Seneste nyheder

For første gang i knap 30 år har storbyen Miami i den amerikanske delstat Florida fået en demokratisk borgmester.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Eileen Higgins vandt over republikaneren Emilio Gonzalez, der var støttet af USA’s præsident, Donald Trump.

Florida er normalt en højborg for Republikanerne, og derfor ses borgmestervalget i Miami som en vigtig test af vælgerstemningen forud for midtvejsvalget næste år.

De amerikanske medier CNN og Associated Press (AP) udråbte Higgins som vinder, en time efter at valgstederne var lukket, da resultaterne viste, at hun førte med 18 procentpoint.

61-årige Higgins har tidligere været kommissær i amtet Miami-Dade. Størstedelen af amtets latinamerikanske indbyggere, der tidligere har stemt mod venstre, gav deres stemme til Trump ved præsidentvalget sidste år.

Sidste gang, en demokrat vandt borgmestervalget i byen, var i 1997. Her blev Xavier Suarez, der er far til Miamis afgående republikanske borgmester, Francis Xavier Suarez, valgt.

Higgins’ sejr bidrager til det momentum, som Demokraterne fik ved en række valgsejre i sidste måned.

I en udtalelse, der er lagt ud på Higgins’ Facebook-konto, nævner hun ikke den nationale betydning af hendes sejr.

– I aften har Miamis folk skrevet historie. Sammen har vi lagt år med kaos og korruption bag os og åbnet døren til en ny æra for vores by, skriver hun.

I første runde af borgmestervalget den 4. november i år fik Higgins 36 procent af stemmerne i et tætpakket felt af kandidater.

Hun tog dermed en komfortabel sejr, men manglede det nødvendige flertal for at vinde. Gonzalez blev nummer to med 18 procent.

Det kan være svært at udlede nationale eller delstatslige politiske tendenser fra lokale valg.

Sidste år blev demokraten Daniella Levine Cava genvalgt som borgmester i Miami-Dade, selv om Trump vandt amtet under præsidentvalget sidste år.

Størstedelen af Miamis 487.000 indbyggere er af latinamerikansk afstamning.

Reuters

Techgiganten Meta siger, at Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år sender de mindreårige i armene på platforme med lavere sikkerhed.

Det sker i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag dansk tid.

Ifølge Meta, som er selskabet bag blandt andet Facebook og Instagram, betyder forbuddet, at de unge i stedet søger mod platforme, hvor der er mindre regulering.

– Vi har gentagne gange rejst bekymring for, at den her dårligt udarbejdede lov kan skubbe teenagere over på mindre regulerede platforme eller apps. Vi ser nu, at de bekymringer bliver til virkelighed, lyder det i udtalelsen.

Onsdag lokal tid er forbuddet trådt i kraft i Australien. Det gælder mod sociale medier som Facebook og TikTok for børn under 16 år.

Der er tale om det første forbud af sin slags i verden.

Ifølge AFP har man efterfølgende kunnet se en markant stigning i antallet af downloads af mindre kendte apps til beskedudveksling og billeddeling.

Det gælder blandt andet apps som Lemon8 og yope, som for nuværende ikke er omfattet af forbuddet.

EU-Ministerrådet og repræsentanter for EU-Parlamentet har landet en foreløbig aftale om et bindende klimamål, der skal reducere udledning af drivhusgasser med 90 procent inden 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det skriver EU-Ministerrådet i en pressemeddelelse.

– I dag har Europa samlet sig om en tydelig retning for klimapolitikken, baseret på videnskab og med beskyttelse af vores sikkerhed og konkurrenceevne, siger Lars Aagaard (M), der er Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, i pressemeddelelsen.

– Aftalen mellem Rådet (EU-Ministerrådet, red.) og EU-Parlamentet om et mål for 2040 er afgørende, og jeg er virkelig stolt af det, vi har opnået sammen, tilføjer han.

Danmark har formandskabet for EU-Ministerrådet indtil slutningen af året.

Aftalen er et afgørende skridt mod EU’s langsigtede mål om at blive klimaneutral i 2050.

Størstedelen af reduktionerne skal ske i EU, men fem procent kan dækkes af CO2-kreditter, lyder det i pressemeddelelsen.

Handel med CO2-kreditter er en kontroversiel størrelse, hvor lande og virksomheder kan købe sig til reduktioner andre steder.

EU-Parlamentet og EU-landene skal hver især give formel godkendelse, før ændringerne kan blive til lov. Det er normalt en formalitet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den europæiske klimalov, der blev vedtaget i 2021, udgør det juridiske grundlag for EU’s langsigtede klimapolitik i overensstemmelse med Parisaftalen.

Den fastsætter et bindende, økonomidækkende mål om klimaneutralitet i 2050 og et 2030-mål om at reducere nettoudledningerne med mindst 55 procent.

Klimaloven giver også mulighed for fastsættelse af et mellemfristet klimamål for 2040.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kalder på det sociale medie X den foreløbige aftale for “en pragmatisk og fleksibel plan for at gøre denne omstilling til vores konkurrencefordel”.

– Den politiske aftale om klimamålet for 2040 er gode nyheder. En måned efter COP30 (årets klimatopmøde, red.) forbinder Europa ord med handling, skriver hun.

Efter COP30, der fandt sted i Brasilien i november, lød det fra klimaminister Lars Aagaard, at EU var stærkt utilfreds med aftaleteksten.

Årsagen var, at de arabiske lande, Indien, Kina og Rusland stemte hårdt imod at vedtage en vej væk fra fossile brændstoffer.

– Det var ikke nogen nem beslutning for EU. Vi har det meget svært med den her aftale, sagde Lars Aagaard efter forhandlingerne, der varede 36 timer.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, og landets regering vil arbejde for, at restaurationsbranchen i Norge kan holde folkefest til ud på natten under næste års VM i fodbold.

Det siger statsministeren til det norske medie NRK.

USA er sammen med Canada og Mexico værter for slutrunden næste år, og flere af kampene kommer til at blive spillet uden for de norske barers åbnings- og udskænkningstider.

Jonas Gahr Støre lover dog, at man vil undersøge mulighederne for at tilgodese de norske værtshuse.

– I Norge har vi tradition for at gå ud og se kampe sammen. Det, mener vi, at folk skal kunne gøre under en hel kamp, uden at det bliver afbrudt omkring pausen eller lidt inde i anden halvleg, siger statsministeren.

– Nu skal vi se på, hvad der er behov for, og lave regelændringer eller andet for at sikre, at det kan lade sig gøre.

Den norske statsminister bliver spurgt direkte til, hvorvidt hensynet til folkefesten vejer tungere end reglerne på området.

– Det synes jeg egentlig. Nu må vi bare lave tilpasninger, så vi kan se de her kampe sammen. Der er langt til USA, og der er ikke mange, der kommer derover, siger han.

Præcist hvordan reglerne skal tilpasses, står endnu ikke klart. Det har man ifølge statsministeren god tid til at finde ud af.

– Vi ved, at det her skal ske i juni og måske også i juli. Vi vil sørge for, at folk kan se kampene sammen i det fællesskab, som stederne, hvor man går ud, tilbyder.

Det norske fodboldlandshold er for første gang i 28 år med til en VM-slutrunde, hvor landet er havnet i en svær pulje med blandt andre Frankrig og Senegal.

Nordmændene er også havnet i gruppe med vinderen af den kontinentale playoff 2. Den sidste plads går enten til Bolivia, Surinam eller Irak.

Arbeiderpartiets parlamentariske leder, Tonje Brenna, kommer ifølge det norske nyhedsbureau NTB med det samme løfte som Støre.

– Selvfølgelig skal folk have lov til at se VM. Også på en bar. Også når kampene bliver spillet om natten. Hvis vi har regler, som forhindrer det, må vi løse det. Det lover Arbeiderpartiet, skriver hun på Facebook.

Ifølge NTB har også Fremskrittspartiet tidligere meddelt, at det går ind for at tilpasse de nuværende regler.

Det er i Norge landets kommuner, der bestemmer tidsrummene for, hvornår barer og restauranter må udskænke alkohol. De fleste steder er det ikke tilladt efter klokken 02 eller 03, skriver NRK.

Københavns Professionshøjskoles bestyrelse er enig med ledelsen om at samle læreruddannelserne på Campus Nyelandsvej på Frederiksberg og Campus Carlsberg på Vesterbro.

Det skriver Københavns Professionshøjskole i en pressemeddelelse.

Den sammenlagte uddannelse skal ligge på Vesterbro, og uddannelsesstedet på Frederiksberg står altså til at skulle lukke.

Der er tale om en principgodkendelse fra bestyrelsen. Det betyder, at bestyrelsen som udgangspunkt bakker op om indstillingen fra ledelsen, men at der først i januar bliver truffet en endelig afgørelse.

Forslaget fra ledelsen bunder i, at antallet af studerende på uddannelsen er faldet igennem en årrække, og at kapaciteten på uddannelsesstedet derfor slet ikke bliver udnyttet.

Ressourcerne skal hellere gå til undervisning end til at betale husleje i en halvtom bygning, mener ledelsen. Og det er bestyrelsesformand Jesper Fisker enig i, siger han tirsdag aften efter et møde i bestyrelsen.

– Vi har samlet set meget færre studerende nu, end vi havde for år tilbage, og derfor bliver vi også nødt til at reducere. Ressourcerne bruges bedst på undervisning frem for lokaler, siger han.

Det har mødt kritik fra studerende på læreruddannelsen på Nyelandsvej, at deres uddannelse skal flyttes til Vesterbro.

De fremhæver, at der et særligt studiemiljø på Frederiksberg, fordi Nyelandsvej udelukkende huser lærerstuderende.

Bestyrelsesformand Jesper Fisker kan godt forstå bekymringen, siger han.

– Det viser, at deres uddannelsessted betyder noget for dem. Det er rigtigt godt, og det er vigtigt, at man i en sammenlægning får det bedste med fra begge steder. Det tror jeg godt kan lade sig gøre, men det kræver, at vi gør det sammen, siger han.

Jesper Fisker understreger, at det er en foreløbig beslutning, som bestyrelsen har truffet tirsdag.

Bestyrelsen har valgt at udskyde den endelige afgørelse til den 12. januar. I indstillingen fra ledelsen var der lagt op til, at det skulle ske den 17. december.

Med en længere periode er der tid til, at man kan undersøge de alternative forslag, der måtte komme, siger Jesper Fisker.

– Der har været et ønske fra flere i debatten om at få noget mere tid til at tænke på nogle anderledes løsninger. Derfor forlænger vi tidsfristen.

De studerende på Københavns Professionshøjskole ser bestyrelsens beslutning som en sejr. Det siger lærerstuderende Asger Kjær Sørensen, der repræsenterer de studerende, i en pressemeddelelse.

– Vi har helt fra start sagt, at det her har været en forhastet proces, og derfor er vi glade for, at bestyrelsen har valgt at udskyde den endelige beslutning. Vi kæmper videre for at bevare vores læreruddannelse, siger han.

Styrker fra oprørsgruppen M23 i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har sent tirsdag indtaget byen Uvira i den østlige del af landet.

Det melder flere unavngivne kilder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tusindvis af personer flygter på grund af fremrykningen over grænsen til nabolandet Burundi, lyder det videre.

Ifølge sikkerhedskilder og kilder i militæret trængte oprørsgruppens styrker ind i Uvira – en by der betragtes som strategisk vigtig – fra nord.

Det skete, efter at blandt andet USA har opfordret M23 til øjeblikkeligt at indstille dens offensiv, mens Rwanda blev opfordret til øjeblikkeligt at trække landets styrker ud af den østlige del af DR Congo.

Ifølge AFP blandede flere congolesiske soldater sig tirsdag med de civile, der flygtede til Burundi.

Den 4. december underskrev Rwanda og DR Congo en aftale, som blev forhandlet på plads af USA’s præsident, Donald Trump, og som havde til formål at afslutte konflikten.

Fra Trump har det lydt, at konflikten mellem de to afrikanske lande er en af otte konflikter, som han har formået at afslutte, siden han i januar blev genindsat i Det Hvide Hus.

En unavngiven kilde fra administrationen i Burundi siger til AFP, at han har registreret mere end 8000 personers ankomst til landet i løbet af de sidste to dage – og 30.000 i løbet af den seneste uge.

– De her congolesiske flygtninge har intet, vi har intet mad at give dem, intet af helbrede dem med, siger kilden.

En unavngiven kilde i FN’s flygtningeorganisation melder også, at 30.000 på en uge er flygtet til Burundi.

Den seneste fremrykning fra M23 kommer knap et år efter, at gruppen tog kontrol over Goma og Bukavu i den ressourcerige del af DR Congo.

Til AFP beskriver flere lokale i Uvira, at befolkningen er præget af en tiltagende panik. Byen har flere hundredtusinder indbyggere.

– Tre bomber er lige eksploderet i bjergene. Det er hver mand for sig selv, siger en unavngiven indbygger til nyhedsbureauet.

Ukraine og dets europæiske allierede vil snart præsentere en ny version af udspillet til en fredsplan, der skal afslutte krigen med Rusland.

Sådan lyder det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på det sociale medie X.

– Vi arbejder meget aktivt på alle dele af de mulige skridt mod at afslutte krigen. De ukrainske og europæiske komponenter er nu mere udviklede, og vi er klar til at præsentere dem for vores partnere i USA, skriver præsidenten.

Ukraine er under pres fra USA for at sikre en hurtig fredsaftale. Landet har dog udtrykt modstand mod dele af planen, som blev præsenteret i november, og som fra flere sider er blevet beskrevet som fordelagtig for Rusland.

Ukraine forsøger samtidig at få stærke sikkerhedsgarantier fra landets allierede i tilfælde af, at Rusland angriber igen i fremtiden, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Zelenskyj besøgte mandag aften Storbritannien, hvor han holdt møde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

– I den nærmeste fremtid vil vi være klar til at sende de forbedrede dokumenter til USA. Ære til Ukraine, skriver Zelenskyj.

Den ukrainske præsident uddyber ikke umiddelbart, hvornår han forventer, at Ukraine vil præsentere den nye version af udkastet til USA.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har blandt andet krævet, at Ukraine skal afgive hele Donbas-regionen til gengæld for en afslutning på krigen. Det krav har Zelenskyj flere gange afvist.

I et interview med mediet Politico mandag udtalte USA’s præsident, Donald Trump, sig om sagen. Her lød det, at Rusland ifølge ham har kortene på hånden.

– De (Rusland, red.) er meget større. De er på den måde meget stærkere, lød det.

Trump har tidligere efterlyst et svar fra Zelenskyj vedrørende fredsplanen, som består af 28 punkter.

Til Politico lød det fra amerikanske præsident mandag, at Zelenskyj er nødt til at “komme i gang” og “begynde at acceptere tingene”.

For første gang er USA listet som en negativ del af trusselbilledet mod Danmark.

Det skriver Berlingske, dagen før Forsvarets Efterretningstjenestes årlige trusselvurderingsrapport offentliggøres.

Ifølge Thomas Ahrenkiel, der er chef i efterretningstjenesten, ser mindre lande ind i en verden “med mere junglelov end regelbaseret verdensorden”.

– Vi ser nu, at de tre store militærmagter, USA, Rusland og Kina, på hver deres måde ikke bakker op om den verdensorden, siger han til avisen.

I rapporten lyder det, at USA nu bruger “sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere”.

Ahrenkiel kalder over for Berlingske det nuværende trusselsbillede for “mere alvorligt end på noget tidspunkt siden afslutningen af Den Kolde Krig”.

Foruden USA nævnes Rusland og Kina også som udfordringer for Danmarks sikkerhed.

Men selv om USA er oplistet sammen med Rusland og Kina, understreger Ahrenkiel, at USA stadig er Danmarks stærkeste allierede og “ultimativt garanten for Europas sikkerhed”.

– Når USA så ændrer tilgang til verden, så skaber det usikkerhed. Det er den usikkerhed, vi peger på i forhold til USA’s fremtidige engagement i Europas sikkerhed, siger han til Berlingske.

Tidligere tirsdag kaldte Trump i et interview med Politico europæiske ledere for “svage”.

– Jeg synes, at de er svage. Men jeg tror også, at de ønsker at være meget politisk korrekte, sagde han.

Lederne ved ikke, hvad de vil, hævdede Trump.

USA’s nye sikkerhedsstrategi blev desuden fremlagt i sidste uge. Den vakte opsigt ved at beskrive et Europa i så stor en nedtur, at det ifølge USA må og skal skifte kurs.

Europa er ifølge strategien et sted, hvor ytringsfriheden og den politiske frihed er under pres, hvor folk har mistet deres “nationale identitet og selvtillid”, og hvor manglende politisk handling over for migration skaber splid.

Trods de mange kritikpunkter anser USA fortsat Europa for at være allieret, lød det dog.

Medmindre hun lover at gå efter en rød regering, vil Enhedslisten hverken pege på Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger eller statsminister, siger partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, til DR og Politiken.

– Som brikkerne står nu, kan vi i Enhedslisten for første gang nogensinde ikke pege på Mette Frederiksen – eller den socialdemokratiske formand – som forhandlingsleder efter et valg, siger Pelle Dragsted til Politiken.

Han siger, at den eneste mulighed, Mette Frederiksen har for at genvinde partiets støtte, er, hvis hun umisforståeligt går efter at danne en regering med rød blok.

– Vi kan kun pege på en forhandlingsleder, som ønsker en rød regering og vil føre rød politik, siger Pelle Dragsted til DR.

Til Politiken siger Dragsted, at han ønsker at garantere vælgerne, at en stemme på Enhedslisten vil blive brugt til at danne rød regering med vægt på velfærd, ulighedsbekæmpelse og ambitiøs klimapolitik frem for skattelettelser.

Enhedslisten har peget på den socialdemokratiske formand som statsminister, lige siden partiet første gang kom i Folketinget i 1994.

Mette Frederiksen har endnu ikke gjort klart, om hun vil gå til valg med ønske om en bred regering, der inkluderer blå partier, eller om hun vil gå efter en regering baseret på røde mandater.

Enhedslisten har endnu ikke endeligt afgjort, hvem partiet vil pege på efter en valg, men en mulighed er SF-formand Pia Olsen Dyhr.

– Jeg synes, hun ville være en god forhandlingsleder, siger Pelle Dragsted til DR.

Overfor Politiken uddyber han:

– Jeg synes, at Pia Olsen Dyhr ville være en rigtig god statsminister. Jeg har stor tillid til hende. Hun har stor opbakning i befolkningen. SF og Enhedslisten har selvfølgelig en meget stor politisk fællesmængde. Vi vil kunne støtte Pia Olsen Dyhr ikke alene som forhandlingsleder, men også som statsminister, siger Pelle Dragsted.

Da seneste folketingsvalg blev udskrevet i 2022, sagde Mette Frederiksen, at hun ville gå efter at danne en midterregering.

Alligevel pegede Enhedslisten på hende som kongelig undersøger. Det vil Pelle Dragsted og hans parti ikke gentage.

Socialdemokraternes politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen siger til Politiken, at Socialdemokratiet ikke regner Enhedslistens mandater for givne støtter.

Han opfordrer Enhedslisten til at overveje, hvem der bedst kan sikre velfærden:

– Hvis man vil have et stærkt velfærdssamfund, så skal man have et stærkt Socialdemokrati. Derfor vil jeg altid opfordre til, at man peger på den socialdemokratiske statsministerkandidat, i dette tilfælde Mette Frederiksen, siger han til avisen.

Der kan blive afholdt valg i Ukraine inden for 60 til 90 dage, hvis sikkerheden kan garanteres.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag, skriver Reuters.

Zelenskyj beder samtidig USA og europæiske allierede om hjælp til at sikre et eventuelt valg.

Præsidenten tilføjer desuden, at han vil bede landets parlament om at forberede den lovgivning, der skal til for at gøre det muligt at afholde et valg, mens landet er i krig.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere anklaget det ukrainske lederskab for at være “illegitimt”, fordi der ikke har været afholdt valg under krigen.

I slutningen af september sagde Zelenskyj i et interview med mediet Axios, at han er klar til at forlade præsidentposten, hvis der bliver fred i Ukraine.

Han lovede i samme ombæring, at han vil presse på, for at der bliver udskrevet valg i Ukraine, hvis der bliver indgået en aftale om en våbenhvile på flere måneder.

Meldingen fra Zelenskyj kommer på et tidspunkt, hvor USA har lagt pres på Ukraine med et udkast til en fredsplan, som blev præsenteret i november.

Den amerikanske fredsplan er ikke offentliggjort, men det er blevet omtalt, at den indeholdt et løfte om, at Rusland skulle have Donbas.

Rusland har længe krævet hele den ukrainske Donbas-region til gengæld for en afslutning på krigen, men det er et krav, som Ukraine og landets europæiske allierede hidtil ikke har kunnet acceptere.

Samtidig har USA’s præsident, Donald Trump, efterlyst et svar på udkastet fra Zelenskyj.

Den ukrainske præsident besøgte mandag aften Storbritannien, hvor han holdt møde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Efterfølgende fortalte Zelenskyj, at et revideret udkast til en fredsplan vil blive præsenteret for USA’s administration tirsdag. Planen består af 20 punkter.

Planen indeholder dog ingen afklaring på spørgsmålet om territorium.

Den svenske prinsesse Sofia har ved flere lejligheder mødt den nu afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det bekræfter det svenske kongehus over for mediet Dagens Nyheter.

– Prinsesse Sofia er blevet præsenteret for den pågældende mand ved et fåtal lejligheder omkring år 2005, skriver kongehusets kommunikationsafdeling til mediet.

Kongehuset svarer ikke på, hvor, hvordan eller hvorfor hun har mødt Epstein.

Prinsessen er gift med prins Carl Philip, der er kronprinsesse Victorias lillebror.

Nye offentliggjorte dokumenter vedrørende Epstein viser ifølge Dagens Nyheter en forbindelse til blandt andet den svenske finanskvinde Barbro Ehnbom.

Ehnbom satte den senere dømte sexforbryder i kontakt med unge svenske kvinder, og en mailkorrespondance mellem de to viser, at Ehnbom i december 2005 foreslog, at Epstein skulle mødes med Sofia.

Før den borgerligt fødte Sofia Hellquist blev gift med prins Carl Phillip og fik tildelt prinsesse-titlen, arbejdede hun blandt andet som model og var tidligere deltager i realityprogrammet “Paradise Hotel”.

Ifølge Dagens Nyheter boede hun efterfølgende en periode i New York i USA.

Manglen på social- og sundhedshjælpere og -assistenter kan blive større i løbet af de kommende ti år end hidtil antaget.

Det skriver Seniormonitor på baggrund af en statusrapport fra Statistikudvalget på det offentlige område.

I rapporten kommer udvalget med en fremskrivning af, hvordan udbud og efterspørgsel inden for forskellige arbejdsområder vil udvikle sig i perioden 2023 til 2035.

Her lyder det, at efterspørgslen på både sosu-hjælpere og sosu-assistenter vil vokse markant, mens udbuddet langt fra følger med.

Det betyder, at der i 2035 kan komme til at mangle 23.800 sosu-hjælpere og -assistenter i forhold til niveauet i 2023.

Rapporten er fra november 2025.

I september 2023 udgav Finansministeriet en analyse af rekrutteringssituationen for forskellige grupper af velfærdsmedarbejdere.

Her lød det, at der i 2035 ville mangle 14.500 sosu-hjælpere og -assistenter i forhold til i 2021.

Begge tal er en fremskrivning af, hvordan forholdet mellem udbud og efterspørgsel kan udvikle sig i en given periode. Der er betydelig usikkerhed forbundet med tallene.

I statusrapporten fra i år lyder det, at gruppen af personer, som er over 70 år, ventes at stige med 203.000 personer fra 2023 til 2035.

Det medfører en højere efterspørgsel på eksempelvis plejeydelser som plejehjem og hjemmehjælp.

Fremskrivningen har ikke indregnet en særskilt effekt fra trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår, hvor der i 2023 blev sat penge af til at hæve lønnen for blandt andet social- og sundhedspersonale.

Det kan ifølge rapporten betyde, at søgningen mod velfærdsfagene bliver undervurderet i fremskrivningen. Det gælder blandt andet for sosu-personale.

Fremskrivningen bygger desuden på en uændret arbejdstid. Hvis flere social- og sundhedshjælpere og -assistenter arbejder på fuldtid, som var et sigte for trepartsaftalen, vil det også øge arbejdsudbuddet.

Regeringen har en plan om, at Danmark inden længe skal rekruttere sundheds- og plejepersonale fra Indien og Filippinerne.

Derfor er ældreminister Mette Kierkgaard (M) tirsdag fløjet til Filippinerne for at underskrive den første partnerskabsaftale med landet.

Aftalen betyder, at de danske kommuner fra anden halvdel af 2027 vil kunne modtage op til 100 filippinske kandidater om året. Det tal kan dog stige alt efter efterspørgslen.

En amerikansk dommer har imødekommet det amerikanske justitsministeriums anmodning om at offentliggøre dokumenter vedrørende efterforskningen mod Ghislaine Maxwell.

Det skriver Reuters.

Maxwell er den tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det er dokumenter fra anklagejuryen (grand jury) i sagen mod Maxwell, der nu er givet grønt lys til offentliggørelse.

Den føderale dommer Paul Engelmayer, som har behandlet anmodningen, understreger, at han vil indføre en mekanisme, der skal beskytte ofrene i sagen mod utilsigtet offentliggørelse af materiale, der kan identificere dem eller på anden måde invadere deres privatliv.

Så sent som fredag gav en føderal dommer i delstaten Florida ligeledes USA’s justitsministerium lov til at frigive dokumenter fra en sag i Florida mod Epstein.

Justitsministeriet havde anmodet om at få frigivet de hemmeligholdte dokumenter, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i november efter pres fra Kongressen og hans eget parti underskrev en lov, der pålægger justitsministeriet at offentliggøre de såkaldte Epstein-dokumenter inden for 30 dage.

Epstein-dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Efterforskningen førte også til den senere sigtelse mod ham i New York.

I månedsvis har Trumps forhenværende relation til Epstein været et særdeles omtalt emne i amerikansk politik og presse.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Epstein-dokumenterne er eftertragtede både af Trumps politiske modstandere og medlemmer af hans eget republikanske parti, som har presset på for større åbenhed i sagen.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.
Reuters

En mandlig cyklist er omkommet i en trafikulykke i Svenstrup i Nordjylland.

Det oplyser Nordjyllands Politi til TV2 Nord tirsdag eftermiddag.

Ulykken skete tidligere på dagen på Hobrovej. En ældre kvinde i bil påkørte først en anden bil og bagefter den 71-årige cyklist.

Kvinden pådrog sig ikke nogen alvorlige skader i ulykken, og ved den første påkørsel skete der kun materiel skade, siger politiet til TV2 Nord.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvad der er årsagen til ulykken.

Politiet meldte i første omgang lidt før klokken 14 ud, at det var talstærkt til stede på Hobrovej, som forbinder Aalborg og Hobro.

Svenstrup ligger cirka to kilometer syd for Aalborg-bydelen Skalborg.

Billedet fra stedet, som TV2 Nord har bragt, viser en mindre, hvid bil i en forhave. Efter påkørslen af cyklisten kørte bilisten ind i en lygtepæl og videre ind i forhaven.

Et pressemøde med den venezuelanske oppositionspolitiker María Corina Machado, der er modtager af Nobels fredspris for 2025, er blevet aflyst.

Det oplyser Erik Aasheim, der er pressechef ved Nobelinstituttet, til det norske nyhedsbureau NTB. Han fortæller ikke, hvad aflysningen skyldes.

Tidligere på dagen var meldingen, at pressemødet var blevet udsat på ubestemt tid.

Pressechefen tilføjer over for NTB, at det ligeledes er usikkert, om der bliver nogen pressekonference i morgen.

Han oplyser ikke, hvornår Machado ankommer til Oslo, eller om det stadig er planen.

– Det drejer sig om sikkerhed og liv og død for hende. Så det er information, vi ikke kan sige noget om, siger Aasheim.

Pressemødet var sat til at begynde klokken 13.00 i Oslo tirsdag. Selve prisuddelingen finder sted onsdag.

Oppositionsleder Machado, som har levet i skjul siden 2024, er blevet advaret om, at hun vil blive anset som landflygtig, hvis hun forlader Venezuela.

Machados familie befinder sig allerede i Oslo.

Nobelinstituttet har tidligere udtalt, at det arbejder ud fra en antagelse om, at Machado vil være til stede ved pressemødet. Men det har været uklart, om det bliver fysisk eller digitalt.

58-årige Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der står i opposition til præsident Nicolás Maduro. Han har regeret landet med en særdeles hård tilgang over for opposition og kritikere siden 2013.

Maduro blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

På trods af at Machado er leder af oppositionen, fik hun ikke lov til at stille op til valget. Edmundo González Urrutia blev i stedet oppositionens kandidat.

Landets valgmyndighed meddelte efter valget, at præsident Nicolás Maduro var blevet genvalgt med 51 procent af stemmerne.

Både FN, EU, USA og en række sydamerikanske lande har kritiseret stemmeoptællingen.

I optakten til dette års fredspris var der stor snak om USA’s præsident, Donald Trump, hvis regering gentagne gange har sagt, at han burde få den.

Machado blev dog nomineret til fredsprisen af Trumps udenrigsminister, Marco Rubio, og hun dedikerede hurtigt fredsprisen til den amerikanske præsident, der ellers selv ønsker hæderen.

NTB

Et parti kyllingenuggets, der er produceret af Danpo og solgt i Rema1000, tilbagekaldes, da der er risiko for, at det indeholder metal- og plastikstykker.

Det skriver Danpo i en pressemeddelelse.

Årsagen er en teknisk fejl i produktionen.

– Der kan være risiko for fragmenter af metal og blå plastik i produktet, da der er sket en teknisk fejl i produktionen.

– Metalstykker udgør en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og mave-tarmkanalen, skriver Danpo.

De pågældende kyllingenuggets er pakket i folieposer á 600 gram. De er produceret 18. september 2025 i tidsrummet 12.00-14.00.

Deres udløbsdato er 18. september 2026.

Både produktionsdatoen og udløbsdatoen fremgår af emballagen.

Hvis man har købt produktet, skal det enten kasseres eller leveres tilbage til den forretning, hvor det er købt.

Seks mænd, der blev anholdt af Københavns Politi tirsdag morgen, nægter sig alle skyldige i at have hvidvasket et større millionbeløb.

Sådan lød det fra hver af de seks mænds advokater under grundlovsforhøret i Dommervagten ved Vestre Fængsel tirsdag eftermiddag, før dommeren lukkede dørene.

Tirsdag formiddag meldte Københavns Politi ud, at det havde anholdt 13 personer i en større hvidvasksag.

Fire af de anholdte anses for at have tilknytning til den forbudte bande Loyal To Familia (LTF.)

De seks mænd, der fremstilles i grundlovsforhør, beskyldes for at have drevet en såkaldt undergrundsbank.

Sigtelserne drejer sig om at have modtaget kontantbeløb for flere millioner og om veksling til kryptovaluta i et forsøg på at skjule, at pengene stammer fra kriminalitet. Herefter blev pengene ifølge sigtelsen overført til andre konti.

Sigtelserne går også på transport af kontanter i både dansk og udenlandsk valuta.

De seks mænd er i alderen 18 til 42 år. De henholdsvis danske og jordanske statsborgere.

Sigtelserne omhandler forhold, der er foregået i en periode fra 19. marts 2022 til november 2025.

De involverer blandt andet overførsler af kryptovaluta i forskellige konstellationer mellem de sigtede og andre medgerningsmænd, der ikke er identificeret endnu.

En er blandt andet sigtet for at have modtaget kryptovaluta til en værdi af 34,6 millioner kroner for herefter at overføre en del af beløbet videre som kryptovaluta til andre konti.

Størrelsen på det samlede beløb fremstod ikke klart, men ifølge anklageren er det op mod 100 millioner kroner. Dog redegjorde hun for, at nogle af beløbene kunne gå igen i sigtelserne.

En er også sigtet for at have været i besiddelse af 274 kilo hash en garage i Hvidovre.

De første anholdelser fandt sted omkring klokken syv tirsdag morgen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) “holder meget af Arne”, og hun håber på, at hun og Arne bliver ved med at være venner og fortsat kan samarbejde fremover.

Det siger statsministeren, efter at Arne Juhl, der var blikfang for Socialdemokratiets kampagne for retten til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, har sagt, at han overvejer at droppe sin stemme på partiet og i stedet for stemme på SF.

Manden, der har lagt navn til Arne-pensionen, er utilfreds med Socialdemokratiets linje på flere centrale områder.

Det sagde den tidligere bryggeriarbejder tidligere på måneden til DR. Ordene faldt i forlængelse af kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet oplevede tilbagegang i 87 ud af 98 kommuner.

Kritikken var blandt andet rettet mod den massive økonomiske støtte til Ukraine, høj moms på fødevarer og en stadig stigende pensionsalder.

Mette Frederiksen siger, at hun ikke er så sikker på, at hun og Arne er uenige om så mange ting, når det kommer til stykket. Og hun håber på, at Arne Juhl også stemmer på Socialdemokratiet i fremtiden.

Hun vil “være ked af”, hvis han ikke stemmer på Socialdemokratiet fremover.

– Men det er ikke sådan, at Arne er bundet til Socialdemokratiet til tid og evighed. Jeg er ikke sikker på, at vi er så uenige, siger Mette Frederiksen i forlængelse af tirsdagens spørgetime med statsministeren i Folketingssalen.

Mette Frederiksen mener, at hun og Arne Juhl i store træk ser ens på spørgsmålene om fødevarepriser og pensionsalderdebatten. Men i forhold til støtten til Ukraine, der er i gang med en årelang krig mod Rusland, rokker statsministeren sig ikke.

– Min fornemmeste opgave er at passe på Danmark, og det er min meget klare vurdering, at jeg ikke kan passe på Danmark, hvis vi ikke har en markant miltær oprustning, siger Mette Frederiksen.

Om Ukraine-støtten sagde Arne Juhl følgende til DR:

– Vi har jo kæmpe overskud af ressourcer. Men hvorfor skal det hele fyres af på en krig, som vi ikke kan vinde.

Arne Juhl mener, at pengene til Ukraine er bedre brugt på velfærden i Danmark.

En tidligere bankdirektør idømmes ved Retten i Herning halvandet års betinget fængsel og får konfiskeret ni millioner kroner.

Den 82-årige mand findes skyldig i at have fortiet oplysninger om sin millionformue på udenlandske bankkonti.

Der er efter rettens vurdering tale om såkaldt skyldnersvig af særlig grov karakter.

Manden er tidligere straffet, idet han i 2013 blev idømt to et halvt års fængsel samt en bøde på 8,7 millioner kroner.

Han blev dengang dømt for groft skattesvig ved at have haft en proformaadresse i Malaysia, mens han reelt boede sammen med sin ekskone på en gård i Brande i Midtjylland.

Det betød, at han opnåede en væsentlig mere lempelig beskatning af sine pensionsmidler, end hvis han havde haft officiel bopæl i Danmark.

Men Gældsstyrelsen har haft ualmindeligt svært ved at inddrive det skyldige beløb.

Da pantefogeden i 2015 troppede op i mandens sommerhus i Hvide Sande, nævnte den tidligere bankdirektør ikke, at han havde ni millioner kroner stående på en konto i Singapore.

Og da skifteretten i Herning i 2023 behandlede en anmodning fra Gældsstyrelsen om at få manden erklæret personligt konkurs, sagde han heller ikke noget om et indestående på godt én million kroner i en bank på stillehavsøen Vanuatu.

Den 82-årige nægtede sig skyldig og hævdede i retten, at politi og anklagemyndighed kendte til hans formue i udlandet i forbindelse med skattesagen fra 2013.

– For mig at se har Skat intet gjort for at få fat i de penge, jeg har orienteret dem om hele vejen, lød det i retten fra den aldrende mand.

Retten slog dog fast, at manden havde tilsidesat sin pligt til at oplyse myndighederne om sine indeståender på de udenlandske konti.

Dommeren og de to domsmænd fandt det skærpende, at manden tidligere er dømt for skattesvig.

Modsat trak mandens høje alder og den lange sagsbehandlingstid i formildende retning, fastslog retsformanden.

Den 82-årige mand stod op, som det hører sig til, da dommen blev afsagt. Han måtte dog støtte sig til bordkanten, da resultatet stod klart.

Kort efter domsafsigelsen oplyste mandens forsvarsadvokat, at dommen modtages.

Det er National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har efterforsket sagen.

Her er senioranklager Rikke Steenberg godt tilfreds med udfaldet.

– Kriminalitet skal ikke kunne betale sig, og derfor arbejder sporingssektionen hårdt på at sikre, at udbytte fra kriminalitet kommer tilbage til samfundet, siger hun i en kommentar.

Selv om ni millioner kroner konfiskeres, er det kun cirka én million kroner, som det er lykkedes anklagemyndigheden at beslaglægge på nuværende tidspunkt.

Lars Boje Mathiesen vil være statsminister i Danmark.

Han er i hvert fald nu “officiel statsministerkandidat” til det kommende folketingsvalg.

Sådan lyder det fra formanden for Borgernes Parti under statsministerens spørgetime i Folketingssalen.

– Jeg synes, at det har været pinligt at se, at der ikke har været en borgerlig statsministerkandidat, der har turdet stille sig op og tage ansvar, siger Lars Boje Mathiesen.

Og derfor melder han sig nu.

– Så nu er der hvert fald én, der tager handsken op mod statsministeren til det kommende folketingsvalg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kvitterer Lars Boje Mathiesens melding med et “jamen, respekt for det”, hvorefter der lyder latter i Folketingssalen.

– Respekt for det, fordi det er sådan set min fornemmelse, at når der ikke er andre, der har meldt sig, så er det fordi, at man bliver målt på en anden vægt, når man melder sit kandidatur som statsminister.

– Og måske i virkeligheden har fundet det meget betimeligt og meget belejligt, at alt kritikken kunne rettes mod én i alle politiske diskussioner, siger Mette Frederiksen.

Der har manglet en udfordrer til Mette Frederiksen, siden Troels Lund Poulsen blev formand for Venstre.

For her meddelte han, at han ikke automatisk er statsministerkandidat som formand for Venstre. Det har ellers været tilfældet i mange år i dansk politik.

Mette Frederiksen har flere gange siden adresseret, at den blå blok i Folketinget ikke har en statsministerkandidat.

Ved seneste folketingsvalg i 2022 var der tre statsministerkandidater. Mette Frederiksen og de daværende formænd for Venstre og De Konservative, Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen, gik alle efter den øverste politiske post i Danmark.

Lars Boje Mathiesen har siddet i Folketinget siden 2019.

Han er to gange blevet valgt ind for Nye Borgerlige, hvor han også kortvarigt var formand, inden han blev ekskluderet.

Efterfølgende stiftede han Borgernes Parti, som i januar blev opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Mandag stod Borgernes Parti til to procent af stemmerne i Voxmeters ugentlige meningsmåling.