Seneste nyheder

Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, har skrevet et brev til FN, hvor han advarer mod risikoen for et radioaktivt udslip og fordømmer de amerikansk-israelske angreb tæt på et atomkraftværk.

Det sker, efter at der lørdag ifølge Iran har været endnu et angreb nær et iransk atomkraftværk i Bushehr, skriver nyhedsbureauet Reuters og mediet Al Jazeera.

Araqchi mener, at “sådanne angreb udsætter hele regionen for en alvorlig risiko for radioaktiv forurening med alvorlige konsekvenser for både mennesker og miljø”.

Det skriver han i brevet, hvis tekst han har delt på Telegram ifølge Al Jazeera.

– De gentagne angreb fra aggressorerne i nærheden af det aktive Bushehr-atomkraftværk vækker stor bekymring, lyder det fra den iranske udenrigsminister ifølge mediet.

– Angreb så tæt på et aktivt nukleart anlæg skaber en uudholdelig situation, der udgør en alvorlig risiko for radiologisk udslip.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) skrev lørdag på det sociale medie X, at det havde fået meldinger fra Iran om et nyt angreb nær Bushehr-atomkraftværket.

Det er ifølge IAEA fjerde gang, at et område nær atomkraftværket er blevet angrebet de seneste uger.

En vagt på atomkraftværket i Bushehr blev dræbt i angrebet, og en bygning på atomkraftværkets grund blev beskadiget, lød det fra IAEA, som har fået oplysningerne fra Iran.

Irans udenrigsminister mener, at hvis atomkraftværket bliver direkte ramt, vil det gå ud over hovedstæderne i golfstaterne.

– Husker I den vestlige vrede over fjendtlighederne nær Zaporizjzja-atomkraftværket i Ukraine?, skriver Abbas Araqchi på X med henvisning til Europas største atomkraftværk, som Rusland tog kontrol over i begyndelsen af krigen mod Ukraine.

– Israel og USA har nu bombet vores Bushehr-anlæg fire gange. Radioaktivt nedfald vil afslutte livet i GCC-hovedstæderne, ikke Teheran, tilføjer udenrigsministeren.

Gulf Cooperation Council (GCC) er golfstaternes samarbejdsråd. Medlemslandene er Kuwait, Bahrain, Qatar, Oman, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Bushehr-anlægget, som er Irans eneste atomkraftværk, ligger ved Den Persiske Golf.

Atomkraftværket er tættere på hovedstæderne i Kuwait og Qatar end på Irans hovedstad, Teheran, som ligger mere end 750 kilometer væk. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En regeringsbygning i Kuwait er natten til søndag blevet udsat for et iransk droneangreb.

Luftangrebet har forårsaget betydelig skade på regeringsbygningen.

Det melder Kuwaits finansministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er umiddelbart ingen dræbte eller sårede, lyder det videre.

Bygningen, der ligger i hovedstaden Kuwait City, huser flere ministerier.

Af udtalelsen fra finansministeriet fremgår det, at medarbejdere søndag vil arbejde hjemmefra, mens der vil være lukket for besøg.

Et olieraffinaderi, der tilhører det statsejede olieselskab Kuwait Petroleum Corporation, i kystbyen Shuwaikh er også blevet udsat for et droneangreb, beretter det statslige nyhedsbureau Kuwait News Agency.

I forbindelse med angrebet er der opstået en brand, som brandvæsnet arbejder på at slukke.

Der er ingen meldinger om hverken dræbte eller sårede.

Kuwaits militær meddeler samtidig, at luftforsvaret er i gang med at afværge missil- og droneangreb.

– Kuwaits luftforsvar reagerer i øjeblikket på missilangreb og fjendtlige droner, skriver militæret natten til søndag på det sociale medie X.

– Enhver lyd af eksplosioner, der høres, er et resultat af luftforsvarssystemer, der opsnapper fjendtlige angreb. Alle bedes overholde sikkerhedsinstruktioner, der er udstedt af myndighederne, lyder det videre.

Astronauterne om bord på det bemandede amerikanske rumfartøj “Orion” nærmer sig stille og roligt Månen.

Besætningen er så småt begyndt at forberede sig på, at den inden længe skal flyve rundt om Månen, oplyser den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, på sin hjemmeside.

Astronauterne Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch skal lørdag gennemgå en liste over de overflader på Månen, som de skal analysere og fotografere.

Efter planen vil “Orion” passere Månen mandag fra klokken 20.45 dansk tid og seks timer frem.

Da de fire astronauter vågnede op lørdag klokken 18.35 dansk tid mere end halvandet døgn efter opsendelsen fra Cape Canaveral i Florida var afstanden til Jorden 271.979 kilometer.

Månen lå på det tidspunkt 178.154 kilometer forude.

Efter planen vil “Orion” natten mellem søndag og mandag ramme det punkt, hvor Månens tyngdekraft vil overgå Jordens påvirkning på rumfartøjet.

Mens Nasas Apollo-missioner i 1960’erne og 1970’erne foregik i en afstand på ned til 110 kilometer fra Månens overflade, så kommer “Orion” ikke nær så tæt på.

Når rumfartøjet er tættest på Månen under den igangværende månemission, vil afstanden være på 6440 kilometer.

Besætningen vil mandag aften dansk tid efter planen sætte rekord for den længste distance, et bemandet rumfartøj har været fra Jorden, når det er omkring 400.000 kilometer fra Jorden.

Derefter vil rumfartøjet påbegynde hjemrejsen.

“Orion” skal efter planen lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Nasas Artemis II-mission. Hvis den lykkes, bliver det første gang siden 1970’erne, at mennesker sendes rundt om Månen.

Artemis II-missionen spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

AFP

En italiensk kommune har købt en sommervilla, der har tilhørt Italiens fascistiske leder Benito Mussolini.

Det skriver The Guardian.

Kommunen har blandt andet købt “Villa Mussolini” for at undgå, at ejendommen falder i hænderne på det, som betegnes som fascistiske nostalgikere.

Sommerhuset, der ligger på strandpromenaden i badebyen Riccione ved Adriaterhavet, tilhører nu den lokale kommune.

Det blev solgt på auktion.

Byrådet i Riccione havde afværget konkurrencen fra en privat køber, som var tidligere medlem af Movimento Sociale Italiano (MSI).

Det er et nyfascistisk parti grundlagt i 1946 af Mussolinis tilbageværende tilhængere.

Ifølge Ricciones borgmester, Daniela Angelini, blev sommerresidensen solgt for 1,2 millioner euro – næsten ni millioner kroner. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Der har tidligere været gentagne kontroverser om navnet på villaen. Kommunen har dog til hensigt at bevare navnet “Villa Mussolini”. Historien skal dyrkes, ikke slettes, mener Angelini ifølge The Guardian.

Villaen har en lang og kontroversiel historie. Den blev bygget få skridt fra havet i 1893 og blev købt af Mussolinis anden hustru i 1934.

Den fascistiske diktator ankom med vandfly og brugte ofte villaen til regeringsarbejde under sine ophold. Mussolini-familien udvidede ejendommen til at omfatte en tredje etage, 20 værelser og en tennisbane, skriver The Guardian.

Efter Anden Verdenskrig og fascismens fald i Italien kom ejendommen på offentlige hænder.

Under Ricciones økonomiske boom i 1950’erne og 1960’erne blev den brugt til forskellige kommercielle formål, herunder en dyrlægeklinik for hunde og en restaurant.

En kommunistisk borgmester i Riccione forsøgte at få den jævnet med jorden i slutningen af 1970’erne, skriver The Guardian.

Villaen stod forladt i årevis, før den i slutningen af 1990’erne blev købt af en sparekasse, som restaurerede den og genåbnede den i 2005 som et sted for kunstudstillinger og andre offentlige arrangementer.

Villaens tilstedeværelse og dens forbindelse til Mussolini har længe splittet Riccione. Debatten blussede op igen sidste år, da huset blev sat til salg på auktion.

Byrådsmedlemmer fra Italiens Brødre, premierminister Giorgia Melonis højreorienterede parti, argumenterede for, at den nye ejer ikke måtte ændre navnet “Villa Mussolini”, skriver The Guardian.

Benito Mussolini var Italiens leder fra 1922 til 1943.

Der findes stadig talrige Mussolini-tilhængere i Italien, herunder inden for det regerende parti Italiens Brødre, som har rødder i postfascismen.

Lars Boje Mathiesen er vred og skuffet, efter at Borgernes Parti nu har mistet endnu et folketingsmedlem med Emilie Schyttes exit lørdag.

Det siger han i en video på Facebook lørdag aften.

Borgernes Parti har “gjort rigtig meget for at screene folk, meget mere end andre partier”.

– Hvordan garderer man sig mod, at nogle mennesker lyver for en? Det sidder jeg her til aften og spekulerer på. Hvad gør man? Hvordan sikrer man, at folk, der skal med i et parti, ikke lyver om deres reelle hensigter?

– Vi havde måske ikke brugt tid nok på at kigge på de her mennesker og se bag dem og være klar på, hvad deres motivation er for at være i Borgernes Parti. For det er tydeligt, at det handlede om at få en plads i Folketinget og derfra gøre, hvad man har lyst til, siger Boje.

Ved folketingsvalget 24. marts fik Borgernes Parti fire medlemmer i Folketinget: Lars Boje Mathiesen, Jacob Harris, Emilie Schytte og Nadja Natalie Isaksen.

Siden da er Jacob Harris blevet ekskluderet efter sager om pengemisbrug og svindel, og lørdag aften meddelte Emilie Schytte, at hun havde meldt sig ud.

– De har siddet til samtlige møder, hvor vi har talt om vores værdier, vores politik, vores mission, og hvad årsagen var til, at Borgernes Parti var her, og hvad det var, vi ville med det her projekt. Det har de nikket til.

– Og så se, at efter en uge eller fjorten dage bliver det bare ren opportunisme i stedet for, og de svigter alle de mennesker, der har knoklet derude, siger Boje.

Han siger også i videoen, at han er vred og skuffet, og at det har været “en træls start”, men at der ikke er “andet for end at rejse sig og kæmpe videre”.

I sit eget opslag på Facebook beskriver Emilie Schytte, hvad hun kalder “et pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed” i partiet.

Det forholder Lars Boje Mathiesen sig ikke direkte til i videoen.

Schytte hæfter sig også ved, at der ikke er nogen hovedbestyrelse, at der ingen medlemmer med reel indflydelse er, og at vedtægterne er “tophemmelige”.

Lars Boje Mathiesen siger i sin video, at han ikke vil acceptere, at Borgernes Parti “falder tilbage og bliver et klassisk parti”.

– Der må jeg erkende, at de mennesker, som blev valgt ind, det var det, de ville. De ville ikke være noget nyt, de ville ikke være den her forandring, hvor folketingsgruppen ikke skulle bestemme det hele.

– Det har aldrig været hensigten, at folketingsgruppen i Borgernes Parti skulle bestemme det hele. Det var støttemedlemmerne, det direkte demokrati. Det var og er hele formålet med Borgernes Parti, siger han.

Partiformanden forklarer videre, at der nu skal arbejdes videre med organisationen.

Der er allerede folk, der har sagt ja til at være i en midlertidig bestyrelse, lyder det. Den skal facilitere arbejdet med at lave “et moderne parti, hvor støttemedlemmer og medlemmer har indflydelse på den politik, der føres”.

– Det arbejde går vi i gang med. Selvfølgelig kan vi ikke nå det på fire-fem dage efter et valg.

– Der er noget tillid, der skal vindes igen, men det er ikke os, der er gået, siger Boje om den resterende folketingsgruppe, som nu altså foruden formanden selv tæller Nadja Natalie Isaksen.

En 17-årig dreng er blevet erklæret død på sygehuset efter en lavineulykke nær Grønlands hovedstad, Nuuk, lørdag eftermiddag.

Det skriver vagtchef ved Grønlands Politi Karsten Højrup Kristensen på Facebook.

Drengen blev erklæret død klokken 19.05 lokal tid. Det er klokken 22.05 dansk tid.

Tidligere lød det fra politiet, at fire personer var blevet ført på hospitalet.

I opdateringen på Facebook lørdag aften skriver politiet, at to andre mænd er indlagt, men uden for livsfare. Den fjerde person er uskadt.

De pårørende er alle underrettet.

Vagtchef Karsten Højrup Kristensen sagde tidligere lørdag aften til det grønlandske medie KNR, at i alt seks personer var på en snescootertur i området.

Til mediet Sermitsiaq oplyste han, at man fik en anmeldelse om en lavineulykke klokken 15.45 lokal tid – klokken 18.45 dansk tid.

Efter anmeldelsen ledte beredskabet efter fire personer, mens to andre var fanget på toppen af et fjeld i området, skrev KNR.

Klokken 17.40 lokal tid – klokken 20.40 dansk tid – kunne vagtchefen oplyse til KNR, at de fire personer var fundet nedkølet i sneen ti minutter tidligere.

De blev fragtet til hospitalet, skrev KNR.

Karsten Højrup Kristensen sagde til Sermitsiaq, at en SAR-operation var blevet iværksat, hvor Arktisk Kommando og politiet arbejder sammen.

– Der er også indsat en helikopter. Redningsaktionen er stadig i gang, hvor vi fortsat er i en hastende indsatsfase. Jeg kan derfor heller ikke udtale mig mere, sagde han tidligt lørdag eftermiddag.

En SAR-operation dækker over aktioner, hvor man skal finde og redde personer i forbindelse med ulykker. Navnet er en forkortelse af det engelske search and rescue.

En lavine er en hurtigt bevægende strøm af sne og is ned ad en bjergside.

Laviner opstår typisk ifølge Visit Greenland, når tre faktorer kombineres: stejle skråninger, ustabilt snedække og en udløsende faktor som for eksempel skiløb eller snescooterkørsel.

Endnu et folketingsmedlem forlader nu Borgernes Parti, som siden folketingsvalget 24. marts er gået fra fire til to medlemmer i Folketinget.

Lørdag har Emilie Schytte meddelt partiformand Lars Boje Mathiesen, at hun trækker sig “helt ud” af Borgernes Parti.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

– Det er en afgørende beslutning. Derfor har jeg været længe om at tage den, fordi jeg var nødt til at prøve alt, hvad jeg kunne, for at få det til at fungere.

– Men jeg kan ikke længere stå inde for den retorik, partiet fører – og som Lars forsvarer, lyder det blandt andet.

Emilie Schytte skriver, at hun “stolede blindt” på Lars Boje Mathiesen.

– Men det, der blev præsenteret som gennemsigtighed, ærlighed og et opgør med magtcentrering, viser sig i praksis at være et pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed. Alt det, jeg kæmper imod. Hvordan kunne jeg ikke se det før?

– Realiteten er, at der er opbygget en organisation, hvor den reelle magt ligger ét sted. Der er ingen hovedbestyrelse. Ingen medlemmer med reel indflydelse. Vedtægterne er tophemmelige. Og der er så mange “red flags”, at det ikke kan rummes i ét opslag, skriver hun.

For nylig skrev Radio IIII, at Emilie Schytte havde angivet et upræcist cv på Borgernes Partis hjemmeside.

Der stod der ifølge mediet, at hun var “underviser i kunstig intelligens” på Roskilde Universitet (RUC) fra 2022 til 2024.

Men det holder ikke ifølge universitetet, der har oplyst til Radio IIII, at “hun var ansat som instruktor”, hvilket er en hjælpelærer, på et kursusforløb i tre måneder.

Den sag forholder hun sig ikke til i Facebook-opslaget lørdag aften.

Emilie Schytte skriver ikke direkte, om hun fortsætter som løsgænger. Men hun skriver, at “det eneste, der betyder noget for mig, det er at levere resultater til folket”.

– Derfor glæder jeg mig til, at det rigtige arbejde går i gang, så vi endelig kan få så meget magt tilbage til borgerne som muligt.

I et kort interview med DR bliver Schytte også lørdag aften spurgt om, hvad hun vil gøre med sit mandat. Adspurgt om, hvorvidt hun fortsætter som løsgænger, svarer hun:

– Jeg har nogle idéer, og så snart de er færdigudviklede, melder jeg dem ud.

Lørdag i sidste weekend blev Jacob Harris, som også var blevet valgt ind for Borgernes Parti, ekskluderet af partiet.

Dermed består partiets folketingsgruppe nu kun af Lars Boje Mathiesen og Nadja Natalie Isaksen.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen.

Over for TV 2 ønsker Emilie Schytte ikke at stille op til interview. Men hun siger i en kort bemærkning til mediet, at “magten skal tilbage til borgerne, og det kommer den ikke med Lars for bordenden”.

I et nyt Facebook-opslag lørdag aften lyder nogenlunde samme budskab fra Schytte.

– Det vigtigste er at få magten tilbage til borgerne. Alt andet er lige meget.

Emilie Schytte fik ved folketingsvalget 533 personlige stemmer. Kun Jan Herskov fra Dansk Folkeparti blev valgt ind med færre stemmer. Han fik 460 personlige stemmer.

I Nordjylland leder politiet stadig efter en savnet mand, som senest er set i området ved Hals Sønderskov 29. marts, og som har været eftersøgt siden 30. marts.

Lørdag opfordrer politiet så borgere i området og i nærliggende byer og sommerhusområder til at gennemgå deres ejendomme.

Det gælder blandt andet udhuse, skure, garager, grøfter og private skovområder.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har været i gang med både droner, helikoptere og hunde – men uden held.

Men hundepatruljer har fundet en trøje og nogle effekter, som politiet mener tilhører manden.

– Fundet er sket i område mellem Aalborgvej, Måholtvej og Jacob Severins Vej. Derfor beder vi beboere i dette område være særligt opmærksomme, og gennemse deres ejendomme og udendørsarealer.

– Har man videoovervågning eller vildtkameraer opsat i dette område, så er politiet også interesseret i dette, lyder det i pressemeddelelsen.

Manden hedder René og beskrives som 195 centimeter høj, slank og formentlig iført mørkt eller grønt tøj i militærstil.

Nordjyllands Politi skriver i pressemeddelelsen, at borgere, der færdes i naturen, generelt opfordres til at være opmærksomme.

– Af særlig interesse kan nævnes Hals Sønderskov, Hals Nørreskov, Trekantskoven, Hals Mose, Koldkær Skov og andre grønne områder omkring Hals, Hou, Holtet og så videre.

– Gå meget gerne alternative ruter, og observerer man noget usædvanligt, så kontakt politiet på telefon 114, lyder det.

En granat blev lørdag fundet i klitterne ved Nørre Nebel i Vestjylland.

Det var en forbipasserende, der klokken 12.43 gjorde fundet.

Det skriver JydskeVestkysten.

Efterfølgende blev Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) tilkaldt, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til mediet.

– Det viste sig at være en gammel britisk mortergranat, og de valgte at sprænge den på stedet, lyder det.

Sprængningen blev gennemført klokken 16.36.

EOD indsættes ved bombetrusler, eller når der findes farlige genstande. Det kan være søminer, farligt fyrværkeri eller gammel ammunition.

Det er ikke usædvanligt, at der dukker granater og ammunition op fra Anden Verdenskrig rundt om i Danmark.

Ifølge Forsvaret selv løses omkring 1000 ammunitionsrydningsopgaver om året.

Der findes også stadig meget ammunition og sprængstof i havet omkring Danmark. Det kan for eksempel være søminer.

Noget ryger i fiskenet, andet findes i forbindelse med byggerier til søs, og noget driver i land og skyller op på strande og kyster.

Begiver man sig ud i trafikken på søndag, bør man tage sine forholdsregler.

Sådan lyder opfordringen fra Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Det meste af Danmark vil påskesøndag blive ramt af kraftigt blæsevejr. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på sin hjemmeside.

I den nordlige og nordvestlige del af Jylland varsler DMI stormende kuling og vindstød af orkanstyrke.

Derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik til, at man passer særligt på i skovområder og ved broer.

Samtidig bør man have en opladt mobiltelefon med sig og tjekke vejrudsigten og trafiksituationen, inden man bevæger sig udenfor.

– Det kan være livsfarligt at færdes ude, når det stormer, eller der er orkan. Træer og stilladser kan vælte og tagsten blæse ned fra tage, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i rådet, og tilføjer:

– Tag dine forholdsregler, hvis du skal ud i trafikken i denne type vejr, og lyt naturligvis til anbefalingerne fra myndighederne.

Har man anhænger bagpå enten biler, varevogne eller lastbiler, er man ekstra sårbar over for kraftige vindstød, skriver Rådet for Sikker Trafik.

Det gælder også biler med tagboks.

DMI’s varsel er et såkaldt kategori 1-varsel, som dækker over voldsomt vejr, der kan påvirke omgivelser og udendørsaktiviteter.

Varslet gælder søndag fra klokken 11.00 og frem til klokken 20.00.

I perioden kan der komme vindstød med en styrke på op til 35 meter i sekundet.

Årsagen til den kraftige vind er et lavtryk, som af det britiske meteorologiske institut Met Office er blevet navngivet “Dave”.

Lavtrykket bevæger sig søndag også ind over den sydlige del af Norge.

Vindstødene kan i dele af Norge komme helt op på 45 meter i sekundet.

Der er udsendt en række varsler om kraftig vind, og nordmændene opfordres til at holde sig indendørs.

På grund af vinden har færgerederierne Color Line og Fjord Line aflyst størstedelen af søndagens færgeafgange mellem Danmark og Norge.

I Norge er der også fare for strømafbrydelser, lukkede veje og aflysninger af anden transport, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

To familiemedlemmer til den afdøde iranske militærleder Qassem Soleimani har fået deres amerikanske opholdstilladelser inddraget og er blevet anholdt i USA.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I går aftes blev niecen og grandniecen til den afdøde generalmajor Qassem Soleimani fra Den Iranske Revolutionsgarde anholdt af føderale agenter, efter at udenrigsminister Marco Rubio havde ophævet deres status som lovlige permanente beboere, lyder det i en erklæring fra ministeriet, skriver AFP.

I iranske medier afviser to af Soleimanis døtre, at de anholdte iranske kvinder skulle have tilknytning til den afdøde militærleder.

– Til denne dag er der intet familiemedlem eller nogen slægtning til martyren Soleimani, der har boet i USA, siger en af døtrene ifølge iransk stats-tv, skriver AFP.

62-årige Qassem Soleimani var leder af Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde og en af Irans mest magtfulde mænd.

Han befandt sig i et køretøj, som 3. januar 2020 blev ramt af et missil affyret fra en drone, da det var på vej ud af den internationale lufthavn i Bagdad i Irak.

Dengang var det ligesom nu Donald Trump, der var USA’s præsident, og det var ham, der havde beordret angrebet.

Iran har flere gange lovet at hævne drabet på militærlederen.

– Vi har ikke glemt, og vi kommer ikke til at glemme martyren Soleimanis blod, sagde Irans daværende præsident, Ebrahim Raisi, på treårsdagen for drabet.

USA’s justitsministerium sigtede i november 2024 en 51-årig iransk mand og to andre i forbindelse med en formodet iransk plan om at dræbe Donald Trump som hævn for drabet på Soleimani.

I starten af marts i år blev Asif Merchant fundet skyldig i at planlægge at dræbe Trump eller andre amerikanske embedsfolk.

Han har endnu ikke fået sin strafudmåling.

Under retssagen sagde Merchant, at han var blevet tvunget til at være en del af hævnplanerne for at beskytte sin familie i Iran mod Den Iranske Revolutionsgarde, skrev AFP dengang.

Derudover tilføjede Merchant, at han ikke var blevet beordret til at dræbe en specifik person, men at tre personer var mulige mål. Udover Trump var det den tidligere amerikanske præsident Joe Biden og tidligere FN-ambassadør Nikki Haley.

Hvis ikke Iran indgår en aftale med USA eller åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer, så vil “helvede bryde løs”.

Sådan lyder meldingen fra USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på præsidentens sociale medie Truth Social.

– Husker I, da jeg gav Iran ti dage til at indgå en aftale eller åbne Hormuzstrædet? Tiden løber ud. 48 timer før helvede bryder løs, skriver han i opslaget.

Det er ikke første gang, at Trump har truet Iran for at få en aftale på plads med landet.

Den 22. marts gav han ligeledes Iran et ultimatum:

– Hvis ikke Iran, uden trusler, fuldt ud åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer fra dette nøjagtige tidspunkt, vil USA ramme og udslette deres forskellige kraftværker begyndende med det største først, lød det fra Trump.

Også dengang kom advarslen i et opslag på Truth Social.

Efterfølgende forlængede Trump deadlinen med ti dage, hvilket er de ti dage, han henviser til i lørdagens opslag på Truth Social.

De ti dage udløber mandag den 6. april klokken 20.00 lokal tid. Det er i Danmark 7. april klokken 02.00.

Fredag skrev The Wall Street Journal, at forhandlinger mellem Iran og USA under ledelse af Pakistan er gået i stå.

Det oplyste unavngivne mæglere til det amerikanske medie.

Ifølge mæglerne havde Iran officielt meddelt dem, at iranske embedsfolk ikke vil mødes med amerikanske embedsfolk i Pakistans hovedstad, Islamabad, i de kommende dage, skrev mediet.

De amerikanske krav er ifølge Iran uacceptable, sagde mæglerne til mediet.

Mæglerne påpegede dog, at både Tyrkiet og Egypten stadig arbejder på at få gang i forhandlingerne og overvejer nye lokationer for eventuelle forhandlinger sammen med nye forslag til forhandlingerne.

En unavngiven kilde oplyste samme dag til det iranske nyhedsbureau Fars, at Iran havde afvist et amerikansk forslag om en 48 timers våbenhvile. Det skrev Reuters.

Fem personer er blevet dræbt, og yderligere 19 er såret efter et russisk droneangreb på et marked i den ukrainske by Nikopol tæt ved frontlinjen.

Det oplyser de ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebet ramte byen klokken 09.50 lokal tid lørdag formiddag.

De dræbte var tre kvinder og to mænd, skriver guvernøren i regionen Dnipropetrovsk, Oleksandr Ganja, på beskedtjenesten Telegram.

Blandt de sårede er en 14-årig pige, som er i kritisk tilstand.

Nikopol ligger ud til floden Dnipro i det sydlige Ukraine.

I et andet angreb, som ramte Kharkiv i det nordøstlige Ukraine lørdag morgen, blev fem personer såret, oplyser det lokale politi.

Og i Sumy-regionen blev 11 personer såret i flere angreb, der ramte beboelsesområder og civil infrastruktur natten til lørdag.

Mens russisk militær angreb flere mål i Ukraine, blev regionen Rostov i det sydlige Rusland tidligt lørdag ramt af ukrainske drone- og missilangreb, skriver regionens guvernør, Jurij Sljusar, på Telegram.

Mindst én person er død, og fire andre er kommet alvorligt til skade i Rostov.

Lørdagens angreb finder sted, dagen efter at Rusland – ifølge Ukraines regering – sendte næsten 600 droner og missiler ind over landet.

Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har han anmodet Rusland om en våbenhvile i anledning af påsken, men styret i Kreml afviser at have modtaget en sådan anmodning.

Zelenskyj gjorde fredag status over krigen og sagde her, at de ukrainske styrker står stærkere ved frontlinjen, end de har gjort de foregående ti måneder i krigen.

Han fortalte desuden, at han har inviteret en delegation fra USA til Ukraines hovedstad, Kyiv, for at forsøge at genoptage fredsforhandlingerne.

En person er blevet anholdt i Greve, i forbindelse med hvad politiet beskriver som et mistænkeligt forhold.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi lørdag ved middagstid til Ekstra Bladet.

– Det er for tidligt at sige mere, og vi holder kortene lidt tæt på kroppen, siger vagtchefen til mediet.

Efterforskningen fortsætter med undersøgelser på stedet og afhøringer, lyder det.

Efter en kort pause torsdag og fredag fortsætter forhandlingerne om at danne en ny regering på Færøerne lørdag.

Forhandlingerne begynder klokken 10.30 færøsk tid, skriver det færøske medie dagur.fo. Det er klokken 11.30 dansk tid.

Det er formanden for det konservative parti Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen, som er blevet udpeget til at lede regeringsforhandlingerne.

Siden mandag har han forhandlet med det borgerlige parti Sambandsflokkurin og det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.

Beinir Johannesen har tidligere sagt, at han håber på at have et udkast til et regeringsgrundlag klar inden påskesøndag.

– Jeg tror, at vi nærmer os at have et udkast klar, sagde han til den færøske radiokanal FM1 onsdag og tilføjede:

– Jeg mener, at det også har betydning for Færøerne, at man har en bred regering, som kan skabe nogle varige løsninger, der gavner det færøske folk.

Der er pause igen i forhandlingerne søndag og mandag. De begynder igen tirsdag.

I første omgang har Beinir Johannesen en tidsfrist for at danne ny regering senest 10. april.

Valget til det færøske parlament, Lagtinget, fandt sted torsdag i sidste uge.

Her endte Fólkaflokkurin som det største parti med 26,7 procent af stemmerne og ni mandater.

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin fik henholdsvis syv og seks mandater.

Dermed vil de tre partier, hvis de indgår et regeringssamarbejde, have et flertal på 24 mandater.

Der sidder 33 politikere i Lagtinget.

Frem til det færøske valg var det Javnaðarflokkurin, der stod i spidsen for regeringen med afgående lagmand Aksel V. Johannesen.

Han er onkel til 29-årige Beinir Johannesen, som står til at blive Færøernes næste lagmand.

Ender Beinir Johannesen med at blive ny lagmand, vil han være den yngste nogensinde.

Syv partier har fået en plads i Lagtinget efter valget, hvor 89,5 procent af de over 39.000 stemmeberettigede færinger afgav en stemme.

Ud over de tre partier, der forhandler om en ny regering, blev også det venstreorienterede parti Tjóðveldi, socialliberale Framsókn, det kristne parti Miðflokkurin og selvstyrepartiet Sjálvstýri valgt ind i Lagtinget.

Flere, der har en kræftdiagnose i bagagen, har ikke haft sex i det forgangne år end personer, der ikke har haft kræft.

Det viser et nyt studie, om hvordan kræft og kræftbehandling påvirker seksualitet, skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Ifølge studiet har 42 procent af kvinder, der har haft kræft, ikke haft sex det seneste år – mod 20 procent af kvinder uden kræft.

For mænd er tallene henholdsvis 34 procent og 13 procent.

– Det har overrasket mig, hvor udbredte de seksuelle senfølger er – også blandt mennesker med kræftformer, hvor vi normalt ikke forbinder sygdommen med seksualitet.

– Vi ser problemer på tværs af kræfttyper, køn og alder, siger psykolog Pernille Bidstrup, der er ph.d. og teamleder i Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelsen.

Forskerne har kigget på data fra 4085 kræftoverlevere og tal for 58.590 personer uden kræft, som har været en del af det store Projekt Sexus’ studie.

Studiet viser, at otte procent af kvinder, der har haft kræft, har oplevet at have smerter i underlivet ved sex mod fem procent blandt kvinder uden kræft.

Samtidig peger undersøgelserne også på, at rejsningsproblemer er mere udbredte blandt mænd, der har haft kræft, end mænd uden.

– Seksuel sundhed har stor betydning for livskvaliteten, og det skal vi tage alvorligt. Vores resultater viser tydeligt, at det er et udbredt problem blandt mennesker, der har haft kræft, og det kalder på konkrete løsninger, siger læge og ph.d.-studerende Cecilie Madsen i pressemeddelelsen.

Forskerne har også udarbejdet et undervisningsprogram, som skal sikre, at sundhedsprofessionelle er bedre rustet til at tale med patienter om seksuel sundhed.

Undervisningen er blevet afprøvet på Rigshospitalet, og det skal nu evalueres.

Forskningen er blandt andet blevet til på baggrund af en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse, skriver organisationen i pressemeddelelsen.

Efter at have været ude med en skade siden 7. december er Superliga-topscorer Franculino igen kampklar for FC Midtjylland.

Angrebsstjernen er en del af truppen, som cheftræner Mike Tullberg har udtaget til lørdagens hjemmekamp mod Sønderjyske.

Det fremgår på FCM’s hjemmeside.

Franculino var i efteråret midtjydernes helt store profil og scorede 16 mål i 17 Superliga-kampe. På tværs af turneringer har frontmanden fra Guinea-Bissau scoret 21 mål i 30 kampe i sæsonen.

Selv om Franculino ikke har spillet siden, at han i starten af december udgik efter en halv time mod Viborg, er han fortsat suveræn topscorer i Superligaen.

I FCM håber man formentlig, at tilbagekomsten af efterårets profil i Superligaen kan hjælpe til jagten på topholdet AGF. Midtjyderne er aktuelt fem point bagved aarhusianerne.

Mens Tullberg kan glædes over angrebsstjernens tilbagekomst, må han undvære flere profiler på midtbanen mod sønderjyderne.

Denil Castillo og Philip Billing er ude med skader, mens FCM også må undvære Kevin Mbabu og Edward Chilufya.

Industriområdet Mahshahr Special Petrochemical Zone i den iranske provins Khuzestan er lørdag blevet udsat for israelsk-amerikanske angreb.

Det rapporterer det iranske medie ISNA ifølge Reuters.

Det er endnu uklart, om der er tilskadekomne eller dræbte i angrebet.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Fars er tre virksomheder blevet ramt.

Samtidig er der meldinger om et andet angreb, der ramte et område omkring et atomkraftværk i Bushehr, og et tredje angreb, der ramte en passagerterminal ved en grænseovergang mellem Iran og Irak.

En vagt på atomkraftværket i Bushehr blev dræbt i angrebet, og en bygning på atomkraftværkets grund blev beskadiget, oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) på det sociale medie X.

På grænsen mellem Iran og Irak mistede en irakisk chauffør livet, mens fem andre irakere kom alvorligt til skade.

Som følge af angrebet har de irakiske myndigheder lukket grænseovergangen.

Et fjerde angreb har ramt en cementfabrik i Bandar Khamir i det sydlige Iran, oplyser Ahmad Nafisi, der er viceguvernør i provinsen Hormozgan ifølge Tasnim. Ingen personer er kommet til skade i dette angreb.

Mahshahr Special Petrochemical Zone var det første sted, hvorfra der lørdag formiddag var meldinger om angreb. Zonen ligger tæt på kysten ud til Den Persiske Golf – cirka 90 kilometer fra grænsen til Irak.

Industriområdet omfatter en lang række anlæg, der bearbejder olie og gas og producerer kemiske produkter.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere truet med at angribe iranske kraftværker og energiinfrastruktur, hvis ikke Iran genåbner Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet bliver under normale omstændigheder brugt til at sejle olie og naturgas ud fra landene omkring Den Persiske Golf.

Trump har flere gange forlænget fristen for, hvornår USA vil begynde at bombe kraftværkerne. Det skyldes fremdrift i forhandlinger om krigen, som ifølge Trump foregår mellem Iran og USA.

Han har senest sagt, at USA ikke vil angribe de iranske kraftværker frem til mandag 6. april klokken 20 lokal tid.

Flere, der er frivillige trænere i de danske idrætsforeninger, tager en træneruddannelse.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

Forbundet har spurgt de 62 forbund, der hører under DIF. Her viser den seneste optælling, at 15.927 tog en form for træneruddannelse i 2024.

Det er næsten en fordobling fra 2023, hvor 8835 tog en uddannelse, lyder det.

Opgørelsen gælder for træneruddannelser, som kræver fysisk fremmøde.

– Vi er dybt taknemmelige for alle de frivillige trænere, der prioriterer at bruge deres fritid på at blive endnu bedre, siger næstformand i DIF, Frans Hammer, i pressemeddelelsen.

Danmarks Idrætsforbund har lidt over to millioner medlemmer. Ifølge pressemeddelelsen er næsten 900.000 af dem børn og unge.

– Vi ved, at trænerne er enormt vigtige som sekundære voksenrelationer i mange børns liv, så som Danmarks største børneorganisation har vi en ambition om at klæde dem bedst muligt på til at møde børnene i øjenhøjde, fordi vi ved, at det giver lyst til at fortsætte længere i foreningerne, lyder det fra Frans Hammer i pressemeddelelsen.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund er det både store forbund som Dansk Boldspil-Union og DanskHåndbold, der har fået flere uddannede trænere, men også mindre forbund som Dansk Arbejder Idrætsforbund og Dansk Klatreforbund.

Iran har lørdag henrettet to mænd, som er blevet dømt for at have forbindelse til en oppositionsgruppe og for at have udført væbnede angreb.

Det oplyser organisationen Folkets Mujahedin ifølge Reuters.

De to mænd havde forbindelse til organisationen, som er stemplet som en terrororganisation i Iran.

Mændene blev anholdt i januar 2024 og senere idømt dødsstraffe. Deres domme blev endeligt stadfæstet i december 2025.

Det iranske retsvæsens nyhedsmedie Mizan Online bekræfter ifølge nyhedsbureauet AFP henrettelserne på sin hjemmeside.

– Abolhassan Montazer og Vahid Beniamerian blev hængt efter rettergang, og deres domme blev stadfæstet af højesteret, skriver Mizan Online.

Mændene blev kendt skyldige i forsøg på oprør ved at medvirke til terror og i at udføre sabotage med det formål at vælte det iranske styre. Derudover blev de dømt for at være medlemmer af Folkets Mujahedin.

Folkets Mujahedin siger i en udtalelse, at det iranske styre “forsøger at skjule sine svagheder ved at henrette politiske fanger, især Folkets Mujahedins medlemmer og støtter”.

Tidligere på ugen – mandag og tirsdag – blev i alt fire andre mænd henrettet i Iran. De havde også forbindelse til Folkets Mujahedin.

Ud over deres tilhørsforhold til gruppen blev de ligesom de to, der er blevet henrettet lørdag, dømt for at have begået terror og sabotage for at vælte det iranske præstestyre.

Folkets Mujahedin var i opposition til shahen, som havde magten i Iran indtil den islamiske revolution i 1979, hvor det nuværende præstestyre blev indført.

I første omgang støttede bevægelsen revolutionen, men i 1980’erne opstod der uenighed mellem Folkets Mujahedin og det islamiske styres øverste ledelse, og bevægelsen har siden været i eksil.

Henrettelserne finder sted, mens Iran er i krig mod Israel og USA. Krigen begyndte med israelske og amerikanske angreb på Iran 28. februar.

Både USA’s præsident, Donald Trump, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har i tiden op til og under krigen opfordret iranere, der er imod præstestyret, til at forsøge at vælte styret.

Tusindvis gik på gaden i protest mod styret i december og januar, hvilket fik de iranske myndigheder til at lukke for internettet og slå hårdt ned på demonstranterne.

Flere tusinde blev dræbt, men præcist hvor mange er uklart.

Iran er det land i verden, der henretter næstflest mennesker hvert år. Kun Kina udfører flere henrettelser.