanistan fulgte efter med 63.800 ansøgninger, hvilket svarer til 10 procent. Syrien kom ind på tredjepladsen med 40.000 ansøgninger, hvilket svarer til seks procent, hedder det i opgørelsen.

Dermed er omskiftningerne i verdens konflikter tilsyneladende slået igennem i asyltallet.

I perioden fra 2013 til 2014 kom de fleste asylsøgere fra Syrien. Men antallet er dalet efter Assad-styrets fald.

Omvendt er Venezuela kommet i fokus, efter at USA’s militær i begyndelsen af året tog Venezuelas daværende præsident Nicolas Maduro til fange.

Ser man på, hvor asylansøgerne søger hen i EU, så viser opgørelsen fra Eurostat, at hele 83 procent af det samlede antal asylansøgninger blev indgivet i blot fem af de 27 EU-lande.

Spanien modtog ifølge Eurostat det største antal førstegangsasylansøgere i 2025, nemlig 141.000. Det svarer til 21 procent af det samlede antal i EU.

Spanien er blandt de EU-lande, der ligger ved EU’s ydre grænse til Middelhavet. Samtidig er Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, blandt de regeringschefer, der går op i mod den stigende modstand i andre EU-lande mod indvandring.

Efter Spanien kommer Italien og Frankrig, som også har grænse til Middelhavet, der er en af de vigtige ruter for personer, der søger mod EU.

Ifølge Eurostat søgte 126.600 personer asyl i Italien sidste år. Det svarer til 19 procent af alle asylansøgere i EU.

I Frankrig søgte 116.400 personer ifølge Eurostat asyl i 2025. Det svarer til 17 procent af det samlede antal asylansøgere i EU.

De sidste to af EU-landene med flest asylansøgere er Tyskland, som modtog 113.200 asylansøgninger sidste år, og Grækenland, der modtog 55.400 asylansøgere.

Danmark er blandt de EU-lande, der fører en stram asylpolitik, hvilket kan være en forklaring på, hvor Danmark er et af de EU-landene, som modtager relativt få ansøgninger.

I 2025 søgte 1.835 personer asyl i Danmark ifølge Eurostat.

Det er et fald på 15,8 procent i forhold til 2024, hvor 2.180 personer søgte asyl i Danmark.

Med 38.487 personlige stemmer har Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, fået flest personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.

Dermed slår han også De Konservatives formand, Mona Juul, og Venstre-formand Troels Lund Poulsen i den imødesete blå partilederkamp.

Mona Juul og Troels Lund Poulsen har fået henholdsvis 21.594 og 19.854 personlige stemmer og er dermed et godt stykke efter LA-formanden.

Troels Lund Poulsens personlige stemmetal er også lavere end sin næstformand, Stephanie Lose, der har fået 31.008 personlige stemmer.

Det er dog i Sydjyllands Storkreds, der traditionelt er en stærkere storkreds for Venstre.

Alex Vanopslagh har lige nøjagtig overgået sit resultat fra 2022, hvor han fik 38.284 personlige stemmer.

Efter folketingsvalget må Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti indstille sig på at rykke sin hverdag fra Bruxelles til København.

Det nuværende EU-parlamentsmedlem er således blevet valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Han er valgt i Nordjyllands Storkreds, hvor alle stemmer onsdag eftermiddag er blevet talt op.

Dermed må Vistisen forlade sin plads i EU-Parlamentet.

Halvanden måned inden valget fortalte han om baggrunden for, at han stillede op ved folketingsvalget.

– Jeg stiller op for at holde Mette Frederiksen ansvarlig for hendes svigt på udlændingeområdet og for den måde, hendes regering igen og igen overhører danskerne uden for de store byer, skrev Vistisen på Facebook.

I EU-Parlamentet erstattes han af sin suppleant, Dansk Folkepartis næstformand, Majbritt Birkholm, som hidtil har været regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og medlem af byrådet i Holstebro Kommune.

38-årige Anders Vistisen har været medlem af EU-Parlamentet fra 2014 til 2019 og igen fra 2022.

Siden 2004 har det ikke været tilladt for medlemmer af EU-Parlamentet at være medlem af et nationalt parlament.

Inden da var det almindeligt, at medlemmer af EU-Parlamentet i Bruxelles havde dobbeltmandater, hvor de også var repræsenteret i deres respektive nationale forsamlinger.

Medlemmer af EU-Parlamentet kan heller ikke indgå i en regering i deres hjemlande.

Årsagen til ændringen er, at arbejdet i EU-Parlamentet er for omfattende til, at det vurderes at være muligt at have en parallel politisk karriere et andet sted.

Dansk Folkeparti er med folketingsvalget gået markant frem. Partiet har fået 16 mandater i Folketinget. Det er 11 flere end efter valget i 2022.

Anders Vistisen stillede også op ved folketingsvalget i 2022. Her stillede han op i Østjylland som spidskandidat, men blev han slået af Nick Zimmermann og blev ikke valgt ind.

Venstre kan i Sydjyllands Storkreds notere sig en personlig succeshistorie efter partiets dårligste folketingsvalg nogensinde.

Partiets næstformand, Stephanie Lose, er blevet valgt ind i Folketinget for første gang, og det sker med 31.008 personlige stemmer.

Dermed får hun klart flest personlige stemmer af alle politikere i Sydjyllands Storkreds. Hun får næsten dobbelt så mange stemmer som Peter Kofod (DF) på andenpladsen. Han har fået 15.993 stemmer.

Stephanie Lose var ikke opstillet til Folketinget ved valget i 2022, hvor hun dengang var formand for Region Syddanmark.

Ved regionalvalget i 2021 fik hun 147.485 personlige stemmer i regionen.

Hun var også i en periode formand for Danske Regioner. Det skete endda, mens formændene for de fire øvrige regioner alle kom fra Socialdemokratiet.

Undervejs i den netop overståede valgperiode i Folketinget blev hun imidlertid hentet ind som minister.

Det skete i 2023, da daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen blev sygemeldt.

– Jeg kan sige meget klart, at det her er en midlertidig løsning, og jeg glæder mig til at vende tilbage til Region Syddanmark, når der ikke længere er brug for mig her, sagde Stephanie Lose dengang.

Men sådan kom det altså ikke til at gå.

I første omgang blev Stephanie Lose “minister uden portefølje med henblik på ledelsen af de under Økonomiministeriet hørende forretninger”, en post hun forlod i sommeren 2023, da Jakob Ellemann-Jensen vendte tilbage.

Da han senere samme år valgte helt at forlade politik, blev Stephanie Lose igen hentet ind, denne gang som økonomiminister.

Hun har siden 2021 været næstformand i Venstre, efter at Inger Støjberg forlod partiet for senere at danne Danmarksdemokraterne.

Venstre fik kun 10,1 procent af stemmerne ved tirsdagens valg.

Med 15.933 personlige stemmer har Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Kofod, fået næstflest stemmer i hele Sydjyllands Storkreds.

Det gode valg i Sydjylland for Dansk Folkeparti betyder en fremgang til tre mandater, og det sidste mandat går til Josephine Alstrup Kofod.

Hun er hustru til Peter Kofod, og Folketinget får dermed et nyt ægtepar i Folketinget.

I forvejen sidder ægteparret Torsten Schack Pedersen og Louise Schack Elholm fra Venstre. Men Torsten Schack har ikke opnået genvalg ved folketingsvalget tirsdag.

Josephine Alstrup Kofod fik 732 personlige stemmer. Det andet DF-mandat er gået til Rune Bønnelykke med 813 personlige stemmer.

I alt fik Dansk Folkeparti 11,4 procent af stemmerne i Sydjyllands Storkreds og blev kun overgået af Socialdemokratiet og Venstre.

Hos Liberal Alliance skal der siges farvel til to nuværende folketingsmedlemmer i Sydjylland.

Hverken spidskandidat Steffen Larsen, der stillede op i Sjælland senest, eller Carl Andersen har opnået valg.

Til gengæld bevarer Helena Artmann Andresen sit mandat, mens ny på Christiansborg bliver Cecilie Liv Hansen, der i forvejen sidder i regionsrådet i Region Syddanmark og byrådet i Kolding.

Østjyllands Politi er onsdag rykket ud til Kolind på Djursland.

Årsagen er et forsøg på røveri mod et apotek i byen, hvor gerningsmanden muligvis var bevæbnet.

Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politikredsen oplyste i første omgang kun, at man arbejdede med en sag om mulig våbenbesiddelse.

Den mistænkte er en 45-årig mand, og han blev anholdt klokken 13.23.

Politiet oplyser ikke, hvorvidt mander var bevæbnet ved anholdelsen.

Røveriet blev anmeldt klokken 12.19.

TV 2 Østjylland kunne efterfølgende beskrive, at der var flere bevæbnede betjente til stede i byen.

Et området i et boligområde var også spærret af.

Det var ikke kun Socialdemokratiet som parti, der indkasserede en syngende lussing ved folketingsvalget tirsdag, hvor partiet gik tilbage fra 27,5 procent til 21,9 procent af stemmerne.

Også partiets formand, den netop netop afgåede statsminister Mette Frederiksen, må se sin personlige popularitet svinde gevaldigt ind i Nordjyllands Storkreds i forhold til valget i 2022.

Ved valget tirsdag satte 41.721 personligt kryds ved statsministerens navn, hvilket er næsten 20.000 færre end ved folketingsvalget i 2022.

Dengang stemte 60.837 personligt på statsministeren.

Mette Frederiksen har onsdag begæret SVM-regeringens afgang over for kong Frederik på Amalienborg.

Hun sagde tidligere onsdag under en partilederdebat, at hun ser en regering for sig, som er dannet med støtte i spektret fra Alternativet til Moderaterne, men det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre.

Moderaterne, anført af formand Lars Løkke Rasmussen, er gået til valg på at få dannet en bred regering hen over midten, og det budskab gentog han under debatten onsdag.

Også Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, går meget tilbage i Nordjylland målt på personlig popularitet.

Hun får 29.995 personlige stemmer i år, mens hun i 2022 fik 47.211 af slagsen.

Danmarksdemokraterne gik tilbage fra 8,1 procent til 5,8 procent på landsplan i forhold til 2022-valget.

Ved valget i 2022 blev Mette Frederiksen og Inger Støjberg henholdsvis nummer et og to i hele landet målt på personlige stemmer.

Den tredjestørste stemmesluger i Nordjylland ved valget tirsdag blev Venstres Marie Bjerre, der fik 15.319 personlige stemmer.

Efter hende kommer partifællen Preben Bang Henriksen, der fik 11.947 personlige stemmer på fjerdepladsen.

2025 var det dødeligste år nogensinde for migranter, som krydsede Det Røde Hav.

Det oplyser Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som hører under FN, til nyhedsbureauet AFP.

922 døde i forsøget på at krydse farvandet forrige år, lyder det.

Ifølge Tanja Pacifico, der er chef for IOM i Djibouti, er tallet en fordobling fra året forinden.

– IOM forbliver fuldt engageret i at arbejde sammen med Djiboutis regering for at fremme sikre og værdige migrationsveje for at forhindre yderligere tragedier, siger hun til nyhedsbureauet.

Det Røde Hav ligger mellem Afrika og Den Arabiske Halvø.

Ifølge organisationen forsøger titusindvis af migranter fra Etiopien, Somalia og dets nabolande hvert år at tage ruten for at finde arbejde i Golfstaterne.

De fleste migranter forsøger ifølge IOM at krydse Det Røde Hav mellem Djibouti og Yemen.

Størstedelen af de døde var ifølge Pacifico fra Etiopien. Hun tilføjer, at mange migranter, der krydser farvandet, ender med at sidde fast i Yemen, og at nogle endda vælger at vende tilbage, skriver AFP.

Det Røde Hav er langt fra det eneste område, hvor migranter jævnligt drukner.

Et rekordhøjt antal migranter er døde i Middelhavet de to første måneder af 2026, på trods af at der har været færre forsøg på at krydse havet og komme til Europa.

Det viser data fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som hører under FN.

Mindst 655 mennesker døde eller blev meldt savnede i januar og februar. Det er over dobbelt så mange som de 287 personer i samme periode sidste år.

Ngo’er og forskere siger, at der er mange grunde. De omfatter storme, grænselukninger og problemer for redningsoperationer.

EU’s grænseagentur, Frontex, sagde i sidste uge, at det høje dødstal skyldes “ekstreme vejrforhold” i perioden.

Morten Messerschmidt (DF) ønsker en blå regering, hvor Moderaterne og Dansk Folkeparti er støttepartierne.

Det fortæller han til partilederdebatten i Den Danske Publicistklub onsdag.

– Lars (Løkke, red.), lad os tage hinanden i hånden. Så må vi se, hvordan det politiske kan udfolde sig og gøre det helt rigtige for Danmark, siger han.

Messerschmidt lægger op til, at han og Lars Løkke Rasmussen (M) i fællesskab “pakker deres egoer sammen og lader Troels Lund Poulsen danne en regering”.

Lars Løkke Rasmussen afviser dog en mulig borgerlig regering med parlamentarisk grundlag fra Dansk Folkeparti og Moderaterne som støttepartier.

– Vi har ikke brug for en regering, der vender ryggen til konventionerne. Vi har ikke brug for en regering, der vender ryggen til vores partnerskaber ude i verden. Vi har ikke brug for en regering, der er reformangst, udtaler han.

I kølvandet på afvisningen fra Lars Løkke Rasmussen spørger Messerschmidt ind til, hvorvidt en ministerpost eller det politiske indhold er det vigtigste for ham.

– Det er det sidste. Men det betyder ikke, at vi har brug for en borgerlig regering, fortæller Lars Løkke Rasmussen.

Mona Juul (K) spørger, om Lars Løkke Rasmussen også kan “læne sig lidt ind i andre”, i stedet for at alle andre “skal læne sig ind i ham”.

I samme ombæring afkræver Messerschmidt et klart svar på tilbuddet om, at DF og M kan være støtteparti for en borgerlig regering.

– Jeg har svaret nej tak. Tre gange, svarer Lars Løkke.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er det relevante på nuværende tidspunkt at få præsenteret det politiske indhold i stedet for kun at diskutere blokpolitik.

– Jeg kan få øje på partier relativt tæt på mig, med hvem jeg deler rigtigt mange synspunkter. Derfor synes jeg, at det bliver for indsnævret, at det (en kommende regering, red.) enten skal fødes på rød blok eller blå blok, siger han.

Det mest realistiske er at forsøge at danne en regering i spektret fra Alternativet til Moderaterne.

Det siger fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) under partilederdebatten i Den Danske Publicistklub onsdag formiddag.

– Så vidt jeg kan se, og det bliver vi klogere på i dag, er det mest realistiske, at der skal afsøges, om der kan dannes regering repræsenteret fra Franciska (Rosenkilde, red.) og sluttende ved Lars (Løkke Rasmussen, red.), siger hun.

Mette Frederiksen henviser til lederne for henholdsvis Alternativet og Moderaterne og gestikulerer mod rækken af partiledere, som sidder omkring hende på scenen i Industriens Hus.

På hendes ene side sidder lederne for SF, Enhedslisten og Alternativet, og på de to pladser på den anden side er lederne for De Radikale og Moderaterne.

Mette Frederiksen har tidligere på formiddagen været forbi Amalienborg for at indgive sin afskedsbegæring som statsminister til kong Frederik.

Alle partiledere skal også forbi kongen for at aflevere deres bud på, hvem der skal være kongelig undersøger – altså leder for regeringsforhandlingerne.

– Så tager jeg til kongen senere i dag og hører, hvad I har sagt, om det er det samme, som der er sagt på scenen i dag, siger Mette Frederiksen med henvisning til debatten.

Efter valget har rød blok 84 mandater, mens blå blok har fået 77 mandater. Mellem de to blokke står Moderaterne med 14 mandater.

Det har hidtil været uklart, hvem der ender med at blive kongelig undersøger.

Flere borgerlige partier har peget på Venstre-formand Troels Lund Poulsen, mens flere partier på venstrefløjen peger på Mette Frederiksen.

Leder for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen peger til gengæld på sig selv som leder for regeringsforhandlingerne.

– Man må også sige, det er et meget fragmenteret Danmark, som vi er vågnet op til i dag.

– Vi er ved at blive delt over politisk, og der er en demokratisk hovedpine. Det er en hovedpine for os som nation, men vi skal kunne finde ud af at samarbejde, lyder det fra Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet blev det største parti ved folketingsvalget. Partiet har fået 21,9 procent af stemmerne. Venstre er det største parti på den borgerlige fløj med 10,1 procent af stemmerne.

– Jeg lytter til, at alle blå partiledere siger, at de ikke ser et samarbejde hen over midten, siger Mette Frederiksen.

Hun tilføjer dog, at leder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh under debatten har sagt, at et samarbejde med De Radikale kan komme på tale for hans parti.

– Jeg synes, at det mest realistiske er, at det er et flertal herovre, og ikke derovre, sådan som mandaterne er faldet, siger Mette Frederiksen om, hvad en kommende regering skal bygge på.

Hun sidder sammen med venstrefløjspartierne på scenen i Industriens Hus.

En 57-årig far fra Aarhus er blevet tiltalt for at have udsat tre af sine døtre for alvorligt omsorgssvigt, da han tog dem med på genopdragelsesrejse til Somalia.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi onsdag.

De to ældste piger på 18 og 16 år er vendt tilbage til Danmark.

Derimod befinder den yngste, der er 11 år, sig fortsat i Somalia. Der har hun været i mere end tre et halvt år.

Manden anklages for at have bragt børnenes sundhed og udvikling i fare. I Somalia blev døtrene udsat for trusler, vold og tvang, hævdes det i tiltalen.

Den 57-årige har siddet varetægtsfængslet siden 22. september sidste år. Straffesagen i Retten i Aarhus skal afvikles over tre dage i april.

Det var tilbage i juni 2022, at han med døtrene rejste til Somalia.

Tiltalen drejer sig blandt andet om overtrædelse af en bestemmelse i straffeloven, som kan give en straf på op til fængsel i fire år.

Det er strafbart at sende sit barn til udlandet og dermed bringe barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

Men faren anklages også for andre forbrydelser. Vold og trusler blev børnene udsat for, mener Østjyllands Politi.

I et retsmøde i september blev flere detaljer i sagen gennemgået.

Blandt andet skrev faren ifølge det regionale medie stiften.dk til den ældste datter:

“Jeg har givet ordre til vagterne om, at de skal skyde dig, hvis du stikker af. Jeg kommer og brækker dine ben og kommer og genopdrager dig.”

Døtrene skulle gå i koranskole og fik frataget deres telefoner og danske pas, kom det frem i retsmødet.

Manden sad og trippede med fødderne, da sigtelserne mod ham blev læst højt, rapporterede mediet.

Tyrkiet “spiller en rolle i at viderebringe beskeder” mellem Iran og USA.

Det oplyser Harun Armagan, der er næstformand for udenrigsanliggender i præsident Recep Tayyip Erdogans regeringsparti, til Reuters onsdag.

Ifølge Armagan er målet med beskederne at fremme direkte forhandlinger og en nedtrapning af konflikten.

Beskederne bliver desuden delt med golfstaterne, siger han.

Samme dag fortæller en højtstående iransk kilde til nyhedsbureauet, at Pakistan har afleveret et amerikansk forslag til Iran.

Personen bekræfter desuden, at Tyrkiet hjælper med at finde en måde at afslutte krigen på.

Stedet for eventuelle fredsforhandlinger mellem USA og Iran er ifølge kilden endnu ikke fastlagt, men både Tyrkiet og Pakistan overvejes, lyder det ifølge Reuters.

Kilden uddyber ikke, om forslaget er det 15-punkts forslag til en afslutning på krigen, som flere medier har skrevet om.

Meldingen kommer, efter USA’s præsident, Donald Trump, sagde, at landet “lige nu” forhandler med Iran.

Iran afviser onsdag, at landet skulle være i forhandlinger med USA.

– Er jeres interne konflikts niveau nået til det punkt, hvor I forhandler med jer selv, siger Ebrahim Zolfaghari, der er talsperson for landets primære militære kommando, skriver BBC.

Enhedslisten kommer til at pege på Mette Frederiksen (S) som forhandlingsleder, som landet ligger.

Det siger politisk ordfører Pelle Dragsted i partilederdebat i Industriens Hus efter folketingsvalget tirsdag.

– Hvis mine og Enhedslistens mandater skal bruges til at løfte Mette ind til bordet, så skal det være, fordi Mette Frederiksen vil forhandle med os. Det er det, jeg hører Mette sige nu. Det kvitterer jeg for. Jeg havde ønsket, det var sket før, siger Pelle Dragsted.

– Så kommer der til at stå Mette Frederiksen på den lap, jeg giver til kongen, siger Pelle Dragsted.

Enhedslistens position har været, at partiet vil pege på det største parti i den røde blok.

Da Mette Frederiksen tidligere ikke ville love at gå efter en rød regering, sagde Pelle Dragsted onsdag inden debatten, at han ville pege på det største parti, som havde den ambition.

Det var SF med Pia Olsen Dyhr i spidsen. Han sagde, at han ville pege på Pia Olsen Dyhr – medmindre han hørte andet fra Socialdemokratiet.

Der kan forventes tæt trafik på vejene fredag eftermiddag, lyder det i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.

Det er kombinationen af almindelig myldretidstrafik og den forestående påskeuge, der kan give flere biler på vejene.

Også lørdag i tidsrummet mellem klokken 10 og 14 kan der blive pres på vejnettet, lyder det.

Det samme gælder onsdag den 1. april mellem klokken 14 og 18 og torsdag den 2. april – skærtorsdag – mellem klokken 10 og 14.

De øvrige påskedage – langfredag, påskelørdag, påskedag og anden påskedag – ventes trafikken afviklet uden større forsinkelser.

Udrejsetrafikken vil ifølge Vejdirektoratet være mest intens fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.

– Her kan der opstå tæt trafik og længere rejsetid på de større veje på tværs af landet, skriver Vejdirektoratet.

Særligt i sommerhusområder vil der være mange biler på vejen.

Det gælder ifølge Vejdirektoratet også rute 21 til og fra Sjællands Odde, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse og rute 11 langs den jyske vestkyst.

– Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de trafikerede tidspunkter på de store rejsedage, lyder det.

Hjemrejsetrafikken i slutningen af påsken forventes at fordele sig over flere dage og vil ifølge direktoratet formentlig ikke give anledning til større forsinkelser.

Bilister rådes til at være særligt opmærksomme på den igangværende udvidelse af motorvej E45.

Det betyder lange strækninger med vejarbejde mellem Vejle og Aarhus. Også omkring Kolding er der vejarbejde.

Flere steder er der nedsat hastighed og ændrede kørespor, og det øger risikoen for tæt trafik og længere rejsetid.

Det er ifølge Vejdirektoratet en god idé at holde sig orienteret om den aktuelle situation på vejene via Trafikinfo.dk og lytte til P4 Trafik under køreturen.

Mette Frederiksen (S) har indgivet regeringens afskedsbegæring til kong Frederik, og dermed er regeringen officielt gået af.

Det fremgår af en meddelelse fra kongehuset.

Mødet fandt sted klokken 10.15 på Amalienborg, og her anbefalede den nu fungerende statsminister også, at partierne i Folketinget får mulighed for at udtale sig om den kommende regeringsdannelse.

Kongerunden indledes klokken 13. Fra dette tidspunkt bliver repræsentanter fra partierne bedt om at møde op på Amalienborg og give besked om, hvem de mener, bør indtage rollen som forhandlingsleder eller kongelig undersøger, som det også kaldes.

Forhandlingslederen skal undersøge, om det er muligt at danne en regering.

Der skal nogle gange flere kongerunder til, før der kan dannes en regering.

De Radikale peger på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger.

Det sagde partiets leder, Martin Lidegaard, på vej ind til debat med de øvrige partiledere i Industriens Hus i København onsdag formiddag.

– Vi kommer til at pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger, sagde De Radikales leder.

Den kongelige undersøger skal stå i spidsen for de kommende regeringsforhandlinger, og det er dagen efter folketingsvalget uklart, hvem der bliver kongelig undersøger.

Typisk vil det være den partileder, som flest mandater peger på, som bliver leder for regeringsforhandlingerne.

– Jeg kommer til at indstille til kongen, at det bliver Mette Frederiksen som formand for det største parti, sagde Martin Lidegaard.

Martin Lidegaard sagde samtidig, at han er åben for forskellige regeringskonstellationer og samarbejde i spektret mellem Enhedslisten på venstrefløjen og Moderaterne på den politiske midte.

– Enten skal vi have en regering over midten og overbevise de blå om, at de skal være grønne, eller også skal vi overbevise Enhedslisten om at føre en ansvarlig økonomisk politik. Jeg ved ikke, hvad der er sværest.

Partiet kan i øvrigt ikke se, at et samarbejde skal kunne fungere med Dansk Folkeparti, understregede Martin Lidegaard.

Om en kommende regeringskonstellation sagde han:

– Hvis man tager de meldinger, der er kommet i nat, for troende, er der ikke så mange muligheder rent matematisk, som jeg ser det. Nemlig at der er et dueligt flertal med de røde partier, os og Moderaterne.

– Det er jo fordi, at Venstre har afskrevet noget hen over midten, lød det fra Martin Lidegaard.

Onsdag fra klokken 13 modtager kong Frederik partilederne på Amalienborg. De skal alle aflevere en seddel med navnet på den, som de mener skal være kongelig undersøger.

– Vi kommer til at sige til kongen, at vi både er åbne for en regering, som baseres på et flertal fra og med Enhedslisten til og med Moderaterne. Men det kunne også være hen over midten.

– Men det ser svært ud, når Venstre ikke vil, sagde Lidegaard.

Adspurgt, om De Radikale kan samarbejde med De Konservative, svarede Lidegaard “gerne”.

– Vi har ikke så travlt med at udelukke en masse andre partier, lød det.

To mænd er blevet anholdt i forbindelse med et angreb på en jødisk ambulancetjeneste natten til mandag.

Det skriver politiet i Storbritanniens hovedstad, London, i en pressemeddelelse.

Mændene er henholdsvis 47 og 45 år og er blevet anholdt på adresser i det nordvestlige og centrale London.

De er anholdt under mistanke om brandstiftelse med intentioner om at sætte liv i fare og er i politiets varetægt.

Det var fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah, der mandag blev sat i brand i Golders Green.

Golders Green er et område, der ligger i den nordvestlige del af London.

Brandvæsnet i London oplyste tidligere i en pressemeddelelse, at det klokken 01.40 lokal tid modtog et opkald om branden.

– Flere gasflasker på køretøjerne eksploderede og fik vinduer til at gå i stykker i en tilstødende boligblok. Der er ikke meldinger om personskade, skrev brandvæsnet.

Tidligere lød det, at myndighederne ledte efter tre mistænkte i sagen. Det samme gentager politiet onsdag.

– Dette (anholdelserne, red.) synes at være et vigtigt gennembrud i efterforskningen, men vi er også opmærksomme på, at overvågningskameraer af hændelsen antyder, at der var mindst tre personer involveret, siger Helen Flanagan, der leder antiterrorpolitiet i London, og tilføjer:

– Vi erkender fuldstændigt, at lokalsamfundet stadig vil være bekymret, og vores efterforskning er stadig aktiv. Vi vil fortsat arbejde på at identificere og forsøge at anholde alle, der kan have været involveret.

I Storbritannien er antallet af angreb mod jøder og jødiske mål steget i kølvandet på Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, skriver nyhedsbureauet AFP.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i byen Manchester.