Seneste nyheder

Det bemandede rumfartøj “Orion” har mandag aften dansk tid slået Apollo 13’s rekord for den længste afstand, som mennesker har rejst fra Jorden.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Den hidtidige rekord blev sat for over 50 år siden af Apollo 13-missionen. Den nåede 400.171 kilometer væk fra Jorden.

Om bord på “Orion” er Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

De indledte dagen med en besked fra afdøde Jim Lovell, som deltog i både Apollo 8- og 13-missionerne. Han havde optaget en video til astronauterne inden sin død som 97-årig sidste år, skriver AFP.

– Det er en historisk dag, og jeg ved, hvor travlt I får, men glem ikke at nyde udsigten.

– Velkommen til mit gamle nabolag. Jeg er stolt over at give stafetten videre til jer, mens I svinger rundt om Månen, lød det fra Lovell.

Astronauterne om bord på “Orion” er i radiokontakt med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.

Kaptajn Reid Wiseman , der leder Artemis-missionen, har ifølge BBC givet en opdatering på den udsigt, som hans besætning ser fra rumfartøjets vindue.

– Jorden er en lille halvmåne derude. Det er storslået, jeg fik et billede af den. Sådan en majestætisk udsigt herude, lyder det til Nasas kontrolcenter fra Wiseman.

Reid Wiseman tilføjer, at besætningen gerne vil navngivne nogle af de kratere, som de kan se “både med det blotte øje og med vores lange linser”, skriver BBC.

Han beder Nasa om lov til at navngive et af dem efter hans afdøde hustru, Carroll, som gik bort i 2020.

I 1968 opkaldte Jim Lovell også et månekrater efter sin hustru, Marilyn.

Astronauternes tur forbi Månen vil vare omkring seks timer. Her skal de tage detaljerede billeder ud gennem vinduerne på “Orion” af Månens overflade.

Astronauterne har forinden studeret en række månefænomener som en del af deres træning.

De skal også beskrive deres udsigt i realtid, mens et stort hold måneforskere tager noter herhjemme. Det gør de fra Nasas Johnson Space Center i den amerikanske storby Houston.

“Orion” blev opsendt fra Florida natten til torsdag. Efter planen skal fartøjet lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Nasas Artemis II-mission, som spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Det er første gang siden 1972, at et bemandet rumfartøj skal flyve rundt om Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Iran kan slås ud – “be taken out” – på én nat, og det kan ske allerede tirsdag.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.

– Hele landet kan blive slået ud på én nat, og den nat kan være i morgen nat, siger Trump.

Han har givet Iran en frist til tirsdag aften klokken 20 amerikansk tid (klokken 02 natten til onsdag dansk tid) til at genåbne Hormuzstrædet.

Hvis det ikke sker, vil Iran ikke længere have nogen broer eller kraftværker tilbage, har advarslen lydt fra den amerikanske præsident.

Han tilføjer, at krigen går godt for USA.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, siger på pressemødet, at der mandag vil blive foretaget angreb mod Iran i et omfang, der ikke er set siden krigens første dag.

Tirsdag vil angrebene blive intensiveret, advarer Hegseth.

Kort tid inden, at pressemødet gik i gang, afviste Trump at have nogen kvaler over, om USA har begået mulige krigsforbrydelser i Iran ved at bombe landets vigtige infrastruktur.

– Det er jeg ikke bekymret for, siger Trump som svar på et spørgsmål fra en journalist under et påskearrangement i Det Hvide Hus.

I stedet peger han på, at det iranske styre har dræbt tusindvis af demonstranter under nylige protester.

– De er dyr, og vi bliver nødt til at stoppe dem, og vi kan ikke lade dem have atomvåben, siger Trump ifølge NBC News.

Iran afviser et forslag fra USA om våbenhvile og understreger nødvendigheden af en permanent afslutning på den krig, som USA og Israel indledte for godt fem uger siden.

Det skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna mandag ifølge Reuters.

Men USA’s præsident, Donald Trump, understreger over for journalister ved Det Hvide Hus mandag, at tirsdag er den endelige tidsfrist for Iran.

– Krigen kan ende meget hurtigt, hvis de gør det, de bliver nødt til at gøre. De skal gøre visse ting. De ved det, de har så vidt vides forhandlet i god tro, siger han.

Han tilføjer, at USA har nærstuderet et iransk modforslag.

– De er kommet med et forslag, og det er et betydeligt forslag. Det er et betydeligt skridt. Men det er ikke godt nok, siger Trump.

Præsidenten ventes at uddybe, når han holder et pressemøde, der er varslet til at finde sted mandag klokken 19 dansk tid.

Tidligere har han sat frister for genåbningen af det vigtige Hormuzstræde, men har så rykket fristerne.

Irans svar på forslaget om våbenhvile består af ti punkter, herunder en afslutning på konflikterne i regionen, bestemmelser om sikker passage gennem Hormuzstrædet, ophævelse af sanktioner samt genopbygning, skriver Irna.

Iran “fastholder behovet for en definitiv afslutning på konflikten”, skriver det iranske nyhedsbureau.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvilke betingelser USA havde opstillet for at stoppe angrebene mod Iran.

Iran har meddelt sit svar via Pakistan, der mægler i konflikten.

Tidligere mandag sagde kilder til det amerikanske medie Axios, at USA, Iran og regionale mæglere forhandler om en mulig 45-dages våbenhvile, som kan føre til en permanent afslutning på krigen i Mellemøsten.

Ifølge de fire unavngivne amerikanske, israelske og regionale kilder med kendskab til forhandlingerne har parterne drøftet betingelserne for en todelt aftale.

Første fase skulle ifølge forslaget være en 45-dages pause i kamphandlingerne, hvor en permanent afslutning på krigen vil blive forhandlet.

Våbenhvilen kan blive forlænget, hvis der er behov for yderligere tid i forhandlingerne, lød det.

Det Hvide Hus har understreget, at Trump endnu ikke har underskrevet nogen aftale.

– Dette er en af mange idéer, siger en regeringsembedsmand til nyhedsbureauet AFP.

Veterantoget på Museumsbanen Maribo-Bandholm kolliderede søndag med et gammelt, vissent træ, som var væltet over togbanen på Lolland.

Det skriver TV2 Øst.

Toget var på vej mod Maribo, da det ramte det væltede træ. Togføreren bremsede, men akkurat for sent til at undgå kollisionen, skriver mediet.

Toget kom med meget lav fart, da det ramte træet, og derfor kom ingen noget til.

Det gamle veterantog slap med lettere knubs på materiellet.

– Det er meget usædvanligt, at træerne vælter her, men træet var vissent, og det var svært at se det for togføreren, fordi der ikke var blade eller trækrone på, siger Carsten Buhl, formand for Museumsbanen Maribo Bandholm, til TV2 Øst.

Toget kunne køre videre efter omtrent en halv time. Da havde et hjælpelokomotiv været forbi med motorsave for at save træet i mindre stykker, så toget kunne fortsætte mod Maribo, skriver TV2 Øst.

Museumsbanen Maribo-Bandholm er en forening, som drives af frivillige, fremgår det af foreningens hjemmeside.

Museumsbanen råder over to damplokomotiver, fem diesellokomotiver og cirka 20 person- og godsvogne fra starten af 1900-tallet.

Oslobåden er mandag otte timer forsinket mod København på grund af stormen Dave.

Det skriver Go Nordic Cruiseline på sin hjemmeside.

– På grund af det stormfulde vejr vil Nordic Crown være forsinket til København.

Færgen Nordic Crown skulle være ankommet fra Oslo til København klokken 10.00, men nu lyder den forventede ankomst i stedet klokken 18.00.

Tidligere på eftermiddagen lød det, at færgen ville lægge til havn klokken 16.00, men nu er ankomsten altså udskudt yderligere to timer.

Det lyder desuden, at rejsende skal være opmærksomme på, at der kan forekomme ændringer i rutetiderne.

Dave har i den sidste del af påsken hærget over Danmark.

Under søndagens storm blev der målt vindstød af orkanstyrke. Det er første gang siden 1997, at det er sket i april måned, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

TV 2 Østjylland udgav også søndag en video fra færgen mellem Anholt og Grenaa, hvor havets bølger gav de rejsende en særligt hård overfart.

Ifølge mediet tog turen halvanden time længere end normalt.

Varslet om storm gjaldt til klokken 20.00 søndag aften, men selv om der reelt ikke længere er tale om storm, så skaber det kraftige blæsevejr fortsat udfordringer.

Særligt Jylland har været hårdt ramt af blæsten.

Mandag lød det fra Nordjyllands Politi, at der var mange anmeldelser om nedfaldne tagsten.

Også andre steder i landet rusker vinden fortsat.

Flere steder i landet advares der om kraftig vind på broer. Det fremgik af Vejdirektoratets hjemmeside mandag formiddag.

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 750 kilo forbudt grundet kraftig blæst.

Også på Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige advares der mandag om kraftig vind, og vindfølsomme køretøjer anbefales ikke at passere.

Ligeledes er der kraftig vind på Vejlefjordbroen, Svendborgsundbroen og Farøbroerne.

Israel har mandag angrebet et petrokemisk industrikompleks i Asaluyeh ved gasfeltet South Pars i det sydlige Iran.

Det meddeler Israels forsvarsminister, Israel Katz, ifølge Reuters.

Tidligere rapporterede det iranske nyhedsbureau Fars om adskillige eksplosioner i området.

I petrokemisk industri bearbejdes olie og gas og bruges til produktion af forskellige produkter.

South Pars, der ligger i Den Persiske Golf, er en del af verdens største naturgasfelt, som er delt mellem Iran og Qatar.

Kompleksets operatør siger, at situationen er “under kontrol”.

– En brand er bragt under kontrol. Situationen er i øjeblikket under kontrol, og de tekniske aspekter, såvel som omfanget af skaderne, efterforskes, lyder det fra National Petrochemical Company. Det skriver AFP med henvisning til det iranske nyhedsbureau IRNA.

Ifølge Israel Katz står komplekset for omkring 50 procent af landets petrokemiske produktion.

I marts blev South Pars også angrebet af Israel.

Efterfølgende truede USA’s præsident, Donald Trump, med at sprænge hele naturgasfeltet i luften, hvis ikke Iran dengang stoppede med at angribe energianlæg i Qatar.

I de seneste dage har Israel ramt centrale industrisektorer som en del af den igangværende krig mod Iran. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Fredag sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at israelske angreb havde ødelagt omkring 70 procent af Irans stålproduktionskapacitet. Det svækker ifølge AFP Irans evne til at fremstille våben.

Stål er et strategisk vigtigt materiale, der anvendes i industriel og militær produktion, herunder til missiler, droner og skibe.

Forsvarsminister Israel Katz siger, at han og Netanyahu har beordret militæret “til at fortsætte med at angribe Irans nationale infrastruktur med fuld kraft”.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar.

Fredag skrev The Wall Street Journal, at forhandlinger mellem Iran og USA under ledelse af Pakistan er gået i stå.

Det oplyste unavngivne mæglere til det amerikanske medie.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte søndag, at han klokken 13.00 lokal tid mandag vil afholde et pressemøde sammen med militæret i Det Hvide Hus. Det er klokken 19.00 dansk tid.

Hos flere forsikringsselskaber har flere kunder været ved telefonen som følge af stormen Dave.

Forsikringsselskabet If Forsikring har indtil videre modtaget omkring 150 skadesanmeldelser fra danske kunder, oplyser selskabet mandag i en pressemeddelelse.

Imens har stormen hidtil resulteret i 120 anmeldelser hos GF Forsikring samt 140 hos Codan ifølge selskaberne.

Forventningen hos GF Forsikring er, at det samlede antal skader kommer til at svare til stormen Otto, der i 2023 førte til samlet 1111 skadesanmeldelser. Det er især skader på huse og tage, selskabet har fået anmeldelser om.

Hos Codan er de fleste skader forårsaget af væltede træer og grene, som har lavet skader på tage og vinduer.

Imens skyldes de typiske skader hos If Forsikring især træer, som er væltede – for eksempel ned over tage, haveskure og overdækninger på terrasser.

Derudover er der kommet anmeldelser om væltede drivhuse med knuste ruder, tagsten, der er fløjet af, og væltede flagstænger.

Det fortæller boligchef Helene Ibsen til Ritzau.

– Vi har allerede været ude hos mange kunder for at dække af og hjælpe med at flytte træer, der er væltet ned i ejendommen. Og så kommer flere af de mindre akutte skader hen over de næste dage, siger hun.

Boligchefen har ikke et konkret tal for, hvor mange af anmeldelserne, der handler om træer, der er væltet ned i huse.

Umiddelbart er der dog ikke mange tilfælde, hvor ødelæggelserne er så store, at beboerne må forlade ejendommen og genhuses, fortæller hun.

– Men der er selvfølgelig altid nogle stykker, der er uheldige, siger Helene Ibsen.

Syv ud af ti anmeldelser kommer fra kunder i den nordlige del af Jylland, oplyser forsikringsselskabet.

Under Dave blev både den kraftigste middelvind og det kraftigste vindstød målt i Nordjylland. Det har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyst mandag.

Konkret blev den kraftigste middelvind i Danmark målt med 27,7 meter i sekundet, hvilket er fuld storm.

Imens var det kraftigste vindstød på 37,4 meter i sekundet, og det er ifølge DMI et godt stykke over grænsen for orkan.

To personer har mistet livet i forbindelse med en lavine i Hemsedal i Norge.

Det skriver det norske medie VG.

Norsk politi modtog anmeldelse om sneskreddet klokken 11.10, hvor fire personer var involveret. En blev meldt savnet.

En time efter lød det, at vedkommende var fundet, og at livreddende førstehjælp var i gang.

– Redningspersonel er ankommet til skredområdet. Der er redegjort for de fire involverede. Skadesomfanget er uafklaret, og der er gang i livreddende førstehjælp, lød det fra operationsleder Roger Aaser ifølge NTB.

Det er endnu uklart, i hvilket omfang de to sidste personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen.

De omkomne er en norsk kvinde i 20’erne, skriver VG, og en svensk mand i 30’erne, bekræfter det norske politi over for den svenske tv-station SVT.

Politiet siger til tv-stationen NRK, at de pårørende er underrettet og får hjælp af kommunens kriseteam.

Det er ikke oplyst, om der er tale om personer, som er vant til at færdes i fjeldet, skriver NRK.

Sneskreddet skete i området Halsane, der ligger i Hemsedal, som er et populært skiområde for blandt andet mange danske borgere.

Ifølge skisport.dk har Hemsedal hvert år en million gæster, hvoraf hver fjerde kommer fra Danmark.

Der blev mandag udsendt et orange farevarsel i Hallingdal, som betyder, at der har været stor risiko for sneskred i området anden påskedag.

Af varslingstjenesten varsom.no fremgår det, at personer opfordres til at undgå områder, hvor sneen samler sig for eksempel bag bakker, da det kan udløse laviner.

Det er uklart, om der er fare for nye skred i området, siger Roger Aaser til NRK.

Til NTB lyder det, at både rednings- og lægehelikoptere har været sendt i luften i forbindelse med eftersøgningen.

Der har også været udsendt et varsel til frivilligorganisationer, som beskæftiger sig med eftersøgning og redning.

Chef for Revolutionsgardens efterretningsenhed Majid Khademi er mandag blevet dræbt i et israelsk angreb.

Det bekræfter Israels militær (IDF) på det sociale medie X.

– Khademi var en af IRGC’s (Revolutionsgardens, red.) højstplacerede kommandører og havde oparbejdet stor erfaring over mange år.

– Khademi arbejdede for at fremme terrorangreb over hele verden og var ansvarlig for overvågningen af civile iranere som led i regimets undertrykkelse af interne protester, skriver IDF.

Tidligere meddelte Revolutionsgarden, at Khademi var blevet dræbt i et angreb, der på daværende tidspunkt blev omtalt som israelsk-amerikansk.

Majid Khademi har været leder af Revolutionsgardens primære efterretningsenhed, siden den daværende leder blev dræbt i et israelsk angreb i juni 2025.

Inden da var Khademi chef for en anden enhed, som står for intern overvågning og kontraspionage under Revolutionsgarden.

Derudover har han haft højstående stillinger i Irans forsvarsministerium.

Revolutionsgardens efterretningsenhed er ifølge Reuters én af Irans mest magtfulde organisationer på sikkerhedsområdet.

Efterretningschefen er den seneste i en lang række af højtstående personer fra det iranske regime, som er blevet dræbt i israelske og amerikanske angreb under den foreløbigt fem uger lange krig i Iran.

Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt under et af de første angreb 28. februar.

Siden er Ali Larijani, der var chef for Irans nationale sikkerhedsråd og en af Khameneis nærmeste rådgivere, blevet dræbt. Efterretningsminister Esmaeil Khatib og forsvarsminister Aziz Nasirzadeh er også blevet dræbt.

Revolutionsgarden er stemplet som en terrororganisation af både EU og USA, opererer parallelt med Irans officielle hær og refererer direkte til Irans øverste leder – og ikke til landets militære ledelse.

Den kontrollerer Irans missilprogram, har sin egen hær, flåde, sit eget luftvåben og sine egne efterretningsenheder og kontrollerer desuden store dele af Irans økonomi og har stor indflydelse på iransk politik.

Det blæser fortsat i det nordjyske i kølvandet på stormen Dave.

Nordjyllands Politi får mandag formiddag flere anmeldelser om nedfaldne tagsten – særligt i Aalborg midtby.

– Såfremt man bevæger sig ud, så vær særlig opmærksom på løse tagsten og løse genstande, som kan rive sig løs i vinden.

– Respekter opsatte afspærringer og pas på jer selv derude, skriver Nordjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Under søndagens storm blev der målt vindstød af orkanstyrke. Det er første gang siden 1997, at det er sket i april måned, oplyser DMI.

På grund af stormen frarådede Nordjyllands Politi søndag al unødig udkørsel og færden. Det blev dog ophævet igen søndag aften.

Det er ikke kun i det nordjyske, at blæsten fortsat rusker.

Flere steder i landet advares der om kraftig vind på broer. Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside mandag formiddag.

På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 750 kilo forbudt grundet kraftig blæst.

Også på Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige advares der mandag om kraftig vind, og vindfølsomme køretøjer anbefales ikke at passere.

Ligeledes er der kraftig vind på Vejlefjordbroen, Svendborgsundbroen og Farøbroerne.

Blæsten har også væltet træer.

På E45 Motorvejen fra Aarhus mod Vejle advares der om væltede træer ved udkørsel fra rasteplads Fuglsang Vest, der ligger nær Skanderborg.

Kort efter klokken 11 lyder Vejdirektoratets melding, at vejhjælp er på vej.

Jagten på en ny regering genoptages mandag eftermiddag, hvor den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), har indkaldt til møder på Marienborg.

Det oplyser Socialdemokratiet i en pressemeddelelse, og Frederiksen bekræfter det i et opslag på Instagram.

Forhandlingerne fortsætter desuden tirsdag, hvor Mette Frederiksen har indkaldt til møder i Statsministeriet.

Mette Frederiksen sætter mandag eftermiddag ord på forhandlingerne i et Instagram-opslag. Her lyder det, at de igangværende forhandlinger er svære.

– Ingen har et ønske om at gøre Danmark fattigere. Tværtimod. Men ideen om, hvordan vi fastholder vores sunde økonomi og høje beskæftigelse har forskellige ansigter, skriver hun og fortsætter:

– Jeg håber, at partierne møder hinanden pragmatisk og med det klare mål at håndtere både problemerne her og nu og fortsat styrke vores gamle Danmark.

Den kongelige undersøger sender desuden en hilsen til Troels Lund Poulsen (V), der har undergået en akut øjenoperation.

Det fremgår ikke, hvilke partier der er indkaldt, og det lyder, at der ikke er adgang for pressen i forbindelse med mandagens møder.

Enhedslisten oplyser dog til Ritzau, at partiet skal til forhandlingsbordet klokken 09.00 tirsdag sammen med Alternativet.

Ifølge TV 2 skal De Radikale og SF mødes med Mette Frederiksen på Marienborg mandag.

Ingen af partierne ønsker at bekræfte udmeldingen.

Regeringsforhandlingerne har stået stille hen over påskedagene, men går altså i gang igen på anden påskedag.

Den kongelige undersøger gik på påskeferie med et ønske om at afsøge en mulig regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

De tre partier har dog langt fra flertal alene med tilsammen 68 mandater. Derfor forhandles der også med en række andre partier.

Ved valget fik blå blok 77 mandater, mens rød blok fik 84. Imens kunne Moderaterne tælle til 14 mandater.

Blå blok har imidlertid mistet flere mandater. De nyvalgte folketingsmedlemmer Jacob Harris og Cecilie Liv Hansen er blevet ekskluderet af henholdsvis Borgernes Parti og Liberal Alliance og er blevet løsgængere.

Samtidig meddelte Emilie Schytte lørdag, at hun trak sig fra Borgernes Parti. Det lyder mandag, at hun ligeledes fortsætter som løsgænger.

Moderaternes mandater er derfor afgørende for, at der kan tælles til de famøse 90 mandater og et flertal.

Partiformand Lars Løkke Rasmussen (M) opfordrede inden den forlængede weekend til, at “påskeferien bruges til refleksion”.

Han tilbragte sammen med Moderaterne flere timer på Marienborg onsdag, hvor der også var inviteret til regeringsforhandlinger.

Han udtalte i samme ombæring, at det så “mere end svært ud” at finde frem til en mulig regering og sendte en direkte opfordring til Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative om at bøje sig for en regering hen over midten.

– Det kræver ‘bare’, at Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti kommer ned fra de lygtepæle, vi hængte valgplakater op i, og sender anderledes positive signaler.

Venstre og De Konservative oplyser mandag til Ritzau, at partierne ikke er indkaldt til forhandlinger, hverken mandag eller tirsdag.

Stormen Dave gav søndag travlhed hos politiet i den nordlige del af Danmark.

– En travl dag på job i går, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Viggo Rækby mandag formiddag.

I kredsen har politiet på et døgn registreret cirka 100 stormrelaterede hændelser.

– Og så er der jo mange, der ringer om det samme, så vi havde rigtigt mange kald i går, siger Viggo Rækby.

Det omhandler blandt andet væltede træer og løse tagsten.

Også hos beredskaberne gav stormen ekstra at se til søndag. Blandt andet fik blæsten fat i tage.

DR Nordjylland skriver, at Nordjyllands Beredskab har fået rigtig mange henvendelser om tagskader.

– Lige fra de helt små, hvor en enkel tagsten er faldet ned, og så op til et tag på 200 kvadratmeter, der røg ned, siger beredskabschef Jan Nedza til DR Nordjylland.

Det var taget af en industribygning i Brønderslev, der røg ned. Der var ingen mennesker under taget, fortæller beredskabschefen til DR Nordjylland.

Også Nordjyllands Politi havde nok at se til i søndagens stormvejr. Til Ekstra Bladet fortæller politiets vagtchef, at der har været “usandsynligt mange henvendelser”.

Blandt andet var et større stillads tæt på at kollapse i Aalborg.

Søndag oplyste Nordjyllands Politi, at det havde fået så mange henvendelser om stormen, at det havde svært ved at følge med.

Derfor opfordrede politikredsen kraftigt til at overveje, om der er tale om en akut hændelse, inden man ringer 112 eller 114.

Søndag frarådede politiet al unødig udkørsel og færden, men det blev ophævet søndag aften.

I Nordjylland blev en ældre mand ramt i hovedet af en genstand, fortæller vagtchefen til Ekstra Bladet. Men ingen er kommet alvorligt til skade.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi har politiet ikke fået meldinger om tilskadekomst.

Forsikringsselskabet If kan også mærke, at stormen Dave har rusket i det nordjyske.

Indtil videre har If registreret omkring 150 skader fra sine danske kunder efter stormen. Syv ud af ti skader kommer fra kunder i den nordlige del af Jylland.

– Vi har oplevet stor travlhed, efter Dave ramte i går, søndag, og vi har også haft mere travlt med at hjælpe vores kunder end forventet, siger Helene Ibsen, boligchef i If, i en pressemeddelelse.

De typiske skader er træer, som er blæst omkuld og har forårsaget skader på boliger.

Under søndagens storm er der blevet målt vindstød af orkanstyrke. Det er første gang siden 1997, at det er sket i april måned, oplyser DMI.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, blev i weekenden ramt af en øjensygdom og blev opereret akut lørdag aften.

Det skriver han mandag i et opslag på Facebook.

– Operationen er heldigvis gået godt, og jeg har det efter omstændighederne godt. Men operationen betyder, at jeg skal holde mig i ro de næste syv til ti dage, skriver formanden.

– Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak til alle på Glostrup Hospital for en god og professionel behandling, lyder det videre.

Meldingen kommer midt i forhandlingerne om en ny regering. Hvis Venstre over de næste syv til ti dage skal deltage i forhandlingerne, bliver det uden Troels Lund Poulsen. Det oplyser Venstres pressetjeneste til Ritzau.

Aktuelt afsøger Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

Venstre har været blandt de partier, der har været til sættemøde med Mette Frederiksen.

Hidtil har Troels Lund Poulsen afvist at sidde i regering med SF og De Radikale.

Partiet, der ved folketingsvalget 24. marts fik sit værste valg nogensinde med 10,1 procent af stemmerne, sad gennem næsten tre et halvt år i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

I valgkampen var der imidlertid hvæssede knive og knubbede ord mellem Socialdemokratiet og Venstre, som af Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, blev beskyldt for at spurte ud mod hvert sit hjørneflag med deres respektive politiske forslag.

Ved valget fik blå blok 77 mandater, mens rød blok fik 84. Imens kunne Moderaterne tælle til 14 mandater.

Blå blok har imidlertid mistet flere mandater. De nyvalgte folketingsmedlemmer Jacob Harris og Cecilie Liv Hansen er blevet ekskluderet af henholdsvis Borgernes Parti og Liberal Alliance og er blevet løsgængere.

Lørdag aften meddelte folketingsmedlem Emilie Schytte så, at hun trak sig “helt ud” af Borgernes Parti. Mandag er det fortsat uklart, om hun beholder sit mandat.

41 minearbejdere er mandag formiddag fanget under jorden, efter at et ukrainsk angreb ramte Biloritjenska-minen i den russiskkontrollerede region Luhansk i det østlige Ukraine.

Det siger Ruslands guvernør i regionen, Leonid Pasetjnik, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der udvindes kul i Biloritjenska-minen.

– Alle relevante myndigheder arbejder på at redde minearbejderne og på at få strømmen tilbage til minen, siger Leonid Pasetjnik.

Han tilføjer, at myndighederne har kontakt til minearbejderne, og at der er blevet sendt vand ned til dem.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne eller omkomne efter angrebet.

Rusland hævdede i 2022 at have annekteret Luhansk. Allerede i 2014 proklamerede prorussiske separatister i regionen, at de havde etableret en udbryderrepublik med navnet Folkerepublikken Luhansk.

De fire astronauter om bord på “Orion” er gået ind i den sidste fase, før besætningen skal flyve rundt om Månen.

Mandag morgen dansk tid er rumfartøjet fløjet ind i Månens indflydelsessfære. Det betyder, at Månens tyngdekraft nu påvirker fartøjet mere end Jordens.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

“Orion” fløj ind i Månens indflydelsessfære omkring klokken 06.42 dansk tid.

Da besætningen kom ind i Månens indflydelsessfære, var den omkring 39.000 mil fra Månen og 232.000 mil fra Jorden. Det svarer til cirka 62.800 kilometer og 373.300 kilometer.

Det fortalte en Nasa-ansat på rumfartsorganisationens livesending fra missionen ifølge AFP.

Efter planen vil fartøjet passere Månen mandag fra klokken 20.45 dansk tid og seks timer frem.

Her vil besætningen efter planen sætte rekord for den længste distance, et bemandet rumfartøj nogensinde har været fra Jorden, når det er omkring 400.000 kilometer fra Jorden.

Det er første gang siden 1972, at et bemandet rumfartøj skal flyve rundt om Månen.

Ifølge NBC News er Månens indflydelsessfære ikke en fysisk eller konkret grænse. Det er nærmere en matematisk grænse, som indebærer, at besætningen er i nærheden af Månen.

Det er også første gang siden 1972, at astronauter flyver ind i Månens indflydelsessfære.

Om bord på “Orion” er Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

På missionen skal de blandt andet fotografere og analysere overflader på Månen.

“Orion” blev opsendt fra Florida natten til torsdag. Efter planen skal fartøjet lande i Stillehavet den 10. april, hvor redningshold vil være klar til at hente besætningen.

Opsendelsen er en del af Nasas Artemis II-mission, som spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Israelske redningsfolk har fundet fire omkomne personer under murbrokkerne fra en boligblok, der søndag blev ramt af et iransk missil i havnebyen Haifa.

Det oplyser den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom ifølge de israelske medier Times of Israel og Haaretz.

Haifa er den tredjestørste by i Israel og ligger i den nordlige del af landet.

De første to lig blev fundet tidligt mandag morgen. I løbet af morgenen har eftersøgnings- og redningshold søgt efter yderligere to personer, der var savnet. De er begge fundet døde.

De fire omkomne er en mand og en kvinde i 80’erne, en mand i 40’erne og en 35-årig kvinde.

Det iranske missil ramte en syv etager høj bygning omkring klokken 17 dansk tid, hvorefter bygningen delvist kollapsede.

Kort inden missilet ramte, havde israelsk militær advaret om, at et iransk angreb var på vej. Umiddelbart efter angrebet lød det, at fire personer var kommet til skade.

Blandt de sårede er en 82-årig ældre mand og et ti måneder gammelt spædbarn, oplyste Magen David Adom søndag aften.

Manden blev først meldt i kritisk tilstand, inden hans tilstand senere blev beskrevet som stabil.

Også mandag morgen er der meldinger om iranske angreb mod Haifa. Magen David Adom oplyser ifølge Times of Israel, at fire personer er kommet lettere til skade i morgentimerne.

Redningstjenesten har i den forbindelse behandlet et ægtepar i 40’erne for mindre skader.

Iran har med jævne mellemrum sendt missiler ind over Israel, efter at USA og Israel iværksatte et angreb mod Iran den 28. februar.

USA, Iran og regionale mæglere forhandler om en mulig 45-dages våbenhvile, som kan føre til en permanent afslutning på krigen i Mellemøsten.

Det siger fire unavngivne amerikanske, israelske og regionale kilder med kendskab til forhandlingerne til det amerikanske medie Axios.

Ifølge kilderne drøfter parterne betingelserne for en todelt aftale, skriver mediet. Første fase vil være en 45-dages pause i kamphandlingerne, hvor en permanent afslutning på krigen vil blive forhandlet.

Våbenhvilen kan blive forlænget, hvis der er behov for yderligere tid i forhandlingerne, lyder det.

Samtidig fortæller en unavngiven kilde med kendskab til forhandlingerne til nyhedsbureauet Reuters, at Iran og USA har modtaget en plan om en våbenhvile, som kan træde i kraft allerede mandag.

Planen omfatter en genåbning af Hormuzstrædet.

– Der skal opnås enighed om alle dele (af aftalen) i dag, siger kilden og tilføjer, at der i første omgang vil være tale om et “forståelsesnotat”.

Ifølge kilden skal våbenhvileaftalen træde i kraft med det samme, når den er indgået, og Hormuzstrædet skal straks genåbnes.

Efter den indledende aftale får parterne 15-20 dage til at forhandle en permanent våbenhvileaftale på plads, lyder det fra kilden.

Det er angiveligt Pakistan, der er mægler i forhandlingerne.

Axios skriver på baggrund af sine kilder tæt på forhandlingerne, at chancerne for at nå frem til en delvis aftale inden for de næste 48 timer er små.

Kilderne siger, at forhandlingerne foregår via pakistanske, egyptiske og tyrkiske mæglere samt gennem tekstbeskeder mellem Trumps udsending Steve Witkoff og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi.

Iranske embedsmænd har ifølge Axios gjort det klart over for mæglerne, at de ikke ønsker at ende i en situation som i Gazastriben eller Libanon, hvor der på papiret er våbenhvile, men hvor USA og Israel kan angribe igen.

USA’s præsident, Donald Trump, har givet Iran en frist til tirsdag aften lokal tid. Præsidenten vil have, at Iran genåbner Hormuzstrædet, som er et afgørende knudepunkt for transport af olie og flydende naturgas fra Mellemøsten.

Trump sagde søndag til flere amerikanske medier, at USA er i forhandlinger med Iran, og at en aftale kan nås, før fristen udløber tirsdag.

– Hvis de ikke indgår en aftale hurtigt, overvejer jeg at sprænge alt i luften og overtage olien, sagde Trump til Fox News.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Det fik iranerne til de facto at lukke Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres igennem.

Israelske angreb i Libanon har søndag dræbt mindst 15 personer.

Det oplyser Libanons sundhedsmyndigheder.

Et af de israelske angreb ramte Jnah-kvarteret i den sydlige del af Libanons hovedstad, Beirut. Mindst fem personer har mistet livet, mens 52 er blevet såret.

Angrebet ramte ifølge en unavngiven medicinsk kilde omkring 100 meter fra Rafik Hariri University Hospital, som er det største offentlige hospital i Libanon.

Vicedirektøren på hospitalet fortæller, at det modtog fire dræbte – tre sudanesere og en 15-årig pige – samt 31 sårede.

Tre personer blev dræbt i et andet luftangreb på en lejlighedsbygning øst for Beirut i byen Ain Saadeh, mens et angreb i Kfar Hatta i det sydlige Libanon dræbte syv personer, herunder en fireårig pige.

De israelske angreb i Libanon har siden begyndelsen af marts dræbt flere end 1400 mennesker, oplyser Libanons sundhedsmyndigheder. Flere end 126 børn er blandt de dræbte.

Over en million mennesker er drevet på flugt inden for Libanons landegrænser i løbet af den seneste konflikt, der har varet i omkring fem uger.

Israel har siden 2. marts angrebet den shiamuslimske Hizbollah-milits fra luften på tværs af Libanon samt iværksat en landoffensiv i den sydlige del af landet.

Det er sket, efter at Hizbollah, som er allieret med Iran, har angrebet Israel som gengældelse for de omfattende amerikansk-israelske angreb på Iran.

Under Israel og USA’s krig mod Iran har Hizbollah løbende angrebet primært det nordlige Israel med droner og raketter.

Lørdag truede Israel med at angribe Libanons vigtigste grænseovergang til Syrien, hvilket fik den til at lukke. Ifølge det israelske militær bliver grænseovergangen brugt af Hizbollah til militære formål.

Masnaa-grænseovergangen er en livsvigtig handelsrute for både Libanon og Syrien og en central forbindelse til resten af regionen for libanesere.

AFP

Russisk luftforsvar har over en periode på tre timer nedskudt 148 ukrainske droner over det sydlige og centrale Rusland.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium tidligt natten til mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dronerne blev ifølge ministeriet neutraliseret mellem klokken 20 og 23 lokal tid – 19 og 22 dansk tid.

De ukrainske luftangreb har ifølge embedsmænd skabt strømafbrydelser flere steder. En frivillig i civilforsvaret meldes desuden dræbt i den russiske grænseregion Belgorod.

Borgmesteren i den russiske havneby Novorossijsk, Andrej Kravtjenko, melder desuden, at vragdele fra droner har ramt et højhus i byen. Der er ingen meldinger om tilskadekomne i den forbindelse.

På Krim-halvøen, som Rusland angreb og annekterede i 2014, melder guvernøren i Sevastopol, at havnebyen søndag har været udsat for fire droneangreb.

I den østukrainske region Donetsk, som Rusland kontrollerer størstedelen af, siger lederen af den russisk-indsatte regering, Andrej Tjertkov, at teknikere har genoprettet strømmen til byerne Donetsk og Makijivka.

Tidligere søndag meldte Tjertkov, at ukrainske angreb på energiinfrastrukturen havde efterladt lige knap en halv million husstande uden strøm.

Flere områder i regionen er fortsat uden strøm. Arbejdet med at genetablere forbindelsen til elnettet fortsætter natten til mandag.

Også i den østukrainske region Zaporizjzja, der er under delvis russisk kontrol, arbejder teknikere natten til mandag på at genoprette strømforsyningen efter det, som Reuters omtaler som omfattende strømafbrydelser.

Få dage før russisk militær natten til den 24. februar 2022 invaderede Ukraine, anerkendte den russiske præsident, Vladimir Putin, de to separatistregioner i Ukraine – Luhansk og Donetsk – som selvstændige.

Prorussiske separatister i regionerne havde kæmpet mod den ukrainske hær i områderne siden 2014.

Rusland har presset på for, at landet sikres fuld kontrol over Donetsk i en fremtidig fredsaftale. Det er et krav, som Ukraine har afvist.

Soldater har befriet 31 kirkegængere, der søndag morgen blev taget som gidsler under en påskegudstjeneste i Nigeria.

Det oplyser nigeriansk militær søndag.

– Gennem en hurtig indsats har soldater med succes forhindret et terrorangreb, hvilket har ført til redningen af 31 civile, der blev bortført under en påskegudstjeneste, skriver militæret.

Bevæbnede mænd angreb søndag morgen en katolsk og en evangelisk kirke i den nigerianske delstat Kaduna, fortæller Caleb Bawa Maaji.

Han er formand for delstatens afdeling af den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN).

De to kirker ligger omkring 100 kilometer nord for Nigerias hovedstad, Abuja.

Soldater begyndte herefter at skyde mod de bevæbnede mænd og tvang dem ifølge militæret til at efterlade gidslerne.

Ifølge militæret mistede fem gidsler livet under aktionen, men syv blev dræbt under de bevæbnede mænds angreb på kirkerne.

– Hændelsen, der fandt sted i morges, var ganske uheldig, siger Maaji.

Militæret oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at soldater er i gang med at finde frem til gerningsmændene.

Kaduna er en af flere delstater i det nordvestlige og centrale Nigeria, der har været hårdt plaget af kriminelle bander i årevis.

Banderne gennemfører dødelige angreb i små lokalsamfund og tager indbyggere som gidsler i håb om at få udbetalt løsepenge.

I januar blev mere end 170 kirkehængere bortført under gudstjenester i tre forskellige kirker i Kaduna.

Myndigheder i området har oplyst, at 80 af gidslerne selv slap fri, mens resten blev løsladt som følge af forhandlinger efter tre ugers tilfangetagelse.

Selv om banderne er drevet af udsigten til økonomiske gevinster, samarbejder de i stigende grad med jihadister fra det nordøstlige Nigeria.

Nigeria har været under pres for at genoprette sikkerheden, efter at USA’s præsident, Donald Trump, sidste år anklagede landet for ikke at beskytte kristne efter talrige islamistiske angreb og massebortførelser.

AFP