Torsdag aften blev en militærhelikopter sendt i luften for at hjælpe politiet på Storstrømsbroen, der forbinder Sjælland og Falster.
Det oplyste Forsvarets Operationscenter.
Broen blev i forbindelse med indsatsen spærret for trafik. Lidt efter klokken 20.30 blev broen genåbnet.
Forsvaret kunne ikke oplyse, hvad opgaven handlede om og henviste i stedet til politiet for yderligere.
Politiet er ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelse.
Irans øverste leder, ayatollah Mojtaba Khamenei, blev alvorligt såret i amerikansk-israelske angreb, men er klar i hovedet.
Det skriver New York Times på baggrund af udtalelser fra fire iranske embedsmænd med informationer om hans helbred.
Mojtaba Khamenei har ikke vist sig offentligt, siden han tog over efter sin far, som blev dræbt i amerikansk-israelske angreb. Det har ført til spekulationer om hans helbred og tilstand.
Han er ifølge New York Times blevet opereret tre gange i benet og afventer en protese.
Derudover er han blevet opereret en gang i hånden, som langsomt er ved at genvinde funktionen, og han er alvorligt forbrændt på ansigt og læber.
Det gør det svært for ham at tale, og han vil ifølge embedsmændene med tiden få brug for plastikkirurgi.
Han har hverken udsendt video- eller lydbeskeder, da han ikke ønsker at fremstå svækket eller sårbar i sin første tale som ny leder.
New York Times-artiklen, der som helhed baserer sig på 23 interview, beskriver også magtstrukturen omkring Mojtaba Khamenei.
Kun ganske få mennesker må se den nye øverste leder, og han har i vidt omfang “i det mindste for nu” delegeret beslutningstagningen til en gruppe generaler, skriver avisen.
Håndskrevne beskeder gives videre til ham via et system af kurerer, der kører ad motorveje og mindre veje, indtil de når hans gemmested.
Ledende embedsmænd eller generaler fra Revolutionsgarden besøger ham ikke af frygt for, at Israel finder frem til ham og dræber ham.
Præsident Masoud Pezeshkian, som også er hjertekirurg, skulle dog være involveret i behandlingen af ham. Også landets sundhedsminister har angiveligt hjulpet til.
Mojtaba Khamenei blev udnævnt til posten som øverste leder den 8. marts. Han efterfulgte sin far, ayatollah Ali Khamenei, som blev dræbt i et angreb den 28. februar.
Forhandlingerne om at danne regering efter folketingsvalget i marts har ingen deadline og må tage den tid, de tager.
Det udtaler fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) ved et uformelt EU-topmøde på Cypern torsdag aften. Hun opfordrer parterne til at møde op og indgå i reelle forhandlinger, for der er brug for et højere tempo.
– Jeg synes, man skal komme ind til forhandlingsbordet. Danmark har brug for at få en regering på et tidspunkt. Vi har stadig tid til at forhandle i, men der er ingen, der opnår resultater ved ikke at komme til forhandlingerne.
– Der er ikke en slutdato på forhandlingerne, og forhandlingerne må tage den tid, de tager, siger hun.
Forhandlingerne har foreløbigt varet fire uger, efter at statsministeren blev udnævnt som forhandlingsleder – eller kongelig undersøger – dagen efter valget 24. marts.
Hverken rød eller blå blok fik flertal ved valget, og derfor er Moderaterne blevet tilskrevet en nøglerolle, da partiet fik de afgørende mandater.
Moderaterne mødte onsdag op til forhandlinger efter knap to ugers fravær, men en ny regering er ikke lige på trapperne af den årsag.
Formand Lars Løkke Rasmussen (M) sagde torsdag, at parterne stadig er langt fra at danne en regering. Tidligere har han sagt, de kunne tage en måned endnu.
Han har opfordret til, at Mette Frederiksen også forhandler med Venstre og De Konservative, men det ligger ikke lige for, at de to partier går med i en regering, da de er afvisende.
Tidligere på ugen lækkede de fra forhandlingerne og anklagede Socialdemokratiet for at ville bryde med det centrale velfærdsforlig.
Det afviste Socialdemokratiet, og parterne har siden fundet en løsning om at bekræfte forliget, når den nye regering er dannet.
Det betyder, at partier i den kommende regering også skal gå med i forliget.
Forud for valget lød det fra Socialdemokratiet, at partiet vil ændre på velfærdsforliget, så pensionsalderen i fremtiden kan stige langsommere. Det var et af partiets store udmeldinger op til valget.
Mette Frederiksen bekræfter, at det fortsat er partiets ønske at ændre forliget.
– Det er vigtigt, at vi har et velfærdsforlig. Jeg mener også, det er vigtigt, at vi har en aftale omkring danskernes pension, som tager højde for de forskelle, der er i vores arbejdsliv, og som også på den længere bane fremtidssikrer pensionssystemet, siger hun.
Parterne blev onsdag enig om at nedsætte en arbejds- og familielivskommission for at se på, om forliget skal ændres.
Spørgsmålet er, hvad lækket fra de to blå partier gør ved klimaet under forhandlingerne.
– Jeg tror i det hele taget, det er godt, når man forhandler med hinanden, at man har fortrolighed i forhandlingslokalet, siger hun kort.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har længe været en stopklods for Europas forsøg på at hjælpe Ukraine i krigen mod Rusland.
Men hans valgnederlag kan måske bane vejen for større enighed i EU. Det håber fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) efter det torsdag endelig lykkes de 27 EU-lande at blive enige om et vigtigt lån til Ukraine og den 20. sanktionspakke mod Rusland.
– Det er rigtig godt, at der har været afholdt valg i Ungarn. For vi har igennem lang tid haft et land, der har blokeret for, at vi har kunne træffe de nødvendige beslutninger, så vi kan passe på Europa, siger Mette Frederiksen.
Viktor Orbán var længe den eneste, der blokerede for EU-lånet til Ukraine. Han havde dog også opbakning fra Slovakiet til blokaden af den 20. sanktionspakke mod Rusland.
Hans farvel til posten som Ungarns leder kan føre til, at andre Ukraine-skeptiske lande vil dæmpe deres vilje til at gå op i mod flertallet af EU-lande.
– Det betyder ikke, at alle problemer er løst. For der også andre regeringer, der ser anderledes på den sikkerhedsmæssige situation, end vi gør fra dansk side.
– Så der er masser af udfordringer. Men alt andet lige, så er det lettere at få fælles fodslag i Europa. Og det er forudsætningen for, at Europa kan stå stærkt, siger Mette Frederiksen.
Hun kalder denne uges uformelle EU-topmøde for et møde i krigens skygge.
Hun henviser til krige i Mellemøsten og i Ukraine, som har forværret den sikkerhedspolitiske situation og medført højere priser for forbrugerne på en række varer.
– Når man lægger alt det sammen, er Europa i en sværere og farligere situation, end vi har været i rigtig mange år, siger hun.
Derfor er Europa ifølge Mette Frederiksen nødt til at opruste militært til et “egentligt totalforsvar”.
Samtidig bør Europa ifølge Mette Frederiksen udfase fossile brændsler for at stå stærkere.
Burger King har det fortsat svært i Danmark.
Det bekræfter årsregnskabet fra King Food Danmark, der ejer og driver 31 af kædens restauranter her i landet.
I 2025 endte selskabet med et underskud på 26,3 millioner kroner. Det er ottende år i træk med millionunderskud.
Tabet tilskrives blandt andet et højt inflationspres.
– Selvom den samlede inflation i Danmark (og resten af EU) ikke var lige så høj som i 2022 og 2023, steg priserne på visse råvarer med op til 65 procent, lyder det i regnskabet.
I regnskabet oplyser selskabet ikke noget om sin omsætning, men den giver derimod et indblik i bruttofortjenesten.
Den fortæller noget om, hvor meget en virksomhed tjener på sine produkter, når de direkte omkostninger er trukket fra.
Bruttofortjenesten endte på 110,7 millioner kroner i 2025. Det er et fald på næsten en million kroner fra året før.
Der er fundet alvorlig tvivl om ægtheden og indholdet af fremlagte uddannelsesdokumenter fra ansøgere fra Uganda, Tanzania og Kenya i forbindelse med praktik i landbruget.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) har derfor midlertidigt sat behandlingen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til praktik fra de tre lande i bero.
Det skriver Jyllands-Posten.
Ifølge Siri gælder det praktikforløb i det grønne område samt stillinger som fodermester og driftsleder.
Jyllands-Posten skriver, at praktikanter fra de tre lande sidste år udgjorde størstedelen af de udenlandske praktikanter i dansk landbrug.
Siri indførte i februar 2026 en skærpet sagsbehandling af ansøgere fra Uganda.
Behandlingen har blandt andet afdækket “mønstre i karakteroplysninger samt andre forhold”, som giver anledning til tvivl om ansøgninger fra de tre lande.
Styrelsen skriver på sin hjemmeside, at det derfor er nødvendigt midlertidigt at sætte behandlingen af ansøgningerne i bero, mens der gennemføres nærmere afklaringer af området.
De berørte ansøgere vil blive orienteret direkte.
Siri forventer at genoptage behandlingen af sagerne i juni 2026. Ændres tidspunktet, vil styrelsen orientere de berørte ansøgere.
Berostillelsen gælder ikke kun nye ansøgere.
Det gælder også personer, som allerede er i Danmark, og som ønsker at skifte praktikvært eller søge som fodermester efter endt praktikophold.
Ifølge Jyllands-Posten fik 565 ugandere sidste år tilladelse til at arbejde som praktikanter i landbruget. 193 kom fra Tanzania. 149 kom fra Kenya.
– Vi ser med stor alvor på tilfælde, hvor der kommer praktikanter til vores bedrifter på baggrund af urigtige informationer, siger Martin Kristian Brauer, direktør for Samfundsøkonomi og Erhverv i Landbrug & Fødevarer, til Jyllands-Posten.
Han tilføjer, at en længere pause i sagsbehandlingen på sigt kan skabe udfordringer for en række landmænd.
Tredjelande opfordres til at hjælpe med at lukke de huller i Ukraines økonomi, som ikke dækkes af et lån på 90 milliarder euro, som EU-landene har vedtaget.
Det skriver EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, EU-præsident António Costa og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en fælles udtalelse.
Tredjelande er lande, der står uden for EU.
De første udbetalinger fra lånet ventes i løbet af andet kvartal. Zelenskyj håber på maj, har han skrevet på det sociale medie X.
Det har tidligere været fremme, at Ukraine risikerer at løbe tør for penge i maj.
Derfor betoner von der Leyen, Zelenskyj og Costa vigtigheden af, at det går hurtigt med lånet.
– Ukraine-støttelånet vil sikre, at Ukraine kan imødekomme sine presserende budgetmæssige og forsvarsmæssige behov, hvilket gør det muligt for landet at vise modstandsdygtighed over for fortsatte russiske angreb, står der i udtalelsen fra de tre.
Alle tre “understreger vigtigheden af hurtig implementering af lånet”.
Kort efter den fælles udtalelse stiller de tre op til et pressemøde forud for det uformelle EU-topmøde i Cypern, som finder sted torsdag aften og fredag.
På pressemødet takker Zelenskyj EU-landene for støtten.
– Vi har en stærk og fundamental beslutning. Det er en beslutning taget af alle lederne og et enstemmigt EU. Vi er meget taknemmelige, siger han.
Netop en fælles beslutning har været svær at opnå. I mange måneder blokerede Ungarn for lånet, indtil der igen flød russisk olie til landet via en rørledning, som går gennem Ukraine. Rørledningen skulle repareres.
På pressemødet siger Von der Leyen, at meget af det forberedende arbejde til at få implementeret lånet er gjort. En tredjedel af lånet skal gå til Ukraines budget, mens to tredjedele går til forsvar, siger hun.
– I dag er en god for Ukraine og Europa, siger kommissionsformanden.
Onlinebutikken Boozt omsatte for 1,6 milliarder svenske kroner i første kvartal.
Det viser regnskabet, som er blevet offentliggjort torsdag.
Det svarer til 1,15 milliarder danske kroner.
Målt i kroner er der tale om en marginal fremgang på 0,6 procent sammenlignet med det tilsvarende kvartal sidste år.
Men fordi den svenske krone er blevet styrket, snyder tallene lidt, og regner man i stedet i konstante valutakurser, lyder væksten på fire procent.
Hermann Haraldsson, topchefen i Boozt, konstaterer i regnskabet, at Boozt dermed lever op til sin egen forudsigelse.
– Vi sagde, at 2026 ville blive et år med accelererende vækst. Første kvartal tyder på, at det vil være tilfældet, siger han.
Hjemmeværnet afspærrer hele torsdag aften og nat området, hvor to tog kørte frontalt sammen på lokalbanen Gribskovbanen i Nordsjælland.
Kollisionen fandt sted torsdag morgen, hvor i alt 37 personer befandt sig i togene. 18 personer er kommet til skade, heraf er fem alvorligt tilskadekomne.
Politiet, brandvæsen og sundhedsvæsen er færdige for i dag, oplyser vagtchef Jakob Tofte fra Nordsjællands Politi lidt efter klokken 17 torsdag.
– Hjemmeværnet spærrer stedet af frem til i morgen, hvor der skal være undersøgelser på stedet og togene skal flyttes, siger han.
Vagtchefens bud er, at arbejdet kræver, at der vil være afspærret på stedet i formentlig alle dagstimerne fredag.
Togulykken skete kort før klokken 06.30 på strækningen nord for Isterødvejen ved Hillerød.
Isterødvejen, der er en hovedfærdselsåre fra Hørsholm til Hillerød, er torsdag eftermiddag farbar. Dog er det ikke muligt at benytte afkørslen mod Kagerup. Den er afspærret.
Helsingevej, der går fra Isterødvejen op til Kagerup, er spærret i begge retninger.
– Det vil den være frem til formentlig sen eftermiddag i morgen (fredag, red.), siger Jakob Tofte.
Aktionærerne i Warner Bros. Discovery har sagt ja til at blive overtaget af filmselskabet Paramount Skydance.
Det skriver førstnævnte i en børsmeddelelse torsdag.
Dermed er fusionen kommet et skridt nærmere en afslutning.
– Med Paramount ser vi frem til at skabe en enestående virksomhed, der vil udvide forbrugernes valgmuligheder og gavne det globale kreative talentfællesskab, siger Warners bestyrelsesformand, Samuel A. Di Piazza, Jr.
I februar meddelte parterne, at de havde indgået en formel aftale, der værdisatte Warner Bros. Discovery til 110 milliarder dollar.
Det svarer til godt 700 milliarder kroner.
Tilbage mangler blandt andet myndighedernes godkendelse af aftalen, fremgår det af meddelelsen.
Kæmpeselskabet vil – hvis fusionen ender med at blive gennemført – omfatte CNN, HBO og Nickelodeon og nogle af de mest kendte titler i Hollywood.
Det gælder blandt andet Harry Potter, Game of Thrones og det såkaldte DC Universe.
Warner Bros. Discovery satte sig selv til salg i oktober sidste år.
Få måneder senere kom det frem, at Netflix havde indgået en aftale om at købe selskabet, men kort tid efter meldte Paramount sig på banen.
Siden fulgte en langvarig budkrig, som sidstnævnte endte med at vinde.
Hos fagforeningen for Hollywoods manuskriptforfattere Writers Guild of America (WGA) mener man, at fusionen bør stoppes. Sådan sagde fagforeningen i en udtalelse i februar:
– Den foreslåede Paramount-Warner-sammenlægning vil konsolidere kontrollen over to store film- og tv-studier samt streamingtjenester og to af de største arbejdsgivere for forfattere.
– Tabet af konkurrence vil være en katastrofe for forfattere, forbrugere og hele underholdningsindustrien. Fusionen må blokeres, lød det.
I slutningen af marts blev Paramount stævnet af det amerikanske justitsministerium, sagde flere unavngivne kilder til nyhedsbureauet Reuters.
Stævningen skal være med til at give myndighederne et indblik i, hvordan det vil påvirke konkurrenceforholdene på streamingmarkedet.
Derudover vil ministeriet gerne vide, hvordan biografmarkedet vil blive påvirket af opkøbet.
EU har fået et gennembrud med beslutningerne om EU-lånet til Ukraine og den 20. sanktionspakke mod Rusland.
Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.
– I dag har vi endelig brudt dødvandet. Ud over lånet på 90 milliarder euro til Ukraine har vi også vedtaget den 20. sanktionspakke.
– EU vil give Ukraine det, landet har brug for til at holde stand, samtidig med at vi lægger hindringer i vejen for dem, der muliggør Ruslands ulovlige aggression, siger Kaja Kallas.
De to beslutninger har i månedsvis været blokeret af Ungarn. Og for den 20. sanktionspakkes vedkommende også af Slovakiet.
Dermed har Ukraine måtte vente på de 90 milliarder euro, som landet blev lovet på EU-topmødet i december.
Samtidig har EU-landene ikke kunne stå sammen om at lægge pres på Rusland via nye sanktioner. Men det ændrer sig med torsdagens aftaler, mener Kaja Kallas.
– Ruslands krigsøkonomi er under stigende pres, mens Ukraine får et kraftigt løft.
– Vi må holde dette pres oppe, indtil Putin indser, at hans krig ikke fører nogen steder hen, siger Kaja Kallas.
De to beslutninger faldt på plads torsdag, efter der igen flød russisk olie via Druzhba-rørledningen til Ungarn og Slovakiet.
Det var kravet fra Ungarns afgående premierminister, Viktor Orbán, for at sige ja.
Dermed er det op til fortolkning om EU eller Ungarn vandt armlægningen.
I Bruxelles giver det nylige valgnederlag til Viktor Orbán dog håb om en ny kurs fra Ungarns side med færre veto’er mod hjælp til Ukraine og sanktionerne mod Rusland.
Ukraines præsident Zelenskyj kalder det for en “vigtig dag for vores forsvar og for vores relationer EU”.
– Denne pakke vil styrke vores hær, gøre Ukraine mere modstandsdygtig og gøre det muligt for os at opfylde vores sociale forpligtelser over for ukrainere, som fastsat i lovgivningen.
– Det betyder noget, at Ukraine får denne grad af økonomisk sikkerhed efter mere end fire år med fuldskala krig, skriver Zelenskyj på X.
Det har tidligere været fremme, at Ukraine risikerer at løbe tør for penge i maj. Derfor satser Zelenskyj på hurtig udbetaling af de 90 milliarder euro, der efter planen skal holde Ukraine kørende i de næste to år:
– Vi arbejder på at sikre, at den første delbetaling fra denne støttepakke bliver tilgængelig allerede i maj-juni.
– Midlerne fra den europæiske pakke vil blive rettet, blandt andet, mod våbenproduktion, indkøb af nødvendige våben fra partnere, som vi endnu ikke producerer i Ukraine, og forberedelsen af vores energisektor og kritiske infrastruktur til næste vinter, skriver Zelenskyj.
Selv om en kvinde bestemt anede uråd, da hendes mand to gange fik 600.000 kroner, vendte hun det blinde øje til og var med til at bruge det enorme pengebeløb.
Det har hun forklaret i Retten i Sønderborg torsdag, hvor hun er blevet idømt ni måneders fængsel for hæleri af særlig grov beskaffenhed.
Tre af de ni måneders fængsel er ubetingede og skal altså afsones.
– De anses for udstået ved den tid, hun har siddet varetægtsfængslet, siger specialanklager Trine Schjødt til Ritzau.
Den i dag 46-årige kvinde blev varetægtsfængslet 5. februar, og her var sigtelsen noget mere alvorlig.
Hendes mand sidder nemlig varetægtsfængslet i Portugal i en sag om fund af en enorm mængde narko på et skib i det sydeuropæiske land.
Først blev der fundet 1,3 ton, og en lille uges tid senere blev der fundet yderligere 523 kilo kokain på skibet.
Den danske kvinde blev koblet til det halve ton kokain.
I grundlovsforhøret 5. februar i Retten i Sønderborg nægtede hun sig skyldig i medvirken til, at ti mænd – herunder hendes mand – forsøgte at smugle kokainen fra Portugal til Danmark.
Hun blev dog fængslet til sagen og har siden da været frihedsberøvet.
Efter grundlovsforhøret har anklagemyndigheden vurderet, at kvinden ikke kunne retsforfølges for narkokriminaliteten, men alene for groft hæleri, som hun torsdag eftermiddag har tilstået.
Da de tre måneders ubetinget fængsel vurderes at være afsonet, kunne hun forlade Retten i Sønderborg som en fri kvinde.
Det var et kort retsmøde med en meget kort afhøring.
– Hun tilstod, at de penge stammede fra kriminalitet. Men hun sagde, at hun ikke vidste, hvilken kriminalitet de stammede fra, siger specialanklageren.
Der var heller ikke stor uenighed i retten om, hvad straffen skulle være.
Når man skeler til tilståelsen, der giver rabat, mente Trine Schjødt, at det skulle koste kvinden ti måneders fængsel, hvoraf tre måneder skulle være ubetinget. Forsvareren sagde ni måneder, heraf tre måneder ubetinget.
Det var blandt andet henset til, at kvinden er tidligere ustraffet, og at hun har gode personlige forhold, oplyser specialanklageren.
Der konfiskeres et beløb på 142.304 kroner, som er fundet hos kvinden.
Kvinden har modtaget dommen.
Mændene i narkosagen har forskellige nationaliteter, men dansk politi har oplyst, at mindst en af dem menes at have relation til en dansk rocker- eller bandegruppering.
Anholdelserne var sket om bord på et skib, der lagde til kaj ved Portimao på Portugals sydkyst. Myndighederne i landet har døbt sagen “Operation Valhalla”.
Det er endnu ikke afgjort, om sagen mod de ti mænd skal føres i Danmark eller i Portugal.
USA’s præsident, Donald Trump, vil have “skudt og dræbt” alle, der lægger miner i Hormuzstrædet.
Det skriver han i et opslag på Truth Social torsdag.
– Jeg har beordret, at den amerikanske flåde skal skyde og dræbe alle både, også selv om det er små både, som lægger miner i Hormuzstrædet. Der må ikke tøves, skriver Trump.
– Derudover er vores minestrygere i gang med at rydde strædet. Jeg beordrer hermed, at det skal fortsætte, men på et tredobbelt niveau.
Meldingen fra Trump kommer, mens det amerikanske forsvarsministerium ifølge The Washington Post har vurderet, at det kan tage op mod seks måneder at rydde den strategisk vigtige maritime flaskehals fuldstændig for de miner, som Iran har lagt ud.
Vurderingen blev ifølge den amerikanske avis delt under en briefing af medlemmer af Repræsentanternes Hus’ udvalg for de væbnede styrker. Det skriver avisen med henvisning til tre unavngivne kilder med kendskab til sagen.
Pentagon-talsperson Sean Parnell afviser dog ifølge nyhedsbureauet AFP historien. Han siger, at det er “uærlig journalistik”, når “medier håndplukker lækkede informationer, hvoraf meget er falsk, fra en fortrolig og lukket briefing”.
– Én vurdering betyder ikke, at den vurdering er plausibel, og seks måneders lukning af Hormuzstrædet er umuligt og fuldstændig uacceptabelt, siger Parnell.
Under vurderingen lød det ifølge avisen, at omkring 20 miner kan være blevet placeret i strædet. Nogle af dem skal være blevet udlagt ved hjælp af GPS-teknologi, hvilket gør dem sværere at finde. Imens menes andre miner at være blevet lagt ud af iranske styrker om bord på små både.
New York Times skrev tidligere på måneden, at en amerikansk embedsmand har sagt, at Iran ikke selv kan finde alle minerne.
Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.
Strædet er svært at besejle. Selve sejlrenden er kun omkring tre kilometer bred. Men det har stor betydning for verdens oliehandel.
Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.
Iran har sagt, at det ikke vil genåbne strædet, når USA blokerer iranske havne. Trump har forlænget en våbenhvile med Iran, men det er uvist, hvornår og om der skal være forhandlinger om en mere permanent aftale.
Venstre og De Konservative støtter, at Moderaterne kan tiltræde det centrale velfærdsforlig, når der engang bliver dannet en ny regering som følge af folketingsvalget i marts.
Tidligere lød det, at de to partier ikke var “trygge” ved at udsætte det til efter regeringsdannelsen, men de har nu fået en offentlig tilkendegivelse fra Socialdemokratiet og de andre partier i forliget og stiller sig tilfredse.
Det fremgår af et opslag på sociale platforme fra formand Troels Lund Poulsen (V).
– Vi har derfor netop meddelt Socialdemokratiet, at V og K kan tiltræde, at Moderaterne indtræder fuldgyldigt i et uændret forlig, så snart der er dannet en ny regering, skriver han.
Det centrale forlig stammer fra 2006 og sikrer, at borgerne arbejder længere, i takt med at levealderen stiger.
Diskussionerne om forliget har været tekniske og opstod, da Venstre og De Konservative lækkede oplysningerne fra forhandlingerne. Det vidner om forhandlingsklimaet, hvilket formand Mona Juul (K) kommer ind på.
– Et skridt tilbage og et skridt frem – det har været et unødvendigt cirkus.
– Velfærdsforliget kan genopstå uden ændringer, og så er vi tilbage ved udgangspunktet, skriver hun på sociale platforme.
Moderaterne deltog onsdag aften i forhandlinger på Marienborg med statsminister Mette Frederiksen (S), som leder forhandlingerne.
Efter mødet gav Socialdemokratiet et “ubetinget tilsagn” om, at Moderaterne kunne indtræde i forliget igen efter regeringsdannelsen.
Der var også enighed om at nedsætte en arbejds- og familielivskommission for at se på, om forliget skal ændres.
Forliget vil bestå af Venstre, De Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale og Moderaterne. Hvis andre partier går med i regering, vil de skulle tiltræde forliget i regeringsperioden, hvilket vil polstre forliget.
Forud for valget lød det fra Socialdemokratiet, at partiet vil ændre på velfærdsforliget, så pensionsalderen i fremtiden kan stige langsommere. Det var et af partiets store udmeldinger op til valget.
Det vil dog skulle forhandles på plads, og foreløbig vil partiet altså acceptere velfærdsforliget uden ændringer.
Forlig kan blive ændret, hvis partierne vil. Enten ved enighed eller ved at opsige forliget inden et valg og håbe på, at der er flertal for at ændre det efter valget.
Forlig bygger på håndslag mellem partierne og præcedens, og reglerne er ikke nedskrevet ved lov. Ved dannelsen af en blå regering i 2015 gjaldt det også, at forlig først blev genbekræftet efter dannelsen af regeringen.
En mand og en kvinde i Fredericia er blevet forbrændt i en ulykke torsdag eftermiddag.
Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.
Ulykken fandt sted ved 13.30-tiden i et hjem på Indre Ringvej, i forbindelse med at der blev fyldt ethanol på en biopejs. Andre medier har beskrevet det som en havelampe. Den brandbare væske blev antændt undervejs.
– Det giver en eksplosionsagtig brand, fortæller vagtchefen.
Manden, der er 48 år, og kvinden, der er 29, er blevet forbrændt i ulykken, men ingen af dem har fået livstruende skader.
TvSyd har skrevet, at manden blev alvorligt forbrændt i hovedet og på brystet, mens kvindens forbrændinger er på hænder og fødder.
Manden blev hentet med helikopter, mens kvinden blev kørt til hospitalet.
Ilden fik også fat i en garage eller lignende på grunden, men den er slukket igen.
Amerikanske soldater har bordet et tankskib i Det Indiske Ocean.
Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium torsdag.
Tankskibet er ifølge forsvarsministeriet lastet med iransk olie.
– Internationalt farvand kan ikke bruges som et skjold af sanktionerede aktører. Krigsministeriet vil fortsætte med at nægte ulovlige aktører og deres fartøjer manøvrefrihed, skriver forsvarsministeriet på X.
Sammen med udtalelsen har ministeriet slået en video op på mediet, der viser, hvordan flere helikoptere ankommer til et tankskib, og soldater fires ned med reb og går om bord på skibet.
Meldingen fra ministeriet kommer, dagen efter at Iran beslaglagde to skibe, som forsøgte at krydse Hormuzstrædet, oplyste Irans Revolutionsgarde ifølge nyhedsbureauet AFP.
Der var samme dag flere meldinger om angreb på skibe i strædet.
Iran siger torsdag, at det har fået sine første indtægter fra en afgift, landet opkræver for at sejle gennem strædet.
Siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar, har der gentagne gange været angreb på skibe i Hormuzstrædet, Den Persiske Golf og Omanbugten.
Den to uger lange våbenhvile mellem USA og Iran stod til at udløbe onsdag, men USA’s præsident, Donald Trump, meldte kort før tidsfristen ud, at han forlænger den for at give mere tid til forhandlinger.
Begge sider har anklaget hinanden for brud på aftalen, og Trump udtalte, at han opretholder den amerikanske blokade af iranske havne.
Den amerikanske blokade har fået hård iransk kritik, og det er fortsat uvist, om og hvornår der kommer en næste forhandlingsrunde mellem parterne. Iran har kaldt blokaden en hindring for “oprigtige forhandlinger”.
Den iranske parlamentsformand og topforhandler, Mohammad Bagher Ghalibaf, skrev onsdag på X, at der ikke er tale om en fuldstændig våbenhvile, når den bliver “brudt af en flådeblokade”.
– At genåbne Hormuzstrædet er ikke muligt med sådan et groft brud på våbenhvilen, skrev han.
Både EU-lånet til Ukraine på 90 milliarder euro og den 20. sanktionspakke mod Rusland er torsdag blevet vedtaget af EU-landene.
Det oplyser det cypriotiske EU-formandskab.
– De skriftlige procedurer vedrørende ændringen af forordningen om den flerårige finansielle ramme, der danner grundlag for støttelånet på 90 milliarder euro og den 20. sanktionspakke mod Rusland, er blevet afsluttet med et positivt resultat. Begge sager er blevet vedtaget med enstemmighed, oplyser en talsmand for det cypriotiske EU-formandskab.
Dermed bliver det uformelle EU-topmøde i Cypern indledt med en forløsning, der har været længe undervejs.
– Det cypriotiske formandskab har arbejdet utrætteligt for at sikre, at alle elementer, der var nødvendige for lånet, var på plads.
– Udbetalingen af lånet vil begynde så snart som muligt og yde afgørende støtte til Ukraines mest presserende budgetbehov. EU står fast i sin støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet, siger Makis Keravnos, der er Cyperns finansminister.
Under afgående premierminister Viktor Orbán har Ungarn siden EU-topmødet i december blokeret det vigtige lån til Ukraine.
Pengene skal både gå til det fortsatte krigsindsats mod Rusland og til at holde det ukrainske samfund kørende. Der har været meldinger om, at Ukraine vil løbe tør for penge i maj, hvis lånet ikke udbetales.
Derfor vil torsdagens beslutning udløse lettelse både i Ukraine og i Bruxelles.
Ungarn og Slovakiet har desuden længe blokeret den 20. sanktionspakke mod Rusland, som skal stramme grebet om den russiske olieeksport.
Den 20. sanktionspakke indeholder blandt andet grundlaget for et fremtidigt forbud mod søtransport af russisk olie.
Forbuddet skal ifølge det cypriotiske formandskab indføres i “tæt samarbejde og efter drøftelser” med G7-medlemmerne og andre deltagende lande.
Dermed er det indtil videre et åbent spørgsmål, om EU selv vil indføre forbuddet – eller vente på opbakning fra G7.
EU-Kommissionen har tidligere meldt ud, at EU kan indføre forbuddet uden opbakning fra G7-landene, heriblandt USA.
Det vil dog ikke have samme effekt som et forbud med USA.
Ud over det maritime forbud er 60 enheder blevet føjet til sanktionslisten over personer, enheder og organer, “der støtter Ruslands militær- og industrikompleks i dets angrebskrig mod Ukraine”.
De vil blive omfattet af strengere eksportrestriktioner for varer og teknologi med dobbelt anvendelse. Det vil sige, at de både kan anvendes til civile og militære formål.
Samt restriktioner for varer og teknologi, der kan bidrage til “den teknologiske forbedring af Ruslands forsvars- og sikkerhedssektor”.
Samtidig er 20 kredit- eller finansielle institutioner blevet føjet til sanktionslisten.
Endelig er 46 skibe blevet udpeget som del af Ruslands skyggeflåde, der transporterer energi og dermed tjener penge ind til Ruslands krigsmaskine.
Med torsdagens beslutninger tegner der sig måske en lysere fremtid med øget EU-sammenhold om Ukraine, efter valgnederlaget til Viktor Orbán.
Det kan Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, selv få en bedre fornemmelse af, når han torsdag aften deltager i en arbejdsmiddag ved topmødet.
Dermed kan Ukraine ende med at overskygge Mellemøsten, de høje energipriser og EU’s langsigtede budget, som ellers var hovedemnerne for det uformelle EU-topmøde.
En person er ramt af skud i byen Sunds, der ligger nord for Herning, og vedkommende er kørt til behandling på sygehuset.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Der meldes ikke yderligere ud om personen eller personens tilstand.
Politiet er torsdag eftermiddag rykket ud til den midtjyske by efter en anmeldelse om skyderi ved en adresse på Nørrevang.
– Vi er ved at afdække hændelsesforløbet og har afspærret et område på Nørrevang, skriver politiet kort før klokken 14.
EU-Kommissionen har sendt et brev til arrangørerne bag den internationale kunstbegivenhed Venedig Biennalen og informeret om, at EU har planer om at trække støtten til begivenheden.
Biennalen har 30 dage til at svare på brevet fra EU.
Årsagen er, at Rusland har fået lov til at genåbne sin pavillon ved årets arrangement.
Det oplyser en talsperson for kommissionen på et pressemøde torsdag.
Ifølge talspersonen er det mere konkret en bevilling på to millioner euro for de næste tre år til begivenheden, som kommissionen vil suspendere.
Det svarer til omkring 15 millioner danske kroner.
Efter starten på krigen i Ukraine i 2022 blev russiske kunstnere og institutioner ekskluderet fra store europæiske begivenheder, herunder Venedig Biennalen.
Biennalen i Venedig, der blev etableret i 1895, er den ældste af verdens kunstbiennaler, som er kunstudstillinger, der afholdes hvert andet år.
Den regnes for at være en af de mest kendte og største internationale udstillinger af samtidskunst.
Når Biennalen åbner i maj og løber over seks måneder, er det 61. gang at begivenheden afholdes.
Mange lande har en såkaldt pavillon ved Biennalen, hvor landet kan fremvise sin kunst.
Fra dansk side er det i 2026 kunstneren Maja Malou Lyse, der udstiller i Den Danske Pavillon.
Beslutningen om at lade Rusland deltage i kunstudstillingen fik i marts kulturministre fra 22 lande herunder Danmark til at sende et fælles brev til arrangørerne.
Det skrev Politico.
I brevet opfordrede kulturministrene Biennalen til “at genoverveje Den Russiske Føderations deltagelse”.
Samtidig fordømte EU’s teknologikommissær, Henna Virkkunen, og kulturkommissær, Glenn Micallef, i en fælles udtalelse beslutningen om russisk deltagelse.
EU-kommissærerne understregede, at EU’s medlemslande skal handle i overensstemmelse med EU’s sanktioner, og at den russiske deltagelse “ikke er forenelig med EU’s fælles respons på Ruslands brutale aggression”.
Reuters
Der er spænding til det sidste før det uformelle EU-topmøde i Cypern.
Det cypriotiske EU-formandskab har torsdag forlænget deadline for skriftlig procedure, der vil afgøre, om Ukraine endeligt får det 90 milliarder store EU-lån, som landet blev stillet i udsigt på EU-topmødet i december.
Den skriftlige procedure indeholder også den 20. sanktionspakke mod Rusland. Den har ligesom EU-lånet længe været blokeret af Ungarn.
Der er endnu ikke oplysninger om, hvornår deadline udløber. Men den forventes at blive kort.
Efter meldinger fra Slovakiet om at olien igen flyder igennem Druzhba-rørledningen, er der fortsat håb om, at Ungarn og Slovakiet vil droppe deres veto, så begge beslutninger kan gå igennem torsdag inden det uformelle EU-topmøde på Cypern.
Her vil Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, selv deltage.