Seneste nyheder

To halvbrødre blev i marts frifundet for en alvorlig anklage om at have bestilt en likvidering på åben gade i København.

Dermed kunne de ånde lettet op. Og så alligevel ikke.

For frifindelserne ankes, fortæller anklager Alexander Palne til Ritzau.

Dermed mener Statsadvokaten i København at kunne bevise brødrenes skyld i landsretten.

Sagen er heller ikke afgjort for den unge svenske mand, der i Københavns Byret tilstod drabet og blev idømt fængsel på livstid. Også han har anket til Østre Landsret, der dog alene skal vurdere, hvad straffens længde skal være.

Skyldsspørgsmålet bliver der ikke ændret ved.

Drabet fandt sted om eftermiddagen den 19. oktober 2023 i Nyropsgade nær Vesterport Station. Offeret var kommet med toget fra Slagelse, hvor han boede, til København.

På fortovet gik en 21-årig svensk mand ham i møde.

Han var forklædt som madbud. På ryggen havde han en lyseblå Wolt-termotaske, og han var desuden iført en kasket og en jakke fra Just Eat.

Han trak en pistol frem, og på klos hold affyrede han flere skud. Et ramte offeret i ryggen, to andre traf ham i hovedet. Han var død på stedet.

En lokaljournalist gik over stregen, da han i 2020 omtalte en straffesag mod en ansat i Lolland Kommunes socialforvaltning.

Først byretten, så landsretten og nu Højesteret har dømt manden for at overtræde det navneforbud, der var nedlagt, og som journalisten var bekendt med.

Konsekvensen er en bøde på 10.000 kroner. Det fremgår af dommen på Højesterets hjemmeside.

Et navneforbud er ikke kun et forbud mod at bringe navnet på en person. Det er derimod et reelt identifikationsforbud, fordi det forbyder folk at bringe oplysninger, så vedkommende kan blive identificeret uden for en snæver kreds.

Den pågældende straffesag, som journalist Peter Gade Jensen beskrev, omhandlede groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje med pågældende.

Han skrev to artikler, der blev bragt henholdsvis den 23. og 25. maj 2020. I dem stod, at det var en alvorlig sag om misbrug af stilling i Lolland Kommunes socialforvaltning mod en mand, der i en årrække havde været ansat i kommunen.

Mandens alder var desuden nævnt.

En navngiven sektorchef i kommunen oplyste i artiklerne, at manden ikke længere var ansat i kommunen.

Og det var samlet set for mange oplysninger, finder Højesteret.

De kappeklædte dommere i Højesteret var dog ikke enige om resultatet.

En af de fem dommere, der var inde over bedømmelsen, fandt ikke, at navneforbuddet var overtrådt, og han ville derfor frifinde journalisten.

Lolland-Falsters Folketidende har selv omtalt dommen og publiceret en video med Peter Gade Jensen, der i dag er pensioneret. I den siger han, at han ikke havde forventet, at sagen ville nå helt for Højesteret.

– Det var ikke en tanke, der strejfede mig, da jeg sad og skrev den artikel for seks år siden, siger han til Lolland-Falsters Folketidende, mens han står foran Højesteret.

Dermed er tre retsinstanser kommet til samme resultat. Dog blev journalisten i byretten 20. januar 2023 ikke idømt nogen bødestraf. Den bortfaldt med henvisning til lang sagsbehandlingstid.

USA’s præsident Donald Trumps popularitet fastholdes på et foreløbigt lavpunkt blandt de amerikanske vælgere.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

36 procent bakker op om Trump. Det er lige så stor en andel som for en måned siden, og i begge tilfælde er der tale om den mindste opbakning, som Ipsos har målt i Trumps nuværende præsidentperiode.

Meningsmålingen er foretaget, efter at USA og Iran har indgået en våbenhvileaftale. Våbenhvilen har indtil videre kun sikret en midlertidig pause i krigen, som direkte involverer de to lande og Israel.

Trump er blevet mødt af skarp kritik i USA – herunder fra republikanske vælgere – for beslutningen om at iværksætte krigen mod Iran.

Det er da også et mindretal – 36 procent af amerikanerne – der bakker op om krigen i den seneste måling.

Trumps popularitet var størst, umiddelbart efter at han blev indsat som præsident i januar 2025. Her bakkede 47 procent af amerikanerne op om ham.

Den seneste måling viser desuden, at hver anden amerikaner mener, at Donald Trump er blevet mindre mentalt skarp det seneste år.

Amerikanerne er samtidig blevet spurgt, hvad de mener om Trumps temperament. Hver fjerde respondent i undersøgelsen har svaret, at Trump er “velafbalanceret”.

Resten mener enten, at han ikke har et stabilt temperament, eller har ikke taget stilling til spørgsmålet.

Blandt de republikanske vælgere svarer 53 procent, at de anser Trump for at være velafbalanceret, mens 46 procent har svaret, at det er han ikke.

Kun syv procent af de demokratiske vælgere mener, at præsidenten har styr på sit temperament.

Spørgemålene om hans temperament og mentale skarphed er stillet efter en periode, hvor Trump flere gange har vakt opsigt med sine udtalelser.

Trump har den seneste tid blandt andet truet med at udslette hele den iranske civilisation og med at ødelægge alle Irans broer og energianlæg, og han har kaldt pave Leo, den katolske kirkes overhoved, for svag, efter at paven kritiserede krigen i Iran.

Desuden har Trump sagt, at han overvejer at melde USA ud af Nato, fordi de andre medlemmer af alliancen ikke har bistået USA i krigen mod Iran.

Det er dog de færreste amerikanere, der mener, at det vil være en god idé at forlade Nato. 16 procent svarer, at de støtter en amerikansk udmelding.

Ipsos-målingen er foretaget blandt 4557 voksne amerikanere i perioden 14. til 20. april. Den statistiske usikkerhed er to procent.

Det er Socialdemokratiet, der står med et valg om, i hvilken retning partiet vil gå i de igangværende regeringsforhandlinger.

Det mener Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen.

– Det folketingsvalg, der var i Danmark for fire uger siden, var et folketingsvalg, hvor venstrefløjen blev svækket. Vi står i en ny økonomisk situation, vi har lige talt om risikoen for en energikrise.

– Derfor er det jo vigtigt, at en ny regering ikke kun har ambitioner om drikkevand, halekupering og bedre forhold i daginstitutioner, men også tager hånd om dansk økonomi. Gryden er ved at være tom, og dér er det jo Socialdemokratiet, der sidder på hegnet, siger den fungerende udenrigsminister tirsdag til DR ved et EU-møde i Luxembourg.

Folketingsvalget 24. marts efterlod et broget folketing, hvor Moderaternes 14 mandater i midten af dansk politik ikke var til at komme uden om.

Fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) har siden haft Moderaterne, De Radikale, Enhedslisten, SF, Alternativet, Venstre og De Konservative til regeringsforhandlinger.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere udtalt, at han ikke er tryg ved at skulle stå på mål for en økonomisk politik, der skal afstemmes med Enhedslistens hovedbestyrelse.

Derfor meddelte han i forrige uge, at han ikke ville deltage i flere regeringsforhandlinger, før Mette Frederiksen havde lukket Venstre og De Konservative ind i varmen igen.

Det er to partier, påpeger Løkke, der går ind for en økonomisk reformpolitik a la den, som han selv ønsker.

– Det er Socialdemokratiet, der nu må afgøre, hvilken side af hegnet de vil falde ned på.

– Om de vil stå fast på den Anker Jørgensen-økonomiske politik, de førte valgkamp på, eller om de vil vælge at række ind over midten, siger Lars Løkke Rasmussen til DR med henvisning til den tidligere socialdemokratiske statsminister.

Lars Løkke Rasmussen minder Mette Frederiksen om, at det ikke er “givet”, at hun skal være statsminister.

– Det tidspunkt, hvor hun skal træffe det valg, begynder at nærme sig. For jeg er jo helt enig i, at vi snart skal til at have et gennembrud i de her forhandlinger, siger han.

Endnu er han dog ikke klar til at true direkte med at gøre Venstres formand, Troels Lund Poulsen, til kongelig undersøger.

Det kunne Lars Løkke Rasmussen have gjort efter valget, men Løkke pegede i stedet på sig selv. Han er ikke på god fod med flere af partilederne i blå blok, herunder Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne.

Derfor havde Mette Frederiksen flest mandater bag sig og kunne indtage rollen som den, der skulle lede regeringsforhandlingerne.

13 bænke, der var boltet til jorden og har en vægt på cirka 100 kilo hver, er blevet stjålet fra bymidten i Kalundborg det seneste år.

Det skriver TV2 Øst.

Der er tale om en bænk med mørkegrønt træ og bænkegavle støbt i jern. Den originale udformning af bænken blev skabt til verdensudstillingen i København i 1888. Den type kaldes derfor også en københavnerbænk.

De stjålne bænke stod ifølge TV2 Øst blandt andet på gågaden og foran biblioteket. Kalundborg Forskønnelsesforening har brugt over 150.000 kroner på de 13 bænke, der nu er væk.

Efter at tyveriet af de tunge bænke begyndte, højnede kommunen sikkerheden ved at svejse eller lime dem fast. Alligevel er det lykkedes tyveknægte at stikke af med yderligere to bænke. Det skriver TV2 Øst.

En række tidligere ansatte på Bjarke Ingels Groups tegnestue i København beskriver over for mediet Ingeniøren et hårdt arbejdsmiljø med konsekvenser for flere af de ansatte.

Mediet har talt med 20 tidligere ansatte, som alle har arbejdet hos arkitektfirmaet inden for de seneste ti år. De fleste af dem har arbejdet der inden for de seneste fem år.

Flere af dem fortæller ifølge Ingeniøren, at de selv er gået ned med stress.

Der er også flere af de tidligere ansatte, som fortæller, at kolleger er besvimet på kontoret, eller at der har været et massivt arbejdspres på alle tidspunkter af døgnet.

Bjarke Ingels Group, BIG, afviser over for Ingeniøren, at flere ansatte skal være besvimet på kontoret. Der er i stedet tale om et enkelt tilfælde, lyder det.

Camilla Miehs, der var HR-chef i Bjarke Ingels Group fra 2017 til 2020, bekræfter over for Ingeniøren det billede, de tidligere ansatte tegner af arbejdsmiljøet.

– Vi havde virkelig mange, der brændte ud. Det føltes i perioder, som om vi nærmest hver eller hver anden uge stod med en ny sag. De ekstreme eksempler var, at folk besvimede på arbejdet. Jeg kan også huske, at vi havde en, der begyndte at tabe håret. Det kom simpelthen ud i totter, siger hun til mediet.

Den tidligere HR-chef beskriver også, at det var normalt at finde folk sovende i en sofa, når man mødte ind om morgenen.

Hun beskriver samtidig en fejlfindingskultur, hvor det var vigtigt at finde frem til, hvem der havde lavet en given fejl.

Camilla Miehs oplevede, at den øverste ledelse blev påvirket af hændelserne, men at der ikke var nogen, der bekymrede sig om, hvordan man kunne ændre arbejdskulturen.

Hun siger til Ingeniøren, at det var hendes “klare indtryk”, at både stifter og ejer Bjarke Ingels og topchef Sheela Søgaard var klar over, hvor slemt det stod til.

Ingeniøren har forelagt de kritikpunkter, som er en del af artiklen, for BIG.

– Det tynger mig, at der er nogle, der har haft en dårlig oplevelse med at arbejde hos os. Sådan skal det ikke være, for vores medarbejderes trivsel er helt centralt for os i BIG, skriver administrerende direktør Sheela Søgaard i et svar.

Hun skriver samtidig, at selskabet er vokset hurtigt, og at “strukturer og ledelsespraksis” ikke fulgte med i starten. Men selskabet har de seneste seks år arbejdet på at forbedre sig, lyder det.

I en uddybende kommentar til Ritzau skriver BIG, at selskabet har svært ved at genkende BIG’s kultur som en frygtkultur.

Selskabet henviser til den seneste trivselsundersøgelse, som ifølge BIG viser, at medarbejderne i høj grad føler sig respekteret og behandlet fair.

BIG oplyser samtidig, at selskabet har haft mellem 0,9 og 1,9 procent stresssygemeldinger siden 2023. I 2025 svarede det til tre medarbejdere ud af 300, lyder det.

De 20 tidligere ansatte, som Ingeniøren har talt med, medvirker anonymt i artiklen. Det gør de ifølge mediet, fordi de frygter konsekvenser for deres karriere eller ikke føler sig psykisk rustet til at tale om deres oplevelser offentligt.

Bjarke Ingels stiftede BIG i 2005. I dag har virksomheden omkring 800 ansatte rundt i verden.

Ungarn har tilsidesat EU-retten ved at vedtage en lov, der “stigmatiserer og marginaliserer” LGBT+-personer.

Det fastslår EU-Domstolen i en ny dom, som er blevet offentliggjort tirsdag.

I dommen får EU-Kommissionen medhold i alle punkter i sagen.

Dermed sender EU-Domstolen en klar besked til Péter Magyar, der vandt valget i Ungarn, om at ændre lovgivningen.

Den blev vedtaget under Viktor Orbáns regering og var en del af det kontinuerlige opgør mellem EU-Kommissionen og Ungarn om EU-landets vilje til at leve op til EU’s værdier.

Ifølge EU-Domstolen er der dog ingen tvivl om, at EU-Kommissionen havde ret i sin vurdering af loven.

– Denne lov er i strid med selve Unionens identitet som fælles retsorden i et samfund, der er kendetegnet ved pluralisme.

– Ungarn kan ikke gyldigt påberåbe sig sin nationale identitet med henblik på at begrunde vedtagelsen af en lov, der tilsidesætter de ovennævnte værdier, hedder det i dommen.

Situationen for homoseksuelle og LGBT+-personer i Ungarn er i de senere år blevet markant forværret under Orbáns regering.

Den har gennemført lovgivning, der begrænser deres rettigheder og synlighed.

Det skete ifølge Viktor Orbán for at beskytte ungarske børn mod udbredelsen af LGBT+-budskaber.

Orbán tabte dog for nylig valget i Ungarn. Det har givet håb om et politisk skifte, når det gælder LGBT+-personers rettigheder.

Valgets vinder, Peter Magyar, har som udgangspunkt lovet at arbejde for et Ungarn, hvor ingen stigmatiseres for at tænke anderledes end flertallet.

– Vi har klart udtalt, at ifølge Tisza og de mange millioner ungarere, der støtter Tisza, kan alle leve med og elske, hvem de vil, så længe de ikke overtræder lovene og ikke skader andre, har han sagt.

Onsdag kan der blive truffet en beslutning om EU’s 90 milliarder euro store lån til Ukraine.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til udenrigsministermøde i Luxembourg tirsdag.

Dermed antyder hun, at Ungarn efter valgnederlaget til Viktor Orbán måske er ved at ændre holdning og droppe sit veto mod lånet.

– Vi forventer nogle positive beslutninger i morgen om det 90 milliarder euro store lån til Ukraine. Ukraine har brug for pengene, og det er et bevis på, at Rusland kan holde ud i længere tid end Ukraine.

– Det er ekstremt vigtigt i den nuværende situation, siger Kaja Kallas.

Ukraine ventes at løbe tør for penge i maj. Derfor er midlerne afgørende for at kunne fortsætte krigen mod Rusland og holde det ukrainske civilsamfund kørende.

Udmeldingen fra Kaja Kallas kommer, mens der er forsigtigt håb om, at den russiske olie snart kan begynde at flyde via Druzhba-rørledningen til Ungarn og Slovakiet.

Den manglende olie har været Viktor Orbáns begrundelse for, at han ikke vil give grønt lys til EU-lånet, som han ellers sagde ja til på EU-topmødet i december.

Det skete med betingelse om, at Ungarn står uden for lånet sammen med Slovakiet og Tjekkiet.

Siden blev Druzhba-rørledningen ifølge Ukraine ramt af russiske angreb. Det har betydet et stop for russisk olie til Ungarn, hvilket fik Orbán til at beskylde Ukraine for bevidst at holde olien tilbage.

En anklage, som Ukraine har afvist.

Som følge af opgøret om det vigtige EU-lån har EU-Kommissionen sendt eksperter til Ukraine for at undersøge skaderne og hjælpe med at få olien til at flyde igen.

Det er endnu ikke bekræftet, at det er lykkedes at reparere rørledningen. Men der er meldinger om, at det måske kan ske i denne uge.

Det kan åbne for en række beslutninger, som har været blokeret af Ungarn.

Tirsdag deltager Ungarns udenrigsminister ikke i mødet for EU-landenes udenrigsministre. Her er Ungarn repræsenteret af landets ambassadør.

Onsdag kan derfor vise sig at være den afgørende dag. Her skal EU-landenes faste repræsentanter mødes.

Det er på dette møde, at beslutningen om EU-lånet til Ukraine måske kan tages. Eller forberedes så den kan blive truffet på det uformelle EU-topmøde torsdag og fredag i Cypern.

Det vil være meget velkomment, siger fungerende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), til DR på vej ind til udenrigsministermødet i Luxembourg.

– Det er en kendt sag, at det er Ungarn, der har blokeret for det 90 milliarder euro store lån.

– Det forhold, at der har været et valg i Ungarn, og at olieledningen åbner igen, fylder mig med en vis grad af optimisme, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det kan også åbne for andre beslutninger, som har været blokeret af Ungarn. Eksempelvis den 20. sanktionspakke mod Rusland.

– Jeg kan ikke tale på vegne af den nye ungarske regering. Når de er på plads, så kan vi spørge dem.

– Men mange emner har været blokeret. Vi vil genåbne diskussionerne, og så håber vi, at vi får positive resultater, siger Kaja Kallas.

Vinderen af det ungarske valg, Peter Magyar, har udtalt sig skeptisk over for Ukraine, når det gælder militærstøtte og EU-medlemskab.

Han ønsker dog at normalisere forholdet til EU, så Ungarn blandt andet kan få adgang til omkring 17 milliarder i indefrosne EU-midler.

Den tidligere topchef i den svenske bank Swedbank Birgitte Bonnesen er tirsdag blevet frikendt af Sveriges højesteret for groft bedrageri.

Det skriver det svenske medie SVT.

Dommen beskrives også i en pressemeddelelse fra højesteretten.

Danske Birgitte Bonnesen blev i september 2024 idømt fængsel i et år og tre måneder for groft bedrageri ved Svea hovrätt, som svarer til en dansk landsret.

Året forinden var Bonnesen blevet frifundet ved byretten i Stockholm. Anklagemyndigheden ankede frifindelsen.

Sagen handlede om, hvorvidt Bonnesen i interview med de svenske medier TT og Svenska Dagbladet i 2018 skjulte, hvad hun og den øvrige ledelse i Swedbank vidste om en sag om formodet hvidvask i banken.

I dommen konstaterer højesteretten, at Bonnesens udtalelser faldt som direkte svar på spørgsmål fra journalister, og at hun ikke gjorde noget ulovligt.

– Det er på intet tidspunkt kommet frem, at hendes ærinde har været at bruge interviewene som et middel til at sprede vildledende oplysninger, som skulle påvirke bedømmelsen af banken i et økonomisk henseende.

– Interviewene var et led i journalistisk arbejde og ligger inden for rammen for de interesser, som ytringsfrihedslovgivningen har til formål at beskytte, lyder det i en pressemeddelelse fra højesteretten.

Birgitte Bonnesen var ansat i Swedbank i over 30 år. I 2016 blev hun direktør for hele banken. Og inden da – fra 2011 til 2014 – var hun chef for Swedbanks baltiske forretning.

Bonnesen blev fyret i 2019 efter en række afsløringer hos SVT. Her afdækkede de svenske journalister mistænkelige transaktioner, der havde fundet sted i Swedbanks estiske filial.

Sagen trak tråde til hvidvasksagen i Danske Banks filial i Estland.

Interne undersøgelser viste efterfølgende, at Swedbanks egen kontrol med hvidvask var særdeles mangelfuld. Tilsyneladende løb millioner af kroner fra mistænkelige kunder gennem banken.

Den i dag 69-årige Birgitte Bonnesen har nægtet sig skyldig i sagen.

Carlsberg har indgået en aftale, som betyder, at den danske bryggerikoncern fra og med 2029 skal producere og sælge amerikanske Pepsicos læskedrikke i hele Norden og Skandinavien.

Dermed udvider Carlsberg samarbejdet med Pepsico, som i dag omfatter en række lande, herunder Sverige og Norge.

På det danske marked betyder aftalen, at Carlsbergs aftale med Coca-Cola Company løber frem til udgangen af 2028, hvorefter den stopper.

– Vi er meget tilfredse med, at vi bliver den eneste Pepsico-producent i Norden og Baltikum.

– Vækst- og værdiskabelsesmulighederne fra en forretningsmodel, der kombinerer Carlsbergs og Pepsicos produktporteføljer, er ganske betydelige, lyder det fra Carlsbergs administrerende direktør, Jacob Aarup-Andersen.

Pepsico har i dag en aftale med Royal Unibrew på det danske marked, der ud over Pepsi-colaen også omfatter produkter som 7-Up, Mirinda og Mountain Dew.

Royal Unibrew skriver i en pressemeddelelse, at man ikke har kunnet nå til enighed med Pepsico om at fortsætte aftalen.

– Selv om en afslutning på samarbejdet ikke var vores foretrukne udfald, vil kontraktudløbet ved udgangen af 2028 fjerne en række strukturelle begrænsninger.

– Det giver os fleksibilitet til yderligere at accelerere væksten i vores egne brands og samtidig være nysgerrige på nye partnerskabsmuligheder, siger Lars Jensen, der er administrerende direktør i Royal Unibrew.

Royal Unibrew slår dog fast, at man også efter 2028 vil have en colavariant i den danske produktportefølje.

Ifølge MarketWire står Pepsico-aftalen for 13 procent af Royal Unibrews omsætning i dag.

Royal Unibrew har også en aftale om at producere og distribuere Pepsicos produkter i Benelux-landene, som fortsætter uændret.

Den 19-årige FC Midtjylland-spiller Alamara Djabi har været udsat for et knivstikkeri.

Han var efterfølgende i livsfare og blev akut opereret. Han er vågnet fra kunstig koma og har det efter omstændighederne godt.

Det oplyser FCM på fodboldklubbens hjemmeside tirsdag morgen.

– Der har været et alvorligt knivstikkeri i Herning i weekenden, hvor 19-årige Alamara Djabi fra FC Midtjylland blev hårdt såret.

– Alamara Djabi var efterfølgende i livsfare og blev akut opereret. Siden har han gennemgået endnu en operation, og efter en professionel indsats fra det tilkaldte redningspersonale og senere sygehuslæger er hans tilstand nu stabil.

– Han er vågnet fra kunstig koma og har det efter omstændighederne godt, skriver FCM.

Alamara Djabi er noteret for to officielle kampe for FCM siden skiftet fra Benficas ungdomsafdeling i 2023. Begge kampe var som indskifter.

– FC Midtjylland er i tæt dialog og samarbejde med myndighederne og yder støtte til Alamara Djabi og hans familie.

– Af respekt for politiets igangværende opklaringsarbejde, herunder vidneafhøringer og undersøgelser, har vi ikke yderligere kommentarer, oplyser klubben.

Hændelsen om knivstikkeriet har tidligere været beskrevet, men det er først nu, at FCM har meldt noget ud om offeret.

Midt- og Vestjyllands Politi fik klokken 03.34 natten til søndag en anmeldelse om knivstikkeriet, der fandt sted i Smallegade, der er en del af Hernings natteliv.

Politiet oplyste, at det 19-årige knivoffer havde været i livsfare som følge af hændelsen, men søndag morgen var meldingen, at han nu var uden for livsfare.

Knivstikkeriet blev omtalt som alvorligt, og politikredsen satte efterfølgende en massiv efterforskning af sagen i gang.

Det lykkedes ikke politiet at pågribe nogen gerningsmand umiddelbart efter knivoverfaldet.

Politiet offentliggjorde mandag navn på og billede af den mistænkte, men det har endnu ikke ledt til anholdelse.

Tirsdag morgen er der endnu ingen meldinger om anholdte i forbindelse med sagen, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet.

– Allerede i løbet af natten til mandag gjorde vi de første forsøg på at få den mistænkte anholdt, desværre uden held. Derfor offentliggjorde vi i går navn og billede af manden i håb om, at offentligheden kan hjælpe os på sporet af ham.

– Efterlysningen har indtil videre ikke ført til anholdelse af den mistænkte, så vi er fortsat interesseret i at høre fra folk, der har oplysninger om hans opholdssted, siger efterforskningsleder Susanne Kiel Nielsen.

Det er endnu uklart, hvad motivet til knivstikkeriet er, men det er politiets umiddelbare formodning, at der opstod en uoverensstemmelse mellem den 19-årige og gerningsmanden i nattelivet.

Politiet har bedt vidner om at tage kontakt til politiet på telefonnummer 114.

– Vi vil fortsat gerne høre fra personer, der måtte vide, hvor den mistænkte opholder sig, og ikke mindst fra vidner til episoden, siger Susanne Kiel Nielsen.

Forretningsmanden Flemming Østergaards hustru, Inge Østergaard, er død.

Det meddeler den tidligere FC København-chef på Facebook.

Her skriver han, at Inge Østergaard sov stille ind tirsdag morgen klokken 05.45.

– Jeg har været ved hendes side og sovet hos hende de seneste tre nætter, og i dagene op til har den nærmeste familie været hos hende og taget afsked, skriver Flemming Østergaard.

Inge Østergaard fik konstateret demenssygdommen alzheimer for fem år siden.

På Facebook sætter Flemming Østergaard ord på de fem år, hvor sygdommen har udviklet sig gradvist.

– I fem år fulgte jeg Inge gennem sygdommens langsomme nedbrydning. Jeg så, hvordan det menneske, jeg havde delt et helt liv med, gradvist forsvandt. Men jeg så også glimt – små øjeblikke af genkendelse, varme og kærlighed, som bar mig igennem, skriver han.

Det seneste halve år af sit liv boede Inge Østergaard på plejehjemmet Rude Skov.

Flemming Østergaard sender i sit opslag en tak til ledelse og personale på plejehjemmet for “i afskedens stund at møde os med omsorg, ro og værdighed”.

Flemming og Inge Østergaard var gift i 60 år.

Alzheimers sygdom er den hyppigste og mest udbredte demenssygdom.

Udfordringer med hukommelsen vil ofte være et af de første tegn på sygdommen, skriver Alzheimerforeningen på sin hjemmeside.

Det kan blive sværere at huske navne, selv på personer, man kender godt, og dagligdagsting som at finde vej eller tælle småbeløb sammen kan blive en udfordring.

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, sker der også ændringer i følelsesliv, temperament og personlighed.

Det gælder generelt for demenssygdomme, at de ikke kan helbredes, men at de kan behandles, så symptomerne bliver mindre.

Flemming Østergaard har været både direktør og bestyrelsesformand for FC København og senere Parken Sport & Entertainment.

Han stoppede i klubben i 2010 og er efterfølgende blevet dømt for kursmanipulation.

Prinsesse Isabella har fået taget nye billeder i anledning af sin 19-års fødselsdag tirsdag.

Kongehuset deler billederne på sin hjemmeside i anledning af prinsessens fødselsdag.

Billederne er blevet taget på Amalienborg i ugen op til fødselsdagen.

Kongehuset deler ingen detaljer om, hvordan prinsesse Isabella skal fejre dagen.

I øjeblikket går hun i gymnasiet på Øregård Gymnasium i Hellerup.

Til sommer bliver hun student, hvorefter hun følger i sin storebrors fodspor og skal aftjene sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse.

Prinsesse Isabella bliver den første i kongefamilien til at indgå i den forlængede 11-måneders værnepligt.

Med forsvarsforliget for 2024-2033 blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at værnepligten skal forlænges til 11 måneder.

Tjenestetiden består af fem måneders basisuddannelse og seks måneders operativ tjeneste.

Også prinsesse Isabellas storebror, kronprins Christian, aftjente sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse.

Efter værnepligten begyndte tronarvingen i august 2025 på uddannelsen til løjtnant.

I forlængelse af uddannelsen skal kronprins Christian gøre tjeneste ved Den Kongelige Livgarde som delingsfører på Garderkasernen i Høvelte i Nordsjælland.

Prinsesse Isabella og kronprins Christians far, kong Frederik, begyndte sin militære uddannelse som værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde. Han gennemførte senere søværnets frømandsuddannelse.

I weekenden blev prinsesse Isabella og kronprins Christians yngre søskende konfirmeret. Det skete i Fredensborg Slotskirke.

Prins Vincent og prinsesse Josephine, som er tvillinger, blev 15 år i januar.

De begyndte begge på Tranegårdskolen i Hellerup i 0. klasse og var på samme skole frem til august 2023, hvor prinsesse Josephine skiftede til Kildegård Privatskole i samme by.

Her gik prinsessen frem til sin start på Spir Efterskole i 8. klasse. Efter sommerferien begynder hun i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København.

Prins Vincent går fortsat på Tranegårdskolen.

Selv om en sut er mærket som værende fri for det hormonforstyrrende stof BPA, kan stoffet alligevel være til stede.

Det viser en test fra Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet har undersøgt 13 sutter, heraf 12 fra det danske marked og en enkelt fra den online markedsplads Shein.

Ud af de 12 sutter fra det danske marked var der fem af dem, som afgav små mængder BPA. Også sutten fra Shein afgav BPA.

BPA er en forkortelse af bisphenol A. Ifølge Miljøstyrelsen er stoffet hormonforstyrrende og kan skade fertiliteten og svække immunforsvaret.

Stine Müller, som er testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk, understreger, at der er tale om små mængder BPA. Og derfor bør man heller ikke som forælder være bekymret, hvis ens barn har brugt en sut, som afgiver stoffet.

– Det er ikke den enkelte sut, som er problemet. Bekymringen er, at vi bliver udsat for bisphenol A mange forskellige steder fra. Så selv mindre bidrag er et bidrag til den samlede udsættelse, som kan udgøre et problem, siger hun.

Der er ingen regler for BPA-indholdet i sutter, men i sutteflasker og emballage til babymad har det været forbudt i Danmark siden 2010.

Der findes dog en europæisk sikkerhedsstandard for sutter, som fastsætter en grænse for afgivelse af stoffet fra sutter.

Mange virksomheder vælger ifølge Forbrugerrådet Tænk at følge denne standard, og testen viser ifølge Stine Müller ikke, at det ikke skulle være tilfældet.

Flere af producenterne siger også, at de slet ikke bruger BPA i produktionen af deres sutter.

Forbrugerrådet Tænk kan ikke på baggrund af undersøgelsen slå fast, hvordan stoffet alligevel er havnet på sutterne.

En sandsynlig forklaring kan ifølge Stine Müller være, at det ikke stammer fra selve sutten, men derimod fra noget, den har været i kontakt med.

– Vi ved, at bisphenol A bruges i mange forskellige materialer. Det kan være emballage, labels, print eller andre materialer, sutten er i kontakt med undervejs i produktionen. Så det er sandsynligt, at den afgivelse, vi ser, stammer fra en form for forurening af sutten, siger hun.

Hun tilføjer, at det derfor er vigtigt, at producenterne også er opmærksomme på andre kilder til BPA i produkterne end materialerne selv.

EU har for nylig vedtaget et forbud mod BPA i produkter, som er i direkte kontakt med mad og drikkevarer. Forbuddet gælder fra juli 2026, mens enkelte produkter må sælges frem til juli 2028.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler generelt ikke, at man køber sutter til børn på Shein eller andre online markedspladser.

Desuden anbefales det, at man steriliserer en ny sut i kogende vand i fem minutter, før den tages i brug. Det kan fjerne eventuelle restkemikalier fra produktionen.

Alle de danske sutter lever op til kravene for fysisk sikkerhed. Derfor ender Forbrugerrådet Tænk med at give sutterne med spor af BPA en middel vurdering og dem uden BPA en god vurdering.

Sutten fra Shein lever ikke op til kravene om fysisk sikkerhed, da den kommer med en suttesnor, som kan medføre kvælningsfare. Derfor fraråder forbrugerrådet denne sut.

De sutter, som har fået en middel bedømmelse, er fra mærkerne Bjørnekram, Elodie details, Salling, Hevea og Nuk. Forbrugerrådet Tænk fraråder ikke at bruge sutterne.

Mindst seks personer er såret, efter et kraftigt jordskælv mandag ramte ud for Japans kyst.

Det oplyser Japans agentur for brand- og katastrofehåndtering (FDMA) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

To af personerne har pådraget sig alvorlige skader, melder agenturet.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 7,7.

Selv om den japanske hovedstad, Tokyo, ligger flere kilometer fra skælvets epicenter, kunne rystelserne ifølge AFP alligevel mærkes i storbyen.

Der er ingen meldinger om udbrud af brand eller skader på vigtige bygninger, melder FDMA.

Jordskælvet fik Japans meteorologiske institut (JMA) til at udstede et varsel om, at der var risiko for en tsunami med bølger på op mod tre meter på dele af kysten på Japans største ø, Honshu, og næststørste ø, Hokkaido.

Varslet blev senere ophævet, efter at en bølge på omkring 80 centimeter havde ramt en havn i Kuji Iwate, skriver AFP.

JMA advarer om, at der i løbet af ugen er forøget risiko for, at et jordskælv med en styrke på 8,0 eller mere vil ramme landet.

Er det tilfældet, at der er risiko for, at den østasiatiske østat vil blive ramt af større tsunamibølger.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Ifølge AFP oplever landet omkring 1500 rystelser om året, hvilket udgør omkring 18 procent af verdens jordskælv.

Det skyldes, at landet ligger i et seismisk aktivt bælte, der løber langs Stillehavets kyster – den såkaldte ildring. Den består af aktive vulkaner og jordskælvsområder.

Størstedelen af de jordskælv, som rammer Japan, er milde, men skaderne kan variere alt efter lokation og dybde.

I 2011 blev Japan ramt af et massivt undersøisk jordskælv med en styrke på 9,0. Det udløste en stor tsunami, og op mod 20.000 mennesker mistede livet.

Der er for nylig blevet afholdt et møde i Cubas hovedstad, Havana, mellem højtstående embedsmænd fra Cuba og USA.

Det bekræfter Alejandro Garcia, vicechef i det cubanske udenrigsministeriums afdeling for cubanske og amerikanske anliggender, over for kommunistpartiets avis Granma.

Ifølge Garcia deltog højtstående embedsmænd fra USA’s udenrigsministerium samt Cubas viceudenrigsminister i mødet.

En embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium bekræfter også mødet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det var ifølge embedsmanden første gang siden 2016, at et amerikansk regeringsfly landede i selve Cuba – bortset fra USA’s Guantanamo-base.

Fredag skrev det amerikanske medie Axios, at embedsmænd fra USA’s præsident Donald Trumps administration havde afholdt flere møder i Havana 10. april med cubanske embedsmænd – herunder Raul Guillermo Rodriguez Castro, som er barnebarn af tidligere præsident Raul Castro.

Ifølge Axios fremlagde de amerikanske forhandlere en række betingelser for, at forhandlingerne med Cuba kunne fortsætte, herunder løsladelse af fremtrædende politiske fanger.

Det afviser Alejandro Garcia. Han kalder mødet for “respektfuldt og professionelt”.

Garcia understreger, at en ophævelse af USA’s de facto olieblokade mod østaten er en topprioritet for den cubanske regering i forhandlingerne.

Han anklager også USA for afpresning ved at true lande, der eksporterer olie til Cuba, med told.

Den amerikanske olieblokade mod Cuba blev indført i begyndelsen af året, efter at USA’s militær i januar væltede Venezuelas daværende præsident, Nicolas Maduro, og tog ham til fange.

Venezuela var i lang tid Cubas vigtigste olieleverandør. Det er Venezuela ikke længere, og det har ramt Cuba hårdt.

Olieblokaden har forværret Cubas værste krise i årtier og ført til advarsler om en humanitær katastrofe.

Manglen på olie har ført til hårde rationeringer på benzin og forværret en energikrise, der har medført adskillige strømafbrydelser over hele landet.

Trump har flere gange antydet muligheden for at overtage Cuba. Den amerikanske præsident har tidligere sagt, at han tror, han får “æren af at tage Cuba”, og at han gerne ser et regimeskift i Cuba.

AFP

Et israelsk luftangreb har natten til tirsdag dræbt tre personer i et område nær byen Khan Younis, der ligger i den sydlige del af Gaza.

Det meddeler Gazas civilforsvar natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Tre personer blev dræbt som et resultat af et israelsk luftangreb ved midnat i nærheden af det trafikale knudepunkt al-Zaqzouq i kvarteret al-Amal, der ligger nordvest for Khan Younis, siger Mahmud Bassal, som er talsperson for Gazas civilforsvar, til AFP.

Israel og den militante bevægelse Hamas indgik den 10. oktober sidste år en aftale om at stoppe angrebene i det palæstinensiske område. Begge sider har beskyldt hinanden for at bryde aftalen.

Mindst 770 palæstinensere er ifølge Gazas sundhedsministerium blevet dræbt, siden våbenhvilen begyndte.

Medierestriktioner og begrænset adgang til Gaza gør det vanskeligt for medier at verificere antallet af dræbte og sårede. Ifølge AFP anser FN dog tallene for at være pålidelige.

I samme periode har fem israelske soldater mistet livet i Gaza, har Israels militær oplyst.

Gaza-krigen varede to år og kostede ifølge Gazas Hamas-kontrollerede myndigheder over 72.000 palæstinensere livet.

Krigen begyndte, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023. Militsen dræbte omkring 1200 israelere i kibbutzer, på en militærbase og på en musikfestival.

Hamas tog desuden 250 gidsler med til Gaza. Som led i våbenhvilen blev alle gidsler – både levende og døde – overdraget til Israel. Til gengæld frigav Israel hundredvis af palæstinensiske fanger.

USA’s præsident, Donald Trump, etablerede efter våbenhvileaftalen fredsrådet “Board of Peace”. I februar blev det første møde i rådet afholdt i Washington D.C.

Medlemslande skal ifølge Trump betale en milliard dollar, 6,3 milliarder kroner, inden for tre år for at forblive medlemmer af rådet.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, ventes tirsdag morgen lokal tid at rejse til Pakistan for at forsøge at forhandle en aftale på plads med Iran om at afslutte krigen.

Det siger tre unavngivne amerikanske kilder til mediet Axios.

Rejsen kommer, kort før en to ugers våbenhvile mellem USA, Israel og Iran står til at udløbe. Det sker natten til onsdag dansk tid.

Både USA og Iran har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

J.D. Vance ventes at rejse til Pakistans hovedstad, Islamabad, med de to amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner, skriver det amerikanske medie.

De tre amerikanske topfolk deltog også i den første runde af forhandlinger med den iranske delegation, som fandt sted i forrige weekend i Islamabad.

Forhandlingerne førte dengang ikke til en endelig aftale om fred.

Der har været stor usikkerhed om, hvorvidt nye forhandlinger mellem Iran og USA snart ville finde sted. USA har meldt ud, at der var nye samtaler på vej, mens iranerne har sagt, at der ikke er planer om en ny forhandlingsrunde.

To af de anonyme kilder fortæller Axios, at Vance rejser til Pakistan tirsdag morgen. Ifølge den tredje kilde sætter vicepræsidenten sig muligvis allerede på et fly mandag aften amerikansk tid.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at bombe broer og kraftværker i Iran, hvis iranerne ikke går med til en aftale med USA.

Iran beskyldte søndag USA for at have brudt våbenhvilen mellem de to lande, efter at USA tog kontrol over et iransk skib, der ifølge Trump forsøgte at bryde den amerikanske blokade af Hormuzstrædet. Iran har lovet at svare igen.

I sidste uge indførte USA en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Strædet har reelt været lukket for størstedelen af den civile skibstrafik under krigen mellem Iran, USA og Israel. Krigen begyndte med amerikanske og israelske angreb på Iran i slutningen af februar.

Iran vil ikke forhandle med USA, så længe amerikanerne truer iranerne.

Det skriver Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, på det sociale medie X.

– Ved at indføre en belejring og bryde våbenhvilen forsøger Trump (USA’s præsident, red.) – i sin egen fantasi – at omdanne dette forhandlingsbord til et overgivelsesbord eller at retfærdiggøre fornyet krigsmageri, skriver Qalibaf.

– Vi accepterer ikke forhandlinger i skyggen af trusler, tilføjer han.

Den iranske topforhandler advarer samtidig om, at Iran har “nye kort” på hånden på slagmarken, hvis krigen med USA og Israel begynder igen.

En to ugers våbenhvile står til at udløbe natten til onsdag.

Iran har beskyldt USA for at have brudt våbenhvilen mellem de to lande ved at angribe et iransk fragtskib nær Hormuzstrædet.

Den amerikanske flåde tog søndag kontrol over fragtskibet “Touska” nær Hormuzstrædet. Fragtskibet sejlede under iransk flag.

Ifølge det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, var det iranske skib på vej mod Bandar Abbas i Iran. Dermed brød det en amerikansk blokade.

I sidste uge indførte USA en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

I forrige weekend forhandlede Qalibaf og den iranske delegation med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og de øvrige amerikanske forhandlere i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Forhandlingerne førte ikke til en endelig aftale om fred.

Der har været stor usikkerhed om, hvorvidt nye forhandlinger mellem Iran og USA snart vil blive en realitet. USA har meldt ud, at der var nye samtaler på vej, mens iranerne har sagt, at der ikke er planer om en ny forhandlingsrunde.

Irans Revolutionsgarde har advaret om, at den vil angribe ethvert fartøj, der forsøger at passere gennem Hormuzstrædet uden tilladelse.

USA’s præsident, Donald Trump, har tilsvarende beskyldt Iran for at bryde våbenhvilen ved at chikanere skibe i Hormuzstrædet.

Iran har stort set lukket den strategisk vigtige flaskehals for transport af olie og naturgas fra Mellemøsten, siden krigen begyndte i slutningen af februar.

Energipriserne er derfor steget kraftigt verden over. Oliepriserne steg endnu en gang mandag af frygt for, at krigen bliver genoptaget i denne uge.

USA’s arbejdsminister Lori Chavez-DeRemer fratræder sin stilling som minister.

Det skriver Steven Cheung, der er kommunikationschef i Det Hvide Hus, mandag aften i et opslag på det sociale medie X.

Ifølge kommunikationschefen forlader Chavez-DeRemer Trump-administrationen til fordel for et job i den private sektor.

– Hun har gjort et fremragende stykke arbejde i sin rolle ved at beskytte amerikanske arbejdstagere, indføre retfærdige arbejdsvilkår og hjælpe amerikanere med at tilegne sig nye kompetencer, der kan forbedre deres liv, skriver Cheung.

Vicearbejdsminister Keith Sonderling indsættes som fungerende arbejdsminister.

Det er tredje gang på under to måneder, at en af USA’s præsident Donald Trumps ministre må trække stikket og give stafetten videre.

I begyndelsen af marts afskedigede præsidenten Kristi Noem, som var minister for indenlandsk sikkerhed.

For knap tre uger siden var Pam Bondi så færdig som USA’s justitsminister.

Efter fyringen af Bondi skrev det amerikanske medie The Atlantic på baggrund af oplysninger fra flere unavngivne kilder tæt på sagen, at flere af Trumps topfolk kunne være på vej ud.

Ifølge mediet var Lori Chavez-DeRemer blandt de topfolk, som der var overvejelser om at fjerne på posten.

Også FBI-direktør Kash Patel og ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, skulle ifølge kilderne kunne mærke taburetten ryste under sig.

58-årige Lori Chavez-DeRemer blev indsat som arbejdsminister i marts 2025.

Forinden havde den republikanske politiker været medlem af Repræsentanternes Hus i to år.

Flere af hendes medarbejdere, heriblandt hendes stabschef og vicestabschef, har i løbet af de seneste måneder fratrådt deres stilling.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det sket, mens en undersøgelse af beskyldninger om ureglementeret adfærd i ministeriet er i gang.