Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at han er ligeglad med, om Iran kommer tilbage til forhandlingsbordet med USA.

Det sker til journalister ved flyvebasen Joint Base Andrews nær Washington D.C., skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg er ligeglad med, om de (Iran, red.) kommer tilbage eller ej. Hvis de ikke kommer tilbage, er det fint med mig, siger Trump.

Lørdag blev forhandlinger mellem USA og Iran indledt i Pakistans hovedstad, Islamabad, med Pakistan som mægler.

Søndag forlod begge parter dog Islamabad uden en aftale. Både Iran og USA har efterfølgende beskyldt hinanden for at være årsag til, at forhandlingerne brød sammen.

Parterne blev tirsdag i sidste uge enige om en to uger lang våbenhvile.

Det stod dog hurtigt klart, hvor skrøbelig aftalen var, da Israel fortsatte sine angreb på Libanon, mens Hormuzstrædet forblev de facto lukket.

Til avisen Wall Street Journal siger unavngivne kilder med kendskab til sagen ifølge Reuters, at USA overvejer igen at udføre angreb mod Iran.

Trump og hans rådgivere overvejer ifølge kilderne således at genoptage det, de kalder begrænsede militære angreb mod Iran for at bryde dødvandet i forhandlingerne.

Det har for Reuters ikke umiddelbart været muligt at bekræfte kildernes melding.

Søndag aften meddelte det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at USA’s militær mandag klokken 16.00 dansk tid vil indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.

Tidligere søndag sagde Trump, at USA ville indlede en blokade af Hormuzstrædet. Irans Revolutionsgarde meddelte senere søndag, at iranske sikkerhedsstyrker har fuld kontrol med Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas til resten af verden. 20 procent af al verdens olie fragtes under normale omstændigheder gennem strædet.

Nogle af Perus valgsteder kommer til at genåbne mandag, efter at uregelmæssigheder har gjort, at titusindvis af vælgere ikke kunne stemme i søndagens præsident- og parlamentsvalg.

Det oplyser Piero Corvetto, der er formand for Perus valgkomité, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi har haft et logistisk problem, og vi har gjort alt, hvad der var menneskeligt muligt for at mindske det.

– Det er ikke muligt, at der er sket valgsvindel. Der er komplet forsikring om, at resultaterne troligt vil afspejle folkets vilje, lyder det.

Formanden oplyser ikke, hvor mange valgsteder der vil genåbne, men uddyber, at et logistisk rod holdt 15 valgsteder lukkede søndag. Det betød, at 63.000 mennesker ikke kunne afgive deres stemme.

Generalsekretær for Perus nationale valgråd Yessica Elisa Clavijo Chipoco oplyser, at nogle valgsteder vil holde åbent indtil klokken 18.00 mandag lokal tid.

Det gælder de steder, hvor borgerne ikke kunne udøve deres stemmeret søndag, lyder det ifølge AFP.

Det fremgår ikke, hvad det vil betyde for, hvornår et valgresultat vil stå endeligt klart.

Især i hovedstaden Lima var der kaos, hvor manglende valgmateriale gjorde, at omkring 100 valgsteder ikke åbnede til tiden.

Politiet og anklagere ransagede det nationale valgråds hovedkvarter for at finde frem til de ansvarlige, skriver AFP.

Ved 15 valgsteder ventede vælgerne i flere timer under den bagende sol, før de blev afvist ved døren. Årsagen var, at stemmesedler, stemmebokse og andet valgmateriale aldrig var blevet leveret.

Natten til mandag dansk tid viser valgstedsmålinger, at Rafael Lopez Aliaga, der tidligere har været borgmester i Lima, fører med 21,1 procent af stemmerne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Højrefløjskandidaten Keiko Fujimori ligger lige efter med 16,9 procent af stemmerne.

Blot 16 procent af stemmerne er dog indtil videre talt op, og meget kan nå at ske endnu.

Det kræver 50 procent af stemmerne at vinde valget i første valgrunde, og dermed ser det ud til, at peruanerne skal til valgstederne igen til juni.

Omkring 27 millioner stemmeberettigede peruanere kunne stemme på i alt 35 præsidentkandidater. Det er niende gang på ti år, at Peru går til valg.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har søndag udsendt et hårdt angreb på pave Leo på sit sociale medie, Truth Social.

Det sker, efter at den katolske kirkes overhoved blandt andet har kritiseret Trumps udenrigs- og immigrationspolitik.

– Pave Leo er svag, når det gælder kriminalitet, og elendig i udenrigspolitik, skriver Trump i et længere opslag på Truth Social.

Pave Leo, der er kendt for at vælge sine ord med omhu, er blevet en åbenlys kritiker af USA’s og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar.

Paven har kaldt Trumps trussel om at ødelægge den iranske civilisation for uacceptabel, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han har også opfordret til “dyb refleksion” over, hvordan migranter behandles i USA under Trump-administrationen.

– Jeg vil ikke have en pave, der synes, det er i orden, at Iran har et atomvåben, skriver Trump og fortsætter:

– Jeg vil ikke have en pave, der synes, det er forfærdeligt, at USA angriber Venezuela – et land der sendte massive mængder stoffer ind i USA.

USA indledte i begyndelsen af januar en storstilet militæraktion i Venezuela, hvor Venezuelas daværende præsident, Nicolas Maduro, blev afsat og bragt til USA.

Lørdag rettede paven en skarp kritik mod krigsmagere i en af sine hidtil mest direkte udtalelser om de konflikter, der raser i verden.

– Det er nok med afgudsdyrkelsen af sig selv og penge! Det er nok med magtdemonstrationer! Det er nok med krig, lød det fra paven i en tale i Peterskirken ifølge AFP.

Trump hævder i sit opslag søndag på Truth Social, at pave Leo kun blev pave, fordi han er amerikaner, og at han aldrig var blevet det katolske kirkes overhoved uden Trump i Det Hvide Hus.

– Leo burde få styr på sit embede som pave, bruge sund fornuft, stoppe med at behage den radikale venstrefløj og fokusere på at være en stor pave, ikke en politiker. Det skader ham meget – og vigtigere: Det skader den katolske kirke, skriver Trump.

Søndag fortæller Trump til journalister på den amerikanske militærflyveplads Joint Base Andrews, at han ikke er stor fan af pave Leo. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Demokraten Eric Swalwell, der er en af Demokraternes topkandidater til posten som Californiens næste guvernør, indstiller sin valgkamp til guvernørposten.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X, efter at han i weekenden blev beskyldt for at have begået seksuelle overgreb mod en tidligere ansat.

– Til min familie, mit personale, mine venner og støtter: Jeg er dybt ulykkelig over de fejl, som jeg tidligere har udvist i min dømmekraft.

– Jeg vil bekæmpe de alvorlige, falske anklager, som er blevet fremsat – men det er min kamp, ikke en valgkampagnes, skriver han.

Da anklagerne kom frem natten til lørdag dansk tid, afviste han dem også og sagde, at han ville kæmpe imod dem.

Det var avisen San Francisco Chronicle, der først tog sagen op. Avisen havde talt med en kvinde, der tidligere havde arbejdet på Swalwells distriktskontor.

Kvinden anklager ham for to gange at have haft sex med hende, mens hun var for beruset til at samtykke. Det skal være sket i 2019 og 2024.

Hun stod ikke frem med navn.

Kvinden sagde natten til lørdag dansk tid til CNN, at der i det andet tilfælde var tale om en voldtægt. CNN har set elementer, der bestyrker kvindens forklaring.

Tre andre kvinder har ifølge CNN desuden anklaget Swalwell for separate tilfælde af seksuel chikane.

Anklagerne førte til, at flere fremstående demokrater trak deres støtte til Swalwell og opfordrede ham til at trække sig.

Det kommenterer Swalwell, der har siddet i Repræsentanternes Hus for Demokraterne siden 2013, ikke på i opslaget.

Søndag oplyste USA’s statsborgerskabs- og immigrationskontor, at det er begyndt at undersøge påstande om, at Swalwell ulovligt har ansat en brasiliansk barnepige. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De to kandidater, der får flest stemmer ved primærvalget i juni, går videre til selve valget i november, uanset hvilket parti de tilhører.

Californiens nuværende guvernør, Gavin Newsom, kan ikke stille op til posten igen, da han har besiddet den i to valgperioder.

Den forsvarende mester Rory McIlroy har søndag vundet majorturneringen Masters i USA.

Den nordirske golfstjerne vandt den prestigefyldte turnering med ét slag ned til den nærmeste konkurrent, amerikanske Scottie Scheffler, som ligger nummer ét på verdensranglisten.

Rory McIlroy kiggede op mod den blå himmel på Augusta-banen og råbte af glæde, da sejren var i hus, inden hans caddie fik et stort kram.

Med sejren har verdensranglistens nummer to sikret sig sin sjette major-titel i karrieren.

Samtidig bliver han den fjerde spiller nogensinde til at vinde Masters to gange i træk – og den første siden Tiger Woods i 2002.

– Jeg kan simpelthen ikke tro, at jeg ventede 17 år på at få én grøn jakke, og så får jeg to i træk. Det er bare sådan, det går, lyder det fra McIlroy efter sejren, skriver nyhedsbureauet AFP.

Vinderen af Masters får – ud over en stor pengepræmie på 4,5 millioner dollar svarende til 28,7 millioner kroner – en legendarisk grøn jakke.

Den samlede præmiesum er steget fra 21 millioner dollar til 22,5 millioner dollar ved årets Masters. Dermed udbetales der i år 143,5 millioner kroner.

– Det var en hård weekend. Jeg gjorde det meste af arbejdet torsdag og fredag. Men jeg er bare så glad for at holde fast og få opgaven løst, siger Rory McIlroy ifølge AFP.

Den nordirske golfprofil havde et historisk stort forspring på seks slag til de nærmeste forfølgere før weekendens to finalerunder på Augusta-banen i den amerikanske delstat Georgia.

Aldrig tidligere har nogen haft så stort et forspring efter de første to runder ved US Masters, skriver PGA Touren på sin hjemmeside.

McIlroy spillede søndagens sidste runde i 71 slag – ét slag under banens par.

Han lavede en dobbeltbogey på fjerde hul og en bogey på sjette hul, men svarede igen med fire birdies på de næste syv huller. På sidste hul sluttede McIlroy skidt af med en bogey.

Selvom den nærmeste efterfølger, Scottie Scheffler, spillede langt mere sikkert søndag med fire birdies og ingen bogeys, kunne han ikke indhente McIlroy.

Reuters

Prisen på en tønde olie er mandag igen steget til over 100 dollar.

Det sker, efter at fredsforhandlinger mellem USA og Iran søndag sluttede uden et gennembrud, og efter at USA’s præsident, Donald Trump, har beordret en blokade af iranske havne i Hormuzstrædet.

Kort efter åbningen af den asiatiske handel steg prisen på en tønde af den toneangivende Brent-råolie med syv procent til 102 dollar.

Aktierne så desuden ud til at falde i Asien, og amerikanske S&P 500-futures faldt omkring 1,1 procent i den tidlige handel.

Futures er finansielle kontrakter, hvor man aftaler at købe eller sælge en aktie til en fast pris på et tidspunkt i fremtiden.

De kan handles uden for børsernes åbningstid og giver derfor et forvarsel om, hvor markedet skal hen, når det åbner igen.

I sidste uge faldt oliepriserne ellers, mens aktiekurserne steg, da Trump gik med til en to uger lang våbenhvile mæglet af Pakistan.

Det stod dog hurtigt klart, hvor skrøbelig aftalen var, da Israel fortsatte sine angreb på Libanon, mens Hormuzstrædet forblev de facto lukket.

Forhandlingerne i Pakistans hovedstad, Islamabad, endte med, at USA’s vicepræsident, J.D. Vance, der ledte den amerikanske delegation, forlod Pakistan uden en aftale.

Iran og USA har efterfølgende begge beskyldt hinanden for at være årsag til, at forhandlingerne brød sammen.

De to parter er også uenige om, hvor længe forhandlingerne varede.

Vance har sagt, at de varede 21 timer, mens en talsperson for Irans udenrigsministerium har sagt, at de varede mellem 24 og 25 timer.

Hormuzstrædet er en maritim flaskehals for en femtedel af al verdens gas- og olietransport, og lukningen af strædet har ført til stigende energipriser.

Trump sagde søndag, at prisen på olie og benzin fortsat kan være høj under det amerikanske midtvejsvalg i november, hvilket er en sjælden anerkendelse af den potentielt politiske konsekvens af krigen.

Reuters

USA og Iran var meget tæt på at lande en aftale under weekendens forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, på det sociale medie X.

– Under de mest intensive forhandlinger på højeste plan i 47 år indgik Iran i god tro i dialog med USA for at bringe krigen til ophør, skriver Araghchi.

Han tilføjer, at Iran under forhandlingerne med USA stødte på det, han betegner som ultimative krav, skift i målsætninger og blokade, da parterne var lige ved at indgå en aftale.

– God vilje skaber god vilje. Fjendtlighed skaber fjendtlighed, skriver udenrigsministeren på X.

Forhandlingerne mellem USA og Iran blev indledt lørdag i Islamabad med Pakistan som mægler.

Den iranske delegation var ledet af den iranske parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og udenrigsminister Abbas Araghchi.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, var forhandlingsleder for den amerikanske delegation.

Søndag forlod begge parter Islamabad uden en aftale. Begge parter sagde, at det var den anden parts skyld, at der ikke blev indgået en aftale, som kunne sætte en stopper for krigen.

Den store knast handler ifølge USA om det iranske atomprogram. USA ønsker et klart tilsagn fra Iran om, at landet ikke vil forsøge at få atomvåben.

Styret i Iran har fastholdt, at man ikke ønsker at udvikle atomvåben, men at landets atomprogram har civile formål.

Oppositionslederen Péter Magyars parti, Tisza, vinder to tredjedeles flertal i Ungarns parlament efter parlamentsvalget søndag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at 98,13 procent af stemmerne er optalt.

Tidligere på aftenen udråbte Magyar sig selv som sejrherre foran tusinder af fremmødte i Ungarns hovedstad, Budapest.

Prognoser havde desuden spået, at Magyar ville få en storsejr.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lykønsker Ungarns Péter Magyar med søndagens massive sejr ved parlamentsvalget.

Det gør den ukrainske leder i et opslag på det sociale medie X.

– Tillykke til Peter Magyar og Tisza-partiet med deres overvældende sejr. Vi er klar til møder og fælles, konstruktivt arbejde til gavn for begge nationer samt for fred, sikkerhed og stabilitet i Europa, skriver Zelenskyj.

– Vi er klar til at styrke vores samarbejde med Ungarn, tilføjer han.

Oppositionspartiet Tisza, som er ledet af Péter Magyar, har slået den nuværende premierminister, Viktor Orbán, og hans regeringsparti, Fidesz, ved søndagens valg.

Tisza har fået to tredjedeles flertal i landets parlament, viser valgdata, efter at stort set alle stemmer er talt op. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Orbán har siddet på magten i landet siden 2010.

Som den eneste europæiske regeringsleder har Orbán både et tæt forhold til USA’s præsident, Donald Trump, og til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Senest har Orbán blokeret for, at de øvrige EU-lande kan begynde at udbetale et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Et lån, som han vel at mærke selv godkendte i december, mod at Ungarn blev fritaget for på nogen måde at bidrage.

Nu mangler Ukraine pengene, der skal gå til både at holde samfundet kørende og betale for krigen mod Rusland, som har stået på i over fire år.

I Bruxelles er håbet nu, at Magyar vil droppe Orbáns benhårde blokade af støtte til Ukraine.

Péter Magyar er tidligere medlem af Orbáns parti, Fidesz, og han har tidligere været gift med justitsministeren i Orbáns regering.

Han anses for at være konservativ, men der er på flere punkter også usikkerheder om hans kurs. Magyar har kampen mod korruption og bedre offentlige ydelser, især på sundhedsområdet, som sine mærkesager.

Magyar er kritisk over for Rusland, men har afvist at sende våben til Ukraine.

USA’s militær vil mandag klokken 16 dansk tid indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Militæret oplyser, at blokaden vil gælde samtlige skibe fra alle nationer, der anløber eller forlader iranske havne og kystområder – herunder alle iranske havne i Den Persiske Bugt og Omanbugten.

Det amerikanske militær vil dog tillade fartøjer, der ikke er på vej til eller fra Iran, at passere gennem Hormuzstrædet.

Der vil blive givet yderligere oplysninger, før blokaden træder i kraft mandag, oplyser Centcom.

USA’s præsident, Donald Trump, varslede tidligere søndag, at amerikanske styrker ville blokere al skibstrafik i Hormuzstrædet.

Meldingen fra præsidenten kom efter et 21 timer langt møde mellem Iran og USA i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Mødet endte, uden at parterne nåede frem til en aftale.

Trump mener, at der kun er en ting, der tæller i forhold til at nå en aftale med Iran. Nemlig at Iran er villig til at opgive landets atomare ambitioner.

Iran nægter dog at have ambitioner om egne atomvåben.

Irans Revolutionsgarde har siden hævdet at have fuld kontrol over Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.

Det er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne hav, hvilket gør strædet afgørende for eksport fra lande som Saudi-Arabien, Iran og Kuwait.

Omkring en femtedel af den olie, der forbruges i verden, sejles under normale omstændigheder gennem Hormuzstrædet.

Desuden fragtes der store mængder naturgas ud fra Golfregionen til resten af verden.

Iran lukkede strædet for stort set al skibstrafik som reaktion på de luftangreb, som USA og Israel indledte mod landet 28. februar.

Det har fået energipriserne verden over til at stige.

– Vi har taget vores land tilbage.

Sådan siger leder af oppositionspartiet Tisza Péter Magyar foran tusinder af fremmødte søndag aften, efter at han har erklæret sejr ved parlamentsvalg i Ungarn.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi gjorde det. Sammen væltede vi Orbáns regime – sammen, siger partilederen foran sine jublende støtter i Budapest.

– De, der har bedraget vores land, vil blive holdt ansvarlige, siger han i sin tale.

Magyar tilføjer, at vælgerne har stemt ja til Europa, gengiver Reuters.

Tisza har slået den nuværende premierminister, Viktor Orbán, og hans regeringsparti, Fidesz, og står til at få to tredjedeles flertal i landets parlament.

Magyar opfordrer Ungarns præsident, Tamás Sulyok, til at give ham mandat til at danne en ny regering så hurtigt som muligt.

En premierminister vælges af parlamentet med simpelt flertal.

Præsidenten foreslår en premierminister – typisk fra det parti, der har vundet valget – og parlamentet stemmer så om den person.

Hvis ikke personen bliver godkendt, kan præsidenten komme med et nyt forslag i løbet af 15 dage.

Skulle den person heller ikke kunne opnå flertal, kan præsidenten opløse parlamentet og udskrive nyvalg.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen ønsker søndag aften oppositionspolitikeren Péter Magyar tillykke med sejren efter valget i Ungarn.

– Europæisk samarbejde er afgørende for et stærkt Europa. Ungarn har valgt Europa. Ser frem til vores fremtidige samarbejde, udtaler hun i en udtalelse fra Statsministeriets profil på X.

Ungarns nuværende premierminister, Viktor Orbán, har søndag aften erkendt sit nederlag efter landets parlamentsvalg søndag.

Mette Frederiksen skriver også selv om søndagens valgresultater i et opslag på Facebook.

Her skriver hun, at dagens valgresultat er dårligt nyt for alle dem, der ikke vil det bedste for Europa og “en god dag for os andre”.

– Kun ved at stå sammen som europæere kan vi klare tidens massive udfordringer, skriver hun i opslaget.

Mette Frederiksen har ligesom en række andre EU-statsledere tidligere kritiseret Orbán for blandt andet at modarbejde EU’s støtte til Ukraine.

I Orbáns tid som premierminister har flere EU-lande kritiseret ham for hans tætte forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og for hans bånd til USA’s præsident, Donald Trump.

EU-landene mener, at Orbán har stået for en erodering af Ungarns demokratiske styre, mediernes frihed og minoritetsrettigheder.

Senest i slutningen af marts kaldte hun Orbáns beslutning om at blokere for et lån på 90 milliarder euro til Ukraine for “uacceptabelt”.

Hun langede også ud efter Viktor Orbán under et besøg i Ukraine på fireårsdagen for Ruslands invasion af landet.

– Vi kan ikke lade Europas fremtid diktere af Viktor Orbán. Han er pro-russisk og anti-europæisk i sin opførsel, holdninger og handlinger, sagde hun til DR.

Dengang udtalte hun, at man ville finde løsninger uden om Ungarn.

I sin sejrstale søndag siger Péter Magyar, at landet med ham i spidsen vil blive en stærk EU- og Nato-allieret.

Flere europæiske politikere sender søndag aften lykønskninger til Péter Magyar, der er blevet den store sejrherre ved søndagens parlamentsvalg i Ungarn.

Det gælder blandt andet formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

– Ungarn har valgt Europa. Unionen vokser sig stærkere, skriver hun på det sociale medie X.

Også den franske præsident, Emmanuel Macron, udtrykker sin glæde over valgets udfald.

I et opslag på X skriver Macron, at han har holdt et “møde” med Magyar og sagt tillykke med valgsejren.

– Lad os sammen fremme et mere suverænt Europa, for vores kontinents sikkerhed, vores konkurrenceevne og vores demokrati, skriver Macron.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, har også sendt en hilsen til Péter Magyar på X.

– Lad os forene kræfterne for et stærkt, sikkert og frem for alt forenet Europa, skriver Merz.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, skriver på X, at det er et “historisk øjeblik” for demokratiet i Europa. Samme toner lyder fra den spanske premierminister, Pedro Sanchez, der mener, at europæiske værdier har vundet.

Italiens højreorienterede premierminister, Giorgia Meloni, lykønsker også søndagens vinder i Ungarn, men takker samtidig Viktor Orbán, som hun betegner som sin ven.

Den siddende premierminister i Ungarn, Viktor Orbán, har søndag aften erkendt valgnederlaget og lykønsket Peter Magyar, der er partiformand for Tisza, med valgsejren.

Tisza står til at få omtrent to tredjedeles flertal i landets parlament.

Partiet har fået 138 af de 199 pladser i parlamentet. Det viser valgdata, efter at over 90 procent af stemmerne er talt op.

Flere europæiske ledere betoner i deres lykønskninger søndag muligheden for et styrket europæisk samarbejde.

Tisza er mere pro-europæisk end Viktor Orbán og hans parti, Fidesz, og partiformand Péter Magyar sidder selv i Europa-Parlamentet.

Ungarn har med Orbán ved roret flere gange været på kant med andre EU-lande.

Blandt andet har Orbán blokeret for et stort EU-lån til Ukraine på 90 milliarder euro.

Det har udløst hård kritik fra flere europæiske toppolitikere, blandt andre Danmarks fungerende statsminister, Mette Frederiksen (S).

Ungarns nuværende premierminister, Viktor Orbán, erkender søndag aften at have lidt nederlag ved landets parlamentsvalg.

Det siger han i en tale til sine partifæller og støtter, skriver Reuters.

Orbán har siddet på magten i landet siden 2010.

I sin tale siger Orbán, at han og partiet Fidesz fremover vil tjene nationen i rollen som opposition, skriver nyhedsbureauet.

Orbán tilføjer, at resultatet er klart, men “smertefuldt”.

Leder af oppositionspartiet Tisza Péter Magyar skrev inden da på Facebook, at Orbán havde lykønsket ham med sejren.

Foreløbige optællinger viser, at Tisza kan ende med at få to tredjedeles flertal i landets parlament.

En prognose giver partiet 138 af de 199 pladser i parlamentet.

Prognosen er lavet, efter at 77,45 procent af stemmerne er talt op.

Der skal 133 pladser i parlamentet til for at have to tredjedeles flertal.

Orbáns regeringsparti, Fidesz, står til 54 pladser, viser den foreløbige optælling.

Tallene kan ændre sig, efterhånden som flere stemmer bliver talt op.

Flere statsledere som Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og den franske præsident, Emmanuel Macron, har reageret på nyheden om Magyars sejr.

– Ungarn har besluttet sig, skriver Merz i et opslag på X, hvori han lykønsker Magyar med sejren og skriver, at han ser frem til at arbejde sammen om et stærkt og sikkert Europa.

Macron skriver på X, at han netop har talt med Peter Magyar og ønsket ham tillykke.

Iran vil ikke bøje sig for USA’s trusler.

Det udtaler Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, der har ledet forhandlinger med USA, søndag til iransk stats-tv ifølge Reuters.

– Hvis de kæmper, så kæmper vi, og hvis de bruger logik, så håndterer vi det med logik, siger han søndag aften.

Udtalelsen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, søndag har varslet en omgående amerikansk blokade af Hormuzstrædet.

På Truth Social skriver Trump også, at han har beordret den amerikanske flåde til at lede efter og stoppe ethvert skib i internationalt farvand, der har betalt told til Iran.

Trumps melding kommer ovenpå bristede forhandlinger mellem USA og Iran om at sætte en stopper for krigen i Mellemøsten.

Forhandlingerne begyndte lørdag i Pakistans hovedstad, Islamabad, og varede ifølge Reuters 21 timer.

De to lande måtte dog forlade forhandlingerne uden at komme i mål med en aftale.

Den amerikanske delegation var ledet af vicepræsident J.D. Vance, mens parlamentsformand Mohammad Bager Qalibaf ledte forhandlingerne fra iransk side.

Efter forhandlingerne blev afsluttet, skrev Donald Trump på Truth Social, at forhandlingerne var gået godt, men at der ikke var opnået enighed om atomvåben.

Trump har i et efterfølgende interview med Fox News søndag givet udtryk for, at Iran efter Trumps opfattelse i sidste ende vil give efter for alle USA’s krav.

Efter Donald Trumps trussel om en blokade af Hormuzstrædet har Irans Revolutionsgarde søndag meddelt, at iranske sikkerhedsstyrker har fuld kontrol over strædet.

I en udtalelse til iransk stats-tv har revolutionsgarden udtalt, at militære fartøjer, der nærmer sig strædet, vil blive betragtet som et brud på våbenhvilen mellem USA og Iran.

Våbenhvilen blev indgået natten til onsdag og skal efter planen vare i 14 dage.

Ungarns største oppositionsparti, Tisza, kan ende med at få to tredjedeles flertal i landets parlament.

Det viser den foreløbige optælling fra Ungarns valgkommission efter søndagens valg.

En prognose giver partiet 138 af de 199 pladser i parlamentet.

Prognosen er lavet, efter at 77,45 procent af stemmerne er talt op.

Orbáns regeringsparti, Fidesz, står til 54 pladser, viser den foreløbige optælling.

Partiet Vort Hjemland, der ligger på den yderste højrefløj, ser i den foreløbige optælling ud til at komme op over spærregrænsen på fem procent.

Partiet står til syv mandater.

Tallene kan ændre sig, efterhånden som flere stemmer bliver talt op.

Men det står klart, at Tisza har vundet en sikker sejr ved valget.

Premierminister Viktor Orbán har lykønsket partileder Péter Magyar med valgsejren.

– Tak Ungarn!, skriver Magyar i et kortfattet opslag på Facebook.

Orbán har i en tale til sine partifæller og tilhængere erkendt det “smertefulde” valgnederlag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der skal 133 pladser til for at have to tredjedeles flertal i Ungarns parlament.

Hvis det endelige resultat giver Tisza et sådant superflertal, har partiet magt til at ændre forfatningen.

Kort efter, at valgstederne var lukket klokken 19, erklærede Péter Magyar at være “forsigtigt optimistisk”.

Prognoserne lægger sig tæt på to meningsmålinger, der er foretaget i dagene op til valget.

De spår, at Tisza får mellem 55 og 57 procent af stemmerne.

Det kan omsættes til mellem 132 og 135 af de 199 pladser i Ungarns parlament.

Målingerne giver premierminister Viktor Orbáns parti, Fidesz, mellem 37 og 38 procent af stemmerne.

Valgregler i Ungarn betyder, at 106 af de 199 pladser i parlamentet vælges ved enkeltmandsvalg i flertalskredse.

De 93 øvrige medlemmer vælges fra nationale partilister og etniske minoritetslister ud fra et relativt komplekst system.

De valgregler, som Fidesz og Orbán har indført, giver valgets vinder en bonus i form af flere pladser i parlament, end den procentuelle opbakning fra vælgerne ellers ville berettige til.

De foreløbige resultater ventes løbende at blive offentliggjort søndag aften, efterhånden som stemmerne tælles op.

En drone og et ueksploderet sprænghoved blev lørdag fundet i en finsk skov.

Det skriver det finske public service-medie Yle.

Dronen og sprænghovedet blev fundet i området Perheniemi nord for hovedstaden Helsinki.

Det vides endnu ikke, hvornår dronen er endt i området, eller hvor den kommer fra.

Den er blevet uskadeliggjort ved en kontrolleret sprængning, skriver Yle.

Ifølge det finske politi minder dronen om de ukrainske droner, der faldt ned i det sydøstlige Finland i slutningen af marts.

Rækken af dronefund får nu den finske regering til at overveje en yderligere bevilling til landets droneforsvar.

Emnet vil blive diskuteret under de kommende budgetforhandlinger senere i april, skriver Yle.

Statsminister Petteri Orpo siger imidlertid til Yle, at Finland i dag er langt bedre rustet end tidligere til at observere og bekæmpe droner.

Yle skriver, at grænsemyndighederne og beredskabet har øget deres beredskab.

Ifølge statsministeren bør de seneste dronefund ikke give anledning til bekymring.

– Myndighederne har analyseret begivenhederne omhyggeligt, og der er ingen grund til akut bekymring, siger han til Yle.

Finland har igangsat flere projekter til en værdi af hundredvis af millioner euro for at forbedre landets evne til at bekæmpe droner.

Den ungarske premierminister Viktor Orbáns stabschef, Gergely Gulyas, siger, at søndagens valg var demokratisk.

Han glæder sig over den høje valgdeltagelse.

– Vi er glade for, at det næste parlament vil få dette stærke demokratiske mandat, siger han.

Stabschefen tilføjer, at han stoler på, at regeringspartiet, Fidesz, vil få et flertal i det kommende parlament.

Meningsmålinger op til valget har imidlertid spået en sejr til oppositionspartiet Tisza.

Der bliver ikke lavet egentlige valgstedsmålinger, hvor vælgerne bliver spurgt ved valgstederne, hvem de har stemt på.

Men i dagene op til søndagens valg har to analyseinstitutter spurgt vælgerne, hvilket parti de foretrækker.

Disse målinger viser, at oppositionspartiet Tisza med Péter Magyar i spidsen får mellem 55 og 57 procent af stemmerne.

Det kan omsættes til mellem 132 og 135 af de 199 pladser i Ungarns parlament.

Målingerne giver Orbáns parti, Fidesz, mellem 37 og 38 procent af stemmerne.

De to analyseinstitutter – Median og 21 Research Center – har tidligere offentliggjort meningsmålinger, der spåede en solid valgsejr til Péter Magyar og Tisza. Det skriver britiske BBC.

– Ungarerne har skrevet historie igen, siger oppositionsleder Péter Magyar kort efter, at valgstederne er lukket søndag klokken 19.

Han peger på valgdeltagelsen, der ser ud til at blive rekordhøj.

Det viser, at ungarerne har betragtet parlamentsvalget som et vigtigt valg, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi er selvfølgelig opmærksomme på de seneste meningsmålinger, siger Magyar på et pressemøde søndag aften.

– Baseret på dem samt tal på valgdeltagelsen og de oplysninger, vi har fået, er vi optimistiske – eller rettere forsigtige optimister, siger Magyar.

Han lover, at hans kampagnechef vil komme med opdateringer hvert 45. minut.

Magyars udtalelser blev vist på storskærm i den centrale del af Ungarns hovedstad, Budapest, hvor mange af Tiszas støtter er samlet til valgfest.

Her er fejringen allerede i gang, og lyden af poppende champagnepropper kan høres, rapporterer den britiske tv-station BBC ved 20-tiden.

Magyar håber at kunne sætte et punktum for premierminister Viktor Orbáns 16 år ved magten i Ungarn.

Meningsmålinger foretaget i dagene op til søndagens valg viser, at oppositionspartiet Tisza med Péter Magyar i spidsen får mellem 55 og 57 procent af stemmerne.

Det kan omsættes til mellem 132 og 135 af de 199 pladser i Ungarns parlament.

Målingerne giver Orbáns parti, Fidesz, mellem 37 og 38 procent af stemmerne.

Der bliver ikke lavet valgstedsmålinger i Ungarn. Men myndighederne vil løbende offentliggøre foreløbige resultater søndag aften.

En halv time inden, at valgstederne lukkede, havde 77,8 procent af de ungarske vælgere stemt.

Dermed er der lagt op til den højeste valgdeltagelse, Ungarn hidtil har oplevet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP overgår valgdeltagelsen den seneste rekord fra 2002, hvor valget måtte ud i to runder.

I første runde stemte 70,5 procent af vælgerne, mens det i anden runde var en anelse flere.

Ungarns store oppositionsparti, Tisza, står til sejr ved søndagens parlamentsvalg, viser to meningsmålinger foretaget i dagene op til valget.

Det vil være et historisk nederlag for landets premierminister gennem 16 år, Viktor Orbán.

Meningsmålinger foretaget i dagene op til søndagens valg viser, at oppositionspartiet Tisza med Péter Magyar i spidsen får mellem 55 og 57 procent af stemmerne.

Det kan omsættes til mellem 132 og 135 af de 199 pladser i Ungarns parlament.

Målingerne giver Orbáns parti, Fidesz, mellem 37 og 38 procent af stemmerne.

Der er ikke valgstedsmålinger, som man kender fra valg i Danmark og andre lande.

Nogle af disse sidste øjebliksmålinger, der udføres før et valg, men først offentliggøres efter stemmeafgivningen, har tidligere vist sig at være præcise.

Efter planen lukker valgstederne klokken 19.

Dog vil flere fortsat være åbne, så længe der står vælgere i kø for at stemme.

Mange ungarere er blevet stadig mere trætte af den 62-årige Orbán.

Ungarerne har oplevet tre år med økonomisk stagnation og stigende leveomkostninger samt adskillige meldinger om, at oligarker tæt på regeringen har samlet sig stadig større rigdom.

Tiszas leder, den konservative Péter Magyar, synes at have formået at udnytte denne utilfredshed.

Orbán er en højrenationalist, som er allieret med Rusland og har opbakning fra USA’s præsident, Donald Trump.

Han har flere gange været på konfrontationskurs med EU.

Et nederlag til Orbán kan bane vejen for reformer, som Tisza vil gennemføre.

Péter Magyar siger, at reformerne vil have til formål at begrænse korruption og stoppe den demokratiske tilbagegang, som EU længe har beskyldt Orbán for at stå bag.

Reuters