Seneste nyheder

Fyens Stift – altså alle indbyggere på Fyn med omkringliggende øer – inviteres af Odense Domkirke til at donere guld, der skal støbes til et guldspænde til den nye bispekåbe til Fyns biskop.

Det fortæller Odense Domkirke i en pressemeddelelse.

Fyns biskop har siden april 2023 heddet Mads Davidsen, og biskoppen er den øverste gejstlige leder af et stift.

Guldspændet skal støbes i 18 karat guld, og selve bispekåben er allerede fremstillet. Spændet er skabt som et aftryk af Odense Domkirkes stjernehvælv – en buet konstruktion typisk placeret i lofter – i gotisk stil.

I midten af spændet vil der blive placeret en blågrøn ædelsten, som er en reference til domkirkens Sankt Knuds Kirkes altertavles azurblå baggrund.

Odense Domkirke omtaler invitationen til at donere guld som “en invitation til fællesskab”.

De oplyser, at selve bispekåben er finansieret af fondsmidler, men at fynboer ved at donere guld kan “sætte et konkret præg på et værk, der skal bæres både lokalt og nationalt”.

– Ved at fynboerne kan donere deres brugte guld, får vi mulighed for at væve den nye bispekåbe sammen med de mange slægter, som har en tilknytning til folkekirken på Fyn, udtaler sognepræst Nicolai Røge.

Domkirken understreger, at man som indbygger i Fyens Stift er velkommen til at donere guld i alle udformninger og karat, fordi guldet bliver renset eller raffineret.

Guldspændet kommer til at veje omkring 170 gram, som ifølge Odense Domkirke svarer til cirka 50 ringe i 18 karat guld.

Den nye bispekåbe er ved at blive skabt, fordi tidligere biskop Tine Lindhardt fik tilpasset kåben på en måde, så den ikke længere kan anvendes, fortæller Odense Domkirke.

Man kan som beboer i Fyens Stift aflevere sit guld på Odense Domkirkes kirkekontor på Dronning Christines Plads 3 i Odense.

Et forsøg på at bjærge et forladt russisk tankskib i Middelhavet mislykkedes onsdag.

Skibet driver derfor fortsat rundt på havet med mindst 700 ton brændstof og en større mængde naturgas om bord.

Det skriver The New York Times.

Skibet med navnet “Arctic Metagaz” har været efterladt ubemandet siden begyndelsen af marts, hvor det ifølge Rusland blev udsat for et ukrainsk droneangreb, som antændte en brand.

Hele besætningen blev dengang evakueret fra skibet.

Det var Libyen, som stod for bjærgningsaktionen onsdag. I en udtalelse oplyser Libyens havne- og søtransportsmyndighed, at slæbetrossen sprang, da man forsøgte at bugsere skibet. Slæbetrossen er det tovværk eller stålwire, man bruger til at slæbe et skib.

Det var derefter ikke muligt at fæstne slæbetrossen til skibet igen, og bjærgningen blev opgivet.

Tankskibet ligger cirka 120 sømil – 220 kilometer – nord for den libyske havneby Benghazi og umiddelbart øst for Malta og syd for den italienske ø Sicilien.

Skibet menes ifølge flere medier at være en del af den russiske skyggeflåde, som består af ældre tankskibe, der sejler med blandt andet olie, og som forsøger at omgå europæiske og amerikanske sanktioner mod Rusland.

En række lande omkring Middelhavet har tidligere advaret om, at der er risiko for en miljøkatastrofe, hvis det svært beskadigede skib efterlades med den store mængde brændstof og naturgas om bord.

Italien, Frankrig og syv andre lande skrev således et brev til EU-Kommissionen i marts, hvor de advarede om risikoen for havmiljøet.

– Skibets usikre tilstand og dets specielle last udgør en alvorlig risiko for en snarlig større miljøkatastrofe i hjertet af EU’s maritime område, skrev landene i brevet til kommissionen.

Denne bekymring gentages af de libyske myndigheder, som efter den mislykkede bjærgningsaktion advarer om en “betydelig miljø- og navigationsmæssig trussel”.

“Arctic Metagaz” er 277 meter langt. Tankskibet sejler under russisk flag og er bygget i 2003.

Nykredit skal fremover drive BEC, der blandt andet står for 13 pengeinstitutters fælles it-løsning.

Finanskoncernen køber de øvrige 12 nuværende ejere ud af selskabet, der fremover skal hedde Nykredit Financial Technologies.

Det skal sammen med den eksisterende it-organisation i Nykredit fortsat levere bankløsninger til de nuværende kunder fremover.

– Nykredit Financial Technologies kommer til at sikre stærk udviklingskraft for i endnu højere grad at tage konkurrencen op med de største konkurrenter.

– Pengeinstitutterne i Nykredit Financial Technologies kan se frem til flere og hurtigere digitale løsninger til konkurrencedygtige priser, lyder det fra David Hellemann.

Nykredit Financial Technologies vil ifølge Nykredit blive en af landets største arbejdspladser inden for udvikling af finansiel teknologi og it-løsninger.

Og så varsler Nykredit, at der vil ske afskedigelser i forbindelse med, at de to organisationer lægges sammen.

Nykredit ejede i forvejen 69 procent af BEC, mens de øvrige 12 samarbejdspartnere ejede den resterende andel.

BEC – der oprindeligt var en forkortelse for Bankernes EDB-Central – er en af de tre største bankcentraler herhjemme.

De andre to er Netcompany Banking Services (tidligere SDC) og Bankdata.

BEC led for nylig nederlag, da fusionsbanken AL Sydbank skulle være it-leverandør.

Det blev Bankdata, der løb med den aftale, og selv om BEC blev kompenseret for, at Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank trådte ud af samarbejdet, stod selskabet altså tilbage med en smallere kunde- og ejerkreds.

Nykredits køb af BEC skal godkendes af myndighederne, før det kan træde i kraft. Det forventes at ske i andet halvår i år.

Togdriften på Gribskovbanen i Nordsjælland er formentlig først normal igen lørdag efter et frontalt sammenstød mellem to tog torsdag morgen.

Det fortæller sikkerhedschefen hos Lokaltog, Claus René Pedersson, til TV 2:

– Vi kan allerede nu se, at nogle af svellerne er ødelagte, og de skal selvfølgelig udskiftes, inden vi kan køre tog igen.

Svellerne er de lægter af træ, som bruges som underlag for jernbanespor.

TV 2 skriver, at jernbanesvellerne er blevet beskadiget i forbindelse med arbejdet med at fjerne de beskadigede tog.

Togulykken skete kort før klokken 06.30 torsdag på strækningen nord for Isterødvejen ved Hillerød.

I forbindelse med ulykken blev der igangsat et større redningsarbejde.

17 personer er blevet behandlet på hospitalet i forbindelse med ulykken, oplyste Nordsjællands Politis vagtchef torsdag aften ifølge DR og TV 2.

Torsdag var meldingen, at fem af de tilskadekomne var i kritisk tilstand. De er nu alle meldt uden for livsfare ifølge TV 2.

På Lokaltogs hjemmeside fremgår det, at der kører togbusser mellem Hillerød og Kagerup og Hillerød og Tisvildeleje.

Togbussen mellem Hillerød og Tisvildeleje stopper ikke mellem Hillerød og Helsinge.

Togbusserne kører i samme minuttal som toget, lyder det.

De to tog er endnu ikke fjernet, og det arbejde ventes at tage hele fredag formiddag, oplyser sikkerhedschefen til TV 2.

Det er endnu uvist, hvad årsagen til ulykken er.

Ulykken skal undersøges af Havarikommissionen, som står for at undersøge havarier, ulykker og hændelser inden for jernbanen og luftfarten i Danmark.

Havarikommissionen udarbejder en konklusion, som fortæller om årsagerne til en given ulykke.

I Danmarks fem største byer venter mindst 38.000 børn og unge længere end anbefalet på en tandlægetid.

Det skriver DR.

En del af forklaringen er mangel på tandlæger, og at de yngste voksne nu er fuldt optaget i den kommunale tandpleje, fortæller Stine Brems Mørcholdt, formand for de offentlige ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen, til DR.

Mens det tidligere kun gjaldt, at unge op til 18 år kunne få gratis kommunal tandpleje, blev det som en del af en ny finanslov vedtaget i december 2021, at det også skulle gælde unge mellem 18 og 21 år.

Ordningen trådte i kraft 1. juli 2022, hvorefter én årgang om året blev indfaset gradvist, indtil billedet i 2025 var sådan, at alle mellem 18 og 21 år nu var en del af den gratis kommunale tandpleje.

Ifølge DR betyder det, at der er sket en patienttilgang på knap 300.000 til de kommunale tandlægeklinikker, siden ordningen trådte i kraft i juli 2022.

DR har indsamlet tal fra landets fem største kommuner for at undersøge problemets omfang. I København venter for eksempel 19.900 børn og unge i alderen 0-21 år ud af 142.031.

Aarhus har som den eneste af de fem byer ingen venteliste, mens det for Odense hedder 7680 ud af 49.958, og for Esbjerg hedder 2508 ud af 25.776.

Procentuelt værst står det til i Aalborg, hvor 16 procent – eller 8000 ud af 50.000 – venter længere end den anbefalede tid mellem tandlægebesøg.

De fem personer, som blev meldt i kritisk tilstand efter torsdagens togulykke på Gribskovbanen, er alle uden for livsfare.

Det oplyser cheflæge i Hovedstadens Akutberedskab Anders Damm-Hejmdal til TV 2.

– Det betyder ikke, at de ikke er svært tilskadekomne og fortsat har brug for behandling, siger han til mediet.

Cheflægen fortæller videre til TV 2, at man har skullet behandle et bredt udsnit af skader efter ulykken.

To tog kolliderede torsdag morgen på togstrækningen mellem Hillerød og Kagerup ved Isterødvejen.

I alt 17 personer har været indlagt til behandling i forbindelse med ulykken. Det oplyste vagtchefen i Nordsjællands Politi torsdag aften til DR og TV 2.

Lokaltog, der driver Gribskovbanen, har oplyst, at de to lokomotivførere var blandt de tilskadekomne.

Ulykken fandt sted på den strækning, der forbinder Hillerød med henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje, hvor begge linjer benytter samme spor.

Billeder fra stedet viste, at det ene tog var på vej mod Tisvildeleje, som ligger i Gribskov Kommune.

De første anmeldelser om ulykken indløb kort før klokken 06.30, og der blev straks iværksat en omfattende redningsindsats.

Beredskabet rykkede blandt andet ud med et større antal ambulancer. Der var også en redningshelikopter fra Forsvaret til stede.

Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt. Der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen.

Kommissionen undersøger årsagen til havarier, ulykker og hændelser inden for jernbane og luftfart.

Der kører to toglinjer på Gribskovbanen mellem Hillerød og Tisvildeleje og Hillerød og Gilleleje.

Fredag er der indsat togbusser mellem Hillerød og Kagerup og Hillerød og Tisvildeleje ifølge Lokaltogs hjemmeside.

Arbejdet med at fjerne de beskadigede tog fortsætter fredag morgen og formiddag.

Noget tyder på, at de danske forbrugere så småt er ved at tø op og i højere grad tør bruge de reallønsstigninger og skattelettelser, der har løftet deres privatøkonomi de senere år.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af varer til private steg med 2,5 procent i marts måned sammenlignet med februar, når man korrigerer for sæson, inflation og antal handelsdage.

Samtidig var det 7,1 procent højere end i marts sidste år, når man samtidig piller inflationen ud af regnestykket.

Der er fremgang i syv af de otte brancher, som Danmarks Statistik opererer med.

Kun tankstationer har oplevet tilbagegang, men den har også været relativt markant.

De høje brændstofpriser har formentlig været en medvirkende årsag til, at salget faldt med 6,2 procent.

Omvendt bærer andre brancher præg af det spirende forårsvejr.

Kategorien kultur-og fritidsprodukter, der blandt andet omfatter cykelforretninger, har solgt 11,7 procent mere.

Derudover har tøjbutikker og byggemarkeder oplevet pæn omsætningsvækst.

Midt- og Vestjyllands Politi anholdt sent torsdag aften en person efter et skyderi i Sunds nord for Herning.

Det skriver Herning Folkeblad og TV Midtvest.

– Det er formentlig ikke ham, som har trykket på aftrækkeren, men vi har grund til at tro, at han har forbindelse til sagen, siger vagtchef i politikredsen Rasmus Poulsen til Herning Folkeblad.

Skudepisoden fandt sted torsdag eftermiddag. Her blev en 24-årig mand ramt af skud.

Torsdag aften skrev Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update, at den ramte mand var uden for livsfare.

Politiet har opfordret til, at eventuelle vidner og personer, der har viden om hændelsen, henvender sig.

Fredag morgen ønsker politiets vagtchef ikke at udtale sig nærmere om den anholdte eller vedkommendes rolle i sagen.

Han oplyser dog til TV Midtvest, at anholdelsen fandt sted klokken 22.45.

Det er desuden forventningen, at den anholdte skal fremstilles i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Her forventes det, at anklageren vil begære lukkede døre.

Sker det, vil det ikke være muligt at få indblik i politiets beviser i sagen, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Torsdag lød det fra Midt- og Vestjyllands Politi, at man umiddelbart formoder, at gerningspersonen og den forurettede kender hinanden.

Politiet har ikke udtalt sig om et formodet motiv.

Den norske regering vil indføre en aldersgrænse på sociale medier for børn og unge under 16 år.

Det siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til det norske nyhedsbureau NTB.

– Nu kommer loven, siger han.

Regeringen vil inden årets udgang fremlægge lovforslaget for Stortinget, det norske parlament. Bliver forslaget vedtaget, kan loven træde i kraft i løbet af 2027, lyder det.

Forslaget bliver indrettet således, at unge vil få adgang til sociale platforme – som for eksempel TikTok, Instagram og Snapchat – den 1. januar det år, hvor de fylder 16 år.

Formålet med loven er først og fremmest at forhindre, at børn bliver påvirket af vanedannende algoritmer og manipulerende reklamer, eller at de bliver udsat for grooming eller forsøgt rekrutteret af kriminelle, lyder det fra Støre.

Han mener, det er urimeligt at kunne forvente, at en barnehjerne skal kunne stå imod en udvikling, som nogle af de største techgiganter står bag.

Ifølge den norske statsminister sendte en høringsrunde sidste år, hvor mere end 8000 deltog, et klart signal fra de norske forældre:

– De forventer, at politikerne griber ind, siger han og tilføjer:

– Tryghed for vores børn og unge er et af de vigtigste indsatsområder i regeringens plan for Norge.

Jonas Gahr Støre fremlagde også i 2024 et forslag om aldersgrænse for brugen af sociale platforme.

Dengang gik regeringen ind for en aldersgrænse på 15 år baseret på den unges fødselsdag. Dette er i det nye forslag ændret til det år, hvor de unge fylder 16 år.

– Vi ønsker at undgå, at unge i samme årgang bliver forskelsbehandlet og holdt udenfor, siger børne- og familieminister Lene Vågslid til NTB.

Regeringen lægger op til, at udbyderne af sociale medier får ansvaret for at sikre, at de unges alder bliver verificeret.

Præcis hvordan loven vil skulle håndhæves, ligger endnu ikke fast.

EU-Kommissionen oplyste i sidste uge, at den havde klargjort en app, der kan bruges til at bekræfte brugernes alder online i hele EU.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

Både Danmark og flere andre lande arbejder for at hæve aldersgrænsen for brug af sociale platforme.

Morten Wieghorst stopper som assistenttræner på herrelandsholdet i fodbold.

Det fortæller han til DR Sporten fredag.

Han har haft jobbet de seneste seks år. Først var han højre hånd for Kasper Hjulmand i fire år, og senest har han arbejdet under Brian Riemer.

– Jeg har besluttet, at det er det sidste punktum for mit vedkommende. Jeg har været afklaret med det i et stykke tid.

– Desværre skal jeg ikke slutte af med en slutrunde, og det er vi mange, der er rigtig kede af og skuffede over, men det er sådan, det er, siger Wieghorst til DR Sporten.

Wieghorst blev i første omgang udpeget som midlertidig chef for landsholdet, da Hjulmand stoppede i sommeren 2024, og fodbolddirektør Peter Møller i Dansk Boldspil-Union (DBU) åbnede ved den lejlighed for, at han kunne få jobbet permanent.

Kun godt en måned senere blev Wieghorst dog sygemeldt med stress-symptomer, og Lars Knudsen fik i stedet fire kampe som dansk landstræner.

Wieghorst var tilbage og agerede assistent for Knudsen i de sidste kampe, inden han altså fortsatte, da Riemer tog over sidst i 2024.

– Vi skylder Morten en stor tak for en professionel, loyal og dedikeret indsats gennem knap seks år i DBU. Samtidig har vi stor respekt og forståelse for, at han nu ønsker at søge nye udfordringer, siger Peter Møller.

Brian Riemer har i forvejen Daniel Agger og Kenneth Weber som assistenter, og DBU evaluerer nu, hvad der skal ske efter Wieghorsts stop.

– Vi er allerede i gang med at sætte trænerteamet rundt om Brian Riemer og vil i den kommende tid inden Nations League-kampene i september og oktober vurdere, hvilke kompetencer, der er brug for i trænerstaben, meddeler Møller i et skriftligt svar til Ritzau.

55-årige Wieghorst fortæller samtidigt, at han ikke har et nyt job på hånden endnu. Hans kontrakt med DBU udløber i slutningen af juni.

Han startede efter slutningen på sin aktive karriere trænerkarrieren som assistent og siden cheftræner i FC Nordsjælland.

Fra 2011 til 2013 var han dansk U21-landstræner, inden han blev assistent for Michael Laudrup i Swansea.

Han har desuden halvandet år som cheftræner i AGF og knap to år i spidsen for AaB med sig som ballast.

Et flertal i Borgerrepræsentationen vil bremse, at der bygges nye hoteller i et afgrænset område af Indre By i København.

I stedet skal hoteller spredes ud til resten af byen, skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

– Det er så vigtigt, at turister kommer rundt i hele byen, for vi skal ikke ende som andre europæiske storbyer, hvor dele af byerne reelt ender som turistkulisser uden liv og hverdagssjæl, udtaler overborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Det er SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet og De Konservative, som står bag forslaget, der efter planen skal behandles i Borgerrepræsentationen 30. april.

Til sammen har partierne flertal.

Partierne mener, at der skal laves en ny lokalplan, som stopper muligheden for at etablere nye hoteller i Indre By i København.

Men allerede inden, at processen omkring en ny lokalplan er færdig, er partierne enige om, at der skal nedlægges et paragraf 14-forbud.

Ifølge paragraf 14 i planloven kan en kommunalbestyrelse eller et byråd nedlægge et forbud mod byggeprojekter, som strider imod en kommende lokalplan.

To personer er blevet dræbt, og 14 er blevet såret, i russiske angreb på Odesa, der er en by i det sydlige Ukraine.

Det melder Ukraines statslige redningstjeneste ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram fredag morgen.

– Beboelsesbygninger og civil infrastruktur var under angreb, lyder det.

En beboelsesejendom i tre etager blev ifølge redningstjenesten ramt, og mindst to toetagers-bygninger er ødelagt som følge af angrebet.

Ifølge udtalelsen fra redningstjenesten blev 16 beboere evakueret fra en beboelsesejendom som følge af et angreb.

Over 140 ansatte i redningstjenesten blev indsat på de ramte områder.

Rusland har de seneste måneder intensiveret sine angreb i Ukraine med flere bølger af droner og missiler målrettet energiinfrastrukturen i landet.

Det har ført til talrige strømafbrydelser midt under den kolde ukrainske vinter.

Tidligere i april blev mindst ni mennesker dræbt i Odesa, da byen blev ramt af “flere bølger af missiler og droner i løbet af natten,” oplyste lederen af den lokale militæradministration, Sergij Lisak, dengang.

Ruslands invasion af Ukraine har dræbt hundredtusindvis af mennesker og drevet millioner på flugt i det, der er blevet den dødeligste konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig.

Krigen begyndte i februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet i fuld skala.

Siden USA’s præsident, Donald Trump, tiltrådte embedet for anden gang i januar sidste år, har han forsøgt sig med en anden tilgang til Rusland end sin forgænger.

Han har forsøgt at genoplive dialogen med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og holdt også et møde med ham på amerikansk grund i august sidste år.

Det var Putins første besøg i USA siden krigens begyndelse.

Det har dog ført begrænsede resultater med sig, og selv om flere delegationer fra USA, Ukraine og Rusland har forhandlet, er der fortsat ikke nogen udsigt til, at krigen slutter.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sagt, at krigen i Mellemøsten, der blev indledt den 28. februar, distraherer USA fra krigen i Ukraine.

Intet varer evigt. Heller ikke det varme danske forårsvejr.

Efter en solrig og lun uge falder temperaturerne i weekenden, ligesom der er udsigt til enkelte byger lørdag.

Det fortæller Klaus Larsen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

Fredag byder på solskin fra morgen til aften, men bliver samtidig den sidste rigtig varme dag i denne omgang, lyder det fra meteorologen.

I den østlige del af landet kan temperaturen nå op på mellem 17 og 18 grader, mens vestjyderne må nøjes med mellem otte og ti grader.

Vinden bliver frisk til hård ved Vestkysten, mens den bliver svag til jævn i resten af landet.

– Solskinsvejret fortsætter ud på aftenen. Når vi når videre ud på natten, begynder det at gå ned ad bakke, siger Klaus Larsen.

Lørdag bliver således med flere skyer, ligesom der kan komme enkelte byger hist og pist.

Køligere luft trækker samtidig ned over landet fra nordvestlige retning.

– Så lørdag har vi allerede sænket temperaturen, og det bliver mellem 8 og 12 grader, siger meteorologen.

Samtidig tager vinden til i styrke, så den bliver frisk til hård med kraftige vindstød.

– Søndag aftager vinden, og vi får igen solen som hovedrolleindehaver med en del sol langt de fleste steder i landet, siger Klaus Larsen.

De køligere temperaturer er dog kommet for at blive, og søndag bliver det ligesom lørdag mellem 8 og 12 grader i dagtimerne.

– Vi må nok indstille os på, at den lune frakke, som har holdt en forårsferie, skal ud og luftes igen, for det er den kolde vind fra nord, der trænger ned over os, siger meteorologen.

I den kommende uge ser temperaturen i dagtimerne ud til at holde sig omkring otte til ti grader, mens der fortsat er udsigt til nogen sol.

Næsten fire millioner danskere kan fredag se frem til at få udbetalt overskydende skat.

Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der vil i alt blive udbetalt 26,7 milliarder kroner, hvilket svarer til et gennemsnit på omkring 6700 kroner per borger.

I Region Hovedstaden kan borgerne se frem til at få mest udbetalt. Her udbetales der i gennemsnit 7250 kroner.

Region Syddanmark ligger i den anden ende af skalaen, hvor den gennemsnitlige udbetaling lyder på 6350 kroner.

Ulrick Junge, der er underdirektør i styrelsen, siger, at der formentlig er mange, som ser frem til at få pengene i hånden.

– Og med en udbetaling på godt 26,7 milliarder kroner, er det rigtig mange penge, der bliver sendt retur til borgerne, lyder det i meddelelsen.

– Men det er vigtigt at huske, at beløbet også er udtryk for, at man kunne have haft et højere rådighedsbeløb – altså flere penge i hånden – hver måned sidste år.

– Derfor vil vi også samtidig opfordre borgerne til at gennemgå deres forskudsopgørelse for 2026. På den måde betaler man den rigtige skat og har glæde af pengene løbende.

Selv om man på papiret står til at få sendt overskydende skat retur, er det ikke sikkert, at man får pengene udbetalt.

Det gælder nemlig ikke nødvendigvis borgere med gæld til det offentlige.

Her vil den overskydende skat først og fremmest blive brugt til at afdrage på gælden.

Skattestyrelsen kan i visse tilfælde også tilbageholde beløb, hvis en manuel kontrol skal gennemgå en borgers skatteoplysninger.

Derudover er der også knap 800.000 borgere, som sidste år betalt for lidt i skat.

Denne gruppe skal i alt betalt 7,9 milliarder kroner tilbage i restskat, hvilket i gennemsnit svarer til en regning på 9850 kroner.

Flere velkendte produkter fra Irma, som nu sælges i Coops butikker, er ikke de samme som før Irmas lukning.

Det skriver Berlingske.

Avisens research viser, at flere produkters indhold er ændret, producenter er skiftet ud, og over 250 nye varer er kommet til under Irma-navnet.

Coop besluttede i januar 2023 at lukke de 65 Irma-butikker, der alle lå i hovedstadsområdet eller i Nordsjælland.

Frem til udmeldingen havde den 137 år gamle kæde i en årrække haft underskud, lød det fra Coop.

Kædens lukning medførte stor modstand fra kunder, der kæmpede for Irmas overlevelse.

Blandt andet samlede 200 loyale kunder sig i februar 2023 foran Irma på Ordrupvej i Gentofte Kommune.

Coop forsikrede dog kunderne om, at 250 Irma-varer ville fortsætte med at være en del af koncernens udvalg på butikshylderne.

Virksomheden lovede, at ti produkter fra Irma med flest stemmer ville blive på hylderne. Det gjaldt blandt andet den blå og grønne Irma-kaffe, Irmas mayonnaise og Irmas forårsruller.

De ville forblive som dem, “du kan huske”, lød det ifølge Berlingske, og Irma blev til et varemærke i stedet for et supermarked.

Ovenstående tre produkter bliver ifølge Berlingske i 2026 alle produceret andre steder end før lukningen.

Kaffen bliver per sidste år produceret i Aarhus i stedet for Kenya, og mayonnaisen har skiftet produktion fra Danmark til Sverige, skriver avisen.

Kaffen markedsføres stadig som “kaffen, alle husker”.

Berlingske har spurgt Coop, hvor mange Irma-produkter der blev solgt i kæden, der stadig er de samme. Det har virksomheden afvist at svare på.

Coops kommercielle direktør, Jeff Salter, oplyser i et skriftligt svar til Berlingske, at Coop tror, at kunderne ved, at der er sket ændringer med Irma-sortimentet siden lukningen i 2023.

– Det er rigtigt, at sortimentet og producenter ændrer sig. Gjorde det ikke det, var vi et museum, der holdt fast i en fortid. Kundernes krav og deres smag forandrer sig – det samme gør leverandører, siger Jeff Salter.

Den første Irma-butik åbnede helt tilbage i 1886, og Coop overtog kæden i 1982. Størstedelen af Irma-butikkerne er blevet konverteret til andre Coop-koncepter.

USA vil svare igen med en “stor toldafgift”, hvis Storbritannien fortsætter med at målrette sin teknologiafgift virksomheder som Apple, Alphabets Google og Meta.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister under et arrangement i Det Hvide Hus.

– Hvis de ikke dropper skatten, vil vi sandsynligvis pålægge Storbritannien en stor toldafgift, siger han.

Storbritannien indførte en digital skat på to procent i 2020. Den er målrettet it-giganterne og har fået kritik af både Trump og hans forgænger, demokraten Joe Biden.

Trumps udtalelser kommer forud for et besøg fra det britiske statsoverhoved, kong Charles, i næste uge.

Trump udtaler videre, at han tror, at kong Charles kan hjælpe med at genoprette USA’s forhold til briterne. Forholdet har ifølge Reuters været anspændt de seneste måneder.

Det skyldes blandt andet, at Trump har udtalt hård kritik af den britiske premierminister, Keir Starmer, for ikke at hjælpe USA og Israel i krigen mod Iran, som de to lande iværksatte den 28. februar.

Præsidenten kommenterede sagen i et telefoninterview med BBC torsdag og sagde, at “de skulle have været der”. Han tilføjede dog:

– Jeg havde tydeligvis ikke brug for dem.

Starmer er blevet hvirvlet ind i en politisk skandale efter udnævnelsen af Labour-veteranen Peter Mandelson som britisk ambassadør i USA.

Mandelson var en kendt bekendt af den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Også det britiske kongehus har tilknytning til Epstein. I november sidste år fik kong Charles’ bror, Andrew Mountbatten-Windsor, frataget sin prinsetitel og blev tildelt et borgerligt navn.

Andrew var blevet kritiseret for sit venskab med Epstein.

Tidligere i år blev han anholdt i en sag om embedsmisbrug. Et billede fra Reuters af den tidligere prins på bagsædet af en bil gik efterfølgende verden rundt.

Foruden havde politikredsen i det østlige England oplyst, at den var i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins skulle have videregivet fortrolige dokumenter til Epstein.

Kong Charles rejser mandag til USA i fire dage. Det er kongens første statslige besøg i USA. Han rejser med dronning Camilla, og derefter vil han rejse til Bermuda alene.

Politiet har anholdt en 27-årig mand for at skære en 34-årig mand i ansigtet med en kniv i Holstebro.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen.

– Den forurettede havde snitsår fra øret og hen til overlæben. Vi har anholdt gerningsmanden og fundet våbnet, og vi er færdige med undersøgelserne på stedet.

– Det, der pågår nu, er, at man får dem undersøgt af en læge, der kan sikre spor, så man kan klarlægge hændelsesforløbet, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om hændelsen klokken 20.14. Den fandt sted på Kildevej i Holstebro.

Da politiet kom frem til stedet, var den 27-årige mand gået derfra, siger Rasmus Poulsen.

– Ud fra godt politiarbejde og kendskab til miljøet fandt vi ham cirka ti minutter senere.

– Vi formoder ikke, at de kender hinanden, men det er heller ikke et tilfældigt møde. De har haft en helt kort relation til hinanden, siger Rasmus Poulsen.

Den 27-årige mand er sigtet for kvalificeret vold og skal muligvis fremstilles i grundlovsforhør. Det vil blive besluttet i løbet af fredag, siger vagtchefen.

Det vil være behjælpeligt, hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil deltage i G20-topmødet i Miami i den amerikanske delstat Florida senere på året.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP til journalister i Det Ovale Værelse torsdag.

– Jeg ved ikke, om han kommer. For at være ærlig tvivler jeg på, at han ville komme.

– Hvis han kom, ville det sikkert være meget behjælpeligt, siger han.

Avisen The Washington Post havde tidligere torsdag skrevet, at Trump havde planer om at invitere Putin til G20-topmødet. Det er ikke officielt bekræftet, men baseret på udtalelser fra anonyme embedsmænd i Trump-administrationen.

G20-topmødet skal finde sted den 14. og 15. december. 19 lande, heriblandt USA og Rusland, er medlemmer af G20. Det samme er EU og Den Afrikanske Union.

Sidste gang den russiske præsident var på amerikansk jord, var i august sidste år. Her deltog han i et topmøde med Trump om krigen i Ukraine i den amerikanske delstat Alaska.

Det var også første gang, at Putin var på amerikansk jord siden invasionen af Ukraine i 2022.

Trump gentager torsdag sin kritik af den tidligere demokratiske præsident Barack Obama for at smide Putin ud af det daværende G8, der ifølge AFP var en klub for velhavende demokratiske lande.

Årsagen var Ruslands tidligere, mere begrænsede invasion af Ukraines Krim-halvø i 2014.

– Præsident Putin blev meget fornærmet over det – med god grund, siger Trump.

Obama var præsident fra 2009 og frem til 2017, hvor Trump blev præsident første gang.

Siden Trump blev indsat som præsident i januar sidste år, har han valgt en noget anderledes tilgang til Rusland end sin forgænger, demokraten Joe Biden. Han har forsøgt at genoplive dialogen med Putin i et forsøg på at afslutte krigen i Ukraine.

Han lovede under valgkampen i 2024 at afslutte krigen på 24 timer, men hans forsøg har indtil videre ikke ført til de store resultater.

Dmitrij Peskov, der er Ruslands præsidentielle talsmand, udtalte ifølge AFP tidligere torsdag, at Putin endnu ikke har besluttet, om han vil deltage.

– Der er ikke blevet taget beslutning om det endnu, lød det.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, afviser at angribe Iran med atomvåben.

Det siger Trump til journalister i Det Hvide Hus i Washington D.C.

– Nej, jeg ville ikke bruge det. Hvorfor skulle jeg bruge et atomvåben, når vi på meget konventionel vis har knust dem uden det?, siger Trump.

– Et atomvåben bør aldrig få lov til at blive brugt af nogen, tilføjer præsidenten.

Trump har tidligere truet med at ødelægge den iranske civilisation fuldstændig, hvis ikke Iran åbnede Hormuzstrædet og gik med til de amerikanske krav i en aftale mellem de to lande.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skrev Trump 7. april:

– En hel civilisation vil dø i nat og aldrig blive bragt tilbage. Jeg ønsker ikke, at det skal ske, men det vil sandsynligvis ske.

Få timer senere indgik USA og Iran en midlertidig våbenhvile, som Trump siden har forlænget på ubestemt tid.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, har advaret om, at USA er klar til gøre mere skade på Iran med våben, der ikke tidligere er blevet brugt. Det Hvide Hus har afvist, at Vance her truede med atomangreb.

Vance har under mislykkede forhandlinger med Iran presset det iranske styre til større indrømmelser om landets omstridte atomprogram.

Trump ønsker for alt i verden, at Iran ikke skal blive en atommagt. Iran afviser, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.

USA er det eneste land, der har brugt atomvåben i krig.

Det skete ved afslutningen af Anden Verdenskrig, hvor de japanske byer Hiroshima og Nagasaki blev ødelagt af amerikanske atombomber. Omkring 214.000 mennesker blev dræbt.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Krigen har siden udviklet sig til en regional konflikt, hvor flere lande i Mellemøsten er blevet angrebet af Iran som modsvar.

Iran har stort set lukket for al skibstrafik i Hormuzstrædet. Det har fået energipriser verden over til at ryge i vejret, da omkring 20 procent af al verdens olie under normale omstændigheder sejler gennem Hormuzstrædet.

AFP

Våbenhvilen mellem Israel og Libanon bliver forlænget med tre uger.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Forlængelsen er forhandlet på plads efter et møde i Det Hvide Hus, lyder det.

– USA’s præsident, Donald J. Trump, USA’s vicepræsident, J.D. Vance, udenrigsminister Marco Rubio, ambassadøren i Israel, Mike Huckabee, og ambassadøren i Libanon, Michel Issa, mødtes i dag med højtstående repræsentanter fra Israel og Libanon i Det Ovale Værelse.

– Mødet forløb rigtig godt! USA vil samarbejde med Libanon for at hjælpe landet med at beskytte sig mod Hizbollah. Våbenhvilen mellem Israel og Libanon forlænges med tre uger, skriver Trump.

Torsdag i sidste uge trådte en ti dage lang våbenhvile i kraft mellem Israel og Libanon. Det er den aftale, som netop er blevet forlænget.

Konflikten mellem de to lande er blusset op i løbet af krigen mellem USA, Israel og Iran, som begyndte i slutningen af februar. USA og Israel indledte 28. februar omfattende angreb mod Iran.

Hizbollah-militsen, som holder til i Libanon og er allieret med styret i Iran, angreb i begyndelsen af marts Israel som gengældelse for de israelsk-amerikanske bombardementer i Iran.

Det fik Israel til at svare igen med omfattende angreb mod Hizbollah på tværs af Libanon. Flere end 2000 mennesker er blevet dræbt, og over en million er blevet drevet på flugt i Libanon i løbet af konflikten.

Trump siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at han forventer at mødes med Israels premierminister og Libanons præsident i løbet af de næste uger.

Den amerikanske præsident har tidligere varslet et møde på højeste niveau mellem de to lande og håber på en permanent fredsaftale i år.

– Jeg tror, at der er meget gode chancer for fred, siger Trump ifølge AFP.

Han fortæller samtidig, Iran bliver nødt til at indstille landets støtte til Hizbollah-militsen.

Hizbollah oplyste tidligere torsdag, at militsen havde angrebet det nordlige Israel og beskyldte Israel for at have brudt våbenhvilen.

Ifølge Israels militær blev flere raketter identificeret og opsnappet, skriver nyhedsbureauet AFP.