Seneste nyheder

En 30-årig mand mistede lørdag aften herredømmet over en ATV-motorcykel på Stoltenbergsgade i Indre By i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen.

– Han mistede herredømmet og kørte med fuld fart ned ad nogle trapper. Derefter bragede han ind i en betonmur for enden, siger han.

Manden var tidligere natten til søndag i kritisk tilstand som følge af ulykken.

– Vi har lige fået en melding om, at han er stabil, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.44.

En ATV er et firehjulet køretøj, der indregistreres som en bil. Derfor er det ikke lovpligtigt at bære hjelm, når man kører i den, siger Dyre Sønnicksen.

– Det var det, der gjorde, at han kom i ret kritisk tilstand, siger han.

Politiet ved endnu ikke, om manden var påvirket, da han kørte ind i muren.

– Vi har taget blodprøver for alkohol og narko, men det gør vi altid. Vi har ikke fået svar endnu, siger vagtchefen.

Jannik Sinner er for første gang i karrieren klar til finalen i ATP Masters 1000-turneringen i Indian Wells.

Den italienske tennisstjerne skulle lørdag aften ikke bruge mere end to sæt på at besejre tyske Alexander Zverev i semifinalen 6-2, 6-4.

Dermed har Sinner trukket sig sejrrigt ud af sine seneste seks kampe mod den tyske tennisspiller. Zverevs seneste sejr over den italienske tennisstjerne var under US Open i september 2023.

Sinner dominerede den knap halvanden time lange kamp i en opvisning af præcision og slagkraft.

Ikke en eneste gang lykkedes det Zverev at fremtvinge et servegennembrud.

Tyskeren åbnede ellers kampen med to fejlfrie servepartier. Herefter begyndte han at miste grebet om kampen.

Efterhånden som første sæt skred frem, blev fejlene flere og flere for tyskeren, som Sinner formåede at bryde to gange.

Zverev så decideret modløs ud, efter at Sinner havde taget første sæt på 31 minutter.

Allerede tidligt i andet sæt var tyskeren tæt på igen at komme i problemer, da han kom bagud 15-40 i det første parti.

Herefter kom han igen, afværgede tre breakbolde og formåede endelig at få presset Sinner ud i nogle længere dueller.

Med fornyet energi fremtvang Zverev sin første breakchance i sjette parti, men Sinner afværgede den med en servees. Italieneren brød herefter tyskeren i det næste parti og servede efterfølgende kampen sikkert hjem.

Hvem Sinner skal møde i finalen, afgøres natten til søndag dansk tid, hvor verdensranglistens nummer ét, Carlos Alcaraz, møder Daniil Medvedev i turneringens anden semifinale.

AFP

Trusler, vold, knivstikkerier, prostitution og seksuel vold er en del af hverdagen på Kærshovedgård, hvor afviste asylansøgere bor side om side med dybt kriminelle.

Det fortæller syv tidligere ansatte hos Røde Kors, der står for sundhedsklinikken og omsorgsafdelingen på udrejsecenteret, til Politiken.

Et stigende antal beboere med banderelationer udnytter de syge, de dårligt begavede og misbrugerne på centeret, skriver avisen.

Røde Kors har 28 ansatte på stedet, og 30 er enten blevet fyret, sygemeldt eller har selv sagt op i løbet af de sidste fire år.

Henriette Olesen, der var socialarbejder på stedet, har sagt op. Hun siger til Politiken, at beboerne på Kærshovedgård “lever under kummerlige vilkår”.

Rina Damgaard, der var psykolog på stedet i tre år, lægger ansvaret på myndighederne. Hun mener, at hun var “en opretholdende faktor i et dysfunktionelt system, og det er det, der virkelig gør mig vred og ked af det”, siger hun til Politiken.

Den øverste ledelse hos Røde Kors skrev sidste år et brev til Udlændingestyrelsen om situationen. I brevet beskrives de forhold, som de tidligere ansatte nævner.

Det lyder, at “unge mænd, der ikke tidligere har været involveret i kriminalitet, oplever pres for at tilslutte sig forskellige grupperinger og for at udføre kriminalitet på centeret og uden for”.

Desuden indkvarteres kriminelle bandemedlemmer med andre, der ikke har begået andet, end at de er afviste asylansøgere, lyder det i brevet.

Der bor 232 personer på Kærshovedgård. Omkring 35 er afviste asylansøgere.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) mener, at ansvaret ligger hos beboerne.

– De er fuldstændig frie til at forlade Danmark, når de ønsker det. Det er kun, fordi de nægter at efterleve den besked, som de har fået af en dommer i en retssal eller af Flygtningenævnet, at de overhovedet bor der, siger han til Politiken.

Beboere på Kærshovedgård er enten afviste asylansøgere, på tålt ophold eller er udvist på grund af fare for statens sikkerhed eller som følge af kriminalitet.

Tålt ophold er en status, som personer får, hvis de ikke har lovlig opholdstilladelse i Danmark, men heller ikke kan udvises.

Det kan være, fordi de risikerer forfølgelse eller overgreb, hvis de hjemsendes. Det kan også betyde, at de er statsløse, eller at hjemlandet nægter at modtage dem.

Kærshovedgård ligger i Bording ved Ikast i Midtjylland og åbnede i 2016.

Den militante Hizbollah-bevægelse siger, at den er i det, den betegner som direkte sammenstød med israelske styrker i det sydlige Libanon lørdag aften.

Kampene begyndte klokken 21.20 lokal tid (20.20 dansk tid) i byen Khiam. De er stadig i gang, meddeler Hizbollah ifølge AFP.

Kampene involverer “lette og mellemstore våben samt raketdrevne projektiler”, oplyser gruppen.

Ifølge Hizbollah selv har bevægelsen også angrebet israelske soldater i tre andre byer.

Israels militær meddeler ifølge mediet Times of Israel, at det har dræbt snesevis af militante Hizbollah-medlemmer i kampe i det sydlige Libanon.

Desuden skal de israelske soldater have ødelagt blandt andet våbenlagre, et kommandocenter og observationsposter.

Det fremgår ikke, hvornår disse kampe skal have fundet sted.

Men der meldes om et større antal omkomne i det sydlige Libanon.

Chefen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Tedros Adhanom Ghebreyesus, skrev lørdag eftermiddag et opslag på X om et angreb i området.

Her lød det, at 12 læger, sygeplejersker og andre sundhedsansatte fredag aften blev dræbt i et angreb mod en klinik i området.

Det meldte også Libanons sundhedsministerium fredag aften.

Tidligere samme dag blev to ambulanceførere dræbt i det sydlige Libanon.

– Drabene i de seneste 24 timer på 14 sundhedsansatte i det sydlige Libanon er en tragisk udvikling i den eskalerende krise i Mellemøsten, skriver WHO-chefen.

Hizbollahs højborg ligger i Libanons hovedstad, Beirut.

Israel har iværksat omfattende angreb mod Hizbollah, hvilket har ført til over 770 dødsfald. Flere hundrede tusinde mennesker er desuden drevet på flugt som følge af angrebene. Hizbollah har modsat sendt hundredvis af raketter mod Israel.

Angrebene begyndte, da Hizbollah i solidaritet med Iran begyndte at angribe Israel. Det gjorde militsen, efter at Israel og USA den 28. februar iværksatte et omfattende angreb på Iran.

Efter at krigen i Gaza brød ud i oktober 2023, begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza. Israel svarede igen med angreb og dræbte flere højtstående ledere af Hizbollah.

I november 2024 indgik Israel og Hizbollah en våbenhvile, som dog ikke forhindrede, at der siden af og til har været angreb mellem parterne.

Rasmus Paludan stiller op til det kommende folketingsvalg.

Det skriver partiet Stram Kurs på sin Facebook-side.

– Han er opstillet i Københavns Storkreds, der dækker områderne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, står der i opslaget.

Rasmus Paludan var som leder af Stram Kurs tæt på at blive valgt ind i Folketinget tilbage i 2019 med 1,8 procent af stemmerne.

Spærregrænsen for partier i Folketinget lyder på mindst to procent af stemmerne.

Stram Kurs har op til det forestående valg forsøgt at indsamle de nødvendige vælgererklæringer for at kunne stille op igen, men nåede ikke i mål inden fristen.

For at blive opstillingsberettiget skal et parti enten være repræsenteret i Folketinget allerede eller indsamle de 20.195 elektroniske vælgererklæringer, som kræves.

Ifølge Indenrigsministeriet er der i skrivende stund 1667 personer, der har indsendt en vælgererklæring til fordel for Stram Kurs.

Paludan har efter fristens udløb skullet indsamle 150 personlige vælgererklæringer, så han kunne stille op som løsgænger, og det er tilsyneladende lykkedes.

Det samme skete ved Folketingsvalget i 2022, hvor Paludan stillede op i Sjællands Storkreds og fik 386 stemmer.

Fristen for at samle de 150 erklæringer til det kommende valg udløb fredag klokken 12.

Stram Kurs blev stiftet i 2017 af Rasmus Paludan selv. Partiet stillede op for første gang ved kommunalvalget samme år.

En mindre gruppe demonstranter i Cuba har under en sjælden protest angrebet det regerende kommunistpartis kontor i byen Moron.

Det skriver statsstyrede medier i Cuba ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Videoer på sociale medier viser angiveligt, at demonstranter sætter ild til bygningen natten til lørdag lokal tid. Nogle kaster sten gennem bygningens vinduer, mens råb om “frihed” kan høres i baggrunden.

Fem mennesker er anholdt, skriver statslige medier.

Protesten, der begyndte fredeligt, var rettet mod en mangel på mad og elektricitet, der præger Cuba.

Landets præsident, Miguel Díaz-Canel, fordømmer urolighederne. Men han erkender samtidig, at der er utilfredshed i befolkningen.

– Det er forståeligt, at de langvarige strømafbrydelser skaber utilfredshed i vores folk som følge af USA’s energiblokade, der er blevet grusomt forværret i de seneste måneder, skriver han i et opslag på X.

– Klager og krav er legitime, så længe man handler med borgerlig dannelse og respekt for den offentlige orden. Det, der aldrig vil være forståeligt, retfærdiggjort eller accepteret, er vold og hærværk, der truer borgernes ro og sikkerheden i vores institutioner.

Det er meget sjældent, at der er demonstrationer mod Cubas regering.

Landets forfatning, der blev ændret i 2019, giver befolkningen ret til at demonstrere. Men en lov, der skal definere den ret lidt nærmere, hænger fast i parlamentet – og derfor er der usikkerhed om, hvor langt den rettighed rækker.

Under optøjer mod regeringen i 2021 blev demonstranter idømt lange fængselsstraffe, skriver AFP.

I den seneste uges tid har der været spredte demonstrationer i Cubas hovedstad, Havana. Her har mindre grupper af beboere lavet larm ved at slå på potter og pander for at protestere over de langvarige strømafbrydelser.

Uafhængige medier betegner Havana som et “epicenter” for protester.

Hovedstaden har været ramt af strømafbrydelser, der varer op til 15 timer om dagen.

Mangel på olie og benzin har betydet, at den offentlige transport er kraftigt reduceret. Det gør det svært for folk at komme på arbejde og for studerende at komme på universitetet.

Presset på Cuba er øget markant, siden amerikanske specialstyrker i begyndelsen af januar trængte ind i Venezuela og tog landets præsident, Nicolas Maduro, til fange.

Cuba har i årevis været afhængig af olie fra Venezuela, men USA har nu afskåret de forsyninger.

USA’s præsident, Donald Trump, har indført en amerikansk olieblokade mod Cuba på grund af, hvad han betegner som en “særlig trussel”, som Cuba angiveligt udgør mod USA.

Trump har desuden åbent sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba.

Skuespilleren Timothée Chalamet har et godt stykke tid været favorit til at vinde en Oscar for sin præstation i filmen “Marty Supreme”.

Men det har nu ændret sig. I hvert fald hvis man kigger mod amerikanske forudsigelsesmarkeder.

Chalamet er nomineret i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle.

På bettingsiden Kalshi har skuespilleren i flere måneder haft det laveste odds – og altså den anslået højeste chance for at vinde.

Men siden 7. marts har skuespiller Michael B. Jordan, der er nomineret i samme kategori, taget føringen. Det skriver det amerikanske medie Variety. Jordan er nomineret for sin rolle i filmen “Sinners”.

Samme tendens ses hos bettingsiden Polymarket, hvor Michael B. Jordan vurderes at have 57 procents chance for at vinde, mens Timothée Chalamet ligger på 32 procent.

I midten af januar så billedet noget anderledes ud, og Chalamet var på det tidspunkt spået til at have 80 procents chance for at vinde.

Både Kalshi og Polymarket betegner sig selv som forudsigelsesmarkeder. På de to sider kan man vædde om udfaldet af mange forskellige begivenheder.

30-årige Chalamet er kommet i modvind, efter at han i slutningen af februar deltog i et sceneinterview med skuespilleren Matthew McConaughey.

Her sagde Chalamet, at opera og ballet er kunstformer, som “ingen længere går op i”.

Chalamet ryddede bordet ved flere prisuddelinger tidligere på året, heriblandt Critics’ Choice Awards og Golden Globes. Men i marts tabte Chalamet ved Actor Awards.

Den prisuddeling er vigtig, fordi den afgøres af Hollywoods skuespillerforbund. Skuespillere udgør den største medlemsgruppe i oscarakademiet. Det har nyhedsbureauet AFP skrevet.

Selv om Chalamet kom med udtalelserne i februar, gik de stort set ubemærket hen, indtil de for nylig begyndte at sprede sig på internettet.

Oscarafstemningen lukkede ifølge Variety 5. marts.

Peter Hammond, der er en erfaren underholdningsskribent hos Hollywood-mediet Deadline, har udtalt, at Chalamets udtalelser ikke har haft nogen effekt på oscaruddelingen.

– Det er ikke en faktor. Det gik først viralt meget sent i forløbet, og det var ikke i tide til at påvirke afstemningen, har han sagt til AFP.

Årets oscaruddeling løber af stablen natten til mandag dansk tid. Den danskproducerede dokumentarfilm “Mr. Nobody mod Putin” er nomineret i kategorien “Bedste Dokumentarfilm”.

USA’s præsident, Donald Trump, beder de lande, der modtager olie gennem Hormuzstrædet, om at være med til at sikre den vigtige rute.

– USA har slået og fuldstændig knust Iran militært, økonomisk og på alle andre måder, skriver Trump.

– Men de lande i verden, der modtager olie gennem Hormuzstrædet, må tage sig af den passage, lyder det videre.

Trump skriver i sit opslag, at USA vil “hjælpe MEGET” og vil koordinere med andre lande.

– Dette burde hele tiden have været en fælles indsats, og nu bliver det det. Det vil bringe verden sammen om harmoni, sikkerhed og varig fred, lyder det fra den amerikanske præsident.

I et opslag tidligere lørdag skrev Trump, at andre lande vil sende krigsskibe til Hormuzstrædet for sammen med USA at hjælpe med at sikre olietrafikken.

– Mange lande, særligt dem, der er påvirket af Irans forsøg på at lukke Hormuzstrædet, sender krigsskibe for sammen med USA at holde strædet åbent og sikkert, skrev Trump på Truth Social.

Præsidenten skrev videre, at han håber, at Kina, Frankrig, Japan, Sydkorea, Storbritannien og andre vil sende skibe til området.

– I mellemtiden vil USA bombe kystlinjen sønder og sammen og løbende skyde iranske både og skibe ud af vandet, lød det tidligere lørdag.

– På den ene eller den anden måde vil vi snart gøre Hormuzstrædet åbent, sikkert og frit.

Det Hvide Hus har ikke umiddelbart svaret på en forespørgsel fra nyhedsbureauet Reuters, om hvorvidt nogen lande har sagt ja til at sende skibe.

Siden USA og Israel begyndte at angribe Iran for to uger siden, har iranerne truet og angrebet skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Det har fået olieprisen til at stige markant med omkring 40 procent.

Det skyldes, at omkring en femtedel af verdens olieproduktion transporteres igennem dette stræde.

Iran har også angrebet blandt andet olieanlæg i det øvrige Mellemøsten.

Efter samtaler med de øvrige G7-lande meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tidligere i denne uge, at de syv industrilande gør klar til en flådemission, der skal sikre olietankere og fragtskibe gennem strædet.

Fredag sagde Trump til journalister, at amerikanske krigsskibe “snart” vil begynde at eskortere olietankere gennem Hormuzstrædet.

Iran vil rette angreb mod amerikanske virksomheders faciliteter i regionen, hvis landets energianlæg bliver angrebet i USA og Israels krig mod den islamiske republik.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, lørdag.

– Iran vil reagere på ethvert angreb på sine energianlæg, siger han ifølge statsligt tv.

– Hvis iranske faciliteter bliver angrebet, vil vores styrker angribe faciliteter tilhørende amerikanske virksomheder i regionen eller virksomheder, hvor USA har ejerandele, advarer Araghchi.

Han siger samtidig, at Iran vil “handle med forsigtighed for at sikre, at tætbefolkede områder ikke bliver ramt”.

Den iranske ministers udtalelse kommer efter amerikanske angreb på militær infrastruktur på Kharg-øen, der er helt central for Irans eksport af råolie.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, har amerikanske styrker “tilintetgjort alle MILITÆRE mål”, men skånet energianlæggene på Kharg.

Iran havde truet med, at olie- og energiselskaber med forbindelser til USA ville blive “forvandlet til en bunke aske”, hvis de blev ramt.

Angrebet på Kharg kan være et vendepunkt, hvor begge sider optrapper konflikten i et forsøg på at tvinge en overgivelse igennem. Det skriver den iransk-amerikanske analytiker og professor Vali Nasr fra Johns Hopkins University på sociale medier.

– Slutningen vil sandsynligvis ikke være, at Iran træder tilbage, men at Golfen bliver sat i brand, vurderer han i et opslag på X.

AFP

For første gang, siden kong Harald var indlagt på den spanske ferieø Tenerife i slutningen af februar, har den norske regent lørdag vist sig offentligt.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Sammen med dronning Sonja og kronprins Haakon overværede kongen kvindernes og mændenes distance i 50 kilometer ved den årlige skibegivenhed i Holmenkollen nordvest for hovedstaden Oslo.

På kvindesiden var det svenske Frida Karlsson, der tog sejren, mens norske Einar Hedegart vandt på herrernes distance.

– Et foreviget minde fra Holmenkollen, hvor Frida Karlsson og Einar Hedegart kunne fejre hver deres sejr i 50 kilometer sammen med kongeparret og kronprinsen, skriver kongehuset i et opslag på det sociale medie Instagram.

Teksten er flankeret af et billede, hvor Karlsson og Hedegart tager en selfie sammen med de tre kongelige.

Det var den 24. februar, at det norske kongehus oplyste, at kong Harald var blevet indlagt på et hospital på Tenerife. Han blev behandlet for en infektion og for dehydrering.

To dage senere blev den norske regent, der fyldte 89 år den 21. februar, udskrevet.

I Holmenkollen fik kongeparret og kronprinsen besøg af statsminister Jonas Gahr Støre og den canadiske premierminister, Mark Carney, i kongetribunen. Det skriver det norske kongehus på sin hjemmeside. Carney er på officielt besøg i Norge.

Det fremgår ikke, hvorfor kronprinsesse Mette-Marit ikke deltog i skibegivenheden.

Hun og det norske kongehus har den seneste tid været under et massivt pres.

Dels på grund af kronprinsessens kontakt med den i dag afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og dels på grund af straffesagen mod hendes søn – Marius Borg Høiby.

Han er tiltalt i en meget omtalt retssag, herunder for at have begået flere voldtægter og vold. Retssagen mod ham kører for tiden ved en domstol i Oslo.

Forhandlere fra Israel og Libanon ventes at mødes til forhandlinger inden for de kommende dage.

Det oplyser to kilder med kendskab til sagen til den israelske avis Haaretz.

USA er også involveret i forhandlingerne og er repræsenteret af præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner, oplyser en kilde til Haaretz.

Fra israelsk side vil forhandlingerne være ledet af den tidligere minister Ron Dermer, der er nær allieret af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Det skriver Haaretz.

Meldingerne er ikke bekræftet fra officiel side.

Det er muligt, at et kommende møde mellem Libanon og Israel vil finde sted i Cypern eller i den franske hovedstad, Paris, oplyser kilderne til Haaretz.

I et opslag på det sociale medie X tilbyder Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at hjælpe i forbindelse med forhandlingerne og være vært for dem.

I opslaget, der er skrevet på hebraisk, opfordrer Macron videre Israel til at stoppe sin offensiv, ligesom også den militante Hizbollah-bevægelse i Libanon må stoppe med sine angreb.

– Alt må gøres for at forhindre, at Libanon glider ned i et kaos, skriver Macron ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han opfordrer Israel til at “gribe muligheden for at begynde våbenhvileforhandlinger for at finde en varig løsning”.

USA og Israel indledte 28. februar omfattende luftangreb i Iran.

Få dage efter blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Under de israelske angreb er hundredtusindvis blevet sendt på flugt i Libanon.

Lørdag eftermiddag lyder den seneste melding fra Libanons sundhedsministerium, at 826 er dræbt i israelske angreb siden 2. marts.

Angrebene har især været rettet mod det sydlige Libanon samt de sydlige forstæder til hovedstaden, Beirut. Det er områder, hvor Hizbollah står stærkt.

Konflikten mellem Israel og Libanon trækker tråde helt tilbage til den libanesiske borgerkrig, som Israel blev involveret i, da det invaderede Libanon i 1978.

Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas er død i en alder af 96 år.

Det oplyser Habermas’ forlag til det tyske nyhedsbureau dpa.

Habermas er blevet beskrevet som en af vor samtids vigtigste og mest indflydelsesrige tænkere.

Hans første bog, “Borgerlig Offentlighed”, udkom i 1962, og han har siden da præget samfundsdebatten.

Bogen blev kimen til den offentlighedsteori, som han især er kendt for.

Det er siden blevet til mange bøger, der er blevet oversat til flere sprog.

I 2019 udkom hans gigantværk “Auch eine Geschichte der Philosophie” (på dansk: også en filosofihistorie, red.) i to bind, der samlet fylder over 1700 sider.

Værket undersøger forholdet mellem religion og filosofi.

I 2022 udkom hans bog “Den nye borgerlige offentlighed”, der beskæftiger sig med indflydelsen fra de sociale medier.

I 2023 meldte han sig også ind i samtalen om Ruslands invasion af Ukraine med et essay i den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Her gav han udtryk for, at han frygtede en ny verdenskrig.

– Vesten bærer et moralsk medansvar for de ofre og ødelæggelser, der er forårsaget af våben fra Vesten, skrev han.

Habermas blev født i den tyske by Düsseldorf i 1929.

Som mange andre tyske unge i 1930’erne var Habermas aktiv i den nazistiske ungdomsorganisation Hitlerjugend, hvor han var sanitetshjælper.

Habermas’ opvækst i Adolf Hitlers nazistiske og totalitære regime og under Anden Verdenskrig har været med til at forme ham.

Han blev født med en ganespalte. Han har sagt, at den gav ham talebesvær og fik ham til at tænke dybt over vigtigheden af kommunikation.

Hans hovedværker blev skabt i byen Frankfurt am Main, hvor han i 50’erne begyndte sin karriere som universitetsunderviser på Goethe Univeristet.

Han blev en af de mest kendte repræsentanter for Frankfurterskolen, der var en gruppe af filosoffer og forskere fra Institut for Sociologi.

Jürgen Habermas blev gift med Ute Wesselhoeft i juli 1955. Sammen fik de tre børn.

Et af dem – historiker Rebekka Habermas – døde i december 2023 som 64-årig.

En mand er fundet livløs ved Esrum Sø i Nordsjælland, og politiet mistænker, at der er tale om en badeulykke.

Det siger vagtchef Kaspar Bengtsson til Ekstra Bladet. Der er ingen tegn på, at der skulle være sket noget kriminelt.

Det var en borger, der fik øje på den livløse person i vandet og ringede 112 klokken 10.35. Mandens lig blev herefter bjærget, og en læge på stedet erklærede ham død.

Hans nærmeste pårørende er ifølge Ekstra Bladet blevet underrettet om dødsfaldet.

Medarbejdere fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har påbegyndt aflivningen af tilsammen mere end 42.000 fjerkræ.

Det oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Aflivningen sker, efter at der er konstateret fugleinfluenza i fire besætninger fordelt på Fyn og Sjælland.

Enhedschef Mette Kirkeskov Sie udtaler i pressemeddelelsen, at antallet af smittede fugle på nuværende tidspunkt er højt, og opfordrer til, at fjerkræsejere tager alle forhåndsregler.

– Smittetrykket med fugleinfluenza er i øjeblikket ekstremt højt.

– Vi vil derfor gerne endnu en gang understrege vigtigheden af, at fjerkræejere gør alt, hvad de kan, for at beskytte deres fugle, siger Mette Kirkeskov Sie.

Siden oktober har der været mere end 30 udbrud af fugleinfluenza, og mere end 600.000 fjerkræ er aflivet.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anbefaler, at man fodrer sine fjerkræ under net eller tag, så vilde fugle ikke kan spise med.

Desuden bør man skifte tøj og fodtøj, inden man går ind til sine dyr.

Ligeledes opfordres man til at undgå kontakt med syge eller døde vilde fugle.

Fjerkræene, som aflivningen drejer sig om, er gæs, høns, ænder, fasaner og kalkuner.

Besætninger, hvor der er opsporet fugleinfluenza, ligger i byerne Slagelse, Gislev, Ringsted og Vordingborg. Der er nu blevet etableret beskyttelses- og overvågningszoner omkring de påvirkede besætninger.

I de kommende fire til fem uger må der ikke flyttes æg, fjerkræ eller fjerkræsprodukter ind eller ud af zonerne uden særlig tilladelse.

Fugleinfluenza er meget alvorlig for alle fugle. Langt de fleste bliver syge hurtigt efter smitten, og en størstedel dør derefter.

Mennesker har generelt lav risiko for at blive smittet med fugleinfluenza, men i visse tilfælde kan det ske, hvis personer har været i kontakt med døde vilde fugle.

Hos mennesker vil symptomerne ligne en normal sæsoninfluenza. Det oplyser Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anbefaler fortsat borgere at indmelde fund af døde, vilde fugle i naturen.

Det kan borgere gøre via appen “FugleinfluenzaTip”.

Lastning af olie er i et vist omfang blevet indstillet midlertidigt i Fujairah, som er et vigtigt olieknudepunkt i De Forenede Arabiske Emirater. Det sker efter et droneangreb og en brand.

Det oplyser kilder inden for industrien ifølge nyhedsbureauet Reuters lørdag.

Imens viser billeder fra havnebyen sorte røgskyer, der stiger op.

Suspenderingen i Fujairah kommer, nogle timer efter at USA har angrebet militære mål på den iranske olieø Kharg.

Øen har stor betydning for Irans olieindustri.

Irans Revolutionsgarde har som reaktion på angrebet sagt, at amerikanske interesser i blandt andet De Forenede Arabiske Emirater vil være legitime mål for Iran.

Fujairah, hvorfra der dagligt udskibes omkring en million tønder olie, ligger ud til Omanbugten tæt på Hormuzstrædet.

Det travle stræde er blevet stort set lukket under den igangværende uro i Mellemøsten. Det har medført stigende oliepriser.

Der sejles normalt hver dag 19-20 millioner tønder olie fra Golfen igennem strædet og ud i verden. Det svarer til omkring 20 procent af verdens forbrug.

Branden i Fujairah er ifølge emiraternes mediekontor opstået, efter at en drone er blevet skudt, og vragdele er faldet ned. Der er ikke meldinger om tilskadekomne.

Civilforsvar er ved at håndtere branden, hedder det i en melding fra mediekontoret.

Det Internationale Energiagentur har i løbet af ugen advaret om en forsyningskrise.

Danmark har efter anmodning fra IEA frigivet 1.246.000 tønder olie fra beredskabslagre, oplyste Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fredag.

Reuters

En 73-årig cyklist er blevet fløjet til hospitalet med en lægehelikopter, efter at han lørdag formiddag blev påkørt af en bilist nær Fredericia.

Det oplyser vagtchef Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik klokken 11.34 anmeldelsen om trafikulykken, der fandt sted på en landevej i Skærup, der ligger mellem Vejle og Fredericia.

De indledende undersøgelser på stedet indikerer, at den ældre mand blev påkørt, da han forsøgte at komme over vejen i krydset Fredericiavej-Munkfort.

Manden var efterfølgende bevidstløs, og han er blevet fløjet med en lægehelikopter til hospitalet for at blive undersøgt nærmere.

Vagtchefen kan ved 14-tiden lørdag ikke oplyse, hvordan cyklistens tilstand er.

Hans pårørende er dog blevet underrettet om ulykken.

Bilisten kom umiddelbart ikke til skade i forbindelse med ulykken.

Tidligt lørdag eftermiddag er det politiets vurdering, at der ikke er sket noget strafbart i forbindelse med påkørslen.

En bilinspektør har været tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet nærmere.

En bilinspektør har til opgave at undersøge alvorlige trafikulykker og kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Forhandlinger mellem Grønland, Danmark og USA om Grønlands fremtid behøver ikke starte forfra, fordi Vivian Motzfeldt er stoppet som minister for udenrigsanliggender i Grønland.

Det vurderer Marc Jacobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

– Det er klart, at personlige forhold spiller en rolle i politik, men forhandlingerne vil næppe starte forfra, siger han.

Fredag sagde Vivian Motzfeldt selv til DR, at forhandlingerne må starte på ny, efter hendes parti, Siumut, har trukket sig fra den grønlandske regering.

– Det betyder, at man skal starte forfra, sagde hun til DR.

Partiets exit betyder, at hun ikke længere selv kan være minister.

Motzfeldt har erklæret sig “lodret imod” partiets beslutning om at trække sig.

Forhandlingerne mellem USA, Grønland og Danmark foregår i en arbejdsgruppe, der blev nedsat efter den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og Vivian Motzfeldt selv var til møde med den amerikanske regering i januar.

Og selv om Motzfeldt nu er stoppet som minister og derfor ikke umiddelbart kan fortsætte med at deltage i forhandlingerne, fortsætter de resterende medlemmer, pointerer Marc Jacobsen.

– De højtstående embedsmænd fortsætter på deres poster, siger han og understreger:

– Det kan godt være, at der skal opbygges nogle nye tillidsbånd, men det er ikke nødvendigvis så slemt, at det hele skal starte forfra, siger han.

Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i international politik på Aarhus Universitet, er af samme opfattelse.

– Man kan ikke basere sådan nogle forhandlinger på personer, siger han.

Han pointerer dog, at en eventuel splittelse i den grønlandske regering kan blive udnyttet af de amerikanske forhandlere.

– Når man forhandler, er det vigtigt, at man har en troværdig position. Og hvis der kan sås tvivl om den, er det noget, amerikanerne kan udnytte, siger han.

Siumuts leder, Aleqa Hammond, har slået fast over for DR, at det ikke vil få nogen betydning for forhandlingerne, at partiet har trukket sig fra regeringen.

– Arbejdet fortsætter, uanset hvem der sidder der, sagde hun fredag ifølge DR.

Vivian Motzfeldt har selv åbnet for at skifte parti efter Siumuts exit fra den grønlandske regering.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra den tidligere minister om de fortsatte forhandlinger med USA.

En 28-årig mand har været i livsfare, efter at han natten til lørdag blev stukket med kniv på Grønnegade i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi lørdag på myndighedsmeddelelsestjenesten Politi Update. Politiet efterforsker sagen som et drabsforsøg.

Ofret kom alvorligt til skade i knivoverfaldet. Han har været i livsfare, fordi han mistede så meget blod, fremgår det.

– Episoden kunne være endt fatalt, hvis ikke den 28-årige mand havde fået hurtig hjælp, siger politikommissær Jens Rønberg fra Østjyllands Politi i politikredsens døgnrapport.

Der oplyses ikke nærmere om overfaldet, ofrets skader, eller hvor drabsforsøget fandt sted.

Anmeldelsen tikkede ind klokken 01.55.

Nogle minutter senere ankom politiet til gerningsstedet, men her var gerningsmanden og en kvinde flygtet ad Grønnegade og videre i ukendt retning.

Selv om ingen er pågrebet i sagen, er der tilsyneladende ingen grund til, at folk i området skal være bekymrede.

– Vi betragter sagen som en isoleret hændelse, skrev politiet lørdag formiddag.

Som følge af knivoverfaldet har området på Grønnegade været spærret natten igennem i forbindelse med politiets undersøgelser.

Østjyllands Politi har frem til lørdag middag talt med vidner, indhentet videoovervågning og foretaget sporsikring på gerningsstedet.

Andre personer med oplysninger om sagen kan kontakte politiet på telefonnummer 114. Desuden opfordrer politiet gerningsmanden og kvinden til at melde sig selv. Ellers truer politiet med at efterlyse dem offentligt.

Cykelfans må undvære størstedelen af lørdagens etape, som i stedet bliver et kort slag i de franske bjerge.

7. etape af Paris-Nice forkortes nemlig igen på grund af vejret. Det oplyser arrangøren af det franske cykelløb til TV 2 Sport og andre medier.

Ifølge arrangøren vil rytterne blive transporteret til en ny startplacering i Le Broc for at undgå de strækninger, der er blevet farlige på grund af regn i den første del af ruten.

Årsagen er, at “vejret er blevet endnu dårligere end i gårsdagens prognose”, skriver arrangøren på sin hjemmeside.

Rytterne starter nu etapen ved kilometer 73 af den oprindelige rute og skal kun køre 47 kilometer af etapen, som der ellers var høje forventninger til. Løbet forventes at starte klokken 13.45.

Målområdet er fortsat ved Isola, som det blev ændret til fredag. Her blev den sidste målstigning, hvor Paris-Nice-feltet oprindeligt havde forventet at skulle klatre op til Auron lørdag, også sløjfet. Det var kraftigt snevejr på den sidste stigning, der lå til grund for denne forkortelse.

Auron-stigningen var på papiret den største stigning i dette års Paris-Nice, men rytterne slipper altså for de godt syv kilometer med en gennemsnitlig stigning på 7,2 procent.

Danske Jonas Vingegaard (Visma) har indtil videre været aldeles suveræn i det franske løb. Inden weekendens to sidste etaper fører den danske stjerne med 3 minutter og 22 sekunder ned til Red Bulls Daniel Felipe Martínez på andenpladsen.

Israel har planer om en udvidet militær offensiv på landjorden i Libanon med det mål at indtage hele området syd for floden Litani.

Det skriver mediet Axios med henvisning til oplysninger fra anonyme amerikanske og israelske embedsmænd.

Ifølge mediet, hvis artikel ikke er blevet officielt bekræftet, kan der blive tale om “den største israelske landinvasion” af Libanon siden 2006.

– Vi kommer til at gøre, hvad vi gjorde i Gaza, siger en israelsk embedsmand og henviser til planer om at ødelægge Hizbollah-våbenlagre og steder, som den libanesiske milits bruger til at angribe fra.

Meldingerne kommer midt i en meget urolig situation i Mellemøsten.

Krigen begyndte 28. februar med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.

Siden blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Under israelske angreb er hundredtusindvis blevet slået på flugt i Libanon.