Seneste nyheder

Politiet er til stede i Vejen, hvor det undersøger et mistænkeligt forhold.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update kort før klokken 23.00.

– Af hensyn til efterforskningen kan vi ikke sige yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det.

Politiet vil være til stede nogle timer endnu, skriver politiet og understreger, at forholdet ikke udgør en risiko for borgere i Vejen.

Vejen er en by i Sydjylland med godt 10.000 indbyggere. Den ligger mellem Kolding og Esbjerg.

Selv om Netflix fik flere penge i kassen end forventet i første kvartal og overgik sidste års omsætning med 16 procent, er investorerne alligevel skuffede.

Det står klart, efter at regnskabstallene for årets første tre måneder blev offentliggjort torsdag efter lukketid på børsen i Wall Street.

Netflix-aktien handles i eftermarkedet ni procent lavere, og det kan skyldes, at selskabets prognose for indtjeningen i det igangværende andet kvartal er lavere end forventet.

Samtidig kan det have haft betydning, at medstifter Reed Hastings i forbindelse med regnskabsaflæggelsen har meddelt, at han stopper i bestyrelsen til sommer.

Netflix solgte streamingabonnementer for 12,25 milliarder dollar (knap 78 milliarder kroner) i første kvartal.

Selskabet annoncerede for et par uger siden, at man ville hæve abonnementspriserne i USA på alle pakker.

Indtil videre er der ikke meldt om lignende prisstigninger i Danmark.

Netflix led i sidste uge et nederlag i Italien, hvor en dommer slog fast, at de hidtidige prisstigninger for italienske kunder var ulovlige ifølge italiensk lov, fordi der ikke var givet tilstrækkelig begrundelse for at gennemføre dem. Netflix har dog appelleret kendelsen.

I slutningen af sidste år forlød det, at Netflix havde afleveret et bud på konkurrenten Warner Bros. Discovery, som var højere end det, som Paramount Skydance tidligere havde budt på underholdningskoncernen.

Senere forhøjede Paramount Skydance dog sit bud så meget, at Netflix droppede ud af budkrigen, fordi prisen ville blive for høj.

Warner Bros. Discovery ejer Netflix-konkurrenten HBO Max, en række sportsrettigheder samt rettighederne til blandt andet Harry Potter- og DC Comics-universerne.

Selskabets aktionærer skal i næste uge beslutte, om de vil takke ja til Paramount Skydances købstilbud, der værdisætter Warner Bros. Discovery til 110 milliarder dollar.

En mand mistænkt for et angreb på en jødisk restaurant i Paris i 1982 er blevet udleveret til Frankrig af palæstinensiske myndigheder.

Det oplyser den nationale antiterroranklagemyndighed i Frankrig ifølge Reuters torsdag.

Den mistænkte mand, Mahmoud Khader Abed Adra, er også kendt under navnet Hicham Harb.

Han blev anholdt i september forrige år af de palæstinensiske myndigheder og var på det tidspunkt 70 år.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, sagde dengang, at anholdelsen var et resultat af, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, havde besluttet at anerkende en palæstinensisk stat.

Seks mennesker blev dræbt, og mindst 20 blev såret, da flere personer skød mod Jo Goldenberg-restauranten i Marais-distriktet i Paris, der er et historisk jødisk kvarter.

Adra mistænkes for at have haft en ledende rolle for de personer, der angreb restauranten.

Antiterroranklagemyndigheden oplyser i en udtalelse, at manden er blevet varetægtsfængslet i Frankrig efter sin ankomst til en fransk militærluftbase.

Angrebet i 1982 blev sat i forbindelse med den palæstinensiske militante organisation Abu Nidal.

Adra er en af seks mænd, som mistænkes for at have spillet en rolle i angrebet. Han menes også selv at have deltaget.

I juli krævede en fransk dommer, at der skal være en retssag for de seks mistænkte.

Præsident Macron udtrykte sidste år glæde over anholdelsen og samarbejdet med de palæstinensiske myndigheder.

Det skrev han i et opslag på X og tilføjede, at anholdelsen skete på Vestbredden.

Reuters

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, går det godt med forhandlingerne med Iran.

Det siger han ved Det Hvide Hus foran en samling af journalister torsdag.

Han fortæller, at Iran er “villige til at gå med på ting, som de ikke tidligere har været villige til”.

– Vi har en udtalelse, en meget stærk udtalelse, om, at de (Iran, red.) ikke vil besidde atomvåben i mere end 20 år, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig siger Trump, at Iran har indvilget i at udlevere sine lagre af beriget uran.

Et nyt møde mellem parterne kan ifølge Trump måske allerede finde sted i løbet af weekenden, hvorfor han mener, at det ikke er sikkert, at det er nødvendigt at forlænge våbenhvilen, siger han ifølge Reuters.

Iran er ifølge Trump “gået med på næsten alt”.

I weekenden var to delegationer fra Iran og USA i Pakistan for at deltage i fredsforhandlinger.

Forhandlingerne sluttede dog uden en aftale – og også umiddelbart uden gennembrud.

Her stod Vance i spidsen for USA’s delegation. Også USA’s særlige udsending Steve Witkoff og den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner deltog.

Den iranske side var ført an af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qhalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Ifølge det amerikanske medie CNN ventes Vance også at stå i spidsen for en anden runde af forhandlinger med Iran.

USA og Israel angreb sammen Iran den 28. februar i år. Iran svarede igen ved at angribe de omkringliggende lande i Mellemøsten. Amerikanske baser og ambassader var blandt målene.

Krigen førte til, at Iran indførte en de facto blokade af den maritime flaskehals Hormuzstrædet. 20 procent af verdens olie går gennem strædet.

Efter weekendens forhandlinger gik i stå, har USA ligeledes indført en blokade mod Irans havne og de skibe, som sejler til og fra disse.

Israel har ikke tænkt sig at trække sine soldater ud af det sydlige Libanon under en våbenhvile.

Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ifølge Reuters og bekræfter, at Israel og Libanon er blevet enige om en midlertidig våbenhvile på ti dage.

Den korte våbenhvile giver ifølge Netanyahu muligheden for en “historisk fredsaftale” med Libanon.

Han understreger dog, at en afvæbning af den militante gruppe Hizbollah stadig er en forudsætning, og at Israel fortsat vil beholde sit militærs tilstedeværelse langs en ti-kilometers “sikkerhedszone” langs grænsen i det sydlige Libanon.

Meldingen fra Netanyahu kommer kort efter, at Hizbollah i en skriftlig udtalelse siger, at en eventuel våbenhvile ikke må tillade Israel fri bevægelighed inden for Libanons grænser.

Hizbollah understreger desuden, at tilstedeværelsen af israelske soldater på libanesisk territorium vil give Libanon og dets folk “retten til at gøre modstand”, skriver Reuters.

Det var USA’s præsident, Donald Trump, der tidligere torsdag annoncerede, at de to lande var blevet enige om en midlertidig våbenhvile.

Under et pressemøde samme dag siger Trump, at også Hizbollah er inkluderet i våbenhvilen mellem Israel og Libanon.

Libanons hær opfordrer ligeledes torsdag landets indbyggere til at vente med at vende tilbage til landsbyer i den sydlige del af landet, før våbenhvilen er trådt i kraft.

Det oplyser hæren i en erklæring, skriver nyhedsbureauet dpa.

Hæren advarer desuden borgere mod at nærme sig de områder, hvor israelske soldater er rykket frem.

Mindst syv mennesker er ifølge det libanesiske sundhedsministerium blevet dræbt i et israelsk angreb i det sydlige Libanon torsdag.

Det oplyste sundhedsministeriet ifølge nyhedsbureauet AFP, blot timer før våbenhvilen efter planen skal begynde klokken 23 dansk tid.

Mindst syv mennesker er ifølge det libanesiske sundhedsministerium blevet dræbt i et israelsk angreb i det sydlige Libanon.

Det oplyser sundhedsministeriet torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP, blot timer før en våbenhvile ifølge USA’s præsident, Donald Trump, skal finde sted.

I angrebet, som har ramt den libanesiske by Ghaziyeh, er 33 mennesker ifølge ministeriet blevet såret.

Sundhedsministeriet understreger, at dødstallet er en foreløbig opgørelse og derfor kan stige yderligere.

Et libanesisk statsmedie skriver ifølge AFP, at folk er i gang med at fjerne murbrokker efter angrebet, som mediet kalder “en massakre mod civile”.

Trump skrev tidligere torsdag i et opslag på sit sociale medie Truth Social, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Libanons præsident, Joseph Aoun, er blevet enige om ti dages våbenhvile.

– Jeg har netop haft nogle fremragende samtaler med den højt respekterede præsident Joseph Aoun fra Libanon og premierminister Bibi Netanyahu fra Israel, skrev Trump i opslaget og tilføjede:

– Disse to ledere er blevet enige om, at for at opnå fred mellem deres lande vil de formelt indlede en ti-dages våbenhvile klokken 17.00 EST.

Det svarer til torsdag klokken 23.00 dansk tid.

Libanon blev trukket ind i den regionale krig med Iran 2. marts, efter at den militante gren af Hizbollah angreb Israel, og konflikten mellem de to parter blussede op igen.

Hizbollah har base i Libanon og er allieret med styret i Iran.

Siden da har israelske angreb dræbt mere end 2000 mennesker og drevet over en million på flugt fra især det sydlige Libanon.

Hizbollah har krævet, at en eventuel våbenhvile ikke må tillade Israel fri bevægelighed inden for Libanons grænser.

Benjamin Netanyahu har ifølge Reuters bekræftet, at de to lande er enige om en midlertidig våbenhvile.

Den israelske præsident har dog slået fast, at Israel ikke har tænkt sig at trække sine soldater ud af det sydlige Libanon under en våbenhvile.

Fyns Politi har torsdag anholdt en person, som politiet mener står bag en række trusler mod i alt 11 efterskoler.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Truslerne er blevet sendt på mail til de 11 efterskoler.

Det er politiets formodning, at der er tale om grundløse trusler.

Den anholdte er en yngre mand fra Odense Kommune, som nu skal afhøres. Han er sigtet for trusler.

Manden er blevet anholdt omkring klokken 18.00.

Politipatruljer har været til stede tæt ved de berørte efterskoler for at skabe tryghed, skriver Fyns Politi.

Der har ifølge politiet været en “fin kontakt” til efterskolerne.

Fyns Politi vil nu fortsætte med at efterforske sagen og har ikke yderligere kommentarer, lyder det.

Det er ikke første gang, at fynske skoler bliver udsat for trusler.

I fredags modtog ti skoler i Odense trusler om bomber og skyderi på mail.

Truslerne var her underskrevet af en navngiven person, som politiet efterfølgende anholdt.

Men efter at have afhørt personen lød det fra Fyns Politi, at man umiddelbart ikke mistænkte ham for at være involveret.

I stedet lød politiets hypotese, at nogen forsøgte at miskreditere vedkommende.

Også i dette tilfælde vurderede politiet, at der ikke var fare på færde. Derfor fortsatte hverdagen som normalt på skolerne.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Libanons præsident, Joseph Aoun, blevet enige om ti dages våbenhvile.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg har netop haft nogle fremragende samtaler med den højt respekterede præsident Joseph Aoun fra Libanon og premierminister Bibi Netanyahu fra Israel, skriver Trump i opslaget og tilføjer:

– Disse to ledere er blevet enige om, at for at opnå fred mellem deres lande vil de formelt indlede en ti-dages våbenhvile klokken 17.00 EST.

Det svarer til torsdag klokken 23.00 dansk tid.

Den amerikanske præsident skriver desuden, at han vil invitere Netanyahu og Aoun til Det Hvide Hus til “de første meningsfulde forhandlinger mellem Israel og Libanon siden 1983”.

Libanon blev trukket ind i den regionale krig med Iran 2. marts, efter at den militante gren af Hizbollah angreb Israel, og konflikten mellem de to parter genopblussede.

Hizbollah har base i Libanon og er allieret med styret i Iran.

Siden da har israelske angreb dræbt mere end 2000 mennesker og drevet over en million på flugt fra især det sydlige Libanon.

Hizbollah har ikke umiddelbart været en del af forhandlingerne mellem Libanon og Israel.

Hverken Libanon eller Israel har officielt kommenteret meldingen fra Trump.

I en skriftlig udtalelse udtaler Hizbollah, at en eventuel våbenhvile ikke må tillade Israel fri bevægelighed inden for Libanons grænser.

Det skriver Reuters.

Hizbollah understreger desuden, at tilstedeværelsen af israelske soldater på libanesisk territorium vil give Libanon og dets folk “retten til at gøre modstand”.

Kort før Trumps melding om våbenhvilen talte nyhedsbureauet Reuters med den højtstående Hizbollah-politiker Hassan Fadlallah.

Adspurgt om, hvorvidt Hizbollah vil overholde en eventuel våbenhvile, sagde han, at “alt afhænger af, at Israel indstiller alle former for fjendtligheder”.

Fadlallah tilføjede desuden, at Hizbollah var blevet orienteret om en mulig våbenhvile af Irans ambassadør i Libanon.

Frederikssund Kommune kommer på baggrund af det materiale, der foreligger, ikke til at indlede en undersøgelse af folketingsmedlem Emilie Schyttes boligforhold.

Det meddeler kommunen torsdag i en mail til Ritzau.

– På det foreliggende grundlag har Frederikssund Kommune ikke en formodning om, at bopælsregistreringen er ukorrekt, skriver kommunen.

Sagen om Emilie Schyttes boligforhold kom frem tirsdag i Information, som i en artikel såede tvivl om, hvorvidt hun reelt bor i Frederikssund Kommune, som hun siger, at hun gør.

Tvivlen om boligrelationen skyldtes, at Emilie Schytte er svensk gift og blandt andet har lavet en del videoer til sociale medier fra en lejlighed i Malmø, hvor hendes mand bor med sine børn.

Herudover har naboer givet udtryk for, at der inden udskrivelsen til folketingsvalget i februar ikke var meget aktivitet ved hendes hus i Frederikssund Kommune.

Onsdag kom det så frem i Ekstra Bladet, at Emilie Schytte først 13. marts – 11 dage før folketingsvalget – skulle have fast bopæl i Danmark for at være opstillingsberettiget. Det meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det er blandt andet denne oplysning, som Frederikssund Kommune har lagt til grund for, at kommunen ikke indleder en undersøgelse.

– Frederikssund Kommune har på baggrund af den omtale, der i denne uge har været af MF (medlem af Folketinget, red.) Emilie Schyttes bopælsregistrering og bopælsforhold, undersøgt de faktiske forhold i sagen, skriver Frederikssund Kommune til Ritzau.

– I den forbindelse er kommunen blevet bekendt med, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i et svar til Ekstra Bladet har oplyst, at det er et krav, at man har fast bopæl i Danmark på tidspunktet for opstilling til folketingsvalg – det vil sige 11 dage før valget – men at der ikke er krav om et bestemt antal måneders eller års forudgående bopæl.

Eksperter, der medvirkede i Informations artikel, har senere sagt, at de ikke var opmærksomme på, at man først 11 dage inden valget behøvede at have bopæl i Danmark, for at være opstillingsberettiget.

Den 32-årige Emilie Schytte blev valgt ind i Folketinget for Borgernes Parti i Nordsjællands Storkreds med 533 personlige stemmer.

4. april forlod hun Borgernes Parti og blev løsgænger i skuffelse over partiets formand, Lars Boje Mathiesen.

USA’s præsident, Donald Trump, og Libanons præsident, Joseph Aoun, har talt i telefon sammen torsdag eftermiddag.

Det skriver Libanons præsidentkontor i en udtalelse offentliggjort på sociale medier.

Under opkaldet talte de to præsidenter ifølge udtalelsen om forsøgene på at få en våbenhvile igennem i Libanon, skriver nyhedsbureauet AFP.

Derudover skulle den libanesiske præsident ligeledes have takket Trump for hans bestræbelser hen mod en våbenhvile.

– Præsident Aoun gentog sin tak for den indsats, som Trump gør for at opnå en våbenhvile i Libanon og sikre en vedvarende fred og stabilitet, lyder det i udtalelsen ifølge nyhedsbureauet.

Det menes at være første gang, at de to præsidenter taler sammen.

Trump har endnu ikke bekræftet opkaldet.

Meldingen kommer, mens flere kilder i den libanesiske regering ifølge det tyske nyhedsbureau dpa siger, at Aoun endnu ikke er klar til en direkte telefonsamtale med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Det samme bekræfter en unavngiven kilde i det libanesiske embedsværk over for AFP.

Samtidig skriver flere medier – herunder Reuters – baseret på anonyme kilder, at en eventuel våbenhvile i Libanon kan blive annonceret allerede torsdag aften.

Donald Trump skrev tidligere torsdag på sit eget sociale medie, Truth Social, at lederne for Israel og Libanon skal mødes.

Ifølge Trump er der tale om det første møde mellem de to landes øverste ledere i 34 år.

– Et forsøg på at skabe lidt pusterum mellem Israel og Libanon. Det er længe siden, at de to ledere har talt sammen – faktisk 34 år. Det sker i morgen (torsdag, red.). Fedt, skrev Trump på det sociale medie.

Der kører igen metrotog fra centrum til Vanløse, efter at en teknisk fejl stoppede driften torsdag eftermiddag.

Det fortæller Morten Svan, som er presse- og kommunikationskoordinator hos Metro Service, kort efter klokken 17.

– Der er selvfølgelig rigtig mange passagerer lige nu, så vi kører ikke helt normal drift endnu, fordi vi holder en lille smule længere på perronerne for at få alle folk ind og ud af togene, siger han.

Tidligere lød det, at en teknisk fejl havde stoppet driften fra Christianshavn til Vanløse på linjerne M1 og M2. Det skete lidt før klokken 15.30.

Det er Metro Service, som driver Københavns Metro.

Metrolinjerne M1 og M2 går mellem henholdsvis Vanløse og Vestamager og Vanløse og Københavns Lufthavn.

Togdriften på M3, som også kaldes Cityringen, og M4, som kører mellem København Syd og Orientkaj i Nordhavn, har ikke været påvirket torsdag.

Pendlere og andre, som benytter sig af den offentlige transport, har de seneste dage været ramt af usædvanligt mange togaflysninger og -forsinkelser.

Tirsdag førte to nedrevne køreledninger til, at stort set alle tog på Sjælland holdt stille. S-togene var ikke påvirket.

Banedanmark, som er ansvarlig for at drive det danske jernbanenet, meddelte onsdag formiddag, at fejlen var udbedret, og at togtrafikken dermed kunne sættes i gang.

Men under tirsdagens hændelse blev over 30 af DSB’s togsæt beskadiget. De har dermed skullet på værksted for at blive repareret, før de igen kan indgå i driften.

Derfor forventer DSB først at være tilbage i fuld togdrift på Sjælland fra fredag morgen.

Det betyder, at rejsende torsdag kan opleve, at der kører færre tog på visse strækninger end normalt.

Sveriges regering går trods kritik videre med et forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 13 år for børn, som har begået mere alvorlige forbrydelser.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Mere konkret går forslaget ud på at sænke lavalderen for grove forbrydelser, der straffes med minimum fire års fængsel. Det kan være drab, drabsforsøg og grove voldtægter.

Forslaget er ifølge TT blevet kritiseret massivt af blandt andet eksperter under den tidligere udredning af forslaget og under høringer.

For nylig afviste også Lagrådet lovforslaget. Lagrådet er en svensk instans, der gennemgår de lovforslag, som regeringen har tænkt sig at forelægge for Riksdagen, Sveriges parlament.

Men trods afvisningen fra rådet sender regeringen lovforslaget videre til Riksdagen.

Sverige har en borgerlig regering bestående af Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna med parlamentarisk støtte fra Sverigedemokraterna.

Partierne har tilsammen flertal i Riksdagen.

– I realiteten er det sådan, at det nuværende system hverken lykkes med at beskytte borgerne mod livsfarlig vold, give ofrene oprejsning eller bryde de destruktive mønstre, der ofte findes omkring disse børn, siger landets justitsminister, Gunnar Strömmer, på et pressemøde.

Han påpeger, at der sidste år var 52 børn under 15 år involveret i retssager om mord eller mordplaner og kalder tallet for “svimlende”.

Ligesom herhjemme er den kriminelle lavalder i Sverige i dag 15 år.

Det er planen, at den nye kriminelle lavalder skal træde i kraft 2. august og gælde i fem år. Derefter skal lovgivningen tages op på ny.

Sammen med forslaget om en sænkning af den kriminelle lavalder er der også et forslag om et nyt system med strafrabat til personer, som er under 18 år, når de bliver dømt.

TT

Vestre Landsret har torsdag nedsat straffen til en østjysk mand, der har tilstået, at han tjente millioner på at indsmugle hash og kokain.

Landsretten idømmer Adrian Erik Vlasic 12 års fængsel, mens dommen fra Retten i Aarhus i efteråret lød på 13 år.

Narkosmugleren får rabat i straffen, fordi han er kommet med en tilståelse i sagen, hvor han har erkendt at have haft med 2,5 ton hash og 44 kilo kokain at gøre.

Det var den dømte selv, der ankede byrettens dom til landsretten, da han ønskede en mildere straf.

Hans advokat, Philip David Dolan Møller, er derfor tilfreds med landsrettens dom.

– Vi gik efter 12 år ligesom i byretten. Det lykkedes så. Landsretten besluttede sig for, at der skulle ydes en større rabat på grund af tilståelsen, siger advokaten.

Han har lagt vægt på, at tilståelsen har stor betydning, fordi retten kunne spare en masse retsdage i sagen, der rummede 30 forhold.

Ifølge advokaten vurderede retten, at udgangspunktet i sagen var 15 års fængsel, men at der så skulle gives tre års rabat.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har betegnet 50-årige Adrian Erik Vlasic som bagmand i en organisation, der blev optrevlet i forbindelse med en politiaktion 10. december 2024.

Indsmuglingen af narko skete blandt andet via lastvogne, som især kørte hash fra Holland til Danmark.

Ifølge NSK indbragte foretagendet Adrian Erik Vlasic et udbytte på 9,7 millioner kroner i løbet af fem år.

Redegørelsen om løsgænger i Folketinget Emilie Schyttes boligsag giver ikke noget dybdegående svar på, hvorvidt hun har bopæl i Danmark eller ej.

Det kan læses af redegørelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som Ritzau torsdag har fået aktindsigt i.

Ankestyrelsen så meget hurtigt på sagen tirsdag og konstaterer, at Emilie Schytte i “anmeldelsen af sit kandidatur angav en bopæl i Frederikssund Kommune, og at der var overensstemmelse med den adresse, som kandidaten var registreret med i CPR”.

– Ankestyrelsen har ikke haft anledning til at betvivle rigtigheden af kandidatens oplysninger eller registreringen i CPR.

Ankestyrelsen har imidlertid ikke foretaget en reel undersøgelse af Emilie Schyttes boligforhold.

Dermed ser det ud til, at det bliver op til Frederikssund Kommune, om der skal gøres mere ved sagen.

Kommunen har endnu ikke meldt ud, om den vil foretage sig noget for at undersøge Emilie Schyttes boligforhold.

– Hvis der er tvivl om en bopælsregistrering, er det kommunen, der efter CPR-loven har kompetence til at træffe afgørelse herom. CPR-loven hører under
Digitaliseringsministeriet, lyder det i redegørelsen.

Udvalget til Prøvelse af Valgene i Folketinget gav tirsdag formiddag Indenrigs- og Sundhedsministeriet til opgave at lave en kort og meget hurtigt udarbejdet redegørelse om Emilie Schyttes boligforhold, som en artikel i Information havde sået tvivl om. Redegørelsen skulle ligge klar tirsdag klokken 13.

Tvivlen om boligrelationen skyldtes, at Emilie Schytte er svensk gift og blandt andet har lavet en del videoer til sociale medier fra en lejlighed i Malmø, hvor hendes svenske mand bor med sine børn.

Herudover har naboer givet udtryk for, at der inden udskrivelsen til folketingsvalget i februar ikke var meget aktivitet ved hendes hus i Frederikssund Kommune.

Folketingets praksis siger ifølge et svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at man skal have fast bopæl i Danmark 11 dage inden valget for at være opstillingsberettiget, hvilket Ekstra Bladet onsdag aften beskrev.

Af redegørelsen fremgår det også, at Emilie Schytte 10. marts – 14 dage før folketingsvalget – rettede henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at være sikker på, at hun var valgbar.

– Du har telefonisk spurgt, om din ægtefælles svenske statsborgerskab har betydning for, om du kan stille op til Folketinget. Det kan jeg oplyse, at det ikke har. En ægtefælles statsborgerskab har ingen betydning for, om man selv kan stille op til folketingsvalget.

– Det afgørende er alene, om du selv opfylder betingelserne for valgret og dermed valgbarhed til Folketinget, lød svaret 11. marts fra ministeriet til Emilie Schytte.

Den 32-årige Schytte blev valgt ind i Folketinget for Borgernes Parti i Nordsjællands Storkreds med 533 personlige stemmer.

4. april forlod hun Borgernes Parti og blev løsgænger i skuffelse over partiets formand, Lars Boje Mathiesen.

Salget vokser, men på bundlinjen er der igen røde tal hos juice- og kaffekæden Joe & The Juice.

I 2025 har selskabet haft en omsætning på 3,3 milliarder kroner, viser regnskabet.

Det er 16 procent mere end året før og den højeste omsætning nogensinde.

Men efter endelig at have fået plus på bundlinjen i 2024 efter en årrække med underskud, taber Joe & The Juice igen penge.

I 2025 lyder underskuddet på 41,5 millioner kroner.

Det er dog et væsentligt mindre underskud end i årene op til 2024, hvor der var tale om trecifrede millionunderskud.

I regnskabet fremhæver Joe & The Juice, at salget fortsat stiger og overgår forventningerne.

Væksten kommer især fra nye butikker, hvor der i alt blev lagt 42 lokationer til, lyder det.

Dermed har Joe & The Juice nu globalt set 366 butikker, som selskabet selv driver. Hertil kommer en række franchise-butikker, som bringer det samlede antal Joe & The Juice-butikker op på 472.

I de butikker, som ikke er nye, var der en vækst på seks procent i salget i 2025.

Joe & the Juice blev stiftet af Kaspar Basse i København tilbage i 2002. Han har siden solgt ud af sine ejerandele og er i dag ude af selskabet.

Verden bliver lige nu “raseret af en håndfuld tyranner”.

Det siger pave Leo torsdag eftermiddag under et besøg i det centralafrikanske land Cameroun, hvor han i stærke vendinger kritiserer de magthavere, der fører krig. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– De vender det blinde øje til det faktum, at milliarder af dollar bliver brugt på drab og ødelæggelse, mens der ikke kan findes de nødvendige ressourcer til helbredelse, uddannelse og genopbygning, siger pave Leo.

Paven nævner ingen bestemte krige, men blandt de mest omfattende verserende krige er Ruslands krig i Ukraine, borgerkrigen i Sudan og krigen i Mellemøsten, som begyndte med USA’s og Israels angreb på Iran.

Paven kritiserer de ledere, som bruger religion og Gud til at retfærdiggøre de krige, som de iværksætter.

– Ve dem, der manipulerer religion og Guds navn for deres egen militære, økonomiske og politiske vinding og trækker det hellige ind i mørke og urenhed.

– Det er en verden, der er vendt på hovedet, en udnyttelse af Guds skaberværk, som skal fordømmes og afvises af enhver redelig samvittighed, lyder det fra pave Leo.

Han nævner ingen navne, men især USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har gjort sig bemærket ved at koble USA’s krig i Iran med kristendommen.

Det skete blandt andet ved en gudstjeneste i USA’s forsvarsministerium, Pentagon, i slutningen af marts, hvor Hegseth bad Gud om “overvældende voldelig handling mod dem, der ikke fortjener nogen barmhjertighed”.

Den amerikanske Pave Leo er også tidligere kommet med en udtalelse, der kunne tolkes som en besked til den amerikanske forsvarsminister.

I en tale i forbindelse med påsken sagde paven således, at Gud afviser bønner, der kommer fra ledere “med hænderne fulde af blod”.

Paven er blevet en markant kritiker af USA’s krig i Iran og har desuden kritiseret præsident Donald Trumps immigrationspolitik, hvilket har fået Trump til at rette skytset mod paven.

– Pave Leo er svag, når det gælder kriminalitet, og elendig i udenrigspolitik, skrev Trump i et længere opslag på Truth Social søndag.

Efterfølgende – under et besøg i Algeriet – sagde paven ifølge Reuters, at han ikke er bange for USA’s administration, og at han ikke vil tie.

– Jeg er ikke bange for Trump-administrationen eller for at tale højt og tydeligt om evangeliets budskab, som jeg mener, jeg er her for at gøre, og som kirken er her for at gøre, sagde pave Leo.

Pave Leo er på rundrejse i Afrika, hvor han foruden Algeriet og Cameroun besøger Angola.

En ledende rolle, en lang gerningsperiode og ingen afstandtagen fra onlinefællesskabet Terrorgram, hvor der ifølge politiet bliver delt højreekstremistisk propaganda.

Det er nogle af de skærpende omstændigheder, som anklagerne ser i en sag, hvor en i dag 30-årig mand er tiltalt for at have fremmet terror.

Faktisk ser anklager Sophie Gade fra Statsadvokaten i København ingen formildende omstændigheder i sagen, og derfor bør straffen til manden udmåles til syv års fængsel. Det siger hun torsdag i Retten i Glostrup.

– Altså tæt på loftet, siger hun med henvisning til, at strafferammen er otte års fængsel.

Terrorgram er ikke en klart defineret gruppe, men derimod en sammenslutning af kanaler og grupper på kommunikationsplatformen Telegram. I nogle Telegram-grupper bliver der delt højreekstremistisk materiale såsom våbenmanualer og ønsker om hvidt overherredømme, og de kaldes samlet for Terrorgram.

Flere lande, herunder USA og Storbritannien, har defineret Terrorgram som en terrororganisation.

Den tiltalte står bag tre af de profiler, som det europæiske politisamarbejde Europol har udpeget blandt de mest aktive og indflydelsesrige i Terrorgram. Han delte mange indlæg i det online netværk, og ifølge anklagemyndigheden var det propagandavirksomhed.

– Han fungerer som talerør for Telegram i flere tilfælde, siger senioranklager Sufian Akram torsdag i retten.

I USA har Dallas Humber sidste år tilstået, at hun var en af lederne af netværket, og det kostede den californiske kvinde en straf på 30 års fængsel. En mand i USA menes også at have været en del af ledelsen, men hans sag er ikke afgjort endnu.

Disse to personer har den tiltalte i den danske retssag haft kontakt med, og Humber har endda i et indlæg kaldt ham for “the voice of Terrorgram”, altså Terrorgrams stemme.

Da de to formodede ledere blev anholdt, ændrede den 30-årige danske mands rolle sig også, så han tog skridt hen imod at blive en slags propagandaminister, mener anklagemyndigheden. Blandt andet skrev han på en bog, der havde ligheder med andre publikationer inden for Terrorgram-netværket.

– Han gik fra at sprede propaganda til at skabe propaganda, og da han så blev anholdt, så ophørte Terrorgram nærmest med at eksistere i den form, man kendte den, siger Sufian Akram.

Manden risikerer foruden en årelang fængselsstraf også, at han fratages sit danske pas og udvises af landet med et forbud mod nogensinde at rejse ind i landet igen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet mener nemlig, at manden ved fødslen fik fransk statsborgerskab fra sin ene forælder. Mandens anden forælder er dansk statsborger, og manden selv har boet i Danmark, siden han var to år.

Den 30-årige tiltalte nægter sig skyldig i de alvorlige anklager mod ham, og han protesterer via sin forsvarer mod udvisning.

Han har kaldt sine aktiviteter for satire og samtidig sagt, at han dokumenterede og formidlede historie, ligesom medierne formidler nyheder.

Manden hører politisk til på den yderste højrefløj, og han har givet udtryk for, at sagen i hans øjne er politisk.

– Velkommen til den politiske retssag, sagde han ved ankomsten til første retsdag.

Der ventes dom i sagen tidligst den 20. april.

Aalborg Håndbold har forlænget kontrakterne med cheftræner Simon Dahl og assistenttræner Henrik Kronborg, så begge nu løber frem til sommeren 2029.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Den 35-årige Dahl overtog rollen som cheftræner i november 2024, efter at han kom til Aalborg i sommeren 2023 som assistenttræner.

Siden han overtog posten i spidsen for den danske storklub, er det blevet til 72 sejre i 84 kampe.

I perioden er det også blevet til et dansk mesterskab og to pokaltitler.

– Simon har indiskutabelt tilført os den ro og stabilitet, der har gjort, at vi har kunnet fastholde vores position som førerhold i dansk klubhåndbold.

– Til trods for sin unge alder har han gjort vores hold til en slagkraftig enhed og formået at skabe en stærk holdånd på et hold med mange store profiler, siger Martin Larsen, der er teammanager i Aalborg, til holdets hjemmeside.

I år havde Aalborg et suverænt grundspil i herrernes håndboldliga, hvor det blev til 25 sejre i 26 kampe.

– Selv om vi har gjort det godt og blandt andet vandt grundspillet i år med et rekordhøjt antal point, så er der altid en ny kamp og en ny udfordring, der venter rundt om hjørnet, for vi er en klub med store ambitioner, hvilket er noget, der motiverer mig utrolig meget, siger Simon Dahl til hjemmesiden.

– Jeg er både stolt over og glad for, at jeg tilbage i 2024 fik chancen som cheftræner, men i endnu højere grad over, at vi alle, både spillere, trænerteam, stab og administration, er lykkedes så godt, som vi er.

– Derfor glæder det mig også at kunne skrive under på en ny aftale, ikke mindst fordi det bliver sammen med Henrik Kronborg, som jeg har et utrolig godt makkerskab med, tilføjer Dahl.

Henrik Kronborg kom til Aalborg i sommeren sidste år, og teammanager Martin Larsen roser de to træneres samarbejde.

– Deres resultater taler i den grad for sig selv, hvorfor der ikke var nogen tvivl hos os om, at vi meget gerne ville fortsætte samarbejdet med dem begge, da vi mener, at vi med dette setup har den helt rigtige løsning for vores hold, siger Larsen.

I slutspillet har Aalborg fået en blandet start. I første kamp led holdet et overraskende nederlag til Fredericia, inden man senest slog Skjern.

DSB og Banedanmark kommer til at lave en opfølgning på, hvordan man håndterede hændelsen tirsdag, da stort set al togdrift på Sjælland blev indstillet.

Det fortæller Tony Bispeskov, informationschef hos DSB, til Ritzau.

– Vi kommer til at gå igennem hele forløbet for at se, hvordan vi kan stå bedre, hvis – det håber vi selvfølgelig ikke – der skulle ske noget tilsvarende en anden gang, siger han.

Her vil Banedanmark se på, hvordan fejlen kunne ske, og undersøge, hvad man kan gøre for at undgå en lignende fejl i fremtiden.

Tirsdag blev tusindvis af togpassagerer ramt af forsinkelser og aflysninger, efter at to køreledninger blev revet ned.

Først faldt en køreledning ned over en strækning mellem Ringsted og Køge Nord, og senere på dagen faldt endnu en køreledning ned ved Københavns Hovedbanegård.

De nedrevne køreledninger formodes ifølge Banedanmark at hænge sammen med en fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland.

Efterfølgende er DSB blevet kritiseret for manglende information til de berørte passagerer.

– Når trafikken lige pludselig med kort varsel lukker ned i en hel landsdel, og der ikke er nogen prognose, så er det meget svært at oplyse kunderne. Tirsdag aften vidste vi ikke, hvor lang tid det ville vare, siger Tony Bispeskov.

– Det skal ikke være nogen bortforklaring, men når vi ikke vidste, hvor længe Banedanmark skulle bruge på at finde den fejl, som udløste de mange skader, så er det selvfølgelig en ekstra dimension, som gør det vanskeligt at give den præcise trafikinformation.

Trafikinformation er et område, som varetages af både Banedanmark og DSB.

Ifølge Tony Bispeskov står Banedanmark for information på stationerne ved at opdatere skærmene med information samt højttalerudkald.

DSB står derimod for at sikre information i togene og på sin hjemmeside.

– Jeg kan allerede nu se, at trafikinformation er noget af det, vi skal have set på i vores opfølgning.

– Kunderne har i mange tilfælde været meget frustrerede over, at de ikke sådan for alvor kunne navigere i, at der lige pludselig ikke kørte nogen tog, og nogle har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor vi ikke gjorde det ene, det andet, det tredje og det fjerde, siger Tony Bispeskov.

Han fortæller, at han kommer til at have en dialog med repræsentanter fra DSB’s pendlerklubber for at få input til håndteringen.

Hvornår opfølgningen er udarbejdet, står endnu ikke klart.

– Vores fokus er lige nu rettet mod, at vi skal tilbage til at have så mange tog på plads som overhovedet muligt, siger informationschefen.

Onsdag og torsdag kørte DSB med lavere drift end normalt, fordi 34 tog og 4 godstog er blevet beskadiget i forbindelse med de nedrevne køreledninger.

Fredag ventes togene at køre som normalt igen.

På nogle afgange vil togene dog være kortere, fordi man fortsat mangler en del af togbestanden.

De Konservative har ifølge SF’s Pia Olsen Dyhr lukket døren til kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Og det baner vejen for en rød-lilla regering. Det siger SF-formanden på vej ind til forhandlinger med Mette Frederiksen på Marienborg torsdag.

– Jeg er jo glad for, at det ser ud, som om, at vi kan forhandle en rød-lilla regering efter De Konservatives melding, hvor de meget klart sagde, at de er ikke interesseret i at fortsætte en midterregering, siger hun.

Da den konservative formand, Mona Juul, tirsdag var til forhandlinger med Mette Frederiksen, gjorde hun det klart, at De Konservative ønsker en ny og blå kongelig undersøger.

Det er den melding Pia Olsen Dyhr har hæftet sig ved.

– De ønsker sådan set en blå statsminister, så er der jo ikke andet at forhandle om end en rød-lilla regering, siger hun.

Pia Olsen Dyhr og SF har fra start udelukket at ville gå i regering med De Konservative og Venstre.

Venstre har efter forhandlinger tidligere på ugen været åbne for yderligere møder med Mette Frederiksen.

Det giver Pia Olsen Dyhr dog ikke meget for, fordi hun kan godt tælle mandater, som hun siger ude foran Marienborg torsdag.

– Der er ikke mandater henover midten, hvis De Konservative ikke er med i det. Ergo er der kun mandater for en rød-lilla regering.

Pia Olsen Dyhr har længe pointeret, at hun vil have SF i regering.