Seneste nyheder

Et usædvanligt lavt udbud af ejerlejligheder i Aarhus har været med til at trykke salgspriserne kraftigt i vejret den seneste måned.

Det viser nye tal for marts, som Boligsiden har offentliggjort torsdag morgen.

I landets næststørste by steg den gennemsnitlige kvadratmeterpris med fem procent fra februar til marts.

Svend Greniman Andersen, der er seniorøkonom hos Nykredit, siger, at den månedlige stigning er den største siden finanskrisen.

– Selv om man skal passe på med at lægge for meget i et enkeltstående tal, så afspejler prisstigningen det historisk lave antal ejerlejligheder til salg på det aarhusianske marked, skriver han i en kommentar.

– Det giver rift om boligerne, og prisnedslagene i København er nu højere end i Aarhus, hvor de er tæt på ikkeeksisterende.

Ifølge Nykredit er lejlighedspriserne i Aarhus nu steget 16 procent siden marts sidste år. I København lyder den tilsvarende stigning på omkring 25 procent.

Seniorøkonomen forventer, at prisstigningerne kommer til at fortsætte i hvert fald frem til sommer.

Prisstigningerne har ramt bredt på det danske boligmarked den seneste måned, hvor også sommerhuse og villaer oplever fremgang.

For sommerhuse runder den gennemsnitlige kvadratmeterpris for første gang 25.000 kroner, viser Boligsidens tal.

– Sommerhusene har virkelig haft medvind i de senere år, og vi ser fortsat en stor efterspørgsel på fritidsboligerne, siger Birgit Daetz, der er økonom hos Boligsiden.

– Dette kombineret med et meget lavt udbud skærper interessen for de sommerhuse, som er til salg, og det presser priserne op, som vi ser igen i marts.

Prisstigninger for sommerhusene har været størst på Østsjælland og i Østjylland den seneste måned. Her er priserne oppe med mellem seks og ti procent siden februar.

På Bornholm, i Nordsjælland og i Nordjylland er priserne omvendt gået en anelse tilbage.

Israels angreb mod Libanon onsdag, der har kostet hundredvis af mennesker livet og udløst en trussel om gengældelse fra Iran, antyder, at det kan blive “urimeligt” at fortsætte forhandlinger om en permanent fredsaftale.

Det siger Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, som ventes at være leder af Irans delegation i forhandlingerne, i en udtalelse.

Ifølge Qalibaf har Israel allerede overtrådt flere betingelser i et forslag til en våbenhvile på ti punkter. Det er sket med intensiveringen af angrebene mod den militante gruppe Hizbollah i Libanon, som har støtte fra Iran.

Samtidig har USA overtrådt en del af forslaget fra Iran ved at insistere på, at Iran skal opgive sine atomambitioner, lyder det.

– Nu er det “meget brugbare grundlag til forhandlinger” blevet åbenlyst og klart overtrådt, selv før forhandlingerne begyndte. I en sådan situation var en tosidet våbenhvile eller forhandlinger urimelige, siger han.

Qalibaf henviser tilsyneladende til, at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere har kaldt Irans forslag til en ti-punkts-plan for brugbar.

Der har været forskellige meldinger om, hvorvidt Libanon er omfattet af våbenhvilen.

Mohammad Baqer Qalibaf henviser i en udtalelsen delt på det sociale medie X onsdag aften til, at Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har ageret mægler, har sagt at Libanon er del af aftalen.

Både Israel og USA har dog sagt, at det ikke omfatter Libanon. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt at angrebene vil fortsætte.

– Jeg tror, at iranerne troede, at våbenhvilen omfattede Libanon, men det gjorde den bare ikke, sagde USA’s vicepræsident J.D. Vance, tidligere til journalister.

Trump har sagt, at Iran er gået med til at stoppe berigelsen af uran, som kan bruges til atomvåben. Det Hvide Hus har meddelt, at Iran har givet udtryk for, at landet vil aflevere sine eksisterende lagre.

Qalibaf siger dog i udtalelsen, at Iran ifølge betingelserne i planen har ret til at fortsætte med at berige uran.

Ifølge den iranske parlamentsformand er der også sket en tredje overtrædelse af forslaget, da en drone har befundet sig i Irans luftrum.

Unavngivne kilder i Pakistan har sagt, at det vil være Qalibaf, der sammen med udenrigsminister Abbas Araqchi, skal rejse til pakistanske Islamabad for at deltage i forhandlinger med USA.

Reuters

FC Barcelona burde være blevet tilkendt et straffespark i onsdagens 0-2-nederlag på hjemmebane til Atlético Madrid i den første af to kvartfinaleopgør i Champions League.

Det mener Barcelona-træner Hansi Flick efter en hændelse i begyndelsen af anden halvleg, hvor gæsterne var blevet tilkendt et målspark.

Atlético-målmand Juan Musso havde efter Flicks vurdering sat spillet i gang, da Atlético-forsvareren Marc Pubill ifølge Barcelona-træneren rørte bolden med hånden for at lægge den klar til at tage målsparket.

Flick mener, at videosystemet VAR ville have bevist hans påstand, og han undrer sig over, at det ikke skete.

– Jeg ved ikke, hvorfor VAR ikke blev brugt.

– Dommeren er fremragende, men vi laver alle fejl – men hvad er meningen med at have VAR? Jeg forstår det ikke, siger Hansi Flick til det spanske medie Movistar.

Hændelsen foregik inde i Atlético Madrids straffesparksfelt og kunne potentielt have udløst et straffespark til FC Barcelona.

På det tidspunkt var hjemmeholdet bagud med 0-1 og jagtede en udligning.

– Der burde være blevet dømt straffespark og givet et andet gult kort til spilleren, som så var blevet udvist, da han allerede havde fået en advarsel.

– Der skete lige nøjagtig det, der ikke må ske, siger Hansi Flick.

Barcelona blev kort før pausen ramt af en udvisning, da hjemmeholdets midtstopper Pau Cubarsí fik rødt kort for en nødbremse på gæsternes Giuliano Simeone.

Hansi Flick satte efter kampen også spørgsmålstegn ved Cubarsís udvisning, men erkendte, at han ikke havde set situationen ordentligt igennem.

Der venter nu Barcelona en vanskelig opgave, når holdet gæster den spanske hovedstad i returopgøret.

De to hold mødes tirsdag i næste uge.

Reuters

Der er umiddelbart ingen tegn på, at mere råolie forlader Hormuzstrædet som følge af våbenhvilen i krigen i Iran.

Det siger Tom Kloza, der er chefrådgiver for det amerikanske olieselskab Gulf Oil, til det amerikanske medie CNN.

– Der sker kun meget små skridt.

– Der er ingen tegn på, at strædet vil genåbne, og det lader til at være en skrøbelig våbenhvile, hvis jeg skal sige det helt åbenlyse, siger Tom Kloza.

Chefrådgiveren nævner, at kun en meget lille smule olie i øjeblikket forlader regionen.

Den nuværende våbenhvile er ifølge Kloza så skrøbelig, at rederier er tilbageholdende med at sejle igennem det smalle stræde.

– Det ser ud til, at der vil gå uger, før vi ser en genopretning på bare 50 eller 70 procent af den normale trafik i Hormuzstrædet, som vi er afhængige af, siger Tom Kloza.

En iransk åbning af Hormuzstrædet var et krav fra USA’s præsident, Donald Trump, for at indgå en våbenhvile med Iran på to uger.

I aftalen, der blev indgået natten til onsdag, har Iran indvilget i at åbne strædet, hvor 20 procent af verdens olieforbrug passerede igennem, før USA og Israel den 28. februar angreb Iran.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har sagt, at sejladser gennem strædet, skal koordineres med Irans militær.

Revolutionsgarden i Iran advarede onsdag om risiko for sammenstød med undervandsminer, skriver det iranske medie ISNA ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Revolutionsgarden har samtidig delt instruktioner om en alternativ rute gennem strædet.

Tidligere onsdag forlød det ifølge det iranske nyhedsbureau Fars, at Iran havde suspenderet skibstrafikken gennem Hormuzstrædet i protest mod flere israelske angreb i Libanon. Det skrev nyhedsbureauet dpa.

To tankskibe var på det tidspunkt kommet gennem strædet, skrev Fars.

Ifølge det israelske militær var luftangrebene, der blev udført onsdag, rettet mod den militante gruppe Hizbollah.

Der har været forskellige opfattelser af, om Libanon er en del af våbenhvilen.

USA og Israel mener ikke, at Libanon er en del af aftalen. Det modsatte gør sig gældende for Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der har ageret mægler.

En arkitekt fra Long Island i New York har i retten onsdag tilstået at stå bag drabene på otte kvinder, hvoraf flere blev begået i 1990’erne.

Det fremgår af en udtalelse fra anklagemyndigheden i amtet Suffolk County, der ligger på Long Island, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den berygtede sag om drabene får dermed snart sin afslutning.

Den skabte i årevis frustrationer blandt efterforskerne, indtil DNA-beviser i 2023 førte til anholdelsen af den 62-årige Rex Heuermann.

Heuermann sagde onsdag til en dommer, at han kvalte kvinderne. De fleste af dem var i 20’erne, da de blev slået ihjel.

Nogle af dem havde han også parteret, inden han pakkede ligene ind i sækkelærreder og skilte sig af med dem. Det sagde han selv i retten, fremgår det af udtalelsen fra anklagemyndigheden.

Rex Heuermann var anklaget for syv drab, der fandt sted mellem 1993 og 2010.

Da han onsdag mødte for retten, tilstod han dog også et ottende drab, som ikke var en del af anklagerne mod ham.

Når han til juni igen skal for retten, ventes det, at han vil modtage en livstidsdom uden mulighed for prøveløsladelse, siger anklagerne i sagen.

Sagen er i USA blevet kendt som “Gilgo Beach-drabene”.

Den fik stor opmærksomhed, efter at politiet i 2010 og 2011 fandt adskillige menneskeknogler langs en afsidesliggende strækning i Gilgo Beach, der ligger omkring 48 kilometer øst for New York City – og en kort køretur fra Heuermanns hjem.

Efterforskerne kunne delvist knytte Heuermann til sagen ved hjælp af DNA, som de fandt på en pizzaskorpe.

Efterforskere overvågede ham i en periode, hvor de så ham smide pizzaskorpen væk – og de indsamlede den efterfølgende til undersøgelser.

Michael Brown, som er advokat for Rex Heuermann, siger til journalister, at hans beslutning om at tilstå kommer, fordi Heuermann ønsker at skåne både ofrenes familier og hans egen familie for at skulle gennemgå en retssag.

Retssagen skulle være gået i gang til efteråret.

Tilståelsen indebærer, at Heuermann er gået med til at samarbejde med adfærdsanalyseenheden i USA’s forbundspoliti, FBI.

– Jeg håber, at det her i dag kan give nogle af familiemedlemmerne fred og en form for afslutning, siger Brown.

Grønland er et dårligt styret stykke is.

Sådan lyder det fra USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social. Her langer han også hårdt ud efter Nato-alliancen.

– Nato var der ikke, da vi havde brug for dem, og de kommer ikke til at være der, hvis vi får brug for dem igen.

– Husk Grønland, det store, dårligt styrede stykke is!, skriver Trump.

Præsidenten uddyber ikke, hvorfor han nævner Grønland i opslaget.

Trump har onsdag holdt møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C., efter at USA har indgået en midlertidig våbenhvile med Iran.

Efterfølgende har Rutte sagt til mediet CNN, at han mener, at nogle af Nato-landene har fejlet i forbindelse med situationen i Mellemøsten.

Mandag aften holdt Trump et halvanden time langt pressemøde om Iran, hvori han gentog sit ønske om at overtage Grønland.

Her kritiserede han også Nato for at være en såkaldt papirtiger. Det er et kinesisk udtryk, der dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.

Trump opfordrede USA’s europæiske allierede til at hjælpe, efter at USA og Israel den 28. februar angreb Iran.

Han udtalte desuden, at det vil være skidt for Nato, hvis de europæiske allierede ikke hjalp med at holde det strategisk vigtige Hormuzstræde åbent.

Europæerne sagde dog nej, da det ikke var en Nato-operation, og Trump og hans regering ikke klart har sagt, hvad formålet med konflikten er. De har heller ikke involveret Nato i planlægningen.

Trump har i flere år været interesseret i Grønland. Han luftede første gang idéen om en amerikansk overtagelse i 2019.

Siden er sagen dukket op med jævne mellemrum, men i januar i år blussede konflikten for alvor op med USA på den ene side og Grønland og Danmark på den anden side.

I første omgang udelukkede Trump ikke at bruge militær magt. Det vakte røre og i Europa og verden over. Han trak dog senere i land under et økonomisk topmøde i Schweiz.

En udenlandsk bilist i midten af 30’erne er onsdag blevet anholdt og sigtet for spirituskørsel og trusler mod politiet.

Det oplyser Christoffer Jacobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Anholdelsen skete omkring klokken 19.00, efter at politiet forinden havde fået flere anmeldelser om bilisten.

– Vi anholdte en udenlandsk spiritusbilist, der kørte galt et par gange i Odense. Efterfølgende truede han politibetjente på livet, siger Christoffer Jacobsen.

– Han skal nu vurderes i forhold til en fremstilling torsdag, siger vagtchefen.

Christoffer Jacobsen oplyser, at ingen er kommet til skade i forbindelse med bilistens slingrekørsel gennem Odense.

En politipatrulje fik standset bilisten på Stockflethsvej i Odense M.

– Han havde inden da påkørt et vejskilt på Frederiksgade i Odense og senere en bil på Stockflethsvej, siger Christoffer Jacobsen.

– Da vi ville tage en blodprøve, var han truende og udadreagerende. Han truede betjentene med, at han vil slå dem ihjel, siger vagtchefen.

Der er ifølge Christoffer Jacobsen tale om en ikke-herboende udlænding, som er tidligere kendt af politiet.

USA’s præsident, Donald Trump, gav under et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, udtryk for sine frustrationer over alliancen.

Det fortæller Mark Rutte i et interview i CNN-udsendelsen “The Lead With Jake Tapper”.

– Han er tydeligvis skuffet over mange Nato-allierede, og jeg kan se hans pointe, siger Rutte efter mødet, der varede mere end to timer.

– Det var en meget ærlig, meget åben samtale, men også en samtale mellem to gode venner.

Tidligere onsdag citerede Karoline Leavitt, som er pressesekretær for Det Hvide Hus, Trump for at sige, at Nato-landene “var blevet testet og havde fejlet” under krigen i Iran.

Mødet i Washington D.C. fandt sted, efter at USA og Iran natten til onsdag meldte ud, at de er blevet enige om en våbenhvile på to uger.

Krigen blev skudt i gang den 28. februar med angreb fra USA og Israel mod Iran.

Flere Nato-lande har under krigen afvist at støtte den militære kampagne mod Iran. De har blandt andet nægtet militærfly fra USA adgang til deres luftrum og afvist at sende flådestyrker til Hormuzstrædet.

Mark Rutte siger i interviewet, at nogle Nato-lande ikke har levet op til deres forpligtelser i forbindelse med operationen mod Iran.

Han nævner ingen konkrete lande.

Langt størstedelen af de europæiske lande har dog været hjælpsomme, siger han.

– Et stort flertal af europæiske lande – og det er det, vi har drøftet i dag – har gjort, hvad de før har lovet i et tilfælde som dette.

– Jeg kunne påpege, at det store flertal af de europæiske nationer har været hjælpsomme med baser, logistik, overflyvninger og med at sikre, at de lever op til deres forpligtelser.

Det Hvide Hus har ikke delt nogen detaljer om, hvad de to talte om på mødet.

I et opslag på Truth Social natten til torsdag skriver Trump dog, at Nato “ikke var der, da vi havde brug for dem, og de vil ikke være der, hvis vi får brug for dem igen”.

Mark Rutte kom ifølge nyhedsbureauet AFP ind i Det Hvide Hus’ vestfløj via en sideindgang, og mødet blev afholdt bag lukkede døre.

Karoline Leavitt udtalte inden mødet, at det er trist, at Nato i løbet af de sidste seks uger har vendt det amerikanske folk ryggen.

Adspurgt til, om Trump til mødet ville drøfte muligheden for, at USA kan trække sig fra Nato, svarede hun:

– Det er noget, præsidenten har diskuteret, og jeg tror, det er noget, præsidenten vil drøfte om et par timer med generalsekretær Rutte.

Trump har tidligere blandt andet kaldt Nato en “papirtiger”. Det er en henvisning til et kinesisk udtryk, der dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som ikke er så farlig.

Reuters

Libanons premierminister, Nawaf Salam, har udnævnt torsdag til en national sørgedag i landet.

Det fremgår af en udtalelse fra premierministerens kontor, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at israelske angreb har rystet landet og ifølge Libanons sundhedsministerium kostet flere end 100 mennesker livet.

Torsdag vil være “en national sørgedag for martyrerne og de sårede fra de israelske angreb, som havde hundredvis af uskyldige, forsvarsløse civile som mål”, lyder det i udtalelsen.

Det indebærer blandt andet, at offentlige myndigheder torsdag vil holde lukket. Samtidig vil der blive flaget på halv stang.

Ifølge Nawaf Salams kontor indgår premierministeren i et diplomatisk arbejde med at mobilisere alle Libanons politiske og diplomatiske ressourcer.

Det sker for at stoppe det, der i udtalelsen kaldes den israelske dræbermaskine.

Ifølge nyhedsbureauet dpa vil også alle statslige institutioner holde lukket, mens radio- og tv-stationer vil tilpasse deres normale programlægning med “den nationale tragedie”.

Premierministeren udtrykker sin dybeste medfølelse med landets befolkning – særligt med familierne til de dræbte. Han ønsker samtidig de sårede en hurtig bedring.

Ifølge AFP har Libanons sundhedsministeriet meddelt, at 182 personer er blevet dræbt, mens 890 blev såret. Det har dog også lydt, at tabstallet betragtes som en midlertidig opgørelse.

Fra Libanons civilforsvar har tallet lydt på 254 dræbte, skriver Reuters.

Ifølge civilforsvaret er flest mennesker blevet dræbt i hovedstaden Beirut, hvor israelske angreb har kostet 91 personer livet.

Ifølge det israelske militær var luftangrebene, der blev udført onsdag, rettet mod den militante gruppe Hizbollah.

Angrebene kom, efter at USA og Iran natten til onsdag indgik en to uger lang våbenhvile. Israel meddelte onsdag, at landet ikke betragter Libanon som omfattet af våbenhvilen.

En kvinde er blevet dømt til 15 års fængsel i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Kvinden, Jasveen Sangha, er også kendt som “Ketamin-dronningen”, fordi hun solgte stoffer til rige og berømte.

Sangha har været varetægtsfængslet siden august 2024. Sidste år erklærede hun sig skyldig i at have leveret de stoffer, som den amerikanske skuespiller tog, inden han som 54-årig druknede i et badekar i oktober 2023.

Ifølge The Guardian fastslog myndighederne efterfølgende, at stoffet ketamin var hovedårsagen til hans død.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med operationer.

Skuespilleren, der blandt andet er kendt fra tv-serien “Venner”, havde ifølge The Guardian kæmpet med en stofafhængighed i årevis forud for hans død.

Mediet skriver, at han før havde taget ketamin som en behandling mod en depression, men at hans doktor havde afvist at give ham de mængder, han gerne ville have, hvorefter skuespilleren var gået alternative veje for at finde det.

Jasveen Sangha er én af i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død. To læger Salvador Plasencia og Mark Chavez, Perrys assistent Kenneth Iwamasa og Erik Fleming, der er en bekendt af skuespilleren, er ligeledes blevet dømt i sagen.

Plasencia købte ifølge nyhedsbureauet AFP ketamin fra Chavez og solgte det til Perry til meget dyre priser.

– Jeg spekulerer over, hvor meget den idiot vil betale, skrev Plasencia blandt andet i en sms.

Anklagerne oplyste under retssagen, at Perry betalte over 2000 dollar per hætteglas ketamin. Det svarer til cirka 12800 danske kroner.

Sangha arbejdede ifølge AFP sammen med Erik Fleming, der fungerede som en slags mellemmand for hende ved at sælge 51 hætteglas ketamin til Perrys assistent.

Assistenten Iwamasa injicerede flere gange Perry med ketamin leveret fra Sangha, herunder den dag, han døde.

Det bliver USA’s vicepræsident, J.D. Vance, der lørdag leder den amerikanske delegation i fredsforhandlinger med en iransk delegation i Pakistan.

Det oplyser talsperson for Det Hvide Hus Karoline Leavitt på et pressemøde onsdag ifølge AFP.

Tidligere har Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, oplyst, at forhandlingerne ville starte fredag, men ifølge Leavitt starter de lørdag.

Også USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner bliver en del af delegationen.

Sidstnævnte er desuden den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn.

Natten til onsdag blev en våbenhvile på to uger meldt ud af Iran og USA.

Efterfølgende lovede USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, at våbenhvilen vil føre til en genåbning af Hormuzstrædet, som har været stort set lukket under konflikten.

– Det kommer til at ske. De kommer til at sejle, sagde forsvarsministeren.

Onsdag har der dog været forskellige meldinger om, hvorvidt Hormuzstrædet er åbent.

Adspurgt om strædet siger Karoline Leavitt, at Iran har forsikret Det Hvide Hus om, at landet tillader skibstrafik gennem strædet.

Hun fortæller, at der er forskel på, hvad Iran siger offentligt, og hvad de siger privat.

– Privat har vi i dag set en stigning i trafikken i strædet, siger hun ifølge CNN.

Leavitt tilføjer, at Trumps vilje til at forhandle med Iran er betinget af, at Hormuzstrædet forbliver åbent.

Samtidig fortæller hun ifølge The Guardian, at Trump har luftet tanken om, at USA skal tjene indtægter på skibe, der passerer gennem strædet ved at opkræve en afgift.

– Det er noget, der vil blive drøftet i løbet af de næste to uger, siger hun ifølge mediet.

Irans Revolutionsgarde truer onsdag med at svare igen, hvis ikke Israel stopper sine angreb mod Libanon.

Sådan lyder det i en erklæring fra Revolutionsgarden, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Hvis aggressionen mod det elskede Libanon ikke ophører øjeblikkeligt, vil vi fuldføre vores pligt og reagere, lyder det i erklæringen ifølge AFP.

Israel har onsdag udført luftangreb i Libanon.

Ifølge det israelske militær er angrebene rettet mod den militante gruppe Hizbollah.

Mindst 254 personer er ifølge Libanons civilforsvar blevet dræbt i angrebene. Sundhedsministeriet i landet har derudover meddelt, at over 800 personer er såret.

Angrebene kommer, efter at USA og Iran natten til onsdag har indgået en to uger lang våbenhvile. Israel har efterfølgende tilsluttet sig den.

Onsdag har der dog været forskellige meldinger om, hvorvidt Libanon også er omfattet af våbenhvilen.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at Libanon ikke er en del af våbenhvilen.

Det siger han ifølge Liz Sanders, der er korrespondent i Det Hvide Hus for den amerikanske tv-station PBS.

Liz Sanders har tidligere onsdag talt med Donald Trump om Iran. Her spurgte hun ind til, hvorfor Libanon ikke var en del af våbenhvileaftalen, og om landet burde have været det.

– På grund af Hizbollah. De var en del af aftalen. Det vil der også blive taget hånd om, svarede præsidenten.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ligeledes sagt, at Libanon ikke er omfattet af våbenhvilen.

Det strider imod, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif – en central mægler i konflikten – har sagt. Han har nemlig meddelt, at Libanon vil være omfattet af våbenhvilen.

AFP skriver, at en unavngiven kilde har oplyst til det iranske nyhedsbureau Tasnim, “at Iran vil trække sig fra aftalen, hvis Israel fortsætter med at overtræde våbenhvilen med angreb på Libanon”.

Mindst 254 mennesker er ifølge Libanons civilforsvar blevet dræbt i israelske angreb mod landet onsdag.

Det oplyser civilforsvaret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dødstallet er en væsentlig opjustering fra den seneste opjustering fra Libanons sundhedsministerium, der meldte mindst 112 personer dræbt.

Derudover er over 800 personer ifølge sundhedsministeriet såret.

Tidligere på dagen lød det fra en talsperson fra det libanesiske sundhedsministerium, at 12 sundhedsansatte er blandt de dræbte.

Det skrev Reuters.

Israels militær bekræfter i flere opslag på Telegram, at det har udført luftangreb i Libanon onsdag.

Ifølge militæret er angrebene rettet mod Hizbollah, og militæret oplyser, at en Hizbollah-chef er blevet ramt under et angreb i Libanons hovedstad, Beirut.

Hizbollah, der er støttet af Iran, siger i en udtalelse, at gruppen har “ret” til at besvare Israels angreb onsdag.

– Vi bekræfter, at martyrernes og de såredes blod ikke vil være udgydt forgæves, og at dagens massakrer ligesom alle aggressive gerninger og brutale forbrydelser, bekræfter vores lovmæssige ret til at modstå besættelsen og reagerer på dens aggression, udtaler Hizbollah ifølge AFP i udtalelsen.

I løbet af onsdag har der været flere forskellige meldinger om, hvorvidt Libanon er en del af den våbenhvile, som er blevet indgået mellem USA og Iran.

USA’s præsident, Donald Trump, siger onsdag sen eftermiddag, at Libanon ikke er en del af våbenhvilen.

Det skriver Liz Sanders, der er korrespondent i Det Hvide Hus for den amerikanske tv-station PBS, i et opslag på X.

– De blev ikke inkluderet i aftalen, siger Trump ifølge Sanders.

En vicetalsperson for FN’s generalsekretær Antonio Guterres oplyser ifølge AFP, at FN “på det kraftigste” fordømmer Israels seneste angrebsbølge mod Libanon.

Talspersonen Farhan Haq fremhæver desuden, at angrebene onsdag har resulteret i “betydelige civile tab”.

I en sag om 14 skud mod en lejlighed på Kastruplundgade i Kastrup har politiet anholdt yderligere to unge.

Begge er blevet fremstillet for en dommer onsdag.

Den ene, der er 17 år, er blevet varetægtsfængslet frem til 28. april. Den anden, der er 21, har fået anholdelsen opretholdt i tre døgn.

Det er blevet afgjort i et retsmøde i Dommervagten ved Vestre Fængsel.

Sigtelsen drejer sig om forsøg på manddrab. Natten til 31. marts blev der affyret mindst 14 skud med en AK-47 automatriffel mod lejligheden. En familie og tre børn lå og sov i lejligheden, men ingen kom noget til.

De to senest anholdte nægter sig skyldige, kom det frem, inden dørene af hensyn til politiets fortsatte efterforskning blev lukket.

Anholdelserne skete tirsdag eftermiddag.

Tidligere i sagen er i hvert fald tre andre unge blevet varetægtsfængslet for skyderiet.

Et muligt motiv har politiet ikke oplyst noget om. Men noget tyder på, at riflen blev betjent af en ukyndig person, der havde svært ved at håndtere våbnet. Flere skud ramte nemlig også lejligheden på første sal.

Libanon er ifølge USA’s præsident, Donald Trump, ikke en del af våbenhvilen mellem USA og Iran.

Det siger han ifølge Liz Sanders, der er korrespondent i Det Hvide Hus for den amerikanske tv-station PBS.

Sanders har tidligere i dag talt med præsident Donald Trump om Iran. Her spurgte hun ind til, at Libanon fortsat bliver angrebet.

– De var ikke en del af aftalen, lød det fra Donald Trump.

Det fremgår af et opslag, som Liz Sanders har delt på det sociale medie X.

Hun spurgte ham også om, hvorfor Libanon ikke var en del af våbenhvileaftalen, og om landet burde have været det.

– På grund af Hizbollah (milits, red.). De var en del af aftalen. Det vil der også blive taget hånd om, svarede præsidenten.

Samme toner lyder fra talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt. Det siger hun til det amerikanske medie Axios onsdag, skriver Reuters.

Meldingen kommer, mens der er meldinger om omfattende angreb i Libanon.

Natten til onsdag blev en våbenhvile på to uger meldt ud af Iran og USA. Siden sagde også Israel, at landet havde tilsluttet sig den.

Men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde også, at våbenhvilen ikke omfatter Libanon.

Meldingerne er i modstrid med, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif – en central mægler i konflikten – havde sagt. Han meddelte nemlig, at Libanon ville blive omfattet af våbenhvilen.

Ifølge det iranske udenrigsministerium har Irans udenrigsminister taget sagen op med Pakistans militærchef.

I en udtalelse oplyser ministeriet, at de to parter taler i telefon om “våbenhvilebrud i Iran og Libanon”.

En unavngiven kilde oplyser desuden til det iranske nyhedsbureau Tasnim, at “Iran vil trække sig fra aftalen, hvis Israel fortsætter med at overtræde våbenhvilen med angreb på Libanon”, skriver nyhedsbureauet AFP.

89 personer er blevet dræbt og over 700 såret i israelske angreb i Libanon onsdag, oplyser landets sundhedsministerium ifølge Reuters.

Iran og USA har indgået en midlertidig aftale om våbenhvile, og det sætter sit præg på det danske aktiemarked.

Efter børsluk onsdag klokken 17 står det klart, at C25-indekset stiger med 2,1 procent.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætning og tæller selskaber som Mærsk, Ørsted og Novo Nordisk.

Det er dog selskaber som Rockwool, FLSmidth og Zealand Pharma, der har oplevet den største stigning. De er onsdag steget mellem seks og otte procent.

Natten til onsdag blev en våbenhvile på to uger meldt ud af Iran og USA.

Som en del af den midlertidige aftale er Iran gået med til at åbne for skibstrafik via Hormuzstrædet, der er et vigtigt knudepunkt for handlen med olie.

Omkring en femtedel af verdens olie passerer strædet.

Når der lukkes for passage, som tilfældet har været de seneste uger, får det energipriserne til at stige voldsomt. Det skyldes, at der opstår usikkerhed om leverancer.

Stigninger i energipriserne kan gøre ondt på virksomhederne, der pludselig kan få sværere ved at tjene penge på grund af højere udgifter.

Derfor er der tale om et “lettelsens suk” med den indgåede våbenhvile, mener Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.

– Investorerne har reageret på våbenhvilen med et lettelsens suk og har over en bred kam sendt aktierne til vejrs. Det gælder også herhjemme, hvor C25-indekset lukker med en pæn stigning.

– De aktier, som stiger mest i det danske univers, er også de aktier, der har et stort energibehov og dermed har gavn af de lavere energipriser, som våbenhvilen fører med sig, siger han i en skriftlig kommentar.

Med onsdagens stigning er C25-indekset tilbage på et lignende niveau som før krigen i Iran.

Beinir Johannesen, der er formand for det konservative parti Fólkaflokkurin, bliver ny lagmand på Færøerne.

Det bekræfter han over for det færøske medie dagur.fo.

Da han bliver spurgt, om man må ønske ham tillykke med lagmandsembedet, svarer han følgende:

– Ja, det kan jeg bekræfte.

Med sine 29 år bliver han den yngste lagmand, som Færøerne har haft.

Iran har ifølge landets Revolutionsgarde nedskudt en drone over den sydlige del af landet.

Det oplyser Revolutionsgarden i en udtalelse onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge iransk stats-tv tale om en israelsk-fremstillet droner, skriver AFP.

Meldingen om dronen kommer ifølge Reuters samtidig med, at Irans udenrigsminister taler i telefon med Pakistans militærchef om “våbenhvilebrud i Iran og Libanon”, oplyser det iranske udenrigsministerium.

Natten til onsdag blev en våbenhvile meldt ud af Iran og USA. Siden sagde også Israel, at landet havde tilsluttet sig den.

Men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, at våbenhvilen ikke omfatter Libanon.

Meldingerne er i modstrid med, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif – en central mægler i konflikten – havde sagt. Han meddelte nemlig, at Libanon ville blive omfattet af våbenhvilen.

Onsdag er der meldinger om flere angreb i Libanon.

Nordjyllands Politi har udstedt et opholdsforbud for den tatovørsalon på Bispensgade i Aalborg, som der tirsdag eftermiddag blev affyret skud imod.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra politiet.

Forbuddet gælder foreløbigt i 14 dage.

Politiet forklarer forbuddet med, at der aktuelt verserer en konflikt mellem to bandegrupperinger.

Ved et eventuelt angreb på ejendommen vil der “være betydelig fare for personer, der bor ved ejendommen eller på anden vis opholder sig i nærheden heraf”, lyder politiets begrundelse.

Nordjyllands Politi fortæller ikke, hvilke bander der er tale om. Men ifølge Ekstra Bladet er ejeren af tatovørsalonen præsident for rockerklubben Comanches i Aalborg.

I sidste uge blev et klubhus tilhørende Comanches i Vodskov desuden midlertidigt lukket af politiet med et opholdsforbud med henvisning til en igangværende konflikt mellem Comanches og den forbudte bande Loyal to Familia (LTF).

Nogle dage inden lukningen af klubhuset var der en eksplosionsagtig brand i et rækkehus i Dronninglund. Politiets hypotese er, at det også kan have forbindelse til konflikten.

Det var tirsdag eftermiddag omkring klokken 13.50, at der blev skudt mod tatovørsalonen Royal Ink på Bispensgade i Aalborg.

Ingen kom til skade.

En svensk dreng på 15 år er siden blevet anholdt i Sverige og mistænkt for drabsforsøg i sagen.

Retten i Aalborg har onsdag afsagt en fængslingskendelse mod drengen. Det baner vejen for, at de danske myndigheder kan kræve ham udleveret fra Sverige.

Politiet formoder, at den 15-årige dreng udførte skyderiet som bestillingsarbejde. Det var begrundelsen for, at retten onsdag valgte at lukke dørene til retsmødet om fængsling, skriver TV 2 Nord.

Det konkrete opholdsforbud er rettet mod erhvervslejemålet i Bispensgade 32, stuen, hvor tatovørsalonen har adresse. Det gælder foreløbigt fra 8. april klokken 16 til og med 22. april klokken 16.

En overtrædelse af forbuddet kan straffes med op til to års fængsel.

En nordjysk advokat er sendt ud i kulden af Advokatnævnet.

Fra to boer hævede han penge, som han ikke havde til gode: Pengene blev brugt til private formål.

På grund af disse og flere andre er Martin Pedersen indtil videre frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed.

Det fremgår af en afgørelse, som nævnet har offentliggjort onsdag.

Martin Pedersen har kun været advokat i få år.

Han fik beskikkelse i 2019, var ansat i en advokatvirksomhed frem maj 2023, hvorefter han blev selvstændig.

I maj sidste år deponerede han imidlertid sin beskikkelse, kan man læse i afgørelsen.

Fra to boer hævede han klientmidler, som han ikke havde til gode, og der blev foretaget “uberettigede dispositioner og hævninger”, fastslår Advokatnævnet.

Han er tidligere blevet afsat som bobestyrer af skifteretten i Aalborg.

En undersøgelse af det ene bo har således vist, at der var overført 226.052 kroner til advokatens driftskonto.

Straks derefter blev de overført til “løn”, “udlæg”, “privat” og også til, hvad Advokatrådet formoder er et fitnesscenter, som har en afdeling i den by, hvor Martin Pedersen bor.

Frakendelsen er også begrundet med, at han ikke overholdt regler om ansvarsforsikring og garanti.

Samlet set er der tale om “særdeles grove overtrædelser”, mener Advokatnævnet.