Seneste nyheder

Den amerikanske guvernør i delstaten Minnesota og tidligere vicepræsidentkandidat, Tim Walz, kalder den amerikanske regerings udlægning af en skudepisode i byen Minneapolis for “propaganda”.

Det skriver han i et opslag på X.

Onsdag skød en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE en 37-årig kvinde under, hvad myndigheden beskriver som, en “målrettet operation” i området.

Ifølge ministeriet for indenrigssikkerhed begyndte demonstranter under operationen at blokere for ICE-betjentene med deres biler, hvorefter en af demonstranterne “forsøgte at bruge sin bil som et våben”.

– En ICE-betjent, der frygtede for sit eget liv, sine kollegaers liv og offentlighedens sikkerhed, affyrede defensive skud, skriver ministeriet i et opslag på X.

Men den forklaring køber Walz ikke.

– Jeg har set videoen. Jeg tror ikke på den propagandamaskine. Delstaten vil sørge for, at der er en omfattende, fair og hurtig efterforskning, skriver han.

Heller ikke byens borgmester, Jacob Frey, giver meget for den forklaring, som han kalder for noget vrøvl (bullshit).

Ifølge The New York Times beskriver han skyderiet som “en agent, der hensynsløst brugte magt, der resulterede i, at nogle døde – blev dræbt”.

Episoden har også fået USA’s præsident, Donald Trump, til tasterne.

I et opslag på X skriver han, at betjenten “ser ud til at have skudt hende i selvforsvar”.

Nykøbing Falster Håndbold tog sin ottende ligasejr i træk med 32-26 på hjemmebane mod København Håndbold og blander sig fortsat i toppen af Kvindeligaen.

Københavnerne gjorde det svært for sig selv med mange tekniske fejl, og kampen i Spar Nord Boxen onsdag aften blev aldrig for alvor tæt.

Kristina “Mulle” Kristiansen og Clara Hanna Lerby blev delte topscorere for hjemmeholdet med syv mål hver.

Københavns Emilie Ytting leverede hele ni scoringer, men det var ikke nok til at hente point mod Nykøbing Falster.

Sejren bringer Nykøbing Falster op på 20 point, hvilket er det samme som Odense Håndbold. Begge hold er et point efter ligaens tophold, Team Esbjerg.

Odense Håndbold tabte sin første kamp i sæsonen tirsdag mod ubesejrede Team Esbjerg. Nykøbing Falster Håndbold har også kun tabt 1 af de første 11 ligakampe, da holdet i september tabte til Odense.

Mod København så Nykøbing Falster overlegen ud fra start og udnyttede, at København ikke formåede at få fodfæste tidligt i kampen. Nykøbing Falster gik derfor til pause med en komfortabel 15-9-føring.

Københavns problemer fortsatte i starten af anden halvleg, og det så flere gange ud til at blive en storsejr til hjemmeholdet.

Nogle gode aktioner holdt dog gæsterne inde i opgøret og forhindrede det helt store nederlag. Forspringet blev dog aldrig mindre end fem mål, og Nykøbing Falster kunne køre sejren på seks mål hjem.

Samme aften forsøgte HØJ Elite at skabe overraskelsen på hjemmebane mod Ikast, men gæsterne var foran fra start til slut og vandt 38-29.

I bunden af tabellen besøgte Sønderjyske midtjyske Bjerringbro i et tæt opgør. Det blev spændende til det sidste, men Sønderjyske trak det længste strå og vandt 28-26.

Aalborg Kommune trækker støtten til Rebildfesten, som hvert år markerer den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli, hvis ikke rammerne ændres.

Der er én betingelse: Officielle repræsentanter fra USA må ikke længere indgå i det officielle program.

Det siger borgmester i Aalborg Lasse Frimand Jensen (S) til Nordjyske onsdag aften. Beslutningen er truffet på et møde i kommunens økonomiudvalg.

– Vi ønsker fortsat at markere venskabet med USA, men vi vil ikke blåstemple den nuværende amerikanske regerings ageren over for kongeriget Danmark, siger han til Nordjyske.

Baggrunden for beslutningen er den seneste tids meldinger fra USA’s præsident, Donald Trump, som har udtrykt ønske om at få kontrol med Grønland.

– Når man på den klare måde melder ud, at man er interesseret i Grønland, synes vi ikke, at det er det rigtige tidspunkt at have eksempelvis forsvarsorkestret til at spille til vores festligheder, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Normalt deltager repræsentanter fra den amerikanske ambassade i festlighederne. Det samme gør amerikanske militærfolk.

Rebildfesten foregår i Rebild Bakker, der ligger i Nordjylland.

Bag arrangementet står den dansk-amerikanske venskabsforening, Rebildselskabet. De skal mødes i næste uge for at drøfte situationen, skriver Nordjyske.

Aalborg Kommune har årligt 300.000 kroner sat af til støtte til arrangementet. Sidste år blev der ifølge Nordjyske brugt 269.000 kroner.

Rebild Kommune støtter med 100.000 kroner.

Tirsdag meldte tidligere formand for Folketinget for Venstre Christian Mejdahl sig ud af Rebildselskabet.

Ikke for at miskreditere selskabet, understregede han over for TV2 Nord – men i afmagt.

– Det er så forskrækkeligt, det som den amerikanske præsident er bannerfører for. Nu truer han endnu engang med at overtage Grønland, og det er helt ude i hampen, sagde Mejdahl til lokalmediet.

Ved Rebildfesten 4. juli 2025 var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på talerstolen.

I månederne forinden havde Trump ytret ønske om at købe Grønland. Han havde også pålagt en lang række lande forhøjede toldsatser.

Løkke sagde i sin tale, at det var naturligt, hvis nogle blandt de fremmødte var bekymrede.

– Jeg har også tænkt mit, men jeg er håbefuld. Fordi de menneskelige relationer består – uanset uenighederne. Det er I, som er her i dag et bevis på, sagde han 4. juli 2025.

Udenrigsministeren kaldte samtidig traditionen med Rebildfesten ekstra vigtig.

– Rigtige venner stiller krav til hinanden. Rigtige venner kan sige hinanden imod. Derfor vil jeg også sige det klart og tydeligt i dag: De amerikanske forsøg på at splitte kongeriget ad har ikke været vores venskab værdigt, sagde Løkke i sin tale.

Mandlige ledere ansætter flere højtuddannede kvinder, hvis deres førstefødte er en pige.

Det viser et nyt dansk studie, der er blevet udgivet i tidsskriftet “The Review of Economic Studies”.

– Det handler om kønsbias. De mandlige ledere tror helt ubevidst ikke, at kvinder egner sig som ledere, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og medforfatter Nina Smith til Ritzau.

Ifølge hende handler det om, at lederen begynder at se kvinder i et nyt lys, efter at datteren bliver født.

– Vores studie er med til at bekræfte, at det er vigtigt, at virksomheder gør noget for at forhindre ubevidst bias, fordi ellers kommer man til at træffe de forkerte beslutninger og til at overse kvinder.

Undersøgelsen, der kaldes “Daddy’s Girl: Daughters, Managerial Decisions, and Gender Inequality”, er baseret på data fra Danmarks Statistik og omfatter mandlige ledere i små og mellemstore virksomheder, som har fået første barn mellem 1992 og frem til 2017.

Der tages udgangspunkt i det første år efter fødslen af lederens barn.

Studiet beskæftiger sig med enkeltmandsvirksomheder, der har mellem 12 og 13 ansatte.

Det vigtigste ved virksomhederne er, at det er lederen selv, der står i spidsen ved ansættelser.

Der er altså ingen HR-afdeling.

Ifølge studiet vokser antallet af kvindelige ansættelser efterfølgende med 2,9 procent, når lederens førstefødte er en pige, sammenlignet med at den førstefødte er en dreng.

Det konkluderes desuden, at de kvindelige ansattes løn stiger med 4,4 procent.

– Vi kan også se, at der er en tilbøjelighed til i højere grad at forfremme de kvindelige ansatte i de her virksomheder, siger Nina Smith.

Hun understreger desuden, at det kan udelukkes, at det for lederne handler om at forbedre vilkårene for egne døtre.

– Det handler ikke om at gavne egne døtre. Du tænker ikke på i det første år, om det, du gør i virksomheden, kan betyde noget for din egen datter. Den effekt kommer først til senere, lyder det fra professoren.

Studiet undersøger også, hvorvidt det at få en datter påvirker andre områder i en virksomhed. Der ses ikke en betydelig effekt andre steder.

Studiet er udarbejdet af den italienske forsker Maddalena Ronchi sammen med Nina Smith.

Mindst fire personer er onsdag blevet dræbt i sammenstød mellem Syriens hær og Syriens Demokratiske Styrker (SDF) i byen Aleppo i den nordlige del af landet.

Flere tusinde personer er samtidig flygtet fra deres hjem.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Omkring 12 personer skulle være blevet såret onsdag.

Sammenstødene brød ud tirsdag, hvor mindst seks personer blev dræbt, heriblandt et barn.

SDF, som er en kurdiskdomineret milits, og Syriens hær beskylder begge hinanden for volden, lyder det.

En video fra det statslige syriske nyhedsbureau Sana viser, at flere tusinde mennesker prøver at forlade de to kurdiske kvarterer Sheikh Maqsoud og Ashrafieh, der begge ligger i Aleppo.

En kilde fra Syriens hær fortæller til Reuters, at man estimerer, at omkring 10.000 personer er flygtet fra deres hjem.

Regeringen har åbnet for, at civile personer kan flygte fra flere udvalgte steder i kvarterne.

I marts sidste år blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien, som gik ud på, at SDF skulle være en del af de statslige institutioner.

Ahmed al-Sharaa blev præsident i landet, efter at oprørere havde væltet den tidligere præsident Bashar al-Assads styre i slutningen af 2024.

I aftalen fra marts accepterede SDF at støtte regeringen i at bekæmpe den sidste del af Assads styre samt trusler mod Syriens sikkerhed og sammenhold.

Aftalen er gået i stå efter sammenstød mellem grupperingerne.

Ilham Ahmed, der er leder i udenrigsdepartementet i det semi-kurdiske administration, fortæller til Reuters, at internationale mæglingsindsatser var i gang for at nedtrappe konflikten.

Ifølge AFP fungerer SDF i praksis som administrationens hær.

En kilde med kendskab til sagen fortalte til nyhedsbureauet, at USA er en af de lande, der er i gang med at deeskalere situationen i den nordlige del af Syrien.

Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer skal i næste uge til orientering om Danmark og Grønlands forhold til USA.

Det oplyser Statsministeriet til Ritzau.

– Statsministeriet oplyser, at der, foruden orienteringen af Det Udenrigspolitiske Nævn om Kongerigets forhold til USA, planlægges en orientering af partilederne og de nordatlantiske medlemmer af Folketinget i næste uge, lyder det kort fra Statsministeriet.

Tirsdag blev der afholdt et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor udvalgets medlemmer blev fortroligt orienteret om “kongerigets forhold til USA”.

Det er dog ikke alle partiledere og nordatlantiske mandater i Folketinget, der er medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der stod for orienteringen i udvalget.

Mødet kom i stand, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland af hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

Det er for nu uvist, hvor orienteringen af partilederne skal foregå samt den præcise dato.

I næste uge skal der også være et møde mellem USA og Danmark om Grønland. Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, onsdag aften dansk tid ifølge Reuters.

Den melding kommer, efter at Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skrev på Facebook tirsdag, at Danmark og Grønland havde bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efterfølgende, at han håbede, at der ville blive lyttet til den anmodning.

Mødet er ikke blevet bekræftet fra dansk side.

Vivian Motzfeldt siger til det grønlandske medie Sermitsiaq, at hun er “glad og lettet” over, at parterne “nu kan mødes og tale med hinanden”.

Tid og sted for mødet vil blive oplyst senere, lyder det videre.

Da Donald Trump for omkring et år siden også udtrykte sit ønske om at overtage Grønland, blev der ligeledes afholdt orienteringer af Folketingets partiledere. Dengang foregik de i Statsministeriet.

– Vi er taknemmelige over for Danmark for deres EU-formandskab. Og vi respekterer Danmarks territoriale integritet og suverænitet.

Sådan lyder det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

I sin tale ved åbningsceremonien for Cyperns EU-formandskab sender Zelenskyj dermed en særlig hilsen til Danmark.

Det sker uden at nævne Grønland direkte.

Men det er svært ikke at se udtalelsen i lyset af Danmarks opgør med USA’s præsident, Donald Trump, om Grønland.

Samtidig understreger Zelenskyj, at Ukraine lige nu selv er i en kamp på liv og død med Rusland i forsøget på at holde sammen på sit territorium.

– Vi er Ukraine. Vær venlig at respektere vores territoriale integritet og suverænitet, siger Zelenskyj.

Ud over krigen mod Rusland har den ukrainske præsident i fredsforhandlingerne med USA oplevet et tiltagende pres fra Trump-administrationen for at afgive territorium som del af en fredsaftale.

Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, understreger i sin tale ved åbningsceremonien, at Cypern som det sidste “besatte” EU-land forstår Ukraines situation.

Den cypriotiske regering kontrollerer kun de sydligste to tredjedele af landet, efter at Tyrkiet besatte den nordlige del af landet i 1974.

Derfor har forsvar og sikkerhed samt hjælpen til Ukraine særlig stor betydning for Cypern, siger Nikos Christodoulides.

Under EU-formandskabet vil Cypern forsøge at styrke EU’s uafhængighed på fem områder.

Hovedprioriteterne er ligesom under det danske EU-formandskab forsvar og øget konkurrenceevne.

Under det danske EU-formandskab lykkedes det at få EU-landene samlet bag målet om, at Europa skal være i stand til at forsvare sig selv i 2030.

Det arbejde vil Cypern fortsætte.

Vægten vil ligge på at styrke Europas forsvarsindustri og sikre, at EU’s såkaldte Safe-lån til EU-landene går til hurtig oprustning.

Cypern vil desuden fortsætte Danmarks arbejde med at gøre Ukraine klar til EU-medlemskab.

Et mål som Zelenskyj i sin tale betegner som en helt afgørende del af sikkerhedsgarantierne til Ukraine efter en fredsaftale er på plads.

Cyperns overtog 1. januar EU-formandskab fra Danmark og holdt onsdag åbningsceremonien med deltage af blandt andre EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og EU’s præsident, António Costa.

Cyperns formandskab strækker sig frem til 1. juli, hvor Irland tager over.

I en sag om håndtering af store mængder amfetamin har Retten i Roskilde onsdag straffet en tiltalt mand med fængsel i 18 år.

Mens han afsonede en dom i Sdr. Omme Fængsel, påtog den 27-årige Christoffer Olsen sig lederrollen i forbindelse med indførsel og distribution af mere end 300 kilo.

Det skete blandt andet ved kommunikation på den krypterede beskedtjeneste Signal via en telefon, som var skjult bag et køleskab i fængslet.

I afgørelsen har retten besluttet at sprænge den sædvanlige strafferamme på fængsel i 16 år.

Og det er sket, selv om han er frifundet for flere punkter i anklageskriftet, hvor påstanden var, at den samlede mængde overskred et halvt ton.

Men det er ifølge retten en særdeles skærpende omstændighed, at Olsen havde travlt med narkoforretningen, mens han afsonede en tidligere dom for netop narkotika.

Fortjenesten var 678.800 kroner, vurderer retten, og dette beløb konfiskeres hos den dømte. Anklageren havde krævet en million kroner.

I retslokalet er godt en halv snes pårørende og bekendte til de i alt tre tiltalte mødt frem.

De lytter, mens retsformanden gennemgår et utal af beskeder fra Signal.

To andre tiltalte i sagen, som National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, har efterforsket under kodeordet “Operation Crazy Horse”, dømmes også.

Den ene, Christoffer Olsens barndomsven Simon Elkjær Johansen på 30 år, frifindes for en lang række forhold i anklageskriftet.

Forklaringen er, at anklageren ifølge retten ikke har ført bevis for, at han havde en koordinerende rolle i netværket. Men det bliver alligevel til ni års fængsel for hans vedkommende.

12 års fængsel er resultatet for den 55-årige Per Holtz fra Korsør. Han dømmes blandt andet for at have deltaget i afhentningen af 154 kilo amfetamin i Kolding.

I sagskomplekset, der også omfatter en forudgående efterforskning, som var døbt “Operation Custer”, er i alt 12 personer nu blevet dømt, oplyser NSK.

Transporten af amfetamin til Danmark stod blandt andre en tysk mand for, og jævnligt afleverede han kufferter på en parkeringsplads på Østre Ringvej i Ringsted.

I flere tilfælde skulle en af de nu dømtes kæreste tage imod varerne. I et tilfælde var kufferten så tung, at hun ikke kunne løfte den, er det kommet frem.

Lageret var placeret i Korsør, og noget af amfetaminen blev distribueret til Jylland.

USA vil mødes med Danmark om Grønland i næste uge.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, under et pressemøde ifølge Reuters.

Tirsdag meldte Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, på Facebook, at Danmark og Grønland har bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efterfølgende, at han håbede, at der ville blive lyttet til den anmodning.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra det danske Udenrigsministerium og det grønlandske Departement for Udenrigsanliggender og Forskning.

I et interview med Sermitsiaq udtrykker Vivian Motzfeldt, der er Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, lettelse over mødet, som hun selv vil deltage i.

Hun understreger dog, at det endnu er for tidligt at sige, hvor og hvornår mødet finder sted.

Adspurgt om, hvilke budskaber Grønland vil overbringe til den amerikanske udenrigsminister, siger Motzfeldt til mediet, at det vigtigste budskab er, at Grønland og USA har brug for hinanden.

– Vi vil også gerne have besked om, hvorfor det var nødvendigt for USA at komme med sådanne aggressive udtalelser, for at vi fremover ikke taler forbi hinanden, vi er jo venner og allierede, siger Motzfeldt til Sermitsiaq.

Under pressemødet onsdag gentog Rubio desuden, ligesom det lød i en melding fra Det Hvide Hus torsdag, at præsidenten altid har det amerikanske militær til rådighed.

– Hvis præsidenten identificerer en trussel mod USA’s nationale sikkerhed, har enhver præsident muligheden for at adressere den gennem militære midler, siger Rubio adspurgt om, hvorvidt USA er villig til potentielt at risikere Nato-alliancen ved at gå videre militært.

– Vi foretrækker altid at løse det på en anden måde – det inkluderer også i Venezuela, siger han onsdag.

Rubio tilføjer, at det altid har været USA’s præsident Donald Trumps ønske at købe Grønland.

Under et pressemøde bekræfter talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, også ifølge Reuters, at et potentielt amerikansk køb af Grønland aktivt bliver diskuteret af Trump og hans nationale sikkerhedsteam.

– Alle muligheder har altid været på bordet for præsident Trump. Præsidentens første mulighed har altid været diplomati, siger hun.

USA vil kontrollere salget af olie fra Venezuela på ubestemt tid.

Det siger den amerikanske energiminister, Chris Wright, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi kommer til at markedsføre den råolie, der kommer ud af Venezuela. Først den opmagasinerede olie, og derefter vil vi fremover på ubestemt tid sælge den produktion, der kommer ud af Venezuela, på markedet, siger ministeren under et energiarrangement i Miami, skriver AFP.

Meldingen fra ministeren kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at mellem 30 og 50 millioner tønder sanktioneret olie vil blive overdraget fra Venezuela til USA.

Det skrev præsidenten i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

– Olien vil blive solgt til markedspris, og jeg vil føre kontrol med pengene for at sikre, at de bruges til gavn for befolkningen i Venezuela og USA, skrev han.

Han tilføjede, at han har sat energiminister Chris Wright i gang med at gennemføre overdragelsen med det samme.

– Den (olien, red.) vil blive transporteret med tankskibe og bragt direkte til havne i USA, skrev præsidenten.

Amerikanske styrker angreb lørdag Venezuela flere steder og pågreb landets nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru i deres hjem i landets hovedstad, Caracas.

Efterfølgende har Trump sagt, at Venezuelas oliereserver ikke længere skal kontrolleres af venezuelanerne selv, men skal overtages af USA.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, har ikke hørt tale om at sende det amerikanske militær til Grønland.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

– Jeg tror ikke, at der er nogen, der taler om at bruge militær magt i Grønland. De kigger på de diplomatiske kanaler, siger han.

Over for mediet anerkender Johnson, at han ikke blev informeret om den amerikanske indsats i Venezuela, før den skete.

Meldingen kommer, dagen efter at Det Hvide Hus i en udtalelse til Reuters understregede, at “brugen af det amerikanske militær altid er en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende”.

Fra europæisk side er der bekymring for konsekvenserne for Nato og samarbejdet mellem USA og Europa, hvis det skulle komme til en amerikansk annektering af Grønland.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag, at USA “altid vil være der for Nato”.

– Selv hvis de ikke vil være der for os, skriver præsidenten.

En svømmehal i den nordjyske by Tårs har fået hacket et overvågningskamera, der peger mod bassinet.

Det skriver mediet TjekDet.

Ifølge mediet er det den russiske hackergruppe Z-Pentest, der står bag. Gruppen har delt en optagelse fra kameraet på det sociale medie Telegram 4. januar i år.

På videoen kan man se en håndfuld personer bevæge sig rundt i den lave ende af bassinet. Videoen indeholder hverken nøgenhed eller andre krænkende scener.

I november delte Z-Pentest også en video fra et overvågningskamera på værtshuset 12’er Pubben i Helsingør, hvor man kan se nogle personer spille billard.

Jan Lemnitzer, der er ekspert i cyberkrig og er tilknyttet CBS, påpegede i den forbindelse, at formålet med at dele videoer som disse er at påvirke psykologisk.

– De vil sende budskabet: Enhver dansker, der spiller et spil billard på en hvilken som helst bar, kan ende med at blive gjort til grin af russiske hackere. Du er ikke sikker, vi ser dig, sagde han til TjekDet.

Delingen er ifølge Lemnitzer en del af en bredere desinformations-strategi. Han siger desuden, at Danmarks indsats mod hybridkrig ikke skal fokusere på overvågningskameraer på steder som værtshuse.

Der skal hellere være fokus på kameraer, der hænger hos myndigheder eller virksomheder, der arbejder med kritisk infrastruktur.

Centerleder for Tårshallen Bjarne Holmbjerg fortæller til mediet, at han tirsdag blev kontaktet af politiet, som oplyste om hændelsen. Han har nu skiftet kodeordet til overvågningskameraerne på opfordring fra politiet.

Bjarne Holmbjerg kalder det for skræmmende og for en øjenåbner, at folk kan få adgang til alt på nettet.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste har Z-Pentest forbindelser til den russiske stat. Gruppen stod bag et destruktivt cyberangreb mod et vandværk ved Køge i december 2024.

En mandlig pædagog fra Aarhus Kommune misbrugte sin stilling til at have oralsex med og forsøge at have samleje med en yngre, sårbar kvinde.

Den 57-årige mand er onsdag blevet idømt tre måneders fængsel af Retten i Aarhus, som fandt ham skyldig i groft at have misbrugt en persons behandlings- eller plejermæssige afhængighed samt for misbrug af sin stilling.

Det skriver Aarhus Stiftstidende, der var til stede i retten.

Foruden fængselsstraffen er manden blevet frakendt retten til at være pædagog.

Pædagogen var ansat i et tilbud for psykisk sårbare borgere under Aarhus Kommune, som den yngre kvinde var del af.

Ifølge avisen blev han bortvist, da kommunen fik viden om sagen.

Manden vil ikke anke dommen, skriver Aarhus Stiftstidende.

I tilfælde af angreb på dansk territorium eller på dansk militær uden for dansk territorium har danske soldater pligt til at gå til modangreb.

Det fastslår en forholdsordre fra 1952, skriver Berlingske.

Dermed ville Forsvarets soldater i Grønland skulle gribe til våben, hvis amerikanske styrker angreb, skriver mediet.

I forholdsordren lyder det blandt andet, at de angrebne styrker uden tøven skal “optage kampen uden at ordre afventes eller søges indhentet”.

Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet bekræfter over for Berlingske, at forholdsordren stadig gælder.

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland af hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

Brug af det amerikanske militær er ikke blevet udelukket.

Tidligere på ugen sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at “alting hører op”, hvis USA skulle vælge at angribe Grønland og dermed Danmark.

Over for Berlingske kalder orlogskaptajn og forsker ved Institut for Strategi og Krigskundskab på Forsvarsakademiet Kenneth Øhlenschlæger Buhl ordren fra 1952 for “utvetydig”.

Som et eksempel på et angreb nævner han, at det kunne være, hvis amerikanske soldater sejlede eller fløj ind til Grønland og forsøgte at tage kontrol med regeringsbygningerne. Eller hvis de truede danske soldater.

USA har allerede meget vide rammer for sin militære tilstedeværelse i Grønland som følge af forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA.

Men deres aktiviteter skal anmeldes først, forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl over for Ritzau.

– Så det er klart, at hvis der pludselig dukker soldater fra USA’s marinekorps op, som ikke har noget at gøre der, er der nok kun en logisk forklaring, sådan som verden ser ud nu, siger han.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl peger på, at amerikanske aktiviteter i Grønland også ville kunne fungere som “et skalkeskjul”.

– Det kan være en trojansk hest, så vi skal være varsomme. Overreagerer vi, kunne det også bruges som et påskud for at tage kontrollen, forklarer han.

Det vil være den militære leder på stedet, chefen for Arktisk Kommando, der vurderer og aflæser, om der i en situation er tale om et angreb, siger forskeren.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl mener, at forsvarsaftalen med USA gav god mening, da man lavede den.

– Grønland er af vital interesse for amerikansk sikkerhed, og det ville vi gerne imødekomme. Gjorde vi ikke det, ville USA nok tage for sig af retterne, for det er et eller andet sted et spørgsmål om USA’s eksistens.

Han peger på Pituffik Space Base – Thule Air Base – som er en amerikansk militærbase i Grønland fra 1952. Det er “deres øjne mod indkomne missiler mod USA”, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Forholdsordren fra 1952 blev affødt af Tysklands angreb på Danmark 9. april 1940. Da kommunikation delvist brød sammen, vidste mange militære enheder ikke, hvad de skulle gøre, står der i Danmarks Nationalleksikon, lex.dk.

For at undgå at havne i samme situation skal forholdsordren sikre, at militære styrker og enheder uden nærmere ordre optager kampen ved angreb.

En såkaldt problemulv er for første gang blevet skudt. Det skete i en indhegning med får inden for et ulvesikret hegn lørdag.

Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse.

Ulven, som er en hanulv, blev skudt inden for et ulvesikret hegn i en udpeget reguleringszone omkring Klosterheden Plantage i Vestjylland.

Naturstyrelsen har besigtiget området og bekræftet, at ulven er skudt inden for et fungerende ulvesikret hegn. Dermed er det bekræftet, at reguleringen er sket inden for rammen af reguleringstilladelsen.

Ulven er generelt fredet og må kun skydes, hvis den kategoriseres som en såkaldt problemulv, og myndighederne har givet tilladelse.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), der har ulven som ansvarsområde, har onsdag været i Vestjylland for at se den døde ulv.

Han mener hverken, at det er “glædeligt eller sørgeligt”, at en ulv er blevet dræbt.

– Det er et resultat af, at reglerne virker. Vi har fået flere ulve, og de udgør et problem nogle steder, og det skal de ikke. For de skal ikke være her på bekostning af mennesker eller husdyravlere.

– Derfor er jeg selvfølgelig tilfreds med, at reglerne virker. Vi regulerer meget vildt i Danmark af forskellige arter, og derfor er det også naturligt, at vi regulerer de ulve, der udgør et problem, siger Jeppe Bruus til Ritzau.

Definitionen af en problemulv blev udvidet i foråret 2025 i forbindelse med en handlingsplan, som Jeppe Bruus.

Det betyder blandt andet, at en ulv, der trods forsøg på bortskræmning viser sig inden for byskiltet, betragtes som en problemulv.

Ulve, der angriber husdyr, defineres også som problemulve, efter de har angrebet husdyr bag ulvesikrede hegn én gang.

Det giver adgang til, at der kan søges om tilladelse til at skyde ulven.

I tilfældet med ulven, der blev skudt lørdag, var det en dyreholder, der havde fået tilladelsen.

Han har herefter givet tilladelsen videre til nogle jægere, som var dem, der dræbte ulven, fortæller Mads Jensen, der er vicedirektør i Naturstyrelsen.

Jægerne, som ønsker at være anonyme, var til stede ved det ulvesikrede hegn lørdag aften, da ulven dukkede op.

– Alt tyder på, at dyret er blevet skudt i indhegningen, men ikke er død af det, og derefter sprunget ud af indhegningen og er blevet skudt igen og endelig aflivet, siger Mads Jensen.

I alt blev der brugt tre skud til at dræbe ulven.

En 23-årig mand idømmes ved Retten i Glostrup en straksdom på halvandet års ubetinget fængsel for at have svindlet ældre borgere for 1,4 millioner kroner.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Den unge mand blev anholdt tirsdag og tilstod hovedparten af sigtelserne i et grundlovsforhør onsdag. Derfor kunne retten afgøre og afslutte sagen samme dag.

Bedragerierne bestod i, at han eller en anden medgerningsmand ringede til ældre og påstod at arbejde for Nets, MitID eller en bank. På den måde fik de ofrene til at udlevere hævekort og koder, så de kunne hæve penge fra dem.

I alt 11 borgere i alderen 76 år til 91 år blev svindlet. Bedragerierne skete flere steder på Sjælland.

De ældre blev primært svindlet for penge. Men en enkelt borger blev også franarret et maleri til en værdi af omkring 600.000 kroner og smykker for 300.000 kroner for at “sikre” det mod tyveri.

Flere af ofrene blev narret til at udlevere personlige oplysninger, som svindlerne kunne udnytte til at få adgang ofrenes MobilePay-konti.

Den 23-årige modtog dommen.

Specialanklager hos anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi Henrik Uhl Pedersen minder i pressemeddelelsen om, at banker ikke kan finde på at ringe kunderne op for at bede om adgangskoder.

– I alle tilfælde er ofrene blevet narret til at udlevere kort, koder eller personlige oplysninger, som har givet svindlere adgang til deres penge.

– Banken ville aldrig bede dig om dine koder, så smæk røret på, lyder det fra specialanklageren i pressemeddelelsen.

USA har i Atlanterhavet beslaglagt et sanktioneret olieskib med tilknytning til både Venezuela og Rusland efter at have fulgt det i flere uger.

Beslaglæggelsen bekræftes af U.S. European Command – en enhed i USA’s militær – på det sociale medie X onsdag.

Det lader til at være første gang i nyere tid, at USA’s militær beslaglægger et fartøj, der sejler under russisk flag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA omtaler det beslaglagte skib som “Bella 1”. Men det er i løbet af de seneste uger blevet solgt til et russisk selskab og har skiftet navn til “Marinera”.

Beslaglæggelsen støtter præsident Donald Trumps mål om at slå til mod “sanktionerede fartøjer, der truer sikkerheden og stabiliteten på den vestlige halvkugle”, skriver U.S. European Command.

Ifølge USA’s militær kommer beslaglæggelsen efter en dommerkendelse ved en føderal domstol. USA har sanktioneret ejeren af skibet for påståede iranske forbindelser, skriver BBC.

På grund af dommerkendelsen kan besætningen blive retsforfulgt “for enhver gældende overtrædelse af føderal lov”, siger talsperson for Det Hvide Hus Karoline Leavitt ifølge Reuters på et pressemøde onsdag aften.

– De vil blive bragt til USA for sådan en retsforfølgelse, hvis det er nødvendigt, siger Leavitt.

Internationale medier har beskrevet, at der også tidligere er blevet gjort forsøg på at borde skibet.

USA’s kystvagt forsøgte sidste måned nær Det Caribiske Hav at gå om bord på skibet, da det hed “Bella 1”.

Skibet skulle egentlig være sejlet i havn i Venezuela for at blive lastet med olie.

Men den amerikanske kystvagt forsøgte at håndhæve en blokade, der skulle forhindre sanktionerede skibe i at komme ind og ud af det sydamerikanske land.

Da USA forsøgte at gå om bord på skibet, var det ifølge Det Hvide Hus et statsløst fartøj, der sejlede under falsk flag.

Herefter skiftede det kurs, og mens det var på havet, har det også skiftet registrering til russisk. Ifølge Wall Street Journal har besætningen selv malet et russisk flag på siden af det.

Skibet sejler ifølge BBC i Atlanterhavet nogle hundrede kilometer syd for Island og har fået stor opmærksomhed fra både USA og Rusland.

Flere amerikanske medier, herunder Wall Street Journal, har tidligere skrevet, at Rusland har sendt en ubåd og andre fartøjer til at eskortere skibet. Avisen henviser til en unavngiven amerikansk embedsmand.

Det russiske udenrigsministerium har ifølge det statslige russiske nyhedsbureau RIA tidligere sagt, at det følger situationen omkring olieskibet med bekymring.

USA har også beslaglagt et andet sanktioneret olieskib onsdag, skibet “Sophia”, der sejler under panamansk flag. Det blev beslaglagt i Det Caribiske Hav, oplyser U.S. Southern Command. Det var sejlet afsted fra venezuelansk farvand tidligt i januar, skriver Reuters.

Vestlige lande har gennem flere år sanktioneret en række skibe, som de omtaler som Ruslands skyggeflåde.

Den russiske skyggeflåde beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Ifølge BBC har mindst tre olietankere, som er underlagt sanktioner af USA, skiftet registrering til russisk, siden USA i weekenden gennemførte en militæraktion i Venezuela og tog den nu afsatte præsident, Nicolas Maduro, til fange.

Den verdensberømte franske skuespiller Brigitte Bardot bliver onsdag begravet i den sydfranske kystby Saint-Tropez fra kirken Notre Dame de l’Assomption.

Hendes kiste, der var dækket af orange og gule blomster, blev båret ind i kirken, kort inden ceremonien begyndte sidst på formiddagen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Inde i kirken var opstillet et billede af Bardot med en babysæl i armene med påskriften “Merci Brigitte” – på dansk: “Tak, Brigitte”.

Efter sin skuespilkarriere viede Bardot sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Netop sæler var nogle af de dyr, hun kæmpede for, og en stor del af sin aktivisme rettede hun mod modeindustriens brug af pels og skind.

Brigitte Bardot blev 91 år og døde 28. december.

Hun døde af kræft, har hendes enkemand, Bernard d’Ormale, fortalt i et interview, der blev offentliggjort af magasinet Paris Match forud for begravelsen.

Ved begravelsen i Saint-Tropez deltager både kunstnere, aktivister og politikere – herunder Marine Le Pen, den tidligere leder af højrefløjspartiet Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Bardots enkemand var tidligere rådgiver for Marine Le Pens far, Jean-Marie Le Pen, der grundlagde Front National, og Bardot har selv offentligt udtrykt støtte til partiet på den yderste franske højrefløj.

Den amerikanske hvalaktivist Paul Watson og Frankrigs ligestillingsminister, Aurore Bergé, er også blandt gæsterne ved begravelsen.

Samtidig følger flere hundrede mennesker begravelsen på en storskærm, der er stillet op på havnen i Saint-Tropez.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen “Gud skabte kvinden”, som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Det var ham, der fik øjnene op for hendes talent som skuespiller.

Flere år forinden havde hun arbejdet som model, og allerede som 15-årig kom Brigitte Bardot, der voksede op i en velhavende familie i Paris, på forsiden af modemagasinet Elle.

Efter det internationale gennembrud fulgte en lang række film – herunder Louis Malles “Privatliv” og “Viva Maria!” og Godards “Jeg elskede dig i går”.

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af succes som både skuespiller og sanger lagde Brigitte Bardot som 39-årig karrieren på hylden.

Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Foruden sin mand efterlod Brigitte Bardot sig en søn, børnebørn og oldebørn.

Efter ceremonien i Notre Dame de l’Assomption bliver Bardot begravet på en kirkegård et ukendt sted i Saint-Tropez. Selve begravelsen finder sted under private forhold.

Grønland fylder stort set alt i dansk politik i øjeblikket, og derfor ser Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, gerne, at statsminister Mette Frederiksen (S) indkalder ham og de øvrige partiledere i Folketinget til en orientering om Grønland.

Det siger Dragsted efter de seneste dages heftige fokus på Grønland, som USA anført af præsident Donald Trump gerne vil overtage.

– Vi står i den måske mest alvorlige situation for vores land og vores rigsfællesskab, hvor der er en optrapning fra USA’s side, og derfor ville det være godt, hvis statsministeren tog initiativ til en briefing med partilederne, siger Dragsted.

Tirsdag var der et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor “Kongerigets forhold til USA” var det eneste punkt på dagsordenen.

Her kunne udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fortælle om seneste nyt i sagen til nævnets medlemmer. Men de oplysninger er fortrolige.

Dragsted er ikke selv medlem af nævnet.

– Vores udenrigsordfører er med, men det er ikke oplysninger, der deles med mig. Så derfor er det en god idé, hvis vi partiledere får en orientering i fortrolighed af regeringens vurdering af situationen, og hvilke initiativer man tager for at imødegå det her amerikanske pres, siger Dragsted.

Han roser statsministeren for, at hun tidligere på ugen ifølge ham skærpede tonen over for Trump.

– Det er virkningsløst at fedte for Trump. Derfor er det godt, at retorikken er blevet strammet, siger Dragsted, som også roser regeringen for at have samlet en koalition af lande, som støtter Danmark og Grønland.

Helt så imponeret af regeringen er Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ikke.

På Facebook skriver Messerschmidt blandt andet, at statsministeren ikke har sat foden nok ned over for amerikanerne.

– Vi har stået sammen med USA siden Anden Verdenskrig. Danske unge har betalt prisen i både Afghanistan og Irak. Men hvis Trump vil rive det forhold i stykker, så bliver det på hans regning – ikke vores. Danmark bestemmer selv, hvordan vi skal se ud i verden.

– Når Lars Løkke vil mødes med amerikanerne og tale om Grønland, og Mette Frederiksen ikke sætter foden ned, så sender de et forkert signal – både til Trump og til dem i USA, der faktisk støtter Danmark, skriver Messerschmidt.

Amerikanske Aldrich Ames, der igennem næsten et årti udleverede sine CIA-kolleger til Sovjetunionen, er død. Han blev 84 år.

Det oplyser en talsperson for USA’s fængselsvæsen ifølge CBS News.

Ames havde af den amerikanske efterretningstjeneste CIA fået til opgave at identificere sovjetiske spioner.

Men han endte selv med at blive dømt for at sælge informationer til Sovjetunionen.

Mindst ti CIA-agenter menes at være blevet henrettet i Sovjetunionen som følge af Ames’ spionage mod USA. Han kompromitterede over 100 hemmelige operationer og afslørede over 30 vestlige agenters identiteter, skriver BBC.

Allerede i en ung alder fik Ames, der blev født i 1941, en tilknytning til CIA gennem sin far, som var CIA-analytiker, og hans karriere i USA’s centrale efterretningstjeneste varede 31 år.

Ames har forklaret, at han begyndte at sælge informationer til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB i 1985 for at betale gæld af. Han fik 50.000 dollar som en første betaling.

I alt endte han og hans hustru, Maria Ames, med at modtage mere end 2,7 millioner dollar for de informationer, de mellem 1985 og 1993 leverede til Sovjetunionen – og efter 1991 Rusland.

De mange penge blev blandt andet brugt til en ekstravagant livsstil med et dyrt hus, en ny Jaguar og ferier i udlandet.

Undervejs i Ames’ karriere var der ifølge CBS flere advarselslamper, der burde have blinket hos CIA. Det gælder blandt andet hans rigdom, alkoholmisbrug og resultater i løgnedetektorer.

Men alligevel blev Ames flere gange forfremmet og fik vigtige roller hos CIA.

Han har ifølge AP efterfølgende erkendt at føle “dyb skam og skyld”. Hans handlen var et “tillidssvigt på grund af de mest tarvelige motiver” – nemlig penge – fortalte han.

Men han har afvist, at han skulle have gjort større skade på USA.

Ames’ falske informationer betød ifølge nyhedsbureauet AFP, at CIA-ansatte gentagne gange kom med vildledende efterretninger til flere præsidenter.

Både Ames og hans hustru blev anholdt i 1994, efter at CIA var begyndt at fatte mistanke.

Han erkendte sin skyld uden retssag og fik livstid uden mulighed for prøveløsladelse. Hun fik fem års fængsel.

Hendes mindre hårde dom var led i en tilståelsesaftale, som Ames indgik.

Ames forblev fængslet frem til sin død. Hans historie er blevet fortalt i filmen “Aldrich Ames: Traitor Within” fra 1998.