Seneste nyheder

Der er ikke lovændringer, der kan løse, at kommunalpolitikere skifter parti eller løber fra aftaler i konstitueringsprocessen efter et valg.

Det var konklusionen fra regeringen og Kommuners Landsforening (KL) i en undersøgelse i 2012, og det samme er tilfældet i dag.

Sådan lyder det fra kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) efter de seneste dages kommunale dramaer.

– Vi må bare lære at leve med, at der i en håndfuld eller to håndfulde ud af 98 kommuner sker lidt vilde ting, siger han.

Selv om det er seks dage siden, at kommunalvalget blev afholdt, skaber valget fortsat overskrifter.

For i en række kommuner er konstitueringsaftaler blevet brudt, og nøgler til borgmesterkontorer har skiftet hænder.

Det kan ske, fordi det først er mellem 1. og 15. december, at kommunalbestyrelserne kan afholde et konstituerende møde, hvor en konstitueringsaftale bliver bindende.

Mandag har professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet foreslået til DR at afkorte forhandlingsvinduet for at undgå, at der springes fra aftale.

Dét og syv andre forslag til lovændringer blev undersøgt efter kommunalvalget i 2009.

For dengang havde der været en livlig konstitueringsproces, hvor der i 12 kommuner blev udmeldt mere end én konstitueringsaftale. Og i otte kommuner skiftede borgmesterposten undervejs ifølge Altinget.

Det medførte “en del negativ omtale af konstitueringsforløbet i nogle kommuner”, og derfor gennemførte Indenrigs- og Økonomiministeriet og KL en undersøgelse af konstitueringsforløbet i alle kommuner samt mulige lovændringer.

Undersøgelsen var færdig i 2012, og konklusionen var klar:

– Der kan ikke indføres regler, som begrænser det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems råderum, uden at det vil medføre et brud med grundlæggende demokratiske principper.

Og det samme gælder altså i dag, lyder det fra Roger Buch.

Det “hjælper ikke noget” at eksempelvis forkorte konstitueringsprocessen, mener han.

– Det skaber ikke en løsning på, at folk skifter parti eller løber fra en aftale, siger Roger Buch.

Det samme blev konkluderet i undersøgelsen fra ministeriet og KL.

Her lød det også, at “det nuværende system generelt er velfungerende”, da konstitueringerne i “langt størstedelen af landets kommuner forløb uden problemer”.

I stedet lød opfordringen fra ministeriet og KL, at kommunerne skulle udarbejde et kodeks for god konstitueringsskik.

Ifølge Roger Buch var det få kommuner, der rent faktisk udarbejdede sådan et.

Godt en kvart million mennesker ventes i løbet af næste år at gå i land i Aarhus, når de ankommer til havnen i den østjyske by med krydstogtskib.

Aarhus Havn forventer nemlig, at 73 krydstogtskibe vil lægge til kaj næste år, hvilket er rekordmange, skriver havnen i en pressemeddelelse.

I år lyder tallet på 61 krydstogtskibe, hvilket er det samme som året forinden.

Til sammenligning havde Københavns Havn i 2024 818.000 passagerer fra 280 krydstogtskibe. Det skrev Nordhavn Avis i januar.

Gæster og besætningsmedlemmer på krydstogtskibene går ofte i land for at tage ud at spise, shoppe eller opleve byen, hvilket er godt for erhvervslivet i byen og regionen.

Det siger den administrerende direktør for Aarhus Havn, Thomas Haber Borch, i en pressemeddelelse og tilføjer:

– Vi oplever en stigende interesse for Aarhus som krydstogtdestination. Det er et vigtigt forretningsområde for os, som vi arbejder målrettet med, og derfor glæder jeg mig over, at vi i 2026 kan tage imod endnu flere krydstogtskibe og gæster.

Aarhus er for de 73 krydstogtskibe primært en destination på ruter, der sejler i Baltikum, længere op i Nordeuropa og helt op til Færøerne, Island og Grønland.

Den østjyske havn forventer, at 85 procent af skibene, der anløber næste år, vil gøre brug af havnens landstrømsanlæg.

Thomas Haber Borch siger, at havnen oplever en “stor velvilje blandt rederierne til at bruge landstrøm, når det er muligt”.

– Når skibene slukker deres dieselgeneratorer og i stedet forsyner sig med strøm, reducerer vi partikelforureningen og fjerner støjen fra motorerne til gavn for både aarhusianerne og gæsterne, tilføjer han.

Sidste år indførte havnen en afgift, der gør det dyrere for krydstogtskibene at fravælge landstrømmen.

Afgiften lyder på op til 80.000 kroner til de skibe, der anløber krydstogtkajen og ikke tilkobler sig på landstrøm.

Arbejdsretten har givet en kvinde erstatning, fordi hun som vikar for et vikarbureau i receptionen på et lokalt sygehus fik mindre i løn end de fastansatte.

Det skriver Politiken.

Kvinden har fået tilkendt en erstatning på knap 72.000 kroner.

Det er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der har ført sagen for HK Privat på vegne af kvinden.

Kim Jung Olsen, som er formand for HK Privat, understreger, at man skal behandles lige, uanset om man er fastansat eller vikar.

– Vi har fået sat punktum for en årelang praksis, hvor vikarer har kunnet blive spist af med ringere løn og pension end fastansatte kolleger uden saglig eller faglig grund, siger han til Politiken.

Kim Jung Olsen understreger samtidig, at det kan give god mening at bruge vikarer, men at det ikke skal være billig arbejdskraft.

Ifølge HK Privat kan sagen få betydning for tusindvis af vikarer.

Derfor lyder opfordringen, at man kontakter sin lokale HK-afdeling, hvis man har været udsendt gennem et vikarbureau og har mistanke om, at der er sket forskelsbehandling.

Sagen tager udgangspunkt i EU’s vikardirektiv fra 2008 og en EU-dom fra 2022.

Hidtil har udgangspunktet i den danske vikarlov været, at hvis et vikarbureau var dækket af en overenskomst, var vikarens rettigheder beskyttet tilstrækkeligt, også hvis der blev afveget fra ligebehandlingsprincippet.

Men en EU-dom fra 2022 fastslog i en lignende sag, at vikarer overordnet har krav på samme betaling som fastansatte kolleger. Det skriver FH i en pressemeddelelse.

FH slår ligeledes fast, at afgørelsen fra Arbejdsretten sikrer, at vikarer ikke bliver brugt som billig arbejdskraft, men kun som mere fleksibel arbejdskraft.

I den danske sag repræsenterede Dansk Erhverv vikarbureauet. Her havde vicedirektør Charlotte Vester håbet, at Arbejdsretten ville sende vikarloven tilbage til Folketinget, så man kunne tilpasse den til EU-dommen fra 2022.

– Det handler om, at man ikke skal sidde og sammenligne to overenskomster, der ofte er vidt forskellige. Det er ekstremt administrativt tungt og med risiko for fejl, skriver hun i et svar til Politiken.

Siden kommunalvalget tirsdag har flere kommuner oplevet, at borgmesterposten er skiftet mellem politikere efter en række både succesfulde og mislykkedes kup.

Den åbne kamp om borgmesterposterne skyldes, at det først er mellem 1. og 15. december, at kommunerne skal afholde et konstituerende møde, hvor konstitueringen bliver bindende.

For at undgå de mange kup foreslår professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet til DR at rykke forhandlingsvinduet, så det ikke er senest 15. december, at det konstituerende møde skal afholdes.

– På den måde kan man forsegle aftalen. Jeg ser ikke nogen grund til, at man skal vente helt frem til 15. december, siger Kasper Møller Hansen til DR.

Men det vil ikke løse noget, mener Roger Buch, der er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

– Man kan ikke lave et teknisk fix på det her, siger han til Ritzau.

For et kortere forhandlingsvindue vil ikke stoppe politikere fra at skifte parti eller løbe fra en aftale, lyder det.

Roger Buch påpeger i stedet, at i langt de fleste kommuner foregår konstitueringen “stille og roligt”.

– Vi må bare lære at leve med, at i en håndfuld eller to håndfulde ud af 98 kommuner sker der lidt vilde ting, siger han og henviser til, at det heller ikke altid går stille for sig på Christiansborg.

Søndag var et godt eksempel på de dramaer, der kan opstå i kommunerne inden det konstituerende møde.

Både i Aalborg Kommune og Slagelse Kommune var der en konstitueringsaftale på valgnatten, men den har siden ændret sig flere gange.

I Aalborg meddelte De Radikales Jes Lunde søndag, at han blev borgmester i stedet for Lasse Frimand Jensen (S), da Jes Lunde var sprunget fra konstitueringsaftalen med rød blok for at indgå en med den blå blok.

Der gik dog ikke mange timer, før Lasse Frimand Jensen kunne annoncere, at han stadig bliver borgmester, da et konservativt mandat brød med partilinjen og pegede på Lasse Frimand.

I Slagelse var SF fredag sprunget fra en konstitueringsaftale bag Knud Vincents (V), og søndag lignede det så, at en socialdemokrat skulle have borgmesterposten.

Der var endda indkaldt til et pressemøde, men det blev aflyst, da Dansk Folkepartis Henrik Brodersen i stedet gik over til de andre blå partier, der var klar til at gøre ham til ny borgmester.

Ifølge Roger Buch giver årets kommunalvalg “deja vu til 2009”.

Dengang var der skift på borgmesterposten i otte kommuner inden det konstituerende møde, og det fik Økonomi- og Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) til at kigge på konstitueringsprocessen.

I 2012 udkom deres publikation så, og her var konklusionen klar:

– Der kan ikke indføres regler, som begrænser det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems råderum, uden at det vil medføre et brud med grundlæggende demokratiske principper.

I stedet blev politikerne opfordret til at lave lokale kodeks for god konstitueringsskik.

Et af de forslag til lovændringer, der blev undersøgt dengang, var netop at forkorte konstitueringsperioden.

Her vurderede ministeriet og KL, at det ikke ville forhindre konstitueringsforløb, hvor politikere eksempelvis skifter parti.

Motorvej E20 er mandag morgen spærret i vestgående retning af en lastbil mellem afkørsel 65, Lunderskov Ø, og 66, Lunderskov.

Det oplyser Christina Fischer, der er operationschef ved Trekantområdets Brandvæsen.

– En lastbil med et par containere på ladet har stillet sig på tværs og læsset den ene container af. Derfor kan man ikke komme fra Kolding mod Esbjerg.

– Politiet er derude, og der er spærret af, så trafikken ledes af ved afkørslen inden, siger hun.

Der er ikke kommet nogen til skade, fortæller hun videre.

– Vi er ved at få noget tung bjærgning frem, der kan fjerne containeren og få hevet lastbilen rundt igen, siger hun.

Det er vejrforholdene, der har gjort, at lastbilen er gledet rundt, siger Christina Fischer.

– Det er på grund af det glatte føre. Indsatslederen oplyser, at der ligger cirka fem centimeter sne på vejen, siger hun.

Tidligere på morgenen skrev Trekantområdets Brandvæsen ud om hændelsen på det sociale medie X.

– Følg med i trafikmeldinger, og find alternative ruter. Pas på i morgentrafikken. Det er glat, lød det.

Vejdirektoratet skriver på sin hjemmeside, at E20 ventes genåbnet i løbet af morgenen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt en risiko for let isslag lokalt i kommunerne Esbjerg, Tønder og Fanø.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

Ti millioner kroner skal skabe ro om det nødlidende digitale opslagsværk Den Danske Ordbog – der findes på ordnet.dk.

Således er regeringen, SF og De Konservative blevet enige om at afsætte 3,5 millioner kroner årligt de næste tre år.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at ordbogen ikke blev reddet på Finansloven for 2026, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), som udgiver og ajourfører den frit tilgængelige ordbog, ellers havde hængt sit håb på.

De ti millioner kroner kommer fra de såkaldte udlodningsmidler – tidligere kaldt tipsmidler – som stammer fra en del af overskuddet i blandt andet Danske Spil.

Det er dog et lavere beløb, end DSL tidligere har anmodet regeringen om.

Det har lydt fra selskabet, at hvis finansloven ikke sikrer ordbogen den “nødvendige finansiering”, må arbejdet med ordbogen indstilles.

Derfor har DSL anmodet Kulturministeriet om 6,4 millioner kroner i 2026 og 8,2 millioner i 2027.

DSL modtager i forvejen årligt et driftstilskud til dets arbejde på 7,3 millioner kroner, skriver ministeriet.

Derudover er 1,6 millioner kroner specifikt øremærket Den Danske Ordbog.

Tidligere har ordbogen også modtaget penge fra Carlsbergfondet. Men i marts lød det fra fondet, at det ville sløjfe sin hidtidige støtte.

Det blev begrundet med, at fondet mente, det var en offentlig opgave at støtte ordbogens drift.

På DSL’s hjemmeside fremgik det i oktober, at hvis ordbogen ikke blev sikret den yderligere finansiering i finansloven, ville arbejdet med ordbogen og den redaktionelle bemanding reduceres “drastisk allerede i 2026”.

– Hvorefter arbejdet med ordbogen helt må indstilles, lød det.

Derudover har DSL argumenteret for, at de seneste års bevillinger kun har “holdt ordbogen nødtørftigt oven vande”.

Det er blevet begrundet med, at samfundet og sproget udvikler sig i en rivende fart.

Når Tønder Festival bliver afholdt i august næste år, får publikum mulighed for at opleve Emmylou Harris, en af de mest markante skikkelser inden for countrygenren.

Det skriver Tønder Festival i en pressemeddelelse.

78-årige Harris tager på afskedsturné i Europa, og undervejs lægger hun vejen forbi Sønderjylland. Det bliver den eneste koncert i Danmark under afskedsturnéen, skriver Tønder Festival.

Emmylou Harris har udgivet over 20 album med sange inden for genrerne country, americana og folk.

Hun blev et stort navn i 1970’erne, og foruden sine egne udgivelser har hun også samarbejdet med navne som Dolly Parton og Bob Dylan.

Hele 13 grammypriser – den mest prestigefyldte musikpris i USA – har hun fået igennem den lange karriere.

Veteranen har tidligere gæstet Tønder Festival, der er særligt dedikeret til folkemusik. Det skete i år 2000, og festivalens kunstneriske leder, Maria Theessink, har længe haft et ønske om at få hende tilbage på plakaten.

– Den koncert, hun spillede dengang, står stadig lyslevende for mig. Derfor er det kæmpestort at få lov til at præsentere Emmylou Harris eksklusivt i Danmark på sin europæiske afskedsturné.

– Og så er det ekstra glædeligt, at hun og Daniel Lanois er på vores festivalplakat samme år. De to har arbejdet sammen ad flere omgange, siger Maria Theessink i pressemeddelelsen.

Canadiske Daniel Lanois har blandt andet produceret Emmylou Harris’ album “Wrecking ball”.

Harris er kendt for hits som “Boulder to Birmingham”, “To know him is to love him” og “Love hurts”.

Hun vandt sin første Grammy i 1976 for sit andet album, “Elite Hotel”. Samme år var hun med på album af både Bob Dylan og Neil Young.

Bevæbnede mænd har mandag angrebet et hovedkvarter for en paramilitær styrke i den pakistanske by Peshawar.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Først slog en selvmordsbomber til mod hovedindgangen, fortæller Peshawars politichef til AFP. Tre militærfolk, der befandt sig ved porten, mistede livet. Fire andre blev såret.

To andre gerningsmænd blev efterfølgende skudt og dræbt af sikkerhedsstyrkerne.

En journalist fra AFP har set kropsdele ligge foran hovedporten til militærkomplekset. Porten var fyldt med granatsplinter, rapporterer AFP-journalisten.

En højtstående embedsmand sagde tidligere til nyhedsbureauet Reuters, at flere selvmordsbombere havde slået til mod militærkomplekset, der fungerer som hovedkvarter for den paramilitære styrke Frontier Constabulary.

Hovedkvarteret ligger i et tæt befolket område. Angrebet fandt sted lidt efter klokken 08 lokal tid.

– Angrebet er afsluttet, og en oprydningsoperation er i gang for at fastslå, om der findes ueksploderet ammunition, fortæller en politichef i provinsen Khyber Pakhtunkhwa, hvor angrebet fandt sted.

Peshawar ligger i den nordvestlige del af landet – tæt på nabolandet Afghanistan.

Ingen har foreløbig taget ansvar for angrebet.

Provinsen, hvor Peshawar ligger, har længe været præget af vold, som er blevet intensiveret, siden Taliban vendte tilbage til magten i Afghanistan i 2021.

Premierminister Shehbaz Sharif fordømmer mandagens angreb.

– Gerningsmændene bag denne hændelse bør identificeres så hurtigt som muligt og stilles til ansvar, siger Sharif.

– Vi vil modarbejde de onde planer fra terrorister, der angriber Pakistans integritet, tilføjer han.

Sudans hærchef, Abdel Fattah al-Burhan, kalder det seneste våbenhvileforslag fra en USA-ledet mæglingsgruppe for det “værste hidtil”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Foruden USA består mæglingsgruppen af De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Egypten.

Sudans hærchef siger i en videoerklæring, at våbenhvileforslaget er partisk, fordi De Forenede Arabiske Emirater står bag.

Landet i Mellemøsten er blevet anklaget for at støtte og bevæbne den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), der kæmper mod Sudans hær i konflikten. Det har De Forenede Arabiske Emirater afvist.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden siden april 2023, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

Konflikten har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder verdens største humanitære krise. Der er erklæret hungersnød i flere områder, og millioner af mennesker sulter.

RSF sagde tidligere på måneden, at gruppen var gået med til et forslag om våbenhvile, som den USA-ledede mæglingsgruppe havde stået bag.

Sudans hærchef kritiserer blandt andet den amerikanske udsending Massad Boulos, som har været talerør på vegne af mæglingsgruppen.

– Hvis det er her, mæglingen fører hen, så anser vi den som partisk, især Massad Boulos, som truer os og taler, som om han vil påtvinge os noget.

– Vi frygter, at han kan blive en hindring for den fred, som alle vi sudanesere ønsker, siger Sudans hærchef i videoerklæringen ifølge AFP.

Udmeldingen fra den sudanesiske hærchef kommer få dage efter, at USA’s præsident, Donald Trump, sagde, at han ville afslutte krigen i Sudan.

Det skete, efter at Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, under et besøg i Det Hvide Hus havde opfordret Trump til at gøre noget for at stoppe blodbadet i Sudan.

Sudans hærchef insisterer på, at den eneste acceptable fredsaftale skal inkludere en fuld tilbagetrækning fra RSF, som har erobret flere områder i landet.

Krigen har delt Sudan i to. Hæren har kontrol over de centrale, østlige og nordlige dele, mens RSF og dens allierede kontrollerer næsten hele Darfur-regionen i vest og flere områder i syd.

Kongresmedlemmet Marjorie Taylor Greene afviser, at hun overvejer at stille op til USA’s præsidentvalg i 2028.

Det skriver hun på det sociale medie X.

– Jeg stiller ikke op som præsident og har aldrig sagt, at jeg ville, og jeg har blot grinet ad det, når nogen har nævnt det, skriver hun.

Mediet Time citerede natten til søndag dansk tid fem unavngivne kilder for at have sagt, at Greene overvejer at stille op.

Greene langer kraftigt ud efter Time i opslaget.

– Time påstår, at “kilder” har fortalt dem, at jeg stiller op som præsident i 2028, hvilket betyder, at det absolut er løgn, og at de har fundet på det, eftersom de ikke engang kan indsætte navne på de mennesker, som ifølge dem skal have sagt det.

– Det er ikke journalistik, det kaldes at lyve, skriver hun.

Natten til lørdag dansk tid meddelte Marjorie Taylor Greene, som sidder i Repræsentanternes Hus for delstaten Georgia, at hun fra 5. januar 2026 vil trække sig. Hun har været medlem af kammeret i næsten fem år.

Repræsentanternes Hus er det ene kammer i den lovgivende forsamling, Kongressen.

Greene var tidligere en af præsident Donald Trumps mest trofaste støtter og har været en frontfigur i Trumps politiske Maga-bevægelse.

De to har dog den seneste tid været uenige om flere ting, og Trump har kaldt hende en galning og trukket sin støtte til hende.

Der er flere årsager til, at Greene ikke vil stille op til præsidentvalget i 2028, skriver hun i opslaget.

– At stille op som præsident kræver, at man rejser over hele landet, tigger om donationer hver eneste dag for at skaffe hundredvis af millioner dollar, argumenterer for politiske emner hver dag, indtil man er komplet udmattet, har smadret sit helbred og ikke har noget personligt liv.

– Alt sammen gør man i forsøget på at få nok stemmer til at blive præsident, alt sammen for at gå på arbejde i et system, der nægter at fikse nogen af USA’s problemer, skriver hun.

Marjorie Taylor Greene har blandt andet udfordret Trumps insisteren på, at leveomkostningerne i USA falder.

Hun har også presset på for at få Trump til at frigive dokumenter relateret til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det kommende supersygehus i Hillerød i Nordsjælland er ramt af nye budgetoverskridelser.

Projektet står nu til at blive 72 procent dyrere end det oprindelige budget på knap fem milliarder kroner.

Det viser en kvartalsrapport om sygehusbyggerier, som er udarbejdet til Folketingets sundhedsudvalg, skriver Berlingske.

Jes Søgaard, der er professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, kritiserer den store budgetoverskridelse af supersygehuset, der også er forsinket og tidligst står færdigt i efteråret 2027.

Sundhedsøkonomen mener ikke, at der har været godt nok styr på kommunikationen mellem Region Hovedstaden og entreprenørerne.

– Regionerne er dygtige til at drive sygehuse, men de er ikke nødvendigvis dygtige til at bygge dem.

– Fremover bør man måske finde en statslig aktør til at stå for de store projekter, for eksempel Vejdirektoratet, som har mere ingeniørorienterede medarbejdere og jurister, der er vant til at styre den slags opgaver, siger Jes Søgaard til Berlingske.

I den seneste kvartalsrapport anslås det, at prisen på supersygehuset kan lande på mellem 8,5 og 9 milliarder kroner.

I en rapport tidligere på året blev det vurderet, at budgetoverskridelsen ville lande på 49 procent.

Berlingske har spurgt formand for Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), der også bliver formand for Region Østdanmark, hvorfor det bliver ved med at gå galt i Hillerød-byggeriet.

Han svarer, at “regionens administration er i gang med en grundig afdækning af omfanget af de forventede budgetoverskridelser”. Derudover har han ingen kommentarer.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) betegner over for Berlingske de nye oplysninger om budgetoverskridelser for utilfredsstillende.

Hun opfordrer Region Hovedstaden til at fremlægge et budget, der er konsolideret, og som regionen selv tror på.

I alt skal der opføres 16 supersygehuse i Danmark. Det oprindelige budget var ifølge Berlingske på godt 40 milliarder kroner i slutningen af 00’erne. Nu opgøres den samlede økonomiske ramme til 65 milliarder kroner.

Den tyske skuespiller Udo Kier, som blandt andet har spillet med i en række film instrueret af danske Lars von Trier, er død.

Det oplyser hans partner, Delbert McBride, ifølge det amerikanske medie Variety. Han døde søndag morgen, skriver mediet.

Udo Kier blev 81 år.

Den tyskfødte skuespiller var med i Lars von Triers gyserserie “Riget” fra 1994, hvor han spillede den forvoksede og vanskabte baby Lillebror.

I den tredje og sidste sæson af kultserien, “Riget Exodus”, som fik premiere i 2022, var Udo Kier også på rollelisten. Men i den nye sæson var han blevet til Storebror.

Foruden “Riget” har Udo Kier spillet med i en halv snes af Lars von Triers film – heriblandt “Epidemic”, “Dogville”, “Melancholia”, “Breaking the Waves” og “Nymphomaniac”.

Udo Kier har også arbejdet sammen med instruktører som Andy Warhol, Rainer Werner Fassbinder, Gus van Sant, Charles Matton, Paul Morrissey og Dario Argento.

Han har desuden gjort sig i musikvideoer som Madonnas “Deeper and Deeper” fra albummet “Erotica” og “Die Schöne und das Biest” med det hedengangne tyske band Rauhfaser.

Han har ofte været skurk i de flere end 200 spillefilm, han har medvirket i, siden han indledte filmkarrieren i 1966. Han har været med i talrige vampyr- og skrækfilm.

I 1990’erne havde Udo Kier biroller i store Hollywood-produktioner som “Ace Ventura: Pet Detective”, “Armageddon” og “Blade”.

Senest har han spillet med i den prisbelønnede film “The Secret Agent” fra i år. Wagner Moura, som har hovedrollen i filmen, vandt prisen for bedste skuespiller ved filmfestivalen i Cannes i 2025.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro fortalte søndag en dommer, at det, han beskriver som paranoia og hallucinationer fik ham til at pille ved en elektrisk fodlænke.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet Reuters, dagen efter at højesteretsdommeren Alexandre de Moraes besluttede at fængsle ham efter flere måneder i husarrest.

Ifølge kendelsen, som nyhedsbureauet AFP har set, blev det vurderet, at der var en “høj flugtrisiko” for Bolsonaro.

Af retsdokumenter fremgår det ifølge Reuters, at den tidligere præsident havde forsøgt at fjerne den fodlænke, han havde om anklen, ved hjælp af en loddekolbe.

Fodlænken havde brændemærker og tydelige tegn på, at den var forsøgt ødelagt, har retsdokumenter og en video, som retten har offentliggjort, vist.

Under et 30 minutter langt retsmøde søndag benægtede Bolsonaro enhver hensigt om at flygte eller forsøge at fjerne fodlænken.

Han tilskrev sin opførsel en sammensætning af medicin, som forskellige læger har udskrevet til ham mod kronisk hikke. Medicinen fik Bolsonaro til at forestille sig, at der var aflytningsudstyr inde i fodlænken, sagde han.

Den 70-årige tidligere præsident sagde, at han var alene under episoden. De andre i hans hjem – hans datter, hans ældre bror og en rådgiver – sov, sagde han.

– Vidnet sagde, at han omkring midnat begyndte at pille ved fodlænken, derefter “kom til fornuft” og holdt op med at bruge loddekolben, hvorefter han gav de betjente, der bevogtede ham, besked, lyder det ifølge Reuters i retsdokumenterne.

Bolsonaro befinder sig nu i en 12 kvadratmeter stor celle i det føderale politis hovedkvarter i Brasiliens hovedstad, Brasilia. Her har han en seng, et tv, aircondition og eget badeværelse.

Den tidligere præsident blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel af Brasiliens højesteret.

Bolsonaro har endnu ikke påbegyndt afsoningen af fængselsstraffen. Det sker først, når mulighederne for at anke er udtømt.

Det sociale medie Snapchat er begyndt at anmode australske teenagere om at verificere deres alder.

Det oplyser en talsperson for selskabet bag Snapchat.

– I denne uge vil mange brugere blive bedt om at verificere deres alder for at fortsætte med at have adgang til Snapchat, lyder det.

Initiativet kommer, få uger før en lov, der forbyder sociale medier for børn under 16 år, træder i kraft den 10. december.

Brugere vil kunne verificere deres identitet ved hjælp af en australsk bankkonto, offentligt udstedte identifikationspapirer eller ved at tage et billede af deres ansigter. Fra den 10. december vil brugere under 16 år få deres konti låst.

Australiens parlament vedtog sidste år loven, der på papiret er den strengeste af sin slags i verden.

Virksomheder, der ikke retter sig efter de nye regler, risikerer en bøde på op til 50 millioner australske dollar svarende til 210 millioner kroner.

Snapchat har udtalt, at den er stærkt uenig i at blive inkluderet i regeringens forbud, men at den vil overholde loven, ligesom den gør med lokal lovgivning alle andre steder.

– At frakoble teenagerne fra deres venner og familie gør dem ikke mere sikre – det kan skubbe dem mod mindre sikre, mindre private beskedtjenester, har Snapchat udtalt.

Tidligere i november oplyste techgiganten Meta, at den med virkning fra 4. december vil fjerne brugere under 16 år fra de sociale medier Facebook, Instagram og Threads.

Hele verden ser med, når lovgivningen træder i kraft, da regeringer over hele verden kæmper med farerne ved sociale medier, og hvordan adgangen til dem kan begrænses.

Flere eksperter har stillet spørgsmålstegn ved, om lovgivningen kun er symbolsk, da det i praksis kan være vanskeligt at føre kontrol med online aldersverificering.

I Danmark indgik SVM-regeringen tidligere i november en aftale med De Konservative og Det Radikale Venstre om et forbud mod sociale medier for mindreårige.

Børn fra 13 år og opefter kan blive undtaget for forbuddet med forældrenes godkendelse.

New Zealands premierminister, Christopher Luxon, vil fremsætte et lignende lovforslag. Regeringen i Holland har tidligere i år rådet forældre til at nægte deres børn adgang til sociale medier som TikTok og Snapchat.

AFP

Et russisk droneangreb har søndag dræbt fire mennesker og såret 17 i den ukrainske by Kharkiv.

Det oplyser byens borgmester ifølge nyhedsbureauet AFP.

– På nuværende tidspunkt er 17 personer såret. Fire personer er døde, oplyser Іhor Terekhov på beskedtjenesten Telegram.

Oleh Synjehubov, som leder den regionale militæradministration i Kharkiv, kalder angrebet “massivt”, skriver AFP.

Ifølge Synjehubov er to af de sårede børn på 11 og 12 år, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge Reuters i alt registreret 15 angreb i seks områder af byen.

Kharkiv er Ukraines næststørste by og ligger i den nordøstlige del af landet tæt på grænsen til Rusland.

Kharkiv modstod russiske forsøg på at erobre byen i begyndelsen af krigen og har siden ofte været mål for angreb.

Længere mod syd melder guvernøren i Dnipropetrovsk-regionen, at to personer har mistet livet i et russisk angreb på byen Marhanets.

Angrebene kommer, samtidig med at en ukrainsk og amerikansk delegation er rejst til den schweiziske by Genève for at drøfte en fredsplan.

Både Ukraine og Rusland har tidligere modtaget en amerikansk fredsplan, som har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Ifølge planen skal Ukraine afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

USA’s præsident, Donald Trump, har lagt pres på den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at skrive under i den kommende uge.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sagt, at han er villig til at drøfte detaljerne i planen. Han har samtidig advaret om, at hvis Ukraine afviser planen, vil Rusland fortsætte den krig, der blev indledt i februar 2022.

Det Hvide Hus melder natten til mandag dansk tid om betydelige fremskridt i forhandlingerne mellem USA og Ukraine, som søndag har fundet sted i Schweiz.

Der er blevet udarbejdet en opdateret ramme for fred, oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, har søndag valgt Sinisa Karan som ny præsident efter Milorad Dodik, der blev afsat i august.

Det foreløbige valgresultat viser, at han har fået 50,8 procent af stemmerne. Det oplyser de bosniske valgmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dodik blev i februar idømt en fængselsstraf for ikke at efterleve ordrer fra øverste internationale udsending i Bosnien, Christian Schmidt.

I stedet stillede Sinisa Karan op for Dodiks regeringsparti, SNSD, Alliancen af Uafhængige Socialdemokrater.

Milorad Dodiks dom betød, at han blev udelukket fra offentlige embeder i seks år.

Sinisa Karan har selv sagt, at hvis man stemmer på ham, stemmer man på Dodik.

Der har også været billeder af de to politikere sammen på valgplakater.

Allerede en time inden, at de foreløbige resultater blev offentliggjort, erklærede den afsatte præsident sejr til SNSD.

– Dagens valg blev vundet af vores kandidat, Sinisa Karan, det er indiskutabelt, siger Milorad Dodik ifølge AFP.

Søndagens valg kom i utide på grund af Dodiks afgang. Det betyder, at vinderen af valget kun kommer til at sidde på posten frem til oktober næste år, hvor der igen skal være valg.

Milorad Dodik har tætte bånd til Rusland, og inden sin fængselsdom truede han med at løsrive Republika Srpska, hvis han blev dømt.

Tyske Christian Schmidts rolle som udsending er at overvåge, at fredsaftalen, der satte et punktum for borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina i 1990’erne, bliver overholdt.

Dodik og Schmidt har været på kant med hinanden gentagne gange igennem årene.

Jovan Kalaba, som er præsident i den bosniske valgkommission, siger søndag aften, at der er tale om et foreløbigt, uofficielt og ufuldstændigt valgresultat.

Det står ikke umiddelbart klart, hvornår et endeligt valgresultat ventes.

Reuters

En folkeafstemning i Slovenien er søndag endt med et nej til en lov, som ville tillade aktiv dødshjælp.

Det skriver det slovenske nyhedsbureau STA og det franske nyhedsbureau AFP.

Konkret har de slovenske vælgere stemt om, hvorvidt loven skal indføres eller suspenderes, skriver AFP.

Med 97 procent af stemmerne talt op, har omkring 53 procent stemt nej til forslaget. 47 procent har stemt for.

Ifølge nyhedsbureauet STA er valgdeltagelsen høj nok til, at loven suspenderes. Mindst 20 procent af de stemmeberettigede skulle stemme imod.

1,7 millioner vælgere har haft mulighed for at stemme. Ingen af de to medier skriver, hvor høj valgdeltagelsen var.

Sloveniens parlament godkendte i juli en lov, som åbnede for aktiv dødshjælp i landet, efter at en anden folkeafstemning viste opbakning sidste år.

Men siden har modstandere, som har fået støtte fra den katolske kirke og konservative oppositionspolitikere, samlet opbakning til modstand mod loven.

Når et flertal i en folkeafstemning i Slovenien har sagt nej til en given lov, skal der gå mindst 12 måneder, inden det slovenske parlament på ny kan stemme om en lov, som drejer sig om de samme emner.

Den konkrete lov ville tillade terminalt syge patienter hjælp til at dø, hvis deres lidelse var ubærlig, og alle muligheder for behandling var opbrugt.

Det samme gjaldt for personer, hvor det ikke var sandsynligt, at behandling kunne forbedre deres tilstand.

Loven ville have undtaget personer, som har “ubærlig lidelse” grundet psykisk sygdom, skriver AFP.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, er “meget optimistisk”, efter at USA og Ukraine søndag har drøftet en amerikansk fredsplan.

– Jeg synes, vi har gjort enorme fremskridt, siger han på et pressemøde søndag aften.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En ukrainsk og amerikansk delegation er rejst til den schweiziske by Genève, hvor de har drøftet fredsplanen.

– Vi har virkelig bevæget os fremad, så jeg føler mig meget optimistisk i forhold til, at vi når dertil inden for en meget rimelig tidsramme, meget snart, lyder det fra udenrigsministeren.

Natten til mandag har Det Hvide Hus udsendt en fælles amerikansk-ukrainsk erklæring. Her skriver landene, at forhandlingerne har resulteret i en opdateret og forfinet ramme for fred.

Både Ukraine og Rusland har tidligere modtaget en amerikansk fredsplan, som har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Ifølge den plan skal Ukraine afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

Rubio sagde søndag ifølge BBC, at “vi erkender alle, at en del af at få en endelig afslutning på denne krig vil kræve, at Ukraine føler sig trygt”.

Samtidig sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at det er godt, at Ukraine er i dialog med amerikanske repræsentanter, og der er signaler om, at “præsident Donald Trumps hold hører os”.

– I dag (søndag, red.) fortsætter drøftelserne i Schweiz. Holdene vil praktisk talt arbejde til ud på natten, og der vil komme yderligere meldinger, siger præsidenten i sin daglige aftentale, skriver Reuters.

– Det er vigtigt, at der er en samtale med amerikanske repræsentanter, og der er signaler om, at præsident Trumps hold hører os, lyder det videre.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere givet sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskyj, en frist til torsdag for at skrive under på fredsplanen.

Men han har også antydet, at den frist kan blive udskudt, hvis der er bevis på reelle fremskridt, og at planen ikke er hans endelige tilbud, skriver nyhedsbureauet AP.

Søndag siger Rubio, at man ønsker at se kampene stoppe så hurtigt som muligt.

Tidligere søndag berettede Reuters, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien, der også går under navnet E3, havde udarbejdet et modforslag til USA’s fredsplan.

Søndag aften siger Marco Rubio, at han ikke har set noget europæisk modforslag til det, der er blevet drøftet de seneste dage, skriver BBC.

50 børn, der fredag blev bortført af bevæbnede personer fra en katolsk skole i Nigeria, er blevet genforenet med deres forældre.

Det oplyser den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN) søndag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

I alt blev 303 børn og 12 lærere bortført fra St. Mary’s co-education school i delstaten Niger i det centrale Nigeria.

– Vi har modtaget gode nyheder, da 50 elever flygtede og er blevet genforenet med deres forældre, lyder det.

Imens skriver Nigerias præsident, Bola Tinubu, på det sociale medie X, at han er glad for, at 51 af de savnede elever er blevet fundet.

AFP betegner det som en af de største massebortførelser i Nigeria.

De bortførte børn er mellem 8 og 18 år og udgør næsten halvdelen af de 629 elever, der går på den katolske skole.

Nigeria har i årevis været plaget af bortførelser, der blandt andet har ramt landets skoler.

En af de mest omtalte bortførelser gik ud over en pigeskole i byen Chibok i 2014, hvor 276 piger blev bortført af den islamistiske bevægelse Boko Haram.

En del er siden selv sluppet fri eller er blevet løsladt, men flere er stadig savnet, har AFP tidligere skrevet.

Bortførelserne af børnene i Niger skete, få dage efter at mindst 25 skoleelever blev bortført fra sovesalene på en pigeskole i delstaten Kebbi i det nordvestlige Nigeria.

Bevæbnede personer angriber ofte afsidesliggende kostskoler, hvor de ved, at manglende sikkerhed vil gøre dem til nemme mål. De fleste bortførte bliver løsladt efter forhandlinger, skriver AFP.

Tidligere på ugen blev 38 personer bortført under en gudstjeneste i den nigerianske delstat Kwara. To blev dræbt, skriver Reuters.

I opslaget på X skriver præsident Bola Tinubu, at alle 38 personer er blevet reddet.

Der er søndag sket gode fremskridt i drøftelserne om et udkast til en amerikansk plan for at afslutte krigen i Ukraine.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, som er en del af den amerikanske delegation, der er rejst til Schweiz for at drøfte en amerikansk fredsplan med Ukraine.

Det skriver Reuters.

– Jeg synes, dette er et meget, meget meningsfuldt, jeg vil sige, nok det bedste møde og den bedste dag, vi har haft indtil videre i hele processen, siger Rubio til journalister i Genève.

Drøftelserne i den schweiziske by fortsætter, melder nyhedsbureauet.

Både Ukraine og Rusland har tidligere modtaget en amerikansk fredsplan, som har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

Ifølge den plan skal Ukraine afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato.

Søndag siger leder af den ukrainske delegation Andrij Jermak, at “vi bevæger os fremad mod den retfærdige og varige fred, som det ukrainske folk fortjener”. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Jermak er desuden stabschef for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Tidligere søndag beskyldte USA’s præsident, Donald Trump, Ukraines ledelse for ikke at udvise taknemmelighed over for den amerikanske indsats i krigen. Det skete i et længere opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social.

Tidligt søndag aften skriver Zelenskyj på det sociale medie X, at landet er amerikanerne taknemmelig.

– Ukraine er taknemmelig over for USA, over for alle amerikanske hjerter og personligt over for præsident Trump for den hjælp, der – begyndende med Javelins – har reddet ukrainske liv, skriver præsidenten med henvisning til et amerikansk panserværnsmissil.

Han takker desuden “alle i Europa” samt G7- og G20-landene, “der hjælper os med at forsvare liv”.

– Det er vigtigt at bevare støtten, skriver præsidenten.

G7 består af Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA.

Imens udgør G20 19 af verdens førende industriøkonomier samt EU og Den Afrikanske Union.