Seneste nyheder

Der var “efter alt at dømme” en forbindelse mellem et russisk militærskib og en drone, der onsdag blev set i Øresund på vej mod et fransk hangarskib, som ligger til kaj i Malmø.

Det siger Sveriges forsvarsminister Pål Jonson til SVT.

Tidligere har SVT erfaret, at der var tale om en russisk drone, men torsdag aften knytter også det officielle Sverige dronehændelsen til Rusland.

– Der har sandsynligvis været en krænkelse af svensk luftrum af en drone – det skete, i forbindelse med at et russisk militærskib var i Øresund, siger Jonson.

– Efter alt at dømme er der en stærk forbindelse mellem det russiske militærskib og denne drone.

Dronen blev ifølge SVT opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret.

Herefter fløj dronen væk fra området.

“Charles de Gaulle” er det største ikkeamerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden.

Hangarskibet ankom til Malmø tirsdag. Det er første gang, at det ligger til kaj i Sverige.

Skibet er 260 meter langt og har plads til omkring 30 kampfly og et par tusinde soldater og besætningsmedlemmer.

Ifølge Frankrig skabte hændelsen med dronen ikke større problemer.

– En drone blev i går jammet af et svensk system omkring syv sømil fra “Charles de Gaulle”. Det svenske system fungerede perfekt, og dette forstyrrede ikke operationerne om bord, sagde talsmand for den franske generalstab Guillaume Vernet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sveriges forsvar har ifølge nyhedsbureauet TT beskrevet besøget af hangarskibet som et tegn på et samarbejde, der styrker det “kollektive forsvar af Europa”.

Der er ifølge TT ikke observeret yderligere droner ved skibet. Forsvaret efterforsker hændelsen.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, melder sig som statsministerkandidat til valget i marts.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

– Jeg frygter, at hvis de røde partier med Mette Frederiksen får flertal, så vil de overdynge danskerne og vores virksomheder med nye høje skatter. Det vil blive langt dyrere at være dansker.

– Det vil ikke være godt for økonomien, for vores velstand og for vores muligheder for at investere i endnu mere sikkerhed og i kernevelfærd.

– Derfor stiller jeg mig selv til rådighed for at lede en ansvarlig borgerlig regering i Danmark. Det gør jeg, fordi politik aldrig har været vigtigere i min levetid, skriver Troels Lund Poulsen.

Han tilføjer, at hans førsteprioritet er “en ansvarlig borgerlig regering”.

Meldingen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag eftermiddag udskrev valg til Folketinget.

Efterfølgende blev Troels Lund Poulsen spurgt af journalister, om han vil melde sig som kandidat. Han undveg dog spørgsmålet.

I timerne efter har en række Venstre-medlemmer opfordret ham til at melde sig. Og det gør han altså torsdag aften.

Det gælder blandt andre Venstres folketingsmedlemmer Preben Bang Henriksen og Marlene Ambo-Rasmussen. De har begge opfordret deres formand til at melde sig på banen.

Troels Lund Poulsen bliver med sit kandidatur den tredje officielle statsministerkandidat.

De to andre er statsminister Mette Frederiksen (S) og formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen.

Sidstnævnte meldte sig på banen i december. Han har tidligere sagt, at han synes, at det er “pinligt”, at ingen andre borgerlige ledere har gjort det.

Mette Frederiksen kaldte det torsdag efter udskrivelsen af valget mærkeligt, at blå blok ikke stiller med en fælles statsministerkandidat.

– Når man rækker ud efter den ultimative post, skal man være ærlig om det. Det er mærkeligt, at man ikke stiller med en modkandidat og en statsministerkandidat, sagde hun til TV 2 News torsdag eftermiddag.

Partileder Alex Vanopslagh (LA) har sagt, at han gerne påtager sig opgaven, hvis pilen peger på ham. Han er også villig til at pege på andre i blå blok.

De Konservative og Dansk Folkeparti har peget på Troels Lund Poulsen.

Danmarksdemokraterne vil have en borgerlig statsminister, men har endnu ikke sat navn på.

Bryggerikoncernen Royal Unibrew omsatte sidste år for 15,7 milliarder kroner, hvilket er fem procent mere end året før.

Det viser bryggeriets årsregnskab, der er offentliggjort torsdag.

Ser man udelukkende på den organiske vækst, lød den på cirka tre procent.

Når man måler den organiske vækst, fraregnes udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan være med til at give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

I regnskabet er det beskrevet, at drikkevarer uden eller med meget lidt sukker er en af de primære drivkræfter.

Det er blandt andet salg af produkter under brands som Faxe Kondi og Pepsi, som gavner koncernen på det område.

– Vi følger løbende forbrugertendenser, herunder det stigende fokus på sundhed, velvære og alkoholmoderation, skriver Royal Unibrew i regnskabet.

Derudover bliver opkøb også ved med at være en af de primære årsager til, at omsætningen vokser kontinuerligt.

Siden 2021 har opkøb bidraget med omkring 4,8 milliarder kroner i nettoomsætning, hvilket svarer til mere end halvdelen af koncernens vækst i perioden.

Alene sidste år bidrog det med 189 millioner til omsætning.

Koncernen har oplevet vokseværk over det meste af linjen i 2025.

Det gælder også for overskuddet, der endte på 1,56 milliarder kroner – 96 millioner mere end året før.

Både omsætning og overskud ligger på det højeste niveau i koncernens historie.

Den strækker sig i øvrigt tilbage til 1901, da Faxe Damp-Ølsbryggeri blev grundlagt i den lille landsby Faxe.

Siden dengang har selskabet skiftet navn flere gange, senest da Bryggerigruppen blev til Royal Unibrew i 2005.

Under Royal Unibrew-navnet har en række opkøb gjort koncernen til et af de største bryggerier i Danmark.

Alene i Danmark har man siden 2021 opkøbt bryggeriet Fuglsang og mineralvandsfabrikken Frem, ligesom Nørrebro Bryghus også er blevet en del af foretagendet.

P.S. Krøyer-maleriet “Fra Københavns Børs”, som blev reddet ud fra branden i Børsen i april 2024, skal udstilles på forskellige danske museer.

Det oplyser Dansk Erhverv, der havde hovedkontor i Børsen, og Kunst På Arbejde i en pressemeddelelse.

Fredag får Kunstmuseum Brandts i Odense lov til at have maleriet hængende i en periode frem til august.

Herefter er det planen, at det også skal forbi Aros i Aarhus og Fuglsang Kunstmuseum på Lolland.

Stine Høholt, der er direktør på Kunstmuseum Brandts, siger i meddelelsen, at hun glæder sig til at byde maleriet velkommen.

– På Kunstmuseum Brandts får besøgende en sjælden mulighed for at opleve det enorme maleri helt tæt på og for at fordybe sig i den historie og de værdier, der har formet Danmark.

– Vi glæder os virkelig, og det kan publikum også roligt gøre, lyder det fra direktøren.

Maleriet fra 1895 er et gruppeportræt af en lang række af børsfolk, som står i Børssalen.

Blandt dem finder man erhvervsmanden C.F. Tietgen, der blandt andet var med til at stifte Privatbanken, Burmeister & Wain og De Danske Sukkerfabrikker.

Da Børsen brød i brand den 16. april for knap to år siden, igangsatte ansatte, politifolk og forbipasserende en indsats for at redde værdifulde genstande fra bygningen.

Den resulterede i, at flere historiske malerier blev reddet. Heriblandt det kendte P.S. Krøyer-maleri.

Det er af kunstkyndige siden blevet vurderet til at have været det mest værdifulde maleri i Børsen.

Billedet måler to en halv meter på den ene led og fire meter på den anden led.

Da Børsen brød i brand, måtte der fem-seks personer til at bære det store billede væk.

Alle de portrætterede forretningsfolk betalte for at være med på billedet, der kostede knap 20.000 kroner i datidens mønt.

Kasper Schmeichel har været fast mand mellem stængerne i Celtic, siden han kom til klubben i sommeren 2024, men torsdag spiller han ikke.

Når Celtic i Europa League møder Stuttgart i returkampen i playoffrunden, er det i stedet finske Viljami Sinisalo, der indtager målet for skotterne.

Det fremgår af Celtics startopstilling, som klubben har delt på blandt andet den sociale platform X. Kasper Schmeichel tager dermed plads på bænken.

Det er dog ikke kun Kasper Schmeichel, der er skiftet ud i forhold til Celtics seneste opgør mod Hibernian, hvor det endte med et skuffende 1-2-nederlag. I alt otte startere fra den kamp begynder på bænken mod Stuttgart.

Ifølge BBC fortæller manager Martin O’Neill kort før opgøret, at det hele tiden har været meningen, at Viljami Sinisalo skulle spille torsdagens opgør. Han siger desuden, at Kasper Schmeichel har gjort det godt og giver udtryk for, at der tales lige lovlig meget om målmandsposten.

– Han (Sinisalo, red.) har nu muligheden for at vise, at han vil være Celtics førstekeeper. Det er det, han vil. Hvorfor skulle han ellers være her, siger Martin O’Neill ifølge BBC til tv-stationen TNT Sports.

På det seneste har Kasper Schmeichel gennemlevet nogle uheldige episoder i Celtics mål. I det første opgør mod Stuttgart var han for eksempel involveret i to af tyskernes scoringer, da Celtic tabte 1-4.

Det skabte utilfredshed på tribunerne, og der har siden været stor opmærksomhed på den danske landsholdsveterans rolle.

Kasper Schmeichel skiftede fra Anderlecht til Celtic i løbet af sommeren 2024 og har ikke misset mange kampe siden. Småskader har holdt ham ude af nogle få kampe, mens han i de skotske pokalturneringer ved flere lejligheder har givet plads til konkurrenterne.

I slutningen af marts er Kasper Schmeichel med al sandsynlighed med i truppen, når Danmark møder Nordmakedonien i jagten på en VM-billet.

Den tidligere amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, der torsdag eftermiddag dansk tid er ved at vidne i en høring om Epstein-sagen, afviser at have informationer om Jeffrey Epsteins forbrydelser.

Det siger hun i en indledende udtalelse, som hun har delt på sociale medier.

Høringen finder sted i tilsynsudvalget i Repræsentanternes Hus i USA’s kongres.

– Udvalget retfærdiggjorde sin vidneindkaldelse af mig med antagelsen om, at jeg har informationer om Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwells kriminelle aktiviteter. Lad mig gøre det så klart, som jeg kan. Det har jeg ikke, siger hun ifølge udtalelsen delt på sociale medier.

– Som jeg bekendtgjorde i min erklæring afgivet under ed 13. januar, har jeg ikke kendskab til deres kriminelle aktiviteter.

– Jeg erindrer ikke at have mødt hr. Epstein. Jeg fløj aldrig på hans fly eller besøgte hans ø, hjem eller kontorer. Jeg har ikke noget at tilføje til dette, fortsætter hun.

Høringen med den tidligere udenrigsminister finder sted bag lukkede døre.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Ghislaine Maxwell er Jeffrey Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner.

Hun fik i 2022 en fængselsstraf på 20 år for at have hjulpet Epstein med at have skaffet mindreårige piger med det formål at udnytte dem seksuelt.

Medlemslande kan bruge EU-midler til aborter for kvinder, der kommer fra EU-lande, hvor adgangen til sikre aborter er begrænset.

Det oplyser EU-Kommissionen torsdag.

Midlerne kommer fra en allerede eksisterende social fond. Der oprettes ikke nogen ny finansieringsmekanisme.

EU’s udmelding er et svar på initiativet “My Voice, My Choice” og er et forsøg på at skabe afklaring om EU’s politik på området.

Lande som Malta og Polen har tæt på totale abortforbud. Imens er der begrænset adgang i Italien og Kroatien.

Nika Kovac, som er koordinator for kampagnen, ser EU’s udmelding som betydningsfuld.

– For første gang bekræfter kommissionen utvetydigt, at EU-midler kan bruges til at sikre adgang til sikker abortbehandling – især for kvinder i sårbare situationer, uanset hvor i Europa de kommer fra, siger Kovac.

Reuters

Fra lørdag 28. februar klokken 12.00 vil man mange steder kunne se valgplakater hænge i lygtepælene.

Det vil ske som en konsekvens af, at statsminister Mette Frederiksen torsdag fra Folketingets talerstol udskrev folketingsvalg.

Valget skal afvikles den 24. marts.

Alle opstillingsberettigede partier og deres kandidater må hænge plakater op på offentlige veje og på private fællesveje i byerne, og det kræver ingen særlig tilladelse for dem at gøre det, så længe reglerne overholdes.

Listen med regler og forbud for, hvordan man må hænge valgplakater op, er relativt lang.

Valgplakater må langs stats- og kommuneveje hænges i lygtepæle, vejtræer, hegn, elforsyningsmaster og særlige stativer til formålet.

På private fællesveje i byer og bymæssige områder må de kun hænges i vejbelysnings- og elforsyningsmaster.

Det er dog ikke tilladt at hænge plakater op over motorveje, motortrafikveje eller på vejenes rampeanlæg, selv om det hører under stats- og kommuneveje.

De specifikke regler for, hvor højt plakaterne skal hænge, findes på langt de fleste kommuners hjemmesider.

Det er også her, man som kandidat kan orientere sig, hvis en kommune har specifikke og lokale forbud.

Reglerne for ophængning af valgplakater findes i vejloven og privatvejsloven, hvor der står, at plakaterne må hænges op fra klokken 12.00 den fjerde lørdag inden valgdagen.

De skal senest være taget ned otte dage efter valget.

Det er derfor, plakaterne må hænges op fra lørdag 28. februar klokken 12.00 og senest skal være taget ned igen 1. april klokken 00.00.

Hvis en kandidat ikke overholder reglerne ved enten at hænge plakaterne for tidligt op, pille dem for sent ned eller hænge dem på en måde, der er til fare for andre, vil kommunen eller politiet tage dem ned uden varsel.

Regningen sendes i det tilfælde som udgangspunkt til kandidaten eller partiet på plakaten, der hæfter for alle udgifter forbundet med nedtagningen.

Hvis plakaten er ulovligt ophængt, men ikke udgør en akut fare, vil vejmyndigheden typisk sende et påbud om, at den skal fjernes eller flyttes inden for 24 timer.

Det er ikke alle kommuner, der per automatik opbevarer alle nedtagne valgplakater. Men de fleste har procedurer for, hvordan de håndterer dem, når de fjernes efter fristens udløb.

Københavns Kommune opbevarer eksempelvis plakaterne i maksimalt seks måneder. Den ophængningsansvarlige modtager et brev om at afhente plakaten og betale for udgifterne til nedtagningen.

Hvis plakaten ikke er hentet efter seks måneder, destruerer Københavns Kommune valgplakaterne.

Togene holder stille flere steder i Jylland torsdag eftermiddag.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Det skyldes fejl på signalsystemet, hvilket betyder, at togene holder stille “i store dele” af Jylland, lyder det.

Banedanmark skriver selv, at der er tale om “signalfejl af de store”.

– Togene kører kun i stærkt begrænset omfang i Jylland. På de fleste strækninger er driften indstillet, lyder det i et opslag på den sociale platform X.

Togene kan torsdag eftermiddag kun køre på strækningerne Fredericia – Sønderborg/Flensborg, Lunderskov/Kolding – København H og Fredericia – København H.

DSB tilføjer i en opdatering klokken 17.16, at det anbefales at udskyde sin rejse til efter klokken 19.00 på øvrige strækninger end de nævnte.

Banedanmark, der driver, vedligeholder og udvikler jernbanenettet, skriver omkring klokken 17.45, at forventningen er, at togene igen kan køre fra klokken 19.00.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft.

Den seneste tid har signalfejl lammet den offentlige trafik flere gange.

Det skete blandt andet i sidste uge, hvor togene flere steder holdt stille på Sjælland på grund af en fejl i signalsystemet.

Også i slutningen af januar medførte en signalfejl, at store dele af togtrafikken på de jyske jernbaner gik i stå.

Den tyske indenrigsefterretningstjeneste (BfV) må – i hvert fald for nu – stoppe med at betegne partiet Alternative für Deutschland (AfD) som dokumenteret “højreekstremistisk”.

Det har en forvaltningsdomstol i Köln besluttet torsdag.

Beslutningen er gældende, indtil der er kommet en dom i en sag mellem efterretningstjenesten og AfD, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men hvornår den kommer, vides ikke.

Højrefløjspartiet sagsøgte allerede kort efter stemplingen af partiet som ekstremistisk i maj efterretningstjenesten BfV.

Beslutningen sidste år vakte stor opsigt i tysk politik.

Nogle politikere opfordrede til et forbud mod AfD, mens partiet selv kaldte stemplingen “tydeligt politisk motiveret” og et “stort slag mod demokratiet”.

Som begrundelse for stemplingen sagde BfV, at der var beviser for, at partiet truer Tysklands demokratiske orden. Betegnelsen gav øgede muligheder for overvågning.

AfD er Tysklands næststørste parti i Forbundsdagen og fik 20,8 procent af stemmerne ved det seneste valg i februar 2025.

Hvis konflikten om Grønlands fremtid blusser op igen, kan det komme til at undergrave den forestående valgkamp frem mod folketingsvalget den 24. marts.

Det vurderer Rune Stubager, der er valgforsker ved Aarhus Universitet.

– Det kan jo i sidste ende betyde, at politikere som Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) må bruge kræfter på at håndtere Grønlands-spørgsmålet i stedet for at føre valgkamp.

– Hvis der kommer nye påfund fra den amerikanske administration, kan det komme til at undergrave valgkampen, siger han.

Rune Stubager pointerer, at der sjældent før er blevet ført valgkamp så tæt på en national sikkerhedskrise.

Det vil gå værst ud over Moderaterne, hvis Løkke ikke kan vie al sin tid til valgkampagnen, pointerer Stubager.

– Udenrigsministeren må siges at have en ret stor betydning for partiet – og særligt i en valgkamp, siger forskeren.

Senest har Donald Trump, USA’s præsident, meldt, at man vil sende et amerikansk hospitalsskib til Grønland.

Det har den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, klart og tydeligt afvist.

– Det bliver et nej tak herfra, har han skrevet på Facebook.

Konflikten mellem Danmark, Grønland og USA blussede op i januar, da Donald Trump gentog sit ønske om at få kontrol over Grønland.

Han udelukkede i første omgang ikke at bruge militær magt – det har han senere gjort.

Løkke var sammen med den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til møde i Washington i januar, hvor spørgsmålet om Grønland blev drøftet med den amerikanske administration – blandt andre vicepræsident J.D. Vance.

Her blev man enige om at etablere en arbejdsgruppe, der skal arbejde på en diplomatisk løsning.

Men kommer der nye meldinger om Grønland fra Donald Trump, kan det altså få en væsentlig betydning for den kommende valgkamp, vurderer Rune Stubager.

Mette Frederiksen udskrev torsdag folketingsvalg fra Folketingets talerstol.

Det skal afholdes den 24. marts.

Allerede nu kan man brevstemme til folketingsvalget og frem til fredag 20. marts.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Torsdag udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) folketingsvalg.

Hvis man som borger ønsker at brevstemme, vil det være muligt på Borgerservicecenteret allerede fra 26. februar.

I nogle kommuner er det også muligt at brevstemme på biblioteker og andre lokationer.

Hvis man som borger er i tvivl, kan man undersøge det på sin kommunes hjemmeside.

Det er muligt for alle borgere at brevstemme.

Når man skal brevstemme, er det vigtigt at huske legitimation – for eksempel kørekort, pas eller sundhedskort.

På brevstemmestederne vil der være en række hjælpemidler, som gør stemmeprocessen nemmere.

Der vil være lup, tykkere kuglepinde, hæve-sænke-borde. På mindst ét brevvalgsted vil der desuden være et særligt forstørrelsesapparat kaldet CCTV.

Hvis man brevstemmer, vil det ikke være muligt at stemme på selve valgdagen, som finder sted 24. marts.

Hvis man er udenlandsdansker, kan man stemme på enhver dansk repræsentation, hvilket tæller de danske ambassader og konsulater.

Indlagte, indsatte og beboere på afsidesliggende øer uden valgsteder brevstemmer alle.

De Konservatives politiske leder, Mona Juul, kommer ikke til at bakke op om statsminister Mette Frederiksens forslag om en formueskat.

– Det bliver ikke på vores vagt. Danskerne betaler rigeligt i skat, siger Mona Juul torsdag eftermiddag til pressen.

Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat på de 22.000 rigeste danskere er blevet et af valgkampens første løfter.

Partiformand Mette Frederiksen fortalte om ideen fra Folketingets talerstol, da hun udskrev folketingsvalget, der skal afholdes 24. marts.

Forslaget kan ifølge Socialdemokratiet rejse seks til syv milliarder kroner.

En stor del af de penge skal bruges til at finansiere Socialdemokratiets forslag om at sænke klasseloftet i folkeskolens yngste klasser.

Men det kommer De Konservative ikke til at være med til.

– Dansk økonomi har ikke brug for flere benspænd, for det gør os alle fattigere, siger Mona Juul.

Hun har tidligere meddelt, at hun støtter Venstre-formand Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat.

Samtidig har hun ikke villet udelukke at indgå i regering med Mette Frederiksen.

Forslaget om en formueskat signalerer dog ifølge Mona Juul en klar retning for Socialdemokratiet.

– Jeg forstår, at Mette Frederiksen er villig til at basere sin magt på de partier, der vil beskatte danskerne yderligere.

Et regeringssamarbejde med venstrefløjen er Mona Juul stærkt imod.

– Det bekymrer mig. Det er alvorligt. Der er brug for at få styr på dansk økonomi, siger hun.

Mona Juul tilføjer en kommentar om, at regeringen ikke har fået iværksat reformer, der skal øge det økonomiske råderum, man næsten har brugt op.

– Lige nu bruger vi meget mere, end vi når at tjene.

Statsminister Mette Frederiksen (S) synes, det er mærkeligt, at blå blok ikke stiller med en fælles statsministerkandidat.

Det siger hun i et interview, få timer efter at hun har udskrevet valg til afholdelse 24. marts.

– Når man rækker ud efter den ultimative post, skal man være ærlig om det.

– Det er mærkeligt, at man ikke stiller med en modkandidat og en statsministerkandidat, siger hun til TV 2 News.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har endnu ikke meldt sig som statsministerkandidat, hvilket har vakt opsigt, da Socialdemokratiet og Venstre historisk har stillet med en.

Det kan dog nå at ske under valgkampen.

Partileder Alex Vanopslagh (LA) har sagt, at han gerne påtager sig opgaven, hvis pilen peger på ham. Han er også villig til at pege på andre i blå blok.

De Konservative og Dansk Folkeparti har klart peget på Troels Lund Poulsen.

Danmarksdemokraterne vil have en borgerlig statsminister, men har ikke sat navn på.

Partileder Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti har meldt sig selv som kandidat, fordi der ikke er andre i blå blok, der har gjort det.

Mette Frederiksen vil ikke svare på, hvem hendes største udfordrer er.

– Det ved jeg ikke, al den stund at ingen har turde stille sig frem som kandidat. Jeg har hele tiden selv tænkt, at det bliver man nødt til at gøre, fordi spørgsmålene fra dig og dine kolleger bliver mere kritiske, siger hun til TV 2 News.

Kongeparrets hofbal for politikere, der skulle finde sted fredag, aflyses på grund af valgudskrivelsen.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

– I lyset af udskrivningen af valg til Folketinget tidligere i dag (torsdag, red.), har Kongehuset efter indstilling fra Statsministeriet fundet det mest korrekt ikke at afvikle det planlagte aftenselskab for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer i morgen fredag den 27. februar 2026, skriver kongehuset.

Fra Folketingets talerstol udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) valg til Folketinget tidligere torsdag. Det er til afholdelse 24. marts.

Det er ikke helt uventet, at Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg torsdag.

Valgrygterne på Christiansborg har nemlig stået på længe, og valget skulle senest afholdes 31. oktober i år under alle omstændigheder.

Den grønlandske politiker Aaja Chemnitz (IA) genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg.

Det skriver hun i et opslag på Facebook torsdag eftermiddag.

– Af hjertet TAK til alle jer, der har heppet, bakket op og støttet mig gennem de sidste 10 år. Jeg er mere end klar til at vende et nyt blad, skriver hun i opslaget.

– Sammen har vi opnået mere, end hvad jeg turde drømme om. Jeg håber, I vil følge med i mit livs næste kapitel – jeg er sikker på, det nok skal blive sjovt og spændende.

Hun oplyser ikke nærmere om, hvorvidt planerne for hendes fremtid er på plads, og i så fald hvad hun konkret skal lave.

Tidligere torsdag udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) valg til Folketinget til afholdelse 24. marts. Det gjorde hun fra Folketingets talerstol.

Det var ikke helt uventet, at Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg torsdag.

Valgrygterne på Christiansborg har nemlig stået på længe, og valget skulle senest afholdes 31. oktober i år under alle omstændigheder.

Mette Frederiksen har været statsminister siden 2019. Først i en ren S-regering og siden 2022-valget som en del af SVM-regeringen.

En af de røde tråde i hendes regeringsperiode har været den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans ønske om at tage kontrol over Grønland.

I forbindelse med den geopolitiske krise omkring Grønland har Aaja Chemnitz været en markant grønlandsk stemme.

Hun har været hård i retorikken, når Det Hvide Hus eller Trump er kommet med udtalelser, som har relateret sig hertil.

Det gjaldt blandt andet, efter at en dansk-grønlandsk delegation havde været i Washington D.C. for at drøfte sagen.

Delegationen var nået til enighed med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, om at nedsætte en arbejdsgruppe for embedsfolk på højt niveau.

Her skulle der søges fælles fodslag i den ellers betændte situation.

Kort efter sagde Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, under en pressebriefing, at arbejdsgruppen skulle drøfte “overtagelsen af Grønland”.

– Det gør, at troværdigheden ikke er særligt høj, som jeg ser det, sagde Aaja Chemnitz til den udmelding.

Norges kong Harald er torsdag blevet udskrevet fra et hospital på Tenerife.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

– Hans Majestæt Kongen har responderet godt på behandlingen og er hurtigt kommet sig. Han udskrives fra sygehuset i dag, skriver kongehuset.

Kongehuset oplyste tirsdag, at den 89-årige monark var blevet indlagt og modtog behandling for en infektion og for dehydrering.

Det er foreløbig ikke planlagt, hvornår kong Harald og hans hustru, dronning Sonja, rejser hjem fra den spanske ferieø.

– Kongeparret fortsætter sit private ophold på Tenerife. Der er foreløbigt ikke taget nogen beslutning om tidspunkt for hjemrejse, skriver kongehuset.

– Kongens læge bliver på Tenerife nogle dage for at følge udviklingen.

Kong Haralds livlæge, Bjørn Bendz, rejste til Tenerife efter kongens indlæggelse.

Livlægen fortalte onsdag, at kongen havde fået en hudinfektion på sit ene ben.

– Kongens generelle tilstand er god, og han reagerer godt på behandlingen, sagde livlæge Bjørn Bendz i en udtalelse.

Kong Harald har tilbragt to døgn på privathospitalet Universitario Hospiten Sur på Tenerife.

Der er ingen sygemelding fra kongen, skriver hoffet ifølge det norske nyhedsmedie VG.

Det forventes derfor, at kongen stadig vil deltage i mødet med den norske udenrigsminister 12. marts. Det fremgår af det norske kongehus’ officielle hjemmeside.

Det norske kongehus kommer en ny opdatering 2. marts – det kan dog ske tidligere, hvis der sker ændringer i kong Haralds helbred.

Kronprins Haakon er ifølge kongehusets kalender regent frem til 9. marts.

Det er anden gang inden for få år, at kong Harald er indlagt under et ferieophold.

I 2024 var den norske konge indlagt på et hospital i Malaysia. Det var dengang også med en form for infektion.

Obduktionerne af de fire strandede kaskelothvaler ved Fanø og Skallingen er færdige.

Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse torsdag.

De strandede kaskelothvaler på Fanø og Skallingen blev første gang opdaget 20. februar, og alle bekræftet døde to dage senere.

Obduktionerne har ikke tydeliggjort dødsårsagen, eller hvordan hvalerne er strandet, skriver styrelsen.

Det er de to hvaler ved Skallingen, samt hvalen ved Fanø Bad og hvalen ved Sønderho Strand, som er blevet obduceret.

Der blev ikke fundet fiskenet eller andre fremmedlegemer i de obducerede hvaler. Der har heller ikke været tegn på sygdom hos nogle af de obducerede kaskelothvaler.

Tidligere har der været spekulationer om, at fiskenet kunne have forårsaget hvalernes død ved Fanø og Skallingen, da det blev opdaget, at en strandet kaskelothval i Aalbæk var blevet kvalt i fiskenet.

Det endelige obduktionsresultat forventes at komme på et senere tidspunkt. Det vil kunne vise et mere dybdegående resultat.

Det har ikke været muligt at få et konkret tidspunkt for, hvornår det resultat kommer, det fortæller Miljøstyrelsen.

Det er også på et senere tidspunkt, at man forventer at kunne komme med et estimat for alderen på hvalerne.

Forskere er allerede lykkedes med at sikre, hvad Miljøstyrelsen beskriver som “unikke og værdifulde prøver”, som normalt ikke er tilgængelige.

Tidligere var der tvivl om, hvorvidt hvalen ved Sønderho Strand skulle fjernes eller blive liggende, men da hvalen begyndte at drive tættere på land, blev det vurderet, at den skulle væk og obduceres.

Det er blevet vurderet, at de to hvaler ved Søren Jessens Sand på Fanø kan blive liggende og indgå i det naturlige kredsløb.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad det specifikt omfatter, at hvalerne skal indgå i det naturlige kredsløb.

En russisk drone har nærmet sig det franske hangarskib “Charles de Gaulle”, som ligger til kaj i Malmø i det sydlige Sverige.

Det erfarer det svenske medie SVT.

Dronen blev ifølge SVT opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret.

Herefter fløj dronen væk fra området.

Ifølge SVT’s oplysninger lettede dronen fra et russisk skib i nærheden, inden den nærmede sig hangarskibet.

“Charles de Gaulle” er det største ikkeamerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden. Skibet er 260 meter langt og har plads til omkring 30 kampfly og et par tusinde soldater og besætningsmedlemmer.

Både svensk og fransk forsvar bekræfter en mistænkt dronehændelse, men melder ikke noget om, hvorvidt der var tale om en russisk drone.

Hændelsen fandt sted onsdag.

– En drone blev i går jammet af et svensk system omkring syv sømil fra “Charles de Gaulle”. Det svenske system fungerede perfekt, og dette forstyrrede ikke operationerne om bord, siger talsmand for den franske generalstab Guillaume Vernet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efterfølgende mistede man kontakt med dronen, fremgår det af en pressemeddelelse fra svensk forsvar.

Hangarskibet ankom til Malmø tirsdag. Det er første gang, at det ligger til kaj i Sverige.

Sveriges forsvar har ifølge nyhedsbureauet TT beskrevet besøget af hangarskibet som et tegn på et samarbejde, der styrker det “kollektive forsvar af Europa”.

Havnen i Malmø ligger 20 kilometer i fugleflugtslinje fra Københavns Lufthavn, som sidste år i september blev lukket i flere timer efter observationer af droner over lufthavnens område.

I løbet af et par dage i september blev der desuden observeret mulige droner over blandt andet Aalborg Lufthavn, Sønderborg Lufthavn, Esbjerg Lufthavn, Flyvestation Skrydstrup og Flyvestation Karup.

De formodede droner forsvandt, uden at de danske myndigheder skød dem ned eller udsatte dem for eksempelvis jamming.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har der været adskillige meldinger om, at russiske droner og fly har krænket europæiske landes luftrum.

Det er aldrig blevet be- eller afkræftet, om Rusland stod bag, da mulige droner blev observeret over danske lufthavne i efteråret.

Justitsministeriets lovpakke om styrket indsats mod fodbolduroligheder blev torsdag vedtaget i Folketinget.

Loven træder i kraft 10. marts og er dermed gældende, når mesterskabsspillet er i gang i Superligaen.

Pakken, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sat i verden, skal bremse ballade og kriminalitet i forbindelse med fodboldkampe og andre idrætsbegivenheder.

Det sker blandt andet ved, at der gives mulighed for tildeling af strakskarantæne under fodboldkampe.

Der er 14 tiltag i lovpakken, som bærer navnet “Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold”.

Pakken udvider mulighederne for, at hooliganregisteret får konsekvenser, hvis der begås vold i forbindelse med fodboldkampe.

Tiltagene skal også give mulighed for bortvisning af personer, der udviser “utryghedsskabende adfærd” til alle kampe. Det har indtil videre kun været en mulighed under såkaldte højrisikokampe som for eksempel kampe mellem Brøndby og FCK.

Der kan også udelukkes dømte bandemedlemmer og andre, der er dømt for vold.

Derudover får klubberne tilladelse til at dele tv-overvågning med hinanden, mens der gives mulighed for visitationszoner i forbindelse med højrisikokampe.