Seneste nyheder

Norsk politi har anholdt tre brødre i 20’erne, der sigtes for et terrorangreb mod USA’s ambassade i Norges hovedstad, Oslo.

Det oplyser politiet på et pressemøde onsdag eftermiddag.

– Politiet har i dag anholdt tre brødre bosat i Oslo, som alle nu er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 138. Det handler om terrorbombeangreb, siger anklager Christian Hatlo.

Den ene af de tre brødre placerede selve bomben, mener politiet, mens de to andre er sigtet for at have medvirket til angrebet.

Ingen kom til skade ved angrebet, som fandt sted natten til søndag.

– De detonerede en kraftig bombe mod den amerikanske ambassade med det forsæt at tage liv eller gøre betydelig skade på ejendommen, lyder det fra Christian Hatlo på pressemødet.

De tre brødre er norske statsborgere med irakisk baggrund. De var ikke i forvejen kendt af politiet.

Politiet arbejder med flere hypoteser om, hvad motivet til angrebet kan være – herunder at der var tale om bestillingsarbejde.

– En af dem er, om det er bestilt af en statslig aktør, siger Christian Hatlo.

Han henviser til den sikkerhedspolitiske situation i verden og det forhold, at angrebet var rettet mod USA’s ambassade.

USA spiller sikkerhedspolitisk en central rolle i blandt andet Mellemøsten, hvor landet sammen med Israel de seneste 11 dage har angrebet Iran dagligt.

Angrebene har blandt andre dræbt ayatollah Ali Khamenei, som var Irans øverste leder fra 1989, indtil han døde 28. februar.

– En anden teori er tilknytning til et kriminelt miljø, siger Christian Hatlo om politiets hypoteser om motivet.

Politiets pressemøde finder sted, bare en time efter at de tre brødre er blevet anholdt. De blev pågrebet omkring klokken 16.30.

Brødrene er onsdag eftermiddag ikke blevet afhørt af politiet endnu.

Norsk politi kan ikke udelukke, at der vil ske flere anholdelser.

Ved angrebet blev en indgang til ambassaden beskadiget.

Norges nationale trusselsniveau blev ikke ændret efter angrebet, men norsk politi har efter eksplosionen taget flere tiltag for at øge sikkerheden omkring USA’s ambassade samt i det iranske og jødiske miljø i Norge.

Politiet har fundet en niårig dreng, som onsdag eftermiddag blev væk i Greve.

Drengen er fundet i god behold.

– Han er sammen med sin familie igen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update.

Politiet takker samtidig for alle henvendelser i sagen.

Vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at drengen blev fundet efter at have været væk et par timer.

Først ledte familien efter ham og dernæst politiet, som fandt ham efter lidt over en time.

Selv om Det Internationale Energiagentur (IEA) har truffet en sjælden beslutning om at åbne sine oliereserver, skal man som dansker ikke være bekymret for, at der er risiko for decideret oliemangel.

Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Ritzau.

– Vi er ikke ved at løbe tør for olie. Man skal ikke være nervøs på den måde, siger Lars Aagaard, efter at beslutningen om at åbne oliereserverne er truffet.

– Men hvis man som dansker vil hjælpe sin pengepung og sikre, at denne situation ikke udvikler sig i en dårlig retning, så skal vi alle sammen tilbage til nogle af de gode energivaner, vi kendte, da krigen i Ukraine begyndte.

Danmark og yderligere 31 lande er medlem af IEA.

Agenturets medlemslande besluttede tidligere onsdag enstemmigt, at agenturet skal give adgang til i alt 400 millioner tønder olie fra medlemslandenes oliereserver.

Som minister på området stemte Lars Aagaard på vegne af Danmark.

– Det er nødvendigt, fordi at oliemarkedet er presset. I Europa har vi ikke nogen forsyningsudfordring, men – som jeg er informeret – er der enkelte asiatiske lande, der begynder at se, at de mangler olie.

– Og så har vi alle sammen godt opdaget, at priserne er gået op. Så det er både for at sikre, at der er nok olie til at dække forbruget og for at stabilisere priserne, lyder det fra ministeren.

Lars Aagaard kan ikke endnu svare på, om der bliver åbnet for olie fra de danske reserver. Men hvis loven tillader det, bør det ske, mener ministeren.

– Vi har også olielagre, og mit ministerium er ved at tjekke, om vi også i Danmark må frigive noget. Det ved jeg ikke endnu, men min grundholdning er, at det skal vi gøre, hvis det er lovligt, siger Lars Aagaard.

Han tilføjer, at Danmark ifølge dansk lovgivning må frigive olie fra reserverne, hvis landet er i en kritisk mangelsituation. Men aktuelt er der ikke tale om en kritisk mangelsituation på olieområdet i Danmark.

Jonas Vingegaard tog onsdag et stort skridt mod den samlede sejr i Paris-Nice.

Den danske Visma-rytter ødelagde konkurrenterne på den sidste kilometer af 4. etape i cykelløbet, tog sejren og snuppede dermed den gule førertrøje.

Danskerens største konkurrent, Juan Ayuso (Lidl-Trek), udgik af løbet efter et styrt, og de øvrige rivaler blev sat til vægs af Vingegaard.

Det hele blev afgjort på den sidste stigning, hvor Vingegaard viste sig stærkere end Red Bulls Daniel Felipe Martínez.

Det er Visma-rytterens første etapesejr i Paris-Nice, som samtidig er hans første løb i denne sæson.

Flere ryttere led store tab undervejs på en hård og kaotisk etape præget af vejret.

Halvvejs i etapeløbet indtager Vingegaard nu en klar førsteplads med 52 sekunder ned til Martínez på andenpladsen. Han er den eneste rytter, der er inden for ét minut af danskeren.

Danske Casper Pedersen (Quick-Step) fortsætter i den prikkede bjergtrøje, da ingen ryttere kunne samle nok point til at overgå ham.

Spanske Juan Ayuso overtog førertrøjen tirsdag, men måtte udgå af løbet efter sit styrt.

Etapen var præget af vådt vejr og vind, og efter at feltet blev splittet, befandt Vingegaard sig med under 50 kilometer til mål i en lille frontgruppe.

Ineos-rytterne Kévin Vauquelin og Oscar Onley, der før onsdagens etape indtog anden- og tredjepladsen i klassementet, blev sat med flere minutter og havde svært ved at indhente den forreste gruppe.

På den indlagte spurt med 30 kilometer igen viste Vingegaard sin styrke og tog seks bonussekunder.

Til sidst sad danskeren alene med tre Red Bull-ryttere i Mick van Dijke, Tim van Dijke og Daniel Felipe Martínez.

På den sidste stigning med få kilometer til mål blev det en direkte duel mellem Vingegaard og Martínez.

Med en kilometer til mål angreb Vingegaard, og Red Bull-rytterne kunne slet ikke følge med danskeren.

Vingegaard kører dermed i den gule trøje og ligner en favorit til at tage den samlede sejr i løbet, der består af otte etaper.

Cykelrytteren Tobias Lund Andresen fortsætter sin enormt succesfulde start på den nye sæson.

Onsdag placerede han endnu et topresultat på sit voksende cykel-cv, da han slog en stribe store sprinternavne og vandt 3. etape i det stærkt besatte løb Tirreno-Adriatico.

I massespurten blev den 23-årige dansker leveret noget nær perfekt af sine holdkammerater på Decathlon.

Der var lige ved at komme lidt grus i maskineriet, da Lidl-Treks Jonathan Milan pressede sig ind i Decathlon-toget og satte sig i hjulet på danskerens leadoutman.

Men Milan kunne ikke udnytte den fordelagtige position, da Tobias Lund Andresen og flere andre kom drønende bagfra.

Danskeren timede afslutningen bedst og pressede sin cykel over målstregen foran store kanoner som Arnaud De Lie, Jasper Philipsen og Paul Magnier. Jonathan Milan måtte nøjes med en syvendeplads.

Enhedslisten vil hjælpe danskere, der er presset af stigende priser på olie og gas ved at indføre et øjeblikkeligt prisloft.

Det siger partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted.

– Der er stadigvæk flere hundredtusindvis af danskere, som er afhængige af denne her meget usikre og svingende olie og gas, og som lige nu sidder med håret i postkassen, og dem mener vi ikke, at vi kan efterlade på perronen, siger han.

Den økonomiske håndsrækning vil kræve, at de pågældende husstande kan dokumentere, at de skifter til grøn varme, når det er muligt.

Konkret foreslår Enhedslisten, at man kan få ret til prisloft på gassen, hvis man kan dokumentere, at man er tilmeldt et fjernvarmeprojekt.

Der er dog loft på, hvem der vil være en del af Enhedslistens prisloft, siger Dragsted.

– Meget velstående familier skal ikke omfattes af det her prisloft. Derfor synes vi, at der er et incitament (til at spare på energien, red.). De har råd til at tilslutte sig fjernvarmen eller få en varmepumpe, der hvor det er nødvendigt, siger han.

Spørgsmål: Hvor meget skal man så tjene for at overskride grænsen for at kunne få den økonomiske støtte?

– Der snakker vi om de ti procent rigeste af befolkningen. Det er altså folk, der er oppe at betale topskat, siger Dragsted.

Han anerkender, at det vil tage tid at forhandle et sådant forslag på plads på den anden side af valget, da det blandt andet skal målrettes efter indkomst.

– Der skal vi finde en løsning, som finder balancen mellem at være enkel at håndtere og social retfærdig. Jeg er helt med på, at der kan være udfordringer med det, men dem er vi sikre på, at vi kan løse, siger han.

Han tilføjer, at det skal gå så hurtigt som muligt.

– Og man kan jo også sagtens gøre det sådan, at man får de her penge med tilbagevirkende kraft.

Enhedslisten foreslår et loft over gasprisen på 0,70 øre per kilowatt-time og olieprisen på 11 kroner per liter for husholdninger med olie- og gasfyr i fjernvarmeområder.

Prisloftet skal gælde, indtil den nye varmekilde bliver etableret.

I den periode vil borgerne kunne søge refusion for den del af deres varmeregning, der overstiger prisloftet.

Dragsted har svært at forudsige, hvor meget forslaget koster, da det kommer an på, hvordan priserne på gas og olie udvikler sig over den kommende tid.

Men partiet foreslår at finansiere det ved at indføre en skat på energisektoren.

Helt konkret skal det være på selskaber, der har opnået ekstraordinære profitter som følge af prisstigninger på fossile brændstoffer udløst af energikriser.

– Dem vil vi beskatte, og det skal være hovedkilden til at finansiere det her loft, siger Dragsted og peger på det økonomiske råderum, hvis det andet ikke er nok.

En 29-årig mand tilstår onsdag ved Retten i Herning, at han var med til at sende to svenske teenagepiger til Herning for at begå drab.

Jon Schak Selmer Køhler idømmes en tillægsstraf på seks års fængsel for medvirken til drabsforsøg og våbenbesiddelse.

Straffen kommer i tillæg til en eksisterende straf for besiddelse af narko på tre års fængsel.

De to svenske piger på henholdsvis 14 og 15 år indfandt sig 10. juni 2024 på en adresse i Herning-forstaden Lind.

De var udstyret med en pistol af mærket HS. Men manden, der var mål for drabsmissionen, var ikke hjemme.

Pigerne returnerede til Sverige med uforrettet sag.

Jon Køhler lagde ved retsmødet kortene på bordet og tilstod sin rolle i planlægningen.

– Jeg vidste, det var to unge svenskere, der skulle komme til Danmark. Jeg vidste ikke, det var piger, lyder det i retten.

Den 29-årige er i retten iført en sort hættetrøje. Han har fuldskæg og tatoveringer på halsen.

Mens de var i Danmark, boede de to piger i mandens lejebolig i Struer.

Det var ifølge manden en uoverensstemmelse om hash, der var baggrund for konflikten.

Jon Schak Selmer Køhler har til politiet forklaret, at han arbejdede for en “hashliga”, der mente, at den pågældende mand fra Lind i Herning havde stjålet hash fra dem.

Det var årsagen til, at manden skulle dræbes.

Den 29-årige var selv rejst til udlandet på tidspunktet, da de svenske piger boede i hans bolig.

Han måtte dog hjælpe pigerne på distancen, da de havde problemer med en patron, der havde sat sig fast i pistolen.

Jon Køhler sagde under retsmødet, at han ikke var den egentlige bagmand, blot en slags facilitator, der medvirkede til planlægning af drabet.

Sidste år blev den ældste af pigerne, der nu er 17 år, udleveret til Danmark og varetægtsfængslet.

Et retsmøde i sagen er berammet til 26. marts.

Sagen er et eksempel på et fænomen, som eksperter har døbt “crime as a service” – kriminalitet på bestilling.

I 2024 var der en stribe eksempler på, at svenske unge blev lokket af store pengebeløb til at drage til Danmark for at begå drab.

Sagen fra Herning trækker også tråde til to andre sager i København.

Her er en 22-årig svensk mand tiltalt for medvirken til fem drabsforsøg, blandt andet det i Herning.

En 27-årig tidligere studenterhjælper er tiltalt for at skaffe personoplysninger til brug for den midtjyske drabsmission.

De to mænd nægter sig skyldige, og der er endnu ikke faldet dom i disse sager.

Både anklager og forsvarsadvokat erklærede sig tilfredse med udfaldet af retsmødet onsdag i Herning.

Dommen modtages og vil således ikke blive anket, lød det fra forsvareren.

Iran vil gå efter økonomiske interesser og banker med tilknytning til USA og Israel i Mellemøsten.

Det siger Ebrahim Zolfaqari, der er talsperson for det iranske militær, ifølge iranske statsmedier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Zolfaqari siger ifølge medierne, at et israelsk angreb på en iransk bank er årsagen til beslutningen.

Ifølge iranske medier ramte amerikanske og israelske angreb en bank i Teheran natten til onsdag og dræbte et ukendt antal ansatte, skriver AFP.

Talspersonen advarer befolkningen i regionen om at holde sig 1 kilometer væk fra banker.

– Med denne ulovlige og usædvanlige handling tvinger fjenden os til at gå efter økonomiske centre og banker med tilknytning til USA og det zionistiske regime i regionen, siger Zolfaqari til de iranske medier ifølge Reuters.

I en erklæring fra det iranske militærs centrale operative kommando bragt i stats-tv lyder det ligeledes, at “fjenden har givet os frie tøjler til at angribe økonomiske centre og banker, der tilhører USA og det zionistiske regime”, skriver AFP.

Meldingen fra det iranske militær kommer, på endnu en dag hvor der er meldinger om eksplosioner og angreb flere steder i Mellemøsten.

Israelske luftangreb har ifølge libanesiske statsmedier ramt flere af Beiruts sydlige forstæder, skriver AFP.

Angrebene kom, kort efter Israel endnu en gang udsendte evakueringsadvarsler for flere områder i landet.

Samtidig er der ifølge Storbritanniens Organisation for Maritime Operationer (UKMTO) flere meldinger om angreb på skibe i Hormuzstrædet.

Tre skibe skulle være blevet ramt af projektiler onsdag. Ifølge UKMTO har der i alt siden 28. februar været 13 meldinger om angreb på skibe i strædet.

Derudover er fire personer blevet såret i Dubai, efter at to droner styrtede ned i nærheden af en lufthavn i Dubai. Det skriver Dubais pressekontor i et opslag på X.

Ligeledes oplyser Qatars forsvarsministerium i en udtalelse, at landets militær har afværget et missilangreb målrettet landet.

Onsdag eftermiddag oplyser den britiske bankkoncern HSBC i en sms-besked til sine kunder, at alle koncernens afdelinger i Qatar lukkes indtil andet meddeles, skriver Reuters.

Det Internationale Energiagentur (IEA) har anmodet dets medlemslande om at frigive i alt 400 millioner tønder olie fra landenes oliereserver.

Onsdag eftermiddag har alle agenturets 32 medlemslande enstemmigt vedtaget, at de 400 millioner tønder olie skal frigives.

Det oplyser IEA ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I en udtalelse beskriver IEA’s administrative direktør, Fatih Birol, den aktuelle situation, hvor krigen i Mellemøsten påvirker det globale oliemarked, som meget alvorlig og omfattende.

– Udfordringerne, som vi står over for på oliemarkedet, er uden fortilfælde i deres omfang. Derfor er jeg meget glad for, at IEA’s medlemslande har reageret med en fælles nødindsats af hidtil uset størrelse, siger Fatih Birol.

Det er fire år siden, at IEA senest besluttede at frigive olie fra reserven. Beslutningen i 2022 blev truffet, efter at Rusland havde invaderet Ukraine, hvilket fik energipriserne til at stige voldsomt.

Oliereserverne blev frigivet for at holde oliepriserne nede.

Der blev dengang frigivet 182 millioner tønder olie.

Denne gang sker frigivelsen for at erstatte noget af den olie, som ikke kan komme ud gennem Hormuzstrædet, der adskiller Iran og Den Arabiske Halvø, og som er vigtig for transporten af olie fra Mellemøsten.

Strædet er i praksis blevet lukket for skibstrafik, efter at krigen mellem Iran på den ene side og Israel og USA på den anden brød ud den 28. februar, og efter at Revolutionsgarden i Iran tog kontrol over strædet.

EU’s energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen (S), glæder sig på det sociale medie X over IEA’s beslutning om at frigive oliereserverne.

– Jeg hilser IEA’s medlemslandes beslutning om at gennemføre en koordineret frigivelse af oliereserverne velkommen midt i de nuværende forstyrrelser i markedet, som er udløst af konflikten i Mellemøsten.

– I tider med modgang er sammenhold og globalt samarbejde afgørende. Kommissionen fortsætter med at koordinere EU’s medlemsstaters indsatser i samarbejde med IEA, skriver Dan Jørgensen.

Samlet har IEA ifølge avisen The Guardian 1,2 milliarder tønder olie i reserve. Hertil kommer omkring 600 millioner tønder, som industrien råder over.

Markus Hvass, der er kendt fra tv-programmet “Naboen fra helvede”, får alligevel ikke en afslutning på sin straffesag i Holbæk onsdag.

Egentlig skulle dommen være afsagt klokken 12, men Retten i Holbæk har udskudt den til mandag 16. marts klokken 12.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Udskydelsen skyldes ifølge Ritzaus oplysninger sygdom hos retten.

I sagen er Markus Hvass blandt andet tiltalt efter stalkingbestemmelsen ved at have chikaneret minigolfparken, personalet og ejeren, Simon Larsen.

Desuden er han anklaget for at bryde et tilhold, som forbyder ham at tage kontakt til minigolfparken og parkens personale.

Konkret drejer anklageskriftet sig i forhold til chikanen og tilholdet om 28 tilfælde.

Det handler blandt andet om, at Markus Hvass afspillede høje råb og skrig i en megafon.

Flere af episoderne blev også vist i TV 2-programmet “Naboen fra helvede”, som løb over skærmen sidste år og gjorde naboerne landskendt.

Markus Hvass nægter sig skyldig.

Da retten i februar havde sidste retsmøde, fortalte Markus Hvass, at han nu var klar til at flytte, hvis minigolfparken genåbner som planlagt til sæsonåbning i april.

– Jeg har i hvert fald besluttet mig for, at jeg rent fysisk forlader denne her matrikel, hvis denne her minigolfbane skal fortsætte, lød det fra den 45-årige Markus Hvass.

Han er kunstsmed, og landstedet i Højby skulle være et fristed for ham. I stedet har han fortalt om larm fra minigolfparken, der åbnede for gæster i påsken 2023.

Men på retsmødet i februar lod han retten og journalisterne på tilhørerrækkerne vide, at han endelig mener, at der er sket noget i sagen, hvor han har kritiseret kommunens ageren i sagen om byggeriet af minigolfparken.

En journalist har fundet “bolden i stedet for manden”, og han henviser til, at andre naboer er “kommet ud af deres skjul” og har klaget.

Derfor kan han med sindsro træde tilbage og lade konflikten ligge, lød det.

– Det er selvfølgelig smadderærgerligt, at den skulle gå så langt. Men det har været enormt svært at få hul igennem, sagde han.

En dommer har onsdag besluttet at varetægtsfængsle to unge i sagen om en brandbombe i Korsløkkeparken i Odense natten til 1. februar.

Det oplyser fyens.dk.

De to er henholdsvis 17 og 18 år. Politiets mistanke mod dem er begrundet, fastslår dommeren efter et lukket grundlovsforhør onsdag.

Begge mistænkes for at have udført angrebet, som medførte en eksplosionsagtig brand.

Branden gik ud over en opgang med 25 beboere, og 11 blev evakueret og måtte genhuses.

Politiet har tidligere sagt, at handlingen formentlig kan knyttes til et opgør, hvor den forbudte bande LTF er den ene part.

Men der er ifølge fyens.dk ikke rejst sigtelse om overtrædelse af den såkaldte bandeparagraf i straffeloven.

De to blev anholdt tirsdag, da politifolk gik i aktion og ransagede på flere adresser både i Odense og i Kolding Kommune.

En dreng på 16 år blev ligeledes anholdt, men er ikke blevet fremstillet for en dommer onsdag.

Sigtelsen mod de to unge, der skal være frihedsberøvet i fire uger, drejer sig blandt andet om at have udsat andre for fare.

Distributionsvirksomheden DAO begynder omdelingen af valgkort natten til torsdag.

Det oplyser virksomheden til TV 2 Kosmopol.

– Status fra vores samarbejdspartnere er, at de er foran på print og kuvertering af valgkort, siger Steen Breiner, der er kommunikationsansvarlig, til mediet.

Det lyder desuden fra Steen Breiner, at det vil tage mellem otte og ti dage at få uddelt samtlige valgkort til de danske borgere. Man skal derfor ikke være bekymret, hvis det endnu ikke ligger i postkassen torsdag.

Krigen, der raser i store dele af Mellemøsten, er nødt til at blive stoppet, inden hele regionen bliver involveret.

Det siger den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Krigen skal stoppes, før den bliver større og sætter hele regionen i flammer, lyder det.

Erdogan siger desuden, at han er overbevist om, at diplomatiet kan sejre, hvis det får en chance.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har afvist forhandlinger med USA med begrundelsen, at man har haft “en meget bitter oplevelse”, når man har talt med amerikanerne.

Præsidenten advarer om, at krigen kun vil koste endnu flere liv, og at omkostningerne for den globale økonomi vil stige.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger under en tale onsdag, at Europas afhængighed af fossile brændstoffer fra Mellemøsten har kostet Europa flere milliarder euro i forbindelse med den igangværende krig.

– Siden konfliktens begyndelse er gaspriserne steget med 50 procent og oliepriserne med 27 procent, siger hun.

– Hvis man omregner dette til euro, har ti dages krig allerede kostet de europæiske skatteydere yderligere tre milliarder euro i import af fossile brændstoffer.

Det svarer til omkring 26 milliarder danske kroner.

Udmeldingen fra Erdogan kommer, efter at Israel og USA i slutningen af februar iværksatte et angreb på Iran.

Iran har svaret igen ved at lancere flere luftangreb på Israel og mod amerikanske militærbaser i Mellemøsten.

Mandag lød det i en udtalelse fra Tyrkiets forsvarsministerium, at et missil affyret fra Iran var blevet skudt ned i tyrkisk luftrum.

Det er anden gang, at et missil fra Iran bliver nedskudt af Nato-luftforsvar.

Efter missilnedskydningerne har Nato forstærket sit luft- og missilforsvar i landet og et amerikansk Patriot-missilforsvarssystem er blevet indsat i det østlige Tyrkiet i provinsen Malatya.

Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har Europas afhængighed af import af fossile brændstoffer kostet Europa flere milliarder euro under krigen i Mellemøsten.

Det siger hun under en tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg i Frankrig, skriver nyhedsbureauet dpa.

– Siden konfliktens begyndelse er gaspriserne steget med 50 procent og oliepriserne med 27 procent, siger hun.

– Hvis man omregner dette til euro, har ti dages krig allerede kostet de europæiske skatteydere yderligere tre milliarder euro i import af fossile brændstoffer.

Det svarer til omkring 26 milliarder danske kroner.

Meldingen fra von der Leyen kommer, dagen efter at hun præsenterede en plan for atomkraft i EU.

Her fortalte kommissionsformanden, at krigen i Mellemøsten har understreget Europas sårbare energimarked og afhængighed af fossile brændsler.

I den nye europæiske strategi er blandt andet små modulære reaktorer (SMR) i fokus.

SMR’er er ifølge Danmarks Tekniske Universitet mindre, fabriksbyggede atomkraftreaktorer, der ifølge udviklerne vil være mere økonomiske og have bedre sikkerhed end de traditionelle reaktorer.

De små modulære reaktorer skal ifølge kommissionen være i drift i Europa først i 2030’erne.

SMR’erne skal ifølge von der Leyen sammen med traditionelle atomreaktorer spille en nøglerolle i et “fleksibelt, sikkert og effektivt” europæisk energisystem.

Kommissionen foreslår forskellige tiltag for at sikre udrulningen af SMR’er, blandt andet at gøre reglerne på området enkle og ens på tværs af landegrænser.

Derudover vil EU oprette en garanti på 200 millioner euro til at støtte investeringer i innovative nukleare teknologier.

På sociale medier har borgere offentliggjort navnet på den sigtede i sagen om bortførelse af et lille barn i Haderslev.

Det er en overtrædelse af det navneforbud, som en dommer nedlagde tirsdag.

Hvis ikke opslagene slettes, risikerer borgere at blive straffet, advarer Syd- og Sønderjyllands Politi om.

Politiet opfordrer alle til at slette opslag og kommentarer, der overtræder det navneforbud, som dommeren i Retten i Sønderborg har nedlagt.

I en pressemeddelelse advarer vicepolitiinspektør Kent Brynielsen om konsekvenserne.

– Vi forstår, at det er en sag, der vækker mange følelser, men vi er nødt til at holde fast i, at vi i Danmark har et straffesystem, hvor politi og anklagemyndighed håndterer eventuelle overtrædelser af straffeloven, udtaler han.

Et navneforbud handler ikke kun om offentliggørelse af sigtedes navn.

Man må heller ikke offentliggøre andre oplysninger – som eksempelvis et billede eller den sigtedes bopæl – som identificerer vedkommende.

I andre sager har brud på navneforbud tidligere udløst bøder på 15.000 til 25.000 kroner.

Det var mandag, at en syv måneder gammel pige blev bortført, da hun lå i sin barnevogn i en gård i Haderslev.

Cirka halvanden time senere blev hun fundet på Hotel Norden i samme by. På hotelværelset var også en 37-årig mand, som sigtes for frihedsberøvelse og voldtægtsforsøg.

Tirsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Det var i den forbindelse, at der blev nedlagt et navneforbud for ham.

En mand fra det kriminelle miljø i det vestlige Aarhus undgår at miste sit danske statsborgerskab.

Den konklusion er Vestre Landsret nået frem til i en dom, der blev afsagt sent tirsdag.

Også tidligere har anklagemyndigheden forgæves rejst kravet. Det skete, da sagen blev behandlet af Retten i Aarhus i november 2024.

Den 29-årige Tarek Osman er blandt andet dømt for at have skaffet sig flere såkaldte krigsvåben i forbindelse med et opgør med en anden gruppering.

En panserværnsraket, tre geværgranater og 500 gram formbart sprængstof indgår blandt andet i sagen.

Under opgøret mellem Brabrandgruppen, Trillegårdsgruppen og Rosenhøjgruppen blev der blandt andet skudt mod Tarek Osmans virksomhed, Byens Dækcenter i Åbyhøj.

Landsretten har idømt Osman en straf på fængsel i 13 år og seks måneder. Byretten sagde 15 år.

Frakendelse af dansk statsborgerskab blev indført som en mulighed i sager om grov bandekriminalitet i 2022.

Tidligere har også Østre Landsret i en konkret sag om bandekriminalitet sagt nej til kravet om frakendelse af statsborgerskab.

Det er den europæiske konvention om statsborgerret, som giver landene mulighed for at tage statsborgerskab fra en person, som har været til alvorlig skade for statens “vitale interesser”.

Det er for eksempel landsforræderi, spionage og terror.

Og den 29-åriges forsvarer, advokat Danni Richter Larsen, gør opmærksom på, at almindelig kriminalitet ikke er omfattet af konventionen, uanset hvor alvorlig den er.

Dette fremgår af en såkaldt forklarende rapport til konventionen.

– Jeg er yderst tilfreds med, at både Østre og Vestre Landsret har valgt at stå vagt om de retsgarantier, vi som samfund har bygget vores retssamfund på.

– I en tid, hvor den internationale retsorden er under massivt pres, og hvor autoritære strømninger vinder frem overalt, er det vigtigere end nogensinde at stå vagt om de principper, som internationale konventioner repræsenterer, siger Danni Richter Larsen.

Tarek Osman får dog en slags udvisning. I ni år må han ikke opholde sig i hele Aarhus Kommune, har landsretten bestemt.

Hidtil er der kun afsagt en enkelt dom med fratagelse af statsborgerskabet på grund af bandekriminalitet.

En rocker fra Hells Angels ved navn Abdullah Cakici fik dommen fra Københavns Byret i sommer i en sag om at have bestilt en ung svensker til at dræbe to personer på Blågårds Plads i København.

Han har anket til Østre Landsret, som tager stilling i maj.

I sagen om Tarek Osmans mange våben er det kommet frem, at en riffel blev fundet på loftet i Anna Anchers Gade i Brabrand, hvor han boede.

Panserværnsraketten blev opdaget i et grønt område i Holmstrup. Sprængstoffet og geværgranaterne er efter byrettens dom blevet fundet nedgravet i et rør i en kolonihave i Holmstrup.

Men en håndgranat, som indgår i sagen, har politiet endnu ikke lokaliseret, oplyser landsretten.

Oprustning og Rheinmetall rimer på hinanden.

Det må være konklusionen, efter at den tyske våbenproducent har fremlagt årsregnskab for 2025.

Omsætningen er skudt i vejret med 29 procent og nåede 9,9 milliarder euro. Det svarer til 74,2 milliarder kroner.

Armin Papperger, topchefen i Rheinmetall, virker ikke til at være i tvivl om vigtigheden af selskabets rolle i Europa.

– Der er brug for os, når det handler om at øge Tysklands og Europas forsvarskapaciteter og om at skabe en effektiv afskrækkelse, siger han i en kommentar til regnskabet.

Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 accelererede behovet for at genopbygge det europæiske militær, der var blevet forsømt i årevis.

Der blev sat yderligere fart på den udvikling, efter at Donald Trump blev indsat som USA’s præsident nogle år senere. Han krævede, at de europæiske nationer hævede deres forsvarsudgifter.

Det har sat fut under forretningen hos det tyske selskab, der producerer og sælger alt fra skibe, køretøjer og ammunition. Derudover forsøger den også at styrke sin position, når det kommer til udvikling af droneteknologi.

Driftsresultatet endte på lidt mere end 1,8 milliarder euro sidste år – en forbedring på 33 procent. Det er selskabets bedste driftsresultat nogensinde.

Og hvis man skal tro topchef Papperger, så er det langt fra slut med at se vækst. Faktisk har Rheinmetall udsigt til endnu højere vækst i fremtiden, lyder det.

Som helhed regner våbenproducenten med en omsætningsvækst på op mod 45 procent i år. Omsætningen ventes at lande i intervallet 14 til 14,5 milliarder euro – altså op mod 108 milliarder kroner.

– Med vores produkter vil vi få en betydelig andel af de stigende investeringer i militært udstyr og levere det, som moderne væbnede styrker har brug for i det 21. århundrede, siger han.

I forbindelse med et skyderi i Måløv den 4. marts har politiet onsdag morgen offentligt efterlyst en mand, der efterlyses som den tredje gerningsmand.

Den 31-årige Cem Pedersen Iljazovski har hageskæg eller fuldskæg og er 173 centimeter høj. Øjnene er blå, og håret er mørkt.

Han er er helt på det rene med, at politiet ønsker at få kontakt, lyder det fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

– Manden har i nogle dage vidst, at vi leder efter ham, og vi vil klart opfordre ham til selv at melde sig, siger politikommissær Tue Lauenblad.

– Alt andet er bare at trække pinen ud, tilføjer han.

Sagen drejer sig ifølge politiet om et drabsforsøg, da der blev affyret flere skud på Måløv Hovedgade. En person blev ramt i armen.

Danske eksportvirksomheder har fået en skidt start på året, hvor eksporten til USA er faldet til det laveste niveau i to år.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik onsdag.

Den samlede eksport af varer og tjenester til USA var på 25,9 milliarder kroner i januar. Det svarer til et fald på omkring 26 procent fra december.

Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, skal man passe på med at tolke for hårdt på månedudsving.

Alligevel kalder han dagens eksporttal for “grumme”.

– Dagens grumme eksporttal er desværre en stor streg i regningen, der meget vel kan være et tegn på, at de højere toldsatser og svækkelsen i den amerikanske økonomi er begyndt at svække vores eksport til USA, skriver han i en kommentar.

Han bakkes op af Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri. Han skriver i en kommentar, at virksomhederne kæmper med at få fyldt ordrebøgerne op.

– Mange virksomheder rammes af told på det amerikanske marked, mens de samtidig møder hård konkurrence fra Kina, lyder det.

Faldet i eksporten til USA er med til at trække den samlede danske eksport ned i årets første måned. Den samlede eksport faldt 5,9 procent til 176,8 milliarder kroner.

Ifølge Allan Sørensen står verdensøkonomien lige nu i en kaotisk situation med flere væbnede konflikter og stigende oliepriser. Det er noget, der kan skubbe yderligere til udviklingen, vurderer han.

– Eksporten har været den store motor i dansk økonomi over de seneste fem år. Eksporten er ekstremt afgørende for at opretholde en solid vækst i dansk økonomi, skriver han videre.

– De private forbrugere vil i de kommende år svinge en større del af den økonomiske taktstok, men vi har stadig brug for eksportens positive betydning for at holde fart på væksten.

Flygtningenævnet har besluttet at udsætte udrejsefristen for personer i udsendelsesposition til Libanon.

Det skriver nævnet på sin hjemmeside onsdag.

Beslutningen, der skyldes den aktuelle sikkerhedssituation i Libanon, betyder, at borgere i Danmark ikke kan tvinges til at blive udsendt til landet i øjeblikket.

Nævnets opgave er at behandle klager, der vedrører asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen.

Det kan eksempelvis være i sager, der handler om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse.

Nævnet fortsætter arbejdet med at behandle verserende sager vedrørende libanesiske personer.

Derudover vil det følge udviklingen i landet tæt, for at vurdere hvornår det igen er forsvarligt at ophæve udsættelsen af udrejsefristen.

De seneste dage har en række mellemøstlige lande været berørt af den aktuelle konflikt i regionen.

Den 28. februar indledte Israel i samarbejde med USA et omfattende angreb på Iran. Angrebene er der siden blevet svaret tilbage på.

Siden blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel.

Det var en reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Libanons præsident, Joseph Aoun, beskyldte mandag Hizbollah for at arbejde for at få den libanesiske stat til at “kollapse”. Han siger, at Libanons regering er klar til at forhandle med Israel.

FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, meddelte tirsdag, at antallet af personer på flugt i Libanon var steget med over 100.000 på et døgn.

Den udvikling betød, at 667.000 var registreret som fordrevne i Libanon.