Seneste nyheder

Mindst 29 mennesker er blevet dræbt i et angreb i det nordøstlige Nigeria.

Det oplyser guvernøren i delstaten, hvor angrebet fandt sted.

Islamisk Stat i Vestafrika har taget ansvaret for drabene, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det oplyser den militante gruppe ifølge Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Angrebet fandt sted søndag i delstaten Adamawa, som grænser op til nabolandet Cameroun.

Området er et brændpunkt for vold fra jihadister og lokale kriminelle bander.

Det seneste angreb kommer, mens Nigerias sikkerhedskrise i stigende grad er under lup – både internationalt og i landet selv, da der er mindre end et år til næste parlamentsvalg.

Nigeria er under pres for at genoprette sikkerheden, efter at USA’s præsident, Donald Trump, sidste år anklagede landet for ikke at beskytte kristne efter talrige islamistiske angreb og massebortførelser.

Lokale beboere fortæller, at folk var samlet på en fodboldbane i landsbyen Guyaku, da bevæbnede oprørere søndag slog til og begyndte at skyde vilkårligt.

De dræbte var ifølge en lokal beboer blandt andet unge mennesker – herunder nogle kvinder, der så fodbold.

Delstatsguvernøren Ahmadu Umaru Fintiris kontor oplyser, at angrebet varede i flere timer, og at også religiøse bygninger, boliger og motorcykler blev brændt.

Lokale tv-billeder viser en nedbrændt kirke og flere forkullede motorcykler.

Den lokale guvernør har givet militante fra Boko Haram skylden for angrebet. Men Islamisk Stat i Vestafrika, der er en rivaliserende gruppe, har altså påtaget sig ansvaret.

De to militser Boko Haram og Islamisk Stat i Vestafrika har den seneste tid skruet op for deres angreb i det nordøstlige Nigeria.

Begge grupper vil etablere et islamisk kalifat i Nigeria. Deres kamp for dette har i løbet af de seneste 16 år kostet titusindvis af mennesker livet og fordrevet millioner.

Konflikten har spredt sig til nabolandene Niger, Tchad og Cameroun.

I februar blev næsten 200 mennesker i løbet af to dage dræbt i forskellige angreb i det centrale og nordlige Nigeria. Det er uklart, hvem der stod bag.

AFP

En amerikansk kvinde har født om bord på et passagerfly, mens det var på vej tværs over USA.

Det oplyser det amerikanske flyselskab Delta Air Lines i en udtalelse mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flyet var fredag aften på vej fra Atlanta i den sydøstlige delstat Georgia til Portland i den nordvestlige delstat Oregon, hvor det efter planen skulle lande omkring klokken 22 lokal tid.

I løbet af den fem timer lange flyvetur fik en amerikansk kvinde veer.

To sygeplejersker og en læge var blandt flyets 153 passagerer og hjalp med at bringe en lille pige til verden, inden flyet 30 minutter senere foretog en nødlanding i Portland International Airport.

Også flyets kabinepersonale hjalp til. Delta Air Lines oplyser, at dets personale “har gennemgået en omfattende sundhedsfaglig uddannelse for at kunne hjælpe i situationer som denne”.

– Vi vil gerne rette en stor tak til besætningen og de frivillige læger om bord, der trådte til for at hjælpe en passager om bord inden landingen i Portland, siger en talsperson for flyselskabet i en udtalelse til AFP.

Besætningen kontaktede inden landingen kontroltårnet i lufthavnen i Portland og anmodede om at få lov til at nødlande. Efter landingen stod akutlæger klar til at tage imod kvinden og hendes nyfødte datter.

En talsperson for lufthavnen oplyser til AFP, at mor og barn ankom i stabil tilstand.

Nogle flyselskaber har regler for, hvornår gravide kvinder må flyve. De kan for eksempel nægte gravide passagerer at rejse i en bestemt periode op til den forventede termin eller kræve en lægeerklæring.

Delta Air Lines har ikke sådanne restriktioner.

Det er ikke første gang, at en kvinde går i fødsel under en flyvning.

I begyndelsen af april fødte en højgravid kvinde på en afgang fra Jamaica til New York City i USA. Fødslen skete om bord på et fly fra flyselskabet Caribbean Airlines.

En domstol i den amerikanske delstat Californien begyndte mandag en sag, som rigmanden Elon Musk har anlagt mod selskabet bag ChatGPT, OpenAI.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Oprindeligt støttede Musk startup-virksomheden, men nu er de rivaler. Musks AI-firma, xAI, har skabt chatbotten Grok.

Musk mener, at OpenAI’s direktør, Sam Altman, og hans medstiftere af OpenAI gik bag om ryggen på ham, da selskabet begyndte at gå i en mere kommerciel retning.

Ifølge Musk var idéen bag OpenAI, da det blev oprettet i 2015, at udvikle kunstig intelligens til gavn for menneskeheden og ikke for pengenes skyld.

I løbet af de første år smed Musk 38 millioner dollar i projektet.

I dag er OpenAI en kommerciel virksomhed, der styres af en non-profit fond. I dag har selskabet en værdiansættelse på 852 milliarder dollar.

Dan Ives, der er analytiker i investeringsselskabet Wedbush Securities, udlægger sagen for AFP.

– Det her er en tech-sæbeopera, som alle investorer vil holde øje med. Der vil blive kastet meget mudder rundt i retten mellem Musk og Altman, og det er ikke godt for nogen involverede. Men Musk har gjort det til en personlig sag, siger han.

Politiet er rykket ud til en adresse i Odense, hvor det natten til tirsdag undersøger et mistænkeligt forhold.

Det oplyser Fyns Politi i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Billeder fra stedet, som TV 2 Fyn har bragt, viser en person klædt i en DNA-dragt blive ført væk af politiet.

– Der er ikke grund til bekymring for beboere i området, skriver Fyns Politi, der klokken 00.30 forventer at være på stedet nogle timer endnu.

I løbet af morgen- eller formiddagstimerne tirsdag vil politiet fortælle mere om forholdet i en pressemeddelelse, fremgår det på Politi Update.

Specialstyrker i Mexico har anholdt en af toplederne i et magtfuldt kartel.

Det skriver den mexicanske minister for sikkerhed, Omar Garcia Harfuch, på X.

– Der er en arrestordre på ham i Mexico, lige som amerikanske myndigheder også ønsker at få ham udleveret, skriver ministeren.

Den anholdte hedder Audias Flores, men er også kendt under kaldenavnet El Jardinero.

Omar Garcia Harfuch skriver videre, at den amerikanske regering har tilbudt en belønning på fem millioner dollar for tilfangetagelsen af Audias Flores.

Han blev ifølge Reuters anset som en mulig efterfølger til kartellederen Nemesio Oseguera, som blev alvorligt såret under en militærrazzia i februar. Oseguera, som også var kendt under navnet El Mencho, døde på vej til hospitalet.

Drabet på kartellederen udløste en bølge af vold i Mexico. Der var meldinger om, at bevæbnede mænd blokerede veje, og der blev sat ild til biler, lastbiler og forretninger.

Myndighederne i Mexico oplyste efter Osegueras død, at over 70 personer var blevet dræbt i forbindelse med aktionen og den efterfølgende voldsbølge.

Meldingerne lød, at mindst 30 af de dræbte var formodede kriminelle, mens mindst 25 af de dræbte var fra Mexicos nationalgarde.

Oseguera var leder af Cartel de Jalisco Nueva Generación (CJNG) – eller på dansk: kartellet Jalisco Ny Generation.

USA har kategoriseret kartellet som en terrororganisation, og både USA og Mexico havde forsøgt at finde frem til Oseguera i årevis.

I sidste ende var det en kvinde, som havde et romantisk forhold til Oseguera, som ledte myndighederne frem til ham. Det har både AP og Reuters tidligere beskrevet.

Mexico har store problemer med narkokriminalitet, og landet bruges blandt andet som transitland for narkosmuglere, der transporterer ulovlige stoffer fra Sydamerika til USA.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, og førstedame Melania Trump har mandag taget imod Storbritanniens kong Charles og dronning Camilla i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Det viser billeder fra stedet.

Det britiske kongepars statsbesøg i USA finder sted fra mandag til torsdag.

Statsbesøget, som er det mest profilerede og betydningsfulde i kong Charles’ regeringstid, markerer 250-årsdagen for USA’s uafhængighedserklæring fra britisk styre.

Det er det første besøg i landet af en britisk monark i to årtier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det britiske kongepar landede på flybasen Joint Base Andrews, hvor de blev modtaget af diplomatiske, statslige og føderale embedsmænd samt højtstående medlemmer af den britiske ambassade.

De modtog også blomster fra børn af britiske militærfamilier udstationeret i USA, skriver Reuters.

Kong Charles og dronning Camilla fortsatte derefter til Det Hvide Hus, hvor de blev modtaget af Trump og hans hustru, som gav kongen og dronningen kindkys, mens præsidenten trykkede deres hænder.

De fire stod kort foran fotograferne, før de trak sig tilbage. Senere skal de alle besigtige bistaderne i Det Hvide Hus’ have.

Det britiske kongepars besøg på den anden side af Atlanten finder sted på et tidspunkt, der er præget af spændinger mellem USA’s administration og den britiske regering som følge af USA’s krig i Iran.

Trump har kritiseret Storbritannien og premierminister Keir Starmer i forbindelse med krigen, og den amerikanske præsident har ikke lagt skjul på, at han er skuffet over den britiske regeringsleder.

Iraks nyvalgte præsident har mandag udpeget den irakiske forretningsmand Ali al-Zaidi som landets premierministerkandidat.

Han får nu til opgave at forsøge at danne en regering i landet.

Meldingen kommer, kort efter at en alliance af shiamuslimske partier, der udgør et flertal i Iraks parlament, har peget på Ali al-Zaidi som kandidat.

Den shiamuslimske blok havde oprindeligt nomineret den tidligere premierminister Nouri al-Maliki til posten, men sadlede om efter kritik fra USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, truede i januar med at trække USA’s støtte til Irak, hvis Nouri al-Maliki fik til opgave at danne en regering.

Al-Maliki har tætte forbindelser til Iran, som USA og Israel har bekriget siden slutningen af februar.

I Irak betyder en nominering fra den største shia-blok i praksis, at en kandidat kommer til magten gennem præsidentens udpegning.

Trumps trusler efterlod dog de irakiske ledere i en vanskelig situation og tvang dem til intense forhandlinger for at finde en ny kandidat.

Ali al-Zaidi er kun lidt kendt i politiske kredse. Han er forretningsmand, bankmand, ejer en tv-kanal og har aldrig haft en regeringspost.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er han multimillionær.

Iraks nye premierministerkandidat har ifølge landets forfatning 30 dage til at danne en regering og forelægge den for parlamentet til godkendelse, skriver Reuters.

Den irakiske regering er opbygget omkring et magtdelingssystem, der er baseret på konsensus.

Det betyder, at de store politiske partier deler de vigtige poster mellem landets store sekteriske og etniske grupper.

En uformel aftale fra 2005 indebærer, at premierministeren i Irak er shiamuslimsk, præsidenten er kurdisk, mens formanden for parlamentet er sunnimuslimsk.

Aftalen blev indgået efter den sunnimuslimske præsident Saddam Husseins fald i 2003.

Husseins fald banede vejen for den politiske dominans af det shiamuslimske flertal, som han havde undertrykt under sit lange styre.

AFP

En formodet gerningsmand bag et angrebsforsøg ved en korrespondentmiddag i USA lørdag tiltales for attentatforsøg mod USA’s præsident, Donald Trump.

Det oplyser en dommer i retten mandag, da den formodede gerningsmand, Cole Tomas Allen, havde sit første møde i retten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han tiltales desuden for at bruge et våben under en voldsforbrydelse og transport af skydevåben med henblik på at begå en alvorlig forbrydelse.

En ny høring er ifølge BBC blevet planlagt til torsdag klokken 17.00 dansk tid.

Den føderale anklager Jocelyn Ballantine siger i retten, at 31-årige Allen krydsede flere delstater for at udføre angrebsforsøget.

Anklageren bad desuden dommeren om at beordre, at Allen forbliver varetægtsfængslet.

Ifølge Reuters har Allen endnu ikke svaret på, hvordan han forholder sig til anklagerne.

Mandag aften dansk tid oplyser Jeanine Pirro, en amerikansk anklager, på et pressemøde, at yderligere tiltaler vil blive rejst mod Allen, efterhånden som efterforskningen skrider frem. Det skriver CNN.

Skudepisoden fandt sted lørdag aften lokal tid – natten til søndag dansk tid – på Washington Hilton Hotel, samme sted som den årlige middag blev afholdt.

Konkret skete hændelsen i det, der betegnes som sikkerhedskontrolområdet uden for middagslokalet på Washington Hilton Hotel.

Trump understregede søndag i et interview med Fox News, at den formodede gerningsperson blev standset af politiet og ikke kom i nærheden af at komme ind i den sal, hvor middagen fandt sted.

Flere amerikanske medier har efter skyderiet beskrevet et manifest, som den 31-årige mand skal have sendt til familiemedlemmer kort før angrebet.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP) kritiserer den formodede gerningsmand USA’s præsident Donald Trumps administration i teksten og omtaler sig selv som en “venlig føderal snigmorder”.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil have Disney og ABC til at fyre den amerikanske talkshow-vært Jimmy Kimmel.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Donald Trump henviser til, at Jimmy Kimmel i en parodi på korrespondentmiddagen i Washington har sagt, at USA’s førstedame, Melania Trump, har en “glød som en vordende enke”.

Parodien er lavet og sendt før middagen, hvor Trump og hans hustru blev evakueret, efter at en bevæbnet person forsøgte at trænge forbi sikkerhedsvagter.

– Jeg påskønner, at så mange mennesker er ophidsede over Kimmels foragtelige opfordring til vold, og normalt ville jeg ikke reagere på noget, han sagde, men det her er fuldstændig uacceptabelt, skriver Donald Trump i sit opslag.

Tidligere mandag lød det også fra den amerikanske førstedame, at hun mente, at ABC måtte “vælge et standpunkt” i forhold til Kimmels kommentar.

Jimmy Kimmel er vært på talkshowet “Jimmy Kimmel Live!”. Showet sendes på tv-stationen ABC, som er ejet af Disney.

Det er ikke første gang, at Donald Trump har været utilfreds med noget, som Jimmy Kimmel har sagt.

I september 2025 kom talkshow-værten i vælten, efter at han gjorde grin med Donald Trump og hans støtter, efter at den konservative aktivist Charlie Kirk blev dræbt under et arrangement.

Efter udtalelserne stoppede ABC Jimmy Kimmels talkshow på ubestemt tid.

Efter nogle dage væk fra skærmen, lod Disney dog Kimmels program vende tilbage. Fra Disney lød det, at man mente, at udtalelserne kom på et forkert tidspunkt og derfor var ufølsomme.

Efter samtaler med Jimmy Kimmel mente Disney dog godt, at showet kunne vende tilbage. En beslutning, som fik kritik af Donald Trump.

Da talkshowet vendte tilbage sagde Jimmy Kimmel i sin åbningstale, at det aldrig havde været hans hensigt at bagatellisere drabet på en ung mand.

– Jeg synes slet ikke, at der er noget sjovt ved det, sagde Jimmy Kimmel.

Charlie Kirk var 31 år, da han blev skudt og dræbt, mens han talte ved et arrangement på Utah Valley University.

Kirk var en kendt konservativ aktivist og med til at grundlægge Turning Point USA, der er en nonprofitorganisation for unge konservative.

Han var også en kendt politisk tilhænger af Donald Trump.

Det Hvide Hus bebrejder “venstreorienteret hadkult” for angrebsforsøget ved den årlige korrespondentmiddag i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., lørdag.

Det siger Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, mandag på et pressemøde.

– Den venstreorienterede hadkult mod præsidenten og alle dem, der støtter ham og arbejder for ham, har fået flere personer såret og dræbt, og det skete næsten igen denne weekend, siger hun.

Leavitt kalder desuden hændelsen for det “tredje store attentatforsøg” mod USA’s præsident, Donald Trump.

Det er ifølge talspersonen resultatet af “systemisk” kritik mod Trump over en 11-årig periode fra demokrater og medier, skriver CNN, der tilføjer, at Trump før er kommet med lignende udtalelser.

Adspurgt om, hvorvidt præsidenten er tilfreds med sikkerheden ved arrangementet, siger Leavitt, at det er han.

Hun understreger, at hvis sikkerheden ikke havde fungeret, så var middagen endt på en anden måde.

Om angrebsforsøget kommer til at få betydning for Trumps fremtidige optræden, er endnu uvist, lyder det fra Leavitt.

Under pressemødet fremhævede Leavitt desuden Trumps planer om at bygge en balsal i Det Hvide Hus.

– Balsalsprojektet i Det Hvide Hus er ikke blot et sjovt projekt for præsident Trump, som du kan læse i medierne, siger Leavitt ifølge BBC.

– Det er faktisk kritisk for vores nationale sikkerhed.

Skudepisoden fandt sted lørdag aften lokal tid – natten til søndag dansk tid – på Washington Hilton Hotel, samme sted som den årlige middag blev afholdt.

Konkret skete hændelsen i det, der betegnes som sikkerhedskontrolområdet uden for middagslokalet på Washington Hilton Hotel.

Trump understregede søndag i et interview med Fox News, at den formodede gerningsperson blev standset af politiet og ikke kom i nærheden af at komme ind i den sal, hvor middagen fandt sted.

Den formodede gerningsmand er søndag blevet tiltalt for blandt andet attentatforsøg mod Trump.

Selv om Rigsrevisionen har kritiseret myndighedernes kontrol med dyrevelfærd i danske grisestalde, bør det ikke føre til øget brug af bøder som sanktion.

Det siger Jeppe Bloch Nielsen, som er formand for Danske Svineproducenter, til AgriWatch.

– Jeg håber ikke, at det her kommer til at betyde, at myndighederne begynder at ændre total karakter, når de kontrollerer. Hvis bødeblokken kommer frem hele tiden frem for vejledning, så tror jeg ikke, man opnår bedre dyrevelfærd, siger han.

En del af kritikken fra Rigsrevisionen lyder, at der er risiko for, at myndighederne ikke opdager og standser dårlig dyrevelfærd.

Det konstateres, at myndighederne generelt giver milde sanktioner, når regler om grises velfærd overtrædes.

Rigsrevisionen bider mærke i, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 31 procent af de tilfælde, hvor reglerne for grises velfærd er blevet overtrådt, vælger at vejlede producenterne uden at sanktionere.

I 65 procent af tilfældene giver myndigheden indskærpelser, som er den mildeste sanktion.

Kun i 4 procent af tilfældene har en overtrædelse af reglerne ført til en politianmeldelse, lyder det.

I Danmark fører Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kontrol med cirka 3000 griseproducenter.

Samtidig fører Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kontrol med cirka 2000 griseproducenter, som modtager landbrugsstøtte fra EU.

To ud af tre griseproducenter skal i dag have kontrol fra begge styrelser. Rigsrevisionen anbefaler, at de to ministerier, som styrelserne hører under, ser på, om det kan give mening at samle kontrollen hos én myndighed.

Spørger man Landbrug & Fødevarer bør myndighederne målrette deres kontrol der, hvor problemerne er størst.

– Der er behov for en mere målrettet og risikobaseret kontrol, så der sættes ind over for de besætninger, hvor der gentagne gange sker grove overtrædelser, siger Christian Fink Hansen, som er sektordirektør i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, i en pressemeddelelse.

Samtidig efterlyser landbrugsorganisationen en større ensartethed og klarhed i kontrollen.

Der er nemlig landmænd, som i dag oplever, at vurderinger og sanktioner kan svinge fra kontrol til kontrol, lyder det.

Folketingsmedlem Nadja Natalie Isaksen fra Borgernes Parti erkender, at folketingsmedlem Samira Nawa (R) kan “betragtes som dansk”.

– Samira har gjort alt det, vi som samfund har forventet af hende. Hun stiller sig til rådighed for demokratiet, har brudt med den islamiske kultur, der hersker i hendes oprindelsesland, blandt andet ved at kæmpe for ligestilling, og er dansk statsborger.

– Det er nok til, at man betragtes som dansk, og det anerkender jeg, skriver Nadja Natalie Isaksen på Facebook.

I marts kom det frem, at Nadja Natalie Isaksen i sommeren 2025 havde skrevet på X, at Samira Nawa, der er født i Danmark af afghanske forældre, ikke er dansk.

– Samira har fået et dansk statsborgerskab i gave af den danske befolkning, men det gør hende ikke til dansker – kun juridisk. En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald, skrev Nadja Natalie Isaksen.

I sit skriv på Facebook mandag skriver Nadja Natalie Isaksen, at hun fortryder ordvalget i sit opslag på X.

– Det var forkert af mig at bruge en dyreanalogi i en så følsom debat. Det var ikke min hensigt, at det skulle forstås som en raceorienteret analogi, men det er dog sådan, det er blevet forstået af folk flest, og det ansvar tager jeg på mig.

– Derudover vil jeg gerne slå fast, at den måde, jeg kommunikerede på i svaret på det tweet, som startede debatten, ikke er sådan, jeg ønsker at kommunikere, skriver hun.

Nadja Natalie Isaksen ville i første omgang ikke tage afstand fra sit skriv på X, som medførte hårde reaktioner fra kolleger i Folketinget.

Hun blev 24. marts valgt ind i Folketinget i Sydjyllands Storkreds. Hun fik 1301 personlige stemmer og blev et af fire medlemmer fra Borgernes Parti, der ledes af formand Lars Boje Mathiesen.

Borgernes Partis folketingsgruppe blev siden hurtigt halveret, da partiet først ekskluderede Jacob Harris, mens Emilie Schytte selv valgte at forlade partiet.

Kinas regering har beordret den amerikanske techgigant Meta til at rulle sit opkøb af AI-appen Manus til en værdi af 2 milliarder dollar tilbage.

Det skriver mediet Financial Times.

Meta – som blandt andet står bag Instagram og Facebook – var ellers allerede begyndt at integrere software fra Manus, som blev grundlagt i Kina i 2022, men som sidste år flyttede sin forretning til Singapore.

Ifølge Financial Times er det stadig uklart, hvordan opkøbet kan rulles tilbage på så sent et tidspunkt.

Kinesiske myndigheder begyndte allerede i januar at undersøge, hvorvidt landets investeringsregler var blevet brudt i forbindelse med Metas opkøb af Manus.

Mandag oplyste Kinas nationale udviklings- og reformkommission (NDRC) ifølge Financial Times, at den i henhold til loven har “pålagt de relevante parter at annullere opkøbsaftalen”, og at den vil forbyde udenlandske investeringer i Manus.

En kilde med kendskab til Kinas regerings beslutning siger om sagen, at udmeldingen primært kan være tænkt som en advarsel mod lignende aftaler i fremtiden, skriver Financial Times.

Ifølge mediet udtaler kilden med kendskab til beslutningen, at det i praksis er “svært at rulle en allerede gennemført handel tilbage”.

En anden kilde med indsigt i sagen siger ifølge Financial Times, at Kinas regering har beordret de to selskaber, at aftalen skal rulles fuldstændig tilbage.

Det vil sige, at alle økonomiske midler skal tilbagebetales, ejerskabet skal omregistreres, og Meta skal stoppe deres brug af algoritmen bag Manus.

Ifølge kilden har Kinas regering mulighed for at pålægge Meta sanktioner, begrænse selskabets forretning i Kina og muligvis rejse straffesager mod involverede personer, hvis ikke opkøbet bliver rullet tilbage.

Det er et “desperat politisk stunt”, at flere britiske oppositionspartier vil have en afstemning om, hvorvidt landets premierminister, Keir Starmer, vildledte Underhuset, da Peter Mandelson blev udnævnt som ambassadør.

Sådan lyder meldingen fra premierministerkontoret mandag ifølge Reuters.

– Deres påstande er uden hold i virkeligheden, skriver kontoret i en udtalelse.

Meldingen kommer, efter avisen The Times beskrev, at Storbritanniens parlament tirsdag skal stemme om en mulig undersøgelse af premierministeren.

Ifølge avisen vil formanden for Underhuset, Lindsay Hoyle, godkende en anmodning om, at parlamentet skal debattere og stemme om, hvorvidt sagen skal undersøges nærmere.

Det skriver Reuters.

Starmer har tidligere udtalt, han aldrig skulle have udpeget Peter Mandelson som Storbritanniens ambassadør i USA og kaldt det for en fejlvurdering.

Premierministeren har samtidig fastholdt, at han ikke havde fået at vide, at den nu tidligere britiske ambassadør havde dumpet en sikkerhedsgodkendelse inden udnævnelsen af ham som ambassadør.

Mandelson – en mangeårig markant skikkelse i det socialdemokratiske parti Labour – blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025.

Men han blev fyret fra posten i september, efter at der var kommet yderligere oplysninger om hans venskab med den nu afdøde, dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

E-mails offentliggjort i januar viser ifølge Reuters, at Mandelson og Epstein havde et tættere forhold end hidtil antaget, og at Mandelson delte informationer med den amerikanske forretningsmand, da han var minister.

Løsgænger i Folketinget Cecilie Liv Hansen beholder sin post som næstformand for Sundhedsråd Lillebælt, men stopper som næstformand for Forretningsudvalget i Region Syddanmark, meddeler tvSyd mandag.

Det er kommet på plads ved et møde i regionsrådet i Region Syddanmark.

Cecilie Liv Hansen blev fire dage efter folketingsvalget ekskluderet af Liberal Alliance.

Hun blev valgt ind i Folketinget for partiet ved valget 24. marts, men senere ekskluderet. Ifølge partiet fordi hun havde afgivet “urigtige oplysninger af væsentlig karakter” om sin samlevers salg af cannabis.

Regionsrådspolitiker Bettina Eriksen (LA) havde stillet forslag om, at regionsrådet mandag stemte for at fratage Cecilie Liv Hansen næstformandsposten i Forretningsudvalget og næstformandsposten i Sundhedsråd Lillebælt.

Årsagen er, at Cecilie Liv Hansen ikke længere er medlem af Liberal Alliance, der efter konstitueringen ved regionalvalget i november 2025 fik næstformandsposten i Forretningsudvalget.

– En indstilling, jeg naturligvis er ærgerlig over, men af respekt for de forhandlinger, der har fundet sted, har jeg rakt ud til Bettina med henblik på at indgå et kompromis, siger Cecilie Liv Hansen ifølge tvSyd ved mødet mandag.

Cecilie Liv Hansen blev på et konstituerende møde 1. december sidste år udpeget som næstformand for Forretningsudvalget.

I sidste uge meddelte Cecilie Liv Hansen selv, at hun ville trække sig fra næstformandsposten i Forretningsudvalget.

Bettina Eriksen er tilfreds med løsningen, der er kommet mandag.

– Jeg kan sagtens være med på, at Cecilie fortsætter med at varetage sin post i Sundhedsråd Lillebælt, siger hun ifølge tvSyd.

Netop Bettina Eriksen er blevet udnævnt som næstformand for Forretningsudvalget i regionen, oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Eurovision-arrangøren European Broadcasting Union (EBU) iværksætter med egne ord en “verdensomspændende søgning” efter “komplette optagelser” af finalerne i 1956 og 1964.

Det skriver EBU i en pressemeddelelse.

Eurovision blev i 1964 afholdt i Tivolis Koncertsal i København.

I 1956 – hvor konkurrencen i øvrigt fandt sted for allerførste gang – blev Eurovision afholdt i Schweiz.

Ifølge EBU har DR ikke den komplette optagelse af Eurovision fra 1964.

– Kun lyd fra konkurrencen, videofragmenter og minder er overlevet, lyder det i pressemeddelelsen fra EBU.

– Nu er jagten gået ind for at finde dem – uanset hvor i verden de måtte gemme sig.

EBU tilføjer, at man tror, at der må findes kopier – eller fragmenter – af Eurovision i 1956 og 1964.

EBU nævner selv, at sådanne optagelser måske er i private samlinger, i tv-stationers gemmer, på gamle filmruller – “eller endda gemt væk på et loft” og “for længst glemt”.

Søgningen er åben for alt, der kan hjælpe med at genopbygge de manglende dele, lyder det videre.

Det kan være hele optagelser, delvise optagelser eller hjemmeoptagelser eksempelvis.

– Selv det mindste klip kan hjælpe med at genoplive disse historiske udsendelser, skriver EBU.

Ligger man inde med materiale, kan det sendes på mail til EBU.

Eurovision-direktøren, Martin Green, kalder det “en global skattejagt”.

– Idet vi fejrer 70 år med Eurovision, ser vi tilbage på en utrolig historie, men der mangler stadig nogle kapitler, siger han i pressemeddelelsen.

– Eurovision har altid handlet om at bringe mennesker sammen, og dette er en chance for fans for at spille en rolle i at bevare den fælles historie.

Grethe og Jørgen Ingmann vandt det internationale melodigrandprix i 1963 med “Dansevise”. Derfor blev Eurovision året efter afholdt i Danmark, hvor Bjørn Tidmand med nummeret “Sangen om dig” repræsenterede Dannebrog.

Det blev til en niendeplads for Bjørn Tidmand.

Eurovision blev vundet af italienske Gigliola Cinquetti, som bragte Eurovision til støvlelandet med nummeret “Non ho l’età”.

Danmark stillede første gang op i Eurovision i 1957 – året efter konkurrencens begyndelse. Danmark debuterede i det internationale melodigrandprix med nummeret “Skibet skal sejle i nat”, som blev fremført af Birthe Wilke og Gustav Winckler.

Årets Eurovision afholdes i Østrig.

Her repræsenterer Søren Torpegaard Lund de danske farver med nummeret “Før vi går hjem”.

Fra tirsdag morgen vil der igen køre tog efter den almindelige køreplan på den ulykkesramte strækning mellem Hillerød og Kagerup i Nordsjælland.

Det oplyser Lokaltog til Ritzau mandag eftermiddag.

Siden torsdag morgen omkring klokken 06.30 har der ikke kørt tog på strækningen, fordi to tog kørte frontalt sammen på strækningen på Gribskovbanen i Nordsjælland.

Første prognose fredag var, at togdriften allerede kunne være tilbage som vanligt lørdag, men arbejdet med at fjerne beskadigede tog endte med at tage længere tid, forklarede Claus René Pedersson, sikkerhedschef i Lokaltog, til TV 2 fredag.

Flere veje i nærheden af togstrækningen har også været lukket som følge af togulykken, men de blev alle åbnet igen søndag aften, oplyste Nordsjællands Politi søndag.

17 personer er blevet behandlet på hospitalet i forbindelse med ulykken, oplyste Nordsjællands Politis vagtchef torsdag aften ifølge DR og TV 2.

Torsdag var meldingen, at fem af de tilskadekomne var i kritisk tilstand. De er alle meldt uden for livsfare, har Hovedstadens Beredskab senere oplyst.

Københavns Lufthavn Station udvider fra mandag med to nye perroner og op til ti tog mere i timen.

Det oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Udvidelsen tæller de nye perroner til spor 11 og 12, hvilket gør det muligt at adskille godstransport og passagertrafik. Det giver stationen mulighed for at håndtere seks til ti tog mere i timen.

Københavns Lufthavn Station er en del af jernbanekorridoren fra Skåne til Sydsjælland.

Sammen med Øresundsbanen og Femern Bælt-forbindelsen udgør Københavns Lufthavn Station en central brik i den europæiske vision om et sammenhængende trafiknet.

– Vækst kræver tilvækst. Jo mere vi øger mobiliteten, des bedre kan vi integrere Sverige og Nordeuropa. Det gør det nemmere at skabe et naturligt flow af både varer og mennesker, som vil styrke alle på strækninger, siger formand for Greater Copenhagen Carl Johan Sonesson.

Udvidelsen sker, fordi den nuværende kapacitet har været udfordret op til åbningen af de nye perroner. Dette problem var dertil forventet at blive værre, når Femern Bælt-forbindelsen åbner.

Især godstog på strækningen har præget trafikken, hvilket nu har ført til udvidelsen.

Før åbningen af de nye perroner kørte der cirka 20 tog i timen til og fra Københavns Lufthavn Station, hvilket nu bliver forøget med ti yderligere i timen.

Desuden vil der være direkte adgang til Terminal 3 og metro fra stationen samt forbedringer af de allerede eksisterende faciliteter.

Det første tog kører ind til perronerne klokken 15.28. Godstransporten har passeret siden indvielsen mandag formiddag.

Lars Løkke Rasmussen slår fast, at han ikke vil have store bededag tilbage.

Det siger Moderaternes leder på vej ind til regeringsforhandlinger på Marienborg.

– Jeg har ikke talt med nogen om store bededag, for store bededag er for mig en realitet, at den er fjernet. Det gav os en økonomisk gevinst, og det gav os et arbejdsudbud, siger Løkke.

Han vil “gøre Danmark rigere og øge arbejdsudbuddet”, og det gør man ikke ved at genindføre store bededag, lyder det fra Løkke.

Det var den daværende SVM-regering samt De Radikale, som i 2023 blev enige om afskaffelsen af store bededag som helligdag.

SVM-regeringen meddelte, da den tiltrådte i slutningen af 2022, at store bededag skulle afskaffes som helligdag og fridag for at finansiere øgede udgifter til forsvaret og til støtte til Ukraine udløst af Ruslands krig. Og siden 2024 har store bededag været fortid.

Hvis store bededag fortsat fandtes, ville den i år finde sted her på fredag, altså 1. maj.

Løkke har forsvaret afskaffelsen af store bededag længe, mens Socialdemokratiet i valgkampen åbnede for at diskutere emnet.

Men Socialdemokratiet tilføjede, at hvis enkelte partier vil have store bededag tilbage, må de selv finde pengene.

Men store bededag lader ikke til at være et emne i regeringsforhandlinger for Løkke.

– Selvfølgelig vil jeg ikke have store bededag tilbage, for så havde vi ikke afskaffet den.

– At vi afskaffede den, gav et ret stort milliardbeløb og et stort arbejdsudbud, og jeg står her og siger, at Danmark har brug for, at vi skal skabe mere velstand og øge arbejdsudbuddet, og det gør man altså ikke bedst ved at træffe en beslutning, der vil sætte os tilbage, siger Løkke.

Det står i stærk kontrast til SF, som også er en central part i regeringsforhandlingerne. SF vil nemlig have store bededag genindført.

En 57-årig mand er mandag eftermiddag idømt ubetinget fængsel i tre år for at have sendt sine tre døtre på genopdragelsesrejse til Somalia.

En enig domsmandsret ved Retten i Aarhus har fundet manden skyldig i tilbage i sommeren 2022 at have sendt de tre piger på dengang 7, 12 og 14 år til Somalia.

Her blev de to ældste piger udsat for vold hver eller hver anden dag. De blev blandt andet slået og pisket med en vandslange, en ledning og en fejekost.

Det skete for eksempel, hvis pigerne kom til at lave fejl i forbindelse med koranundervisningen, som de modtog under opholdet.

– Hvis vi kom til at lave en fejl, eller hvis vi citerede forkert fra Koranen, slog han, lød det i retten fra den ældste af pigerne.

Hun forklarede, at faren havde beslaglagt deres telefoner og gjort det umuligt for dem at kommunikere med deres mor og søskende i Danmark.

Men i november 2024 lykkedes det hende at få fat på en telefon med internetadgang og skrive en e-mail til den danske ambassade i Etiopien.

– Vi kan ikke klare mere. Vi savner vores frihed, lyder det blandt andet i e-mailen, der blev læst op i retten.

Først i februar 2026 – efter næsten tre et halvt års ophold i Somalia – lykkedes det de to ældste piger at flygte.

Det skete ifølge specialanklager Jesper Rubow med forskellige myndigheders mellemkomst.

En lægelig undersøgelse af de to hjemvendte døtre har vist, at pigerne har talrige ar på dele af kroppen.

De kan ifølge lægernes vurdering stamme fra den periode, hvor pigerne var i Somalia.

Faren har nægtet sig skyldig.

Han har forklaret, at formålet med rejsen til Somalia var, at pigerne skulle lære Koranen og at tale somalisk.

Faren forsikrede, at børnene skulle tilbage til Danmark, når de havde lært sproget og kunne citere det religiøse skrift.

Han afviste blankt beskyldningen om at have slået pigerne.

– Jeg elsker mine børn overalt i verden. Jeg har altid beskyttet dem, lød det fra manden, der i retten var iført en sort kasket og en rød hættetrøje.

Den yngste af pigerne, der i dag er 11 år, befinder sig fortsat i Somalia.

Den 57-årige rystede let på hovedet, da dommen blev afsagt.

Kort efter meddelte han via sin forsvarsadvokat, at dommen ankes til landsretten.