Seneste nyheder

To mænd fra Montenegro idømmes ved Retten i Aarhus fængsel i fem et halvt år for røveri mod en aarhusiansk urforhandler 23. maj sidste år.

En mand fra Holland idømmes fængsel i halvandet år for hæleri ved at have transporteret og besiddet urene.

Udbyttet fra røveriet var 62 ure af mærker som Rolex og Omega til en værdi af 5,6 millioner kroner.

De to mænd på henholdsvis 27 og 31 år truede indehaveren af urforretningen Kejser med en pistol, som blev holdt op under hagen på ham.

Mens de tømte montrerne for ure, kom en ansat ind i butikken. Også han blev truet med pistolen, og både indehaveren og den ansatte fik hænder og fødder bundet med strips.

De to mænd erkendte sig delvist skyldige, men de hævdede, at røveriet var en pludselig indskydelse, mens de var turister i Aarhus.

Den forklaring har retten ikke godtaget.

Der var tale om et planlagt røveri af særlig grov karakter, lyder det fra retsformanden, der læser dommen op

De to mænd skiftede efter røveriet bil og forsvandt i en stjålet Passat med kurs mod Sønderborg, hvor de indlogerede sig i en Airbnb.

Politiet kom på sporet af den sorte Passat, de havde stjålet og var flygtet i, og en drone blev sendt i luften for at holde øje med.

Da urene var blevet overdraget til den 37-årige hollandsk mand i en autotransporter, slog politiet til og anholdt mændene.

60 af de 62 røvede ure blev fundet i to udhulede puder i en bil på ladet af autotransporteren. De to sidste ure er ikke blevet fundet.

Dansk politi har fundet tre prøvesager, hvor man vil sammenligne DNA-spor med amerikanske slægtsforskningsdatabaser.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

– I politiet glæder vi os til at komme i gang med at bruge genetisk slægtsforskning. Det er et værktøj, som forhåbentlig vil betyde øgede muligheder for gennembrud i sager, som ellers kan være meget svære at opklare, udtaler politidirektør Lene Steen i meddelelsen.

I sommer gjorde Folketinget det muligt for politiet at bruge de amerikanske kommercielle databaser i visse sager. Metoden kaldes genetisk slægtsforskning.

Metoden indebærer, at de danske DNA-spor skal sendes til databaserne i USA, skriver politiet.

Siden har politiet sammen med Justitsministeriet, Rigsadvokaten og de amerikanske myndigheder arbejdet på, hvordan det konkret skulle eksekveres.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er glad for, at de første sager nu er klar.

– Som justitsminister arbejder jeg løbende for, at politiet får flere værktøjer til at opklare kriminalitet, og det er vigtigt for mig, at politiet benytter de værktøjer til opklaring af sager, som nye metoder og teknologier giver mulighed for, siger han i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

I forvejen havde politiet mulighed for at sammenligne DNA-spor fra gerningssteder med politiets egne registre.

Metoden, der kaldes slægtskabssøgning, kan man bruge til at vurdere, om DNA-sporet kan stamme fra en nær slægtning til en person, der optræder i politiets system.

Men med lovændringen er der åbnet op for, at man også kan kigge i de kommercielle amerikanske registre.

Hvis man registrerer sig i registret, kan man give samtykke til, at myndighederne må søge i ens DNA.

– Vi ser frem til at følge prøvesagerne, og forhåbentlig kan vi snart åbne for, at man bredt i politikredsene kan tage genetisk slægtsforskning i brug, lyder det fra Lene Steen i pressemeddelelsen.

Formålet med at sende prøvesagerne afsted er dels en forhåbning om, at metoden kan bidrage til at opklare sagerne, skriver Rigspolitiet.

Men hensigten er også at evaluere og justere arbejdsgangene, inden man ruller ordningen bredt ud.

Politiet oplyser ikke, hvilke politikredse, de pågældende sager stammer fra, eller hvad de drejer sig om.

– Retten må gå sin gang.

Sådan siger kong Charles, efter at hans bror, den tidligere prins Andrew, som nu hedder Andrew Mountbatten-Windsor, ifølge flere medier er blevet anholdt torsdag.

Det fremgår af en udtalelse ifølge mediet BBC.

Kongen siger videre, at han har modtaget nyheden om, at broren er mistænkt i en sag om embedsmisbrug.

– Det, der nu følger, er den fulde, retfærdige og korrekte proces, hvorved dette spørgsmål undersøges på passende vis og af de relevante myndigheder, lyder det i kongens udtalelse.

Kong Charles gør det desuden klart, at det ikke vil være på sin plads, hvis han fremover kommenterer sagen yderligere.

Andrew Mountbatten-Windsor er blevet anholdt på sin 66-års fødselsdag. Ifølge BBC’s oplysninger blev hverken kongen eller det britiske kongehus informeret om Andrews anholdelse på forhånd.

Tidligere på dagen bragte The Telegraph billeder af det, der formodes at være flere politibiler foran Mountbatten-Windsors hjem.

Anholdelsen kommer, efter at politiet i Thames Valley i sidste uge oplyste, at de er i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins har videregivet fortrolige dokumenter til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Omfanget af den tidligere prins’ forbindelser til Epstein er blevet tydeligere i takt med USA’s justitsministeriums offentliggørelse af over tre millioner dokumenter fra Epstein-filerne.

Filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

I de seneste offentliggjorte dokumenter videregav en afsender, der ifølge BBC menes at være den tidligere prins, rapporter om officielle besøg i Singapore, Hongkong og Vietnam under sin tid som handelsudsending.

Han mistænkes desuden for at have videregivet fortrolige oplysninger om investeringsmuligheder.

Aktionærerne i Nilfisk får indtil 8. april til at forholde sig til et opkøbstilbud fra den tyske koncern Freudenberg.

Det oplyser den danske virksomhed i en børsmeddelelse torsdag middag.

Aktionærerne blev i december tilbudt 140 kroner per aktie og havde i første omgang indtil midnat mellem onsdag og torsdag i denne uge til at beslutte sig.

Tilbuddet værdisatte Nilfisk til knap 3,8 milliarder kroner.

Opkøbet vil kræve, at aktionærer, der repræsenterer mere end 90 procent af aktierne, siger ja.

Indtil videre har aktionærer, der sidder på 81,2 procent af aktierne, accepteret.

Bliver det en realitet, er det Freudenbergs intention at afnotere Nilfisk fra den danske fondsbørs.

Hovedaktionærerne i Nilfisk – det vil sige Kirkbi Invest, Ferd og PrimeStone Capital – har sammen med bestyrelsen og ledelsen i selskabet forpligtet sig til at acceptere tilbuddet. Det skete allerede i december.

Tilsammen sidder de på 50,9 procent af aktierne.

Den danske industrivirksomhed producerer blandt andet rengøringsmaskiner, og så tilbyder den produkter, løsninger og serviceydelser inden for rengøring til både private og professionelle.

Nilfisk blev grundlagt i 1906 og sælger i dag sine produkter i over 100 lande. Virksomheden har cirka 4500 medarbejdere globalt.

Sidste år omsatte den for næsten en milliard euro.

USA er virksomhedens største marked – efterfulgt af lande som Tyskland, Frankrig og Danmark.

Indtil videre har Freudenberg fået grønt lys fra de amerikanske konkurrencemyndigheder til at gennemføre købet. Alle øvrige myndighedsgodkendelser udestår fortsat.

Freudenberg er en familieejet industrikoncern med en 175 år lang historie.

Koncernen er underleverandør til en lang række sektorer. Den tilbyder blandt andet produkter til bilindustrien og medicinalindustrien. Derudover er løsninger inden for rengøring også et fokusområde.

Ved udgangen af 2024 havde den over 52.000 ansatte globalt.

Enhedslistens mangeårige retsordfører, Rosa Lund, går på barselsorlov 9. marts.

Det oplyser hun i et opslag på Instagram.

Tilbage i november meddelte Rosa Lund, at hun venter sit første barn til april.

Med et folketingsvalg, der senest skal afholdes 31. oktober, kan det støde sammen med barselsorloven, men det er Rosa Lund forberedt på.

– Det kan være, at valget bliver udskrevet, mens jeg er på barsel.

– Mega seje mødre før mig har ført valgkamp med meget små børn eller højgravide maver, og jeg håber af hele mit hjerte, at vi er et land, som godt kan acceptere, at man både kan være på valg og have en lille basse med rundt, skriver Rosa Lund i Instagram-opslaget.

Det har fået flere politikere til at reagere med positive tilkendegivelser i kommentarsporet til opslaget.

– Selvfølgelig kan man godt føre valgkamp, mens man er på barsel, lyder det eksempelvis fra SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Mens Rosa Lund er på orlov, overtages hendes mandat af Ibrahim Benli.

Benli fik 1052 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2022 i Københavns Storkreds.

Rosa Lund fik 9670 personlige stemmer og har siddet i Folketinget siden 2019. Før det var hun også folketingsmedlem fra 2011 til 2015.

Både Rosa Lund og Ibrahim Benli genopstiller ved næste folketingsvalg.

Den danske industrivirksomhed Nilfisk har ikke for vane at levere underskud, men det var tilfældet sidste år.

Regnskabet for 2025 viser torsdag et underskud efter skat på 36,7 millioner euro, hvilket svarer til omkring 274 millioner kroner.

Det er første gang siden 2020, at selskabet taber penge. Og så er det kun anden gang som børsnoteret virksomhed, at det sker. Nilfisk blev børsnoteret i 2017.

Resultatet er en konsekvens af en kraftig nedgang i driftsresultatet hos selskabet, der blandt andet producerer rengøringsmaskiner.

På driften havde Nilfisk et underskud på 25,7 millioner euro – mod et driftsoverskud på 69,5 millioner euro året før.

Det skyldes en række beslutninger vedrørende nogle “fremtidige strategiske prioriteter”, lyder det i regnskabet.

Nilfisk omsatte sidste år for 996,3 millioner euro sidste år. Det svarer til godt 7,4 milliarder kroner.

Det er et fald på 3,1 procent fra året før og skyldes ifølge selskabet negative valutakurseffekter og frasalget af en amerikansk højtryksrenserforretning.

Ud over rengøringsmaskiner tilbyder selskabet også produkter, løsninger og serviceydelser inden for rengøring til både private og professionelle.

Nilfisk blev grundlagt i 1906 og sælger i dag sine produkter i over 100 lande. Virksomheden har cirka 4500 medarbejdere globalt.

Snart kan den komme på tyske hænder. I midten af december fremsatte koncernen Freudenberg nemlig et opkøbstilbud.

Buddet lyder på 140 kroner per aktie, hvilket værdisætter Nilfisk til knap 3,8 milliarder kroner.

Bestyrelsen har allerede gjort det klart, at den vil takke ja til tilbuddet. Tilbage mangler aktionærernes stillingtagen.

Aktionærerne fik i første omgang fire uger til at beslutte sig, men deadline er siden blevet rykket. Den seneste deadline var ved midnat mellem onsdag og torsdag i denne uge.

Hvis opkøbet skal gennemføres, vil det kræve, at aktionærer, der repræsenterer mere end 90 procent af aktierne, siger ja.

Bliver det en realitet, er det Freudenbergs intention at afnotere Nilfisk fra den danske fondsbørs.

DSB holder stille flere steder på Sjælland torsdag.

Det gælder strækningerne mellem Næstved og Nykøbing Falster, København Syd og Køge samt mellem Køge Nord og Ringsted.

Det skyldes en signalfejl.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

Banedanmark, der driver, vedligeholder og udvikler jernbanenettet, oplyser torsdag middag, at signalfejlen tager længere tid at udbedre end først antaget.

Teknikere er på stedet.

– Prognosen er forlænget til klokken 18, men det kan tage længere tid, lyder det i et opslag på det sociale medie X.

Banedanmark tilføjer, at fejlen er lokaliseret til et sikringsanlæg ved Kildebrønde, der ligger mellem Greve og Taastrup.

DSB henviser rejsende til S-togene på strækningen mellem København Syd og Køge.

DSB forsøger ifølge TV 2 at omdirigere intercitytog til Fyn og Jylland, så de kører via Roskilde.

Togbusser er indkaldt. Rejseplanen virker igen, oplyser DSB til Ritzau. En teknisk fejl tidligere torsdag gjorde, at man ikke kunne holde sig opdateret på situationen gennem Rejseplanen.

Også morgentrafikken torsdag har været udfordret.

Her hindrede en fejl på et sikringsanlæg S-tog i at ankomme til Københavns Hovedbanegård.

Onsdag var der også signalfejl på Sjælland, hvilket betød, at tog mellem Københavns Hovedbanegård og Roskilde samt mellem Københavns Hovedbanegård og Ringsted og Næstved var forsinkede.

Banedanmark oplyste i januar, at man ville undersøge årsagen til en fejl i signalsystemet, der lammede store dele af togtrafikken i Jylland 18. og 19. januar.

Den tidligere britiske prins, Andrew Mountbatten-Windsor, er blevet anholdt torsdag morgen i en sag om embedsmisbrug.

Det oplyser politiet i en udtalelse ifølge BBC dog uden at nævne navnet på den tidligere prins.

– Efter en grundig vurdering har vi nu indledt en undersøgelse af denne påstand om embedsmisbrug, siger den assisterende politichef Oliver Wright i udtalelse ifølge mediet.

Fodboldlandstræneren, der var med til at revolutionere dansk fodbold i 1980’erne, Sepp Piontek er død i en alder af 85 år.

Det oplyser familien, skriver TV 2.

Piontek er død efter kort tids sygdom, lyder det.

Piontek tiltrådte som landstræner i 1979 og stod i spidsen for Danmark, der nåede semifinalen ved EM i 1984 og kom til VM for første gang i 1986.

Dansk Boldspil-Union (DBU) er da også hurtig til at markere den tidligere landstræners død.

Vores tidligere landstræner Sepp Piontek er desværre gået bort. Æret være hans minde, lyder det på DBU’s X-konto.

Piontek var kendt som en hård hund af en forsvarsspiller, da han fra 1960 til 1972 tørnede ud for Werder Bremen.

Han fik også seks landskampe for det vesttyske landshold, men han vil primært blive husket for sin trænerkarriere.

Den tog han hul på i ligeledes Werder Bremen, og han var også forbi Fortuna Düsseldorf, Haitis landshold og St. Pauli, før han i 1979 blev præsenteret som landstræner for Danmark.

Det danske landshold var kendt for sin lidt amatøragtige tilgang på det tidspunkt, men det fik Piontek sat skik på med sin tyske disciplin.

Han rådede over en lang række store profiler, der spillede på store adresser i Europa, og i løbet af få år fik han det til at smitte af på resultaterne.

Efter blandt andet en meriterende sejr over England i 1983 kvalificerede Danmark sig til EM i Frankrig, hvor holdet slog Jugoslavien og Belgien i gruppespillet før nederlaget til Spanien efter straffesparkskonkurrence i semifinalen.

I den efterfølgende kvalifikation til VM leverede Danmark noget af sit bedste spil nogensinde og kvalificerede sig til slutrunden i Mexico.

Her henrykkede Danmark med tre sejre i gruppespillet, og ikke mindst sejren på 6-1 over Uruguay huskes. Igen blev Spanien bødlen i nederlaget i ottendedelsfinalen.

Piontek stoppede som landstræner for Danmark i 1990 og blev i stedet landstræner for Tyrkiet.

Siden var han træner for AaB og Silkeborg og blev boende i Danmark.

Et britisk ægtepar er blevet dømt til ti års fængsel i Iran for spionage.

Det oplyser parrets familie til flere britiske medier – herunder BBC.

Parret nægter sig skyldige.

De to britiske statsborgere Craig og Lindsay Foreman blev anholdt i januar 2025, efter at de var rejst ind i Iran fra Armenien måneden inden.

Foreman-parret var ifølge de britiske medier på en længere motorcykelrejse. De havde planlagt at fortsætte fra Iran til blandt andet Pakistan og andre lande, inden de ville slutte turen af i Australien.

I mere end 13 måneder har de været fængslet i Iran siden anholdelsen.

Den britiske udenrigsminister, Yvette Cooper, kalder i en erklæring fængselsdommen for “fuldstændig rystende og totalt uberettiget”, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi vil forfølge denne sag utrætteligt med den iranske regering, indtil vi ser Craig og Lindsay Foreman sikkert tilbage i Storbritannien og genforenet med deres familie, siger ministeren.

Den britiske rejsevejledning fraråder alle rejser til Iran.

Flere andre europæere er blevet anholdt i Iran i de senere år. Mange af dem er siden blevet udvekslet med vestlige regeringer.

I januar 2023 meddelte Iran, at den britisk-iranske statsborger Alireza Akbari var blevet henrettet. Han var blevet dømt for spionage for Storbritannien.

I januar i år løslod Iran den italienske journalist Cecilia Sala, som blev anholdt måneden inden for “at have overtrådt den Islamiske Republiks lovgivning”.

Hendes løsladelse kom, få dage før Italien frigav den iranske statsborger Mohammad Abedini, der var fængslet i Milano.

I juni sidste år løslod Iran to svenskere, hvoraf den ene var en EU-diplomat, i bytte for en tidligere iransk embedsmand, der var dømt og fængslet i Sverige.

Flere af de busser, som politiet i weekenden pillede ud til nærmere kontrol på rastepladser på Fyn og i Jylland, havde alvorlige fejl.

Det oplyser Tungvognscenter Syd under Sydsøstjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag.

Omkring 55 busser blev tjekket. Heraf blev 14 busser indkaldt til syn.

På stedet besluttede betjentene at skrue nummerpladerne af på tre busser. Det skyldes “alvorlige bremsefejl”.

Med til kontrollen havde betjentene en mobil bremsestand, og derfor kunne de straks vurdere, om bremserne fungerede.

I Sydøstjyllands Politi lyder det fra vicepolitiinspektør Jesper Engelund, at det “desværre” var nødvendigt at gennemføre kontrollen.

Derfor vil ordensmagten fremover have “et skærpet fokus” på busser.

– Det handler overordnet set om trafiksikkerhed for de mange mennesker, der dagligt transporteres i busserne – og for alle andre i trafikken, udtaler han.

Tjekket fandt sted på rastepladserne Ustrup Vest og Øst ved Sønderjyske Motorvej og ved Staurby Rasteplads på Fynske Motorvej.

Undervejs opdagede betjentene også, at reglerne om køre- og hviletid var blevet overtrådt.

Kaptajnen på fragtskibet “Baltic Wind” har fået en bøde på 9750 kroner for at forsøge at komme fri af en sandbanke ved Kulhuse uden først at orientere Søfartsstyrelsen onsdag aften.

Det oplyser Nordsjællands Politi torsdag.

Fragtskibet gik onsdag aften på grund ud for Kulhuse mellem Roskilde Fjord og Isefjord i det nordlige Sjælland, og det sidder stadig fast i sandbunden torsdag morgen.

Skibet sejler under portugisisk flag.

Presserådgiver hos Forsvarskommandoen Christer Haven oplyser, at skibet er blevet inspiceret i følgeskab med Nordsjællands Politi, og man vurderer, at der ikke er nogen umiddelbar fare for olieudslip.

– Næste skridt er, at rederiet skal have en plan klar for, hvordan skibet bliver trukket fri. Planen skal derefter godkendes af Søfartsstyrelsen, siger Christer Haven.

Inden skibet kan sejle igen, skal det inspiceres endnu en gang.

Sejlrenden er fri, og derfor påvirkes ind- og udsejling til fjorden ikke.

Søfartsstyrelsen oplyser torsdag klokken 13.20 til Ritzau, at skibet fortsat ligger grundstødt samme sted. Styrelsen afventer stadig en plan fra rederiet, inden det vil kunne blive trukket fri.

Det danske rederi DFDS var sidste år ramt af modvind på flere fronter.

Det står klart i selskabets årsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag.

Omsætningen steg godt nok med fire procent til i alt 30,9 milliarder kroner, men rederiet måtte indkassere et underskud på over 400 millioner kroner.

Det står i kontrast til overskuddet på godt en halv milliard kroner året før.

Ifølge selskabet er der en række forskellige forklaringer på, at resultaterne har været utilfredsstillende.

DFDS nævner konkret udfordringer i Tyrkiet som en af de primære årsager til det trecifrede millionunderskud.

I slutningen af 2024 købte man det tyrkiske selskab Ekol International Transports. Selskabet har været dyrt at integrere.

Derudover har rederiet haft problemer på de nordeuropæiske markeder – særligt i den første halvdel af 2025 – ligesom en større fyringsrunde har været dyr at gennemføre.

I november satte DFDS gang i en spareøvelse, som blandt andet har kostet 400 stillinger.

Fyringsrunde har ført en regning på 97 millioner kroner med sig, fremgår det af regnskabet.

I løbet af 2026 vil selskabet gennemføre yderligere initiativer for at nå i mål med spareøvelsen.

– (Det sker, red.) for at opnå en målrettet samlet omkostningsbesparelse på 300 millioner kroner, lyder det fra topchef Torben Carlsen i en kommentar til regnskabet.

Rederiet blev stiftet under navnet Det Forenede Dampskibs-Selskab tilbage i 1866 af Carl Frederik Tietgen.

Selskabet har hovedkvarter i København, men driver færge- og transportruter i hele Europa.

Det har i dag sit fokus på transport af gods frem for persontransport.

To borgere bliver indstillet til dusør, fordi de optrådte heltemodigt, da de onsdag eftermiddag var med til at redde en kvindes liv på Sejerø.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin officielle version af døgnrapporten torsdag.

På kajen i havnen snublede en 57-årig kvinde over noget rebværk og faldt ned i det kolde vand.

To borgere kom løbende til og fik fat i hver sin arm på kvinden, beretter politiet om situationen.

Derefter blev øens sognefoged alarmeret.

Netop som de to personer var ved at miste taget i kvinden, fik sognefogeden fat i en stige, som den nødstedte kunne gribe fat i.

På den måde blev den 57-årige trukket op af vandet.

Landets politikredse uddeler hvert år ved en sammenkomst dusører til de mennesker, der kaldes hverdagens helte.

Og nu er såvel de to borgere som sognefogeden altså blevet indstillet til at modtage hæderen.

En sydkoreansk domstol har dømt den tidligere præsident Yoon Suk-yeol til livstid i fængsel, efter at han er blevet fundet skyldig i at lede et oprør, da han i 2024 indførte en kortvarig undtagelsestilstand i Sydkorea.

Det skriver Reuters.

Han er desuden blevet fundet skyldig i magtmisbrug.

Ifølge formanden for domstolen, Ji Gwi-yeon, var erklæringen om undtagelsestilstand et komplot, som skulle “lamme” nationalforsamlingen, der er landets lovgivende forsamling.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Erklæringen om undtagelsestilstand resulterede i enorme samfundsomkostninger, og det er svært at finde tegn på, at den tiltalte har udtrykt anger over dette, siger dommeren.

Landets tidligere forsvarsminister, Kim Yong-hyun, er ligeledes blevet idømt 30 års fængsel for sin rolle i sagen.

Yoons advokat siger til Reuters, at det endnu er uafklaret, hvorvidt han vil anke dommen.

Den tidligere præsident nægter sig skyldig.

Anklageren gik efter dødsstraf i sagen, der beskrives som den hidtil mest betydningsfulde i retssagerne mod den afsatte leder.

Allerede i januar blev Yoon idømt fem års fængsel i en anden retssag mod ham, da han blev fundet skyldig i at forsøge at forhindre sin egen anholdelse kort efter undtagelsestilstanden. Sagen er siden blevet anket.

Samme måned blev også landets tidligere premierminister Han Duck-soo dømt skyldig i at have været involveret i den kortvarige undtagelsestilstand og idømt en fængselsstraf på 23 år.

Det skal være nemmere for kunder at vælge banker til eller fra.

Derfor vil regeringen tvinge landets banker til større gennemsigtighed ved, at der skal indføres “en simpel oversigt” over privatkunders udgifter til deres bank.

Det er en del af et nyt bankudspil med 11 initiativer, som erhvervsminister Morten Bødskov (S) har præsenteret torsdag.

– Det skal være nemmere at være bankkunde i Danmark. Konkurrencen halter, og når man vil tjekke og sammenligne priser, fanges man i en uendelig labyrint af informationer, siger Morten Bødskov i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

I udspillet hæfter Erhvervsministeriet sig ved, at en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2022 viste, at 42 procent af bankkunderne ikke kunne finde deres udgifter til banken.

En kundes udgifter til banken kan være renter på et forbrugslån, boliglån og gebyrer på ekstra betalingskort.

Alt det skal nu samles i en oversigt i for eksempel kundens netbank.

Det skal gøre bankudgifterne “lettere at finde, forstå og sammenligne med, hvad andre banker kan tilbyde”, lyder det i udspillet.

For regeringen ønsker mere konkurrence mellem bankerne.

Ifølge et faktaark fra Erhvervsministeriet kan en almindelig familie i gennemsnit spare omkring 5000 kroner årligt efter skat ved at vælge den billigste bank.

Forbrugerrådet Tænk lavede i 2025 en undersøgelse blandt 1500 danskere, der viste, at de adspurgte i gennemsnit havde haft den samme bank i 20 år.

Hos bankernes interesseorganisation Finans Danmark kan den administrerende direktør, Lars Gert Lose, ikke “genkende billedet af, at konkurrencen på det danske bankmarked er svag”.

– Tværtimod er konkurrencen blandt de mest velfungerende i Europa. Danske kunder skifter bank oftere end i de fleste sammenlignelige lande, priserne er lave, effektiviteten høj og den digitale innovation stærk, siger han i en pressemeddelelse.

Et andet initiativ i bankudspillet er, at banker skal varsle kunderne om en rentestigning mindst én måned i forvejen. Kun hvis der er tale om “helt særlige omstændigheder”, kan banken afvige fra reglen.

Det danske serviceselskab ISS løftede både omsætning og overskud sidste år.

Det viser årsregnskabet, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Omsætningen landede på 84,7 milliarder kroner, hvilket var knap en milliard kroner mere end i 2024.

Derudover endte overskuddet efter skat på lidt over 2,6 milliarder kroner. Her var der tale om en marginal stigning på 24 millioner kroner.

Kasper Fangel, der er administrerende direktør i selskabet, siger, at han er tilfreds med, hvordan året har udspillet sig.

– Jeg er tilfreds med vores robuste fremskridt i 2025, og at vi har opfyldt vores finansielle mål, siger han i en kommentar til regnskabet.

Han hæfter sig blandt andet ved, at man trods valutakursudsving har formået at løfte sin omsætning til det niveau.

– Derudover sikrede vi os ti betydelige nye kontrakter og ti udvidelser af eksisterende partnerskaber, der hver især bidrager med mere end 100 millioner kroner i ny årlig omsætning, hvilket positionerer os godt til et stærkt 2026, lyder det videre.

ISS udbyder serviceydelser som blandt andet rengøring og kantinedrift. Selskabet er et af de største i Danmark.

På verdensplan har selskabet over 325.000 ansatte.

I forbindelse med regnskabet meddeler ISS, at selskabet igangsætter et nyt aktietilbagekøbsprogram for 2,5 milliarder kroner.

Aktietilbagekøb fungerer ved, at virksomheden køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd.

Det er en måde, hvorpå et selskab kan dele en del af sit overskud med aktionærerne.

Derudover lægges der op til at blive udbetalt et udbytte på 3,2 kroner per aktie. Det svarer til en udbetaling på 557 millioner kroner – eller 20 procent af overskuddet.

ISS regner med, at væksten kommer til at fortsætte i det nye år. Selskabet forventer en organisk vækst på mere end fem procent.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan være med til at give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Regeringen har udskudt fremsættelsen af et lovforslag om at etablere et nationalt prioriteringsråd, der skal “sikre mest sundhed for pengene”.

Lovforslaget skulle have været fremsat i februar, men udskydes til efteråret.

Det fremgår af en orientering fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), skriver Berlingske og Altinget.

Etableringen af et nationalt prioriteringsråd er en del af regeringsgrundlaget fra 2022 og er også aftalt i sundhedsreformen fra 2024.

I regeringsgrundlaget lyder det, at rådet ud over at sikre mest sundhed for pengene også skal sikre “reduktion af overbehandling og øget patientinddragelse i behandlingsvalg”.

Prioriteringsrådet var også en anbefaling fra Robusthedskommissionen i 2023, der mente, at rådet kan understøtte, at “sundhedsvæsenets ressourcer anvendes, hvor de gør mest mulig gavn for samfundet”.

Sophie Løhde oplyser til Berlingske, at det er “helt udramatisk, at lovforslaget er blevet skudt lidt”. Andre opgaver har taget tid, lyder det.

– Vi har på ingen måde slækket på ambitionerne. For det er nødvendigt, at vi forholder os til, hvordan vi får mest mulig sundhed for de mange penge, vi hvert år investerer i sundhedsvæsnet, og vi arbejder målrettet videre med det nye nationale prioriteringsråd, siger Sophie Løhde til Berlingske.

Der skal afholdes folketingsvalg senest 31. oktober, og det er dermed ikke sikkert, at lovforslaget når at blive vedtaget før valget.

Det bekymrer patientforeningen Danske Patienter, hvor direktør Morten Freil mener, at der er brug for “en overordnet og mere åben national prioriteringsdebat om sundhedsvæsenet”.

– Vi er bange for, at det ryger ud af regeringsgrundlaget for en ny regering, hvilket vil være enormt ærgerligt, siger Morten Freil til Berlingske.

Også Lægeforeningen kritiserer udskydelsen over for avisen. Lægeforeningen fremlagde i november sit bud på, hvordan prioriteringsrådet bør organiseres.

Foreningen foreslog blandt andet, at rådet skal være et uvildigt organ med armslængde til beslutningstagere.

Efter uger med isnende kolde temperaturer er et omslag i vejret i vente i weekenden.

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) torsdag morgen i et opslag delt på det sociale medie X.

Lokalt vil man stedvis kunne opleve temperaturer, der er 20 grader varmere, end hvad termometret måler torsdag morgen.

Torsdag morgen er der lokalt i landet målt ned til mellem 10 og 15 graders frost.

Søndag bliver temperaturen ifølge DMI’s prognose mellem 3 og 8 graders varme hele døgnet.

Det skyldes en front, som nærmer sig Danmark fredag.

Den bringer sidst på eftermiddagen fredag sne i den vestligste del af Jylland med sig, inden fnuggene rykker langsomt østover med stedvis snefygning.

Men i løbet af aftenen og natten går snevejret over i regn eller slud – en overgang lokalt måske isslag – først i den vestlige del af landet.

– Dette er, fordi fronten bringer varmere luft med sig, og frosten bliver skiftet ud med tø, i takt med at vinden drejer fra syd og om i sydvest og vest, skriver meteorolog Jesper Eriksen på DMI’s hjemmeside torsdag morgen.

Det varmere vintervejr kommer i kølvandet på den koldeste januar måned målt i 16 år.

I DMI’s syvdøgnsoversigt tilføjer instituttet, at omslaget til mildere vejr i weekenden er ret sikkert. Men fra tirsdag er vejrudviklingen lidt usikker, lyder det.

En fejl torsdag morgen på signalsystemet er udbedret, og S-togene kan igen køre forbi København H.

Det oplyser Banedanmarks pressevagt til Ritzau klokken 05.45.

– Fejlen er fundet og løst.

– Der vil være forsinkelser og reduceret drift i et par timer endnu, men togene er begyndt at køre, siger pressevagten.

Tidligere på morgenen oplyste Banedanmark, at en fejl på et sikringsanlæg hindrede S-tog i at komme ind på København H.

DSB bekræfter på sin hjemmeside, at togene atter er i drift.

Linjerne A, B, Bx, C, E og H er dog fortsat påvirket og vil køre med færre tog, skriver DSB.

Linje F, der ikke stopper på København H, har ikke været påvirket af signalfejlen.

Linjerne Bx og H er fortsat aflyst.

Problemet med signalfejlen opstod tidligt torsdag morgen.

Klokken 05.10 oplyste DSB’s pressevagt til Ritzau, at S-togene ikke kunne køre ind og ud af København H.

Meldingen var samtidig, at der ikke ville blive indsat togbusser, så DSB anbefalede på det tidspunkt andre transportmuligheder.

Både DSB og Banedanmark opfordrede rejsende til at holde sig opdateret på Rejseplanen.

DSB henviser på sin hjemmeside til rejsegarantien. Ved mere end 30 minutters forsinkelse træder rejsegarantien i kraft. Kompensation kan søges via DSB’s hjemmeside.