Seneste nyheder

En kvinde og to mænd fængsles frem til den 20. april for at have frihedsberøvet to personer, truet dem og udsat det ene offer for omfattende og grov vold i form af blandt andet knivstik.

Det oplyser senioranklager Charlotte Skovmand, der mødte for anklagemyndigheden i grundlovsforhøret i Retten i Næstved.

Det grove overfald på det mandlige offer fandt sted onsdag eftermiddag i et hjem i Kalvehave på Sydsjælland, og det varede ifølge sigtelsen i fire timer.

Undervejs blev han slået med knytnæver og et bat i hovedet, han blev stukket med en kniv, og da han forsøgte at afværge, fik han hugget sin ene lillefinger delvist af, skriver Ekstra Bladet, der var til stede i retsmødet.

Også en kvinde er forurettet i sagen. Både hun og manden blev ifølge sigtelsen frihedsberøvet og udsat for vidnetrusler.

Hverken politiet eller anklagemyndigheden har villet oplyse relation mellem de involverede parter, eller hvad motivet skulle være til overfaldet. Dog er der i politiets optik tale om en isoleret hændelse.

Politiet fik anmeldelsen om sagen onsdag klokken 16. Manden kom på hospitalet, og han er ikke i livsfare.

De sigtede er to mænd på 54 og 35 år samt en kvinde på 63 år. De er alle beskyttet af et navneforbud. Dermed er det forbudt at offentliggøre informationer om dem, som kan identificere dem.

Anklagemyndigheden mener, at der var tale om vold under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens paragraf 246, men retten fandt alene grundlag for at varetægtsfængsle dem efter den lidt mildere paragraf 245 om grov vold.

Dommeren ved Retten i Næstved fandt, at der var en begrundet mistanke mod de tre om, at de havde gjort sig skyldige i grov vold. Desuden vurderede han, at der er en risiko for, at de på fri fod ville kunne vanskeliggøre den videre efterforskning af sagen.

Det er navnlig ved at fjerne spor, advare andre eller afstemme forklaringer indbyrdes.

Ifølge politiet og anklagemyndigheden var flere end de tre sigtede involveret i den brutale vold og frihedsberøvelse.

– Det kan ikke udelukkes, at der kommer flere anholdelser som følge af vores efterforskning, sagde politikommissær Bo Jakobsen, der er efterforskningsleder på sagen, i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

Medgerningsmænd på fri fod var også en af begrundelserne for, hvorfor de tre ifølge retten skulle varetægtsfængsles.

Alle tre nægtede sig skyldige og ville ifølge senioranklager Charlotte Skovmand ikke forklare sig i retten. Ingen af dem kærede kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

For første gang i mere end 50 år er astronauter på vej rundt om Månen.

Der vil være et kort tidsinterval, hvor astronauterne om bord på Artemis II ikke har radiokommunikation med Mission Control på landjorden, fordi de er blokeret af Månen.

Men ellers burde der ikke være den store risiko forbundet med NASA-missionen, hvor astronauter for første gang siden 1972 sendes rundt om Månen.

Det siger den danske astronaut, Andreas Mogensen, til Ritzau.

– Apollo-missionerne fløj også om på den side af Månen. Men det, der er specielt ved Artemis II-missionen, er, at det er den første bemandede flyvning med SLS-raketten og Orion-rumskibet, siger han.

SLS er en forkortelse for Space Launch System og er NASA’s nye rumraket. Den er helt central i den amerikanske rumfartsadministrations planer for at få mennesker tilbage på Månen – fremover for at blive.

– Det er en testmission for at finde ud af, hvordan det hele foregår med mennesker om bord, og så er det første skridt på vej tilbage til Månen.

Missionen er en del af Artemis-programmet, som gennemføres af NASA i samarbejde med rumagenturer fra Europa, Japan, Canada og Australien.

Det sigter på at etablere en rumstation, der skal være i kredsløb om Månen i mere end et årti, og etablere en base på Månen, hvor astronauter kan arbejde og bo.

Natten til torsdag dansk tid blev amerikanerne Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch og canadieren Jeremy Hansen sendt afsted fra Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida.

De første dage vil astronauterne være i kredsløb om Jorden, hvor de vil foretage en række systemtjek. Herefter vil rejsen mod Månen fortsætte.

Hvis missionen lykkes, bliver det første gang siden 1972, at mennesker er sendt rundt om himmellegemet.

Andreas Mogensen kan som en del af astronautkorpset i teorien sendes på en månemission.

Men det er i teorien, understreger han.

– Der har aldrig været en europæer med før, så der vil være hård konkurrence om det, siger han og tilføjer:

– Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har allerede meldt ud, at den første astronaut på en Artemis-mission bliver en tysker. Og så regner jeg med, at de næste bliver en italiener og en franskmand. Jeg står bagerst i køen, fordi jeg er fra et lille medlemsland.

Der er 22 medlemslande af ESA, som Danmark var med til at grundlægge i 1975.

Andreas Mogensen blev i 2009 udvalgt til ESA’s astronautkorps og gennemførte det grundlæggende astronautuddannelsesprogram på European Astronaut Centre i Köln i Tyskland i 2010.

Han har som den første dansker nogensinde været udsendt til rummet – ikke bare én, men to gange. Første gang var i 2015, hvor han tilbragte ti dage på Den Internationale Rumstation. I 2023 var han afsted i seks måneder.

I dag er Andreas Mogensen chef for selve korpset og leder af Human Exploration Group ved ESA.

Det første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen nedsænkes ud for Lollands kyst til foråret.

Det oplyser bygherren bag det omfattende anlægsprojekt, Sund & Bælt, i en pressemeddelelse.

Sænketunnelen mellem Danmark og Tyskland bliver 18 kilometer lang.

Et specialfartøj kaldet IVY, der skal nedsænke i alt 89 tunnelelementer – som hver er 217 meter lange – er nu blevet godkendt af Søfartsstyrelsen.

Netop godkendelsen af fartøjet har trukket ud.

Derfor har Sund & Bælt tidligere meldt ud, at byggeriet af tunnelen er mindst to år forsinket i forhold til den oprindelige plan om at åbne i 2029.

Det har været nødvendigt at foretage en lang række tests af specialfartøjet, forklarer vicekontraktdirektør i Sund & Bælt Lasse Vester.

– Fartøjets opgave er kompleks, så det har været nødvendigt med en lang række tests for at sikre, at det lever op til de høje tekniske og sikkerhedsmæssige krav fra både os og myndighederne.

– Nu er godkendelsen på plads, og vi er klar til nedsænkningen, siger han i meddelelsen.

Femern Bælt-forbindelsen er ifølge Sund & Bælt et af Europas mest omfattende anlægsprojekter nogensinde.

Tunnelen, der forbinder Rødbyhavn på Lolland med øen Fehmarn i Tyskland, får en tosporet motorvej i hver retning.

Derudover bygges to elektrificerede jernbanespor til højhastighedstog.

Rejsetiden bliver 10 minutter i bil og syv minutter med tog.

Sideløbende med de mange test af specialfartøjet er den første del af tunnelrenden ud for Rødbyhavn blevet klargjort.

Det omfatter blandt andet oprensning og udlægning af et lag af skærver, der skal sikre, at bunden af renden er helt plan.

I løbet af april vil specialfartøjet med det første tunnelelement spændt fast under sig blive bragt til kaj i arbejdshavnen ved tunnelfabrikken i Rødbyhavn.

Der skal tilføjes ballastbeton, så elementet bliver tungt nok til at synke.

Derefter vil specialfartøjet fragte elementet ud til tunnelrenden og nedsænke det “i en kontrolleret og præcis manøvre”, oplyser Sund & Bælt.

En tidsplan for projektet vil ifølge bygherren blive opdateret, når de første tunnelelementer er blevet nedsænket.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, går torsdag i rette med den amerikanske præsident Donald Trumps håndtering af krigen i Iran.

Under et besøg i Sydkorea kalder Macron en militæraktion for at frigøre Hormuzstrædet for “urealistisk” og siger, at den amerikanske præsident ikke kan blive ved med hver dag at modsige sig selv, når det kommer til Iran.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Der er dem, der taler for at befri Hormuzstrædet med tvang gennem en militærmission. Det er en holdning, USA nogle gange udtrykker, siger Macron og tilføjer:

– Det er urealistisk, for det vil tage umådelig lang tid og udsætte enhver, der krydser strædet, for trusler fra Revolutionsgarden, der besidder betydelige ressourcer samt ballistiske missiler og en lang række andre risici.

Derudover mener Macron ikke, at krigen mod Iran giver en varig løsning på spørgsmålet om Irans atomprogram.

– En målrettet militæraktion, selv en, der varer nogle få uger, vil ikke gøre det muligt at løse atomproblemstillingen på lang sigt, siger Macron ifølge AFP og tilføjer:

– Hvis der ikke er en ramme for diplomatiske og tekniske forhandlinger, så kan situationen forværres igen i løbet af nogle få måneder eller nogle få år.

Onsdag truede Trump med at trække USA ud af Nato, efter den amerikanske præsident har kritiseret forsvarsalliancen for ikke at hjælpe USA i krigen mod Iran.

Adspurgt om, hvorvidt han vil genoverveje USA’s medlemskab efter krigen i Iran, svarede Trump, at det “end ikke er en genovervejelse længere” (beyond reconsideration).

I Sydkorea understreger Macron, at Trump ved “dagligt at skabe tvivl om hans forpligtelse” til alliancen underminerer Nato.

Det går rigtig godt på banen for AGF i øjeblikket.

Aktuelt topper aarhusianerne Superligaen med fem point ned til FC Midtjylland, og det kunne efterhånden så småt lugte af, at den fodboldglade by muligvis skal spille europæisk fodbold i den kommende sæson.

Der er dog bare et problem. Mens AGF’s nye stadionprojekt, Kongelunden, bygges, spiller holdet på et midlertidigt stadion i Vejlby. Og det lever ikke op til kravene fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Derfor har AGF lavet en aftale med Randers FC, så hvis aarhusianerne kvalificerer sig til europæisk fodbold, skal holdet spille sine europæiske hjemmekampe på Cepheus Park.

Det skriver begge superligaklubber på deres hjemmesider. De to parter har indgået en aftale, så aarhusianerne lejer sig hos de kronjyske rivaler.

– Vi er glade for, at Randers vil stille deres stadion til rådighed for os, selv om det selvfølgelig igen koster os økonomisk, at vi ved mulige europæiske kampe ikke kan spille på vores eget stadion, siger AGF’s direktør Jacob Nielsen.

Direktøren uddyber, at man har været i dialog med forskellige stadioner, og at man også har lyttet til klubbens fans i forbindelse med beslutningen.

I Randers hilser man aftalen velkommen trods den rivalisering, der ligger mellem de to klubber.

– Det er en god aftale økonomisk for Randers FC, men også for Randers Kommune, at vi kan leje stadion ud til AGF, siger fodbolddirektør Søren Pedersen.

Oprindeligt var planen, at AGF kunne indvie Kongelunden i sommeren 2026, men det blev senere skubbet til december 2026 og siden til marts 2027.

I oktober skrev Jyllands-Posten, at man arbejder med muligheden for, at det nye stadion først kan tages i brug i august 2027.

På en af årets store rejsedage har Molslinjen problemer med motoren på en af de tre færger, der sejler mellem Aarhus og Sjællands Odde.

Det betyder torsdag to aflyste afgange og to afgange med forlænget overfart for hurtigfærgen Express 3.

Problemet blev konstateret tirsdag, og siden har der været flere aflyste afgange og afgange med længere overfartstid.

Motorproblemet er opstået i hurtigfærgens gearhus, og der arbejdes “dag og nat” på at løse problemet, siger pressechef i Molslinjen Jesper Maack.

– Det er ikke det allerbedste tidspunkt at få motorproblemer på. Heldigvis har vi stadig tre færger, der sejler, bare i et andet sejlprogram.

– Så lige nu er der ro på, og vi får færger frem og tilbage i god ro og orden. Men det er træls for dem, der får deres afgange aflyst, for alle har jo noget, de skal her i påsken, siger Jesper Maack.

Det tekniske problem betyder, at Express 3 sejler med tre i stedet for fire motorers kraft.

Det forlænger overfartstiden.

De berørte kunder får ifølge pressechefen besked via sms dagen før deres planlagte rejse.

– Hvornår reparationen kan meldes færdig og færgen helt klar er svært at sige lige nu. Det kan blive i morgen (fredag, red.), det kan også blive lørdag.

– Men vi meddeler dagen før, hvis der er ændringer, og så kan vores kunder tage deres forholdsregler, siger Jesper Maack.

Superligaklubben Randers FC er i dialog med en potentiel investor.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Meddelelsen er underskrevet af bestyrelsesformanden i Randers FC, Per Hastrup, bestyrelsesformanden i Randers FC Holding, Svend Lynge Jørgensen, og fodbolddirektør Søren Pedersen.

– Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået nogen aftale, og processen er fortsat på et stadie, hvor vi af hensyn til fortrolighed ikke kan kommentere yderligere detaljer, herunder identiteten på den potentielle investor, skriver klubben.

Randers Amtsavis skrev i sidste uge, at fodboldklubben var i forhandlinger med japanske investorer. Det var dog uvist, om der var tale om en hel eller delvis overtagelse.

Fodboldklubben skriver, at man kommer med udmeldingen i forlængelse af rygter, der har cirkuleret, og man derfor ønsker at give en kort og faktuel status.

I samme ombæring understreges det, at klubbens daglige drift og sportslige og kommercielle mål er uændrede.

– Dialogen er en del af det løbende arbejde med at sikre klubbens langsigtede udvikling, både sportsligt og forretningsmæssigt, skriver klubben.

Alle aktier i Randers FC A/S ejes af Randers FC Holding A/S, der igen ejes af mere end 500 private aktionærer.

Tidligere har Randers været åben omkring, at man aktivt jagtede en ny ejer. Den proaktive jagt blev dog indstillet i sommeren 2025, da klubben ikke kunne finde den rigtige partner.

– Er Randers FC så stadig til salg? Bestyrelserne udelukker ikke, at der kan opstå nye muligheder – skulle tidligere interesserede vende tilbage eller nye henvendelser komme, vil de naturligvis blive vurderet, lød det i juni.

I samme ombæring oplyste Randers, at der skulle skrues op for de sportslige ambitioner.

Holdet skulle fortsætte med at spille med i den sjove ende af tabellen, og for at øge sandsynligheden for at indfri den ambition ville klubben øge sit sportslige budget “betragteligt”.

Det er en del af “en meget ambitiøs treårig plan”, skrev klubben. Finansieringen var dog ikke nødvendigvis på plads.

Randers blev i den forgangne sæson nummer fire i Superligaen, men har i denne sæson ikke formået at spille sig med i mesterskabsspillet. Mandskabet fra Kronjylland indtager aktuelt en niendeplads i tabellen.

Det første af to æg i havørnereden ved Hyllekrog på Lolland er nu klækket.

Det fortæller Kim Skelmose, leder af Projekt Ørn under Dansk Ornitologisk Forening BirdLife.

Forældrene skiftes til at finde føde, varme den nyklækkede unge og ruge på det tilbageværende æg.

– Det andet æg har fået nogle trykskader fra forældrene, men vi håber på, at det klækker inden for det næste døgns tid, siger Kim Skelmose.

Sidste år var der også to æg i havørnereden i Hyllekrog, hvorfra et webkamera sender livebilleder via DOF’s hjemmeside.

Men det ene æg var goldt – ubefrugtet, så det blev kun til én unge.

– En stor flot hunørn, der i øvrigt stadig er i området, siger Kim Skelmose.

Af billederne fra reden kan man se en død blishøne, som forældrene har hentet.

Hvis der kommer en unge ud af æg nummer to, bliver der virkelig kamp om maden, forudser projektlederen.

– Den første unge har en klar konkurrencefordel. Så hvis nummer to klækker, så skal den virkelig møve sig ind og byde sig til for at få noget føde.

– Ellers har den ikke en kinamands chance for at overleve. Men det er naturens barske gang. Hvis du er alt for svag, så dør du. Bom.

Tilbage i anden halvdel af 1800-tallet var der blot omkring 50 havørnepar. De blev forfulgt som andre rovfugle, og omkring Første Verdenskrig var havørnene forsvundet som dansk ynglefugl.

Men i 1996 genindvandrede havørnen, da to par fra Nordtyskland slog sig ned i Sønderjylland og fik unger på vingerne.

Sidste år blev der registreret 181 ynglepar, der sendte 231 havørneunger på vingerne. Det var ny rekord for en ynglesæson.

Og tallet kan godt vokse sig endnu større i år, forudser Kim Skelmose.

– Generelt går det forrygende godt for havørnen herhjemme.

– Det er en fugl, der går frem i antal, og det er en fugl, der er over det meste af landet efterhånden, og som for det meste skaber utroligt meget glæde hos folk, der har den i deres nærområde.

Havørnen er Nordeuropas største rovfugl og kaldes ofte for “den flyvende dør” på grund af dens vingefang på op til 2,5 meter.

En gruppe mennesker har udsat et offer for omfattende og grov vold, hvor personen blev stukket flere steder med en kniv samt ramt med en økse og et baseballbat. Mindst tre kræves fængslet.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi torsdag i en pressemeddelelse.

Politiet blev onsdag ved 16-tiden kaldt til Kalvehave på Sydsjælland, hvor offeret blev fundet og bragt til behandling på hospitalet. Personen er uden for livsfare.

Der oplyses ikke nærmere om offeret, herunder køn eller alder, eller hvilken relation vedkommende eventuelt måtte have til gerningsmændene.

Efterforskningen af sagen har ført til, at politiet i løbet af onsdag aften anholdt flere personer. Hvor mange det præcist er, oplyser politiet ikke.

– Det kan ikke udelukkes, at der kommer flere anholdelser som følge af vores efterforskning, siger politikommissær Bo Jakobsen, der er efterforskningsleder på sagen.

Han betragter sagen som en isoleret hændelse.

Klokken 10 torsdag er det planen, at to mænd og en kvinde torsdag klokken 11.30 skal fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Næstved, hvor de vil blive mødt med krav om varetægtsfængsling.

Der er tale om mænd på 54 og 35 år samt en kvinde på 63 år.

De er ifølge vagtchefen sigtet for grov vold.

Politiet holder kortene tæt ind til kroppen i forbindelse med sagen og henviser til, at anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet holdes for lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad de sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvarerne kan fortælle, hvordan de mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Den danske succestræner Nils Nielsen stopper som landstræner for Japans fodboldkvinder.

Det oplyser Det Japanske Fodboldforbund.

– Landstræneren for Japans fodboldkvinder, Nils Nielsen, stopper i forbindelse med, at hans kontrakt udløber, skriver forbundet i en kort besked.

Dermed må det siges, at Nils Nielsen stopper på toppen. For under to uger siden førte han Japan til sejren i Asian Cup.

Den danske træner har stået i spidsen for det japanske kvindelandshold siden december 2024. Han var den første udlænding til at være landstræner for Japans kvinder.

Under den 54-årige danskers ledelse har holdet, der var verdensmester i 2011, fundet tilbage til topformen efter skuffende resultater ved VM i 2023 og OL i Paris, hvor Japan røg ud i kvartfinalerne i begge.

Fra 2013 til 2017 var Nils Nielsen landstræner for de danske fodboldkvinder med EM-sølv som højdepunkt.

Siden trænede han Schweiz, inden Japan ansatte ham.

I årets Asian Cup var Japan forrygende fra start til slut og vandt alle seks kampe med en samlet målscore på 29-1.

Titlen blev sikret med en finalesejr på 1-0 over værtsnationen, Australien.

Nils Nielsen efterlader et japansk landshold, der ligger nummer fem på verdensranglisten. Da danskeren trådte til, lå holdet nummer syv.

Sverige køber droneforsvar til 8,7 milliarder svenske kroner.

Det oplyser landets forsvarsminister, Pål Jonson, torsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet TT.

Det svarer til lige knap seks milliarder danske kroner.

Beløbet er en del af en større pulje på 15 milliarder svenske kroner til luftforsvar, som den svenske regering præsenterede tidligere på året, skriver SVT.

– Luftforsvar er en stor prioritet under den igangværende oprustning af forsvaret, siger Pål Jonson.

Leveringerne af det nye svenske forsvar til droner vil ifølge TT ske løbende fra 2027 til og med 2028.

Nordjyllands Politi ved torsdag morgen endnu ikke, hvad der er årsagen til, at to ældre mennesker er afgået ved døden i et hjem i Løgstør.

De blev fundet døde onsdag, og der er nogle omstændigheder, der gør, at politiet betragter dødsfaldene som mistænkelige.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

På trods af uvisheden og politiets arbejde i området, er der ingen grund til bekymring blandt de lokale, mener politiet.

– På nuværende tidspunkt tyder det på en isoleret hændelse, så borgere i området har ikke grund til at føle sig utrygge på baggrund af sagen, siger politikommissær Kasper Brix i meddelelsen.

De døde var et samboende par, og politiet fik anmeldelsen om dødsfaldene onsdag den 1. april klokken 15.44. Manden blev 77 år, og kvinden blev 76 år.

Frem til torsdag morgen har politiet sammen med teknikere efterforsket på og omkring adressen. Blandt andet har politiet talt med personer i området, som måske kan bidrage med vigtig viden til sagen.

– Vi har indhentet en del tekniske spor, ligesom der er foretaget afhøringer af naboer og andre, siger politikommissær Kasper Brix.

Efterforskningen vil fortsætte en rum tid endnu, oplyser politiet, som ikke tidsangiver det nærmere. Politiet kalder det for en alvorlig sag, men med henvisning til de pårørende og sagens videre forløb ønsker politiet ikke at dele flere oplysninger.

Når politiet – som i denne sag – omtaler dødsfald som mistænkelige, betyder det, at det ved fundet af de afdøde ikke står umiddelbart klart, hvad de pågældende personer er døde af.

Det kan enten være et naturligt dødsfald, en ulykke eller en forbrydelse.

For at sikre at eventuelle spor ikke går tabt, så efterforsker politiet sagen, som om det var et drab.

Det sker dog også, at politiet indledningsvist kalder et dødsfald mistænkeligt, for så senere at fastslå, at der ikke ligger noget kriminelt bag.

Det Demokratiske Parti har bedt en føderal domstol om at blokere et dekret fra USA’s præsident, Donald Trump, omkring strammere regler for afgivelse af brevstemmer forud for midtvejsvalget.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Trump underskrev dekretet tirsdag, og det var ventet, at det ville blive mødt med juridisk modstand.

Chuck Schumer og Hakeem Jeffries, der er demokratiske mindretalsledere i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus, er blandt de demokrater, der vil have stoppet dekretet.

– Præsident Trump har igen og igen forsøgt at omskrive valgreglerne til sin egen opfattede partipolitiske fordel, står der i søgsmålet.

Valgsystemerne i USA administreres af de enkelte delstater.

Trumps dekret kræver, at alle amerikanske delstater skal oprette lister over stemmeberettigede amerikanere.

Dekretet kræver også, at stemmesedler til brevafstemning kun sendes til vælgere, der står på delstaternes godkendte lister over brevstemmevælgere.

Kuverterne med stemmesedler til brevafstemning skal desuden udstyres med en unik stregkode, så de kan spores, står der i dekretet.

Republikanske Donald Trump har i årevis fastholdt en påstand om, at hans nederlag ved præsidentvalget i 2020 skyldtes omfattende valgsvindel. Det er der dog intet, der tyder på.

Flere medier – heriblandt nyhedsbureauerne AP og AFP – har tidligere skrevet, at påstanden om valgsnyd er faktuelt forkert.

Tidligere har Trump annonceret, at han overvejer at indføre et krav om vælgeridentifikation til midtvejsvalget den 3. november – uanset om Kongressen godkender det eller ej.

Ved midtvejsvalget skal Det Republikanske Parti forsøge at forsvare dets snævre flertal i Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.

Meningsmålinger har vist, at Det Demokratiske Parti står til fremgang.

Samtlige 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus vælges for en periode på to år. En tredjedel af de 100 medlemmer af Senatet er på valg. De vælges for seks år.

De lande, der har behov for olie fra Mellemøsten, bør stille sig i spidsen for at holde Hormuzstrædet åbent.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid i en tale til den amerikanske nation.

– Vi vil hjælpe til, men de bør gå forrest i beskyttelsen af den olie, som de er så desperat afhængige af, siger præsidenten.

Iran har delvist blokeret Hormuzstrædet, efter at Israel og USA i en koordineret indsats iværksatte angreb på Iran.

Kun en tynd strøm af fragtskibe og tankskibe er sidenhen sejlet gennem den snævre handelsrute, hvor en femtedel af al verdens olie normalt passerer igennem.

Den delvise lukning har ført til store stigninger i olie- og gaspriserne.

Den amerikanske præsident opfordrer i sin tale natten til torsdag desuden olieafhængige lande til at købe amerikansk olie.

– Vi har et forslag. For det første, køb olie fra USA, vi har masser af det, vi har så meget.

– For det andet, opbyg noget forsinket mod – de burde have gjort det sammen med os, som vi bad om – tag til strædet og tag det bare, siger Trump.

Trump har flere gange i løbet af den seneste måneds konflikt med Iran opfordret amerikanske allierede til at hjælpe med Hormuzstrædet, ligesom han har kritiseret landene for ikke at hjælpe til i strædet.

Ifølge analytikere blev de amerikansk-israelske angreb i Iran indledt uden i nævneværdig grad at tage europæiske allierede med på råd.

Forud for nattens tale havde Trump til nyhedsbureauet Reuters sagt, at han i talen ville udtrykke sin “afsky” over for Nato.

Alligevel undlod præsidenten at nævne forsvarsalliancen i talen.

Trump har flere gange truet med at trække USA ud af Nato-alliancen.

Kongressen vedtog i 2023 lovgivning, der som udgangspunkt betyder, at Trump skal have enten to tredjedele flertal i Senatet eller godkendelse i Kongressen for at trække USA ud af Nato.

USA nærmer sig en fuldførelse af sine mål med krigen i Iran.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid i en tale til den amerikanske nation.

– Det glæder mig at kunne sige, at de centrale strategiske mål nærmer sig fuldførelse, siger Trump.

De seneste dage har præsidenten sagt, at han forventer, at USA kan afslutte krigen inden for to til tre uger.

Tidshorisonten er den samme i hans tale til nationen.

– Vi vil ramme dem ekstremt hårdt de næste to til tre uger. Vi vil bringe dem tilbage til stenalderen, hvor de hører hjemme, siger Trump.

Han siger, at USA har strategiske muligheder for at presse Iran til at indgå en aftale, der skal hindre Iran i at udvikle atomvåben. Blandt andet ved at bombe landets energiinfrastruktur.

– Vi har ikke ramt deres olie, selv om det er det nemmeste mål af alle. Vi kan gøre det, og så vil det være væk, siger Trump.

I ugerne op til, at USA og Israel den 28. februar indledte krigen i Iran, havde delegationer fra USA og Iran forhandlet om en atomaftale i den schweiziske by Geneve.

Undervejs truede Trump med, at USA ville angribe Iran, hvis ikke landet gik med til en aftale, der skulle begrænse landets atomprogram og forhindre udviklingen af en atombombe.

Donald Trump kalder i sin tale til nationen krigen for en investering i fremtiden.

– I aften kan alle amerikanere se frem til en dag, hvor vi endelig er fri for den iranske aggression og truslen om nuklear afpresning, siger Donald Trump.

Præsidenten afsluttede den 19 minutter lange tale med en erklæring om, at USA vil være mere sikker, stærkere og mere velstående end nogensinde før, når krigen er overstået.

Trump kom i talen ikke ind på USA’s medlemskab af forsvarsalliancen Nato.

Præsidenten havde i et interview med nyhedsbureauet Reuters varslet, at han i sin tale ville udtrykke sin afsky over for Nato. Det skete ikke. Tidligere har Trump truet med at trække USA ud af Nato-alliancen.

Kongressen vedtog i 2023 lovgivning, der som udgangspunkt betyder, at Trump skal have enten to tredjedele flertal i Senatet eller godkendelse i Kongressen for at trække USA ud af Nato.

Den argentinske Benfica-spiller Gianluca Prestianni afviser beskyldninger om, at han skulle være kommet med racistiske fornærmelser rettet mod Real Madrids Vinícius Júnior i et opgør i Champions League.

Det siger Prestianni i sit første interview om beskyldningen, der førte til, at han fik karantæne i returkampen mellem de to klubber.

– Jeg tænkte på min far, min mor og mine bedsteforældre. Og på at der blev sagt så mange ting, som ikke afspejler, hvem jeg er, og som ikke er sket, siger Gianluca Prestianni til den argentinske tv-station Telefe.

– Det var grimt, og det gjorde ondt.

Vinícius Júnior hævdede efter kampen, der blev spillet 17. februar, at han blev kaldt for en “abe” af Prestianni, mens argentineren dækkede sin mund med trøjen.

Hændelsen udspillede sig, efter at Vinícius Júnior i anden halvleg havde scoret det, der skulle vise sig at være kampens sejrsmål og fejret sin scoring med en jubelscene foran Benficas fans.

Efter beskyldningen fra Real Madrid-spilleren skrev 20-årige Prestianni på det sociale medie Instagram, at Vinícius Júnior måtte have misforstået, hvad der blev sagt.

Få dage senere valgte Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) alligevel at suspendere Prestianni til returkampen i Madrid.

Benfica tabte begge kampe til Real Madrid, der avancerede til ottendedelsfinalerne i Europas største klubturnering.

Uefa igangsatte samtidig en undersøgelse af sagen, og hvis fodboldforbundet senere når frem til, at argentineren har krænket Vinícius Júnior, så risikerer Prestianni en karantæne på mindst ti kampe.

Gianluca Prestianni siger i interviewet med Telefe, at han er taknemmelig for den støtte, han har fået af sine holdkammerater i Benfica og cheftræner Jose Mourinho.

Mourinho mente efter kampen, at Vinícius Júnior havde provokeret Benficas fans med sin målfejring. Træneren talte med begge spillere og konstaterede, at de havde forskellige udlægninger af, hvad der var foregået.

Selv om Prestianni har været igennem en hård periode, så er der også lyspunkter.

Benfica-spilleren har netop været udtaget til Argentinas landshold, der har spillet et par testkampe forud for sommerens VM.

– Jeg arbejder hver dag for, at denne mulighed skulle opstå, siger han.

Prestianni fortæller, at hans største drøm er at blive udtaget til Argentinas VM-trup.

AFP

Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil i næste uge rejse til den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det siger Allison Hart, der er talsperson for Nato, onsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg kan bekræfte, at generalsekretæren vil være i Washington i næste uge i forbindelse med et længe planlagt besøg, siger Allison Hart.

Besøget er også blevet bekræftet af en embedsmand fra Det Hvide Hus.

Der er ikke umiddelbart blevet delt flere detaljer om Ruttes besøg, der finder sted, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i de seneste dage har skruet op for kritikken af Nato.

Onsdag sagde Trump i et interview med Reuters, at han “absolut” overvejer at trække USA ud af den vestlige militæralliance.

De øvrige lande i Nato har ikke i tilstrækkelig grad støttet USA i Iran, mener han

I et andet interview med det britiske medie The Telegraph onsdag gav Trump ligeledes udtryk for, at han overvejer at trække USA ud af Nato.

– Jeg har aldrig været overbevist om Nato. Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, sagde han til mediet med henvisning til den russiske præsident.

Trump holdt onsdag en tale til amerikanske allierede, der var samlet til påskefrokost i Det Hvide Hus. Her kritiserede han ifølge Reuters blandt andet Frankrig og Storbritannien.

– Vi har haft nogle meget dårlige allierede i Nato. Forhåbentlig får vi aldrig brug for dem. Jeg tror ikke, at vi får brug for dem, sagde han.

Det er langtfra første gang, at Trump langer ud efter Nato.

Under sin første embedsperiode kritiserede han ofte, at USA’s Nato-allierede ikke havde høje nok forsvarsudgifter i forhold til Natos mål.

Han mente, at de andre lande udnyttede den sikkerhed, som samarbejdet med USA gav dem, til at betale mindre. Siden har mange lande markant løftet forsvarsudgifterne.

Mindst én person har mistet livet i Indonesien, efter at et kraftigt jordskælv natten til torsdag dansk tid ramte den østlige del af landet.

Det siger Awi Setiyono, der er vicepolitichef i den indonesiske provins Nord-Sulawesi, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Personen mistede livet, da en bygning styrtede sammen i et område nær byen Manado.

Jordskælvet havde en styrke på 7,4 og blev ifølge USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) registreret klokken 06.48 lokal tid – 00.48 dansk tid.

Skælvet havde epicenter i Molukkerhavet, der ligger mellem den indonesiske øgruppe Molukkerne og den indonesiske ø Sulawesi.

Som følge af jordskælvet udsendte USA’s Nationale Forvaltning af Hav- og Atmosfæreforhold (NOAA) et varsel om risiko for en tsunami inden for en radius af 1000 kilometer fra skælvets epicenter.

Varslet omfattede blandt andet kystområder i Indonesien, Malaysia og Filippinerne.

Indonesiens geologiske agentur (BMKG) oplyser natten til torsdag, at der er blevet meldt om tsunamibølger fem steder. Et sted på den nordlige del af Sulawesi blev der registeret tsunamibølger på 75 centimeter over det normale niveau.

Agenturet har sidenhen registreret 11 efterskælv og beder offentligheden om at være på vagt.

NOAA har sidenhen vurderet, at der ikke længere er risiko for, at kyststrækninger i området omkring Indonesien kan blive ramt af en tsunami.

En journalist fra AFP, der befinder sig i byen Manado på øen Sulawesi, fortæller, at rystelserne fra skælvet vækkede både ham og flere andre i byen.

– Jeg vågnede med det samme og forlod mit hus. Folk strømmede straks ud (på gaden, red.). Der ligger en skole i nærheden, og eleverne løb ud, siger han.

Indonesien ligger i et seismisk aktivt område i Stillehavet, der kendes som “Ring of Fire” – ildringen på dansk. Mere end halvdelen af verdens vulkaner ligger i dette område.

Fire astronauter er natten til torsdag dansk tid sendt afsted på en mission, der skal sende dem rundt om Månen.

Amerikanerne Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch og canadieren Jeremy Hansen var om bord på fartøjet “Orion”, da det blev opsendt fra Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida.

Opsendelsen var et af de kritiske punkter på den ti dage lange mission.

Hvis bare det mindste gik galt, kunne det få fatale konsekvenser for besætningen.

Klokken 18.35 lokal tid – klokken 00.35 dansk tid – steg rumfartøjet til vejrs med en stor ildsøjle under sig.

Efter tre minutter havde “Orion” opnået en fart på mere end 8000 kilometer i timen.

Opsendelsen er en del af Artemis II-missionen. Hvis den lykkes, bliver det første gang siden 1970’erne, at mennesker sendes rundt om Månen.

Nasa har døbt det nye rumprogram Artemis efter guden Apollos tvillingebror.

Artemis-programmet gennemføres af Nasa i samarbejde med rumagenturer fra Europa, Japan, Canada og Australien.

USA har onsdag ophævet sanktionerne mod Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodriguez.

Det fremgår af det amerikanske finansministeriums hjemmeside ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Helt præcist drejer det sig om, at Rodriguez er blevet fjernet fra listen over særligt udpegede personer – Specially Designated Nationals (SDN) – på det amerikanske finansministeriums hjemmeside.

Hvis ens navn eller virksomhed fremgår på listen, betyder det, at amerikanske institutioner skal indefryse deres aktiver og afvise transaktioner fra vedkommende.

Ophævelsen sker mindre end tre måneder efter, at amerikanske styrker pågreb den daværende præsident, Nicolas Maduro, og hans kone under en aktion i landets hovedstad, Caracas, 3. januar.

Delcy Rodriguez er blevet valgt af USA som midlertidig præsident i en overgangsregering efter kidnapningen af Maduro, på trods af at hun var vicepræsident under Maduros ledelse.

Hendes overgangsregering har samarbejdet med USA’s regering og har blandt andet lavet en aftale om, at USA kan sælge venezuelansk olie, og har udstedt undtagelser fra sanktioner for at fremme amerikanske investeringer.

Pågribelsen af Maduro kom efter flere måneders stigende spændinger mellem de to lande. Maduro og hans kone, Cilia Flores, står i øjeblikket for retten i New York anklaget for narkotikahandel.