Seneste nyheder

Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez, forventer en markant stigning i investeringer i landets olieindustri i år.

Det sker, efter at et lovforslag, der har til formål at afslutte årtiers stramme statslige kontrol med Venezuelas enorme oliesektor, ventes at blive vedtaget i løbet af de kommende dage.

– Sidste år beløb investeringerne sig til næsten 900 millioner dollar, og for i år er der underskrevet investeringer for 1,4 milliarder dollar, siger Rodríguez.

De planlagte reformer af landets olieindustri har til formål at tiltrække udenlandske investeringer efter afsættelsen af præsident Nicolás Maduro.

Han blev fjernet fra magten i begyndelsen af januar af amerikanske specialstyrker, som i en større aktion tog Maduro og hans kone til fange og bragte dem med til USA.

Her afventer de en retssag – anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Et flertal i Venezuelas nationalforsamling stemte i sidste uge for at fjerne landets restriktioner på private investeringer i oliesektoren. Der var tale om en førstebehandling, og lovforslaget ventes at blive endeligt vedtaget inden længe.

Ifølge Delcy Rodríguez vil olieinvesteringerne i Venezuela stige med 55 procent i forhold til 2025.

Den midlertidige leder i det sydamerikanske land er under pres fra USA’s præsident, Donald Trump, for at give amerikanske oliegiganter adgang til Venezuelas værdifulde undergrund.

Trump har støttet Rodríguez, selv om hun var Maduros vicepræsident, på betingelse af, at hun følger den amerikanske præsidents dagsorden.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap en procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

– Vi skal gå fra at være landet med verdens største oliereserver til at være en gigant målt på produktion, siger Delcy Rodríguez.

Den lov, som snart ventes vedtaget i Venezuela, fastlår, at private virksomheder med base i Venezuela vil kunne udvinde olie uden at skulle samarbejde med det statslige energiselskab PDVSA.

Det har ellers længe været et krav, at al udvinding af olie skulle ske sammen med det statslige olieselskab. Det var den daværende socialistiske præsident Hugo Chávez, som i 2007 nationaliserede olieindustrien.

AFP

Unavngivne kilder siger til flere amerikanske medier, at topkommandør i USA’s grænsepoliti Gregory Bovino ventes at blive fjernet fra sin rolle i delstaten Minnesota.

Det er dog ikke blevet officielt bekræftet.

De første meldinger om sagen kom fra mediet The Atlantic.

Til mediet siger en unavngiven embedsmand i USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), og to andre kilder med kendskab til sagen, at Bovino allerede er blevet fjernet fra posten.

Han vil vende tilbage til sit tidligere job som leder af den lokale grænsepatrulje i El Centro i Californien, siger The Atlantics kilder.

Nyhedsbureauet Reuters beskriver Bovinos nuværende rolle i grænsepolitiet som “commander at large”, der kan oversættes til en overordnet kommandør.

CNN og NBC News skriver, at han er blevet ansigtet på præsident Donald Trumps indsats mod ulovlige migranter i delstaten Minnesota, der den seneste tid har været præget af store spændinger og demonstrationer mod grænsepolitiet og immigrationsmyndigheden ICE.

Til mediet CNN og nyhedsbureauet AP siger unavngivne kilder, at Bovino og flere af hans betjente tirsdag ventes at forlade Minneapolis, som ligger i Minnesota.

En kilde beretter desuden til CNN, at DHS med øjeblikkelig virkning har inddraget Bovinos adgang til hans sociale medier.

Det vil ifølge mediet i stedet være Tom Homan, som er USA’s grænsechef, der vil lede indsatsen i Minneapolis.

Trump meddelte mandag, at Homan udsendes til Minnesota for at samarbejde med de lokale myndigheder.

Ifølge The Atlantic er degraderingen af Bovino det hidtil tydeligste tegn på, at Trumps administration genovervejer dens aggressive strategi i Minnesota.

Det sker, efter at den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti lørdag blev dræbt af betjente fra grænsepolitiet under ledelse af Bovino.

Tidligere på måneden blev den 37-årige amerikaner Renée Good også skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra ICE.

Det amerikanske grænsepoliti hører under DHS. På det sociale medie X skriver Tricia McLaughlin, som er talsperson for DHS, at Bovino ikke er blevet fritaget for sine opgaver.

– Leder Gregory Bovino er ikke blevet fritaget for sine opgaver.

Københavns Politi er natten til tirsdag til stede med efterforskere og hundepatruljer i forbindelse med en brand i en lejlighed på Jyllingevej i Vanløse.

Det oplyser Rasmus Nielsen, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Han fortæller, at politiet modtog anmeldelse om branden mandag klokken 23.51 fra brandvæsnet.

– Vi er ude ved en lejlighed, hvor der har været ild.

– Ilden er slukket, og ingen er kommet til skade, siger Rasmus Nielsen.

Billeder uden for lejligheden, der ligger på første sal, viser, at et vindue er blevet knust.

Vagtchefen kan endnu ikke sige, om politiet har mistanke om, at der er foregået noget kriminelt.

– Vi udelukker ikke noget. Vi efterforsker rimelig bredt for at finde ud af, hvad der er foregået. Vi ved ikke, om branden er påsat.

– Vi er stadig på stedet og afsøger med hunde i området, siger Rasmus Nielsen.

Vagtchefen tilføjer, at politiet har talt med vidner på stedet.

Rasmus Nielsens forventning er, at politiet vil være til stede ved lejligheden frem til klokken 03.30.

Den amerikanske sanger Katy Perry og flere andre kendisser i USA opfordrer indbyggerne i landet til at tage kritisk stilling til to drab begået af føderale betjente i delstaten Minnesota.

I januar er to amerikanske statsborgere blevet slået ihjel i Minneapolis i Minnesota.

Lørdag blev den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti skudt og dræbt på gaden af grænsepolitiet. Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Drabene har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

Katy Perry opfordrer mandag på det sociale medie Instagram sine følgere til at skrive til landets senatorer og opfordrer dem til at modsætte sig et forslag til en lovpakke, der sikrer finansiering af ICE.

ICE hører under ministeriet for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), og finansieringen udløber den 31. januar.

Skuespilleren Pedro Pascal, der blandt andet er kendt fra tv-serien “The Last of Us”, har på Instagram delt tegninger af Good og Pretti.

Her bruger han begge deres efternavne i en opfordring til strejke.

– Ret god (“Pretti Good”, red.) grund til en national strejke, skriver Pascal.

Også sangeren Billie Eilish har offentligt omtalt drabene. På Instagram kalder hun Alex Pretti for en ægte amerikansk helt.

– Hej mine medkendisser – vil I sige noget? Eller, skriver hun.

National Basketball Players Association (NBPA), som er spillerforeningen for spillere i basketligaen NBA, har søndag udsendt en udtalelse, hvor der står, at spillerne ikke længere kan forblive tavse.

– Nu mere end nogensinde må vi forsvare retten til ytringsfrihed og stå i solidaritet med folk i Minnesota, der demonstrerer og sætter deres liv på spil for at kræve retfærdighed, lyder det.

Embedsmænd fra USA’s præsident Donald Trumps administration har sagt, at de to drab blev begået i selvforsvar. Analyser af videooptagelser af de to hændelser modsiger ifølge flere medier dog den fremstilling.

Reuters

Jacob Frey, som er borgmester i Minneapolis i delstaten Minnesota, har talt i telefon med USA’s præsident, Donald Trump.

De to drøftede de amerikanske immigrationsmyndigheders hårde kurs i byen – og borgmesteren blev lovet, at nogle af de indsatte betjente kommer til at forlade Minneapolis.

Det siger Frey ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

Frey bad i opkaldet Trump om at stoppe indsatsen mod immigranter i byen, og Trump erklærede sig ifølge borgmesteren enig i, at den nuværende situation ikke kan fortsætte.

Minneapolis er den seneste tid blevet et centrum for Trumps intensiverede kamp mod ulovlige migranter i USA.

Præsidentens administration har sendt tusindvis af føderale betjente fra grænsepolitiet og immigrationsmyndigheden ICE til byen, hvor de udfører ransagninger for at anholde migranter.

Byen har været præget af demonstrationer mod indsatsen, og spændingerne er vokset, efter at grænsepolitiet lørdag morgen lokal tid skød og dræbte den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti på gaden.

I begyndelsen af januar blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, desuden skudt og dræbt af en ICE-betjent – også i Minneapolis.

Jacob Frey siger ifølge AP, at nogle af de føderale betjente vil begynde at forlade byen tirsdag. Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange betjente det vil dreje sig om.

Borgmesteren siger samtidig, at han fortsat vil skubbe på for at få flere myndighedsansatte og betjente, som er en del af Trumps indsats, til at forlade byen.

Også Trump beretter om mandagens opkald. I et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social, skriver Trump sent mandag aften dansk tid, at han netop har afsluttet et rigtig godt opkald med Jacob Frey.

– Der sker stor fremgang! Tom Homan vil mødes med ham i morgen for at fortsætte drøftelserne!, skriver Trump.

Trump har ikke umiddelbart bekræftet, at han trækker nogle betjente ud af byen.

Tom Homan er USA’s grænsechef. Trump meddelte tidligere mandag, at Homan udsendes til Minnesota for at samarbejde med de lokale myndigheder.

Det amerikanske hangarskib USS “Abraham Lincoln” er mandag ankommet til Mellemøsten.

Det oplyser U.S. Central Command på det sociale medie X.

U.S. Central Command er en kommando i det amerikanske forsvarsministerium med ansvar for indsatsen i Mellemøsten.

Det atomdrevne hangarskib transporterer normalt flere tusinde soldater og en række af kampfly, og det ledsages af flere skibe.

Det er blevet sendt til området, mens Iran har slået hårdt ned på demonstrationerne mod præstestyret i landet.

U.S. Central Command skriver på X, at krigsskibet i øjeblikket er “udsendt til Mellemøsten for at fremme regional sikkerhed og stabilitet”.

Det står ikke klart, hvor i Mellemøsten skibet er blevet sendt hen.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde i sidste uge, at USA har en massiv flåde på vej mod regionen.

– Vi holder øje med Iran. Som I ved, har vi mange skibe på vej i den retning, bare for en sikkerheds skyld. Vi har en stor styrke på vej mod Iran.

– Jeg vil helst ikke se, at der sker noget, men vi holder meget nøje øje med dem, sagde Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One, da han fløj hjem fra World Economic Forum i Davos, Schweiz.

Trump har gentagne gange advaret Iran om, at hvis demonstranter blev dræbt, ville USA gribe ind militært.

For nylig trak Trump lidt i land. Det skete, efter at Iran ifølge Det Hvide Hus havde sat en stopper for planlagte henrettelser af demonstranter, som var blevet tilbageholdt.

Demonstrationerne i Iran begyndte i slutningen af december og spredte sig hurtigt.

Det amerikansk-baserede Human Rights Activists News Agency oplyser mandag, at det havde bekræftet næsten 6000 dødsfald i bølgen af protester, som blev slået ned af Irans sikkerhedsstyrker.

Organisationen understreger, at det reelle tal kan være flere gange højere, skriver nyhedsbureauet AFP.

I en helsides reklame i den amerikanske avis Wall Street Journal beklager rapperen Ye, der frem til 2021 var kendt under navnet Kanye West, sine tidligere antisemitiske ytringer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg mistede kontakten med virkeligheden, skriver Ye i annoncen og forklarer sin opførsel med, at han havde en uopdaget hjerneskade og en ubehandlet bipolar lidelse.

Med en bipolar lidelse kan humøret svinge mellem at være meget opstemt i en manisk tilstand til at være meget nedtrykt.

– Jeg fortryder og er dybt skamfuld over mine handlinger i den tilstand, og jeg er forpligtet til at tage ansvar, indgå i behandling og til en meningsfuld forandring. Det undskylder dog ikke, hvad jeg gjorde. Jeg er ikke nazist eller antisemit. Jeg elsker det jødiske folk, tilføjer den 48-årige rapper.

Det er ikke første gang, at rapperen fortæller om sin bipolare lidelse.

Den fortalte han også om, da han annoncerede, at han ville stille op til præsidentvalget i 2020.

Ye beklager også tidligere at have udtrykt beundring for Adolf Hitler og for at have brugt billeder af hagekors.

Sidste år i februar skrev Ye en stribe opslag på det sociale medie X, hvori han blandt andet skrev, at han “elsker Hitler”.

Han delte desuden opslag, hvor han i meget voldsomme vendinger skrev negativt om jøder.

Og det var ikke første gang, at han har haft hadefulde udfald mod jøder.

I 2022 måtte Adidas afbryde samarbejdet med ham, efter at han ved et modeshow bar en T-shirt med teksten “White Lives Matter”.

Udtrykket er den amerikanske højrefløjs kontroversielle svar på bevægelsen “Black Lives Matter”, der kæmper for sortes rettigheder.

Også modehuset Balenciaga og tøjgiganten Gap kappede båndene til Ye. Det samme gjorde CAA, et af Hollywoods største talentbureauer, og bureauet 33 & West, som repræsenterer forskellige kendte i underholdningsindustrien.

Ye er en prisbelønnet musiker og producer, som står bag numre som “Heartless”, “Stronger” og “Runaway”.

Men i de senere år har hans ytringer overskygget musikken. Og det har flere gange ekskluderet ham fra forskellige sociale platforme og altså kostet flere store kommercielle samarbejder.

Ye har også flere ganget raset mod sin ekskone, mediepersonligheden Kim Kardashian, og hendes familie. Blandt andet da de havde forsøgt at få ham til at søge professionel hjælp.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skruer tolden på sydkoreanske varer op til 25 procent.

Det skriver præsidenten i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Trump begrunder beslutningen med, at Sydkorea ikke lever op til landets handelsaftale, som blev indgået med USA sidste år.

– Da den sydkoreanske lovgivende forsamling ikke har vedtaget vores historiske handelsaftale, hvilket er deres ret, hæver jeg hermed de sydkoreanske toldsatser på biler, tømmer, lægemidler og alle andre gensidige toldsatser fra 15 til 25 procent, tilføjer han.

USA og Sydkorea indgik i slutningen af juli 2025 en overordnet handelsaftale, hvor den amerikanske told på sydkoreanske varer ikke ville overstige 15 procent, mod at Sydkorea investerede 350 milliarder dollar i USA.

Trump havde dengang varslet en importtold på sydkoreanske varer på 25 procent gældende fra 1. august.

Trump betegner handelsaftalen som “fremragende” i sit opslag på Truth Social og skriver, at USA og Sydkorea genbekræftede aftalen, da Trump besøgte Sydkorea i oktober.

– Hvorfor har den sydkoreanske lovgivende forsamling ikke godkendt den? spørger Trump i sit opslag på Truth Social.

Efter måneders anspændte forhandlinger om handelsaftalen blev den endeligt fastlagt, efter at Trump mødtes med Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, i oktober.

Ifølge aftalen skulle USA fastholde toldsatser på op til 15 procent på sydkoreanske varer, herunder køretøjer, bildele og lægemidler.

Bilindustrien står for 27 procent af Sydkoreas eksport til USA, skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump har gentagne gange brugt trusler om told som forhandlingsmiddel i sin udenrigspolitik, siden han begyndte sin anden embedsperiode i Det Hvide Hus for godt et år siden.

Han truede for nylig Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af landenes modstand mod Trumps ønske om at overtage Grønland.

Trumps toldtrusler i striden om Grønland udløste en transatlantisk krise og genoplivede frygten for en handelskrig.

Frankrigs nationalforsamling – parlamentets underhus – har mandag godkendt et lovforslag, der forbyder børn under 15 år at bruge sociale medier.

Det sker efter stigende bekymring for onlinemobning og børns mentale sundhed.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har tidligere sagt, at han ønsker, at Frankrig følger i fodsporene på Australien, der i december som det første land i verden indførte et forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

– Vores børns og unges følelser er ikke til salg eller til at blive manipuleret med – hverken af amerikanske platforme eller kinesiske algoritmer, sagde Macron i en video, der blev sendt lørdag, ifølge AFP.

Mobiltelefoner har været forbudt i franske skoler for børn under 15 år siden 2018, skriver Reuters. Med det nye lovforslag vil forbuddet udvides til også at gælde gymnasieniveauet for 15-18-årige.

Underhuset i Frankrigs nationalforsamling godkendte mandag lovforslaget med 116 stemmer for og 23 imod, skriver AFP.

Myndighederne ønsker, at forbuddet skal træde i kraft fra starten af skoleåret 2026. Men først skal lovforslaget også godkendes i Senatet – det andet kammer i Frankrigs parlament.

Gabriel Attal, der leder Macrons parti, Renaissance, i underhuset, håber, at Senatet vil vedtage lovforslaget inden midten af februar, så forbuddet mod sociale medier kan træde i kraft 1. september, skriver AFP.

Han tilføjer, at sociale medieplatforme derefter vil have frem til 31. december til at deaktivere eksisterende konti, som ikke overholder aldersgrænsen.

Frankrigs sundhedsmyndighed ANSES har sagt, at sociale medier som TikTok, Snapchat og Instagram har mange skadelige virkninger på unge – især piger – selv om at de ikke er den eneste årsag til unges forværrede mentale sundhed.

Unge risikerer onlinemobning og at blive eksponeret for voldeligt indhold, lyder det fra ANSES.

For at forbuddet kan blive en realitet, skal der indføres et effektivt system til aldersverifikation. Det arbejde er i øjeblikket i gang på europæisk plan.

Amerikanernes opbakning til USA’s præsident Donald Trumps immigrationspolitik er faldet til det laveste niveau, siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i begyndelsen af 2025.

Det viser en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Over halvdelen mener, at Trumps hårde kurs mod indvandring er gået for vidt. Kun 39 procent godkender den måde, som Trump håndterer immigration på. Tallet var 41 procent tidligere på måneden.

Rundspørgen er indsamlet på landsplan blandt 1139 amerikanere og har en fejlmargin på tre procentpoint.

Målingen er gennemført fra fredag til søndag. Det vil sige, at svarene er indsamlet både før og efter lørdagens skyderi i Minneapolis, hvor grænsepoliti skød og dræbte den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti.

Prettis død fik i weekenden demonstrationer mod ICE i Minnesota til at vokse sig større, og mange var på gaden for at vise deres vrede over drabet.

Lørdagens skyderi bliver stadig efterforsket af det amerikanske ministerium for indenrigssikkerhed og USA’s forbundspoliti, FBI.

Drabet på Alex Pretti skete, godt to uger efter at den 37-årige amerikanske kvinde Renée Good blev skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE. Det skete ligeledes i Minneapolis.

I begge tilfælde har forklaringen fra USA’s ministerium for indenrigssikkerhed lydt, at betjentene trak våbnene i selvforsvar. Men både medier, borgere og lokale myndigheder og politikere har sat spørgsmålstegn ved den forklaring.

Blandt andet har Minnesotas guvernør og tidligere vicepræsidentkandidat, Tim Walz, flere gange fremlagt sin mistro mod de offentlige forklaringer om selvforsvar ved drabene.

ICE er en forkortelse for Immigration and Customs Enforcement, og myndigheden har primært til opgave at håndhæve immigrationslovgivningen i USA.

Der er sendt omkring 2000 ICE-betjente til delstaten Minnesota, lyder det fra ICE selv.

Omkring 58 procent mener i den seneste måling for Reuters, at ICE-betjentene er gået for langt i deres indsats i USA, mens 12 procent siger, at de ikke er gået langt nok. 26 procent mener, at indsatsen fra ICE er passende.

Den samlede opbakning til Donald Trump er i den seneste rundspørge faldet til 38 procent. Det er ifølge Reuters det laveste niveau, siden Trump blev indsat som præsident for godt et år siden.

Reuters

Lars Møller, der var direktør for OW Bunkers datterselskab i Singapore, Dynamic Oil Trading, har anket sin erstatningsdom til Højesteret.

Det skriver Finans, der har talt med Lars Møllers advokat, Arvid Andersen.

Sammen med den tidligere finansdirektør i OW Bunker Morten Skou blev han i Østre Landsret 9. januar dømt til at betale samlet 200 millioner kroner i erstatning.

Men afgørelsen skulle vise sig ikke at blive det endelige punktum i sagen.

I sidste uge kunne Finans og Shippingwatch fortælle, at først Morten Skou og efterfølgende konkursboet bag OW Bunker havde valgt at anke.

Den stort anlagte erstatningssag blev rejst i kølvandet på OW Bunkers konkurs.

OW Bunker, der solgte brændstof til skibe verden over, gik fra at være Danmarks næststørste selskab målt på omsætning i 2013 til at gå konkurs i november 2014. Konkursen skete, kun otte måneder efter at selskabet var gået på børsen.

Derfor tabte tusindvis af investorer penge.

Sagen er blevet kaldt Danmarkshistoriens største børsskandale.

Med dommen 9. januar valgte landsretten at frikende selskabets tidligere ejer, kapitalfonden Altor, den tidligere topledelse og bestyrelse samt selskabets revisor, Deloitte.

Og dermed landede resultatet langt fra de 1,2 milliarder kroner, som kurator Søren Halling-Overgaard havde krævet forud for afgørelsen.

Som kurator står han for oprydningen efter OW Bunkers konkurs, og han forsøger at hente penge ind til konkursboet – og dermed de banker og kreditorer, der mistede store beløb i konkursen for 11 år siden.

Lars Møllers advokat forklarer til Finans, at man blandt andet anker dommen med den begrundelse, at man finder det fejlagtigt, at en række af de øvrige sagsøgte ved Østre Landsret blev friholdt fra at betale erstatning, skriver mediet.

I 2019 idømte Vestre Landsret Lars Møller fem års fængsel for groft mandatsvig, da han handlede uden om selskabets ledelse og påførte OW Bunker et tab på 645 millioner kroner.

Den dom henviste Østre Landsret til i sin afgørelse og bemærkede, at Lars Møller var “bekendt med det voksende og reelle nettotilgodehavende, som selskabet havde” hos kunden Tankoil.

Netop aktivitet i relation til Singapore-selskabet er grunden til, at der skulle betales erstatning.

Selskabet havde en livlig samhandel med Tankoil. Men Tankoil kunne ikke betale, og tabet var medvirkende til OW Bunkers konkurs.

Ankestyrelsen vil ikke behandle politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddiques klage i sagen om hans bopælsregistrering.

Det har styrelsen oplyst til Siddiques advokat, Erbil Kaya, skriver Politiken.

Boligsagen drejer sig om, hvorvidt politiker Sikandar Siddique reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november i Københavns Kommune og blev valgt ind.

Et sæde i Københavns Borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og kommunen har foreløbigt varslet, at den agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

Men Siddiques lejr forsøgte at få inddraget Ankestyrelsen i sagen.

I henvendelsen til Ankestyrelsen har Siddiques advokat ifølge Politiken bedt styrelsen forholde sig til en række punkter.

Som det første har advokaten bedt styrelsen forholde sig til, hvilken kommune der har kompetence til at afgøre, om Siddique er korrekt registreret med bopæl i København med henvisning til Herlev Kommunes afgørelse.

Derudover vil advokaten have styrelsen til at forholde sig til, om Københavns Kommune har habilitet til at træffe en afgørelse.

– Der er så mange politikere, både landspolitisk og kommunalpolitikere, der involverer sig og fælder dom i sagen. Kan det så gøre Københavns Kommune inhabil? De er underlagt et enormt politisk pres her, siger Erbil Kaya til Politiken.

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere kaldt boligsagen om Sikandar Siddique “en skandale”.

Erbil Kaya fortæller til Politiken, at Siddiques fløj nu vil bede Digitaliseringsstyrelsen vurdere sagen.

Siddique politianmeldte i sidste uge Københavns Kommune på grund af “mistanke om et ulovligt læk af fortrolige oplysninger”.

Ifølge politianmeldelsen har en journalist været i besiddelse af “interne og ikke-offentlige oplysninger om en foreløbig afgørelse” fra december i boligsagen.

Den tidligere britiske indenrigsminister Suella Braverman er skiftet fra Det Konservative Parti til højrefløjspartiet Reform UK.

Det skriver flere britiske medier.

Ifølge BBC er hun det tredje siddende konservative parlamentsmedlem, der skifter til det indvandringskritiske parti, på 11 dage.

Også de konservative politikere Robert Jenrick og Andrew Rosindell offentliggjorde deres partiskifte for nylig.

Dermed har Reform UK otte medlemmer i det britiske parlament.

Braverman annoncerede sit politiske skifte under et Reform-arrangement i London mandag, hvor hun som en overraskelse trådte frem på scenen.

Det skriver The Guardian.

Her uddybede Braverman, at hun har frasagt sig sit 30 år lange partimedlemsskab, fordi hun med sit “hjerte og sjæl mener, at en bedre fremtid er mulig”.

– Jeg føler, at jeg er vendt hjem, sagde den tidligere indenrigsminister på scenen ifølge The Guardian.

Fra scenen kaldte hun desuden indvandringen i Storbritannien for “ude af kontrol”.

– Vi kan enten fortsætte denne vej med kontrolleret forfald mod svaghed og overgivelse, og ellers kan vi fikse vores land, generobre vores magt og genopdage vores styrke, sagde hun ifølge BBC.

Suella Braverman var indenrigsminister under den tidligere premierminister Liz Truss. Hun nåede dog blot at sidde en måned på posten, fordi det kom frem, at hun havde sendt et officielt dokument fra sin private mail.

Da Rishi Sunak kort efter blev den nye premierminister, genindsatte han Braverman som indenrigsminister.

Også Sunak fyrede dog Braverman igen efter en artikel, som regeringen ikke havde godkendt.

I artiklen anklagede hun Londons politi for partiskhed i deres håndtering af pro-palæstinensiske demonstrationer i London.

Et skyderi, hvor grænsepoliti lørdag skød og dræbte en 37-årig amerikaner på gaden i storbyen Minneapolis, er i gang med at blive efterforsket af blandt andet det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Det siger Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, ifølge Reuters på et pressemøde mandag aften dansk tid.

– Lørdagens skyderi bliver stadig efterforsket af Homeland Security (det amerikanske ministerium for indenrigssikkerhed, red.) og FBI. Grænsemyndighederne er også ved at lave deres egen interne gennemgang, siger hun.

Drabet på den 37-årige ved navn Alex Pretti skete, godt to uger efter at den 37-årige amerikanske kvinde Renée Good blev skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE. Det skete ligeledes i Minneapolis.

– Ingen i Det Hvide Hus – herunder præsident Trump – ønsker at se folk blive såret eller dræbt i de amerikanske gader. Det gælder Renée Good, Alex Pretti, de modige mænd og kvinder fra den føderale politistyrke og de mange amerikanere, der er blevet forfulgt af illegale, udenlandske kriminelle, siger Leavitt.

Mandag eftermiddag kom det frem, at USA’s præsident, Donald Trump, ville sende sin grænsechef, Tom Homan, til Minnesota, som er delstaten, hvori byen Minneapolis ligger.

Prettis død fik i weekenden demonstrationer mod ICE i Minnesota til at vokse sig større, og mange var på gaden for at vise deres vrede over drabet.

Leavitt understregede på pressemødet, at amerikanerne ikke har ret til at forhindre immigrationsmyndighedernes håndhævelsesoperationer.

Efter begge drab har forklaringen fra USA’s ministerium for indenrigssikkerhed lydt, at betjentene trak våbnene i selvforsvar, og i begge tilfælde har både medier, borgere og lokale myndigheder og politikere sat spørgsmålstegn ved den forklaring.

Blandt andet har Minnesotas guvernør og tidligere vicepræsidentkandidat, Tim Walz, flere gange fremlagt sin mistro mod de offentlige forklaringer om selvforsvar ved drabene.

Samtidig kræver guvernøren, at det bliver statens egne myndigheder, der skal lede efterforskningen i Pretti-sagen.

Reuters

Ungarn vil indkalde Ukraines ambassadør i landet efter anklager om, at Ukraines regering forsøger at blande sig i det ungarske parlamentsvalg.

Det siger Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i en video på Facebook, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Parlamentsvalget i Ungarn er planlagt til at finde sted den 12. april.

Ifølge Reuters har Orbán i de seneste uger intensiveret sin anti-ukrainske retorik. Samtidig har premierministeren forsøgt at knytte oppositionspolitikeren Peter Magyar sammen med EU og Ukraine.

– Ukrainerne vil være aktive deltagere i den ungarske valgkamp, fordi de har egeninteresse i et regeringsskifte i Ungarn, sagde Orbán under et pressemøde i Bruxelles fredag ifølge Reuters.

Premierministeren tilføjede desuden, at hans regering vil lancere en underskriftsindsamling, som ungarerne kan underskrive for at “fortælle Bruxelles, at ungarerne ikke vil betale for Ukraine”.

Ungarn er dybt afhængig af Ruslands olie og gas, og i de seneste år har Orbán opretholdt en tæt kontakt med Rusland på trods af invasionen af Ukraine.

Han har også beskyldt EU for at puste til krigen i Ukraine ved at støtte ukrainernes kamp mod Rusland.

Orbán har siddet på magten i Ungarn siden 2010, men hvis meningsmålingerne holder, står det måske til at ændre sig.

Hans parti, Fidesz, ligger nemlig ifølge Reuters nummer to i de fleste meningsmålinger.

Partiet Tisza med oppositionsleder Péter Magyar i spidsen fører i målingerne.

Magyar har tidligere udtalt, at han ønsker en systemændring i Ungarn, og at han vil slå ned på det, han kalder udbredt korruption.

Han har også kritiseret både Rusland og Kina.

Desuden har Magyar sagt, at han vil stræbe efter at gøre Ungarn til både en pålidelig Nato-allieret og et pålideligt EU-medlem.

Den grønlandske regering lancerer en kampagne til grønlandske forældre, der skal give gode råd til, hvordan man kan gøre sine børn trygge i utrygge tider.

Det fortæller den grønlandske uddannelses- og kulturminister, Nivi Olsen, på et pressemøde mandag og henviser til den verserende debat om Grønland, viser direkte tv-billeder fra tv-stationen KNR.

Ministeren opfordrer til, at de grønlandske borgere er ekstra opmærksomme på at “dyrke familien og fællesskabet” i disse tider.

– Der er ydre kræfter, der forsøger at splitte os. På den måde kan vi blive stærkere, siger Nivi Olsen.

Pressemødet vises på den grønlandske tv-kanal KNR, hvor en tolk oversætter fra grønlandsk til dansk.

– Fra Naalakkersuisuts side vil vi gerne sige til dem, der har børn, at vi skal huske at tænke grundigt over, hvilke ord vi bruger, siger ministeren ifølge simultantolkningen og fortsætter:

– Der er en masse informationer, som kan være ubehagelige. Det kan være en god idé at slukke for nyhederne eller se en film, som man er glad for, i stedet for alle de nyheder.

Helt konkret udgiver regeringen to brochurer – en blå og en orange.

I den blå kan man finde informationer om, hvordan man får trygge rammer for barnet, og hvordan man kan gøre som forældre, fortæller ministeren.

Den orange fortæller, hvordan forældrene kan være forberedte på usikre situationer, siger ministeren uden at uddybe indholdet nærmere.

Pressemødet blev afholdt mandag, efter flere uger hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, først gentog sin ambition at eje Grønland og dernæst afviste, at han ville bruge magt for at få øen.

Det er vigtigt at tale med børnene om, fortæller den grønlandske minister. Men det er ikke alt, man skal fortælle.

– Børnene skal også beskyttes fra bestemte informationer. Vi skal vurdere enkeltvis, hvad der er bedst for barnet, siger uddannelses- og kulturminister, Nivi Olsen.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har ikke mandat til at forhandle på vegne af Danmark og Grønland i forhold til USA’s ønske om at få kontrol over øen.

Det slår han selv fast under en debat i EU-Parlamentet, hvor den transatlantiske sikkerhed mandag blandt andet var på dagsordenen.

– Selvfølgelig har jeg ikke noget mandat til at forhandle på vegne af Danmark, så det gjorde jeg ikke, og det kommer jeg ikke til at gøre. Det er selvfølgelig op til Danmark at gøre det, siger Rutte.

Han siger desuden, at Danmark, Grønland og USA selv vil stå for samtaler mellem de tre lande. Rutte vil kun være involveret, når det gælder det mere brede arbejde med at styrke sikkerheden i Arktis, lyder det.

– Jeg vil være involveret som Nato-generalsekretær i den første del af arbejdet, som handler om, hvordan vi i fællesskab bedst muligt kan arbejde med forsvaret af Arktis fremadrettet, siger Rutte.

USA har tidligere ikke villet afvise at bruge militær magt til at overtage Grønland.

Men ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, havde han og Mark Rutte efter et møde under World Economic Forum i Schweiz sidste uge udarbejdet rammer for en fremtidig aftale vedrørende Grønland – faktisk hele Arktis.

Det skrev Trump efterfølgende på sit eget medie, Truth Social.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, reagerede på Trumps udmelding i en skriftlig udtalelse:

– Der er ikke indgået en formel aftale om Grønland uden Naalakkersuisuts (Grønlands regering, red.) deltagelse. Den danske regering havde heller ikke repræsentanter med til mødet.

Under debatten i EU-Parlamentet mandag eftermiddag fremhævede Mark Rutte to arbejdsspor.

Det første fokuserer på, hvordan Nato bedst kan påtage sig mere ansvar for sikkerheden i Arktis fremadrettet.

Det andet arbejdsspor er de fortsatte diskussioner mellem USA og Grønland og Danmark. De diskussioner er Nato ikke involveret i, understregede Mark Rutte.

Det danske band Zar Paulo, som blandt andet er kendt for nummeret “Klap for fædrelandet”, tager på turné i efteråret 2026.

Det skriver bandet i en pressemeddelelse.

I løbet af turnéen vil bandet komme forbi 11 danske byer, hvor pop-rock-bandet vil udbrede sit andet album, som forventes at udkomme, inden turnéen starter.

Zar Paulos første og eneste album, “Elendig software”, udkom i 2023. Siden har den stået på festivaler og ture rundt i landet for gruppen.

– “Ex_europa” (det andet album, red.) er en nomadeplade skrevet på landevejen, mens vi turnerede rundt fra venue til venue i alle kongerigets afkroge. Vi glæder os helt vildt til endelig at skulle genbesøge de samme spillesteder, hvor sangene levede deres tidlige liv, udtaler bandet i pressemeddelelsen.

Det seneste år har dog været brugt på at forberede albummet til fansene, som Zar Paulo glæder sig til at stå foran igen.

– Efter et 2025, hvor vi brugte mere tid i studiet end på scenerne, har der ophobet sig et gigantisk undertryk, som vi glæder os til at slippe løs.

Det er uvist, hvornår bandets andet album udkommer, men ifølge musikmediet Soundvenue har bandet i en pressemeddelelse antydet, at det bliver inden turnéstart.

Nummeret “Paraplyer”, som udkom 23. januar, er bekræftet til at være den tredje og sidste forsmag på det nye album. Tidligere udgav gruppen numrene “Telefonperson” og “We Are One” som optakt til albummet “Ex_europa”.

Efterårsturen rundt i landet starter i Randers til oktober. Derefter venter koncerter i blandt andet Fredericia, Odense og Roskilde, inden turen slutter i Aalborg i november.

400.000 passagerer har benyttet Hovedstadens Letbane siden åbningen 26. oktober sidste år.

Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Det er omkring 50 procent flere rejsende, end Hovedstadens Letbane havde forventet for perioden på de første tre måneder.

Hanne Tærsbøl Schmidt, der er direktør for kunder i Hovedstadens Letbane, mener, at tallene vidner om, at Hovedstadens Letbane “har ramt et reelt behov”.

– Passagererne har taget den nye forbindelse til sig hurtigere end ventet, og det er et meget stærkt udgangspunkt for den videre udvikling, siger hun.

De mest benyttede stationer er Glostrup, Ishøj og Rødovre Nord, mens Strandhaven og Delta Park er de mindst benyttede stationer.

Borgmesteren i Glostrup Kommune, Kasper Damsgaard, glæder sig over, at Glostrup Station er blevet et centralt knudepunkt via letbanen.

– Letbanen gør det nemmere for vores borgere og medarbejdere at bevæge sig hurtigt og fleksibelt på tværs af hovedstadsområdet, siger han i pressemeddelelsen.

Hovedstadens Letbane har gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt omkring 700 passagerer, og den viser, at cirka 86 procent er tilfredse med letbanen og rejseoplevelsen.

Tirsdag er den hverdag med flest rejser, og den højeste rejseaktivitet ligger mellem klokken 15.00 og 16.00.

I pressemeddelelsen fremgår det, at driftsstabiliteten har været på 71 procent, hvilket blandt andet skyldes driftsforstyrrelser og opstartsproblemer, men Hanne Tærsbøl Schmidt er alligevel tilfreds med driften de første måneder.

– Erfaringerne fra opstartsfasen giver os et solidt grundlag for det videre arbejde med at styrke stabiliteten og sikre en tryg rejseoplevelse, også når letbanen til sommer åbner i sin fulde længde med alle 29 stationer, siger hun.

I de første tre måneder har der været 12 letbanestationer tilgængelige. Der kobles yderligere 17 stationer til strækningen til sommer, og den vil strække sig fra Ishøj Station til Lundtofte Station.

Den samlede strækning mellem de to stationer vil være på 28 kilometer.

Strækningen forbinder kommunerne vest og nord for København, men har ingen strækning gennem den centrale del af København.

Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.

Det forventes, at letbanen kan transportere omkring 14 millioner passagerer om året fra 2030.

Den svenske regering går videre med et forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 13 år.

Det fortalte Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, på et pressemøde mandag.

Mere konkret går forslaget ud på at sænke lavalderen for grove forbrydelser, der straffes med minimum fire års fængsel. Det kan være drab, drabsforsøg og grove voldtægter.

– Vi står i en akut situation, og de tiltag, vi gennemfører, skal afspejle den alvor, siger Gunnar Strömmer.

I 2025 var der 52 børn under 15 år, som var involveret i retslige undersøgelser om drab eller drabsforsøg.

– Det er svimlende, siger justitsministeren.

Ligesom herhjemme er den kriminelle lavalder i Sverige i dag 15 år.

Det er planen, at den nye kriminelle lavalder skal træde i kraft 3. juli og gælde i fem år. Derefter skal lovgivningen tages op på ny.

– Målet er, at vi om fem år har taget så store skridt fremad i det kriminalitetsforebyggende arbejde, at vi da står over for et reelt valg mellem enten at vende tilbage til 15-årsgrænsen eller at gøre 13-årsgrænsen permanent, siger Strömmer.

De 13-14-årige, som skal straffes, skal ifølge forslaget dog få en stor rabat i straffen.

Et barn på 13 år vil i udgangspunktet blive idømt en tiendedel af den straf, som en voksen ville have fået. For en 14-årig vil det være en femtedel.

Det vil ifølge nyhedsbureauet TT indebære, at en 13-årig står til at få et til to år i ungdomsfængsel for drab, mens en 14-årig vil stå til tre-fire år.

Forslaget får kritik fra flere organisationer. Ifølge børnerettighedsjurist Li Melander fra Unicef i Sverige indebærer forslaget et skifte i, hvordan vi ser på børn.

– Børn skal jo have en særstatus i retsvæsenet – fordi de er børn og ikke har opnået en tilstrækkelig modenhed, som kræves for helt at forstå konsekvenser. De her er i virkeligheden en stor afvigelse, så vidt angår børns rettigheder, siger hun.

Børnerettighedsorganisationen Bris kalder forslaget “helt fejlagtigt”.

– Der findes ingen videnskabelig støtte for, at det kommer til at mindske kriminalitet, siger generalsekretær Maria Frisk.

TT