Seneste nyheder

Alle sektorer i Europas økonomi er nu påvirket af krisen i Mellemøsten, som har fået energipriserne til at stige.

Derfor er EU-Kommissionen på vej med flere tiltag, der skal hjælpe Europas virksomheder med at komme igennem endnu en energikrise.

Det siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis.

– Selv hvis krisen løses på kort sigt, vil konsekvenserne blive mærket i nogen tid endnu.

– Det eneste, der er sikkert, er, at alle sektorer i vores økonomi fra vores tungeste industri til vores mindste små og mellemstore virksomheder nu bliver konfronteret med højere energipriser, siger Dombrovskis.

Udmeldingen kommer mandag på BDI Economic Forum i den tyske by Hannover.

BDI Economic Forum er arrangeret af den tyske industriforening BDI – Bundesverband der Deutschen Industrie.

Begivenheden samler topfolk fra erhverv og industri og er derfor et vigtigt sted for EU-Kommissionen at melde ud i forsøget på at berolige erhvervslivet.

Næste skridt ventes at blive taget onsdag, hvor EU-Kommissionen vil fremlægge et samlet forslag på energiområdet, som skal afhjælpe de høje priser.

– Energi driver industrien. Derfor skal beslutningstagere på alle niveauer handle for at mindske det pres, som høje energipriser skaber.

– EU-Kommissionen spiller sin rolle i det. EU-Kommissionen arbejder på forslag, der skal åbne for lavere beskatning på elektricitet, øget produktivitet i elnetinfrastrukturen og en modernisering af emissionshandelssystemet, siger Valdis Dombrovskis.

EU-Kommissionen koordinerer ifølge Dombrovskis også tæt med EU-landene i forhold til deres nationale modsvar til de høje energipriser.

– Det inkluderer eksempelvis koordination af frigivelse af olielagre for at maksimere den positive effekt, siger Dombrovskis.

Han advarer dog samtidig om ikke at slippe den økonomiske håndbremse fuldstændigt i forsøget på at afværge de negative effekter af energipriserne.

I kølvandet på coronaepidemien er lande som Frankrig endt med markant større gæld, fordi man valgte at køre med store underskud for at holde hånden under arbejdspladser og virksomheder.

Derfor skal der holdes igen denne gang.

– Vores manøvrerum er mere begrænset end tidligere. Vi skal huske effekten af de tidligere chok i vores økonomier på de offentlige finanser. Og huske på de højere renter.

– Samtidig har vi et påtrængende behov for at investere i Europas forsvar, siger Dombrovskis.

Der er stjålet klokker ved flere jernbaneoverkørsler, skriver tvSyd. Konkret skulle det dreje sig om fire steder.

Klokkerne er vigtige for sikkerheden, da de advarer, når et tog er på vej.

Et af stederne, hvor der skulle være stjålet en klokke, er på Volbrovej ved Vojens, hvor der dog ifølge tvSyd er tale om en strækning uden almindelig togdrift. I stedet kører der til tider veterantog.

Det fremgår ikke, hvilke andre steder der er blevet udsat for klokketyveri, eller hvornår tyverierne skulle have fundet sted.

Ritzau forsøger at få oplysningerne bekræftet af Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det er alvorligt, når der stjæles jernbaneklokker.

Eksempelvis er en mand blevet tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have stjålet en jernbaneklokke fra en overkørsel, hvor en 24-årig mand mistede livet sidste sommer i Sønderjylland.

På grund af tyveriet fik en ung mand ingen advarsel om, at der var et tog på vej, da han kørte over en jernbaneoverkørsel ved Kliplev 5. juli tidligt på aftenen. Han kolliderede med et tog og mistede livet.

Den tiltalte i sagen er også anklaget for at have stjålet tre andre jernbaneklokker end den i Kliplev. Retssagen behandles ved Retten i Sønderborg med start 25. juni.

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,5 har mandag ramt ud for Japans kyst.

Det fremgår af Japans meteorologiske instituts (JMA) hjemmeside.

Jordskælvet har fået JMA til at udstede et varsel om, at der er risiko for en tsunami med bølger på op mod tre meter på dele af kysten på Japans største ø, Honshu, og næststørste ø, Hokkaido.

Det betyder, at folk opfordres til at evakuere fra kystnære områder så hurtigt som muligt.

På det japanske medie NHK’s hjemmeside lyder det, at folk, der befinder sig i de berørte områder, bør flygte til højereliggende områder med det samme.

Bølger kan ramme gentagne gange, lyder det.

Jordskælvet ramte ifølge JMA klokken 16.53 lokal tid ud for præfekturet Iwate, som ligger på den nordlige del af Honshu. Det svarer til klokken 09.53 dansk tid.

Ifølge AFP var skælvet stærkt nok til at ryste store bygninger helt i Tokyo, som ligger flere hundrede kilometer væk.

Omkring klokken 17.30 lokal tid er de første tsunamibølger blevet registreret. Det fremgår af JMA’s hjemmeside.

Den højeste bølge, som er registreret, er indtil videre omkring 0,7 meter.

Operatøren af et højhastighedstog fra Tokyo til Shin-Aomori på den nordlige del af Honshu oplyser til NHK, at togdriften er blevet indstillet som følge af jordskælvet.

NHK skriver samtidig, at flere operatører af atomkraftværker undersøger, om der er sket skader på værkerne.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Ifølge AFP oplever landet omkring 1500 rystelser om året, hvilket udgør omkring 18 procent af verdens jordskælv.

Størstedelen af de jordskælv, som rammer Japan, er milde, men skaderne kan variere alt efter lokation og dybde.

I 2011 blev Japan ramt af et massivt undersøisk jordskælv med en styrke på 9,0. Det udløste en stor tsunami, og op mod 20.000 mennesker mistede livet.

Det er endnu ikke besluttet, om Iran vil deltage i den næste runde af forhandlinger med USA.

Det oplyser Irans udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Som det ser ud lige nu, har vi ingen planer for den næste runde af forhandlinger, og der er heller ikke blevet truffet nogen beslutning i den forbindelse, siger Esmaeil Baqaei, der er talsperson for ministeriet i en briefing.

Han siger desuden, at Iran har fremsat landets krav, og at disse ikke bliver ændret.

Baqaei siger også ifølge Reuters, at USA har vist, at man ikke er “seriøs” omkring den diplomatiske proces, at USA har begået aggressive handlinger og brudt den aftalte våbenhvile.

– USA’s forslag har været useriøse, og landets krav har været urealistiske. Vi tror hverken på tidsfrister eller ultimatummer, når det kommer til at opretholde Irans nationale interesser, lyder det ifølge Reuters.

Iran beskyldte søndag USA for at have brudt våbenhvilen mellem de to lande, efter at USA tog kontrol over et iransk skib, der ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, forsøgte at bryde den amerikanske blokade af Hormuzstrædet.

Iran har lovet at svare igen. Det lyder dog nu, at svaret er forsinket af hensyn til skibets besætnings familier, der også er om bord.

Søndag lød det fra Donald Trump, at en amerikansk delegation skal deltage i forhandlinger i den pakistanske hovedstad, Islamabad, mandag.

Kort efter rapporterede det iranske nyhedsbureau Tasnim, at der ikke ville blive sendt en iransk delegation, “så længe der er en flådeblokade” med henvisning til den amerikanske blokade.

USA indførte mandag i sidste uge en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

Hormuzstrædet, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten, har reelt været lukket for størstedelen af den civile skibstrafik under krigen mellem Iran, USA og Israel.

Omkring 20 procent af al verdens olie fragtes under normale omstændigheder gennem strædet. Derfor har lukningen af strædet sendt energipriserne i vejret verden over.

Der er fortsat 3,3 milliarder kroner på gaden i form af pengesedler, der efter 31. maj er værdiløse.

Det skriver Danmarks Nationalbank i en pressemeddelelse.

– Nu er det sidste chance. Det er vigtigt for os, at så mange som muligt er bekendt med denne frist, så dem, der har sedlerne, kan tage stilling til, om de vil beholde dem som samleobjekter eller indløse dem, lyder det fra Nikolaj Kaas, der er hovedkasserer i Nationalbanken.

Banken annoncerede for knap to et halvt år siden, at 1000-kronesedlerne og alle typer af sedler fra 1944, 1952, 1972 og 1997 skulle udfases.

Sedlerne har siden 31. maj 2025 været ugyldige som betalingsmiddel i butikker. Inden længe er de også værdiløse i Nationalbankens øjne.

Nationalbanken har indgået et samarbejde med vekselbureauet Forex, der betyder, at man frem til 31. maj 2026 kan indlevere gamle pengesedler og få nye i stedet for.

Sedlerne kan altså de næste seks uger fortsat indleveres i de tre Forex-vekselbutikker på Banegårdspladsen i Aarhus, på Nørre Voldgade i København og i Rosengårdcentret i Odense.

Herefter vil det kun være serien af sedler fra 2009, der er anerkendt som gyldige betalingsmidler i Danmark og Grønland.

Der opfordres til, at personer, der ønsker at indlevere pengesedler, afsætter god tid til indleveringen, og at man ikke udskyder besøget til sidste øjeblik.

Forex-butikkerne modtager kun de sedler, som inden længe bliver ugyldige. Indløsningen af kontanter kræver desuden, at der udfyldes en erklæring og fremvises gyldig billedlegitimation.

Banken oplyser, at der siden 30. november 2023 er blevet indleveret sedler for 21,1 milliard.

Alene siden årsskiftet har de tre indleveringssteder modtaget sedler til en værdi af 46 millioner kroner.

65.228 stemmer, 2,7 procent på landsplan, var langt fra nok til at sikre et mandat for Alternativet, da der 9. juni 2024 var valg til Europa-Parlamentet.

Men som et plaster på såret fik partiet en check på 1,75 millioner kroner fra Socialdemokratiet, som Alternativet var i valgforbund med sammen med SF, skriver Altinget mandag.

Årsagen til pengeoverførslen, som kan ses i Alternativets årsrapport for 2024, skal findes i det faktum, at Alternativets stemmer var med til at sikre Socialdemokratiet et tredje mandat ved partiets ellers dårligste EP-valg i historien.

Mandatet ville ifølge valgforsker fra Københavns Universitet Kasper Møller Hansen ellers være tilfaldet Venstre, der ligeledes havde et skidt valg og blev halveret fra fire til to mandater.

Altinget er bekendt med indholdet af den aftale, som blev indgået mellem Alternativet og Socialdemokratiet, og ifølge mediet har partierne bekræftet indholdet.

Kasper Møller Hansen mener, at partierne på forhånd bør fortælle, hvis der er aftaler om penge mellem dem.

– Det er vigtigt, at det kommer frem, at man i valgforbundene giver betaling for de stemmer, man har fået. Som vælger ville jeg gerne have haft den information før valget, så jeg kunne tage stilling til, om jeg ville være med i den handel, siger han til Altinget.

Ifølge professor emeritus ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen er der dog juridisk set intet at komme efter.

– Der er ikke noget ulovligt. Det ville der være, hvis man køber en individuel stemme. Så lokker man tydeligt folk til at købe noget, som de ellers ikke ville have gjort, siger han til Altinget.

Et valgforbund er en aftale mellem to eller flere partier, hvor partierne i første omgang regnes for én samlet enhed.

Valgforbundets opnåede mandater fordeles derefter blandt de involverede partier, hvilket sker via den d’Hondtske mandatfordelingsmetode.

Valgforbundet giver partierne tilsammen mulighed for at opnå et ekstra mandat, som det altså skete for Socialdemokratiet i valgforbundet med Alternativet og SF.

Både Alternativet og Socialdemokratiet afviser, at der er noget galt med at indgå den aftale, de indgik.

Alternativet gør opmærksom på, at partiet allerede i maj 2023, mere end et år før valget, offentliggjorde valgforbundet med Socialdemokratiet og SF.

Hos Socialdemokratiet siger partisekretær Lasse Ryberg, at det ikke er første gang, at en aftale af en sådan karakter er blevet indgået.

– Derfor indeholdt aftalen en økonomisk støtte til Alternativet, der blev udbetalt, hvis de ikke selv vandt et mandat.

– Støtten betyder, at partiet eksempelvis kan ansætte en person på deltid til at varetage EU-arbejde i den femårige valgperiode, siger Lasse Ryberg i en skriftlig kommentar til Altinget.

Partiet Progressivt Bulgarien med den tidligere præsident Rumen Radev i spidsen står til en klar valgsejr ved det bulgarske parlamentsvalg.

Prorussiske Radev og hans venstrenationalistiske parti har fået knap 45 procent af stemmerne – med over 96 procent af valgstederne optalt – og er langt foran de øvrige partier.

Det viser tal fra den bulgarske valgkommission mandag.

Den 62-årige tidligere jagerpilot har lovet at bekæmpe korruption – og har gjort sig til en fortaler for de fattige befolkningsgrupper i EU’s fattigste land.

Han har talt om vigtigheden af de økonomiske bånd til Rusland og kritiseret EU på nogle punkter.

Men han ser også fordele ved EU-samarbejdet, og der er en del usikkerhed om, hvilken vej han vælger politisk.

– Dette er en sejr for håbet over mistillid, en sejr for frihed over frygt og endelig – om man vil – en moralens sejr, sagde han søndag på valgaftenen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han sagde videre, at Bulgarien vil “gøre sig store bestræbelser på at fortsætte ad sin europæiske vej”.

– Men tro mig – et stærkt Bulgarien og et stærkt Europa har brug for kritisk tænkning. Europa er blevet offer for sin egen ambition om at være moralsk leder i en verden med nye regler, sagde han.

Radev og hans parti står ifølge Reuters med et af de stærkeste valgresultater længe i Bulgarien, som har været præget af kronisk politisk ustabilitet.

Landet har været til otte valg på fem år.

Radev står ifølge flere medier til at ende med absolut flertal. Men han har heller ikke villet udelukke et samarbejde med en proeuropæisk gruppe eller et mindre parti.

Daniel Smilov, som er politolog ved tænketanken Center for Liberal Strategies, siger, at Radev vil komme under pres fra blandt andet sit eget parti for at vælge en “euroskeptisk” kurs.

– Hans foreløbige udmeldinger er, at han vil forfølge en proeuropæisk politik og ikke blokere EU. Det store spørgsmål er, om han vil leve op til det, siger han til AFP.

Radev har udtrykt modstand mod militærstøtte til Ukraine og kritiseret et for stort fokus i EU på grøn energi. I stedet har han talt for russisk olie og gas.

Men den bulgarske sociolog Parvan Simeonov, som nyhedsbureauet AFP har talt med, har svært ved at finde ud af Radevs præcise kurs.

Han har sagt, at det “afhænger af, hvilken delegation der er på besøg, om der flages med det ukrainske flag i baggrunden”.

Landet på Balkanhalvøen er en del af både EU og Nato og tilsluttede sig i januar euroen. Radev har kritiseret beslutningen om, at euro nu er den officielle valuta i Bulgarien.

Bulgarien har udviklet sig hurtigt siden kommunismens fald i 1989 og blev medlem af EU i 2007.

Levealderen er steget markant, og arbejdsløsheden er den laveste i EU. Men landet halter efter andre EU-lande på mange parametre. Korruption er fortsat udbredt.

Leveomkostningerne er blevet et stort problem, siden Bulgarien indførte euroen. Den tidligere regering faldt efter demonstrationer mod et nyt budget, der blandt andet foreslog skattestigninger.

Progressivt Bulgariens største modstander er det konservative parti GERB, som er ledet af den tidligere premierminister Bojko Borisov.

Antallet af fuldtidsledige på det danske arbejdsmarked har oplevet store udsving fra begyndelsen af 2026.

Først var det hårde vintervejr med til at dæmpe aktiviteten i byggebranchen, og det sendte ledigheden kraftigt op.

Nu har mildere vejr haft den modsatte effekt.

Ledigheden faldt således med 1500 personer fra februar til marts, viser sæsonkorrigerede tal fra Jobindsats.dk mandag.

Dermed var der i alt 92.100 fuldtidsledige.

Ifølge Jesper Grunnet-Lauridsen, der er arbejdsmarkedsøkonom hos 3F, er der ikke nogen tvivl om, at faldet skal ses i lyset af, at aktiviteten i de vejrudsatte fag er kommet i gang igen.

– Ledigheden steg hen over vinteren som følge af en ekstraordinært hård vinter og falder nu tilbage, i takt med at vejret er blevet bedre, skriver han i en kommentar.

– Vinterens udsving ændrer ikke på, at beskæftigelsen er rekordhøj, og ledigheden stadig er lav.

Han påpeger dog, at krigen i Iran og de højere energipriser kan ende med at dæmpe aktiviteten fremadrettet.

Samme melding kommer fra Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal.

Begge er derimod enige om, at dansk økonomi godt kan modstå det, der bliver kaldt et olieprischok.

– Selv i et scenarie med 60 procent højere oliepris, vil der fortsat være en lille jobfremgang, vurderer Erik Bjørsted.

Ifølge ham er dansk økonomi mindre sårbar end andre lande, når energipriserne stiger.

– Det skyldes, at dansk økonomi – og især industrien – er meget energieffektiv.

– Når energipriserne stiger, bliver danske virksomheder mindre hårdt ramt, fordi energi fylder mindre i deres omkostninger. Derfor er de mere robuste i energikriser, skriver han i en kommentar.

Mandag åbner en ny indenrigsrute mellem Midtjylland Karup Airport og Københavns Lufthavn.

Ruten er drevet af det sønderjyske luftfartsselskab Alsie Express.

Den første afgang er ifølge selskabets hjemmeside afgået mandag morgen klokken 07.00.

Ifølge planen skal der være tre daglige afgange på hverdage og en enkelt søndagsafgang.

Ruten blev senest drevet af hollandske AIS Airlines, som havde sidste afgang fra Karup 27. juni 2025.

I september opsagde lufthavnen samarbejdet med AIS Airlines.

Det skete, lige før at Bestseller-ejer Anders Holch Povlsens investeringsselskab Heartland overtog ejerskabet over lufthavnen. Det skete 1. oktober.

Heartland har købt lufthavnen af ni midtjyske kommuner for 22,55 millioner kroner.

I aftalen lød det blandt andet, at Heartland skal fortsætte med at drive indenrigsruten mellem Karup og København.

I en pressemeddelelse fra marts lød det fra direktør i Midtjylland Karup Airport Kristian Tvergaard, at lufthavnen med tre daglige afgange kan blive klogere på efterspørgslen på strækningen.

– Når man etablerer en ny rute, er det vigtigt at gøre det ordentligt og få et godt indblik i behovet og brugen, sagde han i meddelelsen.

– Derfor vil vi bruge den kommende periode til at lære ruten at kende og blive klogere på, hvordan vi bedst kan udvikle forbindelserne fremover, lød det videre.

Lufthavnen i Midtjylland har i flere år kæmpet med økonomien og med at holde liv i ruten mellem Karup og København.

I august 2023 meddelte den daværende operatør af ruten, Danish Air Transport (DAT), at den ville indstille sine flyvninger.

Herefter overtog det hollandske luftfartsselskab AIS Airlines. Men i april 2024 lød det, at selskabet ville skære antallet af afgange fra tre til to om dagen.

Alsie Express har siden 2013 stået for driften af indenrigsruten mellem Sønderborg og København.

Midtjyllands Lufthavn har siden kommunalreformen i 2007, og indtil Heartland overtog ejerskabet, været ejet af kommunerne Viborg, Herning, Holstebro, Skive, Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Struer, Lemvig og Ikast-Brande.

Et uheld på Køge Bugt Motorvejen i nordgående retning skaber mandag morgen kø.

Det skriver P4 Trafik.

Omkring klokken 07.00 skriver P4 Trafik, at der er ryddet op efter uheldet, og at køen afvikles sammen med den øvrige myldretidstrafik.

På Vejdirektoratets hjemmeside fremgik det tidligere, at uheldet er sket mellem Greve og Ishøj.

Her fremgår det ligeledes, at der er kø mandag morgen grundet uheldet. Den forlængede rejsetid mellem Solrød og Ishøj vurderes at være mellem 10 og 30 minutter.

Vejdirektoratet forventer, at køen vil blive afviklet i løbet af morgenen.

Beboere i Hongkong, som mistede deres hjem i en voldsom højhusbrand sidste år, begyndte mandag for første gang at besøge deres ødelagte lejligheder for at hente personlige ejendele.

I november opslugte branden syv boligblokke på hver 31 etager i Hongkong og dræbte 168 mennesker. Ilden tog næsten to dage at slukke.

– Jeg vil allerhelst have min computer tilbage, da nogle billeder af min søn er gemt på den, siger en tidligere beboer, en 50-årig mand med efternavnet Chung.

– Jeg er ikke sikker på, om jeg får tid nok, når jeg først kommer op, tilføjer han.

For første gang får omkring 6000 beboere fra mandag tre timer hver til at gå ind i deres hjem og hente deres ejendele.

Med 1700 lejligheder, der skal gennemgås, håber myndighederne, at processen kan være afsluttet i begyndelsen af maj.

Mange af de berørte beboere er ældre. Flere end en tredjedel er over 65 år, lyder det.

Brandfolk er blandt de 1000 ansatte, der skal hjælpe de mange beboere med at gennemgå lejligheder for personlige ejendele, der ikke er gået til i flammerne.

Beboerne skal bære ansigtsmasker, hjelme og handsker som beskyttelse.

Myndighederne har rådet beboerne til at forberede sig mentalt. Brandvæsenet har advaret om, at mere end 920 boliger blev beskadiget, og nogle er fuldstændig ødelagt af branden, skriver nyhedsbureauet AFP.

Billeder offentliggjort af myndighederne viser, at lofter og vægge i nogle lejligheder er styrtet sammen eller kulsorte og er fyldt med murbrokker.

Op til fire personer kan registrere sig for at gå ind i hver bolig, men for stærkt beskadigede lejligheder er antallet begrænset til én.

Flere måneder efter tragedien søger folk i Hongkong stadig svar på, hvordan branden begyndte og kræver, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar.

En uafhængig komité begyndte høringer i marts for at fastslå årsagerne og undersøge regeringens anklager om karteldannelse blandt entreprenører i byggebranchen.

Myndigheder mistænker, at brandfarligt materiale brugt under renovering kan have spredt ilden.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var det verdens dødeligste brand i en beboelsesejendom siden 1980.

Reuters

Priserne på brændstof vil først stabilisere sig, når det økonomiske og militære pres på Iran ophører.

Det skriver Irans første vicepræsident, Mohammad Reza Aref, søndag aften i et opslag på det sociale medie X.

– Sikkerhed i Hormuzstrædet er ikke gratis. Man kan ikke begrænse Irans olieeksport og så samtidig forvente, at andre får sikkerheden forærende.

– Valget er klart: enten et frit oliemarked for alle eller risikoen for betydelige omkostninger for alle, skriver Aref.

Hormuzstrædet, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten, har reelt været lukket for størstedelen af den civile skibstrafik under krigen mellem Iran, USA og Israel.

Omkring 20 procent af al verdens olie fragtes under normale omstændigheder gennem strædet. Derfor har lukningen af strædet sendt energipriserne i vejret verden over.

Sidste mandag indførte USA en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

Fredag blev den vitale sejlrute erklæret åbnet, hvorefter den igen blev meldt lukket. Lørdag meldte flere handelsskibe, der befandt sig på den vigtige handelsrute, om beskydning fra Iran.

En sand byge af udmeldinger nåede på 24 timer at skabe global optimisme og håb om faldende energipriser.

Søndag tog USA kontrol over et iransk skib, der ifølge USA’s præsident, Donald Trump, forsøgte at bryde den amerikanske blokade. Det fik Iran til at beskylde USA for at have brudt våbenhvilen mellem de to lande, og Iran har lovet at svare igen.

Prisen på en tønde af den toneangivende Brent-råolie steg søndag ifølge nyhedsbureauet AP med 6,5 procent til 96,25 dollar.

Samtidig steg prisen på amerikansk råolie med 6,4 procent til 87,88 dollar per tønde.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, skal en amerikansk delegation deltage i nye forhandlinger med Iran i den pakistanske hovedstad, Islamabad, mandag.

Iran har dog ikke bekræftet, at der er forhandlinger i Pakistan mandag.

Den amerikanske delstat Michigan har afvist en anmodning fra USA’s justitsministerium om udlevering af stemmesedler fra præsidentvalget i 2024.

Det oplyser delstatens justitsminister, Dana Nessel, søndag.

Ifølge Nessel modtog kontorchefen i amtet Wayne County, hvor byen Detroit ligger, i sidste uge et brev fra det amerikanske justitsministerium med krav om at få udleveret stemmesedler, kvitteringer for afgivne stemmer og kuverter.

Michigans justitsminister har søndag offentliggjort brevet med anmodningen, der kommer fra præsident Donald Trumps vicejustitsminister Harmeet Dhillon.

– Denne anmodning er lige så absurd, som den er grundløs, skriver Nessel i en fælles udtalelse sammen med Michigans demokratiske guvernør, Gretchen Whitmer, og delstatens statssekretær, Jocelyn Benson.

– Hvis denne regering ønsker at bringe dette cirkus til vores delstat, så er mit kontor klar til at beskytte befolkningens ret til at stemme, fremgår det videre af udtalelsen.

Trump har gentagne gange hævdet – uden at fremlægge konkrete beviser – at valgsvindel var skyld i hans nederlag til Joe Biden ved præsidentvalget i 2020.

I brevet til kontorchefen i Wayne County fokuserer Dhillon dog primært på præsidentvalget i 2024, som hun mener, at der er behov for at undersøge nærmere i amtet.

FBI-direktør Kash Patel sagde søndag i et interview i programmet “Sunday Morning Futures” på Fox News, at der “snart vil ske” anholdelser i forbindelse med uregelmæssigheder ved valget i 2020.

Ifølge Harmeet Dhillon har det amerikanske justitsministerium lagt sag an mod 29 amerikanske delstater og forbundshovedstaden Washington D.C., fordi de har givet afslag på anmodninger om adgang til vælgerdata.

Justitsministeriet er blevet mødt af en række juridiske forhindringer i sin jagt på optegnelser fra præsidentvalget. I flere delstater har domstole afvist anmodninger om at tvinge delstaterne til at udlevere vælgeroplysninger.

Reuters

Manden, der søndag skød og dræbte otte børn i Shreveport i den amerikanske delstat Louisiana, var far til syv af børnene.

Det oplyser Chris Bordelon, talsperson for det lokale politi, ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP).

Ofrene var mellem 1 og 12 år. Politiet havde tidligere oplyst, at ofrene var mellem 1 og 14 år, skriver AP.

To kvinder – herunder børnenes mor – blev også skudt i masseskyderiet, der foregik på tværs af tre hjem i Shreveport tidligt søndag morgen lokal tid. De er begge i kritisk tilstand, oplyser politiet ifølge CNN.

Det er det dødeligste masseskyderi i USA siden januar 2024, skriver det amerikanske medie.

Politiet arbejder fortsat på at klarlægge motivet bag drabene, som har rystet byen i det sydlige USA. Politiets indledende undersøgelser peger på, at sagen har baggrund i en konflikt i familien.

Gerningsmanden blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet. Han havde kapret en bil, som politiet skød mod under en biljagt.

– Det ryster hele byen. Det påvirker os alle, siger Shreveports borgmester, Tom Arceneaux, ifølge CNN.

Han kalder scenerne på gerningsstedet for rædselsfulde.

Formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Mike Johnson, der er fra Shreveport, kalder på det sociale medie X skyderiet for en “hjerteskærende tragedie”.

Også Louisianas guvernør, Jeff Landry, er dybt berørt over masseskyderiet, skriver han på X.

Der har været mindst 114 masseskyderier i USA i år, skriver CNN på baggrund af data fra organisationen Gun Violence Archive.

Organisationen definerer et masseskyderi som en hændelse, hvor fire eller flere personer bliver skudt, eksklusive gerningsmanden.

Byen Shreveport ligger i det nordvestlige Louisiana tæt på grænsen til Texas. Shreveport er delstatens tredjestørste by.

Iran beskylder USA for at have brudt våbenhvilen mellem de to lande ved at angribe et iransk fragtskib nær Hormuzstrædet.

Det fortæller en talsperson for det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya.

Talspersonen kalder aktionen for pirateri

– Vi advarer om, at Den Islamiske Republik Irans væbnede styrker snart vil reagere og gengælde denne væbnede pirataktion fra det amerikanske militær, siger talspersonen ifølge iranske statsmedier.

Fragtskibet var på vej fra Kina til Iran, da det blev stoppet af USA, oplyser talspersonen.

Den amerikanske flåde tog søndag kontrol over fragtskibet “Touska” nær Hormuzstrædet. Fragtskibet sejlede under iransk flag.

Ifølge det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, var det iranske skib på vej mod Bandar Abbas i Iran.

De amerikanske styrker udsendte over en periode på seks timer gentagne advarsler, før militæret til sidst beordrede fragtskibet til at evakuere maskinrummet.

Herefter angreb det amerikanske militær maskinrummet på det iranske fragtskib, og marinesoldater tog kontrol over fartøjet, skriver Centcom på det sociale medie X.

Iranske styrker angreb angiveligt amerikanske militærskibe med droner efterfølgende, skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim. USA har ikke oplyst, hvorvidt amerikanske skibe er blevet angrebet.

USA og Iran blev for nylig enige om en våbenhvile på to uger. Aftalen står til at udløbe natten til onsdag.

Sidste mandag indførte USA en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Strædet har reelt været lukket for størstedelen af den civile skibstrafik under krigen mellem Iran, USA og Israel. Krigen begyndte med amerikanske og israelske angreb på Iran i slutningen af februar.

Omkring 20 procent af al verdens olie fragtes under normale omstændigheder gennem strædet. Derfor har lukningen af strædet sendt energipriser i vejret verden over.

Reuters

Partiet Progressive Bulgarien ligger i spidsen ved søndagens parlamentsvalg i Bulgarien og står til at få godt 44 procent af stemmerne.

Det viser de officielle valgresultater, efter at 32 procent af stemmerne er talt op.

Partiet er ledet af Bulgariens tidligere præsident Rumen Radev.

62-årige Radev er en tidligere jagerpilot, der blandt andet har kritiseret militær støtte til Ukraine i krigen mod Rusland og dele af EU’s politik.

Han fratrådte som præsident i januar for at stille op til parlamentsvalget.

Valget kommer, efter at store demonstrationer tvang den tidligere regering til at træde tilbage i december. Det er det ottende parlamentsvalg på fem år, skriver nyhedsbureauet AFP.

Prognoser fra valget viser ifølge AFP, at Progressive Bulgarien står til 44 procent af stemmerne, hvilket vil give et absolut flertal på mindst 129 mandater i det 240 sæder store parlament.

I sin valgkampagne har Radev draget paralleller til Ungarns tidligere premierminister Viktor Orbán og har talt om at forbedre forholdet til Rusland og genoptage den frie strøm af olie og gas ind i Europa.

Radev har også kritiseret Europa for at være for afhængig af vedvarende energi.

Det er uklart, hvor meget hans synspunkter vil påvirke Bulgariens udenrigspolitik.

Landet på Balkanhalvøen er en del af både EU og Nato og tilsluttede sig i januar euroen. Radev har kritiseret beslutningen om, at euro nu er den officielle valuta i Bulgarien.

Bulgarien har udviklet sig hurtigt siden kommunismens fald i 1989 og blev medlem af EU i 2007.

Levealderen er steget markant, og arbejdsløsheden er den laveste i EU. Men landet halter efter andre EU-lande på mange parametre. Korruption er fortsat udbredt – også ved valg.

Leveomkostningerne er blevet et stort problem, siden Bulgarien indførte euroen. Den tidligere regering faldt efter demonstrationer mod et nyt budget, der blandt andet foreslog skattestigninger.

Progressive Bulgariens største modstander er det konservative parti GERB, som er ledet af den tidligere premierminister Bojko Borisov.

Reuters

Den amerikanske flåde har søndag taget kontrol over et fragtskib, der forsøgte at bryde USA’s blokade mod Iran omkring Hormuzstrædet.

Fragtskibet sejler under iransk flag.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Skibet med navnet “Touska” befandt sig i Omanbugten, da flåden advarede om, at det skulle stoppe, hvorefter skibet blev angrebet.

– Den iranske besætning nægtede at adlyde, så vores flådeskib stoppede dem på stedet ved at sprænge et hul i maskinrummet.

– Lige nu har USA’s marinekorps skibet i sin varetægt, skriver Trump.

Skibet med navnet “Touska” er ifølge Trump pålagt amerikanske sanktioner på grund af tidligere ulovlige aktiviteter.

– Vi har fuld kontrol over skibet og ser, hvad der er om bord, skriver Trump.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, bekræfter operationen på det sociale medie X. Ifølge Centcom var det iranske skib på vej mod Bandar Abbas i Iran.

De amerikanske styrker udsendte over en periode på seks timer gentagne advarsler, før USA til sidst beordrede fragtskibet til at evakuere maskinrummet.

Herefter angreb USA maskinrummet på det iranske fragtskib, og amerikanske marinesoldater tog kontrol over fartøjet, skriver Centcom.

USA indførte sidste mandag en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

Siden da har amerikanske styrker beordret 25 kommercielle fartøjer til at vende om eller sejle tilbage til en iransk havn, oplyser Centcom på X.

Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten, hvor skibet befandt sig, da det modtog advarslerne.

Strædet har reelt været lukket for størstedelen af den civile skibstrafik under krigen mellem Iran, USA og Israel. Krigen begyndte med amerikanske og israelske angreb på Iran i slutningen af februar.

Fredag meddelte Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Hormuzstrædet var blevet åbnet, men allerede lørdag advarede Revolutionsgarden i Iran om, at alle skibe, der nærmede sig strædet, kunne blive angrebet.

Selv om farvandet fredag blev genåbnet, fastholdt USA sin blokade mod skibe, der sejler til og fra iranske havne.

Få timer inden meldingen om, at USA’s flåde har taget kontrollen over det iranske skib, meddelte Trump, at en amerikansk delegation skal forhandle mandag i Pakistan, hvor USA tidligere har forhandlet med Iran.

Iran har dog ikke bekræftet, at der er et møde. De iranske nyhedsbureauer Fars og Tasnim skriver derimod ifølge Reuters, at Iran ikke har besluttet, om landet sender en delegation.

Den øverste chef for de ukrainske politipatruljer er trådt tilbage, efter at to betjente angiveligt flygtede i stedet for at gribe ind under et masseskyderi lørdag i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Det skriver Reuters og det britiske medie BBC.

Seks personer mistede livet i skyderiet.

– Politibetjentene handlede uprofessionelt og skammeligt. Som politibetjente skulle de have hjulpet og reddet vores medborgere. Men de vurderede ikke situationen ordentligt og efterlod civile i fare.

– Jeg har besluttet at indgive min opsigelse for min nuværende stilling, siger chefen for det ukrainske patruljepoliti, Yevhen Zhukov.

En video, der tilsyneladende viser, at de to betjente flygter, har floreret på sociale medier siden skyderiet, der af de ukrainske myndigheder bliver beskrevet som en terrorhandling.

Det er uklart, om det er bekræftet, at videoen er ægte. Reuters skriver, at mediet ikke har været i stand til at verificere den.

Tidligere søndag oplyste Ukraines indenrigsminister, Ihor Klymenko, at de pågældende betjente er blevet suspenderet.

Han beskrev ifølge Reuters deres opførsel som “en skamplet på hele systemet”.

En efterforskning af deres ageren i forbindelse med masseskyderiet er blevet iværksat, lød det.

Den formodede gerningsmand bag skyderiet var født i Rusland, men havde i en længere periode boet i den ukrainske Donetsk-region.

Manden skød med et automatvåben mod forbipasserende, inden han tog flere mennesker som gidsler i et supermarked i Kyiv.

Politiet forsøgte gennem 40 minutter at forhandle med ham, inden betjente stormede supermarkedet.

Gerningsmanden affyrede ifølge Ukraines indenrigsminister skud mod betjente, inden han selv blev skudt og dræbt i forbindelse med aktionen.

En mand har søndag skuddræbt otte børn i delstaten Louisiana i USA. Ifølge politiet er flere af ofrene i familie med gerningspersonen.

Det skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af oplysninger fra de lokale myndigheder.

De otte dræbte børn er mellem 1 og 14 år, oplyser politichef Wayne Smith. I alt blev ti personer ramt af skud.

Politiets indledende undersøgelser peger på, at sagen har baggrund i en konflikt i familien. Politiet blev først sendt til stedet efter en melding om uro på en privatadresse.

Gerningsmanden døde efterfølgende, da politiet jagtede ham og affyrede skud. Mandens alder er ikke oplyst på nuværende tidspunkt.

Skuddrabene fandt sted i byen Shreveport i Louisiana klokken 06 lokal tid.

To personer blev ramt af skud, men overlevede og beskrives efter hændelsen som sårede.

Louisiana State Police oplyser, at skuddrabene fandt sted på tre forskellige adresser i Shreveport.

Det lokale politi meddeler i en erklæring, at ingen betjente kom til skade i forbindelse med indsatsen mod den nu dræbte gerningsmand, skriver AP.

Politiet arbejder på at klarlægge forløbet, siger talsmand Christopher Bordelon ifølge mediet NBC.

– Manden forlod et af gerningsstederne, kaprede en bil og kørte væk, hvorefter patruljer indledte en biljagt.

– Vi mener, at han er den eneste, der har affyret skud på de pågældende adresser, siger polititalsmanden.

Han vil ikke oplyse mere om sagens detaljer, men det lød fra det lokale politi, at nogle af de dræbte børn har en familiær relation til gerningsmanden.

Shreveports borgmester, Tom Arceneaux, siger på et pressemøde, at hele byen er i sorg.

– Det er en tragisk situation og måske den mest tragiske, vi nogensinde har haft i Shreveport, siger borgmesteren.

Byen Shreveport ligger i det nordvestlige Louisiana tæt på grænsen til Texas. Shreveport er delstatens tredjestørste by.

Estland, Letland og Litauen vil ikke tillade, at Slovakiets premierminister, Robert Fico, flyver gennem deres luftrum, når han i maj skal deltage i Ruslands markering af afslutningen på Anden Verdenskrig.

Det skriver nyhedsbureauet dpa, som henviser til en udtalelse fra Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, og fra Robert Fico selv.

På X skriver Estlands udenrigsminister, at landet ikke vil lade nogen stater bruge landets luftrum, hvis de styrker deres forhold til Rusland.

– Estland vil ikke tillade nogen stater, der styrker deres bånd til Rusland, at bruge dets luftrum.

– Rusland fortsætter med at krænke internationale normer, som om det var en leg, fortsætter med sine grusomheder i Ukraine og truer hele Europas sikkerhed, skriver Margus Tsahkna.

I en video på Facebook siger Robert Fico, at han er blevet nægtet at bruge luftrummet over henholdsvis Litauen og Letland til at rejse til Rusland.

Arrangementet, som den slovakiske premierminister er blevet inviteret til, finder sted 9. maj i den russiske hovedstad, Moskva.

På denne dato markerer Rusland hvert år afslutningen på Anden Verdenskrig, som i Rusland kaldes “den store fædrelandskrig”, med en stor parade.

Letland og Litauen har i modsætning til Estland ikke bekræftet offentligt, at de har nægtet at give Robert Fico tilladelse til at flyve gennem deres luftrum.

Estland og Letland grænser op til Rusland, mens Litauen grænser op til den russiske eksklave Kaliningrad og til Belarus, som er allieret med Rusland.

Den mest direkte rute fra Slovakiet til Moskva går over Ukraine, men på grund af krigen i landet flyver civile fly ikke gennem ukrainsk luftrum.

Ruten kan også gå over Polen og Belarus, men flyselskaber, der ikke er russiske eller belarusiske, undgår Belarus, da dets luftrum anses for at være en højrisikozone på grund af krigen i Ukraine.

Kan man ikke flyve over Ukraine og Belarus, er det mest oplagt at flyve over Polen og Baltikum på vej fra Slovakiet til Moskva.

9. maj bliver i Rusland omtalt som sejrsdagen, fordi Nazityskland overgav sig til Sovjetunionen på denne dato i 1945.

De tre baltiske lande var skiftevis besat af Nazityskland og Sovjetunionen under Anden Verdenskrig. Ved krigens afslutning var de under sovjetisk besættelse og var blevet indlemmet i Sovjetunionen.