Seneste nyheder

Politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen (LA) skriver fredag på Facebook, at hun er gravid.

– Der er sket noget helt fantastisk. Et lille menneske er på vej ind i vores liv, skriver hun. Hun skriver, at fødslen forventes at ske i slutningen af juli.

34-årige Sólbjørg Jakobsen har i forvejen to børn, Sarita og Liam.

Hun har været medlem af Folketinget siden 2022.

LA-politikeren, der er født i Tórshavn, har siden 2023 været politisk ordfører for Liberal Alliance.

Senere i år skal der afholdes folketingsvalg. Det skal afholdes inden udgangen af oktober.

Dansk økonomi har kørt i to forskellige tempi siden 2022.

Her har væksten primært været drevet af store eksportselskaber, primært i medicinalsektoren, mens væksten drevet af den indenlandske efterspørgsel har været sløv.

Sådan lyder analysen i samarbejdsorganisationen OECD’s landerapport om Danmark, som er blevet offentliggjort fredag formiddag.

– Geopolitiske spændinger og øgede handelsbarrierer har sløret handelsudsigter, og eksponering over for sektorspecifikke chok udgør makroøkonomiske risici, skriver OECD.

Organisationen påpeger, at produktionen i medicinalindustrien er blevet mere end fordoblet siden 2020, efter at nye vægttabsmidler er kommet på markedet.

I 2024 stod medicinalindustrien med Novo Nordisk i front for mere end halvdelen af bnp-væksten på 3,5 procent, skriver OECD.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

I analysen påpeger OECD desuden, at en betydelig del af de danske skatteindtægter er koblet til succeser hos multinationale selskaber.

Det betyder, at udfordringer hos enkelte selskaber eller i bestemte industrier kan påvirke de offentlige finanser og dermed udgøre en risiko.

Det er bemærkelsesværdigt, at OECD fremhæver usikkerheden om de fremtidige skatteindtægter fra de store danske multinationale selskaber. Det mener Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Det er formentlig en risiko, der skal ses i sammenhæng med den intensiverede konkurrence på vægttabsmedicin, skriver han i en kommentar.

Her og nu er de offentlige finanser i Danmark dog stærke, men på mellemlang og lang sigt kan de komme under pres, vurderer OECD.

Det skyldes både øgede forsvarsudgifter, klimatilpasning, en aldrende befolkning og udgifter til at opretholde velfærdssystemet.

OECD forventer, at væksten i dansk økonomi lander på 2,4 procent i 2025.

Herefter forventes det, at væksten aftager til 2,0 procent i år og 1,8 procent næste år.

Langt de fleste, der kom til skade i forbindelse med en alvorlig busulykke onsdag i Hornslet, er blevet udskrevet fra hospitalet.

Det oplyser Østjyllands Politi fredag på meddelelsestjenesten Politi Update.

I ulykken mistede to mænd på henholdsvis 32 og 52 år livet.

Yderligere 12 personer var involveret i ulykken, der skete på Landevejen i Hornslet nord for Aarhus, da to rutebusser stødte frontalt sammen.

11 af dem er blevet udskrevet efter at have været på sygehuset. En af chaufførerne er fortsat indlagt til ikke-kritisk behandling.

Fire af de tilskadekomne har haft brug for behandling.

– Østjyllands Politi efterforsker fortsat sagen og har p.t. ikke yderligere, lyder det i meddelelsen fra politiet.

Østjyllands Politi har iværksat en undersøgelse af de nærmere omstændigheder om busulykken.

Det vides endnu ikke, hvad der var årsagen til sammenstødet mellem de to busser. En bilinspektør har undersøgt stedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken onsdag klokken 09.31.

De to mænd blev erklæret døde, kort efter at politiet ankom til stedet, og flere blev meldt alvorligt tilskadekomne.

Bulgarerne skal atter til stemmeurnerne.

Det har landets præsident, Rumen Radev, bestemt. Fredag har han besluttet, at Bulgarien skal afholde nyvalg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, fordi de ledende partier har nægtet at give mandat til at danne en regering, skriver Reuters.

Radev har fredag tilbudt Alliancen for Rettigheder og Friheder en sidste chance for at forsøge at danne en regering, men partiet har ifølge Reuters afslået anmodningen.

Det bliver det ottende valg inden for de seneste fire år, skriver nyhedsbureauet. Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår valget skal afholdes.

Den tidligere regering måtte sidste måned træde tilbage efter omfattende protester.

Formelt meddelte den tidligere premierminister Rosen Zjeljakov sin afgang den 11. december. Det skete, efter at der i hovedstaden Sofia var titusindvis af demonstranter på gaden for at kræve regeringens afgang.

De mente, at mindretalsregeringen havde svigtet i kampen mod korruption i Bulgarien, som er et af EU’s fattigste medlemslande.

Zjeljakov blev valgt som premierminister 16. januar sidste år og repræsenterer det konservative centrumhøjreparti Gerb. Han har tidligere været blandt andet transportminister og formand for den bulgarske nationalforsamling.

Det er ikke kun politiske forandringer, der i øjeblikket blæser over Bulgarien, men også økonomiske.

Det østeuropæiske land stoppede per 1. januar 2026 med at bruge sin hidtidige valuta, lev, og begyndte i stedet at bruge euro.

Skiftende regeringer har talt for, at Bulgarien skulle blive euroland. Håbet er, at økonomien i Bulgarien kan blive hjulpet til bedre tider med euroen som betalingsmiddel.

Samtidig er håbet, at det kan styrke Bulgariens bånd til Vesten og beskytte landet mod russisk indflydelse.

Blandt bulgarerne er der delte meninger om, hvorvidt det er en god idé. Mange har frygtet, at varerne bliver dyrere, har AFP skrevet.

Der bor omtrent 6,9 millioner mennesker i Bulgarien.

Politiet modtog kort efter midnat natten til fredag en anmeldelse om et brag og en efterfølgende brand på en adresse på Hedemarksvej i Albertslund.

Det skriver Københavns Vestegns Politi fredag morgen i en pressemeddelelse.

– Brandvæsnet med flere og politiet var efterfølgende talstærkt til stede, lyder det i meddelelsen.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvad politiet mener, der er sket.

En person blev kørt til hospitalet til kontrol for røgforgiftning.

Branden er slukket igen.

Billeder fra stedet viser ifølge Ekstra Bladet, at politiet patruljerede med hunde i området natten til fredag. Samtidig arbejdede flere på en adresse iført DNA-dragter.

Københavns Vestegns Politi oplyser fredag formiddag, at man er i gang med at efterforske, hvad der ligger bag hændelsen, men det er endnu for tidligt at fastslå årsagen.

I den forbindelse søger politiet vidner til hændelsen.

– Borgere, der har set eller hørt noget mistænkeligt omkring midnat i området ved Hedemarksvej, bedes kontakte Københavns Vestegns Politi, lyder det i en pressemeddelelse.

Vidner kan kontakte politiet på telefon 4386 1448 eller tage fat i en af politiets betjente, der fredag vil være synligt til stede på gerningsstedet.

Man ønsker ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt, siger Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Havvindprojektet Vineyard Wind, som er delvist ejet af den danske kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), har sagsøgt den amerikanske administration efter et beordret byggestop.

Det skriver Finans, som har fået indsigt i en klage sendt til retten i delstaten Massachusetts.

Vineyard Wind skriver desuden i en nyhed på sin hjemmeside, at selskabet ved retten har udfordret suspenderingen af arbejdet.

Her lyder det desuden, at Vineyard Wind fortsat vil samarbejde med myndighederne for at forstå de forhold, som nævnes i myndighedernes ordre.

– Vineyard Wind mener dog, at bekendtgørelsen overtræder gældende lov, og at den, hvis den ikke straks påbydes, vil føre til øjeblikkelig og uoprettelig skade på projektet og på de lokalsamfund, der vil drage fordel af denne kritiske kilde til ny energi til New England-regionen, skriver selskabet.

New England dækker over seks stater i USA’s nordøstlige hjørne: Connecticut, Maine, Massachusetts, New Hampshire, Vermont og Rhode Island.

Ved at gå rettens vej håber selskabet at kunne få lov at fortsætte arbejdet på havvindmølleparken.

Vineyard Wind er blandt de fem havvindmølleprojekter i USA, som den amerikanske administration fik standset kort før jul.

Også Empire Wind, som opføres af norske Equinor, og Revolution Wind og Sunrise Wind, som Ørsted er ved at opføre, er blandt de vindmølleparker, som fik ordre til at standse arbejdet.

Mandag fik Ørsted rettens ord for, at arbejdet på Revolution Wind kan fortsætte.

Parken er et fælles projekt mellem Ørsted og Skyborn Renewables, som er medejer.

Og torsdag blev det norske Equinors tur til at få lov til at fortsætte konstruktionsarbejdet på Empire Wind.

Ifølge Finans har Vineyard Wind produceret strøm siden starten af 2025, men er altså endnu ikke færdigbygget.

I retsdokumenterne fremgår det, at vindmølleparken er 95 procent færdigbygget, skriver Finans. Der mangler at blive installeret et enkelt vindmølletårn og blive sat vinger på ti vindmøller.

Da den amerikanske administration standsede arbejdet på de fem vindmølleparker, lød det, at årsagen var national sikkerhed.

Ifølge det amerikanske indenrigsministerium havde Pentagon udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.

Men i Ørsteds tilfælde fandt dommeren altså ikke, at der var dokumentation for dette.

Den spanske sanger Julio Iglesias afviser at have begået overgreb mod to kvinder, som tidligere har været ansat hos ham.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I et opslag på Instagram kalder sangeren beskyldningerne mod sig for “fuldkommen falske”.

Ifølge kvinderne udsatte han dem for seksuel chikane, ligesom han tjekkede deres telefoner og begrænsede deres mulighed for at forlade hans ejendomme.

– Jeg benægter at have misbrugt, tvunget eller vist mangel på respekt over for nogen kvinde. Disse beskyldninger er fuldkommen falske og gør mig dybt bedrøvet, skriver den 82-årige sanger på sin Instagram-konto.

Den ene kvinde arbejdede som husholderske, den anden som fysioterapeut, på hans ejendomme i Den Dominikanske Republik og på Bahamas. Begge i 2021.

Spaniens ligestillingsminister, Ana Redondo, har krævet beskyldningerne mod den 82-årige entertainer undersøgt.

Julio Iglesias er en af de mest succesfulde spansktalende kunstnere nogensinde. Den grammyvindende sanger og komponist har ifølge AFP solgt flere end 300 millioner plader i sin karriere, der strækker sig over årtier.

Kvinderne fortæller, at Julio Iglesias “normaliserede misbrug” i et blandt andet truende og voldeligt miljø.

Beskyldningerne mod den populære sanger har udløst stærke reaktioner i Spanien, hvor medlemmer af den venstreorienterede regering kræver en undersøgelse.

Lederen af det konservative oppositionsparti Partido Popular, Alberto Nunez Feijoo, der er venner med Iglesias, fortalte onsdag til tv-kanalen Telecinco, at han er “meget, meget, meget overrasket”. Han opfordrede samtidig til at undgå “spekulationer”.

Ifølge Iglesias selv er han blevet oversvømmet med varme hilsner fra sine mange fans. Det sætter han ord på i sit opslag:

– Jeg kan ikke glemme så mange kære mennesker, som har sendt mig beskeder med hengivenhed og loyalitet; jeg har følt megen trøst i dem, lyder det.

82-årige Julio Iglesias debuterede som sangskriver i 1968 og deltog i det internationale melodigrandprix, Eurovision, i 1970 med nummeret “Gwendolyne”.

Han har sunget sange som “Hey!”, “Amor” og “Crazy”.

Privat er Julio Iglesias gift med den hollandske model Miranda Rijnsburger, som han har fem børn sammen med.

Danmarks rolle under Den Kolde Krig kan muligvis give os større viden om den sikkerhedspolitiske situation, verden og Danmark står i i nutiden.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Det Kongelige Bibliotek, der har fået bevilliget 3,7 millioner kroner til et forskningsprojekt, hvis formål er at aflive nogle af de myter, der eksisterer om Den Kolde Krig.

Helt konkret skal forskere fra biblioteket, Rigsarkivet og Langelands Museum undersøge de krigsplaner, som blev lagt i både øst og vest under Den Kolde Krig.

Det skal være med til at give et klarere billede af Danmarks rolle, truslen mod Danmark og få indsigt i myterne.

Her nævner biblioteket blandt andet, om der reelt var planer for, at Danmark skulle bombes med atomvåben, om polakkerne planlagde landgang i Køge Bugt og om kirketårne skulle bruges som sigtelinjer.

Direktør for Det Kongelige Bibliotek Bente Skovgaard Kristensen understreger, at det er vigtigt at have fast grund under fødderne i form af viden og erfaringer i en “ustabil tid”.

– Den Kolde Krig er en vigtig del af Danmarks seneste erfaringer med krise og konflikt, og derfor er det afgørende at få aflivet nogle af de myter, der stadig den dag i dag eksisterer, siger hun i pressemeddelelsen.

En domstol i Sydkorea har idømt landets tidligere præsident Yoon Suk-yeol fem års fængsel for at forsøge at forhindre, at han blev anholdt efter en kortvarig undtagelsestilstand i december 2024.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sagen er den første ud af flere sager mod den tidligere præsident.

Han blev anholdt i januar 2025, efter at han kortvarigt havde indført undtagelsestilstand i Sydkorea måneden før.

En dommer ved en domstol i Seoul siger, at Yoon er fundet skyldig i at hindre retfærdighed ved at forsøge at forhindre sin anholdelse.

Han er også fundet skyldig i at ekskludere medlemmer af kabinettet fra et planmøde om undtagelsestilstand, skriver AFP.

Yoon var også tiltalt for at forfalske officielle dokumenter. Denne del er han blevet frikendt for grundet manglende beviser.

Ekspræsidenten har afvist anklagerne.

Yoon Suk-yeol begrundede undtagelsestilstanden i december 2024 med, at pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Oppositionen mente imidlertid, at Yoon forsøgte at gribe magten og styre landet i en mere autoritær retning.

Fængselsdommen på fem år kommer, få dage efter at en anklagemyndighed i en særskilt retssag kræver dødsstraf til Sydkoreas ekspræsident.

Her er Yoon tiltalt for oprør i forbindelse med indførelsen af undtagelsestilstanden.

Anklagemyndigheden argumenterer ifølge AFP for, at Yoon fortjener den strengest mulige straf, da han “ikke har vist nogen anger” for de handlinger, der truede “forfatningsorden og demokrati”.

Forbrydelsen straffes hårdt i sydkoreansk lovgivning og kan give dødsstraf, hvis ekspræsidenten findes skyldig.

Sydkorea har ikke henrettet en dødsdømt fange siden 1997.

Undtagelsestilstanden udløste massedemonstrationer, og der var meldinger om sammenstød mellem politi og demonstranter.

Selv om Yoon Suk-yeol havde erklæret politiske aktiviteter ulovlige under undtagelsestilstanden, mødtes medlemmerne af parlamentet alligevel.

Soldater forsøgte at trænge ind i parlamentet, og tv-billeder viste ansatte, der prøvede at presse soldaterne ud med blandt andet brandslukkere.

I parlamentet stemte alle de tilstedeværende 190 politikere for at ophæve undtagelsestilstanden. Den varede ikke engang et halvt døgn.

En nu 24-årig mand er tiltalt for et knivdrab i et grønt område i Vejen i det sydlige Jylland sidste år.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, hvis anklagemyndighed har rejst tiltale i drabssagen, i en pressemeddelelse fredag.

Han er tiltalt for at have dræbt en 24-årig mand med adskillige knivstik ved Bøgevej i Vejen om aftenen 18. marts 2025.

Kort tid efter anholdt politiet den dengang 23-årige mand og sigtede ham for drab.

Han blev varetægtsfængslet efterfølgende – dog i surrogat på grund af sin mentale tilstand.

Fredag lyder det også, at specialanklager Anemarie Haahr vil nedlægge påstand om, at den 24-årige dømmes til en tidsubestemt anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

En fængsling i surrogat betyder, at fængslingen ikke finder sted i et arresthus.

De to mænd havde en relation til hinanden, har politiet tidligere oplyst, uden dog at komme det nærmere.

Anklagemyndigheden har ved grundlovsforhøret sidste år oplyst, at drabet fandt sted i en familierelation.

Det skrev JydskeVestkysten, der var med ved grundlovsforhøret, indtil dørene blev lukket.

Foruden drabstiltalen tiltales den 24-årige desuden for at have slået en 72-årig kvinde to gange i ansigtet med knyttet hånd kort tid før drabet.

Sagen kører som en domsmandssag ved Retten i Esbjerg 9. februar 2026.

Weekenden starter ud med gråvejr, men slutter med en flot søndag, der kan give anledning til en gåtur i solskin.

Det siger Henning Gisselø, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

– Hvis man planlægger noget udendørsaktivitet, skal man gøre det søndag, siger meteorologen.

Fredag byder på mange skyer. I Jylland falder regnen særligt om formiddagen, mens dagen østpå starter mest med tørvejr.

Hen ad eftermiddagen kan der komme lidt solskin, og temperaturmæssigt vil fredagen være relativt mild med 4-7 graders varme.

Det bliver dog forholdsvist blæsende, særligt om formiddagen, med en jævn til hård vind fra sydøst, der i løbet af eftermiddagen vil aftage.

Lørdag bliver også temmelig skyet, siger Henning Gisselø. Enkelte steder kan der i løbet af dagen komme lidt solskin, og temperaturerne vil holde sig på 2-4 graders varme.

– Der kommer næppe ret meget nedbør, og vinden kommer ikke til at spille den store rolle.

Ugens sidste dag byder på et vejrskifte. Her klarer det op fra sydøst med nogen sol til hele landet.

Bornholmerne vil være de første, der mærker til opklaringen, mens man i Nordjylland er sidst i kø. Men alle bør søndag få solen at se, fastslår meteorologen.

– Til gengæld bliver det ikke helt så varmt. Vi kommer søndag ikke til at ligge mere end et par grader over frysepunktet. Det her manglende skylag gør også, at vi natten til mandag får udbredt nattefrost.

Weekendens vejr skal forklares med en frontzone, der ligger over Danmark, og som giver de mange skyer og småregn.

Frontzonen vil dog bevæge sig mod nordvest, hvilket åbner for, at landet får tør og lidt køligere luft ind fra sydøst, som giver søndagens pæne opklaring.

– Næste uge fortsætter med det pæne vejr. Det bliver dog gradvist køligere, så vi får udbredt nattefrost og dagtemperaturer, der kun er lidt over frysepunktet. Men solskin skal vi nok få alle sammen, siger Henning Gisselø.

11 plejehjemsbeboere er natten til fredag blevet evakueret som følge af en brand på et plejehjem i Holeby på Lolland.

Det oplyser Kasper Skotte, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, fredag morgen til Ritzau.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.29. Branden er tidligt fredag morgen slukket.

I første omgang var meldingen, at to medarbejdere og en enkelt plejehjemsbeboer selv havde fundet ud af bygningen, og at de resterende 32 beboere fortsat opholdt sig på plejehjemmet og skulle hjælpes ud.

– Der blev sendt relativt mange ambulancer, læger og sundhedsberedskab afsted, for det var relativt mange mennesker, der var derude, som man ikke bare lige kunne få ud hurtigt, siger Kasper Skotte.

Efter brandvæsnets ankomst fik brandfolkene kontrol med branden i et omfang, der betød, at det alligevel ikke var nødvendigt at evakuere samtlige beboere.

– Så det ender med “kun” at være 11 personer, som man skal have ud, siger Kasper Skotte.

En beboer er blevet undersøgt for røgforgiftning, men ingen er kommet til skade, fortæller vagtchefen.

Efterforskere skal nu fastslå, hvad årsagen til branden er. Politiet arbejder ud fra en hypotese om, at branden er startet på grund af rygning.

De evakuerede plejehjemsbeboere er blevet genhuset af kommunen, fortæller Kasper Skotte.

Fødevarehjælpen i Sudan risikerer at slippe op ved udgangen af marts, medmindre der kommer mere international støtte.

Det siger Ross Smith, direktør i FN’s Fødevareprogram (WFP).

– Uden øjeblikkelig yderligere finansiering vil millioner af mennesker stå uden livsvigtig fødevarehjælp inden for få uger, siger han.

Krisen i Sudan betegnes af FN som verdens største sultkrise.

Flere end 21 millioner – knap halvdelen af Sudans befolkning – står over for akut fødevareusikkerhed, og to tredjedele af befolkningen har et akut behov for hjælp, oplyser FN.

WFP siger, at der er behov for 700 millioner dollar – eller 4,5 milliarder kroner – hvis organisationen skal kunne fortsætte arbejdet frem til juni.

Ross Smith siger, at FN-organisationen har været tvunget til at reducere nødhjælpen til det “absolutte minimum for overlevelse”.

Sidste år blev der bekræftet hungersnød i flere områder af det konfliktramte land. Adskillige andre områder er på randen af hungersnød.

I december sagde FN’s afgående højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi, at en bølge af “drastiske og uansvarlige nedskæringer” i bistanden har påført unødig lidelse for mennesker i nød.

Næsten tre års kampe mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har sendt omkring 11 millioner på flugt og kostet titusindvis af mennesker livet. RSF og hæren kæmper om magten i landet.

Flere forsøg på at skabe fred – ledet af USA og regionale mæglere som Egypten, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater – er gået i vasken.

I november lovede USA’s præsident, Donald Trump, at hjælpe med at afslutte konflikten i Sudan. Det skete efter et møde med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman. Men løftet er endnu ikke blevet indfriet.

I 2025 havde FN et budget til humanitær bistand på 45 milliarder dollar. Blot 12 milliarder dollar var finansieret, oplyste organisationen i begyndelsen af december. Det var det laveste niveau i næsten et årti.

AFP

Tusindvis af mennesker har skrevet under på en underskriftsindsamling i Island, der opfordrer landets udenrigsminister til at afvise USA’s præsident Donald Trumps bud på en amerikansk ambassadør i det nordiske land.

Det skriver The Guardian.

Islændingene er vrede, efter at Donald Trumps nominerede til ambassadørposten i Island, Billy Long, angiveligt har joket med, at Island burde blive en ny amerikansk delstat, og at han selv skulle være guvernør.

Politico skrev onsdag første gang om Billy Longs bemærkninger.

Det skete blot få timer før, at den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, mødtes med repræsentanter fra Trump-administrationen og Grønland i USA for at tale om Trumps ønske om at overtage Grønland.

Reaktionen fra Island kom prompte. Islands udenrigsministerium sagde i en erklæring til The Guardian, at de havde kontaktet den amerikanske ambassade for at få afklaret sagen.

De ville høre, om det var sandt, hvad Billy Long havde sagt, skriver avisen.

Underskriftsindsamlingen i Island opfordrer Islands udenrigsminister til at afvise Long som amerikansk ambassadør i Island.

– Disse ord, udtalt af Billy Long, som Donald Trump har nomineret som ambassadør i Island, kan være sagt som en joke.

– Alligevel er de krænkende over for Island og det islandske folk, som har måttet kæmpe for deres frihed og altid har været en ven af USA, lyder det i underskriftsindsamlingen, som knap 4000 har skrevet under på.

Billy Long har ifølge mediet Artic Today undskyldt for sine udtalelser.

– Jeg undskylder, og det er min eneste kommentar. Jeg ser frem til at arbejde med det islandske folk, og jeg beklager, at det blev opfattet på den måde.

– Jeg var sammen med en gruppe venner, og der var ikke noget seriøst i det, siger Billy Long ifølge Artic Today.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er torsdag blevet overført til et fængsel med bedre forhold.

Det fremgår af en kendelse fra Brasiliens højesteret.

70-årige Bolsonaro blev sidste år idømt 27 års fængsel for et mislykket kupforsøg i landet.

Han har været tilbageholdt i et 12 kvadratmeter stort lokale med tv, køleskab og aircondition på politihovedkvarteret i Brasiliens hovedstad, Brasilia.

Hans familie har gentagne gange klaget over forholdene, herunder overdreven støj fra klimaanlægget, for lidt plads og dårlig mad.

Torsdag blev han overført til Papuda-fængselskomplekset i hovedstaden, hvor han bliver anbragt i en særlig afdeling.

Hans celle vil være fem gange større end tidligere. Han har eget køkken, et privat udendørsområde og en dobbeltseng.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes siger, at Bolsonaro er fuldstændig isoleret fra de andre indsatte i fængslet.

Bolsonaros advokater har gentagne gange forsøgt at anke dommen, så han i stedet kunne afsone i husarrest på grund af helbredsmæssige årsager.

Bolsonaro tilbragte en uge på hospitalet i december efter en operation for lyskebrok og hikke. Han har haft problemer med helbredet, siden han blev stukket i maven under præsidentvalgkampen i 2018.

Han var Brasiliens præsident fra 2019 til 2022. I september blev han dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

AFP

Mindst ti personer meldes dræbt i Gazastriben torsdag efter israelske luftangreb.

Det fortæller lokale kilder i området, heriblandt læger.

En højtstående figur i den væbnede fløj af den militante Hamas-bevægelse meldes dræbt i angrebene. Også en ledende skikkelse i den militante gruppe Islamisk Jihad meldes dræbt.

Sundhedsmyndighederne i Gazastriben oplyser, at en 16-årig er blandt de dræbte.

Israels militær har ikke kommenteret angrebene.

Hamas anklager Israel for at bryde den våbenhvileaftale, der har været gældende siden oktober, og for at forsøge at genantænde konflikten.

De israelske angreb fandt sted, dagen efter at USA annoncerede, at anden fase af våbenhvileaftalen er trådt i kraft.

Israel og Hamas har gentagne gange beskyldt hinanden for at bryde den skrøbelige våbenhvile, der blev indgået med hjælp fra USA.

Flere end 400 palæstinensere og tre israelske soldater er meldt dræbt, siden våbenhvilen trådte i kraft sidste år.

FN’s børneorganisation, Unicef, sagde tirsdag, at flere end 100 børn er blevet dræbt i Gazastriben, siden våbenhvilen blev indgået.

Israel indledte militæraktioner i Gazastriben, efter at Hamas havde angrebet Israel 7. oktober 2023. Omkring 1200 mennesker blev slået ihjel under angrebet, hvor Hamas tog en række gidsler med til Gazastriben.

Israels krig mod Hamas har ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben kostet omkring 71.000 mennesker livet og efterladt store dele af Gazastriben i ruiner.

Israel har jævnet bygninger med jorden og beordret beboere til at forlade store dele af Gazastriben, hvor israelske styrker fortsat er til stede.

I den første fase af våbenhvileaftalen forpligtede Hamas sig til at frigive de tilbageværende 48 levende og døde gidsler. Indtil videre har Hamas sendt alle gidsler, bortset fra en af de afdøde, tilbage til Israel.

Til gengæld har Israel frigivet hundredvis af palæstinensiske fanger.

Med anden fase rykkes der fra våbenhvile til demilitarisering, teknokratisk ledelse og genopbygning, skrev USA’s særlige udsending Steve Witkoff onsdag i et opslag på X.

Reuters

Teknologiselskaber har samlet set blokeret omkring 4,7 millioner konti på sociale medier som følge af Australiens forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Det oplyser eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tallene viser, at teknologiselskaberne har taget reelle skridt for at fjerne de mindreårige brugere, skriver Australiens kommissær for onlinesikkerhed, Julie Inman Grant, i en udtalelse.

– Det er tydeligt, at eSafetys reguleringsvejledning og samarbejde med platformene allerede har givet betydelige resultater, skriver hun.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december sidste år.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager “rimelige skridt” for at udelukke de unge brugere.

Meta, som er moderselskab for flere populære platforme, oplyste sidste uge, at det fjernede 331.000 konti med mindreårige fra Instagram, 173.000 fra Facebook og 40.000 fra Threads i ugen frem til 11. december.

Samtidig gentog techselskabet en tidligere opfordring om, at det bør kræves af app stores, at de verificerer folks alder og indhenter forældres samtykke, før personer under 16 år kan downloade en app.

Ifølge selskabet er dette den eneste måde at undgå, at teenagere gentagne gange rykker til nye apps for at omgå forbuddet.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, kalder det ifølge det australske medie ABC opmuntrende, at techselskaberne gør en “betydelig indsats” for at overholde lovgivningen og holde børnene væk fra deres platforme.

– Forandring sker ikke over natten, siger han og tilføjer:

– Men de her tidlige tegn viser, at det er vigtigt, at vi gjorde noget for at skabe den her forandring.

Australien er det første land i verden til at lave et forbud mod børn og unge under 16 år på sociale medier.

Israel og en række arabiske lande har opfordret USA’s præsident, Donald Trump, til ikke at iværksætte luftangreb mod Iran.

Det skriver The Guardian og The New York Times.

Landene frygter, at amerikanske angreb på Iran vil føre til en omfattende og fastlåst konflikt på tværs af Mellemøsten.

Trump har truet med at gribe militært ind i Iran, hvor protester mod præstestyret har ifølge ngo’er kostet flere end 3000 demonstranter livet de seneste uger.

Demonstrationerne opstod på grund af utilfredshed med høj inflation i Iran, men har siden udviklet sig til generelle protester mod det iranske præstestyre.

USA’s præsident har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ifølge en højtstående amerikansk embedsmand bedt Trump om at udsætte eventuelle militærplaner i Iran, skriver The New York Times.

Det samme har Saudi-Arabien, Qatar, Oman og Egypten, som alle er USA’s allierede.

Saudi-Arabien har nægtet USA at bruge saudiarabisk luftrum til at gennemføre angreb mod Iran, skriver The Guardian.

Højtstående embedsmænd fra de arabiske nationer har ifølge The New York Times de seneste to dage ringet til amerikanske embedsmænd og bedt Trump-administrationen om at lade kampflyene blive på landjorden.

Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, sagde torsdag, at amerikanske embedsmænd har modtaget meldinger om, at Iran har undladt at henrette demonstranter, som er blevet tilbageholdt under masseprotesterne i Iran.

Iran affyrede mange ballistiske missiler mod Israel under en 12 dage lang krig mellem de to lande i juni, som USA også deltog i ved at angribe tre iranske atomanlæg.

Nogle af de iranske missiler trængte igennem Israels luftforsvar og dræbte civile.

Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez, opfordrer torsdag USA til at behandle Nicolás Maduro og hans hustru ordentligt, efter at de for nylig blev tilbageholdt i hjemlandet af amerikanske specialstyrker og fløjet til USA.

– Vi har anmodet USA’s regering om respekt for præsident Nicolás Maduros værdighed og respekt for førstedamens værdighed og integritet, siger Delcy Rodríguez.

USA sendte i begyndelsen af januar specialstyrker til Venezuela og pågreb Nicolás Maduro efter måneders militær oprustning i Caribien.

De amerikanske styrker tog både Maduro og præsidentens hustru, Cilia Flores, med til USA. Her er de anklaget for narkorelaterede forbrydelser.

Maduro mener, at han er blevet bortført, og erklærer sig uskyldig i anklagerne.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at han har haft en længere samtale med Delcy Rodríguez.

Begge ledere var positivt stemt efter mødet.

Venezuelas fungerende præsident siger, at hendes regering ikke frygter en diplomatisk konfrontation med USA.

– Vi ved, at de er meget magtfulde. Vi ved, at de er en dødelig atommagt. Vi er ikke bange for at konfrontere dem diplomatisk gennem politisk dialog, siger Rodríguez.

Hun var Maduros vicepræsident og allieret med den afsatte venstreorienterede leder.

USA’s præsident har indvilget i at samarbejde med Rodríguez, så længe hendes regering følger USA’s linje – især når det gælder adgangen til Venezuelas enorme oliereserver.

Venezuela råder over en femtedel af verdens oliereserver, og Trump har ikke lagt skjul på, at han har planer om at udnytte olien i Venezuelas undergrund.

Trump hævder, at han nu kontrollerer oliesektoren i Venezuela. Han har krævet uhindret adgang til olien i det sydamerikanske land, som han vil have amerikanske olieselskaber til at investere milliarder i.

Delcy Rodríguez siger torsdag, at hun vil reformere oliesektoren i Venezuela.

AFP

Den venezuelanske oppositionsleder og nobelprismodtager, Maria Corina Machado, har overrakt sin Nobelpris til USA’s præsident, Donald Trump, da de to torsdag mødtes.

Det siger Machado efter mødet med Trump i Washington D.C., skriver flere internationale nyhedsmedier, herunder Reuters og AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, kalder det en stor ære at møde den venezuelanske oppositionsleder.

Han skriver også natten til fredag på sit sociale medie, Truth Social, at Machado har overrakt Nobels Fredspris til ham.

– Hun er en vidunderlig kvinde, som har været igennem så meget. María overrakte mig sin Nobels Fredspris for det arbejde, jeg har udført. En så smuk gestus af gensidig respekt. Tak, María!, skriver Trump.

Det Hvide Hus har natten til fredag på det sociale medie X delt et opslag, der er ledsaget af et billede af Trump og Machado, der står side om side i Det Ovale Værelse. I hænderne holder Trump Nobels Fredspris.

– Hun (Machado, red.) overrakte præsidenten sin fredspris i anerkendelse og ære, skriver Det Hvide Hus i opslaget.

Trump eller Det Hvide Hus bekræfter dog ikke, hvorvidt den amerikanske præsident fortsat er i besiddelse af prisen.

En kilde siger til CNN, at Machado har efterladt prisen i Det Hvide Hus, og at den i øjeblikket er hos præsidenten.

Tidligere torsdag aften dansk tid lød det, at Machado ikke ville svare på spørgsmål om, hvorvidt hun havde foræret Trump fredsprisen.

Machado tilføjer over for Reuters, at mødet “gik meget godt”.

Mødet mellem de to fandt sted, efter at USA og Trump har grebet ind i Machados hjemland, Venezuela, ved at tage den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange i en stor militæraktion.

Efter aktionen har Trump afvist idéen om, at Machado kunne blive ny leder.

Imens er Delcy Rodríguez, som var vicepræsident under Nicolás Maduro, blevet taget i ed som fungerende præsident.

Machado modtog i december Nobels fredspris i Oslo. Begrundelsen var hendes kamp “for demokrati over for en stigende grad af autoritært styre”.

Trump havde ikke lagt skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado, at hun godt kunne forestille sig at dele prisen med Trump, men hun havde endnu ikke tilbudt ham den.

– Det er ikke sket endnu, sagde hun til Fox News.

– Men jeg ville helt sikkert elske at fortælle ham personligt, at vi – det venezuelanske folk, fordi det her er det venezuelanske folks pris – ønsker at give den til ham og dele den med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.