Seneste nyheder

Ugandas hær afviser, at landets oppositionsleder, Bobi Wine, er blevet taget fra sit hjem og ført bort med en militærhelikopter med tvang.

Det siger en talsmand for hæren ved navn Chris Magezi til nyhedsbureauet AFP.

Han kalder det for absurd, at Wines parti, Nationalt Enhedsparti (NUP), påstår, at han er blevet kidnappet.

– Rygterne om hans såkaldte anholdelse er grundløse og uberettigede, siger Chris Magezi.

Wines parti skrev sent fredag på X, at han var blevet taget mod sin vilje og fløjet til en ukendt lokation.

Det skete, dagen efter at der blev afholdt valg i landet. Kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

Fredag oplyste landets valgkommission ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Bobi Wine havde fået 23 procent af stemmerne. Ugandas siddende præsident, Yoweri Museveni, havde fået knap 74 procent af stemmerne.

Wine har dog udtalt, at han mener, at der har været massivt svindel i forbindelse med valget og opfordret befolkningen til at demonstrere.

Fredag fortalte et højtstående medlem af den ugandiske opposition, at sikkerhedsstyrker havde stormet hans hjem under valget torsdag.

Ifølge politikeren, der hedder Muwanga Kivumbi, blev ti personer fra hans kampagnehold dræbt under angrebet. Han er fra samme parti som Bobi Wine.

Uganda holdt valg uden internetadgang.

81-årige Museveni har siddet på magten i landet i 40 år og er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for brutalt at undertrykke befolkningen for at blive siddende på posten.

Museveni er Afrikas tredjelængst siddende statsoverhoved.

Hans største udfordrer til præsidentposten er den 43-årige Bobi Wine, hvis borgerlige navn er Robert Kyagulanyi. Han blev oprindeligt kendt som en populær musiker i Uganda og gik siden ind i politik.

Vælgerne i Uganda, hvor der bor 48,5 millioner, skal foruden præsidenten også udpege flere end 500 medlemmer af parlamentet.

Ecuador har fredag indsat 10.000 soldater i tre forskellige kystprovinser for at bekæmpe narkobander, der bliver beskyldt for at være årsag til stigningen i antallet af voldelige hændelser i det engang så fredelige land.

Det oplyser flyvevåbnets general, Mario Bedoya, til journalister.

Soldaterne er blevet udstationeret til provinserne Guayas, Manabi og Los Rios, siger han.

Fly med militært personel om bord er også blevet sendt til Manta, der er Ecuadors vigtigste fiskerihavn, lyder det fra Bedoya.

Den sydamerikanske nation har nået et rekordhøjt antal drab og andre voldelige forbrydelser. Ecuadors præsident, Daniel Noboa, har lovet at slå hårdt ned på volden.

Ecuador ligger mellem verdens to største eksportører af kokain, Colombia og Peru. Der er sket en stigning i vold fra bander med tilknytning til mexicanske og colombianske karteller.

Drab og sammenstød i nabolag og offentlige rum er blevet almindelige, og landet sluttede 2025 med 52 drab per 100.000 indbyggere. Det har det Genève-baserede observatorium for organiseret kriminalitet (OCO) oplyst.

Det svarer til ét drab hver time.

– Fængsel eller helvede for enhver, der sætter sikkerheden på spil, skrev Ecuadors forsvarsministerium i en udtalelse fredag.

Forsvarsminister Gian Carlo Loffredo har givet sin militære overkommando besked på at operere på ubestemt tid fra havnebyen Guayaquil, hvor soldater inspicerer havne, der er strategisk vigtige for narkohandel.

Der bor 18 millioner mennesker i Ecuador. Landet ligger i det nordvestlige Sydamerika og grænser op til Colombia og Peru.

AFP

Repræsentanter for Danmark bad tidligere på ugen amerikanske senatorer om at undgå at stemme om en resolution, som kan forhindre militære handlinger i Grønland, medmindre den kan vedtages med et overvældende flertal.

Det siger tre kilder, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, til mediet Politico.

Anmodningen blev ifølge kilderne fremsat på et møde mellem den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og tre senatorer.

Det fremgår ikke, hvilke repræsentanter for Danmark der fremsatte anmodningen.

De danske embedsmænd mener ifølge kilderne, at et snævert flertal kan gøre mere skade end gavn.

Et lille flertal med begrænset republikansk støtte kan ifølge danskerne underminere Danmarks position og styrke USA’s præsident Donald Trumps forsøg på at komme i besiddelse af det danske territorium, siger kilderne.

De tre senatorer var republikaneren Lisa Murkowski fra Alaska, løsgængeren Angus King fra Maine og demokraten Ruben Gallego fra Arizona.

Gallego står i spidsen for det endnu ikke fremsatte forslag, der har til formål at forhindre, at Trump gør brug af militære handlinger i det arktiske område uden Kongressens godkendelse.

Efter mødet antydede Gallego ifølge Politico, at en afstemning om krigsmagt i Grønland ikke er nært forestående.

– Jeg vil beholde det som en mulighed, hvis vi nogensinde får brug for det. Men jeg har foreslået den formulering, at vi vil sørge for at have den klar, hvis situationen kræver det.

Onsdag stemte Senatet om en lignende resolution, men blot med Venezuela i fokus. Afstemningen endte med det snævrest mulige flertal imod, hvor USA’s vicepræsident, J.D. Vance, med sin afgørende stemme sikrede, at den endte 51-50.

Afstemningen skulle forhindre yderligere militær handling i Venezuela, eftersom USA’s militær allerede har grebet ind i landet. I løbet af få timer rykkede amerikanske soldater for to uger siden ind i præsidentpaladset og tog præsident Nicolás Maduro samt hans hustru til fange.

Efterfølgende har Trump skærpet sin retorik om Grønland, og Løkke og Motzfeldt har holdt møde med Vance og Løkkes amerikanske modstykke, Marco Rubio.

En amerikansk dommer har fredag begrænset immigrationsmyndigheden ICE’s muligheder for at gribe ind mod demonstranter i den amerikanske delstat Minnesota.

Dommeren forbyder ICE-betjentene at tilbageholde og anholde fredelige demonstranter og bilister samt at bruge peberspray eller tåregas mod demonstranterne.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

I kendelsen forbyder dommeren desuden, at de føderale betjente standser bilister og passagerer – medmindre der er begrundet mistanke om, at de hindrer eller forstyrrer ICE-betjentenes arbejde.

I den 83 sider lange kendelse skriver distriktsdommer Katherine Menendez ifølge AFP, at myndighederne nu har 72 timer til at efterkomme kravene.

Kendelsen kommer, næsten to uger efter at USA’s præsident Donald Trumps administration annoncerede, at man ville sende 2000 ICE-betjente til området omkring byen Minneapolis, der ligger i delstaten.

Antallet af ICE-betjente er siden vokset til næsten 3000, skriver Reuters.

Den amerikanske regering har som en del af Trumps indsats med at deportere ulovlige immigranter skruet op for de amerikanske immigrationsmyndigheders tilstedeværelse i flere amerikanske byer og stater.

ICE og demonstranter har gentagne gange stødt sammen den seneste måned. ICE-betjentene har anholdt og kortvarigt tilbageholdt mange mennesker i Minneapolis.

Sammenstødene eskalerede, efter at en ICE-betjent skød og dræbte den amerikanske statsborger Renee Nicole Good i Minneapolis den 7. januar.

Den 37-årige kvinde var frivillig i et lokalt netværk, som overvåger og dokumenterer ICE-operationer i Minneapolis.

Hændelsen blev optaget på video, men politikere tolker optagelserne vidt forskelligt.

USA’s minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, har udtalt, at drabet på Renee Nicole Good skete i selvforsvar. Ifølge Noem og ministeriet blev der affyret skud mod kvinden, fordi hun forsøgte at påkøre betjente fra ICE.

Den forklaring har dog mødt modstand fra demokratiske politikere i Minnesota. Flere mener, at kvinden derimod forsøgte at dreje væk fra ICE-betjenten og ikke udgjorde en trussel mod hans liv.

USA’s justitsministerium har åbnet en kriminalefterforskning af delstaten Minnesotas guvernør, Tim Walz, og byen Minneapolis’ borgmester, Jacob Frey, for sammensværgelse om at være til gene for agenter fra immigrationsmyndighederne, ICE.

Det oplyser en unavngiven kilde med kendskab til efterforskningen til nyhedsbureauet Reuters.

Kilden oplyser, at der er klargjort stævninger mod Walz og Frey som del af efterforskningen, men det er uklart, om de er blevet sendt afsted.

Ifølge kilden udspringer efterforskningen af udtalelser fra Walz og Frey om de tusindvis af ICE-agenter, der de seneste uger er blevet sendt til Minneapolis på ordre fra USA’s præsident, Donald Trump.

Walz er demokrat og stillede op som vicepræsident under Kamela Harris ved præsidentvalget i 2024, men tabte.

Han har på sociale medier reageret på sagen og siger, at det føderale retssystem bliver brugt som våben til at intimidere Trumps politiske modstandere.

– At bruge retssystemet som våben mod dine modstandere er en diktatorisk taktik, skriver Walz.

Borgmesteren i Minneapolis, Jacob Frey, siger i en udtalelse:

– Det her er et åbenlyst forsøg på at intimidere mig for at stå op for Minneapolis, lokale retshåndhævende myndigheder og beboere mod det kaos og den fare, som denne administration har bragt til vores by.

Justitsministeriet afviser over for Reuters at kommentere sagen.

Ifølge nyhedsbureauet vil det være meget usædvanligt, hvis føderale anklagere rejser tiltale om sammensværgelse baseret på udtalelser fra offentlige embedsmænd om regeringens politik.

Trump-administrationen har de seneste to uger sendt knap 3000 føderale agenter til Minnesota.

Det har udløst demonstrationer i byen og også ført til konfrontationer mellem borgere og betjente. Den 7. januar skød en ICE-agent en amerikansk statsborger, 37-årige Renee Nicole Good, som afgik ved døden.

Walz og Frey har gentagne gange krævet, at Trump afslutter indsættelsen af ICE-agenter i Minneapolis.

Moren til et af rigmanden Elon Musks børn har lagt sag an mod hans AI-firma, xAI, for at lade dets chatbot, Grok, gøre det muligt for sine brugere at generere seksuelt udnyttende deepfake-billeder af hende.

Det har ydmyget og belastet hende følelsesmæssigt, lyder det ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) fra kvinden, den 27-årige Ashley St. Clair, i søgsmålet.

– Jeg har lidt og lider fortsat under alvorlig smerte og psykisk lidelse som følge af xAI’s rolle i at skabe og offentliggøre de her digitalt ændrede billeder af mig.

– Jeg føler mig ydmyget og føler, at det her mareridt aldrig vil stoppe, så længe Grok fortsætter med at generere de her billeder af mig, siger hun i et dokument vedhæftet søgsmålet.

Ifølge søgsmålet har chatbotten omdannet et billede af hende som 14-årig, hvor hun er fuldt påklædt, til et billede af hende i bikini.

Der er desuden skabt billeder af hende som voksen i seksuelle positioner og iført en bikini med Swastika-tegn.

Grok er en chatbot på det sociale medie X, som Musk ejer.

Virksomheden bag Grok hedder xAI. Adspurgt om søgsmålet og dets påstande svarer xAI i en email til AP, at “Legacy Media Lies”, hvilket kan oversættes til “traditionelle medier lyver”.

Advokater for xAI er ikke umiddelbart vendt tilbage på AP’s anmodninger om en kommentar.

Ashley St. Clair fortæller AP, at hun rapporterede deepfake-billederne til X, efter at de begyndte at dukke op sidste år. Hun bad om at få dem fjernet, hvortil X svarede, at billederne ikke overtrådte platformens retningslinjer.

Derefter lovede X, at den ikke ville tillade, at billeder af hende blev brugt eller ændret uden hendes samtykke, siger Ashley St. Clair.

Ifølge Ashley St. Clair fjernede platformen derefter hendes Premium X-abonnement og verificeringsmarkør, hvilket forhindrede hende i at tjene penge på sin konto, der har én million følgere.

Den fortsatte desuden med at tillade nedværdigende deepfake-billeder af hende, hævder hun.

Ashley St. Clair er mor til Musks 16 måneder gamle søn, Romulus.

X kom tidligere på ugen i hård modvind, efter at det kom frem, at Grok kunne skabe seksualiserede billeder af kvinder og børn.

Ifølge nyhedsbureauet AFP truede Storbritannien med at forbyde Grok, og flere lande har valgt at blokere brugen af chatbotten.

Det fik platformen til at annoncere tiltag, der skal forhindre Grok i at skabe billeder af rigtige personer i for eksempel undertøj.

En gruppe europæiske forskere har nu også konkluderet, at gravide trygt kan indtage Panodil eller lignende smertestillende uden at frygte, at deres ufødte barn udvikler autisme.

Det viser et studie, der er publiceret i det britiske tidsskrift The Lancet Obstetrics, Gynaecology & Women’s Health.

I september sidste år frarådede USA’s præsident, Donald Trump, gravide kvinder at indtage det smertestillende stof paracetamol, der sælges under navnet Tylenol og er kendt som Panodil, Pinex og Pamol i Danmark.

Det skyldes, at der ifølge præsidenten kan være en øget risiko for autisme hos barnet. Både amerikanske og internationale medicinske faggrupper fordømte udtalelserne og sagde, at der ikke var nogen beviser for dem.

Alligevel begyndte USA’s fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, at opfordre læger til at fraråde gravide at tage den type medicin.

Men det er der altså intet forskningsmæssigt grundlag for, lyder det fra Asma Khalil, der er hovedforfatter bag studiet og professor på University of London.

– Det centrale budskab er at forsikre om, at når det bruges som anbefalet, understøtter den bedst tilgængelige evidens ikke en årsagssammenhæng med autisme, ADHD eller intellektuel funktionsnedsættelse, lyder det fra Khalil.

Paracetamol er længe af sundhedsfaglige blevet betragtet som den mest sikre form for smertestillende for gravide.

Myndighederne i Danmark konkluderede, allerede kort tid efter at Trump fremsatte påstanden, at der ikke er hold i den.

I september lød det fra Lægemiddelstyrelsen, at dens anbefalinger var uændrede.

Sundhedsstyrelsen henviste ligeledes til de eksisterende anbefalinger.

– Sundhedsstyrelsen har ikke planer om at ændre på de eksisterende anbefalinger til gravide, lød det fra styrelsen i et skriftligt svar.

Udtalelsen fra præsidenten fik desuden Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at offentliggøre en meddelelse om, at der i studier ikke er fundet nogen afgørende sammenhæng mellem autisme og gravides brug af det smertestillende middel.

En lignende melding kom også fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Paracetamol er et af de håndkøbslægemidler, der bliver solgt mest af på verdensplan.

Reuters

Cuba, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med at afskære fra landets vigtigste olieforsyninger, producerede sidste år kun halvdelen af den elektricitet, som landet har brug for.

Det viser officielle tal, som nyhedsbureauet AFP har analyseret.

Den kommunistiske østat befinder sig i sin værste økonomiske krise i årtier. Der er mangel på mad og medicin, og cubanerne må leve med tilbagevendende strømafbrydelser på op til 20 timer om dagen.

Det har skabt en masseudvandring af cubanere.

Mellem januar og december sidste år oplevede Cuba et gennemsnitligt underskud af strøm på omkring 49,8 procent. Tallene er uændrede i de første uger af 2026.

I de seneste seks år har Cuba været fanget i en stadigt dybere krise.

En krise, der er forårsaget af en kombination af strammere amerikanske sanktioner, dårlig styring af den indenlandske økonomi og kollapset af turismeindustrien som følge af coronapandemien.

En alvorlig mangel på penge har gjort det vanskeligt for Cubas regering at importere det brændstof, der er nødvendigt for at drive landets kraftværker.

Installationen af en række solcelleparker, finansieret af Kina, har endnu ikke afhjulpet situationen.

Produktionen af solenergi i Cuba blev tidoblet sidste år, men elektriciteten kan kun udnyttes, mens solen skinner og ikke om natten, hvor efterspørgslen er størst.

Manglen på strøm kan blive endnu værre for cubanerne, hvis Trump gør alvor af sine trusler om at afskære alle olie- og pengestrømme til Cuba.

Trump har opfordret Cuba til at indgå en aftale med amerikanerne – uden dog at give detaljer omkring, hvad aftalen skal indeholde.

USA afsatte tidligere på året Venezuelas mangeårige præsident, Nicolás Maduro, i en større amerikansk militæraktion i det sydamerikanske land.

Cuba er blandt Venezuelas nærmeste allierede i Sydamerika. Venezuela har siden årtusindeskiftet været hovedleverandør af olie til Cuba.

AFP

De samme 25 personer foretog 62 procent af opkaldene til telefonrådgivningen Livslinien over en periode på 2,5 år.

Det viser en analyse af godt en halv million opkald til Livslinien mellem 2019 og 2022, skriver Politiken.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Australian & New Zealand Journal of Psychiatry.

De 25 personer brugte en tredjedel af rådgivningstiden i perioden, viser studiet.

Hos Livslinien sidder en række særligt uddannede rådgivere og besvarer opkald fra selvmordstruede personer. I 2025 havde Livslinien 25.500 rådgivningssamtaler, skriver Politiken.

Rådgiverne har dog ikke ressourcer til at besvare opkald fra alle, der taster 70 201 201.

Det betyder, at kun en brøkdel af opkaldene bliver besvaret, og at de hyppige brugere bruger tid fra tusindvis af andre mennesker, der også ringer ind.

Livsliniens direktør, Jeppe Kristen Toft, påpeger først over for Politiken, at alle har ret til at række ud og blive mødt, og at rådgivningen ikke vil blokere for personer, der er i krise.

Men efter at have tænkt over sagen vender han tilbage til avisen.

– Det kan godt være, at vi skal afvige en af vores etiske grundpiller her. Vi er nødt til at genoverveje, om nogle personer måske ikke skal have samme adgang til os, og at vi måske skal begrænse dem på en eller anden måde for at give adgang til endnu flere, siger han.

I nogle lande blokerer man opkald fra nogle af de hyppigste brugere, så de ikke kan ringe igen, hvis de har modtaget rådgivning, skriver Politiken.

Som led i en ny psykiatriaftale fik Livslinien i 2023 en permanent bevilling, så den holdes åben døgnet rundt. Indtil da havde rådgivningen flere gange været lukningstruet.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der præsenterede aftalen i 2023, svarer i et skriftligt svar til Politiken, at “det, at der er få personer, som ofte ringer til Livslinien, må ikke betyde, at vi lukker ned for muligheden”.

Hun kalder det dog også fornuftigt, at Livslinien arbejder på forskellige initiativer, der kan øge antallet af personer, der kommer igennem til rådgivningen.

Rusland og Ukraine er blevet enige om en lokal våbenhvile omkring atomkraftværket Zaporizjzja, der er under russisk kontrol.

Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i en pressemeddelelse fredag.

Dermed bliver det muligt at reparere den sidste tilbageværende backup-strømforsyning til atomkraftværket. Strømforsyningen blev beskadiget som følge af militær aktivitet 2. januar, lyder det.

– IAEA fortsætter det tætte samarbejde med begge parter for at sikre nuklear sikkerhed ved ZNPP (atomkraftværket Zaporizjzja, red.) og for at forhindre en atomulykke under konflikten.

– Denne midlertidige våbenhvile – den fjerde, vi har forhandlet – demonstrerer den uundværlige rolle, vi fortsat spiller, siger IAEA’s generaldirektør, Rafael Mariano Grossi, i pressemeddelelsen.

Reparationerne vil begynde i løbet af de kommende dage, siger IAEA.

Zaporizjzja er Europas største atomkraftværk og ligger i den sydøstlige del af Ukraine.

Atomkraftværket har været besat af russiske styrker siden marts 2022, kort tid efter at krigen i Ukraine begyndte.

Værket har været lukket ned, siden Rusland invaderede nabolandet. Men atomkraftværket har fortsat brug for elektricitet for at opretholde køle- og sikkerhedssystemer.

Rusland og Ukraine har gentagne gange beskyldt hinanden for at risikere en atomkatastrofe ved at angribe atomanlægget.

IAEA sagde i december, at den massive stålkonstruktion, der er bygget til at indkapsle radioaktivt materiale på det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl i Ukraine, var blevet beskadiget.

Stålkonstruktionen var blevet beskadiget i et droneangreb tidligere i 2025, lød det fra atomagenturet. Ifølge FN var niveauet af radioaktiv stråling efterfølgende normalt og stabilt, og der var ikke meldinger om lækager.

Ulykken i Tjernobyl anses som den værste atomkraftulykke nogensinde. I 1986 eksploderede en af atomkraftværkets reaktorer, og det sendte en radioaktiv sky ud over Europa.

Den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA) har fredag udsendt en række advarsler til flyselskaber om at udvise forsigtighed i luftrummet over Mexico og dele af Latinamerika.

Det skyldes, hvad FAA betegner som militære aktiviteter. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Advarslen gælder de næste 60 dage. FAA advarer om en “potentielt farlig situation” og henviser til forstyrrelser af det globale satellitnavigationssystem.

Advarslen fra FAA gælder blandt andet luftrummet over specifikke områder af Mexico, Mellemamerika, Panama, Colombias hovedstad, Bogotá, Guayaquil i Ecuador samt i luftrummet inden for det østlige Stillehav, skriver AFP.

Advarslerne kommer, få uger efter at amerikanske specialstyrker rykkede ind i Venezuela og afsatte præsident Nicolás Maduro efter måneders militær oprustning i Caribien.

USA’s præsident, Donald Trump, har antydet, at han planlægger angreb på landjorden mod narkokarteller i Mexico. Det vil i så fald være en provokerende militær handling mod et naboland, som er en vigtig handelspartner for USA.

– Vi vil nu begynde at ramme på land, når det gælder kartellerne. Kartellerne styrer Mexico, sagde Trump til Fox News i sidste uge.

Mexicos regering siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at advarslerne fra FAA kun er en sikkerhedsforanstaltning og ikke begrænser det mexicanske luftrum.

Advarslerne gælder udelukkende amerikanske flyselskaber, og flyvningen i Mexico forbliver upåvirket, siger Mexicos regering.

Hvis USA udvider sine angreb mod narkokarteller i Mexico, vil det være en betydelig optrapning fra amerikansk side.

Donald Trump har skærpet retorikken, efter at USA i sidste uge tog Venezuelas præsident og hans hustru til fange efter en militær aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas.

For nylig truede Trump også Venezuelas naboland Colombia med militær handling og kaldte landets leder, Gustavo Petro, en syg mand.

– Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særlig længe, sagde Trump.

Efterfølgende er der blevet sat et møde i stand mellem Trump og Petro. Ifølge Petro finder mødet sted 3. februar.

Det Hvide Hus har fredag aften dansk tid offentliggjort de “stiftende” medlemmer af det såkaldte “Gaza Board of Peace”.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og den særlige udsending Steve Witkoff er med på listen.

Det samme er tilfældet for Jared Kushner, der er præsident Donald Trumps svigersøn, forretningsmanden Marc Rowan og Ajay Banga, der er præsident for Verdensbanken.

Foruden den britiske ekspremierminister Tony Blair, der i forvejen var udpeget som medlem, er det sidste medlem Robert Gabriel, der er vicesikkerhedsrådgiver i Trump-administrationen.

Præsident Trump skal selv være formand for rådet, der er en del af fredsplanen for Gaza.

Det Hvide Hus skriver, at yderligere medlemmer vil blive præsenteret i de kommende uger.

Indtil videre er fredsrådet sammensat af ledere med erfaring inden for diplomati, udvikling, infrastruktur og økonomisk strategi, lyder det.

Natten til fredag dansk tid skrev Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at komitéen var blevet dannet.

– Jeg kan med sikkerhed sige, at det er det bedste og mest prestigefyldte råd, der nogensinde er blevet samlet, skrev Trump.

I december lød det fra præsidenten, at både konger, præsidenter og premierministre ønskede at blive en del af fredskomitéen.

– Det bliver en af de mest legendariske komitéer nogensinde. Alle vil være en del af den, sagde han dengang.

Offentliggørelsen af medlemmerne kommer, få dage efter at fase to af den amerikanske 20-punktsplan for fred i Gaza blev sat i gang.

Med næste fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning.

Fredsplanen for Gaza har sikret en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

I fredsplanen, som Trump fremlagde sidste år, fremgik det, at Gaza skal styres af en midlertidig upolitisk, palæstinensisk komité.

Over den komité skal “Gaza Board of Peace” være.

Unavngivne kilder oplyser til mediet Financial Times, at amerikanske embedsmænd har fremsat idéen om at brede konceptet om “Gaza Board of Peace” ud til andre områder som Ukraine og Venezuela.

En person, der er blevet orienteret om forslaget, siger, at Trump-administrationen ser det “som en potentiel erstatning for FN. En slags parallel uofficiel instans til at håndtere andre konflikter uden for Gaza”.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har fredag udstedt et dekret, der erklærer kurdisk et nationalt sprog.

Det skriver det statslige syriske nyhedsbureau Sana.

Dermed bliver det lovligt at undervise i sproget som et valgfag på skoler i kurdiskdominerede områder, lyder det i dekretet.

Dekretet er den første formelle anerkendelse af kurdiske nationale rettigheder siden Syriens uafhængighed i 1946, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer efter flere dages sammenstød mellem den kurdiskdominerede milits SDF og Syriens hær i Aleppo i den nordlige del af landet.

Mindst 23 mennesker blev dræbt i sammenstødene ifølge Syriens sundhedsministerium, mens 150.000 blev tvunget på flugt fra kurdiske områder i byen, skriver AFP.

SDF har kontrolleret dele af Aleppo siden 2011. Kurdiske styrker kontrollerer fortsat en semi-autonom zone på tværs af store dele af det nordøstlige Syrien.

Udover at gøre kurdisk til et nationalt sprog gør dekretet også det kurdiske nytår Nowruz til en national helligdag. Det giver også statsborgerskab til alle kurdere i landet.

Ifølge AFP blev 20 procent af syriske kurdere frataget deres statsborgerskab under en kontroversiel folketælling i 1962.

I marts sidste år blev der indgået en aftale mellem SDF og den nye regering i Syrien, dog uden de store fremskridt. Aftalen gik ud på, at SDF skulle blive en del af de statslige institutioner.

Sammenstødene i Aleppo har forværret en af de største årsager til splittelse i Syrien, hvor præsident Ahmed al-Sharaas løfte om at samle landet under én ledelse efter 14 års krig har mødt modstand fra de kurdiske styrker, som er skeptiske over for hans regering.

Omkring to millioner kurdere bor i Syrien – heraf 1,2 millioner i den nordøstlige del af landet, skriver AFP.

Danmarks håndboldherrer fik en ideel og ganske forventet indledning på EM, da Nordmakedonien blev nedlagt uden større besvær.

Efter to solide halvlege, hvor der stadig var plads til forbedringer enkelte steder, landede den sikre danske sejr på 36-24.

Dermed indtager Danmark førstepladsen i gruppen, efter at Portugal tidligere fredag slog Rumænien med 40-34.

Som forventet havde Nordmakedonien fra start stort fokus på at stække Mathias Gidsel og Simon Pytlick. Makedonerne gik højt op på de to danske esser.

Det tog danskerne et par angreb at knække koden til det forsvar, og fra 3-3 rykkede Danmark fra med fem scoringer i træk.

En fyldt Boxen skrålede spillerne frem, og selv om der var skønhedsfejl, som der altid vil være i åbningskampe, var det en bundsolid dansk indsats.

Defensivt viste “Den Blonde Blok”, som Magnus Saugstrup og Emil Bergholt passende kunne kaldes, enorm styrke. Makedonerne slog sig ofte, når de forsøgte ad den vej, og generelt stod den danske defensiv stærkt.

Efter 11 minutter kunne hallens DJ ikke vente længere – “For Evigt” kom på efter målet til 9-4, og hele Boxen skrålede videre, da musikken stoppede.

Trods det store fokus fra Nordmakedonien på Pytlick og Gidsel lykkedes det alligevel duoen at score henholdsvis fem og tre mål før pausen.

Især den hurtige midte efter indkasserede mål gav de tungere makedonere en del problemer og Gidsel et par lette mål.

“Re-Sepp-ten” nåede også en rundtur på lægterne i bedste halskrål, inden Danmark kunne gå til pause foran 17-12.

Tidligt i anden halvleg strammede Danmark grebet. Og da Gidsel små ti minutter efter pausen gjorde det til 24-15 på en kontra, var kampen endegyldigt knækket.

Nikolaj Jacobsen havde plads til at folde den taktiske værktøjskasse ud og prøve lidt forskellige ting af. Syv mod seks-spillet blev prøvet en del af, og bagkæden med to venstrehåndede spillere fik også EM-premiere.

Egentlig sad man med fornemmelsen af, at Emil Nielsen i målet bare leverede, hvad han skulle. I hans tilfælde er det alligevel en redningsprocent på næsten 35.

I de sidste syv minutter kunne han holde fyraften og overlade målet til backup Kevin Møller. Også slutrundedebutant Mads Svane kom ind til sine første minutter.

Lidt dansk sjusk i slutminutterne gjorde også, at Nikolaj Jacobsens blodtryk fik lov til at komme i kog, men Danmark var stadig et niveau eller to bedre end modstanderen, og de 15.000 tilskuere gik glade fra hallen.

Ugandas oppositionsleder, Bobi Wine, er blevet taget fra sit hjem og med tvang ført bort i en militærhelikopter, skriver hans eget parti, Nationalt Enhedsparti, NUP, i et opslag på X.

Ifølge partiet er han blevet fløjet til en ukendt lokation.

Hverken den siddende regering eller militæret har endnu kommenteret anklagerne fra oppositionspartiet.

Uganda afholdt torsdag valg, og kampen om præsidentposten og pladserne i Ugandas parlament har været præget af stor uro.

Tidligere på dagen fortalte et højtstående medlem af den ugandiske opposition Muwanga Kivumbi til AFP, at sikkerhedsstyrker havde stormet hans hjem under torsdagens valg i landet.

Ifølge Muwanga Kivumbi skulle ti personer fra hans kampagnehold være blevet dræbt i angrebet, fortæller han til AFP.

Oplysningerne er ikke bekræftet andre steder.

– Ti blev dræbt inde i mit hus, fortalte han.

Fredag havde den siddende præsident, Yoweri Museveni, næsten 74 procent af stemmerne.

Bobi Wine lå på 23 procent af stemmerne, oplyser landets valgkommission ifølge Reuters.

Wine mener dog, at der er tale om massiv valgsvindel og har opfordret til demonstrationer, skriver nyhedsbureauet.

Museveni har i 40 år siddet på magten i landet. Han er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for “brutal undertrykkelse” af oppositionen i et forsøg på at forlænge sin regeringsperiode.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters lukkede myndigheder i landet tirsdag for indbyggernes adgang til internet, ligesom mobilforbindelserne blev begrænset.

Det er ifølge regeringen sket for at forhindre spredningen af misinformation og opfordringer til vold.

Regeringen havde ellers gentagne gange lovet, at den ikke ville lukke for internettet, har AFP skrevet.

Den 43-årige Bobi Wine, hvis borgerlige navn er Robert Kyagulanyi, blev oprindeligt kendt som en populær musiker i Uganda og gik siden ind i politik.

Wine er blevet anholdt adskillige gange og har anklaget politiet og militæret for tortur.

Fredag har to danske F-35-kampfly og et fransk tankfly gennemført en planlagt træningsøvelse i det sydøstlige Grønland.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Øvelsen gik ud på at træne lufttankning, langdistanceflyvning og sikkerhed under de barske forhold i Arktis-området, lyder det.

Ruten for de danske kampfly gik fra Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland og direkte til området omkring Kulusuk på den grønlandske østkyst.

Det franske fly kom fra en base i Sydfrankrig, hvor det fløj tilbage til efter endt træning.

Undervejs i øvelsen passerede flyene også Færøerne, skriver Forsvaret.

Sidste år gennemførte Danmark og Frankrig lignende øvelser, men det var med danske F-16-fly og på vestkysten.

Øvelserne skal ses som en del af den generelle styrkelse af luftoperationer i Arktis-området.

De bidrager ifølge Forsvaret til at opbygge fælles erfaringer i operationer under kolde, udfordrende forhold.

Forsvaret vil fortsætte med at lave øvelser i Arktis til lands, til vands og i luften.

Derfor vil flyvninger med F-35-kampfly og tankfly fortsætte, lyder det.

Fredagens øvelse fandt sted, mens Danmark og en række Nato-lande er i gang med at øge den militære tilstedeværelse i og omkring Grønland.

Ifølge DR er transportfly fra Danmark, Frankrig og Tyskland i gang med at fragte danske og europæiske tropper til Grønland.

– Operationen er meget omfattende og sprænger rammerne for, hvad Forsvaret hidtil har prøvet, siger en unavngiven kilde til DR.

Mediet skriver, at dele af Jægerkorpset er landet i Grønland fredag.

To F-35-kampfly er også blevet sendt til Grønland, mens et passagerfly fra Boeing er landet i Nuuk med et “større” antal soldater, lyder det videre.

Forsvarsministeriet og Grønlands regering fortalte onsdag om den større tilstedeværelse på et pressemøde.

Styrker fra en række Nato-lande skal deltage i den danske øvelse “Operation Arctic Endurance”.

Formålet er at styrke Natos aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed.

Blandt andet Norge, Sverige og Tyskland har sendt forsvarspersonale til øen, mens USA’s administration fastholder ønsket om at overtage Grønland.

Andreas Skov Olsen skifter fra tyske Wolfsburg til skotske Rangers FC på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Det skriver Wolfsburg fredag aften på sin hjemmeside.

Dermed skal den danske kantspiller Andreas Skov Olsen spille i skotsk fodbold det næste halve år.

Den tyske fodboldklub skriver, at den 26-årige dansker skifter til klubben i Glasgow med øjeblikkelig virkning.

Det er blot et år siden, at den tidligere superligaprofil skiftede Club Brugge ud med den tyske klub, men opholdet har ikke været en succes.

På tværs af turneringer er det blevet til 23 kampe og tre scoringer for kantspilleren, som har tilbragt størstedelen af tiden på bænken.

Nogle af kampene har danskeren misset på grund af skader.

Skov Olsen forlod Danmarks bedste fodboldrække i 2019 til fordel for Bologna i det nordlige Italien. Herfra tog han i 2022 videre til Club Brugge, hvor han havde sin mest succesfulde periode i udlandet.

Den teknisk stærke offensivspiller blev i 2025 noteret for tre landskampe. Han var senest på banen i Danmarks sejr på 3-0 i Grækenland i september.

I de seneste fire landskampe har Andreas Skov Olsen ikke været udtaget.

Rangers har i transfervinduet oprustet med flere tidligere spillere fra FC Nordsjælland.

I Sturm Graz har skotterne hentet midtbanespilleren Tochi Chukwuani, og fra Go Ahead Eagles er Oliver Antman kommet til.

Truppen råder i forvejen over Mohamed Diomandé, der spillede i Farum frem til sommeren 2024.

Rangers er efter 22 kampe nummer to i den skotske Premier League, som noget overraskende føres af Hearts, mens de forsvarende mestre fra Celtic er på tredjepladsen.

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) fraråder flyselskaber at flyve over iransk luftrum.

Det oplyser agenturet i et nyhedsblad ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Årsagen er ifølge EASA de igangværende spændinger mellem USA og Iran.

På grund af situationen vurderes der at være en “høj risiko” for civile flyvninger i luftrummet i alle højder.

– Med de igangværende spændinger og potentialet for amerikansk militær aktion, hvilket har sat det iranske luftforsvar i et øget beredskab, er der en øget sandsynlighed for fejlidentifikation i Irans luftrum, skriver agenturet ifølge nyhedsbureauet.

USA’s præsident, Donald Trump har flere gange truet med at gribe militært ind i Iran.

Protester mod præstestyret i Iran har ifølge ngo’er kostet flere end 3000 demonstranter livet de seneste uger.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA’s præsident har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Selskabet OpenAI vil i de kommende uger begynde at teste reklamer under brug af sprogmodellen ChatGPT, som selskabet står bag.

Det skriver OpenAI i en pressemeddelelse fredag.

I første omgang vil reklamerne poppe op hos voksne amerikanere, der er logget ind og bruger gratisversionen eller et nyt, billigere abonnement.

Under forsøget vil reklamerne blive vist i forlængelse af brugerens spørgsmål.

Spørger man eksempelvis ChatGPT om rejsemål i Mexico, kan man efterfølgende blive mødt af ferieannoncer, skriver BBC.

Ifølge OpenAI vil reklamerne fremstå som bannere, og de vil ikke påvirke sprogmodellens svar.

Virksomheden understreger, at den ikke vil dele oplysninger om brugernes samtaler med annoncører.

Årsagen til reklamerne er ifølge selskabet, at “flere mennesker kan få gavn af værktøjer med færre brugsbegrænsninger eller uden at skulle betale”.

OpenAI’s topchef, Sam Altman, har ellers ifølge BBC tidligere udtalt, at han hader reklamer.

Han har beskrevet dem som “en sidste udvej” og peget på, at reklamer kan skabe mistillid til de svar, ChatGPT giver brugeren.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at virksomheder bag sprogmodeller generelt har været tilbageholdende med at forstyrre brugeroplevelsen med reklamer.

Men de meget høje omkostninger ved at drive ChatGPT kan have tvunget OpenAI til at ændre kurs, lyder det.

Kun en lille del af selskabets knap en milliard brugere betaler for et abonnement.

OpenAI blev oprindeligt etableret som en nonprofitorganisation, men har i stigende grad bevæget sig i en mere kommerciel retning.

For nylig har OpenAI blandt andet indgået en licensaftale på tre år med Disney.

Aftalen betyder, at man som bruger kan inkludere Disney-karakterer, når man genererer videoer ved hjælp af kunstig intelligens.

Generalmajor Søren Andersen, der er chef for Arktisk Kommando, har fredag inviteret USA til at deltage i militærøvelser i Grønland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har talt med generalmajoren om bord på et dansk krigsskib i Nuuk i Grønland.

Ifølge Søren Andersen er det planen, at øvelserne skal finde sted senere i år. Han afventer nu svar på, om USA ønsker at deltage, lyder det.

Flere Nato-lande har i de seneste dage sendt forsvarspersonale til Grønland. De skal være en del af den danske øvelse “Operation Arctic Endurance”.

Det er uklart, om det er den samme øvelse, som amerikanerne er blevet inviteret til at deltage i.

USA har i forvejen omkring 150 personer udstationeret i Grønland på Pituffik Space Base – tidligere kendt som Thule-basen.

Som følge af forsvarsaftalen for Grønland fra 1951 har USA’s militær fri adgang til Grønland.

Onsdag meddelte Forsvarsministeriet og den grønlandske regering, at der vil være en forøget militær tilstedeværelse i og omkring Grønland.

Formålet er at styrke Natos aftryk i Arktis til gavn for både den europæiske og transatlantiske sikkerhed.

Det er lande som blandt andet Norge, Sverige og Tyskland, der har sendt forsvarspersonale til øen, mens USA’s administration fastholder ønsket om at overtage Grønland.

Generalmajoren fortæller videre til Reuters, at der ikke er blevet observeret russiske eller kinesiske skibe tæt på Grønland.

– Der er russiske og kinesiske skibe i Det Arktiske Ocean, men ikke tæt på Grønland, siger Søren Andersen.

Han siger også, at han ikke kan se for sig, at et Nato-land angriber et andet.

USA’s præsident, Donald Trump, ønsker at kontrollere Grønland af hensyn til sikkerheden i området, hvor han ser Kina og Rusland som trusler.

Søren Andersen mødtes torsdag med soldater fra Frankrig, Norge, Storbritannien og Sverige i Grønland.

Her fik tropperne en generel briefing om Grønland og Arktisk Kommando, skriver Forsvaret i et opslag på Facebook, som er delt fredag.

Forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland og Færøerne ledes af Arktisk Kommando.

De primære opgaver er farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.