Seneste nyheder

Social- og Boligministeriet vil alligevel ikke anke den dom, som i oktober pålagde ministeriet at betale en erstatning til en 95-årig kvinde, der var anbragt på Sprogø.

Det skriver TV 2 Øst.

Ministeriet havde egentlig søgt om tilladelse til at anke byrettens dom til landsretten.

Men 16. december blev ansøgningen trukket tilbage, oplyser social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) ifølge mediet.

Dermed ankes dommen ikke alligevel.

Svaret kommer, efter at Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl havde spurgt ministeren til sagen.

Københavns Byrets dom blev afsagt i oktober.

Her blev den i dag 95-årige Regine Løndorf tilkendt 50.000 kroner i erstatning.

Hun var anbragt i åndssvageforsorgen, som det hed dengang, fra 1940 til 1962.

Erstatningen blev dog ikke givet for den tid, hun var anbragt på kvindehjemmet på Sprogø. Den blev givet for den vold, som hun blev udsat for, da hun fra 1940 til 1948 var på en anstalt i Brejning.

Regine Løndorfs advokat, Mads Pramming, kaldte efterfølgende dommen for “en sejr”.

Social- og Boligministeriet oplyste efterfølgende til Information, at ministeriet havde valgt at søge om anketilladelse, fordi dommen “rejser en række principielle juridiske spørgsmål, som der ønskes en nærmere afklaring på”.

Det drejede sig om bevisbyrden.

Ifølge Information skrev ministeriets advokat i ansøgningen til Procesbevillingsnævnet, at det er “uden fortilfælde i både dansk praksis og praksis” fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at bevisbyrden kan løftes alene ved sagsøgerens “egen ukonkrete, usikre og uklare partsforklaring”.

Ritzau forsøger at få bekræftet ministerens svar om den droppede anke.

Danmark tager 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, Eritrea og Afghanistan.

Det meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Her vil man fokusere på at vælge kvinder og børn, lyder det.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) understreger, at tallet kunne have været højere.

– Vi skal sørge for fortsat at begrænse tilstrømningen til Danmark, og derfor nøjes vi som de foregående år med at tage imod 200 kvoteflygtninge, siger han i pressemeddelelsen.

Siden 2020 har Danmark kun taget imod 200 kvoteflygtninge årligt.

I 2025 vil der være tale om kvoteflygtninge fra flygtningelejre i Rwanda samt eritreiske og afghanske flygtninge, der er endt i omkringliggende lande, skriver ministeriet i meddelelsen.

Den socialdemokratiske minister gør en dyd ud af at have en stram udlændingepolitik.

Det i en sådan grad, at Rasmus Stoklund også benytter lejligheden til at fremhæve regeringens stramme politik som kontrast til dens forgængere.

– Vi fører den strammeste udlændingepolitik nogensinde, og asyltallene er markant lavere end dengang Dansk Folkeparti og Inger Støjberg havde magten. Det er rigtig godt, siger Rasmus Stoklund i pressemeddelelsen.

Citatet fra ministeren nævner dog ikke, at Inger Støjberg i den daværende Venstreledede regering helt fravalgte at tage imod kvoteflygtninge i 2016, 2017 og 2018.

Det skete særligt i lyset af flygtningekrisen.

Kvoteflygtninge er flygtninge, som udvælges af UNHCR, som er FN’s flygtningeagentur, fordi de ikke kan få tilstrækkelig beskyttelse i det land, de er flygtet til, men som heller ikke kan tage til deres hjemland.

Under den tidligere VLAK-regering fik Danmark i 2017 en ny ordning for kvoteflygtninge. Den indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren hvert år bestemmer antal og den overordnede fordeling af kvoteflygtninge.

Over 1000 patienter er døde i Gaza siden juli 2024, mens de ventede på medicinske evakueringer.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fredag.

Tallet er dog sandsynligvis underrapporteret, skriver WHO-generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus i et opslag på X.

– WHO opfordrer flere lande til at åbne dørene for patienter fra Gaza og til at genoptage medicinske evakueringer til Vestbredden, herunder Østjerusalem. Liv afhænger af det, skriver han.

Siden oktober 2023 har WHO sammen med organisationens partnere evakueret over 10.600 patienter fra Gaza, oplyses det. Lidt over halvdelen af de evakuerede er børn.

Meldingen fra WHO kommer samme dag, som FN erklærer hungersnød i Gaza overstået.

– Efter en betydelig nedgang i konflikten, et foreslået fredsinitiativ og forbedret adgang for både humanitære og kommercielle fødevareleverancer er fødevaresikkerheden i Gazastriben blevet forbedret, lyder det i en rapport fra den FN-støttede overvågningsenhed IPC.

Samtidig advarer IPC dog om, at fødevaresituationen stadig er kritisk, og at befolkningen i Gaza står over for høje niveauer af akut fødevareusikkerhed og akut underernæring.

Her understreges det desuden, at selv om den humanitære bistand er øget, er det kun de mest basale overlevelsesbehov, der bliver dækket.

Også Ahmad Alhendawi, der er regional direktør for Red Barnet i Mellemøsten, siger, at lidelserne i Gaza langt fra er ovre.

Han påpeger desuden, at udbredt underernæring i ethvert samfund har livslange følger og fastholder folk i en cirkel af fattigdom.

– Udover at skade individer, er dette konsekvenser, der truer selve fundamentet for det palæstinensiske samfund i generationer fremover, siger Alhendawi i en pressemeddelelse.

IPC, Integrated Food Security Phase Classification, konstaterede formelt hungersnød i Gaza i august.

Overvågningsenheden har fire gange tidligere klassificeret områder som ramt af hungersnød.

Det gælder Somalia i 2011, Sydsudan i 2017 og 2020 samt Sudan i 2024.

For at konstatere hungersnød i et område skal tre kriterier være opfyldt:

Mindst 20 procent af befolkningen skal være ramt af ekstrem mangel på mad, mindst 30 procent af børnene skal lide af akut underernæring, og hver dag skal mindst to personer for hver 10.000 dø af sult.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, afviser, at prorussiske grupper med forbindelse til den russiske stat var involveret i to cyberangreb i Danmark.

Det udtaler han i et skriftligt svar til både TV 2 og DR.

Vladimir Barbin mener, at der er tale om “skruppelløse spekulationer”.

– Den danske side har ikke fremlagt nogle beviser til støtte for sine beskyldninger mod Ruslands involvering i cyberangreb på Danmark, lyder det i det skriftlige svar fra ambassadøren ifølge TV 2.

Han vil ikke diskutere beskyldningerne yderligere.

I svaret kritiserer Vladimir Barbin desuden Danmark for ikke at forhindre, at hackergruppen IT Army of Ukraine bruger dansk territorium til at begå cyberangreb mod Rusland. Det skriver DR.

Udtalelsen fra ambassadøren kommer, efter at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) torsdag kunne konstatere, at to cyberangreb i Danmark blev udført af prorussiske grupper med forbindelse til den russiske stat.

Det ene angreb var mod et vandværk ved Køge sidste år.

Angrebet påvirkede vandtrykket, hvilket fik vandrør til at springe. Flere kunder manglede derfor vand.

Det andet var et overbelastningsangreb mod hjemmesider i forbindelse med kommunal- og regionalvalget i november.

Her oplevede flere kommuner, at deres hjemmesider gik ned som konsekvens af overbelastning.

– Det er fuldstændig uacceptabelt, at der fra russisk side udføres hybridangreb i Danmark, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag på et pressemøde.

På pressemødet satte Forsvarets Efterretningstjeneste også navn på hackergrupperne.

Tjenesten vurderer, at den prorussiske gruppe Z-Pentest stod bag angrebet mod vandværket, mens gruppen NoName057 (16) stod bag angrebet i november mod hjemmesiderne ved kommunal- og regionalvalget.

Ifølge TV 2 indkaldte Udenrigsministeriet torsdag Vladimir Barbin til en samtale.

Organisationen Haderslev Erhvervsråd har valgt at overtage julebusser til unge i Haderslev Kommune, efter at Ankestyrelsen har vurderet, at det ikke er lovligt for kommuner at udbyde de gratis busser.

Dermed kan unge, der er flyttet fra kommunen til en af de større studiebyer, køre lovligt med de gratis busser hjem til Haderslev til jul.

Det skriver Haderslev Erhvervsråd fredag i en pressemeddelelse ifølge tvSyd.

– Julebusserne er et virkelig godt tiltag, som vi hele vejen igennem har været begejstrede for, siger direktør for Haderslev Erhvervsråd Ditte Skjoldmose i meddelelsen og tilføjer:

– De unge er jo fremtidens arbejdskraft, og hvis vi kan medvirke til, at de bevarer deres tilknytning til Haderslev, er der også større chancer for, at de får lyst til et job hos en lokal virksomhed.

Julebusserne til Haderslev Kommune kører 22. december fra Aalborg, Aarhus, København og Odense.

Det er fjerde år, at busserne kører unge gratis hjem til jul.

Formand for Vækst- og Udviklingsudvalget i Haderslev Kommune Børge Koch (R) glæder sig over, at Haderslev Erhvervsråd har overtaget opgaven.

– Vi ved, at det giver mening at bevare tilknytningen til hjemkommunen. Når de unge kommer hjem til jul, styrker det båndet til Haderslev – og busserne gør, at de føler sig ekstra velkomne, siger han i meddelelsen.

Flere jyske kommuner betaler for en julebus, der skal gøre det nemt for unge, der er flyttet fra kommunen, at besøge familien til jul.

Det gælder ud over Haderslev Kommune blandt andet også Hedensted Kommune, Skive Kommune og Varde Kommune.

I oktober kom Ankestyrelsen med en tilsynsudtalelse i forbindelse med julebusser i Varde Kommune.

Her lød det, at de gratis busser ikke er en lovlig kommunal opgave.

– Vi lægger vægt på, at der er tale om støtte i form af gratis transport til en gruppe af personer, der ikke bor i kommunen, hvilket er i strid med lokalitetsprincippet, skrev Ankestyrelsen.

Det har betydet, at Varde Kommune i år har droppet initiativet.

Hedensted Kommune og Skive Kommune har valgt fortsat at køre med julebusserne.

Ankestyrelsen fører tilsyn med, om offentlige myndigheder overholder gældende lovgivning.

Polen vil uundgåeligt blive angrebet af Rusland, hvis den russiske hær lykkes med at vinde krigen i Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag eftermiddag under et besøg i Polen, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Uden vores uafhængighed vil Rusland uundgåeligt gå efter Polen.

– Det er derfor, det er vigtigt, at vi eksisterer, det er vigtigt, at I eksisterer, det er meget vigtigt, at Ukraine og Polen eksisterer, og det er vigtigt, at vi står sammen, siger Zelenskyj.

Advarslen kommer på et pressemøde, som Zelenskyj holder sammen med Polens præsident, Karol Nawrocki.

Det finder sted på præsidentpaladset i den polske hovedstad, Warszawa.

Polen grænser op til Ukraine og er en del af Nato-alliancens østlige flanke i Europa. Landet grænser desuden op til den russiske eksklave Kaliningrad samt Belarus, der er en nær allieret af Rusland.

Zelenskyjs besøg i Polen finder sted, efter at EU-landene natten til fredag blev enige om et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Op til beslutningen forhandlede EU-landene om, hvordan lånet skulle finansieres. Der var lagt op til, at indefrosne russiske midler skulle finansiere lånet, men sådan endte det ikke.

I stedet skal EU-landene optage et fælles lån med afsæt i EU-budgettet, men de indefrosne russiske værdier vil forblive tilbageholdt i Europa.

Tidligere på dagen takkede Zelenskyj for lånet på det sociale medie X.

– Dette er en betydelig støtte, som virkelig styrker vores modstandsdygtighed.

– Det er vigtigt, at russiske værdier forbliver indefrosset, og at Ukraine har modtaget en finansiel sikkerhedsgaranti for de kommende år, skrev Zelenskyj.

De 90 milliarder euro er afsat til Ukraine til 2026 og 2027.

Ser man bort fra statsministerens nytårstale, så er De Radikales nytårsstævne traditionen tro et af de første politiske begivenheder i et nyt år.

Og i 2026 gæster statsminister Mette Frederiksen (S) nytårsstævnet, som finder sted 10.-11. januar på Hotel Nyborg Strand.

Det fremgår af en invitation fra De Radikale til det årlige arrangement.

Sammen med De Radikales leder, Martin Lidegaard, og De Konservatives formand, Mona Juul, skal Mette Frederiksen deltage i en partilederdebat.

Det er første gang siden 2022, at Mette Frederiksen deltager i nytårsstævnet, og det sker ganske interessant i et år, hvor der skal være folketingsvalg. I 2022 var der tale om et nytårsstævne, som var præget af corona-situationen og derfor blev afholdt digitalt.

En 36-årig mand fra Langeland er blevet idømt syv års fængsel for at have begået seksuelle overgreb mod sin egen datter.

Det oplyser Fyns Politi, efter at dommen fredag er afsagt af Retten i Svendborg.

Overgrebene stod på i hjemmet fra 2020 til 2025, hvor datteren var 10 til 14 år gammel.

Det sluttede i sommer, hvor pigen og hendes mor meldte manden til politiet.

Efter anmeldelsen kørte den nu dømte mand frontalt ind i et træ og kom alvorligt til skade.

Han blev derefter varetægtsfængslet. I første omgang in absentia, da han på grund af sine skader ikke kunne møde op i retten. Siden har han været varetægtsfængslet i en arrest.

I oktober rejste anklagemyndigheden tiltale for voldtægt, blufærdighedskrænkelse og vold.

Og denne uge kom sagen for Retten i Svendborg.

Her blev pigens forklaring afspillet, ligesom pigens mor og mormor svarede på spørgsmål.

Manden selv har derimod været tavs. Han brugte sin ret til ikke at udtale sig i retten.

Han har accepteret byrettens dom og vil altså ikke anke til landsretten.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen “Insula”.

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

I bogen optræder karakteren “Rolf”. En usympatisk drukkenbolt, der både kører spritkørsel og fremsætter strafbare trusler.

De karaktertræk vil Frank Strathe ikke kendes ved, men fordi “Rolf” på en lang række andre punkter minder om virkelighedens Frank, så føler Strathe, at bogen krænker hans ære.

Og så langt har Frank Strathe fået ret af den dommer, som har vurderet sagen. Ifølge hende er der nemlig så mange lighedstegn mellem den fiktive Rolf og den virkelige Frank, at de omstridte beskrivelser af Rolf må anses som en krænkelse af Frank Strathes ære.

Strathes advokat, Christian F. Jensen, anser netop den del af dommen som en lille sejr.

– Der er især to elementer, som jeg ser som en oprejsning for Frank Strathe. For det første anerkender retten, at der er fremsat grove beskyldninger mod ham. For det andet siger retten, at der ikke var grundlag for at anse ytringerne for sande og for at fremsætte dem.

Men selv om retten i udgangspunktet anser straffelovens injurieparagraf for overtrådt, så bliver der alligevel ikke tale om nogen straf eller anden konsekvens for forlaget og forfatteren.

De er nemlig beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

– Man har foretaget en afvejning mellem retten til at ytre sig og retten til privatliv, og her har dommeren valgt at gå ind ad en anden dør, end vi har, lyder det fra Christian F. Jensen.

Netop den afvejning er af så principiel betydning, at Frank Strathe vil anke dommen til Østre Landsret.

Hos Gyldendal er der tilfredshed med dommen. Her lægger skønlitterær forlagschef Simon Pasternak især vægt på, at der er vide rammer for ytringsfriheden, når det kommer til fiktion.

– Det er en meget klar dom, som slår fast, at der skal være vide rammer for kunsten og dens ytringer. Dommen lægger til grund, at “Insula” ikke er et dokumentarisk værk, men et fiktionsværk, der, selv om det til en vis grad er inspireret af virkeligheden, skaber sit eget univers, siger Pasternak i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

– Det er afgørende for litteraturen, at der er forskel på fiktive og dokumentariske værker, og at fiktioner godt kan tage afsæt i virkeligheden og diskutere samfundsrelevante emner, lyder det.

Dansk Forfatterforenings forperson, Anne Sofie Hammer, er lettet over afgørelsen.

– Nogle gange kan en bog vække anstød, men vi behøver ikke se særlig langt ud over Danmarks grænser for at konstatere, at det så absolut er at foretrække, at bøger gerne må det, skriver hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

Juleaften nærmer sig, hvilket kan mærkes hos DSB, der efter egne ord “ser ind i en rekordtravl jul”.

Det oplyser DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Ritzau.

– At vi allerede på nuværende tidspunkt har rundet 200.000 pladsbilletter, gør, at der formodentligt bliver over en kvart million rejsende hen over julen, der tager tog med DSB, fortæller han.

I 2024 blev der solgt omkring 230.000 pladsbilletter til juledagene.

Det er specielt dagene helt tæt på juleaften og 2. juledag, hvor der forventes et højere tryk på togtrafikken.

– Pladsbilletterne er et udtryk for, at kunder fortæller os på forhånd, hvordan de kunne tænke sig at rejse. Den største udrejsedag er i lighed med tidligere den 23. efterfulgt af den 22., siger han.

Tony Bispeskov fortæller, at den største hjemrejsedag bliver 2. juledag.

Det er primært i tidsrummene mellem klokken 10.00 og 15.00, at der forventes mange rejsende med DSB.

Han forklarer, at de fleste af de rejsende drager fra Sjælland mod Fyn og Jylland 22. og 23. december. Disse rejsende tager oftest tilbage til Sjælland 2. juledag, hvilket er årsagen til travlheden på de tre dage.

Den ekstra travle juletrafik skyldes, at juleaften er placeret på en onsdag i år, hvilket har gjort, at man med få feriedage kan få en længere juleferie.

Dette har også gjort, at de rejsende kan fordele sig over flere dage, hvilket gør, at man stadig kan komme afsted, hvis man endnu ikke har købt en billet, fortæller Tony Bispeskov.

Nogle tog i juledagene er udsolgt blandt andet flere lyntog. Det er stadig muligt at komme med disse tog, men så er det under forudsætning, at man kan stå op under hele rejsen.

– Vores anbefaling er, at hvis man ikke allerede har købt en billet, så skal man sikre sig den, og hvis man skal rejse på tværs af landet, så bør man købe en pladsbillet.

– Det er også en god idé at orientere sig på Rejseplan, da der selvfølgelig kan opstå mindre forsinkelser, fortæller han.

Det er ikke kun i togtrafikken, at der forventes rekordmange rejsende. Hen over jul og nytår vil der være 1,4 millioner mennesker, der rejser til eller fra København gennem lufthavnen i Kastrup.

Aldrig før har der været så mange julerejsende i Københavns Lufthavn.

Vejdirektoratet forventer størst trafik på de danske veje lillejuleaftensdag og 2. juledag.

15 landmænd har fået dispensation til at bruge stødhalsbånd til køer i stedet for fysiske hegn.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Kvægbestandene er fordelt over hele landet, og samlet set er der givet dispensation til, at 610 danske køer kan få halsbåndet på.

Det var i midten af september, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meldte ud, at kvægejere kunne søge dispensation til såkaldt virtuel hegning.

Det fungerer ved, at koen får et halsbånd med gps på, som programmeres til at vide, hvor indhegningen – nu uden fysiske hegn – befinder sig.

Hvis koen bevæger sig for tæt på det usynlige hegn, får den stød, og halsbåndet laver lyde.

Det kræver dispensation at bruge halsbåndene, fordi det i Danmark ellers er ulovligt at sætte udstyr på dyr, som kan give elektriske stød.

I Fødevarestyrelsen får man løbende ansøgninger, og på tre måneder er der altså givet tilladelse i 15 tilfælde.

Der er primært tale om mindre kvægbestande med op til 20 køer. Men der er også en bestand med 315 køer og en med 80 køer, som har fået tilladelse til at bruge gps-halsbåndene.

Store dele af fodboldverdenen er berørt over, at den tidligere danske landsholdstræner Åge Hareide torsdag gik bort som 72-årig.

Nordmanden sov stille ind efter at være blevet ramt af en tumor i hjernen. I sit liv som træner og spiller satte han sine spor i Danmark, hjemlandet Norge og flere andre steder i fodboldverdenen.

Den tidligere danske landstræner Kasper Hjulmand blev både rørt og ked af det på familiens vegne, da han fik beskeden om Hareides bortgang.

Hjulmand overtog i 2020 jobbet som dansk landstræner fra netop Hareide, som var Danmarks træner fra december 2015 til juli 2020, og han mener, at danskerne har været for dårlige til at sætte pris på den norske træner.

– Jeg synes generelt, at vi har lidt problemer i Danmark med at hylde folk, mens de lever, siger han til TV3 Sport.

Hareide nåede 40 kampe som dansk landstræner. Han vandt 20 kampe, 17 endte uafgjort, mens det blot blev til tre nederlag.

– Jeg synes virkelig, at vi skal huske at hylde vores helte, mens vi kan, og det er måske noget, man kan huske til fremtiden. Fordi jeg synes også, at det var i underkanten, hvad Åge fik, siger Hjulmand, der i dag er træner i tyske Bayer Leverkusen.

Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel var med på holdet under Hareide.

I en skriftlig kommentar til TV 2 Sport skriver han, at nyheden “gør ondt i hjertet”.

– Han har også haft en enorm betydning for mig personligt. Mest af alt var Åge nemlig et godt menneske, og det er naturligvis det altoverskyggende vigtige, skriver han.

I hjemlandet Norge, hvor Hareide også har været landstræner, ramte nyheden om hans død også hårdt. Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, siger, at landet har mistet en stor fodboldspiller og træner.

– Fodbold-Norge vil savne Hareides temperament på bænken samt hans gavmildhed og varme uden for banen. Mine tanker går til Åge Hareides familie og nærmeste, siger Støre ifølge nyhedsbureauet NTB.

Norske Ole Gunnar Solskjær, tidligere spiller og træner, kalder Åge Hareide for sin mentor.

– Jeg har lært så meget af Åge gennem mit fodboldliv, og vi har mistet en “true great”!

– Han var en kraftpakke af en mand, med verdens mest smitsomme entusiasme, smil og latter. Han har sat sine spor mange steder i fodboldverdenen, siger Solskjær til norsk TV 2.

Et af de steder, hvor Hareide før sin trænerkarriere satte sine spor som spiller, er i engelske Manchester City.

Klubben kalder Hareides karriere imponerende, hvor han blandt andet spillede 24 kampe for Manchester City fra 1981 til 1982.

– Manchester City er trist over at høre, at Åge Hareide, klubbens første norske spiller, er død i en alder af 72 år, skriver klubben på det sociale medie X.

Som spiller var Hareide, ud over Manchester City, også i Norwich i England og Molde i Norge.

Ud over sine landstrænergerninger for Danmark, Norge og Island har han trænet Molde, Viking og Rosenborg i Norge samt Helsingborg, Malmö FF og Örgryte i Sverige.

Fire borgere skal ikke have erstatning efter et databrud, hvor en computer med deres personlige oplysninger blev stjålet fra Gladsaxe Kommune.

Det har Højesteret afgjort i en dom fredag.

Tyveriet af computeren skete i 2018, efter at økonomiafdelingen i Gladsaxe Kommune havde udarbejdet et regneark med oplysninger på cirka 20.000 borgere.

Regnearket indeholdt oplysninger om navne, adresser og personnumre – og for enkelte også oplysninger om levering af sundhedsydelser.

Det blev gemt på en medarbejders computer, og efterfølgende blev computeren stjålet fra rådhuset.

Spørgsmålet for Højesteret har nu været, om de fire borgere havde krav på erstatning for sikkerhedsbruddet.

I retten har borgerne forklaret, at kommunens behandling af deres personoplysninger har givet dem frygt og negative følelser.

Højesteret mener dog ikke, at den frygt var velbegrundet, når man ser på regnearkets karakter og omstændighederne ved tyveriet af computeren.

Desuden har der ikke været oplysninger om, at personoplysningerne er blevet misbrugt. Ud over forklaringerne om frygten har der ikke været fremlagt beviser for, at de skal have lidt skade som følge af databruddet.

Derfor mener Højesteret ikke, at de har ret til erstatning.

Samme resultat var både by- og landsret nået frem til i henholdsvis 2021 og 2024.

Det er første gang, at Højesteret har taget stilling til en sag om, hvorvidt borgere har ret til erstatning efter databeskyttelsesforordningens artikel 82 stykke 1, der giver mulighed for erstatning efter databrud.

Erstatningen gives til enhver, som har lidt en materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse af forordningen.

En persons frygt for, at vedkommendes personlige oplysninger er blevet videregivet til en tredjemand, kan give erstatning, hvis frygten er behørigt bevist, fastslår Højesteret.

– Den blotte henvisning til en frygt – uden godtgjorte negative konsekvenser – kan ikke give anledning til erstatning eller godtgørelse efter artikel 82, skriver Højesteret i dommen.

På grund af sagens “videregående betydning” skal ingen af parterne betale sagsomkostninger.

EU’s forsøg på at yde et erstatningslån til Ukraine ved hjælp af indefrosne russiske midler svarer til et røveri.

Sådan lyder det fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, under det årlige pressemøde, hvor almindelige russere kan stille ham spørgsmål.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass og avisen The Guardian.

– Tyveri vil være et upassende ordvalg. Tyveri betyder, at man stjæler ejendom. Men i dette tilfælde forsøger de at gøre det åbent. Det er røveri, siger Putin.

Han siger videre, at EU-landene ikke har formået at indgå en aftale om at bruge tilbageholdte russiske midler til lånet, fordi det ville have haft “alvorlige konsekvenser for røverne”.

– Ligemeget hvad de stjæler, vil de før eller siden være nødt til at levere det tilbage, og vigtigst af alt vil vi gå rettens vej for at beskytte vores interesser, siger Putin på pressemødet.

EU-landene forhandlede torsdag og natten til fredag om et erstatningslån til Ukraine. Der var lagt op til, at russiske værdier, som er blevet indefrosset af europæiske banker, skulle bruges til lånet.

Men flere lande – især Belgien – var imod idéen. Størstedelen af de indefrosne russiske værdier er opbevaret i det belgiske værdipapirdepot Euroclear, og Belgien frygtede blandt andet et sagsanlæg fra Rusland.

De indefrosne midler er værdier, der tilhører Ruslands centralbank – såsom guld og udenlandsk valuta – som blev opbevaret i europæiske banker inden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Idéen om at bruge de indefrosne midler til et Ukraine-lån byggede på den forudsætning, at Rusland i en fredsaftale skal betale erstatning til Ukraine som følge af krigen i Ukraine.

De penge skulle Ukraine så bruge til at betale erstatningslånet fra de indefrosne russiske midler tilbage til Rusland.

Men dette scenarie er ikke længere aktuelt.

I stedet vil størstedelen af EU-landene optage et fælles lån på 90 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

På et senere tidspunkt skal Ukraine tilbagebetale lånet, men det bliver først, når eller hvis Rusland har betalt erstatning til Ukraine.

Putins pressemøde er en tilbagevendende begivenhed hvert år i december, hvor den russiske præsident tager imod spørgsmål fra almindelige russere.

Forskere på Aarhus Universitet tager hul på et projekt, hvor data fra over 70 kvægbesætninger skal bruges til at undersøge effekter af foderstoffet Bovaer.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse fredag.

Aarhus Universitet har tidligere undersøgt, hvilken effekt Bovaer har på køers udledning af metangas.

Men nu er det de biologiske effekter hos malkekøer, der skal undersøges. Det er blandt andet data om mælkeproduktionen og sygdomsregistreringer, som forskerne vil se nærmere på.

– Vi kommer til at grave os ned i et datagrundlag fra dagligdagen i de danske malkekvægsbesætninger. Hvis det er muligt, vil vi trække data fra 2022 og frem til starten af 2026.

– Det er data, som reflekterer det, der er sket i de pågældende besætninger før, under og efter brugen af Bovaer, siger Niels Bastian Kristensen, der er lektor på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

Undersøgelsen er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Allerede i efteråret blev det omtalt, at der skulle ses nærmere på, om køer oftere blev syge, og om mælkeproduktionen blev påvirket, når de fik foder, hvor der var tilsat Bovaer, som reducerer køernes udledning af drivhusgasser.

Det var også i efteråret, at flere hundrede landmænd begyndte at berette om, at de oplevede problemer med Bovaer. For eksempel at deres køer gav mindre mælk.

Det var landbrugets egen forskningsvirksomhed, Seges Innovation, der havde indsamlet besvarelserne, og herfra blev det understreget, at de ikke afspejlede den generelle situation blandt mælkeproducenter.

Samtidig er det ikke bekræftet, at udfordringerne faktisk skyldes Bovaer.

Derfor er det vigtigt at få det undersøgt grundigt, siger Niels Bastian Kristensen fra Aarhus Universitet.

Han understreger dog, at man ikke kan regne med hurtige konklusioner.

– Der findes ikke noget quickfix i forskningen. Vi ved endnu ikke, hvor komplekse problemstillinger vi beskæftiger os med her. Vi taler jo om drøvtyggere, som i forvejen er enormt komplekse systemer, siger han.

Det blev i 2025 gjort lovpligtigt for konventionelle malkekvægsbesætninger at reducere udledningen af metan.

Det kan man opnå ved at bruge Bovaer eller tilsætte mere fedt til foderet.

Efter landmændenes beretninger har landbrugsminister Jacob Jensen (V) dog været ude at sige, at de kan vente med at bruge Bovaer indtil efteråret 2026.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet en aftale om USA’s forsvarsbudget, som afsætter 800 millioner dollar til Ukraine for 2026-2027.

Beløbet, der svarer til 5,1 milliarder kroner, skal bruges til at betale amerikanske virksomheder for våben, der sendes til Ukraines militær.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig indebærer aftalen, at de baltiske landes forsvar støttes med 175 millioner dollar – 1,1 milliarder kroner.

Aftalen begrænser også USA’s forsvarsministeriums muligheder for at reducere antallet af amerikanske soldater, der er udstationeret i Europa.

Loven forhindrer i en periode USA’s forsvarsministerium i at reducere de amerikanske styrker i Europa til under 76.000 soldater.

Samlet øremærker loven om forsvarsbudgettet 901 milliarder dollar – 5700 milliarder kroner – til USA’s forsvar.

Aftalen blev underskrevet af præsident Trump uden nogen ceremoni i Det Ovale Værelse og uden tilstedeværelse af journalister.

Forinden var den blevet stemt igennem i Repræsentanternes Hus og Senatet.

Aftalen sikrer otte milliarder dollar mere til det amerikanske militær, end Trump og hans administration ville afsætte til forsvaret.

Løftet om den militære støtte til Ukraine og Europa står i kontrast til Trumps tidligere udtalelser om, at USA ikke kan garantere sine allieredes sikkerhed, hvis ikke de i højere grad selv bidrager til det fælles forsvar.

Aftalen om forsvarsbudgettet finder sted, samtidig med at forhandlinger om en fredsaftale i Ukraine fortsætter i forskellige fora.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har på det seneste haft flere møder med europæiske ledere, mens ukrainske repræsentanter har været i Florida for at diskutere mulighederne for en våbenhvile.

Samtidig har amerikanske udsendinge mødtes med blandt andre Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den russiske hovedstad, Moskva.

Rederiet Mærsk har torsdag og fredag sejlet sit første containerskib gennem Bab al-Mandeb-strædet i knap to år.

Det oplyser Mærsk til ShippingWatch.

Rederiet understreger dog, at der endnu ikke er planer om at lave sejlplanerne om, så skibene igen sendes gennem Det Røde Hav.

Mærsk besluttede i begyndelsen af 2024 at droppe ruten gennem Det Røde Hav, efter at houthibevægelsen i Yemen var begyndt at angribe kommercielle skibe i området.

Houthierne har sagt, at bevægelsen angreb skibene for at udvise solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

Angrebene har fået flere rederier, herunder Mærsk, til at droppe ruten gennem Bab al-Mandeb-strædet og Det Røde Hav og i stedet sejle den længere vej syd om Afrika.

Men i oktober blev Israel og Hamas enige om den første del af en fredsplan for Gaza.

Siden har der formelt været våbenhvile, men begge parter har beskyldt modparten for at bryde aftalen.

AGF har sikret fremtiden med to af holdets mest rutinerede spillere.

Superligaklubben forlænger med den 32-årige midtbanespiller Nicolai Poulsen og den 40-årige målmand Jesper Hansen.

Poulsen har fået forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2028, mens Hansen har skrevet under på en forlængelse til sommeren 2027.

Det oplyser AGF fredag i en pressemeddelelse.

– Det er en stor glæde, at vi har fået fremtiden på plads med to af vores rutinerede kræfter, der er en del af rygraden i vores trup og vigtig for kulturen på Fredensvang, i omklædningsrummet og på vores hold, siger AGF-fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Nicolai Poulsen har været i klubben, siden han kom til fra Randers i 2019.

Den erfarne målmand Jesper Hansen kom til AGF fra FC Midtjylland i 2021.

Begge fortsætter i den aarhusianske klub, som har haft en fremragende sæson i Superligaen, hvor holdet efter 18 spillerunder indtager førstepladsen.

Her har de to spillere ifølge Carsten V. Jensen haft afgørende roller.

– Poulsen og Hansen har sammen med holdet begge haft et flot efterår, hvor de har vist deres store betydning for holdet, og de går forrest med en stor sult og ærgerrighed, som er et eksempel til efterfølgelse.

– Begge spillere er kulturbærere og eksponenter for vores værdier om dedikeret arbejde og store ambitioner, siger Carsten V. Jensen.

Nicolai Poulsen har spillet mere end 200 kampe for AGF og siger, at han er glad for at få fremtiden på plads.

– Vi har gang i en god sæson og er inde i en god udvikling – både som klub og som hold, siger Poulsen i meddelelsen.

Jesper Hansen, der har spillet 137 kampe i AGF-trøjen, er desuden den målmand med flest clean sheets i Superligaens historie med 145 på tværs af flere klubber.

– Jeg har stadig masser at byde på som målmand og synes, at jeg har vist mit værd, siger Hansen.

Politikeren Thomas Rasmussen, som ved sidste måneds kommunalvalg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Dansk Folkeparti, er smidt ud af partiet, fordi han har svindlet en mand med kognitivt handicap for næsten 100.000 kroner.

Det skriver TV 2 Østjylland.

– Thomas Rasmussen er her til morgen blevet smidt ud af Dansk Folkeparti, fordi hans handlinger på ingen måde repræsenterer de værdier, som Dansk Folkeparti står for, siger DF’s partisekretær Erik Bjørn Møller til mediet.

Meldingen kommer, efter at TV 2 Østjylland kunne afsløre, at den nyvalgte politiker tidligere er dømt skyldig i databedrageri. Han fik i byretten en dom på seks måneders fængsel og et krav om at betale mindst 104.000 kroner til ofret i sagen.

Erik Bjørn Møller siger, at partiet ikke var klar over dommen, før TV 2 Østjylland henvendte sig til DF med historien.

– Den adfærd, han har vist i den her sag, og som han hver dag udviser, hvor han ikke betaler de penge tilbage, som han har snydt en anden mand for, harmonerer ikke med DF’s grundlæggende værdier, siger Erik Bjørn Møller.

Ofret i sagen påstår ifølge mediet, at han aldrig har fået pengene tilbage fra Thomas Rasmussen.

Politikeren bekræfter, at han er færdig i DF, men han bliver siddende i kommunalbestyrelsen.

– Men jeg har ingen kommentar til det, ud over at det er deres valg, siger han til TV 2 Østjylland.

DF fik ved valget to mandater, men når den nye kommunalbestyrelse begynder sit arbejde 1. januar, er partiet altså nede på ét mandat.

I og med at Thomas Rasmussen har udstået sin straf, var han valgbar og kunne stille op til kommunalvalget. Man er ifølge kommunalvalgloven nemlig valgbar igen, tre år efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet.

Hvis straffen var ubetinget fængsel på over seks måneder eller forvaring, er fristen dog fem år.

Et samlet Folketing har fredag morgen som det sidste punkt inden juleferien vedtaget et beslutningsforslag om en privatlivskommission.

Der havde ifølge en af forslagsstillerne samlet sig et flertal uden om regeringen for beslutningsforslaget.

Men regeringen endte ikke i mindretal, hvilket ville have været sjældent i Folketingssalen.

For kort før afstemningen i salen fik forslagsstiller Helene Brydensholt fra Alternativet nys om, at regeringen nu støtter at nedsætte en uafhængig privatlivskommission.

Derfor var der 102 stemmer for og 0 imod forslaget.

– Jeg fik det at vide fem minutter før afstemningerne. Det fik jeg igennem medierne, siger Helene Brydensholt, der er retsordfører for Alternativet.

Beslutningsforslaget om at nedsætte en uafhængig privatlivskommission er fremsat af Alternativet, SF, Liberal Alliance, Enhedslisten og De Radikale.

Det var støttet af samtlige oppositionspartier, løsgængerne Theresa Scavenius, Mike Fonseca og Jeppe Søe samt det nordatlantiske medlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Naleraq ifølge DR.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) siger dog efter vedtagelsen, at han “ikke på noget tidspunkt har været overbevist om, at vi stod til at komme i mindretal”.

– Jeg sagde allerede under førstebehandlingen, at vi ikke var modstandere af at nedsætte en sådan kommission.

Under førstebehandlingen sagde han dog også ifølge DR, at han “ser grundlæggende anderledes på behovet for sådan en kommission og den bekymring, som kommissionen er udtryk for”.

Derfor vil Hummelgaard også nu drøfte “præmisserne i, hvad den skal undersøge” med de andre partier.

– Vi har ikke noget problem med, at vi får et overblik over, hvad omfanget er af både overvågning og de værktøjer, vi har givet.

Det billede virker Helene Brydensholt dog ikke til at kunne genkende.

– Han har overhovedet ikke været kompromisvillig over for hverken Alternativet eller Liberal Alliance.

– Han ville have taget det her med ind i et forhandlingsrum, som vi ikke er inviteret ind i. Han har ikke rakt ud til os på noget tidspunkt omkring at forhandle, og det var kun i sidste øjeblik, at vi fik det at vide af ikkeofficielle veje, at de ville stemme for, siger hun.

Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen, mener også, at Hummelgaard “nok er blevet trukket lidt til fadet”.

Partierne bag beslutningsforslaget ønsker en kortlægning af udviklingen i overvågning af borgerne og indgreb i privatlivet.

Den skal også “komme med anbefalinger til, hvordan balancen mellem tryghed, sikkerhed og retten til privatliv bedst sikres i fremtiden”.

Ønsket om kommissionen dukkede op efter en debat om regeringens PET-lovforslag, som endte med at blive udskudt på ubestemt tid.

Med beslutningsforslaget vedtaget, er regeringen nu pålagt at nedsætte kommissionen.