Seneste nyheder

USA og Iran er enige på afgørende punkter, men der er stadig uvist, om der vil falde en aftale på plads.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i udtalelser til journalister mandag på vej om bord på præsidentflyet Air Force One.

Tidligere mandag meddelte Trump på Truth Social, at han havde bedt det amerikanske forsvarsministerium om at “udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage”.

– Vi laver en femdagesperiode, og så ser vi, hvordan det går. Hvis det går godt, ender vi med at få en aftale på plads.

– Ellers bliver vi bare ved med at bombe løs, siger præsidenten.

Unavngivne kilder i den iranske regering siger dog, at der ikke er nogen forhandlinger i gang mellem USA og Iran.

Men Trump siger, ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er forhandlinger i gang med en “højtstående person”, som ikke er landets øverste leder.

Han siger ifølge Sky News også, at der var forhandlinger søndag aften.

– De (Iran, red.) vil rigtig gerne lave en aftale. Vi vil også rigtig gerne lave en aftale. Vi kommer til at mødes i dag, formentlig på telefon, for det er meget svært for dem at komme ud, går jeg ud fra, siger Trump

Ejeren af platformen OnlyFans, Leonid Radvinsky, er død af kræft i en alder af 43 år.

Det oplyser OnlyFans i en pressemeddelelse mandag ifølge Reuters.

– Vi er dybt kede af at meddele, at Leo Radvinsky er død. Leo sov stille ind efter en lang kamp mod kræft. Hans familie har bedt om privatliv i denne svære tid, udtaler en talsperson fra OnlyFans ifølge Reuters.

OnlyFans blev lanceret i 2016 og er en abonnementsbaseret platform, hvor indholdsskaberne kan tjene penge ved at dele indhold – typisk bag en betalingsmur – med deres fans.

Platformen har en aldersgrænse på 18 år og består primært af pornografisk indhold.

Radvinsky var en ukrainsk-amerikansk iværksætter, der inden sin død var bosat i Storbritannien. Han opkøbte aktiemajoriteten i OnlyFans i 2018.

Ud over at have været hovedaktionær og fungerende direktør i OnlyFans siden 2018, har han også startet den pornografiske webcam-platform MyFreeCams.

Hundredvis af betjente fra immigrationsmyndigheden ICE er mandag blevet indsat i flere amerikanske lufthavne.

Det bekræfter USA’s ministerium for indenrigssikkerhed, Department of Homeland Security, over for nyhedsbureauet Reuters.

Det gælder ifølge Reuters 14 lufthavne. Blandt dem er Hartsfield-Jackson i Atlanta, som er USA’s mest travle lufthavn.

ICE-betjentene skal hjælpe med at varetage sikkerheden i lufthavne, som oplever betydelige bemandingsproblemer.

Søndag eftermiddag dansk tid meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at betjentene ville blive sendt ud for at assistere lufthavnene fra mandag.

Her sagde Tom Homan, som er USA’s grænsechef og Trumps øverste rådgiver i grænsespørgsmål, til CNN, at betjentene ikke skal udføre opgaver, de ikke er trænet i.

– Jeg forestiller mig ikke en ICE-agent sidde og kigge på en røntgenmaskine, for det er man ikke trænet i, sagde han i CNN-programmet “State of the Union”.

I stedet skal de bidrage med “ekstra sikkerhed”. Det kan være at overvåge udgange.

– Vi sammensætter en plan i dag og udfører den i morgen, sagde Homan søndag.

ICE har i de seneste måneder været i fokus på grund af myndighedens indsats imod illegale immigranter i landet. Det har ført til demonstrationer i flere byer.

Trump skriver mandag i et opslag på Truth Social, at når ICE håndhæver immigrationslovgivning, sætter han pris på, at de er maskerede.

Men det skal de ikke være, når de “hjælper vores land ud af det rod i lufthavnene, som Demokraterne har forårsaget”, skriver han på Truth Social.

Amerikanske medier har den seneste tid rapporteret om lange køer i flere af USA’s lufthavne på grund af en delvis regeringsnedlukning i landet.

Mere specifikt drejer det sig om ministeriet for indenlandsk sikkerhed, som siden februar har været uden finansiering. Det skyldes, at medlemmerne af Kongressen ikke er nået til enighed om en finansieringsaftale.

Demokraterne har nægtet at vedtage finansieringen på grund af uenigheder om håndhævelse af immigrationsreglerne, skriver The New York Times.

Ministeriet fører tilsyn med transportmyndigheden TSA, hvis ansatte blandt andet står for at scanne bagage og tjekke ID i amerikanske lufthavne.

På grund af den delvise nedlukning har omkring 50.000 TSA-ansatte arbejdet uden løn siden 14. februar.

Letbanen fra Ishøj til Rødovre Nord erstattes af busser i ugen, hvor Kristi himmelfartsdag falder.

Det skal gøre klar til åbningen af letbanens fulde rute fra Ishøj til Lundtofte i august.

Det oplyser Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Helt præcist drejer det sig om perioden mellem mandag 11. maj og søndag 17. maj.

– For at genere pendlerne mindst muligt, har vi bevidst valgt ugen med Kristi himmelfartsdag, hvor vi ved, at mange holder fri om fredagen, udtaler Søren Boysen, direktør med ansvar for driften i Hovedstadens Letbane.

De indsatte busser kommer til at køre mellem alle letbanestationerne med samme frekvens, som letbanen kører med vanligt.

– Vi håber, at vores nye mange pendlere vil have forståelse for årsagerne til lukningen og ligesom os ser frem til en sammenhængende letbane på tværs af syd og nord, fortæller Søren Boysen.

På nuværende tidspunkt har letbanestrækningen 12 stop, men når udvidelsen af ruten er færdig til august, vil letbanen stoppe ved i alt 29 stationer.

Den endelige strækning fra Ishøj til Lundtofte kommer til at dække otte kommuner i Region Hovedstaden.

Den første og sydlige halvdel af letbanestrækningen blev indviet 26. oktober 2025.

En længe ventet retssag om den værste togulykke, Grækenland nogensinde har oplevet, er mandag blevet udskudt til 1. april.

Der udspillede sig kaotiske scener i retsbygningen, da sagen mandag skulle gå i gang.

Det retslokale, hvor sagen skulle prøves, var alt for lille til de hundredvis af mennesker, der ønskede at følge sagen.

Det siger græske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge en regeringstalsmand er retssalen en af de største i landet og har plads til 460 mennesker.

Alligevel sad folk “pakket som sardiner” i salen, siger et ledende medlem af en af de organisationer for pårørende, der er stiftet efter ulykken.

Pladsproblemerne medførte indsigelser og protester fra både advokater og pårørende til ofrene. Det fik dommeren til at beslutte at udskyde sagen, skriver den græske avis Kathimerini.

57 mennesker mistede livet i ulykken ved byen Tempe i februar 2023, hvor et passagertog og et godstog stødte direkte sammen.

Kollisionen udløste en eksplosion, der betød, at mange af de ofre, der i første omgang overlevede, brændte ihjel.

De fleste af ofrene var studerende, der skulle fra hovedstaden Athen til Thessaloniki. Mange unge var på vej hjem med toget efter at have deltaget i et karneval hen over en weekend.

Ulykken har udstillet de huller og mangler, der gennem længere tid har været i sikkerheden omkring de græske jernbaner.

I alt er 36 mennesker tiltalt i sagen. Det omfatter en stationsforstander og flere ansatte i togselskabet, som er anklaget for at have et ansvar i ulykken.

Over 350 vidner er indkaldt i sagen, der holdes omkring 30 kilometer fra ulykkesstedet, skriver Kathimerini.

Retssagen skal blandt andet også afklare, om myndighederne har forsøgt at skjule beviser i sagen, skriver avisen videre.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, håber at få en handelsaftale med Australien på plads, når hun tidligt tirsdag morgen australsk tid møder Australiens premierminister, Anthony Albanese.

Det siger talsmand for EU-Kommissionen Olof Gill.

– Von der Leyen er i Australien, hvor hun møder premierminister Albanese meget sent mandag aften ifølge Bruxelles-tid eller meget tidligt tirsdag morgen ifølge Canberra-tid.

– Målet er at få lukket detaljerne i aftalen, siger Olof Gill.

Dermed fortsætter EU-Kommissionen ufortrødent arbejdet med at indgå handelsaftaler, der kan gøre EU mere uafhængig af USA.

Arbejdet med handelsaftalerne er ifølge EU-Kommissionen blevet “fordoblet”, efter at USA indførte ekstra told på europæiske varer.

Aftalen med Australien kan også føre til import af kritiske råmaterialer til EU og til et styrket forsvarspartnerskab med verdens mindste kontinent.

Det kræver dog, at det i første omgang lykkes von der Leyen og EU-kommissær for handel Maros Sefcovic at få aftalen over målstregen:

– Hvis aftalen falder på plads, så kan jeg fortælle alle mulige gode nyheder om mulighederne for eksport fra EU. Om mulighederne for import af kritiske råmaterialer.

– Om sikkerheds- og forsvarspartnerskab og de styrkede relationer mellem EU og Australien, som det vil repræsentere, siger Olof Gill.

EU-Kommissionen har dog lavet nogle foreløbige beregninger, som kan sige noget om omfanget af aftalen:

– Jeg kan sige, at ifølge vores fremskrivninger så vil en aftale give en reduktion i tolden på omkring én milliard euro om året for europæiske eksportører.

– Vi vil forvente, at EU’s eksport af varer til Australien vil vokse med omkring 33 procent. Og der er mange andre fordele, vi kan forvente, hvis det lykkes at få aftalen på plads, siger Olof Gill.

Von der Leyens underskrift på en mulig aftale er dog ikke nok i sig selv.

Det kræver en ratificering fra EU-landene og EU-Parlamentet, før aftalen er helt på plads på europæisk side.

Det har tidligere vist sig svært. Nogle landbrugstunge EU-lande som Frankrig og Polen har tidligere kæmpet imod handelsaftaler.

Også i EU-Parlamentet kan der være skepsis. Senest har EU-Parlamentet bedt EU-Domstolen om at vurdere den handelsaftale, som EU-Kommissionen ellers havde indgået med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Olof Gill er dog optimistisk:

– Hvis det lykkes at indgå aftalen, vil den bringe substantielle fordele for EU-eksportører, for EU-forbrugere og styrke vores relationer med en ligesindet partner.

– Samtidig vil vi sørge for at bygge den stærkest mulige beskyttelse af sensitive sektorer i EU ind i aftalen, siger Olof Gill.

Administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen håber, det lykkes at komme helt i mål.

Han fremhæver, at danske virksomheder allerede eksporterer årligt for omkring 21 milliarder kroner til Australien.

– Når den nye handelsaftale er fuldt indfaset, vil tolden være fjernet, tekniske handelsbarrierer afmonteret og adgangen for services og tjenesteydelser vil blive gjort lettere.

– Alt det betyder, at dansk eksport står til at stige med omkring 4,7 milliarder kroner, siger Lars Sandahl Sørensen.

En udveksling af synspunkter mellem komiker Omar Marzouk og journalist Jotam Confino eskalerede i 2024 i en sådan grad, at Confino anlagde en privat straffesag mod Marzouk, og nu er der faldet dom.

Københavns Byret oplyser mandag til Ritzau, at Omar Marzouk skal straffes med ti dagbøder á 2000 kroner.

Desuden skal han betale en godtgørelse til Jotam Confino på 75.000 kroner plus renter.

Derudover er Marzouk dømt til at betale sagens omkostninger for Jotam Confino, som af retten er fastsat til godt 24.000 kroner.

Det var blandt andet udsagn som “Men Jotam er efter min mening den største nazist på B.T.”, der fik journalisten til at lægge sag an mod komikeren.

De to parters ophedede samtale drejede sig om konflikten mellem Israel og Hamas og krigen i Gaza.

Jotam Confino, der arbejder som journalist i Israel, og som blandt andet arbejder for netmediet B.T., mente, at flere af komikerens ytringer var ærekrænkende.

Confino valgte derfor at anlægge en privat straffesag.

I modsætning til almindelige straffesager, hvor det er anklagemyndigheden, som rejser tiltale, behandles sager om æreskrænkelser ofte som private straffesager.

Selve retsforhandlingerne foregik i Københavns Byret over to dage i februar.

Herefter blev sagen optaget til dom, og efter at dommeren har haft en måned til at vurdere sagens indhold og holde den op mod den relevante jura, var dommen klar mandag klokken 13.

Den blev afsagt uden fremmøde, som det hedder. Det vil sige, at dommen bliver sendt til parterne.

Selve afgørelsen fra Københavns Byret og præmisserne for dommen er endnu ikke offentliggjort, men en medarbejder ved domstolen har telefonisk oplyst domskonklusionens hovedpunkter.

Det fremgår af dommen, at ud over en bødestraf og en godtgørelse, skal Omar Marzouk slette en række af de fremsatte udsagn.

Ritzau har anmodet Københavns Byret om en udskrift af dommen med henblik på at få indsigt i dens præmisser.

USA’s præsident, Donald Trump, skriver på Truth Social, at han har bedt det amerikanske forsvarsministerium om at “udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage”.

Det forudsætter, at “de igangværende møder og drøftelser forløber positivt”, skriver Trump.

USA og Iran har i de seneste to dage haft “meget gode og produktive samtaler” om en “fuldstændig og total løsning på vores fjendtligheder i Mellemøsten”, lyder det videre.

– Tingene går rigtigt godt, siger Trump i en kort kommentar til nyhedsbureauet AFP.

En kilde siger til Barak Ravid, som er journalist på nyhedsmediet Axios, at Tyrkiet, Egypten og Pakistan har videresendt beskeder mellem USA og Iran i de seneste to dage.

Det er sket i et forsøg på at deeskalere situationen, skriver Ravid på X.

– Mæglingen fortsætter og skrider fremad, siger kilden.

På Truth Social skriver præsident Trump, at samtalerne med Iran vil fortsætte i denne uge.

Iranske medier skriver dog, at der ifølge unavngivne kilder i regeringen ikke er nogen forhandlinger i gang mellem USA og Iran.

En kilde siger til det iranske nyhedsbureau Fars, at der hverken er direkte eller indirekte kommunikation med USA. Det skriver Reuters.

Ifølge kilden har Trump foretaget en retræte på grund af den iranske trussel om at angribe kraftværker i regionen.

Irans udenrigsministerium meddeler dog ifølge nyhedsbureauet Mehr, at der er “initiativer for at mindske spændingerne”.

Lørdag gav Trump iranerne en frist på 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet. Den frist ville være udløbet klokken 00.44 natten til tirsdag dansk tid.

Hvis det ikke skete, ville de iranske kraftværker blive “udslettet”, advarede han.

Iran svarede igen på Trumps trussel med at true med at minere Hormuzstrædet.

Desuden vil energianlæg i alle lande, der forsyner amerikanske baser med elektricitet, blive angrebet, lød Irans modsvar.

Lukningen af Hormuzstrædet har sendt olie- og gaspriserne i vejret.

Denne sejlrute er afgørende for, at olie og gas kan fragtes ud af de olie- og gasproducerende lande omkring Den Persiske Golf.

En femtedel af verdens olie sejler igennem her.

Mandag meddeler Oman, at landet arbejder intenst på at sikre passage gennem Hormuzstrædet.

– Hvad end man mener om Iran, har de ikke forårsaget denne krig, skriver Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, i et opslag på X.

– Den skaber allerede omfattende økonomiske problemer, og jeg frygter, at de vil blive meget værre, hvis krigen fortsætter.

Oman har tidligere mæglet i samtaler mellem USA og Iran angående det iranske atomprogram.

En 175 kilometer sammenhængende vandresti langs Danmarks længste å, Gudenåen, indvies lørdag 28. marts.

Det skriver GudenåSamarbejdet – et samarbejde mellem de otte kommuner, Gudenåen løber gennem – i en pressemeddelelse.

Over tre år har kommunerne arbejdet sammen med Naturstyrelsen om at forbedre og forbinde eksisterende stier langs åen og etablere nye stier, hvor der ikke var nogen.

De eksisterende stier var udfordret af, at flere af dem lå lavt og ofte blev oversvømmet.

Men nu er mange af stierne hævet med grus og træbroer.

Resultatet er, at man kan vandre hele vejen fra Gudenåens udspring nær Tørring i Vejle Kommune til udløbet i Randers Fjord.

Projektet har kostet 57 millioner kroner og har fået støtte af blandt andet A.P. Møller Fonden og Nordea-Fonden.

Det er Hedensted, Horsens, Skanderborg, Viborg, Vejle, Silkeborg, Randers og Favrskov kommuner samt Naturstyrelsen, der står bag projektet.

Organisatorisk har projektet haft hjemme i Favrskov Kommune, og her forudser borgmester Lars Storgaard (K), at det nye sammenhængende stisystem bliver et stort trækplaster for området.

– Vi har i Gudenå-kommunerne altid været glade for at have åen i baghaven, men det nye sammenhængende stisystem betyder, at vi rykker helt op i superligaen, når det drejer sig om attraktive vandremuligheder i Danmark, siger Lars Storgaard i meddelelsen.

Når vandet står højt i Gudenåen, vil stierne dog kunne blive oversvømmet, fremgår det.

Derfor er der nogle steder anvist alternative veje, som kan bruges, når vandet står højt.

Der er også opsat QR-koder langs stierne. Når man scanner dem med sin telefon, får man svar på, om stien er farbar på den næste strækning, eller om man skal gå en alternativ vej.

Indvielsen på lørdag sker med arrangementer i de otte Gudenå-kommuner.

Den russiske havn Primorsk nær grænsen til Finland er blevet ramt i den seneste bølge af droneangreb fra Ukraine.

Det oplyser regionens guvernør mandag på beskedtjenesten Telegram.

– En brændstoftank blev beskadiget i havnen i Primorsk, hvilket forårsagede en brand, skriver Aleksandr Drozdenko, guvernør i Leningrad-regionen i det vestlige Rusland.

Han tilføjer, at russisk luftforsvar har skudt over 50 droner ned. På det tidspunkt var luftforsvaret stadig i gang med sin indsats.

Havnen i Primorsk betegnes som vigtig for eksporten af russisk råolie.

Den ukrainske hærs generalstab har påtaget sig skylden for angrebet.

Den oplyser, at den har “ramt centrale anlæg for brændstof- og energiinfrastruktur” i Rusland, herunder i Primorsk.

– Omkring 60 millioner ton olie passerer årligt gennem havnen i Primorsk. Aggressoren bruger indtægterne fra oliesalg til at fortsætte krigen mod Ukraine, skriver den ukrainske militære ledelse på sociale medier mandag.

Leningrad-regionen har ikke hidtil været en hovedfront i Ruslands krig mod Ukraine.

Generalstaben hævder også at have ramt et olieraffinaderi i den centrale russiske by Ufa, der ligger omkring 1400 kilometer fra frontlinjen i Ukraine.

Rusland bombarderer Ukraine med næsten daglige luftangreb.

Ukraines luftvåben meddelte tidligere mandag, at Moskva natten over sendte 251 droner mod Ukraine. Af dem blev 234 skudt ned.

Gentagne gange er Ukraines energiinfrastruktur blevet ramt. Det har udløst strømafbrydelser, der har betydet, at millioner af ukrainere mangler både el og varme i vintermånederne.

Ukraine har svaret igen med droneangreb, der især er rettet mod Ruslands energianlæg og militære anlæg.

AFP

Det danske C25-indeks har mandag lavet lidt af en U-vending og vendt minus til plus.

Kort efter klokken 12 dansk tid var indekset nede med cirka to procent efter en weekend, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, har sendt nye trusler afsted mod Iran.

Men klokken 12.05 dansk tid har Trump skrevet på sit sociale medie, Truth Social, at han har bedt USA’s forsvarsministerium om at udsætte angreb mod iranske kraftværker i fem dage.

Umiddelbart efter præsidentens melding steg C25-indekset med over en procent.

Omkring klokken 12.40 er indekset oppe med 0,5 procent.

Trump skriver i sit opslag, at USA og Iran har haft “meget gode og produktive samtaler” om en “fuldstændig og total løsning på vores fjendtligheder i Mellemøsten”.

Samtalerne vil fortsætte i denne uge, lyder det fra Trump.

Lørdag gav Trump iranerne en frist på 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet. Hvis det ikke skete, ville USA angribe og “udslette” Irans kraftværker, lød det fra præsidenten.

Perioden på 48 timer stod til at udløbe natten til tirsdag.

Efter at USA og Israel angreb Iran, har Irans Revolutionsgarde taget kontrol over Hormuzstrædet, som er et stræde mellem Iran og Oman.

Strædet er cirka 60 kilometer bredt på det smalleste sted og forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene.

Under normale omstændigheder sejles omkring en femtedel af al råolie og flydende naturgas gennem Hormuzstrædet.

Derfor har lukningen af strædet fået olie- og gaspriserne til at stige.

Efter meldingen fra Trump mandag er olieprisen faldet markant.

Tidligere mandag var Pandora det eneste selskab i C25, som var i plus. Selskabet er stadig højdespringer med en stigning over ti procent.

Stigningen i Pandora-aktien falder sammen med, at sølvprisen er faldet markant den seneste tid.

Sølvprisen har indvirken på Pandoras omkostninger, da Pandora bruger sølv til en stor del af sine smykker.

Sveriges regering foreslår at sænke afgifterne på benzin og diesel midlertidigt.

Det skal gælde fra 1. maj til slutningen af september.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ud over de tre regeringspartier står også Sverigedemokraterna (SD) bag forslaget.

Afgiften skal i første omgang sænkes til EU’s minimumniveau.

– I praksis handler det om cirka en krone for benzin og 40 øre for diesel, siger SD’s partileder, Jimmie Åkesson, på et pressemøde mandag.

– Det koster omkring 1,5 milliarder at gøre det på denne måde, tilføjer han.

En svensk krone svarer til 69 danske øre. Dermed vil prisen for en midlertidig svensk afgiftssænkning ende tæt på en rund milliard omregnet til danske kroner.

Forslaget kommer i lyset af stigende oliepriser som følge af USA’s og Israels angreb på Iran.

Den iranske regering har svaret igen ved at lukke for skibstrafik i Hormuzstrædet, hvor en femtedel af verdens olie sejles igennem.

Partierne foreslår desuden en kompensation til svenskerne for de højere priser på el og gas.

Det kommer til at koste 2,4 milliarder (1,66 milliarder danske kroner).

Det kommer oven i den milliard svenske kroner, der allerede er afsat på området.

Kompensationen skal udbetales for januar og februar, lyder forslaget.

– De høje elpriser, som har været gældende i januar og februar, vil vi kompensere for, siger statsminister Ulf Kristersson fra centrumhøjrepartiet Moderaterna (M).

For en familie i et elopvarmet hus kommer det til at dreje sig om mellem 1000 og 2000 kroner, tilføjer han.

– Vi ser et behov for flere tiltag for at støtte familierne, siger energi- og erhvervsminister Ebba Busch fra Kristdemokraterna (KD).

Støtten kommer ikke til at gå til virksomheder, tilføjer hun.

Ud over M og KD består regeringen også af Liberalerna (L).

TT

Det kunne betale sig for Region Syddanmark at anke til landsretten i en sag om GDPR-sjusk.

For mens udfaldet i byretten blev en bøde på en million kroner, har Vestre Landsret mandag frifundet regionen for den ene af de to anklager, og dermed ender bøden også på det halve.

Det oplyser landsretten til Ritzau.

Region Syddanmark var tiltalt for to påståede brud på databeskyttelsesloven. Det ene omhandler data om 23.000 patienter, og her er regionen dømt i både by- og landsret.

Fra 4. januar 2019 til 23. august 2020 havde regionen ikke sikret et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i forbindelse med opsætning af en database til forskningsmæssige og kliniske formål.

Problemet var, at borgere i databasen kunne tilgå personoplysninger om de mere end 23.000 andre personer i databasen ved at ændre i URL-adressen, altså hjemmesidelinket.

I databasen var der blandt andet helbredsoplysninger om mindreårige, der var tilknyttet psykiatrien.

Ingen uvedkommende fik dog adgang til dataene – bortset fra den, som opdagede fejlen. Det har regionens log vist, skrev Datatilsynet i 2021.

Det andet forhold, som regionen er blevet frifundet for i landsretten, omhandler 3915 patienter.

Anklageskriftet beskriver, at en PowerPoint-præsentation med blandt andet helbredsoplysninger og personnumre på de mange patienter lå på regionens hjemmeside. Det var i perioden 25. maj 2018 til 5. marts 2020.

De mange data lå ikke til frit skue. Det var i stedet bagvedliggende data til et diagram, har Datatilsynet tidligere oplyst.

I dette forhold blev regionen frifundet, fordi landsretten fandt, at regionen havde passende foranstaltninger på området. Det oplyser advokat Dan Bjerg Geary, der har repræsenteret regionen i sagen.

Også i forholdet om databasen så landsretten mildere på regionens ageren, end byretten gjorde, beretter Dan Bjerg Geary.

– Regionen havde gjort meget, men der var behov for endnu flere test og kontroller, end man havde, siger han til Ritzau.

Selv om landsretten så med mildere øjne på det lovbrud, ender bødestørrelsen på samme niveau. Det skyldes ifølge advokaten, at den blev udregnet på en anden måde og ud fra markant større budgettal i landsretten.

Hvert af de to forhold udløste i byretten en bøde på 500.000 kroner.

Selv om bøden er halveret, er 500.000 kroner det højeste beløb, der er givet til en offentlig myndighed for GDPR-brud.

Beredskabsstyrelsen skal fremover kunne rykke ud og assistere kommunale beredskaber uden at være blevet bedt om det af lokale indsatsledere.

Det er indholdet af et lovforslag, som før valgudskrivelsen blev sendt i høring af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Men forslaget vækker skarp kritik fra beredskabsansatte, skriver Beredskabsinfo, der er en netavis for beredskabsområdet.

Tre organisationer, der repræsenterer fast- og deltidsansatte inden for beredskabet, har lavet et fælles høringssvar.

Her kritiseres forslaget for både at være udtryk for manglende respekt for lokale indsatslederes skøn og for dårlig anvendelse af ressourcerne.

– Forslaget om assistancer uden rekvisition sker uden respekt for den svære og komplicerede ledelsesopgave, indsatslederne løser, lyder det blandt andet.

De tre organisationer – Det Offentlige Beredskabspersonales Landsforbund, Ingeniørforeningen i Danmark og Teknisk Landsforbund – peger også på, at forslaget kan ende med unødige forsinkelser:

– Ved at Beredskabsstyrelsen afsender styrker, før de er rekvireret, vil det ske, at Beredskabsstyrelsen møder på et skadested med andet specialmateriel, end der konkret er behov for på skadestedet – en forsinkelse!, lyder det i høringssvaret.

Som det er nu, rykker Beredskabsstyrelsen kun ud, hvis de modtager en anmodning fra det kommunale beredskabs indsatsleder.

Forslaget lægger op til, at Beredskabsstyrelsen selv skal kunne vælge at rykke ud til større hændelser ud fra en vurdering af 112-meldingen.

Det kan for eksempel være ved større ulykker og katastrofesituationer.

Ministeriet skriver ifølge Beredskabsinfo i lovforslaget, at det vil “bidrage til at mindske responstiden og samtidig øge robustheden mest muligt i en indsats”.

Lovforslaget er ikke fremsat i Folketinget, og det vil først kunne ske, når en ny regering er tiltrådt.

Tivoli havde i 2025 en omsætning på 1,345 milliarder kroner. Det er det højeste i forlystelsesparkens historie.

Det fremgår af Tivolis årsregnskab, som er blevet offentliggjort mandag.

I løbet af 2025 har lidt flere end 4,3 millioner besøgende været forbi forlystelsesparken, som ligger i det centrale København.

Det er lidt flere end året før og det højeste antal siden 2019, hvor knap 4,6 millioner besøgte Tivoli.

Tivoli skriver i en pressemeddelelse, at omkring 1,5 millioner af de besøgende var udenlandske turister.

I 2025 var der fremgang i antallet af besøgende fra blandt andet USA og Sverige, lyder det.

Susanne Mørch Koch, som er administrerende direktør i Tivoli, kalder resultatet “meget tilfredsstillende”.

– Det giver os et solidt udgangspunkt for de investeringer, der skal udvikle Tivoli videre, siger hun i pressemeddelelsen.

Susanne Mørch Koch fremhæver blandt andet området omkring forlystelsen Dæmonen, som ifølge planen åbner i sommeren 2026 med et nyt og endnu ikke offentliggjort tema.

Investeringen i området er den største samlede investering nogensinde for Tivoli, lyder det.

– Ambitionen er fortsat klar: at skabe oplevelser, der sætter København på verdenskortet – og hvor tradition og fornyelse mødes, når gæster fra hele verden besøger Tivoli, siger Susanne Mørch Koch i pressemeddelelsen.

Omsætningen, når man inkluderer forpagtere og lejere i Tivoli, nåede over 1,9 milliarder kroner.

Indtjeningen før skat lyder på 156 millioner kroner, hvilket er en lille million mere end året før.

Det er samtidig det højeste nogensinde, hvis man ser bort fra 2019, hvor salget af onlinekasinoet TivoliCasino.dk bidrog ekstraordinært til resultatet.

Det fondsejede investeringsselskab Chr. Augustinus Fabrikker ejer 57 procent af aktierne i Tivoli. Resten er fordelt på cirka 21.000 aktionærer, skriver Tivoli på sin hjemmeside.

Mere end 2,9 millioner brugere har logget ind på Skats hjemmeside, siden Skattestyrelsen åbnede for adgangen til årsopgørelsen for 2025 fredag aften.

Det viser den seneste opgørelse på Skattestyrelsens hjemmeside.

Helt præcist drejer det sig om 2.928.951, der siden fredag aften frem til klokken 07.00 mandag har logget ind for at tjekke opgørelsen.

Tallet angiver antal klik, ikke unikke brugere.

Selv om der var nogle udfordringer med loginløsning NemLog-in lørdag formiddag, så er underdirektør i Skattestyrelsen Ulrick Junge glad for forløbet indtil videre.

– Det er kørt rigtig fint, og vi er ganske tilfredse med testforløbet og den officielle åbning i dag, fortæller han.

Ifølge underdirektøren er der foretaget lige under 600.000 rettelser i årsopgørelsen, hvor især feltet for befordringsfradraget – også kaldet kørselsfradraget – bliver rettet i stor stil.

Over to tredjedele af alle rettelser er foretaget i feltet for befordringsfradraget, hvor 422.000 borgere har været inde og registrere et fradrag i det felt.

Efter at håndværkerfradraget blev genindført fra 1. januar 2025, er der ifølge Ulrick Junge også allerede blevet foretaget omkring 20.000 rettelser i det felt.

Feltet for servicefradraget, som blandt andet dækker over ydelser som vinduespudsning eller rengøringshjælp i hjemmet, er blevet rettet af omkring 59.400 borgere.

Ventetiden på at komme ind på årsopgørelsen er også blevet en del mindre siden åbningen fredag.

Selv om der omkring klokken 10.00 er cirka en times ventetid i køen til årsopgørelsen, så toppede ventetiden lørdag eftermiddag, hvor der var op mod 225 minutters ventetid.

Har man som borger betalt for meget i skat, bliver beløbet udbetalt til ens NemKonto fra 24. april.

Har man derimod betalt for lidt i skat, er fristen for at indbetale sin restskat uden procenttillæg 1. juli.

Det danske C25-indeks falder mandag morgen med omkring to procent.

Det sker efter en weekend, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at udslette Irans kraftværker, hvis ikke landet åbner Hormuzstrædet inden for en tidsfrist på 48 timer.

Trump delte truslen på sit sociale medie, Truth Social, natten til søndag klokken 00.44 dansk tid. Dermed udløber de 48 timer umiddelbart klokken 00.44 natten til tirsdag.

Irans Revolutionsgarde har udtalt, at den vil gengælde angreb mod landets elsektor ved at angribe israelske kraftværker og kraftværker, som leverer strøm til amerikanske baser i Mellemøsten.

En halv time efter handelsstart er alle aktier i C25-indekset i rødt undtagen smykkeselskabet Pandora, som stiger over fire procent, og Novonesis, som stiger lige over nul procent.

Nederst i indekset ligger Zealand Pharma med et fald på omkring fem procent.

C25 er det toneangivende danske aktieindeks. Indekset er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen.

Udsving i de største selskabers aktiekurser betyder mere for den samlede udvikling i indekset end udsving hos de mindre selskaber.

USA og Israel indledte et omfattende angreb på Iran 28. februar. Iran har svaret igen ved at angribe mål i Israel og amerikanske mål andre steder i Mellemøsten.

Som følge af krigen har Irans Revolutionsgarde taget kontrol over Hormuzstrædet, som er et stræde mellem Iran og Oman.

Strædet er cirka 60 kilometer bredt på det smalleste sted og forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og resten af verdenshavene.

Under normale omstændigheder sejles omkring en femtedel af al råolie og flydende naturgas gennem Hormuzstrædet.

Derfor har lukningen af strædet fået olie- og gaspriserne til at stige.

Det har også skubbet priserne op, at olieraffinaderier, gasfelter og naturgasanlæg er blevet angrebet omkring Den Persiske Golf.

Siden de indledende angreb på Iran 28. februar er C25-indekset faldet omkring otte procent.

Indekset er faldet 11 ud af 16 handelsdage.

Frankrigs tidligere premierminister Lionel Jospin er død, 88 år. Det meddeler hans familie til det franske nyhedsbureau AFP.

Jospin døde søndag. I januar gennemgik han en “alvorlig operation”, meddeler familien uden at oplyse yderligere detaljer.

Lionel Jospin var Socialistpartiets regeringsleder under den konservative præsident Jacques Chirac fra 1997 til 2002.

Det blev han, efter at Chirac havde udskrevet valg i utide, som resulterede i et flertal til venstrefløjen.

Dermed måtte den konservative præsident leve med en premierminister, der havde en anden partifarve.

Lionel Jospin havde ellers tabt præsidentvalget til Chirac to år tidligere.

Både i 1995 og i 2002 stillede Jospin op i kampen om at indtage Élysée-palæet. Men begge gange tabte han til Chirac, der siden fik Jospin som sin premierminister på tværs af partiskellene efter valget i 1997.

Ved præsidentvalget i 2002 led Jospin et særligt ydmygende nederlag, da han i første valgrunde fik færre stemmer end både Jacques Chirac og tabte med et mulehår til Jean-Marie Le Pen fra det højrenationale parti Front National.

Efter det chokerende valgresultat, hvor en kandidat fra det yderste højre for første gang havde fået så stor opbakning ved et præsidentvalg, erklærede Jospin, at han trak sig ud af politik.

Alligevel vendte han flere gange tilbage på den politiske scene.

I 2006 var der optræk til, at Jospin agtede at forsøge sig som socialistisk præsidentkandidat endnu en gang, men han trak sig til fordel for Ségolène Royal, der året efter tabte præsidentvalget til den konservative Nicolas Sarkozy.

Som premierminister under præsident Chirac førte Jospin en forsigtig økonomisk politik og gennemførte privatisering af flere statsejede virksomheder.

Han gennemførte en række sociale reformer og fik bragt arbejdsløsheden drastisk ned. Hans regeringsperiode huskes ikke mindst for indførelsen af en arbejdsuge på 35 timer.

Det var også Jospin, der udvidede adgangen til gratis sundhedsydelser og sikrede, at alle – både heteroseksuelle og homoseksuelle – kunne indgå registrerede partnerskaber, der gav dem samme rettigheder som gifte par.

Da en politipatrulje søndag aften ville stoppe en motorcyklist, der kørte for hurtigt, gassede motorcyklisten voldsomt op. På et tidspunkt kørte motorcyklen over 200 kilometer i timen ved Kalundborg.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi mandag.

Det lykkedes motorcyklisten ved 22-tiden at stikke af fra patruljen, da han drejede af til et grønt område, hvor patruljebilerne ikke kunne køre med.

Ikke længe efter fik patruljen besked om, at der var sket en trafikulykke, og at en motorcykel var involveret.

Betjentene kørte til ulykkesstedet, hvor de kunne bekræfte, at den forulykkede 32-årige mand var den samme, som var kørt fra dem kort forinden.

Politiet konstaterede, at han var påvirket af både alkohol og stoffer. Der blev også fundet stoffer i hans lomme. Desuden havde han intet kørekort, og der var sat falske nummerplader på motorcyklen.

Manden var ved bevidsthed, da politiet fandt ham. Han blev kørt til tjek på sygehuset efter ulykken.

Han er sigtet for ikke at have fulgt politiets anvisninger, at have kørt for hurtigt to gange, at have kørt med nummerplader, der ikke hørte til køretøjet, at være påvirket under kørslen samt besiddelse af euforiserende stoffer.

Politiet har oprettet en sag om vanvidskørsel i forbindelse med hændelsen. Det vil typisk betyde, at køretøjet bliver beslaglagt med henblik på konfiskation.

Politiet er i besiddelse af køretøjet, og det skal nu vurderes, hvorvidt det er totalskadet, eller om det skal kræves konfiskeret.

Hvis motorcykel der er tale om, fremgår ikke. Det er også uvist, hvor høj en promille manden menes at have haft, og hvilken slags stoffer der nærmere bestemt var tale om.

En betjent blev natten til mandag trukket med en bil, som politiet ved 02-tiden havde stoppet på Gørlev Landevej i Gørlev på det vestlige Sjælland.

Det står i Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport mandag morgen.

Betjenten blev ved lav hastighed trukket med bilen i 15-20 meter. Her opgav den 34-årige fører sit forehavende, standsede bilen og stak så af fra køretøjet gennem døren på passagersiden.

Han blev kort efter stoppet af politiet og sigtet for blandt andet spritkørsel og vold mod polititjenestemand.

Betjenten kom ikke til skade i forbindelse med episoden.