Seneste nyheder

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fået en anmodning fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, om at ransage det iranske containerskib “Nora”, der i øjeblikket ligger til kaj i Kalundborg.

Det siger unavngivne kilder tæt på forløbet til avisen Jyllands-Posten.

Før påske sagde en politikommissær fra NSK på morgenmøder, at FBI havde bedt om ransagningen, oplyser kilderne.

Kilderne er anonyme, da ransagningen fortsat pågår, skriver mediet.

På møderne i Kalundborg deltog politifolk, havneansatte og specialister fra Kemisk Beredskab. Det blev på disse møder ikke nævnt, hvad NSK specifikt leder efter på skibet.

De anonyme kilder fortæller, at skibet gennemsøges “tomme for tomme”.

Skibets ejere er ifølge Jyllands-Posten underlagt amerikanske sanktioner.

NSK afviser over for mediet at forholde sig til, om FBI skulle have anmodet om ransagningen.

NSK har gentagne gange afvist at kommentere sagen, så længe “der fortsat er en politiforretning i gang”.

FBI har heller ingen kommentarer, skriver Jyllands-Posten.

Lektor i søret Philip Cossen kalder oplysningerne om FBI’s anmodning for “uhyre interessante”. Han gætter på, at NSK muligvis leder efter våben om bord på skibet.

– Våben er et godt bud.

– Søretsligt skal der meget til, før man griber ind. Så vi må være meget sikre i vores sag, siger Philip Cossen til Jyllands-Posten.

Han nævner, at det muligvis kan dreje sig om russiske våben, der er på vej mod Iran.

Af de øverstbefalende på skibet, der er indregistreret i Iran, har syv iransk oprindelse, mens andenstyrmanden kommer fra Rusland.

På Vesselfinder fremgår det, at skibet havde været i havn i Sankt Petersborg i Rusland, 48 dage inden NSK tvang skibet ind i Aarhus Havn 5. marts. Siden 18. marts har skibet ligget til kaj i Kalundborg.

Mediet Danwatch har tidligere berettet, at “Nora” har sejlet på falske papirer på baggrund af lækkede dokumenter.

NSK er en operativ enhed under politiet, som opererer på tværs af landets politikredse. Typisk håndterer enheden større efterforskninger af organiseret kriminalitet, for eksempel narkokriminalitet.

Det næste mål for den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, er Mars.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social, efter at rumfartøjet “Orion” natten til lørdag dansk tid er landet sikkert i Stillehavet.

– Jeg ser frem til at se jer alle i Det Hvide Hus snart. Vi kommer til at gøre det igen, og så er næste skridt Mars!, skriver Trump.

Han lykønsker holdet bag Artemis 2-missionen samt besætningen om bord på “Orion”.

– Turen var storslået, landingen var perfekt, og som USA’s præsident kunne jeg ikke være mere stolt!, lyder det.

“Orion” rejste som led i Artemis 2-missionen rundt om Månen og tilbage igen. Rumfartøjet, der havde fire astronauter om bord, landede sikkert i Stillehavet klokken 02.07.

Månemissionen varede ni dage og halvanden time, og det er første gang i over 50 år, at man har udført en bemandet månemission.

Et billede, som Nasa har udleveret, viser Nasas øverste chef, Jared Isaacman, overvære bjærgningen af Artemis 2-besætningsmedlemmerne og “Orion”.

Det var en perfekt mission, siger Isaacman, som er udpeget af Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi er på banen igen (“back in business”, red.), når det kommer til at sende astronauter til Månen. Det her er kun begyndelsen, siger Isaacman.

Det er ikke sidste gang, at USA’s rumfartsorganisation udfører den slags missioner, understreger han.

– Vi vil begynde at gøre det her jævnligt og sende missioner afsted til Månen, indtil vi lander på den i 2028 og påbegynder opbygningen af vores base, siger Isaacman.

Missionen begyndte den 1. april med en dramatisk opsendelse fra den amerikanske delstat Florida. Missionen har slået flere rekorder, heriblandt distancen, som et menneske nogensinde har befundet sig fra Jorden.

Da de fire astronauter, Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koc, var længst væk, var der 406.771 kilometer til Jorden.

Victor Glover var den første person med anden etnisk herkomst end hvid til at flyve omkring Månen, Christina Koch var den første kvinde, og canadiske Jeremy Hansen var den første ikke-amerikaner.

Det amerikanske rumfartøj “Orion” landede natten til lørdag i Stillehavet efter den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Det viser en livetransmission fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa.

Klokken 02.07 dansk tid landede “Orion” og de fire astronauter i havet ud for storbyen San Diego ved Californiens kyst.

Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch tilkendegav, at de var i god behold, inden en større bjærgningsaktion gik i gang. Flere redningsbåde blev sendt ud for at hente dem.

På hjemrejsen skulle rumfartøjet med høj fart trænge gennem Jordens atmosfære, hvilket var ventet med stor spænding.

Temperaturen omkring “Orion” var så høj, at den lignede en ildkugle.

Hvis det mindste gik galt på vej gennem atmosfæren, var det forbundet med høj risiko.

Samtidig mistede Nasas kontrolcenter – helt efter planen – kontakten til astronauterne i en periode på seks minutter.

Da “Orion” nærmede sig Jorden, blev der slået tre store faldskærme ud over rumfartøjet, der dalede det sidste stykke ned mod Stillehavet.

“Orion” har undervejs på månemissionen sat rekord for den længste distance, som et menneske har været ude i rummet.

Da astronauterne natten til tirsdag dansk tid fløj rundt om Månen, nåede de 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance, som mennesker har været fra Jorden.

Den tidligere rekord på 400.171 kilometer blev sat af Apollo 13-missionen i 1970.

Månemissionen har varet ni dage og halvanden time.

Opsendelsen af “Orion” er en del af Artemis II-missionen, der spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Mindst seks personer er dræbt, og flere er såret efter et israelsk luftangreb mod et af politiets kontrolpunkter i Bureij-lejren i det centrale Gaza natten til lørdag.

Det melder unavngivne læger til nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke umiddelbart klart, om alle dræbte er politifolk. Der er ifølge nyhedsbureauet ikke nogen umiddelbar kommentar fra det israelske militær.

Flere israelske angreb har dræbt en række medlemmer af den Hamas-ledede politistyrke i Gaza siden oktober. Det har kilder i hospitalsvæsenet samt politistyrken i Gaza fortalt Reuters.

Israel og den militante bevægelse Hamas indgik i oktober sidste år en aftale om at stoppe angrebene i det palæstinensiske område. Begge sider har beskyldt hinanden for at bryde aftalen.

Mindst 715 palæstinensere er ifølge Gazas sundhedsministerium blevet dræbt, siden våbenhvilen begyndte. I samme periode har fem israelske soldater mistet livet i Gaza, har Israels militær oplyst.

Gaza-krigen varede to år og kostede ifølge Gazas Hamas-kontrollerede myndigheder over 66.000 palæstinensere livet.

Den forsvarende mester Rory McIlroy har lagt sig suverænt i spidsen efter de to første runder af majorturneringen US Masters.

Den nordirske golfspiller har et historisk stort forspring på seks slag til de nærmeste forfølgere før weekendens to finalerunder på Augusta-banen i den amerikanske delstat Georgia.

Aldrig tidligere har nogen haft så stort et forspring efter de første to runder ved US Masters, skriver PGA Touren på sin hjemmeside.

Med en runde i 65 slag – syv under par – trak McIlroy fra konkurrenter i toppen.

Det blev til hele ni birdies på fredagens rundtur, men to bogeys trak ned på nordirerens scorekort.

Amerikanerne Sam Burns og Patrick Reed deler andenpladsen seks slag bag McIlroy.

Rasmus Højgaard er som den eneste dansker videre til finalerunderne efter en runde fredag i 70 slag. Runden sikrede Højgaard en placering som nummer 47 efter de to første dage af turneringen.

Rasmus Højgaard har formentlig udspillet sin vinderchance med hele 16 slag op til McIlroy på førstepladsen.

Tvillingbroren Nicolai Højgaard og US Masters-debutanten Rasmus Neergaard må begge forlade majorturneringen.

Duoen sluttede ikke i top-50, som var kravet for at deltage i lørdagens og søndagens runder.

Nicolai Højgaard brugte sammenlagt to slag mere end sin bror og slutter som nummer 60. Rasmus Neergaard endte på en 64.-plads.

Sidste år var der en samlet præmiesum på 21 millioner dollar ved US Masters. Det svarer til 134 millioner kroner.

Dengang kunne Rory McIlroy rejse hjem med en vindercheck på 4,2 millioner dollar svarende til 26,8 millioner kroner.

Den siddende præsident i det nordøstafrikanske land Djibouti erklærer fredag sejr efter landets præsidentvalg.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

– Genvalgt, skriver Ismail Omar Guelleh i en kort besked på det sociale medie X.

Udtalelsen kommer, efter at meningsmålingerne viser en stor føring til Guelleh.

Den kommende valgperiode vil være 78-årige Ismail Omar Guellehs sjette som præsident i landet. Han har haft magten i landet i 27 år.

Det var på forhånd ventet, at præsidenten ville genvinde posten.

Han havde tidligere annonceret, at han ville trække sig fra præsidentembedet, men en ændring i Djiboutis forfatning, hvor aldersgrænsen for præsidenten på 75 år blev fjernet, har muliggjort, at han kunne genopstille.

Hans kandidatur anses af flere som en mulighed for at sikre stabilitet i landet, mens analytikere har peget på, at der mangler en arvtager for Guelleh, der har siddet på magten siden 1999.

Der bor omkring en million mennesker i Djibouti, og ifølge AFP var det lidt mere end 256.000 indbyggere, som var stemmeberettigede ved fredagens valg.

Modkandidaten ved valget var Mohamed Farah Samatar, der står i spidsen for partiet Forenet Demokratisk Centrum (CDU). Partiet har i øjeblikket ingen pladser i Djiboutis parlament.

Det seneste valg i 2021 blev i stor stil boykottet af oppositionen. Her fik Guelleh 97 procent af stemmerne.

Da han blev genvalgt i 2005, var der ikke en modkandidat.

Djibouti har en anstrengt økonomi. Omkring 70 procent af Djiboutis unge befolkning er arbejdsløse, og landet har en stor gæld til især Kina, skriver AFP.

Kina, USA, Frankrig, Italien og Japan har militærbaser i landet, der er halvt så stort som Danmark. Baserne er ifølge AFP med til at understøtte Djiboutis økonomi og sikre sikkerhedsmæssige og politiske fordele.

USA’s præsident, Donald Trump, melder sig forud for søndagens ungarske parlamentsvalg parat til at investere i Ungarn.

Det skriver Trump fredag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, hvor han samtidig udtrykker støtte til den siddende premierminister, Viktor Orbán, der er bagud i meningsmålingerne.

– Min administration er parat til at bruge hele USA’s økonomiske kraft til at styrke Ungarns økonomi, som vi har gjort det førhen over for andre gode allierede, hvis premierminister Viktor Orbán og det ungarske folk nogensinde får brug for det.

– Vi ser frem til at investere i den fremtidige velstand, som vil blive skabt af Orbans fortsatte lederskab, skriver USA’s præsident.

Det er uklart, om amerikanske investeringer i Ungarn er betinget af, om Viktor Orbán fortsat er premierminister efter søndagens valg.

Torsdag opfordrede Trump mere direkte ungarerne til at stemme på Orbán, der tilhører den ungarske højrefløj.

– Ungarn: GÅ UD OG STEM PÅ VIKTOR ORBÁN, skrev Trump.

Generelt har USA vist stor støtte til den ungarske premierminister. Både udenrigsminister, Marco Rubio, og vicepræsident, J.D. Vance, har besøgt Ungarn for at vise, at de står bag Orbán.

Orbán har ofte givet udfordringer i EU, hvor Ungarn blandt andet har nedlagt veto mod sanktionspakker mod Rusland og EU-lån til Ukraine.

Under et besøg hos Orbán i denne uge rettede J.D. Vance en skarp kritik af EU.

– Jeg ønsker at sende et signal til alle og især bureaukraterne i Bruxelles, der har gjort alt, hvad de kan, for at holde Ungarns folk nede, fordi de ikke kan lide den leder, der rent faktisk forsvarer det ungarske folk, siger Vance.

Efter 16 år ved magten er 62-årige Orbán og hans parti, Fidesz, bagud i flere uafhængige meningsmålinger før søndagens valg

Det konservative oppositionsparti Tisza, som er ledet af Péter Magyar, har i flere målinger størst opbakning.

De første forhandlinger mellem Israel og Libanon vil finde sted tirsdag i Washington D.C. i USA.

Det oplyser det libanesiske præsidentkontor i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israel bekræfter fredag aften dansk tid, at landet indleder fredsforhandlinger med Libanon tirsdag, men tilføjer, at der ikke vil blive drøftet en våbenhvile med Hizbollah, oplyser Israels ambassadør i USA ifølge nyhedsbureauet.

USA vil fungere som en mægler mellem parterne, lyder det.

Samtidig er den første kontakt mellem Libanon og Israel ifølge præsidentkontoret blevet etableret.

Det skal være sket over et telefonopkald med landenes ambassadører i Washington fredag.

Den amerikanske ambassadør i Libanon skulle ligeledes have deltaget i telefonopkaldet.

Ifølge udtalelsen fra præsidentkontoret var telefonopkaldet en del af en “diplomatisk indsats rettet mod at sikre en våbenhvile og indlede forhandlinger”.

Udtalelsen er også blevet offentliggjort på præsidentkontorets profil på X.

Her lyder det desuden, at mødet mellem de to parter vil blive afholdt i det amerikanske udenrigsministerium.

Meldingen kommer dagen før, at en amerikansk og iransk delegation skal mødes til fredsforhandlinger i Iran.

Forinden har Irans parlamentsformand, Mohammad Bagher Ghalibaf, understreget, at før forhandlingerne kan begynde, skal der være våbenhvile i Libanon, og Irans indefrosne aktiver skal frigives.

Det skrev parlamentsformanden i et opslag på X.

Både USA og Israel har flere gange afvist, at Libanon skulle være omfattet af den våbenhvile, der blev indgået med Iran natten til onsdag.

De seneste dage har Israel udført flere angreb mod Libanon.

Alene onsdag blev 357 personer dræbt i landet i angrebene ifølge Libanons sundhedsministerium.

Over 1000 er desuden meldt såret.

Flere landes statsoverhoveder og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har kritiseret onsdagens omfattende israelske angreb mod Libanon.

En iransk delegation er ankommet til Pakistans hovedstad, Islamabad, forud for lørdagens fredsforhandlinger med USA.

Det bekræfter Pakistans udenrigsministerium fredag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Delegationen er ledet af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Ankomsten bekræftes også på iransk stats-tv, skriver AFP. Her fremgår det også, at flere iranske embedsmænd er rejst med til Islamabad.

Mohammad Baqer Qalibaf krævede fredag, at to betingelser skulle være opfyldt, før Iran vil påbegynde forhandlingerne.

Dels skal våbenhvilen omfattet Libanon, og dels skal indefrosne iranske aktiver frigives.

– Disse to anliggender skal være opfyldt, før forhandlingerne kan begynde, skrev Qalibaf på det sociale medie X.

En amerikansk delegation ledet af vicepræsident J.D. Vance har tidligere fredag meldt, at den har indledt en rejse fra flyvebasen Joint Base Andrews nær Washington D.C. mod Pakistans hovedstad.

Før Vance satte sig i flyet, sagde vicepræsidenten til mediet CNN, at han havde positive forventninger til forhandlingerne.

– Som USA’s præsident har sagt, så er vi bestemt villige til at række en hånd frem, hvis iranerne er villige til at forhandle i god tro, sagde Vance.

– Hvis de har tænkt sig at snyde os, så vil de opdage, at forhandlingsteamet ikke er så imødekommende, lød det videre.

J.D. Vance forklarede desuden, at den amerikanske delegation har fået “nogle ret klare retningslinjer” for forhandlingerne af USA’s præsident, Donald Trump.

Delegationerne er inviteret til Islamabad af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har været med til at mægle en to uger lang våbenhvile mellem de to lande. Våbenhvilen blev annonceret natten til onsdag.

USA og Israel indledte krigen den 28. februar. Formålet var ifølge Trump at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og langtrækkende missiler, der kunne nå USA.

Solisten Hugo A sang sig til seernes stemmer og har vundet “X Factor” 2026.

Den 16-årige efterskoleelev fra Sønderborg snuppede fredag aften sejren som den 19. i rækken siden programmets danske premiere tilbage i 2008.

Det skete foran en fyldt SJF Bank Arena i Odense med Maria Fantino som vært.

I programmet har Hugo A haft sangeren Benjamin Hav som sin musikalske mentor.

Det er Benjamin Havs debut ved X Factor-dommerbordet og derfor også første gang, at en af hans deltagere vinder.

Alle årets dommere havde en deltager i finalen, som foruden Benjamin Havs vinder, Hugo A, også talte Thomas Blachmans unge solist, Hevi, og Drew Sycamores unge solist, Ella Sophia.

Alle finalisterne var på scenen tre gange. Først med en sang valgt af deres dommer, dernæst i en duet med en kendt kunstner, og til slut optrådte de med deres egen sang.

Hugo A optrådte først med Michael Jacksons “Thriller” og senere i en duet med kunstneren Saveus, der bærer det borgerlige navn Martin Hedegaard og titlen som vinder af den allerførste sæson af “X Factor” i Danmark fra 2008.

Ved aftenens finale løb Hevi med andenpladsen, mens tredjepladsen gik til Ella Sophia.

Hevi og Hugo A gik videre ved første seerafstemning og skulle dyste mod hinanden ved at synge hver deres vindersang, som de selv har været med til at skrive.

Den dyst vandt Hugo A, der fik flest stemmer og derfor kunne lade sig kåre som vinder af “X Factor” og endnu en gang synge sin vindersang, der har titlen “Golden 24”.

Den er skrevet af Lukas Forchhammer, der er forsanger i bandet Lukas Graham, og producer Emil Falk.

Ud over æren og titlen scorer Hugo A også en pladekontrakt med Universal Music Denmark.

Han får også et skræddersyet forløb, hvor musikselskabets eksperter står klar til at undervise i alt dét, man skal vide og kunne for at stå stærkt som ny kunstner i musikbranchen, oplyser TV 2.

Danish Songwriting Academy stiller desuden “morgendagens sangskriver- og producertalenter” til rådighed, når de åbner døren til en sangskriver-camp med et udelukkende fokus på X Factor-vinderen, tilføjer tv-stationen.

Og endelig får Hugo A sit helt eget hjemmestudie.

Sveriges militær følger fredag en russisk ubåd i Kattegat.

Det skriver det svenske forsvar i en pressemeddelelse.

– Sammen med allierede følger forsvaret nu ubådens fortsatte rute ind i Østersøen, lyder det.

Det fremgår samtidig, at der er tale om en rutineoperation.

Det er kampfly af typen JAS 39 Gripen, som skal have opdaget ubåden.

Umiddelbart fremgår det ikke, om ubåden befinder sig i svensk farvand, og hvilke allierede der hjælper.

Svensk forsvar beskriver indsatsen som en del af sit arbejde med at sikre Sveriges og allieredes territoriale integritet.

Kongressen i USA kommer til at afholde en høring for den afdøde amerikanske milliardær og seksualforbryder Jeffrey Epsteins ofre.

Det siger den republikanske formand for tilsynsudvalget i Kongressen, James Comer, ifølge Reuters.

Meldingen kommer, efter USA’s førstedame, Melania Trump, torsdag opfordrede Kongressen til at afholde en høring for at give ofrene “mulighed for at vidne under ed”.

Comer siger, at han er enig med førstedamen og understreger, at det hele tiden har været planen, men at der stadig er flere “højtprofilerede mænd”, der mangler at vidne.

Det er dog ikke alle Epsteins ofre, der mener, at en høring i Kongressen er en god idé.

– Jeffrey Epsteins ofre har allerede udvist enestående mod ved at træde frem, indgive anmeldelser og afgive vidneforklaringer, lyder det i en erklæring fra 13 personer – herunder broren og søsteren til den afdøde Virginia Giuffre.

Giuffre har gentagne gange anklaget Epstein og den tidligere britiske prins Andrew Mountbatten-Windsor for at have udnyttet og begået overgreb mod hende.

– At forlange mere af dem (ofrene, red) nu, er en afledning af ansvaret, ikke retfærdighed, lyder det i udtalelsen.

Mere end 1200 ofre er blevet identificeret i Epstein-dokumenterne, siden det amerikanske justitsministerium er begyndt at frigive filerne, skriver Reuters.

USA’s førstedame, Melania Trump, gav torsdag en kort tale om sin relation til Epstein.

Foruden at opfordre til en høring af ofrene, afviste hun også, at hun skulle have haft et forhold til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

– De løgne, der knytter mig til den skammelige Jeffrey Epstein, skal stoppe i dag. De personer, der lyver om mig, mangler etiske standarder, ydmyghed og respekt, lød det fra den 55-årige amerikanske førstedame ifølge Reuters.

Talen var ikke ventet, og Melania Trump gav ikke en forklaring på, hvorfor hun valgte at udtale sig om sagen nu.

357 personer er blevet dræbt i israelske angreb mod Libanon onsdag ifølge landets sundhedsministerium.

Det viser en opdateret opgørelse fra ministeriet, skriver Reuters.

En tidligere optælling torsdag lød, at 303 personer var blevet dræbt og over 1000 såret i angrebene onsdag.

Flere landes statsoverhoveder og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har kritiseret onsdagens omfattende israelske angreb mod Libanon.

– Israels angreb har kostet hundredvis af menneskeliv, hvilket gør det svært at argumentere for, at så hårdhændet fremfærd falder inden for selvforsvar, skrev hun i et opslag på X.

EU-udenrigschefen tilføjede desuden, at de israelske angreb besværliggør våbenhvilen mellem USA og Iran, og at våbenhvilen burde blive udvidet til også at inkludere Libanon.

Ifølge Iran omfatter våbenhvilen, der blev indgået natten til onsdag, Libanon, hvilket både Israel og USA flere gange har afvist.

Også Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, kritiserede torsdag Israels fortsatte angreb mod Libanon.

– Lad os være helt tydelige. De er forkerte, sagde premierministeren til det britiske medie ITV News adspurgt om de israelske angreb mod Libanon, skriver AFP.

– Det burde ikke ske, det skal stoppe, det er mit stærke standpunkt, sagde han.

I alt er 1953 personer blevet dræbt i israelske angreb mod Libanon siden 2. marts ifølge sundhedsministeriet, skriver Reuters.

Over 6300 meldes såret.

Ifølge Israels militær har angrebene været rettet mod Hizbollah-mål i Libanon. I et opslag på beskedtjenesten Telegram fredag skriver militæret, at de har dræbt mindst 180 Hizbollah-medlemmer i angrebene.

I weekenden skal der efter planen være fredsforhandlinger mellem en iransk og en amerikansk delegation i Pakistan, men ifølge Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, er en våbenhvile i Libanon afgørende for forhandlingerne.

Det skriver han fredag i et opslag på X.

Venstre er inviteret til regeringsforhandlinger mandag.

Det skriver partiets næstformand, Stephanie Lose, i et opslag på Facebook.

Hun tilføjer, at partiet fredag morgen opfordrede Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, til at sikre rollen som kongelig undersøger til Venstre.

– Nu har Løkke så indtil videre betinget sig, at Mette Frederiksen som kongelig undersøger indkalder Venstre og Konservative – og sætter de røde partier på pause, skriver Lose i opslaget og tilføjer:

– For nuværende virker det fortsat ikke oplagt, at Socialdemokratiet kan og vil være en del af en regering, der leverer det, som er en afgørende forudsætning for Venstre.

– Men nu er vi blevet indkaldt til forhandlinger på mandag. Og så kommer vi naturligvis for at drøfte lige præcis det!

Tidligere fredag lød det fra Lars Løkke, at der ikke bliver flere møder med Moderaterne i de igangværende regeringsforhandlinger, hvis ikke Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger også inviterer Venstre og De Konservative.

Løkke har kaldt det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan. Den har både SF og Enhedslisten kritiseret.

Da Løkke fredag aften trådte ud efter at have forhandlet i Statsministeriet, lød vurderingen fra ham, at forhandlingsleder Mette Frederiksen ville række ud til Venstre og De Konservative i forbindelse med regeringsforhandlingerne.

De Konservative har endnu ikke meldt ud, om de er inviteret til forhandlinger.

Mette Frederiksen har som kongelig undersøger holdt sættemøder med en række partier. Også Venstre og De Konservative.

Men siden har hun forhandlet med Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er i øjeblikket sygemeldt efter en øjenoperation. Det vides ikke, om han deltager mandag.

Fredag morgen skrev han i et længere opslag på Facebook, at han er bekymret over, at Mette Frederiksen forhandler med de røde partier og dermed vender ryggen til den reformpolitik, som SVM-regeringen har stået for.

– Derfor vil jeg gerne sende en klar opfordring til min ven Lars Løkke: Kære Lars. Lad os nu sammen afsøge muligheden for en økonomisk ansvarlig kurs, lød det i opslaget.

Den britiske prins Harry sagsøges for injurier af en velgørenhedsorganisation, som han selv har været med til at grundlægge.

Det viser retsdokumenter, skriver flere britiske medier herunder BBC.

Prinsen har været med til at grundlægge organisationen, der har navnet Sentebale, sammen med prins Seeiso, der er lillebror til Lesothos monark, kong Letsie III.

Sentebale arbejder med unges sundhed i Botswana og Lesotho med særligt fokus på hiv og aids.

Navnet på organisationen betyder ifølge BBC “forglem-mig-ej” på Lesothos lokale sprog.

– Organisationen anmoder om domstolens indgriben, beskyttelse og kompensation efter en koordineret negativ mediekampagne udført siden 25. marts 2025, skriver Sentebale i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.

Organisationen skriver desuden, at det har “forårsaget driftsforstyrrelser og skadet omdømmet for organisationen, dens ledelse og dens strategiske partnere”.

Prinsen afviser “kategorisk” de “stødende og skadelige” beskyldninger fra velgørenhedsorganisationen, oplyser prinsens talsperson ifølge Reuters.

Foruden Harry sagsøges også Mark Dyer, der er tidligere bestyrelsesmedlem i organisationen.

Ifølge BBC er Dyer og Harry desuden nære venner.

Prinsen trak sig fra organisationen forrige år efter en konflikt mellem ham og bestyrelsesformanden, Sophie Chandauka, om, hvordan organisationen blev styret.

Prins Seeiso og bestyrelsen forlod ligeledes Sentebale sammen med Harry.

Under konflikten indberettede Chandauka bestyrelsesmedlemmerne og Harry til en britisk tilsynsmyndighed med anklager om mobning og chikane, skriver Reuters.

Tilsynsmyndigheden fandt intet bevis for mobning, men påpegede en svag ledelse og kritiserede alle parter for at lade en intern konflikt blive offentlig.

Flere medier har beskrevet, at Harry stiftede organisationen til ære for sin afdøde mor, prinsesse Diana.

Astronauterne om bord på rumfartøjet “Orion” har både udført en historisk flyvning rundt om Månen og indsamlet uvurderlig data på den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Men et af de mest afgørende øjeblikke på den ti dage lange mission er endnu ikke kommet – nemlig landingen.

Omkring klokken 02 natten til lørdag dansk tid ventes fartøjet at bryde igennem atmosfæren og lande i Stillehavet ud for San Diegos kyst.

Når “Orion” på hjemrejsen skal trænge gennem Jordens atmosfære, er det forbundet med en stor risiko for besætningen, hvis noget går galt.

Det fortalte astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space før opsendelsen.

– Der har været nogle udfordringer med rumkapslens varmeskjold. Hvis noget går galt her, kan man ikke gøre noget.

– Hvis man først har begyndt sin genindtræden i atmosfæren, så er der kun én vej, og det er ned. Og så må det gå, som det går, sagde han.

Astronauterne om bord på “Orion” er Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

Glover har beskrevet hjemrejsen som at “ride på en ildkugle gennem atmosfæren”.

Rumfartøjet forventes at nå op på en hastighed på mere end 40.200 kilometer i timen på hjemrejsen.

De fire astronauter har siden begyndelsen af april været på månemission for at teste nyere og bedre teknologi, og hvad der kan gøres på de næste missioner.

Månemissionen med navnet Artemis II er nemlig én ud af mindst fire andre missioner, der alle spiller en rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Artemis II blev opsendt natten til torsdag 2. april fra Kennedy Space Center.

Tirsdag nåede astronauterne 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance et menneske har været fra Jorden.

Da besætningen ramte rekorddistancen, var der ingen radiokontakt mellem Nasas kontrolcenter i Houston i Texas og de fire astronauter.

Det skyldtes, at “Orion” i en periode på omkring 40 minutter befandt sig bag Månen, og Månen dermed blokerede for alle signaler ned til Jorden.

Et par timer senere forlod fartøjet Månens tyngdefelt og satte kurs mod Jorden.

Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, vurderer, at kongelig undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S) nu rækker ud til Venstre og De Konservative i forbindelse med regeringsforhandlingerne.

Det siger Løkke efter fredagens regeringsforhandlinger i Statsministeriet.

Tidligere fredag, inden forhandlingerne, krævede Løkke de to borgerlige partier ind i regeringsforhandlingerne, ellers ville Moderaterne ikke længere selv møde op.

– Der er ingen grund til at gentage, hvad jeg sagde tidligere i dag. Men det, man kort kan sige, det er, at det er mit indtryk, at den kongelige undersøger nu rækker ud til Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det afventer vi så, siger Løkke.

Spørgsmål: Har Mette Frederiksen sagt, at hun vil gøre det, eller er det din analyse af situationen?

– Jeg er bekræftet i, at Mette Frederiksen rækker ud til Venstre og De Konservative. Så kan jeg ikke styre det mere end det. Altså om V og K tager imod, og hvornår de kommer. Det må Mette Frederiksen redegøre for, siger Løkke.

Han kan ikke se nogen fremtid for de igangværende forhandlinger, hvis ikke skaren af partier ændres. Den seneste tid er det kun Moderaterne og partierne i rød blok, som har forhandlet hos Mette Frederiksen.

Venstre og De Konservative har kun været inviteret til regeringsforhandlinger for en ganske kort bemærkning lige efter folketingsvalget 24. marts. Siden da har de to partier været siet fra.

Løkke har kaldt det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan. Den har både SF og Enhedslisten kritiseret.

Fredag morgen skrev Venstres formand, Troels Lund Poulsen, på X, hvor han opfordrede Løkke til at komme over til blå blok, som så kan gå efter magten.

Efterfølgende har Venstres næstformand, Stephanie Lose, til DR og TV 2 udtalt, at Venstre ikke afviser at forhandle regering med Mette Frederiksen. Lose ser dog gerne, at Troels Lund Poulsen bliver kongelig undersøger.

Samlet set har Løkke tolket det som en fremstrakt arm. Løkke går efter en regering hen over den politiske midte.

Så nu er det vigtigt at teste “paratheden” hos Venstre og De Konservative.

– Når vi synes, det er vigtigt at teste det, så er det, fordi i forhold til det, der handler om økonomi, så er vi grundlæggende samme sted, siger Løkke.

Han henviser til, at det for ham ikke er attraktivt på den økonomiske politik at samarbejde med “den yderste venstrefløj”, lyder det fra Løkke.

Nu afventer Løkke, at Venstre og De Konservative indkaldes til forhandlinger.

– Det, der er det afgørende for Moderaterne, er, at vores forudsætning for at indgå i videre drøftelser med den kongelige undersøger beror på, at hun nu først afsøger Venstre og Det Konservative Folkepartis parathed til at engagere sig i det her, siger Løkke.

Nu vil han holde weekend, siger Løkke. Derefter afventer han “resultatet af de drøftelser”, som Mette Frederiksen eftersigende skal have med Venstre og De Konservative.

– Så må vi se, hvornår vi selv skal møde ind igen, siger Løkke.

En 41-årig kvinde er fredag død i forbindelse med en sag om et overfald i Middelfart.

Fyns Politi efterforsker sagen som et drab.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Ingen er anholdt i forbindelse med sagen, men politiet vurderer ikke, at der er nogen risiko for borgernes sikkerhed, lyder det.

Politiet modtog en anmeldelse om et overfald klokken 13.33 fredag.

Da betjentene ankom til stedet, fandt de kvinden død i et område tæt ved Hans Bangsvej i Middelfart.

Det er omstændighederne omkring fundet samt kvindens skader, der gør, at man efterforsker sagen som et drab.

Kvindens nærmeste pårørende er underrettet.

Fyns Politi efterforsker aktivt sagen og har ifølge pressemeddelelsen flere spor at gå efter.

Men politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner, som har set noget mistænkeligt i området omkring klokken 13 fredag, lyder det.

Hvis man har set noget, opfordrer politiet til, at man henvender sig på telefon 114.

Politiet opfordrer samtidig til, at borgere i området respekterer afspærringer, ligesom det opfordrer til, at man følger politiets anvisninger.

Fyns Politi skriver ikke, om det leder efter bestemte personer i sagen.

Før fredsforhandlinger mellem USA og Iran kan begynde, skal der være våbenhvile i Libanon, og Irans indefrosne aktiver skal frigives.

Sådan lyder det fra Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, i et opslag på X.

Ifølge parlamentsformanden er de to parter allerede blevet enige om ovenstående, skriver han i opslaget.

– Disse to anliggender skal være opfyldt, før forhandlingerne kan begynde, skriver Qalibaf.

Både USA og Israel har flere gange afvist, at Libanon skulle være omfattet af den våbenhvile, der blev indgået med Iran natten til onsdag.

Også Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, gentager fredag ifølge iranske statsmedier, at USA skal overholde dets forpligtelser om at inkludere Libanon i våbenhvilen og få Israel til at stoppe angrebene.

Det skriver Reuters.

De seneste dage har Israel udført flere angreb mod Libanon.

Alene onsdag blev 303 personer dræbt i landet i angrebene ifølge Libanons sundhedsministerium.

Over 1000 er desuden meldt såret.

Ifølge Israels militær er angrebene rettet mod Hizbollah-mål i landet.

Flere landes statsoverhoveder og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har kritiseret onsdagens omfattende israelske angreb mod Libanon.

Meldingen fra parlamentsformanden om, at angrebene mod Libanon skal stoppe, før fredsforhandlinger kan finde sted, kommer, netop som USA’s vicepræsident, J.D. Vance, befinder sig på et fly på vej mod Pakistans hovedstad, Islamabad.

Her skal der efter planen foregå forhandlinger mellem en amerikansk delegation ledet af Vance og en iransk delegation.

Det er endnu ikke blevet officielt meldt ud, hvem der skal lede den iranske delegation.

Unavngivne kilder har dog tidligere oplyst til Reuters, at den iranske delegation bliver ledet af Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi.

Et enigt nævningeting har fredag fundet en ung kvinde og to mænd skyldige i drabet på en 29-årig mand i Fjerritslev i november 2024.

Det fortæller advokaturchef Malene Lund Andersen, som er anklager i sagen, til Ritzau.

Afgørelsen er faldet ved Retten i Hjørring fredag eftermiddag. De tiltalte er fundet skyldige efter sagens anklageskrift.

Offeret blev overfaldet af to af de tiltalte foran sin gadedør tidligt om morgenen.

Det er beskrevet i sagens anklageskrift, som Ritzau har set, hvordan den ene tiltalte – en 33-årig mand – fik offeret til at forlade sit hjem.

Herefter blev han mødt af de to andre tiltalte, hvor kvinden, som i dag er 25 år, blandt andet slog offeret i hovedet med et baseballbat.

Kvinden stak også ud efter offeret med en medbragt kniv.

Den sidste tiltalte, en 46-årig mand, stak ifølge anklageskriftet to gange offeret med kniv.

Han ramte offeret i brystet og i ryggen.

Den 29-årige mands skader fra overfaldet kostede ham livet.

Den 33-årige mand opholdt sig kun få meter fra det dødelige overfald.

De tre drabsdømte forlod også stedet sammen ifølge anklageskriftet.

Da kvinden afgav forklaring i retten, fortalte hun ifølge TV2 Nord, at hun havde en opfattelse af, at den 33-årige mand og drabsofferet var uenige om penge.

Alle tre tiltalte nægter sig skyldige i anklagen om drab. Ifølge TV2 Nord har den 33-årige under sagen afvist, at det var meningen, at offeret skulle dø.

Nævningetinget ventes at udmåle en straf i den kommende uge.

Her skal både anklageren og de tre forsvarsadvokater argumentere for, hvilken straf de mener, at de tiltalte skal have.

På forhånd står det klart, at anklagemyndigheden mener, at den 33-årige skal anbringes på en psykiatrisk afdeling og ikke idømmes en fængselsstraf.

Anbringelsen skal være uden længstetid ifølge anklageskriftet.