Seneste nyheder

Der kan blive afholdt valg i Ukraine inden for 60 til 90 dage, hvis sikkerheden kan garanteres.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag, skriver Reuters.

Zelenskyj beder samtidig USA og europæiske allierede om hjælp til at sikre et eventuelt valg.

Præsidenten tilføjer desuden, at han vil bede landets parlament om at forberede den lovgivning, der skal til for at gøre det muligt at afholde et valg, mens landet er i krig.

Den svenske prinsesse Sofia har ved flere lejligheder mødt den nu afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det bekræfter det svenske kongehus over for mediet Dagens Nyheter.

– Prinsesse Sofia er blevet præsenteret for den pågældende mand ved et fåtal lejligheder omkring år 2005, skriver kongehusets kommunikationsafdeling til mediet.

Kongehuset svarer ikke på, hvor, hvordan eller hvorfor hun har mødt Epstein.

Prinsessen er gift med prins Carl Philip, der er kronprinsesse Victorias lillebror.

Nye offentliggjorte dokumenter vedrørende Epstein viser ifølge Dagens Nyheter en forbindelse til blandt andet den svenske finanskvinde Barbro Ehnbom.

Ehnbom satte den senere dømte sexforbryder i kontakt med unge svenske kvinder, og en mailkorrespondance mellem de to viser, at Ehnbom i december 2005 foreslog, at Epstein skulle mødes med Sofia.

Før den borgerligt fødte Sofia Hellquist blev gift med prins Carl Phillip og fik tildelt prinsesse-titlen, arbejdede hun blandt andet som model og var tidligere deltager i realityprogrammet “Paradise Hotel”.

Ifølge Dagens Nyheter boede hun efterfølgende en periode i New York i USA.

Manglen på social- og sundhedshjælpere og -assistenter kan blive større i løbet af de kommende ti år end hidtil antaget.

Det skriver Seniormonitor på baggrund af en statusrapport fra Statistikudvalget på det offentlige område.

I rapporten kommer udvalget med en fremskrivning af, hvordan udbud og efterspørgsel inden for forskellige arbejdsområder vil udvikle sig i perioden 2023 til 2035.

Her lyder det, at efterspørgslen på både sosu-hjælpere og sosu-assistenter vil vokse markant, mens udbuddet langt fra følger med.

Det betyder, at der i 2035 kan komme til at mangle 23.800 sosu-hjælpere og -assistenter i forhold til niveauet i 2023.

Rapporten er fra november 2025.

I september 2023 udgav Finansministeriet en analyse af rekrutteringssituationen for forskellige grupper af velfærdsmedarbejdere.

Her lød det, at der i 2035 ville mangle 14.500 sosu-hjælpere og -assistenter i forhold til i 2021.

Begge tal er en fremskrivning af, hvordan forholdet mellem udbud og efterspørgsel kan udvikle sig i en given periode. Der er betydelig usikkerhed forbundet med tallene.

I statusrapporten fra i år lyder det, at gruppen af personer, som er over 70 år, ventes at stige med 203.000 personer fra 2023 til 2035.

Det medfører en højere efterspørgsel på eksempelvis plejeydelser som plejehjem og hjemmehjælp.

Fremskrivningen har ikke indregnet en særskilt effekt fra trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår, hvor der i 2023 blev sat penge af til at hæve lønnen for blandt andet social- og sundhedspersonale.

Det kan ifølge rapporten betyde, at søgningen mod velfærdsfagene bliver undervurderet i fremskrivningen. Det gælder blandt andet for sosu-personale.

Fremskrivningen bygger desuden på en uændret arbejdstid. Hvis flere social- og sundhedshjælpere og -assistenter arbejder på fuldtid, som var et sigte for trepartsaftalen, vil det også øge arbejdsudbuddet.

Regeringen har en plan om, at Danmark inden længe skal rekruttere sundheds- og plejepersonale fra Indien og Filippinerne.

Derfor er ældreminister Mette Kierkgaard (M) tirsdag fløjet til Filippinerne for at underskrive den første partnerskabsaftale med landet.

Aftalen betyder, at de danske kommuner fra anden halvdel af 2027 vil kunne modtage op til 100 filippinske kandidater om året. Det tal kan dog stige alt efter efterspørgslen.

En amerikansk dommer har imødekommet det amerikanske justitsministeriums anmodning om at offentliggøre dokumenter vedrørende efterforskningen mod Ghislaine Maxwell.

Det skriver Reuters.

Maxwell er den tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det er dokumenter fra anklagejuryen (grand jury) i sagen mod Maxwell, der nu er givet grønt lys til offentliggørelse.

Den føderale dommer Paul Engelmayer, som har behandlet anmodningen, understreger, at han vil indføre en mekanisme, der skal beskytte ofrene i sagen mod utilsigtet offentliggørelse af materiale, der kan identificere dem eller på anden måde invadere deres privatliv.

Så sent som fredag gav en føderal dommer i delstaten Florida ligeledes USA’s justitsministerium lov til at frigive dokumenter fra en sag i Florida mod Epstein.

Justitsministeriet havde anmodet om at få frigivet de hemmeligholdte dokumenter, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i november efter pres fra Kongressen og hans eget parti underskrev en lov, der pålægger justitsministeriet at offentliggøre de såkaldte Epstein-dokumenter inden for 30 dage.

Epstein-dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Efterforskningen førte også til den senere sigtelse mod ham i New York.

I månedsvis har Trumps forhenværende relation til Epstein været et særdeles omtalt emne i amerikansk politik og presse.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Epstein-dokumenterne er eftertragtede både af Trumps politiske modstandere og medlemmer af hans eget republikanske parti, som har presset på for større åbenhed i sagen.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.
Reuters

En mandlig cyklist er omkommet i en trafikulykke i Svenstrup i Nordjylland.

Det oplyser Nordjyllands Politi til TV2 Nord tirsdag eftermiddag.

Ulykken skete tidligere på dagen på Hobrovej. En ældre kvinde i bil påkørte først en anden bil og bagefter den 71-årige cyklist.

Kvinden pådrog sig ikke nogen alvorlige skader i ulykken, og ved den første påkørsel skete der kun materiel skade, siger politiet til TV2 Nord.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvad der er årsagen til ulykken.

Politiet meldte i første omgang lidt før klokken 14 ud, at det var talstærkt til stede på Hobrovej, som forbinder Aalborg og Hobro.

Svenstrup ligger cirka to kilometer syd for Aalborg-bydelen Skalborg.

Billedet fra stedet, som TV2 Nord har bragt, viser en mindre, hvid bil i en forhave. Efter påkørslen af cyklisten kørte bilisten ind i en lygtepæl og videre ind i forhaven.

Et pressemøde med den venezuelanske oppositionspolitiker María Corina Machado, der er modtager af Nobels fredspris for 2025, er blevet aflyst.

Det oplyser Erik Aasheim, der er pressechef ved Nobelinstituttet, til det norske nyhedsbureau NTB. Han fortæller ikke, hvad aflysningen skyldes.

Tidligere på dagen var meldingen, at pressemødet var blevet udsat på ubestemt tid.

Pressechefen tilføjer over for NTB, at det ligeledes er usikkert, om der bliver nogen pressekonference i morgen.

Han oplyser ikke, hvornår Machado ankommer til Oslo, eller om det stadig er planen.

– Det drejer sig om sikkerhed og liv og død for hende. Så det er information, vi ikke kan sige noget om, siger Aasheim.

Pressemødet var sat til at begynde klokken 13.00 i Oslo tirsdag. Selve prisuddelingen finder sted onsdag.

Oppositionsleder Machado, som har levet i skjul siden 2024, er blevet advaret om, at hun vil blive anset som landflygtig, hvis hun forlader Venezuela.

Machados familie befinder sig allerede i Oslo.

Nobelinstituttet har tidligere udtalt, at det arbejder ud fra en antagelse om, at Machado vil være til stede ved pressemødet. Men det har været uklart, om det bliver fysisk eller digitalt.

58-årige Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der står i opposition til præsident Nicolás Maduro. Han har regeret landet med en særdeles hård tilgang over for opposition og kritikere siden 2013.

Maduro blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

På trods af at Machado er leder af oppositionen, fik hun ikke lov til at stille op til valget. Edmundo González Urrutia blev i stedet oppositionens kandidat.

Landets valgmyndighed meddelte efter valget, at præsident Nicolás Maduro var blevet genvalgt med 51 procent af stemmerne.

Både FN, EU, USA og en række sydamerikanske lande har kritiseret stemmeoptællingen.

I optakten til dette års fredspris var der stor snak om USA’s præsident, Donald Trump, hvis regering gentagne gange har sagt, at han burde få den.

Machado blev dog nomineret til fredsprisen af Trumps udenrigsminister, Marco Rubio, og hun dedikerede hurtigt fredsprisen til den amerikanske præsident, der ellers selv ønsker hæderen.

NTB

Et parti kyllingenuggets, der er produceret af Danpo og solgt i Rema1000, tilbagekaldes, da der er risiko for, at det indeholder metal- og plastikstykker.

Det skriver Danpo i en pressemeddelelse.

Årsagen er en teknisk fejl i produktionen.

– Der kan være risiko for fragmenter af metal og blå plastik i produktet, da der er sket en teknisk fejl i produktionen.

– Metalstykker udgør en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og mave-tarmkanalen, skriver Danpo.

De pågældende kyllingenuggets er pakket i folieposer á 600 gram. De er produceret 18. september 2025 i tidsrummet 12.00-14.00.

Deres udløbsdato er 18. september 2026.

Både produktionsdatoen og udløbsdatoen fremgår af emballagen.

Hvis man har købt produktet, skal det enten kasseres eller leveres tilbage til den forretning, hvor det er købt.

Seks mænd, der blev anholdt af Københavns Politi tirsdag morgen, nægter sig alle skyldige i at have hvidvasket et større millionbeløb.

Sådan lød det fra hver af de seks mænds advokater under grundlovsforhøret i Dommervagten ved Vestre Fængsel tirsdag eftermiddag, før dommeren lukkede dørene.

Tirsdag formiddag meldte Københavns Politi ud, at det havde anholdt 13 personer i en større hvidvasksag.

Fire af de anholdte anses for at have tilknytning til den forbudte bande Loyal To Familia (LTF.)

De seks mænd, der fremstilles i grundlovsforhør, beskyldes for at have drevet en såkaldt undergrundsbank.

Sigtelserne drejer sig om at have modtaget kontantbeløb for flere millioner og om veksling til kryptovaluta i et forsøg på at skjule, at pengene stammer fra kriminalitet. Herefter blev pengene ifølge sigtelsen overført til andre konti.

Sigtelserne går også på transport af kontanter i både dansk og udenlandsk valuta.

De seks mænd er i alderen 18 til 42 år. De henholdsvis danske og jordanske statsborgere.

Sigtelserne omhandler forhold, der er foregået i en periode fra 19. marts 2022 til november 2025.

De involverer blandt andet overførsler af kryptovaluta i forskellige konstellationer mellem de sigtede og andre medgerningsmænd, der ikke er identificeret endnu.

En er blandt andet sigtet for at have modtaget kryptovaluta til en værdi af 34,6 millioner kroner for herefter at overføre en del af beløbet videre som kryptovaluta til andre konti.

Størrelsen på det samlede beløb fremstod ikke klart, men ifølge anklageren er det op mod 100 millioner kroner. Dog redegjorde hun for, at nogle af beløbene kunne gå igen i sigtelserne.

En er også sigtet for at have været i besiddelse af 274 kilo hash en garage i Hvidovre.

De første anholdelser fandt sted omkring klokken syv tirsdag morgen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) “holder meget af Arne”, og hun håber på, at hun og Arne bliver ved med at være venner og fortsat kan samarbejde fremover.

Det siger statsministeren, efter at Arne Juhl, der var blikfang for Socialdemokratiets kampagne for retten til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, har sagt, at han overvejer at droppe sin stemme på partiet og i stedet for stemme på SF.

Manden, der har lagt navn til Arne-pensionen, er utilfreds med Socialdemokratiets linje på flere centrale områder.

Det sagde den tidligere bryggeriarbejder tidligere på måneden til DR. Ordene faldt i forlængelse af kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet oplevede tilbagegang i 87 ud af 98 kommuner.

Kritikken var blandt andet rettet mod den massive økonomiske støtte til Ukraine, høj moms på fødevarer og en stadig stigende pensionsalder.

Mette Frederiksen siger, at hun ikke er så sikker på, at hun og Arne er uenige om så mange ting, når det kommer til stykket. Og hun håber på, at Arne Juhl også stemmer på Socialdemokratiet i fremtiden.

Hun vil “være ked af”, hvis han ikke stemmer på Socialdemokratiet fremover.

– Men det er ikke sådan, at Arne er bundet til Socialdemokratiet til tid og evighed. Jeg er ikke sikker på, at vi er så uenige, siger Mette Frederiksen i forlængelse af tirsdagens spørgetime med statsministeren i Folketingssalen.

Mette Frederiksen mener, at hun og Arne Juhl i store træk ser ens på spørgsmålene om fødevarepriser og pensionsalderdebatten. Men i forhold til støtten til Ukraine, der er i gang med en årelang krig mod Rusland, rokker statsministeren sig ikke.

– Min fornemmeste opgave er at passe på Danmark, og det er min meget klare vurdering, at jeg ikke kan passe på Danmark, hvis vi ikke har en markant miltær oprustning, siger Mette Frederiksen.

Om Ukraine-støtten sagde Arne Juhl følgende til DR:

– Vi har jo kæmpe overskud af ressourcer. Men hvorfor skal det hele fyres af på en krig, som vi ikke kan vinde.

Arne Juhl mener, at pengene til Ukraine er bedre brugt på velfærden i Danmark.

En tidligere bankdirektør idømmes ved Retten i Herning halvandet års betinget fængsel og får konfiskeret ni millioner kroner.

Den 82-årige mand findes skyldig i at have fortiet oplysninger om sin millionformue på udenlandske bankkonti.

Der er efter rettens vurdering tale om såkaldt skyldnersvig af særlig grov karakter.

Manden er tidligere straffet, idet han i 2013 blev idømt to et halvt års fængsel samt en bøde på 8,7 millioner kroner.

Han blev dengang dømt for groft skattesvig ved at have haft en proformaadresse i Malaysia, mens han reelt boede sammen med sin ekskone på en gård i Brande i Midtjylland.

Det betød, at han opnåede en væsentlig mere lempelig beskatning af sine pensionsmidler, end hvis han havde haft officiel bopæl i Danmark.

Men Gældsstyrelsen har haft ualmindeligt svært ved at inddrive det skyldige beløb.

Da pantefogeden i 2015 troppede op i mandens sommerhus i Hvide Sande, nævnte den tidligere bankdirektør ikke, at han havde ni millioner kroner stående på en konto i Singapore.

Og da skifteretten i Herning i 2023 behandlede en anmodning fra Gældsstyrelsen om at få manden erklæret personligt konkurs, sagde han heller ikke noget om et indestående på godt én million kroner i en bank på stillehavsøen Vanuatu.

Den 82-årige nægtede sig skyldig og hævdede i retten, at politi og anklagemyndighed kendte til hans formue i udlandet i forbindelse med skattesagen fra 2013.

– For mig at se har Skat intet gjort for at få fat i de penge, jeg har orienteret dem om hele vejen, lød det i retten fra den aldrende mand.

Retten slog dog fast, at manden havde tilsidesat sin pligt til at oplyse myndighederne om sine indeståender på de udenlandske konti.

Dommeren og de to domsmænd fandt det skærpende, at manden tidligere er dømt for skattesvig.

Modsat trak mandens høje alder og den lange sagsbehandlingstid i formildende retning, fastslog retsformanden.

Den 82-årige mand stod op, som det hører sig til, da dommen blev afsagt. Han måtte dog støtte sig til bordkanten, da resultatet stod klart.

Kort efter domsafsigelsen oplyste mandens forsvarsadvokat, at dommen modtages.

Det er National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der har efterforsket sagen.

Her er senioranklager Rikke Steenberg godt tilfreds med udfaldet.

– Kriminalitet skal ikke kunne betale sig, og derfor arbejder sporingssektionen hårdt på at sikre, at udbytte fra kriminalitet kommer tilbage til samfundet, siger hun i en kommentar.

Selv om ni millioner kroner konfiskeres, er det kun cirka én million kroner, som det er lykkedes anklagemyndigheden at beslaglægge på nuværende tidspunkt.

Lars Boje Mathiesen vil være statsminister i Danmark.

Han er i hvert fald nu “officiel statsministerkandidat” til det kommende folketingsvalg.

Sådan lyder det fra formanden for Borgernes Parti under statsministerens spørgetime i Folketingssalen.

– Jeg synes, at det har været pinligt at se, at der ikke har været en borgerlig statsministerkandidat, der har turdet stille sig op og tage ansvar, siger Lars Boje Mathiesen.

Og derfor melder han sig nu.

– Så nu er der hvert fald én, der tager handsken op mod statsministeren til det kommende folketingsvalg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kvitterer Lars Boje Mathiesens melding med et “jamen, respekt for det”, hvorefter der lyder latter i Folketingssalen.

– Respekt for det, fordi det er sådan set min fornemmelse, at når der ikke er andre, der har meldt sig, så er det fordi, at man bliver målt på en anden vægt, når man melder sit kandidatur som statsminister.

– Og måske i virkeligheden har fundet det meget betimeligt og meget belejligt, at alt kritikken kunne rettes mod én i alle politiske diskussioner, siger Mette Frederiksen.

Der har manglet en udfordrer til Mette Frederiksen, siden Troels Lund Poulsen blev formand for Venstre.

For her meddelte han, at han ikke automatisk er statsministerkandidat som formand for Venstre. Det har ellers været tilfældet i mange år i dansk politik.

Mette Frederiksen har flere gange siden adresseret, at den blå blok i Folketinget ikke har en statsministerkandidat.

Ved seneste folketingsvalg i 2022 var der tre statsministerkandidater. Mette Frederiksen og de daværende formænd for Venstre og De Konservative, Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen, gik alle efter den øverste politiske post i Danmark.

Lars Boje Mathiesen har siddet i Folketinget siden 2019.

Han er to gange blevet valgt ind for Nye Borgerlige, hvor han også kortvarigt var formand, inden han blev ekskluderet.

Efterfølgende stiftede han Borgernes Parti, som i januar blev opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Mandag stod Borgernes Parti til to procent af stemmerne i Voxmeters ugentlige meningsmåling.

Tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen er både glad og lettet efter tirsdag at have vundet en sag i Højesteret mod advokat Yvonne Frederiksen.

Det skriver han på Facebook.

Yvonne Frederiksen stod i 2020 i spidsen for en advokatundersøgelse, som undersøgte mulige seksuelle krænkelser begået på TV 2.

– En enig Højesteret har i dag fastslået, hvad jeg hele tiden har vidst. Nemlig at der ikke var belæg for advokat Yvonne Frederiksens konklusioner i hendes advokatundersøgelse for TV 2.

– Det er et faktum. Derfor er jeg både glad og lettet – selv om det aldrig burde være kommet hertil.

– Dagens entydige dom i Højesteret er en sejr for mig efter fem års kamp – men allermest en sejr for retssikkerheden, skriver Jes Dorph-Petersen.

Et par timer efter dommen har flere end 80 personer lykønsket den tidligere tv-vært med sejren på Jes Dorph-Petersens Facebook-side.

Med afgørelsen fra Højesteret skal Yvonne Frederiksen betale en erstatning på knap to millioner kroner til Jes Dorph-Petersen.

Mens advokatundersøgelsen blev foretaget, blev Yvonne Frederiksen kontaktet af to tidligere praktikanter på TV 2.

De berettede om to episoder, der havde fundet sted i henholdsvis 2001 og 2003, og som involverede Jes Dorph-Petersen.

Yvonne Frederiksen konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at Jes Dorph havde begået seksuel chikane mod de to praktikanter, og at der var et sagligt grundlag for at fyre ham.

Jes Dorph blev i kølvandet på advokatundersøgelsen fyret fra sin stilling i det produktionsselskab, som producerede “Go’ Aften Live”, hvor han på daværende tidspunkt var vært. “Go’ Aften Live” sendes på TV 2.

Dorph sagsøgte i maj 2023 Yvonne Frederiksen med krav om en erstatning på knap to millioner kroner.

17. marts 2025 frifandt Østre Landsret Yvonne Frederiksen for at skulle betale erstatning. Den dom ankede Jes Dorph.

En alvorlig trafikulykke har tirsdag eftermiddag fået politiet til at spærre Hobrovej i sydgående retning i udkanten af Svenstrup nær Aalborg.

Det skriver Nordjyllands Politi på X.

Der er endnu ingen konkrete oplysninger om ulykken og eventuelt tilskadekomne, men ifølge politiet er der tale om en alvorlig ulykke.

Politiet er talstærkt til stede ved ulykkesstedet, og trafikken ledes af Hobrovej via Godthåbsvej i Svenstrup.

Svenstrup ligger cirka to kilometer syd for Aalborg-bydelen Skalborg.

– Vi lever alle i Mette Frederiksens Europa. Vi ved det bare ikke endnu.

Med de ord udnævner det internationale politiske medie Politico den danske statsminister til at være den næstmest indflydelsesrige person i Europa.

Politico laver ranglisten hvert år, og ved udgangen af 2025 er det mediets vurdering, at kun den amerikanske præsident, Donald Trump, har mere indflydelse på Europa end Mette Frederiksen (S).

På tredjepladsen placerer mediet den tyske kansler Merz, mens den franske oppositionspolitiker Marine Le Pen er nummer fire.

Politico hæfter sig særligt ved den særegne socialdemokratisme, som Mette Frederiksen er ved at skabe international genklang omkring.

Her blandes venstreorienteret velfærdspolitik med en højreorienteret migrations- og forsvarspolitik.

– Ved migration, hvor kritikere engang kaldte hendes tilgang inhuman, har hun vist sig særlig indflydelsesrig, skriver mediet.

Det er Mette Frederiksen, der har båret idéen om modtage- og hjemrejsecentre uden for Europa ind på den storpolitiske scene, hvilket EU mandag aftalte at gå videre med.

Statsministerens rolle i den sag har vakt opmærksomhed hos Politico, der understreger, at hun har inspireret Storbritannien og Italien.

Samtidig bliver Mette Frederiksens rolle som forsvarspolitisk høg også noteret.

Her fremhæver Politico, at Mette Frederiksen som statsminister har placeret Danmark forrest i støtten til Ukraine, mens hun har presset EU til at opruste hurtigere.

Konflikten om Grønland har også placeret Mette Frederiksen på den store scene.

Politico mener, at hendes håndtering af Donald Trumps forsøg på at gøre krav på Grønland har givet hende en troværdighed i kampen for europæisk uafhængighed, som andre ledere som franske Macron kan mangle.

Tirsdagens rangering af Mette Frederiksen som en af de mest indflydelsesrige personer i Europa kommer, mens hun bakser med den nationale opbakning.

Mandag kunne Voxmeter præsentere en meningsmåling, der viste den laveste opbakning til Socialdemokratiet siden 2013.

Ifølge målingen vil kun 18 procent af vælgerne stemme på Mette Frederiksens parti, hvis der er valg i morgen.

Politico noterer sig da også det ringe kommunalvalg, partiet fik i november, ligesom at mediet skriver, at Mette Frederiksen til tider kritiseres for at være “magtgal”.

Regeringen, SF og Enhedslisten er enige om at oprette en medieombudsmand, der skal sikre bedre beskyttelse af borgere mod influencere.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

– Jeg siger i dag op som mediernes overdommer. Det er en post, medierne ikke har brug for, selv om højrefløjen gerne vil give mig titlen, når medierne ikke gør, som partierne ønsker, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i meddelelsen.

Aftalepartierne er enige om, at der skal være bedre beskyttelse af “helt almindelige danskere”.

Partierne er blandt andet enige om at oprette en uafhængig medieombudsmand, som især skal “holde alternative medieaktører, eksempelvis influencere, i ørerne”.

Det står i aftalen, at de alternative medieaktører også kan omfatte bloggere, netaviser og podcasts.

I dag er alternative medieaktører ikke underlagt det medieansvarssystem, der eksisterer gennem Pressenævnet.

I pressemeddelelsen står det beskrevet, at medieombudsmandens kompetencer over for alternative aktører handler om at skulle kunne træffe afgørelser om overholdelse af “god offentliggørelsesskik og udstede påbud om offentliggørelse af genmæle”.

Hvis påbuddet ikke overholdes, kan det blive retsforfulgt.

Ombudsmandens kompetencer i forhold til de traditionelle massemedier handler om at skulle kunne indbringe sager af væsentlig eller principiel betydning for Pressenævnet, men har ikke beføjelserne til at træffe en afgørelse.

Medieombudsmanden får beføjelserne til at kunne anmelde sager om freds- og ærekrænkelser til politiet, men kan ikke træffe beslutning om tiltale. Det er op til politiet og anklagemyndigheden.

For at sikre, at medieombudsmanden er uafhængig, skal ni repræsentanter fra mediebranchen udvælge ombudsmanden.

Jakob Engel-Schmidt sagde første gang i august, at han vil have en statslig medieombudsmand. Det gjorde han på baggrund af en anbefaling fra Medieansvarsudvalget, der kom i januar.

Det var eksminister fra Venstre Søren Pind, der var formand for udvalget.

Han udtalte, at han håber, at “udvalgets anbefaling kan føre til, at der kommer retfærdighed for mennesker, som er blevet uretfærdigt behandlet i medierne og særligt på de digitale tjenester”.

En medieombudsmand skal kunne skride ind af egen drift, hvis der sker “uhensigtsmæssig medieopførsel”, lød det fra Søren Pind.

Det var dog ikke alle i Medieansvarsudvalget, der gik ind for anbefalingen om en medieombudsmand.

Direktør for JP/Politikens Hus Stig Ørskov, som også er en del af Medieansvarsudvalget, valgte at stå uden for aftalen.

USA’s præsident, Donald Trump, kalder i et interview med Politico europæiske ledere for “svage”.

– Jeg synes, at de er svage, siger han.

– Men jeg tror også, at de ønsker at være meget politisk korrekte, lyder det fra den amerikanske præsident, som kritiserer Europas tilgang til migration og krigen i Ukraine.

Han hævder, at de europæiske ledere ikke ved, hvad de vil.

Interviewet er offentliggjort, nogle dage efter at USA i en ny sikkerhedsstrategi beskrev Europa som et kontinent i tilbagegang – både økonomisk og angående ytringsfrihed.

Samtidig har USA kritiseret EU for at give bøder til det sociale medie X.

Trump er tirsdag af Politico blevet kåret til den mest indflydelsesrige skikkelse i Europa foran den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).

Den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen har vundet en sag over advokat Yvonne Frederiksen i Højesteret.

Det betyder, at advokaten er erstatningspligtig over for Jes Dorph og dermed skal betale ham erstatning på knap to millioner kroner.

Det har Højesteret afgjort tirsdag.

Ud over erstatningen på mere end 1,9 millioner kroner med renter, skal Yvonne Frederiksen betale sagens omkostninger fra 443.000 kroner.

Yvonne Frederiksen stod i 2020 bag en advokatundersøgelse, der blandt andet drejede sig om krænkelser på TV 2.

Mens undersøgelsen blev foretaget, fik Yvonne Frederiksen henvendelser fra to tidligere praktikanter på TV 2, der berettede om episoder, der havde fundet sted i 2001 og 2003 og drejede sig om Jes Dorph.

Efter advokatundersøgelsen blev Jes Dorph fyret fra sin stilling i det produktionsselskab, som leverede “Go’ Aften Live”.

Yvonne Frederiksen konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at der var et sagligt grundlag for at fyre Jes Dorph.

Men undersøgelsen var i strid med de principper, som kaldes for “god advokatskik”. Det har først Advokatnævnet, siden Østre Landsret og senest Højesteret slået fast i en anden sag.

Yvonne Frederiksen gav nemlig ikke Jes Dorph tilstrækkeligt med oplysninger om, hvilke handlinger han konkret blev beskyldt for, og hun gjorde ikke tilstrækkeligt rede for, hvorfor hun mente, at der var en saglig fyringsgrund.

I denne sag mener Højesteret også, at Yvonne Frederiksen har begået fejl.

Som udgangspunkt kan advokater ikke pålægges ansvar over for en tredjepart som følge af en advokatundersøgelse, medmindre der er tale om særlige omstændigheder.

Og det har der altså været i denne sag.

Højesteret henviser blandt andet til den “grove karakter” af de fejl, der blev begået af Yvonne Frederiksen.

Højesteret har blandt andet fundet, at Yvonne Frederiksen ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at Jes Dorph havde begået seksuel chikane i de to episoder fra 2001 og 2003.

Hvis Yvonne Frederiksen skulle frifindes i sagen, skulle hun bevise, at der ikke var en sammenhæng mellem de fejl, hun begik, og de tab, Jes Dorph har lidt som følge af fyringen.

Østre Landsret afgjorde i marts sagen til Yvonne Frederiksens fordel.

Fordi sagen nu er blevet behandlet i Højesteret, er der ikke mulighed for, at Yvonne Frederiksen kan anke.

En stor rapport fra FN’s Miljøprogram, Unep, er tirsdag blevet præsenteret, uden at der kunne nås politisk enighed om et resumé af den.

Den 1200 sider lange rapport omhandler blandt andet de økonomiske fordele ved at investere i grøn omstilling. Den advarer om store problemer for millioner af mennesker, hvis ikke verden hurtigt bevæger sig væk fra kul, olie og gas.

Hidtil er den store rapport, som udgives cirka hvert femte år, altid blevet ledsaget af et resumé målrettet politikere.

Den udlægger konklusionerne af det videnskabelige arbejde i et mere almindeligt sprog og er en form for fælles politisk udtalelse.

Men ved et møde over fem dage i oktober var det umuligt at nå til enighed.

Blandt andet var Saudi-Arabien og USA imod formuleringer om at udfase fossile brændstoffer, fremgår det af et referat, som nyhedsbureauet AFP har set.

Resuméet skal godkendes ved konsensus.

– Det er beklageligt, siger Inger Andersen, som er den danske generaldirektør for Unep, til AFP om den manglende enighed.

Men hun mener, at “rapportens integritet” står fast.

Rapporten “Global Environment Outlook” blev første gang udgivet i 1997.

Robert Watson, der har været medformand for rapporten, siger, at “en total omstilling af vores energisystem” er afgørende.

– Det er helt tydeligt, at vi må eliminere brugen af fossile brændsler i de kommende årtier, siger den britiske forsker til journalister.

Det blev kaldt et historisk skridt i retning mod netop det mål, da det ved FN-klimatopmødet COP28 i Dubai i 2023 blev vedtaget, at verden skal omstille sig væk fra fossile brændsler.

Men to år senere er verdens lande langt fra at opfylde målene fra Dubai.

Watson siger, at verden “ikke på nogen måder bevæger sig hurtigt nok mod at blive bæredygtig”, og progressive regeringer må stille sig i spidsen for omstillingen, mener han.

– Som vores rapport siger, så er omkostningerne ved at handle langt mindre end omkostningerne ved ikke at handle. Men aktuelt lader multilateralismen til at være i problemer, siger han.

Multilateralisme beskriver det internationale samarbejde mellem lande og andre aktører om at forfølge fælles mål.

AFP

En ung havørn, der tidligere på året blev fundet død på en mark på Langeland, var forgiftet med den ulovlige insektgift carbofuran.

Det viser obduktionen af havørnen, som netop er afsluttet, skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse.

Foreningen har anmeldt sagen til Fyns Politi.

Havørnen blev fundet 31. marts på en mark sydøst for Rudkøbing.

Rovfuglen var i fysisk god stand og havde ifølge DOF en “perfekt fjerdragt”, hvilket altså indikerede, at den havde et godt helbred.

Ved obduktionen fandt dyrlægerne flere friske kødstykker i spiserøret på ørnen.

Man kan endnu ikke fastslå, om giften er blevet lagt ud i naturen med det formål at dræbe rovfugle såsom havørne. Det skal politiet afdække.

Men siden 2008 har det været forbudt at anvende carbofuran i hele EU, så uanset hvilken hensigt der ligger bag, er det ulovligt at bruge det.

Og der er flere tidligere eksempler på, at havørne og andre rovfugle er døde i Danmark efter at have indtaget netop carbofuran.

I 2020 blev en mand idømt betinget fængsel ved Retten i Roskilde for at have forgiftet en musvåge med carbofuran i den første sag af sin slags i Danmark.

Carbofuran blokerer nervesystemet, lammer vejrtrækningen og er virksomt i flere måneder efter, at det er lagt i naturen.

Der kan gå flere timer, inden giften dræber, og derfor kan man ikke umiddelbart sige, om ørnen på Langeland har spist forgiftet kød i nærheden af det sted, hvor den blev fundet død.

Statens Serum Institut, der har obduceret havørnen, vurderer, at den kan have fundet og spist det forgiftede kød op til 20-25 kilometer fra marken, hvor den blev fundet.

Bestanden af havørne er vokset støt, siden arten genindvandrede i Danmark for 30 år siden.

I år har 181 havørnepar fået unger, hvilket er det hidtil højeste antal ynglende par, der er registreret, siden havørnen vendte tilbage til Danmark.

Havørnen er fredet, er Danmarks største rovfugl og lever primært af andre fugle og fisk, men kan også spise ådsler og mindre pattedyr.

Et russisk militærfly af typen Antonov AN-22 er styrtet ned med syv besætningsmedlemmer om bord.

Det rapporterer den statslige russisk tv-kanal Vesti ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Styrtet er sket i regionen Ivanovo, som ligger i det vestlige Rusland nordøst for hovedstaden Moskva.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Ria har ingen besætningsmedlemmer overlevet styrtet, skriver Reuters.

Antonov AN-22 er et militært fragtfly.

Beredskab bekræfter over for det statslige russiske nyhedsbureau Tass styrtet.

– Ifølge foreløbig information styrtede et AN-22-fly i Ivanovo-regionen. Syv mennesker var om bord, siger en anonym kilde til Tass.

Redningsfolk er på vej til ulykkesstedet, skriver Tass. Det russiske forsvarsministerium melder, at styrtet er sket i et ubefolket område.

Antonov AN-22 er verdens største fly med propelturbinemotor.

De første AN-22-fly blev udviklet i Sovjetunionen og havde jomfrurejse i 1965.

Det har et vingefang på 64,4 meter og en maksimal vægt ved takeoff på 250 ton.