Seneste nyheder

Cykelfans må undvære størstedelen af lørdagens etape, som i stedet bliver et kort slag i de franske bjerge.

7. etape af Paris-Nice forkortes nemlig igen på grund af vejret. Det oplyser arrangøren af det franske cykelløb til TV 2 Sport og andre medier.

Ifølge arrangøren vil rytterne blive transporteret til en ny startplacering i Le Broc for at undgå de strækninger, der er blevet farlige på grund af regn i den første del af ruten.

Årsagen er, at “vejret er blevet endnu dårligere end i gårsdagens prognose”, skriver arrangøren på sin hjemmeside.

Rytterne starter nu etapen ved kilometer 73 af den oprindelige rute og skal kun køre 47 kilometer af etapen, som der ellers var høje forventninger til. Løbet forventes at starte klokken 13.45.

Målområdet er fortsat ved Isola, som det blev ændret til fredag. Her blev den sidste målstigning, hvor Paris-Nice-feltet oprindeligt havde forventet at skulle klatre op til Auron lørdag, også sløjfet. Det var kraftigt snevejr på den sidste stigning, der lå til grund for denne forkortelse.

Auron-stigningen var på papiret den største stigning i dette års Paris-Nice, men rytterne slipper altså for de godt syv kilometer med en gennemsnitlig stigning på 7,2 procent.

Danske Jonas Vingegaard (Visma) har indtil videre været aldeles suveræn i det franske løb. Inden weekendens to sidste etaper fører den danske stjerne med 3 minutter og 22 sekunder ned til Red Bulls Daniel Felipe Martínez på andenpladsen.

Israel har planer om en udvidet militær offensiv på landjorden i Libanon med det mål at indtage hele området syd for floden Litani.

Det skriver mediet Axios med henvisning til oplysninger fra anonyme amerikanske og israelske embedsmænd.

Ifølge mediet, hvis artikel ikke er blevet officielt bekræftet, kan der blive tale om “den største israelske landinvasion” af Libanon siden 2006.

– Vi kommer til at gøre, hvad vi gjorde i Gaza, siger en israelsk embedsmand og henviser til planer om at ødelægge Hizbollah-våbenlagre og steder, som den libanesiske milits bruger til at angribe fra.

Meldingerne kommer midt i en meget urolig situation i Mellemøsten.

Krigen begyndte 28. februar med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.

Siden blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Under israelske angreb er hundredtusindvis blevet slået på flugt i Libanon.

Moderaterne foreslår, at en ny regering skal indkalde til en grisefirepart efter folketingsvalget med henblik på at fremtidssikre dansk landbrug.

Det fortæller partileder Lars Løkke Rasmussen lørdag ved et pressemøde på Gram Slot i Sønderjylland.

– Vi håber, at ideerne bliver taget positivt ned, så vi kan aflyse griseslagsmålet til fordel for et visionært arbejde, så alt er i balance, siger partilederen.

Lars Løkke Rasmussen opstiller “slagsmålet” ved, at der på den ene side er borgere, der drømmer sig tilbage til små familielandbrug, mens der ifølge ham på den anden side er borgere, der ikke tager problemerne i landbruget alvorligt.

– Vi ønsker at tilbyde en nuanceret tilgang. Vi har et ansvar for at sikre, at det hele sker i en rigtig balance.

– God og vel halvdelen af de smågrise, vi opdrætter i Danmark, sendes ud ad landet. Ideelt set bør vi ikke producere flere grise, end vi selv kan spise, lyder det.

Partiet har tidligere foreslået lignende visioner, hvor det lød, at den danske svineproduktion skulle halveres.

Fireparten skal involvere landbrugsparter, miljøorganisationer, fagbevægelsen og den kommende regering selv, lyder det.

Løkke bliver spurgt til, hvordan det skal lykkes at få landbruget til at sidde side om side med de grønne organisationer.

– Det kræver, at man byder ind på visionen, siger Løkke og erkender, at for den enkelte landmand “handler det jo også om hans egen bundlinje”.

Han fremhæver i samme ombæring Den Grønne Trepart, hvor blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer var en del af aftalen.

Ved pressemødet deltager også partiets politiske leder, Henrik Frandsen, samt digitaliseringsminister Caroline Stage.

Caroline Stage understreger, at der er brug for “her og nu”-løsninger.

– Vi vil helst komme frem til løsningerne i fællesskab, men hvis ikke vi oplever velvilje, er vi også klar til at tage politiske virkemidler som bøder og skærpede tilsyn i brug, siger hun.

Fredag var Thomas Helmig tilbage på koncertscenen efter to års fravær, da han gav den første af to udsolgte koncerter i Royal Arena.

Og her var det i særlig grad den danske popstjernes store katalog af hits, der bar showet, hvis man spørger det danske anmelderkorps.

– Da hitmaskinen endelig blev tændt, red koncerten på en bølge af højdepunkter, skriver B.T.’s anmelder, der giver koncerten fire ud af seks stjerner.

Også Politikens anmelder, der giver koncerten fire ud af seks hjerter, hæfter sig ved Helmigs store hits.

– Og så nåede vi frem til sangene, det hele handlede om, “Det er mig der står herude og banker på”, “Jeg tager imod” og flere. Dem behøvede han ikke engang selv at synge. Det havde han jo folk til, lyder det

Selv om kataloget af hits vækker begejstring hos anmelderne, hæfter flere sig ved, at store dele af koncerten ikke var til topkarakter.

– Vi skulle en time hen i koncerten, før publikum sådan for alvor overgav sig. Altså da de helt store Helmig-bangere bragede ud af højtalerne i den udsolgte arena, skriver Ekstra Bladets anmelder.

Også Berlingskes anmelder, der giver fire ud af seks stjerner, fremhæver, at der skulle gå en time af koncerten, før man for alvor blev draget med.

Thomas Helmig, der fik sit folkelige gennembrud i Danmark i midten af 80’erne, spiller igen koncert i Royal Arena lørdag aften.

Den danske popveteran spiller også flere koncerter i Malaga i det sydlige Spanien i september, ligesom han gæster festivalerne Tinderbox og Northside.

Thomas Helmig har udgivet talrige album i sin karriere – senest i 2024 med albummet “Sortedam”, der blandt andet handler om sønnen Hugo Helmig, der døde i 2022.

Albummet er opkaldt efter Hugo Helmigs sidste bopæl i København ved Sortedamssøen. Det blev af nogle anmeldere beskrevet som Thomas Helmigs bedste album til dato.

Filmen “War of the Worlds” med rapperen Ice Cube i hovedrollen var den store vinder – eller måske rettere taber – da parodipriserne Razzie Awards natten til lørdag dansk tid blev uddelt.

Sci-fi-thrilleren fra 2025, der har fået en hård medfart blandt anmelderne, fik priserne for Værste Film, Værste Manuskript, Værste Genindspilning, Værste Skuespiller og Værste Instruktør.

Razzie Awards begrunder priserne med, at filmen “fuldstændig ødelagde H.G. Wells’ klassiske roman”, der på dansk hedder “Klodernes Kamp”.

– Instruktør Rich Lee valgte en fjoget gimmick, klodset dialog og en ekstraordinært grinagtig præstation fra sin hovedrolleindehaver, Ice Cube, og tog dermed det største antal statuetter, skriver Razzie Awards.

“War of the Worlds” har 2,5 ud af 10 stjerner på filmsiden IMBD og fire procent positive anmeldelser på siden Rotten Tomatoes.

The Golden Raspberry Awards, der er prisuddelingens officielle navn, har fejret filmverdenens største flop siden 1981. Årets uddeling var den 46. af slagsen.

Det er de over 1100 betalende medlemmer af Razzie Awards-komitéen, der udpeger årets værste film.

Natten til mandag er der oscaruddelinger.

Reuters

Den 19-årige italiener Kimi Antonelli blev den yngste nogensinde til at tage pole position i Formel 1.

Det skete forud for grandprixet i Kina, hvor Antonelli slog rekorden, som tidligere blev sat af Sebastian Vettel, der som 21-årig tog pole til det italienske grandprix i 2008.

Den unge Mercedes-kører satte den hurtigste tid af alle i tredje kvalifikationsrunde lørdag morgen dansk tid på Shanghai International Circuit.

Hans holdkammerat George Russell, som har domineret starten på Formel 1-sæsonen, var favorit til at tage pole position i Kina, men den britiske Mercedes-kører fik problemer med bilen i tredje kvalifikationsrunde. Han satte til sidst alligevel den næstbedste tid og starter som nummer to ved det kinesiske grandprix.

Lewis Hamilton og hans Ferrari-holdkammerat Charles Leclerc starter på tredje- og fjerdepladsen, mens McLaren-kørerne Oscar Piastri og den forsvarende verdensmester Lando Norris følger på femte- og sjettepladsen.

Pierre Gasly tog en overraskende syvendeplads, mens den firedobbelte verdensmester Max Verstappen fra Red Bull starter i ottende position.

Løbet i Shanghai skal køres søndag med start klokken 08.00 dansk tid.

Det kinesiske grandprix er sæsonens andet løb. Ved sæsonpremieren i Australien så Mercedes, som mange havde forventet inden sæsonstart, meget stærk ud. Her vandt George Russell det australske grandprix, mens Kimi Antonelli tog andenpladsen.

Tidligere natten til lørdag dansk tid vandt Russell sprintløbet ved det kinesiske grandprix efter en intens duel i de første omgange med Ferrari-køreren Lewis Hamilton.

De to byttede føringen flere gange i løbets indledning, men derefter trak Mercedes-køreren fra og sikrede sig sejren. Russell tog dermed otte point med fra sprinten og indtager fortsat førstepladsen i kørermesterskabet.

Hamilton endte på tredjepladsen i sprinten, mens hans Ferrari-holdkammerat Charles Leclerc tog andenpladsen.

Ti procent. Så stor eller lille – alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser – er opbakningen til Venstre i den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter, som Ritzau offentliggør lørdag.

Regeringspartiet ser altså ud til at få opbakning fra omkring hver tiende vælger, og dermed fortsætter det mønster, som partiet har været i gennem lang tid.

I snart to et halvt år med Troels Lund Poulsen som formand har Venstre typisk befundet sig et sted mellem 8 og 12 procent i Voxmeter-målingerne. Kun enkelte gange har partiet været lidt over eller lidt under disse cifre.

I den seneste måling må Venstre endnu en gang se sig distanceret af Liberal Alliance, der står til en opbakning på 12,1 procent og er størst i blå blok.

Ved folketingsvalget i 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne, hvilket var partiets dårligste valg til Folketinget siden 1988. Partiet gik mere end ti procentpoint tilbage i forhold til valget i 2019.

Den daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen skød i 2022 noget af skylden for den store tilbagegang på det faktum, at Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen havde forladt partiet og dannet henholdsvis Danmarksdemokraterne og Moderaterne.

Venstre befinder sig altså nu på et endnu lavere niveau i Voxmeter-målingerne end ved 2022-valget.

Havvindmølleparken Revolution Wind, som Ørsted er medejer af, er begyndt at levere strøm til elnettet i New England i det nordøstlige USA.

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Revolution Wind forventes at forsyne mere end 350.000 amerikanske husstande og virksomheder med strøm.

Havvindprojektet blev i december sat på pause efter påbud fra det amerikanske indenrigsministerium.

Argumentet lød dengang fra USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, at påbuddet skyldtes hensyn til national sikkerhed.

Ministeriet sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Pentagon havde udtrykt bekymring for, at vindmøllevingers bevægelse og reflekterende tårne kunne forårsage radarforstyrrelser.

I januar meddelte Ørsted, at selskabet havde indgivet en klage over påbuddet til domstolen.

Den 12. januar afgjorde en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C., at selskabet måtte genoptage arbejdet på havvindmølleparken.

Revolution Wind opføres af Ørsted i samarbejde med selskabet Skyborn Renewables.

Ørsted er også i gang med at opføre en anden havvindmøllepark ud for USA’s østkyst – Sunrise Wind.

Projektet blev ligeledes sat på pause af den amerikanske administration, men arbejdet er, ligesom for Revolution Wind, blevet genoptaget på baggrund af en afgørelse fra en amerikansk domstol.

Den amerikanske regering har meddelt, at man vil anke begge afgørelser, der har givet Ørsted lov til at genoptage arbejdet på havvindsprojekterne.

Byggestoppet på de havvindsprojekter har kostet Ørsted i omegnen af en milliard kroner.

Det fremgik af selskabets årsregnskab, der blev præsenteret i februar.

Her oplyste man, at det havde ført til en samlet nedskrivning på 1,1 milliard kroner.

Ørsted omsatte for godt 73,2 milliarder i 2025. Det var 2 milliarder mere end i 2024.

Til lyden af taktfaste bankestokke og sang er kong Frederik og dronning Mary blevet budt velkommen til Australien med en særlig og traditionel dans.

Lørdag eftermiddag lokal tid ankom det danske kongepar til Uluru i Australien, hvor de blev taget imod af ledere fra Anangu-folket ved kulturcentret i nationalparken Uluru-Kata Tjuta i delstaten Northern Territory.

Anangu-folket er det oprindelige folk, der traditionelt har ejet området omkring den verdensberømte stenformation Uluru – der også er kendt som Ayers Rock – i titusinder af år.

Det var efter en kort rundvisning på kulturcentret, at repræsentanter fra Anangu-folket udførte den såkaldte Inma for kongeparret.

Inma er en ceremoniel dans og sangtradition hos nogle af de oprindelige folk i Australien.

Gennem dansen viderefører folkene deres historier, kultur og spirituelle traditioner.

Besøget i Uluru er startskuddet på kongeparrets seks dage lange statsbesøg i Australien.

Det er første gang, at kongeparret tager på officielt besøg i Australien efter tronskiftet i 2024.

Senere lørdag lægger kongeparret vejen forbi Kulata Academy Café, der er en del af et uddannelsesprogram for unge fra de oprindelige folk.

De unge driver cafeen som en del af lønnede praktikforløb inden for hotel- og turistbranchen.

Kongeparret afrunder dagen i selskab med ledere fra Anangu ved et udsigtspunkt, hvor solen kan ses gå ned bag Uluru.

Den verdensberømte stenformation er hellig for Anangu-folket og anses for symbolet på de oprindelige folk i Australien.

Uluru synes at skifte farve på forskellige tidspunkter af dagen. Ved solnedgang og solopgang fremstår formationen i karakteristiske rødlige og orange nuancer.

Stenformationen ligger cirka 500 kilometer sydvest for Alice Springs. Den er cirka 2,5 kilometer lang, halvanden kilometer bred og har en højde på 348 meter. Det gør den til verdens største fritstående sten.

Det danske statsbesøg i Australien strækker sig over seks dage frem til torsdag den 19. marts.

Ud over at besøge Uluru-stenformationen skal kong Frederik og dronning Mary efter planen også forbi hovedstaden Canberra, storbyen Melbourne og Hobart på Tasmanien.

Mere end 50 danske virksomheder gør dem selskab under besøget, der rummer et erhvervsfremstød med fokus på vedvarende energi og grønt byggeri.

En jødisk skole i Hollands hovedstad, Amsterdam, er blevet beskadiget af en eksplosion.

Det siger borgmesteren i Amsterdam, Femke Halsema, lørdag morgen til det hollandske nyhedsbureau ANP.

Hun omtaler hændelsen som et målrettet angreb mod det jødiske samfund.

Skolen ligger i et finere kvarter i den sydlige del af hovedstaden.

– Dette er en kujonagtig aggressionshandling mod det jødiske samfund. Jøder i Amsterdam konfronteres i stigende grad med antisemitisme. Det er uacceptabelt, siger borgmesteren i en udtalelse.

Halsema siger til ANP, at eksplosionen har forårsaget begrænsede skader. Der er desuden ingen meldinger om tilskadekomne.

Mediet De Telegraaf skriver, at der på sociale medier cirkulerer optagelser fra en gruppe, der kalder sig Islamic Resistance Movement.

Gruppen har ifølge mediet taget skylden for angrebet mod den jødiske skole. Dette er ikke blevet bekræftet af myndighederne.

Meldingen om angrebet på skolen skriver sig ind i en række af hændelser, der har ramt jødiske mål de seneste dage.

Natten til fredag blev en synagoge i Rotterdam udsat for et brandattentat.

Også i den forbindelse dukkede Islamic Resistance Movements logo op, skriver De Telegraaf.

Ingen kom til skade ved brandattentatet, men det førte til, at politiet har øget bevogtningen af andre synagoger i Hollands næststørste by.

Politiet anholdt fire mænd i den sag. De er i alderen 17 til 19 år.

Mændene blev anholdt, da de ifølge politiet kom kørende i en bil mistænkeligt tæt på en anden synagoge end den, der natten til fredag blev angrebet.

Efterfølgende lød det, at det var uklart, om det var mændenes hensigt at angribe andre synagoger.

Få dage inden brandattentatet i Rotterdam blev en synagoge i Liège i nabolandet Belgien ramt af en eksplosion.

Eksplosionen i Liège fandt sted mandag. Heller ikke her kom nogen til skade.

Og torsdag blev en synagoge i Detroit i den amerikanske delstat Michigan tilsyneladende angrebet, da en lastbil kørte ind i synagogen.

Hændelserne er sket, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb mod Iran den 28. februar.

Reuters

Nordkorea har natten til lørdag affyret mindst ét uidentificeret projektil ud for landets østkyst.

Det melder Sydkoreas militær lørdag ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Japan melder samtidig ifølge Reuters, at Nordkorea har affyret noget, der ser ud til at være et ballistisk missil.

– Et objekt, der kan være et ballistisk missil, er blevet affyret fra Nordkorea, skriver det japanske forsvarsministerium på det sociale medie X.

Ifølge den japanske kystvagt er projektilet faldet i havet.

Det ser ud til at være faldet ned uden for Japans økonomiske eksklusive zone (EEZ), rapporterer tv-station NHK.

Lørdagens affyring sker fem dage efter, at Sydkorea og USA indledte en fælles militærøvelse, skriver Reuters.

Nordkorea har tidligere givet udtryk for stærk utilfredshed i forbindelse med militærøvelserne, som landets leder, Kim Jong-un, har kaldt en generalprøve på et væbnet angreb mod Nordkoreas og dets allierede.

Nordkorea foretager med jævne mellemrum prøveaffyringer af blandt andet ballistiske missiler.

Den seneste affyring skete ifølge Yonhap den 27. januar, hvor Nordkorea affyrede flere kortrækkende ballistiske missiler over Østhavet (Det Japanske Hav, red.).

FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea afviser det internationale forbud og har flere gange udtalt, at landet vil forblive en atomstat.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.
I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har dog aldrig ført en reel fredsaftale med sig.

Den verdenskendte skuespiller Timothée Chalamet er kommet i modvind forud for årets Oscar-uddeling, der finder sted natten til mandag.

I slutningen af februar sagde han under et sceneinterview med skuespilleren Matthew McConaughey, at opera og ballet er kunstformer, som “ingen længere går op i”.

Siden er internettet svømmet over med kritik af Chalamet, der er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle for hans rolle som bordtennisspilleren Marty Mauser i “Marty Supreme”.

Det har medført reaktioner fra flere store operahuse og Hollywood-stjerner, heriblandt oscarvinderen Jamie Lee Curtis.

Under en liveoptagelse til en podcast fredag nævnte den verdensberømte instruktør Steven Spielberg netop opera og ballet som kunstformer, der er værd at bevare, hvorefter publikum brød ud i jubel.

79-årige Spielberg, der har instrueret blandt andet “Dødens Gab”, “E.T.” og “Saving Private Ryan”, nævnte dog ikke Chalamet direkte.

Chalamet har desuden fået en overhaling af rektoren på New Yorks LaGuardia High School, hvor Chalamet selv er uddannet fra.

Chalamet ryddede bordet ved flere prisuddelinger tidligere på året, heriblandt Critics’ Choice Awards og Golden Globes. Men i marts tabte Chalamet ved Actor Awards.

Den prisuddeling er vigtig, fordi den afgøres af Hollywoods skuespillerforbund. Skuespillere udgør den største medlemsgruppe i Oscar-akademiet.

Peter Hammond, der er en erfaren underholdningsskribent hos Hollywood-mediet Deadline, siger, at Chalamets udtalelser ikke har haft nogen effekt på Oscar-uddelingen.

– Det er ikke en faktor. Det gik først viralt meget sent i forløbet, og det var ikke i tide til at påvirke afstemningen, siger Hammond.

Selv om Chalamet kom med udtalelserne i februar, gik de nemlig stort set ubemærket hen, indtil de begyndte at sprede sig på internettet midt i sidste uge. Oscar-afstemningen lukkede torsdag.

– Lige præcis den kommentar kommer ikke til at skade ham til Oscar-uddelingen, lyder det fra Hammond.

Hvis Chalamet ender med ikke at vinde, kan det dog også skyldes, at hans rolle som bordtennisspilleren Marty Mauser i “Marty Supreme” er selvoptaget og egoistisk, understreger Hammond.

– Det kan give vælgerne en grund til ikke at stemme på hans karakter, siger Hammond.

Hvis 30-årige Chalamet modtager prisen, vil det være hans første Oscar, og han vil være den næstyngste modtager nogensinde. Han var også nomineret sidste år for sin rolle som Bob Dylan i “A Complete Unknown”.

AFP

Tre personer er blevet dræbt i russiske drone- og missilangreb i nærheden af Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det skriver Mykola Kalasjnyk, der er leder af den militære administration i regionen Kyiv, lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Tidligere på morgenen lød det fra Kalasjnyk, at to personer havde mistet livet, og at yderligere fire personer var blevet såret i angrebene.

Også fredag blev en person dræbt i forbindelse med russiske angreb i Ukraine. Det meddelte Vladyslav Hajvanenko, der er guvernør i regionen Dnipropetrovska, der ligger i den sydøstlige del af Ukraine.

Yderligere seks personer blev meldt såret i angrebet.

Oleksandr Ganzha, der er leder af den regionale militæradministration i regionen, skrev fredag ifølge Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at russiske styrker har angrebet to forskellige steder i regionen.

I naboregionen Zaporizjzja lød det desuden fra guvernør Іvan Fedorov, at fire personer fredag var blevet såret under et russisk angreb nær regionens hovedby, der også hedder Zaporizjzja.

På den anden side af den ukrainsk-russiske grænse i den russiske region Belgorod sagde guvernør Vjatjeslav Gladkov ifølge Reuters, at en indbygger var blevet dræbt under et ukrainsk angreb.

Angrebet skete i en landsby, der ligger kort fra landegrænsen.

Repræsentanter for Ukraine, Rusland og USA har flere gange mødtes for at forhandle om en afslutning på den mere end fire år lange krig i Ukraine.

Den nuværende situation i Mellemøsten har ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gjort det svært at fortsætte forhandlingerne med USA.

Det sagde den ukrainske præsident ifølge flere ukrainske medier under et besøg i Frankrig fredag.

– Amerikanerne sagde, at de var klar til at mødes, men kun i USA, da krigen og sikkerhedssituationen forhindrede dem i at forlade USA, sagde Zelenskyj ifølge det statslige ukrainske nyhedsbureau Ukrinform.

Den ukrainske delegation har ifølge Zelenskyj meddelt USA, at man er klar til at mødes i Miami eller Washington D.C. i USA. Det forslag er ifølge præsidenten blevet afvist af Rusland, der har foreslået at mødes i Tyrkiet eller Schweiz.

USA har ifølge Zelenskyj afvist det russiske forslag.

Det Hvide Hus har natten til lørdag ikke umiddelbart reageret på en anmodning fra Reuters om en kommentar til udtalelserne fra Zelenskyj.

Politiet har anholdt en mand i starten af 20’erne efter et knivstikkeri på Odense Banegård Center fredag aften.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.

– Da vi kom derop, var der én, der var stukket i ryggen. Gerningsmanden løb ned og hoppede på et tog, der kørte i vestlig retning, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 18.35.

– Ud fra hvad tid toget kørte, kunne vi sjusse os frem til, at det var muligt, at han sad i to tog. Vi fik fat i DSB og fik de to tog tilbageholdt.

– Det ene var næsten nået til Middelfart på det tidspunkt, og det andet var næsten i Tommerup. Det var så det i Tommerup, som han var i, lyder det.

Politiet var klar til at tage imod den formodede gerningsmand, inden toget nåede frem til perronen. Her blev gerningsmanden anholdt.

– Senere fandt vi gerningsvåbnet, som var en kniv, siger Steen Nyland.

Den forurettede mand er også i begyndelsen af 20’erne, fortæller vagtchefen. Der var tale om et overfladisk knivstik.

Den anholdte er fortsat i politiets varetægt, og der vil lørdag blive taget beslutning om, hvorvidt han skal fremstilles.

– Vi venter til i morgen tidlig, hvor han vil blive afhørt af nogle efterforskere, siger han.

Politiet har umiddelbart ikke nogen mistanke om, at hændelsen skal være banderelateret.

USA’s militærs centralkommando, Centcom, har natten til lørdag dansk tid udslettet alle militære mål på den iranske ø Kharg.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social.

– For kort tid siden udførte USA’s centralkommando – på min anvisning – en af de mest kraftfulde bombeangreb i Mellemøstens historie og udslettede fuldstændig ethvert militært mål på Irans kronjuvel, Kharg-øen.

– Jeg har valgt ikke at udslette olieinfrastrukturen på øen. Men hvis Iran eller nogen anden gør noget, der forstyrrer den frie og sikre passage af skibe gennem Hormuzstrædet, vil jeg straks genoverveje den beslutning, skriver Trump.

90 procent af den iranske olie udskibes ifølge The Guardian på Kharg, der ligger dybt inde i Golfen nær det iranske fastland.

Øen er på størrelse med den danske ø Anholt. Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev dens infrastruktur udviklet under Irans olieekspansion i 1960’erne og 1970’erne.

En stor del af landets kyst var her for lavvandet, til at olietankerne kunne passere igennem, og derfor brugte man Kharg. Den ligger omkring 30 kilometer fra fastlandet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Det Arabiske Halvø. Strædet er i praksis lukket, da skibe ikke kan sejle sikkert igennem, efter at Irans Revolutionsgarde har taget kontrol over farvandet.

Da Trump natten til fredag bliver spurgt af journalister, hvorvidt den amerikanske flåde vil begynde at eskortere skibe gennem strædet, siger han, at “det vil ske snart”. Det skriver Reuters.

Trump har flere gange lovet at eskortere skibe gennem Hormuzstrædet. Det er blevet vurderet, at cirka 20 procent af alle verdens olie- og gasforsyninger normalt går gennem Hormuzstrædet.

Irans militær udtaler natten til lørdag, at hvis USA angriber Irans olie- eller energiinfrastruktur, vil Iran angribe faciliteter tilhørende olieselskaber, der samarbejder med USA i regionen.

Det rapporterer iranske medier ifølge Reuters.

12 læger, paramedicinere og sygeplejersker er blevet dræbt i et israelsk angreb på en lægeklinik i det sydlige Libanon.

Det melder Libanons sundhedsministerium sent fredag aften.

Krigen mellem henholdsvis Israel og USA på den ene side og Iran på den anden har ført til, at den militante milits Hizbollah har udført angreb på Israel i solidaritet med Iran.

Hizbollahs højborg ligger i Libanons hovedstad, Beirut.

Ifølge det libanesiske sundhedsministerium var der tale om et angreb på det primære sundhedscenter i byen Burj Qalawiya i det sydlige Libanon. Ud over de 12 dræbte ansatte blev én sundhedsmedarbejder såret, lyder det.

Angrebet er det andet mod sundhedssektoren på få timer, lyder det fra sundhedsministeriet. Et andet fandt sted i byen Sawaneh, der også ligger i det sydlige Libanon.

Her blev to paramedicinere, der var tilknyttet Hizbollah og gruppens allierede Amal-milits, dræbt.

Israel og USA udførte et storstilet angreb på Iran 28. februar, hvilket har medført uro i hele Mellemøsten.

Lederen af Hizbollah, Naim Qassem, sagde fredag, at hans gruppe er klar til en lang konfrontation med Israel.

– Vi har forberedt os på en lang konfrontation, og om Gud vil det, vil de (israelerne, red.) blive overraskede på slagmarken.

– Det her er en eksistentiel kamp, ikke en begrænset eller simpel kamp, sagde han i en transmitteret tv-tale.

Israel ødelagde fredag en bro over Litanifloden, der ligger mellem byerne i Zrariyeh og Tayr Falsay. Det har Libanons statsejede nyhedsbureau, NNA, oplyst. Broen deler det sydlige Libanon i syd og øst.

I en udtalelse beskrev Israels militær, IDF, broen som en vigtig overgang for Hizbollah mellem det nordlige og sydlige Libanon.

Angrebet er det første på libanesisk infrastruktur, der er blevet anerkendt af Israel, siden krigen begyndte.

AFP

USA udlodder en dusør på 10 millioner dollar – cirka 65,5 millioner kroner – for informationer om, hvor Irans nye øverste leder, Mojtaba Khamenei, befinder sig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dusøren gælder også oplysninger om ni andre iranske embedsmænd. Blandt dem er landets indenrigsminister og ministeren for efterretningstjenesterne.

USA’s præsident, Donald Trump, kaldte fredag lederne af Iran for sindssyge idioter (“deranged scumbags”, red.). Han skrev desuden, at han så det som en stor ære at slå dem ihjel.

Han sagde videre i et interview på Fox News, at USA vil ramme Iran hårdt over den næste uge.

Det omfatter tilsyneladende en fordobling af landets indsats i Mellemøsten, skriver AFP.

Tre amerikanske embedsmænd, der optræder anonymt, fortalte tidligere fredag til The Wall Street Journal, at USA sender et krigsskib og en tilhørende marineekspeditionsenhed til Mellemøsten.

Enheden består typisk af 5000 marineinfanterister og søfolk, skrev avisen. Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) og CNN er der dog blot tale om 2500 marineinfanterister.

Der er ikke frigivet nogen billeder af Mojtaba Khamenei, siden et israelsk angreb i begyndelsen af krigen dræbte en stor del af hans familie den 28. februar, skriver nyhedsbureauet Reuters. Blandt de dræbte var Khameneis far og kone.

Hans første udtalelse kom torsdag og blev læst op af en tv-vært. I udtalelsen sagde han, at han vil holde det strategisk vigtige Hormuzstræde lukket.

Khamenei opfordrede desuden Irans nabolande til at lukke amerikanske baser på deres territorium, hvis ikke Iran skal angribe dem.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde fredag, at Khamenei er såret og sandsynligvis vansiret.

– Vi ved, at den nye såkaldte ikke-så-øverste leder er såret og sandsynligvis vansiret. Han udsendte en udtalelse i går. En svag én, faktisk, men der var ingen stemme og ingen video. Det var en skriftlig udtalelse, sagde Hegseth.

En iransk embedsmand fortalte onsdag Reuters, at Khamenei var lettere såret, men at han fortsatte sit arbejde. Statslige iranske medier har ifølge Reuters rapporteret, at han har en krigsskade.

En føderal dommer har fredag blokeret flere stævninger af USA’s centralbank (Fed) og bankens øverste chef og bestyrelsesformand, Jerome Powell.

Det fremgår af en kendelse fra dommer James Boasberg og den føderale distriktsdomstol i Washington D.C., skriver mediet NBC News.

Det er præsident Donald Trumps administration, der har rejst sagerne mod den amerikanske centralbankchef.

Men ifølge dommer James Boasberg har administrationen ikke fremlagt beviser for, at Powell har begået noget ulovligt i en sag, der handler om håndteringen af en renovering af centralbankens hovedkvarter i Washington D.C.

Derimod vurderer han, at sagerne er blevet rejst med det formål enten at presse banken til at sænke renterne, hvilket er en mærkesag for Trump, eller at få Jerome Powell til at trække sig som øverste chef for banken.

– Et helt bjerg af beviser peger på, at regeringen rejste disse sagsanlæg mod bestyrelsen (af banken, red.), for at presse formanden til at stemme for lavere renter eller til at trække sig, skriver James Boasberg i kendelsen.

Powell har tidligere fortalt, at sagerne mod ham er relateret til en vidneforklaring, som han gav over for Senatets bankudvalg i sommeren 2025 om renoveringen af centralbanken.

Trump-administrationen har beskrevet renoveringen som unødvendigt dyr og prangende. Selv har Powell sagt, at renoveringen var nødvendig for at opgradere de forældede fysiske rammer omkring centralbanken.

Om Trump-administrationens beviser i sagen skriver James Boasberg:

– Regeringen har fremlagt stort set ingen beviser, der giver anledning til at mistænke formand Powell for en forbrydelse. Faktisk er dens begrundelser så tynde og udokumenterede, at retten kun kan konkludere, at de er et påskud.

– Retten finder derfor, at stævningerne blev indgivet med et upassende formål, og vil annullere dem.

Siden sin indsættelse som præsident i januar sidste år har Donald Trump forsøgt at få Fed til at sænke renten.

Trump har bebrejdet centralbankens politik for at svække økonomien og har luftet tanker om at fyre Powell. Det kan han dog ikke ifølge loven, der forhindrer, at centralbankchefen afsættes af politiske årsager.

Powell har været chef for Fed siden 2018, og da hans periode udløber i maj, er der kommet en naturlig anledning til at skifte ud på posten.

Trump har derfor – efter at Powell blev stævnet – nomineret det tidligere medlem af centralbankens bestyrelse Kevin Warsh som kommende chef for banken. Valget skal senere godkendes af Senatet.

I en udtalelse i januar sagde Powell, at han anså Trump-administrationens stævninger af ham som politisk motiverede:

– Jeg har dyb respekt for retsstaten og for ansvarlighed i vores demokrati. Ingen – og bestemt ikke formanden for Federal Reserve – står over loven, sagde Jerome Powell i en udtalelse i januar.

– Men denne hidtil usete handling bør ses i en bredere sammenhæng af administrationens trusler og vedvarende pres, sagde Powell.

En kvinde i 70’erne har fredag mistet livet i en brand i sit hjem.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

Ifølge mediet opstod branden i en villa i Gørlev syd for Kalundborg, hvor røgdykkere sent på eftermiddagen fandt kvinden, hvis liv ikke stod til at redde.

Ilden er slukket, og politiet er i gang med at undersøge årsagen til branden.

Kvindens pårørende er underrettet.

Det kommer i hvert fald ikke til at bidrage til fred i Ukraine, at USA har besluttet at lempe visse sanktioner mod Ruslands olie.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters under et besøg på universitetet Sciences Po i den franske hovedstad, Paris.

– Denne ene amerikanske lempelse kan give Rusland omkring ti milliarder dollar til krigen, siger Zelenskyj.

– Det bidrager bestemt ikke til at opnå fred.

Det er uklart, hvordan Zelenskyj er kommet frem til, at den russiske gevinst ved de lempede sanktioner kan blive ti milliarder dollar.

USA har besluttet midlertidigt at tillade andre lande at købe russisk olie og russiske benzinprodukter, der befinder sig i tankskibe på havet.

Det meddelte USA’s finansminister, Scott Bessent, natten til fredag.

Tiltaget skal gælde i 30 dage og er tænkt som et kortsigtet tiltag, der ifølge ministeren skal gøre noget ved de stigende oliepriser, som krigen i Iran og uroen i Mellemøsten har medført – uden dog at gavne Rusland for meget.

Ukraines præsident lægger ikke skjul på, at det ikke er til Ukraines fordel, at der er udbrudt krig i Mellemøsten, efter at USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar.

Krigen i Ukraine får simpelthen mindre opmærksomhed, når der hver dag er nye angreb på tværs af Mellemøsten.

– Krigen i Mellemøsten bidrager med intet godt for Ukraine. Det er forståeligt, at verdens opmærksomhed retter sig mod Mellemøsten, siger Zelenskyj.

Han tilføjer, at det risikerer at forværre Ukraines mangel på luftforsvarsmissiler, at de arabiske golfstater har gjort et stort indhug i deres våbenlagre, fordi de den seneste tid har skullet forsvare sig mod iranske missilangreb.

Ligesom til Ukraine leverer USA luftforsvarssystemer til flere stater på Den Arabiske Halvø, som er mål for iranske angreb.

Ud over at det er en økonomisk fordel for Rusland, at USA i en måned lemper sine oliesanktioner, kommer det Rusland og landets olieindustri til gode, at de globale oliepriser er steget som følge af uroen i Mellemøsten.

Priserne er steget, fordi en stor del af verdens olieproduktion normalt bliver transporteret ud gennem Hormuzstrædet, der i praksis er blevet lukket som følge af krigen. Strædet ligger mellem Oman og Iran.