Seneste nyheder

16. januar 2026

Støjberg om Trump efter orientering: Han er fuldstændig utilregnelig

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, mener, at USA’s præsident, Donald Trump, er “fuldstændig utilregnelig”.

Det fortæller partiformanden fredag efter en orientering fra regeringen til Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer.

– Vi har med en mand at gøre, som man ikke kan stole på. Som er utilregnelig og givetvis drevet af sine følelsers vold, siger hun.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, fortæller, at han ikke er blevet mere tryg ved situationen omkring Grønland efter orienteringen.

– Jeg tror heller ikke, at målet med orienteringen er at gøre mig tryg, siger han.

Alex Vanopslagh fortæller videre, at han mener, at USA agerer på en måde, som man ikke burde, hvis “man er en allieret til Europa”.

Danmark og Europa må berede sig på, at man i de kommende år må stå mere alene uden den samme opbakning fra USA, lyder det videre.

– Grunden til, at man skal tage Trump alvorligt, er, fordi man skal tage ham bogstaveligt, siger Vanopslagh.

Inger Støjberg siger, at “vi er kommet til et tidspunkt, hvor vi må lægge alle de politiske skærmydsler til side”.

– Og så må man udvise det sammenhold, det kræver, siger Støjberg.

FC København køber 19-årig costaricansk back

FC København har købt den costaricanske højreback Kenay Myrie. Han har skrevet under på en længerevarende aftale. Det oplyser FCK på klubbens hjemmeside.

I efteråret blev højrebacken Rodrigo Huescas skadet, og det har været en høj prioritet for FCK at forstærke sig på den plads.

FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen er derfor meget tilfreds med at få den 19-årige spiller, der skifter fra Deportivo Saprissa i hjemlandet.

– Vi har fulgt Kenay i en længere periode, hvor vi har kunnet se hans potentiale, og samtidig har vi set en spiller, der også har præsteret positivt på seniorniveau.

– Vi får en ung og spændende spiller ind, som på den lange bane skal blive en profil i Superligaen og for FC København, siger Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside.

I efteråret vikarierede Junnosuke Suzuki på pladsen som højreback, men japaneren lader til at være udset til en plads i midterforsvaret i foråret.

Derfor ledte FCK efter en ekstra gardering til backen.

– Kenay besidder nogle åbenlyse offensive kvaliteter i form af hans fart og gode power. Han har en stærk fysisk pakke og en moden personlighed på trods af sin unge alder.

– Der vil være en tilvænningsperiode i København i forhold til spillestil og kultur, men vi glæder os utrolig meget til at hjælpe Kenay på vej i den udfordring, siger Sune Smith-Nielsen.

Costaricaneren glæder sig til at starte i klubben og ser det som et stort skridt i karrieren.

– Jeg har siden, jeg var en lille knægt drømt om at blive fodboldspiller i Europa, og at få muligheden for at repræsentere FC København er meget stort for mig.

– Jeg ved godt, at der venter et stort stykke arbejde foran mig, fordi jeg nu skal skifte til en helt anden kultur og samtidig en ny spillestil, siger Kenay Myrie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trump truer med told på lande der ikke støtter hans planer om Grønland

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer told på lande, der ikke støtter hans planer for Grønland.

Det siger han i en sidebemærkning, mens han taler om, hvordan han har brugt told som et middel til at få lande til at ændre kurs, ved et rundbordsmøde i Det Hvide Hus.

Under mødet, der handler om sundhed, taler Trump blandt andet om priserne på medicin.

– Jeg kan måske sætte en told på lande, hvis de ikke går med til Grønland (don’t go along with Greenland), fordi vi har brug for Grønland for national sikkerhed, siger han.

Trump uddyber ikke nærmere, hvad han mener med told.

Trumps partifælle: Grønland skal ses som vores allierede

De 11 amerikanske kongresmedlemmer, som fredag er på besøg i København for at drøfte Grønlands fremtid med danske og grønlandske politikere, regner ikke med at ændre Donald Trumps syn på Grønland, men de er i Danmark for at vise deres støtte til Danmark og Grønland.

Sådan lyder det overordnet set fra amerikanerne, og på et pressemøde fredag eftermiddag sættes der ord på støtten.

Senator Lisa Murkowski fra Det Republikanske Parti understreger, at der er en god dialog i gang mellem parterne.

– Vi har en konstruktiv, vigtig dialog, som kører nu og vil bevæge sig fremad, siger hun.

– Det er vigtigt at understrege, at når man spørger det amerikanske folk, om det er en god eller dårlig idé at overtage Grønland, siger langt størstedelen, at det ikke er en god idé, tilføjer hun.

Besøget finder sted, fordi Trump, USA’s præsident, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland.

Men det går ikke, siger Murkowski, som godt nok er partifælle med Trump, men som er modstander af den amerikanske præsident.

– Grønland skal ses som vores allierede og ikke som en ejendom, siger republikaneren.

Den demokratiske senator Chris Coons siger også ord på pressemødet.

– Vi er taknemmelige for at være her. Vi er taknemmelige for 250 år som allierede.

– Vi talte om Natos værdier og vigtigheden af, at det er grønlænderne, som selv bestemmer deres fremtid, siger Coons med henvisning til forsvarsalliancen Nato.

Den amerikanske delegation har haft en travl fredag. Kalenderen har været proppet.

Senatorerne Chris Coons, Dick Durbin, Peter Welch og Jeanne Shaheen kommer fra Det Demokratiske Parti. Thom Tillis og Lisa Murkowski kommer fra Det Republikanske Parti.

Fra Repræsentanternes Hus kommer demokraterne Steny Hoyer, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride.

Onsdag mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe af “topembedsmænd”, der skal drøfte uenighederne.

Torsdag satte Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, brand i debatten igen, da hun sagde, at arbejdsgruppen skal mødes for at drøfte “overtagelsen af Grønland “. Det er blevet modsagt af både Løkke og Motzfeldt.

Det er i skrivende stund uvist, hvordan Trumps tolkning af arbejdsgruppen er. Hverken Vance eller Rubio har udtalt sig efter mødet.

Ældre kvinde og mand er afgået ved døden efter skyderi

En 80-årig kvinde og en 83-årig mand er afgået ved døden i forbindelse med et skyderi på en adresse på Gillelejevej i Esbønderup.

Det skriver Nordsjællands Politi fredag eftermiddag i en pressemeddelelse.

Politiet har siden fredag formiddag været til stede i Esbønderup i det nordlige Sjælland.

– Der er ingen fare for personer i området, og politiet er nu i gang med at undersøge omstændighederne nærmere med de relevante politifaglige ressourcer, lyder det i meddelelsen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.17, skriver B.T.

Ekstra Bladet skrev tidligere fredag, at politiet var talstærkt til stede i Esbønderup, og at området blev undersøgt med hunde.

I forbindelse med politiets arbejde er Gillelejevej ifølge mediet delvist afspærret.

Nordsjællands Politi beder om ro til at udføre det nødvendige arbejde på stedet og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Intens ombygning udfordrer togpassagerer i og omkring Aarhus

Passagerer, der skal til og fra Aarhus, skal med togbus det sidste stykke ud eller hjem fra byen de næste 11 dage.

Den intense fase af ombygningen af jernbanen i Aarhus indledes fredag aften.

Formålet er, at en ny og moderne jernbane ved udgangen af året skal være klar til, at der kan køre eltog på strækningen.

Derfor bliver togtrafikken til og fra landets næststørste by indstillet i en periode.

Det oplyser Banedanmark, der ejer, vedligeholder, udvikler og driver Danmarks jernbanenet, på sin hjemmeside.

– Det bliver ikke sjovt for passagererne. Men spærringen er nødvendig for, at vi kan blive færdige med projektet, siger projektchef Helle Thambo fra Banedanmark på hjemmesiden.

Fra fredag aften og til og med 27. januar vil der ikke køre nogen DSB-tog til og fra Aarhus, mens GoCollective indstiller trafikken til og med 25. januar.

GoCollective er Danmarks største private operatør inden for kollektiv transport.

Virksomheden servicerer blandt andet regional togtrafik i Midt- og Vestjylland.

Både DSB og GoCollective indsætter togbusser.

Fra fredag aften 16. januar til og med fredag 23. januar indsætter DSB togbusser mellem Skanderborg, Aarhus H og Randers.

Fra fredag 23. januar til og med tirsdag 27. januar skal man med togbussen mellem Fredericia, Aarhus H og Randers.

Der indsættes både direkte togbusser, der kører uden stop, og mellemhurtige busser, der standser ved de største stationer, samt såkaldte stopbusser, der standser ved alle stationer.

– DSB opfordrer kunderne til at benytte Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne, siger DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Banedanmark.

Over for DR oplyser DSB, at 20.000 af deres passagerer dagligt vil være påvirket af ombygningen.

Fra 28. januar er der igen tog fra Aarhus mod Skanderborg, men mod Langå og Randers ruller togdriften først igen til april.

GoCollective indsætter togbusser fredag aften 16. januar til og med søndag 25. januar.

Den kører i ruten Aarhus, Viby J, Hørning og Skanderborg og retur.

Ombygningen af jernbanen har været i gang siden 1. april. Flere spor er allerede fornyet.

Tegn på god lancering af Wegovy-pille i USA sender Novo-aktie op

Recepttal tyder på, at den foreløbige lancering af Wegovy i pilleform i USA går godt.

Det siger Søren Løntoft Hansen, som er senioranalytiker i AL Sydbank med fokus på blandt andet medicinalindustrien.

– Recepttallene viser, at lanceringen af Wegovy-pillen er meget opmuntrende. Man skal dog være varsom med at tolke så tidligt, siger han.

Det er ifølge analytikeren særligt de nye tal, som får Novo-aktien til at stige fredag. Omkring klokken 13.00 stiger aktien 5,3 procent.

Ifølge MarketWire viser tal fra Symphony Health Solutions via Bloomberg, at der i løbet af ugen er blevet udstedt over 4000 recepter på Wegovy-pillen.

Opgørelsen er baseret på forsikringsdækkede patienter og fysiske apoteker og dækker ikke de folk, som køber pillerne online og betaler af egen lomme. Det forklarer Søren Løntoft Hansen.

Han understreger, at usikkerheden er stor, blandt andet fordi det endnu er meget tidligt i lanceringen. Samtidig kan der være udsving i tallene fra uge til uge.

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, godkendte Novos Wegovy-pille 23. december.

Pillen er et vægttabsmiddel, som består af semaglutid. Det er det samme aktive stof, som der er i Wegovy og Ozempic, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Novo Nordisk meddelte 5. januar, at pillen nu var tilgængelig på det amerikanske marked.

Novo-konkurrenten Eli Lilly har også en vægttabspille på vej, men den er endnu ikke blevet godkendt af de amerikanske myndigheder.

Modsat Novos pille skal Eli Lillys pille ikke tages på tom mave. Til gengæld viser data højere vægttab med Wegovy-pillen end med Eli Lillys orforglipron-pille.

– Markedet for vægttabspiller bliver en vigtig del af fedmemarkedet fremadrettet. Det adresserer de personer, som ikke har lyst til at tage en injektion, og dem vil der være en del af, siger Søren Løntoft Hansen.

Ifølge dokumenter fra FDA, som Reuters har set, ventes det, at de amerikanske myndigheder tager stilling til en godkendelse af Eli Lillys vægttabspille 10. april.

Trumps særlige udsending vil besøge Grønland i marts

Den amerikanske præsident Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, planlægger at besøge Grønland i marts, siger han i et interview med Fox News.

Det skriver Reuters.

Besøget bekræftes af det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA). Ifølge hende skal Landry med til det årlige hundeslædeløb.

Så det skal Chemnitz også. Og hun tager endda Venstres Grønlandsordfører, Louise Elholm, med til Grønland i den forbindelse, siger Chemnitz.

– Vi gør, hvad vi kan. Men det er også op til Naalakkersuisut, hvordan man vil forholde sig til det, siger Chemnitz til Ritzau med henvisning til den grønlandske regering.

Chemnitz har kritiseret, at Trump ønsker ejerskab af Grønland. Det er Trump, som har udpeget Landry til den nyoprettede post. Hun forventer ikke, at Landry vil blive mødt med åbne arme af grønlænderne.

Da USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og den amerikanske andendame Usha Vance sidste år besøgte Grønland, skulle Usha Vance have været til hundeslædeløb, men Vance-parret ændrede planer og hun kom ikke til hundeslædeløb. Det skete blandt andet efter diverse protester over besøget.

Det er for tidligt at sige, om Chemnitz eller den grønlandske regering vil mødes med Jeff Landry til marts, lyder det fra Chemnitz til TV 2.

Landry siger fredag, at han mener, at der kan indgås en aftale mellem parterne.

– Jeg tror, at der er en aftale, der bør og vil blive indgået, når dette sker, siger han i interviewet.

Udmeldingen kommer, samtidig med at en amerikansk delegation af politikere fredag besøger Christiansborg.

Trumps særlige udsending understreger ifølge Reuters også, at Trump mener det alvorligt, når det kommer til krav om Grønland.

– Han (Trump, red.) har fortalt Danmark, hvad han søger, og nu handler det om at få udenrigsminister Marco Rubio og vicepræsident J.D. Vance til at lave en aftale, siger Jeff Landry.

Den særlige udsending har flere gange videregivet Trumps krav om, at USA bør have Grønland.

Det gjorde han blandt andet torsdag i et opslag på det sociale medie X, hvor han gentog, at Grønland er afgørende for amerikanernes sikkerhed.

– De trusler, som fjendtlige nationer udgør i dag, kræver beslutsom amerikansk handling i Arktis, skrev Landry på X.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), mødtes onsdag med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, i Washington D.C.

Efter mødet fortalte den danske udenrigsminister på et fælles pressemøde med Motzfeldt, at Kongeriget Danmark og USA har en fundamental uenighed om Grønland, men at en såkaldt højniveaugruppe skal forsøge at afklare problemerne.

Lars Løkke Rasmussen understregede efter mødet, at han tager afstand fra de ytringer, som USA’s præsident, Donald Trump, gentagne gange er kommet med om Grønland.

Sangeren Mø aflyser koncert i København efter sidste års turnéstop

Sangeren Mø har aflyst endnu en koncert, efter at hun i november sidste år aflyste alle sine koncerter året ud efter konsultation med sin læge.

Det fremgår af K.B. Hallens hjemmeside, skriver Ekstra Bladet, som har fået bekræftet aflysningen af Billetlugen, der står for køb og salg af billetter.

Mø – med det borgerlige navn Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen – skulle ellers efter planen have optrådt i K.B. Hallen 20. februar som en del af den turné, hun offentliggjorde med udgivelsen af sit fjerde studiealbum, “Plæygirl”.

I midten af november lød det fra sangeren, der var i gang med turnéen, at hun havde besluttet at aflyse alle sine koncerter resten af 2025 efter en konsultation med sin læge.

Det skrev hun i en såkaldt story, der er en kort video, som er tilgængelig i 24 timer, på det sociale medie Instagram.

– Det her har ikke været en nem beslutning. At optræde for jer betyder alverden for mig, men jeg har brug for tid til at hvile og komme mig helt, før jeg vender tilbage til scenen, skrev hun i opslaget.

– Tak for jeres kærlighed, tålmodighed og forståelse, tilføjede Mø dengang.

Mø stod også til at skulle tage sin turné til USA i begyndelsen af i år.

Men koncerterne i januar står også til at være aflyst. Det gælder blandt andet fredagens koncert i New York og en koncert lørdag i Boston.

Hvad der ligger bag aflysningerne er uvist, men Mø har tidligere måtte trække stikket for at holde en pause.

Mø fik sit store gennembrud i 2013 med nummeret “Pilgrim”, som blev fulgt op af hendes debutalbum, “No Mythologies To Follow”, året efter.

I 2015 fik den fynskfødte stjerne sit internationale gennembrud, da hun var med til at skabe Major Lazers megahit “Lean On”, som hun også lagde vokal til.

De fortsatte samarbejdet på nummeret “Cold Water”, som også havde verdensstjernen Justin Bieber på.

Mø har siden “No Mythologies To Follow” fra 2014 udgivet albummerne “Forever Neverland” fra 2018, “Motordrome” i 2022 og senest “Plæygirl” i foråret sidste år.

Det var efter sit globale gennembrud for mere end ti år siden, at hun tog en pause fra scenelyset.

Oppositionspolitiker: Ti personer dræbt i mit hjem under valg i Uganda

Et højtstående medlem af den ugandiske opposition fortæller fredag til AFP, at sikkerhedsstyrker har stormet hans hjem torsdag, mens Uganda afholdt valg.

Ifølge politikeren Muwanga Kivumbi skulle ti personer fra hans kampagnehold være blevet dræbt i angrebet, fortæller han til AFP.

Oplysningerne er ikke bekræftet andre steder.

– Ti blev dræbt inde i mit hus, fortæller Muwanga Kivumbi, der er parlamentsmedlem for partiet National Unity Platform, til AFP via telefon.

Uganda afholdt torsdag valg uden internetadgang. Og landets præsident, Yoweri Museveni, er af menneskerettighedsorganisationer blevet beskyldt for “brutal undertrykkelse” af oppositionen i et forsøg på at forlænge sine 40 år ved magten.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters lukkede myndigheder i landet tirsdag for indbyggernes adgang til internet, ligesom mobilforbindelserne blev begrænset.

Det er ifølge regeringen sket for at forhindre spredningen af misinformation og opfordringer til vold.

Regeringen havde ellers gentagne gange lovet, at den ikke ville lukke for internettet, har AFP skrevet.

Sikandar Siddique har afleveret mere materiale til kommune i boligsag

Politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique har indsendt yderligere dokumentation til Københavns Kommune i sagen om det tidligere folketingsmedlems bopælsregistrering.

– Folkeregistret kan bekræfte, at der er modtaget svar fra advokat Erbil Kaya på vegne af sin klient. Folkeregistret skal nu sagsbehandle det indkomne materiale, skriver kommunen i et svar til Ritzau.

Torsdag var der deadline for at sende yderligere dokumentation i sagen, som i sidste ende kan få den konsekvens, at Siddique kan ryge ud af Københavns Borgerrepræsentation.

Siddiques lejr har dog via advokat Erbil Kaya meddelt kommunen og Ankestyrelsen, at man vil have sidstnævnte inddraget i sagen.

– Tilsynet i Ankestyrelsen kan bekræfte, at vi den 14. januar 2026 har modtaget henvendelsen fra Sikandar Siddique og hans advokat, og vi vil nu se nærmere på, om der kan være anledning til at rejse en tilsynssag, oplyser Ankestyrelsen til Ritzau.

Indtil Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en række spørgsmål, vil Siddique have sat Københavns Kommunes behandling af sagen på pause.

– Sikandar Malik Siddique har anvist adressen i København som sin postadresse og har modtaget både privat og officiel post på adressen. Relevante myndigheder og aktører er orienteret om adresseændringen, hvilket dokumenterer, at adressen fungerer som hans primære kommunikations- og kontaktadresse, skriver Erbil Kaya i sit svar til Københavns Kommune på vegne af sin klient.

Siddique blev ved kommunalvalget 18. november sidste år valgt til Borgerrepræsentationen i København. Men her kan han kun sidde, hvis han også bor i kommunen.

Valgte politikere kan miste deres valgbarhed og dermed udtræde af kommunalbestyrelsen, hvis de ikke lever op til reglerne fastsat i kommunalvalgloven.

For at være valgbar skal man have valgret, og det vil Siddique ikke have i Københavns Kommune, hvis han ikke “opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen”.

Det er op til Borgerrepræsentationens medlemmer at beslutte, om et medlem har mistet sin valgbarhed.

Tilbage i maj sidste år meddelte Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget. Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Kort efter valgte Københavns Kommune så at indlede en undersøgelse af flytningen. Det skete ligeledes før kommunalvalget.

12. december meddelte Københavns Kommune, at den agtede at annullere Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

Tidligere på ugen blandede social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) sig ud af det blå i sagen.

Hun kaldte det en “skandale”, at Siddique er flyttet til København for at kunne stille op til kommunalvalget, mens hans familie fortsat bor i Herlev.

Sophie Hæstorp Andersen er tidligere overborgmester i København og dermed tidligere politisk chef for forvaltningen, som skal træffe afgørelsen.

Hun mener, at han får svært ved at overbevise kommunen om, at hans flytning er reel.

– At der overhovedet kan sås tvivl om noget så elementært som en kandidats bopæl, er en skandale.

– Nu har han frem til den 15. januar til at overbevise Københavns Kommune, og det ser svært ud, skrev hun på Facebook, selv om sagen endnu ikke er afsluttet.

Efterfølgende har Ritzau flere gange spurgt ministeren om, hvorfor hun blander sig i en sag, der ikke er afgjort. Hun har ikke ønsket at uddybe yderligere.

Efter 33 år i Danmark udvises polsk bedstemor for narko i fryseren

Efter at have opholdt sig i Danmark i 33 år udvises en polsk kvinde på grund af besiddelse af cirka to kilo amfetamin i Horsens.

Højesteret har fredag i en dom bestemt, at udvisning er “bydende nødvendig” af hensyn til den offentlige sikkerhed. Også selv om hun har en stærk tilknytning til Danmark.

Tidligere mente Vestre Landsret, at kvinden skulle have et forbud mod at indrejse i seks år.

Men dommerne i landets øverste instans har ikke fulgt opfordringen fra kvindens forsvarer om at nøjes med at give en advarsel om udvisning.

I stedet er afgørelsen skærpet. Forbuddet mod indrejse skal gælde for altid.

Afgørelsen falder på et tidspunkt, hvor der har været stor politisk diskussion om udvisning af udenlandske statsborgere, der begår kriminalitet.

Kvinden er 61 år, førtidspensionist og lever alene med sin hund. Hun har børn og børnebørn her i landet.

Da hun var midt i 20’erne, ankom hun til Danmark. Efter en årrække på arbejdsmarkedet blev hun tilkendt førtidspension. Hun var gift med en dansk mand i 14 år, inden han døde.

Det såkaldte opholdsdirektiv sikrer, at unionsborgere kun kan udvises, hvis de udgør en “alvorlig trussel”, som berører “en grundlæggende samfundsinteresse”.

Og det er altså tilfældet med den polske statsborger, vurderer Højesteret.

Udvisningen er i øvrigt ikke ude af proportioner i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som blandt andet sikrer retten til privatliv og familieliv.

Denne konklusion er dommerne nået frem til, selv om kvinden har levet så længe på dansk jord, og selv om hun ikke tidligere er straffet af betydning.

De fem dommere skriver i afgørelsen, at “der er tale om et ekstraordinært tilfælde”.

Men hun har gode forudsætninger for at kunne bosætte sig i Polen, og her vil de voksne børn og børnebørn kunne besøge hende, ligesom de kan opretholde kontakten via telefon og internet, noterer dommerne.

I narkosagen blev hun idømt fængsel i fire år.

Da betjente kom forbi på grund af et tip, blev der fundet amfetamin i en fryser og i natbordsskuffen. I samme sag blev hendes datter idømt fængsel i to år for en mindre mængde.

Machado lader sin Nobels fredspris blive hos Trump

Den venezuelanske oppositionsleder, Maria Corina Machado, som modtog Nobels fredspris i december, har ladet sin fredspris blive hos USA’s præsident, Donald Trump.

Det fortæller Trump selv ifølge nyhedsbureauet AP. Det skriver det norske medie NTB.

Trump skrev natten til fredag på sit sociale medie, Truth Social, at Machado havde overrakt Nobels fredspris til ham.

– Hun er en vidunderlig kvinde, som har været igennem så meget. María overrakte mig sin Nobels fredspris for det arbejde, jeg har udført. En så smuk gestus af gensidig respekt. Tak, María!, lød det fra præsidenten.

Maria Corina Machado havde sin pris med, da hun torsdag mødtes med den amerikanske præsident i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Mødet fandt sted, efter at Trump tidligere i januar iværksatte en stor militæraktion for at tage Venezuelas nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange.

Machado modtog i december Nobels fredspris for sin kamp “for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre”.

Hun er lederen af den demokratiske bevægelse, der kæmper for frie valg og folkevalgte regeringer i det sydamerikanske land.

Efterfølgende sagde Machado, at hun godt kunne forestille sig at dele fredsprisen med Trump.

Kilder fortæller til det amerikanske medie CNN, at Trump har tænkt sig at beholde fredsprisen.

Nobelinstituttet i Norge har afvist, at en Nobelpris kan deles eller gives videre til andre.

– Når annonceringen er truffet, står beslutningen for evigt, oplyser Nobelinstituttet.

Maria Corina Machado er ikke den første nobelprismodtager, som af den ene eller anden årsag har givet sin pris fra sig.

Den danske fysiker Niels Bohr modtog i 1922 Nobelprisen i fysik for sin teori om atomernes struktur.

Han donerede den dog i 1940 til en auktion til fordel for den finske civilbefolkning under Vinterkrigen.

Her blev medaljen købt for 5000 kroner af Carlsbergfondet, der skænkede den til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød i Nordsjælland.

Foruden Niels Bohr har 13 andre danskere modtaget en Nobelpris.

Senest Morten Meldal, der sammen med amerikanerne Carolyn Bertozzi og Barry Sharpless, blev tildelt Nobelprisen i kemi i 2022 for udvikling af klikkemi og bioortogonal kemi.

Syddjurs Kommune frikender ikke sig selv for ansvar efter busulykke

Syddjurs Kommune har ikke frikendt sig selv i forbindelse med en busulykke onsdag på Landevejen i Hornslet, hvor to mænd mistede livet.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Her lyder det, at kommunen afventer politiets undersøgelser, inden der kan drages konklusioner om kommunens eventuelle ansvar.

Efter ulykken udsendte kommunen en foreløbig redegørelse, hvori det lød, at der ikke var blevet saltet på vejen, hvor de to busser stødte sammen.

I den forbindelse udtalte Anita Søholm (S), medlem af Natur-, Teknik- og Miljøudvalget i Syddjurs Kommune, til DR, at der var blevet handlet efter proceduren.

– Vores vintervagt har handlet helt efter bogen. Der er en vurdering af, at der skete et meget pludseligt temperaturfald, som er en meget sjælden hændelse, og det kan man ikke forudse, sagde hun til DR.

Vintervagten er kommunens beredskab til at rydde sne og bekæmpe glatføre på offentlige veje i vinterperioden.

Men Syddjurs Kommunes borgmester, Michael Stegger Jensen (S), understreger fredag, at kommunen ikke har frikendt sig selv i sagen.

– I forhold til ulykken afventer vi politiets videre arbejde med at klarlægge baggrunden for uheldet. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har frikendt os selv.

– Vi har fået udarbejdet en foreløbig redegørelse om vintertjenesten – men det er alt for tidligt at konkludere, om der var forhold i vores procedurer, som burde have været anderledes, siger borgmesteren i meddelelsen.

Videre lyder det, at ulykken har givet anledning til, at kommunen ser nærmere på trafiksikkerheden på strækningen og evaluerer sit serviceniveau i vintertjenesten.

– Det er vigtigt, at vi lærer af en sådan tragisk hændelse, siger Michael Stegger Jensen.

Natur-, Teknik- og Miljøudvalget i kommunen har allerede besluttet, at vintertjenesten skal evalueres i den kommende tid.

Når politiets vurdering af årsagen til ulykken er klar, vil kommunen følge op, lyder det.

Onsdag stødte to busser frontalt sammen på Landevejen i Hornslet nord for Aarhus.

To mænd på henholdsvis 32 og 52 år mistede livet, og derudover kom flere til skade.

En bilinspektør blev efterfølgende tilkaldt til ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Der kan gå flere uger eller måneder, inden bilinspektørens rapport ligger klar.

Liberal Alliances politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen venter barn

Politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen (LA) skriver fredag på Facebook, at hun er gravid.

– Der er sket noget helt fantastisk. Et lille menneske er på vej ind i vores liv, skriver hun. Hun skriver, at fødslen forventes at ske i slutningen af juli.

34-årige Sólbjørg Jakobsen har i forvejen to børn, Sarita og Liam.

Hun har været medlem af Folketinget siden 2022.

LA-politikeren, der er født i Tórshavn, har siden 2023 været politisk ordfører for Liberal Alliance.

Senere i år skal der afholdes folketingsvalg. Det skal afholdes inden udgangen af oktober.

OECD ser risiko forbundet med dansk økonomis afhængighed af få selskaber

Dansk økonomi har kørt i to forskellige tempi siden 2022.

Her har væksten primært været drevet af store eksportselskaber, primært i medicinalsektoren, mens væksten drevet af den indenlandske efterspørgsel har været sløv.

Sådan lyder analysen i samarbejdsorganisationen OECD’s landerapport om Danmark, som er blevet offentliggjort fredag formiddag.

– Geopolitiske spændinger og øgede handelsbarrierer har sløret handelsudsigter, og eksponering over for sektorspecifikke chok udgør makroøkonomiske risici, skriver OECD.

Organisationen påpeger, at produktionen i medicinalindustrien er blevet mere end fordoblet siden 2020, efter at nye vægttabsmidler er kommet på markedet.

I 2024 stod medicinalindustrien med Novo Nordisk i front for mere end halvdelen af bnp-væksten på 3,5 procent, skriver OECD.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

I analysen påpeger OECD desuden, at en betydelig del af de danske skatteindtægter er koblet til succeser hos multinationale selskaber.

Det betyder, at udfordringer hos enkelte selskaber eller i bestemte industrier kan påvirke de offentlige finanser og dermed udgøre en risiko.

Det er bemærkelsesværdigt, at OECD fremhæver usikkerheden om de fremtidige skatteindtægter fra de store danske multinationale selskaber. Det mener Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Det er formentlig en risiko, der skal ses i sammenhæng med den intensiverede konkurrence på vægttabsmedicin, skriver han i en kommentar.

Her og nu er de offentlige finanser i Danmark dog stærke, men på mellemlang og lang sigt kan de komme under pres, vurderer OECD.

Det skyldes både øgede forsvarsudgifter, klimatilpasning, en aldrende befolkning og udgifter til at opretholde velfærdssystemet.

OECD forventer, at væksten i dansk økonomi lander på 2,4 procent i 2025.

Herefter forventes det, at væksten aftager til 2,0 procent i år og 1,8 procent næste år.

De fleste tilskadekomne er udskrevet fra hospitalet efter busulykke

Langt de fleste, der kom til skade i forbindelse med en alvorlig busulykke onsdag i Hornslet, er blevet udskrevet fra hospitalet.

Det oplyser Østjyllands Politi fredag på meddelelsestjenesten Politi Update.

I ulykken mistede to mænd på henholdsvis 32 og 52 år livet.

Yderligere 12 personer var involveret i ulykken, der skete på Landevejen i Hornslet nord for Aarhus, da to rutebusser stødte frontalt sammen.

11 af dem er blevet udskrevet efter at have været på sygehuset. En af chaufførerne er fortsat indlagt til ikke-kritisk behandling.

Fire af de tilskadekomne har haft brug for behandling.

– Østjyllands Politi efterforsker fortsat sagen og har p.t. ikke yderligere, lyder det i meddelelsen fra politiet.

Østjyllands Politi har iværksat en undersøgelse af de nærmere omstændigheder om busulykken.

Det vides endnu ikke, hvad der var årsagen til sammenstødet mellem de to busser. En bilinspektør har undersøgt stedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken onsdag klokken 09.31.

De to mænd blev erklæret døde, kort efter at politiet ankom til stedet, og flere blev meldt alvorligt tilskadekomne.

Bulgarsk præsident udskriver nyvalg efter politisk uro

Bulgarerne skal atter til stemmeurnerne.

Det har landets præsident, Rumen Radev, bestemt. Fredag har han besluttet, at Bulgarien skal afholde nyvalg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, fordi de ledende partier har nægtet at give mandat til at danne en regering, skriver Reuters.

Radev har fredag tilbudt Alliancen for Rettigheder og Friheder en sidste chance for at forsøge at danne en regering, men partiet har ifølge Reuters afslået anmodningen.

Det bliver det ottende valg inden for de seneste fire år, skriver nyhedsbureauet. Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår valget skal afholdes.

Den tidligere regering måtte sidste måned træde tilbage efter omfattende protester.

Formelt meddelte den tidligere premierminister Rosen Zjeljakov sin afgang den 11. december. Det skete, efter at der i hovedstaden Sofia var titusindvis af demonstranter på gaden for at kræve regeringens afgang.

De mente, at mindretalsregeringen havde svigtet i kampen mod korruption i Bulgarien, som er et af EU’s fattigste medlemslande.

Zjeljakov blev valgt som premierminister 16. januar sidste år og repræsenterer det konservative centrumhøjreparti Gerb. Han har tidligere været blandt andet transportminister og formand for den bulgarske nationalforsamling.

Det er ikke kun politiske forandringer, der i øjeblikket blæser over Bulgarien, men også økonomiske.

Det østeuropæiske land stoppede per 1. januar 2026 med at bruge sin hidtidige valuta, lev, og begyndte i stedet at bruge euro.

Skiftende regeringer har talt for, at Bulgarien skulle blive euroland. Håbet er, at økonomien i Bulgarien kan blive hjulpet til bedre tider med euroen som betalingsmiddel.

Samtidig er håbet, at det kan styrke Bulgariens bånd til Vesten og beskytte landet mod russisk indflydelse.

Blandt bulgarerne er der delte meninger om, hvorvidt det er en god idé. Mange har frygtet, at varerne bliver dyrere, har AFP skrevet.

Der bor omtrent 6,9 millioner mennesker i Bulgarien.

Politiet søger vidner efter brag og brand i Albertslund

Politiet modtog kort efter midnat natten til fredag en anmeldelse om et brag og en efterfølgende brand på en adresse på Hedemarksvej i Albertslund.

Det skriver Københavns Vestegns Politi fredag morgen i en pressemeddelelse.

– Brandvæsnet med flere og politiet var efterfølgende talstærkt til stede, lyder det i meddelelsen.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvad politiet mener, der er sket.

En person blev kørt til hospitalet til kontrol for røgforgiftning.

Branden er slukket igen.

Billeder fra stedet viser ifølge Ekstra Bladet, at politiet patruljerede med hunde i området natten til fredag. Samtidig arbejdede flere på en adresse iført DNA-dragter.

Københavns Vestegns Politi oplyser fredag formiddag, at man er i gang med at efterforske, hvad der ligger bag hændelsen, men det er endnu for tidligt at fastslå årsagen.

I den forbindelse søger politiet vidner til hændelsen.

– Borgere, der har set eller hørt noget mistænkeligt omkring midnat i området ved Hedemarksvej, bedes kontakte Københavns Vestegns Politi, lyder det i en pressemeddelelse.

Vidner kan kontakte politiet på telefon 4386 1448 eller tage fat i en af politiets betjente, der fredag vil være synligt til stede på gerningsstedet.

Man ønsker ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt, siger Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Dansk energiinvestor følger Ørsted og sagsøger USA

Havvindprojektet Vineyard Wind, som er delvist ejet af den danske kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), har sagsøgt den amerikanske administration efter et beordret byggestop.

Det skriver Finans, som har fået indsigt i en klage sendt til retten i delstaten Massachusetts.

Vineyard Wind skriver desuden i en nyhed på sin hjemmeside, at selskabet ved retten har udfordret suspenderingen af arbejdet.

Her lyder det desuden, at Vineyard Wind fortsat vil samarbejde med myndighederne for at forstå de forhold, som nævnes i myndighedernes ordre.

– Vineyard Wind mener dog, at bekendtgørelsen overtræder gældende lov, og at den, hvis den ikke straks påbydes, vil føre til øjeblikkelig og uoprettelig skade på projektet og på de lokalsamfund, der vil drage fordel af denne kritiske kilde til ny energi til New England-regionen, skriver selskabet.

New England dækker over seks stater i USA’s nordøstlige hjørne: Connecticut, Maine, Massachusetts, New Hampshire, Vermont og Rhode Island.

Ved at gå rettens vej håber selskabet at kunne få lov at fortsætte arbejdet på havvindmølleparken.

Vineyard Wind er blandt de fem havvindmølleprojekter i USA, som den amerikanske administration fik standset kort før jul.

Også Empire Wind, som opføres af norske Equinor, og Revolution Wind og Sunrise Wind, som Ørsted er ved at opføre, er blandt de vindmølleparker, som fik ordre til at standse arbejdet.

Mandag fik Ørsted rettens ord for, at arbejdet på Revolution Wind kan fortsætte.

Parken er et fælles projekt mellem Ørsted og Skyborn Renewables, som er medejer.

Og torsdag blev det norske Equinors tur til at få lov til at fortsætte konstruktionsarbejdet på Empire Wind.

Ifølge Finans har Vineyard Wind produceret strøm siden starten af 2025, men er altså endnu ikke færdigbygget.

I retsdokumenterne fremgår det, at vindmølleparken er 95 procent færdigbygget, skriver Finans. Der mangler at blive installeret et enkelt vindmølletårn og blive sat vinger på ti vindmøller.

Da den amerikanske administration standsede arbejdet på de fem vindmølleparker, lød det, at årsagen var national sikkerhed.

Ifølge det amerikanske indenrigsministerium havde Pentagon udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.

Men i Ørsteds tilfælde fandt dommeren altså ikke, at der var dokumentation for dette.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]