Seneste nyheder

Ungarske vælgere skal til stemmeurnerne 12. april, når der afholdes parlamentsvalg i landet.

Datoen for valget er blevet meldt ud tirsdag i en erklæring fra landets præsident, Tamás Sulyok.

Det var forventet, at valgdatoen ville ligge i april.

Ved valget står Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der har siddet på magten siden 2010, over for en hidtil uset udfordring.

Hans parti, Fidesz, ligger nemlig i øjeblikket nummer to i meningsmålingerne.

En samling af meningsmålinger, som mediet Politico står bag, viser, at Orbáns parti står til at få 37 procent af stemmerne ved valget.

Partiet Tisza med oppositionsleder Péter Magyar i spidsen står til at få 49 procent af stemmerne.

Magyar har tidligere udtalt, at han ønsker en systemændring i Ungarn, og at han vil slå ned på det, han kalder udbredt korruption.

AFP

Færøernes landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og Danmarks regering mødes i København onsdag til det halvårlige rigsmøde og møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg.

Det skriver Statsministeriet tirsdag i en pressemeddelelse.

– Lagmand Aksel V. Johannesen, formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S) deltager i rigsmødet. Her får de tre lande mulighed for at drøfte den politiske og økonomiske situation i rigsfællesskabet.

– Efter rigsmødet er der møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg. Her vil vicestatsministeren og forsvarsministeren, udenrigsministeren og justitsministeren og deres færøske og grønlandske kollegaer også deltage, skriver Statsministeriet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kommer dog ikke til at deltage i mødet.

Onsdag skal Lars Løkke Rasmussen sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødes med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Det meddelte Lars Løkke Rasmussen tidligere tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Det møde er imødeset med stor spænding, efter at USA’s præsident, Donald Trump, gennem længere tid har ytret et ønske om at “få” Grønland af sikkerhedsmæssige årsager.

Det ønske har både Danmarks og Grønlands regering afvist pure.

I alt syv Nato-lande, herunder Danmark, sagde i sidste uge i en udtalelse, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

De øvrige medunderskrivere af udtalelsen er Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Polen.

Donald Trump har udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det. Han har tidligere ikke villet afvise at bruge militær magt for at få Grønland.

Mens konflikten om Grønland raser, har den grønlandske regering taget et lille yderligere skridt mod selvstændighed fra Danmark.

Grønlands Selvstyre har overtaget flagregler i Grønland fra Danmark, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Tirsdag er formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, Jens-Frederik Nielsen, i København, hvor han har underskrevet aftalen med justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Det er en naturlig udvikling, at vi hjemtager flere og flere ansvarsområder. Denne hjemtagelse er ikke lovmæssigt omfattende, men har stor symbolsk betydning, da det omhandler vores Erfalasorput (Grønlands flag, red.), siger Jens-Frederik Nielsen i meddelelsen.

– Fremadrettet skal vi til at kigge på en mere strategisk, prioriteret og systematisk hjemtagelse af vores egne områder.

Med hjemtagelsen af flagområdet kan Grønland fremover selv fastsætte regler for udformningen af det grønlandske flag.

Grønland kan også fastsætte regler for anvendelsen af udenlandske flag i Grønland. Det gælder dog ikke Dannebrog.

– Samtidig har vi fastholdt en ordning, der respekterer rigsfællesskabet, når det gælder anvendelsen af Dannebrog og det færøske flag, Merkið, i Grønland. Jeg ser frem til det fortsatte tætte samarbejde med Naalakkersuisut, uddyber Peter Hummelgaard.

Da hjemmestyret blev indført i 1979, begyndte Grønland at hjemtage sagsområder, og siden da er i alt 50 sagsområder blevet helt eller delvist hjemtaget.

I de første årtier blev mange sagsområder hjemtaget. Processen har siden overgangen til selvstyret i 2009 mistet fart. Det forhold fremhæves ofte i debatten om selvstændighed.

Siden 2009 har Grønland overtaget råstofområdet, arbejdsmiljøet for offshore-arbejde, tidens bestemmelse og nu flagområdet.

Selvstyreloven giver mulighed for at hjemtage mange yderligere områder. Men der følger ikke øget bloktilskud med en hjemtagelse – det var ellers tilfældet under hjemmestyret.

Områder som udenrigs- og forsvarspolitikken kan Grønland ikke hjemtage.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skal mandag mødes med Natos generalsekretær om situationen i Arktis.

Det er forsvarsministeren, som har bedt om mødet.

– Vi har brug for en større tilstedeværelse, ikke mindst også fra Nato, siger Troels Lund Poulsen.

Også Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, deltager i mødet.

Nyheden om mødet i Bruxelles kommer i forlængelse af et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn om Danmarks og Grønlands forhold til USA.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejser tirsdag til USA. Han og Vivian Motzfeldt skal mødes med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, i Det Hvide Hus onsdag.

På mødet i Bruxelles vil Troels Lund Poulsen forsøge at tydeliggøre behovet for en større militær tilstedeværelse i Arktis.

– Det har været en dansk prioritet i flere år at have en diskussion i Nato og ikke mindst få større opmærksomhed i forhold til Natos tilstedeværelse i og omkring Arktis, siger han.

Mens han vil arbejde for et større Nato-fokus i det høje nord, varsler han også en styrket dansk indsats i Grønland.

– Derudover vil jeg orientere om, at vi går videre med hele spørgsmålet omkring en mere permanent og større tilstedeværelse i Grønland fra dansk forsvar, også med deltagelse af andre lande, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren er ikke konkret i sin melding om, hvor mange nye soldater og militære enheder, det vil betyde.

Men han beretter, at der vil være øget træningsaktivitet i Arktis i 2026.

– Ligesom vi havde i 2025, hvor vi også så, at andre Nato-lande deltog i øvelser og træningsaktiviteter i Grønland, kommer vi nu også til at se det i 2026 som en klar reaktion på den udfordring, som Arktis befinder sig i, hvor vi har brug for en større tilstedeværelse, siger Troels Lund Poulsen.

Ulve, der nærmer sig mennesker i skovområder ved Oksbøl i Sydvestjylland, må fremover skydes, hvis de ikke kan bortskræmmes.

Det har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø givet Naturstyrelsen tilladelse til efter en hændelse fredag aften, hvor en ulv kom tæt på en 14-årig pige i Oksbøl.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en nyhed på sin hjemmeside.

– Det er myndighedernes vurdering, at personen ikke har været i fare, men at det har været en utryg situation, lyder det i nyheden fra styrelsen.

Helt konkret har Naturstyrelsen fået tilladelse og mulighed for at skyde ulven, hvis den kommer inden for ti meter af mennesker på styrelsens arealer ved Oksbøl, hvis den ikke kan bortskræmmes.

Den 14-årige pige har selv filmet hændelsen, hvor en ulv kom tæt på hende.

På videoen kan man se, at ulven går frem og tilbage på gaden få meter fra pigen.

Pigen blev kort efter samlet op af et forbikørende ægtepar og kørt hjem.

Der har tidligere været hændelser, hvor ulve er observeret inden for bymæssig bebyggelse i Oksbøl.

Det førte sidste år til etableringen af et lokalt ulveværn, hvor frivillige er klar til at rykke ud, når personer i lokalområdet observerer ulve i byområdet.

Myndighederne har i samarbejde med ulveværnsgruppen iværksat en række tiltag efter fredagens hændelse. Tiltagene skal holde ulve uden af byen.

Talsmand for værnet Thomas Sørup Mortensen oplyste lørdag til Ritzau, at man har opsat såkaldt rævelys flere steder ved skovkanten.

Rævelysene udsender blinkende lys, der skal skræmme ulve på vej ind i bymæssig bebyggelse væk.

Derudover lød det også fra Naturstyrelsen, at der også opsættes kameraer i skovområdet, der grænser op til Oksbøl by for at monitorere ulvenes færden.

Hvis ulve igen trænger ind i byen trods de afværgeforanstaltninger, der er blevet sat i værk, vil myndighederne se på yderligere tiltag for reguleringen af ulve i Oksbøl, lyder det i styrelsens nyhed tirsdag.

En række chefer fra verdens største centralbanker er gået sammen i en fælles erklæring om at støtte formanden for den amerikanske centralbank (Fed), Jerome Powell.

Det sker, efter at Trump-administrationen har truet Powell med en strafferetlig undersøgelse af ham.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi står med fuld solidaritet sammen med Fed og dens formand Jerome Powell, lyder det i erklæringen ifølge Reuters.

Bag erklæringen står formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, samt centralbankchefer fra Danmark, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Australien, Canada, Sydkorea og Brasilien.

Flere gader i en større del af det centrale Odense er spærret af efter en bombetrussel mod en barbersalon i byen.

Det siger indsatsleder ved Fyns Politi Morten Ebersbach til Fyens Stiftstidende.

Politiet skriver i en nyhed, at det er “massivt til stede” i større dele af det centrale Odense.

Bombetruslen blev ifølge politiet indtelefoneret tirsdag klokken 09.24.

Omkring klokken 12.25 er Forsvarets ammunitionsryddere, EOD, ankommet til stedet.

– De gør klar til at håndtere den mistænkelige genstand, hvilket kan give høje lyde, skriver Fyns Politi på X.

Ifølge Fyens Stiftstidende går afspærringen fra Asylgade til Nørregade 44.

Borgere, der bor inden for politiafspærringen, kan fortsat opholde sig i deres boliger, skriver politiet.

– Men vi beder dem holde sig væk fra vinduer og altaner, terrasser og balkoner, skriver politiet.

Ejeren af barbersalonen ved navn Jensens Barbershop, Simon Jensen, siger til Fyens Stiftstidende, at han fandt en kuffert med sit navn på ved salonens bagindgang.

Ved kufferten var der et brev, og da Simon Jensen skulle til at åbne kufferten, så han, at der var en ledning.

Derfor valgte han at tilkalde politiet, der afspærrede området.

En gruppe amerikanske kongresmedlemmer har mandag fremsat et lovforslag i Repræsentanternes Hus om at forhindre, at USA kan gribe ind militært over for et andet Nato-land.

Det skriver mediet Politico.

Bag lovforslaget står de demokratiske medlemmer Bill Keating, Steny Hoyer og Brendan Boyle samt Don Bacon fra Republikanerne.

De håber på, at flere republikanere vil bakke op om forslaget.

– Det handler om grundlæggende fælles mål og vores grundlæggende sikkerhed. Ikke kun i Europa, men også i USA, siger Bill Keating om forslaget til Politico.

Lovforslaget kommer i en tid, hvor der er et stort internationalt fokus på Grønland, efter at USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange har ytret et ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland.

Præsidenten har i den forbindelse ikke villet afvise at anvende militær magt.

Lovforslaget tager ifølge Bill Keating klart afstand fra militær magtanvendelse og støtter op om Nato-allierede.

En kvinde får i Vestre Landsret medhold i, at hun ikke skal betale gebyrer for rykkere, som hun siger, at hun ikke har modtaget fra parkeringsselskabet Europark.

Det er en stadfæstelse af en dom fra Retten i Horsens fra 2024 med den ændring, at kvinden ikke skal betale den del af sagsomkostningerne, hun blev pålagt at betale i byretten.

Europark har ikke i tilstrækkelig grad ført bevis for, at rykkerbrevene er kommet ud til kvinden, lyder det ifølge Forbrugerombudsmanden i dommen fra Vestre Landsret.

Sagen er af både Europarks advokat og Forbrugerombudsmanden blevet kaldt principiel.

Horsens Folkeblad har omtalt sagen og har flere gange interviewet kvinden, hvis navn er Anita Sandkvist.

Hun fik i september 2021 en parkeringsafgift ved banegården i Vejle, som hun efterfølgende glemte alt om.

Tre måneder senere modtog hun et brev fra et inkassofirma, der varslede, at sagen ville blive sendt til retten.

Europark mente, at der i forvejen var blevet sendt fem rykkerskrivelser og inkassovarsler, men dem har Anita Sandkvist ikke modtaget, siger hun.

Ifølge Horsens Folkeblad var rykkergebyrerne på 400 kroner.

Retten i Horsens kom i 2024 frem til, at Europark ikke havde ført bevis for, at rykkerne var kommet frem.

Den dom ankede Europark.

Forbrugerombudsmanden er trådt ind i sagen som såkaldt biintervenient på Anita Sandkvists side.

Biintervention er, når en tredjepart indtræder i en retssag uden at nedlægge en selvstændig påstand.

Forbrugerombudsmanden modtog i første halvdel af 2022 139 klager fra personer, der havde modtaget inkassobrev mod krav om betaling af en parkeringsafgift til Europark.

Forbrugerne oplyste, at de ikke havde modtaget den oprindelige parkeringsafgift og/eller de efterfølgende rykkerbreve.

Ud over sagen, der nu er afgjort i Vestre Landsret, har Europark også anket en dom fra Københavns Byret, hvor en person blev frifundet for Europarks krav om betaling af gebyrer og sagsomkostninger.

Også sagen fra Københavns Byret er Forbrugerombudsmanden gået ind i.

EuroPark er en del af APCOA Parking, der beskriver sig selv som markedsleder inden for administration af parkering i både Danmark og Europa.

Der har været flere eksempler på, at russiske hackergrupper har delt optagelser fra danske overvågningskameraer, og derfor opfordrer Styrelsen for Samfundssikkerhed til, at man øger sikkerheden for overvågningskameraer.

Det skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed i en pressemeddelelse.

Ifølge styrelsen ønsker de russiske hackere at skabe utryghed i befolkninger og få omtale i medierne.

– De pro-russiske hackergrupper ønsker at få opmærksomhed og skabe utryghed. Vi skal ikke gøre det let for dem, siger Christine Engel Christensen, der er vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), bakker op om denne opfordring.

– Det er uacceptabelt, når pro-russiske hackergrupper påstår at have kompromitteret danske overvågningskameraer. Danske virksomheder, myndigheder og befolkningen kan selv gøre meget, siger han.

Torsten Schack Pedersen råder til, at man skifter sin adgangskode, opdaterer sin enhed og slår funktioner fra, som man ikke bruger.

I sidste uge fik en svømmehal i den nordjyske by Tårs hacket et overvågningskamera, der filmede et badebassin.

Flere europæiske lufthavne er tirsdag påvirket af vejrforhold, der har givet glatte landingsbaner.

I Wien i Østrig er lufthavnen lukket, og det vil den være frem til tidligst klokken 11.00, oplyser lufthavnen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det samme gælder lufthavnen i Slovakiets hovedstad, Bratislava, der er lukket frem til klokken 11.15.

– Et beredskabsteam er i gang med at vurdere bremseevnen på landingsbanen for at afgøre, hvornår lufthavnen igen kan genoptage driften på sikker vis, skriver Bratislavas lufthavn på sin hjemmeside.

Prag Lufthavn er også ramt af vejrforholdene. Den tjekkiske lufthavn opererer tirsdag i et “meget begrænset omfang”.

– På grund af intenst isslag er ankomster begrænset for at afise hovedlandingsbanen, taxaveje og flystandpladser. Disse begrænsninger vil medføre flyforsinkelser i løbet af dagen, skriver Prag Lufthavn på sin hjemmeside.

Det kolde vintervejr påvirkede også Frankfurt Lufthavn mandag.

Her blev en tiendedel af lufthavnens planlagte ankomster og afgange aflyst på grund af is og sne.

Det bliver Gyldendals administrerende direktør, Hanne Salomonsen, der fremover skal sidde for bordenden i TV 2’s bestyrelse.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har nemlig peget på Salomonsen til at afløse den nuværende formand, Gregers Wedell-Wedellsborg, når han fratræder til april.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse, hvor det lyder, at skiftet vil ske i forbindelse med TV 2’s ordinære generalforsamling 29. april.

Kulturministeren udpeger TV 2 Danmarks bestyrelsesformand og den øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelse.

Han fremhæver blandt andet, at TV 2 har “brug for en erfaren bestyrelsesformand med stærke strategiske kompetencer”.

Hanne Salomonsen har været på Gyldendal i mange år. I september 2022 blev hun konstitueret administrerende direktør for forlaget, efter at bestyrelsen fyrede Morten Hesseldahl.

En måned efter blev hun udnævnt permanent som administrerende direktør i forlaget.

Ørsted-aktien stiger med 4,9 procent fra morgenstunden, efter nyheden om at arbejdet med at opføre havvindparken Revolution Wind ud for den amerikanske østkyst kan fortsætte.

Dermed ser investorerne ud til at trække vejret lidt lettere på energiselskabets vegne, efter at en dommer ved den føderale domstol i Washington gav grønt lys til at genoptage arbejdet sent mandag aften dansk tid.

Det amerikanske indenrigsministerium meddelte ellers kort før jul, at arbejdet på alle havvindprojekter ud for den amerikanske kyst skulle sættes på hold i 90 dage.

Årsagen var angiveligt bekymring for vindmøllernes betydning for muligheden for at overvåge det amerikanske luftrum via radar.

Det mente dommeren dog ikke, at der var dokumentation for, og derfor er byggestoppet i første omgang afværget.

Og det er godt nyt for Ørsted, siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra AL Sydbank.

– Yderligere nogle ugers arbejde på Revolution Wind vil betyde, at projektet kan levere den første strøm, selv om færdiggørelsestidspunktet først forventeligt er i løbet af andet halvår 2026, skriver han i en kommentar.

Jacob Pedersen forventer, at når første Revolution Wind er taget i drift, vil risikoen for flere benspænd fra Trump-administrationen aftage betydeligt.

Det betyder dog ikke, at trængslerne i USA er slut for Ørsted. Selskabet er også involveret i opførelsen af havvindparken Sunrise Wind, der fortsat er ramt af byggestop.

Her er man ikke nået nær så langt med at opføre havvindmøllerne som på Revolution Wind, og derfor er der fortsat en risiko for, at det lykkes for de amerikanske myndigheder at blokere for, at anlægget nogensinde kommer i drift, vurderer Jacob Pedersen.

Ørsted-aktien handles tirsdag omkring kurs 135.

Den landsdækkende nedlukning af internettet i Iran har varet i over fire døgn.

Det skriver internetobservatøren NetBlocks på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Det er nu 108 timer siden, at Iran indførte en landsdækkende lukning af internettet, hvilket har isoleret iranerne fra resten af verden og hinanden, lyder det fra NetBlocks.

Siden torsdag har iranere været afskåret fra internet og kommunikation med omverdenen, mens protester fortsætter i landet.

Tirsdag melder flere medier, heriblandt AP og ABC News, at der er åbnet for internationale telefonopkald, som også har været ramt af nedlukningen.

AP har blandt andet været i kontakt med flere iranere, som fortæller, at der ikke kan sendes sms’er, og at der kun kan oprettes forbindelse til regeringsgodkendte hjemmesider i landet.

De beskriver ligeledes, at der har været et massivt sikkerhedsopbud i Teheran, men at butikkerne fortsat har åbent, skriver AP.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.

Mindst 648 demonstranter er blevet dræbt i protesterne, viser de seneste tal fra menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge.

Ifølge IHR kan tallet være langt højere. De 648 dræbte betragtes som verificerede dødsfald.

Kommunikationsnedlukningen har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationer i Iran og regeringens reaktion.

Flere organisationer og journalister har rapporteret om mange drab på demonstranter, men der er uvished om tallene.

Irans officielle myndigheder er ikke kommet med nogen dødstal.

IHR anslår desuden, at over 10.000 personer er blevet anholdt i forbindelse med protesterne.

Tirsdag siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at internetnedlukningen skyldes “terroraktiviteter” under protesterne.

– Regeringen var i dialog med demonstranterne. Internettet blev først lukket, efter at vi blev konfronteret med terroraktiviteter og indså, at ordrerne kom fra udlandet, siger han i et interview med Al Jazeera ifølge AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde søndag, at Irans ledelse har kontaktet den amerikanske administration for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling.

Trump har truet med at gøre brug af militære muligheder, hvis det iranske styre fortsætter med at begå vold mod befolkningen.

Fra Iran lød det mandag aften, at man ikke har planer om at gå i krig, men at man er forberedt på det.

På bare ti år er antallet af danskere med en formue på mere end 10 millioner kroner næsten blevet dobbelt så stort.

Det skriver Børsen på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik for perioden 2014 til 2024.

Den viser, at 19.143 personer i 2024 havde mere end 10 millioner kroner stående i banken, i børsnoterede aktier, obligationer eller investeringsfonde.

Det svarer til en vækst på 90 procent sammenlignet med 2014.

Ida Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea, forklarer blandt andet udviklingen med, at aktiemarkederne har udviklet sig positivt i perioden.

– Når man har investeret sin formue, hvad vi må formode, at mange velhavende mennesker har, så får man glæde af renters rente-effekten.

– Pengene vokser helt af sig selv, selv om der naturligvis altid er en risiko forbundet ved investering, siger hun.

Opgørelsen medregner ikke pensioner, friværdi i ejendomme og unoterede aktier.

Unoterede aktier er ejerandele i virksomheder, der ikke er børsnoterede og derfor ikke kan værdisættes lige så præcist som dem, der handles hver dag på fondsbørsen.

Det er af afgørende betydning, at Kongressen i USA står samlet om at respektere både Danmarks og Grønlands suverænitet.

Sådan lyder det fra republikaneren Thomas “Thom” Tillis, der er senator i den amerikanske delstat North Carolina, i en pressemeddelelse.

– Særligt i lyset af Danmarks tidlige og urokkelige støtte til USA efter angrebene 11. september 2001, uddyber han.

Han rejser sammen med syv demokrater fra Senatet og Repræsentanternes Hus til København fredag for at mødes med repræsentanter fra den danske og grønlandske regering samt erhvervsledere.

Det forventes, at flere deltagere vil tilslutte sig delegationen. På nuværende tidspunkt er det dog kun Tillis, der repræsenterer Det Republikanske Parti i delegationen.

Republikanske Tillis understreger i pressemeddelelsen, der er udsendt fra den demokratiske senator Chris Coons’ kontor natten til tirsdag, at den tværpolitiske delegation fra Kongressen blandt andet har til formål at bekræfte “den langvarige alliance mellem USA og Danmark”.

Omdrejningspunktet for møderne bliver ifølge pressemeddelelsen at fremhæve støtten til Kongeriget Danmark og diskutere, hvordan man kan uddybe partnerskabet “i overensstemmelse med vores fælles principper for suverænitet og selvbestemmelse”.

I København skal delegationen blandt andet mødes med repræsentanter for Udenrigspolitisk Nævn.

Besøget sker i en tid, hvor USA’s republikanske præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland.

Nogle af Trumps egne partifæller har taget afstand til udtalelserne – herunder Thom Tillis, der tidligere har afveget fra præsidentens politiske retning, hvilket også har kastet kritik af sig fra Trump mod Tillis.

Til The Wall Street Journal lød det fra Tillis i sidste uge, at man ikke kan annektere Grønland, da det ville kræve en invasion eller overgivelse fra Danmarks side.

– Derfor vil det aldrig ske, lød det fra ham.

Senest rettede Tillis, der ikke genopstiller til Senatet ved midtvejsvalget, kritik mod Trumps vicestabschef i Det Hvide Hus, Stephen Miller, i et interview med CNN.

Det var blandt andet en kommentar til, at Miller har stillet spørgsmål til, med hvilken ret Danmark hævder at have kontrol over Grønland.

– Enten må Stephen Miller holde sig til et område, hvor han ved, hvad han taler om, eller også må han forlade sit job, sagde Tillis til CNN fredag.

To børn er svært tilskadekommen efter en trafikulykke i Ringsted mandag aften.

Derudover er et tredje barn også kommet til skade i ulykken.

Det oplyser Michael Hymøller, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Øst.

– Mere kan der ikke siges om deres tilstand, siger han tirsdag morgen til mediet.

Politiet oplyste mandag aften, at to biler med seks personer i alt var involveret i ulykken. Bilerne stødte sammen på rute 150 i krydset ved Sigerstedvej og Bringstrupvej ved Ringsted.

De mest tilskadekomne blev fragtet fra ulykkesstedet med helikopter til Rigshospitalet i København.

Udmeldingen fra politiet mandag aften lød, at fire af de involverede var uden for livsfare, mens to var kommet alvorligt til skade.

En bilinspektør skal nu klarlægge ulykkens hændelsesforløb.

En bilinspektør er en teknisk ekspert, som blandt andet tilkaldes ved ulykker med alvorlig tilskadekomst.

P4 Trafik skrev første gang om ulykken ved 17.30-tiden mandag aften.

Organisationen bag Grønlands nationale hundeslædevæddeløb har af en amerikansk journalist fået melding om, at USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, er blevet inviteret til hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua.

Det fremgår en pressemeddelelse fra organisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat (KNQK), skriver det grønlandske medie Sermitsiaq tirsdag.

Avannaata Qimussersua er det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland.

KNQK fik torsdag en henvendelse fra en amerikansk journalist, hvori det fremgik, at Landry var blevet inviteret til hundeslædeløbet, lyder det i pressemeddelelsen.

Det er uklart, om Landry har planer om at deltage, ligesom det ikke står klart, hvem der skal have sendt en invitation til ham.

Det fremgår heller ikke, hvilken amerikansk journalist henvendelsen kom fra.

Bestyrelsen i KNQK betegner den mulige deltagelse i hundeslædeløbet fra Jeff Landry som upassende. Den arbejder nu sammen med protektorer på at undersøge, hvem der har fremsendt invitationen, lyder det ifølge Sermitsiaq.

– Bestyrelsen i KNQK finder det uacceptabelt, at der udøves politisk pres udefra, og vurderer derfor, at deltagelse af udenlandske politiske aktører i Avannaata Qimussersua er helt upassende, skriver KNQK-formand Mikkel Jeremiassen i meddelelsen.

– Når denne undersøgelse er afsluttet, vil bestyrelsen orientere yderligere.

Morgentrafikken på skinnerne mellem Aarhus og Aalborg kører igen, efter at et overgravet kabel ved Brabrand medførte færre tog på strækningen i en periode.

Det oplyser DSB i et opslag på det sociale medie X omkring klokken 07.30 tirsdag.

Det statslige jernbanenet oplyste 05.44 tirsdag morgen, at alle lyntog mellem de to jyske byer holdt stille som konsekvens af det overgravede kabel, da der kun kunne køres i et spor på dele af strækningen.

I stedet henviste DSB passagererne til InterCity-togene, som man forsøgte at køre med ekstra vogne.

På vejene er der fortsat udfordringer tirsdag.

Vejdirektoratet melder om isslag og glatføre flere steder i landet, hvilket ifølge Vejdirektoratet har medført “ekstraordinært mange uheld”.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der risiko for isslag på Bornholm.

Flere af landets politikredse har tirsdag morgen haft problemer med færdselsuheld som følge af glatte veje.

En sneplov og en personbil stødte tirsdag morgen sammen i et kryds i midten af Hjørring og forårsagede trafikale problemer.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

– Der skete ikke nogen personskade. Vi kørte derud med en patrulje, fordi det var svært at få flyttet bilen derude. Den holdt midt i krydset, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 05.31. Det fandt sted i krydset mellem Vestbanegade og Svanelundsvej i Hjørring.

Kort før klokken 06.00 tirsdag morgen skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X, at bilen er fjernet, og at trafikken igen kan passere som normalt.

Vagtchefen opfordrer bilister til at køre forsigtigt, selv om der ikke umiddelbart ligger meget sne på vejene i politikredsen.

– Men det skal man ikke tage fejl af, for det kan sagtens være rigtig glat, og det er nemt at glide.

– Uanset hvad er budskabet herfra, at man skal køre hjemmefra i god tid, holde afstand og køre efter forholdene. Måske man lige skal køre 10 eller 20 kilometer langsommere i timen, end man plejer, siger Christian Tilsted.

Også i Østjylland har politiet været på arbejde tirsdag morgen. Det er til stede ved to forskellige færdselsuheld på motorvej E45 ved Hadsten og Fårup.

Årsagen er meget glatte veje, skriver kredsen på X.

– Heldigvis kun materiel skade. Husk at køre efter forholdene, hold afstand, og pas på jer selv og andre i trafikken, lyder det.

I Sydøstjyllands politikreds er der også fortsat meget glat, lyder det på X.

– Det er særligt omkring Skanderborg, hvor vi har flere færdselsuheld. Pas på hinanden, kør hjemmefra i god tid, og kør efter forholdene, skriver politiet.

Mens de seneste uger har budt på sne og frostgrader, er temperaturen langsomt steget natten til tirsdag, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Sneen vil gradvist gå over i slud og til sidst helt over i regn, lyder det på DMI’s hjemmeside.

– Med et snedække, der mange steder overstiger 10 centimeter, er der derfor ingen tvivl om, at de kommende dage vil føles meget våde. Bløde græsarealer, vand i haverne, mange vandpytter samt øget vandføring i vandløb og åer må forventes.

DMI har udsendt et varsel om let isslag på Nordøstsjælland og Bornholm.

– Isslag er underafkølet regn, som danner et lag af is, når det rammer en overflade. Det skaber ekstremt glatte forhold for al udendørs færdsel, lyder det.