Seneste nyheder

USA’s militær har onsdag dræbt fire personer i et angreb på en mistænkt narkobåd i Det Caribiske Hav.

Det skriver det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, onsdag aften på det sociale medie X.

– Vi lægger massivt pres på kartellerne, skriver kommandoen, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

De dræbte var fire mænd. Deres nationalitet og det nærmere sted for angrebet oplyses ikke.

Ingen amerikanske soldater kom noget til i forbindelse med angrebet, lyder det.

Skibet var ifølge USA involveret i narkohandel.

– Efterretninger har bekræftet, at fartøjet sejlede langs ruter, der er kendte for narkohandel i Det Caribiske Hav, og var involveret i smugling af narkotika, skriver Southcom.

Ordren til angrebet blev givet af Southcoms øverstbefalende, Francis L. Donovan, fremgår det af opslaget.

En video på 15 sekunder, der er tilføjet i opslaget, viser tilsyneladende en båd blive angrebet fra luften.

USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte i september at angribe påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og den østlige del af Stillehavet.

Siden er der blevet udført adskillige angreb i området.

Ifølge USA er angrebene en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

Mindst 163 personer er ifølge nyhedsbureauet AFP blevet dræbt i de amerikanske angreb.

USA har ikke umiddelbart fremlagt nogen definitive beviser for, at der er tale om såkaldte narkobåde.

Trump og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

Angrebet natten til lørdag finder sted, knap tre måneder efter at Venezuelas daværende præsident, Nicolás Maduro, den 3. januar blev afsat. Det skete, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA.

Torsdag skal den afsatte præsident for anden gang møde for retten i New York i USA.

Nicolás Maduro, der er blevet afsat fra præsidentposten i Venezuela, skal torsdag møde for retten i New York i USA.

Det er anden gang, siden han blev taget til fange af amerikanske styrker.

Den 63-årige Maduro og hans hustru, Cicilia Flores, har været tilbageholdt i et fængsel i bydelen Brooklyn i næsten tre måneder.

Her har de opholdt sig, efter at amerikanske kommandosoldater fjernede parret fra deres hjem i den venezuelanske hovedstad, Caracas, i begyndelsen af januar.

Med den opsigtsvækkende operation fra USA blev præsidenten, som havde ledet Venezuela siden 2013, afsat. Efterfølgende er det olierige land i vid udstrækning blevet tvunget til at føje USA’s præsident, Donald Trump.

Maduro har erklæret sig selv som krigsfange og har nægtet sig skyldig i de fire anklagepunkter mod ham.

Anklagerne drejer sig om sammensværgelse om det, der kaldes narkoterrorisme, sammensværgelse om import af kokain, besiddelse af blandt andet maskingeværer og sammensværgelse om besiddelse af blandt andet maskingeværer.

Torsdagens retsmøde skal finde sted klokken 11 om formiddagen lokal tid – klokken 16 dansk tid.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det sandsynligt, at Maduro vil forsøge at få sagen afvist, mens en strid om, hvem der skal betale den tidligere præsidents advokatomkostninger, står på.

Venezuelas regering forsøger at dække omkostningerne. På grund af USA’s sanktioner mod Venezuela kræver det dog en særlig tilladelse til Barry Pollack, som er advokat for Maduro – og den er endnu ikke blevet udstedt.

Ifølge Reuters har Pollack tidligere selv forklaret, at USA blokerer for, at Venezuelas regering kan betale hans honorar.

Barry Pollack har til retten argumenteret for, at kravet om en særlig tilladelse krænker Maduros forfatningsmæssige ret til en advokat. Han har krævet, at sagen derfor bliver afvist på et proceduremæssigt grundlag.

Maduro er varetægtsfængslet i Brooklyns Metropolitan Detention Center.

Det er et føderalt fængsel, som ifølge AFP er kendt for usle forhold.

Ifølge nyhedsbureauet er han angiveligt placeret alene i en celle uden adgang til internet eller aviser.

En unavngiven kilde tæt på den venezuelanske regering har sagt, at ekspræsidenten læser i bibelen, og at han af nogle andre indsatte bliver kaldt “præsident”.

Da Maduro i januar for første gang var for en amerikansk domstol, sagde han, at han stadig var præsident for Venezuela, på trods af at han var blevet taget til fange.

Det sydamerikanske land ledes nu af Delcy Rodríguez, som siden 2018 var Maduros vicepræsident.

AFP

Iranske embedsmænd vil gerne indgå en aftale om fred, men tør ikke at give udtryk for det af frygt for at blive dræbt.

Det sagde USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag under en årlig middag for republikanske medlemmer af Kongressen.

– De er forresten med i forhandlingerne, og de vil så gerne lave en aftale. Men de tør ikke at sige det, fordi de tænker, at deres egne folk vil slå dem ihjel.

– De er også bange for, at vi slår dem ihjel, sagde Trump.

Præsidenten gentog desuden sin påstand om, at Iran er ved at blive kraftigt decimeret i konflikten, der begyndte den 28. februar, skriver AFP.

Trump langede under middagen desuden ud efter sine politiske modstandere i USA og sagde, at Demokraterne forsøger at “aflede opmærksomheden fra al den enorme succes, som vi får fra den her militære operation”.

Han hånede Demokraternes krav om, at han skal skaffe Kongressens godkendelse til konflikten.

– De kan ikke lide ordet “krig”, fordi man jo er forpligtet til at få en godkendelse (for at kunne føre krig, red.), så jeg vil i stedet bruge ordet “militær operation”, sagde Trump ifølge AFP.

Trumps udtalelse kommer, efter at Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, onsdag har sagt, at “vi har ikke intentioner om at forhandle”.

– Lige nu er vores politik at fortsætte modstanden, sagde han ifølge AFP på iransk stats-tv.

– At tale om forhandlinger nu er det samme som at acceptere et nederlag, lød det.

Det sagde Araqchi, efter at der var meldinger om, at USA havde sendt en fredsplan på 15 punkter til Iran via Pakistan.

Natten til torsdag dansk tid lyder det dog fra Araqchi, at Iran er ved at kigge et amerikansk forslag om en afslutning på krigen igennem. Det skriver Reuters.

Men at Iran kommunikerer med USA via mæglere “betyder ikke, at vi forhandler med USA”, siger Araqchi på iransk stats-tv.

– De har i deres meddelelser fremsat idéer, som er blevet overdraget til de øverste myndigheder, og hvis det er nødvendigt, vil en holdning blive meldt ud fra deres side, siger han.

Den muslimske tænker og islamforsker Tariq Ramadan blev onsdag idømt 18 års fængsel for voldtægt af tre kvinder.

Dommen faldt ved en domstol i Paris.

Voldtægterne skal have fundet sted mellem 2009 og 2016.

Det er blot den seneste af en række kriminalsager mod den 63-årige schweizer. Han har altid fastholdt sin uskyld.

Ramadan er tidligere professor i moderne islamiske studier på Oxford University og havde gæstestillinger ved universiteter i Qatar og Marokko.

I midten af 2000’erne, hvor Europa var udsat for flere terrorangreb, markerede han sig som fortaler for en udgave af islam kaldet euroislam.

Euroislam fremhæver fællestræk ved europæisk kultur og islam.

Han var i 2004 på det amerikanske magasin Times liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer.

Da “Me Too”-bevægelsen var på sit højeste i Frankrig, blev Ramadan anklaget for voldtægt, og det fik ham til at tage orlov i 2017.

Sagen i Paris har kørt siden den 2. marts, men Ramadan mødte ikke personligt op i retten.

Hans advokat henviste til, at han har multipel sklerose, som er blusset op, og at det har krævet en indlæggelse på et hospital i Genève i Schweiz.

Domstolen i Paris bestilte en retsmedicinsk vurdering, som tilsidesatte dén forklaring.

Retsformand Corinne Goetzmann sagde, at der er udstedt en arrestordre på den 63-årige schweizer. Domstolen nedlagde samtidig forbud mod, at forskeren må sætte fod på fransk jord igen efter afsoningen af sin straf.

I 2024 blev han dømt for voldtægt og seksuel tvang af en kvinde i Schweiz. Ramadan ankede dommen, der lød på tre års fængsel, hvoraf to blev gjort betinget.

Landets højesteret stadfæstede sidste år dommen.

Voldtægten fandt ifølge anklagen sted på et hotel i Genève om natten den 28. oktober 2008.

Kvindens advokater sagde, at hun blev voldtaget gentagne gange på et hotelværelse og udsat for det, de betegnede som tortur og barbari.

Ramadan sagde modsat, at hun inviterede ham op til sit hotelværelse. De kyssede, men mødet sluttede hurtigt, sagde han. Han betegnede det i retten som en fælde og sagde, at der ikke var noget seksuelt forhold mellem dem.

Det fremgår ikke, om Ramadan har anket den nye dom på 18 års fængsel.

AFP

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, ankom onsdag til Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, hvor han blev budt velkommen af Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Det skriver det nordkoreanske statsmedie KCNA tidligt torsdag morgen lokal tid – onsdag aften dansk tid.

Det er ifølge statsmediet første gang, at Lukasjenko besøger Nordkorea.

Velkomsten skete ved en ceremoni på Kim Il Sung-pladsen, hvor Kim ifølge KCNA gav den belarusiske præsident en “hjertelig” velkomst.

Herefter lagde Lukasjenko vejen forbi paladset Kumsusan, hvor balsamerede lig af de tidligere nordkoreanske ledere Kim Il-sung og Kim Jong-il ligger ceremonielt fremvist.

Her lagde præsidenten en buket på vegne af Ruslands præsident, Vladimir Putin, skriver KCNA.

I løbet af dagen lagde den belarusiske præsident en krans ved monumentet Befrielsestårnet.

Her holdt Lukasjenko og Kim et øjebliks stilhed “til minde om de faldne soldater fra den sovjetiske hær, der mistede deres liv under befrielsen af Korea”, skriver KCNA med henvisning til afslutningen på det japanske kolonistyre i 1945.

Billeder, der er blevet offentliggjort af det nordkoranske statsmedie, viser de to smilende statsledere hilse på hinanden, mens nordkoreanere vifter med rød-blå flag.

På et andet billede ses Kim Jong-un præsentere Lukasjenko for sine embedsmænd.

Formålet med mødet er ifølge KCNA at styrke det bilaterale samarbejde mellem de to lande.

Både Nordkorea og Belarus støtter Rusland og har hjulpet landet i krigen mod Ukraine.

Russiske styrker brugte belarusisk territorium til at indlede deres offensiv mod Ukraine i februar 2022, mens Nordkorea sendte soldater til at kæmpe sammen med Ruslands hær.

Flere end 6000 af de nordkoreanske soldater vurderes af sydkoreanske, ukrainske og vestlige kilder at have mistet livet i kampene.

AFP

To personer er onsdag blevet dræbt under ukrainske droneangreb i den sydvestlige russiske region Belgorod.

Det skriver Vjatjeslav Gladkov, der er guvernør i regionen, ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

En af de dræbte var ifølge guvernøren en 18-årig mandlig motorcyklist, der befandt sig i en landsby nær den russisk-ukrainske grænse, da han blev ramt under et droneangreb.

Den anden dræbte var en kvindelig bilist, der befandt sig i sin bil i byen Grajvoron, der også ligger i grænseområdet, da hun blev udsat for et angreb, skriver Gladkov.

Regionen Belgorod, der deler grænse med Ukraine, har ifølge Reuters ofte været udsat for angreb fra ukrainske styrker under den fire år lange krig mellem Rusland og Ukraine.

Fire personer mistede i sidste uge livet under ukrainsk beskydning af en bygning i byen Belgorod, der er hovedby for regionen af samme navn. Byen ligger cirka 40 kilometer fra grænsen til Ukraine.

Roskilde Dyrskue melder udsolgt af standpladser ved årets dyrskue, der løber af stablen fra 29. maj til og med 31. maj.

Det fremgår af en pressemeddelelse på dyrskuets hjemmeside.

– Den store interesse fra både nye og garvede udstillere betyder, at dyrskuet endnu en gang kan slå portene op til knap 500 stande, lyder det.

Det lyder desuden, at dyrskuet i år kan invitere til en rekordstor maskinudstilling. Det er i øvrigt også Danmarks største.

Udstillingen har gennem flere år været i vækst, men i 2026 når udearealet altså op på knap 69.000 kvadratmeter, hvor der vil stå i alt 192 maskinudstillere.

Niels Mathiasen, der er ansvarlig for udstillingen, glæder sig over den store opbakning.

– Det er fantastisk, at vi trods af mange udfordringer i branchen oplever en stigende interesse fra udstillere, der ønsker at være en del af Roskilde Dyrskue.

– Jeg glæder mig samtidig over det gode samarbejde med udstillerne, hvor mange har været med i årtier og stadig vender tilbage, siger han i pressemeddelelsen.

Han fortæller, at efterspørgslen har været så stor, at flere virksomheder har måttet gå forgæves, hvad angår at få en standplads.

Det er dog muligt at skrive sig på venteliste.

Roskilde Dyrskue samler hvert år både landbrug, erhvervsliv og nysgerrige gæster.

Dyrskuet blev for første gang afholdt i 1882, og det har siden været en tradition, at det hvert år afholdes på Dyrskuepladsen i Roskilde. Samme sted, hvor der også afholdes Roskilde Festival hvert år.

Det midtsjællandske dyrskue er desuden landets største med over 100.000 gæster i sidste weekend i maj.

Man kan opleve en masse forskellige landbrugsdyr, og der er også flere aktiviteter på pladsen som for eksempel traktortræk og et mindre tivoli til børnene.

Næsten 300 amerikanske soldater er blevet såret, siden krigen i Iran begyndte.

Det oplyser en talsperson for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, til CBS News onsdag.

Af de næsten 300 er 255 vendt tilbage i tjeneste.

Ti soldater er fortsat alvorligt sårede, mens det er uvist, hvilken tilstand 25 andre er i, skriver CBS News.

Syv amerikanske soldater har mistet livet i golflandene under krigen i Iran, skriver nyhedsbureauet AFP, mens seks er blevet dræbt i Irak.

Imens er der en diplomatisk proces i gang mellem USA og Iran. Ifølge USA er der tale om forhandlinger. Det vil Iran dog ikke kalde det.

Onsdag lægger USA fortsat pres på Iran, og USA vil sende yderligere soldater til regionen.

Samtidig siger Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, at præsident Donald Trump er klar til at lade “helvede bryde løs”, hvis ikke Iran accepterer et amerikansk udspil om at få afsluttet krigen.

– Hvis Iran ikke accepterer den virkelighed, de står i, så vil Trump sikre, at de bliver ramt hårdere, end de nogensinde før er blevet, siger Leavitt ifølge AFP.

– Præsident Trump bluffer ikke, og han er klar til at lade helvede bryde løs, hvis Iran igen skulle forregne sig.

Fra iransk side lyder det, at man er ved at gennemgå et udspil fra USA.

Men blot fordi der udveksles beskeder mellem mæglere, “betyder det ikke, at der er forhandlinger med USA”, siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araqchi, på iransk stats-tv.

– Aktuelt er vores politik at fortsætte modstanden. Vi har ingen intentioner om at forhandle – indtil videre har forhandlinger ikke fundet sted, og jeg mener, at vores holdning er meget principfast, siger Araqchi.

– At tale om forhandlinger nu vil være at erkende nederlaget.

En anonym iransk embedsmand har sagt, at der var flere urimelige betingelser i udspillet.

Selv om det er Socialdemokratiet, De Radikale og SF, der i første omgang skal forsøge at danne en regering, har SF-formand Pia Olsen Dyhr også fokus på Moderaterne.

– Jeg kan jo også godt se, at Moderaterne skal være med, hvis vi skal levere det flertal, som er forudsætningen for, at den kan blive til noget, siger hun til DR.

– Vi er villige til at forhandle, og så håber vi, at Lars Løkke på et eller andet tidspunkt besinder sig og tænker, at han også gerne vil være med til at forhandle regering.

Tidligere onsdag blev fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) udpeget til kongelig undersøger – som også kaldes forhandlingsleder – af kong Frederik. Det skete på anbefaling af Mette Frederiksen.

Hun har givet sig selv det mandat, at hun skal forsøge at danne en regering med deltagelse af SF og De Radikale.

Det blev resultatet, efter at samtlige 12 partier havde været forbi kongen for at pege på en kongelig undersøger.

Derfor kunne Moderaterne umiddelbart se ud til at være ude af ligningen, men Socialdemokratiet, SF og De Radikale har ikke flertal alene.

Flere partier skal være en del af enten regeringen eller som parlamentarisk støtte.

Med Moderaterne om bord vil der være 82 mandater.

Pia Olsen Dyhr anerkender videre til DR, at SF og Moderaterne er “milevidt fra hinanden”.

Derfor skal der “indgås kompromiser”, og det er SF “klar til”.

I et skriftligt svar til Ritzau uddyber Pia Olsen Dyhr, at hun mener, at “valgets tale” er rent drikkevand og bedre forhold for grisene.

– Det bliver centralt for os, siger hun med henvisning til de kommende regeringsforhandlinger.

Pia Olsen Dyhr nævner også et løft af velfærden og en løsning for danskernes pension, som emner SF tager med til bordet.

Mette Frederiksen kommer ikke til at udtale sig mere onsdag om regeringsforhandlingerne. Det har Socialdemokratiets pressetjeneste oplyst til DR.

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, siger onsdag aften i en kommentar til Ritzau, at han håber, at forhandlingerne kan “ske i et ansvarligt tempo”.

– Vi mener, valgets tale er klar, og at det politiske indhold i et nyt regeringsgrundlag må afspejle det nye Folketing, hvor der både er et stort flertal for en grøn dagsorden med et sprøjteforbud over vores drikkevand og mere grøn energi, for en ansvarlig økonomisk politik, så der kan investeres i blandt andet folkeskolen, og for en fast udlændingepolitik inden for konventionerne, tilføjer han.

Det er uvist, præcis hvornår regeringsforhandlingerne starter.

En 15-årig dreng er død af sine skader efter at være blevet skudt i bydelen Rosengård i Malmø.

Det oplyser svensk politi i en opdatering på sin hjemmeside onsdag aften.

To 15-årige – en dreng og en pige – er blevet anholdt i sagen. De mistænkes for drab, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

De blev anholdt tæt på gerningsstedet. Flere personer ringede til politiet og anmeldte skyderiet.

– Drengen blev kørt til hospitalet med skudskader, siger Filip Annas, der er pressetalsperson for politiet, ifølge TT.

Et efterforskningsarbejde er i gang, og politiet banker blandt andet på døre, gennemfører forhør og analyserer spor på gerningsstedet, som er blevet spærret af.

– Der er flere overvågningskameraer i nærområdet, som kommer til at kunne hjælpe os fremad i efterforskningen, siger Filip Annas.

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet klokken 18.39.

– Der skal have været flere personer på stedet, da det skete. Men vi skal finde ud af, om personerne har set selve skyderiet, siger Annas ifølge SVT.

Der er i løbet af de seneste dage sket en række skyderier i Sverige.

– Der et tale om forfærdelige voldshandlinger, og mine tanker går først og fremmest til ofrene og deres familier, venner og alle andre, der er blevet påvirket, siger Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, i en udtalelse til TT.

Lørdag blev en mand i 20’erne skudt og dræbt i Örebro i det centrale Sverige.

Mandag blev en teenager hårdt såret af skud i Huddinge, der er en forstad til den svenske hovedstad, Stockholm. Han døde senere af sine kvæstelser.

Dagen efter blev en mand såret i et skyderi i Solna, der ligeledes er en forstad til Stockholm.

Onsdag eftermiddag blev en 18-årig mand alvorligt såret, da han blev ramt af skud, mens han befandt sig om bord på en bus i Stockholm-forstaden Tyresö.

Fans af Harry Potter-universet kan se frem til en længe ventet julegave.

HBO Max’ kommende seriefilmatisering af den første af J.K. Rowlings syv fantasybøger om troldmanden Harry Potter og hans venner på skolen Hogwarts får premiere på streamingtjenesten i julen 2026.

Tidligere var det meldt ud, at serien ville få premiere i 2027.

Serien har titlen “Harry Potter og de vises sten” ligesom J.K. Rowlings første bog fra 1997.

Bogen blev filmatiseret første gang i 2001. Her spillede Daniel Radcliffe titelrollen som Harry Potter, mens Emma Watson og Rupert Grint spillede hans to venner Hermione og Ron.

HBO Max begyndte at lede efter de tre hovedroller i efteråret 2024 og havde flere end 30.000 skuespillere til casting.

Valget faldt på henholdsvis Dominic McLaughlin, Arabella Stanton og Alastair Stout som Harry Potter, Hermione og Ron i den nye serie.

– Talentet, som disse tre unikke skuespillere besidder, er fantastisk, og vi kan ikke vente med, at verden skal opleve deres magi på tv-skærmene, lød det dengang fra holdet bag serien.

Den eneste offentliggjorte genganger fra filmene er skuespilleren Warwick Davis, som genoptager sin rolle som professor Filius Flitwick, der underviser Hogwarts-eleverne i besværgelser.

Den oscarnominerede skuespiller John Lithgow skal spille Hogwarts’ rektor, Albus Dumbledore, Paapa Essiedu indtager rollen som læreren Severus Snape, som er en del efter Harry Potter, og så spiller Lox Pratt rollen som Harry Potters ærkefjende Draco Malfoy.

Dansk Folkepartis Jan Herskov blev valgt ind med færrest personlige stemmer til Folketinget.

Han fik således 460 personlige stemmer i Sjællands Storkreds ved tirsdagens valg.

– Jeg er først og fremmest glad og stolt over, at jeg er blevet valgt ind. Jeg fulgte tæt med i går, fordi det var så tæt, og troede i lang tid ikke på det. Men da jeg kunne se, vi fik vores fjerde mandat, så var muligheden der, siger han til TV 2.

Takket være formand Morten Messerschmidt gik DF fra et til fire mandater i storkredsen.

Herskov tilføjer over for TV 2, at “der er ingen tvivl om, at Morten har trukket det store læs”.

Messerschmidt er blevet landets største stemmesluger. Med 50.819 personlige stemmer overgik Messerschmidt med længder sit resultat fra 2022-valget, hvor han fik 6722 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds.

Dansk Folkeparti fik ved folketingsvalget 9,1 procent af stemmerne. Det var mere end en tredobling i forhold til resultatet i 2022, hvor partiet fik 2,6 procent af stemmerne.

I Sjællands Storkreds gik det endnu bedre for partiet. Her stemte 14,3 procent af vælgerne på Dansk Folkeparti, hvilket kun blev overgået af Socialdemokratiet.

Foruden Messerschmidt og Herskov er Malte Larsen og Julie Jacobsen også blevet valgt ind for DF i Sjællands Storkreds.

DF’eren Søren Lund Hansen fik 415 personlige stemmer i kredsen og missede altså et mandat i Folketinget.

Jan Herskov har sit cv propfyldt med politik efterhånden. Han er i forvejen medlem af Roskilde byråd, og han er desuden medlem af Region Østdanmark.

Det er kun to personlige stemmer, der har afgjort, hvem af to kandidater for Dansk Folkeparti (DF) der har fået partiets mandat i Københavns Storkreds.

Allan Feldt har fået 1679 personlige stemmer og dermed en plads i Folketinget for DF.

Paw Karslund har fået 1677 personlige stemmer og ingen plads.

Sidstnævnte vil kræve en omtælling, hvis det er muligt. Det siger han til TV 2 Kosmopol.

– Hvis bare én eller to stemmer er talt forkert, skifter det jo, siger han til mediet.

Han tilføjer, at det er “godt nok sur røv”.

– Jeg lod sønnike sidde og holde øje, for han (Allan Feldt, red.) åd sig længere og længere ind på mig, siger Karslund til mediet.

Allan Feldt blev i oktober sidste år kandidat for Dansk Folkeparti efter at have meldt sig ud af Lars Boje Mathiesens parti Borgernes Parti.

Feldt, der står bag Aqua d’Or-mærket, frygtede, at Bojes parti ville ende som stemmespild for blå blok.

Han var ellers den første kandidat, som Boje præsenterede, efter at partiet blev opstillingsberettiget i januar 2025.

Også i Sjællands Storkreds har blot otte stemmer afgjort, hvem af Alternativets kandidater der får partiets mandat.

Elise Sydendal er kommet ind med 1298 stemmer mod Sascha Faxes 1290.

Mens sidstnævnte har siddet i Folketinget for Alternativet siden valget i 2022, er Elise Sydendal valgt ind for første gang.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser onsdag aften, at det ikke i sig selv er nok til en ny fintælling, at to kandidater ligger tæt.

Det forklarer valgkonsulent Christine Boeskov i et skriftligt svar.

– Det forhold, at to partiers eller kandidaters stemmetal ligger tæt, er efter fast praksis ikke i sig selv nok til, at der skal foretages en fornyet fintælling.

– Dette sker normalt kun, hvis der er begrundet mistanke om ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen, og hvis der er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed eventuelt også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig, lyder det.

Først tælles stemmerne på valgaftenen og efterfølgende foretages en fintælling af stemmerne. Fintællingen skal ske senest dagen efter valgdagen.

Klager over valget kan sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest tirsdag i næste uge.

Klagen bliver efterfølgende behandlet af Folketinget. I den forbindelse kan Folketinget beslutte, om der skal ske en fornyet optælling af stemmer.

Sarah Mullally er onsdag formelt blevet indsat som ærkebiskop af Canterbury ved en ceremoni i katedralen i Canterbury.

Hun er den første kvindelige ærkebiskop af Canterbury. Som ærkebiskop for Canterbury bliver hun også øverste leder for den anglikanske kirke, som er Englands statskirke.

Mullally bliver samtidig religiøs leder for 85 millioner anglikanske kristne på verdensplan.

– Mens jeg begynder mit embede i dag som ærkebiskop af Canterbury, siger jeg igen til Gud: Her er jeg, sagde hun under ceremonien.

Den foregik foran 2000 gæster, heriblandt prins William og prinsesse Kate samt den britiske premierminister, Keir Starmer.

Sarah Mullally blev udpeget som ærkebiskop af Canterbury i oktober, og i januar fandt den juridiske bekræftelse sted.

Onsdag holdt hun sin første gudstjeneste som ærkebiskop. Hun bad for fred i verden – fra Ukraine og Mellemøsten til Sudan og Myanmar.

Samtidig erkendte hun, at kirkens tidligere svigt havde skabt stor smerte.

Mullally sagde, at kirken forpligter sig til “sandhed, barmhjertighed, retfærdighed og handling”.

Hendes forgænger, Justin Welby, trådte i 2024 tilbage, efter at en rapport konkluderede, at den engelske kirke havde været med til at dække over systematisk misbrug af unge drenge og mænd.

Reuters

Den amerikanske talkshowvært Stephen Colbert skal skrive den kommende filmatisering af J.R.R. Tolkiens bøger om “Ringenes Herre”.

Det skriver flere internationale medier, herunder Deadline.

Nyheden er blevet afsløret i en video på det sociale medie Instagram af instruktøren Peter Jackson, som stod bag de første filmatiseringer af universet, der havde premiere mellem 2001 og 2003.

Den kommende film, som får titlen “The Lord of the Rings: Shadow of the Past”, skal zoome ind på nogle af kapitlerne, som Peter Jackson ikke havde med i sine filmatiseringer.

Stephen Colbert skal skrive den kommende film sammen med sin søn, Peter, der er manuskriptforfatter, og Philippa Boyens, som også var med til at skrive Peter Jacksons filmatiseringer.

“The Lord of the Rings: Shadow of the Past” skal følge efter “Lord of the Rings: The Hunt for Gollum”, som får premiere næste år.

Det er ikke Peter Jackson, som instruerer den, men skuespilleren Andy Serkis, som også selv medvirker i filmen i titelrollen som væsenet Gollum.

Han spillede også Gollum i Peter Jacksons film, der også havde dansk-amerikanske Viggo Mortensen på rollelisten.

Også Elijah Wood og Ian McKellen genoptager angiveligt deres respektive roller som hobbitten Frodo og troldmanden Gandalf i “Lord of the Rings: The Hunt for Gollum”.

Ifølge avisen The Guardian er Stephen Colbert stor fan af Tolkiens bøger, som også tæller “Hobbitten”.

“Hobbitten” går forud for handlingen i “Ringenes Herre”, men blev filmatiseret senere. Også af Peter Jackson.

Her havde Stephen Colbert en mindre rolle i den anden del af filmatiseringen, “Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark” fra 2013.

Det var netop Stephen Colberts interesse i bøgerne, der gav ham idéen til den kommende filmatisering, fortæller han selv.

Stephen Colbert har været vært på talkshowet “The Late Show” siden 2015.

Men den 61-årige amerikaner sender sit sidste afsnit til maj. Den amerikanske tv-station CBS oplyste sidste sommer, at programmet lukker på grund af økonomien.

Tech-selskaberne Meta og Google har i Californien tabt en sag om afhængighed af sociale medier og skal betale erstatning på seks millioner dollar.

Det har nævninger onsdag besluttet.

Sagen er blevet beskrevet som en, der potentielt kan skabe præcedens i tusindvis af lignende sager mod tech-selskaber.

– Dagens dom er en folkeafstemning – fra en jury over en hel industri – om, at den bliver stillet til ansvar, siger sagsøgerens advokat i en pressemeddelelse.

Sagen omhandler en 20-årig kvinde, som siger, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, de er designet til at fange brugernes opmærksomhed på.

En talsperson for Meta siger, at selskabet er uenig i dommen og vil se, hvilke juridiske muligheder det har nu.

En talsperson for Google siger, at selskabet har planer om at anke dommen.

Den 20-årige kvinde forklarede i sagen, at den tidlige afhængighed af de sociale medier forværrede hendes depression og selvmordstanker.

Erstatningen på tre millioner dollar svarer til godt og vel 19 millioner kroner.

Meta findes ansvarlig for 70 procent af de skader, som blev forvoldt, mens YouTube, som ejes af Google, findes ansvarlig for 30 procent.

Nævningerne fandt i sagen blandt andet, at selskaberne burde have vidst, at deres tjenester udgjorde en fare for mindreårige, skriver nyhedsbureauet AFP.

Selskaberne burde ifølge nævningerne også have vidst, at de ikke i tilstrækkelig grad advarede om farerne ved platformen, hvilket man ellers med rimelighed kunne forvente af en ejer, hedder det.

– Tre millioner dollar er blot et meget lille rap over nallerne for selskaber som Meta og YouTube, siger Jasmine Engberg fra selskabet Scalable, der følger industrien, ifølge AFP.

– Men hvis disse selskaber tvinges til at omdesigne deres produkter, udgør det en eksistentiel trussel for deres forretningsmodeller, fortsætter hun.

Selskaberne TikTok og Snap indgik forlig med den 20-årige sagsøger, der har initialerne KGM, lige inden sagen gik i gang.

Sagen var den første i en større gruppe af sager, hvor der er over 1600 sagsøgere, som omfatter over 350 familier og 250 skoledistrikter.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, skal mødes med den kinesiske præsident, Xi Jinping, i Kinas hovedstad, Beijing, den 14. og 15. maj.

Det oplyser Det Hvide Hus onsdag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Trump bad tidligere på måneden om at få udskudt et planlagt topmøde med Jinping på grund af USA’s angreb i Iran.

Socialdemokratiets formand, fungerende statsminister Mette Frederiksen, skal i første omgang stå i spidsen for forhandlinger om en ny regering.

Hun bliver kongelig undersøger og skal forsøge at danne regering med SF og De Radikale, hvilket giver de to sidstnævnte partier en “form for veto”.

Det forklarer Jørgen Elklit, der er professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

– For hvis de bliver uenige og forlader forhandlingerne, kan Mette Frederiksen som forhandlingsleder ikke leve op til mandatet om, at de skal med i en eventuel regering, og så bliver hun nødt til at gå tilbage til Amalienborg, siger han.

Han henviser til den nyhed, der er kommet fra kongehuset onsdag aften, hvor der står skrevet, at hun har fået mandat til at afsøge en regering med SF og De Radikale.

Det betyder dog ifølge Elklit ikke, at andre partier er udelukket fra denne kongerunde.

– Der er ikke noget behov for at gå tilbage til Amalienborg, hvis de tre partier bliver enige om at inddrage yderligere et parti – eller flere for den sags skyld, siger han.

86 kvindelige politikere er valgt ind i Folketinget, hvilket svarer til 48 procent, som er den højeste andel nogensinde.

Det står klart, efter at alle personlige stemmer er talt op efter tirsdagens valg.

Den hidtidige rekord stammer fra 2022-valget, hvor 76 kvinder fik en plads i Folketinget, hvilket svarede til 43,4 procent.

Der er 179 folketingsmedlemmer. Af dem er 175 danske mandater, mens både Grønland og Færøerne har to mandater hver.

Ser man på de enkelte partier, er der store forskelle på, hvordan mandlige og kvindelige kandidater fordeler sig.

Hos det største parti, Socialdemokratiet, er der en overvægt af mænd. Dem er der 24 af blandt de folkevalgte, mens 14 er kvinder.

I Liberal Alliances folketingsgruppe sidder der fremover 6 kvinder og 10 mænd, mens det for Dansk Folkeparti er 3 kvinder og 13 mænd.

I SF’s gruppe er der omvendt en stor overvægt af kvinder. 15 medlemmer er kvinder, mens 5 er mænd.

Moderaterne har ramt en komplet lige kønsfordeling – 7 kvinder og 7 mænd. Det samme har Borgernes Parti, som har i alt 4 mandater.

Til folketingsvalget tirsdag stillede i alt 933 kandidater op. 368 af dem var kvinder, hvilket svarer til 39,4 procent.

I 2022 udgjorde kvinder 38,4 procent af de opstillede kandidater, mens 43,4 procent af dem, der blev valgt ind, var kvinder.

Man skal tilbage til 1935 for at finde det år, hvor andelen af opstillede kvinder var lavest. Her lå det på 2,8 procent.

Mens der ikke er noget at rafle om i forhold til kønsfordelingen, så er valgets tale mere besværlig at blive klog på.

Onsdag står det klart, at afgående statsminister Mette Frederiksen (S) bliver kongelig undersøger og skal forsøge at danne regering.

Hun vil forsøge at danne regering med SF og De Radikale. Det skrev kongehuset i en pressemeddelelse tidligere onsdag.

– I overensstemmelse hermed har kongen anmodet fungerende statsminister Mette Frederiksen om at lede forhandlinger om dannelse af en regering med deltagelse af SF og De Radikale, står der i pressemeddelelsen.

Ingen af blokkene fik flertal ved valget, og Mette Frederiksen indleverede onsdag sin afskedsbegæring. Hun er derfor afgående, men fungerende statsminister.

Hvis der ikke er klart flertal for en statsminister, udpeger kong Frederik en kongelig undersøger – også kaldet forhandlingsleder – der skal lede forhandlingerne om, hvem der skal være ny statsminister.

Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet råder tilsammen over 84 mandater og vil have Frederiksen som kongelig undersøger.

Blå blok har peget på Troels Lund Poulsen (V), som har 73 og dermed færre mandater bag sig.

Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har peget på sig selv.

En person er blevet alvorligt såret i en skudepisode i en bus i Tyresö, som er en forstad til Stockholm.

Det oplyser svensk politi i en opdatering på sin hjemmeside onsdag.

Omkring 20 personer var om bord på bussen, som er fra Stockholms Lokaltrafik, da skyderiet fandt sted. En ukendt gerningsperson løb fra stedet.

– Der er mange mennesker, som er rystede, siger politiets pressetalsperson Daniel Wikdahl ifølge nyhedsbureauet TT.

Der ligger en del skoler i området, og indledningsvis blev alle personer i skolerne bedt om at blive indendørs.

Siden har elever og andre igen fået mulighed for at komme ud af skolerne, oplyser skolechefen i Tyresö Kommune til TT.

– Vældig mange elever har set, hvad der er sket, siger skolechef Martin Widholm.

Bussen stod ved et stoppested, så folk kunne stige ind og ud, da skudepisoden fandt sted.

Det skete ved 15-tiden onsdag.

Den sårede person er blevet identificeret, men svensk politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere af “integritetsårsager”.

Politiet samarbejder med kommune og skoler i områderne, og der er en indsats for personer, som har det dårligt efter episoden eller på anden vis er påvirkede af den.

Buschaufføren er efter skudepisoden foreløbig blevet fritaget for tjeneste, oplyser Stockholms Lokaltrafik til TT.

Tyresö ligger omkring 13 kilometer sydøst for det centrale Stockholm.