Seneste nyheder

USA’s militær melder, at det i internationalt farvand har angrebet tre skibe, som ifølge USA var involveret i narkohandel.

Tre personer blev dræbt i angrebet, der blev udført tirsdag.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie X, som det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, har delt onsdag aften dansk tid.

De tre skibe sejlede i konvoj, og alle de dræbte befandt sig om bord på det samme skib, skriver kommandoen.

Det fremgår ikke, hvor angrebet fandt sted. De seneste måneder har amerikansk militær dog flere gange rettet angreb mod påståede narkoskibe i Caribien og den østlige del af Stillehavet.

Nationalgarden i USA trækkes tilbage fra byerne Chicago, Los Angeles og Portland.

Det skriver den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag aften i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Ifølge Trump er Nationalgarden nødvendig for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsreglerne og bekæmpe kriminalitet.

Alle byerne har en demokratisk borgmester, mens præsidenten repræsenterer Det Republikanske Parti.

Onsdag skriver han, at Nationalgarden fjernes “på trods af, at KRIMINALITETEN er blevet kraftigt reduceret ved at have disse store patrioter i disse byer”.

– Portland, Los Angeles og Chicago var VÆK, hvis det ikke var for den føderale regerings indgriben.

– Vi vil komme tilbage, måske i en meget anderledes og stærkere form, når kriminaliteten begynder at stige igen – kun et spørgsmål om tid!, skriver præsidenten.

Derudover kalder han “alle disse demokratiske borgmestre og guvernører” for “stærkt inkompetente”.

Den amerikanske Højesteret afviste i sidste uge, at Donald Trump måtte indsætte Nationalgarden i Chicago i delstaten Illinois.

– På dette stadie har regeringen ikke kunnet påvise en myndighedskilde, der giver militæret beføjelse til at håndhæve lovene i Illinois, lød det i en udtalelse fra flertallet i retten.

Det fremgik desuden, at præsidenten sandsynligvis kun kan tage kontrol over Nationalgarden under “ekstraordinære” omstændigheder.

JB Pritzker, der er demokratisk guvernør i Illinois, kaldte afgørelsen “et vigtigt skridt i bekæmpelsen af Trump-administrationens magtmisbrug”.

I opslaget onsdag angiver Trump ikke en begrundelse for at fjerne Nationalgarden og således heller ikke, om den skyldes afgørelsen fra Højesteret.

Nationalgarden er også blevet sendt til hovedstaden Washington D.C. og Memphis i Tennessee. Disse byer, der også har en demokratisk borgmester, nævner præsidenten ikke i sit opslag.

En brand i en etageejendom på Platanvej i Esbjerg har spredt sig til tagkonstruktionen, der er overtændt over samtlige fem opgange.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X onsdag aften.

Her lyder det, at der er tale om “kraftig røgudvikling, der slår ned nordøst for brandstedet”.

– Beboere i røgfanen opfordres til at lukke vinduer/døre samt slukke for ventilation. Øvrige personer i området skal holde sig udenfor røgfanen.

Flere personer er blevet tilset for mulig røgforgiftning, men ingen er kommet alvorligt til skade. Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til tvSyd.

Årsagen til branden er ifølge vagtchefen formentlig, at børn har antændt fyrværkeri på en altan. Han bemærker, at intet tyder på, at branden er påsat.

Tidligere skrev politikredsen, at de fem opgange var under evakuering.

Kong Frederik tonede familiefaren ned og indtog en mere alvorlig og majestætisk rolle i sin nytårstale.

Det vurderer Line Bjerre, der er historiker med speciale i det glückborgske kongehus.

– Det hænger sammen med, at talen handlede så meget om sikkerhed og militær. Her træder han ind i kongemagtens historiske rolle, siger hun.

Det er særligt omtalen af Grønland, som fyldte hos Line Bjerre efter nytårstalen. Ifølge hende lykkedes kongen med at tale om Grønland til grønlænderne i stedet for at tale om Grønland til danskerne.

– Han talte om Grønland som et folk og et land i sin egen ret, der selv udvikler sin sikkerhedspolitik. Han mindede om, at han også er deres konge, siger hun.

Ifølge Bjerre er kong Frederik regeringens bedste kort i forbindelse med den uro, der findes mellem Danmark, USA og Grønland.

– Når de sætter ham symbolsk på banen, som da han besøgte en grønlandsk base i almindeligt tøj, sender det et stærkt signal. Men det er et kort, der skal bruges med stor omtanke, ellers mister det sin kraft, siger hun.

Line Bjerre tror ikke, at det var al omtale af krige, konflikter og uro, der var koordineret med Statsministeriet.

– Når nytårstalen er politisk, siger man ofte, at det kommer fra Statsministeriet. Det ser man for eksempel i omtalen af Ukraine og fraværet af Gaza.

– Men det militære, beredskabet og budskabet om, at vi alle skal gøre vores, det tror jeg ikke kommer derfra. Det kommer fra kongen som institution og majestæt, siger hun.

Hun hæfter sig samtidig ved, at kongen brugte skarpere formuleringer end tidligere.

– I virkeligheden har “pligten til at værne” hverken alder eller udløb, konstaterede kongen i sin nytårstale.

Og netop budskabet om at man ikke kan trække frinummer, er et meget tydeligt budskab, lyder det fra historikeren.

– Retorisk ligger det på linje med det, mange husker fra dronning Margrethes nytårstaler, siger hun.

Noget har været under forandring i 2025, og ikke alle vil os det godt.

Sådan siger kong Frederik i sin nytårstale fra modtagelsesværelset i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

– I gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, så splid og skræmme os, lyder det.

– Det kan være vildledende videoer, der spreder mistillid. Det kan være droner, der dukker op på himlen som diffuse varsler. Hvad bliver det næste, tænker vi.

I den forbindelse nævner kongen også sammenhold, både i Danmark og på tværs af det europæiske kontinent.

– Vores største styrke er at stå sammen i kongeriget Danmark, i Europa og i Nato.

Det er anden gang, kongen holder nytårstale som regent.

Den opgave har han overtaget fra sin mor, dronning Margrethe, der i 2023 brugte sin sidste nytårstale på at meddele befolkningen, at hun ville træde tilbage.

I sin første tale sidste år fik kongen nævnt krigen i Ukraine. Han mindede da om, at man ikke kan tage fred for givet.

Også i år brugte han tid på at sende en hilsen ukrainernes vej.

– Krigen bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed og utryghed i Europa.

– Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet – på vores kontinent og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil.

– Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.

Kongen sender også en hilsen til de udsendte og de værnepligtige herhjemme. Han takker dem for at “tage en tørn for fællesskabet”.

Han kalder de værnepligtige for forsvarets fundament og bemærker i øvrigt, at grønlandske unge “strømmer til” den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq.

– I foråret havde jeg den store glæde at være tilbage i Grønland, og endnu en gang blev jeg mødt af overvældende varme og venlighed.

– Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlænderne ikke, men står imod med styrke og stolthed.

Hvis raketten ikke letter, eller batteriet vælter, kan der være tale om en fejl fra producentens side.

Det kan man som borger gøre opmærksom på ved at anmelde defekt eller farligt fyrværkeri, skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

For selv om styrelsen laver kontroller, så er det ikke alle fejl, der opdages ved test.

– Mange fejl afsløres først i brugssituationer. Vi opfordrer derfor borgerne til at anmelde alt, der virker farligt eller unormalt.

– Det hjælper med at beskytte alle, siger teamleder i Sikkerhedsstyrelsen Helle Andersen i meddelelsen.

Anmeldelse af defekt eller farligt fyrværkeri kan ske via hjemmesiden produkter.dk.

Her kan man udfylde en formular, og man kan gøre det anonymt, lyder det fra Helle Andersen.

– Du behøver ikke stille op til opfølgende spørgsmål – vi tager sagen videre, når vi modtager oplysningerne, siger teamlederen.

Hvis man på forhånd mistænker, at der er noget galt med fyrværkeriet, skal man slet ikke affyre det, lyder budskabet.

– Har du mistanke om, at dit fyrværkeri er farligt eller ulovligt, så tag ikke chancen. Anmeld det, aflever det eller bortskaf det korrekt. Det er ikke risikoen værd, siger Helle Andersen fra Sikkerhedsstyrelsen.

På produkter.dk kan man se et arkiv over farlige og tilbagekaldte fyrværkeriartikler.

Redningsberedskab søger onsdag efter en 16-årig svensk dreng, som er forsvundet efter en bytur i Helsingør.

Drengens jakke er blevet fundet i vandet ved Kulturværftet i Helsingør, og der søges nu efter drengen i vandet.

Det skriver B.T. og Sjællandske Nyheder.

– Der er blevet fundet en jakke i vandet ved Kulturværftet, og sammenholdt med, at den 16-årige dreng er forsvundet, leder vi nu efter drengen i vandet med hjælp fra brandvæsenet, siger vagtchef Flemming Hansen fra Nordsjællands Politi til Sjællandske Nyheder.

Der bruges både dykkere, båd og drone i eftersøgningen af drengen.

Ifølge B.T. fik politiet klokken 11.07 anmeldelsen om, at drengens jakke var fundet i vandet.

Klokken 16 fortæller vagtchefen til Ritzau, at eftersøgningen fortsat er i gang, da drengen endnu ikke er fundet.

– Vi søger stadig, siger Flemming Hansen.

Han fortæller videre, at drengen havde været i byen med nogle kammerater natten til onsdag og efterfølgende blev meldt savnet.

Finsk politi tilbageholder tankskibet “Fitburg” og 14 besætningsmedlemmer, der mistænkes i en sag om brud på et kabel mellem Finland og Estland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der blev tidligere onsdag meldt om brud på et søkabel mellem Helsinki i Finland og Tallinn i Estland.

Finske myndigheder tog efterfølgende “Fitburg” i deres varetægt, forlød det.

Finsk politi oplyser ifølge Reuters, at sagen efterforskes som “grov forstyrrelse af telekommunikation”, “grov sabotage” og “forsøg på grov sabotage”.

Fragtskibet sejler under flag fra østaten Saint Vincent og Grenadinerne.

Skibet var ifølge det finske medie Yle afsejlet fra St. Petersborg i Rusland og var ifølge data fra MarineTraffic på vej til Haifa i Israel.

Besætningsmedlemmerne beskrives som værende russiske, georgiske, kasakhiske og aserbadjanske.

“Fitburg” blev lokaliseret inden for Estlands økonomiske zone og havde ifølge finsk politi kastet anker.

– Finland er forberedt på forskellige typer af sikkerhedsudfordringer og vil reagere på dem efter behov, skrev Finlands præsident, Alexander Stubb, onsdag formiddag på mediet X.

Det beskadigede kabel tilhører den finske teleoperatør Elisa.

Elisa har i en erklæring oplyst, at skaden ikke har påvirket selskabets tjenester, da datatrafikken er blevet omdirigeret.

Det er ikke første gang, der har været fokus på beskadigede kabler mellem Finland og Estland.

25. december sidste år skete et brud på søkablet Estlink 2.

Myndighederne i Finland rettede efterfølgende mistanke mod tankskibet “Eagle S”, som menes at være knyttet til Ruslands såkaldte skyggeflåde.

Senere blev en kaptajn og en første- og andenstyrmand på tankskibet tiltalt i sagen.

De tiltalte nægtede sig skyldige.

I oktober afgjorde en distriktsdomstol i Helsinki, at Finland ikke har jurisdiktion til at retsforfølge de tiltalte.

Det var efterfølgende uklart, om det skyldes, at “Eagle S” ikke befandt sig i finsk farvand, da kabelbruddet fandt sted.

Nytåret i Sydney i Australien har ikke været som normalt.

Det er kun nogle uger siden, at 15 mennesker blev dræbt ved et attentat på Bondi Beach nær millionbyen, og det har fået myndighederne til at skærpe sikkerheden ved fejringen af årsskiftet i Sydney.

Der var udkommanderet ekstra politifolk, skriver Reuters.

Men ellers holdt Sydney traditionen tro et stort fyrværkeri ved Operahuset klokken 14.00 dansk tid, da det var midnat lokal tid.

En time inden fyrværkeriet blev der imidlertid holdt et minuts stilhed ved havnefronten.

Broen Harbour Bridge blev oplyst med jødiske symboler. De 15 dræbte var jøder, der markerede en jødisk højtid, da de blev skudt.

Inden nytåret kom til Sydney, havde indbyggerne i blandt andet New Zealands hovedstad, Wellington, sagt goddag til det nye år.

Det skete klokken 12.00 dansk tid.

Dele af ø-nationen Kiribati, som er spredt ud over et stort område i Stillehavet, gik allerede klokken 11.00 ind i det nye år.

Stillehavsnationerne Samoa og Tonga har ligeledes passeret midnat, skriver The Guardian.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, udtrykker i sin nytårstale tro på, at Rusland vil trække sig sejrrigt ud af konflikten med Ukraine.

Det er snart fire år siden, at Rusland i februar 2022 invaderede nabolandet og igangsatte krigen mellem de to lande.

Putin opfordrer russerne til at “støtte vores helte”, der kæmper i Ukraine.

– Vi tror på jer og vores sejr, lyder det fra præsidenten til de russiske soldater ved fronten.

Konflikten mellem Rusland og Ukraine synes fastlåst.

Søndag mødtes Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, med præsident Trump i Florida i USA.

På mødet var fokus blandt andet på en fredsplan for Ukraine.

Både den amerikanske og ukrainske præsident sagde efter mødet, at der var blevet gjort store fremskridt mod at afslutte krigen i Ukraine.

Det stod dog ikke klart, hvilke fremskridt der konkret var tale om, ligesom der heller ikke var nyt om, hvor langt man er fra en egentlig fredsaftale.

Putins nytårstale sendes på russisk stats-tv lige før midnat i hver af Ruslands 11 tidszoner.

Første sted, talen transmitteres, er til befolkningen på den østlige Kamtjatka-halvø. Det er den første russiske region, som går ind i 2026.

Nytårsaftensdag markerer 26-årsdagen for Putins magtovertagelse i Rusland.

Det skete, efter forgængeren, Boris Jeltsin, trådte tilbage.

Det var den sovjetiske leder, Leonid Brezjnev, der grundlagde traditionen med en tv-transmitteret nytårstale til det russiske folk.

AFP

En “genforening” af Kina kan ikke standses.

Sådan lyder nytårsbudskabet fra Kinas præsident Xi Jinping onsdag i en tale.

Det skriver det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge AFP.

Meldingen fra den kinesiske præsident kommer, kort efter at Kina har udført en omfattende militærøvelse omkring øen Taiwan.

En talsperson for den kinesiske hær udtaler til AFP, at militærøvelserne er blevet “gennemført med succes”.

Som følge af øvelserne er Taiwan onsdag lokal tid i højt beredskab.

Militærøvelserne, som Kina kalder “Justice Mission 2025”, har medført affyring af flere raketter omkring Taiwan, ligesom flere krigsskibe og fly er blevet indsat nær øen.

Taiwan har fordømt øvelserne, som øen har sagt er en åbenlys provokation, der udgør en trussel mod dens sikkerhed.

Også Storbritannien og Europa-Kommissionen har udtrykt bekymring over øvelserne.

Fra Taiwans forsvarsministerium lyder det onsdag lokal tid, at 77 kinesiske militærfly og 25 skibe fra den kinesiske flåde og kystvagt i løbet af de seneste 24 timer har opereret omkring øen.

Øvelserne er ifølge Reuters Kinas hidtil mest omfattende militærøvelser målt ud fra, hvor stort et område de har påvirket.

De medførte, at Taiwan aflyste en række indenrigsflyvninger, ligesom øen sendte jagerfly og krigsskibe ud for at overvåge situationen.

Taiwan er demokratisk styret og betragter sig selv som en selvstændig stat. Kina ser modsat øen som kinesisk område.

Ifølge Kina havde militærøvelserne til formål at teste kampberedskabet og sende en “hård advarsel” mod tiltag for taiwansk uafhængighed, lød det.

Ruslands påstande om nylige angreb mod centrale regeringssteder i landet er bevidst afledning.

Sådan lyder det fra EU’s udenrigschef Kaja Kallas i et opslag på X onsdag.

– Moskva sigter mod at afspore reelle fredsfremskridt fra Ukraine og dets vestlige partnere, skriver hun og tilføjer:

– Ingen bør acceptere ubegrundede påstande fra aggressoren, som vilkårligt har angrebet Ukraines infrastruktur og civile siden krigens begyndelse.

Meldingen fra EU-chefen kommer, efter at Ruslands forsvarsministerium samme dag har offentliggjort en video af en nedskudt drone.

Ifølge ministeriet blev dronen sendt fra Ukraine mod en af præsident Vladimir Putins residenser.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, anklagede mandag Ukraine for at have forsøgt at angribe Putins residens i den nordvestlige Novgorod-region.

Ministeren mener, der blev anvendt 91 langtrækkende droner, som ifølge ham alle blev skudt ned af russisk luftforsvar.

– Sådanne uforsvarlige handlinger vil ikke forblive ubesvarede, lød det fra Lavrov.

Der var ingen meldinger om tilskadekomne eller skader.

Lavrov understregede efterfølgende, at Rusland har udvalgt ukrainske mål for “gengældelsesangreb”, og at styrets “forhandlingsposition vil blive revideret”.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afvist den russiske anklage.

Anklagerne fra Lavrov kom, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i weekenden mødtes med Zelenskyj i sin ejendom Mar-a-Lago i Florida. Her var fokus blandt andet på en fredsplan for Ukraine.

Både den amerikanske og ukrainske præsident sagde efter mødet, at der var blevet gjort store fremskridt mod at afslutte krigen i Ukraine.

Det stod dog ikke klart, hvilke fremskridt der konkret var tale om, ligesom der heller ikke var nyt om, hvor langt man er fra en egentlig fredsaftale.

Finske myndigheder mistænker, at et brud på et kabel i Den Finske Bugt kan være forårsaget af et skib.

Det skriver Finlands præsident, Alexander Stubb, onsdag middag på mediet X.

Der er tale om et datakommunikationskabel mellem Helsinki i Finland og Tallinn i Estland.

Skibet blev lokaliseret inden for Estlands økonomiske zone og havde ifølge finsk politi kastet anker.

Finske myndigheder har taget det mistænkte skib i deres varetægt, skriver den finske grænsevagt på X.

– Vi overvåger situationen i tæt samarbejde med regeringen, skriver Stubb i sit opslag på X.

Han tilføjer, at “Finland er forberedt på sikkerhedsudfordringer af forskellig art, og vi reagerer på dem efter behov”.

Det fremgår ikke af præsidentens opslag, om man mistænker kabelbruddet for at være sket forsætligt eller ved et uheld.

Det er ikke første gang, der meldes om beskadigede kabler mellem Finland og Estland.

25. december sidste år skete et brud på søkablet Estlink 2.

Myndighederne i Finland rettede efterfølgende mistanke mod tankskibet “Eagle S”, som menes at være knyttet til Ruslands såkaldte skyggeflåde.

Det er skibe, som Rusland angiveligt bruger til at omgå internationale sanktioner, der er indført efter Ruslands invasion af Ukraine.

Senere blev en kaptajn og en første- og andenstyrmand på tankskibet tiltalt for “groft hærværk og grov forstyrrelse af kommunikationslinjer”.

De tiltalte nægtede sig skyldige.

I oktober afgjorde en distriktsdomstol i Helsinki, at Finland ikke har jurisdiktion til at retsforfølge de tiltalte.

Det var efterfølgende uklart, om det skyldes, at “Eagle S” ikke befandt sig i finsk farvand, da kabelbruddet fandt sted.

Efter den russiske invasion af Ukraine har der generelt været stigende opmærksomhed på undersøiske kabler efter flere hændelser med beskadigede kabler.

Fyns Politi vil efterforske, om flere kan stilles til ansvar, efter at der blev skudt fyrværkeri “på må og få og i alle retninger” i Odense sent tirsdag og natten til onsdag.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra politiet.

Ved hændelsen var omkring 200 personer samlet i centrum af Odense, hvor flere affyrede fyrværkeri til fare for borgere i området – og også mod politiet.

Onsdag formiddag beskriver vicepolitiinspektør i Fyns Politi Anders Therkelsen det som “tåbeligt, forkasteligt og decideret dumt.”

– Når man på denne måde affyrer så store mængder fyrværkeri i tæt bebyggelse, udsætter man både sig selv og andre for alvorlig fare.

– Fyrværkeri er ikke legetøj, og jeg er ærlig talt rystet over, at det her kan finde sted, siger han i pressemeddelelsen.

Han oplyser videre, at politiet har “registreret en del personer” og nu vil efterforske yderligere for at se, om der er grundlag for at stille nogen til ansvar.

Kun en enkelt person blev anholdt ved hændelsen. Personen løslades igen og sigtes for brud på ordensbekendtgørelsen, oplyser politiet til Ritzau.

Det var først ved midnat natten til onsdag, at det blev lovligt at affyre fyrværkeri. Alligevel har Fyns Politi – ligesom andre politikredse – oplevet, at flere har affyret fyrværkeri alligevel.

Tirsdag aften klokken 19.45 fik Fyns Politi efterretninger om, at en større grupper personer ville forsamle sig i det centrale Odense for at affyre massive mængder fyrværkeri.

Ifølge politiet er persongalleriet formentlig det samme, som Fyns Politi de seneste dage har truffet i forbindelse med andre affyringer af nytårskrudt.

Det er sket i blandt andet Langeskov, Ringe og Vissenbjerg, hvor flere personer er blevet sigtet for at overtræde fyrværkeriloven.

Politiet sendte tirsdag aften en større mængde patruljer til det centrale Odense, og allerede før midnat begyndte affyringen af det første fyrværkeri.

Ifølge politiet blev der skudt på må og få og i alle retninger, hvilket udsatte borgere i området for fare.

Politiet blev også beskudt med fyrværkeri.

Nogle af gerningspersonerne var maskerede og bevægede sig rundt i byen.

Fyns Politi besluttede, at det primære formål var at få opløst folkemængden for at sikre sikkerheden for borgere og beboere i området.

Derfor blev der sat ind med politihunde og et større antal patruljer, hvilket fik opløst grupperingen.

Ingen kom til skade under hændelsen i Odense, ligesom ingen blev bidt af politihunde.

Alt var roligt igen omkring klokken 01.30, oplyser politiet.

Onsdag er det nytårsaften, og her ventes folk at fejre nytåret med fyrværkeri på gaden.

Om politiet set i lyset af hændelsen i Odense gør noget særligt i år, vil politiet ikke svare på over for Ritzau.

Fyrværkeri må affyres til og med 1. januar. Derefter er det igen ulovligt for privatpersoner ind til 31. december 2026.

Det er de seneste ti år kommet flere på offentlig forsørgelse i hver tredje af landets 98 kommuner.

Det fremgår af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er især kommuner i yderområder, der har fået flere borgere på offentlig forsørgelse.

Det gælder kommuner som Lemvig, Langeland, Norddjurs og Frederikshavn.

I Lemvig er andelen af borgere på overførselsindkomst eksempelvis steget med tre procentpoint fra 2015 til 2025.

Analytiker Frederik Olsen kalder i en pressemeddelelse udviklingen for “et paradoks”.

Han henviser til, at andelen af borgere på offentlig forsørgelse samlet set er på 15,5 procent.

Det er den laveste andel siden 1976.

Men det er især byområderne, der har set et fald i offentligt forsørgede, mens mange landområder har set det modsatte.

– Selv om der har været fremgang i dansk økonomi over det seneste årti, og historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget i hver tredje kommune.

– Det skubber yderligere til de geografiske forskelle, der udvikler sig i disse år, siger han i pressemeddelelsen.

I Gentofte Kommune er andelen af borgere på offentlig forsørgelse eksempelvis faldet fra 10,2 procent til 9,3 procent fra 2015 til 2025.

Til sammenligning er andelen i eksempelvis Lolland Kommune steget fra 32,0 til 32,4 procent i samme periode.

Det kan ifølge Frederik Olsen hænge sammen med, at det i storbyområder er blevet dyrere at bo og leve.

– Et af problemerne er, at det er blevet så dyrt at bo i de store byer, at overførselsmodtagere søger mod de kommuner, hvor det er billigst at bo.

– Omvendt søger mange af de ressourcestærke i landkommunerne mod storbyerne, siger Frederik Olsen.

Problemet er ifølge analytikeren, at den øgede tilflytning af borgere på offentlig forsørgelse mindsker skattegrundlaget i yderområder – med stigende ulighed mellem kommunerne til følge.

– Så det er blevet sværere at drive kommune på Langeland, mens det er blevet endnu nemmere i Gentofte.

– Desværre kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for den ulighed, siger Frederik Olsen.

Offentlig forsørgelse er i analysen defineret som modtagere af ydelser som for eksempel kontanthjælp, førtidspension, revalidering, fleksjob og ledighedsydelse.

Den utrættelige midtbanespiller Jakob Vester er fortid i superligaklubben Viborg FF.

På årets sidste dag er han blevet solgt til Sandefjord fra Norges bedste fodboldrække. Det oplyser Viborg i en pressemeddelelse.

21-årige Jakob Vester nåede 70 kampe for de grønblusede inden salget. Det blev til otte mål og tre måloplæg for superligaklubben.

Ifølge Tipsbladet modtager Viborg i nærheden af fire millioner kroner for den tidligere ungdomslandsholdsspiller, hvis en række klausuler bliver opfyldt.

Selv om Vester har fået spilletid i 15 ud af 18 superligakampe i efteråret og i samtlige holdets fem pokalkampe, har han givet udtryk for, at han ønsker sig endnu mere spilletid.

Det siger Viborg-sportschef Mads Agesen.

– Vester har været en god spiller og en tro soldat for Viborg FF. Han er én, man altid kan regne med, og han har løst mange opgaver for holdet.

– Han har givet alt for klubben i sin tid her, og han har været afgørende med mål og assists, men nu er tiden kommet til, at han skal til en ny udfordring, da han ønsker en større rolle med mere fast spilletid, siger sportschefen.

Sandefjord beskriver Vester som “en meget talentfuld midtbanespiller”. Den norske klub har udstyret ham med en kontrakt, der løber frem til udgangen af 2029.

125 personer, som er mistænkte for at være tilknyttet Islamisk Stat, er onsdag blevet anholdt i Tyrkiet.

Det oplyser landets indenrigsminister, Ali Yerlikaya, i et opslag på X.

Anholdelserne er sket i 25 provinser i landet, lyder det, herunder storbyerne Ankara og Istanbul.

Det sker i kølvandet på, at myndighederne tirsdag anholdt over 300 personer, der ligeledes er mistænkt for tilknytning til Islamisk Stat.

Operationen er blevet sat i værk, efter at tre politibetjente blev dræbt i en skududveksling mandag.

Her belejrede politiet i otte timer et hus i byen Yalova lidt syd for Istanbul. Det førte til skududvekslingen, hvor otte politibetjente blev såret, lyder det fra myndighederne.

Seks IS-medlemmer blev ligeledes dræbt i aktionen.

Alle dræbte var ifølge Reuters tyrkiske statsborgere.

Der er fra myndighedernes side blevet skruet op for indsatsen mod Islamisk Stat i den seneste tid.

I sidste uge blev der anholdt mere end 100 personer, som politiet mener er medlemmer af Islamisk Stat (IS).

De blev anholdt, fordi de ifølge myndighederne planlagde at udføre angreb op til nytår.

Den militante gruppe, som af en lang række lande betegnes som en terrororganisation, har tidligere været anklaget for angreb på civile i Tyrkiet.

I årene mellem 2015 og 2017 var der en række dødelige angreb, som ifølge landets myndigheder blev begået af IS-medlemmer. Blandt andet skudangreb mod Istanbuls lufthavn og en natklub i byen.

Dengang var der også europæere, der rejste gennem landet for at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien.

Gruppen blev slået voldsomt tilbage under krigen i Syrien, men siden er den begyndt at rejse sig igen.

Det fik i sidste uge USA til at sætte ind med et angreb i Nigeria, som ifølge amerikanerne var rettet mod IS-krigere.

En fremtrædende menneskerettighedsaktivist og regeringskritiker er blevet anholdt i Uganda.

Det skriver landets politi på X.

Menneskerettighedsaktivisten Sarah Bireete er desuden jurist og administrerende direktør for Center for Constitutional Governance (CCG), der er en ngo, som overvåger, hvordan politik bliver udmøntet i praksis.

– Hun er i politiets varetægt. Hun vil blive fremstillet for retten, når tiden er inde, skriver politiet.

Det er ikke klart, hvad hun mistænkes for, eller hvornår hun vil blive fremstillet i retten.

CCG har været kritisk over for flere af regeringens handlinger. Det gælder blandt andet, hvad der ifølge oppositionen er ulovlige anholdelser og tortur.

Ngo’en har ikke kommenteret meldingerne om anholdelse af Bireete.

Ifølge Reuters er anholdelsen af Bireete den seneste i en større indsats fra landets præsident, Yoweri Museveni, mod kritik og politisk opposition forud for parlaments- og præsidentvalget den 15. januar.

Den 81-årige Museveni har ledet det østafrikanske land siden 1986.

Det seneste valg til parlamentet og præsidentposten i Uganda fandt sted i 2021. Ifølge oppositionen var det præget af omfattende valgsvindel.

Ved valget står Ugandas førende oppositionspolitiker, Bobi Wine, som den største konkurrent for Museveni.

Den 43-årige oppositionspolitiker, hvis borgerlige navn er Robert Kyagulanyi, blev oprindeligt kendt som en populær musiker i Uganda og gik siden ind i politik.

Wine er blevet anholdt adskillige gange og har anklaget politiet og militæret for tortur.

I september 2024 anklagede hans oppositionsparti Nationalt Enhedsparti, NUP, desuden landets politi for at skyde Wine i benet.

Partisekretæren, David Lewis Rubongoya, skrev dengang, at det er Ugandas “brutale, skydeglade politi”, der står bag.

Reuters

En 77-årig mand, der tirsdag blev fundet død ved sit hjem i Svendborg, er blevet dræbt.

Det oplyser Fyns Politi onsdag formiddag i en pressemeddelelse.

Politiet rykkede tirsdag ud til mandens adresse på Sandalsvej i Svendborg. Det skete, efter at politiet havde fået henvendelser fra flere, som var bekymrede over ikke at have set ham i noget tid.

Det fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Jesper Weimar Pedersen til TV 2 Fyn.

– Efterfølgende finder vi pågældende dræbt i et nærliggende skur til adressen, siger han.

På stedet blev der foretaget gernings- og findestedundersøgelse. Desuden er manden blevet obduceret.

De undersøgelser og efterforskningen har klarlagt, at der er tale om et drab, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Mandens pårørende er underrettet.

Politiet oplyser, at der i forbindelse med efterforskningen er der indsamlet en del spor samt oplysninger, som nu indgår i den videre efterforskning.

Endnu er ingen anholdt, oplyser politiet til Ritzau.

Politiets presseafdeling fortæller videre, at der ikke på nuværende tidspunkt er flere oplysninger at dele med offentligheden.

Blandt andet afviser politiet at svare på, hvordan den 77-årige mand skal være blevet dræbt.

20 organisationer og virksomheder er gået sammen om at opfordre regeringen til at fjerne moms på frugt og grønt.

Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse på vegne af den brede alliance.

Opfordringen er også bragt i et debatindlæg i Politiken.

Detailhandlen i form af Rema1000, De Samvirkende Købmænd og Coop er blandt medunderskriverne.

Det samme er Forbrugerrådet Tænk, hvor Winni Grosbøll er direktør.

– Vi mener, at det er et godt forslag, fordi det adresserer, hvad politikerne er optagede af: at lette privatøkonomien for danskerne i forbindelse med stigende fødevarepriser.

– Samtidig får vi skubbet forbruget og danskernes madindkøb over i en grøn retning og i en sundere retning, siger hun.

Som det er i dag, beskattes alle fødevarer, inklusive frugt og grønt, med 25 procent moms.

Regeringen har igangsat et arbejde, så der i fremtiden kan indføres differentieret moms på eksempelvis fødevarer, hvis det ønskes politisk.

I modsætning til andre EU-lande er det i Danmark i dag ikke muligt at indføre differentieret moms.

På grund af tekniske udfordringer med gamle it-systemer er det regeringens skøn, at det vil tage tre år eller mere, hvis lavere moms skulle vedtages.

Tidligere i december blev det ene regeringsparti Moderaterne træt af at vente.

Partiet har tidligere foreslået at halvere momsen på frugt og grønt, men arbejdet tager for lang tid, lød det fra partiets fødevareordfører, Henrik Frandsen.

– Vores tålmodighed er sluppet op, så vi foreslår at fjerne den helt, sagde han i midten af december.

– Vi har bragt det på banen ad flere omgange, hvor det ikke er lykkedes at få gennemført. Og nu foreslår vi så det her for at komme videre, sagde han.

Frandsen skriver onsdag på den sociale platform X, at han er “100 procent enig” med de 20 organisationer og foreninger.

I oktober viste en undersøgelse fra Coop Analyse, at 86 procent af danskerne er enige i, at momsen skal sænkes på frugt og grønt.

Det var rekord i opbakningen i alle de år, Coop Analyse har spurgt befolkningen

Skatteministeriet udgav i 2024 en analyse, der viste, at det ville koste statskassen to milliarder kroner hvert år, hvis momsen på frugt og grønt blev sat ned til 15 procent.

Det vil ifølge ministeriet koste 5,3 milliarder kroner om året at sænke momsen til fem procent.

Den brede alliance peger også på beregninger fra Skatteministeriet, der viser, at en voksen vil spare omkring 1100 kroner om året med fjernet moms på frugt og grønt.

Winni Grosbøll har ikke et konkret bud på, hvordan man skal finansiere det hul, nulmomsen vil efterlader.

– Der er ikke et finansieringsforslag fra os, men et forslag, som har en bred appel og bred opbakning, og som genererer effekt på mange bundlinjer.

Hun mener, at forslaget vil have stor effekt i forhold til både sundhed, klima og for danskernes privatøkonomi.