Seneste nyheder

Politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique har tirsdag politianmeldt Københavns Kommune på grund af “mistanke om et ulovligt læk af fortrolige oplysninger” i Siddiques sag om bopælsregistrering.

Ritzau har set politianmeldelsen, der er sendt af Siddiques advokat, Erbil Kaya, til Københavns Politi. Ekstra Bladet har også omtalt politianmeldelsen.

Ifølge politianmeldelsen har en journalist været i besiddelse af “interne og ikke-offentlige oplysninger om en foreløbig afgørelse” fra december i boligsagen.

Derfor er der “begrundet mistanke” om, at der er sket et læk, lyder det i anmeldelsen.

– Det er tydeligvis en journalist, som har fået dybt fortrolig information, der kun kan være kommet fra en lille kreds i Københavns Kommune. Det vil vi selvfølgelig have politiet til at undersøge, hvor er kommet fra, siger Erbil Kaya til Ekstra Bladet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune oplyser til Ekstra Bladet, at kommunen ikke har nogen kommentarer “for nuværende”.

Boligsagen drejer sig om, hvorvidt politiker Sikandar Siddique reelt bor i København eller i Herlev.

Det er afgørende, da han stillede op til kommunalvalget i november i Københavns Kommune og blev valgt ind.

Et sæde i hovedstadens borgerrepræsentation kræver dog, at man reelt bor i kommunen.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Det vil Københavns Kommune dog også selv undersøge, og kommunen har foreløbigt varslet, at den agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i København.

Sagen er dog fortsat ved at blive vurderet, da Siddique 16. januar indsendte yderligere dokumentation til kommunen.

Siddiques lejr forsøger også at inddrage Ankestyrelsen i sagen. Styrelsen er fortsat ved at vurdere, om der kan være anledning til at rejse en tilsynssag.

Det er ikke kun europæerne, der har det anstrengt med Donald Trumps nye trusler om at indføre told på varer fra de lande, der ikke gør, som han siger.

Også investorerne reagerer nu på Trumps udmelding fra i lørdags om at lægge ti procent told på import fra Danmark og syv andre europæiske, hvis ikke USA får Grønland.

Det amerikanske aktiemarked var lukket mandag, da det var helligdag i USA. Derfor er det først i dag, at man har kunnet aflæse investorernes dom over Trump.

Og den er i udgangspunktet ikke positiv. De amerikanske aktier falder, ligesom dollaren også er faldet, mens statsrenterne er steget.

Ved markedets åbning ligger det brede S&P 500-indeks til et fald på 1,3 procent, mens det techtunge Nasdaq-indeks falder 1,6 procent.

Det er et udtryk for, at nogle investorer sælger ud af deres amerikanske investeringer af frygt for, at truslerne bliver omsat til handling, vurderer Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg i PFA Pension.

– Der skete noget tilsvarende, da toldkrigen blev sparket i gang i april sidste år.

– Dengang røg de amerikanske aktier godt nok meget længere ned, og der er vi trods alt stadig i småtingsafdelingen denne gang.

– Mange venter nok på, hvad Europas modsvar bliver. Derfor vil udviklingen i de kommende dage vise, om konflikten eskalerer, eller om det går den anden vej, siger hun.

Tine Choi tror, at investorernes reaktion potentielt kan betyde, at toldtruslen forbliver en trussel.

– Vi ved, at Trump har det med at trække i land igen, hvis markederne reagerer negativt. Han holder øje med renterne, med valutakurserne og med aktiekurserne.

– Det var det, der disciplinerede amerikanerne sidste gang, og man kan sagtens se noget lignende udspille sig denne gang, hvis udviklingen fortsætter, vurderer hun.

Hos PFA har man tidligere solgt sin beholdning af amerikanske statsobligationer fra, men indtil videre har de seneste meldingerne fra Trump ikke ført til yderligere frasalg af amerikanske aktiver.

– Vi synes, at usikkerheden er alt for stor lige nu til at handle på det, vi ved for nuværende. Og de toldsatser, som indtil videre er meldt ud, sender i hvert fald ikke Europa i recession.

– Men vi følger situationen meget nøje, og jeg vil ikke udelukke, at vi kan ændre vores tilgang, hvis vi vurderer, at det vil være til gavn for vores kunders pensionsopsparing.

– I første omgang skal vi se, hvad EU gør, og så tager vi bestik af situationen, når vi ved mere, siger hun.

En chauffør er i Københavns byret tirsdag eftermiddag blevet frifundet for vanvidskørsel i en partybus i København i august 2025.

Det oplyser anklager Lisbeth Hønborg til Ritzau.

Hvis der er tale om fareforvoldelse i forbindelse med en trafikforseelse, kaldes det også vanvidskørsel.

Ifølge tiltalen kørte chaufføren en strækning på cirka 800 meter i det indre København, mens en kvindelig passager flere gange stod på en radiator i bussen med overkroppen ud af et åbentstående rudeparti og fægtede med armene og dansede.

Det fremkaldte ifølge anklagemyndigheden “nærliggende fare for hendes liv eller førlighed”.

Lisbeth Hønborg fortæller, at dommeren i sin afgørelse havde vurderet chaufførens mulighed for at orientere sig om, hvad der skete inde i bussen.

– Vi skal have læst dommens præmisser, og så tager vi stilling til, om vi vil anke, siger anklageren.

Med frifindelsen for vanvidskørsel er der ikke grundlag for konfiskering af partybussen.

Chaufføren har fået en bødestraf på 3000 kroner for at have ændret på partybussens analoge takograf.

En analog takograf registrerer mekanisk oplysninger om køretøjets og førerens aktiviteter, herunder køretider.

Hovedstadens Beredskab er til stede ved en shawarmabar på Holsbjergvej i Albertslund, hvor der tirsdag opstod en voldsom brand.

Det oplyser Martin Kjærsgaard, der er vagtchef ved Hovedstadens Beredskab.

Branden er under kontrol.

– Da vi ankom, var den kraftigt overtændt, siger vagtchefen.

Hovedstadens Beredskab modtog anmeldelsen om branden klokken 14.16 af en forbipasserende, der havde set branden.

Martin Kjærsgaard har ikke oplysninger om, at der skulle være nogen tilskadekomne. Han ved heller ikke, hvordan branden er opstået.

Ifølge vagtchefen er shawarmabaren totalskadet.

I en fælles udtalelse afviser lokale myndigheder i Nigeria meldinger om en massekidnapning af kristne søndag.

Det skriver det britiske medie BBC.

Mandag oplyste kirkeledere til flere medier, herunder nyhedsbureauet AFP og The New York Times, at to kirker i delstaten Kaduna var blevet stormet dagen forinden, og at over 160 kristne var blevet bortført.

Ifølge Reuters havde politiet i staten ligeledes oplyst, at bevæbnede mænd havde angrebet kirkerne, men at politiet søndag stadig var i gang med at bekræfte, hvor mange folk, der var blevet kidnappet.

Alhaji Muhammad Rabiu, der er politikommissær i delstaten Kaduna, hvor episoden skulle have fundet sted, beskriver oplysningerne som “rene løgne, der bliver spredt af konfliktentreprenører, der ønsker at skabe kaos”.

Borgmester i Esbjerg Jesper Frost Rasmussen (V) har tirsdag meldt afbud til energikonferencen CeraWeek i Texas til marts.

Det siger han til JydskeVestkysten.

Han skulle have deltaget, fordi Esbjerg er med i sammenslutningen af verdens energibyer, og han selv er formand.

Men den amerikanske præsident Donald Trumps ageren over for Danmark og Grønland får ham til at melde afbud.

Jesper Frost Rasmussen har længe vidst, at han formentlig skulle til CeraWeek i marts. Men de seneste uger har han afventet situationen.

– Vi var ved at være der, hvor vi skulle bestille flybilletter. I sidste uge afventede vi Lars Løkkes møde i Det Hvide Hus, og efter det var jeg egentlig fortrøstningsfuld.

– Men efter weekenden og her efterfølgende har jeg måttet trække en streg i sandet, siger han.

Lørdag lød det fra Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Præsidenten vil have Grønland på amerikanske hænder, selv om både Danmark og Grønland gentagne gange har understreget, at øen ikke er til salg.

– Jeg havde fået en formel speaker-invitation i sidste uge, og jeg vidste, den ville komme, men den har jeg så svaret på i dag. Jeg har også sendt et brev til verdens energibyer-samarbejdet. Når de har en præsident, der truer, kan jeg ikke se mig selv i spejlet, siger borgmesteren.

Han håber, at tingene “normaliserer” sig, så han kan deltage i 2027.

CeraWeek er en af verdens største energikonferencer med omkring 10.000 deltagere. Sidste år var Jesper Frost Rasmussen afsted med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Der er ikke noget, der tyder på, at USA vil anvende militær magt til at overtage Grønland.

Men Grønland skal stadig være forberedt på det scenarie.

– Det er ikke sandsynligt, at der vil være brug af militær magt, men det er ikke udelukket endnu, siger Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, ifølge en tolk på et pressemøde i Nuuk, der foregår på grønlandsk.

– Lederen fra den anden side (Donald Trump, red.) har sagt meget klart, at det ikke er udelukket, og vi skal selvfølgelig være forberedt på alt det, der er muligt.

Også Grønlands minister for finanser og skatter, Múte B. Egede, påpeger, at regeringen forbereder sig på alle scenarier.

– Vi er nødt til at være forberedt på endnu mere pres.

– Selv om der ikke er noget, der tyder på, at det er militær magt, der vil blive anvendt, så er vi nødt til at forberede os på alt, siger Múte B. Egede.

De to ministre, der er formænd for partierne Demokraatit og Inuit Ataqatigiit, lægger flere gange vægt på, at Grønland er en del af forsvarsalliancen Nato.

Jens-Frederik Nielsen siger, at der “er ingen tvivl om, at vi er nødt til at have en større militær tilstedeværelse” i Grønland og Arktis.

Den seneste uge er soldater fra flere europæiske Nato-allierede landet i Grønland for at tage del i en danskledet militærøvelse.

Konflikten om Grønland kan også mærkes i befolkningen, fortæller Jens-Frederik Nielsen på pressemødet.

– Alle i samfundet er ramt følelsesmæssigt og mentalt. Det mærker vi alle sammen fra børn til ældre, siger regeringslederen.

Den grønlandske regering arbejder nu på en oplysningskampagne til borgerne, og der oprettes også en koordinerende beredskabsgruppe.

Det skal være med til at “skabe tryghed i samfundet”, siger Múte B. Egede.

Spørgetimen med statsministeren i Folketingssalen er ofte en kampplads for hårde politiske dueller på ord mellem statsministeren og de respektive partiledere i Folketinget.

Tirsdag bliver der gjort en undtagelse, da statsminister Mette Frederiksen (S) stiller op til spørgetime.

Igen og igen bliver det fra partilederne gentaget, at de bakker op om regeringens linje i konflikten med USA om Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump vil have på amerikanske hænder.

– Ingen kan længere være i tvivl om, at Danmark lige nu står i en meget svær tid.

– Vores verdensbillede er vendt på hovedet, vi er sat under et alvorligt pres fra et land (USA, red.), som vi tidligere har betragtet som vores allernærmeste allierede, siger formand Inger Støjberg (DD).

Også Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, anlægger en forsonende tone.

– Det er afgørende, at vi på tværs af partier, hvor der kan være masser af uenigheder, viser et fuldstændig umisforståeligt sammenhold i forhold til Kongeriget Danmark. Det, synes jeg, trods alt giver håb, siger han.

Lørdag lød det fra Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Spaniens indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, udelukker tirsdag, at togulykken, der har kostet flere mennesker livet i weekenden, efterforskes som sabotage.

– Vi har aldrig overvejet muligheden for sabotage. Helt fra starten har vi talt om et teknisk problem relateret til jernbanetransport. Der har aldrig været noget element, der indikerer andet, siger ministeren på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dødstallet i ulykken er tirsdag opjusteret fra 39 til 41, oplyser myndigheder i Andalusien-regionen, hvor ulykken fandt sted, skriver nyhedsbureauet.

Over 120 personer er blevet såret i ulykken og 39 meldes stadig at være på hospitalet.

Ulykken fandt sted søndag aften i landsbyen Adamuz, der ligger i provinsen Córdoba.

Her kørte et tog, der var på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid, af sporet, hvorefter det bragede ind i et andet spor. Det har jernbaneoperatøren Adif oplyst ifølge mediet BBC.

Det er endnu uvist, hvorfor toget kørte af sporet.

Tusindvis af borgere i en række hovedstadskommuner og kommuner i Nordsjælland mangler varme.

Det skyldes, at to kabler hos elnet-selskabet Radius begge er fejlramte.

Det oplyser Radius’ presseansvarlige, Philip Brønnum Olesen, til Ritzau.

Kabelfejlene har medført, at affalds- og energiselskabet Vestforbrænding, som leverer fjernvarme til Herlev, Egedal, Frederikssund, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Gladsaxe, er slukket.

Ifølge Christopher Mortensen, der er chef for presse og public affairs hos Vestforbrænding, er størstedelen af affalds- og energiselskabets fjernvarmekunder påvirket.

Forventningen er, at fejlene først vil være udbedret omkring klokken 20 tirsdag aften.

Radius arbejder på højtryk for at udbedre fejlene. Den foreløbige melding lyder, at det bliver omkring klokken 20 tirsdag aften.

– Vi har folk ude på stedet og er i fuld gang med at grave, siger Radius’ presseansvarlige, Philip Brønnum Olesen, og tilføjer:

– Klokken 20 er stadig tidsestimatet.

Holder tidsestimatet stik, vil varmen først være tilbage hos kunderne ved midnatstid.

Det skyldes ifølge TV 2 Kosmopol, at det tager omkring tre timer, før der er varme igen i fjernrørene.

En gruppe østjyske buschauffører rejser skarp kritik af busoperatøren GoCollective.

Det sker i kølvandet på en ulykke i Hornslet nord for Aarhus i sidste uge. Her omkom to personer, da to busser fra selskabet kolliderede.

Gruppen af chauffører, der tæller ti personer, har tirsdag sendt en udtalelse til flere medier, herunder Ritzau.

Chaufførerne kritiserer den generelle sikkerhedsmæssige standard på busserne og understreger samtidig, at de endnu ikke kender årsagerne til dødsulykken.

– Vi oplever mange og gentagne fejl og mangler ved busserne – også en del, som er sikkerhedsmæssigt kritiske, lyder det i udtalelsen, som er underskrevet af talsmand for gruppen Brian Brink Plagborg.

Over for TV2 Østjylland nævner han slidte bremsebelægninger, problemer med gearkasserne og busser, som ryster, når de kører over 80 kilometer i timen.

– Vi oplever også, at vores fejlmeldinger af busserne ikke bliver taget alvorligt, skriver Brian Brink Plagborg.

Ifølge chaufførerne har “adskillige henvendelser til ledelsen” gennem det seneste års tid ikke ført til forbedring af bussernes generelle tilstand.

– Mange fejl burde slet ikke forekomme, da de ikke ville opstå, hvis der blev udført regelmæssig service og vedligehold på busserne, lyder kritikken i udtalelsen.

GoCollective oplyser i et svar, at selskabet har bedt om at få dokumentation for chaufførernes påstande.

Men det har ifølge selskabet ikke været muligt at få den ønskede dokumentation.

– Vi forstår godt, at følelserne er stærke efter en så alvorlig ulykke, særligt blandt vores chauffører, som hver dag har et stort ansvar.

– Det har vi respekt for. Og hvis medarbejdere giver udtryk for utryghed eller oplever, at deres bekymringer ikke bliver hørt, så tager vi det meget alvorligt, lyder det fra selskabet.

To mænd på 32 og 52 år omkom ved ulykken onsdag i sidste uge.

En bilinspektør ankom efterfølgende til ulykkesstedet.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Østjyllands Politi oplyser tirsdag, at man fortsat afventer bilinspektørens rapport om ulykken.

Det kan tage uger eller måneder, før rapporten er klar. På nuværende tidspunkt har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen.

En 34-årig mand, der er sigtet for at have slået og sparket tre tilfældige personer i Aalborg mandag, fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg tirsdag klokken 13.

Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi.

Manden er også sigtet for at have truet en person på livet.

Politiet fik mandag klokken 16.35 en anmeldelse om, at en 31-årig kvinde, der kom cyklende ad Bornholmsgade i Aalborg, var blevet sparket i maven af manden.

Efterfølgende løb han cirka 40 meter syd ad Bornholmsgade, hvor han tildelte en 21-årig mexicansk kvinde tre til fire knytnæveslag i ansigtet.

En 34-årig mand forsøgte at stoppe gerningsmanden, som herefter truede ham på livet.

Senere forsøgte han at overfalde en 38-årig mand i en bus.

Israel melder sig tirsdag ind i rækken af lande, der siger, at de er blevet inviteret til at deltage i USA’s præsident Donald Trumps fredsråd for Gaza.

Det oplyser den israelske udenrigsminister, Gideon Saar, ifølge Reuters.

Også Ukraine har modtaget en invitation, siger landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, samme dag.

Ifølge præsidenten er det dog svært at forestille sig, hvordan både Ukraine og Rusland – der også er blevet inviteret – kan være med i samme råd.

Rådets opgave er at føre tilsyn med den midlertidige styring af Gazastriben, som har været under en skrøbelig våbenhvile siden oktober.

Fredsrådet er en del af anden fase i fredsplanen for Gaza.

Flere ledere fra en række lande har allerede sagt, at de har modtaget en invitation om at deltage i rådet – det såkaldte “Gaza Board of Peace”.

Det gælder blandt andet Tyskland, Norge, Jordan, Tyrkiet, Canada, Argentina, Brasilien, Pakistan og Egypten.

Både Argentinas præsident, Javier Milei, og Canadas premierminister, Mark Carney, har ifølge Reuters accepteret invitationen.

Også Frankrig har modtaget en invitation, men ifølge en unavngiven kilde tæt på den franske præsident, Emmanuel Macron, planlægger præsidenten at afvise invitationen. Det skrev flere internationale medier herunder AFP tidligere tirsdag.

Adspurgt om Macrons formodede afslag truede Trump tirsdag morgen dansk tid med ekstra told for franskmændene.

– Sagde han det? Nå, ingen vil have ham, for han vil snart være ude af kontoret, sagde Trump ifølge Reuters og tilføjede:

– Jeg sætter en 200 procent told på hans vine og champagner, og han kommer til at deltage, men han behøver ikke deltage.

Efter planen er det Trump selv, som skal stå i spidsen for fredsrådet som formand.

USA’s præsident, Donald Trump, havde gerne drøftet Grønland med den danske regering på World Economic Forum, som i disse dage finder sted i Davos i Schweiz, men den danske regering deltager ikke.

Nu fortæller erhvervsminister Morten Bødskov (S), hvorfor han ikke er rejst til Davos.

– Turen er simpelthen blevet for dyr. Det er en central årsag, siger Bødskov.

En anden årsag til afbuddet er ifølge Bødskov, at han tirsdag eftermiddag skal mødes med erhvervsorganisationer og fagbevægelsen for at drøfte toldsituationen efter Trumps trusler mod Danmark og andre lande, som støtter Grønland.

– Så samlet set har vi vurderet, at mine kræfter er bedre brugt her end at holde møde med erhvervsfolk i Schweiz, siger Bødskov.

Det handler ikke om, at Bødskov ikke vil støde ind i Trump, som ønsker ejerskab af Grønland og siden årets begyndelse har presset mere og mere på for at få sin vilje.

– Nej, det er simpelthen, fordi turen er blevet for dyr, og fordi jeg har møder med dansk erhvervsliv i den situation, som vi er i nu, siger Bødskov.

Det er uvist, hvor meget turen til Davos ville have kostet.

– Det kan jeg ikke sige her. Det var i hvert fald blevet for dyrt, så det er baggrunden for det, siger Bødskov.

Trump udtalte tirsdag morgen dansk tid, at USA vil drøfte et køb af Grønland i Davos.

– Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, sagde Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

– Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjede Trump med henvisning til den danske regering.

Trump gentog samtidig, at forsvarsalliancen Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev Trump også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Trump skal onsdag holde tale ved World Economic Forum og deltager ved topmødet for første gang, siden han deltog under sin første præsidentperiode i 2020.

Lørdag lød det fra USA’s præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Danmark og syv andre lande – Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Norge, Sverige og Finland – har udsendt en udtalelse, hvori de bakker op om Danmark og Grønlands suverænitet.

Også EU har meddelt, at det bakker op om Danmark og Grønland.

Alt det skal Bødskov altså vende med dansk erhvervsliv tirsdag eftermiddag i København – altså langt væk fra Davos.

Grønland er ifølge russerne ikke en “naturlig del af Danmark”.

Det understreger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tirsdag ifølge Reuters.

Problemet med tidligere koloniale territorier er ved at blive mere akut, tilføjer han og påpeger samtidig, at Rusland ikke er interesseret i at blande sig i grønlandske anliggender.

– Vi har intet at gøre med de rygter om at overtage Grønland. Jeg er ikke i tvivl om, at Washington er fuldt bevidst om, at hverken Rusland eller Folkerepublikken Kina har sådanne planer. Det er ikke vores dagsorden, siger Lavrov ifølge det russiske statsejede nyhedsbureau Tass.

Rusland følger dog situationen nøje, lyder det fra ministeren.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har tidligere sagt, at Rusland ser Grønland som et dansk territorium.

Meldingen fra den russiske udenrigsminister kommer på et tidspunkt, hvor USA’s præsident Donald Trumps ønske om at anskaffe Grønland har udmøntet sig i toldtrusler.

Lørdag lød det fra USA’s præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Derudover siger den amerikanske præsident tirsdag, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

– Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.

Trumps trusler om told på europæiske lande er en “fejl”, siger Ursula von der Leyen i en tale ved World Economic Forums møde i Davos.

Her varsler EU-Kommissionens formand samtidig øgede EU-investeringer i Arktis.

– Sikkerheden i Arktis kan kun opnås i fællesskab. Derfor er de foreslåede tillægstoldtariffer en fejl, især mellem langvarige allierede.

– EU og USA indgik en handelsaftale i juli sidste år. Og i politik som i erhvervslivet gælder det, at en aftale er en aftale. Og når venner giver hinanden hånden, må det betyde noget, siger von der Leyen.

Hun nævner ikke specifikt, hvilke modforanstaltninger EU vil tage, hvis Trump ikke skifter kurs.

EU-Kommissionens formand varsler dog, at USA vil kunne mærke det, hvis Trump indfører ekstra told på Danmark og andre europæiske lande i forsøget på at overtage Grønland.

– Vi betragter det amerikanske folk ikke kun som vores allierede, men også som vores venner. At kaste os ud i en farlig nedadgående spiral ville kun hjælpe de fjender, som vi begge er så fast besluttede på at holde ude af vores strategiske landskab.

– Vores reaktion vil derfor være urokkelig, samlet og proportional, siger von der Leyen i talen.

På bordet er en allerede forberedt europæisk modtold på amerikanske varer for 93 milliarder euro. Det svarer til omkring 690 milliarder kroner.

Samtidig kan EU vælge at tage det helt tunge skyts i brug. Det er det særlige antitvangsinstrument – også kaldet EU’s handelsbazooka. Den kan blandt andet bruges til at udelukke amerikanske virksomheder fra at levere til EU-markedet.

Mens truslerne om told og alliancebrud fyger frem og tilbage over Atlanten, har mødet i Davos i år – alt efter temperament – paradoksalt eller passende fået titlen “A Spirit of Dialogue”, som kan oversættes til “En ånd af dialog”.

Von der Leyen understreger dog i talen, at Europa er klar til samarbejde. Det skal blandt andet ske gennem øgede europæiske investeringer i Arktis.

Dermed lægger von der Leyen i talen op til at imødekomme Trumps krav om, at sikkerheden i og omkring Grønland skal øges.

– Når det gælder sikkerheden i Arktis, er Europa fuldt engageret. Og vi deler USA’s mål i denne henseende.

Hun peger på, at Finland eksempelvis sælger isbrydere til USA. Dermed står Europa ifølge von der Leyen allerede bag nogle af de kapaciteter, der skal bruges til at sikre Grønland.

Samtidig er EU og medlemslandene klar til at investere mere i Arktis.

– Vi vil være strategiske i vores tilgang til dette spørgsmål. Derfor arbejder vi på en pakke til støtte for sikkerheden i Arktis, siger von der Leyen.

Hun fastslår dog i talen, at det “første princip” for indsatsen vil være “fuld solidaritet med Grønland og Kongeriget Danmark”.

– Deres suverænitet og territoriale integritet er ikke til forhandling, siger von der Leyen.

Det er en blank afvisning af Trumps krav om at overtage Grønland fra Danmark. Et spørgsmål, som Trump selv forventer at skulle diskutere på et møde i Davos i denne uge.

For det andet arbejder EU-Kommissionen på en “massiv stigning” i de europæiske investeringer i Grønland.

– Vi vil arbejde tæt sammen med Grønland og Danmark for at se, hvordan vi yderligere kan støtte den lokale økonomi og infrastruktur.

– For det tredje vil vi samarbejde med USA og alle partnere om en bredere sikkerhed i Arktis, siger Ursula von der Leyen i talen.

Europa skal bygge en “ny form for uafhængighed” i lyset af de geopolitiske trusler.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin tale ved World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

– Geopolitiske omvæltninger kan – og skal – være en mulighed for Europa.

– Efter min mening er de gennemgribende forandringer, vi gennemgår i dag, en mulighed, ja, faktisk en nødvendighed, for at opbygge en ny form for europæisk uafhængighed, siger von der Leyen.

Hun fastslår i talen, at Europa skal styrke handelsaftaler med resten af verden, skaffe adgang til råmaterialer og styrke forsvar, lyder det.

Det første skridt blev taget med underskrivelsen af handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande. Men meget mere er på vej på handelsområdet, siger von der Leyen.

– Vi vil ikke stoppe med Latinamerika. Sidste år indgik vi nye aftaler med Mexico, Indonesien og Schweiz. Vi arbejder på en ny frihandelsaftale med Australien.

– Vi gør også fremskridt med Filippinerne, Thailand, Malaysia, De Forenede Arabiske Emirater – og flere, siger von der Leyen.

Den største aftale vil von der Leyen arbejde på at få i hus efter besøget i Davos. Herefter rejser von der Leyen til Indien, hvor der i næste uge er topmøde mellem EU og Indien.

– Der er stadig arbejde foran os. Men vi står på tærsklen til en historisk handelsaftale. Nogle kalder den alle aftalers moder.

– En aftale, der vil skabe et marked på to milliarder mennesker, svarende til næsten en fjerdedel af det globale bnp. Den vil give Europa en first mover-fordel i en af verdens hurtigst voksende og mest dynamiske økonomier, siger von der Leyen.

To chauffører er blevet sigtet for narkokørsel i forbindelse med en målrettet kontrol af stilladsbiler – en type lastbil til at fragte materiel til stilladser – i København. Den ene er også sigtet for besiddelse af hash.

Begge chauffører har fået taget en blodprøve. Resultatet afgør sanktionen, oplyser politikommissær Michael Vibro Sander til Ritzau.

Kontrollen førte også til sigtelser mod to andre chauffører, som begge kørte på andres førerkort, hvilket er en overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid.

De to chauffører kan forvente en bødestraf hver.

Endelig har en chauffør fået en bøde på 3000 kroner for at køre med et overlæs på 1360 kilo. Det svarer til cirka 40 procent for meget.

Det er forbundet med stor risiko at transportere tunge metalelementer til stilladser, hvis reglerne ikke overholdes. Det kan få alvorlige konsekvenser for både chaufføren selv og for andre trafikanter, hvis noget går galt, understreger politiet.

Kontrollen blev gennemført af Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi i København fra klokken 04.00 tirsdag morgen og frem til formiddagen.

Politiet kontrollerede også bremser, lygter og øvrigt udstyr. På den baggrund blev et par af de kontrollerede stilladsbiler sendt til syn.

I alt blev 18 stilladsbiler standset og kontrolleret.

Politiet oplyser, at det planlægger at gennemføre yderligere kontroller af stilladsbiler i fremtiden.

– Der er udfordringer med nogle af dem. Det er derfor, vi har fokus på det, tilføjer Michael Vibro Sander til Ritzau.

Det humanitære arbejde må siges at have været karrierens ledetråd for Ole Bang, som kort før jul døde i en alder af 93 år.

Det oplyser hans ven og tidligere medarbejder Mads Bjerre på vegne af familien i et mindeord.

Af en offentlig dødsannonce fremgår det, at Ole Bang døde 23. december 2025 på Ingarö nær Stockholm.

Ole Bang var i sin lange karriere forbi Mellemfolkeligt Samvirke, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, hvor han blev generalsekretær som 27-årig, og Kræftens Bekæmpelse.

Især er hans navn forbundet med Kræftens Bekæmpelse, hvor han var direktør fra 1981 til 1994.

Her arbejdede han sammen med Mads Bjerre, der var ansat som økonomichef.

– I kraft af Oles store drive, inspirerende lederevner og klare visioner fik alle vi, der var med, muligheden for at skabe noget, der var tæt på en folkebevægelse, forankret i en tæt kontakt til befolkningen, skriver Mads Bjerre i sit mindeord.

En langvarig konflikt med kræftforskere kulminerede dog med Ole Bangs afskedigelse.

I 1996 opfordrede daværende miljø- og energiminister Svend Auken (S) Ole Bang til at blive bestyrelsesformand for Elsparefonden. En post, som han bestred indtil sin pensionering i 2003.

En 46-årig mand fra Ishøj blev mandag idømt et års betinget fængsel og en bøde på 550.000 kroner for grov, systematisk afgiftsunddragelse i forbindelse med at have importeret mere end 392.000 liter øl.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau tirsdag.

Manden importerede øllet over en periode på tre år og tre måneder fra slutningen af 2016 til begyndelsen af 2020. Ifølge manden var det til eget forbrug, men det var Retten i Glostrup uenig i.

Der var ikke tvivl om, at de mange liter øl overstiger, hvad der må betegnes som privatforbrug, lyder det fra senioranklager Liv Amnitsbøl i et skriftligt svar.

– Selv med en særdeles rummelig forståelse af privatforbrug er der tale om mængder, der overstiger selv den største ølentusiasts formåen.

– Retten var enig i, at sagen ikke handlede om tørst, men om grov, systematisk afgiftsunddragelse, siger Amnitsbøl.

Manden importerede øllene fra tyske grænsebutikker. Ud over perioden fra 2016 til 2020 er manden dømt for mindre importovertrædelser frem til 2022.

I alle tilfælde var der tale om dåseøl.

Ifølge anklageren kom Skat frem til, at manden skulle drikke 326 liter øl om dagen, hvis dåseøllene skulle være til privat forbrug.

Manden skal gennemføre 200 timers samfundstjeneste.

Han har endnu ikke besluttet, om han vil anke dommen.