Seneste nyheder

Mindst 2571 personer har mistet livet i forbindelse med demonstrationer i Iran de seneste uger.

Det melder den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet AP.

Organisationen oplyste tirsdag, at den havde verificeret 2003 dødsfald under demonstrationerne, der begyndte i slutningen af december.

Langt de fleste af de omkomne er demonstranter.

Tirsdag oplyste en iransk embedsmand, der ikke stod frem med navn, at omkring 2000 mennesker var blevet dræbt.

Det var første gang, at en person fra myndighederne anerkendte meldinger om høje dødstal under demonstrationerne, som begyndte 28. december.

Iranere gik i første omgang på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Russiske droner har ramt infrastruktur i byen Kryvyj Rih, som ligger i det centrale Ukraine, hvilket har fået myndighederne til at iværksætte nødafbrydelser af strømmen for tusindvis af indbyggere.

Det melder Oleksandr Vilkul, som står i spidsen for byens militære administration, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også byens varmeforsyning er ramt af problemer, lyder det.

– Husk at fylde op på vand og oplad jeres enheder, hvis I kan. Det bliver svært, skriver Vilkul på beskedtjenesten Telegram.

Vandpumpestationerne har kørt på generatorer, og der er fortsat vand i systemet, men der kan opstå problemer med trykket, siger han.

Det præcise omfang af angrebet står endnu ikke klart. Det fremgår derfor ikke, om nogen indbyggere er kommet til skade.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne fra Kryvyj Rih.

Rusland har gentagne gange under den næsten fire år lange krig rettet angreb mod Ukraines kraftværker, transformatorstationer og højspændingsledninger med missiler og droner.

Det sker ifølge Reuters for at ramme ukrainernes adgang til elektricitet og varme og for at skabe problemer for landets industri.

Ifølge Ukraine har angrebene tvunget landet til at lukke for strømmen i byer over på tværs af Ukraine, mens de personer, der står for at reparere infrastruktur efter angrebene, udfører et farligt stykke arbejde.

Kryvyj Rih er centrum for stål- og minedriften i Dnipropetrovska-regionen, og det er Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs hjemby.

Angreb mod byen fra Rusland har dræbt flere civile og beskadiget både industriel infrastruktur og indbyggeres hjem.

Byen ligger tæt nok på de sydlige frontlinjer til at være inden for angrebsafstand.

Samtidig gør blandt andet dens fabrikker og arbejdsstyrke den økonomisk vigtig for Ukraine, ligesom den har strategisk betydning i landets krigsindsats, skriver Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, kan på en video ses række sin langfinger mod en person under et besøg på en Ford-lastbilfabrik i den amerikanske delstat Michigan tirsdag.

Videoen er delt af mediet TMZ, og flere andre medier har omtalt videoen, heriblandt nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

I videoen retter en fabriksarbejder henvendelse til Trump og udtaler kritik af hans håndtering af sagen angående den afdøde rigmand Jeffrey Epstein.

Personen høres kalde præsidenten en “pædofilbeskytter”, hvorefter Trump tilsyneladende fremsætter bandeord og derefter rækker sin langfinger frem mod manden.

Det Hvide Hus bestrider ikke videoens ægthed, skriver Reuters.

– En galning skreg et vildt bandeord i et komplet raserianfald, og præsidenten gav et passende og utvetydigt svar, siger Det Hvide Hus’ talsmand Steen Cheung i en e-mail til nyhedsbureauet.

Trump har ifølge Reuters lejlighedsvis brugt bandeord i offentlige rammer, ofte som reaktion på kritik, konfrontationer eller for at understrege sin pointe.

Præsidenten har været i mediernes søgelys for sin håndtering af følsomme føderale dokumenter knyttet til Epstein-sagen. Epstein døde i fængslet i 2019, og det er blevet konkluderet, at han begik selvmord.

Mange af Trumps mest loyale støtter i hans Maga-bevægelse mener, at regeringen tilbageholder dokumenter, der vil afsløre Epsteins forbindelser til magtfulde offentlige historier.

Trump har gentagne gange nægtet ethvert kendskab til Epsteins påståede misbrug og sexhandel med mindreårige piger.

Besøget på Ford-fabrikken var en del af et forsøg på at vise Trump-administrationens støtte til amerikanskproducerede køretøjer, skriver Reuters, der understreger, at det lugter af valgkamp.

Efter planen skal der afholdes midtvejsvalg i løbet af 2026, og Michigan ses som en politisk vigtig delstat at vinde. Den er normalt blandt svingstaterne.

Trumps parti, Republikanerne, vandt med nød og næppe Michigan ved præsidentvalget i 2024.

Prins Joachim, som er forsvarsindustriattaché på den danske ambassade i Washington D.C., har budt Vivian Motzfeldt, som er Grønlands minister for udenrigsanliggender, velkommen i den amerikanske forbundshovedstad.

Det fremgår af et opslag på X, som Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, har delt tirsdag aften.

Ambassadøren deler også et billede, hvor Prins Joachim og Vivian Motzfeldt kan ses sammen med ham selv og Jacob Isbosethsen, som er Grønlands repræsentationschef i USA.

Vivian Motzfeldt ankommer til Washington D.C., forud for at Danmark og Grønland onsdag mødes med USA i Det Hvide Hus.

Fra rigsfællesskabets side deltager ud over Motzfeldt også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, er vært for mødet, og også den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, deltager.

– Grønland ønsker ikke at blive ejet af, styret af eller være en del af USA. Vi vælger det Grønland, vi kender i dag – som en del af Kongeriget Danmark, citeres Motzfeldt i opslaget for at sige.

Grønlands regeringsleder og formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, gjorde det tirsdag også klart, at Grønland vælger Danmark over USA.

Det skete på et fælles pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag, hvor Nielsen sagde, at hvis Grønland skal vælge mellem USA og Danmark, så falder valget på Danmark.

USA’s præsident, Donald Trump, reagerede over for amerikanske journalister senere tirsdag på udtalelsen fra den grønlandske regeringsleder.

– Jeg ved ikke, hvem han (Jens-Frederik Nielsen, red.) er, jeg ved ikke noget om ham, men det kommer til at blive et stort problem for ham, sagde Trump.

Prins Joachim tiltrådte i rollen som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché i Washington D.C. 1. september 2023. Det skete “for at forstærke samarbejdet med USA”, lød det i udnævnelsen i foråret 2023.

Han skal fortsætte på posten indtil slutningen af august 2027.

USA’s præsident, Donald Trump, har til journalister reageret på udtalelser fra regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.

Trump ved ikke, hvem Jens-Frederik Nielsen er – men hans udtalelser om, at Grønland vælger Danmark frem for USA, vil blive et stort problem, lyder det fra den amerikanske præsident.

Det skriver mediet Bloomberg sent tirsdag aften dansk tid.

– Det er deres problem. Jeg er uenig med dem. Jeg ved ikke, hvem han (Jens-Frederik Nielsen, red.) er, jeg ved ikke noget om ham, men det kommer til at blive et stort problem for ham, siger Trump, da han af journalister bliver spurgt til sagen.

Trump uddyber ikke umiddelbart, hvad han mener med, at det vil blive et stort problem for den grønlandske regeringsleder.

Jens-Frederik Nielsen sagde tidligere tirsdag på et pressemøde, at Grønland står i sin egen ret og ikke vil være en del af USA, men Danmark.

– Vi står i en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU, sagde den grønlandske regeringsleder.

Han kaldte også støtten fra Europa og Danmark for “helt afgørende”.

Onsdag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggende, Vivian Motzfeldt, til USA.

Her skal de mødes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Donald Trump har længe udtrykt ønske om at overtage Grønland, og over de seneste måneder er spændingerne mellem Danmark, Grønland og USA taget til.

Trump har ikke afvist at bruge amerikansk militær for at nå målet om kontrol over Grønland.

Fredag kommer en delegation bestående af i alt otte senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus desuden til København for at mødes med repræsentanter fra den danske og grønlandske regering samt erhvervsledere.

Det har den demokratiske senator Chris Coons’ kontor oplyst.

Det forventes, at flere deltagere vil tilslutte sig delegationen, lød det

Venezuela har løsladt mere end 400 fanger, efter at landets regering i sidste uge meddelte, at der ville ske en række løsladelser.

Det melder Jorge Rodriguez, som er formand for Nationalforsamlingen i Venezuela og bror til Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodriguez, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den venezuelanske menneskerettighedsgruppe Foro Penal sad mere end 800 personer, der anses for at være vilkårligt fængslet af politiske årsager, fængslet ved årsskiftet.

Mandag lød det fra Venezuelas fængselsmyndighed, at 116 personer var blevet løsladt fra fængsler i landet.

Ifølge flere menneskerettighedsorganisationer var der tirsdag reelt blevet løsladt mellem 60 og 70 fanger.

Organisationerne mener, at det går for langsomt med løsladelserne, og at der ikke bliver frigivet tilstrækkelig med information om dem, skriver Reuters.

Regeringen i Venezuela siger, at man ikke tilbageholder politiske fanger, og at de anholdte er blevet sigtet for det, regeringen betegner som legitime forbrydelser.

Det amerikanske medie CNN skriver natten til onsdag på baggrund af en unavngiven kilde med kendskab til sagen, at fire amerikanske statsborgere er blandt de løsladte.

– Vi imødekommer løsladelsen af de tilbageholdte amerikanere i Venezuela. Det her er et vigtigt skridt i den rigtige retning fra den midlertidige regering, siger en talsperson for USA’s udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det var torsdag i sidste uge, at Jorge Rodríguez, meddelte, at man ville løslade “et betydeligt antal” fanger som en fredsgestus over for USA.

Det skal blandt andet gælde fængslede venezuelanske oppositionspolitikere.

Meldingen kom, efter at USA havde gennemført en større militæraktion, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.

Ifølge Venezuelas regering sker løsladelserne som del af en gennemgang af sager, der var blevet påbegyndt af Maduro på frivillig vis, og som nu fortsætter under den fungerende præsident Delcy Rodriguez.

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, ventes torsdag at mødes med USA’s præsident, Donald Trump.

Hun har været en markant stemme i kampen for løsladelse af fængslede, hvoraf flere er hendes nære allierede.

Manchester City vandt 2-0 på udebane over Newcastle i det første af to indbyrdes opgør i semifinalen i den engelske ligacup, EFL Cup.

Det var den nyindkøbte stjerne Antoine Semenyo, der med et mål bragte gæsterne foran på St. James’ Park i Newcastle, mens Rayan Cherki til allersidst kunne fordoble føringen.

Newcastle havde flere store chancer, men fik dem ikke omsat til mål og står nu med pres på sig foran returkampen på Etihad Stadium 4. februar.

Den samlede vinder af de to opgør går videre til finalen, hvor vinderen af den anden semifinale mellem Arsenal og Chelsea venter.

EFL Cup-finalen finder sted på Wembley 22. marts.

Manchester City havde brug for sin første rigtige succes i 2026, efter at det i fire kampe kun var blevet til én sejr i FA Cuppen mod Exeter fra den tredjebedste engelske række samt tre uafgjorte i Premier League.

Newcastle kom imidlertid til opgøret med vind i sejlene efter fire sejre i træk.

Første halvleg var en relativt tam affære.

Hjemmeholdet kunne have håbet på mere, da Yoane Wissa allerede efter fem minutter fik en stor chance. Newcastle-angriberen sparkede dog langt over mål, og begge hold gik målløse til pause.

Kort inde i anden halvleg var Wissa igen tæt på at bringe Newcastle foran. James Trafford i City-målet stod dog for en glimrende redning, og bolden endte hos Bruno Guimarães, som ramte venstre stolpe.

Mere effektive var Manchester City kort efter, da den nyindkøbte Antoine Semenyo fandt bolden inde i feltet og sparkede den i mål til 1-0.

Det var Semenyos andet mål i hans anden kamp for City, efter at han også havde scoret i 10-1-sejren over Exeter i FA Cuppen. Den 26-årige ghaneser skiftede tidligere i januar fra Bournemouth efter en fremragende sæson med ti mål i 20 Premier League-kampe.

Senere så Semenyo også ud til at blive dobbelt målscorer, men efter et meget langt VAR-tjek blev målet annulleret for offside.

Til sidst kunne Manchester City så afgøre opgøret med en sikker scoring af franskmanden Rayan Cherki.

Det er Kristian Jeremiassen, der driver en grønlandsk turistvirksomhed, som har inviteret USA’s særlige udsending Jeff Landry til hundeslædevæddeløb.

Det oplyser han til det grønlandske medie KNR.

– Jeg kan ikke udtale mig om mine kunder, men som turistoperatør vil jeg gerne være med til at fremme turismen i Nordgrønland, siger han og nævner Landry som en af de inviterede.

Hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua er det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland.

Invitationen har ført til utilfredshed hos organisationen Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat (KNQK), der står bag mesterskabet.

Landrys mulige deltagelse er her blevet beskrevet som upassende. Derfor ønskede man at finde ud af, hvem der havde inviteret ham.

– Bestyrelsen i KNQK finder det uacceptabelt, at der udøves politisk pres udefra, skrev formanden, Mikkel Jeremiassen, i en meddelelse tidligere tirsdag.

– (Bestyrelsen, red.) vurderer derfor, at deltagelse af udenlandske politiske aktører i Avannaata Qimussersua er helt upassende.

Elon Musk-selskabet SpaceX tilbyder iranske brugere gratis Starlink-abonnement.

Det skriver Bloomberg, mens der fra flere sider meldes om hundredvis af dræbte under igangværende demonstrationer i Iran og en landsdækkende nedlukning af internettet.

Bloombergs artikel om Starlink bygger på den amerikanske gruppe Holistic Resilience, der arbejder med at give iranere internetadgang, og en anonym kilde, der kender til Starlinks aktiviteter.

Vedkommende ønsker ikke at stå frem med navn, da der ikke er tale om offentliggjort information fra selskabet.

Tiltaget betyder, at personer med en Starlink-modtager kan tilgå internet gratis. En modtager kan dog koste flere tusinde kroner.

Starlink er et system af satellitter, som SpaceX har opsendt for at kunne levere internettjenester til også fjerntliggende områder på Jorden.

Nogle få har allerede brugt det til at kommunikere fra Iran under demonstrationer. Men Starlink-modtagere må ifølge nyhedsbureauet dpa importeres ulovligt i Iran, hvis man vil have en.

Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den har verificeret 2003 dødsfald under demonstrationerne i Iran.

Der er dog uvished om tallene og situationen på grund af den begrænsede strøm af informationer fra landet.

Demonstrationerne begyndte som en protest over inflation og økonomiske problemer og har udviklet sig til en bredere protest mod det iranske styre.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange truet med militær indgriben.

– Hjælp er på vej, skrev han tidligere tirsdag på Truth Social – dog uden at uddybe, hvordan de iranske demonstranter vil blive hjulpet.

Senere på dagen blev han af journalister spurgt, hvad han mente, men afviste at fortælle yderligere.

Rasmus Nissen Kristensen bragte hurtigt Frankfurt i front, men hjemmeholdet Stuttgart svarede prompte, og Nikolas Nartey blev matchvinder i en intens bundesligakamp tirsdag aften.

Opgøret endte 3-2 til Stuttgart, og både offensive aktioner og danske indslag satte sit præg på opgøret.

Indskiftede Nikolas Narteys matchvindermål blev scoret i det 87. minut.

Sejren til Stuttgart sender holdet op på en tredjeplads i Bundesligaen. Mandskabet går dermed forbi både RB Leipzig og Leverkusen og ligger kun bag Dortmund og Bayern München. Frankfurt ligger efter tirsdagens kamp på syvendepladsen.

Danskerne Oscar Højlund og Rasmus Nissen Kristensen var begge med i Frankfurts startopstilling, og sidstnævnte fik allerede en hovedrolle efter blot fire minutters spil.

Her steg Kristensen til vejrs ved forreste stolpe på et hjørnespark og headede på fremragende vis bolden ind i modsatte hjørne til 1-0. Det var den 28-årige danskers andet ligamål i sæsonen.

Stuttgart kom sig dog hurtigt over chokket og udlignede efter 27 minutter, da en stor målmandsfejl blev udnyttet. Frankfurts Kaua Santos kom ud af sit mål, men kiksede i forsøget på at gribe bolden, og Stuttgarts angriber Ermedin Demirovic havde let ved at sende den i nettet.

Kort efter tog hjemmeholdet føringen, da Deniz Undav med en elegant dribling snød Oscar Højlund og sparkede Stuttgart foran 2-1.

En tredje dansker kom på banen efter knap en times spil, da Stuttgarts Nikolas Nartey blev skiftet ind i stedet for målscorer Demirovic.

Efter 80 minutter kom så modsvaret fra gæsterne. Frankfurts Ayoube Amaimouni trak ind i boksen og sparkede bolden ind til 2-2.

Rasmus Nissen Kristensen var også tæt på at bringe Frankfurt foran igen med en farlig afslutning, der sneg sig forbi højre stolpe.

Det blev i stedet en anden dansker i Nikolas Nartey, der blev helten for hjemmeholdet. Han kom ind i feltet og opfangede en bold, som han sikkert satte indersiden på og gjorde det til 3-2.

Tirsdag vandt Bundesligaens nummer to, Dortmund, 3-0 over Werder Bremen, som havde den danske midtbanespiller Jens Stage på banen i alle 90 minutter.

Mainz slog samtidig Heidenheim med 2-1 på hjemmebane. Gæsterne havde danskeren Mikkel Kaufmann med fra start i det vigtige bundopgør. Sejren bragte Mainz op på 16.-pladsen, mens Heidenheim ligger sidst som nummer 18.

Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen siger på åbningsdagen af sin ankesag om misbrug af EU-midler, at hun ikke var klar over, at hun gjorde noget galt.

Marine Le Pen og en række af hendes partifæller og ansatte i partiet National Samling blev i marts dømt for mellem 2004 og 2016 at have misbrugt EU-midler til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet. Det var i strid med reglerne.

Hun fik fem års forbud mod at sidde i offentlige embeder, hvorfor hendes ankesag vil afgøre, om hun får mulighed for at stille op til præsidentvalg i Frankrig i 2027.

Tirsdag siger Le Pen, at hvis hun potentielt gjorde noget galt, så var det ikke meningen.

Udtalelserne adskiller sig en del fra under den første retssag, hvor hun klart afviste at have gjort noget galt og beskyldte dommerne for politisk slagside.

– Jeg ønsker at erklære, at hvis der blev begået en lovovertrædelse, så må retten forstå, at vi overhovedet ikke havde nogen fornemmelse af, at vi gjorde noget galt, siger Le Pen tirsdag.

– EU-Parlamentet advarede os ikke om noget, hvilket det godt kunne have gjort, siger hun.

– Jeg mener fuldt og fast, at jeg aldrig skjulte noget, fortsætter hun.

Sidste års dom mod Le Pen indebar også fire års fængsel. To af dem blev gjort betinget, og to skulle afsones i hjemmet. Hun fik også en bøde på 100.000 euro. I modsætning til forbuddet mod at besidde offentlige embeder træder det ikke i kraft på grund af ankesagen.

Marine Le Pen har igennem mange år været en af Frankrigs mest fremtrædende politikere.

Hun har to gange tabt præsidentvalg til Emmanuel Macron og har siden 2011 haft en nøglerolle rolle i det højrenationale parti, som i dag hedder National Samling.

Hun ændrede partiets navn fra National Front i 2018, efter at hun i 2015 havde smidt sin far, Jean-Marie Le Pen, ud af partiet. Han døde i januar sidste år.

I 2021 stoppede hun som partileder og overlod posten til i dag 30-årige Jordan Bardella, som ventes at stille op som partiets kandidat i 2027, hvis hun ikke kan.

Reuters

Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger, at den har verificeret 2003 dødsfald under demonstrationer i Iran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

I det tal indgår 1850 demonstranter, 135 personer med forbindelse til regeringen, ni personer under 18 år og ni civile, som ikke var demonstranter.

Tidligere kom en lignende melding fra en iransk embedsmand, der ikke stod frem med navn. Vedkommende sagde, at omkring 2000 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Det var første gang, at myndighederne havde anerkendt meldinger om høje dødstal under demonstrationerne, som har været i gang i flere uger.

Situationen er præget af en del uvished, da en omfattende kommunikationsnedlukning i Iran i vidt omfang har hindret adgangen til informationer fra landet.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation og økonomiske problemer.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.

Men det er langtfra sikkert, at styret vælter.

Reuters har talt med to diplomater, to regeringskilder i Mellemøsten og to analytikere, der siger, at det kræver en kombination af flere faktorer, inden det sker.

Udover at der skal være uro på gaderne og udenlandsk pres, kræver det, at folk hopper af i toppen af styret.

– For at den her form for ting skal lykkes, kræver det folk på gaderne i en meget længere tidsperiode. Og der skal være et opbrud i staten, siger Vali Nasr, som er professor i mellemøststudier ved Johns Hopkins University, til Reuters.

– Nogle dele af staten og især sikkerhedsstyrkerne skal hoppe af, fortsætter han.

Han henviser til, at der er mange lag i Irans sikkerhedsapparat. Professoren peger på, at alene de paramilitære styrker Revolutionsgarden og Basij-militsen tæller tæt på en million mennesker.

Bill og Hillary Clinton har afvist at komme med vidneudsagn i Repræsentanternes Hus’ undersøgelser af Epstein-sagen.

Det skriver New York Times. Den amerikanske avis har set et brev sendt til det republikanske kongresmedlem James Comer.

Den tidligere demokratiske præsident og den tidligere udenrigsminister skulle for lukkede døre have givet deres forklaringer.

Det skulle være sket til tilsynsudvalget i Repræsentanternes Hus, som Comer er formand for. Bill Clinton skulle have vidnet tirsdag og Hillary Clinton onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Men begge afviser ifølge New York Times.

– Du vil sige, at dette ikke er vores beslutning at tage. Men vi har taget den. Nu må du tage din, skriver parret i brevet, som New York Times bringer i sin helhed.

Af brevet fremgår det, at de forventer, at Comer nu vil forfølge anklager om, at parret med beslutningen har udvist foragt for Kongressen.

Udvalget er i gang med at undersøge den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epsteins forbindelser til magtfulde mennesker, og hvordan information om hans forbrydelser blev håndteret.

Hvis Clinton-parret skal holdes i foragt for Kongressen, kræves der først en godkendelse fra hele Repræsentanternes Hus, inden sagen bliver overført til det amerikanske justitsministerium, skriver AFP.

Skulle de findes skyldige, risikerer de op til et års fængsel og bøder på op til 100.000 dollar. Det kræver dog, at justitsministeriet vil forfølge en sag.

Både USA’s tidligere præsident Bill Clinton og USA’s nuværende præsident, Donald Trump, var i Epsteins omgangskreds.

Trump er i sin anden embedsperiode kommet under fornyet pres i sagen.

Hans justitsministerium offentliggjorde i december nogle af Epstein-dokumenterne, efter at Kongressen havde tvunget ministeriet til at handle. I de dokumenter var der blandt andet billeder af Bill Clinton fra 2000’erne – inden Epstein var blevet dømt.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Ørsteds aktie stiger 5,4 procent ved børsluk tirsdag, efter at selskabet har fået lov til at genoptage arbejdet på havvindmølleparken Revolution Wind ud for den amerikanske østkyst.

Mandag aften afgjorde en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C., at selskabet i hvert fald midlertidigt må arbejde videre på projektet.

I begyndelsen af januar meddelte Ørsted, at selskabet havde indgivet en klage til domstolen, efter at det amerikanske indenrigsministerium satte havvindprojektet på pause i december.

I den forbindelse anmodede selskabet om, at domstolen i forlængelse heraf skulle tillægge klagen opsættende virkning.

Fordi selskabet mandag fik medhold i den sidste del, må arbejdet på projektet genoptages, indtil der ligger en endelig domstolsafgørelse i hovedsøgsmålet.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer iranske demonstranter til at tage kontrol over deres institutioner.

– Iranske patrioter, bliv ved med at demonstrere, skriver Trump på Truth Social.

– Overtag jeres institutioner. Gem navnene på jeres drabs- og overgrebsmænd. De kommer til at betale en høj pris, fortsætter han.

Der har været flere uger med omfattende demonstrationer i Iran, og organisationer melder om hundredvis af dræbte demonstranter. Samtidig lægger en lang række vestlige lande stort pres på præstestyret.

For eksempel har Trump flere gange truet med at gribe ind militært, men endnu er det uvist, om USA vil bruge militær magt. Ifølge BBC ventes et møde blandt Trump-rådgivere tirsdag om, hvad USA kan gøre.

Foreløbig melder Trump om diplomatiske tiltag.

– Jeg har aflyst alle møder med iranske embedsmænd, indtil de meningsløse drab på demonstranter stopper.

– Hjælp er på vej, skriver han på Truth Social – dog uden at uddybe, hvordan de iranske demonstranter vil blive hjulpet.

En iransk embedsmand, der ikke står frem navn, har sagt til nyhedsbureauet Reuters, at omkring 2000 mennesker er blevet dræbt i demonstrationerne.

Tallene er dog omgærdet af stor usikkerhed, blandt andet på grund af en omfattende nedlukning af kommunikation via internet og telefon i Iran.

På trods af demonstrationerne har der ifølge Reuters ikke været tegn på, at magt- og sikkerhedseliten i Iran er ved at gå i opbrud.

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, siger dog, at han tror, at regeringen vil falde.

– Jeg antager, at vi er vidner til regimets sidste dage og uger, siger han og tilføjer, at hvis det må bruge vold for at fastholde sin magt, så “har det i praksis nået sin afslutning”.

Et russisk præsidentielt dekret betyder, at en ekstern ledelse har taget kontrollen over Rockwools russiske datterselskab.

Det bekræfter det danske selskab i en børsmeddelelse tirsdag aften. Tidligere har en række medier beskrevet det samme.

Dekretet betyder, at Rockwool ikke længere har kontrol over sine fire fabrikker i landet.

– Rockwool vil ufravigeligt forsvare sine juridiske rettigheder, herunder under den bilaterale investeringsaftale mellem Rusland og Danmark, lyder det i meddelelsen.

– Under de nuværende omstændigheder er vi dog ikke optimistiske med hensyn til at få omgjort beslutningen om at sætte vores russiske datterselskab under tvungen ekstern administration.

Selskabet har tænkt sig at rådføre sig med den danske regering og EU-myndighederne for at søge vejledning.

Rockwools umiddelbare vurderinger er, at man endegyldigt har tabt de fire fabrikker, og derfor vil nettoværdien af aktiviteterne blive nedskrevet.

Den samlede egenkapital i datterselskabet har en værdi af omkring 3,5 milliarder kroner, og i 2025 omsatte det for næsten to milliarder kroner.

Selskabet, der leverer stenuldsløsninger til blandt andet bygningsisolering, var et af de få, som besluttede sig for at fastholde sine aktiviteter i Rusland på trods af landets invasion af Ukraine for næsten fire år siden.

Beslutningen er hele tiden blevet forsvaret med, at man ville forhindre, at russerne nationaliserer fabrikkerne, som det for eksempel er sket for Carlsberg.

– Vi har det sådan: Vi kan ikke overbevise os selv om, at det er en god ide at give Rockwools russiske omsætning og forretning til den russiske stat eller en oligark, sagde selskabet.

– Er det den perfekte løsning? Nej, men vi synes det er den mindst dårlige.

De fire fabrikker ligger i henholdsvis Moskva, Chelyabinsk, Tatarstan og Vyborg. De to førstnævnte har Rockwool købt, mens de to sidstnævnte er nogen, som stenuldsproducenten selv har opført i henholdsvis 2012 og 2006.

Tidligere er det blevet beskrevet, at fabrikkerne er blevet adskilt fra den øvrige Rockwool-koncern, således at man ikke havde noget med den daglige ledelse at gøre.

Selv om sne og frost flere steder er erstattet af regn og plusgrader, skal bilister stadig køre forsigtigt.

Vejene kan nemlig fortsat være glatte, advarer Vejdirektoratet om.

Tøvejr og regn betyder meget vand på vejene. Det kan øge risikoen for akvaplaning de steder, hvor vandet ikke kan løbe væk.

Falder temperaturen til under frysepunktet, kan vejene blive meget glatte.

Vagthavende ved Vejdirektoratet Mark Sigvardt forklarer, at udfordringen er, hvis sneen tør og ikke løber væk, inden der måske kommer frostgrader igen.

– Det gælder, uanset hvor man bor i landet. Der er selvfølgelig faldet mest sne i det jyske, hvor det også tør nu, men landet har jo været klædt i hvidt, lyder det.

Vejdirektoratet opfordrer derfor til at køre forsigtigt og efter forholdene. Og så skal man som bilist huske at holde god afstand.

Onsdag åbner ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) skyet med regn mange steder, men i løbet af dagen klarer det op fra vest.

Det ser ud til at blive en dag med nogen sol og mest tørt vejr.

Temperaturen vil ligge mellem 2 og 6 graders varme.

– Og selv om vinden blæser let fra sydvest og vest, er det fortsat tåleligt. Ikke engang nattetimerne frem mod torsdag går i frost, skriver DMI’s meteorolog Mille Jensen i en opdatering tirsdag eftermiddag.

Mandag meddelte Nordjyllands Beredskab, at borgere i Nordjylland kunne komme forbi regionens beredskabsstationer for at afhente sandsække til brug mod smeltevand.

– Når sneen begynder at smelte, kan der opstå problemer med vand i lavtliggende områder og ved kældre, lød det på den sociale platform X.

Det har ikke været nemt for Danmark og Grønland at “stå op imod et helt uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder”.

– Men meget tyder på, at det sværeste ligger foran os, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet.

Sammen med formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, Jens-Frederik Nielsen, sætter Mette Frederiksen tirsdag igen ord på konflikten med USA på den ene side og Danmark og Grønland på den anden side.

Konflikten er udløst af et længerevarende amerikansk ønske om at overtage Grønland.

Pressemødet afholdes, dagen inden at udenrigsministrene fra Danmark og Grønland skal mødes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Mette Frederiksen afslører på pressemødet, at Danmark først er blevet bekendt med J.D. Vances deltagelse på udenrigsministermødet for “et par timer siden”.

– Vi kommer sammen, vi bliver sammen, og vi går sammen, siger Mette Frederiksen om onsdagens møde.

– Vi vil gerne dialogen og samarbejdet. Vi søger ikke nogen konflikt. Men vores budskab er klart: Grønland er ikke til salg.

Samme budskab kommer fra Jens-Frederik Nielsen.

Han siger, at “situationen er meget, meget alvorlig”, men “understreger”, at “Grønland er en del af kongeriget Danmark”.

For Mette Frederiksen handler det også om mere end bare Grønland og Danmark.

Det er blevet “stadig mere tydeligt” i forløbet, at der er “noget mere grundlæggende på spil”.

– Det her handler ikke kun om Grønland eller om kongeriget. Det handler om, at man ikke skal kunne ændre grænser med magt. At man ikke kan købe et andet folk, og det handler om, at små lande ikke skal frygte store lande.

– Det er derfor, at vi klart siger fra, siger Mette Frederiksen.

USA og præsident Donald Trumps fokus på Grønland kom seneste til udtryk tidlig tirsdag morgen dansk tid, da Det Hvide Hus offentliggjorde fire billeder på det sociale medie X, hvor en mand, der ser ud til at være Donald Trump, kigger ud ad vinduet på et kort over Grønland.

Grønland står i sin egen ret og vil ikke være en del af USA, men Danmark.

Det siger regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen efter den seneste tids uro, hvor USA ønsker at overtage Grønland, selv om de to lande er allieret.

– Vi står i en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU.

– Tiden er ikke inde til interne diskussioner og splittelse. Tiden er til at stå sammen og få bygget videre på det fællesskab, vi kender, siger han på et pressemøde i Statsministeriet tirsdag, hvor han kalder støtten fra Europa og Danmark “helt afgørende”.

Flere i Danmark har efterspurgt en klar udmelding fra Grønland, så de to lande kan stå sammen mod overmagtens interesse, hvilket har skabt overskrifter verden over. USA’s præsident, Donald Trump, har ikke villet afvise at bruge magt.

Jens-Frederik Nielsen uddyber, at alle skal respektere folkeretten og ukrænkeligheden af territorier. Grønland ønsker en fredelig dialog baseret på samarbejde.

– Men en ting skal alle forstå. Grønland vil ikke ejes af USA, Grønland vil ikke styres af USA, Grønland vil ikke være en del af USA. Vi vælger det Grønland, vi kender i dag, som er en del af Danmark, siger formanden for den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger på pressemødet, at små lande ikke bør frygte store lande, og at man ikke kan ændre grænser med magt eller købe et andet folk.

– Det har ikke været nemt at stå op imod et helt uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder. Men meget tyder på, at det sværeste stadig ligger foran os, siger Mette Frederiksen.

Hun uddyber, at Danmark er klar til at investere endnu mere i overvågning og sikkerheden i Arktis, og at amerikanerne har vid adgang til området.

USA har en aftale med Danmark, hvor de efter anmodning kan udstationere flere soldater på øen, men har de seneste årtier nedtrappet gevaldigt og har kun én base tilbage.

– Hvis det handler om sikkerhed i Arktis, er vi drevet af en fuldstændig stålfast vilje for at sikre det sikkerhedspolitiske. Det har vi vist igennem mange år. Og vi er villige i at investere i det, der skal til, siger hun.

Danmark og Grønland rejser til USA til et møde i Det Hvide Hus onsdag.

Her mødes de med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Jens-Frederik Nielsen bliver spurgt om, hvordan man vil reagere, hvis Grønland bliver anmodet om at snakke alene med amerikanerne uden Danmark.

– Vi står sammen i denne her situation. Vi står sammen i Kongeriget Danmark. Vi går ind i lokalet sammen, og vi snakker med amerikanerne sammen, siger han om mødet onsdag.

Folketinget vil indkøbe egne faciliteter til at afholde sikre videomøder med parlamenterne i Grønland og på Færøerne efter den seneste tids uro om verdens største ø, som USA ønsker at overtage, hvilket har vakt opsigt.

Det er resultatet af et møde i Folketingets ledelse tirsdag ifølge en pressemeddelelse, efter at grønlandske politikere har rejst kritik, fordi de føler sig underinformeret.

– Det er vigtigt for nævnet at have sikre linjer til datatransmission, så uvedkommende ikke kan lytte med, når nævnet holder videomøder, siger Folketingets formand, Søren Gade.

Siden 2019 har mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr været bandlyst, når Det Udenrigspolitiske Nævn mødes på Christiansborg. Samme år blev et særligt sikret værelse indrettet.

Der er frygt for mulig spionage og aflytning, og arbejdet i nævnet er underlagt streng fortrolighed.

I dag kan ministerier og sikkerhedsmyndigheder stille faciliteter til rådighed, så de 17 medlemmer af nævnet kan holde videomøder, uden at udefrakommende lytter med.

– Jeg er derfor tilfreds med, at Folketinget allerede nu i samarbejde med ministerier og sikkerhedsmyndigheder kan stille faciliteter til rådighed, så nævnet trygt kan holde videomøder med parter, som også kan modtage krypteret data, siger Søren Gade.

Der har været flere forsøg på cyberangreb mod myndigheder og ministerier, og Rusland er blevet fremhævet som aktiv aktør.

Også allierede kan dog have en interesse i at lytte med, når eksempelvis Grønland diskuteres.

I 2013 kom det frem, at USA havde aflyttet forbundskansler Angela Merkels telefon, selvom USA og Tyskland er allierede.

Baggrunden for de sikrede videoforbindelser er, at formand for nævnet Christian Friis Bach (V) i sidste uge anmodede om det.

Det skete efter et videomøde med grønlandske politikere, hvor de kritiserede Danmark for ikke at dele fortrolige oplysninger.

Hans grønlandske modstykke, formand for Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg Pipaluk Lynge fra regeringspartiet IA, var utilfreds med ikke at være inviteret til et andet møde, som var fortroligt og blev afholdt i Danmark.

Formelt skal den slags invitationer gå gennem den grønlandske regering og ikke komme fra Folketinget, men hun rettede sin kritik mod Danmark.

Hun kaldte det over for medier “nykolonialistisk” med henvisning til, at Grønland før 1953 var en dansk koloni, men nu har haft selvstyre siden 2009.