Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, vil beordre, at der påbegyndes en proces med at offentliggøre regeringsdokumenter, der handler om blandt andet rumvæsner.

Det skriver han natten til fredag dansk tid i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det sker, efter at der er blevet udvist enorm interesse på området, skriver Trump.

– Baseret på den enorme interesse, der er blevet udvist, vil jeg give ordre til krigsministeren (Pete Hegseth, red.) og andre relevante ministerier og myndigheder om at påbegynde processen med at identificere og frigive regeringsdokumenter, skriver Trump.

Det drejer sig om dokumenter, der handler om rumvæsner, underjordisk liv, UAP’er, som står for Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena, ufoer, og “al anden information forbundet med disse yderst komplekse, men ekstremt interessante og vigtige emner”, skriver Trump.

Trump oplyser i opslaget ikke, hvornår man kan forvente, at de første dokumenter bliver offentliggjort.

Venezuelas nationalforsamling har torsdag vedtaget en amnestilov, som forventes at føre til løsladelsen af en række politiske fanger.

Loven er omdrejningspunktet i de reformer, som den fungerende præsident Delcy Rodríguez har skudt i gang, siden amerikanske specialstyrker tog landets mangeårige leder Nicolás Maduro til fange i Venezuelas hovedstad, Caracas, den 3. januar.

Hun forsøger at imødekomme krav fra USA’s præsident Donald Trumps administration for at normalisere forholdet mellem de to lande efter længere tids spændinger.

Den vedtagne lov giver amnesti for deltagelse i politiske protester og det, der betegnes som voldelige handlinger, der fandt sted under et kortvarigt kupforsøg i 2002 mod den tidligere leder Hugo Chávez.

Loven dækker også demonstrationer eller valg i visse måneder i 2004, 2007, 2009, 2013, 2014, 2017, 2019, 2023, 2024 og 2025.

Personer dømt for det, der betegnes som militært oprør ved begivenhederne i 2019 får dog ikke amnesti, lyder det.

Loven giver heller ikke amnesti til personer, der er dømt for menneskerettighedskrænkelser, krigsforbrydelser, drab, narkotikahandel, korruption.

Menneskerettighedsgrupper har kritiseret amnestiloven for at ikke at være omfattende nok. Flere pårørende til politiske fanger i Venezuela indledte lørdag en sultestrejke uden for et fængsel i Caracas, mens drøftelserne om amnestiloven trak ud.

Loven specificerer ikke de præcise forbrydelser, der vil være omfattet af amnesti, selv om et tidligere udkast oplistede flere – herunder tilskyndelse til ulovlig aktivitet, modstand mod myndigheder, oprør og landsforræderi.

Venezuela har i årevis anholdt udlændinge og oppositionsfolk på baggrund af anklager om alt fra spionage til planlægning af angreb.

Mange medlemmer af oppositionen og tidligere embedsmænd bor i andre lande for at undgå arrestordrer, som, de siger, er politisk motiverede.

Selv om loven giver personer i udlandet mulighed for at udpege en advokat til at indgive en amnestiansøgning på deres vegne, skal de møde personligt op i Venezuela for at få den bevilget.

Loven vil kun omfatte “personer, som er ophørt med at udføre de handlinger, der udgør forbrydelser”. Det er en præcisering, der kan udelukke mange, som har fortsat deres aktivisme fra andre lande.

Loven ophæver internationale arrestordrer for dem, der får amnesti.

Loven udelukker personer, der er blevet retsforfulgt eller dømt for at fremme militær handling mod Venezuela – hvilket kan omfatte oppositionsledere som Nobels fredsprisvinder María Corina Machado, skriver nyhedsbureauet AFP.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, beskylder den tidligere præsident Barack Obama for at have afsløret klassificerede oplysninger, da ekspræsidenten i en podcast i sidste uge sagde, at rumvæsner er virkelige.

Det skriver mediet BBC.

– Det burde han ikke gøre, siger Trump til journalister om bord på Air Force One.

– Han begik en stor fejl.

Trump bliver af journalister spurgt om, hvorvidt han også selv mener, at rumvæsner er virkelige.

– Jeg ved ikke, om de er virkelige eller ej, svarer Trump.

Fra demokratiske Obama lød det til podcastværten Brian Tyler Cohen, at han mener, at rumvæsner findes.

Udtalelsen trak efterfølgende overskrifter, og Obama præciserede så sin melding.

Han mener, at det statistisk set er sandsynligt, at der findes liv uden for Jorden – universets enorme størrelse taget i betragtning, lød det.

– De er virkelige, men jeg har ikke set dem, og de bliver ikke opbevaret i Area 51. Der findes ingen underjordisk facilitet, medmindre nogen i en enorm konspiration har holdt det skjult for USA’s præsident.

Area 51 er en amerikansk militærbase ved Groom Lake i det sydlige Nevada.

På det sociale medie Instagram har Obama – der var præsident fra 2009 til 2017 – desuden skrevet:

– Jeg så under min tid som præsident ingen beviser på, at rumvæsner har skabt kontakt til os. Virkelig!

Der er ifølge BBC ingen tegn på, at Obamas udtalelser beroede på klassificerede oplysninger.

Obama og republikanske Donald Trump har i årevis været politiske modstandere.

Fra Trump lyder det også, at mens mange mennesker tror på, at der findes rumvæsner, taler han aldrig selv om det, og han har ingen holdning til spørgsmålet.

I en rapport fra 2024 skrev USA’s forsvarsministerium, Pentagon, at der ikke findes nogen beviser for, at den amerikanske regering har stødt på rumvæsner.

De fleste UFO-observationer i virkeligheden er observationer af normale genstande.

Iran vil betragte “baser, faciliteter og aktiver” tilhørende én fjendtlig styrke som legitime mål, hvis landet bliver udsat for militær aggression.

Det skriver Irans FN-ambassadør, Amir Saeid Iravani, ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag i et brev til FN’s generalsekretær, Antonio Guterres.

Det sker, efter USA’s præsident, Donald Trump, tidligere torsdag udtalte, at der vil ske “slemme ting”, hvis ikke Iran indgår en meningsfuld aftale omkring det iranske atomprogram.

Amir Saeid Iravani skriver i brevet til Antonio Guterres, at Donald Trumps retorik over for Iran signalerer en reel risiko for militær aggression.

Iravani tilføjer, at Iran ikke ønsker krig, men hvis landet bliver udsat for militær aggression, så vil det svare beslutsomt igen.

USA og Iran har for nylig genoptaget forhandlingerne omkring en atomaftale, efter de sidste år gik i stå. Møderne ophørte, efter at Israel og Iran i juni begyndte at udveksle angreb.

Sideløbende med de nuværende forhandlinger har USA’s militær optrappet sin tilstedeværelse i Mellemøsten.

Unavngivne kilder sagde onsdag til CNN, at amerikansk militær er parat til at udføre angreb på Iran inden for få dage, hvis Trump giver grønt lys.

Til Wall Street Journal fortalte anonyme kilder tæt på Trump torsdag, at præsidenten overvejer en række militære muligheder. Det kan være mindre angreb inden for få dage.

Målet med forhandlingerne er at blive enige om en atomaftale, der kan erstatte en tidligere aftale fra 2015, som USA trak sig ud af under Trumps første periode som amerikansk præsident.

I den tidligere aftale forpligtede Iran sig til nedbringe sin mængde af beriget uran, mens USA til gengæld fjernede sanktioner mod Iran.

Trump sagde torsdag, at det vil stå klart inden for ti dage, om det er muligt for USA at indgå en ny atomaftale med Iran.

– Der bliver holdt nogle gode møder.

– Det har over årene vist sig, at det ikke er let at indgå en meningsfuld aftale med Iran. Vi er nødt til at lave en meningsfuld aftale, ellers vil der ske slemme ting, sagde USA’s præsident.

Myndighederne i amtet Los Angeles County har torsdag sagsøgt den populære onlinespilleplatform Roblox for at eksponere børn for seksuelt indhold, misbrug og gerningsmænd på nettet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Søgsmålet anklager Roblox for ikke at moderere platformen tilstrækkeligt og for ikke at have indført ordentlig aldersverifikation.

– Dette søgsmål handler om at beskytte børn mod gerningsmænd online og upassende indhold, siger Hilda Soris fra de lokale myndigheder i amtet ifølge den lokale tv-station NBC Los Angeles.

– Roblox har et ansvar for at holde børn sikre, men i stedet har platformen fået lov til at udvikle sig til et sted, hvor de kan blive udsat for grooming og udnyttet, tilføjer hun.

Det er den seneste af en række sager, der har til formål at stille Roblox til ansvar.

Onlinespilleplatformen afviser anklagerne og siger til NBC Los Angeles, at sikkerhed er en kerneværdi for selskabet.

– Sikkerhed er et konstant og vedvarende fokus i vores arbejde. Vi griber hurtigt ind over for alle, der overtræder vores sikkerhedsregler, og arbejder tæt sammen med retshåndhævende myndigheder for at støtte efterforskninger og hjælpe med at stille gerningsmænd til ansvar, siger en Roblox-talsperson.

Roblox er en af verdens største onlinespilleplatforme og bruges af millioner af børn og unge. På platformen kan brugerne selv lave og udgive spil.

Ifølge Roblox har platformen flere end 151 millioner aktive brugere hver eneste dag.

Man skal være mindst fem år for at oprette en konto på Roblox. Man kan tilføje venner og skrive med dem privat, hvis man er registreret til at være over 13 år.

I december annoncerede virksomheden en ansigtsbaseret alderskontrol for at få adgang til aldersopdelte chats og begrænse kommunikation mellem mindreårige og voksne. Kravet blev udvidet globalt i januar, skriver NBC Los Angeles.

Roblox har også forældrekontrol, der giver forældre mulighed for at blokere spil eller brugere.

I december sagsøgte en familie fra det sydlige Californien Roblox, fordi deres 12-årige datter havde mødt en seksualforbryder på platformen.

En verbal strid er torsdag brudt ud mellem Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, efter et drab på en højrefløjsaktivist i den franske by Lyon i sidste uge.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Syv personer, heriblandt en person, som arbejder som assistent for et parlamentsmedlem fra venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrig (LFI), vil ifølge en anklager i sagen blive sigtet for drab.

De syv var blandt 11 personer, der tidligere på ugen blev anholdt.

Den 23-årige aktivist Quentin Deranque døde, efter at han den 12. februar blev tævet under en højrefløjsprotest i Lyon. Bag overfaldet stod mindst seks personer, har det tidligere lydt, og han døde som følge af en alvorlig hjerneskade.

Den konservative Giorgia Meloni udtalte på sociale medier onsdag, at drabet “fra grupper med forbindelser til venstrefløjsekstremisme er et sår for hele Europa”.

Det har torsdag udløst en reaktion fra Macron, som til journalister udtalte sig om sagen under et besøg i Indien.

– Det undrer mig altid, hvordan folk, der er nationalister og ikke vil forstyrres i deres eget land, altid er de første til at kommentere på, hvad der sker i andre lande.

Macron blev så spurgt om, hvorvidt bemærkningen var rettet mod Giorgia Meloni.

– Det er den bestemt.

Drabet på Quentin Deranque har vækket stor forargelse i Frankrig og svækket LFI, skriver Reuters.

Samtidig har det givet det højrenationalistiske parti National Samling – på fransk Rassemblement National – mulighed for at fremstille sig selv som et offer for dødbringende ekstremistisk vold.

Anklager i Lyon Thierry Dran har oplyst, at Jacques-Elie Favrot, som var assistent for LFI-parlamentsmedlem Raphael Arnault, er blevet varetægtsfængslet.

Favrot og de øvrige mistænkte nægter sig skyldige i anklagerne.

Arnault udtalte tidligere på ugen, at al parlamentarisk arbejde for hans assistent er blevet indstillet.

Favrots advokat har sagt, at hans klient har erkendt at have udøvet vold, og at han var til stede under hændelsen, men understregede, at han ikke stod bag de slag, der forårsagede Deranques død.

Som svar på Emmanuel Macrons kritik af Giorgia Meloni har det italienske premierministerkontor udsendt en erklæring.

Meloni har i sagen blot “udtrykt sin dybe sorg og bestyrtelse over det tragiske drab på den unge Quentin Deranque”, lyder det.

Det er en skam. Det er trist. Og det er synd for den kongelige familie.

Sådan lyder det ifølge AFP fra USA’s præsident, Donald Trump, da han torsdag aften dansk tid udtaler sig om anholdelsen af Andrew Mountbatten-Windsor, der er lillebror til Storbritanniens kong Charles og tidligere prins.

– Jeg synes, det er en skam. Jeg synes, det er meget trist. Jeg synes, det er så skidt for den kongelige familie. Det er meget, meget trist, siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet “Air Force One”.

Andrew Mountbatten-Windsor blev anholdt torsdag morgen i England i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Andrew Mountbatten-Windsor har været tilbageholdt af britisk politi indtil torsdag aften, hvor han er blevet løsladt fra en politistation i Aylsham nord for Norwich i det østlige England.

Han er dog stadig under efterforskning, lyder det i en udtalelse fra politiet i Thames Valley, som står for efterforskningen.

Det fremgår ikke, om der er rejst sigtelse mod den tidligere prins, og hvad han i så fald konkret er sigtet for.

Andrew Mountbatten-Windsor mistede alle sine officielle titler efter aftale med kong Charles i efteråret 2025.

Tre år tidligere blev han frataget retten til at blive tiltalt “hans kongelige højhed”, og han havde trukket sig fra sine kongelige forpligtelser.

Baggrunden var dels hans relation til Jeffrey Epstein, dels beskyldninger om overgreb fra den australske kvinde Virginia Giuffre.

Den daværende prins Andrew indgik et forlig med Giuffre i 2022. Han er aldrig blevet dømt og har aldrig erkendt at have begået overgreb mod hende.

Giuffre blev ifølge sine egne forklaringer udnyttet af Jeffrey Epstein, da hun var mindreårig, og fortalte, at hun i den forbindelse blev udsat for overgreb af prins Andrew, der var venner med Epstein.

Virginia Giuffre begik selvmord i foråret 2025.

Den tidligere britiske prins Andrew har torsdag aften forladt den politistation, hvor han har opholdt sig, efter at han tidligere på dagen blev anholdt.

Det fortæller et vidne til nyhedsbureauet Reuters.

Politiet i Thames Valley bekræfter i en udtalelse offentliggjort via det sociale medie X, at manden, der har været tilbageholdt i sagen, er blevet løsladt.

Politiet nævner ikke den tidligere prins ved navn, men oplysningerne fra politikredsen peger på, at det er ham, der er tale om.

– Torsdag anholdt vi en mand i 60’erne fra Norfolk på mistanke om embedsmisbrug. Den anholdte mand er nu blevet løsladt, men er under efterforskning.

– Vi kan også bekræfte, at vores ransagninger i Norfolk er blevet afsluttet, skriver politikredsen.

På et billede fra Reuters kan man se den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten-Windsor på bagsædet af en bil.

Af den ledsagende tekst fremgår det, at Andrew Mountbatten-Windsor forlader en politistation i Aylsham, som ligger nord for Norwich ved Englands østkyst.

Det fremgår ikke af politiets udtalelse, om der er rejst sigtelse mod Andrew Mountbatten-Windsor, og hvad han i givet fald præcis er sigtet for.

Andrew Mountbatten-Windsor blev ifølge flere britiske medier anholdt torsdag morgen i en sag om embedsmisbrug.

Politiet i Thames Valley havde forinden omtalt anholdelsen i en udtalelse. Heller ikke her nævnte politiet hans navn, men de detaljer, der kom frem, stemte overens med, at der var tale om Andrew Mountbatten-Windsor.

Ifølge politiet blev han anholdt omkring klokken 08 lokal tid, hvorefter politiet ransagede adresser i Norfolk og Berkshire.

– Manden er i politiets varetægt på nuværende tidspunkt.

– Vi nævner i overensstemmelse med nationale retningslinjer ikke navnet på den anholdte mand, skrev politiet i Thames Valley torsdag formiddag.

I sidste uge oplyste politikredsen i det østlige England, at den var i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins skulle have videregivet fortrolige dokumenter til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Omfanget af den tidligere prins’ forbindelser til Epstein er blevet afdækket i takt med USA’s justitsministeriums offentliggørelse af flere millioner dokumenter fra de såkaldte Epstein-filer.

I efteråret 2025 frasagde den daværende prins Andrew sig alle sine titler efter aftale med sin storebror, kong Charles.

Forinden var det kommet frem, at den daværende prins havde været i kontakt med Epstein i længere tid, end han tidligere havde forklaret.

Tilbage i 2022 mistede prins Andrew retten til at blive tiltalt “hans kongelige højhed”, efter at han havde indgået et forlig med Virginia Giuffre, som beskyldte ham for at have voldtaget hende, da hun var 17 år.

Den daværende prins lærte Giuffre at kende via Epstein.

En 38-årig mand er torsdag aften død efter at være blevet stukket med kniv på eller omkring et bosted beliggende på Nibevej 14 i Skalborg ved Aalborg.

Politiet har desuden skudt en formodet gerningsmand i benet.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den mistænkte gerningsmand er en 33-årig mand og er anholdt af politiet.

– Den mistænkte gerningsmand, der blev skudt af politiet, blev ramt i benet, og han er under behandling på sygehuset og skulle efter det oplyste være stabil, lyder det fra politikredsen.

Den afdøde mands pårørende er underrettet, oplyser politiet videre.

Ifølge politiet er der en relation mellem offeret og gerningsmanden.

Et større efterforskningsarbejde er indledt for at klarlægge hele hændelsesforløbet.

– Det indebærer en lang række efterforskningsskridt så som tekniske undersøgelser på og omkring gerningsstedet, ligesom en lang række vidner og andre personer skal afhøres af politiet, siger vicepolitiinspektør Lasse Kragh.

Umiddelbart efter politiets ankomst til gerningsstedet traf man den mistænkte gerningsmand. I forbindelse med anholdelsen af manden afgav politiet skud mod den mistænkte.

Medicinalselskabet Zynex har indgået et forlig med den amerikanske anklagemyndighed og har erkendt bedrageri inden for sundhedsvæsnet og bedrageri med blandt andet værdipapirer.

Det skriver USA’s justitsministerium i en pressemeddelelse ifølge DR.

Den dansk-amerikanske erhvervsmand Thomas Sandgaard, der er grundlægger af og tidligere var direktør for Zynex, og som desuden har været ejer af fodboldklubben Charlton Athletic, er tiltalt for 15 forhold i relation til sagen.

Han har ifølge pressemeddelelsen været fængslet siden 26. januar.

Med forliget mellem Zynex og de amerikanske myndigheder undgår selskabet en retssag. Til gengæld skal det betale en bøde på mellem fem og 12,5 millioner dollar. Det svarer til mellem 32 og 79 millioner kroner.

Ifølge USA’s justitsministerium har Zynex blandt andet erkendt, at selskabet på ulovlig vis har indkasseret “millioner af dollar” fra statslige og private sundhedsprogrammer.

Derudover har Zynex i en periode fået mere end 873 millioner dollar (5,5 milliarder kroner) for produkter, hvoraf størstedelen af indtjeningen var et resultat af svindel.

Zynex erkender også, at det har vildledt investorer ved at dække over, at selskabets indtægter byggede på ulovlige faktureringspraksisser.

Selskabet har som en del af forliget indvilliget i at øge den interne kontrol og indføre tiltag, der skal forhindre fremtidig svindel under en ny ledelse.

– Virksomheden har desuden indvilliget i at samarbejde fuldt ud med regeringens igangværende undersøgelser, skriver justitsministeriet.

Det kom frem i januar, at Thomas Sandgaard var tiltalt i sagen. Han er tiltalt sammen med Anna Lucsok, som er tidligere driftsdirektør i Zynex.

Mens Zynex har indgået et forlig med myndighederne, er Sandgaard og Lucsok fortsat tiltalt for svindel i forbindelse med deres arbejde i virksomheden.

– Anklageskriftet hævder, at Sandgaard og Lucsok fra mindst 2017 til sent i 2025 orkestrerede et system for at svindle millioner af dollar fra regeringen og private sundhedsbetalere og -patienter, skrev USA’s justitsministerium i en pressemeddelelse i slutningen af januar.

Anklagen mod de to tidligere direktører lød videre, at målet også var at svindle investorer i Zynex gennem forfalskede indtægter og fakturering. Det skal være sket i et forsøg på at øge selskabets værdi på aktiemarkederne.

Zynex producerer medicinsk udstyr, der bruges til blandt andet smertelindring og genoptræning. Selskabet blev grundlagt af Thomas Sandgaard i 1996.

Sandgaard var ejer af fodboldklubben Charlton Athletic, der i dag spiller i den næstbedste række i England, fra 2020 til 2023.

Dengang spillede klubben i den tredjebedste række, League One.

Efterfølgende har han været ejer af den danske ishockeyklub Odense Bulldogs gennem selskabet Blue Ocean Investment. Han har også været bestyrelsesmedlem i klubben.

Indonesien, Marokko, Kasakhstan, Kosovo og Albanien har alle forpligtet sig til at stille tropper til rådighed for en international stabiliseringsstyrke i Gaza.

Det siger den amerikanske kommandør for stabiliseringsstyrken, Jasper Jeffers, ifølge Reuters.

Beslutningen er sket efter et møde torsdag i USA’s præsident Donald Trumps fredsråd ved navn Board of Peace.

De deltagende nationer vil oprette en midlertidig International Stabiliseringsstyrke (ISF) i Gaza.

Den skal blandt andet koordinere finansieringen til genopbygningen af Gaza i overensstemmelse med rådets fredsplan.

– Jeg er meget glad for at kunne meddele, at de første fem lande har forpligtet sig til at stille tropper til rådighed for ISF, siger Jasper Jeffers.

Jeffers er udpeget af Donald Trump til at lede den oprettede styrke i Gaza.

Desuden har Egypten og Jordan forpligtet sig til at hjælpe med uddannelse af politi i Gaza.

Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien har endvidere oplyst, at man ønsker at bidrage økonomisk til Gaza med op til en milliard dollar hver gennem stabiliseringsstyrken. Det svarer til godt 6,3 milliarder danske kroner.

Indonesien får rollen som næstkommanderende i stabiliseringsstyrken, lyder det videre fra den amerikanske kommandør.

Indonesien har ifølge AFP meddelt, at landet er klar til at sende op til 8000 soldater til Gaza, hvis stabiliseringsstyrken officielt træder i kraft.

Trump leder fredsrådet, der formelt blev oprettet ved Det Verdensøkonomiske Forum i den schweiziske by Davos i januar. Trump havde udsendt invitationer til omkring 60 lande. Omkring 20 lande har skrevet under og kan nu sidde i Fredsrådet i en periode.

Hvis de vil sidde der i mere end tre år, skal de betale hver en milliard dollar – over 6,3 milliarder kroner.

Kritikere siger, at det ser ud til at være et forsøg fra Trumps side på at etablere en rival til FN’s Sikkerhedsråd.

Flere forsikringsselskaber advarer torsdag husejere om, at et kommende tøvejr kan give store skader.

Forsikringsselskabet Tryg har således sendt en varslings-sms ud til 102.000 kunder, som ejer et hus eller et fritidshus.

Også Alm. Brand Forsikring, GF Forsikring, LB Forsikring og If har sendt pressemeddelelser ud med advarsler om det kommende vejrskifte.

Forsikringsselskaberne advarer samstemmende om risikoen for vandskader, når store mængder sne pludselig skifter form til vand.

Også Forsikringsoplysningen, som bliver drevet af brancheorganisationen Forsikring & Pension, har i en pressemeddelelse oplistet en række gode råd.

Før tøbruddet bør man fjerne istapper fra huset og snedriver, der ligger tæt på huset. Og hvis man har et loft, bør man sikre sig, at der ikke er kommet fygesne derind.

– Selv om man tænker, at taget er tæt, kan fygesne trænge ind gennem de mindste sprækker og lægge sig i større eller mindre driver på loftet. De skal væk inden tøvejret, for når det smelter, opstår skaderne, siger Anne Garde Slothuus, forsikringsekspert hos Forsikringsoplysningen, i pressemeddelelsen.

Hvis det er muligt, kan man også grave render rundt om huset, som kan lede smeltevandet væk, når det kommer.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) skifter vejret i weekenden fra en længere periode med frostvejr til op mod seks til otte graders varme.

Det sker ifølge DMI, fordi en front, der nærmer sig Danmark fra vest, bringer varmere luft med sig.

Ifølge Forsikringsoplysningen kan vandskader efter et voldsomt tøbrud være dækket af ens forsikring. Men “voldsomt tøbrud” bliver defineret forskelligt af forskellige selskaber.

De fleste selskaber kræver, at temperaturen er steget meget over en kort periode, men også andre forhold kan spille ind, lyder det. Det gælder blandt andet mængden af sne, vindforhold, og om smeltevandet har normalt afløb i et normalt kloaksystem.

Forsikringen dækker normalt ikke skader som følge af smeltevand, som siver ind gennem utætheder i bygningen.

Iran er nødt til at indgå en meningsfuld atomaftale med USA – ellers vil der ske “slemme ting”.

Sådan lyder det fra USA’s præsident, Donald Trump, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger samtidig, at det vil stå klart inden for ti dage, om en aftale med Iran er mulig.

Donald Trump er torsdag vært for det første møde i sit nyetablerede fredsråd i Washington D.C., og torsdag eftermiddag holder han åbningstalen.

Mødet finder sted, efter at spændingerne mellem USA og Iran er steget.

De to lande har den seneste tid forhandlet om en atomaftale, men foreløbigt uden noget konkret resultat.

Samtidig har USA øget sin militære tilstedeværelse i Mellemøsten – herunder omkring Den Persiske Golf.

Meldinger om den militære opbygning og udtalelser fra Trump om Iran har givet anledning til spekulationer om, at amerikanske angreb på Iran kan være nært forestående.

Et containerskib, som i øjeblikket ligger for anker øst for Ålbæk i det nordligste Jylland, bliver tilbageholdt af danske myndigheder.

Det bekræfter Søfartsstyrelsen over for TV 2.

– Søfartsstyrelsen kan oplyse, at skibet er tilbageholdt med henvisning til, at skibet ikke er korrekt registreret, skriver styrelsen.

Der er tale om containerskibet “Nora”, som nu sejler under iransk flag efter først at have sejlet under comorisk flag.

Skibet skiftede ifølge TV 2 navn fra “Cerus” for et par måneder siden, og amerikanske myndigheder mistænker, at skibet er en del af den iranske forretningsmand Mohammad Hossein Shamkhanis skyggeflåde.

Mohammad Hossein Shamkhani er søn af Ali Shamkhani, som er rådgiver for Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Begrebet skyggeflåde bruges om skibe, som uden officielle papirer eller erklæret tilknytning til en stat, som transporterer gods uden at deklarere det eller udfører militærstrategiske opgaver.

Ifølge amerikanske myndigheder beskæftiger Mohammad Hossein Shamkhanis netværk sig med salg af iransk og russisk olie.

Skibet “Nora” er ifølge TV 2 omfattet af amerikanske sanktioner.

På skibsovervågningssiden Vesselfinder fremgår det, at skibet er på vej fra Saint Petersborg i Rusland til Damietta i Egypten.

TV 2 skriver, at skibet sejlede nord om Skagen 13. januar og herefter fortsatte gennem dansk farvand og Østersøen til bugten ud for Sankt Petersborg.

Her holdt skibet ifølge mediet op med at sende data for sin position og dukkede først op igen 16. januar.

Herefter sejlede skibet tilbage gennem Østersøen og dansk farvand, indtil det nåede Skagen 22. januar. Her gik det i stå og har siden 23. januar ligget for anker øst for Ålbæk, skriver TV 2.

Søfartsstyrelsen skriver til TV 2, at skibet vil være tilbageholdt indtil en flagstat godtgør over for styrelsen, at skibet er registreret og certificeret.

En 40-årig mand og en 28-årig kvinde har torsdag erkendt en række butikstyverier flere steder i Jylland.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kresten Breinhild, som er politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi, fortæller til Herning Folkeblad, at politiet har beslaglagt, hvad der svarer til 15 flyttekasser med formodede tyvekoster fra makkerparret.

– Jeg sidder her med listen over tyvekosterne. Der er 531 emner på den. De er gået efter parfume, barberblade, makeup, masser af mascara, kaffe, lidt beklædning, vaskemidler og køkkenknive, siger han til avisen.

Manden og kvinden blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

Grundlovsforhøret endte med en straksdom på fire måneders ubetinget fængsel til makkerparret.

Sagen er blevet efterforsket i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politis udlændingekontrolafdeling, skriver TV Midtvest.

Mediet beskriver, at politiet mener, at manden og kvinden er fra Rumænien og kom til Danmark i starten af februar.

De to blev ifølge politiet anholdt i Herning onsdag eftermiddag omkring klokken 17.15.

Det anslås, at deres tyvekoster har en samlet værdi på mindst 155.000 kroner ifølge pressemeddelelsen fra politiet.

Tyverierne er begået i Varde, Skive, Herning, Skjern, Blåvand og Esbjerg.

Ud over fængselsstraffen er de to butikstyve også blevet udvist med indrejseforbud i seks år.

Mindst 15 børn meldes at være blevet dræbt – og ti børn er meldt såret – under et droneangreb på en lejr for internt fordrevne i provinsen West Kordofan i Sudan.

Det skriver FN’s børneorganisation, Unicef, i en pressemeddelelse.

– På tværs af Kordofan-regionen ser vi de samme foruroligende mønstre som i Darfur (en region i det vestlige Sudan, red.). Børn bliver dræbt, såret, fordrevet og afskåret fra ydelser, som de har brug for for at overleve, siger den administrerende direktør i Unicef, Catherine Russell, i pressemeddelelsen.

Det er uklart, hvem der står bag droneangrebet på lejren.

Siden april 2023 har den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær kæmpet mod hinanden i landet.

FN har beskrevet situationen i det nordøstafrikanske land som en af de værste humanitære kriser i det 21. århundrede.

Torsdag skriver FN’s uafhængige internationale undersøgelsesmission for Sudan i en rapport, at der har været tegn “i retning af folkedrab” i al-Fashir, der er hovedby i den nordlige del af Darfur.

I rapporten peger undersøgelsesmissionen på, at den omfattende vold og massedrab, som blev begået af RSF i og omkring al-Fashir under deres overtagelse af byen i oktober, “er indikationer på en folkedrabskurs”.

Volden blev begået særligt mod ikke-arabiske samfund, lyder det.

Derudover blev piger og kvinder fra 7 til 70 år – herunder gravide kvinder – ifølge rapporten udsat for voldtægter og anden kønsbaseret vold.

Konflikten i Sudan har kostet titusindvis af mennesker livet og fordrevet millioner.

Ifølge FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, forventes omkring 470.000 nye flygtninge fra Sudan at ankomme til nabolande i 2026.

Samtidig skriver organisationen i en udtalelse, at forskellen mellem flygtninges stigende behov og faldende ressourcer truer både nødhjælpsindsatser og mere permanente løsninger.

Flere flygtninge søger derfor ifølge UNHCR længere væk.

– Uden en klar vej til fred og med aftagende støtte mister flere og flere flygtninge håbet og træffer den vanskelige beslutning om at fortsætte deres rejse, skriver organisationen i udtalelsen og tilføjer:

– Sidste år næsten tredobledes antallet af sudanesiske flygtninge, der tog den farlige rejse til Europa.

Anholdelsen af Andrew Mountbatten-Windsor – tidligere prins Andrew – kan vise sig at være godt for det britiske kongehus. Det vurderer journalist Jakob Steen Olsen, der er kongehuskommentar på Berlingske.

– Der er nu mulighed for, at der bliver sat en eller anden form for punktum i sagen. En retfærdig rettergang kan gavne kongehuset ved at give den almene brite en form for retfærdighedsfølelse, siger Jakob Steen Olsen.

Kongehuskommentatoren fremhæver i den anledning en sag fra 2022, hvor den tidligere prins var anklaget for at have seksuelt misbrugt Virginia Giuffre, da hun var 17 år gammel.

Sagen endte uden rettergang, da der blev indgået et forlig, der var estimeret til at være 12 millioner pund, og som den daværende dronning Elizabeth angiveligt var med til at betale ifølge Jakob Steen Olsen.

– Nu har man frataget ham alt. Han er en ganske almindelig borger, og det britiske kongehus gør alt for at vise, at ingen står over loven, fortæller Jakob Steen Olsen.

Han understreger, at Andrew Mountbatten-Windsor på nuværende tidspunkt stadig kun er anholdt, men hvis der skulle komme en eller anden form for juridisk afgørelse i sagen, bør kongehuset faktisk være tilfreds med det.

– Kongen har nu skiftet strategi og ønsker at isolere Andrew så meget som muligt. I den nye strategi ser de sig simpelthen nødsaget til at skære ham fra, som var han et ben med koldbrand.

– Det har været en løbende kritik i britiske medier, at kongehuset har været for langsomme til at forstå sagens alvor. Nu skifter de kurs og står klar med bistand til politiet og er klar til at svare på spørgsmål, siger han.

To mænd fra Montenegro idømmes ved Retten i Aarhus fængsel i fem et halvt år for røveri mod en aarhusiansk urforhandler 23. maj sidste år.

En mand fra Holland idømmes fængsel i halvandet år for hæleri ved at have transporteret og besiddet urene.

Alle tre udvises af Danmark.

Udbyttet fra røveriet var 62 ure af mærker som Rolex og Omega til en værdi af 5,6 millioner kroner.

31-årige Marko Atlagic truede indehaveren af urforretningen Kejser med en pistol, som blev holdt op under hagen på ham.

Imens tømte 27-årige Danilo Korac montrerne for ure.

Under røveriet, der tog syv et halvt minut, kom en ansat ind i butikken.

Også han blev truet med pistolen, og både indehaveren og den ansatte fik hænder og fødder bundet med strips.

De to mænd erkendte sig delvist skyldige, men de hævdede, at røveriet var en pludselig indskydelse, mens de var turister i Aarhus.

Den forklaring har retten ikke godtaget.

Der var tale om et planlagt røveri af særlig grov karakter, lyder det fra retsformanden.

Videoovervågning viser, at mændene rekognoscerede området omkring urforretningen i dagene forud for røveriet.

Efter røveriet stak mændene af i en bil, som de efterlod i det nordlige Aarhus.

Her skiftede de til en stjålet Passat og satte kurs mod Sønderborg, hvor de indlogerede sig i en Airbnb.

Politiet kom på sporet af mændene, og en drone blev sendt i luften for at holde øje med dem.

Fem dage efter røveriet slog politiet til.

Det skete, da urene var blevet overdraget til den 37-årige hollandske mand i en autotransporter.

60 af de 62 røvede ure blev fundet i to udhulede puder i en bil på ladet af autotransporteren. De to sidste ure er ikke blevet fundet.

Specialanklager Dorthe Lysgaard kaldte i retten røverne for “ekstremt koldblodige” og “professionelle”.

De lavede ifølge anklageren kun “en enkelt fodfejl” – og det var at tage ophold i Sønderborg efter røveriet i stedet for at fortsætte direkte over grænsen til Tyskland.

– Så havde de formentlig været over alle bjerge, og vi havde næppe været i stand til at finde dem, sagde Dorthe Lysgaard.

Inden domsafsigelsen benyttede to af mændene benyttet lejligheden til at få det sidste ord.

– Jeg undskylder. Det er den største fejl i mit liv, lød det fra den 31-årige mand, der var iført en hvid skjorte og grå bukser.

Også den 27-årige mand undskyldte den hårdhændede behandling over for urforhandleren og den ansatte.

De to mænd fra Montenegro modtager dommen, mens den hollandske mand, der nægtede sig skyldig, har bedt om to ugers betænkningstid.

Dansk politi har fundet tre prøvesager, hvor man vil sammenligne DNA-spor med amerikanske slægtsforskningsdatabaser.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

– I politiet glæder vi os til at komme i gang med at bruge genetisk slægtsforskning. Det er et værktøj, som forhåbentlig vil betyde øgede muligheder for gennembrud i sager, som ellers kan være meget svære at opklare, udtaler politidirektør Lene Steen i meddelelsen.

I sommer gjorde Folketinget det muligt for politiet at bruge de amerikanske kommercielle databaser i visse sager. Metoden kaldes genetisk slægtsforskning.

Metoden indebærer, at de danske DNA-spor skal sendes til databaserne i USA, skriver politiet.

Siden har politiet sammen med Justitsministeriet, Rigsadvokaten og de amerikanske myndigheder arbejdet på, hvordan det konkret skulle eksekveres.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at de første sager nu er klar.

– Som justitsminister arbejder jeg løbende for, at politiet får flere værktøjer til at opklare kriminalitet, og det er vigtigt for mig, at politiet benytter de værktøjer til opklaring af sager, som nye metoder og teknologier giver mulighed for, siger han i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

I forvejen havde politiet mulighed for at sammenligne DNA-spor fra gerningssteder med politiets egne registre.

Metoden, der kaldes slægtskabssøgning, kan man bruge til at vurdere, om DNA-sporet kan stamme fra en nær slægtning til en person, der optræder i politiets system.

Men med lovændringen er der åbnet op for, at man også kan kigge i de kommercielle amerikanske registre.

Hvis man finder et match, kan politiets efterforskere undersøge for eksempel kirkebøger eller personregistre.

Der findes flere amerikanske firmaer, som tilbyder DNA-test til personer, som eksempelvis ønsker at blive klogere på deres ophav. Hvilke registre, politiet har tænkt sig at bruge, fremgår ikke af pressemeddelelsen.

– Vi ser frem til at følge prøvesagerne, og forhåbentlig kan vi snart åbne for, at man bredt i politikredsene kan tage genetisk slægtsforskning i brug, lyder det fra Lene Steen.

Formålet med at sende prøvesagerne afsted er dels en forhåbning om, at metoden kan bidrage til at opklare sagerne, skriver Rigspolitiet.

Men hensigten er også at evaluere og justere arbejdsgangene, inden man ruller ordningen bredt ud.

Politiet oplyser ikke, hvilke politikredse, de pågældende sager stammer fra, eller hvad de drejer sig om.

– Retten må gå sin gang.

Sådan siger kong Charles, efter at hans bror, den tidligere prins Andrew, som nu hedder Andrew Mountbatten-Windsor, ifølge flere medier er blevet anholdt torsdag.

Det fremgår af en udtalelse ifølge mediet BBC.

Kongen siger videre, at han har modtaget nyheden om, at broren er mistænkt i en sag om embedsmisbrug.

– Det, der nu følger, er den fulde, retfærdige og korrekte proces, hvorved dette spørgsmål undersøges på passende vis og af de relevante myndigheder, lyder det i kongens udtalelse.

Kong Charles gør det desuden klart, at det ikke vil være på sin plads, hvis han fremover kommenterer sagen yderligere.

Andrew Mountbatten-Windsor er blevet anholdt på sin 66-års fødselsdag. Ifølge BBC’s oplysninger blev hverken kongen eller det britiske kongehus informeret om Andrews anholdelse på forhånd.

Tidligere på dagen bragte The Telegraph billeder af det, der formodes at være flere politibiler foran Mountbatten-Windsors hjem.

Anholdelsen kommer, efter at politiet i Thames Valley i sidste uge oplyste, at de er i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins har videregivet fortrolige dokumenter til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Omfanget af den tidligere prins’ forbindelser til Epstein er blevet tydeligere i takt med USA’s justitsministeriums offentliggørelse af over tre millioner dokumenter fra Epstein-filerne.

Filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

I de seneste offentliggjorte dokumenter videregav en afsender, der ifølge BBC menes at være den tidligere prins, rapporter om officielle besøg i Singapore, Hongkong og Vietnam under sin tid som handelsudsending.

Han mistænkes desuden for at have videregivet fortrolige oplysninger om investeringsmuligheder.