Seneste nyheder

Da en bilist blev stoppet af en færdselsbetjent, havde han sin mobiltelefon i hånden.

Men imens det kostede en dom for at benytte mobiltelefon under kørsel i byretten, er Østre Landsret nået frem til det modsatte resultat.

Det skriver retten i et resumé af dommen på sin hjemmeside.

Retten vurderer, at det ikke er bevist, at manden rent faktisk benyttede telefonen.

Derfor blev bilisten frifundet.

Bilisten har selv hævdet, at han ikke holdt sin telefon, men derimod et brilleetui.

Men både byretten og landsretten har lagt vægt på politibetjentens forklaring om sagen.

Det er ulovligt at bruge håndholdt teleudstyr eller andre håndholdte kommunikationsapparater, når man kører.

Det britiske forbud mod aktivistgruppen Palestine Action er ulovligt.

Det har Højesteret i Storbritannien afgjort fredag, skriver Reuters.

Forbuddet mod gruppen trådte i kraft 5. juli sidste år. Siden har det været anset som en strafbar handling at tilhøre eller støtte gruppen.

Men et panel bestående af tre dommere ved retten fandt, at forbuddet var “uforholdsmæssigt” og resulterede i en “meget betydelig indblanding i retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed”, skriver AFP.

Den britiske indenrigsminister, Shabana Mahmood, siger, at hun er “skuffet” og ville appellere kendelsen.

Palestine Action er fortsat forbudt for at give regeringen mulighed for at anfægte afgørelsen, lyder det i fredagens dom.

Ifølge AFP udbrød der jubel blandt demonstranter, der var samlet uden for bygningen, da kendelsen blev annonceret.

Regeringens forbud fra 2025 har gjort det til en alvorlig forbrydelse at være medlem af Palestine Action eller at demonstrere støtte til gruppen. Straffen kan være op til 14 års fængsel.

Volker Türk, der er FN’s højkommissær for menneskerettigheder, har tidligere sagt, at forbuddet er et “foruroligende” misbrug af britisk terrorlovgivning.

Fredag morgen blev en snerydder ved Præstø vækket af politiet i sin lastbil.

Midt- og Vestsjællands Politi havde fået flere tip om, at manden kørte narkopåvirket.

Det oplyser politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Lastbilen vejer 42 tons, og med en sneplov foran bliver det et særdeles farligt køretøj at have på vejene med en påvirket chauffør bag rattet, udtaler vicepolitiinspektør Thomas Hartmann, der er leder af Tungvognscenter Øst, i en kommentar.

Chaufføren er 45 år gammel og holdt på en rasteplads og sov med motoren tændt, da politiet mødte ham.

Manden blev testet positiv for kokain og erkendte narkokørslen.

Han fik herefter udtaget en blodprøve og løsladt.

Thomas Hartmann sender i udmeldingen på Politi Update en tak til de borgere, som tippede politiet om kørslen.

Chaufføren blev anholdt klokken 7.13 fredag morgen.

EU-Kommissionen vil undersøge, om en kapitalindsprøjtning på 15,4 millioner euro i selskabet PostNord Logistics lever op til EU’s statsstøtteregler.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beløbet svarer til cirka 115 millioner kroner.

PostNord Logistics er et datterselskab i PostNord-koncernen, som den danske stat ejer 40 procent af. Den resterende del ejer Sverige.

Selskabet står blandt andet for at fragte gods og varer på paller.

EU-Kommissionen afviste egentlig i 2020 en klage om, at der skulle være tale om statsstøtte.

Men den beslutning blev tre år senere delvist annulleret af EU-domstolen, fordi kommissionens undersøgelse af klagen og grundlaget for afgørelsen blev anset for at være utilstrækkeligt.

Derfor åbner man nu en dybdegående undersøgelse af sagen for at vurdere, om kapitalindsprøjtningen, der kom fra moderselskabet til PostNord Logistics, rent faktisk kan tilskrives den danske og svenske stat.

Derudover skal undersøgelsen slå fast, om støtten er i strid med reglerne for statsstøtte.

Reglerne om statsstøtte skal være med til at sikre lige konkurrencevilkår.

Brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder (ITD) har været en af de parter, der har klaget over kapitalindsprøjtningen på 15,4 millioner euro.

Organisationen har tidligere hævdet, at støtten har været med til at dække et hul i PostNord Logistics egenkapital, som er opstået, fordi selskabet – ifølge ITD – har forsøgt at udkonkurrere private aktører.

PostNord Logistics egenkapital har fra 2018 til 2024 ligget på mellem minus 36 millioner kroner og et plus på 32 millioner kroner.

Egenkapitalen er groft sagt et udtryk for en virksomheds samlede formue og et billede på sundheden i virksomheden.

Med iværksættelsen af den nye undersøgelse får både den danske og svenske stat mulighed for at komme med kommentarer til sagen.

Færre elever i skoleklasserne og genindførslen af store bededag.

Det er aktuelle valgløfter, der koster penge.

Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, vil derfor også have en større debat om, hvordan Danmark kan øge sin konkurrencekraft og tjene flere penge til at finansiere alle ønskerne.

Det siger han til pressen ved sikkerhedskonferencen i den tyske by München fredag.

– Jeg synes, at vi alle nu taler om klassekvotienter, store bededag og hvad ved jeg, indleder han.

– Sandheden er, at vi nu har løftet vores forsvarsbudgetter ret voldsomt på kort tid.

Oprustningen har krævet en stor del af det økonomiske råderum, regeringen kan prioritere fra.

– Det har vi råd til på grund af vores super økonomi, men også fordi hele vores råderum er ædt op.

Derfor er der brug for at fokusere på, hvordan det råderum øges igen.

– Jeg synes også, vi bør have en debat i Europa og Danmark om, hvordan vi øger vores konkurrencekraft, siger Lars Løkke Rasmussen.

Til sikkerhedskonferencen i München er det store emne i sagens natur sikkerhedspolitik.

Men Lars Løkke Rasmussen mener, at diskussionen om Europas økonomiske pondus er mere “ufortalt”.

Det til trods for, at EU har afholdt et uofficielt topmøde om netop konkurrencekraft på et slot i Belgien dagen inden.

En af Lars Løkke Rasmussens ideer til at accelerere det danske samarbejde med EU og styrke vores nationale konkurrencekraft er at indføre euroen i Danmark.

Det nævner han til pressen fredag.

– Jeg synes helt klart, at vi fuldt og helt bør melde os ind i det europæiske samarbejde og erstatte kronen med euroen, siger han.

.

Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa og firmaet SpaceX har fredag sendt Crew-12-missionen afsted til den Internationale Rumstation (ISS).

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Raketten lettede fra Florida i USA tidligt fredag morgen lokal tid med en besætning på to amerikanske Nasa-astronauter, en fransk astronaut og en russisk kosmonaut.

Foran besætningen venter en otte måneder lang videnskabelig mission i kredsløb om Jorden.

Ifølge Reuters lettede raketten, der er af typen Falcon 9, fra Cape Canaveral Space Force Station langs Floridas Atlanterhavskyst.

Billeder fra Nasa viste det høje fartøj stige til vejrs, mens en ildkugle oplyste morgenhimlen i den amerikanske delstat.

De fire besætningsmedlemmer skal efter planen ankomme til rumstationen lørdag efter en 34-timers flyvning, hvor de skal tilkobles ISS omkring 420 kilometer over Jorden.

Efter årtiers amerikanske klager over, at Europa ikke gør nok for eget forsvar, så tager Europa nu større lederskab i Nato.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, fredag på et pressemøde ved sikkerhedskonferencen i München.

– Der har været stor irritation i USA over, at Europa ikke gør så meget som USA, når det gælder forsvar. Det er vi ved at rette op nu, siger Mark Rutte.

Han henviser til, at de europæiske Nato-lande er i gang med at indfri løftet fra Nato-topmødet i Haag sidste år om at bruge 3,5 procent af bnp direkte på forsvar.

Det mål opfylder Danmark og en række Nato-lande allerede nu, fastslog Mark Rutte på torsdagens Nato-forsvarsministermøde i Bruxelles.

– På mødet torsdag oplevede jeg et skift i tankegangen. Nu har vi en fælles vision, og Europa øger virkeligt sine bidrag.

– Europa tager mere lederskab i Nato og tager bedre hånd om sit eget forsvar. Det vil gøre Nato stærkt. For et stærkt Europa i et stærkt Nato betyder, at det transatlantiske bånd vil være stærkere end nogensinde, siger Mark Rutte.

Det store spørgsmål på sikkerhedskonferencen i München bliver, om den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, vil dele den holdning og anerkende, at forholdet mellem USA og Europa nu kan gå ind i en ny fase efter flere voldsomme opgør med USA’s præsident, Donald Trump, om ikke bare Grønland og Europas forbrug på forsvar, men også Trump-administrationens kritik af europæiske lederes holdning til ytringsfrihed og migration.

En 12-årig pige sad på passagersædet i en bil en majaften i Søborg, da en mand affyrede seks skud gennem bilens åbne vindue.

Skuddene ramte en 35-årig mand bag rattet, som døde.

Nu har anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi rejst tiltale mod fire mænd i sagen. Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse fredag.

– Der er tale om et usædvanligt brutalt drab begået med et barn i umiddelbar skudlinje. Anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om meget lange fængselsstraffe, udtaler specialanklager Cecilie Swartz Bak.

Skuddrabet skete på Novembervej i Søborg 2. maj sidste år.

Politiet betragter også skudepisoden som et drabsforsøg mod pigen.

Flere medier har beskrevet, at drabsofferet var bror til en mand med relation til rocker- og bandemiljøet.

Efter den første skudsalve gik en 24-årig mand hen til bilen med en pistol. Men han forlod stedet uden at affyre skud.

En 27-årig mand er tiltalt for at affyre de dræbende skud.

I første omgang blev den 35-årige mand alvorligt såret og indlagt på hospitalet, hvor han to dage senere døde.

Pigen undgik at blive ramt af skuddene. Hun er et familiemedlem til den dræbte, har det tidligere været fremme.

Ud over de to pistolbevæbnede mænd er en 36-årig mand også blevet tiltalt for at holde og vente med en flugtbil, skriver politiet.

Den fjerde tiltalte – en 26-årig mand – har haft en ledende rolle i planlægningen af attentatet, lyder det i pressemeddelelsen.

Han blev udleveret fra Tyrkiet i december og herefter varetægtsfængslet i sagen.

Gruppen er også blevet tiltalt for våbenbesiddelse under særdeles skærpende omstændigheder.

Yderligere to personer har været sigtet i sagen. Men sigtelserne imod dem er nu frafaldet.

Sagen skal føres ved Retten i Glostrup. Her er den endnu ikke blevet berammet, skriver politiet.

Den nuværende brændstofblokade i Cuba får turister til at forlade østaten. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Cubanerne har oplevet længerevarende strømafbrydelser og manglende brændstof. Det betyder, at mange af øens hoteller står tilbage med tomme værelser på grund af den manglende turisme.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det omkring 30 hoteller, som er uden gæster.

Tidligere har Cuba meddelt internationale flyselskaber, at de ikke har mulighed for at tanke i Cuba på grund af energikrisen, som øens manglende olieforsyninger har medført.

Flere lande har desuden frarådet rejser til Cuba.

Blandt de lande, som fraråder unødvendig indrejse til Cuba, er Storbritannien, Canada og USA.

Cuba lider under et hårdt pres på deres olieforsyninger. Det sker som følge af USA’s anholdelse af Venezuelas tidligere præsident Nicolas Maduro.

USA blokerede derefter alle olieforsyninger til Cuba, som har tætte bånd med Venezuela.

USA’s præsident, Donald Trump, ønsker at lægge mest muligt pres på den kommunistiske østat, og har ikke lagt skjul på, at han ønsker at udskifte magthaverne i Cuba.

Trump har truet med told mod lande som ønsker at hjælpe Cuba. Det er sket for at øge presset på Cuba og afskære øen for olie.

Ifølge AFP udtrykker FN dyb bekymring for Cubas socioøkonomiske krise.

Det russiske nyhedsmedie Tess oplyser fredag, at Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Alexeyevich Ryabkov, udtaler, at Rusland vil hjælpe Cuba med nødhjælp.

Ud over nødhjælpen er russerne også forberedt på at sende olie til Cuba. Det skriver den russiske nyhedsavis Izvestia ifølge Reuters.

Rusland og Cuba har i mange år været nært allieret.

Talsmand for Ruslands præsident udtalte sig tidligere i februar om kontakten mellem de to lande.

– Vi opretholder intensiv kontakt med vores cubanske venner gennem diplomatiske og andre kanaler, siger Dmitrij Peskov.

Det danske udenrigsministerium har ingen rejsevejledning for Cuba, men opfordrer til, at man holder sig orienteret. Det oplyser ministeriet på sin hjemmeside.

Tre personer er døde i vejrrelaterede ulykker i Frankrig og Spanien, hvor stormvejr har rastet det seneste døgn.

Det oplyser myndighederne i de to lande fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Cirka 450.000 husstande i det sydlige Frankrig er fredag morgen og formiddag uden strøm, oplyser el-operatøren Enedis.

Kraftig vind og voldsom regn har skabt kaos i det sydlige Frankrig og det nordlige Spanien samt dele af Portugal, hvilket har medført aflysninger af fly, tog og færger samt forstyrrelser på vejene.

De spanske myndigheder oplyser ifølge AFP, at en kvinde er omkommet, efter at taget på et industrilager kollapsede over hende.

I Frankrig er en person død efter et fald fra en stige, og en lastbilchauffør er blevet dræbt, fordi et træ er smadret gennem hans forrude, skriver nyhedsbureauet.

Flere er også blevet kvæstet i vejrrelaterede hændelser i Spanien, og en viadukt i Portugal er delvist kollapset på grund af oversvømmelser.

Franske meteorologer siger, at stormen, der har fået navnet Nils, er “usædvanligt kraftig”.

Flere indbyggere i Sydfrankrig er chokerede over stormens voldsomhed, skriver AFP.

– Jeg har aldrig set noget lignende, fortæller en blomsterhandler i byen Perpignan.

En indbygger i landsbyen Roaillan nær Bordeaux kalder situationen “vanvittig”.

Den seneste tid har dele af Sydeuropa været ramt af voldsomt vejr.

I weekenden ramte stormen Marta den Iberiske Halvø, og mere end 26.000 redningsarbejdere blev sat ind i Portugal.

Det skete, blot få dage efter at oversvømmelser forårsaget af stormen Leonardo dræbte to personer i Portugal og Spanien.

I slutningen af januar mistede fem personer desuden livet, da stormen Kristin ramte Portugal.

Ifølge AFP peger flere forskere på, at menneskeskabte klimaforandringer øger varigheden, intensiteten og hyppigheden af de ekstreme vejrhændelser, såsom oversvømmelser og hedebølger, der har ramt Sydeuropa i de senere år.

Danmarks fodboldlandshold åbner og slutter efterårets Nations League mod Norge.

Det står klart, efter at kampprogrammet fredag er blevet offentliggjort.

Værd at bemærke er, at der skal spilles fire landskampe inden for en samling, da der i efteråret kun er to landskampsterminer.

Den længere samling finder sted i slutningen af september og starten af oktober. Her starter danskerne med at møde nordmændene på udebane 24. september.

Derefter venter to opgør mod Wales og en hjemmekamp mod Portugal frem til 4. oktober.

Nations League færdigspilles i midten af november. Her skal Danmark en tur til Portugal 14. november, inden turneringen sluttes i Parken 17. november mod nordmændene.

Slutter Danmark på en af de to øverste pladser i gruppen, venter eventuelle kvartfinaler i foråret 2027.

Ender man på sidstepladsen i gruppen, rykker man ned i Nations Leagues B-lag.

Så langt tænker Brian Riemer og co. formentlig ikke lige nu.

Inden efterårets Nations League skal landsholdets VM-skæbne nemlig afgøres.

I en VM-playoffkamp venter Nordmakedonien 26. marts. Vinder Danmark, venter enten Irland eller Tjekkiet fem dage senere i en afgørende playoffkamp.

Hvis Danmark vinder de to kampe, vil holdet være kvalificeret til VM til sommer i USA, Canada og Mexico.

Danmark vil bidrage med fire F35-kampfly til Nato-missionen Arctic Sentry, der skal styrke sikkerheden i Arktis.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til pressen i forbindelse med en sikkerhedskonference i München fredag.

– Derudover kommer vi også til at deltage med yderligere kapaciteter, siger han uden at konkretisere det.

Med missionen skal øvelser og patruljering samles i det arktiske område under Nato-ledelse.

Bidraget til Arctic Sentry bliver Danmarks første.

De danske fly vil have base i Island og kommer til at deltage i allerede planlagt træning med svenske Gripen-kampfly.

Forsvarsministerens melding kommer, i forlængelse af at han torsdag løftede en del af sløret for det danske bidrag.

Her sagde han, at Danmark regner med at stå klar med både fly, militært personel og maritime bidrag.

Det kom frem onsdag, at Nato havde besluttet at lancere missionen.

Beslutningen er blevet taget, efter de alvorlige spændinger som USA’s præsident, Donald Trump, udløste med sit krav om ejerskab over Grønland.

Den nye mission er ikke alene fokuseret på Grønland, men betyder, at Nato overtager koordinationen af den militære tilstedeværelse i hele Arktis.

Det sker med amerikansk opbakning og kan dermed ses som en vej til at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Ifølge forsvarsministeren har der været drøftelser om, hvorvidt USA ville blokere for Nato-missionen i Arktis. Men det er ikke sket, siger han fredag formiddag på vej ind til sikkerhedskonferencen i München.

– Der er kommet positive meldinger fra amerikanerne, siger han og understreger, at han forventer, at USA også “vil bidrage med kapaciteter”.

Det er endnu uvist, i hvilket omfang USA vil deltage.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, sagde onsdag, at Arctic Sentry er “en stor ting” for Nato, da en mission som den “aldrig er sket før”.

– Det nye er, at vi for første gang vil samle alt, hvad vi gør i Arktis, under én kommando, siger Mark Rutte.

Det gælder blandt andet den danskledede øvelse Arctic Endurance, der lige nu foregår omkring Grønland.

Statsminister Mette Frederiksen skal mødes med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, på sikkerhedskonferencen i München.

Her skal parterne drøfte Grønland.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen til den danske presse på vej ind til konferencen.

Her fortæller hun også, at der tilsyneladende er udfordringer for flere amerikanske politikere i forhold til afrejsen fra USA.

– Der er problemer i USA med afrejse for nogle af de amerikanske politikere, men vi har aftalt flere møder med amerikanske politikere, inklusive den amerikanske udenrigsminister, også om Grønland, siger Mette Frederiksen.

Den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, vil også deltage på mødet.

Det kan i så fald blive det andet møde i den nye arbejdsgruppe mellem USA og Kongeriget Danmark, som blev nedsat efter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) besøg i Washington D.C.

Mette Frederiksens deltagelse på mødet vil være en ny udvikling, da det hidtil har været udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der har talt med den amerikanske udenrigsminister.

Sikkerhedskonferencen i den tyske by München er et årligt højdepunkt inden for sikkerhedspolitik.

Sidste år malede den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, en ny udvikling op.

Her gjorde vicepræsidenten det klart, at USA langt fra er tilfreds med de europæiske lande.

Sidenhen er konflikten om Grønland eskaleret.

Det fremhæver sikkerhedskonferencen da også i en video, der præsenterer konferencen, hvor krisen om Grønland males dystert op.

Statsminister Mette Frederiksen beskriver et såkaldt “Grønlands-øjeblik”, der har fået Europa til at vågne yderligere op.

– Hvis man forstår at udnytte det, er det godt, siger hun.

Mette Frederiksen oplever, at en stor del af Europa står stærkere sammen i modstanden mod det amerikanske pres.

Eksempelvis var der et klart og koordineret modsvar, da USA’s præsident, Donald Trump, varslede en ny handelskrig mod de lande, der hjalp Kongeriget Danmark i Arktis.

– Så svarede Europa tilbage, at det er dårligt for lønmodtagere, forbrugere og virksomheder, men hvis I vil have en handelskrig, så giver vi tilbage af samme mønt. Og det virkede, siger Mette Frederiksen.

Sagen om den amerikanske afdøde finansmand Jeffrey Epstein har skabt stor debat i Norge, hvor både kongehuset, en tidligere statsminister og flere politikere har været involveret i sagen.

Og sagen har ifølge Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, vist, hvordan rige mennesker kan købe sig til politisk magt.

Sådan siger statsministeren i et stort interview med det norske medie NRK.

Støre mener, at Epstein-sagen og forgreningerne til toppen af det norske samfund rokker fundamentalt ved tilliden til mennesker med magt.

– Jeg tror, det har været ret chokerende for folk at få indblik i denne verden og forbindelsen mellem mennesker med magt, og hvordan det har påvirket mennesker uden magt, som er blevet misbrugt og overfaldet, siger Støre i interviewet med NRK.

Derfor understreger han, at fuld gennemsigtighed er afgørende, når forbindelserne til Norge nu undersøges, skriver NRK.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i New York i 2019, efter at han var blevet sigtet for menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Støre vil dog ikke sige direkte, at de nordmænd, der er blevet trukket ind i sagen, er blevet købt, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Sagen har imidlertid vist, at flere nordmænd, der har og har haft vigtige roller for Norge, har haft kontakt med Epstein.

Modsat Støre mener lederen for det norske parti Høyre, tidligere statsminister Erna Solberg, at det er meget ualmindeligt med lyssky vennetjenester i den norske politiske- og magtelite.

– Tværtimod oplever jeg, at folk er meget ivrige efter at følge reglerne, registrere sig og være åbne om tilknytning og interesser, siger Erna Solberg til NTB.

Blandt de nordmænd, som er nævnt i Epstein-sagen, er diplomatparret Mona Juul og Terje Rød-Larsen, der nu er sigtet for henholdsvis grov korruption og medvirken til grov korruption.

Også Norges tidligere statsminister og forhenværende generalsekretær i Europarådet, Thorbjørn Jagland, bliver gransket af politienheden Økokrim. Han er ligeledes sigtet på mistanke om grov korruption.

Begge sager er kommet frem i lyset, efter at det amerikanske justitsministerium for nylig offentliggjorde millioner af nye dokumenter i sagen om Epstein.

Det er også kommet frem, at den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har haft et venskab med Epstein. Det har hun efterfølgende beklaget dybt.

Det er ikke en gang fem år siden, at luftfartskoncernen Norwegian var tæt på konkurs og måtte igennem en større rekonstruktionsproces.

Men selskabet er kommet stærkt ud af krisen og leverede sidste år sit bedste driftsresultat nogensinde.

Det viser regnskabet for 2025, som er offentliggjort fredag.

Det resulterede i et driftsresultat på 3,7 milliarder norske kroner, svarende til knap 2,5 milliarder danske kroner.

Overskuddet lød på 2,7 milliarder norske kroner, hvilket er næsten dobbelt så højt som i 2024.

Koncernchef Geir Karlsen er tilfreds med regnskabet og foreslår sammen med bestyrelsen at udlodde 844 millioner norske kroner i udbytte.

– Den gode udvikling gør, at vi nu kan fortsætte med at betale udbytte til aktionærerne samtidig med, at vi investerer i fremtiden, siger han.

De finansielle resultater er kommet i stand takket være en vækst i antallet af passagerer fra 26,4 millioner i 2024 til 27,3 millioner i fjor.

Samtidig har Norwegian løbende øget sin kapacitet ved at købe eller leje nye fly.

I oktober sidste år modtog koncernen de første af i alt 80 nye Boeing 737 Max 8-fly, som skal leveres løbende til og med 2031.

Det betyder, at sidste års sommerkapacitet på 90 fly gradvist vil blive øget til 104 fly de kommende år frem mod 2028.

De nye fly vil blandt andet komme danske passagerer til gode og er en af årsagerne til, at Norwegian sidste år annoncerede en række nye ruter til og fra Billund Lufthavn.

Det er også Norwegian, der skal stå for den nye grønne indenrigsrute mellem Aalborg og København, hvor der skal flyves med mindst 40 procent bæredygtigt flybrændstof.

Norwegian-koncernen består foruden luftfartsselskabet Norwegian også af selskabet Wiederøe, der hovedsageligt flyver indenrigsruter i Norge.

Én person er blevet dræbt, og seks er såret efter et russisk droneangreb på en af havnene i den ukrainske region Odesa, der ligger ud til Sortehavet.

Det melder Ukraines vicepremierminister Oleksij Kuleba ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Rusland iværksatte massive angreb på havne- og jernbaneinfrastruktur, lyder det fra Kuleba.

En virksomhed, gødningslagre og køretøjer, heriblandt godsvogne, blev beskadiget, og angrebet udløste en brand, lyder det videre fra Kuleba, der ikke præciserer havnens navn.

Jernbaneinfrastruktur i regionen Dnipropetrovsk, der ligger nordøst for Odesa, blev også ramt, siger han.

Oleh Kiper, der er guvernør i Odesa, siger ifølge Reuters, at energi-, industri- og boliginfrastruktur også var mål for angrebet.

Rusland har regelmæssigt angrebet den ukrainske infrastruktur og udført flere missil- og droneangreb rettet mod kraftværker i hele landet.

I de seneste måneder har Rusland dog intensiveret angrebene på infrastrukturen, hvilket har ført til strømafbrydelser i Odesa, der ud over at være en region er en havneby i den sydvestlige del af Ukraine.

Der er tre havne i Odesa, der spiller en nøglerolle i eksporten af blandt andet ukrainsk korn.

Der bor cirka en million mennesker i byen.

Russiske angreb har den seneste tid også påvirket strømmen i den ukrainske hovedstad, Kyiv. Her bor der omkring tre millioner.

I Ukraine er de natlige temperaturer langt under frysepunktet.

Delegationer fra Rusland og Ukraine deltog i sidste uge i forhandlinger sammen med USA over to dage i De Forenede Arabiske Emirater omkring en afslutning på krigen.

Det er endnu ikke lykkedes at nå til enighed omkring en aftale. Parterne har tidligere meldt ud, at de ser forskelligt på spørgsmålet omkring en fordeling af territorium.

Det er fortsat populært blandt folkepensionister at holde fast i arbejdslivet, selv om alderen tillader tilbagetrækning.

Ved udgangen af 2025 var 97.263 personer således i beskæftigelse og fik samtidig folkepension.

Det viser en opgørelse for december fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Dermed fortsætter den tendens, man har set de seneste år. Og det står i kontrast til den tradition, der ellers har været for seniorerne.

Det siger Helle Dalsgaard, der er rådgivningsleder i pensionsselskabet Sampension, i en skriftlig kommentar.

– Tidligere var det typisk sådan, at et goddag til pensionstilværelsen samtidig også var ensbetydende med et farvel til arbejdsmarkedet. Men det er langt fra tilfældet længere.

– Tværtimod har vi i de seneste år været vidner til et decideret boom i antallet af arbejdende pensionister, og tendensen fortsatte sidste år.

Tallene viser, at der er tale om en stigning på ti procent på et år. Stigningen lyder på 49 procent på tre år, skriver Sampension.

Ifølge Helle Dalsgaard kan en del af forklaringen på udviklingen være, at mange i stigende grad ser det at arbejde som en naturlig del af pensionstilværelsen.

– Samtidig skal udviklingen også ses i lyset af, at der i 2023 kom nye regler, som indebærer, at man ikke længere bliver modregnet i folkepensionen, hvis man er i beskæftigelse som pensionist.

– Det har betydet, at den økonomiske gevinst ved at arbejde for pensionister er steget betydeligt.

Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv, har også noteret sig udviklingen på det danske arbejdsmarked.

Han bakker op om, at de nye regler kan have haft en betydning, men han hæfter sig også ved, at der generelt er stor efterspørgsel på flere hænder.

– De mange seniorer, der fortsætter i job, er til stor gavn for dansk økonomi og de danske virksomheder, skriver han i en kommentar.

– Seniorerne i job er nødvendige, fordi de vil være med til at lukke de huller, som den demografiske modvind skaber.

Landbrugsminister Jacob Jensen (V) beskyldes nu for at forsøge at stoppe en rapport om et sprøjteforbud i grundvandsdannende områder.

Derfor kalder Enhedslisten og SF ministeren i samråd.

– Meget tyder på, at Venstre aktivt både modarbejder beskyttelsen af vores drikkevand, men også forsøger at undgå, at saglige og faglige argumenter herfor møder dagens lys, siger Enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr, i en skriftlig kommentar.

Kritikken udspringer af en sag, der kom frem torsdag.

Her kunne B.T. først berette om faglige uenigheder mellem Ministeriet for Fødevarer-, Landbrug og Fiskeri og så Miljøministeriet, hvor Magnus Heunicke (S) sidder.

En konflikt mellem et Venstre-ledet og et Socialdemokratisk ministerie.

Konflikten drejer sig om en rapport, som afsøger mulighederne for at begrænse forurening af drikkevand med pesticider.

Her var de to ministerier uenige om et centralt element, inden miljøminister Magnus Heunicke 12. januar præsenterede et tiltag om at forbyde sprøjtegift i områder med boringer efter drikkevand.

Her stod han på et fagligt grundlag fra rapporten.

Ifølge Miljøministeriet er der gode økonomiske argumenter for, at det er billigere at forbyde sprøjtemidler i området, end det er at rense drikkevandet efterfølgende.

Men dén konklusion ville Fødevareministeriet ikke skrive under på. Efter at have forsøgt at udskyde udgivelsen af rapporten, bad man til sidst om helt at blive fjernet som underskriver, har Dagbladet Information også afdækket.

Efterfølgende har Jacob Jensen offentligt beskyldt Magnus Heunickes ministerie for at underminere fagligheden, mens Magnus Heunicke har holdt fast i resultatets værdi.

Enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr, kalder det et “kæmpe maskefald” for Jacob Jensen.

Sammen med SF’s politiske ordfører, Signe Munk, har de to længe forsøgt at få Jacob Jensen til at forklare sin position i forhold til drikkevandsrapporten.

Ministeren har afvist at møde op i samråd om sagen, hvilket nu klinger hult, mener ordførerne.

– Det har han afvist med en begrundelse om, at spørgsmålet ikke hørte til hos hans ministerium. Men nu viser afsløringer jo tydeligvis, at han og ministeriet har været omend meget involveret, siger Signe Munk i en skriftlig kommentar.

I Danmarks Naturfredningsforening har man siddet med i en baggrundsgruppe undervejs i udarbejdelsen af rapporten.

Herfra er man af den klare opfattelse, at Miljøministeriets rapport er valid.

– Jeg mener, det er under al kritik nu at så tvivl om det faglige grundlag og data, siger foreningens præsident Maria Reumert Gjerding i en skriftlig kommentar.

Det blev tilsyneladende for meget for en 40-årig mand, at en gruppe drenge kom med tilråb under en pigefodboldkamp i Tølløse i april.

Efterfølgende løb han nemlig efter en 13-årig dreng og skubbede ham omkuld, truede ham og pressede ham på halsen.

Det har kostet manden en dom på 40 dages ubetinget fængsel. Det skriver Midt- og Vestsjællands anklagere på den sociale platform X fredag morgen.

Den 40-årige blev idømt ubetinget fængsel for hændelsen, selv om han ikke tidligere er straffet.

Manden har taget sig betænkningstid i forhold til anke.

I januar sidste år skulle Retten i Roskilde forholde sig til en anden fodboldsag, der havde fundet sted i Hvalsø blot få kilometer fra Tølløse.

En 52-årig far blev her idømt 20 dages betinget fængsel for vold mod en fodbolddommer, der havde haft ansvaret for sønnens U13-kamp.

Ifølge faren var der allerede inden kampen skærmydsler mellem sønnens holdkammerater og dommeren.

Under kampen slog en af spillerne sig, og da træneren løb ham til undsætning uden dommerens tilladelse, blev han irettesat.

Dommerens opførsel blev under sagen beskrevet som meget aggressiv over for flere af børnene. Angiveligt skulle han have truet dem med at indberette dem til fodboldforbundet for forskellige brud på reglerne.

Det var som led i den konflikt – der angiveligt fortsatte efter kampen – at faren blandede sig. Og det endte i voldsepisoden.

Flere tilstedeværende havde set episoden fra afstand, og de oplevede alle, at der var tale om en skalle.

Oprydningen efter to trafikuheld torsdag aften på Sydmotorvejen nær Vordingborg trækker ud.

Forventningen er, at motorvejen, der er lukket i nordgående retning mellem afkørsel 40 og 41, kan genåbnes fredag morgen omkring klokken 07.30. Indtil da opfordres bilister til at finde alternative ruter.

Det oplyser Nis Henriksen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Arbejdet trækker ud, og vi har fået en melding om, at motorvejen kan åbnes for trafik igen omkring klokken 07.30, siger Nis Henriksen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldene.

I første omgang rykkede en politipatrulje ud til et uheld med en lastbil, der ifølge vagtchefen var lastet med omkring 30 tons grisehud. Lastbilen var vendt 180 grader – formentlig på grund af glat føre.

Det er oprydningen efter den forulykkede lastbil, der trækker ud.

Da politipatruljen var ankommet, blev en ambulance med en patient, påkørt bagfra af en personbil. Der blev derfor tilkaldt yderligere tre ambulancer, men ingen er kommet til skade.

– Personbilen indeholdt nogle personer, og man frygtede det værste, men der skete heldigvis ikke noget med dem, siger Nis Henriksen.

Torsdag aften blev Vestmotorvejen nær Ringsted spærret i østgående retning, efter et uheld involverende fire lasbiler.

Lastbilerne er blevet fjernet, og motorvejen blev genåbnet omkring klokken 02 natten til fredag. Det oplyser vagtchef Henrik Olesen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Uheldet er ifølge vagtchefen formentlig sket i forbindelse med en overhaling af en saltspreder.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med uheldet, tilføjer han.