Seneste nyheder

FN’s generalsekretær, António Guterres, samarbejder aktivt med USA’s præsident, Donald Trump, om hans fredsråd, det såkaldte Board of Peace.

Det siger Guterres i et interview med mediet Politico.

Generalsekretæren hilser det velkomment, at Board of Peace har som mål at levere og skaffe midler til en genopbygningsplan, der skal genopbygge Gaza, lyder det.

Men han ser ser intet behov for Trumps fredsråd, efter at Gaza er genopbygget, siger han til Politico.

– Alt andet er nu et personligt projekt for præsident Trump, hvor han har fuld kontrol over det hele.

– Det er ikke den effektive måde at håndtere de dramatiske problemer, vi står over for nu. Vi er nødt til at være tydelige omkring international lov og tydelige omkring værdierne i FN-pagten. Det er helt essentielt i enhver fredsindsats, siger Guterres.

Han opfordrer videre til en afslutning på Irans reelle blokade af det strategiske knudepunkt Hormuzstrædet. Guterres antyder, at FN kan hjælpe med at beskytte strædet og være en del af planen for at deeskalere angrebene.

20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet, hvilket har fået oliepriserne til at eksplodere.

Israel og USA udførte koordinerede angreb på Iran den 28. februar. Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt.

Guterres siger videre til Politico, at han ikke har talt med Trump siden krigens begyndelse. Han har dog talt med andre i Trump-administrationen, men vil over for mediet ikke afsløre hvem.

Trump lancerede det særlige fredsråd ved Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i januar, hvor ledere fra omkring 20 lande skrev under på charteret.

Medlemslande skal ifølge Trump betale en milliard dollar, 6,3 milliarder kroner, inden for tre år for at forblive medlemmer af rådet.

Som de eneste EU-lande har Ungarn og Bulgarien tilkendegivet, at de planlægger at tilslutte sig Trumps fredsråd.

Rådet har indtil videre 27 medlemmer og ledes af Trump. Kritikere mener dog, at det er Trumps forsøg på at skabe en slags rival til FN.

EU-Kommissionen har opfordret sine medlemslande til at sænke deres mål for gaslagrene og ikke at haste med at genopfylde deres tømte gasreserver.

Det viser et brev fra EU’s energikommissær, Dan Jørgensen (S), som Financial Times har set.

Det sker som et forsøg på at dæmpe efterspørgslen af gas, efter at krigen i Iran har ramt leverandørerne og fået energipriserne til at eksplodere.

Dan Jørgensen skriver i brevet, at medlemslandene bør sænke målet for, hvornår gaslagrene er fyldte. Det bør være 80 procent af kapaciteten, lyder det ifølge Financial Times.

Det er 10 procentpoint under EU’s officielle mål. Målet om 90 procent fyldte gaslagre blev indført efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Sænkningen af målet bør ifølge Dan Jørgensen ske “så tidligt som muligt i fyldningssæsonen for at skabe sikkerhed og berolige aktører på markedet”, lyder det ifølge mediet.

Dan Jørgensen råder i brevet EU-landene til gradvist at begynde opfyldningen for at undgå det, han betegner som et ræs mod slutningen af sommeren. Han foreslår også at vente til 1. december med at nå målene for lagring.

Det er en måned senere end de mål, som EU indførte efter Ruslands invasion af Ukraine.

Efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar, er energipriserne skudt i vejret.

Det skyldes, at Iran har indført en de facto blokade i Hormuzstrædet, der ligger mellem Iran og Den Arabiske Halvø. 20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet.

Dan Jørgensen skriver i brevet, at EU’s energiforsyning stadig er det, som han betegner som relativt beskyttet. Han opfordrer dog til et kollektivt svar på konflikten, men han uddyber ikke, hvilken type svar han mener.

Gaslagre dækker omkring 25 til 30 procent af Europas gasbehov i løbet af vinteren. De er et vigtigt redskab til at beskytte kontinentet mod et potentielt forsyningschok.

En 31-årig kvinde er i den amerikanske delstat Georgia blevet sigtet for drab, efter at hun tog abortmedicin og fødte et for tidligt født spædbarn, som døde efter omkring en time.

Det fremgår af rets- og anholdelsesdokumenter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kvinden, som hedder Alexis Moore, blev anholdt og fængslet af det lokale politi i amtet Camden i Georgia tidligere på måneden. Camden ligger nær grænsen til delstaten Florida.

I politiets rapport fremgår det ikke, hvor langt henne i graviditeten Moore var, men The Washington Post har skrevet, at hun var mellem 22 og 24 uger henne.

Hændelsen, som hun blev anholdt på baggrund af, fandt sted den 30. december.

Alexis Moore fødte på hospitalet en for tidligt født pige, som ifølge politiet havde alvorlige helbredsproblemer. Ifølge politiet havde kvinden desuden taget det ulovlige opioid oxycodon.

Spædbarnet overlevede i omkring en time.

I Georgia er næsten alle aborter ulovlige, når kvinden er længere end seks uger henne.

Efter at USA’s højesteret i 2022 omstødte den historiske “Roe v. Wade”-dom fra 1973, der sikrede fri abort i USA, har en række delstater indført forbud på området.

Mens også andre delstater har forsøgt at retsforfølge kvinder, der har fået foretaget en abort, er det sjældent, at de bliver sigtet for drab, skriver Reuters.

Det vil være op til anklagemyndigheden i delstaten at afgøre, om sagen skal føres videre.

Den 31-årige Moore er i forvejen mor til to børn. Hun tog lægemidlet misoprostol i sit hjem, hvorefter hun ifølge en politirapport oplevede voldsomme smerter.

Hun blev den 30. december derfor kørt på hospitalet, hvor hun fortalte personalet, at hun var gravid, og at hun havde taget 200 milligram misoprostol.

En af hendes pårørende fortalte senere til politiet, at Moore havde taget lægemidlet, fordi hun ikke ønskede endnu et barn.

Dana Sussman, som er vicepræsident i interesseorganisationen Pregnancy Justice, siger, at sagen ikke har hjemmel i loven.

Georgias abortlov “lægger ikke op til drabssigtelser mod en person, der får foretaget en abort”, siger hun i en erklæring.

– At sigte fru Moore for drab er grusomt og uretfærdigt.

Delstater, der har forbudt eller begrænset kvinders adgang til abort, har i deres søgsmål hidtil særligt fokuseret på udbyderne. Det gælder blandt andet læger, der ordinerer abortmedicin og sender den med posten.

Iran er klar til at lade japanske skibe passere gennem det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araqchi, ifølge Reuters til det japanske nyhedsbureau Kyodo News.

Iran og Japan er begyndt at tale om en mulig åbning af strædet, siger Araqchi til Kyodo News i et telefoninterview.

Det fremgår ikke, hvornår det kan blive åbnet.

95 procent af Japans olieforsyninger kommer fra Mellemøsten. 90 procent af landets olie transporteres via strædet, skriver Reuters. Iran har de facto lukket strædet under krigen med USA og Israel.

Iran og Den Arabiske Halvø er adskilt af det 33 kilometer brede Hormuzstræde. En femtedel af al verdens olie transporteres gennem strædet. Nogle steder er strædet kun knap fire kilometer bredt.

Den tre uger lange krig og den efterfølgende stigning i oliepriserne har fået Japan og andre lande – heriblandt Danmark – til at frigive olie fra sine reserver.

Det skete efter en anmodning fra Det Internationale Energiagentur (IEA), som Danmark og 31 andre lande er medlem af. IEA vil have landene til at frigive 400 millioner tønder olie.

Danmark frigav tidligere på måneden 1.246.000 tønder olie fra sine reserver.

Japan var blandt de første seks lande, der torsdag erklærede sig klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Det skete efter flere dage, hvor USA’s præsident, Donald Trump, havde bedt sine allierede i Nato om hjælp til at åbne strædet.

Han fik nej fra mange, og tirsdag lød det fra præsidenten, at USA alligevel ikke havde brug for Nato-landenes hjælp.

Danmark tilsluttede sig indsatsen fredag, og dermed har i alt 20 lande meldt sig klar til at sikre ruten.

Det er fire år siden, at IEA senest besluttede at frigive olie fra reserven. Beslutningen i 2022 blev truffet, efter at Rusland havde invaderet Ukraine, hvilket fik energipriserne til at stige voldsomt.

Oliereserverne blev frigivet for at holde oliepriserne nede.

Samlet har IEA ifølge avisen The Guardian 1,2 milliarder tønder olie i reserve. Hertil kommer omkring 600 millioner tønder, som industrien råder over.

Myndigheder på Hawaii har fredag beordret omkring 4000 personer, der bor tæt på en dæmning på øen Oahu, til øjeblikkeligt at forlade deres hjem.

Det sker, efter at voldsom regn har ramt området, skriver nyhedsbureauet AFP natten til lørdag dansk tid.

Den 100 år gamle dæmning, der hedder Wahiawa, ligger nordligt på Oahu, som er Hawaiis tredjestørste ø. Her ligger også delstatens hovedstad, Honolulu.

Dæmningen er “i umiddelbar risiko for sammenbrud”, siger det lokale agentur for katastrofehåndtering.

Der er tale om potentielt livstruende oversvømmelser i områderne nær dæmningen, lyder det videre.

– Forlad området nu.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skriver, at mudret vand fra de kraftige regnskyl har oversvømmet flere gader. Samtidig er huse blevet revet op fra deres fundament, og biler er blevet revet med strømmen.

Der er ifølge AP ikke umiddelbart nogen meldinger om personer, som er kommet til skade. Både fra luften og til vands er der dog beredskab, som leder efter folk, der kan være blevet fanget i oversvømmelserne.

På et pressemøde fredag eftermiddag sagde Rick Blagiardi, som er borgmester i Honolulu, at en række hjem – muligvis hundredvis – er blevet beskadiget.

Myndighederne har dog endnu ikke det fulde overblik, sagde han.

Ifølge AP er i alt omkring 5500 personer underlagt evakueringsordrer.

Én person er blevet dræbt, og to er såret efter et israelsk luftangreb på et hus i en by i det sydlige Libanon natten til lørdag.

Det rapporterer Libanons statslige nyhedsbureau, NNA.

– Israelske kampfly gennemførte ved daggry et voldsomt angreb på et hus i byen Ghandouriyeh, hvilket resulterede i én dræbt og to sårede, som blev trukket ud af ruinerne, lyder det.

Ghandouriyeh ligger tæt på grænsen til Israel.

NNA har desuden rapporteret om angreb på kystbyen Tyre og grænsebyen Naqoura.

Israels militær, IDF, melder tidligt lørdag, at det har iværksat angreb mod mål tilhørende militsen Hizbollah i Libanons hovedstad, Beirut.

IDF har desuden udstedt evakueringsvarsler for syv nabolag i de sydlige forstæder til Beirut.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne som følge af angrebene i Beirut.

Hizbollah har natten til lørdag meldt om angreb på israelske soldater i seks byer i det sydlige Libanon. Det fremgår ikke, om nogen er døde.

Gruppen oplyser, at den har sendt raketter over grænsen, hvor luftalarmer ifølge Israels militær blev aktiveret.

Krigen mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden har fået dødelige konsekvenser i Libanon, hvor Hizbollah holder til.

I solidaritet med Iran begyndte militsen at sende raketter mod Israel den 2. marts. Det skete, efter at Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt i amerikansk-israelske angreb 28. februar.

Siden er over 1000 personer blevet dræbt i Libanon, og en million er flygtet.

To israelske soldater er desuden blevet dræbt i det sydlige Libanon, har Israels militær oplyst.

Libanons præsident, Joseph Aoun, har fremlagt et initiativ til en våbenhvile. Den amerikanske ambassadør i Libanon, Michel Issa, sagde fredag, at han støtter et initiativet.

Ambassadøren sagde dog, at han mener, at Israel “har besluttet ikke at stoppe” med at angribe Libanon endnu.

– Det betyder, at Libanon skal beslutte, om man kan møde israelerne i den her sag”.

AFP

USA’s finansministerium har fredag midlertidigt løftet sanktioner på iransk olie, der allerede er lastet på skibe, i et forsøg på at dæmme op for en forsyningskrise.

Det fremgår af en udtalelse fra ministeriet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tilladelsen giver mulighed for levering og salg af iransk råolie og andre petroleumsprodukter, der blev lastet på skibe før den 20. marts.

Den gælder indtil den 19. april, lyder det.

Det er finansministeriets kontor for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, som står for udstedelsen af tilladelsen. Den kommer efter et lignende tiltag gældende russisk olie, der er strandet til søs.

Ifølge AFP sagde USA’s finansminister, Scott Bessent, torsdag, at man overvejede midlertidigt at løfte sanktionerne på den iranske olie.

I en udtalelse fredag beskriver Bessent tiltaget som en snævert afgrænset, kortsigtet tilladelse.

Det følger præsident Donald Trumps mål om at “maksimere energiforsyningen til verden” og sikre markedets stabilitet, siger han.

– På nuværende tidspunkt bliver sanktioneret iransk olie hamstret af Kina til lave priser, siger Bessent.

– Ved midlertidigt at frigøre den her eksisterende forsyning for verden vil USA hurtigt bringe cirka 140 millioner tønder olie ud på de globale markeder, udvide mængden af verdens energi og hjælpe med at lindre det midlertidige pres på forsyningerne, som er forårsaget af Iran.

Saman Ghoddoosi, som er talsperson for Irans olieministerium, har ifølge AFP dog fredag sagt, at landet ikke har noget overskydende råolie at tilbyde de internationale markeder.

– På nuværende tidspunkt har Iran reelt ingen overskydende råolie tilbage på havet eller til levering på andre internationale markeder, og USA’s finansministers udtalelse sigter udelukkende efter at give håb til køberne, sagde han.

Tilladelsen fra USA gælder ikke levering af olie til Cuba, Nordkorea eller besatte områder i Ukraine.

USA’s præsident, Donald Trump, siger fredag, at USA overvejer at nedtrappe landets militære operationer i Mellemøsten.

Det sker i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

– Vi er ved at komme meget tæt på at nå vores mål, mens vi overvejer at trappe vores store militære indsats i Mellemøsten ned med henblik på det terroristiske regime i Iran, skriver Trump.

Han opremser i opslaget samtidig USA’s mål med landets angreb mod Iran.

De tæller blandt andet, at “fuldstændigt nedbryde” Irans missilkapacitet, at udslette Irans flåde og luftvåben og aldrig at tillade, at Iran kommer tæt på atomvåbenkapacitet.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at opslaget er det hidtil tydeligste tegn fra Trump på, at han snart kan være være klar til at afslutte konflikten.

Den har stået på, siden USA og Israel den 28. februar indledte de første angreb mod Iran.

Præsidenten har delt opslaget på Truth Social, kort tid efter at han ifølge AFP til journalister i Det Hvide Hus sagde, at han ikke er på udkig efter en aftale om våbenhvile.

– Jeg synes, vi har vundet.

– Jeg vil ikke have en våbenhvile. I ved, man laver ikke en våbenhvile, når man bogstavligtalt udsletter den anden side, lød det fra Trump.

Rigmanden Elon Musk er fundet skyldig i at have vildledt Twitter-aktionærer i månederne inden, han overtog det sociale medie.

Det har han gjort ved bevidst at have presset Twitters aktiekurs ned inden overtagelsen.

Det har en jury afgjort fredag ved en føderal domstol i San Francisco i USA.

Sagen drejer sig om et civilt søgsmål, som en gruppe af Twitter-aktionærerne har anlagt mod rigmanden.

Elon Musk er dog blevet frikendt for anklager om svindel. Samtidig har juryen slået fast, at han ikke havde “planlagt” at vildlede aktionærerne.

Elon Musk overtog Twitter i oktober 2022 for 44 milliarder dollar – svarende til 284 milliarder kroner. Han har efterfølgende omdøbt det sociale medie til X.

I søgsmålet har aktionærerne anklaget Elon Musk for tre gange offentligt at sætte spørgsmålstegn ved, om Twitter var oversvømmet af såkaldte bots (falske konti, red.), efter at han havde indgået en aftale om at købe det sociale medie.

Aktionærerne har blandt andet henvist til et tweet fra maj 2022, hvori Elon Musk skrev, at hans overtagelse ikke kunne gennemføres, før Twitters administrerende direktør havde bevist, at andelen af bots var under fem procent.

– Han svinede virksomheden til. Han svinede ledelsen til. Og han fik aktiekursen til at styrtdykke, sagde aktionærernes advokat Mark Molumphy tirsdag under sin procedure.

En anden af aktionærernes advokater ved navn Francis Bottini vurderer, at de kan have tabt omkring 2,5 milliarder dollar på Musks vildledning. Det svarer til knap 15 milliarder dollar.

– Musks status som verdens rigeste mand er ikke et fripas, skriver Bottini i en udtalelse.

– Hvis du kan flytte markedet med dine tweets, er du ansvarlig for den skade, du påfører investorerne.

I en fælles udtalelse siger Musks advokater fra virksomheden Quinn Emanuel Urquhart & Sullivan, at skyldkendelsen er “et bump på vejen. Og vi ser frem til at få oprejsning i appelsagen”.

Reuters

En føderal dommer i USA har fredag blokeret for en stramning af pressens adgang til forsvarsministeriet Pentagon indført af præsident Donald Trumps administration.

Søgsmålet kom fra avisen The New York Times og blev anlagt ved den føderale domstol i forbundshovedstaden Washington D.C.

I søgsmålet hævdes det, at forsvarsministeriets ændringer af reglerne sidste år har givet ministeriet frie hænder til at lægge journalister og medier på is, hvis det ikke bryder sig om deres dækning.

Det påpeges samtidig, at en sådan praksis er i strid med beskyttelsen af ytringsfrihed og retssikkerhed i USA’s forfatning.

Trumps administration har afvist den beskrivelse af de nye regler. Ifølge administrationen er dens politik for medier rimelig og nødvendig for beskyttelsen af militæret.

De nye regler blev godkendt under forsvarsminister Pete Hegseth i oktober 2025. I dem fremgår det, at journalister kan blive stemplet som en sikkerhedsrisiko, og at de kan få inddraget deres pressekort.

Det kan ske, hvis de forsøger at få ansatte i USA’s militær til at videregive oplysninger, de ikke har tilladelse til at videregive. Det kan både gælde klassificerede og ikke-klassificerede oplysninger.

Distriktsdommer Paul Friedman siger i sin afgørelse, at han anerkender vigtigheden af at beskytte soldater og krigsplaner.

I lyset af Trumps handlinger i Venezuela og Iran den seneste tid er det ifølge dommeren dog vigtigere end nogensinde før, at offentligheden har adgang til informationer om, hvad regeringen foretager sig.

Pentagon er ikke vendt tilbage på henvendelser om afgørelsen. Ifølge Reuters er det dog sandsynligt, at ministeriet anker afgørelsen.

Charlie Stadtlander, som er talsperson for The New York Times, siger, at afgørelsen håndhæver de forfatningsmæssigt beskyttede rettigheder for en fri presse.

– Amerikanere fortjener indsigt i, hvordan deres regering bliver ledet, og hvilke handlinger militæret tager i deres navn og med deres skattepenge, siger han i en udtalelse.

Reuters

Danmark erklærer sig med en række andre lande klar til at bidrage til en indsats, der skal sikre passage af Hormuzstrædet.

Det fremgår af en udtalelse delt af Norges udenrigsministerium fredag.

– Vi udtrykker vores parathed til at bidrage til relevante indsatser for at sikre sikker passage gennem strædet. Vi byder engagementet fra lande, som er i gang med den forberedende planlægning, velkommen, lyder det i udtalelsen.

Torsdag meldte de seks første lande – Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Japan – sig i en erklæring klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Med fredagens udtalelse er der nu i alt 20 lande, som har tilsluttet sig indsatsen.

Udover Danmark gælder det blandt andet også Sverige og Norge.

Butikskæden Flying Tiger Copenhagen tilbagekalder fredag flere drikkeglas.

Det sker, efter at der er påvist forhøjede niveauer af tungmetallerne bly og cadmium i de grafiske tryk på ydersiden af glassene.

Det skriver Flying Tiger Copenhagen i et opslag på Instagram.

– Analyser viste, at frigivelsen i disse stoffer overskrider de tilladte EU-grænseværdier for materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, og derfor bør yderligere brug af produkterne indstilles, lyder det i opslaget.

Tilbagekaldelsen drejer sig om seks slags drikkeglas på 220 milliliter.

Glassene har forskellige grafiske tryk på ydersiden – hjerter, jordbær, citroner, græskar, appelsiner og blomster.

Det ældste produkt er blevet solgt siden januar 2024, mens det nyeste er solgt siden maj 2025.

– Kunderne bør straks stoppe med at bruge dette produkt, skriver Flying Tiger Copenhagen på Instagram.

Har man købt glassene, opfordrer butikskæden til, at man returnerer dem i en af Flying Tiger Copenhagens butikker.

Venstres formand og statsministerkandidat, Troels Lund Poulsen, ser kun én blå statsministerkandidat.

Og det er Troels Lund Poulsen.

Det siger han i et interview med Jyllands-Posten.

Der er ellers andre fra den borgerlige og blå fløj, der har meldt sig på banen. Det gælder formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen, og så gælder det Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

Sidstnævnte har gjort det klart, at han er klar til at tage ansvaret på sig som statsminister, hvis “pilen peger” på ham, og at Liberal Alliance bliver det største borgerlige parti.

Troels Lund Poulsen bliver spurgt af Jyllands-Posten om, han anerkender, at Vanopslagh er statsministerkandidat.

– Det er slet ikke noget med at anerkende. Jeg har meldt mig som statsministerkandidat, og det har jeg gjort med opbakning fra flere blå partier. Havde jeg syntes, at Alex Vanopslagh skulle være statsministerkandidat, havde jeg valgt at pege på ham, siger han til mediet.

Den seneste meningsmåling fra Voxmeter viser dødt løb mellem Venstre og Liberal Alliance i blå blok.

Her står de til at blive lige store med 9,4 procent af stemmerne hver.

Troels Lund Poulsen har dog “helt ro i maven” over, at Venstre bliver det største blå parti efter valget tirsdag, siger han til Jyllands-Posten.

For Liberal Alliance er målingen fra Voxmeter en tilbagegang fra seneste måling, hvor partiet stod til 11,0 procent.

Hvis målingen også afspejler selve valgresultatet, vil det være det dårligste folketingsvalg nogensinde for Venstre. Det hidtil dårligste valg fik Venstre i 1987 med 10,5 procent.

En mand er fredag aften anholdt efter et knivstikkeri ved Svanemøllen Station i København.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi til Ritzau.

En anden mand fik tildelt “et par knivstik”, men er uden for livsfare. Han er blevet overført til hospitalet for at få tilset sine skader.

Københavns Politi fik anmeldelsen klokken 19.38. Ifølge TV 2 Kosmopol arbejder politiet fortsat på stedet.

Mads Østermark oplyser, at den formodede gerningsmand blev anholdt umiddelbart efter knivstikkeriet.

– Vi fandt ham. Der var et vidne, som fulgte efter ham, som efterfølgende bekræftede, at det var ham, siger han.

På nuværende tidspunkt kender politiet ikke noget til motivet.

Politiet vil ligeledes ikke oplyse alder på hverken gerningsmand eller offer.

Norske public service-tv NRK lavede torsdag et 20 minutter langt interview med kronprinsesse Mette-Marit, som fredag morgen blev offentliggjort.

I interviewet blev kronprinsessen foreholdt spørgsmål om hendes relation til den afdøde forretningsmand Jeffrey Epstein.

Norske VG og Aftenposten har sidenhen fået foretaget en meningsmåling af Respons Analyse, om hvorvidt Mette-Marit havde svaret godt nok på spørgsmålene.

I undersøgelsen viste det sig, at knap 70 procent ud af 668 adspurgte, der havde set interviewet, ikke fandt Mette-Marits svar tilstrækkelige, eller gode nok.

Ud over de 70 procent, som ikke fandt Mette-Marits svar gode nok, så har også 47 procent svaret, at Mette-Marit ikke er egnet til at blive Norges dronning.

Ifølge norske TV 2’s kongehusekspert Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen er der problemer ved undersøgelsen.

– Samtidig er det på mange måder for tidligt at gennemføre en sådan undersøgelse. Denne undersøgelse laves næsten i affekt, med tanke på, at mange kommentatorer har udtalt sig kritisk i løbet af dagen, siger Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen ifølge NTB.

Det var helt særligt de unge deltagere, som ikke fandt Mette-Marits svar tilstrækkelige.

I starten af marts foretog InFact en undersøgelse for Nettavisen. Undersøgelsen blev foretaget om blandt andet kongehuset popularitet, og her scorede Mette-Marit 3,7 ud af ti. Det var en nedgang fra hendes tidligere 7,4.

Til sammenligning målte 89-årige kong Harald 9,2, og var dermed den i kongefamilien, som blev vurderet til at være den bedste repræsentant for kongehuset.

Ud over Mette-Marits egne kontroverser er hendes søn Marius Høiby også i vælten. Han er tiltalt for blandt andet sovevoldtægt, mishandling i nære relationer og flere brud på besøgsforbud.

Mette-Marit er gift med kronprins Haakon, og derefter næstkommende regent, når kong Harald dør.

Storbritannien har givet USA tilladelse til at bruge britiske baser til at angribe iranske militæranlæg, som bruges til at angribe skibe i Hormuzstrædet.

Det oplyser den britiske premierminister Keir Starmers kontor i en udtalelse fredag efter et ministermøde.

– De bekræfter (ministrene, red.), at aftalen om, at USA kan bruge britiske baser i det kollektive selvforsvar af regionen, omfatter amerikanske defensive operationer for at nedbryde de missilsteder og kapaciteter, der bruges til at angribe skibe i Hormuzstrædet, lyder det.

I udtalelsen oplyses det, at Storbritanniens tilgang til konflikten stadig er den samme, og at landet ikke vil trækkes “ind i den bredere konflikt”.

Storbritannien har tidligere givet amerikanerne tilladelse til at bruge britiske baser til militæroperationer for at forhindre, at Iran affyrer missiler, der satte britiske interesser eller liv i fare, skriver BBC.

Med dagens ministermøde er den beslutning nu blevet udvidet til også at omfatte beskyttelse af skibe i Hormuzstrædet.

Storbritannien afviste indledningsvist at give amerikanerne lov til at udføre luftangreb fra britiske baser mod Iran.

Men i starten af marts fortalte Starmer, at han havde givet grønt lys til en anmodning om at udføre “defensive” angreb.

Starmers tøven fik USA’s præsident, Donald Trump, til gentagne gange at kritisere premierministeren.

Trump har flere gange klaget over, at Starmer ifølge præsidenten ikke gjorde nok for at hjælpe USA med krigen i Iran og mener, at briterne har ventet for længe med at støtte USA under krigen i Iran.

– Storbritannien, vores engang så store allierede, måske den største af dem alle, overvejer endelig seriøst at sende to hangarskibe til Mellemøsten, skrev Trump tidligere i marts i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Det er okay, premierminister Starmer. Vi har ikke længere brug for dem – men vi vil huske det. Vi har ikke brug for folk, der slutter sig til krige, efter at vi allerede har vundet.

Mandag sagde Trump ifølge Reuters, at der var “nogle lande, der har skuffet mig stort”, hvorefter han fremhævede Storbritannien.

En 12-årig dreng fra Esbjerg, som tidligere fredag blev efterlyst, er fundet i god behold.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi fredag aften på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Drengen er nu fundet i god behold i Tønder, hvor en borger genkendte ham og kontaktede en af vores patruljer, lyder det fra politiet, der takker for hjælpen.

Drengen var sidst blevet set fredag morgen ved Kvaglundskolen i Esbjerg.

Politiet oplyste i forbindelse med efterlysningen, at drengen er meget interesseret i tog.

Desuden lød det, at der tidligere har været hændelser, hvor det viste sig, at drengen var taget på togtur rundt i landet.

I en lignende efterlysning fra fredag 25. november var den 12-årige også sidst blevet set om morgenen.

Eftersøgningen blev afblæst først på aftenen, da han blev fundet på Københavns Hovedbanegård. En passager i et tog havde talt med drengen.

Skattestyrelsen har fredag aften åbnet for tidlig adgang til årsopgørelsen for 2025.

Det oplyser styrelsen til Ritzau.

Over 180.000 personer sidder fredag aften i kø til at tjekke årsopgørelsen på skat.dk.

Årsopgørelsen for 2025 åbner officielt først på mandag.

Når man allerede nu kan tjekke, om man skal have penge tilbage eller betale penge i skat, skyldes det, at Skattestyrelsen som vanligt tester systemerne inden den officielle åbning.

Frem mod mandag kan der være justeringer og rettelser i TastSelv, ligesom der kan være perioder med længere ventetider, oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Ulrick Junge, underdirektør i Skattestyrelsen, opfordrer til, at man løber tallene igennem, når man får adgang til sin årsopgørelse.

– I disse minutter er de første borgere logget ind for at se, om deres årsopgørelse for sidste år er endt i et rødt eller grønt tal, siger han i meddelelsen og tilføjer:

– Det kan være en god idé at se på, om de rigtige oplysninger er med – og være opmærksom på for eksempel kørselsfradraget eller håndværkerfradraget, som man selv skal sørge for at oplyse.

Sidste år loggede omkring 3,1 million personer ind på TastSelv i weekenden inden årsopgørelsen officielt åbnede.

Fra mandag vil over 500 medarbejdere i Skattestyrelsen sidde klar til at besvare spørgsmål fra borgere.

Sidste år var der i perioder op til 700 opkald i minuttet, da årsopgørelsen 2024 åbnede.

– Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe. Men selv om vi har alle vejledningsmedarbejdere klar ved telefonerne – og indkaldt ekstra bemanding – ved vi af erfaring, at det kan være svært at komme igennem.

– Mit bedste råd er derfor, at man venter lidt med at ringe eller ser, om ikke vores chatbot kan hjælpe med svar, siger Ulrick Junge.

Udbetalingen af overskydende skat sker fra 24. april.

Sidste år fik 3,8 millioner danskere samlet udbetalt 25,4 milliarder kroner i overskydende skat.

800.000 danskere skulle derimod betale samlet 7,8 milliarder kroner i restskat.

Fristen for at rette i årsopgørelsen for 2025 er 20. maj.

Krigen i Iran har sat sine spor på de finansielle markeder verden over. Det gælder også de danske aktier.

På tre uger er det danske C25-indeks faldet med lidt over seks procent. Samtidig er indekset lukket i rødt 11 ud af 15 handelsdage.

Fredag lukkede det danske indeks i kurs 1623,82 efter et fald på 1,1 procent.

C25 er det toneangivende danske aktieindeks. Det er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs.

Andre europæiske aktieindeks har dog været hårdere ramt end det danske.

Det gælder blandt andet det tyske DAX-indeks og det franske CAC 40-indeks, som ifølge mediet MarketWire er faldet mellem ni og ti procent, siden krigen i Iran brød ud.

I Storbritannien er FTSE 100-indekset faldet med otte procent, skriver MarketWire.

På lørdag er det tre uger siden, at Israel og USA angreb Iran. Andre lande i regionen er efterfølgende også blevet angrebet.

Siden da er oliepriserne steget med over 60 procent.

Det hænger sammen med, at Iran har lukket for det vigtige Hormuzstrædet, som omkring 20 procent af den globale olieleverance skal igennem for at blive sendt videre ud i verden.

Samtidig har angreb mod vigtig energiinfrastruktur fået flere lande i Mellemøsten til midlertidigt at begrænse produktionen af olie.

Når prisen på olie stiger, smitter det typisk negativt af på aktiemarkederne.

Det skyldes, at virksomhedernes indtjening kan blive påvirket af højere energipriser.

Blandt de 25 danske aktier i C25-indekset er kun tre steget de seneste tre uger.

Det drejer sig om GN Store Nord og Mærsks A- og B-aktie, som er gået frem med henholdsvis 3,1, 8,7 og 9,8 procent.

Når det især er aktierne i Mærsk, der er steget, hænger det sammen med, at fragtraterne også er gået op siden krigens begyndelse.

Højere fragtrater kommer selskaber som Mærsk til gode, fordi det øger prisen for transport af varer med fragtskibe. Det er dermed med til at øge Mærsks indtjening.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration sagsøger det anerkendte amerikanske universitet Harvard for angiveligt at have undladt at beskytte jødiske og israelske studerende.

I klageskriften lyder det, at det amerikanske justitsministerium mener, at universitetet udviser bevidst ligegyldighed over for fjendtlighed på sit campus.

Derudover mener ministeriet, at Harvard med vilje har nægtet at håndhæve sine campusregler, når ofrene er jøder eller israelere.

I en pressemeddelelse afviser universitetet anklagerne fra Trump-administrationen og understreger, at Harvard har taget flere forskellige skridt og indført tiltag mod antisemitisme.

– Vi vil fortsat prioritere dette vigtige arbejde og vil forsvare universitetet mod denne retssag, som repræsenterer endnu en foregivende og hævngerrig handling fra administrationens side for at nægte at overgive kontrollen over Harvard til den føderale regering, lyder det i pressemeddelelsen.

Harvard og flere andre universiteter er gentagne gange blevet anklaget af Trump-administrationen for at vende det blinde øje til antisemitisme på universiteternes områder siden krigen i Gaza startede i 2023.

Det har desuden ført til, at flere universiteter ligesom Harvard er blevet sagsøgt i lignende sager.

Blandt andet indgik Columbia University i juli et forlig i en lignende sag og gik med til at betale en bøde på 200 millioner dollar for at få føderal støtte til universitetet genoptaget.

Det svarer til omkring 1,3 milliarder kroner.

Det er ikke første gang, at uenighed mellem Harvard og Trump-administrationen ender ud i retssager.

Universitetet har tidligere sagsøgt Trump-administrationen for at forsøge at indefryse den føderale finansiering til universitetet.

I september afgjorde en dommer, at tilbageholdelsen af midlerne var ulovlig.

Reuters