Seneste nyheder

De regerende mestre i NBA fra Boston Celtics er færdige i slutspillet i den bedste nordamerikanske basketliga.

Mestrene tabte kvartfinaleserien mod New York Knicks, der natten til lørdag hentede den fjerde sejr i det sjette møde mellem de to klubber.

Hjemme i New York vandt Knicks med 119-81 over det nu detroniserede mesterhold.

Ogugua Anunoby og Jalen Brunson førte med 23 point hver an i værternes sejr over gæsterne fra Massachusetts.

Hjemmeholdet spillede generelt med stor variation i det offensive spil, da hele seks Knicks-spillere blev noteret for mere end 20 point.

New York Knicks førte – bortset fra få sekunder i kampens indledning – fra start til slut i en overbevisende præstation, hvor Boston Celtics aldrig formåede at skabe spænding om udfaldet.

Gæsterne kom ellers ind til opgøret med fornyet håb, efter at holdet natten til torsdag hjemme i Boston havde vundet den femte duel mellem de to klubber.

Det skete endda i overbevisende stil med 127-102, og derfor havde flere af Boston-spillerne udtrykt tro på, at de kunne levere et comeback i kvartfinaleserien.

Det er første gang i 25 år, at New York Knicks er nået frem til semifinalerne i slutspillet. Holdet nåede senest så langt i år 2000.

New York Knicks indleder semifinalerne på onsdag, når holdet tager imod Indiana Pacers.

Boston Celtics vandt sidste år titlen i NBA, da holdet slog Dallas Mavericks i finaleserien.

En person er dræbt, og ni er såret efter flere israelske luftangreb i Yemen.

Det melder den militante gruppe houthiernes sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebene skal være fundet sted i to havne, der skal være kontrolleret af houthibevægelsen.

Det houthikontrollerede medie Al Masirah TV melder om angreb på havnebyen Hodeida samt havnen Salif, der ligger længere mod nord i Yemen.

En AFP-journalist i Hodeida har hørt flere høje eksplosioner i havnebyen, der ligger ved Det Røde Hav og ifølge AFP er en vigtig indgang for nødhjælp.

Det israelske militær, IDF, oplyser, at 15 af dets jagerfly har kastet over 30 bomber mod mål tilhørende houthierne fredag.

IDF siger, at havnene blev “brugt til at transportere våben”, og at der på forhånd blev udsendt advarsler til civile i Yemen om at evakuere området.

Houthibevægelsen siger efterfølgende, at angrebene “vil blive mødt med et smertefuldt svar”, skriver nyhedsbureauet Saba, der er kontrolleret af houthierne.

Den militante bevægelse har haft kontrol med store dele af Yemen i over et årti.

Houthierne indgik tidligere på måneden en aftale om at stoppe med at angribe internationale skibe i Det Røde Hav, efter at USA med hjælp fra Storbritannien skruede op for antallet af luftangreb på bevægelsens områder.

På trods af aftalen har houthibevægelsen dog sagt, at den vil fortsætte angrebene på Israel.

I begyndelsen af maj ramte et houthi-missil et område i Tel Avivs Ben Gurion-lufthavn. Flere blev såret i angrebet, der var en sjælden gennemtrængning af det israelske luftforsvar.

Efter at krigen i Gaza blussede op i oktober 2023, begyndte houthierne i november samme år at angribe skibsfartøjer med tilknytning til Israel. Det skete i solidaritet med palæstinensere i Gaza.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, har advaret houthierne om, at hvis angrebene på Israel fortsætter, vil bevægelsen lide samme skæbne som Hamas-ledere, der er blevet dræbt af Israels militær i Gaza.

AGF’s træner, Uwe Rösler, tager ansvaret for striben af nederlag i Superligaens mesterskabsspil.

Det siger tyskeren til TV 3 Sport, efter at AGF fredag aften indkasserede det sjette nederlag i træk, da aarhusianerne tabte 0-2 på udebane til FC Nordsjælland.

Rösler mener, at han har redskaberne til at få holdet tilbage på sporet.

– 100 procent.

– Klubben har de seneste tre år befundet sig i den mest stabile position, den har været i de seneste ti år, siger Uwe Rösler om tiltroen til sig selv.

Cheftræneren henviser til, at AGF til trods for de dårlige resultater befinder sig i top-6 for tredje sæson i træk under hans ledelse.

Det er samtidig sket i en periode, hvor klubben har lavet rekordsalg af spillere, bygget et talentakademi og spiller holdets kampe på et midlertidigt stadion, mens et nyt er i gang med at blive opført.

– Det er meget svært at gøre det hele på én gang, siger Uwe Rösler.

Den 56-årige AGF-træner afviser samtidig, at han er bekymret for sin egen position.

– Det pres, jeg har på mig – i min alder – er altid at vinde den næste kamp.

– Jeg sagde også til spillerne i dag, at de ikke skal se tilbage på de seneste kampe. I skal være bedre end modstanderne og forsøge at vinde kampen – det er nøjagtig sådan, jeg tænker, siger Rösler.

Han holder fokus på de ting, han kan påvirke.

– Så er der nogle ting, jeg ikke kan gøre noget ved – og så må jeg leve med udfaldet, siger AGF-træneren, der også slår fast, at han har energien til at arbejde videre.

Ud over seks nederlag i træk er det blot blevet til en enkelt sejr i de seneste 12 kampe i Superligaen.

Holdet ligger isoleret i bunden af mesterskabsspillet med 40 point efter 31 spillerunder.

En 30-årig gravid kvinde er blevet holdt kunstigt i live i tre måneder på grund af den amerikanske delstat Georgias forbud mod abort.

Det siger kvindens mor, April Newkirk, til en lokal NBC-tv-station ved navn WXIA.

Hun siger videre, at beslutningen om at holde hendes datter i live er blevet taget uden at tage familien med på råd.

– Beslutningen burde have været vores, siger hun til mediet.

Kvinden hedder Adriana Smith og blev indlagt med blodpropper i hjernen, da hun var ni uger henne i sin graviditet. Lægerne erklærede hende hjernedød i februar.

Hun er nu 21 uger henne og bliver holdt kunstigt i live på grund af forbuddet mod abort i delstaten Georgia, siger moren.

Newkirk siger til WXIA, at lægernes plan er at beholde Smith i live, indtil hendes barn, der er en dreng, kan overleve uden hende. Det sker højst sandsynligt 32 uger inde i graviditeten, lyder det.

Hun siger videre, at læger har informeret familien om, at den ifølge loven ikke har andre muligheder end at holde Smith i live.

– Jeg siger ikke, at vi ville have valgt at afbryde hendes graviditet. Jeg siger bare, at vi burde have haft valget, siger hun til WXIA.

Den danske golfspiller Rasmus Højgaard raslede fredag tilbage i den samlede stilling i majorturneringen PGA Championship.

Højgaard faldt fra niendepladsen i North Carolina til en delt 48.-plads efter en skidt runde i tre slag over par.

Danskeren brugte 74 slag på at komme gennem de 18 huller på Quail Hollow-banen. Han blev undervejs noteret for seks bogeys, mens tre birdies trak op på scorekortet.

Rasmus Højgaards udfordringer på anden runde betyder, at tvillingbroren Nicolai Højgaard nu har overhalet ham i den samlede stilling.

Nicolai Højgaard gik fredagens runde i 69 slag – to under banens par – hvilket betyder, at han samlet er ét slag bedre end sin bror. Det rækker til en delt 36.-plads – syv slag fra førstepladsen.

Thorbjørn Olesen kæmpede sig også videre til weekendens finalerunder. Ligesom torsdag gik han fredag banen i 71 slag. Han ligger side om side med Rasmus Højgaard på en 48.-plads.

Turneringens to sidste danske deltagere, Rasmus Neergaard og Niklas Nørgaard, er færdige i North Carolina, da de missede cuttet.

Majorturneringen føres af Jhonattan Vegas fra Venezuela, der samlet er otte slag under par.

40-årige Vegas, der aldrig har vundet en majortitel før, har to slag ned til de nærmeste forfølgere. Føringen kunne dog have været på fire slag, hvis ikke det var for en dobbeltbogey på dagens sidste hul.

– Det var en fin dag. Jeg skal ikke være for hård ved mig selv for at lave den dobbeltbogey på hul 18, siger Jhonattan Vegas ifølge AFP.

Det er endnu uvist, hvor mange penge der spilles om i North Carolina.

Arrangørerne af PGA Championship vil ifølge mediet NBC først lørdag annoncere præmiepuljen.

Sidste år lød de samlede pengepræmier på 18,5 millioner dollar svarende til 123 millioner kroner. Dengang kunne vinderen Xander Schauffele rejste hjem med en check på 3,3 millioner dollar – 22,2 millioner kroner.

Ti indsatte har formået at flygte fra et fængsel i New Orleans i den amerikanske delstat Louisiana, efter at de natten til fredag dansk tid brød gennem en væg bag et toilet.

Det oplyser politiet i byen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Først flere timer efter flugten blev det opdaget, at de indsatte var flygtet, og en menneskejagt blev sat i gang i Louisianas største by.

De anses ifølge politiet for at være “bevæbnede og farlige”, lyder det.

Det skete omkring midnat lokal tid, at de indsatte brød gennem en væg bag et toilet, arbejdede sig gennem fængslet og sprang over en indhegning. Derefter undslap fangerne fængslet.

Først ved optællingen fredag morgen klokken 08.30 lokal tid blev deres manglende tilstedeværelse opdaget, og politiet slog alarm.

Én af de i alt ti undslupne personer er tilbage i politiets varetægt, efter at han blev fundet gemt under en bil i et turistområde fredag morgen lokal tid.

Mediet NBC News skriver, at fire af mændene er anklaget for mord eller mordforsøg, og der florerer et billede, som viser cellen efter flugten.

På billedet ses et rektangulært hul, der fører ud af en celle. Væggen over er ifølge AFP overmalet med graffiti, hvor der står “vi er uskyldige”, “vi er ude” og “for nemt”. Der er desuden en smiley, der skal forestille at række tunge.

Sheriffen i New Orleans, Susan Hutson, fortæller ifølge NBC News på et pressemøde, at de indsatte flygtede med hjælp fra folk “inde fra vores afdeling”.

Fængselschef Jay Mallet siger, at man undersøger, hvorvidt der blev brugt elektrisk værktøj.

– Det er ikke bare et sikkerhedsbrist, for de fik en form for hjælp. Det var helt sikkert en form for værktøj, der blev brugt – ikke bare ren råstyrke, siger han.

Fængslet har videoovervågning, der viser flugten. De indsatte pakkede sig ind i tæpper for at undgå at få rifter fra pigtråden. Efterfølgende smed de deres tøj i et kvarter tæt på fængslet, lyder det fra politiet ifølge NBC News.

Louisianas justitsminister, Liz Murrill, skriver på X, at hendes kontor opfordrer til en undersøgelse, og at det vil gøre, “hvad end der skal til” for at finde ud af, hvordan det kunne ske.

Kreditvurderingsinstituttet Moody’s har nedgraderet USA’s kreditvurdering fra stabil til negativ.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Nedgraderingen fra topkarakteren AAA til AA1 på Moody’s 21-trins-skala er foretaget på baggrund af mange års underskud på statsfinanserne og stigende gældsomkostninger.

– Flere amerikanske administrationer og kongresser har ikke formået at nå til enighed om tiltag, der kan vende tendensen med store årlige statsunderskud og voksende renteomkostninger, skriver Moody’s om nedgraderingen.

Moody’s var det sidste af de tre store kreditvurderingsbureauer, der havde fastholdt den højeste kreditvurdering til USA. Ud over Moody’s er det Fitch og S&P.

Moody’s vurderer, at den statslige gæld frem mod 2035 kan stige til 134 procent af USA’s bruttonationalprodukt (BNP). Sidste år udgjorde gælden 98 procent af USA’s BNP.

Lederen af det demokratiske mindretal i Senatet, Chuck Schumer, mener, at Moody’s nedgradering er et vink til præsident Donald Trumps administration om at droppe jagten på skattelettelser.

Det siger Schumer fredag i en udtalelse efter nedgraderingen fra Moody’s.

Talsmand for Det Hvide Hus Steven Cheung kritiserer nedgraderingen i et opslag på det sociale medie X.

Cheung nævner specifikt Moody’s økonom Mark Zandi, som han kalder en modstander af Trump.

– Ingen kan tage hans “analyse” alvorligt. Han er førhen blevet modbevist om og om igen, skriver talsmanden.

Donalds Trumps tidligere økonomiske rådgiver Stephan Moore kalder Moody’s nedgradering fra AAA til AA1 for “vanvittig”.

– Hvis en amerikansk statsobligation ikke er AAA, hvad er så? siger Stephan Moore til Reuters.

Israels militær, IDF, er begyndt at udføre omfattende angreb på områder af Gazastriben.

Det skriver militæret selv på det sociale medie X.

Det er desuden begyndt at “mobilisere styrker for at opnå kontrol med områder af Gaza”.

– Det er en del af forberedelserne til at udvide operationerne og opnå krigens mål, herunder frigivelsen af gidsler og opløsningen af terrororganisationen Hamas.

– IDF-tropper vil fortsætte med at operere (i området, red.) for at beskytte israelske civile og opnå krigens mål, skriver IDF.

Hamas er en militant gruppe, der har hovedkvarter i Gaza. Det er også et politisk parti.

Fredag skrev det palæstinensiske nyhedsbureau Wafa ifølge nyhedsbureauet dpa, at mindst 100 personer var blevet dræbt i det nordlige Gaza efter adskillige israelske luftangreb, der begyndte torsdag aften.

Det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gazastriben oplyste, at 93 personer var blevet dræbt, og over 200 var blevet såret.

Tallene skelner ikke mellem civile og militære ofre, og dpa har ikke kunnet verificere tallene.

FN og hjælpeorganisationer samt europæiske lande har advaret om, at Israels markante optrapning af offensiven i Gazastriben fremtvinger en humanitær katastrofe.

En to måneder lang våbenhvile mellem Israel og Hamas brød sammen i marts.

Kort inden da indførte Israel en blokade i Gaza, hvorfor nødhjælp ikke har kunnet komme ind.

Ifølge den israelske regering skal det presse Hamas til at komme med indrømmelser.

FN’s nødhjælpschef, Tom Fletcher, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag, at FN har en gennemprøvet plan og 160.000 paller med nødhjælp klar til at komme ind i den palæstinensiske enklave nu.

Krigen i Gaza blev intensiveret den 7. oktober 2023. Her udførte Hamas et angreb på Israel og dræbte 1200 personer. 250 personer blev ifølge israelske tal taget som gidsler.

Siden er 53.000 palæstinensere ifølge Gazas sundhedsministerium blevet dræbt i israelske angreb.

USA’s højesteret har fredag forhindret Trump-administrationen i at genoptage deporteringer af migranter uden rettergang i henhold til en mere end 200 år gammel krigslov.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters.

I en afgørelse har højesteret forlænget et allerede gældende forbud fra april mod at udvise migranter fra et fængsel i Texas efter loven Alien Enemies Act fra 1798.

Højesteret har vurderet sagen, efter at advokater for venezuelanske migranter i april havde bedt retten om at gribe ind.

Advokaterne hævdede, at regeringen var i færd med at sende migranterne ud af landet i henhold til Alien Enemies Act uden mulighed for at bestride deporteringerne.

Højesteret er i sin afgørelse enig i, at migranterne har krav på en retfærdig proces og et varsel på omkring 24 timer før en eventuel deportering.

USA’s præsident, Donald Trump, har straks efter afgørelsen reageret på sit sociale medie, Truth Social.

– Højesteret vil ikke tillade os at sende kriminelle ud af landet, skriver præsidenten med versaler.

Donald Trumps regering må ifølge højesterets afgørelse fredag gerne forfølge deportationer i henhold til andre af landets migrationslove.

I marts blev flere end 200 venezuelanere, som ifølge USA er medlemmer af banden Tren de Aragua, fløjet fra USA til El Salvador, hvor Alien Enemies Act blev anvendt.

USA har udpeget Tren de Aragua som en global terrororganisation.

De udviste venezuelaneres familier hævdede, at mange af de udviste ikke er kriminelle – og at flere angiveligt blev snydt til overgive sig til myndighederne.

Dengang forsøgte distriktsdommer i Washington D.C. James Boasberg at blokere for deportationerne, fordi han ikke vurderede, at Alien Enemies Act gav hjemmel til udvisningerne.

USA’s administration adlød dog ikke, og flyene landede efterfølgende i El Salvador.

De påståede bandemedlemmer befinder sig i fængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) i El Salvador.

USA’s præsident Donald Trumps administration arbejder på en plan om at flytte op mod en million palæstinensere til Libyen.

Det siger fem unavngivne kilder med kendskab til sagen til tv-stationen NBC News.

Trump-administrationen er tilsyneladende så langt i planlægningen, at den er blevet drøftet med Libyens regering. Det siger to kilder med kendskab til planerne samt en tidligere amerikansk regeringsembedsmand.

Til gengæld for at tage imod de mange palæstinensere vil USA give Libyen adgang til milliarder af dollar, der har været indefrosset i USA i mere end ti år, siger NBC News’ kilder.

De understreger, at der ikke er truffet nogen afgørelse.

Trump har flere gange tidligere ytret ønske om at overtage Gazastriben og omdanne det sønderbombede palæstinensiske område til et ferieparadis.

I februar sagde Trump, at to millioner palæstinensere bør flyttes fra Gaza til Jordan og Egypten – og så skal det krigshærgede Gaza genopbygges og forvandles til “Mellemøstens riviera” med nybyggeri, sagde han.

Han har i den forbindelse foreslået, at USA kan overtage kontrollen med Gaza-striben.

Han lod også forstå, at palæstinenserne ikke skulle have lov til at vende tilbage.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er begejstret for Trumps idéer om Gazastribens fremtid.

Israel er blevet løbende informeret om de planer, Trump-administrationen arbejder på vedrørende Libyen, siger NBC News’ kilder.

Det var ikke muligt for tv-stationen at få en kommentar fra Israels regering.

I det øvrige Mellemøsten har Trumps ønsker om at overtage Gazastriben og forflytte befolkningen permanent dog mødt stor modstand.

Den militante bevægelse Hamas, der sidder på magten i Gazastriben, meddelte torsdag, at det palæstinensiske landområde “ikke er til salg”.

– Gaza er en integreret del af det palæstinensiske land. Det er ikke ejendom, der er til salg på det åbne marked, siger Hamas-talsmand Basem Naim til nyhedsbureauet AFP.

Tidligere har der været meldinger i amerikanske medier om, at Trump-administrationen også har haft kontakt til blandt andet Sudan og Somalia for at forsøge at få nogle afrikanske lande til at tage imod palæstinensere fra Gazastriben.

Danmark bør gå med i en kreds af EU-lande, der vil undersøge, om Israel kan rammes økonomisk som konsekvens af den militære offensiv i Gaza.

Det mener regeringspartierne Venstre og Moderaterne, skriver Politiken.

Ifølge Venstres EU- og Europaordfører, Christian Friis Bach, er det, der sker i Gaza i øjeblikket, “ubærligt og uacceptabelt”.

– Det er grunden til, at vi i Venstre nu ønsker at se på, om der skal tages yderligere skridt, siger han til mediet.

Ordføreren understreger, at Israel har ret til at forsvare sig mod Hamas.

Moderaternes udenrigsordfører, Henrik Frandsen, er “helt enig” med Venstre, mens Socialdemokratiet afviser at forholde sig til forslaget, lyder det.

Christian Friis Bach vil forsøge at sende et klart signal til Israel, som vedrører den såkaldte associeringsaftale mellem EU og Israel.

Aftalen er fra 2000 og giver Israel en række økonomiske fordele i form af lavere toldsatser, når landet eksporterer varer til Europa.

Når man dertil, at man siger, at man ikke kan godtgøre, at artikel 2 i aftalen er overholdt, kan man ifølge Venstre-ordføreren tilbagetrække nogle af toldsatserne.

Ifølge artikel 2 bygger aftalen på respekt for menneskerettigheder, og en suspendering af aftalen kan potentielt koste Israel et “stort milliardbeløb”, skriver Politiken.

Christian Friis Bach mener, at regeringen tirsdag på et rådsmøde i EU skal melde sig i kor, hvis der kan samles en “tilstrækkelig stor” gruppe lande, som ønsker en vurdering af, om Israel forbryder sig mod artikel 2.

Spanien, Holland og Irland har tidligere givet udtryk for, at de ønsker at genoverveje aftalen.

Det samme har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, lyder det.

Volker Türk, FN’s højkommissær for menneskerettigheder, fordømmer Israels markante optrapning af offensiven i Gazastriben.

Det tilsyneladende forsøg på at flytte befolkningen permanent ligner “etnisk udrensning”, siger han i en udtalelse fredag.

– De seneste bombardementer og afvisning af humanitær hjælp understreger, at der tilsyneladende er et forsøg på at skabe en permanent demografisk forandring i Gaza, som strider mod folkeretten og svarer til etnisk udrensning, siger Volker Türk.

– Vi må stoppe dette vanvid.

Europarådets 46 medlemmer erklærede tidligere fredag, at Gazastriben er ramt af en “bevidst fremkaldt sultkatastrofe”.

Og syv europæiske lande har udsendt en fælles erklæring, hvori de fordømmer “den menneskeskabte humanitære katastrofe, der udspiller sig” i Gazastriben.

De syv lande – hvoraf fem har anerkendt en palæstinensisk stat: Irland, Island, Slovenien, Spanien og Norge – opfordrer Israel til at standse den militære offensiv og ophæve blokaden.

En to måneder lang våbenhvile mellem Israel og Hamas brød sammen i marts.

Kort inden da havde Israel genindført en total blokade af Gazastriben.

Det har ifølge nødhjælpsorganisationer ført til kritisk mangel på mad. Flere har advaret om, at en hungersnød truer forude.

Fredag rapporterede israelske medier, at militæret har intensiveret sin offensiv i Gazastriben.

Det kommer, efter at regeringen tidligere på måneden godkendte en plan om at generobre området. Hæren har dog endnu ikke officielt meldt ud om den varslede udvidelse af offensiven.

Fredag oplyser sundhedsministeriet i Gazastriben, at 93 mennesker er dræbt i israelske angreb fredag. Over 200 andre er såret.

Myndighederne i området, der er kontrolleret af den terrorstemplede bevægelse Hamas, skelner i disse opgørelser ikke mellem civile og militære tab.

Israels militær meddeler fredag aften, at det har “ramt over 150 terrormål over hele Gazastriben” i løbet af de seneste 24 timer.

AFP

AGF er faldet helt sammen i foråret i Superligaens mesterskabsspil.

Fredag aften blev krisen endnu større, da aarhusianerne tabte 0-2 på udebane til FC Nordsjælland i en chancefattig affære.

AGF har dermed tabt de seneste seks kampe i træk og ligger isoleret på sjettepladsen.

Det begyndte ellers ganske godt for Uwe Röslers mandskab i Farum.

Efter fire minutter tog AGF’s Kristian Arnstad en dribletur i højre side og sendte bolden ind i feltet. Bolden faldt ned til Mads Emil Madsen, som sendte en hård flugter over FCN-målet.

Midtvejs i første halvleg satte Kristian Arnstad igen i fart i en omstilling og trykkede af fra distancen. Men igen røg bolden lige over mål.

Hjemmeholdet var i vanlig stil dominerende på bolden. Boldbesiddelsen nærmede sig til tider 80-20 i nordsjællændernes favør i de første 45 minutter.

Men et meget kompakt og defensivt organiseret AGF-hold forsvarede sig godt – indtil der gik hul i muren til allersidst i første halvleg.

FC Nordsjællands farlige angriber Benjamin Nygren driblede sig vej ind i AGF-feltet, og da hans afslutning blev rettet af, blev Jesper Hansen snydt i gæsternes mål. 1-0 til hjemmeholdet.

Selv om AGF kom mere aggressivt ud til anden halvleg, manglede kvaliteten. AGF havde svært ved at sætte tempo på, når holdet erobrede bolden.

I den anden ende blev målscoreren Nygren til gengæld ved med at være farlig. Jesper Larsen måtte ud i en tv-redning efter 66 minutter for at tage et hovedstød fra Nygren.

Kort tid efter burde udeholdets Mikael Anderson havde udlignet, da han i høj fart fik god plads til skud foran mål, men der manglede igen kvalitet i afslutningen.

I stedet blev det 2-0 til hjemmeholdet, da 18-årige Sindre Walle Egeli cementerede sejren med en følt afslutning fra kanten af feltet sidst i kampen.

Selv om AGF ikke har mere at spille for, ser det lidt anderledes ud for FC Nordsjælland.

Nordsjællænderne er nummer fem og kan ende på en tredjeplads, hvis resultaterne flasker sig i de resterende kampe.

En fjerdeplads er en anelse mere inden for rækkevidde. Den kan i sidste ende give adgang til en kamp om europæisk deltagelse.

I toppen af mesterskabsspillet tager Randers FC søndag imod FC København, mens Brøndby spiller mod FC Midtjylland på Vestegnen mandag aften.

FC København fører mesterskabsspillet med 57 point, mens FC Midtjylland ånder dem i nakken med 56 point.

Randers FC og Brøndby har begge 48 point og ser ud til at kæmpe om tredjepladsen. FC Nordsjælland er to point efter med 46 point.

Medlemmer af præsident Donald Trumps eget republikanske parti spændte ben, da budgetudvalget i USA’s Kongres fredag stemte imod en stor skattepakke, som Trump vil have gennemført.

Det ses som et markant tilbageslag for Trumps skattepolitik.

Pakken, som Trump kalder en “stor, smuk” lov, indeholder blandt andet en forlængelse af skattelettelser fra hans første embedsperiode.

Det vil lette skatten for amerikanerne med 2500 milliarder dollar over ti år.

Alligevel stemte fem af de 21 republikanske medlemmer i budgetudvalget nej til pakken. Det sammen gjorde samtlige 16 demokrater i udvalget.

Pakken vil øge både USA’s budgetunderskud og den 36.000 milliarder dollar store statsgæld.

Den indeholder desuden besparelser, der fratager millioner af amerikanere deres sundhedsforsikring, skriver AFP. Det vækker bekymring blandt mere moderate republikanere.

De af Trumps partifæller, der stemte imod hans pakke, ønsker dog større besparelser på Medicaid, som er sundhedsforsikringen for den dårligst stillede del af befolkningen.

De vil også have fjernet de grønne skattefordele, som Demokraterne har indført for grøn energi.

– Denne pakke er langtfra tilstrækkelig. Den gør ikke det, vi påstår, den gør, i forhold til underskuddet. Vi udskriver checks uden dækning, og vores børn kommer til at betale prisen, siger den konservative texaner Chip Roy ifølge Reuters.

Budgetudvalget havde til opgave at samle de 11 forskellige lovforslag, som Republikanerne har vedtaget over de seneste uger. Det er normalt en rutinemæssig, men nødvendig proces før en afstemning i Repræsentanternes Hus.

Fredagens nej fra budgetudvalget er ikke den endelige afgørelse om skattepakken. Den vil blive ændret og sendt tilbage til udvalget i næste uge.

Det omfattende forslag er stillet af den republikanske flertalsleder i huset, Mike Johnson, som er en nær allieret af Trump.

Partistifter Rasmus Paludan er fredag blevet nægtet indrejse i Frankrig, da han ankom til lufthavnen ved den schweiziske by Basel.

Her blev Paludan ifølge eget udsagn mødt af “mange franske politifolk”, der fortalte, at han ikke måtte komme ind i Frankrig.

Den lufthavn, som Paludan ankom til, ligger i fransk territorium.

– Jeg blev afvist i 2020 (i Frankrig, red.), men den beslutning var ikke påhæftet noget indrejseforbud.

– Jeg tror, de troede, at det betyder, at man aldrig må komme ind. Det var den gamle beslutning, de henviste til, siger Paludan.

Han fortæller videre, at han ikke har været anholdt, men partistifteren endte med at blive sendt tilbage til København med fly.

– Jeg kunne ikke flygte. Det var meget enkelt, siger han.

Torsdag morgen blev Paludan nægtet indrejse og tilbageholdt med henblik på deportering i lufthavnen Malpensa i italienske Milano.

Paludan har fredag fået en række papirer med hjem, men de er ifølge partistifteren “fuldstændigt uforståelige”.

Derfor er det “meget uklart”, hvorfor Paludan blev nægtet indrejse i Frankrig, lyder det.

Under episoden i lufthavnen ved Basel blev han “ringet op af en fra ambassaden, som kunne rede trådene lidt ud”.

Paludans formål med rejsen var, at han skulle besøge en bekendt i Schweiz, siger han.

Ifølge Paludans sekretær, Lars Erichsen, venter partistifteren på en skriftlig begrundelse for, hvorfor han torsdag blev nægtet indrejse i Italien.

Her skulle han efter planen deltage i en såkaldt remigrationskongres.

Begrebet remigration hører hjemme på den yderste politiske højrefløj.

Det handler om at tilskynde immigranter og deres efterkommere til at forlade det land, hvori de opholder sig.

I en video på det sociale medie X fortalte Paludan på engelsk, at han er blevet nægtet indrejse i Italien i ti år.

Ifølge Lars Erichsen blev Paludan i lufthavnen i Milano afkrævet at lade sig fotografere og afgive fingeraftryk.

Holbæk Kommune har ved en fejl oplyst adresserne på 115 børn, hvis adresser er registreret som beskyttede.

Det skriver Ekstra Bladet baseret på en pressemeddelelse fra Holbæk kommune.

Holbæk Kommune anerkender, at der er tale om et brud på databeskyttelsesordningen, også kaldet GDPR-reglerne, som kommunen beklager i pressemeddelelsen.

Fejlen opstod, da kommunen skulle sende breve via Digital Post ud til forældre om sommerferieaktiviteter til børn i alderen 6-18 år. I brevet fremgår barnets adresse, også selv om om den ene eller begge forældre ikke må kende den.

– Det er en menneskelig fejl, der ikke må ske. Vi beklager dybt, at nogle borgere er blevet udsat for dette brud på datasikkerheden.

Det skriver Kasper Enevoldsen, chef for Kultur, Fritid og Ejendomme i Holbæk Kommune, i pressemeddelelsen.

Hændelsen har ledt til, at Holbæk Kommune nu opdaterer sine retningslinjer.

– Vi tager hændelsen meget alvorligt og gennemgår nu vores procedurer og arbejdsgange for at sikre, at det ikke sker igen, skriver Kasper Enevoldsen i pressemeddelelsen.

De berørte borgere er blevet gjort opmærksomme på datalækket, oplyser Holbæk Kommune.

Der er ingen andre end barnets forældre, der har fået oplyst barnets adresse.

– Derfor har vi taget direkte kontakt til de borgere, hvor delingen af adressen kan være problematisk, og vi tager hånd om situationen sammen med dem, skriver Kasper Enevoldsen i pressemeddelelsen.

Kommunens medarbejdere blev gjort opmærksomme på fejlen, kort tid efter at breve blev sendt ud til forældrene, og standsede udsendingen af de resterende breve.

Databruddet er blevet anmeldt til Datatilsynet, skriver Holbæk Kommune i pressemeddelelsen.

Næste skridt i samtaler mellem Ukraine og Rusland bør være et møde mellem de to landes ledere, præsident Volodymyr Zelenskyj og præsident Vladimir Putin.

Det siger Ukraines forsvarsminister, Rustem Umerov, efter et møde mellem udsendinge fra de to lande i Istanbul i Tyrkiet fredag.

– Jeg mener, at det næste skridt må være, at der arrangeres et møde på lederniveau, siger Umerov, der leder den ukrainske delegation.

Det eneste spørgsmål, de to landes delegationer kunne nå til enighed om ved fredagens møde, er udveksling af 1000 krigsfanger fra hvert land.

Den ukrainske delegation kritiserer, at den russiske delegation var på et “lavere niveau” og derfor ikke havde mandat til at tage større beslutninger om eksempelvis våbenhvile.

Under fredagens møde har Rusland ifølge en ukrainsk diplomatkilde stillet som betingelse for en våbenhvile, at Ukraine trækker sine styrker tilbage fra visse ukrainske områder.

Det er et “uacceptabelt” forslag for Ukraine, siger en talsmand for det ukrainske udenrigsministerium.

– I stedet har vi bragt fokus tilbage på det, der kan lade sig gøre, siger talsmanden, Heorhij Tykhyj.

– Vi vil blive ved med at presse på for en våbenhvile. Det er logisk, at hvis man vil have seriøse forhandlinger, skal våbnene tie først.

Presset på Rusland skal fortsætte, understreger den ukrainske viceudenrigsminister Serhij Kyslytsja. Han mener ligeledes, at mange spørgsmål kun kan løses på lederniveau, siger han ifølge Reuters.

Udtalelserne kommer, som den ukrainske delegation gør klar til at forlade Istanbul efter fredagens møde med en delegation fra Rusland.

Det er første møde mellem de to lande i over tre år.

Ruslands chefforhandler, Vladimir Medinskij, sagde kort forinden på et pressemøde, at hans team har “taget til efterretning”, at ukrainerne beder om direkte samtaler mellem Zelenskyj og Putin.

Den russiske præsident, som selv havde foreslået direkte samtaler, afviste en udfordring fra den ukrainske leder om at mødes personligt i Istanbul.

Medinskij udtrykker tilfredshed med mødet og ønsker at fortsætte samtalerne med Ukraine, siger han ifølge Reuters.

– Overordnet set er vi tilfredse med resultatet og er klar til at fortsætte kontakten, siger han.

– Vi er blevet enige om, at hver side vil fremlægge sin vision for en mulig fremtidig våbenhvile og beskrive den i detaljer. Når sådanne visioner er blevet fremlagt, mener vi, at det – som aftalt – vil være passende at fortsætte vores forhandlinger.

Fraværet af Vladimir Putin havde på forhånd dæmpet forventningerne til, hvad der ville komme ud af mødet.

Den svenske journalist Joakim Medin, som har siddet fængslet i Tyrkiet, befinder sig på et fly på vej hjem til Sverige.

Det skriver Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, fredag aften i et opslag på X.

– Hårdt arbejde i relativ stilhed har givet resultat. Den svenske journalist Joakim Medin er på vej fra Tyrkiet hjem til Sverige. Han lander om nogle timer, skriver Kristersson omkring klokken 18.30.

Den 40-årige svenske journalist har siddet varetægtsfængslet i Tyrkiet i 51 dage.

I slutningen af april fik han en betinget dom på 11 måneder og syv dages fængsel for at have delt en karikaturtegning af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Karikaturen skal være delt på sociale medier.

På tegningen står Erdogan med et Pride-flag, som normalt forbindes med LGBTQ-miljøet.

Ud over at have krænket den tyrkiske præsident var Joakim Medin tiltalt for at have deltaget i en terrororganisation og for at have spredt terrorpropaganda.

Tyrkiet forbinder Joakim Medin med en demonstration i Stockholm i 2023. Her blev en dukke af præsident Erdogan hængt uden på rådhuset.

Den protest blev ifølge Tyrkiet organiseret af PKK.

Medin er freelancejournalist og er tilknyttet dagbladet Dagens ETC, hvis chefredaktør, Andreas Gustavsson, har kaldt anklagerne mod journalisten for “alvorlige” og “totalt falske”.

I sit opslag på X fredag aften takker den svenske statsminister de medarbejdere i Sveriges udenrigsministerium, der har arbejdet på at få journalisten hjem.

– Tak også til mine europæiske kolleger, der har været behjælpelige i processen. Men frem for alt, velkommen hjem Joakim!

Det danske ishockeylandshold løste også sin anden pligtopgave og kan stadig drømme om kvartfinaleindtog ved VM i Herning.

Danskerne overvandt en forfærdelig start og vandt hele 8-2 over Ungarn i et opgør med forrygende angrebsspil og klasseforskel på de to hold.

Sejren bringer Danmark op på seks point efter fem kampe. Lørdag aften venter et længe imødeset brag mod ærkerivalen Norge.

Kun målmand Sebastian Dahm må sidde tilbage med en lidt blandet smag i munden efter fredagens sejr. Målmanden havde fået chancen fra start, men blev ganske usædvanligt plukket ud efter bare seks et halvt minuts spil.

Veteranen fra Klagenfurt betalte prisen for, at hele det danske hold snorksov i forsvarsspillet fra kampens start.

Ungarerne var ellers handicappet af at have haft blot 18 timers hvil siden deres kamp mod Tjekkiet, men chokerede både danskerne og publikum i Boxen med to hurtige scoringer.

Det første faldt i powerplay, det næste på et hug fra en spids vinkel. Dahm havde i hvert fald taget det første skud på en god dag, og landstræner Mikael Gath sendte Frederik Dichow ind i buret i stedet.

Danskerne rystede dog hurtigt chokket af sig og belejrede nærmest det ungarske mål i resten af perioden. To gange smældede pucken mod målrammen, inden Mikkel Aagaard fik reduceret i overtal.

Selv om der stod 1-2 på måltavlen, var det dog tydeligt, at Danmark var klart det bedste hold.

Danskerne spillede til tider virkelig fremragende i offensiven, skabte stribevis af chancer og fik udnyttet, at de generelt er langt bedre skøjteløbere end de ungarske spillere.

Markus Lauridsen udlignede fem minutter inde i anden periode efter et sololøb, inden Jesper Jensen Aabo og Patrick Russell med to scoringer inden for 26 sekunder bragte Danmark på direkte kurs mod sejren.

Det var nærmest umuligt at se de trætte ungarere komme tilbage i tredje periode. Og danskerne fjernede al tvivl efter fire minutters spil.

Joachim Blichfeld var manden bag endnu et glimrende angreb, som Mikkel Aagaard afsluttede fra tæt hold til dansk føring på 5-2.

Da var de sidste kræfter suget ud af ungarerne. Metal Ligaens topscorer, Mathias Bau, hakkede pucken højt i nettet til 6-2, og 28 sekunder senere fuldendte årvågne Aagaard sit hattrick.

En enkelt tilskuer belønnede bedriften ved at kaste sin kasket på isen, og på en halvbillig baggrund var der meget at glæde sig over for de danske fans.

Blandt andet, at overtalsspillet igen var skarpt og fantasifuldt. Markus Lauridsen leverede Danmarks anden powerplay-scoring og gjorde det til slutresultatet 8-2.

Fyns Politi har fredag kort før klokken 17 lukket en fest i Munke Mose i Odense, hvor skoleelever har været i gang med at fejre sidste skoledag.

Lukningen skyldes “en del” voldssager og et “generelt beruset publikum”, skriver TV2 Fyn.

Flere har fået peberspray i øjnene af en ukendt gerningsmand, og tre er sigtet for at bære en ulovlig kniv, oplyser Bjarne Tykgaard, vagtchef hos Fyns Politi.

Konkret betyder lukningen, at musikken blev slukket, mens politibetjente sendte skoleeleverne videre fra området.

Ifølge vagtchefen var flere tusinde unge mennesker til stede.

De fleste har opført sig “ordentligt og er glade”, men politiet har også haft nogle sager med unge, der “ikke har kunnet håndtere beruselsen”.

I sidste ende var det arrangørerne af arrangementet, som valgte at lukke festen, men politiet har “skyndet lidt på processen”.

Festen var sat til at slutte klokken 17.