Seneste nyheder

10. februar 2026

Tiltale: Kvinde smuglede GPS med mikrofon ind til Philip Westh

En kvinde i 30’erne er tiltalt for at have smuglet en GPS-tracker med mikrofon ind under et fængselsbesøg hos drabsdømte Philip Westh.

Det viser et anklageskrift, som Se og Hør har fået aktindsigt i.

Da der er begæret navneforbud i sagen, oplyser mediet ikke nærmere om kvinden eller fængselsbesøget.

Mediet har været i kontakt med kvindens forsvarsadvokat, som ikke har nogen kommentarer, hvorfor det ikke vides, hvordan kvinden stiller sig over for anklagerne.

Kvinden er tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 124 stk. 4, hvor strafferammen går op til tre måneders fængsel.

Ifølge mediet fremgår det af anklageskriftet, at anklagemyndigheden går efter fængselsstraf.

Det fremgår ikke, hvornår kvinden skal for retten og i hvilken byret.

Philip Patrick Westh blev i juni 2024 idømt livstid af Retten i Næstved. I første omgang ankede han, men han har siden droppet sin anke.

Han blev blandt andet dømt for at have dræbt den 17-årige Emilie Meng i 2016.

NemKonto er ude af drift efter strømnedbrud

NemKonto-systemet er ude af drift på grund af et strømnedbrud.

Det fremgår af Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside digitaliser.dk, hvor man kan se driftsstatussen på forskellige offentlige it-løsninger.

– Det betyder, at myndigheder og private virksomheder ikke kan foretage betalinger eller lave kontoopslag i NemKonto-systemet, lyder det på hjemmesiden klokken 15.55.

Det fremgår ikke, hvor mange mennesker det berører.

Men det gælder alle borgere og virksomheder, der skal modtage betalinger fra offentlige myndigheder og private virksomheder gennem NemKonto.

Fejlen skyldes et strømnedbrud på et datacenter hos leverandøren.

Tirsdag eftermiddag arbejdes der på en løsning – der fremgår dog ikke en tidshorisont.

NemKonto er den konto, offentlige udbetalere bruger, når de overfører penge til en.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilist påkørte springvand efter ildebefindende i Aalborg

En 50-årig bilist strejfede en bygning og påkørte et springvand i Aalborg tirsdag eftermiddag efter et formodet ildebefindende.

Det skriver Nordjyllands Politi i en nyhed, hvor det fremgår, at politiet fik en anmeldelse om et færdselsuheld på Bispensgade i Aalborg klokken 14.56.

Bilen kom kørende med retning fra Vesterbro, hvorefter den stoppede efter påkørslen af et springvand i krydset ved Vesterå.

Ingen personer på gaden er kommet fysisk til skade i forbindelse med uheldet.

– Men har man oplevet noget, der var voldsomt, kan man kontakte Offerrådgivningen, skriver politiet.

Politiet arbejder tirsdag eftermiddag på at klarlægge de nærmere omstændigheder, men “det tyder på, at personen har fået et ildebefindende”.

Når undersøgelserne er tilendebragt, ventes politiet at melde mere ud.

Vidne i Høiby-sag: Jeg har så lidt lyst til at være her

En af de forurettede kvinder i sagen mod den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby vidnede tirsdag i retten i Oslo.

Her gjorde hun det klart, at hun sad i retssalen, selv om hun ikke havde lyst.

– I de seneste måneder har jeg taget meget afstand fra denne sag. Jeg har så lidt lyst til at være her, sagde hun ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Kvinden, der i medierne beskrives som Lofoten-kvinden, fortalte desuden, at den store medieopmærksomhed omkring sagen er svær.

– Man kan næsten ikke forlade huset uden at blive mindet om, hvad jeg går igennem. Og så er der frygten for, at mit navn bliver afsløret, sagde hun.

Høiby er anklaget for at have voldtaget Lofoten-kvinden, mens hun sov i oktober 2023.

Under retssagen fortalte kvinden, at de havde haft sex tre gange forinden, hvor der havde været samtykke, men at hun den fjerde gang var faldet i søvn og vågnet op til, at Høiby havde samleje med hende.

Hun forklarede, at hele oplevelsen var “smertefuld”, og at hun ikke var i stand til at gøre noget andet end at lukke øjnene og vente, til det hele var ovre.

Hun beskrev det, som om hun “forsvandt fra sig selv”.

– Det er ikke noget, man ønsker at opleve. Det (at blive voldtaget, red.) har jo været mit største mareridt hele livet. Så jeg tror, at jeg lukkede øjnene for på en måde at undgå at være vidne til mit eget overgreb, sagde kvinden.

Høiby er også tiltalt for at filme den forurettede uden hendes samtykke. Han nægter sig skyldig i både anklagen om voldtægt og at have filmet hende uden samtykke.

Han er tiltalt for i alt 38 lovovertrædelser i retssagen – deriblandt fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.

Sagen begyndte, da han i august 2024 blev anholdt og sigtet for vold mod en ung kvinde. Siden er anklagerne mod ham blevet flere og har sat det norske kongehus under pres.

NTB

11 tyske ejendomme ransaget for nazistiske samleobjekter

Myndighederne fra den tyske by Göttingen ransagede torsdag i sidste uge 11 ejendomme i Tyskland og Schweiz for højreekstremistiske samleobjekter prydet med hagekors og billeder af nazilederen Adolf Hitler.

Det skriver de tyske medier dpa, DW og NDR tirsdag.

Samleobjekterne mistænkes for at være en del af et større netværk for salg af højreekstremistisk memorabilia.

Ransagningerne er en del af en koordineret opgave iværksat af de offentlige anklagere i Göttingen.

Senioranklager Andreas Buick har oplyst til det tyske medie DW, at der i sagen er seks mistænkte, heriblandt en 43-årig hovedmistænkt fra Göttingen.

Den 43-årige mand blev i første omgang tilbageholdt, men han er siden blevet løsladt fra varetægtsfængsling. Efter løsladelsen er han forpligtet til at forblive i Göttingen-distriktet, og myndighederne har konfiskeret hans pas.

Mediet oplyser ikke, hvornår den 43-årige mand blev løsladt.

De tyske myndigheder har konfiskeret cd’er og plader med højreorienteret musik samt souvenirs som tøj og klistermærker med blandt andet hagekors og billeder af Adolf Hitler.

Udover samleobjekter med nazistiske og generelt højreekstremistiske motiver har de tyske myndigheder også beslaglagt knojern og sprængstof, der ellers ville kræve særlig tilladelse at have.

De tyske myndigheder mistænker ifølge DW, at den 43-årige hovedmistænkte både har bestilt flere af objekterne udefra og produceret noget af det selv, inden det senere blev sat til salg.

Myndighederne har også beslaglagt flere genstande med logoet fra de forbudte højreekstremistiske og nynazistiske grupper Blood & Honour og Combat 18.

Den tyske regering forbød Blood & Honour i 2000 og kategoriserede den som en kriminel organisation. Combat 18 blev forbudt i januar 2020.

De seks mistænkte er også mistænkt for at overtræde våbenloven og for at handle med ulovlige dopingmidler og receptpligtig medicin, som de tyske efterforskere nu undersøger.

TV 2 strammer retningslinjer for nyheder bygget på unavngivne kilder

TV 2 vil stramme mediets retningslinjer for såkaldte erfarer-historier – nyheder bygget på unavngivne kilder.

Det siger Mads Bisgaard, der er ledende redaktionschef for politik og business på TV 2, til fagbladet Journalisten.

Det sker, i kølvandet på at mediet tidligere tirsdag gik i gult og breakede en nyhed om, at en overenskomst for omkring 200.000 statslige ansatte var på plads.

Det har mediet senere måttet rette – blandt andet efter at en af topforhandlerne har oplyst, at det ikke passer.

Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks Lærerforening og formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som forhandler på vegne af lønmodtagerne, oplyste tirsdag til Ritzau, at der ikke var en færdig aftale.

– Der er ikke en aftale, før vi er færdige, og vi forhandler stadig, sagde han omkring middag tirsdag.

Mads Bisgaard siger til Journalisten, at TV 2 i forvejen har retningslinjer for, hvordan erfarer-historier skal kvalitetssikres.

– De er ikke blevet overholdt i det her tilfælde. Nu strammer vi op på de i forvejen stramme retningslinjer. Vi kan ikke garantere, at det aldrig sker igen. Men jeg kan love, at vi tager det meget, meget seriøst, siger han til fagbladet.

TV 2 har præciseret på sin hjemmeside, hvor der nu står, at det tidligere er oplyst, at “aftalen var på plads, men dette er ikke korrekt. Det, vi kender til, er en række hovedelementer, der er på bordet”.

Hvis man får notifikationer – også kaldet push-beskeder – på sin telefon fra TV 2 på nyheder, har man formentlig fået én omkring nyheden i første omgang, da TV 2 erfarede det.

Men der kom ikke en ny notifikation, da TV 2 rettede historien, efter at det viste sig, at den ikke holdt vand.

Mads Bisgaard siger til Journalisten, at der er blevet foretaget en konkret vurdering af det vagthavende nyhedshold om, “at det ikke var nødvendigt”.

– Men retrospektivt set og ifølge mig er der gode argumenter for, at vi skulle have sendt en opfølgende push-besked ud, siger han.

Anklager anker dom til kvinde trænet af Islamisk Stat

Statsadvokaten i Viborg har besluttet at anke dommen til en 28-årig kvinde, som i januar blev dømt for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat (IS).

Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Den 28-årige blev idømt fem års fængsel og fik en advarsel om udvisning af Retten i Aarhus i slutningen af januar.

Anklageren havde krævet, at kvinden fik seks års fængsel og skulle udvises for bestandig.

Det er også straffen, som anklagemyndigheden gerne vil have Vestre Landsret til at vurdere.

– Kvinden blev dømt efter anklageskriftet i sagen, og vi er naturligvis tilfredse med, at Retten i Aarhus har vurderet beviserne på samme måde, som vi har, men vi vil gerne have landsretten til at kigge på spørgsmålet om udmålingen af straffen og på spørgsmålet om udvisning, siger vicestatsadvokat Sine Cully i pressemeddelelsen.

28-årige Zahra Halane er dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Hun rejste til Syrien i 2014 sammen med sin tvillingsøster.

Under retssagen i byretten argumenterede anklageren for, at hun var en slags “PR-agent” for den militante bevægelse.

Hun modtog også våbentræning fra IS, imens hun opholdt sig i Syrien.

Zahra Halane og hendes søn blev evakueret til Danmark fra al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien i oktober 2024.

Det var oprindeligt kun drengen, der er dansk statsborger, der blev tilbudt evakuering.

Zahra Halane var nemlig frataget sit danske statsborgerskab, mens hun sad i lejren.

Højesteret kom dog frem til, at det ville være uforeneligt med menneskerettighederne at tilbyde drengen evakuering uden sin mor.

Det vides endnu ikke, hvornår Vestre Landsret skal behandle sagen mod kvinden.

Zahra Halane er den femte af de såkaldte syrienmødre, der er dømt af de danske domstole.

Fire af kvinderne er blevet idømt fire års fængsel for at have fremmet den militante bevægelse ved at virke som husmødre, som tog sig af mand og børn og på den måde bidrog til at opretholde kalifatet.

En sjette kvinde blev frifundet af Retten på Frederiksberg for at have fremmet Islamisk Stat under to ophold i Syrien. Den dom er også blevet anket af anklagemyndigheden.

Tiårig pige er fundet efter at være meldt savnet

En tiårig pige med lyserødt hår og uden sko var tirsdag omkring klokken 13 gået fra Rosenkildevej i Slagelse og var ikke til at finde.

Men godt en time efter – klokken 14.16 – er pigen fundet i god behold i samme område.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet havde sendt patruljer og hundepatruljer ud til området, så hun kunne komme hjem i god behold, oplyste vagtchef Jesper Skotte, kort tid inden hun blev fundet.

Han oplyste, at pigen ikke har noget sprog og ikke er kognitivt alderssvarende.

EU-Parlamentet godkender aftale om stor reduktion af drivhusgasser

EU-Parlamentet har tirsdag givet endeligt grønt lys til et ambitiøst mål om at reducere EU’s udledning af drivhusgasser inden 2040.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen skal reducere udledning af drivhusgasser med 90 procent inden 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Ifølge AFP er det en vigtig milepæl i retning af EU’s mål om at blive CO2-neutral inden 2050.

Afstemningen i Bruxelles endte med 413 stemmer for og 226 stemmer imod.

Aftalen rummer en fleksibilitet, så der kan købes CO2-kreditter uden for EU’s 27 medlemslande for at hjælpe med at nå målet.

Der kræves nu endelig godkendelse fra EU’s medlemsstater, før aftalen er helt på plads, lyder det.

Handel med CO2-kreditter er en kontroversiel størrelse, hvor lande og virksomheder kan købe sig til reduktioner andre steder.

Det er indført som kompromis i aftalen for at imødekomme bekymringer fra flere lande, herunder Italien.

Aktivistgrupper har beskyldt EU for blot at sende regningen til udlandet.

Den danske EU-parlamentariker Rasmus Nordqvist (SF) er efter aftalen tilfreds med, at der medfølger stramme kvalitetskrav og klare værn mod, at EU-landene “bare kan købe sig fri for ansvar”. Det skriver han i en mail til Ritzau.

– Det er afgørende, at klimakreditter ikke bliver en smutvej uden reelle reduktioner, lyder det.

Rasmus Nordqvist tilføjer, at det ikke er det mål, som han og de grønne partier i parlamentet kæmpede for, men at det er “det mindst dårlige resultat i den politiske virkelighed, vi står i”.

Den europæiske klimalov, der blev vedtaget i 2021, udgør det juridiske grundlag for EU’s langsigtede klimapolitik i overensstemmelse med Parisaftalen.

Den fastsætter et bindende, økonomidækkende mål om klimaneutralitet i 2050 og et 2030-mål om at reducere nettoudledningerne med mindst 55 procent.

AFP

Ung svensker afviser drabsplaner i Danmark: Jeg spillede PlayStation

Fra anklagebænken i København fortæller en svensk teenager, at han aldrig nogensinde har taget del i planlægningen af et drab.

Den 16-årige dreng afviser også, at han kender til dæknavnene “The Godfather” og “Mr. Killer” på krypterede tjenester.

Aliasserne er centrale i sagen mod svenskeren, som tirsdag er indledt i Københavns Byret.

Her sidder drengen tiltalt for at spille en central rolle i forbindelse med tre drabsforsøg i løbet af få uger i sommeren 2024.

Han nægter sig skyldig.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at svenskeren har indtaget en rolle i et kriminelt netværk, som med våben og granater står bag attentatforsøgene.

Drengen skulle ifølge anklageskriftet have hyret unge lejemordere under de føromtalte dæknavne.

Den tiltalte har imidlertid aldrig været medlem af et kriminelt netværk, lyder drengens forklaring, der oversættes til dansk via en tolk.

– Jeg har aldrig prøvet at få mennesker til at begå et mord. Jeg har ikke været involveret i noget skyderi eller nogen sprængning i Danmark, siger drengen foran nævningetinget.

Han sidder roligt i en stol i retslokalet med hænderne i skødet. Han er iført et grønt joggingsæt og har kort, mørkt hår.

Hans mor er kurder, mens faren er fra Serbien, forklarer den tiltalte og understreger, at han er født i Sverige.

Ifølge anklageskriftet har han lovet store pengebeløb til de personer, der skulle udføre drabene, og hjulpet dem med at komme til Danmark.

Et af sagens forhold handler om, at det var planen, at folk fra Loyal to Familia (LTF) skulle skydes ved Super Kiosken på Amager.

Senere var der ifølge anklagemyndigheden planlagt en likvidering af en mand med en LTF-tatovering på Nørrebro i København. Ingen blev dræbt.

Svenskeren er blevet udleveret til Danmark fra Sverige, hvor han tidligere er blevet dømt for medvirken til drabsforsøg.

I perioden for drabsforsøgene på dansk jord boede drengen i Alicante i Spanien sammen med sin far. Det var her, at han blev anholdt i november 2024.

Da anklageren spørger ham ind til, hvad han lavede i Spanien inden anholdelsen, svarer han, at han spillede en del PlayStation.

Han foretog sig således “ikke noget særligt”, mens han ventede på at få en plads på en skole. Teenageren arbejdede ikke “officielt”, lyder det videre.

Han kender til beskedtjenesten Telegram, hvor han har haft en konto.

Han har også oprettet forskellige konti på tjenesten Signal, men uden nogensinde at have brugt dem selv.

Forklaringen er, at han mod betaling har skaffet krypterede telefoner til folk, som gerne ville have en konto.

– Jeg har sikkert begået noget småkriminalitet, men ikke noget, jeg er tiltalt for, siger teenageren.

Retssagen ventes at blive afgjort i marts.

Ti mænd fængsles i Portugal i stor dansk kokainsag

Ti mænd er blevet varetægtsfængslet i Portugal i en sag om smugling af kokain, som har forbindelse til Danmark.

Det fortæller specialanklager Trine Schjødt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det var Københavns Politi, som i sidste uge i en pressemeddelelse kunne fortælle om efterforskningen i sagen, hvor en kvinde også er varetægtsfængslet i Danmark.

Samlet drejer sagen sig ifølge myndighederne om indsmugling af 1,3 ton kokain.

De anholdte i Portugal blev alle anholdt på og omkring et skib, som havde lagt til kaj i det sydlige Portugal i byen Portimão.

– En omfattende efterforskning, der blev startet af Syd- og Sønderjyllands Politi, førte os på sporet af kokainen, som vi antager skulle via Portugal og videre op gennem Europa. Der er gennemført en stor, koordineret indsats på tværs af politi- og landegrænser, som vi er meget stolte af, udtalte politiinspektør Mads Helios fra Københavns Politi i pressemeddelelsen.

Politiet har desuden foretaget ransagninger på 21 adresser i Danmark i forbindelse med sagen.

Mændene i Portugal har forskellige nationaliteter, men politiet har tidligere oplyst, at mindst en af dem menes at have relationer til en dansk rocker- eller bandegruppering.

Ifølge specialanklager Trine Schjødt er de blevet varetægtsfængslet i seks måneder.

Kvinden i Danmark er blevet varetægtsfængslet frem til 5. marts. Hun kærede sin fængsling til Vestre Landsret, som har stadfæstet afgørelsen.

Dansk politi har samarbejdet med både portugisisk og spansk politi i sagen.

Hos portugisisk politi har sagen fået tilnavnet “Operation Valhalla.”

Mads Helios fra Københavns Politi har tidligere fortalt til Politiken, at sagen i Danmark er forankret hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Men det skal på et senere tidspunkt afgøres, hvorvidt retssagen skal føres i Danmark eller Portugal.

Spotify øger omsætning med flere betalende abonnenter

Musikstreamingtjenesten Spotify har i løbet af 2025 øget antallet af betalende abonnenter og dermed også øget sin omsætning.

I årets fjerde kvartal omsatte Spotify for 4,5 milliarder euro, svarende til knap 34 milliarder kroner.

Det viser Spotifys regnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag.

Omsætningen i fjerde kvartal er dermed vokset syv procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Antallet af betalende abonnenter er ifølge regnskabet vokset med ti procent på et år og lå i fjerde kvartal på 290 millioner.

Hertil kommer de brugere, som ikke betaler for et abonnement. Det bringer det samlede antal aktive brugere op på 751 millioner om måneden i fjerde kvartal 2025.

Spotifys driftsindtjening endte i kvartalet på 701 millioner euro, hvilket er 47 procent mere end i fjerde kvartal 2024.

Alex Norström, som er den ene af Spotifys to topchefer, fremhæver i forbindelse med regnskabet, at året sluttede godt.

– Vi afsluttede det, som vi kaldte året for accelereret eksekvering med endnu et solidt kvartal og leverede en stærk afslutning på 2025, siger han i en pressemeddelelse.

– Det er utroligt at tænke på, at vi nu tjener over trekvart milliard mennesker verden over, lyder det videre.

Spotifys omsætning består af indtægter fra betalende abonnenter og reklamer.

Når man ikke betaler for et abonnement, er der reklamer på tjenesten.

Mens omsætningen fra de betalende abonnenter stiger, går det den anden vej med reklameindtægterne.

Her er omsætningen faldet med fire procent over et år til 518 millioner euro i fjerde kvartal.

Spotify udbetaler hvert år omkring to tredjedele af omsætningen til rettighedshavere til den musik eller andet, der bliver afspillet på tjenesten.

Rettighedshaverne kan både være selve kunstneren, men det kan også være et pladeselskab eller en distributør.

Rettighedshavere får hver måned udbetalt en andel af den samlede pulje, som svarer til deres andel af det samlede antal afspilninger.

I 2025 har Spotify udbetalt over 11 milliarder dollar til musikindustrien, har selskabet tidligere oplyst. Det svarer til knap 70 milliarder kroner.

Det er ikke kun musik, man kan lytte til på Spotify, men også andet lydindhold som podcasts og lydbøger.

Spotify blev grundlagt i Sverige i 2006 af Daniel Ek og Martin Lorentzon.

Daniel Ek trådte tilbage som administrerende direktør i efteråret 2025. I dag er han bestyrelsesformand for selskabet.

Fransk politi søger vidner i sag om overgreb mod 89 børn

Fransk politi søger vidner i en sag, hvor en mand er tiltalt for voldtægt og andre seksuelle overgreb mod 89 mindreårige.

Det oplyser en fransk anklagemyndighed i byen Grenoble tirsdag ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Den 79-årige mand blev tiltalt tilbage i 2024, men anklageren offentliggør nu sagen for at appellere til, at vidner og andre potentielle ofre træder frem, skriver AFP.

Ifølge nyhedsbureauet er manden tidligere underviser. Han har blandt andet virket som instruktør i udforskning af huler og som fransklærer.

Overgrebene er ifølge de franske myndigheder begået mellem 1967 og 2022.

I alt er 89 ofre blevet identificeret baseret på materiale, som manden har samlet på en USB-nøgle. Ofrene skal være børn og unge mellem 13 og 17 år, skriver avisen Le Monde.

Den 79-årige mand blev i 2024 anmeldt af hans nevø, der havde fundet USB-nøglen, rapporterer det franske medie BFMTV.

De formodede forbrydelser skulle være begået i Frankrig, Tyskland, Schweiz, Marokko, Niger, Algeriet, Filippinerne, Indien, Colombia og Ny Kaledonien, der er et fransk oversøisk territorium.

Under efterforskningen har den 79-årige tidligere underviser desuden tilstået at have kvalt sin uhelbredeligt syge mor med en pude i 1970’erne og derefter sin ældre tante i 1990’erne.

Det oplyser anklager i Grenoble Etienne Manteaux ifølge Le Monde.

Tanten var ifølge AFP 92 år på det givne tidspunkt.

I en form for memoirer har manden skrevet, at han har “dræbt to mennesker”, fortæller Manteaux.

Tirsdag har der været afholdt et pressemøde i den franske by, hvor politiet har opfordret vidner og andre eventuelle ofre til at vidne mod den tiltalte overgrebsmand, skriver avisen.

Manden, der er født i 1946, har siddet varetægtsfængslet siden 2024, skriver AFP.

Voldsom isdannelse lukker attraktion i Aarhus

Det iskolde vintervejr får nu Aarhus Kommune til at lukke nordfløjen ved badestranden Den Permanente, Nordbadet, i den nordlige del af byen midlertidigt.

Det oplyser Aarhus Kommune på sin hjemmeside.

Isdannelsen er så voldsom, at der er risiko for, at is eller bygningsdele kan falde ned, eller at brodækket tager skade, lyder advarslen.

Det kan skabe farlige situationer for de mennesker, der besøger Nordbadet ved Den Permanente for at gå tur eller tage billeder af islandskabet.

– Vi kan ikke længere stå inde for sikkerheden, og derfor lukker vi Nordbadet midlertidigt, siger Mike Vinge Madsen, der er afdelingsleder i Aarhus Ejendomme, til kommunens hjemmeside.

– Det handler grundlæggende om sikkerhed, og vi opfordrer til, at afspærringen respekteres.

Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke nogen tidshorisont for genåbningen af Nordbadet.

Det afhænger af, hvornår isen er smeltet, og hvornår det er muligt at lave en bygningsgennemgang, hvor skaderne fra isen kan undersøges, lyder det på kommunens hjemmeside.

Anklager kræver mand med omvendt fodlænke fængslet

Anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi vil tirsdag forsøge at få varetægtsfængslet en mand, som ikke er mødt op i forbindelse med, at han skulle have sat en omvendt fodlænke på.

Det oplyser politikredsen til Ritzau.

Politiet fortæller, at manden angiveligt skal have klippet sin fodlænke af, ligesom han ikke er mødt op for at få den påsat, når han har fået påbud om det.

Nordsjællands Politi har været en del af forsøgsordningen omkring omvendte fodlænker, siden den trådte i kraft 1. juli sidste år.

Det var også i samme politikreds, at den omvendte fodlænke første gang blev taget i brug i Danmark.

Fodlænken kontrollerer, hvor den kontrollerede person bevæger sig hen.

En alarm bliver udløst, hvis personen nærmer sig en forbudt geografisk zone, det kan være offerets hjem eller arbejdsplads. Dermed får myndighederne et nyt redskab til at sikre, at opholdsforbud bliver overholdt.

Manden skal stilles for en dommer klokken 14 ved Retten i Hillerød.

Oprindeligt var det kun Nordsjællands Politi, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi, som var med i forsøgsordningen.

Men ordningen blev udvidet fra nytår, så den nu gælder alle politikredse.

Den danske ordning er inspireret af en lignende ordning i Norge, som har eksisteret siden 2013.

Ordningen kaldes en omvendt fodlænke, fordi den i modsætning til en almindelig fodlænke ikke skal forhindre en person i at forlade deres hjem.

Men den skal i stedet forhindre, at man kommer for tæt på en anden person.

Politiet beder om hjælp til at finde mistænkt busrøver

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at finde den mand, der er mistænkt for at røve en buschauffør mandag i Højbjerg.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

– Der er tale om en meget grov og alvorlig forbrydelse, og derfor hører vi naturligvis også gerne fra vidner eller andre med relevante oplysninger for politiets efterforskning af sagen, siger politikommissær Carsten Andersen i meddelelsen.

Politiet hører gerne fra personer, der har været i området omkring røveriet eller har viden om den mistænkte.

Den ukendte mand trak ifølge politiet en kniv, da han indfandt sig i bussen på Axel Gruhns Vej i Højbjerg.

Her stak han chaufføren, som er en 54-årig mand, med kniv og forsøgte at true sig til kontanter.

Buschaufføren kom ikke umiddelbart alvorligt til skade, men han modtog behandling for sine skader.

Røveriet mod buschaufføren blev anmeldt til politiet mandag klokken 16.06.

Ifølge pressemeddelelsen mistænker politiet også, at manden begik endnu et røveri mandag aften.

Her blev en taxachauffør truet til at udlevere kontanter på Rosenhøj i Viby J.

Taxachaufføren kom ikke til skade ifølge politiet.

Røveriet mod taxachaufføren skete omkring klokken 19.43.

Ifølge politiet stemmede taxachaufførens signalement overens med signalementet af manden fra busrøveriet.

Derfor mistænker man, at der er tale om samme person.

Ved røveriet i bussen var manden iført sort hue, sort tøj og havde en sort halsedisse for ansigtet som maskering.

Han beskrives som værende mellem 20 og 30 år, cirka 175 til 185 centimeter høj og mørk i huden.

Politiet skriver videre i pressemeddelelsen, at han er spinkel til almindelig af bygning og talte dansk med accent.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man henvende sig til Østjyllands Politi på telefon 114.

BBC bringer billede af forkert Mona Juul

Det britiske medie BBC har mandag ved en fejl bragt et billede af De Konservatives formand, Mona Juul (K).

Det skriver BBC i en rettelse under en artikel omhandlende den tidligere norske ambassadør i Jordan og Irak, der har samme navn som den danske politiker.

BBC er det seneste af flere medier, som har forvekslet de to personer. Den tyske avis Die Welt, franske Le Monde og svenske SVT har alle bragt billeder af danske Mona Juul, i stedet for den omtalte norske diplomat.

Det britiske nyhedsmedie bragte artiklen som følge af norsk politis efterforskning af norske Mona Juul og hendes mand.

Forvekslingen mellem de to politikere kommer som følge af den mediedækning, som den norske politikers kobling til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein har skabt.

Eksport af fransk vin og spiritus fortsætter ned ad bakke

Som fransk vinproducent er der umiddelbart ingen grund til at lade champagnepropperne springe, for salget til udlandet går skidt.

Faktisk faldt eksporten af fransk vin og spiritus for tredje år i træk i 2025.

Det oplyser den franske brancheorganisation The Fédération des Exportateurs de Vins & Spiritueux de France, FEVS, ifølge Reuters.

Det er især amerikanske toldsatser og afgifter i Kina, der har skadet salget, lyder det.

Ifølge FEVS er der ikke udsigt til forbedring, skriver nyhedsbureauet.

Helt præcist faldt eksporten af fransk vin og spiritus med otte procent sidste år, og omsætningen landede ifølge Reuters samlet set på 14,3 milliarder euro – cirka 106 milliarder kroner.

De amerikanske og kinesiske handelsbarrierer ramte også den samlede volumen, som faldt med tre procent til i alt 168 millioner kasser af de franske dråber.

Dermed fortsætter eksporten af fransk vin og spiritus den nedadgående kurve.

Siden 2022 er eksporten faldet med 17 procent i værdi.

Salget af blandt andet champagne og cognac er gået fra at være Frankrigs næststørste eksportsektor til den tredjestørste efter luftfart og kosmetik.

Gucci-ejer stiger på børsen trods salgsnedgang

Modebrandet Gucci havde et svært 2025. Det viser regnskabstal fra Kering-koncernen, der foruden Gucci også ejer luksusbrands som Balenciaga og Bottega Veneta.

Guccis omsætning faldt sidste år med 22 procent til lige knap 6 milliarder euro eller 44,8 milliarder kroner.

Den organiske vækst – hvor man fraregner effekten af valutakurser og lukkede butikker – lød for Guccis vedkommende på minus 19 procent, mens koncernen samlet set gik 10 procent tilbage.

Netop butikslukninger er en del af forklaringen på tilbagegangen, idet Kering sidste år reducerede sit detailnetværk med 75 butikker i et forsøg på at skære omkostningerne til.

Og selv om Guccis omsætning nu er faldet 10 kvartaler i træk, så ser investorerne tilsyneladende lyspunkter.

I hvert fald sender de aktien op med 14 procent fra morgenstunden tirsdag.

Den tidligere Renault-chef Luca de Meo overtog i sommer jobbet som administrerende direktør og har siden gennemført en omstrukturering, der skal få forretningen på ret køl igen.

Han har blandt andet frasolgt Kerings skønhedsproduktportefølje i et forsøg på at nedbringe gælden.

Gucci driver to butikker i Danmark – en på Strøget i København og en i Københavns Lufthavn.

Den svenske prinsesse Sofia bekræfter møder med Epstein

Den svenske prinsesse Sofia, der er gift med Sveriges prins Carl Philip, bekræfter for første gang, at hun mødte Jeffrey Epstein.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

– Nu hvor jeg har læst om alle de forfærdelige forbrydelser, han har udsat unge kvinder for, er jeg taknemmelig for, at jeg ikke har haft noget med ham at gøre, siger prinsesse Sofia ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Hoffet i Sverige har tidligere oplyst, at prinsesse Sofia har mødtes med Epstein i sociale sammenhænge, og at de ikke har haft kontakt de seneste 20 år, har nyhedsbureauet TT tidligere skrevet.

Men nu bekræfter den svenske prinsesse altså selv, at hun har mødt Epstein ved to lejligheder.

– Mine tanker går virkelig til alle ofre for kriminalitet, og jeg håber, at der vil ske retfærdighed på baggrund af dette, siger prinsessen ved sin ankomst til et arrangement tirsdag morgen ifølge Aftonbladet.

De såkaldte Epstein-filer har skabt røre i flere kongehuse rundt i Europa.

Epstein-filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte sexforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]