Seneste nyheder

– Noget er under forandring. Ikke alle vil os det godt.

Sådan siger kong Frederik i sin nytårstale.

I den forbindelse nævner han blandt andet droner i det danske luftrum og hjemmesider, der pludselig går ned.

– I gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, lyder det.

Det er anden gang, kongen holder nytårstale som regent.

Den opgave har han overtaget fra sin mor, dronning Margrethe, der i 2023 brugte sin sidste nytårstale på at meddele befolkningen, at hun ville træde tilbage.

Hvis raketten ikke letter, eller batteriet vælter, kan der være tale om en fejl fra producentens side.

Det kan man som borger gøre opmærksom på ved at anmelde defekt eller farligt fyrværkeri, skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

For selv om styrelsen laver kontroller, så er det ikke alle fejl, der opdages ved test.

– Mange fejl afsløres først i brugssituationer. Vi opfordrer derfor borgerne til at anmelde alt, der virker farligt eller unormalt.

– Det hjælper med at beskytte alle, siger teamleder i Sikkerhedsstyrelsen Helle Andersen i meddelelsen.

Anmeldelse af defekt eller farligt fyrværkeri kan ske via hjemmesiden produkter.dk.

Her kan man udfylde en formular, og man kan gøre det anonymt, lyder det fra Helle Andersen.

– Du behøver ikke stille op til opfølgende spørgsmål – vi tager sagen videre, når vi modtager oplysningerne, siger teamlederen.

Hvis man på forhånd mistænker, at der er noget galt med fyrværkeriet, skal man slet ikke affyre det, lyder budskabet.

– Har du mistanke om, at dit fyrværkeri er farligt eller ulovligt, så tag ikke chancen. Anmeld det, aflever det eller bortskaf det korrekt. Det er ikke risikoen værd, siger Helle Andersen fra Sikkerhedsstyrelsen.

På produkter.dk kan man se et arkiv over farlige og tilbagekaldte fyrværkeriartikler.

Redningsberedskab søger onsdag efter en 16-årig svensk dreng, som er forsvundet efter en bytur i Helsingør.

Drengens jakke er blevet fundet i vandet ved Kulturværftet i Helsingør, og der søges nu efter drengen i vandet.

Det skriver B.T. og Sjællandske Nyheder.

– Der er blevet fundet en jakke i vandet ved Kulturværftet, og sammenholdt med, at den 16-årige dreng er forsvundet, leder vi nu efter drengen i vandet med hjælp fra brandvæsenet, siger vagtchef Flemming Hansen fra Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

Der bruges både dykkere, båd og drone i eftersøgningen af drengen.

Ifølge B.T. fik politiet klokken 11.07 anmeldelsen om, at drengens jakke var fundet i vandet.

Klokken 16 fortæller vagtchefen til Ritzau, at eftersøgningen fortsat er i gang, da drengen endnu ikke er fundet.

– Vi søger stadig, siger Flemming Hansen.

Han fortæller videre, at drengen havde været i byen med nogle kammerater natten til onsdag og efterfølgende blev meldt savnet.

Finsk politi tilbageholder tankskibet “Fitburg” og 14 besætningsmedlemmer, der mistænkes i en sag om brud på et kabel mellem Finland og Estland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der blev tidligere onsdag meldt om brud på et søkabel mellem Helsinki i Finland og Tallinn i Estland.

Finske myndigheder tog efterfølgende “Fitburg” i deres varetægt, forlød det.

Finsk politi oplyser ifølge Reuters, at sagen efterforskes som “grov forstyrrelse af telekommunikation”, “grov sabotage” og “forsøg på grov sabotage”.

Fragtskibet sejler under flag fra østaten Saint Vincent og Grenadinerne.

Skibet var ifølge det finske medie Yle afsejlet fra St. Petersborg i Rusland og var ifølge data fra MarineTraffic på vej til Haifa i Israel.

Besætningsmedlemmerne beskrives som værende russiske, georgiske, kasakhiske og aserbadjanske.

“Fitburg” blev lokaliseret inden for Estlands økonomiske zone og havde ifølge finsk politi kastet anker.

– Finland er forberedt på forskellige typer af sikkerhedsudfordringer og vil reagere på dem efter behov, skrev Finlands præsident, Alexander Stubb, onsdag formiddag på mediet X.

Det beskadigede kabel tilhører den finske teleoperatør Elisa.

Elisa har i en erklæring oplyst, at skaden ikke har påvirket selskabets tjenester, da datatrafikken er blevet omdirigeret.

Det er ikke første gang, der har været fokus på beskadigede kabler mellem Finland og Estland.

25. december sidste år skete et brud på søkablet Estlink 2.

Myndighederne i Finland rettede efterfølgende mistanke mod tankskibet “Eagle S”, som menes at være knyttet til Ruslands såkaldte skyggeflåde.

Senere blev en kaptajn og en første- og andenstyrmand på tankskibet tiltalt i sagen.

De tiltalte nægtede sig skyldige.

I oktober afgjorde en distriktsdomstol i Helsinki, at Finland ikke har jurisdiktion til at retsforfølge de tiltalte.

Det var efterfølgende uklart, om det skyldes, at “Eagle S” ikke befandt sig i finsk farvand, da kabelbruddet fandt sted.

Nytåret i Sydney i Australien har ikke været som normalt.

Det er kun nogle uger siden, at 15 mennesker blev dræbt ved et attentat på Bondi Beach nær millionbyen, og det har fået myndighederne til at skærpe sikkerheden ved fejringen af årsskiftet i Sydney.

Der var udkommanderet ekstra politifolk, skriver Reuters.

Men ellers holdt Sydney traditionen tro et stort fyrværkeri ved Operahuset klokken 14.00 dansk tid, da det var midnat lokal tid.

En time inden fyrværkeriet blev der imidlertid holdt et minuts stilhed ved havnefronten.

Broen Harbour Bridge blev oplyst med jødiske symboler. De 15 dræbte var jøder, der markerede en jødisk højtid, da de blev skudt.

Inden nytåret kom til Sydney, havde indbyggerne i blandt andet New Zealands hovedstad, Wellington, sagt goddag til det nye år.

Det skete klokken 12.00 dansk tid.

Dele af ø-nationen Kiribati, som er spredt ud over et stort område i Stillehavet, gik allerede klokken 11.00 ind i det nye år.

Stillehavsnationerne Samoa og Tonga har ligeledes passeret midnat, skriver The Guardian.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, udtrykker i sin nytårstale tro på, at Rusland vil trække sig sejrrigt ud af konflikten med Ukraine.

Det er snart fire år siden, at Rusland i februar 2022 invaderede nabolandet og igangsatte krigen mellem de to lande.

Putin opfordrer russerne til at “støtte vores helte”, der kæmper i Ukraine.

– Vi tror på jer og vores sejr, lyder det fra præsidenten til de russiske soldater ved fronten.

Konflikten mellem Rusland og Ukraine synes fastlåst.

Søndag mødtes Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, med præsident Trump i Florida i USA.

På mødet var fokus blandt andet på en fredsplan for Ukraine.

Både den amerikanske og ukrainske præsident sagde efter mødet, at der var blevet gjort store fremskridt mod at afslutte krigen i Ukraine.

Det stod dog ikke klart, hvilke fremskridt der konkret var tale om, ligesom der heller ikke var nyt om, hvor langt man er fra en egentlig fredsaftale.

Putins nytårstale sendes på russisk stats-tv lige før midnat i hver af Ruslands 11 tidszoner.

Første sted, talen transmitteres, er til befolkningen på den østlige Kamtjatka-halvø. Det er den første russiske region, som går ind i 2026.

Nytårsaftensdag markerer 26-årsdagen for Putins magtovertagelse i Rusland.

Det skete, efter forgængeren, Boris Jeltsin, trådte tilbage.

Det var den sovjetiske leder, Leonid Brezjnev, der grundlagde traditionen med en tv-transmitteret nytårstale til det russiske folk.

AFP

En “genforening” af Kina kan ikke standses.

Sådan lyder nytårsbudskabet fra Kinas præsident Xi Jinping onsdag i en tale.

Det skriver det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge AFP.

Meldingen fra den kinesiske præsident kommer, kort efter at Kina har udført en omfattende militærøvelse omkring øen Taiwan.

En talsperson for den kinesiske hær udtaler til AFP, at militærøvelserne er blevet “gennemført med succes”.

Som følge af øvelserne er Taiwan onsdag lokal tid i højt beredskab.

Militærøvelserne, som Kina kalder “Justice Mission 2025”, har medført affyring af flere raketter omkring Taiwan, ligesom flere krigsskibe og fly er blevet indsat nær øen.

Taiwan har fordømt øvelserne, som øen har sagt er en åbenlys provokation, der udgør en trussel mod dens sikkerhed.

Også Storbritannien og Europa-Kommissionen har udtrykt bekymring over øvelserne.

Fra Taiwans forsvarsministerium lyder det onsdag lokal tid, at 77 kinesiske militærfly og 25 skibe fra den kinesiske flåde og kystvagt i løbet af de seneste 24 timer har opereret omkring øen.

Øvelserne er ifølge Reuters Kinas hidtil mest omfattende militærøvelser målt ud fra, hvor stort et område de har påvirket.

De medførte, at Taiwan aflyste en række indenrigsflyvninger, ligesom øen sendte jagerfly og krigsskibe ud for at overvåge situationen.

Taiwan er demokratisk styret og betragter sig selv som en selvstændig stat. Kina ser modsat øen som kinesisk område.

Ifølge Kina havde militærøvelserne til formål at teste kampberedskabet og sende en “hård advarsel” mod tiltag for taiwansk uafhængighed, lød det.

Ruslands påstande om nylige angreb mod centrale regeringssteder i landet er bevidst afledning.

Sådan lyder det fra EU’s udenrigschef Kaja Kallas i et opslag på X onsdag.

– Moskva sigter mod at afspore reelle fredsfremskridt fra Ukraine og dets vestlige partnere, skriver hun og tilføjer:

– Ingen bør acceptere ubegrundede påstande fra aggressoren, som vilkårligt har angrebet Ukraines infrastruktur og civile siden krigens begyndelse.

Meldingen fra EU-chefen kommer, efter at Ruslands forsvarsministerium samme dag har offentliggjort en video af en nedskudt drone.

Ifølge ministeriet blev dronen sendt fra Ukraine mod en af præsident Vladimir Putins residenser.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, anklagede mandag Ukraine for at have forsøgt at angribe Putins residens i den nordvestlige Novgorod-region.

Ministeren mener, der blev anvendt 91 langtrækkende droner, som ifølge ham alle blev skudt ned af russisk luftforsvar.

– Sådanne uforsvarlige handlinger vil ikke forblive ubesvarede, lød det fra Lavrov.

Der var ingen meldinger om tilskadekomne eller skader.

Lavrov understregede efterfølgende, at Rusland har udvalgt ukrainske mål for “gengældelsesangreb”, og at styrets “forhandlingsposition vil blive revideret”.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afvist den russiske anklage.

Anklagerne fra Lavrov kom, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i weekenden mødtes med Zelenskyj i sin ejendom Mar-a-Lago i Florida. Her var fokus blandt andet på en fredsplan for Ukraine.

Både den amerikanske og ukrainske præsident sagde efter mødet, at der var blevet gjort store fremskridt mod at afslutte krigen i Ukraine.

Det stod dog ikke klart, hvilke fremskridt der konkret var tale om, ligesom der heller ikke var nyt om, hvor langt man er fra en egentlig fredsaftale.

Finske myndigheder mistænker, at et brud på et kabel i Den Finske Bugt kan være forårsaget af et skib.

Det skriver Finlands præsident, Alexander Stubb, onsdag middag på mediet X.

Der er tale om et datakommunikationskabel mellem Helsinki i Finland og Tallinn i Estland.

Skibet blev lokaliseret inden for Estlands økonomiske zone og havde ifølge finsk politi kastet anker.

Finske myndigheder har taget det mistænkte skib i deres varetægt, skriver den finske grænsevagt på X.

– Vi overvåger situationen i tæt samarbejde med regeringen, skriver Stubb i sit opslag på X.

Han tilføjer, at “Finland er forberedt på sikkerhedsudfordringer af forskellig art, og vi reagerer på dem efter behov”.

Det fremgår ikke af præsidentens opslag, om man mistænker kabelbruddet for at være sket forsætligt eller ved et uheld.

Det er ikke første gang, der meldes om beskadigede kabler mellem Finland og Estland.

25. december sidste år skete et brud på søkablet Estlink 2.

Myndighederne i Finland rettede efterfølgende mistanke mod tankskibet “Eagle S”, som menes at være knyttet til Ruslands såkaldte skyggeflåde.

Det er skibe, som Rusland angiveligt bruger til at omgå internationale sanktioner, der er indført efter Ruslands invasion af Ukraine.

Senere blev en kaptajn og en første- og andenstyrmand på tankskibet tiltalt for “groft hærværk og grov forstyrrelse af kommunikationslinjer”.

De tiltalte nægtede sig skyldige.

I oktober afgjorde en distriktsdomstol i Helsinki, at Finland ikke har jurisdiktion til at retsforfølge de tiltalte.

Det var efterfølgende uklart, om det skyldes, at “Eagle S” ikke befandt sig i finsk farvand, da kabelbruddet fandt sted.

Efter den russiske invasion af Ukraine har der generelt været stigende opmærksomhed på undersøiske kabler efter flere hændelser med beskadigede kabler.

Fyns Politi vil efterforske, om flere kan stilles til ansvar, efter at der blev skudt fyrværkeri “på må og få og i alle retninger” i Odense sent tirsdag og natten til onsdag.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra politiet.

Ved hændelsen var omkring 200 personer samlet i centrum af Odense, hvor flere affyrede fyrværkeri til fare for borgere i området – og også mod politiet.

Onsdag formiddag beskriver vicepolitiinspektør i Fyns Politi Anders Therkelsen det som “tåbeligt, forkasteligt og decideret dumt.”

– Når man på denne måde affyrer så store mængder fyrværkeri i tæt bebyggelse, udsætter man både sig selv og andre for alvorlig fare.

– Fyrværkeri er ikke legetøj, og jeg er ærlig talt rystet over, at det her kan finde sted, siger han i pressemeddelelsen.

Han oplyser videre, at politiet har “registreret en del personer” og nu vil efterforske yderligere for at se, om der er grundlag for at stille nogen til ansvar.

Kun en enkelt person blev anholdt ved hændelsen. Personen løslades igen og sigtes for brud på ordensbekendtgørelsen, oplyser politiet til Ritzau.

Det var først ved midnat natten til onsdag, at det blev lovligt at affyre fyrværkeri. Alligevel har Fyns Politi – ligesom andre politikredse – oplevet, at flere har affyret fyrværkeri alligevel.

Tirsdag aften klokken 19.45 fik Fyns Politi efterretninger om, at en større grupper personer ville forsamle sig i det centrale Odense for at affyre massive mængder fyrværkeri.

Ifølge politiet er persongalleriet formentlig det samme, som Fyns Politi de seneste dage har truffet i forbindelse med andre affyringer af nytårskrudt.

Det er sket i blandt andet Langeskov, Ringe og Vissenbjerg, hvor flere personer er blevet sigtet for at overtræde fyrværkeriloven.

Politiet sendte tirsdag aften en større mængde patruljer til det centrale Odense, og allerede før midnat begyndte affyringen af det første fyrværkeri.

Ifølge politiet blev der skudt på må og få og i alle retninger, hvilket udsatte borgere i området for fare.

Politiet blev også beskudt med fyrværkeri.

Nogle af gerningspersonerne var maskerede og bevægede sig rundt i byen.

Fyns Politi besluttede, at det primære formål var at få opløst folkemængden for at sikre sikkerheden for borgere og beboere i området.

Derfor blev der sat ind med politihunde og et større antal patruljer, hvilket fik opløst grupperingen.

Ingen kom til skade under hændelsen i Odense, ligesom ingen blev bidt af politihunde.

Alt var roligt igen omkring klokken 01.30, oplyser politiet.

Onsdag er det nytårsaften, og her ventes folk at fejre nytåret med fyrværkeri på gaden.

Om politiet set i lyset af hændelsen i Odense gør noget særligt i år, vil politiet ikke svare på over for Ritzau.

Fyrværkeri må affyres til og med 1. januar. Derefter er det igen ulovligt for privatpersoner ind til 31. december 2026.

Det er de seneste ti år kommet flere på offentlig forsørgelse i hver tredje af landets 98 kommuner.

Det fremgår af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er især kommuner i yderområder, der har fået flere borgere på offentlig forsørgelse.

Det gælder kommuner som Lemvig, Langeland, Norddjurs og Frederikshavn.

I Lemvig er andelen af borgere på overførselsindkomst eksempelvis steget med tre procentpoint fra 2015 til 2025.

Analytiker Frederik Olsen kalder i en pressemeddelelse udviklingen for “et paradoks”.

Han henviser til, at andelen af borgere på offentlig forsørgelse samlet set er på 15,5 procent.

Det er den laveste andel siden 1976.

Men det er især byområderne, der har set et fald i offentligt forsørgede, mens mange landområder har set det modsatte.

– Selv om der har været fremgang i dansk økonomi over det seneste årti, og historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget i hver tredje kommune.

– Det skubber yderligere til de geografiske forskelle, der udvikler sig i disse år, siger han i pressemeddelelsen.

I Gentofte Kommune er andelen af borgere på offentlig forsørgelse eksempelvis faldet fra 10,2 procent til 9,3 procent fra 2015 til 2025.

Til sammenligning er andelen i eksempelvis Lolland Kommune steget fra 32,0 til 32,4 procent i samme periode.

Det kan ifølge Frederik Olsen hænge sammen med, at det i storbyområder er blevet dyrere at bo og leve.

– Et af problemerne er, at det er blevet så dyrt at bo i de store byer, at overførselsmodtagere søger mod de kommuner, hvor det er billigst at bo.

– Omvendt søger mange af de ressourcestærke i landkommunerne mod storbyerne, siger Frederik Olsen.

Problemet er ifølge analytikeren, at den øgede tilflytning af borgere på offentlig forsørgelse mindsker skattegrundlaget i yderområder – med stigende ulighed mellem kommunerne til følge.

– Så det er blevet sværere at drive kommune på Langeland, mens det er blevet endnu nemmere i Gentofte.

– Desværre kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for den ulighed, siger Frederik Olsen.

Offentlig forsørgelse er i analysen defineret som modtagere af ydelser som for eksempel kontanthjælp, førtidspension, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse.

Den utrættelige midtbanespiller Jakob Vester er fortid i superligaklubben Viborg FF.

På årets sidste dag er han blevet solgt til Sandefjord fra Norges bedste fodboldrække. Det oplyser Viborg i en pressemeddelelse.

21-årige Jakob Vester nåede 70 kampe for de grønblusede inden salget. Det blev til otte mål og tre måloplæg for superligaklubben.

Ifølge Tipsbladet modtager Viborg i nærheden af fire millioner kroner for den tidligere ungdomslandsholdsspiller, hvis en række klausuler bliver opfyldt.

Selv om Vester har fået spilletid i 15 ud af 18 superligakampe i efteråret og i samtlige holdets fem pokalkampe, har han givet udtryk for, at han ønsker sig endnu mere spilletid.

Det siger Viborg-sportschef Mads Agesen.

– Vester har været en god spiller og en tro soldat for Viborg FF. Han er én, man altid kan regne med, og han har løst mange opgaver for holdet.

– Han har givet alt for klubben i sin tid her, og han har været afgørende med mål og assists, men nu er tiden kommet til, at han skal til en ny udfordring, da han ønsker en større rolle med mere fast spilletid, siger sportschefen.

Sandefjord beskriver Vester som “en meget talentfuld midtbanespiller”. Den norske klub har udstyret ham med en kontrakt, der løber frem til udgangen af 2029.

125 personer, som er mistænkte for at være tilknyttet Islamisk Stat, er onsdag blevet anholdt i Tyrkiet.

Det oplyser landets indenrigsminister, Ali Yerlikaya, i et opslag på X.

Anholdelserne er sket i 25 provinser i landet, lyder det, herunder storbyerne Ankara og Istanbul.

Det sker i kølvandet på, at myndighederne tirsdag anholdt over 300 personer, der ligeledes er mistænkt for tilknytning til Islamisk Stat.

Operationen er blevet sat i værk, efter at tre politibetjente blev dræbt i en skududveksling mandag.

Her belejrede politiet i otte timer et hus i byen Yalova lidt syd for Istanbul. Det førte til skududvekslingen, hvor otte politibetjente blev såret, lyder det fra myndighederne.

Seks IS-medlemmer blev ligeledes dræbt i aktionen.

Alle dræbte var ifølge Reuters tyrkiske statsborgere.

Der er fra myndighedernes side blevet skruet op for indsatsen mod Islamisk Stat i den seneste tid.

I sidste uge blev der anholdt mere end 100 personer, som politiet mener er medlemmer af Islamisk Stat (IS).

De blev anholdt, fordi de ifølge myndighederne planlagde at udføre angreb op til nytår.

Den militante gruppe, som af en lang række lande betegnes som en terrororganisation, har tidligere været anklaget for angreb på civile i Tyrkiet.

I årene mellem 2015 og 2017 var der en række dødelige angreb, som ifølge landets myndigheder blev begået af IS-medlemmer. Blandt andet skudangreb mod Istanbuls lufthavn og en natklub i byen.

Dengang var der også europæere, der rejste gennem landet for at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien.

Gruppen blev slået voldsomt tilbage under krigen i Syrien, men siden er den begyndt at rejse sig igen.

Det fik i sidste uge USA til at sætte ind med et angreb i Nigeria, som ifølge amerikanerne var rettet mod IS-krigere.

En fremtrædende menneskerettighedsaktivist og regeringskritiker er blevet anholdt i Uganda.

Det skriver landets politi på X.

Menneskerettighedsaktivisten Sarah Bireete er desuden jurist og administrerende direktør for Center for Constitutional Governance (CCG), der er en ngo, som overvåger, hvordan politik bliver udmøntet i praksis.

– Hun er i politiets varetægt. Hun vil blive fremstillet for retten, når tiden er inde, skriver politiet.

Det er ikke klart, hvad hun mistænkes for, eller hvornår hun vil blive fremstillet i retten.

CCG har været kritisk over for flere af regeringens handlinger. Det gælder blandt andet, hvad der ifølge oppositionen er ulovlige anholdelser og tortur.

Ngo’en har ikke kommenteret meldingerne om anholdelse af Bireete.

Ifølge Reuters er anholdelsen af Bireete den seneste i en større indsats fra landets præsident, Yoweri Museveni, mod kritik og politisk opposition forud for parlaments- og præsidentvalget den 15. januar.

Den 81-årige Museveni har ledet det østafrikanske land siden 1986.

Det seneste valg til parlamentet og præsidentposten i Uganda fandt sted i 2021. Ifølge oppositionen var det præget af omfattende valgsvindel.

Ved valget står Ugandas førende oppositionspolitiker, Bobi Wine, som den største konkurrent for Museveni.

Den 43-årige oppositionspolitiker, hvis borgerlige navn er Robert Kyagulanyi, blev oprindeligt kendt som en populær musiker i Uganda og gik siden ind i politik.

Wine er blevet anholdt adskillige gange og har anklaget politiet og militæret for tortur.

I september 2024 anklagede hans oppositionsparti Nationalt Enhedsparti, NUP, desuden landets politi for at skyde Wine i benet.

Partisekretæren, David Lewis Rubongoya, skrev dengang, at det er Ugandas “brutale, skydeglade politi”, der står bag.

Reuters

En 77-årig mand, der tirsdag blev fundet død ved sit hjem i Svendborg, er blevet dræbt.

Det oplyser Fyns Politi onsdag formiddag i en pressemeddelelse.

Politiet rykkede tirsdag ud til mandens adresse på Sandalsvej i Svendborg. Det skete, efter at politiet havde fået henvendelser fra flere, som var bekymrede over ikke at have set ham i noget tid.

Det fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Jesper Weimar Pedersen til TV 2 Fyn.

– Efterfølgende finder vi pågældende dræbt i et nærliggende skur til adressen, siger han.

På stedet blev der foretaget gernings- og findestedundersøgelse. Desuden er manden blevet obduceret.

De undersøgelser og efterforskningen har klarlagt, at der er tale om et drab, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Mandens pårørende er underrettet.

Politiet oplyser, at der i forbindelse med efterforskningen er der indsamlet en del spor samt oplysninger, som nu indgår i den videre efterforskning.

Endnu er ingen anholdt, oplyser politiet til Ritzau.

Politiets presseafdeling fortæller videre, at der ikke på nuværende tidspunkt er flere oplysninger at dele med offentligheden.

Blandt andet afviser politiet at svare på, hvordan den 77-årige mand skal være blevet dræbt.

20 organisationer og virksomheder er gået sammen om at opfordre regeringen til at fjerne moms på frugt og grønt.

Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse på vegne af den brede alliance.

Opfordringen er også bragt i et debatindlæg i Politiken.

Detailhandlen i form af Rema1000, De Samvirkende Købmænd og Coop er blandt medunderskriverne.

Det samme er Forbrugerrådet Tænk, hvor Winni Grosbøll er direktør.

– Vi mener, at det er et godt forslag, fordi det adresserer, hvad politikerne er optagede af: at lette privatøkonomien for danskerne i forbindelse med stigende fødevarepriser.

– Samtidig får vi skubbet forbruget og danskernes madindkøb over i en grøn retning og i en sundere retning, siger hun.

Som det er i dag, beskattes alle fødevarer, inklusive frugt og grønt, med 25 procent moms.

Regeringen har igangsat et arbejde, så der i fremtiden kan indføres differentieret moms på eksempelvis fødevarer, hvis det ønskes politisk.

I modsætning til andre EU-lande er det i Danmark i dag ikke muligt at indføre differentieret moms.

På grund af tekniske udfordringer med gamle it-systemer er det regeringens skøn, at det vil tage tre år eller mere, hvis lavere moms skulle vedtages.

Tidligere i december blev det ene regeringsparti Moderaterne træt af at vente.

Partiet har tidligere foreslået at halvere momsen på frugt og grønt, men arbejdet tager for lang tid, lød det fra partiets fødevareordfører, Henrik Frandsen.

– Vores tålmodighed er sluppet op, så vi foreslår at fjerne den helt, sagde han i midten af december.

– Vi har bragt det på banen ad flere omgange, hvor det ikke er lykkedes at få gennemført. Og nu foreslår vi så det her for at komme videre, sagde han.

Frandsen skriver onsdag på den sociale platform X, at han er “100 procent enig” med de 20 organisationer og foreninger.

I oktober viste en undersøgelse fra Coop Analyse, at 86 procent af danskerne er enige i, at momsen skal sænkes på frugt og grønt.

Det var rekord i opbakningen i alle de år, Coop Analyse har spurgt befolkningen

Skatteministeriet udgav i 2024 en analyse, der viste, at det ville koste statskassen to milliarder kroner hvert år, hvis momsen på frugt og grønt blev sat ned til 15 procent.

Det vil ifølge ministeriet koste 5,3 milliarder kroner om året at sænke momsen til fem procent.

Den brede alliance peger også på beregninger fra Skatteministeriet, der viser, at en voksen vil spare omkring 1100 kroner om året med fjernet moms på frugt og grønt.

Winni Grosbøll har ikke et konkret bud på, hvordan man skal finansiere det hul, nulmomsen vil efterlader.

– Der er ikke et finansieringsforslag fra os, men et forslag, som har en bred appel og bred opbakning, og som genererer effekt på mange bundlinjer.

Hun mener, at forslaget vil have stor effekt i forhold til både sundhed, klima og for danskernes privatøkonomi.

USA’s justitsministerium ligger inde med 5,2 millioner siders materiale fra sagen mod den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein, som endnu ikke er blevet gennemgået.

Det fremgår af et dokument fra Trumps administration, som nyhedsbureauet Reuters tirsdag har set.

Her fremgår det også, at ministeriet har brug for hjælp fra 400 advokater fra fire forskellige afdelinger, der frem til januar skal hjælpe med processen.

Gennemgangen af materialet vil formentlig betyde, at der går længere tid, før dokumenterne kan offentliggøres, end først udmeldt. Det fremgår ifølge Reuters af dokumentet.

Flere tusind dokumenter er allerede blevet offentliggjort, men justitsministeriet skulle have frigivet alle dokumenterne senest 19. december på grund af den såkaldte “Epstein Transparency Act” – en ny amerikansk lov, som blev indført i sidste måned.

Det Hvide Hus og justitsministeriet er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser fra Reuters om en kommentar.

USA’s præsident, Donald Trump, og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har tidligere sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Epstein-dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Der er blandt andet blevet frigivet flere billeder af den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton. En talsperson for Clinton har sagt, at ekspræsidenten ikke kendte noget til Epsteins forbrydelser.

Derudover figurerer personer som Microsofts medstifter Bill Gates samt Andrew Mountbatten-Windsor, der i november fik frataget sin prinsetitel i Storbritannien. Trump optræder også på flere af billederne.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Sportsåret 2025 bød på store øjeblikke, historiske præstationer og intenst drama. Men året har også været præget af tab, og flere betydningsfulde sportspersonligheder mistede livet.

Her ser vi tilbage på ti af de største navne, der satte deres præg på sportens verden og gik bort i 2025:

* Norsk fodboldtræner Åge Hareide døde 18. december. Han blev 72 år.

Den vellidte nordmand prægede både skandinavisk og dansk fodbold gennem klub- og landsholdskarrierer.

Som træner stod han i spidsen for Danmark, Island og Norge samt en række skandinaviske klubber, herunder Brøndby IF.

Som spiller fik han 50 kampe på det norske landshold og spillede både i hjemlandet hos Molde FK og i England hos Manchester City og Norwich.

Han overtog i 2016 det danske landshold efter Morten Olsen og ledede holdet i 40 kampe med 20 sejre, 17 uafgjorte og kun tre nederlag til følge.

I 2020 blev han slået til ridder af Dannebrog og afsluttede sin tid som Danmarks landstræner.

* Dansk cykelkommentator Jørgen Leth døde 29. september. Han blev 88 år.

Som udøver var Leth ikke nogen stor sportsmand, men som formidler har han sat et markant præg på især cykelsporten.

Han var både forfatter og filminstruktør, men mange husker ham bedst som en karakteristisk stemme bag Tour de France.

Leth var fast kommentator for TV 2 i det franske cykelløb, men blev fyret i 2005, da han blev mødt af hård kritik for erindringsbogen “Det uperfekte menneske”. I 2009 vendte han tilbage som cykelkommentator og prydede den danske sendeflade de næste ti år.

Han har desuden skrevet bogen “Den gule trøje i de høje bjerge” samt lavet dokumentarfilmene “En forårsdag i helvede” og “Stjernerne og vandbærerne” om cykelsporten.

* Tidligere formand for Dansk Sejlunion Line Markert døde 17. marts. Hun blev 48 år.

Markert omkom sammen med sin mand, Andreas, og deres fælles søn Gustav i et flystyrt i Schweiz.

Hun havde en lang karriere i dansk sejlsport og var formand for Dansk Sejlunion i syv år.

I slutningen af 2024 trådte hun tilbage for at blive vicepræsident i Det Internationale Sejlsportsforbund (World Sailing) og var dermed en af Danmarks højst placerede internationale idrætspolitikere.

* Dansk racerkører Jens Winther. Han døde i sommer i en alder af 85 år.

Motorsportspioneren Winther var den første dansker til at deltage i 24-timersløbet Le Mans, hvilket han gjorde i 1983.

Han stillede op i Monte Carlo Rally 13 gange, og i 1980’erne var han sammen med sit familieteam fast inventar i VM-serien for sportsvogne.

I 2021 blev Jens Winther optaget i Dansk Automobil Sports Unions Hall of Fame.

* Portugisisk fodboldspiller Diogo Jota døde 3. juli. Han blev 28 år.

Chokbølger bredte sig ud over fodboldverdenen, da Liverpool-spilleren Diogo Jota og hans 25-årige bror, André Silva, omkom tragisk i en bilulykke i Spanien.

Jota var få dage forinden blevet gift med Rute Cardoso, som er mor til hans tre børn.

Den portugisiske angriber spillede 49 landskampe for Portugal og kom til Liverpool i 2020. I den engelske storklub scorede han 65 mål i 182 kampe og var i sin sidste sæson med til at vinde Premier League.

* Amerikansk bokser George Foreman døde 21. marts. Han blev 76 år.

George Foreman vandt olympisk guld i 1968 og blev verdensmester i sværvægt i 1973.

Titlen mistede han dog et år senere i den ikoniske kamp mod Muhammad Ali, kendt som “The Rumble in the Jungle”.

20 år senere genvandt den 45-årige Foreman på imponerende vis sværvægtsmesterskabet mod den 19 år yngre Michael Moorer.

Ud over sin knusende fysik i ringen blev Foreman senere en elsket offentlig figur.

* Sovjetisk skakspiller Boris Spassky døde 27. februar. Han blev 88 år.

Stormesteren var verdensmester fra 1969 til 1972 og er især kendt for sin legendariske kamp mod USA’s Bobby Fischer i Reykjavik i 1972.

Spassky repræsenterede Sovjetunionen i et skakopgør under Den Kolde Krig, senere kaldt “århundredets kamp”, hvor han mistede verdensmestertitlen til amerikaneren.

Næsten fire årtier senere indrømmede han, at nederlaget havde været en lettelse.

– Jeg blev befriet for en meget tung byrde og kunne trække vejret frit, sagde han.

Spassky flyttede til Frankrig i 1976 med sin tredje kone og fik fransk statsborgerskab, men vendte tilbage til Rusland i 2012.

* Hollandsk fodboldtræner Leo Beenhakker døde 10. april. Han blev 82 år.

Beenhakker havde en lang og succesfuld karriere som fodboldtræner og ledte en række klubber og landshold. Hollænderen stod i spidsen for de rivaliserende storklubber Ajax og Feyenoord samt Real Madrid i Spanien.

Han er stadig den eneste træner, der har ført både Ajax og Feyenoord til titler i den hollandske liga. Selv om han aldrig selv spillede på grund af skader, tøvede han ikke med at give igen, hvis nogen tvivlede på hans evner som træner.

– Man behøver ikke selv at have været en ko for at sælge mælk, sagde han engang.

* Skotsk fodboldspiller Denis Law døde 17. januar. Han blev 84 år.

Manchester United-legenden er stadig en af klubbens mest scorende spillere med 237 mål i 405 kampe, kun overgået af Wayne Rooney og sir Bobby Charlton.

I 1960’erne dannede han sammen med Charlton og George Best den berømte trio, kaldet den “hellige treenighed”, som dominerede både engelsk og international fodbold.

Han spillede 54 landskampe for Skotland og scorede 31 mål.

– Han var en stor skotte. Gnaven, en ballademager, og han elskede at slå England, sagde tidligere United-manager Alex Ferguson om Law.

* Tysk skiskytte Laura Dahlmeier døde 28. juli. Hun blev 31 år.

Dahlmeier vandt to OL-guld og syv VM-guld som skiskytte, men stoppede karrieren allerede i 2019 som 25-årig og begyndte at dyrke bjergbestigning.

Hun omkom, da hun blev ramt af faldende sten under en bestigning i 5700 meters højde i Pakistan.

Ifølge hendes ønsker blev hendes lig efterladt på stedet.

Thailand har onsdag frigivet 18 cambodjanske soldater, der har været tilbageholdt siden juli.

Det oplyser både Thailands og Cambodjas regering onsdag, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Jeg kan bekræfte, at vores 18 heltemodige soldater er kommet sikkert frem til cambodjansk jord omkring klokken 10 (klokken 04.00 dansk tid, red.), siger Cambodjas informationsminister, Neth Pheaktra, til AFP.

Også Thailands udenrigsministerium bekræfter frigivelsen af de 18 soldater. I en udtalelse fra ministeriet lyder det ifølge AFP, at frigivelsen sker som et tegn på god vilje og for at skabe tillid.

Frigivelsen af soldaterne er en del af en aftale om våbenhvile, der i weekenden blev underskrevet af Thailand og Cambodja.

Våbenhvileaftalen blev underskrevet efter tre dages forhandlinger mellem de to sydøstasiatiske nabolande, som i flere uger havde været involveret i hårde kampe langs grænsen.

– Jeg er helt vildt glad. Jeg kan ikke vente med at se ham. Jeg savner ham så meget, siger Voeung Vy, der er far til en af de hjemvendte soldater, til AFP.

Han fortæller, at han vil byde sin søn velkommen hjem i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh.

Natten til onsdag var omkring 200 personer samlet i centrum af Odense, hvor de fyrede fyrværkeri af mod både andre borgere, mod politiet og mod vinduer.

Det fortæller Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi, tidligt onsdag morgen.

Ingen kom til skade under hændelsen, som vagtchefen beskriver som et ragnarok.

– Det har været voldsomt, det er jeg nødt til at sige. Der har været 200 mennesker samlet, der har skudt af efter alt og alle i midtbyen.

Affyringerne begyndte omkring tirsdag aften klokken 23.53 – altså syv minutter inden, at det ved midnat blev lovligt.

Politiet var i forvejen til stede i det centrale Odense, hvor betjente derfor umiddelbart efter bemærkede, hvad der foregik.

– Det var både lovligt fyrværkeri, men også rigtig meget ulovligt fyrværkeri. Det var dog primært selve anvendelsen af det, der var voldsom, siger Henrik Strauss.

Affyringerne stod på i omkring en time, inden politiet fik opløst forsamlingen.

En enkelt person er i forbindelse med hændelsen blevet anholdt.

– Vi koncentrerede os om at prøve at få spredt grupperingerne, så det ikke gik ud over sagesløse, forklarer vagtchefen.

Fyns Politi har mellem jul og nytår set en række hændelser, hvor en større gruppe unge mennesker har fyret fyrværkeri af.

Politiet har i den forbindelse registreret en del personer, ligesom det har en del dokumentation, som det nu arbejder videre med, lyder det.

– Det er klart, vi ser med ret stor alvor på, at man skyder med fyrværkeri efter andre mennesker og efter politiet.

Også andre steder i landet har fyrværkeri natten til onsdag skabt travlhed hos politiet.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi fortæller vagtchef Jeppe Holgersen, at man inden for de seneste 12 timer har fået 18 henvendelser omkring fyrværkeri til ulempe, men at der onsdag morgen er faldet ro på.

– Vi har en enkelt sag, hvor nogen har kørt rundt med noget ulovligt fyrværkeri, krysantemumbomber og den slags. Vi har også haft en enkelt hærværkssag om en postkasse, der var sprunget i luften.

– Ellers har hovedparten været folk, der føler sig generet af fyrværkeriet.

Hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har man natten til onsdag også modtaget flere anmeldelser relateret til affyring af fyrværkeri.

Her fortæller vagtchef Jannick Hallø onsdag morgen, at politikredsen både i Slagelse og Dianalund har modtaget flere anmeldelser om grupper, der skal have affyret kanonslag.

– Det er blevet anmeldt som kanonslag. Vi ved ikke, om der har været tale om ulovligt fyrværkeri eller ej, men det har givet gene for nogle borgere, og vi har taget en dialog med dem, der har skudt det af, siger vagtchefen.

Langt de fleste anmeldelser i kredsen har dog ifølge vagtchefen handlet om, at borgere ikke har været klar over, at det siden midnat har været lovligt at affyre fyrværkeri.