Seneste nyheder

Den tidligere EU-parlamentariker for Det Konservative Folkeparti Christian Rovsing er mandag afgået ved døden i en alder af 89 år.

Det oplyser familien til Ritzau.

Med hans bortgang har Danmark mistet en markant skikkelse i udviklingen af landets it- og teknologisektor.

Da it-området begyndte at tage fart i Danmark, var det ofte med Christian F. Rovsing ved roret.

Han har endda fået tilnavnet “Danmarks it-far” for det store præg, han satte på området igennem 60’erne, 70’erne og 80’erne.

Christian Rovsing stiftede som ung civilingeniør et it-firma hjemme i forældrenes kælder i Rødovre i 1963. På det tidspunkt var han dog ikke helt uerfaren – han havde blandt andet arbejdet for IBM i Sverige, USA og Frankrig.

Ud fra firmaet, som fik navnet Christian Rovsing A/S, sprang et væld af projekter, som ofte var i berøring med det nyeste nye på computerfronten.

Firmaet, som blandt andet havde Nato og Nasa i kundekredsen, voksede til at have 1300 ansatte på toppen.

Christian Rovsing blev desuden en af Danmarks førende eksperter inden for rumteknologi.

Han formåede at formidle det komplekse, så det gav mening for almindelige mennesker, og han blev derfor flittigt brugt som ekspert på DR i forbindelse med rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen.

I 1984 løb Christian Rovsing A/S dog ind i en højst overraskende konkurs, da væksten var gået for hurtigt, og pengene slap op.

Christian F. Rovsing fortsatte som ihærdig entreprenør og det blev desuden også startskuddet til hans EU-politiske karriere.

Han brugte 17 år i EU-Parlamentet fra 1989 til 2004 og igen fra 2007 til 2009, som udgjorde Christian F. Rovsings politiske guldalder.

Årtierne forinden sad han også i byrådet i Rødovre og Københavns Amtsråd for Konservative.

Tre personer er mandag kommet til skade i forbindelse med en færdselsulykke i Skagen mandag.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.

– Der er tre tilskadekomne. Vi har sendt to med ambulancer ind mod Aalborg Sygehus med eskorte, lyder det fra politiets vagtchef.

Det lyder fra vagtchefen, at de er kommet alvorligt til skade, men han kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor alvorligt.

Det oplyses heller ikke, om de tre personer er i livsfare.

Vagtchefen kan heller ikke for nuværende sige mere om, hvad der er årsagen til ulykken, eller hvilken type ulykke, der er tale om.

Det lyder dog, at der er to biler involveret, og at en bilinspektør er på vej til ulykkesstedet.

Politiet modtog anmeldelse om ulykken klokken 16.27.

Der er i øjeblikket spærret for trafikken i begge retninger på Frederikshavnsvej i Skagen.

En amerikansk melding om kontraktpause har mandag sendt særligt én dansk aktie i gulvet.

Ørsted-aktien er mandag ved børsluk faldet med 12,7 procent, mens Vestas-aktien er dykket med 2,7 procent.

Det sker, efter at det amerikanske indenrigsministerium har meddelt, at lejekontrakter for fem større havvindmølleparker sættes på pause øjeblikkeligt.

Det gælder blandt andet parkerne Revolution Wind og Sunrise Wind, som danske Ørsted er ved at opføre ud for USA’s østkyst.

Også lejekontrakten for Empire Wind, som er ved at blive opført af norske Equinor, sættes på pause. Danske Vestas skal levere vindmøller til Empire Wind.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i AL Sydbank, ligner dykket noget, der kan blive meget dyrt for Ørsted.

– Trump har lige siden dag ét forsøgt at spænde ben for havvindparkerne. Og nu kommer han – to uger efter han fik omstødt et dekret i retten – med et tilsyneladende nyt byggestop, siger han til MarketWire.

Lejekontrakterne sættes på pause på grund af national sikkerhed, skriver indenrigsministeren, Doug Burgum, på det sociale medie X.

– På grund af nationale sikkerhedsproblemer identificeret af Krigsministeriet (tidligere USA’s forsvarsministerium, red.) sætter Indenrigsministeriet lejekontrakter for fem dyre, upålidelige, stærkt subsidierede havvindmølleparker på pause, skriver han.

Pentagon har udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.

Med en pause i lejekontrakterne er der tid til, at myndighederne sammen med lejere og statslige partnere vurderer muligheden for at afbøde de nationale sikkerhedsrisici, lyder den videre begrundelse fra indenrigsministeriet.

Tilbage i august fik Ørsted og partneren Skyborn Renewables besked på at stoppe opførelsen af havvindmølleparken Revolution Wind.

Dengang blev ordren også begrundet med en bekymring for den nationale sikkerhed.

De to partnere lagde sag an mod den amerikanske stat. De fik i september en dommers ord for, at byggeriet kunne fortsætte.

Også Vineyard Wind 1 er blandt de havvindmølleparker, hvis kontrakter er sat på pause mandag. Vindmølleparken er ejet delvist af danske Copenhagen Infrastructure Partners.

Sydøstjyllands Politi dropper at rejse tiltale mod tre unge, der har været sigtet, og en 14-årig dreng, der har været mistænkt for at stå bag et knivstikkeri på Horsens Banegård 21. august i år.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag.

Ved episoden blev to personer såret af stikvåben. En 18-årig pådrog sig skader i ansigtet og på armen, og den 14-årige dreng blev stukket i sit venstre lår.

Den 14-årige dreng var selv mistænkt for knivstikkeriet mod den 18-årige, men anklagemyndigheden har besluttet at standse efterforskningen af sagen, da den mistænkte på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder.

Sager, der afsluttes, fordi den mistænkte var under den kriminelle lavalder, kan medføre særskilt behandling ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

Også en 22-årig var sigtet for at have stukket den 18-årige, men det kan ifølge anklagemyndigheden ikke bevises, at han er skyldig.

Den 22-årige, den 18-årige og en 20-årig mand var sigtet for at have stukket den 14-årige dreng, men det kunne heller ikke bevises.

Til gengæld er fem personer blevet tiltalt for besiddelse af en kniv på offentligt sted. Det gælder blandt andet den 18-årige og den 22-årige, som også er tiltalt for besiddelse af en peberspray.

Tre af de fem er også tiltalt for bortskaffelse af bevismateriale i en straffesag.

Sagen mod de tiltalte er endnu ikke berammet ved retten.

Efter knivepisoden oprettede politiet to visitationszoner i Horsens. Den ene ved banegården og den anden tæt ved rådhuset.

Formålet med dem var at forhindre fremtidige, utryghedsskabende kriminelle handlinger og styrke trygheden i områderne.

De blev opretholdt indtil 20. oktober. Politiet foretog 236 visitationer i perioden. Det førte til 14 sigtelser for overtrædelser af våbenlovgivningen, knivloven, fyrværkeriloven og narkotikalovgivningen.

Den britiske sanger Chris Rea, der blandt andet er kendt for julehittet “Driving Home for Christmas”, er død som 74-årig.

Det oplyser en talsperson for familien ifølge flere britiske medier, heriblandt BBC.

Talspersonen, der repræsenterer Chris Reas hustru og to børn, udtaler, at sangeren er død efter et kort sygdomsforløb.

– Det er med stor sorg, at vi meddeler vores elskede Chris’ død. Han døde fredeligt, omgivet af sin familie, på hospitalet tidligere i dag efter kort tids sygdom, lyder det.

Med få dage til jul er det ikke overraskende især julesangen “Driving Home for Christmas”, som de britiske medier mindes.

Men Chris Rea er også kendt for sin rockmusik.

Han udgav 25 soloalbum, det første af dem i 1978. I årene op til spillede han i flere bands.

Foruden at være kendt for sin stemme er der mange, der forbinder ham med guitaren. Han købte sin første guitar, da han var i starten af tyverne.

Dengang arbejdede han i sin fars isbutik, men den unge Chris Rea brugte en stor del af arbejdstiden på at spille guitar i baglokalet, og siden blev musikken hans levevej.

Det helt store gennembrud kom i 1989 med albummet “The Road to Hell”, hvor sangen “The Road to Hell (Part 2)” landede på den britiske top-10 hitliste.

Nogle år forinden – i 1986 – havde han udgivet “Driving Home for Christmas”. Han synes ikke selv, at det var det rette tidspunkt at udgive en julesang, og han bad pladeselskabet om at lade være.

Men sangen kom ud, og den er blevet en genganger op til jul i Storbritannien såvel som herhjemme.

Idéen til nummeret fik han, da hans hustru kørte ned til London fra hjemmet i Middlesbrough for at hente ham op til jul, fordi pladeselskabet ikke ville betale for en togbillet, skriver BBC.

På vej tilbage nordpå, blev de fanget i kø, og som en spøg begyndte Chris Rea at synge om at køre hjem til jul. Idéen tog form, og han skrev teksten i skæret fra de andre bilers lygter.

– Det er et af de øjeblikke, som sangskrivere får. Nogle gange kan du bruge årevis på at skrive. Den her tog mellem fem og ti minutter, har sangeren fortalt.

I nyere tid kastede han især sin kærlighed over blues, som han også havde haft en forkærlighed for i sin ungdom. Det skete, efter at han i 1990’erne blev alvorligt syg og tog sit liv op til revision.

Han havde flere gange gennem sit liv helbredsproblemer. Blandt dem var bugspytkirtelkræft, sukkersyge og nyreproblemer. Det er ikke kommet frem, hvad han nærmere har fejlet i det, som familiens talsperson omtaler som et kort sygdomsforløb.

Ligesom i 2022 er Adam Nybo ene om at repræsentere Danmark ved de paralympiske lege.

Sitskiløberen er som den eneste dansker blevet udtaget til vinter-PL i Milano og Cortina d’Ampezzo i Italien i marts 2026. Det oplyser Parasport Danmark i en pressemeddelelse.

Det bliver Adam Nybos andet vinter-PL, og paralympisk chef de mission Nicklas Bjaaland glæder sig over, at Danmark igen er repræsenteret.

– Adam kommer med erfaring fra forrige vinter-PL og ved derfor, hvad der venter rent sportsligt og organisatorisk.

– Han er en stærk repræsentant for Danmark i Milano-Cortina, og vi ser frem til at støtte ham hele vejen frem mod og under legene, siger Nicklas Bjaaland i pressemeddelelsen.

Adam Nybo skal konkurrere i alpint sitskiløb. Selv er han lettet over, at udtagelsen nu er på plads efter et efterår præget af sygdom.

– Nu kan jeg koncentrere mig om forberedelserne og om at ramme mit bedste niveau, når det gælder. Min ambition er at levere nogle stærke gennemløb og se, hvor langt det rækker på PL-scenen, siger Nybo i meddelelsen.

De paralympiske vinterlege afvikles i Italien fra 6. til 15. marts 2026.

Spaniens store julelotteri “El Gordo” – på dansk “Den fede” – uddeler mandag præmier for 2,77 milliarder euro.

Det svarer til knap 21 milliarder kroner.

Flere af vinderne kommer fra León-provinsen, der tidligere på året blev ramt af omfattende skovbrande.

– Efter den frygtelige sommer, vi har været igennem med skovbrande, hvilket har været forfærdeligt, er jeg meget følelsesladet. Det er overvældende. Jeg kan knap tro det, siger en af lotterivinderne, Laura, til en lokal radiokanal.

Den totale præmiesum har fået et nøk opad fra de 2,70 milliarder euro, som blev delt ud i 2024.

Vindernumrene står skolebørn for at finde i et show, som sendes på nationalt tv.

På billeder kan man se børnene i deres skoleuniformer på en scene i Teatro Real i hovedstaden, Madrid. De trækker numrene fra to store kugler, der drejer rundt.

Traditionen er mere end 200 år gammel og markerer begyndelsen af julehøjtiden i Spanien.

I Madrid har folk med nissehuer og lykkeamuletter stået i kø i timevis for at komme ind at se showet.

Undervejs blev lotteriet afbrudt, da en lille gruppe demonstranter rejste sig op i salen og kom med råb med propalæstinensiske budskaber. Showet blev dog hurtigt genoptaget.

Spanierne har varmet op til lotteriet i flere uger op til den 22. december. Det ses tit, at familier, vennegrupper eller kolleger slår sig sammen om lodder, og der er også mange, der søger mod salgssteder, som tidligere har solgt lodder til vindere.

I gennemsnit bruger spanierne omkring 66 euro – knap 500 kroner – på at deltage i lotteriet. Det fremgår af tal fra Anapal, som er en sammenslutning af salgssteder.

Vindernummeret over dem alle er i år 79432. Det udløser præmier på fire millioner euro, altså næsten 30 millioner kroner.

Men det er ikke alle med det nummer, der faktisk får den helt store sum. Der er nemlig mange, der har købt lodder kaldet “decimo”. Sådan et koster 20 euro, og som navnet antyder, får man 10 procent af præmiesummen, hvis man har vindernummeret.

Reuters

Det amerikanske indenrigsministerium har ifølge Fox News meddelt, at lejekontrakter for fem større havvindmølleparker sættes på pause øjeblikkeligt.

Det gælder blandt andet parkerne Revolution Wind og Sunrise Wind, som danske Ørsted er ved at opføre ud for USA’s østkyst.

Også lejekontrakten for Empire Wind, som er ved at blive opført af norske Equinor, sættes på pause. Danske Vestas skal levere vindmøller til Empire Wind.

Ørsted-aktien falder med 15 procent kort før klokken 16. Vestas falder omkring 5 procent.

USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, skriver på X, at lejekontrakterne for de fem havvindmølleparker sættes på pause grundet national sikkerhed.

– På grund af nationale sikkerhedsproblemer identificeret af Krigsministeriet (tidligere USA’s forsvarsministerium, red.) sætter Indenrigsministeriet lejekontrakter for fem dyre, upålidelige, stærkt subsidierede havvindmølleparker på pause, skriver han.

I en pressemeddelelse skriver indenrigsministeriet ifølge Fox News, at sikkerhedsrisiciene fremgår af “nyligt færdiggjorte klassificerede rapporter”.

Ministeriet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Pentagon har udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.

Pausen vil give relevante myndigheder “tid til at arbejde med lejere og statslige partnere for at vurdere muligheden for at afbøde de nationale sikkerhedsrisici, som disse projekter udgør”, lyder det fra USA’s indenrigsministerium ifølge Reuters.

Equinor bekræfter over for det norske nyhedsbureau NTB, at Empire Wind er blandt de projekter, som sættes på pause.

– Vi ser nu nærmere på detaljerne og vil bede om mere information fra de føderale myndigheder, siger Magnus Frantzen Eidsvold, som er pressetalsperson for Equinor, til NTB.

Trump-administrationen har tidligere forsøgt at standse flere havvindprojekter i USA.

Det gælder blandt andet Ørsteds Revolution Wind, der ligger ud for Rhode Islands kyst.

Ørsted og partneren Skyborn Renewables fik i august besked på at stoppe opførelsen af Revolution Wind, som på det tidspunkt var omkring 80 procent færdigbygget.

Ørsted og Skyborn Renewables ejer sammen Revolution Wind.

Her blev ordren også begrundet med bekymring for den nationale sikkerhed.

Ørsted og Skyborn Renewables anlagde herefter sag mod den amerikanske stat, og i september gav en dommer lov til, at byggeriet kunne fortsætte.

Også Vineyard Wind 1 er blandt de havvindmølleparker, hvis kontrakter er sat på pause mandag.

Vindmølleparken, som er ved at blive opført ud for øen Martha’s Vineyard i delstaten Massachusetts, er ejet delvist af danske Copenhagen Infrastructure Partners.

Tre personer er mandag døde efter et israelsk angreb på et køretøj nær den libanesiske by Sidon.

Det skriver libanesiske statsmedier ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Israel har udtalt, at angrebet var rettet mod personer fra militsen Hizbollah.

Den seneste tid har Israel udført flere angreb i det sydlige Libanon, efter at Israel anklager Hizbollah for at genopruste sig, hvilket FN’s fredsbevarende styrke i Libanon (Unifil) ikke har fundet beviser for.

Angrebet blev udført af en israelsk drone på en vej omkring ti kilometer fra kystbyen Sidon.

De tre personer befandt sig alle i køretøjet.

En erklæring fra det israelske militær lød, at der var “ramt flere Hizbollah-terrorister i Sidon-området”, skriver AFP.

Sidon er den tredjestørste by i Libanon.

Byen blev også ramt af et israelsk angreb i midten af november, hvor 13 personer blev dræbt. Angrebet var her rettet mod en palæstinensisk flygtningelejr.

Svensk politi har beslaglagt mindst 200 kilo narkotika i Nykvarn tæt på Stockholm.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

En kvinde er blevet anholdt i sagen, som ifølge politiet menes at have forbindelse til det såkaldte Foxtrot-netværk.

– Det hører ikke ligefrem til hverdagen, at vi beslaglægger så store mængder narkotika. Det er en særdeles grov narkotikaforbrydelse, siger Erik Guteson, der er sektionschef for sektionen mod international og grov organiseret kriminalitet i Region Vest, til TT.

Han fortæller, at beslaglæggelsen bliver analyseret, men at det kan være blandt andet amfetamin og kokain.

Foxtrot er et kriminelt netværk, som er ledet af Rawa Majid, der går under navnet “Den kurdiske ræv”.

Majid har længe været internationalt efterlyst, og det er uklart, hvor han befinder sig.

I juli blev en anden central figur i Foxtrot-netværket anholdt i Tyrkiet.

Den svenske bandeleder Ismail Abdo, der også er kendt som “Jordbærret”, blev varetægtsfængslet ved en tyrkisk domstol i en sag om international narkosmugling og hvidvask.

Det oplyste en domstol i Istanbul, skrev det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency ifølge SVT.

Ismail Abdo blev anholdt som led i et samarbejde mellem svensk, norsk og tyrkisk politi.

“Jordbærret” var i begyndelsen højre hånd for “Den kurdiske ræv” i Foxtrot-netværket, men på et tidspunkt opstod der en konflikt mellem dem.

Abdos del af netværket er siden blevet kaldt Rumba.

I oktober blev et andet højtplaceret medlem af Foxtrot-netværket pågrebet i den svenske lufthavn Arlanda efter at være blevet udleveret fra Irak.

Svensk politi understregede dengang, at samarbejdet med andre lande betyder, at flere kriminelle anholdes i udlandet.

Det er afgørende for EU at bevare Kongeriget Danmarks territoriale integritet.

Sådan lyder det fra Anouar El Anouni, der er talsperson for EU’s udenrigstjeneste, til Reuters.

– At bevare Kongeriget Danmarks territoriale integritet, dets suverænitet og ukrænkeligheden af dets grænser er afgørende for Den Europæiske Union, siger talspersonen adspurgt om USA’s udnævnelse af en særlig udsending til Grønland.

Meldingen fra talspersonen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag udnævnte en særlig udsending til Grønland.

Det bliver guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som har skrevet, at han vil arbejde på at gøre Grønland til en del af USA.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, slår dog fast, at der ikke er grund til utryghed.

Det skriver han på Facebook.

– Vi er nu igen vågnet op til en ny udmelding fra den amerikanske præsident, der nu har udpeget en særlig udsending til Grønland. Det kan lyde stort. Men det ændrer ikke noget for os herhjemme, skriver han og tilføjer:

– Grønland er grønlændernes, og man skal respektere territoriel integritet. Vi samarbejder gerne med andre lande, også USA, men det skal altid ske med respekt for os og for vores værdier og ønsker.

Samme budskab lyder også i en fælles udtalelse fra både Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S).

– Landegrænser og staternes suverænitet er rodfæstet i international ret. Det er fundamentale principper. Man kan ikke annektere andre lande. Heller ikke med et argument om international sikkerhed, skriver de i udtalelsen.

Der er ingen grund til utryghed, for Grønland er fortsat sit eget land ifølge Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering.

Det skriver han på Facebook, efter at USA uden varsel har udnævnt en særlig udsending til Grønland, som skal arbejde for, at verdens største ø bliver amerikansk, uden at det vides hvordan.

– Vi er nu igen vågnet op til en ny udmelding fra den amerikanske præsident, der nu har udpeget en særlig udsending til Grønland. Det kan lyde stort. Men det ændrer ikke noget for os herhjemme.

– Grønland er grønlændernes, og man skal respektere territoriel integritet. Vi samarbejder gerne med andre lande, også USA, men det skal altid ske med respekt for os og for vores værdier og ønsker, skriver Jens-Frederik Nielsen.

Nogenlunde samme budskab lyder også i en fælles udtalelse fra både Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S).

– Landegrænser og staternes suverænitet er rodfæstet i international ret. Det er fundamentale principper. Man kan ikke annektere andre lande. Heller ikke med et argument om international sikkerhed, skriver de i udtalelsen.

Den danske regering har tidligere mandag ytret ønske om at indkalde den amerikanske ambassadør til Danmark, Ken Howery, til en samtale i Udenrigsministeriet.

Da han blev udpeget som ambassadør sidste år, lød det fra Trump, at “ejerskab og kontrol med Grønland er en absolut nødvendighed”.

Howery blev godkendt i det amerikanske Senat i oktober i år.

Natten til mandag udnævnte Donald Trump tillige en særlig udsending til Grønland. Det bliver guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som har skrevet, at han vil arbejde på at gøre Grønland til en del af USA.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland. Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Det har ført til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt, og det vakte opsigt internationalt, hvor både EU og medlemslande bakkede op om Danmark og Grønland.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet.

Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har interessen hele tiden været til stede hos den amerikanske administration. Han kalder det mandag over for TV 2 News “totalt uacceptabelt”.

– Jeg er stærkt oprørt over denne her udpegning og særligt den særlige udsendings udtalelser, som jeg finder totalt uacceptable. Kongerigets suverænitet er op til Kongeriget, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 News.

For præcis et år siden skrev Trump på sit sociale medie, at USA “af hensyn til national sikkerhed og frihed i hele verden” følte, at “ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed”.

Midt- og Vestsjællands Politi vil kontrollere, om unge, der ikke er gamle nok til at købe alkohol, medbringer alkohol til såkaldte “posefester” inden for kredsens område.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse mandag.

Det sker efter, at der er kommet en ny redegørelse fra Erhvervsstyrelsen.

Posefesterne er offentlige ungdomsfester for børn og unge ned til 15 år. De afholdes af arrangører i lejede lokaler, hvor de unge kan feste, som var det en natklub.

Nogle af de unge medbringer selv alkohol til festerne – eventuelt i en pose.

Til gengæld tjener arrangørerne penge på entrébilletter, og festerne har flere gange været genstand for debat.

Normalt skal man ifølge restaurationsloven søge om en alkoholbevilling for at drive en natklub.

Der har været tvivl om, hvorvidt det er lovligt at afholde ungdomsfester på den måde, men en ny redegørelse fra Erhvervsstyrelsen slår fast, at der ikke må forefindes alkohol til den slags fester.

Det fortæller politiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Tarpgaard.

– Arrangøren må ikke udskænke alkohol, men han må heller ikke selv lade gæsterne medbringe det, siger Tarpgaard i pressemeddelelsen.

Politiet har orienteret festarrangørerne om den nye praksis. Kontrollerne begynder i januar, hvor der afholdes flere ungdomsfester.

Politiet understreger, at det ikke kun er arrangørerne, men også de unge selv, det går ud over, hvis reglerne overtrædes.

– Hvis der sker salg af alkohol, eller hvis man tillader de unge at tage alkohol med ind, så risikerer arrangøren en sigtelse, og at festen bliver lukket.

Hvis de unge i strid med en arrangørs påbud medbringer alkohol, så risikerer de selv at blive sigtet for det. Målet er, at vi får nedbragt antallet af unge berusede mennesker i nattelivet, lyder det fra Tarpgaard.

Danmark indkalder den amerikanske ambassadør til Danmark, Ken Howery, til en samtale i Udenrigsministeriet hurtigst muligt, fordi den amerikanske interesse for Grønland er blusset op igen.

Det oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 News.

Det sker, efter at USA natten til mandag har udnævnt en særlig udsending til Grønland, som præsident Donald Trump tidligere har udtalt et ønske om at overtage.

– Jeg er stærkt oprørt over denne her udpegning og særligt den særlige udsendings udtalelser, som jeg finder totalt uacceptable. Kongerigets suverænitet er op til Kongeriget, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 News.

Natten til mandag udnævnte Donald Trump uden varsel guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland.

Landry er bevidst om, hvor afgørende Grønland er for USA’s nationale sikkerhed, lyder det fra Trump.

– Jeg er glad for at kunne meddele, at jeg udnævner den fremragende guvernør i Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland.

– Jeff forstår, hvor afgørende Grønland er for vores nationale sikkerhed, og han vil fremme vores lands interesser for vores allieredes – og faktisk for hele verdens – sikkerhed, tryghed og overlevelse, skriver Donald Trump.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland. Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Udtalelserne skabte internationale politiske rystelser og medvirkede til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet. Ifølge Løkke har interessen hele tiden været til stede hos den amerikanske administration.

– Der har været lidt stille i det åbne rum, men vi har kunnet observere, at ambitionen stadig er der, og det er helt, helt uacceptabelt, siger Løkke.

For præcis et år siden skrev Trump på sit sociale medie, at USA “af hensyn til national sikkerhed og frihed i hele verden” følte, at “ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed”.

Den danske regering har løbende sagt fra, og statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt forslaget om at købe Grønland for “absurd”.

Den brudte våbenhvileaftale mellem Cambodja og Thailand blev hastet igennem på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps forestående besøg.

Det siger Thailands udenrigsminister, Sihasak Phuangketkeow, til fremmødte journalister i Kuala Lumpur i Malaysia, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg bemærkede, at vi nogle gange havde travlt med at lave den fælles erklæring. Fordi USA ville have erklæringen underskrevet i tide til præsident Trumps besøg, siger ministeren til nyhedsbureauet og tilføjer:

– Jeg mener, jo tidligere, jo bedre, men nogle gange er vi virkelig nødt til at sætte os ned, så de ting, vi bliver enige om, virkelig holder og virkelig bliver respekteret.

Ministeren fortæller desuden, at myndigheder fra de to stridende lande vil mødes den 24. december til flere forhandlinger om en eventuel våbenhvile.

Over for Reuters understreger ministeren, at Thailand ønsker en “ægte våbenhvile” med en detaljeret plan for implementeringen.

– En våbenhvile kan ikke bare erklæres, det kræver en diskussion, siger han.

Hverken Kina eller USA har ifølge ministeren haft noget at gøre med beslutningen om at starte nye forhandlinger.

Han understreger, at det handler om, at de to lande skal “arbejde på at løse tingene”.

Cambodja har ikke umiddelbart reageret på meldingerne fra den thailandske udenrigsminister.

Trump hjalp sammen med Malaysia med at forhandle en våbenhvile på plads mellem Thailand og Cambodja, da en over 100 år gammel strid om suverænitet over templer langs den 817 kilometer lange grænse igen brød ud i juli.

I oktober underskrev statsledere fra de to lande officielt en våbenhvile. Her var Trump til stede. Aftalen fra oktober byggede på en våbenhvile, der allerede var blevet indgået i juli.

Begge lande har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen, siden den blev indgået.

Konflikten mellem de to sydøstasiatiske lande er fra tid til anden blusset op. Det er sket igen inden for den seneste uge.

En 32-årig mand erkender sig mandag i Retten i Glostrup skyldig i at have kastet en toårig dreng ud fra syvende sal for at dræbe ham.

Ifølge sigtelsen, som ved retsmødets indledning er blevet læst op af specialanklager Rasmus Kim Petersen, tog den 32-årige drengen op og bar ham ud på svalegangen på bygningen og kastede ham ned.

Den anholdte blev klokken 08.37 ført ind i retsbygningen af tre politifolk. I hænderne, som var spændt fast til et fikseringsbælte rundt om livet, bar han en klar frysepose lukket med en knude. I posen var en bolle.

Manden har tilbragt det meste af søndagen og natten til mandag i politiets varetægt og i arresten, efter at han blev anholdt i Høje Gladsaxe søndag formiddag.

Ved retsmødets begyndelse tilbød en kvindelig betjent at fjerne håndjernene – det gør man normalt i retten – men reaktionen fra den 32-årige var usædvanlig.

– Jeg vil gerne beholde dem på.

Efter at anklageren havde læst sigtelsen op, bad han om at fortsætte retsmødet for lukkede døre.

Det mener dommer Mikkel Nøhr imidlertid ikke, at der er grundlag for. Men af hensyn til politiets videre efterforskning har han bestemt, at der ikke må refereres fra retsmødet.

Anklageren har blandt andet henvist til, at der skal afhøres to vidner, som er meget unge, og at det af betydning for at belyse den sigtedes forsæt er vigtigt med en forklaring, som ikke er påvirket af, hvad der kommer frem under retsmødet.

Der er flere tilhørere til stede i retslokalet under afhøringen af den 32-årige. En ældre mand på tilhørerrækkerne er tydeligt påvirket af sagen og bliver trøstet af en yngre mand.

Det er først specialanklager Rasmus Kim Petersen, som stiller spørgsmål. Den 32-årige vil gerne svare, men hans svar er kortfattede og falder først efter lange pauser.

Grundet referatforbuddet kan indholdet af spørgsmålene og mandens svar ikke refereres.

Det samme gælder de oplysninger, som Rasmus Kim Petersen fremlagde under retsmødet.

Dommer Mikkel Nøhr har i forlængelse af retsmødet besluttet, at den 32-årige skal varetægtsfængsles. Dommeren afviser, at det kan foregå på en psykiatrisk afdeling.

For at retten kan træffe beslutning om varetægtsfængsling i surrogat, som det også kaldes, så skal den sigtede nemlig give samtykke. Og det er ikke tilfældet.

Mikkel Nøhr har imidlertid bestemt, at der skal foretages en mentalundersøgelse af manden.

Inden kendelsen om varetægtsfængslingen anmodede pressens repræsentanter dommeren om at indskrænke referatforbuddet.

I en pause oplyste specialanklager Rasmus Kim Petersen nemlig til Ritzau, at der efter den forklaring, der var kommet under retsmødet, ikke var behov for at holde den skjult for offentligheden.

Dommeren afslog imidlertid at følge den mulighed i loven. Han henviser til, at formålet med referatforbuddet også var at beskytte personer i sagen mod en såkaldt unødig krænkelse.

Den sigtede skal foreløbig sidde fængslet frem til 19. januar.

Der er godt nyt til de forbrugere, der har brugt mange penge på julegaver og julemad i december.

For noget tyder på, at dagligvarepriserne kan være yderligere på vej nedad.

I hvert fald viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december, at der er flere virksomheder i dagligvarehandlen, der forventer at sænke priserne de kommende tre måneder, end der er virksomheder, der forventer at hæve dem.

Helt præcist svarer 21 procent, at de forventer at sætte priserne ned, mens 8 procent forventer, at de vil sætte dem op.

Det er første gang i næsten to år, at barometret peger i retning af lavere priser i dagligvarehandlen.

– Det sker på et tidspunkt, hvor vi allerede har set fødevarepriserne falde med cirka 2,5 procent over de seneste fire måneder.

– Der er altså meget, der tyder på, at de seneste måneders prisfald ikke var en enlig svale, og at forbrugerne kan forvente fortsat faldende priser på fødevarer i det nye år, skriver Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en kommentar til tallene.

Han ser det som et tegn på, at den globale ubalance mellem udbud og efterspørgsel på fødevarer er ved at rette sig op.

Selv om mange butikker altså forventer lavere salgspriser, ser de fortsat optimistisk på de kommende måneder.

Det viser erhvervstilliden i detailhandlen, som er positiv for fjerde måned i træk.

– Modsat tidligere er det ikke længere trukket af en forventning om højere priser, tværtimod.

– Det står så noget i kontrast til forbrugertilliden, der stadig er meget negativ, men det ser altså ud til, at forbruget er på vej opad alligevel.

– Der er også flere penge mellem hænderne på danskerne nu, og der kommer endnu flere efter nytår, lyder vurderingen fra Danske Banks cheføkonom, Las Olsen.

USA skal udvise respekt for, at Grønland bestemmer sin egen fremtid og er en del af Danmark ifølge regeringen.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), efter at der er blevet udnævnt en amerikansk udsending til Grønland. Det skete natten til mandag dansk tid og viser, at den amerikanske interesse for Grønland fortsætter.

– Udnævnelsen bekræfter, at den amerikanske interesse for Grønland består. Vi står imidlertid fast på, at alle – også USA – skal udvise respekt for Kongerigets territoriale integritet, siger Løkke i en skriftlig kommentar.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere reageret på udmeldingen, og nu lyder et lignende budskab også fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Han understreger i en skriftlig kommentar, at det er “komplet uacceptabelt”, at der er blevet udpeget en amerikansk udsending til Grønland.

– Grønlands fremtid afgøres naturligvis af Grønland selv. Og vi skal som minimum kunne forvente af USA, at de respekterer Kongerigets territoriale integritet.

USA’s præsident, Donald Trump, har udpeget guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland. Han er 54 år, republikaner og har en fortid som politibetjent og virksomhedsejer.

Landry er bevidst om, hvor afgørende Grønland er for USA’s nationale sikkerhed, lyder det fra Trump.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland. Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Udtalelserne skabte internationale politiske rystelser og medvirkede til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet.

For præcis et år siden skrev Trump på sit sociale medie, at USA “af hensyn til national sikkerhed og frihed i hele verden” følte, at “ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed”.

Det skabte chokbølger i Grønland og Danmark, hvilket til gengæld gjorde, at de to lande rykkede tættere sammen, og Danmark opprioriterede verdens største ø. Det skete gennem investeringer og besøg.

Eksempelvis har statsminister Mette Frederiksen (S), kong Frederik, ministre og den franske præsident, Emmanuel Macron, alle besøgt Grønland i årets løb.

Under det grønlandske valg i marts var selvstændighed et stort emne, men det endte med en regering, som stod sammen og bekræftede, at sammenhold var det vigtigste den kommende tid.

Det var tilsyneladende ikke helt ved siden af, da Danmarks Statistik for en måneds tid siden offentliggjorde en prognose, der viste en vækst i dansk økonomi på 2,3 procent i tredje kvartal.

For mandag viser en revideret opgørelse – der baserer sig på flere tal og indberetninger – at væksten i tredje kvartal udgjorde 2,2 procent.

Danmarks Statistik fastholder altså billedet af en dansk økonomi, der klarede sig forbilledligt i månederne juli, august og september.

Det skete ikke mindst takket være eksporten, der steg med 3,5 procent anført af medicinalindustrien.

Danmarks Statistiks tal viser samtidig, at dansk økonomi er vokset med 2,9 procent i årets ni første måneder og med 4,0 procent hen over de seneste fire kvartaler.

En russisk general, Fanil Sarvarov, er blevet dræbt i en bileksplosion i Ruslands hovedstad, Moskva.

Det oplyser Den Russiske Efterforskningskomité (ICRF) ifølge Reuters.

Den dræbte var generalløjtnant og havde ansvar for den operative uddannelse af russiske styrker i generalstaben, som planlægger militære operationer.

Eksplosionen skete ifølge ICRF mandag morgen på gaden Yasenevo. Generalen fik flere skader under eksplosionen, som han senere døde af, lyder det.

Komitéen oplyser, at de efterforsker flere teorier, og at en af dem er, at bomben blev anbragt af ukrainske efterretningstjenester.

Ukraine har ikke kommenteret på anklagen.

Flere fremtrædende russere er de seneste år blevet dræbt af eksplosioner i Rusland.

I april blev den russiske general Jaroslav Moskalik dræbt af en bilbombe i byen Balasjikha uden for Moskva, oplyste efterforskningskomitéen ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

I december 2024 blev Igor Kirillov dræbt af en bombe, der var placeret på en scooter i Moskva. Kirillov var leder af Ruslands forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse.

Efter drabet på Kirillov kom Ruslands præsident, Vladimir Putin, med en sjælden indrømmelse om, at det russiske sikkerhedsapparat havde fejlet.

– Vi må ikke tillade, at så alvorlige fadæser sker, sagde Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

I april 2023 blev den russiske journalist og militærblogger Maxim Fomin, der var kendt under navnet Vladlen Tatarskij, dræbt i en eksplosion i Sankt Petersborg.

Og i august 2022 blev Darja Dugina dræbt af en bilbombe uden for Moskva. Hun var datter af en prominent russisk ultranationalistisk intellektuel.

Rusland har beskyldt Ukraine for at stå bag flere af eksplosionerne.