Seneste nyheder

En formodet hval er lørdag strandet i Ålbæk Bugt i Nordjylland. Det oplyser TV2 Nord og Kanal Frederikshavn.

Det er ikke oplyst, hvilken type hval der er tale om.

Skovfoged og vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen fra Naturstyrelsen Vendsyssel oplyser til Ritzau, at man formoder, der er tale om en hval.

Men man har endnu ikke haft lejlighed til at komme tæt på dyret.

– Det umiddelbare skøn er, at den er syv til otte meter lang. Men hvilken type hval, der er tale om, om den er død eller levende, det ved vi ikke på nuværende tidspunkt, siger Mogens Sonne Hansen.

Det strandede havdyr ligger cirka 30 meter fra strandkanten på en strækning syd for Ålbæk by.

Forventningen er, at man søndag kan komme tættere på den formodede hval og undersøge dyrets tilstand nærmere.

Når man har besigtiget dyret, vil man tage stilling til, hvad der herefter skal ske, oplyser vildtkonsulenten.

I april sidste år strandede en 8,5 meter lang pukkelhval ved Følle Strand på Djursland.

Hvalen blev obduceret og opskåret ved Kaløvig Bådelaug. Det viste sig, at den var underernæret, mens der også blev fundet parasitter i hvalens tarme.

Den døde pukkelhval vejede 4,3 ton, men normalvægten for dens alder burde lyde på seks til syv ton. Det forklarede biolog og direktør Heiko Buch-Illung fra akvariet og formidlingscenteret Fjord & Bælt.

Pukkelhvalen blev fundet i vandkanten ved Løgten Bugten 25 kilometer nordøst for Aarhus.

Pukkelhvaler er omkring fem meter lange ved fødslen og 15 meter lange som voksne.

Syd- og Sønderjyllands Politi er lørdag eftermiddag til stede på Rømø, hvor man undersøger et mistænkeligt forhold.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Et område ved Lyngvejen på Rømø er afspærret i forbindelse med undersøgelsen.

– Der skal gennemføres en række undersøgelser, før vi kan oplyse nærmere, men der er ingen fare for borgere, skriver politiet.

Det fremgår ikke nærmere, hvad der er årsagen til undersøgelsen.

Men JydskeVestkysten.dk skriver, at politiet har fundet noget, der kan ligne et menneskeskelet.

Politiets vagtchef, Erik Lindholm, fortæller til mediet, at fundet er gjort i en sivskov ved Havneby på Rømø.

Det var en forbipasserende lørdag formiddag, der slog alarm til politiet.

Politiet behandler indtil videre sagen som et mistænkeligt dødsfald, oplyser vagtchefen til jv.dk.

Han tilføjer også, at der ikke indtil videre er mistanke om, at der er sket noget kriminelt.

Politiet skriver i meddelelsen, at man forventer at være på stedet “en del timer”.

Vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til Ritzau kort efter klokken 17, at man for nuværende ikke har yderligere kommentarer.

26 personer er lørdag blevet dræbt i Gaza i israelske luftangreb.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Gaza ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ti lokale politibetjente og indsatte blev dræbt i et luftangreb mod en politistation, der er kontrolleret af den militante bevægelse Hamas.

Derudover ramte et luftangreb en lejlighed, hvor tre børn og to kvinder blev dræbt ifølge talspersoner fra Shifa-hospitalet i Gaza By.

Et luftangreb blev også gennemført i en teltlejr i Khan Younis, hvor syv personer døde.

Ifølge en anonym kilde i det israelske militær skete luftangrebene som følge af en hændelse fredag, hvor israelske soldater identificerede otte bevæbnede personer komme ud af en tunnel i Rafa i det sydlige Gaza.

Tre af personerne blev dræbt, mens en fjerde blev anholdt. Det israelske militær beskriver den anholdte som en lokal Hamas-leder.

Hamas og den israelske militærkilde beskylder den modsatte part for at bryde den våbenhvile, der er mellem Hamas og Israel.

Våbenhvilen startede i oktober.

Siden da er over 500 personer – de fleste civile – blevet dræbt i israelske angreb ifølge sundhedsmyndigheder i Gaza. Israelske myndigheder har meddelt, at fire israelske soldater er blevet dræbt, siden våbenhvilen startede.

Som en del af USA’s præsident Donald Trumps fredsplan, der førte til våbenhvilen, vil grænseovergangen til Egypten i Rafah i det sydlige Gaza åbne søndag.

Det oplyste Cogat, der er den israelske myndighed, som koordinerer Israels aktiviteter i de palæstinensiske områder, fredag.

Ifølge Reuters er det første gang siden maj 2024, at grænseovergangen, som ligger på grænsen mellem Gaza og Egypten, bliver åbnet for civile.

Det var i forvejen kendt, at Israel ville åbne Rafah-overgangen, når liget af det sidste tilbageværende israelske gidsel i Gaza var frigivet. Det skete mandag.

Reuters

Flere tusinde mennesker trodsede lørdag den bidende kulde og deltog i en protestmarch fra Kastellet til USA’s ambassade i København.

Formålet var at vise utilfredshed med de udtalelser, som den amerikanske præsident, Donald Trump, er kommet med.

Han udtalte i sidste uge, at Nato-soldater i Afghanistan “holdt sig lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen”.

Det er blevet taget ilde op af danske veteraner, der har opfattet det som nedladende i forhold til Danmarks indsats i Afghanistan, der har kostet 44 soldater livet.

Formand for Danmarks Veteraner Carsten Rasmussen satte ord på utilfredsheden, da han stod med en mikrofon i hånden foran ambassaden.

– Danmark har altid stået side om side med USA og været med i verdens brændpunkter, når USA har bedt om det.

– Vi føler os svigtet og latterliggjort af Trumps administration, som bevidst ignorerer Danmarks kamp side om side med USA.

– Ingen ord beskriver, hvor ondt det gør, når Danmarks indsats og ofre i kampen for demokrati, fred og frihed er glemt i Det Hvide Hus, lød det fra formanden.

Budskabet var rettet mod ambassaden, og veteranformanden talte på engelsk.

Demonstrationen begyndte ved Kastellet ved monumentet for soldater, der er omkommet under internationale missioner.

Deltagerne havde medbragt både danske, grønlandske og færøske flag.

“Sig undskyld, Trump,” stod der på et medbragt skilt.

Navnene på 52 danske soldater, der faldt i kamp i både Afghanistan og Irak, blev læst op.

Flag med navnene på soldaterne blev herefter plantet i blomsterkasser foran ambassaden.

Ambassaden fjernede tidligere på ugen 44 flag med navnene på faldne danske soldater i Afghanistan.

Det udløste protester både fra soldater og politikere.

Fra ambassaden lød det efterfølgende, at den ikke ville have fjernet flagene, hvis ambassadens ledelse havde været bekendt med deres betydning.

Der var ingen ond hensigt i det, lød det i et skriftligt svar til Berlingske.

Det var en rørt formand for Danmarks Veteraner, der efterfølgende talte med Ritzau.

– Det er fuldstændig overvældende. Jeg savner ord.

– Det er udtryk for en stærk opbakning til det budskab, vi forsøger at sende – nemlig at nok er nok. Vi gider ikke høre på flere løgne og fornærmelser, sagde Carsten Rasmussen.

650 veteraner fra flere end 20 byer landet over var kørt i busser til København for at deltage i marchen

Men antallet af deltagere var ifølge Danmarks Veteraner op mod 10.000 personer.

Det kan dog ikke be- eller afkræftes af Københavns Politi, der var talstærkt til stede foran ambassaden.

Politiet udtaler sig af princip ikke om deltagerantal, lød det lørdag eftermiddag fra vagtchefen.

Der er blevet færre butikker i næsten hele landet i løbet af de seneste ti år. Men i samme periode er antallet af job i detailhandlen steget.

Det viser en analyse fra erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, som er baseret på en særkørsel af data fra Danmark Statistik.

I 2014 var der 25.632 butikker på tværs af de danske kommuner. Ti år senere var antallet faldet til 23.088 – et fald på cirka ti procent.

Faldet er sket i det meste af landet. Kun 11 kommuner har på de ti år set en fremgang i antallet af butikker.

Men det faldende antal butikker trækker tilsyneladende ikke antallet af ansatte med ned. Tværtimod.

Fra 2014 til 2024 er antallet af detailjob steget med omkring otte procent til i alt 264.882, viser analysen fra Dansk Erhverv.

Beskæftigelsen i detailhandlen er steget hvert år de seneste ti år med undtagelse af 2020 og 2023.

Analysen viser ikke, om det er kædebutikker, der trækker antallet af ansatte op. Det fremgår heller ikke, hvilke slags butikker der lukker.

Udviklingen peger ifølge Lotte Engbæk, der er branchedirektør for handel i Dansk Erhverv, på, at detailhandlen i stigende grad samles i større butikker.

– De enkelte butikker bliver større, og forklaringen er, at forbrugerne har høje krav til butikkerne, til sortimentet og oplevelsen. Mange vil også gerne have mere, end hvad man kan se på hylderne.

– Samtidig har vi et stigende lovgivningspres med for eksempel løngennemsigtighedsdirektivet. Det lægger også et pres på mindre butikker, og så spiller e-handel også ind, forklarer hun.

Lotte Engbæk hæfter sig dog ved, at der blandt andet på Bornholm, i Ringkøbing-Skjern og Esbjerg er sket en stigning i antallet af butikker.

– Det er interessant, at det sagtens kan lade sig gøre. Man taler ofte om, at storbyerne trækker meget, og det gør de selvfølgelig også, men det er dejligt, at steder langt fra København og Aarhus også kan trække.

Selv om der er blevet færre fysiske butikker i mange dele af landet, mener branchedirektøren alligevel, at detailhandlen overordnet har det godt.

– Vi synes jo grundlæggende, at der er mange fysiske butikker, og selv om der bliver færre, må vi konstatere, at branchen har det godt. Der er butikker over hele landet, og der er steder, hvor butikkerne åbner.

– Vi har talt om e-handel i mange, mange år, men det her viser jo, at e-handel og butikker godt kan leve side om side. Der er selvfølgelig sket et fald, men det er ikke dramatisk, siger hun.

Analysen fra Dansk Erhverv viser, at der i 2014 i gennemsnit var 9,6 ansatte per butik, mens tallet i 2024 var steget til 11,5.

I en sag om en brandbombe, der forleden blev smidt ind i en lejlighed i Vanløse, er en sjette mistænkt lørdag blevet varetægtsfængslet.

Det er sket i et retsmøde i Dommervagten.

Den fængslede er en 23-årig mand. Ligesom fem andre unge, der fredag aften blev fængslet efter et langvarigt retsmøde, sigtes han for forsætlig brandstiftelse.

Politiet mistænker de seks mænd for at have været involveret, da der mandag aften kort før midnat blev kastet en molotovcocktail ind ad køkkenvinduet i en lejlighed på Jyllingevej i Vanløse.

Den kvindelige beboer i lejligheden på første sal kom ikke noget til. Hun fik hurtigt slukket branden.

Både brandvæsenet og politiet rykkede ud, og efterforskningen har altså nu ført til fængslingen af seks unge, der er i alderen fra 22 til 25 år.

Kvinden i lejligheden er 60 år og sygeplejerske. Hun har fortalt Ekstra Bladet om den ubehagelige oplevelse.

– Jeg vågner med et spjæt, og min kat skriger. Den bliver også forskrækket.

Hun har ingen anelse om, hvorfor hun blev mål for brandbomben.

– Som min datter siger: En 60-årig gammel dame med en orange kat er der da ikke nogen, der vil smide sådan noget i hovedet på, siger hun i interviewet.

– Jeg har ingen bekendtskaber, der kommunikerer på den måde.

Retsmøderne fredag og lørdag har været holdt bag lukkede døre af hensyn til politiets fortsatte efterforskning.

/itzau/

For første gang i karrieren kan Elena Rybakina kalde sig mester i Australian Open. Den femteseedede kasakher vandt lørdagens finale i tre sæt over den belarusiske verdensetter, Aryna Sabalenka.

Det skete efter lidt af et drama og en kamp, der vippede frem og tilbage. Rybakina åbnede bedst, men Sabalenka slog tilbage og lignede en triumfator.

Men efter at have været bagud med 0-3 i tredje sæt leverede Rybakina det store comeback og vandt med cifrene 6-4, 4-6, 6-4.

Det er hendes anden grand slam-titel i karrieren. Den første fik hun i Wimbledon i 2022.

For Sabalenka var det den fjerde Australian Open-finale i træk. Hun vandt i 2023 og 2024, men har nu tabt de to seneste.

Kong Frederik har ikke mødt den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det oplyser kongehuset til Ekstra Bladet, efter at det er kommet frem, at kongen flere gange er nævnt i nye Epstein-dokumenter.

Dokumenterne blev fredag eftermiddag offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

– Kongehuset oplyser, at Hans Majestæt Kongen aldrig har mødt Jeffrey Epstein, lyder det i svaret til Ekstra Bladet.

Kong Frederik nævnes første gang i dokumenterne i marts 2012, hvor han var kronprins.

Her fremgår det ifølge Ekstra Bladet, at den britiske rigmand Ian Osborne, der ifølge mediet er en af Epsteins forretningsforbindelser, er i Danmark og skal mødes med “kronprinsen”.

Det skriver Ian Osborne i en mail til Jeffrey Epstein.

Det er uvist, om Osborne og den daværende kronprins mødtes, skriver Ekstra Bladet. Kun hans titel nævnes i det konkrete tilfælde.

Kongehuset ønsker ifølge Ekstra Bladet ikke at oplyse, om kong Frederik og Osborne nogensinde mødtes.

Senere i 2012 optræder den daværende kronprins sammen med sin privatsekretær Morten Roland Hansen på en liste over bekræftede deltagere til en middag, hvor i alt 22 personer skal deltage, skriver Ekstra Bladet.

Det er igen uvist, om de to deltog i middagen, der ifølge mediet skal have fundet sted 26. juli på et etablissement ved navn Loulous.

Tredje gang omtales kronprinsen i en mail fra oktober 2013, som handler om Jerusalem Symfoniorkesters åbning af sæsonen 2013-14. Det blev 30. oktober 2013 markeret med en mindekoncert, der markerede 70-året for jødernes flugt.

Mailen, som blandt andet er sendt til Jeffrey Epstein, og som Ritzau har fundet i filerne, er sendt af komponist Frederic Chaslin, som dirigerede koncerten.

Han skriver blandt andet i mailen, at han hedder Frederic “ligesom prinsen”, fordi hans mor blev reddet af en dansk familie.

Af en pressemeddelelse på kongehusets hjemmeside fra 2013 fremgår det, at den daværende kronprins skulle deltage i begivenheden.

Også grevinde Alexandra er nævnt i filerne.

Ekstra Bladet skriver, at hun ifølge to dokumenter har modtaget post fra Jeffrey Epstein og seksualforbryderens mangeårige partner Ghislaine Maxwell i 2003 og 2004, da Alexandra var prinsesse.

Grevinde Alexandra oplyser i et skriftligt svar til Ekstra Bladet, at hun ingen erindring har om posten.

– Jeg har ingen erindring om det i dag og tager klar afstand fra vedkommende, lyder det.

Den danske klimadebattør Bjørn Lomborg er et andet dansk navn, der nævnes i filerne.

Lomborg mødtes ifølge Ekstra Bladet med Bjørn Lomborg 25. september 2012. Mødet bekræftes over for mediet af Lomborgs manager.

Ved mødet blev der ifølge manageren diskuteret filantropiske investeringer. Det var ifølge manageren det første og eneste møde mellem de to.

Epstein-dokumenter omtales i USA som “The Epstein Files”. De refererer til et omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at forretningsmanden Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Efterforskningen førte også til den senere sigtelse mod ham i New York. Her døde han i et fængsel, mens han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Sagen har udviklet sig til en politisk hovedpine for USA’s præsident, Donald Trump, der var venner med Epstein i 1990’erne og 2000’erne.

Der er Trump-vælgere, som mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer.

Ti sikkerhedsfolk, fem civile og 58 militante separatister er blevet dræbt i Pakistan i forbindelse med separatistangreb, som har ført til sammenstød med myndighederne.

Det oplyser en embedsmand lørdag til nyhedsbureauet AFP.

Han siger, at der var tale om koordinerede angreb i Baluchistan-provinsen – Pakistans fattigste og arealmæssigt største region, som i årtier har været præget af oprørsgrupper.

– Terroristerne gennemførte denne morgen koordinerede angreb mod over 12 forskellige lokationer, siger en højtstående embedsmand til AFP.

Embedsmanden kræver at være anonym, da personen ikke er bemyndiget til at tale med medier.

Han siger, at fem civile fra en familie af baluchisk herkomst blev dræbt af militante. Der var en kvinde og tre børn iblandt.

Omstændighederne er ikke umiddelbart klarlagt.

I hovedstaden Islamabad bekræfter en militærembedsmand, at der har været angreb i provinsen. Embedsmanden kalder angrebene “koordinerede, men dårligt udført”.

Imens roser premierminister Shehbaz Sharif sit lands sikkerhedsstyrker. Han siger, at det lykkedes at “forpurre koordinerede angreb” 12 forskellige steder.

– Jeg og hele nationen er stolte af vores martyrer, siger han i en meddelelse.

Sharif beskylder samtidig Indien for at støtte separatistbevægelser.

– Vi vil fortsætte krigen mod terroren, indtil den er fuldstændig udryddet i dette land, siger premierministeren.

En embedsmand i distriktet Nushki skal være blevet bortført, siger en unavngiven myndighedsperson i byen Quetta. Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Blandt de mest aktive grupper i Baluchistan er den militante separatistbevægelse Baluchistans Befrielseshær (BLA), der i 2019 blev udpeget som en terrorgruppe af USA.

BLA har sendt en udtalelse til AFP, hvor den tager skylden for lørdagens angreb.

Baluchistan ligger sydvestligt i Pakistan.

AFP

I en lejlighed i det centrale Randers blev en mand stukket flere gange med kniv sent fredag aften, oplyser politiet.

Lørdag formiddag lidt efter klokken ni lykkedes det betjente at anholde den mistænkte, som er mandens samlever.

Det skete efter “en intensiv eftersøgning”, lyder det fra Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Sagen begyndte med et opkald lidt over midnat om, at sygehuset i Randers havde modtaget en såret mand til behandling.

Han er 32 år, og den kvindelige samlever er 37 år. Hun blev anholdt på gaden, oplyser politiets vagtchef.

I et retsmøde skal en dommer afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle kvinden. Umiddelbart sigter politiet hende for at have begået vold af særlig farlig karakter.

Filmen “Melania”, hvor man følger USA’s førstedame, Melania Trump, får en særdeles hård medfart hos anmelderne.

Fredag havde filmen premiere i 1500 biografer i USA og en række andre lande.

På hjemmesiden Rotten Tomatoes, der samler anmeldelser sammen, er kun syv procent af anmeldelserne lørdag morgen dansk tid positive.

– Førstedamen er et forfængeligt, skulende tomrum af intethed i dette forfærdelige stykke propaganda, skriver The Independent i sin anmeldelse.

I filmen følger man Melania Trump i 20 dage op til hendes mands genindsættelse som præsident i januar 2025.

Hun har selv afvist, at det er en egentlig dokumentar – hun kalder i stedet filmen “en kreativ oplevelse”.

Men anmelderne er over en bred kam uimponerede over den oplevelse.

– Melania fungerer ikke som dokumentar, men det betyder ikke noget, skriver USA Today, der giver en halv stjerne ud af fire mulige.

– Folk, der ikke kan lide Trump-familien, kommer ikke til at bevæge sig i nærheden af en biograf, og de, der elsker dem, vil formentlig gøre det. Lad imidlertid være med at forvente reelle indsigter uanset hvad.

I Danmark giver Filmmagasinet Ekko en ud af seks stjerner.

– Den dyreste dokumentar nogensinde er en indholdsløs opvisning i narcissistisk selviscenesættelse, bestikkelse og ynkeligt røvslikkeri – forklædt som et portræt af USA’s førstedame, Melania Trump, står der i anmeldelsen.

Amazon MGM, der hører under Jeff Bezos-ejede Amazon, betalte ifølge amerikanske medier 40 millioner dollar for rettighederne til filmen. Det svarer til omkring 250 millioner danske kroner.

Melania, der selv er medproducent på filmen, får angiveligt 70 procent af beløbet.

Mens næsten alle anmeldelser, som Rotten Tomatoes har indsamlet, er meget negative, er næsten alle brugere af hjemmesiden lørdag morgen positive.

Nyhedsbureauet AFP har talt med biografgængeren Savannah Harrison i Washington D.C.

Harrison fandt det i modsætning til anmelderne spændende at følge præsidentparret “bag kulisserne”.

– Det er bare endnu et element, som menneskeliggør dem en smule mere, i modsætning til det, vi ser af præsident Trump i hverdagen, siger hun.

Harrison medgiver, at hun allerede inden filmen havde et godt indtryk af førstedamen.

Der vil være flere fly end normalt over Storkøbenhavn lørdag.

Det skyldes, at Københavns Lufthavn på grund af hård vind fra sydøst har taget en ny landingsbane i brug.

Det skriver lufthavnen på det sociale medie X.

Alle fly vil lørdag lande på landingsbane 12, også kaldet Tværbanen, hvor flyene vil ankomme ind over Storkøbenhavn.

Man vil derfor kunne se og høre flere fly over Ballerup, Herlev, Rødovre, Vanløse, Frederiksberg, Sydhavnen og Tårnby, skriver Københavns Lufthavn på X.

Pressevagten ved Københavns Lufthavn forklarer, at man har taget den nye landingsbane i brug, så fly ikke skal lande og lette i sidevind.

– Det er for at sikre, at flyene ikke kommer skævt ind på landingsbanen, lyder det.

Lufthavnen forventer, at ændringen vil vare resten af dagen.

To personer blev kørt på hospitalet efter en trafikulykke lørdag morgen ved Hillerødmotorvejens forlængelse, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet fik melding om sammenstødet mellem to biler klokken 06.48.

En mand blev kørt til Rigshospitalet og meldes i kritisk tilstand, mens en kvinde blev bragt til behandling på sygehuset i Hillerød, oplyser politikredsens vagtchef.

De to biler kørte sammen nord for Kollerødafkørslen.

Vejen blev spærret, og først ved middagstid blev der åbnet op for trafik igen.

I en omtale af hændelsen på meddelelsestjenesten Politi Update advarer man om, at det er glat på vejen.

Om glat føre er årsag til sammenstødet, er dog endnu uvist.

En bilinspektør blev kaldt for at foretage opmålinger og indsamle oplysninger for at klarlægge ulykkens forløb. Det sker i ulykker, som bedømmes som alvorlige.

Det har været dyrt at bruge strøm i den første måned af 2026.

Elprisen har på landsplan ligget omkring 0,80 øre per kilowatt-time i gennemsnit, og det er den højeste gennemsnitspris siden februar sidste år. Her ramte elprisen i gennemsnit omkring 0,86 kroner per kilowatt-time.

Det skriver elselskaberne Norlys, Andel Energi og OK i pressemeddelelser.

Andel Energi har opgjort gennemsnitsprisen for januar til 82,1 øre per kilowatt-time. Det lidt højere beløb skyldes, at de har opgjort gennemsnitsprisen for Østdanmark.

Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning, forklarer, at hele Europa har fået en kold begyndelse på 2026.

– Det betyder, at vi har brugt mere strøm til at opvarme vores hjem og virksomheder end normalt.

– Samtidig har vi – atypisk for sæsonen – haft meget lidt vind, og de små nedbørsmængder i Skandinavien har derudover gjort, at vandreservoirerne i Sverige og Norge står lavt, og det har altså skabt en “perfect storm”, der giver høje elpriser, lyder det.

Det var dog blevet endnu dyrere at bruge strøm i januar, hvis ikke elafgiften som en del af finansloven var blevet sænket fra nytår, skriver elselskaberne.

Elafgiften blev fra 1. januar 2026 sat ned fra 72,7 øre per kilowatt-time til EU’s minimumsafgift på 0,8 øre for private husholdninger.

USA’s præsident, Donald Trump, nominerer økonom Brett Matsumoto til posten som statistikchef i det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Det skriver præsidenten natten til lørdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg er overbevist om, at Brett har den nødvendige ekspertise til hurtigt at løse de mangeårige problemer i BLS (beskæftigelsesministeriet, red.) på vegne af det amerikanske folk, skriver præsidenten.

Nomineringen sker, efter at Trump i august beordrede den daværende statistikchef, Erika McEntarfer, fyret.

Fyringen kom i kølvandet på, at det såkaldte kongetal havde vist, at der blev skabt færre arbejdspladser end ventet i USA i juli.

Trump mente, at McEntarfer havde manipuleret med statistikken. Han beskyldte hende for at have forfalsket jobtal forud for valget i 2024 for at hjælpe hans modkandidat, Kamala Harris.

– I mange år har beskæftigelsesministeriet, under lederskab af svage og dumme mennesker, svigtet de amerikanske virksomheder, politikere og familier ved at udgive meget upræcise tal. Det er derfor, at jeg fyrede den tidligere statistikchef, skriver Trump natten til lørdag.

Den amerikanske præsident har ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke fremlagt beviser for, at McEntarfer skulle have manipuleret med de amerikanske jobtal.

Brett Matsumoto omtales af Reuters som en erfaren økonom, og han har tidligere arbejdet for det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Den seneste tid har han været en del af et panel af økonomiske rådgivere tilknyttet Det Hvide Hus.

Efter fyringen af McEntarfer udpegede Trump i første omgang den konservative økonom E. J. Antoni til posten som statistikchef. Senere trak præsidenten nomineringen tilbage.

Matsumoto mangler endnu at blive godkendt af Senatet, før han kan tiltræde stillingen som statistikchef.

En langvarig eftersøgning af en ung bilist nær Rørvig sluttede ved middagstid lørdag, da han blev spottet i et sommerhusområde.

Sagen begyndte natten til lørdag, da den 18-årige i en bil med to andre kørte galt.

Han var kun iført tyndt tøj, da han forlod stedet og sin mobiltelefon. På grund af kulden indledte Midt- og Vestsjællands Politi en større operation for at finde ham.

Både hundepatruljer og en helikopter var med i indsatsen, og den bar frugt efter flere timer.

Den unge mand blev opdaget gående på et stisystem i sommerhusområdet mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig, oplyser politiets vagtchef. Bilisten meldes i god behold.

Han blev spottet af en helikopter og en politipatrulje.

Uheldet skete omkring klokken 00.30 på Fyrreåsen i Rørvig. Hverken den 18-årige eller hans to passagerer kom noget til.

Den tidligere CNN-vært Don Lemon er fredag blevet løsladt, efter at han i de tidlige morgentimer blev anholdt i Los Angeles i Californien i forbindelse med sin dækning af en demonstration i delstaten Minnesota for knap to uger siden.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Anholdelsen af Lemon, der i dag arbejder selvstændigt som journalist, skete på ordre af justitsminister Pam Bondi. Det skrev hun tidligere fredag i et opslag på det sociale medie X.

En anklagejury i delstaten Minnesota har fredag rejst tiltale mod Lemon og en række andre personer, efter at demonstranter 18. januar trængte ind i en kirke i byen Saint Paul, hvor en embedsmand fra immigrationsmyndigheden ICE arbejder som præst.

I kirken råbte demonstranterne “ud med ICE”.

Lemon er tiltalt for sammensværgelse og overtrædelse af det første forfatningstillæg, der blandt andet beskytter ytringsfriheden.

Journalisten og hans advokat har tidligere forklaret, at Lemon var med i demonstrationen som journalist og ikke som deltager.

I retten i Los Angeles krævede anklager Alexander Robbins fredag, at der skulle stilles kaution på 100.000 dollar, hvis Lemon skulle løslades. En dommer afgjorde dog, at journalisten kunne løslades uden kaution.

Efter retsmødet i Californien siger Lemon ifølge AP, at han ikke vil lade sig bringe til tavshed.

– Jeg har brugt hele min karriere på at dække nyheder. Jeg kommer ikke til at stoppe nu.

– Faktisk er der ikke noget vigtigere tidspunkt end lige nu, i dette øjeblik, for frie og uafhængige medier, der kaster lys over sandheden og holder magthaverne ansvarlige, siger den 59-årige journalist.

Demonstranter har i den seneste tid raset mod de amerikanske immigrationsmyndigheder oven på drabene på to amerikanske statsborgere – 37-årige Renee Nicole Good og 37-årige Alex Pretti.

Tidligere i januar blev 37-årige Renee Good skudt og dræbt af en ICE-betjent i Minneapolis.

Tre uger senere blev 37-årige Alex Pretti dræbt af grænsebetjente i samme by.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, har fredag foreslået en ny amnestilov, der dækker hele perioden med politisk vold fra 1999 til i dag.

Venezuela har i årevis anholdt udlændinge og oppositionsfolk på baggrund af anklager om alt fra spionage til planlægning af angreb.

Udenlandske regeringer har længe hævdet, at anklagerne er pure opspind, og at anholdelserne er ren gidseltagning.

Forslaget til den nye amnestilov kan få betydning for hundredvis af indsatte, der stadig sidder bag tremmer i det sydamerikanske land, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Den lov vil hele sårene efter politiske konflikter, drevet af vold og ekstremisme. Den vil gøre det muligt for os at bringe retfærdigheden tilbage på rette spor, siger Rodríguez i en tale i Venezuelas højesteret fredag.

Den nye lov vil ikke gælde for de personer, der har deltaget i drab, alvorlige menneskerettighedskrænkelser eller narkotikahandel, siger Rodríguez ifølge Reuters.

Hun vil også lukke det berygtede fængsel El Helicoide i Venezuelas hovedstad, Caracas, hvor politiske fanger ifølge menneskerettighedsgrupper er blevet tortureret af den tidligere præsident Nicolás Maduros efterretningstjenester.

Fængslet skal i stedet omdannes til et sports-, kultur- og handelscenter, siger Rodríguez.

Den venstreorienterede leder Hugo Chávez overtog præsidentposten i Venezuela i 1999, og han blev efter sin død efterfulgt af Maduro i 2013.

Maduro blev afsat den 3. januar, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA. Her afventer de en retssag for narkorelaterede forbrydelser. Maduro har nægtet sig skyldig.

Delcy Rodríguez, som var Maduros vicepræsident, har de seneste fire uger hurtigt gennemført en række reformer, der falder i god jord i USA.

Hun har blandt andet været med til at gennemføre en ny lov, der afslutter årtiers stram statslig kontrol med Venezuelas kæmpe oliereserver og åbner op for private investeringer.

USA’s præsident, Donald Trump, har støttet Rodríguez på betingelse af, at hun følger den amerikanske præsidents dagsorden.

Venezuelas oppositionsleder og modtager af Nobels fredspris, Maria Corina Machado, mener, at den nye amnestilov er bragt til torvs efter pres fra Trump-administrationen.

AFP

De føderale betjente fra immigrationsmyndigheden ICE i USA har fået udvidet deres beføjelser til at anholde personer uden en dommerkendelse.

Det viser et internt ICE-notat, som den amerikanske avis The New York Times har set.

Ændringen betyder ifølge mediet, at ICE-betjente med lavere rang får mulighed for at gennemføre razziaer og samle personer op, som de mistænker for at være udokumenterede indvandrere i stedet for målrettede operationer, hvor de med en retskendelse i hånden går efter at anholde en bestemt person.

Det interne notat gælder alle ICE-betjente i USA og er underskrevet af Todd M. Lyons, som er fungerende direktør for immigrationsmyndigheden, skriver avisen.

Notatet tager udgangspunkt i en føderal lov, der giver betjente beføjelser til at foretage anholdelser uden dommerkendelse af personer, de mener er udokumenterede indvandrere, hvis de “er tilbøjelige til at undslippe”, før en arrestordre er blevet udstedt.

The New York Times har delt indholdet af det nye notat med flere tidligere højtstående embedsmænd i ICE fra den tidligere præsident Joe Bidens administration.

Claire Trickler-McNulty, der er tidligere seniorrådgiver i ICE, kalder den nye definition for “en ekstremt bred fortolkning af begrebet ‘undslippe'”.

– Den ville i praksis omfatte stort set enhver, de ønsker at anholde uden en kendelse, hvilket gør selve præmissen om nogensinde at indhente en kendelse meningsløs, siger hun til The New York Times.

Det nye notat kommer kort tid efter, at USA’ præsident, Donald Trump, har sagt, at hans administration vil nedtrappe situationen i Minneapolis i delstaten Minnesota.

To amerikanske statsborgere er i januar blevet dræbt i byen af føderale betjente, hvilket har udløst voldsomme demonstrationer.

Det var en ICE-betjent, der tidligere på måneden skød og dræbte den 37-årige amerikaner Renée Good i Minneapolis.

Da den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti blev dræbt i sidste weekend på gaden i Minneapolis, var det af skud, der blev affyret af betjente fra grænsepolitiet.

Både grænsepolitiet og ICE deltager i Minneapolis i “Operation Metro Surge”, som det amerikanske ministerium for indenrigssikkerhed indledte ved årsskiftet.

Det er et led i en fælles indsats mellem det føderale grænsepoliti (CBP) og ICE om at gennemføre Donald Trumps omfattende deportationsplaner.

USA’s handelsminister, Howard Lutnick, besøgte tilsyneladende den nu afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epsteins ø til en frokost i 2012.

Det fremgår af nye Epstein-dokumenter, som fredag eftermiddag blev offentliggjort af det amerikanske justitsministerium.

Det skriver flere medier, heriblandt The Guardian og nyhedsbureauet AP.

Blandt dokumenterne er en række emails til og fra Lutnick.

Den 20. november 2012 sendte Epsteins mangeårige assistent en email til Lutnick.

– Jeffrey Epstein forstår, at du vil være i St. Thomas (ø i Det Caribiske Hav, red.) i løbet af ferien, skriver assistenten.

– Jeffrey har bedt mig om at give dig nogle telefonnumre, så I to muligvis kan mødes, fremgår det ifølge The Guardian videre af emailen.

Knap en måned efter sendte Lutnick en email til en person, der i dokumenterne omtales ved navnet Jeff.

Her skriver den nuværende handelsminister, at han, hans hustru og børn, nogle venner og deres børn, var på besøg i Caribien, hvor de befandt sig på Lutnicks båd.

– Vi ankommer til St. Thomas tidligt lørdag eftermiddag og planlægger at tage til St. Bart’s/Anguilla på et tidspunkt mandag, skriver Lutnick og tilføjer:

– Hvor befinder du dig (hvad er den nøjagtige placering for min kaptajn?). Passer søndag aften til middag?

En person, hvis navn er censureret, svarede:

– Nedenfor fra Jeffrey: Kommer du lørdag eller søndag til frokost? Little St. James (Epsteins ø, red.) på kortet, bag Christmas Cove.

De nyligt offentliggjorte dokumenter indikerer, at mødet mellem de to faktisk fandt sted. 24. december samme år sendte Epstein nemlig en email til sin assistent, hvor der i emnelinjen står:

– Videresend venligst til Howard Lutnick.

I emailen står følgende:

– Godt at se dig. Læs afsnit to, tre.

Assistenten svarer:

– Det skal jeg nok!, hvorefter beskeden blev videresendt til Lutnick.

En tidsplan, der også blev offentliggjort fredag, viser ifølge AP, at Epstein og Lutnick angiveligt også mødtes i 2011 for at drikke cocktails.

Den nuværende amerikanske handelsminister har tidligere forsøgt at tage afstand til Epstein.

I et interview sidste år sagde han ifølge AP således, at han havde afbrudt forbindelse til finansmanden for årtier siden, ligesom han kaldte ham for ækel.

Avisen The New York Times spurgte fredag over en telefonforbindelse handelsministeren til det formodede besøg hos Epstein i 2012.

Lutnick afviste at kommentere sagen med argument om, at han ikke havde set de nyligt offentliggjorte dokumenter.

– Jeg har ikke tilbragt nogen tid sammen med ham, sagde Lutnick ifølge avisen, inden han afsluttede opkaldet.

Epstein-sagen har udviklet sig til en politisk hovedpine for USA’s præsident, Donald Trump, der var venner med Epstein i 1990’erne og 2000’erne.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.