Seneste nyheder

Fase to af den amerikanske 20-punktsplan for fred i Gaza sættes i gang. Det skriver USA’s særlige udsending Steve Witkoff i et opslag på X.

– I dag, på vegne af præsident Trump, annoncerer vi lanceringen af fase to af præsidentens 20-punktsplan for at slutte konflikten i Gaza.

Med næste fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning, skriver Witkoff.

– USA forventer, at Hamas fuldt ud overholder sine forpligtelser, herunder den øjeblikkelige tilbagelevering af det sidste afdøde gidsel. Undladelse heraf vil medføre alvorlige konsekvenser, skriver Witkoff.

Den egyptiske udenrigsminister, Badr Abdelatty, sagde tidligere onsdag, at alle medlemmer af en 15-personers palæstinensisk teknokratisk komité er blevet godkendt af alle parter, skrev nyhedsbureauet AFP.

Komitéen skal administrere Gaza efter krigen.

I oktober sidste år blev der indgået våbenhvile mellem den militante bevægelse Hamas og Israel.

Begge parter har gentagne gange beskyldt den anden for at overtræde våbenhvilen.

I den første fase af aftalen forpligtede Hamas sig til at frigive de tilbageværende 48 levende og døde gidsler. Indtil videre har Hamas sendt alle gidsler, bortset fra en af de afdøde, tilbage til Israel.

Til gengæld har Israel frigivet hundredvis af palæstinensiske fanger.

Adgangen til nødhjælp var et andet stort punkt i første fase. Ifølge Hamas kommer der dog færre lastbiler med nødhjælp ind i Gaza end aftalt.

Nødhjælpsorganisationer har tidligere udtalt, at der langtfra kommer nok nødhjælp ind.

Det har Israel flere gange afvist og understreget, at landet lever op til sine forpligtelser i aftalen.

Ifølge Gazas sundhedsministerium er mindst 447 palæstinensere blevet dræbt i Gaza, siden våbenhvilen trådte i kraft 10. oktober.

Den israelske hær melder ifølge AFP, at militante personer har dræbt tre soldater i samme periode.

Der var både smil og cigaretrygning i den danske delegation efter et møde i Washington D.C. om Grønland.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nærmest galoperede over til sin bil efter mødet for at tænde en cigaret.

Den danske ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, fistbumpede (knytnævehilsen, red.) i øvrigt den danske minister.

Også Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggende, som var med til mødet, tændte en cigaret efterfølgende.

Delegationen har været til møde med blandt andre USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio. Grønland var på dagsordenen.

Parterne gik ind og trykkede hænder klokken 16.40 dansk tid og kom ud igen 65 minutter senere ifølge Ritzaus oplysninger.

Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt vil på et pressemøde fra den danske ambassade i Washington D.C. tale om mødet senere onsdag.

Mødet med den amerikanske vicepræsident er blevet sat i stand, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

– Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, sagde Løkke tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Inden mødets begyndelse var Trump atter ude med et Grønland-budskab på sin sociale platform Truth Social. I et opslag skrev præsidenten, at “Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland”.

Han skrev desuden, at det er vigtigt for USA’s nationale sikkerhed, at USA får kontrol over Grønland.

Det synspunkt har han givet udtryk for gentagne gange, siden han tiltrådte som præsident for et år siden.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kan slet ikke forestille sig, at USA kan finde på at angribe Grønland.

Det siger han onsdag ved et doorstep i Forsvarsministeriet.

– Jeg anser det for at være fuldstændig hypotetisk, at man fra amerikansk side skulle indlede et angreb mod Grønland, siger Troels Lund Poulsen, som ved doorsteppet er ledsaget af forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard.

Presseseancen bliver afholdt, kort tid efter at Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, i et opslag på X, skrev, at flere officerer fra det svenske forsvar ankommer til Grønland onsdag.

Ifølge statsministeren har Sverige sendt officererne på efterspørgsel fra Danmark.

Tilsammen er de udenlandske styrker en del af den danske øvelse Operation Arctic Endurance, skrev Ulf Kristersson.

Forsvarsministeriet og Naalakkersuisut, den grønlandske regering, meddelte tidligere onsdag, at der fra i dag, onsdag, vil være en forøget militær tilstedeværelse i og omkring Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede.

Formålet er at styrke alliancens aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed og at træne evnen til at operere under arktiske forhold.

Troels Lund Poulsen ønsker ikke at løfte sløret for, hvilke øvrige Nato-lande, der deltager. Det må landene selv melde ud, som Sverige har gjort, lader han forstå.

En journalist spørger forsvarsminister Troels Lund Poulsen, hvorfor det ikke er alle Nato-lande, som er en del af den øgede tilstedeværelse i Grønland.

– Forsvarchefen kommer til at drøfte det her senere på ugen i kredsen af Nato-lande, siger han.

– Derfor vil jeg også forvente, at endnu flere af dem bliver en del af det.

I 2025 øgede Danmark også sin tilstedeværelse og antallet af øvelser kraftigt og gennemførte blandt andet den største militære øvelse nogensinde i Grønland.

Det var med bidrag fra allierede som Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge.

Doorsteppet blev afholdt, samtidig med at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltog i et møde i Washington D.C.

Mødet handlede om Grønlands fremtid, og det var med deltagelse af Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, samt USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at USA skal have Grønland, også for forsvarsalliancen Natos egen skyld.

– Nato bliver langt mere slagkraftig og effektiv, hvis Grønland er på USA’s hænder. Alt mindre end det er uacceptabelt, skrev Trump tidligere onsdag på sit sociale medie, Truth Social.

Mindst 3428 demonstranter er blevet dræbt af iranske sikkerhedsstyrker under protester mod regeringen i Iran.

Det oplyser den norske ngo Iran Human Rights (IHR).

Ifølge organisationen er tusinder såret, og mere end 10.000 personer er blevet anholdt, siden protesterne begyndte.

Demonstrationerne begyndte den 28. december, hvor butiksejere i Irans hovedstad, Teheran, indledte en strejke på grund af stigende inflation.

Demonstrationerne har spredt sig til alle 31 provinser i Iran, oplyser det amerikansk baserede Human Rights Activists News Agency.

Både Norge og Sverige sender forsvarspersonale til Grønland.

Det oplyser henholdsvis Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, og Norges forsvarsminister, Tore Sandvik.

Flere officerer fra den svenske hær ankommer onsdag i Grønland.

Det skriver den Sveriges statsminister i et opslag på X.

Ifølge statsministeren har Sverige sendt officererne på efterspørgsel fra Danmark.

Den svenske gruppe er en del af et større hold fra flere allierede lande, lyder det.

Tilsammen er de udenlandske styrker en del af den danske øvelse Operation Arctic Endurance, skriver Kristersson.

I et opslag på Facebook skriver Arktisk Kommando, at Forsvaret fortsætter den øgede tilstedeværelse i Arktis i 2026 sammen med allierede.

– Allerede i dag lander der to C-130J transportfly fra Forsvaret i henholdsvis Nuuk og Kangerlussuaq med kollegaer fra Forsvaret og fra allierede lande til Arktisk Kommando, som skal understøtte forberedelsen af øvelsesaktiviteten, lyder det.

Formålet med tilstedeværelsen er ifølge opslaget, at styrke “evnen til at operere i arktiske forhold” og dermed at styrke Nato.

Norge har ligeledes besluttet at sende to personer fra det norske forsvar til Grønland.

Det oplyser den norske forsvarsminister, Tore Sandvik, til det norske medie VG.

Formålet med de norske udsendinge er ifølge ministeren at “kortlægge det videre samarbejde mellem de allierede”.

Premier League-klubben Tottenham har haft pengepungen fremme for at sikre forstærkning på midtbanen.

Onsdag har klubben købt den 25-årige engelske landsholdsspiller Conor Gallagher fri fra Atlético Madrid og udstyret ham med en “langvarig kontrakt”. Det oplyser Tottenham på sin hjemmeside.

Cheftræner Thomas Frank glæder sig over indkøbet af englænderen med 22 landskampe på cv’et.

– Conor er en topmidtbanespiller, som vi utrætteligt har kæmpet for at hente til vores hold.

– Han har været anfører, og han kommer til at bringe lederskab, modenhed, karakter og personlighed til vores omklædningsrum, mens hans løbevillighed, presspil og øje for mål vil styrke os på nøgleområder inde på banen.

– Han er stadigvæk ung, så der er masser af plads til forbedring, men han har også stor erfaring fra Premier League, La Liga og det engelske landshold. Jeg er begejstret over at skulle arbejde med ham hver dag, og jeg ved, at fansene kommer til at elske hans bidrag til holdet, siger Thomas Frank.

Ifølge Sky Sports og The Guardian betaler Tottenham cirka 300 millioner kroner for den løbestærke midtbanespiller.

Conor Gallagher kalder Tottenham for en fantastisk klub og forsikrer, at han er klar til at gøre en forskel med det samme.

– Jeg ville gerne spille for Tottenham, og heldigvis havde klubben det på samme måde. Det er gået glat og hurtigt, og jeg er helt klar til at komme ind på banen, siger Gallagher.

Han nåede at spille for Atlético Madrid i halvandet år. Han har tidligere spillet 95 kampe for Chelsea, men har også optrådt for Crystal Palace, West Bromwich Albion, Charlton og Swansea.

Han kan få sin debut for Tottenham lørdag eftermiddag i Premier League-hjemmekampen mod West Ham.

Bagagemedarbejdere i handlingselskabet Menzies i Københavns Lufthavn har onsdag eftermiddag holdt fagligt møde.

Det begyndte omkring klokken 12.15, og kort før klokken 17.00 er de tilbage i arbejde.

Men der kan opstå forsinkelser og ventetid ved håndteringen af bagage i lufthavnen.

Det oplyser kommunikationsdirektør i lufthavnen Lise Agerley Kürstein.

– De er tilbage i arbejde, men de fly, der får bagage håndteret af Menzies, vil være påvirket, for der vil være et efterslæb fra de timer, hvor de holdt møde.

– Det vil måske vare ud på aftenen. Vi er ved at forsøge at danne os et overblik over følgevirkningerne, siger Lise Agerley Kürstein omkring klokken 17.00.

Hun fortalte tidligere, at af onsdagens 280 afgange fra lufthavnen står Menzies for 37 af dem. Indtil videre har kun to af afgangene været berørt, fortalte Lise Agerley Kürstein omkring klokken 16.00.

Det er uklart, hvorfor Menzies var i fagligt møde.

– Ikke al bagage stopper, for der er ledere og kontorpersonale, der forsøger at få bagagen igennem. Men tempoet er sat ned. Bagagen kommer ud, men det tager længere tid, så der kan være ventetid, sagde kommunikationsdirektøren tidligere onsdag eftermiddag.

Man er ikke berørt, hvis man flyver med andre selskaber end dem, Menzies står for. Menzies håndterer blandt andet bagagen for British Airways, Finnair, TAP, Turkish Airlines og Eurowings.

Alt bagage i Københavns Lufthavn håndteres af et handlingsselskab som Menzies. Det er dem, som fragter alt bagage frem og tilbage til flyene.

Menzies står for omkring en sjettedel af lufthavnens operationer og er ifølge Lise Agerley Kürstein det mindste selskab i lufthavnen.

Når Rebildfesten traditionen tro afholdes på den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli, bliver det med økonomisk støtte fra Aalborg Kommune.

Støtten har ellers været på vippen, fordi Aalborg Kommune stillede som betingelse, at officielle repræsentanter fra USA ikke længere må indgå i det officielle program.

Det krav har Rebildselskabet, som står bag arrangementet, imødekommet.

Det oplyser borgmester i Aalborg Kommune Lasse Frimand Jensen (S).

– De imødekom vores ønske. Vi har talt om afviklingen, og det er vi stadig i gang med, men på den baggrund er jeg indstillet på at fastholde støtten, siger han.

Normalt deltager repræsentanter fra den amerikanske ambassade i festlighederne. Det samme gør amerikanske militærfolk.

Men nu bliver det i stedet et kulturelt arrangement, siger borgmesteren.

– Rebildselskabet har rødder i danskere, der rejste til USA og skabte en fest herhjemme ud fra familiære og nære relationer. Det vender vi tilbage til, frem for at det bliver et officielt arrangement med deltagelse fra den amerikanske stat, forsvar og ambassade.

– Vi vender tilbage til den rene venskabsfest, siger han.

Borgmesteren understreger dog, at man har været glad for den deltagelse, der har været tidligere fra det officielle USA.

– Det her er ikke møntet på dem, men på det, vi hører fra Det Hvide Hus, siger han med henvisning til USA’s præsident, Donald Trump, der ønsker at overtage Grønland.

Aalborg Kommune har årligt 300.000 kroner sat af til støtte til arrangementet. 30.000 kroner af dem går direkte til Rebildselskabet, som arrangerer Rebildfesten.

Sidste år blev der ifølge Nordjyske brugt 269.000 kroner.

Lasse Frimand Jensen siger, at hvis forholdet til USA ændrer sig i en positiv retning inden 4. juli, så “tager vi det op igen”.

– Men situationen skal være radikalt ændret. USA vil have Grønland, og det er ikke fordrende for et godt samarbejde. Det skal ændre sig markant, siger han.

I den forbindelse orienterer kommunen sig meget mod regeringen og Udenrigsministeriets linje, forklarer borgmesteren.

Onsdag er manges øjne rettet mod Washington D.C. i USA, hvor den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

USA reducerer antallet af personale i Mellemøsten.

Det skriver både Reuters og BBC.

Staten Qatar bekræfter i en udtalelse, at USA reducerer antallet af personale på Al-Udeid luftbasen i landet.

– Disse tiltag iværksættes som en reaktion på de aktuelle regionale spændinger, skriver staten.

Det oplyses yderligere, at Qatar tager “alle nødvendige foranstaltninger” for at sikre borgerne i landets sikkerhed herunder tiltag vedrørende beskyttelsen af kritisk infrastruktur og militære faciliteter.

Den amerikanske regering har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Ifølge BBC og Reuters er der også meldinger om, at Storbritannien skalerer ned i antallet af personel på luftbasen.

Embedspersonen oplyser ikke, hvilke lande, der er tale om.

Ifølge Reuters vil en talsperson fra det britiske forsvarsministerium af hensyn til sikkerhed ikke bekræfte, om personalet i Mellemøsten bliver reduceret.

– Storbritannien iværksætter altid forebyggende foranstaltninger for at sikre vores personales tryghed og sikkerhed – herunder om nødvendigt at trække personale tilbage, siger talspersonen ifølge Reuters.

En unavngiven embedsperson oplyser over for Reuters, at USA trækker noget personale tilbage fra vigtige baser i Mellemøsten som “en forsigtighedsforanstaltning”.

Tre diplomater bekræfter dog ifølge nyhedsbureauet, at noget personale i Qatar er blevet rådet til at forlade en luftbase i landet.

Meldingen om tilbagetrækningen sker, efter USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har truet med at hjælpe demonstranterne i Iran.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.

Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger, at den har verificeret mindst 2500 dødsfald under demonstrationer i Iran.

Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, udtalte i kølvandet på kommentarerne fra Trump mandag, at Iran ikke planlægger at gå i krig, men er forberedt på en eventuel krig, skrev AFP.

– Vi er også klar til at forhandle, men disse forhandlinger skal være retfærdige med lige rettigheder og baseret på gensidig respekt, sagde udenrigsministeren.

Formanden for Irans parlament, Mohammad Baqer Qalibaf, advarede ligeledes søndag om, at Iran vil betragte Israel og amerikanske militærbaser i regionen som “legitime mål”, hvis USA angriber.

I sommer udbrød en 12-dage lang krig mellem Iran og Israel, der begyndte med en bølge af israelske angreb på iranske atomanlæg og militærbaser 13. juni.

Flere end 900 personer blev dræbt i Iran, mens iranske gengældelsesangreb mod Israel dræbte mindst 28 personer.

21. juni trådte USA ind i konflikten med bombeangreb på tre iranske atomanlæg i Natanz, Isfahan og Fordow.

Efterfølgende angreb Iran en amerikanskledet militærbase i Qatars hovedstad, Doha.

Fra onsdag vil der være en forøget militær tilstedeværelse i og omkring Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede. Det gælder fly, skibe og soldater.

Det oplyser Forsvarsministeriet og Naalakkersuisut, den grønlandske regering. Udmeldingen kommer få timer før et møde i USA, som ønsker at overtage Grønland, selv om de er allierede.

– Sikkerheden i Arktis er af afgørende betydning for Kongeriget og vores arktiske allierede, og det er derfor vigtigt, at vi i tæt samarbejde med allierede yderligere styrker vores evne til at operere i regionen, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Formålet er at styrke alliancens aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed og at træne evnen til at operere under arktiske forhold

– Forsvaret vil sammen med en række arktiske og europæiske allierede i de kommende uger afsøge, hvordan en øget tilstedeværelse og øvelsesaktivitet i Arktis konkret kan foregå, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarsalliancen Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland, lød det tidligere onsdag fra USA’s præsident, Donald Trump. Han har tidligere ikke villet afvise at bruge magt til at tage Grønland.

Danmark og Grønland er om få timer til møde om Grønland med USA’s vicepræsident, J.D. Vance.

På mødet vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt kunne fortælle, at Danmark øger sin tilstedeværelse på øen, som ligger strategisk vigtigt og har store mængder sjældne jordarter.

– Som del af Nato-alliancen er det en kerneprioritet for Naalakkersuisut, at forsvaret og sikkerheden i og omkring Grønland styrkes, og at det sker i tæt samarbejde med vores Nato-allierede, siger Vivian Motzfeldt i meddelelsen.

I 2025 øgede Danmark også sin tilstedeværelse og antallet af øvelser kraftigt og gennemførte blandt andet den største militære øvelse nogensinde i Grønland.

Det var med bidrag fra allierede som Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge. Det er uvist, hvilke allierede der skal bidrage i 2026, men Danmark og Grønland har modtaget støtte fra en række store europæiske lande.

Det har regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen kaldt for “helt afgørende”, ligesom han tirsdag sagde, at Grønland “her og nu” vælger Danmark.

I 2026 består opgaverne af bevogtning af samfundskritiske installationer, bistand til myndigheder i Grønland, modtagelse af allierede tropper og indsættelse af kampfly i og omkring Grønland samt sømilitær opgaveløsning.

Arktisk Kommando varetager Forsvarets opgaver i og omkring Grønland og vil løbende informere borgerne i Grønland om aktiviteterne.

Forud for i dag har Danmark haft cirka 150 medarbejdere fordelt på stabsfunktioner, logistik og faste installationer. Det har Arktisk Kommando oplyst til Ritzau.

Derudover rådes der blandt andet over inspektionsskibe, fly, helikoptere og slædepatruljen Sirius.

Mødet om Grønland mellem blandt andre udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, begynder klokken 16.30 dansk tid.

Det fremgår af den amerikanske udenrigsminister Marco Rubios offentlige kalender.

– Udenrigsminister Rubio deltager i vicepræsident Vances møde med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, og Grønlands udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, i Det Hvide Hus, lyder det kort i kalenderen.

Ifølge Ritzaus oplysninger skal mødet dog ikke afholdes decideret i Det Hvide Hus, men i bygningen Eisenhower Executive Office Building, hvor J.D. Vance har kontor.

Bygningen ligger lige ved siden af Det Hvide Hus i Washington D.C.

Allerede tirsdag erfarede danske medier, at mødet begynder klokken 16.30 dansk tid – 10.30 lokal tid, men det er nu officielt bekræftet fra amerikansk side.

Mødet er kommet i stand efter dansk ønske. Oprindeligt skulle det foregå mellem de tre udenrigsministre.

Men tirsdag meddelte Lars Løkke, at J.D. Vance nu skulle være vært for mødet.

– Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, sagde Løkke tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

J.D. Vance har flere gange været hård i sin kritik af Danmarks forsvar af Grønland.

USA’s præsident, Donald Trump, har onsdag igen udtalt sig om Grønland.

I et opslag på Truth Social skriver præsidenten, at “Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland”.

Han skriver desuden, at det er vigtigt for USA’s nationale sikkerhed, at USA får kontrol over Grønland.

Det synspunkt har han givet udtryk for gentagne gange, siden han tiltrådte som præsident for et år siden.

FC København går ind på det svenske fodboldmarked.

Onsdag har Det Svenske Fodboldforbund (SvFF) officielt godkendt københavnernes investering i divisionsklubben Rosengård 1917.

Det er den sidste formelle godkendelse. Rosengårds medlemmer vendte selv tomlen op til FCK-samarbejdet på en ekstraordinær generalforsamling 2. december.

Rosengårds licens bliver nu overdraget til et nyt aktieselskab, hvor moderklubben fortsat bevarer stemmemajoriteten, men hvor FCK og sponsoren Danir også er investorer.

Med den konstruktion sikrer man, at den svenske 51-procentregel stadig bliver overholdt. Reglen er sat i verden for at bevare medlemsdemokratiet i idrætsforeningerne, så udefrakommende ikke kan købe sig til en bestemmende andel af en forening.

FCK har tidligere sagt, at klubben vil investere “et væsentligt millionbeløb” i klubben fra udkanten af Malmø.

Målet er at få spillet Rosengård op i den bedste svenske række, Allsvenskan. Det kræver to oprykninger.

Med investeringen håber FCK, at klubben kan give de største talenter spilletid i seniorfodbold i Sverige, så de kan blive dygtige nok til at spille for FCK i Superligaen og europæisk fodbold. I tillæg får FCK nemmere ved at rekruttere svenske talenter over Øresund.

Den spanske sanger Julio Iglesias bliver beskyldt for seksuelle overgreb af to tidligere kvindelige ansatte.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den ene kvinde arbejdede som husholderske, den anden som fysioterapeut, på hans ejendomme i Den Dominikanske Republik og på Bahamas. Begge i 2021.

Den ene kvinde fortæller ifølge BBC, at Julio Iglesias har udsat hende for upassende berøringer.

Ifølge det britiske medie beskriver den ene af kvinderne, at hun har “følt sig som en slave” og et objekt, som sangeren “brugte næsten hver aften”.

Ifølge kvinderne har Julio Iglesias også udsat dem for seksuel chikane, tjekket deres telefoner, begrænset deres mulighed for at forlade ejendommene og krævet, at de arbejdede op til 16 timer om dagen uden fridage.

Kvinderne fortæller, at Julio Iglesias “normaliserede misbrug” i et blandt andet truende og voldeligt miljø.

Spaniens ligestillingsminister, Ana Redondo, kræver beskyldningerne mod den 82-årige entertainer undersøgt.

Landets vicepremierminister Yolanda Díaz kalder kvindernes vidneudsagn for “rystende”.

Julio Iglesias har ikke offentligt forholdt sig til beskyldningerne.

82-årige Julio Iglesias debuterede som sangskriver i 1968 og deltog i det internationale melodigrandprix, Eurovision, i 1970 med nummeret “Gwendolyne”.

Han har sunget sange som “Hey!”, “Amor” og “Crazy”.

Privat er Julio Iglesias gift med den hollandske model Miranda Rijnsburger, som han har fem børn sammen med.

Han har tre børn fra sit første ægteskab, blandt andre sangeren Enrique Iglesias, som er gået i sin fars fodspor, sammen med den filippinsk-spanske tv-vært Isabel Preysler.

De mindst 226 nye fuldautomatiske S-tog i København skal leveres af tyske Siemens Mobility og schweiziske Stadler.

Det oplyser DSB i en pressemeddelelse.

De første fuldautomatiske S-tog vil efter planen køre i 2032.

DSB beskriver overgangen til de fuldautomatiske S-tog som den største ændring for S-toget i dets mere end 90-årige historie.

– De nye fuldautomatiske S-tog er en investering i fremtidens kollektive trafik for hovedstaden.

– Med højere frekvens og øget kapacitet sikrer vi, at S-banen kan følge med den voksende efterspørgsel og fastholde sin rolle som rygraden i hovedstadens kollektive trafik, siger Peter Schütze, der er bestyrelsesformand for DSB.

DSB forventer, at de elektriske S-tog vil øge antallet af afgange i København, så der maksimalt er syv og et halvt minut mellem togene på hver linje i myldretiden.

I pressemeddelelsen skriver DSB, at der skal være ned til halvandet minut mellem togene på de centrale afsnit i København, hvilket inkluderer Københavns Hovedbanegård og Nørreport.

I 2024 rejste omkring 112 millioner passagerer med S-tog.

De fuldautomatiske S-tog vil på flere strækninger kunne tage 35 procent flere afgange i dag, hvilket svarer til omkring 10 millioner flere rejser om året.

To personer er afgået ved døden i forbindelse med en ulykke, hvor to rutebusser onsdag formiddag kørte frontalt sammen på Landevejen i Hornslet nord for Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om to mænd på henholdsvis 32 og 52 år.

De pårørende er underrettet.

To busser stødte onsdag formiddag frontalt sammen på Landevejen i Hornslet nord for Aarhus, og det blev meddelt, at flere var kommet alvorligt til skade.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 09.31, og de to mænd blev erklæret døde, kort efter at politiet ankom til stedet.

Vejen har siden været afspærret som følge af ulykken, og politiet har opfordret bilister til at finde alternative ruter.

Ulykken er sket på Landevejen i Hornslet mellem Eskerod og Rodskov.

Foruden de to personer, der er afgået ved døden, er i alt otte personer – herunder de to buschauffører – blevet kørt med ambulance til hospitalet.

De meldes alle uden for livsfare.

Ifølge politiet har i alt 14 personer i de to busser været involveret i ulykken.

– Vi har siden anmeldelsen om færdselsuheldet arbejdet intensivt og tæt sammen med brandvæsenet og redningspersonalet på den livreddende førstehjælp til de involverede personer og på at få koordineret håndteringen af de tilskadekomne på hospitalet, siger Brian Voss Olsen, der er politiinspektør hos Østjyllands Politi.

Han oplyser videre, at politiet har iværksat en undersøgelse af de nærmere omstændigheder om ulykken.

Det vides ikke, hvad der er årsag til den alvorlige ulykke, men en bilinspektør er blevet tilkaldt.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Det er to af Midttrafiks busser, der har været involveret i ulykken.

Det har pressemedarbejder i Midttrafik Britta Charmig oplyst til Ritzau.

– Vi prøver at skabe os et overblik over situationen, sagde hun kort før klokken 11.

Hun oplyste videre, at der bliver taget hånd om dem, der er kommet til skade, og dem, der skulle ud af busserne.

Midttrafik står for den kollektive trafik i Midtjylland.

På Midttrafiks hjemmeside, lyder det, at der på grund af ulykken er ændrede ruter. Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen eller Midttrafik Live, inden de tager afsted.

Når udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, senere onsdag skal mødes for at drøfte konflikten om Grønland, bliver det på vicepræsidentens kontor.

Ifølge Ritzaus oplysninger finder mødet sted i Eisenhower Executive Office Building, der er en separat bygning ved siden af Det Hvide Hus. Det har tidligere lydt, at mødet skulle finde sted i Det Hvide Hus.

Vicepræsidenten har sit kontor i Eisenhower Executive Office Building.

Mødet forventes at starte klokken 16.30 dansk tid. Det er 10.30 lokal tid i Washington D.C.

Ud over Løkke og Vance deltager også Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på mødet.

Mødet er kommet i stand efter dansk ønske. Oprindeligt skulle det foregå mellem de tre udenrigsministre.

Men tirsdag meddelte Lars Løkke, at J.D. Vance nu skulle være vært for mødet.

– Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger, sagde Løkke tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

J.D. Vance har flere gange været hård i sin kritik af Danmarks forsvar af Grønland.

USA’s præsident Donald Trump har onsdag igen udtalt sig om Grønland.

I et opslag på Truth Social skriver præsidenten, at “Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland”.

Han skriver desuden, at det er vigtigt for USA’s nationale sikkerhed, at USA får kontrol over Grønland. Dette synspunkt har han givet udtryk for gentagne gange, siden han tiltrådte som præsident for et år siden.

Eisenhower-bygningen, hvor mødet skal afholdes, stammer fra 1888 og blev i 1999 opkaldt efter den tidligere præsident Dwight D. Eisenhower. Han var USA’s præsident fra 1953 til 1961 og døde i 1969.

Forsvarsalliancen Nato bør bane vejen for, at USA kan overtage Grønland, skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social.

– Nato bør bane vejen for, at vi får det, skriver Trump om Grønland.

Han skriver desuden, at det er vigtigt for USA’s nationale sikkerhed og for Nato-alliancen, at Grønland bliver overtaget af USA.

– Nato bliver langt mere slagkraftig og effektiv, hvis Grønland er på USA’s hænder.

– Alt mindre end det er uacceptabelt, skriver Trump.

Støtten til Grønland er utvetydig fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Under en pressekonference i Bruxelles siger hun ifølge AFP, at “Grønland kan regne med os”.

– For mig er det vigtigt, at grønlænderne ved – og at de ved det gennem handling, ikke kun i ord – at vi respekterer grønlændernes ønsker og interesser, og at de kan regne med os, tilføjer von der Leyen.

Udmeldingen kommer, knap fire timer inden at Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), skal mødes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i Det Hvide Hus.

Mødet er kommet i stand efter dansk-grønlandsk ønske, efter at USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har udtalt, at USA ønsker kontrol over Grønland af hensyn til national sikkerhed.

71 procent af amerikanerne mener, at det vil være en dårlig idé at bruge militær magt til at overtage Grønland.

Det fremgår af en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Fire procent af amerikanerne bakker op om en eventuel militær overtagelse af øen, der hører under det danske kongerige, viser rundspørgen.

Resten har hverken svaret, at de er for eller imod en militær indgriben.

Samtidig svarer knap halvdelen – 47 procent – af amerikanerne, at de generelt ikke støtter USA’s indsats for at få kontrol over Grønland.

17 procent bakker til gengæld op om indsatsen, mens 36 procent ikke ved, hvordan de skal forholde sig til sagen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har det seneste år gentagne gange sagt, at USA har brug for Grønland af hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

Den seneste tid har Trump og hans administration øget deres fokus på Grønland, som på grund af sin placering i Arktis er strategisk vigtig.

På intet tidspunkt har Trump udelukket, at militær magt kan komme i spil, hvis USA skal have fat i Grønland.

Senest har Trump onsdag skrevet på det sociale medie Truth Social, at forsvarsalliancen Nato skal hjælpe USA med at få kontrol over Grønland.

– Nato bør bane vejen for, at vi får det, skriver Trump.

Som en del af Kongeriget Danmark er Grønland medlem af Nato.

66 procent svarer i rundspørgen fra Reuters/Ipsos, at de er bekymrede for, at USA’s forsøg på at få Grønland vil skade Nato-alliancen og USA’s forhold til landets europæiske allierede.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at “alting” hører op, hvis USA angriber en Nato-allieret – altså Grønland.

1217 voksne amerikanere har svaret på rundspørgen fra Reuters og Ipsos. Den statistiske usikkerhed er på tre procentpoint.

Det danske forsvar sender en forkommando til Grønland, der består af militært materiale og fortropper.

Det erfarer DR.

Ifølge mediet skal forkommandoen gøre klar til at modtage større styrker fra hæren og det øvrige forsvar.

DR har også billeder af et Challenger-fly fra Forsvaret, der landede i Nuuk mandag.

Men DR har ikke kunnet få bekræftet, at flyet har noget med forkommandoen at gøre.

Ritzau har spurgt Forsvarskommandoen, om den kan bekræfte DR’s oplysninger.

I et skriftligt svar lyder det, at Forsvaret “det seneste år har øget sit aktivitetsniveau i Arktis blandt andet med udgangspunkt i forsvarsforliget samt delaftale 1 og 2 om Arktis og Nordatlanten”.

– Forsvaret træner blandt andet løbende indsættelse af kapaciteter i Arktis og er til stede som led i almindelig opgaveløsning samt til forberedelse af kommende aktiviteter, oplyser Forsvarskommandoen.

USA har flere gange kritiseret Danmarks forsvar af Grønland.

Tirsdag talte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om en større tilstedeværelse militært i Grønland.

– Vi går nu videre med hele spørgsmålet om en mere permanent større tilstedeværelse i Grønland fra dansk forsvar, men også med deltagelse af andre lande, sagde han efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Herefter nævnte forsvarsministeren, at der i 2026 kommer øvelses- og træningsaktiviteter med andre Nato-lande i Grønland.

Troels Lund Poulsen skal mandag til Bruxelles, hvor han skal tale om situationen i Arktis med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Konflikten mellem USA og Danmark om Grønland kan nå en foreløbig kulmination senere onsdag, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er på besøg i Det Hvide Hus.

Sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skal Løkkes mødes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Emnet er Grønland, og mødet er sat i stand efter dansk-grønlandsk ønske.

Gennem mere end et år har USA og præsident Donald Trump flere gange udtalt, at USA ønsker kontrol over Grønland af hensyn til national sikkerhed.

Det er gang på gang blevet afvist af Danmark og Grønland.

Arktisk Kommando, der varetager Forsvarets opgaver i og omkring Grønland og har hovedsæde i Nuuk, har i dag cirka 150 medarbejdere fordelt på stabsfunktioner, logistik og faste installationer.

Derudover råder Arktisk Kommando blandt andet over inspektionsskibe, fly, helikoptere og slædepatruljen Sirius.