Seneste nyheder

Retten i Aalborg afholder fredag klokken 11 grundlovsforhør, efter at en 38-årig mand torsdag blev stukket ihjel i Aalborg.

Det bekræfter anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi over for Ritzau.

Efter knivstikkeriet blev en 33-årig formodet gerningsmand skudt i benet af politiet og anholdt.

På grund af sine skader er han ikke i stand til at møde i grundlovsforhøret, hvor dommeren skal tage stilling til, om han skal varetægtsfængsles. Derfor foregår det in absentia.

Det er endnu uvist, om han vil blive sigtet for manddrab eller grov vold med døden til følge.

Knivstikkeriet fandt sted torsdag ved 17-tiden nær et bosted på Nibevej 14 i Skalborg i den sydvestlige del af Aalborg.

Politiet blev alarmeret, og umiddelbart efter at politiet ankom til stedet, traf politiet den 33-årige formodede gerningsmand, som blev skudt i benet.

Han blev efterfølgende bragt til behandling på hospitalet, og hans tilstand skulle være stabil, oplyste Nordjyllands Politi torsdag aften.

Den afdøde mands pårørende er underrettet, oplyser politiet videre.
Ifølge politiet er der en relation mellem offeret og gerningsmanden, men den er ikke uddybet nærmere.

Et større efterforskningsarbejde er indledt for at klarlægge hele hændelsesforløbet.

– Det indebærer en lang række efterforskningsskridt såsom tekniske undersøgelser på og omkring gerningsstedet, ligesom en lang række vidner og andre personer skal afhøres af politiet, sagde vicepolitiinspektør Lasse Kragh torsdag aften.

Politiets skud mod den 33-årige mand skal undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Det er sædvanlig praksis, når en borger kommer alvorligt til skade i forbindelse med politiets anholdelse.

Boet efter den afdøde seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein har indvilliget i at betale op til 35 millioner dollar i et forlig, som skal afslutte et massesøgsmål mod to af Epsteins rådgivere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af et dokument, som blev indsendt til retten torsdag.

Søgsmålet har anklaget de to rådgivere for at understøtte Epsteins menneskehandel med unge kvinder og teenagepiger.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Myndighederne har efterfølgende konkluderet, at finansmanden begik selvmord.

I 2008 blev Jeffrey Epstein dømt for seksualforbrydelser mod mindreårige.

Forliget på op mod 35 millioner dollar vil afslutte et søgsmål fra 2024 mod Epsteins tidligere advokat Darren Indyke og hans tidligere revisor Richard Kahn.

De er begge medbestyrere af boet efter Jeffrey Epstein.

Hverken Indyke eller Kahn “indrømmer eller tilstår nogen form for tjenesteforseelse” i forliget, skriver deres advokat Daniel H. Weiner i en skriftlig udtalelse ifølge Reuters.

– Fordi de ikke har gjort noget forkert, var medbestyrerne klar til at bekæmpe anklagerne i en retssag. Men de er gået med til at mægle og afgøre dette søgsmål for at opnå endelig afklaring for alle eventuelle krav mod Epstein-boet, siger advokaten i udtalelsen.

Han siger videre, at forliget vil give “en fortrolig mulighed for finansiel lindring” for de af Epsteins ofre, som endnu ikke har fået afklaret eventuelle krav mod boet.

I søgsmålet fra 2024 anklager advokater Indyke og Kahn for at hjælpe Epstein med at skabe et kompliceret net af selskaber og bankkontoer, som lod ham skjule sine forbrydelser og betale ofre og personer, som hvervede kvinder.

Det er advokatfirmaet Boies Schiller Flexner, som står bag søgsmålet. Firmaet har tidligere indgået forlig med bankerne JPMorgan Chase og Deutsche Bank for i alt 365 millioner dollar.

Bankerne var anklaget for at overse røde flag i forbindelse med Epstein, som var kunde i de to banker.

Det amerikanske justitsministerium har ad flere omgange offentliggjort sammenlagt millioner af dokumenter med forbindelse til Epstein.

Dokumenterne kaster nyt lys over hans netværk og relationer til en række magtfulde mennesker.

Reuters

Dansk økonomi voksede med 2,9 procent i 2025.

Det viser en opgørelse af bruttonationalproduktet (bnp), som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Medicinalindustrien har fortsat stor betydning for dansk økonomi, hvilket også ses i udviklingen i 2025.

I 2025 voksede den samlede danske økonomi målt ved bruttoværditilvækst (bvt) med 3,2 procent.

Uden medicinalindustriens bidrag ville stigningen i stedet have været på 1,7 procent.

Ligesom med bnp måler bvt også værditilvæksten i et land. Men her måles der i basispriser, hvor afgifter og tillæg er blevet fratrukket.

Dermed undgår man, at en branche, som pålægges særligt store afgifter, kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget sammenlignet med andre brancher.

Også en markant fremgang i det offentlige forbrug i årets sidste kvartal har været en bidragsyder til bnp’s vokseværk.

Stigningen i det offentlige forbrug var primært et resultat af højere forsvarsudgifter.

Mens året som helhed var solidt, så er Søren Kristensen, der er cheføkonom hos AL Sydbank, ikke just imponeret over afslutningen på året.

Isoleret set voksede bnp med 0,2 procent i fjerde kvartal.

– Det er langtfra imponerende, skriver han i en kommentar.

– Særligt når man tager højde for, at fjerde kvartal var præget af store indkøb i det offentlige, hvor det ser ud til at nogle af de store indkøbssedler i Forsvaret nu begynder at blive krydset af.

Samlet set ser AL Sydbank dog med optimistiske øjne på 2026.

– Store investeringer i både Tyskland og Danmark og nogle meget robuste og købestærke forbrugere lover i vores optik godt.

Rane Willerslev er genansat som direktør for Nationalmuseet.

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Her udtrykker den 54-årige antropolog, der har en ph.d. fra University of Cambridge, glæde over at fortsætte i jobbet, som han har haft siden 2017.

Stillingen som direktør er en åremålskontrakt. Det vil sige en tidsbegrænset ansættelse, hvorfor direktørjobbet blev slået op.

– Jeg har aldrig lagt skjul på, at det bedste job i Danmark er at være direktør for Nationalmuseet. Derfor er jeg særdeles glad og taknemmelig for at kunne fortsætte, siger Rane Willerslev i pressemeddelelsen.

– Det giver mulighed for at fortsætte udviklingen siden 2017, hvor Nationalmuseet har fået mere end 20 procent flere gæster, vores omsætning er mere end fordoblet, og vi har fået 70 procent flere skoleelever på museerne.

Nationalmuseet oplyste i begyndelsen af året, at det skal stramme det økonomiske greb.

Konkret lød det, at 21 stillinger – primært administrative – skulle nedlægges.

– Nedlæggelserne er ikke for at lukke et hul i år. Det er en fremadrettet strategisk prioritering, sagde Rane Willerslev til Ritzau.

Blandt andet skal der skaffes nye spidskompetencer inden for eksempelvis forskning, turisme og museumsdesign, og det kræver økonomisk råderum, lød det.

De seneste mange år har Nationalmuseet indfriet sine økonomiske mål. Men i år har det været nødvendigt med en ekstrabevilling fra Kulturministeriet på syv millioner kroner.

– Man må konstatere, at der er blevet lavet en række fejlberegninger i administrationen, og derfor har vi for første gang i mange år ikke formået at gå i nul, som jo er det, vi skal ifølge staten, sagde Rane Willerslev.

Her erkendte han, at direktionen havde troet for meget på, at de seneste års rekordfremgang i besøgstallene ville fortsætte. Det har også påvirket den økonomiske situation.

Museet har derfor nu et strengt og entydigt fokus på transparens og forudsigelighed i økonomien.

– Stillingsnedlæggelserne er en hård beslutning. Men den er også nødvendig, hvis vi vil sikre museet en sund økonomi fremover, sagde Rane Willerslev i januar.

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er Rane Willerslev “en fagligt stærk og engageret leder, der har et visionært fokus på Nationalmuseets udvikling”.

Det siger ministeren i pressemeddelelsen i forbindelse med offentliggørelsen af genansættelsen.

– Som direktør siden 2017 har han stået i spidsen for at gøre Nationalmuseet relevant for alle danskere. Det er et vigtigt arbejde, han kan fortsætte i en tid, hvor vi skal opruste kulturelt.

Nationalmuseet i København er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum med 15 museer og slotte i hele landet.

Den svenske anklagemyndighed har rejst tiltale mod en 32-årig mand fra Gävle i en omfattende sag om seksualforbrydelser begået mod 27 piger.

Det oplyser den svenske anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Overgrebene skal være begået i perioden 2020 til 2025, og det hele foregik på nettet.

Pigerne var i alderen 9 til 14 år.

De fleste af dem er fra Sverige, men der er også et offer fra Danmark, et fra Norge og et fra Irland, fortæller anklager Mattias Vilhelmsson.

Tiltalen mod den 32-årige mand omfatter blandt andet over 50 tilfælde af voldtægt begået mod børn. Han er også tiltalt for grov udnyttelse af børn, krænkelser, seksuelt materiale med børn og seksuelle overgreb mod børn.

Manden var ansat på en skole i den svenske by Gävle som støttemedarbejder, indtil han blev pågrebet første gang i september 2024.

– Der er ikke nogen mistanke om, at han har udsat nogen elev på skolen for en forbrydelse, siger Mattias Vilhelmsson.

Anklagemyndigheden oplyser ikke, hvornår sagen ventes at komme for retten.

Ukraine har potentiale til at eksportere forsvarsudstyr og -tjenester for flere milliarder dollar i 2026.

Det oplyser Davyd Alojan, der er stedfortrædende sekretær for Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarsråd fredag.

Samtidig overvejer Ukraine at indføre en skat på eksportindtægterne fra salg af forsvarsudstyr.

Sekretæren fortæller, at potentialet for våbensalg er stort allerede i år.

– Med udgangspunkt i færdigproducerede produkter, reservedele, komponenter og tjenester, der kan leveres, beløber det sig til flere milliarder dollar, siger Davyd Alojan.

Meldingen kommer, efter at den statslige kommission, der håndterer licenser i krigstid, i februar har godkendt størstedelen af 40 eksportansøgninger fra ukrainske producenter i forsvarsindustrien.

Ukraine indstillede al våbeneksport, efter at landet i februar 2022 blev invaderet af Rusland.

Under den nu snart fire år lange krig med Rusland har Ukraine været afhængig af våbenleverancer fra allierede for at kunne forsvare sig.

Sideløbende har Ukraines regering investeret i landets egen våbenindustri – især inden for droner og missiler.

Davyd Alojan betegner potentialet for ukrainsk våbeneksport som markant større end før krigen.

Flere af Ukraines allierede har vist interesse for at få adgang til den ukrainske forsvarsteknologi, siger han.

Alojan nævner de nordiske lande, Tyskland, Storbritannien, USA, tre lande i Mellemøsten samt et asiatisk land som nogle af de mest interesserede.

Ukrainske våbenproducenter har længe presset på for at få lov til at eksportere, men frem til nu fået nej. Flere har åbnet datterselskaber i udlandet for ikke at gå glip af ordrer.

Davyd Alojan, der selv er medlem af den statslige licenskommission, forventer dog ikke et øjeblikkeligt ukrainsk boom inden for våbensalg.

Ukraines egne militære behov står i første række, siger sekretæren og henviser til, at russiske styrker arbejder på at rykke frem i det østlige Ukraine, og at Ukraines hovedstad, Kyiv, og andre byer ofte er udsat for luftangreb.

Reuters

Når en mand taber til en kvinde – især hvis han forventede at vinde – øger det hans lyst til revanche.

Det fortæller adjunkt Sarah Zaccagni fra Institut for Økonomi på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Hun står sammen med kolleger fra Frankrig og Spanien bag ny forskning, som blandt andet har undersøgt, hvordan mænd og kvinder præsterer og reagerer i konkurrencer.

Den videnskabelige artikel er udkommet i tidsskriftet Journal of Behavioral and Experimental Economics.

I et laboratorieeksperiment konkurrerede deltagerne om at lægge fem tocifrede tal sammen.

Inden resultatet blev afsløret, blev deltagerne spurgt til forventningerne til deres egen indsats.

75 procent af mændene svarede, at de forventede, at de havde vundet, mens samme svar lød fra 55 procent af kvinderne.

I eksperimentet skulle deltagerne konkurrere mod en anden deltager.

Efter hver turnering skulle deltagerne vælge, om de ville fortsætte konkurrencen mod samme modstander.

Når mænd, som forventede at vinde, tabte til en kvinde, steg deres villighed til at konkurrere igen.

Ifølge studiets konklusion kan villigheden være drevet af psykologiske faktorer som skam, hævn eller stolthed.

Når mænd havde vundet over en kvinde, havde de mindre lyst til at konkurrere mod hende igen, sammenlignet med hvis de vandt over en anden mand.

– Jeg vil helst ikke bruge ordet stædighed, men mænd har et større behov end kvinder for at trække sejren hjem. Det virker, som om mænd ikke bryder sig om at tabe til kvinder, siger Sarah Zaccagni i pressemeddelelsen.

Når mænd, som forskerne i studiet kalder for “selvovervurderende”, tabte til kvinder, forbedrede de deres præstation i den efterfølgende runde.

– En plausibel forklaring på disse resultater kunne være, at mænd tidligere har opbygget et ry for at sejre over kvinder, lyder det.

Et større uheld påvirker trafikken i begge retninger på E20 Fynske Motorvej mellem Odense og afkørsel 48 Tietgenbyen fredag morgen.

Motorvejen var for en stund helt spærret i østgående retning, men nu er et spor farbart. Det oplyser Vejdirektoratet klokken 07.10.

Man må forvente kødannelser og forlænget rejsetid under hele morgenmyldretiden.

– Vi forventer normal rejsetid i løbet af formiddagen, oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Klokken 07.15 er den forlængede rejsetid vurderet til mellem 10 og 30 minutter.

Morgentrafikken til og fra det fynske er også udfordret af vejret fredag.

Her varsles der kraftig blæst på Storebæltsbroen. Det medfører, at passage med påhængskøretøjer under 750 kilo er forbudt.

En international konvoj med nødhjælp skal efter planen ankomme til Cubas hovedstad, Havana, den 21. marts.

Det oplyser Nuestra América Convoy to Cuba, som er arrangørerne bag initiativet, på deres hjemmeside.

Den kommunistiske østat kæmper med en alvorlig økonomisk krise, der er blevet forværret af, at USA’s præsident, Donald Trump, forsøger at afskære landet fra olie.

Cubanerne mangler alt fra mad til medicin og må leve med længerevarende strømafbrydelser.

Nødhjælpen vil efter planen blive leveret med båd og fly.

– Konvojen vil levere hårdt tiltrængt mad, medicin, medicinsk udstyr og nødvendige fornødenheder til lokalsamfund, der står over for alvorlige mangler som følge af den intensiverede amerikanske belejring, der har forstyrret brændstofimporten, sat flytrafik på jorden og lagt pres på hospitaler og kritisk infrastruktur, lyder det fra Nuestra América Convoy to Cuba.

Arrangørerne beskriver sig selv som en international koalition af fagforeningsfolk, parlamentarikere, humanitære organisationer og offentlige personer, herunder den svenske aktivist Greta Thunberg.

Hun blev sidste år udvist fra Israel efter at have deltaget i en flotille, der forsøgte at nå frem med nødhjælp til det krigshærgede Gaza.

– Jeg støtter denne konvoj til Cuba ikke kun, fordi befolkningen har brug for al den hjælp, som konvojen kan levere, siger hun i en erklæring.

– Jeg støtter den også, fordi international solidaritet er den eneste kraft, der er stærk nok til at skubbe tilbage mod imperialister som Trump og Netanyahu (Israels premierminister, red.), der hellere ville se vores grundlæggende rettigheder ligge i ruiner, tilføjer hun.

I erklæringen fremgår det ikke, hvorvidt Greta Thunberg selv vil deltage i konvojen til Cuba.

Den nationale olieforsyning i Cuba er faldet dramatisk på kort tid.

Olieforsyningerne blev stoppet efter USA’s tilfangetagelse af Venezuelas tidligere præsident Nicolás Maduro kort efter årsskiftet. Venezuela og Cuba har et tæt bånd, og landet har været Cubas største leverandør af olie.

USA har haft en fuld embargo mod Cuba siden 1962. Embargoen forhindrer amerikanske virksomheder og borgere i at handle med Cuba.

De seneste måneder er den amerikanske tilgang dog blevet endnu hårdere, og USA har truet med toldsatser og sanktioner mod lande, der sender forsyninger til Cuba.

AFP

Det amerikanske udenrigsministerium er tilsyneladende ved at udvikle en onlineportal, som skal gøre det muligt for personer i Europa og andre steder at se indhold, der er forbudt af deres regeringer, herunder hadefuld tale og terrorpropaganda.

Det oplyser tre kilder med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Tiltaget betragtes i USA som en måde at modvirke censur på, lyder det.

Portalen hedder freedom.gov og giver brugere over hele verden mulighed for at omgå regeringens kontrol med deres indhold.

Hjemmesiden indholder i øjeblikket et billede af en spøgelsesagtig hest, der galopperer over Jorden og teksten: “Friheden kommer. Information er magt. Genvind din menneskeret til ytringsfrihed. Vær klar.”

Projektet ledes ifølge kilderne af USA’s viceudenrigsminister for offentligt diplomati, Sarah Rogers.

Det var ifølge mediet planen, at hjemmesiden skulle være blevet lanceret på den internationale sikkerhedskonference i München i sidste uge.

Reuters har ikke kunnet fastslå, hvorfor lanceringen blev udskudt, men flere kilder siger, at embedsmænd i USA’s udenrigsministerium har udtrykt bekymringer for planerne.

Projektet kan belaste forholdet yderligere mellem USA’s præsident Donald Trumps administration og amerikanske allierede i Europa.

Forholdet er allerede anspændt på grund af uenigheder om handel, Ruslands krig i Ukraine og Trumps ønske om at få kontrol med Grønland.

En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium oplyser til Reuters, at den amerikanske regering ikke har et program specifikt rettet mod at omgå censur i Europa, men tilføjede:

– Digital frihed er en prioritet for udenrigsministeriet, og det omfatter udbredelsen af teknologier til at omgå privatliv og censur som VPN’er (Virtual Private Network, red.).

Talspersonen afviser, at en lancering er blevet udskudt, og at der har været rejst interne bekymringer.

Europas tilgang til ytringsfrihed adskiller sig fra USA’s, hvor forfatningen beskytter stort set al ytring.

Amerikanske embedsmænd har fordømt EU’s politikker, som, de mener, undertrykker højreorienterede politikere.

EU’s tilsynsmyndigheder kræver jævnligt, at USA-baserede platforme fjerner indhold og kan som sidste udvej indføre forbud.

X, som ejes af Trump-allierede Elon Musk, blev i december ramt af en bøde på 120 millioner euro for manglende overholdelse.

Reuters

Den amerikanske skuespiller Eric Dane, som blandt andet er kendt for sin rolle som Mark Sloan i tv-serien “Greys Hvide Verden”, er død.

Det oplyser en repræsentant for Dane ifølge det amerikanske medie NBC News.

Skuespilleren, der blev 53 år, delte i april sidste år, at han var blevet diagnosticeret med nervesygdommen amyotrofisk lateral sclerose (ALS).

De fleste, som er ramt af ALS, dør indenfor få år. Der findes ingen behandling, som kan helbrede sygdommen.

– Det er med tunge hjerter, at vi deler, at Eric Dane torsdag eftermiddag gik bort efter en tapper kamp mod ALS, lyder det.

– Han tilbragte sine sidste dage omgivet af kære venner, sin hengivne hustru og sine to smukke døtre, Billie og Georgia, som var hans verdens centrum.

Eric Dane medvirkede i “Greys Hvide Verden” fra 2006 frem til 2012. I slutningen af ottende sæson var hans karakter i et dødeligt flystyrt.

Eric Dane har desuden spillet med i den prisvindende HBO-serie “Euphoria”, ligesom han havde roller i filmene “Burlesque”, “Marley and Me” og “Bad Boys: Ride or Die”.

Ifølge mediet The Guardian kommer skuespilleren til at kunne ses i den kommende tredje sæson af “Euphoria”, hvor han spiller Carl Jacobs, som er far til en af seriens andre karakterer – Nate Jacobs.

Den er optaget, mens Eric Dane sad i kørestol som følge af sin sygdom.

Skuespilleren efterlader sin hustru, skuespiller og model Rebecca Gayheart, som han blev gift med i 2004, og deres to døtre.

Ifølge NBC News sagde Dane i juni et interview i programmet “Good Morning America”, at han kun kunne bruge en af sine arme. Han forklarede også, at hans første symptomer på sygdommen var en svækkelse af den højre hånd.

Ifølge hans familie blev han efterfølgende en forkæmper for forskning i og opmærksomhed omkring ALS.

USA’s præsident, Donald Trump, vil beordre, at der påbegyndes en proces, hvor regeringsdokumenter, der handler om blandt andet rumvæsner, frigives.

Det skriver han natten til fredag dansk tid i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Det sker, efter at der er blevet udvist enorm interesse på området, skriver Trump.

Det er dog uklart, hvorvidt dokumenterne også vil blive delt med offentligheden, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Baseret på den enorme interesse, der er blevet udvist, vil jeg give ordre til krigsministeren (Pete Hegseth, red.) og andre relevante ministerier og myndigheder om at påbegynde processen med at identificere og frigive regeringsdokumenter, skriver Trump.

Det drejer sig om dokumenter, der handler om rumvæsner, underjordisk liv, UAP’er, ufoer, og “al anden information forbundet med disse yderst komplekse, men ekstremt interessante og vigtige emner”, skriver Trump.

UAP står for Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena og er en i stigende grad anvendt betegnelse for ufoer.

Trump udtalte sig til journalister torsdag også om rumvæsner.

Det skete om bord på Air Force One, da præsidenten var på vej til delstaten Georgia.

Her beskyldte han den tidligere præsident Barack Obama for at have afsløret klassificerede oplysninger, da Obama i en podcast sagde, at rumvæsner er virkelige.

– Han begik en stor fejl, lød det her fra Trump.

Obama har præciseret, at han mener, at det statistisk set er sandsynligt, at der findes liv uden for Jorden – universets enorme størrelse taget i betragtning.

Ifølge mediet BBC er der ingen tegn på, at Obama har delt klassificerede oplysninger, når han har udtalt sig om emnet.

Trump blev af journalisterne samtidig spurgt om, hvorvidt han selv mener, at der findes rumvæsner.

– Jeg ved ikke, om de er virkelige eller ej, svarede Trump.

Mens mange mennesker tror på, at der findes rumvæsner, taler præsidenten aldrig selv om det, og han har ingen holdning til spørgsmålet, lød det videre.

Ifølge BBC skrev USA’s forsvarsministerium, Pentagon, i en rapport fra 2024, at der ikke findes nogen beviser for, at den amerikanske regering har haft kontakt til rumvæsner.

Venezuelas nationalforsamling har torsdag vedtaget en amnestilov, som forventes at føre til løsladelsen af en række politiske fanger.

Loven er omdrejningspunktet i de reformer, som den fungerende præsident Delcy Rodríguez har skudt i gang, siden amerikanske specialstyrker tog landets mangeårige leder Nicolás Maduro til fange i Venezuelas hovedstad, Caracas, den 3. januar.

Hun forsøger at imødekomme krav fra USA’s præsident Donald Trumps administration for at normalisere forholdet mellem de to lande efter længere tids spændinger.

Den vedtagne lov giver amnesti for deltagelse i politiske protester og det, der betegnes som voldelige handlinger, der fandt sted under et kortvarigt kupforsøg i 2002 mod den tidligere leder Hugo Chávez.

Loven dækker også demonstrationer eller valg i visse måneder i 2004, 2007, 2009, 2013, 2014, 2017, 2019, 2023, 2024 og 2025.

Personer dømt for det, der betegnes som militært oprør ved begivenhederne i 2019 får dog ikke amnesti, lyder det.

Loven giver heller ikke amnesti til personer, der er dømt for menneskerettighedskrænkelser, krigsforbrydelser, drab, narkotikahandel, korruption.

Menneskerettighedsgrupper har kritiseret amnestiloven for at ikke at være omfattende nok. Flere pårørende til politiske fanger i Venezuela indledte lørdag en sultestrejke uden for et fængsel i Caracas, mens drøftelserne om amnestiloven trak ud.

Loven specificerer ikke de præcise forbrydelser, der vil være omfattet af amnesti, selv om et tidligere udkast oplistede flere – herunder tilskyndelse til ulovlig aktivitet, modstand mod myndigheder, oprør og landsforræderi.

Venezuela har i årevis anholdt udlændinge og oppositionsfolk på baggrund af anklager om alt fra spionage til planlægning af angreb.

Mange medlemmer af oppositionen og tidligere embedsmænd bor i andre lande for at undgå arrestordrer, som, de siger, er politisk motiverede.

Selv om loven giver personer i udlandet mulighed for at udpege en advokat til at indgive en amnestiansøgning på deres vegne, skal de møde personligt op i Venezuela for at få den bevilget.

Loven vil kun omfatte “personer, som er ophørt med at udføre de handlinger, der udgør forbrydelser”. Det er en præcisering, der kan udelukke mange, som har fortsat deres aktivisme fra andre lande.

Loven ophæver internationale arrestordrer for dem, der får amnesti.

Loven udelukker personer, der er blevet retsforfulgt eller dømt for at fremme militær handling mod Venezuela – hvilket kan omfatte oppositionsledere som Nobels fredsprisvinder María Corina Machado, skriver nyhedsbureauet AFP.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, beskylder den tidligere præsident Barack Obama for at have afsløret klassificerede oplysninger, da ekspræsidenten i en podcast i sidste uge sagde, at rumvæsner er virkelige.

Det skriver mediet BBC.

– Det burde han ikke gøre, siger Trump til journalister om bord på Air Force One.

– Han begik en stor fejl.

Trump bliver af journalister spurgt om, hvorvidt han også selv mener, at rumvæsner er virkelige.

– Jeg ved ikke, om de er virkelige eller ej, svarer Trump.

Fra demokratiske Obama lød det til podcastværten Brian Tyler Cohen, at han mener, at rumvæsner findes.

Udtalelsen trak efterfølgende overskrifter, og Obama præciserede så sin melding.

Han mener, at det statistisk set er sandsynligt, at der findes liv uden for Jorden – universets enorme størrelse taget i betragtning, lød det.

– De er virkelige, men jeg har ikke set dem, og de bliver ikke opbevaret i Area 51. Der findes ingen underjordisk facilitet, medmindre nogen i en enorm konspiration har holdt det skjult for USA’s præsident.

Area 51 er en amerikansk militærbase ved Groom Lake i det sydlige Nevada.

På det sociale medie Instagram har Obama – der var præsident fra 2009 til 2017 – desuden skrevet:

– Jeg så under min tid som præsident ingen beviser på, at rumvæsner har skabt kontakt til os. Virkelig!

Der er ifølge BBC ingen tegn på, at Obamas udtalelser beroede på klassificerede oplysninger.

Obama og republikanske Donald Trump har i årevis været politiske modstandere.

Fra Trump lyder det også, at mens mange mennesker tror på, at der findes rumvæsner, taler han aldrig selv om det, og han har ingen holdning til spørgsmålet.

I en rapport fra 2024 skrev USA’s forsvarsministerium, Pentagon, at der ikke findes nogen beviser for, at den amerikanske regering har stødt på rumvæsner.

De fleste UFO-observationer i virkeligheden er observationer af normale genstande.

Iran vil betragte “baser, faciliteter og aktiver” tilhørende én fjendtlig styrke som legitime mål, hvis landet bliver udsat for militær aggression.

Det skriver Irans FN-ambassadør, Amir Saeid Iravani, ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag i et brev til FN’s generalsekretær, Antonio Guterres.

Det sker, efter USA’s præsident, Donald Trump, tidligere torsdag udtalte, at der vil ske “slemme ting”, hvis ikke Iran indgår en meningsfuld aftale omkring det iranske atomprogram.

Amir Saeid Iravani skriver i brevet til Antonio Guterres, at Donald Trumps retorik over for Iran signalerer en reel risiko for militær aggression.

Iravani tilføjer, at Iran ikke ønsker krig, men hvis landet bliver udsat for militær aggression, så vil det svare beslutsomt igen.

USA og Iran har for nylig genoptaget forhandlingerne omkring en atomaftale, efter de sidste år gik i stå. Møderne ophørte, efter at Israel og Iran i juni begyndte at udveksle angreb.

Sideløbende med de nuværende forhandlinger har USA’s militær optrappet sin tilstedeværelse i Mellemøsten.

Unavngivne kilder sagde onsdag til CNN, at amerikansk militær er parat til at udføre angreb på Iran inden for få dage, hvis Trump giver grønt lys.

Til Wall Street Journal fortalte anonyme kilder tæt på Trump torsdag, at præsidenten overvejer en række militære muligheder. Det kan være mindre angreb inden for få dage.

Målet med forhandlingerne er at blive enige om en atomaftale, der kan erstatte en tidligere aftale fra 2015, som USA trak sig ud af under Trumps første periode som amerikansk præsident.

I den tidligere aftale forpligtede Iran sig til nedbringe sin mængde af beriget uran, mens USA til gengæld fjernede sanktioner mod Iran.

Trump sagde torsdag, at det vil stå klart inden for ti dage, om det er muligt for USA at indgå en ny atomaftale med Iran.

– Der bliver holdt nogle gode møder.

– Det har over årene vist sig, at det ikke er let at indgå en meningsfuld aftale med Iran. Vi er nødt til at lave en meningsfuld aftale, ellers vil der ske slemme ting, sagde USA’s præsident.

Myndighederne i amtet Los Angeles County har torsdag sagsøgt den populære onlinespilleplatform Roblox for at eksponere børn for seksuelt indhold, misbrug og gerningsmænd på nettet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Søgsmålet anklager Roblox for ikke at moderere platformen tilstrækkeligt og for ikke at have indført ordentlig aldersverifikation.

– Dette søgsmål handler om at beskytte børn mod gerningsmænd online og upassende indhold, siger Hilda Soris fra de lokale myndigheder i amtet ifølge den lokale tv-station NBC Los Angeles.

– Roblox har et ansvar for at holde børn sikre, men i stedet har platformen fået lov til at udvikle sig til et sted, hvor de kan blive udsat for grooming og udnyttet, tilføjer hun.

Det er den seneste af en række sager, der har til formål at stille Roblox til ansvar.

Onlinespilleplatformen afviser anklagerne og siger til NBC Los Angeles, at sikkerhed er en kerneværdi for selskabet.

– Sikkerhed er et konstant og vedvarende fokus i vores arbejde. Vi griber hurtigt ind over for alle, der overtræder vores sikkerhedsregler, og arbejder tæt sammen med retshåndhævende myndigheder for at støtte efterforskninger og hjælpe med at stille gerningsmænd til ansvar, siger en Roblox-talsperson.

Roblox er en af verdens største onlinespilleplatforme og bruges af millioner af børn og unge. På platformen kan brugerne selv lave og udgive spil.

Ifølge Roblox har platformen flere end 151 millioner aktive brugere hver eneste dag.

Man skal være mindst fem år for at oprette en konto på Roblox. Man kan tilføje venner og skrive med dem privat, hvis man er registreret til at være over 13 år.

I december annoncerede virksomheden en ansigtsbaseret alderskontrol for at få adgang til aldersopdelte chats og begrænse kommunikation mellem mindreårige og voksne. Kravet blev udvidet globalt i januar, skriver NBC Los Angeles.

Roblox har også forældrekontrol, der giver forældre mulighed for at blokere spil eller brugere.

I december sagsøgte en familie fra det sydlige Californien Roblox, fordi deres 12-årige datter havde mødt en seksualforbryder på platformen.

En verbal strid er torsdag brudt ud mellem Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, efter et drab på en højrefløjsaktivist i den franske by Lyon i sidste uge.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Syv personer, heriblandt en person, som arbejder som assistent for et parlamentsmedlem fra venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrig (LFI), vil ifølge en anklager i sagen blive sigtet for drab.

De syv var blandt 11 personer, der tidligere på ugen blev anholdt.

Den 23-årige aktivist Quentin Deranque døde, efter at han den 12. februar blev tævet under en højrefløjsprotest i Lyon. Bag overfaldet stod mindst seks personer, har det tidligere lydt, og han døde som følge af en alvorlig hjerneskade.

Den konservative Giorgia Meloni udtalte på sociale medier onsdag, at drabet “fra grupper med forbindelser til venstrefløjsekstremisme er et sår for hele Europa”.

Det har torsdag udløst en reaktion fra Macron, som til journalister udtalte sig om sagen under et besøg i Indien.

– Det undrer mig altid, hvordan folk, der er nationalister og ikke vil forstyrres i deres eget land, altid er de første til at kommentere på, hvad der sker i andre lande.

Macron blev så spurgt om, hvorvidt bemærkningen var rettet mod Giorgia Meloni.

– Det er den bestemt.

Drabet på Quentin Deranque har vækket stor forargelse i Frankrig og svækket LFI, skriver Reuters.

Samtidig har det givet det højrenationalistiske parti National Samling – på fransk Rassemblement National – mulighed for at fremstille sig selv som et offer for dødbringende ekstremistisk vold.

Anklager i Lyon Thierry Dran har oplyst, at Jacques-Elie Favrot, som var assistent for LFI-parlamentsmedlem Raphael Arnault, er blevet varetægtsfængslet.

Favrot og de øvrige mistænkte nægter sig skyldige i anklagerne.

Arnault udtalte tidligere på ugen, at al parlamentarisk arbejde for hans assistent er blevet indstillet.

Favrots advokat har sagt, at hans klient har erkendt at have udøvet vold, og at han var til stede under hændelsen, men understregede, at han ikke stod bag de slag, der forårsagede Deranques død.

Som svar på Emmanuel Macrons kritik af Giorgia Meloni har det italienske premierministerkontor udsendt en erklæring.

Meloni har i sagen blot “udtrykt sin dybe sorg og bestyrtelse over det tragiske drab på den unge Quentin Deranque”, lyder det.

Det er en skam. Det er trist. Og det er synd for den kongelige familie.

Sådan lyder det ifølge AFP fra USA’s præsident, Donald Trump, da han torsdag aften dansk tid udtaler sig om anholdelsen af Andrew Mountbatten-Windsor, der er lillebror til Storbritanniens kong Charles og tidligere prins.

– Jeg synes, det er en skam. Jeg synes, det er meget trist. Jeg synes, det er så skidt for den kongelige familie. Det er meget, meget trist, siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet “Air Force One”.

Andrew Mountbatten-Windsor blev anholdt torsdag morgen i England i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Andrew Mountbatten-Windsor har været tilbageholdt af britisk politi indtil torsdag aften, hvor han er blevet løsladt fra en politistation i Aylsham nord for Norwich i det østlige England.

Han er dog stadig under efterforskning, lyder det i en udtalelse fra politiet i Thames Valley, som står for efterforskningen.

Det fremgår ikke, om der er rejst sigtelse mod den tidligere prins, og hvad han i så fald konkret er sigtet for.

Andrew Mountbatten-Windsor mistede alle sine officielle titler efter aftale med kong Charles i efteråret 2025.

Tre år tidligere blev han frataget retten til at blive tiltalt “hans kongelige højhed”, og han havde trukket sig fra sine kongelige forpligtelser.

Baggrunden var dels hans relation til Jeffrey Epstein, dels beskyldninger om overgreb fra den australske kvinde Virginia Giuffre.

Den daværende prins Andrew indgik et forlig med Giuffre i 2022. Han er aldrig blevet dømt og har aldrig erkendt at have begået overgreb mod hende.

Giuffre blev ifølge sine egne forklaringer udnyttet af Jeffrey Epstein, da hun var mindreårig, og fortalte, at hun i den forbindelse blev udsat for overgreb af prins Andrew, der var venner med Epstein.

Virginia Giuffre begik selvmord i foråret 2025.

Den tidligere britiske prins Andrew har torsdag aften forladt den politistation, hvor han har opholdt sig, efter at han tidligere på dagen blev anholdt.

Det fortæller et vidne til nyhedsbureauet Reuters.

Politiet i Thames Valley bekræfter i en udtalelse offentliggjort via det sociale medie X, at manden, der har været tilbageholdt i sagen, er blevet løsladt.

Politiet nævner ikke den tidligere prins ved navn, men oplysningerne fra politikredsen peger på, at det er ham, der er tale om.

– Torsdag anholdt vi en mand i 60’erne fra Norfolk på mistanke om embedsmisbrug. Den anholdte mand er nu blevet løsladt, men er under efterforskning.

– Vi kan også bekræfte, at vores ransagninger i Norfolk er blevet afsluttet, skriver politikredsen.

På et billede fra Reuters kan man se den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten-Windsor på bagsædet af en bil.

Af den ledsagende tekst fremgår det, at Andrew Mountbatten-Windsor forlader en politistation i Aylsham, som ligger nord for Norwich ved Englands østkyst.

Det fremgår ikke af politiets udtalelse, om der er rejst sigtelse mod Andrew Mountbatten-Windsor, og hvad han i givet fald præcis er sigtet for.

Andrew Mountbatten-Windsor blev ifølge flere britiske medier anholdt torsdag morgen i en sag om embedsmisbrug.

Politiet i Thames Valley havde forinden omtalt anholdelsen i en udtalelse. Heller ikke her nævnte politiet hans navn, men de detaljer, der kom frem, stemte overens med, at der var tale om Andrew Mountbatten-Windsor.

Ifølge politiet blev han anholdt omkring klokken 08 lokal tid, hvorefter politiet ransagede adresser i Norfolk og Berkshire.

– Manden er i politiets varetægt på nuværende tidspunkt.

– Vi nævner i overensstemmelse med nationale retningslinjer ikke navnet på den anholdte mand, skrev politiet i Thames Valley torsdag formiddag.

I sidste uge oplyste politikredsen i det østlige England, at den var i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins skulle have videregivet fortrolige dokumenter til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Omfanget af den tidligere prins’ forbindelser til Epstein er blevet afdækket i takt med USA’s justitsministeriums offentliggørelse af flere millioner dokumenter fra de såkaldte Epstein-filer.

I efteråret 2025 frasagde den daværende prins Andrew sig alle sine titler efter aftale med sin storebror, kong Charles.

Forinden var det kommet frem, at den daværende prins havde været i kontakt med Epstein i længere tid, end han tidligere havde forklaret.

Tilbage i 2022 mistede prins Andrew retten til at blive tiltalt “hans kongelige højhed”, efter at han havde indgået et forlig med Virginia Giuffre, som beskyldte ham for at have voldtaget hende, da hun var 17 år.

Den daværende prins lærte Giuffre at kende via Epstein.

En 38-årig mand er torsdag aften død efter at være blevet stukket med kniv på eller omkring et bosted beliggende på Nibevej 14 i Skalborg ved Aalborg.

Politiet har desuden skudt en formodet gerningsmand i benet.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den mistænkte gerningsmand er en 33-årig mand og er anholdt af politiet.

– Den mistænkte gerningsmand, der blev skudt af politiet, blev ramt i benet, og han er under behandling på sygehuset og skulle efter det oplyste være stabil, lyder det fra politikredsen.

Den afdøde mands pårørende er underrettet, oplyser politiet videre.

Ifølge politiet er der en relation mellem offeret og gerningsmanden.

Et større efterforskningsarbejde er indledt for at klarlægge hele hændelsesforløbet.

– Det indebærer en lang række efterforskningsskridt så som tekniske undersøgelser på og omkring gerningsstedet, ligesom en lang række vidner og andre personer skal afhøres af politiet, siger vicepolitiinspektør Lasse Kragh.

Umiddelbart efter politiets ankomst til gerningsstedet traf man den mistænkte gerningsmand. I forbindelse med anholdelsen af manden afgav politiet skud mod den mistænkte.