Seneste nyheder

Kinesiske tiltag mod skibe under panamansk flag politiserer søhandlen og krænker landenes suverænitet på den vestlige halvkugle.

Det skriver USA og en række lande i Latinamerika og Caribien natten til onsdag i en fælles udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Her gør landene det klart, at de står på Panamas side i en strid med Kina omkring Panamakanalen.

– Vi observerer nøje Kinas målrettede økonomiske pres og de seneste handlinger, der har påvirket skibe under panamansk flag, skriver landene og tilføjer:

– Panama er en søjle i vores maritime handelssystem og skal forblive fri for ethvert uberettiget pres udefra.

Udtalelsen er udsendt sammen med Bolivia, Costa Rica, Guyana, Paraguay og Trinidad og Tobago.

Panamas højesteret annullerede i slutningen af januar det Hongkong-baserede firma CK Hutchisons havnekontrakter.

Kontrakterne vedrørte driften af to havneterminaler ved Panamakanalen ved navn Balboa og Cristóbal. CK Hutchisons datterselskab Panama Ports Company havde siden 1990’erne drevet containerterminaler ved kanalen.

Hongkongs regering udtrykte efterfølgende stærk utilfredshed med annulleringen af havnekontrakterne, der ifølge Reuters skete efter stigende pres fra USA, der ville have begrænset den kinesiske indflydelse i kanalen.

I februar afgjorde Panamas højesteret, at danske Mærsk i form af datterselskabet APM Terminals midlertidigt skulle overtage Balboa, mens schweiziske MSC skulle overtage Cristóbal.

Fem procent af verdens samlede søbårne handel passerer Panamakanalen, hvis største brugere er USA og Kina.

CK Hutchison har anfægtet domstolens afgørelse og kræver en erstatning på mere end to milliarder dollar. Det svarer til mere end 12 milliarder danske kroner.

Ifølge USA er afgørelsen fra Panamas højesteret blevet efterfulgt af en række tilbageholdelser og inspektioner af skibe under panamansk flag i Kina.

Kina har ifølge AFP nægtet sådanne tilbageholdelser og inspektioner. I stedet beskylder landet USA for at lyve.

Storbritanniens kong Charles III kom med flere muntre betragtninger ved en statsmiddag tirsdag i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Det skriver mediet BBC, efter at kongen holdt en tale, efter at USA’s præsident, Donald Trump, havde haft ordet.

– For nylig bemærkede præsidenten, at havde det ikke været for USA, så ville de europæiske lande tale tysk.

– Tør jeg sige, at hvis det ikke havde været for os, så ville I tale fransk, siger kong Charles ifølge BBC.

Frankrig har ligesom Storbritannien haft kolonier i Nordamerika.

Betragtningen blev leveret med humor og medførte grin blandt deltagerne i middagen.

Den britiske konge er inviteret til USA på grund af 250-året for, at de amerikanske kolonier blev uafhængige af Storbritannien.

Donald Trump har på det seneste udtalt sig kritisk omkring flere af de allierede i militæralliancen Nato.

Blandt andet har Trump kritiseret Storbritannien for ikke at hjælpe USA under krigen med Iran.

Kong Charles kom i sin tale også ind på sommerens VM i fodbold, der afholdes i USA, Canada og Mexico i juni og juli.

Charles, der også er konge af Canada, anser derfor både sig selv og Trump som værter.

– Om få uger vil USA og Canada være blandt dem, der byder verden velkommen til VM i fodbold. Så på en måde er vi som statsoverhoveder fælles værter, hr. præsident, siger kong Charles ifølge BBC.

Donald Trumps renovation af Det Hvide Hus, hvor han har igangsat arbejdet med at opføre en balsal i den østlige fløj, blev også kommenteret med en munter bemærkning.

Kongen nævnte, at arbejdet var igangsat, efter at Trump sidste år var på statsbesøg i Storbritannien.

– Jeg kan ikke undgå at bemærke tilpasningerne til østfløjen, hr. præsident, efter deres besøg på Windsor Castle sidste år.

– Jeg må beklage, at vi briter selv forsøgte at ejendomsudvikle på Det Hvide Hus i 1814, siger Charles.

Ifølge BBC henviser kongen til, at britiske styrker for godt 200 år siden forsøgte at sætte ild til Det Hvide Hus.

Kong Charles og dronning Camilla ankom mandag og er i gang med et fire dage langt statsbesøg i USA.

Kong Charles III er enig med USA i, at Iran ikke må have atomvåben.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus natten til onsdag dansk tid under et statsbesøg fra kong Charles og dronning Camilla.

– Vi har besejret den pågældende modstander militært.

– Vi kommer aldrig nogensinde til at lade den modstander – Charles er enig med mig, endnu mere end jeg er – vi kommer aldrig til at lade den modstander have et atomvåben, siger Trump.

Udtalelsen fra Trump kommer under en middag med flere andre gæster i Det Hvide Hus. Både Trump og kong Charles har holdt tale under middagen.

Kong Charles og dronning Camilla ankom mandag til USA for at deltage i et fire dage langt statsbesøg.

Det ses i vid udstrækning som et forsøg på at reparere forholdet mellem Storbritannien og USA, efter at Trump har kritiseret Storbritannien for ikke at hjælpe USA under krigen med Iran.

Præsidenten siger videre, at USA og Storbritannien sammen har stået sammen “trodsigt og triumferende mod kræfterne fra kommunisme, fascisme og tyranni”.

Fodboldspillere risikerer fremover at blive udvist, hvis de dækker munden, når de taler med modspillere.

Reglen blev tirsdag vedtaget af The International Football Association Board (Ifab) på et møde i den canadiske by Vancouver.

Ifab er den myndighed, der står for at lave reglerne i fodboldverdenen.

Der blev vedtaget to regelændringer på mødet. Som noget nyt risikerer spillere, trænere eller stabsmedlemmer, der forlader banen i protest mod en dommerafgørelse, også at blive udvist.

Gianni Infantino, der er præsident for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), skriver på det sociale medie Instagram, at Fifa har presset på for at få vedtaget ændringerne.

– Jeg takker alle interessenter for jeres tid, værdifulde input og for at være på linje i disse vigtige spørgsmål, som er blevet håndteret i en høringsproces ledet af Fifa, skriver Infantino.

De nye regler træder officielt i kraft midt under sommerens VM på herresiden, men Fifa-præsidenten skriver, at dommerne vil benytte reglerne under hele slutrunden.

VM afvikles i Mexico, Canada og USA fra 11. juni til 19. juli.

– Ændringerne vil blive implementeret ved det kommende VM 2026, og alle andre turneringsarrangører vil selv kunne beslutte, om de vil indføre ændringerne, inden de træder i kraft 1. juli, skriver Infantino.

Reglen, der giver dommere mulighed for at give et rødt kort til spillere, som dækker munden, kommer efter en kontroversiel sag i en Champions League-kamp mellem Real Madrid og Benfica.

I et opgør i februar blev Benfica-spilleren Gianluca Prestianni beskyldt for at komme med racistiske kommentarer til Real Madrid-stjernen Vinícius Júnior.

Prestianni, der dækkede sin mund med sin trøje, afviste, men blev senere idømt seks spilledages karantæne af disciplinærkomitéen i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa). Tre af dagene var gjort betingede.

Den anden regelændring omkring spillere og trænere, der risikerer at få rødt kort, hvis de forlader banen i protest mod en dommerafgørelse, kommer efter en hændelse ved dette års Africa Cup of Nations (AFCON).

I AFCON-finalen mellem Marokko og Senegal udvandrede de senegalesiske spillere banen, efter at Marokko var blevet tildelt et straffespark.

Kampen blev lidt senere genoptaget, hvor Senegal sikrede sig sejren. Senere er Senegal blevet frataget titlen af Det Afrikanske Fodboldforbund. Sagen er blevet appelleret til Den Internationale Sportsdomstol, CAS.

AFP

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har tirsdag meddelt en stigning i dets samlede økonomiske udbetalinger til dette års VM.

Udbetalingerne øges til i alt næsten 900 millioner dollar, svarende til 5,7 milliarder kroner, hvilket sker efter bekymringer om stigende omkostninger for de deltagende hold.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af en udtalelse fra Fifa.

Her fremgår det, at det samlede beløb vil udgøre 871 millioner dollar.

Det oprindelige beløb, som blev meddelt i december, lød på 727 millioner dollar – 4,6 milliarder kroner.

VM afvikles i år i Mexico, Canada og USA.

Udmeldingen fra Fifa kommer efter et møde i forbundets ledende råd og forud for, at der torsdag afholdes Fifa-kongres i Vancouver i Canada.

Der har været meldinger om, at flere Fifa-medlemmer har udtrykt bekymring for, at høje udgifter til rejser, skat og generel drift kunne betyde, at de ville tabe penge ved at deltage i VM.

De bekymringer forsøger Fifa at dæmpe ved at øge et tilskud til forberedelsesomkostninger fra 1,5 millioner dollar til 2,5 millioner dollar for hvert af de 48 kvalificerede hold.

Et beløb på ni millioner dollar, som udbetales for kvalificering til turneringen, er desuden blevet hævet til ti millioner dollar.

Også et øget bidrag til holdenes delegationsomkostninger og til billetter til holdene er dækket af den højere udbetaling.

– Fifa er stolt af at være i sin stærkeste økonomiske position nogensinde, hvilket gør det muligt at hjælpe alle medlemsforbund på en hidtil uset måde, siger Fifa-præsident Gianni Infantino i en udtalelse.

– Det her er endnu et eksempel på, hvordan Fifas ressourcer geninvesteres i sporten.

Det vurderes, at Fifa kommer til at tjene omkring 13 milliarder dollar – knap 83 milliarder kroner – i den igangværende fireårige VM-periode, som dækker årets VM, der bliver den hidtil største udgave af turneringen.

Årets præmiepenge, som blev annonceret sidste år, overgår udbetalingerne fra VM i 2022 og er steget med 50 procent.

Ifølge tallene fra 2025 vil det vindende hold modtage 50 millioner dollar, mens nummer to får 33 millioner dollar.

Holdet på tredjepladsen vil modtage 29 millioner dollar, og fjerdepladsen 27 millioner dollar.

Inden for de seneste fem år har der været fire hændelser, som kunne have ført til en alvorlig ulykke på nogle af de strækninger i Nordsjælland, hvor jernbaneselskabet Lokaltog opererer.

Det fremgår af Havarikommissionens redegørelser for tre af hændelserne, som Berlingske har gennemgået.

Årsagen er, at der ikke er et automatisk sikkerhedssystem, der standser et tog, hvis det passerer røde stopsignaler. Samtidig er sporene enkeltsporede.

Derfor er der ikke noget system, der stopper togene, hvis de grundet en menneskelig fejl kører over for rødt.

Sikkerhedssystemet bruges på statens jernbaner, men ikke på lokalbanerne.

Det er jernbaneselskabet Lokaltog, der styrer Gribskovbanen i Nordsjælland, hvor to tog torsdag i sidste uge kolliderede, og 17 personer kom til skade.

Havarikommissionen undersøger sagen i samarbejde med andre myndigheder og har også undersøgt hændelser hos Lokaltog inden for de seneste fem år.

De fandt ifølge kommissionen sted, fordi lokomotivføreren havde misforstået, hvilken station krydsningen skulle foregå på.

I 2021 stoppede to tog cirka 26 meter fra hinanden på Nærumbanen, der går til Jægersborg. Ifølge redegørelsen blev ulykken afværget, fordi en stationsbestyrer reagerede hurtigt.

I 2024 stoppede to tog cirka 70 meter fra hinanden på Nørre Asminderup Station, lyder det i redegørelsen.

En hændelse, som Havarikommissionen kalder for sammenlignelig med den i 2024, fandt sted på Nørre Asminderup Station i 2022. Redegørelsen for den hændelse har Berlingske ikke læst.

I 2024 fandt en fjerde hændelse sted i Dyssekilde. Her stoppede to tog omkring 364 meter fra hinanden.

Ingen af hændelserne førte til ændringer i sikkerhedssystemet, lyder det videre i redegørelsen.

Det er derfor dokumenteret, at stationsbestyrere risikerer at fejltolke systemet, skriver Havarikommissionen.

Lokaltog forholder sig ikke direkte til hændelserne, som Berlingske har forelagt.

Men Lokaltog har “intensiveret indsatsen omkring undervisning af lokomotivførere i det, der kaldes de menneskelige faktorer samt sikkerhedskultur”, lyder det i et skriftligt svar.

Det fremgår ikke af Lokaltogs svar, hvorfor Lokaltog ikke har et sikkerhedssystem lignende det på de statslige jernbaner.

Lokaltog har fra 2022 til 2026 registreret i alt 179 hændelser, hvor et tog er kørt forbi et såkaldt farepunkt på sine strækninger. I alle hændelserne var togene i potentiel ulykkesfare, skriver Berlingske.

USA’s udenrigsministerium vil producere et begrænset antal amerikanske pas, hvor der indeni passene er trykt et portræt af præsident Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Reuters omtaler passene som såkaldte mindepas.

De vil blive lavet i anledning af fejringen af 250-året for USA’s uafhængighedserklæring i juli, oplyser Tommy Pigott, der er talsperson for udenrigsministeriet, i en udtalelse.

I udtalelsen fremgår det ikke, at passene vil bære et billede af Trump.

Illustrationer fra udenrigsministeriet viser ifølge Reuters dog, hvordan et portræt af den republikanske præsident er placeret på en side inde i passet, mens der på den anden side er et billede af underskrivelsen af uafhængighedserklæringen i 1776.

– I de her pas vil optræde tilpasset kunst og fremhævede billeder, samtidig med at de har de samme sikkerhedsmæssige funktioner, som gør det amerikanske pas til et af de mest sikre dokumenter i verden, siger Pigott.

Det er uklart, hvorvidt amerikanske statsborgere kan frabede sig at få udstedt det særlige mindepas.

En unavngiven talsperson for udenrigsministeriet siger, at der ikke vil være ekstra omkostninger forbundet med at få passet.

Møntmyndigheden U.S. Minut har desuden meddelt planer om en særlig mindeguldmønt, der også vil bære et billede af Trump, og som produceres for at markere årsdagen for USA’s grundlæggelse.

Samtidig har det amerikanske finansministerium oplyst, at pengesedler vil bære Trumps underskrift. Det vil være første gang, at en siddende præsident har sat sin underskrift på amerikanske pengesedler.

Siden Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i starten af sidste år, har hans administration også flettet hans navn ind i en række andre statslige initiativer.

Det gælder blandt andet flere bygninger i Washington D.C., en ny type af krigsskibe i den amerikanske flåde, et visumprogram for velhavende udlændinge, en statsligt drevet hjemmeside til receptpligtig medicin og føderale opsparingskonti til børn.

Kosovos parlament formåede ikke at blive enige om valget af en præsident inden for en tidsfrist, der udløb tirsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge landets forfatning betyder det manglende valg af en præsident, at indbyggerne i Kosovo for tredje gang på lidt mere end et år skal til valg.

Det siger parlamentsformanden, Albulena Haxhiu, til Kosovos lovgivere, efter at tidsfristen var udløbet ved midnat natten til onsdag.

– Denne samling markerer afslutningen på denne lovgivende periode.

– Valget vil blive udskrevet inden for den forfatningsmæssige frist på 45 dage, siger Haxhiu ifølge AFP.

Oprindeligt skulle Kosovos parlamentsmedlemmer havde valgt en ny præsident inden for en deadline den 6. marts.

Da medlemmerne ikke kunne blive enige, opløste Kosovos præsident, Vjosa Osmani, dengang parlamentet og udskrev nyvalg.

Den 25. marts blev Osmanis beslutning ifølge AFP underkendt af Kosovos forfatningsdomstol, efter at Kosovos premierminister, Albin Kurti, havde gjort indsigelse.

Albin Kurti og hans parti, Vetevendosje, havde nomineret udenrigsminister Glauk Konjufca til posten, men kunne ikke få opbakning til deres kandidat.

Med den seneste udvikling fortsætter en politisk ustabil situation i landet, der har tæt på to millioner indbyggere.

Kosovo var senest til valg 28. december, efter at det ikke var lykkedes at danne regering i kølvandet på et valg i februar 2025.

Kosovo erklærede med amerikansk opbakning uafhængighed fra Serbien i 2008.

Landet er anerkendt af USA og de fleste lande i Europa, herunder Danmark. Blandt andet Serbien, Grækenland, Spanien og Rusland anerkender det dog ikke.

På trods af international støtte har Kosovo kæmpet med fattigdom, ustabilitet og organiseret kriminalitet.

Senatet i USA har tirsdag blokeret for en demokratisk resolution, der ville forhindre præsident Donald Trump i at iværksætte militær handling mod Cuba uden en godkendelse fra Kongressen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters efter afstemningen i Senatet.

Her stemte 51 imod, mens 47 stemte for. De fleste stemte efter partilinjerne.

Der var tale om et forslag, der havde til formål at begrænse Trumps såkaldte krigsbeføjelser.

Fra Republikanerne, som er Trumps parti, blev der argumenteret for, at der ikke er nogen aktuelle fjendtligheder fra USA mod Cuba.

Rick Scott, som er republikansk senator i delstaten Florida, sagde således, at en afstemning om krigsbeføjelser ikke var passende, fordi Trump ikke har udsendt militære styrker til Cuba.

Tim Kaine, der er demokratisk senator i Virginia og en af kræfterne bag forslaget, argumenterede derimod for, at USA’s bestræbelser på at stoppe leverancer af brændstof til Cuba i sig selv udgør en militær handling.

– Hvis nogen gjorde mod USA, hvad vi gør mod Cuba, ville vi helt sikkert betragte det som en krigshandling, sagde Kaine til Senatet inden afstemningen.

Under Trump har amerikanske styrker udført angreb mod både ud for Venezuelas kyst. De har også taget landets tidligere præsident Nicolas Maduro til fange, og tog ham og hans hustru med til USA.

USA har under Trump desuden indledt en krig mod Iran sammen med Israel.

Det er alt sammen sket uden godkendelse fra Kongressen.

Trump har tidligere sagt, at “Cuba er det næste”. Han har ikke uddybet, hvad hans planer for østaten er. Han har dog flere gange sagt, at han mener, at Cubas regering er ved at kollapse.

I USA’s forfatning fremgår det, at det er Kongressen – og ikke præsidenten – som kan erklære krig. Det gælder dog ikke for mere kortsigtede operationer, eller hvis der er en umiddelbar trussel mod USA.

Den amerikanske myndighed Federal Communications Commission (FCC) har tirsdag beordret en gennemgang af Disneys tv-sendetilladelser.

Det fremgår af en ordre fra FCC, skriver mediet BBC.

Ordren kommer, få dage efter at USA’s præsident, Donald Trump, har opfordret til, at den amerikanske talkshow-vært Jimmy Kimmel bliver fyret.

Kimmel er vært på “Jimmy Kimmel Live!”, som sendes på tv-stationen ABC, der er ejet af Disney.

Trumps opfordring til en fyring skete på baggrund af en joke fra Kimmel, der i sit talkshow torsdag sagde, at førstedamen Melania Trump havde en “glød som en vordende enke”.

Lørdag blev Trump og førstedamen evakueret fra en korrespondentmiddag i Washington D.C., efter at en bevæbnet person forsøgte at trænge forbi sikkerhedsvagter.

I ordren fra den amerikanske kommunikationskomité lyder det ifølge BBC, at myndigheden har undersøgt Disneys ABC-stationer for mulige overtrædelser – herunder ulovlig diskrimination.

Her får Disney desuden besked på at indsende ansøgninger om fornyelse af sendetilladelser til alle selskabets tv-stationer med sendetilladelse inden for 30 dage.

En talsperson for Disney siger til BBC, at ABC og ABC’s tv-stationer tjener offentligheden i overensstemmelse med retningslinjerne fra FCC.

Tv-stationerne “har en lang historik med fuld overholdelse af FCC’s regler og med at tjene deres lokale lokalsamfund med troværdige nyheder, beredskabsinformation og indhold af offentlig interesse”, siger talspersonen.

– Vores fokus forbliver, som altid, på at tjene seerne i de lokale samfund, hvor vores tv-stationer sender.

Ifølge BBC kan tilsynsmyndigheden som del af gennemgangen kræve, at Disney dokumenterer, at virksomheden lever op til myndighedens krav om offentlig interesse.

ABC’s sendetilladelser skulle efter planen først fornyes i 2028.

Gennemgangen kan ifølge nyhedsbureauet Reuters i princippet føre til, at stationernes sendelicenser bliver inddraget. Det er dog mere end 40 år siden, at kommissionen sidst har truffet den afgørelse.

Kimmel afviste mandag i sit talkshow, at han med joken på nogen måde havde opfordret til et attentat mod Trump.

Det var “tydeligvis en joke om deres aldersforskel”, sagde han.

FCC blev oprettet i 1934 og fik oprindeligt til opgave at udstede tilladelser til de dengang få radiofrekvenser – og senere også tv-frekvenser.

Myndigheden fastsætter blandt andet reglerne for transparens omkring sponsorer, udsendelser med nødmeddelelser fra beredskabet og uanstændigt eller stødende indhold.

Den tidligere direktør for USA’s forbundspoliti, FBI, James Comey er stadig uskyldig.

Det siger han ifølge mediet CNN i en video, som han har delt på platformen Substack.

– Intet er ændret. Jeg er stadig uskyldig, og jeg er stadig ikke bange. Og jeg tror stadig på det uafhængige føderale retsvæsen, så lad os komme i gang, siger han i videoen.

Udtalelsen kommer, efter at den tidligere FBI-direktør tirsdag aften er blevet tiltalt for at have truet USA’s præsident, Donald Trump, på livet.

Sagen drejer sig om et opslag på Comeys Instagram-profil i maj sidste år. I opslaget står tallene 86 og 47 med muslingeskaller.

Trump har ifølge nyhedsbureauet AFP i et interview med Fox News sagt, at 86 er slang for at dræbe, og at 47 er en henvisning til, at han er USA’s 47. præsident.

I anklageskriftet står der, at 86 47 er et “alvorligt udtryk for en hensigt om at skade USA’s præsident”.

Den fungerende justitsminister, Todd Blanche, der er en kendt Trump-støtte, siger på et pressemøde tirsdag aften, at Comey tiltales for flere forhold.

Han tiltales for ét forhold om “forsætligt at have fremsat en trussel om at dræbe og påføre USA’s præsident fysisk skade” og et andet forhold om at have fremsat en trussel på tværs af delstatsgrænser.

Hvert forhold kan give op til ti års fængsel.

– Jeg mener, at det er rimeligt at sige, at det er farligt og potentielt kriminelt at true nogens liv, siger Blanche ifølge AFP under pressemødet.

– Trusler mod USA’s præsidents liv vil aldrig blive tolereret af justitsministeriet.

Comey er en kendt Trump-kritiker og har blandt andet stået for en efterforskning af, om Republikanernes valgkamp i 2016 var koordineret med Rusland. Få måneder inde i Trumps første præsidentperiode i 2017 fyrede præsidenten Comey.

Todd Blanche forsøger ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) at overbevise Trump om, at han kan sidde permanent på posten som justitsminister.

Det er anden gang, at USA’s justitsministerium rejser en sag mod Comey under Trumps embedsperiode.

Første gang var i september sidste år, men sagen blev afvist af en føderal dommer.

En 42-årig mand er blevet dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital i Danmark på ubestemt tid for drabet på en 20-årig mand i 2024.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Dommen faldt i Sermersooq Kredsret tirsdag eftermiddag. Den anklagerfuldmægtige i sagen, Aprilia Jespersen, gik netop efter anbringelse på ubestemt tid.

Kredsretten fandt det ifølge Sermitsiaq bevist, at den 42-årige mand i oktober 2024 slog den 20-årige i hovedet adskillige gange, formentlig med en belægningssten, i en boligblok kaldet Blok 5 i Nuuk.

En belægningssten er en mindre, robust sten, der typisk er lavet af beton eller natursten. Den bruges til indkørsler, terrasser og havestier.

Den 20-årige mand blev fundet død om formiddagen den 4. oktober i et depotrum.

Den dømte nægtede sig skyldig og har anket dommen.

Politiet havde fundet DNA-spor og fingeraftryk i blodrester ved depotrummet, og det var ifølge mediet med til at overbevise retten om mandens skyld.

Den 42-årige er tidligere dømt for et drab i Ilulissat i 2016. Siden har han fået diagnosen skizofreni.

Han har tidligere været tiltalt for vold mod en kvinde i en tredje sag fra 2024, skriver Sermitsiaq. Det forhold blev han dog frifundet for, da ingen vidner kunne give nogen oplysninger.

Før sagen i kredsretten var han tilbageholdt i surrogat på Aarhus Universitetshospital.

Når en person varetægtsfængsles i surrogat, dækker det over, at vedkommende ikke fængsles i en almindelig arrest. Det kan i stedet være en person, som fængsles på en retspsykiatrisk afdeling.

To israelske angreb i forlængelse af hinanden har dræbt fem personer i en bygning i det sydlige Libanon.

Tre af de dræbte var hjælpearbejdere, som var ved at hjælpe sårede fra det første angreb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til det libanesiske sundhedsministerium.

En talsperson fra Libanons civilforsvar, som er en statslig hjælpestyrke, fortæller Reuters, at de tre hjælpearbejdere blev fanget under murbrokker under det andet israelske angreb i byen Majdal Zoun.

De blev efterfølgende erklæret døde.

Det libanesiske militær meddelte tidligere, at to soldater var blevet såret i det andet israelske angreb.

Israels militær er ikke umiddelbart vendt tilbage med en kommentar på Reuters’ henvendelse.

Der har været kampe mellem israelsk militær og Hizbollah siden starten af marts.

Konflikten blussede op, efter at Hizbollah sendte missiler og droner ind over Israel som gengældelse for Israel og USA’s angreb på Iran 28. februar.

Hizbollah er en shiamuslimsk milits, der er allieret med styret i Iran og har base i Libanon.

Den amerikanske præsident Donald Trumps popularitet er faldet til det laveste niveau i hans nuværende præsidentperiode.

Det viser en ny meningsmåling, der er foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Den fire dage lange meningsmåling, der blev afsluttet mandag, viser, at en tredjedel synes godt om Trumps indsats i Det Hvide Hus. Det er et fald fra 36 procent i en tidligere måling fra den 15. til den 20. april.

Ifølge Reuters er amerikanerne i stigende grad utilfredse med Trumps håndtering af leveomkostningerne og den upopulære krig med Iran.

Størstedelen af svarene blev indsamlet før et skyderi lørdag aften ved den årlige korrespondentmiddag i Washington D.C., hvor det var planlagt, at Trump skulle holde tale.

Det mangler stadig at vise sig, om hændelsen vil påvirke befolkningens syn på Trump som leder.

Korrespondentmiddagen endte med at blive aflyst, fordi en bevæbnet mand forsøgte at trænge ind i den sal, hvor blandt andet hele Trump-administrationen og politiske journalister tilknyttet Det Hvide Hus skulle holde middag.

Han nåede dog ikke ind og er nu i politiets varetægt. Han er blevet tiltalt for et attentatforsøg mod Trump.

Trump-popularitet i den amerikanske befolkning er faldet, siden han tiltrådte for anden gang i januar 2025. Her gav 47 procent af amerikanerne til kende, at de syntes godt om ham.

Hans popularitet led et knæk, da USA og Israel den 28. februar indledte en krig mod Iran, hvilket har ført til en kraftig stigning i benzinpriserne.

Kun 22 procent af de adspurgte – lidt mere end hver femte – synes godt om Trumps indsats i forhold til leveomkostningerne.

Selv om et solidt flertal af republikanere – 78 procent – stadig svarer, at de støtter Trump, så lyder det fra 41 procent af respondenterne fra hans parti, at de ikke synes godt om hans håndtering af leveomkostningerne.

De amerikanske benzinpriser er steget med mere end 40 procent siden 28. februar.

Årsagen er særligt, at den maritime flaskehals Hormuzstrædet har været de facto lukket siden starten af marts. 20 procent af verdens olie og gas transporteres gennem det smalle stræde.

Målingen er foretaget online på landsplan og har indsamlet svar fra 1014 registrerede vælgere i USA. Den har en statistisk usikkerhed på tre procentpoint.

Tidligere chef for det amerikanske forbundspoliti FBI James Comey tiltales for at have truet USA’s præsident, Donald Trump, på livet.

Det fremgår af anklageskriftet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Personer med kendskab til efterforskningen sagde tidligere tirsdag til New York Times, at sagen handler om et opslag, som Comey lagde på det sociale medie Instagram sidste år.

Det er angiveligt et foto fra en strand i North Carolina, hvor Comey holdt ferie sammen med sin kone.

På billedet er nogle muslingeskaller lagt på en måde, så de danner tallene “8647”.

Tallet “86” bruges som slang for at fjerne en person – og “47” skal henvise til Donald Trump, der er USA’s 47. præsident, skriver New York Times.

I anklageskriftet lyder det, at “en fornuftig person” vil tolke opslaget med tallene som en hensigt om at skade præsident Trump.

Comey slettede opslaget efter få timer. Han har tidligere sagt, at han ikke vidste, at tallene kunne knyttes til nogen form for vold.

Det er anden gang, at USA’s justitsministerium rejser en sag mod Comey under Trumps embedsperiode.

Første gang var i september sidste år, men sagen blev afvist af en føderal dommer.

Den nye sag er ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) en del af Trump-administrationens bestræbelser på at retsforfølge Trumps politiske modstandere.

Comey er blevet tiltalt, knap et år efter at opslaget blev lagt op.

Ifølge AP vidner tiltalen om, at USA’s fungerende justitsminister, Todd Blanche, forsøger at bevise over for præsidenten, at han er den rette til at sidde på posten permanent.

Han er Trump-loyalist og har tidligere været Trumps personlige advokat.

Comey er modsat en kendt kritiker af Trump. Han blev fyret få måneder inde i præsidentens første embedsperiode i 2017.

FBI var da i gang med en efterforskning af, hvorvidt Trumps valgkampagne i 2016 havde været koordineret med Rusland og havde påvirket valgresultatet.

En mand i 20’erne har mistet livet i en trafikulykke i Løgstør i Nordjylland.

Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Torben Arendrup, til Ekstra Bladet.

– Vi modtager en anmeldelse om et færdselsuheld her klokken 20.10, som var sket ud for Tinghøjvej i Løgstør. I den forbindelse er der en ung fører, der kører på en UTV, som formodentlig har kørt ud for ubetinget vigepligt og blev påkørt af en bil. Det ender med, at den unge mand i UTV’en afgår ved døden, siger vagtchefen til avisen.

En UTV er et firehjulet køretøj, der kan minde om en blanding mellem en motorcykel og en lille bil. Det bliver ofte brugt i svært fremkommeligt terræn.

De pårørende til den unge mand er orienteret.

Føreren af bilen blev efter ulykken kørt til tjek på sygehuset, men vedkommende er formentlig ikke kommet alvorligt til skade, oplyser politiet til Ekstra Bladet.

Storbritanniens kong Charles III understreger i en tale i USA’s Kongres, at partnerskabet mellem Europa og USA er “vigtigere i dag, end det nogensinde har været”.

Også selv om der har været masser af uenigheder undervejs, påpeger kongen.

Han er inviteret til at tale i anledning af 250-året for, at de amerikanske kolonier blev uafhængige af Storbritannien.

– Amerikas ord har vægt og mening, som de har haft lige siden uafhængigheden, siger kong Charles hen mod slutningen af talen.

– Denne store nations handlinger er endnu vigtigere.

I talen ridsede Charles det historiske bånd mellem de to nationer op – men understregede, at den transatlantiske alliance mellem de to lande ikke kan hvile på tidligere tiders sammenhold.

Monarken kom også ind på betydningen af Nato og nævnte ifølge tv-stationen BBC, at den eneste gang, alliancen har stået sammen om at forsvare et medlemsland, var efter terrorangrebene mod USA 11. september 2001.

Det sammenhold er der nu “brug for i forsvaret af Ukraine og dets modigste mennesker”, siger Charles til stort bifald fra især Demokraterne i salen.

Det er nødvendigt “for at sikre en reelt retfærdig og varig fred” i Ukraine.

Besøget kommer på et tidspunkt, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har kritiseret Storbritanniens regering for ikke at ville gå ind i den konflikt i Iran, som USA og Israel indledte 28. februar.

Trump, der for nylig har hånet Storbritanniens to hangarskibe, som han kaldte “legetøj”, sagde i sin velkomst til kong Charles og dronning Camilla tidligere tirsdag, at siden USA blev uafhængigt, “har amerikanerne ikke haft tættere venner end briterne”.

I sin tale i Kongressen tirsdag aften dansk tid fordømmer den britiske konge samtidig politisk vold som den, der har været rettet mod Trump.

Det sker få dage efter, at en mand formodes at have forsøgt at foretage et attentat mod præsidenten på et hotel I Washington D.C.

– Lad mig sige med urokkelig beslutsomhed, at sådanne voldshandlinger aldrig vil lykkes, siger kongen ifølge BBC.

Oscarvinderen Laura Dern skal være med i fjerde sæson af tv-serien “The White Lotus”, efter at Helena Bonham Carter forlod castet i sidste uge.

Det skriver medierne Deadline og Variety.

Laura Dern skal spille en karakter, som seriens skaber, Mike White, udvikler og skriver til hende.

Helena Bonham Carter forlod optagelserne, kort efter at de var gået i gang.

HBO begrundede det med, at det “var blevet tydeligt”, at den karakter, som White havde skabt til Helena Bonham Carter, “ikke var afstemt (“did not align” på engelsk, red.), når først den var på set”.

– HBO, producerne og Mike White er kede af, at de ikke skal arbejde sammen med hende, men forbliver store fans af hende og håber meget at kunne arbejde med den legendariske skuespiller på et andet projekt snarest, sagde en talsperson fra streamingtjenesten i en udtalelse, som Deadline bragte.

Indspilningerne af den fjerde sæson af “The White Lotus” begyndte tidligere i april på den franske riviera.

Serien udspiller sig på hotelkæden The White Lotus og følger gæsterne, der tjekker ind, og personalet, som servicerer dem.

Castet skiftes med få undtagelser ud fra sæson til sæson.

Laura Dern har også en fremtrædende rolle i en kommende filmatisering af efterforskningen af den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Her skal hun spille journalisten Julie K. Brown, som i sit arbejde identificerede 80 ofre og overtalte flere til at stå frem.

De senere år har Laura Dern især udmærket sig i HBO-serien “Big Little Lies”. Hun modtog i 2020 en Oscar for sin birolle i skilsmissedramaet “Marriage Story”.

Ifølge Deadline er Laura Dern faktisk heller ikke helt fremmed i “The White Lotus”-universet. Hun lagde nemlig stemme til karakteren Dominic Di Grassos hustru, der ringer til Grasso, kort efter at han er tjekket ind på hotellet.

Helena Bonham Carter er kendt fra blandt andet filmen “Fight Club”, tv-serien “The Crown” og fra Harry Potter-filmene, hvor hun spiller skurken Bellatrix Lestrange.

USA’s justitsministerium tiltaler den tidligere FBI-chef James Comey for anden gang.

Det siger kilder til nyhedsbureauet Reuters samt de amerikanske tv-stationer CNN og Fox News, samt avisen New York Times.

Personer med kendskab til efterforskningen siger til New York Times, at sagen handler om et opslag, som Comey lagde på det sociale medie Instagram sidste år.

Det er angiveligt et foto fra en strand i North Carolina, hvor Comey holdt ferie.

På billedet er nogle muslingeskaller lagt på en måde, så de danner tallene “8647”.

Tallet “86” bruges som slang for at fjerne en person – og “47” skal henvise til Donald Trump, der er USA’s 47. præsident, skriver New York Times.

Dermed er Comeys opslag en trussel om at dræbe præsidenten, lyder opfattelsen ifølge avisen blandt såvel medlemmer af Trumps regering som i dele af hans familie.

Secret Service, der har til opgave at passe på præsidenten, gik så langt som til at fastslå Comeys opholdssted og følge ham og hans kone, til de vendte hjem fra ferien, skriver New York Times.

Comey slettede opslaget efter få timer. Han har tidligere sagt, at han ikke var klar over, at de tal kunne knyttes til nogen form for vold.

Det er anden gang, at USA’s justitsministerium under Trumps embedsperiode rejser en sag mod Comey.

Første gang var i september, men her blev sagen afvist af en føderal dommer.

Comey er en kendt kritiker af præsident Trump – og omvendt har Trump flere gange rettet beskyldninger mod Comey om, at han skal have brugt USA’s retsvæsen som “politisk våben” mod Trump.

Trump fyrede Comey i 2017, da forbundspolitiet var i gang med en efterforskning af, om Trumps rådgivere havde samarbejdet med Rusland om at påvirke præsidentvalget i 2016.

Et flertal i det britiske Underhus har tirsdag stemt imod at indlede en undersøgelse af, hvorvidt premierminister Keir Starmer vildledte parlamentet, da Peter Mandelson blev godkendt som britisk ambassadør i USA.

335 medlemmer af Underhuset stemte imod at indlede en undersøgelse af Starmer, mens 223 stemte for.

Det skriver Reuters og BBC.

Forinden havde den konservative oppositionsleder, Kemi Badenoch, bedt Starmers eget parti stemme imod ham.

– Afstemningen i dag handler ikke om parlamentet. Den handler ikke om Labour, siger hun ifølge BBC.

– Den handler om at holde premierministeren ansvarlig.

Det er kommet frem, at Peter Mandelson havde et årelangt venskab med den afdøde amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det førte til, at Mandelson i september sidste år blev fyret fra posten som ambassadør.

Starmer har tidligere udtalt, at han aldrig skulle have udpeget Peter Mandelson som Storbritanniens ambassadør i USA. Han har kaldt det for en fejlvurdering.

Premierministeren har samtidig fastholdt, at han ikke havde fået at vide, at den nu tidligere britiske ambassadør havde dumpet en sikkerhedsgodkendelse, inden han blev udnævnt til posten.

Mandelson – en mangeårig markant skikkelse i det socialdemokratiske parti Labour – blev ambassadør i USA i januar 2025.

Men han røg ud i kulden igen i september, efter at der var kommet yderligere oplysninger om hans venskab med Jeffrey Epstein.

E-mails offentliggjort i januar viser ifølge Reuters, at Mandelson og Epstein havde et tættere forhold end hidtil antaget.

Det tyder også på, at Mandelson har delt informationer med den amerikanske forretningsmand, da han var minister.

I en udtalelse fra premierministerens kontor i Downing Street 10 siger en talsmand tirsdag aften, at afstemningen i Underhuset er et “desperat politisk stunt” fra den konservative oppositions side forud for lokalvalg i maj.

Det var på forhånd ventet, at Starmer ville slippe for at blive gransket.

Hans parti, Labour, har et solidt flertal på 403 af de 650 pladser i Underhuset.