Seneste nyheder

USA har sammen med Israel angrebet flere end 9000 mål i Iran, siden krigen begyndte for over tre uger siden.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.

Flere end 140 iranske fartøjer er enten blevet sænket eller beskadiget, oplyser Centcom.

USA indledte 28. februar i samarbejde med Israel et storstilet angreb på Iran. Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.

Irans daværende øverste leder , ayatollah Ali Khamenei, blev slået ihjel i angrebene.

Ifølge Trump blev kampflyene sendt på vingerne for at forhindre Iran i at blive en atommagt.

Iranerne har svaret igen med at affyre hundredvis af missiler og droner mod en række lande i regionen. Iran har også lukket Hormuzstrædet for stort set al skibstrafik. Priserne på olie og gas er derfor steget voldsomt verden over.

Omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas bliver normalt fragtet gennem strædet, der ligger mellem Iran og Oman.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men de fleste skibe har lagt ruten om af frygt for angreb.

Ifølge BBC er den daglige skibstrafik gennem strædet faldet med omkring 95 procent siden begyndelsen af marts.

De olieproducerende lande Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Irak eksporterer størstedelen af deres råolie via strædet – primært til Asien.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde mandag, at amerikanerne og Iran forhandler om en aftale.

Ifølge Trump er parterne enige om de afgørende punkter. Hvis den ikke falder på plads, vil USA blive ved med at bombe Iran, siger præsidenten.

Den iranske regering har sagt, at der ikke er nogen forhandlinger i gang mellem USA og Iran.

Journalist og forfatter Stig Andersen er død i en alder af 76 år.

Det oplyser hans bror til Altinget.

Stig Andersen døde efter et kort, akut opstået sygdomstilfælde.

Han var søn af folketingsmedlem og direktør Niels Andersen og dennes hustru, Gudrun Møller Andersen, blev født i 1949 i Silkeborg.

På sin 18-års fødselsdag begyndte han som journalistelev på Horsens Folkeblad, hvor han blev udlært i 1970.

Siden fik han blandt andet arbejde som erhvervsjournalist på Politiken og pressechef for Handelsbanken.

I 1984 tog han interessen for erhvervslivet med sig til DR, hvor han over to årtier slog sine folder som undersøgende journalist.

Blandt den række af markante tv-dokumentarer, som Stig Andersen stod bag, var blandt andet “Guldtoget”, hvor to såkaldte selskabstømmere stillede sig frem og fortalte, hvordan de havde undgået at betale millioner i skat.

I 2005 forlod Stig Andersen DR. Det skete samtidigt med, at der skete nedskæringer i dokumentarafdelingen.

Det fik Stig Andersen til offentligt at rette kritik mod sin tidligere arbejdsgiver for at skære ned på den undersøgende journalistik.

– Jeg synes, det er trist, at det, der gennem tiderne har været DR’s flagskib, de undersøgende programmer, ikke skal laves her mere, sagde han til B.T. i 2005.

Efter afgangen fra DR begyndte Stig Andersen igen at skrive fast på Politiken.

Han udgav desuden en række bøger om blandt andet svindleren Stein Bagger, Alternativets tidligere formand Uffe Elbæk og daværende koncernchef i A.P. Møller – Mærsk Jess Søderberg.

Stig Andersen efterlader sig sin samlever gennem lige knap 40 år og parrets to børn samt en søn fra et tidligere forhold.

Bisættelsen finder sted fra Ordrup Kirke fredag den 27. marts.

Den amerikanske komiker Bill Cosby skal betale en erstatning på 19,25 millioner dollar til en kvinde for at have givet hende et bedøvende stof og begået et seksuelt overgreb i 1972.

Det har en jury besluttet i en civil sag. Det skriver New York Times mandag.

Erstatningen, som svarer til knap 124 millioner danske kroner, skal gives til den tidligere tjener Donna Motsinger.

Hun har forklaret, at Cosby inviterede hende med til et standupshow, hvor hun fik et glas vin og en pille af Cosby, hvorefter han forgreb sig seksuelt på hende.

Senere vågnede hun i sit hus “uden bh og uden bukser” på, skriver hendes advokater i retsdokumenter ifølge New York Times.

– Hun vidste, at hun var blevet bedøvet og voldtaget af Bill Cosby, skriver advokaterne i dokumenterne.

Motsinger siger ifølge den amerikanske avis, at hun er klar over, at Cosby med erstatningen ikke dømmes i en straffesag.

Men det er vigtigt for hende at blive “troet på, og at han på en eller anden måde står til ansvar for det, han gjorde mod mig”.

Cosbys advokat siger, at han vil anke. Dommen kommer på et tidspunkt, hvor han ifølge eget udsagn er i økonomiske problemer.

I dag 88-årige Cosby blev i 2018 idømt ti års fængsel med mulighed for at ansøge om benådning efter tre år. Ifølge dommen havde han i 2004 bedøvet og misbrugt en kvinde seksuelt.

Men efter at have siddet i fængsel i to år og ni måneder blev han løsladt i 2021. Det skete på grund af procedurefejl i sagen.

Cosby er bedst kendt for sin rolle som den elskelige far og ægtemand, Cliff Huxtable, i tv-serien “The Cosby Show”, der blev vist i 1980’erne.

Hans rolle i serien gav ham kælenavnet “Amerikas far”. Men senere stod en lang række kvinder frem med anklager mod ham om seksuelle overgreb, der skulle være begået igennem fem årtier.

Cosby har løbende fastholdt, at han er uskyldig, og at de seksuelle relationer, han havde med kvinder, var frivillige.

Det norske flyselskab Widerøe afventer en redegørelse fra danske myndigheder, efter at der i september blev afgivet skud i luften mod et ukendt objekt, mens et af selskabets fly passerede Borris-lejren.

Det bekræfter Widerøe mandag over for TV 2.

– Vi er i dialog med danske myndigheder og afventer en redegørelse, lyder det til mediet.

Skuddene blev ifølge flere medier og vidner på stedet affyret mod et ukendt objekt af militærpersoner 28. september, da passagerflyet fløj over det militære område nord for Billund.

Skudepisoden fandt sted i forlængelse af flere droneobservationer i september blandt andet omkring Københavns Lufthavn, hvilket resulterede i stærk opmærksomhed fra den danske offentlighed.

Danske myndigheder har siden episoden ikke ønsket at svare på, hvorvidt skuddene blev affyret mod passagerflyet eller en ukendt drone.

I november lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at myndighederne var nødt til at komme med et svar.

Tidligere i marts kunne Radio IIII på baggrund af aktindsigter fra Statsministeriet og Forsvarsministeriet fortælle, at begge ministerier har modtaget en orientering om sagen.

Det har siden lydt fra både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S), at de ikke kommer til at udtale sig om hændelsen.

– Jeg har ikke mere at sige, end at der kommer en droneredegørelse, og den kommer efter valget, lød det Troels Lund Poulsen til RADIO IIII.

For andet valg i træk går statsminister Mette Frederiksen (S) til valg på et nationalt sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet.

Denne gang bliver det dog et ultimativt krav, hvis hun skal fortsætte som statsminister.

– Jeg har været meget tilbageholdende med at komme med alle mulige ultimative krav, hvis vi skal indgå i en regering efter næste valg – undtagen på udlændingeområdet, siger Mette Frederiksen i den sidste partilederdebat på TV 2 inden valget tirsdag.

Hun mener, at valgkampen har vist, at “danskerne kræver, at vi passer på deres grundvand”.

– Derfor bliver vi nødt til at have et nationalt sprøjteforbud, og jeg kommer ikke til at stille mig i spidsen for en regering, medmindre vi passer ordentligt på danskernes drikkevand.

Efter debatten bekræfter hun over for pressen, at der er tale om et ultimativt krav.

– Ja, det er det blevet. Jeg synes, at det er valgets tale, siger Mette Frederiksen til pressen.

– Der er ikke mange politiske emner, der har fyldt hele valgkampen. Vand har, og jeg tror, at danskerne kommer til at sende et meget klart signal om, at der skal passes på drikkevandet, og det kræver et nationalt sprøjteforbud, uddyber hun.

Beskyttelse af drikkevandet er blevet et stort tema i valgkampen.

En lang række partier går til valg på, at der skal være et nationalt sprøjteforbud over sårbare, grundvandsdannende områder.

Alle partier i rød blok samt Moderaterne og De Konservative vil have det nationale sprøjteforbud.

På den anden side står blandt andet Venstre, der mener, at udfordringerne skal løses inden for den grønne trepart og ved lokale sprøjteforbud.

At et sprøjteforbud på landbrugsarealer, der ligger oven på vandreservoirer, løser problemerne med drikkevandet, møder dog ikke opbakning hos professor Nina Cedergreen, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Hun har sagt til Jyllands-Posten, at det ikke kun er landbruget, der påvirker drikkevandet. 75 procent af det PFAS, der findes i drikkevandet, er ikke fra landbruget, sagde hun i sidste uge.

– Man får pisket en stemning op. Jeg bliver så ked af det over de urigtigheder, der bliver postuleret. Og jeg er bange for, at man lyver over for danskerne, hvis man tror, at bare vi forbyder brug af pesticider, så har vi rent grundvand, sagde Nina Cedergreen til Jyllands-Posten.

Med Mette Frederiksen i spidsen som statsminister har Socialdemokratiet haft miljøministerposten siden 2019.

I 2022 gik partiet til valg på et nationalt sprøjteforbud sammen med resten af rød blok, men da regeringsgrundlaget for SVM-regeringen blev offentliggjort, var det ikke med.

Bang & Olufsen nedjusterer sine forventninger til regnskabsåret 2025/2026, efter at omsætningen i tredje kvartal ligger lavere end forventet.

Det skriver selskabet i en regnskabsmeddelelse.

Omsætningsvæksten forventes nu at ligge mellem minus tre og nul procent. Forventningen lå tidligere på mellem en og fem procent.

Virksomhedens foreløbige omsætning i tredje kvartal lyder på 621 millioner danske kroner. Det svarer til en stigning på en procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det betyder samtidig, at det samlede salg for de første ni måneder af regnskabsåret er faldet med en procent til 1814 millioner kroner.

I tredje kvartal har Bang & Olufsen haft et driftsoverskud på 12 millioner kroner. For de første ni måneder er det dog samlet blevet til et underskud på 51 millioner kroner.

I forbindelse med nedjusteringen trækker Bang & Olufsen også sine økonomiske mål for 2027/2028 tilbage, lyder det.

Det langsigtede mål om at styrke virksomhedens position som førende globalt luksusbrand inden for lyd består dog.

– Vores forretningsmodel og især samspillet mellem markedsføringsinvesteringer, gennemførelse i detailhandlen og produktlanceringer skal styrkes, lyder det i meddelelsen fra bestyrelsesformand Juha Christensen.

– Det er ikke blot en prioritet på kort sigt. Det er afgørende for at udnytte Bang & Olufsens fulde potentiale på både mellemlang og lang sigt.

Selskabet sagde i januar farvel til daværende administrerende direktør Kristian Teär, der havde stået i spidsen for virksomheden siden 2019.

Den tidligere direktør har ifølge MarketWire i perioden fået betalt 21 millioner kroner af koncernen.

I meddelelsen lyder det desuden, at søgningen efter en administrerende direktør går fremad. Det forventes, at en aftale kan annonceres i de kommende måneder, oplyser bestyrelsesformanden.

Finansdirektør Nikolaj Wendelboe har siden været konstitueret direktør i virksomheden.

Det franske selskab TotalEnergies og USA’s regering er blevet enige om en aftale til næsten en milliard dollar, der sætter en stopper for havvindprojekter.

Pengene skal i stedet gå til produktion af fossile brændsler.

Det siger den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum, ifølge nyhedsbureauet AFP under en konference i Houston.

– Vi indgår et partnerskab med TotalEnergies om at frigøre næsten en milliard dollar, siger Burgum, der kalder vindenergi for “dyr” og “vejrafhængig”.

Franske TotalEnergies havde planer om et havvindprojekt på tre gigawatt ud for New York og et projekt på en gigawatt i North Carolina.

Men i slutningen af 2024 meddelte TotalEnergies’ topchef, Patrick Pouyanne, at projekterne var sat på pause, da man ikke regnede med at kunne få godkendelse fra Trump-regeringen.

Den amerikanske regering går nu med til at kompensere det franske selskab “dollar for dollar” for købet af lejerettigheder. Det skriver USA’s indenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Pouyanne var mandag med, da Burgum offentliggjorde aftalen.

Den franske topchef tog godt imod aftalen og sagde, at den sender investeringer for 928 millioner dollar – knap seks milliarder danske kroner – fra vindanlæggene til naturgasprojekter. Især et stort projekt i Texas.

Det er velkendt, at USA’s præsident, Donald Trump, ønsker mindre havvind, som den tidligere præsident, Joe Biden, ellers havde sat gang i udbygningen af.

Trump har kaldt havvind dyrt og grimt.

Det franske selskab har ifølge USA’s indenrigsministerium nu lovet ikke at lave nye havvindprojekter i USA. Det sker ifølge USA også “i lyset af nationale sikkerhedshensyn”.

Trump-regeringens politik har også ramt danske Ørsted.

USA har nemlig forsøgt at få stoppet arbejdet på de to havvindparker Revolution Wind og Sunrise Wind. Den strid er fortsat i gang.

Analytiker i Sydbank Jacob Pedersen siger til EnergiWatch, at Ørsted ikke skal regne med at få en aftale svarende til TotalEnergies.

Det danske selskab er nemlig meget længere med sine projekter, hvoraf det ene er begyndt at levere strøm.

– Total købes ud af to projekter, der kun lige er underskrevet. Der er dermed langt til de projekter, Ørsted står med, som er langt længere og som i det tilfælde, at man indgik andre forlig, ville koste den amerikanske statskasse mange milliarder, siger Jacob Pedersen til branchemediet.

AFP

En person er mandag kommet alvorligt til skade i en hændelse ved jernbanen på strækningen mellem Vejle og Børkop.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Personens tilstand er ukendt. Det lyder fra politiet, at de pårørende er underrettet.

Politiet skrev klokken 16.40, at man var til stede på jernbanen, hvor et mistænkeligt forhold blev undersøgt.

Klokken 19.00 lyder det, at politiets arbejde på stedet er overstået.

Det er uvist, hvilken hændelse, der er tale om, og det uddybes heller ikke, hvad det mistænkelige forhold bunder i.

Episoden resulterede dog i, at der mandag aften ikke har kørt tog mellem Fredericia og Vejle.

Der har i den forbindelse været indsat togbusser på strækningen.

Meldingen fra politiet klokken 19.00 er, at togtrafikken nu kan genoptages.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil gerne være kongelig undersøger efter folketingsvalget tirsdag.

Det siger han mandag i et interview med Politiken.

– Jeg er ikke statsministerkandidat, men vil gerne være den, der forhandler et regeringsgrundlag for en regering hen over midten. Ikke for at danne en regering, men for at undersøge, om der kan skabes et regeringsgrundlag.

– Derfor melder jeg mig selv som kongelig undersøger, hvis vi i Moderaterne har de afgørende stemmer, siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.

Den kongelige undersøger får efter valget til opgave at afsøge muligheden for, hvordan en regering kan dannes.

At være kongelig undersøger er ikke ensbetydende med, at man bliver statsminister.

Moderaterne står i næsten alle politiske meningsmålinger til at være udslagsgivende for, hvilken regering der kan dannes efter valget.

Partiet står som det eneste af de 12 partier i Folketinget uden for de traditionelle blokke, rød og blå blok.

Lars Løkke Rasmussen, der to gange har været statsminister, siger til Politiken, at “det har ingen gang på jord”, at han skulle blive statsminister efter valget.

Det siger han formentlig med den viden i baghovedet, at der ikke vil være nok af de andre partier, der ønsker ham som statsminister.

Til gengæld kan der måske være partier, der kan se idéen med Løkke som kongelig undersøger. For eksempel for at forhindre statsminister Mette Frederiksen (S) i at have for meget magt under regeringsforhandlingerne.

Moderaterne fik 9,3 procent af stemmerne, da partiet ved folketingsvalget i 2022 stillede op for første gang.

Partiet kom derefter med i SVM-regeringen sammen med Socialdemokratiet og Venstre.

Moderaterne står til 7,4 procent af stemmerne i den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter.

Det danske C25-indeks lukker mandag i grønne tal med en stigning på 0,22 procent.

Det danske aktiemarked åbnede ellers i rødt, men omkring klokken 12.00 dansk tid meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at han udsætter angreb mod iranske kraftværker.

Og det har vendt minus til plus, vurderer Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg i pensionsselskabet PFA.

– Det fik stemningen til at vende fuldstændig, og det er det, der afspejler sig i indekset nu, siger hun.

Umiddelbart efter præsidentens melding steg indekset med over en procent.

Chefstrategen maner dog til besindighed, da stigningen i hendes øjne fortsat er skrøbelig.

– Der er jo ikke rigtig løst nogle problemer endnu, så usikkerheden er stadigvæk stor.

Tine Choi Danielsen opfordrer til, at man som dansk investor bliver siddende på hænderne lidt endnu.

Man bør ifølge hende hverken sælge eller købe op i aktier alene på baggrund af dagens udvikling.

Også Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, mener, at investorerne bør holde “sikkerhedsselen spændt”, lyder det i en skriftlig kommentar.

– I princippet kan signalerne fra USA lige så vel være en prøveballon for, om udviklingen stadig kan vendes – og kan den det, så kan man tillade sig at eskalere yderligere.

Han tilføjer, at det er uklart, hvorvidt der reelt ligger en aftale med Iran.

Det lød mandag omkring middag fra Trump på Truth Social, at USA og Iran havde haft “meget gode og produktive samtaler” om en “fuldstændig og total løsning på vores fjendtligheder i Mellemøsten”.

Ifølge Trump vil samtalerne fortsætte i denne uge.

Dagens melding har også afspejlet sig i olieprisen, der mandag er faldet markant.

Omkring klokken 17.30 ligger faldet på omkring otte procent.

Priserne er ellers steget voldsomt, efter at Irans Revolutionsgarde tog kontrol over Hormuz-strædet som reaktion på angrebene fra USA og Israel.

Et Hercules-fly fra Colombias militær har været involveret i en “tragisk” ulykke.

Det skriver Colombias forsvarsminister, Pedro Arnulfo Sanchez, på det sociale medie X mandag.

Mindst 34 personer har mistet livet, oplyser guvernør i provinsen Putumayo, Jhon Gabriel Molina, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

21 personer er fortsat meldt savnet.

Molina har tidligere oplyst, at 83 personer var blevet såret i forbindelse med ulykken.

Mere end 125 personer var ifølge guvernøren om bord på flyet, da det styrtede ned i den sydlige del af landet.

Det skete, da flyet var ved at lette fra Puerto Leguízamo, skrev Sanchez mandag.

Det er tæt på grænsen til Ecuador. De seneste uger har været præget af omfattende militær aktivitet i området fra begge lande, som forsøger at bekæmpe karteller og militser.

Colombias forsvarsminister, Pedro Arnulfo Sanchez, skrev mandag på X, at myndigheder fortsat var at fastslå antallet af ofre i flyulykken.

Der er tale om et Lockheed Martin Hercules C-130-fly, oplyser det colombianske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Hercules C-130-flyet er et militært transportfly, som kan indrettes og anvendes på en række forskellige måder. Det anvendes også af det danske forsvar.

Det colombianske militær fik ifølge Reuters sine første Hercules-fly sent i 1960’erne. Ældre modeller er i senere år blevet moderniseret. USA har også overført nogle Hercules-fly, som var i overskud i USA, til Colombia.

Præsident Gustavo Petro skriver på X, at bureaukrati har stået i vejen for hans planer om at modernisere militæret.

– Jeg vil ikke tillade yderligere forsinkelser. Det er unge mænds liv, der står på spil, fortsætter Petro.

I februar mistede over 20 mennesker livet, da et Hercules-fly styrtede ned i den bolivianske by El Alto, der ligger i nærheden af hovedstaden, La Paz.

Flyet transporterede pengesedler, der skulle til den centrale del af landet.

Den franske landevejsmester, Dorian Godon (Ineos), sikrede sig mandag sejren på 1. etape og tog førertrøjen i det spanske cykelløb Catalonien Rundt.

Det er den anden sejr i 2026 til 29-årige Godon. Han vandt tidligere i marts en etape i Paris-Nice.

I det let stigende opløb var franskmanden stærkest i en lang og udmarvende spurt, men det holdt hårdt.

Den belgiske stjerne Remco Evenepoel (Red Bull) gav kamp til stregen og blev nummer to.

Godon og Evenepoel lå på de sidste 100 meter side om side. Det så ud til, at franskmanden knækkede Evenepoel, der dog hang fast og var tæt på at gå forbi på de sidste meter.

Det så egentlig ud til, at de fleste ryttere undervurderede afslutningens hårhed og åbnede spurten for tidligt.

Tom Pidcock (Q36.5) var først til at træde an, men briten kunne ikke holde kadencen og blev nummer tre.

Magnus Cort (Uno-X) var ellers også spået til at kunne blande sig i finalen, men den hårde afslutning blev for meget for bornholmeren.

Jonas Vingegaard (Visma) og Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) er også med i Catalonien og kom i mål med feltet.

Det er et yderst stjernebesat felt i Catalonien, hvor Vingegaard og Skjelmose forventes at skulle slås med Evenepoel og Joao Almeida (UAE Emirates) i kampen om den samlede sejr.

Kaptajnerne får senere på ugen rig mulighed for at teste hinanden af.

Særligt etaperne torsdag, fredag og lørdag skal der forceres en del højdemeter, inden alle tre etaper slutter med skrappe bjergafslutninger.

Italienerne har ved en folkeafstemning forkastet et forslag til en retsreform, som premierminister Giorgia Meloni har ønsket at gennemføre.

Mandag eftermiddag erkender Meloni ifølge nyhedsbureauet Reuters nederlaget.

Hun siger, at hun respekterer vælgernes beslutning, men kalder det samtidig en “forspildt chance for at modernisere Italien”.

Analyser hos mediet RAI på baggrund af den foreløbige optælling peger også i retning af et ret klart nej.

Meloni og hendes højrefløjsregering ville ændre Italiens forfatning. Målet er at adskille anklagere og dommere og ændre retssystemets kontrolorgan.

I dag har dommere og anklagere i Italien mulighed for at skifte mellem de to funktioner.

Det har skabt bekymring for, at forholdet mellem de to professioner bliver for nært, og at det stiller de tiltalte dårligere i retssagerne.

Reformen er ifølge Meloni vigtig for at kunne garantere, at det italienske retssystem er uafhængigt, og at det er velfungerende.

Det italienske retssystem kæmper blandt andet med retssager, der trækker ud i årevis, og overfyldte fængsler.

Regeringen har ifølge Reuters selv erkendt, at reformen ikke vil hjælpe på det problem.

Daniele Albertazzi, som er professor i politologi ved University of Surrey, mener, at et nej er et stort nederlag for Meloni.

– Hvis dette bliver resultatet, og det virker sandsynligt, så er det et skidt, skidt resultat, sagde professoren tidligere mandag, inden Meloni havde erkendt nederlaget.

– Det betyder, at hun har mistet de italienske vælgere på et af de afgørende emner i hendes politiske program og et af de vigtigste forslag for højrefløjen i de seneste 30 år, lyder det videre.

– Det næste valg er ikke langt væk nu, og hvis centrumvenstre tager sig sammen, bliver det her en hjælp for dem. Det betyder, at Melonis image som uovervindelig ikke er der længere, fortsætter Albertazzi.

En af politiets bemandede fotovogne er mandag morgen blevet påkørt af en bilist.

Både medarbejderen i fotovognen og føreren af personbilen er kommet til skade i ulykken. Der er dog ikke tale om livstruende skader.

Bilisten er en 30-årig kvinde fra Greve, oplyser kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen.

Påkørslen fandt ifølge politikredsens døgnrapport sted klokken 07.47 på Karlslunde Strandvej i Greve. Her holdt fotovognen parkeret.

Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvorfor den kvindelige bilist påkørte fotovognen. Men det vil blive undersøgt nærmere.

– Som ved alle andre færdselsuheld vil vi undersøge, hvad der var årsagen til, at bilen pludselig røg ud i rabatten, siger Thomas Kristensen.

Fotovognene er centrale i politiets indsats i at bekæmpe fartovertrædelser på de danske veje.

Cirka 90 procent af hastighedsovertrædelserne registreres ved brug af fotovogne, og i 2023 kunne politiet udstede bøder for 759 millioner kroner på baggrund af målingerne fra vognene. Det fremgår af en rapport fra Rigsrevisionen fra februar 2025.

Fotovognene kaldes også ATK-biler. ATK står for Automatisk Trafikkontrol.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, hilser det velkomment, at USA’s præsident, Donald Trump, har meddelt, at der ikke vil blive gennemført angreb på Irans energiinfrastruktur.

Det siger hun på et pressemøde under et besøg i Nigeria mandag:

– Den nye melding om, at der ikke vil komme angreb på energiinfrastruktur, er en meget velkommen udvikling.

– Ethvert angreb på infrastruktur skaber kaos i regionen, og det eskalerer krigen yderligere, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, efter at Donald Trump mandag skrev på Truth Social, at han har bedt Pentagon om at “udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage”.

Det forudsætter, at “de igangværende møder og drøftelser forløber positivt”, skrev han.

USA og Iran har samtaler, og de fortsætter, skrev han.

Lørdag gav Trump Iran en frist på 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet. Den frist ville være udløbet klokken 00.44 natten til tirsdag dansk tid.

Hvis det ikke skete, ville de iranske kraftværker blive “udslettet”, advarede han.

Som svar truede Iran med at angribe kraftværker i Israel og Golfen.

De gensidige angreb på olie og gasanlæg har sammen med Irans forsøg på at lukke Hormuz-strædet fået energiprisen til at springe i vejret i Europa.

På EU-topmødet i sidste uge fastslog EU-landenes stats- og regeringschefer, at de ønsker en deeskalering af krigen.

Samtidig gav EU-landenes ledere deres opbakning til en række midlertidige tiltag, der skal hjælpe EU-landene med at forsøge at få energipriserne ned.

USA og Iran er enige på afgørende punkter, men det er stadig uvist, om der vil falde en aftale på plads mellem landene.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i udtalelser til journalister mandag på vej om bord på præsidentflyet Air Force One.

Tidligere mandag meddelte Trump på Truth Social, at han havde bedt det amerikanske forsvarsministerium om at “udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage”.

– Vi laver en femdagesperiode, og så ser vi, hvordan det går. Hvis det går godt, ender vi med at få en aftale på plads.

– Ellers bliver vi bare ved med at bombe løs, siger præsidenten.

Den iranske regering har sagt, at der ikke er nogen forhandlinger i gang mellem USA og Iran. Men det modsiger Trump.

– Vi havde nogle meget, meget stærke forhandlinger. Vi må se, hvor de fører hen. Der er punkter – afgørende punkter – med enighed. Jeg vil sige næsten enighed om alle punkter. Det var meget stærke forhandlinger, som hr. Witkoff og hr. Kushner førte, siger Trump med henvisning til sine to udsendinge, der hyppigt forhandler for USA.

– Alt, hvad jeg siger, er, at vi står med en reel mulighed for at lave en aftale, siger Trump.

Han siger videre, at der er forhandlinger i gang med en “højtstående person”, som ikke er landets øverste leder – altså ayatollah Mojtaba Khamenei.

Hvem der aktuelt tales med, siger præsidenten dog ikke.

– Vi har med den person at gøre, som jeg mener, er den mest respekterede og er lederen, siger Trump.

Axios-journalisten Barak Ravid skriver med henvisning til en israelsk embedsmand, at de amerikanske udsendinge forhandler med formanden for Irans parlament, Mohammad Bagher Ghalibaf.

Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Ghalibaf afviser ifølge nyhedsbureauet AFP, at der har været forhandlinger. Han beskylder USA for at manipulere med olie- og finansmarkeder.

Præsident Trump siger imidlertid, at forhandlinger begyndte i weekenden.

– De (Iran, red.) vil rigtig gerne lave en aftale. Vi vil også rigtig gerne lave en aftale. Vi kommer til at mødes i dag, formentlig på telefon, for det er meget svært for dem at komme ud, går jeg ud fra, siger Trump.

Han siger også, at Iran er gået med til ikke at udvikle atomvåben.

Det har længe været den officielle iranske udmelding, at landet ikke ønsker at udvikle atomvåben.

Men Det Internationale Atomenergiagentur har løbende udtrykt bekymring for Irans atomprogram og beholdning af beriget uran.

Ejeren af platformen OnlyFans, Leonid Radvinsky, er død af kræft i en alder af 43 år.

Det oplyser OnlyFans i en pressemeddelelse mandag ifølge Reuters.

– Vi er dybt kede af at meddele, at Leo Radvinsky er død. Leo sov stille ind efter en lang kamp mod kræft. Hans familie har bedt om privatliv i denne svære tid, udtaler en talsperson fra OnlyFans ifølge Reuters.

OnlyFans blev lanceret i 2016 og er en abonnementsbaseret platform, hvor indholdsskaberne kan tjene penge ved at dele indhold – typisk bag en betalingsmur – med deres fans.

Platformen har en aldersgrænse på 18 år og består primært af pornografisk indhold.

Radvinsky var en ukrainsk-amerikansk iværksætter, der inden sin død var bosat i Storbritannien. Han opkøbte aktiemajoriteten i OnlyFans i 2018.

Ud over at have været hovedaktionær og fungerende direktør i OnlyFans siden 2018, har han også startet den pornografiske webcam-platform MyFreeCams.

Hundredvis af betjente fra immigrationsmyndigheden ICE er mandag blevet indsat i flere amerikanske lufthavne.

Det bekræfter USA’s ministerium for indenrigssikkerhed, Department of Homeland Security, over for nyhedsbureauet Reuters.

Det gælder ifølge Reuters 14 lufthavne. Blandt dem er Hartsfield-Jackson i Atlanta, som er USA’s mest travle lufthavn.

ICE-betjentene skal hjælpe med at varetage sikkerheden i lufthavne, som oplever betydelige bemandingsproblemer.

Søndag eftermiddag dansk tid meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at betjentene ville blive sendt ud for at assistere lufthavnene fra mandag.

Her sagde Tom Homan, som er USA’s grænsechef og Trumps øverste rådgiver i grænsespørgsmål, til CNN, at betjentene ikke skal udføre opgaver, de ikke er trænet i.

– Jeg forestiller mig ikke en ICE-agent sidde og kigge på en røntgenmaskine, for det er man ikke trænet i, sagde han i CNN-programmet “State of the Union”.

I stedet skal de bidrage med “ekstra sikkerhed”. Det kan være at overvåge udgange.

– Vi sammensætter en plan i dag og udfører den i morgen, sagde Homan søndag.

ICE har i de seneste måneder været i fokus på grund af myndighedens indsats imod illegale immigranter i landet. Det har ført til demonstrationer i flere byer.

Trump skriver mandag i et opslag på Truth Social, at når ICE håndhæver immigrationslovgivning, sætter han pris på, at de er maskerede.

Men det skal de ikke være, når de “hjælper vores land ud af det rod i lufthavnene, som Demokraterne har forårsaget”, skriver han på Truth Social.

Amerikanske medier har den seneste tid rapporteret om lange køer i flere af USA’s lufthavne på grund af en delvis regeringsnedlukning i landet.

Mere specifikt drejer det sig om ministeriet for indenlandsk sikkerhed, som siden februar har været uden finansiering. Det skyldes, at medlemmerne af Kongressen ikke er nået til enighed om en finansieringsaftale.

Demokraterne har nægtet at vedtage finansieringen på grund af uenigheder om håndhævelse af immigrationsreglerne, skriver The New York Times.

Ministeriet fører tilsyn med transportmyndigheden TSA, hvis ansatte blandt andet står for at scanne bagage og tjekke ID i amerikanske lufthavne.

På grund af den delvise nedlukning har omkring 50.000 TSA-ansatte arbejdet uden løn siden 14. februar.

Letbanen fra Ishøj til Rødovre Nord erstattes af busser i ugen, hvor Kristi himmelfartsdag falder.

Det skal gøre klar til åbningen af letbanens fulde rute fra Ishøj til Lundtofte i august.

Det oplyser Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Helt præcist drejer det sig om perioden mellem mandag 11. maj og søndag 17. maj.

– For at genere pendlerne mindst muligt, har vi bevidst valgt ugen med Kristi himmelfartsdag, hvor vi ved, at mange holder fri om fredagen, udtaler Søren Boysen, direktør med ansvar for driften i Hovedstadens Letbane.

De indsatte busser kommer til at køre mellem alle letbanestationerne med samme frekvens, som letbanen kører med vanligt.

– Vi håber, at vores nye mange pendlere vil have forståelse for årsagerne til lukningen og ligesom os ser frem til en sammenhængende letbane på tværs af syd og nord, fortæller Søren Boysen.

På nuværende tidspunkt har letbanestrækningen 12 stop, men når udvidelsen af ruten er færdig til august, vil letbanen stoppe ved i alt 29 stationer.

Den endelige strækning fra Ishøj til Lundtofte kommer til at dække otte kommuner i Region Hovedstaden.

Den første og sydlige halvdel af letbanestrækningen blev indviet 26. oktober 2025.

En længe ventet retssag om den værste togulykke, Grækenland nogensinde har oplevet, er mandag blevet udskudt til 1. april.

Der udspillede sig kaotiske scener i retsbygningen, da sagen mandag skulle gå i gang.

Det retslokale, hvor sagen skulle prøves, var alt for lille til de hundredvis af mennesker, der ønskede at følge sagen.

Det siger græske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge en regeringstalsmand er retssalen en af de største i landet og har plads til 460 mennesker.

Alligevel sad folk “pakket som sardiner” i salen, siger et ledende medlem af en af de organisationer for pårørende, der er stiftet efter ulykken.

Pladsproblemerne medførte indsigelser og protester fra både advokater og pårørende til ofrene. Det fik dommeren til at beslutte at udskyde sagen, skriver den græske avis Kathimerini.

57 mennesker mistede livet i ulykken ved byen Tempe i februar 2023, hvor et passagertog og et godstog stødte direkte sammen.

Kollisionen udløste en eksplosion, der betød, at mange af de ofre, der i første omgang overlevede, brændte ihjel.

De fleste af ofrene var studerende, der skulle fra hovedstaden Athen til Thessaloniki. Mange unge var på vej hjem med toget efter at have deltaget i et karneval hen over en weekend.

Ulykken har udstillet de huller og mangler, der gennem længere tid har været i sikkerheden omkring de græske jernbaner.

I alt er 36 mennesker tiltalt i sagen. Det omfatter en stationsforstander og flere ansatte i togselskabet, som er anklaget for at have et ansvar i ulykken.

Over 350 vidner er indkaldt i sagen, der holdes omkring 30 kilometer fra ulykkesstedet, skriver Kathimerini.

Retssagen skal blandt andet også afklare, om myndighederne har forsøgt at skjule beviser i sagen, skriver avisen videre.