Seneste nyheder

Danmark skal støtte Grønland med tiltag og rådgivning for at styrke det grønlandske beredskab.

Tiltagene dækker blandt andet over krisekommunikationsekspertise, udrulning af det mobilbaserede varslingssystem “S!renen” og assistance til det operative beredskab i grønlandske kommuner.

Det skriver Grønlands regering, Naalakkersuisut, mandag aften i en pressemeddelelse.

“S!renen” blev indført i Danmark i 2023. Det er et supplerende varslingssystem, der advarer borgere direkte på mobiltelefonen i tilfælde af en ulykke eller en krise, hvor der er fare på færde.

I Danmark testes “S!renen” den første onsdag i maj hvert år sammen med de fysiske varslingssirener.

Styrkelsen af det grønlandske beredskab sker på baggrund af en anmodning fra Grønland efter et møde mellem minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), og Grønlands minister for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg.

– Vi står naturligvis klar, når Grønland efterspørger støtte til beredskabet, siger Torsten Schack Pedersen i meddelelsen og tilføjer:

– Vi skal have et stærkt beredskab i hele Kongeriget, og jeg er glad for, at vi på tværs af de danske myndigheder kan bidrage og styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Grønland.

Danmark kommer desuden til at støtte grønlandske myndigheder med beredskabsspecialister, krisestyringsekspertise og rådgivning om sikker kommunikation og sikring af kritisk infrastruktur.

Peter Borg siger, at man i den grønlandske regering “sætter stor pris på Danmarks opbakning til at styrke beredskabet” i Grønland.

– Vi har i Grønland et velfungerende beredskab, og det er meget positivt, at vi med støtte fra de danske myndigheder kan styrke beredskabets kapacitet yderligere.

– Gennem samarbejdet med Danmark får vi adgang til supplerende faglighed, rådgivning og materiel – uden at gå på kompromis med vores eget ansvar og ejerskab over beredskabsområdet, siger han i meddelelsen.

Meldingen kommer i en tid, hvor der er stort fokus på Grønland, efter at USA’s præsident, Donald Trump, adskillige gange har sagt, at han vil have kontrol over Grønland.

Et fly med danske soldater er mandag aften landet i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det viser billeder fra lufthavnen.

Forsvaret har tidligere mandag oplyst til DR og TV 2, at flere danske kampsoldater var på vej til Grønland. Det blev beskrevet som “et substantielt bidrag”.

Hærchef Peter Boysen vil ankomme til Grønland sammen med gruppen.

Soldaterne er ikke ankommet i et af Forsvarets fly, men i stedet et fly fra færøske Atlantic Airways.

Soldater fra Danmark samt en række andre europæiske Nato-allierede er valfartet til Grønland siden onsdag, hvor en øget tilstedeværelse blev annonceret.

Den øgede tilstedeværelse er en del af øvelsen “Arctic Endurance”. Det vides ikke, hvor længe øvelsen skal vare.

Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, der koordinerer øvelsen, har tidligere over for Ritzau ikke villet sætte præcist antal på, hvor mange soldater der skal være en del af øvelsen i Grønland.

Søren Andersen fortalte dog grønlandske KNR lørdag, at der er mindst 100 soldater i Nuuk og 100 soldater i Kangerlussuaq.

Den øgede militære tilstedeværelse i Grønland har dog for Søren Andersen intet at gøre med USA’s ønske om at overtage Grønland og kritikken af Danmarks forsvar af verdens største ø.

– Jeg ved godt, hvad der foregår af retorik. Jeg anser det som et hypotetisk spørgsmål, at en Nato-allieret angriber en anden Nato-allieret.

– Derfor har jeg mine øjne rettet mod Rusland og ikke andre steder, sagde Søren Andersen til Ritzau lørdag.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, har mandag foreslået en mere fast Nato-mission i Arktis til Nato-generalsekretær Mark Rutte.

– Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, sagde Troels Lund Poulsen til dansk presse efter et møde i Bruxelles.

På et møde mandag i Bruxelles med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, foreslået en mere fast Nato-mission i Grønland og Arktis.

– Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, siger Troels Lund Poulsen til dansk presse efter mødet.

– Det tror jeg, at vi forhåbentlig kan få en ramme for, hvordan kan lade sig gøre.

Efter mødet ser det ud til, at forslaget måske kan få opbakning fra de øvrige nordiske Nato-lande.

I hvert fald vil både Sverige og Norge overveje forslaget, selv om man mandag ikke var klar til at forpligte sig.

Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, siger efter mødet:

– Det udelukker jeg ikke på nogen måde. Men første skridt er en rekognosceringsøvelse sammen med et antal andre Nato-lande.

– Det er godt for Nato at øge opmærksomheden i det, som i Sverige kaldes for Det Høje Nord, siger Pål Jonson.

De seneste dage er soldater fra en række Nato-allierede ankommet til Grønland som en del af øvelsen “Arctic Endurance”.

Men det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Norges forsvarsminister, Tore O. Sandvik, afviser ikke, at Norge også vil tage næste skridt og indgå i en egentlig Nato-mission i Arktis.

– Der skal være en politisk dialog mellem Kongeriget Danmark og USA. Det ser vi frem til skal foregå på en konstruktiv måde. Og så må Nato fortsætte med at arbejde på at øge tilstedeværelsen i Arktis.

– Det støtter Norge op om, siger Tore O. Sandvik.

Norge har allerede udstationeret to officerer i Grønland.

Modsat en lang række europæiske ledere har Mark Rutte ikke sagt mange ord om den højspændte situation mellem Danmark, Grønland og USA om Grønlands fremtid.

Han har fokuseret på sikkerheden i Arktis frem for at kommentere USA’s præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Mark Rutte stiller mandag heller ikke op til spørgsmål fra pressen efter mødet med Troels Lund Poulsen og Vivian Motzfeldt.

Men han har omtalt mødet i et opslag på det sociale medie X.

– Vi drøftede, hvor vigtig Arktis – herunder Grønland – er for vores kollektive sikkerhed, og hvordan Danmark øger investeringerne i nøglekapaciteter. Vi vil fortsætte med at samarbejde som allierede om disse vigtige spørgsmål, skriver Rutte.

Troels Lund Poulsen “noterer” sig, at “Mark Rutte har brugt rigtig mange kræfter på at lytte til det, som vi har sagt”.

– Jeg føler, at generalsekretæren er helt opmærksom på den udfordring, som vi står over for, siger han.

Håndboldlandsholdets bange anelser på vegne af Lukas Jørgensen har vist sig at være velbegrundede.

En scanning mandag aften har vist, at den stærke stregspiller har revet det forreste korsbånd i knæet over som følge af uheldet i søndagens EM-sejr over Rumænien. Det oplyser DanskHåndbold.

Dermed står han foran en lang pause og kommer ikke i aktion mere ved slutrunden – og formentlig heller ikke i resten af sæsonen.

Stregspilleren skal opereres, og derefter venter en lang genoptræning.

– Det er lidt uvirkeligt lige nu og måske ikke helt gået op for mig. Jeg går en hård tid i møde, og det skal synke ind. Men heldigvis er der ikke andre skader i knæet, siger Lukas Jørgensen.

Han takker for de mange beskeder, som han har modtaget, efter at han søndag blev båret fra banen i smerte.

– Jeg er meget rørt over den opbakning, jeg har mødt alle steder fra. Både fra mine holdkammerater på landsholdet og i klubben og også tilskuerne i Boxen i aftes. Det betyder virkelig meget for mig, siger han.

Der indkaldes ikke nogen erstatning, fastslår DanskHåndbold.

Samme toner lød tidligere mandag fra landstræner Nikolaj Jacobsen. Han havde forudset, at der ville komme en kedelig melding om Flensburg-Handewitt-spilleren.

Den italienske modeskaber Valentino Garavani, som står bag modehuset Valentino, er død i en alder af 93 år.

Det oplyser hans fond mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Valentino Garavani regnes som en af de vigtigste italienske modedesignere i det 20. århundrede.

– Valentino Garavani gik i dag bort i sit hjem i Rom omgivet af sine kære, skriver fonden, der oplyser, at han vil blive begravet fredag.

Gennem en årtier lang karriere var Valentino Garavani med til at klæde kongelige, kendte og indflydelsesrige personer på – herunder navne som USA’s tidligere førstedame Jacqueline Kennedy Onassis og skuespilleren Audrey Hepburn.

Han gjorde en helt bestemt nuance af farven rød til sin signatur, nemlig “Valentino-rød”.

Det er en særligt kraftig rød nuance, som ifølge designeren selv udstråler liv, passion og kærlighed.

– Jeg mener, at en kvinde klædt i rødt altid ser fantastisk ud, har Valentino Garavani ifølge magasinet MVC tidligere sagt.

Valentino, der ofte blot blev omtalt med sit fornavn, voksede op i byen Voghera i Lombardiet, men flyttede senere til Paris, hvor han blev optaget på et prestigefyldt modeinstitut.

I 1959 flyttede Valentino tilbage til hjemlandet, hvor han i hovedstaden Rom åbnede sit eget modehus.

Med til at sætte Valentinos stil på verdenskortet var i høj grad Jacqueline Kennedy.

Hun blev set i flere Valentino-kjoler, året efter at hendes mand, præsident John F. Kennedy, døde. Det var i 1963.

Valentino designede også hendes brudekjole, da hun senere blev gift med Aristotle Onassis.

Modeskaberen solgte i 1998 firmaet, men forblev kreativ direktør, indtil han valgte at gå på pension i 2008.

En anden person, der spillede en helt central rolle i Valentino, var Giancarlo Giammetti.

Den i dag 83-årige Giammetti var i 1960 med til at grundlægge modehuset sammen med Valentino, og de to havde et romantisk forhold, der sluttede i begyndelsen af 1970’erne.

Men de fortsatte med at drive forretning sammen, og partnerskabet er blevet beskrevet som et, hvor Giammetti fokuserede på det forretningsmæssige, mens Valentino især stod for det kreative.

– At dele livet med en person gennem hele sin tilværelse – hvert øjeblik, hver en glæde, smerte, entusiasme, skuffelse – er noget, der ikke kan defineres, har Valentino ifølge Reuters udtalt om deres forhold.

Alle aktier i det danske C25-indeks lukker mandag i rødt.

Samlet falder eliteindekset med 2,7 procent, hvilket er den dårligste handelsdag siden 29. juli 2025.

Mandagens nedtur kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, lørdag truede med at lægge ti procent ekstra told på varer fra Danmark og en række europæiske lande fra 1. februar.

Baggrunden er, at landene har sendt styrker til Grønland, hvilket ifølge Trump udgør en sikkerhedsrisiko.

Ifølge Financial Times overvejer EU-lande at svare igen ved at lægge told på amerikanske varer for knap 700 milliarder kroner. Det skrev mediet søndag på baggrund af informationer fra unavngivne embedsmænd.

– Danske aktier har fået en hård medfart mandag, efter at Trump endnu en gang har fundet sit yndlingsredskab frem fra værktøjskassen: toldhammeren, skriver Philip Jagd, aktiechef i Sampension, i en kommentar.

Mandag var det Ambu, der med et fald på 6,6 procent placerede sig i bunden af det danske eliteindeks.

Derudover var der også store fald på mellem 5,5 og 6,5 procent til Pandora, GN Store Nord, Genmab og Coloplast.

Fra 1. juni skal tolden efter planen stige til 25 procent, hvis der endnu ikke er indgået en aftale om “komplet og total overtagelse af Grønland”.

Højere toldsatser kan ramme danske virksomheder, fordi deres varer vil blive dyrere at købe for amerikanske forbrugere.

Udviklingen i danske aktier kommer ifølge Philip Jagd til at afhænge af, om der er hold i truslerne.

– Hvordan udviklingen bliver i de kommende dage, kommer blandt andet til at afhænge af, om der denne gang er hold i toldtruslerne fra Det Hvide Hus, eller om der mest af alt er tale om støj fra Trump, som vi har set det gang på gang i hans første år som præsident, lyder det fra aktiechefen.

Ud over Danmark ønsker Trump at lægge told på Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

EU bør lade være med at svare igen på told, som USA har varslet på grund af Grønland.

Det siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, mandag på førstedagen af World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

– Det vil være meget uklogt, siger Bessent om et muligt EU-modsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lørdag lød det fra USA’s præsident, Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland.

Fra tysk side er tiltaget blevet omtalt som “afpresning”.

Men Bessent siger, at Trump ønsker kontrol over Grønland, da han ser øen som et “strategisk aktiv”. Han siger, at “vi ikke vil udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre”.

Der er indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde torsdag om et muligt modsvar.

Både en milliardpakke med modtold og den såkaldte “handelsbazooka” – antitvangsinstrumentet – har været nævnt som mulige modsvar på Trumps seneste toldtrusler.

Hvis EU konstaterer, at USA udøver økonomisk tvang, kan instrumentet bruges til modtiltag, der i den mest vidtgående version eksempelvis kan omfatte helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Dagen inden EU-topmødet kan Trump komme til at mødes med europæiske ledere, da han ventes at deltage i topmødet i Davos.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det forventet, at Trump vil holde en tale på topmødet, som hvert år samler verdens politiske og økonomiske topledere for at drøfte globale udfordringer og samarbejde om løsninger.

Topmødet for den globale elite skaber dog også årligt debat om ulighed. Samlet ventes der omkring 3000 deltagere fra over 130 lande i Davos.

Den danske U21-landsholdsspiller Noah Nartey er fortid i superligaklubben Brøndby.

Mandag aften meddeler klubben på sin hjemmeside, at Nartey er blevet solgt til Olympique Lyon fra Frankrigs bedste række. Utraditionelt fortæller Brøndby også om de økonomiske detaljer i handlen.

Som kompensation modtager Brøndby 7,5 millioner euro omgående, imens yderligere 2,5 millioner euro kan følge, hvis en række betingelser bliver opfyldt. Dermed kan den samlede købspris ende på at være et beløb svarende til 75 millioner kroner.

I tillæg har Brøndby sikret sig, at klubben får 20 procent af overskuddet, hvis Nartey sælges videre fra Lyon.

Tidligere i januar meddelte fodbolddirektør Benjamin Schmedes, at Nartey ikke ønskede at forlænge den kontrakt, der stod til udløb i sommeren 2027, hvorfor Brøndby var interesseret i at sælge Nartey i løbet af januar for at undgå, at hans transferværdi ville falde.

Det lykkedes til glæde for fodbolddirektøren.

– Jeg har lært, at der på dansk findes et begreb kaldet “rettidig omhu”. Det er et begreb, der på mange måder indkapsler det valg, vi nu har truffet. Jeg har ikke lagt skjul på, at vi de seneste mange måneder har mobiliseret alt, vi overhovedet kunne, for at forlænge med Noah. Uden det er lykkedes.

– Det har efterladt os med det klare valg mellem at sælge Noah nu fra en stærk forhandlingsposition. Eller til sommer fra en mere svækket position. Vi har – på baggrund af størrelsen på buddet fra Lyon – valgt at handle på et tidspunkt, hvor vi har haft de bedst mulige kort på hånden.

– Derfor smiler jeg med det ene øje og græder med det andet, siger Schmedes.

Som følge af salget af den 20-årige dansker har Brøndby også opjusteret sine forventninger til det forskudte regnskabsår 2025/26, der dækker fodboldsæsonen. Klubben forventer nu at komme ud med et overskud på mellem 0 og 50 millioner kroner.

Tidligere lød spændet på minus 40 til plus 20 millioner kroner.

Noah Nartey bidrog i efteråret med fire mål i Superligaen og tre i pokalturneringen. I tillæg var han ophavsmand til en række store chancer efter at have benyttet sig af sin spidskompetence i at drive bolden frem.

Han håber, at han en dag vender tilbage til Brøndby.

– Jeg kom til Brøndby som en 15-årig dreng, har været igennem hele Masterclass, og nu forlader jeg klubben som en 20-årig mand. Jeg er virkelig glad og stolt af min tid i Brøndby, og jeg håber, at det ikke er et farvel, men et på gensyn, siger Nartey.

Hans nye kontrakt med Lyon løber frem til sommeren 2030.

På et møde mandag i Bruxelles med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, foreslået en mere fast Nato-mission i Grønland og Arktis.

– Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, siger Troels Lund Poulsen til dansk presse efter mødet.

– Det tror jeg, at vi forhåbentlig kan få en ramme for, hvordan kan lade sig gøre.

De seneste dage er soldater fra en række Nato-allierede ankommet til Grønland som en del af øvelsen “Arctic Endurance”.

Men det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Modsat en lang række europæiske ledere har Mark Rutte ikke sagt mange ord om den højspændte situation mellem Danmark, Grønland og USA om Grønlands fremtid.

Han har fokuseret på sikkerheden i Arktis frem for at kommentere USA’s præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Mark Rutte stiller mandag heller ikke op til spørgsmål fra pressen efter mødet med Troels Lund Poulsen og Vivian Motzfeldt.

Troels Lund Poulsen “noterer” sig, at “Mark Rutte har brugt rigtig mange kræfter på at lytte til det, som vi har sagt”.

– Jeg føler, at generalsekretæren er helt opmærksom på den udfordring, som vi står over for, siger han.

Det gælder også “de udfordringer, der er i forhold til Nato”, lyder det videre. USA er det mest toneangivende medlem af forsvarsalliancen.

– Hvis USA trak sig fra Nato i morgen, vil vi have en kæmpe stor udfordring med at klare os selv, siger Troels Lund Poulsen.

Nato blev oprettet i 1949 og består af 32 medlemslande, hvoraf 30 er europæiske lande.

Troels Lund Poulsen pointerer, at Danmark fortsat vil forsøge at have en dialog med USA om Grønland og Arktis.

– Det kommer ikke til at være rigsfællesskabet, der opgiver at insistere på en dialog.

Alle værktøjer er på bordet i forhold til at få USA til at bøje af på trusler om told og overtagelse af Grønland.

Det siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis.

Udmeldingen kommer på vej ind til mødet for landene i Eurogruppen mandag i Bruxelles.

– Vi har værktøjer til vores rådighed. Lige nu er ingenting taget af bordet, siger Dombrovskis.

EU har allerede forberedt modtold for 93 milliarder euro på amerikanske varer i forbindelse med handelsaftalen i sommer.

Den told kan hurtigt aktiveres som et første skridt.

Det svarer til, at amerikanske varer for omkring 690 milliarder danske kroner kan blive ramt af europæisk modtold.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ønsker dog at slå markant hårdere til Trump.

Macron taler nu for at aktivere EU’s hidtil aldrig brugte anti-tvangsredskab.

Det bliver også kaldt EU’s “handelsbazooka”, fordi det er det mest vidtgående økonomiske indgreb, EU kan lave over for et tredjeland.

Det kan vedtages i to omgange med kvalificeret flertal. Dermed kan eksempelvis Ungarn ikke blokere.

Første skridt er, at EU konstaterer, at der er tale om et forsøg på “økonomisk tvang” mod en medlemsstat.

Det er vurderingen i Bruxelles, at det kriterium er opfyldt. Ikke mindst efter Trumps seneste trusler om told på europæiske lande.

Næste skridt er, at EU-landenes ledere afgør, hvad “bazookaen” konkret skal ramme.

Det skal Frankrigs og Tysklands finansministre diskutere mandag, oplyste den franske administration i weekenden.

I den mest vidtgående version kan Europa vælge helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Det kunne eksempelvis være amerikanske digitale giganter som Microsoft, Google og Amazon.

Problemet er, at det samtidig delvist kan lamme europæiske virksomheder.

De tre virksomheder dominerer nemlig det europæiske marked for cloud-løsninger, hvor USA står for omkring 70 procent af markedet i Europa

Det er en af grundene til, at Europa helst ser en diplomatisk løsning.

– Det skal understreges, at EU forbliver solidarisk med Kongeriget Danmark, med Grønland og deres befolkninger. Vi vil beskytte princippet om suverænitet, territorial integritet for EU-lande og også for Grønland.

– Truslerne om told er ikke acceptable som en vej til at håndtere det spørgsmål, siger Valdis Dombrovskis.

Han understreger, at målet er at undgå en toldkrig mellem EU og USA over Grønland.

– Vi skal huske på, at Transatlantic Trade and Investment Partnership er det største i verden. Så der er meget at tabe økonomisk. Både for Europa, men også for USA og for USA’s virksomheder og ansatte.

– Derfor skal vi arbejde på at finde en konstruktiv løsning som respekterer international lov og også tager højde for vores vigtige økonomiske og geopolitiske forhold, siger Valdis Dombrovskis.

Dermed er EU indtil videre på vej ind på samme afventende spor, som også kendetegnede forhandlingerne op til handelsaftalen i sommer.

Den endte med 15 procent amerikansk told på europæiske varer.

Spørgsmål: Hvis EU ikke viser styrke over for Trump nu, hvordan kan nogen så tage EU seriøs som geopolitisk aktør?

– Det er selvfølgelig en vigtig pointe. Derfor understreger jeg også, at vi skal have respekt for international lov og arbejde på at beskytte de økonomiske interesser for Europa og USA.

– Der er intensive konsultationer lige nu, og senere på ugen er der et EU-topmøde, hvor vi skal diskutere spørgsmålet og beslutte, hvad EU’s svar skal være, siger Valdis Dombrovskis.

Mandag har EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, holdt møde med Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

– Danmark og Grønland er ikke alene, skriver Kallas på X efter mødet og fortsætter:

– Suverænitet kan man ikke handle med. Vi har ingen interesse i at starte en konflikt. Men vi vil stå fast. Europa har en række redskaber til at beskytte sine interesser.

USA’s præsident, Donald Trump, bliver mandag igen spurgt, om han vil anvende magt for at få kontrol over Grønland.

– Ingen kommentarer, lyder svaret i et kort telefoninterview med den amerikanske tv-station NBC News.

USA’s præsident eskalerede i weekenden spændingerne omkring Grønland ved at true Danmark og syv andre navngivne europæiske lande med told, hvis ikke Danmark går med til, at USA kan anskaffe sig øen.

Yderligere told på ti procent vil træde i kraft 1. februar for de otte lande, skrev Trump i et længere opslag på Truth Social. Senere kan den blive forhøjet endnu mere.

Mandag siger han til NBC News, at han “100 procent” sikkert vil gennemføre de planlagte toldforhøjelser, hvis ikke en aftale kommer i hus.

Trump har adskillige gange sagt, at han vil have kontrol over Grønland. Han har heller ikke tidligere villet udelukke brug af magt.

Idéen om eventuel amerikansk magtanvendelse i Grønland er ifølge flere meningsmålinger udført i USA ikke særligt populær blandt amerikanerne.

En rundspørge foretaget af YouGov, som CBS News bragte i weekenden, viste, at kun 14 procent af de adspurgte bakker op om en amerikansk militær overtagelse af Grønland. 86 procent er imod. Den statistiske usikkerhed var 2,3 procentpoint.

Også tidligere undersøgelser har peget på modstand i den amerikanske befolkning mod anvendelse af militær magt.

Den amerikanske præsident beskylder Danmark for ikke at kunne holde Kina og Rusland væk fra Grønland. Trump hævder, at Danmark og europæiske lande med en militærøvelse på øen skaber en “farlig situation”.

Danmark har på den anden side sagt, at øget militær tilstedeværelse på Grønland er et forsøg på at imødekomme præsidentens kritikpunkter.

Europæiske lande har reageret på weekendens Trump-udmelding om told med opbakning til Danmark og kritik af den amerikanske præsident.

– Toldsatser vil kunne underminere transatlantiske relationer og risikerer at føre til en farlig nedadgående spiral, skrev formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen på X lørdag.

– Europa vil forblive forenet, koordineret og fast besluttet på at opretholde sin suverænitet.

Siden har EU arbejdet på et fælles modsvar, og der er indkaldt til et ekstraordinært topmøde torsdag.

Bander har bortført over 160 kristne i Nigeria, hvor to kirker i delstaten Kaduna søndag blev stormet.

Det siger Joseph Hayab, som er leder for de nordlige områder i organisationen Christian Association of Nigeria, til nyhedsbureauet AFP.

– Angrebsmændene kom i stort antal og blokerede indgangene til kirkerne og tvang kirkegængerne ud i bushen, siger han.

Han forklarer, at banderne egentlig bortførte 172 mennesker, men at ni personer lykkedes med at slippe væk.

Delstatspolitiet siger ifølge Reuters, at bandemedlemmer brugte “sofistikerede våben” i angrebet.

Angrebene skete søndag kort før middag lokal tid.

Mens den kristne organisation siger, at det præcise antal bortførte er 163, er politiet stadig ved at fastslå antallet, skriver Reuters.

Der kan ofte i Nigeria være varierende tal angående bortførelser.

Sikkerhedsmyndigheder giver typisk mere konservative bud, mens lokale myndigheder og trossamfund nogle kommer med højere tal, skriver Reuters.

Nigeria er med sine omkring 200 millioner indbyggere Afrikas folkerigeste land.

Den nordlige del af landet er overvejende muslimsk, mens den sydlige del af landet er overvejende kristent.

I november blev 300 skolebørn bortført fra en katolsk kostskole i delstaten Niger. Nogle uger senere blev de løsladt igen ad flere omgange.

Der har været en række af den form for massebortførelser i det nordvestlige Nigeria. De udføres typisk af bevæbnede bander, som opererer fra skovområder og angriber landsbyer, skoler og kirker.

Syriske regeringsstyrker har mandag strammet grebet om store områder i den nordlige og østlige del af landet. Samtidig skal “et antal” fanger fra Islamisk Stat (IS) være sluppet løs fra et fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at kurdiske styrker søndag trak sig tilbage i kølvandet på flere dage med kampe.

Den syriske hær siger, at flere militante fra IS er sluppet ud fra et fængsel i byen Shaddadi, som den kurdiskledede milits SDF hidtil havde kontrol over.

Hæren beskylder SDF for at have sluppet IS-folkene fri.

SDF siger, at gruppen mistede kontrol over fængslet efter et angreb fra regeringsstyrker. Den syriske hær afviser at have angrebet fængslet.

Fra hæren lyder det, at soldater nu forsøger at sikre fængslet og på ny anholde de undslupne fanger.

Ifølge SDF sad der tusindvis af militante i fængslet. Hæren siger ikke, hvor mange det er lykkedes at flygte.

Det er i provinserne Raqqa og Deir al-Zor – hvor der er et arabisk flertal – at de kurdiske styrker er gået med til at trække sig ud efter flere års kontrol.

Udviklingen vurderes at styrke præsident Ahmed al-Sharaas position i landet.

Men mandag meldes der fortsat om sammenstød trods aftalen. Nyhedsbureauet AFP melder om brag i nærheden af byen Raqqa mandag aften.

Den syriske hær beskylder de kurdiske styrker for at forsøge at forpurre aftalen om tilbagetrækning. Regeringsstyrker siger, at flere soldater er blevet dræbt i angreb.

Trods usikkerheden om aftalen udgør SDF-tilbagetrækningen den største ændring i, hvem der kontrollerer hvilke områder i Syrien, siden al-Sharaa stod i spidsen for en lynoffensiv i 2024.

Den førte til den daværende præsident Bashar al-Assads fald.

Nabolandet Tyrkiet, som gentagne gange har sendt styrker ind i det nordlige Syrien på grund af den kurdiske tilstedeværelse, tager godt imod aftalen mellem al-Sharaa og SDF.

Fra tyrkisk side udtrykker man håb om, at den vil føre til mere stabilitet og sikkerhed i regionen.

Journalister fra nyhedsbureauet Reuters siger, at de har set regeringsstyrker udstationeret i byen Raqqa, som SDF erobrede fra Islamisk Stat i 2017. Journalisterne har også set hæren ved olie- og gasanlæg i Deir al-Zor.

I løbet af den syriske borgerkrig fra 2011 til 2024 opnåede SDF kontrol med over en fjerdedel af Syrien. Gruppen kæmpede med amerikansk støtte mod Islamisk Stat.

USA har siden etableret tætte forbindelser til al-Sharaa.

Reuters

En 52-årig mand er mandag blevet idømt en fængselsstraf på seks måneder for at efterlade sine børn og hustru i Syrien.

Det har Retten i Helsingør afgjort, fortæller senioranklager Pernille Hildebrandt fra Nordsjællands Politi.

Rejsen var en genopdragelsesrejse. Det fremgår af sagens anklageskrift, som Ritzau har set.

Her er det beskrevet, at de fire børn og hustruen blev efterladt i Syrien i august 2025 uden rejsedokumenter.

Den 52-årige mand sikrede sig heller ikke, at de havde tilstrækkeligt med penge.

Det betød, at familien ikke kunne rejse hjem til Danmark.

Knap en måned senere fik moderen og børnene hjælp til at forlade Syrien af de danske myndigheder.

En genopdragelsesrejse er et ufrivilligt ophold, hvor en forælder sender et barn til forælderens hjemland.

Formålet kan eksempelvis være, at et barn skal præges af landets normer og værdier.

Genopdragelsesrejser er strafbare ifølge straffelovens paragraf 215a.

Bestemmelsen straffer dem, som har ansvar for et barn og sender det til et andet land under forhold, som bringer børns sundhed og udvikling i fare.

Kvinden og de fire børn rejste sammen med faderen under påskud af, at de skulle på ferie i Libanon.

Men da de nåede til Libanon, blev de i stedet fragtet til Syrien, lyder det.

Her skal manden ifølge anklageskriftet have tilkendegivet, at det “nu var slut med Danmark.”

Pernille Hildebrandt fortæller, at retsformanden og de to domsmænd, som har behandlet sagen, var enige om dommen.

Retten har også givet den dømte en advarsel om udvisning.

Den 52-årige mand modtog dommen.

Han blev mandag løsladt efter retsmødet, da han har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med sagen siden september.

Det skal undersøges, hvorfor en fejl i signalsystemet kunne lamme store dele af den jyske togtrafik søndag og mandag.

Det oplyser områdechef i Banedanmark Mads Søndergaard Petersen.

Fejlen opstod i forbindelse med en opdatering af signalsystemet, efter at strækningen mellem Aarhus og Skanderborg var lagt ind i systemet natten til søndag.

– Vi er godt klar over, at der er nogle risici, når man laver opgraderinger, men det er første gang, at det har haft så store implikationer som her, siger Mads Søndergaard Petersen.

Fejlen betød, at togtrafikken på hovedparten af strækningerne i Jylland blev aflyst.

Det var kun strækningerne mellem Aarhus og Fredericia, Fredericia og Padborg og fra Tinglev til Sønderborg, der ikke var ramt.

Det betød, at der skulle fremskaffes et stort antal busser, så passagererne i stedet kunne køre med togbusser.

Prognosen var først, at fejlen ville blive udbedret søndag, men tidshorisonten flyttede sig undervejs.

Først natten til mandag blev fejlen fundet. Mandag middag var fejlen udbedret, og herefter kunne togdriften genoptages.

– Vi bliver nødt til at forstå de bagvedliggende årsager til fejlen, og det er vi nu i dialog med leverandøren af systemet om.

– Det er noget, vi skal lære af og sikre, at vi undgår i fremtiden, siger Mads Søndergaard Petersen.

DSB oplyser, at flere end 200 togafgange blev aflyst som følge af fejlen.

Op mod 12.000 af selskabets passagerer blev påvirket.

Hos GoCollective, der betjener flere strækninger i Midt- og Vestjylland, blev 364 togafgange aflyst i løbet af de to dage.

18.000 af selskabets passagerer skønnes at være påvirket af aflysningerne, oplyser togoperatøren.

Banedanmark har siden 2012 arbejdet på et nyt signalsystem. Man forventer at være færdig med udrulningen i Jylland i 2027 og i hele landet i 2033.

EU vil undgå at eskalere opgøret med USA om Grønland, men er samtidig parat til at komme med modsvar, hvis Trump indfører told mod europæiske lande som følge af situationen omkring Grønland.

Det siger talsmand for EU-Kommissionen Olof Gill.

– Målet er at indgå i dialog frem for at eskalere situationen.

– Vi skal undgå, at der indføres told, for det vil i sidste ende gå ud over både forbrugere og virksomheder på begge sider af Atlanten, siger Olof Gill.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i weekenden varslede ekstra told på flere europæiske lande, hvis ikke Grønland overdrages til USA.

Trump udpegede specifikt EU-landene Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Sverige og Tyskland. Også Storbritannien og Norge, der ikke er medlemmer af EU, blev nævnt som mål for øgede toldafgifter.

Dermed er situationen hastigt ved at blive løftet fra et opgør mellem USA og Kongeriget Danmark om Grønland til et opgør mellem USA og Europa om grundlæggende principper i den internationale retsorden.

Ved at udpege de tre folkerigeste europæiske lande, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, har Trump sikret, at Danmark ikke kommer til at stå alene.

Torsdag mødes EU-landenes ledere til ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles. Her vil mulige modsvar til Trump være på bordet.

– Skulle den varslede told blive indført, så har EU redskaber, som kan anvendes. Og vi vil komme med et modsvar.

– For vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at forsvare europæiske økonomiske interesser, siger Olof Gill.

Dermed ventes EU i første omgang at forholde sig afventende og se, om Trump gør alvor af truslerne, mens der samtidig vil blive indledt en diplomatisk offensiv for at deeskalere situationen.

Danmark er allerede i gang i Washington D.C. med den arbejdsgruppe, der skal forsøge at finde løsninger på Trumps bekymringer for sikkerheden i Grønland.

Nu ventes de store europæiske lande Tyskland, Frankrig og Storbritannien også at mobilisere deres diplomater for at øge trykket på Trump-administrationen og de amerikanske virksomheder.

Målet er at få dem til at forstå, at der venter et omkostningsfuldt opgør, hvis Trump gør alvor af truslerne.

Tiden er dog knap.

Trump har truet med at indføre den ekstra told 1. februar. Dermed er der under to uger til at finde en løsning.

– EU-lederne konsulterer intensivt med hinanden. Samtidig foregår kontakterne med den amerikanske administration nu på alle niveauer.

– Vores prioritet er dialog frem for eskalering. Nogle gange er den mest ansvarlige form for lederskab at udvise tilbageholdenhed. Ansvarligt lederskab er det, Ursula von der Leyen og hele EU står for, siger Olof Gill.

Marius Borg Høiby, der er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit, er tiltalt for at have modtaget mindst 3,5 kilo marihuana i juli 2020 og transporteret det videre og overdraget det til en anden person.

Derudover er Marius Borg Høiby også blevet sigtet for at have overtrådt tilholdet mod en kvinde flere gange og for tre nye overtrædelser af færdselsloven, hvor han blandt andet har filmet sig selv køre på motorcykel i høj fart.

Det bekræfter statsadvokat Sturla Henriksbø ifølge det norske medie Aftenposten.

– Der er i alt syv anklagepunkter i den udvidede tiltale, siger han til avisen.

Ifølge Aftenposten har politiet efterforsket hændelserne siden december, hvor Marius Borg Høiby blev afhørt, og hans lejlighed blev ransaget.

3. februar begynder en retssag i Oslo byret mod den 29-årige kronprinsessesøn. Den forventes at strække sig til 13. marts.

Han er allerede tiltalt for blandt andet fire voldtægter, for mishandling i nære relationer og for flere voldshandlinger.

Marius Borg Høibys advokat Ellen Holager Andenæs bekræfter over for det norske nyhedsbureau NTB, at hendes klient en enkelt gang har transporteret marihuana “uden at tjene en krone”.

Hans anden advokat, Petar Sekulic, siger til NTB, at Marius Borg Høiby “kun havde en kortvarig omgang med marihuana, ved at han kørte den hen til en bekendt”.

Marius Borg Høiby risikerer op til ti års fængsel, hvis han kendes skyldig i de mest alvorlige forhold, han er tiltalt for.

Han har erkendt sig skyldig i overfald på en tidligere partner.

I en erklæring forklarede han, at han havde været påvirket af alkohol og kokain, da han var voldelig over for en daværende kæreste.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, inden kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

Men sagen påvirker kongefamilien.

Det sagde kronprinsesse Mette-Marits svigerfar, kong Harald, i programmet “Året med kongefamilien” på den norske tv-station NRK i december.

– Nu er det i domstolenes hænder, og retssagen er berammet. Den kommer til at gå sin gang. Så må vi tage det, som det kommer, sagde den norske monark og tilføjede:

– Samtidig vil jeg sige, at vi føler med alle dem, som er berørt. Ikke bare i vores egen familie, men også alle andre, som er berørt. Vi føler med dem og håber, at de har det godt og får det bedre efter retssagen.

Østjyllands Politi har mandag været til stede på en adresse i Tilst ved Aarhus, hvor en mand blev fundet død.

Mandag aften er man færdig med undersøgelserne på stedet.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Tidligere på dagen oplyste politiet, at man ikke kunne udelukke, at der er sket en kriminel handling.

– Vi har endnu ikke kunne afklare dødsårsagen, og det bliver formentlig først i morgen, at vi kan komme med yderligere information, skriver politiet mandag aften.

Den afdøde er en 52-årig mand. Han blev fundet i sit hjem på en adresse på Havkærparken i Tilst.

Hans pårørende er underrettet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 08.50 mandag morgen.

Ansatte i politiet er blevet advaret mod at bruge den trådløse teknologi Bluetooth. Det skyldes risikoen for aflytning.

Det skriver mediet Radar, som er en del af mediehuset Ingeniøren.

Advarslen er rundsendt fredag, og baggrunden er, at Forsvarets Efterretningstjeneste har orienteret flere myndigheder om, at der er risiko for aflytning gennem lydtilbehør, som er tilsluttet Bluetooth.

“Slå Bluetooth fra” er overskriften på den meddelelse, som Rigspolitiets Koncern-IT har sendt, skriver Radar mandag.

Opfordringen gælder, indtil andet meldes ud.

Bluetooth bør deaktiveres på mobiltelefoner, tablets, pc’er og lignende i arbejdssammenhæng, uanset om der er tale om tjenstlige eller private enheder.

Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser til Ritzau, at tjenestens såkaldte situationscenter regelmæssigt sender et nationalt situationsbillede “til udvalgte modtagere, herunder myndigheder, hvor forskellige risici og sårbarheder inden for it og teknologi omtales”.

Der er ikke tale om selvstændige FE-vurderinger.

I det konkrete tilfælde er det blot en videreformidling af et opmærksomhedspunkt fra hjemmesiden WhisperPair.eu.

En 43-årig mand er mandag blevet idømt otte års fængsel for en række trusler og voldtægter mod en mindreårig pige.

Det oplyser Retten i Glostrup i et resumé af dommen på sin hjemmeside.

Den tiltalte var i perioder kæreste med pigens mor. Ifølge tiltalen begyndte overgrebene, da pigen var syv år, skriver retten.

Overgrebene fandt sted i en periode over fire år. Det er beskrevet i sagens anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i hos Københavns Vestegns Politi.

Ifølge anklageskriftet truede den 43-årige med at slå pigen ihjel, hvis hun fortalte nogen om overgrebene.

En række af de seksuelle krænkelser blev også filmet, og derfor er manden også blevet dømt for besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige.

I retten erkendte den 43-årige mand sig delvist skyldig, men han mente, at det seksuelle var frivilligt, skriver retten.

Den dømte mand ankede dommen på stedet.

Ud over fængselsdommen besluttede retten også, at manden skulle udvises af Danmark med et indrejseforbud for bestandig.

Retten i Glostrup har ved mandagens dom fastsat en erstatning på 250.000 kroner til den forurettede pige.