Politiet er onsdag morgen til stede på Platinvej i Kolding i forbindelse med et “mistænkeligt forhold”.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Der er ikke fare for beboere eller omkringboende, lyder det.
Platinvej ligger i et industriområde i den nordvestlige del af Kolding.
Det er uvist, hvor længe politiet skal være på stedet.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch advarede onsdag om, at USA’s præsident, Donald Trump, er ved at forvandle USA til en autoritær stat, eftersom demokratiet globalt set er på sit laveste niveau i 40 år.
Det fremgår af organisationens årsrapport.
Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus har ifølge Human Rights Watch sat skub i det, som organisationen betegner som en global nedadgående spiral af menneskerettigheder, der allerede er under pres fra Rusland og Kina.
– Den regelbaserede internationale orden er ved at blive knust, lyder det fra Human Rights Watch (HRW).
I USA har Trump ifølge organisationen udvist “åbenlys tilsidesættelse af menneskerettighederne og udprægede krænkelser”.
HRW peger blandt andet på indsættelsen af maskerede, bevæbnede agenter i form af immigrationsmyndigheden ICE og de “hundredvis af unødvendigt voldelige og grove razziaer”.
Den vurderer, at en række elementer under Trump peger på et tydeligt skifte i retning af autoritarisme i USA.
Autoritarisme er kendetegnet ved, at magten koncentreres på få hænder, mens politiske friheder og demokratiske rettigheder indskrænkes.
Blandt dem er det, som HRW kalder Trump-administrationens racemæssige og etniske syndebukspolitik og gentagne gengældelsesaktioner mod personer, der opfattes som Trumps politiske fjender samt tidligere embedsmænd, der nu er kritiske over for ham.
HRW nævner også forsøg på at udvide den udøvende magts beføjelser samt at svække de demokratiske kontrol- og magtbalancer.
Organisationen gentager desuden sin vurdering af, at USA har stået bag forsvindinger i statens varetægt – hvilket er et brud på folkeretten – ved at sende 252 venezuelanske migranter til et topsikret megafængsel i El Salvador.
I en nylig rapport dokumenterede HRW, at mændene, der til sidst fik lov til at komme ind i Venezuela, var blevet tortureret og udsat for både vold og seksuelle overgreb.
HRW vurderer, at demokratiet er faldet til niveauet i 1985, hvor Sovjetunionen stadig eksisterede.
– Rusland og Kina er mindre fri i dag end for 20 år siden. Og det er USA også, lyder det.
AFP
Tetsuya Yamagami, der i januar blev idømt fængsel på livstid for drabet på Japans tidligere premierminister Shinzo Abe, har anket dommen.
Det oplyser Yamagamis forsvarsadvokat, Masaaki Furukawa, til nyhedsbureauet AFP.
– I dag indgav jeg en begæring om at anke, lyder det.
Ifølge Furukawa er anken “en mulighed for at rette op på den uretfærdige afgørelse fra en lavere retsinstans”.
Livstidsdommen faldt den 21. januar ved en distriktsdomstol i byen Nara.
Advokaten afviser at svare på spørgsmål om, hvorvidt Yamagamis intention med anken er at blive frifundet eller at få nedsat sin straf.
Den nu 45-årige Yamagami blev anholdt på stedet i juli 2022, efter at han med et hjemmelavet skydevåben dræbte Japans tidligere premierminister Shinzo Abe, som var i færd med at holde tale ved et vælgermøde i den vestjapanske by Nara.
Abe, der var landets længst siddende regeringschef, blev 67 år.
Shinzo Abe var ikke længere premierminister, da han blev skudt og dræbt, men han var stadig en magtfuld skikkelse i det regerende Liberale Demokratiske Parti (LDP), og hans død efterlod ifølge Reuters et stort tomrum i partiet.
Siden har partiet været igennem to opgør om formandsposten og dermed også skiftet premierminister. Landets nuværende premierminister, Sanae Takaichi, er også fra LDP.
Drabet på Abe satte fokus på forbindelsen mellem partiet og Moon-bevægelsen, som er en religiøs sekt med stor udbredelse i Sydkorea og Japan.
En intern undersøgelse i partiet har tidligere vist, at flere end 100 politikere havde forbindelser til gruppen, hvilket har fået mange vælgere til at vende LDP ryggen.
Yamagamis sag vakte en vis offentlig sympati, da hans forsvarsteam argumenterede for, at angrebet var motiveret af hans mors donationer til sekten, hvilket havde bragt hans familie i store økonomiske vanskeligheder.
Abe havde holdt taler ved arrangementer, som nogle af kirkens grupper stod bag. Sekten ydede desuden støtte til LDP under valg.
Furukawa siger til AFP, at det ikke umiddelbart står klart, hvornår ankesagen vil begynde, men at den vil blive ført ved en højere retsinstans i byen Osaka.
En varebil ligger på kørebanen og spærrer i nordgående retning på Sydmotorvejen syd for afkørsel 40, Udby.
Det siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Nis Henriksen tidligt onsdag morgen kort efter klokken 05.00.
– Varebilen blev formentlig taget af en meget kraftig sidevind, hvorefter den røg over i autoværnet. Den ligger nu på kørebanen.
– Så der er spærret i nordgående retning, og det har der været i en times tid, siger han.
Uheldet fandt sted på motorvejen øst for byen Ørslev, der ligger fire kilometer nord for Vordingborg.
Ingen er kommet til skade i uheldet, og der var ikke andre end varebilen involveret, understreger Nis Henriksen.
Politiet har skiltevogne, der dirigerer trafikken uden om uheldet, og autohjælp arbejder på at få bilen væk fra kørebanen.
– Der er lang kø lige nu. Vi håber ikke, at det tager mere end en halv times tid, siger Nis Henriksen.
Politiet opfordrer trafikanter til at søge andre veje.
Et amerikansk krigsskib er ankommet til kysten nær Haitis hovedstad, Port-au-Prince.
Det fremgår af et opslag fra USA’s ambassade i Haiti natten til onsdag på det sociale medie X.
Der er tale om skibet USS “Stockdale”.
Også skibene USCGC “Stone” og USCGC “Diligence”, der tilhører den amerikanske kystvagt, er ankommet til den caribiske østat.
Skibene er blevet flyttet på ordre fra USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, skriver ambassaden. Det sker som et led i “Operation Southern Spear”, der er navnet på en større amerikansk militæroperation mod narkosmugling.
Det er også som led i denne operation, at USA siden september har angrebet flere end 30 skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav nær Venezuela.
– Deres (skibenes, red.) tilstedeværelse afspejler USA’s urokkelige engagement i Haitis sikkerhed, stabilitet og lysere fremtid, skriver ambassaden.
Haiti, der er det fattigste land på det amerikanske kontinent, har i flere år været hårdt tynget af en politisk og sikkerhedsmæssig krise.
Ankomsten af de amerikanske skibe sker, få dage før et midlertidigt præsidentråds mandat til at lede den caribiske østat udløber den 7. februar.
Rådet blev indsat, efter at bander i begyndelsen af 2024 pressede daværende premierminister Ariel Henry fra magten.
Landets befolkning har dog ikke været ved stemmeurnerne siden 2016, hvor Jovenel Moise blev valgt som præsident. Han blev dræbt i sit hjem i byen Pelerin i 2021.
Haitis midlertidige præsidentråd meddelte i december, at første runde af et parlamentsvalg vil blive afholdt i august 2026. Rådet sagde samtidig, at det er en forudsætning, at sikkerheden i landet først genetableres.
Haiti, der har omkring 11,5 millioner indbyggere, har i flere år været plaget af voldsom bandevold og uro. Den eskalerede vold har fordrevet over 1,4 millioner mennesker.
USA har returneret alle 500 millioner dollar fra et oliesalg, der var del af en aftale mellem Venezuela og USA i sidste måned, til den venezuelanske regering.
Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand natten til onsdag dansk tid.
– Venezuela har nu officielt modtaget alle 500 millioner dollar fra det første venezuelanske oliesalg, siger embedsmanden.
Det svarer til knap tre milliarder danske kroner.
Aftalen kom i stand, efter at den venezuelanske præsident Nicolás Maduro blev taget til fange i en amerikansk militæroperation den 3. januar.
Pengene skal ifølge embedsmanden anvendes “til gavn for det venezuelanske folk efter den amerikanske regerings skøn”.
Pengene var opbevaret i Qatar og skulle fungere som en “midlertidig, kortsigtet konto for at sikre, at Venezuela modtog de nødvendige midler til at fungere,” siger den amerikanske embedsmand.
Under en høring i Kongressen i sidste uge sagde USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at USA’s medvirken i salget af venezuelansk olie var en kortsigtet indsats, der havde til formål at stabilisere landet, holde regeringen kørende og hjælpe befolkningen.
– I bund og grund tillod vi Venezuela at bruge sin egen olie til at skabe indtægter til at betale lærere, brandfolk og politifolk og sikre, at staten fortsætter med at fungere, så vi undgår et systemisk sammenbrud, sagde han.
På længere sigt er målet, at fremtidigt overskud fra oliesalg skal placeres i en fond i USA, siger embedsmanden.
Hvis den venezuelanske regering bruger pengene, skal det godkendes “i overensstemmelse med aftalte procedurer”, siger embedsmanden videre.
Venezuela råder over verdens største oliereserver og anslås at have omkring en femtedel af de globale reserver. Alligevel står landet kun for cirka 0,8 procent af den globale olieproduktion.
Det hænger blandt andet sammen med årtiers mangelfuld vedligeholdelse af olieinfrastrukturen, mangel på internationale investeringer samt udenlandske sanktioner, som har ramt industrien hårdt.
Den amerikanske præsident Donald Trumps administration lempede i sidste uge nogle sanktioner mod Venezuelas olieindustri.
Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at have fuld adgang til Venezuelas råolie.
Reuters
Tidligere førstedame Jill Bidens eksmand, William Stevenson, er blevet tiltalt for at have dræbt sin hustru i parrets fælles hjem i den amerikanske delstat Delaware.
Det oplyser amerikanske myndigheder tirsdag ifølge nyhedsbureauet AP.
Jill Biden var gift med William Stevenson fra 1970 til 1975, inden hun i 1977 blev gift med Joe Biden.
Caroline Harrison, der er talsperson for Delawares justitsminister, bekræfter over for AP, at Stevenson er Jill Bidens tidligere ægtefælle.
USA’s tidligere førstedame afviser i en email fra en talsperson at udtale sig om sagen.
Stevenson blev anholdt mandag, skriver AP.
Han skal blive siddende i fængslet, efter at han ikke har været i stand til at betale en kaution på 500.000 dollar, hvilket svarer til omkring 3,2 millioner kroner.
Han er tiltalt for at have dræbt 64-årige Linda Stevenson den 28. december sidste år.
Politiet blev sent om aftenen denne dag tilkaldt til Stevenson-parrets adresse efter en anmeldelse om en voldelig episode.
En tidligere pressemeddelelse fra amerikanske myndigheder beskriver ifølge AP, hvordan politiet i parrets stue mødte en livløs kvinde. Man forsøgte uden held at genoplive hende.
Tiltalen er blevet rejst af en såkaldt anklagejury, der har vurderet, at der er bevismateriale nok til, at sagen kan komme for retten.
I en nekrolog beskrives Linda Stevenson ifølge AP som en familieorienteret mor og bedstemor, der drev et bogholderi og var fan af det amerikanske fodboldhold Philadelphia Eagles. Hendes mand er ikke nævnt i nekrologen.
Der er ikke umiddelbart klart, om William Stevenson har en forsvarsadvokat.
Stevenson grundlagde i 1970’erne et populært musiksted under navnet “Stone Balloon” i byen Newark.
I et interview med det konservative medie Newsmax i 2024 kritiserede han Jill Biden og beskrev deres skilsmisse som konfliktfyldt.
Den drabsdømte 37-årige Philip Denié Dahl Petersen er natten til onsdag flygtet fra Vestre Fængsel.
Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Hviid Simonsen.
– Han kom ud fra sin celle og kom derfra ud i gården på Vestre Fængsel, hvorfra han kunne klatre over ydermuren. De nærmere omstændigheder for, hvordan han kunne gøre det, holder vi dog indtil videre for os selv, siger han.
Politiet modtog anmeldelsen om flugten fra Vestre Fængsel 00.05. Manden er nu efterlyst, siger efterforskningslederen.
Omkring klokken 05.00 er manden endnu ikke fundet, oplyser han.
– Vi har selvfølgelig sat alle kræfter ind for at finde ham. Men vi hører meget gerne fra folk, der har set ham eller har oplysninger om, hvor han kunne opholde sig. Vi sætter pris på alt, hvad vi kan få af offentligheden.
– Han er dømt for drab, og han kan være farlig, så man skal ikke selv forsøge at tilbageholde ham, siger Kenneth Hviid Simonsen.
Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået den 8. juni 2022.
Drabet fandt sted i forbindelse med et voldeligt sammenstød uden for et værtshus i Sydhavnen.
Han er også dømt for drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.
Hvis man ser manden på gaden, og man akut skal have fat i politiet, skal man ringe 112, siger Kenneth Hviid Simonsen. Hvis man har oplysninger om, hvor manden kan befinde sig, skal man ringe 114.
Ingen kom til skade i forbindelse med mandens flugt fra fængslet, oplyser Kenneth Hviid Simonsen.
Politiet skrev tidligere på meddelelsestjenesten Politi Update, at det er strafbart at hjælpe eller skjule en flygtet person.
Her delte politiet også et billede af manden. Han er etnisk dansk af udseende, har brunt hår og blå øjne. Politiet beskriver ikke, hvilket tøj manden har på.
Det var i februar 2024, at Philip Denié Dahl Petersen var for Retten på Frederiksberg i sagen.
Drabsofferet blev stukket med en køkkenkniv. Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at drabsofferet tidligere havde været en del af Hells Angels. Men politiet afviste, at sagen relaterer sig til rocker- og bandemiljøet.
Forvaring er en foranstaltning, som domstolene kan idømme i stedet for straf. Det er på ubestemt tid.
For at man kan idømmes forvaring, skal domstolen vurdere, at den tiltalte er farlig, og at det er nødvendigt for at forhindre vedkommende i at begå ny kriminalitet.
Det amerikanske justitsministerium har fjernet flere tusind af de senest offentliggjorte dokumenter omkring den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.
Det skriver mediet BBC.
Dokumenterne er blevet fjernet, efter at flere af Epsteins ofre mener, at deres identitet er blevet kompromitteret.
Ofrenes advokater oplyser, at mangelfulde anonymiseringer har vendt op og ned på næsten 100 af ofrenes liv.
Materialet indeholdt blandt andet emailadresser og nøgenbilleder, der kunne identificere dem.
Justitsministeriet offentliggjorde fredag 3,5 millioner sider relateret til Epstein på ministeriets hjemmeside.
En række dokumenter er efterfølgende blevet fjernet, oplyste ministeriet mandag i et brev til en føderal dommer. De var offentliggjort på grund af menneskelige og tekniske fejl, lød det.
– Alle dokumenter, som ofre eller deres advokater havde bedt om at få fjernet inden i går aftes, er nu taget ned med henblik på yderligere anonymisering, skrev justitsministeriet mandag ifølge BBC til dommeren.
Ministeriet oplyste, at det løbende gennemgår nye anmodninger og undersøger, om der er andre dokumenter, der kræver yderligere anonymisering.
To advokater for Epsteins ofre bad ifølge nyhedsbureauet AP allerede søndag aften en føderal domstol om at gribe ind.
Advokaterne mente, at der var tusindvis af tilfælde, hvor ministeriet ikke havde anonymiseret potentielle ofre.
Ministeriet har løbende offentliggjort dokumenter om seksualforbryderen, der døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.
I december fjernede justitsministeriet 16 dokumenter fra sin hjemmeside på grund af mangelfuld anonymisering af ofrene.
Den seneste offentliggørelse af Epstein-dokumenter har blandt andet ramt det norske kongehus, da det er kommet frem, at kronprinsesse Mette-Marit havde et tættere forhold til Epstein, end hun havde givet udtryk for.
Et kraftværk i Ukraines hovedstad, Kyiv, har fået store skader efter et russisk luftangreb natten til tirsdag.
Det melder Ukraines energiminister, Denys Sjmyhal, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Anlægget, der ligger i det østlige distrikt Darnytskyj, leverer ifølge ministeren udelukkende varme til befolkningen i Kyiv, der i øjeblikket er præget af frysetemperaturer.
– Dette er en krigsforbrydelse begået af Rusland, skriver Denys Sjmyhal på Telegram.
Temperaturerne i Kyiv kan i vintermånederne blive lavere end 20 minusgrader, hvilket betyder, at befolkningen for tiden er mere afhængig af varmeforsyningen end på andre tidspunkter af året.
Energiministeren skriver tirsdag efter et møde, at det vil tage anseelig tid at reparere skaderne på kraftværket.
– I lyset af den kritiske situation blev der på mødet drøftet måder, hvorpå vi hurtigt kan stabilisere situationen, skriver Denys Sjmyhal på Telegram.
Den ukrainske vicepremierminister, Oleksij Kuleba, oplyste tidligere tirsdag på Telegram, at 1142 etageejendomme i Kyiv var uden varme.
Et kraftværk i Ukraines næststørste by, Kharkiv, har ifølge byens borgmester, Іhor Terekhov, også fået større skader, skriver Reuters.
Rusland har ikke kommenteret tirsdagens luftangreb i Ukraine.
Angrebene kommer efter, at USA’s præsident, Donald Trump, torsdag sagde, at han på grund af kulden i Ukraine havde fået Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at afstå fra at angribe Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.
Der har dog hersket forvirring om, hvornår pausen i angrebene skulle begynde og slutte.
Tirsdag sagde Trump, at den ugelange pause udløb søndag, hvilket også var meldingen fra Rusland.
– Han holdt sit ord. En uge er lang tid, og vi tager det hele med, for det er virkelig koldt, sagde Trump tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at Rusland har spillet taktisk spil omkring den midlertidige pause.
– Den russiske hær udnyttede USA’s forslag om midlertidigt at indstille angrebene. Det skete ikke for at støtte diplomati, men for at oplagre missiler, sagde Zelenskyj tirsdag på det sociale medie X.
Præsidenten skriver, at Rusland tirsdag affyrede 43 ballistiske missiler mod Ukraine, hvilket han betegner som en rekord.
Efter planen skal delegationer fra Rusland, Ukraine og USA mødes onsdag og torsdag for at diskutere den snart fire år lange krig.
Colombias præsident, Gustavo Petro, og USA’s præsident, Donald Trump, ser ud til at have begravet stridsøksen.
Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at de to statsledere tirsdag mødtes i Det Hvide Hus i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.
– Mit indtryk af mødet for et par timer siden er først og fremmest, at det var positivt, siger Petro efter mødet, der foregik uden pressens tilstedeværelse.
Trump har tidligere kaldt Petro for “en syg mand”, ligesom han har luftet idéen om en amerikansk militæroperation i Colombia.
Også Petro har flere gange kritiseret Trump – blandt andet for dødelige amerikanske angreb mod det, der af USA kaldes narkoskibe, i Stillehavet og i Det Caribiske Hav.
Tirsdag lyder det fra den amerikanske præsident, at de to statsledere kom godt ud af det med hinanden ved mødet.
– Han og jeg var ikke ligefrem de bedste venner, men det var jeg ikke fornærmet over, for jeg havde aldrig mødt ham. Jeg kendte ham slet ikke, og vi kom meget godt overens, siger Trump ifølge AFP efter mødet..
Den amerikanske præsident siger desuden, at de to lande arbejder på et samarbejde om bekæmpelsen af handlen med narkotika.
Han fortæller videre, at der arbejdes på at ophæve de sanktioner, som han i sin tid som præsident har indført mod Colombia.
På det sociale medie X har Petro efter mødet delt et billede af en signeret udgave af Trumps bog “The Art of the Deal”.
– Du er fantastisk, har Trump ifølge billederne skrevet i bogen.
Selv om republikanske Trump og venstreorienterede Petro befinder sig på forskellige dele af det politiske spektrum, holder det ikke den colombianske præsident for at tale varmt om sin amerikanske kollega efter mødet.
– Sandheden er, at jeg godt kan lide ligefremme amerikanere, mennesker, der siger, hvad de føler. Vi er uden tvivl meget forskellige, men ærlighed kommer først, siger han.
14 migranter har tirsdag mistet livet i Det Ægæiske Hav ud for den græske ø Chios, efter at en gummibåd kolliderede med et skib tilhørende kystvagten.
Det oplyser den græske kystvagt tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.
En officer fra kystvagten siger, at man havde fået øje på en gummibåd, der transporterede migranter mod Chios, som ligger få kilometer fra den vestlige del af Tyrkiet.
Herefter blev migranterne angiveligt bedt om at vende om.
– Smuglerne styrede direkte mod kystvagtens skib, hvilket førte til en kollision, siger officeren til Reuters.
Nyhedsbureauet har ikke været i stand til at verificere, under hvilke omstændigheder kollisionen skete.
To officerer fra kystvagten blev såret og bragt til hospitalet, mens 24 migranter blev reddet. Det siger en anden embedsmand fra kystvagten til Reuters.
Øjenvidner har fortalt kystvagten, at der var omkring 30 til 35 passagerer om bord i gummibåden.
Kystvagten har meddelt, at der er iværksat en eftersøgnings- og redningsaktion. Både kystvagtens skibe, private både og dykkere tager del i aktionen.
Grækenland er en af de mest anvendte indgange til Europa for migranter fra Mellemøsten, Afrika og Asien, skriver Reuters.
I 2015 til 2016 ankom lige knap en million migranter til græske øer, heriblandt øen Chios, fra Tyrkiet. I de seneste år er tilstrømningen af migranter faldet, og Grækenland har strammet landets immigrationspolitik.
Siden 2019 har den græske regering styrket kontrollen i grænseområdet med hegn og patruljer til søs.
Grækenland bliver i øjeblikket gransket for landets håndtering af de migranter og flygtninge, der ankommer til landet via søvejen.
EU’s grænseagentur sagde sidste år ifølge Reuters, at man var i gang med at undersøge 12 sager om mulige brud på menneskerettighederne.
Grækenland nægter at have forbrudt sig mod menneskerettighederne.
Politi og brandvæsen er til stede på Havrevænget i Hobro, hvor der er brand hos et isoleringsfirma.
– Vi er dernede og er på vej med ekstra forstærkninger, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted til Ritzau.
Der er ikke umiddelbart tilskadekomne.
– Men jeg kan ikke udelukke, at nogle har fået noget røg. Derfor har vi en ambulance derude, siger vagtchefen.
Han råder beboere i Hobro til at lukke vinduer, døre og for ventilationen, hvis man kan lugte røg.
Der er nemlig en kraftig sort opstigende røg fra bygningen, som har retning mod vest ind over den nordlige del af Hobro, lyder det.
Politiet fik anmeldelsen klokken 21.42. Tæt på klokken 22.30 var to tredjedele af bygningen i brand.
Branden har på grund af en kraftig vind spredt sig til en nærliggende mark.
Årsagen til branden er endnu ukendt.
Den 53-årige Saif al-Islam, den mest kendte af Gaddafis sønner, er blevet dræbt.
Det skriver flere internationale nyhedsbureauer som Reuters og NTB.
Vestlibyske sikkerhedskilder siger ifølge nyhedsbureauet AP, at han blev dræbt i byen Zintan – en by rundt regnet 135 kilometer sydvest for hovedstaden Tripoli.
Hans advokat siger tirsdag aften dansk tid, at Saif al-Islam blev dræbt af en gruppe på fire personer.
Også hans personlige rådgiver fortæller, at han angiveligt blev dræbt i sit hjem.
– Fire bevæbnede mænd stormede hans bolig efter at have koblet overvågningskameraerne fra, før de henrettede ham, siger rådgiveren, Abdallah Othman Abdurrahim, til tv-stationen Al-Ahrar ifølge NTB.
Det er ikke bekræftet fra officielt hold.
Gaddafi var Libyens leder fra 1969 til 2011, hvor han blev afsat og dræbt.
Saif al-Islam var Gaddafis næstældste søn og en af sin fars nærmeste medarbejdere.
Han var uddannet ingeniør i Libyen og tog senere en ph.d. fra London School of Economics and Political Science.
Han efterlod Libyen i 2006 efter kritik af hans fars ledelse, men vendte senere tilbage igen.
Gaddafi blev dræbt af oprørere, efter at Nato-støttede oprør brød ud i Libyen i 2011.
Saif al-Islam blev fanget af oprørere i 2011, og fire år senere blev han dømt til døden ved en domstol i Tripoli.
Han blev dog løsladt i juni 2017, hvorefter han holdt sig ude af offentlighedens søgelys.
Indtil han i 2021 fik den ide, at han ville stille op til præsidentvalget i landet, der dog senere blev udskudt på ubestemt tid.
Han stillede op, selv om at han var eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC) og tidligere var blevet beskyldt for at have begået krigsforbrydelser.
Repræsentanternes Hus har tirsdag godkendt en budgetaftale og baner dermed vejen for en genåbning af dele af USA’s statsapparat.
Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.
Dele af statsapparatet begyndte at lukke ned lørdag morgen dansk tid, da Kongressen ikke nåede at vedtage budgetaftalen inden fristen, som var ved midnat mellem fredag og lørdag.
Senatet havde allerede godkendt budgetaftalen fredag. Tirsdag aften har præsident Donald Trump desuden underskrevet budgetaftalen, og dermed er aftalen endegyldigt i hus.
Budgetaftalen skal finansiere det meste af USA’s statsapparat frem til slutningen af september 2026. Den allokerer omkring 1,2 billioner dollar – eller 1.200.000.000.000 dollar.
Aftalen blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne har flertal, med 217 stemmer for og 214 stemmer imod.
21 republikanere og ligeså mange demokrater stemte imod budgetaftalen.
Derudover sikrer Repræsentanternes Hus en kortvarig finansiering af Department of Homeland Security – ministeriet for indenrigssikkerhed – de næste to uger.
Aftalen adskiller således bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af statsapparatet.
Politikere fra både Demokraterne og Republikanerne har arbejdet på at sikre, at en debat om immigrationsmyndigheden ICE, der hører under ministeriet for indenrigssikkerhed, ikke skulle forstyrre resten af statsapparatet.
Forhandlingerne om finansieringen af ministeriet brød sammen, efter at to civile – Renee Good og Alex Pretti – blev dræbt af føderale betjente fra ICE og grænsepolitiet ved to forskellige episoder i Minneapolis i januar.
Demokrater i Repræsentanternes Hus krævede, at ministeriet for indenrigssikkerhed ændrer måden, hvorpå immigrationsmyndighederne håndterer immigranter, før de ville stemme for budgetaftalen.
Konkret satte demokraterne fokus på, at maskerede, umiddelbart uidentificerbare og tungt bevæbnede betjente adskillige gange har pågrebet immigranter uden foregående varsel.
Nogle indrømmelser er sket på området. Blandt andet meddelte minister for indenrigssikkerhed Kristi Noem mandag, at føderale betjente i først Minneapolis og senere i resten af USA skal bære kropskameraer, som dermed kan dokumentere betjentenes håndtering af borgerne.
Kongressens medlemmer har nu to uger til at blive enige om en finansieringsaftale for ministeriet for indenrigssikkerhed, der ligesom for de øvrige statslige områder skal gælde frem til september.
Socialdemokratiet vil gå til næste folketingsvalg med et forslag om at lave en “lilleskole i folkeskolen”.
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Politiken.
– Vi foreslår at lave en lilleskole i folkeskolen, så de kommende elever i børnehaveklassen, 1., 2. og 3. klasse får en skoledag, som for mange børns vedkommende er meget anderledes end den, de har i dag.
– Nemlig ved, at der i fremtiden kun vil være 14 børn i klassen i det, vi kalder lilleskolen, siger Mette Frederiksen til Politiken.
Udspillet præsenteres onsdag på et pressemøde, skriver avisen videre.
Det mindre klasseloft vil koste fem milliarder kroner om året ifølge Socialdemokratiet, men Mette Frederiksen vil ikke fortælle, hvordan det skal finansieres.
Det bliver “på et senere tidspunkt”, lyder det, men det bliver ikke med penge fra det økonomiske råderum.
Mette Frederiksen vil dog godt fortælle, at forslaget kommer til at “ligge allerøverst på vores dagsorden” til næste folketingsvalg, der skal afholdes senest 31. oktober.
Derfor vil Socialdemokratiet også “lægge særlig vægt” på forslaget i eventuelle regeringsforhandlinger efterfølgende.
Ifølge statsministeren er tanken om mindre klasseloft “primært foreslået af forældre”.
Hun slår fast, at “vi har en god skole” i Danmark i dag, men “den kan gøres endnu bedre”.
At indføre mindre klasseloft fra 0. til 3. klasse skal mindske skolevægring og mistrivsel, lyder det videre.
Klasseloftet for indskolingen – 0. til 3. klasse – er i dag på 26, mens det er 28 elever per klasse fra 4. til 9. klasse.
Hos Danmarks Lærerforening har formand Gordon Ørskov Madsen “svært ved at få armene ned”.
– Et klasseloft på 14 elever vil virkelig kunne mærkes. I dag står læreren alt for ofte alene med 26 elever, og det gør, at der bliver for meget brandslukning og for lidt tid til den gode undervisning, siger han i en pressemeddelelse.
Politiken har talt med både Venstre og Moderaternes politiske ordførere, og de hæfter sig særligt ved finansieringen – eller manglen på samme.
Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, er “tvivlende over for”, at forslaget ikke koster mere, end Socialdemokratiet anslår, mens Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, gerne vil se finansieringen.
Der kommer nye ansigter i topledelsen i medicinalselskabet Novo Nordisk.
Tirsdag aften har medicinalgiganten annonceret, at Dave Moore, chefen for Novo Nordisk i USA, har valgt at fratræde sin stilling af personlige årsager.
Det skriver Børsen og MarketWire.
Han efterfølges af Jamey Millar, og det sker allerede onsdag.
Den nye USA-chef kommer fra en stilling som administrerende direktør i Optum Specialty Holdings, som hører ind under sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth.
Derudover forlader koncerndirektør Ludovic Helfgott også medicinalfirmaet efter syv år.
Hans post som direktør for produkt- og porteføljestrategi overtages af Hong Chow, der får ansvaret for området fra 15. februar.
Chow kommer fra en stilling hos Merck Healthcare i Tyskland, hvor hun var administrerende vicepræsident og leder af Kina og International og havde ansvar for sundhedsforretningen uden for Nordamerika.
De nye chefer i Novo Nordisk står til at skulle lede i en tid, hvor selskabet vil møde store udfordringer.
Det annoncerede selskabet sammen med sine resultater for 2025.
I årsregnskabet kunne selskabet præsentere et overskud på lidt mere end 102 milliarder danske kroner, men en øget konkurrence på blandt andet det amerikanske marked presser selskabet.
Og det forventer Novo Nordisk, vil vise sig i salget for 2026.
Fald på op mod 13 procent kan blive en realitet for det indeværende år, lyder selskabets forventninger i regnskabet tirsdag aften.
Det vil afslutte en årelang række af tocifrede procentvise stigninger i overskud og salg siden lanceringen af Wegovy i juni 2021.
De dystre prognoser kommer, på trods af at Novo Nordisk kort før jul fik godkendt sin Wegovy-pille af den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA.
Pillen er et vægttabsmiddel, som består af semaglutid. Det er det samme aktive stof, der er i Wegovy og Ozempic, som skal sprøjtes ind i kroppen.
Novo Nordisk meddelte 5. januar, at pillen nu var tilgængelig på det amerikanske marked.
I den første uge efter lanceringen – det vil sige uge to – blev der udstedt lidt over 4000 recepter på pillen i USA. Det steg til godt 20.000 af slagsen ugen efter.
Det danske medicinalselskab forsøger i øjeblikket at få det maksimale ud af det forspring, det har til konkurrenten Eli Lilly.
Eli Lilly har selv en vægttabspille på vej, men den er endnu ikke blevet godkendt af de amerikanske myndigheder. Det ventes først at ske i løbet af foråret.
USA’s militær har tirsdag nedskudt en iransk drone, som nærmede sig det amerikanske hangarskib “Abraham Lincoln” i Det Arabiske Hav.
Det bekræfter det amerikanske militærs hovedkommando i Mellemøsten, U.S. Central Command, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Der var tale om en drone af typen Shahed-139, som blev skudt ned af et amerikansk F-35-fly, der lettede fra hangarskibet.
– Et F-35-kampfly fra Abraham Lincoln skød den iranske drone ned i selvforsvar og for at beskytte hangarskibet og personalet ombord, siger kaptajn Tim Hawkins, der er talsperson for U.S. Central Command, i en udtalelse.
Ingen amerikanske soldater kom til skade ved hændelsen, og der skete heller ikke skade på amerikansk materiel, oplyser Tim Hawkins.
“Abraham Lincoln” satte kurs mod Iran i januar.
Forinden havde præsident Donald Trump truet Iran med at gribe ind militært, hvis civile iranere blev dræbt under demonstrationer mod det iranske præstestyre. Demonstrationerne begyndte 28. december.
Siden trak Trump sine trusler tilbage for i stedet at true Iran med angreb, hvis landet ikke ville gå med til at forhandle om en atomaftale.
– Forhåbentlig vil Iran hurtigt komme til bordet og forhandle en retfærdig og rimelig aftale – ingen atomvåben – én, der er god for alle parter.
– Tiden er ved at rinde ud, skrev Trump på det sociale medie Truth Social i slutningen af januar.
Han skrev videre, at USA vil gennemføre et endnu større angreb på Iran end det, som USA udførte mod iranske atomkraftværker i juni sidste år, hvis ikke iranerne kommer til forhandlingsbordet snart.
Atomkraftværkerne blev angrebet af USA under en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel, som begyndte med israelske angreb på iranske atomkraftværker og militæranlæg.
“Abraham Lincoln” er et atomdrevet hangarskib, der kan transportere flere tusinde soldater og flere kampfly. Skibet ledsages af flere skibe fra USA’s flåde.
Det Arabiske Hav, hvor dronen tirsdag er skudt ned, ligger mellem Den Arabiske Halvø og Indien.
Ifølge Reuters arbejder diplomater for tiden på at arrangere atomforhandlinger mellem Iran og USA.
Den danske medicinalgigant Novo Nordisk havde en omsætning på lidt over 309 milliarder kroner i 2025 og en vækst på seks procent.
Det viser selskabets årsregnskab.
Trods den fortsatte stigning i omsætningen gik Novo Nordisks vækst i salget af vægttabsmidler ned i gear i fjerde kvartal.
Salget af supersællerten Wegovy slog dog stadig analytikernes forventninger, skriver MarketWire.
Wegovy-salget endte på 21,9 milliarder kroner i kvartalet mod 21,1 milliard kroner ventet af analytikere ifølge estimater indsamlet af Novo, lyder det.
Med årsregnskabet lander Novo Nordisk et overskud på 102,4 milliarder kroner.
For 2024 lød overskuddet på lige knap 101 milliarder kroner.
Novo Nordisk kæmper med en stigende konkurrence på det vigtige amerikanske marked.
Og netop det var årsagen til, at Novo tilbage i november skruede ned for sine forventninger.
Samtidig med fremlæggelsen af regnskabet for tredje kvartal sænkede selskabet nemlig sin forventning til det samlede salg i 2025.
Hidtil forventede selskabets ledelse at kunne øge salget målt i kroner med mellem 5 og 11 procent.
Men med kvartalsregnskabet snævrede selskabet prognosen ind i nedadgående retning, så vækstforventningen hed mellem 4 og 7 procent.
Og i årsregnskabet offentliggjort tirsdag aften bliver der igen skruet på forventningerne.
Novo Nordisk venter en op til tocifret underliggende tilbagegang i 2026, skriver MarketWire.
Forventningen er en negativ vækst i omsætningen på mellem 5 og 13 procent målt i lokal valuta. Målt i danske kroner bliver væksten tre procentpoint lavere.
Væksten i driftsindtjeningen ventes ligeledes at lande mellem minus 5 og minus 13 procent i lokal valuta. Målt i danske kroner bliver væksten her 5 procentpoint lavere, eller minus 10 til minus 18 procent, skriver MarketWire.
Hvis år 2026 ender, som Novo selv spår, bliver det medicinalkæmpens værste i dette årtusinde, skriver mediet.
Ifølge DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder er det første gang i mindst 25 år, at Novo melder ud, at man forventer et faldende salg i et kommende år.
Offentliggørelsen af årsregnskabet har tirsdag aften fået Novos aktie på børsen i New York til at falde med mere end 14 procent.
Forsvarsalliancen Nato er gået i gang med at planlægge en ny mission i Arktis.
Det siger Nato-talsperson Martin O’Donnell tirsdag ifølge AFP.
– Planlægningen af en forstærket Nato-overvågningsaktivitet kaldet “Arctic Sentry” er gået i gang, siger talspersonen.
I et opslag på X glæder forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sig over meldingen.
– Meget glædeligt, at Nato nu bekræfter, at den militære planlægning af Nato-missionen “Arctic Sentry” er i gang. Både Danmark og Grønland har kæmpet for en større Nato-tilstedeværelse i og omkring Grønland.
– Det er afgørende, at vi sammen med allierede i Nato laver en fælles indsats for øget sikkerhed i Arktis og Nordatlanten, skriver Troels Lund Poulsen.
Både Troels Lund Poulsen og statsminister Mette Frederiksen (S) har fortalt, at Danmark ønsker en fast Nato-tilstedeværelse i Grønland og Arktis.
Det samme ønske har Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.
Mette Frederiksen har også fortalt, at situationen omkring Grønland nu kører i to spor.
Et spor handler om Nato og øget militær tilstedeværelse i Arktis, mens et andet spor er de diplomatiske forhandlinger, der er sat i gang mellem Danmark og Grønland på den ene side og USA på den anden side.
Fokusset på Grønland og sikkerheden i Arktis er blevet et tema efter den amerikanske præsident Donald Trumps pres for, at Grønland skal overtages af USA.
Troels Lund Poulsen har tirsdag været i svenske Göteborg for at præsentere en dansk-svensk donation til Ukraine, og her talte han også om Nato-missionen.
– Min forhåbning er, at amerikanerne også bliver en del af “Arctic Sentry”, sagde forsvarsministeren ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
Fra den svenske forsvarsminister, Pål Jonsson, lød det, at Sverige “selvfølgelig er klar til at bidrage”.
De seneste uger har en danskledet militærøvelse været i gang omkring Grønland.
Den har navnet “Arctic Endurance”, og flere Nato-lande har deltaget i øvelsen.
Den øgede militære tilstedeværelse i Grønland som følge af øvelsen vil fortsætte resten af 2026.