Seneste nyheder

Drone- og missilangreb fra Rusland natten til mandag har kostet mindst tre personer livet.

Det melder regionale embedsmænd i Ukraine, skriver nyhedsbureauet AFP mandag morgen.

Oleh Kiper, der er guvernør i Odesa, som ligger i det sydlige Ukraine, siger, at to personer blev dræbt, da regionen blev ramt af droner.

Angrebet var rettet mod industriel-, energimæssig og civil infrastruktur, skriver han på beskedtjenesten Telegram.

Guvernøren melder samtidig mindst tre personer såret. Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af dem er i livsfare.

I regionen Zaporizjzja, der også ligger sydligt i Ukraine, har et droneangreb mod byen med samme navn kostet en 33-årig mand livet, siger regionens militærchef, Ivan Fedorov, ifølge AFP.

Ifølge militærchefen var det dødelige droneangreb her rettet mod industrifaciliteter.

Ivan Fedorov siger, at også en anden person blev såret i angrebet.

AFP beskriver byen Zaporizjzja som et stort industrielt knudepunkt tæt på frontlinjen, der jævnligt udsættes for angreb, efterhånden som russiske styrker øget presset mod det sydøstlige Ukraine.

Længere mod nord har et missil ramt i distriktet Kholodnohirskyj i Kharkiv, lød det tidligere på natten fra Kharkivs borgmester, Іhor Terekhov.

Borgmesteren meldte ikke umiddelbart om nogen tilskadekomne, men ifølge AFP har redningsmandskab arbejdet på stedet.

Nattens angreb fandt sted, efter at en bølge af russiske missiler og droner søndag ramte energiinfrastruktur, jernbaner og boligområder over hele Ukraine, hvor hovedstaden Kyiv ifølge AFP var blandt de hårdest ramte områder.

En mand blev meldt dræbt, og flere end 12 mennesker blev såret i og omkring hovedstaden, lød det.

Tirsdag 24. februar er det fire år siden, at Rusland invaderede nabolandet.

Der er forsvindende få statuer af historiske eller nulevende kvinder rundt omkring på danske torve og pladser, men det kan der snart blive gjort noget ved.

Kulturministeriet indstiller til Folketingets Finansudvalg, at der afsættes 10 millioner kroner til at opføre statuer af navngivne kvinder. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Indstillingen kommer, efter at en undersøgelse fra Museum of Art in Public Spaces i Køge har vist, at der findes 483 statuer af mænd med historisk betydning i Danmark, mens det tilsvarende tal for kvinder blot er 43.

Undersøgelsen kommer samtidig med, at et udvalg under Kulturministeriet har udarbejdet en database over 3000 kvinder – nulevende og døde – som kunne fortjene en statue.

Udvalget, der er forankret på Aalborg Universitet, har fået hjælp af de 3834 forslag, som er indkommet fra danskere med en mening om, hvilke kvinder, der bør hyldes og huskes.

Udvalget har samtidig lavet en top 100-liste over de kvinder, der efter udvalgets mening har en særlig national betydning.

De 15 navne, der optrådte hyppigst blandt de indsendte forslag, blev automatisk tilføjet til denne liste.

På top 100-listen finder man blandt andet dronning Thyra, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og håndboldspilleren Anja Andersen.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tidligere varslet, at han vil sætte midler af i en flerårig pulje, der skal skaffe mere kunst af betydningsfulde kvinder i det offentlige rum.

Han understreger dog, at det bliver Statens Kunstfond, der skal afgøre, hvilke projekter, der skal støttes.

– Jeg håber, pengene vil give anledning til fantastisk kunst, lokal stolthed og ikke mindst oprejsning til de fantastiske kvinder, som har formet vores lands rige historie, siger han.

Midlerne i puljen kan søges bredt, men det kræver en medfinansiering på 50 procent at få støtte.

Denne uge starter vejrmæssigt gråt og vådt, men den slutter med lidt sol og varme.

Det fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Der er nok det spæde forår, vi begynder at se. Vi kan få bugt med de snebyger, der ligger rundt omkring, siger han.

Mandag starter med en ordentlig omgang gråvejr og regndråber. I første omgang vil det falde som sammenhængende regn, inden det samler sig i byger hist og pist.

Særligt tidligt på dagen vil vejret være diset og stedvist tåget, mens temperaturen kommer op på 3-7 grader.

– Om aftenen og natten til tirsdag fortsætter gråvejret. Vi kommer ned nær frysepunktet nogen steder og måske enkelte steder lige under, siger Klaus Larsen.

Tirsdag og onsdag byder også på gråvejr med lidt dis, tåge og regn. Mens temperaturen tirsdag vil ligge på 1-6 grader, ser den onsdag ud til at stige.

Der kan onsdag nemlig gå hul i skydækket – særligt over den sydlige del af Danmark – og sker det, kan temperaturen komme helt op på 12-13 grader.

Og den tidlige forårsstemning stopper ikke dér.

– Torsdag og fredag bliver det knap så gråt med lidt eller nogen sol flere steder. Dog kommer der også perioder, hvor det er lidt mere skyet, og der kan komme lidt dryp, siger meteorologen.

Temperaturen vil her ligge på 5-10 grader, mens den i de sydlige egne kan snige sig op på 12 grader.

– De mest frosne skal nok beholde den store vinterfrakke på et par dage endnu, men vi andre kan godt begynde at tage lidt mindre tøj på, siger Klaus Larsen.

Det højtryk, der den seneste tid har ligget og styret vejret over Danmark, er blevet skubbet væk, forklarer han.

– Det bliver nu aflyst af fronter, som vi får ind vestfra. Vi er ved at nærme os noget, der smager lidt mere af forår.

76 procent herboende ukrainere ønsker at blive i Danmark, selv hvis deres hjemby ikke længere var påvirket af krigen.

Det viser en ny analyse lavet af forskere fra Rockwool Fonden og Københavns Universitet.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er sendt ud til alle 22.000 herboende voksne ukrainere. Af dem har godt 7000 svaret på spørgeskemaundersøgelsen.

21 procent af de adspurgte ønsker at rejse hjem, når deres hjemby er sikker, viser analysen. 3 procent vil gerne rejse hjem med det samme.

Analysen offentliggøres, dagen før krigen i Ukraine går ind i sit femte år. Tirsdag 24. februar er det fire år siden, at Rusland invaderede nabolandet.

Det er ifølge Rockwool Fonden fjerde gang, at ukrainerne i Danmark svarer på spørgeskemaundersøgelsen.

Lysten til at blive i Danmark er steget med tiden.

I 2023 ønskede 50 procent at blive, selv efter at deres hjemby var blevet sikker. Sidst spørgeskemaet blev sendt ud, lød tallet på 69 procent.

Undersøgelsen viser også, at familieforhold spiller en rolle for, om man ønsker at blive eller rejse hjem.

77 procent af de ukrainere, der ikke har en partner eller børn i Ukraine, ønsker at blive i Danmark. Blandt de ukrainere, der har en partner eller børn i Ukraine, ønsker 63 procent at blive i Danmark.

Siden krigen brød ud, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der i februar 2026 cirka 48.600 fordrevne fra krigen i Ukraine med ophold i Danmark efter særloven. Knap 17.800 af dem er i arbejde.

Rockwool Fonden har ikke undersøgt en direkte sammenhæng mellem ønsket om at blive og en tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Blandt andet nedlagte plejecentre, skoler og ungdomsboliger bruges til at indkvartere ukrainske flygtninge, har Kommunernes Landsforening (KL) oplyst.

USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, er vred over, at Grønlands regeringschef har takket nej til et hospitalsskib fra USA.

– Skam dig, premierminister Jens-Frederik Nielsen (Grønlands regeringschef, red.). Præsident Trump og USA bekymrer sig, lyder det i et længere opslag fra Jeff Landry på det sociale medie X.

Donald Trump skrev natten til søndag dansk tid i et kryptisk opslag på sin sociale platform, Truth Social, at et amerikansk hospitalsskib, der skal tage sig af mange syge mennesker, er på vej til Grønland.

Donald Trumps opslag var tilføjet et AI-genereret billede af et hospitalsskib med navnet USNS Mercy og et amerikansk flag.

Grønland har dog ikke lyst til at modtage et amerikansk hospitalsskib. Det skrev Jens-Frederik Nielsen søndag i et opslag på Facebook.

– Det bliver et nej tak herfra. Præsident Trumps idé om at sende et amerikansk hospitalsskib her til Grønland er noteret. Men vi har et offentligt sundhedsvæsen, hvor behandling er gratis for borgerne.

– Sådan er det jo ikke i USA, hvor det koster penge at gå til læge, lød det fra Jens-Frederik Nielsen.

Jeff Landry skriver i sit opslag, at “et sundt Grønland er afgørende for USA’s nationale sikkerhed”.

Han mener ikke, at det grønlandske sundhedssystem fungerer, som det skal.

– Efter at have talt med mange grønlændere om de daglige problemer, de står overfor, var der ét emne, der skilte sig ud – sundhedsvæsenet. Mange bygder og små byer mangler basale ydelser, som amerikanere ofte tager for givet.

– Små bosættelser er uden faste læger, diagnostisk udstyr eller speciallægebehandling, hvilket tvinger beboerne til at rejse over lange afstande for livsvigtige behandlinger, som burde være tilgængelige lokalt, skriver Landry.

Donald Trump har flere gange presset på for, at USA kan overtage Grønland, men er blevet afvist af både Danmark og Grønland. Præsidenten mener, at Grønland er vigtig af hensyn til den nationale sikkerhed.

Jeff Landry har tidligere luftet planer om at besøge Grønland i marts. Det skete i et interview med mediet Fox News i midten af januar.

Repræsentanternes Hus og Senatet har begge udsat deres afstemninger i denne uge til tirsdag, eftersom en kraftig snestorm er på vej hen over det nordøstlige USA og forårsager aflysninger og forsinkelser af fly.

Det oplyser en unavngiven republikaner i Repræsentanternes Hus og Senatets republikanske indpisker John Barrassos kontor til mediet CNN.

I byerne New York City, Philadelphia og Boston kan der falde op til 30 centimeter sne. Lokalt kan der falde op til 60 centimeter, skriver CNN.

Vejret har fået myndighederne i New York City til at erklære undtagelsestilstand.

New York Citys borgmester, Zohran Mamdani, lukkede søndag alle gader, motorvejen og broer i byen for al unødig trafik fra søndag aften til mandag middag lokal tid.

– New York City har ikke haft en storm af den her styrke i et årti. Vi beder newyorkere om at undgå al unødvendig rejse, sagde han ifølge AFP.

National Weather Service (NWS) i New York oplyste ifølge nyhedsbureauet AFP søndag, at sneen kan ende med at falde med en hastighed på op til 7,5 centimeter per time, når snestormen når sit højeste.

Knap 54 millioner mennesker vil blive påvirket af den, oplyste NWS, der også advarede om lav sigtbarhed og betegnede rejser i området som ekstremt farlige.

Det er sandsynligt, at der vil komme strømafbrydelser på grund af sneen og kraftige vindstød, har myndighederne oplyst.

Klokken 23.00 lokal tid – klokken 05.00 dansk tid – er 115.000 personer uden strøm, skriver CNN. De hårdest ramte delstater er New Jersey, Delaware, Virginia og Maryland.

Afbrydelserne forventes at fortsætte med at stige natten over i hele det nordøstlige USA, især i området New England, der ligger tæt på kysten. New England omfatter delstaterne Connecticut, Maine, Massachusetts, New Hampshire, Rhode Island og Vermont.

Kina opfordrer mandag USA til at ophæve de toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, i weekenden har indført på handelspartnere verden over.

– Der er ingen vindere i en handelskrig, og protektionisme fører ingen steder, lyder det i en erklæring fra Kinas handelsministerium.

USA’s højesteret afgjorde fredag med stemmerne seks mod tre, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang. Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag hævede tolden til 15 procent.

Kinas handelsministerium oplyser, at man er ved at gennemgå dommen fra den amerikanske højesteret og dens konsekvenser.

USA’s handelsrepræsentant Jamieson Greer sagde søndag til amerikanske medier, at landets handelsaftaler med Kina, EU og andre partnere fortsat vil være gældende trods afgørelsen fra USA’s højesteret.

Den nye globale told på 15 procent forventes at træde i kraft tirsdag og gælde i 150 dage. Visse produkter – for eksempel lægemidler – er dog undtaget.

Fredagens dom i den amerikanske højesteret var et stort slag for Trump.

Den øverste retslige instans i USA har ellers i vid udstrækning støttet Trump i forskellige spørgsmål, siden han satte sig for bordenden i Det Hvide Hus i begyndelsen af sidste år.

Trump har flittigt gjort brug af told som forhandlingsmiddel, siden han blev præsident.

USA og Kina – verdens to største økonomier – udkæmpede i flere måneder sidste år en eskalerende toldkrig, der rystede finansmarkederne og fik frygten for inflation og recession til at vokse i USA.

På et tidspunkt var den amerikanske told på kinesiske varer over 145 procent. USA og Kina indgik herefter en handelsaftale for at lægge en dæmper på den eskalerende toldkrig.

På trods af amerikanske tiltag, der har til formål at gøre USA mindre afhængig af kinesisk produktion, er de to landes økonomi afhængige af hinanden.

AFP

En appeldomstol i Hongkong har mandag stadfæstet fængselsstraffene for 12 prodemokratiske aktivister, der tidligere er blevet fundet skyldige i at have overtrådt en omstridt national sikkerhedslov.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi afviser ansøgernes appel mod dommen og straffen, siger dommer Jeremy Poon ifølge AFP.

Den omstridte nationale sikkerhedslov blev indført af Kina i sommeren 2020.

Det skete i kølvandet på store demonstrationer i Hongkong i 2019, hvor deltagere krævede mere demokrati.

Loven ulovliggør aktiviteter, som trækker Hongkong væk fra Kina. Den ulovliggør også aktiviteter, som kan ses som underminerende for den kinesiske regering i Beijing.

De 12 aktivister er blandt i alt 45 aktivister, der i november 2024 blev idømt fængselsstraffe på mellem 50 måneder, hvilket svarer til fire år og to måneder, og 10 år.

De 45 aktivister blev under retssagen forrige år fundet skyldige i at have overtrådt den omstridte sikkerhedslov, da de i 2020 afholdt et uofficielt primærvalg.

Her forsøgte de at opstille kandidater til et forestående valg til Hongkongs parlament.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er blevet genvalgt som generalsekretær for det regerende Arbejderparti under en partikongres.

Det rapporterer det nordkoreanske statsmedie KCNA ifølge nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen blev truffet enstemmigt, lyder det fra KCNA. Kim-familien har styret landet i knap 80 år siden 1948.

Partikongressen afholdes hvert femte år, og forsamlingen tager beslutninger om statens indsats i alt fra byggerier til krigsførelse, skriver AFP.

I sin tale ved åbningen af partikongressen torsdag lovede Kim at hæve levestandarden i Nordkorea, hvilket giver et glimt ind i de økonomiske belastninger, der påvirker hans sanktionsramte nation.

– I dag står vores parti over for tunge og presserende historiske opgaver med at styrke den økonomiske opbygning, folkets levestandard og en transformation af alle områder af staten og samfundslivet så hurtigt som muligt, sagde Kim ifølge KCNA.

Atomvåben og militæret var i årtier de vigtigste mærkesager for regeringen i Nordkorea, selv da fødevarelagrene tørrede ud, og der var hungersnød i landet.

Men siden Kim overtog magten i 2011, har han understreget behovet for også at styrke den fattige nations økonomi.

Ved den seneste partikongres i 2021 kom Kim med en ekstremt sjælden indrømmelse, da han ifølge AFP sagde, at der var begået fejl i det, han betegnede som næsten alle områder af økonomisk udvikling.

Kim har oplyst, at årets kongres vil løfte sløret for næste fase af landets atomvåbenprogram.

FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

I årtier har begrundelsen for Nordkoreas atom- og missilprogrammer således lydt, at det er en nødvendighed for at afholde USA fra at forsøge at vælte styret i Nordkorea.

Kongressen, der afholdes for niende gang, følges tæt af nabolandet Sydkorea, i tilfælde af at Nordkorea afslører en ny retning for indenrigs- eller udenrigspolitikken, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

Et større ukrainsk missilangreb har resulteret i omfattende skader på energiinfrastruktur i den russiske region Belgorod, hvor der i øjeblikket er frostgrader.

Det melder Vjatjeslav Gladkov, der er guvernør i Belgorod, ifølge nyhedsbureauet Reuters sent søndag aften i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

– Boliger oplever afbrydelser i forsyningen af elektricitet, vand og varme, skriver Gladkov, men uddyber ikke, hvor mange boliger der er berørt af afbrydelserne.

Belgorod ligger i det vestlige Rusland og grænser op til Ukraine.

Gladkov beskriver angrebet som massivt og siger, at missiler både har ramt byen Belgorod og omkringliggende områder.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er omkomne eller tilskadekomne i forbindelse med angrebet.

Belgorods guvernør skriver på Telegram, at omfanget af skaderne vil blive vurderet i morgentimerne mandag.

Belgorod ligger cirka 40 kilometer fra grænsen. Byen har ifølge Reuters ofte været udsat for angreb fra ukrainske styrker.

I begyndelsen af året blev mere end 550.000 indbyggere i regionen efterladt uden strøm og varme som følge af et russisk angreb mod forsyningsinfrastrukturen, meldte Gladkov dengang.

Også Rusland har flere gange i den lige knap fire år gamle krig rettet angreb mod energiinfrastruktur i Ukraine, hvilket i perioder har efterladt flere millioner af ukrainere uden vand og varme.

Rusland eskalerede i efteråret angrebene på Ukraines energiforsyning, mens Ukraine i samme periode har angrebet russiske oliedepoter og olieraffinaderier.

Repræsentanter fra Ukraine, Rusland og USA har flere gange mødtes for at forhandle om krigen.

De seneste forhandlinger blev afsluttet i Genève i Schweiz onsdag i sidste uge.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sidenhen omtalt den seneste forhandlingsrunde som ikke tilfredsstillende.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sat gang i Tredje Verdenskrig.

Det siger han i et interview med det britiske medie BBC i Ukraines hovedstad, Kyiv.

– Jeg mener, at Putin allerede har startet den. Spørgsmålet er, hvor meget territorium han vil være i stand til at erobre, og hvordan vi stopper ham.

– Rusland ønsker at påtvinge verden en anden livsform og ændre det liv, folk selv har valgt, siger Zelenskyj til BBC.

Ukraines præsident mener, at den eneste vej frem er at presse Rusland militært og økonomisk for at tvinge Putin på andre tanker.

Zelenskyj afviser, at Ukraine vil gå med til at afgive land i den østlige del til russerne, som har været drøftet i fredsforhandlingerne.

– Jeg ser anderledes på det. Jeg ser det ikke blot som land. Jeg ser det som opgivelse – en svækkelse af vores positioner, en opgivelse af hundredtusindvis af borgere, der bor dér, lyder det fra Zelenskyj.

Ukraines præsident bliver af BBC spurgt til, om det ikke er en pris, som Ukraine er nødt til at betale for at stoppe krigen og tilfredsstille Putin.

– Det ville sandsynligvis tilfredsstille ham i et stykke tid. Han har brug for en pause, men når han har genopbygget sin styrke, siger vores europæiske partnere, at det kan tage tre til fem år.

– Efter min mening kunne han være klar igen på højst et par år. Hvor ville han gå hen næste gang? Det ved vi ikke, men at han vil fortsætte, er et faktum, siger Zelenskyj.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret BBC’s interview med den ukrainske præsident.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde forud for de seneste våbenhvileforhandlinger i Genève, at Ukraine må til forhandlingsbordet hurtigt.

Vestlige diplomater har siden sommer indikeret, at Trump er enig med Putin i, at territoriale indrømmelser fra Ukraine til Rusland er nøglen til den våbenhvile, Trump ønsker – helst inden sommer.

Den britiske højrefløjsparti Reform UK ønsker at deportere op til 288.000 personer årligt med fem flyafgange dagligt.

Det vil partiets indenrigsordfører, Zia Yusuf, meddele mandag ifølge det britiske medie The Guardian.

Partiet vil også afskaffe permanent opholdstilladelse, som i stedet skal erstattes af et femårigt arbejdsvisum, som kan fornys.

Det vil betyde, at tusindvis af mennesker med fast opholdstilladelse kan miste deres ret til at opholde sig i Storbritannien, skriver The Guardian.

Reform UK ønsker også et forbud mod at omdanne kirker til moskéer og vil markant udvide politiets beføjelser til at standse og visitere borgere.

Zia Yusuf vil præsentere udspillet til de markante stramninger i en tale mandag, lyder det.

Indenrigsordføreren ønsker at oprette en ny myndighed med navnet UK Deportation Command, der ifølge The Guardian minder om den omstridte amerikanske immigrationsmyndighed ICE.

Den nye ICE-lignende myndighed i Storbritannien skal have kapacitet til at frihedsberøve 24.000 migranter ad gangen og deportere op til 288.000 årligt.

Eksperter har tidligere sagt, at omkostninger ved en sådan udvidelse vil være betydelige. I april 2024 var der cirka 2500 pladser på de britiske udrejsecentre, skriver The Guardian.

Reform UK’s ordfører vil i mandagens tale give den tidligere konservative premierminister Boris Johnson skylden for stigningen i migranter i Storbritannien.

Regeringspartiet Labour mener, at Reform UK’s migrationsudspil er splittende.

Labours partiformand, Anna Turley, siger ifølge The Guardian, at det er et direkte angreb på fastboende familier i landet.

Reform UK ligger på den yderste højrefløj og er ledet af Nigel Farage. Partiet står stærkt i meningsmålingerne. Flere konservative politikere er på det seneste skiftet til det indvandrerkritiske parti.

I mediet Politicos gennemsnit af meningsmålinger ligger Labour for tiden til at kunne få omkring 18 procent af stemmerne ved et valg. Reform UK ligger langt højere på 28 procent.

Flere end 200 politiske fanger i Venezuela har indledt en sultestrejke i protest mod en ny amnestilov.

Loven blev vedtaget i Venezuelas parlament torsdag.

Oppositionspolitikere har kritiseret den nye lovgivning, som tilsyneladende indeholder flere undtagelser for visse lovovertrædelser, der tidligere er blevet brugt af myndighederne til at ramme den tidligere præsident Nicolás Maduros politiske modstandere.

Sultestrejken begyndte fredag aften i Rodeo I-fængslet i udkanten af Venezuelas hovedstad, Caracas.

De indsatte er vrede over, at de ikke bliver omfattet af amnestiloven, da den udelukker sager, der involverer militæret. Det er de mest almindelige sager i det fængsel.

– Omkring 214 personer i alt, herunder venezuelanere og udlændinge, sultestrejker, siger Yaliza Garcia, som er svigermor til en af fangerne i fængslet.

– De besluttede fredag at sultestrejke på grund af amnestilovens rækkevidde, som udelukker mange af dem, siger Shakira Ibarreto, datter af en politibetjent, der blev anholdt i 2024.

Ikke alle indsatte i fængslet deltager i sultestrejken, oplyser de pårørende.

Søndag besøgte et hold fra Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) fængslet i Caracas.

Amnestiloven er omdrejningspunktet i de reformer, som den fungerende præsident Delcy Rodríguez har skudt i gang, siden amerikanske specialstyrker tog landets mangeårige leder Nicolás Maduro til fange i Caracas, den 3. januar.

Der bliver ikke givet amnesti til personer, der er retsforfulgt for at “fremme” eller “facilitere væbnede eller magtanvendende handlinger” mod Venezuelas suverænitet af udenlandske aktører.

Landets midlertidige leder har fremsat sådanne anklager mod oppositionsleder og modtager af Nobels fredspris Maria Corina Machado, som på et tidspunkt håber at vende tilbage til Venezuela fra USA.

Loven udelukker også medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der er dømt for aktiviteter relateret til det, som regeringen betragter som terrorisme.

Men amnestien omfatter 11.000 politiske fanger, som gennem næsten tre årtier er blevet prøveløsladt eller sat i husarrest.

Mere end 1.500 politiske fanger i Venezuela har allerede ansøgt om amnesti, oplyste landets parlamentsformand lørdag.

AFP

Bevæbnede mænd blokerer flere veje i en række mexicanske delstater, ligesom der er blevet sat ild til biler og lastbiler.

Det skriver nyhedsbureauet AFP søndag.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har drabet på kartelleder Nemesio Oseguera, der skete søndag morgen, udløst en bølge af vold flere steder i det latinamerikanske land.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, opfordrer i et opslag på X landets indbyggere til at bevare roen og holde sig orienterede om situationen.

– Der sker en fuldstændig koordinering med ledelsen i alle delstater. Vi bør orientere os og bevare roen, skriver hun søndag aften.

Jaliscos guvernør, Pablo Lemus, opfordrer ifølge AFP folk til at blive hjemme, indtil situationen er kommet under kontrol.

Herhjemme vurderer Udenrigsministeriet i en opdatering af rejsevejledningen for Mexico søndag aften, at der er forhøjet risiko for uro i Mexico.

Danskere i landet bør undgå store folkemængder, ligesom man bør følge de lokale myndigheders anvisninger, fremgår det af opdateringen.

– En politiaktion mod et narkokartel i Jalisco har forårsaget vejspærringer, brandstiftelse og skyderier, især i staterne Jalisco, Michoacán, Guanajuato og Tamaulipas, skriver ministeriet.

USA’s udenrigsministerium meddeler, at blokeringer af veje i Mexico har ført til, at der er sket aflysninger af en række flyvninger fra lufthavne i Guadalajara og Puerto Vallarta.

Ministeriet opfordrer desuden amerikanere i landet til blive indenfor.

– På grund af igangværende, omfattende sikkerhedsoperationer og de relaterede spærringer af veje og kriminel aktivitet i mange områder af Mexico, bør amerikanske statsborgere søge dækning på stedet indtil videre.

Oseguera døde tidligere på dagen på vej til et hospital i New Mexico, efter at han var blevet skudt i en militærrazzia i landsbyen Tapalpa.

Han var leder af Cartel de Jalisco Nueva Generación (CJNG) – eller på dansk: kartellet Jalisco Ny Generation.

Kartellet blev dannet i 2009 og er ifølge det amerikanske justitsministerium blandt Mexicos mest voldelige.

Den eftersøgte mexicanske kartelleder Nemesio Oseguera, der også er kendt under navnet “El Mencho”, er blevet dræbt.

Det bekræfter Mexicos militær i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

59-årige Oseguera døde på vej til et hospital i Mexico City efter en militærrazzia i landsbyen Tapalpa.

Ifølge USA’s udenrigsministerium var Oseguera blandt de mest eftersøgte kriminelle i Mexico.

Det amerikanske udenrigsministerium har tidligere udlovet en dusør på 15 millioner dollar, svarende til cirka 95 millioner kroner, for oplysninger, der førte til anholdelsen af kartellederen.

Oseguera var leder af Cartel de Jalisco Nueva Generación (CJNG) – eller på dansk: kartellet Jalisco Ny Generation.

Razziaen i Tapalpa blev gennemført ved hjælp af oplysninger fra amerikanske myndigheder, oplyser det mexicanske militær.

Foruden “El Mencho” blev seks kartelmedlemmer dræbt, mens tre soldater blev såret.

To andre kartelmedlemmer blev anholdt, og et arsenal af våben blev beslaglagt af militæret.

Kartellet blev dannet i 2009 og er ifølge det amerikanske justitsministerium blandt Mexicos mest voldelige.

USA har kategoriseret kartellet som en terrororganisation, skriver AFP.

Viceudenrigsminister i USA, Christopher Landau, kalder den nu dræbte Oseguera for en af mest “blodige” og “nådesløse” kartelledere.

– Dette er en fantastisk udvikling for Mexico, USA, Latinamerika og verden. De gode er stærkere end de onde, udtaler han ifølge AFP.

Aktionen mod Nemesio Oseguera har udløst en bølge af vold flere steder i Mexico, hvor bevæbnede mænd søndag har blokeret for flere veje og sat ild til biler, skriver Reuters.

DR’s nye dramaserie “Uniformen”, der havde premiere på DR1 søndag aften, har fået en lunken modtagelse blandt danske anmeldere.

Berlingske og Jyllands-Posten har begge givet serien fire stjerner ud af seks.

– Jeg savner regnen, risikoen og den knude i maven, som genren kan give. “Uniformen” minder mere om et meget langt personalemøde – og jeg vil gerne med ud på gaden, skriver Berlingskes anmelder.

Serien er skabt af Oscar Giese og Anders August og følger ledelsen og eleverne på Politiskolen i København, hvor Sanne Hammerby, spillet af Lene Maria Christensen, netop er udnævnt som ny rektor.

Serien følger den nye rektors forskellige udfordringer i den nye stilling, hvor flere i den øvrige ledelse er kritiske over for en ny, kvindelig chef.

Desuden kommer en ung politielev under en ophedet aktion til at skyde en ung mand på 17 år.

Det skal efterfølgende undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Flere anmeldere hylder skuespilpræstationerne, men ingen af dem er blæst bagover af seriens handling.

– Jeg savner mere uforudsigelighed i moralen, der bliver meget public service-opbyggelig, skriver Jyllands Postens anmelder.

Særligt Lene Maria Christensen i hovedrollen får flotte ord med på vejen.

– Det kan ikke understreges nok, at Lene Maria Christensen gør det fremragende i rollen som en kvinde, der træt af pis må tilrane sig magt for at kunne manøvrere i et benhårdt politisk spil blandt gamle hanelefanter, skriver Ekstra Bladets anmelder.

Hos Ekstra Bladet får serien tre stjerner, mens den hos B.T. og Politiken får henholdsvis tre stjerner og fire hjerter.

Både Soundvenue og Filmmagasinet Ekko giver fire stjerner.

I serien, der kan ses på DRTV, medvirker blandt andre også Jakob Cedergren og Peter Gantzler.

Den vises hver søndag klokken 20.00 på DR1 og består af seks afsnit.

Filmen “One Battle After Another” vinder en Bafta-pris i hovedkategorien Bedste Film ved den britiske prisuddeling, der finder sted søndag aften i London.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Filmen lå inden prisuddelingen i spidsen med 14 nomineringer. Den har vundet i seks af kategorierne.

Det er instruktør Paul Thomas Anderson, der tager imod prisen, som overrækkes af skuespiller Glenn Close.

Fra scenen kalder Anderson prisen en “enorm ære”.

– Lad os blive ved med at lave film uden frygt, slutter han med at sige.

“One Battle After Another” har Leonardo DiCaprio i hovedrollen som den tidligere revolutionære Bob Ferguson, der er gået under jorden for at beskytte sin familie.

Men da en gammel fjende dukker op efter 16 år i skjul, må han søge hjælp hos en gruppe af tidligere revolutionære for at redde sin datter.

Bafta-priserne for Bedste Mandlige Hovedrolle og Bedste Kvindelige Hovedrolle går til henholdsvis Robert Aramayo for filmen “I Swear” og til Jessie Buckley for filmen “Hamnet”.

USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, takker læger og sygeplejersker, som – ifølge ham – har givet udtryk for, at de gerne vil bidrage til USA’s mission med at sende et hospitalsskib til Grønland.

Landry skriver på X om de sundhedsansattes interesse i projektet.

– Jeg vil gerne takke alle de læger, sygeplejersker og sundhedsudbydere, som har henvendt sig med interesse for at donere medicinske ydelser til denne mission.

– Når vi har alt på plads, vil vi elske at byde velkommen til alle dem, der er interesserede i at hjælpe, skriver Jeff Landry.

Ud over at være udpeget til særlig udsending til Grønland er Jeff Landry guvernør i delstaten Louisiana.

Natten til søndag dansk tid meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at den amerikanske administration vil sende et hospitalsskib til Grønland.

– Sammen med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, vil vi sende et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der.

– Det er på vej!, skrev Trump.

Men planerne om hospitalsskibet fik en lunken modtagelse af både den danske og grønlandske regering.

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, skrev søndag eftermiddag på Facebook, at “det bliver et nej tak herfra” til USA’s hospitalsskib.

Tidligere på dagen sagde forsvarsminister Troels Lund-Poulsen (V) til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understregede derudover, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

USA’s præsident skrev om skibet på det sociale medie Truth Social. Her var hans tekst ledsaget af et et AI-generet billede af et hospitalsskib med påskriften USNS “Mercy”.

Et amerikansk hospitalsskib med dette navn findes i virkeligheden og bliver ifølge det maritime medie gCaptain aktuelt vedligeholdt på et værft i den amerikanske delstat Alabama.

Repræsentanter for Iran og USA skal mødes til forhandlinger om en atomaftale torsdag i Genève i Schweiz.

Det bekræfter Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, ifølge Reuters.

Oman har mæglet i forhandlingerne mellem Iran og USA.

De to lande mødtes også tidligere denne uge i Schweiz for at forhandle om en aftale, men uden et konkret resultat.

Mens en aftale om Irans atomprogram foreløbigt er udeblevet, er spændingerne mellem de to lande steget, og USA har oprustet militært i Mellemøsten med krigsskibe og -fly.

Tidligere søndag understregede Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i et interview med den amerikanske tv-station CBS, at Iran har ret til at forsvare sig, hvis landet skulle blive angrebet.

– Hvis USA angriber os, har vi enhver ret til at forsvare os selv, sagde den iranske udenrigsminister.

Men Abbas Araghchi sagde også, at “der er en god chance for at få en diplomatisk løsning”.

Lignende toner kommer fra Irans præsident, Masoud Pezeshkian. På det sociale medie X skriver han, at forhandlingerne med USA har virket lovende.

– De seneste forhandlinger omfattede udveksling af praktiske forslag og gav opmuntrende signaler.

– Vi fortsætter dog med nøje at overvåge USA’s handlinger og har gjort alle nødvendige forberedelser til ethvert muligt scenarie, skriver Pezeshkian.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange de seneste måneder truet med at gribe militær ind over for Iran.

Først advarede han om, at det ville få konsekvenser, hvis demonstranter, der gik på gaden mod styret i december og januar, blev udsat for vold af de iranske myndigheder.

Siden har Trump truet med at angribe Iran, hvis ikke landet går med til en aftale om landets atomprogram, som USA vil have begrænset.

Meldingen om endnu et planlagt forhandlingsmøde mellem USA og Iran kommer, samtidig med at studerende i weekenden har genoptaget demonstrationerne i Iran.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har både regimekritikere og støtter af det iranske præstestyret demonstreret søndag.

Journalist Sisse Sejr-Nørgaard, som er dømt for stalking og identitetstyveri, trækker sig som vært på sin podcast “Nedsmeltning”, der havde premiere onsdag.

Det skriver hun på Instagram.

– Min rolle i “Nedsmeltning” overskygger den samtale, som vi håbede på. Jeg har derfor i dag meddelt Podimo, at jeg trækker mig som vært, skriver hun søndag aften og tilføjer:

– Jeg er glad for, at Podimo har en ambition om at fortsætte podcasten og videreføre den oprindelige mission. Jeg har ikke mere at sige for nu.

Det er uklart, hvordan podcasten skal fortsætte, og om det bliver med en ny vært.

Der er indtil videre udkommet to afsnit af podcasten, hvor Sisse Sejr-Nørgaard fortæller om sin egen offentlige nedsmeltning, fra da hun blev dømt for stalking i oktober sidste år.

Journalist Henrik Qvortrup interviewer Sejr-Nørgaard om sagen.

Hun blev 31. oktober idømt 30 dages ubetinget fængsel ved Østre Landsret for stalking og identitetstyveri.

Det var i sommeren 2024, at hun udsatte en kvinde for stalking og identitetsmisbrug gennem cirka en måned.

Kvinden, hun stalkede, havde en affære med hendes ægtemand, journalist Esben Bjerre. Det var blandt andet derfor, hun havde handlet, som hun gjorde, forklarede hun dengang i retten.

Podcasten er blandt andet blevet kritiseret for at være etisk uforsvarlig og hensynsløs over for den forurettede i sagen.