Seneste nyheder

Israel er langt fra tilfreds med sammensætningen af det nye fredsråd, der skal spille en afgørende rolle i at overvåge de næste skridt i Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den sjældne kritik fra Israel, som er USA’s allierede i Mellemøsten, lyder, at sammensætningen af det såkaldte “Gaza Board of Peace” ikke “var koordineret med Israel og er i strid med landets politik”.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har bedt landets udenrigsminister om at tage kontakt til USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, men giver ikke yderligere detaljer.

Rådet skal føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben efter krigen.

USA’s præsident, Donald Trump, er selv formand for rådet, som blandt andre tæller USA’s udenrigsminister, USA’s særlige udsending Steve Witkoff, Trumps svigersøn Jared Kushner og den tidligere britiske premierminister Tony Blair.

Med på listen er også en diplomat fra Qatar, en efterretningschef fra Egypten og Tyrkiets udenrigsminister, skriver Politico.

Alle tre lande har fungeret som mæglere i krigen mellem Israel og den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse, der begyndte i oktober 2023.

Tyrkiet har et anstrengt forhold til Israel, men gode relationer til Hamas, og kan spille en vigtig rolle i at overtale den militante bevægelse til at afgive magten i Gazastriben og lade sig afvæbne, skriver Politico.

Den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad kritiserer også sammensætningen af Trumps nye fredsråd. Gruppen mener, at fredsrådet tjener Israels interesser, skriver AFP.

Offentliggørelsen af medlemmerne af rådet kommer, få dage efter at fase to af den amerikanske 20-punktsplan for fred i Gazastriben blev sat i gang.

Næste fase går fra våbenhvile til afvæbning af Hamas, hvis angreb på Israel i 2023 udløste krigen i Gazastriben, der har kostet tusindvis af mennesker livet.

I fredsplanen, som Trump fremlagde sidste år, fremgik det, at Gazastriben skal styres af en midlertidig upolitisk, palæstinensisk komité.

Over den komité skal “Gaza Board of Peace” være.

Ifølge Bloomberg ønsker Trump, at hvert land, der ønsker en permanent plads i det nye fredsråd, bidrager med mindst én milliard dollar – godt seks milliarder kroner.

Formændene for Senatets Nato-observatørgruppe i USA, demokraten Jeanne Shaheen og republikaneren Thom Tillis, der tidligere på ugen var på besøg i Danmark, kritiserer beslutningen om at indføre told mod europæiske lande.

Det fremgår af en udtalelse på Senatets hjemmeside:

– Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Finland, Sverige, Danmark og Norge er USA’s tætteste allierede. De er vores Nato-allierede, som har kæmpet ved vores side, er døde sammen med os og har gjort USA mere sikkert og mere velstående.

De var en del af en delegation, der tidligere på ugen besøgte Christiansborg. I delegationen var 11 amerikanske kongresmedlemmer – ni demokrater og to republikanere.

Efter mødet stod budskabet klart: Danmark og Grønland ønsker at samarbejde med USA, skriver Shaheen og Tillis i udtalelsen.

– Der er hverken behov for eller ønske om et dyrt opkøb eller en fjendtlig militær overtagelse af Grønland, når vores danske og grønlandske allierede er ivrige efter at arbejde sammen med os om arktisk sikkerhed, kritiske mineraler og andre prioriteter inden for rammerne af langvarige traktater.

– Når vi igen mødes med vores kolleger i Senatet, vil vi viderebringe de perspektiver, som er blevet delt af danske og grønlandske embedsmænd, samt af de oprindelige folk, der lever med Grønlands realiteter hver eneste dag, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede lørdag, at han indfører told på ti procent på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

Fra 1. juni 2026 vil tolden blive øget til 25 procent, lød det.

Det har vakt røre i Europa og ført til, at flere EU-politikere har meldt sig klar til at standse godkendelsen af EU’s handelsaftale med USA.

Den delegation af senatorer, der besøgte Danmark, havde på forhånd meddelt, at den bakkede fuldt op om Danmark og Grønland.

Eksperter har påpeget, at senatorerne ikke har særligt stor indflydelse på Trump.

Lovgivere i EU er klar til at standse godkendelsen af EU’s handelsaftale med USA, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, vil straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af Grønland.

Det skriver medierne Politico og Bloomberg.

Formanden for Det Europæiske Folkeparti (EPP), der er den største politiske gruppe i EU-Parlamentet, skriver lørdag på X, at en aftale med USA ikke længere er mulig på grund af Trumps trusler.

EU’s aftale om at sænke tolden på amerikanske produkter bør lægges på is, lyder det fra formanden Manfred Weber.

– EPP er positivt indstillet over for handelsaftalen mellem EU og USA, men i lyset af Donald Trumps trusler vedrørende Grønland er det ikke muligt at godkende aftalen på nuværende tidspunkt.

– De 0 procent toldsatser på amerikanske produkter skal sættes i bero, skriver Manfred Weber.

Donald Trump skrev fredag på Truth Social, at han vil lægge ti procent told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

De øvrige lande er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Fra 1. juni 2026 vil tolden blive øget til 25 procent, lød det fra Trump, som gentagne gange har ytret et ønske om at få kontrol over Grønland.

EU’s handelsaftale med USA blev indgået i sommer, men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

Hvis EPP slutter sig til de mere venstreorienterede politiske grupper i parlamentet, vil de sandsynligvis have stemmer nok til at forsinke eller blokere for godkendelsen, skriver Bloomberg.

En højlydt gruppe af EU-lovgivere har længe kritiseret aftalen og argumenteret for, at den var for skæv til fordel for USA.

Valérie Hayer, som er leder af den liberale Renew-gruppe i EU-Parlamentet, ønsker heller ikke at godkende handelsaftalen med USA, skriver hun lørdag aften på X.

Samme melding kommer fra Iratxe García Pérez, formand for den socialdemokratiske S&D-gruppe i EU-Parlamentet, på X.

Bernd Lange, der er formand for EU-Parlamentets handelsudvalg, mener også, at arbejdet med handelsaftalen bør sættes på pause.

– En ny linje er blevet overskredet. Uacceptabelt. Parlamentets arbejde med at få implementeret aftalen bør suspenderes, indtil USA stopper truslerne, skriver Bernd Lange på X.

DR’s datingprogram “Hotel Romantik” blev den helt store vinder, da Reality Awards lørdag aften hædrede dansk reality-tv ved en prisuddeling i Falkoner Salen på Frederiksberg.

Det skriver B.T.

DR-programmet modtog priserne for Årets Vært, Årets Bemærkning, Årets Caster og Årets Bedste Karakterdrevne Program.

I “Hotel Romantik” blev 20 ældre singler indlogeret på et hotel i Schweiz med det mål at finde kærligheden igen.

Programmets værter, ægteparret Sofie Linde og Joachim Ingvorsen, fik sammen prisen for Årets Vært.

– Det er første gang, vi prøver at vinde en Reality Award. Tusind tak, lød det ifølge B.T. i en fælles videohilsen fra parret, som ikke var til stede ved prisuddelingen i Falkoner Salen.

Deltagere fra programmet stimlede derimod sammen på scenen for at modtage prisen, da “Hotel Romantik” blev kåret som Årets Bedste Karakterdrevne Program.

Prisen for Årets Bedste Konkurrencedrevne Program gik til gengæld til Viaplays “Paradise Hotel”, som er en gammel kending inden for reality-tv.

Hele 21 sæsoner har “Paradise Hotel” bag sig. Og mens deltagerne i “Hotel Romantik” er ældre singler, lægger “Paradise Hotel” hus til yngre singlers eskapader i Mexico.

Andre priser, der blev uddelt ved Reality Awards, var blandt andet Årets Kvindelige Deltager og Årets Mandlige Deltager.

Førstnævnte gik til Christel Trubka, der blandt andet har deltaget i “Paradise Hotel”, mens prisen for Årets Mandlige Deltager gik til Lenny Pihl, der har gjort sig bemærket i “Sommer i Magaluf” og “Christels Paradis”.

Endelig gik Æresprisen til Jakob Kjeldberg, der i en årrække har været vært på “Robinson Ekspeditionen”.

Fem personer er lørdag blevet dræbt i laviner i Østrig efter kraftigt snefald.

Det skriver det østrigske medie ORF.

De to dødelige laviner fandt sted i Alperne i området Pongau syd for Salzburg.

De døde var offpiste-skiløbere ifølge BBC, der skriver, at farlige forhold igennem den seneste uge har ført til flere dødsfald.

– Trods klare og gentagne advarsler var der lørdag igen talrige laviner – desværre med dødelig udgang, siger Gerhard Kremser, områdeleder for bjergredningstjenesterne i Pongau, til ORF.

– Vores medfølelse går til de pårørende. Denne tragedie viser på smertefuld vis, hvor alvorlig den aktuelle lavinesituation er.

Der har været en række dødsfald blandt skiløbere i flere alpelande for nylig.

Tirsdag døde en 13-årig tjekke under offpiste-skiløb ved den kendte skidestination Bad Gastein i Østrig.

Og søndag døde en 58-årig skiløber ved byen Weerberg i Tyrol.

I nabolandet Schweiz mistede en tysk mand livet i en lavine, og sidste weekend døde seks personer i Frankrig i laviner.

I de områder, hvor lørdagens to dødelige laviner fandt sted, er lavinevarslingsniveauet tre ud af fem, skriver ORF.

Derfor opfordres offpiste-skiløbere til at holde sig informeret om forholdene, inden de overvejer at begive sig ud i landskabet.

– Hvis man har en dårlig fornemmelse, bør man vende om. Bjergtoppen er ikke målet. Målet er at komme sund hjem, siger Josef Hettegger, der ligesom Kremser repræsenterer bjergredningstjenesterne i Pongau.

For en uge siden vandt filmen “Affektionsværdi” en Golden Globe som den første norske spillefilm nogensinde, og lørdag aften fortsatte prishøsten.

Her opnåede filmen, der også har danske Jesper Christensen på rollelisten, hele seks priser ved European Film Awards i Berlin – herunder hovedprisen Bedste Film.

Men også den dansk-norske instruktør Joachim Trier blev hædret som Bedste Instruktør, ligesom skuespillerne Stellan Skarsgård og Renate Reinsve blev kåret som Bedste Skuespiller og Bedste Skuespillerinde.

Derimod var der ingen priser til danske Mads Mikkelsen, der var nomineret for sin rolle i Anders Thomas Jensens “Den Sidste Viking”, ligesom Mathias Broe også blev forbigået i kategorien European Discovery for sin debutfilm, “Sauna”.

Joachim Trier er kendt for de tre film i den såkaldte Oslo-trilogi, der ligesom “Affektionsværdi” alle foregår i Oslo, og også er skrevet af Trier i samarbejde med Eskil Vogt.

“Affektionsværdi” er et familiedrama om to søstre, der efter mange års adskillelse genforenes med deres far, Stellan Skarsgård, der er filminstruktør.

Faderen vil have den ene af søstrene til at spille hovedrollen i hans comeback-film, men hun takker nej.

I stedet tilfalder rollen en amerikansk skuespillerinde, som rykker ind i søstrenes barndomshjem og ikke gør genforeningen af familien nemmere.

Filmen, der er co-produceret af danske Zentropa, får først dansk premiere i slutningen af april.

Den er fotograferet af danske Kasper Tuxen og klippet af dansk-franske Olivier Bugge Coutté. Det Danske Filminstitut har desuden støttet filmen.

“Affektionsværdi” vandt sidste år Grand Prix ved filmfestivalen i Cannes og er Norges kandidat til en Oscar-statuette for årets bedste internationale film.

Danmark har denne gang nomineret filmen “Mr. Nobody mod Putin”.

Det afsløres i næste uge, hvem der er de fem endelige nominerede i den kategori.

EU-ambassadører er indkaldt til hastemøde i Bruxelles søndag om Grønland og nye toldtrusler fra USA’s præsident, Donald Trump.

Det oplyser Cypern, der har EU-formandskabet, ifølge nyhedsbureauet Reuters lørdag aften.

Meldingen kommer efter en dag, hvor Trump har sagt, at Danmark og syv andre lande vil blive ramt af told på ti procent fra 1. februar, indtil USA og Danmark har lavet en handel om Grønland. Senere kan toldsatsen stige yderligere.

Imens er europæiske lande ved at koordinere et modsvar.

EU-diplomater siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mødet står til at begynde klokken 17.00.

Danmark og europæiske lande har reageret med fælles fordømmelse af Trumps udmelding.

– Toldsatser vil kunne underminere transatlantiske relationer og risikerer at føre til en farlig nedadgående spiral, skriver formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen på X.

– Europa vil forblive forenet, koordineret og fast besluttet på at opretholde sin suverænitet.

Lørdag har tusindvis af mennesker i Grønland og Danmark demonstreret imod det ønske om kontrol og ejerskab over Grønland, som Trump har ytret adskillige gange.

I løbet af ugen har Danmark forsøgt at øge dialogen med USA om Grønland gennem blandt andet et udenrigsministermøde i Washington D.C.

Samtidig har Danmark med en militærøvelse med opbakning fra en række lande øget den europæiske tilstedeværelse i Grønland.

Netop det var et af Trumps kritikpunkter, da han i et længere opslag på Truth Social kom med sin meddelelse om told mod Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland. Alle landene deltager i militærøvelsen.

– Dette er en meget farlig situation for planetens sikkerhed og overlevelse. Disse lande, som spiller dette meget farlige spil, har introduceret et risikoniveau, som er uholdbart, skrev Trump.

Europæiske lande arbejder på et modsvar til USA’s præsident Donald Trumps seneste trusler om told på Danmark og andre lande.

Sådan lyder det fra flere europæiske stats- og regeringsledere lørdag aften.

Udmeldingen kommer, efter at Trump har sagt, at han på grund af situationen omkring Grønland fra 1. februar vil lægge ti procent told på Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Holland, Finland og Frankrig.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, mener, at det er uacceptabelt, at Trump kæder sit ønske om ejerskab over Grønland sammen med handelspolitik.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.

– Ingen intimidering eller trussel kan påvirke os, hverken i Ukraine eller Grønland, skriver Macron.

Alle landene, der står til at blive ramt af den varslede Trump-told, sender bidrag til den danskledede militærøvelse “Operation Arctic Endurance” i Grønland.

Det er en beslutning, som Macron siger, at han står ved.

– Toldtrusler er uacceptable og hører ikke hjemme i denne sammenhæng, fortsætter præsidenten.

Han fastslår, at europæerne “vil reagere i fællesskab og koordineret”, hvis toldsatserne bekræftes.

EU-præsident António Costa bekræfter under et pressemøde lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han er ved at koordinere et modsvar.

Imens siger kommissionsformand Ursula von der Leyen, at EU står i “fuld solidaritet” med Danmark og det grønlandske folk.

– Toldsatser vil kunne underminere transatlantiske relationer og risikerer at føre til en farlig nedadgående spiral, skriver hun på X.

– Europa vil forblive forenet, koordineret og fast besluttet på at opretholde sin suverænitet.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, kalder i en udtalelse Trumps toldtrussel “fuldstændig forkert”.

– Vores holdning til Grønland er helt klar. Det er en del af Kongeriget Danmark, og dets fremtid er en sag for grønlænderne og danskerne.

– At lægge told på allierede for at varetage kollektiv sikkerhed for Nato-allierede er fuldstændig forkert. Vi vil selvfølgelig forfølge sagen direkte med den amerikanske regering, siger Starmer.

Også den svenske statsminister, Ulf Kristersson, siger, at der er “intensive drøftelser” blandt EU-landene, Storbritannien og Norge om et fælles modsvar. Danmark melder om “tæt kontakt” med EU-Kommissionen om sagen.

EU vedtog i 2023 et såkaldt anti-tvangsinstrument, som skal afskrække lande uden for EU fra at lægge økonomisk pres på enkelte medlemslande.

Det er blevet omtalt som en slags musketéred mellem EU-landene om at holde sammen og svare igen sammen mod økonomisk pres. Et fælles EU-modsvar vil stadig skulle vedtages med kvalificeret flertal.

RB Leipzig sprudlede i perioder offensivt og kom tidligt foran mod Bayern München, men forsvarsfejl blev straffet af det ustoppelige førerhold i Bundesligaen.

Der var gang i offensiven i begge ender lørdag aften på Red Bull Arena, men til sidst blev Leipzig kørt over, da Bayern vandt 5-1.

Særligt den 24-årige franskmand Michael Olise imponerede efter et indhop, hvor han på under 40 minutter leverede tre oplæg og en scoring.

Sejren øger Bayern Münchens forspring til 11 point ned til Borussia Dortmund på andenpladsen, mens Leipzig fortsat ligger på fjerdepladsen i Bundesligaen.

Conrad Harder startede ude for Leipzig, men den 20-årige dansker kom ind med ti minutter tilbage.

Leipzig kom bedst fra start. David Raum sendte en bold ind i feltet, som Romulo Cardoso omsatte til 1-0. Kort efter var det tæt på 2-0, da Antonio Nusa blev spillet fri, men den 20-årige nordmand sparkede over mål.

Leipzig havde generelt en lovende første halvleg, men scoringer fra Bayern München er næsten uundgåelige i øjeblikket. Da Leipzig tabte en dyr bold, udlignede Serge Gnabry kynisk til 1-1. Det var hans mål nummer 100 i Bayern-trøjen.

Efter knap en times spil blev Michael Olise sendt på banen, og det viste sig at være en fremragende beslutning fra Bayern-træner Vincent Kompany

Efter 66 minutter kostede en anden Leipzig-fejl dyrt. Ridle Baku mistede fodfæstet, og en aflevering fra Michael Olise endte hos Harry Kane. Inde i feltet er englænderen uhyre farlig, og han sparkede køligt bolden i mål til 2-1.

Leipzig fortsatte ellers med at komme til store chancer, men da 19-årige Yan Diomande fik en friløber, diskede den over dobbelt så gamle Neuer op med en klasseredning.

I kampens sidste ti minutter lukkede Bayern opgøret. Først scorede Jonathan Tah, derefter Aleksandar Pavlovic, og begge var assisteret af Olise. Til sidst satte franskmanden selv prikken over i’et med en scoring til 5-1.

Conrad Harder var til sidst tæt på at score for Leipzig, men hans forsøg ramte stolpen.

Det vækker bekymring i Dansk Industri, at Donald Trump nu tager toldtrusler i brug for at få sin vilje i spørgsmålet om Grønland.

Men Lukas Lausen, der er chef for global handel og investeringer, opfordrer alligevel til at prøve at bevare det kølige overblik.

– Det er en eskalering af en konflikt, som vi ellers havde håbet at have fået tilbage på det diplomatiske spor i onsdags. Det er vi selvfølgelig dybt bekymrede for.

– Men nu gælder det om at have is i maven i første omgang og trække luft ind, siger han til Ritzau.

Trump vil lægge en ekstra told på 10 procent på varer fra landene Danmark, Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Holland.

Det er lande, der de seneste dage har sendt enten militæret eller diplomatiet til Grønland i lyset af den skærpede amerikanske interesse.

Men Lukas Lausen understreger, at EU’s solidaritet gør truslen mere omfattende end som så.

– Det er ikke bare et angreb på de nævnte lande, men på hele EU. Derfor står vi ikke alene, og derfor er det Europa, der skal komme med et passende modsvar, hvis det bliver nødvendigt, siger han.

Samtidig minder han om, at der også internt i USA vil være modstand mod forhøjet told, både politisk og fra erhvervslivet.

– Vi har lige haft 11 kongresmedlemmer på besøg i Danmark, og både republikanere og demokrater fastholdt, at toldsatser ikke kan vedtages uden om Kongressen.

– Og så rammer det her jo også amerikanske virksomheder og amerikanske forbrugere, der må se deres varer blive dyrere, selv om tre fjerdedele af befolkningen ikke mener, at man skal tage Grønland med magt, siger Lukas Lausen.

Han og de øvrige ansatte i Dansk Industri står til rådighed med råd og vejledning til medlemsvirksomhederne.

Blandt andet hjælper man gerne med at finde andre eksportmarkeder end USA, hvis usikkerheden er blevet for svær at håndtere.

– Men vi opfordrer som sagt til, at man trækker luft ind og afventer, hvad der konkret kommer ud af det, samtidig med at man gør sig bevidst om de scenarier, man kan kigge ind i, siger han.

USA er Danmarks største eksportmarked. I 2024 udgjorde eksporten af varer og tjenester til USA hele 361 milliarder kroner.

Vareeksporten udgjorde 243,9 milliarder kroner, hvoraf omkring tre fjerdedele var varer, der blev produceret af danske virksomheder i USA og derfor ikke blev pålagt told.

Nigeria vandt bronze ved de afrikanske mesterskaber efter en uinspirerende kamp mod Egypten. Opgøret endte 0-0 og blev derefter afgjort i straffesparkskonkurrence.

Nigeria vandt en ellers lang og kedelig kamp på Stade Mohammed V i den marokkanske by Casablanca, som så ud til at være skæbnebestemt til at gå i straffesparkskonkurrence.

Egyptens profiler fra Premier League, Mohamed Salah og Omar Marmoush, brændte begge straffespark, hvilket kostede holdet en medalje i turneringen.

Bronzekampen var et velkendt scenarie for Nigeria. Den vestafrikanske nation har nu vundet bronzemedaljen rekordhøje ni gange. Senest var i 2019.

Egypten, der med syv titler er det mest vindende hold i de afrikanske mesterskabers historie, har derimod ikke spillet en bronzekamp siden 1984 og har ikke vundet bronze siden 1974.

På trods af det rekordhøje antal titler har Egypten aldrig vundet guld med landets helt store profil og nuværende anfører, Mohamed Salah.

Nigeria var fra start uden sine to topscorere ved slutrunden, Victor Osimhen og Ademola Lookman, som begge var henvist til bænken i bronzekampen. Omar Marmoush startede også fra bænken for Egypten. Marmoush og Lookman kom begge ind undervejs i opgøret.

Ligesom i de to semifinaler tidligere på ugen var bronzekampen langtfra nogen stor offensiv forestilling.

I første halvleg nåede Nigeria kortvarigt at juble, da Akor Adams sendte bolden i mål. Efter et VAR-tjek valgte dommeren dog at dømme frispark til Egypten, og scoringen blev annulleret.

I anden halvleg fortsatte kampen uden sprudlende offensiv. Holdene var jævnbyrdige på stort set alle parametre, og det lykkedes ingen af angrebene at bryde igennem modstanderens forsvar.

Derfor skulle den målløse kamp i straffesparkskonkurrence.

Mohamed Salah sparkede som den første for Egypten, men missede. Kort efter brændte også Marmoush, og det var derfra op ad bakke for Egypten. Til sidst sendte Lookman den afgørende bold i mål og sikrede bronzemedaljen til Nigeria.

Donald Trumps udmelding om told mod Danmark og flere andre europæiske lande er en “overraskelse”.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig udtalelse lørdag aften.

Den amerikanske præsident skrev tidligere lørdag på Truth Social, at Danmark og flere andre lande pålægges told på ti procent fra 1. februar som følge af situationen omkring Grønland.

– Præsidentens melding kommer som en overraskelse, siger Lars Løkke Rasmussen, der onsdag holdt møde med blandt andre USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, for at drøfte uenigheder om Grønland.

Ved mødet var der enighed om en arbejdsgruppe, som skal drøfte uenighederne.

Siden mødet har flere europæiske lande meddelt, at de sender soldater til Grønland. Trump begrunder lørdag sin toldtrussel med, at de europæiske lander skaber “en farlig situation”.

Men det argument afviser Løkke.

– Formålet med den øgede militære tilstedeværelse i Grønland, som præsidenten henviser til, er jo netop at øge sikkerheden i Arktis. Vi er i tæt kontakt med EU-Kommissionen og vores øvrige partnere om sagen, siger Løkke i udtalelsen.

De øvrige lande, som ifølge Trump rammes af told 1. februar, er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Alle sender bidrag til den danskledede militærøvelse “Operation Arctic Endurance” i Grønland.

Trump, der ikke har villet udelukke brug af militær magt for at opnå kontrol over Grønland, skriver, at landene er “rejst til Grønland af ukendte årsager”.

– Dette er en meget farlig situation for planetens sikkerhed og overlevelse. Disse lande, som spiller dette meget farlige spil, har introduceret et risikoniveau, som er uholdbart, skriver Trump.

I Sverige, som også står til at blive ramt af told, erklærer statsminister Ulf Kristersson støtte til Danmark.

– Vi lader os ikke afpresse. Kun Danmark og Grønland bestemmer i spørgsmål vedrørende Danmark og Grønland. Jeg vil altid stå op for mit land og for vores allierede naboer, skriver han på X.

Han siger, at der er “intensive drøftelser” blandt EU-landene, Storbritannien og Norge om et fælles modsvar.

Også Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, har i en udtalelse til nyhedsbureauet NTB udtrykt støtte til Danmark.

– Norge støtter Kongeriget Danmarks suverænitet og territoriale integritet. Det er et standpunkt, som vi deler med de øvrige nordiske lande, andre europæiske lande og Canada, siger Eide.

Der er brug for et koordineret europæisk svar på den seneste udmelding fra den amerikanske præsident, Donald Trump, mener Dansk Erhverv.

Trump vil lægge told på varer fra lande, der ikke bakker op om amerikanernes ønske om at erhverve sig Grønland.

En sådan handling kræver et passende modsvar, mener Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen.

– Trumps farce fortsætter. Den amerikanske præsident bruger atter told som trussel.

– Det er skadeligt for tilliden til verdenshandlen og skadeligt for amerikansk og europæisk økonomi, siger Mikkelsen i en kommentar til Trumps udmelding.

Han efterlyser også handling fra den amerikanske kongres og kalder det “uvirkeligt”, at diskussionen om Grønlands fremtid er nået hertil.

– Det vigtigste er fortsat europæisk sammenhold, så det ikke lykkes Trump at spille de europæiske lande ud mod hinanden, siger direktøren.

Donald Trump har lørdag aften dansk tid skrevet på sit sociale medie, Truth Social, at han fra 1. februar vil lægge ekstratold på 10 procent på varer fra Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Det skyldes, at disse lande de seneste dage har sendt soldater til Grønland, efter at Trump har gentaget sit ønske om at annektere landet.

Hvis ikke der er indgået en aftale, der gør Grønland til amerikansk territorium senest 1. juli, vil ekstratolden ifølge Trump blive hævet til 25 procent.

Dansk Erhverv vurderer, at det formentlig ikke er lovligt at pålægge danske varer særskilt told.

Men det vil i givet fald være op til en domstol at omgøre det, og det kan tage lang tid.

Derfor vil danske selskaber med vareeksport til USA i hvert fald midlertidigt kunne blive ramt af de højere toldsatser.

– Umiddelbart er det en forværring af konkurrencesituationen på det amerikanske marked. Men før det kan sætte sig hos danske virksomheder, så skal det her jo bestå over tid.

– Det er sandsynligt, at Trumps straftold på de ekstra ti procent vil blive udfordret meget hurtigt af amerikanske virksomheder, der importerer – eller af Kongressen, lyder vurderingen fra Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef for global markedsudvikling i Dansk Erhverv.

Repræsentanter for EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur har lørdag underskrevet en historisk handelsaftale.

Det sker efter 26 års forhandlinger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Underskrifterne på aftalen er blevet sat i Paraguay, som for tiden har formandskabet for Mercosur.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er rejst til Paraguay sammen med EU’s præsident, António Costa, netop for at underskrive aftalen.

Der er ifølge Reuters tale om den største handelsaftale, som EU nogensinde har indgået med parter uden for unionen.

Aftalen åbner et marked på over 700 millioner forbrugere fordelt mellem EU og Mercosur, der består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Og det er godt nyt på en dag, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at hæve tolden på varer fra en række europæiske lande, herunder Danmark.

Det siger Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

– Svaret fra EU på USA’s nye toldsatser skal i høj grad være nye handelsaftaler med resten af verden. Når en dør lukker, skal EU åbne en ny.

– En aftale med Vietnam kom i hus for få år siden, Mercosur er nu i land, og nu håber jeg, at EU’s von der Leyen meget snart skal have kuglepennen frem igen og underskrive en ny kæmpe handelsaftale med Indien, siger han i en kommentar.

Efter underskrivelsen skal aftalen godkendes af EU-Parlamentet og af parlamenterne i Mercosurs medlemslande.

En talsmand for EU-Kommissionen sagde dog tidligere på ugen, at aftalen kan træde i kraft, allerede før den er stemt igennem i EU-Parlamentet.

Et kvalificeret flertal af EU-landene gav fredag i sidste uge grønt lys til aftalen, som har været omstridt internt i EU.

Det var i sidste ende Italien, der havde den afgørende stemme som følge af EU’s særlige regler for, hvad der udgør et kvalificeret flertal.

Da store EU-lande som Frankrig og Polen forinden havde gjort det klart, at de ville stemme nej til handelsaftalen, blev Italien afgørende.

Foruden Frankrig og Polen stemte Østrig, Ungarn og Irland nej til aftalen.

På et EU-topmøde i december fastslog Italiens premierminister, Giorgia Meloni, at hun ønskede mere tid til at sikre øget beskyttelse af europæisk landbrug.

Det var resultatet af dette arbejde, der i sidste ende fik Italien til at acceptere aftalen, som det sydeuropæiske land ellers var skeptisk overfor.

Bayer Leverkusen led andet nederlag i træk i Bundesligaen, da Kasper Hjulmands tropper tabte 0-1 på udebane til Hoffenheim.

Leverkusen kæmper for at etablere sig i toppen af den tyske liga efter en periode med svingende resultater, og nederlaget mod en af dets nærmeste konkurrenter gør ondt på placeringen.

Holdet tabte 1-4 i sidste runde til Stuttgart og havde derfor håbet på at rejse sig mod Hoffenheim.

Leverkusen ligger i øjeblikket på sjettepladsen i Bundesligaen. Hoffenheim strøg imidlertid frem i tabellen med de tre point og indtager tredjepladsen bag Dortmund og Bayern München.

Der skulle ikke gå mere end ni minutter, før Hoffenheim kom på tavlen med et smukt mål. Hollandske Wouter Burger udnyttede et frispark fra en skarp vinkel. Afslutningen overraskede Leverkusen-keeper Mark Flekken, og kuglen fløj op i venstre målhjørne.

Hovedpinen for Hjulmand blev efter knap en times spil større, da Flekken blev skadet og måtte tages ud af kampen.

Hoffenheim havde flere store chancer og var tættere på 2-0-målet, end Leverkusen var på at udligne. Leverkusen måtte dermed tage endnu et nederlag.

Christian Eriksen fik samtidig lørdag en vigtig rolle, da Wolfsburg spillede uafgjort hjemme mod oprykkeren Heidenheim.

Wolfsburg kom bagud på en scoring af gæsternes Adrian Beck, men efter 80 minutter leverede Eriksen så en flot assist, da han ramte holdkammerat Moritz Jenz i panden, og tyskeren sendte udligningen ind via stolpen.

Wolfsburg fik dermed 1-1 på hjemmebane mod bundholdet Heidenheim, selv om holdet nok havde håbet på en sejr.

Eriksen og co. ligger fortsat i den mindre sjove del af tabellen på en 12.-plads.

Bundesligaens nummer to, Dortmund, måtte lørdag kæmpe til det sidste for at få sejren på hjemmebane mod ligaens bundprop, St. Pauli.

Gæsterne kom op på 2-2 efter at have været bagud 0-2, men med et straffesparksmål fra Emre Can i 95. minut sikrede Dortmund sejren.

Der vil blive lagt ti procent told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar på grund af situationen omkring Grønland.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social, lørdag.

De øvrige lande er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Fra 1. juni 2026 vil tolden blive øget til 25 procent, skriver Trump, som gentagne gange har ytret et ønske om at få kontrol over Grønland.

Toldsatsen vil være gældende, indtil der er indgået en aftale om amerikansk “anskaffelse” af Grønland, skriver Trump.

– USA har forsøgt at gennemføre denne handel i over 150 år. Mange præsidenter har forsøgt – og med god grund – men Danmark har altid nægtet det, skriver præsidenten.

Trump gentager påstanden om, at Grønland er truet af Kina og Rusland, som “vil have” øen.

– Verdensfreden er på spil, skriver den amerikanske præsident.

Meldingen fra Trump kommer, samtidig med at der lørdag i Danmark og Grønland demonstreres imod USA og Trumps ønske om at få kontrol over Grønland.

I løbet af ugen har flere europæiske lande meddelt, at de som led i militærøvelsen “Operation Arctic Endurance” sender soldater til Grønland.

Trump lader i sit Truth Social-opslag til at henvise til øvelsen ved at skrive, at en række lande er “rejst” til Grønland.

– Dette er en meget farlig situation for planetens sikkerhed og overlevelse. Disse lande, som spiller dette meget farlige spil, har introduceret et risikoniveau, som er uholdbart, skriver Trump.

– Derfor er det helt afgørende, at der iværksættes stærke tiltag for at beskytte global fred og sikkerhed, og så denne potentielt farlige situation slutter hurtigt.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, holdt onsdag i Washington D.C. et møde med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio om situationen.

Her nåede parterne ifølge Løkke til enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal drøfte uenighederne mellem USA og Danmark.

I toldudmeldingen lørdag uddyber den amerikanske præsident ikke, hvilke konsekvenser de netop udmeldte toldsatser får for eksisterende aftaler.

En række varer fra EU-lande er allerede pålagt amerikansk told. EU og USA indgik i juli 2025 en aftale, som fastlagde et generelt toldloft på 15 procent for de fleste varer fra EU til USA.

EU vedtog i 2023 et såkaldt anti-tvangsinstrument, som skal afskrække lande uden for EU fra at lægge økonomisk pres på enkelte medlemslande.

Det er blevet omtalt som en slags musketéred mellem EU-landene om handelspolitisk at holde sammen og svare igen sammen. Men et muligt fælles EU-modsvar vil stadig skulle vedtages med kvalificeret flertal.

Flere politikere, heriblandt Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, er mødt op til en demonstration i den grønlandske hovedstad, Nuuk.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq og DR, ligesom de kan ses på billeder fra demonstrationen.

Ifølge DR er Jens-Frederik Nielsen til demonstrationen med en megafon i hånden, hvorigennem han råber “vores fremtid afgøres af os”.

Det er en stor menneskemængde, der fylder gaderne til demonstrationen i Nuuk.

I Grønland demonstreres der imod USA og Donald Trumps ønske om at få kontrol over Grønland.

Demonstrationerne begyndte ved 13-tiden lokal tid, hvilket er klokken 16 dansk tid.

Ud over demonstration i Nuuk går grønlændere også på gaden i byerne Qaqortoq, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat, skriver Sermitsiaq.

Det grønlandske medie har talt med flere grønlændere til demonstrationen. En af dem er Karren Jessen, der er mødt op sammen med sin familie.

– Jeg mener, at hvis USA køber os, så vil vi blive udslettet som et folk. Det er for vores efterkommere, at jeg er her, siger hun.

Indonesiske myndigheder leder lørdag efter et fly med ti mennesker om bord, efter at flyvekontroltjenesterne tidligere på dagen mistede kontakten til det.

Om bord på flyet var syv besætningsmedlemmer og tre ansatte fra ministeriet for fiskeri.

Flyet lettede fra Yogyakarta centralt på den sydlige del af øen Java.

Det var på vej til Makassar på øen Sulawesi omkring 1000 kilometer derfra, men myndighederne mistede kontakt til flyet kort efter klokken 13.00 lokal tid.

Muhammad Arif Anwar, som er leder af den lokale eftersøgnings- og redningstjeneste, siger til nyhedsbureauet AFP, at der er sendt flere redningshold ud i det bjergrige område Maros nær Makassar.

Eftersøgningen foregår nær flyets senest kendte placering. Den involverer både flyvevåbnet, politi og frivillige, siger Muhammad Arif Anwar.

Det savnede fly har propelturbinemotor og er fra Indonesia Air Transport.

Indonesien, som er verdens største øgruppe og verdens fjerdemest folkerige land, er stærkt afhængig af flytransport til at binde sine tusindvis af øer sammen.

Landet har et dårligt ry angående flysikkerhed. Der har i de senere år været adskillige dødelige flystyrt.

Flyproducenten ATR siger, at det er blevet gjort opmærksom på en ulykke med et af selskabets fly.

– ATR-specialister er fuldt ud engageret i at støtte eftersøgningen, som operatøren og de indonesiske myndigheder står i spidsen for, skriver fransk-italienske ATR i en udtalelse.

I september sidste år styrtede en helikopter med seks passagerer og to besætningsmedlemmer ned, efter at den var lettet fra øen Kalimantan.

Mindre end to uger senere blev fire mennesker dræbt, da en anden helikopter styrtede ned i en fjerntliggende del af øen Papua.

AFP

Den tidligere model, tv-vært og skuespiller Suzanne Bjerrehuus er død, skriver Ekstra Bladet. Det fremgår ifølge mediet af offentlige registre.

Suzanne Bjerrehuus døde ifølge Ekstra Bladets oplysninger den 15. januar.

Over for Berlingske bekræfter hendes mand, Asger Aamund, at Suzanne Bjerrehuus er afgået ved døden. Han ønsker ikke at kommentere yderligere, skriver avisen.

Suzanne Bjerrehuus er mor til model Oliver Bjerrehuus, og han fortalte i forbindelse med “Knæk Cancer” på TV 2 i efteråret, at hans mor havde fået kræft.

Suzanne Bjerrehuus blev tilbage i 1990’erne syg med kræft og har levet med svære senfølger.

Siden 1988 har Suzanne Bjerrehuus været gift med erhvervsmanden Asger Aamund.

Hun studerede i 1970’erne jura på Københavns Universitet, men arbejdede samtidig som skuespiller og model. Blandt andet medvirkede hun i den erotiske film “I Tyrens Tegn” fra 1974. To år senere færdiggjorde hun sit jurastudie.

Suzanne Bjerrehuus fik sit folkelige gennembrud i 1988, da DR i bestræbelsen på at følge med tiden, nu hvor tv-monopolet samme år var blevet brudt, lancerede underholdningsformatet “Super Chancen” med Bjerrehuus som nummerkugletrækkende frontfigur.

I 1992 blev hun vært på TV 2’s fredagsmix af journalistik og underholdning “Eleva2ren”, hvor hun frem til året efter dannede værtspar med Ole Stephensen.

Siden har Suzanne Bjerrehuus på forskellig vis været en del af mediebilledet, blandt andet som skribent og brevkasseredaktør.

I 2011 lavede hun sammen med journalisten Karen Thisted programrækken “Mormors bordel” om prostitution i Danmark.

Suzanne Bjerrehuus blev 77 år.

Ugandas siddende præsident, Yoweri Museveni, er blevet genvalgt til sin syvende præsidentperiode.

Det bekræfter landets valgkommission ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

81-årige Museveni har siddet på magten i landet i 40 år og er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for brutalt at undertrykke befolkningen for at blive siddende på posten.

Den mangeårige præsident har ifølge landets valgkommission vundet med 71,65 procent af stemmerne.

Dermed har han med stor margin slået sin hovedudfordrer – den 43-årige tidligere popstjerne Bobi Wine, som fik 24,72 procent af stemmerne ifølge de officielle ugandiske resultater.

Det afrikanske land, der har cirka 48,5 millioner indbyggere, gik til valg torsdag.

Men kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

Afrikanske valgobservatører har lørdag fordømt “rapporter om intimidering, anholdelser og bortførelser” forud for Ugandas valg, rettet mod oppositionen og civilsamfundet, skriver AFP.