Seneste nyheder

Ritzau erfarer onsdag i lighed med TV 2, at Nye Borgerlige har fået et nuværende folketingsmedlem til at stille op for partiet ved det kommende folketingsvalg.

Det er endnu ikke kendt, hvem det omtalte folketingsmedlem er.

Ritzau har ikke kunnet få bekræftet, om der er tale om en nuværende løsgænger eller et folketingsmedlem fra et andet parti. TV 2 mener at vide, at der er tale om en løsgænger.

Folketingsvalget skal afholdes inden udgangen af oktober.

Det kræver 20.195 vælgererklæringer at få lov til at stille op til et folketingsvalg, og Nye Borgerlige har aktuelt 591 af slagsen.

I valgloven fremgår det, at “de partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg”.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater, men efter en masse intern ballade har partiet ikke længere nogen medlemmer af Folketinget.

Ritzau har været i kontakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der oplyser følgende:

– Nye Borgerlige har over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet rejst spørgsmål om, hvorvidt Nye Borgerlige kan blive opstillingsberettiget igen, hvis et andet medlem af Folketinget (det vil sige et medlem, der ikke ved folketingsvalget i 2022 var opstillet for Nye Borgerlige) skifter til Nye Borgerlige. Dette spørgsmål er derfor under behandling i ministeriet.

– Nye Borgerlige er – så vidt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er orienteret — ikke aktuelt repræsenteret i Folketinget. Af den grund er partiet ikke aktuelt opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Novo Nordisk har indgået et partnerskab med biotekselskabet Vivtex om at udvikle orale lægemidler til behandling af overvægt og diabetes.

Det skriver den danske medicinalgigant onsdag i en selskabsmeddelelse.

Samarbejdet skal understøtte Novo Nordisk i at udvikle medicin til oral optagelse. Det vil sige i pilleform.

Vivtex er et amerikansk selskab, der ifølge mediet MarketWire udvikler teknologi med henblik på at optimere sammensætningen af medicin i pilleform.

Af meddelelsen fremgår det, at Novo Nordisk betaler Vivtex op mod 2,1 milliard dollar – svarende til 13,3 milliarder kroner.

Dertil kan Vivtex modtage royalties baseret på det fremtidige salg.

Til gengæld får Novo Nordisk licens til at anvende det amerikanske selskabs teknologi til at udvikle lægemidlerne.

Novo Nordisk har allerede i dag en række vægttabs- og diabeteskandidater i sin pipeline. Flere af dem er orale kandidater, skriver mediet Medwatch.

I begyndelsen af januar lancerede medicinalselskabet sit vægttabsmiddel Wegovy i pilleform i USA.

Ugentlige recepttal viste fredag i sidste uge, at der var blevet udskrevet 52.299 recepter til nye patienter på Wegovy-pillen ugen forinden.

Til sammenligning lød antallet på 38.423 recepter ugen inden da.

Tallene kommer fra Symphony Health Solutions og dækker kun forsikringsdækkede patienter.

Det danske medicinalselskab forsøger i øjeblikket at få det maksimale ud af det forspring, det har til konkurrenten Eli Lilly.

Eli Lilly har selv en vægttabspille på vej, men den er endnu ikke blevet godkendt af de amerikanske myndigheder. Det ventes først at ske i løbet af foråret.

Modsat Novos pille skal Eli Lillys pille ikke tages på tom mave. Data viser højere vægttab med Wegovy-pillen end med Eli Lillys pille.

Christophe Leribault er blevet udpeget som ny direktør for kunstmuseet Louvre i Paris.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Leribault, der kommer fra en stilling som øverste chef for Versailles-slottet, tager over efter Laurence des Cars.

Hun stoppede som museumsdirektør tirsdag efter at være kommet under stigende pres i kølvandet på et juvelkup i oktober.

Direktøren for Louvre udpeges af den siddende franske præsident. Lige nu er det Emmanuel Macron.

Tirsdag kaldte han Laurence des Cars’ beslutning om at træde tilbage for en “ansvarsfuld handling, på et tidspunkt hvor verdens største museum har brug for ro og en ny stærk drivkraft til at gennemføre store sikkerhedsprojekter”.

I en udtalelse om præsidentens valg siger det franske kulturministerium, at den nye direktørs prioritet bliver netop at styrke museets sikkerhed.

Det skal ske for at genoprette tilliden, lyder det.

Der er for tiden en undersøgelse i gang af juvelkuppet, hvor franske kronjuveler med en værdi på hundredvis af millioner kroner blev stjålet ved højlys dag.

Des Cars tilbød allerede kort efter indbruddet 19. oktober at stoppe på sin post. Men på det tidspunkt afviste Macron, der udpegede hende til stillingen i 2021.

En foreløbig konklusion af en undersøgelse, som parlamentsmedlemmer står i spidsen for, blev præsenteret sidste uge. Her lød det, at “systemiske svigt” bidrog til at gøre kuppet muligt.

Den fulde undersøgelse ventes offentliggjort i maj.

Fire mistænkte er i politiets varetægt, heriblandt to mistænkte tyve. Men otte stjålne genstande, der tilsammen vurderes at have en værdi på 102 millioner euro, er ikke blevet fundet.

Værdien svarer til 762 millioner danske kroner.

Situationen omkring museet er blevet forværret af en lønstrejke blandt de ansatte, som har været med til at lukke museet midlertidigt flere gange de seneste tre måneder, skriver Reuters.

Derudover kører der i øjeblikket en sag om formodet billetsvindel, som vurderes at have kostet Louvre indtægter for mere end ti millioner euro. Det svarer til omkring 75 millioner kroner.

Louvre er verdens mest velbesøgte museum med omkring ni millioner besøgende årligt.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri “Mona Lisa” og marmorstatuen “Venus fra Milo”.

Det skal være lettere at sende dømte udlændinge ud af Sverige.

Det mener den svenske regering, som onsdag på et pressemøde har fremlagt en plan, der skal skærpe udvisningsreglerne, skriver nyhedsbureauet TT.

Sveriges lovgivning på området blev senest skærpet i 2022, men det har ikke ført til, at flere kriminelle udlændinge er blevet udvist.

– Alt for få udenlandske kriminelle er blevet dømt til udvisning. Det er en systemfejl, siger Sveriges migrationsminister, Johan Forssell.

Sveriges regering foreslår, at alle fængselsstraffe som udgangspunkt kombineres med en udvisning, hvis den dømte ikke er svensk statsborger.

Med andre ord skal alle udlændinge, der idømmes en strengere straf end en bøde, som hovedregel sendes ud af landet.

I dag kan udvisning kun komme på tale, hvis en udlænding idømmes mindst seks måneders fængsel.

Domstolene skal dog tage hensyn til, hvor stærk tilknytning den tiltalte har til Sverige, når de træffer beslutningen om, hvorvidt der skal idømmes udvisning.

En delegation fra Iran har onsdag sat kurs mod Schweiz, hvor den skal tage del i den tredje runde af forhandlinger om en atomaftale med USA.

I spidsen for delegationen er udenrigsminister Abbas Araghchi.

Det rapporterer iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Delegationen er rejst fra den iranske hovedstad, Teheran, og forhandlingerne ventes at finde sted torsdag i Genève.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med, at USA vil angribe Iran, hvis en aftale om landets atomprogram ikke kommer på plads.

19. februar sagde Trump, at Iran havde 10-15 dage til at indgå en aftale.

USA har sendt både flere militærfly og skibe fra flåden til Mellemøsten. Flere af skibene befinder sig nær Irans kyst.

En amerikansk embedsmand har tidligere fortalt, at USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner deltager i mødet med Iran torsdag.

Da en kvinde i november 2023 skulle besøge den varetægtsfængslede drabsmand Philip Patrick Westh, havde hun en gps-tracker med mikrofon med ind i fængslet.

Det udløste en anklage efter straffelovens bestemmelse om ulovligt at sætte sig i forbindelse med en fængslet, men sagen er onsdag endt med frifindelse.

Ritzau er i besiddelse af dommen, og her fremgår det, at der er så stor usikkerhed om, hvorvidt gps-trackeren kan fungere som et egentligt kommunikationsmiddel.

Af den grund har retten ikke fundet, at der er ført tilstrækkeligt bevis fra anklagemyndigheden.

Philip Patrick Westh er siden blevet idømt livsvarigt fængsel for at have dræbt teenageren Emilie Meng samt for at have bortført og voldtaget en 13-årig pige. Han er også dømt for at have overfaldet en 15-årig pige.

Kvinden har under sagen været beskyttet af et navneforbud, og da onsdagens dom er blevet afsagt uden afholdelse af retsmøde, er det endnu ikke klart, om retten har valgt at udstrække navneforbuddet.

Hendes nærmere relation til drabsmanden nævnes derfor ikke, da det i tilfælde af et gældende navneforbud vil være strafbart at røbe hendes identitet offentligt.

Kvinden forklarede ved et retsmøde tidligere på måneden, at hun ikke vidste, at hun havde gps-senderen med ind.

Den lå i en jakke, som hun havde skiftet til, umiddelbart inden hun gik ind i fængslet. Senderen skulle hun bruge til at overvåge sin kæreste med, lød hendes forklaring.

Læser man mellem linjerne i dommen, har retten imidlertid ikke givet meget for den version:

– Tiltaltes forklaring for baggrunden for gps-trackerens tilstedeværelse ved visitationen forud for besøget fremstod efter rettens vurdering ikke overbevisende, lyder det i dommen.

Philip Patrick Westh blev i juni 2024 idømt fængsel på livstid blandt andet for drabet på den 17-årige Emilie Meng, der forsvandt efter en bytur i juli 2016.

Han ankede dommen, og den skulle have været behandlet i efteråret sidste år.

Men lidt mere end en måned, inden ankesagen skulle begynde i Østre Landsret, valgte den drabsdømte at opgive sin anke og acceptere byrettens dom.

Regeringen laver om i lovforslaget om den såkaldte fødevarecheck, som ikke nødvendigvis skal bruges på mad i øvrigt, så den ikke havner hos udvisningsdømte indvandrere, der bor på udrejsecentre.

Det skriver TV 2.

– Man skal ikke have en check fra den danske stat, hvis man ikke har lov til at være her. Det er ret simpelt, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) til TV 2.

Lovforslaget om fødevarechecken bliver hastebehandlet, for at udbetalingen kan ske fra maj. Det skal til afstemning i Folketingssalen på torsdag.

Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som bliver udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse, lærlinge og udeboende SU-modtagere.

Det var i sidste måned, at regeringen, SF og Enhedslisten blev enige om en aftale, så bestemte borgere, der i “særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”, kan se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni. Den vil være på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

Den er sidenhen blevet kritiseret af andre partier og diverse organisationer. Blandt andet for at ramme for bredt og for at give penge til de “forkerte” personer. Checken tilgår eksempelvis mennesker, som har meget stående på bankkontoen i forvejen, lyder det blandt andet fra de kritiske røster.

Dansk Folkepartis Nick Zimmermann har ifølge TV 2 eksempelvis spurgt ind til, om udviste kriminelle udlændinge på udrejsecenter Kærshovedgård skulle have en fødevarecheck. Det skal de så ikke, efter at regeringen nu har ændret i lovforslaget.

Ifølge ministeren er der tale om en “meget lille ændring”, da det “måske” kun drejer sig om fem-ti personer, som nu alligevel ikke får en check.

Mens fødevarechecken ikke havner hos fem-ti udviste udlændinge, så kunne Beskæftigelsesministeriet tirsdag meddele, at regeringen og aftalepartierne var blevet enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal modtage fødevarechecken. Lærlingene var i første omgang udeladt fra aftalen.

Chefforhandler Rustem Umerov fra Ukraine skal torsdag mødes med USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner som en del af forberedelserne til de videre krigsforhandlinger med Rusland.

Det bekræfter den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, over for journalister ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mødet torsdag finder sted i Genève i Schweiz.

– I morgen skal han (Rustem Umerov) mødes med de amerikanske forhandlere Witkoff og Kushner, siger Zelenskyj.

På mødet torsdag er der tilsyneladende ingen russisk deltagelse.

Der er ifølge Zelenskyj tale om “forberedelser til et trilateralt møde med Rusland, som vi forventer, vil finde sted i begyndelsen af marts”.

Genève har dannet ramme om flere møder mellem Ukraine, Rusland, Kushner og Witkoff om en afslutning på krigen i Ukraine.

Jared Kushner er præsident Donald Trumps svigersøn. Kushner spiller ligesom Witkoff en fremtrædende rolle i den amerikanske administrations diplomatiske arbejde både i Ukraine, Rusland og Mellemøsten.

Kushner, der er gift med Ivanka Trump, har en baggrund som ejendomsinvestor og har en MBA (master of business administration) og en juridisk embedseksamen. Han er en af Trumps nærmeste rådgivere.

Jared Kushner er opvokset i en ortodoks jødisk familie i New Jersey.

Steve Witkoff har også en baggrund i ejendomsbranchen, hvor han har arbejdet både som advokat, investor og ejendomsudvikler, inden han blev forhandler i Trump-administrationen.

Witkoff har i mange år været venner med Trump.

Rustem Umerov, som står i spidsen for Ukraines delegation, har været forsvarsminister og parlamentsmedlem, er uddannet inden for økonomi og finans og har en fortid som iværksætter.

Tirsdag var det fire år siden, at krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion. Trods gentagne forsøg er det endnu ikke lykkedes for parterne at blive enige om en våbenhvile- eller fredsaftale.

Inflationen i eurozonen endte i januar på 1,7 procent. Det er det laveste niveau i næsten fem år.

Det viser data fra EU’s statistikagentur Eurostat onsdag.

Dermed er inflationen aftaget sammenlignet med forrige måned, hvor den lå på to procent.

Ifølge Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, skal man tilbage til foråret 2021 for at finde en lavere europæisk inflation end nu.

– Det er især lavere energipriser, som får inflationen til at falde. Kerneinflationen udvikler sig dog også lidt i den rigtige retning, lyder det fra Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

I Danmark lå inflationen i januar på 0,6 procent.

Dermed er Danmark det land i EU, der har den næstlaveste inflation – kun overgået af Frankrig.

– Der er rigtig godt styr på inflationen i Danmark, men i januar blev inflationen yderligere reduceret som følge af markant lavere elafgifter, siger Allan Sørensen.

I sommeren 2025 besluttede regeringen at skrue elafgiften ned til EU’s minimumsafgift i 2026 og 2027.

Det betyder, at elafgiften er faldet til 0,8 øre per kilowatt-time fra 72 øre per kilowatt-time.

– Til sommer får inflationen i Danmark yderligere hjælp af lavere afgifter på kaffe, chokolade og sukkervarer, lyder det fra Allan Sørensen.

På trods af den aftagende inflation regner cheføkonomen ikke med, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer til at sænke renten i løbet af 2026.

– Inflationen danser fortsat tæt om målsætningen, og derfor er der ikke plads til endnu lavere renter. Flere rentesænkninger kan føre til, at inflationen får nyt liv og stiger igen, siger han.

ECB har et mål om, at inflationen skal ligge på to procent på mellemlang sigt.

I Danmark har Nationalbanken ikke et specifikt mål for, hvor inflationen skal ligge. Men ved at knytte kronen til euroen sørger banken for, at inflationen er nogenlunde den samme som i eurolandene.

At køre uden lys på cyklen kan udløse en mindre bøde, men for en 40-årig mand fra Skælskør-området har sagen taget en noget mere alvorlig drejning.

Står det til anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, skal manden, som natten til onsdag blev standset uden lys på cyklen i Algade i Korsør, nu varetægtsfængsles.

Men selv om de manglende cykellygter godt nok var årsagen til, at manden kom i politiets søgelys, så er det trods alt ikke derfor, at anklagemyndigheden vil have ham varetægtsfængslet.

Efter at patruljen havde standset manden, indrømmede han, at cyklen ikke tilhørte ham, men at han havde stjålet den ved kirkegården.

Politifolkene valgte derefter at kropsvisitere manden og fandt nogle små poser med et stof, som ifølge politiet var amfetamin. På den baggrund valgte betjentene at anholde den 40-årige.

I forlængelse af anholdelsen valgte politiet at foretage ransagning på mandens bopæl, og her viste det sig, at der var endnu mere amfetamin. Ifølge oplysningerne i politiets døgnrapport drejede det sig om “flere hundrede gram”.

Manden blev på den baggrund sigtet for salg af ulovlige stoffer, og anklagemyndigheden har vurderet, at sagen er af en sådan karakter, at der skal ske varetægtsfængsling. Og det er altså på den måde, at sagen eskalerede fra en lille bødesag til en sag, der i sidste ende kan ende med en fængselsdom.

I første omgang skal en dommer tage stilling til, om den 40-årige skal fængsles, mens politiet efterforsker sagen. Det kommer til at ske klokken 11.30 ved Retten i Næstved, hvor der afholdes grundlovsforhør.

Herefter skal politiet færdiggøre efterforskningen af sagen, og i sidste ende skal anklagemyndigheden så afgøre, om – og i givet fald i hvilket omfang – der skal rejses tiltale i sagen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke oplyst, hvorledes den 40-årige forholder sig til sigtelsen.

Det norske kronprinspar har gjort alt for at hjælpe Marius Borg Høiby.

Det siger han selv, da han afgiver forklaring i retten i Oslo onsdag, hvor han er tiltalt for 38 forhold – herunder voldtægt og vold i nære relationer.

Marius Borg Høiby kommenterer påstande, som hans ekskæreste Nora Haukland kom med, da hun blev afhørt i sagen tirsdag, skriver Aftenposten.

Her fortalte hun om en episode, hvor hun bønfaldt Norges kronprinspar om at hjælpe Marius Borg Høiby i afvænning for narkotikamisbrug.

– At hun sidder og siger, at de ikke har forsøgt at hjælpe. Den måde, som hun prøver at smide dem under bussen for at få opmærksomhed. Jeg kan fandeme ikke forstå det. Jeg kan ikke forstå det. De har ikke gjort andet, siger han.

Marius Borg Høiby bryder ud i gråd, mens han taler om sin mor, kronprinsesse Mette-Marit, og stedfaren, kronprins Haakon.

– Mor og Haakon har ikke gjort andet end at være verdens sødeste – både over for Nora og mig – og de har hjulpet mig på alle mulige måder.

– Og sådan som hun beskriver, at de er – jeg bliver så vred. Jeg har virkelig ikke ord, siger Marius Borg Høiby.

Nora Haukland fortalte i retten tirsdag, at hun i 2023 bad kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon “gøre noget” for at få Marius Borg Høiby i afvænning. På daværende tidspunkt var Haukland og Høiby gået fra hinanden.

– Marius går i bad, og jeg står der med hans mor og Haakon, og så bryder jeg bare sammen og siger: “Nu må I hjælpe ham, kan I ikke se, at han har brug for hjælp?”.

– Og de sagde, at “dette er ikke dit ansvar”, og jeg sagde, “men gør dog noget, få ham på afvænning, det kommer ikke til at gå godt”, sagde Nora Haukland.

Senere – efter at Høiby tilsyneladende var kommet i afvænning – mente kronprinsparret ifølge Nora Haukland ikke, at det var noget for ham.

– Og så havde jeg ligesom kontakt med dem efterfølgende, og de skulle sende ham på afvænning, og de skulle gøre de ting.

– Og pludselig var de sådan: “Men denne afvænning, den er meget fin, men lige denne måned og næste måned er det mest gamle mennesker, der er der, og det bliver ikke så sjovt for Marius at være der”, sagde Haukland i retten.

Retssagen mod Marius Borg Høiby blev indledt i begyndelsen af februar og fortsætter efter planen frem til 13. marts.

Marius Borg Høiby har allerede siddet i vidneskranken flere gange i sagen, hvor en lang række andre vidner og formodede ofre også er indkaldt.

15 af tiltalepunkterne vedrører forhold, som Marius Borg Høiby skal have begået mod Nora Haukland – herunder vold. Haukland er i Norge kendt som influencer og deltager i flere realityprogrammer.

Borgerne skal have en bedre forståelse for beredskabet.

Derfor indføres en årlig national beredskabsuge, som skal medvirke til en ny og stærkere forståelse for beredskabet, hvor alle dele af samfundet skal være bevidste om deres rolle i fællesskabet. Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Beredskabsugen skal gøre danskerne bevidste om, hvordan vi alle er en del af totalberedskabet – og hvad vores rolle er. Det gør vi bedst ved at inddrage alle, forberede os og øve os sammen, siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V).

Beredskabsugen vil få overskriften “Vi er der for Danmark” og gennemføres samme uge som den årlige sirenevarslingstest.

Det er i uge 19, og i 2026 vil der blive afprøvet forskellige tilgange og aktiviteter, som skal danne grundlag for fremtidens emneuge.

Det kan eksempelvis være strømfrie dage på skolerne, beredskabsplaner i virksomhederne og besøg fra det lokale beredskab.

Det skal skabe en styrket beredskabskultur og parathed i Danmark, hvor myndigheder, organisationer, erhvervsliv og civilsamfund står sammen med borgerne om opgaven.

Ugen er en del af totalberedskabet, som regeringen lancerede mandag.

Efter Den Kolde Krig gled modellen for et totalberedskab i baggrunden til fordel for et mere opdelt beredskab. Det betyder, at hver myndighed planlægger inden for egen sektor. Men fremover skal alle påtage sig et personligt ansvar.

Totalberedskabet betyder, at borgere, myndigheder, virksomheder og civilsamfundet skal kunne bidrage ved større hændelser, kriser, katastrofer og krig.

Ugen tager udgangspunkt i erfaringer fra Sverige og Norge, som viser, at bevidsthed om beredskab i høj grad kommer fra inddragelse og ejerskab ifølge ministeriet.

Mandag har regeringen også sagt, at man vil indføre en ny rigsfællesskabsuge i folkeskolen. Det er i uge 46.

Skolebørn skal lære om båndet til Grønland og Færøerne over en hel uge med temaundervisning.

2800 husstande er onsdag formiddag uden strøm og flere også uden vand i forbindelse med en brand i en transformatorstation i Skårup ved Svendborg, oplyser Fyns Politi på PolitiUpdate.

Hos Fyns Politi oplyser vagtchefen, at branden blev anmeldt klokken 08.10 onsdag morgen.

Brandvæsnet er på stedet, og ifølge vagtchefen skulle ilden være slukket, og strømmen burde være tilbage hos de ramte husstande i løbet af formiddagen.

Natten til onsdag dedikerede USA’s præsident, Donald Trump, en del af sin tale til nationen – State of the Union – til at advare om Irans missilprogram.

Og det er tilsyneladende ikke gået ubemærket hen i Iran. Her beskriver landets udenrigsministerium på det sociale medie X Trumps udtalelser om missilprogrammet som én af flere “store løgne” fra USA.

– Professionelle løgnere er gode til at skabe en illusion af sandheden, skriver talsperson Esmaeil Baqaei fra det iranske udenrigsministerium.

– Uanset hvad de påstår med hensyn til Irans atomprogram, Irans ballistiske missiler og antallet af omkomne under urolighederne i januar, er det ganske enkelt en gentagelse af “store løgne”.

Talspersonen henviser ikke til konkrete udtalelser om Irans missiler og atomprogram, men udmeldingen er kommet lidt over to timer efter, at den amerikanske præsident afsluttede sin tale til nationen.

Trump hævdede i sin tale, at Iran arbejder på at producere langtrækkende missiler, som vil kunne ramme amerikansk territorium.

– De har allerede udviklet missiler, der kan true Europa og vores baser i udlandet, og de arbejder på at bygge missiler, som snart vil kunne nå USA, sagde den amerikanske præsident.

Derudover kaldte han Iran for “verdens største sponsor af terror” og advarede imod, at landet får atomvåben.

Trump har gentagne gange truet med at angribe Iran, hvis igangværende forhandlinger om en atomaftale ikke fører til en ny aftale.

Samtalerne ventes at fortsætte torsdag i Genève i Schweiz.

– Min præference er at løse det her problem gennem diplomati, men én ting er sikkert. Jeg vil aldrig tillade, at verdens største sponsor af terror – hvilket de er uden sammenligning – får atomvåben, sagde Trump om Iran.

USA og flere vestlige allierede mener, at Iran er i gang med at udvikle en atombombe, hvilket landet selv afviser. Iran fastholder, at dets atomprogram udelukkende har fredelige formål.

Antallet af dræbte under urolighederne i Iran i januar, som Esmaeil Baqaei fra det iranske udenrigsministerium nævner på X, blev adresseret af Donald Trump fredag i sidste uge.

Her sagde Trump, at 32.000 mennesker er blevet dræbt af de iranske myndigheder under demonstrationerne mod præstestyret.

Tallet var væsentligt højere end tidligere udmeldte dødstal, og det var umiddelbart uklart, hvilke kilder det byggede på.

AL Sydbank, der er et resultat af Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, opnåede et overskud efter skat på 1,9 milliarder kroner i sit første årsregnskab.

Det er noget under de sammenlignelige tal fra 2024, og forklaringen er blandt andet, at der i regnskabet er anført engangsomkostninger på 1,1 milliard kroner i forbindelse med fusionen.

De relaterer sig hovedsageligt til den betaling, som fusionsbanken har måttet betale for, at Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank har kunnet komme ud af aftalen med datacentralen BEC.

Bankens basisindtjening lød på 7,2 milliarder kroner, hvilket er på niveau med året forinden, men omkostningerne steg en smule til 3,7 milliarder.

Til gengæld udgjorde nedskrivninger på udlån kun 297 millioner kroner mod 595 millioner kroner i sammenligningsperioden.

AL Sydbank har efter fusionen sammenlagt én million privatkunder, 100.000 erhvervskunder og 20.000 foreningskunder.

Målt på bankudlånet – der udgjorde 140 milliarder sidste år – er banken den femtestørste herhjemme. Indlånet udgør 209 milliarder kroner.

– Jeg ser frem til at bygge videre på fremtidens bank og realisere de synergier, der opstår, når vi forener vores styrker.

– Det giver os mulighed for at skabe endnu mere værdi for kunderne, styrke vores position på markedet og sikre en sund og langsigtet udvikling, siger administrerende direktør Mark Luscombe i en kommentar til regnskabet.

AL Sydbank forventer i 2026 at realisere et overskud på mellem 3,5 og 4 milliarder kroner.

Allerede nu kan aktionærerne dog glæde sig over, at banken udlodder 25 kroner per aktie og igangsætter et aktietilbagekøbsprogram på 1,1 milliard kroner.

Aktietilbagekøb fungerer ved, at banken køber sine aktier på børsen tilbage og derefter annullerer dem.

På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd, fordi kagen bliver mindre.

Mejerikoncernen Arla foretager sin største investering nogensinde ved at udvide en oste- og mælkeproduktion i den svenske by Götene.

Her bruger Arla 2,2 milliarder kroner på at ekspandere mejerifabrikken, der producerer smør, mælkepulver og ost.

Det beretter Arla i en pressemeddelelse.

– Vi investerer i stor skala for at opbygge moderne og effektiv kapacitet, der betjener forbrugere på tværs af vores markeder, styrker fødevaresikkerheden og fremmer innovation, siger direktør Peder Tuborgh i meddelelsen.

Han fortsætter:

– Götene vil blive en hjørnesten i dette netværk.

Fabrikken i Götene er i forvejen en af Arlas største produktioner.

Her går omkring 600 medarbejdere på arbejde for døgnet rundt at producere mejeriprodukterne.

Investeringen på over to milliarder kroner skal bruges til at opføre en helt ny ostefabrik.

Det vil kunne fordoble den nuværende produktionsmængde, så fabrikken nu forventes at modtage en milliard kilo mælk hvert år.

Denne mælk skal så forarbejdes til de afledte mejeriprodukter som ost.

Arla beretter, at man med investeringen også skriver sig ind i et forsøg på at gøre Sverige mere selvforsynende med ost.

– Den klare politiske forpligtelse i Sverige til at øge fødevareproduktionen og selvforsyningen har været en nøglefaktor for denne beslutning, siger Peder Tuborgh i pressemeddelelsen.

Det bakkes op af direktøren i den svenske del af Arla, Cecilia Kocken.

Hun kalder investeringen for en “milepæl” for Arla og fremhæver, at den producerede “husholdningsost” er en af Sveriges mest populære oste.

– Når det nye mejeri står færdigt, vil al vores husholdningsost blive produceret lokalt med svensk mælk, lyder det fra Cecilia Kocken.

Det danske biotekselskab Novonesis omsatte sidste år for knap 4,2 milliarder euro. Det svarer til omkring 31 milliarder kroner.

Det er 2,4 milliarder kroner mere end året før, viser selskabets årsregnskab, der er kommet onsdag morgen.

Novonesis producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Selskabet producerer også biobrændstof.

Samlet leverede Novonesis en organisk vækst i salget på syv procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb eller frasalg af dele af virksomheden.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Novonesis er det samlede selskab efter fusionen af Chr. Hansen og Novozymes, der blev gennemført i januar 2024.

De danske skolebørn skal have bedre forståelse for rigsfællesskabet.

Derfor indfører børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nu en ny temauge i grundskolen.

Den skal hedde Rigsfællesskabsugen, hvor skolebørn skal lære om båndet til Grønland og Færøerne over en hel uge med temaundervisning.

Det er forventningen, at denne uge vil blive afholdt første gang i uge 46 i skoleåret 2027/2028.

Det meddeler Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Indførslen af den nye temauge sker som en direkte reaktion på den seneste tids uro om Kongeriget Danmark, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har forsøgt at sikre sig ejerskab over Grønland.

Truslen skal tages alvorligt, er regeringens opfattelse, og derfor skal den danske befolkning uddannes mere i vores rigsfællesskab.

– Den nuværende verdenssituation sætter demokratiet under pres. Uroen i verden minder os om, at sammenhold ikke er en selvfølge, men noget, der skal holdes fast i, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i meddelelsen.

Han fortsætter:

– Der er brug for at styrke rigsfællesskabet, og det arbejde starter i skolen.

Ministeriet vil skabe Rigsfællesskabsugen efter inspiration fra temaugen Uge Sex, hvor skoler sætter fokus på seksualundervisning.

Rigsfællesskabsugen vil være frivillig for skoler at deltage i, og der skal nu udarbejdes yderligere undervisningsmateriale, som skolerne kan bruge.

Det skal ske i tæt dialog med aktører på Færøerne og i Grønland, lyder det fra ministeriet.

Der skal afsættes 2 millioner kroner i 2026 til udvikling af initiativet og herefter 1 million kroner årligt i 2027-2030 til at etablere og drive Rigsfællesskabsugen.

Tyskland og Kina ønsker at styrke deres samarbejde.

Det siger den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, og Kinas premierminister, Li Qiang, onsdag, hvor de to mødes i den kinesiske hovedstad, Beijing.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Merz’ besøg i Kina har til formål at genetablere båndene til Kina, efter at handelbalancen mellem de to lande i tiltagende grad er blevet skæv.

Handelsbalance er et udtryk for forholdet mellem de varer og tjenester, som et land eksporterer, og de varer, det eksporterer.

Fra forbundskansleren lyder det til Li Qiang, at Tyskland mener, at det har stor betydning af opretholde og styrke landets økonomiske forbindelser til Kina, som i 2025 var Tysklands største handelspartner.

Samtidig understreger han behovet for at sikre et retfærdigt samarbejde med åben kommunikation.

– Vi har meget konkrete bekymringer vedrørende vores samarbejde, som vi ønsker at forbedre og gøre retfærdigt, siger Merz.

Merz står over for en vanskelig balancegang i forsøget på at omdefinere et økonomisk forhold, der i stigende grad er ugunstigt for Tysklands interesser, skriver Reuters.

Li Qiang opfordrer samtidig til, at begge parter samarbejder om at beskytte multilateralisme og frihandel. Multilateralisme beskriver det internationale samarbejde mellem lande og andre aktører om at forfølge fælles mål.

Ifølge Reuters sker det med henvisning til USA’s præsident Donald Trumps handelskrig, som har vendt det globale handelssystem på hovedet.

– Kina og Tyskland, som er to af verdens største økonomier og betydningsfulde lande med en vigtig indflydelse, bør styrke vores tillid til samarbejde, i fællesskab beskytte multilateralisme og frihandel samt stræbe efter at opbygge et mere retfærdigt globalt system, siger Li.

Kina går efter at fremstå som en pålidelig økonomisk partner, der står i kontrast til USA, skriver Reuters.

Det sker, mens Europa kæmper med at håndtere sårbarheder i forsyningskæderne, og mens en voksende afhængighed af Kina giver anledning til bekymring.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, sagde tirsdag, at Europa oplever flere bekymrende tendenser i Kina. Han pegede på Kinas voksende dominans inden for centrale sektorer i industrien, en stigende ubalance i den bilaterale handel samt EU-virksomheders faldende markedsandel i Kina.

Merz’ besøg onsdag er hans første i Kina. Han ledsages af en delegation, der repræsenterer 30 virksomheder. Det gælder blandt andet bilproducenter som Volkswagen og BMW.

USA’s præsident, Donald Trump, hævder, at Iran forsøger at udvikle missiler, der kan ramme USA.

Det sker natten til onsdag dansk tid i en tale til nationen – en såkaldt “State of the Union”-tale.

– De har allerede udviklet missiler, der kan true Europa og vores baser i udlandet, og de arbejder på at bygge missiler, som snart vil kunne nå USA, siger han.

I 2025 oplyste den amerikanske efterretningsenhed Defense Intelligence Agency (DIA), at Iran muligvis kan udvikle et militært anvendeligt interkontinentalt ballistisk missil inden 2035, hvis regeringen “beslutter at forfølge denne kapacitet”.

Ifølge analyseenheden Congressional Research Service (CRS), der blandt andet leverer analyser til medlemmer af USA’s kongres, råder Iran aktuelt over kort- og mellemdistanceraketter med en rækkevidde på op til omkring 3.000 kilometer.

USA ligger knap 10.000 kilometer fra Irans vestligste punkt.

USA og Iran har gennemført to runder af samtaler, der har til formål at danne grundlag for en aftale om Irans atomprogram.

USA har gentagne gange opfordret til, at Iran nedbringer sin mængde af beriget uran til nul, ligesom landet gerne vil have aftalen til at omfatte Irans missilprogram og støtte til bevæbnede grupper i regionen. De krav har Iran afvist.

Beriget uran kan anvendes som det radioaktive stof i atomvåben.

Iran har også flere gange afvist beskyldninger om, at landet udvikler atomvåben. Trump beordrede sidste år angreb på tre iranske atomkraftværker og hævdede bagefter, at Irans atomprogram var blevet ødelagt.

I sin tale til nationen siger Trump, at Iran vil “starte helt forfra” og at landet “i øjeblikket igen forfølger sine skumle atomambitioner.”

Trump har sendt en massiv amerikansk militærstyrke til Mellemøsten, herunder to hangarskibe samt en række andre skibe, et stort antal krigsfly og andre militære ressourcer.

Han har gentagne gange truet med at angribe Iran, hvis forhandlingerne ikke fører til en ny aftale. Samtalerne ventes at fortsætte torsdag.

– Min præference er at løse det her problem gennem diplomati, men én ting er sikkert. Jeg vil aldrig tillade, at verdens største sponsor af terror – hvilket de (Iran, red.) er uden sammenligning – får atomvåben, siger Trump.

AFP