Seneste nyheder

400.000 passagerer har benyttet Hovedstadens Letbane siden åbningen 26. oktober sidste år.

Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Det er omkring 50 procent flere rejsende, end Hovedstadens Letbane havde forventet for perioden på de første tre måneder.

Hanne Tærsbøl Schmidt, der er direktør for kunder i Hovedstadens Letbane, mener, at tallene vidner om, at Hovedstadens Letbane “har ramt et reelt behov”.

– Passagererne har taget den nye forbindelse til sig hurtigere end ventet, og det er et meget stærkt udgangspunkt for den videre udvikling, siger hun.

De mest benyttede stationer er Glostrup, Ishøj og Rødovre Nord, mens Strandhaven og Delta Park er de mindst benyttede stationer.

Borgmesteren i Glostrup Kommune, Kasper Damsgaard, glæder sig over, at Glostrup Station er blevet et centralt knudepunkt via letbanen.

– Letbanen gør det nemmere for vores borgere og medarbejdere at bevæge sig hurtigt og fleksibelt på tværs af hovedstadsområdet, siger han i pressemeddelelsen.

Hovedstadens Letbane har gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt omkring 700 passagerer, og den viser, at cirka 86 procent er tilfredse med letbanen og rejseoplevelsen.

Tirsdag er den hverdag med flest rejser, og den højeste rejseaktivitet ligger mellem klokken 15.00 og 16.00.

I pressemeddelelsen fremgår det, at driftsstabiliteten har været på 71 procent, hvilket blandt andet skyldes driftsforstyrrelser og opstartsproblemer, men Hanne Tærsbøl Schmidt er alligevel tilfreds med driften de første måneder.

– Erfaringerne fra opstartsfasen giver os et solidt grundlag for det videre arbejde med at styrke stabiliteten og sikre en tryg rejseoplevelse, også når letbanen til sommer åbner i sin fulde længde med alle 29 stationer, siger hun.

I de første tre måneder har der været 12 letbanestationer tilgængelige. Der kobles yderligere 17 stationer til strækningen til sommer, og den vil strække sig fra Ishøj Station til Lundtofte Station.

Den samlede strækning mellem de to stationer vil være på 28 kilometer.

Det forventes, at letbanen kan transportere omkring 14 millioner passagerer om året fra 2030.

Den svenske regering går videre med et forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 13 år.

Det fortalte Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, på et pressemøde mandag.

Mere konkret går forslaget ud på at sænke lavalderen for grove forbrydelser, der straffes med minimum fire års fængsel. Det kan være drab, drabsforsøg og grove voldtægter.

– Vi står i en akut situation, og de tiltag, vi gennemfører, skal afspejle den alvor, siger Gunnar Strömmer.

I 2025 var der 52 børn under 15 år, som var involveret i retslige undersøgelser om drab eller drabsforsøg.

– Det er svimlende, siger justitsministeren.

Det er planen, at den nye kriminelle lavalder skal træde i kraft 3. juli og gælde i fem år. Derefter skal lovgivningen tages op på ny.

– Målet er, at vi om fem år har taget så store skridt fremad i det kriminalitetsforebyggende arbejde, at vi da står over for et reelt valg mellem enten at vende tilbage til 15-årsgrænsen eller at gøre 13-årsgrænsen permanent, siger Strömmer.

De 13-14-årige, som skal straffes, skal ifølge forslaget dog få en stor rabat i straffen.

Et barn på 13 år vil i udgangspunktet blive idømt en tiendedel af den straf, som en voksen ville have fået. For en 14-årig vil det være en femtedel.

Det vil ifølge nyhedsbureauet TT indebære, at en 13-årig står til at få et til to år i ungdomsfængsel for drab, mens en 14-årig vil stå til tre-fire år.

TT

De Radikale har mandag eftermiddag forladt de fremskredne forhandlinger om en fødevarecheck til udvalgte målgrupper.

Det oplyser partiets finansordfører, Samira Nawa, til Ritzau.

– Vi har meddelt finansministeren (Nicolai Wammen (S), red.), at vi ikke længere er en del af forhandlingerne omkring fødevarechecken.

Partiet er dog fortsat med i det forhandlingsspor, der handler om en generel momsnedsættelse.

De Radikale har fra start været skeptiske over for at give en fødevarecheck.

– En fødevarecheck, som beløber sig til 4,5 milliarder kroner og bliver smurt alt for tyndt ud, har vi svært ved at se os selv i.

– Det økonomisk ansvarlige ville være at lave en nålestiksoperation, hvis man virkelig gerne vil lave den her fødevarecheck. Så det er de målgrupper, der har hårdest brug for det, der får hjælpen, siger Samira Nawa.

Det kunne være børnefamilier i kontanthjælpssystemet ifølge De Radikale, der dog generelt har det svært med at uddele en check.

– Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at de her checks finder vej ind til politik, når det er et valgår. Det er bare ikke en god måde at lave politik på, siger Nawa.

SF, Enhedslisten og Alternativet har også været i Finansministeriet mandag for at forhandle om fødevarechecken. I sidste uge røg Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ud af forhandlingerne.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser.

Ifølge Jyllands-Posten foreslår regeringen, at børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end 500.000 kroner om året, kan få en skattefri check på 5000 kroner.

Også enlige forældre kan få 2500 kroner, hvis deres indkomst ligger under grænsen.

Flere andre grupper står også til en check ifølge avisen, der har set regeringens forhandlingsoplæg.

Det gælder både modtagere af sociale ydelser, arbejdsløse og folkepensionister med en likvid formue på maksimalt 350.000 kroner.

Ifølge De Radikale betyder det, at “flere millioner” danskere står til at få fødevarechecken.

– Det er altså ikke sådan, at der står flere millioner mennesker i vores land og har så hårdt brug for en check, siger Samira Nawa.

Der er ikke nogen gidsler tilbage i Gaza.

Det skriver det israelske militær mandag på det sociale medie X, efter at liget af det sidste gidsel er blevet hentet.

Det sidste gidsel er den afdøde politibetjent Ran Gvili. Ifølge militæret døde han den 7. oktober 2023, hvorefter hans krop blev taget med ind i Gaza.

– Dette er en ekstraordinær bedrift for staten Israel. Vi lovede, og jeg lovede, at bringe alle tilbage, siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge nyhedsbureauet AFP mandag.

Frigivelsen af alle gidsler – både levende og jordiske rester – har været et hovedfokus i den første del af den amerikanske våbenhvileplan for Gaza.

Til gengæld har Israel frigivet hundredvis af palæstinensiske fanger.

På tidspunktet, hvor våbenhvilen blev indgået, var der 48 tilbageværende levende og døde gidsler i Gaza.

Adgangen til nødhjælp var et andet stort punkt i første fase. Ifølge Hamas kommer der dog færre lastbiler med nødhjælp ind i Gaza end aftalt.

Nødhjælpsorganisationer har tidligere udtalt, at der langtfra kommer nok nødhjælp ind. Det har Israel flere gange afvist og understreget, at landet lever op til sine forpligtelser i aftalen.

USA’s præsident, Donald Trump, sender sin grænsechef, Tom Homan, til Minnesota.

Det skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

– Jeg sender Tom Homan til Minnesota i aften. Han har ikke været involveret i det område, men kender og kan lide mange af folkene der. Tom er hård, men retfærdig, og han kommer til at være i direkte kontakt med mig, skriver den amerikanske præsident.

Trump uddyber ikke, hvad Tom Homan skal i delstaten, som har trukket overskrifter i de seneste dage både i USA og internationalt, efter at grænsepolitiet lørdag skød en 37-årig amerikaner på gaden i storbyen Minneapolis.

Drabet på Alex Pretti skete, lidt over to uger efter at den 37-årige amerikanske kvinde Renee Good blev skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE. Det skete ligeledes i Minneapolis.

Hendes død fik demonstrationerne mod ICE i Minnesota til at vokse sig større, og igen i weekenden var mange på gaden for at vise deres vrede over drabet på Alex Pretti.

Alle DSB-tog mellem Fredericia og Skanderborg er aflyst frem til klokken 18 mandag.

Det skyldes en fejl i signalsystemet, oplyser Banedanmark i et opslag på det sociale medie X og tilføjer, at prognosen med klokken 18 er foreløbig.

Togene erstattes af togbusser, mens arbejdet med at løse signalfejlen er i gang.

Folketingskandidat og tidligere stedfortræder i Folketinget Lisa Perkins (LA) skriver mandag på Facebook, at hun trækker sig som folketingskandidat og stopper sin aktivitet i Liberal Alliance.

Hun skriver, at det skyldes håndteringen af en sag om afpresning.

– Jeg kan ikke stå inde for den måde, organisationen har håndteret et helt grundlæggende spørgsmål om ordentlighed. Dråben for mig var ikke selve et forsøg på afpresning, men håndteringen af det forsøg.

– Når man kan se igennem fingre med den slags adfærd, så er præmissen forkert for mig. Og den præmis kan jeg ikke være i, skriver Lisa Perkins.

Hun kommer ikke med anklager mod navngivne personer i sit Facebook-opslag. Hverken om, hvem der skulle have stået for afpresning, eller hvem i organisationen, der ifølge hende håndterede sagen på en dårlig måde.

34-årige Lisa Perkins har i to omgange været stedfortræder i Folketinget i indeværende valgperiode.

Fra april til juni sidste år var hun vikar for LA-formand Alex Vanopslagh, og fra oktober til november sidste år var hun stedfortræder for folketingsmedlem Louise Brown.

Lisa Perkins fortæller i opslaget, at hun også kommer til at stemme på Liberal Alliance ved næste valg, selv om hun nu stopper med at være aktiv i partiet.

– Det handler ikke om almindelige uenigheder, små konflikter, at jeg nu har lyst til noget andet, eller endda at det blev hårdt. For mig handler det om en etisk grænse, jeg ikke kan og ikke vil gå på kompromis med, skriver hun.

I en skriftlig kommentar oplyser Liberal Alliances pressechef, Peter Bollerup, at det er en lokal sag uden relation til Christiansborg.

– Der er tale om en langstrakt lokal konflikt, som desværre har resulteret i, at Lisa Perkins har trukket sit kandidatur.

– Det har imidlertid ikke noget med folketingsgruppen at gøre, men er et foreningsmæssigt anliggende i Kronjylland og i vores organisation. Vi har ikke yderligere at tilføje, lyder det fra Peter Bollerup.

Storbritannien har givet en bøde på 160.000 pund til Bank of Scotland for brud på sanktionerne mod Rusland.

Det viser dokumenter, der er blevet offentliggjort mandag af de britiske myndigheder.

Bøden svarer til knap 1,4 millioner kroner og skyldes, at banken tilbage i 2023 gennemførte 24 pengeoverførsler til og fra en konto, der tilhørte en person, som var omfattet af sanktionerne.

I alt lidt over 77.000 pund blev sendt til og fra kontoen, som en person med britisk statsborgerskab havde oprettet.

Vedkommende nævnes ikke med navn.

Kontoen blev oprettet 6. februar 2023 hos Halifax Bank, som hører under Bank of Scotland. Personen brugte et britisk pas som id, og her var vedkommendes navn stavet på en lidt anderledes måde end på sanktionslisten.

Sådan nogle variationer ses ofte i oversættelser fra russisk til engelsk, står der i dokumentet fra myndighederne.

Bankens it-systemer burde automatisk have gjort opmærksom på, at en person omfattet af sanktioner var ved at åbne en konto. Men på grund af den ændrede stavemåde skete det ikke, og myndighederne mener derfor ikke, at bankens systemer var gode nok.

Bøden til Bank of Scotland kunne have været langt større. Men den er blevet halveret, fordi banken selv gjorde myndighederne opmærksom på sagen. Det skete i marts 2023.

Banken er den ældste i Skotland og ejes i dag af virksomheden Lloyds, som er blandt de største i den finansielle branche i Storbritannien.

Det er en afdeling under det britiske finansministerium, der står for at implementere og håndhæve de økonomiske sanktioner.

De har til formål at svække Ruslands økonomi, så landet opgiver sin krig i Ukraine.

En talsperson for Lloyds siger til nyhedsbureauet Reuters, at virksomheden har handlet hurtigt og gennemsigtigt.

Talspersonen mener, at sagen er en enlig svale.

– Vi har styrket vores kontroller yderligere for at sikre, at vi fortsat lever op til de højeste standarder inden for risikohåndtering.

Foruden Storbritannien har også blandt andet USA og EU indført en række økonomiske sanktioner mod Rusland.

TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet har mandag fået grønt lys af Østre Landsret til at bringe en række omstridte optagelser i forbindelse med tv-dokumentaren “Hvem passer på grisene”.

Østre Landsret oplyser til Ritzau, at de forbud, som blev nedlagt af Retten i Odense i november, er blevet ophævet.

Dokumentaren handler om dyrevelfærd i danske svinestalde og indeholder en række optagelser fra staldene. Optagelserne stammer fra dyrerettighedsaktivister, som er trængt ind, har optaget, og som siden har overdraget optagelserne til TV 2.

Striden i retten drejer sig om en række optagelser foretaget hos svineproducent Jeppe Bloch Nielsen, som er formand for Danske Svineproducenter.

Han er på skiferie i udlandet, da Ritzau ringer til ham, en times tid efter at landsrettens kendelse er afsagt.

– Jeg er nok i noget, du kan betegne som chok. Jeg havde slet ikke set det komme. Jeg havde ikke set det muligt. At vi lever i Danmark, og at man vil acceptere et retssystem, hvor det er okay at lave en aktivistisk bevægelse og bryde ind på en virksomhed, lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen.

Østre Landsret skriver i et resumé af kendelsen, at man har foretaget en afvejning af hensynet til ytrings- og informationsfriheden på den ene side og svineproducentens ret til privatliv på den anden.

Landsretten medgiver, at det er en krænkelse, at optagelserne er foretaget om natten efter ulovlig indtrængning. Men landsretten lægger samtidig vægt på, at optagelserne kun drejer sig om svineproducentens erhvervsmæssige virksomhed og ikke hans rent private forhold.

Samtidig lægger landsretten vægt på, at Jeppe Bloch Nielsen i forbindelse med den første del af dokumentaren, som blev sendt i 2024, udtalte sig.

Og landsretten ser en direkte forbindelse mellem udtalelserne fra dengang og det, at aktivisterne valgte at trænge ind i hans stald for at lave optagelserne.

Samtidig siger landsretten, at der er tale om spørgsmål af væsentlig samfundsinteresse med hensyn til forholdene i dansk svineproduktion og dyrevelfærdslovgivningen.

Landsrettens skelnen mellem erhvervs- og privatlivet giver Jeppe Bloch Nielsen imidlertid ikke meget for.

– Jeg har mine børn til at bo der, lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen.

– Om jeg så ikke havde boet der, så er det ikke okay, at man kan lave en aktivistisk bevægelse og så bryde ind de steder, man har lyst til. Det er jo det, der står til troende her, lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen.

I forlængelse af landsretsafgørelsen har brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer også reageret.

Hans Christian Gæmelke – eller H.C. Gæmelke, som han kaldes – er formand for organisationens Sektor for Gris. Han er kritisk over for de metoder, som er brugt i dokumentaren.

– TV 2 har med dokumentaren deponeret deres journalistik hos aktivister, der har brudt ind hos en lang række landmænd og lavet optagelser i grisestalde, lyder det fra H.C. Gæmelke, som selv har en andel i sagen, idet der også hos ham er foretaget skjulte optagelser.

– TV 2 har ikke haft journalister til stede og kan ikke verificere, hvordan billederne er blevet til, eller hvor alle klip er optaget, siger han i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

I oktober 2023 blev seks politibetjente fra København anholdt og sigtet for groft tyveri, stillingsmisbrug og narkobesiddelse med henblik på videreoverdragelse.

Efter mere end to års efterforskningen er efterforskningen af sagen nu indstillet. Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse mandag.

Der bliver ikke rejst tiltale mod betjentene for de forhold, som de oprindeligt blev sigtet for, har Statsadvokaten i København besluttet.

Men under efterforskningen har Den Uafhængige Politiklagemyndighed sigtet to af betjentene for at have efterladt en person på Amager, hvorefter personen kort tid efter blev påkørt af en lastbil og døde.

Det forhold har Statsadvokaten i København rejst tiltale for. Tiltalen går på stillingsmisbrug og udfærdigelse af falsk rapportmateriale.

Desuden rejses der tiltale mod en af de ansatte for ulovlig besiddelse af en pistol, og flere af de ansatte tiltales for ulovlig opbevaring af koster og personfølsomt materiale, besiddelse af euforiserende stoffer og ulovlig medicin.

Når næste udgave af Roskilde Festival afvikles denne sommer, bliver det uden billige, hvide pavilloner, der tårner sig op blandt teltene.

Festivalen har nemlig valgt at forbyde denne type pavilloner på campingområdet.

Det skriver Roskilde Festival på sin hjemmeside mandag.

– Med engangspavilloner mener vi de der lette og billige hvide samle-selv-pavilloner af lav kvalitet. Mange går i stykker og bliver efterladt som affald, for de kan ikke holde til en uge med vind, regn og intensiv brug.

Festivaldeltagere må dog fortsat gerne medbringe det, der bliver kaldt “holdbare folde- og saksepavillioner”. Eller en “kvalitetspavillon”, som man tager med hjem igen.

Også glas bliver forbudt at tage med ind på campingområdet.

– Begge dele ender nemlig i stor stil som problematisk affald. Det har konsekvenser for ikke bare miljøet, men også for fællesskabet og for oprydningstjansen efter festen, lyder det.

I 2025 stod festivalen tilbage med mere end 1600 ton affald, hvoraf 25 ton var glasaffald.

Noget bliver afleveret korrekt til genanvendelse, skriver Roskilde Festival, men rigtig meget ender også som glasskår på jorden.

– Det giver risiko for skader og kræver omfattende oprydning med håndkraft, før græsmarkerne kan leveres tilbage til ejerne i samme stand, som vi overtog dem i.

– Derfor er glasemballage ikke længere tilladt på campingområdet, og vi kommer ikke til at sælge drikke- eller madvarer i glasemballage på camping.

Festivalen understreger, at det fortsat vil være tilladt at medbringe mad, alkohol og andre drikke – så længe det ikke er i glasemballage.

En kænguru forvildede sig ind på vejen, da sidste etape af det australske World Tour-løb Tour Down Under blev kørt søndag, og det gik hårdt ud over cykelrytteren Mikkel Bjerg.

Den danske hjælperytter på storholdet UAE Emirates kolliderede med kænguruen og har blandt andet pådraget sig et brud på en knogle i hånden.

Det oplyser hans hold til DR Sporten.

– Mikkel havde en kollision med en kænguru, som løb ind på vejen. Han udgik af løbet og blev tjekket af lægerne. Han har et brud på akromioklavikulærleddet og et brud på hånden, oplyser UAE Emirates til DR Sporten.

Flere andre ryttere måtte også en tur i asfalten, da kænguruen forvildede sig ind i cykelfeltet med cirka 95 kilometer til mål.

Blandt andre Mikkel Bjergs holdkammerat Jay Vine blev forsinket af det særprægede optrin, men australieren lykkedes alligevel med at vinde løbet samlet.

– Alle spørger mig altid, hvad der er det farligste i Australien, og jeg svarer altid, at det er kænguruer, fordi de ligger på lur i buskene og springer ud mod dig, sagde Jay Vine efter etapen.

UAE har ifølge DR Sporten ikke givet noget bud på, hvor længe Mikkel Bjerg kan forventes at skulle holde pause.

Den tidligere præsident i Filippinerne Rodrigo Duterte er i stand til at deltage i retssagen mod ham i Haag.

Det har dommere i Den Internationale Straffedomstol (ICC) afgjort mandag.

De afviser dermed indvendingerne fra Dutertes forsvarere om, at hans helbred ikke tillader, at han kan deltage i retssagen.

– Med hensyn til relevante juridiske principper, helbredsundersøgelsen fra uafhængige eksperter og alle de relevante omstændigheder i sagen er dommerne overbeviste om, at hr. Duterte er i stand til at udøve sine rettigheder, står der i en meddelelse fra domstolen.

80-årige Rodrigo Duterte er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, der ifølge tiltalerne blev begået, mens han var præsident i Filippinerne og forinden borgmester i byen Davao.

Mindst 76 drab var han involveret i som led i hans “krig mod stoffer”, siger anklagere i Den Internationale Straffedomstol.

Domstolen har til huse i hollandske Haag, hvor Duterte har siddet varetægtsfængslet siden marts.

Sagen mod ham kører efter planen videre 23. februar. Her bliver der et retsmøde, hvor dommerne skal bestemme, om anklagernes sag er solid nok til, at den egentlige retssag kan begynde.

Ved det første retsmøde var Duterte med på en videoforbindelse. Han fremstod ifølge AFP desorienteret og svækket, og han sagde meget lidt.

Siden har hans forsvarere fremført, at hans korttidshukommelse er påvirket i en sådan grad, at han kun i kort tid kan huske nye oplysninger.

Det gør det umuligt for ham at deltage i retsmøder på en retfærdig måde, har det lydt fra forsvarerne.

Men de argumenter har dommerne ikke fundet overbevisende, står der i meddelelsen mandag.

Tilbage i efteråret forsøgte Dutertes hold at få ham løsladt fra varetægtsfængslingen. Men også den anmodning blev afvist.

Der er risiko for, at han flygter ud af landet, mener dommerne.

De har også påpeget, at han vil være i stand til at påvirke vidner, hvis han bliver løsladt.

AFP

Vatikanets kardinalstatssekretær, Pietro Parolin, besøger mandag kong Frederik på Amalienborg.

Det fremgår af kongehusets kalender.

Italienske Parolin er lige efter paven i den katolske kirke, og hans titel omtales populært som Vatikanstatens udenrigsminister.

Parolin besøger Danmark, da det i år er 1200 år siden, at benediktinermunken Ansgar rejste fra Nordfrankrig til Danmark og menes at have bygget den første kristne kirke i Danmark.

Ansgar bliver derfor også omtalt som “Nordens apostel”.

Kongehuset har mandag kort efter middagstid lagt et billede på Instagram af kong Frederik og Parolin.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har også delt et billede med Parolin i en såkaldt story på Instagram, der er tilgængelig i 24 timer.

– Direkte videre til møde med Vatikanets kardinalsekretær, Pietro Parolin, om en række af verdens aktuelle udfordringer, skriver den danske udenrigsminister.

Kardinalen har tidligere udtalt sig om situationen i Grønland og de spændinger, der præger international politik.

– Løsninger med magt kan ikke anvendes, sagde han ifølge mediet Vatican News.

Han henviste i samme ombæring til den samarbejdsvilje, der har kendetegnet efterkrigstiden, men som Parolin mener, er blevet gradvist svækket den seneste tid.

Ifølge mediet ankom kardinalen til Danmark lørdag, og han vil være i landet indtil mandag.

Søndag besøgte han den katolske kirke Sankt Josefs Karmel i Hillerød og Vor Frue Kloster i Birkerød. Han gav også en prædiken ved en messe i Sankt Ansgars Kirke i København søndag.

Ifølge Kristeligt Dagblad besøgte Parolin Vor Frue Kirke lørdag, hvor han ifølge mediet takkede for initiativet til en økumenisk gudstjeneste.

Økumeni er arbejdet for forståelse mellem verdens forskellige kristne kirker.

Parolin har været Vatikanets kardinalstatssekretær siden 2013.

Reglerne for, hvornår ulve må skydes i naturen, bliver nu lempet.

Det oplyser minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).

Lempelsen gælder for dyreholdere, som fremover får mulighed for at skyde ulve uden at skulle søge om forudgående tilladelse.

– Det her er et svar på en situation, hvor vi får stadig flere ulve. Ulven må være her, men det må ikke være på bekostning af mennesker og husdyr, siger ministeren.

Hidtil har det været sådan, at en dyreholder efter et angreb bag et ulvesikret hegn – et hegn med ekstra strømførende tråde – kunne søge om tilladelse til at skyde ulv.

Fremover får dyreholderne en umiddelbar ret til at skyde ulve bag ulvesikrede hegn.

Forudsætningen er dog, at den person, der skyder ulven, har jagttegn og jagttilladelse.

Med lempelsen af reglerne har man ladet sig inspirere af, hvordan man gør i Sverige, oplyser ministeren.

Jægere får også mulighed for at skyde en ulv, der – som det fremgår af ministeriets pressemeddelelse – “kommer tæt på, opfører sig truende eller udgør en konkret og akut trussel mod husdyr som for eksempel jagthunde”.

Jægeren skal forinden have forsøgt at skræmme ulven væk med et varslingsskud.

I efteråret berettede en jæger fra Varde-området i flere medier, at han under en jagt havde oplevet, at en flok ulve nærmede sig mandens jagthund.

Der var ifølge jægeren tale om opsøgende og truende adfærd fra ulvene over for jagthunden.

Ulvene trak sig dog til sidst, og jagthunden kom med hjem i god behold.

Det fik Danmarks Jægerforbund til at efterlyse en juridisk afklaring af, hvordan en jæger skal agere i en sådan situation.

Det er det, ministeren nu reagerer på, forklarer han:

– Vi har hørt beretninger om jægere, der har været usikre på, hvordan de skulle håndtere sådan en situation.

– Så hvis ulven kommer tæt på, er aggressiv og ikke flygter, når du har affyret varslingsskud, så har du mulighed for at nedlægge den, siger Jeppe Bruus.

Spørgsmål: Kan den her nye praksis, hvor der ikke skal søges om forudgående tilladelse, risikere at føre til ulovligt drab på ulve?

– Nej, tværtimod. Vi ved godt, at der er historier om ulve, der er skudt ulovligt, altså decideret krybskytteri. Det må man ikke. Det er strafbart. Derfor handler det her også om at få det ind i nogle ordentlige rammer, hvor der er styr på situationen.

Spørgsmål: Men hvordan kan det bevises, at en ulv ikke har reageret på et varslingsskud, og at man således har været berettiget til at skyde den?

– Hvis man nedlægger en ulv inden for de her regler, kommer en myndighedsperson ud og kontrollerer omstændighederne.

– Jeg har stor tiltro til, at man som jæger lever op til det etiske regelsæt, man har, og de regler, der er på området, siger Jeppe Bruus.

Fra både Dansk Fåreavl og Danmarks Jægerforbund lyder der rosende ord om ministerens initiativ.

– De nye regler giver os endelig mulighed for at handle hurtigt og effektivt, når ulve truer vores dyr.

– Det betyder, at vi får bedre betingelser for at beskytte vores får, siger formand for Dansk Fåreavl Bente Østergård i en pressemeddelelse.

De nye regler indføres ifølge ministeriet i vildtskadebekendtgørelsen og træder i kraft 1. juli 2026.

Efter at have testet elbiler som patruljekøretøjer i fire politikredse har Rigspolitiet nu givet grønt lys til, at alle landets politikredse kan anvende elbiler som patruljevogne, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse mandag.

Beslutningen er truffet efter analyse af sammenlagt 300.000 kilometer patruljekørsel.

Og der venter skatteborgerne en ekstraregning, når politiet skal overgå fra at køre på diesel til at køre på strøm. For elbilerne er nemlig dyrere end de klassiske dieselbiler, idet politiet er fritaget for afgifter.

Dertil kommer udgifter til investering i en infrastruktur til opladning samt andre afledte udgifter.

– Erfaringerne fra pilotprojektet indikerer, at elbilerne er billigere i drift end de almindelige patruljebiler, så noget af merprisen opvejes af en besparelse, men det er klart, at omstillingen til eldrevne patruljebiler kommer med en mærkbar pris, siger politiinspektør Jens Yndgaard i pressemeddelelsen.

– Vi er derfor meget glade for, at der også fra politisk side er opbakning til omstillingen, og at vi derfor har fået tildelt midler til formålet på den netop indgåede flerårsaftale, siger han.

Beslutningen om at give kredsene mulighed for at bruge elbiler kommer efter et forsøg foretaget i fire politikredse.

Gennem lidt mere end et år har ti Volkswagen ID.4 kørt patruljekørsel i Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi. Tilsammen er der blevet kørt 300.000 kilometer patruljekørsel.

Det har vist sig, at udfordringer med rækkevidde og andre bekymringer, der måtte have været, ikke udgør noget nævneværdigt problem.

Forsøget har dog vist, at navnlig den betjent, som sidder på passagersædet, er mere tilbøjelig til at blive køresyg, når bilen kører på strøm frem for på diesel, og der ræses derudad med horn og lygter.

Men det er der råd for, viser resultaterne af et samarbejde, som politiet har haft med Gødstrup Regionshospital.

– De foreløbige tilbagemeldinger fra forskerne indikerer, at køresygen kan imødekommes med træning og viden, lyder det fra Jens Yndgaard, som hos Rigspolitiet leder det, der hedder Center for Flåde- og Materielstyring.

– Det er derfor vores vurdering, at køresyge ikke vil være en generel hindring for yderligere brug af elbiler som beredskabskøretøjer. Men nu ser vi, hvad forskerne finder ud af, siger han i pressemeddelelsen.

AGF har føjet en ny mand til midtbanen, men det er ikke en helt ukendt mand.

Mandag har Superligaens førerklub således præsenteret nordmanden Magnus Knudsen, som for to sæsoner siden spillede i Aarhus på en lejeaftale.

Dengang blev han lejet i den russiske klub Rostov. Denne gang er han hentet på en permanent aftale fra Holstein Kiel i den næstbedste tyske række.

Magnus Knudsen har underskrevet en kontrakt, der kan holde ham i AGF til 2030.

– Det er en fordel, at han kender klub og by, ligesom klub og by kender ham. Men først og fremmest får vi en spiller ind i klubben, der passer til vores DNA, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

– Han er aggressiv, dynamisk og fremadrettet, han kan dække flere pladser, og han kan gøre en forskel for os. Og så betyder det meget – også i forhold til vores strategiske tilgang – at han ikke alene er en mand for fremtiden, men samtidig en spiller, der kan gå ind og bidrage fra dag et – både på banen og udenfor, siger Carsten V. Jensen.

Magnus Knudsen spillede 36 kampe i AGF, da han senest var i klubben.

Han skiftede i begyndelsen af 2022 fra Lillestrøm i Norge til Rostov i Rusland. Det blev dog et kort ophold.

Da Rusland invaderede Ukraine, fik spillerne i Rusland ekstraordinær mulighed for at skifte til andre lande, og Magnus Knudsen tog hjem til Lillestrøm.

Han var ejet af Rostov, indtil Holstein Kiel købte ham i 2024.

Finland sætter mandag gang i endnu et tiltag, der skal styrke beskyttelsen af undersøiske kabler i Den Finske Bugt.

Det bliver i form af et maritimt overvågningscenter, meddeler den finske grænsevagt.

Overvågningen skal bidrage til sikkerheden for kritisk vigtig infrastruktur under havet, lyder det, og andre lande i Østersøregionen såvel som EU-Kommissionen er også med.

Danmark er blandt landene, bekræfter Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab over for Ritzau.

Chefen for maritim sikkerhed hos den finske grænsevagt, Mikko Hirvi, siger til nyhedsbureauet Reuters, at det er nødvendigt at tænke mere på forebyggelse.

Det indebærer for eksempel sensorer på havbunden og brug af kunstig intelligens til at analysere skibstrafikken, tilføjer han.

Han afviser dog at svare på, hvilke kapaciteter der på nuværende tidspunkt er funktionsdygtige.

Der har i de seneste par år været stort fokus på sikkerheden i Østersøen, hvor der flere gange er sket brud på strømkabler, gasforsyning og kabler til telekommunikation.

Landene i Østersøregionen mistænker, at Rusland står bag mange af kabelbruddene, der betegnes som sabotage.

Flere af kabelbruddene er blevet koblet til den russiske skyggeflåde, som består af ældre skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, og som sejler under andre flag end det russiske.

For at sætte ind over for kabelbruddene har forsvarsalliancen Nato skruet op for sin tilstedeværelse i Østersøen med krigsskibe, fly og droner.

Det sker med operationen “Baltic Sentry”, som blev igangsat i januar 2025.

Mange af kabelbruddene i Østersøen er sket i Den Finske Bugt. Det var også tilfældet 31. december 2025, hvor et datakabel mellem Finlands hovedstad, Helsinki, og Estlands hovedstad, Tallinn, blev beskadiget.

Myndighederne beslaglagde kort tid efter fragtskibet “Fitburg” under mistanke om sabotage.

Skibet sejlede under den caribiske østat Saint Vincent og Grenadinernes flag.

Det var på vej fra Sankt Petersborg i Rusland og havde kurs mod Haifa i Israel, da det blev stoppet af de finske myndigheder.

Finsk politi meldte 12. januar ud, at undersøgelserne af skibet var afsluttet, og at skibet derfor blev frigivet.

Reuters

Energistyrelsen giver grønt lys til, at Thor Havvindmøllepark kan producere strøm.

Tilladelsen gælder i 30 år fra den dag, parken er i drift.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Thor Havvindmøllepark er ved at blive opført i Nordsøen ud for Nissum Fjord i Vestjylland. Den har fået sit navn efter byen Thorsminde, som ligger ved Nissum Fjord.

Havvindmølleparken kommer til at bestå af 72 havvindmøller og bliver Danmarks største.

Når den er i fuld drift, kommer den til at have en kapacitet på en gigawatt og vil kunne forsyne cirka en million husstande. Den ventes at være i drift ved udgangen af 2027.

Med tilladelsen kan Thor Havvindmøllepark løbende koble havvindmøllerne i parken på elnettet, lyder det.

Stig Uffe Pedersen, som er konstitueret direktør i Energistyrelsen, kalder parken et “markant” bidrag til den grønne omstilling.

– Den bliver Danmarks største havvindmøllepark og er et væsentligt bidrag både i forhold til Europas energiuafhængighed og for at sikre tilstrækkelig grøn strøm til et samfund, der i højere og højere grad bliver elektrificeret, siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge Energistyrelsen er der i dag 17 etablerede havvindmølleparker i Danmark. De har en samlet kapacitet på omkring 2,7 gigawatt.

Med Thor Havvindmøllepark bliver den samlede kapacitet øget til knap 3,7 gigawatt.

Havvindmølleparken er ejet af den tyske energikoncern RWE og Norges Investeringsbank.

RWE vandt i 2021 statens udbud efter en lodtrækning. Som en del af buddet betaler selskabet bag parken penge til den danske stat, efterhånden som der bliver produceret strøm.

Ifølge Energistyrelsen er forventningen, at staten vil modtage op til 2,8 milliarder kroner i betaling.

Koldt vintervejr har fået prisen på gas til at stige kraftigt.

Det vurderer Kristian Rune Poulsen, der er chefkonsulent og energianalytiker hos brancheorganisationen Green Power Denmark.

– Gassen prissættes efter forventninger til vinteren, og nu virker det til at være koldere, end man havde forventet.

– Det er blevet rigtig koldt i meget af Europa, og det er noget, der kan få prisen på gas til at stige.

På den hollandske gasbørs TTF er prisen steget mere end 40 procent på en måned. Den ligger nu på lidt over 40 euro per megawatttime.

Det er ikke kun danskere med gasfyr, der vil komme til at mærke det økonomisk, når gasprisen stiger.

Der er også en sammenhæng mellem prisen på gas og prisen på el, når sol og vind ikke rækker til at dække elforbruget.

Energikunder kan dog glæde sig over, at prisen trods alt er langt fra det tårnhøje niveau, man så under energikrisen i 2022.

Priserne begyndte for alvor at stige i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, fordi det samtidig medførte en knaphed på russisk gas.

Rusland begrænsede bevidst tilstrømningen af gas til resten af Europa i forbindelse med krigen.

På daværende tidspunkt kom cirka 40 procent af Europas gasforbrug fra Rusland.

Siden er Europa i høj grad begyndt at kigge andre veje for at få dækket behovet, og USA er ifølge Kristian Rune Poulsen ganske ivrige efter at få afsat deres gas til europæerne.

Det kan være med til at holde prisen nogenlunde stabil fremover.

– Det er endda forventningen, at vi vil have lidt faldende gaspriser de næste år på grund af amerikanernes iver, siger energianalytikeren.

I december 2025 blev man i EU enige om at udfase russisk gas i 2027.

Kristian Rune Poulsen understreger dog også, at man generelt skal forvente større bevægelser i gasprisen, fordi der er kommet mere opmærksomhed på det efter krisen i 2022.