Seneste nyheder

Den fungerende chef for den amerikanske immigrationsmyndighed ICE, Todd Lyons, træder tilbage i slutningen af maj.

Det oplyser USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Markwayne Mullin, på det sociale medie X.

– Direktør Lyons har været en fremragende leder af ICE og en nøglefigur i Trump-administrationens indsats for at fjerne mordere, voldtægtsforbrydere, pædofile, terrorister og bandemedlemmer fra de amerikanske lokalsamfund, skriver Markwayne Mullin på X.

– Han satte skub i et agentur, der i fire år ikke havde fået lov til at udføre sit arbejde. Takket være hans lederskab er de amerikanske lokalsamfund blevet mere sikre, tilføjer ministeren.

Todd Lyons har været chef for ICE siden marts sidste år. Han har sidste arbejdsdag 31. maj, hvor han skifter til den private sektor.

ICE står for Immigration and Customs Enforcement og er en amerikansk statslig myndighed under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security.

ICE står i spidsen for gennemførelsen af USA’s præsident Donald Trumps planer om at masseudvise migranter, hvilket var et centralt løfte under Trumps valgkamp.

ICE har foretaget tusindvis af anholdelser, siden Trump blev præsident for godt et år siden. Det er ofte sket på offentlige steder og har ført til sammenstød med demonstranter.

Kritikere mener, at ICE terroriserer lokalsamfund og krænker folks rettigheder.

To amerikanske statsborgere blev i januar dræbt i Minneapolis i delstaten Minnesota. En 37-årig kvinde blev dræbt af ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet. Drabene udløste landsdækkende demonstrationer.

ICE og grænsepolitiet samarbejdede om en fælles indsats i delstaten med det formål at pågribe ulovlige migranter i USA og udvise dem.

En ICE-betjent blev torsdag anklaget for at have rettet en pistol mod hovederne på to borgere i februar, da han var en del af immigrationsindsatsen i Minnesota.

Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken oplyser torsdag, at de har genoptaget samarbejdet med Venezuela, som har været sat på pause i årevis.

Beslutningen baner vejen for, at milliarder af dollar potentielt kan blive frigivet til det sydamerikanske land.

Ud over de midler, der nu kan strømme fra IMF og Verdensbanken, kan anerkendelsen fra de globale institutioner berolige udenlandske private investorer, som har været tilbageholdende med at investere i Venezuela.

IMF er en global organisation med 191 medlemslande, der arbejder for at fremme global økonomisk og finansiel stabilitet.

Valutafonden yder blandt andet lån til lande i økonomisk krise og overvåger den globale økonomiske udvikling for at forebygge kriser.

IMF’s samarbejde med Venezuela har været sat på pause i årevis på grund af spørgsmålet om anerkendelsen af landets daværende regering med præsident Nicolas Maduro i spidsen.

I marts 2019 brød forholdet mellem IMF og Venezuela sammen, da valutafonden anerkendte landets opposition som den legitime regering. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva, oplyser torsdag, at IMF nu samarbejder med Venezuelas regering under ledelse af den midlertidige præsident Delcy Rodríguez.

Venezuelas nye leder kalder det fornyede samarbejde for et vigtigt skridt for landets økonomi.

Rodríguez var landets vicepræsident indtil begyndelsen af januar. Her tog amerikanske styrker præsident Nicolas Maduro til fange i en storstilet aktion i hovedstaden Caracas.

Maduro blev bragt til USA, hvor han og hans hustru står over for anklager om narkokriminalitet. Rodríguez blev i stedet udnævnt til midlertidig præsident i Venezuela.

Siden da har USA’s præsident Donald Trumps administration arbejdet sammen med Rodríguez. Trump ønsker at udvide USA’s tilstedeværelse i Venezuelas lukrative olie- og minesektorer.

Venezuela har de største kendte oliereserver i verden. Landet har også store mængder guld og diamanter såvel som bauxit og coltan, der bruges i mobiltelefoner, bærbare computere og andre former for elektronik.

Reuters

Syrien har fået overdraget kontrollen med landets militærbaser, som i mere end ti år har huset udstationerede amerikanske soldater.

Det oplyser Syriens udenrigsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ministeriet skriver, at overdragelsen sker “i fuld koordinering mellem regeringerne i Syrien og USA”.

Amerikansk militær har været til stede i Syrien siden 2014 og stået i spidsen for en koalition, der har bekæmpet Islamisk Stat (IS).

IS havde dengang erobret store områder i Syrien og Irak i en lynoffensiv.

Da IS havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak, hvor millioner levede under det hårdhændede islamistiske styre.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede i 2019 i Irak og Syrien.

Det syriske udenrigsministerium skriver torsdag, at USA og Syrien har en fælles opfattelse af, at de omstændigheder, der nødvendiggjorde amerikansk militærs tilstedeværelse i Syrien, har ændret sig.

– Den syriske stat er i dag fuldt ud i stand til at lede antiterrorindsatsen indefra i samarbejde med det internationale samfund, skriver ministeriet.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, bekræfter over for AFP, at det har afsluttet overdragelsen af alle større baser i Syrien, men Centcom vil fortsat yde støtte.

– De amerikanske styrker fortsætter med at støtte partnerledede antiterrorindsatser, som er afgørende for at sikre en varig nedkæmpelse af IS, oplyser Centcom til AFP.

Syrien befinder sig i en genopbygningsfase efter mange års borgerkrig.

Syriens nuværende præsident, Ahmed al-Sharaa, væltede sammen med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham i december 2024 den mangeårige leder Bashar al-Assad under en hurtig offensiv.

Sidste år tilsluttede det nye styre i Syrien en amerikanskledet koalition mod IS.

Mennesket er meget snart parat til igen at lande på Månen.

Det siger astronauten Reid Wiseman torsdag på et pressemøde, efter at han i sidste uge vendte tilbage til Jorden med rumfartøjet Orion efter den første bemandede månemission i mere end 50 år.

– Det er ikke så stort et skridt, som jeg troede.

– Hvis vi havde fået nøglerne til et landingsfartøj, så havde vi ført det ned og landet på Månen. Det er absolut muligt, og det er muligt snart, siger Reid Wiseman ifølge mediet BBC.

Wiseman var en del af den amerikanske rumfartsorganisation Nasas Artemis II-mission, der spiller en central rolle i planerne om at få mennesker tilbage på Månen i 2028.

Nasa vil senere bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Christina Koch, der også var en del af besætningen på Orion, mener, at en rumbase på Månen er realistisk.

– Der er så mange eksempler, hvor vi har vist, at vi kan, siger Christina Koch på pressemødet ifølge BBC.

– Al den analyse, vi laver før missioner, drøftelser og forberedelse på mulige scenarier, handler om at finde operationelle løsninger på alt, hvad man kan støde på. At opnå det næsten umulige er præcis det, vi gør.

Orion satte undervejs på den godt ni dage lange rummission rekord for den længste distance, som et menneske har været ude i rummet.

Da astronauterne midtvejs på turen fløj rundt om Månen, nåede de 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance, som mennesker har været fra Jorden.

Nasas næste bemandede opsendelse, Artemis III, skal efter planen foregå i 2027. Her er formålet at øve Orions sammenkobling med et eller flere månelandingsfartøjer og afprøve nye rumdragter.

Selve månelandingen vil først ske som en del af Artemis IV-missionen, der vil foregå i 2028.

Seks gange i historien har astronauter fra Nasa landet på Månen i perioden fra 1969 til 1972. Månelandingerne var en del af Nasas Apollo-missioner.

En betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i USA er blevet anklaget for grov vold med et farligt våben.

Det siger en anklager i den amerikanske delstat Minnesota ifølge NBC News.

Betjenten er anklaget for at have rettet en pistol mod hovederne på to civile i en bil tilbage i februar, lyder det fra anklager Mary Moriarty fra amtet Hennepin.

Det er ifølge NBC News den første sag, hvor en ICE-betjent bliver retsforfulgt i forbindelse en større indsats mod ulovlige migranter i Minnesota tidligere på året, som trak national opmærksomhed.

Der er udstedt en arrestordre på ICE-betjenten, skriver NBC News.

ICE hører under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security. Ministeriet har ikke kommenteret sagen over for NBC News.

Den anklagede ICE-betjent kørte 5. februar i en SUV, da han trak op på siden af et andet køretøj.

Her “rettede han sit tjenestevåben direkte mod begge ofre, mens han fortsatte med ulovligt at køre i nødsporet” på en motorvej, siger anklageren i amtet Hennepin.

– For en føderal betjent mener vi, at det at køre ulovligt i nødsporet, trække op på siden af en bil og rette en pistol mod hovederne på to borgere, som ikke foretog sig noget, ligger langt uden for rammerne af deres beføjelser, siger anklager Mary Moriarty ifølge NBC News.

Ifølge anklageren blev den omtalte ICE-betjent afhørt dagen efter hændelsen, hvor han indrømmede at have trukket tjenestevåbnet.

USA’s præsident Donald Trumps administration indledte i december sidste år en større operation med navnet “Operation Metro Surge” i delstaten Minnesota.

Det var en fælles indsats mellem immigrationsmyndigheden ICE og det føderale grænsepoliti (CBP) med det formål at pågribe ulovlige migranter i USA og udvise dem.

Trump-administrationen sendte tusindvis af føderale betjente til Minnesota som led i operationen.

Indsatsen førte til adskillige voldsomme razziaer, og to amerikanske statsborgere blev i januar dræbt i byen Minneapolis. En 37-årig kvinde blev dræbt af ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet.

Drabene udløste massiv vrede og store demonstrationer over hele landet.

Trump-administrationens grænsechef, Tom Homan, meddelte i februar, at indsatsen i Minnesota blev afviklet, og at den havde ført til tusindvis af anholdelser.

Victoria Beckham og hendes mand, David Beckham, har altid forsøgt at beskytte deres børn.

Det siger hun i et interview med The Wall Street Journal.

– Vi har altid forsøgt at være de bedste forældre, vi kan være, siger hun.

Interviewet kommer, efter at parrets ældste søn, Brooklyn, langede hårdt ud efter sine forældre i et opslag på det sociale medie Instagram i januar.

Ud over at Victoria Beckham ønskede sin søn tillykke med fødselsdagen på sociale medier i marts, er det første gang, hun udtaler sig offentligt om sagen.

Her beskyldte den 27-årige Brooklyn sine forældre for at forsøge at ødelægge forholdet til hans kone, den amerikanske skuespiller Nicola Peltz Beckham. Han skrev, at han ønskede at tage en pause fra sin familie.

Han beskyldte sine forældre for det, han betegnede som bestikkelse. De ville have ham til at sælge de kommercielle rettigheder til hans eget navn, sagde han.

Ifølge Brooklyn Beckham stjal hans mor, Victoria Beckham, den første dans til hans bryllup og “dansede meget upassende op ad mig” foran 500 gæster.

– Jeg har aldrig følt mig mere utilpas eller ydmyget i hele mit liv, skrev Brooklyn i opslaget.

Victoria Beckham kommer ikke direkte ind på Brooklyns beskyldninger, men siger følgende til The Wall Street Journal:

– Vi har været i offentlighedens søgelys i mere end 30 år lige nu, og alt, hvad vi nogensinde har forsøgt at gøre, har været at beskytte og elske vores børn. Og det er egentlig alt, hvad jeg vil sige om den sag.

Interviewet kredser om hendes liv og karriere som først medlem af bandet Spice Girls i 90’erne og 00’erne og senere ægteskabet med fodboldspilleren David Beckham.

Hun siger, at hun stadig lærer at give slip på kontrollen både i de firmaer, som hun står bag, og privat.

– At være forælder til unge voksne børn og voksne børn, Gud, jeg mener, det er meget anderledes i forhold til at have små børn. Jeg synes, at vi prøver at gøre det, så godt som vi kan, siger hun.

David Beckham har ikke kommenteret direkte på sagen, men talte generelt om sociale medier under et oplæg i Schweiz kort efter Brooklyns udtalelse. Her sagde han, at børn “gerne må begå fejl”.

En ti dage lang våbenhvile mellem Libanon og Israel er torsdag aften trådt i kraft.

USA’s præsident, Donald Trump, havde på forhånd sagt, at våbenhvilen ville træde i kraft klokken 23.00 dansk tid.

Den libanesiske hær siger natten til fredag dansk tid i en erklæring, at Israel har overtrådt våbenhvilen ved at angribe flere landsbyer i det sydlige Libanon. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Libanons hær opfordrer borgere om at afvente med at vende tilbage til landsbyer og byer i det sydlige Libanon.

Israel har ikke umiddelbart kommenteret beskyldningerne. Landets premierminister har tidligere oplyst, at dets styrker fortsat vil være til stede i den sydlige del landet trods våbenhvilen.

Kort efter at våbenhvilen blev indledt, lød der skud i de sydlige forstæder i Libanons hovedstad, Beirut. Der var tilsyneladende tale om en spontan fejring af våbenhvilen, skriver nyhedsbureauet AFP, uden dog at kunne bekræfte det.

Beiruts sydlige forstæder er højborg for den militante gruppe Hizbollah, som har base i Libanon og er allieret med styret i Iran.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skriver natten til fredag på Truth Social, at han håber, at Hizbollah overholder våbenhvilen.

– Jeg håber, at Hizbollah opfører sig ordentligt og ansvarligt i denne vigtige periode, skriver Trump på sit sociale medie.

– Det vil være et fantastisk øjeblik for dem, hvis de gør det. Ikke flere drab. Der skal endelig skabes fred, tilføjer præsidenten.

Våbenhvilen mellem Libanon og Israel kommer, samtidig med at USA forsøger at lande en aftale med Iran om at afslutte krigen. Styret i Iran har insisteret på, at våbenhvilen i Libanon skal være en del af enhver aftale.

Krigen i Mellemøsten begyndte, da USA og Israel angreb Iran den 28. februar.

Libanon blev trukket ind i konflikten, da Hizbollah affyrede raketter mod Israel den 2. marts.

Siden da har israelske angreb i Libanon dræbt mere end 2000 mennesker og fordrevet over en million, mens israelske styrker er rykket ind på landjorden i den sydlige del af Libanon.

Trump sagde tidligere torsdag, at en våbenhvile var en realitet efter det, som præsidenten betegnede som fremragende telefonsamtaler med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Libanons præsident, Joseph Aoun.

Hizbollah har ikke umiddelbart været en del af forhandlingerne.

AFP

Politiet er til stede to steder i Syd- og Sønderjylland, hvor de undersøger mistænkelige forhold.

Det gælder blandt andet i Vejen i Sydjylland, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update kort før klokken 23.00.

– Af hensyn til efterforskningen kan vi ikke sige yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det.

Politiet vil være til stede nogle timer endnu, skriver politiet og understreger, at forholdet ikke udgør en risiko for borgere i Vejen.

Vejen er en by i Sønderjylland med godt 10.000 indbyggere. Den ligger mellem Kolding og Esbjerg.

Tidligere på aftenen skrev samme politikreds på Politi Update, at man undersøgte et mistænkeligt forhold i Rinkenæs.

Forholdet blev betegnet som overstået.

– Vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere, men vil i morgen sende politibussen til byen, lød det kort før klokken 21.00 fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Rinkenæs er en by i Sønderjylland med knap 1300 indbyggere.

Politiet oplyser ikke, om de to forhold har forbindelse til hinanden.

Selv om Netflix fik flere penge i kassen end forventet i første kvartal og overgik sidste års omsætning med 16 procent, er investorerne alligevel skuffede.

Det står klart, efter at regnskabstallene for årets første tre måneder blev offentliggjort torsdag efter lukketid på børsen i Wall Street.

Netflix-aktien handles i eftermarkedet ni procent lavere, og det kan skyldes, at selskabets prognose for indtjeningen i det igangværende andet kvartal er lavere end forventet.

Samtidig kan det have haft betydning, at medstifter Reed Hastings i forbindelse med regnskabsaflæggelsen har meddelt, at han stopper i bestyrelsen til sommer.

Netflix solgte streamingabonnementer for 12,25 milliarder dollar (knap 78 milliarder kroner) i første kvartal.

Selskabet annoncerede for et par uger siden, at man ville hæve abonnementspriserne i USA på alle pakker.

Indtil videre er der ikke meldt om lignende prisstigninger i Danmark.

Netflix led i sidste uge et nederlag i Italien, hvor en dommer slog fast, at de hidtidige prisstigninger for italienske kunder var ulovlige ifølge italiensk lov, fordi der ikke var givet tilstrækkelig begrundelse for at gennemføre dem. Netflix har dog appelleret kendelsen.

I slutningen af sidste år forlød det, at Netflix havde afleveret et bud på konkurrenten Warner Bros. Discovery, som var højere end det, som Paramount Skydance tidligere havde budt på underholdningskoncernen.

Senere forhøjede Paramount Skydance dog sit bud så meget, at Netflix droppede ud af budkrigen, fordi prisen ville blive for høj.

Warner Bros. Discovery ejer Netflix-konkurrenten HBO Max, en række sportsrettigheder samt rettighederne til blandt andet Harry Potter- og DC Comics-universerne.

Selskabets aktionærer skal i næste uge beslutte, om de vil takke ja til Paramount Skydances købstilbud, der værdisætter Warner Bros. Discovery til 110 milliarder dollar.

En mand mistænkt for et angreb på en jødisk restaurant i Paris i 1982 er blevet udleveret til Frankrig af palæstinensiske myndigheder.

Det oplyser den nationale antiterroranklagemyndighed i Frankrig ifølge Reuters torsdag.

Den mistænkte mand, Mahmoud Khader Abed Adra, er også kendt under navnet Hicham Harb.

Han blev anholdt i september forrige år af de palæstinensiske myndigheder og var på det tidspunkt 70 år.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, sagde dengang, at anholdelsen var et resultat af, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, havde besluttet at anerkende en palæstinensisk stat.

Seks mennesker blev dræbt, og mindst 20 blev såret, da flere personer skød mod Jo Goldenberg-restauranten i Marais-distriktet i Paris, der er et historisk jødisk kvarter.

Adra mistænkes for at have haft en ledende rolle for de personer, der angreb restauranten.

Antiterroranklagemyndigheden oplyser i en udtalelse, at manden er blevet varetægtsfængslet i Frankrig efter sin ankomst til en fransk militærluftbase.

Angrebet i 1982 blev sat i forbindelse med den palæstinensiske militante organisation Abu Nidal.

Adra er en af seks mænd, som mistænkes for at have spillet en rolle i angrebet. Han menes også selv at have deltaget.

I juli krævede en fransk dommer, at der skal være en retssag for de seks mistænkte.

Præsident Macron udtrykte sidste år glæde over anholdelsen og samarbejdet med de palæstinensiske myndigheder.

Det skrev han i et opslag på X og tilføjede, at anholdelsen skete på Vestbredden.

Reuters

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, går det godt med forhandlingerne med Iran.

Det siger han ved Det Hvide Hus foran en samling af journalister torsdag.

Han fortæller, at Iran er “villige til at gå med på ting, som de ikke tidligere har været villige til”.

– Vi har en udtalelse, en meget stærk udtalelse, om, at de (Iran, red.) ikke vil besidde atomvåben i mere end 20 år, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig siger Trump, at Iran har indvilget i at udlevere sine lagre af beriget uran.

Et nyt møde mellem parterne kan ifølge Trump måske allerede finde sted i løbet af weekenden, hvorfor han mener, at det ikke er sikkert, at det er nødvendigt at forlænge våbenhvilen, siger han ifølge Reuters.

Iran er ifølge Trump “gået med på næsten alt”.

I weekenden var to delegationer fra Iran og USA i Pakistan for at deltage i fredsforhandlinger.

Forhandlingerne sluttede dog uden en aftale – og også umiddelbart uden gennembrud.

Her stod Vance i spidsen for USA’s delegation. Også USA’s særlige udsending Steve Witkoff og den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner deltog.

Den iranske side var ført an af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qhalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Ifølge det amerikanske medie CNN ventes Vance også at stå i spidsen for en anden runde af forhandlinger med Iran.

USA og Israel angreb sammen Iran den 28. februar i år. Iran svarede igen ved at angribe de omkringliggende lande i Mellemøsten. Amerikanske baser og ambassader var blandt målene.

Krigen førte til, at Iran indførte en de facto blokade af den maritime flaskehals Hormuzstrædet. 20 procent af verdens olie går gennem strædet.

Efter weekendens forhandlinger gik i stå, har USA ligeledes indført en blokade mod Irans havne og de skibe, som sejler til og fra disse.

Israel har ikke tænkt sig at trække sine soldater ud af det sydlige Libanon under en våbenhvile.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge Reuters og bekræfter, at Israel og Libanon er blevet enige om en midlertidig våbenhvile på ti dage.

Den korte våbenhvile giver ifølge Netanyahu muligheden for en “historisk fredsaftale” med Libanon.

Han understreger dog, at en afvæbning af den militante gruppe Hizbollah stadig er en forudsætning, og at Israel fortsat vil beholde sit militærs tilstedeværelse langs en ti-kilometers “sikkerhedszone” langs grænsen i det sydlige Libanon.

Meldingen fra Netanyahu kommer kort efter, at Hizbollah i en skriftlig udtalelse siger, at en eventuel våbenhvile ikke må tillade Israel fri bevægelighed inden for Libanons grænser.

Hizbollah understreger desuden, at tilstedeværelsen af israelske soldater på libanesisk territorium vil give Libanon og dets folk “retten til at gøre modstand”, skriver Reuters.

Det var USA’s præsident, Donald Trump, der tidligere torsdag annoncerede, at de to lande var blevet enige om en midlertidig våbenhvile.

Under et pressemøde samme dag siger Trump, at også Hizbollah er inkluderet i våbenhvilen mellem Israel og Libanon.

Libanons hær opfordrer ligeledes torsdag landets indbyggere til at vente med at vende tilbage til landsbyer i den sydlige del af landet, før våbenhvilen er trådt i kraft.

Det oplyser hæren i en erklæring, skriver nyhedsbureauet dpa.

Hæren advarer desuden borgere mod at nærme sig de områder, hvor israelske soldater er rykket frem.

Mindst syv mennesker er ifølge det libanesiske sundhedsministerium blevet dræbt i et israelsk angreb i det sydlige Libanon torsdag.

Det oplyste sundhedsministeriet ifølge nyhedsbureauet AFP, blot timer før våbenhvilen efter planen skal begynde klokken 23 dansk tid.

Mindst syv mennesker er ifølge det libanesiske sundhedsministerium blevet dræbt i et israelsk angreb i det sydlige Libanon.

Det oplyser sundhedsministeriet torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP, blot timer før en våbenhvile ifølge USA’s præsident, Donald Trump, skal finde sted.

I angrebet, som har ramt den libanesiske by Ghaziyeh, er 33 mennesker ifølge ministeriet blevet såret.

Sundhedsministeriet understreger, at dødstallet er en foreløbig opgørelse og derfor kan stige yderligere.

Et libanesisk statsmedie skriver ifølge AFP, at folk er i gang med at fjerne murbrokker efter angrebet, som mediet kalder “en massakre mod civile”.

Trump skrev tidligere torsdag i et opslag på sit sociale medie Truth Social, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Libanons præsident, Joseph Aoun, er blevet enige om ti dages våbenhvile.

– Jeg har netop haft nogle fremragende samtaler med den højt respekterede præsident Joseph Aoun fra Libanon og premierminister Bibi Netanyahu fra Israel, skrev Trump i opslaget og tilføjede:

– Disse to ledere er blevet enige om, at for at opnå fred mellem deres lande vil de formelt indlede en ti-dages våbenhvile klokken 17.00 EST.

Det svarer til torsdag klokken 23.00 dansk tid.

Libanon blev trukket ind i den regionale krig med Iran 2. marts, efter at den militante gren af Hizbollah angreb Israel, og konflikten mellem de to parter blussede op igen.

Hizbollah har base i Libanon og er allieret med styret i Iran.

Siden da har israelske angreb dræbt mere end 2000 mennesker og drevet over en million på flugt fra især det sydlige Libanon.

Hizbollah har krævet, at en eventuel våbenhvile ikke må tillade Israel fri bevægelighed inden for Libanons grænser.

Benjamin Netanyahu har ifølge Reuters bekræftet, at de to lande er enige om en midlertidig våbenhvile.

Den israelske præsident har dog slået fast, at Israel ikke har tænkt sig at trække sine soldater ud af det sydlige Libanon under en våbenhvile.

Fyns Politi har torsdag anholdt en person, som politiet mener står bag en række trusler mod i alt 11 efterskoler.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Truslerne er blevet sendt på mail til de 11 efterskoler.

Det er politiets formodning, at der er tale om grundløse trusler.

Den anholdte er en yngre mand fra Odense Kommune, som nu skal afhøres. Han er sigtet for trusler.

Manden er blevet anholdt omkring klokken 18.00.

Politipatruljer har været til stede tæt ved de berørte efterskoler for at skabe tryghed, skriver Fyns Politi.

Der har ifølge politiet været en “fin kontakt” til efterskolerne.

Fyns Politi vil nu fortsætte med at efterforske sagen og har ikke yderligere kommentarer, lyder det.

Det er ikke første gang, at fynske skoler bliver udsat for trusler.

I fredags modtog ti skoler i Odense trusler om bomber og skyderi på mail.

Truslerne var her underskrevet af en navngiven person, som politiet efterfølgende anholdt.

Men efter at have afhørt personen lød det fra Fyns Politi, at man umiddelbart ikke mistænkte ham for at være involveret.

I stedet lød politiets hypotese, at nogen forsøgte at miskreditere vedkommende.

Også i dette tilfælde vurderede politiet, at der ikke var fare på færde. Derfor fortsatte hverdagen som normalt på skolerne.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Libanons præsident, Joseph Aoun, blevet enige om ti dages våbenhvile.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg har netop haft nogle fremragende samtaler med den højt respekterede præsident Joseph Aoun fra Libanon og premierminister Bibi Netanyahu fra Israel, skriver Trump i opslaget og tilføjer:

– Disse to ledere er blevet enige om, at for at opnå fred mellem deres lande vil de formelt indlede en ti-dages våbenhvile klokken 17.00 EST.

Det svarer til torsdag klokken 23.00 dansk tid.

Den amerikanske præsident skriver desuden, at han vil invitere Netanyahu og Aoun til Det Hvide Hus til “de første meningsfulde forhandlinger mellem Israel og Libanon siden 1983”.

Libanon blev trukket ind i den regionale krig med Iran 2. marts, efter at den militante gren af Hizbollah angreb Israel, og konflikten mellem de to parter genopblussede.

Hizbollah har base i Libanon og er allieret med styret i Iran.

Siden da har israelske angreb dræbt mere end 2000 mennesker og drevet over en million på flugt fra især det sydlige Libanon.

Hizbollah har ikke umiddelbart været en del af forhandlingerne mellem Libanon og Israel.

Hverken Libanon eller Israel har officielt kommenteret meldingen fra Trump.

I en skriftlig udtalelse udtaler Hizbollah, at en eventuel våbenhvile ikke må tillade Israel fri bevægelighed inden for Libanons grænser.

Det skriver Reuters.

Hizbollah understreger desuden, at tilstedeværelsen af israelske soldater på libanesisk territorium vil give Libanon og dets folk “retten til at gøre modstand”.

Kort før Trumps melding om våbenhvilen talte nyhedsbureauet Reuters med den højtstående Hizbollah-politiker Hassan Fadlallah.

Adspurgt om, hvorvidt Hizbollah vil overholde en eventuel våbenhvile, sagde han, at “alt afhænger af, at Israel indstiller alle former for fjendtligheder”.

Fadlallah tilføjede desuden, at Hizbollah var blevet orienteret om en mulig våbenhvile af Irans ambassadør i Libanon.

Frederikssund Kommune kommer på baggrund af det materiale, der foreligger, ikke til at indlede en undersøgelse af folketingsmedlem Emilie Schyttes boligforhold.

Det meddeler kommunen torsdag i en mail til Ritzau.

– På det foreliggende grundlag har Frederikssund Kommune ikke en formodning om, at bopælsregistreringen er ukorrekt, skriver kommunen.

Sagen om Emilie Schyttes boligforhold kom frem tirsdag i Information, som i en artikel såede tvivl om, hvorvidt hun reelt bor i Frederikssund Kommune, som hun siger, at hun gør.

Tvivlen om boligrelationen skyldtes, at Emilie Schytte er svensk gift og blandt andet har lavet en del videoer til sociale medier fra en lejlighed i Malmø, hvor hendes mand bor med sine børn.

Herudover har naboer givet udtryk for, at der inden udskrivelsen til folketingsvalget i februar ikke var meget aktivitet ved hendes hus i Frederikssund Kommune.

Onsdag kom det så frem i Ekstra Bladet, at Emilie Schytte først 13. marts – 11 dage før folketingsvalget – skulle have fast bopæl i Danmark for at være opstillingsberettiget. Det meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det er blandt andet denne oplysning, som Frederikssund Kommune har lagt til grund for, at kommunen ikke indleder en undersøgelse.

– Frederikssund Kommune har på baggrund af den omtale, der i denne uge har været af MF (medlem af Folketinget, red.) Emilie Schyttes bopælsregistrering og bopælsforhold, undersøgt de faktiske forhold i sagen, skriver Frederikssund Kommune til Ritzau.

– I den forbindelse er kommunen blevet bekendt med, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i et svar til Ekstra Bladet har oplyst, at det er et krav, at man har fast bopæl i Danmark på tidspunktet for opstilling til folketingsvalg – det vil sige 11 dage før valget – men at der ikke er krav om et bestemt antal måneders eller års forudgående bopæl.

Eksperter, der medvirkede i Informations artikel, har senere sagt, at de ikke var opmærksomme på, at man først 11 dage inden valget behøvede at have bopæl i Danmark, for at være opstillingsberettiget.

Den 32-årige Emilie Schytte blev valgt ind i Folketinget for Borgernes Parti i Nordsjællands Storkreds med 533 personlige stemmer.

4. april forlod hun Borgernes Parti og blev løsgænger i skuffelse over partiets formand, Lars Boje Mathiesen.

USA’s præsident, Donald Trump, og Libanons præsident, Joseph Aoun, har talt i telefon sammen torsdag eftermiddag.

Det skriver Libanons præsidentkontor i en udtalelse offentliggjort på sociale medier.

Under opkaldet talte de to præsidenter ifølge udtalelsen om forsøgene på at få en våbenhvile igennem i Libanon, skriver nyhedsbureauet AFP.

Derudover skulle den libanesiske præsident ligeledes have takket Trump for hans bestræbelser hen mod en våbenhvile.

– Præsident Aoun gentog sin tak for den indsats, som Trump gør for at opnå en våbenhvile i Libanon og sikre en vedvarende fred og stabilitet, lyder det i udtalelsen ifølge nyhedsbureauet.

Det menes at være første gang, at de to præsidenter taler sammen.

Trump har endnu ikke bekræftet opkaldet.

Meldingen kommer, mens flere kilder i den libanesiske regering ifølge det tyske nyhedsbureau dpa siger, at Aoun endnu ikke er klar til en direkte telefonsamtale med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Det samme bekræfter en unavngiven kilde i det libanesiske embedsværk over for AFP.

Samtidig skriver flere medier – herunder Reuters – baseret på anonyme kilder, at en eventuel våbenhvile i Libanon kan blive annonceret allerede torsdag aften.

Donald Trump skrev tidligere torsdag på sit eget sociale medie, Truth Social, at lederne for Israel og Libanon skal mødes.

Ifølge Trump er der tale om det første møde mellem de to landes øverste ledere i 34 år.

– Et forsøg på at skabe lidt pusterum mellem Israel og Libanon. Det er længe siden, at de to ledere har talt sammen – faktisk 34 år. Det sker i morgen (torsdag, red.). Fedt, skrev Trump på det sociale medie.

Der kører igen metrotog fra centrum til Vanløse, efter at en teknisk fejl stoppede driften torsdag eftermiddag.

Det fortæller Morten Svan, som er presse- og kommunikationskoordinator hos Metro Service, kort efter klokken 17.

– Der er selvfølgelig rigtig mange passagerer lige nu, så vi kører ikke helt normal drift endnu, fordi vi holder en lille smule længere på perronerne for at få alle folk ind og ud af togene, siger han.

Tidligere lød det, at en teknisk fejl havde stoppet driften fra Christianshavn til Vanløse på linjerne M1 og M2. Det skete lidt før klokken 15.30.

Det er Metro Service, som driver Københavns Metro.

Metrolinjerne M1 og M2 går mellem henholdsvis Vanløse og Vestamager og Vanløse og Københavns Lufthavn.

Togdriften på M3, som også kaldes Cityringen, og M4, som kører mellem København Syd og Orientkaj i Nordhavn, har ikke været påvirket torsdag.

Pendlere og andre, som benytter sig af den offentlige transport, har de seneste dage været ramt af usædvanligt mange togaflysninger og -forsinkelser.

Tirsdag førte to nedrevne køreledninger til, at stort set alle tog på Sjælland holdt stille. S-togene var ikke påvirket.

Banedanmark, som er ansvarlig for at drive det danske jernbanenet, meddelte onsdag formiddag, at fejlen var udbedret, og at togtrafikken dermed kunne sættes i gang.

Men under tirsdagens hændelse blev over 30 af DSB’s togsæt beskadiget. De har dermed skullet på værksted for at blive repareret, før de igen kan indgå i driften.

Derfor forventer DSB først at være tilbage i fuld togdrift på Sjælland fra fredag morgen.

Det betyder, at rejsende torsdag kan opleve, at der kører færre tog på visse strækninger end normalt.

Sveriges regering går trods kritik videre med et forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 13 år for børn, som har begået mere alvorlige forbrydelser.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Mere konkret går forslaget ud på at sænke lavalderen for grove forbrydelser, der straffes med minimum fire års fængsel. Det kan være drab, drabsforsøg og grove voldtægter.

Forslaget er ifølge TT blevet kritiseret massivt af blandt andet eksperter under den tidligere udredning af forslaget og under høringer.

For nylig afviste også Lagrådet lovforslaget. Lagrådet er en svensk instans, der gennemgår de lovforslag, som regeringen har tænkt sig at forelægge for Riksdagen, Sveriges parlament.

Men trods afvisningen fra rådet sender regeringen lovforslaget videre til Riksdagen.

Sverige har en borgerlig regering bestående af Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna med parlamentarisk støtte fra Sverigedemokraterna.

Partierne har tilsammen flertal i Riksdagen.

– I realiteten er det sådan, at det nuværende system hverken lykkes med at beskytte borgerne mod livsfarlig vold, give ofrene oprejsning eller bryde de destruktive mønstre, der ofte findes omkring disse børn, siger landets justitsminister, Gunnar Strömmer, på et pressemøde.

Han påpeger, at der sidste år var 52 børn under 15 år involveret i retssager om mord eller mordplaner og kalder tallet for “svimlende”.

Ligesom herhjemme er den kriminelle lavalder i Sverige i dag 15 år.

Det er planen, at den nye kriminelle lavalder skal træde i kraft 2. august og gælde i fem år. Derefter skal lovgivningen tages op på ny.

Sammen med forslaget om en sænkning af den kriminelle lavalder er der også et forslag om et nyt system med strafrabat til personer, som er under 18 år, når de bliver dømt.

TT

Vestre Landsret har torsdag nedsat straffen til en østjysk mand, der har tilstået, at han tjente millioner på at indsmugle hash og kokain.

Landsretten idømmer Adrian Erik Vlasic 12 års fængsel, mens dommen fra Retten i Aarhus i efteråret lød på 13 år.

Narkosmugleren får rabat i straffen, fordi han er kommet med en tilståelse i sagen, hvor han har erkendt at have haft med 2,5 ton hash og 44 kilo kokain at gøre.

Det var den dømte selv, der ankede byrettens dom til landsretten, da han ønskede en mildere straf.

Hans advokat, Philip David Dolan Møller, er derfor tilfreds med landsrettens dom.

– Vi gik efter 12 år ligesom i byretten. Det lykkedes så. Landsretten besluttede sig for, at der skulle ydes en større rabat på grund af tilståelsen, siger advokaten.

Han har lagt vægt på, at tilståelsen har stor betydning, fordi retten kunne spare en masse retsdage i sagen, der rummede 30 forhold.

Ifølge advokaten vurderede retten, at udgangspunktet i sagen var 15 års fængsel, men at der så skulle gives tre års rabat.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har betegnet 50-årige Adrian Erik Vlasic som bagmand i en organisation, der blev optrevlet i forbindelse med en politiaktion 10. december 2024.

Indsmuglingen af narko skete blandt andet via lastvogne, som især kørte hash fra Holland til Danmark.

Ifølge NSK indbragte foretagendet Adrian Erik Vlasic et udbytte på 9,7 millioner kroner i løbet af fem år.