Seneste nyheder

To tidligere spillere i Major League Soccer (MLS) er blevet idømt livstidskarantæne for at have spillet på kampe i den amerikanske liga. Det oplyser MLS mandag ifølge The Athletic.

Det drejer sig om 29-årige Derrick Jones, der senest spillede for Columbus Crew, og 28-årige Yaw Yeboah, som tidligere spillede sammen med Jones i Columbus og senest var i Los Angeles FC.

Begge blev tidligere sat på administrativ orlov i oktober, mens der blev undersøgt mistænkelig spilaktivitet.

MLS oplyser ifølge The Athletic, at ligaen havde modtaget advarsler om mistænkelig spilaktivitet. Ligaen havde efterfølgende hyret advokatfirmaerne Patterson Belknap Webb og Tyler LLP, som skulle gennemføre en undersøgelse.

Undersøgelsen viste ifølge MLS, at spillerne “deltog i omfattende væddemål på fodbold, herunder på deres egne hold, i løbet af sæsonerne 2024 og 2025.”

I ét tilfælde satsede begge spillere på, at Jones ville få et gult kort under en kamp mellem Columbus og New York Red Bulls den 19. oktober 2024. Jones fik et gult kort i det 35. minut.

MLS oplyser desuden, at der “ikke blev identificeret nogen beviser, som tyder på, at nogen af disse væddemål har påvirket udfaldet af en kamp”.

USA’s præsident, Donald Trump, siger i et interview, at krigen i Iran er langt foran de oprindelige tidsestimater på fire til fem uger og tæt på fuldført.

Det er Weijia Jiang, som er politisk journalist for CBS News, der gengiver dele af interviewet på det sociale medie X.

– Jeg tror, at krigen er rimelig fuldført, så godt som (“very complete, pretty much”, red.), siger Trump.

– De har ingen flåde, ingen kommunikation, de har intet luftvåben, fortsætter han.

Den amerikanske præsident kommer ikke umiddelbart med yderligere detaljer om den måske snarlige afslutning på krigen.

Mandag har været præget af store stigninger i oliepriserne på grund af krigen i Iran. Samtidig har aktiemarkeder taget nogle gevaldige dyk.

Imens har der været fortsatte meldinger om angreb flere steder i Mellemøsten. Det gælder blandt andet i Iran og Libanon, mens et missil affyret fra Iran blev skudt ned af Nato-luftforsvar i tyrkisk luftrum ifølge Tyrkiets forsvarsministerium.

Krigen begyndte 28. februar, hvor USA og Israel begyndte omfattende angreb i Iran.

Her blev Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, dræbt i et luftangreb.

Søndag blev Mojtaba Khamenei, der er søn af den dræbte ayatollah, valgt som landets nye øverste leder.

– Jeg har ingen besked til ham. Ingen overhovedet, siger Trump ifølge CBS om den nyvalgte leder.

Det ungarske regeringsparti Fidesz foreslår, at ungarske myndigheder i to måneder kan beholde guld og kontanter til en værdi af mange millioner euro, som er blevet beslaglagt fra to ukrainske køretøjer.

I sidste uge blev syv ukrainske bankansatte, som var på vej fra Østrig til Ukraine, tilbageholdt i Ungarn.

Det skete under mistanke om hvidvask.

De syv ukrainere transporterede guld og kontanter for over 500 millioner kroner.

Ukrainerne er blevet udvist, men kontanterne og guldet er fortsat i Ungarn.

Ukraine beskylder Ungarn for tyveri i sagen. Indledningsvist blev Ungarn også beskyldt for at tage de bankansatte som gidsler.

Ifølge den ukrainske udlægning bruger Ungarn de bankansatte og de beslaglagte værdier til at lægge pres på Ukraine for at få genoptaget russiske olieforsyninger via Druzjba-rørledningen.

Imens siger blandt andre Ungarns premierminister, Viktor Orbán, at han ønsker en forklaring på, hvorfor ukrainerne var i besiddelse af så store værdier.

Et lovforslag om at lade skattemyndighederne i Ungarn beholde guldet og kontanterne i to måneder – mens en efterforskning er i gang – er blevet sendt til parlamentet mandag. Det kan blive stemt igennem tirsdag.

Forholdet mellem Ungarn og Ukraine er i forvejen anspændt på grund af Orbans forbindelser til Rusland.

Reuters

Carsten Vagn-Hansen, der både har været tv- og radiodoktor på DR, er død i en alder af 87 år.

Det oplyser hans familie i en pressemeddelelse til DR.

Ifølge DR døde han blot tre dage efter sin hustru, Joan Vagn-Hansen.

– Familien er i dyb sorg over at miste, men vi ser også det smukke i, at de efter 65 år kan følges ad på deres sidste rejse, skriver familien.

Fra 1985-1987 deltog han som tv-læge på DR, og i perioden 1992-2005 var han vært på radioprogrammet “Spørg om sundhed”, som også blev sendt af DR.

“Spørg om sundhed” blev under lytterprotester nedlagt i 2003.

Efter radioprogrammet stoppede, blev han en del af programmet “Sundhedskonsulenten” på Dk4, som blev sendt indtil 2009.

Carsten Vagn-Hansen afsluttede sit lægestudie i 1965, og fra 1970 til 1988 arbejdede han som praktiserende læge i Aabenraa.

Han vendte dog ikke tilbage til hvervet som praktiserende læge igen, efter han blev kendt som tv-læge på DR i 1985. Han stoppede som praktiserende læge i 1988.

Carsten Vagn-Hansen har selv kaldt sin tilværelse efter 1988 for en “handelsrejsende i sundhed”.

Radiodoktoren har gennem sit liv vakt opsigt ved at være en varm fortaler for det, som mange af hans lægekollegaer har kaldt for alternativ og holistisk medicin.

Gennem sin karriere har han blandt andet advaret mod at bruge kemoterapi som kræftbehandling, hvor han i stedet anbefalede brugen af naturmedicin.

Hans råd i tv-programmet “Sundhedskonsulenten” på Dk4 blev beskrevet som nogle, der tog fat i årsagen til det, der plager, og ikke kun behandler symptomerne.

Sammen med sin hustru har han også udgivet to cd’er, og han har skrevet bøger om blandt andet stress, diabetes og om det gode liv.

Politiet har fundet et barn på syv måneder i god behold, efter at en barnevogn med barnet blev stjålet i Haderslev.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet skriver, at en gerningsmand er anholdt i sagen.

Barnevognen med barnet i blev stjålet omkring klokken 18 fra Haderslev midtby.

Efterfølgende blev barnevognen fundet tom.

Herefter meddelte politiet, at vidner havde set en mand gå med barnevognen mod Gravene i Haderslev og videre mod Inderdammen.

Barnevognen blev fundet tom på Storegade, som ligger tæt på både Gravene og Inderdammen.

Ole Aamann, som er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, har fortalt til Ekstra Bladet, at den tomme barnevogn blev fundet omkring en kilometer fra det sted, hvor den var blevet stjålet.

Israels udenrigsministerium har mandag udtalt, at Irans nyudvalgte øverste leder, Mojtaba Khamenei, er en “tyran, der vil fortsætte det iranske regimes brutalitet”.

Det skriver det israelske ministerium på det sociale medie X.

I opslaget står der, at “æblet ikke falder langt fra stammen”, hvor det også bliver beskrevet, at Mojtaba Khameneis hænder allerede er “plettet af det blodbad, der prægede hans fars styre”.

Mojtaba Khamenei blev udnævnt til ny øverste leder i Iran søndag aften af Ekspertrådet i Iran, der består af 88 medlemmer og udpeger den øverste leder i landet.

Inden udnævnelsen af Mojtaba Khamenei som øverste leder, havde Iran stået uden en officiel øverste leder siden 28. februar, hvor den tidligere leder, Ali Khamenei, blev dræbt i et israelsk luftangreb.

Mojtaba Khamenei er Ali Khameneis søn, og rygterne om, at han skulle overtage sin fars post efter hans død, havde varet længe, inden den officielle udmelding så kom søndag aften.

Ud over Israel har USA også reageret på udnævnelsen af Mojtaba Khamenei som ny øverste leder i Iran søndag aften.

USA’s præsident, Donald Trump, har udtalt sig til mediet New York Post, hvor han fortæller, at han ikke er tilfreds med valget af den nye iranske leder.

Selv om Donald Trump tidligere har sagt, at han ville dræbe enhver efterfølger til den afdøde og forhenværende leder af Iran Ali Khamenei, der blev valgt udenom ham, er han ikke helt så klar i spyttet over for New York Post.

– Jeg vil ikke fortælle jer det. Jeg er ikke glad for ham, siger han til New York Post, da han bliver spurgt om, hvorvidt han har tænkt at følge op på sine tidligere trusler.

Trump har også udtalt sig om udvælgelsen til det amerikanske medie NBC.

– Jeg synes, de har begået en stor fejl. Jeg ved ikke, om udvælgelsen kommer til at holde, men jeg mener, det er en fejl, siger Donald Trump til NBC som svar på spørgsmålet om hans holdning til Irans nye øverste leder.

Retssagen mod Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, er mandag begyndt på kaotisk vis med både tilråb og en længere pause efter blot 15 minutter.

Imamoglu fra oppositionspartiet CHP er en af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans stærkeste politiske modstandere.

Han blev fængslet for et år siden på den dag, hvor han blev udpeget som præsidentkandidat. Han står anklaget som del af en stor korruptionssag.

Ved begyndelsen af retsmødet fik Imamoglu at vide, at han skal vidne som en af de sidste.

Det fik borgmesteren til at kræve at få lov til at tale tidligere. Dommeren afviste, mens der blev råbt fordømmende tilråb.

– Skammeligt!, råbte tilhørere.

En forsvarsadvokat spurgte, hvorfor listen over rækkefølgen af vidner var blevet lækket til en regeringsvenlig avis, men ikke var blevet givet til forsvarerne.

Herefter fik dommeren tømt retslokalet og suspenderede retsmødet, der blev genoptaget tre timer senere.

Mandagens retsmøde blev afsluttet klokken 17.00, og klokken 10.00 tirsdag genoptages sagen.

Ngo’en Human Rights Watch har beskrevet retssagen som en “politisk motiveret” retsforfølgelse, der vækker “alvorlig bekymring”.

Anklagemyndigheden kræver Imamoglu idømt op til 2430 års fængsel.

Ifølge anklagerne stod den 54-årige politiker i spidsen for et vidtforgrenet kriminelt netværk, som han styrede “som en blæksprutte”. Der er over 400 tiltalte i den store sag.

Flere analytikere vurderer, at Ekrem Imamoglu næsten med sikkerhed ikke vil kunne stille op ved næste præsidentvalg i 2028.

Det skyldes blandt andet, at en anden sag sår tvivl om hans universitetsgrad, som er et krav for præsidentkandidater i Tyrkiet.

Demonstrationer er forbudt umiddelbart omkring domstolen. Men i nærheden havde støtter af Imamoglu samlet sig og lavet en lejr for CHP, Det Republikanske Folkeparti.

– Denne sag er politisk. Jeg tror ikke, at der er nogen korruption, siger den 74-årige pensionist Hülya Özturk ved lejren.

CHP vandt en stor sejr over AKP ved de tyrkiske lokalvalg i 2024.

AKP er Erdogans parti. Det er islamisk konservativt, mens CHP er sekulært.

AFP

AI-selskabet Anthropic har sagsøgt de amerikanske myndigheder i en strid om, hvad dets AI-model Claude må bruges til.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag.

Anthropic har afvist det amerikanske forsvarsministeriums krav om ubetinget brug af AI-modellen Claude.

Siden har USA’s præsident, Donald Trump, krævet, at den amerikanske regering omgående dropper samarbejdet med Anthropic.

Derudover har USA’s forsvarsministerium stemplet Anthropic som en “risiko i forsyningskæderne”.

Anthropic har insisteret på, at dets teknologi ikke skal bruges til masseovervågning af amerikanske statsborgere eller i fuldautomatiske våbensystemer.

Pentagon siger, at det opererer inden for loven. Leverandører skal ikke opstille betingelser for, hvordan deres produkter bruges, mener forsvarsministeriet.

Anthropic ønsker med søgsmålet at få ophævet klassificeringen som en “risiko i forsyningskæderne”.

– Disse handlinger er uden fortilfælde og ulovlige. Forfatningen giver ikke regeringen lov til at bruge sin enorme magt at straffe en virksomhed for at benytte sig af ytringsfriheden, står der ifølge Reuters i en meddelelse fra Anthropic.

Anthropic siger, at stemplingen som en forsyningsrisiko har store konsekvenser for selskabets forretning.

Der er ifølge nyhedsbureauet AFP tale om en klassificering, der typisk bruges til tech-selskaber fra andre lande, for eksempel kinesiske Huawei. Anthropic er amerikansk.

Med klassificeringen skal forsvarsselskaber og -entreprenører, der arbejder for Pentagon, kunne vise, at de ikke bruger Anthropics model i deres arbejde.

Frankrig og allierede lande er i gang med at forberede en “defensiv” mission for at kunne genåbne Hormuzstrædet mellem Iran og Oman.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, under et besøg i Cypern mandag.

Ifølge Macron handler missionen om at eskortere container- og tankskibe for gradvist at kunne åbne den vigtige handelsrute “efter afslutningen på den mest voldsomme fase af konflikten”.

– Det er afgørende for international handel, men også for strømmen af gas og olie, som igen skal kunne forlade denne region, siger Macron ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han giver dog ikke umiddelbart en tidsramme.

Hormuzstrædet er så godt som lukket som følge af krigen i Iran.

Det er en vigtig handelsrute for blandt andet olie. Omkring 20 procent af verdens forbrug af olie passerer gennem det smalle stræde.

Både SF, Enhedslisten og Alternativet – altså partier i rød blok – kritiserer statsminister Mette Frederiksen (S), fordi hun fortsætter med politisk at flirte med Venstre.

Senest gjorde Mette Frederiksen det i søndagens tv-duel hos TV 2, hvor den socialdemokratiske formand sagde, at det ikke var sikkert, at hun og Venstre-formand Troels Lund Poulsen skulle skilles efter at have siddet i regering sammen siden 2022.

– Mette Frederiksen fører et farligt dobbeltspil, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted.

– På den ene side går hun på valg på en masse rød-grøn politik, formueskat, kampen mod ulighed, sprøjteforbud og mere retfærdig pension, hvilket er rigtig godt, men samtidig vil hun ikke afvise en ny regering med højrefløjen, som åbenlyst vil betyde, at de løfter vil havne i skraldespanden. Det samme skete ved seneste folketingsvalg, siger Dragsted.

Ifølge Dragsted siger Mette Frederiksen to ting, men hun kan kun få det ene, mener han.

– Enten kan hun holde sine røde og grønne løfter, eller også kan hun gå i regering med højrefløjen.

– Jeg synes, at hun skylder danskerne et klart svar på det, inden de skal stemme, altså på, hvad hun vælger af de to ting. Lige nu aner man ikke, om det bliver fugl eller fisk, hvis man stemmer på Socialdemokratiet, og det mener jeg, er helt uholdbart, siger Dragsted.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, forstår heller ikke Mette Frederiksens behov for at holde døren åben for et videre regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre.

– Det er en smule absurd og ikke mindst nyt i forhold til de mange forslag om velfærd, Mette Frederiksen har lagt frem i valgkampen, som kun kan lade sig gøre sammen med SF, siger Olsen Dyhr til TV 2.

Også Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, ryster på hovedet af Mette Frederiksen.

– Det er utroligt, at Mette Frederiksen bliver ved at flirte med Troels Lund. Det er som at se ens veninde blive i et dårligt forhold, som alle ved, burde være sluttet for længe siden – især efter Troels har gjort klart, at han ikke ønsker at redde danskernes drikkevand, udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Mette Frederiksen har udtalt, at hun ser to regeringskonstellationer for sig efter valget 24. marts: Det kan være en regering hen over den politiske midte eller en regering “med afsæt i venstre side af Folketinget”, altså de røde partier.

Enhedslisten vil kun pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger og give hende muligheden for at danne regering, hvis hun går efter en rød regering, siger Dragsted.

SF vil gerne i regering igen, men Pia Olsen Dyhr har udelukket at sidde i regering med Venstre og for den sags skyld også De Konservative.

Dragsted mener, at Mette Frederiksen må være lige så klar, som Troels Lund Poulsen er på området.

Venstre-formanden udelukker intet på forhånd, men understreger dog, at hans førsteprioritet er en blå regering.

– Troels Lund Poulsen kan godt finde ud af at sige det klart. Mette Frederiksen burde også kunne gøre det og tone rent flag. Det hænger ikke sammen, sådan som hun siger det nu. Det er utroværdigt, siger han.

Norge har inviteret de nordiske statsministre til topmøde i Oslo søndag.

Her skal de mødes med Canadas premierminister, Mark Carney, skriver det norske statsministerium på egen hjemmeside.

– Norge og Canada står hinanden nær, og vi har meget til fælles. I en tid med stor international usikkerhed er det vigtigt at styrke samarbejdet mellem Canada, Norge og Norden, siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i pressemeddelelse.

Besøget finder sted samtidig med militærøvelsen Cold Response, som er en norsk øvelse i Nato-regi.

En hændelse denne weekend i New York City, hvor improviserede sprængladninger blev kastet under en demonstration, efterforskes som mulig terror.

Hændelsen kan være inspireret af Islamisk Stat (IS).

Det oplyser politi i New York ifølge nyhedsbureauet AFP mandag.

To mænd er tilbageholdt og anklaget for fem forhold, herunder støtte til en “udenlandsk terrororganisation” og “brug af et masseødelæggelsesvåben”.

Sprængladningerne, der ikke eksploderede, blev kastet under moddemonstrationer til en protest med navnet “Stop den Islamiske Overtagelse af New York City”.

Politiet mener, at mindst en af anordningerne var en sømbombe med TATP, der også er kendt under navnet Satans Mor, fordi det er meget ustabilt.

Ingen kom til skade ved hændelsen, der fandt sted i nærheden af New Yorks borgmesters embedsbolig.

– Jeg kan denne morgen bekræfte, at dette efterforskes som en IS-inspireret terrorhændelse, siger Jessica Tisch, der er politidirektør i New York City.

Politiet mistænker, at det var én mand, der kastede to mistænkelige anordninger.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP hørte den mistænkte råbe “Allahu Akbar”, som betyder “Gud er stor” på arabisk.

Den anden anholdte mistænkes for på et tidspunkt at have givet sprængladningen til den første mand. Sprængladningen landede i nærheden af en række politibetjente.

I et dokument, der opridser anklagerne mod de to mænd, fremgår det, at begge har henvist til IS i udtalelser efter deres anholdelse.

Begivenhederne fandt sted, efter at den højreorienterede influencer Jake Lang havde demonstreret uden for New Yorks borgmesters embedsbolig. Borgmesteren er Zohran Mamdani, som er muslim.

Lang, der tidligere er blevet benådet for sin rolle under stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021, demonstrerede imod “islamificering” og muslimsk bøn i offentligheden i New York.

AFP

Danske krigsskibe, helikoptere og dansk personel fra flyvevåbnet deltager de næste par uger i den norskledede Nato-øvelse “Cold Response”.

I alt flere end 25.000 soldater fra 14 Nato-lande deltager i øvelsen.

Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.

Øvelsen foregår blandt andet i havet ud for det nordlige Norge.

Nato-øvelsen skal understøtte “Arctic Sentry”, som er en Nato-mission, der samler militære øvelser i Arktis, og som har fokus på at øge sikkerheden i regionen – herunder omkring Grønland.

Et af formålene med “Cold Response” er at træne Nato-landenes soldater i at operere i et klima, der er præget af koldt og omskifteligt vejr.

Derudover skal soldaterne trænes i at begå sig i naturen i Arktis, som adskiller sig markant fra store dele af resten af verden.

Fra det danske flyvevåben deltager personel fra enhederne Air Control Wing og Helicopter Wing.

Air Control Wing overvåger luftrummet i Danmark, mens Helicopter Wing omfatter alle flyvevåbnets helikoptere og står for en lang række opgaver – herunder eftersøgning og støtte til politiet og danske specialoperationsstyrker.

En 73-årig mand sigtes for overtrædelse af jagtloven ved at have skudt en ulv i Oksbøl.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det var Naturstyrelsen, der lørdag aften anmeldte til politiet, at en ulv var blevet skudt i et skovområde i Oksbøl lørdag eftermiddag.

Ulven var blevet skudt i forbindelse med eftersøgning af påkørt vildt, der skulle aflives.

Ulven dukkede op og trak vildtet ind i et skovstykke.

En jæger, der var tilkaldt for at aflive det påkørte dyr, skød både det påkørte dyr og ulven, skriver politiet i meddelelsen.

Det skete, selv om ulven ikke umiddelbart havde været til fare for mennesker.

Ulve er per definition fredet og må kun skydes, hvis de kategoriseres som en såkaldt problemulv, og hvis myndighederne har givet tilladelse.

Kun én ulv herhjemme er indtil videre blevet lovligt nedlagt.

Det skete i januar, hvor en ulv blev skudt inden for et såkaldt ulvesikret hegn et sted i Klosterheden Plantage i Vestjylland.

Der er dog for nylig givet mulighed for at skyde ulve i området omkring Oksbøl og Blåvand.

Det er sket i kølvandet på flere tilfælde, hvor ulve er kommet tæt på mennesker i området.

Naturstyrelsen bekræfter over for Ritzau, at en ulv er blevet skudt, og at man har foretaget politianmeldelse i sagen. Men styrelsen har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Heller ikke Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der er myndighed på området, har kommentarer.

Formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen siger, at sagen har stor bevågenhed i jægerkredse.

– Vi holder meget skarpt øje med den her sag, fordi det er alvorligt, når en ulv bliver skudt.

– Der er klare regler for, hvornår en ulv må skydes, og de regler skal naturligvis respekteres, siger han til Ritzau.

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu iværksat en efterforskning, der skal klarlægge omstændighederne omkring hændelsen.

Ulven genindvandrede i 2012 til Danmark efter mere end 200 års fravær i den danske natur.

Den seneste opgørelse af antallet af ulve er fra foråret 2025, og her blev der anslået, at der var 42 ulve.

Der er blandt andet registreret ulve i Vestjylland, Midtjylland og det nordlige Jylland.

FodboldtrøjeFredag har endnu en gang slået rekord med omkring 14,6 millioner kroner indsamlet til Børnecancerfonden.

Det er cirka 800.000 kroner mere end den tidligere rekord, som blev sat sidste år.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

– FodboldtrøjeFredag er en stor dag og indsamling til fordel for Børnecancerfonden, siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør i Danske Spil.

Alle de indsamlede midler går ubeskåret til arbejdet med kræftramte børn og deres familier.

FodboldtrøjeFredag er en årlig indsamling, hvor folk ifører sig en fodboldtrøje for at støtte børn med kræft, og det er så muligt at donere penge til Børnecancerfonden. Initiativet er taget af Danske Spil.

Den store opbakning til indsamlingen begejstrer også direktøren hos Danske Spil, Nikolas Lyhne-Knudsen.

– Det er utroligt rørende at opleve den massive opbakning til FodboldtrøjeFredag igen i år. Hele Danmark stod sammen i kampen for børn med kræft, og det betyder rigtigt meget for de familier, der er ramt.

FodboldtrøjeFredag har siden 2022 indsamlet penge til Børnecancerfonden, og hvert år siden opstarten har der været fremgang i de indsamlede midler.

Danske Spil oplyser, at der i det første år blev indsamlet 1,5 millioner kroner – og det indsamlede beløb er i 2026 vokset til 14,6 millioner kroner indtil videre.

Donationerne går til forskning, oplysning og støtte til familier med kræftramte børn.

Hvert år får cirka 200 børn i Danmark kræft, og over halvdelen af de sygdomsramte børn får senfølger, skriver Danske Spil i sin pressemeddelelse.

Af de børn som oplever at få kræft, overlever seks ud af syv.

Børnekræft er stadig den medicinske sygdom, som flest børn over et år dør af.

Det endelige beløb er endnu ikke opgjort, da det stadig er muligt at donere til indsamlingen.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk har droppet et søgsmål, som det anlagde mod det amerikanske onlineapotek Hims & Hers i februar.

Det bekræfter Novo Nordisk i en pressemeddelelse mandag.

Det danske medicinalselskab lagde sag an mod onlineapoteket som led i kampen mod salget af kopier af dets vægttabs- og diabetesmedicin i USA.

Sagsanlægget kom, efter en melding om at Hims & Hers ville lancere en kopivariant af Novo Nordisks Wegovy-pille.

Novo ville imidlertid have rettens ord for, at Hims & Hers permanent skulle stoppe salget af kopimedicin, som krænkede Novos patenter.

Hims & Hers trak efterfølgende planerne om en kopipille tilbage.

Mandag bekræfter kamphanerne i stedet, at de har indgået et nyt samarbejde med hinanden.

Samarbejdet ventes at træde i kraft senere denne måned, og det betyder, at det amerikanske apotek får lov til at sælge Novos midler via dets platform.

Som en del af aftalen er Hims & Hers desuden gået med til, at den ikke længere vil sælge eller markedsføre kopier af Novos medicin.

Salget af kopimedicin har kostet Novo Nordisk dyrt og har været en af årsagerne til, at medicinalselskabet nedjusterede sine forventninger i løbet af 2025.

På en sundhedskonference i USA i begyndelsen af året estimerede Novos topchef, Mike Doustdar, at der er op mod 1,5 millioner amerikanere, som bruger en kopiversion af et vægttabsmiddel.

I USA er det lovligt for såkaldte compounders at producere og sælge kopier af medicin, som der er mangel på. Det er også lovligt at sælge versioner, som er lavet ud fra en patients særlige behov.

I en periode var der mangel på vægttabsmidlet Wegovy, fordi Novo Nordisk ganske enkelt ikke kunne følge med den voldsomme efterspørgsel.

Men det lykkedes Novo Nordisk at skrue tilstrækkeligt op for produktionen, så midlet blev taget af mangellisten.

Dermed skulle salget af kopivarianter af Wegovy som følge af mangel stoppe senest 22. maj 2025.

Men salget fandt fortsat sted – ifølge Novo Nordisk under dække af at være lavet ud fra personers særlige behov.

Udenrigsministeriet planlægger ikke at sende yderligere særfly med strandede danskere fra De Forenede Arabiske Emirater til Danmark.

Det skriver ministeriet i sin rejsevejledning for emiraterne mandag.

– Da der er hurtigere og billigere udrejsemuligheder med kommercielle fly, og da interessen for et nyt særfly har været begrænset, planlægger Udenrigsministeriet ikke på nuværende tidspunkt at arrangere et nyt særfly, men følger situationen, skriver ministeriet.

Natten til mandag landede det første og foreløbigt eneste særfly fra Mellemøsten, som Udenrigsministeriet har arrangeret, med 155 personer om bord i Københavns Lufthavn.

I weekenden opfordrede Udenrigsministeriet danskere i Mellemøsten til at henvende sig, hvis de var interesserede i at komme med et nyt særfly fra De Forenede Arabiske Emirater.

Fristen for at kontakte ministeriet var mandag klokken 10.

Udenrigsministeriet påpeger, at det fortsat er muligt at købe billetter til direkte flyafgange med Emirates fra Dubai til København fra 10. til 14. marts.

Siden 28. februar har der været begrænsede muligheder for at rejse ud af store dele af Mellemøsten på grund af krigen mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden.

Flere lande i regionen har lukket deres luftrum – herunder Qatar, der ligesom Dubai er et knudepunkt for international flytrafik.

Qatar Airways gennemfører dog et antal særflyvninger fra Doha til europæiske destinationer. Har man billet til Qatar Airways vil man blive kontaktet af flyselskabet, skriver Udenrigsministeriet mandag aften. Afgangene fra Doha kommer ikke til at sætte kurs mod Danmark.

For at hjælpe strandede danskere i landet har Udenrigsministeriet desuden henvist til busser, der de seneste dage er kørt fra Doha i Qatar til Riyadh i Saudi-Arabien, hvorfra der hidtil har været kommercielle flyafgange.

Den seneste busafgang var mandag morgen.

Udenrigsministeriet har ikke oplyst, om der planlægges flere busafgange på strækningen. Ritzau forsøger at få svar fra ministeriet.

Et missil affyret fra Iran er blevet skudt ned af Nato-luftforsvar i tyrkisk luftrum, skriver Tyrkiets forsvarsministerium i en udtalelse.

Nato-talsperson Allison Hart bekræfter i et opslag på X, at Nato endnu engang har afværget et missil med retning mod Tyrkiet.

Det er anden gang, at et missil fra Iran er blevet skudt ned af Nato-luftforsvar i tyrkisk luftrum.

Det tyrkiske forsvarsministerium oplyser, at vragdele er faldet ned i et øde område ved Gaziantep. Der er ingen meldinger om døde eller sårede.

Samtidig siger ministeriet, at Tyrkiet vægter gode naborelationer og regional stabilitet højt, men understreger, at landet vil tage de “nødvendige skridt” mod “enhver trussel mod landets territorie og luftrum”.

Tyrkiet har været medlem af Nato siden 1952.

Så sent som lørdag sendte landets udenrigsminister, Hakan Fidan, en advarsel til Iran efter nedskydningen af det første missil.

– Vi talte med vores venner i Iran og sagde, at hvis det var et missil, der var kommet på afveje, så var det én ting, sagde Fidan ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjede:

– Men hvis dette fortsætter, så er vores råd: vær forsigtige, lad ikke nogen i Iran begive sig ud på sådan et eventyr.

Over for The New York Times sagde to unavngivne embedsmænd i sidste uge efter meldingen om det første missil, at missilet var rettet mod luftbasen Incirlik, der ligger lidt uden for byen Adana i det sydlige Tyrkiet.

Basen huser flere udenlandske styrker, herunder amerikanske og andre Nato-allierede. Amerikanerne har haft tilstedeværelse på basen i årtier.

Tyrkiet har ifølge avisen Times afvist, at landets luftrum bliver brugt til angreb på Iran.

Incirlik huser ifølge Reuters amerikanske atomsprænghoveder og er blevet brugt til at støtte den internationale koalition, der kæmper mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Irans væbnede styrker har tidligere afvist i en udtalelse offentliggjort af iranske statsmedier at have affyret det første missil mod tyrkisk territorium.

Der er fra iransk side endnu ingen udtalelse vedrørende meldingen om endnu et missil nedskudt i tyrkisk luftrum.

Mandagens hændelse sker samme dag, som det amerikanske udenrigsministerium “kraftigt” opfordrer amerikanere i den sydøstlige del af Tyrkiet til at forlade området.

Det skriver ministeriet i en opdateret rejsevejledning for landet.

To et halvt års fængsel og en bøde på 4,3 millioner kroner.

Det er straffen, som direktør i den aarhusianske urforretning Knud Pedersen Ure A/S – Niels Peter Smalbro Christensen – mandag er idømt.

Han er ved Retten i Aarhus fundet skyldig i omfattende momsunddragelse og dokumentfalsk.

En tidligere sælger i forretningen idømmes halvandet års fængsel og en bøde på 1,6 millioner kroner.

De to nægtede sig i retten skyldige.

Retten finder, at de to systematisk gennem årene fra 2018 til 2022 har unddraget statskassen for momsindtægter i millionklassen.

Det skete ved, at de solgte Rolex-ure uden moms.

På papiret så det ud som om, at urene var solgt til personer uden for EU. Derved kan momsen efter reglerne fratrækkes.

Men reelt var urene solgt til herboende personer, og urene havde aldrig forladt Danmark. Dermed skulle der have været betalt moms af urene.

I flere tilfælde blev fakturaer udstyret med toldstempler, der skulle dokumentere, at urene var udført af landet.

Men toldstemplerne var efter rettens vurdering falske.

Der er ifølge retsformanden tale om “organiseret, systematisk momsunddragelse begået i forening over en længere periode”.

Af samme grund er der ikke grundlag for at gøre straffen hverken helt eller delvist betinget, lyder begrundelsen.

Flere af aftagerne af urene er også blevet dømt i sagskomplekset.

Sidste år blev to mænd – en bager og en brugtvognsforhandler – idømt henholdsvis tre og seks måneders betinget fængsel og bøder for at have aftaget ure uden moms fra forretningen.

Under retssagen kom det frem, at kokken Wassim Hallal fra den aarhusianske michelinrestaurant Frederikshøj har betalt en bøde på 530.000 kroner for manglende moms for ti ure købt hos urforretningen.

Kokken har i et skriftligt svar til Ritzau forklaret, at han handlede i god tro og ikke havde haft forsæt til at begå momsunddragelse.

Sælgeren i urforretningen meddelte umiddelbart efter domsafsigelsen, at han ønsker at anke dommen.

Niels Peter Smalbro Christensen, der i retten er iført mørkt jakkesæt og slips, bad om fem minutters pause sammen med sin advokat.

Derefter meddelte advokaten, at dommen ankes til landsretten. Målet er frifindelse, lød det.

Amerikanere i den sydøstlige del af Tyrkiet “opfordres kraftigt” til at forlade området.

Det skriver det amerikanske udenrigsministerium i en opdateret udgave af den amerikanske rejsevejledning for Tyrkiet.

Her oplyses det desuden, at det amerikanske generalkonsulat i byen Adana, der ligeledes ligger i den sydlige del af landet, har lukket dets konsulære tjenester.

Samtidig råder udenrigsministeriet alle ikke-essentielle ansatte og alle familiemedlemmer til amerikanske regeringsansatte til at forlade generalkonsulatet på grund af “sikkerhedsrisici”.

Det sydøstlige Tyrkiet omfatter ifølge den amerikanske rejsevejledning provinserne Adana, Adiyaman, Batman, Bingol, Bitlis, Diyarbakir, Elazig, Gaziantep, Hakkari, Hatay, Icel, Kilis, Kahramanmaras, Malatya, Mardin, Mus, Osmaniye, Siirt, Sanliurfa, Sirnak, Tunceli og Van.

Kort efter meldingen fra det amerikanske udenrigsministerium, oplyser Tyrkiets forsvarsministerium i en udtalelse, at Nato-luftforsvar for anden gang har nedskudt et missil afsendt fra Iran i tyrkisk luftrum.

Ministeriet oplyser, at vragdele er faldet ned i et øde område ved Gaziantep. Der er ingen meldinger om døde eller sårede.

Samtidig siger ministeriet, at Tyrkiet vægter gode naborelationer og regional stabilitet højt, men understreger, at landet vil tage de “nødvendige skridt” mod “enhver trussel mod landets territorie og luftrum”.

Tyrkiet har været medlem af Nato siden 1952.

Generalkonsulatet i Adana er langt fra det eneste, som amerikansk personale er blevet opfordret til at forlade.

I forrige uge bad USA al ikke-nødvendigt amerikansk personale på de amerikanske ambassader i Jordan, Bahrain, Irak, Kuwait og Qatar om at forlade landene.

Også de ambassadeansattes familier blev bedt om at rejse.

Siden USA og Israel lørdag morgen angreb Iran, er en lang række lande i Mellemøsten blevet ramt af iranske gengældelsesangreb. Militser, der er allieret med Iran, har også udført angreb.

Ifølge Iran er angrebene rettet mod amerikanske faciliteter i landene.

USA har i forvejen bedt amerikanske statsborgere, som ikke er udsendt for den amerikanske regering, om at forlade 14 lande og yderligere to områder i Mellemøsten på grund af situationen.