Seneste nyheder

I en sag om håndtering af store mængder amfetamin har Retten i Roskilde onsdag straffet en tiltalt mand med fængsel i 18 år.

Mens han afsonede en dom i Sdr. Omme Fængsel, deltog den 27-årige mand i arbejdet med at organisere indførsel af omkring 300 kilo.

Det skete blandt andet ved kommunikation på den krypterede beskedtjeneste Signal via en telefon, som var skjult bag et køleskab i fængslet.

Retten har besluttet at sprænge den sædvanlige strafferamme på fængsel i 16 år.

Og det er sket, selv om han er frifundet for flere punkter i anklageskriftet, hvor påstanden var, at mængden var højere end et halvt ton.

To andre tiltalte i sagen, som National enhed for Særlig Kriminalitet har efterforsket under kodeordet “Operation Crazy Horse”, idømmes henholdsvis 12 og ni års fængsel.

USA vil mødes med Danmark om Grønland i næste uge.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, under et pressemøde ifølge Reuters.

Tirsdag meldte Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, på Facebook, at Danmark og Grønland har bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efterfølgende, at han håbede, at der ville blive lyttet til den anmodning.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra det det danske Udenrigsministerium og det grønlandske Departement for Udenrigsanliggender og Forskning.

USA vil kontrollere salget af olie fra Venezuela på ubestemt tid.

Det siger den amerikanske energiminister, Chris Wright, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi kommer til at markedsføre den råolie, der kommer ud af Venezuela. Først den opmagasinerede olie, og derefter vil vi fremover på ubestemt tid sælge den produktion, der kommer ud af Venezuela, på markedet, siger ministeren under et energiarrangement i Miami, skriver AFP.

Meldingen fra ministeren kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at mellem 30 og 50 millioner tønder sanktioneret olie vil blive overdraget fra Venezuela til USA.

Det skrev præsidenten i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– Olien vil blive solgt til markedspris, og jeg vil føre kontrol med pengene for at sikre, at de bruges til gavn for befolkningen i Venezuela og USA, skrev han.

Han tilføjede, at han har sat energiminister Chris Wright i gang med at gennemføre overdragelsen med det samme.

– Den (olien, red.) vil blive transporteret med tankskibe og bragt direkte til havne i USA, skrev præsidenten.

Amerikanske styrker angreb lørdag Venezuela flere steder og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i landets hovedstad, Caracas.

Efterfølgende har Trump sagt, at Venezuelas oliereserver ikke længere skal kontrolleres af venezuelanerne selv, men skal overtages af USA.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, har ikke hørt tale om at sende det amerikanske militær til Grønland.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

– Jeg tror ikke, at der er nogen, der taler om at bruge militær magt i Grønland. De kigger på de diplomatiske kanaler, siger han.

Over for mediet anerkender Johnson, at han ikke blev informeret om den amerikanske indsats i Venezuela, før den skete.

Meldingen kommer, dagen efter at Det Hvide Hus i en udtalelse til Reuters understregede, at “brugen af det amerikanske militær altid er en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende”.

Fra europæisk side er der bekymring for konsekvenserne for Nato og samarbejdet mellem USA og Europa, hvis det skulle komme til en amerikansk annektering af Grønland.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag, at USA “altid vil være der for Nato”.

– Selv hvis de ikke vil være der for os, skriver præsidenten.

En svømmehal i den nordjyske by Tårs har fået hacket et overvågningskamera, der peger mod bassinet.

Det skriver mediet TjekDet.

Ifølge mediet er det den russiske hackergruppe Z-Pentest, der står bag. Gruppen har delt en optagelse fra kameraet på det sociale medie Telegram 4. januar i år.

På videoen kan man se en håndfuld personer bevæge sig rundt i den lave ende af bassinet. Videoen indeholder hverken nøgenhed eller andre krænkende scener.

I november delte Z-Pentest også en video fra et overvågningskamera på værtshuset 12’er Pubben i Helsingør, hvor man kan se nogle personer spille billard.

Jan Lemnitzer, der er ekspert i cyberkrig og er tilknyttet CBS, påpegede i den forbindelse, at formålet med at dele videoer som disse er at påvirke psykologisk.

– De vil sende budskabet: Enhver dansker, der spiller et spil billard på en hvilken som helst bar, kan ende med at blive gjort til grin af russiske hackere. Du er ikke sikker, vi ser dig, sagde han til TjekDet.

Delingen er ifølge Lemnitzer en del af en bredere desinformations-strategi. Han siger desuden, at Danmarks indsats mod hybridkrig ikke skal fokusere på overvågningskameraer på steder som værtshuse.

Der skal hellere være fokus på kameraer, der hænger hos myndigheder eller virksomheder, der arbejder med kritisk infrastruktur.

Centerleder for Tårshallen Bjarne Holmbjerg fortæller til mediet, at han tirsdag blev kontaktet af politiet, som oplyste om hændelsen. Han har nu skiftet kodeordet til overvågningskameraerne på opfordring fra politiet.

Bjarne Holmbjerg kalder det for skræmmende og for en øjenåbner, at folk kan få adgang til alt på nettet.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste har Z-Pentest forbindelser til den russiske stat. Gruppen stod bag et destruktivt cyberangreb mod et vandværk ved Køge i december 2024.

En mandlig pædagog fra Aarhus Kommune misbrugte sin stilling til at have oralsex med og forsøge at have samleje med en yngre, sårbar kvinde.

Den 57-årige mand er onsdag blevet idømt tre måneders fængsel af Retten i Aarhus, som fandt ham skyldig i groft at have misbrugt en persons behandlings- eller plejermæssige afhængighed samt for misbrug af sin stilling.

Det skriver Aarhus Stiftstidende, der var til stede i retten.

Foruden fængselsstraffen er manden blevet frakendt retten til at være pædagog.

Pædagogen var ansat i et tilbud for psykisk sårbare borgere under Aarhus Kommune, som den yngre kvinde var del af.

Ifølge avisen blev han bortvist, da kommunen fik viden om sagen.

Manden vil ikke anke dommen, skriver Aarhus Stiftstidende.

I tilfælde af angreb på dansk territorium eller på dansk militær uden for dansk territorium har danske soldater pligt til at gå til modangreb.

Det fastslår en forholdsordre fra 1952, skriver Berlingske.

Dermed ville Forsvarets soldater i Grønland skulle gribe til våben, hvis amerikanske styrker angreb, skriver mediet.

I forholdsordren lyder det blandt andet, at de angrebne styrker uden tøven skal “optage kampen uden at ordre afventes eller søges indhentet”.

Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet bekræfter over for Berlingske, at forholdsordren stadig gælder.

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland af hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

Brug af det amerikanske militær er ikke blevet udelukket.

Tidligere på ugen sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at “alting hører op”, hvis USA skulle vælge at angribe Grønland og dermed Danmark.

Over for Berlingske kalder orlogskaptajn og forsker ved Institut for Strategi og Krigskundskab på Forsvarsakademiet Kenneth Øhlenschlæger Buhl ordren fra 1952 for “utvetydig”.

Som et eksempel på et angreb nævner han, at det kunne være, hvis amerikanske soldater sejlede eller fløj ind til Grønland og forsøgte at tage kontrol med regeringsbygningerne. Eller hvis de truede danske soldater.

USA har allerede meget vide rammer for sin militære tilstedeværelse i Grønland som følge af forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA.

Men deres aktiviteter skal anmeldes først, forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl over for Ritzau.

– Så det er klart, at hvis der pludselig dukker soldater fra USA’s marinekorps op, som ikke har noget at gøre der, er der nok kun en logisk forklaring, sådan som verden ser ud nu, siger han.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl peger på, at amerikanske aktiviteter i Grønland også ville kunne fungere som “et skalkeskjul”.

– Det kan være en trojansk hest, så vi skal være varsomme. Overreagerer vi, kunne det også bruges som et påskud for at tage kontrollen, forklarer han.

Det vil være den militære leder på stedet, chefen for Arktisk Kommando, der vurderer og aflæser, om der i en situation er tale om et angreb, siger forskeren.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl mener, at forsvarsaftalen med USA gav god mening, da man lavede den.

– Grønland er af vital interesse for amerikansk sikkerhed, og det ville vi gerne imødekomme. Gjorde vi ikke det, ville USA nok tage for sig af retterne, for det er et eller andet sted et spørgsmål om USA’s eksistens.

Han peger på Pituffik Space Base – Thule Air Base – som er en amerikansk militærbase i Grønland fra 1952. Det er “deres øjne mod indkomne missiler mod USA”, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Forholdsordren fra 1952 blev affødt af Tysklands angreb på Danmark 9. april 1940. Da kommunikation delvist brød sammen, vidste mange militære enheder ikke, hvad de skulle gøre, står der i Danmarks Nationalleksikon, lex.dk.

For at undgå at havne i samme situation skal forholdsordren sikre, at militære styrker og enheder uden nærmere ordre optager kampen ved angreb.

En såkaldt problemulv er for første gang blevet skudt. Det skete i en indhegning med får inden for et ulvesikret hegn lørdag.

Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse.

Ulven, som er en hanulv, blev skudt inden for et ulvesikret hegn i en udpeget reguleringszone omkring Klosterheden Plantage i Vestjylland.

Naturstyrelsen har besigtiget området og bekræftet, at ulven er skudt inden for et fungerende ulvesikret hegn. Dermed er det bekræftet, at reguleringen er sket inden for rammen af reguleringstilladelsen.

Ulven er generelt fredet og må kun skydes, hvis den kategoriseres som en såkaldt problemulv, og myndighederne har givet tilladelse.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), der har ulven som ansvarsområde, har onsdag været i Vestjylland for at se den døde ulv.

Han mener hverken, at det er “glædeligt eller sørgeligt”, at en ulv er blevet dræbt.

– Det er et resultat af, at reglerne virker. Vi har fået flere ulve, og de udgør et problem nogle steder, og det skal de ikke. For de skal ikke være her på bekostning af mennesker eller husdyravlere.

– Derfor er jeg selvfølgelig tilfreds med, at reglerne virker. Vi regulerer meget vildt i Danmark af forskellige arter, og derfor er det også naturligt, at vi regulerer de ulve, der udgør et problem, siger Jeppe Bruus til Ritzau.

Definitionen af en problemulv blev udvidet i foråret 2025 i forbindelse med en handlingsplan, som Jeppe Bruus.

Det betyder blandt andet, at en ulv, der trods forsøg på bortskræmning viser sig inden for byskiltet, betragtes som en problemulv.

Ulve, der angriber husdyr, defineres også som problemulve, efter de har angrebet husdyr bag ulvesikrede hegn én gang.

Det giver adgang til, at der kan søges om tilladelse til at skyde ulven.

I tilfældet med ulven, der blev skudt lørdag, var det en dyreholder, der havde fået tilladelsen.

Han har herefter givet tilladelsen videre til nogle jægere, som var dem, der dræbte ulven, fortæller Mads Jensen, der er vicedirektør i Naturstyrelsen.

Jægerne, som ønsker at være anonyme, var til stede ved det ulvesikrede hegn lørdag aften, da ulven dukkede op.

– Alt tyder på, at dyret er blevet skudt i indhegningen, men ikke er død af det, og derefter sprunget ud af indhegningen og er blevet skudt igen og endelig aflivet, siger Mads Jensen.

I alt blev der brugt tre skud til at dræbe ulven.

En 23-årig mand idømmes ved Retten i Glostrup en straksdom på halvandet års ubetinget fængsel for at have svindlet ældre borgere for 1,4 millioner kroner.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Den unge mand blev anholdt tirsdag og tilstod hovedparten af sigtelserne i et grundlovsforhør onsdag. Derfor kunne retten afgøre og afslutte sagen samme dag.

Bedragerierne bestod i, at han eller en anden medgerningsmand ringede til ældre og påstod at arbejde for Nets, MitID eller en bank. På den måde fik de ofrene til at udlevere hævekort og koder, så de kunne hæve penge fra dem.

I alt 11 borgere i alderen 76 år til 91 år blev svindlet. Bedragerierne skete flere steder på Sjælland.

De ældre blev primært svindlet for penge. Men en enkelt borger blev også franarret et maleri til en værdi af omkring 600.000 kroner og smykker for 300.000 kroner for at “sikre” det mod tyveri.

Flere af ofrene blev narret til at udlevere personlige oplysninger, som svindlerne kunne udnytte til at få adgang ofrenes MobilePay-konti.

Den 23-årige modtog dommen.

Specialanklager hos anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi Henrik Uhl Pedersen minder i pressemeddelelsen om, at banker ikke kan finde på at ringe kunderne op for at bede om adgangskoder.

– I alle tilfælde er ofrene blevet narret til at udlevere kort, koder eller personlige oplysninger, som har givet svindlere adgang til deres penge.

– Banken ville aldrig bede dig om dine koder, så smæk røret på, lyder det fra specialanklageren i pressemeddelelsen.

USA har i Atlanterhavet beslaglagt et sanktioneret olieskib med tilknytning til både Venezuela og Rusland efter at have fulgt det i flere uger.

Beslaglæggelsen bekræftes af U.S. European Command – en enhed i USA’s militær – på det sociale medie X onsdag.

Det lader til at være første gang i nyere tid, at USA’s militær beslaglægger et fartøj, der sejler under russisk flag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA omtaler det beslaglagte skib som “Bella 1”. Men det er i løbet af de seneste uger blevet solgt til et russisk selskab og har skiftet navn til “Marinera”.

Beslaglæggelsen støtter præsident Donald Trumps mål om at slå til mod “sanktionerede fartøjer, der truer sikkerheden og stabiliteten på den vestlige halvkugle”, skriver U.S. European Command.

Ifølge USA’s militær kommer beslaglæggelsen efter en dommerkendelse ved en føderal domstol. USA har sanktioneret ejeren af skibet for påståede iranske forbindelser, skriver BBC.

Internationale medier har beskrevet, at der også tidligere er blevet gjort forsøg på at borde skibet.

USA’s kystvagt forsøgte sidste måned nær Det Caribiske Hav at gå om bord på skibet, da det hed “Bella 1”.

Skibet skulle egentlig være sejlet i havn i Venezuela for at blive lastet med olie.

Men den amerikanske kystvagt forsøgte at håndhæve en blokade, der skulle forhindre sanktionerede skibe i at komme ind og ud af det sydamerikanske land.

Da USA forsøgte at gå om bord på skibet, var det ifølge Det Hvide Hus et statsløst fartøj, der sejlede under falsk flag.

Herefter skiftede det kurs, og mens det var på havet, har det også skiftet registrering til russisk. Ifølge Wall Street Journal har besætningen selv malet et russisk flag på siden af det.

Skibet sejler ifølge BBC i Atlanterhavet nogle hundrede kilometer syd for Island og har fået stor opmærksomhed fra både USA og Rusland.

Flere amerikanske medier, herunder Wall Street Journal, har tidligere skrevet, at Rusland har sendt en ubåd og andre fartøjer til at eskortere skibet. Avisen henviser til en unavngiven amerikansk embedsmand.

Det russiske udenrigsministerium har ifølge det statslige russiske nyhedsbureau RIA tidligere sagt, at det følger situationen omkring olieskibet med bekymring.

USA har også beslaglagt et andet sanktioneret olieskib onsdag, skibet “Sophia”, der sejler under panamansk flag. Det blev beslaglagt i Det Caribiske Hav, oplyser U.S. Southern Command. Det var sejlet afsted fra venezuelansk farvand tidligt i januar, skriver Reuters.

Vestlige lande har gennem flere år sanktioneret en række skibe, som de omtaler som Ruslands skyggeflåde.

Den russiske skyggeflåde beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Ifølge BBC har mindst tre olietankere, som er underlagt sanktioner af USA, skiftet registrering til russisk, siden USA i weekenden gennemførte en militæraktion i Venezuela og tog den nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, til fange.

Den verdensberømte franske skuespiller Brigitte Bardot bliver onsdag begravet i den sydfranske kystby Saint-Tropez fra kirken Notre Dame de l’Assomption.

Hendes kiste, der var dækket af orange og gule blomster, blev båret ind i kirken, kort inden ceremonien begyndte sidst på formiddagen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Inde i kirken var opstillet et billede af Bardot med en babysæl i armene med påskriften “Merci Brigitte” – på dansk: “Tak, Brigitte”.

Efter sin skuespilkarriere viede Bardot sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Netop sæler var nogle af de dyr, hun kæmpede for, og en stor del af sin aktivisme rettede hun mod modeindustriens brug af pels og skind.

Brigitte Bardot blev 91 år og døde 28. december.

Hun døde af kræft, har hendes enkemand, Bernard d’Ormale, fortalt i et interview, der blev offentliggjort af magasinet Paris Match forud for begravelsen.

Ved begravelsen i Saint-Tropez deltager både kunstnere, aktivister og politikere – herunder Marine Le Pen, den tidligere leder af højrefløjspartiet Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Bardots enkemand var tidligere rådgiver for Marine Le Pens far, Jean-Marie Le Pen, der grundlagde Front National, og Bardot har selv offentligt udtrykt støtte til partiet på den yderste franske højrefløj.

Den amerikanske hvalaktivist Paul Watson og Frankrigs ligestillingsminister, Aurore Bergé, er også blandt gæsterne ved begravelsen.

Samtidig følger flere hundrede mennesker begravelsen på en storskærm, der er stillet op på havnen i Saint-Tropez.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen “Gud skabte kvinden”, som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Det var ham, der fik øjnene op for hendes talent som skuespiller.

Flere år forinden havde hun arbejdet som model, og allerede som 15-årig kom Brigitte Bardot, der voksede op i en velhavende familie i Paris, på forsiden af modemagasinet Elle.

Efter det internationale gennembrud fulgte en lang række film – herunder Louis Malles “Privatliv” og “Viva Maria!” og Godards “Jeg elskede dig i går”.

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af succes som både skuespiller og sanger lagde Brigitte Bardot som 39-årig karrieren på hylden.

Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Foruden sin mand efterlod Brigitte Bardot sig en søn, børnebørn og oldebørn.

Efter ceremonien i Notre Dame de l’Assomption bliver Bardot begravet på en kirkegård et ukendt sted i Saint-Tropez. Selve begravelsen finder sted under private forhold.

Grønland fylder stort set alt i dansk politik i øjeblikket, og derfor ser Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, gerne, at statsminister Mette Frederiksen (S) indkalder ham og de øvrige partiledere i Folketinget til en orientering om Grønland.

Det siger Dragsted efter de seneste dages heftige fokus på Grønland, som USA anført af præsident Donald Trump gerne vil overtage.

– Vi står i den måske mest alvorlige situation for vores land og vores rigsfællesskab, hvor der er en optrapning fra USA’s side, og derfor ville det være godt, hvis statsministeren tog initiativ til en briefing med partilederne, siger Dragsted.

Tirsdag var der et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor “Kongerigets forhold til USA” var det eneste punkt på dagsordenen.

Her kunne udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fortælle om seneste nyt i sagen til nævnets medlemmer. Men de oplysninger er fortrolige.

Dragsted er ikke selv medlem af nævnet.

– Vores udenrigsordfører er med, men det er ikke oplysninger, der deles med mig. Så derfor er det en god idé, hvis vi partiledere får en orientering i fortrolighed af regeringens vurdering af situationen, og hvilke initiativer man tager for at imødegå det her amerikanske pres, siger Dragsted.

Han roser statsministeren for, at hun tidligere på ugen ifølge ham skærpede tonen over for Trump.

– Det er virkningsløst at fedte for Trump. Derfor er det godt, at retorikken er blevet strammet, siger Dragsted, som også roser regeringen for at have samlet en koalition af lande, som støtter Danmark og Grønland.

Helt så imponeret af regeringen er Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ikke.

På Facebook skriver Messerschmidt blandt andet, at statsministeren ikke har sat foden nok ned over for amerikanerne.

– Vi har stået sammen med USA siden Anden Verdenskrig. Danske unge har betalt prisen i både Afghanistan og Irak. Men hvis Trump vil rive det forhold i stykker, så bliver det på hans regning – ikke vores. Danmark bestemmer selv, hvordan vi skal se ud i verden.

– Når Lars Løkke vil mødes med amerikanerne og tale om Grønland, og Mette Frederiksen ikke sætter foden ned, så sender de et forkert signal – både til Trump og til dem i USA, der faktisk støtter Danmark, skriver Messerschmidt.

Amerikanske Aldrich Ames, der igennem næsten et årti udleverede sine CIA-kolleger til Sovjetunionen, er død. Han blev 84 år.

Det oplyser en talsperson for USA’s fængselsvæsen ifølge CBS News.

Ames havde af den amerikanske efterretningstjeneste CIA fået til opgave at identificere sovjetiske spioner.

Men han endte selv med at blive dømt for at sælge informationer til Sovjetunionen.

Mindst ti CIA-agenter menes at være blevet henrettet i Sovjetunionen som følge af Ames’ spionage mod USA. Han kompromitterede over 100 hemmelige operationer og afslørede over 30 vestlige agenters identiteter, skriver BBC.

Allerede i en ung alder fik Ames, der blev født i 1941, en tilknytning til CIA gennem sin far, som var CIA-analytiker, og hans karriere i USA’s centrale efterretningstjeneste varede 31 år.

Ames har forklaret, at han begyndte at sælge informationer til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB i 1985 for at betale gæld af. Han fik 50.000 dollar som en første betaling.

I alt endte han og hans hustru, Maria Ames, med at modtage mere end 2,7 millioner dollar for de informationer, de mellem 1985 og 1993 leverede til Sovjetunionen – og efter 1991 Rusland.

De mange penge blev blandt andet brugt til en ekstravagant livsstil med et dyrt hus, en ny Jaguar og ferier i udlandet.

Undervejs i Ames’ karriere var der ifølge CBS flere advarselslamper, der burde have blinket hos CIA. Det gælder blandt andet hans rigdom, alkoholmisbrug og resultater i løgnedetektorer.

Men alligevel blev Ames flere gange forfremmet og fik vigtige roller hos CIA.

Han har ifølge AP efterfølgende erkendt at føle “dyb skam og skyld”. Hans handlen var et “tillidssvigt på grund af de mest tarvelige motiver” – nemlig penge – fortalte han.

Men han har afvist, at han skulle have gjort større skade på USA.

Ames’ falske informationer betød ifølge nyhedsbureauet AFP, at CIA-ansatte gentagne gange kom med vildledende efterretninger til flere præsidenter.

Både Ames og hans hustru blev anholdt i 1994, efter at CIA var begyndt at fatte mistanke.

Han erkendte sin skyld uden retssag og fik livstid uden mulighed for prøveløsladelse. Hun fik fem års fængsel.

Hendes mindre hårde dom var led i en tilståelsesaftale, som Ames indgik.

Ames forblev fængslet frem til sin død. Hans historie er blevet fortalt i filmen “Aldrich Ames: Traitor Within” fra 1998.

Den varslede snestorm rammer tilsyneladende ikke så stort et område, som hidtil antaget.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har onsdag formiddag nedjusteret varslet om snestorm fra at omfatte hele det nordlige Jylland til at omfatte Thy, Mors samt Vendsyssel.

Tidligere lød det, at et område nord for linjen Djursland i øst til Ringkøbing i vest ville blive ramt af snestorm.

Varslet gælder i tidsrummet fra onsdag klokken 11 til torsdag klokken 06, fremgår det af DMI’s hjemmeside.

Vagthavende meteorolog ved DMI Jesper Eriksen oplyser, at der kan forventes at falde mellem 10 og 20 centimeter sne i Nord- og Nordvestjylland.

– Stedvist i den nordvestlige del af Jylland kan der komme op mod 20 centimeter sne i hele varslet, ud over det der ligger i forvejen, siger han.

Resten af Jylland kan forvente alt fra to til ti centimeter.

– Der kommer også lidt hist og her i den vestlige del af Sjælland, men ellers er det vest for Storebælt, at sneen holder sig, tilføjer vagthavende.

To kriterier skal være opfyldt, før der er tale om en snestorm: Der skal falde mere end 10 centimeter sne på seks timer, og middelvinden skal være over 10 meter i sekundet.

Mens varslet om snestorm således er geografisk indskrænket, er et område i den sydlige del af landet, som kan blive ramt af snefygning fredag og lørdag, til gengæld udvidet.

Og det kan blive udvidet yderligere, lyder det fra DMI.

– Det kan være, at vi opjusterer, at der er flere, der får snefygning, siger vagthavende Jesper Eriksen.

DMI har tidligere udsendt et forvarsel om snefygning for dele af Østjylland, Sydjylland, Fyn, det sydlige Sjælland samt Lolland, Falster og Bornholm.

Det gælder i perioden fra fredag klokken 06.00 til lørdag klokken 09.00.

Der er også udsendt et forvarsel om forhøjet vandstand i det sydlige Lillebælt og Sydfynske Øhav.

– Vi forventer over en meter, men hvor meget over en meter afventer vi lige, siger Jesper Eriksen.

Det skyldes, at et nyt lavtryk bevæger sig ind over landet fredag og lørdag.

Lavtrykket sender kraftige vinde ind over landet fra øst og kan få sneen i den sydlige del af landet til at fyge, skriver DMI på sin hjemmeside.

Vintervejret fortsætter onsdag med at skabe problemer for flytrafikken, hvor to af Europas største lufthavne har aflyst samlet hundredvis af afgange.

Lufthavnen Schiphol i den hollandske hovedstad, Amsterdam, har aflyst 700 flyafgange. Det skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Samtidig er der blevet aflyst 100 flyafgange i Charles de Gaulle Lufthavn og 40 flyafgange i Orly Lufthavn i den franske hovedstad, Paris, skriver nyhedsbureauet AFP.

Bruxelles Lufthavn i Belgien forventer forsinkelser onsdag som følge af vejrforholdene. Her er dog ingen meldinger om aflyste fly.

– På grund af afisning af fly og rydning af is og sne på landingsbanerne under snevejret forventer vi forsinkelser hele dagen, skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Både i Holland, Frankrig og Belgien er det snevejr, der gør det svært at få alle fly på vingerne. Desuden er der kraftig vind i Amsterdam.

Schiphol har i flere dage været ramt af aflysninger på grund af snevejr, og tirsdag blev flere end 400 flyafgange aflyst.

Natten til onsdag har flere end 1000 strandede passagerer overnattet i den hollandske lufthavn.

Lufthavnen har stillet feltsenge til rådighed og har tilbudt morgenmad til de passagerer, som har været tvunget til at tilbringe natten i Schiphol.

Antallet af aflysninger forventes at stige, som dagen skrider frem.

Det statslige hollandske meteorologiske institut, KNMI, har udsendt en advarsel om snevejr og kraftig vind i hele Holland onsdag undtagen et enkelt område i den nordvestlige del af landet ud til Nordsøen.

I Frankrig advarer landets meteorologiske institut, Meteo France, om kraftigt snefald og risiko for glatte veje i 38 af det franske fastlands 96 kommuner.

Som følge af glatte veje er alle offentlige buslinjer blevet aflyst i Paris og områderne omkring hovedstaden. Paris’ metro kører til gengæld stadig onsdag.

Kristian Teär, der har været administrerende direktør i selskabet Bang & Olufsen siden 2019, træder tilbage som topchef med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse onsdag formiddag.

Imens selskabet leder efter en ny permanent løsning, overtager finansdirektør Nikolaj Wendelboe ansvaret midlertidigt.

Juha Christensen, der er bestyrelsesformand i Bang & Olufsen, siger i meddelelsen, at man takker Kristian Teär for hans bidrag.

– Men nu, omkring seks måneder inde i vores treårige plan, har bestyrelsen besluttet, at der er behov for nyt lederskab til at styre virksomheden gennem den næste fase, siger han.

Bang & Olufsen har onsdag også løftet sløret for en række foreløbige regnskabstal for det første halve år af selskabets skæve regnskabsår.

I den seks måneder lange periode er der blevet omsat for lidt over 1,1 milliard kroner. Det svarer til et fald på 3,9 procent sammenlignet med den tilsvarende periode året før.

Det medvirker til, at selskabet nu indsnævrer sine forventninger til året som helhed.

Tidligere forventede man en omsætningsvækst på mellem et og otte procent. Det interval hedder i stedet et til fem procent nu.

Svenske Kristian Teär blev i 2019 hentet ind for at vende skuden i det danske elektronikselskab.

På det tidspunkt tabte Bang & Olufsen penge, og omsætningen var styrtdykket.

Onsdag kigger han tilbage på en mere end seks år lang periode og kalder det et privilegium at have været topchef.

– Sammen med mine kolleger i ledelsesteamet og alle de engagerede mennesker på tværs af organisationen har vi styrket virksomhedens økonomiske position og lagt fundamentet for fremtidig vækst.

– Jeg er stolt af, hvad vi har opnået sammen i udfordrende tider, og jeg er overbevist om, at virksomheden er godt positioneret til succes i de kommende år, siger han i meddelelsen.

Straks efter selskabets melding begyndte dets aktie at dykke. Klokken 11 er den nede med mere end 11 procent.

Et af verdens bedst bevarede moselig, Tollundmanden, var op mod ti år yngre, end hidtil antaget, da han døde.

Det viser nye scanninger af moseliget, skriver DR.dk og Midtjyllands Avis.

Antagelsen har hidtil været, at Tollundmanden, der blev fundet i et moseområde vest for Silkeborg i 1950, var omkring 40 år.

Men de nye undersøgelser peger på, at han nærmere var i 30’erne eller i slutningen af 20’erne.

Scanningerne viser også nyt om mandens sundhedstilstand, før han døde.

– Vi har undersøgt hans nakke, ryg og tænder. Intet af det er særligt slidt, og det peger alt i samme retning. Nemlig at vi har at gøre med en forbavsende lidt slidt mand, siger direktør for Museum Silkeborg Ole Nielsen til DR.

Moseliget, der regnes for at være cirka 2400 år gammelt, udstilles på Museum Silkeborg.

Men i 2024 var det en tur forbi Retsmedicinsk Institut på Aarhus Universitet for at blive scannet med en såkaldt mikro-CT-skanner.

Tollundmanden blev fundet med et reb om halsen. Men hvorfor han tilsyneladende blev hængt, ved man ikke.

Den nye viden om Tollundmandens sundhedstilstand peger ifølge Ole Nielsen på, at manden måske har været mere privilegeret end de fleste.

Det underbygges af, at han blev fundet med maven fuld af byggrød.

– Noget kunne derfor tyde på, at han ikke var et menneske nederst i samfundslagene, siger Ole Nielsen til Midtjyllands Avis.

De nye oplysninger vil ifølge museumsdirektøren indgå som en del af formidlingen af historien omkring Tollundmanden.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har afvist idéen om en amerikansk invasion af Grønland.

Det siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, efter en samtale med Rubio ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg talte selv i går i telefon med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, som bekræftede, at det ikke er den tilgang, der er.

– Han afviste muligheden for en invasion, siger Barrot til den franske radiostation Inter ifølge Reuters.

Jean-Noël Barrot siger dog samtidig, at Frankrig arbejder med sine allierede på en plan for, hvordan landene skal reagere, hvis USA gør alvor af sine trusler om at overtage Grønland.

Den franske udenrigsminister skal senere onsdag mødes med udenrigsministrene for Tyskland og Polen.

– Vi ønsker at handle, men vi vil gøre det sammen med vores europæiske partnere, lyder det fra Barrot.

Udmeldingen kommer, efter at Det Hvide Hus tirsdag aften dansk tid meddelte, at det er en “national sikkerhedsprioritet” for USA’s præsident, Donald Trump, at USA overtager Grønland.

– Og selvfølgelig er brugen af det amerikanske militær altid en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende, lød det i udtalelsen.

The New York Times og The Wall Street Journal skrev tirsdag aften, at Rubio ifølge unavngivne kilder har sagt til medlemmer af Kongressen, at Trump hellere vil købe Grønland end invadere øen.

Dette er dog ikke bekræftet fra officiel side.

Den grønlandske og danske regering har – ligesom Frankrig – bedt om et møde med Marco Rubio, oplyste Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, tirsdag aften på Facebook.

– Formålet med mødet er en drøftelse af USA’s markante udtalelser om Grønland, skrev hun i opslaget.

Indtil videre er der ingen meldinger om, at USA’s administration har svaret på anmodningen om et møde med Danmark og Grønland.

Samtidig med anmodningen om mødet mødtes Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget for at diskutere “kongerigets forhold til USA”.

Efter mødet sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at der fra amerikansk side bliver tegnet et forkert billede af, hvad der foregår i Grønland.

Han nævnte blandt andet, at der fejlagtigt bliver tegnet et billede af, at der er mange russiske og kinesiske skibe omkring Grønland, og at Kina yder stor indflydelse i Grønland gennem investeringer.

Trump talte første gang om amerikansk ejerskab over Grønland i 2019.

Efter at han i november 2024 blev valgt til sin anden præsidentperiode, har han taget emnet op igen med jævne mellemrum.

2376 aktive virksomheder gik konkurs i Danmark i 2025.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er det laveste antal konkurser siden 2021 og samtidig et fald sammenlignet med 2024, hvor 2491 virksomheder måtte dreje nøglen om.

Aktive virksomheder er virksomheder med ansatte eller med en omsætning på mindst en million kroner.

Antallet af konkurser har i den seneste tid været faldende og er på det laveste niveau i fire år.

Det er positivt i en tid, hvor risiciene uden for landets grænser står i kø. Det mener Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

– Dansk økonomi står dog et ret godt sted, og det medvirker til at holde konkurserne i roligt farvand. I tillæg er følgerne fra coronakrisen ovre, mens presset fra omkostninger og rentestigninger er dampet af, skriver han i en kommentar.

Også i Dansk Industri (DI), hvor Allan Sørensen er cheføkonom, ser man fremgang i landets økonomi som en del af årsagen til det lavere antal konkurser.

– Renterne er kommet en del ned igen, hvilket reducerer presset på mange virksomheders økonomi. Fremgang i omsætningen og mindre pres på låneomkostningerne er med til at reducere antallet af konkurser, vurderer han.

Ifølge Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, er der for flere virksomheder kommet ro på økonomien efter en tid med kraftige stigninger i priser og lønninger.

– Samtidig er efterspørgslen pæn, uden at træerne gror ind i himlen, skriver han i en kommentar.

Konkurserne betød et tab af 12.201 fuldtidsjob. Det er – trods det lavere antal af konkurser – en anelse højere end de 12.110 tabte job året før.

Forventningen er, at antallet af konkurser vil holde sig nogenlunde på samme niveau i det nye år. Det kan dog ikke undgås, at der vil komme nye konkurser. Det mener Allan Sørensen fra DI.

– Virksomheder, der har svært ved at holde gang i omsætningen, kan blive presset tættere på en konkurs. Heldigvis venter det store flertal af virksomhederne øget omsætning i 2026, siger han.

Inkassofirmaet Intrum skal tilbagebetale ulovligt opkrævede gebyrer for knap en halv million kroner.

Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om gebyrer, som ifølge Forbrugerombudsmanden er ulovligt indbetalt i perioden fra 1. oktober 2022 til 25. oktober 2023.

Gebyrerne på i alt 494.620 kroner er blevet opkrævet i strid med markedsføringsloven og inkassoloven, har Forbrugerombudsmanden afgjort.

Et eksempel er en forbruger, der i april 2023 modtog en e-mail om manglende betaling for et fitnessmedlemskab.

Det skyldige beløb på 231,75 kroner skulle betales via Intrums selvbetjeningsportal.

Forbrugeren overførte beløbet via MobilePay, men fik ikke en bekræftelse.

Efter at have logget ind og ud med MitID overførte forbrugeren igen beløbet.

Det betød, at beløbet blev reserveret to gange.

Men da forbrugeren anmodede Intrum om tilbageførsel for fejlbetalingen, blev det oplyst, at det ville koste et gebyr på 70 kroner.

Det er en ulovlig praksis, har Forbrugerombudsmanden slået fast.

– Inkassofirmaer må ikke opkræve et gebyr for at tilbageføre betalinger, som forbrugere har lavet ved en fejl, da forbrugerne har ret til at få det fulde beløb tilbagebetalt – uanset om fejlen skyldes forbrugeren eller ej, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen.

Inkassofirmaet har ifølge Forbrugerombudsmanden oplyst, at man er ophørt med den ulovlige praksis.

Virksomheden vil nu gennemgå data for at betale de ulovligt opkrævede gebyrer tilbage til forbrugerne.

Det forventes, at tilbagebetalingerne vil være gennemført i løbet af 2026, oplyses det i meddelelsen.