Seneste nyheder

USA har brug for at få Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, mandag på et pressemøde fra sin bopæl Mar-a-Lago, der ligger i den amerikanske delstat Florida.

Meldingen fra præsidenten kommer, efter han natten til mandag dansk tid udpegede Jeff Landry, der er guvernør i delstaten Louisiana, som USA’s særlige udsending til Grønland.

På pressemødet mandag spørger en journalist, hvad Landrys rolle bliver som særlig udsending til Grønland, og om Trump fortsat ønsker, at Grønland kommer på amerikanske hænder.

– Han er en fantastisk fyr, han er en forhandler. Han er en forhandler-type. Og vi har brug for det (Grønland, red.) af hensyn til den nationale sikkerhed, siger Trump og tilføjer:

– Det har en meget lille befolkning. Og jeg ved ikke, de nævner Danmark, men Danmark har ikke brugt nogen penge, det har ikke nogen militær beskyttelse.

– De siger, at Danmark var der for 300 år siden eller noget med en båd. Vi var der også med både, det er jeg sikker på. Så vi er nødt til at finde en løsning på det hele, siger han.

Donald Trump har flere gange tidligere luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Tidligere har han heller ikke afvist at bruge militær magt til at tage kontrol over området.

Den danske regering rettede mandag en skarp kritik mod den amerikanske præsidents beslutning om at udnævne en særlig udsending til Grønland.

– Jeg er stærkt oprørt over udpegningen og udtalelsen, som jeg finder totalt uacceptabel.

– Kongerigets suverænitet er op til kongeriget, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 News.

Han ville indkalde den amerikanske ambassadør, Ken Howery, til en samtale i Udenrigsministeriet for at “få sagt klart fra og få en forklaring”.

Fra statsminister Mette Frederiksen (S) og Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, var beskeden mandag ligeledes skarp.

– Vi har sagt det meget klart før. Nu siger vi det igen. Landegrænser og staternes suverænitet er rodfæstet i international ret.

– Grønland er grønlændernes, og USA skal ikke overtage Grønland. Vi forventer respekt for vores fælles territoriale integritet.

Hverken Trump eller Det Hvide Hus har nærmere uddybet, hvorfor netop Landry er udpeget til særlig udsending til Grønland. Landrys opgaver som særlig udsending er heller ikke specificeret.

Trumps forgængere udpegede typisk særlig udsendinge til at håndtere svære forhandlinger og krisesituationer.

USA’s udenrigsministerium har godkendt et muligt salg af militært udstyr til Danmark for op til 951 millioner dollar.

Det skriver USA’s forsvarsministerium, Pentagon, mandag i en pressemeddelelse ifølge Reuters.

Beløbet svarer til omkring seks milliarder danske kroner.

Godkendelsen omhandler salg af avancerede luft-til-luft-missiler med forlænget rækkevidde samt relateret udstyr, lyder det.

Den danske regering har ifølge Pentagon også tidligere anmodet USA om køb af blandt andet affyringsramper til luftforsvarssystemer og radarer, samt køb af 200 missiler af typen AIM-120C-8 og tre tilhørende styresystemer.

Pentagon godkendte tidligere i december et muligt salg af ovenstående for henholdsvis tre milliarder dollar og 730 millioner dollar.

Pentagons godkendelser betyder, at der er banet vej for, at et amerikansk salg kan blive en realitet, men hvorvidt det sker og hvornår, er endnu uvist.

55-årige Vince Zampella, der er medskaber af spillet “Call of Duty”, afgik ved døden søndag i forbindelse med en soloulykke.

Det skriver det amerikanske medie NBC4.

Politiet modtog ifølge mediet anmeldelse klokken 12.45 søndag. Ulykken skete på Angeles Crest Highway i millionbyen Los Angeles.

Zampellas bil skred ad vejen og ramte derefter en betonbarriere.

Det er umiddelbart uvist, hvad der var årsag til ulykken.

Den amerikanske spilmager døde på stedet, efter at han sad fanget i den efterfølgende bilbrand.

En ukendt passager mistede også livet i forbindelse med ulykken.

Vedkommende blev kastet ud af bilen og døde efterfølgende på sygehuset.

Vince Zampella begyndte i 1990’erne at udvikle skydespil, og i 2002 var han med til at opstarte virksomheden Infinity Ward.

Han er bedst kendt for at have skabt “Call of Duty”-serien, hvis første spil udkom i 2003 blot et år efter stiftelsen af virksomheden.

Spillet er blandt de mest populære videospil nogensinde. Franchisen har solgt over 500 millioner kopier på verdensplan.

Infinity Ward blev senere opkøbt af Activision, som Zampella forlod omkring 2010.

Kort efter stiftede han virksomheden Respawn Entertainment, som i 2017 blev overtaget af Electronic Arts (EA).

Hos EA har Zampella blandt andet været med til at genoplive “Battlefield”-serien, der første gang udkom i 2002.

Ørsteds to havvindmølleparker Revolution Wind og Sunrise Wind ud for den amerikanske østkyst vil efterleve de påbud, som det amerikanske indenrigsministerium mandag har udstedt, og tage de nødvendige skridt til at suspendere alle relaterede aktiviteter.

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Derudover vil virksomheden blandt andet overveje eventuelle juridiske skridt sammen med sine partnere, fremgår det.

Det sker, efter at det amerikanske indenrigsministerium har meddelt, at lejekontrakter for fem havvindmølleparker sættes på pause.

Derudover vil man gå i dialog med den del af det amerikanske udenrigsministerium, der står for vindenergi, omkring påbuddet.

Påbuddet betyder, at aktiviteterne skal stoppes de næste 90 dage.

Det skal give de amerikanske myndigheder mulighed for at vurdere sikkerhedsrisici.

Den nationale sikkerhed var begrundelse for, at lejekontrakterne mandag blev sat på pause. Det forklarede USA’s indenrigsminister Doug Burgum på X.

Samme sted kaldte han havvindmølleparkerne for dyre, upålidelige og stærkt subsidierede.

Som et svar skriver Ørsted i pressemeddelelsen, at de to havvindmølleparker Revolution Wind og Sunrise Wind vil være klar til at levere “pålidelig og billig strøm” til amerikanerne.

– Revolution Wind og Sunrise Wind har modtaget alle nødvendige myndighedsgodkendelser, både på lokalt og statsligt plan, efter en omfattende årelang gennemgang, skriver virksomheden.

En 36-årig mand er mandag idømt fem års fængsel ved Retten i Viborg for forsøg på fremstilling af sprængstoffer.

Det skriver anklagemyndigheden i et opslag på X.

Manden er dømt for forsøg på at fremstille det ustabile sprængstof TATP.

Det er et meget ustabilt stof, der af den grund går under navnet “Satans mor”.

Sprængstoffet blev forsøgt fremstillet i en lejlighed i Silkeborg.

Ni mennesker er kommet til skade i den hollandske by Nunspeet, hvor en bil mandag aften er kørt ind i en gruppe mennesker.

Politiet skriver ifølge nyhedsbureauet AFP på X, at der formentlig er tale om en ulykke.

– Ved første øjekast ser det ikke ud til at være forsætligt, men vi er stadig ved at undersøge det, skriver politiet.

Ud af de ni tilskadekomne er der tre, der er kommet alvorligt til skade.

Der har ikke været meldinger om omkomne personer.

Den hollandske avis Algemeen Dagblad skriver, at føreren af bilen er en 56-årig kvinde. Hun er blevet anholdt af politiet, som oplyser, at det er standardprocedure for alvorlige ulykker.

Kvinden pådrog sig kun mindre skader.

Den formodede ulykke skete på Elburgerweg, som er en af de store veje i Nunspeet. Byen ligger omkring 50 kilometer øst for den hollandske hovedstad, Amsterdam.

Billeder fra stedet viser et stort opbud af politi og beredskab, og man kan også se, at der er spærret af ved en lille, grå personbil, som er beskadiget.

Der har desuden været flere helikoptere, skriver flere medier.

Det hollandske medie RTL skriver, at de kvæstede personer var mødt op for at overvære en lysparade. Der var også børn blandt tilskuerne, men det vides endnu ikke, om der er nogen børn, der er kommet til skade.

Lysparaden finder sted hvert år og går gennem fire forskellige byer, skriver avisen De Telegraaf.

Men mandag aften har arrangøren lagt ruten om, så paraden ikke længere skal forbi Nunspeet.

Det er på grund af ulykken, skriver arrangøren på Facebook ifølge De Telegraaf.

Paraden består ifølge det tyske nyhedsbureau dpa af biler, som bliver udsmykket. Folk stiller sig langs vejen for at se dem køre forbi.

Musiktjenesten Spotify har deaktiveret flere konti, der tilhører hackere, som har hævdet at have kopieret millioner af musiknumre samt data for endnu flere numre.

Brugerne udførte ulovlig scraping, oplyser Spotify til AFP.

Scraping går ud på, at man bruger software til automatisk at indsamle store mængder af data.

Efter hændelsen har Spotify skruet op for sikkerheden.

– Vi har implementeret nye sikkerhedsmekanismer mod den her slags angreb på ophavsretten, og vi holder aktivt øje med mistænkelig adfærd, lyder det fra musiktjenesten.

Ifølge hackerne selv har de skaffet sig adgang til omtrent 86 millioner lydfiler samt metadata for omkring 256 millioner numre. De tal er ikke bekræftet af Spotify.

Metadata er beskrivelser af filer. Det kan være oplysninger som titel, komponist og udgivelsesår.

Formålet med at kopiere de mange sange og oplysninger er ifølge hackergruppen at gemme musikken til eftertiden.

Gruppen står bag hjemmesiden Anna’s Archive, hvor man kan få adgang til store mængder af digitale bøger og andre skriftlige kilder. Men fremover skal der altså også ligge musik på hjemmesiden, som gruppen omtaler som et åbent arkiv.

– Det her Spotify-skrab er vores ydmyge forsøg på at etablere et arkiv til bevaring af musik. Spotify har selvfølgelig ikke al musik i verden, men det er et rigtigt godt sted at starte, står der i et opslag på hjemmesiden.

De 86 millioner lydfiler er ifølge gruppen de mest afspillede sange på platformen. De repræsenterer 99,6 procent af alle afspilninger på platformen, lyder det.

De 256 millioner musiknumre, som gruppen har indsamlet metadata for, udgør 99,9 procent af alle sangene på Spotify, siger hackerne også.

Gruppen har ikke skaffet sig adgang til data om brugerne. Sikkerhedsbristen får altså ikke konsekvenser for de mange millioner mennesker, der bruger Spotify.

På verdensplan har tjenesten over 700 millioner brugere.

AFP

En 49-årig britisk mand står anklaget for 56 seksuelle overgreb, heriblandt flere mod sin nu ekskone.

Det skriver The Guardian.

Manden er blandt andet tiltalt for at have bedøvet og voldtaget sin daværende hustru flere gange over en periode på 13 år.

De 56 anklagepunkter inkluderer blandt andet flere voldtægter, bedøvelse for at muliggøre seksuel aktivitet samt besiddelse af uanstændige billeder af børn og besiddelse af billeder af ekstrem karakter.

Han er desuden også sigtet for voyeurisme, der dækker over seksuel tilfredsstillelse ved i smug at betragte andre mennesker i intime situationer.

Fem andre mænd er også tiltalt i sagen. De fremstilles alle i magistratsretten i Swindon tirsdag.

De er ligeledes anklaget for blandt andet voldtægt, seksuel berøring og besiddelse af ekstreme billeder.

Ekskonen, der har anmeldt den 49-årige britiske mand, har frasagt sig retten til anonymitet i forbindelse med sagen.

– Vores anklagere har arbejdet på at fastslå, at der er tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale, og at det er i offentlighedens interesse at indlede en straffesag, lyder det ifølge The Guardian fra James Foster, der er specialanklager ved anklagemyndigheden i landet.

Tidligere i december blev en mand i Tyskland dømt i en sag med lignende anklagepunkter.

Da lød det, at den 61-årige mand over en periode på seks år havde bedøvet og voldtaget sin kone, skrev BBC.

Den tyske sag, hvor der fredag er faldet dom, er den første i sin slags i det tyske retssystem. Det siger aktivistgruppen Nur Ja Heisst Ja til CNN.

BBC skrev i den forbindelse, at den pågældende sag blev sammenlignet med den meget omtalte franske sag om Dominique Pelicot.

Han blev i slutningen af 2024 idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have orkestreret voldtægter af sin daværende hustru, Gisèle Pelicot.

De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.

50 mænd foruden Dominique Pelicot blev dømt i sagen om massevoldtægter mod den nu 72-årige franske kvinde.

Den tidligere EU-parlamentariker for Det Konservative Folkeparti Christian Rovsing er mandag afgået ved døden i en alder af 89 år.

Det oplyser familien til Ritzau.

Med hans bortgang har Danmark mistet en markant skikkelse i udviklingen af landets it- og teknologisektor.

Da it-området begyndte at tage fart i Danmark, var det ofte med Christian F. Rovsing ved roret.

Han har endda fået tilnavnet “Danmarks it-far” for det store præg, han satte på området igennem 60’erne, 70’erne og 80’erne.

Christian Rovsing stiftede som ung civilingeniør et it-firma hjemme i forældrenes kælder i Rødovre i 1963. På det tidspunkt var han dog ikke helt uerfaren – han havde blandt andet arbejdet for IBM i Sverige, USA og Frankrig.

Ud fra firmaet, som fik navnet Christian Rovsing A/S, sprang et væld af projekter, som ofte var i berøring med det nyeste nye på computerfronten.

Firmaet, som blandt andet havde Nato og Nasa i kundekredsen, voksede til at have 1300 ansatte på toppen.

Christian Rovsing blev desuden en af Danmarks førende eksperter inden for rumteknologi.

Han formåede at formidle det komplekse, så det gav mening for almindelige mennesker, og han blev derfor flittigt brugt som ekspert på DR i forbindelse med rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen.

I 1984 løb Christian Rovsing A/S dog ind i en højst overraskende konkurs, da væksten var gået for hurtigt, og pengene slap op.

Christian F. Rovsing fortsatte som ihærdig entreprenør og det blev desuden også startskuddet til hans EU-politiske karriere.

Han brugte 17 år i EU-Parlamentet fra 1989 til 2004 og igen fra 2007 til 2009, som udgjorde Christian F. Rovsings politiske guldalder.

Årtierne forinden sad han også i byrådet i Rødovre og Københavns Amtsråd for Konservative.

En 67-årig kvinde og to børn er mandag kommet alvorligt til skade i forbindelse med en færdselsulykke i Skagen.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Martin Møller til Ritzau.

– Der er tre tilskadekomne. Vi har sendt to med ambulancer ind mod Aalborg Sygehus med eskorte, lyder det fra politiets vagtchef, Martin Møller.

Den sidste er bragt til sygehuset med lægehelikopter.

Det lyder fra vagtchefen, at de er kommet alvorligt til skade, men han ønsker ikke at uddybe, hvor alvorligt.

Det oplyses heller ikke, om de tre personer er i livsfare.

Det forlyder, at der er tale om et frontalt sammenstød, hvor to biler er involveret.

Kvinden og de to børn sad i den ene, mens en 52-årig kvinde førte den modkørende bil.

Den 52-årige er bragt til Hjørring Sygehus. Det lyder fra vagtchefen, at hun ikke er kommet alvorligt til skade.

De pårørende til alle involverede er underrettet.

Martin Møller kan endnu ikke sige mere om, hvad der er årsagen til ulykken.

Politiet modtog anmeldelse om ulykken klokken 16.27.

Der blev efter ulykken spærret for trafik i begge retninger på Frederikshavnsvej i Skagen.

Nordjyllands Politi skriver omkring klokken 20.30 i et opslag på X, at der er åbnet for trafikken i begge retninger.

Vagtchefen oplyser, at politiet omkring klokken 20.30 var færdige på stedet.

En amerikansk melding om kontraktpause har mandag sendt særligt én dansk aktie i gulvet.

Ørsted-aktien er mandag ved børsluk faldet med 12,7 procent, mens Vestas-aktien er dykket med 2,7 procent.

Det sker, efter at det amerikanske indenrigsministerium har meddelt, at lejekontrakter for fem større havvindmølleparker sættes på pause øjeblikkeligt.

Det gælder blandt andet parkerne Revolution Wind og Sunrise Wind, som danske Ørsted er ved at opføre ud for USA’s østkyst.

Også lejekontrakten for Empire Wind, som er ved at blive opført af norske Equinor, sættes på pause. Danske Vestas skal levere vindmøller til Empire Wind.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i AL Sydbank, ligner dykket noget, der kan blive meget dyrt for Ørsted.

– Trump har lige siden dag ét forsøgt at spænde ben for havvindparkerne. Og nu kommer han – to uger efter han fik omstødt et dekret i retten – med et tilsyneladende nyt byggestop, siger han til MarketWire.

Lejekontrakterne sættes på pause på grund af national sikkerhed, skriver indenrigsministeren, Doug Burgum, på det sociale medie X.

– På grund af nationale sikkerhedsproblemer identificeret af Krigsministeriet (tidligere USA’s forsvarsministerium, red.) sætter Indenrigsministeriet lejekontrakter for fem dyre, upålidelige, stærkt subsidierede havvindmølleparker på pause, skriver han.

Pentagon har udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.

Med en pause i lejekontrakterne er der tid til, at myndighederne sammen med lejere og statslige partnere vurderer muligheden for at afbøde de nationale sikkerhedsrisici, lyder den videre begrundelse fra indenrigsministeriet.

Tilbage i august fik Ørsted og partneren Skyborn Renewables besked på at stoppe opførelsen af havvindmølleparken Revolution Wind.

Dengang blev ordren også begrundet med en bekymring for den nationale sikkerhed.

De to partnere lagde sag an mod den amerikanske stat. De fik i september en dommers ord for, at byggeriet kunne fortsætte.

Også Vineyard Wind 1 er blandt de havvindmølleparker, hvis kontrakter er sat på pause mandag. Vindmølleparken er ejet delvist af danske Copenhagen Infrastructure Partners.

Sydøstjyllands Politi dropper at rejse tiltale mod tre unge, der har været sigtet, og en 14-årig dreng, der har været mistænkt for at stå bag et knivstikkeri på Horsens Banegård 21. august i år.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag.

Ved episoden blev to personer såret af stikvåben. En 18-årig pådrog sig skader i ansigtet og på armen, og den 14-årige dreng blev stukket i sit venstre lår.

Den 14-årige dreng var selv mistænkt for knivstikkeriet mod den 18-årige, men anklagemyndigheden har besluttet at standse efterforskningen af sagen, da den mistænkte på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder.

Sager, der afsluttes, fordi den mistænkte var under den kriminelle lavalder, kan medføre særskilt behandling ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

Også en 22-årig var sigtet for at have stukket den 18-årige, men det kan ifølge anklagemyndigheden ikke bevises, at han er skyldig.

Den 22-årige, den 18-årige og en 20-årig mand var sigtet for at have stukket den 14-årige dreng, men det kunne heller ikke bevises.

Til gengæld er fem personer blevet tiltalt for besiddelse af en kniv på offentligt sted. Det gælder blandt andet den 18-årige og den 22-årige, som også er tiltalt for besiddelse af en peberspray.

Tre af de fem er også tiltalt for bortskaffelse af bevismateriale i en straffesag.

Sagen mod de tiltalte er endnu ikke berammet ved retten.

Efter knivepisoden oprettede politiet to visitationszoner i Horsens. Den ene ved banegården og den anden tæt ved rådhuset.

Formålet med dem var at forhindre fremtidige, utryghedsskabende kriminelle handlinger og styrke trygheden i områderne.

De blev opretholdt indtil 20. oktober. Politiet foretog 236 visitationer i perioden. Det førte til 14 sigtelser for overtrædelser af våbenlovgivningen, knivloven, fyrværkeriloven og narkotikalovgivningen.

Den britiske sanger Chris Rea, der blandt andet er kendt for julehittet “Driving Home for Christmas”, er død som 74-årig.

Det oplyser en talsperson for familien ifølge flere britiske medier, heriblandt BBC.

Talspersonen, der repræsenterer Chris Reas hustru og to børn, udtaler, at sangeren er død efter et kort sygdomsforløb.

– Det er med stor sorg, at vi meddeler vores elskede Chris’ død. Han døde fredeligt, omgivet af sin familie, på hospitalet tidligere i dag efter kort tids sygdom, lyder det.

Med få dage til jul er det ikke overraskende især julesangen “Driving Home for Christmas”, som de britiske medier mindes.

Men Chris Rea er også kendt for sin rockmusik.

Han udgav 25 soloalbum, det første af dem i 1978. I årene op til spillede han i flere bands.

Foruden at være kendt for sin stemme er der mange, der forbinder ham med guitaren. Han købte sin første guitar, da han var i starten af tyverne.

Dengang arbejdede han i sin fars isbutik, men den unge Chris Rea brugte en stor del af arbejdstiden på at spille guitar i baglokalet, og siden blev musikken hans levevej.

Det helt store gennembrud kom i 1989 med albummet “The Road to Hell”, hvor sangen “The Road to Hell (Part 2)” landede på den britiske top-10 hitliste.

Allerede i 1983 blev han dog et navn i Danmark, da sangen “I Can Hear Your Heartbeat” blev spillet i musikprogrammet “Eldorado” og gik hen og blev et hit.

Det var også i 1980’erne, at han udgav “Driving Home for Christmas”. Han synes ikke selv, at det var det rette tidspunkt at udgive en julesang, og han bad pladeselskabet om at lade være.

Men sangen kom ud, og den er blevet en genganger op til jul i Storbritannien såvel som herhjemme.

Idéen til nummeret fik han, da hans hustru kørte ned til London fra hjemmet i Middlesbrough for at hente ham op til jul, fordi pladeselskabet ikke ville betale for en togbillet, skriver BBC.

På vej tilbage nordpå, blev de fanget i kø, og som en spøg begyndte Chris Rea at synge om at køre hjem til jul. Idéen tog form, og han skrev teksten i skæret fra de andre bilers lygter.

– Det er et af de øjeblikke, som sangskrivere får. Nogle gange kan du bruge årevis på at skrive. Den her tog mellem fem og ti minutter, har sangeren fortalt.

I nyere tid kastede han især sin kærlighed over blues, som han også havde haft en forkærlighed for i sin ungdom. Det skete, efter at han i 1990’erne blev alvorligt syg og tog sit liv op til revision.

Han havde flere gange gennem sit liv helbredsproblemer. Blandt dem var bugspytkirtelkræft, sukkersyge og nyreproblemer. Det er ikke kommet frem, hvad han nærmere har fejlet i det, som familiens talsperson omtaler som et kort sygdomsforløb.

Ligesom i 2022 er Adam Nybo ene om at repræsentere Danmark ved de paralympiske lege.

Sitskiløberen er som den eneste dansker blevet udtaget til vinter-PL i Milano og Cortina d’Ampezzo i Italien i marts 2026. Det oplyser Parasport Danmark i en pressemeddelelse.

Det bliver Adam Nybos andet vinter-PL, og paralympisk chef de mission Nicklas Bjaaland glæder sig over, at Danmark igen er repræsenteret.

– Adam kommer med erfaring fra forrige vinter-PL og ved derfor, hvad der venter rent sportsligt og organisatorisk.

– Han er en stærk repræsentant for Danmark i Milano-Cortina, og vi ser frem til at støtte ham hele vejen frem mod og under legene, siger Nicklas Bjaaland i pressemeddelelsen.

Adam Nybo skal konkurrere i alpint sitskiløb. Selv er han lettet over, at udtagelsen nu er på plads efter et efterår præget af sygdom.

– Nu kan jeg koncentrere mig om forberedelserne og om at ramme mit bedste niveau, når det gælder. Min ambition er at levere nogle stærke gennemløb og se, hvor langt det rækker på PL-scenen, siger Nybo i meddelelsen.

De paralympiske vinterlege afvikles i Italien fra 6. til 15. marts 2026.

Spaniens store julelotteri “El Gordo” – på dansk “Den fede” – uddeler mandag præmier for 2,77 milliarder euro.

Det svarer til knap 21 milliarder kroner.

Flere af vinderne kommer fra León-provinsen, der tidligere på året blev ramt af omfattende skovbrande.

– Efter den frygtelige sommer, vi har været igennem med skovbrande, hvilket har været forfærdeligt, er jeg meget følelsesladet. Det er overvældende. Jeg kan knap tro det, siger en af lotterivinderne, Laura, til en lokal radiokanal.

Den totale præmiesum har fået et nøk opad fra de 2,70 milliarder euro, som blev delt ud i 2024.

Vindernumrene står skolebørn for at finde i et show, som sendes på nationalt tv.

På billeder kan man se børnene i deres skoleuniformer på en scene i Teatro Real i hovedstaden, Madrid. De trækker numrene fra to store kugler, der drejer rundt.

Traditionen er mere end 200 år gammel og markerer begyndelsen af julehøjtiden i Spanien.

I Madrid har folk med nissehuer og lykkeamuletter stået i kø i timevis for at komme ind at se showet.

Undervejs blev lotteriet afbrudt, da en lille gruppe demonstranter rejste sig op i salen og kom med råb med propalæstinensiske budskaber. Showet blev dog hurtigt genoptaget.

Spanierne har varmet op til lotteriet i flere uger op til den 22. december. Det ses tit, at familier, vennegrupper eller kolleger slår sig sammen om lodder, og der er også mange, der søger mod salgssteder, som tidligere har solgt lodder til vindere.

I gennemsnit bruger spanierne omkring 66 euro – knap 500 kroner – på at deltage i lotteriet. Det fremgår af tal fra Anapal, som er en sammenslutning af salgssteder.

Vindernummeret over dem alle er i år 79432. Det udløser præmier på fire millioner euro, altså næsten 30 millioner kroner.

Men det er ikke alle med det nummer, der faktisk får den helt store sum. Der er nemlig mange, der har købt lodder kaldet “decimo”. Sådan et koster 20 euro, og som navnet antyder, får man 10 procent af præmiesummen, hvis man har vindernummeret.

Reuters

Det amerikanske indenrigsministerium har ifølge Fox News meddelt, at lejekontrakter for fem større havvindmølleparker sættes på pause øjeblikkeligt.

Det gælder blandt andet parkerne Revolution Wind og Sunrise Wind, som danske Ørsted er ved at opføre ud for USA’s østkyst.

Også lejekontrakten for Empire Wind, som er ved at blive opført af norske Equinor, sættes på pause. Danske Vestas skal levere vindmøller til Empire Wind.

Ørsted-aktien falder med 15 procent kort før klokken 16. Vestas falder omkring 5 procent.

USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, skriver på X, at lejekontrakterne for de fem havvindmølleparker sættes på pause grundet national sikkerhed.

– På grund af nationale sikkerhedsproblemer identificeret af Krigsministeriet (tidligere USA’s forsvarsministerium, red.) sætter Indenrigsministeriet lejekontrakter for fem dyre, upålidelige, stærkt subsidierede havvindmølleparker på pause, skriver han.

I en pressemeddelelse skriver indenrigsministeriet ifølge Fox News, at sikkerhedsrisiciene fremgår af “nyligt færdiggjorte klassificerede rapporter”.

Ministeriet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Pentagon har udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.

Pausen vil give relevante myndigheder “tid til at arbejde med lejere og statslige partnere for at vurdere muligheden for at afbøde de nationale sikkerhedsrisici, som disse projekter udgør”, lyder det fra USA’s indenrigsministerium ifølge Reuters.

Equinor bekræfter over for det norske nyhedsbureau NTB, at Empire Wind er blandt de projekter, som sættes på pause.

– Vi ser nu nærmere på detaljerne og vil bede om mere information fra de føderale myndigheder, siger Magnus Frantzen Eidsvold, som er pressetalsperson for Equinor, til NTB.

Trump-administrationen har tidligere forsøgt at standse flere havvindprojekter i USA.

Det gælder blandt andet Ørsteds Revolution Wind, der ligger ud for Rhode Islands kyst.

Ørsted og partneren Skyborn Renewables fik i august besked på at stoppe opførelsen af Revolution Wind, som på det tidspunkt var omkring 80 procent færdigbygget.

Ørsted og Skyborn Renewables ejer sammen Revolution Wind.

Her blev ordren også begrundet med bekymring for den nationale sikkerhed.

Ørsted og Skyborn Renewables anlagde herefter sag mod den amerikanske stat, og i september gav en dommer lov til, at byggeriet kunne fortsætte.

Også Vineyard Wind 1 er blandt de havvindmølleparker, hvis kontrakter er sat på pause mandag.

Vindmølleparken, som er ved at blive opført ud for øen Martha’s Vineyard i delstaten Massachusetts, er ejet delvist af danske Copenhagen Infrastructure Partners.

Tre personer er mandag døde efter et israelsk angreb på et køretøj nær den libanesiske by Sidon.

Det skriver libanesiske statsmedier ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Israel har udtalt, at angrebet var rettet mod personer fra militsen Hizbollah.

Den seneste tid har Israel udført flere angreb i det sydlige Libanon, efter at Israel anklager Hizbollah for at genopruste sig, hvilket FN’s fredsbevarende styrke i Libanon (Unifil) ikke har fundet beviser for.

Angrebet blev udført af en israelsk drone på en vej omkring ti kilometer fra kystbyen Sidon.

De tre personer befandt sig alle i køretøjet.

En erklæring fra det israelske militær lød, at der var “ramt flere Hizbollah-terrorister i Sidon-området”, skriver AFP.

Sidon er den tredjestørste by i Libanon.

Byen blev også ramt af et israelsk angreb i midten af november, hvor 13 personer blev dræbt. Angrebet var her rettet mod en palæstinensisk flygtningelejr.

Svensk politi har beslaglagt mindst 200 kilo narkotika i Nykvarn tæt på Stockholm.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

En kvinde er blevet anholdt i sagen, som ifølge politiet menes at have forbindelse til det såkaldte Foxtrot-netværk.

– Det hører ikke ligefrem til hverdagen, at vi beslaglægger så store mængder narkotika. Det er en særdeles grov narkotikaforbrydelse, siger Erik Guteson, der er sektionschef for sektionen mod international og grov organiseret kriminalitet i Region Vest, til TT.

Han fortæller, at beslaglæggelsen bliver analyseret, men at det kan være blandt andet amfetamin og kokain.

Foxtrot er et kriminelt netværk, som er ledet af Rawa Majid, der går under navnet “Den kurdiske ræv”.

Majid har længe været internationalt efterlyst, og det er uklart, hvor han befinder sig.

I juli blev en anden central figur i Foxtrot-netværket anholdt i Tyrkiet.

Den svenske bandeleder Ismail Abdo, der også er kendt som “Jordbærret”, blev varetægtsfængslet ved en tyrkisk domstol i en sag om international narkosmugling og hvidvask.

Det oplyste en domstol i Istanbul, skrev det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency ifølge SVT.

Ismail Abdo blev anholdt som led i et samarbejde mellem svensk, norsk og tyrkisk politi.

“Jordbærret” var i begyndelsen højre hånd for “Den kurdiske ræv” i Foxtrot-netværket, men på et tidspunkt opstod der en konflikt mellem dem.

Abdos del af netværket er siden blevet kaldt Rumba.

I oktober blev et andet højtplaceret medlem af Foxtrot-netværket pågrebet i den svenske lufthavn Arlanda efter at være blevet udleveret fra Irak.

Svensk politi understregede dengang, at samarbejdet med andre lande betyder, at flere kriminelle anholdes i udlandet.

Det er afgørende for EU at bevare Kongeriget Danmarks territoriale integritet.

Sådan lyder det fra Anouar El Anouni, der er talsperson for EU’s udenrigstjeneste, til Reuters.

– At bevare Kongeriget Danmarks territoriale integritet, dets suverænitet og ukrænkeligheden af dets grænser er afgørende for Den Europæiske Union, siger talspersonen adspurgt om USA’s udnævnelse af en særlig udsending til Grønland.

Meldingen fra talspersonen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag udnævnte en særlig udsending til Grønland.

Det bliver guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som har skrevet, at han vil arbejde på at gøre Grønland til en del af USA.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, slår dog fast, at der ikke er grund til utryghed.

Det skriver han på Facebook.

– Vi er nu igen vågnet op til en ny udmelding fra den amerikanske præsident, der nu har udpeget en særlig udsending til Grønland. Det kan lyde stort. Men det ændrer ikke noget for os herhjemme, skriver han og tilføjer:

– Grønland er grønlændernes, og man skal respektere territoriel integritet. Vi samarbejder gerne med andre lande, også USA, men det skal altid ske med respekt for os og for vores værdier og ønsker.

Samme budskab lyder også i en fælles udtalelse fra både Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S).

– Landegrænser og staternes suverænitet er rodfæstet i international ret. Det er fundamentale principper. Man kan ikke annektere andre lande. Heller ikke med et argument om international sikkerhed, skriver de i udtalelsen.

Der er ingen grund til utryghed, for Grønland er fortsat sit eget land ifølge Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering.

Det skriver han på Facebook, efter at USA uden varsel har udnævnt en særlig udsending til Grønland, som skal arbejde for, at verdens største ø bliver amerikansk, uden at det vides hvordan.

– Vi er nu igen vågnet op til en ny udmelding fra den amerikanske præsident, der nu har udpeget en særlig udsending til Grønland. Det kan lyde stort. Men det ændrer ikke noget for os herhjemme.

– Grønland er grønlændernes, og man skal respektere territoriel integritet. Vi samarbejder gerne med andre lande, også USA, men det skal altid ske med respekt for os og for vores værdier og ønsker, skriver Jens-Frederik Nielsen.

Nogenlunde samme budskab lyder også i en fælles udtalelse fra både Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S).

– Landegrænser og staternes suverænitet er rodfæstet i international ret. Det er fundamentale principper. Man kan ikke annektere andre lande. Heller ikke med et argument om international sikkerhed, skriver de i udtalelsen.

Den danske regering har tidligere mandag ytret ønske om at indkalde den amerikanske ambassadør til Danmark, Ken Howery, til en samtale i Udenrigsministeriet.

Da han blev udpeget som ambassadør sidste år, lød det fra Trump, at “ejerskab og kontrol med Grønland er en absolut nødvendighed”.

Howery blev godkendt i det amerikanske Senat i oktober i år.

Natten til mandag udnævnte Donald Trump tillige en særlig udsending til Grønland. Det bliver guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som har skrevet, at han vil arbejde på at gøre Grønland til en del af USA.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland. Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Det har ført til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt, og det vakte opsigt internationalt, hvor både EU og medlemslande bakkede op om Danmark og Grønland.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet.

Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har interessen hele tiden været til stede hos den amerikanske administration. Han kalder det mandag over for TV 2 News “totalt uacceptabelt”.

– Jeg er stærkt oprørt over denne her udpegning og særligt den særlige udsendings udtalelser, som jeg finder totalt uacceptable. Kongerigets suverænitet er op til Kongeriget, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 News.

For præcis et år siden skrev Trump på sit sociale medie, at USA “af hensyn til national sikkerhed og frihed i hele verden” følte, at “ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed”.