Seneste nyheder

Chef for Revolutionsgardens efterretningsenhed Majid Khademi er mandag blevet dræbt i et israelsk angreb.

Det bekræfter Israels militær (IDF) på det sociale medie X.

– Khademi var en af IRGC’s (Revolutionsgardens, red.) højstplacerede kommandører og havde oparbejdet stor erfaring over mange år.

– Khademi arbejdede for at fremme terrorangreb over hele verden og var ansvarlig for overvågningen af civile iranere som led i regimets undertrykkelse af interne protester, skriver IDF.

Tidligere meddelte Revolutionsgarden, at Khademi var blevet dræbt i et angreb, der på daværende tidspunkt blev omtalt som israelsk-amerikansk.

Majid Khademi har været leder af Revolutionsgardens primære efterretningsenhed, siden den daværende leder blev dræbt i et israelsk angreb i juni 2025.

Inden da var Khademi chef for en anden enhed, som står for intern overvågning og kontraspionage under Revolutionsgarden.

Derudover har han haft højstående stillinger i Irans forsvarsministerium.

Revolutionsgardens efterretningsenhed er ifølge Reuters én af Irans mest magtfulde organisationer på sikkerhedsområdet.

Efterretningschefen er den seneste i en lang række af højtstående personer fra det iranske regime, som er blevet dræbt i israelske og amerikanske angreb under den foreløbigt fem uger lange krig i Iran.

Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt under et af de første angreb 28. februar.

Siden er Ali Larijani, der var chef for Irans nationale sikkerhedsråd og en af Khameneis nærmeste rådgivere, blevet dræbt. Efterretningsminister Esmaeil Khatib og forsvarsminister Aziz Nasirzadeh er også blevet dræbt.

Revolutionsgarden er stemplet som en terrororganisation af både EU og USA, opererer parallelt med Irans officielle hær og refererer direkte til Irans øverste leder – og ikke til landets militære ledelse.

Den kontrollerer Irans missilprogram, har sin egen hær, flåde, sit eget luftvåben og sine egne efterretningsenheder og kontrollerer desuden store dele af Irans økonomi og har stor indflydelse på iransk politik.

Det blæser fortsat i det nordjyske i kølvandet på stormen Dave.

Nordjyllands Politi får mandag formiddag flere anmeldelser om nedfaldne tagsten – særligt i Aalborg midtby.

– Såfremt man bevæger sig ud, så vær særlig opmærksom på løse tagsten og løse genstande, som kan rive sig løs i vinden.

– Respekter opsatte afspærringer og pas på jer selv derude, skriver Nordjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Under søndagens storm blev der målt vindstød af orkanstyrke. Det er første gang siden 1997, at det er sket i april måned, oplyser DMI.

På grund af stormen frarådede Nordjyllands Politi søndag al unødig udkørsel og færden. Det blev dog ophævet igen søndag aften.

Det er ikke kun i det nordjyske, at blæsten fortsat rusker.

Flere steder i landet advares der om kraftig vind på broer. Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside mandag formiddag.

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 750 kilo forbudt grundet kraftig blæst.

Også på Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige advares der mandag om kraftig vind, og vindfølsomme køretøjer anbefales ikke at passere.

Ligeledes er der kraftig vind på Vejlefjordbroen, Svendborgsundbroen og Farøbroerne.

Blæsten har også væltet træer.

På E45 Motorvejen fra Aarhus mod Vejle advares der om væltede træer ved udkørsel fra rasteplads Fuglsang Vest, der ligger nær Skanderborg.

Kort efter klokken 11 lyder Vejdirektoratets melding, at vejhjælp er på vej.

Jagten på en ny regering genoptages mandag eftermiddag, hvor den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), har indkaldt til møder på Marienborg.

Det oplyser Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke, hvilke partier der er indkaldt, og det lyder, at der ikke er adgang for pressen i forbindelse med mandagens møder.

Regeringsforhandlingerne har stået stille hen over påskedagene, men går altså i gang igen på anden påskedag.

Forhandlingerne fortsætter desuden tirsdag, hvor Mette Frederiksen har indkaldt til møder i Statsministeriet.

Den kongelige undersøger gik på påskeferie med et ønske om at afsøge en mulig regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

De tre partier har dog langt fra flertal alene med tilsammen 68 mandater. Derfor forhandles der også med en række andre partier.

Ved valget fik blå blok 77 mandater, mens rød blok fik 84. Imens kunne Moderaterne tælle til 14 mandater.

Blå blok har imidlertid mistet flere mandater. De nyvalgte folketingsmedlemmer Jacob Harris og Cecilie Liv Hansen er blevet ekskluderet af henholdsvis Borgernes Parti og Liberal Alliance og er blevet løsgængere.

Samtidig meddelte Emilie Schytte lørdag, at hun trak sig fra Borgernes Parti. Det lyder mandag, at hun ligeledes fortsætter som løsgænger.

Moderaternes mandater er derfor afgørende, for at der kan tælles til de famøse 90 mandater og et flertal.

Partiformand Lars Løkke Rasmussen (M) opfordrede inden den forlængede weekend til, at “påskeferien bruges til refleksion”.

Han tilbragte sammen med Moderaterne flere timer på Marienborg onsdag, hvor der også var inviteret til regeringsforhandlinger.

Han udtalte i samme ombæring, at det så “mere end svært ud” at finde frem til en mulig regering og sendte en direkte opfordring til Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative om at bøje sig for en regering hen over midten.

– Det kræver ‘bare’, at Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti kommer ned fra de lygtepæle, vi hængte valgplakater op i, og sender anderledes positive signaler.

Stormen Dave gav søndag travlhed hos politiet i den nordlige del af Danmark.

– En travl dag på job i går, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby mandag formiddag.

I kredsen har politiet på et døgn registreret cirka 100 stormrelaterede hændelser.

– Og så er der jo mange, der ringer om det samme, så vi havde rigtigt mange kald i går, siger Viggo Rækby.

Det omhandler blandt andet væltede træer og løse tagsten.

Også hos beredskaberne gav stormen ekstra at se til søndag. Blandt andet fik blæsten fat i tage.

DR Nordjylland skriver, at Nordjyllands Beredskab har fået rigtig mange henvendelser om tagskader.

– Lige fra de helt små, hvor en enkel tagsten er faldet ned, og så op til et tag på 200 kvadratmeter, der røg ned, siger beredskabschef Jan Nedza til DR Nordjylland.

Det var taget af en industribygning i Brønderslev, der røg ned. Der var ingen mennesker under taget, fortæller beredskabschefen til DR Nordjylland.

Også Nordjyllands Politi havde nok at se til i søndagens stormvejr. Til Ekstra Bladet fortæller politiets vagtchef, at der har været “usandsynligt mange henvendelser”.

Blandt andet var et større stillads tæt på at kollapse i Aalborg.

Søndag oplyste Nordjyllands Politi, at det havde fået så mange henvendelser om stormen, at det havde svært ved at følge med.

Derfor opfordrede politikredsen kraftigt til at overveje, om der er tale om en akut hændelse, inden man ringer 112 eller 114.

Søndag frarådede politiet al unødig udkørsel og færden, men det blev ophævet søndag aften.

I Nordjylland blev en ældre mand ramt i hovedet af en genstand, fortæller vagtchefen til Ekstra Bladet. Men ingen er kommet alvorligt til skade.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi har politiet ikke fået meldinger om tilskadekomst.

Forsikringsselskabet If kan også mærke, at stormen Dave har rusket i det nordjyske.

Indtil videre har If registreret omkring 150 skader fra sine danske kunder efter stormen. Syv ud af ti skader kommer fra kunder i den nordlige del af Jylland.

– Vi har oplevet stor travlhed, efter Dave ramte i går, søndag, og vi har også haft mere travlt med at hjælpe vores kunder end forventet, siger Helene Ibsen, boligchef i If, i en pressemeddelelse.

De typiske skader er træer, som er blæst omkuld og har forårsaget skader på boliger.

Under søndagens storm er der blevet målt vindstød af orkanstyrke. Det er første gang siden 1997, at det er sket i april måned, oplyser DMI.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, blev i weekenden ramt af en øjensygdom og blev opereret akut lørdag aften.

Det skriver han mandag i et opslag på Facebook.

– Operationen er heldigvis gået godt, og jeg har det efter omstændighederne godt. Men operationen betyder, at jeg skal holde mig i ro de næste syv til ti dage, skriver formanden.

– Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak til alle på Glostrup Hospital for en god og professionel behandling, lyder det videre.

Meldingen kommer midt i forhandlingerne om en ny regering. Hvis Venstre over de næste syv til ti dage skal deltage i forhandlingerne, bliver det uden Troels Lund Poulsen. Det oplyser Venstres pressetjeneste til Ritzau.

Aktuelt afsøger Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

Venstre har været blandt de partier, der har været til sættemøde med Mette Frederiksen.

Hidtil har Troels Lund Poulsen afvist at sidde i regering med SF og De Radikale.

Partiet, der ved folketingsvalget 24. marts fik sit værste valg nogensinde med 10,1 procent af stemmerne, sad gennem næsten tre et halvt år i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

I valgkampen var der imidlertid hvæssede knive og knubbede ord mellem Socialdemokratiet og Venstre, som af Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, blev beskyldt for at spurte ud mod hvert sit hjørneflag med deres respektive politiske forslag.

Ved valget fik blå blok 77 mandater, mens rød blok fik 84. Imens kunne Moderaterne tælle til 14 mandater.

Blå blok har imidlertid mistet flere mandater. De nyvalgte folketingsmedlemmer Jacob Harris og Cecilie Liv Hansen er blevet ekskluderet af henholdsvis Borgernes Parti og Liberal Alliance og er blevet løsgængere.

Lørdag aften meddelte folketingsmedlem Emilie Schytte så, at hun trak sig “helt ud” af Borgernes Parti. Mandag er det fortsat uklart, om hun beholder sit mandat.

41 minearbejdere er mandag formiddag fanget under jorden, efter at et ukrainsk angreb ramte Biloritjenska-minen i den russiskkontrollerede region Luhansk i det østlige Ukraine.

Det siger Ruslands guvernør i regionen, Leonid Pasetjnik, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der udvindes kul i Biloritjenska-minen.

– Alle relevante myndigheder arbejder på at redde minearbejderne og på at få strømmen tilbage til minen, siger Leonid Pasetjnik.

Han tilføjer, at myndighederne har kontakt til minearbejderne, og at der er blevet sendt vand ned til dem.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne eller omkomne efter angrebet.

Rusland hævdede i 2022 at have annekteret Luhansk. Allerede i 2014 proklamerede prorussiske separatister i regionen, at de havde etableret en udbryderrepublik med navnet Folkerepublikken Luhansk.

De fire astronauter om bord på “Orion” er gået ind i den sidste fase, før besætningen skal flyve rundt om Månen.

Mandag morgen dansk tid er rumfartøjet fløjet ind i Månens indflydelsessfære. Det betyder, at Månens tyngdekraft nu påvirker fartøjet mere end Jordens.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

“Orion” fløj ind i Månens indflydelsessfære omkring klokken 06.42 dansk tid.

Da besætningen kom ind i Månens indflydelsessfære, var den omkring 39.000 mil fra Månen og 232.000 mil fra Jorden. Det svarer til cirka 62.800 kilometer og 373.300 kilometer.

Det fortalte en Nasa-ansat på rumfartsorganisationens livesending fra missionen ifølge AFP.

Efter planen vil fartøjet passere Månen mandag fra klokken 20.45 dansk tid og seks timer frem.

Her vil besætningen efter planen sætte rekord for den længste distance, et bemandet rumfartøj nogensinde har været fra Jorden, når det er omkring 400.000 kilometer fra Jorden.

Det er første gang siden 1972, at et bemandet rumfartøj skal flyve rundt om Månen.

Ifølge NBC News er Månens indflydelsessfære ikke en fysisk eller konkret grænse. Det er nærmere en matematisk grænse, som indebærer, at besætningen er i nærheden af Månen.

Det er også første gang siden 1972, at astronauter flyver ind i Månens indflydelsessfære.

Om bord på “Orion” er Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

På missionen skal de blandt andet fotografere og analysere overflader på Månen.

“Orion” blev opsendt fra Florida natten til torsdag. Efter planen skal fartøjet lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Nasas Artemis II-mission, som spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Israelske redningsfolk har fundet fire omkomne personer under murbrokkerne fra en boligblok, der søndag blev ramt af et iransk missil i havnebyen Haifa.

Det oplyser den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom ifølge de israelske medier Times of Israel og Haaretz.

Haifa er den tredjestørste by i Israel og ligger i den nordlige del af landet.

De første to lig blev fundet tidligt mandag morgen. I løbet af morgenen har eftersøgnings- og redningshold søgt efter yderligere to personer, der var savnet. De er begge fundet døde.

De fire omkomne er en mand og en kvinde i 80’erne, en mand i 40’erne og en 35-årig kvinde.

Det iranske missil ramte en syv etager høj bygning omkring klokken 17 dansk tid, hvorefter bygningen delvist kollapsede.

Kort inden missilet ramte, havde israelsk militær advaret om, at et iransk angreb var på vej. Umiddelbart efter angrebet lød det, at fire personer var kommet til skade.

Blandt de sårede er en 82-årig ældre mand og et ti måneder gammelt spædbarn, oplyste Magen David Adom søndag aften.

Manden blev først meldt i kritisk tilstand, inden hans tilstand senere blev beskrevet som stabil.

Også mandag morgen er der meldinger om iranske angreb mod Haifa. Magen David Adom oplyser ifølge Times of Israel, at fire personer er kommet lettere til skade i morgentimerne.

Redningstjenesten har i den forbindelse behandlet et ægtepar i 40’erne for mindre skader.

Iran har med jævne mellemrum sendt missiler ind over Israel, efter at USA og Israel iværksatte et angreb mod Iran den 28. februar.

USA, Iran og regionale mæglere forhandler om en mulig 45-dages våbenhvile, som kan føre til en permanent afslutning på krigen i Mellemøsten.

Det siger fire unavngivne amerikanske, israelske og regionale kilder med kendskab til forhandlingerne til det amerikanske medie Axios.

Ifølge kilderne drøfter parterne betingelserne for en todelt aftale, skriver mediet. Første fase vil være en 45-dages pause i kamphandlingerne, hvor en permanent afslutning på krigen vil blive forhandlet.

Våbenhvilen kan blive forlænget, hvis der er behov for yderligere tid i forhandlingerne, lyder det.

Samtidig fortæller en unavngiven kilde med kendskab til forhandlingerne til nyhedsbureauet Reuters, at Iran og USA har modtaget en plan om en våbenhvile, som kan træde i kraft allerede mandag.

Planen omfatter en genåbning af Hormuzstrædet.

– Der skal opnås enighed om alle dele (af aftalen) i dag, siger kilden og tilføjer, at der i første omgang vil være tale om et “forståelsesnotat”.

Ifølge kilden skal våbenhvileaftalen træde i kraft med det samme, når den er indgået, og Hormuzstrædet skal straks genåbnes.

Efter den indledende aftale får parterne 15-20 dage til at forhandle en permanent våbenhvileaftale på plads, lyder det fra kilden.

Det er angiveligt Pakistan, der er mægler i forhandlingerne.

Axios skriver på baggrund af sine kilder tæt på forhandlingerne, at chancerne for at nå frem til en delvis aftale inden for de næste 48 timer er små.

Kilderne siger, at forhandlingerne foregår via pakistanske, egyptiske og tyrkiske mæglere samt gennem tekstbeskeder mellem Trumps udsending Steve Witkoff og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Iranske embedsmænd har ifølge Axios gjort det klart over for mæglerne, at de ikke ønsker at ende i en situation som i Gazastriben eller Libanon, hvor der på papiret er våbenhvile, men hvor USA og Israel kan angribe igen.

USA’s præsident, Donald Trump, har givet Iran en frist til tirsdag aften lokal tid. Præsidenten vil have, at Iran genåbner Hormuzstrædet, som er et afgørende knudepunkt for transport af olie og flydende naturgas fra Mellemøsten.

Trump sagde søndag til flere amerikanske medier, at USA er i forhandlinger med Iran, og at en aftale kan nås, før fristen udløber tirsdag.

– Hvis de ikke indgår en aftale hurtigt, overvejer jeg at sprænge alt i luften og overtage olien, sagde Trump til Fox News.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Det fik iranerne til de facto at lukke Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Israelske angreb i Libanon har søndag dræbt mindst 15 personer.

Det oplyser Libanons sundhedsmyndigheder.

Et af de israelske angreb ramte Jnah-kvarteret i den sydlige del af Libanons hovedstad, Beirut. Mindst fem personer har mistet livet, mens 52 er blevet såret.

Angrebet ramte ifølge en unavngiven medicinsk kilde omkring 100 meter fra Rafik Hariri University Hospital, som er det største offentlige hospital i Libanon.

Vicedirektøren på hospitalet fortæller, at det modtog fire dræbte – tre sudanesere og en 15-årig pige – samt 31 sårede.

Tre personer blev dræbt i et andet luftangreb på en lejlighedsbygning øst for Beirut i byen Ain Saadeh, mens et angreb i Kfar Hatta i det sydlige Libanon dræbte syv personer, herunder en fireårig pige.

De israelske angreb i Libanon har siden begyndelsen af marts dræbt flere end 1400 mennesker, oplyser Libanons sundhedsmyndigheder. Flere end 126 børn er blandt de dræbte.

Over en million mennesker er drevet på flugt inden for Libanons landegrænser i løbet af den seneste konflikt, der har varet i omkring fem uger.

Israel har siden 2. marts angrebet den shiamuslimske Hizbollah-milits fra luften på tværs af Libanon samt iværksat en landoffensiv i den sydlige del af landet.

Det er sket, efter at Hizbollah, som er allieret med Iran, har angrebet Israel som gengældelse for de omfattende amerikansk-israelske angreb på Iran.

Under Israel og USA’s krig mod Iran har Hizbollah løbende angrebet primært det nordlige Israel med droner og raketter.

Lørdag truede Israel med at angribe Libanons vigtigste grænseovergang til Syrien, hvilket fik den til at lukke. Ifølge det israelske militær bliver grænseovergangen brugt af Hizbollah til militære formål.

Masnaa-grænseovergangen er en livsvigtig handelsrute for både Libanon og Syrien og en central forbindelse til resten af regionen for libanesere.

AFP

Russisk luftforsvar har over en periode på tre timer nedskudt 148 ukrainske droner over det sydlige og centrale Rusland.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium tidligt natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dronerne blev ifølge ministeriet neutraliseret mellem klokken 20 og 23 lokal tid – 19 og 22 dansk tid.

De ukrainske luftangreb har ifølge embedsmænd skabt strømafbrydelser flere steder. En frivillig i civilforsvaret meldes desuden dræbt i den russiske grænseregion Belgorod.

Borgmesteren i den russiske havneby Novorossijsk, Andrej Kravtjenko, melder desuden, at vragdele fra droner har ramt et højhus i byen. Der er ingen meldinger om tilskadekomne i den forbindelse.

På Krim-halvøen, som Rusland angreb og annekterede i 2014, melder guvernøren i Sevastopol, at havnebyen søndag har været udsat for fire droneangreb.

I den østukrainske region Donetsk, som Rusland kontrollerer størstedelen af, siger lederen af den russisk-indsatte regering, Andrej Tjertkov, at teknikere har genoprettet strømmen til byerne Donetsk og Makijivka.

Tidligere søndag meldte Tjertkov, at ukrainske angreb på energiinfrastrukturen havde efterladt lige knap en halv million husstande uden strøm.

Flere områder i regionen er fortsat uden strøm. Arbejdet med at genetablere forbindelsen til elnettet fortsætter natten til mandag.

Også i den østukrainske region Zaporizjzja, der er under delvis russisk kontrol, arbejder teknikere natten til mandag på at genoprette strømforsyningen efter det, som Reuters omtaler som omfattende strømafbrydelser.

Få dage før russisk militær natten til den 24. februar 2022 invaderede Ukraine, anerkendte den russiske præsident, Vladimir Putin, de to separatistregioner i Ukraine – Luhansk og Donetsk – som selvstændige.

Prorussiske separatister i regionerne havde kæmpet mod den ukrainske hær i områderne siden 2014.

Rusland har presset på for, at landet sikres fuld kontrol over Donetsk i en fremtidig fredsaftale. Det er et krav, som Ukraine har afvist.

Soldater har befriet 31 kirkegængere, der søndag morgen blev taget som gidsler under en påskegudstjeneste i Nigeria.

Det oplyser nigeriansk militær søndag.

– Gennem en hurtig indsats har soldater med succes forhindret et terrorangreb, hvilket har ført til redningen af 31 civile, der blev bortført under en påskegudstjeneste, skriver militæret.

Bevæbnede mænd angreb søndag morgen en katolsk og en evangelisk kirke i den nigerianske delstat Kaduna, fortæller Caleb Bawa Maaji.

Han er formand for delstatens afdeling af den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN).

De to kirker ligger omkring 100 kilometer nord for Nigerias hovedstad, Abuja.

Soldater begyndte herefter at skyde mod de bevæbnede mænd og tvang dem ifølge militæret til at efterlade gidslerne.

Ifølge militæret mistede fem gidsler livet under aktionen, men syv blev dræbt under de bevæbnede mænds angreb på kirkerne.

– Hændelsen, der fandt sted i morges, var ganske uheldig, siger Maaji.

Militæret oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at soldater er i gang med at finde frem til gerningsmændene.

Kaduna er en af flere delstater i det nordvestlige og centrale Nigeria, der har været hårdt plaget af kriminelle bander i årevis.

Banderne gennemfører dødelige angreb i små lokalsamfund og tager indbyggere som gidsler i håb om at få udbetalt løsepenge.

I januar blev mere end 170 kirkehængere bortført under gudstjenester i tre forskellige kirker i Kaduna.

Myndigheder i området har oplyst, at 80 af gidslerne selv slap fri, mens resten blev løsladt som følge af forhandlinger efter tre ugers tilfangetagelse.

Selv om banderne er drevet af udsigten til økonomiske gevinster, samarbejder de i stigende grad med jihadister fra det nordøstlige Nigeria.

Nigeria har været under pres for at genoprette sikkerheden, efter at USA’s præsident, Donald Trump, sidste år anklagede landet for ikke at beskytte kristne efter talrige islamistiske angreb og massebortførelser.

AFP

Flere store sponsorer har trukket sig fra en musikfestival i London, hvor den kontroversielle amerikanske rapper Kanye West efter planen skal være hovednavn.

Den 48-årige hiphopstjerne – nu kendt som Ye – skal efter planen optræde tre aftener ved Wireless Festival i London i juli som led i en europæisk comebackturné.

Søndag besluttede Pepsi, som er festivalens hovedsponsor, at trække sit sponsorat tilbage uden at give en begrundelse. Drikkevarefirmaet Diageo, som står bag mærker som Johnnie Walker og Captain Morgan, trak sig også.

Beslutningen kom, efter at Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har udtrykt bekymring over valget af Kanye West som hovednavn trods rapperens tidligere antisemitiske udtalelser og hyldest til nazismen.

Keir Starmer har sagt til den britiske avis The Sun, at “antisemitisme i hvilken som helst form er afskyelig og skal imødegås konsekvent”

Kampagnegrupper mod antisemitisme har opfordret den britiske regering til at forhindre rapperen i at rejse ind i Storbritannien.

Kanye West – som ikke har optrådt i Storbritannien siden 2015 – har i de senere år mødt omfattende kritik, efter at han begyndte at udtrykke beundring for Adolf Hitler og er kommet med flere antisemitiske udtalelser.

Sidste år udgav han en sang med titlen “Heil Hitler” for at markere 80-året for Nazitysklands nederlag i Anden Verdenskrig. Sangen blev forbudt på de største streamingplatforme.

Det skete, få måneder efter at han havde annonceret salget af en T-shirt med et hagekors på sin hjemmeside.

Den kontroversielle musiker er flere gange blevet udelukket fra det sociale medie X på grund af antisemitisme.

Rapperen har sagt, at han fortryder sine antisemitiske udfald, som han har givet sin bipolare lidelse skylden for.

Kanye Wests planlagte optræden finder sted midt i frygt for stigende antisemitisme i Storbritannien.

I marts blev fire ambulancer fra en jødisk drevet organisation sat i brand i det nordvestlige London. To mænd og en 17-årig dreng blev lørdag varetægtsfængslet – anklaget for at have antændt køretøjerne.

I oktober sidste år blev to mænd dræbt i et angreb på en synagoge i Manchester.

AFP

Israels militære chef, generalløjtnant Eyal Zamir, varsler intensiverede angreb mod Hizbollah-bevægelsen i Libanon.

– Over 1000 Hizbollah-terrorister er blevet elimineret, og det antal vil fortsætte med at stige. Skaden på Hizbollah vil blive intensiveret, siger Zamir ifølge en udtalelse fra militæret.

Hans udtalelse kom under et besøg hos israelske soldater i det sydlige Libanon søndag.

Generalløjtnanten siger videre, at militæret arbejder på at “undertrykke” Hizbollahs evne til at affyre våben som mortérer og andre projektiler, der flyver i en høj bane.

– Det vil tage tid, men vi vil fortsætte med at svække deres kapacitet betydeligt, siger Zamir.

Det er fortsat Israels “øverste prioritet” at få afvæbnet Hizbollah, tilføjer han.

Under Israel og USA’s foreløbig fem uger lange krig mod Iran har Hizbollah løbende angrebet primært det nordlige Israel med droner og raketter.

Det har fået Israel til at svare igen med angreb på mål, der sættes i forbindelse med Hizbollah i Libanon.

Angrebene har især været rettet mod Beirut og det sydlige Libanon.

Tidligere i denne uge meddelte Israels forsvarsminister, Israel Katz, at Israel vil etablere en sikkerhedszone i det sydlige Libanon og fortsat kontrollere området, efter at den igangværende væbnede konflikt med Hizbollah er ovre.

Tidligere søndag opfordrede Libanons præsident, Joseph Aoun, til at forhandle med Israel i et forsøg på at skåne Libanon for mere ødelæggelse.

– Israel vil muligvis ønske at gøre i det sydlige Libanon, som landet gjorde i Gaza, sagde han ifølge mediet Naharnet i en tale sendt på tv.

– Gaza blev ødelagt, over 70.000 mennesker blev dræbt, og i sidste ende satte de sig og forhandlede. Så hvorfor forhandler vi ikke, indtil vi i det mindste kan redde de huse, der endnu ikke er ødelagt?

Hans opfordring til forhandling er ikke umiddelbart blevet besvaret fra israelsk side.

Over en million af Libanons knap seks millioner indbyggere er sendt på flugt fra deres hjem, efter at Israel optrappede indsatsen i landet.

AFP

Nordjyllands Politi fraråder ikke længere al unødig udkørsel og færden, sådan som opfordringen ellers har lydt det meste af søndagen.

Det fremgår af en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update søndag aften klokken 20.53.

Nordjyder opfordres dog fortsat til at være forsigtige og årvågne, for vejret kan stadig vise tænder.

– Vi har modtaget mange henvendelser vedrørende løse tagsten og mange henvendelser vedrørende væltede træer og andet på kørebanerne i løbet af dagen.

– Så kør forsigtigt og efter forholdene, lyder det fra politiet.

Danmark Meteorologiske Institut (DMI) havde sendt et varsel ud om stormen Dave i den nordlige del af landet det meste af søndagen.

Der var varslet vindstød af orkanstyrke.

Søndag aften efter klokken 20.00 er varslingen fra DMI ophørt. Men det blæser stadig med kraftige vindstød, der stedvis kan være op til stormstyrke.

Frem til klokken 23.00 kan der i Nordjylland være vindstød op til stærk storm, lyder det fra DMI.

– Selv om vinden er aftaget noget, så kan store grene brække af eller nogle træer sågar vælte, tagsten falde ned og trampoliner blive kastet over i naboens have.

– Trafikken kan også blive påvirket, så det kan være en god idé at holde sig orienteret om forholdene på trafikradio og Rejseplanen, hvis man skal ud at køre, lyder opfordringen fra DMI.

Der har søndag været meldinger fra flere dele af Jylland om væltede træer og skilte, helt eller delvist ødelagt bygningsfacader og tagkonstruktioner samt bortfløjne trampoliner.

Når det bliver mandag, vil vinden fortsat være ganske blæsende, og der vil være kraftige vindstød, som lokalt kan nå stormstyrke.

DMI har fortsat stormvarsel ude for Kattegat og Skagerrak, hvor bølgerne stedvis kan blive op mod 12 meter. Det lyder, at høje bølger vil få betydning for færgetrafikken, særligt mellem Danmark og Norge.

Det kan man også se hos færgeselskaberne Color Line og Fjord Line, hvor fartplanerne mandag morgen og formiddag er præget af aflysninger og ændrede sejltider.

Efter mandag aftager vinden, lyder det fra DMI.

Tirsdag skulle blive tør med en del sol og svag til jævn nordvestlig eller skiftende vind.

Sanger, sangskriver, billedkunstner og maler Troels Trier er død i en alder af 86 år.

Det oplyser hans søn, Tobias Trier, til Ekstra Bladet.

Det fremgår også af Troels Triers kunstside på Facebook, som hans ene datter Rosa Trier styrer.

– Troels er i Morfeus’ arme, den endeløse søvn. Han døde klokken 11.49 i formiddags i sin egen seng, står der i et opslag fra søndag aften.

Som frontfigur i det socialistiske kunstnerkollektiv Røde Mor og det tilhørende Rockcirkus slog Troels Trier tonen an til en dansk epoke med politisk kunst og protestsange.

Røde Mors Rockcirkus’ storhedstid varede kun fra 1974 til 1978. Men en række andre kulturpersonligheder kickstartede karrieren der. Det gælder folk som Erik Clausen, Leif Sylvester, Henrik Strube og Peter Ingemann.

Med hits som “Smæk” og “Jeg er på rekreation” turnerede Røde Mor i hele Skandinavien.

Da cirkusset blev lukket ned, gik Trier solo med plader og shows og lavede revyer med andre venstreorienterede som Anne Marie Helger, Helle Ryslinge og Ingemann og Skousen.

Sammen med sin senere kone gennem årtier, Rebecca Brüel, skabte han et livslangt musikalsk makkerskab, som nogle har kaldt satirisk parcelhus-pop.

Det resulterede i plader, videoer samt Trier og Brüels Bodegashow og signaturhits som “Bøf med løg”.

Røde Mor blev gendannet i 2002 og fortsatte med at spille koncerter frem til 2008 under navnet Røde Mors Rullende Rollator-Show.

De dukkede senere af og til op ved Troels Triers ferniseringer.

I januar 2024 mistede Troels Trier sin hustru, da Rebecca Brüel gik bort. Troels Trier fortalte efterfølgende til TV 2 Fyn, at parret ellers havde troet, at han ville dø først, fordi han var 12 år ældre.

Sådan kunne det også være gået, for Troels Triers hjerte gik faktisk i stå i sommeren 2022.

– Det var en interessant oplevelse. Jeg fik symptomer på en blodprop og blev indlagt på OUH (Odense Universitetshospital, red.). Om natten sov jeg og oplevede derfor ikke ikke, at mit hjerte stoppede. De fik mig i gang igen, og med et par brækkede ribben kom jeg i respirator.

– Men der var altså ikke noget med lys for enden af tunnelen eller astrallegemer. Jeg havde det bare, som om jeg havde sovet skidegodt, sagde han til TV 2 Fyn i juli 2024.

Troels Trier var fra 1977 til 1979 gift med forfatter Dea Trier Mørch. Sammen fik de børnene Rosa Trier, Sara Trier og Tobias Trier.

Troels Trier har kaldt tiden med de tre børn, da de var små, for “måske den bedste i mit liv”.

– Det er måske det nærmeste, jeg har været på at være lykkelig, lød det i et interview med Kristeligt Dagblad i januar sidste år.

Udover familie fyldte kunsten meget i Troels Triers liv – ligesom dét at optræde gjorde, fortalte han videre til Kristeligt Dagblad.

– Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet, men jeg kan godt lide at få andre til at grine.

– For mig handler humor om at opstille nogle absurde modsætninger, der ikke efterlader folk med andet valg end at grine. Og det tror jeg, at vi har brug for.

Ukraines udenrigsministerium afviser forsøg på at forbinde Ukraine med sprængstoffer, der er fundet nær en gasrørledning i Serbien, der fører russisk gas videre til Ungarn.

– Ukraine har intet at gøre med det, skriver en talsmand for ministeriet, Heorhij Tykhyj, på X.

Han tilføjer, at det sandsynligvis er en såkaldt operation under falsk flag, der er en del af Ruslands indblanding i det kommende valg i Ungarn.

Falsk flag er et begreb, der bruges om en operation, hvor en fjende iscenesætter en hændelse for at placere skylden på en anden part.

Tidligere søndag meddelte Ungarn og Serbien, at der var fundet kraftige sprængstoffer ved en del af rørledningen, der er forbundet til Turkstream-systemet.

Det leder russisk gas til Tyrkiet og derfra videre til Centraleuropa.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, sagde tidligere søndag, at Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, i en telefonsamtale havde fortalt ham om fundet af sprængstofferne, der skal være fundet uden for den serbiske by Kanjiza nær grænsen til Ungarn.

Orbán og Vucic er nære allierede.

Ungarn holder parlamentsvalg søndag 12. april, og meningsmålinger tyder på, at Orbán står til at miste grebet om magten efter 16 år som Ungarns premierminister.

Ungarns oppositionsleder, Peter Magyar, sår tvivl om udtalelserne fra Orbán og Vucic. Han mener, at de ser ud til at have til formål at øge Orbáns chancer for genvalg.

– Flere mennesker har offentligt antydet, at noget “ved et uheld” vil ske ved gasrørledningen i Serbien til påske, en uge inden valget i Ungarn. Og så skete det, skriver Magyar ifølge nyhedsbureauet Reuters i en udtalelse.

En tidligere ungarsk efterretningsansat siger til Reuters, at der i ungarske sikkerhedskredse har været diskussioner i de seneste dage om, hvorvidt der ville komme en operation under falsk flag vedrørende rørledningen i Serbien.

Det skulle i givet fald være et forsøg på at påvirke valget i Ungarn.

Orbán havde søndag indkaldt til hastemøde i regeringens forsvarsråd.

– Ifølge vores oplysninger var der forberedt en sabotagehandling, siger han efter mødet.

– Ukraine har i årevis forsøgt at afskære Europa fra russisk energi.

Orbán og hans regeringsparti, Fidesz, har i løbet af valgkampen advaret mod fortsat støtte til Ukraine.

Partiet har ført valgkamp med den påstand, at ungarske soldater vil blive sendt til Ukraine for at kæmpe mod russiske styrker, hvis oppositionen vinder krigen.

Orbán betragtes som den EU-leder, der står Ruslands præsident, Vladimir Putin, nærmest.

Rusland har søndag udtrykt støtte til Ungarn og har lagt skylden for det påståede sabotageforsøg på Ukraine.

– Ukraine ønsker at fratage Ungarn dets suverænitet, siger Maria Zakharova, talskvinde for det russiske udenrigsministerium, til nyhedsbureauet Tass.

Rusland har tidligere afvist, at landet blander sig i valgkampen i Ungarn.

Reuters

Stormen Dave trækker et spor af ødelæggelser efter sig i dele af Jylland.

I Skagen er en kirkegårdsmur på Assistens Kirkegård blæst helt omkuld, skriver TV2 Nord.

Hos Blokhus Feriecenter er badelandet lukket på ubestemt tid, fordi en del af glastaget er blæst af, lyder det på Facebook.

Der er i det hele taget meldinger fra flere steder om bygninger, der har taget skade under stormens hærgen.

Søndag eftermiddag er politiet og beredskabet til stede ved en treetagers boligblok i Hørning, hvor taget på bygningen er ved at blæse af.

Vagtchef Halfdan Kramer siger til Århus Stiftstidende, at politiet har spærret nogle indgange af, så beboerne ikke risikerer at få taget i hovedet.

Også i Lysgård syd for Viborg har stormen konsekvenser. TV Midtvest har talt med en boligejer, som har en glasfiberudgave af en elefant stående i sin have.

Elefantskulpturen, som vejer mellem 250 og 300 kilo og er 3,3 meter høj, er blæst omkuld.

Den var ellers fæstnet med 40 centimeter lange metalspyd i benene, fortæller boligejeren, som nu skal have fat i en kran, der kan løfte elefanten på plads.

TV Midtvest har også talt med en familie, som er på ferie i Jesperhus Feriepark. De fortæller til mediet, at mange telte er helt eller delvist blæst omkuld i stormvejret.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har et varsel ude om storm i den nordligste del af landet. Det gælder frem til klokken 20.00 søndag aften.

Der er risiko for vindstød af orkanstyrke på op til 35 meter i sekundet.

Stormvejret giver søndag flere jyske politikredse nok at se til.

Til TV Midtvest oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørrum, at kredsen omkring klokken 15.40 har modtaget 76 henvendelser, som alle arbejdes på.

Han fortæller til mediet, at henvendelser kommer fra hele landsdelen – blandt andet Thisted, Holstebro, Viborg, Silkeborg og Ringkøbing.

Hos Østjyllands Politi havde man omkring klokken 14.00 modtaget 25 meldinger om væltede træer i hele kredsen, skriver TV2 Østjylland.

En omfattende redningsaktion er efter nogle timer afsluttet i Norge, hvor en mand formodes at være druknet efter at være faldet over bord fra et udenlandsk olietankskib.

Politiet i Norges sydvestlige politidistrikt mener ikke længere, at det er muligt at finde manden i live i det kolde havvand.

– Den savnede antages nu at være omkommet, meddeler redningscentralen til mediet VG omkring klokken 19.30.

Den forulykkede persons nationalitet er ikke oplyst.

Skibet ligger i Nordsøen omkring 45 kilometer sydvest for den norske by Stavanger.

Dermed ligger det midt i den storm, der har fået navnet “Dave”.

Et nødsignal udgik fra skibet klokken 16.02, skriver VG.

Den norske redningscentral sendte en helikopter og et af kystvagtens skibe til området.

Desuden blev andre skibe i området bedt om at bistå i eftersøgningen, oplyser redningscentralen til nyhedsbureauet NTB.

Redningsleder Jan Erik Skorpe tilføjede, at redningscentralen har været i kontakt med skibet. Men centralen kunne søndag eftermiddag fortsat ikke oplyse meget mere, end at der er meldinger om, at en mand er faldet over bord.

– Status lige nu er, at der pågår en eftersøgning med redningshelikopter. Og så er der fartøjer på vej, siger han til VG.

I det område, hvor skibet nu befinder sig, blæser en stærk kuling med vindstød på op mod 30 meter i sekundet, oplyser den norske kystvagt, Kystverket, ifølge VG.

Den kraftige blæst besværliggør en redningsindsats.

– “KV Bergen” er på vej ud, men det er hårde vejrforhold, så vi ved ikke, om de formår at deltage, siger kommunikationschef ved det norske forsvars operative hovedkvarter i Bodø, Vegard Finberg, til VG.

– Det er krævende, også for et stort kystvagtskib som “KV Bergen”.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvem der ejer det olietankskib, hvor en mand formodes at være faldet over bord. Skibet er indregistreret i Bahamas.

Men det var på vej fra det store norske olieraffinaderi Mongstad og videre til Litauen.

USA’s præsident, Donald Trump, siger søndag til tv-stationen Fox News, at han mener, at der er en “god chance” for at indgå en aftale med Iran mandag.

– Jeg vil mene, at der er en god chance i morgen. De forhandler nu, siger han til Fox News.

Trump har givet Iran en frist til mandag for at genåbne Hormuzstrædet.

– Hvis de ikke indgår en aftale hurtigt, overvejer jeg at sprænge alt i luften og overtage olien.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Ifølge Trump skete det for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og udvikle missiler, der kan nå USA.

Det fik iranerne til at lukke Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Lørdag lød det fra Trump, at hvis ikke Iran indgår en aftale med USA eller åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer, så vil “helvede bryde løs”.

Tidligere søndag antydede Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at USA vil bombe Irans broer og kraftværker, hvis Iran ikke genåbner den vigtige vandvej.

– Åbn det fucking stræde, I sindssyge skiderikker, eller I kommer til at bo i Helvede – VENT OG SE! Lovet være Allah.

Trumps advarsler kommer omkring to uger efter, at han første gang stillede Iran et ultimatum. På det tidspunkt udskød han tidsfristen med henvisning til, at der var “produktive samtaler i gang”. Det afviste iranerne dog.

Det har haft mærkbare konsekvenser for mange af verdens lande, at olietankskibe i ugevis ikke har kunnet passere frit gennem Hormuzstrædet, og at olieprisen er steget markant.

Også i USA er den pris, bilisterne betaler ved landets tankstationer, nu nået op over fire dollar for en gallon (cirka 3,8 liter), hvilket er det højeste niveau siden 2022 og ganske upopulært blandt Trumps egne vælgere.

Der er ikke umiddelbart nogen bekræftelse fra Iran på, om der er forhandlinger i gang. Det har iranerne tidligere afvist, at der skulle være.

Men der har været meldinger om, at udenrigsministrene fra Iran og Oman har talt sammen om at lempe på lukningen af strædet.

Oman har fungeret som mægler i atomsamtaler mellem Iran og USA og nu som mellemmand i den omkring fem uger lange krig.