Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at andre lande vil sende krigsskibe til Hormuz-strædet for sammen med USA at hjælpe med at sikre olietrafikken gennem det vigtige stræde.

– Mange lande, særligt dem, der er påvirket af Irans forsøg på at lukke Hormuz-strædet, sender krigsskibe for sammen med USA at holde strædet åbent og sikkert, skriver Trump på Truth Social.

Præsidenten skriver videre, at han håber, at Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea, Storbritannien og andre vil sende skibe til området.

– I mellemtiden vil USA bombe kystlinjen sønder og sammen og løbende skyde iranske både og skibe ud af vandet, skriver han.

– På den ene eller den anden måde vil vi snart gøre Hormuz-strædet åbent, sikkert og frit.

Det Hvide Hus svarer ikke umiddelbart på en forespørgsel fra nyhedsbureauet Reuters, om hvorvidt nogen lande har sagt ja til at sende skibe.

Siden USA og Israel begyndte at angribe Iran for to uger siden, har iranerne truet og angrebet skibstrafikken i Hormuz-strædet.

Det har fået olieprisen til at stige markant med omkring 40 procent.

Det skyldes, at omkring en femtedel af verdens olieproduktion transporteres igennem dette stræde.

Iran har også angrebet blandt andet olieanlæg i det øvrige Mellemøsten.

Efter samtaler med de øvrige G7-lande meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tidligere i denne uge, at de syv industrilande gør klar til en flådemission, der skal sikre olietankere og fragtskibe gennem strædet.

Fredag sagde Trump til journalister, at amerikanske krigsskibe “snart” vil begynde at eskortere olietankere gennem Hormuz-strædet.

Iran vil rette angreb mod amerikanske virksomheders faciliteter i regionen, hvis landets energianlæg bliver angrebet i USA og Israels krig mod den islamiske republik.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, lørdag.

– Iran vil reagere på ethvert angreb på sine energianlæg, siger han ifølge statsligt tv.

– Hvis iranske faciliteter bliver angrebet, vil vores styrker angribe faciliteter tilhørende amerikanske virksomheder i regionen eller virksomheder, hvor USA har ejerandele, advarer Araghchi.

Han siger samtidig, at Iran vil “handle med forsigtighed for at sikre, at tætbefolkede områder ikke bliver ramt”.

Den iranske ministers udtalelse kommer efter amerikanske angreb på militær infrastruktur på Kharg-øen, der er helt central for Irans eksport af råolie.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, har amerikanske styrker “tilintetgjort alle MILITÆRE mål”, men skånet energianlæggene på Kharg.

Iran havde truet med, at olie- og energiselskaber med forbindelser til USA ville blive “forvandlet til en bunke aske”, hvis de blev ramt.

Angrebet på Kharg kan være et vendepunkt, hvor begge sider optrapper konflikten i et forsøg på at tvinge en overgivelse igennem. Det skriver den iransk-amerikanske analytiker og professor Vali Nasr fra Johns Hopkins University på sociale medier.

– Slutningen vil sandsynligvis ikke være, at Iran træder tilbage, men at Golfen bliver sat i brand, vurderer han i et opslag på X.

AFP

For første gang, siden kong Harald var indlagt på den spanske ferieø Tenerife i slutningen af februar, har den norske regent lørdag vist sig offentligt.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Sammen med dronning Sonja og kronprins Haakon overværede kongen kvindernes og mændenes distance i 50 kilometer ved den årlige skibegivenhed i Holmenkollen nordvest for hovedstaden Oslo.

På kvindesiden var det svenske Frida Karlsson, der tog sejren, mens norske Einar Hedegart vandt på herrernes distance.

– Et foreviget minde fra Holmenkollen, hvor Frida Karlsson og Einar Hedegart kunne fejre hver deres sejr i 50 kilometer sammen med kongeparret og kronprinsen, skriver kongehuset i et opslag på det sociale medie Instagram.

Teksten er flankeret af et billede, hvor Karlsson og Hedegart tager en selfie sammen med de tre kongelige.

Det var den 24. februar, at det norske kongehus oplyste, at kong Harald var blevet indlagt på et hospital på Tenerife. Han blev behandlet for en infektion og for dehydrering.

To dage senere blev den norske regent, der fyldte 89 år den 21. februar, udskrevet.

I Holmenkollen fik kongeparret og kronprinsen besøg af statsminister Jonas Gahr Støre og den canadiske premierminister, Mark Carney, i kongetribunen. Det skriver det norske kongehus på sin hjemmeside. Carney er på officielt besøg i Norge.

Det fremgår ikke, hvorfor kronprinsesse Mette-Marit ikke deltog i skibegivenheden.

Hun og det norske kongehus har den seneste tid været under et massivt pres.

Dels på grund af kronprinsessens kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels på grund af straffesagen mod hendes søn – Marius Borg Høiby.

Han er tiltalt i en meget omtalt retssag, herunder for at have begået flere voldtægter og vold. Retssagen mod ham kører for tiden ved en domstol i Oslo.

Forhandlere fra Israel og Libanon ventes at mødes til forhandlinger inden for de kommende dage.

Det oplyser to kilder med kendskab til sagen til den israelske avis Haaretz.

USA er også involveret i forhandlingerne og er repræsenteret af præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner, oplyser en kilde til Haaretz.

Fra israelsk side vil forhandlingerne være ledet af den tidligere minister Ron Dermer, der er nær allieret af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Det skriver Haaretz.

Meldingerne er ikke bekræftet fra officiel side.

Det er muligt, at et kommende møde mellem Libanon og Israel vil finde sted i Cypern eller i den franske hovedstad, Paris, oplyser kilderne til Haaretz.

I et opslag på det sociale medie X tilbyder Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at hjælpe i forbindelse med forhandlingerne og være vært for dem.

I opslaget, der er skrevet på hebraisk, opfordrer Macron videre Israel til at stoppe sin offensiv, ligesom også den militante Hizbollah-bevægelse i Libanon må stoppe med sine angreb.

– Alt må gøres for at forhindre, at Libanon glider ned i et kaos, skriver Macron ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han opfordrer Israel til at “gribe muligheden for at begynde våbenhvileforhandlinger for at finde en varig løsning”.

USA og Israel indledte 28. februar omfattende luftangreb i Iran.

Få dage efter blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Under de israelske angreb er hundredtusindvis blevet sendt på flugt i Libanon.

Lørdag eftermiddag lyder den seneste melding fra Libanons sundhedsministerium, at 826 er dræbt i israelske angreb siden 2. marts.

Angrebene har især været rettet mod det sydlige Libanon samt de sydlige forstæder til hovedstaden, Beirut. Det er områder, hvor Hizbollah står stærkt.

Konflikten mellem Israel og Libanon trækker tråde helt tilbage til den libanesiske borgerkrig, som Israel blev involveret i, da det invaderede Libanon i 1978.

Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas er død i en alder af 96 år.

Det oplyser Habermas’ forlag til det tyske nyhedsbureau dpa.

Habermas er blevet beskrevet som en af vor samtids vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere.

Hans første bog, “Borgerlig Offentlighed”, udkom i 1962, og han har siden da præget samfundsdebatten.

Bogen blev kimen til den offentlighedsteori, som han især er kendt for.

Det er siden blevet til mange bøger, der er blevet oversat til flere sprog.

I 2019 udkom hans gigantværk “Auch eine Geschichte der Philosophie” (på dansk: også en filosofihistorie, red.) i to bind, der samlet fylder over 1700 sider.

Værket undersøger forholdet mellem religion og filosofi.

I 2022 udkom hans bog “Den nye borgerlige offentlighed”, der beskæftiger sig med indflydelsen fra de sociale medier.

I 2023 meldte han sig også ind i samtalen om Ruslands invasion af Ukraine med et essay i den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Her gav han udtryk for, at han frygtede en ny verdenskrig.

– Vesten bærer et moralsk medansvar for de ofre og ødelæggelser, der er forårsaget af våben fra Vesten, skrev han.

Habermas blev født i den tyske by Düsseldorf i 1929.

Som mange andre tyske unge i 1930’erne var Habermas aktiv i den nazistiske ungdomsorganisation Hitlerjugend, hvor han var sanitetshjælper.

Habermas’ opvækst i Adolf Hitlers nazistiske og totalitære regime og under Anden Verdenskrig har været med til at forme ham.

Han blev født med en ganespalte. Han har sagt, at den gav ham talebesvær og fik ham til at tænke dybt over vigtigheden af kommunikation.

Hans hovedværker blev skabt i byen Frankfurt am Main, hvor han i 50’erne begyndte sin karriere som universitetsunderviser på Goethe Univeristet.

Han blev en af de mest kendte repræsentanter for Frankfurterskolen, der var en gruppe af filosoffer og forskere fra Institut for Sociologi.

Jürgen Habermas blev gift med Ute Wesselhoeft i juli 1955. Sammen fik de tre børn.

Et af dem – historiker Rebekka Habermas – døde i december 2023 som 64-årig.

En mand er fundet livløs ved Esrum Sø i Nordsjælland, og politiet mistænker, at der er tale om en badeulykke.

Det siger vagtchef Kaspar Bengtsson til Ekstra Bladet. Der er ingen tegn på, at der skulle være sket noget kriminelt.

Det var en borger, der fik øje på den livløse person i vandet og ringede 112 klokken 10.35. Mandens lig blev herefter bjærget, og en læge på stedet erklærede ham død.

Hans nærmeste pårørende er ifølge Ekstra Bladet blevet underrettet om dødsfaldet.

Medarbejdere fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har påbegyndt aflivningen af tilsammen mere end 42.000 fjerkræ.

Det oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Aflivningen sker, efter at der er konstateret fugleinfluenza i fire besætninger fordelt på Fyn og Sjælland.

Enhedschef Mette Kirkeskov Sie udtaler i pressemeddelelsen, at antallet af smittede fugle på nuværende tidspunkt er højt, og opfordrer til, at fjerkræsejere tager alle forhåndsregler.

– Smittetrykket med fugleinfluenza er i øjeblikket ekstremt højt.

– Vi vil derfor gerne endnu en gang understrege vigtigheden af, at fjerkræejere gør alt, hvad de kan, for at beskytte deres fugle, siger Mette Kirkeskov Sie.

Siden oktober har der været mere end 30 udbrud af fugleinfluenza, og mere end 600.000 fjerkræ er aflivet.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anbefaler, at man fodrer sine fjerkræ under net eller tag, så vilde fugle ikke kan spise med.

Desuden bør man skifte tøj og fodtøj, inden man går ind til sine dyr.

Ligeledes opfordres man til at undgå kontakt med syge eller døde vilde fugle.

Fjerkræene, som aflivningen drejer sig om, er gæs, høns, ænder, fasaner og kalkuner.

Besætninger, hvor der er opsporet fugleinfluenza, ligger i byerne Slagelse, Gislev, Ringsted og Vordingborg. Der er nu blevet etableret beskyttelses- og overvågningszoner omkring de påvirkede besætninger.

I de kommende fire til fem uger må der ikke flyttes æg, fjerkræ eller fjerkræsprodukter ind eller ud af zonerne uden særlig tilladelse.

Fugleinfluenza er meget alvorlig for alle fugle. Langt de fleste bliver syge hurtigt efter smitten, og en størstedel dør derefter.

Mennesker har generelt lav risiko for at blive smittet med fugleinfluenza, men i visse tilfælde kan det ske, hvis personer har været i kontakt med døde vilde fugle.

Hos mennesker vil symptomerne ligne en normal sæsoninfluenza. Det oplyser Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anbefaler fortsat borgere at indmelde fund af døde, vilde fugle i naturen.

Det kan borgere gøre via appen “FugleinfluenzaTip”.

Lastning af olie er i et vist omfang blevet indstillet midlertidigt i Fujairah, som er et vigtigt olieknudepunkt i De Forenede Arabiske Emirater. Det sker efter et droneangreb og en brand.

Det oplyser kilder inden for industrien ifølge nyhedsbureauet Reuters lørdag.

Imens viser billeder fra havnebyen sorte røgskyer, der stiger op.

Suspenderingen i Fujairah kommer, nogle timer efter at USA har angrebet militære mål på den iranske olieø Kharg.

Øen har stor betydning for Irans olieindustri.

Irans Revolutionsgarde har som reaktion på angrebet sagt, at amerikanske interesser i blandt andet De Forenede Arabiske Emirater vil være legitime mål for Iran.

Fujairah, hvorfra der dagligt udskibes omkring en million tønder olie, ligger ud til Omanbugten tæt på Hormuzstrædet.

Det travle stræde er blevet stort set lukket under den igangværende uro i Mellemøsten. Det har medført stigende oliepriser.

Der sejles normalt hver dag 19-20 millioner tønder olie fra Golfen igennem strædet og ud i verden. Det svarer til omkring 20 procent af verdens forbrug.

Branden i Fujairah er ifølge emiraternes mediekontor opstået, efter at en drone er blevet skudt, og vragdele er faldet ned. Der er ikke meldinger om tilskadekomne.

Civilforsvar er ved at håndtere branden, hedder det i en melding fra mediekontoret.

Det Internationale Energiagentur har i løbet af ugen advaret om en forsyningskrise.

Danmark har efter anmodning fra IEA frigivet 1.246.000 tønder olie fra beredskabslagre, oplyste Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fredag.

Reuters

En 73-årig cyklist er blevet fløjet til hospitalet med en lægehelikopter, efter at han lørdag formiddag blev påkørt af en bilist nær Fredericia.

Det oplyser vagtchef Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik klokken 11.34 anmeldelsen om trafikulykken, der fandt sted på en landevej i Skærup, der ligger mellem Vejle og Fredericia.

De indledende undersøgelser på stedet indikerer, at den ældre mand blev påkørt, da han forsøgte at komme over vejen i krydset Fredericiavej-Munkfort.

Manden var efterfølgende bevidstløs, og han er blevet fløjet med en lægehelikopter til hospitalet for at blive undersøgt nærmere.

Vagtchefen kan ved 14-tiden lørdag ikke oplyse, hvordan cyklistens tilstand er.

Hans pårørende er dog blevet underrettet om ulykken.

Bilisten kom umiddelbart ikke til skade i forbindelse med ulykken.

Tidligt lørdag eftermiddag er det politiets vurdering, at der ikke er sket noget strafbart i forbindelse med påkørslen.

En bilinspektør har været tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet nærmere.

En bilinspektør har til opgave at undersøge alvorlige trafikulykker og kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Forhandlinger mellem Grønland, Danmark og USA om Grønlands fremtid behøver ikke starte forfra, fordi Vivian Motzfeldt er stoppet som minister for udenrigsanliggender i Grønland.

Det vurderer Marc Jacobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

– Det er klart, at personlige forhold spiller en rolle i politik, men forhandlingerne vil næppe starte forfra, siger han.

Fredag sagde Vivian Motzfeldt selv til DR, at forhandlingerne må starte på ny, efter hendes parti, Siumut, har trukket sig fra den grønlandske regering.

– Det betyder, at man skal starte forfra, sagde hun til DR.

Partiets exit betyder, at hun ikke længere selv kan være minister.

Motzfeldt har erklæret sig “lodret imod” partiets beslutning om at trække sig.

Forhandlingerne mellem USA, Grønland og Danmark foregår i en arbejdsgruppe, der blev nedsat efter den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Vivian Motzfeldt selv var til møde med den amerikanske regering i januar.

Og selv om Motzfeldt nu er stoppet som minister og derfor ikke umiddelbart kan fortsætte med at deltage i forhandlingerne, fortsætter de resterende medlemmer, pointerer Marc Jacobsen.

– De højtstående embedsmænd fortsætter på deres poster, siger han og understreger:

– Det kan godt være, at der skal opbygges nogle nye tillidsbånd, men det er ikke nødvendigvis så slemt, at det hele skal starte forfra, siger han.

Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i international politik på Aarhus Universitet, er af samme opfattelse.

– Man kan ikke basere sådan nogle forhandlinger på personer, siger han.

Han pointerer dog, at en eventuel splittelse i den grønlandske regering kan blive udnyttet af de amerikanske forhandlere.

– Når man forhandler, er det vigtigt, at man har en troværdig position. Og hvis der kan sås tvivl om den, er det noget, amerikanerne kan udnytte, siger han.

Siumuts leder, Aleqa Hammond, har slået fast over for DR, at det ikke vil få nogen betydning for forhandlingerne, at partiet har trukket sig fra regeringen.

– Arbejdet fortsætter, uanset hvem der sidder der, sagde hun fredag ifølge DR.

Vivian Motzfeldt har selv åbnet for at skifte parti efter Siumuts exit fra den grønlandske regering.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra den tidligere minister om de fortsatte forhandlinger med USA.

En 28-årig mand har været i livsfare, efter at han natten til lørdag blev stukket med kniv på Grønnegade i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi lørdag på myndighedsmeddelelsestjenesten Politi Update. Politiet efterforsker sagen som et drabsforsøg.

Ofret kom alvorligt til skade i knivoverfaldet. Han har været i livsfare, fordi han mistede så meget blod, fremgår det.

– Episoden kunne være endt fatalt, hvis ikke den 28-årige mand havde fået hurtig hjælp, siger politikommissær Jens Rønberg fra Østjyllands Politi i politikredsens døgnrapport.

Der oplyses ikke nærmere om overfaldet, ofrets skader, eller hvor drabsforsøget fandt sted.

Anmeldelsen tikkede ind klokken 01.55.

Nogle minutter senere ankom politiet til gerningsstedet, men her var gerningsmanden og en kvinde flygtet ad Grønnegade og videre i ukendt retning.

Selv om ingen er pågrebet i sagen, er der tilsyneladende ingen grund til, at folk i området skal være bekymrede.

– Vi betragter sagen som en isoleret hændelse, skrev politiet lørdag formiddag.

Som følge af knivoverfaldet har området på Grønnegade været spærret natten igennem i forbindelse med politiets undersøgelser.

Østjyllands Politi har frem til lørdag middag talt med vidner, indhentet videoovervågning og foretaget sporsikring på gerningsstedet.

Andre personer med oplysninger om sagen kan kontakte politiet på telefonnummer 114. Desuden opfordrer politiet gerningsmanden og kvinden til at melde sig selv. Ellers truer politiet med at efterlyse dem offentligt.

Cykelfans må undvære størstedelen af lørdagens etape, som i stedet bliver et kort slag i de franske bjerge.

7. etape af Paris-Nice forkortes nemlig igen på grund af vejret. Det oplyser arrangøren af det franske cykelløb til TV 2 Sport og andre medier.

Ifølge arrangøren vil rytterne blive transporteret til en ny startplacering i Le Broc for at undgå de strækninger, der er blevet farlige på grund af regn i den første del af ruten.

Årsagen er, at “vejret er blevet endnu dårligere end i gårsdagens prognose”, skriver arrangøren på sin hjemmeside.

Rytterne starter nu etapen ved kilometer 73 af den oprindelige rute og skal kun køre 47 kilometer af etapen, som der ellers var høje forventninger til. Løbet forventes at starte klokken 13.45.

Målområdet er fortsat ved Isola, som det blev ændret til fredag. Her blev den sidste målstigning, hvor Paris-Nice-feltet oprindeligt havde forventet at skulle klatre op til Auron lørdag, også sløjfet. Det var kraftigt snevejr på den sidste stigning, der lå til grund for denne forkortelse.

Auron-stigningen var på papiret den største stigning i dette års Paris-Nice, men rytterne slipper altså for de godt syv kilometer med en gennemsnitlig stigning på 7,2 procent.

Danske Jonas Vingegaard (Visma) har indtil videre været aldeles suveræn i det franske løb. Inden weekendens to sidste etaper fører den danske stjerne med 3 minutter og 22 sekunder ned til Red Bulls Daniel Felipe Martínez på andenpladsen.

Israel har planer om en udvidet militær offensiv på landjorden i Libanon med det mål at indtage hele området syd for floden Litani.

Det skriver mediet Axios med henvisning til oplysninger fra anonyme amerikanske og israelske embedsmænd.

Ifølge mediet, hvis artikel ikke er blevet officielt bekræftet, kan der blive tale om “den største israelske landinvasion” af Libanon siden 2006.

– Vi kommer til at gøre, hvad vi gjorde i Gaza, siger en israelsk embedsmand og henviser til planer om at ødelægge Hizbollah-våbenlagre og steder, som den libanesiske milits bruger til at angribe fra.

Meldingerne kommer midt i en meget urolig situation i Mellemøsten.

Krigen begyndte 28. februar med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.

Siden blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Under israelske angreb er hundredtusindvis blevet slået på flugt i Libanon.

Moderaterne foreslår, at en ny regering skal indkalde til en grisefirepart efter folketingsvalget med henblik på at fremtidssikre dansk landbrug.

Det fortæller partileder Lars Løkke Rasmussen lørdag ved et pressemøde på Gram Slot i Sønderjylland.

– Vi håber, at ideerne bliver taget positivt ned, så vi kan aflyse griseslagsmålet til fordel for et visionært arbejde, så alt er i balance, siger partilederen.

Lars Løkke Rasmussen opstiller “slagsmålet” ved, at der på den ene side er borgere, der drømmer sig tilbage til små familielandbrug, mens der ifølge ham på den anden side er borgere, der ikke tager problemerne i landbruget alvorligt.

– Vi ønsker at tilbyde en nuanceret tilgang. Vi har et ansvar for at sikre, at det hele sker i en rigtig balance.

– God og vel halvdelen af de smågrise, vi opdrætter i Danmark, sendes ud ad landet. Ideelt set bør vi ikke producere flere grise, end vi selv kan spise, lyder det.

Partiet har tidligere foreslået lignende visioner, hvor det lød, at den danske svineproduktion skulle halveres.

Fireparten skal involvere landbrugsparter, miljøorganisationer, fagbevægelsen og den kommende regering selv, lyder det.

Løkke bliver spurgt til, hvordan det skal lykkes at få landbruget til at sidde side om side med de grønne organisationer.

– Det kræver, at man byder ind på visionen, siger Løkke og erkender, at for den enkelte landmand “handler det jo også om hans egen bundlinje”.

Han fremhæver i samme ombæring Den Grønne Trepart, hvor blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer var en del af aftalen.

Ved pressemødet deltager også partiets politiske leder, Henrik Frandsen, samt digitaliseringsminister Caroline Stage.

Caroline Stage understreger, at der er brug for “her og nu”-løsninger.

– Vi vil helst komme frem til løsningerne i fællesskab, men hvis ikke vi oplever velvilje, er vi også klar til at tage politiske virkemidler som bøder og skærpede tilsyn i brug, siger hun.

Fredag var Thomas Helmig tilbage på koncertscenen efter to års fravær, da han gav den første af to udsolgte koncerter i Royal Arena.

Og her var det i særlig grad den danske popstjernes store katalog af hits, der bar showet, hvis man spørger det danske anmelderkorps.

– Da hitmaskinen endelig blev tændt, red koncerten på en bølge af højdepunkter, skriver B.T.’s anmelder, der giver koncerten fire ud af seks stjerner.

Også Politikens anmelder, der giver koncerten fire ud af seks hjerter, hæfter sig ved Helmigs store hits.

– Og så nåede vi frem til sangene, det hele handlede om, “Det er mig der står herude og banker på”, “Jeg tager imod” og flere. Dem behøvede han ikke engang selv at synge. Det havde han jo folk til, lyder det

Selv om kataloget af hits vækker begejstring hos anmelderne, hæfter flere sig ved, at store dele af koncerten ikke var til topkarakter.

– Vi skulle en time hen i koncerten, før publikum sådan for alvor overgav sig. Altså da de helt store Helmig-bangere bragede ud af højtalerne i den udsolgte arena, skriver Ekstra Bladets anmelder.

Også Berlingskes anmelder, der giver fire ud af seks stjerner, fremhæver, at der skulle gå en time af koncerten, før man for alvor blev draget med.

Thomas Helmig, der fik sit folkelige gennembrud i Danmark i midten af 80’erne, spiller igen koncert i Royal Arena lørdag aften.

Den danske popveteran spiller også flere koncerter i Malaga i det sydlige Spanien i september, ligesom han gæster festivalerne Tinderbox og Northside.

Thomas Helmig har udgivet talrige album i sin karriere – senest i 2024 med albummet “Sortedam”, der blandt andet handler om sønnen Hugo Helmig, der døde i 2022.

Albummet er opkaldt efter Hugo Helmigs sidste bopæl i København ved Sortedamssøen. Det blev af nogle anmeldere beskrevet som Thomas Helmigs bedste album til dato.

Filmen “War of the Worlds” med rapperen Ice Cube i hovedrollen var den store vinder – eller måske rettere taber – da parodipriserne Razzie Awards natten til lørdag dansk tid blev uddelt.

Sci-fi-thrilleren fra 2025, der har fået en hård medfart blandt anmelderne, fik priserne for Værste Film, Værste Manuskript, Værste Genindspilning, Værste Skuespiller og Værste Instruktør.

Razzie Awards begrunder priserne med, at filmen “fuldstændig ødelagde H.G. Wells’ klassiske roman”, der på dansk hedder “Klodernes Kamp”.

– Instruktør Rich Lee valgte en fjoget gimmick, klodset dialog og en ekstraordinært grinagtig præstation fra sin hovedrolleindehaver, Ice Cube, og tog dermed det største antal statuetter, skriver Razzie Awards.

“War of the Worlds” har 2,5 ud af 10 stjerner på filmsiden IMBD og fire procent positive anmeldelser på siden Rotten Tomatoes.

The Golden Raspberry Awards, der er prisuddelingens officielle navn, har fejret filmverdenens største flop siden 1981. Årets uddeling var den 46. af slagsen.

Det er de over 1100 betalende medlemmer af Razzie Awards-komitéen, der udpeger årets værste film.

Natten til mandag er der oscaruddelinger.

Reuters

Den 19-årige italiener Kimi Antonelli blev den yngste nogensinde til at tage pole position i Formel 1.

Det skete forud for grandprixet i Kina, hvor Antonelli slog rekorden, som tidligere blev sat af Sebastian Vettel, der som 21-årig tog pole til det italienske grandprix i 2008.

Den unge Mercedes-kører satte den hurtigste tid af alle i tredje kvalifikationsrunde lørdag morgen dansk tid på Shanghai International Circuit.

Hans holdkammerat George Russell, som har domineret starten på Formel 1-sæsonen, var favorit til at tage pole position i Kina, men den britiske Mercedes-kører fik problemer med bilen i tredje kvalifikationsrunde. Han satte til sidst alligevel den næstbedste tid og starter som nummer to ved det kinesiske grandprix.

Lewis Hamilton og hans Ferrari-holdkammerat Charles Leclerc starter på tredje- og fjerdepladsen, mens McLaren-kørerne Oscar Piastri og den forsvarende verdensmester Lando Norris følger på femte- og sjettepladsen.

Pierre Gasly tog en overraskende syvendeplads, mens den firedobbelte verdensmester Max Verstappen fra Red Bull starter i ottende position.

Løbet i Shanghai skal køres søndag med start klokken 08.00 dansk tid.

Det kinesiske grandprix er sæsonens andet løb. Ved sæsonpremieren i Australien så Mercedes, som mange havde forventet inden sæsonstart, meget stærk ud. Her vandt George Russell det australske grandprix, mens Kimi Antonelli tog andenpladsen.

Tidligere natten til lørdag dansk tid vandt Russell sprintløbet ved det kinesiske grandprix efter en intens duel i de første omgange med Ferrari-køreren Lewis Hamilton.

De to byttede føringen flere gange i løbets indledning, men derefter trak Mercedes-køreren fra og sikrede sig sejren. Russell tog dermed otte point med fra sprinten og indtager fortsat førstepladsen i kørermesterskabet.

Hamilton endte på tredjepladsen i sprinten, mens hans Ferrari-holdkammerat Charles Leclerc tog andenpladsen.

Ti procent. Så stor eller lille – alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser – er opbakningen til Venstre i den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter, som Ritzau offentliggør lørdag.

Regeringspartiet ser altså ud til at få opbakning fra omkring hver tiende vælger, og dermed fortsætter det mønster, som partiet har været i gennem lang tid.

I snart to et halvt år med Troels Lund Poulsen som formand har Venstre typisk befundet sig et sted mellem 8 og 12 procent i Voxmeter-målingerne. Kun enkelte gange har partiet været lidt over eller lidt under disse cifre.

I den seneste måling må Venstre endnu en gang se sig distanceret af Liberal Alliance, der står til en opbakning på 12,1 procent og er størst i blå blok.

Ved folketingsvalget i 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne, hvilket var partiets dårligste valg til Folketinget siden 1988. Partiet gik mere end ti procentpoint tilbage i forhold til valget i 2019.

Den daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen skød i 2022 noget af skylden for den store tilbagegang på det faktum, at Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen havde forladt partiet og dannet henholdsvis Danmarksdemokraterne og Moderaterne.

Venstre befinder sig altså nu på et endnu lavere niveau i Voxmeter-målingerne end ved 2022-valget.

Havvindmølleparken Revolution Wind, som Ørsted er medejer af, er begyndt at levere strøm til elnettet i New England i det nordøstlige USA.

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Revolution Wind forventes at forsyne mere end 350.000 amerikanske husstande og virksomheder med strøm.

Havvindprojektet blev i december sat på pause efter påbud fra det amerikanske indenrigsministerium.

Argumentet lød dengang fra USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, at påbuddet skyldtes hensyn til national sikkerhed.

Ministeriet sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Pentagon havde udtrykt bekymring for, at vindmøllevingers bevægelse og reflekterende tårne kunne forårsage radarforstyrrelser.

I januar meddelte Ørsted, at selskabet havde indgivet en klage over påbuddet til domstolen.

Den 12. januar afgjorde en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C., at selskabet måtte genoptage arbejdet på havvindmølleparken.

Revolution Wind opføres af Ørsted i samarbejde med selskabet Skyborn Renewables.

Ørsted er også i gang med at opføre en anden havvindmøllepark ud for USA’s østkyst – Sunrise Wind.

Projektet blev ligeledes sat på pause af den amerikanske administration, men arbejdet er, ligesom for Revolution Wind, blevet genoptaget på baggrund af en afgørelse fra en amerikansk domstol.

Den amerikanske regering har meddelt, at man vil anke begge afgørelser, der har givet Ørsted lov til at genoptage arbejdet på havvindsprojekterne.

Byggestoppet på de havvindsprojekter har kostet Ørsted i omegnen af en milliard kroner.

Det fremgik af selskabets årsregnskab, der blev præsenteret i februar.

Her oplyste man, at det havde ført til en samlet nedskrivning på 1,1 milliard kroner.

Ørsted omsatte for godt 73,2 milliarder i 2025. Det var 2 milliarder mere end i 2024.

Til lyden af taktfaste bankestokke og sang er kong Frederik og dronning Mary blevet budt velkommen til Australien med en særlig og traditionel dans.

Lørdag eftermiddag lokal tid ankom det danske kongepar til Uluru i Australien, hvor de blev taget imod af ledere fra Anangu-folket ved kulturcentret i nationalparken Uluru-Kata Tjuta i delstaten Northern Territory.

Anangu-folket er det oprindelige folk, der traditionelt har ejet området omkring den verdensberømte stenformation Uluru – der også er kendt som Ayers Rock – i titusinder af år.

Kongeparret fortæller i et interview ved Uluru, at det har været en fornøjelse at lære mere om Anangu-folkets kultur og forbindelse til landet.

– Det har været en fornøjelse at lære mere om deres folk og forbindelse til landet, fortæller dronning Mary til de fremmødte journalister.

Det var efter en kort rundvisning på kulturcentret, at repræsentanter fra Anangu-folket udførte den såkaldte Inma for kongeparret.

Inma er en ceremoniel dans og sangtradition hos nogle af de oprindelige folk i Australien.

Gennem dansen viderefører folkene deres historier, kultur og spirituelle traditioner.

Besøget i Uluru er startskuddet på kongeparrets seks dage lange statsbesøg i Australien.

Det er første gang, at kongeparret tager på officielt besøg i Australien efter tronskiftet i 2024.

Senere lørdag lægger kongeparret vejen forbi Kulata Academy Café, der er en del af et uddannelsesprogram for unge fra de oprindelige folk.

De unge driver cafeen som en del af lønnede praktikforløb inden for hotel- og turistbranchen.

Kongeparret afrunder dagen i selskab med ledere fra Anangu ved et udsigtspunkt, hvor solen kan ses gå ned bag Uluru.

De fremmødte journalister ved Uluru får også en kommentar fra kongeparret, inden majestæterne skal se solnedgangen.

Her fortæller dronning Mary, at på trods af opvæksten i Australien er det dronningens første besøg ved Uluru.

– Det er første gang, og vi er simpelthen så glade for at være her. Det er noget meget enestående, siger dronning Mary til de fremmødte journalister.

Kongen og dronningen mødte hinanden i Australien, og kong Frederik fortæller til journalister, at det altid er godt at være tilbage i Australien – og fortæller, at det er fantastisk, at ingen af de to regenter har besøgt Uluru før.

– Det er altid godt at være tilbage i Australien, og det er fantastisk, at vi begge to aldrig har været her. For os er det enestående at være her, fortæller kongen til journalisterne ved Uluru.

Den verdensberømte stenformation er hellig for Anangu-folket og anses for symbolet på de oprindelige folk i Australien.

Uluru synes at skifte farve på forskellige tidspunkter af dagen. Ved solnedgang og solopgang fremstår formationen i karakteristiske rødlige og orange nuancer.

Stenformationen ligger cirka 500 kilometer sydvest for Alice Springs. Den er cirka 2,5 kilometer lang, halvanden kilometer bred og har en højde på 348 meter. Det gør den til verdens største fritstående sten.

Det danske statsbesøg i Australien strækker sig over seks dage frem til torsdag den 19. marts.

Ud over at besøge Uluru-stenformationen skal kong Frederik og dronning Mary efter planen også forbi hovedstaden Canberra, storbyen Melbourne og Hobart på Tasmanien.

Mere end 50 danske virksomheder gør dem selskab under besøget, der rummer et erhvervsfremstød med fokus på vedvarende energi og grønt byggeri.