Seneste nyheder

EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har fredag haft konstruktive drøftelser med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Belgiens premierminister, Bart De Wever, om at bruge indefrosne russiske midler til et erstatningslån til Ukraine.

Det skriver von der Leyen fredag aften i et opslag på det sociale medie X.

– Vi er enige om, at tidspunktet er afgørende i lyset af den aktuelle geopolitiske situation, skriver hun efter mødet og tilføjer:

– Vi havde en meget konstruktiv udveksling af synspunkter om det her spørgsmål.

Onsdag fremlagde EU-Kommissionen et forslag, som skal gøre det muligt for EU at bruge russiske midler til at hjælpe det krigsramte Ukraine.

Der er tale om 90 milliarder euro, som ifølge forslaget skal hentes fra indefrosne midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Belgiens regering har stillet sig kritisk over for forslaget. Belgien frygter, at det vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

Landets regering har derfor rejst en række juridiske spørgsmål, og det har forsinket en beslutning.

Stefan Kornelius, der er talsperson for den tyske regering, siger efter mødet ifølge Reuters, at von der Leyen og Merz er indstillede på, at situationen skal løses på en måde, hvor alle medlemslande bærer samme risiko.

Parterne vil ifølge von der Leyen fortsætte drøftelserne og vil forsøge at finde fælles fodslag inden EU’s stats- og regeringschefer den 18. og 19. december mødes til et topmøde i Bruxelles.

Planen er, at en endelig beslutning om lånet til Ukraine skal tages på topmødet.

Beslutningen kan ifølge EU-Kommissionen træffes med kvalificeret flertal.
Dermed kan Belgien ikke alene blokere for forslaget, selv om hovedparten af de russiske penge er indefrosset i netop Belgien.

De Wever har tidligt natten til lørdag ikke udtalt sig om fredagens møde med von der Leyen og Merz. Belgiske embedsmænd er ikke vendt tilbage på henvendelser om en kommentar fra nyhedsbureauet Reuters.

En føderal dommer i delstaten Florida har fredag givet USA’s justitsministerium grønt lys til at frigive dokumenter fra en sag i Florida mod den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Justitsministeriet havde anmodet om at få frigivet de hemmeligholdte dokumenter, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i november underskrev en lov, der kræver offentliggørelse af alle regeringsdokumenter om Epstein.

Dokumenterne formodes at kunne kaste lys over den afdøde finansmands forbindelser til rige og magtfulde personer, herunder Donald Trump.

I månedsvis har Trumps forhenværende relation til Epstein været et særdeles omtalt emne i amerikansk politik og presse.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Begge Kongressens kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, godkendte i november et lovforslag om at frigive de såkaldte Epstein-dokumenter.

De refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Efterforskningen førte også til den senere sigtelse mod ham i New York.

Epstein-dokumenterne er eftertragtede både af Trumps politiske modstandere og medlemmer af hans eget republikanske parti, som har presset på for større åbenhed i sagen.

Mange Trump-vælgere mener, at hans administration har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer om Epsteins død, som blev betegnet som et selvmord.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein-dokumenterne har i månedsvis været en torn i øjet på Trump, som i længere tid har kæmpet imod frigivelsen.

Men efter pres fra Kongressen og hans eget parti underskrev Trump natten til 20. november en lov, der pålægger justitsministeriet at offentliggøre dokumenterne inden for 30 dage.

Reuters

En 80-årig mandlig cyklist er afgået ved døden, efter at han fredag eftermiddag blev påkørt i krydset Helsingevej og Nyvej i Frederiksværk.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Thomas Ratzlaff tidligt natten til lørdag til Ritzau.

Politiet er dog på bar bund i forhold til, hvem der har påkørt den ældre mand.

Umiddelbart har ingen overværet selve ulykken.

– Vi ved ikke, om det er et højresving eller en ubetinget vigepligt. Det er sket i et T-kryds, sagde vagtchef Flemming Christiansen fredag eftermiddag.

Han fortalte samtidig, at politiet ikke har nogen idé om, hvilket slags køretøj der har påkørt manden.

En bilinspektør foretog fredag eftermiddag undersøgelser på ulykkesstedet, der er i et sommerhusområde.

Undersøgelsen skal være med til at klarlægge, hvad der er sket.

Nordsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner, som kan kaste lys over ulykken. Det drejer sig om folk, der har været eller kørt på stedet omkring klokken 13.30.

Det kan også være vidner, som har kørt der og har en bil, som optager video.

Hertuginde Meghan, der er gift med britiske prins Harry, har forsøgt at komme i kontakt med sin far, Thomas Markle, som hun har haft et ikke-eksisterende forhold til.

Det oplyser en talsmand for hertuginden til det britiske medie BBC.

– Jeg kan bekræfte, at hun har rakt ud til sin far, lyder det.

Thomas Markle er angiveligt alvorligt syg og indlagt på et hospital i Filippinerne. Han skal have fået amputeret sit ene ben under en operation.

Ifølge britiske medier flyttede han til Filippinerne fra Mexico tidligere på året, skriver Reuters.

BBC erfarer, at Meghan forsøgte at kontakte ham tidligere fredag, men det er uklart, om det lykkedes.

Thomas Markle kom i fokus kort inden Meghans bryllup med prins Harry i 2018.

Faren meldte afbud kort inden brylluppet grundet hjerteproblemer.

Forinden var han kommet i vælten for at medvirke i en række opstillede paparazzifotos og for at være åbenmundet. I stedet blev det prinsens far, kong Charles, der dengang var prins, som fulgte Meghan op ad kirkegulvet.

Det er ifølge BBC uklart, om hertuginden har genoptaget et godt forhold til sin far efter brylluppet.

Thomas Markle menes ikke at have mødt parrets børn, prins Archie og prinsesse Lilibet, skriver mediet.

Han var desuden kritisk over for Meghan og Harrys beslutning om at trække sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

– Jeg tror, at de begge lige nu er ved at blive til fortabte sjæle, har det tidligere lydt i et interview ifølge BBC.

Det var tilbage i 2020, at parret oplyste, at de trak sig som fremtrædende medlemmer af kongehuset for at finansiere deres eget liv – væk fra det britiske kongehus som institution og væk fra den britiske tabloidpresse.

Efterfølgende har hertuginden lanceret livsstilsbrandet As Ever og kan ses i Netflix-serien “With Love, Meghan”, hvor hun deler tips om madlavning, havearbejde, kreativt håndværk, blomsterbinding og værtskab.

Fænomenet Tadej Pogacar dominerer i disse år cykelverdenen, og efter et suverænt 2025 er han igen blevet kåret som årets cykelrytter.

Det er Velo d’Or-prisen, som den slovenske superstjerne modtager for andet år i træk.

Prisen uddeles af den franske avis L’Équipe og er cykelsportens svar på fodboldens Ballon d’Or.

Sloveneren var blandt otte nominerede, hvor danskerne Jonas Vingegaard og Mads Pedersen var iblandt.

Derudover var João Almeida, Isaac Del Toro, Remco Evenepoel, Ben Healy, Tim Merlier, Mathieu van der Poel og Simon Yates nomineret.

Det er tredje gang i karrieren, at Pogacar modtager prisen. Kun Alberto Contador overgår ham med fire styks, mens britiske Chris Froome ligeledes tre gange har modtaget hæderen.

I 2023 modtog Jonas Vingegaard efter sin anden Tour de France-sejr prisen. Det er den eneste gang, en dansker har modtaget Velo d’Or.

Men i år har Vingegaard altså ikke kunnet hamle op med sloveneren.

Pogacar har igen været her, der og alle vegne. I 2025 har han blandt andet vundet Tour de France, VM i linjeløb, EM i linjeløb og monumenterne Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Lombardiet Rundt.

Hos kvinderne modtog Pauline Ferrand-Prevot, der vandt kvindernes Tour de France, Velo d’Or.

Så gik den ikke længere for Metal Ligaens tophold, Herning Blue Fox.

Efter at have åbnet sæsonen med 11 sejre på hjemmebane måtte Herning fredag aften gå tomhændet fra isen.

Sønderjyskes ishockeyherrer kom til Herning og tog en 3-2-sejr efter en fremragende første periode.

3-0 førte sønderjyderne efter de første 20 minutter, og trods to reduceringer i anden periode formåede Herning ikke at komme tilbage i opgøret.

Det ændrer dog ikke på, at herningenserne stadig frister en tilværelse som suverænt tophold i ligaen, hvor holdet har 19 point ned til nærmeste forfølger, Herlev Eagles, der fredag tabte 5-6 efter straffeslag mod Rungsted Seier Capital.

Der skulle gå under et halvt minut fredag aften, før Herning kom på skøjtehælene.

Den tjekkiske forward Nicolas Werbik åbnede scoringen for sønderjyderne, og et kvarter senere øgede Rasmus Lyø i powerplay gæsternes føring.

I næstsidste minut af første periode sørgede Otto Kroger for, at Sønderjyske kunne gå i omklædningen oppe med tre scoringer.

Pausen var tiltrængt for Herning, der inden for de første fem minutter af anden periode fik reduceret til både 1-3 og 2-3, men trods et massivt pres fra hjemmeholdet formåede sønderjyderne at holde stand i de resterende 35 minutter.

Andetsteds tabte Rødovre Mighty Bulls fredag aften 1-5 i egen hule til Esbjerg Energy.

Det er kun Frederikshavn White Hawks, der ligger under Rødovre i tabellen, og bundproppen tabte fredag 5-6 til den forsvarende mester, Odense Bulldogs.

Danmarks håndboldkvinder er klar til VM-kvartfinalerne.

Fredag aften snuppede Helle Thomsens disciple den femte nemme sejr på stribe ved slutrunden i Holland og topper nu deres mellemrundegruppe alene.

Flere danskere end tidligere havde fundet vej til messecentret i Rotterdam, hvor en arena hvilende på stilladser er bygget op, og de rødklædte fans blev belønnet med en komfortabel dansk sejr på 36-23 over Schweiz.

De danske fans kan meget passende tage en forlænget weekend i Rotterdam, for på søndag venter Ungarn i gruppefinalen. Blot et dansk point vil sikre førstepladsen, inden det formentlig bliver Frankrig eller Holland, der venter i kvartfinalen.

Med sejren over Schweiz kan det igen konstateres, at Danmark endnu ikke har fået seriøs modstand ved VM, men ligesom ved tidligere kampe i slutrunden skulle danskerne bruge nogle minutter på at få hældt kul under kedlerne.

Det udnyttede schweizerne til at bide fra sig, og ganske symptomatisk for alpelandets håndbolddarlings var det de to Team Esbjerg-spillere Mia Emmenegger og Tabea Schmid, der kom først på tavlen.

Især stregmonstret Tabea Schmid var umulig at holde fra fadet, og hun blev da også schweizernes topscorer i opgøret. Men det var helt tydeligt, at meget af Helle Thomsens forberedelse havde handlet om netop hende.

Den danske midterblok var kompakt som aldrig før, og Tabea Schmid fik svære arbejdsbetingelser. Ikke desto mindre var schweizerne foran i begyndelsen. Indtil de gik fuldstændig i stå.

Danskerne spillede rodet, og noget kunne tyde på, at de lige skulle finde ud af, at holdkammeraterne i dagens anledning var klædt i sort spillerdragt – og ikke rød-hvid. Men pludselig spillede de som en drøm.

Med en flyvende Anna Kristensen mellem stængerne og syv mål i træk blev stillingen på måltavlen justeret fra 3-5 til 10-5. Schweiz var sendt til tælling, men takket være bunker af danske afbrændere satte schweizerne prop i styrtblødningen og spillede lige op med Danmark indtil pausefløjt.

Schweizerne strålede af optimisme på vej i omklædningsrummet, men den blev hurtigt pillet ud af dem i anden halvleg. Den danske defensiv delte øretæver ud, mens Anna Kristensen holdt niveau, og det tog pippet fra Schweiz.

Det betød samtidig, at den danske kontramaskine kom i omdrejninger. Helena Elver var i løbehumør og scorede tre nærmest identiske kontramål inden for nogle minutter, mens den danske scoringsprocent havde pil op efter pausen.

Kampen var afgjort fem minutter inde i anden halvleg, og så kunne Helle Thomsen igen spare de bredeste skuldre. Julie Scaglione fik lov til at øve sig på at spille forsvar, Laura Borg spillede for en sjælden gangs skyld i angrebet, og Amalie Milling fik tid i målet.

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro ser ud til at pege på sin ældste søn som politisk arvtager.

Lederen af Bolsonaros højreorienterede Liberale Parti, Valdemar Costa Neto, har sagt til Reuters, at han fra Flavio Bolsonaro har erfaret, at den tidligere præsident har “ratificeret” sin søns præsidentkandidatur.

Landet afholder præsidentvalg i oktober næste år.

Fredag aften skriver Flavio Bolsonaro desuden i et opslag på det sociale medie X.

– Det er med stor ansvarsfølelse, at jeg bekræfter beslutningen fra Brasiliens største politiske og moralske leder, Jair Messias Bolsonaro, om at betro mig missionen med at fortsætte vores nationale projekt, skriver sønnen i et længere opslag.

For at blive Brasiliens næste leder bliver Flavio Bolsonaro muligvis nødt til at slå en række andre konservative kandidater samt den venstreorienterede præsident Luiz Inacio Lula da Silva, der har signaleret, at han muligvis går efter en fjerde periode som præsident. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

44-årige Flavio Bolsonaro er selv senator. Hans far var præsident fra 2019 til 2023.

Jair Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod præsident Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel.

Den tidligere præsidents advokater indgav for nylig en appel til landets højesteret i sagen.

Forsvarsadvokaterne kræver, at samtlige 11 dommere ved Brasiliens højesteret skal gennemgå sagen.

Bolsonaro opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var blevet taget i ed som præsident i januar 2023.

Han havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod Bolsonaro.

Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.

Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.

Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.

Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.

Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.

Gehry var måske den mest fremtrædende af de såkaldte “starchitects”, der også omfattede stjerner som Renzo Piano, Rem Koolhaas og Norman Foster.

Han nød sin berømmelse, men hadede betegnelsen “starchitect”. Han mente, at der kun fandtes to kategorier af arkitekter:

– Der er folk, der designer bygninger, som hverken er teknisk eller økonomisk gode, og så er der dem, der gør, sagde han til den britiske avis The Independent i 2009.

Han gjorde moderne arkitektur populært og var sågar med i den tegnede tv-serie “The Simpsons”. Men Frank Gehry fastholdt ifølge nyhedsbureauet AFP selv, at han blot var en enkel skaber af bygninger.

Frank Gehry blev født som Frank Owen Goldberg i en jødisk familie i et arbejderklassehjem i Toronto i Canada i 1929.

Familien flyttede til USA i slutningen af 1940’erne. For at undgå at blive mål for antisemitisme ændrede han senere sit efternavn til Gehry.

Han studerede arkitektur ved University of Southern California i Los Angeles og dimitterede i 1954. Senere fortsatte han sine studier i byplanlægning på Harvard University, som han dog ikke færdiggjorde.

Gehry arbejdede i de efterfølgende årtier først og fremmest i det sydlige Californien, inden han brød igennem internationalt med Guggenheim-museet i Bilbao.

Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.

Vaccinerådgivere i USA afskaffer en mangeårig anbefaling om at vaccinere nyfødte børn mod hepatitis B ved fødslen.

I stedet skal læger og forældre beslutte, om et barn skal vaccineres tidligst i to måneders-alderen.

Beslutningen er taget af vaccinerådet ACIP og ses som en politisk sejr for USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr.

Rådgiverne i ACIP er udpeget af ministeren, som er kendt for skepsis over for vacciner.

Kennedy fyrede i juni de tidligere 17 uafhængige eksperter og erstattede dem med et udvalg, der i høj grad støtter hans synspunkter.

Nu er det op til den fungerende direktør for USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, at tage stilling til ACIP’s anbefaling.

Jim O’Neill, som den fungerende direktør hedder, er også udpeget af Kennedy. Han er ikke videnskabsmand.

Hvis han siger ja – og det er ventet – ophæver USA en anbefaling, der har været gældende siden 1991. Anbefalingen har til formål at beskytte alle børn mod hepatitis B, der kan føre til alvorlig leversygdom.

Dermed vil det fremover kun være nyfødte børn af mødre, der tester positive for hepatitis B, som bliver vaccineret ved fødslen. Det er færre end én procent af mødrene.

Lægelige organisationer og eksperter i folkesundhed mener, at beslutningen strider mod årtiers evidens for, at vaccinen er sikker og har en positiv effekt.

– Det giver dem frit spil til fortsat at ændre vaccinationsprogrammet baseret på meninger, på udtalelser uden grundlag og uden ramme for evidensvurdering, siger Dr. Flor Muñoz, specialist og repræsentant for Infectious Diseases Society of America.

– Det er ekstremt forstyrrende og skuffende.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at alle babyer får hepatitis B-vaccinen så hurtigt som muligt efter fødslen, efterfulgt af to eller tre doser med mindst fire ugers mellemrum.

WHO vurderer, at 95 procent af nyfødte, der bliver smittet, vil udvikle kronisk hepatitis.

Men flere af ACIP’s medlemmer kritiserer data om vaccinesikkerhed og lægger vægt på, at USA’s anbefaling er ude af trit med andre lande. Særligt Danmark blev fremhævet som eksempel.

Infektionsraten i USA var omkring én per 100.000 børn i 2018. Det er 90 procent lavere, end før man begyndte at vaccinere nyfødte.

En CDC-leder indvendte dog, at USA ikke kan sammenlignes med det langt mindre Danmark, hvor kvinder har bedre adgang til sundhedspleje og test.

Reuters

Martine Damborg vandt fredag finalen i 100 meter butterfly ved kortbane-EM i Polen efter en forrygende finale.

Den 18-årige dansker vandt onsdag guld på 50 meter butterfly og gentog fredag bedriften på den dobbelte distance efter en utrolig slutspurt.

Teenageren matchede ved første vending den sjetteplads, som hun havde kvalificeret sig til finalen med.

Efter 50 meter var det forbedret til en femteplads, og efter 75 meter havde Damborg kæmpet sig op på tredjepladsen.

På de sidste 25 meter var hun flyvende, og i en uhyre tæt afgørelse tog den danske komet guld tre hundrededele foran nummer to, Tessa Geile fra Holland.

Svenske Louise Hansson førte i meget af løbet, men løb tør for power og måtte nøjes med bronze – 17 hundrededele efter Damborg, der længe kiggede vantro på resultattavlen.

Vindertiden 55,52 sekunder er da også en vild forbedring af hendes nu tidligere personlige rekord på 56,40 sekunder.

– Det er meget overvældende. De sidste to døgn, særligt i går (torsdag, red.), har været meget følelsesladede for mig, og det kulminerede lidt i går, hvor det blev lidt for meget i finaleafsnittet, siger Damborg med henvisning til en sidsteplads i finalen i 100 meter medley.

– Guldmedaljen er en ting, men det, at jeg kommer ovenpå igen og præsterer, som jeg gør, er jeg meget, meget stolt over, supplerer hun.

Hun kalder sin triumf for en mental sejr.

– Det har været vigtigt for mig at snakke med mine trænere i dag og min familie, for ligesom lige at komme ovenpå igen. Så jeg er virkelig stolt og glad for den finale, jeg svømmer.

– Følelsen, som jeg havde inden finalen i 50 meter butterfly, er tilbage. Lysten til at konkurrere og have det sjovt. Jeg nød det virkelig, siger Damborg.

Tidligere fredag aften forbedrede Clara Rybak-Andersen i finalen i 200 meter brystsvømning både sin placering og tid i forhold til semifinalen.

Ottendebedste tid i semifinalerne blev forvandlet til en delt sjetteplads i tiden 2 minutter og 20,62 sekunder – en forbedring på 0,27 sekunder, men et godt stykke fra medaljerne.

Endelig blev Victoria Bierre nummer syv i finalen i 100 meter rygsvømning.

Bierre havde kvalificeret sig til finalen som nummer syv og forbedrede sig med tiden 57,79 sekunder med én hundrededel i forhold til semifinalen.

Det er ny personlig rekord, men dog mere end et sekund fra medaljepodiet.

Hvis det i marts lykkes Danmark at kvalificere sig til næste sommers VM i fodbold i USA, Canada og Mexico, venter der en ganske overkommelig indledende gruppe.

Ved lodtrækningen fredag i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., havnede vinderen af Danmarks playoffkampe i marts i gruppe A med Mexico, Sydafrika og Sydkorea.

Det betyder samtidig, at danskerne skal spille to kampe i Mexico, hvis kvalifikationen kommer i hus. Den sidste gruppekamp skal spilles i Atlanta i USA. Danmark var i 1986 med til sin første VM-slutrunde i netop Mexico.

Mexicanerne spiller åbningskampen ved VM mod Sydafrika, og derfor skal Danmark, hvis holdet kommer med, åbne med at spille mod Sydkorea.

Mexico mod Sydafrika er en gentagelse af åbningskampen ved VM i 2010, der blev spillet i Sydafrika. Det opgør endte dengang 1-1.

Men forud for det skal danskerne altså lige kvalificere sig.

VM-skæbnen afgøres til marts, hvor det først gælder Nordmakedonien hjemme. I tilfælde af sejr afgør en udekamp mod Irland eller Tjekkiet, om Danmark skal til VM.

Nummer to i gruppe A skal efter gruppespillet parres med nummer to i gruppe B, og i den havnede Canada, Qatar, Schweiz og en europæisk playoffvinder, der bliver enten Italien, Wales, Bosnien eller Nordirland.

Mens lodtrækningen altså faldt ganske fornuftigt ud for vinderen af Danmarks playoffkampe, venter der omvendt hård gruppemodstand for Norge, der skal med til VM for første gang i 28 år.

Nordmændene med cheftræner Ståle Solbakken havnede i gruppe med Frankrig, Senegal og vinderen af den kontinentale playoff 2. Den sidste plads går enten til Bolivia, Surinam eller Irak.

Den sidste værtsnation, USA, endte i gruppe D, der også indeholder Paraguay, Australien og en europæisk playoffvinder, der bliver Slovakiet, Kosovo, Tyrkiet eller Rumænien.

VM i 2026 bliver for første gang med 48 hold, der er blevet fordelt i 12 grupper med fire hold i hver.

En af de største overraskelser ved dette års håndbold-VM for kvinder så længe ud til at skulle ske fredag aften, men til sidst kæmpede Ungarn sig tilbage mod Japan og fik 26-26, hvilket var nok til at sikre kvartfinalepladsen.

Med det ene point snupper ungarerne den ene kvartfinaleplads i Danmarks mellemrundepulje. Danskerne kan med point senere fredag mod Schweiz følge trop.

Undervejs så det ellers ikke ud til, at Ungarns kvartfinaleplads skulle komme i hus fredag aften.

Japanerne, der har danske Morten Soubak som landstræner, spillede lige op og mere til. Undervejs i anden halvleg var japanerne foran med seks mål.

Men ungarerne fik altså kæmpet tilbage, og det gav en nervepirrende afslutning, hvor Japan i det sidste minut angreb for sejren.

En ungarsk parade kom i vejen for et japansk forsøg få sekunder før tid, og så var Ungarns kvartfinaleplads en realitet.

Holdet har inden den sidste mellemrundekamp syv point, og det er kun Danmark på andenpladsen, der kan nå ungarerne. Nummer et og to i mellemrunden avancerer til kvartfinalerne.

Danmark og Ungarn mødes i sidste mellemrundekamp.

To personer er svært tilskadekomne, efter at der fredag skete et frontalt sammenstød nord for Kolding.

En 50-årig mand kørte en personbil på Ammitsbølvej med en 14-årig dreng på passagersædet, da bilen af ukendte årsager trak over i modsatte kørebane i krydset ved Donsvej.

– Først snitter bilen en anden modkørende bil, før den kører frontalt ind i en tredje bil, oplyser vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.01. Først på aftenen lød meldingen fra hospitalet, at både den 50-årige mand og den 14-årige dreng var svært tilskadekomne. Drengen er i kritisk tilstand.

De er begge fra Odense, oplyser vagtchefen.

Ingen andre er kommet alvorligt til skade ved ulykken, lyder det fra politiet.

En bilinspektør har undersøgt stedet fredag eftermiddag, og vejen er åben igen efter ulykken.

Ved et stort anlagt show i forbindelse med lodtrækningen til næste års VM i fodbold varmer Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) op til kuglelegen med at uddele en fredspris til den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det er en spritny pris, som fodboldforbundet har stiftet, og den går til en eller flere personer, der har taget “ekstraordinære og usædvanlige initiativer for fred og dermed forenet mennesker på tværs af verden”, lyder det i beskrivelsen.

Og den første til at modtage den er altså Donald Trump, der får den overrakt i John F. Kennedy Center af Fifa-præsident Gianni Infantino.

– Det er i sandhed en af de største hædersbevisninger i mit liv, siger Trump i forbindelse med overrækkelsen.

Den medfølgende reklamevideo for prisen fremstiller Trump som en mand, der samler og søger fred i en stadigt mere fragmenteret og usikker verden.

Trump siger, at han og USA har reddet “millioner og atter millioner af liv” verden over ved at have stoppet krige. Nogle af dem er stoppet, før de rigtig er kommet i gang, lyder det fra præsidenten.

– Verden er et mere sikkert sted nu, slutter Trump af med.

Præsidenten modtager prisen i kølvandet på, at han mod egen forventning ikke fik Nobels fredspris, der blev annonceret i oktober.

Fifas fredspris blev umiddelbart efter annonceret i november, og den kom straks under lup. Særligt i den seneste uge er der kommet kul under de kritiske kedler.

Baseret på anonyme kilder tæt på processen skrev The Athletic mandag, at hverken de 28 ordinære medlemmer eller de 8 vicepræsidenter i Fifas ledende organ, Fifa Council, var med på råd eller sågar orienteret om oprettelsen af fredsprisen.

Derudover har Fifa angiveligt ignoreret en henvendelse fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, som har efterspurgt forholdsvis basale oplysninger som kriterierne for prisen, en liste over nominerede og hvem der vælger vinderen.

Cirka 11 millioner besøgende har lagt vejen forbi Notre Dame-katedralen i den franske hovedstad, Paris, efter at den genåbnede i december sidste år.

Det fortæller Sybille Bellamy-Brown, som er chef for besøgsadministration ved katedralen, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Notre Dame genåbnede 7. december 2024, efter at have gennemgået mere end fem års renoveringsarbejde som følge af en stor brand, der brød ud 15. april 2019.

De omkring 11 millioner besøgende overgår, hvor mange der årligt besøgte katedralen før branden. Her var der tale om otte til ni millioner besøgende.

Derudover overgår besøgstallet de syv millioner turister, der hvert år betaler for at se Eiffeltårnet, samt kunstmuseet Louvres besøgstal for 2024, der landede på 8,7 millioner besøgende.

Branden i 2019 brød ud om aftenen og blev endelig slukket dagen efter. På det tidspunkt var en renovering i gang.

Både tag og spir kollapsede, men klokketårnet og facaden modstod flammerne.

Derudover blev mange kunstværker og uerstattelige genstande og relikvier reddet og bragt i sikkerhed.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der udløste branden, men en kortslutning eller en glød fra en cigaret fra en af arbejderne, som var ved at renovere katedralen, er før blevet nævnt som mulige årsager.

Selve renoveringsarbejdet kostede omkring 843 millioner euro – svarende til knap 6,3 milliarder kroner.

Byggeriet af Notre Dame begyndte i 1163. Efter omkring 200 år stod katedralen færdig.

I slutningen af 1700-tallet under den franske revolution blev den udsat for vandalisme. Fra 1845 til 1864 blev den restaureret.

Unesco regner katedralen for at være verdensarv.

Under den store genåbningsceremoni sidste år deltog blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, hans amerikanske præsidentkollega, Donald Trump, og britiske prins William.

AFP

En original Birkin-taske af mærket Hermès er fredag solgt på en auktion i Abu Dhabi til 2,86 millioner dollar – omkring 18 millioner danske kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tasken har tilhørt den afdøde sanger og skuespiller Jane Birkin, som var inspirationen bag den første model af den verdenskendte taske.

Historien om tasken, der bærer hendes navn, lyder, at Jane Birkin i 1983 i et fly kom til at sidde ved siden af Jean-Louis Dumas, der ejede modehuset Hermès.

Da hun skulle placere sin taske på bagagehylderne, åbnede den sig, og hendes ting røg ud.

Hun beklagede sig, og Dumas tilbød at lave en taske til hende.

Det blev til den verdenskendte Birkin-taske, der fra ny går for mange, mange tusind kroner den dag i dag.

Den første prototype blev i juli solgt for ti millioner dollar ved en auktion i Paris.

Det netop solgte eksemplar er af modellen Birkin Voyageur. Eksemplaret blev givet som gave til Jane Birkin i 2003.

Tasken er én ud af Jane Birkins samling på fire Birkin-tasker.

Indeni er der en håndskrevet indskrift. Oversat fra fransk står der ifølge AFP: – Min Birkin-taske, min rejsekammerat.

Salgsprisen endte med at være omkring seks gange højere end de estimerede 230.000 til 430.000 dollar. Seks interesserede købere bød på tasken i løbet af de 11 minutter, budrunden varede.

Identiteten på køberen er ikke oplyst.

Efter planen skal en tredje af modeikonets Hermès-tasker sælges ved en auktion 15. december i Paris.

Den sælges af forfatteren Gabrielle Crawford, der var venner med Jane Birkin. Pengene skal ifølge en udtalelse fra auktionshuset Hotel Drouot bruges til at finansiere en fremtidig Jane Birkin-fond.

I december kan en lignende auktion opleves på dansk jord.

Da bliver en Birkin 25 i brunt alligatorskind præsenteret hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

– 11. december svinger vi hammeren over en af modeverdenens mest legendariske og sagnomspundne tasker, lyder det på hjemmesiden.

Den pågældende taske er fra 2007, og den er inden auktionen vurderet til mellem 300.000 og 350.000 danske kroner.

Sverige lukker sine ambassader i Bolivia, Liberia og Zimbabwe.

Bistanden til de tre lande samt til Tanzania og Mozambique udfases inden 31. august næste år.

Det meddeler den svenske minister for udviklingsbistand og udlandshandel, Benjamin Dousa.

Han kalder det den største ændring i svensk udviklingsbistand nogensinde.

– Alt for længe har svensk bistand været for spredt. Det har været en vandspreder, siger ministeren.

Regeringen har tidligere meddelt, at den vil sænke udviklingsbistanden fra 56 til 53 milliarder svenske kroner.

Det svarer til, at den sænkes fra 38 milliarder danske kroner til 36 milliarder.

I stedet vil Sverige øge hjælpen til Ukraine. I løbet af 2026 skal den svenske bistand til Ukraine op på mindst ti milliarder kroner (6,8 milliarder danske kroner).

Det svarer til omkring 20 procent af Sveriges samlede udviklingsbistand.

Derfor skal der prioriteres, siger Benjamin Dousa på fredagens pressemøde.

– Pengene skal tages fra et sted, for at budgettet hænger sammen, siger han.

Med fredagens melding ventes der at blive frigivet to milliarder svenske kroner (1,36 milliarder danske kroner) til Ukraine i de næste to år.

Ifølge Benjamin Dousa har bistanden til visse afrikanske lande ikke altid givet den effekt, som regeringen har ønsket at se.

– Flere lande, ikke mindst i Afrika, har opbygget en afhængighed af bistand, hvilket kan have ført til, at de selv ikke har reformeret sig så meget, som vi gerne ville se.

I forvejen er den internationale bistand præget af, at USA under præsident Donald Trump har skåret markant ned.

FN har advaret om, at mange mennesker i Afrika kommer til at miste livsvigtig medicin, og at den forebyggende hiv-indsats vil blive slået tilbage.

De svenske nedskæringer møder kritik fra både oppositionen og fra hjælpeorganisationer.

Centerpartiets ordfører på området, Anna Lasses, kalder omprioriteringen “virkelig ulykkelig”.

Hun understreger, at det er vigtigere end nogensinde før, at Sverige er til stede i Afrika, “når Kina og Rusland står klar til at tage over”.

Vänsterpartiets bistandsordfører, Lotta Johnsson Fornarve, kalder det et hårdt slag mod verdens fattigste.

– Det rammer kvinder og børn, arbejdet for demokrati, kvinders rettigheder og klimaet, siger hun.

Flere ngo’er kritiserer, at pengene til Ukraine tages fra bistanden til de fattigste lande.

– Konsekvensen af regeringens politik er desværre, at bistanden flyttes til andre områder, siger Julia Schalk, afdelingschef for program og policy hos Water Aid.

– For eksempel for at gavne svensk handel, svenske virksomheder eller hjemsendelse.

TT

Østjyllands Politi rykkede fredag eftermiddag ud til et gymnasium i Aarhus-bydelen Tilst efter en anmeldelse om et knivoverfald.

Det skriver politiet på X.

Anmeldelsen kom klokken 13.34.

En person er blevet kørt til behandling på skadestuen, men vedkommende er ikke i kritisk tilstand, skriver politiet.

Den sårede er en 17-årig dreng, fortæller politiets vagtchef til Ritzau. Sent fredag eftermiddag er der endnu ingen anholdte.

Overfaldet er sket ved gymnasiet på Kileparken i Tilst, der hører under Aarhus Gymnasium.

Offeret er ikke elev på skolen, skriver Østjyllands Politi senere i en opdatering.

Der er ikke yderligere detaljer om selve overfaldet.

Politiet er færdige med undersøgelser på stedet og har forladt stedet. Efterforskningen fortsætter.

Rigspolitiet har kortlagt kriminelle familier i Danmark, og et nyt overblik ligger fredag klar.

17 familier, som politiet beskriver som kriminelle, underlægges national monitering.

Samtidig håndteres yderligere 50-100 familier lokalt i politikredsene.

Den nye monitorering har til formål at forbedre politiets efterretningsgrundlag i forhold til kriminelle familier, hvilket skal danne grundlag for yderligere efterforskninger og konkrete politiindsatser, lyder det.

De 17 familier omfatter ifølge politiet i alt omkring 700 familiemedlemmer. Knap hvert tredje familiemedlem er et barn under 15 år.

Familiemedlemmerne fra de 17 kriminelle familier har inden for de seneste fem år tilsammen fået 1230 fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven, våbenlovgivningen og lovgivningen om euforiserende stoffer, skriver politiet.

Omtrent to tredjedele af familiemedlemmerne har dansk statsborgerskab.

Opgøres de efter herkomst, er cirka hver fjerde af dansk herkomst, mens de øvrige familiemedlemmer er indvandrere eller efterkommere, primært fra ikkevestlige lande.

Rigspolitiet udkom i foråret også med et foreløbigt overblik over kriminelle familier. Her blev der nationalt identificeret 35 familier, men den opgørelse er også blevet kritiseret for at være upræcis.

Fredagens overblik er et opdateret overblik, hvor familierne også er opdelt på niveauer.

4 af de 17 familier er i det højeste niveau – 1. Her er formodningen, at kriminaliteten udspringer fra familien og udgør en væsentlig del af familiens levegrundlag.

For de 13 familier, som er niveau 2, er flere familiemedlemmer kriminelle, men det kan ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastlægges, om den udøvede kriminalitet er organiseret i regi af familien eller i andre kriminelle netværk.