Seneste nyheder

Dyrenes Beskyttelses forslag om at overvåge grisestalde døgnet rundt, vil ikke bidrage til grisenes velfærd.

Det mener Jeppe Bloch Nielsen, der er formand for Danske Svineproducenter.

– Mig bekendt kan et kamera ikke behandle eller tage hånd om eller tage stilling til et sygt dyr. Det er der trods alt stadig et menneske, der skal, siger han til Ritzau.

Han mener også, at der er problemer i forhold til at overholde GDPR-lovgivning, når man skal filme medarbejdere, ligesom at det ifølge ham er kompliceret at sætte kameraer op i et staldmiljø.

Forslaget fra Dyrenes Beskyttelse kommer i kølvandet på en TV 2-dokumentar, som blev sendt i slutningen af november.

Den har på ny rettet fokus på grisene i det konventionelle landbrugs velfærd.

Ifølge LandbrugsAvisen politianmeldte Jeppe Bloch Nielsen TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet forud for udsendelsen.

Det skyldes, at dokumentarholdet ville bruge skjulte optagelser, som aktivister havde optaget.

Dokumentaren blev sendt i en revideret udgave, da Retten i Odense nedlagde fogedforbud mod at vise de skjulte optagelser.

– Det er ikke for at rende fra, at vi skal have styr på vores dyr. Det skal vi selvfølgelig, og det mener jeg også, at vi har, lyder det fra Jeppe Bloch Nielsen.

Ifølge formanden findes der i dag problemer med omkring 12 til 16 ud af hver 100.000 kontrollerede dyr.

Konkret foreslår Dyrenes Beskyttelse, at grisestaldene skal overvåges døgnet rundt, og at optagelserne skal lagres hos en ekstern tredjepart.

Her fra skal myndighederne have mulighed for at indhente optagelser til stikprøver.

Dyrenes Beskyttelse vil også sætte sensorer op, der skal overvåge temperaturer, luftkvalitet og vandingssystemer.

Men ifølge Jeppe Bloch Nielsen er det værktøjer, som han som landmand allerede bruger i sin hverdag.

Han er også kritisk over for, at både Dyrenes Beskyttelse og dokumentaren fokuserer på konventionelt landbrug og ikke også beskæftiger sig med det økologiske landbrug.

En 30-årig kvinde skal fremstilles i grundlovsforhør lørdag formiddag i forbindelse med et drab i februar, hvor en polsk mand blev fundet død i en kloak.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Aarhus klokken 10.15.

Anklagemyndigheden vil anmode om dobbeltlukkede døre.

Med dobbeltlukkede døre bliver offentligheden afskåret fra at få at vide, hvordan sigtelsen lyder.

Vagtchef Casper Homann fra Østjyllands Politi kan heller ikke oplyse, hvad den 30-årige kvinde er sigtet for.

Tilbage i maj blev en 30-årig kvinde og en 41-årig mand sigtet for at have dræbt den polske mand.

De blev begge varetægtsfængslet.

Manden og kvinden er sigtet for på et ukendt tidspunkt og sted inden 7. februar 2025 ved brug af kniv og pistol at dræbe den 26-årige polske mand.

Drabet skal være sket i forening og efter forudgående aftale – muligvis med flere ukendte gerningsmænd.

De er også sigtet for usømmelig omgang med lig.

Ifølge sigtelsen skal de have gemt liget af den polske mand i en spildevandsbrønd i Harlev, som ligger vest for Aarhus, efter at de dræbte ham.

Den 30-årige kvinde, der lørdag skal fremstilles i grundlovsforhør, er den samme, som blev varetægtsfængslet i sagen i maj, oplyser Casper Homann.

Hun blev kortvarigt løsladt, men er nu blevet anholdt igen.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvornår hun blev løsladt.

Kvinden er dansk, mens den 41-årige mand er polsk. Begge bor i Danmark.

Motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix er blevet kørt for sidste gang.

Det skriver arrangøren i en pressemeddelelse.

– I mange år har det krævet utrolig meget at få lov at gennemføre løbet. Samarbejdet med myndighederne har overordnet set været rigtig godt, men til tider også slidsomt, udtaler direktør Jac Nellemann i meddelelsen.

Han siger videre, at arrangøren har været udfordret, når de skulle forhandle løbsgodkendelser.

Direktøren tilføjer i pressemeddelelsen, at man “skal stoppe, mens legen er god.”

Jac Nellemann er selv tidligere professionel racerkører, og han var den anden dansker, som deltog i Formel 1.

– Der er sket meget gennem løbets historie, som vi nu skal tage hensyn til – bytrafik og bæredygtighed er blevet varme temaer, som både politikere og borgere har en holdning til, siger direktøren.

Han understreger, at arrangørerne også har holdninger til det, men at de gerne vil lægge kræfter i løbet.

Copenhagen Historic Grand Prix blev afholdt for første gang i 1996 omkring Christiansborg.

I mange år er det afholdt i området omkring Bellahøj i København. Ifølge arrangørerne plejer det at trække omkring 40.000 tilskuere.

Prins Joachim har været protektor for løbet.

Ifølge Bilmagasinet skal arrangørerne søge om en løbstilladelse hos Københavns Kommune.

Mediet skriver, at kommunen endnu ikke har svaret på ansøgningen om et løb i 2026.

Fire civile er blevet dræbt, i forbindelse med at der er blevet skudt ved en grænseovergang mellem Pakistan og Afghanistan.

Det oplyser en afghansk embedsmand ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

Fire andre er blevet såret.

De to lande indgik en våbenhvile efter flere angreb i oktober. Men situationen er stadig anspændt, og det er trods flere forhandlingsrunder ikke lykkedes at nå frem til en varig fredsaftale.

Nu beskylder parterne hinanden for et uprovokeret angreb.

– Desværre begyndte pakistanerne til aften at angribe Afghanistan i Kandahar, og Det Islamiske Emirats styrker blev tvunget til at svare igen, siger Zabihullah Mujahid, som er talibanregeringens talsmand, på X.

Talibanregeringen har erklæret, at Afghanistans officielle navn er Det Islamiske Emirat Afghanistan.

Pakistan siger, at det var Afghanistan, der skød først.

– For kort tid siden greb det afghanske talibanregime til uprovokeret beskydning, siger Mosharraf Zaidi, som er talsmand for Pakistans premierminister, på X.

Sidste weekend afsluttede nabolandene en ny forhandlingsrunde.

Den førte ikke til noget gennembrud, men de blev enige om at holde fast i våbenhvilen.

Centralt i striden står, at Pakistan beskylder de afghanske myndigheder for at tillade militante med base i Afghanistan at udføre angreb i Pakistan.

Talibanstyret har afvist beskyldningerne og siger, at det ikke kan stå til ansvar for sikkerhedssituationen i Pakistan.

Adskillige blev dræbt under sammenstødene i oktober. Det var de værste, siden Taliban kom til magten i Afghanistan igen i 2021.

AFP

Dyrenes Beskyttelse foreslår at indføre videoovervågning døgnet rundt i de danske svinestalde.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Forslaget skal gøre det nemmere at dokumentere, hvis grise behandles dårligt i industrilandbruget, lyder det.

– Dokumentation kan vise os, hvor det går galt, men den kan ikke i sig selv sikre grisene et godt liv. Det er en kortsigtet løsning, som løser et aktuelt problem, men i virkeligheden skal der en mere grundlæggende omstilling af svineproduktionen til, siger dyrlæge Birgitte Iversen Damm fra Dyrenes Beskyttelse i pressemeddelelsen.

Dyrenes Beskyttelse foreslår også, at der skal sættes sensorer op. De skal blandt andet overvåge temperaturen.

Optagelserne skal ifølge forslaget lagres hos en uafhængig tredjepart, og så skal myndighederne have mulighed for at tage stikprøver af materialet.

Organisationen henviser til, at man også har brugt en lignende ordning i fiskeriet. Den skulle forhindre, at fiskere smed døde små torsk over bord i stedet for at registrere dem.

Den ordning blev dog sløjfet af fiskeriminister Jacob Jensen (V) sidste år. I dag er den derfor frivillig.

Ifølge en pressemeddelelse, som Danmarks Fiskeriforening sendte ud i april, havde 50 ud af 70 fartøjer, som fisker efter jomfruhummere i Kattegat, sagt ja til at lade sig overvåge til kontrol i år.

Der er kommet fornyet fokus på dyrevelfærden i den danske svinebranche, efter at TV 2 i slutningen af november viste dokumentaren “Hvem passer på grisene? Afsløring hos landbrugets top”.

I dokumentaren indgår skjulte optagelser, som er lavet af aktivister i foråret.

Danske Svineproducenters formand, Jeppe Bloch Nielsen, har politianmeldt TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet for at ville videreføre optagelserne, som han mener, er ulovlige.

USA’s udenrigsministerium har godkendt et muligt salg af militært udstyr til Danmark for tre milliarder dollar.

Det skriver Defense Security Cooperation Agency (DSCA), der er en myndighed under USA’s forsvarsministerium, Pentagon, fredag i en pressemeddelelse.

Beløbet svarer til lige knap 20 milliarder danske kroner.

Danmark har anmodet USA om at købe blandt andet affyringsramper til luftforsvarssystemer og radarer, fremgår det af meddelelsen.

Ud over selve udstyret vil et potentielt salg også omfatte reservedele samt oplæring, logistik og støtte i forbindelse med, at danske soldater skal begynde at bruge udstyret.

Få timer efter skriver DSCA i en anden pressemeddelelse, at Pentagon desuden har godkendt et muligt salg af luft-til-luft-missiler til Danmark for 730 millioner dollar. Det svarer til omkring 4,7 milliarder danske kroner.

Den danske regering har anmodet USA om at købe 200 missiler af typen AIM-120C-8 og tre tilhørende styresystemer, oplyser Pentagon.

Der er dermed banet vej for, at et amerikansk salg kan blive en realitet, men hvorvidt det sker og hvornår, er endnu uvist.

– Det foreslåede salg vil forbedre Danmarks evne til at imødegå nuværende og fremtidige trusler og styrke landets evne til at samarbejde med USA og andre allierede styrker.

– Det vil også styrke Danmarks mellem- og langdistance jordbaserede luftforsvarskapacitet, fremgår det af pressemeddelelserne.

Pentagon skriver videre, at det foreslåede salg vil understøtte USA’s udenrigspolitiske og nationale sikkerhedsmål ved at forbedre sikkerheden for en Nato-allieret.

Leverandørerne af det øvrige militære udstyr er de amerikanske luftfarts- og forsvarsvirksomheder RTX Corporation, Lockheed Martin og Northrop Grumman.

USA’s højesteret vil tage stilling til, hvorvidt alle børn født i USA fremover skal have automatisk ret til amerikansk statsborgerskab.

Det melder højesteretten fredag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det sker, efter det amerikanske justitsministerium har anket en afgørelse fra en lavere retsinstans, der blokerer et dekret fra USA’s præsident, Donald Trump, om begrænsning af nyfødte børns automatiske ret til statsborgerskab i USA.

Trump var netop blevet taget i ed som præsident 20. januar, da han samme dag satte sin underskrift på dekretet.

Af det fremgår, at amerikanske myndigheder ikke skal give statsborgerskab til børn født i USA, hvis ingen af forældrene er amerikanske statsborgere eller har permanent opholdstilladelse i USA.

I den amerikanske forfatnings paragraf 14 står der, at alle børn født i USA har ret til statsborgerskab. Det gælder også børn af illegale indvandrere.

Men det har Trump sat spørgsmålstegn ved.

Der er netop med paragraf 14 i hånden, at flere lavere amerikanske retsinstanser har valgt at blokere for dekretet. Domstolene mener, at dekretet er i strid med forfatningen.

Højesteret begrænsede i juni de føderale dommeres magt til at omgøre præsident Donald Trumps ordrer.

Afgørelsen i USA’s højesteret faldt i forbindelse med en juridisk strid om Trumps forsøg på netop at begrænse nyfødtes ret til amerikansk statsborgerskab.

Højesterettens afgørelse handlede ikke om dette spørgsmål, men satte rammerne for, hvad lavere domstole kan afgøre.

I en afgørelse erklærede domstolens konservative flertal, at landsdækkende påbud udstedt af distriktsdommere “sandsynligvis overstiger den rimelige myndighed, som Kongressen har givet de føderale domstole”.

Højesteretten har endnu ikke fastsat en dato for behandlingen af spørgsmålet om nyfødtes ret til amerikansk statsborgerskab.

Ifølge AFP er forventningen, at der vil falde en afgørelse i sagen i juni næste år.

Et fly fra USA med 172 udviste migranter fra Venezuela er fredag landet i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flyet lettede fra Phoenix i den amerikanske delstat Arizona og havde ifølge Venezuelas myndigheder 141 mænd, 26 kvinder og fem børn om bord.

Det er anden gang i denne uge, at USA sender et fly med papirløse migranter tilbage til Venezuela.

Det sker midt i en massiv amerikansk militæropbygning i Caribien nær Venezuelas kyst, der har udløst diplomatiske gnidninger mellem USA og Venezuela.

USA’s militær har angrebet flere mistænkte narkosmuglere på havet og har sendt styrker til Latinamerika, herunder verdens største hangarskib.

De amerikanske styrker har de seneste måneder gennemført over 20 angreb i Det Caribiske Hav og i Stillehavet. Mindst 87 mennesker har mistet livet.

USA påstår, at målene er narkosmuglere, men har ikke fremlagt beviser for, at der har været narkotika om bord.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, har hævdet, at USA viser sine militære muskler i Caribien som led i en større plan om at vælte hans regering og overtage landets store olieforekomster.

USA begrunder landets militære tilstedeværelse ud for Venezuelas kyst med, at man vil stoppe narkotrafikken til USA.

I slutningen af november udsendte den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA), et varsel om en “potentielt farlig situation” over Venezuela og bad flyselskaber om at tage ekstreme forholdsregler.

Det fik næsten alle internationale flyselskaber til at styre uden om Venezuelas luftrum. USA’s præsident, Donald Trump, erklærede kort efter, at Venezuelas luftrum skulle betragtes som fuldstændig lukket.

Det er uklart, hvad Trump konkret ville sige med sin udmelding.

Den amerikanske præsident har gjort kampen mod papirløse migranter i USA til en af sine mærkesager, efter at han flyttede ind i Det Hvide Hus i januar.

Han har ført en hård linje over for papirløse migranter med løfter om massedeportationer, grænselukninger for asylansøgere og en strengere immigrationspolitik.

En massiv stålkonstruktion, der er bygget til at indkapsle radioaktivt materiale på det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl i Ukraine, er blevet beskadiget.

Det oplyser FN’s atomenergiagentur (IAEA).

En inspektion af atomkraftværket i sidste uge har vist, at stålkonstruktionen, som blev færdiggjort i 2019, blev beskadiget af et droneangreb, der fandt sted i februar under krigen i Ukraine.

Rafael Grossi, der er chef for FN’s atomenergiagentur, siger i en erklæring, at inspektionen af atomanlægget bekræftede, at strukturen “havde mistet sine primære sikkerhedsfunktioner” – herunder evnen til at holde helt tæt.

Undersøgelsen af anlægget bekræftede også, at der ikke var nogen permanent skade på de bærende strukturer. Ifølge Grossi er der allerede foretaget reparationer.

– Men omfattende genopretning er fortsat afgørende for at forhindre yderligere forringelse og sikre langsigtet nuklear sikkerhed, siger han.

Ukrainske myndigheder oplyste i midten af februar, at en drone havde ramt anlægget, forårsaget en brand og beskadiget beskyttelsesstrukturen omkring atomreaktor 4, som blev ødelagt under katastrofen i 1986.

Ifølge de ukrainske myndigheder var der tale om en russisk drone. Rusland nægtede at have angrebet Tjernobyl-anlægget.

Ifølge FN var niveauet af radioaktiv stråling efterfølgende normalt og stabilt, og der var ikke meldinger om lækager.

Reuters

Dagligvarekoncernen Coops Irma-produkter vil i 2025 generere en omsætning på mere end en halv milliard kroner.

Det viser koncernens regnskabstal, som Politiken har set.

Dermed er Coops omsætning på produkterne mere end i hele 2023 og 2024. Det betyder samtidig, at Coop i år omsætter mere på Irma-produkterne, end man gjorde i 2022, hvor 68 Irma-butikker fortsat var åbne.

Det var tilbage i 2023, at Coop meldte ud, at man havde besluttet at lukke Irma-butikkerne.

Begrundelsen lød, at der ikke længere var et marked for Irma som selvstændig kæde, og at kunderne i stedet ønskede et større udvalg af discountvarer.

Lukningen førte i øvrigt til protester fra flere kunder.

Coop forsøgte i første omgang at sælge kæden. Uden held.

I stedet valgte dagligvarekoncernen at placere de velkendte blåternede kaffeposer og andre Irma-produkter på hylderne i SuperBrugsen, Kvickly og discountkæden 365, der er en række af koncernens andre supermarkedskæder.

Nicolai Bargholz, der er direktør for Coops varemærker, siger til Politiken, at koncernen ikke havde forventet en udvikling i den skala, som regnskabstallene nu viser.

– Som vi ser det, handler denne her fremgang om, at vi netop kan sprede Irma-varerne ud over alle vores 900 butikker, fordi vi ikke har Irma-butikkerne mere.

– Man kan sige det på den måde, at Irma-butikkerne begrænsede vores muligheder for at bruge et så stærkt varemærke i det brede butiksnet, siger direktøren.

EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har fredag haft konstruktive drøftelser med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Belgiens premierminister, Bart De Wever, om at bruge indefrosne russiske midler til et erstatningslån til Ukraine.

Det skriver von der Leyen fredag aften i et opslag på det sociale medie X.

– Vi er enige om, at tidspunktet er afgørende i lyset af den aktuelle geopolitiske situation, skriver hun efter mødet og tilføjer:

– Vi havde en meget konstruktiv udveksling af synspunkter om det her spørgsmål.

Onsdag fremlagde EU-Kommissionen et forslag, som skal gøre det muligt for EU at bruge russiske midler til at hjælpe det krigsramte Ukraine.

Der er tale om 90 milliarder euro, som ifølge forslaget skal hentes fra indefrosne midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Belgiens regering har stillet sig kritisk over for forslaget. Belgien frygter, at det vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

Landets regering har derfor rejst en række juridiske spørgsmål, og det har forsinket en beslutning.

Stefan Kornelius, der er talsperson for den tyske regering, siger efter mødet ifølge Reuters, at von der Leyen og Merz er indstillede på, at situationen skal løses på en måde, hvor alle medlemslande bærer samme risiko.

Parterne vil ifølge von der Leyen fortsætte drøftelserne og vil forsøge at finde fælles fodslag inden EU’s stats- og regeringschefer den 18. og 19. december mødes til et topmøde i Bruxelles.

Planen er, at en endelig beslutning om lånet til Ukraine skal tages på topmødet.

Beslutningen kan ifølge EU-Kommissionen træffes med kvalificeret flertal.
Dermed kan Belgien ikke alene blokere for forslaget, selv om hovedparten af de russiske penge er indefrosset i netop Belgien.

De Wever har tidligt natten til lørdag ikke udtalt sig om fredagens møde med von der Leyen og Merz. Belgiske embedsmænd er ikke vendt tilbage på henvendelser om en kommentar fra nyhedsbureauet Reuters.

En føderal dommer i delstaten Florida har fredag givet USA’s justitsministerium grønt lys til at frigive dokumenter fra en sag i Florida mod den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Justitsministeriet havde anmodet om at få frigivet de hemmeligholdte dokumenter, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i november underskrev en lov, der kræver offentliggørelse af alle regeringsdokumenter om Epstein.

Dokumenterne formodes at kunne kaste lys over den afdøde finansmands forbindelser til rige og magtfulde personer, herunder Donald Trump.

I månedsvis har Trumps forhenværende relation til Epstein været et særdeles omtalt emne i amerikansk politik og presse.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Begge Kongressens kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, godkendte i november et lovforslag om at frigive de såkaldte Epstein-dokumenter.

De refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Efterforskningen førte også til den senere sigtelse mod ham i New York.

Epstein-dokumenterne er eftertragtede både af Trumps politiske modstandere og medlemmer af hans eget republikanske parti, som har presset på for større åbenhed i sagen.

Mange Trump-vælgere mener, at hans administration har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer om Epsteins død, som blev betegnet som et selvmord.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein-dokumenterne har i månedsvis været en torn i øjet på Trump, som i længere tid har kæmpet imod frigivelsen.

Men efter pres fra Kongressen og hans eget parti underskrev Trump natten til 20. november en lov, der pålægger justitsministeriet at offentliggøre dokumenterne inden for 30 dage.

Reuters

En 80-årig mandlig cyklist er afgået ved døden, efter at han fredag eftermiddag blev påkørt i krydset Helsingevej og Nyvej i Frederiksværk.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Thomas Ratzlaff tidligt natten til lørdag til Ritzau.

Politiet er dog på bar bund i forhold til, hvem der har påkørt den ældre mand.

Umiddelbart har ingen overværet selve ulykken.

– Vi ved ikke, om det er et højresving eller en ubetinget vigepligt. Det er sket i et T-kryds, sagde vagtchef Flemming Christiansen fredag eftermiddag.

Han fortalte samtidig, at politiet ikke har nogen idé om, hvilket slags køretøj der har påkørt manden.

En bilinspektør foretog fredag eftermiddag undersøgelser på ulykkesstedet, der er i et sommerhusområde.

Undersøgelsen skal være med til at klarlægge, hvad der er sket.

Nordsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner, som kan kaste lys over ulykken. Det drejer sig om folk, der har været eller kørt på stedet omkring klokken 13.30.

Det kan også være vidner, som har kørt der og har en bil, som optager video.

Hertuginde Meghan, der er gift med britiske prins Harry, har forsøgt at komme i kontakt med sin far, Thomas Markle, som hun har haft et ikke-eksisterende forhold til.

Det oplyser en talsmand for hertuginden til det britiske medie BBC.

– Jeg kan bekræfte, at hun har rakt ud til sin far, lyder det.

Thomas Markle er angiveligt alvorligt syg og indlagt på et hospital i Filippinerne. Han skal have fået amputeret sit ene ben under en operation.

Ifølge britiske medier flyttede han til Filippinerne fra Mexico tidligere på året, skriver Reuters.

BBC erfarer, at Meghan forsøgte at kontakte ham tidligere fredag, men det er uklart, om det lykkedes.

Thomas Markle kom i fokus kort inden Meghans bryllup med prins Harry i 2018.

Faren meldte afbud kort inden brylluppet grundet hjerteproblemer.

Forinden var han kommet i vælten for at medvirke i en række opstillede paparazzifotos og for at være åbenmundet. I stedet blev det prinsens far, kong Charles, der dengang var prins, som fulgte Meghan op ad kirkegulvet.

Det er ifølge BBC uklart, om hertuginden har genoptaget et godt forhold til sin far efter brylluppet.

Thomas Markle menes ikke at have mødt parrets børn, prins Archie og prinsesse Lilibet, skriver mediet.

Han var desuden kritisk over for Meghan og Harrys beslutning om at trække sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

– Jeg tror, at de begge lige nu er ved at blive til fortabte sjæle, har det tidligere lydt i et interview ifølge BBC.

Det var tilbage i 2020, at parret oplyste, at de trak sig som fremtrædende medlemmer af kongehuset for at finansiere deres eget liv – væk fra det britiske kongehus som institution og væk fra den britiske tabloidpresse.

Efterfølgende har hertuginden lanceret livsstilsbrandet As Ever og kan ses i Netflix-serien “With Love, Meghan”, hvor hun deler tips om madlavning, havearbejde, kreativt håndværk, blomsterbinding og værtskab.

Fænomenet Tadej Pogacar dominerer i disse år cykelverdenen, og efter et suverænt 2025 er han igen blevet kåret som årets cykelrytter.

Det er Velo d’Or-prisen, som den slovenske superstjerne modtager for andet år i træk.

Prisen uddeles af den franske avis L’Équipe og er cykelsportens svar på fodboldens Ballon d’Or.

Sloveneren var blandt otte nominerede, hvor danskerne Jonas Vingegaard og Mads Pedersen var iblandt.

Derudover var João Almeida, Isaac Del Toro, Remco Evenepoel, Ben Healy, Tim Merlier, Mathieu van der Poel og Simon Yates nomineret.

Det er tredje gang i karrieren, at Pogacar modtager prisen. Kun Alberto Contador overgår ham med fire styks, mens britiske Chris Froome ligeledes tre gange har modtaget hæderen.

I 2023 modtog Jonas Vingegaard efter sin anden Tour de France-sejr prisen. Det er den eneste gang, en dansker har modtaget Velo d’Or.

Men i år har Vingegaard altså ikke kunnet hamle op med sloveneren.

Pogacar har igen været her, der og alle vegne. I 2025 har han blandt andet vundet Tour de France, VM i linjeløb, EM i linjeløb og monumenterne Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Lombardiet Rundt.

Hos kvinderne modtog Pauline Ferrand-Prevot, der vandt kvindernes Tour de France, Velo d’Or.

Så gik den ikke længere for Metal Ligaens tophold, Herning Blue Fox.

Efter at have åbnet sæsonen med 11 sejre på hjemmebane måtte Herning fredag aften gå tomhændet fra isen.

Sønderjyskes ishockeyherrer kom til Herning og tog en 3-2-sejr efter en fremragende første periode.

3-0 førte sønderjyderne efter de første 20 minutter, og trods to reduceringer i anden periode formåede Herning ikke at komme tilbage i opgøret.

Det ændrer dog ikke på, at herningenserne stadig frister en tilværelse som suverænt tophold i ligaen, hvor holdet har 19 point ned til nærmeste forfølger, Herlev Eagles, der fredag tabte 5-6 efter straffeslag mod Rungsted Seier Capital.

Der skulle gå under et halvt minut fredag aften, før Herning kom på skøjtehælene.

Den tjekkiske forward Nicolas Werbik åbnede scoringen for sønderjyderne, og et kvarter senere øgede Rasmus Lyø i powerplay gæsternes føring.

I næstsidste minut af første periode sørgede Otto Kroger for, at Sønderjyske kunne gå i omklædningen oppe med tre scoringer.

Pausen var tiltrængt for Herning, der inden for de første fem minutter af anden periode fik reduceret til både 1-3 og 2-3, men trods et massivt pres fra hjemmeholdet formåede sønderjyderne at holde stand i de resterende 35 minutter.

Andetsteds tabte Rødovre Mighty Bulls fredag aften 1-5 i egen hule til Esbjerg Energy.

Det er kun Frederikshavn White Hawks, der ligger under Rødovre i tabellen, og bundproppen tabte fredag 5-6 til den forsvarende mester, Odense Bulldogs.

Danmarks håndboldkvinder er klar til VM-kvartfinalerne.

Fredag aften snuppede Helle Thomsens disciple den femte nemme sejr på stribe ved slutrunden i Holland og topper nu deres mellemrundegruppe alene.

Flere danskere end tidligere havde fundet vej til messecentret i Rotterdam, hvor en arena hvilende på stilladser er bygget op, og de rødklædte fans blev belønnet med en komfortabel dansk sejr på 36-23 over Schweiz.

De danske fans kan meget passende tage en forlænget weekend i Rotterdam, for på søndag venter Ungarn i gruppefinalen. Blot et dansk point vil sikre førstepladsen, inden det formentlig bliver Frankrig eller Holland, der venter i kvartfinalen.

Med sejren over Schweiz kan det igen konstateres, at Danmark endnu ikke har fået seriøs modstand ved VM, men ligesom ved tidligere kampe i slutrunden skulle danskerne bruge nogle minutter på at få hældt kul under kedlerne.

Det udnyttede schweizerne til at bide fra sig, og ganske symptomatisk for alpelandets håndbolddarlings var det de to Team Esbjerg-spillere Mia Emmenegger og Tabea Schmid, der kom først på tavlen.

Især stregmonstret Tabea Schmid var umulig at holde fra fadet, og hun blev da også schweizernes topscorer i opgøret. Men det var helt tydeligt, at meget af Helle Thomsens forberedelse havde handlet om netop hende.

Den danske midterblok var kompakt som aldrig før, og Tabea Schmid fik svære arbejdsbetingelser. Ikke desto mindre var schweizerne foran i begyndelsen. Indtil de gik fuldstændig i stå.

Danskerne spillede rodet, og noget kunne tyde på, at de lige skulle finde ud af, at holdkammeraterne i dagens anledning var klædt i sort spillerdragt – og ikke rød-hvid. Men pludselig spillede de som en drøm.

Med en flyvende Anna Kristensen mellem stængerne og syv mål i træk blev stillingen på måltavlen justeret fra 3-5 til 10-5. Schweiz var sendt til tælling, men takket være bunker af danske afbrændere satte schweizerne prop i styrtblødningen og spillede lige op med Danmark indtil pausefløjt.

Schweizerne strålede af optimisme på vej i omklædningsrummet, men den blev hurtigt pillet ud af dem i anden halvleg. Den danske defensiv delte øretæver ud, mens Anna Kristensen holdt niveau, og det tog pippet fra Schweiz.

Det betød samtidig, at den danske kontramaskine kom i omdrejninger. Helena Elver var i løbehumør og scorede tre nærmest identiske kontramål inden for nogle minutter, mens den danske scoringsprocent havde pil op efter pausen.

Kampen var afgjort fem minutter inde i anden halvleg, og så kunne Helle Thomsen igen spare de bredeste skuldre. Julie Scaglione fik lov til at øve sig på at spille forsvar, Laura Borg spillede for en sjælden gangs skyld i angrebet, og Amalie Milling fik tid i målet.

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro ser ud til at pege på sin ældste søn som politisk arvtager.

Lederen af Bolsonaros højreorienterede Liberale Parti, Valdemar Costa Neto, har sagt til Reuters, at han fra Flavio Bolsonaro har erfaret, at den tidligere præsident har “ratificeret” sin søns præsidentkandidatur.

Landet afholder præsidentvalg i oktober næste år.

Fredag aften skriver Flavio Bolsonaro desuden i et opslag på det sociale medie X.

– Det er med stor ansvarsfølelse, at jeg bekræfter beslutningen fra Brasiliens største politiske og moralske leder, Jair Messias Bolsonaro, om at betro mig missionen med at fortsætte vores nationale projekt, skriver sønnen i et længere opslag.

For at blive Brasiliens næste leder bliver Flavio Bolsonaro muligvis nødt til at slå en række andre konservative kandidater samt den venstreorienterede præsident Luiz Inacio Lula da Silva, der har signaleret, at han muligvis går efter en fjerde periode som præsident. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

44-årige Flavio Bolsonaro er selv senator. Hans far var præsident fra 2019 til 2023.

Jair Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod præsident Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel.

Den tidligere præsidents advokater indgav for nylig en appel til landets højesteret i sagen.

Forsvarsadvokaterne kræver, at samtlige 11 dommere ved Brasiliens højesteret skal gennemgå sagen.

Bolsonaro opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var blevet taget i ed som præsident i januar 2023.

Han havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod Bolsonaro.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Gehry var måske den mest fremtrædende af de såkaldte “starchitects”, der også omfattede stjerner som Renzo Piano, Rem Koolhaas og Norman Foster.

Han nød sin berømmelse, men hadede betegnelsen “starchitect”. Han mente, at der kun fandtes to kategorier af arkitekter:

– Der er folk, der designer bygninger, som hverken er teknisk eller økonomisk gode, og så er der dem, der gør, sagde han til den britiske avis The Independent i 2009.

Han gjorde moderne arkitektur populært og var sågar med i den tegnede tv-serie “The Simpsons”. Men Frank Gehry fastholdt ifølge nyhedsbureauet AFP selv, at han blot var en enkel skaber af bygninger.

Frank Gehry blev født som Frank Owen Goldberg i en jødisk familie i et arbejderklassehjem i Toronto i Canada i 1929.

Familien flyttede til USA i slutningen af 1940’erne. For at undgå at blive mål for antisemitisme ændrede han senere sit efternavn til Gehry.

Han studerede arkitektur ved University of Southern California i Los Angeles og dimitterede i 1954. Senere fortsatte han sine studier i byplanlægning på Harvard University, som han dog ikke færdiggjorde.

Gehry arbejdede i de efterfølgende årtier først og fremmest i det sydlige Californien, inden han brød igennem internationalt med Guggenheim-museet i Bilbao.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

Vaccinerådgivere i USA afskaffer en mangeårig anbefaling om at vaccinere nyfødte børn mod hepatitis B ved fødslen.

I stedet skal læger og forældre beslutte, om et barn skal vaccineres tidligst i to måneders-alderen.

Beslutningen er taget af vaccinerådet ACIP og ses som en politisk sejr for USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr.

Rådgiverne i ACIP er udpeget af ministeren, som er kendt for skepsis over for vacciner.

Kennedy fyrede i juni de tidligere 17 uafhængige eksperter og erstattede dem med et udvalg, der i høj grad støtter hans synspunkter.

Nu er det op til den fungerende direktør for USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, at tage stilling til ACIP’s anbefaling.

Jim O’Neill, som den fungerende direktør hedder, er også udpeget af Kennedy. Han er ikke videnskabsmand.

Hvis han siger ja – og det er ventet – ophæver USA en anbefaling, der har været gældende siden 1991. Anbefalingen har til formål at beskytte alle børn mod hepatitis B, der kan føre til alvorlig leversygdom.

Dermed vil det fremover kun være nyfødte børn af mødre, der tester positive for hepatitis B, som bliver vaccineret ved fødslen. Det er færre end én procent af mødrene.

Lægelige organisationer og eksperter i folkesundhed mener, at beslutningen strider mod årtiers evidens for, at vaccinen er sikker og har en positiv effekt.

– Det giver dem frit spil til fortsat at ændre vaccinationsprogrammet baseret på meninger, på udtalelser uden grundlag og uden ramme for evidensvurdering, siger Dr. Flor Muñoz, specialist og repræsentant for Infectious Diseases Society of America.

– Det er ekstremt forstyrrende og skuffende.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at alle babyer får hepatitis B-vaccinen så hurtigt som muligt efter fødslen, efterfulgt af to eller tre doser med mindst fire ugers mellemrum.

WHO vurderer, at 95 procent af nyfødte, der bliver smittet, vil udvikle kronisk hepatitis.

Men flere af ACIP’s medlemmer kritiserer data om vaccinesikkerhed og lægger vægt på, at USA’s anbefaling er ude af trit med andre lande. Særligt Danmark blev fremhævet som eksempel.

Infektionsraten i USA var omkring én per 100.000 børn i 2018. Det er 90 procent lavere, end før man begyndte at vaccinere nyfødte.

En CDC-leder indvendte dog, at USA ikke kan sammenlignes med det langt mindre Danmark, hvor kvinder har bedre adgang til sundhedspleje og test.

Reuters