Seneste nyheder

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie “Matador”.

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen “Mafiaen – det er osse mig!” og Astrid Villaumes anorak fra “Qvitoq”.

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

– Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, “som fortsat spreder glæde i dag”.

Kostumerne planlægger Nordisk Film at udstille i produktionsselskabets filmby i Valby, så gæster vil kunne se dem.

Det er særligt Ingeborg Skjerns kjole, som Nordisk Film glæder sig over at have købt.

Det er den orange kjole, som Ingeborg Skjern bærer i sidste afsnit af den folkelige tv-serie.

– Serien har samlet generationer siden sin premiere, og nu vender flere af kostumerne tilbage til det sted, hvor de blev skabt – og hvor vi mener de hører til, lyder det fra Frederik Hougaard Randrup.

Kjolen var vurderet til mellem 8000 og 10.000 kroner. Kjolen er dermed blevet solgt for en del mere end vurderingen med en hammerslagspris på 15.000 kroner.

En bulgarsk domstol har afvist, at en russisk skibsejer med forbindelse til havneeksplosionen i Beirut i 2020 kan udleveres til Libanon.

Årsagen er, at dommeren finder de libanesiske sikkerhedsgarantier for manden utilstrækkelige, lyder det fra mandens advokat.

– Ifølge domstolen har Libanon ikke givet tilstrækkelig garanti, der kan sikre, at han ikke vil få dødsstraf, eller at den ikke vil blive eksekveret, hvis han skulle få dødsstraf, siger Ekaterina Dimitrova, som er mandens advokat.

Den russiske forretningsmand hedder Igor Grechushkin, og det var hans skib, som transporterede det eksplosive materiale, som detonerede på havnen i den libanesiske hovedstad, Beirut, i 2020.

Eksplosionen er blandt de største ikke-nukleare eksplosioner i historien og kostede 220 personer livet.

Grechushkin kom på Interpols liste over eftersøgte personer i 2020 efter en anmodning fra Libanon.

Angel Kanev, som er en af anklagerne i sagen, siger, at han vil anke afgørelsen om ikke at udlevere Grechushkin.

Ifølge Kanev har både Libanons justitsministerium, højesteret og anklagemyndighed alle givet garantier.

Ingen er blevet stillet til ansvar for eksplosionen.

Efterforskningen af sagen blev genoptaget i januar efter at have været på pause i to år.

Efterforskningen gik i stå, efter at den militante libanesiske gruppe Hizbollah beskyldte dommeren i sagen, Tarek Bitar, for at være partisk og krævede hans afskedigelse.

De embedspersoner, der var nævnt i retsdokumenterne, havde desuden rejst en række søgsmål for at forhindre sagen i at gå videre.

Tarek Bitar har i forbindelse med efterforskningen afhørt flere embedsmænd de seneste måneder, men han har endnu ikke udarbejdet et foreløbigt anklageskrift.

Reuters

Hvis flere lande går med i en samlet erklæring fra Europarådet, kan det ifølge juraprofessor Jens Elo Rytter få betydning for, om der kan udvises flere udlændinge, som begår alvorlig kriminalitet.

27 ud af 46 medlemslande i Europarådet står onsdag bag en udtalelse om, at de ønsker bedre muligheder for at udvise flere dømte udlændinge. Hvis flere lande går med i ønsket, kan det få en reel betydning ifølge professoren.

– Menneskerettighedsdomstolen er selvsagt ikke bundet af sådanne politiske erklæringer.

– Men navnlig hvis dagens udtalelse munder ud i en samlet erklæring fra Europarådets medlemmer næste år, er det selvsagt noget, som vil gøre indtryk på Domstolen. Det har vi set tidligere, siger Jens Elo Rytter i en skriftlig kommentar.

Et flertal af medlemslandene i Europarådet har onsdag underskrevet en udtalelse, der er første skridt mod at lette vejen til at udvise kriminelle udlændinge, som den danske regering har arbejdet for.

Det er sket i forbindelse med et ministermøde i Strasbourg, hvor alle 46 medlemslande samtidig har tilsluttet sig, at man skal arbejde frem mod en fælles erklæring i maj 2026 på et møde i Moldova.

Erklæringen fokuserer på artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK, som er den artikel, der beskytter retten til familieliv.

Danske politikere har igen og igen kritiseret konventionen for at stå i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge, som i visse tilfælde har gentaget alvorlig kriminalitet.

Advokatrådet vil opdatere den gældende vejledning for gennemførelse af advokatundersøgelser, efter at Højesteret tirsdag dømte advokat til at betale erstatning til Jes Dorph-Petersen.

Det oplyser Advokatrådets formand, Martin Lavesen, onsdag i en pressemeddelelse.

– Højesterets dom er naturligvis meget konkret, men jeg ser den også som en understregning af, at advokatundersøgelser i sådanne sager tillægges stor vægt og har stor betydning for den eller de personer, der undersøges, lyder det fra Martin Lavesen.

– Derfor skal man som advokat være præcis og særlig omhyggelig, når man udarbejder en advokatundersøgelse, og når man drager sine konklusioner, siger advokatformanden.

Advokatrådet, som er bestyrelsen i Advokatsamfundet, der rummer alle landets advokater, besluttede i 2021, at der skulle fastsættes klare rammer for de såkaldte advokatundersøgelser.

Det skete, efter at advokatundersøgelsen som metode var blevet sat til debat, blandt andet i forbindelse med såkaldte MeToo-sager.

Mest berømt var sagen om den tidligere studievært Jes Dorph-Petersen, der i slutningen af 2020 stoppede som vært på TV 2’s “Go’ aften Live”.

TV 2 var på det tidspunkt i gang med at undersøge, om der var og havde været en sexistisk kultur på arbejdspladsen, og havde i den forbindelse hyret advokat Yvonne Frederiksen fra firmaet Norrbom Vinding til at forestå en undersøgelse.

I den forbindelse henvendte to kvinder sig om Jes Dorph-Petersen. De fortalte om episoder med grænseoverskridende adfærd – episoder, som skete i 2001 og 2003.

Advokaten konkluderede, at der var tale om sexchikane, og at der var grundlag for at fyre Dorph. En decideret fyring blev det dog ikke til, men Dorph indgik en fratrædelsesaftale med sin arbejdsgiver.

Det var produktionsselskabet Nordisk Film, som producerede “Go’ aften Live” for TV 2.

Men Jes Dorph klagede over den behandling, han havde mødt, og først nåede Advokatnævnet, siden Østre Landsret og til sidst Højesteret frem til, at Yvonne Frederiksen ikke havde handlet i overensstemmelse med god advokatskik.

Parallelt med det forløb kørte en sag mellem Dorph og Frederiksen, hvor studieværten forlangte erstatning af advokaten. Hun var ansvarlig for, at han havde mistet sit job og dermed lidt et økonomisk tab, lød påstanden.

Østre Landsret afviste i marts, at der trods tilsidesættelsen af god advokatskik også var et erstatningsansvar. Men den vurdering var Højesteret ikke enig i, og tirsdag blev advokaten dømt til at betale 1,9 millioner kroner plus renter i erstatning til Jes Dorph.

Hun blev desuden dømt til at betale Jes Dorphs sagsomkostninger for både landsret og Højesteret formedelst 443.000 kroner.

Ifølge Højesteret havde Yvonne Frederiksen ikke i tilstrækkelig grad varetaget sit ansvar over for Jes Dorph-Petersen.

På grund af karakteren af beskyldningerne mod Dorph havde advokaten en særlig omsorgspligt over for Dorph, som hun svigtede ved ikke at være tilstrækkelig omhyggelig. Derfor skal hun betale erstatning.

– I og med Højesteret nu har behandlet spørgsmål om advokatundersøgelser i to sager i år, og der i øvrigt er gået tre år siden udgivelsen af vejledningen, vil det være helt naturligt at inddrage Højesterets domme og erfaringerne til at opdatere vejledningen. Det arbejde vil vi nu gå i gang med, lyder det fra Advokatrådets formand, Martin Lavesen.

Det vil fra næste år være muligt for danskere at indføre medicin fra alle lande til Danmark som følge af nye regler.

Det fremgår af en nyhed på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Det sker, da styrelsen ikke længere fører kontrol med privatpersoners indførsel af medicin.

Kontrolopgaven er blevet droppet fra næste år som led i regeringens plan om at nedlægge i alt 1000 årsværk under de forskellige ministerier.

Lægemiddelstyrelsen ligger under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

De nye regler gælder både medicin købt på rejser i udlandet og medicin købt på nettet, som indføres via forsendelse.

Det er et krav, at medicinen skal være solgt lovligt i det land, hvor den er købt.

Derudover er der visse undtagelser. Ændringen gælder nemlig ikke antibiotika, dopingmidler og medicin, der indeholder euforiserende stoffer.

Hidtil har det været ulovligt for privatpersoner at indføre medicin til Danmark fra lande uden for EØS-landene, som foruden EU-landene tæller Norge, Island og Liechtenstein.

Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at man holder sig fra at købe medicin i udlandet, hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er lovligt.

Dermed mener styrelsen, at man undgår at risikere at købe et produkt, der ikke er godkendt og i værste fald kan være sundhedsskadeligt.

Medicinen må kun indføres til Danmark, hvis det er til eget forbrug.

Det betyder, at det fortsat er ulovligt at indføre større mængder medicin fra udlandet til Danmark med henblik på videresalg.

Lægemiddelstyrelsen skal med de nye regler heller ikke længere sagsbehandle ansøgninger om dispensation fra udlændinge, som har brug for at medbringe medicin hjemmefra under længere ophold i Danmark.

Den britiske forfatter bag “Shopaholic”-bogserien, Sophie Kinsella, er død.

Det skriver flere britiske medier, herunder The Guardian.

Sophie Kinsella, som i virkeligheden hed Madeleine Wickham, blev 55 år.

I april 2024 meddelte forfatteren, at hun i slutningen af 2022 var blevet diagnosticeret med glioblastom, som er en aggressiv form for hjernekræft.

På hendes profil på Instagram er der onsdag blevet lagt et billede af forfatteren op med beskeden om, at hun er død denne morgen.

– Vi kan ikke forestille os, hvordan livet vil blive uden hendes lys og kærlighed til livet, lyder det blandt andet.

Madeleine Wickhams første bog blev udgivet i 1995. Frem til 2001 blev der udgivet i alt syv bøger i hendes eget navn, skriver The Guardian.

I 2000 blev hendes første bog under pseudonymet Sophie Kinsella udgivet. Det var den første bog i “Shopaholic”-serien, som følger journalisten Rebecca Bloomwoods arbejds-, kærligheds- og shoppingliv.

I alt er der udkommet ni bøger i serien, hvor den seneste, som på dansk hedder “En shopaholics jul”, udkom i 2019.

De to første bøger i serien er desuden blevet filmatiseret med Isla Fisher i hovedrollen. Filmen havde premiere i 2009.

Madeleine Wickham har også skrevet selvstændige bøger under pseudonymet Sophie Kinsella.

Den seneste, som på dansk hedder “Udbrændt”, udkom i 2023.

Hendes bøger er ofte blevet betegnet som tilhørende genren chick-lit, som typisk er humoristisk litteratur, som henvender sig til og handler om yngre kvinder.

Selv sagde hun i et interview med The Guardian i 2012 om genren, at hun finder det mere realistisk, at beskrive kvinder som både intelligente og skrupforvirrede og klodsede på samme tid.

– At have en, som aldrig laver fejl, aldrig finder sit personlige liv i et stort rod, aldrig bekymrer sig om balancen mellem arbejdet og livet? Det mener jeg, ville være uvirkeligt. Det, jeg skriver, er virkeligt, sagde Wickham.

Madeleine Wickham efterlader sig sin mand, Henry Wickham, og deres fem børn.

Regeringen er klar med erstatningen til de grønlandske kvinder, der har fået opsat spiral uden at have givet samtykke.

Hver kvinde kan få en godtgørelse på 300.000 kroner.

Det fremgår af en aftale, som regeringen har indgået med et bredt udsnit af Folketingets partier.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den, så vi ikke gentager de svigt, kvinderne har oplevet, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Ordningen ventes at træde i kraft den 1. juni 2026, mens kvinderne fra april næste år kan indsende ansøgninger om godtgørelsen til Patienterstatningen, der håndterer ordningen.

Spiralsagen har i flere år været en kontroversiel faktor i forholdet mellem Danmark og Grønland.

Den drejer sig om, at flere kvinder i Grønland fik opsat spiral uden deres viden eller samtykke, da Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland.

Regeringen har med Mette Frederiksen i spidsen givet en officiel undskyldning for dette tidligere på året.

Nu er man så klar med selve ordningen og beløbet for den godtgørelse, der skal finde sted som led i undskyldningen.

Ordningen omfatter kvinder, der har været udsat for den kritiserede praksis fra 1960 til 1991, hvor Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland.

Kvinderne skal kunne sandsynliggøre deres beretning og til sidst erklære på tro og love, at de har fået opsat spiral eller anden antikonception uden deres viden eller samtykke.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) betragter godtgørelsen som et afgørende skridt for at reparere forholdet mellem Danmark og Grønland.

– I dag er vi taget et nødvendigt kvantespring i en fornyet relation mellem Grønland og Danmark, siger hun.

– Det fortjener kvinderne, som har kæmpet en årelang kamp, og jeg er stolt af, at vi i dag står med en retfærdig erstatning, selv om det aldrig kan kompensere for alle de ar på sjælen, som det har påført kvinderne.

Ifølge en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik får 63 procent af skolerne sikret, at eleverne i femte til sjette klasse gennemfører den obligatoriske cyklistprøve.

Det skriver rådet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at en større del af børn i Danmark ikke modtager den færdselsundervisning, de har krav på.

Undervisningen er obligatorisk i folkeskolerne, mens fri- og privatskoler skal gennemføre undervisning, der står mål med folkeskolens.

Rådet for Sikker Trafik advarer om, at det underminerer både trafiksikkerheden og den nationale målsætning om at få flere børn til at cykle, at ikke alle børn får færdselsundervisning.

– Cykelundervisningen er vigtig for, at kommende generationer af unge kan færdes sikkert på to hjul i trafikken, og for at deres forældre er trygge ved at lade dem cykle på egen hånd, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, i pressemeddelelsen.

Undervisningen består først af en teoretisk del, hvor eleverne lærer færdselsreglerne. Den bliver fulgt op af en tur ud i trafikken på cykel.

Over de seneste år er der generelt set en stigning i antallet af skoler, der tilbyder undervisningen.

Hvilke børn der får undervisning, afhænger i for høj grad af hvor de går i skole. Det skaber ulighed ifølge Jakob Bøving Arendt.

– Når der er så store forskelle på, hvem der får undervisning, og hvem der ikke gør, så stiller vi ikke alle børn lige. Det er problematisk både for deres sikkerhed, og for deres mulighed for at bevæge sig frit og aktivt i hverdagen, siger han.

Ifølge undersøgelsen har 41 procent af skolerne i Københavns politikreds i løbet af det seneste skoleår undervist eleverne i cyklistprøven.

Til sammenligning har ni ud af ti skoler i Nordsjælland gennemført undervisningen.

Seks ud af ti skoler i Østjylland og Nordjylland har sørget for at undervise eleverne i cykelprøven, mens tallet er højere på Bornholm med fire ud af fem skoler.

Samtlige 98 kommuner og mere end fire ud af fem skoler har deltaget i undersøgelsen.

Den tidligere direktør og ejer af leasingselskabet Scanleasing Peter Larsen idømmes fire et halvt års fængsel og en bøde på 55,4 millioner kroner.

En dommer i Retten i Kolding har onsdag eftermiddag afsagt dommen efter blot en halv times betænkningstid.

Den 52-årige erhvervsmand tilstod tidligere på dagen 22 forhold om blandt andet snyd med moms og afgifter, svindel med registreringsafgifter og fusk med lønkompensation under coronaepidemien.

– Ja, det er korrekt, lød det gennemgående svar fra Peter Larsen, der forhold for forhold blev udspurgt af to anklagere fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Han erkendte også, at han forsøgte at snyde sit forsikringsselskab i forbindelse med et indbrud i hjemmet i Kolding.

Her angav han, at der var stjålet smykker og ure for et større beløb, selv om det ikke passede.

Han erkender også at have gemt en kuffert med 410.000 kroner i kontanter og et ur til 10.000-15.000 kroner på loftet hos et nærtstående familiemedlem.

Det skete for at undgå, at værdierne kom kreditorer i hænde.

Scanleasing var frem til konkursen i 2020 et tilsyneladende succesrigt leasingselskab med showroom i Axel Towers i København.

I en tv-dokumentar på DR i 2022 blev det afdækket, at selskabet svindlede med registreringsafgifter på de leasede biler.

Det betød, at statskassen blev unddraget afgifter for mindst 21 millioner kroner.

– Vi manglede penge på det tidspunkt, forklarede Peter Larsen om baggrunden for, at virksomheden svindlede med registreringsafgifterne for 2359 køretøjer.

Svindlen foregik ved, at virksomheden indberettede, at der ikke havde været et værditab på de leasede biler.

Det betød, at Scanleasing uretmæssigt fik tilbagebetalt registreringsafgift, der allerede var indbetalt.

Forsvarsadvokat Christian Kirk Zøllner argumenterede i sine afsluttende bemærkninger for “rettens mildeste sanktion”.

Han kaldte det i sine afsluttende bemærkninger for en ”ulykkelig sag”, der udsprang af, at Scanleasing var kommet i ”økonomisk uføre”.

Det var ikke økonomisk vinding, der drev ham, men snarere ønsket om at sikre de medarbejdere, der var på lønningslisten, lød det fra advokaten.

Udover fængsel og bøde frakendes Peter Larsen retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Retten har desuden bestemt, at den tidligere Scanleasingdirektør skal betale cirka 43 millioner kroner i erstatning til Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Peter Larsen modtager dommen, oplyser forsvarsadvokaten.

Det er sjældent, at dansk frugt og grønt, som ryger i indkøbskurven, har rester af pesticider i sig.

Det vurderer Fødevarestyrelsen på baggrund af godt 2000 prøver af frugt, grønt, gryn, krydderier og babymad.

Danske grøntsager var i knap otte ud af ti prøver helt uden pesticidindhold. Resultaterne viste overskridelser af grænseværdierne i under en procent af prøverne.

Tilsvarende var knap fire ud af ti stykker dansk frugt uden pesticidrester.

Der, hvor myndighederne konstaterede fund, lå de – bortset fra to tilfælde – inden for de tilladte grænseværdier.

I den konventionelle produktion bruges pesticider ofte til dyrkning af frugt, grøntsager og korn.

Pesticider er en betegnelse for sprøjtemidler, der bruges til at bekæmpe skadedyr, ukrudt, svampeangreb på afgrøderne eller til at påvirke plantens vækst.

I EU er der regler for, hvor mange pesticidrester der må være i frugt, grøntsager og kornprodukter.

Hvis du spiser økologisk frugt, grønt og kornprodukter har du god mulighed for at undgå pesticidrester i fødevarer.

Det er nemlig ikke tilladt – med få undtagelser – at anvende pesticider i økologisk produktion.

Der er fundet pesticidrester i 4,1 procent af alle økologiske prøver. Der er dog primært tale om tilladte pesticider i de stikprøver.

Indholdet af pesticidrester afhænger af, om fødevarerne kommer fra Danmark, EU-lande eller tredjelande. Det pointerer enhedschef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen.

– Rent faktisk kan man halvere sit indtag af pesticidrester ved at vælge dansk i stedet for udenlandsk, når man køber frugt og grønt, siger han i pressemeddelelsen.

På baggrund af prøverne konkluderer Fødevarestyrelsen, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt fra det danske marked.

– Endnu en gang understreger tallene, at der er god grund til at følge Fødevarestyrelsens kostråd om at spise frugt og grønt, tilføjer enhedschefen.

Fødevarestyrelsen anbefaler at spise 600 gram frugt og grønt om dagen.

Ventetiden for behandling af fysiske sygdomme på sygehusene faldt på landsplan fra 45 til 40 dage fra 2023 til 2024.

I samme periode faldt ventetiden til kirurgisk behandling fra 64 til 57 dage.

Det viser en ny statusrapport om sundhedsvæsnet, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Til gengæld måtte patienter i voksenpsykiatrien i tre ud af fem regioner vente længere tid på sygehusbehandling i 2024 end i 2023.

På landsplan steg ventetiden til behandling på sygehusene for voksne med psykiske sygdomme fra 27 til 29 dage.

Forskellene på ventetiderne for patienter med fysiske og psykiske sygdomme kommer ikke bag på indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

– Tallene overrasker mig desværre ikke. For det er velkendt, at der de senere år har været store udfordringer i psykiatrien.

– Derfor er vi også i fuld gang med at gøre den samlede tiårsplan til virkelighed, siger ministeren i pressemeddelelsen.

Hun henviser til tiårsplanen for psykiatrien, som regeringen indgik med en række af Folketingets partier i maj.

Aftalen skal sikre, at mennesker med psykiske sygdomme kan få tidligere og hurtigere hjælp og bedre behandling på og uden for sygehusene.

Sophie Løhde fremhæver i forbindelse med statusrapporten, at tiårsplanen skal sikre flere sengepladser og mere sundhedspersonale til psykiatrien for netop at nedbringe ventetiderne.

Onsdag har et flertal af medlemslandene i Europarådet underskrevet en udtalelse, der er første skridt mod at lette vejen til at udvise kriminelle udlændinge.

Det sker på dansk og italiensk initiativ, at 27 medlemslande – ud af 46 – har underskrevet erklæringen efter et ministermøde med Europarådets generalsekretær, Alain Berset, som vært i Strasbourg.

– Jeg vil ikke stå her og forudsige, hvad der sker med det arbejde, vi nu er gået i gang med. Vi har i eftermiddag næste skridt, hvor vi træffer beslutning om, hvordan arbejdet skal rammesættes, og så må vi se resultatet i Chisinau (Moldovas hovedstad, red.), siger Alain Berset på et pressemøde.

Det er hensigten, at udtalelsen skal føre til en erklæring, der vedtages på Europarådets møde i Moldova næste år.

Landene i Europarådet har tidligere vedtaget erklæringer, der har ført til ændret praksis.

Debatten er svær for Europarådets generalsekretær, der ser initiativet som et angreb på domstolens uafhængighed og advarer mod at “gøre domstolen til et våben”.

Alain Berset valgte ikke at invitere formanden for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til ministermødet, da han ville sikre en streng opdeling af magten.

Det er menneskerettighedsdomstolen som på baggrund af loven træffer beslutning om kriminelle udlændinge kan udvises.

Danmark og 26 mindst andre medlemslande mener, at særligt to artikler i konventionen, er et problem. Det er artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig behandling og artikel 8, der omhandler retten til privat- og familieliv.

Disse artikler betyder i en del tilfælde, at kriminelle udlændinge ikke kan udvises.

Udtalelsen lægger op til en tolkning af konventionen, hvor der fremover lægges mindre vægt på den dømtes sikkerhed, og højere på medlemslandenes ret til at udvise.

En 21-årig mand idømmes seks måneders fængsel for at have slået en 64-årig mand i hovedet med knyttet næve på musikfestivalen Copenhell i København 20. juni i år, hvorefter manden faldt og slog sit baghoved mod asfalten.

Sådan lyder dommen i Københavns Byret onsdag, og han modtager dommen.

Den ældre mand pådrog sig så svære hovedskader, at han døde på hospitalet dagen efter.

Den unge mand er tiltalt for straffelovens paragraf 244, der også kaldes den almindelige voldsparagraf.

Tidligere på retsmødet erkendte han både slaget og at have været i besiddelse af 0,93 gram kokain, da politiet anholdt ham.

Anklager Anna-Lisa Marx krævede, at han skulle straffes med ubetinget fængsel i ikke under ni måneder.

I retten forklarede den unge mand, at han var i færd med at finde sin taske, som han havde mistet på festivalen, da han mødte den forurettede.

Ved festivalens indgang “bumpede” han ind i den ældre mand. Han forklarede i retten, at han havde drukket omkring en flaske vodka, da hændelsen fandt sted.

Efter at have råbt “hvad vil du?”, slog han den ældre mand omkring klokken 22.10 med et kraftigt knytnæveslag på siden af hovedet, så manden brækkede begge sider af kæben, væltede bagover og slog hovedet ned i jorden.

Den tiltalte forklarede også i retten, at han følte sig truet i situationen, men at han senere er blevet klar over, at den ældre mand ikke truede ham.

Ifølge to vidner, der overværede hændelsen, stod den forurettede med armene langs siden og forsøgte at deeskalere situationen, mens den 21-årige fremstod aggressiv.

Den 21-årige forklarer i retten, at han var panisk i situationen, fordi han havde mistet sin taske, og overstimuleret, fordi der var mange mennesker.

Han beskrev det, der er sket, som helt forfærdeligt.

– Jeg er godt klar over, hvad der er sket. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker over det, sagde han i retten.

Dommeren gav ham lov til at blive siddende ved siden af sin forsvarer under hele retsmødet, da han ellers ville komme til at sidde meget tæt på de forreste af de knap 40 pårørende i retssalen.

Hans forsvarer, Thomas Lindberg Brædder, argumenterede for, at hans klient højst skal straffes med fængsel i seks måneder.

Efter retsmødet kaldte den unge mand dommen fair.

Fra et væld af pastaretter over pizza til den klassiske dessert tiramisu.

Det italienske køkken har bidraget med nogle af de mest kendte retter i verden, og nu får Italien Unescos ord for, at det sydeuropæiske land kan noget helt særligt på madscenen.

Onsdag har Unesco således optaget Italiens kogekunst på listen over verdens immaterielle kulturarv.

Det skriver Unesco på det sociale medie X og på sin hjemmeside.

Den italienske kogekunst er blevet optaget på listen under Unescos konference for immateriel kulturarv i Indiens hovedstad, New Delhi.

I beskrivelsen af italiensk madlavning lægger Unesco ikke bare vægt på selve den italienske mad, men især også det sociale aspekt omkring madlavningen.

– Det er en fælles aktivitet, som lægger vægt på nærhed omkring maden, respekt for ingredienserne og fælles øjeblikke ved bordet.

Unesco er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

Organisationen udpeger både fysisk og immateriel verdensarv.

Den oprindelige verdensarvsliste over kultur- og naturarv blev oprettet i 1972 og har som formål at beskytte verdens uerstattelige kultur- og naturarv.

Høje energiregninger har både tynget borgere og virksomheder siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

Det er sammen med ønsket om mere grøn energi årsagen til, at EU-Kommissionen onsdag foreslår en stor opgradering af energiinfrastrukturen i Europa.

EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen forventer, at pakken vil gøre det muligt at sænke priserne og øge mængden af vedvarende energi.

– Vi har brug for mere vedvarende energi – både for at få energipriserne ned og importere mindre fossil energi. Men i dag mister Europa hvert år milliarder af kroner, fordi vores energinet ikke er koblet bedre sammen.

– Den grønne energi når simpelthen ikke derhen, hvor der er mest brug for den hurtigt nok, siger Dan Jørgensen.

Forventningen er, at det kan spare 40 milliarder euro om året, hvis EU-landenes energimarked bliver bedre integreret.

Det skyldes blandt andet, at den billige energi dermed hurtigere kan flyttes via “energimotorveje” til de steder i Europa, hvor der er størst behov.

Målet er desuden at forsøge at imødekomme de mangler på elektricitet, som risikerer at opstå i 2030.

Ifølge EU-Kommissionens beregninger kan der mangle 41 gigawatt i 2030 på tværs af grænserne mellem EU-landene.

Derfor vil Dan Jørgensen have, at EU tager mere styring med planlægningen af det europæiske energinet.

Det er et opgør med den nuværende tilgang, hvor medlemsstaterne melder projekterne ind. Nu bør processen vendes om, så EU udpeger de steder, hvor energinettet skal styrkes, mener Dan Jørgensen.

– Europa skal i højere grad planlægge som én samlet energiunion og ikke 27 adskilte systemer.

– Derfor vil vi ind og identificere de allermest kritiske steder i Europas energinet og sørge for, at der sker fremskridt så hurtigt som muligt, siger Dan Jørgensen.

Stadig flere patienter søger erstatning for den alvorlige øjensygdom Naion som følge af brugen af Novo Nordisk-midlerne Wegovy og Ozempic.

Det viser nye tal fra Patienterstatningen, der har ansvaret for at afgøre sagerne.

Wegovy og Ozempic bruges til behandling af henholdsvis overvægt og diabetes.

En opdatering onsdag viser, at i alt 64 patienter har søgt erstatning, fordi de mener, at de har fået øjensygdommen som bivirkning af de to midler.

Patienterstatningen har indtil videre afgjort syv af sagerne. I fem af dem er patienter blevet tilkendt erstatning.

Sygdommen rammer den forreste del af synsnerven og kan give synstab.

Statistisk rammer det færre end 1 ud af 10.000 patienter, som bruger enten Wegovy, Ozempic eller Rybelsus. Alle er Novo-midler.

I slutningen af 2024 meddelte EU’s lægemiddelagentur (EMA), at det ville granske to studier, som pegede på en sammenhæng mellem brugen af midlerne og Naion.

I midten af 2025 vurderede den europæiske bivirkningskomité Prac så, at øjensygdommen var en sjælden bivirkning ved semaglutid, der er det aktive stof i de tre midler.

Få måneder herefter blev det en del af midlernes indlægsseddel, og i november afgjorde Patienterstatningen de første sager.

Novo Nordisk sagde i den forbindelse, at selskabet tager alle indberetninger om bivirkninger ved brug af dets midler “meget alvorligt”.

– Baseret på alle tilgængelige datakilder og observationer har Novo Nordisk konkluderet, at “benefit-risk”-profilen for semaglutid stadig er positiv, lød det.

En “benefit-risk”-profil handler om at vurdere, hvorvidt et lægemiddels positive effekter opvejer dets negative sider.

Patienterstatningen mangler at afgøre 57 af de 64 ansøgninger.

Det er ikke alle patienter, der automatisk har ret til erstatning.

Alle sager skal vurderes individuelt, og loven kræver, at det skal være “overvejende sandsynligt”, at et lægemiddel er skyld i en bivirkning.

Det er staten, der står for at udbetale erstatning til patienter, der har fået medhold hos Patienterstatningen.

Mindst 19 mennesker har mistet livet, og 16 mennesker er blevet kvæstet i byen Fez i Marokko, hvor to bygninger på fire etager er kollapset.

Det oplyser det statslige nyhedsbureau MAP – Maghreb Arabe Presse – onsdag.

Blandt de 16 kvæstede meldes om varierende grader af skader. En redningsaktion er i gang for at lede efter personer, der kan være begravet under murbrokker.

Bygningerne havde vist tegn på manglende vedligeholdelse igennem længere tid, skriver det statslige nyhedsbureau ifølge Reuters.

De kollapsede bygninger ligger umiddelbart ved siden af hinanden og husede i alt otte familier.

De ligger i den nordlige del af Fez i området al-Moustakbal.

Lokale myndigheder indikerer, at antallet af kvæstede og døde kan stige i de kommende timer.

Kvæstede er blevet bragt på hospitalet, og det omkringliggende område er blevet sikret, lyder det. Flere bygninger i nærheden er blevet evakueret.

Sidste år blev fem mennesker dræbt, da en bygning i Fez’ gamle bydel kollapsede.

For nogle måneder siden var der i Fez og andre steder i Marokko protester over dårlige leveforhold, fattigdom og kvaliteten af landets offentlige tjenester.

Demonstrationerne, som unge mennesker førte an i, udviklede sig flere steder voldsomt. Tre mennesker blev dræbt, da de forsøgte at storme et hovedkvarter for sikkerhedsstyrker.

Der bor over en million mennesker i Fez, som ligger i den nordlige del af Marokko.

Det er en tidligere hovedstad med en over 1000 år lang historie, og dele af den gamle bydel er optaget på Unescos liste over verdensarv.

USA’s præsident, Donald Trump, ser tilbage på et møde i 2018, hvor han talte om migranter fra “shithole countries” – frit oversat “lortelande”.

Præsidenten vil hellere tage imod folk fra skandinaviske lande, for eksempel Danmark, og det var det, han gav udtryk for på det i dag berømte møde.

Det forklarer Trump på et vælgermøde i Pennsylvania natten til onsdag dansk tid.

– Vi havde et møde, og jeg sagde: Hvorfor er det, vi kun tager folk ind fra lortelande? Hvorfor kan vi ikke få nogle folk fra Norge, Sverige? Bare nogle få. Lad os få et par fra Danmark. Har I noget imod at sende et par?, siger præsidenten.

Episoden i 2018 fra Trumps første præsidentperiode vakte opsigt verden over.

Flere kongresmedlemmer fortalte dengang, at de havde været med på et møde, hvor Trump brugte udtrykket “lortelande” om Haiti og flere afrikanske lande.

En lang række afrikanske lande krævede en undskyldning fra Trump.

Præsidenten benægtede ikke direkte at have brugt vendingen “shithole countries”, men forsøgte dog at nedtone striden.

Han skrev blandt andet på det daværende Twitter – nu X – at sprogbrugen på mødet havde været “hård”, men også at “det ikke var det sprog, der blev anvendt”.

På vælgermødet i Pennsylvania angriber han på ny flere lande, som USA modtager migranter fra.

– Vi tager altid imod folk fra Somalia. Steder, som er en katastrofe, ikke? Snavsede, beskidte, ulækre, plaget af kriminalitet. Det eneste, som de er gode til, er at gå efter skibe, siger Donald Trump med henvisning til problemer med pirateri.

Siden Donald Trump blev USA’s præsident i januar, har han forsøgt at mindske immigrationen til USA. På det seneste har han skruet op for retorikken og er også kommet med yderligere tiltag.

For nylig blev det meldt ud, at USA vil udvide antallet af lande, der er omfattet af et rejseforbud, fra 19 til over 30.

Og vælgermødet er langtfra første gang, at Trump langer ud efter Somalia.

– Der er en grund til, at deres land ikke er godt. Deres land stinker, og vi vil ikke have dem i vores land, sagde præsidenten under et kabinetsmøde for nylig.

Snart er det muligt at blive ejer af en ægte rød postkasse.

Når året rinder ud, har PostNord uddelt sit sidste brev i Danmark. I den anledning skal de velkendte røde postkasser have nyt liv.

Derfor benytter PostNord lejligheden til i december at donere 1000 postkasser til Danmarks Indsamling.

Det skriver PostNord i en pressemeddelelse.

For 2000 kroner kan man købe en brugt postkasse med få synlige spor. Der er en rabat at hente på 500 kroner, hvis man er til en postkasse med lidt mere synlig historik.

– Vi ved, at den røde postkasse har en særlig betydning for mange i Danmark, siger den administrerende direktør i PostNord, Kim Pedersen, i pressemeddelelsen og tilføjer:

– Derfor har det været vigtigt for os at sikre, at de røde postkasser får et nyt liv, når de pensioneres.

Postkasserne bliver sat til salg 15. december, og pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, der kulminerer med et indsamlingsshow på DR den 31. januar.

Yderligere 200 postkasser sættes på auktion i januar. Her er der blandt andet tale om postkasser, der har hængt på udvalgte lokationer i Danmark – eksempelvis Københavns Hovedbanegård.

Nogle af de 200 postkasser vil være udsmykket af en række danske kunstnere.

De postkasser, der sættes på auktion i januar, vurderes til at få en større værdi end de 1500 kroner og 2000 kroner. Disse penge bliver også doneret til Danmarks Indsamling.

De danske postkasser blev introduceret af postvæsnet sammen med frimærket i 1851. Dengang havde postkasserne forskellige farver.

13 postkasser blev sat op i den danske hovedstad, hvorefter de blev en del af gadebilledet i hele landet.

I 1876 begyndte postkasserne at ligne dem, vi kender fra i dag.

Fra nytår er det distributionsselskabet Dao, som overtager brevomdelingen i Danmark.

Dao har i en periode været i gang med opsætningen af 1500 af deres egne røde postkasser, som kan findes i de såkaldte Daoshops.

Forbrugerpriserne steg i samme takt i november, som de gjorde i måneden forinden.

Danmarks Statistik har opgjort inflationen i november til 2,1 procent på årsbasis, og det er præcis samme stigningstakt som i oktober.

Højere huslejepriser var med til at trække forbrugerprisindekset op, men lavere fødevarepriserne trak den anden vej.

Og selv om fødevarepriserne fortsat er steget med 3,5 procent på årsbasis, er der ifølge privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank grund til at glæde sig over, at de nu er faldet fire måneder i træk.

– Det er noget, der betyder enormt meget for danskernes opfattelse af inflationen.

– Det er klart de priser, vi konfronteres med oftest, og vi laver dagligt justeringer til vores indkøbsvaner for at tage højde for prisudviklingen i vores budget. Derfor kan de faldende fødevarepriser også bidrage til et bedre humør herhjemme, skriver hun i en kommentar.

Smør var hele 13,1 procent billigere i november end i oktober, mens priserne på oksekød faldt med 4,3 procent hen over måneden.

Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit, minder samtidig om, at der er udsigt til et markant fald i inflationen i det nye år.

– I Nykredit venter vi ikke de store ændringer i inflationen i december, men januar bliver til gengæld særligt interessant på grund af de markante afgiftslettelser i finansloven.

– De vil formentlig tage op imod ét procentpoint ud af inflationen. Samtidig ventes det underliggende inflationspres at være nogenlunde det samme, så der er udsigt til markant fald ved årsskiftet, siger han.

Kerneinflationen har udviklet sig fladt hen over den seneste måned. Den lyder fortsat på 2,3 procent.

Kerneinflationen medregner ikke priser på energi og fødevarer, fordi de har tendens til at svinge meget i pris og derfor kan forstyrre billedet af prisudviklingen.

Inflationen i Danmark toppede i slutningen af 2022, men har det seneste års tid ligget ret stabilt omkring to procent, hvilket også ligger i tråd med Den Europæiske Centralbanks målsætning.