Seneste nyheder

En ny militærkoalition bestående af USA og en række lande fra Latinamerika og Caribien skal udradere narkokartellerne i Nord-, Mellem- og Sydamerika.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, på et topmøde i Florida, hvor den nye koalition bliver præsenteret under overskriften “Shield of the Americas” – eller på dansk: “Amerikas skjold”.

I alt 17 lande indgår i alliancen, skriver Reuters.

– Vi arbejder sammen med jer for at gøre, hvad vi er nødt til at gøre. Vi vil bruge missiler. Vil I have os til at bruge et missil? De er ekstremt præcise.

– Lige ind i dagligstuen. Det bliver enden på dét kartelmedlem. Men vi vil gøre, hvad end I har brug for, siger Trump henvendt til lederne for partnerlandene.

Blandt deltagerne på topmødet er Argentinas præsident, Javier Milei, Ecuadors præsident, Daniel Noboa, og El Salvadors præsident, Nayib Bukele.

Sidstnævnte har gjort sig bemærket med en særdeles hård kurs mod kriminelle i El Salvador. Hans såkaldte krig mod bander har blandt andet ført til nødretstilstand i landet, masseanholdelser og store politi- og militæraktioner.

Landene i alliancen er overvejende ledet af højrefløjspolitikere, mens de to store sydamerikanske lande Brasilien og Mexico, der ledes af præsidenter fra venstrefløjen, glimrer ved deres fravær på topmødet.

Brasilien og Mexico har ellers begge store problemer med narkokriminalitet. De brasilianske havne bruges i høj grad til at sejle narko fra Sydamerika til Europa, mens Mexico er transitland for narkosmuglere, der transporterer ulovlige stoffer fra Sydamerika til USA.

Under sin anden præsidentperiode har Trump haft et stort fokus på narkokriminalitet og har erklæret krig mod udenlandske narkokarteller.

Gentagne gange har det amerikanske militær angrebet skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav, fordi de – ifølge USA – smuglede ulovlige stoffer.

Tidligere på ugen meddelte Trump, at Kristi Noem bliver USA’s særlige udsending for “Shield of the Americas”.

Kristi Noem var indtil for få dage siden USA’s minister for indenrigssikkerhed, men blev fjernet fra posten torsdag.

Som minister var hun blandt andet ansvarlig for immigrationsmyndigheden ICE og USA’s føderale grænsepoliti, som har stået for udførelsen af Trumps restriktive immigrationspolitik.

Det er endnu uklart, hvad hendes rolle bliver som særlig udsending for “Shield of the Americas”.

En 21-årig mand, der er sigtet for at have skubbet en 19-årig mand ud på skinnerne ved en letbanestation i Mørke i Østjylland, er varetægtsfængslet i fire uger.

Det skriver Randers Amtsavis, der var til stede ved grundlovsforhøret lørdag i Retten i Randers.

Manden, der sigtes for drabsforsøg, blev varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Hændelsen ved letbanestationen fandt sted onsdag 4. marts klokken cirka 19.15.

Den 19-årige mand nåede ved egen hjælp at komme væk, lige inden toget ankom til stationen.

– Episoden kunne være endt frygteligt galt, hvis ikke den unge mand selv havde været i stand til at komme op, mens lokomotivføreren foretog en kraftig nødopbremsning, sagde politiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi torsdag.

Politiet har oplyst, at den mistænkte er en mand fra lokalområdet, som blev anholdt på sin bopæl fredag eftermiddag.

Det skete ifølge politiet på baggrund af flere henvendelser fra offentligheden.

Politiet har ikke oplyst nærmere om et muligt motiv eller en mulig relation mellem den 21-årige og den 19-årige.

Grundlovsforhøret lørdag blev holdt bag lukkede døre.

Det skete på foranledning af anklageren, der ifølge Randers Amtsavis argumenterede med, at offentlighed om sagen ville kunne hindre den videre efterforskning.

Den 21-årige nægter sig ifølge sin forsvarsadvokat skyldig.

Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, ser ikke for sig, at han kan blive statsminister efter valget.

Det siger han lørdag på et doorstep til Moderaternes årsmøde.

– Vi ser ikke for os nogen kinamands chance for, at jeg kan blive statsminister en tredje gang. Det er heller ikke det vigtige, siger Løkke og tilføjer:

– Det vigtige er, at vi får et stærkt folkeligt mandat, der gør, at man ikke kan basere en regering på et højrødt flertal, og at vi undgår, at vi får et sortblåt flertal.

I den seneste meningsmåling fra Voxmeter står Moderaterne til ti mandater.

Dermed kan Lars Løkke Rasmussen komme til at spille en nøglerolle i de kommende regeringsforhandlinger.

Hverken rød eller blå blok kan nemlig samle de fornødne 90 mandater selv ifølge meningsmålingen fra Voxmeter.

Rød blok står til 84 mandater, mens blå blok står til 81 mandater.

Voxmeters meningsmåling er baseret på interview med 1053 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Den er gennemført i perioden fra 2. marts 2026 til 4. marts 2026.

Lars Løkke Rasmussen understreger lørdag, at Moderaterne går efter at “få maksimal indflydelse i dansk politik”.

Selv om han ikke direkte går efter statsministerposten, vil Løkke ikke afvise muligheden, hvis den skulle byde sig.

– Det giver ikke nogen mening. Jeg har været statsminister to gange, jeg kan godt finde ud af det, siger partiformanden.

Moderaterne holder lørdag årsmøde i Aarhus.

Her deltager også klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, der stiller op for Moderaterne i Fyns Storkreds.

Han mener, at Lars Løkke Rasmussen skal fortsætte som udenrigsminister efter folketingsvalget 24. marts.

– For mig er det vigtigste, at fynboerne har lysten til at sætte krydset ved Moderaterne, fordi vi skal have politik inde på midten, vi skal undgå fløjene, og vi skal have Løkke som mindst udenrigsminister, siger Lars Aagaard på Moderaternes årsmøde.

At Moderaternes årsmøde afholdes midt i valgkampen, er en tilfældighed. Årsmødet har været arrangeret, længe før at valget blev udskrevet.

Seks personer i alderen 18 til 61 år er lørdag blevet anholdt i forbindelse med en sag om drab på en 68-årig mand.

Der er tale om tre mænd på 25, 35 og 61 år og tre kvinder på 18, 19 og 52 år.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 68-årige mand blev mandag fundet død på en landejendom ved Christiansfeld.

De seks anholdte ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør søndag. Yderligere oplysninger om grundlovsforhøret vil blive meldt ud senere, lyder det fra politiet.

Anholdelserne er blandt andet blevet foretaget i Ødis.

Lørdag eftermiddag er Sydøstjyllands Politi fortsat til stede på en adresse i Ødis. Det er endnu uvist, hvor længe politiet vil arbejde på stedet.

– Af hensyn til den verserende efterforskning og det forventede grundlovsforhør har Sydøstjyllands Politi ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, skriver politiet i meddelelsen.

Sydøstjyllands Politi vil over for Ritzau ikke oplyse, om de anholdte har en relation til den 68-årige eller hinanden.

Politiet vil ligeledes ikke uddybe, hvad de seks personer hver især er sigtet for, eller hvordan man fandt frem til dem.

Politiet fik mandag aften meldingen om, at den 68-årige var fundet død på en ejendom på Nefgårdvej.

Obduktionen viste, at manden var blevet dræbt. Hvordan den 68-årige blev dræbt, har politiet ikke oplyst.

Sydøstjyllands Politi har hele ugen været til stede ved adressen på Nefgårdvej.

Fredag indsamlede politiet blandt andet spor ved adressen med politihunde.

USA vil lørdag ramme Iran “meget hårdt”.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– På grund af Irans dårlige opførsel overvejes det seriøst fuldstændig at udslette områder og dræbe grupper af mennesker, som indtil nu ikke har været overvejet som mål, skriver Trump.

I opslaget anklager præsidenten desuden Iran for at ville “overtage og regere Mellemøsten” og nævner, at landet lørdag har lovet ikke længere at angribe sine nabolande.

Præsidenten nævner USA og Israels fortsatte angreb mod landet som værende årsagen til dette.

– Iran er ikke længere Mellemøstens bølle. De er i stedet taberen i Mellemøsten, og det vil de være i mange årtier, indtil de overgiver sig eller mere sandsynligt kollapser fuldstændigt. I dag vil Iran blive ramt meget hårdt, skriver Trump.

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, lovede lørdag i en tale transmitteret af stats-tv, at Iran vil stoppe med at angribe sine nabolande, medmindre et angreb kommer fra disse lande.

Udtalelsen fra præsidenten kommer, mens der lørdag stadig er meldinger om eksplosioner i flere af Irans nabolande.

Myndigheder i både Dubai og Qatar bekræfter lørdag, at de har afværget angreb, mens Jordan samme dag beskylder Iran for direkte at angribe “vigtige anlæg” i landet.

I tv-talen understregede Pezeshkian desuden, at Iran aldrig vil overgive sig til Israel og USA, som forrige lørdag indledte et angreb mod Iran.

Siden er en lang række lande i Mellemøsten blevet ramt af iranske gengældelsesangreb. Ifølge Iran har målet for angrebene været amerikanske interesser i landene.

Militser, der er allieret med Iran, har også udført angreb.

Flere danske turister, der har været strandet i udlandet på grund af konflikten i Mellemøsten, bliver nu hentet hjem til Danmark af rejsebureauet Tui.

Det oplyser Tui i en pressemeddelelse.

Konkret drejer det sig om danskere, der har befundet sig på Maldiverne og i Thailand, som nu bliver fløjet hjem til Danmark.

– Vi gør, hvad vi kan for at få vores gæster hjem fra Mellemøsten og andre rejsemål, som påvirkes af situationen. Det er en kompleks situation, og vi er ikke i mål, men vi arbejder på højtryk, siger kommunikationschefen hos TUI, Mikkel Hansen.

De danske turister, der har befundet sig på Maldiverne, mens konflikten i Mellemøsten er brudt ud, er i første omgang blevet fløjet til Frankfurt, hvor flyselskabet har arrangeret en overnatning i den tyske by.

Dagen efter er kursen rettet mod Danmark.

Flere af de danske turister, der har været strandet i Thailand, er også på vej mod Danmark igen.

Tui oplyser, at man har været i kontakt med Udenrigsministeriet og de lokale myndigheder i Thailand, for at de kunne få de nødvendige godkendelser for at bringe så mange gæster hjem fra Thailand som muligt.

Der er nemlig regler for, at man som udgangspunkt i Thailand ikke må komme hjem med et charterfly, hvis man er kommet til landet i et rutefly.

Årsagen til, at flere danske turister har siddet fast i Thailand og på Maldiverne, er, at de planmæssigt skulle have mellemlandet i Mellemøsten på flyveturen hjem.

Store dele af luftrummet i Mellemøsten er dog lukket i øjeblikket på grund af konflikten i Mellemøsten.

I forhold til turisterne på Thailand er det derfor udelukkende turister, der ikke har valgt at flyve direkte, der er blevet berørt af urolighederne i Mellemøsten.

For de strandede turister på Maldiverne er situationen lidt anderledes.

– Du kan ikke komme direkte til Maldiverne fra nogen nordiske lufthavne. Derfor har vi sat en speciel afgang ind på Maldiverne for at hente gæsterne hjem derfra, fortæller Mikkel Hansen.

Hovedprioriteten for rejsebureauet er ifølge ham at få gæsterne til Europa i første omgang.

– Det er en logistisk kompleks situation, men så snart vi har fået dem til London, Frankfurt eller Amsterdam for eksempel, så er opgaven med at få gæsterne hjem til Danmark markant nemmere, siger Mikkel Hansen.

Der udbrød lørdag brand i en eldrevet bus i et kryds i den vestlige del af Aarhus.

Det bekræfter operationschef Søren Møller fra Østjyllands Brandvæsen over for TV 2 Østjylland.

Bussen holder i krydset mellem Hasle Ringvej og Viborgvej.

Brandvæsnet har været til stede med flere enheder, skriver TV 2 Østjylland.

Over for mediet siger Søren Møller, at branden skyldtes, at batterierne var overophedede og derfor udviklede røg.

Brandvæsnet har i løbet af dagen prøvet at køle batterierne ned.

Tidligere lørdag skrev Østjyllands Politi i en beredskabsmeddelelse, at branden udviklede røg, som var sundhedsskadelig.

Østjyllands Politi har dog afvarslet den beredskabsmeddelelse onsdag klokken 13.05. Politiet oplyser, at branden er under kontrol, og at der ikke længere er fare for indånding af farlig røg.

Advarslen gjaldt personer i området mellem Viborgvej og Jernaldervej, men de kan altså nu igen færdes frit udenfor.

Personer i det berørte område skulle ellers tidligere søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen, lød det i en meddelelse fra politiet, inden branden var under kontrol.

Til Ritzau oplyser Østjyllands Politi, at ingen umiddelbart er kommet til skade i forbindelse med branden.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalget, glemte hun de mest udsatte borgere i landet.

Det mener Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, der i sin tale på Moderaternes årsmøde i Aarhus stikker til sin regeringsleder.

Han kalder det “godt nok en skam”, at valget blev udskrevet, inden at regeringen nåede at få vedtaget sin værdighedsreform i Folketinget.

– Det kan godt være, at statsministeren glemte de mest udsatte, da hun udskrev folketingsvalget. Men det gør vi ikke. Det kan jeg garantere, siger Lars Løkke.

Han kalder værdighedsreformen for en mærkesag for Moderaterne, og partiet vil efter valget arbejde for, at den bliver stemt igennem som “noget af det allerførste”.

En værdighedsreform for udsatte borgere var en del af regeringsgrundlaget for SVM-regeringen.

Men en aftale blev først indgået med SF og De Konservative i slutningen af januar. Lovforslaget var i høring, da Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg.

Lars Løkke har tidligere kritiseret, at Mette Frederiksen ikke ventede med at udskrive valget, så flere af SVM-regeringens aftaler kunne nå at blive stemt igennem.

At Moderaternes årsmøde afholdes midt i valgkampen, er en tilfældighed. Årsmødet er arrangeret, længe før at valget blev udskrevet.

Men valgkampen fylder i Lars Løkkes årsmødetale.

Det er ikke kun i forhold til værdighedsreformen, at han stikker til særligt Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Han mener også, at Socialdemokratiets pensionsudspil “angriber fundamentet under vores økonomi”, fordi det går imod velfærdsforliget fra 2006.

– Der er nogen, der mener, at det er Arnes tur. Og ja, men altså i Moderaterne mener vi, at det er alles tur, lyder det også fra Løkke til klapsalver fra medlemmerne i Aarhus Congress Center.

Socialdemokratiets forslag om en formueskat huer heller ikke Løkke. Han kalder det et “populistisk forslag fra nederste hylde” og afviser forslaget “kontant”.

Udenrigsministeriets hjemmeside er lørdag formiddag tilgængelig igen efter flere timers nedbrud.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriets Borgerservice kunne klokken 03 lørdag nat oplyse via det sociale medie X, at ministeriets hjemmeside “pt var nede”.

Danskere, som opholder sig i uroramte Mellemøsten, kunne derfor ikke tilgå ministeriets nyeste oplysninger om situationen i flere timer.

Men lørdag klokken 09.15 kunne siden tilgås igen, oplyser ministeriet.

– Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk var natten til lørdag morgen nede grundet en teknisk fejl. Fejlen er nu udbedret, og driften af hjemmesiden har været normal siden lørdag klokken 09.15, skriver ministeriet til Ritzau.

Det er ikke uddybet, hvad den tekniske fejl var.

Udenrigsministeriets hjemmeside er der, hvor danskere, der opholder sig i Mellemøsten, kan finde de nyeste anbefalinger om situationen.

Israel og USA iværksatte 28. februar omfattende angreb på Iran, som har medført krig i Mellemøsten, hvor flere lande er impliceret. Derfor anbefales danskere nu at forlade flere af disse lande.

Udenlandsdanskere og borgere, der opholder sig i Mellemøsten, kan på Udenrigsministeriets hjemmeside læse om generelle anbefalinger, og om hvordan man sikrest forlader eller rejser i Mellemøsten.

På hjemmesiden um.dk har man på baggrund af krigen etableret en side kun med information om situationen i Mellemøsten.

Krigen har medført flere luftangreb i forskellige lande, og derfor er flere luftrum ikke tilgængelig for blandt andet flytrafikken.

Omkring 10.000 danske borgere er på nuværende tidspunkt registreret på danskerlisten for Mellemøsten.

To mænd i 30’erne er sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med et skyderi onsdag i Måløv.

Derudover er de sigtet for besiddelse af våben på et offentligt sted.

Lørdag klokken 09.15 fremstilles de i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Retten skal tage stilling til, om de to skal varetægtsfængsles.

De to mænd nægter sig begge skyldige.

Ifølge sigtelsen skal de to mænd efter forudgående aftale have forsøgt at dræbe to personer.

De skal have affyret to skud, hvoraf det ene ramte en af personerne i armen.

Personen fik kun overfladiske sår af skuddet.

Politiet mener, at flere gerningsmænd kan være involveret i sagen, og at skyderiet kan have forbindelse til et kriminelt miljø.

Af hensyn til den videre efterforskning anmodede anklagemyndigheden om lukkede døre, hvilket retten imødekom.

Når dørene lukkes, betyder det, at offentligheden forhindres i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad de sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvarerne kan fortælle, hvordan de mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Skudepisoden fandt sted onsdag eftermiddag på Måløv Hovedgade. Her blev der omkring klokken 16.40 affyret skud mod en bil.

Efter skyderiet blev gerningsstedet afspærret, og politiets efterforskere og teknikere arbejdede på stedet.

To dage senere kunne politiet anholde mændene i 30’erne.

Københavns Vestegns Politi oplyste fredag, at man stadig leder efter en mistænkt.

– Han ved, at vi leder efter ham, og vi opfordrer ham til at melde sig, lød det fra politikommissær Tue Lauenblad fredag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Iran vil stoppe med at angribe sine nabolande, medmindre Iran selv bliver udsat for angreb, der kommer fra disse lande.

Det siger Irans præsident, Masoud Pezeshkian, lørdag i en tale transmitteret af stats-tv ifølge Reuters.

Ifølge præsidenten har landets midlertidige ledelsesråd godkendt, at angrebene bliver suspenderet.

– Det midlertidige ledelsesråd nåede i går til enighed om, at der ikke vil blive foretaget flere angreb på nabolande, og at der ikke vil blive affyret missiler, medmindre et angreb på Iran stammer fra disse lande, siger Pezeshkian.

Udtalelsen fra præsidenten kommer, efter at der i løbet af morgenen lørdag har været meldinger om eksplosioner i flere af Irans nabolande.

– Jeg undskylder over for de nabolande, der blev angrebet af Iran, siger Pezeshkian i talen ifølge Reuters.

Det er ikke klart, hvorvidt angrebene fra Iran mod dets nabolande reelt er stoppet, eller hvornår præsidentens melding om et angrebsstop gælder fra.

I talen understreger Pezeshkian desuden, at landet aldrig vil overgive sig til Israel eller USA, skriver nyhedsbureauet AFP.

Fredag meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at USA ikke vil indgå en aftale med Iran, medmindre landet kapitulerer.

På det sociale medie X skriver Masoud Pezeshkian lørdag eftermiddag, at Iran – efter hans opfattelse – ikke reelt har angrebet sine nabolande, fordi Iran har rettet sine angreb mod amerikanske militærbaser og andre amerikanske faciliteter i landene.

Ifølge AFP er præsidenten ét af tre medlemmer i et midlertidigt ledelsesråd, der har ledet Iran siden Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i amerikansk-israelske angreb for en uge siden.

Lørdag er der ifølge CNN meldinger om nye angreb i både Bahrain og Qatar. En sikkerhedsmeddelelse er desuden blevet sendt ud til folk i Qatars hovedstad, Doha, med information om, at sikkerhedstruslen er hævet.

Qatars forsvarsministerium oplyser ifølge mediet, at et missilangreb er blevet afværget.

Samtidig har myndighederne i byen Dubai i De Forenede Arabiske Emirater ligeledes afværget et angreb.

Det skriver regeringens mediekontor i Dubai i et opslag på X, hvor de bekræfter, at der har været “en mindre hændelse som følge af nedfald af vragdele efter en nedskydning”.

Der er lørdag flere forskellige meldinger vedrørende flytrafik i Dubai.

Luftfartsselskabet Emirates har skrevet i et opslag på X, at selskabet genoptager sin aktivitet. Det skete, kort efter at Emirates tidligere lørdag meddelte på X, at det ville indstille alle fly til og fra Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Samtidig oplyser Dubais lufthavne i et opslag på X, at lufthavnene delvist genoptager driften fra 7. marts med nogle flyvninger fra Dubai.

– Lad venligst være med at tage ud i lufthavnen, medmindre du er blevet kontaktet af dit flyselskab om, at dit fly er bekræftet, da tidsplanerne fortsat ændrer sig, lyder det fra lufthavnene i opslaget.

Kort forinden lød meldingen ellers modsat fra emiraternes regerings pressekontor for Dubai ifølge nyhedsbureauet AFP, at Dubais lufthavn havde indstillet driften, efter at et “objekt” blev afværget af luftforsvaret over området.

– Af hensyn til passagerernes, lufthavnspersonalets og flybesætningernes sikkerhed er driften i Dubai International (DXB) midlertidigt indstillet, lyder det fra pressekontoret ifølge nyhedsbureauet.

I løbet af morgenen samme dag har der været flere meldinger om eksplosioner over Dubai, skriver flere nyhedsbureauer.

Myndighederne i landet bekræfter at have afværget et angreb.

Det skriver regeringens mediekontor i Dubai i et opslag på X, hvor de bekræfter, at der har været “en mindre hændelse som følge af nedfald af vragdele efter en nedskydning”.

Også i det nærliggende land Qatar er der meldinger om nye eksplosioner efter afværgelse af angreb lørdag, skriver CNN.

Samtidig melder luftfartsselskabet Qatar Airways, at selskabet fra søndag vil begynde med delvise flyvninger til landets hovedstad, Doha.

Det skriver Qatar Airways i en pressemeddelelse.

Ifølge selskabet vil de starte med flyvninger fra byerne London, Paris, Madrid, Rom, Frankfurt og Bangkok til Doha.

Den britiske Mercedes-kører George Russell starter pole position i årets første Formel 1-grandprix i Australien.

Russell var hurtigste mand i tredje kvalifikationsrunde lørdag morgen dansk tid og starter foran teamkammerat Kimi Antonelli i en ren Mercedes-front.

Tredje mand i startrækken bliver den nye Red Bull-kører Isack Hadjar.

Franskmanden leverede en flot kvalifikation i sin første optræden for Red Bull, mens hans mere berømte teamkammerat Max Verstappen skuffede.

Verdensmesteren fra 2021 til og med 2024 kørte galt allerede i første kvalifikationsrunde og starter allersidst i søndagens grandprix.

En masse nye regler fra Formel 1 har gjort, at holdene har skullet tænke helt nyt på mange områder i forhold til konstruktion af bilerne.

Derfor har det været imødeset med spænding, hvilke hold der er lykkedes bedst med at gentænke bilerne efter sidste sæson.

Det kapløb ser foreløbig ud til at være vundet af Mercedes.

Den forsvarende verdensmester, McLarens Lando Norris, starter som nummer seks. Lige foran ham holder teamkammerat Oscar Piastri, mens Ferraris Charles Leclerc holder i fjerde position.

Mindst syv mennesker har lørdag mistet livet efter et russisk luftangreb på en boligblok i den ukrainske by Kharkiv.

Sådan lyder meldingen lørdag morgen fra Kharkivs regionale guvernør, Oleh Synjehubov, ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

To børn skulle ifølge guvernøren være blandt de dræbte i angrebet.

Dødstallet steg i lørdagens tidlige morgentimer, da redningsfolk fandt lig i murbrokkerne efter angrebet på bygningen, lyder det.

Rusland har ikke kommenteret den ukrainske melding om et dødeligt angreb.

Oleh Synjehubov skrev tidligere på beskedtjenesten Telegram, at ti personer er såret under angrebet. Blandt andre to drenge på henholdsvis 6 og 11 år samt en pige på 17 år.

Bygningen, der var på fem etager, er praktisk talt ødelagt, skriver Oleh Synjehubov.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver i et opslag på X, at der stadig kan være folk fanget under murbrokkerne, og at redningsindsatsen stadig pågår.

Ifølge præsidenten var flere af nattens angreb desuden målrettet kritisk infrastruktur i landet.

– Rusland har ikke droppet sit forsøg på at ødelægge Ukraines beboelses- og kritiske infrastruktur, og derfor må støtten (til Ukraine, red.) fortsætte, skriver Zelenskyj i opslaget.

I den nærliggende by Tjuhujiv, der ligger i Kharkiv-regionen, meldes også om et droneangreb.

Borgmester Halyna Minajeva oplyser ifølge AFP, at to personer er såret efter et fjendtligt droneangreb på et hus.

Luftalarmerne har lørdag morgen været i gang over hele Ukraine, skriver AFP.

Polen har som følge af de russiske angreb mod nabolandet sendt kampfly på vingerne. Det oplyser den operative kommando i det polske militær lørdag på det sociale medie X.

Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles, bør fjernes fra den britiske tronfølge.

Det mener Canadas premierminister, Mark Carney.

– Jeg synes bestemt, at hans handlinger er beklagelige og har medført, at han er blevet frataget sine kongelige titler, hvilket bestemt fortjener – hvis det er det rette ord – nødvendiggør hans fjernelse fra tronfølgen, siger Carney ifølge The Guardian.

Andrew Mountbatten-Windsor er nummer otte i tronfølgen efter prins William og hans tre børn og prins Harry og hans to børn.

Den tidligere prins Andrew blev anholdt i februar i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Han blev senere løsladt. En politiefterforskning er fortsat i gang.

Premierministrene i Australien og New Zealand har tidligere sagt, at de vil støtte den britiske regering, hvis den beslutter sig for at fjerne Andrew fra tronfølgen.

Australien og New Zealand er ligesom Canada en del af de Commonwealth-lande, som kong Charles er statsoverhoved for.

Hvis Andrew Mountbatten-Windsor skal fjernes fra tronfølgen, skal det vedtages ved lov i det britiske parlament. Der skal også være enighed blandt Commonwealth-landene, skriver The Guardian.

Andrew Mountbatten-Windsor mistede alle sine officielle titler efter aftale med kong Charles i efteråret 2025.

Tre år tidligere blev han også frataget retten til at blive tiltalt “hans kongelige højhed”, og han havde trukket sig fra sine kongelige forpligtelser.

Baggrunden var dels hans relation til Jeffrey Epstein, dels beskyldninger om overgreb fra den australske kvinde Virginia Giuffre.

Den daværende prins Andrew indgik et forlig med Giuffre i 2022. Han er aldrig blevet dømt og har aldrig erkendt at have begået overgreb mod hende.

Giuffre blev ifølge sine egne forklaringer udnyttet af Jeffrey Epstein, da hun var mindreårig, og fortalte, at hun i den forbindelse blev udsat for overgreb af prins Andrew, der var venner med Epstein.

Virginia Giuffre begik selvmord i foråret 2025.

Rusland har delt informationer med Iran omkring placeringen af amerikanske krigsskibe, militærfly og andre aktiver i Mellemøsten.

Det siger flere unavngivne amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen til nyhedsbureauet AP og mediet CBS.

Der er i de amerikanske efterretninger foreløbig ikke fundet bevis for, at Rusland har instrueret Iran i, hvordan informationerne kan benyttes, siger de to unavngivne kilder, som AP har talt med.

Hverken Rusland eller Det Hvide Hus har kommenteret meldingen om den påståede russiske deling af information.

Karoline Leavitt, talsperson for Det Hvide Hus, svarer til AP, at det er uden betydning.

– Det gør åbenlyst ingen forskel i forhold til de militære operationer i Iran, for vi udsletter dem fuldstændigt, siger Karoline Leavitt.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, fortæller til CBS-programmet “60 Minutes”, at den amerikanske regering og præsident Donald Trump har styr på, hvad der foregår af informationsdeling.

– Det amerikanske folk kan være sikre på, at deres øverstkommanderende (Donald Trump, red.) er fuldt ud klar over, hvem der taler med hvem.

– Og alt, hvad der ikke burde finde sted, uanset om det er offentligt eller bag kulisserne, vil vi konfrontere – og det vil vi gøre med fuld styrke, siger Pete Hegseth.

Forsvarsministeren bliver spurgt, om den påståede russiske informationsdeling med Iran udgør en fare for amerikanske soldater.

– Ingen udsætter os for fare. Vi udsætter de andre for fare, og det er vores job. Så det bekymrer os ikke, siger Pete Hegseth.

USA og Israel indledte lørdag i sidste uge krigen i Iran.

Landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var blandt de første, der blev dræbt.

Ifølge Donald Trump skal de militære angreb sikre, at Iran ikke får atomvåben og forhindre, at Iran inden længe kommer til at råde over missiler, der kan nå USA.

USA har sammen med Israel angrebet flere end 3000 mål i Iran, siden krigen begyndte for knap en uge siden.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.

43 iranske skibe er blevet beskadiget eller sænket, lyder det.

USA indledte i sidste weekend i samarbejde med Israel et storstilet angreb på Iran. Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.

Siden da har Iran svaret igen ved at angribe mål i flere lande i Mellemøsten.

Irans FN-ambassadør, Amir Saeid Iravani, siger til journalister i FN-bygningen i New York City, at mindst 1332 iranske civile har mistet livet i angrebene fra USA og Israel. Tusindvis er blevet såret, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med militæroperationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebene kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, samt flere af hans familiemedlemmer er blandt andre blevet dræbt i de omfattende angreb mod landet.

Konflikten har også bredt sig til Libanon, hvor Israel har angrebet den shiamuslimske Hizbollah-milits, der er støttet af Iran. Adskillige mennesker er blevet dræbt i angrebene.

Hizbollah har ligeledes affyret raketter og droner mod Israel.

De regionale uroligheder i Mellemøsten har sat en prop i flytrafikken. Flere knudepunkter for internationale rejsende er lammet af krigen.

Flere luftrum er lukket, og en række flyselskaber har indstillet deres flyvninger til og fra Mellemøsten efter konflikten mellem USA og Israel og Iran. Tusindvis af mennesker er derfor strandet i Mellemøsten.

/ritzau

USA’s regering overvejer at lempe på amerikanske sanktioner på russisk olie for at dæmpe stigende oliepriser.

Det siger USA’s finansminister, Scott Bessent, fredag i et interview med mediet Fox News.

Meldingen kommer, dagen efter at det amerikanske finansministerium gav Indien dispensation fra amerikanske sanktioner til at købe russisk olie, der var strandet til søs.

Scott Bessent hævder, at der i øjeblikket befinder sig store mængder russisk olie i tankskibe på havet.

– Vi kan ophæve sanktionerne på endnu mere russisk olie.

– Der er millionvis af tønder med sanktioneret råolie på havet. Og i praksis kan finansministeriet skabe ekstra udbud ved at ophæve sanktionerne, siger Bessent til Fox News.

Efter at USA og Israel lørdag i sidste uge indledte en militæroperation i Iran er prisen på råolie steget med næsten 30 procent.

Det skyldes, at skibstrafikken i Hormuzstrædet stort set er gået i stå, efter at USA og Israel indledte krigen. En femtedel af verdens forbrug af olie passerer daglig gennem det smalle stræde.

Scott Bessent afviser over for Fox News, at den amerikanske regering generelt er i gang med at lempe på restriktionerne på russisk olie, da det udelukkende handler om olie, der befinder sig til havs.

– Vi vil fortsætte med at komme med nye tiltag, der kan lette presset på markedet under denne konflikt, siger Bessent.

I et forsøg på at lægge pres på Rusland i forbindelse med landets invasion af Ukraine indførte USA’s regering sidste år sanktioner på russisk olie.

Begrundelsen var, at oliepengene er med til at finansiere krigen i Ukraine.

Indien var dengang blandt de største importører af russisk olie. Omkring 35 procent af Indiens samlede olieforsyning kom fra Rusland.

Sidste år fordoblede USA’s præsident, Donald Trump, den amerikanske importtold på indiske varer fra 25 til 50 procent på grund af Indiens køb af russisk olie.

Importtolden er sidenhen blevet sænket, efter at Indiens premierminister, Narendra Modi – ifølge Trump – har lovet, at Indien vil stoppe med at købe olie fra Rusland.

AFP

En 36-årig kvinde befinder sig i kritisk tilstand efter at være blevet udsat for vold fredag i et hjem i Vestbyen i Aalborg.

En 24-årig mand er anholdt og sigtet for grov vold i sagen.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

– Vi fik en anmeldelse om husspektakel fredag aften klokken 19.57.

– Da vi kom frem, fandt vi kun forurettede på stedet. Hun har fået lægehjælp og er kommet på sygehuset. Hun er kritisk tilskadekommen, siger Jesper Sørensen.

– Senere har vi foretaget anholdelse af en mand, og nu venter der en afhøring og juridisk vurdering i forhold til et eventuelt grundlovsforhør, siger vagtchefen.

Jesper Sørensen kan ikke udtale sig om relationen mellem de to personer, og hvad der kan være gået forud for hændelsen.

Vagtchefen kan heller ikke oplyse, hvorvidt der var vidner.

Hormuzstrædet er fortsat åbent for international skibstrafik med undtagelse af amerikanske og israelske skibe.

Det siger talsmand for den iranske hær Abolfazl Shekarchi fredag aften til iransk stats-tv. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og dpa.

– Vi kontrollerer sikkerheden i Hormuzstrædet, men vi vil ikke lukke det, siger talsmanden ifølge AFP.

Det er kun skibe fra USA og Israel, som risikerer at blive udsat for iranske angreb på den vigtige handelsrute, fastslår talsmanden.

– De har ikke noget at gøre der, siger Shekarchi ifølge dpa.

Talsmanden tilføjer, at Iran ikke kan garantere, at der ikke vil opstå problemer for internationale skibe, hvis de sejler gennem Hormuzstrædet.

Der har de seneste dage været forskellige meldinger fra Iran omkring det cirka 180 kilometer lange stræde mellem Oman og Iran, efter at USA og Israel lørdag i sidste uge indledte en militæroperation i Iran.

Mandag udtalte en rådgiver for Irans Revolutionsgarde, at Iran ville sætte ild til alle skibe, der forsøgte at passere.

Hjemmesiden Marinetraffic, der overvåger skibstrafik, har siden mandag registreret ni skibe sejle gennem strædet, efter tre skibe blev udsat for angreb søndag. Det skriver AFP.

Hormuzstrædet er en vigtig handelsrute for blandt andet olie. Omkring 20 procent af verdens forbrug af olie passerer gennem det smalle stræde.

Prisen på råolie er derfor steget kraftigt, efter at krigen er brudt ud.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at USA om nødvendigt var parat til at eskortere skibe gennem Hormuzstrædet.

– Hvis det bliver nødvendigt, vil USA’s flåde begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet så hurtigt som muligt. Uanset hvad vil USA sikre en fri strøm af energi til verden, skrev Trump.