Seneste nyheder

OpenAI’s topchef, Sam Altman, har givet en undskyldning til den canadiske by Tumbler Ridge, hvor der i februar fandt et masseskyderi sted på et gymnasium.

Det gør han i et åbent brev, der er bragt på det lokale nyhedssite Tumbler RidgeLines.

Årsagen er, at virksomheden ikke underrettede politiet om gerningspersonens bekymrende aktivitet hos OpenAI’s chatbot, ChatGPT.

– Jeg er dybt ulykkelig over, at vi ikke advarede de retshåndhævende myndigheder om kontoen, der blev spærret i juni.

– Selvom jeg ved, at ord aldrig vil være nok, mener jeg, at en undskyldning er nødvendig for at anerkende den skade og det uerstattelige tab, som jeres samfund har lidt, siger Sam Altman.

OpenAI havde spærret en konto tilhørende Jesse Van Rootselaar i juni 2025 – otte måneder før den 18-årige transkønnede kvinde dræbte otte personer i alt.

Kontoen blev spærret på grund af bekymringer for brug relateret til voldelig aktivitet.

Ifølge Wall Street Journal havde nogle ansatte hos OpenAI identificeret den mistænktes brug af ChatGPT som en indikation på vold i den virkelige verden og opfordret ledelsen til at give myndighederne besked.

Men det gjorde OpenAI altså ikke.

OpenAI udtalte efter skyderiet, at årsagen var, at intet tydede på et forestående angreb.

Canadiske embedsmænd har fordømt OpenAI’s håndtering af sagen og har indkaldt virksomhedens ledelse til et møde i Canadas hovedstad, Ottawa, for at få den til at forklare dens sikkerhedsprocedurer.

Familien til en pige, der blev skudt og alvorligt såret på skolen, har sagsøgt den amerikanske tech-gigant for uagtsomhed.

Van Rootselaar dræbte først sin mor og bror i familiens hjem, før den 18-årige drog til det lokale gymnasium og dræbte fem børn og en lærer.

Gerningspersonen døde af et selvpåført skudsår, efter at politiet trængte ind i bygningen.

Tal fra 2021 viser, at der bor omkring 2400 personer i Tumbler Ridge, som ligger cirka 660 kilometer nordøst for den større by Vancouver i det sydvestlige Canada.

AFP

District of Columbia – i daglig tale Washington D.C. – havde ved en fejl placeret flere australske flag i stedet for britiske nær Det Hvide Hus forud for den britiske kong Charles’ besøg i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

15 australske flag blev kortvarigt inkluderet blandt over 230 flag, der blev hejst for at byde den britiske konge velkommen, når han ankommer til den amerikanske hovedstad mandag.

Fejlen blev dog hurtigt rettet, og flagene blev erstattet af britiske flag, oplyser en embedsmand i Washington D.C.’s transportministerium.

Kong Charles er også statsoverhoved i Australien, men rollen ses primært som symbolsk.

Statsbesøget begynder mandag og markerer, at det er 250 år siden, at USA fik uafhængighed. Turen er blevet omtalt som den mest højprofilerede tur i kong Charles’ tid som monark.

Besøget skal pleje de to landes normalt tætte forhold. Den seneste tid har luften mellem dem været iskold på grund af Iran-krigen. Ifølge Reuters er forholdet det dårligste, det har været i 70 år.

Australiens og Storbritanniens flag har begge en mørkeblå baggrund og bærer det britiske kors Union Jack, der er en kombination af de tre kors på det engelske, det skotske og det nordirske flag.

På det australske flag er der tale om en mindre version af Union Jack i øverste venstre hjørne.

Mens det britiske flag udelukkende består af overlappende kors, er det australske flag derudover dekoreret med seks hvide stjerner.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde fredag til Reuters, at han blandt andet vil tale om Iran-krigen, Nato-alliancen og Storbritanniens digitale skat mod techgiganterne med kong Charles.

– Jeg kommer til at tale om alt.

– Han er én af mine venner, og han er en god fyr, lød det i et telefoninterview.

Trump har langet hårdt ud efter Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, fordi han ikke har hjulpet USA og Israel med deres operation i Mellemøsten. De to lande angreb Iran den 28. februar.

Seks mennesker har fredag mistet livet i israelske angreb i Libanon.

Det oplyser det libanesiske sundhedsministerium.

– Den israelske fjendes luftangreb i det sydlige Libanon i dag, den 24. april, resulterede i seks borgeres martyrium og sårede to andre, lyder det fra ministeriet i en erklæring.

Alle de dræbte har mistet livet forskellige steder i det sydlige Libanon, lyder det.

Angrebene kommer, dagen efter at en våbenhvile mellem Israel og Libanon er blevet forlænget med tre uger.

USA’s præsident, Donald Trump, skrev torsdag på sit sociale medie, Truth Social, at våbenhvilen var blevet forlænget efter et møde i Det Hvide Hus mellem højtstående repræsentanter for både Israel, Libanon og USA.

Tidligere fredag oplyste den israelske hær på det sociale medie X, at militæret havde dræbt seks personer fra Hizbollah i den sydlibanesiske by Bint Jbeil.

Her var der intense kampe mellem israelske styrker og Hizbollah-militsen i dagene op til 17. april, hvor den første våbenhvile på ti dage mellem Libanon og Israel blev annonceret. En våbenhvile, der altså torsdag blev forlænget.

Det er uklart, om Libanons sundhedsministerium og den israelske hær taler om de samme seks dræbte personer.

Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, beskylder Hizbollah for at forsøge at sabotere bestræbelserne på at sikre fred med Libanon.

AFP

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, satte fredag USA’s præsident, Donald Trump, i samme kategori som Ruslands Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping og sagde, at de er “indædte modstandere” af Europa.

Det gjorde han under et besøg i Athen, hvor han blandt andet besøgte den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis.

Her opfordrede Macron, der går af som præsident næste år efter to embedsperioder, Europa til at mande sig op og bruge sin globale indflydelse.

Det er et tema, som har været gennemgående i hans præsidentperiode.

– Vi må ikke undervurdere, at vi står i en unik situation, hvor en amerikansk præsident, en russisk præsident og en kinesisk præsident er indædte modstandere af europæere, sagde han på engelsk under besøget.

– Så det er nu, vi skal vågne op.

Macrons normalt nære forhold til den amerikanske præsident er kølet af de seneste måneder. Det Hvide Hus har ikke lagt skjul på sin vrede over, at Europa har afvist at deltage i USA’s krig mod Iran.

Den franske præsident har længe opfordret de europæiske lande til at styrke deres egen sikkerhed frem for at overlade ansvaret til USA. Fredag gentog han opfordringen til at styrke den europæiske del af Nato.

– Der hersker nu tvivl om artikel 5, sagde han og henviste til Natos musketéred om kollektivt forsvar.

Den handler om, at medlemmerne kommer hinanden til undsætning, hvis de bliver angrebet.

Trump har gentagne gange sået tvivl om sin vilje til at overholde artikel 5 og har raset mod Nato for ikke at hjælpe USA i krigen mod Iran.

Det er blandt andet sket i sagen om Grønland, der er dansk territorie.

Tvivlen om artikel 5 “svækker de facto alliancens styrke”, lød det fra Macron.

Premierministrene i Spanien og Italien, Pedro Sánchez og Georgia Meloni, så sig fredag nødsaget til at forsvare deres landes bidrag til Nato.

Det skete, efter at nyhedsbureauet Reuters citerede en amerikansk embedsmand for at sige, at Trump-administrationen nu undersøger muligheder for at straffe allierede, der holder sig uden for krigen mod Iran.

En talsperson for den britiske premierminister, Keir Starmer, måtte fredag også understrege i medierne, at suveræniteten over Falklandsøerne ligger hos Storbritannien.

Det skete, efter at det i en lækket intern mail fra USA’s forsvarsministerium blev foreslået, at USA genovervejer sit standpunkt i forhold til Falklandsøernes status.

Øerne har været under britisk administration siden 1833.

AFP

Iranske embedsmænd planlægger ikke at mødes ansigt til ansigt med den amerikanske delegation i Pakistans hovedstad, Islamabad, i weekenden.

Det skriver Esmaeil Baqaei, der er talsperson for Irans udenrigsministerium, på det sociale medie X.

– Der er ikke planlagt noget møde mellem Iran og USA. Irans synspunkter vil blive videreformidlet til Pakistan, skriver talspersonen.

Pakistan har fungeret som mægler mellem Iran og USA i forsøget på at lande en fredsaftale, der kan stoppe krigen. En krig, som USA og Israel indledte 28. februar med omfattende bombardementer i Iran.

Ifølge Esmaeil Baqaei vil Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i stedet mødes med højtstående pakistanske embedsmænd med henblik på at opnå en fredsaftale med USA.

Udmeldingen står i kontrast til, hvad amerikanerne har sagt tidligere fredag.

Karoline Leavitt, der er den primære talskvinde for Det Hvide Hus, sagde fredag aften dansk tid, at de to amerikanske udsendinge Jared Kushner og Steve Witkoff rejser til Pakistan lørdag morgen.

Her skal de tale med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, tilføjede hun.

Araghchi ankom fredag aften til Pakistans hovedstad, Islamabad. Det oplyser det pakistanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vicepræsident J.D. Vance har ikke umiddelbart planer om at rejse til Pakistan, men vil være klar til at tage afsted, hvis der er fremskridt i forhandlingerne, oplyser Det Hvide Hus.

Efter flere ugers krig og Irans blokade for transport af olie og naturgas fra Mellemøsten via Hormuzstrædet befinder USA og Iran sig i en fastlåst situation.

En første runde af fredsforhandlinger mellem de to lande i Islamabad tidligere på måneden endte uden resultat.

Det var ventet, at den seneste runde af fredsforhandlinger ville blive genoptaget tirsdag, men den fandt aldrig sted. Iran sagde, at landet endnu ikke var klar til at forpligte sig til at deltage.

USA’s præsident, Donald Trump, forlængede en to uger lang våbenhvile tirsdag for at give mere tid til at genoptage forhandlingerne.

Argentina er klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet med Storbritannien for at løse et suverænitetsspørgsmål angående Falklandsøerne.

Det siger den argentinske udenrigsminister, Pablo Quirno, i et udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Argentina udtrykker endnu engang sin vilje til at genoptage bilaterale forhandlinger med Storbritannien, der skal føre til en fredelig og endelig løsning og bringe en stopper for den særlige koloniale situation, de (briterne, red.) befinder sig i, lyder det.

Storbritannien har tidligere fredag gjort det klart, at suveræniteten ligger hos briterne.

Udmeldingen kom, efter at det i en lækket mail fra USA’s forsvarsministerium fremgik, at USA genovervejer sit standpunkt i forhold til Falklandsøernes status.

Formålet skulle være at straffe Storbritannien på grund af landets manglende støtte i forbindelse med USA’s krig mod Iran.

Det er en embedsmand fra den amerikanske administration, der har fortalt Reuters om indholdet i den interne mail fra Pentagon.

Falklandsøerne ligger ud for Argentina i Sydamerika og er et britisk oversøisk territorium. Øerne har været under britisk administration siden 1833.

Argentina har gjort krav på øerne, hvilket førte til Falklandskrigen i 1982 mellem Argentina og Storbritannien.

I mailen fra Pentagon bliver der fremlagt flere bud på, hvordan USA kan straffe de Nato-allierede, som ikke har bistået landet i krigen.

Utilfredsheden handler om, at USA’s allierede har nægtet at give amerikansk militær adgang til deres territorier, mulighed for at udstationere styrker på deres territorier og tilladelse til at flyve over deres territorier i forbindelse med krigen i Iran.

Et andet forslag, der bliver diskuteret i den lækkede mail, er, at Spanien skal ekskluderes fra Nato.

Prins Harry insisterer på, at han altid vil være en del af den britiske kongefamilie på trods af familiens offentlige konflikt.

Det siger han fredag til mediet ITV News under et uventet besøg i Ukraine. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I 2020 trak han sig fra sine officielle pligter og flyttede til Californien i USA sammen med sin amerikanske hustru, hertuginde Meghan.

Tre år senere udgav prinsen en selvbiografi, der på dansk har titlen “Reserven”.

Her fortæller prins Harry blandt andet om en konfrontation med prins William. Harry hævder, at det endte med, at William gik fysisk til angreb på ham.

Derudover har Harry og Meghan medvirket i en dokumentar på Netflix, hvori de beskrev deres personlige udfordringer med det britiske kongehus.

– Jeg vil altid være en del af den kongelige familie, og jeg er her og arbejder og gør netop det, jeg er født til at gøre, og jeg nyder at gøre det, siger han fredag med henvisning til det ukrainske besøg.

Prins Harry tog torsdag hul på besøget. I den forbindelse opfordrede han USA til at påtage sig ansvaret for at få afsluttet krigen i netop Ukraine.

– Dette er et øjeblik for amerikansk lederskab, sagde han.

Det besvarede USA’s præsident, Donald Trump, da han fik muligheden foran en flok journalister.

– Jeg ved én ting, prins Harry taler ikke på vegne af Storbritannien, det er helt sikkert, lød det fra Trump.

– Jeg tror, jeg taler mere på vegne af Storbritannien end prins Harry.

Deres ordudveksling sker, et par dage inden Trump får besøg af prinsens far, kong Charles.

Det er ikke første gang, prins Harry dukker uventet op i Ukraine. Det skete blandt andet også i september sidste år.

Her tog han afsted med et hold fra Invictus Games Foundation, som arbejder med at forbedre forhold for veteraner.

Herning Blue Fox kronede fredag aften en suveræn sæson med endnu en stærk indsats og kan for første gang i 14 år kalde sig dansk mester i ishockey.

Mesterskabet blev sikret med en 6-3-sejr på udebane over Herlev Eagles.

Dermed har Herning vundet med 4-0 i kampe i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv.

Der gik under ét minut i første periode, før Herning bragte sig foran i forbindelse med et skarpt kontrastød.

Herlev blev fanget alt for langt fremme på banen, og derfor havde Nick Pastujov god tid og plads til at sende pucken i nettet.

Herlev svarede igen efter et kvarter. Gæsterne var netop blevet fuldtallige, da Victor Cubars fik netmaskerne til at blafre trods en masse trafik foran mål.

Det hjalp på stemningen hos Herlev-fansene, men glæden varede kort.

Halvandet minut senere opsamlede Josh Prokop nemlig en løs puck og sendte Herning på sejrskurs.

Godt halvvejs inde i anden periode kunne Hernings fans for alvor begynde at synge om guld.

Nick Pastujov blev dobbelt målscorer med en sikker afslutning fra nært hold efter flot forarbejde af Mathias Bau Hansen.

Herlev gav imidlertid ikke op, og syv minutter senere reducerede værterne. For tredje gang i slutspillet var det Gustav Green, der kom på måltavlen.

Herlev viste tænder, men hjemmeholdet svarede nådesløst tilbage med en scoring i anden periodes slutfase.

Magnus Bau Hansen var igen med i opspillet, da Morten Poulsen sendte pucken i nettet til 4-2.

Herning cementerede sejren i tredje periode, hvor Kyle Maksimovich udplacerede Emil Zetterquist i Herlev-målet.

Gæsterne satte endnu et søm i kisten med scoringen til 6-2 midtvejs i tredje periode, inden Herlev reducerede.

Med triumfen har Herning vundet 17 danske mesterskaber.

I januar vandt midtjyderne klubbens tiende pokaltitel. Finalen blev vundet med 6-2 over netop Herlev Eagles.

USA’s præsident, Donald Trump, siger fredag aften dansk tid i et telefoninterview med nyhedsbureauet Reuters, at Iran har planer om at fremsætte et tilbud, der skal imødekomme USA’s krav.

– De kommer med et tilbud, og så må vi se, siger Trump.

Han tilføjer, at han endnu ikke ved, hvad det iranske tilbud vil lyde på.

På et spørgsmål om, hvem USA forhandler med, svarer Trump:

– Det vil jeg ikke sige, men vi har at gøre med de mennesker, der har magten nu.

Karoline Leavitt, der er den primære talskvinde for Det Hvide Hus, sagde tidligere fredag aften dansk tid, at de to udsendinge Jared Kushner og Steve Witkoff rejser til Pakistan lørdag morgen.

Her skal de tale med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, tilføjede hun.

Araghchi er fredag aften ankommet til Pakistans hovedstad, Islamabad. Det oplyser det pakistanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge statsligt iransk tv har han ikke aftalt noget møde i Islamabad med repræsentanter for USA, skriver Reuters.

Statsligt tv rapporterer videre, at Pakistan kan videreformidle Irans holdning til, hvad der skal til for at afslutte konflikten.

Det pakistanske udenrigsministerium meddeler, at den iranske udenrigsminister skal drøfte “de seneste regionale udviklinger samt de igangværende bestræbelser på at opnå regional fred og stabilitet” med Pakistans politiske ledelse.

Det pakistanske udenrigsministerium nævner ikke et kommende møde med de amerikanske udsendinge Witkoff og Kuchner.

Tidligere fredag skrev Abbas Araghchi på X, at formålet med hans besøg “er at koordinere tæt med vores partnere i bilaterale anliggender og konsultere om regionale udviklinger”.

– Vores naboer er vores højeste prioritet, tilføjede han.

Pakistan har forsøgt at mægle i konflikten mellem USA og Iran, der brød ud, da USA sammen med Israel indledte luftangreb mod Iran 28. februar.

Det fik Iran til at lukke det vigtige Hormuzstræde, hvor en femtedel af verdens samlede olieforsyning sejles igennem.

Peter A.G. Nielsen, forsangeren i Gnags, har indgået et forlig med Moderaterne i en sag om partiets brug af nummeret “Når jeg bli’r gammel” i en kampagne.

Det skriver bandet i en pressemeddelelse.

Partiet havde ikke fået lov til at bruge nummeret, og derfor truede Peter A.G. Nielsen med et søgsmål for brud på ophavsretten.

Moderaterne skal betale 150.000 kroner til forsangeren, som blandt andet skal gå til at dække nogle sagsomkostninger.

Derudover skal partiet donere yderligere 150.000 kroner til et velgørende formål.

– Nu vil vi koncentrere os om, at komme ud live og møde alle de andre vilde kaniner henover sommeren, siger forsangeren i meddelelsen.

Flere medier kunne i efteråret berette, at forsangeren var stærkt utilfreds med, at partiet havde brugt sangen i en kampagne for partiets pensionsudspil.

Her var der blevet leget med sangteksten, der i den originale version lyder “Når jeg bliver gammel, vil jeg sidde på en bænk”.

I Moderaterne omskrivning lød det i stedet “Når jeg bliver gammel, vil jeg ikke sidde på en bænk”.

– Man fucker ikke med de vilde kaniner, lød det fra forsangeren i P1 Morgen.

Egentlig havde partiet i første omgang spurgt om lov til at bruge sangen i nogle videoannoncer, der skulle køre i forbindelse med kampagnen. Det fortalte han til Politiken.

Det sagde han ifølge mediet nej til.

Sangen blev da heller ikke spillet i videoerne, men teksten blev alligevel brugt i nogle udendørs annoncer.

– Der, hvor jeg kommer fra, er et nej et nej. Og det respekterer man. Men nu har de så valgt at bruge sangen alligevel imod bedre vidende, og det vil jeg ikke finde mig i, lød det til avisen.

Techgiganten Alphabet, der står bag Google, vil investere 40 milliarder dollar i AI-selskabet Anthropic.

Det skriver Bloomberg News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Beløbet svarer til 255 milliarder kroner.

I første omgang har Alphabet ifølge medierne forpligtet sig til at investere ti milliarder dollar.

Selskabet vil investere den øvrige del, hvis Anthropic opfylder nogle mål.

I februar rejste Anthropic 30 milliarder dollar i en finansieringsrunde, som værdisatte selskabet til 380 milliarder dollar.

Alphabet er langt fra Anthropic eneste bejler.

Nvidia og Microsoft annoncerede i november sidste år, at de sammen ville investere 15 milliarder dollar i selskabet.

Investeringerne var en del af en større aftale, hvor Anthropic forpligtede sig til at købe cloud-tjenester hos Microsoft for 30 milliarder dollar og til at bruge Nvidias nyeste chipteknologi.

– Vi bliver i stigende grad kunder hos hinanden, sagde Microsofts direktør, Satya Nadella, efterfølgende.

AI-selskabet har generelt set en skarp stigning i efterspørgslen på det seneste.

Selskabet står bag sprogmodellen Claude, der er en konkurrent til ChatGPT. OpenAI, der står bag ChatGPT, er i delvist ejet af Microsoft.

Anthropic er ifølge Reuters begyndt at fokusere på at træne Claude til også at kunne kode.

Det har givet selskabet en stor kundeskare, skriver nyhedsbureauet.

Den voksende efterspørgsel har fået selskabet til at jagte mere computerkapacitet, hvilket har ført til en række andre store aftaler på det seneste.

Tidligere i april indgik det blandt andet en aftale med netop Google for at få adgang til mere kapacitet.

Derudover er der også blevet annonceret en flerårig aftale med cloudinfrastrukturfirmaet CoreWeave.

Den amerikanske præsident Donald Trumps særlige udsending Steve Witkoff vil sammen med Trumps svigersøn Jared Kushner rejse til Pakistan lørdag.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge Fox News.

Iran har bedt om et personligt møde, lyder det videre.

Det Hvide Hus’ talskvinde Karoline Leavitt understreger, at der har været fremskridt fra den iranske side.

Hun tilføjer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hun håber, at der vil være flere fremskridt i forbindelse med weekendens forhandlinger.

Kort forinden havde to unavngivne amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen oplyst til tv-stationen CNN, at Witkoff og Kushner skal mødes med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Vicepræsident J.D. Vance har ikke umiddelbart planer om at rejse til Pakistan, men vil være klar til at tage afsted, hvis der er fremskridt i forhandlingerne, oplyser Det Hvide Hus.

Samtidig skriver statslige medier i Qatar, at Trump har talt i telefon med Qatars emir om de seneste udviklinger i retning af at få en aftale om våbenhvile på plads mellem USA og Iran.

Tidligere fredag meddelte den iranske udenrigsminister, at han fredag indleder en rejse til den pakistanske hovedstad, Islamabad, samt til Muscat i Oman og Moskva i Rusland.

– Formålet med mine besøg er at koordinere tæt med vores partnere i bilaterale anliggender og konsultere om regionale udviklinger, skriver Araghchi i et opslag på X.

– Vores naboer er vores højeste prioritet, tilføjer han.

Den iranske udenrigsminister har ikke umiddelbart bekræftet, at han skal mødes med de amerikanske udsendinge i Islamabad i weekenden.

Fredag aften bekræfter to pakistanske regeringskilder over for Reuters, at en iransk delegation er ankommet til landet.

Pakistan har fungeret som mægler mellem Iran og USA.

I de groveste føderale sager bør dødsdømte også kunne blive henrettet med skud, i en elektrisk stol eller ved kvælning med gas.

Det er budskabet i en rapport, som det amerikanske justitsministerium har udarbejdet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Som de føderale regler er lige nu, kan dødsdømte blive henrettet med en dødelig indsprøjtning. Men i rapporten fremgår det, at der er besvær med at få fat i de lægemidler, der skal til for at udføre den slags henrettelser.

En føderal domstol behandler sager, der vedrører føderal lovgivning som eksempelvis forfatningen.

Den er adskilt fra delstatsdomstolene, hvor de enkelte delstater selv kan bestemme reglerne for dødsstraf.

USA’s præsident, Donald Trump, er tilhænger af dødsstraf.

Under sin første periode i landets højeste embede genindførte han dødsstraf i føderale sager efter næsten 20 års pause.

Han har opfordret til at udvide brugen af den i de tilfælde, han har omtalt som “de mest afskyelige forbrydelser”.

Den fungerende justitsminister, Todd Blanche, som har frigivet rapporten, har givet grønt lys til at gå efter dødsstraf mod ni personer, siden Trump genoptog muligheden for føderale henrettelser.

I rapporten instruerer han myndighederne i at udvide antallet af muligheder for at gennemføre en henrettelse.

– Denne ændring vil bidrage til at sikre, at ministeriet er forberedt på at gennemføre lovlige henrettelser, selv hvis et bestemt lægemiddel ikke er tilgængeligt, siger ministeren ifølge Reuters.

I USA blev der sidste år foretaget 47 henrettelser. Det var det højeste antal i landet siden 2009, hvor 52 personer blev henrettet.

39 af henrettelserne sidste år blev udført med en dødelig indsprøjtning. Tre blev udført ved at skyde den dødsdømte, mens fem blev henrettet ved brug af nitrogen.

Dødsstraf er afskaffet i 23 af USA’s 50 delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

Aktionærerne i det danske medicinalselskab Novo Nordisk går på weekend med en tiltrængt portion medvind.

Den sønderskudte aktie stiger hele 5,4 procent fredag.

Ifølge Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i AL Sydbank, skal en stor del af forklaringen findes hos konkurrenten Eli Lilly.

Amerikanerne har offentliggjort salgsdata for sin vægttabspille Foundayo, der viser, at selskabet halter efter Novo Nordisk.

Mediet MarketWire skriver, at der i anden salgsuge blev udskrevet 3707 recepter på Eli Lilly-pillen.

Til sammenligning blev der udskrevet 18.410 recepter på Wegovy-pillen – Novo Nordisk egen vægttabspille – i den tilsvarende salgsuge.

– Det er noget af det, som investorerne holder øje med, i forhold til værdiansættelsen på de to aktier, siger senioranalytikeren til mediet.

– Lanceringen lever ikke op til det, vi har set med Wegovy-pillen. Det skaber usikkerhed, i forhold til hvordan konkurrencen på pillemarkedet vil se ud.

Han tilføjer dog, at det endnu er for hurtigt at konkludere noget endegyldigt om kapløbet.

Novo Nordisk har fået et pænt forspring på markedet for vægttabspiller. Selskabet meddelte allerede i begyndelsen af januar, at Wegovy-pillen var tilgængelig på det amerikanske marked.

Først i april fik Eli Lilly de nødvendige godkendelser fra myndighederne til at tage kampen op med det danske medicinalselskab.

Wegovy-pillen fra Novo Nordisk er et såkaldt GLP-1-præparat, som indeholder det aktive stof semaglutid. Det er det samme stof, der er i selskabets midler Wegovy og Ozempic, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Den danske pille var det første orale GLP-1-middel, der blev godkendt til behandling af overvægt. Det skabte dermed en ny mulighed for patienter, der ikke ønsker medicin, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Selv om Novos aktie stiger kraftigt fredag, så er der lang vej tilbage til toppen.

I midten af 2024 kostede en Novo Nordisk-aktie mere end 1000 kroner. I dag kan man erhverve sig en for cirka 260 kroner.

Det tidligere medlem af Liberal Alliance Cecilie Liv Hansen ønsker at trække sig som næstformand for Forretningsudvalget i Region Syddanmark.

Det skriver tvSyd.

Regionsrådpolitiker Bettina Eriksen (LA) havde stillet forslag om, at regionsrådet mandag stemte for at fratage Cecilie Liv Hansen næstformandsposten i Forretningsudvalget og næstformandsposten i Sundhedsråd Lillebælt.

Årsagen er, at Cecilie Liv Hansen ikke længere er medlem af Liberal Alliance, der efter konstitueringen ved et regionsrådsvalg i november 2025 fik næstformandsposten i Forretningsudvalget.

TvSyd har talt med Bettina Eriksen, som også nævner Cecilie Liv Hansens andre politiske arbejdsopgaver, som værende problematiske.

– Forretningsudvalget kræver meget arbejde. Det kræver, at man deltager i budgetseminar, workshops og andre ting. Det gør faktisk ingen forskel at møde op, hvis du ikke har deltaget i alt det, for så er du ikke klædt ordentligt på. Så der tror jeg, at der er en almen holdning til, at den tid har Cecilie Liv ikke, sagde Bettina Eriksen torsdag til tvSyd.

Ifølge Region Syddanmarks mødedagsorden for mandag anmoder Cecilie Liv Hansen om at blive fritaget fra hvervet som næstformand med sine politiske forhold som begrundelse.

Cecilie Liv Hansen blev på et konstituerende møde 1. december udpeget som næstformand for forretningsudvalget.

Det vides endnu ikke, hvorvidt Cecilie Liv Hansen ønsker at fortsætte på sin næstformandspost i Sundhedsråd Lillebælt.

Cecilie Liv Hansen blev valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance ved seneste folketingsvalg, men senere ekskluderet fra folketingsgruppen. Ifølge partiet fordi hun havde afgivet “urigtige oplysninger af væsentlig karakter” om sin samlevers salg af cannabis.

Cecilie Liv Hansen er nu løsgænger i Folketinget.

Der forventes først at køre tog igen fra tirsdag morgen på den ulykkesramte strækning mellem Hillerød og Kagerup i Nordsjælland.

Det oplyser Movia fredag eftermiddag til DR Nyheder.

Indtil da er der indsat togbusser mellem Hillerød og Kagerup, hvorfra der kører tog videre mod Gilleleje. Der kører også togbusser mellem Hillerød og Tisvildeleje.

Torsdag morgen kort før klokken 06.30 kørte to tog frontalt sammen på Gribskovbanen.

Fredag morgen lød det fra Lokaltog, der driver banen, at togdriften forventedes normal allerede lørdag.

Men arbejdet med at fjerne de beskadigede tog har taget længere tid end ventet, forklarer sikkerhedschef i Lokaltog Claus René Pedersson til TV 2.

– Det er lykkedes os at flytte det ene togsæt i nat, og de to togsæt, der så er tilbage, har taget meget, meget lang tid at få om bord. Vi skulle have kraner og køreplader ud, siger han.

Samtidig skal spor og signalsystemer gennemgås, og medarbejderne skal sikres, før togtrafikken kan genoptages, siger han til TV 2.

Ifølge DR er begge tog fredag eftermiddag blevet fjernet fra ulykkesstedet. Det ene blev flyttet i løbet af natten, mens det andet har taget længere tid, fordi hjulene var ødelagt efter ulykken.

Fredag eftermiddag begyndte det andet tog at rulle i retning mod Hillerød, hvor Lokaltogs værksted ligger.

Begge tog skal nu undersøges nærmere. Deres logdata skal ifølge DR skæres fri for at give indsigt i forløbet før og under ulykken.

Årsagen til ulykken er stadig ukendt. Den undersøges af Havarikommissionen i samarbejde med andre myndigheder.

Efter ulykken er 17 personer blevet behandlet på hospitalet. Det oplyste Nordsjællands Politis vagtchef torsdag aften.

Torsdag lød meldingen, at fem var i kritisk tilstand, men de er fredag alle meldt uden for livsfare ifølge Akutberedskabet.

USA’s justitsministerium lukker efterforskningen i en sag, der handler om omkostninger i forbindelse med en renovering af den amerikanske centralbanks hovedkvarter i Washington D.C.

Det meddeler statsanklager Jeanine Pirro i et opslag på det sociale medie X.

Hun tilføjer, at centralbankens generalinspektør i stedet er blevet bedt om at granske budgettet for renoveringen.

– Men bemærk, at jeg ikke vil tøve med at genoptage en strafferetlig undersøgelse, hvis fakta giver grundlag for det, skriver Pirro.

Præsident Donald Trumps administration har fået kritik for at have indledt den strafferetlige undersøgelse af Jerome Powell, den nuværende centralbankchef.

Powell selv oplyste i januar, at Fed var blevet stævnet. Stævningen har afsæt i hans udtalelser under kongreshøringer i juni 2025.

De handlede om renovering af Feds hovedkvarter. Trump sagde i fjor, at budgettet er overskredet og luftede tanker om, at det kan koste Powell jobbet.

Powell afviser at have gjort noget galt. Han siger, at stævningen er påskud for en mulig fyring.

Trump har flere gange luftet ønske om at fyre Powell, hvis mandat udløber i maj.

Tre tidligere centralbankchefer – Ben Bernanke, Alan Greenspan og Janet Yellen – har tidligere kritiseret Trump-administrationen for at have indledt en strafferetlig undersøgelse af Jerome Powell.

De advarede om, at Fed’s vigtige uafhængighed er i fare. Ryger den, kan bankens troværdighed ryge samme vej.

I og med, at justitsministeriet nu har droppet efterforskningen af Powell, er vejen banet for, at Senatet kan godkende hans afløser.

Trump har indstillet Kevin Warsh som den næste Fed-chef.

Men en række senatorer – blandt dem republikaneren Thom Tillis – har sagt, at de vil blokere for godkendelsen af Warsh, indtil sagen mod Powell er løst.

Tennisspilleren Clara Tauson kommer alligevel ikke til at spille single i Masters 1000-turneringen Madrid Open.

Kort før hun skulle have været på banen mod Katerina Siniakova fredag eftermiddag, har danskeren valgt at trække sig.

Arrangørerne oplyser til TV 2 Sport, at Tauson har pådraget sig en skade i højre skulder.

Clara Tauson var ellers på banen torsdag, hvor hun spillede double med en ukrainsk makker.

Planen var, at hun fredag skulle gøre comeback i singlerækken efter mere end en måneds pause.

I marts måtte hun opgive at fuldføre sin kamp i første runde af Miami Open, og hendes lejr meddelte efterfølgende, at hun ville holde en pause for at behandle en inflammation i ryggen.

Ifølge arrangørerne er det en ny skade, der har tvunget hende ud af Madrid Open.

Den 23-årige dansker er aktuelt nummer 18 på verdensranglisten. Hun var 17.-seedet i turneringen i den spanske hovedstad, men nåede altså ikke at slå en eneste bold i singlerækken.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes fredag med Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, for at diskutere hjemsendelser af syriske flygtninge fra Danmark.

Det fortæller hun efter et uformelt EU-topmøde på Cypern, hvor hun tog snakken op.

– Det er helt utroligt vigtigt, at vi holder fast i, at det at være flygtning er noget midlertidigt. Og vi har nogle syrere, som vi har behov for forlader Danmark, siger hun.

Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var i slutningen af sidste år på besøg i Syrien, hvor han indledte en dialog med det nye styre efter mere end et årtis borgerkrig.

Statsministeren bliver spurgt til, om hun har fået en tilkendegivelse af, om de er villige til at hjemtage syrere, men det vil tage tid, betoner hun.

– Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, men det er klart, at når jeg vælger at bruge noget af tiden i dag på at tale direkte med den nye syriske leder, så er det fordi, det her har en meget, meget høj prioritet for Danmark, siger hun.

Den syriske præsident har siddet siden januar 2025.

Mere end 28.000 syrere havde 1. august 2025 en tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, mens 4557 havde en permanent.

Borgerkrigen i Syrien var en af hovedårsagerne til en markant flygtningestrøm i 2015.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) regner med at tage weekenden i brug for at sikre fremdrift i forhandlingerne om at danne en ny regering.

Det siger hun på vej ud fra et uformelt EU-topmøde på Cypern, hvor hun bliver spurgt til forhandlingerne, som har varet fire uger, siden vælgerne satte deres kryds i marts, hvor hverken rød eller blå blok fik flertal.

– Der er formelle møder og en masse samtaler på kryds og tværs mellem partierne, og mon ikke weekenden kommer til at gå med det sidste, siger hun kort om forhandlingerne, som hun selv har kaldt svære.

Moderaterne fik en nøglerolle ved valget, da ingen af blokkene kan danne flertal, men partiet har hidtil været afvisende overfor, at Enhedslisten skal være parlamentarisk grundlag, da de er uenige om økonomiske reformer.

Onsdag lød det dog fra formand Lars Løkke Rasmussen (M), at det handler om “noget” og ikke “nogen”, som han ofte har sagt.

– Vi er slet ikke optaget af det parlamentariske grundlag. Vi er interesserede i, hvilken politik en kommende regering skal føre, sagde han.

Onsdag mødte Moderaterne op til officielle forhandlinger for første gang i knap to uger, men flere forhandlere har fremhævet, at der foregår forhandlinger mellem flere partier, og at de jævnligt er i telefonisk kontakt.

Moderaterne ser gerne, at Venstre og De Konservative deltager i en ny regering over midten, men partierne har hidtil været afvisende.

Mette Frederiksen har efter opfordring fra Moderaterne haft de to blå partier til forhandlinger, men det tyder ikke på, at der bliver dannet en ny midterregering.

– Jeg har hele tiden sagt, at vi forhandler med de partier, der er villige til at påtage sig et ansvar, men jeg synes ikke helt, det er det svar, der bliver givet, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen blev udnævnt som forhandlingsleder – eller kongelig undersøger – dagen efter valget 24. marts.

Hun forhandler i øjeblikket mest intenst med SF, De Radikale og Moderaterne om at danne regering og med Enhedslisten og Alternativet om at være parlamentarisk grundlag.

Torsdag sagde hun, at forhandlingerne ingen deadline har.