Seneste nyheder

TikToks kinesiske ejer, ByteDance, har indgået en endelig aftale om at oprette et joint venture under amerikansk ejerskab for at undgå et forbud mod videoappen i USA.

Det oplyser TikTok natten til fredag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Et joint venture er et samarbejde mellem selskaber, forretningsfolk eller lignende.

TikTok underskrev i december en aftale om at sælge den amerikanske del af selskabet til et joint venture.

Herefter var det forventningen, at aftalen ville gå endelig igennem den 22. januar amerikansk tid.

Aftalen afslutter en flere år lang sag om at tvinge TikToks moderselskab til at sælge sine amerikanske aktiviteter, hvis ikke appen skal blive forbudt i USA, som er TikToks største marked.

Mere end 200 millioner amerikanere benytter den populære videoapp.

Det var USA’s præsident Donald Trumps forgænger, Joe Biden, der vedtog loven. Trump udstedte i 2020 første gang en bekendtgørelse, der krævede, at ByteDance solgte sine amerikanske aktiviteter.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger torsdag, at USA har sendt en massiv flåde afsted mod Iran.

– Vi holder øje med Iran. Som I ved, har vi mange skibe på vej i den retning, bare for en sikkerheds skyld. Vi har en stor styrke på vej mod Iran.

– Jeg vil helst ikke se, at der sker noget, men vi holder meget nøje øje med dem, siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One, da han flyver hjem fra World Economic Forum i Davos, Schweiz.

I sidste uge trak Trump i land efter sine trusler om at angribe Iran på grund af landets nedkæmpelse af landsdækkende protester mod Irans præstestyre.

Det skete, efter at Iran ifølge Det Hvide Hus havde sat en stopper for planlagte henrettelser af demonstranter, som var blevet tilbageholdt.

Amerikanske medier har i den seneste uge rapporteret, at USA’s hangarskib USS “Abraham Lincoln” er blevet sendt fra øvelser i Det Sydkinesiske Hav til Mellemøsten.

Det atomdrevne hangarskib transporterer normalt flere tusinde soldater og snesevis af kampfly og ledsages af en række skibe. Indtil videre har USA ikke officielt bekræftet, at hangarskibet er på vej til Mellemøsten.

Iranske myndigheder offentliggjorde onsdag deres første officielle dødstal fra de protester, som har ramt landet siden slutningen af december.

Ifølge Iran er 3117 mennesker blevet dræbt. Menneskerettighedsgrupper siger, at det reelle dødstal kan være langt højere.

De seneste dage ser demonstrationerne ud til at være aftaget.

Trump har gentagne gange ladet muligheden for nye militære aktioner mod Iran stå åben, efter at USA støttede og deltog i Israels 12 dage lange krig i juni. En krig, der havde til formål at svække Irans missil- og atomprogram.

Donald Trump har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

AFP

USA har officielt trukket sig fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede på sin første dag i Det Hvide Hus for godt et år siden, at USA ville forlade WHO.

Ifølge amerikansk lovgivning skulle USA give et års varsel og betale alle udestående kontingenter – omkring 260 millioner dollar – før landet kunne forlade organisationen.

USA mener, at FN-sundhedsorganisationen svigtede i dens håndtering af den verdensomspændende coronapandemi.

Det amerikanske sundheds- og socialministerium oplyser torsdag, at Trump-administrationen har afsluttet de finansielle bidrag til WHO.

USA har historisk været den største bidragyder til WHO og har stået for omkring 18 procent af organisationens samlede finansiering.

Trump har brugt sin beføjelse til at standse fremtidige overførsler af amerikanske statsmidler til WHO, fordi organisationen ifølge USA har kostet amerikanerne billioner af dollar.

WHO oplyser, at USA endnu ikke har betalt de kontingenter, som landet skylder for 2024 og 2025.

Det amerikanske flag var torsdag blevet fjernet fra området uden for WHO’s hovedkvarter i Genève i Schweiz.

USA har de seneste uger taget skridt til at forlade en række FN-organisationer. Trump har samtidig annonceret et nyt fredsråd med ham selv i spidsen. Det har skabt frygt for, at Trumps nye fredsråd kan underminere hele FN.

Mange globale sundhedseksperter har det seneste år opfordret Trump-administrationen til at genoverveje beslutningen om at forlade WHO. Et amerikansk exit vil skade folkesundheden i USA og resten af verden, mener eksperterne.

Et WHO uden USA har kastet Verdenssundhedsorganisationen ud i en økonomisk krise. WHO har halveret sit ledelsesteam og skåret i andre budgetter.

WHO vil reducere antallet af medarbejdere med 25 procent frem mod midten af i år.

Reuters

EU har alvorlige betænkeligheder ved en række elementer i chartret til det fredsråd, som USA’s præsident, Donald Trump, torsdag grundlagde i Davos.

Det siger EU’s præsident, António Costa, efter et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles.

Mere præcist drejer det sig om elementer, der vedrører rådets kompetenceområde, forvaltning og dets forenelighed med FN’s charter.

Kritikere har tidligere sagt, at Trumps fredsråd kan ligne en rival til FN’s Sikkerhedsråd, der er det globale organ til at løse konflikter.

Der var utvetydig solidaritet med Grønland og Danmark på EU-topmødet i Bruxelles torsdag aften.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde efter topmødet sluttede lidt over midnat.

Her glædede hun sig over, at Europa formåede at stå sammen og stå fast over for USA’s præsident, Donald Trump, der både truede med at overtage Grønland og lægge ekstra told på udvalgte lande.

Nu skal EU investere mere i Arktis for at genopbygge forholdet til USA, mener von der Leyen:

– Vi har underinvesteret i sikkerheden i Arktis. Nu arbejder vi på at styrke forbindelserne med Grønland, og i den forbindelse vil vi snart fremlægge en investeringspakke.

– Vi mener desuden, at vi skal bruge stigningen i forsvarsforbruget på materiel, der kan bruges i Arktis som isbrydere eksempelvis, siger von der Leyen.

EU’s præsident, António Costa, fastslår, at EU og USA længe har været partnere og har en fælles interesse i sikkerheden i Arktis.

– Vi vil fortsætte med at engagere os for at få et godt forhold til USA, siger Costa.

Han beder dog samtidig om en ny respekt i forholdet efter de seneste ugers trusler fra amerikansk side:

– Vi er altid åbenhjertige med vores allierede. Og vi mener, at forholdet til USA skal være høfligt og baseret på respekt, siger António Costa.

Han fastslår, at EU efter Trumps beslutning om at droppe ekstra told på europæiske lande nu skal gå videre med at få godkendt handelsaftalen med USA.

Det er et konkret eksempel på, at EU fortsat vil række ud efter samhandel med USA trods det voldsomme opgør om Grønland.

– Vi er fortsat rede til at gå i dialog med USA om de emner, som har vores fælles interesse, siger Costa.

Handelsaftalen mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

Chipkoncernen Intels omsætning faldt i fjerde kvartal med fire procent sammenlignet med samme periode året før.

I fjerde kvartal omsatte selskabet for 13,7 milliarder dollar. Det svarer til 87 milliarder danske kroner.

Det fremgår af Intels kvartalsregnskab, som blev offentliggjort torsdag aften dansk tid.

Intels finansdirektør David Zinsner skriver i regnskabet, at selskabet i fjerde kvartal har måttet navigere i en brancheomfattende forsyningsmangel.

Alligevel overgik Intels omsætning analytikernes forventninger, skriver nyhedsbureauet AFP.

Chipproducenten har i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet også offentliggjort dens egne forventninger til omsætningen i det kommende kvartal.

Forventningen lyder på et sted mellem 11,7 og 12,7 milliarder dollar. Det ligger under analytikernes forventning på 12,6 milliarder dollar, skriver Bloomberg News ifølge MarketWire.

– Vi forventer, at vores tilgængelige udbud vil være på det laveste niveau i første kvartal, før det forbedres i andet og frem, skriver Zinsner i regnskabet.

Aktien i Intel falder med 10 procent i torsdagens eftermarked, da chipproducentens prognose for det igangværende første kvartal skuffer, skriver MarketWire.

Aktien steg markant i slutningen af 2025, efter at AI-giganten Nvidia annoncerede, at selskabet ville investere fem milliarder dollar i konkurrenten.

Investeringen skal bruges til at styrke Intels position inden for produktion af mikrochips.

Den er truet af TSMC fra Taiwan, der har taget en stor markedsandel, og som producerer Nvidias nyeste processorer.

Samtidig omfatter aftalen også et øget samarbejde omkring udvikling og produktion af chips til computere og datacentre.

Intel vil blandt andet få gavn af Nvidias ekspertise inden for grafikteknologi.

Det grønlandske parlament, Inatsisartut, indkaldes tidligere end planlagt til samlingen for at få en orientering om rigets tilstand.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Inatsisartut-formand Kim Kielsen, efter at USA har truet Grønland, men siden er blødt op med ønsker om at indgå en aftale.

Det er sket efter ønske fra partiformændene, som ønsker at mødes tidligere for at drøfte Grønlands aktuelle situation og finde en fælles politisk retning.

Den ekstra mødedage afholdes 2. februar og starter klokken 11 lokal tid, hvilket svarer til klokken 14 dansk tid.

Formanden for den grønlandske regeringen, Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, skal først redegøre for rigets tilstand.

Herefter får ordførerne fra de enkelte partier ti minutter hver til at komme med indlæg. Mødet afrundes med, at ordførerne fra de enkelte partier kan stille spørgsmål.

Minister for finanser Múte Bourup Egede har tidligere argumenteret for, at der er større behov for at tale sammen i en usikker tid.

– Vi har brug for, at Inatsisartut kan drøfte situationen og være med til at finde en fælles retning. I den situation vi står i, er det vigtigt, at Grønland udadtil kan stå samlet, sagde Múte Bourup Egede

Naalakkersuisut, regeringen, varetager i det daglige udenrigspolitikken og dialogen med andre lande.

Men partierne mener, at der i den nuværende situation er behov for, at Inatsisartut, parlamentet samles og drøfter de overordnede linjer.

Målet er at sikre en fælles politisk retning for Grønlands næste skridt, for at stå samlet udadtil.

Der er fundet yderligere to lig efter togkollisionen nær provinsen Córdoba i Spanien søndag.

Det betyder, at i alt 45 personer har mistet livet i ulykken.

Det skriver Reuters, efter at det endelige dødstal er blevet bekræftet af den officielle datamyndighed CID.

Over 120 personer kom til skade i forbindelse med ulykken.

Toget var på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid, da det kørte af sporet.

Det bragede efterfølgende ind i et andet spor. Det har jernbaneoperatøren Adif oplyst ifølge mediet BBC.

Ulykken fandt sted om aftenen i landsbyen Adamuz, der ligger i provinsen Córdoba.

Det er endnu uvist, hvorfor toget kørte af sporet.

Efter søndagens kollision er der sket yderligere to togulykker i Spanien, og de har fået flere til at tvivle på, om det er sikkert at rejse med tog i landet.

Ulykken søndag er den mest dødelige togulykke i Spanien i mere end et årti. Der var i kølvandet på ulykken tre dages landesorg.

Tirsdag døde en lokomotivfører i en togulykke i Barcelona, da en væg tilsyneladende væltede ned over togsporene.

15 personer blev i samme ulykke kvæstet.

Toget kørte mellem stationerne Manresa og Sant Vicenc de Calders, der ligger i den autonome region Catalonien.

Også torsdag blev flere personer kvæstet, da et tog kørte ind i en kran.

Et ukendt antal personer kom lettere til skade, oplyste redningstjenesten ifølge Reuters.

En talsperson fra redningstjenesten bekræftede i samme ombæring, at toget ikke var væltet eller kørt af sporet.

Ulykken skete i byen Cartagena i Murcia-regionen, og den resulterede i, at trafikken blev spærret på linjen mellem Cartagena og landsbyen Los Nietos.

Semaf, en spansk fagforening for lokomotivførere i Spanien, har varslet tre dages national strejke fra den 9. til 11. februar. Fagforeningen mener, at der er sket gentagne brud på sikkerheden.

– Vi skal have mulighed for at gøre præcis, hvad vi vil. Det siger Donald Trump om rammeaftalen for Grønland til journalister om bord på Air Force One.

Det skriver Reuters.

Det lyder desuden fra den amerikanske præsident, at der er god stemning i forhold til at få noget til at ske.

Han siger torsdag ifølge nyhedsbureauet, at USA har tænkt sig at samarbejde med Nato angående Grønlands sikkerhed.

– Vi har allesammen tænkt os at arbejde sammen. Vi vil gennemføre dele af det i samarbejde med Nato, hvilket er den rigtige måde at gøre det på, lyder det fra præsidenten.

Donald Trump nåede onsdag sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, frem til en ramme for en fremtidig aftale i spørgsmålet om Grønland.

Mødet mellem de to blev afholdt i Davos under World Economic Forum, hvor Danmark ikke sendte regeringsrepræsentanter afsted.

Rutte havde af den danske regeringstop fået lov til at videregive budskabet om, at Danmark og Grønland er klar til at genbesøge forsvarsaftalen fra 1951.

Aftalen sætter rammerne for USA’s tilstedeværelse i Grønland. Den betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

Torsdag lyder det fra den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), at hun ikke vil afvise, at man kan udbygge aftalen mellem USA og Danmark.

– Der er et grundlæggende ønske om, at der skal være en dybere snak med Danmark og Grønland på den ene side og USA på den anden.

– Jeg kommer ikke til at gå i detaljer med de samtaler. Vi har en aftale omkring forsvar fra 1951. Kan vi udbygge den, er det bestemt ikke noget, vi afviser, sagde hun torsdag på vej ind til topmødet i Bruxelles.

Også den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen sagde torsdag på et pressemøde, at Grønland er klar til mere militær tilstedeværelse, herunder en permanent Nato-mission.

Seks personer er torsdag blevet såret under et knivangreb i Antwerpen i Belgien i forbindelse med en demonstration.

To af de sårede er i kritisk tilstand.

Det skriver AFP.

Fire personer er anholdt i forbindelse med angrebet, oplyser politiet. Det er endnu uvist, hvad baggrunden for angrebet er.

Ifølge nyhedsbureauet er der tale om en kurdisk demonstration, der foregik i nærheden af Operahuset i byen.

Det lokale nyhedsbureau Belga skriver, at omkring 50 mennesker deltog i demonstrationen, der umiddelbart forløb fredeligt.

Situationen eskalerede dog kort efter, at demonstrationen sluttede omkring klokken 19.20.

Danmarks håndboldherrer gravede sig ud af kulkælderen efter nederlaget til Portugal med en dramatisk, tæt og medrivende sejr over Frankrig i første mellemrundekamp.

Efter at have været bagud med 11-12 ved pausen trak Danmark det længste strå i en omskiftelig anden halvleg og vandt 32-29.

Dermed har Danmark stadig EM-skæbnen i egne hænder og har åbnet mellemrunden på vid gab.

Det blev en første halvleg præget af to stærke forsvar, som gav målvogterne gode betingelser. Derfor blev det også 30 minutter med sjældent få scoringer.

Danmark havde meget svært ved at finde huller i det kompakte og meget fysisk stærke franske forsvar, som især tog godt fat i Mathias Gidsel.

Han ville så gerne tage det danske hold på sine vestjyske skuldre, men han havde ikke 100 procent tur i den. Efter ti minutter var det kun blevet til to danske scoringer, og Frankrig var foran 4-2.

Respekten mellem de to hold var enorm, og det lignede en duel på at slide modstanderens forsvar mest muligt op ved hele tiden at presse hårdt på.

En fransk udvisning blev udnyttet af Danmark til at komme på 5-4, men seks mod seks holdt holdene hinanden i et jerngreb.

Godt midtvejs i halvlegen ragede Nikolaj Jacobsen et gult kort til sig for brok, efter at Danmark nogle gange havde følt sig bortdømt. Det kunne da også ligne, at den danske landstræner havde en sag.

Frankrig var en my foran i det meste af halvlegen, og ved pausen var Les Bleus foran med 12-11.

Danmark brændte et par straffekast mod Portugal, som blev kostbare, og da Emil Jakobsen tidligt i anden halvleg stod for Danmarks anden misser fra syv meter, frygtede Nikolaj Jacobsen nok, at det kunne koste igen.

Men Mathias Gidsel begyndte at finde rytme i sine offensive aktioner, mens det franske forsvar også blev mere slidt. Efter små ni minutter strøg han igennem og bragte Danmark foran 17-16.

Det danske forsvar stod stadig meget stærkt foran Emil Nielsen, som også hev par flotte redninger op.

Man fornemmede, at momentum gik med Danmark, da Gidsel på en kontra gjorde det til 19-17, Frankrig måtte tage timeout, og de danskere spillere antændte Boxen og opildnede til larm.

Da Emil Nielsen lige efter pillede et straffekast, gik det virkelig Danmarks vej, men et par brændte friløbere betød, at man ikke fik slået hul til franskmændene.

Momentum døde, og et par afbrændere og tekniske fejl senere, var Frankrig pludselig foran 23-21. Nikolaj Jacobsen var rasende og tog timeout med 12 minutter igen.

Med et offensivt forsvar forsøgte Jacobsen at forstyrre det franske angrebsspil, og en genfødt Emil Jakobsen kunne pludselig både fra fløjen, på kontra og på indløb.

Han bragte Danmark på 27-26, og momentum svingede igen Danmarks vej. Der blev fundet løsninger offensivt, blandt andet med Lasse Anderssons indtræden, og tre minutter før tid gjorde Simon Pytlick det til 29-27 på et gennembrud. Boxen kunne dufte sejr.

Og når det skal afgøres, er det godt at have verdens bedste. Igen tog Gidsel Danmark på sine skuldre og afgjorde sagerne med et par vigtige mål til allersidst.

Et flertal i Venezuelas nationalforsamling har torsdag stemt for at fjerne landets restriktioner på private investeringer i oliesektoren.

Der er tale om førstebehandling af et lovforslag, som åbner for, at private virksomheder i Venezuela på egen hånd kan søge efter og udvinde olie.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forslaget, som kan ændre Venezuelas oliesektor grundlæggende, skal gennem endnu en behandling i nationalforsamlingen, før det kan vedtages.

De seneste to årtier har private virksomheder kun haft mulighed for at udvinde olie i Venezuela i samarbejde med det statslige energiselskab PDVSA.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap en procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Dette problem påpegede nationalforsamlingens formand, Jorge Rodriguez, under førstebehandlingen af lovforslaget.

– Olie under jorden er ubrugeligt, sagde han i forbindelse med debatten som et argument for at støtte forslaget om at åbne olieindustrien.

USA angreb tidligere i januar Venezuela og pågreb daværende præsident Nicola Maduro og fløj ham til New York for at retsforfølge ham.

Efterfølgende blev vicepræsident Delcy Rodriguez indsat som fungerende præsident.

Rodriguez fremlagde i sidste uge lovforslaget, som torsdag er blevet behandlet første gang i nationalforsamlingen, og som skal reformere oliesektoren.

USA’s præsident, Donald Trump, har ikke lagt skjul på, at han med afsættelsen af Maduro vil give amerikanske selskaber adgang til Venezuelas olie.

Venezuelas olieindustri blev nationaliseret i 1976, men i 1996 åbnede landet igen for internationale investeringer.

Et årti senere – i 2007 – gennemførte den daværende socialistiske præsident, Hugo Chávez, en ny nationalisering af olieindustrien.

Denne krævede, at al udvinding af olie skulle ske sammen med Venezuelas statslige olieselskab.

FC Midtjylland var på kurs mod matematisk at sikre sig top-8 og en for klubben historisk ottendedelsfinale i Europa League.

Men på kampens sidste spark udlignede norske Brann til 3-3 på holdets andet straffespark i opgøret.

Forinden havde FCM tre gange været foran efter to mål af forsvarsspilleren Martin Erlic og et af angriberen Junior Brumado.

Brann matchede dog fuldt ud det danske tophold, og kun flere store redninger af FCM-målmand Elias Olafsson holdt midtjyderne på sejrskurs helt frem til overtiden.

Med uafgjort i Norge falder FCM tilbage på en fjerdeplads i tabellen, men med 16 af 21 mulige point ligger holdet fortsat glimrende til i forhold til at slutte i top-8 og springe playoffrunden over.

En sejr hjemme over Dinamo Zagreb fra Kroatien i sidste spillerunde om en uge vil under alle omstændigheder være nok for FCM, men mindre kan givetvis også gøre det. Faktisk skal en håndfuld resultater gå mod FCM, hvis ikke de nuværende 16 point er nok til top-8.

Torsdag startede det fantastisk for Mike Tullbergs udvalgte på det meget slidte græstæppe på Brann Stadion.

Philip Billing snittede Aral Simsirs indlæg efter et kort hjørnespark videre til Martin Erlic, og kroaten scorede på kanten af offside nemt til 1-0 fra kort afstand.

Brann svarede igen efter små 20 minutter, da danskfødte Noah Holm – søn af AC Horsens-træner David Nielsen – sneg sig til en helt fri position i feltet og pandede værterne på omgangshøjde efter et hjørnespark.

Holm var en kilde til uro i FCM-defensiven, og Brann var kun en stor redning af Elias Olafsson fra 2-1, inden Junior Brumado efter godt en halv time bragte FCM foran igen.

Victor Bak vippede bolden ind i feltet, og en Brann-spiller kiksede sit indgreb og tillod Brumado både at tæmme og sparke bolden hårdt i nettet i bageste område.

Danskerne Emil Kornvig og Jacob Lungi Sørensen var ganske fremtrædende på Branns midtbane og fik begge testet Olafsson i et opgør, hvor nordmændene i den grad spillede deres chance.

Derfor var det også ganske fortjent, da Kornvig midtvejs gennem anden halvleg udlignede sikkert til 2-2 på et straffespark, som VAR fandt frem til, efter at angriberen Cho Gue-sung havde haft en ulovlig arm på bolden.

Brann-glæden varede et par minutter, inden Erlic lynede for anden gang efter et hjørnespark.

Stopperkollega Han-Beom Lee forlængede, og Brann-keeper Mathias Lønne Dyngeland gav en ripost, som Erlic sparkede resolut i kassen til 3-2.

Det blev den underholdende kamps sidste scoring, men det var ikke, fordi de sidste 20 minutter manglede chancer.

Brann, der har den tidligere Lyngby-træner Freyr Alexandersson som chef på sidelinjen, pressede FCM i bund, og Olafsson måtte blandt andet diske op med en stor fodparade og en redning under overliggeren for at holde nordmændene fra fadet.

Til sidst kunne islændingen dog intet gøre, da indskiftede Joachim Soltvedt fra pletten gjorde det til 3-3, efter at FCM-kaptajn Mads Bech Sørensen blev straffet for at have en arm på bolden.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sagsøgt banken JPMorgan Chase for fem milliarder dollar – knap 32 milliarder danske kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten beskylder banken for at have afviklet flere af hans bankkonti i et forsøg på at ride på “en politisk bølge”, lyder det.

Trump siger ifølge Reuters, at banken i 225 år har pralet af at betjene sine kunder med respekt, og at banken har arbejdet flittigt for at opretholde kerneværdier.

– Til trods for, at JPMC hævder at værdsætte disse principper, så har de overtrådt dem ved uden varsel at lukke flere af sagsøgers konti, lyder det.

Bomberyddere er torsdag aften gået ind i en lejlighed i det centrale Aalborg.

Det skriver TV 2 Nord.

Thomas Ottesen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, bekræfter over for Ritzau, at politiet har været til stede i lejligheden med “et par EOD’er”, som er Forsvarets ammunitionsryddere.

Han understreger, at der ikke er nogen fare på færde.

– Vi fandt i forbindelse med en anden politiforretning noget stof, som vi ikke rigtig vidste, hvad var. Vi havde en mistanke om, at det var noget krudt af en eller anden art.

Thomas Ottesen kan ikke oplyse, hvorfor politiet til at begynde med var til stede i lejligheden.

– Der var heldigvis tale om små mængder, men det var ikke desto mindre atypisk, og vi valgte derfor at benytte os af de fagspecialister, som vi har i området, oplyser vagtchefen.

Skt. Mortens Gade har været spærret i forbindelse med aktionen, men vagtchefen oplyser, at der gerne skulle være fri passage, mens oprydningsarbejdet pågår.

TV 2 Nord beskrev, at der var en ambulance til stede ved lejligheden.

Der er ifølge Thomas Ottesen udelukkende tale om en sikkerhedsforanstaltning.

– Ingen er kommet til skade.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke afvise at udbygge forsvarsaftalen fra 1951 mellem USA og Danmark.

Det siger hun på vej ind til et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles torsdag aften.

– Der er et grundlæggende ønske om, at der skal være en dybere snak med Danmark og Grønland på den ene side og USA på den anden.

– Jeg kommer ikke til at gå i detaljer med de samtaler. Vi har en aftale omkring forsvar fra 1951. Kan vi udbygge den, er det bestemt ikke noget, vi afviser, siger hun.

Aftalen sætter rammerne for USA’s tilstedeværelse i Grønland. Den betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

Mette Frederiksen understreger torsdag, at man fra dansk og grønlandsk side har signaleret meget klart over for USA, at man kan arbejde inden for rammerne af sådan en aftale.

– Men vi har nogle principper inden for suverænitet og grønlandsk selvbestemmelse, og det holder vi fast i, siger hun.

Selvom Grønland dermed forbliver del af Kongeriget Danmark, så kan USA dog alligevel få øget indflydelse i Grønland.

Det kan eksempelvis ske, hvis USA får mere kontrol med, hvem der kan investere i at udvinde råstoffer i Grønland. Eller opføre kritisk infrastruktur i Grønland.

Den type investeringer har flere gange skabt amerikanske frustrationer – også under tidligere præsident Joe Biden – når Grønland rakte ud efter Kina, der af Trump ses som USA’s hovedmodstander, når det gælder geopolitisk magt.

Her er Grønland dog åben for tale om øget amerikansk indflydelse, siger Mette Frederiksen.

– Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) har fra starten af denne diskussion sagt, at man gerne vil lave aftaler med amerikanerne på råstofområdet.

– Så det er sagt for efterhånden ret lang tid siden, siger Mette Frederiksen.

Hun fastslår, at der nu er oprettet et mere “traditionelt diplomatisk spor”, hvor USA, Danmark og Grønland kan “gå i detaljer med de forskellige spørgsmål” om forsvarsaftalen fra 1951.

Derudover fastslår den danske statsminister, at Nato vil udgøre det andet spor i arbejdet med at skabe stabilitet omkring Grønland.

– Nato-sporet handler om, at vi skal have en stærkere Nato-tilstedeværelse i og omkring Grønland og i det hele taget i det arktiske område, siger Mette Frederiksen.

Hun takkede på vej ind til topmødet for de seneste ugers “brede europæiske opbakning” til Kongeriget Danmark. Den giver et godt afsæt for de videre forhandlinger:

– Der har nu været en række samtaler også med den amerikanske præsident, og så arbejder vi videre.

– Men det er vigtigt at sige, at samarbejdet skal foregå på en ordentlig og en respektfuld måde. Nu afprøver vi, om det kan lade sig gøre, siger Mette Frederiksen.

Det bliver Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der fra dansk side skal sidde i arbejdsgruppen med USA.

Det fortæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR.

– Det vil være på niveauet lige under de involverede ministre, siger Lars Løkke til mediet.

I arbejdsgruppen vil også være en departementschef fra Grønland, og de skal forhandle med en “højre hånd” for den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, skriver DR.

63-årige Jeppe Tranholm-Mikkelsen har været departementschef i ministeriet siden 2022.

Det var daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der dengang præsenterede den nye departementschef, der fik fine ord med på vejen.

– Jeppe er en internationalt anerkendt topdiplomat med et imponerende internationalt netværk på højeste niveau.

– Han har gennem en lang karriere i udenrigstjenesten, Statsministeriet og senest i EU vist, at han kan bestride topstillinger og repræsentere Danmark på bedst mulig vis, lød det.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen sad forinden i syv år som generalsekretær i Rådet for Den Europæiske Union, og han er fra sin tid i rådet vant til at få enderne til at mødes, når der skal forhandles og findes løsninger mellem mange lande.

Topdiplomaten blev i 1992 cand.scient.pol. ved Aarhus Universitet, efter at han tidligere havde taget en master i internationale relationer i London.

Kort, efter at han færdiggjorde sin universitetsuddannelse fik han sit første job i Udenrigsministeriet, og han har siden da bestredet forskellige stillinger i både Statsministeriet, Udenrigsministeriet og EU.

I 2003 gik turen fra Statsministeriet til EU, og fire år senere blev han Danmarks ambassadør i Kina.

I 2010 vendte Jeppe Tranholm-Mikkelsen tilbage til Bruxelles som EU-ambassadør, og fem år senere var han udset til at blive Danmarks ambassadør i USA.

Det blev dog ikke til noget, for pludselig lå der et internationalt topjob til ham som generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union.

Privat er han gift med EU-konsulenten Birgitte Karnøe Frederiksen, og parret har sammen to børn.

Frankrigs flåde har torsdag bordet et tankskib fra Rusland i Middelhavet.

Det skriver den franske præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

Han tilføjer, at flere af Frankrigs allierede medvirkede til aktionen.

– I morges bordede den franske flåde et olietankskib fra Rusland, som er underlagt internationale sanktioner og mistænkt for at sejle under falsk flag.

– Operationen blev gennemført på åbent hav i Middelhavet med støtte fra flere af vores allierede, skriver Macron.

Han tilføjer, at de franske myndigheder har indledt en efterforskning af skibet, som mistænkes for at være en del af Ruslands såkaldte skyggeflåde.

Skyggeflåden består af ældre tank- og fragtskibe, der af FN’s søfartsorganisation beskrives som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Udmeldingen kommer, samtidig med at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag eftermiddag har kritiseret, at russiske tankskibe sejler i europæiske farvande uden at blive stoppet.

Det gjorde han under en tale på World Economic Forums topmøde i Davos i Schweiz. Her påpegede han, at USA har tilbageholdt en række skibe, der mistænkes for at indgå i den russiske skyggeflåde.

– Hvorfor kan præsident Trump stoppe tankskibe fra skyggeflåden og tilbageholde olie, når Europa ikke kan, spurgte Zelenskyj.

Efterfølgende – efter Macrons opslag på X – har Zelenskyj rost Frankrig for indsatsen på Middelhavet.

– Det er præcis den beslutsomhed, der er nødvendig for at sikre, at russisk olie ikke længere finansierer Ruslands krig. Russiske tankskibe, der opererer nær Europas kyster, skal standses, skriver Zelenskyj på X.

Retteligt er flere skibe, der mistænkes for at være en del af Ruslands skyggeflåde, blevet stoppet i Europa de seneste år. De er blandt andet blevet stoppet og ransaget af de svenske og finske myndigheder.

Grønland er klar til mere militær tilstedeværelse, herunder en permanent Nato-mission.

Det siger Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, torsdag på et pressemøde med stor international mediebevågenhed.

– Vi har altid været dedikerede til Nato-alliancen, herunder en mere permanent Nato-mission i Grønland og mere militær tilstedeværelse og øvelsesaktiviteter, siger han.

Regeringschefen slår fast, at Grønland er i en situation, som de aldrig har ønsket at være i.

Han gentager også budskabet om, at Grønland vælger det Grønland, som man kender i dag – som en del af kongeriget Danmark.

Onsdag aften indgik Natos generalsekretær, Mark Rutte, og USA’s præsident, Donald Trump, en rammeaftale om Grønland.

Mødet blev afholdt i Davos under World Economic Forum, hvor Danmark ikke har sendt regeringsrepræsentanter afsted.

Det er fortsat sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Jens-Frederik Nielsen kender heller ikke det konkrete indhold af aftalen.

– Men jeg ved, at vi nu har en arbejdsgruppe på højt niveau, der arbejder på en løsning for begge parter, siger han.

Arbejdsgruppen blev aftalt på et møde i Washington D.C. i sidste uge, hvor Motzfeldt deltog sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

På pressemødet afviser Jens-Frederik Nielsen en eventuel aftale, hvor USA får baser på Grønland med amerikansk suverænitet, som kun må bruges militært. Det har Storbritannien eksempelvis på Cypern.

– Vi er villige til at diskutere mange ting og forhandle et bedre partnerskab på plads, men suverænitet er en rød linje. Vores integritet, grænser og international ret er en rød linje, som vi ikke vil have, at nogen krydser.

– Med de rammer vi har i Nato og forsvarsaftalen mellem Danmark og USA kan vi gøre mere, så lad os forhandle det på en respektfuld måde, og så kan vores partnerskab blive meget stærkere, siger han.

Donald Trump har flere gange ytret et ønske om at overtage ejerskabet af Grønland. Han har også sagt, at han ikke ville udelukke at gøre brug af militær magt.

Men onsdag aften sagde den amerikanske præsident, at han ikke ville gribe ind militært i Grønland.

– Jeg er glad og tilfreds med det, han (Donald Trump, red.) sagde, siger Jens-Frederik Nielsen på pressemødet.

Han understreger dog, at retorikken om Grønland har været uacceptabel.

Fem nordiske statsministre udsætter en planlagt tur til Grønland, der skulle have fundet sted fredag.

Det oplyser Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til de norske medier NRK og VG.

– I lyset af kontakten mellem kongeriget Danmark, USA og Nato har de nordiske lande i eftermiddag besluttet at udsætte rejsen til et senere tidspunkt.

– Vi vurderer løbende tidspunktet for et besøg, lyder det fra Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i et svar til NRK.

Det var statsminister Mette Frederiksen (S), der sammen med sine statsministerkolleger fra Norge, Sverige, Finland og Island skulle deltage i rejsen.

Det har indtil torsdag ikke været kendt, at en sådan rejse skulle have fundet sted.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet.

Mødet i Grønland var ifølge Jonas Gahr Støre planlagt for at vise støtte til kongeriget Danmark. Det siger han til VG.

Samtidig siger han, at det kommer i forlængelse af, at statsministre fra Norge, Sverige og Finland sidste år mødtes hjemme hos Mette Frederiksen.

Ifølge Jonas Gahr Støre har onsdagens meldinger fra USA’s præsident, Donald Trump, ikke noget at gøre med aflysningen af rejsen.

Onsdag sagde Donald Trump, at der efter et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var blevet lavet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Mødet blev afholdt i Davos under World Economic Forum, hvor Danmark ikke har sendt regeringsrepræsentanter afsted.

Det er fortsat sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Mette Frederiksen har efterfølgende sagt, at man fra dansk side fortsat gerne vil indgå i dialog om sikkerheden i Arktis.

Men det skal ske med respekt for Danmarks suverænitet.

– Kongeriget Danmark ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med allierede om, hvordan vi kan styrke sikkerheden i Arktis, herunder USA’s Golden Dome, forudsat at det sker med respekt for vores territoriale integritet, sagde hun tidligere torsdag.

Golden Dome er USA’s præsident Donald Trumps planer om et nyt stort luftforsvar.