Seneste nyheder

En kvindelig amerikansk journalist er blevet bortført i Iraks hovedstad, Bagdad.

Det siger to anonyme politikilder ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Myndighederne leder efter journalisten, som hedder Shelly Kittleson, i millionbyen, siger kilderne videre.

En mistænkt er ifølge det irakiske indenrigsministerium blevet anholdt.

AL-Monitor, som er et nyhedsmedie med fokus på Mellemøsten, skriver, at Kittleson er freelancejournalist med base i Rom og har dækket adskillige krige i regionen. Hun har også skrevet for AL-Monitor.

En embedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium siger, at USA følger med i meldingerne om en bortførelse, men ønsker ikke at komme med yderligere detaljer.

Vedkommende siger, at det handler om privatlivshensyn og andre forhold.

Reuters

Højesteret i USA har underkendt delstaten Colorados forbud mod omvendelsesterapi for mindreårige.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Omvendelsesterapi er metoder, som har til formål at ændre en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet til heteroseksuel eller ciskønnet.

At være ciskønnet betyder, at man identificerer sig med sit biologiske køn.

Højesteretten valgte med stemmerne 8-1 at støtte en udøver af metoden, som mente, at delstatens regler på området krænkede hendes forfatningssikrede ytringsfrihed.

En lavere instans havde ellers sagt god for loven.

Med højesterettens kendelse tirsdag sendes loven tilbage til en lavere domstol. Her vil den nu blive prøvet efter strengere ytringsfrihedsstandarder.

Højesteretten åbner for, at loven stadig kan gælde for visse former for omvendelsesterapi. Det omfatter såkaldte “aversive” fysiske indgreb, hvilket betyder, at man udsættes for ubehag for at ændre en adfærd.

Men hvad angår den konkrete udøver Kaley Chiles’ sag om ytringsfrihed, får hun medhold.

Colorado havde argumenteret for, at delstatens lovgivning omhandlede professionel adfærd og ikke ytringsfrihed.

Reuters

En stridsøkse fra den tidligste bondealder – cirka 3750 til 3500 før vores tidsregning – er for nyligt blevet indleveret til Museum Østjylland, hvor den i de kommende måneder vil være udstillet for offentligheden.

Det skriver Museum Østjylland på sin Facebook-side.

Ifølge opslaget er der indtil videre ikke nogen andre fund af lige nøjagtig den type af importerede stridsøkser i Danmark.

Typen kaldes en mangekantsøkse og hører ifølge museet til blandt de meget sjældne af sin slags.

Personen, der i sin tid fandt øksen, har selv ejet øksen, siden den blev fundet ved en drængravning sydvest for Randers i 1971.

Museum Østjylland oplyser, at personen, der fandt øksen i 1971, har været meget omhyggelig til at registrere fundstedet og omstændighederne for, hvordan han fandt stridsøksen.

Derfor har det også været muligt for ham at finde en anden økse fra samme tid 150 meter fra findestedet af stridsøksen. Øksen beskrives som “mindre” og “tyndnakket”, og det lyder, at det er “en mere almindelig, samtidig øksetype af flint”.

Begge økser vil være udstillet på Museum Østjylland i en begrænset periode, inden de sendes til danefæ-vurdering på Nationalmuseet.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor lang tid den begrænsede periode varer.

Iran har den “nødvendige vilje” til at afslutte den igangværende krig med Israel og USA, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det siger den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

Det står der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, siger Pezeshkian.

Det gælder “især de garantier, der er påkrævede for at forhindre en gentagelse af krigen”, tilføjer den iranske præsident.

Kravet om, at krigen ikke genoptages, er et, som Iran også tidligere er kommet med.

USA har hyppigt talt om forhandlinger de seneste dage, men udmeldingerne fra parterne har været ganske forskellige.

Indledningsvist sagde Iran, at der slet ikke var forhandlinger. Siden har landet anerkendt, at der bliver udvekslet budskaber med USA, uden at der dog er tale om egentlige forhandlinger.

Mere optimistisk har tonen været fra USA, der dog samtidig fortsætter troppeopbygningen i Mellemøsten og dermed truer Iran med yderligere eskalering.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, siger tirsdag, at forhandlingerne er “meget virkelige”.

– De er i gang. De er aktive, og jeg tror, at de også er tiltagende i styrke, siger Hegseth på et pressemøde.

De amerikanske aktier er tirsdag steget, da der er forhåbninger om, at krigen kan være ved at nærme sig sin afslutning, skriver Bloomberg. Samtidig er olieprisen faldet.

Det var 28. februar, at krigen begyndte med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.

Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.

Finland har tirsdag morgen fundet en udenlandsk drone, der lå på isen på en sø tæt på grænsen til Rusland.

Det oplyser de finske grænsevagter ifølge public service-mediet Yle.

Det vides hverken, hvem dronen tilhører, hvor den kommer fra, eller hvornår den faldt ned på isen.

Den er større end droner med civilt formål er, hedder det.

Søndag styrtede to droner ned i Finland. Det er bekræftet, at en af dem var ukrainsk. Der var mistanke om, at russisk jamming – altså bevidste elektroniske forstyrrelser – kan have fået den ukrainske drone på afveje.

Den drone, der er fundet tirsdag, ligger på søen Pyhäjärvi, som ligger på Finlands østlige grænse og strækker sig ind i Rusland.

Finland deler en 1300 kilometer lang grænse med Rusland.

Overkommissær Jukka Lankinen fra finsk politi siger til nyhedsbureauet STT, at det er muligt, at dronen er kommet fra den anden side af grænsen. Men han ønsker ikke at tage yderligere stilling til dronens oprindelse.

For over en uge siden oplyste det finske forsvar, at droneovervågningen ved Finlands østlige grænse øges. Det skete efter ukrainske angreb mod russiske mål ved Den Finske Bugt.

I løbet af søndagen blev der meldt om angreb på havnen ved den russiske by Ust-Luga tæt på Estland.

Der er også faldet ukrainske droner ned i Estland og Letland den seneste tid.

Irans Revolutionsgarde vil begynde at angribe førende amerikanske tech-selskaber som Apple og Meta, hvis flere iranske ledere bliver dræbt.

Sådan lyder det tirsdag i en meddelelse fra den iranske militærstyrke.

Revolutionsgarden har lavet en liste med i alt 18 selskaber, som den beskylder for at være involveret i angreb på iranske embedsmænd.

– Fra klokken 20 Teheran-tid (18.30 dansk tid, red.) onsdag den 1. april bør disse selskaber forvente, at deres relevante enheder bliver ødelagt som gengæld for hvert attentat i Iran, skriver den iranske militære styrke i en udtalelse.

– Vi anbefaler de ansatte i disse institutioner omgående at forlade deres arbejdspladser for at bevare deres liv.

Revolutionsgarden er en magtfuld militær styrke, der blev oprettet i 1979 for at beskytte præstestyret efter revolutionen.

Den opererer parallelt med Irans regulære hær og refererer direkte til Irans øverste leder.

Fra militærstyrken lyder det tirsdag, at både den amerikanske regering og de store selskaber har ignoreret advarsler fra Revolutionsgarden om at stoppe angreb.

Den beskylder tech-selskaberne for at spille en central rolle i at “udpege og spore” mål for amerikanske angreb.

Derfor risikerer de i alt 18 selskaber nu gengæld, hedder det.

Selskaberne omfatter blandt andet Intel, Microsoft og Oracle. Også elbilselskabet Tesla, analyseselskabet Palantir og chipselskabet Nvidia er på listen.

Både den daværende chef for Irans Revolutionsgarde, Mohammad Pakpour, og Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt på førstedagen af det israelsk-amerikanske angreb på Iran.

Det var 28. februar.

AFP

Det bliver en italiener med et godt kendskab til Premier League, som får ansvaret for at redde den synkende skude i Tottenham.

Tirsdag oplyser London-klubben på sin hjemmeside, at Roberto De Zerbi er blevet ansat som cheftræner efter afskeden med Igor Tudor.

De Zerbi står i første omgang over for syv ligakampe, hvor opgaven er at agere brandslukker og forhindre, at klubben rykker ned i den næstbedste række.

London-klubben er havnet i fedtefadet i bunden af Premier League, hvor der er et enkelt point ned til West Ham under nedrykningsstregen.

Senest led Tottenham et smertefuldt nederlag til Nottingham Forest, der i London vandt 3-0 og rykkede over Tottenham i tabellen.

Det var en stor succes, da De Zerbi stod i spidsen for ligakonkurrenten Brighton i godt to år frem til sommeren 2024.

Siden har italieneren været cheftræner i franske Marseille, som han forlod i februar efter gensidig aftale.

Tottenham sagde søndag farvel til Igor Tudor, 44 dage efter at han overtog cheftrænerrollen fra danske Thomas Frank.

Tudor skulle have været den midlertidige løsning frem til sommer, men han formåede ikke ligefrem at forbedre holdet i de syv kampe, han nåede.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, afviser på et pressemøde at genbekræfte, at USA støtter Natos kollektive forsvar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der på pressemødet spurgte, om USA stadig forpligter sig til det kollektive forsvar, der beskrives som kernen i den vestlige militæralliance.

– Hvad angår Nato, så er det en beslutning, som ligger hos præsidenten. Jeg vil blot sige, at meget nu står klart, sagde Hegseth tirsdag.

Nato blev etableret i 1949, og alliancens artikel 5 indebærer, at et angreb på ét Nato-medlem skal betragtes som et angreb på alle allierede.

Eksperter har længe advaret om, at ethvert signal, som USA sender om ikke at ville forsvare Nato – for eksempel i tilfælde af et angreb fra Rusland eller andre – kan svække samarbejdet i alvorlig grad.

Det gælder også, selv om den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke skulle trække USA helt ud af Nato. Det vil muligvis også kræve godkendelse i Kongressen, skriver Reuters.

På pressemødet henviste Hegseth ifølge Reuters tilsyneladende til et opslag fra Trump på Truth Social.

I opslaget kritiserede præsidenten, at Frankrig ikke ville lade “fly fyldt med militærforsyninger flyve over fransk territorie på vej til Israel”. Trump advarede om, at det er noget, som USA vil huske på.

Trump har flere gange kritiseret europæiske lande for manglende støtte i krigen mod Iran. Fredag såede også han tvivl om USA’s støtte til Nato.

– Hvorfor skulle vi være der for dem, hvis de ikke er der for os? De var der ikke for os, sagde Trump.

For Danmark anses Nato-alliancen for at være helt central.

– Nato har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, skriver Forsvaret på sin hjemmeside.

Det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte har angivet et upræcist cv på Borgernes Partis hjemmeside.

Det skriver Radio IIII.

På Emilie Schyttes cv står der, at hun var “underviser i kunstig intelligens” på Roskilde Universitet (RUC) fra 2022 til 2024.

Men det holder ikke ifølge universitet, der oplyser til Radio IIII, at “hun var ansat som instruktor”, hvilket er en hjælpelærer, på et kursusforløb i tre måneder.

– Hun har undervist i kunstig intelligens på et kursus ved navn “Teknologiske systemer og artefakter”, fra februar 2023 til april 2023, oplyser Roskilde Universitet til radiostationen.

I en sms til Radio IIII forholder Emilie Schytte sig ikke til tidsangivelsen på cv’et, men skriver, at hun har undervist i kunstig intelligens (AI, red.) i “flere år”.

– Jeg har undervist i kunstig intelligens på flere måder – blandt andet på Roskilde Universitet og gennem workshops, herunder i halvanden time på en konference med 130 deltagere, skriver Emilie Schytte.

På hendes cv lyder det også, at hun har været “Kunstig Intelligens Konsulent” siden 2019.

Ritzau har rakt ud til Emilie Schytte for at spørge ind til hendes cv.

Ved folketingsvalget 24. marts fik Borgernes Parti 2,1 procent af stemmerne og fire mandater i Folketinget.

Det ene mandat gik til Emilie Schytte i Nordsjællands Storkreds, hvor hun fik 533 personlige stemmer.

Hun har allerede mistet en kollega i Borgernes Partis folketingsgruppe.

Lørdag blev nyvalgte Jacob Harris ekskluderet af partiet, der er stiftet af Lars Boje Mathiesen.

Jacob Harris blev ekskluderet, fordi han har “forbrudt sig mod den tro og love-erklæring, han har underskrevet, og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet”, lød det blandt andet fra Borgernes Parti i et Facebook-opslag.

Harris fortsætter nu som løsgænger i Folketinget.

Ud over formand Lars Boje Mathiesen og Emilie Schytte består Borgernes Partis folketingsgruppe også af Nadja Natalie Isaksen.

Hun har de seneste dage mødt kritik fra andre folketingsmedlemmer, fordi hun i sommer skrev på det sociale medie X, at det radikale folketingsmedlem Samira Nawa ikke er dansk.

Fifa-præsident Gianni Infantino siger, at “Iran kommer til at være med ved VM”, og at holdet kommer til at spille i USA som planlagt.

Det siger han til nyhedsbureauet AFP tirsdag, hvor han er til stede ved en venskabskamp mellem netop Iran og Costa Rica, der spilles i Tyrkiet.

– Iran vil være med ved VM … Det er derfor, vi er her. Vi er begejstrede, fordi det er et meget, meget stærkt hold. Jeg er meget glad.

– Kampene vil blive spillet, hvor de skal ifølge lodtrækningen, siger præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i pausen mellem Iran og Costa Rica.

– Jeg har set holdet, jeg har talt med spillerne og træneren, så alt er fint, tilføjer Infantino til AFP.

Fifa-præsidentens tilstedeværelse ved tirsdagens kamp var ikke annonceret på forhånd.

Iran har kvalificeret sig til VM, som skal afholdes i Nordamerika. Men det iranske fodboldforbund har sagt, at landsholdet gerne vil med til slutrunden, men ikke spille i USA.

– Vi vil forberede os til VM. Vi vil boykotte USA, men ikke VM-slutrunden, sagde præsidenten for det iranske fodboldforbund, Mehdi Taj, i marts.

Ifølge det nuværende program skal Iran spille sine gruppekampe mod New Zealand, Belgien og Egypten i de amerikanske byer Los Angeles og Seattle. Irans første kamp står til at blive spillet 15. juni.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange udtalt sig om Irans deltagelse i slutrunden.

– Irans fodboldlandshold er velkomment til VM, men jeg mener virkelig ikke, at det er passende, at de er der af hensyn til deres eget liv og sikkerhed, lød det fra Trump på hans Truth Social-platform tidligere i marts.

Irans VM-deltagelse er blevet et emne, efter at USA og Israel indledte omfattende angreb mod landet 28. februar. Iran har svaret igen med bølger af missiler og droner rettet mod Israel og amerikanske mål i Mellemøsten.

Den gennemsnitlige nationale pris for benzin i USA har nået det højeste punkt siden august 2022.

Det skriver mediet BBC.

Helt præcist er prisen tirsdag oppe på 4,02 dollar for en gallon. Det svarer til en literpris på 1,06 dollar eller 6,87 danske kroner.

Ud over at den gennemsnitlige pris per gallon af benzin i USA er steget med cirka 6,48 kroner siden 28. februar, så er den gennemsnitlige dieselpris per gallon også steget med omkring 11,02 kroner.

Prisstigningerne kommer i kølvandet på konflikten med Iran i Mellemøsten, der startede 28. februar. Ifølge BBC lå den gennemsnitlige literpris for benzin dengang på omkring 0,79 dollar eller 5,12 danske kroner.

Grundet USA’s størrelse og inddeling i stater kan benzinpriserne variere fra stat til stat og fra region til region.

Derfor regner den amerikanske bilistorganisation American Automobile Association (AAA) – hvad der svarer til FDM i Danmark – den gennemsnitlige pris for hele nationen ud for at give et pejlemærke.

Som konsekvens af USA’s og Israels angreb mod Iran, har iranerne valgt de facto at lukke Hormuzstrædet, hvor kun meget få skibe sejler igennem i øjeblikket.

Omkring en femtedel af al verdens olie bliver sejlet igennem strædet, og det kan nu også mærkes på benzinpriserne i USA.

Ud over forhøjede oliepriser på grund af nedlukningen af Hormuzstrædet peger AAA også på, at efterspørgslen er steget på grund af det såkaldte spring break – en amerikansk studieferie, hvor unge typisk rejser til solrige destinationer i bil.

Det presser ifølge bilistorganisationen også priserne en smule op.

Benzinpriserne er ikke helt så højt oppe i USA, som de var i juni 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor den gennemsnitlige literpris var omkring 8,55 danske kroner.

På trods af det vurderer kreditvurderingsbureauet Moody’s i en rapport, at prisstigningerne kan få en endnu større betydning denne gang.

– Hvis konflikten hurtigt bliver inddæmmet, kan tilliden kun blive midlertidigt ramt. Men en langvarig krise kan føre til øget opsparing af forsigtighedshensyn og yderligere nedskæringer i det frie forbrug, skriver Moody’s analytikere ifølge BBC.

De stigende benzinpriser er ikke kun et amerikansk fænomen, men ses i hele verden. I Storbritannien er de gennemsnitlige benzinpriser steget med 14 procent siden krigens begyndelse, og i Danmark er de steget med cirka 3,25 procent.

En 30-årig kvinde er blevet anholdt på baggrund af mistanke om medvirken til drab på en 15-årig dreng i Malmø.

Det skriver nyhedsbureauet TT tirsdag.

Kvinden er også under mistanke for groft brud på våbenlovgivningen. Det vides ikke, hvordan kvinden stiller sig.

Skyderiet fandt sted tidligt om aftenen den 25. marts i et boligområde i bydelen Rosengård.

En 15-årig pige, som nægter sig skyldig, og en 17-årig dreng, som har erkendt, sidder i forvejen varetægtsfængslet for drabet. En 35-årig mand er også varetægtsfængslet for medvirken til drab.

Drengen blev efter skyderiet bragt til hospitalet med ambulance, men hans liv stod ikke til at redde.

Der har de seneste uger været flere alvorlige skudepisoder i Sverige.

– Der er tale om forfærdelige voldshandlinger, og mine tanker går først og fremmest til ofrene og deres familier, venner og alle andre, der er blevet påvirket, sagde Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, i en udtalelse til TT onsdag.

Lørdag den 21. marts blev en mand i 20’erne skudt og dræbt i Örebro i det centrale Sverige.

Mandag den 23. marts blev en teenager hårdt såret af skud i Huddinge, der er en forstad til den svenske hovedstad, Stockholm. Han døde senere af sine kvæstelser.

Dagen efter blev en mand såret i et skyderi i Solna, der også er en forstad til Stockholm.

Onsdag den 25. marts blev en mand skudt om bord på en bus i Stockholm-forstaden Tyresö – samme dag som drabet på den 15-årige i Malmø.

I sagen om busdrabet blev en mand i 20’erne mandag anholdt. Han er tirsdag blevet varetægtsfængslet – mistænkt for drab.

Den danske forfatter Olga Ravn er ikke blevet udvalgt til at dyste i det endelige opløb om den prestigefyldte britiske bogpris International Booker Prize.

For bogen “Voksbarnet” kom hun med på en udvidet liste af nominerede – en såkaldt longlist – der tirsdag er blevet skåret ned til seks endelige kandidater.

Det skriver prisuddeleren på sin hjemmeside.

Den danske forfatter var longlistet for bogen, der har den engelske titel “The Wax Child”, sammen med oversætter Martin Aitken.

– “Voksbarnet” er et portræt af et skrøbeligt fællesskab, et indblik i en magisk hverdag og en skrækindjagende fortælling om en hekseproces – baseret på en række virkelige hændelser fra 1600-tallets Nordjylland, lyder det i bogens beskrivelse.

The International Booker Prize bliver uddelt hvert år. Den bliver givet til et fiktionsværk, der er oversat fra et andet sprog til engelsk.

Prisen har til formål at inspirere til udgivelse og læsning af flere oversatte værker på engelsk.

Prisen og præmiepuljen på 50.000 britiske pund – cirka 430.000 kroner – deles ligeligt mellem forfatter og oversætter.

I 2021 nåede samarbejdet mellem Olga Ravn og Martin Aitken helt til sidste nominering for den engelske udgave af Ravns bog “De ansatte”, men de missede prisen på målstregen.

I det år vandt franske David Diop og oversætter Anna Moschovakis for bogen “At Night All Blood Is Black”.

Prisen er blevet uddelt siden 2005. Den er tidligere blevet kaldt Man Booker International Prize, men skiftede sponsor og derfor også navn i 2019.

Sideløbende med International Booker Prize uddeles også den oprindelige The Booker Prize.

Den har også undergået adskillige navneskift. Oprindeligt hed den The Booker-McConnell Prize, siden 2002 The Man Booker Prize og nu altså The Booker Prize. Det fremgår af opslagsværket Lex.

I 2015 blev reglerne for den oprindelige Booker-pris udvidet til at tillade forfattere af enhver nationalitet at deltage, så længe deres bøger var skrevet på engelsk og udgivet i Storbritannien.

Efter det udviklede den internationale pris sig også. Siden da er den blevet uddelt årligt for en enkelt bog, skrevet på et andet sprog og oversat til engelsk.

Den internationale pris uddeles 19. maj, hvor en jury skal finde en vinder.

For den oprindelige Booker-pris bliver vinderen kåret i november.

Et pengeskab med personfølsomme oplysninger er blevet stjålet ved et indbrud i en kommunal bygning i Syddjurs Kommune.

Det skriver TV2 Østjylland.

Indbruddet i bygningen i Ebeltoft fandt angiveligt sted sidste weekend.

Tyvene menes at være kommet ind gennem en terrassedør ved kantinen.

I pengeskabet var der ifølge mediet 60 dokumenter med personfølsomme oplysninger om cirka 120 borgere.

Derudover var der nøgler til cirka 20 midlertidige boliger for flygtninge.

Hændelsen er blevet indberettet til Datatilsynet, oplyser pressechef i Syddjurs Kommune Ole Bjarke Nielsen til mediet.

Der er også sendt breve ud til de muligt berørte borgere med en beklagelse og en vejledning i, hvordan man sikrer sig mod identitetstyveri.

Derudover er låsene blevet udskiftet i de boliger, som de stjålne nøgler hører til.

På en videooptagelse kan man ifølge TV2 Østjylland se to maskerede indbrudstyve.

Kommunen oplyser til mediet, at sikkerheden på baggrund af hændelsen nu bliver skærpet.

Der vil blandt andet blive opsat flere overvågningskameraer, ligesom der vil blive installeret flere elektroniske dørlåse i bygningen.

FC Midtjylland sælger den norske angriber Ola Brynhildsen til Bodø/Glimt, hvor han får en permanent aftale frem til sommeren 2030.

Det oplyser både den norske og den danske klub på deres hjemmesider.

Midtjyderne har tidligere udlejet den 26-årige Brynhildsen til udlandet i flere omgange hos henholdsvis Molde FK, Toronto FC og senest Bodø/Glimt.

Opholdet i Bodø/Glimt blev dog spoleret af skader, og han nåede kun en enkelt kamp i Eliteserien. Nu får han mulighed for at udfolde sig over en længere periode i den norske klub, der senest har fået international opmærksomhed for sit Champions League-eventyr.

– Det er utroligt dejligt. Jeg har ventet lidt på det nu, så det er virkelig godt at være tilbage. Det bliver rart at falde lidt til ro, siger Ola Brynhildsen til den norske klubs hjemmeside.

Bodø/Glimt kom i denne sæson langt i Champions League efter at have slået flere internationale giganter. Den norske miniput røg dog ud efter et samlet nederlag til portugisiske Sporting i ottendedelsfinalen.

Ifølge den norske klub har Brynhildsen længe ønsket et permanent skifte til Bodø/Glimt, efter at det kun blev til én kamp sidste år.

– Det var nok til, at jeg fik lyst til mere, så da muligheden kom nu, var det ikke svært at vende tilbage. Jeg har haft lyst til det her lige siden, jeg kom hertil, siger han.

Brynhildsen kommer blandt andet til at skulle kæmpe om spilletiden med Kasper Høgh, der for nylig fik debut for det danske landshold.

Skader har også præget Brynhildsens seneste tid i FCM. Han nåede i alt 38 kampe i sin tid i Danmark, hvor det blev til otte mål.

I 2023/24-sæsonen var han blandt andet med til at vinde det danske mesterskab med midtjyderne. FCM’s sportschef, Kristian Bach Bak, fortæller, at klubben har haft en god dialog med den norske angriber og hans bagland, og at det længe har været en del af planen, at han skulle afsøge sine muligheder.

– Han spillede en vigtig rolle i mesterskabssæsonen, og det er noget, vi altid vil huske ham for. Nu får han en god mulighed i Norge, og vi ønsker ham alt det bedste fremover, udtaler sportschef Kristian Bach Bak til FC Midtjyllands hjemmeside.

Storbritanniens kong Charles og dronning Camilla aflægger statsbesøg i USA i slutningen af april.

De skal i den forbindelse møde USA’s præsident, Donald Trump.

Det skriver Buckingham Palace i en pressemeddelelse.

– Efter rådgivning fra hans majestæts regering og efter en invitation fra USA’s præsident vil kongen og dronningen aflægge et statsbesøg i USA.

– Majestæternes besøg ærer den historiske forbindelse og det moderne bilaterale forhold mellem Storbritannien og USA og markerer 250-året for den amerikanske uafhængighed, skriver det britiske kongehus.

Ifølge det britiske medie BBC er det første gang siden 2007, at en britisk monark er på statsbesøg i USA.

Dengang var det kong Charles’ mor, den nu afdøde dronning Elizabeth, der besøgte landet på den anden side af Atlanten.

Programmet for statsbesøget i USA er endnu ikke offentliggjort, men det ligger ifølge BBC fast, at kongeparret skal besøge Washington D.C.

Ifølge BBC’s oplysninger skal kongeparret til statsmiddag i Det Hvide Hus, og kong Charles skal holde tale i Kongressen.

Det fremgår ikke, hvor mange dage besøget skal vare.

Besøget finder sted efter en periode, hvor Trump offentligt har kritiseret Storbritannien for ikke at ville involvere sig i USA’s og Israels krig mod Iran.

Efter besøget i USA rejser kong Charles alene videre til Bermuda, som er et oversøisk britisk territorium. Bermuda ligger i Atlanterhavet, 1400 kilometer øst for den amerikanske delstat South Carolina.

Kongeparret besøger USA, syv måneder efter at præsident Trump og hans hustru, Melania Trump, var på statsbesøg i Storbritannien.

Det var Trumps andet statsbesøg i landet. Han er indtil videre den eneste amerikanske præsident, der har været på statsbesøg hos briterne to gange.

Ved statsbesøget i september blev der blandt andet holdt statsmiddag i Windsor Castle, hvor både Trump og kong Charles holdt tale.

De to danske serier “Høst” og “Slangedræber” er udtaget til den internationale seriefestival i Cannes ved navn Canneseries.

Det skriver Nordisk Film og DR.

“Høst”, der er produceret af DR og har premiere på DR i efteråret, er et nutidigt familiedrama, der udspiller sig på en slægtsgård.

– Ved sin 65-års fødselsdagsfest ryster gårdejeren Gorm hele familien med en skæbnesvanger beslutning om, hvem af hans tre børn, der skal føre gården videre, skriver DR om serien.

“Slangedræber”, der fik premiere på Prime Video i januar, er en politiserie produceret af Nordisk Film Production.

Serien følger Pilou Asbæk i rollen som karakteren Smiley og hans kollegaer i Uropatruljen, der i virkelighedens verden blev indsat af Københavns Politi for blandt andet at slå ned på narkohandlen.

– Da hans meddeler bliver dræbt af en bande, starter “Smiley” en jagt på “Hugormen”, en sagnomspunden heroinbagmand. I konstant fare for at blive offer for politiets moderniseringer eller bandernes brutale metoder kæmper “Smiley” og uropatruljen for at opnå retfærdighed for dem selv og deres by, lyder det i omtalen af filmen.

Lidl tilbagekalder produktet “10 Skrabeæg størrelse M” på grund af en risiko for salmonella.

Det skriver butikskæden i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen gælder ikke æg, der er til salg i butikkerne nu.

Produktet har en bedst før-dato, der lyder 23. marts 2026.

– En stikprøvekontrol har vist, at der er risiko for salmonella i netop dette parti, og de tilbagekaldes derfor, da der kan være risiko for smitte med salmonella, som gør, at en sundhedsmæssig risiko ved indtagelse ikke kan udelukkes, lyder det i meddelelsen.

Æggene, der stammer fra Polen, har været solgt i alle Lidl-butikker i hele landet siden 27. februar.

– Da bedst før-datoen 23. marts 2026 nu er overskredet, er det kun relevant, hvis du stadig har æggene med denne bedst før-dato liggende i køleskabet, skriver butikken.

Man opfordres til at smide æggene ud eller aflevere dem i nærmeste Lidl.

Kunder får pengene tilbage, selv om de ikke har kvitteringen med.

Kommunikationschef i Lidl Claus Krogh oplyser til Ritzau, at han ikke kan huske, at der har været en tilbagekaldelse af æg på grund af en risiko for salmonella i de fire år, han har været i koncernen.

Butikskæden vil af konkurrencemæssige hensyn ikke oplyse, hvor mange æg der er solgt.

Symptomerne på infektion med salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.

Danske forbrugere fik en øget opmærksomhed på faren ved salmonella, efter at en far og hans søn fra landsbyen Ejstrupholm døde af salmonellaforgiftning omkring årtusindskiftet, efter at de havde spist kiksekage indeholdende rå æg.

I dag er der stort set ikke salmonella i danske æg. Derfor fik Danmark i 2012 særstatus i EU som salmonellafri.

Israels militær skal opretholde kontrollen med dele af det sydlige Libanon – også efter at den igangværende konflikt med Hizbollah-militsen er ovre.

Det siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, ifølge Times of Israel.

I den forbindelse skal alle boliger i det sydlige Libanon nær grænsen til Israel rives ned, og der skal etableres en sikkerhedszone i området.

Det skal ske med inspiration fra Gaza.

– Ved operationens afslutning vil IDF (Israels militær, red.) etablere en sikkerhedszone inde i Libanon og opretholde sikkerhedskontrollen over hele området op til Litanifloden, siger Israel Katz efter et møde med Israels militær.

Litanifloden løber cirka 30 kilometer nord for grænsen mellem Israel og Libanon.

Formålet med sikkerhedszonen er ifølge forsvarsministeren “at fjerne truslerne nær grænsen én gang for alle”.

Samtidig vil Israel forbyde flere end 600.000 personer at vende tilbage til deres hjem i Libanon syd for Litanifloden.

Indbyggerne må først vende hjem, når det er sikkert for israelere at opholde sig i det nordlige Israel.

Hizbollah har den seneste måned gentagne gange angrebet primært det nordlige Israel med droner og raketter fra det sydlige Libanon.

Det er sket som gengældelse for Israel og USA’s angreb på Iran og drabet på Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Hizbollah er støttet økonomisk og militært af Iran.

– Vi er fast besluttede på at adskille Libanon fra den iranske arena – at trække slangens tænder ud og fratage Hizbollah evnen til at true, siger Israel Katz.

Han tilføjer, at Israel vil ændre situationen i Libanon ved en kontinuerlig militær tilstedeværelse i landet.

Israel og Hizbollah har været i konflikt med hinanden, siden militsen blev skabt i 1982, hvor Israel invaderede Libanon.

Tre år senere – i 1985 – etablerede Israel en sikkerhedszone i det sydlige Libanon, sådan som Israel vil gøre igen. Sikkerhedszonen blev opretholdt frem til 2000, hvor Israels militær trak sig ud af Libanon.

Siden har konflikten mellem Israel og Hizbollah ulmet, og den er ved flere lejligheder blusset op – herunder i 2006 og under Israels krig i Gaza.

Unge gambler med deres fremtid, hvis de bliver afhængige af at spille.

Derfor skal en ny indsats forebygge unges problemer med spil og risikable investeringer.

Forbrugerrådet Tænk lancerer med støtte fra de almennyttige fonde Nordea-fonden og TrygFonden projektet “Spil Smart”.

Det oplyser Forbrugerrådet Tænk i en pressemeddelelse.

– Vi ved, at mange unge ser pengespil og investeringer som en mulighed for hurtige penge. Men der er en reel risiko for, at de udvikler spil- og pengeproblemer, som kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet, siger Forbrugerrådet Tænks direktør, Winni Grosbøll, og fortsætter:

– Derfor skal vi møde de unge i øjenhøjde, skabe rum til refleksion og samtale om risici ved egen og venners spilleadfærd. Det tror og håber vi på, at “Spil Smart” kan bidrage til.

Omkring 167.000 unge mellem 15 og 24 år spiller om penge online, skriver Forbrugerrådet Tænk.

Gennem workshops på ungdomsuddannelserne, undervisningsmaterialer og kompetenceudvikling af lærere og vejledere skal indsatsen styrke unges kritiske forståelse af spil og investeringer.

Det skal også være med til at bryde tabuer og gøre det lettere at tale åbent om emnet, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

Projektet løber over fire år.

Det forventes at nå tusindvis af unge på ungdomsuddannelser i hele landet, lyder vurderingen.

Unge mænds gennemsnitlige forbrug på spilvirksomheder er fordoblet på fem år ifølge Danske Banks kundedata.

I 2020 overførte mænd i aldersgruppen 18 til 24 år i gennemsnit cirka 396 kroner om måneden til betting- og spilvirksomheder.

I 2025 har den samme gruppe i gennemsnit brugt 881 kroner om måneden på spilvirksomheder.

Tallene er baseret på et datasæt på omkring en million kunder, oplyser Danske Bank, og det omfatter alle kunder i aldersgruppen – også dem, der ikke bruger penge på spilvirksomheder. Den samme stigning oplever man også hos Sparekassen Kronjylland.

Her har mænd i den samme aldersgruppe i gennemsnit overført 780 kroner til spilvirksomheder om måneden.

Ifølge Spillemyndigheden rundede registret over frivilligt udelukkede spillere (Rofus) i maj 2025 over 60.000 registrerede.

Opgørelsen viser ifølge Spillemyndigheden, at unge mænd er “stærkt overrepræsenterede”.

Spillemyndigheden oprettede i 2012 Rofus som et af flere politiske initiativer til at bekæmpe spilafhængighed.