Seneste nyheder

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har besøgt et skibsværft i landet, hvor han har besigtiget byggeriet af en atomdrevet ubåd.

Det rapporterer det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA torsdag.

Med sig havde han datteren Kim Ju-ae. Det viser billeder bragt af KCNA. Det fremgår ikke, hvor eller hvornår besøget har fundet sted.

Datteren var indtil for et par år siden ukendt i offentligheden, men er siden slutningen af 2022 flere gange blevet set sammen med sin far ved officielle begivenheder.

Analytikere mener ifølge Reuters, at hun kan være ved at blive kørt i stilling som en fremtidig leder af landet.

Ubåden har, når den er færdigbygget, en vægt på omkring 8700 ton og vil være i stand til at affyre jord-til-luft-missiler, skriver KCNA.

Ubådsprojektet er ifølge det statslige nyhedsbureau en del af det regerende arbejderpartis indsats for at modernisere landets flåde.

Moderniseringen af flåden er en af i alt fem politikker, som partiet mener vil fremme landets militære kapacitet.

Kim Jong-un siger under besøget på skibsværftet, at Nordkorea arbejder på at fremskynde byggeriet af en række krigsskibe og atomdrevne ubåde.

Torsdag rapporterer KCNA desuden, at den nordkoreanske leder fra den nordkoreanske østkyst onsdag overværede prøveaffyringer af nye langtrækkende luftværnsmissiler.

Under affyringen ramte missilerne efter planen deres mål 200 kilometer over jordens overflade, skriver KCNA.

Sydkoreas forsvar har bekræftet, at den nordkoreanske prøveaffyring fandt sted onsdag klokken 17 lokal tid. Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte i juni, har lovet at forbedre forholdet til nabolandet Nordkorea.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har dog aldrig ført en reel fredsaftale med sig.

Agenter fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE har onsdag afgivet skud mod to mænd i en varevogn i den amerikanske delstat Maryland.

Det oplyser USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS), der fører tilsyn med ICE, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Én af mændene meldes ramt af skud.

Ifølge DHS opholdt de to mænd sig ulovligt i USA, og flere agenter fra ICE var i gang med en operation mod dem i byen Glen Burnie, da episoden udspillede sig.

Da agenterne nærmede sig en hvid varevogn med de to mænd, forsøgte føreren af varevognen ifølge ministeriet at køre agenterne ned.

Flere agenter åbnede herefter ild mod varevognen i selvforsvar og ramte føreren, melder DHS.

En talsperson fra politiet siger til nyhedsbureauet AP, at bilen accelererede, hvorefter den stoppede i et skovområde.

Billeder, der er blevet delt på sociale medier, viser en hvid varevogn, der har fået flere skader, efter at den har påkørt et træ.

Billederne er ikke verificerede, men et opslag med dem er blevet delt af Stephen Miller, der er Det Hvide Hus’ vicestabschef.

– Angreb med køretøjer på agenter fra ICE er indenlandsk terrorisme, skriver vicestabschefen, der desuden er arkitekten bag USA’s præsident Donald Trumps immigrationspolitik.

Talspersonen fra politiet siger til AP, at begge de to mænd er blevet bragt til hospitalet. Ingen af dem med livstruende skader.

Demokraten Wes Moore, der er guvernør i Maryland, skriver onsdag på det sociale medie X, at han er blevet informeret om skyderiet i Glen Burnie.

– Efterhånden som nye oplysninger om hændelsen kommer frem, vil vi holde kontakten med de lokale myndigheder og står klar til at yde støtte til lokalsamfundet, skriver han.

Trump har siden sin indsættelse som USA’s præsident i januar varslet flere tiltag for at deportere ulovlige immigranter i USA.

Agenter fra ICE har sidenhen flere gange været involveret i fysiske konfrontationer med både demonstranter og målene for deres operationer.

I september skød og dræbte agenter fra ICE en mand, som de hævdede havde forsøgt at køre dem ned med en bil.

Optagelser fra sikkerhedskameraer på stedet har ifølge Reuters sået tvivl om immigrationsmyndighedernes udlægning.

Mindst 12 mennesker har mistet livet, efter at en båd fyldt med migranter er sunket ud for Senegals kyst.

Det oplyser sikkerhedskilder.

Det vestafrikanske land er et af de steder, hvorfra tusindvis af afrikanere hvert år forsøger at nå til Europa – primært via De Kanariske Øer i Spanien – om bord på overfyldte og ofte forfaldne både.

Båden forliste i farvandet ud for byen Mbour. Der var omkring 100 personer om bord på båden, da den kæntrede, oplyser en anonym sikkerhedskilde.

– 12 lig er blevet bjærget, siger kilden.

En anden sikkerhedskilde bekræfter det samme dødstal over for nyhedsbureauet.

Kilderne melder om 32 overlevende, og det er uklart, hvor de resterende befinder sig.

Senegals præsident, Bassirou Diomaye Faye, udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier.

– Vi deler deres sorg og deres smerte, mens eftersøgningen fortsætter for at finde eventuelle overlevende, lyder det fra præsidenten i et opslag på sociale medier.

Tirsdag opsnappede politiet 123 migranter om bord på en båd ud for Senegals kyst.

Migrationsruten fra Vestafrika til De Kanariske Øer, som bruges til at nå Spanien, er en af de mest dødbringende ruter i verden.

Tusindvis af migranter er døde på havet i forsøget på at nå den spanske øgruppe.

Ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) har flere end 72.000 mennesker mistet livet på migrationsruter verden over siden 2014. En fjerdedel af disse dødsfald er sket i Middelhavet.

2024 var det dødeligste år, som IOM indtil nu har registreret.

AFP

Den konservative præsidentkandidat Nasry Asfura har vundet præsidentvalget i Honduras.

Det meddeler landets valgkommission onsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kommissionen har Asfura modtaget 40,3 procent af stemmerne, mens liberale Salvador Nasralla har fået 39,5 procent.

Det er mere end tre uger siden, at de honduranske vælgere var ved stemmeurnerne i det latinamerikanske land.

De indledende resultater viste i første omgang nærmest dødt løb mellem Asfura og Nasralla.

Den efterfølgende periode var præget af beskyldninger om valgsvindel og tekniske problemer med systemet til optælling af stemmerne, skriver Reuters.

15 procent af stemmerne måtte herefter tælles manuelt, før at valgkommissionen onsdag kunne udråbe en vinder.

– Honduras: Jeg er klar til at lede landet. Jeg vil ikke svigte jer, skriver Asfura efter offentliggørelsen af valgresultatet i et opslag på det sociale medie X.

Luis Redondo, der er formand for Kongressen i Honduras og medlem af samme parti som Nasralla, bestrider onsdag det netop offentliggjorte valgresultat.

– Det her følger ikke loven. Det har ingen værdi, skriver Redondo på X.

Forud for valget havde USA’s præsident, Donald Trump, erklæret sin støtte til den 67-årige Nasry Asfura.

Da valgresultatet ikke var blevet offentliggjort nogle dage efter valghandlingen, hævdede Trump, at kommissionen var stoppet med at tælle stemmer.

– Det ser ud til, at Honduras forsøger at ændre resultatet af præsidentvalget. Er det tilfældet, kommer det til at koste dem dyrt, skrev Trump i begyndelsen af december på Truth Social.

Trump har natten til torsdag ikke kommenteret på valgresultatet. Det har USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

– Honduras befolkning har talt. Nasry Asfura er Honduras næste præsident. USA lykønsker den nyvalgte præsident og ser frem til at samarbejde med hans regering om at fremme velstand og sikkerhed på vores halvkugle, skriver Rubio i et opslag på X.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro, der afsoner en længere fængselsstraf for forsøg på statskup, er onsdag blevet løsladt midlertidigt for at gennemgå en operation.

Det oplyser Bolsonaros læger.

En konvoj af sorte biler eskorteret af motorcykler kørte onsdag ind i parkeringskælderen ved DF Star-hospitalet i hovedstaden Brasilia.

Bolsonaro skal efter planen opereres torsdag klokken 13 dansk tid, og operationen vil vare tre til fire timer.

– Det er en kompleks operation, der findes ingen simple operationer, men den er planlagt, og vi forventer, at alt vil gå godt, siger kirurgen Claudio Birolini på et pressemøde uden for privathospitalet.

En hjertespecialist på hospitalet oplyser, at Bolsonaro vil være indlagt i fem til syv dage.

Den 70-årige ekspræsident har døjet med helbredet, efter at han blev stukket i maven under valgkampen i 2018. Han har for nylig fået konstateret hudkræft.

Tilladelsen til at forlade fængslet er blevet givet af en højesteretsdommer, efter at det i sidste uge blev slået fast, at en operation var medicinsk nødvendig for Bolsonaro.

Operationen skal udbedre lyskebrok, en udposning i lyskeområdet som følge af en rift i mavemusklerne, lyder det.

Bolsonaro blev i april opereret på samme hospital i Brasiliens hovedstad.

Højesteretsdommeren har beordret et omfattende sikkerhedsopbud omkring den tidligere præsident under hospitalsopholdet.

To betjente skal døgnet rundt holde vagt uden for Bolsonaros hospitalsstue, hvor mobiltelefoner og computere er forbudt. Bolsonaros hustru har fået tilladelse til at være sammen med ham under indlæggelsen, men ikke hans sønner.

Han begyndte i slutningen af september at afsone en 27 år lang fængselsstraf.

Bolsonaro var præsident fra 2019 til 2022. Han blev i september dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio Lula da Silva, efter at Lula vandt præsidentvalget i 2022.

Bolsonaro mener, at han er uskyldig og offer for politisk forfølgelse.

AFP

Mindst syv mennesker har onsdag mistet livet efter en eksplosion i en moské i Maiduguri i Nigeria.

Det oplyser vidner og sikkerhedskilder til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge vidner eksploderede en bombe inde i den fyldte moské, mens muslimer var samlet til aftenbøn.

Der er formentlig tale om et bombeangreb, siger Babakura Kolo, der er leder af en lokal milits, som hjælper Nigerias hær med at bekæmpe militante islamistiske grupper i landet.

Maiduguri ligger i delstaten Borno, som har været ramt af en årelang opstand fra militante islamister som Boko Haram og Islamisk Stats Vestafrikanske Provins (Iswap).

Ingen væbnede grupper har taget ansvar for onsdagens angreb.

Bomben blev formentlig placeret inde i moskéen og eksploderede midt under bønnen, siger Kolo. Nogle vidner beskriver eksplosionen som et selvmordsangreb.

Det er uklart, hvor mange mennesker som er kvæstet. Vidner fortæller til AFP, at mange sårede er blevet bragt væk for at modtage lægehjælp.

Nigeria har siden 2009 kæmpet mod en jihadistisk opstand i en konflikt, der ifølge FN har kostet mindst 40.000 mennesker livet og fordrevet omkring to millioner fra deres hjem i den nordøstlige del af landet.

Selvom volden er aftaget over det seneste årti, har den spredt sig til nabolandene Niger, Tchad og Cameroun.

Samtidig vokser bekymringen for, at volden blusser op igen i den nordøstlige del af Nigeria, hvor militante grupper fortsat er i stand til at gennemføre dødelige angreb.

Byen Maiduguri, der ligger i det nordøstlige Nigeria og har været centrum for voldsomme kampe og bombeangreb, har været rolig de seneste år. Det seneste større angreb skete i 2021.

AFP

Flere end en million nye dokumenter, der muligvis har forbindelse til sagen om den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein, er blevet fundet.

Det oplyser USA’s justitsministerium på det sociale medie X.

Det er statsanklageren i New Yorks sydlige distrikt og det amerikanske forbundspoliti, FBI, som er kommet i besiddelse af det nye materiale, lyder det.

De nye dokumenter vil blive offentliggjort så hurtigt som muligt, men på grund af den store mængde af materiale kan processen tage flere uger.

– Vi har jurister, der arbejder døgnet rundt på at gennemgå materialet og foretage de juridisk påkrævede redigeringer for at beskytte ofre, skriver ministeriet på X.

Det amerikanske justitsministerium frigav tirsdag tusindvis af nye dokumenter relateret til Epstein-sagen. Den nye mængde filer omfattede blandt andet retsdokumenter, e-mails, fotos, lydoptagelser og videoer.

Epstein-dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Egentlig skulle justitsministeriet have frigivet alle dokumenterne senest 19. december på grund af den såkaldte “Epstein Transparency Act” – en ny amerikansk lov, som blev indført i sidste måned.

Ministeriet oplyste dog efterfølgende, at på grund af den store mængde filer vil dokumenterne blive frigivet løbende for at sikre, at oplysningerne om ofrene bliver anonymiseret.

Den tidligere efterforskning førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet, mistænkt for misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han nægtede sig skyldig, men nåede aldrig at blive retsforfulgt i sagen, da han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for USA’s præsident, Donald Trump, i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Danmark og 13 andre lande fordømmer onsdag Israels planer om at etablere 19 nye bosættelser på Vestbredden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi opfordrer Israel til at omgøre denne beslutning samt udvidelsen af bosættelserne, lyder det i en fælles erklæring ifølge Reuters.

– Vi minder om, at sådanne ensidige handlinger, som led i en bredere intensivering af bosættelsespolitikken på Vestbredden, ikke blot er i strid med international ret, men også risikerer at øge ustabiliteten.

Den fælles erklæring er udsendt af Storbritannien, Canada, Tyskland, Belgien, Danmark, Frankrig, Italien, Island, Irland, Japan, Malta, Holland, Norge og Spanien.

Den israelske regerings sikkerhedskabinet godkendte i weekenden planerne om 19 nye bosættelser på den besatte Vestbred.

Israels finansminister, Bezalel Smotrich, sagde søndag, at dette tiltag har til formål at forhindre oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Med de 19 nye bosættelser har den israelske regerings sikkerhedskabinet godkendt i alt 69 nye bosættelser alene i løbet af de seneste tre år, skriver nyhedsbureauet AFP.

De israelske bosættelser på den besatte Vestbredden betragtes som værende i strid med folkeretten.

Ifølge FN har udvidelsen af de ulovlige bosættelser på Vestbredden nu nået det højeste niveau siden 2017.

Vestbredden har været besat af Israel siden Seksdageskrigen i 1967. Palæstinensere har længe ønsket at gøre området til en del af en fremtidig palæstinensisk stat sammen med Østjerusalem og Gazastriben.

Hvis man ser bort fra det østlige Jerusalem, som blev besat og annekteret af Israel i 1967, bor der omkring en halv million israelske bosættere på Vestbredden sammen med omkring tre millioner palæstinensere.

Bosættelserne bliver jævnligt fordømt af FN og har i årevis været anset for at være en alvorlig hindring for fred mellem israelere og palæstinensere.

Sidste år afgjorde Den Internationale Domstol (ICJ), at israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gazastriben er ulovlige.

Den danske spilproducent IO Interactive udskyder udgivelsen af spillet “007 First Light”, som er baseret på James Bond-universet.

Det skriver spilproducenten på X.

Udgivelsen udskydes med to måneder til 27. maj 2026.

Tiden vil give udviklerne bag spillet mulighed for at kræse lidt ekstra om detaljerne, lyder det.

– Spillet skrider frem, og det er fuldt spilbart fra start til slut. De to ekstra måneder vil give os mulighed for at finpudse og forbedre oplevelsen yderligere for at sikre, at vi leverer den stærkest mulige version ved udgivelsen, skriver IO Interactive.

Det seneste videospil med udgangspunkt i James Bond-universet er “007 Legends”, som udkom i 2012. Dermed bliver “007 First Light” det første James Bond-spil i mere end et årti.

IO Interactive står også bag “Hitman”-serien, som følger en anden agent på missioner rundt i verden.

I opslaget på X skriver IO Interactive, at “007 First Light” er virksomhedens mest ambitiøse projekt hidtil.

Spillet skal ifølge planen udgives til Playstation, Xbox, Nintendo Switch og PC.

Plottet i spillet følger ikke nogen af James Bond-filmene. I stedet følger spillet James Bond, da han som ung slutter sig til MI6, som er Storbritanniens efterretningstjeneste for operationer og spionage uden for landets grænser.

Det er skuespiller Patrick Gibson, som lægger stemme til James Bond i det kommende spil.

IO Interactive blev grundlagt i 1998 af Nordisk Film og spiludvikleren Reto-Moto. I 2000 udkom det første spil i “Hitman”-serien.

Siden blev IO Interactive opkøbt af britiske Eidos som efterfølgende blev opkøbt af japanske Square Enix.

I 2017 blev IO Interactive selvstændigt fra Square Enix.

Tre personer er dræbt i sammenstød med sikkerhedsstyrker i Latakia-provinsen i Syrien. Det meddeler statslige syriske medier onsdag.

Latakia er hjemsted for en stor del af Syriens alawitiske mindretal.

Ifølge statsligt tv tilhører de tre dræbte “resterne af det tidligere regime” under præsident Bashar al-Assad.

Assad, som blev væltet fra magten og flygtede ud af Syrien i december 2024, er også alawit.

Ifølge syrisk tv fandt sammenstødene sted uden for byen Jableh.

Det statslige nyhedsbureau Sana havde tidligere meldt om “sammenstød med en gruppe eftersøgte lovløse” i området og skrev videre, at et ikke nærmere oplyst antal sikkerhedsfolk blev såret.

Siden afsættelsen af den mangeårige præsident Assad har Syriens nye islamistiske myndigheder ofte meldt om sikkerhedsoperationer mod det, de beskriver som rester af hans regime.

Syriens kystområder oplevede i marts massakrer på civile alawitter. Her anklagede myndighederne bevæbnede Assad-støtter for at have udløst volden ved at angribe sikkerhedsstyrker.

Ifølge en national undersøgelseskommission blev mindst 1426 alawitter dræbt under sammenstødene i foråret.

Overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) anslår, at dødstallet er over 1700.

I november demonstrerede tusindvis af mennesker på den alawitisk dominerede kyst i protest mod nye angreb rettet mod deres befolkningsgruppe.

AFP

Israel vil investere et beløb svarende til 694 milliarder kroner over de næste 10 år i at udvikle en uafhængig våbenindustri.

Det siger landets premierminister, Benjamin Netanyahu, onsdag ifølge Times of Israel og andre medier.

– Jeg har godkendt i alt 350 milliarder shekel over det kommende årti til at opbygge en uafhængig våbenindustri for staten Israel, siger Netanyahu i en tale på en militær luftbase i det sydlige Israel.

– Vi ønsker at mindske vores afhængighed af andre parter, selv af venner.

Flere lande, herunder allierede som USA, Storbritannien og Tyskland, indførte restriktioner på salg af våben til Israel, efter at krigen i Gazastriben begyndte 7. oktober 2023.

Tal fra USA’s Kongres viser ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA i år har givet Israel militær støtte for 3,3 milliarder dollar, svarende til 21 milliarder kroner.

Hertil kommer et missilsamarbejde til en halv milliard dollar, svarende til cirka 3,2 milliarder kroner.

I 2026 venter Israel at bruge omkring 16 procent af sit årlige statsbudget på forsvar. Det svarer til 35 milliarder dollar eller 222 milliarder kroner ud af et samlet budget på 208 milliarder dollar, viser den israelske regerings tal ifølge AFP.

Inden krigen i Gaza begyndte for godt to år siden, var det israelske forsvarsbudget på omkring 20,4 milliarder dollar årligt. Det svarer til 129 milliarder kroner.

Mange lande, herunder også Tyskland, er interesserede i at købe våbensystemer fra Israel, siger Netanyahu ifølge Times of Israel.

Onsdagens udtalelse kom i en tale, som Netanyahu holdt for nyuddannede piloter i det israelske luftværn.

I talen understreger han også, at Israels overlegenhed i luftrummet over Mellemøsten er afgørende for landets sikkerhed.

Han lover at forhindre visse lande i at få adgang til avancerede kampfly. Det er ifølge Times of Israel en henvisning til Tyrkiets ønske om at købe F-35-fly, der fremstilles i USA.

Tyrkiet har været en fremtrædende kritiker af Israels krig mod Hamas i Gazastriben, der har kostet over 70.000 palæstinensere livet.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har flere gange beskyldt Israel for at begå folkedrab mod palæstinenserne.

Der var klar blå himmel over Betlehem onsdag, da den palæstinensiske by trådte ud af skyggen fra krigen i Gazastriben for at holde de første julefejringer i mere end to år.

Gennem hele Gaza-krigen har en dyster stemning præget julen i Betlehem, der ifølge biblen er Jesu Kristi fødested.

Men onsdag er julestemningen vendt tilbage til byen på den besatte Vestbred.

Betlehems gader er præget af lyden fra trommer og sækkepiber, der spiller versioner af populære julesange, mens kristne i alle aldre bevæger sig mod byens centrale Krybbeplads.

– I dag er fuld af glæde, fordi vi ikke har kunnet fejre på grund af krigen, siger den 17-årige Milagros Anstas, som er klædt i de gule og blå uniformer fra en spejdergruppe i Betlehem.

En tæt menneskemængde samlede sig på Krybbepladsen, mens en håndfuld tilskuere kiggede ned fra balkonerne på rådhusbygningen for at få udsyn til festlighederne nedenfor.

Et højt juletræ dækket af røde og gyldne kugler glimtede ved siden af Fødselskirken.

Kirken stammer fra det fjerde århundrede og er bygget oven på en grotte, hvor kristne mener, at Jesus blev født for mere end 2000 år siden.

Indbyggerne i Betlehem håber, at julens tilbagevenden vil give nyt liv til byen og sætte gang i turismen igen.

Særligt for Betlehem, hvis økonomi næsten udelukkende er afhængig af turisme, holdt krigen i Gaza besøgende væk i lange perioder og fik arbejdsløsheden til at stige markant.

Men i de seneste måneder er kristne pilgrimme langsomt begyndt at vende tilbage til den hellige by.

Den 18-årige spejder Katiab Amaya fortæller, at julen i Betlehem er et vigtigt symbol på det kristne samfunds tilstedeværelse i Mellemøsten.

– Det giver os håb om, at der stadig er kristne her, som fejrer, og at vi stadig holder traditionerne i live, siger hun.

Betlehems bystyre valgte at nedtone julefejringerne, mens krigen rasede i Gaza.

– Disse fejringer handler mere om håb for vores folk i Gaza – og om, at de en dag igen vil kunne fejre og leve livet, siger Katiab Amaya til AFP.

Nu er der en skrøbelig våbenhvile på plads i Gaza, der fortsat er præget af store humanitære udfordringer.

På Vestbredden er der markante spændinger.

De israelske bosætteres angreb mod palæstinenserne har nået det højeste niveau, siden FN begyndte at indsamle data i 2006.

AFP

Slædepatruljen Sirius har i år indkøbt 15 nye grønlandske slædehunde.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Slædehundene er købt og hentet i Ilulissat på den grønlandske vestkyst og derefter fløjet over 1000 kilometer til Slædepatruljen Sirius’ hovedkvarter, Daneborg, på østkysten.

Slædepatruljen Sirius har som hovedregel altid omkring 100 slædehunde.

Der blev ifølge Forsvaret sidst købt et større antal hunde i 2013, mens en mindre portion blev købt i 2019.

Gennem en systematisk kortlægning sikres det, at der er styr på stamtavlerne, og at man dermed undgår indavl.

De 15 nye hunde består af 10 tæver og 5 hanner mellem et og tre år.

Hundene blev hentet i sommer og er allerede en velintegreret del af slædepatruljen.

Det fortæller sergent Jensen, der er leder af Slædepatruljen Sirius’ forskole.

– Det er gået rigtig godt. Heldigvis er unge hunde nemme at integrere i eksisterende hundespand, for de underlægger sig straks det eksisterende hierarki, siger han i pressemeddelelsen.

Sergent Jensen var en del af det hold, som tog til Ilulissat for at hente de 15 nye hunde.

Han fortæller, at hundene er udvalgt ud fra en række kriterier.

– For eksempel tjekker vi, at hundens pels hverken er for tynd eller for lang. Er den tynd, kommer hunden til at fryse. Er den for lang, kommer is til at sætte sig fast, siger han i meddelelsen.

Huden omkring næsen og øjnene må heller ikke være for lys, da hundene så nemt bliver solbrændte.

Men det vigtigste er ifølge sergent Jensen, at hundene er omgængelige og glade for mennesker.

Slædepatruljen Sirius valgte at finde hundene i Ilulissat, der er Grønlands tredjestørste by, fordi der er flere tusind grønlandske slædehunde samlet på et sted. Det giver god mulighed for at købe hunde, som ikke er i familie.

De 15 hunde er købt af 14 forskellige ejere for at sikre den størst mulige genetiske variation.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu, beskylder den militante palæstinensiske gruppe Hamas for at have overtrådt våbenhvilen med et bombeangreb, der sårede en israelsk soldat i den sydlige by Rafah onsdag.

Hamas’ fortsatte afvisning af at lade sig afvæbne udgør et brud på våbenhvileaftalen, lyder det fra Netanyahu i et opslag på X.

– Hamas skal holdes fast på den aftale, de har underskrevet, som blandt andet indebærer fjernelse fra regeringsmagten, demilitarisering og afradikalisering, udtaler han.

– Israel vil reagere i overensstemmelse hermed.

En talsmand for Hamas siger ifølge Reuters, at den ueksploderede bombe er en rest, der er efterladt af det israelske militær.

Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, mødtes onsdag med repræsentanter for Hamas’ ledelse for at tale om udsigterne til at komme videre til anden fase af den våbenhvile, der er indgået for Gazastriben.

Det oplyser en kilde i det tyrkiske udenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.

Israel og den militante palæstinensiske gruppe beskylder hinanden for at overtræde våbenhvilen, der blev indgået i oktober.

Ifølge Hamas har Israel dræbt over 400 mennesker i Gazastriben, siden våbenhvilen trådte i kraft.

Ved onsdagens møde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, siger Hamas, at Israels fortsatte angreb i Gazastriben forhindrer, at parterne kan gå videre til næste fase i våbenhvileaftalen.

Hamas siger også, at der fortsat ikke kommer tilstrækkeligt med nødhjælp ind i Gazastriben. Der mangler blandt andet medicin, brændstof og materialer til at huse de mange fordrevne indbyggere.

Gruppen hævder videre at have opfyldt de krav, der er stillet til den i våbenhvileaftalen.

EU-Kommissionen fordømmer USA’s beslutning om at give fem europæere indrejseforbud som følge af påstået censur.

Det siger en talsperson for Kommissionen ifølge Reuters.

Talspersonen siger videre, at EU har bedt om afklaring fra de amerikanske myndigheder.

– Hvis der er brug for det, vil vi reagere hurtigt og resolut for at forsvare vores regulatoriske autonomi mod uberettigede tiltag, siger talspersonen.

Tirsdag skrev USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på X, at hans ministerium ville forhindre ledende figurer, af det han kalder den globale censurindustri, i at komme ind i USA.

– Alt for længe har ideologer i Europa stået i spidsen for organiserede bestræbelser på at tvinge amerikanske platforme til at straffe amerikanske synspunkter, som de er uenige i, skriver Rubio.

Udenrigsministeren sætter ikke navne på de sanktionerede. Det gør Sarah Rogers, der er embedsmand i USA’s udenrigsministerium, i et andet opslag på X.

Den ene af dem er Thierry Breton, der var EU-kommissær for det indre marked fra 2019 til 2024.

Ifølge Sarah Rogers truede Breton i 2024 i et brev den amerikanske techmilliardær Elon Musk forud for et interview på X med USA’s præsident, Donald Trump.

I brevet mindede Breton den amerikanske techmilliardær om EU’s krav vedrørende ulovligt indhold og desinformation i henhold til europæisk lovgivning, skriver Rogers.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, skriver på X, at Frankrig fordømmer USA’s restriktioner mod Thierry Breton og fire andre europæere.

– Disse tiltag svarer til intimidering og tvang, som har til formål at underminere europæisk digital suverænitet, skriver han.

Ud over Thierry Breton vil briten Imran Ahmed fra organisationen Center for Countering Digital Hate, som arbejder for at modarbejde onlinehad, ifølge Sarah Rogers blive nægtet indrejse i USA.

Det samme gør sig gældende for Anna-Lena von Hodenberg og Josephine Ballon fra den tyske organisation HateAid, der hjælper ofre for digital chikane.

Den femte er Clare Melford, der har stiftet Global Disinformation Index. Det er en organisation, som arbejder for at identificere og reducere spredning af desinformation på internettet.

I Lyngby Boldklub er en ny trænerduo faldet på plads.

Det bliver Andreas Bjelland og Mikkel Jespersen, der skal stå i spidsen for klubbens førstehold.

Det oplyser Lyngby Boldklub i en pressemeddelelse.

I oktober meddelte klubben, at Andreas Bjelland og Dan Brimsvik ville være midlertidig trænerteam frem til årsskiftet.

De to trådte til som en midlertidig løsning på posten, efter at Lyngby fyrede Morten Karlsen.

Sportschef Nicas Kjeldsen siger i pressemeddelelsen, at klubben har ramt den rigtige løsning.

– Med Bjelland og Mikkel får vi to talentfulde og ambitiøse, unge trænere, der komplimenterer hinanden både fagligt og personligt. De de har allerede talt sammen flere gange og er godt i gang med en god fordeling af ansvarsområder – ikke kun for dem selv, men også for staben, så de har begge købt ind på hinanden, lyder det fra Kjeldsen.

Med valget af Mikkel Jespersen træder Dan Brimsvik dermed ud af førsteholdsstaben.

Brimsvik vender tilbage til sin tidligere rolle som head of coaching for talentudviklingen i klubbens akademi.

Mikkel Jespersen kommer fra et job som assistenttræner for Bo Henriksen i bundesligaklubben Mainz.

Han betegner sig selv som en træner, der “er meget ambitiøs” og med “en meget stærk vindermentalitet”, lyder det i en nyhed på boldklubbens hjemmeside.

Andreas Bjelland tror, at partnerskabet kan “blive unikt og gøre noget godt for os”.

– Mit indtryk er, at vi supplerer hinanden godt. Han har nogle ting, som jeg ikke har – og omvendt, siger Bjelland om Mikkel Jespersen.

– Han har meget fodboldfaglighed på trænersiden, hvor mit stadig mest er fra spillersiden. Han har meget erfaring allerede på højt niveau, og han har noget struktur og trænerfaglige ting, som jeg ikke ligger inde med endnu, så vi er forskellige, og det synes jeg, er en rigtig god ting, siger Bjelland.

I øjeblikket ligger Lyngby på en delt førsteplads i den næstbedste liga.

For at være træner i Superligaen skal man være i besiddelse af den højeste Uefa-licens, Pro-licensen.

Den begynder Mikkel Jespersen på 5. januar. Han har derfor første arbejdsdag 8. januar, skriver boldklubben i pressemeddelelsen.

Bjelland og Jespersen har fået kontrakt til 2028.

Rusland planlægger at bygge et kraftværk på Månen inden 2036.

Det oplyser Ruslands statslige rumfartsselskab Roscosmos i en udtalelse ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

Projektet skal ifølge Roscosmos sikre energiforsyningen til månerobotter, observatorier og infrastrukturfaciliteter for både det russiske måneprogram og den internationale måneforskningsstation.

Det uddybes ikke, hvilket slags kraftværk der er tale om, men Rusland har tidligere luftet planer om et atomkraftværk på Månen.

Ifølge Reuters sagde lederen af Roscosmos, Dmitry Bakanov, i juni, at et af selskabets mål var at placere et atomkraftværk på Månen og udforske Venus, kendt som Jordens “søsterplanet”.

Flere amerikanske medier skrev ligeledes i august, at den amerikanske rumfartsmyndighed Nasa angiveligt har planer om en atomreaktor på Månen som led i et intensiveret rumkapløb.

I sidste uge præsenterede den amerikanske præsident, Donald Trump, sin plan for landets fremtidige rumbedrifter.

Her satte Trump et mål om, at amerikanerne inden 2028 skal være vendt tilbage til Månen, og at de inden 2030 skal etablere en permanent månebase.

Derudover skal der ifølge Trump opsættes nukleare reaktorer både på Månen og i kredsløb om den inden 2030.

En månelanding vil ifølge Trump “bekræfte amerikansk lederskab i rummet, lægge grundlaget for økonomisk udvikling på Månen, forberede rejsen til Mars og inspirere næste generation af amerikanske opdagelsesrejsende”, lyder det i en udtalelse, ifølge AFP.

USA har et mål om at være den første nation, der får en astronaut til Mars.

Kina har ligeledes et mål om at sende mennesker til Månen inden 2030.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har onsdag fremlagt en 20-punkts plan for fred i Ukraine.

Det fortæller præsidenten til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Zelenskyj er detaljerne ved det seneste udkast blevet aftalt mellem forhandlere fra USA og Ukraine og er derefter blevet sendt til Rusland for feedback.

Forventningen er ifølge den ukrainske præsident, at russerne vil kommentere udkastet onsdag.

I det seneste udkast til en plan for fred i Ukraine bliver det blandt andet foreslået, at Rusland, Ukraine og USA i fællesskab skal drive Zaporizjzja-atomkraftværket.

Over for AFP kalder Zelenskyj dog forslaget “meget upassende og ikke helt realistisk”.

Derudover indeholder det nye udkast ikke noget krav om, at Ukraine skal opgive landets forsøg på at blive en del af Nato, sådan som det har været tilfældet i en tidligere version.

De ukrainske og amerikanske forhandlere lykkedes dog ifølge Zelenskyj ikke med at blive enige om de mere langsigtede territoriale spørgsmål, siger præsidenten til AFP.

I udkastet fastfryses frontlinjerne dog, ligesom der diskuteres demilitariserede zoner.

– Vi er ikke nået til enighed med den amerikanske side vedrørende Donetsk-regionens territorium og Zaporizjzja-atomkraftværket, siger han til AFP og tilføjer:

– Vi er klar til et møde med USA på lederniveau for at tage fat på følsomme spørgsmål. Spørgsmål såsom territoriale spørgsmål skal drøftes på lederniveau.

Et tidligere udkast krævede, at Ukraine trak sig tilbage fra de 20 procent af Donetsk-regionen, som landet stadig kontrollerer.

Samtidig lød det, at de dele af Ukraine, som var blevet besat af russerne, skulle anerkendes som russisk territorium.

En russisk delegation har i weekenden været i Miami i USA for at deltage i møder med amerikanerne om en fredsplan.

En talsperson for den russiske præsident, talsmand Dmitrij Peskov, afviser onsdag at fortælle, hvad den russiske delegation har haft med hjem til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Vi fortsætter med at mene, også på dette stadie, at det er yderst upassende at føre nogen form for kommunikation via medierne, siger Peskov ifølge Tass.

Der er kommet flere kvinder blandt de mest indflydelsesrige personer i Danmark.

Det viser en ny analyse af den danske magtelite, som forskere i Foreningen for Elite- og Magtstudier står bag.

Foreningen består af forskere fra CBS, Roskilde Universitet og Københavns Universitet.

Baseret på data indsamlet i 2024 har foreningen lavet en analyse af forandringerne i magteliten fra 2012 over 2017 og til 2024.

Magteliten består af i alt 401 personer, viser analysen.

Det er de personer, der er bedst forbundet på tværs af de arenaer – for eksempel bestyrelser og udvalg – hvor man prioriterer og træffer beslutninger, der former retningen for samfundet.

I 2024 var 31 procent af magteliten kvinder mod 19 procent i 2012.

– Størstedelen af den positive udvikling kommer fra erhvervslivet, der har oplevet en støt stigning siden 2012 og næsten har fordoblet andelen af kvinder fra 12,5 procent til 24,2 procent, lyder det i analysen.

Forskerne peger desuden på, at flere kvinder nu er blandt de bedst forbundne medlemmer af netværket.

I 2012 var kvinderne dårligere forbundet end mændene. De var også mere perifert placeret i magteliten.

Men i 2024 er 30 procent af de 50 bedst forbundne personer nu kvinder. Det matcher deres generelle tilstedeværelse i netværket på 31 procent.

– Det ser vi som et udtryk for, at det er lykkedes Danmarks magtfulde kvinder at etablere sig på mere centrale poster end tidligere, skriver forskerne.

Forskerne har undersøgt i alt 9452 fora med 79.203 poster besat af 55.947 personer.

Herefter har de brugt det, der kaldes social netværksanalyse til at finde de personer, som ikke ville kunne udelades, uden at de andre blev dårligere forbundet.

Mens det i 2024 er 401 personer, var det 423 personer i 2012 og 396 i 2017.

Forskerne har også set på magtelitens bedst forbundne organisationer.

I kernen står industrien i form af arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri samt fagforeningen Dansk Metal.

Lige efter følger Dansk Erhverv, Socialdemokratiet og A.P. Møller-Mærsk.

– Det er nogle af de organisationer, der danner rygraden i magtens netværk, hvor stat, erhverv og fagbevægelse mødes og lægger linjerne for landet, lyder det.

Flere virksomheder i magtnetværket end tidligere beskæftiger sig i 2024 med forsyning, energi og infrastruktur.

I 2017 var syv ledere i magteliten knyttet til virksomheder inden for de temaer. I 2024 er andelen vokset til 23.

– “Forsyningssikkerhed” er blevet et vigtigt politisk begreb de senere år, og det ser ud til at afspejle sig i magteliten, konkluderer forskerne.

Det samme gælder klima og grøn omstilling.

Der er sket en fordobling siden 2017 i antal personer, der er knyttet til en virksomhed, organisation eller myndighed med fokus på grøn omstilling.

Forskerne pointerer, at sammensætningen af magteliten siger noget om, hvilke kilder til magt der er vigtige i samfundet.

Ifølge USA’s nyudnævnte særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, har USA ikke tænkt sig at “gå ind og forsøge at erobre nogen” eller forsøge at “overtage nogens land”.

Det siger Landry natten til onsdag i tv-programmet “The Will Cain Show” på tv-stationen Fox News.

Det er første gang, at Landry giver et længere interview, siden at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på ugen udnævnte den republikanske guvernør i Louisiana til særlig udsending.

– Vi har altid været en imødekommende nation. Vi går ikke ind og forsøger at erobre nogen eller overtage nogens land. Vi repræsenterer frihed og økonomisk styrke. Vi repræsenterer beskyttelse, siger Landry.

Da Landry bliver spurgt om, hvad han har at sige til danskerne, svarer den nyudnævnte udsending:

– Jeg synes, at vi bør diskutere det med de mennesker, der rent faktisk bor i Grønland – grønlænderne.

– Hvad er det, de søger? Hvilke muligheder har de ikke fået? Hvorfor har de ikke fået den beskyttelse, som de faktisk fortjener, spørger Landry i tv-programmet.

Det var under sin første præsidentperiode i 2019, at Donald Trump første gang begyndte at tale om amerikansk ejerskab over Grønland.

En måned inden Trump i januar i år for anden gang blev taget i ed som præsident, nævnte han igen området.

– Russiske ubåde cirkulerede hele tiden omkring Grønland. Hele tiden udvandt kineserne sjældne jordarter fra den vestlige halvkugle. Så pludselig blev Donald Trump valgt, og han sagde, at Monroe-doktrinen er en reel ting, siger Landry til Fox News.

Monroe-doktrinen er en doktrin for amerikansk udenrigspolitik fra 1823, der groft sagt handler om, at Nord- og Sydamerika er en amerikansk interessesfære, hvor andre stormagter ikke skal blande sig.

– Europa ignorerede Grønland på det tidspunkt. Grønland er ikke engang fuldgyldigt medlem af EU. Det her er muligheden for, at Grønland kan blive inviteret med om det økonomiske bord sammen med USA, siger Landry.