Seneste nyheder

En granat blev lørdag fundet i klitterne ved Nørre Nebel i Vestjylland.

Det var en forbipasserende, der klokken 12.43 gjorde fundet.

Det skriver JydskeVestkysten.

Efterfølgende blev Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) tilkaldt, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til mediet.

– Det viste sig at være en gammel britisk mortergranat, og de valgte at sprænge den på stedet, lyder det.

Sprængningen blev gennemført klokken 16.36.

EOD indsættes ved bombetrusler, eller når der findes farlige genstande. Det kan være søminer, farligt fyrværkeri eller gammel ammunition.

Det er ikke usædvanligt, at der dukker granater og ammunition op fra Anden Verdenskrig rundt om i Danmark.

Ifølge Forsvaret selv løses omkring 1000 ammunitionsrydningsopgaver om året.

Der findes også stadig meget ammunition og sprængstof i havet omkring Danmark. Det kan for eksempel være søminer.

Noget ryger i fiskenet, andet findes i forbindelse med byggerier til søs, og noget driver i land og skyller op på strande og kyster.

Begiver man sig ud i trafikken på søndag, bør man tage sine forholdsregler.

Sådan lyder opfordringen fra Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Det meste af Danmark vil påskesøndag blive ramt af kraftigt blæsevejr. Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på sin hjemmeside.

I den nordlige og nordvestlige del af Jylland varsler DMI stormende kuling og vindstød af orkanstyrke.

Derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik til, at man passer særligt på i skovområder og ved broer.

Samtidig bør man have en opladt mobiltelefon med sig og tjekke vejrudsigten og trafiksituationen, inden man bevæger sig udenfor.

– Det kan være livsfarligt at færdes ude, når det stormer, eller der er orkan. Træer og stilladser kan vælte og tagsten blæse ned fra tage, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i rådet, og tilføjer:

– Tag dine forholdsregler, hvis du skal ud i trafikken i denne type vejr, og lyt naturligvis til anbefalingerne fra myndighederne.

Har man anhænger bagpå enten biler, varevogne eller lastbiler, er man ekstra sårbar over for kraftige vindstød, skriver Rådet for Sikker Trafik.

Det gælder også biler med tagboks.

DMI’s varsel er et såkaldt kategori 1-varsel, som dækker over voldsomt vejr, der kan påvirke omgivelser og udendørsaktiviteter.

Varslet gælder søndag fra klokken 11.00 og frem til klokken 20.00.

I perioden kan der komme vindstød med en styrke på op til 35 meter i sekundet.

Årsagen til den kraftige vind er et lavtryk, som af det britiske meteorologiske institut Met Office er blevet navngivet “Dave”.

Lavtrykket bevæger sig søndag også ind over den sydlige del af Norge.

Vindstødene kan i dele af Norge komme helt op på 45 meter i sekundet.

Der er udsendt en række varsler om kraftig vind, og nordmændene opfordres til at holde sig indendørs.

På grund af vinden har færgerederierne Color Line og Fjord Line aflyst størstedelen af søndagens færgeafgange mellem Danmark og Norge.

I Norge er der også fare for strømafbrydelser, lukkede veje og aflysninger af anden transport, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

To familiemedlemmer til den afdøde iranske militærleder Qassem Soleimani har fået deres amerikanske opholdstilladelser inddraget og er blevet anholdt i USA.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I går aftes blev niecen og grandniecen til den afdøde generalmajor Qassem Soleimani fra den iranske revolutionsgarde anholdt af føderale agenter, efter at udenrigsminister Marco Rubio havde ophævet deres status som lovlige permanente beboere, lyder det i en erklæring fra ministeriet, skriver AFP.

62-årige Qassem Soleimani var leder af Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde og en af Irans mest magtfulde mænd.

Han befandt sig i et køretøj, som 3. januar 2020 blev ramt af et missil affyret fra en drone, da det var på vej ud af den internationale lufthavn i Bagdad i Irak.

Dengang var det ligesom nu Donald Trump, der var USA’s præsident, og det var ham, der havde beordret angrebet.

Hvis ikke Iran indgår en aftale med USA eller åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer, så vil “helvede bryde løs”.

Sådan lyder meldingen fra USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på præsidentens sociale medie Truth Social.

– Husker I, da jeg gav Iran ti dage til at indgå en aftale eller åbne Hormuzstrædet? Tiden løber ud. 48 timer før helvede bryder løs, skriver han i opslaget.

Det er ikke første gang, at Trump har truet Iran for at få en aftale på plads med landet.

Den 22. marts gav han ligeledes Iran et ultimatum:

– Hvis ikke Iran, uden trusler, fuldt ud åbner Hormuzstrædet inden for 48 timer fra dette nøjagtige tidspunkt, vil USA ramme og udslette deres forskellige kraftværker begyndende med det største først, lød det fra Trump.

Også dengang kom advarslen i et opslag på Truth Social.

Efterfølgende forlængede Trump deadlinen med ti dage, hvilket er de ti dage, han henviser til i lørdagens opslag på Truth Social.

De ti dage udløber mandag den 6. april klokken 20.00 lokal tid. Det er i Danmark 7. april klokken 02.00.

Fredag skrev The Wall Street Journal, at forhandlinger mellem Iran og USA under ledelse af Pakistan er gået i stå.

Det oplyste unavngivne mæglere til det amerikanske medie.

Ifølge mæglerne havde Iran officielt meddelt dem, at iranske embedsfolk ikke vil mødes med amerikanske embedsfolk i Pakistans hovedstad, Islamabad, i de kommende dage, skrev mediet.

De amerikanske krav er ifølge Iran uacceptable, sagde mæglerne til mediet.

Mæglerne påpegede dog, at både Tyrkiet og Egypten stadig arbejder på at få gang i forhandlingerne og overvejer nye lokationer for eventuelle forhandlinger sammen med nye forslag til forhandlingerne.

En unavngiven kilde oplyste samme dag til det iranske nyhedsbureau Fars, at Iran havde afvist et amerikansk forslag om en 48 timers våbenhvile. Det skrev Reuters.

Fem personer er blevet dræbt, og yderligere 19 er såret efter et russisk droneangreb på et marked i den ukrainske by Nikopol tæt ved frontlinjen.

Det oplyser de ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebet ramte byen klokken 09.50 lokal tid lørdag formiddag.

De dræbte var tre kvinder og to mænd, skriver guvernøren i regionen Dnipropetrovsk, Oleksandr Ganja, på beskedtjenesten Telegram.

Blandt de sårede er en 14-årig pige, som er i kritisk tilstand.

Nikopol ligger ud til floden Dnipro i det sydlige Ukraine.

I et andet angreb, som ramte Kharkiv i det nordøstlige Ukraine lørdag morgen, blev fem personer såret, oplyser det lokale politi.

Og i Sumy-regionen blev 11 personer såret i flere angreb, der ramte beboelsesområder og civil infrastruktur natten til lørdag.

Mens russisk militær angreb flere mål i Ukraine, blev regionen Rostov i det sydlige Rusland tidligt lørdag ramt af ukrainske drone- og missilangreb, skriver regionens guvernør, Jurij Sljusar, på Telegram.

Mindst én person er død, og fire andre er kommet alvorligt til skade i Rostov.

Lørdagens angreb finder sted, dagen efter at Rusland – ifølge Ukraines regering – sendte næsten 600 droner og missiler ind over landet.

Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har han anmodet Rusland om en våbenhvile i anledning af påsken, men styret i Kreml afviser at have modtaget en sådan anmodning.

Zelenskyj gjorde fredag status over krigen og sagde her, at de ukrainske styrker står stærkere ved frontlinjen, end de har gjort de foregående ti måneder i krigen.

Han fortalte desuden, at han har inviteret en delegation fra USA til Ukraines hovedstad, Kyiv, for at forsøge at genoptage fredsforhandlingerne.

En person er blevet anholdt i Greve, i forbindelse med hvad politiet beskriver som et mistænkeligt forhold.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi lørdag ved middagstid til Ekstra Bladet.

– Det er for tidligt at sige mere, og vi holder kortene lidt tæt på kroppen, siger vagtchefen til mediet.

Efterforskningen fortsætter med undersøgelser på stedet og afhøringer, lyder det.

Efter en kort pause torsdag og fredag fortsætter forhandlingerne om at danne en ny regering på Færøerne lørdag.

Forhandlingerne begynder klokken 10.30 færøsk tid, skriver det færøske medie dagur.fo. Det er klokken 11.30 dansk tid.

Det er formanden for det konservative parti Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen, som er blevet udpeget til at lede regeringsforhandlingerne.

Siden mandag har han forhandlet med det borgerlige parti Sambandsflokkurin og det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.

Beinir Johannesen har tidligere sagt, at han håber på at have et udkast til et regeringsgrundlag klar inden påskesøndag.

– Jeg tror, at vi nærmer os at have et udkast klar, sagde han til den færøske radiokanal FM1 onsdag og tilføjede:

– Jeg mener, at det også har betydning for Færøerne, at man har en bred regering, som kan skabe nogle varige løsninger, der gavner det færøske folk.

Der er pause igen i forhandlingerne søndag og mandag. De begynder igen tirsdag.

I første omgang har Beinir Johannesen en tidsfrist for at danne ny regering senest 10. april.

Valget til det færøske parlament, Lagtinget, fandt sted torsdag i sidste uge.

Her endte Fólkaflokkurin som det største parti med 26,7 procent af stemmerne og ni mandater.

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin fik henholdsvis syv og seks mandater.

Dermed vil de tre partier, hvis de indgår et regeringssamarbejde, have et flertal på 24 mandater.

Der sidder 33 politikere i Lagtinget.

Frem til det færøske valg var det Javnaðarflokkurin, der stod i spidsen for regeringen med afgående lagmand Aksel V. Johannesen.

Han er onkel til 29-årige Beinir Johannesen, som står til at blive Færøernes næste lagmand.

Ender Beinir Johannesen med at blive ny lagmand, vil han være den yngste nogensinde.

Syv partier har fået en plads i Lagtinget efter valget, hvor 89,5 procent af de over 39.000 stemmeberettigede færinger afgav en stemme.

Ud over de tre partier, der forhandler om en ny regering, blev også det venstreorienterede parti Tjóðveldi, socialliberale Framsókn, det kristne parti Miðflokkurin og selvstyrepartiet Sjálvstýri valgt ind i Lagtinget.

Flere, der har en kræftdiagnose i bagagen, har ikke haft sex i det forgangne år end personer, der ikke har haft kræft.

Det viser et nyt studie, om hvordan kræft og kræftbehandling påvirker seksualitet, skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Ifølge studiet har 42 procent af kvinder, der har haft kræft, ikke haft sex det seneste år – mod 20 procent af kvinder uden kræft.

For mænd er tallene henholdsvis 34 procent og 13 procent.

– Det har overrasket mig, hvor udbredte de seksuelle senfølger er – også blandt mennesker med kræftformer, hvor vi normalt ikke forbinder sygdommen med seksualitet.

– Vi ser problemer på tværs af kræfttyper, køn og alder, siger psykolog Pernille Bidstrup, der er ph.d. og teamleder i Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelsen.

Forskerne har kigget på data fra 4085 kræftoverlevere og tal for 58.590 personer uden kræft, som har været en del af det store Projekt Sexus’ studie.

Studiet viser, at otte procent af kvinder, der har haft kræft, har oplevet at have smerter i underlivet ved sex mod fem procent blandt kvinder uden kræft.

Samtidig peger undersøgelserne også på, at rejsningsproblemer er mere udbredte blandt mænd, der har haft kræft, end mænd uden.

– Seksuel sundhed har stor betydning for livskvaliteten, og det skal vi tage alvorligt. Vores resultater viser tydeligt, at det er et udbredt problem blandt mennesker, der har haft kræft, og det kalder på konkrete løsninger, siger læge og ph.d.-studerende Cecilie Madsen i pressemeddelelsen.

Forskerne har også udarbejdet et undervisningsprogram, som skal sikre, at sundhedsprofessionelle er bedre rustet til at tale med patienter om seksuel sundhed.

Undervisningen er blevet afprøvet på Rigshospitalet, og det skal nu evalueres.

Forskningen er blandt andet blevet til på baggrund af en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse, skriver organisationen i pressemeddelelsen.

Efter at have været ude med en skade siden 7. december er Superliga-topscorer Franculino igen kampklar for FC Midtjylland.

Angrebsstjernen er en del af truppen, som cheftræner Mike Tullberg har udtaget til lørdagens hjemmekamp mod Sønderjyske.

Det fremgår på FCM’s hjemmeside.

Franculino var i efteråret midtjydernes helt store profil og scorede 16 mål i 17 Superliga-kampe. På tværs af turneringer har frontmanden fra Guinea-Bissau scoret 21 mål i 30 kampe i sæsonen.

Selv om Franculino ikke har spillet siden, at han i starten af december udgik efter en halv time mod Viborg, er han fortsat suveræn topscorer i Superligaen.

I FCM håber man formentlig, at tilbagekomsten af efterårets profil i Superligaen kan hjælpe til jagten på topholdet AGF. Midtjyderne er aktuelt fem point bagved aarhusianerne.

Mens Tullberg kan glædes over angrebsstjernens tilbagekomst, må han undvære flere profiler på midtbanen mod sønderjyderne.

Denil Castillo og Philip Billing er ude med skader, mens FCM også må undvære Kevin Mbabu og Edward Chilufya.

Industriområdet Mahshahr Special Petrochemical Zone i den iranske provins Khuzestan er lørdag blevet udsat for israelsk-amerikanske angreb.

Det rapporterer det iranske medie ISNA ifølge Reuters.

Det er endnu uklart, om der er tilskadekomne eller dræbte i angrebet.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Fars er tre virksomheder blevet ramt.

Samtidig er der meldinger om et andet angreb, der ramte et område omkring et atomkraftværk i Bushehr, og et tredje angreb, der ramte en passagerterminal ved en grænseovergang mellem Iran og Irak.

En vagt på atomkraftværket i Bushehr blev dræbt i angrebet, og en bygning på atomkraftværkets grund blev beskadiget, oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) på det sociale medie X.

På grænsen mellem Iran og Irak mistede en irakisk chauffør livet, mens fem andre irakere kom alvorligt til skade.

Som følge af angrebet har de irakiske myndigheder lukket grænseovergangen.

Et fjerde angreb har ramt en cementfabrik i Bandar Khamir i det sydlige Iran, oplyser Ahmad Nafisi, der er viceguvernør i provinsen Hormozgan ifølge Tasnim. Ingen personer er kommet til skade i dette angreb.

Mahshahr Special Petrochemical Zone var det første sted, hvorfra der lørdag formiddag var meldinger om angreb. Zonen ligger tæt på kysten ud til Den Persiske Golf – cirka 90 kilometer fra grænsen til Irak.

Industriområdet omfatter en lang række anlæg, der bearbejder olie og gas og producerer kemiske produkter.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere truet med at angribe iranske kraftværker og energiinfrastruktur, hvis ikke Iran genåbner Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet bliver under normale omstændigheder brugt til at sejle olie og naturgas ud fra landene omkring Den Persiske Golf.

Trump har flere gange forlænget fristen for, hvornår USA vil begynde at bombe kraftværkerne. Det skyldes fremdrift i forhandlinger om krigen, som ifølge Trump foregår mellem Iran og USA.

Han har senest sagt, at USA ikke vil angribe de iranske kraftværker frem til mandag 6. april klokken 20 lokal tid.

Flere, der er frivillige trænere i de danske idrætsforeninger, tager en træneruddannelse.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

Forbundet har spurgt de 62 forbund, der hører under DIF. Her viser den seneste optælling, at 15.927 tog en form for træneruddannelse i 2024.

Det er næsten en fordobling fra 2023, hvor 8835 tog en uddannelse, lyder det.

Opgørelsen gælder for træneruddannelser, som kræver fysisk fremmøde.

– Vi er dybt taknemmelige for alle de frivillige trænere, der prioriterer at bruge deres fritid på at blive endnu bedre, siger næstformand i DIF, Frans Hammer, i pressemeddelelsen.

Danmarks Idrætsforbund har lidt over to millioner medlemmer. Ifølge pressemeddelelsen er næsten 900.000 af dem børn og unge.

– Vi ved, at trænerne er enormt vigtige som sekundære voksenrelationer i mange børns liv, så som Danmarks største børneorganisation har vi en ambition om at klæde dem bedst muligt på til at møde børnene i øjenhøjde, fordi vi ved, at det giver lyst til at fortsætte længere i foreningerne, lyder det fra Frans Hammer i pressemeddelelsen.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund er det både store forbund som Dansk Boldspil-Union og DanskHåndbold, der har fået flere uddannede trænere, men også mindre forbund som Dansk Arbejder Idrætsforbund og Dansk Klatreforbund.

Iran har lørdag henrettet to mænd, som er blevet dømt for at have forbindelse til en oppositionsgruppe og for at have udført væbnede angreb.

Det oplyser organisationen Folkets Mujahedin ifølge Reuters.

De to mænd havde forbindelse til organisationen, som er stemplet som en terrororganisation i Iran.

Mændene blev anholdt i januar 2024 og senere idømt dødsstraffe. Deres domme blev endeligt stadfæstet i december 2025.

Det iranske retsvæsens nyhedsmedie Mizan Online bekræfter ifølge nyhedsbureauet AFP henrettelserne på sin hjemmeside.

– Abolhassan Montazer og Vahid Beniamerian blev hængt efter rettergang, og deres domme blev stadfæstet af højesteret, skriver Mizan Online.

Mændene blev kendt skyldige i forsøg på oprør ved at medvirke til terror og i at udføre sabotage med det formål at vælte det iranske styre. Derudover blev de dømt for at være medlemmer af Folkets Mujahedin.

Folkets Mujahedin siger i en udtalelse, at det iranske styre “forsøger at skjule sine svagheder ved at henrette politiske fanger, især Folkets Mujahedins medlemmer og støtter”.

Tidligere på ugen – mandag og tirsdag – blev i alt fire andre mænd henrettet i Iran. De havde også forbindelse til Folkets Mujahedin.

Ud over deres tilhørsforhold til gruppen blev de ligesom de to, der er blevet henrettet lørdag, dømt for at have begået terror og sabotage for at vælte det iranske præstestyre.

Folkets Mujahedin var i opposition til shahen, som havde magten i Iran indtil den islamiske revolution i 1979, hvor det nuværende præstestyre blev indført.

I første omgang støttede bevægelsen revolutionen, men i 1980’erne opstod der uenighed mellem Folkets Mujahedin og det islamiske styres øverste ledelse, og bevægelsen har siden været i eksil.

Henrettelserne finder sted, mens Iran er i krig mod Israel og USA. Krigen begyndte med israelske og amerikanske angreb på Iran 28. februar.

Både USA’s præsident, Donald Trump, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har i tiden op til og under krigen opfordret iranere, der er imod præstestyret, til at forsøge at vælte styret.

Tusindvis gik på gaden i protest mod styret i december og januar, hvilket fik de iranske myndigheder til at lukke for internettet og slå hårdt ned på demonstranterne.

Flere tusinde blev dræbt, men præcist hvor mange er uklart.

Iran er det land i verden, der henretter næstflest mennesker hvert år. Kun Kina udfører flere henrettelser.

Mindst én person er død, og fire andre er kommet alvorligt til skade efter et ukrainsk angreb i regionen Rostov i det sydlige Rusland.

Det oplyser regionens guvernør, Jurij Sljusar, på tjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge guvernøren er der både tale om et droneangreb i byen Taganrog, og et missilangreb, som har ramt en “kommerciel facilitet.”

De fire personer er i kritisk tilstand ifølge guvernøren.

Desuden skal rester fra en drone også have ramt et fragtskib, som sejler under udenlandsk flag, i området.

Ukraine har jævnligt udført angreb inde i Rusland, siden Rusland indledte en invasion af Ukraine i februar 2022.

Blandt andet fortalte de russiske myndigheder også om et angreb i Taganrog i slutningen af marts. Angrebet kostede en person livet.

Meldingerne om de ukrainske angreb kommer, dagen efter at russiske angreb i Ukraine dræbte 14 mennesker.

En saunaklub på Refshalevej i København er tidligt lørdag morgen brudt i brand, og der er sket omfattende materielle skader.

Det oplyser Københavns Politi.

De første anmeldelser kom klokken 5.17 fra borgere, der opholdt sig på den anden side af havnen. De kunne berette om flammer og røg.

Branden er ret omfattende. Efterslukningen ventes først at være overstået over middag lørdag.

Umiddelbart har politiet ingen indikationer af, hvad årsagen kan være, oplyser vagtchefen i Københavns Politi, Jesper Frandsen.

– Der er ingen tegn på, at der skulle være tale om en påsat brand, siger han.

Når brandstedet er blevet koldt, vil de tekniske undersøgelser blive indledt.

En forbipasserende fandt tirsdag aften en efterladt taske med håndvåben tilhørende britisk politi tæt på Londons borgmester Sadiq Khans hjem.

Det skriver den britiske avis The Sun.

Stilladsarbejderen Jordan Griffiths fortæller til avisen, at hans kæreste fandt tasken ved en kantsten i det sydlige London.

– Jeg kunne ikke tro mine egne øjne og tog billeder som bevis på, hvad vi havde fundet, siger Jordan Griffiths.

Ifølge The Sun indeholdt tasken en semiautomatisk maskinpistol, en Glock-pistol, en strømpistol og ammunition.

Jordan Griffiths fortæller, at den gravide kæreste sparkede til tasken, inden hun gik indenfor og hentede ham.

– Det var heldigt, at ingen af våbnene i tasken gik af. Ellers kunne hun og vores baby, som vi venter os i næste måned, være blevet skudt og dræbt, siger han.

Jordan Griffiths forklarer til avisen, at han blev fortalt, at tasken var blevet efterladt af politibetjente, der skulle beskytte Sadiq Khan.

En talsperson fra politiet i London bekræfter, at en borger tirsdag omkring klokken 21.40 lokal tid anmeldte fundet af en taske indeholdende håndvåben tilhørende politiet i det sydlige London.

Kort efter var politiet fremme og fik fjernet tasken med våben og ammunition.

– Vi gennemgår omstændighederne omkring hændelsen og anerkender den bekymring, det kan skabe.

– På nuværende tidspunkt menes det, at tasken blev forlagt af betjente på arbejde, kort tid før en borger fandt den, siger talspersonen ifølge The Sun.

Hændelsen betegnes som meget alvorlig af en talsperson for London-borgmester Sadiq Khan.

– Politiet må nu tage alle nødvendige skridt for at sikre, at en hændelse som denne aldrig sker igen, siger talspersonen til The Sun.

Sadiq Khan, der er medlem af partiet Labour, har været borgmester i London siden 2016.

En 23-årig mand er natten til lørdag blevet stukket ned i det centrale København.

Han er blevet stukket i maven med et enkelt knivstik, oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi.

– Han er overført til hospitalet, og han er stabil og uden for livsfare, siger vagtchefen.

Knivstikkeriet fandt sted på Gammeltorv lidt efter klokken 03.30, og der har været spærret af på stedet.

Politiet har talt med offeret, men han har ifølge vagtchefen ikke haft lyst til at fortælle så meget om, hvad der er sket.

– Der har været noget tumult på torvet. Jeg tænker, at der er sket noget inde på en beværtning eller et diskotek, og så er man fortsat ude på torvet, siger Mads Østermark.

Politiet har fundet det formodede gerningsvåben i nærheden af Gammeltorv, oplyser vagtchefen.

Der er foreløbig ingen anholdte i sagen.

Det amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, har fredag offentliggjort de første billeder taget inde fra det bemandede rumfartøj “Orion”, der skal rejse rundt om Månen.

Blandt billederne er et fuldt portræt af Jorden, hvor man kan se verdenshavene og bølgende skyer.

Billederne er taget af astronauten Reid Wiseman, der er en af fire astronauter om bord.

Rumfærgen blev natten til torsdag opsendt fra Cape Canaveral i den amerikanske delstat Florida.

25 timer senere blev “Orion” katapulteret ud af Jordens kredsløb med voldsom kraft, da motorerne blev tændt i en periode på nøjagtig fem minutter og 50 sekunder.

Den canadiske astronaut Jeremy Hansen, der er på sin første rumrejse, har udtrykt begejstring over at være langt væk fra Jorden.

– Det har været helt utroligt for mig – det er simpelthen så ekstraordinært. Jeg kan virkelig godt lide at være heroppe. Udsigten er fantastisk, sagde Jeremy Hansen i en spørgerunde efter opsendelsen.

– Det er virkelig sjovt at svæve rundt i vægtløshed. Det får mig til at føle mig som et lille barn.

Nasa meddeler fredag, at alle systemer på “Orion” fungerer, og at astronauterne er i godt humør. De har også talt med deres familier, lyder det.

Den næste store milepæl på den cirka 10 dage lange mission forventes natten mellem søndag og mandag, hvor Månens tyngdekraft vil overgå Jordens påvirkning af rumfærgen.

Besætningen skal mere end 400.000 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance et bemandet rumfartøj har været væk fra Jorden.

“Orion” skal efter planen lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Nasas Artemis II-mission. Hvis den lykkes, bliver det første gang siden 1970’erne, at mennesker sendes rundt om Månen.

Artemis II-missionen spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

ritzau/AFP

Tre mænd er blevet anklaget for brandstiftelse i forbindelse med et angreb på en jødisk ambulancetjeneste i den britiske hovedstad, London, i sidste uge.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Sky News er der tale om to britiske statsborgere på 19 og 20 år samt en 17-årig dreng med britisk-pakistansk statsborgerskab.

Det var fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah, der i de tidlige morgentimer 23. marts blev sat i brand i den nordvestlige del af London.

Ambulancerne var ifølge nyhedsbureauet AFP parkeret ved en synagoge i Golders Green-området, hvor mange jøder bor.

Som en sikkerhedsforanstaltning blev omkringliggende beboere evakueret. Ingen kom til skade i branden, men politiet behandler sagen som en antisemitisk hadforbrydelse, skriver AFP.

Brandvæsnet i London har oplyst, at flere gasflasker på ambulancerne eksploderede og fik vinduer til at gå i stykker i en tilstødende boligblok.

De tre unge mænd er blevet anklaget for brandstiftelse med henblik på at skade ejendom og for hensynsløst at bringe andres liv i fare, skriver Reuters.

De blev alle anholdt onsdag forskellige steder i det østlige London, skriver Sky News. De skal møde op i retten lørdag.

To andre mænd på 45 og 47 år blev anholdt sidste onsdag. De er begge blevet løsladt mod kaution indtil senere i april, skriver Sky News.

Politiet i den britiske hovedstad oplyser ifølge Reuters, at brandangrebet på nuværende tidspunkt ikke betegnes som en terrorhandling. Men på grund af omstændighederne omkring hændelsen ledes efterforskningen af antiterror-enheder, skriver Reuters.

En mindre kendt islamistisk gruppe med mulige forbindelser til Iran har påtaget sig ansvaret, skriver AFP.

Gruppen Harakat Ashab al-Yamin al-Islamiya (HAYI) har også påtaget sig ansvaret for lignende angreb i Belgien og Holland.

I Storbritannien er antallet af angreb mod jøder og jødiske mål steget i kølvandet på Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, skriver AFP.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i byen Manchester.

USA opfordrer fredag alle landets borgere til omgående at forlade Libanon.

Det skriver den amerikanske ambassade i Libanon i en sikkerhedsopdatering på dens hjemmeside.

Amerikanske universiteter i Libanon risikerer at blive angrebet af Iran og dets allierede, lyder det.

– Iran har specifikt truet amerikanske universiteter i hele Mellemøsten, skriver ambassaden og tilføjer:

– Hvis du befinder dig i landet, opfordrer USA’s udenrigsministerium amerikanske statsborgere til at forlade Libanon, så længe kommercielle flymuligheder stadig er tilgængelige.

Irans Revolutionsgarde truede i sidste uge med at angribe amerikanske universiteter i Mellemøsten. Det skete, efter at to iranske universiteter angiveligt var blevet ramt af bombardementer.

Det fik i de efterfølgende dage flere amerikanske universiteter til at rykke undervisningen online af frygt for angreb.

Den amerikanske ambassade, der holder til i Libanons hovedstad, Beirut, opfordrer på det kraftigste amerikanske statsborgere til forlade de sydlige forstæder af Beirut samt den sydlige del af Libanon.

De sydlige forstæder af Beirut er en højborg for den Iran-støttede Hizbollah-milits. Den sydlige del af Libanon har været kampplads for konflikten mellem Hizbollah og Israel de seneste uger.

Efter USA og Israel begyndte at bombe Iran 28. februar, har Hizbollah rettet missilerne mod Israel. Det har fået Israels militær til at svare igen med angreb på tværs af Libanon.

– Sikkerhedssituationen i Libanon er ustabil og uforudsigelig. Luftangreb, drone- og raketangreb forekommer over hele landet, især i syd, Beqaa og dele af Beirut, skriver den amerikanske ambassade.

Ifølge libanesiske myndigheder er flere end 1300 mennesker blevet dræbt i Libanon af israelske luftangreb siden 2. marts, hvor konflikten mellem Hizbollah og Israel blussede op.

19 mennesker har mistet livet i Israel i samme periode, oplyser Israels redningstjeneste ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Påskesøndag ventes der blæst i stort set hele Danmark.

Men i den nordlige og nordvestlige del af Jylland kan vinden blive særligt kraftig.

Derfor har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, udsendt et varsel om stormende kuling med vindstød af orkanstyrke i området.

Vindstødene kan få en styrke på op til 35 meter i sekundet.

Varslet gælder fra søndag klokken 11.00 til klokken 20.00 i kommunerne Thisted, Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn og Læsø.

– Den kraftige vind ventes fra søndag eftermiddag mellem klokken 13.00 og frem til om aftenen, skriver DMI og tilføjer:

– Det er især vindstødene, de fleste vil opleve, hvor middelvinden vil være kraftigst ved kysten.

Der er tale om et kategori 1-varsel, som dækker over voldsomt vejr, der kan påvirke omgivelser og udendørsaktiviteter.

Årsagen til den kraftige vind er et lavtryk, som af det britiske meteorologiske institut Met Office er blevet navngivet “Dave”.

Lavtrykket bevæger sig søndag også ind over den sydlige del af Norge.

Vindstødene kan i dele af Norge komme helt op på 45 meter i sekundet.

Der er udsendt en række varsler om kraftig vind, og nordmændene opfordres til at holde sig indendørs.

– Det er farligt at opholde sig udendørs, og der forventes usædvanligt store skader på bygninger, infrastruktur, skove og elnettet. Tagsten og tagplader kan blæse af huse og bygninger, skriver det norske meteorologiske institut i sit varsel.

Der er også fare for strømafbrydelser, lukkede veje og aflysninger af flyafgange, færger og anden transport. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.