Seneste nyheder

Red Barnet opfordrer en kommende regering til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan kommuner kan blive bedre underrettet, hvis en pædagog har været mistænkt for seksuelle overgreb.

Det siger psykolog hos organisationen Pernille Spitz til TV 2, efter at mediet sammen med Radio IIII har afdækket en sag om den forvaringsdømte Jesper Witte.

Han blev idømt forvaring i 2024 for adskillige seksuelle overgreb, som han begik mod mindreårige drenge.

Men inden da var han fra 1999 og frem blevet anklaget for seksuelle overgreb og grænseoverskridende adfærd i flere forskellige kommuner, viser mediernes research.

Sagerne endte med, at han blev enten fyret, sagde op selv eller indgik en fratrædelsesaftale. Men efterfølgende lykkedes det ham at få nye job.

Pernille Spitz siger til TV 2, at Red Barnet ikke kan svare på, hvordan et eventuelt system skal udformes, og hvornår kommuner bør få besked om mistanke om seksuelle overgreb.

– Jeg ønsker ikke et pædofilregister, som de har i USA. Vi skal have ordentlige tilstande og retstilstande. Og det er derfor, jeg ikke kan give løsningen.

– Men vi må kunne sætte os sammen og kigge på mulighederne og undersøge, hvordan vi kan styrke børnebeskyttelsen, siger hun til mediet.

Kommuner skal indhente en børneattest ved ansættelse af en pædagog. Det viser, om vedkommende er straffet for seksuelle krænkelser af personer under 15 år.

Men Jesper Witte kunne frem til sin dom fremvise en ren børneattest, da han ikke var blevet straffet før.

Kommunerne har også mulighed for at indhente referencer hos tidligere arbejdsgivere.

TV 2 har været i kontakt med syv kommuner, der har ansat Jesper Witte, efter han i 1999 for første gang blev anklaget for grænseoverskridende adfærd over for børn.

De svarer, at de i dag indhenter referencer ved ansættelser. Men de kan ikke svare på, om det også var tilfældet, da de ansatte Jesper Witte.

Han var ansat i Ishøj Kommune, da han blev anholdt i 2023. Kommunen skriver til Radio IIII, at man er “dybt berørt af sagen”.

– Vi har ikke haft kendskab til Jesper Wittes forhistorie, og havde vi det, havde vi selvfølgelig ikke ansat ham, skriver kommunen til radiostationen.

Ingen af de fem kommuner, hvor Jesper Witte er blevet anklaget for seksuelle overgreb, vold eller grænseoverskridende adfærd, har ønsket at stille op til interview med de to medier.

Han blev ved Retten i Hillerød fundet skyldig i otte forhold, som er begået fra 2007 til 2013 og fra 2020 til 2023. Ofrene var mellem 8 og 18 år.

Under retssagen erkendte han delvist. Over for TV 2 afviser han i et brev at have begået de overgreb, som han nu bliver anklaget for.

Han har anket byrettens dom til landsretten.

Nordkorea indviede søndag et museum til minde om de nordkoreanske soldater, der er blevet dræbt under kamp i den russiske region Kursk.

Det rapporterer det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA mandag.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, deltog i indvielsen af museet. Det har fået navnet Memorial Museum of Combat Feats (Mindesmuseum for kampbedrifter, red.) og ligger i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Også den russiske parlamentsformand, Vjatjeslav Volodin, og den russiske forsvarsminister, Andrej Belousov, deltog ifølge statsmediet i indvielsen.

KCNA rapporterer desuden, at indvielsesceremonien skete på etårsdagen for afslutningen af en operation, der havde til formål at befri Kursk.

Det var ligeledes KCNA, der i oktober sidste år skrev, at Nordkorea havde påbegyndt opførelsen af museet. Tidligere samme år havde landet bekræftet, at man i 2024 sendte soldater til Rusland for at kæmpe for nabolandet mod Ukraine.

Under en tale i forbindelse med indvielsen sagde Kim, at Nordkorea vil fortsætte samarbejdet med Rusland.

– Den nordkoreanske regering vil fortsat fuldt ud støtte Ruslands politik om at forsvare sin suverænitet, territoriale integritet og sikkerhedsinteresser, sagde Kim ifølge KCNA.

Størstedelen af de nordkoreanske soldater, der i 2024 blev sendt til Rusland, havnede ved frontlinjen i den russiske region Kursk.

Kursk-regionen ligger i det sydvestlige Rusland. I august 2024 trængte ukrainske styrker ind i regionen og overtog en række landsbyer.

Rusland sendte forstærkninger til regionen. I løbet af foråret i 2025 meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

Efterretningstjenester fra vestlige lande og fra Sydkorea har vurderet, at Nordkorea i løbet af 2024 sendte mere end 10.000 soldater til Rusland.

2000 af soldaterne vurderes af Sydkoreas efterretningstjeneste (Nis) at have mistet livet i kampene.

Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd og blandt andet underskrevet en fælles forsvarsaftale, ligesom Kim Jong-un og Ruslands præsident, Vladimir Putin, flere gange har besøgt hinanden.

To af den israelske premierminister Benjamin Netanyahus største politiske rivaler går sammen i forsøget på at vælte Israels koalitionsregering ved det kommende valg.

De tidligere premierministre – den højreorienterede Naftali Bennett og centrumpolitikeren Yair Lapid – slår sig sammen og danner et nyt parti, der får navnet “Sammen”.

– Vi står her sammen for vores børns skyld. Staten Israel må ændre kurs, siger Lapid ved siden af Bennett på et fælles pressemøde.

Naftali Bennett vil blive leder af det nye parti. Meningsmålinger indikerer, at Bennett er den kandidat, der har de bedste chancer for at besejre Netanyahu ved valget, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Efter 30 år er det tid til at tage afsked med Netanyahu og åbne et nyt kapitel for Israel, siger Bennett.

Siden sin første periode som premierminister i 1990’erne er Netanyahu blevet en polariserende figur både i Israel og internationalt.

Det er ikke første gang, at Bennett og Lapid danner fælles front mod Netanyahu. De to dannede tidligere en koalitionsregering i juni 2021, skriver AFP.

Regeringen holdt dog ikke længe og blev i slutningen af 2022 afløst af den nuværende regering under ledelse af Netanyahu. En regering, der betegnes som den mest højreorienterede i Israels historie.

Hamas’ angreb på Israel i 2023, som dræbte omkring 1200 israelere og kastede Israel ud i en længere krig i Gazastriben, svækkede Netanyahus sikkerhedspolitiske troværdighed.

Meningsmålinger har siden da forudsagt, at Netanyahu vil tabe næste valg, som skal afholdes inden udgangen af oktober.

Bennett og Lapid har været markante kritikere af Netanyahus håndtering af landets krige siden Hamas-angrebet.

Netanyahu har dog tidligere vist bemærkelsesværdige evner til at overleve politisk.

Som 76-årig er lederen af det højreorienterede Likud-parti Israels længst siddende premierminister med mere end 18 år i embedet fordelt over flere perioder.

Reuters

Iran har gennem pakistanske mæglere givet USA et nyt forslag til at få genåbnet Hormuzstrædet i Mellemøsten og afslutte krigen, men atomforhandlinger skal udskydes til et senere tidspunkt.

Det skriver det amerikanske medie Axios på baggrund af oplysninger fra en unavngiven amerikansk embedsmand og to andre kilder med kendskab til sagen.

Det nye forslag har til formål at ændre det diplomatiske dødvande, forhandlingerne mellem de to lande er havnet i.

Krisen i forhandlingerne mellem USA og Iran blev forværret i weekenden efter et besøg fra Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i Pakistan, som endte uden fremskridt.

Det Hvide Hus oplyste fredag, at USA planlagde at sende en amerikansk delegation til Pakistans hovedstad, Islamabad, for at forhandle med Iran.

Senere sadlede USA’s præsident, Donald Trump, om, og de to udsendinge Jared Kushner og Steve Witkoffs planlagte rejse til Pakistan blev i stedet aflyst.

Søndag holdt Irans udenrigsminister møder med omanske embedsmænd i Omans hovedstad, Muscat, med fokus på Hormuzstrædet og rejste derefter tilbage til Islamabad.

Mandag forventes Abbas Araghchi at rejse til Moskva for at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

USA’s præsident forventes mandag at holde et møde om Iran med sit øverste nationale sikkerheds- og udenrigspolitiske team. Det fortæller tre unavngivne amerikanske embedsmænd til Axios.

Trump signalerede i et interview med Fox News søndag, at han ønsker at fortsætte en amerikansk blokade af skibe til og fra iranske havne.

Det sker i håbet om, at det vil få Iran til at give efter i de kommende uger, når landets olieanlæg kan risikere at bryde sammen på grund af manglende mulighed for at eksportere olie, skriver Axios.

Iran har stort set lukket for al skibstrafik i Hormuzstrædet i løbet af krigen, som begyndte 28. februar.

Energipriser er derfor røget i vejret verden over, da en stor del af verdens olie og naturgas under normale omstændigheder fragtes gennem det smalle stræde, der forbinder den Den Persiske Golf og Omanbugten.

Trump ønsker, at Iran begrænser landets atomprogram. Han vil undgå, at Iran udvikler en atombombe. Iran har vedholdende afvist, at landet udvikler et atomvåben. Iran siger i stedet, at formålet med landets atomprogram er civilt.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har planer om mandag at mødes med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Det melder russiske statsmedier, skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag dansk tid.

Rusland og Iran, der begge er mål for sanktioner fra Vesten, har i de seneste år udviklet et tættere forhold.

Det russiske nyhedsbureau Tass har med henvisning til Dmitrij Peskov, der er talsperson for Putin, skrevet, at der er planer om et møde mellem Putin og den iranske udenrigsminister.

Ruslands udenrigsministerium har ifølge det russiske statsmedie RIA Novosti sagt, at Abbas Araghchi vil rejse til Ruslands hovedstad, Moskva, for at deltage i det, der beskrives som drøftelser.

– Vi bekræfter et besøg fra Araghchi i Rusland med et formål om at afholde drøftelser, lyder det til mediet.

Udenrigsministeriet kommer dog ikke med yderligere oplysninger om det planlagte møde.

Ifølge det iranske nyhedsbureau Isna siger Irans ambassadør i Rusland, Kazem Jalali, at Araghchi vil mødes med Putin, for at “konsultere med russiske embedsmænd om den seneste status for forhandlingerne, våbenhvilen og de relaterede udviklinger”.

På det sociale medie X skrev Jalali søndag aften også om mødet.

Her lød det, at det vil ske under en tur til Sankt Petersborg.

– Koordinering af samarbejde og fremme af fælles programmer på regionalt og internationalt niveau er det vigtigste på dagsordenen for denne rejse, skrev han.

-Iran og Rusland står sammen i en fælles front i kampagnen mod verdens totalitære kræfter rettet mod uafhængige og retfærdighedssøgende lande samt lande, der ønsker en verden fri for unilateralisme og vestlig dominans.

Den iranske udenrigsminister gjorde ifølge AFP på vejen til Rusland stop i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Det var hans andet besøg i Islamabad på under 24 timer, efter at han også har været i Oman, mens mæglere har forsøgt at holde fredsforhandlinger med USA i live i et forsøg på at afslutte krigen med Iran.

Den brød ud den 28. februar, da USA og Israel indledte angreb mod Iran.

Der har ikke været en anden runde af direkte forhandlinger mellem USA og Iran, efter at en våbenhvile begyndte for mere end to uger.

USA’s præsident, Donald Trump, blev ikke bekymret, da han lørdag hørte høje brag ved den årlige korrespondentmiddag i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det siger han natten til mandag i CBS-programmet “60 Minutes”.

– Jeg var ikke bekymret. Jeg forstår livet. Vi bor i en vanvittig verden, siger præsidenten, efter at programmets vært, Norah O’Donnell, har spurgt, om han var bekymret for, om personer var blevet såret.

Journalisten vil også vide, hvornår det gik op for præsidenten, at noget ikke var, som det burde være.

– Det var omkring på det tidspunkt. Faktisk kan du se udtrykket på førstedamens (Melania Trump, red.) ansigt, siger Trump.

Præsidentparret og en række medlemmer af Trumps administration blev lørdag evakueret fra pressemiddagen.

Det skete, efter at en formodet 31-årig bevæbnet gerningsmand havde stormet et kontrolpunkt for sikkerheden i den bygning, hvor middagen blev afholdt.

Manden udvekslede skud med sikkerhedsfolk, inden han blev overmandet og anholdt.

Norah O’Donnell bemærker, at Melania Trump så særdeles bekymret ud, da lyden af brag og tumult lørdag aften pludselig kunne høres i balsalen på Washington Hilton Hotel.

– Var hun bange?, spørger journalisten.

– Det vil jeg ikke sige. Folk bryder sig ikke om, at det bliver sagt om dem, at de var bange. Men helt ærligt, hvem ville ikke være det i sådan en situation, svarer Trump og tilføjer:

– Jeg har set scenen. De afspillede den for mig, og du ved, det var et ret godt nærbillede. Og hun så meget oprevet ud over det, der lige var sket. Hvorfor skulle hun ikke være det?

Ifølge flere amerikanske medier sendte den 31-årige mand, der formodes at stå bag angrebsforsøget, kort forinden en tekst til familiemedlemmer.

Her fremgår det ifølge medierne CNN og CBS News, at manden planlagde at angribe embedsmænd i Trump-administrationen.

I teksten kritiserer manden ifølge nyhedsbureauet AP desuden Trumps administration, ligesom han omtaler sig selv som en “venlig føderal snigmorder”.

Forsvarsministeren i Mali er blevet dræbt i de omfattende angreb, der har fundet sted på tværs af det vestafrikanske land i weekenden.

Det bekræfter en talsperson for militærstyret i Mali i en erklæring, der er blevet læst op på stats-tv.

47-årige Sadio Camara beskrives som en nøglefigur i militærregeringen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han blev dræbt, da en bil fyldt med sprængstoffer kørte ind i hans hjem i byen Kati, der ligger nord for Malis hovedstad, Bamako.

Der opstod en skududveksling, og forsvarsministeren pådrog sig skader, som senere kostede ham livet på hospitalet, lyder det.

Ifølge AFP blev forsvarsministerens anden kone og to af hans børnebørn også dræbt.

Udover angrebet i byen Kati slog opgørsgrupper lørdag til mod Malis hovedstad samt flere andre byer i den centrale og nordlige del af landet.

Den jihadistiske gruppe JNIM har taget ansvaret for lørdagens storstilede angreb på tværs af Mali.

JNIM står for Jama’at Nasr al-Islam wal-Muslimin og har forbindelser til al-Qaeda.

JNIM hævder at have slået til i samarbejde med Azawad Liberation Front (FLA). Det er en oprørsalliance af tuareg-dominerede grupper i det nordlige Mali, som kæmper for uafhængighed.

FLA hævder at have taget kontrol over byen Kidal, der ligger i den nordøstlige del af Mali.

Malis hær havde generobret Kidal i november 2023 med hjælp fra den russiske lejehær Wagner-gruppen. Det afsluttede mere end ti års oprørskontrol i byen, skriver AFP.

Mali har ligesom nabolandene Burkina Faso og Niger, der ligger i den centrale Sahel-region, i årevis forsøgt at bekæmpe islamistiske oprør med tilknytning til blandt andet al-Qaeda. Tusindvis af mennesker er blevet dræbt, og mange er drevet på flugt.

Lørdagens angreb signalerer en mulig optrapning af et oprør fra jihadistiske grupper og separatister, som begyndte i 2012.

Mali styres af en militærjunta, som kom til magten efter kup i 2020 og 2021 med løfter om at genoprette sikkerheden i landet.

Reuters

Den 31-årige mand, der er mistænkt for at have forsøgt at trænge ind til en korrespondentmiddag lørdag på et hotel i Washington D.C. bevæbnet med flere våben, planlagde at angribe embedsmænd i Trump-administrationen.

Det viser en tekst, som manden sendte til familiemedlemmer kort før angrebet, skriver de amerikanske medier CNN og CBS News.

CBS News beskriver skriverierne som et manifest.

Også det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP) har set teksten, som er på over 1000 ord.

Ifølge AP kritiserer den formodede gerningsmand USA’s præsident Donald Trumps administration og omtaler sig selv som en “venlig føderal snigmorder”.

Beskederne er sammen med en række opslag på sociale medier og interviews med familiemedlemmer en del af den igangværende efterforskning, lyder det.

USA’s præsident, vicepræsident og andre højtstående medlemmer af regeringen var til stede ved den årlige pressemiddag, som traditionen tro blev afholdt på Washington Hilton Hotel.

Den mistænkte gerningsmands bror kontaktede politiet i New London i delstaten Connecticut efter at have modtaget beskederne. Det siger en unavngiven politikilde ifølge AP. Politiet i delstaten oplyser dog, at de først blev kontaktet to timer efter skyderiet.

Den mistænkte gerningsmands søster har fortalt efterforskerne, at hendes bror på lovlig vis havde købt flere våben i Californien og opbevaret dem hjemme hos deres forældre i byen Torrance uden deres viden, skriver AP. Hun beskriver sin bror som en person, der er tilbøjelig til at komme med radikale udsagn.

Myndighederne mener i stigende grad, at angrebet var politisk motiveret. Ifølge USA’s fungerende justitsminister, Todd Blanche, var Trump og andre medlemmer af administrationen sandsynligvis målet for lørdagens angreb.

Den formodede gerningsmand stormede et område for sikkerhedskontrol i lobbyen på hotellet bevæbnet med en pistol, et haglgevær og flere knive. Han udvekslede skud med sikkerhedsfolk, inden han blev overmandet og anholdt.

En Secret Service-agent blev såret af skud, men han kom ikke alvorligt til skade, da han bar en skudsikker vest. Gerningsmanden blev standset, før han nåede i nærheden af den sal, hvor Trump og resten af gæsterne befandt sig.

Trump og resten af hans administration blev hurtigt evakueret fra pressemiddagen efter skyderiet.

Det er tredje gang siden 2024, at præsidenten har befundet sig i en situation, hvor bevæbnede personer har udgjort en sikkerhedsrisiko mod ham.

14 personer er blevet dræbt, og 37 er såret i det sydlige Libanon i israelske angreb søndag.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium.

Angrebene kommer trods en igangværende våbenhvile mellem de to lande, som USA har været med til at forhandle på plads, og som for nylig blev forlænget.

Dødstallet omfatter to børn og to kvinder, oplyser det libanesiske sundhedsministerium.

En talsperson for Israels militær oplyser på det sociale medie X, at den militante Hizbollah-gruppe, som holder til i Libanon, overtrådte våbenhvilen.

Hizbollah har ikke tænkt sig at stoppe angrebene på israelske styrker inde i Libanon og på byer i det nordlige Israel, så længe at Israel “overtræder våbenhvilen”. Det oplyser den militante gruppe.

Hizbollah, som er støttet af styret i Iran, siger i en erklæring, at den ikke vil vente på diplomati, som ifølge Hizbollah har vist sig at være ineffektivt.

Tidligere søndag lød det fra Hizbollah, at gruppen havde angrebet israelske styrker inde i Libanon. Ifølge det israelske militær blev en af landets soldater dræbt, og seks andre blev såret.

En våbenhvile mellem Libanon og Israel blev forhandlet på plads med USA som mægler 16. april. Våbenhvilen blev siden forlænget til midten af maj.

Våbenhvilen har betydet, at der er langt færre angreb mellem Hizbollah og Israel, men begge sider har alligevel grebet til våben og beskyldt hinanden for at bryde aftalen.

Den seneste krig mellem Hizbollah og Israel begyndte 2. marts, da Hizbollah sendte raketter mod Israel. Det skete som gengældelse for USA’s og Israels omfattende bombardementer i Iran, der begyndte 28. februar.

Israel svarede kontant igen og bombede en række Hizbollah-mål på tværs af landet. Israel har også taget kontrol over et område i det sydlige Libanon.

Siden da er flere end 2500 mennesker blevet dræbt, og over en million er blevet drevet på flugt i Libanon. Dødstallet omfatter 277 kvinder, 177 børn og 100 sundhedsarbejdere, oplyser Libanons sundhedsministerium.

16 israelske soldater er i samme periode blevet dræbt i Libanon, mens to civile har mistet livet i Hizbollah-angreb på Israel.

Reuters

En større retssag, der i øjeblikket kører i Københavns Byret, risikerer at skulle gå om, efter at to juridiske dommere fredag erklærede sig inhabile.

Det bekræfter Jens Stausbøll, pressekontaktdommer ved Københavns Byret, søndag over for Ekstra Bladet og Politiken.

Sagen drejer sig om to mænd – en 22-årig svensker og en 32-årig irakisk statsborger – der er tiltalt for at planlægge fire drab på dansk jord.

Derudover skal de have foranlediget, at unge svenskere rejste til Danmark og blev udstyret med pistoler, som skulle bruges til at begå drab.

Ingen af drabsplanerne blev gennemført.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger handler dommernes inhabilitet om, at de tidligere har behandlet spørgsmål, som har berøring med den aktuelle sag.

Den 32-åriges forsvarer, Jan Schneider, uddyber inhabiliteten over for Politiken.

– Jeg må jo desværre konstatere, at to dommere i kendelser under efterforskningen i meget klare vendinger har taget stilling til det helt afgørende bevisspørgsmål i sagen, nemlig spørgsmålet om identifikation af min klient som bruger af en bestemt chatprofil.

– Derudover har den ene dommer også fængslet en medsigtet efter en særlig bestemmelse, som kræver, at der foreligger en særligt bestyrket mistanke. Når det sker, er dommeren inhabil, siger Jan Schneider til avisen.

Byrettens kendelse om dommernes inhabilitet er kæret til landsretten, siger Jens Stausbøll til Ekstra Bladet.

Hvis landsretten også finder de to dommere inhabile, vil hele retssagen skulle gå om.

Retssagen begyndte 8. januar og er blevet behandlet over adskillige retsmøder.

På onsdag var det planlagt, at retten skulle afsige skyldkendelse. Det er søndag uklart, om retsmødet fortsat kommer til at finde sted.

Planlægningen af de fire drab fandt ifølge anklageskriftet sted i 2024.

Tre af drabsforsøgene bundede angiveligt i en konflikt mellem en gruppering med tilknytning til den svenske bande Rumba-netværket og rockergrupperingen Comanches i Danmark.

Svenske drenge blev blandt andet hyret til at skyde og dræbe Comanches-folk ved rockerklubbens hus i Brøndby.

Det fjerde drabsforsøg var ifølge anklageskriftet rettet mod en mand i Lind nær Herning. Her blev to svenske piger på 14 og 15 år hyret.

Den 22-årige svensker, der er tiltalt i sagen, er desuden anklaget for at planlægge et drab mod personer ved et tilholdssted for den forbudte bande Loyal To Familie på Holmbladsgade i København.

Med omkring 95 procent af stemmerne optalt ser partiet Fatah ud til at vinde lokalvalgene de fleste steder på Vestbredden.

Fatah er ledet af 90-årige Mahmoud Abbas, som også er præsident for det palæstinensiske selvstyre.

Sammen med valget på Vestbredden blev der også afholdt et valg i et enkelt område af Gazastriben i Deir al-Balah.

Partiet Nahdat Deir al-Balah, som støttes af Fatah, fik seks ud af 15 pladser i lokalrådet i Gaza-området.

Det skriver Reuters.

Derudover blev de resterende pladser vundet af partierne Future of Deir al-Balah og Peace and Building.

På Vestbredden blev der afholdt valg i 183 kommuner, og her nåede valgdeltagelsen op på 53,4 procent. I Deir al-Balah var valgdeltagelsen markant lavere. Her satte 22,7 procent af de 70.000 registrerede vælgere et kryds.

De fleste kandidater på Vestbredden stillede op på Fatah-tilknyttede lister eller som uafhængige kandidater, hvoraf nogle også var løst forbundet med den sekulær-nationalistiske palæstinensiske bevægelse.

Fatahs hovedrival, Hamas, som fortsat kontrollerer omkring halvdelen af Gazastriben, deltog ikke i valgene.

Det er første gang, at der bliver afholdt et valg i Gazastriben siden 2006, hvor Hamas vandt. Gazastriben har været under kontrol af Hamas siden 2007.

På Vestbredden er det det første valg, siden krigen i Gazastriben brød ud i slutningen af 2023.

Jamal al-Fadi, der er professor i statskundskab på det egyptiske al-Azhar universitet i Kairo, fortalte tidligere på ugen, at inkluderingen af området er en slags eksperiment for at teste, om det bliver en succes eller en fiasko.

Deir al-Balah er ifølge professoren blevet valgt, fordi det er et af de eneste steder i Gazastriben, hvor befolkningen stort set er blevet boende og ikke er blevet fordrevet af mere end to års krig mellem Hamas og Israel.

Ifølge den Palæstinensiske Selvstyremyndighed (PA) var inddragelsen af byen ment som et signal om, at Gaza er uadskillelig fra en fremtidig palæstinensisk stat.

Efter valget nedtonede Hamas’ talsmand i Gaza, Hazem Qassem, ifølge Reuters betydningen af valgresultaterne og sagde, at de ikke havde nogen indflydelse på bredere nationale spørgsmål.
AFP

I begyndelsen af næste uge vil der igen være forhandlinger om at danne en ny regering.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) afholder mandag regeringsforhandlinger på Marienborg.

Det skriver Socialdemokratiet søndag aften i en kortfattet pressemeddelelse.

Partiet oplyser dog hverken, hvornår forhandlingerne går i gang, hvilke partier der er inviteret, eller hvilke emner der er på dagsordenen.

Mette Frederiksen har i flere uger forhandlet med en række partier om en ny regering.

Hun fik efter valget som kongelig undersøger mandat til at afsøge en regering med deltagelse af SF og De Radikale.

I første omgang har Mette Frederiksen forsøgt at afsøge en centrum-venstre-regering, men Lars Løkke Rasmussen (M) meldte hurtigt ud, at han havde svært ved at se sig i en regering, der baserede sig på Enhedslistens mandater.

Moderaterne fik en nøglerolle ved valget, da hverken rød eller blå blok kan danne flertal alene.

Moderaterne ser gerne, at Venstre og De Konservative deltager i en ny regering over midten, men partierne har hidtil været afvisende.

Mette Frederiksen har på opfordring af Moderaterne haft de to blå partier til forhandlinger, men det tyder indtil videre ikke på, at der bliver dannet en ny midterregering.

– Jeg har hele tiden sagt, at vi forhandler med de partier, der er villige til at påtage sig et ansvar, men jeg synes ikke helt, det er det svar, der bliver givet, sagde Mette Frederiksen i fredags.

Hun sagde desuden, at hun regnede med at bruge weekenden på at sikre fremdrift i regeringsforhandlingerne.

Mette Frederiksen forhandler i øjeblikket mest intenst med SF, De Radikale og Moderaterne om at danne ny regering og med Enhedslisten og Alternativet om at være parlamentarisk grundlag.

Torsdag sagde hun, at forhandlingerne ikke har en deadline.

Forhandlingerne har stået på siden 27. marts.

En 34-årig mand er i kritisk tilstand efter en soloulykke søndag eftermiddag på Solbjergvej øst for Gierslev.

Han er blevet fløjet til Rigshospitalet i helikopter.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

I bilen var også en anden 34-årig mand. Han har fået mindre skader.

De pårørende er underrettet.

– Vi er i gang med vores undersøgelser for at få klarlagt omstændighederne ved uheldet. Bilinspektør er herunder tilkaldt, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget en opbremsning eller lignende.

Solbjergvej er spærret i forbindelse med ulykken. Politiet oplyser, at tidshorisonten fortsat er ukendt.

Ulykken blev anmeldt klokken 17.34.

Gierslev er en lille by på Vestsjælland, der ligger nord for Slagelse.

USA’s præsident, Donald Trump, siger søndag, at han har haft “gode samtaler” med både Ruslands præsident, Vladimir Putin, og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det siger han i et interview med Fox News.

– Vi arbejder på den russiske situation, Rusland og Ukraine, siger Trump og tilføjer, at han håber, at der snart kan findes en løsning.

Præsidenten vil over for mediet ikke uddybe, hvornår han sidst talte med Putin, ligesom han heller ikke siger, hvornår han sidst talte med Zelenskyj.

– Jeg har gode samtaler med ham (Putin, red.), og jeg har samtaler med præsident Zelenskyj, og det er gode samtaler, siger Trump i interviewet.

– Hadet mellem præsident Putin og præsident Zelenskyj er latterligt. Det er skørt. Og had er en dårlig ting. Had er dårligt, når du prøver at løse noget, men det kommer til at ske.

Forhandlinger ledet af USA om at afslutte krigen i Ukraine er gået stort set i stå, efter at krigen i Iran brød ud den 28. februar.

Russiske og ukrainske forhandlere har ikke mødtes siden februar i Genève, hvor de seneste samtaler sluttede uden større gennembrud i forhold til at stoppe krigen, der begyndte, da Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Zelenskyj sagde tidligere i april, at amerikanske fredsforhandlere “ikke har tid til Ukraine” på grund af krigen i Iran.

Det sagde han til den tyske tv-kanal ZDF, skrev nyhedsbureauet AFP.

Fra Zelenskyj lød det, at de særlige amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner – som har været med til at facilitere forhandlinger med Rusland om en afslutning på krigen mod Ukraine – i øjeblikket “konstant er i samtaler med Iran”.

Tidligere på ugen oplyste Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybih, at Ukraine har bedt Tyrkiet om at være vært for et møde mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Zelenskyj har flere gange opfordret til et møde med Putin, men uden at det er blevet en realitet.

Repræsentanter fra de to lande har dog flere gange mødtes til forhandlinger i blandt andet den tyrkiske storby Istanbul.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at den formodede gerningsperson bag angrebsforsøg ved den årlige korrespondentmiddag i Washington D.C. var en person, der havde det svært.

Det sker i et interview med Fox News lørdag.

Præsidenten tilføjer, at gerningspersonen var meget “antikristen” og “havde meget had i hjertet” med henvisning til et manifest, som personen skulle have haft.

Personens familie var klar over, at han havde “store problemer”, siger Trump og kalder ham for “syg” og “forstyrret”.

Myndighederne i USA har endnu ikke meldt noget ud om, hvad motivet bag episoden skulle være.

Adspurgt af Fox News om, hvad Trump ved om den mistænktes motiv, siger præsidenten, at det lader til at være “noget religiøst”.

Trump uddyber dog ikke yderligere.

Skudepisoden fandt sted lørdag aften lokal tid – natten til søndag dansk tid – på Washington Hilton Hotel, samme sted som den årlige middag blev afholdt.

Konkret skete hændelsen i det, der betegnes som sikkerhedskontrolområdet uden for middagslokalet på Washington Hilton Hotel.

Trump understreger over for Fox News, at den formodede gerningsperson blev standset af politiet og ikke kom i nærheden af at komme ind i den sal, hvor middagen fandt sted.

Præsidenten roser desuden de Secret Service-agenter, som havde til opgave at beskytte ham ved lørdagens middag.

– Han (den mistænkte, red.) kom aldrig tæt på at komme gennem dørene, siger han i et interview med Fox News.

– De (Secret Service, red.) gjorde et godt stykke arbejde. Jeg var meget tilfreds med det.

Det er tidligere blevet oplyst af Trump, at en person fra sikkerhedstjenesten Secret Service blev skudt under episoden, men blev reddet af en skudsikker vest.

Ingen andre kom til skade.

Alle de tre mænd, som politiet mener stod bag overfald på en mand med AaB-jakke i sidste weekend, er nu tilbageholdt.

For lørdag aften klokken 20.43 blev den tredje mistænkte i sagen anholdt, fortæller Peter Svith Poulsen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.

Den 21-årige mand meldte sig selv, efter at politiet havde opfordret ham til det.

Søndag blev han fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor en dommer skulle tage stilling til, om der var grundlag for varetægtsfængsling.

Det mente dommeren, at der var, og den 21-årige blev fængslet frem til 19. maj.

Han nægter sig skyldig og har kæret kendelsen, oplyser vagtchef Anders Kragh fra Østjyllands Politi.

De to andre mistænkte i sagen blev anholdt og varetægtsfængslet tidligere på ugen.

Overfaldet skete natten til søndag 19. april omkring klokken 02.50 på Lille Torv i det centrale Aarhus.

Offeret – en 26-årig mand – blev slået og nikket skaller. Desuden fik han frataget en AaB-jakke, har Østjyllands Politi oplyst.

Om lørdagen havde Aarhus Fremad spillet en kamp i Aalborg mod netop AaB i landets næstbedste fodboldrække. Politiet oplyser ikke, om man vurderer, at der er en sammenhæng.

Anklagemyndigheden har først og fremmest sigtet alle tre mænd for røveri.

Og hvis ikke der er tale om røveri, mener anklageren, at der er tale om vold og ulovlig tvang begået i relation til en idrætsbegivenhed.

Sidstnævnte er en ny bestemmelse i straffeloven – paragraf 81g. Ifølge den kan en række forbrydelser give en hårdere straf, hvis de begås i relation til bestemte idrætsbegivenheder.

Da de to første anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør tidligere på ugen, blev de varetægtsfængslet på en mistanke om ulovlig tvang og vold, men ikke røveri.

De to er henholdsvis 20 og 21 år. De nægter sig begge skyldige.

Deres fængslinger varer foreløbigt til 19. maj, hvor det skal besluttes, om de skal forlænges eller løslades.

16-årige Madicken Luther er søndag blevet valgt som ny formand for Danske Skoleelever.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

– Jeg glæder mig til at kæmpe for mere lighed i skolen det kommende år, lyder det fra den nyvalgte formand.

I forbindelse med valget er der også blevet valgt en ny næstformand. Den post besiddes fremover af Samson Paepke.

– Jeg vil gøre Danske Skoleelever til en organisation og et fællesskab, som endnu flere elever har lyst til at engagere sig i, siger han i pressemeddelelsen.

Det nye formandskab tiltræder 1. juli, hvor de skal repræsentere de mere end 600.000 grundskolelever i Danmark.

De to overtager posterne fra forperson Magnus Hermann fra Præstemoseskolen i Hvidovre og næstforperson Aksel Skovgaard Justesen fra Skolen ved Sundet i København.

Madicken Luther har siddet i hovedbestyrelsen de seneste tre år, og hun går til dagligt selv på Nysted Skole på Lolland.

Også Samson Paepke har været aktiv i organisationen i flere år. Han går i skole på Nordbyskolen i Nykøbing Falster.

Årets generalforsamling fandt sted på Ellevangsskolen i Aarhus.

Forsamlingen afholdes hvert år, hvor elever fra hele landet samles.

Foruden Madicken Luther og Samson Paepke består organisationens hovedbestyrelse af elever fra de 17 lokalafdelinger.

Danske Skoleelever er en partipolitisk uafhængig organisation for elever i Danmark.

Organisationens formål er at skabe et godt skoleliv gennem en organisation “af og for elever”.

Organisationen varetager elevernes interesser inden for politik og i forbindelse med presse.

Lokalafdelingerne arrangerer aktiviteter og arrangementer for eleverne i lokalområdet, og de taler elevernes sag i kommunalpolitikken.

Hovedsekretariatet ligger i Risskov nær Aarhus. Det blev rykket dertil fra København tilbage i 2005.

Den mistænkte gerningsmand fra skyderiet ved korrespondentmiddagen i Washington D.C. gik sandsynligvis efter præsident Donald Trump og embedsfolk i hans administration.

Det siger fungerende justitsminister Todd Blanche til mediet NBC News søndag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Det ser ud til, at han faktisk havde sat sig for at angribe folk, der arbejder i administrationen, sandsynligvis inklusive præsidenten, siger Blanche.

Han tilføjer, at den mistænkte formentlig rejste med tog fra Los Angeles til Chicago og derefter til Washington D.C.

Skudepisoden fandt sted lørdag aften lokal tid – natten til søndag dansk tid – på Washington Hilton Hotel, samme sted som den årlige middag blev afholdt.

Konkret skete hændelsen i det, der betegnes som sikkerhedskontrolområdet uden for middagslokalet på Washington Hilton Hotel.

Det amerikanske medie CBS News skrev tidligere søndag, at han havde til hensigt at skyde embedsfolk i Donald Trumps administration.

Det skal han have fortalt til politiet efter anholdelsen, skrev mediet på baggrund af to unavngivne kilder.

Fra politiets side er det endnu ikke officielt meldt ud, hvad der var gerningsmandens motiv.

Det var første gang, at Trump deltog i pressemiddagen som siddende præsident.

Der lød høje brag, hvorefter præsidenten, førstedamen, vicepræsidenten og en række medlemmer af Trump-administrationen blev evakueret.

Flere af de 2600 gæster til begivenheden søgte tilflugt på gulvet og under bordene i balsalen på Washington Hilton Hotel, hvor de var samlet.

Præsidenten sagde efterfølgende, at en person fra sikkerhedstjenesten Secret Service blev skudt, men blev reddet af en skudsikker vest. Ingen andre kom til skade.

Den mistænkte vil mandag blive anklaget ved en føderal domstol for overfald på en føderal betjent, affyring af et skydevåben og forsøg på at dræbe en føderal betjent, siger Todd Blanche.

Den årlige pressemiddag bliver arrangeret af White House Correspondents’ Association (WHCA). Det er foreningen af journalister, der dækker Det Hvide Hus.

Formålet med korrespondentmiddagen er ifølge arrangørerne at skabe et afslappet forum for socialt samvær mellem pressen og Det Hvide Hus.

En 24-årig mand er søndag død efter en faldskærmsulykke på Fyn.

Det bekræfter vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi over for Ritzau.

Ulykken er sket nær lufthavnen i Beldringe nord for Odense.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken cirka klokken 11.30 og har været på stedet.

– Vi undersøger selvfølgelig uheldet, for at se om vi kan få klarlagt, hvad der præcist er foregået, siger Peter Vestergaard.

Han kan endnu ikke sige, hvad årsagen er.

– Den fremherskende hypotese er, at der enten er fejl på udstyret eller har været tale om en menneskelig fejl. Det ved vi ikke med sikkerhed, siger vagtchefen.

Den afdøde mands pårørende er underrettet.

Ingen andre er kommet til skade i forbindelse med ulykken.

Den danske jazzmusiker Jesper Thilo er efter længere tids sygdom død i en alder af 84 år.

Det bekræfter musikerens ekskone, Ann Farholdt, i et opslag på Facebook ifølge B.T.

– Det er med stor sorg, men også stor lettelse, at vi kan meddele, at Jesper Thilo er sovet stille ind og har fået fred i går eftermiddag, skriver hun i opslaget.

Ann Farholdt skriver desuden, at familien ikke har overskud til at besvare spørgsmål, men at det vil blive meldt ud, hvornår og hvor en bisættelse vil finde sted på et senere tidspunkt.

– Han vil altid være dybt elsket og savnet, men himlen er blevet rigere, lyder det i opslaget underskrevet Ann og Thilos to sønner og datter.

Jesper Thilo var en af Danmarks bedste jazzmusikere.

Han fik som 11-årig sin første saxofon, og instrumenterne fulgte ham næsten indtil det sidste.

Det blev til mere end 60 år som professionel jazzmusiker, men i 2024 blev den folkekære musiker indlagt med en alvorlig hjerneblødning, og lægernes besked var, at Thilo ikke ville komme til at spille igen.

Han begyndte som 18-årig på Det Kongelige Musikkonservatorium. Her lærte han efter eget udsagn “alsidighed: at læse noder, spille klarinet og at komme til tiden.”

Efter seks år på konservatoriet blev han hentet ind i DR Big Band af den daværende orkesterleder, Ib Glindemann.

– Det var egentlig tid til, at jeg skulle aftjene min værnepligt. Jeg kunne ikke udskyde det længere, siger han.

– Jeg ved ikke, hvordan han gjorde det, men Ib fik arrangeret, at jeg kunne udskyde militæret endnu et år og i stedet begynde i orkesteret.

Da året med bigbandet var gået, og tiden var inde til de 14 måneder i militæret, fik Jesper Thilo lovning på, at der ville være en plads i orkesteret, når han kom tilbage.

Og det var der. Thilo genoptog musikkarrieren og var en fast del af DR Big Band, indtil han i 1990 valgte at opsige stillingen for at prioritere sine egne projekter.

De følgende år blev brugt på at spille koncerter, mens pladesalget også gik strygende.

Igennem karrieren er Jesper Thilo blevet tildelt mange priser og blev blandt andet den første til at modtage Ben Webster-prisen i 1977.