Seneste nyheder

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, siger mandag, at han aldrig skulle have udpeget Peter Mandelson som Storbritanniens ambassadør i USA.

Det siger han i en tale i det britiske parlament og kalder det en fejlvurdering.

Han fastholder samtidig, at han ikke havde fået at vide, at den nu tidligere britiske ambassadør havde dumpet en sikkerhedsgodkendelse inden udnævnelsen af ham som ambassadør.

Havde Starmer vidst det, ville han ikke have udpeget ham, lyder det fra premierministeren.

– I centrum af dette står også vurdering, som jeg lavede, der var forkert. Jeg skulle ikke have udnævnt Peter Mandelson, siger Starmer.

Mandelson – en mangeårig markant skikkelse i det socialdemokratiske parti Labour – blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025.

Men han blev fyret fra posten i september, efter at der var kommet yderligere oplysninger om hans venskab med den nu afdøde, dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Som følge af situationen siger Starmer, at han har bedt en sikkerhedsgruppe om at undersøge eventuelle sikkerhedsproblemer under Mandelsons tid som ambassadør i USA.

Reuters

En ulv menes at stå bag, at en pony onsdag i sidste uge blev fundet død i en fold ved Egtved nordvest for Kolding.

Det skriver DR.

Det var ejer Anna Marie Dahl og hendes mand, der onsdag fandt kadaveret af deres pony Bellami.

Ifølge Naturstyrelsen er det en ulv, der står bag angrebet, siger ulvekonsulent hos Naturstyrelsen Rasmus Jensen til mediet.

– Vores faglige vurdering er, at det er en ulv, der står bag angrebet. Den vurdering er foretaget ud fra tandmærkerne på kadaveret – afstanden mellem hjørnetænderne og diameteren på tandhullerne. Desuden er der bidt kraftigt i struben, der er spist relativt meget af dyret efter kort tid, og der er fundet poteaftryk efter ulv på stedet, siger han til DR.

Styrelsen har taget DNA-prøver af ponyen, som skal give et endeligt svar på, om en ulv dræbte hesten. Svarene er endnu ikke kommet.

Det er ikke en hr. hvem som helst, der mandag er blevet idømt seks års fængsel i Retten i Glostrup for at fremme højreekstremistisk terror.

Den 30-årige mand havde en anselig rolle i onlinenetværket Terrorgram, der med domsafsigelsen for første gang er blevet stemplet i Danmark som en terrorsammenslutning.

– Du har haft en aktiv og betydelig rolle, sagde retsformanden i domsafsigelsen.

Terrorgram er en samling af grupper og kanaler på kommunikationsplatformen Telegram.

I dommen, der er blevet anket af 30-årige Jeremy Meilhav, blev der også lagt vægt på, at han i løbet af gerningsperioden fra juni 2023 til december 2024 havde kontakt med ledende medlemmer i netværket.

Han skrev især med Dallas Humber, der sidste år blev idømt 30 års fængsel i USA for sin fremtrædende rolle i det højreekstremistiske netværk.

– I har udvekslet oplysninger om gerningsmænd, sagde retsformanden i dommen mandag.

Syv gange sendte Humber, der er en californisk kvinde i 30’erne, informationer, der skulle bruges til såkaldte helgenkort. Det er kort, som i netværket kunne udfærdiges over drabsmænd, hvis de levede op til bestemte kriterier. Blandt andet skulle de være hvide og have slået mindst én person ihjel.

Dansk-franske Jeremy Meilhac foretog enkelte ændringer i teksten, men publicerede så ellers indholdet på Terrorgram, der er en samling af grupper og kanaler på kommunikationstjenesten Telegram.

Hans mange opslag om højreekstremistisk terror og andet var en ukritisk formidling af Terrorgrams budskaber, finder byretten.

At han havde en særlig rolle, er også understreget af, at det europæiske politisamarbejde Europol har udpeget tre af Jeremy Meilhacs profiler som værende blandt de mest aktive og indflydelsesrige i Terrorgram.

Dallas Humber var dog højere rangeret.

USA’s justitsministerium har skrevet, at hun brugte onlineplatforme til at hylde vold og til at opfordre til drab og angreb på kritisk infrastruktur.

– Humber ledte Terrorgram, hvilket inspirerede og vejledte individer til at begå voldelige handlinger rundt om i verden, sagde Donald Holstead, vicedirektør i FBI’s antiterrorafdeling, efter domsafsigelsen.

Blandt andet var der planer om at bombe et energianlæg i delstaten Tennessee, at dræbe en føderalt ansat, og så var der et forsøg på at slå en australsk embedsansat ihjel.

Alt sammen inspireret og vejledt af Dallas Humber.

Humber er dømt for sine handlinger i perioden juli 2022 til september 2024.

Der var også et angreb på en LGBT-bar i Bratislava i Slovakiet, hvor fire blev dræbt, ligesom fem mennesker blev stukket ned foran en moské i Eskisehir i Tyrkiet. Gerningsmændene bag disse angreb takkede og krediterede Terrorgram i deres manifester, som blev delt i netværket.

Jeremy Meilhac oplæste det ene manifest og delte derefter lydfilen.

Det amerikanske justitsministerium beskriver Terrorgram som en transnational terrorgruppe, der kæmper for et hvidt overherredømme. Ministeriet har kaldt Terrorgram “en af de mørkeste afkroge af internettet”.

Terrorgram nævnes også i trusselsvurderinger fra både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Europol.

Af dem fremgår det desuden, at højreekstremistiske miljøer har styrket deres transnationale forbindelser.

Ungarns præsident, Tamas Sulyok, og landets øverste dommere har cirka halvanden måned til at træde tilbage fra deres poster, hvis ikke de vil risikere at blive fjernet fra dem.

Det siger vinderen af det ungarske valg, Peter Magyar, mandag på et pressemøde, skriver Reuters.

Magyar har flere gange efter valgsejren opfordret Sulyok, der er allieret med den afgående premierminister, Viktor Orbán, til at træde tilbage, men mandag giver han præsidenten en deadline.

– Vi forventer, at Orbáns marionetter træder tilbage, siger Magyar ifølge nyhedsbureauet og tilføjer:

– Den 31. maj er fristen for, hvornår de kan indgive deres afskedsbegæring. Derefter vil vi bruge vores mandat og de juridiske muligheder til at fjerne dem fra deres embeder.

Politiet har beslaglagt 300 flyttekasser med ulovlige kopier af luksusvarer, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Effekterne er beslaglagt i forbindelse med en ransagning i en lagerbygning i Rødovre mandag.

– Sagen handler om organiseret salg af forfalskede luksusvarer. Vi mener, at lagerbygningen, som vi har ransaget i dag, har fungeret som butik og showroom, siger politikommissær Niels Kristoffersen i pressemeddelelsen.

Der er ifølge politiet tale om kopier af blandt andet tøj, parfumer og ure.

– Kopierne er meget detaljerede og ligner de originale varer til forveksling. Salg af ulovlige kopivarer går ud over de retmæssige ejere af varemærkerne, men også kunder, der køber varerne i den tro, at de er ægte, siger Niels Kristoffersen.

Ransagningen i Rødovre er foregået i samarbejde mellem NSK og Københavns Vestegns Politi.

Politiet har ikke oplyst, hvorvidt der er rejst sigtelser eller foretaget anholdelser af mistænkte i sagen.

En i dag 30-årig mand fremmede i halvandet år højreekstremistisk terror ved at dele en lang række opslag i grupper på kommunikationstjenesten Telegram.

I de pågældende grupper og kanaler blev der delt højreekstremistisk indhold – såsom gerningsmandsmanifester og ønsker om hvidt overherredømme.

Netværket af grupper bliver samlet kaldt Terrorgram, og det står på flere landes terrorlister. Retten i Glostrup er i mandagens dom også kommet frem til, at det er en terrorsammenslutning.

– Du har haft en aktiv og betydelig rolle, siger retsformanden.

Straffen til Jeremy Meilhac for at fremme Terrorgram lyder på fængsel i seks år. Desuden frakendes han sin danske indfødsret og udvises af Danmark for bestandig.

Meilhac, der er født i Frankrig og flyttede til Danmark som toårig, har under sagen nægtet sig skyldig. Hans forsvarer, Klaus Ewald, havde argumenteret for en frifindelse af manden eller maksimalt to års fængsel.

Forsvarerens argumenter har blandt andet været, at Jeremy Meilhac formidlede nyheder, ligesom massemedierne gør, omend han var amatør. Indholdet i de mange opslag, han lavede, var nyhedsformidling og satire.

Det affejer retten. Intet blandt fremstod kritisk journalistisk.

– Det er direkte formidling af Terrorgrams budskaber, siger retsformanden.

To gerningsmænd, der havde dræbt personer henholdsvis ved en LGBT-bar i Slovakiet og foran en moské i Tyrkiet, takkede og krediterede Terrorgram i de manifester, de udgav i forbindelse med angrebene.

De manifester havde Meilhac set og delt på Terrorgram. Det ene havde han endda indtalt, og den lydoptagelse blev også sendt ud i det højreekstreme netværk.

Indlæggenes karakter og meget omfattende antal burde have fået Jeremy Meilhac til at indse, at han fremmede terror, lyder det fra retsformanden mandag.

Den nu dømte mand har forklaret i retten, at han befinder sig politisk på den yderste højrefløj, og at han havde oplevet problemer med personer med mellemøstlig baggrund, men at han intet ønske har om at omstyrte samfundet eller demokratiet.

Byretten har fundet kriminaliteten så grov, at han skal udvises af landet for altid, selv om han hverken taler fransk eller har sin nærmeste familie der.

– Fremme af terror er kerneområdet for, hvornår man kan fratages indfødsret, siger retsformanden.

Efter domsafsigelsen går den 30-årige terrordømte mand uden for lokalet for at tale om afgørelsen med sin forsvarer.

Da de kommer retur, siger Klaus Ewald kort:

– Ikke overraskende ankes der til frifindelse.

Hvis ikke han frifindes i landsretten, ønsker han en mildere dom der.

Anklagemyndigheden havde i byretten krævet en dom på ikke under syv års fængsel.

Store amerikansk-filippinske militærøvelser er begyndt mandag, og flere lande end nogensinde før deltager.

Øvelsen har navnet “Balikatan”, hvilket betyder “skulder ved skulder”.

Den filippinske hærchef, Romeo Brawner, siger, at over 17.000 soldater er med.

Både Australien, Canada, Frankrig, New Zealand og Japan er aktive deltagere.

– Vi træner på tværs af de filippinske øer og tester vores parathed i virkelighedsnære forhold på tværs af alle områder, siger Brawner.

Øvelsen finder blandt andet sted på en fjerntliggende filippinsk ø, som ligger omkring 155 kilometer fra Taiwan.

Kina anser Taiwan for at være kinesisk territorie, hvilket Taiwan afviser.

Netop Kina er kritisk over for øvelsen og siger, at den form for omfattende militærsamarbejde kan føre til mistillid.

– Asien-Stillehavsregionen har mest af alt brug for fred og ro og mindst af alt brug for eksterne styrker, der skaber splid og konfrontation, siger Guo Jiakun, som er talsperson for det kinesiske udenrigsministerium.

Den amerikanske general Christian Wortman siger mandag, at der ikke er noget land, som er “mål” for øvelserne. “Balikatan” skal finde sted over flere uger – nemlig frem til 8. maj.

Øvelserne kommer blandt andet til at omfatte nyindkøbte filippinske og japanske missiler.

Der vil blandt andet være øvelser med skarp ammunition i Zambales-provinsen omkring 230 kilometer fra den omstridte Scarborough Shoal, som er en strategisk beliggende atol, som Kina har kontrol over. Atollen ligger i Det Sydkinesiske Hav.

Derudover holder USA og Filippinerne for første gang maritime angrebsøvelser på øen Itbayat, som er det mest nordlige punkt i Filippinerne omkring 155 kilometer fra Taiwan.

Reuters

Efter lidt over tre måneder kører der nu igen tog fra Aarhus Hovedbanegård i nordgående retning.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

– Jeg ved, at togbusser ikke er det, folk drømmer om, når de køber en togbillet, og de seneste tre måneder har utvivlsomt været udfordrende for mange passagerer. Vi har til gengæld udnyttet spærringen og har fået udført alle de opgaver, som vi havde planlagt, lyder det fra projektchef Helle Thambo.

Der har siden 16. januar været indsat togbusser mellem Aarhus og stationerne Hinnerup, Langå og Randers.

Årsagen bag totalspærringen er det store projekt Aarhus Helhedsløsning, hvor jernbanen i Aarhus blandt andet skal elektrificeres, digitaliseres og fornys, sådan at eltog kan køre på hovedstrækningen mellem Fredericia og Aalborg.

– Det er et enormt omfattende projekt, hvor hele jernbanen i Aarhus får en kærlig hånd. Opgaverne i de seneste tre måneder har betydet, at sporene mod nord var pillet op, så der kunne af gode grunde ikke køre tog på strækningen, lyder det fra projektchefen.

Der er ifølge pressemeddelelsen i løbet af de sidste tre måneder blandt andet blevet fjernet en såkaldt “fly over”-bro, hvor sporene krydser hinanden.

Broen er nu erstattet af parallelle spor, som skal afvikle trafikken mere effektivt.

Projektet løber efter planen frem til udgangen af 2026.

Banedanmark oplyser til Ritzau, at arbejdet med sporene, der nu er overstået fra passagerernes synspunkt, har været det mest omfattende.

Nu fortsættes arbejdet med udvikling af signaler og elektrificering, som ikke vil få lignende betydning for trafikken.

Det lyder dog, at det i nogle tilfælde fortsat vil kunne give udslag, men absolut ikke i samme omfang.

Flere spor har i projektets periode været spærret sporadisk, og det fremgår af Banedanmarks hjemmeside, at togtrafikken vil være reduceret med cirka 50 procent frem mod projektets afslutning i udgangen af 2026.

Ruslands regering finder det opmuntrende, at den bulgarske valgvinder, Rumen Radev, ønsker et bedre forhold til Rusland.

Det siger Dmitrij Peskov, Ruslands præsidentielle talsmand, ifølge Reuters.

Bulgarske Radev og hans parti, Progressivt Bulgarien, har blandt andet kritiseret militær støtte til Ukraine. Samtidig har han talt om at fortsætte strømmen af olie og gas fra Rusland til Europa.

Mandag bliver Kreml-talsmanden Peskov af en journalist spurgt om sin holdning til påstået panik i Europa – og om Radev er en russisk “trojansk hest”.

– Vi er naturligvis opmuntrede af ordene fra hr. Radev, som vandt valget, samt ord fra andre europæiske ledere angående deres parathed til at løse problemer gennem dialog, siger Peskov.

Den russiske præsidenttalsmand ønsker dog ikke at drage konklusioner angående det overordnede politiske klima i Europa.

Han siger, at EU-Kommissionen kommer med sine sædvanlige udtalelser. Det er udtalelser, som han tidligere har beskrevet som antirussiske.

Med næsten alle stemmer talt op står Radev, der er tidligere præsident og har en militær baggrund, potentielt med en mulighed for at kunne danne regering alene, da han har fået omkring 45 procent af stemmerne.

Selv om Radev har talt om fordele ved et tættere forhold til Rusland, er der stadig en del usikkerhed om, hvilken kurs han vælger.

Radev har også i høj grad markeret sig som en, der vil bekæmpe korruption.

Han har ifølge nyhedsbureauet AFP sagt, at Bulgarien står “i en unik position, for vi er det eneste EU-medlem, som er både slavisk og østligt ortodokst”.

Og med tiden vil man formentlig rykke tættere på Rusland igen, har han sagt.

– Vi kan være en virkelig vigtig forbindelse i hele denne proces – som jeg er overbevist om, vil begynde før eller senere – om at genopbygge relationerne med Rusland, har han tidligere sagt.

Også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lykønsker Radev trods hans EU-skeptiske udtalelser.

– Bulgarien er et stolt medlem af den europæiske familie og spiller en vigtig rolle i at tackle vores fælles udfordringer, skriver hun på det sociale medie X.

– Jeg ser frem til at arbejde sammen om Bulgariens og Europas velstand og sikkerhed.

Reuters

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, ser gerne, at Moderaterne kommer tilbage til forhandlingsbordet.

Det siger hun efter mandagens regeringsforhandlinger på Marienborg, statsministerens embedsbolig, mellem SF og den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).

– Det er rigtigt, at vi kan ikke komme helt i mål, før vi alle er i lokalet. Derfor vil jeg gerne opfordre Lars Løkke Rasmussen til at komme til forhandlingsbordet, siger Pia Olsen Dyhr med henvisning til Moderaternes leder.

Pia Olsen Dyhr ønsker en rød-lilla regering.

– Jeg mener, at midter-monstret er dødt med de meldinger, som De Konservative er kommet med, siger SF-formanden.

Hun henviser i den forbindelse til, at den konservative formand, Mona Juul, i sidste uge udtalte, at hun vil have en blå kongelig undersøger, og at hun ikke regnede med flere møder hos Mette Frederiksen.

De Konservative – og Venstre – var indkaldt til regeringsforhandlinger i sidste uge efter krav fra Lars Løkke Rasmussen, som ønsker endnu en midterregering. Løkke og Moderaterne sidder på de afgørende mandater, da hverken rød eller blå blok fik et flertal efter folketingsvalget 24. marts.

Løkke er blandt andet ikke meget for at basere en ny regering på Enhedslistens mandater. Han udtalte, at hvis ikke Venstre og De Konservative blev indkaldt til forhandlinger, så ville Moderaterne heller ikke dukke op længere.

Venstre har indikeret, at partiet er klar på flere møder med Mette Frederiksen. Hvad det betyder for Løkke og Moderaternes rolle i det videre forløb, er uklart, da han ikke har udtalt sig om situationen, efter at de to borgerlige partier var forbi Mette Frederiksen i sidste uge.

Socialdemokratiet har indtil videre indkaldt til forhandlinger mandag og onsdag i denne uge. Hvem der kommer, vides ikke, da det ikke bliver meldt ud.

I en pressemeddelelse søndag aften skrev Socialdemokratiet også, at der “forventes løbende bilaterale og uformelle drøftelser mellem partierne”.

Mandag har foruden SF også De Radikale været til forhandlinger hos Mette Frederiksen.

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, har et “håb” om, at Løkke stempler ind i forhandlingerne igen. Men Lidegaard tilføjer også, at han ikke aner noget om, hvad der skal ske med Løkke fremadrettet.

– Men jeg er i god kontakt med alle partiledere, synes jeg. Altså i hvert fald alle dem, der er relevante for regeringsforhandlingerne, siger Lidegaard.

Tirsdag er det fire uger siden, at der var folketingsvalg. Men en ny regering har umiddelbart fortsat lange udsigter. Lidegaard tror mest på en centrum-venstre-regering.

– Jeg har forståelse for, at der er nogle ting, der skal vikles ud eller op, før vi kan komme dertil. Men nu er der snart gået fire uger, og derfor håber jeg – som de fleste borgere og danskere – også på, at vi kommer videre med en klarhed over, hvem der skal udgøre regeringen næste gang, siger Lidegaard.

Han kalder dog den parlamentariske situation for “lidt svær”. På vej ind til mandagens forhandlinger sagde Lidegaard, at Løkke “forhåbentlig kommer senere i dag”.

Moderaterne har ifølge TV 2 takket pænt nej til at kommentere Pia Olsen Dyhrs efterlysning af Løkke ved forhandlingerne. Det har heller ikke været muligt at få oplyst, om Moderaterne skal til officielle regeringsforhandlinger mandag.

Tirsdag er Løkke som fungerende udenrigsminister i øvrigt i Luxembourg, hvor EU-Rådet for Udenrigsanliggender mødes. Det bekræfter Udenrigsministeriet.

Selv om den 39-årige mand, der trykkede på speederen i en Tesla Y Performance, blot havde lånt den af forhandleren til prøvekørsel, har Retten i Roskilde alligevel valgt at konfiskere bilen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Politiet målte bilen til at køre med en hastighed på 108 kilometer i timen på Nordhøj i Køge en eftermiddag i oktober sidste år. På strækningen var det imidlertid kun tilladt at køre 50 kilometer i timen.

Ved hastighedsmålinger på over 100 kilometer i timen trækker man 4 kilometer i timen fra og når derved frem til den hastighed, som der rejses sigtelse for. Med fratrækningen anser man at være på sikker grund i forhold til en eventuel måleusikkerhed.

På den baggrund blev manden sigtet for at have kørt 104 kilometer i timen i bilen, som han havde lånt til prøvekørsel hos en bilforhandler. Og da farten var over det dobbelte af, hvad der er tilladt, anses forseelsen som såkaldt vanvidskørsel.

Det betyder, at ud over en skærpet straf, så skal der også ske konfiskation af køretøjet.

Men bilen ejes af Tesla-forhandleren, som derfor umiddelbart lider det tab på cirka en halv million kroner, som er bilens pris. Og det beløb bliver dermed et mellemværende mellem forhandleren og den 39-årige.

Hos Dansk Industri (DI) falder afgørelsen ikke i god jord, da konfiskationen ifølge organisationen rammer en uskyldig forhandler.

– Det er en absurd dom, der udstiller en brist i vores lovgivning. En bilforhandler, der i god tro rækker nøglerne til en kunde for en prøvetur, skal se sin ejendom og sit levebrød blive konfiskeret af staten, fordi kunden træder for hårdt på speederen, siger Thomas Møller Sørensen, direktør for DI Bilbranchen.

Han mener, at reglerne må laves om, for at bilforhandlerne kan håndtere dem i praksis.

– Vi foreslår en enkel, men helt retfærdig justering: Lad os straffe vanvidsbilisten, ikke virksomheden. Hvis vanvidskørslen sker i en bil, der ejes af en virksomhed, der sælger biler eller udlåner biler i forbindelse med værkstedsbesøg, skal vanvidsbilisten dømmes en bøde svarende til bilens værdi, lyder det fra Thomas Møller Sørensen.

Muligheden for konfiskation af biler ved grove færdselsforseelser blev indført i 2021 efter en politisk aftale, der blev indgået året før.

Allerede i forbindelse med den daværende regerings udspil til aftalen havde man fokus på, at biler skulle kunne konfiskeres, også selv om de tilhørte en anden end føreren – for eksempel når der var tale om leasede biler.

Der havde dengang været flere eksempler på såkaldte muskelbiler, altså store biler med stor motorkraft, der havde været involveret i ulykker eller farlige situationer.

Sådanne biler er ofte dyre og ikke hvermandseje, og mange vælger at få adgang til dem via leasing.

– Vi har set eksempler på, at vanvidsbilister har kørt rundt i store leasede biler. Derfor skal vi have strammet skruen over for branchen med grundigere kontrol, lød det dengang fra daværende skatteminister Morten Bødskov (S).

Ud over konfiskationen i sagen fra Retten i Roskilde er der også en straf til den 39-årige mand. Han straffes med ubetinget fængsel i 20 dage. Han har nu to uger til at overveje, om han vil anke.

To lettiske mænd sigtes for smugling af cirka 20 liter amfetaminolie, og mandag eftermiddag fremstilles de i grundlovsforhør i Retten i Hjørring med krav om varetægtsfængsling.

Begge mænd er 24 år.

De blev anholdt søndag klokken 16.50 ved Toldstyrelsens kontrolbygning på Hirtshals færgehavn, oplyser anklagerfuldmægtig Anne Sofie Jørgensen.

Af sigtelsen fremgår det, at mændene ved anholdelsen havde de mange liter amfetaminolie på sig.

Smuglingen skete ifølge anklagemyndigheden med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder.

Der står intet i sigtelsen mod de to mænd om, at andre personer skulle have deltaget i smuglingen.

Anklagerfuldmægtig Anne Sofie Jørgensen vil i retsmødet mandag eftermiddag anmode dommeren om at lukke dørene, hvorfor hun ikke ønsker at fortælle nærmere om sagen.

Dermed er det blandt andet uvist, hvordan olien blev opbevaret og fragtet, og om anklagemyndigheden mener, at det var planen at føre de mange liter amfetaminolie ud af landet, eller om de netop var ført ind i Danmark.

Amfetaminolie kan sammen med andre ingredienser bruges til at producere amfetamin. Og nogle liter olie kan i sidste ende blive til en betydelig mængde narko.

I en dom fra Retten i Aarhus den 1. juli 2022 blev to mænd eksempelvis dømt for at have været i besiddelse af ikke under 65 liter amfetaminolie med henblik på at producere ikke under 164,5 kilo amfetamin.

Grundlovsforhøret finder sted klokken 14.15. Det er inden retsmødet uvist, hvordan de to mænd forholder sig til sigtelsen.

Tidligere kunder hos elselskabet Velkommen og dets datterselskab Nettopower har klaget over, at de har haft svært ved at få udbetalt deres tilgodehavender.

Det fik for en uge siden Forsyningstilsynet til at pålægge selskaberne straks at udbetale alle udestående beløb til forhenværende kunder.

Nu er selskaberne desuden blevet tildelt en tre måneder lang karantæne på anmodning fra Forsyningstilsynet.

Det skriver Energinet i en pressemeddelelse mandag.

Karantænen gør, at de ikke vil kunne erhverve nye elkunder i løbet af de tre måneder.

Forsyningstilsynet gennemførte et målrettet tilsyn hos selskaberne, efter at de havde modtaget en række henvendelser fra forbrugere.

Under tilsynet blev det konstateret, at selskaberne i langt de fleste tilfælde havde været for langsomme til at udbetale kunders tilgodehavender.

Hos Velkommen var der sket for sen udbetaling i mindst 3192 af de 3470 sager, og hos Nettopower var det sket i 2969 af 3003 sager.

– Det er tale om en meget stor mængde af forseelser på et område, hvor reglerne ellers er rimelig enkle, sagde Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, i en pressemeddelelse den 14. april.

– Det er derfor, at vi nu skrider ind med et forholdsvis skarpt påbud om, at de to virksomheder sikrer, at alle deres tidligere kunder omgående får udbetalt deres retmæssige tilgodehavender.

Reglerne siger, at man som elkunde har krav på en slutafregning – senest fire uger efter at man har skiftet leverandør.

Et eventuelt tilgodehavende skal udbetales samtidig med slutafregningen.

Foruden de afsluttede sager viste gennemgangen også, at mange kunder fortsat manglede at få udbetalt deres tilgodehavender.

Forsyningstilsynet vil på et senere tidspunkt gennemføre et opfølgende tilsyn, hvor det skal vise sig, om selskaberne efterlever reglerne.

Lars Hein, der er medejer af Velkommen, erkender i en skriftlig kommentar, at tempoet for udbetalingerne ikke har været godt nok.

Til gengæld er han overrasket over at blive tildelt en karantæne på nuværende tidspunkt.

– Vi er i fuld gang med at efterleve påbuddet inden fristen den 28. april og er overrasket over, at karantænen er trådt i kraft, inden vi har haft mulighed for at efterkomme det, siger han.

– Vi vil nu bruge de kommende tre måneder på at færdiggøre det nye system og sikre, at de sidste udbetalinger sker.

Alle sektorer i Europas økonomi er nu påvirket af krisen i Mellemøsten, som har fået energipriserne til at stige.

Derfor er EU-Kommissionen på vej med flere tiltag, der skal hjælpe Europas virksomheder med at komme igennem endnu en energikrise.

Det siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis.

– Selv hvis krisen løses på kort sigt, vil konsekvenserne blive mærket i nogen tid endnu.

– Det eneste, der er sikkert, er, at alle sektorer i vores økonomi fra vores tungeste industri til vores mindste små og mellemstore virksomheder nu bliver konfronteret med højere energipriser, siger Dombrovskis.

Udmeldingen kommer mandag på BDI Economic Forum i den tyske by Hannover.

BDI Economic Forum er arrangeret af den tyske industriforening BDI – Bundesverband der Deutschen Industrie.

Begivenheden samler topfolk fra erhverv og industri og er derfor et vigtigt sted for EU-Kommissionen at melde ud i forsøget på at berolige erhvervslivet.

Næste skridt ventes at blive taget onsdag, hvor EU-Kommissionen vil fremlægge et samlet forslag på energiområdet, som skal afhjælpe de høje priser.

– Energi driver industrien. Derfor skal beslutningstagere på alle niveauer handle for at mindske det pres, som høje energipriser skaber.

– EU-Kommissionen spiller sin rolle i det. EU-Kommissionen arbejder på forslag, der skal åbne for lavere beskatning på elektricitet, øget produktivitet i elnetinfrastrukturen og en modernisering af emissionshandelssystemet, siger Valdis Dombrovskis.

EU-Kommissionen koordinerer ifølge Dombrovskis også tæt med EU-landene i forhold til deres nationale modsvar til de høje energipriser.

– Det inkluderer eksempelvis koordination af frigivelse af olielagre for at maksimere den positive effekt, siger Dombrovskis.

Han advarer dog samtidig om ikke at slippe den økonomiske håndbremse fuldstændigt i forsøget på at afværge de negative effekter af energipriserne.

I kølvandet på coronaepidemien er lande som Frankrig endt med markant større gæld, fordi man valgte at køre med store underskud for at holde hånden under arbejdspladser og virksomheder.

Derfor skal der holdes igen denne gang.

– Vores manøvrerum er mere begrænset end tidligere. Vi skal huske effekten af de tidligere chok i vores økonomier på de offentlige finanser. Og huske på de højere renter.

– Samtidig har vi et påtrængende behov for at investere i Europas forsvar, siger Dombrovskis.

Fem messingklokker fra en jernbanestrækning mellem Haderslev og Vojens er blevet stjålet. Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi over for Ritzau, efter at både JydskeVestkysten og TvSyd har berettet om tyverierne.

Klokkerne er blevet stjålet fra fire forskellige jernbaneoverkørsler på strækningen og har en samlet værdi på cirka 25.000 kroner, oplyser politikommissær Ole Rahbæk Thomsen i en mail fra politiet til Ritzau.

– Vi modtog søndag aften anmeldelse om tyveri af fem messingklokker fra en jernbanestrækning mellem Haderslev og Vojens. Der er tale om en strækning, der er lukket for almindelig drift. På stedet kører lejlighedsvist et veterantog, lyder det fra Ole Rahbæk Thomsen.

Klokkerne advarer trafikanter på den krydsende vejstrækning, når der er et tog på vej. Derfor er de vigtige for sikkerheden, og tyveri af klokker anses som alvorligt.

Eksempelvis er en mand blevet tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have stjålet en jernbaneklokke fra en overkørsel, hvor en 24-årig mand mistede livet sidste sommer i Sønderjylland.

På grund af tyveriet fik en ung mand ingen advarsel om, at der var et tog på vej, da han kørte over en jernbaneoverkørsel ved Kliplev 5. juli tidligt på aftenen. Han kolliderede med et tog og mistede livet.

Den tiltalte i sagen er også anklaget for at have stjålet tre andre jernbaneklokker end den i Kliplev. Retssagen behandles ved Retten i Sønderborg med start 25. juni.

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,7 har mandag ramt ud for Japans kyst.

Det skriver det japanske medie NHK.

Jordskælvet fik Japans meteorologiske institut til at udstede et varsel om, at der er risiko for en tsunami med bølger på op mod tre meter på dele af kysten på Japans største ø, Honshu, og næststørste ø, Hokkaido.

Det betød, at folk blev opfordret til at evakuere kystnære områder så hurtigt som muligt.

På NHK’s hjemmeside lød det, at folk, der befandt sig i de berørte områder, skulle flygte til højereliggende områder med det samme.

Bølger kunne ramme gentagne gange, lød det.

Men nogle timer efter de første advarsler blev tsunamivarslet nedjusteret fra det næsthøjeste til det tredjehøjeste niveau.

Der var ikke umiddelbart meldinger om døde eller større skader. Det sagde Minoru Kihara, som er Japans øverste regeringstalsperson, ifølge nyhedsbureauet Reuters om aftenen Tokyo-tid.

Jordskælvet ramte ifølge JMA klokken 16.53 lokal tid ud for præfekturet Iwate, som ligger på den nordlige del af Honshu. Det svarer til klokken 09.53 dansk tid.

Ifølge AFP var skælvet stærkt nok til at ryste store bygninger helt i Tokyo, som ligger flere hundrede kilometer væk.

Omkring klokken 17.30 lokal tid var de første tsunamibølger blevet registreret. Det fremgår af JMA’s hjemmeside. De højeste bølger blev anslået til at være maksimalt en meter.

Den japanske premierminister, Sanae Takaichi, sagde, at regeringen havde nedsat en arbejdsgruppe.

– Mulige ødelæggelser og tilskadekomster er ved at blive undersøgt, sagde hun ifølge Reuters.

Operatøren af et højhastighedstog fra Tokyo til Shin-Aomori på den nordlige del af Honshu-øen oplyste til NHK, at togdriften blev indstillet som følge af jordskælvet.

NHK skrev samtidig, at flere operatører af atomkraftværker undersøgte, om der var sket skader på værkerne. Det Internationale Atomenergiagentur oplyste senere, at Japan havde sagt, at der ikke var blevet registreret uregelmæssigheder.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Ifølge AFP oplever landet omkring 1500 rystelser om året, hvilket udgør omkring 18 procent af verdens jordskælv.

Det skyldes, at landet ligger i et seismisk aktivt bælte, der løber langs Stillehavets kyster – den såkaldte ildring. Den består af aktive vulkaner og jordskælvsområder.

Størstedelen af de jordskælv, som rammer Japan, er milde, men skaderne kan variere alt efter lokation og dybde.

I 2011 blev Japan ramt af et massivt undersøisk jordskælv med en styrke på 9,0. Det udløste en stor tsunami, og op mod 20.000 mennesker mistede livet.

Det er endnu ikke besluttet, om Iran vil deltage i den næste runde af forhandlinger med USA.

Det oplyser Irans udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Som det ser ud lige nu, har vi ingen planer for den næste runde af forhandlinger, og der er heller ikke blevet truffet nogen beslutning i den forbindelse, siger Esmaeil Baqaei, der er talsperson for ministeriet i en briefing.

Han siger desuden, at Iran har fremsat landets krav, og at disse ikke bliver ændret.

Baqaei siger også ifølge Reuters, at USA har vist, at man ikke er “seriøs” omkring den diplomatiske proces, at USA har begået aggressive handlinger og brudt den aftalte våbenhvile.

– USA’s forslag har været useriøse, og landets krav har været urealistiske. Vi tror hverken på tidsfrister eller ultimatummer, når det kommer til at opretholde Irans nationale interesser, lyder det ifølge Reuters.

Iran beskyldte søndag USA for at have brudt våbenhvilen mellem de to lande, efter at USA tog kontrol over et iransk skib, der ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, forsøgte at bryde den amerikanske blokade af Hormuzstrædet.

Iran har lovet at svare igen. Det lyder dog nu, at svaret er forsinket af hensyn til skibets besætnings familier, der også er om bord.

Søndag lød det fra Donald Trump, at en amerikansk delegation skal deltage i forhandlinger i den pakistanske hovedstad, Islamabad, mandag.

Kort efter rapporterede det iranske nyhedsbureau Tasnim, at der ikke ville blive sendt en iransk delegation, “så længe der er en flådeblokade” med henvisning til den amerikanske blokade.

USA indførte mandag i sidste uge en blokade i Hormuzstrædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne i området.

Hormuzstrædet, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten, har reelt været lukket for størstedelen af den civile skibstrafik under krigen mellem Iran, USA og Israel.

Omkring 20 procent af al verdens olie fragtes under normale omstændigheder gennem strædet. Derfor har lukningen af strædet sendt energipriserne i vejret verden over.

Der er fortsat 3,3 milliarder kroner på gaden i form af pengesedler, der efter 31. maj er værdiløse.

Det skriver Danmarks Nationalbank i en pressemeddelelse.

– Nu er det sidste chance. Det er vigtigt for os, at så mange som muligt er bekendt med denne frist, så dem, der har sedlerne, kan tage stilling til, om de vil beholde dem som samleobjekter eller indløse dem, lyder det fra Nikolaj Kaas, der er hovedkasserer i Nationalbanken.

Banken annoncerede for knap to et halvt år siden, at 1000-kronesedlerne og alle typer af sedler fra 1944, 1952, 1972 og 1997 skulle udfases.

Sedlerne har siden 31. maj 2025 været ugyldige som betalingsmiddel i butikker. Inden længe er de også værdiløse i Nationalbankens øjne.

Nationalbanken har indgået et samarbejde med vekselbureauet Forex, der betyder, at man frem til 31. maj 2026 kan indlevere gamle pengesedler og få nye i stedet for.

Sedlerne kan altså de næste seks uger fortsat indleveres i de tre Forex-vekselbutikker på Banegårdspladsen i Aarhus, på Nørre Voldgade i København og i Rosengårdcentret i Odense.

Herefter vil det kun være serien af sedler fra 2009, der er anerkendt som gyldige betalingsmidler i Danmark og Grønland.

Der opfordres til, at personer, der ønsker at indlevere pengesedler, afsætter god tid til indleveringen, og at man ikke udskyder besøget til sidste øjeblik.

Forex-butikkerne modtager kun de sedler, som inden længe bliver ugyldige. Indløsningen af kontanter kræver desuden, at der udfyldes en erklæring og fremvises gyldig billedlegitimation.

Banken oplyser, at der siden 30. november 2023 er blevet indleveret sedler for 21,1 milliard.

Alene siden årsskiftet har de tre indleveringssteder modtaget sedler til en værdi af 46 millioner kroner.

65.228 stemmer, 2,7 procent på landsplan, var langt fra nok til at sikre et mandat for Alternativet, da der 9. juni 2024 var valg til Europa-Parlamentet.

Men som et plaster på såret fik partiet en check på 1,75 millioner kroner fra Socialdemokratiet, som Alternativet var i valgforbund med sammen med SF, skriver Altinget mandag.

Årsagen til pengeoverførslen, som kan ses i Alternativets årsrapport for 2024, skal findes i det faktum, at Alternativets stemmer var med til at sikre Socialdemokratiet et tredje mandat ved partiets ellers dårligste EP-valg i historien.

Mandatet ville ifølge valgforsker fra Københavns Universitet Kasper Møller Hansen ellers være tilfaldet Venstre, der ligeledes havde et skidt valg og blev halveret fra fire til to mandater.

Altinget er bekendt med indholdet af den aftale, som blev indgået mellem Alternativet og Socialdemokratiet, og ifølge mediet har partierne bekræftet indholdet.

Kasper Møller Hansen mener, at partierne på forhånd bør fortælle, hvis der er aftaler om penge mellem dem.

– Det er vigtigt, at det kommer frem, at man i valgforbundene giver betaling for de stemmer, man har fået. Som vælger ville jeg gerne have haft den information før valget, så jeg kunne tage stilling til, om jeg ville være med i den handel, siger han til Altinget.

Ifølge professor emeritus ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen er der dog juridisk set intet at komme efter.

– Der er ikke noget ulovligt. Det ville der være, hvis man køber en individuel stemme. Så lokker man tydeligt folk til at købe noget, som de ellers ikke ville have gjort, siger han til Altinget.

Et valgforbund er en aftale mellem to eller flere partier, hvor partierne i første omgang regnes for én samlet enhed.

Valgforbundets opnåede mandater fordeles derefter blandt de involverede partier, hvilket sker via den d’Hondtske mandatfordelingsmetode.

Valgforbundet giver partierne tilsammen mulighed for at opnå et ekstra mandat, som det altså skete for Socialdemokratiet i valgforbundet med Alternativet og SF.

Både Alternativet og Socialdemokratiet afviser, at der er noget galt med at indgå den aftale, de indgik.

Alternativet gør opmærksom på, at partiet allerede i maj 2023, mere end et år før valget, offentliggjorde valgforbundet med Socialdemokratiet og SF.

Hos Socialdemokratiet siger partisekretær Lasse Ryberg, at det ikke er første gang, at en aftale af en sådan karakter er blevet indgået.

– Derfor indeholdt aftalen en økonomisk støtte til Alternativet, der blev udbetalt, hvis de ikke selv vandt et mandat.

– Støtten betyder, at partiet eksempelvis kan ansætte en person på deltid til at varetage EU-arbejde i den femårige valgperiode, siger Lasse Ryberg i en skriftlig kommentar til Altinget.

Partiet Progressivt Bulgarien med den tidligere præsident Rumen Radev i spidsen står til en klar valgsejr ved det bulgarske parlamentsvalg.

Prorussiske Radev og hans venstrenationalistiske parti har fået knap 45 procent af stemmerne – med over 96 procent af valgstederne optalt – og er langt foran de øvrige partier.

Det viser tal fra den bulgarske valgkommission mandag.

Den 62-årige tidligere jagerpilot har lovet at bekæmpe korruption – og har gjort sig til en fortaler for de fattige befolkningsgrupper i EU’s fattigste land.

Han har talt om vigtigheden af de økonomiske bånd til Rusland og kritiseret EU på nogle punkter.

Men han ser også fordele ved EU-samarbejdet, og der er en del usikkerhed om, hvilken vej han vælger politisk.

– Dette er en sejr for håbet over mistillid, en sejr for frihed over frygt og endelig – om man vil – en moralens sejr, sagde han søndag på valgaftenen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han sagde videre, at Bulgarien vil “gøre sig store bestræbelser på at fortsætte ad sin europæiske vej”.

– Men tro mig – et stærkt Bulgarien og et stærkt Europa har brug for kritisk tænkning. Europa er blevet offer for sin egen ambition om at være moralsk leder i en verden med nye regler, sagde han.

Radev og hans parti står ifølge Reuters med et af de stærkeste valgresultater længe i Bulgarien, som har været præget af kronisk politisk ustabilitet.

Landet har været til otte valg på fem år.

Radev står ifølge flere medier til at ende med absolut flertal. Men han har heller ikke villet udelukke et samarbejde med en proeuropæisk gruppe eller et mindre parti.

Daniel Smilov, som er politolog ved tænketanken Center for Liberal Strategies, siger, at Radev vil komme under pres fra blandt andet sit eget parti for at vælge en “euroskeptisk” kurs.

– Hans foreløbige udmeldinger er, at han vil forfølge en proeuropæisk politik og ikke blokere EU. Det store spørgsmål er, om han vil leve op til det, siger han til AFP.

Radev har udtrykt modstand mod militærstøtte til Ukraine og kritiseret et for stort fokus i EU på grøn energi. I stedet har han talt for russisk olie og gas.

Men den bulgarske sociolog Parvan Simeonov, som nyhedsbureauet AFP har talt med, har svært ved at finde ud af Radevs præcise kurs.

Han har sagt, at det “afhænger af, hvilken delegation der er på besøg, om der flages med det ukrainske flag i baggrunden”.

Landet på Balkanhalvøen er en del af både EU og Nato og tilsluttede sig i januar euroen. Radev har kritiseret beslutningen om, at euro nu er den officielle valuta i Bulgarien.

Bulgarien har udviklet sig hurtigt siden kommunismens fald i 1989 og blev medlem af EU i 2007.

Levealderen er steget markant, og arbejdsløsheden er den laveste i EU. Men landet halter efter andre EU-lande på mange parametre. Korruption er fortsat udbredt.

Leveomkostningerne er blevet et stort problem, siden Bulgarien indførte euroen. Den tidligere regering faldt efter demonstrationer mod et nyt budget, der blandt andet foreslog skattestigninger.

Progressivt Bulgariens største modstander er det konservative parti GERB, som er ledet af den tidligere premierminister Bojko Borisov.