Seneste nyheder

Flyselskabet Lufthansa aflyser 20.000 afgange frem til oktober.

Det oplyser det tyske selskab, som er blandt verdens største flyselskaber, i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Aflysningerne skal reducere antallet af “urentable” kortdistanceflyvninger.

Selskabet begrunder tiltaget med, at priserne på flybrændstof er “fordoblet siden begyndelsen på Iran-konflikten”. I alt spares omkring 40.000 ton flybrændstof.

Samlet vil Lufthansas sommerkapacitet målt i sædekilometer falde med en procent, oplyses det. Sædekilometer er antal sæder ganget med antal kilometer rejst.

Lufthansa oplyser ikke, hvor mange procent af deres samlede antal flyvninger, aflysningerne svarer til.

Flyvninger fra Frankfurt til Bydgoszcz og Rzeszów i Polen samt Stavanger i Norge aflyses helt og bliver for nuværende taget ud af selskabets flyveplan.

Derudover bliver ti andre destinationer flyttet til at gå over andre lufthavne.

Krigen i Iran har – ud over aflysninger af en lang række flyvninger i Mellemøsten – fået ikke blot Lufthansa, men også mange andre flyselskaber til at reducere kapaciteten.

Samtidig har flere også meldt ud, at de vil indføre brændstoftillæg.

Tirsdagens melding om aflysninger kommer, efter en uge hvor Lufthansa måtte aflyse hundredvis af afgange som følge af strejke blandt selskabets personale.

Det Internationale Energiagentur meddelte i sidste uge, at der er flybrændstof i lagrene i Europa til cirka seks uger, hvis ikke situationen ændrer sig i Mellemøsten.

Herefter vil man opleve problemer med forsyninger. Det kan for eksempel betyde, at selskaber må aflyse afgange.

Størstedelen af det flybrændstof, der tankes i europæiske lufthavne, er importeret.

Og en stor del af det har normalt passeret igennem Hormuzstrædet, som stort set har været lukket, siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar.

Israel og den militante gruppe Hizbollah beskylder tirsdag aften dansk tid hinanden for angreb og brud på våbenhvile.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Våbenhvilen begyndte torsdag klokken 23 dansk tid, men siden har både Israel og Libanon beskyldt hinanden for at overtræde denne.

Israel har beskyldt Hizbollah for at have affyret adskillige raketter mod israelske soldater i det sydlige Libanon og beskrevet det som “en åbenlys overtrædelse” af våbenhvileaftalen.

Hizbollah har base i Libanon og er allieret med styret i Iran.

Gruppen har reageret og sagt, at den har affyret raketter mod det nordlige Israel som reaktion på israelske brud på aftalen.

Torsdag er det planen, at Libanon og Israel skal mødes på ambassadør-niveau ved den næste runde af forhandlinger.

Mødet skal ifølge en talsperson fra det amerikanske udenrigsministerium finde sted i udenrigsministeriet.

Det var USA’s præsident, Donald Trump, som først offentliggjorde, at en våbenhvile var en realitet, efter det som præsidenten betegnede som fremragende telefonsamtaler med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Libanons præsident, Joseph Aoun.

Hizbollah har ikke umiddelbart været en del af forhandlingerne mellem Libanon og Israel.

Våbenhvilen mellem Libanon og Israel er blevet en realitet, samtidig med at USA forsøger at lande en aftale med Iran om at afslutte krigen.

Styret i Iran har insisteret på, at våbenhvilen i Libanon skal være en del af enhver aftale.

Krigen i Mellemøsten begyndte, da USA og Israel angreb Iran 28. februar.

Libanon blev trukket ind i konflikten, da Hizbollah affyrede raketter mod Israel 2. marts.

Siden har israelske angreb i Libanon kostet mere end 2000 mennesker livet og fordrevet over en million, mens israelske styrker er rykket ind på landjorden i den sydlige del af Libanon.

Verdens største kondom-producent, selskabet Karex, hæver sine priser på grund af krigen i Mellemøsten.

Malaysiske Karex står for cirka 20 procent af verdens kondomproduktion.

Det skriver Bloomberg ifølge nyhedsbureauet NTB.

Priserne bliver hævet, da produktionsomkostningerne er steget, da der er mangel på oliebaserede kemikalier og højere råvarepriser i virksomhedens forsyningskæde, oplyser Karex.

– Vi er i gang med at justere priserne hos de fleste af vores kunder, og dette er helt klart en af de største prisjusteringer, vi har foretaget i lang tid, siger Karex’ administrerende direktør, Goh Miah Kiat, ifølge NTB.

Prisen forventes at stige med op til 30 procent.

Krigens følger har fået priserne på blandt andet kondomindpakninger og glidecreme til at stige.

Olieblokaden i Hormuzstrædet har tidligere medført rekordhøje brændstofpriser i både ind- og udland, men kan nu også mærkes hos producenten Karex, som anvender olien i kemikalier til deres produktion.

Krigen i Mellemøsten brød ud 28. februar efter USA og Israel indledte et omfattende luftangreb mod Iran. Derefter skete der delvise lukninger af Hormuzstrædet.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel, da en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem.

Flere end 20 millioner tønder råolie, kondensat og brændstof transporteres i gennemsnit dagligt gennem strædet.

Karex producerer omkring fem milliarder kondomer årligt, og står bag produktionen til mærker som Durex og Trojan.

En kvindelig motorcyklist i 50’erne er kommet alvorligt til skade i, hvad der formodes at være en soloulykke i et af de største kryds i Kruså i Sønderjylland.

Det fortæller vagtchef Erik Lindholdt til Ritzau.

– Vi har en lægehelikopter på stedet, siger han tirsdag aften omkring klokken 20.

Ulykken er sket i krydset mellem Aabenraavej, Sønderborgvej, Flensborgvej og Tøndervej.

Krydset er for nuværende spærret for al færdsel.

– Vi har tilkaldt en bilinspektør, der er på vej, siger vagtchefen og tilføjer:

– Vi åbner muligvis op for dele af krydset på et tidspunkt, men dele af det vil fortsat være spærret, indtil at bilinspektøren er færdig på stedet.

Politiet fik anmeldelsen 19.23, og flere personer har været vidne til ulykken, lyder det fra politiet.

Kruså ligger i Sønderjylland ved den dansk-tyske grænse.

Løsgængeren Cecilie Liv Hansen, der er blevet smidt ud af Liberal Alliance, kan risikere at miste sine poster i Region Syddanmark i næste uge.

Det fremgår af en dagsorden for et møde i regionsrådet mandag, hvor Liberal Alliance har anmodet, om at hun afsættes som næstformand i Forretningsudvalget og i Sundhedsråd Lillebælt.

Hendes tidligere kollega Bettina Eriksen, der er valgt ind i regionen for Liberal Alliance, siger til TV 2 Fyn, at Indenrigsministeriet har undersøgt sagen og konkluderet, at regionsrådet kan afsætte og fritage Cecilie Liv Hansen fra sine poster på grund af “politiske forhold”.

Står det til Bettina Eriksen, bør Cecilie Liv Hansen nedlægge sit mandat som regionsrådsmedlem.

Så kan Liberal Alliance få sin førstesuppleant ind. Og Cecilie kan nøjes med at passe sine poster i Kolding Byråd og Folketinget, siger Bettina Eriksen til mediet.

Nætterne mellem tirsdag og torsdag topper den årlige meteorsværm Lyriderne, hvilket kan give muligheden for at se op til 20 stjerneskud i timen.

Det skriver TV 2 Vejr.

Lyriderne er blandt de ældste meteorsværme observeret i mere end 2500 år og stammer fra kometen Thatcher.

Jorden rammer årligt ind gennem baner fra tidligere meteorsværme, hvor man i sommerhalvåret har flere muligheder for at opleve stjerneskudfyldte nætter.

På sin bane rundt om Solen torpederer Jorden gennem komet- og asteroidebaner, hvor der kan kredse efterladte rester eller støvkorn.

Levnene vil fremstå som stjerneskud på nattehimlen, når fragmenterne kommer ind i Jordens atmosfære, og derefter opnår en så høj temperatur, at de brænder op på himlen, hvilket bliver til stjerneskud.

Lyriderne har fået kaldenavnet efter stjernebilledet Lyren. Man kan finde stjernebilledet på nattehimlen, mellem stjerneskuddene, da skuddene spredes fra Lyren som midterpunkt.

Skal man ud og kigge på stjerner, så anbefales det, at man finder det mørkest mulige sted, da man bedre vil kunne se de svage stjerneskud.

Desuden skal man lade sine øjne vænne sig til mørket, hvilket kan tage op til en halv time.

Ifølge DMI melder vejrudsigten om klart, men koldt vejr. Månen vil gå ned cirka 01.46 – de omstændigheder vil give de bedste betingelser for at se flest mulige stjerneskud.

Dog kan skyer risikere at blokere for synet til de funklende brudstykker.

Hvis man ikke får set Lyriderne i år, skal man ikke ærgre sig. Starten af maj vil meteorsværmen Eta-Aquariderne toppe, ellers kan man se tidligere nætter via Nordic Meteor Network, der udsender videobilleder fra meteorsværmene.

Det danske bryggeri Royal Unibrew har tirsdag mistet 24,8 procent af sin markedsværdi.

Aktien er styrtdykket, efter nyheden om at Carlsberg overtager produktionen og distributionen af Pepsicos læskedrikke i hele Norden og Baltikum fra 2029.

Det betyder nemlig, at Royal Unibrew ikke får forlænget sin nuværende aftale med Pepsico, der gælder Danmark, Finland og de baltiske lande.

Aftalen omfatter læskedrikke som Pepsi Max, 7up og Mirinda og svarer i dag til 13 procent af selskabets omsætning.

Aktiens fald er det største i selskabets historie. Det har været børsnoteret siden 1998.

Royal Unibrew skrev tidligere tirsdag, at man forventer overgangsomkostninger i størrelsesordenen 300 millioner kroner.

På positivsiden for Royal Unibrew tæller, at der fra 2029 bliver frigivet produktionskapacitet i Danmark.

Den kan blandt andet blive brugt på Royal Unibrews egne brands som eksempelvis Faxe Kondi og den finske appelsindrik Jaffa, men også på nye partnerskaber.

Carlsberg har tirsdag meldt ud, at selskabets aftale med Coca-Cola udløber ved udgangen af 2028.

Det er uvist, hvem der til den tid skal stå for at tappe, sælge og distribuere Coca-Colas produkter i Danmark.

Oven på udmeldingen om Pepsico-aftalen har Royal Unibrew også løftet sløret for, hvordan det er gået i årets første kvartal.

En handelsopdatering viser en omsætningsvækst på 3,3 procent samt et driftsresultat på 273 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 54 millioner kroner.

Tallene er delvist påvirkede af påsken, der faldt tidligere i år og derfor formentlig nåede at bidrage ekstra til salget.

Forventningerne til regnskabstallene for 2026 som helhed er uændrede.

Royal Unibrew hed tidligere Bryggerigruppen og er resultatet af en sammenlægning af blandt andet bryggerierne Faxe, Ceres og Thor.

I 2000 overtog Bryggerigruppen også Albani fra Odense. Ølproduktionen foregår i dag i Odense, mens læskedrikke fremstilles i Faxe, hvor Royal Unibrew også har hovedkvarter.

Hvis det står til Socialdemokratiet, skal det centrale velfærdsforlig genbekræftes, efter at der er dannet en ny regering – modsat Venstre og De Konservative, der ønsker at genbekræfte det nu.

Sådan lyder det fra socialdemokratiske Peter Hummelgaard i et opslag på Facebook, hvor han ærgrer sig over, at Venstre og De Konservative “lækker oplysninger fra fortrolige forhandlingsmøder”.

– Vi ønsker at fremtidssikre forliget og skabe en mere retfærdig pension, men det er en politisk diskussion, der må tages mellem partierne, skriver Hummelgaard.

Han er kommet til tasterne, efter at partiformændene Troels Lund Poulsen (V) og Mona Juul (K) i et skriv har anklaget Socialdemokratiet for brud på velfærdsaftalen.

Under forhandlinger med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) er partierne blevet meddelt, at forliget er “faldet”, lyder det.

Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 og sikrer, at borgerne arbejder længere i takt med, at levealderen stiger. Det er et af de mest centrale forlig i dansk politik.

Forud for valget lød det fra Socialdemokratiet, at partiet vil ændre på velfærdsforliget, så pensionsalderen i fremtiden kan stige langsommere. Det var et af partiets store udmeldinger op til valget.

Peter Hummelgaard understreger, at Socialdemokratiet vil genbekræfte forliget efter regeringsdannelse, da “det modsatte risikerer utilsigtede konsekvenser for fremtidige regeringsdannelser”.

– Det er blevet svært nok i forvejen at danne regering, og det bør ikke yderligere kompliceres af en situation, hvor der også indgås forlig før en regering er dannet, skriver han.

Ifølge Venstre og De Konservative har Mette Frederiksen oplyst til partierne, at velfærdsforliget er “faldet”, da man “teknisk set ikke anser Moderaterne for at være med i forliget”.

Hummelgaard skriver, at det er Finansministeriets vurdering, at Moderaterne “teknisk set ikke længere er en del af forliget”, og at det også har overrasket Socialdemokratiet.

Finansministeriet har tidligere i et svar til Folketinget oplyst, at Moderaterne indtræder i forliget “som følge af regeringsdannelse”. Det fremgår af et svar fra januar 2023, efter at SVM-regeringen blev dannet i december 2022.

Ritzau har kontaktet Finansministeriet for at få svar på, hvorvidt Moderaterne indgår i forliget eller ej.

– Da der for øjeblikket er forhandlinger om en ny regering, vil Finansministeriet som udgangspunkt ikke komme med udtalelser i forbindelse med pressehenvendelser, skriver ministeriet tirsdag aften.

Hummelgaard opfordrer til sidst i sit opslag Venstre og De Konservative til at “finde en løsning ved forhandlingsbordet fremfor diskussioner i pressen”.

Pakistan har fortsat ikke modtaget en melding fra Iran om, hvorvidt landet vil deltage i yderligere fredsforhandlinger i den pakistanske hovedstad, Islamabad, med USA.

Det siger den pakistanske informationsminister ifølge Reuters.

I et opslag på det sociale medie X kalder ministeren det afgørende, at Iran træffer en beslutning om at deltage, inden at den to uger lange våbenhvile mellem de to lande løber ud.

Ministeren tilføjer, at Pakistan har gjort en stor indsats for at overbevise den iranske ledelse om at deltage i yderligere forhandlinger.

Anonyme kilder har fortalt til det amerikanske medie Axios, at USA’s vicepræsident, J.D. Vance, ventes at rejse til Pakistan tirsdag for at deltage i forhandlinger med Iran.

Men oplysningen er ikke bekræftet fra officielt hold.

En talsperson for Det Hvide Hus oplyser, at J.D. Vance ikke er rejst til Pakistan, skriver nyhedsbureauet Reuters klokken 18 dansk tid. Vance deltager i møder i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet.

Det fremgår ikke, hvad møderne handler om.

Tirsdag formiddag rapporterede iransk stats-tv, at Iran på daværende tidspunkt ikke havde sendt en delegation til Pakistan.

Ifølge Trump vil USA genoptage angrebene på Iran, hvis en aftale mellem Iran og USA ikke snart kommer på plads.

Våbenhvilen ventes at udløbe inden for de næste to døgn – formentlig natten til torsdag dansk tid.

Der er uklarhed om, hvornår aftalen præcist udløber.

Våbenhvilen mellem USA og Israel har natten til onsdag dansk tid varet i 14 dage. Da Trump oprindeligt meddelte, at der var indgået en våbenhvile, var den netop sat til at vare to uger.

Ifølge den pakistanske minister udløber den klokken 04.50 natten til onsdag pakistansk tid, hvilket svarer til klokken 01.50 natten til onsdag dansk tid.

Men ifølge de seneste udmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, udløber aftalen onsdag aften Washington-tid, hvilket vil svare til natten til torsdag dansk tid.

Tidligere tirsdag sagde Donald Trump i et interview med det amerikanske medie CNBC, at han ikke ønsker at forlænge våbenhvilen med Iran.

Druzjba-olierørledningen er repareret færdig og er klar til brug.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

Rørledningen, der forsyner Ungarn og Slovakiet med russisk olie, har været et stridspunkt mellem Ukraine og Ungarn.

Den går gennem Ukraine og har været lukket siden januar, hvor Ukraine sagde, at den blev ramt af et russisk droneangreb.

– Rørledningen kan genoptage driften, skriver Zelenskyj tirsdag.

Den afgående ungarske premierminister, Viktor Orbán, har flere gange sagt, at Ungarn vil hæve sit veto mod et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine, når olien igen ankommer til Ungarn gennem rørledningen.

Det vil få alvorlige konsekvenser for arbejdsudbuddet i Danmark, hvis velfærdsaftalen reelt set brydes.

Sådan lyder det fra administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen, der kalder det “en bombe under dansk økonomi”.

Udmeldingen fra erhvervsorganisationen, der bakkes op af Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening, kommer, efter at Venstre og De Konservative i et skriv har fortalt om regeringsforhandlinger med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Her lyder det fra partiformændene Troels Lund Poulsen (V) og Mona Juul (K), at Socialdemokratiet ikke længere anerkender det centrale velfærdsforlig.

Under forhandlingerne er partierne blevet meddelt, at forliget er “faldet”, lyder det.

– Det er en af de bærende søjler i vores velfærdssamfund, og jeg må bare sige, at det er uforståeligt og uheldigt, at der er kræfter, der vil ændre i den aftale, der netop har sikret en stærk økonomi i Danmark, skriver Brian Mikkelsen i en kommentar.

Ifølge ham vil det kunne betyde, at der vil komme til at mangle “tusindvis af medarbejdere i virksomhederne og velfærden”.

Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 og sikrer, at borgerne arbejder længere i takt med, at levealderen stiger. Det er et af de mest centrale forlig i dansk politik.

Forud for valget lød det fra Socialdemokratiet, at partiet vil ændre på velfærdsforliget, så pensionsalderen i fremtiden kan stige langsommere. Det var et af partiets store udmeldinger op til valget.

Ifølge Brian Mikkelsen er velfærdsforliget årsagen til, at Danmark i fremtiden har en sund økonomi og et råderum, der gør, at politikere kan investere i velfærd.

Hos Dansk Industri bliver velfærdsforliget omtalt som “en hjørnesten i dansk økonomi”. Det siger Søren Kryhlmand, der er direktør for arbejdsmarked i DI.

– Uden velfærdsforliget vil vi få lavere skatteindtægter og højere udgifter til pension og overførsler. Så Velfærdsforliget er i virkeligheden en generationsaftale, hvor vi bliver længere på arbejdsmarkedet, så der også er råd til velfærd i morgen, skriver han i en kommentar.

Jacob Holbraad, der er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, understreger også, at forliget er et “helt afgørende fundament for den stærke danske økonomi”.

– Det fundament har gjort os i stand til at håndtere store udfordringer som for eksempel en markant oprustning af forsvaret i de usikre tider, som vi står i, skriver han.

Fagbevægelses Hovedorganisation, FH, mener dog, at erhvervsorganisationernes opråb er vildledende. Det skriver formand Morten Skov Christiansen i en kommentar.

Han mener ikke, at dansk økonomi sættes over styr ved “at ændre på velfærdsforliget”.

– En af de vigtigste opgaver for en ny regering er at tage tempoet ud af pensionsalderens himmelflugt og sikre en værdig og retfærdig pension for lønmodtagere med de længste og hårdeste arbejdsliv. Det kan vi gøre, samtidig med at vi bevarer en stærk og overholdbar økonomi, skriver han.

EU-Kommissionen vil anbefale europæerne at begrænse deres energiforbrug.

Det skriver TV 2, der har set et foreløbigt udkast til en række nye anbefalinger. Ritzau har også set udkastet.

Det ventes at blive præsenteret onsdag af EU’s energikommissær, Dan Jørgensen.

Anbefalingerne skal ses som et svar på energipriserne, der er steget i kølvandet på krigen i Mellemøsten.

Kommissionen lægger blandt andet op til, at virksomheder giver ansatte lov til at arbejde hjemmefra en dag om ugen.

Udkastet indeholder også anbefalinger til, at prisen på offentlig transport sænkes, ligesom samkørsel bliver promoveret.

Ifølge EU-Kommissionen bør energiforbruget i både offentlige bygninger og private hjem desuden blive justeret som følge af de højere priser.

Energibranchens interesseorganisation, Green Power Denmark, kalder det rettidig omhu, at EU kommer med anbefalinger.

– Man skal jo ikke være nervøs for, om der vil være strøm i stikkontakten, siger Ole Rydahl Svensson, der er EU-chef i organisationen.

– Men det er klart, at alle de tiltag, vi skal gennemføre for at bruge energien klogere – komme af med de dyre og usikre fossile brændsler og komme over på noget billig grøn energi – det vil hjælpe både på kort og lang sigt.

Prisen på energiformer som olie og gas er skudt i vejret, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb på Iran den 28. februar.

Det er sket, fordi en del af Irans modsvar har været at lukke for nærmest al skibstrafik gennem Hormuzstrædet.

Placeringen af strædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten gør det til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.

Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet.

Når udbuddet af eksempelvis olie falder, men efterspørgslen holdes intakt, kan det få prisen til at stige.

Dermed kan et mindre forbrug af energi, som EU-Kommissionen lægger op til, potentielt lægge låg på de stigende energipriser.

Venstre og De Konservative anklager Socialdemokratiet for at blokere for dannelsen af en ny regering. Det skyldes, at Socialdemokratiet ifølge de to partier ikke længere anerkender det centrale velfærdsforlig.

Det skriver formand Troels Lund Poulsen (V) og formand Mona Juul (K) på sociale platforme efter flere ugers forhandlinger.

– Den manglende håndtering af det – for dansk økonomi helt centrale spørgsmål – blokerer i sig selv vejen for fortsatte drøftelser om en regeringsdannelse, skriver de.

Udmeldingen kommer, mens statsminister Mette Frederiksen (S) er ved at se, om der kan dannes en ny regering efter valget i marts.

Det er endnu uvist, hvilke partier der vil gå med i en regering, men Venstre og De Konservative mener, at udmeldingen fra Socialdemokratiet står i vejen. Regeringspartiet har ikke bekræftet, at partiernes forståelse er rigtig.

Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 og sikrer, at borgerne arbejder længere i takt med, at levealderen stiger. Det er et af de mest centrale forlig i dansk politik.

Forud for valget lød det fra Socialdemokratiet, at partiet vil ændre på velfærdsforliget, så pensionsalderen i fremtiden kan stige langsommere. Det var et af partiets store udmeldinger op til valget.

Forliget ses som en af de største grunde til, at Danmark har en stærk økonomi, og det vil kræve milliarder af kroner, hvis der skal ændres på forliget.

Under forhandlingerne er Venstre og De Konservative blevet meddelt, at forliget er “faldet”, lyder det.

– Mette Frederiksen har oplyst os, at grundlaget for Danmarks økonomi og velfærd – forliget om levetidsindeksering, som i daglig kaldes Velfærdsforliget – er faldet.

– Ganske enkelt fordi man teknisk set ikke anser Moderaterne for at være med i forliget, skriver de to blå partiledere.

De kræver sammen med Moderaterne, at forliget bliver genbekræftet med det samme, hvilket de anser for en smal sag, fordi der er flertal med Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Moderaterne og De Radikale.

– Desværre er hun uenig i, at forliget skal genbekræftes nu, skriver de to blå partiledere.

Mona Juul uddyber til Ritzau, at velfærdsforliget skal genbekræftes nu, da hun ikke mener, at det skal indgå i de politiske drøftelser i en regeringsforhandling.

– Det handler ikke om, om det skal være den ene eller anden farve regering. Der må vi leve med, hvad det ender med, siger hun.

Socialdemokratiets Peter Hummelgaard har tirsdag skrevet på Facebook, at partiet gerne vil genbekræfte forliget på den anden side af en regeringsdannelse.

– Det kunne godt give en mistanke om, at man så vil bruge det her som en en del af en forhandling, og det skal det ikke være, siger Mona Juul og tilføjer:

– Det, der sker her, det er, at man kommer til at gidsle det i en regeringsforhandling. Det er ikke meningen, at man skal kaste dansk økonomi under bussen, samtidig med at man forhandler regering.

Finansministeriet har tidligere i et svar til Folketinget oplyst, at Moderaterne indtræder i forliget “som følge af regeringsdannelse”. Det fremgår af et svar fra januar 2023, efter at SVM-regeringen blev dannet i december 2022.

Reglerne for forlig bygger på en fælles forståelse og står ikke nedfældet som del af en lov.

Forlig kan blive ændret, hvis partierne vil. Enten ved enighed eller ved at opsige forliget inden et valg og håbe på, at der er flertal for at ændre det efter valget.

Troels Lund Poulsen er sygemeldt efter en øjenoperation og har ikke fysisk deltaget i regeringsforhandlingerne.

Vestre Landsret har tirsdag idømt en 20-årig mand 12 års fængsel for at have voldtaget og dræbt 13-årige Anna Sveistrup i Hjallerup i marts 2024.

Med dommen stadfæster landsretten afgørelsen fra Retten i Hjørring, der i juli sidste år idømte den 20-årige samme tidsbestemte fængselsstraf.

Det var anklagemyndighedens påstand, at den unge mand i stedet for fængsel skulle idømmes forvaring, som er indespærring på ubestemt tid. Forvaring bruges til personer, som anses for særligt farlige.

Der var ikke enighed blandt domsmændene og de juridiske dommere i sagen.

Tre stemte for forvaring og tre for fængsel. Ved stemmelighed gælder det mest gunstige resultat for den tiltalte.

Landsretten lægger ligesom byretten vægt på, at drabsmanden var under 18 år, da forbrydelsen blev begået, samt at han ikke før er straffet.

Manden – der på gerningstidspunktet var 17 år – væltede pigen ned på jorden og greb hende om halsen. Han slog og trampede pigen i hovedet – både med hænder og en belægningssten.

Anna Sveistrup blev kort tid efter fundet livløs, afklædt og dødeligt kvæstet.

Pigen og den dengang 17-årige dreng havde været kærester. Men på tidspunktet for drabet 11. marts 2025 havde Anna Sveistrup gjort det forbi mellem dem.

Den dømtes forsvarer, Mette Grith Stage, gik efter en stadfæstelse. Hun mener, at Retten i Hjørring “ramte plet”, da den idømte den 20-årige 12 års fængsel.

Til Ritzau fortæller hun, at hendes klient er lettet over landsrettens afgørelse. Men hun understreger samtidig, at hverken hende eller den unge mand er glade efter tirsdagens dom.

– I en sag, der er så tragisk som denne, kan man ikke være glad, selv om man har fået medhold, siger Mette Grith Stage.

Der var store følelser på spil blandt tilhørerne i retslokalet.

I minutterne op til, at dommen blev læst højt, var der helt stille. Men stilheden blev afløst af tilråb fra flere af de pårørende til den afdøde pige.

– Hvordan kan du sove om natten?, lød et af tilråbene rettet mod forsvareren.

En mand slog hånden kraftigt ned i bordet foran sig, mens flere andre brød ud i gråd og forlod retten, netop som dommen var afsagt.

Specialanklager Emil Stenbygaard argumenterede for, at brutaliteten i forbrydelsen skulle tale for en forvaringsdom.

Han understregede også flere gange i sin procedure tirsdag, at det ikke er i strid med loven at idømme en mindreårig person forvaring.

Selv om det ikke er i strid med loven, kan hverken forsvareren eller anklageren komme i tanke om sager, hvor en person under 18 år har fået den tidsubestemte sanktion.

Anklagemyndigheden vil ifølge Emil Stenbygaard nu kigge nærmere på afgørelsen og overveje, om den har den principielle betydning til, at den kan ankes til Højesteret.

Ritzau skriver ikke navnet på den dømte, da han var under 18 år, da forbrydelsen blev begået.

USA’s præsident, Donald Trump, ønsker ikke at forlænge våbenhvilen med Iran, siger han i et interview med det amerikanske medie CNBC.

Våbenhvilen ventes at udløbe natten til onsdag.

– Jeg ønsker ikke at gøre det. Vi har ikke så meget tid, siger Trump, da han bliver spurgt ind til muligheden for at forlænge våbenhvilen.

Han siger samtidig, at USA befinder sig i en stærk forhandlingsposition, og at landet vil ende med at få en god aftale med Iran.

Anonyme kilder har fortalt til det amerikanske medie Axios, at USA’s vicepræsident, J.D. Vance, ventes at rejse til Pakistan tirsdag for at deltage i forhandlinger med Iran.

Men oplysningen er ikke bekræftet fra officiel side, ligesom det er uklart, om Iran sender en delegation til Pakistan.

Tirsdag formiddag rapporterede iransk stats-tv, at Iran på daværende tidspunkt ikke havde sendt en delegation til Pakistan.

Ifølge Trump vil USA genoptage angrebene på Iran, hvis en aftale mellem Iran og USA ikke snart kommer på plads.

– Jeg forventer at angribe, for jeg tror, det er en bedre indstilling at komme ind med. Men vi er klar til at tage afsted. Jeg mener, at militæret er utålmodigt efter at komme i gang, siger Trump til CNBC.

Våbenhvilen mellem USA og Israel har natten til onsdag varet i 14 dage.

Otte personer er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen af en række brandattentater mod jødiske mål i den britiske hovedstad, London.

Det oplyser britisk antiterrorpoliti tirsdag eftermiddag ifølge Reuters.

Syv af de otte er anholdt inden for de seneste 48 timer.

Senest blev en synagoge i bydelen Harrow i det nordvestlige London udsat for et formodet brandattentat natten til søndag. Her blev en flaske med “en form for brandfremmende væske” smidt gennem et vindue i synagogen.

Ingen kom til skade ved hændelsen.

En dreng på 17 år og en mand på 19 år er blevet anholdt i forbindelse med episoden. Den ældste er dog blevet løsladt igen, mens politiet fortsætter sin efterforskning af sagen.

Forsøget på brandstiftelse skrev sig ind i en række af lignende hændelser i den britiske hovedstad.

Fredag aften var der et forsøg på brandstiftelse mod forretningslokationer, der har forbindelser til det jødiske samfund.

Et par dage tidligere blev to mistænkte personer anholdt i forbindelse med et forsøg på brandstiftelse mod en anden synagoge i hovedstaden.

Derudover blev et område omkring den israelske ambassade afspærret efter en melding om, at det havde været tilsigtet droner, der bar på “farlige stoffer”.

Politiet sagde senere, at de genstande, det fandt, ikke indeholdt skadelige eller farlige stoffer. Det skrev Reuters.

I marts blev der desuden sat ild til flere ambulancer tilhørende den frivillige jødiske ambulancetjeneste Hatzalah, som holdt parkeret i nærheden af en synagoge i området Golders Green.

Den religiøse leder af det jødiske samfund i Storbritannien, overrabbiner Ephraim Mirvis, kaldte hændelsen i weekenden et “fejt brandattentat “.

– En vedvarende kampagne med vold og intimidering mod det jødiske samfund i Storbritannien tager til. Dette vedvarende angreb på vores samfunds evne til at tilbede og leve i sikkerhed er et angreb på de værdier, der binder os alle sammen, skrev han på X.

Den pro-iranske gruppe Harakat Ashab al-Yamin al-Islamiyya har taget ansvar for de fleste af hændelserne og har på sociale medier skrevet, at de stod bag forsøget på brandstiftelsen natten til søndag.

En 84-årig mand, der siden juni sidste år har været sigtet for drab, slipper for at skulle dukke op i retten til en retssag. For der bliver ikke ført en sag mod ham.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet fik om formiddagen den 17. juni sidste år en anmeldelse om, at en beboer på Kingosvej i Esbjerg var kommet alvorligt til skade.

Det viste sig, at hun var blevet dræbt, og samme dag blev en 55-årig mand anholdt i Vejers, mens den 84-årige mand blev anholdt på en golfbane i Varde.

Begge blev sigtet for drab. Politiet oplyste, at de sigtede og den dræbte kvinde havde en relation til hinanden, men dette blev ikke uddybet.

Tilsyneladende var beviserne allerede dengang tyndere, for så vidt angår 84-årige mand. Han blev nemlig løsladt den følgende dag, da det blev vurderet, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle ham i sagen.

Sigtelsen mod ham blev dog opretholdt.

Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi har nu vurderet tiltalespørgsmålet – altså om der skal føres en straffesag mod den 84-årige – og der er ikke fundet grundlag for at rejse tiltale.

Sagen mod den gamle mand afsluttes dermed uden en retssag.

Den 55-årige blev den 18. juni sidste år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor resultatet blev en varetægtsfængsling. Han har været frihedsberøvet siden.

– Efterforskningen fortsætter, og politiet kan ikke komme med yderligere oplysninger i sagen af hensyn til efterforskningen, skriver politikredsen i pressemeddelelsen.

To halvbrødre blev i marts frifundet for en alvorlig anklage om at have bestilt en likvidering på åben gade i København.

Dermed kunne de ånde lettet op. Og så alligevel ikke.

For frifindelserne ankes, fortæller anklager Alexander Palne til Ritzau.

Dermed mener Statsadvokaten i København at kunne bevise brødrenes skyld i landsretten.

Sagen er heller ikke afgjort for den unge svenske mand, der i Københavns Byret tilstod drabet og blev idømt fængsel på livstid. Også han har anket til Østre Landsret, der dog alene skal vurdere, hvad straffens længde skal være.

Skyldsspørgsmålet bliver der ikke ændret ved.

Drabet fandt sted om eftermiddagen den 19. oktober 2023 i Nyropsgade nær Vesterport Station. Offeret var kommet med toget fra Slagelse, hvor han boede, til København.

På fortovet gik en 21-årig svensk mand ham i møde.

Han var forklædt som madbud. På ryggen havde han en lyseblå Wolt-termotaske, og han var desuden iført en kasket og en jakke fra Just Eat.

Han trak en pistol frem, og på klos hold affyrede han flere skud. Et ramte offeret i ryggen, to andre traf ham i hovedet. Den 37-årige mand var død på stedet.

I byretten sagde anklagemyndigheden, at de to danske halvbrødre havde bestilt svenskeren til at slå ihjel.

Men retten kunne ikke skrive under på den påstand. Der var dog en markant uenighed. To juridiske dommere og to nævninger frikendte de to brødre, mens fire nævninger stemte for at finde dem skyldige.

Centralt i anklagemyndighedens bevisførelse var, at den yngste af brødrene var bruger af en profil på Snapchat, som svenskeren kommunikerede med.

Desuden blev den yngstes DNA fundet på Wolt-tasken, ligesom hans fingeraftryk blev fundet på det elløbehjul, som svenskeren flygtede på.

Men de omstændigheder var ikke stærke nok til at bevise medvirken til drab, fastslog de to juridiske dommere og de to nævninger.

Blandt andet spillede det en rolle, at også andre kunne tilgå profilen på Snapchat.

Desuden var det heller ikke tilstrækkeligt, at den ældste brors fingeraftryk blev fundet på elløbehjulet og på en affaldssæk, som svenskeren smed fra sig.

En lokaljournalist gik over stregen, da han i 2020 omtalte en straffesag mod en ansat i Lolland Kommunes socialforvaltning.

Først byretten, så landsretten og nu Højesteret har dømt manden for at overtræde det navneforbud, der var nedlagt, og som journalisten var bekendt med.

Konsekvensen er en bøde på 10.000 kroner. Det fremgår af dommen på Højesterets hjemmeside.

Et navneforbud er ikke kun et forbud mod at bringe navnet på en person. Det er derimod et reelt identifikationsforbud, fordi det forbyder folk at bringe oplysninger, så vedkommende kan blive identificeret uden for en snæver kreds.

Den pågældende straffesag, som journalist Peter Gade Jensen beskrev, omhandlede groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje med pågældende.

Han skrev to artikler, der blev bragt henholdsvis den 23. og 25. maj 2020. I dem stod, at det var en alvorlig sag om misbrug af stilling i Lolland Kommunes socialforvaltning mod en mand, der i en årrække havde været ansat i kommunen.

Mandens alder var desuden nævnt.

En navngiven sektorchef i kommunen oplyste i artiklerne, at manden ikke længere var ansat i kommunen.

Og det var samlet set for mange oplysninger, finder Højesteret.

De kappeklædte dommere i Højesteret var dog ikke enige om resultatet.

En af de fem dommere, der var inde over bedømmelsen, fandt ikke, at navneforbuddet var overtrådt, og han ville derfor frifinde journalisten.

Lolland-Falsters Folketidende har selv omtalt dommen og publiceret en video med Peter Gade Jensen, der i dag er pensioneret. I den siger han, at han ikke havde forventet, at sagen ville nå helt for Højesteret.

– Det var ikke en tanke, der strejfede mig, da jeg sad og skrev den artikel for seks år siden, siger han til Lolland-Falsters Folketidende, mens han står foran Højesteret.

Dermed er tre retsinstanser kommet til samme resultat. Dog blev journalisten i byretten 20. januar 2023 ikke idømt nogen bødestraf. Den bortfaldt med henvisning til lang sagsbehandlingstid.

USA’s præsident Donald Trumps popularitet fastholdes på et foreløbigt lavpunkt blandt de amerikanske vælgere.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

36 procent bakker op om Trump. Det er lige så stor en andel som for en måned siden, og i begge tilfælde er der tale om den mindste opbakning, som Ipsos har målt i Trumps nuværende præsidentperiode.

Meningsmålingen er foretaget, efter at USA og Iran har indgået en våbenhvileaftale. Våbenhvilen har indtil videre kun sikret en midlertidig pause i krigen, som direkte involverer de to lande og Israel.

Trump er blevet mødt af skarp kritik i USA – herunder fra republikanske vælgere – for beslutningen om at iværksætte krigen mod Iran.

Det er da også et mindretal – 36 procent af amerikanerne – der bakker op om krigen i den seneste måling.

Trumps popularitet var størst, umiddelbart efter at han blev indsat som præsident i januar 2025. Her bakkede 47 procent af amerikanerne op om ham.

Den seneste måling viser desuden, at hver anden amerikaner mener, at Donald Trump er blevet mindre mentalt skarp det seneste år.

Amerikanerne er samtidig blevet spurgt, hvad de mener om Trumps temperament. Hver fjerde respondent i undersøgelsen har svaret, at Trump er “velafbalanceret”.

Resten mener enten, at han ikke har et stabilt temperament, eller har ikke taget stilling til spørgsmålet.

Blandt de republikanske vælgere svarer 53 procent, at de anser Trump for at være velafbalanceret, mens 46 procent har svaret, at det er han ikke.

Kun syv procent af de demokratiske vælgere mener, at præsidenten har styr på sit temperament.

Spørgemålene om hans temperament og mentale skarphed er stillet efter en periode, hvor Trump flere gange har vakt opsigt med sine udtalelser.

Trump har den seneste tid blandt andet truet med at udslette hele den iranske civilisation og med at ødelægge alle Irans broer og energianlæg, og han har kaldt pave Leo, den katolske kirkes overhoved, for svag, efter at paven kritiserede krigen i Iran.

Desuden har Trump sagt, at han overvejer at melde USA ud af Nato, fordi de andre medlemmer af alliancen ikke har bistået USA i krigen mod Iran.

Det er dog de færreste amerikanere, der mener, at det vil være en god idé at forlade Nato. 16 procent svarer, at de støtter en amerikansk udmelding.

Ipsos-målingen er foretaget blandt 4557 voksne amerikanere i perioden 14. til 20. april. Den statistiske usikkerhed er to procent.