Seneste nyheder

14. februar 2026

Rubio efter det hårde opgør om Grønland: USA og Europa hører sammen

USA og Europa hører sammen. Og USA ønsker et stærkt Europa.

Det siger Marco Rubio i sin tale ved sikkerhedskonferencen i München.

Dermed lægger den amerikanske udenrigsminister op til en genopbygning af den transatlantiske alliance.

– USA og Europa hører sammen.

– Vores skæbne vil altid hænge sammen. For vi ved, at Europas skæbne aldrig vil være ligegyldig for USA, siger Marco Rubio.

Lørdag kan blive et isdøgn efter februars koldeste nat

Der er stor sandsynlighed for, at lørdag bliver et såkaldt isdøgn, hvor der ikke bliver målt temperaturer over frysepunktet i 24 timer.

Det vurderer vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mette Wagner.

– Der er stor sandsynlighed for, at det kan lade sig gøre. Men lokalt kan vi måske godt nå over frysepunktet, siger hun.

Natten til lørdag har været den koldeste nat i februar i år. Der er blevet målt ned til minus 13 grader, hvilket er den lavest målte temperatur denne måned.

Det er særligt i det midt- og sydøstjyske, at temperaturerne har været langt nede.

Den højeste temperatur, der er blevet målt i lørdagsdøgnet indtil videre lørdag klokken 08.41, er 0,6 frostgrader, siger Mette Wagner.

Hele weekenden forventes overordnet set at blive kold, men også forholdsvis rolig med mild vind og pletvis sol.

Både lørdag og søndag vil dagtemperaturerne ligge mellem frysepunktet og tre graders frost.

– I morgen (søndag, red.) skal vi også fryse og have godt med tøj på. Men vi skal nyde det med al det sne, der er derude, og at vinden ikke er så slem i dag (lørdag, red.), siger Mette Wagner.

Der ventes ikke at komme betydelige mængder nedbør i weekenden. Ifølge DMI’s prognoser kan der dog mellem lørdag og søndag forekomme snebyger i den nordvestlige del af landet.

– Men det er ikke det store, og det klarer pænt op natten til søndag, siger Mette Wagner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Containere stillet op efter bygningskollaps i Aarhus fjernes

Bygherren på Søndre Palæ i Ryesgade i Aarhus har oplyst til Aarhus Kommune, at containerne, der hidtil har afskåret biltrafikken på Sønder Allé, nu bliver fjernet.

Containerne blev stillet op efter et bygningskollaps i april sidste år.

Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse fredag.

Al materiel forventes at være væk i løbet af uge 8. I forbindelse med at containerne og øvrigt materiel skal fjernes i uge 8, vil Sønder Allé i perioder være totalspærret, når arbejdet kræver det.

– Det er nu endelig lykkedes at få fjernet containerne, så vi kan få trafikken tilbage til normal. Jeg er glad for, at vi er kommet igennem forløbet uden, at nogen er kommet til skade, udtaler Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

3. april 2025 brød flere etager sammen på Søndre Palæ, da man var i gang en renovere ejendommen indvendigt. Det skete, fordi man ved en fejl kom til at fjerne en bærende søjle under renoveringen.

Personerne, der opholdt sig i bygningen, måtte evakueres ud af vinduer, mens bygningen var ved at kollapse. Ingen personer kom til skade.

Siden april har stablede containere derfor fyldt det meste af Reginakrydset lige nedenfor ejendommen og afskåret biltrafikken fra Sønder Allé for at stabilisere ejendommen og sikre, at den ikke styrtede yderligere sammen.

Busser har ikke kunnet køre ad den normale rute, og bilister har skullet køre via Banegårdspladsen. Fodgængere i Ryesgade har samtidig haft en smal passage gennem krydset.

Aarhus Kommune fortæller, at den normale trafik på Sønder Allé forventes at blive genoptaget i uge 9. Hvis arbejdet afsluttes før tid, bliver vejen genåbnet tilsvarende tidligere.

Fodgængere kan passere som hidtil i hele perioden.

Leder i Bangladesh lykønsker formodet arvtager med valgsejr

Den fungerende leder i Bangladesh, Muhammad Yunus, ønsker lørdag Tarique Rahman tillykke med det, som Yunus kalder en jordskredssejr til Rahmans parti, Bangladesh Nationalist Party (BNP).

Det sker i en erklæring, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Yunus vil Tarique Rahman “hjælpe med at lede landet mod stabilitet, inklusion og udvikling”.

Den 85-årige nobelprismodtager Muhammad Yunus har ledet Bangladesh siden et oprør i august 2024.

Her blev den mangeårige premierminister Sheikh Hasina væltet efter en række demonstrationer, der var drevet af unge studerende i landet.

Torsdag var der parlamentsvalg i Bangladesh, og fredag meldte landets valgkommission, at BNP vandt med et flertal på mere end to tredjedele af pladserne i parlamentet.

Resultatet kører ifølge nyhedsbureauet Reuters partileder Tarique Rahman i stilling som landets næste premierminister.

Lørdag har også det største oppositionsparti i Bangladesh, det islamistiske Jamaat-e-Islami, ifølge AFP kommenteret valgresultatet.

Det accepterer det overordnede resultat, lyder det.

Fredag sagde Shafiqur Rahman, som står i spidsen for partiet, ellers, at han ville søge retfærdighed hos valgkommissionen, mens partiet hævdede, at valget var præget af uoverensstemmelser og manipulation.

– På enhver ægte demokratisk rejse er den sande prøve i lederskab ikke kun, hvordan vi fører kampagne, men hvordan vi reagerer på folkets dom, siger Shafiqur Rahman lørdag ifølge AFP.

– Vi anerkender det samlede resultat og respekterer retsstatsprincippet.

BNP og partiets allierede har fået 212 ud af 299 pladser. Alliancen bag Jamaat-e-Islami har fået 77 pladser.

Shafiqur Rahman bekræfter, at partiet vil være repræsenteret i parlamentet.

– Vi vil fungere som en årvågen, principfast og fredelig opposition og holde regeringen ansvarlig, siger han.

– Vores engagement i principfast og fredelig politik forbliver urokkeligt.

Det Hvide Hus deler valentinskort med kort over Grønland

Det Hvide Hus i USA har natten til lørdag delt et billede, der tilsyneladende forestiller et valentinskort med et kort over Grønland indrammet af et hjerte.

Det sker i et opslag på Det Hvide Hus’ X-profil.

– Det er tid til, at vi definerer vores situationship, står der på kortet, der er lyslilla.

Under kortet over Grønland står der “til” og “fra”. Felterne er dog tomme.

Et “situationship” er et romantisk eller seksuelt forhold mellem to personer, der dog ikke er kærester.

USA’s præsident, Donald Trump, nævnte fredag Grønland, da han talte med pressen foran Det Hvide Hus.

– Jeg tror, at Grønland kommer til at ville have os, men vi kommer rigtig godt ud af det med Europa. Vi må se, hvordan det hele ender. Vi forhandler lige nu om Grønland, lød det fra præsidenten.

Trump har flere gange sagt, at USA har brug for at få ejerskab over Grønland.

Det er valentinsdag lørdag den 14. februar.

Det Hvide Hus deler i opslaget i alt fire billeder.

Blandt dem er et rødt billede, der umiddelbart også ligner et valentinskort.

– Du har taget mit hjerte til fange, står der.

På kortet er et billede af Nicolas Maduro – den nu afsatte venezuelanske præsident – til fange. Han blev afsat af USA’s militær i begyndelsen af året.

Det er det samme billede, som Trump umiddelbart efter tilfangetagelsen af Maduro delte på sit eget sociale medie, Truth Social.

Billedet viser Maduro om bord på det amerikanske militærskib “Iwo Jima”. Han er iført et gråt joggingsæt med bind for øjnene. Han har også høreværn på og holder en flaske vand.

Et tredje billede delt af Det Hvide Hus viser Trump fremvise en underskrevet bekendtgørelse i Det Ovale Værelse.

– Bekendtgørelse nummer 4547, du er min “valentine”, står der.

Et fjerde kort viser den demokratiske senator Chris Van Hollen, der i begyndelsen af april sidste år mødtes med Kilmar Abrego Garcia, der fejlagtigt var blevet deporteret fra USA til El Salvador måneden forinden.

De to er indrammet af et hjerte.

– Min kærlighed til dig er lige så stor som Demokraternes kærlighed til ulovlige indvandrere, lyder det på kortet, der er blåt.

– Jeg ville flyve 1527 mil (2400 kilometer, red.) for at få en drink med dig!

Det henviser tilsyneladende til, at Chris Van Hollen rejste til El Salvador.

Canadas Carney besøger by efter masseskyderi: Vi står ved jeres side

Canadas premierminister, Mark Carney, meddelte fredag sørgende indbyggere i byen Tumbler Ridge, at canadierne altid vil stå ved deres side.

Det skete ved en gudstjeneste til minde for ofrene for et nyligt masseskyderi, der var et af de værste, som landet har haft, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tumbler Ridge er en afsidesliggende by i provinsen British Columbia. Sammen med oppositionsledere og embedsmænd i provinsen rejste Carney til byen for at vise støtte til indbyggerne.

Skyderiet fandt sted tirsdag, hvor en bevæbnet teenager dræbte otte personer, inden hun tog sit eget liv.

– Når I vågner i morgen, og verden føles umulig, så vid, at millioner af canadiere står ved jeres side, lød det fra den canadiske premierminister.

Den 18-årige Jesse Van Rootselaar havde haft en række psykiske problemer, og dræbte først sin mor og stedbror i deres hjem. Bagefter skød hun en lærer og fem elever på sin tidligere skole i Tumbler Ridge, hvor der bor omkring 2400 indbyggere, har politiet oplyst.

Jesse Van Rootselaar var ifølge politiet født som dreng, men begyndte for seks år siden at identificere sig som kvinde. Hun begik efter drabene selvmord.

Vicekommissær Dwayne McDonald fra polititjenesten Royal Canadian Mounted Police (RCMP) har sagt, at Van Rootselaar ikke havde nogen bestemte personer på skolen som mål.

– Denne mistænkte var, i mangel af bedre ord, på jagt. De var forberedt og gik efter alt og alle, de kunne komme i kontakt med, sagde han tidligere på et pressemøde.

Tirsdagens skyderi var et af de værste i Canadas historie. Det dødeligste fandt sted i april 2020, da en 51-årig mand dræbte 22 mennesker i Nova Scotia, inden politiet skød ham.

Ifølge Reuters har de pårørende til ofrene for masseskyderiet bedt om, at deres privatliv bliver respekteret af medierne og offentligheden.

Ofrene er af politiet blevet identificeret som den 12-årige Abel Mwansa, den 13-årige Ezekiel Schofield, den 12-årige Kylie Smith, den 12-årige Zoey Benoit, den 12-årige Ticaria Lampert og den 39-årige lærer Shannda Aviugana-Durand.

Tre meldes dræbt i amerikansk angreb på formodet narkoskib

USA’s militær dræbte fredag tre personer i et angreb på et formodet narkoskib i Caribien.

Det oplyser det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, på det sociale medie X.

– Efterretningstjenester bekræftede, at fartøjet sejlede langs kendte narkohandelsruter i Caribien og var involveret i narkotikahandel. Tre narkoterrorister blev dræbt under aktionen.

– Ingen amerikanske soldater blev såret, lyder det.

Det bringer antallet af dræbte i USA’s indsats mod skibe, der menes at fragte narkotika, op på mindst 133. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte at angribe påståede narkoskibe i begyndelsen af september og hævder, at den er i krig med det, som den har omtalt som narkoterrorister, der opererer fra Venezuela.

Siden er der blevet udført adskillige angreb.

Trump-administrationen har ikke fremvist nogen definitive beviser på, at skibene er involveret i narkosmugling, hvilket har udløst en debat om lovligheden af angrebene.

Siden september har angrebene spredt sig fra Caribien til Stillehavet.

Russisk guvernør melder to dræbt i missilangreb fra Ukraine

To personer er dræbt, og fem andre er såret i et ukrainsk missilangreb i den russiske by Belgorod.

Det siger guvernøren i regionen Belgorod, Vjatjeslav Gladkov, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Belgorod grænser op til Ukraine.

Guvernøren udtaler sig i en video delt på beskedtjenesten Telegram, hvor han siger, at de ramte personer var del af en indsats, der arbejder på at genoprette beskadigede varme- og elnet i byen.

Arbejdet vil blive genoptaget lørdag, fordi det er for farligt at udføre om natten, siger guvernøren.

Gladkov udtalte tidligere, at angrebet forårsagede alvorlige skader på energifaciliteterne, og at elektricitet, varme og vand blev afbrudt. Tre boligbyggerier i byen blev desuden beskadiget, lød det.

Telegram-kanalen Shot, som er en uofficiel kilde kendt for sine kilder i Ruslands sikkerhedsmyndigheder, har rapporteret, at indbyggere i Belgorod kunne høre en række kraftige eksplosioner i byen, og at luftforsvaret var aktivt.

Belgorod ligger cirka 40 kilometer fra grænsen. Byen har ifølge Reuters ofte været udsat for angreb fra ukrainske styrker.

Torsdag meldte Vjatjeslav Gladkov, at flere end 220.000 indbyggere i regionen var ramt af strømnedbrud og derfor ikke havde adgang til elektricitet, efter at et ukrainsk angreb havde forårsaget afbrydelser fra en transformerstation.

Trump truer med at kræve vælger-ID til midtvejsvalg udenom Kongressen

USA’s præsident, Donald Trump, meddeler, at han vil gå efter at indføre et krav om vælgeridentifikation til midtvejsvalget i november – uanset om Kongressen godkender det eller ej.

Det sker i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

– Ingen vælgeridentifikation er endnu mere sindssygt og latterligt end mænd, der spiller i kvindesport, åbne grænser eller transkønnede for alle, skriver han.

– Hvis vi ikke kan få det igennem Kongressen, er der juridiske grunde til, at denne form for svindel ikke er tilladt. Jeg vil snart fremlægge dem i form af en præsidentordre.

Den republikanske præsident støtter et lovforslag, som er blevet godkendt i Repræsentanternes Hus, der er Kongressens ene kammer.

Lovforslaget vil kræve dokumentation for statsborgerskab, når man afgiver sin stemme til valget. Ifølge nyhedsbureauet Reuters forventes lovforslaget dog ikke at blive godkendt i Senatet, som er Kongressens andet kammer.

Et lignende forslag er tidligere blevet vedtaget to gange i Repræsentanternes Hus – i april sidste år og i 2024 – men blev begge gange punkteret i Senatet.

Forslagene var dengang drevet af Trumps falske påstande om, at han tabte præsidentvalget i 2020 på grund af omfattende valgfusk.

Der er ingen beviser for dette.

Ifølge nyhedsbureauet AFP mener kritikere af lovforslaget om krav om vælgeridentifikation, at det vil afholde millioner af stemmeberettigede borgere fra at stemme, fordi de hverken har et pas eller en trykt udgave af deres fødselsattest.

En analyse fra tænketanken Brennan Center for Justice har tidligere vist, at mere end 21 millioner amerikanere ikke har let adgang til sådanne dokumenter.

Det er ifølge både Reuters og AFP uklart, præcist hvordan Trump juridisk vil gennemtvinge et nationalt krav om vælger-ID.

Ifølge den amerikanske forfatning er det delstatsregeringerne, der har ansvaret for valgprocessen og ikke den føderale regering. De fleste steder afvikles valgene af amts- og lokale myndigheder.

USA vil bruge 239 milliarder på detentionscentre til migranter

USA’s immigrationsmyndigheder har planer om at øge antallet af immigranter, de har plads til at tilbageholde, markant inden udgangen af 2026.

Der er således blevet afsat 38 milliarder dollar – 239 milliarder kroner – til at etablere og renovere detentionscentre i landet.

Det fremgår af regeringsdokumenter, skriver nyhedsbureauet AFP.

Detentionscentre bruges til at huse migranter, der er blevet tilbageholdt.

Ifølge dokumenterne vil kapaciteten i immigrationsmyndigheden Immigration and Customs Enforcements (ICE) blive øget til 92.600 sengepladser.

Myndigheden forventer samtidig en stigning i antallet af aktioner og anholdelser i 2026.

Med den amerikanske præsident, republikanske Donald Trump, i spidsen, fører USA’s regering en omstridt kampagne med masseudvisninger af immigranter i landet.

Ifølge AFP har administrationen gradvist udvidet kapaciteten i detentionscentrene, hvor den arbejder hen mod et mål om at have plads til 100.000 personer.

Ifølge et dokument, der har navnet “ICE Detention Reengineering Initiative”, som kan oversættes til “ICE-initiativet for omstrukturering af detentionssystemet”, vil ICE købe og renovere otte store detentionscentre inden udgangen af regnskabsåret.

Samtidig vil det etablere 16 andre centre, der i dokumentet kaldes for ekspeditionssteder.

Myndigheden vil desuden købe 10 eksisterende centre, hvor ICE allerede opererer, og som ikke skal renoveres.

De 38 milliarder dollar vil blive taget fra midler, der er tilgængelige gennem Trumps budgetlov, som blev vedtaget sidste år.

Der var omkring 40.000 personer i forvaring hos ICE, da Donald Trump tiltrådte i januar 2025. Det tal er siden steget, mens der har været meldinger om overbelægning på centrene.

Amerikanske myndigheder har oplyst, at der var 73.000 personer i forvaring i midten af januar.

Ifølge regeringsdokumenterne vil de store detentionscentre kunne rumme mellem 7000 og 10.000 personer, mens de mindre vil kunne huse mellem 1000 og 1500.

ICE planlægger at have de nye detentionscentre klar inden 30. november, lyder det.

Kilde: USA’s forhandlinger om Ukraine og Iran finder sted tirsdag

To sæt diplomatiske forhandlinger om henholdsvis Ukraine og Iran skal finde sted tirsdag i Genève i Schweiz.

Det siger en unavngiven kilde med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

En amerikansk delegation med udsendingene Steve Witkoff og Jared Kushner vil mødes med iranske repræsentanter tirsdag, siger kilden.

Witkoff og Kushner vil derefter deltage i trilaterale samtaler med repræsentanter for Rusland og Ukraine om eftermiddagen, lyder det.

Meldingen er ikke blevet officielt bekræftet af USA.

Russiske medier citerede fredag Dimitrij Peskov, der er talsperson for Kreml og den russiske præsident, Vladimir Putin, for en lignende udmelding.

Han sagde, at en ny runde af forhandlinger for at nå frem til en afslutning på den knap fire år lange krig vil finde sted i Genève tirsdag og onsdag.

Selvom USA har mæglet under to forhandlingsrunder i Abu Dhabi, er et gennembrud udeblevet grundet dyb uenighed om territoriet.

Kilder med indsigt i forløbet har fortalt, at USA presser på for en løsning inden sommer for at undgå, at krigen overskygger den kommende amerikanske valgkamp.

USA’s midtvejsvalg bliver afholdt tirsdag den 3. november.

Fredag den 6. februar var Witkoff og Kushner i Omans hovedstad, Muscat, for at deltage i forhandlinger om en atomaftale med Iran.

Efterfølgende lød det fra USA’s præsident, Donald Trump, at Iran virkede meget interesseret i at indgå en atomaftale med USA.

Han underskrev samme dag et dekret, der gør det muligt for ham at forhøje afgifter og straffe lande, der både direkte og indirekte køber varer eller tjenesteydelser fra Iran.

USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Forhandlingerne om en ny atomaftale gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Få dage senere sluttede USA sig til Israels krig mod Iran og bombede tre iranske atomanlæg.

Trump: Et regeringsskifte i Iran virker som den bedste løsning

Et regeringsskifte i Iran er det bedste, der kan ske.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP på en militærbase i North Carolina, da en journalist spørger ham, om han ønsker, at der kommer et regimeskifte i det mellemøstlige land.

– Det virker, som om det ville være det bedste, der kunne ske.

Trump afviser at svare på, hvem der ifølge ham bør overtage fra Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, men siger, at “der er nogen”.

Udtalelserne er de hidtil mest direkte opfordringer til at vælte det iranske styre og kommer, mens han lægger pres på USA’s mangeårige fjende til at indgå en aftale om at lægge en begrænsning på landets atomprogram.

Nyhedsbureauet Reuters har desuden talt med to unavngivne amerikanske embedsmænd, der fortæller, at USA’s militær er i gang med forberedelserne til en flere uger lang operation mod Iran, hvis Trump giver ordre om et angreb.

Trump sagde fredag til amerikanske soldater på militærbasen i North Carolina, at det har været svært at få en aftale i hus med Iran.

– Nogle gange skal man have frygt. Det er det eneste, jeg virkelig vil ordne situationen, sagde han.

Tidligere på dagen sagde Trump, at hangarskibet USS Gerald R. Ford – verdens største krigsskib – “meget snart” vil sejle mod Mellemøsten for at øge presset på Iran.

– I tilfælde af at vi ikke indgår en aftale, får vi brug for det, sagde han.

Det enorme fartøj befinder sig i øjeblikket i Caribien, efter at USA tog Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, til fange, og væltede ham i starten af året.

Et andet hangarskib, USS Abraham Lincoln, er blandt 12 amerikanske skibe, der allerede befinder sig i Mellemøsten.

Iran har store problemer på indlandsfronten, hvor regeringen har slået hårdt ned på demonstrationer, der brød ud den 28. december.

Indledningsvis demonstrerede folket mod inflationen, som er ekstremt høj i Iran. Det udviklede sig til en landsdækkende bølge af demonstrationer, der toppede i begyndelsen af januar.

Irans myndigheder lukkede derefter for internettet og telekommunikation.

Ifølge nonprofitorganisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) er mindst 7000 døde som følge af Irans hårde linje mod demonstranterne.

Tog holder stille på Vestfyn på grund af sporfejl

Togene holder fredag aften stille på Vestfyn mellem Odense og Middelfart.

Det skyldes fejl på flere sporskifter ved stationsbyen Kauslunde, som ligger uden for Middelfart.

Det skriver DSB på sin hjemmeside omkring klokken 23.00.

– Passagerer fra Odense mod Esbjerg, Aarhus, Aalborg og Sønderborg bliver meget forsinket og ligeledes passagerer fra Fredericia mod Odense og Sjælland, lyder det.

Banedanmark arbejder på at rette fejlen, men det vides ikke, hvornår togene kan køre igen.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s rejsetidsgaranti i kraft.

DSB arbejder på at skaffe togbusser, men der er ikke nogen tidshorisont for, hvornår det kan lade sig gøre, lyder det.

Det er Banedanmark, der driver, vedligeholder og udvikler jernbanenettet, mens DSB står for passagertrafikken.

Avis: Rubio dropper Ukraine-møde med europæiske ledere

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, droppede fredag et møde med europæiske ledere om krigen i Ukraine.

Det skriver Financial Times.

Rubio skulle have deltaget i mødet, der fandt sted fredag eftermiddag i forbindelse med sikkerhedskonferencen i München. Men han aflyste sin deltagelse i sidste øjeblik, skriver avisen.

En amerikansk kilde forklarer over for Financial Times, at Rubio har drøftet Ukraine-krigen under en række andre møder ved sikkerhedskonferencen.

En unavngiven europæisk embedsmand kalder Rubios aflysning “vanvittig”, mens en anden europæisk kilde siger, at mødet om Ukraine manglede substans, fordi USA ikke var repræsenteret.

USA’s regering og præsident Donald Trump har i månedsvis forsøgt at presse Ukraine til at give indrømmelser til Rusland og indgå en fredsaftale.

Men Ukraine har hidtil afvist enhver aftale, der måtte indebære afgivelse af landområder til Rusland.

Europæiske ledere tolker Rubios aflysning af fredagens møde som endnu et tegn på, at USA ikke reelt er interesseret i at inddrage Europa i bestræbelserne på at komme frem til en afslutning på krigen i Ukraine.

Både den ukrainske regering og dens europæiske allierede har flere gange tidligere understreget, at der ikke kan laves en fredsaftale uden inddragelse af Ukraine og Europa.

Rubio skal efter planen mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i München lørdag. Det oplyser en amerikansk embedsmand til Reuters.

I år er det også Rubio, der holder tale på sikkerhedskonferencen i München.

Sidste år talte den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og vakte stor opmærksomhed med en skarp kritik af USA’s europæiske allierede.

Når Rubio rejser fra München, sætter han kurs mod Ungarns hovedstad, Budapest, hvor han skal mødes med premierminister Viktor Orbán.

Orbán anses for EU’s mest prorussiske leder.

Trump: Vi forhandler lige nu om Grønland

USA forhandler lige nu om Grønland.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, til pressen foran Det Hvide Hus ifølge Reuters.

– Jeg tror, at Grønland kommer til at ville have os, men vi enes rigtig godt med Europa. Vi må se, hvordan det hele ender. Vi forhandler lige nu om Grønland (We’re negotiating for Greenland, red.), lyder det.

Præsidenten bliver desuden spurgt, om han har et budskab, han ønsker at sende til de Nato-lande, der er samlet i München.

– Vi har et fantastisk forhold med Nato. Vi er en meget stærk del af Nato. De personer, der leder de lande, som vi taler om, er alle mine venner, lyder det ifølge dpa.

Meldingen kommer fredag aften næsten samtidig med, at den danske statsminister, Mette Frederiksen, er kommet ud fra et møde med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ved sikkerhedskonferencen i München.

Mette Frederiksen og Marco Rubio deltager ved sikkerhedskonferencen sammen med en lang række andre stats- og regeringsledere i samtaler, der skal styrke det transatlantiske samarbejde.

Fra Mette Frederiksen lyder det, at det har været et konstruktivt møde.

– Arbejdet vil fortsætte som aftalt i højniveaugruppen, skriver Statsministeriet i et opslag på X.

Statsministeren henviser til den arbejdsgruppe, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) aftalte med netop Marco Rubio og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, på et møde i Washington i januar.

Arbejdsgruppen skal finde løsninger, der kan imødekomme USA’s bekymringer for sikkerheden i Grønland og Arktis.

Også den danske udenrigsminister befinder sig i München. Her bliver han fredag aften spurgt af DR til Trumps udmelding.

– Sådan svarer Trump, når han bliver spurgt, og det er sikkert hverken første eller sidste gang, at vi får nogle svar af den kaliber, siger Lars Løkke Rasmussen til mediet.

– Det, der er det helt afgørende, er, at han har bedt sin vicepræsident og udenrigsminister om at løse den her ambition for ham, og det er det, vi har aftalt, at vi arbejder med på den måde, vi gør det.

Løkke tilføjer, at man fra dansk og grønlandsk side igen fredag har fremhævet, at det skal ske inden for rammerne af “Kongerigets røde linjer”. Det er der også blevet “nikket anerkendende til”, lyder det.

Sikkerhedskonferencen i München er et årligt fænomen.

Sidste år gjorde den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, det klart, at man fra amerikansk side var utilfreds med de europæiske landes indsats i forhold til Arktis.

Siden er konflikten om Grønland eskaleret, og Donald Trump har gentagne gange udtrykt ønske om, at USA skal overtage ejerskabet af landet.

Et ønske, som flere gange er blevet nægtet opfyldt fra både dansk og grønlandsk side.

Også den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, deltog i mødet med Marco Rubio.

Jens-Frederik Nielsen har efterfølgende i et opslag på Facebook skrevet, at Grønlands interesser endnu en gang er blevet “tydeligt” fremhævet.

– Det blev understreget, at de samtaler, der føres, er den rigtige vej fremadrettet, lyder det.

Mette Frederiksen melder om konstruktivt møde med Rubio om Grønland

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, har haft en “konstruktiv samtale” med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Det oplyser Statsministeriet efter mødet, som foregik i kanten af sikkerhedskonferencen i München.

– Arbejdet vil fortsætte som aftalt i højniveaugruppen, siger Mette Frederiksen i Statsministeriets opslag på X.

Thailands premierminister indgår koalition med Thaksin-støttet parti

Thailands fungerende premierminister, Anutin Charnvirakul, har sammen med sit konservative parti indgået aftale om at danne koalition med den fængslede tidligere premierminister Thaksin Shinawatras parti.

Det oplyser begge partier fredag.

Anutins parti, det promilitære og pro-monarkiske Bhumjaithai, sikrede sig i weekenden sit bedste valgresultat nogensinde.

Valget fandt sted efter to omgange med dødelige sammenstød ved grænsen til Cambodja sidste år.

Bhumjaithai førte valgkamp på et nationalistisk grundlag med løfter om at opføre en mur langs grænsen til Cambodja, holde alle grænseovergange lukket og rekruttere 100.000 frivillige soldater.

– Selv om valgresultaterne endnu ikke er officielt bekræftet, er der enighed om, at Pheu Thai som planlagt vil støtte os i at lede koalitionen, siger Anutin på et pressemøde fredag.

Thaksins parti, Pheu Thai, er Thailands mest succesfulde parti i det 21. århundrede. Men partiet fik sit dårligste valgresultat søndag.

Pheu Thais generalsekretær, Prasert Chanruangthong, siger til journalister, at partiet “er klar til at støtte Bhumjaithai-partiet i dannelsen af koalitionen. Andre spørgsmål vil blive drøftet nærmere”.

Den seneste udgave af organisationen, som blev grundlagt af milliardæren Thaksin, blev nummer tre ved søndagens valg.

Pheu Thai kom langt efter de to førende partier.

Vælgerne syntes også at vende ryggen til det reformistiske Folkeparti, som blev nummer to.

Pheu Thai og Bhumjaithai har tidligere været koalitionspartnere, indtil Anutin trak sig ud over en skandale om en grænsestrid med Cambodja i juni sidste år.

– Vores prioritet er, at landet bevæger sig fremad til størst mulig gavn for befolkningen, sagde Prasert forud for koalitionsforhandlingerne fredag.

AFP

To mænd får livstid for drabsplaner mod jøder i England

To mænd er ved en domstol i byen Preston nær Manchester idømt fængsel på livstid for at have planlagt et angreb, som britisk politi betegner som det potentielt “dødeligste terrorangreb i Storbritannien”.

De to mænd ville ifølge dommen dræbe hundredvis af mennesker i et angreb mod det jødiske mindretal i landet.

Ifølge anklagemyndigheden havde mændene planer om et angreb, der ville være endnu blodigere end masseskyderiet på Bondi Beach i Australien i december sidste år.

Her blev 16 mennesker dræbt under en fejring af den jødiske højtid Jom Kippur.

Anklagemyndigheden betegner videre de to mænd som ekstremister, der er inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat.

En 38-årig mand skal tilbringe mindst 37 år i fængsel, mens hans 52-årige medsammensvorne skal afsone mindst 26 år, har dommeren i byen Preston afgjort.

– I var meget tæt på at være klar til at føre denne plan ud i livet, siger dommer Mark Wall.

– Jeg er sikker på, at det ville have ført til mange menneskers død og alvorlige kvæstelser for mange, mange andre, tilføjer dommeren ifølge tv-stationen BBC.

De to dømte ville ifølge planerne smugle fire maskingeværer af typen AK-47 samt to mindre håndvåben ind i Storbritannien.

– 121 kugler kunne blive affyret, inden der skulle lades igen. I planlagde at have ekstra magasiner, siger dommeren for at understrege, hvor omfattende de to mænds drabsplaner var.

De nu dømte mænd blev anholdt i maj 2024.

Preston, hvor dommen blev afsagt, ligger i nærheden af Manchester, hvor en synagoge blev angrebet i oktober sidste år. Her blev tre dræbt og tre såret.

Retssagen mod de to mænd blev indledt en uge efter dette angreb.

De angrebsplaner, som mændene nu har fået livstidsstraffe for, er dog ikke relateret til angrebet i Manchester.

Reuters

Smerter i bagdelen spolerer dansk speedskaters OL-drøm

Alle brikker så ud til at falde på plads for speedskateren Viktor Hald Thorup, da han i 11. time fik en plads på startlisten på favoritdistancen 10.000 meter ved vinter-OL.

Men efter få omgange i den olympiske isarena fredag eftermiddag faldt den 31-årige danskers løb fuldstændig fra hinanden. Han sakkede længere og længere bagefter italieneren Riccardo Lorello og valgte til sidst at udgå.

– Venstre balde var færdig efter tre-fire omgange. Mit hoved var egentlig et meget sundt sted, og jeg formåede at kæmpe videre i ti omgange derefter, men den var der bare ikke, siger den nedslåede sjællænder.

Allerede i tiden op til løbet, begyndte det at gå skævt. Thorup kastede op adskillige gange og fik derfor ikke varmet ordentlig op.

Men han mener ikke selv, at det var maveproblemerne, der endte med at slå ham ud.

– For fire dage siden vågnede jeg op om natten og var svedig og havde ondt, men det blev bedre og bedre, og ellers havde jeg ikke valgt at køre.

– Der er andre, der gerne ville have den plads, og af respekt for dem havde jeg ikke kørt, hvis jeg havde tænkt, at der var noget, siger Viktor Hald Thorup.

Han har ellers haft en stabil sæson og har i sine egne øjne ikke kørt en eneste dårlig 10.000-meter.

Da den frygtede offday kom, var han hurtigt klar over, at der ikke var noget at stille op, selvom han forsøgte at overbevise sig selv om, at smerterne skulle arbejdes væk.

– Jeg har brugt hele min karriere på at lære mig selv, at en 10.000-meter skal føles ad helvede til. Ham der vinder guld, har det heller ikke sjovt. Det gør ondt det ene og det andet sted, og man forsøger bare at blokere.

– Hvis jeg har ondt i balden efter få omgange, så ved jeg jo godt, at der er lang vej hjem. Men undervejs tænker jeg bare på, hvordan jeg skal sætte skøjterne og ikke så meget, om det gør ondt eller ej. Lige nu er jeg bare ked af det, siger han.

Han rejste til Milano med vished om, at han kun var sikker på at komme til start i massestarten i slutningen af legene.

Alligevel har han brugt al sin energi i træningen på 10.000-meteren i håb om, at han som førstereserve ville komme ind på et afbud.

– Jeg har lært, at det er meget svært at motivere sig til at blive en af de bedste i sin sport, hvis man ikke brænder 100 procent for det, man gør. Jeg brænder mere for enkeltdistancerne og nyder hvert sekund i træning.

– Men jeg kan godt finde motivationen til massestarten ved OL. Jeg ved, at der er chance for en OL-medalje.

– Den sidste World Cup, hvor jeg blev nummer fire, har hjulpet meget på motivationen, men der kommer nok lige et par dage, hvor jeg har det mentalt og fysisk dårligt, siger Viktor Hald Thorup.

Tjekken Metodej Jilek vandt den olympiske 10.000-meter.

Kong Frederik skal mødes med regeringsleder under besøg i Grønland

Kong Frederik skal mødes med den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, når han onsdag rejser til Grønland.

Det fremgår af det foreløbige program, som Kongehuset netop har offentliggjort.

Jens-Frederik Nielsen modtager kong Frederik i Nuuk Lufthavn sammen med Kim Nielsen, der er formand for Inatsisartut, Grønlands parlament.

Kongen skal være i Grønland fra 18. februar til og med 20. februar.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]