Seneste nyheder

Den svenske bilproducent Volvo tilbagekalder over 40.000 af sine elektriske EX30-SUV’er, fordi batteripakkerne risikerer at overophede.

Det oplyser Volvo til nyhedsbureauet Reuters mandag.

– Vi kontakter nu ejerne af alle berørte biler for at vejlede dem om de næste skridt, lyder meldingen fra Volvo.

Ifølge Reuters skal højspændingsbatterierne i bilen udskiftes.

I alt 40.323 biler af typerne EX30 Single-Motor Extended Range og Twin-Motor Performance er berørt.

Det amerikanske udenrigsministerium har beordret, at ambassade-ansatte med ikke-kritiske opgaver skal forlade landets ambassade i Libanons hovedstad, Beirut.

Det samme gælder de ansattes familier.

Det oplyser en højtstående embedsmand fra ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi vurderer løbende sikkerhedsmiljøet, og baseret på vores seneste gennemgang har vi besluttet, at det er fornuftigt at reducere vores tilstedeværelse til essentielt personale, siger embedsmanden, som udtaler sig på en betingelse om at være anonym.

Meldingen kommer i en tid, hvor spændingerne mellem Iran og USA er steget, og USA har oprustet militært i Mellemøsten med krigsskibe og -fly.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange de seneste måneder truet med at gribe militært ind over for Iran.

Først advarede han om, at det ville få konsekvenser, hvis demonstranter, der gik på gaden mod styret i december og januar, blev udsat for vold af de iranske myndigheder.

Siden har Trump truet med at angribe Iran, hvis ikke landet går med til en aftale om landets atomprogram, som USA vil have begrænset.

I Libanon henter Hizbollah-bevægelsen en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

EU-Parlamentets handelsudvalg har mandag valgt at udskyde godkendelse af handelsaftalen med USA. Det oplyser EU-Parlamentet.

Beslutningen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i weekenden meldte nye toldsatser ud.

EU-Parlamentet skulle ellers tirsdag have stemt om aftalen. Det blev set som et vigtigt skridt frem mod en normalisering af handelsforholdet til USA.

Handelsaftalen er nemlig først endeligt godkendt af EU, når parlamentet har givet grønt lys.

EU-Parlamentets beslutning er dog ikke udtryk for, at EU er ved at forlade aftalen.

Både EU-Kommissionen og EU-landene står fortsat bag aftalen, der blev indgået af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et møde med USA’s præsident, Donald Trump, i Skotland sidste sommer.

Alle tre EU-institutioner efterlyser dog klarhed om, hvorvidt USA er ved at bryde aftalen.

Det sker i kølvandet på, at USA’s højesteret fredag med stemmerne seks mod tre afgjorde, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang.

Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag udtalte, at han vil hæve tolden til 15 procent.

Det fik formanden for EU-Parlamentets handelsudvalg, Bernd Lange, til at fremsætte forslag om at suspendere gennemførelsen af EU’s toldaftale med USA, fordi det er uklart, om USA stadig vil overholde den.

– Før der kan tages yderligere skridt, har vi brug for klarhed og retssikkerhed, sagde Lange, der er medlem af EU-Parlamentet fra Tyskland søndag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Det er det forslag, Lange nu har fået opbakning til i EU-Parlamentets handelsudvalg.

Det overrasker ikke næstformanden i EU-Parlamentet, danske Christel Schaldemose, som forud for mødet i handelsudvalget havde talt med flere medlemmer af EU-Parlamentet, der pegede på en udskydelse.

– Jeg synes generelt, at vi skal være nogen, man kan regne med. Så når vi har indgået en aftale, skal vi holde den. Men det gør den anden side ikke.

– Så det er fair nok lige at pause aftalen, mens man finder ud af, hvad der er op og ned i det her, sagde Christel Schaldemose mandag forud for mødet i handelsudvalget.

Der er ikke sat en ny dato for afstemningen om godkendelse af handelsaftalen med USA, oplyser EU-Parlamentet.

Dermed kan parlamentet vente, til der er klarhed, før man vil sætte aftalen til afstemning igen.

Der virker til at være bred opbakning til en modernisering af begravelsesloven og til ændrede regler for spredning af aske.

Det siger kirkeminister Morten Dahlin (V), som mandag har deltaget ved en konference om begravelsesloven.

Konferencen var arrangeret af Ribe Stift og satte fokus på de etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med en mulig liberalisering af begravelsesloven.

Ud over kirkeministeren deltog også blandt andre landets biskopper.

– Jeg tror, at spørgsmålet om at give videre regler for askespredning er der opbakning til at finde en model for. Ikke frit slag, men videre rammer tror jeg godt, man kan finde hinanden på.

– Så er der andre ting, hvor vi får nogle politiske diskussioner, siger han.

Mange forslag til ændringer er den senere tid piblet frem.

Det er for eksempel blevet foreslået at give lov til at bruge aske fra kremerede mennesker i smykker.

Det samme er ønsket om at få delt asken, så man kan blive bisat to steder.

Sidste år bad Morten Dahlin Etisk Råd om at tage stilling til håndteringen af aske.

Et flertal af medlemmerne anbefalede, at det tillades at sprede aske på landjorden, opbevare en urne i eget hjem og at anvende asken til at lave smykker.

Som lovgivningen ser ud nu, må aske ikke spredes over land, og den må heller ikke deles op for at blive begravet på forskellige kirkegårde.

Asken må heller ikke opbevares i hjemmet eller blive brugt til at være en del af et smykke.

Der har også været forslag til nye typer af begravelser. For eksempel formuldning, som er en mulighed i Tyskland.

Her lægges den døde til rette på et særligt leje og bliver i løbet af enten uger eller måneder omdannet til muld.

– Skal man kunne det i Danmark? Jeg er som udgangspunkt positiv, men der kan være andre, der har andre synspunkter, så vi skal nok få gode politiske diskussioner, siger Morten Dahlin.

– Jeg fornemmer bred opbakning til at få set på det hele. Der er mange, der ikke nødvendigvis har sat to streger under konklusionen, men der er en opbakning – også politisk – til at sige, at lovgivningen trænger til en opdatering, og det tror jeg, der kommer til at være bred opbakning til.

Kirkeministeren understreger, at opdateringen af begravelsesloven ikke skal ende “med gak og løjer”.

– Jeg har ingen ambitioner om, at det kommer til at stikke af. Der skal være en balance, og begravelse skal foregå værdigt. Det er klart.

– Men det er også klart, at når man giver mere frihed, vil der være nogen, som vælger noget, som andre ikke kan forstå. Men sådan er det at leve i et frit samfund, siger han.

Forventningen er, at et nyt lovforslag fremsættes til næste folketingssamling i oktober.

Ukrainske droner har ramt en oliepumpestation i den russiske region Tatarstan, der ligger over 1200 kilometer fra den russisk-ukrainske grænse.

Det oplyser en unavngiven kilde fra den ukrainske efterretningstjeneste SBU mandag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen er ikke blevet bekræftet fra russisk side.

Stationen er ifølge kilden et vigtigt anlæg for olierørledningen Druzjba, der transporterer russisk olie gennem Ukraine til Ungarn og Slovakiet.

Der har været lukket for russisk olie til Ungarn og Slovakiet via Druzjba siden 27. januar, hvor et russisk droneangreb ifølge Ukraine ramte udstyr til rørledningen i det vestlige Ukraine.

Slovakiet og Ungarn har sagt, at Ukraine er skyld i det langvarige forsyningsnedbrud.

– Indtil Ukraine igen lader olie komme til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen, så vil vi ikke lade beslutninger, som er vigtige for den ukrainske regering, blive vedtaget, skrev Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, søndag på det sociale medie X.

Ungarn er dybt afhængigt af Ruslands olie og gas, og i de seneste år har premierminister Viktor Orbán opretholdt en tæt kontakt med Rusland på trods af invasionen af Ukraine.

Han har også beskyldt EU for at puste til ilden ved at støtte ukrainernes kamp mod Rusland og har ofte modsat sig EU-initiativer om at støtte Ukraine.

Mandagens melding om, at Ukraine skal have ramt oliepumpestationen, er kommet dagen inden, at landets krig mod Rusland går ind i sit femte år.

Når det handler om at finde en afslutning på krigen, har USA’s præsident, Donald Trump, i månedsvis forsøgt at presse Ukraine til at give indrømmelser til Rusland og indgå en fredsaftale.

Men Ukraine har hidtil afvist enhver aftale, der måtte indebære afgivelse af landområder til Rusland.

Den tidligere filippinske præsident Rodrigo Duterte spillede en helt “afgørende” rolle i drab på tusindvis af mennesker, mens han var ved magten.

Det siger anklagere ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag mandag.

Der er rettet anklager mod Duterte om tre tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden.

Beskyldningerne drejer sig om en række forskellige drab begået i hans tid som både præsident og borgmester i Davao City, hvor han slog hårdt ned på stofmisbrugere og påståede narkoforbrydere.

– Dutertes såkaldte krig mod narkotika resulterede i drab på tusindvis af civile, siger anklager Mame Niang.

– Og mange af dem var børn, fortsætter han mandag, hvor domstolen har begyndt indledende retsmøder for at fastslå, om der er grundlag for at gå videre med en egentlig retssag mod Duterte.

Det mener anklageren, at der er.

– Hr. Duterte skal stilles til ansvar, og denne sag bør blive godkendt til en retssag, siger Mame Niang.

Nicholas Kaufman, som er advokat for Duterte, siger, at anklagerne er politisk motiverede.

Han mener, at Duterte er misforstået.

– Han fastholder til fulde, at han er uskyldig, siger Kaufman og opfordrer til at droppe anklagerne.

– Dutertes retorik skulle indgyde frygt og respekt for loven. Det var hans intention, og det var ikke kriminelt.

Duterte var præsident for Filippinerne fra 2016 til 2022.

Han var borgmester i Davao City i 22 år og syv valgperioder – dog ikke sammenhængende.

I marts blev han anholdt og bragt til Haag.

Når de indledende retsmøder afsluttes fredag, har dommere ved ICC 60 dage til at beslutte, om der er tilstrækkeligt med beviser til en egentlig retssag.

Ifølge anklagerne skabte, finansierede og bevæbnede Duterte dødspatruljer, som slog ned på både stofmisbrugere og narkohandlere.

Duterte har længe sagt, at hans ordre til politiet lød blot at dræbe i selvforsvar. Han har altid forsvaret indsatsen mod narkotika

Ekspræsidenten har en lang række kontroversielle udtalelser bag sig. I 2016 sagde han til BBC, at han selv havde skudt og dræbt tre mænd, da han var borgmester i Davao.

Reuters

En 51-årig mand mistænkes for at have påkørt en anden person forsætligt ved en tankstation i Ishøj søndag.

Mandag er han blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det oplyser anklager Trine Tesch.

Derudover er han sigtet for at have udsat sin hustru for fare, idet hun stod ved siden af den forurettede, da påkørslen fandt sted.

Ifølge anklageren kan et muligt motiv være, at den forurettede forsøgte at blande sig i en kontrovers mellem ægteparret forud for hændelsen.

– Det er min klare opfattelse, at der er tale om en tilfældig person, siger anklageren med henvisning til personen, som blev ramt.

Den 51-årige er sigtet efter straffelovens grove voldsparagraf – paragraf 245 – og så er han sigtet for at udsætte andre for fare.

Han har ikke ønsket at afgive forklaring under grundlovsforhøret.

Den forurettede er ifølge anklageren sluppet uden store skader.

Amerikanske styrker er begyndt at trække sig ud af USA’s største base i det nordøstlige Syrien mandag.

Det siger tre syriske militær- og sikkerhedskilder.

Vidner siger, at dusinvis af lastbiler – flere lastet med pansrede køretøjer – har forladt basen ved Qasrak i provinsen Hasakah.

Qasrak har været en hovedbase for den amerikanskledede internationale koalition i kampen mod Islamisk Stat.

Hvis USA trækker sig fra Qasrak, vil koalitionen fortsat have basen Rmelan tæt på grænsen til Irak.

Syrien har været igennem store politiske omvæltninger de seneste år og måneder.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, overtog i januar det meste af et kurdisk-kontrolleret område i det nordlige og østlige Syrien i en lynoffensiv.

Siden har USA trukket sig fra en base ved al-Shaddadi i provinsen Hasakah og en garnison ved al-Tanf, der ligger tæt på, hvor grænserne mellem Syrien, Irak og Jordan mødes.

Det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, er ikke vendt tilbage på en henvendelse om en udtalelse fra nyhedsbureauet Reuters.

En højtstående embedsmand i USA sagde onsdag til Reuters, at nogle amerikanske soldater var ved at forlade Syrien som del af en “velovervejet overgang baseret på visse betingelser”.

USA har ifølge embedsmanden ikke behov for den samme tilstedeværelse som tidligere, da den syriske regering har vist sig villig til at tage “det primære ansvar for at bekæmpe terrorister inden for sine grænser”.

Wall Street Journal skrev sidste uge, at USA vil trække alle sine omkring 1000 soldater ud af Syrien.

Syrien tilsluttede sig sidste år den amerikanskledede koalition mod Islamisk Stat. Den militante islamistiske gruppe, der engang kontrollerede en tredjedel af Syrien og Irak, har taget skylden for to angreb lørdag, hvor en soldat og en civil blev dræbt.

Syriens nuværende præsident, Ahmed al-Sharaa, væltede sammen med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham i december 2024 den mangeårige leder Bashar al-Assad under en hurtig offensiv.

Reuters

En mand, der formodes at have drevet ulovlig jagt, er blevet tilbageholdt i Hals i Nordjylland.

Det fortæller Morten Bruun, formand for Hals Jagtforening, til Ritzau.

Formanden var selv med til at standse manden, der menes ulovligt at have skudt en råbuk søndag eftermiddag i Hals Mose øst for Aalborg.

Omkring klokken 16.45 ankom Morten Bruun og hans kone til Hals Mose, hvor de ville gå en tur med deres hund. Men gåturen var ikke begyndt, før dagen tog en dramatisk drejning.

– Da vi stiger ud af bilen, hører vi et skud, siger Morten Bruun.

Men det er ikke jagtsæson, og der må ikke jages i området, så han sætter sig tilbage i bilen og kører i den retning, lyden kom fra. Her passerer han en anden bilist, og jagtformanden genkender både manden og bilen.

Den mistænkte mand kører angiveligt ud af mosen for herefter at køre ind i området igen via en anden vej. Her venter Morten Bruun, og han ser den mistænkte parkere bilen.

– Jeg sidder og gemmer mig inde bag træerne, siger Morten Bruun.

Han formoder, at manden var kørt retur for at hente dyret.

Jagtforeningsformanden alarmerer politiet, og han beder to andre medlemmer af bestyrelsen i Hals Jagtforening om at køre til stedet, så de kan standse den formodede krybskytte.

Da politiet ankommer, er den mistænkte på stedet.

– Vi tilbageholdt ham, indtil politiet kom, siger jagtforeningsformanden.

En politihund fandt efterfølgende frem til en råbuk, der var blevet skudt og forsøgt gemt i området, fortæller Morten Bruun. Ifølge ham blev der desuden fundet en riffel med lyddæmper i den mistænktes bil.

Råbukken, der blev fundet død, er blevet skudt uden for sæson og på et område tilhørende Den Danske Naturfond. Fonden har til formål at købe, beskytte og genoprette natur.

Morten Bruun fortæller, at han søndag aften var rigtig glad. For ulovlig jagt kan være farligt.

– Det er i et rekreativt område med offentlige gangstier. Der er ingen, der ved, hvor sådan en kugle ender henne. Det er farligt for offentligheden, siger han.

Ritzau har kontaktet politiet for at få bekræftet oplysningerne samt høre, om den mistænkte mand er blevet sigtet for lovovertrædelser.

Søndagens episode er kulminationen på en række tilfælde af muligt krybskytteri i Nordjylland – herunder på jagtforeningens område i Hals. Både TV2 Nord og TV Midtvest har skrevet om problematikken.

Store mængder vand i sommerhuse, ødelagte veje og oversvømmelser i kystbyerne. En stormflod kan forårsage store skader, og Danmark skal være bedre rustet til eksempelvis stormfloder i fremtiden.

Derfor vil regeringen afsætte knap 15 milliarder kroner fra 2029-2040 til kystbeskyttelse. Det præcise beløb er 14,9 milliarder kroner.

Det fremgår af udspil til ny klimatilpasningsplan.

– Med denne plan beskytter vi jeres hjem, jeres virksomheder, de værdier, der ligger langs Danmarks kyster, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

Pengene skal blandt andet gå til at bygge diger, højvandsmure samt en anden form for beskyttelse ved kyster, hvor der er “en væsentlig risiko for oversvømmelse i hele Danmark”.

Det er uvist, hvordan regeringen vil finansiere sit udspil. Det vil fremgå af regeringens økonomiske 2035-plan, lyder det fra Heunicke. Den ventes at blive præsenteret inden længe.

– Det er nødvendigt, at vi tager et langt større ansvar fra statens side, siger Heunicke.

Venstre har den seneste tid gjort meget ud af vigtigheden af at have finansieringen på plads, når man fremlægger udspil. Det er sket, efter at regeringspartneren Socialdemokratiet fremlagde et skoleudspil uden at angive finansiering.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) ser ingen problemer i, at Venstre nu er med til at fremlægge noget, hvor finansieringen ikke præsenteres. Han henviser også til regeringens 2035-plan, som ingen altså har set endnu, og Dahlin siger, at finansieringen er sikret via den.

– Vi har styr på, hvor pengene kommer fra. De kommer fra regeringens økonomiske plan, siger Dahlin.

Klart står det dog, at staten vil finansiere 85 procent af anlægsudgifterne, mens kommunerne skal stå for de resterende 15 procent.

Der vil dog være undtagelser, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Som et eksempel peger han på Kerteminde Kommune, som er ekstra udsat, og som derfor vil få en større hjælp økonomisk fra staten.

– Dér er vi villige til at gå ind og afhjælpe en stor del af det statsligt, siger Aagaard.

Heunicke siger, at han vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger for at nå en aftale.

I 2023 præsenterede regeringen en første klimatilpasningsplan, hvor der var afsat 1,3 milliarder kroner til at “sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur”.

EU-Kommissionen har brug for yderligere afklaringer fra USA om Trumps seneste toldmeldinger og deres betydning for aftalen med EU fra august.

Det siger Olof Gill, der er talsmand for EU-Kommissionen.

– Vores intention er at implementere og overholde aftalen, som vi indgik med USA.

– På samme måde forventer vi, at USA fortæller, hvad der foregår, så de også kan fortsætte med at implementere aftalen, siger Olof Gill.

Dermed lægger han op til, at EU og USA skal gå videre og fortsætte samhandlen over Atlanten trods de seneste meldinger fra Trump.

– En aftale er en aftale. Begge parter har en forpligtelse til at overholde aftalen.

– Vi siger blot, at USA må fortælle, hvordan de vil overholde aftalen. Vi vil overholde aftalen, for vores virksomheder har brug for klarhed, siger Olof Gill.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har skabt ny usikkerhed om den aftale, som ellers blev indgået med EU i august.

Her blev parterne enige om 15 procent told på europæiske varer.

USA’s højesteret afgjorde imidlertid fredag med stemmerne seks mod tre, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang. Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag hævede tolden til 15 procent.

På spørgsmålet om, hvorvidt EU vil kræve, at USA betaler told tilbage, hvis den ifølge højesteretsdommen er ulovligt opkrævet, svarer Olof Gill:

– Vi vil træffe beslutninger, når vi har klarhed fra USA.

Samme melding kommer til spørgsmålet om, hvorvidt EU vil diskutere brug af EU’s handelsbazooka, det såkaldte anti-tvangsinstrument, mod USA, hvis det viser sig, at Trumps meldinger betyder, at tolden bliver øget i forhold til det aftalte.

Trumps meldinger fik i weekenden formanden for EU-Parlamentets handelsudvalg, Bernd Lange, til at fremsætte forslag om at suspendere gennemførelsen af EU’s toldaftale med USA, fordi det er uklart, om USA stadig vil overholde aftalen.

– Før der kan tages yderligere skridt, har vi brug for klarhed og retssikkerhed, sagde Lange, der er medlem af EU-Parlamentet fra Tyskland søndag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Det forslag vil formentlig få opbakning i EU-Parlamentets handelsudvalg.

Det siger næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

– Jeg synes generelt, at vi skal være nogen, man kan regne med. Så når vi har indgået en aftale, skal vi holde den. Men det gør den anden side ikke.

– Så det er fair nok lige at pause aftalen, mens man finder ud af, hvad der er op og ned i det her, siger Christel Schaldemose.

Christel Schaldemose forventer ud fra samtaler med andre medlemmer af EU-Parlamentet, at Lange vil få opbakning på mødet.

Handelsaftalen med USA er først endeligt godkendt af EU, når EU-Parlamentet siger ja.

Det var meningen, at EU-Parlamentet skulle have stemt om aftalen på et møde tirsdag.

En 23-årig mand har erkendt, at han som vikar i en vestsjællandsk SFO fotograferede 15 børn i alderen 5-9 år. Det skete over en etårig periode fra midten af maj i 2022.

I nogle af tilfældene blev billederne taget, mens børnene blev befølt, skriver Midt- og Vestsjællands anklager på den sociale platform X.

Retten i Holbæk har straffet ham med halvandet års betinget fængsel.

Der var tale om både piger og drenge. I et af tilfældene blev billederne delt på den krypterede beskedtjeneste Signal.

Derudover havde manden en større mængde overgrebsmateriale med børn.

Som en del af sin straf er han gået med til at indgå i et sexologisk behandlingsforløb, ligesom han har fået forbud mod igen at arbejde med eller få besøg af børn og unge.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at dommen er gjort betinget, fordi manden indtil nu er ustraffet, og fordi han har erkendt anklagerne mod ham og accepteret at blive behandlet.

Den 23-årige mand har modtaget sin dom.

Novo Nordisks topchef, Mike Doustdar, mener stadig, at selskabets vægttabshåb Cagrisema har potentiale til at give det højeste vægttab for noget vægttabsmiddel på markedet.

Det siger han på et videoopkald med analytikere og investorer, efter at selskabet har offentliggjort data fra et studie af Cagrisema.

– Når Cagrisema kommer på markedet i begyndelsen af næste år som det første amylin-baserede produkt, vil det have den bedste vægttabseffekt af alle produkter på markedet på det tidspunkt, siger Mike Doustdar ifølge Finans.

Mandag formiddag offentliggjorde Novo Nordisk udvalgte data fra et studie, der sammenligner effekten af Cagrisema og det konkurrerende stof tirzepatid.

Tirzepatid er udviklet af medicinalselskabet Eli Lilly. Det er det aktive stof i selskabets vægttabsmiddel Zepbound.

I studiet tabte deltagere, der fik Cagrisema, sig 23 procent, mens deltagere på tirzepatid tabte sig 25,5 procent.

Dermed nåede studiet ikke sit endemål, som var at vise, at Cagrisema ikke gav et lavere vægttab end tirzepatid.

Resultaterne fik aktien til at falde, og omkring klokken 12.30 er aktien nede med over 14 procent.

Ifølge flere medier, som har lyttet med på videoopkaldet, betegner Mike Doustdar vægttabet fra tirzepatid i studiet som afvigende.

Forsknings- og udviklingsdirektør i Novo Nordisk Martin Holst Lange forklarer ifølge Finans, at flere læger kendte Zepbound i forvejen, hvilket kan have gjort dem mere tilbøjelige til at gå op i dosis for at få en større effekt.

Cagrisema er Novos næste store håb inden for fedmebehandling.

Midlet kombinerer semaglutid – som kendes fra vægttabsmidlet Wegovy – med det nyere stof cagrilintid i forventning om at kunne opnå et større vægttab, end hvis man kun får semaglutid.

Cagrisema er endnu ikke godkendt til salg, men Novo forventer, at midlet kan blive godkendt i USA i slutningen af 2026.

EU-Parlamentets handelsudvalg vil formentlig udskyde godkendelsen af handelsaftalen med USA, når de mødes mandag.

Det siger næstformand i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose.

– Jeg synes generelt, at vi skal være nogen, man kan regne med. Så når vi har indgået en aftale, skal vi holde den. Men det gør den anden side ikke.

– Så det er fair nok lige at pause aftalen, mens man finder ud af, hvad der er op og ned i det her, siger Christel Schaldemose.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har skabt ny usikkerhed om den aftale, som ellers blev indgået med EU i august.

Her blev parterne enige om 15 procent told på europæiske varer.

USA’s højesteret afgjorde imidlertid fredag med stemmerne seks mod tre, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang. Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag hævede tolden til 15 procent.

Det har fået formanden for EU-Parlamentets handelsudvalg, Bernd Lange, til at fremsætte forslag om at suspendere gennemførelsen af EU’s toldaftale med USA, fordi det er uklart, om USA stadig vil overholde de aftaler, der er indgået.

– Før der kan tages yderligere skridt, har vi brug for klarhed og retssikkerhed, sagde Lange, der er medlem af EU-Parlamentet fra Tyskland søndag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Christel Schaldemose forventer ud fra samtaler med andre medlemmer af EU-Parlamentet, at Lange vil få opbakning på mødet.

Handelsaftalen med USA er først endeligt godkendt af EU, når EU-Parlamentet siger ja.

Det var meningen, at EU-Parlamentet skulle have stemt om aftalen på et møde tirsdag.

Island overvejer at afholde en folkeafstemning i august om at genstarte tiltrædelsesforhandlinger med EU.

Det skriver mediet Politico, der henviser til to anonyme kilder med kendskab til landets planer.

En udmelding fra det islandske parlament ventes i løbet af de næste få uger.

Den islandske regering har et mål om senest i 2027 at afholde en folkeafstemning, og nu lader planen til at være blevet rykket frem i kølvandet på USA’s toldforhøjelser og ønske om at overtage Grønland.

Island søgte om EU-medlemskab i 2009 og indledte forhandlinger året efter om tiltrædelse.

Men processen blev stoppet i 2013 efter ønske fra den daværende regering i Island.

En anonym kilde siger til Politico, at Island potentielt vil kunne slutte sig til EU før noget andet kandidatland, hvis islændingene ender med at stemme ja.

Der har været en heftig besøgsaktivitet mellem Reykjavik og Bruxelles på det seneste.

Islands statsminister, socialdemokratiske Kristrún Frostadóttir, besøgte i januar Bruxelles, hvor hun blandt andet talte med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, om samarbejdet mellem EU og Island.

Da Island i sin tid begyndte at arbejde for at blive medlem af EU, skete det under en regering af centrumvenstrepartier, efter at finanskrisen satte ind i 2008.

Men en ny og mere EU-skeptisk regering kom til og satte processen på pause.

Fiskeripolitik har løbende været et diskussionspunkt i forholdet mellem EU og Island.

Seks overkørsler på jernbanestrækningen mellem Tinglev og Sønderborg får midlertidig videoovervågning, indtil de får bomme i første halvår af 2027.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Kameraerne kommer på baggrund af to dødsulykker i 2025.

I august 2025 mistede en 60-årig kvinde livet på strækningen, og det samme gjorde en 24-årig mand en måned forinden.

De seks overkørsler er nu sikret med blink og klokke, men altså ikke med bomme. Det kommer først til næste år.

Martin Harrow, der er sikkerhedschef i Banedanmark, lægger i pressemeddelelsen vægt på, at det er både livsfarligt og ulovligt at krydse jernbanen, når lyset blinker, og klokkerne ringer.

– Men vi ved, at der desværre er en del trafikanter – bilister, cyklister og fodgængere – der ignorerer signalerne og sætter liv på spil. Vi sætter nu kameraer op, så vi kan dokumentere det.

– Optagelserne overdrager vi, såfremt det er nødvendigt, til politiet, når kameraet “fanger” trafikanter, der krydser overkørslen, når anlægget er i gang, lyder det.

Der sættes master op til kameraerne i næste uge. De tages så i brug i løbet af marts.

Der sættes også skilte op ved overkørslerne, så trafikanter ved, at der er videoovervågning i området.

De seks overkørsler ligger ved vejene Vestermark, Klemhestvej, Visgårdvej, Kærvej, Kådnervej og Tørvemose.

Inspirationen til at sætte kameraer op kommer fra Holland og Storbritannien.

Ifølge Dansk Jernbaneforbund har baneselskabet ProRail i Holland haft succes med kameraovervågning ved farlige overkørsler.

Efter to pilotprojekter blev de første kameraer installeret i februar 2023 ved en overkørsel i Bunnik nær Utrecht. Senere samme år var 12 overkørsler udstyret med kameraer, og planen er at nå 40.

Projektet viste, at antallet af bøder faldt i Bunnik, skriver Dansk Jernbaneforbund. Det gjorde det også i en anden hollandsk by – Bussum.

– Det viser, at kameraerne ændrer adfærd. Overvågningen har en præventiv effekt – de styrker sikkerheden, skrev jernbaneforbundets formand, Preben S. Pedersen, i et indlæg på forbundets hjemmeside i oktober 2025.

Statsadvokaten har lukket en sag, hvor betjente fra Københavns Politi har været mistænkt for at stjæle brosten fra Pusher Street på Christiania.

Det skriver mediet TVflux, der har fået aktindsigt i afgørelsen.

Ifølge mediet skulle det undersøges, om betjentene havde misbrugt deres stillinger for at kunne tage stenene med hjem.

Statsadvokaten har imidlertid vurderet, at det ikke kan bevises i en eventuel straffesag. Den konklusion har været næsten to år undervejs.

Det er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som har undersøgt sagen, der udsprang af en video optaget 2. april i 2024.

Betjentene blev filmet i forbindelse med en aktion, hvor politiet skulle rydde Pusher Street. Det var fire dage før den officielle opgravning af Pusher Street fandt sted.

To uger efter videoen blev de anmeldt til DUP af Københavns Politi.

Undervejs i forløbet har Politiklagemyndigheden sendt forskellige redegørelser til Statsadvokaten, der har ansvaret for, om der skal rejses en sag.

En af betjentene har ganske vist forklaret, at han fjernede en brosten. Men det skete, fordi den lå forhøjet i forhold til omkringliggende, og det kunne tyde på, at den blev brugt til at skjule narkotika.

Det var ifølge betjenten normalt, at politiet kørte sten væk fra Pusher Street under den type aktioner.

I mange år var Pusher Street kendt for at have et marked for salg af hash. Men i 2023 besluttede beboerne på Christiania, at gaden skulle lukkes.

Novo Nordisk-aktien falder, efter at selskabet har offentliggjort data fra et studie af vægttabshåbet Cagrisema.

Studiet viser et vægttab på 23 procent over 84 uger ved behandling med Cagrisema.

Til sammenligning tabte deltagere i forsøget sig 25,5 procent over samme antal uger ved behandling med tirzepatid, som er det aktive stof i Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound.

Dermed har studiet ikke nået sit endemål, som var at påvise, at Cagrisema ikke gav et lavere vægttab end tirzepatid.

Novo-aktien falder over 16 procent, omkring en time og et kvarter efter at Novo Nordisk har offentliggjort dataen.

Selv om studiet ikke nåede sit endemål, er forskningsdirektør Martin Holst Lange glad for et vægttab på 23 procent. Det siger han i meddelelsen.

Samtidig retter han blikket mod kommende studier, som er designet til at nå “det fulde vægttabspotentiale for Cagrisema”, lyder det.

Novo Nordisk planlægger blandt andet at indlede et studie i anden halvdel af 2026, hvor deltagerne får en højere dosis.

Studiet, som Novo Nordisk har offentliggjort data fra mandag, er et såkaldt open label-studie. Det betyder, at deltagerne er klar over, hvilket vægttabsmiddel de får.

I alt er 809 personer med svær overvægt og en eller flere følgesygdomme med i studiet. Deltagerne havde en gennemsnitlig kropsvægt på 114,2 kilo.

Novo Nordisk har kun offentliggjort visse resultater fra studiet. Der mangler for eksempel detaljerede oplysninger om bivirkninger.

Cagrisema er Novos næste store håb inden for fedmebehandling.

Midlet kombinerer semaglutid – som kendes fra vægttabsmidlet Wegovy – med det nyere stof cagrilintid i forventning om at kunne opnå et større vægttab, end hvis man kun får semaglutid.

Både semaglutid og cagrilintid virker ved at dæmpe sult og øge mæthedsfornemmelsen.

Cagrisema er endnu ikke godkendt til salg.

I december 2025 meddelte Novo Nordisk, at selskabet havde indsendt en ansøgning til den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) for at få midlet godkendt i USA.

Det danske medicinalselskab forventer, at FDA vil tage en beslutning i slutningen af 2026.

Ikke siden efteråret 2023 har vælgerne været så glade for Moderaterne, som de er i dag.

Efter den ene partikrise efter den anden nærmer partiet sig igen valgresultatet fra 2022.

En ny meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter giver Moderaterne 8,1 procent af stemmerne.

Det er indtil videre en kulmination på en markant fremgang de sidste måneder.

I december stod partiet til at få 2,4 procent af stemmerne i en måling fra Voxmeter.

Men da partiets formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, rejste til Amerika for at mødes med USA’s vicepræsident J.D. Vance, begyndte en positiv udvikling for partiet.

Meningsmålingerne steg til at være omkring syv procent for en måned siden, og nu når opbakningen et niveau, der ligger tæt på valgresultatet på 9,3 procent.

Det skal bemærkes, at der er en statistisk usikkerhed på 1,7 procentpoint for partiets måling.

De jordiske rester af Frans af Assisi bliver for første gang fremvist for den brede offentlighed, og i den kommende måned ventes tusindvis af pilgrimme at benytte sig af muligheden for at se ham.

Fremvisningen begyndte søndag i Frans’ basilika i den italienske by Assisi.

Omkring 400.000 mennesker har reserveret adgang til at se ordensstifteren, oplyser Franciskanerordenen.

Folk vil få mulighed for at se hans rester, et skelet fra det 13. århundrede, frem til 22. marts. Det sker i anledning af 800-året for hans død i år 1226.

Frans af Assisi grundlagde tiggermunkeordenen franciskanerne efter at have givet afkald på sine penge og arv. Han blev helgenkåret blot to år efter sin død af pave Gregor IX.

Kirken, hvor fremvisningen finder sted, vil lukke grupper ind på 750 mennesker ad gangen. Det sker hver halve time fra klokken 07.00.

– Det var en meget bevægende morgen. En unik begivenhed, og jeg satte stor pris på den, sagde 65-årige Nicoletta Benolli på vej ud af Frans’ basilika.

Også i 1978 blev de jordiske rester af Frans af Assisi fremvist, men det var for en begrænset skare af mennesker og kun i en dag.

En boks af plexiglas med Frans’ jordiske rester fremvises foran basilikaens alter. Folk må røre det ydre glas.

At være så tæt på skelettet gør “tingene meget virkelige”, sagde Benolli, der var rejst fra Verona i det nordlige Italien til Assisi i det centrale Italien.

– Nogle gange tvivler vi, men i disse øjeblikke står vi med sandheden foran os. Vi har chancen for at se den og røre den, sagde hun.

Resterne af Frans ligger på et hvidt silkeklæde. Mange pilgrimme gjorde søndag korsets tegn eller knælede ved boksen.

Den helgenkårede Frans har ligget i en stensarkofag i århundreder. Lørdag blev kisten bragt frem fra krypten, hvor den har ligget.

Tiggermunkeordenerne opstod i 1200-tallet og kræver, at både medlemmer og institutionen som sådan ikke har nogen ejendomme, skriver Lex – Danmarks Nationalleksikon. De fire store tiggermunkeordener er franciskanerne, dominikanerne, karmeliterne og augustinereremitterne.

AFP