Seneste nyheder

Herning Blue Fox kronede fredag aften en suveræn sæson med endnu en stærk indsats og kan for første gang i 14 år kalde sig dansk mester i ishockey.

Mesterskabet blev sikret med en 6-3-sejr på udebane over Herlev Eagles.

Dermed har Herning vundet med 4-0 i kampe i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv.

Der gik under ét minut i første periode, før Herning bragte sig foran i forbindelse med et skarpt kontrastød.

Herlev blev fanget alt for langt fremme på banen, og derfor havde Nick Pastujov god tid og plads til at sende pucken i nettet.

Herlev svarede igen efter et kvarter. Gæsterne var netop blevet fuldtallige, da Victor Cubars fik netmaskerne til at blafre trods en masse trafik foran mål.

Det hjalp på stemningen hos Herlev-fansene, men glæden varede kort.

Halvandet minut senere opsamlede Josh Prokop nemlig en løs puck og sendte Herning på sejrskurs.

Godt halvvejs inde i anden periode kunne Hernings fans for alvor begynde at synge om guld.

Nick Pastujov blev dobbelt målscorer med en sikker afslutning fra nært hold efter flot forarbejde af Mathias Bau Hansen.

Herlev gav imidlertid ikke op, og syv minutter senere reducerede værterne. For tredje gang i slutspillet var det Gustav Green, der kom på måltavlen.

Herlev viste tænder, men hjemmeholdet svarede nådesløst tilbage med en scoring i anden periodes slutfase.

Magnus Bau Hansen var igen med i opspillet, da Morten Poulsen sendte pucken i nettet til 4-2.

Herning cementerede sejren i tredje periode, hvor Kyle Maksimovich udplacerede Emil Zetterquist i Herlev-målet.

Gæsterne satte endnu et søm i kisten med scoringen til 6-2 midtvejs i tredje periode, inden Herlev reducerede.

Med triumfen har Herning vundet 17 danske mesterskaber.

I januar vandt midtjyderne klubbens tiende pokaltitel. Finalen blev vundet med 6-2 over netop Herlev Eagles.

USA’s præsident, Donald Trump, siger fredag aften dansk tid i et telefoninterview med nyhedsbureauet Reuters, at Iran har planer om at fremsætte et tilbud, der skal imødekomme USA’s krav.

– De kommer med et tilbud, og så må vi se, siger Trump.

Han tilføjer, at han endnu ikke ved, hvad det iranske tilbud vil lyde på.

På et spørgsmål om, hvem USA forhandler med, svarer Trump:

– Det vil jeg ikke sige, men vi har at gøre med de mennesker, der har magten nu.

Karoline Leavitt, der er den primære talskvinde for Det Hvide Hus, sagde tidligere fredag aften dansk tid, at de to udsendinge Jared Kushner og Steve Witkoff rejser til Pakistan lørdag morgen.

Her skal de tale med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, tilføjede hun.

Araghchi er fredag aften ankommet til Pakistans hovedstad, Islamabad. Det oplyser det pakistanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge statsligt iransk tv har han ikke aftalt noget møde i Islamabad med repræsentanter for USA, skriver Reuters.

Statsligt tv rapporterer videre, at Pakistan kan videreformidle Irans holdning til, hvad der skal til for at afslutte konflikten.

Det pakistanske udenrigsministerium meddeler, at den iranske udenrigsminister skal drøfte “de seneste regionale udviklinger samt de igangværende bestræbelser på at opnå regional fred og stabilitet” med Pakistans politiske ledelse.

Det pakistanske udenrigsministerium nævner ikke et kommende møde med de amerikanske udsendinge Witkoff og Kuchner.

Tidligere fredag skrev Abbas Araghchi på X, at formålet med hans besøg “er at koordinere tæt med vores partnere i bilaterale anliggender og konsultere om regionale udviklinger”.

– Vores naboer er vores højeste prioritet, tilføjede han.

Pakistan har forsøgt at mægle i konflikten mellem USA og Iran, der brød ud, da USA sammen med Israel indledte luftangreb mod Iran 28. februar.

Det fik Iran til at lukke det vigtige Hormuzstræde, hvor en femtedel af verdens samlede olieforsyning sejles igennem.

Peter A.G. Nielsen, forsangeren i Gnags, har indgået et forlig med Moderaterne i en sag om partiets brug af nummeret “Når jeg bli’r gammel” i en kampagne.

Det skriver bandet i en pressemeddelelse.

Partiet havde ikke fået lov til at bruge nummeret, og derfor truede Peter A.G. Nielsen med et søgsmål for brud på ophavsretten.

Moderaterne skal betale 150.000 kroner til forsangeren, som blandt andet skal gå til at dække nogle sagsomkostninger.

Derudover skal partiet donere yderligere 150.000 kroner til et velgørende formål.

– Nu vil vi koncentrere os om, at komme ud live og møde alle de andre vilde kaniner henover sommeren, siger forsangeren i meddelelsen.

Flere medier kunne i efteråret berette, at forsangeren var stærkt utilfreds med, at partiet havde brugt sangen i en kampagne for partiets pensionsudspil.

Her var der blevet leget med sangteksten, der i den originale version lyder “Når jeg bliver gammel, vil jeg sidde på en bænk”.

I Moderaterne omskrivning lød det i stedet “Når jeg bliver gammel, vil jeg ikke sidde på en bænk”.

– Man fucker ikke med de vilde kaniner, lød det fra forsangeren i P1 Morgen.

Egentlig havde partiet i første omgang spurgt om lov til at bruge sangen i nogle videoannoncer, der skulle køre i forbindelse med kampagnen. Det fortalte han til Politiken.

Det sagde han ifølge mediet nej til.

Sangen blev da heller ikke spillet i videoerne, men teksten blev alligevel brugt i nogle udendørs annoncer.

– Der, hvor jeg kommer fra, er et nej et nej. Og det respekterer man. Men nu har de så valgt at bruge sangen alligevel imod bedre vidende, og det vil jeg ikke finde mig i, lød det til avisen.

Techgiganten Alphabet, der står bag Google, vil investere 40 milliarder dollar i AI-selskabet Anthropic.

Det skriver Bloomberg News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Beløbet svarer til 255 milliarder kroner.

I første omgang har Alphabet ifølge medierne forpligtet sig til at investere ti milliarder dollar.

Selskabet vil investere den øvrige del, hvis Anthropic opfylder nogle mål.

I februar rejste Anthropic 30 milliarder dollar i en finansieringsrunde, som værdisatte selskabet til 380 milliarder dollar.

Alphabet er langt fra Anthropic eneste bejler.

Nvidia og Microsoft annoncerede i november sidste år, at de sammen ville investere 15 milliarder dollar i selskabet.

Investeringerne var en del af en større aftale, hvor Anthropic forpligtede sig til at købe cloud-tjenester hos Microsoft for 30 milliarder dollar og til at bruge Nvidias nyeste chipteknologi.

– Vi bliver i stigende grad kunder hos hinanden, sagde Microsofts direktør, Satya Nadella, efterfølgende.

AI-selskabet har generelt set en skarp stigning i efterspørgslen på det seneste.

Selskabet står bag sprogmodellen Claude, der er en konkurrent til ChatGPT. OpenAI, der står bag ChatGPT, er i delvist ejet af Microsoft.

Anthropic er ifølge Reuters begyndt at fokusere på at træne Claude til også at kunne kode.

Det har givet selskabet en stor kundeskare, skriver nyhedsbureauet.

Den voksende efterspørgsel har fået selskabet til at jagte mere computerkapacitet, hvilket har ført til en række andre store aftaler på det seneste.

Tidligere i april indgik det blandt andet en aftale med netop Google for at få adgang til mere kapacitet.

Derudover er der også blevet annonceret en flerårig aftale med cloudinfrastrukturfirmaet CoreWeave.

Den amerikanske præsident Donald Trumps særlige udsending Steve Witkoff vil sammen med Trumps svigersøn Jared Kushner rejse til Pakistan lørdag.

Det oplyser Det Hvide Hus ifølge Fox News.

Iran har bedt om et personligt møde, lyder det videre.

Det Hvide Hus’ talskvinde Karoline Leavitt understreger, at der har været fremskridt fra den iranske side.

Hun tilføjer ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hun håber, at der vil være flere fremskridt i forbindelse med weekendens forhandlinger.

Kort forinden havde to unavngivne amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen oplyst til tv-stationen CNN, at Witkoff og Kushner skal mødes med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Vicepræsident J.D. Vance har ikke umiddelbart planer om at rejse til Pakistan, men vil være klar til at tage afsted, hvis der er fremskridt i forhandlingerne, oplyser Det Hvide Hus.

Samtidig skriver statslige medier i Qatar, at Trump har talt i telefon med Qatars emir om de seneste udviklinger i retning af at få en aftale om våbenhvile på plads mellem USA og Iran.

Tidligere fredag meddelte den iranske udenrigsminister, at han fredag indleder en rejse til den pakistanske hovedstad, Islamabad, samt til Muscat i Oman og Moskva i Rusland.

– Formålet med mine besøg er at koordinere tæt med vores partnere i bilaterale anliggender og konsultere om regionale udviklinger, skriver Araghchi i et opslag på X.

– Vores naboer er vores højeste prioritet, tilføjer han.

Den iranske udenrigsminister har ikke umiddelbart bekræftet, at han skal mødes med de amerikanske udsendinge i Islamabad i weekenden.

Fredag aften bekræfter to pakistanske regeringskilder over for Reuters, at en iransk delegation er ankommet til landet.

Pakistan har fungeret som mægler mellem Iran og USA.

I de groveste føderale sager bør dødsdømte også kunne blive henrettet med skud, i en elektrisk stol eller ved kvælning med gas.

Det er budskabet i en rapport, som det amerikanske justitsministerium har udarbejdet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Som de føderale regler er lige nu, kan dødsdømte blive henrettet med en dødelig indsprøjtning. Men i rapporten fremgår det, at der er besvær med at få fat i de lægemidler, der skal til for at udføre den slags henrettelser.

En føderal domstol behandler sager, der vedrører føderal lovgivning som eksempelvis forfatningen.

Den er adskilt fra delstatsdomstolene, hvor de enkelte delstater selv kan bestemme reglerne for dødsstraf.

USA’s præsident, Donald Trump, er tilhænger af dødsstraf.

Under sin første periode i landets højeste embede genindførte han dødsstraf i føderale sager efter næsten 20 års pause.

Han har opfordret til at udvide brugen af den i de tilfælde, han har omtalt som “de mest afskyelige forbrydelser”.

Den fungerende justitsminister, Todd Blanche, som har frigivet rapporten, har givet grønt lys til at gå efter dødsstraf mod ni personer, siden Trump genoptog muligheden for føderale henrettelser.

I rapporten instruerer han myndighederne i at udvide antallet af muligheder for at gennemføre en henrettelse.

– Denne ændring vil bidrage til at sikre, at ministeriet er forberedt på at gennemføre lovlige henrettelser, selv hvis et bestemt lægemiddel ikke er tilgængeligt, siger ministeren ifølge Reuters.

I USA blev der sidste år foretaget 47 henrettelser. Det var det højeste antal i landet siden 2009, hvor 52 personer blev henrettet.

39 af henrettelserne sidste år blev udført med en dødelig indsprøjtning. Tre blev udført ved at skyde den dødsdømte, mens fem blev henrettet ved brug af nitrogen.

Dødsstraf er afskaffet i 23 af USA’s 50 delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

Aktionærerne i det danske medicinalselskab Novo Nordisk går på weekend med en tiltrængt portion medvind.

Den sønderskudte aktie stiger hele 5,4 procent fredag.

Ifølge Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i AL Sydbank, skal en stor del af forklaringen findes hos konkurrenten Eli Lilly.

Amerikanerne har offentliggjort salgsdata for sin vægttabspille Foundayo, der viser, at selskabet halter efter Novo Nordisk.

Mediet MarketWire skriver, at der i anden salgsuge blev udskrevet 3707 recepter på Eli Lilly-pillen.

Til sammenligning blev der udskrevet 18.410 recepter på Wegovy-pillen – Novo Nordisk egen vægttabspille – i den tilsvarende salgsuge.

– Det er noget af det, som investorerne holder øje med, i forhold til værdiansættelsen på de to aktier, siger senioranalytikeren til mediet.

– Lanceringen lever ikke op til det, vi har set med Wegovy-pillen. Det skaber usikkerhed, i forhold til hvordan konkurrencen på pillemarkedet vil se ud.

Han tilføjer dog, at det endnu er for hurtigt at konkludere noget endegyldigt om kapløbet.

Novo Nordisk har fået et pænt forspring på markedet for vægttabspiller. Selskabet meddelte allerede i begyndelsen af januar, at Wegovy-pillen var tilgængelig på det amerikanske marked.

Først i april fik Eli Lilly de nødvendige godkendelser fra myndighederne til at tage kampen op med det danske medicinalselskab.

Wegovy-pillen fra Novo Nordisk er et såkaldt GLP-1-præparat, som indeholder det aktive stof semaglutid. Det er det samme stof, der er i selskabets midler Wegovy og Ozempic, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Den danske pille var det første orale GLP-1-middel, der blev godkendt til behandling af overvægt. Det skabte dermed en ny mulighed for patienter, der ikke ønsker medicin, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Selv om Novos aktie stiger kraftigt fredag, så er der lang vej tilbage til toppen.

I midten af 2024 kostede en Novo Nordisk-aktie mere end 1000 kroner. I dag kan man erhverve sig en for cirka 260 kroner.

Det tidligere medlem af Liberal Alliance Cecilie Liv Hansen ønsker at trække sig som næstformand for Forretningsudvalget i Region Syddanmark.

Det skriver tvSyd.

Regionsrådpolitiker Bettina Eriksen (LA) havde stillet forslag om, at regionsrådet mandag stemte for at fratage Cecilie Liv Hansen næstformandsposten i Forretningsudvalget og næstformandsposten i Sundhedsråd Lillebælt.

Årsagen er, at Cecilie Liv Hansen ikke længere er medlem af Liberal Alliance, der efter konstitueringen ved et regionsrådsvalg i november 2025 fik næstformandsposten i Forretningsudvalget.

TvSyd har talt med Bettina Eriksen, som også nævner Cecilie Liv Hansens andre politiske arbejdsopgaver, som værende problematiske.

– Forretningsudvalget kræver meget arbejde. Det kræver, at man deltager i budgetseminar, workshops og andre ting. Det gør faktisk ingen forskel at møde op, hvis du ikke har deltaget i alt det, for så er du ikke klædt ordentligt på. Så der tror jeg, at der er en almen holdning til, at den tid har Cecilie Liv ikke, sagde Bettina Eriksen torsdag til tvSyd.

Ifølge Region Syddanmarks mødedagsorden for mandag anmoder Cecilie Liv Hansen om at blive fritaget fra hvervet som næstformand med sine politiske forhold som begrundelse.

Cecilie Liv Hansen blev på et konstituerende møde 1. december udpeget som næstformand for forretningsudvalget.

Det vides endnu ikke, hvorvidt Cecilie Liv Hansen ønsker at fortsætte på sin næstformandspost i Sundhedsråd Lillebælt.

Cecilie Liv Hansen blev valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance ved seneste folketingsvalg, men senere ekskluderet fra folketingsgruppen. Ifølge partiet fordi hun havde afgivet “urigtige oplysninger af væsentlig karakter” om sin samlevers salg af cannabis.

Cecilie Liv Hansen er nu løsgænger i Folketinget.

Der forventes først at køre tog igen fra tirsdag morgen på den ulykkesramte strækning mellem Hillerød og Kagerup i Nordsjælland.

Det oplyser Movia fredag eftermiddag til DR Nyheder.

Indtil da er der indsat togbusser mellem Hillerød og Kagerup, hvorfra der kører tog videre mod Gilleleje. Der kører også togbusser mellem Hillerød og Tisvildeleje.

Torsdag morgen kort før klokken 06.30 kørte to tog frontalt sammen på Gribskovbanen.

Fredag morgen lød det fra Lokaltog, der driver banen, at togdriften forventedes normal allerede lørdag.

Men arbejdet med at fjerne de beskadigede tog har taget længere tid end ventet, forklarer sikkerhedschef i Lokaltog Claus René Pedersson til TV 2.

– Det er lykkedes os at flytte det ene togsæt i nat, og de to togsæt, der så er tilbage, har taget meget, meget lang tid at få om bord. Vi skulle have kraner og køreplader ud, siger han.

Samtidig skal spor og signalsystemer gennemgås, og medarbejderne skal sikres, før togtrafikken kan genoptages, siger han til TV 2.

Ifølge DR er begge tog fredag eftermiddag blevet fjernet fra ulykkesstedet. Det ene blev flyttet i løbet af natten, mens det andet har taget længere tid, fordi hjulene var ødelagt efter ulykken.

Fredag eftermiddag begyndte det andet tog at rulle i retning mod Hillerød, hvor Lokaltogs værksted ligger.

Begge tog skal nu undersøges nærmere. Deres logdata skal ifølge DR skæres fri for at give indsigt i forløbet før og under ulykken.

Årsagen til ulykken er stadig ukendt. Den undersøges af Havarikommissionen i samarbejde med andre myndigheder.

Efter ulykken er 17 personer blevet behandlet på hospitalet. Det oplyste Nordsjællands Politis vagtchef torsdag aften.

Torsdag lød meldingen, at fem var i kritisk tilstand, men de er fredag alle meldt uden for livsfare ifølge Akutberedskabet.

USA’s justitsministerium lukker efterforskningen i en sag, der handler om omkostninger i forbindelse med en renovering af den amerikanske centralbanks hovedkvarter i Washington D.C.

Det meddeler statsanklager Jeanine Pirro i et opslag på det sociale medie X.

Hun tilføjer, at centralbankens generalinspektør i stedet er blevet bedt om at granske budgettet for renoveringen.

– Men bemærk, at jeg ikke vil tøve med at genoptage en strafferetlig undersøgelse, hvis fakta giver grundlag for det, skriver Pirro.

Præsident Donald Trumps administration har fået kritik for at have indledt den strafferetlige undersøgelse af Jerome Powell, den nuværende centralbankchef.

Powell selv oplyste i januar, at Fed var blevet stævnet. Stævningen har afsæt i hans udtalelser under kongreshøringer i juni 2025.

De handlede om renovering af Feds hovedkvarter. Trump sagde i fjor, at budgettet er overskredet og luftede tanker om, at det kan koste Powell jobbet.

Powell afviser at have gjort noget galt. Han siger, at stævningen er påskud for en mulig fyring.

Trump har flere gange luftet ønske om at fyre Powell, hvis mandat udløber i maj.

Tre tidligere centralbankchefer – Ben Bernanke, Alan Greenspan og Janet Yellen – har tidligere kritiseret Trump-administrationen for at have indledt en strafferetlig undersøgelse af Jerome Powell.

De advarede om, at Fed’s vigtige uafhængighed er i fare. Ryger den, kan bankens troværdighed ryge samme vej.

I og med, at justitsministeriet nu har droppet efterforskningen af Powell, er vejen banet for, at Senatet kan godkende hans afløser.

Trump har indstillet Kevin Warsh som den næste Fed-chef.

Men en række senatorer – blandt dem republikaneren Thom Tillis – har sagt, at de vil blokere for godkendelsen af Warsh, indtil sagen mod Powell er løst.

Tennisspilleren Clara Tauson kommer alligevel ikke til at spille single i Masters 1000-turneringen Madrid Open.

Kort før hun skulle have været på banen mod Katerina Siniakova fredag eftermiddag, har danskeren valgt at trække sig.

Arrangørerne oplyser til TV 2 Sport, at Tauson har pådraget sig en skade i højre skulder.

Clara Tauson var ellers på banen torsdag, hvor hun spillede double med en ukrainsk makker.

Planen var, at hun fredag skulle gøre comeback i singlerækken efter mere end en måneds pause.

I marts måtte hun opgive at fuldføre sin kamp i første runde af Miami Open, og hendes lejr meddelte efterfølgende, at hun ville holde en pause for at behandle en inflammation i ryggen.

Ifølge arrangørerne er det en ny skade, der har tvunget hende ud af Madrid Open.

Den 23-årige dansker er aktuelt nummer 18 på verdensranglisten. Hun var 17.-seedet i turneringen i den spanske hovedstad, men nåede altså ikke at slå en eneste bold i singlerækken.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes fredag med Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, for at diskutere hjemsendelser af syriske flygtninge fra Danmark.

Det fortæller hun efter et uformelt EU-topmøde på Cypern, hvor hun tog snakken op.

– Det er helt utroligt vigtigt, at vi holder fast i, at det at være flygtning er noget midlertidigt. Og vi har nogle syrere, som vi har behov for forlader Danmark, siger hun.

Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var i slutningen af sidste år på besøg i Syrien, hvor han indledte en dialog med det nye styre efter mere end et årtis borgerkrig.

Statsministeren bliver spurgt til, om hun har fået en tilkendegivelse af, om de er villige til at hjemtage syrere, men det vil tage tid, betoner hun.

– Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, men det er klart, at når jeg vælger at bruge noget af tiden i dag på at tale direkte med den nye syriske leder, så er det fordi, det her har en meget, meget høj prioritet for Danmark, siger hun.

Den syriske præsident har siddet siden januar 2025.

Mere end 28.000 syrere havde 1. august 2025 en tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, mens 4557 havde en permanent.

Borgerkrigen i Syrien var en af hovedårsagerne til en markant flygtningestrøm i 2015.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) regner med at tage weekenden i brug for at sikre fremdrift i forhandlingerne om at danne en ny regering.

Det siger hun på vej ud fra et uformelt EU-topmøde på Cypern, hvor hun bliver spurgt til forhandlingerne, som har varet fire uger, siden vælgerne satte deres kryds i marts, hvor hverken rød eller blå blok fik flertal.

– Der er formelle møder og en masse samtaler på kryds og tværs mellem partierne, og mon ikke weekenden kommer til at gå med det sidste, siger hun kort om forhandlingerne, som hun selv har kaldt svære.

Moderaterne fik en nøglerolle ved valget, da ingen af blokkene kan danne flertal, men partiet har hidtil været afvisende overfor, at Enhedslisten skal være parlamentarisk grundlag, da de er uenige om økonomiske reformer.

Onsdag lød det dog fra formand Lars Løkke Rasmussen (M), at det handler om “noget” og ikke “nogen”, som han ofte har sagt.

– Vi er slet ikke optaget af det parlamentariske grundlag. Vi er interesserede i, hvilken politik en kommende regering skal føre, sagde han.

Onsdag mødte Moderaterne op til officielle forhandlinger for første gang i knap to uger, men flere forhandlere har fremhævet, at der foregår forhandlinger mellem flere partier, og at de jævnligt er i telefonisk kontakt.

Moderaterne ser gerne, at Venstre og De Konservative deltager i en ny regering over midten, men partierne har hidtil været afvisende.

Mette Frederiksen har efter opfordring fra Moderaterne haft de to blå partier til forhandlinger, men det tyder ikke på, at der bliver dannet en ny midterregering.

– Jeg har hele tiden sagt, at vi forhandler med de partier, der er villige til at påtage sig et ansvar, men jeg synes ikke helt, det er det svar, der bliver givet, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen blev udnævnt som forhandlingsleder – eller kongelig undersøger – dagen efter valget 24. marts.

Hun forhandler i øjeblikket mest intenst med SF, De Radikale og Moderaterne om at danne regering og med Enhedslisten og Alternativet om at være parlamentarisk grundlag.

Torsdag sagde hun, at forhandlingerne ingen deadline har.

Europa skal spille en større rolle for sit eget forsvar og sikkerhed. Den konklusion er kun blevet styrket af den usikkerhed, som USA har skabt om det transatlantiske samarbejde.

Det siger fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) efter det uformelle EU-topmøde i Cypern.

– Det er kun blevet endnu vigtigere, at vi får oprustet Europa og får adgang til de kapaciteter, der skal til for at vi kan forsvare os selv.

– Der er en musketered i Nato, som vi vil gøre alt for, at alle Nato-allierede lever op til i tilfælde af et angreb. Der er også et musketered i EU. Den har ikke været tænkt på samme måde, men jeg tror, at den kommer til at fylde mere i fremtiden, siger Mette Frederiksen.

På topmødet i Cypern har det føget med meldinger om, hvad der konkret skal ske med EU’s forsvarsklausul, som er nedfældet i artikel 42.7 i EU-traktanten.

Den fastslår, at hvis et EU-land bliver offer for væbnet angreb, så har de øvrige medlemslande pligt til at yde hjælp og bistand med alle de midler, de råder over.

Artikel 42.7 har dog hidtil stået i skyggen af Natos artikel 5, som forpligter Nato-landene til at forsvare hinanden i tilfælde af et angreb.

Siden USA indledte en blokade rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne via Hormuzstrædet, har 34 skibe fået besked på at vende om.

Det siger USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, på et pressemøde om krigen i Iran fredag eftermiddag dansk tid.

Her retter han samtidig kritik mod de af USA’s allierede, som ikke har bidraget til krigen eller blokaden af Hormuzstrædet.

– Dette burde ikke være USA’s krig alene. Vi bruger knap nok Hormuzstrædet.

– Europa og Asien har draget fordel af vores beskyttelse i årtier, og tiden, hvor man kan være med gratis, er ovre, siger Pete Hegseth.

Ifølge Hegseth har USA’s blokade af Hormuzstrædet fået global betydning, fordi ingen skibe kan forlade Hormuzstrædet uden grønt lys fra USA.

– Vores blokade vokser og bliver global.

– Ingen sejler fra Hormuzstrædet til noget sted i verden uden USA’s flådes tilladelse, siger Pete Hegseth.

Den amerikanske blokade af strædet begyndte 13. april. Fire dage senere – 17. april – meddelte Iran, at farvandet var blevet åbnet for civil skibstrafik, men allerede dagen efter blev det lukket igen.

Det skyldtes ifølge Iran, at USA opretholdt sin blokade af iranske havne.

USA’s forsvarsminister siger desuden, at USA “har al tid i verden” til at forhandle sig frem til en aftale med Iran, og at Iran stadig har mulighed for at indgå “en god aftale” med USA.

En to uger lang våbenhvile mellem USA og Iran udløb onsdag, men er ifølge USA’s præsident, Donald Trump, blevet forlænget på ubestemt tid.

Desuden blev en våbenhvile mellem Libanon og Israel forlænget med foreløbigt tre uger torsdag.

Krigen i Iran begyndte, da USA og Israel angreb landet 28. februar. Derefter spredte krigen sig til store dele af Mellemøsten – herunder til Libanon, hvorfra Hizbollah-militsen i begyndelsen af marts indledte angreb på Israel.

En 26-årig mand ved navn Abdikarim Mahamed Ali Adde menes at stå bag et skyderi torsdag middag i Sunds, hvor en 24-årig mand blev ramt af skud.

Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politi fredag, hvor politikredsen har udsendt en offentlig efterlysning via Politi Update.

Abdikarim Mahamed Ali Adde beskrives som mand, 26 år, cirka 180 centimeter høj, almindeligt bygget, mørk i huden, mørkt hår og med dreadlocks.

– Ring til os på 114, hvis du ser Abdikarim eller har en idé om, hvor han kan være, skriver politikredsen.

Skyderiet fandt sted torsdag omkring klokken 12 på Nørrevang i Sunds.

En 24-årig mand blev ramt af skud og er efterfølgende meldt uden for livsfare.

En 24-årig kvinde er allerede anholdt i sagen. Hun sigtes for at have medvirket til skyderiet, men hendes formodede rolle er ikke beskrevet nærmere.

Fredag eftermiddag blev kvinden fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Herning. Her blev hun varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger, mens politiet efterforsker sagen.

Ifølge TV MidtVest nægtede kvinden sig skyldig i medvirken til drabsforsøg, da retsmødet blev indledt. Den resterende del af retsmødet foregår for lukkede døre, hvorfor det ikke vides, hvordan hendes forklaring lyder.

Kvinden har desuden fået nedlagt et navneforbud.

Politiet er i forbindelse med skudsagen blevet opmærksomme på en rød Volkswagen Up.

I efterforskningen af sagen vil politikredsen gerne have kortlagt bilens færden.

– Vi vil derfor bede dig kontakte os, hvis du i går, torsdag den 23. april 2026, har set en rød VW Up i eller omkring Sunds.

– Vi er interesseret i bilens færden hele dagen, men særligt omkring gerningstidspunktet, altså omkring klokken 12.00, skriver politiet på tjenesten Politi Update.

Suveræniteten over Falklandsøerne ligger hos Storbritannien.

Det siger en talsperson for den britiske premierminister, Keir Starmer, fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi kan ikke være mere tydelige om Storbritanniens standpunkt i spørgsmålet om Falklandsøerne. Det har været sådan længe. Det har ikke ændret sig.

– Suveræniteten ligger hos Storbritannien, og øernes ret til selvbestemmelse er altafgørende. Det har hele tiden været vores standpunkt og vil fortsat være det, siger talspersonen.

Udmeldingen kommer, efter at det i en lækket intern mail fra USA’s forsvarsministerium er blevet foreslået, at USA genovervejer sit standpunkt i forhold til Falklandsøernes status.

Med andre ord bliver der lagt op til, at USA på ny skal tage stilling til, hvem der efter USA’s opfattelse har suverænitet over øerne.

Formålet skulle være at straffe Storbritannien på grund af landets manglende støtte i forbindelse med USA’s krig mod Iran.

Det er en embedsmand fra den amerikanske administration, der har fortalt Reuters om indholdet i den interne mail fra Pentagon.

Falklandsøerne ligger ud for Argentina i Sydamerika og er et britisk oversøisk territorium. Øerne har været under britisk administration siden 1833.

Argentina har gjort krav på øerne, hvilket førte til Falklandskrigen i 1982 mellem Argentina og Storbritannien.

I mailen fra Pentagon bliver der fremlagt flere bud på, hvordan USA kan straffe de Nato-allierede, som ikke har bistået landet i krigen.

Utilfredsheden handler om, at USA’s allierede har nægtet at give amerikansk militær adgang til deres territorier, mulighed for at udstationere styrker på deres territorier og tilladelse til at flyve over deres territorier i forbindelse med krigen i Iran.

Et andet forslag, der bliver diskuteret i den lækkede mail, er, at Spanien skal ekskluderes fra Nato.

Efter at oplysningerne fra mailen er kommet frem, har Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, understreget, at “Spanien er et pålideligt medlem af Nato”.

Som følge af de Nato-allieredes modvilje mod at involvere sig i krigen i Iran har USA’s præsident, Donald Trump, tidligere sagt, at han overvejer at trække USA ud af Nato-alliancen.

Det tager tid at fjerne de togsæt, som tidligt torsdag morgen var involveret i en alvorlig togulykke på Gribskovbanen i Nordsjælland.

Derfor varer afspærringen af en del af Helsingevej indtil videre frem til lørdag eftermiddag, oplyser Nordsjællands Politi fredag middag.

– Som følge af togulykken på Gribskovbanen torsdag morgen har Helsingevej været spærret mellem Isterødvejen og Kildeportsvej.

– Banedanmark oplyser, at det tager tid at fjerne togsæt, og derfor fortsættes afspærringen af vejen frem til lørdag eftermiddag indtil videre, skriver politiet på Politi Update.

Politiet opfordrer trafikanter til, at de i stedet benytter Hillerødvejen i retning mod Nødebo eller Gadevangsvej.

Tidligere fredag blev det oplyst, at togdriften på Gribskovbanen først ventes normal igen lørdag.

Togulykken skete kort før klokken 06.30 torsdag på strækningen nord for Isterødvejen ved Hillerød.

I forbindelse med ulykken blev der igangsat et større redningsarbejde.

17 personer er blevet behandlet på hospitalet i forbindelse med ulykken, oplyste Nordsjællands Politis vagtchef torsdag aften ifølge DR og TV 2.

Torsdag var meldingen, at fem af de tilskadekomne var i kritisk tilstand. De er nu alle meldt uden for livsfare ifølge TV 2.

Det er endnu uvist, hvad årsagen til ulykken er.

Ulykken skal undersøges af Havarikommissionen, som står for at undersøge havarier, ulykker og hændelser inden for jernbanen og luftfarten i Danmark.

Havarikommissionen udarbejder en konklusion, som fortæller om årsagerne til en given ulykke.

Vejrfænomenet El Niño vil med stor sandsynlighed sætte ind de kommende måneder, hvilket forventes at føre til højere globale temperaturer og ændringer i nedbørsmønstrene flere steder i verden.

Det skriver World Meteorological Organization (WMO), der er FN’s meteorologiske organisation, i en pressemeddelelse.

– Efter en periode med neutrale forhold i begyndelsen af året er klimamodellerne nu i vid udstrækning på linje med hinanden, og der er en stærk overbevisning om, at El Niño sætter ind, siger Wilfran Moufouma Okia, der er chef for klimaforudsigelser hos WMO.

El Niño refererer til en markant, periodisk opvarmning af overfladevandet i den østlige og centrale del af Stillehavet ud for Sydamerika.

Denne opvarmning kan påvirke vejrsystemerne i store dele af verden og fører generelt til højere globale temperaturer.

Det er netop hurtigt stigende havtemperaturer, der får WMO til at advare om, at El Niño er på vej og kan være nært forestående.

Allerede fra maj til juli forventes El Niño at påvirke vejret. Vejrfænomenet varer typisk mellem ni og 12 måneder.

Forskellige vejrmodeller indikerer, at der de kommende tre måneder vil være en “stort set global tilstedeværelse af temperaturer ved jordoverfladen, der ligger over det normale niveau”, skriver WMO.

Derudover peger vejrmodellerne på, at der vil være regionale forskelle i nedbørsmønstrene.

Der går typisk mellem to og syv år mellem, at verden rammes af El Niño.

Selv om hver El Niño udarter sig forskelligt fra gang til gang, vurderes fænomenet generelt at føre til øgede regnmængder i dele af Sydamerika og det sydlige USA, på Afrikas Horn og i Centralasien.

Samtidig medfører El Niño typisk tørke i Australien, Indonesien og det sydlige Asien.

Den seneste El Niño-episode begyndte i 2023 og strakte sig ind i 2024. Sammen med menneskeskabte klimaforandringer menes denne El Niño at være grunden til, at 2024 er det hidtil varmeste år, der er registreret på Jorden.

Navnet El Niño betyder “Drengebarnet” på spansk, som refererer til Jesusbarnet, idet vejrfænomenet historisk set er blevet registreret ved varmere havstrømme omkring jul.

En rød Volkswagen Up har vakt politiets interesse i efterforskningen af sagen om en 24-årig mand, som torsdag blev ramt af skud i Sunds.

Fredag oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, at kredsen gerne vil høre fra folk, som har set sådan en bil i området i løbet af torsdagen.

Politiet vil gerne have kortlagt bilens færden.

– Vi vil derfor bede dig kontakte os, hvis du i går, torsdag den 23. april 2026, har set en rød VW Up i eller omkring Sunds.

– Vi er interesseret i bilens færden hele dagen, men særligt omkring gerningstidspunktet, altså omkring klokken 12.00, skriver politiet på tjenesten Politi Update.

Den 24-årige mand, som torsdag blev ramt af skud, er uden for livsfare.

Politiet anholdt sent torsdag aften en person, som mistænkes for at have relation til sagen.

Det fortalte vagtchef Rasmus Poulsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Herning Folkeblad og TV Midtvest.

– Det er formentlig ikke ham, som har trykket på aftrækkeren, men vi har grund til at tro, at han har forbindelse til sagen, sagde vagtchefen til Herning Folkeblad.

Personen, som blev anholdt torsdag aften, ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af fredag.

Politiet har endnu ikke villet udtale sig om et muligt motiv i sagen.

– Politiet efterforsker episoden intensivt, men kan endnu ikke udtale sig om motiv eller mistænkte. Undersøgelserne på stedet fortsætter fredag, lød det torsdag på Politi Update.

Oplysninger til sagen kan gives til politiet på telefon 114.