Seneste nyheder

Darren Indyke, der var Jeffrey Epsteins advokat i over 20 år, kendte intet til den dømte finansmands overgreb på mindreårige.

Det fortalte Indyke torsdag, da han vidnede over for et amerikansk kongresudvalg, der undersøger Epsteins forbrydelser.

Det amerikanske medie CNN har fået adgang til en erklæring fra Indyke fra den lukkede høring, der varede i otte timer:

– Hvis jeg havde vidst, at han misbrugte eller handlede med kvinder, ville jeg straks have sagt op og afbrudt alle forbindelser til ham, sagde Indyke.

– Sandheden er, at jeg ikke vidste, hvad hr. Epstein foretog sig efter arbejdstid, bag lukkede døre og på steder, hvor jeg ikke var til stede, tilføjede han.

Darren Indyke er blandt de personer, der har arbejdet for Epstein i længst tid, skriver CNN.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med en mindreårig pige ved at have rekrutteret hende til prostitution.

Flere politikere fra Demokraterne mener ikke, at det er troværdigt, at Epsteins advokat gennem 20 år ikke havde kendskab til finansmandens forbrydelser.

Det amerikanske kongresmedlem Dave Min mener, at Darren Indyke muligvis har løjet for udvalget torsdag.

– Jeg mener, at det er meget sandsynligt, at han har afgivet falsk forklaring igen og igen, siger Dave Min ifølge CNN.

I afhøringen fortalte Indyke også udvalget, at efter at Epstein i 2008 blev dømt for at have købt sex af en mindreårig, virkede finansmanden “knust og angrende”:

– Han fastholdt, at han ikke anede, at nogen involverede var mindreårige og forsikrede mig personligt om, at han aldrig igen ville bringe sig i den situation.

– Jeg troede på ham, og jeg begik den fejl at tro på hr. Epstein, at han ikke ville begå kriminalitet igen. Jeg fortryder det inderligt. Vigtigst af alt har jeg ondt af de kvinder, som hr. Epstein misbrugte, sagde Indyke ifølge CNN.

Tilsynsudvalget i Repræsentanternes Hus er ledet af Republikanerne og undersøger personer med forbindelse til Epstein. Den tidligere præsident Bill Clinton og hans hustru, Hillary Clinton, er også blevet afhørt af udvalget.

Prisen på en tønde råolie kan stige til over 180 dollar – godt 1160 kroner – hvis forstyrrelserne af olieeksporten fra Mellemøsten fortsætter frem til slutningen af april.

Det vurderer embedsmænd i Saudi-Arabien ifølge avisen The Wall Street Journal.

Vurderingen bakkes op af energikonsulenthuset Wood Mackenzie, der vurderer, at prisen kan komme op på 200 dollar per tønde i 2026.

Selv om Saudi-Arabien i høj grad er afhængig af sine olieindtægter, vækker det dyb bekymring i landet, skriver The Wall Street Journal.

Priser på det niveau kan tvinge forbrugerne til at ændre vaner og skære drastisk i deres olieforbrug – potentielt permanent. Der er desuden risiko for recession, der kan ramme efterspørgslen på olie.

Saudi-Arabien risikerer også at blive stemplet som et land, der nyder godt af en konflikt, som det ikke selv har startet, skriver avisen.

Umer Karim er analytiker i saudiarabisk udenrigspolitik og geopolitik ved forskningsinstituttet King Faisal Center for Research and Islamic Studies i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh.

– Saudi-Arabien bryder sig generelt ikke om alt for hurtige prisstigninger på olie, da det skaber langsigtet ustabilitet på markedet, siger han til The Wall Street Journal.

Saudi-Arabiens statslige olieselskab, Saudi Aramco, der håndterer produktion, salg og prissætning, har ifølge avisen afvist at kommentere sagen.

Israels og USA’s angreb på Iran har ført til, at Iran har iværksat en de facto blokade af Hormuzstrædet, hvorfra 20 procent af verdens olie eksporteres fra. Iran har dog sagt, at strædet kun er lukket for Irans fjender.

Konflikten har sendt prisen på Brent-råolie op på 119 dollar per tønde. Det er første gang siden Ruslands invasion af Ukraine, at prisen er over 100 dollar. I marts 2022 nåede prisen op på knap 140 dollar.

Rekorden for den højeste oliepris lyder på 146,08 dollar. Det var under finanskrisen i juli 2008.

Myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater har opløst det, som de betegner som et terrornetværk.

Netværket var ifølge Emiraterne finansieret og drevet af Libanons shiamuslimske Hizbollah-milits samt Iran. Medlemmer af terrornetværket er blevet anholdt, lyder det.

Ifølge Emiraternes statslige nyhedsbureau var terrornetværket involveret i hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og trusler mod den nationale sikkerhed.

– Netværket opererede i landet under dække af en fiktiv kommerciel aktivitet og forsøgte at infiltrere den nationale økonomi samt gennemføre eksterne planer, der truede landets finansielle stabilitet, skriver det statslige nyhedsbureau.

Hizbollah og Iran har ikke umiddelbart kommenteret sagen.

Siden USA og Israel begyndte at bombe Iran i slutningen af februar, har Iran affyret hundredvis af missiler og droner mod lande rundt om Den Persiske Golf.

De Forenede Arabiske Emirater er blandt de hårdest ramte golfstater. Ifølge landets forsvarsministerium er otte mennesker blevet dræbt i iranske angreb i løbet af de seneste knap tre uger.

Angrebene har været rettet mod olieanlæg, havne og områder nær større bycentre og lufthavne. Tankskibe er også blevet ramt ud for Emiraternes kyst.

Skibstrafikken i Hormuzstrædet, hvor 20 procent af verdens olie bliver fragtet igennem, er stort set gået i stå de seneste uger. Det har fået oliepriserne til at stige kraftigt.

Hizbollah, som er allieret med styret i Iran, gik ind i konflikten 2. marts ved at affyre missiler mod Israel fra Libanon.

Det skete ifølge Hizbollah som hævn for, at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blevet dræbt under den amerikanske og israelske militæraktion.

Hizbollahs angreb fik Israels militær til at svare igen med omfattende luftangreb mod Hizbollah-mål på tværs af Libanon – blandt andet i hovedstaden Beirut.

Reuters

Spillerne på det iranske kvindelandshold i fodbold blev torsdag aften hyldet ved en hjemkostceremoni i Irans hovedstad, Teheran, efter deltagelsen i Asian Cup i Australien.

Det viser tv-billeder fra iransk stats-tv.

Tusindvis af mennesker var mødt op på pladsen Valiasr Square med iranske flag for byde spillerne velkommen hjem.

Der har været tvivl om, hvordan spillerne ville blive modtaget, efter at de før holdets første kamp mod Sydkorea ved Asian Cup undlod at synge med på Irans nationalmelodi.

De tavse spillere blev af en tv-kommentator på iransk tv betegnet som krigsforrædere.

Selv om de iranske spillere sang med på nationalhymnen før de to sidste gruppekampe, skabte det frygt for, hvordan spillerne ville blive behandlet, når de kom hjem til Iran.

Flere aktivistgrupper og politikere – blandt andre USA’s præsident, Donald Trump – mente, at Australien burde tilbyde spillerne asyl.

Seks spillere og et medlem af holdets stab endte med at tage imod et australsk tilbud om asyl, men fem af dem ændrede senere mening.

Menneskerettighedsaktivister beskyldte undervejs det iranske styre for at lægge pres på spillernes familier hjemme i Iran, blandt andet ved at indkalde spillernes forældre til afhøringer.

– Derfor blev de tvunget til at trække deres asylansøgninger tilbage og vende retur til Iran, skrev den iranske tidligere landsholdsspiller Shiva Amini tidligere på ugen på Instagram.

Shiva Amini lever i dag i eksil og er kvinderettighedsforkæmper.

En leder i det iranske fodboldforbund har modsat hævdet, at Australien forsøgte at tvinge spillerne til at blive i landet.

– Heldigvis vægtede spillerne deres nationale identitet over alt andet og afviste tilbuddene, sagde Farideh Shojaei til iranske medier.

Hjemrejsen til Iran fra Australien er gået over Malaysia, Oman og Tyrkiet. Hele holdet med undtagelse af de to, der er blevet i Australien, ankom til Iran onsdag.

AFP

Israel og USA er ved at vinde krigen mod Iran, der er kraftigt decimeret og ude af stand til at berige uran eller fremstille ballistiske missiler.

Det melder Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på et pressemøde.

– Vi er i gang med at ødelægge de industrier, der gør det muligt at bygge missiler. Iran har ikke længere kapacitet til at berige uran og fremstille ballistiske missiler.

– Vi er ved at vinde, og Iran bliver decimeret, siger Netanyahu.

Den erfarne israelske politiker omtalte under pressemødet operationen i Iran som en succes.

Konflikten har næsten varet tre uger og har opslugt Mellemøsten samt sat et de facto stop for knap 20 procent af verdens olieeksport, der går gennem Hormuzstrædet. Det har fået oliepriserne til at brage i vejret.

Netanyahu kalder Irans de facto lukning af Hormuzstrædet for afpresning, der ifølge ham “ikke vil virke”.

Offensiven har ifølge Netanyahu skabt splid blandt de overlevende ledere af Iran. Israel arbejder på at skabe endnu mere splid, siger han.

– Jeg er usikker på, hvem der styrer Iran lige nu. Mojtaba, der erstattede ayatollahen, har ikke vist sit ansigt endnu, siger Netanyahu og refererer til den afdøde ayatollah Ali Khameneis søn, Mojtaba Khamenei.

Ayatollah Ali Khamenei blev dræbt i et koordineret angreb mellem USA og Israel den 28. februar.

– Det, vi ser, er, at der er en masse spændinger blandt de mennesker, der kæmper om toppen, siger Netanyahu på pressemødet.

– Der er sprækker, og vi forsøger hurtigst muligt at gøre dem dybere. Det er ikke kun i toppen – vi ser også revnerne ude i felten, siger Netanyahu.

USA har forsvaret sine angreb på Iran både i år og i juni sidste år med, at man vil forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

Den israelske premierminister siger videre, at den israelske indsats mod Iran vil fortsætte.

– Der er stadig meget at gøre, og vi kommer til at gøre det. Jeg tror, at den her krig slutter meget hurtigere, end folk tror.

Under pressemødet siger Netanyahu også, at Israel handlede alene, da det angreb Irans massive South Pars-gasfelt.

Han bekræfter, at USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt utilfredshed med angrebet.

– Præsident Trump bad os om at afholde os fra fremtidige angreb, og det gør vi, siger han.

AFP

Umberto Bossi, der grundlagde det indvandrerkritiske parti Lega Nord i Italien, er torsdag død. Han blev 84 år.

Han formåede at forvandle det lille populistiske parti til en indflydelsesrig aktør i regeringen, før han blev ramt af helbredsproblemer og en korruptionsskandale.

Bossi døde i Varese i det nordlige Italien efter kortvarigt at have været indlagt på en intensivafdeling, skriver italienske medier.

Han grundlagde Lega Nord i slutningen af 1980’erne og brugte en stor del af sin politiske karriere på at angribe det, som han betegnede som det korrupte styre i Rom.

Han blev siden et af de længst siddende medlemmer i Italiens parlament med næsten 30 år i enten det ene eller det andet af parlamentets to kamre.

Umberto Bossi var ven og nær allieret med Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi. Lega Nord var en central koalitionspartner i alle tre af Berlusconis regeringsperioder. Berlusconi døde i 2023.

Bossi var med til at bringe Berlusconi til magten, og selv om han væltede deres første koalitionsregering, dannede de senere en alliance, som vandt to gange.

Antonio Tajani, der er leder af Berlusconis parti, Forza Italia, siger torsdag, at hele partiet sørger over tabet af Bossi. Tajani kalder Bossi for en nøglefigur i at skabe forandring i Italien.

I 2004 fik Bossi et slagtilfælde, som tvang ham til midlertidigt at trække sig fra politik.

Men selv om han var svækket og havde talevanskeligheder, førte han kampagne for Lega Nord op til parlamentsvalget i 2008. Her rettede han blandt andet skarp kritik mod indvandrere, hvilket er en central del af Lega Nords politik.

Bossi blev tvunget til at træde tilbage som partileder i 2012 efter anklager om korruption og blev i 2017 idømt over to års fængsel for underslæb.

Dommen blev ophævet to år senere, fordi Italiens højesteret fastslog, at forældelsesfristen var indtrådt.

Matteo Salvini overtog partiet som leder i 2013 og ændrede dets navn til Lega i et forsøg på at tiltrække vælgere fra det sydlige Italien.

AFP

Europa har endnu ikke set en flygtningestrøm som følge af krigen i Mellemøsten. Men EU skal forberede sig på, at det kan ske.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles.

– Vi vil ikke gentage situationen fra 2015. Vi har lært vores lektie.

– Vi har stærkere eksterne grænser og agenturer, og vi har styrket vores partnerskaber i regionen, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, i et fælles brev opfordrede EU til at give hjælp til landene i Mellemøsten, så de kan huse flygtninge fra krigen i Irak.

Samtidig vil Frederiksen og Meloni have styrket EU’s ydre grænser og indført en europæisk “nødbremse”, som kan anvendes i tilfælde af en ny flygtninge- og migrationsstrøm.

– Europa var uforberedt i 2015, og en del af de integrationsproblemer, vi kæmper med i mange europæiske lande, inklusive Danmark, går tilbage til 2015.

– Derfor har jeg været i møde med nogle af mine europæiske kolleger. Vi er enige om, at budskabet fra os er, at vi ikke kommer til at gentage 2015, sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet.

På Danmarks vegne er hun åben for at bruge den nødbremse, som blev aftalt af et flertal i Folketinget i kølvandet på migrationskrisen i 2015.

Den giver mulighed for at afvise asylansøgere ved den danske grænse.

Mette Frederiksen mener, at Europa bør finde vej til en lignende model.

– I vores øjne skal Europa nu arbejde videre med en form for nødbremse af hensyn til europæernes sikkerhed og til danskernes sikkerhed.

– Sådan at der ikke kommer en flygtningestrøm som den i 2015, sagde Mette Frederiksen.

Indtil videre er der ikke tegn på, at mennesker søger mod Europa i et omfang, der minder om situationen i 2015. Men det kan ske, mener Mette Frederiksen.

Hvis en gris i en konventionel dansk svinestald skal have 50 procent mere plads inden 2031, vil det koste samfundet 4,8 milliarder kroner om året.

Det viser en rapport, som Kraka Economics har udformet for Dyrenes Beskyttelse, skriver Berlingske.

Regnestykket tager udgangspunkt i en gris, der vejer mellem 50 og 80 kilo, og som i dag har krav på et areal på 0,55 kvadratmeter til sig selv.

Mere plads til grisene vil desuden reducere landbrugets samfundsøkonomiske omkostninger, der i dag er 15 milliarder kroner årligt, viser rapporten.

Lars Gårn Hansen, der er økonomisk vismand og professor på Københavns Universitet, har været sparringspartner på rapporten.

Han påpeger over for Berlingske, at den ekstra plads måske vil ramme den enkelte landmand, men ikke den danske økonomi.

Svineproduktionen koster nemlig det danske samfund mange penge hvert år. Det koster klimaet, havmiljøet, luftkvaliteten, grundvandet og boligejerne.

Lars Gårn Hansen er sikker på, at de reelle omkostninger, som landbruget koster samfundet, er højere end de 15 milliarder kroner.

– Det er en politisk prioritering: Hvad vil vi ofre, for at grisene får det bedre? Det har jeg som økonom ikke nogen holdning til.

– Men som økonom er budskabet, at de direkte omkostninger, som er store for landmændene, er væsentligt mindre på samfundsplan, når man tæller sidegevinsterne med, siger Lars Gårn Hansen til Berlingske.

Valgkampen har i høj grad haft den danske svineproduktion på dagsordenen.

Regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne er kommet med griseforslag under valgkampen, og det samme er SF og Alternativet.

Det førte til, at Danske Svineproducenter torsdag aften foreslog at indføre en ophørs- eller permanent omlægningsordning.

Organisationen mener, at en erstatning, som man så i forbindelse med nedlukningen af minkerhvervet, kan være en mulighed.

Amazon-stifteren Jeff Bezos er i de tidlige stadier af forhandlinger om at skaffe 100 milliarder dollar til en ny fond, der skal opkøbe produktionsvirksomheder og bruge kunstig intelligens til at sætte skub i automatiseringen af dem.

Det oplyser unavngivne personer med kendskab til sagen til The Wall Street Journal.

Brugen af kunstig intelligens skal bruge AI til at accelerere virksomhedernes vækst og produktivitet.

Bezos mødes i disse dage med nogle af verdens største kapitalforvaltere for at få finansiering til projektet.

Han har blandt andet været i Mellemøsten og Singapore for at drøfte fonden med statslige investeringsfonde, lyder det fra kilderne.

Fonden beskrives i investordokumenter som “et bindeled til at transformere produktionsindustrien”. Den skal opkøbe virksomheder inden for store industrisektorer som chipproduktion, forsvar og luftfart.

Men 100 milliarder dollar – 645 milliarder kroner – vil fonden blive blandt de største i verden og være på niveau med japanske SoftBanks teknologifokuserede Vision Fund, skriver The Wall Street Journal.

Bezos blev sidste år meddirektør for Project Prometheus. Virksomheden er et startup, der kan bygge AI-modeller, som kan forstå og simulere den virkelige verden.

Det er hans første formelle lederrolle i et teknologiselskab, siden han trådte tilbage som topchef for Amazon i juli 2021. Han er fortsat bestyrelsesformand for Amazon.

Project Prometheus arbejder samtidig med at skaffe op mod seks milliarder dollar i finansiering, lyder det fra kilderne til The Wall Street Journal.

Selskabet har for nylig udpeget David Limp, der er direktør for rumfartsselskabet Blue Origin, til sin bestyrelse. Bezos grundlagde Blue Origin i 2000 og har selv skudt milliarder af dollar i selskabet årligt.

Bezos er den seneste blandt en ældre generation af Silicon Valley-ledere, der kaster sig ind i AI-kapløbet.

Tidligere topchef for Uber Travis Kalanick har præsenteret Atoms, der er en udvidelse af et startup med en vision om at transformere fremstillingsindustrien med AI.

Verdens rigeste mand, Elon Musk, har desuden forsøgt at transformere Tesla, skriver The Wall Street Journal.

EU-lederne har på EU-topmødet i Bruxelles givet en historisk hård kritik af Ungarns premierminister, Viktor Orbán, for hans nej til et EU-lån på 90 milliarder euro til Ungarn.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et stående pressemøde i forbindelse med EU-topmødet.

– Jeg har aldrig hørt så hård kritik på et EU-topmøde. Kritikken gik også på, at man ikke kan stole på de ting, som er aftalt.

– Det er aldrig sket før, sagde flere af de EU-ledere, der har været med i længere tid end mig, siger Ulf Kristersson.

Dermed fastslår den svenske statsminister, at kritikken blev særlig skarp, fordi Orbán selv sagde ja til lånet til Ukraine på EU-topmødet i december sidste år.

Orbáns nej er dermed også et brud med den måde, EU-topmøderne fungerer på. Her forpligter lederne sig på, at en aftale er en aftale.

Ungarns ja til lånet skete endda med den betingelse, at Ungarn ikke hænger på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Samme undtagelse fik Slovakiet og Tjekkiet på mødet. Dermed er det de øvrige 24 EU-lande – heriblandt Danmark – der må betale pengene tilbage, hvis Ukraine ikke kan.

Men det har ikke været nok til at overbevise Orbán, der mener, at Ukraine bevidst tilbageholder russisk olie til Ungarn.

Det afviser Ukraine, som fastholder, at det vil tage omkring seks uger at reparere Druzjba-rørledningen efter russiske angreb.

På topmødet har EU’s præsident, António Costa, og en række EU-ledere dog gjort det klart for Orbán, at hans opførsel er uacceptabel.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var blandt de europæiske ledere, der kritiserede Orbán på vej ind til topmødet:

– Beskeden til Ungarn er selvfølgelig, at vi har en aftale om at levere et lån til Ukraine, så de kan køre krigen videre og dermed beskytte ikke alene sig selv, men Europa.

– Det er uacceptabelt, at Ungarn blokerer Europa fra at gøre det, der skal til for at passe på Europa, sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet.

Ifølge Ulf Kristersson gentog Viktor Orbán på topmødet, at han vil stoppe med at blokere lånet, så snart olien igen flyder igennem Druzjba-rørledningen til Ungarn.

– Han vil først opgive sit veto, når olien kommer. Vi mener, at det er uacceptabelt.

– Det budskab fik han fra stort set alle lederne på mødet, siger Ulf Kristersson.

FC Midtjyllands europæiske eventyr sluttede torsdag med et 1-2-nederlag og dermed samlet 2-2 samt en mislykket straffesparkskonkurrence mod Nottingham Forest på eget græs i Europa Leagues ottendedelsfinaler.

Englænderne er truet af nedrykning i Premier League og skiftede mellem to vigtige ligakampe ud på hele ni pladser i sin startopstilling i forhold til sit seneste opgør, men reserverne viste sig fuldt ud i stand til at klare opgaven i Herning.

Nicolas Dominguez og Ryan Yates bragte Nottingham på kurs mod avancement, men stopperen Martin Erlic udlignede det samlede regnskab og fremprovokerede duellen fra straffesparkspletten.

Her missede Cho Gue-sung, Aral Simsir og Edward Chilufya hjemmeholdets første tre forsøg, og da Nottingham samtidigt sikkert omsatte sine forsøg, var det game over.

Modsat de fire kampe i ligaspillet, som FCM vandt med samlet 8-1, fik Mike Tullbergs udvalgte ikke i samme grad som tidligere opgør fat i gæsterne hverken spillemæssigt eller fysisk, og derfor endte det med engelsk avancement.

FCM kan se tilbage på sin bedste europæiske sæson – og den bedste danske sæson i Europa nogensinde målt på koefficientpoint – men det er i første omgang nok en ringe trøst inden mødet med ærkefjenden Viborg FF i Superligaen søndag.

Torsdag var FCM regulært nedspillet i størstedelen af første halvleg. Udeholdets sultne reserver brød gang på gang midtjydernes opspil og vandt flest dueller.

I første halvleg stod FCM nogenlunde imod, men efterhånden rullede angrebene ned på Elias Olafssons bur.

Islændingen var på arbejde et par gange, inden den italienske landsholdsbobler Lorenzo Lucca knap midtvejs gennem første halvleg for alvor testede FCM-keeperen.

Lidt senere var Olafsson prisgivet, men overliggeren tog fra, da Nottingham-kaptajn Ryan Yates huggede til kuglen fra kort afstand.

Senere reddede Philip Billing på stregen efter en dødbold, og Lucca misbrugte i en helt fri position, så der var i den grad lagt op til scoring, og den kom efter 41 minutter.

Nikola Milenkovic headede Nicolas Dominguez fri efter et hjørnespark, og argentinerens forsøg strøg i en blød bue over Olafsson.

Mike Tullberg forsøgte sig med et par indskiftninger i pausen, men lige lidt hjalp det.

Landsholdsaktuelle Victor Bak mistede bolden på egen halvdel, og efter et par hurtige pasninger sparkede Yates et par meter uden for feltet på fremragende vis bolden i nettet til 2-0.

FCM var til tælling, men paradoksalt tog indskiftningerne af tre normale profiler lidt af Nottinghams brod, og efter 69 minutter reducerede værterne lidt ud af ingenting.

Martin Erlic blev hængende i boksen efter en indkastsituation, og da Mads Bech hældte bolden i boksen, sparkede den kroatiske stopper en nedfaldsbold i kassen til 1-2 og 2-2 samlet.

Scoringen satte ekstra tryk på lægterne, og kampen åbnede i den grad op, da ingen virkede interesseret i forlænget spilletid.

Cho Gue-sung, der blev matchvinder i første møde, misbrugte i duel med Nottingham-keeper Stefan Ortega en stor chance, og det samme overgik Ola Aina i den anden ende, da han fik en friløber ned mod Olafsson.

Trods intentionerne ebbede tiden ud, og dysten gik videre i en omgang forlænget spilletid, hvor ivrigheden faldt meget.

Nottingham havde to gange bolden i nettet, men begge gange var målscoreren i en strafbar offsideposition, og da Chos forsøg fra distancen heller ikke gav pote, blev det en afgørelse fra straffesparkspletten.

Cho og Simsir sendte kuglen på hver sin stolpe, og Chilufya gled i sit tilløb, hvorfor det endte med en regulær midtjysk maveplasker.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, tager torsdag ansvaret for angrebet på det iranske South Pars-gasfelt og understreger, at USA ikke var en del af det.

Det siger premierministeren på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra Netanyahu understøtter USA’s præsident Donald Trumps forklaring om, at USA ikke kendte til angrebet.

Under et pressemøde tidligere på dagen torsdag understregede Trump desuden, at han har bedt Netanyahu om at holde igen med angreb mod iranske gasfelter.

– Jeg sagde til ham, lad være med at gøre det, og det vil han ikke gøre, sagde Trump ifølge AFP og tilføjede:

– Vi kommer godt ud af det med hinanden. Det er koordineret, men nogle gange gør han noget.

Under Netanyahus pressemøde bekræfter premierministeren, at Trump har bedt ham om at stoppe angrebene på iranske gasfelter.

– Præsident Trump bad os om at afholde os fra fremtidige angreb, og det gør vi, siger premierministeren på pressemødet ifølge AFP.

Samtidig roser Netanyahu samarbejdet med USA’s præsident.

– Jeg tror ikke, at to ledere har været så koordinerede som præsident Trump og jeg. Han er lederen, og jeg er, du ved, hans allierede, siger Netanyahu.

Det iranske South Pars-gasfelt blev onsdag ramt af angreb, og Iran varslede efterfølgende, at det ville angribe energianlæg i Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

South Pars-naturgasfeltet er den vigtigste kilde til indenlandsk energi i Iran, som til tider har svært ved at producere nok elektricitet, skriver The Guardian.

Efter advarslen fra Iran blev flere af Qatars anlæg til flydende naturgas (LNG) natten til torsdag ramt af missilangreb.

Blandt andet Ras Laffan Industrial City, som er Qatars primære anlæg til produktion af flydende naturgas.

Valgkampen har budt på en række politiske forslag, som kredser om den danske svineproduktion.

Det får nu Danske Svineproducenter til at foreslå at indføre en ophørs- eller permanent omlægningsordning.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

– Formålet med ordningen er at tilpasse den samlede svinebestand uden at der skabes økonomisk usikkerhed og psykisk pres på svineproducenten og hans familie, siger formand Jeppe Bloch Nielsen.

Han mener, at de politiske synspunkter gør det svært for nogle landmænd at bevare motivationen.

Jeppe Bloch Nielsen understreger samtidig, at de agerer inden for de gældende regler.

I et interview med mediet AgriWatch lyder det fra svineformanden, at forslaget er et udtryk for en bred frustration.

– Hvis det er sådan, at politikerne ikke vil os, og at vi er det store problem, jamen så er det da også fair, at de skal købe os ud, siger han til mediet.

Alternativet har stillet bedre forhold for de danske grise som et ultimativt krav til en kommende regering.

I SF foreslår man, at det bliver forbudt at etablere ny konventionel griseproduktion.

Også regeringspartierne Socialdemokratiet og Moderaterne er kommet med griseforslag under valgkampen.

Begge partier vil sænke grænserne for, hvor lang en grisetransport må være, ligesom de vil stoppe halekupering.

Danske Svineproducenter mener, at deres forslag vil skabe grundlag for, at man kan have en mindre animalsk produktion i Danmark.

Organisationen mener også, at landmændene, der gerne vil fortsætte skal have mulighed for at bygge nye og moderne stalde.

Danske Svineproducenter henviser til, at man tidligere har reguleret fiskeriet med ophørsordninger.

De mener også, at erstatning, som man så i forbindelse med nedlukningen af minkerhvervet, kan være en mulighed, lyder det.

Over 1000 mennesker er ifølge Libanons sundhedsministerium blevet dræbt under israelske angreb mod Libanon siden 2. marts, da konflikten mellem Israel og Hizbollah på ny er blusset op.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeriet inkluderer dødstallet 79 kvinder, 118 børn og 40 sundhedsarbejdere.

2584 personer meldes desuden såret.

På den israelske side er to soldater blevet dræbt, mens de befandt sig i det sydlige Libanon. Der har ikke været meldinger om, at civile israelere er blevet dræbt i Hizbollahs angreb.

Flere medier beskriver, at der skulle være kampe på jorden mellem de to parter i grænseområdet mellem Libanon og Israel.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah har ulmet i flere årtier, men brød ud igen, da militsen angreb Israel i starten af marts som hævn for drabet på Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei blev dræbt i et amerikansk-israelsk angreb på 28. februar.

Hizbollah er en politisk og militant gruppe i Libanon.

Foruden den nuværende krig mellem Hizbollah og Israel var de to parter senest i krig med hinanden i 2023-2024, hvor Israel bombede store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

I november 2024 indgik Libanon og Israel en våbenhvile, der skulle afslutte fjendtlighederne mellem de to lande i kølvandet på krigen i Gaza.

Efterfølgende angreb Israel ofte særligt den sydlige del af Libanon. Israel siger, at angrebene er rettet mod Hizbollah-bevægelsen.

Under pres fra USA godkendte Libanons regering i slutningen af august et amerikansk-støttet forslag om at afvæbne Hizbollah.

Efterfølgende har gruppen advaret om, at den vil kæmpe for at bevare sine våben.

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har torsdag givet et interview om sin kontakt med den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver den norske tv-station NRK, som har lavet interviewet.

NRK skriver torsdag eftermiddag, at mediet “har gennemført et interview med kronprinsesse Mette-Marit på Skaugum (kronprinsparrets hjem uden for Oslo, red.) i dag”.

– Vi arbejder nu på fuld kraft på nyhedsredaktionen med at færdiggøre det og tager aftenen og natten i brug for at kunne publicere det bredt, siger fagredaktør hos NRK Sofie Gran Aspunvik.

Hun har ikke yderligere kommentarer til materialet, for NRK “kommenterer af princip ikke upubliceret materiale”.

Det fremgår heller ikke, hvornår interviewet udkommer. Men ifølge det norske medie VG sker det fredag.

Nyhedsbureauet NTB og flere andre norske medier har fået en bekræftelse fra det norske kongehus på, at interviewet har fundet sted.

Til VG skriver kommunikationschef i kongehuset Guri Varpe, at det er kronprinsparret – så dermed også kronprins Haakon – der er blevet interviewet.

Det er godt en måned siden, at kronprinsessens omfattende kontakt med Jeffrey Epstein blev kendt i offentligheden. Umiddelbart efter beklagede kronprinsesse Mette-Marit, at hun havde haft kontakt med Epstein.

Kongehuset har tidligere varslet, at man ville komme med en redegørelse om forholdene. Det har hidtil ikke været kendt, hvornår den ville komme.

Kronprinsessen har 21 protektioner for forskellige organisationer. Efter historien om hendes kontakt med Epstein har flere af organisationerne enten afbrudt samarbejdet med hende – eller har sat det på pause.

Onsdag meddelte Biblioteksforeningen i Norge, at samarbejdet med Mette-Marit blev afbrudt.

Begrundelsen var, at man havde mistet tålmodigheden i forhold til at få den lovede forklaring.

– Bestyrelsen mener, at der er problematiske omstændigheder i forhold til tillidsbrud og usandheder, lød det blandt andet i en pressemeddelelse fra Biblioteksforeningen.

– Bestyrelsen forstår, at dette også er en personlig tragedie. Men i sidste ende handler det om at afveje, om det gavner foreningen at have kronprinsessen som protektor, og det er ikke tilfældet i dag, oplever vi.

Den norske statsminister Jonas Gahr Støre har respekt for, at kronprinsparret stiller op til interview.

Det siger han til Nettavisen:

– Det respekterer jeg. Jeg synes, at det er klogt. Jeg tror, at det er godt at fortælle om det, som er kommet frem igennem afsløringerne.

I starten af februar kritiserede han Mette-Marit for at have udvist dårlig dømmekraft.

Christian VIII’s personlige jagtriffel, som er udført af den kongelige hofbøssemager Nicolai Johan Løbnitz, er blevet solgt for 85.000 kroner.

Det står klart, efter at den har været på auktion hos Lauritz.com torsdag aften.

Det er første gang, at den har været udbudt til salg siden skabelsen, lød det fra auktionarius, da den skulle under hammeren.

Riflen var forud for auktionen vurderet til 125.000 kroner.

Auktionshuset kalder den et “sjældent historisk samlerobjekt”.

– Kombinationen af håndværksmæssig kvalitet, teknisk finesse og kongelig proveniens (oprindelse, red.) gør den til et markant indslag på auktionen, lød det tidligere i en foromtale fra Lauritz.com.

Riflen har blandt andet en rigt graveret lås med flere forgyldte figurer. Den har en totallængde på 101 centimeter.

Med til riflen følger en kuffert i mahognifineret fyrretræ. I låget findes en oval sølvplakette med kongens monogram.

Forauktionen hos Lauritz.com åbnede 6. marts. Første forbud tikkede ind torsdag morgen og lød på 64.000 kroner.

I løbet af torsdag voksede beløbet stille og roligt, indtil auktionen åbnede med et bud på 82.000 kroner og sluttede med salgsprisen på 85.000 kroner

Christian VIII levede fra 1786 til 1848 og besteg den danske trone i 1839.

I maj 1813 blev Christian Frederik, som han som prins blev kaldt, sendt til Norge som statholder for den danske konge Frederik VI.

Det varede dog ikke længe, fordi han måtte abdicere året efter, da Sverige under krigstrusler insisterede på at gennemføre den union af Sverige og Norge, som var lagt til rette ved fredsslutningen i Kiel.

Han vendte hjem til et ægteskab med Caroline Amalie og til en stilling som guvernør på Fyn og Langeland.

Han blev konge i 1839 og var det frem til sin død i 1848, som skyldtes blodforgiftning.

Riflen er nedarvet i den danske kongefamilie til prinsesse Ingeborg af Danmark, som i 1867 blev gift med prins Carl af Sverige.

Herefter gik riflen i arv til deres søn prins Carl Bernadotte, som var gift med grevinde Elsa von Rosen. Siden har den været i hendes families eje.

Den danske cykelrytter Mads Pedersen stiller lørdag til start i monumentet Milano-Sanremo efter en hurtigere genoptræning end ventet.

Det oplyser Mads Pedersens hold, Lidl-Trek, i en meddelelse på sin hjemmeside.

Tidligere på måneden bekræftede Lidl-Trek ellers over for cykelmediet Feltet, at han ikke ville nå at blive klar.

En række lægetjek har siden fastslået, at Pedersen er klar til at sætte sig op på cyklen, efter at han i sin sæsonåbner styrtede og pådrog sig flere brud.

Pedersen siger i meddelelsen, at det ikke har været planen at deltage i Milano-Sanremo, men stærke træningspas i løbet af de seneste dage har overbevist ham og holdet om, at det er den rigtige beslutning.

– Det er virkelig rart at kunne være på dette stadie og starte i Italien. Det er også et godt udgangspunkt for de belgiske klassikere, siger danskeren.

Holdets læge, Jens Hinder, siger, at danskerens positive tilgang har haft en reel betydning for, at Pedersens genoptræning er gået hurtigere end forventet.

– Ved brud er den største udfordring altid timingen. Starter man for tidligt, risikerer man at skade helingen.

– Vi har haft en forsigtig og kontrolleret tilgang, hvor vi tidligt begyndte med let belastning af håndleddet, siger Jens Hinder.

Mads Pedersen styrtede i februar på 1. etape af Volta a la Comunitat Valenciana.

Efterfølgende oplyste Lidl-Trek, at Pedersen var blevet kørt på hospitalet. Styrtet resulterede i et brækket kraveben og et brud på det ene håndled.

Med sine i alt 60 sejre er Mads Pedersen den mest vindende danske cykelrytter i historien. Alene i 2025 blev det til 14 sejre for rytteren fra Tølløse.

Belarus har torsdag frigivet 250 fanger.

Det oplyser den amerikanske ambassade i nabolandet Litauen i et opslag på X.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er fangerne blevet løsladt til gengæld for en yderligere lempelse af de amerikanske sanktioner mod det Rusland-allierede Belarus.

Løsladelsen er en af de største i årevis.

Den amerikanske præsident Donald Trump har, siden han tiltrådte som præsident forrige år, forsøgt at opbygge forbindelser til landet ved at lempe sanktioner og byde Belarus velkommen til sin “Board of Peace”, skriver AFP.

Løsladelsen er blot en blandt flere i de seneste måneders tid – hovedsageligt som følge af amerikanske bestræbelser.

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, har siddet på magten i landet siden 1994. Han blev genvalgt i 2025 uden den store spænding i valgkampen.

Ved det forrige valg i 2020 opstod der massedemonstrationer og uroligheder i landet, som dog blev slået ned af belarusiske sikkerhedsstyrker.

Dengang hævdede præsidentens største modkandidat, Svetlana Tikhanovskaja, at Lukasjenko havde svindlet med valgresultatet.

Hun flygtede senere ud af landet og lever nu i Litauen.

Valgresultatet udløste dengang flere ugers masseprotester i Belarus.

Dansk Institut mod Tortur (Dignity) var i kølvandet på valget i Belarus i 2020 med til at opstarte The International Accountability Platform for Belarus.

Sammen med lokale og internationale menneskerettighedsorganisationer indsamler og analyserer Dignity her beviser for tortur og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser og internationale forbrydelser.

Dignitys melding var i januar, at der sidder cirka 1300 politiske fanger i belarusiske fængsler, og mellem 250.000-300.000 har forladt landet.

Belarus er en af Ruslands nærmeste allierede. Lukasjenko har tilladt, at russiske tropper har fået lov til at bevæge sig på belarusisk territorium, og han har også givet tilladelse til opstilling af russiske atomvåben i landet.

Marius Borg Høibys forsvarsadvokater mener, at han bør dømmes til et år og seks måneders fængsel.

Det fortæller den ene af forsvarsadvokaterne – Ellen Holager Andenæs – under retssagens sidste dag torsdag ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Forsvarerne mener, at Høiby bør frikendes for de mest alvorlige tiltalepunkter som voldtægt og mishandling i nære relationer.

De mener, at han bør dømmes til fængsel i 18 måneder for de tiltalepunkter, hvor han har erkendt skyld.

Det gælder blandt andet et tilfælde af vold, to tilfælde af hærværk og et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Anklagemyndigheden i sagen kræver, at Marius Borg Høiby idømmes syv år og syv måneders fængsel.

Omvendt mener Ellen Holager Andenæs, at han maksimalt skal idømmes fem til seks års fængsel, hvis han findes skyldig i voldtægt. Det skriver norsk TV 2.

Samtidig kræver bistandsadvokaterne i sagen mod Marius Borg Høiby samlet 1,9 millioner norske kroner i erstatning til ofrene for de voldtægter, overgreb og den vold og mishandling, som han er tiltalt for at have begået.

Høiby er også tiltalt for grove narkotikaforbrydelser og det, der i Norge hedder mishandling i nære relationer.

Det kan omfatte både trusler, tvang, vold eller andre krænkelser over for personer, man er tæt på.

Undervejs i sagen, der har varet syv uger, har anklagerne beskrevet Marius Borg Høiby som voldelig, hensynsløs og jaloux. Omkring 70 vidner har forklaret sig, og video- og lydoptagelser er blevet afspillet.

I proceduren har anklagerne punkt for punkt gennemgået de forskellige forhold, som kronprinsessesønnen er tiltalt for. De mener, at han bør dømmes for i alt 39 punkter.

Den maksimale strafferamme for de forhold, som Høiby er tiltalt for, er 16 års fængsel.

Politiadvokaten har forklaret, at udgangspunktet for straffen er det mest alvorlige påståede lovbrud.

Det omhandler voldtægt og filmning af en kvinde, der ikke var ved bevidsthed, i 2018 i det norske kronprinspars hjem, Skaugum, der ligger uden for Oslo.

Retten har endnu ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang Marius Borg Høiby kan kendes skyldig i sagen.

Da torsdagens retsmøde var slut, sagde dommer Jon Sverdrup Efjestad, at der kan komme en dom i starten af juni.

Dommeren oplyste ikke en forventet dato for dommen.

Det er rødt over det meste af linjen i C25-indekset, som torsdag eftermiddag er lukket med et fald på 2,51 procent.

Det står klart ved børsluk torsdag eftermiddag.

Den eneste aktie, der holder sig oven vande, er smykkevirksomheden Pandora.

Bevægelserne i Pandoras aktie, der ved børslukket er steget med 0,96 procent, hænger sammen med et mærkbart fald i sølvprisen, skrev finansmediet MarketWire tidligere på dagen.

Pandora, som bruger guld og sølv i deres smykkeproduktion, har ellers i længere tid været udfordret af stigende priser på de to materialer.

Men torsdag faldt sølvprisen, og Pandora-aktien steg.

MarketWire skriver, at siden natten til torsdag er guldprisen faldet med 4,2 procent, mens det for sølvprisen gælder et dyk på 7 procent.

Pandora har dog selv meddelt, at selskabet forsøger at bevæge sig mod smykker belagt med platin for ikke at være så afhængige af prisen på sølv.

Omvendt sender et fald på 6,83 procent Rockwool helt ned i bunden af C25.

Rockwool, som laver isoleringsmateriale, er en energitung virksomhed, og de er ramt af stigende gaspriser.

Aktieanalysechef hos AL Sydbank Jacob Pedersen siger dog til MarketWire, at det ikke er en helt rimelig reaktion, fordi Rockwool har sikret sig fast pris på gas i lang tid fremover.

Han siger til finansmediet, at presset på aktieindekset udspringer af begivenhederne i Mellemøsten og den stigende pris på olie.

På lørdag er det tre uger siden, at Israel og USA angreb Iran. Siden er konflikten fortsat og har også betydet angreb rettet ind i andre lande i regionen.

Angreb mod vigtig energiinfrastruktur har fået flere lande i regionen til midlertidigt at begrænse produktionen af eksempelvis olie, og det har skabt usikkerhed om leverancer.

Samtidig er Hormuzstrædet blevet lukket af Iran. En stor del af verdens olie skal igennem strædet for at blive sendt videre ud i verden.

Siden angrebet 28. februar er prisen på en tønde Brent-olie steget med over 50 procent.

C25-indekset har med torsdagens fald ramt det laveste niveau i godt et halvt år, skriver aktiechef i Sampension Philip Jagd i en kommentar.

– Det har ikke skortet på øv-dage på aktiemarkederne, siden USA og Israel indledte krigen i Iran.

– Og torsdag fik vi endnu en til samlingen, hvor investorernes bekymringer omkring udviklingen i Mellemøsten og energipriserne medførte betydelige kursfald generelt og også herhjemme, lyder det.