Seneste nyheder

Et færdselsuheld spærrer spor og skaber kø på Motorring 4 ved Albertslund.

Det viser Vejdirektoratets trafikkort.

Københavns Vestegns Politi oplyser på meddelelsestjenesten Politi Update, at der er tale om et “alvorligt færdselsuheld”.

– Vi spærrer af ved Vestskovvej og forventer, det bliver af længere varighed. Undgå videst muligt at køre ad Motorring 4 mod København, lyder det i meddelelsen.

Det vides endnu ikke, hvad der er sket i uheldet, eller om der er tilskadekomne, da det sent lørdag eftermiddag hidtil ikke har været muligt at få fat i Københavns Vestegns Politi.

– Redning er på stedet, og vejhjælp er på vej, skriver Vejdirektoratet.

Vagthavende i direktoratet Simon Hansen fortæller, at der er fuldt spærret, og at trafikken bliver ledt fra ved afkørsel 4 Albertslund Nord.

Vejdirektoratet oplyser, at arbejdet ved uheldsstedet ventes at fortsætte mindst en time.

Over 400 løbere har lørdag gennemført et trappeløb i Danmarks højeste beboelsesbygning, Lighthouse.

Helt præcist har 438 personer krydset målstregen i toppen af bygningen, der ligger ved havnen i Aarhus.

Det fremgår af hjemmesiden Aarhus Motion.

Løberne begyndte i bygningens kælder og skulle op ad 780 trappetrin, som fordeler sig over 44 etager og 142 højdemeter.

Den bedste tid blev sat af Claus Hviid Egesbæk, der brugte fire minutter og ni sekunder på at gennemføre løbet.

Den langsomste løber kom i mål efter 17 minutter og 55 sekunder.

Under løbet er det blandt andet ikke tilladt at bruge høretelefoner, fremgår det af Aarhus Motions hjemmeside.

Det skyldes, at man skal kunne høre, når der kommer andre løbere bagfra og skal overhale.

Det første trappeløb i den høje bygning blev afholdt sidste år.

Her blev løbet vundet af Mathias Poulsen i tiden tre minutter og 38 sekunder.

Lighthouse er et boligbyggeri, der blev færdigbygget i 2022 og rummer i alt 395 lejligheder.

På toppen af bygningen er der desuden anlagt en offentlig udsigtsplatform med udsigt over hele Aarhus.

Bygningen huser også en restaurant – Restaurant Bavn – der ligger i toppen af det 142 meter høje byggeri.

Lighthouse overtog titlen som Danmarks højeste bygning fra Herlev Hospital, der er 140 meter højt.

Herlev Hospital blev indviet i 1976, og de 140 meter er fordelt på 25 etager.

Også på Herlev Hospital er der blevet afholdt trappeløb. Løbet hedder Herlev Tower Run.

Det blev senest afholdt i efteråret, hvor der var 84 deltagere.

En højtstående iransk militærperson afviser, at noget amerikansk skib er sejlet gennem Hormuzstrædet.

Kilden siger til statsligt iransk tv, at et amerikansk krigsskib modtog en advarsel om, at det ville blive angrebet inden for en halv time, hvis det sejlede ind i strædet.

Derpå vendte skibet om, siger militærkilden ifølge Reuters.

En amerikansk embedsmand afviser imidlertid over for en journalist fra mediet Axios, at USA skulle have modtaget en sådan advarsel.

Tidligere lørdag citerede Axios en amerikansk kilde for, at flere amerikanske flådeskibe sejlede ind i strædet lørdag, uden at det var koordineret med Iran.

USA’s præsident, Donald Trump, skriver lørdag på sit sociale medie, Truth Social, at USA er gået i gang med at “rydde” Hormuzstrædet som en “tjeneste” for andre lande.

– Utroligt nok har de ikke modet eller viljen til at gøre dette arbejde selv, skriver Trump.

Han hævder videre, at blandt andet Irans flåde, luftvåben, antiluftskyts samt missil- og dronefabrikker er ødelagt

– Det eneste, de stadig har, er truslen om, at et skib kan støde ind i en af deres søminer.

– Alle deres 28 mineudlægningsbåde ligger også på havets bund, tilføjer den amerikanske præsident.

Krigen i Iran begyndte 28. februar, da USA og Israel indledte omfattende luftangreb mod landet.

Iran reagerede ved at lukke Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie sejles igennem.

Samtaler mellem USA, Iran og Pakistan er begyndt i den pakistanske hovedstad, Islamabad.

Det siger en pakistansk kilde ifølge Reuters.

Nyhedsbureauet citerer desuden det iranske nyhedsbureau Fars for, at samtaler er påbegyndt.

Det er uklart, om der er tale om konkrete forhandlinger.

USA og Iran er inviteret til Islamabad af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif.

Han har forud for forhandlingerne været med til at mægle en to uger lang våbenhvile mellem de to lande.

Våbenhvilen blev annonceret natten til onsdag.

Den iranske delegation ankom til Islamabad fredag aften dansk tid. Den er ledet af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Imens er den amerikanske delegation, der ankom lørdag morgen dansk tid, ledet af vicepræsident J.D. Vance.

Også USA’s udsendinge Jared Kushner, der er svigersøn til Donald Trump, og Steve Witkoff er en del af delegationen.

USA og Israel indledte krigen mod Iran den 28. februar. Formålet var ifølge præsident Donald Trump at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og langtrækkende missiler, der kunne nå USA.

Den midlertidige våbenhvile omfatter en åbning af Hormuzstrædet, som Iran lukkede efter USA og Israels angreb. Omkring en femtedel af verdens olie transporteres gennem strædet.

Våbenhvilen mellem USA og Iran blev annonceret natten til onsdag. Der har været uenighed om, hvorvidt Libanon er omfattet af aftalen.

Parlamentsformand Mohammad Baqer Qalibaf krævede fredag, at to betingelser skulle være opfyldt, før Iran vil påbegynde forhandlingerne.

Dels skal våbenhvilen omfatte Libanon, og dels skal indefrosne iranske aktiver frigives.

En 19-årig mand er anholdt og sigtet for at have dræbt en 41-årig kvinde, der blev fundet død i Middelfart fredag.

Det oplyser Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Manden, der er bosiddende i Ikast-Brande Kommune, blev anholdt med hjælp fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Der er ikke en familiær relation mellem offeret og den mistænkte gerningsmand, oplyser Fyns Politi.

Fredag blev en 41-årig kvinde fundet død i et område tæt på Hans Bangsvej i Middelfart. Omstændighederne omkring fundet af kvinden og et efterfølgende ligsyn har fået politiet til at konkludere, at kvinden blev dræbt.

– Fyns Politi har efterforsket intensivt siden hændelsen, hvilket har ført til, at politiet kl. 11.02 i dag lørdag den 11. april kunne anholde den 19-årige mistænkte mand, lyder det i pressemeddelelsen.

Søndag klokken 10.30 vil den 19-årige blive fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Svendborg.

Politiet har ikke oplyst, hvordan kvinden blev dræbt.

Fyens Stiftstidende skriver, at der lørdag i sidste uge var en brand foran døren til kvindens lejlighed, og at politiet efterforsker, om der er en sammenhæng mellem branden og drabet.

De Konservative er inviteret til regeringsforhandlinger hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) på tirsdag.

Det erfarer DR Nyheder, og partiet bekræfter det over for Ritzau.

Partiformand Mona Juul (K) og gruppeformand Mette Abildgaard (K) repræsenterer partiet ved forhandlingerne tirsdag eftermiddag i Statsministeriet.

Fredag kom det frem, at Venstre er inviteret til forhandlinger på mandag.

Det bekræftede partiets næstformand, Stephanie Lose (V), fredag aften på Facebook.

Tidligere fredag lød det fra formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, at der ikke bliver flere møder med Moderaterne i de igangværende regeringsforhandlinger, hvis ikke Mette Frederiksen også inviterer Venstre og De Konservative.

Da Løkke fredag aften trådte ud efter at have forhandlet i Statsministeriet, lød vurderingen fra ham, at Mette Frederiksen ville række ud til Venstre og De Konservative i forbindelse med regeringsforhandlingerne.

Både Venstre og De Konservative har begge tidligere været forbi den kongelige undersøger.

Det skete i forbindelse med de første sonderinger, som Mette Frederiksen foretog sig som kongelig undersøger efter folketingsvalget.

Siden har hun forhandlet med Moderaterne, Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale.

Lørdag har Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i erhvervsorganisationen Dansk Industri, opfordret Venstre og De Konservative til at gå konstruktivt ind i forhandlingerne.

Hvis partierne skal finde hinanden, skal de ifølge DI-direktøren finde kompromisviljen frem.

Han peger blandt andet på pension og skattepolitik som emner, “hvor S og V er nødt til at læne sig ind mod hinanden”.

– Men det kræver, at der på hver side spises lidt af en kamel, siger Lars Sandahl Sørensen.

Københavns Vestegns Politi har overgivet en sag om et dødsfald til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Lidt efter klokken 09.00 lørdag formiddag kom betjente i kontakt med en mand gennem døren til en lejlighed.

Da politiet efterfølgende fik adgang til lejligheden, blev manden fundet livløs. Der blev siden ydet førstehjælp og tilkaldt ambulancepersonale.

Manden, der er i 30’erne, afgik nogle timer senere ved døden på hospitalet.

Det er kutyme, at politiet underretter Den Uafhængige Politiklagemyndighed ved hændelser med dødsfald, når vedkommende har været i politiets varetægt.

Hændelsen skal nu undersøges.

Tjekkiets premierminister, Andrej Babis, støtter den siddende regeringschef Viktor Orbán forud for det kommende valg i Ungarn.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.

– I turbulente tider er det vigtigere end nogensinde at vælge stabilitet og erfaren lederskab, skriver den tjekkiske premierminister.

Andrej Babis, der er milliardær og selverklæret støtte af den amerikanske præsident, Donald Trump, blev premierminister i Tjekkiet i december 2025.

Han har også tidligere udtrykt sin støtte til Viktor Orbán, der har været premierminister i Ungarn siden 2010 for det nationalkonservative parti Fidesz.

Den mangeårige regeringschef kan dog risikere at tabe magten, når der afholdes valg til det ungarske parlament søndag.

I flere meningsmålinger står oppositionspartiet Tisza, som er ledet af Péter Magyar, nemlig til at kunne vinde magten.

Andrej Babis fra Tjekkiet er ikke den eneste, der frem mod valget søndag har bakket Orbán op.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange offentligt støttet Orbán og opfordret de ungarske vælgere til at stemme på ham.

Tidligere på ugen var vicepræsident J.D. Vance på besøg i landet for at støtte op om den ungarske leder.

Også flere andre ledere af højrefløjspartier har stillet sig bag Orbán.

Det gælder blandt andet Marine Le Pen i Frankrig og Argentinas præsident, Javier Milei.

Péter Magyar, der er Orbáns førsteudfordrer ved valget på søndag, er tidligere medlem af Orbáns parti, Fidesz.

Han er nu formand for centrumhøjrepartiet Tisza og medlem af Europa-Parlamentet.

Tisza er blandt andet mere pro-europæisk og mere venligt stemt over for EU end Orbán og Fidesz.

Péter Magyar er blandt andet gået til valg på at slå ned på korruption, frigøre milliarder af euro fra indefrosne EU-midler og beskatte de rigeste.

Pakistans premierminister har mødtes med både den iranske delegation og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, forud for mulige fredsforhandlinger.

Det melder henholdsvis pakistansk stats-tv og Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Parterne er inviteret til den pakistanske hovedstad, Islamabad, af premierminister Shehbaz Sharif.

Han har forud for forhandlingerne været med til at mægle en to uger lang våbenhvile mellem de to lande.

– Premierministeren udtrykte håb om, at disse samtaler ville tjene som et springbræt mod varig fred i regionen, lyder det Sharifs kontor om mødet med Vance.

Iranske embedsmænd har ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim meldt, at der ikke er truffet nogen endelig beslutning om, hvorvidt forhandlingerne vil blive gennemført. Det skriver det amerikanske medie CNN.

Lørdag har iranske medier meldt ifølge AFP, at iranerne ved mødets afslutning vil beslutte, om de skal påbegynde forhandlingerne med amerikanerne.

Samtidig siger en højtstående iransk kilde til Reuters, at USA er gået med til at frigive iranske indefrosne aktiver i Qatar og andre udenlandske banker. Kilden har ønsket at være anonym.

En amerikansk unavngiven embedsmand afviser dog, at USA er gået med til en sådan aftale ifølge Reuters.

USA og Israel indledte krigen mod Iran den 28. februar. Formålet var ifølge præsident Donald Trump at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og langtrækkende missiler, der kunne nå USA.

Den midlertidige våbenhvile omfatter en åbning af Hormuzstrædet, som Iran lukkede efter USA og Israels angreb. Omkring en femtedel af verdens olie transporteres gennem strædet.

Våbenhvilen mellem USA og Iran blev annonceret natten til onsdag. Der har været uenighed om, hvorvidt Libanon er omfattet af aftalen.

Den amerikanske delegation landede i Islamabad lørdag morgen dansk. Det er vicepræsident J.D. Vance, der leder delegationen.

Også USA’s udsendinge Jared Kushner, der er svigersøn til Donald Trump, og Steve Witkoff er en del af delegationen.

Kokain og cannabis. Det var to af de ting, der fyldte allermest i henholdsvis Liberal Alliances valgkamp og for partiet i tiden umiddelbart efter folketingsvalget 24. marts.

Men det er ikke noget, Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, ønsker at bruge tid på at dvæle ved i sin tale ved partiets landsmøde lørdag i Tivoli Congress Center i København.

Han berører kort eksklusionen af folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, som Liberal Alliance smed på porten fire dage efter folketingsvalget.

Det sker, mens Vanopslagh siger tillykke til partiets nyvalgte folketingsmedlemmer.

– Ja, oprindeligt var der jo et navn mere på listen. Den omstændighed behøver I ikke klappe af, siger Alex Vanopslagh.

Ifølge Liberal Alliance blev Cecilie Liv Hansen ekskluderet, fordi hun havde løjet om, at hendes kæreste har solgt cannabis.

Cecilie Liv Hansen slog allerede 29. marts fast, at hendes mandater ikke skulle gå videre til Liberal Alliance.

Hun sidder også i regionsrådet i Region Syddanmark og i Kolding Byråd, hvorfor hun altså har flere mandater.

Ved ikke at videregive sine mandater fortsætter hun i Folketinget som løsgænger.

Sagen om Cecilie Liv Hansen kom i kølvandet på Alex Vanopslaghs egen kokainsag, som han ikke finder anledning til at nævne i talen.

I løbet af valgkampen blev Alex Vanopslagh presset på sine tidligere udmeldinger om, at kokain var et stof, som man burde kunne købe i ren form på et apotek, hvis man måske bare skulle bruge det tre gange om året og i øvrigt havde styr på sit forbrug.

Da Alex Vanopslagh i valgkampen ikke udelukkede sig selv som en mulig statsminister efter valget, blev han tryktestet på sine holdninger, som han ændrede til, at Liberal Alliance ikke længere går ind for, at man skal afkriminalisere hårde stoffer som kokain.

Efter et langt tilløb og mange spørgsmål måtte Alex Vanopslagh erkende, at han “en, højst to gange” havde taget kokain i perioden efter, at han i 2019 blev formand for Liberal Alliance.

Efter talen spørger Ritzau Alex Vanopslagh, hvorfor han ikke nævnte sin kokainsag i talen.

Spørgsmål: I og med at det fyldte så meget i valgkampen, havde det så ikke været relevant at nævne over for landsmødet her i dag?

– Jeg mener, at jeg har brugt rigtig meget tid på at kommentere og tale om den sag. Jeg ser ikke noget behov for at koge mere suppe på den høne, og jeg har ikke noget nyt at tilføje til det, siger Alex Vanopslagh.

Liberal Alliances organisationsformand, Jakob Rixen, siger i sin beretning fra talerstolen, at processen om Cecilie Liv Hansen har givet anledning til refleksioner om, hvordan partiet screener sine kandidater.

– Forløbet efter folketingsvalget indikerer, at vi kan gøre den proces bedre, siger Jakob Rixen.

Det er endnu for tidligt at afskrive håbet om en borgerligt ledet regering. Og derfor bliver man nødt til at drømme lidt.

Sådan lyder budskabet lørdag formiddag fra Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, fra talerstolen i Tivoli Congress Center i København.

– Jeg vil derfor gerne endnu en gang invitere til, at vi afsøger muligheden for at få en såkaldt midterregering, en centrum-højre-regering.

– En blå midterregering i en bred front af ikke-socialistiske partier fra Radikale Venstre og Moderaterne på den ene side og over til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne på den anden side i et forsøg på at lave en blå midterregering, siger Alex Vanopslagh.

LA-formanden havde brugt lidt af tiden op til landsmødet på at gå til tasterne på Facebook.

Her opfordrede han udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen til at “gå hele vejen” og danne regering med de blå partier uden om Socialdemokratiet.

Det skal ifølge Vanopslagh ske med en centrum-højre-regering, der er baseret på opbakning fra 96 mandater fra De Radikale, Moderaterne, De Konservative, Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Hvis den regering skal blive til noget, skal adskillige partiledere dog ikke bare sluge en kamel.

I et interview med Berlingske erkender Alex Vanopslagh da også selv, at hans forslag har karakter af ønsketænkning.

Men derfor kan man jo godt give det et skud, siger LA-formanden på landsmødet.

– Og ja, ja, jeg ved godt, hvad I tænker lige nu. Jo, jo, hvordan i alverden er det lige, jeg tror, at jeg kan få Messerschmidt og Løkke til at være i stue sammen?

– Men hvis I så programmet “Højskolen”, på et tidspunkt så sang de faktisk “Fly me to the moon” sammen. Det er jo smukt. Mindre end månen kan gøre det. Vi kunne jo starte med at flyve sammen til Marienborg, siger han.

Konkret foreslår Alex Vanopslagh, at den “blå midterregering” skal fungere via to garantier.

Den ene er på udlændingeområdet, hvor intet regeringsparti skal have vetoret over spørgsmålet, og udlændingepolitikken skal forhandles til højre for regeringen.

Det andet er en såkaldt “grøn garanti”, så “landbrugets snævre interesser” ikke skal kunne forhindre en blå regering i at sørge for et grønnere Danmark, hvor dyrene skal beskyttes bedre, og der skal være bedre sikring af både fjorde, grundvand og natur.

Ved folketingsvalget 24. marts fik Liberal Alliance 9,4 procent af stemmerne, hvilket var partiets bedste folketingsvalg nogensinde.

Resultatet var dog samtidig ikke nær så godt, som partiet var blevet målt til at kunne få i mange meningsmålinger i valgperioden.

Dansk Industri opfordrer Venstre og De Konservative til at gå konstruktivt ind i regeringsforhandlingerne.

Det siger erhvervsorganisationens administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, lørdag.

Udmeldingen kommer, efter at Lars Løkke Rasmussen (M) fredag krævede, at de to borgerlige partier inviteres ind i forhandlingslokalet af Mette Frederiksen (S).

Men hvis de skal nå hinanden, kræver det, at alle partier går på kompromis med nogle af de store temaer, erkender DI’s direktør.

– Pension og skattepolitik er emner, hvor S og V er nødt til at læne sig ind mod hinanden, siger Lars Sandahl Sørensen.

Under valgkampen kaldte han et pensionsudspil fra Socialdemokratiet for “uansvarligt”.

I udspillet lød det, at pensionsalderen fra 2045 skal stige med et halvt år mindre end ellers planlagt.

– I forhold til vores velstand, velfærd, pensioner og tilbagetrækninger skal vi lave løsninger, der er økonomisk holdbare, og som ikke dræner arbejdsmarkedet for endnu mere arbejdskraft, siger direktøren lørdag.

Dansk Industri arbejder for erhvervslivets interesser og har derfor typisk holdninger, der lægger sig op ad de borgerlige partiers mærkesager.

Organisationen er en af flere parter i erhvervslivet, der desuden har været kritisk over for Socialdemokratiets forslag om en formueskat.

Forslaget lød konkret på, at man hvert år skal betale 0,5 procent i skat af den del af ens formue, der overstiger 25 millioner kroner.

Siden sagde Mette Frederiksen, at der ikke var tale om et ultimativt krav.

Spørgsmål: Hvis de skal nærme sig hinanden på skattepolitikken, hvad er det så for et kompromis, der skal indgås?

– Jeg kan sagtens se muligheden for en række kompromiser på de emner, jeg beskriver, hvor man finder hinanden ansvarligt og skaber nogle rammer, som peger ind i fremtiden, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Men det kræver, at der på hver side spises lidt af en kamel, siger han videre uden at blive mere konkret.

Efter Løkkes ultimatum har Venstre meddelt, at partiet skal til forhandlinger med Mette Frederiksen mandag.

De Konservative har endnu ikke meldt ud, om de er inviteret til forhandlinger.

Den nykårede X Factor-vinder, Hugo A, vandt en snæver sejr over den unge solist Hevi i fredagens X Factor-finale.

Det viser stemmetal, som TV 2 har offentliggjort.

Hugo A fik ved den endelige seerafstemning 53 procent af stemmerne, mens Hevi fik de resterende 47 procent.

Til sammenligning fik sidste års vinder, Leslie, 62 procent af stemmerne ved den endelige afstemning.

I første seerafstemning ved fredagens finale fik Hevi tilmed flere stemmer end Hugo A, viser stemmetallene.

Ved den første afstemning, hvor Hevi og Hugo A gik videre, fik Hevi nemlig flest stemmer med 39 procent.

Hugo A fik 31 procent, mens tredjepladsen Ella Sophia fik 30 procent.

Finalen blev afholdt i SJF Bank Arena i Odense med Maria Fantino som vært.

Her optrådte Hugo A, der er en 16-årig efterskoleelev fra Sønderborg, blandt andet med Michael Jacksons “Thriller”.

Det blev af dommer Thomas Blachman kaldt et “kæmpe show”.

– I vælger verdens største sanger, og så er det ind og fyre den af. Det er sateme at presse citronen. Kæmpe respekt for alt hvad du har lavet, sagde Blachman under finalen, der blev vist på TV 2.

Hugo A sang senere i duet med kunstneren Saveus, der tidligere har vundet X Factor – dengang under sit borgerlige navn Martin Hedegaard.

Det var en stor præstation, at Hugo A vandt programmet i så ung en alder, siger TV 2’s underholdningsredaktør, Dorte Borregaard.

– Hugo har en kæmpe personlighed og en helt unik stemme, som jeg glæder mig til forhåbentlig at høre meget mere til i fremtiden, siger hun til TV 2.

Den nykårede vinder har haft musikeren Benjamin Hav som sin musikalske mentor i programmet.

Det var Benjamin Havs debutsæson som X Factor-dommer og dermed også hans første finalesejr.

Hugo A og Benjamin Hav dystede i finalen mod Thomas Blachmans unge solist Hevi og Drew Sycamores unge solist Ella Sophia.

Verdensstjernen Justin Bieber står over for et comeback, når han lørdag går på scenen på festivalen Coachella.

Koncerten bliver hans første store liveoptræden, siden han i 2022 måtte afbryde en større turné på grund af helbredsproblemer. Det skriver avisen The Guardian.

Den canadiske sanger har været ramt af Ramsay Hunts syndrom (RHS), som en overgang gjorde ham delvist lam i den ene side af ansigtet.

Sent lørdag aften lokal tid indtager han så scenen på en af de største festivaler i verden.

Tidligere har Bieber fortalt om planerne for den kommende koncert:

– Jeg laver et vanvittigt show til jer på Coachella, har han sagt på livestreaming-tjenesten Twitch ifølge avisen.

Bieber optrådte tilbage i februar ved Grammy-uddelingen i Los Angeles.

Han albumdebuterede i 2010 med pladen “My World 2.0”, som indeholdt det store hit “Baby”.

Siden har han udgivet en række albummer med andre hits som “Sorry”, “Love Yourself” og “Peaches”.

Sidste år kom den canadiske popstjerne så albummet med “Swag”. Albummet udkom med ganske kort varsel og var det første fra sangeren i fire år.

Festivalen, han skal optræde på, løber af stablen i den amerikanske delstat Californien og er en tre dage lang begivenhed, der finder sted over to weekender.

I år blev Coachella skudt i gang fredag og vil ud over denne weekend finde sted 17., 18. og 19. april.

I alt vil omkring 125.000 gæster dagligt lægge vejen forbi festivalen, der blev udsolgt på tre dage ifølge The Guardian.

Coachella har ud over Justin Bieber blandt andre stjernen Sabrina Carpenter, der er kendt for hits som “Espresso” og “Manchild”, på plakaten. Hun optrådte på festivalen fredag.

En amerikansk delegation ledet af den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, er lørdag morgen dansk tid landet i Pakistan forud for planlagte fredsforhandlinger med Iran.

Det viser billeder fra ankomsten til hovedstaden Islamabad.

Parterne er inviteret til Islamabad af Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif.

Han har forud for forhandlingerne været med til at mægle en to uger lang våbenhvile mellem de to lande.

Våbenhvilen blev annonceret natten til onsdag.

Den iranske delegation ankom til Islamabad fredag aften dansk tid. Den er ledet af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

Mohammad Baqer Qalibaf krævede fredag, at to betingelser skulle være opfyldt, før Iran vil påbegynde forhandlingerne.

Dels skal våbenhvilen omfatte Libanon, og dels skal indefrosne iranske aktiver frigives.

Lørdag siger Pakistans udenrigsminister, Ishaq Dar, at han håber, at USA og Iran vil indgå i konstruktive fredsforhandlinger. Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til en udtalelse fra udenrigsministeriet.

Iran har været stærkt utilfreds med, at Israel har udført omfattende angreb mod Libanon, efter at våbenhvileaftalen blev indgået.

Både USA og Israel har flere gange afvist, at Libanon skulle være omfattet af den våbenhvile.

Alene onsdag blev 357 personer dræbt i landet i angrebene ifølge Libanons sundhedsministerium.

Siden har det libanesiske præsidentkontor udtalt, at der skal være forhandlinger mellem Israel og Libanon på tirsdag.

Det er den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, der skal stå i spidsen for de amerikanske forhandlinger i Islamabad lørdag.

Før han satte kursen mod Pakistan, sagde han til mediet CNN, at han havde positive forventninger til forhandlingerne.

– Som USA’s præsident har sagt, så er vi bestemt villige til at række en hånd frem, hvis iranerne er villige til at forhandle i god tro, sagde Vance.

– Hvis de har tænkt sig at snyde os, så vil de opdage, at forhandlingsteamet ikke er så imødekommende, lød det videre.

J.D. Vance forklarede desuden, at den amerikanske delegation har fået “nogle ret klare retningslinjer” for forhandlingerne af USA’s præsident, Donald Trump.

USA og Israel indledte krigen den 28. februar. Formålet var ifølge Trump at forhindre Iran i at udvikle atomvåben og langtrækkende missiler, der kunne nå USA.

To personer er blevet dræbt i russiske angreb på byen Odesa, der ligger i det sydlige Ukraine.

Det melder chefen for byens militæradministration, Serhij Lysak, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– To personer blev dræbt, da et angreb ramte et beboelsesområde, lyder det.

Yderligere to personer blev desuden såret, lyder meldingen.

Meldingen om angrebet kommer, kort før en midlertidig våbenhvile i anledning af ortodoks påske ventes at begynde.

Våbenhvilen varer fra lørdag 11. april klokken 15 dansk tid til slutningen af dagen 12. april – 32 timer.

Ifølge den ortodokse kalender, der er dominerende i både Rusland og Ukraine, falder påsken i år 12. april.

Det var Ruslands præsident, Vladimir Putin, der torsdag aften erklærede en kortvarig våbenhvile i forbindelse med højtiden. Kort efter lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at landet tilslutter sig våbenhvilen.

Zelenskyj havde tidligere foreslået en våbenhvile under den netop overståede romersk-katolske og protestantiske påske.

Det afviste Rusland, som gennemførte omfattende angreb mod store dele af landet.

De to parter afholdt også en våbenhvile over ortodoks påske sidste år.

Efter flere runder af amerikanskledede forhandlingsmøder er det ikke lykkedes at bringe de stridende parter tættere på hinanden, og USA’s opmærksomhed er nu rettet mod Iran.

Den diplomatiske proces befinder sig i et dødvande. Rusland kræver territoriale og politiske indrømmelser. Zelenskyj mener, at de russiske forslag vil være det samme som en ukrainsk overgivelse.

Krigen, der har stået på siden februar 2022, har ifølge AFP kostet hundredtusindvis af liv og tvunget millioner af mennesker til at flygte fra deres hjem. Det er Europas dødeligste konflikt siden Anden Verdenskrig.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fået en anmodning fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, om at ransage det iranske containerskib “Nora”, der i øjeblikket ligger til kaj i Kalundborg.

Det siger unavngivne kilder tæt på forløbet til avisen Jyllands-Posten.

Før påske sagde en politikommissær fra NSK på morgenmøder, at FBI havde bedt om ransagningen, oplyser kilderne.

Kilderne er anonyme, da ransagningen fortsat pågår, skriver mediet.

På møderne i Kalundborg deltog politifolk, havneansatte og specialister fra Kemisk Beredskab. Det blev på disse møder ikke nævnt, hvad NSK specifikt leder efter på skibet.

De anonyme kilder fortæller, at skibet gennemsøges “tomme for tomme”.

Skibets ejere er ifølge Jyllands-Posten underlagt amerikanske sanktioner.

NSK afviser over for mediet at forholde sig til, om FBI skulle have anmodet om ransagningen.

NSK har gentagne gange afvist at kommentere sagen, så længe “der fortsat er en politiforretning i gang”.

FBI har heller ingen kommentarer, skriver Jyllands-Posten.

Lektor i søret Philip Cossen kalder oplysningerne om FBI’s anmodning for “uhyre interessante”. Han gætter på, at NSK muligvis leder efter våben om bord på skibet.

– Våben er et godt bud.

– Søretsligt skal der meget til, før man griber ind. Så vi må være meget sikre i vores sag, siger Philip Cossen til Jyllands-Posten.

Han nævner, at det muligvis kan dreje sig om russiske våben, der er på vej mod Iran.

Af de øverstbefalende på skibet, der er indregistreret i Iran, har syv iransk oprindelse, mens andenstyrmanden kommer fra Rusland.

På Vesselfinder fremgår det, at skibet havde været i havn i Sankt Petersborg i Rusland, 48 dage inden NSK tvang skibet ind i Aarhus Havn 5. marts. Siden 18. marts har skibet ligget til kaj i Kalundborg.

Mediet Danwatch har tidligere berettet, at “Nora” har sejlet på falske papirer på baggrund af lækkede dokumenter.

NSK er en operativ enhed under politiet, som opererer på tværs af landets politikredse. Typisk håndterer enheden større efterforskninger af organiseret kriminalitet, for eksempel narkokriminalitet.

Det næste mål for den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, er Mars.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social, efter at rumfartøjet “Orion” natten til lørdag dansk tid er landet sikkert i Stillehavet.

– Jeg ser frem til at se jer alle i Det Hvide Hus snart. Vi kommer til at gøre det igen, og så er næste skridt Mars!, skriver Trump.

Han lykønsker holdet bag Artemis 2-missionen samt besætningen om bord på “Orion”.

– Turen var storslået, landingen var perfekt, og som USA’s præsident kunne jeg ikke være mere stolt!, lyder det.

“Orion” rejste som led i Artemis 2-missionen rundt om Månen og tilbage igen. Rumfartøjet, der havde fire astronauter om bord, landede sikkert i Stillehavet klokken 02.07.

Månemissionen varede ni dage og halvanden time, og det er første gang i over 50 år, at man har udført en bemandet månemission.

Et billede, som Nasa har udleveret, viser Nasas øverste chef, Jared Isaacman, overvære bjærgningen af Artemis 2-besætningsmedlemmerne og “Orion”.

Det var en perfekt mission, siger Isaacman, som er udpeget af Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi er på banen igen (“back in business”, red.), når det kommer til at sende astronauter til Månen. Det her er kun begyndelsen, siger Isaacman.

Det er ikke sidste gang, at USA’s rumfartsorganisation udfører den slags missioner, understreger han.

– Vi vil begynde at gøre det her jævnligt og sende missioner afsted til Månen, indtil vi lander på den i 2028 og påbegynder opbygningen af vores base, siger Isaacman.

Missionen begyndte den 1. april med en dramatisk opsendelse fra den amerikanske delstat Florida. Missionen har slået flere rekorder, heriblandt distancen, som et menneske nogensinde har befundet sig fra Jorden.

Da de fire astronauter, Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koc, var længst væk, var der 406.771 kilometer til Jorden.

Victor Glover var den første person med anden etnisk herkomst end hvid til at flyve omkring Månen, Christina Koch var den første kvinde, og canadiske Jeremy Hansen var den første ikke-amerikaner.

Det amerikanske rumfartøj “Orion” landede natten til lørdag i Stillehavet efter den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Det viser en livetransmission fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa.

Klokken 02.07 dansk tid landede “Orion” og de fire astronauter i havet ud for storbyen San Diego ved Californiens kyst.

Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch tilkendegav, at de var i god behold, inden en større bjærgningsaktion gik i gang. Flere redningsbåde blev sendt ud for at hente dem.

På hjemrejsen skulle rumfartøjet med høj fart trænge gennem Jordens atmosfære, hvilket var ventet med stor spænding.

Temperaturen omkring “Orion” var så høj, at den lignede en ildkugle.

Hvis det mindste gik galt på vej gennem atmosfæren, var det forbundet med høj risiko.

Samtidig mistede Nasas kontrolcenter – helt efter planen – kontakten til astronauterne i en periode på seks minutter.

Da “Orion” nærmede sig Jorden, blev der slået tre store faldskærme ud over rumfartøjet, der dalede det sidste stykke ned mod Stillehavet.

“Orion” har undervejs på månemissionen sat rekord for den længste distance, som et menneske har været ude i rummet.

Da astronauterne natten til tirsdag dansk tid fløj rundt om Månen, nåede de 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance, som mennesker har været fra Jorden.

Den tidligere rekord på 400.171 kilometer blev sat af Apollo 13-missionen i 1970.

Månemissionen har varet ni dage og halvanden time.

Opsendelsen af “Orion” er en del af Artemis II-missionen, der spiller en central rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Planen er senere at bygge en permanent rumbase på Månen som afsæt for mere udforskning af rummet, herunder rejser til Mars.

Mindst seks personer er dræbt, og flere er såret efter et israelsk luftangreb mod et af politiets kontrolpunkter i Bureij-lejren i det centrale Gaza natten til lørdag.

Det melder unavngivne læger til nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke umiddelbart klart, om alle dræbte er politifolk. Der er ifølge nyhedsbureauet ikke nogen umiddelbar kommentar fra det israelske militær.

Flere israelske angreb har dræbt en række medlemmer af den Hamas-ledede politistyrke i Gaza siden oktober. Det har kilder i hospitalsvæsenet samt politistyrken i Gaza fortalt Reuters.

Israel og den militante bevægelse Hamas indgik i oktober sidste år en aftale om at stoppe angrebene i det palæstinensiske område. Begge sider har beskyldt hinanden for at bryde aftalen.

Mindst 715 palæstinensere er ifølge Gazas sundhedsministerium blevet dræbt, siden våbenhvilen begyndte. I samme periode har fem israelske soldater mistet livet i Gaza, har Israels militær oplyst.

Gaza-krigen varede to år og kostede ifølge Gazas Hamas-kontrollerede myndigheder over 66.000 palæstinensere livet.