Seneste nyheder

Unge mænd og kvinder er mandag morgen mødt op på Haderslev Kaserne for at påbegynde deres værnepligt, som strækker sig over de næste 11 måneder.

Dermed har mere end 100 frivillige mandag tyvstartet på den nye forlængede værnepligt, der i princippet først træder i kraft til sommer.

Det var et bredt flertal i Folketinget, der med forsvarsforliget i juni 2023 blev enige om at styrke værnepligten med flere værnepligtige, øget ligestilling og forlænget tjenestetid.

Med den længere værnepligt vil der være op mod 7500 værnepligtige om året i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Med den nuværende model er der omkring 5000 værnepligtige hvert år.

Det er ikke blot værnepligten på Haderslev Kaserne for hæren, der bliver taget hul på i februar.

Fremrykningen gælder også i Frederikshavn for søværnet og i Karup og Skalstrup for flyvevåbnet.

Alle værnepligtige, som begynder på den nye forlængede værnepligt i februar, har meldt sig frivilligt.

Chefen for værnepligtsprogrammet, oberst Kenneth Strøm, understreger, at den nye forlængede værnepligt giver mulighed for, at de værnepligtige kan løse andre funktioner end det, de kan i dag med fire måneders værnepligt.

– De kan i langt højere grad blive specialiseret end det, som man kan i værnepligten i dag, siger han.

– Det vil sige, at mange værnepligtige kommer til at indgå sammen med fastansatte for eksempel på søværnets skibe, siger han og nævner også muligheden for at være en del af droneafdelingen og jordbaseret luftforsvar.

Han fortæller, at de 11 måneder er inddelt i 5 måneders basisuddannelse og derefter 6 måneders yderligere uddannelse i operativ opgaveløsning.

De yderligere 6 måneders såkaldte specialisering vælger man allerede på Forsvarets Dag, der tidligere blev kaldt session.

– Her bliver man præsenteret for alle værnepligtslinjer, og der vælger man, hvad man godt kunne tænke sig at arbejde med, siger obersten.

Det er ønsket, at så mange som muligt bliver inspireret til at blive i Forsvaret efter deres værnepligt.

– Vi har mere end 40 uddannelser, som man kan vælge, så det at få folk ind på den rette hylde er centralt for os, siger Kenneth Strøm.

Rafah-grænseovergangen mellem Gaza og Egypten er åben for ind- og udrejse for personer til fods.

Det oplyser israelske myndighedspersoner til både nyhedsbureauet AFP og Reuters.

Meldingen kommer efter en “begrænset åbning” søndag.

Ifølge Reuters er mandagens melding om en åbning af overgangen dog ikke ensbetydende med, at alle, der gerne vil krydse grænsen, får mulighed for det.

Både Israel og Egypten forventes ifølge nyhedsbureauet at indføre begrænsninger på antallet af rejsende.

Derudover kræver Israel sikkerhedskontrol af palæstinensere, der rejser ind og ud, lyder det.

Ifølge det statslige egyptiske medie al-Qahera News, der er tilknyttet statens efterretningstjeneste, vil 50 mennesker kunne krydse grænsen fra Egypten til Gaza, ligesom 50 mennesker vil kunne krydse den modsatte vej, skriver AFP.

Det samlede investeringsafkast for de danske forsikrings- og pensionsselskaber endte på 225 milliarder kroner i 2025.

Det viser en opgørelse fra Nationalbanken.

Til sammenligning lød afkastet på 344 milliarder kroner i 2024 og 337 milliarder kroner i 2023.

Afkastet i 2025 var blandt andet drevet af udenlandske aktier.

Andreas Østergaard Hartington, der er underdirektør i brancheforeningen for pensionsselskaber (F&P), peger på tech-aktierne som drivkraft.

– 2025 viser meget tydeligt, at globale aktier – særligt inden for teknologi – fortsat er en vigtig kilde til afkast for pensionsopsparingen, siger han i en skriftlig kommentar.

Det var formentlig ikke mange, der havde spået den udvikling for året, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, præsenterede sin toldplan.

I april præsenterede han told på en lang række importerede varer, og det fik aktierne til at styrtdykke. Det smittede af på de danske pensionsopsparinger.

Men siden rettede det hele sig op, og aktierne såvel som pensionsopsparingerne endte året med at være mere værd.

Ifølge Nationalbanken har det også været afgørende, at sektoren har afdækket sin valutarisiko.

Det foregår i praksis ved, at man aftaler at bytte dollar til kroner til en fast kurs engang i fremtiden.

På den måde ved selskabet nogenlunde, hvad investeringerne er værd i kroner, uanset hvordan dollaren opfører sig.

Nationalbanken forklarer, at valutaafdækningen overordnet set giver positive afkast i de år, hvor valutakurserne falder.

– At dollaren er faldet gennem året, har isoleret set givet kurstab på de amerikanske investeringer, men samtidig har sektorens omfattende afdækning af dollarpositioner udløst store gevinster, siger Andreas Østergaard Hartington.

– Valutaafdækning bidrog alene med 87 milliarder kroner til årets afkast.

Herningmotorvejen er mandag morgen kun farbar i et spor ved Ikast i vestgående retning.

Det skyldes en ulykke, fremgår det af Vejdirektoratets hjemmeside.

Afspærringen er mellem afkørsel 37 Ikast Ø og 38 Ikast C.

På et tidspunkt var der helt spærret på motorvejen, men omkring klokken 08 er der et farbart spor.

Ulykkesstedet kan passeres med forsigtighed, skriver Vejdirektoratet.

DR P4 skrev tidligere, at en lægehelikopter landede på selve motorvejen, og at der holdt flere redningskøretøjer.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Gorm Lauridsen fortæller, at en person er kommet til skade i ulykken. Han afviser dog umiddelbart at oplyse nærmere om vedkommendes tilstand.

– Jeg har fået en melding om, at der har været fire parter impliceret, siger Gorm Lauridsen, der ikke kan oplyse nærmere om årsagen til ulykken.

Politiet fik meldingen om ulykken klokken 07.03, og to timer senere er politiet fortsat på stedet.

Lidt senere skete et nyt uheld på motorvejen ved frakørslen til Bording. Det var umiddelbart ikke alvorligt, fortæller vagtchefen.

Danmarks bidrag på 105 millioner kroner i 2026 til UNRWA, der er FN’s hjælpeorganisation for palæstinensere, og som står for den centrale infrastruktur for humanitære aktiviteter i Gaza, udbetales nu.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

– Vi bakker fuldt op om UNRWA’s uundværlige arbejde med at levere humanitær bistand, sundhed og uddannelse til millioner af palæstinensere i regionen – ikke mindst i Gaza.

– Støtten er afgørende, ikke mindst lige nu, hvor situationen i Palæstina er yderst skrøbelig, og UNRWA er under hårdt pres, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en skriftlig kommentar.

Samlet set har Udenrigsministeriet udbetalt 578,1 million kroner til UNRWA siden 2023.

Støtten plejer at blive udbetalt senere på året, men i år får UNRWA altså hele den danske støtte i ét hug og tidligt på året.

Tilbage i 2024 var der stort postyr om UNRWA, som var udsat for kritik af Israel for at være for tæt forbundet med Hamas.

Konkret beskyldte Israel FN-organet for at have været involveret i Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.

Udenrigsministeriet valgte dog at fastholde sin støtte til organisationen, fordi den betragtes som den afgørende institution til at opretholde levevilkår i Gaza.

UNRWA var også til heftig debat i Folketinget efter afsløringer af, at flere ansatte har været affilierede med Hamas.

Primært sørger UNRWA for nødhjælp, husly og sundhedsydelser og giver blandt andet palæstinensiske børn undervisning.

Ifølge Udenrigsministeriet skal “kernebidraget til UNWRA” gå til fem indsatsområder. Det er foruden Gaza og Vestbredden, inklusive Østjerusalem, også Jordan, Libanon og Syrien.

UNRWA har i Gaza omkring 11.000 medarbejdere, skriver Udenrigsministeriet.

Tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, er taknemmelig for at have vundet en pris ved søndagens amerikanske musikshow Grammy Awards.

Det skriver den 90-årige buddhist på sociale medie X.

Dalai Lama blev ved showet i Los Angeles tildelt prisen i kategorien for bedste lydbog, oplæsning og fortælling med bogen “Meditations: The Reflections of His Holiness the Dalai Lama”.

På dansk kan bogtitlen oversættes til “Meditationer: Hans hellighed Dalai Lamas refleksioner.”

– Jeg modtager denne anerkendelse med taknemmelighed og ydmyghed. Jeg ser det ikke som noget personligt, men som en anerkendelse af vores fælles, universelle ansvar, skriver Dalai Lama på X.

Den buddhistiske leder skriver videre, at fred, medfølelse og omsorg for miljøet er forudsætninger for, at verdens otte milliarder mennesker kan trives.

– Jeg er taknemmelig for, at denne Grammy-anerkendelse kan hjælpe med at sprede disse budskaber, skriver han.

Dalai Lama var ikke til stede i Los Angeles, hvor prisen ifølge nyhedsbureauet AFP blev modtaget af den canadisk-amerikanske musiker Rufus Wainwright, der har bidraget til lydbogen.

Dalai Lama, der lever i eksil i Indien, har gennem det meste af livet kæmpet for øget tibetansk selvstændighed fra Kina.

Han blev født ind i en bondefamilie i den tibetanske landsby Taksar i juli 1935.

Som toårig blev han identificeret som inkarnationen af den tibetanske buddhismes spirituelle leder. Det skete, efter at han havde udpeget et objekt, som tilhørte hans forgænger.

To år efter ankom han til Tibets hovedstad, Lhasa, hvor han officielt blev indsat som den 14. Dalai Lama.

I 1950 blev han som 15-årig indsat som statsleder, da den kinesiske hær invaderede Tibet.

I 1959 flygtede Dalai Lama til Indien efter et mislykket tibetansk oprør mod Kina. Her etablerede han en eksilregering.

Mens Kina mener, at Dalai Lama er en oprører og separatist, beskriver Dalai Lama sig selv som en “simpel buddhistisk munk”.

Farøbroen er spærret i retning mod Lolland og Falster mandag morgen efter en ulykke.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Trafikken ledes fra ved afkørsel 41 Vordingborg. Det er muligt i stedet at benytte sig af Storstrømsbroen.

Men Vejdirektoratet gør opmærksom på, at der er særlige restriktioner for tung trafik, der vejer over 10 ton.

Der er tale om den gamle Storstrømsbro, der endnu er i brug, indtil den nye bro står klar en gang senere i år.

Ingeniøren beskrev allerede i 2011, at den gamle bro er så nedbrudt, at den maksimale vægt på køretøjer, der må krydse broen, er på ti ton.

En 18-årig mand er natten til mandag blevet stukket ned i Rødovre.

Det fortæller vagtchef David Borchersen fra Københavns Vestegns Politi.

– Han er kørt på Rigshospitalet, hvor han er blevet opereret, siger vagtchefen og tilføjer, at manden er uden for livsfare.

Han er blevet stukket med et enkelt knivstik på Horshøjvej, der ligger bag McDonald’s på Jyllingevej i Rødovre, oplyser politikredsen.

– Han er blevet stukket i den ene side af kroppen et eller andet sted, siger vagtchefen.

Politiet efterforsker nu sagen og har foreløbig ingen anholdte.

– Vi træffer nogle personer derude, som kan relatere til den forurettede, og vores vurdering er, at de for nu ikke har det store ønske om at hjælpe med opklaringen af sagen. Så vi er ikke rigtig kommet så langt, siger David Borchersen.

– Vi har nogle vidner, vi skal have talt med, og så er der noget videoovervågning og andre ting, vi skal have kigget på, som måske kan være med til at belyse sagen, så vi kan se, hvad der er sket, tilføjer han.

Knivstikkeriet skal have fundet sted kort efter midnat natten til mandag.

Værten ved årets Grammy Awards, Trevor Noah, nævnte Grønland under prisuddelingen natten til mandag dansk tid.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Efter at sangeren Billie Eilish havde modtaget prisen for Bedste Sang, sendte Noah to stikpiller på én gang til USA’s præsident, Donald Trump.

– Det her er en Grammy, som alle kunstnere ønsker sig – næsten lige så meget som Trump ønsker sig Grønland, hvilket giver mening. Altså, fordi Epsteins ø er væk, sagde Noah.

Komikeren refererer til, at Trump i begyndelsen af året flere gange har sagt, at han ønsker, at Grønland kommer under amerikansk kontrol “af hensyn til den nationale sikkerhedssituation”.

Det har vakt røre i Danmark, i Grønland, i Europa og resten af verden.

Efter flere gange at have sagt, at “vi kommer til at få Grønland”, sagde han på World Economic Forum i Schweiz i midten af januar, at han ikke vil bruge magt til at få kontrol med det arktiske område.

Donald Trump er desuden flere gange blevet sat i forbindelse med den afdøde finansmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein. I sidste uge blev tusindvis af dokumenter med forbindelse til Epstein frigivet af USA’s justitsministerium.

Duoen Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell arrangerede i 2000’erne fester og sammenkomster for samfundets elite.

Blandt personer i deres omgangskreds var USA’s tidligere præsident Bill Clinton og den nuværende præsident Donald Trump, som begge siden har taget afstand fra Epstein.

Epstein ejede blandt andet en caribisk ø, hvor der ifølge anklager fandt overgreb sted – herunder mod mindreårige piger.

Der er ingen beviser for, at Trump nogensinde besøgte Epsteins ø. Trump har nægtet, at han har besøgt øen.

– Jeg har aldrig haft det privilegium at besøge hans ø, og jeg afslog det, sagde han ifølge Reuters til journalister i juli sidste år.

Det er dog bevist, at Trump rejste med Epsteins privatfly otte gange mellem 1993 og 1996.

Højrefløjskandidaten Laura Fernandez har fået flest stemmer ved søndagens præsidentvalg i Costa Rica.

Det står klart, efter at lidt over 81 procent af stemmerne er optalt.

39-årige Fernandez, der er regeringspartiets kandidat, får opbakning fra 48,94 procent af stemmerne. Den nærmeste kandidat, centrumpolitikeren Alvaro Ramos, har fået 33,02 procent.

Alvaro Ramos har erkendt nederlaget, samtidig med at Fernandez har erklæret sig som vinder af søndagens valg.

Vold relateret til narkotikahandel har været et af de store emner i valgkampen, da Costa Rica er blevet et transitland for narkokarteller fra Mexico og Colombia.

Fernandez er gået til valg på et ønske om at ændre landets forfatning og gennemføre en reform af domstolene.

Hun har også lovet strengere fængselsstraffe og at færdigbygge et stort fængsel. Derudover vil hun indføre undtagelsestilstand i områder, der er hårdest ramt af kriminalitet.

Vælgerne i det mellemamerikanske land kunne stemme på 20 forskellige kandidater ved søndagens valg.

Fernandez bliver støttet af den afgående præsident Rodrigo Chaves. Hun har været minister og stabschef under ham.

Hendes kritikere frygter, at hun vil forsøge at ændre forfatningen for at give sin mentor Chaves mulighed for at vende tilbage som præsident efter udløbet af hendes fireårige mandat.

Ifølge den nuværende forfatning er han forhindret i at stille op igen, før han har været fra magten i otte år.

Den tidligere præsident i Costa Rica Óscar Arias, som vandt Nobels fredspris i 1978, advarede søndag om, at “demokratiets overlevelse” stod på spil ved præsidentvalget.

AFP

Den puertoricanske megastjerne Bad Bunny sendte natten til mandag et direkte budskab til den omstridte immigrationsmyndighed ICE, da han modtog en Grammy for Bedste Latin-urbane Album ved prisuddelingen i Los Angeles.

– Før jeg takker Gud, vil jeg sige “Ud med ICE”, siger den 31-årige musiker ifølge AFP til stor jubel fra publikummet i den amerikanske storby.

– Vi er ikke vilde, vi er ikke dyr, vi er ikke fremmede. Vi er mennesker, og vi er amerikanere, siger han, en uge før han skal være hovednavn i halvlegsshowet ved NFL-finalen, Super Bowl.

Puerto Rico, hvor Bad Bunny er fra, er et selvstyrende amerikansk territorium.

ICE står i spidsen for gennemførelsen af USA’s præsident Donald Trumps planer om at masseudvise migranter, hvilket var et centralt løfte under Trumps valgkamp.

ICE har foretaget tusindvis af anholdelser, siden Trump blev præsident for godt et år siden. Det er ofte sket på offentlige steder og har ført til sammenstød med demonstranter.

For nylig er situationen eskaleret i Minneapolis i delstaten Minnesota. ICE og det føderale grænsepoliti har siden december lavet en fælles indsats i Minnesota med det formål at pågribe ulovlige migranter i USA og udvise dem.

Det har ført til adskillige voldsomme razziaer, og to amerikanske statsborgere blev i januar dræbt i Minneapolis.

En 37-årig kvinde blev dræbt af ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet. Det har udløst store demonstrationer.

Den amerikanske musiker Billie Eilish langede også ud efter ICE, da hun gik på scenen i Los Angeles for at modtage prisen i kategorien Bedste Sang for “Wildflower” fra albummet “Hit Me Hard and Soft” fra 2024.

Hun sagde, at “ingen er illegal i et stjålet land”, skriver nyhedsbureauet AP.

Bad Bunny valgte for nylig ikke at optræde i USA på sin seneste turné med begrundelsen om, at hans fans risikerede at blive udsat for føderale immigrationsrazziaer ved hans koncerter, skriver AP.

Flere kendte musikere – for eksempel Billie Eilish og Finneas – var mødt op til Grammy-uddelingen med badges med teksten “ICE OUT” (ud med ICE, red.).

Også Justin Bieber og hans hustru, Hailey Bieber, bar samme badge, skriver AP, som tilføjer, at parret normalt ikke udtaler sig om amerikansk politik.

Rapperen Kendrick Lamar har natten til mandag væltet Jay-Z af pinden som den mest prisvindende rapper i Grammy Awards’ historie.

Det står klart, efter at han indtil videre har vundet fire priser under den 68. udgave af Grammys, skriver nyhedsbureauet AP.

Lamars samlede antal Grammys er nu 26. Jay-Z har 25.

Indtil videre har Lamar vundet fire priser. Det gælder Bedste Rapsang, Bedste Rapalbum, Bedste Rap Performance og Bedste Melodiske Rap Performance.

Med nomineringer i ni kategorier er Lamar den kunstner, der er nomineret flest gange ved årets prisuddeling.

– Det er en ære at være her, siger han i sin takketale, da han modtager prisen for Bedste Rapalbum for albummet “GNX”, der udkom i november 2024.

– Jeg er ikke god til at tale om mig selv, men jeg udtrykker det gennem musikken. Hiphop vil altid være lige her. Vi vil altid have kulturen med os, siger han ifølge AP.

Grammy-året går til og med 30. august det foregående år. Ved årets Grammys kunne værker, der blev udgivet mellem den 31. august 2024 og den 30. august 2025, dermed nomineres.

38-årige Lamar vandt fem Grammys ved prisuddelingen sidste år for sit hitnummer “Not Like Us”. Han er desuden kendt for sange som “All The Stars” og “Humble”.

Lamar er i år også nomineret for Bedste Sang for sangen “Luther”, som han har lavet med R&B-kunstneren SZA.

Dén pris tog Billie Eilish dog for sangen “Wildflower” fra albummet “Hit Me Hard and Soft” fra 2024.

Lamar er desuden nomineret i kategorien Bedste Album, hvor han er oppe imod Lady Gaga, Sabrina Carpenter, Justin Bieber og Bad Bunny.

For første gang i otte år er der gået en måned, hvor ingen er blevet skudt og dræbt i Sverige.

Det skriver de svenske aviser Expressen og Aftonbladet ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

I januar blev der således ifølge aviserne ikke begået nogen skuddrab i landet.

De officielle tal er endnu ikke udgivet for måneden. Sidst der gik en måned uden dødelige skyderier, var i marts 2018, skriver TT.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB stemmer tallene overens med andre mediers rapporteringer, heriblandt SVT Nyheters løbende opgørelse over skyderier.

Sidste år blev 44 personer skudt og dræbt i Sverige.

Ifølge NTB var 2022 det blodigste år. Her blev 62 personer dræbt af skydevåben.

382 personer er ifølge det norske nyhedsbureau blevet dræbt af et skydevåben i Sverige siden 2018.

Der bliver jævnligt begået skuddrab i Sverige, som er det land i Europa, hvor der begås flest drab med skydevåben i forhold til indbyggertallet.

Det fremgår blandt andet af en analyse fra Rockwool Fonden fra 2023.

Ifølge Sveriges kriminalpræventive råd, Brå, begyndte antallet af skuddrab at stige fra 2005.

Gennemsnittet for Europa er cirka 1,6 dødsfald per én million indbyggere. I Sverige er tallet fire personer per én million indbyggere.

I 2024 blev 45 personer ifølge Brå dræbt af skydevåben, hvilket udgjorde 49 procent af alle drab det år. 40 af de dræbte var mænd, mens fem var kvinder.

En undersøgelse af skuddrab i Sverige og andre europæiske lande fra 2021 viste, at der ikke i nogen af de andre lande i undersøgelsen var stigninger i antallet af skuddrab, der kunne måle sig med stigningen i Sverige.

Tværtimod faldt antallet af skuddrab i de 22 andre europæiske lande i samme periode, viste undersøgelsen.

Stigningen i antallet af skuddrab i Sverige blev næsten udelukkende registreret i aldersgruppen 20 til 29 år.

Mexico planlægger at sende humanitær hjælp til kriseramte Cuba – herunder fødevarer og andre produkter.

Det siger Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig arbejder Mexico på en diplomatisk løsning for at fortsætte med at kunne levere olie til øen på trods af Trumps trusler om told på lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

– Vi har aldrig drøftet spørgsmålet om olie med Cuba med præsident Trump, siger Sheinbaum, efter at hun talte i telefon med USA’s præsident, Donald Trump, torsdag.

Hun har tidligere advaret om en alvorlig humanitær krise i den kommunistiske østat.

Det Hvide Hus oplyste i sidste uge, at USA vil pålægge told på varer fra lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

Trump underskrev torsdag et dekret, der fastlægger en proces, der har til hensigt at straffe lande, der leverer olie til Cuba.

Det fremgik ikke, hvilke lande der leverer olie til Cuba. Og toldsatsen blev heller ikke nævnt.

Tiltaget sker for at beskytte USA’s nationale sikkerhed og udenrigspolitik mod det, der betegnes som Cubas skadelige handlinger og politikker, oplyste Det Hvide Hus.

Mexico er en af største olieleverandører til Cuba samt USA’s vigtigste handelspartner. Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har Mexico allerede reduceret sine olieleverancer til Cuba de seneste dage efter pres fra USA.

Trumps administration har øget presset på Cuba, efter at USA fjernede Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fra magten i begyndelsen af januar.

Venezuela er hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte. Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi.

Trump og udenrigsminister Marco Rubio har ikke lagt skjul på, at de ønsker at udskifte magthaverne i Cuba.

Trump siger søndag, USA i øjeblikket forhandler med Cuba om at indgå en aftale – uden at nævne, hvad aftalen handler om.

– Cuba er en falleret nation. Det har landet været i lang tid, men nu har det ikke længere Venezuela til at holde sig oppe. Så vi taler med folkene fra Cuba, de øverste folk i Cuba, for at se, hvad der sker, siger Trump ifølge AFP.

– Jeg tror, vi kommer til at lave en aftale med Cuba.

Den caribiske østat befinder sig i øjeblikket i en af landets værste økonomiske kriser, siden revolutionen med Fidel Castro i spidsen i 1959, skriver dpa.

Den britiske politiker Peter Mandelson melder sig ud af regeringspartiet Labour på grund af sine forbindelser til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver BBC.

Den tidligere minister, som sidste år blev fyret som USA-ambassadør på grund af forbindelserne til Epstein, er nævnt i de nye Epstein-dokumenter, som fredag blev offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

De nye dokumenter antyder, at Epstein har sendt i alt 75.000 dollar til Mandelson over tre transaktioner i 2003 og 2004.

– Jeg er i denne weekend igen blevet sat i forbindelse med den forståelige furore omkring Jeffrey Epstein, og det beklager og ærgrer mig, skriver Peter Mandelson i et brev til Labours generalsekretær ifølge BBC.

Mandelson mener, at de seneste beskyldninger mod ham er falske, og at han ikke hverken husker eller har nogen dokumentation for, at Epstein skulle have overført penge til ham. Men han vil nu selv undersøge sagen, lyder det.

– Mens jeg gør dette, ønsker jeg ikke at forårsage yderligere forlegenhed for Labour-partiet, og jeg melder mig derfor ud af partiet.

– Jeg vil benytte denne lejlighed til endnu en gang at gentage min undskyldning til de kvinder og piger, hvis stemmer burde være blevet hørt for længe siden, skriver Mandelson videre ifølge BBC.

72-årige Mandelson er en erfaren Labour-politiker, der spillede en stor rolle i partiets succes under den tidligere leder Tony Blair som en tæt rådgiver.

Mandelson er mangeårigt tidligere medlem af Underhuset, har været EU-handelskommissær og har også været erhvervs- og handelsminister i Storbritannien.

Han blev udnævnt som ambassadør i USA i 2024 og begyndte i februar sidste år. Men i september blev han fyret, efter at der kom fokus på hans forhold til Epstein.

Jeffrey Epstein fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som seksualforbryder. E-mails afslørede, at Mandelson havde været i kontakt med Epstein efter dommen og havde sendt en række støttende beskeder til seksualforbryderen, skriver BBC.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York samme år.

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har udvist dårlig dømmekraft.

Sådan lyder det fra landets statsminister, Jonas Gahr Støre, over for det norske medie NRK, efter at Mette-Marit er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Konkret nævnes hun ifølge norske medier hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag.

– Kronprinsessen har selv udtalt, at hun har udvist dårlig dømmekraft, hvilket jeg er enig i, siger han.

Det er især e-mails, som Jeffrey Epstein og Mette-Marit har sendt til hinanden, der er blevet omtalt.

Samtidig erkendte kronprinsessen natten til lørdag, at hun lånte Epsteins bolig i Florida i fire dage. Turen fandt sted i begyndelsen af januar 2013 ifølge NRK.

I en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet NTB har kronprinsessen udtalt, at Epstein selv må stå til ansvar for sine handlinger.

Samtidig sagde hun, at hun “må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvad for et menneske han var”.

– Det beklager jeg på det kraftigste, og det er et ansvar, som jeg må tage. Jeg udviste dårlig dømmekraft og angrer, at jeg overhovedet havde kontakt med Epstein. Det er slet og ret flovt. Jeg ønsker at udtrykke min dybe sympati og solidaritet med ofrene for overgrebene, som Jeffrey Epstein begik, fortsatte hun.

Mette-Marit mødte Epstein ved flere lejligheder, og hun talte ofte med ham via e-mails ifølge NRK. Hun fortalte ham om familielivet, spurgte om råd, og de to talte om litteratur, forskning, meditation og sundhed.

Mediet skriver, at flere nordmænd havde tæt kontakt med rigmanden, hvilket statsministeren kommenterer:

– Jeg forstår, at mange reagerer på det, der kommer frem i dokumenterne. Det gør jeg også. Der er også kommet oplysninger frem i løbet af det sidste døgn, som ikke stemmer overens med det, der tidligere er kommet frem i offentligheden, siger Jonas Gahr Støre.

Ifølge mediet har også tidligere statsminister Thorbjørn Jagland haft en tættere kontakt med Epstein, end hvad der tidligere var kendt.

Støre mener, at også han har udvist dårlig dømmekraft. Det er Jagland selv enig i, skriver han i en sms til Aftenposten.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

OL-titlen, VM-titlen og EM-titlen er alle i hænderne på de danske håndboldherrer. Det har kun Frankrig præsteret før.

Den historiske triumf blev sikret, da Danmark på hjemmebane slog Tyskland 34-27 i EM-finalen.

I en forrygende kulisse i Boxen var det EM’s to bedste hold, der stødte sammen i en medrivende kamp.

På trods af at det var kamp ni på godt et par uger, var de to hold mødt op med enorm fysik og energi i begge ender af banen.

Julian Köster fik lov at skyde lidt for tæt på nogle gange i indledningen på det nysammensatte midterforsvar med Mads Hoxer og Magnus Saugstrup.

Det holdt tyskerne på omgangshøjde, hvor Mathias Gidsel ellers spillede med stort overskud i angrebet for danskerne.

Det kunne Tom Kiesler i det tyske forsvar ikke stå imod. Han havde allerede taget én tominutters udvisning, og da Gidsel igen rykkede forbi ham, klaskede han en hånd i ansigtet på turneringens mest værdifulde spiller.

Rødt kort til Kiesler og et hårdt slag for den tyske defensiv. Det udnyttede Danmark til at komme i front med 10-7, før tyskerne fik boltet forsvaret sammen igen.

Med Hoxer i midterforsvaret forsøgte Danmark flere gange at gå højt op for at bryde den tyske rytme. Det lykkedes ofte og holdt Köster på afstand, men blandt andre Juri Knorr var dygtig til at finde hullerne.

Tyskland fik kæmpet sig tilbage på 12-12, og der begyndte at mangle redninger fra Emil Nielsen. Veteranen Kevin Møller kom på banen, og det var et godt kald.

Møller diskede op med flere kanonredninger, og Simon Pytlick var kommet i gang. Han scorede seks gange før pausen, men da han alene igennem kunne gøre det til 18-15, brændte han på Andreas Wolff.

Til infernalsk larm fra en voldsomt levende Boxen kunne danskerne alligevel gå til pause foran 18-16 efter en velspillet første halvleg.

Wolff åbnede anden halvleg virkelig stærkt. Han snuppede tre åbne chancer til Gidsel, men heldigvis for danskerne fortsatte Kevin Møller storspillet i den anden ende.

Selv om Tyskland kom på 19-19, måtte tyskerne kæmpe hårdt for hver eneste chance, de kom til. Det danske forsvar, uanset om det var Hoxer eller Arnoldsen, der skulle stå i midten, blev opgaven løst forbilledligt.

Og Kevin Møller blev en sand finalehelt. Fra lægterne gjaldede hans navn flere gange, og da Johan Hansen scorede til 26-22 på straffekast med et kvarter igen, så det for alvor godt ud for de danske EM-drømme.

Danmark kom klart frem til de største chancer, og det var kun store afbrændere, som gjorde, at Danmark ikke slog et større hul på måltavlen.

Med 12 minutter igen gik Tyskland over til at spille syv mod seks i håb om at komme lettere til mål. Det gav bragte den danske føring ned på to mål, og Nikolaj Jacobsen tog timeout.

Tysklands syv mod seks gjorde, at Danmark aldrig slap væk på måltavlen, men blandt andet Johan Hansens forrygende evner på straffekast gjorde, at Tyskland blev holdt fra livet.

Med fem minutter igen var afstanden tre mål, og da Emil Nielsen kom ind og snuppede et straffekast, antændte Boxen fuldstændig.

Tyskland ragede endnu et rødt kort til sig for en svinestreg på Mads Hoxer, og så kunne Danmark til sidst få det til at ligne en komfortabel sejr.

Det norske kongehus står i den største krise nogensinde.

Sådan lyder det i en leder hos det norske medie VG, efter at landets kronprinsesse, Mette-Marit, er blevet sat i forbindelse med den afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Konkret nævnes hun ifølge norske medier hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag.

Hos VG lyder det, at de kongelige skal sikre, at “de kontakter, de har, tåler dagens lys”.

– Kronprinsessens kontakt med Epstein tåler ikke dagens lys. Det gjorde den heller ikke dengang, den fandt sted. Det var kendt, at han et par år tidligere var blevet dømt for rufferi og for at have købt seksuelle ydelser af en mindreårig pige.

Det bliver dog også bemærket, at kongehuset “står stærkt”, og at “det vil blive stående, så længe kongefamilien ønsker at tjene landet, og så længe landets borgere ønsker, at de skal gøre det”.

Det er især e-mails, som Jeffrey Epstein og Mette-Marit har sendt til hinanden, der har været i søgelyset.

Blandt andet har mediet NRK berettet, at de to sendte e-mails til hinanden på flere vigtige mærkedage.

For eksempel klagede kronprinsessen 13. januar 2013 til Epstein over en dårlig flyvetur, inden hun skrev:

– Nu starter Marius’ (kronprinsessens søn, red.) fødselsdag. Jeg må løbe.

I en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet NTB har kronprinsessen udtalt, at Epstein selv må stå til ansvar for sine handlinger.

Samtidig sagde hun, at hun “må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvad for et menneske han var”.

Forfatter og historiker Trond Norén Isaksen mener dog, at det ikke havde været særligt vanskeligt for kronprinsessen at tjekke Epsteins baggrund bedre.

– Hvis hun ikke selv gjorde det, burde hoffet have gjort det klart for hende, at hun ikke burde omgås og bestemt ikke bo sammen med en person, der var dømt for børneprostitution, siger han til NTB.

Det norske kongehus’ kommunikationschef, Guri Varpe, har oplyst til norsk TV 2, at Mette-Marit i 2014 boede i Jeffrey Epsteins hus i Palm Beach i Florida i fire dage.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Fra månedens udgang får Læger uden Grænser (MSF) ikke længere lov til at operere i Gaza.

Søndag meddeler det israelske ministerium med ansvar for diaspora og bekæmpelse af antisemitisme, at det er i gang med at indstille MSF’s aktiviteter i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen sker som følge af, at MSF ikke har indsendt “lister over lokale medarbejdere, et krav, der gælder for alle humanitære organisationer, der opererer i området”, tilføjer ministeriet.

Tilbage i december annoncerede Israel, at man ville forhindre 37 nødhjælpsorganisationer, herunder Læger uden Grænser, i at arbejde i Gaza fra 1. marts.

Det skyldtes, at de ikke havde indsendt detaljerede oplysninger om deres palæstinensiske medarbejdere.

Ministeriet har tidligere påstået, at to ansatte i Læger uden Grænser havde forbindelser til de palæstinensiske militante grupper Hamas og Islamisk Jihad. Det har MSF afvist.

Søndag oplyser ministeriet, at Læger uden Grænser i begyndelsen af januar havde forpligtet sig til at dele medarbejderlisten som krævet af de israelske myndigheder, men i sidste ende undlod at gøre det.

– Efterfølgende meddelte MSF, at det slet ikke har til hensigt at fortsætte registreringsprocessen, hvilket modsiger dets tidligere udtalelser og den bindende protokol, tilføjer ministeriet.

MSF vil indstille sine aktiviteter og forlade Gaza 28. februar, fremgår det.

Læger uden Grænser har længe været en central leverandør af medicinsk og humanitær hjælp i Gaza – især siden krigen brød ud i oktober 2023 som følge af Hamas’ angreb på Israel.

Ifølge nødhjælpsorganisationen selv leverer den mindst 20 procent af hospitalssengene i området og driver omkring 20 sundhedscentre.

Alene i 2025 udførte den mere end 800.000 lægekonsultationer og over 10.000 spædbørnsfødsler. Samtidig leverer MSF drikkevand.

Søndag lyder det fra Læger uden Grænser, at man i månedsvis forgæves har forsøgt at gå i dialog med israelske myndigheder om sagen.

– MSF videregav ikke medarbejderes navne, fordi de israelske myndigheder ikke gav de konkrete tilsagn, der var nødvendige for at garantere vores medarbejderes sikkerhed, beskytte deres personlige data og opretholde uafhængigheden af vores medicinske operationer, lyder det i en udtalelse.

Nødhjælpsorganisationen mener, at ministeriets beslutning er et “påskud til at hindre humanitær bistand” til Gaza.

AFP

Danmarks midterforsvar er amputeret til EM-finalen i håndbold mod Tyskland søndag klokken 18.

Simon Hald er ikke blevet klar til at spille søndagens slutkamp for Danmark. Det oplyser assistenttræner Henrik Kronborg.

– Oversidderne er Frederik Bo Andersen, Simon Hald og Emil Bergholt, lyder det fra Kronborg.

Stregspilleren fra Aalborg Håndbold fik et slag i første halvleg af EM-semifinalen mod Island fredag, men det er åbenbart hjertet, som har givet ham problemer efter turen i gulvet. Det fortæller han til TV 2.

– Jeg røg i gulvet og mistede luften. Det var, som om jeg aldrig fik luften tilbage, og hjertet kørte hurtigt afsted. Jeg prøvede at spille videre, men i pausen kunne jeg mærke, at der var noget galt. Hvis jeg rejste mig op, var jeg ved at besvime, siger han.

Han fortæller, at han er okay efter at være blevet udskrevet søndag klokken 13, men han må ikke spille, fordi han får blodfortyndende medicin.

I Halds sted træder playmaker Mads Svane ind i kamptruppen til opgøret mod Tyskland, men Svane kan ikke dække i midterforsvaret.

Dermed bliver det især Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer, som på skift skal hjælpe forsvarsstyrmand Magnus Saugstrup i det centrale forsvar.

Danmark har været voldsomt hårdt ramt i det centrale forsvar og på stregpositionen.

Lukas Jørgensen og Emil Bergholt er røget ud af EM med skader, Simon Hald måtte som nævnt udgå Island, og de sidste to stregspillere, som kunne indkaldes fra bruttotruppen på 35 mand, er begge ramt af skader.

Saugstrup er derfor eneste normale midterforsvarer på det danske hold i finalen, men det bekymrer ikke Henrik Kronborg.

– Vi så den anden dag (mod Island, red.), at med et godt hoved og et kæmpe hjerte, så kan det sagtens lade sig gøre. Det tror vi også fuldt og fast på, at det kan i dag (mod Tyskland, red.), lyder det.

Simon Hald ankom sammen med holdet til Boxen og er altså til stede til finalen, blot som oversidder.