Seneste nyheder

Bistandsadvokaterne i sagen mod Marius Borg Høiby kræver 1,9 millioner norske kroner i erstatning til ofrene for de voldtægter, overgreb og den vold og mishandling, som han er tiltalt for at have begået.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB og avisen VG.

Kravene er blevet lagt frem i retten i Oslo onsdag eftermiddag, hvor retssagen mod den norske kronprinsessesøn nærmer sig sin slutning.

Advokat Heidi Reisvang har fremlagt sine krav på vegne af influenceren Nora Haukland og to unavngivne kvinder.

De to sidstnævnte er Marius Borg Høiby tiltalt for at have voldtaget ved andet forhold end samleje, mens han er tiltalt for at have mishandlet Nora Haukland, som var kærester med Høiby fra 2022 til 2023.

Bistandsadvokaten kræver en erstatning på samlet 320.000 norske kroner til den ene unavngivne kvinde.

Den anden kvinde, hvis navn ikke må nævnes offentligt, skal have samlet 490.000 norske kroner i erstatning, mener advokaten. Knap halvdelen af beløbet er en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Endelig skal Nora Haukland have 200.000 kroner i erstatning.

Advokat Lill Vassbotn repræsenterer et fjerde offer i sagen. Marius Borg Høiby er tiltalt for at have udsat denne kvinde for fuldbyrdet voldtægt. Lill Vassbotn kræver 400.000 norske kroner i erstatning til hende.

Bistandsadvokat Hege Salomon kræver mindst 260.000 norske kroner i erstatning til en kvinde, som Marius Borg Høiby er tiltalt for at have voldtaget ved et andet forhold end samleje i forbindelse med en efterfest.

Endelig mener advokat Mette Yvonne Larsen, at Marius Borg Høibys ekskæreste, som han var sammen med, da sagen mod ham begyndte at rulle i august 2024, skal have 250.000 kroner i erstatning.

Kvinden er blevet omtalt som Frogner-kvinden.

Marius Borg Høiby er tiltalt for at have udsat hende for vold, hensynsløs adfærd og seksuelle krænkelser og for at have overtrådt tilhold, som forbød ham at opsøge hende.

Tidligere på dagen kom det frem i retten, at anklagemyndigheden kræver Marius Borg Høiby idømt syv år og syv måneders fængsel i sagen.

Marius Borg Høiby nægter sig skyldig i en stor del af anklagerne i sagen – herunder voldtægter, mishandling, og seksuelle krænkelser.

Han erkender til gengæld blandt andet et tilfælde af vold, to tilfælde af hærværk og et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Retten har endnu ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang Marius Borg Høiby kan kendes skyldig i sagen.

Dronning Margrethe får fra april en ny højre hånd, som allerede kender kongehuset.

Kongehusets tidligere kommunikationschef, Lene Balleby, bliver 85-årige forhenværende regents nye hofdame.

Det bekræfter kongehuset over for Billed-Bladet.

Ifølge Danmarks Nationalleksikon er en hofdame en stillingsbetegnelse for en person ved hoffet, der ledsager og assisterer dronningen eller en prinsesse ved officielle arrangementer og ved andre arrangementer i ind- og udland.

Hofdamerne udpeges i udgangspunktet af dronningen selv eller den respektive prinsesse, som de tjener, fremgår det af Danmarks Nationalleksikon.

De rekvireres normalt i kongehusets omgangskreds eller hentes ind fra stillinger i blandt andet centraladministrationen. Stillingen besættes ikke på typisk almindelig vis med et opslag og en ansøgning.

Lene Balleby stoppede i februar 2025 i jobbet som kongehusets kommunikationschef efter 17 år på posten, hvor hun har indgået i kongehusets ledelse. En stilling, som den tidligere DR-vært Nina Munch-Perrin i dag bestrider.

Den 69-årige kommende hofdame er egentlig uddannet folkeskolelærer.

Via en tillægsuddannelse i journalistik blev hun i 1987 souschef i forsikringsselskabet Hafnias kommunikationsafdeling, inden hun efter 13 år i Egmont-koncernen og fire år på den danske ambassade i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., fik jobbet i kongehuset.

Hun er tildelt Kommandørkorset af Dannebrogsordenen.

Ifølge Danmarks Nationalleksikon har dronning Margrethe fire hofdamer, der indgår i en arbejdsturnus hen over året, så hver hofdame i udgangspunktet dækker et kvartal.

En kommission skal komme med forslag til, hvordan Færøerne, Grønland og Åland kan deltage på lige fod med andre parter i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Det er blevet besluttet denne uge.

Det oplyser Nordisk Ministerråd i en pressemeddelelse.

Både Færøerne, Grønland og Åland har i årtier deltaget i arbejdet i Nordisk Råd, der også tæller Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island.

Men de tre selvstyreområder har længe ønsket mere at skulle have sagt i det nordiske samarbejde.

Ved årsskiftet fik de fast plads i rådets præsidium, som er den øverste politiske ledelse mellem de årlige sessioner.

Kommissionen skal arbejde på en opdatering af Helsingforsaftalen, som danner rammen om Nordisk Råd.

Det arbejde skal efter planen være færdigt, så kommissionens ændringsforslag kan behandles i oktober i år på Nordisk Råds session.

– Kommissionen skal udarbejde ét samlet forslag til konkrete ændringer af teksten i Helsingforsaftalen og øvrige tiltag, hvormed ligestillet deltagelse af Færøerne, Grønland og Åland i det nordiske samarbejde kan opnås, står der i kommissoriet.

Otte medlemmer skal deltage i kommissionens arbejde. Medlemmerne er repræsentanter for de nordiske lande og tre selvstyreområder.

Dens arbejde er internt.

Grønland begyndte at boykotte det politiske arbejde i Nordisk Råd, da de tre selvstyreområder i 2024 ikke blev inviteret til et topmøde.

Da det blev besluttet at give områderne plads i præsidiet, blev det af rådet beskrevet som et skridt i retning af “et mere relevant og inkluderende samarbejde”.

Men den grønlandske regering skrev til mediet KNR, at den endnu ikke ville deltage i det politiske arbejde.

– Den tidligere regerings budskab om, at Grønland skal blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, støttes fortsat og fastholdes af den nuværende regering, sagde den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, i oktober.

Helsingforsaftalen er fra 1962. Den blev senest ændret i 1995.

Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det nordiske samarbejde og blev dannet i 1952. Rådet har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.

Iran har onsdag udsendt et evakueringsvarsel for flere olieanlæg i Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar.

Det skriver iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Anlæggene er nært forestående, lyder det.

– Disse centre er blevet direkte og legitime mål og vil blive ramt i de kommende timer. Derfor opfordres alle borgere, beboere og ansatte til straks at forlade disse områder, lyder det i den iranske advarsel.

Advarslen fra Iran kommer efter meldinger om amerikansk-israelske angreb på iranske olieanlæg i South Pars og Asaluyeh.

Iran beskylder de arabiske lande for at lade USA udføre angreb fra sine militærbaser i landene mod Iran.

Det iranske evakueringsvarsel er rettet mod raffinaderiet Samref og Jubail Petrochemical Complex, som begge ligger i Saudi-Arabien, al-Hosn-gasfeltet i De Forenede Arabiske Emirater samt Mesaieed Petrochemical Complex, Mesaieed Holding Company og raffinaderiet Ras Laffan i Qatar.

Oliepriserne er steget kraftigt onsdag efter angrebene.

Råolie fra Nordsøen er steget med over fem procent til omkring 109 dollar per tønde. Det svarer til cirka 705 danske kroner.

Generelt har krigen i Mellemøsten sendt de globale oliepriser i vejret.

Flere dage har prisen på råolie været over 100 dollar per tønde. 9. marts nåede olieprisen helt op på 115 dollar per tønde, hvilket var det højeste niveau siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Til sammenligning lå olieprisen omkring 65 dollar per tønde i dagene op til den 28. februar, hvor Israel og USA iværksatte krigen mod Iran.

Mens Israel og USA siden dagligt har angrebet Iran, har Iran angrebet Israel og de arabiske golfstater.

Irans efterretningsminister, Esmail Khatib, er blevet dræbt.

Det bekræfter Irans præsident, Masoud Pezeshkian, på det sociale medie X onsdag eftermiddag dansk tid.

Tidligere på dagen meddelte Israels forsvarsminister, Israel Katz, at Esmail Khatib var død i et israelsk angreb.

På X skriver Irans præsident om “de kujonagtige drab på vore kære kolleger Esmail Khatib, Ali Larijani og Aziz Nasirzadeh”.

Ali Larijani var Irans øverste sikkerhedschef og fungerede som den nu afdøde ayatollah Ali Khameneis højre hånd.

Larijani blev dræbt i et israelsk angreb tirsdag.

Aziz Nasirzadeh var Irans forsvarsminister, indtil han blev dræbt 28. februar – samme dag, som Ali Khamenei mistede livet i et israelsk angreb.

Foruden Larijani blev flere andre højtstående militærfolk dræbt i israelske angreb tirsdag – herunder chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani. Militsen hører under Revolutionsgarden.

Larijani var dog det mest bemærkelsesværdige offer blandt dem, der blev mål for israelske angreb tirsdag.

Han er blevet beskrevet som den højest placerede iraner efter Ali Khamenei, der er blevet dræbt af Israel under den igangværende krig.

Efter at Iran sent tirsdag after bekræftede Larijanis død, sagde Irans hærchef, Amir Hatami, at Iran vil gengælde drabet på sikkerhedschefen.

– Irans svar på attentatet mod sekretæren for det øverste nationale sikkerhedsråd vil blive resolut og hårdt, sagde han.

Da Israels forsvarsminister, Israel Katz, tidligere onsdag fortalte, at Esmail Khatib var død, sagde Katz, at det israelske militær har fået bemyndigelse til at dræbe alle højtstående iranske topfolk, som militæret har lavet en efterretningsvurdering af.

Det var uklart, hvad en sådan vurdering indebærer.

En 27-årig tidligere ansat i Københavns Kommune idømmes i Københavns Byret fængsel i tre år og seks måneder i en sag om videregivelse af CPR-oplysninger.

Den 27-årige Frederik Nielsen – tidligere Frederik Nibelius – var frem til sommeren 2024 ansat som studentermedhjælper på vielseskontoret i Københavns Kommune, hvorfra han havde adgang til Det Centrale Personregister, CPR.

Herfra tilgik han over 1000 borgeres oplysninger og solgte nogle af oplysningerne videre – blandt andet til folk fra det kriminelle miljø.

1000 kroner fik han hver gang, han delte en persons CPR-oplysninger.

Han var blandt andet tiltalt for medvirken til drabsforsøg mod en mand fra Lind i Herning. Retten har dog ikke fundet ham skyldig i medvirken til drabsforsøget – i stedet er han dømt for medvirken til forsøg på grov vold.

Frederik Nielsen var tiltalt for medvirken til drabsforsøget i Lind i juni 2024, fordi han forinden havde videregivet adressen på den mand, der var mål for drabsforsøget.

Anklagemyndigheden mente, at han måtte have anset det for sandsynligt, at oplysningerne kunne blive brugt til et drabsforsøg.

Men en enig domsmandsret mener, at han blot kan dømmes for medvirken til forsøg på grov vold.

Han var også tiltalt for medvirken til en række forhold om forsøg på røveri. Det er han også blevet frifundet for. Han er dog dømt for medvirken til forsøg på grov vold i de forhold.

I alt er han fundet skyldig i medvirken til forsøg på grov vold i 34 tilfælde.

Retten har især lagt vægt på den 27-åriges chatkorrespondancer med de personer, han solgte oplysninger til.

– Vi mener, at du på et tidspunkt måtte have indset, at de oplysninger, du videregav, kunne bruges til forsøg på grov vold, og at du har accepteret det, siger retsformanden, efter at dommen er afsagt.

Anklagemyndigheden gik efter mellem otte og ti års fængsel til den 27-årige.

Den 27-årige har valgt at tage betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen. Både han og anklagemyndigheden har to uger til at overveje, om dommen skal ankes.

4.304.302 vælgere kan stemme ved folketingsvalget 24. marts.

Det er lidt over 35.000 flere end ved det seneste folketingsvalg i 2022, viser en foreløbig opgørelse over vælgertal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

35.254 flere personer har lige nu stemmeret end ved valget i 2022, hvilket er en stigning på 0,8 procent.

Opgørelsen er lavet 17. marts, en uge før valget.

Tallet omfatter de vælgere, der er registreret med bopæl i Danmark, og vælgere bosat i udlandet, der efter ansøgning er optaget på valglisten efter reglerne om udlandsdanskeres valgret.

Ud af de 4.269.044, der var stemmeberettigede ved folketingsvalget i 2022, valgte 3.592.041 af dem enten at brevstemme eller møde op på et valgsted.

Dermed landede stemmeprocenten dengang på 84,1, hvilket var den laveste i mere end 30 år.

Opgørelsen fra 17. marts omfatter også de 17-årige personer, der senest på valgdagen fylder 18 år, og som opfylder de øvrige krav for at kunne stemme.

Antallet af danskere bosat uden for Danmark, der efter ansøgning er optaget på valglisten, er faldet med 686 personer, når man sammenligner med folketingsvalget i 2022. Dengang var antallet 2537.

Det endelige vælgertal, der bliver opgjort på selve valgdagen, vil på grund af dødsfald og flytninger til udlandet i tiden indtil valgdagen blive lidt mindre end 4.304.302, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

En sag om sprængstof i Billund Lufthavn har onsdag ført til en dom på fængsel i otte år til en russisk statsborger. Dommen er afsagt af Vestre Landsret.

Dermed er der sket en skærpelse på to år i forhold til den dom, som Retten i Kolding nåede frem til i efteråret.

Den 39-årige Sergei Alekseevich Ikonnikov var i april 2024 årsag til, at myndighederne besluttede at lukke lufthavnen i omkring otte timer.

På en stol hos politiet havde han kastet en rygsæk med sprængsstof – og ledsaget af en bemærkning om “Bomb, bomb!”

Sprængstoffet viste sig at være af typen TATP, som er særdeles ustabilt. Han havde selv fremstillet det i en hytte i feriecentret Lalandia.

Natten inden episoden i lufthavnen havde han foretaget sprængning af en hæveautomat ved Legoland.

Efter byrettens dom på seks år ankede anklagemyndigheden til landsretten blandt andet med påstand om, at han også skulle dømmes for at have udsat andres liv for overhængende fare.

Dette ville landsretten dog ikke skrive under på.

Alligevel blev straffen altså skærpet til otte år.

– Jeg er tilfreds med, at landsretten i overvejende grad har fundet manden skyldig i en særligt hensynsløs adfærd med TATP, udtaler specialanklager Emil Stenbygaard fra Statsadvokaten i Viborg i en pressemeddelelse.

Landsretten er i øvrigt enig med byretten i, at den 39-årige skal udvises af Danmark.

Tidligere har han forklaret, at han var flygtet fra sit hjemland, hvor han i mange år har siddet i fængsel for blandt andet røveri og afpresning.

Der er onsdag flere forskellige meldinger om, hvor mange mennesker der blev dræbt, i et pakistansk luftangreb mod et behandlingscenter for stofmisbrugere i Afghanistans hovedstad, Kabul, mandag aften.

Ifølge FN’s hjælpemission i Afghanistan blev 143 personer dræbt i angrebet.

Det oplyser FN-missionen til Reuters.

Dødstallet er noget lavere end det, der tidligere er blevet meldt ud fra det afghanske Taliban-styre.

Ifølge Hamdullah Fitrat, der er talsperson for Afghanistans regering, mistede mindst 400 personer livet i angrebet, mens omkring 250 skulle være sårede.

Det skrev han i et opslag på X.

Fra Norsk Flygtningehjælp (NRC) lyder meldingen, at “hundreder” er dræbte.

Det fortæller Jacopo Caridi, der er NRC-landechef i Afghanistan, til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Caridi havde ngo’en teams til stede ved behandlingscenteret umiddelbart efter angrebene.

– Ud fra det, vi så, og det, vi drøftede med de andre involverede i nødhjælpsindsatsen, kan vi sige, at der var hundreder af dræbte og sårede, siger han.

Pakistans regering afviser, at behandlingscentret i Afghanistans hovedstad har været et bevidst mål.

Målene for Pakistans militær har i stedet været militære installationer og terrorstøttende infrastruktur, lyder det.

Angrebet skete ifølge den afghanske regering omkring klokken 21.00 mandag aften lokal tid – omkring klokken 17.00 dansk tid.

Pakistan erklærede 27. februar “åben krig” mod Afghanistan efter længere tids konflikt med nabolandet.

Pakistan anklager Taliban-styret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Det har Taliban-styret afvist.

En svensk statsborger er onsdag morgen blevet henrettet i Iran.

Det oplyser den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, i en udtalelse på den svenske regerings hjemmeside.

Personen blev ifølge ministeriet anholdt i juni 2025.

– Det står klart for os, at den retsproces, der førte til, at den svenske statsborger blev henrettet, ikke har været retssikker. Ansvaret for dette hviler alene på Iran, siger udenrigsministeren i udtalelsen.

Den svenske udenrigsminister fortæller til nyhedsbureauet TT, at personen blev svensk statsborger i 2019 og havde dobbelt statsborgerskab, hvilket ifølge Stenergard gjorde det konsulære arbejde sværere.

– Vi står fast på, at dette har handlet om en svensk statsborger, og at vi havde ret til konsulær adgang. Men som sagt har det været meget svært, ligesom i andre sager, siger hun ifølge TT.

Stenergard understreger desuden over for nyhedsbureauet, at relationen mellem de to lande allerede er meget anstrengt.

Flere iranske medier skriver, at en svensk-iransk mand onsdag morgen er blevet henrettet efter at være blevet dømt for spionage for Israel.

Iran er ifølge Amnesty International et af de lande, der udfører flest henrettelser i hele verden.

Antallet af henrettelser i Iran er blevet anslået til at være fordoblet i 2025 sammenlignet med 2024.

Det oplyste ngo’en Iran Human Rights (IHR), der holder til i Oslo, i december, skrev BBC.

Hvor IHR i 2024 var i stand til at bekræfte i alt 975 henrettelser, så havde gruppen alene frem til begyndelsen af december bekræftet mindst 1500 henrettelser.

Ligeledes oplyste både FN’s menneskerettighedskontor (OHCHR) og Amnesty International, at Iran i de første ni måneder af 2025 havde henrettet over 1000 personer.

Ifølge Amnesty International var tallet det højeste antal henrettelser på ét år i landet.

Det tyske selskab HelloFresh, der sælger måltidskasser under samme navn, omsatte i 2025 for knap 6,8 milliarder euro svarende til 50,5 milliarder kroner.

Det er et fald på 11,8 procent fra året før, viser selskabets årsregnskab onsdag.

Selskabet afsætter sine måltidskasser til kunder i 16 forskellige lande. De er primært europæiske, men HelloFresh er også til stede i Australien, Canada og USA.

På verdensplan blev der sidste år solgt godt 100 millioner af slagsen. Det var omkring 15 millioner færre end året før.

Nedgangen har ramt bredt, men størstedelen af faldet er et resultat af, at de nordamerikanske kunder har lavet færre bestillinger.

Til gengæld har selskabet fået begrænset underskuddet efter skat til 92,2 millioner euro.

Det endte til sammenligning på 137,1 million euro året før.

HelloFresh brugte 2025 på at fokusere forretningen, trimme organisationen og skære i udgifterne. Målet er, at man i år rammer en årlig besparelse på 300 millioner euro.

Selskabet vil gerne fokusere på færre, men mere profitable kunder, lyder det i regnskabet.

Det tyske selskab regner med, at det også kommer til at se en nedgang i salget i indeværende år.

Investorerne har tilsyneladende taget dårligt imod den nyhed. HelloFresh-aktien falder nemlig med over 15 procent.

Den ligger onsdag i sit laveste niveau nogensinde.

HelloFresh blev grundlagt i Berlin i 2011. Ni år senere kunne danske forbrugere få lov til at bestille måltidskasserne til døren.

Særligt mellem 2019 og 2022 oplevede selskabets eksplosiv vækst. Det var i den periode, hvor verdenssamfundet var underlagt skrappe coronarestriktioner.

Siden er salget stagneret og nu også faldet.

EU skal have en ny fælles europæisk virksomhedsstruktur kaldet EU Inc. Det skal gøre det muligt at oprette en ny virksomhed online på tværs af de 27 EU-lande inden for 48 timer.

Det foreslår EU-Kommissionen i et nyt udspil, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag har fremlagt på et pressemøde i Bruxelles.

– Europa har talentet, idéerne og ambitionerne til at blive det bedste sted for innovatører.

– Men i dag står europæiske iværksættere, der ønsker at udvide deres virksomhed, over for 27 forskellige retssystemer og mere end 60 nationale selskabsformer. Med EU Inc. gør vi det markant nemmere at starte og udvide en virksomhed overalt i Europa, siger von der Leyen.

EU Inc. erstatter dog ikke de nationale selskabsretlige rammer.

Det er i stedet en frivillig harmoniseret selskabsretlig ramme, der er tilgængelig i hele EU for alle virksomheder.

Virksomheder, der oprettes under programmet, skal også fortsat overholde de 27 EU-landes nationale arbejds- og sociallovgivning.

Det skal sikre ordentlige arbejdsvilkår, men vil givetvis også udgøre en fortsat udfordring for virksomheder under EU Inc., der dermed fortsat ikke slipper for at forholde sig til forskellige regelsæt i de 27 EU-lande.

Hos Dansk Industri og Dansk Erhverv tager man positivt imod forslaget.

– Det er et vigtigt skridt fremad for EU’s indre marked. Det giver især start-ups og scale-ups en moderne, digtal og fleksibel selskabsramme, siger vicedirektør i DI, Kim Haggren.

EU-Kommissionen håber at få EU-landene og EU-Parlamentet med på at vedtage EU Inc. i 2026.

Forslaget er ifølge von der Leyen et første skridt mod EU’s 28. regime, som skal give virksomheder bedre mulighed for at udnytte fordelene ved det indre marked.

Det skal bane vejen for, at europæiske virksomheder kan få en globalt anerkendt selskabsform, der dækker hele Europa.

– Dette afgørende skridt er kun begyndelsen. Vores mål er klart: ét Europa – ét marked inden 2028, siger von der Leyen.

Europapolitisk chef i Dansk Erhverv, Andreas Geertsen, kalder det samlede forslag om EU’s 28. regime for “en af de mest betydningsfulde erhvervspolitiske reformer i årtier”.

– Alt for mange virksomheder, særligt små og mellemstore, oplever i dag, at det er både dyrt og administrativt tungt at udvide deres forretning til andre medlemslande, siger Andreas Geertsen.

Ud over online registrering på 48 timer lægger EU-Kommissionen op til, at prisen for at starte et selskab under EU Inc. skal være “under 100 euro”.

Samtidig vil der ikke blive stillet krav om en minimumskapital. Det er lempeligere end eksempelvis et anpartsselskab i Danmark, der kræver en selskabskapital på minimum 20.000 kroner.

Ifølge forslaget skal EU Inc.-virksomheder samtidig kun indsende deres virksomhedsoplysninger én gang via en EU-platform, der forbinder de nationale virksomhedsregistre.

Næste trin skal ifølge forslaget være et nyt centralt EU-register. Dermed kan EU Inc.-virksomheder få tildelt deres skatteidentifikations- og momsnummer uden at skulle indsende dokumenter igen.

Ifølge forslaget skal EU Inc.-virksomheder frit kunne vælge i hvilke EU-lande, de ønsker at blive registreret. Her skal de ifølge forslaget sikres samme behandling som nationale virksomheder i de enkelte lande.

Højesteret har onsdag bremset en retssag om indirekte eksport af våbendele til Israel.

Amnesty, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark og den palæstinensiske organisation Al-Haq må ikke føre sagen mod de danske myndigheder.

De har ikke det, der kaldes retlig interesse.

Desuden er der ikke særlige omstændigheder, som kan begrunde, at sagen alligevel kan føres, mener Højesteret.

De fire organisationer hævder, at myndighedernes tilladelse til eksport af militærteknologi og udstyr til F-35-programmet er ugyldige.

Eksporten strider imod Danmarks internationale forpligtelser, mener de.

Myndighederne foretager ikke konkrete vurderinger af risikoen for, at udstyret bruges til at begå krigsforbrydelser ved bombardementer af Gaza, hævder de.

Og da der er en klar risiko for, at våbendelene bruges som led i krigsforbrydelser, er de danske myndigheder forpligtet til at sige stop.

Men på grund af Højesterets afgørelse onsdag vil påstanden ikke blive vurderet i retssystemet.

– Det er en sag af meget væsentlig samfundsmæssig betydning, sagde advokat Emil Kiørboe, der repræsenterer tre af ngo’erne, i et retsmøde forleden.

Men fem dommere i Højesteret kan altså ikke se, at særlige omstændigheder begrunder sagen mod Udenrigsministeriet og Rigspolitiet.

Organisationerne er ikke “konkret og individuelt berørt” af de spørgsmål, som er rejst i sagen, lyder beskeden.

Samme konklusion nåede Østre Landsret frem til i en dom i april sidste år.

I øvrigt er det også blevet til et fuldt stop i forhold til en borger med palæstinensisk baggrund.

Hans nevø er blevet dræbt i Gaza, og hans familie har været stærkt berørt. Men heller ikke han er rette sagsøger, fastslår landets øverste domstol.

– Vi er meget ærgerlige, lyder det i en skriftlig kommentar fra Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Amnesty International Danmark.

– Nu hviler der et endnu større politisk og etisk ansvar på vores politikere for at agere og sikre, at vi overholder vores juridisk bindende forpligtelser, særligt i lyset af de fortsatte bombardementer af Gaza og Israels og USA’s folkeretsstridige krig i regionen, hedder det.

I sagen i Højesteret har Rigspolitiet og Udenrigsministeriet hævdet, at der ikke er bevis for ngo’ernes og borgerens mistanke.

Ifølge myndighederne kan det ikke lægges til grund, at der er en “direkte og konkret sammenhæng mellem de anfægtede eksporttilladelser og det, der er foregået i Gaza”, står der i onsdagens dom.

Anklagemyndigheden kræver, at Marius Borg Høiby idømmes syv år og syv måneders fængsel i en sag om blandt andet fire voldtægter af fire kvinder, vold og seksuelt krænkende optagelser.

Det siger politiadvokat Andreas Kruszewski onsdag i byretten i Oslo ifølge det norske medie VG.

Den 29-årige norske kronprinsessesøn har nægtet sig skyldig i de mest alvorlige af anklagerne mod ham – altså også voldtægterne.

– Voldtægt kan sætte varige spor og ødelægge liv. Også voldtægter, som sker mod en, som er ude af stand til at modsætte sig det, siger anklager Sturla Henriksbø ifølge NTB.

Høiby er også tiltalt for grove narkotikaforbrydelser og det, der i Norge hedder mishandling i nære relationer.

Det kan omfatte både trusler, tvang, vold eller andre krænkelser over for personer, man er tæt på.

Undervejs i sagen, der har varet syv uger, har anklagerne beskrevet Marius Borg Høiby som voldelig, hensynsløs og jaloux.

Onsdag har anklagere punkt for punkt gennemgået de forskellige forhold, som kronprinsessesønnen er tiltalt for.

Anklager Sturla Henriksbø sagde mandag i sin procedure, at han ser tre røde tråde i Høibys handlinger.

Han ser en person, der for det første ikke tror, at samfundets love og regler gælder for ham, for det andet behandler kvinder, som det passer ham, og for det tredje har problemer med jalousi og vrede.

Høiby har erkendt nogle af forholdene, blandt andet brud på besøgsforbud, fartovertrædelser og det, der i norsk ret hedder kropskrænkelse, mod en af kvinderne.

Senere onsdag ventes de forurettede kvinders bistandsadvokater at procedere og fremlægge påstand om den erstatning, som de mener, at Høiby bør betale.

Forsvarerne holder deres procedure torsdag. Det er planlagt til at være retssagens sidste dag.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

Syddansk Universitet (SDU) har testet droner og termiske kameraer til redningsaktioner i Arktis, hvor refleksioner og sollys besværliggør eftersøgninger.

Pilotprojektet Arcsar er gennemført i samarbejde med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando.

Det skriver SDU i en pressemeddelelse.

Sollys og opvarmning af søgeområder besværliggør eftersøgningen af forsvundne personer, da de termiske kameraer ikke kan skelne mellem terræn og menneske.

Med Arcsar-projektet, som er ledet af seniorspecialist i SDU’s dronecenter, Jussi Hermansen, håber man på, at kunne effektivisere redningsaktioner i Arktis.

Dronerne skal kunne styres delvist automatisk, og i realtid sende billeder til helikopterpiloter og droneoperatører.

– Vi ønsker en situation, hvor vi nødvendigvis ikke behøver en pilot til dronen. Vi vil kunne indtegne et område, og dronen udfører så et søgemønster og sender data tilbage til en central processeringsenhed, fortæller Jussi Hermansen.

I september 2025 blev der foretaget 32 droneflyvninger i Grønland, som skulle teste anvendelsen af droner og termiske kameraer til redningsaktioner og indsamle data til modeller baseret på kunstig intelligens (AI).

Jussi Hermansen fortæller, at projektet er blevet foretaget med kommercielle droner, hvor man ønskede at undersøge, hvordan disse droner kan anvendes i redningsmissioner under arktiske forhold.

– Vi har testet kommercielle droner i arktiske vilkår, primært for at finde ud af, hvor et termisk kamera kan og ikke kan anvendes i redningsmissioner, siger Jussi Hermansen.

– Det handler primært om solrefleksioner og omgivelsernes temperatur, fordi termiske kameraer ser infrarødt lys.

Resultaterne fra projektet skulle vise partnere bag Arcsar, hvilke begrænsninger der vil være for termiske kameraer, når de anvendes i arktiske miljøer.

– I dagslys kan der være visse udfordringer med refleksioner, fra for eksempel vandoverflader – eller bjergsider, som bliver varmet op af lys, og dermed udstråler så meget infrarødt lys, at det drukner at kunne se mennesker, siger Jussi Hermansen.

Selv om Arcsar-projektet er foretaget i den arktiske kulde, så menes det, at flere af testresultaterne vil kunne overføres til andre klimaer.

Ifølge Israels forsvarsminister har landets militær dræbt Irans efterretningsminister, Esmail Khatib, i et angreb natten til onsdag.

Det siger forsvarsministeren, Israel Katz, ifølge Reuters.

Iran har endnu ikke kommenteret eller bekræftet den israelske melding.

Militæret har ifølge forsvarsministeren fået bemyndigelse til at dræbe alle højtstående iranske topfolk, som militæret har færdiggjort en efterretningsvurdering af.

Meldingen fra Katz kommer, dagen efter at Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani, ligeledes er blevet dræbt i et israelsk angreb.

Larijani var en af ayatollah Ali Khameneis nærmeste rådgivere og fungerede som hans højre hånd, mens Khamenei var Irans øverste leder. Larijani blev ifølge nyhedsbureauet Reuters 67 år.

Ali Khamenei blev ligeledes dræbt i et israelsk angreb 28. februar.

Meldingerne om Larijanis død kom allerede tirsdag morgen, hvor Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde, at den iranske sikkerhedschef var blevet dræbt i et israelsk angreb.

Sent tirsdag aften bekræftede Iran drabet.

Irans hærchef, Amir Hatami, sagde efterfølgende, at Iran vil gengælde drabet på sikkerhedschefen.

Det sagde Hatami ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

– Irans svar på attentatet mod sekretæren for det øverste nationale sikkerhedsråd vil blive resolut og hårdt, sagde han.

Ud over Larijani er også chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen blevet dræbt i et israelsk angreb natten til tirsdag.

Det oplyste Israels militær ligeledes tirsdag.

Også Soleimanis død er blevet bekræftet fra iransk side.

Det iranske containerskib “Nora”, der har været tilbageholdt af danske myndigheder i Aarhus Bugt siden februar, har onsdag forladt bugten og befinder sig nu i Kalundborg Havn.

Det fremgår af sporingstjenesten Vesselfinder.

Cirka klokken 10.50 kunne man se, at skibet sejlede øst for Samsø med kurs mod den nordvestlige del af Sjælland, og på Vesselfinder fremgik det, at skibet havde kurs mod Kalundborg.

Onsdag eftermiddag kan man på Vesselfinder se, at skibet har lagt til kaj i Kalundborg Havn.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ønsker ikke at udtale sig om sagen.

– Det eneste, vi kan sige, er, at der fortsat er en politiforretning i gang, udtalte NSK’s presseafdeling til TV 2 Østjylland, efter skibet havde forladt Aarhus Bugt onsdag.

Ritzau har kontaktet Kalundborg Havn for at høre mere om omstændighederne. Kalundborg Havn ønsker heller ikke at udtale sig om sagen og henviser til NSK.

TV2 Øst har kontaktet NSK, efter at skibet lagde til kaj i Kalundborg Havn.

– Skibet er fortsat en del af en politiforretning i øjeblikket, og derfor har vi har ingen kommentarer, oplyser NSK til TV2 Øst onsdag eftermiddag.

Sagen med det iranske containerskib i dansk farvand startede 19. februar. Her kunne Søfartsstyrelsen bekræfte over for TV 2, at den havde tilbageholdt et iransk containerskib, der lå for anker øst for Ålbæk i det nordligste Jylland.

Dengang lød det fra styrelsen, at skibet blev tilbageholdt, fordi det ikke var korrekt registreret.

Ifølge TV 2 skiftede skibet inden tilbageholdelsen navn fra “Cerus” til “Nora” og skiftede samtidig fra at sejle under comorisk til iransk flag.

5. marts blev det så meldt ud, at NSK havde tvunget skibet ind i Aarhus Havn for at blive ransaget. NSK ønskede ikke at udtale sig nærmere om omstændigheder.

På Vesselfinder fremgik det, at skibet senest havde været i havn i Sankt Petersborg i Rusland, 48 dage inden NSK tvang skibet ind i Aarhus Havn 5. marts.

Ifølge dokumenter fra USA’s finansministerium er skibet omfattet af internationale sanktioner, og skibet har forbindelser til Dubai-rederiet Reel Shipping LLC.

Rederiet er kontrolleret af Mohammad Hossein Shamkhani, som er søn af Ali Shamkhani, der frem til sin død 28. februar var iransk topembedsmand og rådgiver for ayatollahen.

Ligesom ayatollah Khamenei blev Ali Shamkhani dræbt i USA’s og Israels angreb i Iran, som blev indledt lørdag den 28. februar.

Odense Kommune drosler ned på indsatsen for at bekæmpe egeprocessionsspinder – også kaldet “larven fra helvede”.

Sidste år blev 2500 reder fjernet, og op mod 1400 træer blev behandlet af personer iført beskyttelsesdragter og åndedrætsværn.

Det kostede kommunen cirka to millioner kroner.

I år afsættes der mellem 500.000 og 700.000 kroner til begrænset bekæmpelse af larven.

Det besluttede klima- og miljøudvalget i Odense Kommune på et møde tirsdag.

– Vi havde et håb sidste år om, at vi kunne udrydde egeprocessionsspinder. Men det kan vi ikke. Så nu ændrer vi strategi, siger rådmand for klima og miljø Tim Vermund (S).

Der er ifølge rådmanden ikke noget, der indikerer, at larven er blevet udryddet helt i Odense. Den er højst blevet bremset i sin udbredelse.

Alligevel vælger kommunen nu en anden tilgang.

– Vi kommer til at bekæmpe den, der hvor den kan udgøre en gene for mange mennesker, siger Tim Vermund.

Det vil for eksempel være ved børnehaver, skoler, plejehjem og tætbefolkede områder.

Larven vil derimod ikke blive bekæmpet i områder, hvor den ikke udgør en gene for mange mennesker.

– Det er sådan man gør i andre europæiske lande, for eksempel Holland, hvor man også har problemet, siger Tim Vermund.

Egeprocessionsspinder er en natsommerfugl, der i sit stadie som larve kan være et ubehageligt bekendtskab for mennesker og dyr.

En larve har cirka 60.000 hår, der falder af, når den skifter hud.

Hvis man kommer i kontakt med larvens hår, er der risiko for hudreaktioner som kraftig kløe og udslæt.

Også øjnene og luftveje kan blive irriteret. I sjældne tilfælde kan hårene også udløse vejrtrækningsbesvær.

Det antages, at larven er kommet til Odense med importerede træer fra Tyskland i forbindelse med etablering af letbanen.

Det er formentlig et varmere klima, der gør det muligt for larven at leve i Danmark, lyder det fra Tim Vermund.

– Med et varmere klima ser vi jo, at den lever mere og mere nordligt.

– Der er ikke så meget, vi kan stille op, andet end at leve med bæstet, siger Tim Vermund.

Egeprocessionsspinder blev sidste år også fundet i Horsens og Kerteminde kommuner – dog i mindre omfang end i Odense.

Onsdag starter vaccinationer af universitetsstuderende mod meningitis B i Kent i Storbritannien.

Det bekræfter britiske sundhedsmyndigheder ifølge BBC.

Vaccinationen bliver tilbudt til omkring 5000 studerende på universiteter i Kent efter et udbrud af meningitis omkring byen Canterbury i området.

To personer er døde, mens sundhedsmyndighederne undersøger 20 meningitistilfælde i forbindelse med udbruddet, oplyser det britiske sundhedssikkerhedsagentur i en pressemeddelelse.

Flere britiske medier skriver, at udbruddet formodes at være opstået på natklubben Club Chemistry i Canterbury.

Sundhedsmyndighederne i landet har opfordret alle, der har besøgt natklubben mellem den 5. og 7. marts til at få en forebyggende antibiotikabehandling som et forsigtighedsprincip.

Ifølge sundhedssikkerhedsagenturen er der indtil onsdag formiddag blevet givet over 2500 forebyggende doser til studerende, nære kontakter til smittede og natklubgæster.

En 51-årig mand er onsdag morgen afgået ved døden, da han faldt ned i en gylletank på Mors.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen fortæller, at den afdøde var smed.

– Han var ude for at reparere en gylletank. I den forbindelse mister han bevidstheden og falder ned i gylletanken, siger vagtchefen.

Politiet blev alarmeret klokken 08.21, og der blev tilkaldt redning til stedet, men det var ikke muligt at redde mandens liv.

De pårørende er underrettet.

Da der er tale om en arbejdsulykke, skal både politiet og Arbejdstilsynet undersøge ulykken.