Seneste nyheder

En betjent fra DR-dokumentaren “Forfulgt af politiet” får kritik for “overdreven og uproportional” magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse i Vejle i november 2021.

Det har Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, afgjort, skriver DR torsdag.

Episoden var en del af flere, som blev beskrevet i DR-dokumentaren, der udkom sidste år, som handlede om en syrisk familie fra Vejle, som mente, at de blev chikaneret af bestemte betjente i Sydøstjyllands Politi.

I den pågældende situation har betjenten fra Sydøstjyllands Politi brugt peberspray i ansigtet på en af familiemedlemmerne i forbindelse med en anholdelse.

Politiet brugte peberspray mod to brødre, som blev anholdt. De har begge klaget. DUP har afvist den ene brors klage, mens den anden har fået medhold i, at det var kritisabelt, skriver DR.

Ifølge DUP fik den ene af brødrene peberspray i ansigtet, mens han ikke gjorde modstand mod anholdelsen.

Både Sydøstjyllands Politi og fællestillidsrepræsentant for betjentene i politikredsen siger til DR, at man tager afgørelsen til efterretning.

Betjentene har tidligere været sigtet for grov vold, fordi de brugte peberspray i forbindelse med en anholdelse.

Statsadvokaten i Viborg besluttede i februar at indstille efterforskningen og opgive påtalen af de to politifolk.

Statsadvokaten besluttede desuden at indstille efterforskningen i anmeldelser mod flere betjente for vold under anholdelser og vold under transport til og på Politigården i Vejle.

DUP fik sagsmaterialet tilbage for at skulle vurdere, om man vil gå videre med sagen som en adfærdssag i stedet for en straffesag.

Der står et stort X, hvor der ifølge verdens fattige lande burde stå et stort milliardbeløb.

Klimatopmødet COP29 har fået sit første udkast til, hvordan en aftale om et nyt mål for klimafinansiering kan se ud.

Det udgav formandskabet torsdag morgen.

– Der er stadig intet beløb for den samlede klimabistand, lyder det fra John Nordbo, klimarådgiver i ngo’en Care og mangeårig observatør af klimatopmøder.

– Der mangler klare delmål for, hvor mange penge der skal gå til henholdsvis grøn omstilling, klimatilpasning og støtte til at håndtere de enorme tab og skader, som klimakatastroferne skaber.

Det afgørende spørgsmål på klimatopmødet er, hvor mange penge de rige lande vil sende til de fattige, så de kan modgå klimaforandringer, de har den mindste andel i at have skabt.

Men det leverer COP29’s første udkast intet svar på.

Udkastet har tekststykker, hvor emnet behandles, men det rum, hvor beløbet skal stå, står der nu et X.

Forhandlingerne om at fylde det rum med et konkret milliardbeløb bliver nu intensiveret.

– Det er bekymrende, at teksten endnu ikke har sat et tal på klimafinansieringsmålet. Det tyder på, at de sværeste beslutninger bliver skudt til sidste øjeblik, siger Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.

Organisationen frygter, at vestlige lande vil fylde finansieringsmålet ud med penge fra den private sektor, så de rige stater selv undgår at bidrage yderligere med flere klimapenge.

– Som teksten ser ud nu, er der risiko for, at de rige lande løber fra regningen, siger Katrine Ehnhuus.

For Vesten er rammerne omkring det økonomiske bidrag afgørende.

EU og USA har gjort det klart, at de vil have udvidet kredsen af donorlande, så også nye store økonomier som Kina og Korea skal bidrage til klimafinansieringen.

På dette punkt leverer aftaleudkastet endnu ikke et klart svar.

Det er noteret som frivilligt, hvorvidt de store udviklingsøkonomier vil bidrage.

Deadline for klimatopmødet er officielt fredag, men forhandlingerne om pengehjælpen ventes at trække ud – muligvis i flere dage.

Vejtemperaturerne er torsdag morgen nær frysepunktet. Derfor opfordres bilister til at tage hjemmefra i god tid og køre efter forholdene.

Det oplyser flere af vagtcheferne ved landets politikredse tidligt torsdag morgen.

– Vi opfordrer til, at man kører efter forholdene, kører hjemmefra i god tid, holder afstand og kører tålmodigt, siger Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi.

– Man bør sikre sig, at ruderne er fri for is, inden man kører hjemmefra, og det tager tid, og pludselig får folk travlt. Kør tålmodigt, så folk kommer sikkert frem, tilføjer vagtchefen.

I enkelte politikredse lyder det desuden, at der har været flere mindre uheld som følge af de glatte veje.

– Vi har i vores politikreds haft tre færdselsuheld relateret til glatføre, og vi har lige fået meldinger om et fjerde, siger vagtchef for Nordsjællands Politi Rune Mandrup.

Også andre steder på Sjælland, har der tidligt torsdag morgen været uheld.

– Vi har allerede haft de første to uheld som følge af det glatte føre her til morgen, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bækstrøm klokken lidt over fem torsdag morgen.

Han opfordrer bilister til skifte til vinterdæk, inden man kører hjemmefra.

– Ellers skal man i hvert fald køre i rigtig god tid. Der er meget glat derude, så lad være med at køre for stærkt, siger han.

Ingen af glatføreuheldene har dog været alvorlige, og der har således kun været tale om materiel skade.

I langt de fleste af landets politikredse er der torsdag blevet kørt salt ud på vejene i morgentimerne.

Det gælder blandt andet i Østjylland, Midt- og Vestjylland, Syd- og Sønderjylland, Midt- og Vestsjælland, Københavns Vestegn, Nordsjælland og på Fyn.

– Men der er stadig glat, selv om der er blevet saltet og ryddet flere steder, siger Rune Mandrup.

USA’s justitsministerium har bedt en dommer om at tvinge Alphabet, der står bag Google, til at sælge browseren Chrome.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en dommer i august fandt, at Google, som står for cirka 90 procent af alle søgninger på nettet, har opbygget et ulovligt monopol.

Et salg af internetbrowseren Chrome vil kunne ændre, hvordan amerikanere finder informationer på internettet, mindske Googles omsætning og dermed give konkurrenter mulighed for at blive større.

Ifølge Reuters vil Google også blive reguleret i højere grad ved et salg.

Google har indtil nu foretaget årlige betalinger, blandt andet til Apple, for at sikre, at selskabets søgemaskine er standardindstilling på smartphones og browsere.

Det har bidraget til, at Google har kunnet bevare sin dominerende markedsandel.

Imens siger Google, at selskabet har vundet kampen om brugerne med søgemaskinens kvalitet.

Blandt andet står man over for konkurrence fra Amazon, lyder det, og så kan brugere selv vælge at have en anden søgemaskine som standardindstilling.

Alphabet – Googles moderselskab – er verdens fjerdestørste selskab målt på markedsværdi.

Da der i sidste måned var snak om, at Alphabet kunne blive tvunget til at sælge Chrome, blev det mødt af stærke reaktioner hos giganten. Det lød blandt andet, at forslagene fra USA var “radikale”.

Ordren om at sælge Chrome kan blive påvirket af, at Donald Trump til januar overtager præsidentposten.

Han ventes at udskifte det hold, der i øjeblikket står i spidsen for justitsministeriets sager mod techgiganter som eksempelvis Google.

Det nye hold kan vælge at gå videre med sagen, at indgå et forlig med Google eller helt at henlægge sagen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den kommende præsident Trump har tidligere kritiseret Google for at nedprioritere konservativt indhold.

Han har dog også sagt, at det er for stor en opgave for den amerikanske administration at stå for at splitte selskabet op.

En gruppe demokratiske senatorer fik onsdag ikke den fornødne opbakning til tre forskellige forslag, der havde som fælles formål at stoppe USA’s våbensalg til Israel.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 83-årige, uafhængige senator Bernie Sanders, der stemmer sammen med Demokraterne, har stået i spidsen for initiativet.

Alle de tre forslag, der onsdag blev stemt om, var langt fra at få tilstrækkelig opbakning. Knap 20 af Senatets 100 medlemmer stemte for, mens et overvældende flertal altså stemte imod.

Forslagene handlede hver især om forskellige typer af våben og militært udstyr, som USA i øjeblikket sælger til Israel.

Et af forslagene fik opbakning fra 17 senatorer, et andet fik opbakning fra 18, og et tredje fik opbakning fra 19 senatorer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Forslagene beskyldte blandt andet USA for at være “medskyldig” i “grusomheder” i forbindelse med krigen i Mellemøsten.

Samtidig lød det, at USA ikke vil blive taget alvorligt geopolitisk, hvis man blindt fortsætter med at sende hjælp til Israel.

– Der er ikke nogen, der kommer til at tage jer det mindste seriøst, siger Bernie Sanders, der ved valget 5. november sikrede sig yderligere seks år som senator.

– De kommer til at sige: “I bekymrer jer om Kina, I bekymrer jer om Rusland, I bekymrer jer om Iran. Nå, men hvorfor betaler I så for udsultningen af børn i Gaza lige nu”, lyder det fra Sanders.

Alle republikanere og en pæn mængde demokrater stemte imod forslagene fra Sanders og co.

Den amerikanske præsident Joe Bidens administration annoncerede i august et salg af amerikanske våben til Israel til en værdi af 20 milliarder dollar.

Biden-administrationen har trofast støttet Israel i den krig, der er udbrudt som følge af den militante gruppe Hamas’ angreb 7. oktober sidste år.

Det Republikanske Parti er tilsyneladende klar til at indføre et forbud, hvis formål er at forhindre partifællen Sarah McBride, der er transkvinde, i at bruge Kongressens kvindetoiletter.

Det skriver flere amerikanske medier – herunder AP og MSNBC.

Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, meddelte onsdag, at han støtter forslaget.

– Alle toiletfaciliteter, der er beregnet til ét køn, i Kongressens bygninger – eksempelvis toiletter, skifterum og omklædningsrum – er forbeholdt personer med det pågældende biologiske køn, siger Mike Johnson i en udtalelse ifølge MSNB.

Det er Nancy Mace, republikansk medlem af Huset, der har fremsat forslaget.

Mandag lød forslaget, at transkvinder skal forbydes fra at bruge kvindetoiletterne i Kongressen. Hun erkendte åbent, at forslaget netop var målrettet partifællen Sarah McBride.

Onsdag gik Nancy Mace et skridt længere og foreslog, at transkønnede i alle USA’s føderale bygninger skal forbydes fra at bruge toiletter, der ikke stemmer overens med deres biologiske køn.

Der er endnu ikke blevet stemt i Repræsentanternes Hus om nogen af de to forslag.

I et opslag på X har Nancy Mace skrevet:

– Biologiske mænd hører ikke hjemme i kvinders private rum. Færdig, slut, punktum.

Transkønnedes rettigheder er et hyppigt diskuteret emne i USA.

Blandt andet er der debat om transkønnedes deltagelse i elitesport og om børn og unges adgang til uddannelse og snak om kønsidentitet.

Både medlemmer af Demokraterne og flere LGBTQ-aktivister har kritiseret Nancy Maces forslag, som de mener er et angreb mod transkønnede.

Den 34-årige republikaner Sarah McBride fra Delaware er den første person, som åbent er transkønnet, der bliver valgt til Kongressen i USA.

McBride har ikke selv haft lyst til at blande sig i debatten om toiletter.

– Jeg er her ikke for at skændes om toiletter. Jeg er her for at kæmpe for folk i Delaware og for at nedbringe omkostninger for familier, lyder det ifølge MSNBC.

Frankrigs rigeste familie vil de kommende dage sikre sig aktiemajoriteten i den franske fodboldklub Paris FC, der ligger nummer et i den næstbedste franske fodboldrække.

Det siger klubpræsident Pierre Ferracci onsdag på et pressemøde.

Det er den franske rigmand Bernaud Arnault og hans familie, der inden længe overtager klubben. Energidrikgiganten Red Bull ventes derudover at købe en mindre del af klubben.

Arnault og hans familie er med en anslået formue på 156 milliarder dollar – 1100 milliarder kroner – nummer fem på Forbes’ liste over de rigeste mennesker i verden.

Paris FC’s klubpræsident oplyser, at der den 29. november vil blive holdt en generalforsamling, hvor en ny bestyrelse skal vælges.

Han tilføjer, at selv om Red Bull også bliver en del af det nye ejerskab, så vil klubben ikke blive en del af den model, der inkluderer klubberne RB Leipzig og FC Red Bull Salzburg fra henholdsvis Tyskland og Østrig.

Efter næste uges generalforsamling vil Arnault-familien eje 52 procent af Paris FC, mens Red Bull vil eje 11 procent.

Begge tal stiger, når den nuværende klubpræsident, Pierre Ferracci, i 2027 forlader klubben. Herefter vil Arnault-familien eje omkring 80 procent, og Red Bull vil eje 15 procent.

Paris FC står i den franske hovedstad i skyggen af klubben Paris Saint-Germain, der i mange år har været en dominerende faktor i fransk fodbold.

Mens Paris FC aldrig har vundet nogen større trofæer, så kan Paris Saint-Germain blandt andet kalde sig 12-dobbelt fransk mester.

Paris FC topper i øjeblikket den næstbedste franske fodboldrække, Ligue 2, med 27 point efter 13 kampe.

Hvis klubben sikrer sig oprykning, vil det være første gang i over 30 år, at der er to hold fra Paris i den bedste franske fodboldliga, Ligue 1.

Paris Saint-Germain er i forvejen en del af Ligue 1 og ligger i øjeblikket på førstepladsen med 29 point efter 11 kampe.

Bernard Arnault er administrerende direktør for LVMH, der er et konglomerat af luksusvarer.

AFP

Westernfilmen “Rust” fik onsdag premiere, tre år efter at filmfotograf Halyna Hutchins blev skudt og døde under optagelserne.

Premieren fandt sted på en filmfestival i den polske by Torun.

Skuespilleren Alec Baldwin, som er filmens hovedrolleindehaver, var ikke blandt de tilstedeværende ved fremvisningen.

Baldwin har været tiltalt for uagtsomt manddrab som følge af den hændelse, der udspillede sig på filmsettet for godt tre år siden.

Under optagelserne i 2021 pegede han med en pistol, som han ikke troede var ladt. Der blev affyret et skarpt skud, som dræbte filmfotografen Halyna Hutchins og sårede filmens instruktør, Joel Souza.

Sagen mod Baldwin blev frafaldet i juli i år.

Halyna Hutchins’ mor var ikke til stede ved premieren onsdag, da hun ikke mener, at retfærdigheden er sket fyldest i sagen.

– Baldwin pådrager mig fortsat smerte, fordi han nægter at undskylde og tage ansvaret for hendes død, sagde moren, Olga Solovej, tirsdag.

Instruktør Joel Souza stod for at præsentere filmen ved festivalen i Polen.

Han fortæller til nyhedsbureauet AFP, at skudepisoden følelsesmæssigt var “enormt ødelæggende”, og at det hele føltes som et “vanvittigt stormvejr”.

Han har også været i tvivl, om filmen overhovedet skulle vises.

– Der var et tidspunkt, hvor jeg tænkte, at jeg slet ikke havde lyst til at lave film længere, siger instruktøren til AFP.

Onsdagens premiere blev indledt med et minuts stilhed for Hutchins.

Selve filmen handler ved et sammentræf også om en tragisk ulykke.

I filmen forsøger en mand at redde sit 13-årige barnebarn, som står til at blive henrettet for en ulykke, der bliver opfattet som et drab.

En vulkan er sent onsdag aften lokal tid gået i udbrud på Reykjanes-halvøen, der ligger i det sydvestlige Island.

Det skriver det islandske medie RUV.

Vulkanudbruddet er det syvende i området siden december sidste år. Det begyndte onsdag klokken 23.14 lokal tid, skriver RUV.

Der er blevet iværksat en evakuering af byen Grindavík, der ligger nær vulkanen. Det vurderes dog ikke, at lava har kurs mod byen.

Einar Sveinn Jónsson, der er chef for brandmyndighederne i Grindavík, fortæller til RUV, at evakueringerne er gået godt. Han tilføjer, at folk i området er vant til udbrud og ved, hvordan de skal forholde sig til det.

Udbruddet er opstået nord for et vandløb, oplyser Benedikt Ófeigsson, talsmand for Islandsk meteorologiske institut. Det skriver nyhedsbureauet NTB. Det er årsagen til, at der ikke flyder lava i retning mod Grindavík.

Benedikt Ófeigsson siger, at udbruddet ikke ser ud til at være lige så stort som det seneste.

Udbruddet er det tiende, siden en række udbrud begyndte i 2021 fra en vulkan, som længe var blevet anset som inaktiv.

Fiskerbyen Grindavík havde tidligere omkring 4000 indbyggere, men er nu blot hjem for nogle få som følge af de gentagne udbrud.

Ifølge politichefen i området, Ulfar Ludviksson, opholdt mellem 50 og 60 mennesker sig onsdag aften i byen. Det skriver RUV.

Meteorologer har vurderet, at Reykjanes-halvøen meget vel kan blive ramt af jævnlige vulkanudbrud de næste mange årtier – måske endda århundreder. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udbruddene ventes dog ikke at have lige så indgribende effekt på samfundet som et udbrud i 2010. Dengang var det den islandske vulkan Eyjafjallajokul, der gik i udbrud og sendte en enorm askesky over himlen.

Skyen førte ifølge Reuters til, at omkring 100.000 flyafgange måtte aflyses eller ændres.

En amerikansk statsborger har mistet livet efter at have drukket alkohol, der var blevet forgiftet med methanol, i det sydøstasiatiske land Laos.

Det erfarer det australske public service-medie ABC News.

Nyheden kommer, kort efter at to danske kvinder i 20’erne også har mistet livet i Laos. Ifølge flere internationale medier – herunder ABC News – skyldtes deres død også alkohol, der var blevet forgiftet med methanol.

De danske kvinders død blev tirsdag bekræftet af det danske udenrigsministerium. Årsagen er dog ikke officielt oplyst.

Det amerikanske udenrigsministerium har torsdag bekræftet, at en amerikansk statsborger er død i Laos, men oplyser heller ikke årsagen.

– Vi kan bekræfte, at en amerikansk statsborger er død i Vang Vieng i Laos, lød meldingen torsdag morgen ifølge ABC News.

Foruden de tre døde menes flere andre også at være blevet forgiftet.

To 19-årige australske kvinder er ifølge ABC fortsat i kritisk tilstand. De er blevet indlagt på et hospital i Thailand.

Den australske avis The Sydney Morning Herald skriver, at Laos’ regering er gået ind i sagen og har krævet en øget indsats fra myndighederne.

Samtidig har politiet intensiveret efterforskningen, efter at det indledningsvist tog relativt let på sagen, skriver The Sydney Morning Herald.

Methanol er også kendt som træsprit og er en form for alkohol.

Væsken bliver nogle gange tilsat ulovligt til alkoholiske væsker, fordi det er billigere end ethanol, som er den alkohol, der typisk findes i spiritus. Methanol er meget giftigt at indtage, og selv små mængder kan være livsfarlige.

Laos grænser op til både Vietnam, Cambodja og Thailand i det sydøstlige Asien. Der er godt 7,5 millioner indbyggere i landet.

Ukraine har onsdag angiveligt affyret flere britiske langdistancemissiler af typen Storm Shadow mod Rusland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også det britiske medie BBC skriver om affyringerne og tilføjer, at det er første gang, at Storm Shadow-missiler rammer russisk territorie.

Affyringerne sker, dagen efter at Ukraine også tog amerikanske ATACMS-missiler i brug mod Rusland. Det skete, i kølvandet på at USA’s præsident, Joe Biden, gav grønt lys til brugen af ATACMS i Rusland.

Bidens tilladelse er rapporteret af adskillige amerikanske medier – herunder AP og CNN. Det er dog ikke officielt bekræftet af præsidenten. Det er selve brugen af ATACMS-missiler mod Rusland heller ikke.

De britiske Storm Shadow-missiler har en rækkevidde på over 250 kilometer.

Ukraines brug af Storm Shadow-missiler er onsdag ikke officielt blevet bekræftet af den britiske premierminister, Keir Starmer.

Ifølge Reuters har flere russiske krigskorrespondenter skrevet om Ukraines brug af missilerne på kommunikationstjenesten Telegram.

Mindst 14 større eksplosioner er angiveligt blevet hørt i Rusland i løbet af onsdag. Den prorussiske Telegram-kanal Two Majors skriver ifølge Reuters, at Ukraine har sendt 12 Storm Shadow-missiler mod den russiske region Kursk.

Tilladelsen til at bruge amerikanske og britiske langdistancemissiler mod Rusland markerer en markant udvikling i Vestens krigspolitik og Ukraines krigsførelse.

Rusland har svaret igen på dette skridt ved at opdatere en doktrin om brugen af atomvåben.

Den fastslår, at Rusland må svare igen med atomvåben, hvis landet bliver udsat for et angreb med konventionelle våben, og hvis angrebet er støttet af en atommagt.

Militæranalytikere mener, at langdistancemissilerne næppe vil have afgørende betydning i krigen. De kan dog hjælpe ukrainerne med at styrke deres positioner ved frontlinjerne – blandt andet ved Kursk.

Rusland har angiveligt opmarcheret omkring 50.000 soldater i Kursk, hvor de også har fået selskab af nordkoreanske soldater, der kæmper på Ruslands side.

Chipselskabet Nvidia har i tredje kvartal haft en omsætning på 35 milliarder dollar. Det svarer til omkring 248 milliarder kroner.

Det viser selskabets regnskab ifølge finansmediet MarketWire.

Det er noget mere end ventet. Analytikere havde forventet en omsætning på omkring 33 milliarder dollar.

Det er samtidig en stigning fra lidt over 18 milliarder dollar – omkring 128 milliarder kroner – i samme periode sidste år. Dermed en stigning på hele 94 procent.

Udviklingen dækker over, at afsætningen til datacentre, som bruger Nvidias mest avancerede chips til brug i kunstig intelligens, er mere end fordoblet, skriver MarketWire.

Indtjeningen lander på 19,3 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 136 milliarder kroner. I samme periode sidste år lå det på 9,3 milliarder dollar – altså 65 milliarder kroner.

Også her overgår Nvidia forventningerne, skriver Børsen. Analytikerne forventede nemlig 18,5 milliarder dollar på bundlinjen.

Umiddelbart efter regnskabets offentliggørelse faldt Nvidia-aktien dog med 2,4 procent på eftermarkedet.

Det kan skyldes forventningerne til fjerde kvartal, skriver MarketWire.

Nvidia forventer selv at nå et samlet salg på 37,50 milliarder dollar, plus eller minus to procent.

Ifølge Bloomberg News tror analytikerne på 37,08 milliarder dollar. Men de mest optimistiske bud lyder ifølge mediet på 41 milliarder dollar. Det kan være her, skuffelsen og dermed aktiefaldet ligger, skriver MarketWire.

Med kvartalsregnskabet tyder det på, at danske investorer kan tage det roligt. Det vurderer strateg hos Danske Bank Lars Skovgaard Andersen over for mediet Euroinvestor, der kalder det “et stærkt regnskab” fra Nvidia.

– Det øger sandsynligheden for, at opturen fortsætter i de amerikanske aktier i den kommende tid, siger han til mediet.

Når den finansielle verdens øjne har været rettet mod Nvidias kvartalsregnskab onsdag aften dansk tid, skyldes det, at selskabet kan skabe bevægelser i resten af aktiemarkedet, alt efter om det skuffer eller overrasker positivt.

Nvidia er nemlig verdens mest værdifulde virksomhed målt på børsværdi foran Apple, Microsoft og Alphabet.

Det er særligt de mikrochips, der bruges til at træne modeller til kunstig intelligens, der driver forretningen.

Derfor har de seneste års stigende brug af kunstig intelligens mange steder i samfundet i høj grad gavnet selskabet.

I den kommende tid er forventningerne til særligt Nvidias nye Blackwell-chips store.

Blackwell er mere energieffektiv og kraftfuld. Den afløser Nvidias Hopper-teknologi, men produktionen har været forsinket på grund af forskellige designfejl. Der har også været meldinger om, at chippen blev for varm.

Nvidias topchef, Jensen Huang, udtaler i regnskabet, at efterspørgslen efter Hopper og forventningerne til Blackwell er “utrolige”.

Af regnskabet fremgår det, at leverancerne af Blackwell er planlagt til at begynde i fjerde kvartal.

Jensen Huang konstaterer i regnskabet, at “epoken for AI (kunstig intelligens, red.) er i fuld gang”.

– AI er ved at forandre enhver industri, virksomhed og ethvert land.

Marius Borg Høiby, der er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit, er ved tingretten i Oslo blevet varetægtsfængslet i en uge.

Han er underlagt brev- og besøgsforbud.

Kendelsen kom efter et længere grundlovsforhør og var ikke klar før omkring klokken 22 onsdag aften.

Marius Borg Høiby blev anholdt sent mandag aften og sigtet for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Onsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre.

I den forbindelse kom det frem, at politiet efterforsker endnu en voldtægtssag mod ham. Politiet skal have fundet to videoer på Høibys mobiltelefon, der angiveligt viser de overgreb, han er sigtet for.

Hans advokat siger, at den 27-årige nægter sig skyldig.

Politiadvokat Andreas Kruszewski siger efter onsdagens retsmøde, at han har bedt om varetægtsfængsling, fordi det ellers kunne få betydning for beviserne i sagen mod Marius Borg Høiby.

Politiet havde bedt om varetægtsfængsling i to uger.

– Årsagen til, at vi bad om fængsling i to uger, er, at vi i nat og i morges har afdækket yderligere en voldtægt, siger politiadvokat Andreas Kruszewski.

– Det vil sige, at vi nu efterforsker to voldtægter, siger han

Flere norske medier erfarede onsdag, at politiet havde fundet flere videoer på Høibys telefon, der viser den voldtægt, som han i første omgang er sigtet for at have begået.

Politiet kan på baggrund af optagelserne fastslå, hvornår det formodede overgreb fandt sted. Det gjorde det ifølge tidsangivelserne på videoerne 24. marts omkring klokken 08.10.

Offeret er en kvinde i 20’erne.

Ifølge sigtelsen blev hun udsat for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, mens hun var bevidstløs eller af andre årsager ikke var i stand til at gøre modstand.

Den anden voldtægtssag, som politiet bragte frem ved onsdagens grundlovsforhør, handler også om seksuel omgang uden samleje med en kvinde, som er ude af stand til at modsætte sig, lyder det fra politiet.

Marius Borg Høiby er søn af kronprinsesse Mette-Marit, men er ikke formelt en del af kongehuset.

Det skyldes, at han blev født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon.

NTB

Verdens rigeste mand, Elon Musk, har planer om nedskæringer for flere hundrede milliarder dollar i USA’s offentlige budgetter, når han efter planen tiltræder som leder af en ny effektiviseringsenhed under den kommende præsident, Donald Trump.

I en kommentar i Wall Street Journal nævner Musk blandt andet en årlig udgift på 535 millioner dollar til public service-medier.

Organisationen Planned Parenthood, der blandt andet arbejder for at udbrede oplysning om abort og rettigheder, får knap 300 millioner dollar årligt. Det er også en af de udgifter, Musk har kig på.

I kommentaren i Wall Street Journal betegner han det amerikanske bureaukrati som “en eksistentiel trussel” mod demokratiet.

Det gælder særligt bevillinger, der ikke er godkendt af Kongressen.

Elon Musk kommer sammen med iværksætteren Vivek Ramaswamy til at stå i spidsen for en ny effektiviseringsenhed. Den er kendt under navnet DOGE, der står for Department of Government Efficiency.

De to mænd får til opgave at mindske bureaukratiet i USA’s regering.

Musk har under valgkampen støttet Trump.

Ramaswamy har tidligere forsøgt at blive Republikanernes præsidentkandidat.

Københavns Politi har givet 1400 kroner i erstatning til Adam Dyrvig Tatt efter en anholdelse og efterfølgende nøgenvisitation af ham i september sidste år.

Det fremgår af en afgørelse fra juridisk afdeling i Københavns Politi, skriver Politiken.

Anholdelsen af Dyrvig Tatt, som skete 13. september 2023, fik stor opmærksomhed, da videoer af episoden blev delt i flere danske medier.

Han blev stoppet på Prinsessegade i København, da han på cykel skulle hente sine to børn. Han blev stoppet af en motorcykelbetjent, der mente, at han havde talt i telefon under kørslen.

Det udviklede sig til, at Dyrvig Tatt blev lagt på jorden og blandt andet fik sprøjtet peberspray i øjnene.

På Station City i København blev han efterfølgende beordret til at tage sit tøj af, så han kunne nøgenvisiteres.

Efterfølgende klagede han til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) over politiets adfærd.

DUP fandt i juli ikke grundlag for at udtale kritik af den måde, hvorpå Adam Dyrvig Tatt blev anholdt.

Men politiets beslutning om efterfølgende at foretage en nøgenvisitation blev af DUP kaldt “uproportional og derved uberettiget”.

Efterfølgende fremsatte Adam Dyrvig Tatt krav om erstatning på 5000 kroner for den visitation, han blev udsat for.

Hans advokat kalder det over for Politiken et meget småt symbolsk plaster på såret, men ser det dog som en anerkendelse af, at visitationen ikke var i orden.

Københavns Politi oplyser til avisen, at der er sket en procedureændring som følge af sagen. Nemlig at en anholdt ved ankomst til stationen skal håndteres af vagthavende og andre medarbejdere end dem, der var med ved anholdelsen.

I den pågældende sag var den samme politibetjent med til først anholdelsen og efterfølgende visitationen.

I visitationsrapporten fra politiet stod der, at borgeren skulle visiteres “i bund”. Den formulering var “uhensigtsmæssig”, mente DUP i juli.

Kirkeministeriet har indledt en tilsynssag mod mormonerne i Danmark, efter at mormonernes ledelse undlod at anmelde en mand, selvom den var bekendt med, at han i flere år havde voldtaget sin hustru.

Det sker, efter at voldtægtssagen tidligere på måneden blev omtalt i en TV 2-dokumentar, oplyser kirkeminister Morten Dahlin (V) i et folketingssvar.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Kirkeministeren påpeger, at der skal være en “entydig sammenhæng mellem trossamfundet og den eventuelle lovovertrædelse, før kirkeministeren kan tilbagekalde et trossamfunds anerkendelse”, skriver Kristeligt Dagblad.

Der blev rettet stor kritik mod Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som mormonerne kalder sig selv, efter at dokumentaren blev sendt.

I dokumentaren fremgår det, at et medlem af trossamfundet i flere år bedøvede sin hustru for så at voldtage hende.

Det blev mormonernes ledelse bekendt med. Men i stedet for at melde manden til politiet, sanktionerede ledelsen ham med et års tavshed i møder med ledelsen og i kirken, som også hustruen var en del af.

I 2022 blev manden anholdt og idømt fængselsstraf for voldtægt. Men trossamfundets manglende indberetninger af forholdene har ikke ført til et retsligt efterspil.

Eksperter påpegede i Kristeligt Dagblad, at voldtægtssagen kunne være grund nok til at fratage mormonerne den statslige anerkendelse.

Mormonerne har understreget, at trossamfundet “efterlever og støtter fuldt ud etablerede juridiske processer”.

Midt- og Vestsjællands Politi har ophævet en afspærring i Køge, som blev indført onsdag eftermiddag efter fund af en mistænkelig genstand.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på den sociale platform X omkring klokken 18.15.

Borgerne kan trygt færdes i området, lyder det.

Tidligere på eftermiddagen lød det fra vagtchef Michael Hymøller, at der var “nogen, der har fundet en mistænkelig genstand”.

Politiet fik klokken 14.37 anmeldelsen om den mistænkelige genstand, som var blevet fundet i en tunnel på Åkandestien i Køge.

Politiet tog derfor sine forholdsregler, sagde vagtchefen. Det bestod i at afspærre et område på cirka 100 gange 100 meter.

Også Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste blev tilkaldt.

Men onsdag aften er afspærringen altså ophævet, og myndighederne forlader området.

Der var ifølge Michael Hymøller tale om en “pakkelignende genstand”, som kunne bippe og havde kabler monteret. Men det viste sig at være et ganske ufarligt elektronisk apparat.

Et flertal i EU-Parlamentet har onsdag aftalt at give grønt lys til de sidste af de 26 kandidater til poster i Ursula von der Leyens anden EU-Kommission.

Dermed kan den nye EU-Kommission med stor sandsynlighed få et endeligt ja ved en afstemning i EU-Parlamentet i næste uge. Dermed kan arbejdet indledes 1. december.

– Jeg er lettet. Det er vigtigt, at EU får en ledelse, og vi kan komme i gang med at løse de problemer EU står med, siger næstformand i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S).

SF’s medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, er til gengæld skuffet over, at Italiens Raffaele Fitto og Ungarns Olivér Várhelyi dermed også træder ind i EU-Kommissionen.

Det sker trods kritik fra De Grønne over deres tilgang til europæisk samarbejde og værdier.

– Vi er glade for, at det nu ligner, vi kan få en kommission. Men vi er frustrerede over, at de progressive partier ikke stod sammen om at sikre en grønnere og mere pro-europæisk kommission, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Hun glæder sig dog over, at onsdagens aftale formentlig betyder, at Ungarns kandidater mister en del af sin portefølje.

Her har har blandt andre De Grønne været stærkt kritiske over for det de opfatter som Várhelyis stærkt konservative tilgang til kvinders rettigheder.

– Jeg er glad for, at vi formentlig er lykkedes med at flytte kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder over til vores ligestillingskommissær og væk fra den ungarske abortmodstander, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Beslutningen om at ændre på porteføljen skal dog endeligt bekræftes af EU-Kommissionens genvalgte formand, Ursula von der Leyen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ser med alvor på sagen med et kinesisk skib, som befinder sig i Kattegat lige nu.

Myndighederne følger situationen tæt, siger han på et pressemøde onsdag.

– Det ser jeg på med stor alvor, ikke mindst i lyset af den aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation, siger Troels Lund Poulsen.

Det kinesiske skib, der bærer navnet “Yi Peng 3” er blevet fulgt af søværnet siden tirsdag.

Det er blevet sat i forbindelse med to brud på internationale datakabler i Østersøen.

Der er tale om et kabel, der forbinder Gotland med Litauen og ét, der sender data mellem tyske Rostock og den finske hovedstad Helsinki.

Bruddene er sket på steder, der ligger på den rute, som “Yi Peng 3” har sejlet, siden skibet stævnede ud fra den russiske havn Ust-Luga nær St. Petersborg.

Det er dog endnu uklart, hvad der præcis har forårsaget kabelbruddene, men Sverige og Tyskland har luftet mistanke om sabotage.

DR har tidligere onsdag skrevet, at aktionen omkring det kinesiske skib er svenskledet, og at de danske myndigheder er blevet involveret.

Troels Lund Poulsen er forsigtig med at sige for meget om den konkrete hændelse.

Men han siger, at han onsdag har drøftet sagen med sine nordiske kolleger, og hvordan de ser på forløbet, som “fylder meget med god grund”.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at Forsvaret jo har fulgt skibet, og derfor er det også sådan, at de relevante danske myndigheder er optaget af denne sag, siger han.

Forsvaret bekræftede onsdag ved middagstid sin tilstedeværelse omkring skibet. Det skete i et opslag på det sociale medie X.

– Forsvaret kan bekræfte, at vi er tilstede i området ved det kinesiske skib “Yi Peng 3”. Forsvaret har for nuværende ikke yderligere kommentarer, skrev Forsvaret.

USA har nedlagt veto mod en resolution om våbenhvile i Gazastriben. Resolutionen var onsdag eftermiddag dansk tid til afstemning i FN’s Sikkerhedsråd.

Det skyldes, at aftalen ikke indeholder et krav om, at den palæstinensiske Hamas-bevægelse frigiver samtlige de gidsler, der stadig er i dens varetægt. Det skal være en del af aftalen, fastslår USA.

– For os skal der være en sammenkædning mellem en våbenhvile og frigivelse af gidsler, siger Robert Wood, der er USA’s viceambassadør i FN.

– Det har været vores principielle holdning fra starten, og det er det stadig, siger han til nyhedsbureauet AFP.

Forud for afstemningen havde en højtstående amerikansk embedsmand sagt, at USA ikke kunne støtte resolutionen i sin nuværende form.

– Som vi har sagt mange gange før, kan vi ikke støtte en ubetinget våbenhvile, der ikke opfordrer til en omgående frigivelse af gidsler, siger kilden til Reuters.

Det udkast, USA nu har bremset med et veto, opfordrer til en “øjeblikkelig, betingelsesløs og permanent våbenhvile”. Frigivelse af gidsler er en separat del.

USA mener, at andre af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer på kynisk vis har afvist forsøg på at nå frem til et kompromis om resolutionsteksten.

De ti medlemmer, der ikke har en permanent plads i rådet, havde fremlagt forslaget.

14 lande stemte for, mens USA affejede forslaget ved at bruge sin vetoret.

Den højtstående embedsmand siger til Reuters, at nogle af rådets medlemmer var mere interesserede i at fremprovokere et amerikansk veto end i at finde et kompromis.

Kilden retter kritik mod især Rusland og Kina.

– Kina krævede konstant “skarpere formuleringer”, og Rusland så ud til at trække i trådene hos forskellige valgte medlemmer, siger embedsmanden.

Vedkommende tilføjer, at hele processen blev “manipuleret”.

Hamas’ fungerende chef for Gaza, Khalil al-Hayya, siger i et interview med tv-stationen al-Aqsa, at der ikke kan blive tale om at frigive gidsler, før krigen slutter.

– Hvis aggressionen ikke stopper, hvorfor skulle modstandsbevægelsen og i særdeleshed Hamas så sende gidslerne tilbage?, spørger han.

Hamas ønsker en forhandlet aftale, der afslutter krigen og indebærer frigivelse af både gidsler fra Gazastriben og palæstinensiske fanger fra israelske fængsler.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, holder fast i sit mål om, at Hamas skal udryddes helt, inden krigen kan erklæres afsluttet.

Israels foreløbig 13 måneder lange krig i Gazastriben har dræbt næsten 44.000 mennesker og fordrevet stort set hele områdets befolkning mindst én gang.

Krigen blev indledt som svar på et angreb fra Hamas, der den 7. oktober 2023 trængte ind i Israel.

Her dræbte den militante gruppe omkring 1200 mennesker og tog mere end 250 gidsler.

Reuters