Seneste nyheder

Natten til søndag blev der meldt om et forsøg på brandstiftelse mod en synagoge i det nordvestlige London.

Det skriver BBC.

Community Security Trust (CST) siger, at ingen kom til skade, og der blev rapporteret om mindre røgskader. CST er med egne ord en “velgørende organisation, der beskytter britiske jøder mod terror og antisemitisme”.

Politiet i London har ikke kommenteret hændelsen, der skete i bydelen Harrow, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen om forsøget på brandstiftelse skriver sig ind i en række af lignende hændelser i den britiske hovedstad.

Fredag aften var der et forsøg på brandstiftelse mod forretningslokationer, der har forbindelser til det jødiske samfund.

Et par dage tidligere blev to mistænkte personer anholdt i forbindelse med et forsøg på brandstiftelse mod en anden synagoge i hovedstaden.

Derudover blev et område omkring den israelske ambassade afspærret efter en melding om, at det havde været tilsigtet droner, der bar på “farlige stoffer”.

Politiet sagde senere, at de genstande, det fandt, ikke indeholdt skadelige eller farlige stoffer. Det skriver Reuters.

I marts blev der desuden sat ild til flere ambulancer tilhørende den frivillige jødiske ambulancetjeneste Hatzola, som holdt parkeret i nærheden af en synagoge i området Golders Green.

Søndag skriver Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, på det sociale medie X, at han er “forfærdet over de seneste forsøg på antisemitiske brandstiftelser i det nordlige London”.

– Dette er afskyeligt, og det vil ikke blive tolereret. Angreb på vores jødiske samfund er angreb på Storbritannien, skriver han og tilføjer, at den synlige politiindsats vil blive øget, og at “de ansvarlige vil blive fundet og blive retsforfulgt”.

Den religiøse leder af det jødiske samfund i Storbritannien, overrabbiner Ephraim Mirvis, har også kommenteret den seneste hændelse, som han kalder et “fejt brandattentat”.

– En vedvarende kampagne med vold og intimidering mod det jødiske samfund i Storbritannien tager til. Dette vedvarende angreb på vores samfunds evne til at tilbede og leve i sikkerhed er et angreb på de værdier, der binder os alle sammen, skriver han på X.

Den pro-iranske gruppe Harakat Ashab al-Yamin al-Islamiyya har taget ansvar for de fleste af hændelserne og har på sociale medier skrevet, at de stod bag forsøget på brandstiftelsen natten til søndag.

Gruppen har også sagt, at den var ansvarlig for en række angreb rundt om i Europa mod amerikanske, israelske og jødiske mål. Det skriver Reuters.

Hvis man til sommer står over for en aflyst flyrejse på grund af brændstofmangel, har man de samme rettigheder som ved andre aflyste fly.

Det fortæller Esben Geist, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.

– Hvis du kun har købt en flyrejse, og din rejse bliver aflyst, har du ret til at blive ombooket til et andet fly eller at få pengene tilbage, siger han.

Sker det inden for 14 dage før afrejse, kan man også have ret til en kompensation oven i.

EU’s flypassagerrettigheder betyder, at man har en række rettigheder, hvis man rejser til eller fra en lufthavn i et EU-land.

Fredag advarede chefen for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, om, at Europa snart kan mangle flybrændstof.

En række parter i den danske rejsebranche oplyste dog til Ritzau, at brændstofmanglen ikke truer flytrafikken i den nærmeste fremtid.

Heller ikke Mathias Milling, der er sekretariatschef i Dansk Luftfart og chefkonsulent i Dansk Industri, er bekymret for sommerens flyrejser.

– Sommertrafikken forventes at blive afviklet normalt. Du kan altså roligt bestille en flyrejse. Hvis uheldet er ude, får du jo dine penge tilbage, siger han i en skriftlig kommentar.

Flyselskaber skal ikke give kompensation ved aflysninger, der sker med mindre end to ugers varsel, hvis det skyldes usædvanlige omstændigheder.

Det kan ifølge forbrugerrådet for eksempel være nogle strejker, krig, terror, uvejr og naturkatastrofer.

Esben Geist stiller sig dog skeptisk over for, om det kan blive aktuelt i den nuværende situation.

– Det er selvfølgelig spørgsmålet. Der kan det godt være, at nogen ville henvise til force majeure og sige, at der er krig. Det ville vi nok lige kigge på, om vi synes er rimeligt, siger han.

I sidste ende ville det dog være op til en domstol at vurdere, om selskabet kan det, lyder det fra vicedirektøren.

På grund af reglerne om, at dit flyselskab skal kompensere dig, dækker en rejseforsikring typisk ikke, hvis et fly aflyses.

En cyklist er blevet kørt med politieskorte til Rigshospitalet efter en trafikulykke på Østerbro i København.

Det oplyser vagtchef Dyre Sønnicksen til Ritzau.

Søndag klokken 11.41 fik politiet en anmeldelse om, at en motorcyklist havde påkørt en ældre cyklist.

Det er sket på Jagtvej ud for nummer 165 i retning mod Nørrebro. Muligvis var cyklisten ved at krydse vejen, da ulykken indtraf.

Cyklisten, der er en mand på 74 år, er blevet hastet til hospitalet i en ambulance, mens motorcyklisten, der er en mand på 28 år, er kørt til undersøgelse.

Vagtchefen kan kort efter klokken 12 ikke oplyse nærmere om deres tilstande.

Cyklisten var sammen med sin kone, da ulykken skete, og hun slap uskadt fra hændelsen.

Der er spærret for trafik på ulykkesstedet, mens politiet arbejder, og der ryddes op. Afspærringen er fra Vibenshus Runddel.

En bilinspektør er desuden blevet tilkaldt.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kritiserer søndag en “fortsat lempelse af sanktioner” mod Rusland.

I et opslag på X understreger Zelenskyj, at hver en dollar betalt for russisk olie er “penge til krigen”.

– Mere end 110 tankskibe fra Moskvas skyggeflåde er i øjeblikket på havet. Om bord er over 12 millioner ton russisk olie, som på grund af de lempede sanktioner endnu en gang kan blive solgt uden konsekvenser, skriver han.

Ifølge præsidenten er den russiske olie omkring ti milliarder dollar værd.

Det svarer til 64 milliarder danske kroner.

– (Det, red.) er en ressource, der bliver direkte forvandlet til nye angreb mod Ukraine, skriver Zelenskyj.

Præsidenten nævner ikke specifikt USA i opslaget, men meldingen fra Zelenskyj kommer, efter USA’s præsident, Donald Trump, lørdag forlængede en tilladelse til køb af russisk olie strandet til søs.

Tilladelsen gør det midlertidigt muligt for lande at købe sanktioneret russisk olie og petroleumsprodukter, der befinder sig på skibe til søs.

Det sker ifølge Trump-administrationen i et forsøg på at kontrollere de globale energipriser, der er steget under krigen mod Iran.

Tilladelsen gælder køb af olie, der er blevet lastet på skibe frem til fredag. Tilladelsen udløber 16. maj.

Dispensationen til køb af russisk olie er en forlængelse af en lignende tilladelse, der tidligere er blevet udstedt af USA’s finansministerium. Den udløb 11. april efter 30 dage.

Tilladelsen betyder, at andre lande ikke møder amerikanske sanktioner, hvis de køber den russiske olie, der allerede er blevet lastet.

Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev har sagt, at den første tilladelse frigav 100 millioner tønder russisk råolie. Det svarer til næsten en hel dags global olieproduktion.

En yngre mand er kommet alvorligt til skade i et knivstikkeri i Herning natten til søndag, og politiet leder ved middagstid søndag stadig efter en gerningsmand.

Det fremgår af en besked fra Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update søndag.

Politiet fik klokken 03.34 anmeldelsen om knivstikkeriet i Smallegade, der er en del af det lokale natteliv. Frem til søndag lige over middag har politiet været på gerningsstedet, hvor der også har været sat afspærringer op.

Vagtchef Simon Stage holder kortene tæt til kroppen, når det angår de nærmere detaljer om knivoverfaldet og den kvæstede mand.

Der er dog tale om en 19-årig mand, der kom alvorligt til skade i episoden. Søndag morgen blev han meldt uden for livsfare.

Ved middagstid er det endnu ikke lykkedes politiet at pågribe en gerningsmand, men sagen efterforskes ifølge politikredsen massivt.

Politiet hører gerne fra vidner i sagen. Politiet kontaktes på telefonnummer 114.

Nordjyllands Politi stoppede lørdag en bil ved Jyske Ås i Vendsyssel, hvor betjentene fandt cirka 800.000 smuglercigaretter. Det skete efter et tip.

Det oplyser politikredsen til DR.

Ud over cigaretterne fandt politiet også en del kontanter i euro i køretøjet. Det fundne beløb svarer til 1,3 millioner danske kroner.

– Det er en god fangst, siger vagtchef Torben Arendrup fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

To udenlandske mænd på henholdsvis 37 og 42 år skal søndag fremstilles i grundlovsforhør i sagen. Her vil de blive krævet varetægtsfængslet, mens efterforskningen pågår.

Vagtchefen vil ikke oplyse, hvilken nationalitet mændene har. De blev anholdt lørdag formiddag omkring klokken 10.

Grundlovsforhøret er planlagt til at begynde klokken 09 i Retten i Aalborg.

Det er inden retsmødet uvist, hvordan de to mænd forholder sig til sigtelsen.

Det sker med mellemrum, at dansk politi anholder personer for at have indsmuglet cigaretter, som der derved ikke er betalt afgifter af.

I marts i år blev en 29-årig polsk mand sigtet og fængslet for indsmugling af mere end to millioner cigaretter. Myndighederne stoppede manden, der kørte i en hvid varevogn, ved den dansk-tyske grænse.

Sigtelsen i den sag drejer sig om unddragelse af afgifter på lidt mere end fire millioner kroner, som staten ville være gået glip af ved smugleriet, oplyste anklagemyndigheden.

Desuden indledes der efter planen en retssag i maj mod otte personer i en sag fra Midt- og Vestsjællands Politikreds, der ikke omhandler indsmugling, men derimod produktion af cirka 200 millioner cigaretter.

Den sag kan blive danmarkshistoriens største sag om ulovlig cigaretproduktion.

En række menneskelignende robotter har i Kina søndag vist deres atletiske evner, da de susede forbi mennesker, der ligesom robotterne deltog i et halvmaraton i landets hovedstad, Beijing.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Løbet fandt sted for første gang sidste år, hvor det dog var præget af en række fejl og uheld, og de fleste robotter evnede således ikke at gennemføre.

Her kom den hurtigste robot i mål på to timer og 40 minutter, hvilket var mere end dobbelt så lang tid som det hurtigste menneske.

Søndag var situationen dog anderledes. Antallet af deltagende hold var steget fra 20 til flere end 100, og flere af robotterne var hurtigere end de professionelle atleter.

Vinderen blandt robotterne, som er udviklet af det kinesiske Honor, kom i mål på 50 minutter og 26 sekunder. Det er flere minutter hurtigere end verdensrekorden i halvmaraton, som løber Jacob Kiplimo fra Uganda i sidste måned stod bag i portugisiske Lissabon.

I modsætning til sidste år navigerede næsten halvdelen af de deltagende robotter søndag uafhængigt på ruten – i stedet for at blive styret via fjernbetjening – under det 21 kilometer lange løb.

Robotterne og de 12.000 menneskelige løbere løb på parallelle baner for at undgå sammenstød.

Hold fra Honor indtog tre podiepladser – alle med robotter, der navigerede selvstændigt og præsterede tider, der slog verdensrekorder.

Du Xiaodi, som er ingeniør fra Honor og del af holdet bag den vindende robot, siger, at robotten har været under udvikling i et år.

Den er udstyret med ben på 90 til 95 centimeter for at efterligne menneskelige eliteløbere. Den har også flydende kølingsteknologi, som Honor bruger i selskabets smartphones.

Ifølge Du Xiaodi er sektoren stadig i en tidlig fase, men han er overbevist om, at menneskelignende robotter med tiden vil omforme flere industrier, herunder produktion.

– At løbe hurtigere virker måske ikke meningsfuldt i starten, men det muliggør teknologi-overførsel, for eksempel til strukturel pålidelighed og køling og i sidste ende industrielle anvendelser, siger han ifølge Reuters.

Omkring 1000 dyrevelfærdsaktivister forsøgte lørdag amerikansk tid at trænge ind på et anlæg i Wisconsin, hvor der opdrættes og laves forsøg på hunde af racen beagle.

De blev standset af politiet, som affyrede gummikugler og brugte peberspray.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Det er anden gang på to måneder, at aktivister forsøger at fjerne beagle-hunde fra laboratoriet Ridglan Farms.

Laboratoriet ligger i den mindre by Blue Mounds i amtet Dane County omkring 40 kilometer sydvest for delstatens Wisconsins hovedstad, Madison.

Sheriffen i Dane County, Kalvin Barrett, siger ifølge AP i en videoudtalelse, at 300 til 400 demonstranter “på voldelig vis forsøgte at trænge ind på området” og overfalde betjente.

Ifølge Barrett ignorerede demonstranterne, at der var områder, som var blevet udpeget til fredelig demonstration. Aktivisterne blokerede også flere veje for at forhindre redningskøretøjer i at komme frem.

– Det her er ikke en fredelig demonstration, siger sheriffen.

Amtets sherifkontor oplyser, at et “betydeligt” antal personer blev anholdt blandt de omkring 1000 demonstranter. Et præcist tal fremgår dog ikke.

Demonstranterne forsøgte at komme forbi flere former for afspærring. Blandt andet en grøft fyldt med gylle, halmballer og et hegn med pigtråd.

Selv om flere af dem kom forbi pigtrådshegnet, nåede ingen af dem ind i bygningerne. Ifølge Wisconsin State Journal estimeres det, at laboratoriet huser omkring 2000 beagle-hunde, skriver AP.

– Jeg føler mig bare besejret, lød det fra aktivist Julie Vrzeski omkring tre timer inde i aktionen, efter at ingen hunde var blevet reddet.

Efterfølgende rykkede aktivisterne fra Ridglan Farms videre til et fængsel i Madison, hvor de også demonstrerede.

Ifølge AP havde gruppen Coalition to Save Ridglan Dogs, som kan oversættes til koalitionen for at redde Ridglan-hundene, på forhånd meddelt planer om at fjerne hundene.

Her lød det dog, at aktionen ville finde sted søndag – men forsøget fandt altså sted lørdag.

Ridglan Farms har afvist, at dyr er blevet mishandlet på laboratoriet. I oktober indgik det dog en aftale om at opgive sin delstatslige licens til avl per 1. juli som led i en aftale for at undgå retsforfølgelse for anklager om dyremishandling.

Resultatet af første valgrunde af præsidentvalget i Peru udskydes og ventes først offentliggjort i midten af maj.

Det siger Yessica Elisa Clavijo Chipoco, der er generalsekretær for Perus nationale valgråd, lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP til den lokale radiostation RPP.

– Vi forventer at være klar med resultatet af præsidentvalget, som vi skal bruge til at fastslå, hvem der går videre til anden valgrunde, omkring midten af maj.

Flere valgsteder måtte mandag genåbne, efter at uregelmæssigheder havde resulteret i, at titusindvis af vælgere ikke kunne stemme ved valget søndag den 12. april.

Generalsekretæren har tidligere oplyst, at et logistisk rod holdt 15 valgsteder helt lukkede søndag. Det betød, at 63.000 mennesker ikke kunne afgive deres stemme.

På omkring 100 valgsteder betød manglende valgmateriale, at man ikke kunne åbne til tiden.

93,4 procent af de afgivne stemmer er ifølge AFP indtil videre blevet optalt. Ifølge det foreløbige valgresultat er den højreorienterede kandidat Keiko Fujimori i front med 17 procent af stemmerne.

I alt 35 kandidater stillede op til præsidentvalget. De to, der modtager flest stemmer i første valgrunde, går videre til anden valgrunde.

Ifølge det foreløbige valgresultat er der tæt løb om at blive den kandidat, der sikrer sig næstflest stemmer og dermed er med videre i opløbet om at blive Perus næste præsident.

Mens den venstreorienterede kandidat Roberto Sanchez står til 12 procent af stemmerne, står konservative Rafael Lopez Aliaga til 11,9 procent.

Yessica Elisa Clavijo Chipoco tilskriver den langsomme optælling af stemmerne, at der er blevet stillet spørgsmålstegn ved flere tusinde stemmer, som skal gennemgås på ny.

Rafael Lopez Aliaga, der er tidligere borgmester i Perus hovedstad, Lima, har kritiseret forsinkelsen af valgresultatet. Han mener, at der er sket valgsvindel og har opfordret sine tilhængere til at gå på gaden søndag for at demonstrere.

Også Roberto Sanchez er utilfreds med håndteringen af valget.

– De her alvorlige organisatoriske problemer skal undersøges, og der må ske passende sanktioner, siger han på et pressemøde lørdag.

Europæiske valgobservatører vurderer ifølge AFP, at valget gik til som det skulle.

Historikeren Anna Keay er blevet udpeget til at skrive en officiel biografi om Storbritanniens afdøde dronning Elizabeth.

Det oplyser Buckingham Palace i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dronning Elizabeth gik efter 70 år på tronen bort i september 2022 i en alder af 96 år.

Ifølge britiske medier har kong Charles, der er dronningens søn, ønsket, at det blev en kvinde, der skriver beretningen om hendes liv.

Anna Keay er mest kendt for sit arbejde med at beskrive Storbritannien i landets periode som republik fra 1649 til 1660.

Hun beskriver opgaven med at skrive en biografi om dronningen som en dyb ære.

Buckingham Palace oplyser, at Keay i forbindelse med arbejdet vil få adgang til både dronning Elizabeths personlige og officielle dokumenter fra det kongelige arkiv.

Historikeren vil desuden få mulighed for at tale med medlemmer af den britiske kongefamilie og dronningens venner og ansatte, lyder det videre.

Anna Keay beskriver dronning Elizabeth som “en ekstraordinær kvinde, hvis liv spændte over et århundrede med store forandringer”.

– Jeg er dybt taknemmelig over for Hans Majestæt Kongen for at have betroet mig dette ansvar og for at give mig adgang til hendes papirer, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at gøre hendes liv og arbejde retfærdighed, siger Keay.

De officielle royale biografier kan vise sig at indeholde uventede oplysninger om hovedpersonens liv, når de bliver udgivet.

Da William Shawcross’ officielle biografi om dronning Elizabeths mor kom ud, afslørede den, hvordan hun i 60-års alderen havde haft kræft, som var blevet behandlet.

Ifølge mediet The Guardian har den 51-årige Anna Keay allerede arbejdet tæt på den britiske kongefamilie. Hun var i syv år således assisterende kurator for Historic Royal Palaces, der forvalter Storbritanniens ubeboede kongelige paladser.

Hun er også forfatter til flere historiske bøger om det britiske monarki.

Iran har været sejrrige på slagmarken, og landet accepterede kun en midlertidig våbenhvile med USA, fordi de iranske krav var blevet mødt.

Det siger Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP i en tv-transmitteret tale.

Iran og USA indgik den 8. april en aftale om en to uger lang våbenhvile, der står til at udløbe natten til onsdag. Mæglere forsøger i øjeblikket at få parterne til at blive enige om en mere permanent fredsaftale.

– Vi var sejrrige på slagmarken, siger Qalibaf, der er med til at lede den iranske delegation i fredsforhandlingerne.

– Hvis vi accepterede våbenhvilen, så var det fordi, at de accepterede vores krav, siger han og tilføjer:

– Fjendens forsøgte at påtvinge os sine krav, og det er vigtigt, at vi gør vores rettigheder gældende. Så derfor er forhandling en kampform.

Han tilføjer, at han ikke mener, at USA har nået deres mål, og at det i øjeblikket er Iran der har kontrol over Hormuzstrædet.

Den afgørende skibsrute har i vidt omfang været lukket for civil skibstrafik siden USA’s og Israels angreb på Iran 28. februar.

Iran meddelte fredag, at man ville genåbne strædet for kommerciel skibstrafik. En beslutning, som landet omgjorde lørdag, efter det stod klart, at USA ikke ville ophæve sin blokade af iranske havne.

– Hvis USA ikke ophæver blokaden, vil skibstrafikken i Hormuzstrædet helt afgjort være begrænset, siger Qalibaf i talen lørdag.

Qalibaf og den iranske delegation forhandlede i sidste weekend med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og de øvrige amerikanske forhandlere i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Forhandlingerne førte ikke til en endelig aftale om fred.

Unavngivne embedsmænd har ifølge AFP givet udtryk for, at mæglere forsøger at finde fælles fodslag mellem parterne, selv om Irans viceudenrigsminister lørdag sagde, at der ikke var sat en dato for nye forhandlinger.

Irans parlamentsformand siger i sin tale lørdag dog, at der er sket fremskridt i forhandlingerne med USA.

– Vi er stadig langt fra at nå til den endelige drøftelse, tilføjer han.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde tidligere lørdag, at amerikanerne er i gang med “meget gode samtaler” med Iran.

De jordiske rester af mindst 50 spædbørn og seks voksne personer er lørdag blevet fundet i Trinidad og Tobago, hvor de tilsyneladende er blevet efterladt på en kirkegård.

Det oplyser politiet i østaten, der ligger i Det Caribiske Hav, i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den indledende efterforskning peger på, at der kan være tale om en sag med ulovlig bortskaffelse af lig, lyder det fra Trinidad and Tobago Police Service (TTPS).

Ligene er blevet fundet på en kirkegård i byen Cumuto, der ligger omkring 40 kilometer fra Port-of-Spain, som er hovedstaden i Trinidad og Tobago.

Ifølge politiet omfatter de voksne lig fire mænd og to kvinder. Tre af de mandlige lig er blevet fundet med mærkater, der identificerer dem.

To af de voksne lig – en mand og en kvinde – viser desuden tegn på, at der er blevet udført obduktioner på dem, lyder det.

– TTPS understreger, at det her er en aktiv efterforskning, og at yderligere retsmedicinske undersøgelser pågår for at fastslå de jordiske resters oprindelse samt alle brud på lovgivning eller procedure, skriver politiet i udtalelse.

Der er ikke umiddelbart nogen meldinger om, hvem der menes at kunne have efterladt ligene på kirkegården.

Politichef Allister Guevarro kalder ifølge AFP fundet dybt bekymrende og siger, at hans myndighed betragter sagen som presserende og behandler den med “følsomhed og en urokkelig vilje til at afdække sandheden”.

Trinidad og Tobago er en engelsktalende øgruppe, der ligger omkring ti kilometer fra Venezuelas kyst. Landet har i de senere år kæmpet med et voksende problem med voldelig kriminalitet.

I 2024 registrerede man 623 drab i en befolkning, der tæller 1,5 millioner.

I en rapport fra det amerikanske udenrigsministerium blev det i 2023 konkluderet, at drabsraten på 37 drab per 100.000 indbyggere gjorde Trinidad og Tobago til det sjette farligste land i verden.

En finsk racerkører er lørdag død i en ulykke under kvalifikationen til 24-timers løbet ADAC 24h Nürburgring i Tyskland.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Ifølge arrangører døde den 66-årige Juha Miettinen under efterfølgende lægebehandling. Han blev efter ulykken trukket ud af sin bil, men mistede livet trods forsøg på genoplivning.

Syv biler var involveret i ulykken, og personerne fra de seks andre biler er blevet kørt til lægeklinikker og hospitaler i området for at blive undersøgt for skader.

Ifølge arrangørerne er ingen af dem i livsfare.

Det Internationale Motorsportsforbund (FIA) har i et opslag på det sociale medie X kommenteret ulykken.

– Vores tanker er med hans familie og venner og alle, der var involveret i hændelsen, lyder det.

Løbet har fået særlig opmærksomhed på grund af Max Verstappens deltagelse. Den firedobbelte Formel 1-verdensmester holder pause, efter at grandprixerne i Bahrain og Saudi-Arabien er blevet aflyst.

Verstappen var ifølge dpa ikke på banen, da den dødelige ulykke fandt sted.

Hans bil – som på det tidspunkt blev kørt af holdkammeraten Lucas Auer – var heller ikke involveret i sammenstødet, lyder det.

Hollænderen har i en story på Instagram reageret på forløbet.

– Motorsport er noget, vi alle elsker, men tidspunkter som det her er en påmindelse om, hvor farligt det kan være. Jeg sender mine dybeste kondolencer til Juhas familie og kære, skriver Max Verstappen.

ADAC 24h finder i år sted fra den 14.-17. maj.

Ifølge mediet The Guardian melder arrangørerne, at løbet lørdag aften blev indstillet.

Når konkurrencen søndag klokken 13 genoptages, vil der blive afholdt et minuts stilhed for Juha Miettinen, oplyser de.

En redningsvest, som en overlevende fra skibet Titanic havde på, er blevet solgt på auktion for 670.000 pund – cirka 5,8 millioner kroner.

Det skriver det britiske medie BBC.

Det var auktionshuset Henry Aldridge and Son i Wiltshire i England, der lørdag stod for salget.

Ifølge BBC er der tale om den eneste redningsvest fra Titanic, som er blevet solgt på auktion i de 114 år, der er gået, siden skibet sank.

Den blev båret af Laura Mabel Francatelli, som var førsteklassespassager på Titanic og en af de omkring 700 personer, der overlevede ulykken i 1912. Her sank skibet på vej til New York, efter at det havde ramt et isbjerg.

Francatelli var iført redningsvesten, inden hun kom om bord på en redningsbåd.

Køberen af vesten beskrives som en samler, men vedkommendes identitet fremgår ikke.

Både Francatelli og en række andre overlevende fra Titanic har underskrevet redningsvesten. Salgsprisen oversteg forventningerne, da det var ventet, at den ville indbringe mellem 250.000 og 350.000 pund.

På lørdagens auktion er også en siddepude fra Titanic blevet solgt. Den har fået ny ejer for en pris på 390.000 pund – 3,4 millioner kroner. Puden tilhørte Richard William Smith, som arbejdede med import af te, og som var en af de 1500 mennesker, der mistede livet på Titanic.

Siddepuden er blevet købt af museet Titanic Museum Attraction, som har et museum i den amerikanske delstat Tennessee og et i delstaten Missouri.

Ifølge nyhedsbureauet dpa blev et ur, der blev fundet på liget af en velhavende forretningsmand, der druknede i ulykken, desuden solgt for 180.000 pund. Det svarer til 1,6 millioner kroner.

Auktionen omfattede i alt 344 genstande, skriver dpa. 15 af dem stammer direkte fra skibet, mens andre er forbundet til skibets historie på et bredere plan.

– Jeg tror, at de her rekordhøje priser afspejler den fortsatte interesse ikke kun for Titanic-historien, men også for skibets passagerer og besætning, siger Andrew Aldrige, som er direktør i auktionshuset.

– Deres minder bliver udødeliggjort gennem de her genstande.

Ethvert skib, der nærmer sig Hormuzstrædet, vil blive betragtet som et mål, siger Den Iranske Revolutionsgarde ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi advarer om, at intet skib af nogen art bør forlade sin ankerplads i Den Persiske Golf og Omanhavet, lyder det i en erklæring fra Revolutionsgarden.

– Ethvert forsøg på at nærme sig Hormuzstrædet vil blive betragtet som samarbejde med fjenden, og det pågældende skib vil blive angrebet.

Situationen i Hormuzstrædet har det seneste døgn været præget af en lang række forskellige udmeldinger.

Fredag eftermiddag erklærede den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, strædet for åbent.

Og lørdag rapporterede flere medier, at flere skibe var begyndt at forsøge at sejle gennem strædet.

Men senere på dagen var Iran tilsyneladende trukket i land med genåbningen.

– Kontrollen over Hormuzstrædet er vendt tilbage til sin tidligere tilstand, og dette strategiske stræde er under streng kontrol af de væbnede styrker, sagde en talsperson for det iranske militær.

Lørdag aften meddeler Revolutionsgarden, at en blokade af strædet vil gælde fra samme aften.

Det skriver CNN.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde tidligere på dagen lørdag, at amerikanerne er i gang med “meget gode samtaler” med Iran.

Det sagde han på et pressemøde, mens der var flere meldinger om iransk beskydning mod handelsskibe i Hormuzstrædet.

– Vi taler med dem. De ville lukke strædet igen, som de jo har gjort i årevis, og de kan ikke afpresse os, sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd. Strædet er 33 kilometer bredt på det smalleste sted. Det er 140 kilometer langt.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet, og normalt passerer flere end 20 millioner tønder råolie, kondensat og brændstof i gennemsnit dagligt strædet.

Team Esbjerg tog lørdag en kneben sejr på 26-25 i den første af to Champions League-kvartfinaler mod rumænske CSM Bucuresti.

Men esbjergenserne vil formentlig ærgre sig over, at de ikke tager et bedre udgangspunkt med til returen i den rumænske hovedstad i næste weekend, hvor der er en plads i Champions Leagues Final 4 på spil.

Der var nemlig masser af muligheder for et bedre esbjergensisk udgangspunkt, men angrebsspillet manglede den sidste kvalitet for at straffe mange rumænske fejl i anden halvleg.

Noget uvant var stjerneduoen med Henny Reistad og Nora Mørk ofte uskarpe og tog en del forhastede beslutninger.

Reistad sluttede opgøret med 9 mål på 15 forsøg, mens Nora Mørk scorede 3 gange på 9 afslutninger.

Det var tydeligt, at særligt Reistad var et stort fokuspunkt i den rumænske defensiv fra kampens start. Mange ressourcer blev brugt på at holde den norske stjerne nede, og det gav naturligt mere plads til holdkammeraterne i Esbjerg-angrebet.

I den anden ende havde Bucuresti dog samtidig heller ikke de store problemer med at tilspille sig store chancer.

Særligt i midterforsvaret kunne Esbjerg ikke rigtig holde styr på rumænerne, men langsomt så man en snært af offensive kvaler hos gæsterne.

De blev mere udtalt efter sidebyttet. Rumænerne lavede flere store tekniske fejl, og den indskiftede Esbjerg-keeper Katharina Filter fik samtidig fat.

De mange muligheder for at skabe et ordenligt hul blev dog ikke udnyttet i første omgang af Esbjerg. De rumænske fejl fortsatte dog med at komme som perler på en snor, og med et kvarter igen var Esbjerg foran med fire.

Esbjerg sløsede dog en hel del i angrebet. Reistad havde mange af billetterne, men hendes træfsikkerhed var ikke på samme høje niveau som vanligt.

Bucuresti genfandt den offensive koncentration, og så var det pludselig helt lige på måltavlen med tre minutter tilbage.

Den danske landsholdsspiller Anne Mette Hansen ramte dog ikke målet på et straffekast for rumænerne og lavede kort efter en angrebsfejl i det sidste minut, og så fik Esbjerg trods alt en sejr med til returkampen.

Seks personer er blevet dræbt, efter at en person lørdag åbnede ild i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det oplyser landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Ukraines sikkerhedstjeneste, SBU, kalder skudepisoden for en “terrorhandling”, skriver Reuters.

Den formodede gerningsmand er ligeledes blevet dræbt, meddeler Ukraines indenrigsminister, Ihor Klymenko, på Telegram.

– Skytten blev dræbt under sin anholdelse i Kyiv, skriver indenrigsministeren ifølge AFP og tilføjer, at gerningsmanden “havde taget flere mennesker som gidsler og affyret skud mod politibetjente under anholdelsen.”

Fire personer blev skudt og dræbt af gerningsmanden på gaden, mens en af gidslerne ligeledes blev dræbt, skriver Zelenskyj. Derudover døde en kvinde på hospitalet af sine kvæstelser.

14 personer er desuden såret, herunder et barn, og præsidenten advarer, at det tal kan stige yderligere, da flere mennesker har søgt hjælp for deres skader efter episoden.

Zelenskyj skriver desuden på X, at en efterforskning er startet med det samme, og at både det nationale politi og landets efterretningstjeneste er på sagen.

Indtil videre er det ifølge præsidenten blevet slået fast, at gerningsmanden satte ild til en lejlighed, før han gik ud på gaden med et våben i hånden.

Han er tidligere blevet retsforfulgt for kriminelle handlinger og har været bosiddende i Donetsk-regionen i “lang tid”, men er født i Rusland.

Kyivs borgmester oplyste tidligere, at en specialaktion var i gang for at pågribe den mand, der åbnede ild.

Aktionen skulle være foregået i et supermarked, hvor personen befandt sig, skrev borgmesteren i et opslag på Telegram, melder det ukrainske medie Kyiv Independent.

– Ifølge de første meldinger kan der også høres skud inde i supermarkedet, skrev borgmesteren.

Hændelsen fandt ifølge det ukrainske medie sted i Holosijivskyj-distriktet i den sydvestlige del af Kyiv.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er amerikanerne i gang med “meget gode samtaler” med Iran.

Det siger han på et pressemøde lørdag, mens der er flere meldinger om iransk beskydning mod handelsskibe i Hormuzstrædet.

– Vi taler med dem. De ville lukke strædet igen, som de jo har gjort i årevis, og de kan ikke afpresse os, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsidenten tilføjer desuden ifølge Reuters, at der vil komme mere information hen mod slutningen af dagen.

Irans militær meddelte tidligere på dagen, at Hormuzstrædet igen er under “streng” iransk kontrol på grund af USA’s blokade af skibe fra iranske havne.

I en udtalelse fra Irans nationale sikkerhedsråd lyder det, at Iran ser USA’s blokade som en overtrædelse af våbenhvilen, skriver BBC.

Situationen i Hormuzstrædet har det seneste døgn været præget af en lang række forskellige udmeldinger.

Fredag eftermiddag erklærede den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, strædet for åbent.

Og lørdag rapporterede flere medier, at flere skibe var begyndt at forsøge at sejle gennem strædet.

Men senere på dagen har Iran tilsyneladende trukket i land med genåbningen.

– Kontrollen over Hormuzstrædet er vendt tilbage til sin tidligere tilstand, og dette strategiske stræde er under streng kontrol af de væbnede styrker, sagde en talsperson for det iranske militær.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd. Strædet er 33 kilometer bredt på det smalleste sted. Det er 140 kilometer langt.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet, og normalt passerer flere end 20 millioner tønder råolie, kondensat og brændstof i gennemsnit dagligt gennem strædet.

Tre køretøjer har lørdag omkring klokken 15.00 roteret samtidig i luften og har derfor mulighed for at sætte en officiel verdensrekord under optagelserne til den danske film “Grise kan ikke klatre”.

Det bekræfter eventkoordinator Arta Ghavami over for Ritzau.

Helt præcist drejer det sig om en kassevogn, en politibil og en politimotorcykel, der i nævnte rækkefølge har roteret hen over hinanden i luften samtidig, efter at være kørt ud over en såkaldt piperamp – en buet rampe typisk brugt i skateparker.

Victor Fasahati, producer på filmen, oplyser til Ritzau, at rekordforsøget nu vil blive sendt til Guinness World Records.

– Vi sender al dokumentation til Guinness hurtigst muligt, så de kan registrere verdensrekorden, fortæller han.

Rekorden er derfor endnu ikke blevet registreret som en officiel rekord.

– Det er et kæmpe øjeblik for alle. Vi var naturligvis nervøse, når der bliver foretaget et stunt af det her omfang, men alt gik snorlige, og alle har det godt, udtaler Arta Ghavami til Ritzau.

“Grise kan ikke klatre” er skrevet og instrueret af Lasse Spang Olsen, der tidligere har instrueret film som “I Kina spiser hunde” og “Gamle mænd i nye biler”. Spang Olsen medvirkede også selv i stuntet.

Stuntet fandt sted i Odense Kanalpark på Havnegade i Odense og er en del af en række stunts til den danske film, som har biografpremiere til august.

Ud over rekordforsøget skal der senere lørdag efter planen også affyres en specialbygget nitrogenkanon, som skal sende en civil politibil flere meter op i luften i en eksplosion.

Inde i bilen er et påsvejset kanonrør, der ved hjælp af trykket skyder den afsted.

Derudover skal en såkaldt bilkanon også skyde en bil sidelæns gennem en politibil senere lørdag.

Lasse Spang Olsen kaldte selv stuntet for “det mest komplicerede og farlige stunt”, han nogensinde har været med til at lave.

– I 46 år har jeg ikke været med til noget lige så dumt, farligt eller kompliceret, sagde han i et klip på filmsiden Kinos Youtube-kanal 16. april.

Af tidligere stunts kan Spang Olsen blandt andet skrive på sit cv, at han har ladet sig korsfæste med søm gennem hænder og fødder på Filippinerne og har bygget en velfungerende ubåd kun af materialer fra en slagterbutik.

En fransk soldat blev lørdag morgen dræbt i et angreb mod FN’s fredsbevarende styrke i Libanon (Unifil).

Det skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i et opslag på det sociale medie X lørdag eftermiddag.

Ifølge præsidenten tyder alt på, at ansvaret for angrebet, der ifølge ham fandt sted i det sydlige Libanon, ligger hos den militante gruppe Hizbollah.

– Frankrig kræver, at de libanesiske myndigheder straks anholder gerningsmændene og tager ansvar sammen med Unifil, skriver Macron.

En ti dage lang våbenhvile mellem Libanon og Israel trådte torsdag aften i kraft.

Natten til fredag dansk tid sagde den libanesiske hær i en erklæring, at Israel havde overtrådt våbenhvilen ved at angribe flere landsbyer i det sydlige Libanon.

Våbenhvilen mellem Libanon og Israel kom, samtidig med at USA forsøger at lande en aftale med Iran om at afslutte krigen. Styret i Iran har insisteret på, at våbenhvilen i Libanon skal være en del af enhver aftale.

Krigen i Mellemøsten begyndte, da USA og Israel angreb Iran den 28. februar.

Libanon blev trukket ind i konflikten, da Hizbollah affyrede raketter mod Israel få dage senere.

Lørdag blev tre andre soldater såret i angrebet og er blevet evakueret, skriver Emmanuel Macron.

Unifil har fordømt, hvad det kalder et “bevidst angreb” mod fredsbevarende styrker.

– Unifil har iværksat en efterforskning for at fastslå omstændighederne omkring denne tragiske hændelse. Den indledende vurdering tyder på, at beskydningen kom fra ikke-statslige aktører (angiveligt Hizbollah), fremgår det af en erklæring ifølge Reuters.

Angrebet skete ifølge nyhedsbureauet, mens soldaterne var i gang med en rydning af eksplosiv ammunition.

Libanons præsident, Joseph Aoun, lover samtidig at retsforfølge dem, der står bag angrebet. Det fremgår af en erklæring, skriver Reuters.

Hizbollah afviser lørdag, at gruppen var involveret i angrebet. Det skriver AFP med henvisning til en erklæring fra gruppen.