Seneste nyheder

I disse dage er det berømte karneval i den brasilianske storby Rio de Janeiro i fuld gang.

Men for Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, er det blevet en politisk hovedpine.

Søndag opføres der ifølge nyhedsbureauet Reuters et sambaoptog til ære for Lula og hans historie om en ydmyg fabriksarbejder, der blev præsident.

Den planlagte hyldest til Lula har imidlertid fået oppositionspartier og flere politikere til at anlægge en række retssager med påstande om, at Lula drager fordel af, hvad de beskriver som en ulovlig form for tidlig kampagneføring forud for dette års præsidentvalg i Brasilien.

De brasilianske domstole har allerede afvist stort set alle søgsmål, inklusive et, der bad dommerne om at forhindre paraden i at finde sted.

Men ifølge Reuters kan der være flere på vej, da oppositionen mener, at Lula på ulovlig vis kan bruge optoget til at fiske stemmer til valget i oktober.

Da Lula erfarede, at en af sambaskolerne i Rio de Janeiro ville opbygge deres parade på baggrund af hans livshistorie, brød han ifølge Reuters ud i gråd.

Derfor vil præsidenten trods kritikken overvære sambaskolen Academicos de Niteroi synge og danse søndag i Rio.

Men Lula har ikke tænkt sig at udtale sig offentligt i den forbindelse, understreger en talsperson over for nyhedsbureauet.

Tiago Martins, der designer paraden for Academicos de Niteroi, understreger, at der ikke er tale om en politisk kampagne.

– Det er en handling, der fortæller livshistorien om en kriger af en mand, der trods alle forhindringer nåede præsidentposten, lyder det.

Kritikerne er uenige og peger for eksempel på brugen af tallet 13 i en sangtekst, der synges under paraden. Det er samme tal, som Lula og hans arbejderparti bruger på stemmeurnerne, lyder det.

Lula, der er tidligere fagforeningsleder, var Brasiliens præsident fra 2003 til 2010. Han blev genvalgt i 2022.

Rios karneval er anerkendt af Guinness World Records som det største i verden og tiltrækker hvert år millioner af turister til den brasilianske storby.

Karnevallet er synonymt med nogle af verdens mest spektakulære parader, hvor byens sambaskoler slår sig løs.

Reuters

Mindst 12 personer er ifølge Gazas civilforsvar blevet dræbt under israelske angreb søndag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Både al-Shifa- og Nasser-hospital bekræfter ifølge nyhedsbureauet at have modtaget mindst syv lig.

En unavngiven israelsk militærperson siger til AFP, at Israel angreb på grund af overtrædelser af våbenhvilen fra Hamas’ side.

– Overtrædelsen inkluderede identifikation af flere bevæbnede terrorister, som gemte sig under murbrokker øst for den gule linje og tæt på IDF-styrkerne (israelske soldater, red.), siger militærpersonen og tilføjer:

– At krydse den gule linje i nærheden af IDF-styrkerne, mens man er bevæbnet, er en tydelig overtrædelse af våbenhvilen.

Den såkaldte gule linje er en linje, som de israelske soldater trak sig tilbage til som led i våbenhvileaftalen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

Våbenhvileaftalen blev indgået i oktober sidste år efter to års krig i Gaza.

På trods af våbenhvilen har der løbende været meldinger om angreb, som både har ramt palæstinensere og israelske soldater i Gaza.

I et opslag på sit sociale medie Truth Social bekendtgør den amerikanske præsident, Donald Trump, søndag, at medlemslandene i det såkaldte Fredsråd har lovet at give mere end fem milliarder dollar til humanitære indsatser og genopbygning i Gaza.

Fredsrådet (Board of peace) var oprindeligt en del af en amerikansk fredsplan for Gaza.

Formålet med Fredsrådet var i første omgang at styre genopbygningen og arbejdet med at sikre fred i Gazastriben, men siden har Trump dog gjort det klart, at rådets mandat vil blive udvidet til også at omfatte andre konflikter verden over.

Rådet har indtil videre 27 medlemmer og ledes af USA’s præsident, Donald Trump. Kritikere mener dog, at det er Trumps forsøg på at skabe en slags rival til FN.

Flere lande, heriblandt Norge, Sverige og Storbritannien, har takket nej til at være medlemmer af Trumps fredsråd. Danmark var ikke blandt de inviterede.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler snefygning i Jylland, på Fyn og Bornholm.

Varslet gælder mandagsdøgnet, fremgår det af DMI’s hjemmeside.

En front med sne trækker mandag ind fra Nordsøen og ind over dele af Jylland og Fyn.

Der vil kunne falde yderligere tre til otte centimeter ny sne, skriver DMI.

Da vinden samtidig tiltager til en jævn til hård vind fra sydøst, kan det medføre snefygning.

Ved snefygning skal der være mindst 10 centimeter løs sne, og middelvinden skal overskride 10 meter i sekundet.

Varslingen er i kategorien “voldsomt vejr”.

– Snefygning kan medføre hurtig lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik, skriver DMI.

Vinden forventes at aftage i løbet af mandag aften.

Der er en vis usikkerhed forbundet med varslet, skriver DMI.

– Det er sikkert, det bliver blæsende, men nogle steder er sneen blevet mere kompakt, og derfor er det ikke sandsynligt, at det vil kunne fyge, skriver vagtchef Hans Peter Wandler på dmi.dk.

– Vi følger situationen og opdaterer ved behov, lyder det.

En travl uge med tre kampe på seks dage blev søndag afsluttet på skuffende vis for AGF, der på udebane spillede 1-1 mod FC Fredericia.

Den kompakte forårsstart med en pokalkamp mod FC Midtjylland fik ikke AGF-træner Jakob Poulsen til at rotere synderligt. I søndagens kamp i Fredericia var 10 ud af de 11 startende AGF’ere de samme for tredje kamp i træk.

Trætheden var til at se hos aarhusianerne, der var bedst, da der blev skiftet ud i anden halvleg, men aldrig kom helt op og ringe.

Det kostede to point i Superligaens topkamp, hvor FCM senere søndag kan tage en luns af det aarhusianske topholds forspring. Inden midtjydernes kamp i Odense fører AGF med fem point.

Om det allerede i kampens indledning var tunge ben, der spillede AGF et puds, skal være usagt, men det var i hvert fald Fredericia, der åbnede bedst.

I kampens første minutter modtog unge Sofus Johannesen bolden i det aarhusianske felt og sendte den under den ene arm på keeper Jesper Hansen.

Den overraskende scoring fik ikke AGF til at stramme op defensivt. Tværtimod havde Fredericia yderligere et par nærgående forsøg.

Først var angriber Friday Etim tæt på, og sidenhen pressede værterne i en længere periode, hvor AGF var reduceret til ti mand, mens Kristian Arnstad fik stoppet en blødning.

Lægestaben fik midlertidigt styr på nordmanden, og det samme fik AGF på de opportunistiske værter.

Der blev bragt balance i regnskabet, da nylappede Arnstad efter en halv time omsatte et straffespark, som holdkammerat Gift Links havde tiltrukket sig.

På trods af scoringen haltede spillet offensivt for AGF. Det var først, da Jakob Poulsen i anden halvleg fik gang i udskiftningerne, at det forventede pres for en sejr blev sat ind.

Det blev dog kun ved presset. Fredericia fik kæmpet et velfortjent point hjem i egen hule.

To ud af tre forældre giver økonomisk støtte til deres voksne børn i alderen 18 til 29 år.

Det viser en spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Nordea.

Støtten fortsætter, selv når børnene er flyttet hjemmefra, fremgår det af undersøgelsen.

Hjemmeboende børn får i gennemsnit 1903 kroner hver måned, mens udeboende børn i gennemsnit får 1059 kroner om måneden.

Støtten går hovedsageligt til betaling af abonnement på mobiltelefon, fødevarer og forsikringer.

Undersøgelsens konklusioner kommer bag på forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby.

– Det overrasker mig, hvor mange forældre, der giver deres voksne børn økonomisk støtte, selv når de er langt op i 20’erne, siger hun.

Støtten er ifølge forbrugerøkonomen udtryk for, at nogle unge er økonomisk presset.

– Det handler ikke nødvendigvis om, at forældre forkæler deres børn, men om strukturelle vilkår.

– Mange flytter senere hjemmefra, og samtidig er boligudgifterne høje – især i de større byer.

– For en del unge bliver økonomisk støtte derfor en måde at få hverdagen til at hænge sammen på i en længere overgangsperiode, siger Ida Marie Moesby.

Støtten afspejler ifølge forbrugerøkonomen også, at mange forældre har et økonomisk råderum, “der gør det muligt for dem at give en hjælpende hånd”.

Hvis man støtter sine voksne børn med penge, er det ifølge Ida Marie Moesby en god idé at sætte nogle klare rammer op.

– Selv om det er i den bedste mening, så kan man risikere, at nogle voksne børn måske ikke får lyst til selv at gøre en indsats for at tjene penge.

– Så når hjælpen så en dag stopper, så har man ikke lært at sætte tæring efter næring.

– Derfor er det en rigtig god idé at få lavet nogle klare aftaler om, hvad der gives støtte til, og hvor længe støtten gives, siger Ida Marie Moesby.

Målingen er foretaget blandt 1004 respondenter i alderen 47 til 59 år med børn i alderen 18 til 29 år.

USA’s udenrigsminister Marco Rubio udtaler søndag, at den amerikanske regering ikke ser nogen grund til at stille spørgsmålstegn ved anklagen mod Rusland for at have brugt giftstof mod oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj.

Det skriver Reuters.

– Vi er opmærksomme på sagen med hr. Navalnyj, og vi har ingen årsag til at så tvivl om indholdet. Vi kommer til at bakke disse lande op i en konflikt om det, sagde Rubio søndag på et pressemøde i Bratislava under et besøg i den slovakiske by.

Lørdag skrev den britiske regering på deres hjemmeside, at der via laboratorietests var fundet rester af det dødelige giftstof epibatidin i Navalnyjs krop.

Et giftstof, der kommer fra giftige frøer, der normalt lever i Sydamerika, ikke i Rusland.

De mente derfor, at det med al sandsynlighed var årsagen bag Navalnyjs død.

Det bakkede den svenske, franske, hollandske og tyske regering op om.

Det britiske udenrigsministerium udtalte, at der ikke fandtes nogen uskyldig forklaring på fundet af giftstoffet i Navalnyjs krop.

På trods af den amerikanske opbakning til anklagen er der dog også lidt tilbageholdenhed at spore i Rubios udtalelse.

– Det var deres rapport, og det var dem, der offentliggjorde den, sagde Marco Rubio blandt andet også på pressemødet i Bratislava.

Ifølge nyhedsbureauet AFP fastholder Rubio på pressemødet dog, at selv om USA ikke direkte bakker op om anklagen, så betyder det ikke, at de er uenige i dens indhold.

Marija Zakharova, en talsperson for det russiske udenrigsministerium, afviste lørdag ifølge det statslige russiske medie Tass anklagerne.

Hun fortalte derudover, at man først ville kommentere på sagen, når de endelige testresultater var klar.

– Indtil resultaterne er fremlagt, er alle sådanne påstande blot propaganda, sagde Zakharova lørdag.

Den 63-årige Claus Oxfeldt, der indtil 2020 var formand for Politiforbundet, stiller op til Folketinget.

Det skriver TV 2 Fyn.

Den tidligere formand kommer godt nok oprindeligt fra Køge, men nu stiller han op til Folketingsvalget for Venstre (V) på Fyn.

– Jeg vil kæmpe for at varetage fynboernes interesser og bringe trygheden tilbage til danskerne, siger han til TV 2 Fyn.

Udover titlen som formand for Politiforbundet har Claus Oxfeldt også tidligere været områdechef for sikkerhed i Kriminalforsorgen og kontorchef for sikkerhed i den østlige fængselskreds for Danmarks Fængsler.

På grund af sin arbejdsmæssige fortid med flere stillinger hos Politiet har han et stort indblik i dansk kriminalitet, hvorfor retspolitik bliver hans primære fokus.

– Jeg synes, det er skræmmende, det vi ser, blandt andet på Fyn i øjeblikket. Man har blandt andet oplevet sprængninger i boligområder.

– Det er noget, som man skal gøre noget voldsomt ved som politiker. Det er én blandt mange ting, som jeg mener, vi skal sætte ind overfor, udtaler Claus Oxfeldt til TV 2 Fyn.

Udover retspolitik lufter han også tanken om, at Storebæltsbroen bør være billigere eller gratis. Ønsket er, at Fyn kan hænge endnu bedre sammen med Sjælland, hvor den tidligere politi-formand selv kommer fra.

Selvom Oxfeldt har rødder i Køge er han tydelig over for TV 2 Fyn, når det kommer til hans tilhørsforhold til Fyn.

– Så snart der bliver udskrevet valg, vil jeg selvfølgelig flytte til Fyn i hele valgperioden. Jeg synes, det er vigtigt, at man kan møde mig i gadebilledet lokalt, udtaler han.

Den norske langrendsstjerne Johannes Høsflot Klæbo skrev sig søndag ind i historiebøgerne som den mest vindende ved vinter-OL.

29-årige Klæbo vandt sammen med det norske herrehold olympisk guld i stafet, og det var den niende OL-guldmedalje i karrieren for stjernen.

Hans ni guldmedaljer er flest af alle i vinter-OL-sammenhæng.

På den historiske liste overhaler Klæbo tre landsmænd i form af skiskytten Ole Einar Bjørndalen og langrendsløberne Bjørn Dæhlie og Marit Bjørgen, der alle har vundet otte guldmedaljer hver ved vinter-OL.

Norge var storfavorit til at tage stafettitlen, og den favoritværdighed blev der levet op til. Emil Iversen var første mand på løjpen, og han sørgede for en norsk føring ved første skifte.

Den føring fastholdt landsmændene Martin Løwstrøm Nyenget og Einar Hedegart, inden stjernen Klæbo som sidste mand færdiggjorde arbejdet og blev historisk.

– Nu kan jeg nyde det. Det var en rigtig flot sejr, og det er dejligt at kunne gøre det samme med drengene i stafetten. Som nordmand skal man vinde stafetten. Og jeg føler, at vi alle leverede fantastisk, siger Klæbo til NRK.

Norge vandt med 22 sekunder ned til franskmændene, mens de italienske værter snuppede bronzen.

Klæbo har været helt suveræn ved det igangværende OL, og søndagens guld var hans fjerde ved legene i Norditalien.

Han lagde ud med at vinde guld i skiatlon i åbningsweekenden, mens det tirsdag blev til en medalje af ædleste karat på sprintdistancen.

Fredag vandt den norske stjerne mændenes 10 kilometer fri stil i langrend, hvor han gik op på siden af de tre norske skilegender på den historiske topliste.

To dage senere er han gået alene i front på den historiske liste, og han er ikke færdig ved det igangværende OL.

Klæbo stiller sammen med Norge op i holdsprint onsdag, mens planen også er, at han stiller op i mændenes 50 kilometer massestart lørdag.

Efter fyringen af cheftræner Sean Dyche har Nottingham Forest fundet afløseren.

Valget er faldet på portugisiske Vitor Pereira, skriver Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Det er den fjerde Forest-manager i sæsonen. Nuno Espírito Santo havde styringen i starten af sæsonen, inden Ange Postecoglou nåede otte kampe som cheftræner.

Sean Dyche fik siden 16 kampe i spidsen for holdet, men blev i midtugen fyret efter et 0-0-resultat mod Premier Leagues bundprop, Wolverhampton.

57-årige Vitor Pereira blev i starten af november fyret som cheftræner i netop Wolverhampton, og han skal nu stå i spidsen for Forest i nedrykningskampen.

Han overtager et hold, der akkurat ligger på den rigtige side af nedrykningsstregen på 17.-pladsen.

Pereira får i Forest en kontrakt, der gælder til sommeren 2027. Præcis som Dyche fik, da han blev udnævnt til cheftræner i klubben i oktober.

Færre danske studerende tager på studieophold i USA. Det skriver TV 2.

Alene på Københavns Universitet er antallet af ansøgere til studieophold i USA faldet med 30 procent siden starten af 2025.

Samme tendens gør sig ifølge mediet gældende hos Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS).

Hos EDU Danmark – en organisation, der hjælper danske studerende med at komme på udlandsophold – ser man samme billede.

– Generelt set er det meget få, der vil på studieophold i USA lige nu. Interessen er gået ned siden 2024, men vi har set et lavpunkt her i starten af 2026, siger leder af EDU Danmark Palle Steen Jensen til mediet.

Flere studerende vender i stedet blikket mod lande som Australien, Sydkorea eller lande i Sydeuropa, lyder det fra Palle Steen Jensen.

Forperson i Danske Studerendes Fællesråd Anton Stubbe Teglbjærg siger til TV 2, at flere faktorer er skyld i udviklingen.

Han peger blandt andet på, at den amerikanske administration har gennemført stramninger over for internationale studerende.

Truslerne fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om at overtage Grønland kan også have bidraget til at mindske interessen for USA, lyder det fra Anton Stubbe Teglbjærg.

Forpersonen ærgrer sig samtidig over, at færre danske studerende drager til USA, fordi landet har en “fantastisk akademisk kultur, som mange ønsker at opleve”.

Ifølge New York Times er antallet af udvekslingsstuderende i USA faldet med 17 procent, hvis man sammenligner efteråret 2025 med samme tidspunkt året før.

Den tidligere ukrainske minister Herman Halusjtjenko er blevet pågrebet, mens han forsøgte at krydse Ukraines grænse.

Det oplyser den ukrainske antikorruptionsmyndighed Nabu søndag ifølge AFP.

Ukraines regering suspenderede Halusjtjenko i november. På det tidspunkt var han justitsminister.

Det skete midt under en efterforskning af korruption i landets energisektor.

Herman Halusjtjenko har også tidligere været energiminister, og søndag er han altså blevet tilbageholdt, oplyser Nabu i en udtalelse.

Her nævnes den tidligere minister ikke ved navn, men som “den tidligere energiminister”.

– Den indledende efterforskning er i gang og udføres i overensstemmelse med lovens krav og retslige sanktioner. Detaljer følger, skriver Nabu.

Korruptionssagen handler om bestikkelse til en værdi af 100 millioner dollar – knap 630 millioner kroner – i Ukraines energisektor.

Efterforskere mener, at sagen er orkestreret af en tidligere personlig ven af præsident Volodymyr Zelenskyj.

Danmarks badmintonkvinder har gennem de seneste mange år siddet solidt på EM for hold, men søndag formiddag blev de danske kvinder stødt af tronen efter et skuffende finalenederlag til Bulgarien ved turneringen i Tyrkiet.

De danske kvinder tabte 1-3. Singlerne Line Kjærsfeldt og Mia Blichfeldt skuffede særligt med nederlag i de to første singlekampe.

Line Christophersen gav danskerne lidt håb med en sejr, men afgørelsen faldt, da damedoublen med Amalie Kudsk og Amalie Schulz tabte til et bulgarsk par.

Siden 2006 har Danmarks badmintonkvinder inden dette års turnering vundet syv ud af de ni udgaver. De seneste fem gange er det blevet til guld, men den stime blev altså brudt.

Kjærsfeldt, der ligger nummer 18 på verdensranglisten, åbnede med at tabe 21-8, 20-22, 16-21 til den undertippede bulgarer Kaloyana Nalbantova, der ligger nummer 59 i verden.

Mia Blichfeldt skulle forsøge at bringe danskerne tilbage på sporet, men hun skuffede ligeledes med et nederlag. Danskeren, der ligger nummer 20 i verden, tabte 20-22, 13-21 til Stefani Stoeva, der er nummer 85 på verdensranglisten.

Danmark fik reduceret, da Line Christophersen levede op til favoritværdigheden med en suveræn sejr over Gergana Pavlova.

Det ændrede dog ikke på, at der var pres på damedoublen med Amalie Kudsk og Amalie Schulz, og det endte altså også i et sikkert nederlag i to sæt, 11-21, 9-21, til Stefani Stoeva og Gabriela Stoeva fra Bulgarien.

Det er første gang, at Bulgariens badmintonkvinder vinder EM for hold.

Senere søndag spiller de danske herrer finale mod Frankrig.

Region Syddanmark har anmeldt Dao til Datatilsynet, efter at flere syddanske sygehuse i løbet af uge seks har konstateret, at distributionsselskabet havde afleveret sække med brevpost på offentligt tilgængelige steder.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

– Det er uacceptabelt, at Dao ikke har levet op til de leveringsaftaler, vi har med dem. De har fået udleveret adgangskort, så posten kan indleveres steder, der ikke er offentligt tilgængelige.

– Så dur det ikke, at posten bliver smidt i en forhal, hvor der ikke er bemanding i weekenderne, udtaler koncerndirektør Kurt Espersen hos Region Syddanmark i pressemeddelelsen.

Konsekvensen af at posten er blevet smidt i en forhal har blandt andet været, at flere diagnoseprøver fra borgere er blevet kasseret.

Da disse forsendelser typisk indeholder følsomme personoplysninger som for eksempel helbredsoplysninger, er den efterladte post også forbundet med et muligt brud på persondatasikkerheden.

Der er på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at de mulige sikkerhedsbrud er blevet udnyttet, men på grund af risikoen har Region Syddanmark alligevel anmeldt hændelserne til Datatilsynet.

Udover anmeldelsen til Datatilsynet har Region Syddanmark også indkaldt Dao til et møde.

– Vi har indkaldt Daos øverste ledelse til et møde, så vi en gang for alle kan få løst de problemer, som er opstået, siger Kurt Espersen.

Indtil problemerne er endegyldigt løst, har sygehusene i regionen indført forskellige midlertidige tiltag.

Det kan blandt andet være, at dele af personalet skal gå postrunder på de steder og tidspunkter, hvor det tidligere er konstateret, at Dao har placeret postsække.

Derudover er personalet også blevet instrueret i at gennemgå forkert leverede diagnoseprøver og informere de pågældende borgere enten direkte eller via sundhed.dk, hvis de er nødsaget til at kassere prøverne og bede borgerne om at indsende nye.

– Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt, da vores medarbejdere har nok at se til i forvejen. Men af hensyn til både patientsikkerhed og persondatasikkerhed er der desværre ingen vej udenom.

– Jeg håber og forventer bestemt, at dao løser disse leveringsproblemer hurtigt, siger koncerndirektøren.

Dao’s administrerende direktør, Hans Peter Nissen, udtaler i en pressemeddelelse, at der har været tale om menneskelige fejl.

– At overtage og varetage opgaven med at levere post til landets sygehuse er en opgave, vi i Dao tager meget alvorligt. Det er naturligvis uacceptabelt, at brevpost, herunder post med prøvesvar, ikke er blevet leveret, hvor den skal.

– Disse fejl må ikke ske, og det skal ikke være sådan, at sygehusene føler det nødvendigt at rundere for at holde øje med fejlleveret post. Det vil vi tage op på et længe aftalt møde med Region Syddanmark.

Mødet mellem Dao og Region Syddanmark finder sted 16. februar.

Et medlemskab af EU står højt på den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs ønskeliste.

Men EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, fornemmer ikke, at medlemslandene er parate til at give Ukraine en konkret dato for, hvornår det krigsramte land kan blive medlem.

Det siger hun søndag under en paneldebat ved en sikkerhedskonference i München i Tyskland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Min fornemmelse er, at medlemslandene ikke er klar til at give en konkret dato, siger Kaja Kallas.

– Der er meget arbejde, der skal gøres, og så er prioriteten og det presserende behov at handle og vise, at Ukraine er en del af Europa, lyder det videre.

Ukraine ansøgte om EU-medlemskab i slutningen af februar 2022 – få dage efter at Rusland invaderede nabolandet. Siden fik Ukraine status som kandidatland.

I januar fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at et EU-medlemskab skal udgøre en del af sikkerhedsgarantierne efter en fredsaftale.

Imens har Ungarn under premierminister Viktor Orbán hidtil blokeret for Ukraine.

Ungarn er dybt afhængig af Ruslands olie og gas, og i de seneste år har Orbán opretholdt en tæt kontakt med Rusland på trods af invasionen af Ukraine.

Han har også beskyldt EU for at puste til krigen ved at støtte ukrainernes kamp mod Rusland og har ofte modsat sig EU-initiativer om at støtte Ukraine.

Søndag anklager den slovakiske premierminister, Robert Fico, Ukraine for “måske” at holde olien tilbage fra Druzjba-rørledningen, der transporterer russisk olie gennem Ukraine til Ungarn og Slovakiet.

Det siger han ifølge Reuters.

– Jeg opfatter det, der sker omkring olie i dag, som politisk afpresning mod Ungarn på grund af Ungarns kompromisløse holdning til Ukraines EU-medlemskab, siger Fico.

Når det handler om at finde en afslutning på krigen, har USA’s regering og præsident Donald Trump i månedsvis forsøgt at presse Ukraine til at give indrømmelser til Rusland og indgå en fredsaftale.

Men Ukraine har hidtil afvist enhver aftale, der måtte indebære afgivelse af landområder til Rusland.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har desuden i et interview med Bloomberg bekræftet oplysninger om, at USA’s særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner tirsdag skal afholde møder om en mulig løsning på krigen.

Sikkerhedskonferencen i München er den 62. i rækken og slutter søndag. En lang række stats- og regeringschefer har deltaget i konferencen, herunder statsminister Mette Frederiksen (S).

Red Barnet frygter, at Venstres forslag om at skære i udviklingsbistanden kan få konsekvenser for afrikanske skolebørn.

Det siger Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær for organisationen.

– Det er fuldstændig afgørende, at de kommer i skole, fordi det forhindrer, at de i stedet ender i tvangsarbejde, eller at de bliver gift, mens de stadig er børn.

– Det er også det, der gør, at de har mulighed for at skabe en god fremtid for sig selv og deres kommende børn og familier, siger hun.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har fortalt om planerne i et interview med Berlingske.

Han mangler dog endnu at uddybe, hvor partiet konkret vil skære i udviklingsbistanden.

Indtil videre har han sagt, at det i hvert fald ikke kommer til at gå ud over støtten til Ukraine.

Forslaget vil ifølge partiets egne beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

– Vi står i en situation, hvor vi ikke bare kan gøre, hvad vi er vant til. Det er nødvendigt at omprioritere udviklingsbistanden, fordi vi gerne vil investere mere i velfærden – også mere end det, det demografiske træk lægger beslag på, har Troels Lund Poulsen sagt til avisen.

Det demografiske træk er et udtryk, der dækker over, at der kommer flere ældre og færre unge – og dermed et øget behandlingsbehov.

Johanne Schmidt-Nielsen fortæller, at forslaget kommer, på et tidspunkt hvor verden i meget høj grad har brug for det modsatte.

– Det kommer i en tid, hvor Trump (præsident Donald Trump, red.) desværre har valgt at lave katastrofalt store nedskæringer på den amerikanske udviklingsbistand, hvilket går ud over millioner af mennesker i verden.

– Jeg har besøgt børn, der nu oplever, at fødevarerationerne halveres, og i forvejen var der bestemt ikke nok på grund af de amerikanske nedskæringer, siger generalsekretæren.

Som udgangspunkt mener hun, at der er brug for, at Danmark gør det modsatte af Trump.

Men hvis det skal ske, mener hun, at pengene til et dansk velfærdsløft burde kunne findes et andet sted end ved at tage pengene fra “verdens allerfattigste mennesker”.

En 100-årig mandlig beboer på et plejehjem i Vejen er død, efter at vedkommende lørdag aften blev udsat for vold. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En anden beboer, en 69-årig mand, på plejehjemmet mistænkes for at være gerningsperson.

Han er efter et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg blevet fængslet i fire uger i surrogat, skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Han nægter sig skyldig i sigtelsen om vold med døden til følge.

Ifølge JydskeVestkysten, der var til stede under grundlovsforhøret, er den 69-årige sigtet for at have slået den 100-årige med et støvsugerrør flere gange, hvilken har været årsagen til, at han døde.

Når en person varetægtsfængsles i surrogat dækker det over, at vedkommende ikke fængsles i en almindelig arrest. Det kan i stedet være, at en person fængsles på en retspsykiatrisk afdeling.

Det var lørdag aften klokken 19.08, at politiet fik en anmeldelse om mulig vold på plejehjemmet Kærdalen, der ligger i Vejen.

Det viste sig, at en sengeliggende beboer var blevet udsat for vold.

I den forbindelse har politiet været til stede på plejehjemmet for at lave undersøgelser, der er afsluttet søndag morgen.

Der er blandt andet blevet gennemført afhøringer og tekniske undersøgelser med bistand fra National Kriminalteknisk Center (NKC).

De pårørende til den afdøde person er underrettet.

Der blev nedlagt referatforbud under fremstillingen i Retten i Esbjerg. Det betyder, at det, der kom frem, ikke må refereres.

Plejehjemmet Kærdalen ligger centralt i Vejen og har i alt 104 boliger og drives af Vejen Kommune.

Politiet skriver i pressemeddelelsen, at det af hensyn til efterforskningen ikke har yderligere oplysninger.

Natten til søndag blev den koldeste nat målt i februar i år. Ved Holbæk nåede man helt ned på 16,6 graders frost. 16,6 graders frost er den koldeste målte temperatur i februar i 2026.

Det oplyser den vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Søren Willatzen.

Over den østlige halvdel af landet og i nordøstlige dele af Jylland har der i løbet af natten været stjerneklart. Det er den primære årsag til de lave lokale temperaturer ifølge den vagthavende meteorolog.

– Når vi får en klar himmel, er der ikke nogen skyer til at holde på varmen. Derfor kan det ofte ende med meget lave temperaturer lokalt.

– Især når der ligger en masse sne i forvejen, forventer vi, at der kommer et lokalt temperaturfald om natten, siger Søren Willatzen.

På grund af den stjerneklare himmel i den østlige del af landet har der også været store temperaturforskelle på tværs af landet.

Mens den østlige del af landet har haft en meget kold nat med den koldeste målte temperatur i februar, har der i store dele af Jylland ikke været mere end to til syv graders frost natten til søndag, fordi skydækket har holdt på varmen.

Ritzau skrev lørdag, at DMI’s vagthavende meteorolog vurderede, at der med stor sandsynlighed kom isdøgn om lørdagen. Enkelte områder kom dog over frysepunktet, og det blev derfor ikke et isdøgn.

– Vi havde enkelte områder, der lige sneg sig op på nogle plusgrader. Nogle områder i Midtjylland havde plusgrader i går, og derfor var det ikke et isdøgn, fortæller Søren Willatzen.

Iran er klar til at overveje kompromisser mod at opnå en atomaftale med USA, hvis amerikanerne til gengæld er villige til at diskutere, om sanktionerne skal løftes.

Det siger Majid Takht-Ravanchi, der er viceudenrigsminister i Iran, til mediet BBC under et interview i den iranske hovedstad.

Iran er blevet beskyldt for at udvikle atomvåben, hvilket Iran har nægtet.

– Vi er klar til at diskutere dette og andre spørgsmål relateret til vores program, hvis de er klar til at tale om sanktioner, siger han.

Han siger videre, at bolden ligger hos USA, og “hvis de er oprigtige, er jeg sikker på, at vi er på vej mod en aftale”.

Amerikanske embedsmænd har gentagne gange sagt, at det er Iran og ikke USA, der forsinker fremskridt i forhandlingsprocessen.

Lørdag sagde den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, under en sikkerhedskonference i München, at USA’s præsident, Donald Trump, foretrækker en aftale, men at det er “meget svært at lave” en med Iran.

I interviewet med BBC bekræfter Majid Takht-Ravanchi desuden, at forhandlingerne med USA skal finde sted i Genève i Schweiz tirsdag.

Delegationer fra USA og Iran mødtes også tidligere i februar i Oman for at tale om en potentiel atomaftale.

Trump har truet med angreb mod Iran, hvis en aftale om at begrænse landets atomprogram ikke kan opnås.

USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Forhandlingerne om en ny atomaftale gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran- ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Få dage senere sluttede USA sig til Israels krig mod Iran og bombede tre iranske atomanlæg.

Tirsdag skal USA’s delegation – med blandt andre de særlige udsending Steve Witkoff og Jared Kushner – mødes i Genève med delegationer fra Rusland og Ukraine.

Selskabet Uber udvider sin madleveringstjeneste til syv nye europæiske lande, heriblandt Danmark, i 2026.

Det oplyser Susan Anderson, der er global chef for levering hos Uber, til Financial Times.

– Vi er glade for at kunne komme ind på syv nye markeder, hvor det etablerede selskab har fundet sig godt til rette. Vi mener, at det er tid til at hæve barren, ryste posen og levere bedre værdi på tværs af kategorien.

På listen over lande, som Ubers leveringstjeneste udvider til, er Danmark, Norge, Finland, Østrig, Tjekkiet, Grækenland og Rumænien.

Uber er en amerikansk kørselstjeneste, der første gang kom til det danske marked i 2014 og umiddelbart efter blev meldt til politiet af Trafikstyrelsen.

Man skal nemlig leve op til en række krav for at få lov at køre taxa i Danmark.

Flere domme med bødestraf til chauffører gjorde det klart, at Uber i det danske retsvæsen blev regnet for ulovlig taxakørsel. Derfor meddelte Uber den 28. marts 2017, at det var slut med at drive virksomhed i Danmark.

I 2024 indgik Uber et samarbejde med taxaselskabet Drivr, hvor man kan booke en taxa med en professionel chauffør via appen.

På den måde kunne Ubers app bruges i Danmark. Selskabets forretningsmodel med private bilejere blev ikke genindført i Danmark.

I 2025 købte Uber desuden Danmarks største taxaselskab, Dantaxi.

Ekspansionen af Ubers leveringstjeneste vil ifølge Financial Times udfordre det finske selskab Wolt, som i 2022 blev købt af den amerikanske madleveringsgigant DoorDash.

Ifølge avisen er Ubers markedsandel vokset på selskabets største markeder i Europa, herunder Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Spanien.

I flere lande har Uber platformen Uber Eats, hvor man kan bestille mad og få det leveret. Financial Times nævner ikke konkret, at det er under det navn, Uber vil ind på de europæiske markeder.

Australien har søndag meddelt, at landet vil bruge 3,9 milliarder australske dollar – 17,4 milliarder kroner – på opførelsen af et skibsværft, der skal hjælpe med at levere atomdrevne ubåde i den trilaterale Aukus-forsvarspagt med USA og Storbritannien.

Det fremgår af en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Aukus-samarbejdet blev annonceret i 2021, og det er Australiens største forsvarsinvestering nogensinde.

Atomdrevne ubåde af Virginia-klassen vil som følge af forsvarspagten under amerikansk kommando have base i Australien fra 2027.

Flere ubåde vil også blive solgt til Australien fra omkring 2030, og Storbritannien og Australien vil desuden bygge nye atomdrevne Aukus-ubåde.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, beskriver søndag de 3,9 milliarder dollar som en udbetaling, der skal sikre opførelsen af det nye skibsværft, der skal ligge i Osbourne.

Osbourne er en forstad til den større by Adelaide i den australske delstat South Australia.

– Investeringer i ubådsværftet i Osborne er afgørende for at levere Australiens konventionelt bevæbnede, atomdrevne ubåde, siger Albanese i udtalelsen.

Officielle beregninger anslår, at de samlede omkostninger ved byggeriet vil ende på omkring 30 milliarder australske dollar – omkring 133,5 milliarder kroner – over de kommende årtier, sagde han.

I Osbourne vil Australiens største ubådsbygger, ASC, og den britiske forsvarsvirksomhed BAE Systems i fællesskab bygge Australiens flåde af atomdrevne ubåde, som udgør hjørnestenen i Aukus-pagten.

Indtil arbejdet går i gang, er skibsværftet det sted, hvor størstedelen af vedligeholdelsen af landets eksisterende ubåde udføres, lyder det.

Den delstatslige premierminister i South Australia, Peter Malinauskas, siger, at udbetalingen på 3,9 milliarder dollar vil blive brugt på at opføre den nødvendige infrastruktur til skibsværftet.

– Det her er kun begyndelsen, siger Malinauskas i udtalelsen.