Seneste nyheder

En 52-årig mandlig cyklist er blevet indlagt med alvorlige skader, efter at han fredag morgen blev påkørt af en jævnaldrende bilist i Gadbjerg.

Ifølge politiet har bilisten påkørt manden bevidst, og derfor er han blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag middag.

– Vi er fortsat i fuld gang med undersøgelser og afhøringer for at klarlægge hændelsen.

– Vi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt dele flere oplysninger om, hvorfor vi mistænker, at der kan være tale om en forsætlig påkørsel, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken, der fandt sted på Langgade i Gadbjerg, fredag klokken 07.38.

Ifølge politiet påkørte den 52-årige mandlige bilist cyklisten, som kom alvorligt til skade og blev bragt til behandling med lægehelikopter.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der ikke er fare for andre, og at politikredsen betragter påkørslen som en isoleret hændelse.

En stor bandesag skal gå om i Københavns Byret på grund af inhabile dommere.

Det står fast, efter at Østre Landsret har afvist at tage stilling til en appel fra anklagemyndigheden, som mente, at dommerne ikke burde vige fra deres sæder.

Landsretten oplyser til Ritzau, at man har afvist kæremålet i den opsigtsvækkende sag.

Sagen mod de to mænd drejer sig om i alt fem planlagte drab. Den ene er anklaget for at have rekrutteret personer til at begå fire drab, mens tallet er fem for den andens vedkommende.

De nægter sig skyldige. Hvis de dømmes, risikerer de at blive idømt fængsel på livstid.

8. januar gik sagen i gang i et nævningeting i Københavns Byret, men efter en omfattende bevisførelse over 16 retsmøder trak retten pludselig i nødbremsen.

Da voteringen skulle til at begynde, konstaterede to af de tre dommere, at de var inhabile. Derfor stoppede de processen.

Anklagemyndigheden var uenig og kærede til landsretten, men her er appellen altså nu blevet afvist.

– Det er en meget beklagelig situation, vi står i, konstaterede en anden byretsdommer forleden, da varetægtsfængslingen af de to mænd blev forlænget.

Forud for en sag har dommere pligt til at afklare, om de har problemer med habiliteten.

Ritzau har spurgt Københavns Byret, om man har gjort sig overvejelser om, hvordan lignende situationer kan undgås.

– Byretten overvejer til stadighed, om der generelt er grundlag for at justere håndteringen af rettens straffesager, svarer pressekontaktdommer Jens Stausbøll.

Inhabiliteten skyldes blandt andet, at de to dommere tidligere under efterforskningen har taget stilling til et afgørende bevisspørgsmål, har den enes forsvarer oplyst.

I stedet forventes straffesagen nu at kunne forløbe fra august til november.

Den ene tiltalte er irakisk statsborger og blev udleveret i juni sidste år fra De Forenede Arabiske Emirater. Den anden er svensk statsborger.

Der er ikke noget, der tyder på, at køer, der får foderstoffet Bovaer, har en højere dødelighed eller lavere mælkeydelse.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Universitetet fik sidste efterår til opgave at undersøge sagen nærmere efter meldinger om, at køer, der fik Bovaer, var mere syge og leverede mindre mælk.

– Vi kan ikke se noget tydeligt samlet aftryk af Bovaer på hverken produktion, sygdom eller dødelighed i de data, vi har analyseret, siger lektor Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab.

Han understreger dog samtidig, at “undersøgelsen ikke nødvendigvis fanger alle de udfordringer, som mælkeproducenterne har oplevet i praksis”.

Undersøgelsen bygger på interviews med og besøg hos besætningsejere og driftsledere fra 73 danske malkekvægsbesætninger, der anvendte Bovaer.

Derudover er undersøgelsen baseret på analyser af produktionsdata, sygdomsregistreringer og dødelighedsdata fra besætningerne.

Det har siden 2025 været et krav, at danske mælkeproducenter, der ikke er omfattet af det økologiske regelsæt, skal reducere metanudledningen fra deres besætninger.

Reduktionen har eksempelvis kunnet ske ved at tilsætte fodertilsætningsstoffet Bovaer i mindst 80 dage i 2025.

Der er dog flere svagheder i undersøgelsen, lyder det fra forskerne.

Undersøgelsen er foregået over en periode på blot tre måneder og er baseret på besætninger, hvor Bovaer allerede var taget i brug.

Derfor har det ikke været muligt at lave et kontrolleret forsøg, hvor besætningerne blev fulgt før, under og efter introduktionen af Bovaer.

Ifølge Niels Bastian Kristensen betyder de samlede resultater ikke nødvendigvis, at alle besætninger har reageret ens på Bovaer.

– Fraværet af et tydeligt samlet aftryk i dataene udelukker ikke, at nogle besætninger kan have oplevet problemer i forbindelse med Bovaer-fodring.

– Det betyder blot, at vi ikke kan se et entydigt mønster på tværs af dataene, siger han.

Rapporten fra Aarhus Universitet er bestilt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Næsten alle aktivister fra en international Gaza-flotille, der torsdag blev pågrebet af israelske soldater, er fredag blevet løsladt på Kreta.

Det skriver organisationen Global Sumud Flotilla på X.

Ifølge organisationen er to aktivister ved navn Thiago og Saif dog stadig i israelsk varetægt.

På Global Sumud Flotillas hjemmeside fremgår det, at de to mænd, der endnu ikke er blevet løsladt, er fra henholdsvis Spanien og Brasilien.

Israel har umiddelbart ikke kommenteret anklagerne.

Nyhedsbureauet AFP skriver fredag, at deres journalister har set, at flere af aktivisterne gik i land på den græske ø.

Ifølge nyhedsbureauet blev de eskorteret af den græske kystvagt og transporteret i fire busser til havnen Atherinolakkos på den sydøstlige del af øen.

En sag om et overfald på en mand ved en moské i København har fået et helt anderledes udfald, efter at Østre Landsret har givet forløbet en ny vurdering.

En mindreårig dreng gjorde sig skyldig i forsøg på drab, da han stak offeret med kniv på Dortheavej i København NV. Han var dengang 15 år.

Straffen er blevet fængsel i fire år og ti måneder, oplyser landsretten på sin hjemmeside fredag.

Resultatet er således et helt andet, end da sagen blev vurderet af Retten på Frederiksberg i september 2024.

Her blev det til et års fængsel, hvoraf halvdelen blev gjort betinget. Retten mente, at der var tale om grov vold.

Offeret var en mand på 26 år. Han blev stukket adskillige gange med kniv og også slået med forskellige haveredskaber, da en mand i 60’erne sammen med tre teenagere natten til 2. marts 2024 holdt ham fast på en trappe og gik løs på ham.

Landsretten lægger i sin afgørelse vægt på, at offeret var i livsfare. Desuden blev han stukket flere gange.

Teenageren måtte have indset risikoen for, at den 26-årige ville dø, konkluderer landsretten i dommen, der blev afsagt torsdag.

Det Islamiske Trossamfund har tidligere oplyst, at offeret havde skabt frygt og uro på stedet.

Landsretten har straffet to af de øvrige deltagere i overfaldet med fængsel i et år og otte måneder, og den sidste er straffet med fængsel i et år og tre måneder.

FN mener, at Danmarks behandling af en grønlandsk kvinde, hvis nyfødte barn blev tvangsfjernet i Thisted Kommune, “kan udgøre etnisk diskrimination”.

I et brev skrevet til den danske regering har tre FN-embedsfolk ifølge det britiske medie The Guardian bedt regeringen om at svare på flere spørgsmål vedrørende behandlingen af kvinden og andre familier med grønlandsk baggrund.

Her skriver de, at de har grund til at tro, “at der er sket krænkelser af menneskerettighederne”.

Sagen bunder i de psykologiske tests af forældre – kendt som FKU – der har været brugt i tvangsfjernelsessager af børn. Også i Grønland.

Testene har været udsat for skarp kritik for ikke at være tilpasset grønlandsk sprog og kultur.

Det kunne ifølge kritikere betyde, at forældre fejlagtigt fik fjernet deres børn.

Også Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, har tidligere kritiseret testene for ikke at egne sig til den grønlandske kultur, og brugen af testen er efterfølgende blevet stoppet i sager med grønlandske forældre.

På arbejdernes internationale kampdag lover EU-kommissær for handel Maros Sefcovic flere “højkvalitetsjob” i Europa.

Det skyldes, at EU’s handelsaftale med de sydamerikanske lande i Mercosur-handelsblokken 1. maj træder midlertidigt i kraft.

Og det vil være til stor gavn for europæiske virksomheder, lyder det:

– Med den midlertidige ikrafttrædelse kan vi endelig begynde at udløse det fulde potentiale af denne historiske handelsaftale, siger Maros Sefcovic.

Det har taget mere end 25 år at forhandle aftalen på plads med Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay.

Et sidste vigtigt skub i retning af at få aftalen på plads kom, da USA’s præsident, Donald Trump, begyndte at hæve toldsatserne over for andre lande.

Det har fået EU-Kommissionen til at “fordoble” sit arbejde med at lukke handelsaftaler.

Aftalen gør op med høje toldsatser, så EU-eksportører ifølge Sefcovic kan spare over fire milliarder euro i toldafgifter om året.

Det svarer til knap 30 milliarder kroner.

Samtidig skal enklere toldprocedure gøre det lettere at eksportere.

– Det vil levere mærkbare fordele for europæiske virksomheder, lønmodtagere og borgere.

– Fra nu af vil både store og små europæiske virksomheder finde det lettere at gøre forretning i Mercosur-landene, siger Maros Sefcovic.

Som følge af aftalen vil EU-virksomheder også kunne byde på offentlige kontrakter på lige vilkår med virksomheder i Mercosur-landene.

Samlet set kan det ikke bare øge indtjeningen for europæiske virksomheder, men også føre til nye arbejdspladser i Europa, siger Sefcovic.

– Aftalen vil åbne nye muligheder, reducere barrierer for handel og hjælpe europæiske virksomheder med at ekspandere ind i en af de hurtigst voksende regioner.

– Men vigtigst af alt så vil denne aftale hjælpe med at skabe højkvalitetsjob i Europa, siger han.

Det vil også kunne mærkes i Danmark, siger chef for DI Geopolitik Peter Thagesen.

– Aftalen styrker Europas konkurrenceevne mærkbart og giver danske virksomheder en klar fordel. Vi producerer typisk højkvalitetsprodukter i den lidt dyrere ende.

– Med de markante toldnedsættelser bliver vores kvalitetsprodukter ganske enkelt billigere, og efterspørgslen vil øges. Det vil skabe øget beskæftigelse og flere attraktive job i Danmark, siger Peter Thagesen.

Aftalen med Mercosur-landene er dog stødt på modstand i store landbrugslande som Frankrig og Polen.

Her har landmænd været særligt bekymrede over skærpet konkurrence og yderligere prispres.

Aftalen har også i dele af EU-Parlamentet skabt bekymring for, at EU’s standarder for forbrugerbeskyttelse, miljø og dyrevelfærd kan blive kompromitteret.

Et snævert flertal i EU-Parlamentet krævede i januar en juridisk gennemgang af aftalen ved EU-Domstolen.

Det betyder, at aftalen kun kan anvendes midlertidigt, indtil EU-Parlamentet har givet sit endelige samtykke.

Limfjorden er efter seks års indsats tømt for tabte og glemte fiskegarn – også kaldet spøgelsesnet.

Sådan lyder det ifølge DR Nyheder fra Limfjordsrådet – et forum for 18 kommuner med opland til fjorden.

Det er en “kæmpestor bedrift”, lyder det fra projektleder ved Limfjordsrådets sekretariat Morten Hertz.

– Det virkede som en fuldstændig uoverskuelig opgave, da vi først tog hul på den, siger han til DR.

Problemet med de forladte fiskegarn er, at fisk og havfugle risikerer at forvilde sig ind i dem og blive fanget.

Tidligere blev der brugt lodder i nettene, og derfor er de forladte garn også en kilde til blyforurening.

De risikerer også at blive nedbrudt til mikroplastik, som havner i maverne hos fisk, bunddyr og havfugle.

Der er ifølge DR fjernet cirka 1600 fiskegarn – cirka 100 ton i alt – siden indsatsen mod spøgelsesnettene kom på dagsordenen i 2019.

Der er i høj grad tale om “fortidens synder”, lyder det fra Morten Hertz, der ikke regner med, at der “kommer så meget nyt til”.

Folketinget afsatte sidste år ti millioner kroner til en national handlingsplan mod spøgelsesnet og andet marint affald.

DTU Aqua har tidligere anslået, at der er omkring 49.000 forladte fiskenet i havene omkring Danmark.

Fungerende justitsminister Peter Hummelgaard (S) tror ikke på, at der kan dannes en ny regering inden for den kommende uge.

Det siger han fredag ved et arrangement for arbejdernes internationale kampdag hos 3F i Kastrup, hvor han drager paralleller til, at hans kone er gået fem dage over tid. Gravide sættes typisk i gang med fødslen senest 14 dage efter terminsdatoen.

– Jeg tør ikke spå om fødslen af en ny regering, men jeg tør godt spå om, at jeg har en ny, lille datter, inden vi har en ny regering, siger han.

– Det er meget tæt på, og jeg tør godt spå om, at vi ikke har en ny regering, inden fødslen bliver sat i gang på hospitalet, siger han.

Han forhandler på vegne af Socialdemokratiet og har derfor indsigt i, hvordan forhandlingerne går.

Socialdemokratiet har ledet forhandlingerne siden folketingsvalget i marts, hvor hverken rød eller blå blok fik flertal, hvilket har gjort forhandlingerne svære, fordi partierne vil skulle indgå kompromisser, hvilket flere har fremhævet.

Der blev valgt 12 partier ind, og kun Socialdemokratiet fik over 12 procent af stemmerne.

Forhandlingerne om at danne regering nærmer sig de længste nogensinde, og med justitsministerens udmelding kan de sætte danmarksrekord.

Den hidtidige rekord er fra 2022, hvor det tog 44 dage, hvilket vil blive overskredet i slutningen af næste uge.

Endnu har partierne ikke siddet i samme lokale, da de fortsat forhandler med Socialdemokratiet enkeltvist.

Regeringspartiet forhandler med SF, De Radikale, Moderaterne om at danne en ny regering med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier.

Hummelgaards kommende datter bliver ministerens tredje barn, da han i forvejen har to piger med Sara Vad, som er tidligere særlig rådgiver for fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).

Kampen for at få genindført store bededag som en hellig- og fridag og regeringsforhandlingerne hænger sammen ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr, som taler ved et arrangement på arbejdernes internationale kampdag.

SF vil fortsat kæmpe for at at få genindført store bededag ifølge formanden, som taler ved 3F i Kastrup.

– Flertallet bag afskaffelsen af store bededag er væk, danskerne har sendt et meget klart signal til Christiansborg, siger Pia Olsen Dyhr.

SF forhandler i øjeblikket med Socialdemokratiet, De Radikale og Moderaterne om at danne en regering baseret på støtte fra Enhedslisten og Alternativet.

Hverken rød eller blå blok fik flertal ved folketingsvalget i marts, hvor 12 partier blev valgt ind.

Der er flertal for at genindføre store bededag som helligdag.

Men de tre andre partier, som forhandler om at gå med i regering, var alle med til at afskaffe store bededag, så det bliver en svær forhandling for SF, hvis store bededag skal genindføres.

– I vil sikkert hellere høre om, hvornår vi får en ny regering. Men måske hænger de to ting alligevel meget godt sammen.

– Det (at afskaffe store bededag, red.) er vi nemlig slet ikke færdige med at tale om, siger hun.

Der er ikke nok mandater til at danne en rød regering, minder Pia Olsen Dyhr om. De Radikale og Moderaterne fører desuden en økonomisk politik, som indeholder økonomiske reformer og ønsker om, at flere arbejder mere.

– Vi må tage udgangspunkt i det folketing, danskerne har sammensat. Der er ikke et rødt flertal, og derfor skal vi bøje os mod hinanden, hvis det skal lykkes, siger Pia Olsen Dyhr.

Moderaterne og De Radikale vil have flere til at arbejde mere, men hvis store bededag skal genindføres som hellig- og fridag, vil det betyde, at færre arbejder mere.

Derfor vil partierne kræve, at man finder en anden måde at veje op for det på.

To mænd er blevet udleveret fra De Forenede Arabiske Emirater i en sag om svindel med udbytteskat.

De stilles for en dommer fredag i Glostrup, oplyser politiet.

I lang tid har Danmark forsøgt at få mændene, der er henholdsvis 58 og 49 år, udleveret til en straffesag, som drejer sig om bedrageri mod den danske stat for mere end 300 millioner kroner.

Selve retssagen skal begynde 2. juni. I sagen er der afsat 60 retsmøder, og i alt seks mænd er sat under tiltale for bedrageri, som samlet løber op i 1,1 milliard kroner.

Netop dette beløb var der også oprindeligt rejst tiltale for mod de nu udleverede, Rajen Shah og Anupe Dhorajiwaia.

Men sidste vinter besluttede anklagemyndigheden at barbere beløbet ned til 306 millioner kroner.

Dette beløb skal de – ifølge anklagemyndighedens påstand – have lænset statskassen for, da de i 2013 og 2014 fik Skattestyrelsen til at betale pengene ved uberettiget tilbagesøgning af udbytteskat. Bedrageriet foregik over 71 omgange, fremgår det af anklageskriftet.

Også tidligere har Danmark fået udleveret mistænkte i store sager om uberettiget refusion af udbytteskat.

Den største straffesag af flere retter sig mod briten Sanjay Shah, der blev udleveret fra Dubai efter et længere forløb.

Han er af byretten i december 2024 blevet idømt fængsel i 12 år for bedrageri for ni milliarder kroner. Han har anket til Østre Landsret og vil frifindes.

Den ene af de netop udleverede, 58-årige Rajen Ranmal Shah, har haft adresse i et beboelseskompleks ved navn Seventh Heaven i Dubai.

Han har tidligere arbejdet for Sanjay Shah, der i London drev virksomheden Solo Capital. Men trods navnesammenfaldet er de ikke i familie.

Med en dom på fængsel i ti år til en hollandsk statsborger er der bundet en sløjfe på et stort sagskompleks om narkotika i Vestjylland.

– Det er en af danmarkshistoriens absolut største sager om organiseret indsmugling af amfetamin, siger specialanklager Linette Lysgaard i en pressemeddelelse fra Midt- og Vestjyllands Politi fredag.

Den sidste dom på de ti år til hollandske Kevin Mik på 43 år blev afsagt torsdag af landsretten.

Sagen begyndte i oktober 2020.

En ung mand kørte galt på Århusvej i Viborg, og det viste sig, at han var påvirket. I bilen fandt betjentene en rygsæk med 3,3 kilo amfetamin, og det blev nøglen til den store sag, som undervejs svulmede op til at angå 381 kilo.

Siden har domstolene udmålt i alt 118 års fængsel til en lang række tiltalte, fremgår det af fredagens pressemeddelelse om sagen, som politiet kaldte Operation Blackwater.

Undervejs besluttede betjentene at få scannet en Renault Twingo, der var efterladt ved biblioteket i Viborg.

Undersøgelsen gav gevinst. Den afslørede et skjult rum, som kun kunne åbnes på en helt særlig måde.

Manøvren krævede en tændt elbagrude, en trukket håndbremse og andet, oplyser politiet.

Præcis samme indviklede åbningsmekanisme til skjulte rum i ombyggede biler er blevet set i andre store narkosager, hvor der er behov for biler, der kører over grænsen. For eksempel i sagen med navn Operation Goldfinger.

I Midt- og Vestjyllands Politi taler politikommissær Poul Fink om en ekstremt omfattende efterforskning, og specialanklager Linette Lysgaard hæfter sig ved, at det er lykkedes at få flere skyldige hjem fra udlandet og at få fat på bagmændene. Den længste straf er fængsel i 16 år, oplyser politikredsen.

En 45-årig mand er blevet sigtet for drabsforsøg, efter at to jødiske mænd onsdag blev overfaldet med kniv i bydelen Golders Green i den britiske hovedstad, London.

Manden, Essa Suleiman, er desuden blevet sigtet for et tredje drabsforsøg efter en separat hændelse på Great Dover Street i området Southwark tidligere onsdag.

Han er ligeledes sigtet for at bære kniv på et offentligt sted.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse fredag.

Her oplyses det desuden, at politiets terrorbekæmpelsesenhed har efterforsket sagen.

Storbritanniens politi erklærede onsdag eftermiddag overfaldet for en terrorhændelse.

Efterfølgende er landets trusselsniveau blevet hævet til det næsthøjeste niveau.

Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel (CS), afviser ny overenskomstaftale.

Det skriver fagforeningen, der har mere end 9000 medlemmer, i en pressemeddelelse fredag morgen.

Den mener, at den foreslåede overenskomst kommer til at skævvride soldaternes løn.

– Vi mener, at aftalen efterlader de danske soldater i en uholdbar lønsituation, og den risikerer at svække Forsvaret – stik imod et politisk ønske om at styrke Danmarks forsvar, siger formand Jesper Korsgaard Hansen.

I februar blev der indgået et forlig på området som en del af overenskomstforhandlingerne for de statsligt ansatte.

Her blev der afsat 275 millioner kroner til højere lønninger i Forsvaret, som skulle forhandles helt på plads lokalt.

De forhandlinger forlod CS i begyndelsen af april. Det skyldes, at den aftale, som lå på bordet, ville give forskellig løn til befalingsmænd af samme grad i henholdsvis hæren, søværnet og flyvevåbnet på en måde, hvor ansatte i hæren ville få det største lønløft.

Det var et andet militært fagforbund, Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), godt tilfreds med, men mødte altså modstand fra CS, der repræsenterer ansatte på tværs af de tre værn.

Jesper Korsgaard Hansen og CS mener, at den nye aftale fjerner incitamentet til at videreuddanne sig som befalingsmand, fordi der for nogles vedkommende ikke vil være sammenhæng mellem opgaver, ansvar og løn.

– Den skævvridning, aftalen skaber i Forsvaret, kan vi ikke stå på mål for.

– Det er ikke rimeligt over for vores soldater, at der sker en skævvridning, og det er uholdbart for Danmarks forsvar. Tiden er til sammenhold og ikke splittelse, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Han og den øvrige bestyrelse har dog ikke opgivet kampen for det, de selv kalder “en fair lønstruktur”.

Hvis man skal i Fælledparken eller andetsteds i anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag, er der god grund til at tage både solcreme og vandflaske med i tasken.

Det bliver nemlig en varm og solrig dag, fortæller Jesper Eriksen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Det bliver en dag med skyfrit vejr med masser af solskin og et UV-indeks, der først på eftermiddagen kommer op omkring 4, så det er en god idé at huske solcreme, siger han.

Temperaturerne kommer i det meste af landet op på mellem 17 og 21 grader.

– Eftersom der ikke er noget vind og masser af solskin, skal man huske at have vand med i tasken, siger Jesper Eriksen.

Ved kysterne med pålandsvind kan det stedvis blive noget koldere, nemlig ned mellem 12 og 15 grader.

Weekendens dag to ligner fredag en del, men temperaturerne bliver højere, fortæller meteorologen.

– Vejret lørdag har samme luftmasse, men det bliver en lille smule varmere, så vi forventer igen masser af solskin og op mellem 18 og 23 grader, siger Jesper Eriksen.

Det er dog med at komme ud og nyde det gode vejr tidligt, for det vender lørdag eftermiddag og aften.

– Der kommer flere skyer ind over Danmark vestfra, og så kan der kan stedvis komme lidt regn eller byger. Præcis hvor de falder, er endnu lidt usikkert, siger Jesper Eriksen.

Det betyder, at der søndag ligger flere skyer over landet, og der kommer stedvis regn eller byger.

Herefter bliver Danmark delt i to.

I den nordvestlige del af landet er forventningen 12 til 15 grader. Længere sydpå vil det stadig være mellem 15 og 20 grader.

– Vi forventer ikke, at hele landet får regn, men der er en større del af landet, der får perioder med nedbør. Præcis hvilken del der får mest og hvornår, er lidt svært at spå om.

– Søndagen er vejrmæssigt den mest usikre af weekendens dage, siger Jesper Eriksen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil fjerne tolden på whisky fra Storbritannien til ære for det britiske kongepar, som torsdag afsluttede deres statsbesøg i USA.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Kort efter at have taget afsked med kong Charles og dronning Camilla i Det Hvide Hus skrev Trump, at han vil fjerne tolden som en gestus til kongeparret.

– Kongen og dronningen fik mig til at gøre noget, som ingen andre kunne få mig til, næsten uden at spørge, skriver Trump.

Den republikanske præsident, som flittigt bruger told som et udenrigspolitisk værktøj, skriver, at han snart vil fjerne told og restriktioner relateret til Skotlands mulighed for at samarbejde med delstaten Kentucky om whisky og bourbon.

Delstaten Kentucky producerer størstedelen af verdens bourbon.

Skotsk whisky fra Storbritannien har under Trumps anden præsidentperiode været underlagt en told på 10 procent, skriver nyhedsbureauet AFP. Men satsen var på vej til at stige senere på året.

USA er det største enkeltmarked for skotsk whisky, skriver nyhedsbureauet dpa.

Kong Charles og dronning Camilla ankom mandag til USA og har brugt fire dage på den anden side af Atlanten i anledning af 250-året for USA’s uafhængighed fra britisk styre.

Det var det første besøg i landet af en britisk monark i to årtier.

Selvom den officielle grund til statsbesøget var markeringen af USA’s uafhængighed, havde det også til formål at reparere båndet mellem Storbritannien og USA.

Det diplomatiske forhold har været tyndslidt på det seneste, efter at Storbritannien sammen med andre europæiske allierede ikke har ønsket at deltage i USA’s og Israels krig mod Iran.

Den britiske handelsminister, Peter Kyle, er glad for, at Trump vil fjerne whisky-tolden.

– Dette er fantastiske nyheder for vores skotske whisky-industri, som har en eksportværdi på næsten en milliard pund (cirka 8,6 milliarder kroner, red.) og understøtter tusindvis af arbejdspladser i hele Storbritannien, siger Kyle.

En talsmand for det britiske kongehus siger, at kong Charles er taknemmelig over Trumps beslutning.

Reuters

En jernmeteorit, der i årtier har stået foran Statens Naturhistoriske Museum i København, bør bringes til Grønland.

Det mener den grønlandske politiker Aki-Matilda Høegh-Dam, der sidder i Grønlands parlament for landets næststørste parti, Naleraq.

I et interview med Berlingske kræver hun, at den store og tonstunge jernmeteorit bringes til Grønland, hvor den landede for tusindvis af år siden, inden den i 1965 blev bragt til Danmark.

– Den tilhører det grønlandske folk, og den har stor kulturel betydning.

– Det kan ikke passe, at vi skal tage til Danmark og gå på museum for at se den. Den skal hjem, og det kan kun gå for langsomt, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Politikeren, der tidligere har siddet i Folketinget, blev første gang opmærksom på jernmeteoritten i 2024, da hun blev kontaktet af repræsentanter fra byer og bygder i det nordlige Grønland.

Repræsentanterne ville gerne have meteoritten til Grønland, hvor den tidligere blev brugt som en del af et ritual, når grønlændere gik fra barn til voksen, forklarer Aki-Matilda Høegh-Dam.

Lokalbefolkningen hakkede ifølge politikeren også små stykker af meteoritten, som blev brugt til at lave pilespidser.

Aki-Matilda Høegh-Dam omtaler jernmeteoritten, der hedder “Agpalilik”, som “stjålet”

Naleraq-politikeren fortæller til Berlingske, at hun ønsker tusindvis af andre natur- og historiske genstande, der er fundet i Grønland, tilbageleveret fra samlinger og museer i Danmark.

Aki-Matilda Høegh-Dam opfordrer til, at Grønlands regering, Naalakkersuisut, fremsætter et krav om, at meteoritten bringes til Grønland, så snart en række tekniske ting er kommet på plads.

Statens Naturhistoriske Museum oplyser til Berlingske, at der ikke foreligger en officiel henvendelse om hjemtagning af genstande fra Danmark til Grønland.

Museet vil ikke forholde sig til individuelle ønsker fremsat af borgere, oplyser Statens Naturhistoriske Museum til Berlingske.

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser til Berlingske, at der på et mere generelt plan pågår et omfattende og komplekst arbejde med at skabe en juridisk aftale omkring grønlandske samlinger og genstande.

I et svar til Folketingets Grønlandsudvalg i oktober 2023 skrev kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), at der i Nationalmuseets samling er 57.194 genstandsnumre med oprindelse i Grønland.

Præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, vil i 2027 søge genvalg til en ny fireårig periode på posten.

Det sagde Infantino torsdag i en tale, der afsluttede en Fifa-kongres i den canadiske by Vancouver.

– Jeg vil bekræfte, at jeg er kandidat til præsidentvalget i Fifa næste år, siger Infantino ifølge mediet The Athletic.

Den 56-årige schweizer, der har italienske rødder, har været Fifas øverste leder siden 2016.

Ingen modkandidater har endnu meldt sig, og det er uvist, om nogen har mod på at sætte sig op mod Infantino.

Schweizeren havde ingen modkandidater, da han stillede op i 2019 og 2023. Her blev han valgt ved såkaldt akklamation – en tilkendegivelse fra salen.

Sydamerikas Fodboldforbund (Conmebol) har allerede på forhånd tilkendegivet, at man vil støtte endnu en periode til Infantino. Det samme har Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF).

Torsdag meddelte Asiens Fodboldforbund (AFC), at man også vil bakke op om fire nye år til Infantino.

De tre forbund – Conmebol, CAF og AFC – sidder på tilsammen 111 stemmer. Dermed udgør de mere end halvdelen af Fifas 211 medlemslande.

Mens Gianni Infantino er populær i nogle verdensdele, så er han ofte genstand for kritik i Europa.

Udvidelsen af VM på herresiden fra 32 til 48 deltagende hold forud for dette års VM i USA, Canada og Mexico er blevet kritiseret for at udvande kvaliteten.

Infantino har også stået i spidsen for en udvidelse af et klub-VM med 32 deltagende hold. Det blev spillet for første gang i 2025. Turneringen er blevet kritiseret for at øge belastningen for de bedste spillere.

Budprocessen omkring tildelingen af VM til Saudi-Arabien i 2034 blev bebrejdet for at være uigennemsigtig og foregå så hurtigt, at ingen andre potentielle værtskandidater kunne nå at melde sig.

Da Infantino for tre år siden blev valgt til en ny periode ved akklamation, valgte Dansk Boldspil-Union (DBU) sammen med flere nationer fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) ikke at klappe med.

Hvis Infantino får lov til at blive på posten frem til 2031, vil han ifølge de nuværende regler ikke kunne stille op igen. Reglerne tillader tre perioder af fire år.

Infantino vil ved genvalg komme til at sidde på posten i 15 år, da de tre første år fra 2016 til 2019, hvor han blev valgt som afløser for Sepp Blatter, ikke tæller med.

Brasiliens nationalkongres har torsdag besluttet at forkorte ekspræsident Jair Bolsonaros fængselsstraf markant.

Kongressen ophævede torsdag præsident Luiz Inácio Lula da Silvas veto mod et lovforslag, der drastisk nedsætter fængselsstraffen for Bolsonaro.

71-årige Bolsonaro blev sidste år idømt over 27 års fængsel for at have planlagt et kup mod præsidenten.

Lula havde forsøgt at forhindre den konservativt dominerede kongres i at nedsætte Bolsonaros straf til lidt over to år.

Men lovgiverne valgte at gå imod Lula. Oppositionen vandt en afstemning i begge kongressens kamre.

Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) og The Guardian ender sagen i landets højesteret.

Flere politikere blev set fejre resultatet i kongressen. Her råbte de højlydt ordet “frihed” samt navnet på præsidentkandidaten Flávio Bolsonaro, den fængslede Bolsonaros ældste søn.

Det er endnu et tilbageslag for Lula, som forsøger at blive valgt som præsident i en fjerde valgperiode. Senatet afviste onsdag en kandidat, som Lula havde udpeget til at være højesteretsdommer.

Det var første gang i årtier, at en præsidents kandidat til landets øverste domstol er blevet afvist. Det understreger de dybe splittelser i Brasilien fem måneder før præsidentvalget.

Samtidig markerer det en tydelig fremgang for Jair Bolsonaros søn, der som sin fars politiske arvtager står lige i meningsmålingerne mod 80-årige Lula.

Jair Bolsonaro var Brasiliens præsident fra 2019 til 2022.

I september blev han dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod ham.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for en politiske heksejagt.

Brasiliens kongres vedtog sent sidste år en lov, der potentielt kunne reducere Bolsonaros straf markant.

Lula nedlagde veto mod lovgivningen i januar, men lovgiverne har torsdag fået det sidste ord, da kongressen har ret til at tilsidesætte præsidentens veto.

AFP

Et afskedsbrev, som rigmanden Jeffrey Epstein angiveligt skrev i sin celle i et fængsel på Manhattan, har været skjult for offentligheden i næsten syv år og befinder sig i en retsbygning i New York.

Det fortæller en mand, der var indsat i fængslet samtidig med Epstein, til The New York Times.

Manden hedder Nicholas Tartaglione.

Den indsatte fortæller, at han fandt brevet i juli 2019, efter at Epstein var fundet bevidstløs med en stofstrimmel om halsen. Epstein overlevede episoden.

Da han efterfølgende blev spurgt ind til de røde mærker, forklarede han fængselsbetjente, at Nicholas Tartaglione havde overfaldet ham, og at han ikke var selvmordstruet.

Epstein blev fundet død i fængslet få uger senere, og retsmedicineren konkluderede, at det var et selvmord.

Tartaglione er tidligere politibetjent og fik i 2023 fire livstidsdomme for et firedobbelt drab. Han har længe nægtet at have overfaldet Epstein.

Efterfølgende stemplede en føderal dommer brevet som fortroligt som led i Tartagliones egen straffesag, viser dokumenter og interview.

The New York Times anmodede torsdag den føderale dommer om at offentliggøre brevet.

Ifølge Tartaglione står der noget lignende “hvad vil du have mig til at gøre, bryde ud i gråd? Det er tid til at sige farvel” i brevet.

The New York Times har ikke selv set brevet og har ikke kunnet finde det i de officielle Epstein-dokumenter. USA’s justitsministerium offentliggjorde i december millioner af sider fra sagen om den dømte seksualforbryder.

En talskvinde fra justitsministeriet oplyser, at myndighederne heller ikke har set brevet.

Talskvinden fra justitsministeriet udtaler, at myndighederne som reaktion på en føderal lov om udlevering af sagens dokumenter har gennemført det, hun betegner som “en omfattende indsats for at indsamle alle optegnelser i deres besiddelse”.

Det gælder også dokumenter fra fængselsvæsenet og den interne tilsynsmyndighed i fængselsvæsenet, oplyser hun.

Flere kendte personer optrådte i de dokumenter, der blev offentliggjort i december fra sagen. Det gjaldt blandt andre den norske kronprinsesse, Mette-Marit, og den britiske ambassadør i USA, Peter Mandelson.

Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.