Seneste nyheder

Beboerne på botilbuddet Litvadhus i Aalborg er flyttet til en anden lokalitet, mens politiet sikrer spor efter et dødeligt knivstikkeri torsdag eftermiddag.

Det fortæller centerchef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune TinaMaria Larsen.

– Afdelingen er lukket ned, mens politiet foretager kriminaltekniske undersøgelser.

– Så beboerne er midlertidigt blevet genhuset et andet sted i byen.

Både den mistænkte gerningsmand – en mand på 33 år – og offeret – en mand på 38 år – var beboere på botilbuddet.

Torsdag eftermiddag blev den 38-årige stukket med kniv, blandt andet i halsen. Han afgik efterfølgende ved døden.

Det skete ifølge sigtelsen på eller omkring bostedet i Skalborg i den sydvestlige del af Aalborg.

Personale på botilbuddet alarmerede politiet, som skød den 33-årige i benet for at passivisere ham.

Politiet sigter ham efter straffelovens paragraf om drab.

Fredag formiddag var der grundlovsforhør i Retten i Aalborg, men den 33-årige er indlagt på sygehuset og var ikke i stand til at møde op.

En dommer vurderede, at der ud fra de lægelige oplysninger er begrundet mistanke om, at manden har gjort sig skyldig i drab.

Den 33-årige blev således varetægtsfængslet in absentia, indtil lægerne giver grønt lys til, at han kan møde op ved et nyt grundlovsforhør.

Det er uvist, hvordan han stiller sig til sigtelsen. Mandens forsvarsadvokat, Niels Pedersen, havde ikke haft lejlighed til at tale med sin klient forud for grundlovsforhøret.

Både beboere og personale er blevet tilbudt krisehjælp, fortæller TinaMaria Larsen.

– Der er et menneske, der har mistet livet, og alle er dybt påvirket af det, siger hun.

Hvad der gik forud for knivstikkeriet, er endnu uvist. Men ifølge centerchefen så personalet ikke nogen indikation på, hvad der var under opsejling.

– Vi har ikke umiddelbart set tegn, der indikerede, at det her kunne ske, siger TinaMaria Larsen.

Litvadhus er normeret til 12 beboere, der bor i selvstændige lejligheder fordelt på tre etager.

Målgruppen er personer med psykiske vanskeligheder, hvoraf en del også har et aktivt misbrug.

Håbet er ifølge centerchefen, at beboerne kan vende tilbage til de faste rammer på botilbuddet i løbet af weekenden.

Et udkast til en atomaftale mellem USA og Iran kan ifølge Irans udenrigsminister være klar inden for to eller tre dage.

Det siger udenrigsminister Abbas Araghchi i et interview med den amerikanske tv-kanal MSNBC, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Det næste skridt for mig er at præsentere udkastet til en mulig aftale til mine kollegaer i USA. Jeg tror, at det er parat om to-tre dage, siger han.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange har truet med militære aktioner mod landet.

Torsdag sagde Trump ifølge Reuters, at hvis Iran ikke indgår en aftale om landets atomprogram, så vil der ske “virkelig dårlige ting”.

Den amerikanske præsident nævnte desuden de amerikanske luftangreb, der blev udført i landet i juni.

– Vi kan måske blive nødt at tage det et skridt videre, eller også gør vi ikke, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet og tilføjede:

– Det vil I finde ud af i løbet af de næste sandsynligvis ti dage.

Da Trump senere samme dag blev adspurgt om deadlinen på ti dage, sagde han, at det burde være nok tid.

– 10-15 dage er stort set maksimum.

Antallet af passagerrejser med bil, tog og færge over Øresund oversteg i 2025 for første gang 40 millioner.

Det viser rapporten Øresundsindex, der udarbejdes af Øresundsinstituttet.

Helt præcist var der 112.309 passagerrejser om dagen over sundet. Det er en stigning på 6,7 procent i forhold til tallet fra året inden.

Ud over den generelle stigning fremgår det også af rapporten, at mængden af pendlerrejser over sundet steg med 10 procent i 2025.

Gennemsnitligt var der 20.183 pendlerrejser med bil og tog over Øresundsbroen og med færgen mellem Helsingborg og Helsingør.

– Alle transportformer viser vækst på tværs af Øresund i 2025. Den største stigning var i pendling, hvilket klart fremmer integrationen i vores region, udtaler Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet.

Antallet af personbiler, der krydsede Øresund via broen eller færgen, steg med 5,7 procent til et gennemsnit på 22.954 personbiler om dagen.

Hvad angår den samlede trafik over Øresundsbroen i 2025, var der i snit 20.114 daglige passagerer, en stigning på 6,2 procent i forhold til 2024.

Marc Perera Christensen, der er underdirektør i Dansk Erhverv og generalsekretær i Dansk-Svensk Handelskammer, anser det som en rigtig god nyhed, at pendlingen over Øresund er stigende.

– Potentialet er dog langt større. Det går den rigtige vej, men jeg mener, at vi bør fjerne de nuværende grænsehindringer over sundet. Det er en enorm uudnyttet mulighed for at skabe balance i arbejdsmarkedet og for at styrke konkurrencekraften i regionen.

– Hvis bare 10 procent af de arbejdsløse i de skånske kommuner tæt på Danmark finder arbejde på den anden side af sundet, kan det give en økonomisk gevinst på 1,5 milliarder kroner om året, lyder vurderingen fra Marc Perera Christensen.

Selv om den generelle trafik over Øresund er steget i 2025, har godstrafikken over sundet dog været stagnerende. Antallet af varevogne, lastbiler og godstog, der krydsede Øresund, var stort set uændret i 2025.

For mængden af godstog, der krydsede Øresundsbroen, var der et fald på 3 procent i 2025 sammenlignet med året inden.

Efter en vinterpause og to kampes karantæne er Brøndby-målmanden Patrick Pentz ifølge planen tilbage i buret, når de blågule tager imod Sønderjyske i Superligaen mandag.

Det bekræfter Brøndbys cheftræner, Steve Cooper.

– Pentz er vores nummer et. Han har ikke været tilgængelig på grund af karantæne, men nu hvor han er klar, er han tilbage i målet, siger Cooper.

For Brøndby-træneren har det været vigtigt at give en hurtig afklaring til blandt andre amerikanske Gavin Beavers, der har vikarieret i målet under Pentz’ karantæne.

– Jeg havde en god samtale med Beavers om hvorfor, hvilket forbliver mellem os, siger Cooper.

– Det er godt at have Pentz tilbage. Han har erfaring og kan forhåbentlig præstere på et godt niveau mandag aften, siger han.

29-årige Pentz blev udvist i Brøndbys sidste kamp i efteråret mod Vejle i december.

Fra tilskuerpladserne har den østrigske landsholdsmålmand i mellemtiden set sit hold få et point i to kampe i forårssæsonen.

– Jeg har kun set det udefra, så jeg havde ikke følelsen på banen. Jeg er bare glad for, at jeg er en mulighed nu. Alt i fortiden er ikke længere relevant for mig, siger Pentz.

Med to kampe tilbage af grundspillet er Brøndby ikke sikret en plads i top-6. Det kan dog ændre sig med en sejr over Sønderjyske på Brøndby Stadion.

Gæster strømmer til den zoologiske have i Ichikawa lidt uden for Tokyo i Japan for at se en makakabe-unge, som er blevet populær på sociale medier.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Abeungen, som har fået navnet Punch, er blevet afvist af sin mor. I stedet har den klynget sig til en tøjbamse, som forestiller en orangutang.

Billeder af aben og tøjbamsen er blevet set og liket af tusindvis på det sociale medie X.

Den japanske avis Yomiuri Shimbun har ifølge AFP skrevet, at moren til Punch ikke har vist nogen interesse i at tage sig af sin unge.

Det kan være, fordi det var hendes første unge eller som følge af lavere udholdenhed under en varm sommer. Punch blev født i juli.

Japanske makakaber klynger sig som unger til deres mor for at mærke tryghed og opbygge muskelmasse, skriver AFP.

Da moren ikke viste interesse for Punch, ledte dyrepasserne efter et passende alternativ.

De prøvede for eksempel et håndklæde og forskellige former for legetøj. Og her faldt abeungens valg på den langbenede tøjbamse.

– Den var nem for ham at gribe fat i, har en dyrepasser sagt til tv-stationen Fuji TV, skriver AFP.

– Måske kunne han også lide, at den lignede en abe.

Abeungen er opfostret i et kunstigt miljø og begyndte sin træning for at vende tilbage til flokken i januar.

Fredag er over 100 besøgende stimlet sammen om den zoologiske haves abeanlæg for at overvære Punchs forsøg på at nærme sig andre aber i flokken.

Den zoologiske have har tidligere skrevet på X, at Punch bliver irettesat af de andre aber, men at ingen af dem har vist alvorlige tegn på aggression mod ham.

Tre unge mænd idømmes i Retten i Odense hver 14 års fængsel i en sag om et forsøg på bombesprængning i december 2023 og et skyderi i marts tidligere samme år.

Dommen er afsagt af et enigt nævningeting fredag eftermiddag.

20-årige Yonis Omar Ahmad Farah, 21-årige Ali Hashirn Al Asadi og 23-årige Ahmed Raafat Arrar er blevet dømt for først omkring midnat mellem den 28. og 29. december 2023 at have bragt en 4,4 kilo tung bombe af plastisk sprængstof til Nyborgvej.

Her forsøgte de at bringe bomben til sprængning i en opgang. De kunne dog ikke få adgang til opgangen, hvorfor forsøget mislykkedes.

Næste dag forsøgte de igen. Denne gang blev de forstyrret af en patruljevogn, og de forlod stedet.

De tre mænd er også dømt for at have planlagt og foranlediget, at en mand, der allerede er dømt, affyrede skud med en maskinpistol mod en bolig i Odense.

Et skud ramte et vinduesparti til boligens stue og køkkenalrum, hvor et forældrepar og deres to børn opholdt sig.

Den 23-årige er desuden dømt for en frihedsberøvelse, der varede mindst to uger, og hvor offeret blev udsat for vold og voldtægt.

Fire mænd blev sidste år også dømt for at have taget del i forsøget på bombesprængningen. De blev idømt mellem tre et halvt og ti års fængsel.

De domme er anket og skal behandles i Østre Landsret.

Yonis Omar Ahmed Farah og Ali Hashirn Al Asadi har anket deres domme på stedet, mens Ahmed Raafat Arrar har valgt at tage betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

Fredag eftermiddag har to af de dømte også gennem deres advokat meddelt, at de anker deres straf.

Ingen af de tre dømte er til stede ved domsafsigelsen. De overværede skyldkendelsen fredag formiddag, men fik efterfølgende lov til at blive kørt tilbage til de arrester, hvor de sidder varetægtsfængslet.

Mange tilhørere var også mødt op for at overvære skyldkendelsen. De var også taget afsted ved domsafsigelsen.

Ved skyldkendelsen tidligere fredag lød det blandt andet, at retten især har brugt data fra telefoner og telemaster til at komme frem til en afgørelse. Retten er også nået frem til, at de tre dømte er en del af en gruppering ved navn VO-gruppen, der hører til i Vollsmose.

Der er lige nu cyberangreb – såkaldte DDoS-angreb – mod grønlandske hjemmesider.

Det oplyser Styrelsen for Samfundssikkerhed til Ritzau.

– Vi følger situationen tæt og er i løbende dialog med relevante myndigheder i Danmark og Grønland om de aktuelle angreb, skriver styrelsen i en skriftlig kommentar.

Når der tales om DDoS-angreb, så betyder det, at nogen forsøger at overbelaste hjemmesider eller netværk, så disse ikke virker eller kan tilgås.

Styrelsen for Samfundssikkerhed oplyser ikke, hvilke hjemmesider der er tale om.

DDoS-angrebene finder sted, mens kong Frederik er i Grønland. Det har kongen været siden onsdag. Han rejser hjem senere fredag.

Kongens besøg finder sted efter en travl januar for Danmark, Grønland og rigsfællesskabet, fordi USA’s præsident, Donald Trump, gentog sit ønske om ejerskab af Grønland, og fordi han denne gang skruede op for retorikken.

Sagen har fyldt meget i toppen af dansk politik det meste af året, men der er de seneste uger kommet mere ro på. Også kongen har fulgt med fra sidelinjen.

– Det grønlandske folks ve og vel ligger mig meget på sinde. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre, sagde kongen for to dage siden efter sin ankomst i Nuuk.

Kong Frederik og dronning Marys 15-årige tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, har begge grønlandske navne. Prins Vincents tredje navn er Minik. Prinsesse Josephines tredje navn er Ivalo.

Ifølge DR’s oplysninger er det den russiske hackergruppe NoName057 (16), som står bag angrebene.

Samme hackergruppe stod bag angreb på danske kommuner og ministeriers hjemmesider under kommunalvalget i november sidste år.

NoName057 (16) har været aktiv siden marts 2022 og har udført hyppige DDoS-angreb mod myndigheder og virksomheder i Nato-lande og andre europæiske lande, som anses for at være imod russiske interesser.

Marius Borg Høibys ekskæreste Nora Haukland beskriver i retten i Oslo Høiby som en person med “to ansigter”.

– Du har klovnen, som er sød, med store armbevægelser, pjatter meget og er virkelig sjov. Han var min bedste ven. En, jeg var meget glad for, siger hun ifølge det norske medie VG og fortsætter:

– Så har vi den Marius, jeg ikke kunne kommunikere med, som blev sort i øjnene. Og jeg blev rædselsslagen, når jeg så den forandring komme. Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske som det næste.

Marius Borg Høiby, som er den norske kronprinsesse Mette-Marits søn, er blandt andet anklaget for at have udsat Nora Haukland for mishandling i nære relationer. Han nægter sig skyldig i den anklage.

Haukland kommer fredag med sin forklaring i retten.

Anklagemyndigheden mener ifølge nyhedsbureauet NTB, at Nora Haukland var udsat for et “frygtregime” under forholdet til Marius Borg Høiby.

Parret var kærester i over et år fra 2022 til 2023 og boede sammen noget af tiden på Skaugum, som er det norske kronprinspars hjem uden for Oslo. Det skriver NTB.

I alt er der 38 tiltalepunkter i anklageskriftet mod Marius Borg Høiby, herunder fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.

Han nægter sig skyldig i voldtægt.

Iført knaldrød dunjakke og kongeblå hue stikker kong Frederik ud i Black Ridge-terrænet nær den grønlandske bygd Kangerlussuaq, der også kendes som Søndre Strømfjord på dansk.

Her besøger den 57-årige monark fredag middag dansk tid Forsvarets arktiske basisuddannelses lejr og hilser på de kamuflageklædte elever.

Det fremgår af en stribe billeder fra besøget.

Besøget er en del af programmet under kongens igangværende besøg i Grønland.

Kong Frederik omtalte den arktiske basisuddannelse, som åbnede for elever i 2024, i sin nytårstale 2025.

– I Grønland strømmer grønlandske unge til den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq. Det betyder et mere mangfoldigt og dermed stærkere forsvar, sagde han 31. december.

Under de seks måneder, som uddannelsen varer, lærer man ifølge Forsvaret militære og beredskabsmæssige færdigheder – både som enkeltperson og som en del af en gruppe.

Efter basismodulet overgår eleverne til et indsatsmodul, som giver indblik i, hvordan beredskabsopgaver løses i Grønland, herunder grundlæggende brandindsats og udvalgte politiopgaver.

De seks måneder afsluttes med et maritimt modul, hvor elever introduceres til opgaver til vands.

Besøget i Kangerlussuaq er det sidste punkt på kongens program i Grønland.

Besøget blev indledt onsdag med en officiel ankomst i Nuuk Lufthavn, hvor kongen blev modtaget med et kram af Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Kong Frederik har under sit besøg også været til den traditionelle grønlandske sammenkomst kaffemik og været ude på Grønlands største virksomhed, Royal Greenland, for at nævne et udpluk af programmet.

Grønland har været genstand for massiv international bevågenhed, som blev intensiveret i begyndelsen af året, da USA’s præsident, Donald Trump, skærpede retorikken omkring sit krav om at få ejerskab over Grønland af hensyn til national sikkerhed.

Da kong Frederik i januar annoncerede sit besøg i Grønland, sagde han, at han kunne fornemme, at det grønlandske folk havde været bekymret.

– Vi (dronning Mary og kongen, red.) føler meget med det grønlandske folk, og det, der er foregået i Grønland i de seneste uger, har berørt os meget, sagde han.

Kong Frederik og dronning Marys 15-årige tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, har begge grønlandske navne.

Prins Vincents tredje navn er Minik. Prinsesse Josephines tredje navn er Ivalo.

En 27-årig mand er tiltalt for at have forsøgt at dræbe syv personer, som boede i en lejlighed i det vestlige Aarhus natten til 29. august 2024.

Ifølge anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, kom manden via en altan ind i lejligheden klokken 04.14 om natten.

I stuen placerede han et fyrværkeribatteri med mindst 24 skud, som han antændte, hvorefter lejligheden brød i brand.

Alle nåede ud.

Men lejligheden på Fjældevænget fik store skader, oplyste Østjyllands Politi i sin døgnrapport samme dag. Samtidig søgte man vidner til branden, som man også dengang betragtede som påsat.

Seks nætter senere skete endnu en ildebrand.

Klokken fire om natten blev der hældt brændbar væske på entredøren til en lejlighed, hvilket blev antændt ved brug af blandt andet fyrværkeri, står der i anklageskriftet.

Ifølge anklagemyndigheden havde han også her til hensigt at dræbe beboerne. Der var tale om tre personer, som nåede at flygte fra den brændende lejlighed.

På grund af anonymisering af anklageskriftet er det uvist, om nogle af de tre personer ved den anden ildebrand er de samme, som var ofre for den første brand.

Anklagemyndigheden har også rejst en subsidiær tiltale efter straffelovens paragraf 180.

Det betyder, at anklageren mener, at den tiltalte skal dømmes for med brandstiftelsen at have sat andres liv i fare, hvis ikke han kan dømmes for drabsforsøg.

Den 27-årige erkender at have påsat ildebrandene, men han nægter at have haft til hensigt at gøre skade på nogen. Det fortæller hans forsvarsadvokat, Claus Bonnez.

Anklageskriftet indeholder desuden anklager om hærværk, tyveri, trusler og vold.

Retssagen indledes 2. marts som en nævningesag i Retten i Aarhus. Anklagemyndigheden går efter en anbringelsesdom på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

Fire kaskelothvaler er strandet i et område mellem Fanø og halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.

Det siger Michael Baun, der er strandfoged på Fanø.

Ifølge ham er Fanø og Skallingen adskilt af en sejlrende. Tre af de strandede hvaler ligger på Fanø-siden, mens den fjerde ligger på den anden side.

– Vi ved ikke, om der er liv i dem alle. Men der er i hvert fald liv i en af dem på Fanø-siden, siger han.

Det var miljøminister Magnus Heunicke (S), der først kunne fortælle om hvalerne, der er fundet strandet fredag.

Han har opfordret borgere til at holde sig fra området.

– Det er meget vigtigt, at borgere holder sig væk fra området og respekterer eventuelle afspærringer. Forstyrrelser kan stresse dyrene og vanskeliggøre en eventuel redning, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Fredag befinder myndighederne sig på stedet for at få et overblik over situationen. Det gælder blandt andet Miljøstyrelsen, der ikke ønsker at oplyse yderligere om det arbejde, der pågår.

Styrelsen siger, at situationen omkring hvalerne kan ændre sig, da de kan ryge til havs igen.

Ifølge miljøministeren er der blevet observeret levende dyr i havet ud for kysten. Det er samme besked, som strandfoged Michael Baun kommer med.

– Kystdirektoratet sender droner op for at overvåge området fra luften, siger Magnus Heunicke.

Det er ikke hverdagskost, at kaskelothvaler strander ved danske kyster, men det er faktisk allerede tredje gang i år, at det sker.

For tre uger siden strandede en kaskelothval ved Ålbæk Bugt i Nordjylland. Den var 13,7 meter lang. Få dage senere blev en anden observeret på en sandbanke ved Blåvandshuk Fyr nær Esbjerg.

Miljøstyrelsen vurderer, at begge hvaler kan stamme fra samme flok som de fire, der er strandet fredag.

Før disse hændelser strandede en kaskelothval senest ved danske kyster i 2016. Det var på Fanø.

Kaskelothvalen er verdens største tandhval – en hvaltype, der er kendetegnet ved at have tænder.

Kaskelotter kan dykke ned til 3000 meters dybde og være neddykkede i op til to timer.

De finder føde ved hjælp af kraftige lydbølger, der udsendes fra hvalens hoved. Lydene er så kraftige, at de kan lamme eller dræbe byttedyrene, fremgår det af Dansk Pattedyratlas.

Kaskelotter lever overvejende af blæksprutter, men i mindre grad også stimefisk, fremgår det.

På denne tid af året migrerer hanhvalerne fra de kolde farvande i Arktis til varmere områder syd for England, oplyser Miljøstyrelsen.

Nogle gange navigerer de forkert og kan derfor ende i mere lavvandede farvande.

En 33-årig mand, der sigtes for at have dræbt en 38-årig mand på eller omkring et bosted i det sydvestlige Aalborg, er blevet varetægtsfængslet.

Det er sket ved et grundlovsforhør fredag formiddag i Retten i Aalborg.

Her var den sigtede ikke selv til stede. Han blev skudt i benet af politiet, der ankom til gerningsstedet torsdag sidst på eftermiddagen.

Varetægtsfængslingen gælder, indtil lægerne siger god for, at manden kan møde op i retten, lyder det fra dommeren efter retsmødet.

Den 33-årige mand sigtes efter straffelovens paragraf om manddrab.

Den 38-årige blev ifølge sigtelsen dræbt ved adskillige knivstik, herunder stik i halsen.

På baggrund af de lægelige oplysninger, der er blevet dokumenteret ved forhøret, finder dommeren, at “der er begrundet mistanke om, at den sigtede er skyldig i drab”.

Ifølge TV 2 Nord er både den formodede gerningsmand og offeret beboere på botilbuddet Litvadhus.

Det har politikommissær i Nordjyllands Politi Michael Brügmann bekræftet over for mediet.

Litvadhus er et hjem for unge og voksne, som lever med psykiske vanskeligheder og samtidig kan have et aktivt misbrug.

Botilbuddet under Aalborg Kommune består af 12 lejligheder, og der er personale til stede døgnet rundt, fremgår det af kommunens hjemmeside.

Den mistænkte mand er indlagt på hospitalet.

Der oplyses ikke nærmere om mandens tilstand, men torsdag aften lød det fra politiet, at mandens tilstand var stabil.

Når han er i stand til at møde i retten, vil der blive afholdt et nyt grundlovsforhør.

Den beskikkede forsvarsadvokat, Niels Pedersen, havde forud for retsmødet ikke nået at tale med sin klient.

– Jeg har ikke talt med ham og kan ikke sige noget om, hvordan han stiller sig til sigtelsen, lød det fra advokaten.

Han har “for nærværende” ikke tænkt sig at kære beslutningen om varetægtsfængsling.

Grundlovsforhøret, der varede knap en time, foregik bag lukkede døre.

Anklager Anette Abildgaard havde anmodet om dørlukning grundet hensynet til efterforskningen.

– Den sigtede er ikke blevet afhørt, og der er en række vidner, der kort er blevet afhørt, men som skal genafhøres.

– Det vil være ødelæggende for efterforskningen, hvis der bliver skrevet en masse i medierne, lød det fra anklageren.

Dommeren tog anmodningen til efterretning og lukkede dørene.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger nu omstændighederne omkring politiets afgivelse af skud mod manden.

Fransk politi vil være massivt til stede under en demonstration til ære for den afdøde højrefløjsaktivist Quentin Deranque i weekenden.

Det oplyser Frankrigs indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

23-årige Quentin Deranque døde, efter at han 12. februar blev tævet under en højrefløjsprotest i Lyon.

Hans støtter har annonceret en march for at ære hans minde lørdag i den franske by Lyon.

De Grønnes Gregory Doucet, der er borgmester i Lyon, har bedt staten om at forbyde demonstrationen. Men det har indenrigsminister Laurent Nunez afvist.

Indenrigsministeren siger, at han har planlagt at indsætte en “ekstremt stor politistyrke” med forstærkninger fra andre byer.

Det ventes ifølge AFP, at der kommer omkring 2000 til 3000 personer til marchen. Det ventes også, at der vil komme moddemonstrationer med personer fra den yderste venstrefløj.

Syv personer, heriblandt en person, som arbejder som assistent for et parlamentsmedlem fra venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrig (LFI), vil ifølge en anklager i sagen blive sigtet for drabet på Quentin Deranque.

De syv var blandt 11 personer, der tidligere på ugen blev anholdt.

Indtil videre er en person på 20 år og en på 25 år blevet sigtet for drab i sagen, skriver AFP på baggrund af anklagemyndigheden i Lyon og de to personers advokater.

En tredje person er blevet sigtet for medvirken.

Jordan Bardella, som er leder for det højrenationalistiske parti National Samling – på fransk Rassemblement National (RN) – har opfordret partiets medlemmer til ikke at deltage i demonstrationerne i weekenden.

– Vi beder jer om, med udtagelse af meget specifikke og strengt kontrollerede lokale situationer (som en hyldest organiseret af en kommune for eksempel), ikke at deltage i disse forsamlinger ikke at associere National Samling med dem, skriver han i en besked til partimedlemmer, som AFP har set.

Quentin Deranques død har øget spændingerne mellem den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj i Frankrig.

Samtidig står Frankrig over for flere valg.

I marts er der nemlig lokalvalg, mens der i 2027 er præsidentvalg. Her ses det højreorienterede National Samling at stå med sin hidtil bedste chance for at få præsidentposten i landet.

AFP

Danmark skal have et totalberedskab, som danner rammen for, at borgere, myndigheder, virksomheder og civilsamfundet skal kunne bidrage ved større hændelser, kriser, katastrofer og krig.

Det siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) på et pressemøde fredag.

– Totalberedskab betyder, at vi alle skal samarbejde om at øge Danmarks modstandsdygtighed, siger han.

Danmark er det eneste land i Norden, som endnu ikke har en egentlig, sammenhængende strategi for, hvor sikkert samfundet skal være.

Efter Den Kolde Krig gled modellen for et totalberedskab i baggrunden til fordel for et mere siloopdelt beredskab. Det betyder, at hver myndighed planlægger inden for egen sektor.

Det giver specialisering, men når kriser krydser grænser og sektorer, er der en risiko for manglende overblik, er argumentet.

Myndighederne har et særligt ansvar for at beskytte samfundets vitale funktioner ifølge ministeren. Men fremover har alle et ansvar for egen og andres sikkerhed, inden en eventuel krise rammer, lyder det.

– Der er en indsats for den enkelte borger, virksomheder og myndigheder, så det er alle sammen, der bidrager til at gøre vores samfund robust.

– Det er vigtigt som borgere, at vi tager det personlige ansvar og kan klare os selv i en krisesituation i 72 timer, hvis det kræves, siger Torsten Schack Pedersen.

Det er dog ikke et opgør med sektoransvaret, som betyder, at myndighederne hver især har ansvar for beredskabet i egen sektor.

Det har vakt kritik, at der ikke er én person eller myndighed, som står med det samlede ansvar og kan gennemtvinge beslutninger, som risikerer at strande.

Det fremhæves på pressemødet, at Danmark står over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig.

Derfor er der behov for et opgør med årtiers siloopdelte beredskabsmodel, mener regeringen.

Der udmøntes 1,2 milliarder kroner i 2026, som tidligere har været annonceret i januar. De skal blandt andet bruges på at sikre el og strøm, hvis krisen opstår.

Ifølge myndighederne er der en trussel mod eksempelvis den danske vandforsyning.

Det vakte opsigt, da en hackergruppe med tråde til den russiske stat i december 2024 hackede et lille vandværk syd for Køge på Sjælland, hvor borgere oplevede at stå uden vand.

– Der er forsøg på cyberangreb på vores vandsektor dagligt. Vi skal forebygge og håndtere hybride trusler og genoprette vandforsyningen, hvis truslen opstår, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Han lancerer nye skærpede krav til vandsektoren, og at den fysiske sikkerhed og cybersikkerhed skal styrkes. Desuden afsættes der penge til at rykke ud og sikre rent drikkevand, hvis krisen opstår.

Der kommer i en periode til at køre færre tog i Østjylland, Sydsjælland og mellem Københavns Lufthavn og Slagelse og Odense. Også strækningen mellem Nykøbing Falster og Københavns Lufthavn bliver ramt.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Ændringerne skyldes ifølge DSB selv “mangel på materiel”.

Ritzau har været i kontakt med DSB, der kan fortælle, at “mangel på materiel” betyder, at der ikke er nok køreklare tog.

Den seneste tids kolde vintervejr har ifølge DSB givet et ekstra behov for vedligeholdelse, og det er ifølge DSB den primære årsag til, at der er mangel på køreklare tog.

Perioden, hvor der kører færre tog, gælder fra mandag den 23. februar og indtil videre frem til og med søndag den 1. marts.

I Østjylland bliver strækningen mellem Aarhus Hovedbanegård og Fredericia ramt. Her vil der kun køre et regionaltog i timen i morgen- og aftenmyldretiden.

Intercitytogene og lyntogene vil fortsat køre upåvirket på strækningen i Østjylland.

Mellem Nykøbing Falster og Københavns Lufthavn vil der i perioden ikke køre et eneste direkte regionaltog med undtagelse af de to første morgentog fra Nykøbing Falster og afgange efter klokken 20.00.

På strækningen mellem Københavns Lufthavn og Odense bliver også stoppene i Roskilde og Slagelse påvirket, da der i perioden ikke vil være nogen direkte regionaltog eller intercitytog.

DSB henviser i alle tilfælde passagerer til at benytte andre afgange på de ramte strækninger.

DSB oplyser til Ritzau, at man altid arbejder på at have flest muligt køreklare tog, men kan ikke redegøre nærmere for, hvad de i fremtiden konkret vil gøre for at imødekomme lignende problemer.

Udfordringerne med intercitytogene skyldes ifølge DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, især IC4-togene.

– Vores IC4-tog bliver primært vedligeholdt i Aarhus, men Banedanmark har for nylig udvidet området, hvor der er opsat et nyt signalsystem ved Aarhus Hovedbanegård, siger informationschefen til Ritzau.

Det nye signalsystem i Aarhus skal benyttes til de nye IC5-eltoge, der forventes at blive indfaset i 2027, hvor man samtidig gradvist vil udfase IC4-togene.

– IC4-togene har ikke det nye signalsystem. Det vil sige, at vi er nødsaget til at trække togene op til Aarhus ved hjælp fra andre lokomotiver, hver gang de skal serviceres, forklarer Tony Bispeskov.

Han fortæller derudover, at DSB på sigt også vil rykke værkstedsressourcerne til IC4-togene til Kastrup, så alle IC4-toge ikke skal fragtes til Aarhus for service, imens de bliver udfaset til fordel for det nye IC5-tog.

Er man som passager mere end 30 minutter forsinket, kan man søge om kompensation for sin billet på DSB’s hjemmeside.

Og har man en pladsbillet til et tog, man ikke når på grund af forsinkelserne, kan man også få den refunderet uden gebyrer.

Derudover har man som passager også mulighed for at tage afgangen lige før eller lige efter sin planlagte afgang uden omkostninger, hvis man har købt en Orange eller Orange Fri-billet hos DSB, lyder det.

EU og Australien er “meget tæt” på at indgå en handelsaftale, men der er brug for lidt mere tid til at få de sidste detaljer på plads.

Det siger EU-kommissær for handel, Maros Sefcovic, ved ankomsten til fredagens møde mellem EU-landenes handelsministre i Cypern.

– Afslutningen af forhandlingerne er altid det sværeste. Vi taler om meget følsomme produkter, så begge parter ønsker at få det gjort korrekt.

– Jeg tror på, at vi kan gøre det. Jeg tror på, at vi vil gøre det, men vi har brug for lidt mere tid, siger Maros Sefcovic.

Forhandlingerne mellem EU og Australien blev ellers sat i bero i 2023.

Det skete, fordi Australien ønskede større adgang for eksport af lam og oksekød til Europa, mens EU ønskede større adgang til australske kritiske mineraler og lavere told på forarbejdede varer.

I 2026 har forhandlingerne dog fået nyt momentum i lyset af USA’s præsident, Donald Trumps, told på varer fra EU og en række af verdens lande.

På den baggrund håber Sefcovic, at Australien snart bliver føjet til listen over lande, som EU-Kommissionen har indgået handelsaftaler med.

I sidste uge var Australiens handelsminister, Don Farrell, i Bruxelles, og her blev der gjort fremskridt, siger Sefcovic.

– Vi forhandlede, så længe vi kunne. Vi brugte to dage på at gennemgå alle detaljerne, så vi er meget tæt på, men vi er ikke helt i mål, siger Sefcovic.

EU og Australiens handelseksperter er nu ved at gennemgå aftalen inden et nyt møde via videolink, som ifølge Sefcovic vil blive holdt enten i denne eller næste uge.

Dermed kan aftalen måske blive den tredje handelsaftale, som EU skriver under på i 2026.

I år har EU allerede underskrevet handelsaftaler med Indien og Mercosur-landene.

Ingen af de to aftaler er dog endnu blevet ratificeret af EU-landene og EU-Parlamentet.

Derfor er de ikke trådt i kraft endnu. Og det koster dyrt for Europa, siger Sefcovic, der opfordrer både EU-landene og EU-Parlamentet til ikke at forsinke processen.

Han peger på, at Argentina som det første af de sydamerikanske Mercosur-lande måske allerede i denne eller næste uge vil ratificere aftalen med EU.

– Blot for at give et tal: Det lykkedes os ikke at indgå en aftale med Mercosur-landene i 2021. I de fem år, der er gået siden da, har vi mistet 280 milliarder euro i tabte handelsmuligheder.

– Det er summer, som vi slet ikke har råd til at miste i den nuværende situation. Nu skal vi gøre vores bedste for at gribe muligheden, siger Sefcovic.

Beløbet, som Sefcovic nævner, svarer til over 2000 milliarder kroner. Eller omkring 400 milliarder kroner om året i tabte handelsmuligheder.

Hos Dansk Industri (DI) håber chef for global handel, Lukas Lausen, at det lykkes at komme helt i mål.

– Det er rigtig godt at høre, at forhandlingerne med Australien er positive og forhåbentligt snart afsluttes, siger Lukas Lausen.

Han peger på, at en handelsaftale med Australien også vil kunne mærkes i Danmark.

Over 50 danske virksomheder vil ifølge DI deltage, når kong Frederik og dronning Mary aflægger statsbesøg i Australien fra den 14. til 19. marts 2026.

– Vi har allerede eksport til Australien for over 20 milliarder kroner årligt. Når aftalen er indgået forventer vi, at vores eksport stiger med mindst en tredjedel, siger Lukas Lausen.

Retten i Aalborg afholder fredag klokken 11 grundlovsforhør, efter at en 38-årig mand torsdag blev stukket ihjel i Aalborg.

Det bekræfter anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi over for Ritzau.

Efter knivstikkeriet blev en 33-årig formodet gerningsmand skudt i benet af politiet og anholdt.

På grund af sine skader er han ikke i stand til at møde i grundlovsforhøret, hvor dommeren skal tage stilling til, om han skal varetægtsfængsles. Derfor foregår det in absentia.

Det er endnu uvist, om han vil blive sigtet for manddrab eller grov vold med døden til følge.

Knivstikkeriet fandt sted torsdag ved 17-tiden nær et bosted på Nibevej 14 i Skalborg i den sydvestlige del af Aalborg.

Politiet blev alarmeret, og umiddelbart efter at politiet ankom til stedet, traf politiet den 33-årige formodede gerningsmand, som blev skudt i benet.

Han blev efterfølgende bragt til behandling på hospitalet, og hans tilstand skulle være stabil, oplyste Nordjyllands Politi torsdag aften.

Den afdøde mands pårørende er underrettet, oplyser politiet videre.
Ifølge politiet er der en relation mellem offeret og gerningsmanden, men den er ikke uddybet nærmere.

Et større efterforskningsarbejde er indledt for at klarlægge hele hændelsesforløbet.

– Det indebærer en lang række efterforskningsskridt såsom tekniske undersøgelser på og omkring gerningsstedet, ligesom en lang række vidner og andre personer skal afhøres af politiet, sagde vicepolitiinspektør Lasse Kragh torsdag aften.

Politiets skud mod den 33-årige mand skal undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Det er sædvanlig praksis, når en borger kommer alvorligt til skade i forbindelse med politiets anholdelse.

Boet efter den afdøde seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein har indvilliget i at betale op til 35 millioner dollar i et forlig, som skal afslutte et massesøgsmål mod to af Epsteins rådgivere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af et dokument, som blev indsendt til retten torsdag.

Søgsmålet har anklaget de to rådgivere for at understøtte Epsteins menneskehandel med unge kvinder og teenagepiger.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Myndighederne har efterfølgende konkluderet, at finansmanden begik selvmord.

I 2008 blev Jeffrey Epstein dømt for seksualforbrydelser mod mindreårige.

Forliget på op mod 35 millioner dollar vil afslutte et søgsmål fra 2024 mod Epsteins tidligere advokat Darren Indyke og hans tidligere revisor Richard Kahn.

De er begge medbestyrere af boet efter Jeffrey Epstein.

Hverken Indyke eller Kahn “indrømmer eller tilstår nogen form for tjenesteforseelse” i forliget, skriver deres advokat Daniel H. Weiner i en skriftlig udtalelse ifølge Reuters.

– Fordi de ikke har gjort noget forkert, var medbestyrerne klar til at bekæmpe anklagerne i en retssag. Men de er gået med til at mægle og afgøre dette søgsmål for at opnå endelig afklaring for alle eventuelle krav mod Epstein-boet, siger advokaten i udtalelsen.

Han siger videre, at forliget vil give “en fortrolig mulighed for finansiel lindring” for de af Epsteins ofre, som endnu ikke har fået afklaret eventuelle krav mod boet.

I søgsmålet fra 2024 anklager advokater Indyke og Kahn for at hjælpe Epstein med at skabe et kompliceret net af selskaber og bankkontoer, som lod ham skjule sine forbrydelser og betale ofre og personer, som hvervede kvinder.

Det er advokatfirmaet Boies Schiller Flexner, som står bag søgsmålet. Firmaet har tidligere indgået forlig med bankerne JPMorgan Chase og Deutsche Bank for i alt 365 millioner dollar.

Bankerne var anklaget for at overse røde flag i forbindelse med Epstein, som var kunde i de to banker.

Det amerikanske justitsministerium har ad flere omgange offentliggjort sammenlagt millioner af dokumenter med forbindelse til Epstein.

Dokumenterne kaster nyt lys over hans netværk og relationer til en række magtfulde mennesker.

Reuters

Dansk økonomi voksede med 2,9 procent i 2025.

Det viser en opgørelse af bruttonationalproduktet (bnp), som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Medicinalindustrien har fortsat stor betydning for dansk økonomi, hvilket også ses i udviklingen i 2025.

I 2025 voksede den samlede danske økonomi målt ved bruttoværditilvækst (bvt) med 3,2 procent.

Uden medicinalindustriens bidrag ville stigningen i stedet have været på 1,7 procent.

Ligesom med bnp måler bvt også værditilvæksten i et land. Men her måles der i basispriser, hvor afgifter og tillæg er blevet fratrukket.

Dermed undgår man, at en branche, som pålægges særligt store afgifter, kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget sammenlignet med andre brancher.

Også en markant fremgang i det offentlige forbrug i årets sidste kvartal har været en bidragsyder til bnp’s vokseværk.

Stigningen i det offentlige forbrug var primært et resultat af højere forsvarsudgifter.

Mens året som helhed var solidt, så er Søren Kristensen, der er cheføkonom hos AL Sydbank, ikke just imponeret over afslutningen på året.

Isoleret set voksede bnp med 0,2 procent i fjerde kvartal.

– Det er langtfra imponerende, skriver han i en kommentar.

– Særligt når man tager højde for, at fjerde kvartal var præget af store indkøb i det offentlige, hvor det ser ud til at nogle af de store indkøbssedler i Forsvaret nu begynder at blive krydset af.

Samlet set ser AL Sydbank dog med optimistiske øjne på 2026.

– Store investeringer i både Tyskland og Danmark og nogle meget robuste og købestærke forbrugere lover i vores optik godt.

Rane Willerslev er genansat som direktør for Nationalmuseet.

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Her udtrykker den 54-årige antropolog, der har en ph.d. fra University of Cambridge, glæde over at fortsætte i jobbet, som han har haft siden 2017.

Stillingen som direktør er en åremålskontrakt. Det vil sige en tidsbegrænset ansættelse, hvorfor direktørjobbet blev slået op.

– Jeg har aldrig lagt skjul på, at det bedste job i Danmark er at være direktør for Nationalmuseet. Derfor er jeg særdeles glad og taknemmelig for at kunne fortsætte, siger Rane Willerslev i pressemeddelelsen.

– Det giver mulighed for at fortsætte udviklingen siden 2017, hvor Nationalmuseet har fået mere end 20 procent flere gæster, vores omsætning er mere end fordoblet, og vi har fået 70 procent flere skoleelever på museerne.

Nationalmuseet oplyste i begyndelsen af året, at det skal stramme det økonomiske greb.

Konkret lød det, at 21 stillinger – primært administrative – skulle nedlægges.

– Nedlæggelserne er ikke for at lukke et hul i år. Det er en fremadrettet strategisk prioritering, sagde Rane Willerslev til Ritzau.

Blandt andet skal der skaffes nye spidskompetencer inden for eksempelvis forskning, turisme og museumsdesign, og det kræver økonomisk råderum, lød det.

De seneste mange år har Nationalmuseet indfriet sine økonomiske mål. Men i år har det været nødvendigt med en ekstrabevilling fra Kulturministeriet på syv millioner kroner.

– Man må konstatere, at der er blevet lavet en række fejlberegninger i administrationen, og derfor har vi for første gang i mange år ikke formået at gå i nul, som jo er det, vi skal ifølge staten, sagde Rane Willerslev.

Her erkendte han, at direktionen havde troet for meget på, at de seneste års rekordfremgang i besøgstallene ville fortsætte. Det har også påvirket den økonomiske situation.

Museet har derfor nu et strengt og entydigt fokus på transparens og forudsigelighed i økonomien.

– Stillingsnedlæggelserne er en hård beslutning. Men den er også nødvendig, hvis vi vil sikre museet en sund økonomi fremover, sagde Rane Willerslev i januar.

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er Rane Willerslev “en fagligt stærk og engageret leder, der har et visionært fokus på Nationalmuseets udvikling”.

Det siger ministeren i pressemeddelelsen i forbindelse med offentliggørelsen af genansættelsen.

– Som direktør siden 2017 har han stået i spidsen for at gøre Nationalmuseet relevant for alle danskere. Det er et vigtigt arbejde, han kan fortsætte i en tid, hvor vi skal opruste kulturelt.

Nationalmuseet i København er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum med 15 museer og slotte i hele landet.