Seneste nyheder

Fem personer mistede fredag livet i Østrig, efter at en større snestorm ramte alpelandet.

Fire af de døde blev fanget i laviner på bjerge i delstaten Tyrol.

I alt har 21 personer denne vinter mistet livet i lavineulykker i Østrig, der er en populær skidestination.

De østrigske myndigheder advarer også om forhøjet lavinerisiko de kommende dage.

Tre af de døde blev fredag fanget i en lavine omkring skisportsområdet St. Anton, oplyser lokale myndigheder.

På en piste i Nauders-området blev en tysk statsborger begravet i sne fra en lavine og mistede livet. Mandens 16-årige søn er alvorligt tilskadekommen, siger en embedsmand.

Nauders ligger ligesom St. Anton i Tyrol.

I delstaten Oberösterreich i byen Linz fik en ulykke en dødelig udgang, da en 53-årig mand blev knust af en sneplov. Ifølge det lokale politi faldt sneploven ned ad nogle trapper i et boligkompleks.

Snestormen forårsagede fredag strømafbrydelser og transportkaos flere steder i landet. I hovedstaden Wien blev flyafgange fredag morgen aflyst, og der var forsinkelser fredag eftermiddag.

En af de store motorveje omkring Wien var fredag lukket i flere timer, mens andre motorvejsstrækninger blev blokeret af store snedriver og strandede lastbiler.

Elselskaber rapporterede om strømafbrydelser i flere regioner i det sydlige og østlige Østrig. Blandt andet mistede 30.000 husstande fredag strømmen i delstaten Steiermark.

Også nabolandet Slovenien blev ifølge lokale medier ramt af strømnedbrud.

Siden torsdag er der faldet op til 40 centimeter sne i Østrig. Der er især det sydøstlige Østrig, der er påvirket. Området omkring byen Graz er blandt de værst ramte.

AFP

Den tidligere verdensmester Floyd Mayweather gør comeback i bokseringen for at møde legenden Mike Tyson i en opvisningskamp.

Det oplyser den 48-årige amerikaner i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.

Mayweather, der indstillede karrieren i 2017, skal møde en endnu ukendt modstander i en kamp, der er planlagt til at foregå til sommer, før duellen mod Tyson.

– Jeg har stadig det, der skal til for at sætte flere rekorder i bokseverdenen, siger Mayweather.

Amerikaneren, der i sin storhedstid fik tilnavnet Money, henviser til, at kampen mod Tyson og en række efterfølgende arrangementer, vil generere en stor omsætning.

– Ingen andre events vil sælge flere billetter, have et større globalt tv-publikum eller tjene flere penge end mine arrangementer, siger Mayweather.

Amerikaneren, der har en rekordliste på 50 sejre i lige så mange professionelle boksekampe, blev en overgang regnet for den bedste bokser på tværs af de forskellige vægtklasser.

I mange år dominerede han weltervægtsklassen, men han vandt VM-bælter i fem forskellige vægtklasser.

I 2017 slog han UFC-kæmperen Conor McGregor på teknisk knockout i en boksekamp, der blev Mayweathers foreløbig sidste. McGregor blev på det tidspunkt anset som verdens bedste i UFC.

59-årige Mike Tyson, der i sin storhedstid var kendt for at slå sine modstandere i kanvassen på få sekunder, har umiddelbart ikke kommenteret kampen mod Mayweather.

Tyson havde sin storhedstid før årtusindeskiftet. Han var senest i ringen i november 2024, hvor han tabte en opvisningskamp til den amerikanske youtuber og bokser Jake Paul.

Tusindvis af demonstranter stødte fredag aften sammen med politiet i Albaniens hovedstad, Tirana.

Politiet affyrede tåregas og vandkanoner mod demonstranterne, som skød med fyrværkeri og kastede hjemmelavede molotovcocktails.

Demonstranterne er tilhængere af Det Demokratiske Parti (PD) under den tidligere konservative premierminister Sali Berisha.

De var samlet foran regeringsbygningen i Tirana for at kræve landets socialistiske premierminister, Edi Rama, afsat.

– Vi må redde Albanien fra Edi Rama, som har kastet landet ud i fattigdom og korruption, sagde den 81-årige Berisha til folkemængden.

– Han er blot et politisk lig, tilføjer han.

Sali Berisha måtte dog hurtigt afslutte sin tale, da nogle demonstranter affyrede fyrværkeri og kastede de hjemmelavede brandbomber mod regeringsbygningen.

Politiet brugte vandkanoner og tåregas for at tvinge de vrede demonstranter væk.

En AFP-journalist på stedet oplyser, at sammenstødet mellem politi og demonstranterne varede i omkring to timer.

Ifølge politiet blev omkring 30 mennesker anholdt. Det Demokratiske Parti oplyser, at omkring 40 af partiets tilhængere blev lagt i håndjern.

Albaniens indenrigsminister, Albana Kociu, fordømte det, hun betegner som hærværk og skrev i et opslag på sociale medier, at det er en forbrydelse at angribe politiet.

Albansk politik har ofte været præget af bitre stridigheder både i og uden for parlamentet mellem venstre- og højrefløjspartier, som jævnligt beskylder hinanden for korruption og at samarbejde med kriminelle.

Spændingerne er taget til siden november, hvor vicepremierminister Belinda Balluku, en nær allieret af premierminister Edi Rama, blev suspenderet i forbindelse med en korruptionsskandale, som nu efterforskes.

Flere tidligere ministre i Ramas regeringer har været genstand for korruptionsundersøgelser.

Albaniens kamp mod korruption har været et særligt fokusområde for EU i forhandlingerne om medlemskab med regeringen i Tirana.

AFP

USA’s militær har natten til lørdag dræbt tre personer i det seneste angreb på en formodet narkobåd i Stillehavet.

Det oplyser det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, på det sociale medie X.

Ordren blev afgivet af Southcoms øverstbefalende, general Francis L. Donovan.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet bevægede sig langs kendte narkohandelsruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkotikahandel.

– Tre mandlige narko-terrorister blev dræbt under aktionen, skriver Southcom på X.

Det tilføjes, at ingen amerikanske soldater kom til skade.

En video på 16 sekunder, der er tilføjet opslaget, viser en båd blive bombet.

Det fremgår ikke, hvor i det østlige Stillehav, at angrebet er udført.

USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte at angribe påståede narkobåde i begyndelsen af september og hævder, at den er i krig med det, som den har omtalt som narkoterrorister, der opererer fra Venezuela.

Siden er der blevet udført adskillige angreb.

Da USA’s militær i sidste uge angreb en påstået narkobåd og dræbte tre personer, opgjorde nyhedsbureauet AFP det samlede dødstal efter amerikanske angreb på både til 133.

Trump-administrationen har ikke fremvist nogen definitive beviser på, at bådene er involveret i narkosmugling, hvilket har udløst en debat om lovligheden af angrebene.

Siden september har angrebene spredt sig fra Caribien til Stillehavet.

Angrebet natten til lørdag finder sted, knap syv uger efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, den 3. januar blev afsat. Det skete, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA.

Maduro havde forinden sagt, at den amerikanske indsats mod påståede narkobåde i området i sidste ende skulle føre til et regimeskifte i det sydamerikanske land og en afsættelse af ham.

Han befinder sig nu i USA, hvor han har nægtet sig skyldig i anklager for narkorelaterede forbrydelser. Maduro mener, at han blev bortført.

Juridiske eksperter har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af både den amerikanske militæraktion i Venezuela og angrebene på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

Flere politikere fra Demokraterne kræver penge tilbage fra USA’s præsident Donald Trumps administration, efter USA’s højesteret fredag afgjorde, at Trumps straftold er ulovlig.

Jay Robert Pritzker, der er guvernør i delstaten Illinois, har sendt en regning til Trump og kræver en tilbagebetaling på næsten ni milliarder dollar – 57 milliarder kroner.

– Dine toldskatter skabte kaos for landmænd, gjorde vores allierede rasende og sendte dagligvarepriserne i vejret, skriver Pritzker i et brev, der er delt med amerikanske medier.

Den demokratiske guvernør kræver 1700 dollar for hver husstand i Illinois. Det er det beløb, som eksperter fra Yale University har vurderet, at den gennemsnitlige amerikanske husstand betalte i told sidste år.

Californiens guvernør, Gavin Newsom, mener også, at de penge, som Trumps toldsatser har indbragt, kom direkte fra amerikanske vælgeres lommer og burde betales tilbage.

– Tid til at betale ved kasse ét, Donald. Disse toldsatser var intet andet end en ulovlig manøvre, der drev priserne op og ramte arbejdende familier, så du kunne ødelægge langvarige alliancer og afpresse dem, siger Newsom.

– Hver eneste dollar, der er opkrævet ulovligt, skal straks tilbagebetales – med renter. Få pengene frem!, lyder det videre fra demokraten.

Pritzker og Newsom anses bredt for at være potentielle demokratiske kandidater ved præsidentvalget i 2028.

Trumps toldsatser blev annonceret i april sidste år og har indbragt mere end 130 milliarder dollar fra importører, hvoraf en betydelig del af den ekstra omkostning er blevet sendt videre til forbrugerne gennem højere priser.

Ifølge den amerikanske højesteret overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump blev på et pressemøde fredag spurgt ind til, hvad der skulle ske med de penge, der allerede var blevet opkrævet med de hævede toldsatser.

Præsidenten påpegede, at dommen i højesteret ikke sagde noget om det, men at det nok vil tage flere år for en sådan beslutning at komme igennem retssystemet.

– Det er ikke blevet diskuteret, vi ender med at være i retten de næste fem år, sagde han.

AFP

Fredag aften skete der et større ammoniakudslip i kraftvarmeværket i det nordlige Viborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Udslippet var begrænset inde i bygningen, så der ikke var fare for beboere i området.

– Det er heldigvis i et industriområde, sagde Morten Bujakewitz, vicepolitiinspektør fra Midt- og Vestjyllands Politi, natten til lørdag.

– Vinden er i en retning, der gør, hvis der skulle komme noget ud, så blæser det ud over et område, hvor der ikke er beboelse, altså nordpå, tilføjede han.

Brandvæsnet, politiet og HazMat har været på stedet, skriver Midtjysk Brand & Redning på det sociale medie X, men har i løbet af natten forladt stedet igen.

Beredskabsstyrelsens HazMat-beredskab er et ekspertberedskab, som med kort varsel kan rykke ud og assistere under indsatser, hvor der er mistanke om farlige kemiske stoffer.

Politiet oplyste natten til lørdag, at man havde spærret et større område af for en sikkerheds skyld.

– Vi har lavet en større afspærring – cirka 300 meter i hver retning (fra kraftvarmeværket, red.), sagde Morten Bujakewitz.

– Og i en lille kilometer mod nord har vi lukket alle indfaldsveje til kraftværket, tilføjede han og sagde, at ammoniak er farligt i selv ret små koncentrationer.

Afspærringerne er tidligt lørdag morgen ophævet.

Ingen personer er kommet til skade, og politiet har ingen mistanke om, at der ligger en kriminel handling bag udslippet. Politiet skal undersøge stedet nærmere lørdag formiddag for at klarlægge årsagen til udslippet.

Vicepolitiinspektøren fortæller, at der ikke var nogen personer på stedet, da udslippet skete. Det var tekniske alarmer på kraftvarmeværket, der alarmerede myndighederne.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret om en global told på 10 procent gældende for alle lande.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten tilføjer, at tolden træder i kraft næsten øjeblikkeligt.

Donald Trump havde tidligere fredag på et pressemøde varslet, at han ville indføre en global told på 10 procent, efter en afgørelse fra USA’s højesteret gik ham imod.

Højesteret kendte den straftold, som Trump indførte sidste år på varer fra stort set alle verdens lande, for ulovlig.

Præsidenten indførte dengang straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Mindst 10 mennesker er blevet dræbt, og 50 er kvæstet efter israelske angreb i det østlige Libanon fredag.

Det oplyser sikkerhedskilder til nyhedsbureauet Reuters, som tilføjer, at et højstående Hizbollah-medlem er blandt de dræbte.

Flere børn er såret, oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det israelske militær skriver på det sociale medie X, at det har angrebet, hvad militæret betegner som et kommandocenter for den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse i Ain al-Hilweh-området.

Ain al-Hilweh er Libanons største flygtningelejr.

En korrespondent fra AFP så røg stige op fra en bygning i den tætbefolkede lejr, mens ambulancer kørte fra stedet.

Militæret oplyser også, at det har angrebet kommandocentre for den militante gruppe Hizbollah.

– I kommandocentrene blev der opbevaret våben og midler, der blev brugt af Hizbollah, hvilket udgjorde en overtrædelse af aftalerne mellem Israel og Libanon, skriver det israelske militær på X.

Hizbollah har foreløbig ikke reageret, mens Hamas har fordømt angrebene.

Angrebene er blandt de dødeligste i det østlige Libanon i flere uger og risikerer at sætte en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hizbollah på prøve.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden.

Israel bombede i 2023 og 2024 store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

Fjendtlighederne kom i kølvandet på, at Hizbollah havde affyrret raketter mod Israel for at støtte Hamas i begyndelsen af krigen i Gazastriben. Hizbollah og Hamas er allierede.

I 2024 indgik Hizbollah og Israel en våbenhvile, der blev mæglet af USA. De stridende parter har siden da gentagne gange beskyldt hinanden for at overtræde den skrøbelige våbenhvile.

Libanons regering forpligtede sig sidste år til at afvæbne Hizbollah, og hæren sagde sidste måned, at den havde fuldført første fase af planen, som dækkede området nær den israelske grænse.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

Reuters

En lampe af mærket Mumuru solgt i blandt andet Coops butikker, der kan skabe illusionen af en stjernehimmel på lofter og vægge, tilbagekaldes.

Selve lampen er ufarlig, men et batteri i en tilhørende fjernbetjening kan fjernes af børn og i værste fald sluges.

– Det primære produkt, lampen, er ufarlig, men det er blevet konstateret, at det dertilhørende sekundære produkt, fjernbetjeningsbatteriet, under visse omstændigheder – og hvis det overlades til børn uden opsyn – kan blive gjort tilgængeligt uden brug af værktøj, lyder det i tilbagekaldelsen.

Derfor tilbagekaldes produktet efter dialog med Sikkerhedsstyrelsen af hensyn til forbrugersikkerheden, står der i en tilbagekaldelse af produktet.

– Forbrugere, der har købt produktet, bedes ophøre anvendelsen af dette. Produktet kan returneres til købsstedet, hvorefter købesummen vil blive refunderet, lyder det.

Lampen er solgt i Coop, Dagrofa, Løvbjerg og på diverse netbutikker.

Produktet kan kendes på stregkoden 5740007820007 og på skriften på æsken.

– Tag på en magisk rejse i børneværelset, står der på siden af produktet.

To mænd på 23 og 29 år er blevet anholdt af Københavns Politi i Dronningmølle fredag eftermiddag.

De sigtes for at have frihedsberøvet en mand og for at have udøvet vold inden for det seneste døgn.

– Sagen har ført os til den her adresse oppe i Nordsjælland, hvor vi har foretaget to anholdelser af to, der bliver fremstillet i et grundlovsforhør lørdag, siger vagtchef i Københavns Politi Anders Frederiksen til Ritzau.

Københavns Politi stod for aktionen, da frihedsberøvelsen har fundet sted i deres politikreds.

Vagtchefen tilføjer, at der kan ske yderligere anholdelser. Derfor vil politiet ikke dele mere om sagens omstændigheder.

Vagtchefen kan dog fortælle, at den forurettede ikke længere er frihedsberøvet.

Det præcise tidspunkt for grundlovsforhøret lørdag ligger endnu ikke fast.

Tidligere fredag kunne Ekstra Bladet beskrive, hvordan to anholdte iført DNA-dragt blev ført ud af et hus på en adresse i Dronningmølle.

– Dem er de iført ud fra et sporsikringsmæssigt hensyn, fordi de anholdte har spor på deres hud og tøj, som vi ikke vil have bliver sporforurenet, siger vagtchefen.

Det er ikke umiddelbart vurderingen, at sagen har tråde til det københavnske bandemiljø, oplyser politiet.

Sundhedsstyrelsen advarer om ulovlige væsker til puffbars og e-cigaretter, efter at der har været et dødsfald.

Dødsfaldet skyldes ifølge Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet forgiftning med et syntetisk cannabinoid.

Det skriver Sundhedsstyrelsen fredag aften i en pressemeddelelse.

Styrelsen mangler fortsat informationer om omstændighederne ved dødsfaldet, men det tyder på, at en e-cigaret kan have været involveret.

Cannabinoider er de aktive stoffer, der findes i cannabisplanten.

– Vi er dybt bekymrede over, at der så let kan opnås adgang til et ulovligt produkt med alvorlige og potentielt dødelige konsekvenser, siger Jacob Møller Antonsen, overlæge og sektionschef i Sundhedsstyrelsen, i meddelelsen og tilføjer:

– Mange tror, at de produkter, de køber hos ikke-autoriserede butikker, udelukkende indeholder nikotin – men det kan indeholde meget andet. Så vi kan ikke advare for meget her. Hold jer fra det.

Dødsfaldet relaterer sig til det stof, der kaldes 5F-ADB eller 5F-MDMB-PINACA.

Stoffet er klassificeret som et illegalt rusmiddel og er ulovligt at købe, sælge eller have på sig.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan blot en lille mængde af stoffet medføre alvorlige forgiftninger og i værste fald dødsfald.

En puffbar er en engangs-e-cigaret, som kan have smagsstoffer af blandt andet søde sager som slik og frugt.

I en rapport fra Center for Rusmiddelforskning fra efteråret 2025 fremgår det, at unges forbrug af puffbars er stigende.

9,1 procent af de unge havde i 2025 brugt puffbars den seneste måned.

Rapporten indeholder data fra unge mellem 15 og 25 år.

De retsmedicinske afdelinger undersøger løbende puffbars og andre produkter, der bliver indleveret via Toldstyrelsen eller politiet.

Analyserne foretages for eksempel, hvis der sker ulykker blandt unge, hvor der er mistanke om et samtidigt forbrug af stoffer.

Sundhedsstyrelsen holder løbende øje med narkotikasituationen i Danmark. Overvågningen sker i tæt samarbejde med andre myndigheder.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er der flere alternativer til toldsatser.

Det siger Trump på et pressemøde, efter USA’s højesteret fredag afgjorde, at Trumps straftold ikke er lovlig.

Her annoncerer han, at han vil underskrive en ordre på en ny global told på yderligere ti procent i 150 dage.

Den nye told skal ifølge Trump erstatte nogle af de nødforanstaltninger, som blev underkendt af USA’s højesteret.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

De nye toldsatser bliver udstedt i henhold til en anden vedtægt, der ifølge Reuters giver præsidenten muligheden for at indføre told på op til 15 procent i op til 150 dage i forbindelse med “store og seriøse” betalingsbalanceproblemer.

På pressemødet siger han, at de “gode nyheder” er, at der findes andre metoder og praksisser.

– Andre alternativer vil nu blive brugt for at erstatte dem, som retten fejlagtigt afviste, siger Trump på pressemødet.

Afgørelsen fra højesteretten gjorde ifølge Trump blot hans mulighed for at indføre told stærkere.

Alligevel kalder han det “meget skuffende” og siger, at han skammer sig over “visse medlemmer” af domstolen.

Regeringen i Storbritannien overvejer at indføre ny lovgivning, der skal fjerne Andrew Mountbatten-Windsor fra den britiske tronfølge.

Det skal ske, når den igangværende politiefterforskning af den tidligere prins er afsluttet.

Det oplyser en unavngiven britisk embedsmand fredag til nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at en række medlemmer af det britiske parlament tidligere fredag foreslog, at Andrew Mountbatten-Windsor skal fjernes fra tronfølgen. Det skriver mediet BBC.

Hvis tronfølgen skal ændres, kræver det ifølge Reuters, at man konsulterer og aftaler det med de lande, hvor den britiske kong Charles – Andrew Mountbatten-Windsors bror – er statsoverhoved.

Kong Charles er statsoverhoved for Storbritannien og Nordirland samt 14 andre uafhængige Commonwealth-lande. Det gælder blandt andet Australien, Belize og Canada.

Andrew Mountbatten-Windsor er nummer otte i tronfølgen efter prins William og hans tre børn og prins Harry og hans to børn.

Den tidligere prins blev anholdt torsdag morgen i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Andrew Mountbatten-Windsor var tilbageholdt indtil torsdag aften, hvor han blev løsladt fra en politistation i Aylsham, der ligger nord for Norwich i det østlige England.

Han er dog fortsat under efterforskning, har politiet tidligere meddelt.

Det fremgår ikke, om der er rejst tiltale mod ham, og hvad han i så fald er sigtet for.

Andrew Mountbatten-Windsor mistede alle sine officielle titler efter aftale med kong Charles i efteråret 2025.

Tre år tidligere blev han også frataget retten til at blive tiltalt “hans kongelige højhed”, og han havde trukket sig fra sine kongelige forpligtelser.

Baggrunden var dels hans relation til Jeffrey Epstein, dels beskyldninger om overgreb fra den australske kvinde Virginia Giuffre.

Den daværende prins Andrew indgik et forlig med Giuffre i 2022. Han er aldrig blevet dømt og har aldrig erkendt at have begået overgreb mod hende.

Giuffre blev ifølge sine egne forklaringer udnyttet af Jeffrey Epstein, da hun var mindreårig, og fortalte, at hun i den forbindelse blev udsat for overgreb af prins Andrew, der var venner med Epstein.

Virginia Giuffre begik selvmord i foråret 2025.

Britisk politi kontakter de livvagter, som den tidligere britiske prins Andrew har haft igennem tiden, for at finde ud af, om de har set eller hørt noget.

Det skriver Reuters.

Politiet oplyser desuden, at det undersøges, om lufthavne i London kan være brugt til at fremme menneskehandel og seksuel udnyttelse i forbindelse med sagen.

Den tidligere prins, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten-Windsor, blev anholdt torsdag morgen i England i en sag om muligt embedsmisbrug i forbindelse med hans relation til den nu afdøde amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Ifølge politiet blev han anholdt omkring klokken 08.00 lokal tid, hvorefter politiet ransagede adresser i Norfolk og Berkshire.

Han forlod politistationen igen torsdag aften, men han er stadig under efterforskning, har det lydt i en udtalelse fra politiet i Thames Valley, som står for efterforskningen.

I sidste uge oplyste politikredsen i det østlige England, at den var i gang med at undersøge anklager om, at den tidligere prins skulle have videregivet fortrolige dokumenter til Jeffrey Epstein.

Det fremgår ikke, om der er rejst sigtelse mod den tidligere prins, og hvad han i så fald konkret er sigtet for.

Andrew Mountbatten-Windsor mistede alle sine officielle titler efter aftale med kong Charles i efteråret 2025.

Tre år tidligere blev han frataget retten til at blive tiltalt “hans kongelige højhed”, og han trak sig fra sine kongelige forpligtelser.

Baggrunden var dels hans relation til Jeffrey Epstein, dels beskyldninger om overgreb mod den australske kvinde Virginia Giuffre.

Den daværende prins Andrew indgik et forlig med Giuffre i 2022. Han er aldrig blevet dømt og har aldrig erkendt at have begået overgreb mod hende.

Giuffre blev ifølge sin egen forklaring udnyttet af Jeffrey Epstein, da hun var mindreårig. I den forbindelse fortalte hun, at hun var blevet udsat for overgreb af prins Andrew, der var venner med Epstein.

Virginia Giuffre begik selvmord i foråret 2025.

Myndighederne kan først komme ud til kaskelothvalerne, der er strandet ved Fanø, i løbet af lørdag.

Det siger Michael Baun, der er strandfoged på Fanø.

– Vi venter på, at det bliver lyst igen, og at vandet falder ud i morgen formiddag. Så kører vi derud og tager bestik af situationen og finder ud af, hvad der skal foregå, siger han.

Fra Miljøstyrelsen lyder det også, at der ikke kommer nyt om hvalerne før lørdag.

Fredag er fire kaskelothvaler strandet. Tre ved Fanø og en ved halvøen Skallingen, der ligger ud for Esbjerg.

Det var fredag eftermiddag meningen, at myndighederne skulle ud til hvalerne.

Men ifølge Michael Baun måtte man på grund af snefygning og snedriver udskyde turen til lørdag.

Tidligere på dagen var meldingen fra strandfogeden, at mindst en af hvalerne var i live.

Michael Baun kan fredag aften ikke sige mere om hvalernes tilstand, eller om de fortsat er strandede. Det skyldes højvande, som dækker hvalerne.

– Nu har de (hvalerne, red.) jo en chance for at komme ud, fordi det bliver højvande. Så det håber man på, siger han.

På denne tid af året migrerer hanhvalerne fra de kolde farvande i Arktis til varmere områder syd for England, oplyser Miljøstyrelsen.

Nogle gange navigerer de forkert og kan derfor ende i mere lavvandede farvande.

Ifølge flere medier, heriblandt DR og JydskeVestkysten, er der en risiko for, at der kan strande flere kaskelothvaler.

Det skyldes, at de i forvejen strandede hvaler kan kalde på andre hvaler, der er blevet observeret i Vadehavet. Det siger Peter Teglberg Madsen, professor på Biologisk Institut ved Aarhus Universitet, til DR.

Fra Miljøstyrelsen lyder det, at man fredag er på stedet og arbejder på at få et overblik over situationen.

– Miljøstyrelsen sender droner op for at overvåge området fra luften, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

USA’s præsident, Donald Trump, kalder fredagens højesteretsdom om told for “en skændsel”.

Det oplyser flere unavngivne kilder til både Reuters og CNN.

Trumps udtalelse fandt ifølge medierne sted under et morgenmadsarrangement i Det Hvide Hus med flere guvernører.

Ifølge Det Hvide Hus vil Trump afholde et pressemøde klokken 18.45 dansk tid om afgørelsen, skriver Reuters.

USA’s højesteret slog fredag fast, at Trumps straftold ikke er lovlig.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Til morgenmaden gjorde Trump det angiveligt ifølge en unavngiven person klart, at han har en plan B for toldsatserne.

Det skriver CNN.

En anden person siger ifølge det amerikanske medie, at Trump blev “rasende” under morgenmaden og skældte ud på højesteret.

Nyheden om afgørelsen fik desuden Trump til at forlade morgenmaden tidligere end planlagt, lyder det.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Ifølge USA’s forfatning er det Kongressen – og ikke præsidenten – der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA’s handel med udlandet.

Trump er den første præsident, der har brugt IEEPA til toldsatser, skriver Reuters.

Historisk har loven været brugt til at indføre sanktioner mod fjender eller indefryse deres aktiver.

Det var tilbage i februar 2025, kort tid efter Trumps indsættelse som præsident, at Trump i første omgang hævede tolden på varer fra Kina, Canada og Mexico.

Siden lød det så fra Trump, at der skulle told på varer fra endnu flere lande – heriblandt EU-landene. Den told har han omtalt som en gengældelse for handelsbarrierer.

Danske virksomheder kan endnu ikke ånde lettet op, selv om at USA’s højesteret fredag har afgjort, at den amerikanske præsidents straftold ikke er lovlig.

Det er meldingen fra seniorkonsulent i Dansk Industri (DI) Peter Bay Kirkegaard.

– Der er fortsat mange ubekendte om konsekvenserne af, hvad afgørelsen konkret kommer til at betyde for de eksisterende toldsatser. Også spørgsmål om, hvorvidt tidligere opkrævet told skal tilbagebetales, er lige nu uklare, siger han i en skriftlig kommentar.

Peter Bay Kirkegaard fremhæver også, at Dansk Industri afventer, hvordan Trump og hans administration vil reagere på afgørelsen.

Det betyder dog ikke, at man ikke skal glæde sig over den amerikanske afgørelse, som Peter Bay Kirkegaard beskriver som “en lettelse”.

Med fredagens afgørelse slår højesteret fast, at Trump overskred sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump gjorde brug af en lov lavet til nationale nødsituationer, men det var der altså ikke hjemmel til ifølge landets højesteret.

Men Trump-administrationen har ifølge Peter Bay Kirkegaard udtalt, at man har andre juridiske muligheder for at indføre toldsatserne.

Han kommer derfor til at følge nøje med i, om der bliver skruet op for nye midler eller eventuelt rullet toldsatser tilbage.

– Midtvejsvalget i USA nærmer sig, og lavere priser bliver et vigtigt tema. Hvis Trump ønsker at gøre det billigere for amerikanerne, kan vi håbe på, at han vil udnytte en gylden mulighed for at trække nogle toldsatser tilbage, lyder det fra Peter Bay Kirkegaard.

Ligesom Dansk Industri var det også forventningen hos AL Sydbank, at afgørelsen ville lande, som den gjorde fredag.

– Derfor ser vi ikke en voldsom reaktion på finansmarkederne, hvor vi dog ser aktieinvestorerne tage positivt imod signalerne, mens rentekurven stejler yderligere, siger cheføkonom Søren Kristensen i en skriftlig kommentar.

– Men ikke desto mindre er det en historisk kendelse, der allerede nu får stor betydning for virksomhederne og forbrugerne, tilføjer han.

For nu er øjnene hos AL Sydbank også stift rettet mod, hvad reaktionen bliver fra Trump.

– Vi har ikke endnu set en reaktion fra Trump og Det Hvide Hus, men her kan der selvfølgelig komme en markant reaktion, som også på den korte bane kan få betydning for finansmarkederne og økonomien. Det bliver nu det næste, vi holder øje med, siger cheføkonomen.

Fra Dansk Erhverv venter man også på en reaktion fra Trump, og det er med til at skabe en fornyet usikkerhed for danske virksomheder, lyder det.

Ifølge USA-chef Søren Friis Larsen skaber fredagens afgørelse både en politisk hovedpine hos Trump og et potentielt økonomisk problem for en i forvejen meget presset amerikansk statskasse.

– Kendelsen rejser nemlig spørgsmålet om statens tilbagebetaling af for meget opkrævet told i størrelsesordenen 150-200 milliarder dollar, hvis det kan gøre det, siger han i en skriftlig kommentar.

Den amerikanske præsident, Donald Trumps, straftold er ikke lovlig.

Det fastslår USA’s højesteret fredag, skriver Reuters.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer, men ifølge landets højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Ifølge USA’s forfatning er det Kongressen – og ikke præsidenten – der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA’s handel med udlandet.

Flere amerikanske virksomheder og delstater har anlagt sag mod USA’s administration, fordi de mener, at præsident Donald Trump har overskredet sine beføjelser ved at indføre forhøjet told på varer fra udlandet.

Spørgsmålet om, hvorvidt præsidenten har juridisk grundlag for sin toldpolitik, har nået USA’s Højesteret, efter at flere lavere rangerende domstole har givet sagsøgerne medhold i deres anklager.

Ifølge Reuters er Trump den første præsident, der har brugt IEEPA til toldsatser. Historisk har loven været brugt til at indføre sanktioner mod fjender eller indefryse disses aktiver.

Det var tilbage i februar 2025, kort tid efter Trumps indsættelse som præsident, at Trump i første omgang hævede tolden på varer fra Kina, Canada og Mexico.

Siden lød det så fra Trump, at der skulle told på varer fra endnu flere lande – heriblandt EU-landene. Den told har han omtalt som en gengældelse for handelsbarrierer.

Dansk Industris medarbejder i Washington, seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, kalder afgørelsen en lettelse for dansk erhvervsliv, men understreger, at danske virksomheder endnu ikke kan ånde lettet op.

– Der er fortsat mange ubekendte om konsekvenserne, hvad afgørelsen konkret kommer til at betyde for de eksisterende toldsatser. Også spørgsmål om, hvorvidt tidligere opkrævet told skal tilbagebetales, er lige nu uklart, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Seniorchefkonsulenten påpeger desuden, at Trump-administrationen tidligere har varslet, at den har andre juridiske muligheder for at indføre toldsatser.

Randers Kommune har besluttet at iværksætte forebyggende tiltag på grunden ved Nordic Waste, efter at man oplever et stigende pres på vandhåndteringen.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Tiltagene kommer som følge af den store mængde sne, der er faldet den seneste tid, samt udsigten til tøvejr.

Det betyder, at de forventede mængder smeltevand kan overstige den nuværende kapacitet, der er i bassinerne på området ved Nordic Waste.

For at skabe yderligere kapacitet til vandet forbereder Randers Kommune nu reservebassiner i Assentoft, som kan modtage overfladevand.

Kommunen står i en situation, hvor man skal være på forkant, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.

– Med de store snemængder og udsigt til tø ønsker vi at skabe ekstra bufferkapacitet, så vi fortsat kan håndtere vandet kontrolleret og forsvarligt, lyder det fra kommunaldirektøren på Randers Kommunes hjemmeside.

Tiltagene omfatter rydning af sne omkring bassinerne, etablering af køreplader for at sikre adgang og en generel forberedelse til transport af vandet til bassinerne.

Randers Kommune arbejder ud fra et forsigtighedsprincip med fokus på at være et skridt foran udviklingen, lyder det.

Fredag vurderes situationen at være under kontrol, men det afhænger ifølge Randers Kommune af vejrudviklingen.

Bassinerne i Assentoft blev etableret i 2024.

Hvis der skal transporteres vand til Assentoft, er der tale om samme type overfladevand, som tidligere er håndteret efter gældende miljøgodkendelse, skriver Randers Kommune.

Ophobningen af vand på grunden ved Nordic Waste er desuden ramt af, at renseanlægget på området i øjeblikket er ude af drift.

Det skyldes et restprodukt fra renseprocessen, som Randers Kommune arbejder på at få bortskaffet.

– Det er en forudsætning for at genstarte renseprocessen, at vi får dette restprodukt håndteret og flyttet. Der bliver arbejdet på højtryk på at få analyser og en afklaring hurtigst muligt, siger Jesper Kaas Schmidt.

Jordskreddet ved Nordic Waste fandt sted i december 2023.

Efter at Nordic Waste i januar 2024 blev erklæret konkurs, har Randers Kommune overtaget håndteringen af jordskreddet.

Beboerne på botilbuddet Litvadhus i Aalborg er flyttet til en anden lokalitet, mens politiet sikrer spor efter et dødeligt knivstikkeri torsdag eftermiddag.

Det fortæller centerchef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune TinaMaria Larsen.

– Afdelingen er lukket ned, mens politiet foretager kriminaltekniske undersøgelser.

– Så beboerne er midlertidigt blevet genhuset et andet sted i byen.

Både den mistænkte gerningsmand – en mand på 33 år – og offeret – en mand på 38 år – var beboere på botilbuddet.

Torsdag eftermiddag blev den 38-årige stukket med kniv, blandt andet i halsen. Han afgik efterfølgende ved døden.

Det skete ifølge sigtelsen på eller omkring bostedet i Skalborg i den sydvestlige del af Aalborg.

Personale på botilbuddet alarmerede politiet, som skød den 33-årige i benet for at passivisere ham.

Politiet sigter ham efter straffelovens paragraf om drab.

Fredag formiddag var der grundlovsforhør i Retten i Aalborg, men den 33-årige er indlagt på sygehuset og var ikke i stand til at møde op.

En dommer vurderede, at der ud fra de lægelige oplysninger er begrundet mistanke om, at manden har gjort sig skyldig i drab.

Den 33-årige blev således varetægtsfængslet in absentia, indtil lægerne giver grønt lys til, at han kan møde op ved et nyt grundlovsforhør.

Det er uvist, hvordan han stiller sig til sigtelsen. Mandens forsvarsadvokat, Niels Pedersen, havde ikke haft lejlighed til at tale med sin klient forud for grundlovsforhøret.

Både beboere og personale er blevet tilbudt krisehjælp, fortæller TinaMaria Larsen.

– Der er et menneske, der har mistet livet, og alle er dybt påvirket af det, siger hun.

Hvad der gik forud for knivstikkeriet, er endnu uvist. Men ifølge centerchefen så personalet ikke nogen indikation på, hvad der var under opsejling.

– Vi har ikke umiddelbart set tegn, der indikerede, at det her kunne ske, siger TinaMaria Larsen.

Litvadhus er normeret til 12 beboere, der bor i selvstændige lejligheder fordelt på tre etager.

Målgruppen er personer med psykiske vanskeligheder, hvoraf en del også har et aktivt misbrug.

Håbet er ifølge centerchefen, at beboerne kan vende tilbage til de faste rammer på botilbuddet i løbet af weekenden.