Seneste nyheder

FN’s humanitære chef, Tom Fletcher, appellerer mandag til FN’s medlemslande om et budget på 23 milliarder dollar i 2026 til indsatser, der skal stoppe lidelser rundt omkring i verden.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Budgettet, der svarer til 147,5 milliarder kroner, er kun halvt så stort, som FN-chefen kunne ønske sig.

Tom Fletcher siger, at faldende støtte betyder, at organisationen er nødt til at prioritere ressourcerne endnu skarpere end før.

Samtidig retter han kritik af stigende ligegyldighed med lidelser rundt omkring i verden. USA har under præsident Donald Trumps administration blandt andet skåret kraftigt ned på støtten til FN og bidrag til ulandsbistand.

– Det er i sidste ende nedskæringerne, der tvinger os til disse hårde og brutale valg, som vi er nødt til at træffe.

– Vi er overbebyrdede, underfinansierede og under angreb, siger Tom Fletcher ifølge Reuters.

Krige og konflikter i Ukraine, Gaza, Sudan, Haiti og Myanmar indgår i næste års budget på 23 milliarder dollar, hvor FN ifølge planen kan hjælpe 87 millioner mennesker.

Tom Fletcher udtrykker et lille håb om, at det er muligt at rejse 33 milliarder dollar svarende til 211,6 milliarder kroner i 2026. I så fald vil FN’s humanitære arbejde kunne hjælpe 135 millioner mennesker.

I 2025 havde FN et budget til humanitær bistand på 45 milliarder dollar. Blot 12 milliarder dollar var finansieret, oplyser organisationen ifølge AFP. Det var det laveste niveau i næsten et årti.

FN anslår, at 240 millioner af verdens befolkning har behov for akut nødhjælp. Blandt andet fordi de befinder sig i konfliktzoner eller er ofre for naturkatastrofer og klimaforandringer.

Vejret vil denne uge ikke bidrage meget til julestemningen, da det med høje temperaturer og en grå himmel vil føles mere som efterår.

Det siger Jesper Eriksen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Vejret kommer til at føles som i starten af november med gråvejr det meste af tiden og så perioder med regn og rusk. Så man skal nyde solen i de korte perioder, den er der, siger han.

– Og så kan man glæde sig over, at der ikke bliver problemer med glatføre.

Mandag skydes i gang med regn til den nordlige og østlige del af Danmark, men det vil ikke blive til store nedbørsmængder, siger meteorologen.

Solen vil i korte glimt kigge frem, men vinden tiltager samtidig til en frisk vind til kuling fra sydvest, hvilket gør ugens første dag til en blæsende en af slagsen.

– I den nordvestlige del af landet når man ved kysterne i en overgang op på hård eller stormende kuling med vindstød op til stærk storm.

Temperaturen vil med 7-10 graders varme også minde mere om efterår end vinter.

Tirsdag vil der med 5-10 grader igen være lun luft over Danmark. Først på dagen kan solen kigge frem, men ellers bliver det en dag med gråvejr, hvor et regnvejr vil bevæge sig op over landet.

Det ventes at ramme København sidst på eftermiddagen og Nordjylland i løbet af aftenen. Til gengæld er vinden fra mandag aftaget, og det vil derfor føles mindre blæsende.

– Det bliver et ganske fredeligt og ufarligt regnvejr, der dog vil vare i mange timer, siger Jesper Eriksen.

Onsdag og torsdag fortsætter med et vejr, der for december måned er meget mildt, siger han.

Her skal man igen forvente 5-10 graders varme, og der er således langt til noget, der minder om sne.

– Fredag aftager vinden lidt, og så kommer den fra syd, hvor der heller ikke er koldt. Så der er også udsigt til en weekend med høje temperaturer, siger Jesper Eriksen.

Som udgangspunkt skal man den næste uges tid derfor heller ikke regne med nattefrost, fastslår meteorologen.

– Normalt skifter vejret mellem kold og varm luft, men lige nu er vejret låst fast i en varm luftmasse over det meste af Europa. Undtagelsen er den nordlige del af Skandinavien, hvor kulden har gemt sig. Normalt ligger den længere sydover i december.

Problemerne fortsætter for Kansas City Chiefs, der natten til mandag led et nyt nederlag i jagten på slutspillet i NFL.

På hjemmebane blev quarterback Patrick Mahomes og holdkammeraterne besejret med 10-20 af Houston Texans.

Med syv nederlag i 13 kampe i grundspillet er Kansas City Chiefs, der i de seneste tre sæsoner har nået Super Bowl, i alvorlig fare for at misse NFL-slutspillet for første gang i et årti.

Holdet ligger i øjeblikket ikke til at nappe en af pladserne i slutspillet.

Kansas City Chiefs kom hurtigt bagud i opgøret mod Houston Texans, der ved pausen førte med 10-0.

Mahomes og holdkammeraterne fik udlignet til 10-10 i tredje quarter, men værterne kunne ikke fastholde momentum i fjerde quarter.

Her bragte Dare Ogunbowale med et touchdown gæsterne foran med 16-10, inden Kaʻimi Fairbairn sparkede et ekstra point hjem til en Houston Texans-føring på 17-10.

Lidt cementerede Fairbairn sejren, da han gjorde det til 20-10 på et fieldgoal.

Kansas City Chiefs har deltaget i finalen i NFL de seneste tre år. Efter Super Bowl-triumfer i 2023 og 2024 tabte Kansas City Chiefs i sidste sæson finalen i NFL til Philadelphia Eagles.

Mere end tre millioner syrere er vendt tilbage til deres hjem i Syrien, efter at tidligere præsident Bashar al-Assads styre kollapsede i december sidste år som følge af en lynoffensiv.

Det oplyser FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, mandag, hvor det er præcis et år siden, at Assad blev tvunget fra magten og tog flugten til Rusland.

Omkring 1,2 millioner flygtninge er sidenhen vendt retur til Syrien, mens yderligere 1,9 millioner internt fordrevne ligeledes er vendt tilbage til de områder, hvor de boede inden borgerkrigen, der i sidste ende førte til Assads fald.

Hvis tendensen skal fortsætte, er det dog nødvendigt, at der fortsat sikres økonomiske midler til genopbygningen af Syrien, lyder meldingen mandag fra UNHCR.

Over fem millioner syriske flygtninge opholder sig i dag fortsat i udlandet. De fleste af dem i nabolande som Jordan og Libanon.

– Syrerne er klar til genopbygningen. Spørgsmålet er, om verden er klar til at hjælpe dem med det, siger FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi.

Grandi fortalte i Geneve i sidste uge til donorer, at der er risiko for, at de syrere, der vender tilbage, kan finde på at forlade Syrien igen.

– Tilbagegangen fortsætter i ret stort omfang. Hvis ikke vi skruer op for vores indsats, så er risikoen for et tilbageslag meget reel, sagde han.

Hjælpeindsatsen er underfinansieret, så man blot har 29 procent af de penge til rådighed, som man har vurderet er nødvendig i indsatsen, er meldingen fra UNHCR.

Således er virkeligheden på et tidspunkt, hvor donorer som for eksempel USA har foretaget store nedskæringer i bistanden til udlandet.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) går nedgangen i den internationale hjælp for hurtigt til, at de lokale sundhedssystemer kan nå at vokse sig stærke nok til selv at overtage opgaven.

Og det skaber problemer.

I november var 58 procent af hospitalerne i Syrien fuldt funktionsdygtige, og nogle områder er plaget af strømafbrydelser, hvilket vanskeliggør opbevaring af for eksempel vacciner.

– De hjemvendte vender tilbage til områder, hvor adgangen til medicin, personale og infrastruktur er begrænset.

– Det øger presset på de i forvejen sparsomme tjenester, sagde Christina Bethke, der er fungerende repræsentant for WHO i Syrien, på mødet i Geneve i sidste uge.

Det var som følge af en lynoffensiv på et par uger, at oprørere sidste år væltede Bashar al-Assads styre i november og december 2024. Assad flygtede til Rusland den 8. december.

Den militante, islamistiske organisation Hayat Tahrir al-Sham (HTS), der førte an i oprøret, leder nu Syrien.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, mangler tydelige svar fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, efter at amerikanske forhandlere har arbejdet på en aftale, der kan afslutte krigen i Ukraine.

Det siger Trump ifølge nyhedsbureauet AP.

Lørdag afsluttede amerikanske og ukrainske forhandlere tre dages drøftelser i Miami i den amerikanske delstat Florida.

– Jeg er en smule skuffet over, at præsident Zelenskyj ikke har læst forslaget endnu. Sådan var situationen for få timer siden, siger Trump ifølge AP.

– Hans folk elsker det, men han har ikke (læst det, red.), lyder det videre.

Volodymyr Zelenskyj har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra Donald Trump.

USA’s præsident hævder, at Rusland ser positivt på det forslag, der er blevet arbejdet på hen over tre dage i Miami. Rusland har ikke kommenteret forslaget, hvis indhold ikke er offentliggjort.

– Jeg tror, at Rusland har det fint med det, men jeg er ikke sikker på, om Zelenskyj har det fint med det. Hans folk elskede det. Men han er ikke klar, siger Donald Trump ifølge AP.

USA præsenterede i november en fredsplan på 28 punkter, som især Ukraine havde svært ved at acceptere.

Forslaget betød, at Ukraine skulle afgive hele Donbas-regionen, og at Ukraine aldrig ville blive indlemmet i forsvarsalliancen Nato.

Planen har siden været igennem ændringer, men der er uvished om, hvordan den ser ud aktuelt.

Tirsdag i sidste uge var den særlige udsending Steve Witkoff og Trumps svigersøn Jared Kushner i Ruslands hovedstad, Moskva, for at tale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Putins udenrigspolitiske rådgiver Jurij Usjakov udtalte efterfølgende, at man hverken var kommet tættere eller længere væk fra en fred.

Mødet i Moskva blev fulgt op af tre dages møde i Miami mellem Witkoff og Kushner og en delegation fra Ukraine.

Thailand har indledt et luftangreb ved landets omstridte grænse til nabolandet Cambodja.

Det meddeler generalmajor Winthai Suvaree, der er talsperson for den thailandske hær, mandag morgen lokal tid i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mindst en thailandsk soldat er blevet dræbt, mens yderligere fire er blevet såret i nye sammenstød med cambodjanske soldater i grænseområdet. Det oplyste Thailands militær mandag i en udtalelse.

– Den thailandske side er nu begyndt at anvende fly til at angribe militære mål i flere områder, fremgår det af udtalelsen.

Cambodjas forsvarsministerium skriver i en udtalelse mandag, at den thailandske hær ved daggry udførte angreb to steder. Det skal ifølge ministeriet være sket efter flere dage med provokationer fra thailandsk side.

Forsvarsministeriet hævder, at Cambodja ikke har gengældt angrebene.

Thailands hær hævder modsat, at cambodjanske soldater skal have affyret raketter mod områder, hvor der opholder sig civile thailændere. Der er ikke umiddelbart meldinger om dræbte civile.

Både Thailand og Cambodja har beskyldt hinanden for at bryde en aftale om våbenhvile, der i oktober blev underskrevet af Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

Til stede ved underskrivelsen var også USA’s præsident, Donald Trump.

Inden da havde de to nabolande allerede i slutningen af juli indgået en midlertidig våbenhvileaftale, efter at en konflikt i grænseregionen mellem de to lande var blusset op på ny.

I november meddelte Thailands forsvarsminister, Natthaphon Narkphanit, dog, at landet havde sat våbenhvilen på pause.

Meldingen kom, efter at en landmineeksplosion i grænseområdet havde såret fire thailandske soldater.

Dagen efter våbenhvilen blev sat på pause, hævdede Cambodjas premierminister, at en thailandsk soldat havde skudt og dræbt en civil cambodjaner i grænseområdet.

Thailands militær meddeler mandag, at man er gået i gang med at evakuere mere end 385.000 civile i fire distrikter i grænseområdet.

Ifølge militæret er mere end 35.000 civile allerede blevet indkvarteret på midlertidige tilflugtssteder.

Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, opfordrer mandag Thailand og Cambodja til at udvise besindighed.

– De genoptagne kampe risikerer at ødelægge det omhyggelige arbejde, der er blevet gjort for at stabilisere forholdet mellem de to naboer, skriver han.

Malaysia har har i øjeblikket formandskabet for den asiatiske samarbejdsorganisation Asean og var med til at mægle aftalen om våbenhvilen, som også Ibrahim satte sin underskrift på.

Thailand og Cambodja har i over 100 år kæmpet om suverænitet over den 817 kilometer lange grænse. Konflikten kredser især om suverænitet over blandt andet templer i grænseområderne.

En 14-årig dreng er søndag aften afgået ved døden, efter at han fredag var involveret i en færdselsulykke i Kolding.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Rune Nielsen tidligt natten til mandag til Ritzau.

Drengen sad på passagersædet i en personbil, der fredag kørte frontalt sammen med en anden bil nord for Kolding.

En 50-årig mand kørte bilen på Ammitsbølvej, da bilen af ukendte årsager trak over i modsatte kørebane i krydset ved Donsvej.

– Først snitter bilen en anden modkørende bil, før den kører frontalt ind i en tredje bil, oplyste Rune Nielsen fredag.

Umiddelbart efter ulykken var meldingen fra hospitalet, at både den 50-årige mand og den 14-årige dreng var svært tilskadekomne. Drengen blev desuden meldt i kritisk tilstand.

Både drengen og manden var fra Odense.

De pårørende er underrettet.

Mindre end en tredjedel af de stemmeberettigede deltog ved søndagens valg til den lovgivende forsamling i Hongkong.

Det oplyser lokalregeringen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Valgdeltagelsen endte på 31,9 procent, hvilket er det næstlaveste siden den tidligere britiske koloni i 1997 blev overdraget til Kina.

I et forsøg på at øge valgdeltagelsen blev åbningstiden på valgstederne forlænget. Derudover blev antallet af valgsteder også udvidet.

For fire år siden deltog 30,2 procent af de stemmeberettigede.

Kun kandidater, der er loyale over for de Kina-støttede myndigheder, kunne stille op til valget.

En brand i et boligkompleks i området Wang Fuk i slutningen af november har ifølge Reuters udløst vrede mod myndighederne.

Mindst 159 personer mistede livet i branden, der begyndte den 26. november og hærgede i flere dage.

Kinas nationale sikkerhedskontor i Hongkong havde før valget advaret om, at der vil blive slået ned på enhver antikinesisk protest som følge af branden.

Førhen var valgene i Hongkong præget af stor uenighed mellem kandidater, der støttede det kinesiske styre i Beijing og prodemokratiske kræfter.

Typisk fik prodemokratiske kandidater opbakning fra omkring 60 procent af vælgerne, skriver Reuters og AFP.

De to største prodemokratiske partier var ikke på stemmesedlen ved søndagens valg. Det ene blev opløst i 2023, mens det andet er i gang med at lukke ned.

Hongkongs antikorruptionsmyndighed oplyste søndag, at fire mænd var blevet anholdt for at opfordre folk til ikke at stemme eller afgive ugyldige stemmer, skriver Reuters.

Offentlig opfordring til at boykotte valget blev i 2021 kriminaliseret i omfattende ændringer af valgsystemet.

Dengang blev det også besluttet, at kun 20 af i alt 90 sæder til Hongkongs lovgivende forsamling skal gå til direkte folkevalgte.

Mindst fem personer blev dræbt, da en bil lørdag eksploderede i nærheden af en politistation i den mexicanske delstat Michoacán.

Det oplyser anklagemyndigheden i Mexico søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Eksplosionen skete kort før middagstid lokal tid foran politiets hovedkvarter i kystbyen Coahuayana, oplyser anklagemyndigheden.

Tre af de døde var lokale politibetjente.

Bileksplosioner er ifølge AFP sjældne i Mexico, selv om tre mennesker i oktober blev såret, da en bilbombe eksploderede i delstaten Guanajuato.

Flere af landets voldelige og magtfulde narkokarteller holder til i delstaten. Det gælder blandt andet kartellet Jalisco Nueva Generation (CJNG), som USA har sat på landets liste over terrororganisationer.

Delstaten Michoacán har i den seneste tid været plaget af uro, efter at Carlos Manzo, der var borgmester i Uruapan, blev dræbt i begyndelsen af november.

Han døde efter at være blevet ramt af flere skud i fuld offentlighed den 1. november, mens han deltog i fejringen af De Dødes Dag i Uruapan i delstaten Michoacán.

Drabet på den 40-årige borgmester udløste to dages massedemonstrationer i delstaten, hvor demonstranter satte ild til offentlige bygninger og kom i karambolage med politiet. Mere end 100 personer blev ifølge AFP såret under demonstrationerne.

Volden mellem forskellige kriminelle bander og politiet i Michoacán er vokset på det seneste. Ifølge The New York Times var Carlos Manzo den syvende borgmester i den mexicanske delstat, som er blevet dræbt siden 2022.

Manzo var en populær borgmester og havde flere gange beskyldt den mexicanske regering for ikke at gøre nok for at stoppe organiseret kriminalitet.

Den anholdte skal angiveligt være en del af en kriminel gruppe, der er knyttet til kartellet CJNG.

Nigerias regering har fået frigivet 100 skolebørn, som var en del af en større gruppe børn, der i november blev kidnappet fra en kostskole i landet.

Det rapporterer den nigerianske tv-station Channels.

Oplysningen bekræftes over for nyhedsbureauet AFP af en talsmand for Nigerias præsident.

De 100 børn vil blive overdraget til myndighederne mandag, siger en kilde i FN.

165 skolebørn og lærere er dog fortsat savnet.

I alt blev 303 børn og 12 lærere bortført af bevæbnede mænd fra den katolske kostskole St. Mary’s i delstaten Niger i det centrale Nigeria. Det skete ved et angreb omkring klokken to om natten den 21. november.

To dage efter lykkedes det 50 børn at flygte fra fangenskabet. Det oplyste den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN), der driver skolen.

De bortførte børn er mellem 6 og 18 år og udgør næsten halvdelen af de i alt 629 elever, der går på den katolske skole.

Det er uklart, hvem der står bag bortførelsen af de mange skolebørn.

Nigeria har i årevis været plaget af bortførelser, der blandt andet har ramt landets skoler.

En af de mest omtalte bortførelser gik ud over en pigeskole i byen Chibok i 2014, hvor 276 piger blev bortført af den islamistiske bevægelse Boko Haram.

En del af dem er siden selv sluppet fri eller er blevet løsladt, men flere er stadig savnet, har AFP tidligere skrevet.

Selv om bortførelser med formål om løsepenge sker med jævne mellemrum i Nigeria, stod landet i november over for en decideret bølge af bortførelser.

38 personer blev denne måned bortført fra en katolsk kirke i delstaten Kwara, mens mindst 25 skoleelever blev bortført fra sovesalene på en pigeskole i delstaten Kebbi.

Der var samme måned også meldinger om bortførelser af landmænd, samt af en brud og hendes brudepiger, skriver AFP.

Militante gruppers angreb på civile fik sidste måned USA’s præsident, Donald Trump, til at true med at sende amerikansk militær til Nigeria.

Liberal Alliance kommer fremover til at stemme nej ved lovforslag om statsborgerskabstildeling, indtil der er indført en screeningmodel.

Det siger Alex Vanopslagh i et interview med Politiken.

– I min optik er et af de vigtigste krav at stille, og noget af det vigtigste at tage fat på, at man i højere grad måler på, om du egentlig har et demokratisk sindelag, lyder det til mediet.

Partiformanden understreger, at det bør handle om, hvorvidt ansøgerne har udvist “antidemokratisk adfærd”.

Lovforslagene bliver typisk fremsat på halvårlig basis, og meldingen fra Liberal Alliance er ikke umiddelbart ny.

Det har siden slutningen af 2024 lydt fra partiet, at der ikke var godt nok styr på, hvem der får tildelt statsborgerskab, og de har sammen med flere andre partier stemt blankt ved afstemningerne.

Nu går partiformanden dog skridtet videre og melder, at der vil blive stemt imod ved kommende afstemninger.

Partiet har også tidligere krævet, at der skulle findes en måde, hvorpå man kunne frasortere de personer, der ansås som “antidemokrater”, fra lovforslaget.

Efterfølgende varslede udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at regeringen ville nedsætte en ekspertgruppe, der skulle undersøge muligheden for at screene ansøgere om statsborgerskab i forhold til, hvad ansøgere tidligere har sagt eller skrevet.

Den ekspertgruppe blev nedsat i september.

Ni måneder forinden lød det dog fra Liberal Alliances indfødsretsordfører, Sandra Skalvig, at det ikke var godt nok.

– Vi vil have en aftale. Vi vil ikke have en undersøgelse. Vi vil ikke deponere vores holdning i regeringens syltekrukke, sagde hun fra Folketingets talerstol.

Udmeldingen fra Alex Vanopslagh kommer kort efter, at Sandra Skalvig til Ritzau har fortalt, at man ville fremsætte et beslutningsforslag om at melde Danmark ud af statsborgerretskonventionen.

Det så meget, meget sort ud for Danmarks håndboldkvinder, da de for første gang ved VM løb ind i reel modstand søndag aften.

I den sidste mellemrundekamp mod et energisk ungarsk mandskab var danskerne nede med fem mål i anden halvleg, men pludselig fandt de noget frem fra dybet og vandt med 28-27 efter et imponerende comeback.

Et vingeskudt angrebsspil blev forvandlet, og mellem stængerne kom andenkeeper Amalie Milling ind og flåede selvtilliden ud af ungarerne.

Indtil søndag var der mange ubesvarede spørgsmål om det afbudsramte landsholds reelle niveau. I de første fem kampe har modstanden været ikkeeksisterende, og det har været umuligt at udlede brugbare svar.

Men søndag kom modstanden pludselig blæsende – både på banen og tribunerne. Og måske kom det som et chok for danskerne, som trods sejren må stå tilbage med en blandet fornemmelse.

I en arena tungt domineret af højlydte ungarere spillede Danmark nemlig alt for længe uden overbevisning i angrebet. Særligt når Helena Elver fik pause, kiggede de tilbageværende danskere på hinanden med rådvildhed i øjnene.

Defensivt var det ikke helt til rotterne, men ungarerne blev bare ved med at pumpe de danske forsvarsspillere for energi. Og midtvejs i anden halvleg lignede Danmark et knækket hold.

Men der blev sat skik på sagerne, og nu kan Danmark glæde sig til VM-kvartfinale mod Holland eller Frankrig onsdag.

Første halvleg blev én lang tovtrækning om at være et lille skridt foran. Og for Danmark blev overskriften, at det kontra- og angrebsspil, der har været det største våben hidtil ved VM, aldrig kom i gang.

Danmark havde store problemer med at skabe chancer mod et hidsigt ungarsk forsvar, der asede og masede for at holde danskerne væk. Og de nød godt af, at ingen andre bagspillere end Helena Elver fandt løsninger.

Anne Mette Hansen, Kristina Jørgensen og Michala Møller virkede handlingslammede, og det var tankevækkende, at Danmarks mål i en periode udelukkende kom fra fløjspillerne Andrea Aagot og Elma Halilcevic. De to havde held med at slå hul på den velspillende keeper Zsófi Szemerey.

Rådvildheden sneg sig stille og roligt ind i den danske offensiv, og samtidig lykkedes det ikke at holde de energiske ungarer fra at rulle den ene tempofyldte angrebsåbning ud efter den anden. De ungarske fans i arenaen brølede af eufori, da deres helte ved pausefløjt var foran med 15-13.

Tendensen fortsatte efter pausen. Ungarerne scorede mål på samlebånd, og Anna Kristensen virkede mere og mere fraværende mellem stængerne. Ungarn kom foran med fem, og på det tidspunkt så det helt håbløst ud for danskerne.

Men så skete der et eller andet. Amalie Milling kom ind og tog fra i målet, angrebene blev igen sirligt sat op af Helena Elver, og Danmark barberede tre mål af den ungarske føring.

Pludselig var det ungarerne, der hang med hovederne. Angrebene blev præget af individuelle forsøg på at slippe igennem. Men den danske defensiv sagde stop, og med 11 minutter igen udlignede Michala Møller til 24-24.

Godt nok kom Ungarn kortvarigt foran med to igen, men troen og energien var feset ud, og i de sidste ti minutter spillede Danmark pludselig lovende håndbold.

Mindst tre personer er døde og flere er såret, efter at en stor bølge har ramt den spanske ferieø Tenerifes sydlige kyst.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge den spanske avis El País.

Bølgen har ramt i området Los Gigantes.

En person er blevet genoplivet efter et hjertestop og er fløjet med helikopter til Hospital de la Candelaria sammen med tre andre sårede.

I starten af november var der ligeledes tre personer, der omkom, efter at øen blev ramt af voldsomt vejr og store bølger.

Tenerife ligger i Atlanterhavet vest for Afrikas kyst. Der bor knap en million mennesker på øen.

Situationen er “fuldstændig under kontrol”, efter at soldater fra Benins regeringshær forhindrede et kupforsøg i det vestafrikanske land tidligere søndag.

Det siger landets præsident, Patrice Talon, i en udtalelse på tv.

Han tilføjer, at de soldater, der forsøgte at kuppe sig til magten, vil blive straffet.

– Dette forræderi ikke vil passere ustraffet, siger præsidenten i sin tv-udtalelse.

Hans melding kom omkring 12 timer efter, at lyden af skud havde givet genlyd i gaderne i Cotonou, der er den største by i Benin.

Soldater trængte ind i den statslige tv-stations bygning, hvor de gik i luften med en meddelelse om, at de havde fjernet præsident Talon fra magten.

Kupforsøget er det seneste af en række trusler mod demokratiet i den vestlige del af Afrika.

I de seneste år har militæret taget magten i to af Benins nabolande – Niger og Burkina Faso.

Det samme er sket i Mali, Guinea og så sent som i november også i Guinea-Bissau.

Det var dog en overraskende udvikling i Benin, der ikke har oplevet et vellykket militærkup siden 1972.

En talsmand for regeringen sagde tidligere søndag, at 14 mennesker er anholdt i forbindelse med det fejlslagne kupforsøg.

Søndag aften meddeler den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas, at der vil blive sendt soldater fra andre vestafrikanske lande til Benin for at støtte landets regering.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er soldater fra Nigeria, Sierra Leone, Elfenbenskysten og Ghana, der sendes til Benin for at hjælpe til med at “bevare den forfatningsmæssige orden og territorielle integritet”, lyder det i en meddelelse fra Ecowas.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor mange soldater der er tale om.

Reuters

Israels hærchef, Eyal Zamir, siger søndag, at den linje, som israelske styrker har trukket sig tilbage bag i Gazastriben, er en “ny grænse”.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en udtalelse fra Israels militær.

– Vi vil ikke tillade, at Hamas genetablerer sig. Vi har operativ kontrol over store dele af Gazastriben, og vi vil forblive på disse forsvarslinjer, siger Zamir.

– Den gule linje er en ny grænselinje, der tjener som en fremskudt forsvarslinje for vores lokalsamfund og en linje for operationel aktivitet.

Det er ikke umiddelbart klart, om Zamir taler om en midlertidig eller permanent grænse.

Ifølge våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas skal israelske styrker være trukket tilbage til positioner bag den såkaldte gule linje.

Det er israelskkontrollerede zoner langs grænsen mellem Israel og Gazastriben. De strækker sig mellem 1,5 og 6,5 kilometer ind i det palæstinensiske område.

Dermed kontrollerer Israel lige nu lidt over halvdelen af det smalle landområde med godt to millioner palæstinensiske indbyggere, skriver nyhedsbureauet dpa.

Før de gule linjer blev fastlagt, var Gazastriben omkring 41 kilometer lang og mellem seks og 12 kilometer bred.

Hærchefen talte søndag til reservesoldater i Gazastriben, fremgår det af militærets meddelelse.

Her understregede han også, at militæret (IDF) “ikke må blive selvtilfreds”, skriver Times of Israel.

– Vi skal forberede os på alle fronter og opretholde beredskab og årvågenhed samtidig med, at vi overholder operative standarder, siger han ifølge det israelske medie.

– IDF forbereder sig på scenariet om en overraskelseskrig. Det er en af hjørnestenene i den kommende flerårige plan, tilføjer Zamir.

Liberal Alliance vil fremsætte et beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af statsborgerretskonventionen.

Det fortæller Sandra Skalvig, der er partiets indfødsretsordfører, til Ritzau.

– Det giver god mening at fremsætte det nu, både fordi det giver Venstre mulighed for også i Folketingssalen at sige, hvad man mener om statsborgerretskonventionen og om, vi skal være inde eller ude, og det er også en mulighed for at høre de andre regeringspartier i forhold til deres position.

Venstreformand Troels Lund Poulsen meldte lørdag ud, at partiet var klar til at træde ud af konventionen i løbet af 2026, hvis det ikke lykkes SVM-regeringen at skabe ændringer inden næste valg.

Det budskab vakte overraskelse hos regeringsfællen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der i et opslag på X gjorde det klart, at han ikke delte samme synspunkt.

– Dansk enegang er efter min mening ingenlunde i hverken vores eller sagens interesse, lød det.

Heller ikke Socialdemokratiet bakkede op om udmeldingen.

Et lignende beslutningsforslag blev senest behandlet i Folketinget i maj 2024. Da var det Dansk Folkeparti, der fremsatte det. DF og daværende løsgænger Lars Boje Mathiesen var på tidspunktet de eneste, der stemte for forslaget.

Men med Venstres melding begynder et flertal i højere grad end tidligere at opbygge sig, og det er på den baggrund, at forslaget fremsættes, siger Sandra Skalvig.

Indfødsretsordføreren tør dog ikke spå om, hvorvidt Venstre reelt kommer til at stemme for forslaget denne gang.

– Men det vil jeg da håbe, at de gør. Særligt med den seneste udmelding, så håber jeg da, at de rent faktisk vil bakke op om det, siger hun.

I Liberal Alliance håber man ifølge ordføreren på, at meldingen fra Troels Lund Poulsen er et udtryk for, at Venstre er på vej tilbage i den borgerlige lejr.

Partiets formand, Alex Vanopslagh, har også søndag aften udarbejdet et længere opslag på X, hvor det blandt andet lyder, at det er “glædeligt”, at Venstre tilslutter sig opgøret med konventionen.

– Det er et vigtigt skridt mod et samlet borgerligt opgør med, at vi i mange år har været slaver af konventioner, som ikke længere er tidssvarende, lyder det.

En vandlækage, der opstod den 26. november, har beskadiget flere hundrede værker i Louvres bibliotek med egyptiske antikviteter.

Det bekræfter det parisiske kunstmuseum søndag til AFP ifølge den franske avis Le Parisien.

Mellem 300 og 400 værker er blevet beskadiget, forklarer Francis Steinbock, der er vicedirektør for museet, ifølge avisen.

Det drejer sig om tidsskrifter og andet “videnskabelig dokumentation”, der bruges af forskere, siger Francis Steinbock.

Han understreger desuden, at ingen af skaderne på nuværende tidspunkt vurderes til at være uoprettelige.

Værkerne stammer fra slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.

De skal nu sendes til et bogbinderi, hvor de skal restaureres, og de vil derefter blive sat tilbage i hylderne, siger Francis Steinbock ifølge Le Parisien.

Ifølge Louvre stammer lækagen fra et vandrør i loftet i et af værelserne i biblioteket for egyptiske antikviteter.

En intern undersøgelse er sat i gang for at fastslå de præcise årsager bag hændelsen, skriver Le Parisien.

Kunstmuseet, der ligger i hjertet af Paris, står over for en gennemgribende renovering.

Frankrigs præsident har tidligere udtalt, at det vil koste op imod otte milliarder kroner.

For at finansiere renoveringen har man blandt andet hævet entrépriserne for ikke-europæiske gæster.

Tidligere år var Louvre udsat for et spektakulært røveri.

Her blev der stjålet i alt otte juveler med en anslået værdi på samlet 650 millioner danske kroner.

En af genstandene er en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig, som han blev gift med i 1810.

Flere mistænkte er blevet anholdt i sagen, men det er stadig ikke lykkedes for fransk politi at lokalisere de stjålne juveler.

En 26-årig mand, der tidligere er blevet dømt i to forskellige voldtægtssager, er søndag blevet varetægtsfængslet i en ny sag om voldtægt.

Det skriver B.T.

Ifølge sigtelsen udsatte han torsdag en kvindelig bekendt for voldtægt i en lejlighed i Kokkedal.

Nordsjællands Politi har sagt til Sjællandske Nyheder, at episoden fandt sted natten mellem onsdag den 3. december og torsdag den 4. december.

Episoden blev anmeldt fredag, og lørdag blev manden anholdt ifølge politikredsen.

– Hun var frivilligt på hans adresse, men ifølge forklaringen tvang manden sig til fuldbyrdet samleje, selv om kvinden flere gange sagde nej. Hun forsøgte også at skubbe manden væk, men det lykkedes ikke, har en vagtchef udtalt til regionalmediet.

Ifølge B.T. blev den 26-årige prøveløsladt i sommer efter at være blevet dømt to gange i 2023 i to forskellige voldtægtssager.

Begge gange blev hans straf udmålt til to års fængsel – altså i alt fire år.

I juni i år blev han så prøveløsladt af Kriminalforsorgen, da han med fradrag for perioden for varetægtsfængslingen skønnedes at opfylde betingelserne for at blive prøveløsladt, skriver mediet.

Søndagens grundlovsforhør foregik ved Retten i Lyngby bag lukkede døre, hvor manden nægtede sig skyldig.

Nordsjællands Politi oplyser til Ritzau, at den 26-årige skal sidde varetægtsfængslet frem til 2. januar.

Fra søndag kører flere sjællandske lokal- og regionaltog efter ændrede køreplaner.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

Det gælder blandt andet på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Næstved, videre mod Nykøbing Falster.

Søndag vil de sidste to tog mellem Næstved og Nykøbing Falster blive erstattet af togbusser.

Flere aftener vil den ændrede køreplan på strækningen betyde, at flere kunder ikke kan nå andre togforbindelser, skriver DSB.

Der vil blandt andet blive indsat togbusser fra Ringsted til Roskilde.

Ændringerne gælder også på strækningen mellem København og Næstved via Køge.

Her vil nogle tog være helt eller delvist aflyst, og DSB henviser til togbusser mellem Køge og Næstved.

Ændringerne skyldes sporarbejde, oplyser DSB.

Der henvises til, at man tjekker Rejseplanen forud for sin rejse.

De ændrede køreplaner varer frem til den 11. december.

Større spænding har der sjældent været om et verdensmesterskab i Formel 1.

Efter en lang og tæt sæson vandt McLarens Lando Norris verdensmesterskabet med en tredjeplads i søndagens grandprix i Abu Dhabi.

Det er første gang, at Norris tager titlen i racersportens kongeklasse.

Dermed snuppede briten titlen for næsen af Red Bulls Max Verstappen, der ellers vandt i Abu Dhabi og gjorde sit for at tage titlen.

Verstappen havde taget verdensmesterskabet i de foregående fire sæsoner. Og han skabte stor spænding om sæsonens titel i de seneste uger og måneder.

Oscar Piastri, der i hele sæsonen også har været med i toppen, blev toer i Abu Dhabi, men var aldrig tæt på at blive mester i det sidste løb.

Norris endte med at vinde titlen med et forspring på sølle to point ned til Verstappen.

Formel 1-sæsonen blev dermed afgjort på den tættest mulige måde, da der var tre kørere, der havde chancen for at blive verdensmester i det sidste grandprix i Abu Dhabi.

Verstappen havde sikret sig pole position foran de to McLaren-kørere, og den position forsvarede han fra start.

På de første omgange var der mest spænding. Verstappen skulle forsøge at holde de to McLaren-rivaler bag sig.

Piastri overhalede en anelse overraskende Norris og lagde sig lige bag Verstappen, der dog ikke for alvor blev udfordret på de efterfølgende omgange.

Verstappen kørte sit helt eget sololøb i front og skulle håbe på, at Norris ikke endte på podiet. Drømmen gik dog ikke i opfyldelse.

Norris satte sig ret sikkert på den tredjeplads, der ville sikre ham verdensmesterskabet.

Kun Ferraris Charles Leclerc truede Norris bagfra. Leclerc var over flere omgange kun under et sekund efter Norris, men McLaren-bilen var i det lange løb bedre og stærkere.

Briten trak fra og kunne på den lune placering som treer tilmed tillade sig at sænke farten en smule for at slide sine dæk i mindre grad.

Over radioen blev der regelmæssigt sagt til Norris, at det gik efter plan A. Og på den måde kom verdensmesterskabet i hus uden den helt store dramatik.