Seneste nyheder

Der vil blive skruet ned for kong Charles’ kræftbehandling i det nye år, hvilket til dels skyldes, at kræftsygdommen blev opdaget på et tidligt stadie, og at behandlingen har været effektiv.

Det siger den britiske konge i en tv-tale fredag aften.

– Takket være min tidlige diagnose, effektiv indgriben og overholdelse af lægernes anvisninger kan min egen kræftbehandling reduceres i det nye år, siger kong Charles.

Det britiske kongehus oplyste i februar 2024, at kong Charles var blevet diagnosticeret med kræft.

Kongens tale bliver holdt i anledning af velgørenhedsshowet “Stand up to Cancer”, som bliver sendt på den britiske tv-station Channel 4.

Det er aldrig kommet frem, hvilken type kræft kong Charles er ramt af.

Sygdommen blev opdaget i forbindelse med behandling af forstørret prostata. Men der er ikke tale om prostatakræft, oplyste kongehuset i 2024.

– Denne milepæl er både en personlig velsignelse og et vidnesbyrd om de bemærkelsesværdige fremskridt, der er sket inden for kræftbehandling i de seneste år.

– Et vidnesbyrd, som jeg håber kan opmuntre de 50 procent af os, der vil blive diagnosticeret med sygdommen på et tidspunkt i vores liv, siger kong Charles.

I talen understreger han vigtigheden af, at briterne tager imod de tilbud om kræftscreeninger, som det britiske sundhedsvæsen giver.

For en tidlig diagnose kan være afgørende for, hvordan kræften udvikler sig.

– Jeg ved også, hvilken forskel det har gjort i mit eget tilfælde, ved at jeg har kunnet fortsætte med at leve et fuldt og aktivt liv, selv mens jeg har været i behandling, siger kong Charles.

Ifølge det britiske sundhedsvæsen har mindst ni millioner briter ikke fået foretaget de kræftscreeninger, som de har adgang til.

En talsperson for det britiske kongehus uddyber ifølge avisen The Guardian, at kong Charles “har reageret utroligt godt på behandlingen, og hans læger anbefaler, at den videre behandling bevæger sig ind i en præventiv fase”.

EU-landene har fredag godkendt en langtidsindefrysning af de russiske midler med kvalificeret flertal.

Dermed tager EU-landene et vigtigt skridt imod at sikre, at de russiske midler forbliver indefrosset, så de eventuelt kan bruges til et “erstatningslån” til Ukraine.

Det skriver EU’s præsident, António Costa, på det sociale medie X.

– På EU-topmødet i oktober forpligtede EU’s ledere sig til at holde russiske aktiver indefrosne, indtil Rusland afslutter sin aggressionskrig mod Ukraine og kompenserer for de forvoldte skader. I dag har vi indfriet denne forpligtelse.

– Næste skridt: at sikre Ukraines finansielle behov for 2026-27, skriver Costa.

Beslutningen blev truffet ved en skriftlig procedure, hvor 25 EU-lande sagde ja, mens to sagde nej.

Ifølge netmediet Politico var det Belgien og Italien, der stemte nej.

Dermed får Belgien nu overraskende støtte fra EU’s tredjestørste land målt på befolkning til sin fortsatte modstand mod erstatningslånet.

Ifølge Politico har Italien desuden udarbejdet et dokument sammen med Belgien, Bulgarien og Malta.

Her beder de fire lande EU-Kommissionen se på alternative muligheder til at hjælpe Ukraine.

De fire lande skriver i dokumentet, at de “opfordrer Kommissionen og Rådet til at fortsætte med at undersøge og drøfte alternative muligheder i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten med forudsigelige parametre, der udgør betydeligt mindre risici, for at imødekomme Ukraines finansielle behov på grundlag af en EU-lånefacilitet eller brofinansieringsløsninger”.

Med andre ord: Ukraine skal have hjælp. Men et erstatningslån taget fra de indefrosne russiske midler er ifølge de fire lande for risikabelt.

Det er ellers håbet, at EU-landenes stats- og regeringschefer kan træffe beslutningen på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fastslog fredag, at Danmark er blandt de lande, der støtter lånet fra de indefrosne russiske midler.

– Der findes ikke en perfekt løsning, så vi må tage den løsning, der passer bedst til den nuværende situation. Det mener vi , at det er erstatningslånet, sagde Stephanie Lose fredag.

Hun peger på, at EU-landenes budgetter og gæld ikke vil blive tynget, hvis det lykkes at sende de russiske midler til Ukraine som et “lån”.

Tanken er, at Rusland derefter i en fredsaftale skal betale Ukraine erstatning for de massive ødelæggelser under krigen.

De penge skal Ukraine så bruge til at betale Rusland tilbage for erstatningslånet.

Men det er ikke sikkert, at Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale, som måske bliver forhandlet på plads af USA’s præsident, Donald Trump.

Derfor har Belgien bedt alle EU-landene garantere for lånet.

Det vil sige, at skatteyderne i de enkelte EU-lande i sidste ende kan hænge på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Belgien er central i spørgsmålet, fordi hovedparten af midlerne – 140 milliarder euro – er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear i Bruxelles.

Stats- og regeringscheferne har i teorien mulighed for at vedtage lånet med kvalificeret flertal uden om Belgien.

Men i realiteten ønsker man Belgiens opbakning for at undgå en konflikt om det enorme beløb, der svarer til over 1000 milliarder kroner.

EU-Kommissionens tidligere alternativer til erstatningslånet er et fælles EU-lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Men det skal vedtages enstemmigt, og her ventes Ungarn at blokere.

Den sidste mulighed er, at en gruppe af lande går sammen om selv at donere pengene til Ukraine.

Men det vil formentlig igen betyde, at Danmark, Tyskland og en række østeuropæiske lande skal bære byrden, mens andre lande dukker sig.

Det er også en af grundene til, at erstatningslånet er den bedste løsning, mener Stephanie Lose.

– Det er vigtigt, at Europa løser det sammen.

– Der er EU-lande, der har støttet Ukraine langt mere end andre EU-lande, men det her er et fælles europæisk ansvar, sagde Stephanie Lose fredag i Bruxelles.

Administrerende direktør for Aalborg Zoo Henrik Vesterskov Johansen fratræder ved udgangen af året.

Det skriver Aalborg Zoo i en pressemeddelelse fredag.

Bestyrelsen for Aalborg Zoo og Johansen er blevet enige om fratrædelsen, fremgår det.

– Det har været et ekstremt spændende, men også krævende job at stå i spidsen for Aalborg Zoo, siger Johansen og tilføjer:

– Jeg har sat pris på den tid, jeg har haft i spidsen for Aalborg Zoo, og ønsker haven alt det bedste i det videre arbejde med at styrke og realisere de fremtidige planer.

Henrik Vesterskov Johansen fortsætter som tovholder på en række projekter i 2026. Han har været administrerende direktør for den nordjyske zoo i 20 år.

Ifølge TV2 Nord fortæller konstitueret bestyrelsesformand Mette Ekstrøm, at skiftet sker nu, fordi alle parter skulle acceptere aftalen. Derudover holder parken lukket i tre måneder grundet sæsonen.

Også bestyrelsesformand Steen Royberg stopper. Det meddelte han til bestyrelsen sidste år. Han var ellers udpeget til posten af byrådet, skriver TV2 Nord.

Et byråd, som Steen Royberg selv sad i for partiet Venstre fra 2010 til 2014.

Aalborg Zoo blev indviet i foråret 1935. Tre år senere fik parken sine første isbjørne. Senere kom elefanterne Frank og Lene.

Parken ligger tæt ved centrum af den nordjyske by og har med tiden udviklet sig i en grad, så parken nu har mere end 350.000 gæster årligt.

Thailand og Cambodja er blevet enige om at indstille kampene i området ved grænsen mellem de to lande.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

Meldingen kommer, efter at Trump tidligere fredag talte i telefon med premierministrene fra henholdsvis Thailand og Cambodja.

– De er blevet enige om at indstille al skudafgivning fra i aften og gå tilbage til den oprindelige fredsaftale, som blev lavet af mig og dem med hjælp fra den store premierminister fra Malaysia, Anwar Ibrahim, skriver Trump.

Den amerikanske præsident henviser tilsyneladende til en våbenhvileaftale, som de to lande indgik i oktober under Trumps overværelse.

Thailand og Cambodja har i mere end 100 år kæmpet om suverænitet over området omkring deres 817 kilometer lange fælles grænse.

Konflikten mellem de to sydøstasiatiske lande er fra tid til anden blusset op. Det er sket igen inden for den seneste uge.

Det skete også i juli, hvor det endte med en fem dage lang militær konflikt.

To dage inde i konflikten fik Trump dengang kontakt til Thailands fungerende premierminister og var ifølge folk tæt på processen stærkt medvirkende til, at Thailand kom til forhandlingsbordet.

Trump afviste dengang at indgå aftaler om told med Thailand og Cambodja, indtil konflikten sluttede.

Aftalen fra oktober byggede på den våbenhvile, der blev indgået i juli.

– Begge lande er klar til fred og fortsat handel med USA.

– Det er mig en ære at arbejde sammen med Anutin og Hun om at løse det, der kunne have udviklet sig til en større krig mellem to ellers skønne og velstående lande, lyder det fra Trump fredag aften.

Han henviser til Thailands premierminister, Anutin Charnviraku, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

Den dansk-amerikanske komponist og orkesterleder Marilyn Mazur er fredag død efter længere tids sygdom.

Det oplyser hendes ægtemand, Klavs Hovman, og søn, Fabian Mazur, i en mail til Ritzau fredag aften.

Mazur blev nok især kendt for i løbet af 1980’erne at være en del af den berømte jazzmusiker Miles Davis’ band.

I foråret modtog hun Musikforlæggernes Ærespris for sin jazzmusik. Prisen gives til en dansk musiker, der har gjort sig særligt bemærket.

– Det er et helt naturligt valg at tildele Marilyn Mazur Musikforlæggernes Ærespris 2025. Hun har været aktiv musiker og komponist på meget højt plan igennem hele livet, lød det dengang fra bestyrelsesleder for Musikforlæggerne Ole Dreyer.

– Hun er uden sammenligning det fornemmeste danske kort på den globale jazzscene, sagde han videre.

Æresprisen er en af de 15 priser, der hører under Carl Prisen. Den uddeles årligt og hylder danske sangskrivere, komponister og tekstforfattere.

Derudover havde Marilyn Mazur sine egne grupper, herunder Future Song, Percussion Paradise og Marilyn Mazur Group. Førstnævnte turnerede rundt i Europa i 20 år, skriver familien.

I en årrække var hun desuden medlem af den norske saxofonist Jan Garbareks orkester Jan Garbarek Group.

Flere gange optrådte hun desuden med DR Big Band – blandt andet i DR Koncerthuset i København.

Som bandleder tæller diskografien blandt andet albummerne “Flow” og “Shamania”, hvor sidstnævnte desuden er navnet på det band, hun dannede i 2015.

Marilyn Mazur blev 70 år.

12 personer har mistet livet eller er forsvundet, efter at en vinterstorm med voldsom regn torsdag ramte Gazastriben.

Det oplyser den Hamas-kontrollerede regering i Gaza fredag ifølge Reuters.

I alt 800.000 fordrevne palæstinensere, som bor i telte i området, risikerer at blive ramt af oversvømmelser som følge af uvejret, vurderer FN’s Internationale Organisation for Migration (IOM).

Nogle områder er allerede blevet oversvømmet.

IOM advarer om, at mangel på velfungerende afløb og kloaksystemer øger risikoen for, at bakterier bliver spredt, og der udbryder sygdomme.

Levering af materialer såsom træ, som kan bruges til at forstærke flygtningenes telte, er den seneste tid blevet forsinket på grund af restriktioner ved grænserne til Gaza, meddeler FN-organisationen.

Det samme gælder pumper, der kan bruges til at pumpe vand væk fra de oversvømmede områder, og sandsække.

Byen Nuseirat i det centrale Gaza er ét af de steder, der er blevet oversvømmet. Her gik beboerne i en flygtningelejr tidligere på dagen rundt i vand til anklerne. Madrasser, sko og tøj i deres telte var gennemblødt.

– Børnene og jeg var oppe hele natten, siger 50-årige Youssef Tawtah til Reuters, mens han pøser vand ud af et telt.

– Hvordan skal børnene håndtere det her?

Hans familie sidder rundt om et bål på en sandbanke i nærheden. Ud over at deres madrasser er blevet våde og formentlig er ubrugelige, må den mad, de havde i deres telt, kasseres, fortæller Youssef Tawtah.

Reuters har forsøgt at få en kommentar fra Cogat, som er et departement under Israels militær, der står for at koordinere den israelske regerings humanitære indsatser i de palæstinensiske områder.

Cogat er ikke vendt tilbage.

Men Israel har hidtil fastholdt, at landet lever op til de krav til levering af nødhjælp, der fremgår af våbenhvileaftalen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas. Aftalen trådte i kraft 10. oktober.

Ifølge aftalen skulle fem grænseovergange straks åbnes, så mængden af nødhjælp, der kommer ind i Gaza, kunne øges markant.

Forlagsmand og tv-producent Thomas Heurlin udtræder af ledelsen og af bestyrelsen i forlaget Impact Press-Momenta.

Det oplyser bestyrelsesformand Jakob Kvist og forlagsdirektør Olav Skaaning Andersen i en mail til flere medier, herunder Ritzau.

Det fremgår desuden af det centrale virksomhedsregister, at Heurlin er fratrådt 12. december 2025.

Heurlins exit sker ifølge Kvist og Skaaning “efter fælles aftale”. Der fremgår intet om baggrunden for, at parterne har indgået aftalen.

Heurlin har netop været centrum i en sag om en bog om den afdøde rockerpræsident Michael Rosenvold kaldet “Kok”.

Berlingske fortalte tidligere i denne uge, at netop Thomas Heurlin sendte en kopi af manuskriptet til den færdige bog til en repræsentant fra rockergruppen Bandidos.

Hele sagen udspringer af bogen “Kok”, som er skrevet af journalist og forfatter Camilla Marie Nielsen. Bogen udkom på Impact Press-Momenta i forrige uge.

Inden udgivelsen forsøgte Michael Rosenvolds enke imidlertid at bremse udgivelsen ad rettens vej. I Københavns Byret havde hun forlangt, at en dommer skulle nedlægge et midlertidigt forbud mod udgivelsen af bogen. Det afviste retten imidlertid.

Tilbage stod spørgsmålet, hvordan nogen uden for forlaget var blevet bekendt med indholdet af bogen. Det skulle siden vise sig at være Thomas Heurlin, som havde sendt manuskriptet til Bandidos.

Over for Berlingske har han forklaret, at der efter hans opfattelse var en aftale om, at advokat Michael Juul Eriksen på vegne af Bandidos skulle have bogen til gennemsyn inden udgivelsen.

Advokaten har blandt andet repræsenteret rockergruppen i en nyligt overstået retssag, hvor Bandidos som forening blev opløst ved dom og dermed gjort ulovlig.

Michael Rosenvold og Thomas Heurlin skulle angiveligt have lavet en aftale om gennemlæsning af manuskriptet i Marseille – Rosenvold boede i Sydfrankrig – men i april i år afgik Rosenvold uventet ved døden.

Ifølge forlaget bortfaldt aftalen, da Rosenvold døde. For formålet med at lade en advokat læse bogen igennem inden udgivelsen var, at Kok ikke skulle ende i juridisk uføre.

Til Berlingske har forfatter Camilla Marie Nielsen fortalt, at en repræsentant for Heurlin til hende har sagt, at Heurlin skulle være blevet truet af Bandidos til at udlevere bogen.

Også Heurlin selv skulle ifølge forfatteren have bedt hende om at udlevere bogen til Bandidos, hvilket hun afviste at gøre.

Camilla Marie Nielsen har desuden fortalt, at hun er blevet ringet op af en repræsentant for Bandidos, som ville have manuskriptet, og som fremsatte trusler mod Heurlin.

Ifølge forlagsdirektør Olav Skaaning Andersen er det ikke forlagets, men alene Heurlins beslutning, at manuskriptet endte hos Bandidos.

– Det er ikke forlaget, der har sendt noget til Bandidos. Hvis Thomas har sendt det, er det en selvstændig handling fra hans side, som vi på ingen måde billiger, og som vi tager afstand fra. Og som vi må tage op internt, sagde Skaaning Andersen til Berlingske sidste weekend.

Forlaget Impact Press-Momenta ejes og ledes af mediefolkene Jakob Kvist, Olav Skaaning Andersen, Lars Feilberg, Carsten Norton og Kristoffer Eriksen.

Skaaning og Kvist oplyser i mailen om Heurlins exit, at man ikke har yderligere kommentarer.

Italiensk politi har anholdt 34 personer, der mistænkes for at have stjålet tusindvis af mønter, vaser og andre arkæologiske artefakter fra den italienske ø Sicilien og naboregionen Calabrien.

Det oplyser italiensk politi og anklagemyndighed ifølge Reuters.

Politiet har beslaglagt omkring 10.000 genstande. Herunder er 7.000 mønter udstedt af græske bystater i antikken, fremgår det af en udtalelse fra anklagemyndigheden i den sicilianske by Catania.

Derudover har politiet fundet hundredvis af ler- og terracottavaser, bronzeringe, brocher og pilespidser. De er alle blevet stjålet fra arkæologiske steder på Sicilien og i Calabrien.

Gravrøverier og tyveri fra arkæologiske udgravninger har været et problem i Italien i flere hundrede år.

De seneste år har en særlig afdeling under italiensk politi, som efterforsker tyveri af kunstværker og arkæologiske genstande, flere gange haft held med at finde frem til de stjålne artefakter.

På Sicilien er ni personer blevet varetægtsfængslet, mens 14 andre er sat i husarrest. De er sigtet for blandt andet sammensværgelse, tyveri af kulturel ejendom, hæleri og forfalskning.

I Calabrien er to personer blevet varetægtsfængslet, og ni er kommet i husarrest som følge af tilsvarende anklager.

Ud over at have fundet flere tusind værdigenstande fra antikken har politiet også afsløret et værksted, hvor der er blevet produceret falske antikke mønter og lertøj.

Nogle af de ægte mønter, som er blevet stjålet fra det sydlige Italien, er transporteret ud af landet og er smuglet ind i Tyskland. Herfra skulle de sælges videre, oplyser de italienske myndigheder.

Både Sicilien og Calabrien har en omfattende historisk arv i form af adskillige antikke romerske og græske steder. Blandt de mest kendte er Templernes Dal på Sicilien, der består af ruinerne af syv græske templer.

Demokraterne fra et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus i USA har fredag frigivet en række billeder fra boet efter den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det fremgår af en pressemeddelelse, hvor der indgår et link til en Dropbox-mappe til billederne.

Medierne CNN, BBC og The Guardian har ligeledes berettet om de i alt 19 billeder.

På flere af dem ses kendte personer.

Det tæller blandt andre den amerikanske præsident, Donald Trump.

I månedsvis har Trumps forhenværende relation til Epstein været et særdeles omtalt emne i amerikansk politik og presse.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Præsidenten ses på tre af billederne. På et af dem er han flankeret af flere kvinder, hvis ansigter ikke kan ses.

Derudover figurerer personer som Microsofts medstifter Bill Gates, den tidligere demokratiske præsident Bill Clinton og Andrew Mountbatten-Windsor, der i november fik frataget sin prinsetitel i Storbritannien.

Andrew er blevet kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Det er uklart, hvor og hvornår de 19 billeder blev taget, samt hvem der tog dem, skriver BBC.

I pressemeddelelsen fredag siger et højtstående medlem af tilsynsudvalget Robert Garcia:

– Disse foruroligende billeder rejser endnu flere spørgsmål om Epstein og hans relationer til nogle af de mest magtfulde mænd i verden.

– Justitsministeriet skal frigive alle filerne NU, lyder det videre.

Garcia henviser til de såkaldte Epstein-dokumenter. De refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Natten til 20. november oplyste Trump, at han havde underskrevet et lovforslag om at frigive dokumenterne.

Fra da af havde USA’s justitsministerium 30 dage til at offentliggøre dokumenterne. Nogle kan dog ende med ikke at se dagens lys, skrev nyhedsbureauet Reuters.

Fredag er det anden gang på kort tid, at Demokraterne fra tilsynsudvalget frigiver billeder relateret til Jeffrey Epstein.

Den 3. december blev der frigivet i alt 212 billeder og videoer fra en privat ø, som var ejet af den afdøde rigmand.

En unavngiven talsperson for udvalget, der består af flest Republikanere, har kritiseret Demokraterne for fredagens offentliggørelse og beskyldt dem for at “nøje udplukke (cherry picking, red.) fotos”.

– Vi modtog over 95.000 fotos, og Demokraterne offentliggjorde kun en håndfuld, lyder det.

Det skriver BBC.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Det nærmest vælter ind med småpakker fra kinesiske online butikker til EU.

Det vil EU-landene nu forsøge at bremse op for i forsøget på at give europæiske virksomheder bedre konkurrencevilkår.

På et ministermøde fredag er EU-landene blevet enige om at lægge en told på små pakker til en værdi af under 150 euro, der kommer ind i EU fra tredjelande.

Det svarer til pakker, der koster mindre end omkring 1100 kroner.

Det ventes især at ramme kinesiske online butikker som Temu og Shein.

Afgiften på tre euro vil blive pålagt hver enkelt vare i pakken. Det vil sige, at hver vare i pakken vil blive omkring 22 kroner dyrere.

Målet er at bremse op for de billige pakker fra især Kina, som truer med at udkonkurrere europæiske butikker.

Den nye afgift skal efter planen træde i kraft 1. juli 2026.

Hold afstand til dem med luftvejssymptomer, og bliv hjemme under dynen, hvis du er syg.

Sådan lyder opfordringen fra Statens Serum Institut (SSI), skriver TV 2.

Opfordringen kommer nu, da Statens Serum Institut forventer, at smitten med influenza vil stige i de kommende uger.

Derfor er det nødvendigt at bryde smittekæden, siger Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder hos SSI:

– Man skal udvise noget ansvar ved at blive væk, også selv om man har glædet sig, hvis man har symptomer, for det er dér, at man smitter. Og det er der, hvor man kan bryde smittekæden, siger hun til TV 2.

Ifølge tal fra Statens Serum Instituts hjemmeside ligger antallet af påviste tilfælde af influenzavirus lige nu på et middelniveau.

Den danske vaccinationsindsats er i fuld gang og løber frem til 20. december.

Som en del af indsatsen er udvalgte målgrupper blevet tilbudt en vaccine mod influenza.

Opfordringen om at lade sig vaccinere går i særlig grad ud til personer over 65 år samt personer, der lider af kronisk sygdom, som for eksempel KOL, diabetes eller hjertekarsygdom.

Appellen er desuden også rettet mod gravide i 2. og 3. trimester.

Vaccinationen er i disse tilfælde gratis.

Opdaterede tal fra SSI viser, at 84 procent af plejehjemsbeboere er blevet vaccineret mod influenza.

For personer uden for målgrupperne gælder det 7,4 procent.

22,9 procent af danskerne er vaccinerede ifølge de senest opdaterede tal.

I november udgav Statens Serum Institut en ny nordisk undersøgelse, der viser, at der er markant lavere risiko for indlæggelser og dødsfald blandt ældre, hvis de er vaccineret imod sygdommen.

Ifølge undersøgelsen blev dødsfald sidste vinter reduceret med 63 procent for vaccinerede over 65 år.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i 1,1 million danske borgere.

Mads Pedersen skal deltage i Tour de France i 2026.

Det siger han fredag til TV 2 Sport.

– Jeg har stadig store drømme om at vinde den grønne trøje i Touren, og hvis jeg skal vinde den, skal jeg være på startstregen, siger den 29-årige dansker.

Pedersen har kørt det franske cykelløb fem gange, men var ikke med for sit hold, Lidl-Trek, i 2025.

Holdet havde i stedet den italienske sprinter Jonathan Milan med, som tog den grønne trøje i Frankrig.

Mads Pedersen kørte i år Giro d’Italia og Vuelta a España, men i 2026 vender han tilbage til verdens største cykelløb, Tour de France.

Her får han blandt andre selskab af en ny holdkammerat i Juan Ayuso samt den danske profil Mattias Skjelmose.

25-årige Skjelmose er ifølge TV 2 Sport også klar til næste års Tour de France. Her skal han agere hjælperytter for Ayuso.

Hans store personlige mål ligger i klassikersæsonen.

– Jeg synes, jeg mangler det helt store resultat i Liège (Liège-Bastogne-Liège, red.). Det er dronningen af Ardennerne, og nu har jeg vundet Amstel og er blevet toer i Flèche (Wallone, red.). Så jeg mangler det store resultat i Liège, og det håber jeg virkelig, jeg kan komme efter. Det er målet, siger Skjelmose til TV 2 Sport.

Skjelmose får samtidig chancen som kaptajn i Vueltaen, påpeger sportsdirektør Kim Andersen over for DR Sporten.

– Mattias får et stort mål i form af Vuelta a España, som han skal køre som enekaptajn. Han bliver vores eneste klassementsbud, og han får et helt hold bag sig, siger Kim Andersen.

Mads Pedersen har i karrieren vundet to individuelle Tour de France-etaper, i 2022 og 2023.

Han jagter dog stadig den grønne pointtrøje, som han aldrig har vundet i Frankrig. To gange tidligere har han vundet den grønne trøje i Vuelta a España, senest i sommer.

Tour de France i 2026 køres fra 4. til 26. juli. Den starter i Spanien med et holdtidsløb i Barcelona og slutter som altid i Frankrigs hovedstad, Paris.

Den iranske aktivist og menneskerettighedsforkæmper Narges Mohammadi, som modtog Nobels fredspris i 2023, er fredag blevet anholdt i Iran.

Det skete i forbindelse med en mindehøjtidelighed, skriver hendes organisation, The Narges Foundation, på det sociale medie X.

– The Narges Foundation har modtaget pålidelig information om, at Narges Mohammadi for en time siden blev anholdt med vold af sikkerheds- og politistyrker under mindeceremonien for Khosrow Alikordi, skriver organisationen fredag eftermiddag dansk tid.

Flere andre menneskerettighedsaktivister skal også være anholdt.

De var til stede ved en ceremoni til minde for menneskeretsadvokaten Khosrow Alikordi, som døde tidligere i december.

Narges Mohammadi blev tildelt Nobels fredspris for sin kamp mod undertrykkelse af kvinder i Iran og for sin indsats for at fremme menneskerettigheder og frihed generelt.

Hun kunne dog ikke selv møde op og modtage prisen i Oslo i Norge, da hun sad i fængsel.

Mohammadi har gennem årene adskillige gange afsonet fængselsstraffe i Iran for blandt andet propaganda og var senest indsat i det berygtede Evin-fængsel.

Hun blev løsladt i december 2024 af helbredsmæssige grunde.

Mohammadi havde også tidligere haft helbredsproblemer i fængslet.

Da hun var syg i november 2023, blev hun nægtet indlæggelse, fordi hun ikke ville bære tørklæde.

Hendes familie fortalte dengang, at hun både havde problemer med hjerte og lunger, og at de frygtede for hendes liv.

Mohammadi er uddannet fysiker, men har arbejdet for kvinders rettigheder både som aktivist og journalist siden 1990’erne.

Hun har blandt andet været aktiv i organisationen Defenders of Human Rights, der hjælper politiske fanger med at få advokatbistand.

Khosrow Alikordi, som blev mindet ved ceremonien fredag, blev 46 år og forsvarede som advokat netop politiske aktivister, som er blevet retsforfulgt i Iran. Han har tidligere selv siddet i fængsel i Iran.

Udenrigsministeriet opfordrer alle danskere, der opholder sig i Venezuela, til at overveje at forlade landet.

Det skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på det sociale medie X.

Opfordringen kommer, da sikkerhedssituationen i det sydamerikanske land er alvorlig og uforudsigelig.

Derfor kan grænser og luftrum risikere at lukke, skriver ministeriet i opslaget.

Udenrigsministeriets Borgerservice uddyber opfordringen på sin hjemmeside. Her fremgår det, at mange flyselskaber allerede har suspenderet flyafgange.

Hvis man bliver i Venezuela, bør man sikre, at man har nok mad, vand, medicin og benzin.

Man skal derudover være opmærksom på, at venezuelanske myndigheder kan anholde eller tilbageholde udlændinge uden umiddelbar grund.

Man kan risikere at blive fængslet i længere tid for eksempelvis anklager om spionage, skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Opfordringen kommer, i kølvandet på at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, natten til fredag fordømte USA’s beslaglæggelse af en olietanker fra Venezuela og kalder det pirateri.

Trump-administrationen har i månedsvis øget presset på Venezuela med en massiv militær opbygning i regionen.

Amerikanske styrker har bombet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og i Stillehavet, hvilket har kostet næsten 90 mennesker livet.

Trump sagde torsdag til journalister i Det Hvide Hus, at USA snart vil begynde at angribe narkosmuglere på land, skriver Reuters.

Præsidenten har tidligere varslet angreb på landjorden, men det er uklart, hvor og hvornår de vil finde sted.

Trump-administrationen siger, at angrebene i Caribien har til formål at stoppe narkosmugling mod USA.

Nicolás Maduro hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært tæt ved Venezuelas kyst.

Udenrigsministeriets Borgerservice har ikke direkte begrundet, hvorfor opfordringen til danskere i Venezuela kommer.

Danmark har ikke en ambassade i Venezuela.

Tyskland beskylder Rusland for en række forskellige hybridaktiviteter – herunder et cyberangreb på tyske luftkontroltjenester i august 2024.

– Denne morgen har vi derfor indkaldt den russiske ambassadør til udenrigsministeriet, siger talsperson Martin Giese ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det tyske udenrigsministerium har ifølge talspersonen gjort det klart, at “vi monitorerer Ruslands handlinger meget tæt og vil skride til handling mod dem”.

Ifølge talspersonen udførte en hackergruppe ved navn APT-28, der også er kendt som Fancy Bear, et angreb mod tysk flykontrol i august 2024.

Fancy Bear menes at have støtte fra den militære russiske efterretningstjeneste GRU.

– Vores efterretninger beviser, at den russiske militære efterretningstjeneste har ansvaret for dette angreb, siger talspersonen ifølge BBC.

Generelt ser Tyskland en stor stigning i truende såkaldte hybridaktiviteter.

Martin Giese siger videre, at der var forsøg på at påvirke det tyske valg tidligere i år.

Der var ifølge ham tale om den prorussiske påvirkningskampagne Storm-1516, som tidligere er blevet observeret i forbindelse med valg i USA i 2024 – og som amerikanske myndigheder har efterforsket.

– Vores tjenesters analyse viser, at kampagnen spredte kunstigt skabte pseudoundersøgelser, deepfakes (manipulerede billeder, red.), billedsekvenser, pseudojournalistiske hjemmesider og falske vidneudsagn på diverse platforme, siger talspersonen.

Han siger, at en tænketank i Moskva med støtte fra GRU og flere andre grupper har skabt de falske billeder. Målet var at “underminere tilliden til demokratiske institutioner”, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den russiske ambassade har ikke umiddelbart svaret på de tyske beskyldninger.

Den tyske regering har også tidligere beskyldt Rusland for omfattende cyberangreb.

Talspersonen siger, at den tyske regering nu vil træffe beslutning om eventuelle yderligere politiske tiltag.

Vestlige lande har igennem et stykke tid beskyldt Rusland for hybrid krigsførelse.

Det kan være misinformation og propaganda. Men det kan også være metoder som cyberangreb og økonomisk pres – eller for eksempel spionage og sabotage.

Der er tale om angreb, som ligger under grænsen for konventionel krig.

DanskHåndbold indgår forlig med håndboldklubberne Ikast og GOG, som i sidste sæson begge blev snydt for en plads i Champions League på henholdsvis kvinde- og herresiden.

Det bekræfter Heino Knudsen, direktør i DanskHåndbold, til TV 2 Sport.

– I en træls og ulykkelig sag er vi tilfredse med, at vi nu har indgået et forlig med Ikast og GOG, siger Knudsen til mediet.

Pladserne gik ved en fejl til Odense og Fredericia.

Ifølge TV 2 Sport vil hverken klubberne eller DanskHåndbold udtale sig om økonomien i aftalen.

TV 2 erfarer, at forliget indebærer en kompensation til klubberne på mellem halvanden og to millioner kroner i alt. Den største andel skulle gå til GOG, fordi indtægterne er større i herrernes Champions League end i kvindernes, hvor Ikast skulle have deltaget.

Med forliget erkender DanskHåndbold også, at der er sket en fejl.

– Det er også en anerkendelse af, at den fejl naturligvis ikke burde være sket. Det er også derfor, jeg kalder det en både træls og ulykkelig sag, men som jeg jo – når sagen nu er opstået – også er tilfreds med, at vi nu har afsluttet på mindelig vis, siger Heino Knudsen ifølge TV 2 Sport.

Fejlene kom frem, efter at Skjern Håndbold undrede sig over, at klubben ikke kunne få lov til at ansøge om adgang til Europas fornemmeste turnering, Champions League.

Skjerns sag blev afvist, men fokus på systemets afgørelser førte til afsløringen af flere uheldige sager i DanskHåndbold.

Det kom frem, at GOG i sidste sæson skulle have haft en Champions League-billet i stedet for Fredericia.

Også Ikasts plads gik til Odenses kvinder, som endte med at spille sig i Champions League-finalen, hvor de tabte til ungarske Györ i juni. Senere erkendte DanskHåndbold, at Odense slet ikke skulle have været med.

Nordsjællands Politi er fredag til stede ved en uddannelsesinstitution på Bregnegårdsvej i Hellerup efter en anmeldelse om et såkaldt “mistænkeligt forhold”.

Politiet oplyser ikke nærmere, hvad anmeldelsen drejer sig om, men oplyser, at eleverne er sendt hjem.

På adressen ligger der ifølge Nordsjællands Politi en ungdomsskole og et gymnasium.

Anmeldelsen blev modtaget klokken 12.18, og Nordsjællands Politi arbejder fredag eftermiddag på stedet for at klarlægge omstændighederne nærmere.

I den forbindelse er der både politipatruljer og hundepatruljer på stedet, oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Ukraines hær meddeler, at den har generobret to småbyer nær byen Kupjansk og har presset russiske styrker tilbage i byen.

Det skriver AFP.

Rusland hævdede sidste måned at have erobret Kupjansk. Imens nægtede Ukraine og sagde, at der var fortsatte kampe.

Nu melder Ukraine om fremskridt ved byen, som ligger i den nordlige Kharkiv-region.

– Kindrasjivka, Radkivka og udkanten af dem er blevet befriet samt et antal nabolag i det nordlige Kupjansk, står der i en melding fra Karthia-korpset på sociale medier.

Meldingerne fra slagmarken er ikke blevet uafhængigt bekræftet.

Den militære leder Іhor Oboljenskyj fra Karthia-korpset siger til det ukrainske medie Pravda, at russerne i byen er “helt afskåret”. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Længe kunne de ikke forstå, hvad der skete. Men nu ved de, at de er omringet, siger ukrainske Oboljenskyj.

Rusland har ikke umiddelbart udtalt sig om de ukrainske meldinger fra slagmarken.

Generelt har de russiske styrker meldt om fremskridt i kampene, mens Ukraine er under pres.

For nylig sagde Rusland, at landets styrker havde indtaget en anden vigtig by – nemlig Pokrovsk i Donetsk-regionen østpå.

Men også her har Ukraine modsagt Rusland. Ifølge ukrainske meldinger er der stadig kampe i byen.

Samtidig med meldingerne om ukrainsk fremgang ved Kupjansk siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han har besøgt soldater netop ved frontlinjen i området.

Regionen Kharkiv er ikke en af de regioner, som Rusland hævder formelt at have annekteret.

Det seneste amerikanske udkast til en fredsplan i Ukraine omfatter ifølge Zelenskyj, at Rusland trækker sig ud af blandt andet Kharkiv, mens Ukraine trækker sig ud af Donetsk.

Regeringens midlertidige huslejetilskud på 15 millioner kroner, som skal afbøde risikoen for hjemløshed, forslår som en skrædder i helvede.

Det er essensen af de høringssvar, som en lang række organisationer har afgivet til det lovforslag, som social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har fremsat.

Organisationerne anerkender, at regeringen gør noget, efter at regeringen måtte erkende, at dens egen kontanthjælpsreform risikerede at sende folk ud i hjemløshed.

Men beløbet er for lille, og hjælpen er for kortsigtet, da den kun gælder næste år, lyder det samstemmende.

– De 15 millioner kroner, der er afsat i 2026, står ikke mål med det reelle behov for økonomisk hjælp, skriver næstformand Nanna Højlund i høringssvaret fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

FH suppleres af organisationer som BL – Danske Almene Boliger, Blå Kors Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Folkehjælp, Danske Handicaporganisationer, Gadejuristen og Hjem til Alle alliancen.

– Den lave puljestørrelse betyder, at kommunerne kun kan hjælpe et meget begrænset antal borgere.

– Flere borgere på de laveste ydelser risikerer udsættelse (fra deres hjem, red.), fordi huslejeniveauerne i store dele af landet overstiger, hvad deres økonomi kan bære, skriver Morten Skov Mogensen, generalsekretær i Blå Kors Danmark, i et høringssvar.

Regeringens kontanthjælpsreform trådte i kraft 1. juli, og den affødte voldsom kritik.

I oktober sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR, at der var brug for at lave et midlertidigt huslejetilskud. Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede sig senere enig.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) havde forinden afvist over for Ritzau, at reformen “samlet set” giver flere hjemløse.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rejst tiltale i en sag fra 2015 om voldtægt af en 89-årig kvinde i Over Fussing nær Randers, oplyser politikredsen fredag i en pressemeddelelse.

Den tiltalte er en 50-årig mand, som blev anholdt i februar på baggrund af DNA-spor fra sagen. Han nægter sig skyldig.

Da politiet i 2015 efterforskede sagen, blev der fundet biologiske spor på gerningsstedet. På vanlig vis blev der udarbejdet en DNA-profil, men den matchede ikke nogen anden profil i politiets registre.

Der skulle gå ti år, før politiet fik et gennembrud i sagen. Det skyldtes en ny DNA-metode kaldet slægtskabssøgning.

Tidligere har man brugt DNA-teknologien til at sammenligne DNA-profiler fra eksempelvis et gerningssted med en DNA-profil fra en mistænkt.

Ved et såkaldt match har retsgenetikerne kunnet beregne, hvor stor sandsynlighed der var for, at de to profiler hidrørte fra samme person.

Ved slægtskabssøgning er den mulighed blevet udvidet. Retsgenetikerne kan nu – hvis der ikke er et direkte match – regne på, om DNA-profilen fra gerningsstedet kan stamme fra et nærtstående familiemedlem til den kendte person, som man sammenligner med.

– Det er min klare opfattelse, at de nye muligheder for slægtskabssøgning er et stærkt værktøj for både politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med, at ældre – og uopklarede – forbrydelser også fremover kan blive opklaret og afsluttet, siger specialanklager Birgitte Ernst i pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi.

– Vi har blandt andet på baggrund af DNA-sporene i denne konkrete sag vurderet, at der kunne rejses tiltale på baggrund af politiets samlede efterforskning, og vi ser nu frem til, at sagen kan få en afslutning ved domstolene efter mere end ti års ventetid, siger hun.

Den 50-årige er tiltalt for voldtægt af særlig farlig karakter. Anklagemyndigheden mener, at han den 18. september 2015 troppede op på kvindens bopæl, hvor han udsatte hende for vold og trusler.

Derefter slæbte han hende udenfor og voldtog hende, inden han stak af, lyder anklagen.

Den 50-årige er også tiltalt for andre forhold. Det drejer sig om blufærdighedskrænkelse, hvor han efter anklagemyndighedens opfattelse i 2021 og 2023 skulle have filmet ukendte personer i intime situationer.