Seneste nyheder

Der vil blive afholdt en ceremoni i den iranske hovedstad, Teheran, hvor iranere kan tage afsked med den afdøde ayatollah Ali Khamenei.

Ceremonien vil ifølge iranske statsmedier begynde onsdag aften klokken 22 lokal tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den ventes at vare tre dage.

Nyhedsbureauet AP skriver, at der fra onsdag vil blive afholdt en national sørgeperiode på tre dage.

I den periode vil kisten med den afdøde leder ifølge iranske statsmedier stå i Teheran, skriver AP.

86-årige ayatollah Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk-amerikansk angreb i Iran lørdag.

Han var den øverste leder i Iran.

Det tyske sportsbrand Adidas løftede både omsætning og overskud i 2025.

Det viser koncernens årsregnskab onsdag morgen.

Omsætningen voksede 4,8 procent til 24,8 milliarder euro. Det svarer til 185,4 milliarder kroner.

Det skete blandt andet takket være et højere salg af tøj inden for underkategorier som løb, fodbold og træning.

Overskuddet efter skat endte på knap 1,4 milliarder euro, hvilket var en stigning på 66,6 procent.

Væksten kan ses på de fleste af Adidas’ markeder, men særligt på hjemmebanen i Europa har den tyske koncern haft fremgang.

12 partiledere tjekker ind på Ryslinge Højskole på Fyn i et eksperiment, som kan ses på TV 2 fra onsdag.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var en af de første, der sagde ja til at medvirke i programmet “Højskolen – 24 timer. 12 partiledere. En samtale om Danmark”. Men flere andre partiledere var mere tøvende. Blandt andre SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

Over for TV 2 kalder hun konceptet, som stammer fra belgiske VTM, for “grænseoverskridende”. Hun beskriver sig selv som introvert.

Heller ikke De Konservatives formand, Mona Juul, pakkede tasken med det samme.

Faktisk sagde hun først nej til at medvirke.

– Jeg er altid bekymret for, at politik betragtes som reality. Jeg synes, vi har rigeligt med show på Folketingets talerstol. Men nu er jeg her, og det er jeg, fordi alle de andre sagde ja, forklarer hun.

Under opholdet skal de diskutere forskellige emner. Men De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, forventer, at de under opholdet kommer “lidt tættere på hinanden og får nye snakke”, som de ellers ikke plejer at have.

I programmet kommer det frem, at Enhedslistens partileder, Pelle Dragsted, og Liberal Alliances ditto, Alex Vanopslagh, ikke kun tørner sammen politisk.

De mødes to gange om ugen i Christiansborgs karateklub.

Højskoleopholdet er blevet til fire programmer, som bliver sendt hver onsdag valgkampen igennem samt den sidste søndag før valgdagen den 24. marts.

Ifølge TV 2 blev programmet optaget en uges tid inden, at Mette Frederiksen den 26. februar udskrev valget.

Irans Revolutionsgarde (IRGC) siger onsdag morgen, at den kontrollerer Hormuzstrædet, der er en vigtig skibsrute.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en udtalelse, der onsdag er blevet udsendt af det statslige iranske nyhedsbureau Fars.

– Hormuzstrædet er i øjeblikket under fuld kontrol af den islamiske republiks flåde, siger Mohammad Akbarzadeh, der er officer i IRGC, i udtalelsen.

I udtalelsen lyder det videre, at alle skibe, der måtte forsøge at sejle gennem strædet, risikerer at blive ramt af missiler eller vildfarne droner.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran.

Ruten er de seneste dage blevet et mål for iranske angreb, efter at USA og Israel lørdag indledte en militæroperation i Iran.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters passerer omkring 20 procent af verdens forbrug af olie gennem Hormuzstrædet. Prisen på råolie er steget kraftigt, efter at krigen er brudt ud.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte tirsdag, at USA er parat til at sikre, at tankskibe kan sejle sikkert gennem Hormuzstrædet.

– Hvis det bliver nødvendigt, vil USA’s flåde begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet så hurtigt som muligt. Uanset hvad, vil USA sikre en fri strøm af energi til verden, skriver Trump.

Ebrahim Jabari er rådgiver for Irans Revolutionsgardes øverstkommanderende. Ifølge Reuters udtalte han mandag til iranske medier, at Hormuzstrædet var lukket, og at Iran vil sætte ild til alle skibe, der forsøger at passere.

Kort efter lød det fra det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at den vigtige skibsrute trods den iranske melding fortsat var åben.

Verdens største rederiselskab, Mærsk, meddelte søndag, at det indstillede sine sejladser i Hormuzstrædet på grund af de igangværende uroligheder i Mellemøsten.

– Vi suspenderer alle overfarter i Hormuzstrædet, indtil andet er meddelt.

– Sikkerheden for vores besætninger, fartøjer og kundernes gods er fortsat vores højeste prioriteter, lød det fra Mærsk.

Mere end hvert fjerde barn modtager undervisning uden for den almene folkeskole.

Samtidig er andelen af børn, der går på fri- og privatskoler, stigende.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af de senest tilgængelige data fra 2024 fra Danmarks Statistik og Uddannelsesstatistik.dk.

Troels Lund Jensen, der er chefanalytiker hos AE, mener, at folkeskolen risikerer at miste sin nuværende status.

– Når flere elever vælger folkeskolen fra, enten fordi de ikke trives, eller fordi forældre foretrækker private skoletilbud, så er der risiko for, at folkeskolen mister sin status som det naturlige skolevalg, siger Troels Lund Jensen i en pressemeddelelse.

I 2024 var andelen af børn, der modtog undervisning fra 0. til 9. klasse uden for folkeskolen, på 26 procent. Det er ifølge AE historisk højt. Det er en stigning på 6,5 procentpoint i forhold til 2008.

Analysen viser, at især børn fra de rigeste familier i højere grad bliver sendt på privatskole.

AE’s chefanalytiker mener, at der skal investeres i folkeskolen for, at den kan leve op til nuværende krav og behov.

– Når de rigeste vælger at sende deres børn i private skoler, kan det være et udtryk for, at folkeskolens kvalitet ikke opleves at være høj nok.

– Samtidig peger stigningen i specialtilbud på, at den almene folkeskole har svært ved at indfri de støttebehov, som nogen elever har brug for, siger Troels Lund Jensen.

Børn fra lavindkomstfamilier modtager ifølge analysen i højere grad end tidligere undervisning i specialklasser eller på specialskoler.

Blandt den fattigste femtedel modtager hvert tiende barn et specialtilbud.

– Det viser, at kommunerne er villige til at hjælpe de børn, der har behov for et undervisningstilbud uden for den almene undervisning.

– Men udviklingen sætter folkeskoleøkonomien under pres, fordi specialtilbud er markant dyrere end almenundervisning, siger Troels Lund Jensen.

AE er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut. I samarbejde med blandt andre fagbevægelsen udgiver tænketanken analyser, rapporter og økonomiske analyser.

AE skriver på sin hjemmeside, at den arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark.

Amerikanske og ecuadorianske soldater har tirsdag indledt en aktion mod det, som USA betegner som terrororganisationer i Ecuador.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, natten til onsdag dansk tid på det sociale medie X.

Ifølge kommandoen er formålet med aktionen at bekæmpe ulovlig handel med narkotika.

– Sammen tager vi afgørende skridt mod at bekæmpe narkoterrorister, der længe har udsat borgere i hele verdensdelen for terror, vold og korruption, skriver Southcom.

Hvad aktionen mere præcist går ud på, fremgår ikke af opslaget på X.

Ecuadors forsvarsministerium har natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters bekræftet, at landet deltager i en offensiv aktion i samarbejde med USA. Ministeriet tilføjer, at oplysningerne om aktionen er klassificerede.

Meldingen fra Southcom kommer, efter at Ecuadors præsident, Daniel Noboa, mandag sagde, at hans regering i marts vil gennemføre fælles aktioner med USA og andre allierede.

Noboa beskrev indsatsen som “en ny fase i kampen mod narkoterrorisme og ulovlig minedrift”.

Ifølge den ecuadorianske præsident passerer omkring 70 procent af verdens kokain gennem havne i Ecuador. Landet grænser op til Colombia og Peru, der er to af verdens største producenter af kokain.

Tirsdagens aktion mod narkokarteller i Ecuador sker fire måneder efter, at de ecuadorianske vælgere ved en folkeafstemning takkede nej til at tillade udenlandske – heriblandt amerikanske – militærbaser i landet. Det skriver BBC.

Resultatet af afstemningen var et slag for Noboa, der er en nær allieret af USA’s præsident, Donald Trump.

Trump har tidligere varslet en hård indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

En ny militær taskforce, der er ledet af USA, og som har speciale i indsamling af efterretninger om narkokarteller, spillede også en rolle, da kartellederen Nemesio Oseguera i forrige uge blev dræbt af specialstyrker i Mexico.

Cubas anklagemyndighed har anklaget seks personer i en sag om en amerikansk speedbåd, der trængte ind i Cubas farvand i sidste uge.

Det oplyser Cubas justitsministers kontor ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse natten til onsdag dansk tid.

De seks overlevende på speedbåden er blevet anklaget for terror, lyder det. De vil forblive tilbageholdt, oplyser kontoret.

Der var ti personer om bord på speedbåden, der ifølge Cuba var indregistreret i den amerikanske delstat Florida. Fire blev dræbt under sammenstødet med kystvagten.

De seks personer er anklaget for at have læsset speedbåden med våben og sejlet mod Cuba i håb om at destabilisere regeringen i Cubas hovedstad, Havana.

Her mødte de Cubas kystvagt den 25. februar. Kystvagten krævede, at besætningen identificerede sig.

Ifølge cubanske myndigheder begyndte speedbåden herefter at skyde mod kystvagten. En cubansk befalingsmand blev såret, har myndighederne sagt.

Herefter svarede Cubas kystvagt igen, og fire blev dræbt. De andre seks blev såret.

Mindst to af de ombordværende personer var amerikanske statsborgere. Den ene blev dræbt.

Cubanske embedsmænd oplyser til AFP, at der var skydevåben af forskellige kalibre om bord på speedbåden. Blandt dem var 14 rifler, 11 pistoler og knap 13.000 patroner.

Cubas myndigheder har ifølge Reuters sagt, at mindst to af de personer, der er tilbageholdt, er på en liste over personer, der af Cuba er beskyldt for at begå terrorhandlinger.

De tilbageholdte kan blive idømt mellem 10 og 15 års fængsel for de mindst alvorlige anklager, skriver Reuters. De risikerer mellem 20 og 30 års fængsel – eller måske dødsstraf – for de mest alvorlige.

Amerikanske politikere har udtrykt skepsis over for Cubas fremlæggelse af forløbet.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har sagt, at det ikke var en amerikansk operation. Der var heller ingen personer fra den amerikanske stat involveret, har han sagt.

Flere mennesker meldes dræbt i Libanon efter israelske angreb natten til onsdag.

Libanons sundhedsministerium oplyser, at seks personer er blevet dræbt efter angreb mod to byer syd for hovedstaden Beirut. Otte er såret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om en foreløbig opgørelse af døde og sårede. Byerne hedder Aramoun og Saadiyat. De ligger uden for Hizbollah-militsens traditionelle højborge.

Et hotel i udkanten af Beirut er også blevet ramt af et luftangreb. Det skriver AFP.

I den østlige by Baalbek er adskillige mennesker ifølge det statslige libanesiske nyhedsbureau NNA blevet dræbt. Et luftangreb har ramt en fire-etagers boligblok, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Israels militær havde tidligere på natten opfordret beboere i 16 byer i det sydlige Libanon til at flygte.

– For jeres egen sikkerheds skyld skal I straks lade jer evakuere, lød det fra en talsperson for Israels militær ifølge AFP.

Israel har indledt en offensiv mod Hizbollah-militsen i Libanon, som Iran er allieret med.

Det sker, efter at USA og Israel i weekenden indledte et storstilet angreb mod Iran. Her blev Irans øverste leder slået ihjel.

Hizbollah har sendt raketter og droner mod Israel som hævn for drabet på ayatollah Ali Khamenei.

Det har fået israelerne til at angribe Hizbollah flere steder i Libanon.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede i 2024, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket.

I november 2024 indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel. Israelerne havde forinden trængt ind i Libanon og angrebet flere områder fra luften. Beirut blev også bombet. Det skete efter Hizbollahs hyppige raketangreb mod Israel.

Våbenhvilen har siden da været skrøbelig. Begge parter har beskyldt hinanden for ikke at overholde aftalen.

Israel har trods våbenhvilen ladet soldater blive fem steder i Libanon, som militæret anser for strategisk vigtige.

Tirsdag sagde Israels forsvarsminister, Israel Katz, at regeringen har godkendt, at Israels hær rykker frem og tager kontrol over flere strategisk vigtige områder. Det sker for at forebygge angreb på israelske grænsebyer.

En mand, som er dømt for at have dræbt en betjent, er tirsdag blevet henrettet med en dødelig indsprøjtning i den amerikanske delstat Florida.

Den 53-årige Billy Kearse blev klokken 18.24 lokal tid – natten til onsdag klokken 00.24 dansk tid – erklæret død i et statsfængsel i byen Raiford. Det oplyser Floridas fængselsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kearse var dømt til døden for skuddrabet på politibetjenten Danny Parrish under en færdselskontrol i 1991.

Han havde forinden snuppet betjentens tjenestepistol, som han brugte til at skyde betjenten, skriver nyhedsbureauet AP.

Henrettelsen begyndte kort efter klokken 18.00 lokal tid.

Forinden havde en fængselsinspektør spurgt Kearse, om han ville sige nogle sidste ord.

– Jeg vil gerne sige til hans familie, at jeg oprigtigt beklager det, jeg har gjort. Det er umuligt for mig nogensinde at gøre det godt igen, svarede Kearse.

En række betjente og flere af den afdøde betjents familiemedlemmer var samlet for at overvære henrettelsen, skriver AP.

Tirsdagens henrettelse er ifølge AFP den femte i USA i år og den tredje i Florida. De øvrige to henrettelser er sket i delstaterne Oklahoma og Texas.

I USA blev der sidste år foretaget 47 henrettelser. Det er højeste antal i landet siden 2009, hvor 52 personer blev henrettet.

Delstaten Florida stod i 2025 for 19 henrettelser, hvilket var det højeste i en enkelt delstat. Herefter fulgte Alabama, South Carolina og Texas, hvor der var fem i hver delstat.

39 af henrettelserne sidste år blev udført med dødelig indsprøjtning. Tre blev udført ved at skyde den dødsdømte, mens fem blev henrettet ved brug af nitrogen. Det indebærer, at der pumpes nitrogengas ind i en maske, hvilket får den indsatte til at blive kvalt.

Dødsstraf er afskaffet i 23 af USA’s 50 delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

Præsident Donald Trump er tilhænger af dødsstraf. Han har opfordret til at udvide brugen af den i tilfælde af det, han har omtalt som “de mest afskyelige forbrydelser”.

USA’s præsident, Donald Trump, er parat til at sikre, at tankskibe kan sejle sikkert gennem Hormuzstrædet.

Det skriver Trump tirsdag på sit sociale medie, Truth Social.

– Hvis det bliver nødvendigt, vil USA’s flåde begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet så hurtigt som muligt. Uanset hvad vil USA sikre en fri strøm af energi til verden, skriver Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters passerer omkring 20 procent af verdens forbrug af olie gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran. Ruten er de seneste dage blevet et mål for iranske angreb, efter at USA og Israel lørdag indledte en militæroperation i Iran.

Prisen på råolie er steget kraftigt, efter at krigen er brudt ud.

Ebrahim Jabari er rådgiver for Irans Revolutionsgardes øverstkommanderende. Ifølge Reuters udtalte han mandag til iranske medier, at Iran vil sætte ild til alle skibe, der forsøger at passere.

Donald Trump skriver tirsdag, at alle rederier, der benytter strædet, vil blive tilbudt amerikansk forsikring.

Det vil ske gennem den amerikanske regerings organisation for økonomisk udvikling, United States Development Finance Corporation (DFC).

– Med øjeblikkelig virkning har jeg beordret, at DFC skal tilbyde – til en meget rimelig pris – politisk risikoforsikring og økonomiske sikkerhedsgarantier for al maritim handel, især energi, der passerer gennem golfen.

– Dette vil være tilgængeligt for alle rederier, skriver Trump på Truth Social.

Verdens største rederiselskab, Mærsk, meddelte søndag, at det indstillede sine sejladser i Hormuzstrædet på grund af de igangværende uroligheder i Mellemøsten.

– Vi suspenderer alle overfarter i Hormuzstrædet, indtil andet er meddelt.

– Sikkerheden for vores besætninger, fartøjer og kundernes gods er fortsat vores højeste prioriteter, lød det fra Mærsk.

USA har siden lørdag ramt næsten 2000 mål i Iran og ødelagt 17 iranske skibe, herunder en ubåd.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i en video på det sociale medie X.

– I dag er der ikke ét eneste iransk skib undervejs i Den Arabiske Golf, Hormuz-strædet eller Oman-bugten, siger admiral Brad Cooper fra Centcom i videoen.

Det amerikanske militær har ødelagt hundredvis af Irans ballistiske missiler, affyringsanlæg og droner, siger admiralen. Irans luftforsvar er også blevet sat markant tilbage.

USA indledte i samarbejde med Israel et større angreb på Iran lørdag morgen. Siden da har Iran svaret igen ved at angribe amerikanske mål i flere lande i Mellemøsten.

Ifølge Centcom har Iran affyret over 500 ballistiske missiler og flere end 2000 droner mod mål i regionen.

Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med operationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebet kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, samt flere af hans familiemedlemmer er blandt andre blevet dræbt i de omfattende angreb mod landet.

Reuters

Politiet har affyret et varselsskud i forbindelse med anholdelsen af en 48-årig mand på Nørre Voldgade i København tirsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen.

– Ingen er ramt, ingen er såret, og gerningsmanden er anholdt. Han er sigtet for det, der hedder grov vold eller kvalificeret vold, siger han.

Episoden fandt sted ved Ørstedsparken ved Nørreport Station, siger han.

Det er i gang med at blive vurderet, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør, lyder det videre.

Ritzau har kontaktet den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Han ønsker ikke at oplyse, hvad der gik forud for anholdelsen.

Han vil heller ikke oplyse, om der kom nogen til skade i forbindelse med voldsepisoden, hvem der anmeldte den, eller hvor volden skal have fundet sted.

USA’s handelsminister, Howard Lutnick, har indvilliget i at komme med vidneudsagn til et amerikansk kongresudvalg, der efterforsker den dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins forbrydelser.

Det skriver kongresmedlem James R. Comer, der er formand for udvalget, tirsdag aften i et opslag på X.

– Minister Lutnick har proaktivt indvilliget i at møde frivilligt for House Committee on Oversight and Government Reform. Jeg vil gerne rose hans åbenhed og værdsætte hans vilje til at samarbejde med udvalget, skriver Comer.

Det fremgår ikke af opslaget, hvornår Lutnick skal afgive vidneudsagn.

Det amerikanske justitsministerium offentliggjorde i januar millioner af dokumenter med forbindelse til Jeffrey Epstein.

Blandt dokumenterne var flere emails, hvoraf det fremgik, at Lutnick tilsyneladende havde besøgt Epsteins ø i Det Caribiske Hav til en frokost i 2012.

I februar bekræftede handelsministeren over for et udvalg i Senatet, at besøget havde fundet sted. Han betonede, at både hans hustru og deres fire børn deltog i frokosten, som ifølge ministeren varede omkring en time.

– Jeg spiste frokost med ham, da jeg var på vej på familieferie på en båd, sagde Lutnick ifølge CNN og tilføjede:

– Jeg kan ikke huske, hvorfor vi gjorde det.

Besøget skete flere år efter, at Lutnick havde hævdet at afbryde forbindelsen til Epstein.

Over for senatsudvalget sagde Lutnick desuden, at han og Epstein havde udvekslet omkring ti emails og havde mødtes tre gange over en periode på 14 år.

– Jeg ser frem til at møde op foran udvalget. Jeg har ikke gjort noget forkert, og jeg vil gerne have sat tingene på plads, siger Lutnick tirsdag ifølge mediet Axios.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har både demokratiske og republikanske politikere givet udtryk for, at de mener, at Lutnick bør stoppe som minister.

En 36-årig mand er tirsdag aften blevet snittet i maven med kniv i Sønderborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den sårede er kørt til sygehuset. Mandens tilstand er ukendt, lyder det.

Politiet har anholdt to mænd på henholdsvis 18 og 19 år, og der er ingen fare for øvrige borgere i området.

– Vi er ved at undersøge gerningsstedet, samle spor og tale med vidner, siger vagtchef Eli Gejsing fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

De to anholdte og den sårede har en relation til hinanden, formoder politiet, som vil være til stede i området i de kommende timer.

– Der er noget, der tyder på, at de kender hinanden, siger Eli Gejsing.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.40.

Knivstikkeriet fandt sted på Goethesgade i den sønderjyske by.

Vagtchefen ved endnu ikke, hvad de to unge mænd bliver sigtet for, eller om de bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag.

Tirsdag aften steg der røg op flere steder i Storkøbenhavn på grund af en containerbrand i Rødovre.

Det fortæller Martin Kjærgaard, der er vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab.

– Det var en container med en masse skrot, der var gået ild i. Den stod og brændte godt, da vi kom frem, siger han.

Containeren var omkring ti meter lang og tilhørte virksomheden Marius Pedersen.

– Den stod op ad en bygning, så vi fik fat i en person, der arbejdede på stedet. Derefter skubbede vi den ned ad en betonrampe, hvor vi kunne tømme og slukke den. Det er den eneste måde, man kan slukke den på.

– Hvis det, der brænder, ligger helt mast ned i en container, så er man nødt til at skille det ad, så vandet kan ramme det, der brænder. Derfor tager det lidt tid, siger Martin Kjærgaard.

Beredskabet kender ikke årsagen til branden, men operationschefen tror, at der lå små lithium-batterier i containeren.

– Når man presser dem sammen, kan de bryde i brand. Men vi fik det hurtigt slukket. Vi var kun derude i en times tid, siger han.

Beredskabet rykkede ud omkring klokken 19.

Vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen fortæller, at det fik en anmeldelse om røgen klokken 20.09.

– Røgen går østpå, så man har kunnet lugte det omkring Vanløse, siger han.

Hovedstadens Beredskabs operationschef fortæller også, at de fik opkald om røg.

– Det var, som om røgen ikke steg opad, men nærmest bare blev nede ved jorden.

– Røg er jo ubehageligt. Metalskrot lugter ad helvede til. Det er betegnet som farlig røg, men branden er slukket nu, siger Martin Kjærgaard.

Flere af USA’s allierede opfordrer til fred i Mellemøsten, efter at USA og Israel har iværksat angreb på Iran.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, er i tvivl om, hvorvidt amerikanske og israelske militærangreb reelt vil føre til politisk forandring i Iran.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister efter et møde med den amerikanske præsident, Donald Trump, i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

– Den her plan er ikke udført uden risici, og vi vil skulle leve med konsekvenserne, siger han.

Han siger dog også, at Iran “truer Israel, destabiliserer regionen og spreder frygt”. Tyskland ønsker at arbejde hen imod en aftale, der stopper Irans atomprogram for altid, siger Merz.

Hverken Israel eller USA har bedt Tyskland om at involvere sig i konflikten, understreger han. Han fortæller, at han har forklaret Trump, at det vil kræve en formel godkendelse i det tyske parlament.

Canadas premierminister, Mark Carney, opfordrer til, at situationen i Mellemøsten deeskaleres.

Alle lande, der er involveret i fjendtlighederne, skal respektere folkeretten. Det understreger han ifølge Reuters. Det gælder også Israel og USA, lyder det.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, kritiserer i en tale på fransk tv de amerikanske og israelske operationer i Iran. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– USA og Israel besluttede at iværksætte militære operationer, der er udført uden for folkeretten, hvilket vi ikke kan billige, siger han.

Han mener dog, at Iran bærer det primære ansvar for situationen. Macron henviser blandt andet til landets atomprogram, som han betegner som farligt.

Macron henviser også til Irans beslutning om at skyde “sit eget folk” under demonstrationer i januar.

Næsten halvdelen af nordmændene ønsker ikke at se kronprinsesse Mette-Marit som Norges dronning.

Det viser en ny meningsmåling, som instituttet InFact har lavet for det norske medie Nettavisen.

46,2 procent har svaret “nej” til, om de ønsker at se Mette-Marit som dronning af Norge, mens 29,5 procent omvendt siger ja til at få Mette-Marit som dronning.

De resterende 24,3 procent svarede “ved ikke”.

Den relativt lave opbakning til den norske kronprinsesse kommer i kølvandet på historier om hendes kontakt med den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Mette-Marits søn Marius Høiby er desuden også tiltalt i en række sager.

42 procent af deltagerne har svaret, at Mette-Marit har håndteret Epstein-sagen meget dårligt, og yderligere 20 procent mener, at hun har håndteret den dårligt. Det skriver Nettavisen i en artikel om undersøgelsen.

– Tallene tyder på, at kronprinsessen har et omfattende tillidsproblem i denne sag, siger analysechef Vegard Jarness fra InFact til Nettavisen.

I slutningen af februar skrev NRK efter en måling foretaget af Norstat, at det norske kongehus havde en rekordlav opbakning fra befolkningen.

Målingen viste, at 60 procent af de adspurgte i befolkningen bakkede op om Norges kongehus. En måned forinden havde opbakningen været 70 procent – og dermed et fald på ti procentpoint.

Foruden opbakningen til kongehuset målte undersøgelsen også populariteten hos den kongelige familie.

I den måling fik Mette-Marit en score på 3,7 ud af ti. Halvandet år forinden havde kronprinsessen en måling på 7,4.

Til sammenligning målte kong Harald denne gang 9,2, og han er dermed den i kongefamilien, som blev vurderet til at være den bedste repræsentant for kongehuset.

Kronprinsesse Mette-Marit er gift med Kronprins Haakon, som er tronfølger til den norske trone.

Dermed står Mette-Marit til at blive dronning af Norge, når der skal findes en arving.

En sag mod danske Birgitte Bonnesen, som er tidligere topchef for Swedbank og dømt for bedrageri, begyndte tirsdag i Högsta domstolen – den øverste svenske domstol.

Domstolen har givet tilladelse til prøvning af én del af sagen mod hende.

Bonnesen blev i 2024 af en appelret dømt til fængsel i et år og tre måneder for groft bedrageri efter at være blevet frifundet i byretten året forinden.

Ifølge FinansWatch Sverige har retten besluttet, at dele af appelrettens vurdering står fast.

Det gælder ifølge mediet, at “Swedbank havde problemer med arbejdet mod hvidvaskning af penge i Baltikum, og at Birgitte Bonnesen var bekendt med det”.

Det sidste spørgsmål handler om, hvorvidt Bonnesen med udtalelser til blandt andet svenske medier havde givet vildledende oplysninger, og det er det spørgsmål, der nu skal prøves i Högsta domstolen.

Udtalelserne formidlede ifølge retten det “vildledende budskab, at der ikke var nogen mistænkelige hvidvaskforbindelser til en anden banks aktiviteter i Estland”.

På første dag af retssagen sagde Bonnesens advokat Per E. Samuelson, at han mener, at chancerne for frifindelse på spørgsmålet er “ekstremt gode”.

– Hvilket ansvar har en interviewperson for det, journalisten vælger at offentliggøre? Jeg tror, det er det egentlige præcedensspørgsmål, sagde han ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Birgitte Bonnesen var ansat i Swedbank i over 30 år. I 2016 blev hun direktør for hele banken. Men hun blev fyret i 2019.

Det skete efter en række afsløringer i en udsendelse på den svenske tv-station SVT. Her afdækkede de svenske journalister mistænkelige transaktioner.

De havde fundet sted i Swedbanks estiske filial.

Retten har ifølge FinansWatch Sverige afsat to dage til sagen med én ekstra dag, hvis nødvendigt.

Dansk Folkeparti vil ikke længere arbejde for at få Danmark ud af EU.

Det siger partiets formand, Morten Messerschmidt, til Berlingske, ligesom det også er et af budskaberne i hans nye bog, “Dansk forår”, som udkommer fredag.

Messerschmidt siger til avisen, at han ikke har tænkt sig at arbejde på hverken en udmeldelse af EU eller en folkeafstemning.

Han svarer “nej” på spørgsmålet om, hvorvidt han som del af en potentiel borgerlig regering vil bruge kræfter på et arbejde for at få Danmark ud af EU.

– Jeg er mere optaget af at få EU ud af Danmark end at få Danmark ud af EU. Min primære indsats i en borgerlig regering vil være at få EU-regulering til at fylde mindre, lyder det.

Han siger, at han er kommet frem til, at man bør arbejde på at reformere EU indefra.

Det kan for eksempel være ved at støtte EU-direktiver, der gavner Danmark – og modarbejde dem, der ikke gør, siger DF-formanden i interviewet.

På partiets hjemmeside står der, at en potentiel borgerlig regering “bør forpligte sig til, at Danmark ikke kommer til at tilslutte sig nye FN-erklæringer eller EU-traktater, uden at danskerne får muligheden for at nedstemme det”.

Dansk Folkeparti har traditionelt været et yderst EU-skeptisk parti.

For eksempel sagde Messerschmidts forgænger på formandsposten, Kristian Thulesen Dahl, i 2020, at “det er i Danmarks interesse at gøre sig fri af den tyngende overfrakke, som EU er”.

Ordene var en del af Thulesen Dahls grundlovstale.

– Gøre sig fri af den politiske overbygning, som tager mere og mere af den ilt, som ellers skal sikre et levende demokrati. Derfor er Dansk Folkeparti modstander af EU, lød det.

Det blev betragtet som en skærpelse af partiets EU-politik efter måneders intern debat.

Sidste år sagde Anders Visitisen, der på det tidspunkt var Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, at en dansk udmelding af EU kunne ske nu eller om 15 år.

– Den dag, der er en klar model og et flertal i Folketinget, dér skal vi have den (en folkeafstemning om udmeldelse af EU, red.). Om det så er i morgen eller om fem, ti eller femten år. Det er spørgsmålet om, hvornår Dansk Folkeparti har styrken til at få det trumfet igennem, sagde han til DR.

Når Messerschmidts nye bog udkommer fredag, vil ordet “folkeafstemning” kun indgå én gang, skriver Berlingske. Og konteksten vil være, at det ikke er på tegnebrættet.

Skulle det komme på tale, ville det først være den dag, det kunne ske i fællesskab med andre lande som for eksempel de andre nordiske lande, siger Messerschmidt til Berlingske.

Sydøstjyllands Politi efterforsker et muligt drab på en ejendom ved Christiansfeld.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet modtog mandag klokken 19.30 en anmeldelse om en 68-årig mand, der var fundet død på ejendommen. Den ligger på Nefgårdvej.

Vicepolitiinspektør Christian Skyt, der leder efterforskningen, kan ikke komme nærmere ind på, hvorfor sagen betragtes som et drab. Sådan lyder det i pressemeddelelsen.

– Vi er fortsat i færd med at undersøge spor på ejendommen og gennemføre afhøringer for at danne os et billede af, hvad der er foregået.

– De undersøgelser vil formentlig pågå nogen tid endnu.

Har man som borger information eller viden, der kan hjælpe efterforskningen, opfordres man til at henvende sig til politiet på 114.

Det gælder blandt andet, hvis man har set noget mistænkeligt i nærområdet omkring Nefgårdvej mellem søndag klokken 18.00 og mandag klokken 19.30.

– Vi er også interesserede i eventuelt bemærkelsesværdige hændelser fra området mellem Taps og Vonsild i dagene frem til anmeldelsestidspunktet mandag aften, udtaler Christian Skyt.

Politiet vurderer ikke, at der er risiko for borgernes sikkerhed. Men afspærringerne i området bør respekteres, og politiets anvisninger bør følges.

Der er ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, oplyser politiet.

Den afdøde mands pårørende er underrettet.

Tidligere tirsdag kunne TV Syd berette, at politiet var til stede ved et “mistænkeligt forhold” i området. Mere kunne politiet dog ikke sige på daværende tidspunkt.

Christiansfeld er en by med omkring 3000 indbyggere, som ligger mellem Haderslev og Kolding.