Seneste nyheder

Den Putin-kritiske danskproducerede dokumentar “Mr. Nobody mod Putin” får en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.

Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.

I “Mr. Nobody mod Putin” følger man den russiske lærer Pavel “Pasha” Talankin, som også er filmens medinstruktør.

Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Dokumentaren følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Ved uddelingen af Bafta-priserne siger David Borenstein, som har instrueret filmen sammen med Talankin, at han gerne vil takke “mr. Nobody selv – Pavel Talankin”.

– For to år siden var han skolelærer. Nu står han her som Bafta-vinder, siger Borenstein ifølge BBC.

David Borenstein takker Talankin for hans mod til “at ofre hele sit liv” for at smugle videomateriale ud af Rusland og tilføjer, at der er brug for “flere mr. Nobodies”.

“Mr. Nobody mod Putin” er produceret af danske Helle Faber for Made in Copenhagen i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.

Bafta er den største britiske filmpris og uddeles af det britiske film- og tv-akademi. Den første uddeling fandt sted i 1949.

Film skal tilmeldes, ligesom der skal betales et tilmeldingsgebyr.

Det er branchen selv, som vælger de nominerede. Det er organisationens medlemmer, som stemmer på, hvem de mener, skal have mulighed for at løbe med statuetterne.

Man kan søge om at blive medlem af Bafta, hvis man arbejder inden for film-, tv- eller spilbranchen i Storbritannien.

Alle gader, motorveje og broer i New York City bliver lukket for al unødig trafik fra søndag aften klokken 21 lokal tid til mandag klokken 12.

Årsagen er et voldsomt snevejr, som ventes at trække ind over den amerikanske millionby, og som har fået myndighederne i New York til at erklære undtagelsestilstand.

Det fortæller New Yorks borgmester, Zohran Mamdani, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kun udkørsel, der er strengt nødvendig, er tilladt i tidsrummet. Dette omfatter blandt andet ambulancetjenester, politiet, brandvæsnet og deres ansatte.

– Vi beder alle newyorkere om at undgå al ikke-essentiel transport, siger Zohran Mamdani.

– New York har ikke stået overfor en snestorm af dette omfang det seneste årti, fortsætter han.

Ifølge AFP forventes der at falde 30 centimeter sne eller mere på den amerikanske østkyst i forbindelse med snestormen.

Tre kaskelothvaler, der er strandet ved Fanø, skal fjernes, da de befinder sig tæt på turistområder.

Det oplyser Miljøministeriet til Ritzau søndag.

Det gælder hvalerne, der befinder sig på Skallinge Strand, ved Fanø Bad og ved Sønderho Strand.

Det vil i den kommende uge blive planlagt, hvordan og hvorhen hvalerne skal flyttes, lyder det fra Miljøstyrelsen.

Desuden skal én kaskelothval obduceres, så dele af hvalen kan bruges til forskningsmæssige formål, skriver Miljøstyrelsen.

Det er foreløbigt uklart, hvor obduktionen skal foregå.

Beslutningen er truffet, efter at Miljøstyrelsen søndag har holdt møde med Fiskeri- og Søfartsmuseet.

I alt er seks kaskelothvaler strandet ved Fanø – alle er blevet bekræftet døde søndag.

Den ene hval er den samme, som strandede ved Blåvandshuk for lidt over en uge siden og efterfølgende drev væk igen, skriver Miljøstyrelsen.

Myndighederne har skåret kæberne af alle hvalerne. De bliver bevaret til museumsformål og forskning, lyder det.

Det er strandfoged Michael Braun, der har stået for afsavning af kæberne.

De skal nu analyseres på Københavns Universitet, hvor man blandt andet vil forsøge at aldersbestemme hvalerne.

Miljøstyrelsen understreger, at man fortsat ikke skal nærme sig de døde hvaler.

De kan nemlig bære sygdomme, som kan smitte mennesker.

Desuden er der fare for eksplosioner, da der ophobes gas i de døde hvaler, lyder det.

Strandinger af kaskelothvaler kendes helt tilbage fra 1500-tallet, oplyser Miljøstyrelsen.

Den største danske stranding af kaskelotter fandt sted i 1996, da 16 hvaler skyllede op på Rømø.

Kaskelothvalen er verdens største tandhval – en hvaltype, der er kendetegnet ved at have tænder.

USA skal holde fast i den handelsaftale, som landet har indgået med EU, og som blev forhandlet sidste år som en konsekvens af præsident Donald Trumps forhøjelse af de amerikanske toldsatser.

Det siger EU-Kommissionen ifølge Reuters i en udtalelse søndag.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s højesteret fredag erklærede Trumps øgede toldsatser for ulovlige, hvilket fik Trump til at annoncere en ny global told på ti procent, som lørdag blev hævet til 15 procent.

– Den nuværende situation bidrager ikke til “retfærdig, balanceret og gensidigt fordelagtig” transatlantisk handel og investering, som begge parter er blevet enige om, skriver EU-Kommissionen.

Kommissionen henviser til indholdet i handelsaftalen mellem EU og USA.

– En aftale er en aftale, lyder det videre.

Handelsaftalen mellem EU og USA fastsatte en told på 15 procent på de fleste varer, der eksporteres fra EU til det amerikanske marked.

Enkelte varegrupper såsom stål blev pålagt højere told, mens tolden blev fjernet på blandt andet fly og reservedele.

EU fjernede samtidig importtolden på de fleste amerikanske varer og trak sine trusler om højere told på produkter fra USA tilbage.

– Især skal EU-produkter fortsat drage fordel af den mest konkurrencedygtige behandling uden nogen forhøjelser af toldsatserne, der overstiger det klare og altomfattende loft, som tidligere er blevet aftalt, skriver EU-Kommissionen.

Kommissionen tilføjer, at uforudsigelighed i toldpolitikken er forstyrrende og undergraver tilliden på de globale markeder.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, diskuterede lørdag sagen med USA’s forhandler på handelsområdet Jamieson Greer og den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick.

Da den amerikanske præsident 2. april sidste år indførte straftold med varierende satser, skete det med henvisning til loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet med henblik på håndtering af nationale nødsituationer, men ifølge USA’s højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden, da han mente, at USA’s handelsunderskud til en lang række lande udgjorde en nødsituation.

EU-landene blev dengang ramt af 20 procent told, mens varer fra flere andre lande blev pålagt højere toldsatser.

Blandt andet blev tolden på varer fra Kina 2. april 2025 hævet til 34 procent for senere at overstige 100 procent.

Det amerikanske hospitalsskib USNS “Mercy”, der ifølge USA’s præsident, Donald Trump, skal sendes til Grønland, bliver for tiden vedligeholdt i byen Mobile i den amerikanske delstat Alabama.

Skibet ankom til skibsværftet Alabama Shipyard i juli 2025, hvor det ifølge det maritime medie gCaptain skal vedligeholdes i ét år.

Donald Trump skrev natten til søndag dansk tid på det sociale medie Truth Social, at USA vil sende et hospitalsskib til Grønland.

Opslaget var ledsaget af et AI-generet billede af et skib, hvorpå der stod USNS “Mercy”.

Det er uvist, om dette eller et andet hospitalsskib rent faktisk er på vej til Grønland.

USA’s andet hospitalsskib i Mercy-klassen, der hedder USNS “Comfort”, er også under vedligeholdelse på skibsværftet Alabama Shipyard.

Her ankom det i begyndelsen af året, og her skal det efter planen være under vedligeholdelse frem til slutningen af april.

Det fremgår af en kontrakt på det amerikanske forsvarsministeriums hjemmeside.

I slutningen af januar lagde skibsværftet Alabama Shipyard et billede op på det sociale medie Facebook, hvor man kunne se begge skibe i havnen ved Mobile i Alabama.

USA er for første gang i 46 år vinder af OL-turneringen i ishockey.

Det står klart efter en højintens finale mod rivalen Canada i en sydende arena i Milano.

Jordan Hughes blev matchvinder efter små to minutters overtid, efter at de første 60 effektive minutter var endt 1-1.

USA’s målmand Connor Hellebuyck var med en bunke store redninger dog finalens helt store helt for amerikanerne.

Canada dominerede i perioder og vandt skudstatistikken 42-28, men uden sin skadede kaptajn Sidney Crosby kom canadierne til kort.

Triumfen er amerikanernes tredje ved OL, men altså den første siden 1980, da et amerikansk hold bestående af collegespillere slog Sovjetunionens storfavoritter i det, der siden er blevet kendt som “Miracle On Ice”.

Det er også første gang, at USA vinder turneringen på fremmed grund. Både i 1980 og 1960 skete det på hjemmebane.

USA bød i søndagens finale fint op til dans i de første 20 minutter, der som ventet var både meget intense og tempofyldte.

Matt Boldy fandt efter seks minutter vej forbi både et par canadiske forsvarsspillere og keeperen med en snu afslutning, og så var USA på 1-0.

Og defensivt stod amerikanerne fint imod, men det ændrede sig i anden periode, hvor det canadiske tryk blev mere og mere udtalt.

Winnipeg Jets-målmand Connor Hellebuyck blev dog varmere og varmere og klarede allerede i de midterste 20 minutter 18 canadiske forsøg.

Han blev dog også passeret en enkelt gang. Efter 38 minutters forgæves pusten smadrede backen Cale Makar således Canada på 1-1 med et hug lige over Hellebuycks skinne.

Tredje periode var lidt mere åben, og Canada havde knap så mange afslutninger. Til gengæld var der et par gigantiske chancer imellem.

Hellebuyck kastede sig tilbage og præsterede lidt af en mirakelredning med staven, da Devon Toews fra tæt hold havde frit mål, og lidt senere sendte den canadiske stjerne Nathan MacKinnon et forsøg forbi rammen, selv om han havde nærmest et helt mål uden forhindringer at sigte efter.

I et tredje tilfælde måtte en amerikansk markspiller parere på stregen, da Hellebuyck var passeret.

Det udløste overtid, og her havde Canada et par muligheder efter en stor redning af Jordan Binnington.

Men efter et par canadiske fejl gik den ikke længere. Hughes blev matchvinder, da han sendte pucken mellem benene på Binnington med noget, der lignede en halvkikset afslutning.

En 57-årig mand er død efter en færdselsulykke på Nykøbingvej, der ligger nord for Hagested i Holbæk Kommune.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

De pårørende er underrettet, oplyser vagtchef Lars Galasz til Ritzau.

Ulykken skete søndag klokken 14.11, hvor to biler kørte frontalt sammen.

Den afdøde mand var fører af den ene bil.

Yderligere to personer er kommet til skade i forbindelse med ulykken. De er bragt til Holbæk Sygehus.

Deres tilstand er ikke alvorlig, siger vagtchefen.

De tilskadekomne kørte sammen i den anden bil.

Ifølge vagtchefen var det kun de to tilskadekomne og den afdøde, der var involveret i ulykken.

Politiet er ved at undersøge, hvorfor ulykken skete.

– Det er en ret lige vej, så vi har en bilinspektør på stedet, som har sendt en drone i luften for at filme området, og så skal vi prøve at finde ud af, hvad der er foregået.

– Vi har fået en melding fra et vidne om, at den ene bil kørte en smule usikkert ved uheldet, men vi kender ikke årsagen til det, siger Lars Galasz.

Politiet har fået oplyst, at det var den afdøde mand, der kørte usikkert.

Vejen er spærret, mens bilinspektøren arbejder på stedet.

Ifølge vagtchefen kan der gå en times tid, før vejen åbner igen.

En bilinspektør er en teknisk ekspert, der på baggrund af undersøgelser af køretøjer og ulykkessted kan hjælpe til at belyse omstændigheder ved ulykker.

Det kan for eksempel være oplysninger om køretøjers hastighed eller eventuelle fejl på køretøjer.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der er mulighed for omkørsel via Mårsø eller Hagesholmvej.

Kampen for at frigøre sig fra afhængighed af gas fra for eksempel Rusland får regeringen til at tage nye skridt.

Regeringen vil undersøge, om licenser til at udvinde olie og gas i den danske del af Nordsøen kan forlænges til efter 2042, hvor de nuværende licenser udløber.

– Kan Danmark bidrage til Europas energiforsyning, så skal vi gøre det, også selv om vi herhjemme vil være klimaneutrale i 2045.

– Derfor vil regeringen undersøge, om det kan give mening at forlænge en eller flere licenser – ikke for Danmarks skyld, men for Europas, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

Regeringen vil drøfte en eventuel forlængelse af licenser i Nordsøen med partierne bag Nordsøaftalen.

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2020, at Danmark ikke skulle udvinde olie og gas i Nordsøen efter 2050.

– Jeg havde helst set, at Europa kunne nøjes med grøn energi. Men virkeligheden er en anden, og jeg mener grundlæggende, at det er bedre, at Europa får gas fra Danmark end fra lande uden for vores kontinent.

– Den beslutning vil jeg drøfte med partierne bag Nordsøaftalen og med øje for vores klimamål, siger Lars Aagaard.

Blandt andet Dansk Industri har efterspurgt, at det skulle kunne være muligt at udvinde olie og gas frem til det endelige stop i 2050.

DI er tilfredse med udmeldingen fra regeringen.

– Det er simpelthen en samfundsmæssig nødvendighed, at vi gør alt, hvad der er i vores magt, for at blive energiuafhængige.

– Afklaringsprocessen og rammerne, hvormed det skal gøres, skal selvfølgelig være grundige, men der er også brug for et højt tempo, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi, i en skriftlig kommentar.

Samme toner lyder fra Ole Hansen, der er administrerende direktør for TotalEnergies olie- og gasforretning i Danmark.

– Det er meget glædeligt, at regeringen har taget positivt imod vores ønske om at sikre fortsat olie- og gasproduktion inden for Nordsøaftalens rammer frem til 2050.

– For os i DUC (Dansk Undergrunds Consortium, red.) har det været vigtigt at få afklaret, hvordan vi i Danmark kan opnå størst værdi af Nordsøaftalen, mens vi omstiller os til et energisystem baseret på vedvarende energi, siger han i en skriftlig kommentar.

Der er til gengæld ingen begejstring at spore hos Enhedslisten, der vil kalde Lars Aagaard i et samråd i sagen.

– Det er en hån mod dansk klimapolitik, at regeringen nu med åbne øjne trykker den fossile speeder i bund.

– Det er kort og godt knæfald for klimaskadelige fossile lobbyister og udtryk for total mangel på klimapolitisk integritet, siger klimaordfører Leila Stockmarr (EL) i en skriftlig kommentar.

Enhedslisten er ikke blandt de partier, der er med i Nordsøaftalen.

Grønland har ikke lyst til at modtage et amerikansk hospitalsskib, som USA’s præsident, Donald Trump, vil sende til øen.

Det skriver Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, søndag på Facebook.

– Det bliver et nej tak herfra. Præsident Trumps idé om at sende et amerikansk hospitalsskib her til Grønland er noteret. Men vi har et offentligt sundhedsvæsen, hvor behandling er gratis for borgerne. Det er et bevidst valg. Og en grundlæggende del af vores samfund.

– Sådan er det jo ikke i USA, hvor det koster penge at gå til læge. Vi er altid åbne for dialog og samarbejde. Også med USA. Men tal nu med os i stedet for bare at komme med mere eller mindre tilfældige udbrud på sociale medier, skriver Jens-Frederik Nielsen.

Han tilføjer, at “dialog og samarbejde forudsætter respekt for, at beslutninger om vores land træffes herhjemme”.

Donald Trump skrev natten til søndag dansk tid på sin sociale platform, Truth Social, at hospitalsskibet skal tage sig af mange mennesker, der er syge.

Hospitalsskibet skal sejle mod Grønland i samarbejde med Louisianas guvernør, Jeff Landry, som præsidenten i december udnævnte til særlig udsending for Grønland.

– Sammen med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, vil vi sende et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der. Det er på vej, skrev Donald Trump.

Landry bekræftede i en kommentar på det sociale medie X, at han er involveret i opgaven.

Skibet USNS Mercy ligger ifølge skibsovervågningssiden Vesselfinder forankret i kystbyen Mobile i den amerikanske delstat Alabama.

Donald Trump har ikke uddybet, hvilke syge mennesker der er tale om.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sagde søndag morgen til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understregede derudover også, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

En mand, der tidligere søndag forsøgte at trænge ind i en sikret del af den amerikanske præsident Donald Trumps ejendom Mar-a-Lago i delstaten Florida, er blevet skudt og dræbt.

Det oplyser sikkerhedstjenesten Secret Service, forbundspolitiet FBI og politiet i Palm Beach på et pressemøde i Florida søndag eftermiddag dansk tid.

Trump befinder sig denne weekend i Det Hvide Hus i Washington D.C. og var ikke til stede på Mar-a-Lago, da manden forsøgte at bryde ind.

Hans hustru, Melania Trump, befandt sig heller ikke på ejendommen i Florida.

– Vi vil gerne gøre det klart, at USA’s præsident ikke befandt sig i Florida, siger talsmand for Secret Service Rafael Barros på pressemødet.

Den dræbte mand er ifølge Secret Service i 20’erne og forsøgte at bryde ind omkring klokken 01.30 lokal tid – 07.30 dansk tid.

Manden blev opdaget, da han befandt sig nær en port i den nordlige del af Mar-a-Lago. Han var i besiddelse af det, der ifølge Secret Service var en benzindunk og et gevær.

Han blev konfronteret af flere Secret Service-agenter og en betjent fra Palm Beach County, hvor Mar-a-Lago ligger.

På pressemødet viser sherif Ric Bradshaw, der er chef for politiet i Palm Beach County, et billede af et gevær, der ligger på jorden, og en rød benzindunk i baggrunden.

Billedet er taget på Trumps ejendom.

Bradshaw fortæller, at de betjente, der opdagede manden, bad ham om at smide våbnet og dunken fra sig.

– Smid tingene, sagde betjentene ifølge sheriffen.

Det var ifølge Bradshaw det eneste, som betjentene sagde til manden.

Han gav slip på benzindunken, men hævede sit våben til en position, hvorfra det kunne affyres. Her valgte betjentene at affyre skud “for at neutralisere truslen”, forklarer sheriffen.

Mandens identitet er ikke blevet offentliggjort, og det er ikke blevet oplyst, hvor mange skud der blev affyret mod ham.

Politiet kan ifølge Ric Bradshaw ikke oplyse, om mandens gevær var ladt, da han bevægede sig rundt på ejendommen. Det er noget, der bliver undersøgt i forbindelse med efterforskningen.

Mar-a-Lago er navnet på et resort i Florida, som Trump har brugt som både feriested og bolig. Det er også en klub for betalende medlemmer.

Sikkerhedstjenesten Secret Service har ansvaret for den amerikanske præsidents sikkerhed.

To vejskilte på Eskimovej i Aarhus blev stjålet i fredags, kort tid efter at Aarhus Kommune meddelte, at Eskimovej skal have et nyt navn.

Nu er der udlovet en dusør til den eller de personer, der kan medvirke til, at skiltene bliver fundet. Det skriver TV2 Østjylland.

Det var i første omgang kunsthandler Erik Guldager, der selv er opvokset i Aarhus, som udlovede en dusør på 10.000 kroner for skiltene.

Siden er den vokset til 25.000 kroner, efter at flere har bidraget til puljen.

Aarhus Kommune skrev torsdag, at Eskimovej, der ligger i Risskovs såkaldte polarkvarter, fra 2. marts skal hedde Silavej.

– Rigsfællesskabet er under uhørt stort pres. Derfor er det mere afgørende end nogensinde før, at vi behandler hinanden med respekt, siger Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i kommunen, i en pressemeddelelse.

Navneskiftet sker efter ønske fra Det Grønlandske Hus i Aarhus og den grønlandske studenterforening Avalak, der ønsker et mere neutralt navn.

Selve ordet “eskimo” er gammelt, og det kan i én betydning betegne personer, der spiser råt kød. Det kan også forstås i betydningen “de, der taler et fremmed lands sprog”.

Betegnelsen var ifølge Danmarks Nationalleksikon almindeligt anvendt fra midten af 1800-tallet, men er i dag ifølge leksikonet forældet.

Ordet “eskimo” betragtes af nogle i dag som nedladende og stødende.

I 1977 blev det besluttet, at “inuit”, som betyder “mennesker”, fremover skulle være betegnelsen for det oprindelige folk i Arktis.

Navneskiftet til Silavej afspejler ifølge Aarhus Kommune værdier som ligeværd og respekt.

“Sila” er et grønlandsk begreb, der beskriver forbindelsen mellem mennesker og naturen.

Eskimovej-skiltene skulle efter planen være givet til Stadsarkivet og Den Gamle By.

Erik Guldager, der har udlovet dusøren, håber på, at han kan medvirke til, at skiltene kommer retur, så de som planlagt kan gives til Den Gamle By og blive bevaret for eftertiden. Det siger han til TV2 Østjylland.

En ung mand, som politiet søndag morgen meldte savnet, er fundet død i vandet ved Knippelsbro i København.

Det bekræfter vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi over for Ritzau, efter at mandens pårørende er blevet underrettet.

Der er tale om en svensk statsborger, som var bosiddende i Danmark.

Politiet oplyser ligeledes på meddelelsestjenesten Politi Update, at den savnede mand er fundet druknet.

– Vi har på nuværende tidspunkt ikke mistanke om, at der skulle være foregået en kriminel handling, skriver politiet.

Søndag eftermiddag oplyste politiets centrale efterforskningsleder til B.T., at en mand var fundet død i vandet ved Knippelsbro i København.

Han fortalte, at man klokken 12.52 fik anmeldelsen om personen i vandet, der viste sig at være en afdød mand.

Vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt fortalte til Ritzau, at en mand var fundet i vandet.

Ifølge Ekstra Bladet var der helt afspærret på strækningen under Knippelsbro, hvor både politi, redning og en akutlæge var på stedet.

Kort før klokken 15 oplyser politiets vagtchef, at politiet er færdige på stedet.

Den unge mand blev sidst set i live natten til lørdag, da han klokken 02 forlod en bar i Pilestræde i det indre København. Søndag morgen udsendte Københavns Politi en efterlysning.

Det er endnu uvist, hvorfor den unge mand havnede i vandet. Men der mistænkes altså ingen forbrydelse.

De svenske curlingkvinder besejrede søndag Schweiz efter en spændende finale ved vinter-OL i Norditalien.

Svenskerne, anført af skipper Anna Hasselborg, holdt fokus til sidst og sikrede hjemlandet en ottende guldmedalje ved dette vinter-OL.

Schweiz tog sølvet og var med til det sidste i finalen, der endte 6-5 til Sverige.

Medaljen blev Sveriges nummer 18 i alt, efter at langrendsløberen Ebba Andersson tidligere på dagen også vandt guld i kvindernes 50-kilometers massestart.

Schweiz vandt desuden bronze i massestarten ved Nadja Kälin og tog søndag også en overraskende bronzemedalje i firemandsbob. Schweiz slutter legene med i alt 23 medaljer, hvoraf seks er guld.

De svenske curlingkvinder lagde stærkt fra start og bragte sig foran 2-0 efter de to første ender. Først i fjerde ende kom schweizerne på tavlen, da de reducerede til 1-2.

I femte ende øgede svenskerne til 3-1, men schweizerne svarede hurtigt igen og scorede to point i sjette ende.

Sverige lagde endnu et point til i syvende ende efter en flot sidste sten fra den svenske skipper, Anna Hasselborg.

I ottende ende mistede schweizerne fordelen af sidste sten og kom bagud 3-5.

Schweiz rejste sig i niende ende og udlignede, så der var lagt op til en dramatisk afslutning.

I sidste ende var svenskerne skarpe, tog ét point og sikrede 6-5-sejren.

Både Canada og Sverige besejrede Danmark i de indledende runder af turneringen.

Ungarn vil blokere for EU’s 20. sanktionspakke mod Rusland.

Det skriver Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, i et opslag søndag på X.

– Ved morgendagens møde i Rådet for Udenrigsanliggender ønsker EU at vedtage den 20. sanktionspakke. Ungarn vil blokere for den, skriver ministeren.

Der har været lukket for russisk olie til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen siden 27. januar, hvor et russisk droneangreb ifølge Ukraine ramte udstyr til rørledningen i det vestlige Ukraine. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Slovakiet og Ungarn siger, at Ukraine er skyld i det langvarige forsyningsnedbrud.

– Indtil Ukraine igen lader olie komme til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen, så vil vi ikke lade beslutninger, som er vigtige for den ukrainske regering, blive vedtaget, skriver Péter Szijjártó.

Både Ungarn og Slovakiet leverer betydelige mængder strøm til Ukraine. Begge lande har truet med at stoppe de forsyninger som følge af situationen omkring Druzjba-rørledningen.

Den 20. sanktionspakke skal gå efter Ruslands energieksport.

Tirsdag fastslog EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis, at EU som led i pakken vil gå videre med et totalt forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

Der er et mål om at nå til enighed om pakken inden den 24. februar, som er årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Her vil krigen gå ind i sit femte år.

EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til den 20. sanktionspakke mod Rusland i begyndelsen af februar.

I den forbindelse fastslog Ursula von der Leyen, at et komplet forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport vil ramme Rusland hårdt.

– Rusland kommer kun til forhandlingsbordet med oprigtige intentioner, hvis det bliver presset til det. Det her er det eneste sprog, Rusland forstår, sagde hun i den forbindelse.

Den kommende uge vil en række togafgange hver dag være aflyst flere steder i landet.

Det skriver DSB på sin hjemmeside søndag. Ændringerne gælder fra mandag 23. februar til søndag 1. marts, hvor der vil køre færre tog på en række strækninger.

Det skyldes “materielmangel som følge af ekstra behov for vedligeholdelse grundet vejret”.

Mellem Aarhus og Fredericia vil der i perioden kun køre regionaltog en gang i timen i løbet af morgen- og aftenmyldretiden.

Mellem Nykøbing Falster og Københavns Hovedbanegård vil der ikke være nogen direkte regionaltog.

Det er dog med undtagelse af de første morgentog fra Nykøbing Falster klokken 05.38, 06.03 og 06.38 samt afgange efter klokken 20.

Der vil ikke være nogen direkte regional- eller intercitytog mellem Københavns Lufthavn og Roskilde, Slagelse og Odense.

DSB henviser til øvrige afgange på strækningen.

Svenske Ebba Andersson tog guldet efter en overbevisende præstation i 50-kilometers massestart i langrend.

Det var længe en tæt duel mellem hende og norske Heidi Weng, men den 28-årige svensker viste sig stærkest på de sidste 20 kilometer og sikrede sig sin første olympiske guldmedalje.

Weng kom i mål et par minutter efter Andersson og tilføjede endnu en sølvmedalje til Norges historiske samling ved dette vinter-OL. Norge har vundet rekordmange 41 medaljer i Norditalien.

Schweiziske Nadja Kälin tog bronzemedaljen.

Konkurrencen var den første 50-kilometers massestart for kvinder i OL-historien. Det var desuden den sidste langrendskonkurrence ved dette vinter-OL.

Triumfen til Andersson blev Sveriges syvende guldmedalje ved legene. Landet har indtil videre vundet 17 medaljer i alt.

To af de svenske favoritter var inden løbet blevet syge, og Sveriges håb om de sidste langrendsmedaljer var dermed overladt til Andersson og Emma Ribom.

Andersson, der allerede før søndag havde vundet to sølvmedaljer ved dette OL, så fra start helt frisk ud. Efter ti kilometer lå hun i front sammen med Heidi Weng.

Den brutale 50-kilometer tog tidligt sine første ofre. Den 38-årige nordmand Astrid Øyre Slind måtte efter en halv time udgå, da hun fik problemer med skiene.

Flere løbere havde store udfordringer med skiene. Særligt efter et skift, hvor flere på vej tilbage på banen skøjtede rundt på deres nye ski.

Kaosset blev større, da russiske Darja Neprjajeva i et skift kom til at tage tyske Katharina Hennig Dotzlers ski i stedet for sine egne. Neprjajeva måtte køre videre på tyskerens ski.

Russeren kom i mål som nummer 11, men blev ifølge nyhedsbureauet NTB efterfølgende diskvalificeret for fejlen.

Skiftet undervejs drillede også Andersson, der væltede, da de to i front skulle skifte ski, og Weng udnyttede situationen til at skabe et lille hul. Svenskeren kom dog hurtigt tilbage, og kort efter lagde Andersson sig alene i front.

Til sidst var der ingen, der for alvor truede den svenske guldmedalje, og hun kørte sikkert i mål.

Regeringens økonomiske plan frem mod 2035 er imødeset med spænding, og den ventes fremlagt inden længe.

Søndag meddeler Forsvarsministeriet, at regeringen i den økonomiske plan lægger op til at bruge yderligere 3,8 milliarder kroner til Ukraine-fonden, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland.

– Støtten til Ukraines forsvarskamp bidrager også til forsvaret af Europa og Danmark. Ukraines kamp angår også vores sikkerhed, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

På tirsdag er det fire år siden, at Rusland invaderede Ukraine, og siden har de to lande været i krig.

Der er allerede afsat 9,6 milliarder kroner til Ukraine-fonden i 2026.

Herudover forventer man at kunne tilføre 600 millioner kroner fra salg af F-16-fly.

Danmark kommer dermed i alt op på at bidrage med 14 milliarder kroner til Ukraine i år, og der er også et arbejde i gang med at etablere en fælles lånepakke i EU-regi.

Som Troels Lund Poulsen tidligere i februar meldte ud, betyder bidragene samlet set, at Danmark i år kommer op på at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter.

Det er forsvarsalliancen Natos målsætning, at medlemslandene fra 2035 hver især skal bidrage med 3,5 procent af bruttonationalproduktet til rene forsvarsudgifter.

Derudover skal medlemslandene ifølge målsætningen bruge 1,5 procent af bruttonationalproduktet til forsvarsrelaterede udgifter, som for eksempel kunne være kritisk infrastruktur eller beredskab.

I Danmark ønsker regeringen at nå målsætningen i 2030.

Troels Lund Poulsen sagde tidligere i februar til TV 2, at han ikke ville give nogen garanti for, at Danmark også næste år kommer til at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på rene forsvarsudgifter.

– Om det så betyder, at vi i 2027 kommer op på 3,5 procent, vil man kunne se af den økonomiske plan, sagde han dengang til TV 2.

Den sidste af de strandede kaskelothvaler er nu bekræftet død. Hvalen ved Sønderho på Fanø var den sidst levende hval.

Bjærgningen af kæben er søndag blevet foretaget. Det var strandfogeden, Michael Baun, som stod for processen.

Efter at have færdiggjort afsavningen af den tunge hvalkæbe udtalte Michael Baun sig om, hvad der nu skulle ske.

– Vi skal have samlet alle de her ting, og så skal kæberne sendes videre.

Kæberne vil blive sendt til analyse på Københavns Universitet (KU).

De strandede hvaler omtales som værende “unge hanner”. Og analysen fra KU vil give en aldersbestemmelse for hvalerne.

Den afdøde hval ved Sønderho er blevet målt til en længde på 13,6 meter. Det skriver tvSyd, som var til stede ved hvalen i Sønderho.

Hvad der nu skal ske med hvalen er dog, ifølge Michael Baun, stadig usikkert.

– Det ved vi ikke endnu. Det arbejder Fiskeri- og Søfartsmuseet og Miljøstyrelsen på. De laver en plan over det.

Ifølge Miljøstyrelsen er der endnu ikke er konkrete planer, men Miljøstyrelsen og Fiskeri- og Søfartsmuseet holder møde søndag, om hvad der skal ske med de døde hvaler.

Lørdag aften blev der opdaget en sjette hval, men den har ifølge Michael Baun været død længe.

I alt er fem kæber sikret fra de seks strandede hvaler på Fanø og Skallingen.

Det er endnu uvist, hvorvidt den sidste af de seks strandede hvaler vil få bjærget dens kæbe søndag.

Alle seks strandede kaskelothvaler er hanner.

Det er ikke tilfældigt, at det er hannerne, som strander. Hannerne drager nordpå og spiser sig store. Hannerne vil, når de er klar, så tage sydpå for at parre sig.

Én af grundene til, at kaskelothvalerne ender på de danske kyster, er, at de drejer forkert ved Irland. Det siger Peter Teglbjerg Madsen, der er professor i biologi, til TV 2.

På grund af østenvind i lang tid arbejdes der med en teori om, at kaskelothvalerne mangler lyd at navigere efter.

Kaskelothvalerne, som strandede ved Ålbæk Bugt og Blåvand, i henholdsvis slut januar og start februar, var også hanner.

Det grønlandske sundhedsvæsen er presset og har huller – men den kritik USA’s præsident, Donald Trump, indirekte har rettet mod det, er misvisende.

Sådan lyder vurderingen fra Kjeld Møller Pedersen, der er professor emeritus i økonomi og løbende i forskellige roller har gjort status på det grønlandske sundhedsvæsen.

– Jeg mener simpelthen, det er helt og aldeles misvisende, siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til Trumps udmelding.

Natten til søndag dansk tid lød det fra Trump på Truth Social, at et amerikansk hospitalsskib er på vej til Grønland for at “tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der”.

Kjeld Møller Pedersen var næstformand i Grønlands Sundhedskommission, der i maj 2024 udgav en betænkning om sundhedsvæsenet i Grønland, der konkluderede, at det var presset.

Godt et år efter udkom Grønlands Sundhedsråd, som han er formand for, med en årsrapport, der konkluderede, at sundhedsvæsenet fortsat er presset.

Men han understreger, at det overordnet set handler om fast personale.

– Der hvor det er mest presset er i virkeligheden, at de (Grønland, red.) har vedvarende personalemangel. Og når man ser på bemandingen, så er folk deroppe relativt kort tid. Der er alt for få, der slår sig ned varigt, siger han.

Netop det løser et potentielt hospitalsskib eksempelvis ikke.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger søndag morgen til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understreger derudover også, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

– Hvis der er brug for en særlig behandling, så får de den i Danmark, siger han.

Grønland hjemtog ansvaret for sundhedsområdet for mere end 30 år siden.

Den nordligste ø i Kongeriget har et samarbejde med Danmark på sundhedsområdet. Det betyder blandt andet, at hvis grønlandske patienter har brug for specialiseret behandling, kan de få det i Danmark.

Derudover rejser danske specialister også til Grønland eksempelvis nogle dage om måneden, siger Kjeld Møller Pedersen.

Der er nemlig en grænse for, hvor specialiseret sundhedsvæsenet i Grønland kan være.

– Med en befolkning på omkring 57.000 så er der simpelthen grænser for, hvor specialiseret man kan være, siger han.

I årsrapporten for 2025 konkluderer rådet også, at der på eksempelvis området for nyretransplantationer ikke er nok patienter i Grønland modsat i Danmark.

I Danmark foretages der omkring 250 transplantationer om året, hvor det statistisk set vil være omkring to om året i Grønland.

– Det ville være dybt uforsvarligt, fordi sandsynligheden for, at der kommer komplikationer, når læger skal lave en eller to nyretransplantationer om året, er alt for høj, siger Kjeld Møller Pedersen.

Overordnet set konkluderede Sundhedsrådet i Grønland i den seneste årsrapport, at problemerne i sundhedsvæsenet har rod i mangel på fast personale.

– Mange forbedringsmuligheder i sundhedsvæsenet afhænger af rekruttering og fastholdelse af ansatte, men der findes desværre ikke snuptagsløsninger, lød det.

USA’s præsident, Donald Trump, undrer sig over, hvorfor Iran endnu ikke har “kapituleret” under fortsat militært pres fra USA i regionen

Det siger den amerikanske udsending Steve Witkoff til Fox News lørdag.

Iran og USA har denne uge haft atomforhandlinger i Genève med Oman som mægler. Trump har flere gange truet med militær indgriben, og USA har sendt blandt andet hangarskibe og jagerfly til regionen.

Ifølge Witkoff, der var med i Genève, er Trump “nysgerrig” efter at forstå Irans position i forhandlingerne.

– Jeg ønsker ikke at bruge ordet “frustreret”, for han forstår, at han har masser af alternativer, siger Witkoff om Trumps tankegang.

– Men han er nysgerrig efter, hvorfor de ikke har… Jeg vil ikke bruge ordet “kapituleret”, men hvorfor de ikke har kapituleret, fortsætter han.

– Hvorfor er de – under dette pres og med så stor en flådestyrke til stede – ikke kommet til os og har sagt: “Vi tilkendegiver, at vi ikke ønsker et våben (atomvåben, red.), så her er, hvad vi er klar til at gøre”.

– Men det er ret svært at få dem derhen, erkender Witkoff.

Den amerikanske udsending bekræfter i interviewet også, at han har mødtes med Reza Pahlavi, søn af Irans shah, der blev afsat i 1979. Pahlavi har budt sig til som iransk leder.

– Jeg mødtes med ham på præsidentens anvisning, siger Witkoff.

Pahlavi, der bor i USA, sagde sidste uge i München, at han er klar til at lede landet mod “en sekulær demokratisk fremtid”, efter at Trump har sagt, at et regimeskifte vil være det bedste for landet.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde fredag, at han tror, at et udkast til en aftale snart kan være klar.

– Det næste skridt for mig er at præsentere udkastet til en mulig aftale til mine kollegaer i USA. Jeg tror, at det er parat om to-tre dage, sagde han.

Kort forinden – nemlig torsdag – lød det fra Trump, at Iran har maksimalt 15 dage til at indgå en aftale

USA og Iran har for nylig genoptaget forhandlingerne om en atomaftale, efter at de i 2025 gik i stå. Møderne ophørte, efter at Israel og Iran i juni begyndte at angribe hinanden.

Målet med de nye forhandlinger er at blive enige om en atomaftale, der kan erstatte en tidligere aftale fra 2015, som USA trak sig ud af under Trumps første periode som amerikansk præsident.

AFP