Seneste nyheder

Jonas Vingegaard har igen vist sin dominans og blev søndag den første dansker til at vinde Catalonien Rundt.

På 7. og sidste etape i Barcelona fulgte Visma-stjernen trit med konkurrenterne og cementerede den samlede sejr i det spanske etapeløb.

Ingen af favoritterne formåede at skabe et afgørende hul på stigningerne, og det hele endte derfor i en massespurt, hvor australske Brady Gilmore (NSN) tog etapesejren.

Rivalerne forsøgte gentagne gange at presse Vingegaard på en underholdende etape, men danskeren var stærkt kørende, og hans føring i klassementet blev aldrig for alvor truet.

Han havde allerede sat sig tungt på løbet med overlegne sejre på 5. og 6. etape, og med et forspring på over et minut var scenariet på forhånd i hans favør.

Finalen udspillede sig på rundstrækningen i Barcelona, hvor der ventede syv omgange med den ikoniske Montjuïc-stigning efter en flad indledning.

Magnus Cort (Uno-X), der allerede havde vundet en etape tidligere i løbet, kom i udbrud med fire andre ryttere på de flade kilometer. Feltet holdt dog gruppen tæt i snor, og hullet begyndte hurtigt at skrumpe.

Med omkring 37 kilometer til mål begyndte favoritterne at reagere, og Red Bull-ryttere som Florian Lipowitz, Jai Hindley og Remco Evenepoel satte tempo på de korte, stejle stigninger, men Vingegaard svarede hver gang igen.

Med 20 kilometer igen forsøgte den 21-årige dansker Tobias Svarre (Uno-X) sig i et soloudbrud, før han senere blev hentet af Giulio Ciccone (Lidl-Trek), der sikrede bjergtrøjen.

Til sidst endte det ud i massespurten, hvor Gilmore blandt andet slog Dorian Godon (Ineos), der havde vundet to etaper i Catalonien Rundt før. Den samlede sejr gik sikkert til Vingegaard.

Triumfen i Catalonien Rundt er den seneste for den 29-årige dansker, som har fået en stærk start på 2026. Den dobbelte Tour de France-vinder tog tidligere i marts også den samlede sejr i Paris-Nice som den første dansker nogensinde.

Vingegaards store mål for sæsonen er grand tours som Giro d’Italia i maj og Tour de France i juli, og marts-formen lover godt frem mod sæsonens største udfordringer.

Israelsk politi har søndag morgen forhindret kardinal Pierbattista Pizzaballa, lederen af den katolske kirke i Jerusalem, samt andre af kirkens ledere i at træde ind i Gravkirken for at fejre palmesøndag.

Det oplyser det latinske patriarkat i Jerusalem på deres hjemmeside.

Ifølge meddelelsen på hjemmesiden er det første gang i århundreder, at kirkens ledere er blevet forhindret i netop det.

– Denne hændelse udgør et alvorligt præcedens og tilsidesætter følelserne hos milliarder af mennesker verden over, som i denne uge retter deres blik mod Jerusalem, skriver patriarkatet blandt andet i meddelelsen.

På grund af konflikten i Mellemøsten er der lavet flere restriktioner for offentlige forsamlinger i Israel, som også gælder for den katolske kirke i Jerusalem.

Det betyder, at kardinal Pizzaballa sammen med resten af den katolske kirke i byen har været nødsaget til at aflyse de offentlige fejringer, der typisk finder sted i forbindelse med palmesøndag og resten af påsken.

Det er dog et nybrud, at israelsk politi nu direkte nægter lederne af den katolske kirke adgang til Gravkirken – en af kristendommens helligste steder, bygget hvor Jesus ifølge kristendommen blev begravet.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, kalder i en erklæring hændelsen for en “fornærmelse mod de troende”.

Ifølge patriarkatet blev kirkens ledere standset, mens de bevægede sig mod kirken “uden nogen karakter af procession eller ceremoni”.

Det skriver videre, at kirkens ledere har “handlet ansvarligt og har siden krigens begyndelse overholdt alle pålagte restriktioner” ved blandt andet at aflyse offentlige forsamlinger.

Afslutningsvist udtrykker det latinske patriarkat i Jerusalem deres “dybe sorg” over for kristne i “Det Hellige Land” – landområdet, som Gud ifølge Det Gamle Testamente lovede Abraham – og resten af verden, fordi bønnen på en af de mest hellige dage i den kristne kalender er blevet forhindret.

Pave Leo har søndag sendt et klart budskab til de magthavere, der står bag de igangværende krige rundtom i verden.

Fra Peterspladsen i Rom prædikede paven i anledning af palmesøndag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Dette er vores Gud: Jesus, kongen af fred, som forkaster krig, og som ingen kan bruge til at retfærdiggøre krig.

– Jesus lytter ikke til bønnerne fra dem, der fører krig, men afviser dem og siger: Selv om I sender mange bønner, vil jeg ikke lytte: Jeres hænder er fulde af blod, sagde pave Leo.

Pave Leo nævnte ikke nogen navne, men han har de seneste uger flere gange kritiseret krigen i Iran og har opfordret til våbenhvile.

Krigen, som blev iværksat af Israel og USA, har bredt sig til store dele af Mellemøsten. Mens de to lande har angrebet Iran, og Israel har angrebet Hizbollah-militsen i Libanon, har Iran blandt andet angrebet Israel, Kuwait og landene på Den Arabiske Halvø.

I sin prædiken refererede pave Leo til en episode før Jesus’ korsfæstelse. Episoden er blandt andet gengivet i Matthæusevangeliet.

Her trak én af Jesus’ disciple sit sværd og huggede øret af ypperstepræstens tjener, som var kommet for at pågribe Jesus i Getsemane Have i Jerusalem.

Jesus stoppede disciplen og sagde “stik dit sværd i skeden igen. For alle, som griber til sværd, skal falde for sværd”.

– Jesus var ikke bevæbnet og forsvarede sig ikke og kæmpede ingen krige.

– Han viste Guds milde ansigt, som altid afviser vold. I stedet for at redde sig selv, lod han sig korsfæste, sagde paven videre.

Jesus’ korsfæstelse bliver markeret langfredag, mens palmesøndag var den dag, hvor Jesus ifølge Bibelen red ind i Jerusalem på æselryg og blev modtaget som en konge af indbyggerne, der viftede med palmegrene.

Påsken kulminerer påskesøndag, hvor Jesus ifølge Bibelen genopstod, efter at han var død på korset og var blevet begravet.

Det er pave Leos første påske som den katolske kirkes overhoved.

Pave Leo, der er født i USA, blev indsat i maj 2025.

Mavetarmsygdommen Crohns sygdom, som er en kronisk betændelsestilstand, findes ifølge Sundhed.dk i gennemsnit i 2 ud af 1000 personer.

Nu skal forskere fra Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease på Aalborg Universitet undersøge de tidligste tegn på mavetarmsygdommen.

Forskere har modtaget en bevilling på 5,6 millioner amerikanske dollar – svarende til 38 millioner danske kroner – fra den amerikanske fond The Leona M. and Harry B. Helmsley Charitable Trust.

Det oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

– I dag har vi ikke mulighed for at forebygge sygdommen, fordi vi mangler viden om, hvad der sker i kroppen, før sygdommen bryder ud, siger professor Tine Jess i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Ved at analysere de unikke danske blodprøver, som er taget op til 20 år før diagnosen, håber vi at kunne ændre på det.

Ifølge forskerne er målet at få en bedre forståelse af de biologiske mekanismer, der er i spil, når sygdommen udvikler sig.

Der sker ændringer i kroppen, før symptomerne viser sig – symptomer som mavesmerter, diarré, tilbagevendende ubehag og invaliderende træthed.

Meget tyder på, at den tidlige fase af sygdommen er længere end hidtil antaget. Men præcis hvilke biologiske forandringer, der sker, og hvornår de sker, er uvist, skriver Aalborg Universitet.

Derfor vil forskerne analysere 3000 blodprøver fra personer, der senere har fået Crohns sygdom, og sammenligne dem med 3000 kontrolprøver fra personer, der ikke har udviklet sygdommen.

– På længere sigt er håbet, at indsigterne fra projektet kan være med til at forebygge en række kroniske sygdomme, herunder inflammatorisk tarmsygdom, både i Danmark og internationalt, tilføjer Tine Jess i pressemeddelelsen.

Aalborg Universitet oplyser, at forskerne vil bruge blodprøver fra Danmarks Nationale Biobank.

Her opbevares biologiske prøver fra flere forskellige kilder.

Nogle prøver er rester af materiale, der allerede er blevet brugt i forbindelse med analyser på Statens Serum Institut.

Andre prøver stammer fra forskningsprojekter, hvor borgere frivilligt har valgt at give biologisk materiale til forskning.

En israelsk soldat er blevet dræbt i et Hizbollah-angreb i det sydlige Libanon.

Det oplyser Israels militær ifølge Times of Israel.

Den 22-årige soldat Moshe Yitzhak Katz blev dræbt i et raketangreb natten til lørdag. Det er dog først søndag blevet bekræftet, at han er død.

Moshe Yitzhak Katz kæmpede for den israelske hær, men kom fra den amerikanske delstat Connecticut.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er han den femte israelske soldat, der er blevet dræbt i det sydlige Libanon under den igangværende konflikt mellem Israel og militsen Hizbollah.

Konflikten blussede op på ny, da Hizbollah rettede luftangreb mod Israel 2. marts. Det skete som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran – herunder drabet på Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Raketangrebet, der kostede Moshe Yitzak Katz livet, sårede tre andre soldater.

Et andet raketangreb i Libanon sårede omkring 20 israelske soldater lørdag.

Ud over at Israel har sendt landstyrker ind i det sydlige Libanon, har Israels militær angrebet det sydlige Libanon og forstæder til Beirut fra luften.

Hizbollah har sin base i Beiruts sydlige forstæder.

Ifølge de libanesiske myndigheder er flere end 1000 mennesker blevet dræbt i israelske angreb på Libanon, og op mod en million er flygtet fra deres hjem.

Hizbollah har sideløbende med de israelske angreb sendt raketter og droner mod Israel, men her har konflikten kostet langt færre liv.

Foreløbig er der kun ét kendt dødsfald i Israel som følge af Hizbollahs angreb. Der er tale om en mand, der blev dræbt i et missilangreb 22. marts, da han sad i sin bil i en kibbutz i det nordlige Israel.

Det lave dødstal skyldes især Israels luftforsvar – kendt som “Iron Dome” eller på dansk “jernkuplen” – som har formået at skyde en stor del af Hizbollahs raketter og droner ned.

Amatører, der brygger øl som hobby, må ikke længere deltage i ølkonkurrencer.

Det skriver DR.

Årsagen til, at det ikke længere kan lade sig gøre, er, at Skattestyrelsen har konkluderet, at så snart øllet bliver bragt uden for venskabeligt og familiært lag, så er man i deres øjne en producent og skal derfor være CVR-registreret og betale punktafgift.

Udmeldingen er kommet på et møde mellem foreningen Danske Ølentusiaster og Skattestyrelsen.

Ifølge Danske Ølentusiaster er det ikke en ny lovgivning, men blot en håndhævelse af den eksisterende lovgivning.

Niels Torm, formand for Danske Ølentusiaster, siger til DR, at han er ærgerlig over beslutningen.

Han fremhæver blandt andet det danske ølmærke Mikkeller, hvor manden bag, Mikkel Bjergsøe, selv startede som amatørbrygger til den type konkurrencer.

Formanden hos Foreningen Danske Øldommere, Per Bendiksen, anser det som “altødelæggende for de danske håndbryggere, hvis der skal bruges en del ressourcer på at opfylde en masse bureaukrati”.

Danske Øldommere har ikke holdt møde med Skattestyrelsen, men Per Bendiksen håber på, at der kan findes et kompromis.

I den sammenhæng fremhæver han, at der inden for andre fødevarer arbejdes med bagatelgrænser, og han håber, at det samme kan gøre sig gældende for de danske amatørhåndbryggere.

Per Bendiksen oplyser til DR, at Danske Øldommere fortsat har tænkt sig at afholde DM i Håndbryg, og at de har allieret sig med en jurist i samme ombæring.

Ifølge ham vil Danske Øldommere læne sig op ad en tidligere afgørelse i Skatterådet, hvor der blev lagt vægt på, at der til konkurrencerne ikke var salg for øje.

– Vi (øldommerne, red.) køber ikke noget af håndbryggeren. Tværtimod forærer de os noget øl, samt betaler os “konsulenthonorar” for at bedømme øllen og lade den deltage i konkurrencen, siger Per Bendiksen til DR.

Efter at være blevet idømt fængsel på livstid for drabet på Emilie Meng og andre forbrydelser har gerningsmanden været til ny afhøring hos politiet.

Her har han tilstået, at han overfaldt en pige fra en efterskole i Sorø.

Det oplyser TV 2 søndag. Pigens familie bekræfter, at manden har tilstået overfor politiet, skriver tv-stationen.

Under straffesagen nægtede han sig skyldig, men Retten i Næstved dømte ham for denne og de andre forbrydelser i dommen, som blev afsagt 28. juni 2024.

Den dømte, Philip Westh, har været forsvaret af advokat Karina Skou. Hun ønsker ikke at oplyse, præcis hvad den dømte har sagt under afhøringen.

– Baggrunden er et ønske om at tage ansvar, skriver hun til TV 2 om årsagen til nye afhøringer hos politiet.

I retten nægtede han sig skyldig. Den dengang 15-årige pige blev overfaldet, da hun i 2022 var ude at gå tur ved sin efterskole og talte i telefon med sin mor.

Pigen skreg op, og det lykkedes hende at undslippe.

Philip Patrick Westh havde til hensigt at bortføre og voldtage pigen, fastslog retten. Hun blev tilkendt en godtgørelse for tort på 40.000 kroner.

I sagen blev han også dømt for at have bortført og slået Emilie Meng ihjel i Korsør, ligesom han overfaldt og bortførte en 13-årig pige, der var ude at cykle med aviser.

Liberal Alliances Ole Birk Olesen siger til TV 2 søndag morgen, at Cecilie Liv Hansen er blevet ekskluderet, fordi hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og at den nu ekskluderede politiker løj om det.

– Når samleveren tjener sine penge til husstanden på ting, der er ulovlige og straffes med fængsel i Danmark, så påvirker det også Cecilie Liv Hansen, siger Ole Birk Olesen til TV 2.

Han forklarer videre, at et anonymt opslag på Facebook om, at Cecilie Liv Hansens kæreste solgte euforiserende stoffer, fik partiet til at spørge kandidaten ind til det.

Her svarede hun ifølge Birk Olesen på en “troværdig måde”, og forklarede, at der var tale om rygter.

Ifølge Ole Birk Olesen var kæresten på det tidspunkt blevet sigtet af politiet. Derfor mener han, at det er utænkeligt, at Cecilie Liv Hansen ikke har kendt til det, siger han til TV 2.

Liberal Alliance oplyste lørdag aften, at partiet havde ekskluderet Cecilie Liv Hansen på grund af “urigtige oplysninger af væsentlig karakter”.

Her lød det i en skriftlig kommentar fra partisekretær og organisationsformand Jakob Rixen, at partiet ikke havde opstillet hende, hvis de tidligere havde haft de oplysninger, de har i dag.

Cecilie Liv Hansens samlever har selv bekræftet i en tråd på Facebook, at han har solgt cannabis. Det samme har han bekræftet i en sms til B.T.

Cecilie Liv Hansen har også selv kommenteret eksklusionen med et opslag på Facebook.

– Efter at gentagne rygter og tomme beskyldninger har floreret omkring mig, er jeg blevet opfordret af Liberal Alliance til at videregive mine mandater. Jeg har tilkendegivet, at mange af disse rygter er usande, men at visse forhold omkring min samlever har været rigtige, skriver hun og tilføjer:

– Jeg kan undre mig over, at forhold som ikke vedrører mine handlinger og mig som person skal ligge til baggrund for dette. Det er i min optik, på ingen måder retfærdigt.

Hun ser frem til at “fortsætte den liberale kamp” med sine mandater, lyder det videre.

Søndag lader det dog til, at Cecilie Liv Hansen har slettet alle opslag på sin facebook- og instagramprofil.

Hun blev valgt ind i Folketinget med 2569 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds. Dermed var hun Liberal Alliances største stemmesluger i storkredsen Sydjylland.

Derudover sidder hun i både regionsrådet i Region Syddanmark og i Kolding Byråd.

Hun har ikke direkte sagt, om hun fortsætter som løsgænger i Folketinget eller om hun vil frasige sig sit mandat.

Ifølge Liberal Alliance vil hun “umiddelbart fortsætte som løsgænger”.

Fra søndag kører buslinjerne 19 og 5C i København på el. Dermed kører alle buslinjer i København nu på el.

Det skriver Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) kalder det en mærkesag og glæder sig over, at kommunen nu er i mål.

– Det er en kæmpe milepæl, at København nu er en by, hvor den kollektive transport er grøn og hverken sviner eller udleder CO2, siger hun i meddelelsen.

Det blev besluttet af Borgerrepræsentationen i København i 2016, at alle de 42 buslinjer, som kommunen finansierer, skulle omlægges til busser, der ikke udleder CO2 fra motoren.

Buslinjen 5C, som ifølge Økonomiforvaltningen er blandt de travleste busruter i Norden, har siden 2017 kørt på biogas.

5C kører mellem Herlev Hospital og Københavns Lufthavn.

Linje 19 kører mellem Glostrup Station og Valbyparken.

Økonomiforvaltningen skriver i pressemeddelelsen, at Københavns Kommune undlader at udlede omkring 14.700 tons CO2 om året med omlægningen til elbusser.

Samtidig udleder busserne heller ikke kvælstofilter eller partikler fra motoren, som kan forringe luftkvaliteten.

Hvis der skulle være driftsforstyrrelser eller lignende, kan der stadig køres med dieselbusser, indtil hele vognparken er udskiftet, lyder det.

Movias trafikdirektør, Jeppe Gaard, ønsker Københavns Kommune tillykke med omstillingen til elbusser.

– Når det er lykkedes at komme så langt med omstillingen til eldrevne busser, hænger det i høj grad sammen med, at Movias ejere – de 45 kommuner og to regioner på Sjælland – fra dag ét har bakket op om den ambitiøse målsætning, der blev vedtaget i 2016, siger han i pressemeddelelsen.

I 2016 blev der ifølge trafikdirektøren sat et fælles mål om, at halvdelen af busserne skulle køre på el i 2030. Målet blev nået i 2024, lyder det.

Syv personer er kommet alvorligt til skade, efter at være blevet ramt af en bil i Derby i det centrale England.

Det oplyser britisk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge politiet er ingen af de tilskadekomne i livstruende tilstand.

Politiet standsede kort tid efter hændelsen en bil, som menes at have været involveret. Føreren af bilen – som er en mand i 30’erne – er blevet anholdt og er i politiets varetægt.

– Han blev anholdt under mistanke for drabsforsøg, at have forvoldt alvorlig personskade ved farlig kørsel, forsætlig påføring af grov legemsbeskadigelse og farlig kørsel, lyder det fra politiet.

Politiet tilføjer, at efterforskningen er i gang, og at det holder et “åbent sind” i forhold til mulige motiver.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 21.30 lørdag aften. Her kørte en sort Suzuki Swift ifølge politiet ind i en række fodgængere.

De syv tilskadekomne blev behandlet på stedet af ambulancereddere og efterfølgende kørt til et nærliggende hospital.

– De syv pådrog sig en række alvorlige men ikke livstruende skader, og vi kan bekræfte, at i modsætning til spekulationer online er der ingen døde i hændelsen, lyder det fra det lokale politi i en opdatering, skriver AFP.

Politiet har tidligere understreget, at det ikke mener, at der var yderligere fare for offentligheden.

Et anonymt øjenvidne beskriver til mediet Derby Telegraph, at der efter hændelsen lå mennesker på jorden – både på vejen og andre steder.

Politiet har skrevet i et opslag på Facebook, at hændelsen fandt sted i Derbys bymidte.

Catherine Atkinson, som er parlamentsmedlem for Derby North for Labour, siger, at hun er dybt chokeret over hændelsen.

– Mine tanker går ud til alle dem, der er blevet såret, og jeg er taknemmelig for vores redningstjenester, skriver hun på Facebook.

Omkring 12 ton KitKat-chokoladebarer – svarende til 413.793 styk – er blevet stjålet, da de skulle fragtes fra en fabrik i Italien videre til Polen.

Det oplyser fødevaregiganten Nestlé, som ejer KitKat, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AP.

I udtalelsen siger selskabet, at “køretøjet og dets last stadig ikke er blevet fundet”.

Nestlé har hovedkvarter i Vevey i Schweiz.

KitKat-chokoladebarerne forsvandt i sidste uge, da de var under transport fra et af selskabets produktionssteder til et af selskabets distributionssteder.

Det var meningen, at de skulle distribueres ud i hele Europa, skriver AP.

Nestlé mener, at den forsvundne chokolade nu kan ende med at blive solgt på de uofficielle markeder i Europa.

Hvis det sker, kan de dog spores via den særligt produktionskode, som står på de enkelte chokoladebarer, lyder det.

En talsperson for KitKat forklarer ifølge AP, at forbrugere og forhandlere dermed vil kunne identificere, om en given KitKat-bar er en del af det stjålne parti, når de scanner koden på baren.

Hvis det viser sig at være et match, vil personen, der scanner chokoladebaren, få tydelige instrukser om, hvordan Nestlé underrettes, lyder det.

– Selvom vi sætter pris på de kriminelles fremragende smag, ændrer det ikke på, at tyveri af lastvarer er et voksende problem for virksomheder af alle størrelser, siger KitKat i en udtalelse.

– Da mere sofistikerede metoder med jævne mellemrum tages i brug, har vi valgt at offentliggøre vores oplevelse i håbet om, at det skaber opmærksomhed på en stadig mere udbredt kriminel tendens.

Også det britiske medie The Guardian beskriver tyveriet. Til mediet bekræfter en talsperson for moderselskabet Nestlé, at hændelsen nu efterforskes i samarbejde med de lokale myndigheder og samarbejdspartnere i andre led af forsyningskæden.

Ifølge The Guardian er den stjålne chokolade fra KitKats nye Formel 1-sortiment og er derfor formet som racerbiler.

Der er risiko for, at kunder på indkøb vil opleve mangel på chokoladen, der er forsvundet kort tid inden påske, skriver mediet.

Det uddybes dog ikke, hvor i Europa problemet kan opstå.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, forbereder sig på flere ugers landoperationer i Iran.

Det skriver avisen The Washington Post på baggrund af unavngivne amerikanske embedsmænd.

Det er fortsat usikkert, om USA’s præsident, Donald Trump, vil godkende planerne, skriver den amerikanske avis.

Der vil ikke være tale om en fuldskalainvasion. I stedet bliver der udarbejdet planer for angreb udført af specialstyrker og infanteristyrker, skriver avisen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hvis Trump godkender planerne, vil det markere en ny fase af krigen, som kan være betydelig mere farlig for amerikanske soldater end de første fire uger. Det skriver The Washington Post.

Trump-administrationen har udsendt amerikanske marinesoldater til Mellemøsten, mens krigen i Iran går ind i den femte uge.

Han har også planlagt at sende tusindvis af soldater fra den amerikanske hærs 82. luftbårne division til regionen, skriver Reuters.

Den 82. luftbårne division anses ifølge BBC for at være en af det amerikanske militærs bedste konventionelle kampenheder.

Soldaterne er trænet i at kunne blive indsat med faldskærm eller helikopter i et område og tage kontrol over det. Dele af divisionen kan indsættes over alt i verden på under 18 timer.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, fastholdt fredag, at USA kan opnå landets mål uden brug af landstyrker. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge The Washington Post er forsvarsministeriets planer om landoperationer fremskredne. En embedsmænd siger, at der ikke er tale om planlægning i sidste øjeblik.

Omkring otte millioner mennesker deltog lørdag i såkaldte “No Kings”-demonstrationer i USA.

Det meddeler bevægelsen No Kings, som er arrangør bag demonstrationerne, i en pressemeddelelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Mindst otte millioner mennesker samledes i dag ved flere end 3300 arrangementer på tværs af alle 50 delstater, lyder det.

De amerikanske myndigheder er ikke kommet med en officiel optælling af antallet af deltagere.

Sammenlignet med oktober, hvor de seneste “No Kings”-demonstrationer fandt sted, var der ifølge arrangøren en million flere deltagere lørdag.

Demonstrationerne omfattede lørdag desuden yderligere 600 begivenheder sammenlignet med oktober, lyder det.

Det amerikanske medie CNN skriver, at demonstranterne lørdag har udtrykt deres modstand mod den politik, der føres af landets præsident, Donald Trump.

De demonstrerer også mod øgede leveomkostninger i USA og mod krigen i Iran, som startede den 28. februar, da USA sammen med Israel udførte angreb mod Iran.

Med “No Kings” henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA – heller ikke Donald Trump – er konge.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP blev det ved de første demonstrationer i juni estimeret, at der var fem millioner deltagere. For oktober lyder estimatet på syv millioner.

Demonstrationerne fandt blandt andet sted i delstaten Minnesota, som har fået stor opmærksomhed i Trumps omfattende indsats mod immigranter, der opholder sig ulovligt i USA.

Her blev der uden for delstatens parlament i byen Saint Paul afholdt en stor demonstration.

Mange deltagere havde medbragt skilte med billeder af Renée Good og Alex Pretti – to amerikanske borgere som betjente fra de føderale myndigheder skød og dræbte i delstaten tidligere på året.

Ifølge Reuters fandt store demonstrationer også sted i storbyerne New York City, Dallas, Los Angeles, Philadelphia og Washington D.C.

To tredjedele af lørdagens begivenheder foregik dog uden for de store byer, oplyste arrangøren tidligere lørdag.

To både, som er lastet med nødhjælp til Cuba, er lørdag nået frem til den cubanske hovedstad, Havana.

Det sker, efter at deres rejse fra Mexico trak ud, hvilket udløste en eftersøgnings- og redningsaktion.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Besætningen tæller ni personer. Heriblandt er amerikanske, franske og tyske statsborgere og en fireårig dreng.

Ifølge AFP så de ved ankomsten ud til at være ved godt helbred, og de smilede og vendte tommelfingrene i vejret, da de lagde til i havnen.

Bådene skal levere de sidste forsendelser fra Nuestra América Convoy. Det er en international humanitær indsats, der har fragtet nødhjælp til Cuba, mens en olieblokade fra USA forværrer Cubas energikrise og landets økonomiske udfordringer.

– Vi er meget kede af at have gjort folk bekymrede for os. Vi var aldrig i nogen rigtig fare, siger den 33-årige amerikaner Adnaan Stumo, som er koordinator for konvojen, til journalister.

– Det var ikke en meget svær rejse. Det er bare en omstændig rejse, lyder det videre.

Ifølge AFP blev bådene modtaget af en forsamling af cubanere – blandt andet embedsmænd fra landets regering. De kunne høres råbe “længe leve revolutionen” og “ned med imperialismen”.

De to skibe – “The Friend Ship” og “Tiger Moth” – sejlede fra det sydøstlige Mexicos Yucatán-halvø den 20. marts. Det var ventet, at de ville ankomme til Cuba tirsdag eller onsdag.

Torsdag meddelte Mexicos flåde, at en eftersøgnings- og redningsaktion var blevet igangsat, fordi man havde mistet kontakten til besætningen.

Tidligt lørdag meddelte arrangørerne af konvojen så, at den mexicanske flåde havde lokaliseret bådene – og at besætningerne var i sikkerhed.

Fra flåden lød det, at et af dens luftfartøjer havde fået øje på bådene 80 sømil nordvest for Havana. Flåden udsendte så et skib til at hjælpe dem på den sidste strækning.

Bådene er blandt andet lastet med medicin og mad.

Irans Revolutionsgarde truer med at angribe amerikanske universiteter i Mellemøsten, efter at to iranske universiteter angiveligt er blevet ramt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af en erklæring, som revolutionsgarden har offentliggjort i iranske medier.

– Hvis den amerikanske regering ønsker, at dens universiteter i regionen skal være fri for gengældelse, må den fordømme bombningen af universiteterne i en officiel udtalelse senest kl. 12 mandag den 30. marts, Teheran-tid, lyder det.

Revolutionsgarden råder samtidig alle “ansatte, professorer og studerende ved amerikanske universiteter i regionen samt beboere i omkringliggende områder” til at holde en kilometers afstand til universitetsområderne.

Flere amerikanske universiteter holder til i Mellemøsten. Det gælder blandt andre Texas A&M University i Qatar og New York University i De Forenede Arabiske Emirater.

Iran har været i krig med USA og Israel, siden amerikansk og israelsk militær begyndte bombardementerne mod Iran for fire uger siden.

Fredag og natten til lørdag ramte nye luftangreb Irans hovedstad, Teheran. Her blev blandt andet universitetet for videnskab og teknologi i den nordøstlige del af hovedstaden ramt, skriver medier ifølge AFP.

Bygninger blev beskadiget, men ingen kom noget til, lyder det.

Revolutionsgarden er Irans mest magtfulde enhed inden for landets sikkerhedsstyrker. Den blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen, der resulterede i oprettelsen af en islamisk republik i Iran.

Revolutionsgarden opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder og ikke til landets militære ledelse.

Revolutionsgarden kontrollerer Irans omstridte missilprogram og har sin egen hær, flåde og luftvåben. Den er de seneste år blevet klassificeret som en terrororganisation i USA, Canada, Bahrain, Israel og Saudi-Arabien.

USA fordømmer lørdag et droneangreb mod en bolig tilhørende lederen af det kurdiske selvstyre i Irak, Nechirvan Barzani.

Det fremgår af en udtalelse fra Tommy Pigott, der er talsperson for USA’s udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge USA er det iranskstøttede militser i Irak, som står bag angrebet.

– Disse handlinger fra Iran og dets stedfortrædere er et direkte angreb på Iraks suverænitet, stabilitet og sammenhold, lyder det.

– Vi afviser på det kraftigste de vilkårlige og feje terrorhandlinger, som Iran og dets terroristiske stedfortrædere har sluppet løs i den irakiske Kurdistan-region og i resten af Irak, siger den amerikanske talsperson.

Iraks regering har oplyst, at landet vil efterforske lørdagens droneangreb. Det var rettet mod en bolig, der tilhører Barzani, men som ikke er hans primære hjem.

Også Frankrig har reageret på angrebet.

Fra præsident Emmanuel Macron, som har talt med Barzani, lød det tidligere lørdag, at angrebet er uacceptabelt, skriver AFP.

Den franske præsident beskrev også det stigende antal angreb mod mål i Irak som bekymrende.

USA og Israel begyndte den 28. februar at angribe Iran i en militæroperation kaldet “Operation Epic Fury”. Den har ifølge USA til formål at eliminere truslen fra det iranske styre og forhindre landet i at udvikle atomvåben.

Ayatollah Ali Khamenei, som var Irans øverste leder, er blevet dræbt i angrebene.

Iran har svaret igen ved at angribe omkringliggende lande i Mellemøsten, og konflikten er således blevet regional. Også Irak er blevet trukket ind i den, selv om landet ifølge AFP har forsøgt at undgå netop dette.

Pro-iranske grupper i Irak melder på daglig basis at have ansvaret for droneangreb og raketbeskydning rettet mod USA’s militær i Irak og andre steder i Mellemøsten.

Angrebene har blandt andet været rettet mod den amerikanske ambassade i Bagdad, som er Iraks hovedstad, samt mod amerikanske soldater, der er udstationeret i Irak.

USA har sammen med Israel angrebet flere end 11.000 mål i Iran, siden krigen begyndte for fire uger siden.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.

Flere end 150 iranske fartøjer er enten blevet sænket eller beskadiget i perioden, oplyser Centcom.

USA og Israel begyndte omfattende bombardementer i Iran 28. februar. Militæroperationen hedder “Operation Epic Fury” og har til formål at eliminere truslen fra det iranske styre og forhindre landet i at udvikle atomvåben.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet dræbt i angrebene.

Det samme er flere end 3300 andre mennesker i Iran, viser den seneste opgørelse fra menneskerettighedsorganisationen HRANA. Knap halvdelen er civile, herunder over 200 børn, oplyser HRANA ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Iran har svaret igen ved at angribe omkringliggende lande i Mellemøsten.

Det gælder blandt andre De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Oman, Qatar, Bahrain, Kuwait, Saudi-Arabien, Jordan og Irak. Det har også kostet flere mennesker livet.

Krigen i Iran har udviklet sig til en regional konflikt. Hizbollah-militsen, som har base i Libanon og er støttet af styret i Iran, har angrebet Israel. Det samme har houthi-bevægelsen i Yemen, som også er allieret med Iran.

Israel har som modsvar bombet Hizbollah-mål i Libanon. Ifølge libanesiske myndigheder er flere end 1100 mennesker blevet slået ihjel i de israelske angreb, herunder over 100 børn. Det skriver Reuters.

Irans revolutionsgarde har i løbet af krigen taget kontrol over Hormuzstrædet. Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet. Derfor er energipriser verden over steget markant.

Iran hævder, at strædet er åbent for dem, som Iran betegner som allierede.

Thailand og Pakistan er blandt de få lande, der har lavet aftaler med Iran om at kunne sejle sikkert gennem Hormuzstrædet. Samtidig har Indonesien sagt, at det er i positive drøftelser om også at kunne få lov at sejle gennem strædet.

Yemens houthibevægelse bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den har rettet endnu et angreb mod Israel lørdag.

Angrebet blev ifølge houthierne udført med missiler og droner, og bevægelsen fortsætter sine militære operationer i de næste dage.

Det siger Yahya Saree, som er militær talsperson for houthierne, i en tv-transmitteret tale.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

Houthierne har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter.

Tidligere lørdag valgte houthierne for første gang at træde ind i den igangværende konflikt i Mellemøsten, som begyndte, da USA og Israel gennemførte omfattende luftangreb i Iran 28. februar.

Israel bekræftede, at der var blevet affyret et missil fra Yemen mod Israel.

Houthierne sagde, at angrebet var en reaktion på fortsatte angreb på infrastruktur i Iran, Libanon, Irak og de palæstinensiske områder og tilføjede, at gruppens operationer vil fortsætte, indtil “aggressionen” på alle fronter ophører.

Analytikere har beskrevet udviklingen som en markant eskalering, der kan øge spændingerne i hele regionen.

Liberal Alliance ekskluderer det nyligt valgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen på grund af “urigtige oplysninger af væsentlig karakter”.

Det oplyser Liberal Alliance til Ritzau.

– Vi er meget kede af at havne i denne situation. Men vi er nødt til at reagere, når vi har fået urigtige oplysninger i forbindelse med opstillingen af Cecilie Liv Hansen, og når de urigtige oplysninger er af væsentlig karakter, siger partisekretær og organisationsformand Jakob Rixen i en skriftlig kommentar.

Partiet uddyber ikke, hvilke oplysninger der skal være tale om.

Liberal Alliance nævner dog, at Cecilie Liv Hansen “ikke har været ærlig over for partiet i forbindelse med yderst alvorlige forhold i sit private liv”.

– Havde vi tidligere haft de oplysninger, som vi har i dag, havde vi som parti ikke opstillet Cecilie Liv Hansen til Folketinget. Det var derfor desværre nødvendigt at meddele hende, at hun ikke længere ville kunne repræsentere LA i sine hverv som folkevalgt, tilføjer Jakob Rixen om eksklusionen.

Liberal Alliance vil ikke uddybe, hvad der er skyld i eksklusionen, men partiet oplyser til Ritzau, at sagen har rod i anonyme opslag på sociale medier.

Jakob Rixen oplyser konkret, at der skal være skrevet ting om politikerens private liv i en facebookgruppe om Kolding.

De rygter er hun tidligere blevet forholdt, hvor hun skal have talt usandt, oplyser han.

Ifølge tvSyd har Cecilie Liv Hansens samlever lørdag aften kommenteret et af mediets opslag på Facebook, der handler om eksklusionen.

Her fortæller samleveren, at han har solgt cannabis. Han tilføjer, at det ikke skal gå ud over Cecilie Liv Hansen.

Hun havde hverken kendskab til eller var involveret i salget, lyder det.

Cecilie Liv Hansen har også selv kommenteret eksklusionen med et opslag på Facebook.

– Efter at gentagne rygter og tomme beskyldninger har floreret omkring mig, er jeg blevet opfordret af Liberal Alliance til at videregive mine mandater. Jeg har tilkendegivet, at mange af disse rygter er usande, men at visse forhold omkring min samlever har været rigtige, skriver hun og tilføjer:

– Jeg kan undre mig over, at forhold som ikke vedrører mine handlinger og mig som person skal ligge til baggrund for dette. Det er i min optik, på ingen måder retfærdigt.

– Jeg er naturligvis ærgerlig over, nu at være partiløs, men ser stadig frem til at fortsætte den liberale kamp med mine mandater, skriver hun i opslaget.

Hun blev valgt ind i Folketinget med 2569 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Hun sidder både i regionsrådet for Region Syddanmark og i Kolding Byråd, hvorfor hun har tredobbelt mandat.

Det er endnu uvist, om hun fortsætter som løsgænger i Folketinget eller har frasagt sig sit mandat.

Ifølge Liberal Alliance vil hun “umiddelbart fortsætte som løsgænger”.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Cecilie Liv Hansen.

Iran vil lade yderligere 20 skibe, der sejler under pakistansk flag, sejle gennem Hormuzstrædet.

På daglig basis bliver der tale om to skibe.

Det siger Pakistans udenrigsminister, Ishaq Dar, på det sociale medie X.

– Dette er en velkommen og konstruktiv gestus fra Iran og fortjener anerkendelse. Det er et forvarsel om fred og vil bidrage til at bringe stabilitet til regionen, siger Ishaq Dar.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb under den igangværende konflikt i Mellemøsten. Det har fået olie- og gaspriser verden over til at stige markant.

Pakistan er ikke det eneste land, der tilsyneladende har lavet en aftale med Iran.

Thailand sluttede sig således lørdag til en håndfuld nationer, som siger, at de har fået lov til at sejle gennem Hormuzstrædet.

Imens har Indonesien sagt, at det er i “positive” drøftelser om også at kunne få lov at sejle gennem strædet.

Meldingen kommer, på en dag hvor Yemens houthibevægelse har bekræftet missilangreb mod Israel.

Det er blevet beskrevet som en markant eskalering af analytikere.

– Beslutningen fra houthierne om at slutte sig til den bredere konflikt i Mellemøsten udgør en alvorlig og dybt bekymrende eskalering, siger Farea al-Muslimi, som er analytiker ved tænketanken Chatham House, til Financial Times.

– Deres involvering risikerer at udvidede omfanget af en allerede uforudsigelig krig med markante implikationer for regional stabilitet, global handel og humanitære forhold.