Seneste nyheder

En person er fredag blevet dræbt under russiske angreb i regionen Dnipropetrovska, der ligger i den sydøstlige del af Ukraine.

Det siger Vladyslav Hajvanenko, der er guvernør i regionen.

Yderligere seks personer meldes såret.

Oleksandr Ganzha, der er leder af den regionale militæradministration i regionen, skriver på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at russiske styrker har angrebet to forskellige steder i regionen.

I naboregionen Zaporizjzja lyder det fra guvernør Іvan Fedorov, at fire personer fredag er blevet såret under et russisk angreb nær regionens hovedby, der også hedder Zaporizjzja.

På den anden side af den ukrainsk-russiske grænse i den russiske region Belgorod siger guvernør Vjatjeslav Gladkov, at en indbygger er blevet dræbt under et ukrainsk angreb. Angrebet skete i en landsby, der ligger kort fra landegrænsen.

Repræsentanter for Ukraine, Rusland og USA har flere gange mødtes for at forhandle om en afslutning på den mere end fire år lange krig i Ukraine.

Den nuværende situation i Mellemøsten har ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gjort det svært at fortsætte forhandlingerne med USA.

Det sagde den ukrainske præsident ifølge flere ukrainske medier under et besøg i Frankrig fredag.

– Amerikanerne sagde, at de var klar til at mødes, men kun i USA, da krigen og sikkerhedssituationen forhindrede dem i at forlade USA, sagde Zelenskyj ifølge det statslige ukrainske nyhedsbureau Ukrinform.

Den ukrainske delegation har ifølge Zelenskyj meddelt USA, at man er klar til at mødes i Miami eller Washington D.C. i USA. Det forslag er ifølge præsidenten blevet afvist af Rusland, der har foreslået at mødes i Tyrkiet eller Schweiz.

USA har ifølge Zelenskyj afvist det russiske forslag.

Det Hvide Hus har natten til lørdag ikke umiddelbart reageret på en anmodning fra Reuters om en kommentar til udtalelserne fra Zelenskyj.

Reuters

Politiet har anholdt en mand i starten af 20’erne efter et knivstikkeri på Odense Banegård Center fredag aften.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.

– Da vi kom derop, var der én, der var stukket i ryggen. Gerningsmanden løb ned og hoppede på et tog, der kørte i vestlig retning, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 18.35.

– Ud fra hvad tid toget kørte, kunne vi sjusse os frem til, at det var muligt, at han sad i to tog. Vi fik fat i DSB og fik de to tog tilbageholdt.

– Det ene var næsten nået til Middelfart på det tidspunkt, og det andet var næsten i Tommerup. Det var så det i Tommerup, som han var i, lyder det.

Politiet var klar til at tage imod den formodede gerningsmand, inden toget nåede frem til perronen. Her blev gerningsmanden anholdt.

– Senere fandt vi gerningsvåbnet, som var en kniv, siger Steen Nyland.

Den forurettede mand er også i begyndelsen af 20’erne, fortæller vagtchefen. Der var tale om et overfladisk knivstik.

Den anholdte er fortsat i politiets varetægt, og der vil lørdag blive taget beslutning om, hvorvidt han skal fremstilles.

– Vi venter til i morgen tidlig, hvor han vil blive afhørt af nogle efterforskere, siger han.

Politiet har umiddelbart ikke nogen mistanke om, at hændelsen skal være banderelateret.

USA’s militærs centralkommando, Centcom, har natten til lørdag dansk tid udslettet alle militære mål på den iranske ø Kharg.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social.

– For kort tid siden udførte USA’s centralkommando – på min anvisning – en af de mest kraftfulde bombeangreb i Mellemøstens historie og udslettede fuldstændig ethvert militært mål på Irans kronjuvel, Kharg-øen.

– Jeg har valgt ikke at udslette olieinfrastrukturen på øen. Men hvis Iran eller nogen anden gør noget, der forstyrrer den frie og sikre passage af skibe gennem Hormuzstrædet, vil jeg straks genoverveje den beslutning, skriver Trump.

90 procent af den iranske olie udskibes ifølge The Guardian på Kharg, der ligger dybt inde i Golfen nær det iranske fastland.

Øen er på størrelse med den danske ø Anholt. Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev dens infrastruktur udviklet under Irans olieekspansion i 1960’erne og 1970’erne.

En stor del af landets kyst var her for lavvandet, til at olietankerne kunne passere igennem, og derfor brugte man Kharg. Den ligger omkring 30 kilometer fra fastlandet.

I opslaget roser Trump USA’s militær, som han kalder for det mest dødbringende, kraftfulde og effektive i verden.

– Irans militær og alle andre, der er involveret i terrorregimet, vil gøre klogt i at lægge deres våben og redde det, der er tilbage af deres land, hvilket ikke er meget!, skriver Trump.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Det Arabiske Halvø. Strædet er i praksis lukket, da skibe ikke kan sejle sikkert igennem, efter at Irans Revolutionsgarde har taget kontrol over farvandet.

Da Trump natten til fredag bliver spurgt af journalister, hvorvidt den amerikanske flåde vil begyndte at eskortere skibe gennem strædet, siger han, at “det vil ske snart”. Det skriver Reuters.

Trump har flere gange lovet at eskortere skibe gennem Hormuzstrædet. Det er blevet vurderet, at cirka 20 procent af al verdens olie- og gasforsyninger normalt går gennem Hormuzstrædet.

Siden krigen mellem henholdsvis USA og Israel på den ene side og Iran på den anden begyndte den 28. februar, er 2000 mennesker blevet dræbt, skriver Reuters.

12 læger, paramedicinere og sygeplejersker er blevet dræbt i et israelsk angreb på en lægeklinik i det sydlige Libanon.

Det melder Libanons sundhedsministerium sent fredag aften.

Krigen mellem henholdsvis Israel og USA på den ene side og Iran på den anden har ført til, at den militante milits Hizbollah har udført angreb på Israel i solidaritet med Iran.

Hizbollahs højborg ligger i Libanons hovedstad, Beirut.

Ifølge det libanesiske sundhedsministerium var der tale om et angreb på det primære sundhedscenter i byen Burj Qalawiya i det sydlige Libanon. Ud over de 12 dræbte ansatte blev én sundhedsmedarbejder såret, lyder det.

Angrebet er det andet mod sundhedssektoren på få timer, lyder det fra sundhedsministeriet. Et andet fandt sted i byen Sawaneh, der også ligger i det sydlige Libanon.

Her blev to paramedicinere, der var tilknyttet Hizbollah og gruppens allierede Amal-milits, dræbt.

Israel og USA udførte et storstilet angreb på Iran 28. februar, hvilket har medført uro i hele Mellemøsten.

Lederen af Hizbollah, Naim Qassem, sagde fredag, at hans gruppe er klar til en lang konfrontation med Israel.

– Vi har forberedt os på en lang konfrontation, og om Gud vil det, vil de (israelerne, red.) blive overraskede på slagmarken.

– Det her er en eksistentiel kamp, ikke en begrænset eller simpel kamp, sagde han i en transmitteret tv-tale.

Israel ødelagde fredag en bro over Litanifloden, der ligger mellem byerne i Zrariyeh og Tayr Falsay. Det har Libanons statsejede nyhedsbureau, NNA, oplyst. Broen deler det sydlige Libanon i syd og øst.

I en udtalelse beskrev Israels militær, IDF, broen som en vigtig overgang for Hizbollah mellem det nordlige og sydlige Libanon.

Angrebet er det første på libanesisk infrastruktur, der er blevet anerkendt af Israel, siden krigen begyndte.

AFP

USA udlodder en dusør på 10 millioner dollar – cirka 65,5 millioner kroner – for informationer om, hvor Irans nye øverste leder, Mojtaba Khamenei, befinder sig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dusøren gælder også oplysninger om ni andre iranske embedsmænd. Blandt dem er landets indenrigsminister og ministeren for efterretningstjenesterne.

USA’s præsident, Donald Trump, kaldte fredag lederne af Iran for sindssyge idioter (“deranged scumbags”, red.). Han skrev desuden, at han så det som en stor ære at slå dem ihjel.

Han sagde videre i et interview på Fox News, at USA vil ramme Iran hårdt over den næste uge.

Det omfatter tilsyneladende en fordobling af landets indsats i Mellemøsten, skriver AFP.

Tre amerikanske embedsmænd, der optræder anonymt, fortalte tidligere fredag til The Wall Street Journal, at USA sender et krigsskib og en tilhørende marineekspeditionsenhed til Mellemøsten.

Enheden består typisk af 5000 marineinfanterister og søfolk, skrev avisen. Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) og CNN er der dog blot tale om 2500 marineinfanterister.

Der er ikke frigivet nogen billeder af Mojtaba Khamenei, siden et israelsk angreb i begyndelsen af krigen dræbte en stor del af hans familie den 28. februar, skriver nyhedsbureauet Reuters. Blandt de dræbte var Khameneis far og kone.

Hans første udtalelse kom torsdag og blev læst op af en tv-vært. I udtalelsen sagde han, at han vil holde det strategisk vigtige Hormuzstræde lukket.

Khamenei opfordrede desuden Irans nabolande til at lukke amerikanske baser på deres territorium, hvis ikke Iran skal angribe dem.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde fredag, at Khamenei er såret og sandsynligvis vansiret.

– Vi ved, at den nye såkaldte ikke-så-øverste leder er såret og sandsynligvis vansiret. Han udsendte en udtalelse i går. En svag én, faktisk, men der var ingen stemme og ingen video. Det var en skriftlig udtalelse, sagde Hegseth.

En iransk embedsmand fortalte onsdag Reuters, at Khamenei var lettere såret, men at han fortsatte sit arbejde. Statslige iranske medier har ifølge Reuters rapporteret, at han har en krigsskade.

En føderal dommer har fredag blokeret flere stævninger af USA’s centralbank (Fed) og bankens øverste chef og bestyrelsesformand, Jerome Powell.

Det fremgår af en kendelse fra dommer James Boasberg og den føderale distriktsdomstol i Washington D.C., skriver mediet NBC News.

Det er præsident Donald Trumps administration, der har rejst sagerne mod den amerikanske centralbankchef.

Men ifølge dommer James Boasberg har administrationen ikke fremlagt beviser for, at Powell har begået noget ulovligt i en sag, der handler om håndteringen af en renovering af centralbankens hovedkvarter i Washington D.C.

Derimod vurderer han, at sagerne er blevet rejst med det formål enten at presse banken til at sænke renterne, hvilket er en mærkesag for Trump, eller at få Jerome Powell til at trække sig som øverste chef for banken.

– Et helt bjerg af beviser peger på, at regeringen rejste disse sagsanlæg mod bestyrelsen (af banken, red.), for at presse formanden til at stemme for lavere renter eller til at trække sig, skriver James Boasberg i kendelsen.

Powell har tidligere fortalt, at sagerne mod ham er relateret til en vidneforklaring, som han gav over for Senatets bankudvalg i sommeren 2025 om renoveringen af centralbanken.

Trump-administrationen har beskrevet renoveringen som unødvendigt dyr og prangende. Selv har Powell sagt, at renoveringen var nødvendig for at opgradere de forældede fysiske rammer omkring centralbanken.

Om Trump-administrationens beviser i sagen skriver James Boasberg:

– Regeringen har fremlagt stort set ingen beviser, der giver anledning til at mistænke formand Powell for en forbrydelse. Faktisk er dens begrundelser så tynde og udokumenterede, at retten kun kan konkludere, at de er et påskud.

– Retten finder derfor, at stævningerne blev indgivet med et upassende formål, og vil annullere dem.

Siden sin indsættelse som præsident i januar sidste år har Donald Trump forsøgt at få Fed til at sænke renten.

Trump har bebrejdet centralbankens politik for at svække økonomien og har luftet tanker om at fyre Powell. Det kan han dog ikke ifølge loven, der forhindrer, at centralbankchefen afsættes af politiske årsager.

Powell har været chef for Fed siden 2018, og da hans periode udløber i maj, er der kommet en naturlig anledning til at skifte ud på posten.

Trump har derfor – efter at Powell blev stævnet – nomineret det tidligere medlem af centralbankens bestyrelse Kevin Warsh som kommende chef for banken. Valget skal senere godkendes af Senatet.

I en udtalelse i januar sagde Powell, at han anså Trump-administrationens stævninger af ham som politisk motiverede:

– Jeg har dyb respekt for retsstaten og for ansvarlighed i vores demokrati. Ingen – og bestemt ikke formanden for Federal Reserve – står over loven, sagde Jerome Powell i en udtalelse i januar.

– Men denne hidtil usete handling bør ses i en bredere sammenhæng af administrationens trusler og vedvarende pres, sagde Powell.

En kvinde i 70’erne har fredag mistet livet i en brand i sit hjem.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

Ifølge mediet opstod branden i en villa i Gørlev syd for Kalundborg, hvor røgdykkere sent på eftermiddagen fandt kvinden, hvis liv ikke stod til at redde.

Ilden er slukket, og politiet er i gang med at undersøge årsagen til branden.

Kvindens pårørende er underrettet.

Det kommer i hvert fald ikke til at bidrage til fred i Ukraine, at USA har besluttet at lempe visse sanktioner mod Ruslands olie.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters under et besøg på universitetet Sciences Po i den franske hovedstad, Paris.

– Denne ene amerikanske lempelse kan give Rusland omkring ti milliarder dollar til krigen, siger Zelenskyj.

– Det bidrager bestemt ikke til at opnå fred.

Det er uklart, hvordan Zelenskyj er kommet frem til, at den russiske gevinst ved de lempede sanktioner kan blive ti milliarder dollar.

USA har besluttet midlertidigt at tillade andre lande at købe russisk olie og russiske benzinprodukter, der befinder sig i tankskibe på havet.

Det meddelte USA’s finansminister, Scott Bessent, natten til fredag.

Tiltaget skal gælde i 30 dage og er tænkt som et kortsigtet tiltag, der ifølge ministeren skal gøre noget ved de stigende oliepriser, som krigen i Iran og uroen i Mellemøsten har medført – uden dog at gavne Rusland for meget.

Ukraines præsident lægger ikke skjul på, at det ikke er til Ukraines fordel, at der er udbrudt krig i Mellemøsten, efter at USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar.

Krigen i Ukraine får simpelthen mindre opmærksomhed, når der hver dag er nye angreb på tværs af Mellemøsten.

– Krigen i Mellemøsten bidrager med intet godt for Ukraine. Det er forståeligt, at verdens opmærksomhed retter sig mod Mellemøsten, siger Zelenskyj.

Han tilføjer, at det risikerer at forværre Ukraines mangel på luftforsvarsmissiler, at de arabiske golfstater har gjort et stort indhug i deres våbenlagre, fordi de den seneste tid har skullet forsvare sig mod iranske missilangreb.

Ligesom til Ukraine leverer USA luftforsvarssystemer til flere stater på Den Arabiske Halvø, som er mål for iranske angreb.

Ud over at det er en økonomisk fordel for Rusland, at USA i en måned lemper sine oliesanktioner, kommer det Rusland og landets olieindustri til gode, at de globale oliepriser er steget som følge af uroen i Mellemøsten.

Priserne er steget, fordi en stor del af verdens olieproduktion normalt bliver transporteret ud gennem Hormuzstrædet, der i praksis er blevet lukket som følge af krigen. Strædet ligger mellem Oman og Iran.

En 32-årig kvinde er fredag blevet idømt to år og ni måneders fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden har over en periode på flere uger svindlet en 81-årig kvinde fra Taastrup for mindst 4,3 millioner kroner, lyder det.

Den dømte har valgt at anke dommen.

Også en 29-årig mand er blevet dømt i sagen. Han er idømt ti måneders fængsel for hæleri.

Svindlen foregik blandt andet ved, at den 32-årige udgav sig for at være fra politiet.

Det rigtige politi kom ifølge pressemeddelelsen på sporet af sagen, da en bekymret nabo henvendte sig.

Politiet vurderer, at sagen har relation til en lignende sag, hvor der i januar blev afsagt dom i Københavns Byret.

Da blev 57-årige Christina Achene Matras idømt fængsel i fire år og seks måneder.

Hun nægtede sig under sagen skyldig i flere af sagens punkter.

Kasper Schmeichel er ikke til rådighed, når landstræner Brian Riemer tirsdag udtager sin trup til fodboldlandsholdets vigtige VM-playoffkampe i slutningen af marts.

Det siger keeperen til TV 2 Sport.

Schmeichel, der i de seneste mange år har været landsholdets klare førstekeeper, har ikke været i kamp siden 22. februar for Celtic på grund af sygdom og en skade.

Han understreger, at der ikke er tale om et endegyldigt farvel til landsholdet, men det blot er et afbud til den kommende samling. Schmeichel står noteret for 120 kampe i rødt og hvidt.

I en landskamp sidste år brækkede han skulderen mod Portugal. Han spillede efterfølgende videre, og det har givet en del efterveer, der i første omgang var til at leve med, fortæller han.

Men i de seneste par måneder er det gået den forkerte vej, og i en klubkamp 19. februar landede Schmeichel igen forkert på skulderen.

– Jeg må erkende, at skulderen ikke er i orden. Jeg vil ikke kunne levere mit bedste og er tvunget til at melde afbud. Jeg håber med hele mit hjerte, at gutterne nu spiller os til VM, siger Schmeichel til TV 2 Sport.

Keeperen står nu over for fire til seks ugers pause.

– Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at blive klar lige siden. Jeg har fået forskellige behandlinger, indsprøjtninger og blokader, og det har desværre ikke gjort det bedre. Tværtimod er en nerve blevet ramt under en indsprøjtning, og det blev jeg så også syg af, siger Schmeichel.

Danmark møder 26. marts Nordmakedonien i Parken. Fem dage senere møder vinderen på udebane enten Irland eller Tjekkiet til en dyst om en VM-billet.

Og de kampe bliver altså med en ny dansk førstekeeper.

Ved seneste samling til VM-kvalifikationskampene i november var West Hams Mads Hermansen og Chelseas Filip Jørgensen de to øvrige keepere i truppen.

Landstræner Brian Riemer er ikke overrasket over afbuddet fra sit normale førstevalg i målet.

– Det er selvfølgelig altid ærgerligt, når spillere bliver skadet. Der har været et stykke tid, hvor han ikke har spillet. Vi glæder os over, at vi har to rigtig dygtige spillere, der har vist supergod form. Så vi er godt polstret, siger landstræneren til TV 2 Sport.

Filip Jørgensen er den seneste keeper, der har vogtet landsholdsburet i stedet for Schmeichel. Det skete i en venskabskamp mod Nordirland i juni 2025.

Senest, Kasper Schmeichel ikke stod for landsholdet i en betydningsfuld kamp, er mere end syv år siden. I en Nations League-kamp 19. november 2018 vogtede Frederik Rønnow buret. Han er siden stoppet på landsholdet.

En rundkørsel i Ribe er fredag spærret, efter at en lastbil med 27 ton kød er væltet.

Det oplyser Sune Loklindt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Vagtchefen oplyser, at uheldet formentlig er sket ved, at lastbilen er kørt for hurtigt ind i rundkørslen, hvorefter den er væltet.

Der er tale om rundkørslen mellem Haulundvej og Haderslevvej.

Rundkørslen ventes spærret frem til i løbet af natten på grund af oprydningsarbejdet.

Alt kødet i vognen skal fjernes, hvorefter lastbilen kan rejses op.

Det lyder fra vagtchefen, at der er fri passage gennem rundkørslen, hvis man kommer i østgående retning fra Haderslevvej.

Kommer man derimod i sydgående retning fra Haulundvej, så er der helt spærret.

Der opfordres til, at bilister finder andre veje, hvis man skal ud mod syd.

Politiet i Holland har anholdt fire mænd, som mistænkes for at stå bag et brandattentat mod en synagoge i Rotterdam.

Angrebet fandt sted natten til fredag klokken 03.40, skriver Reuters.

Ingen kom til skade ved brandattentatet, men det har ført til, at politiet har øget sin bevogtning af andre synagoger i byen.

De anholdte er i alderen 17 til 19 år.

Mændene blev anholdt, da de ifølge politiet kom kørende i en bil – mistænkeligt tæt på en anden synagoge, end den, der natten til fredag blev angrebet.

Ifølge politiet er det dog indtil videre uklart, om de havde konkrete planer om at angribe flere synagoger.

Rotterdam er Hollands næststørste by. Der har boet jøder i Rotterdam siden begyndelsen af 1600-tallet, hvor jødiske forretningsmænd fra Portugal fik tilladelse til at drive forretning i byen.

I midten af 1600-tallet kom jøder også fra Polen og Tyskland til Rotterdam.

Den jødiske befolkning i Rotterdam voksede de efterfølgende århundreder, men blev stort set udslettet under Anden Verdenskrig, hvor byens jødiske indbyggere blev deporteret til Nazitysklands koncentrationslejre.

Før krigen boede der cirka 13.000 jøder i Rotterdam. Efter krigen var der 1000 overlevende tilbage.

Brandattentatet mod synagogen i Rotterdam har fundet sted, få dage efter at en synagoge blev ramt af en eksplosion i Liège i nabolandet Belgien.

Eksplosionen i Liège fandt sted mandag. Heller ikke her kom nogen til skade.

Og torsdag blev en synagoge i Detroit i den amerikanske delstat Michigan tilsyneladende angrebet, da en lastbil kørte ind i synagogen.

Føreren af lastbilen blev skudt og dræbt af sikkerhedspersonale på stedet. Der var ikke andre, der kom til skade.

USA’s forbundspoliti, FBI, har efterfølgende oplyst, at hændelsen bliver efterforsket som vold målrettet jøder.

Politiet har fået “en del henvendelser” fra borgere, der har modtaget, hvad myndighederne selv kalder for “mystiske mails” med politiet som tilsyneladende afsender.

Men det er ikke politiet, der står bag disse mails.

Det oplyser myndighederne på meddelelsestjenesten Politi Update.

I mailsene påstås det, at borgeren er genstand for efterforskning vedrørende for eksempel børnepornografi, pædofili, cyberporno eller lignende, og at borgeren inden for en kort tidsfrist skal fremsende oplysninger over mail.

Politiet har på meddelelsestjenesten Politi Update delt et screenshot af sådan en mail.

Her påstår det falske politi, at myndighederne vil udstede en arrestordre “med henblik på din anholdelse”, og at man derefter vil “blive registreret som seksualforbryder”.

Mailen er formuleret på et dansk, der ikke er sprogligt eller grammatisk korrekt. Eksempelvis som i sætningen: “Venligst svar via e-mail med angivelse af dine årsager, så de kan undersøges og verificeres med henblik på at vurdere straffe”.

I den falske mail er Thorkild Fogde angivet som afsender. Her lyder hans titel “politidirektør, National enhed for Særlig Kriminalitet”.

I virkeligheden er Thorkild Fogde rigspolitichef, mens at politidirektøren for National enhed for Særlig Kriminalitet er Lasse Boje Nielsen.

Metoden kaldes phishing og er digitalt bedrageri, hvor it-kriminelle forsøger at lokke følsomme oplysninger ud af modtageren ved at give sig ud for at være fra en kilde myndighed eller virksomhed. Som politiet, en bank eller en styrelse.

Er man i tvivl, kan man på sikkerdigital.dk læse mere om, hvordan man spotter en falsk mail, råder det rigtige rigspoliti på meddelelsestjenesten Politi Update.

Afgående minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt er “lodret imod”, at hendes forperson Aleqa Hammond har trukket Siumut ud af den grønlandske regering.

Det siger hun til DR.

– Som sagt synes jeg, at man skal kunne se sig selv i spejlet og forene sine værdier med det parti, man er en del af. Den beslutning i dag er ikke forening med den måde, jeg arbejder på.

– Det må være op til mig at tænke over, hvordan min politiske fremtid ser ud, siger Vivian Motzfeldt, der dermed åbner for at skifte parti.

Som minister for udenrigsanliggender har Vivian Motzfeldt haft en central rolle i konflikten med USA.

Hun er også en del af de forhandlinger, der lige nu kører mellem Danmark, Grønland og USA.

– Det betyder, at man skal starte forfra, siger hun til DR.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra det danske udenrigsministerium til den udtalelse fra Vivian Motzfeldt.

Hun kan ikke fortsætte som Siumut-minister i den grønlandske regering, når Siumut har trukket sig fra den.

Den beslutning blev offentliggjort fredag eftermiddag af regeringsleder Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit.

Han mener, at det er “forfærdelig dårlig timing”, at Siumut forlader regeringen.

– Jeg er meget, meget ærgerlig og skuffet over, at det sker i en tid, hvor vi skal stå sammen. Alt det, der kan se ud som splittelse i vores land, er vand på de fremmedes mølle. Det er det, vi for alt i verden skulle undgå, siger han på et pressemøde.

Selv om at Siumut har forladt regeringen, er der stadig et flertal bag Jens-Frederik Nielsen.

For tre dage siden truede Siumut og Aleqa Hammond med at forlade regeringen. Det skyldtes, at to grønlandske ministre fra Demokraatit og IA har valgt at stille op til folketingsvalget.

Siumut holder et pressemøde klokken 17 dansk tid.

Tilbage i juni forsøgte Vivian Motzfeldt at blive forperson for Siumut, men hun endte med at tabe afstemningen til Aleqa Hammond.

Ved valget til Grønlands parlament, Inatsisartut, i marts 2025 blev Siumut halveret og fik fire mandater.

Også tidligere Siumut-formand Kim Kielsen, der var regeringsleder fra 2014 til 2021, er “meget uenig” i Aleqa Hammonds beslutning. Det siger han til DR.

En girafunge er fredag kommet til verden i Zoologisk Have København.

Det skriver Zoologisk Have i en pressemeddelelse.

Den nyfødte girafkalv, der kom til verden 13. marts klokken 13.03, vækker begejstring hos zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen.

– Vi er meget glade. Den europæiske girafbestand er i tilbagegang, så nye fødsler er vigtige for avlsprogrammet, siger han i meddelelsen.

Den nuværende girafflok består af en avlshan og tre hunner.

Zoologisk Have er en del af et internationalt avlsprogram for giraffer. Siden 1915 har man opdrættet 38 kalve.

Og den nye unge er ifølge meddelelsen “et vigtigt bidrag” til avlsprogrammet.

En giraf er drægtig i cirka 15 måneder og føder én kalv, der ved fødslen er knap to meter høj og vejer mellem 50 og 60 kilo.

Giraffer er ifølge pressemeddelelsen “tæt på at være en truet art i naturen”.

Den nyfødte unge er den første af flere forventede girafkalve i år.

– Vores to andre girafhunner er også drægtige. Vi forventer, at de nedkommer inden for de næste par måneder, siger dyrepasser Nicolai Østergaard i meddelelsen.

Ligesom girafmor er faren også førstegangsforælder.

Parringen var dog ikke helt uproblematisk, fortæller dyrepasseren.

– Vores udfordring har været, at den nye avlshan var meget ung og ikke så høj, da han kom til Zoo.

– Hunnerne var i brunst, og han vidste også godt, hvad han skulle gøre, men han kunne simpelthen ikke nå op. Men han voksede, og til sidst lykkedes det, siger Nicolai Østergaard.

Det er endnu uvist, om det er en han eller en hun, der er blevet født. Det skal dyrlæger nu fastslå.

Men de allerførste timer skal bruges på at knytte bånd mellem mor og unge.

I den kommende tid vil kalven gå sammen med sin mor i girafstalden, hvor man som besøgende også kan fange et glimt af den.

Girafungen er ikke den eneste opsigtsvækkende dyrefødsel i denne uge.

Natten til onsdag fødte den asiatiske elefant Mun nemlig en unge.

Hunelefanten var drægtig i 22 måneder, inden hun fødte sin unge onsdag klokken 03.54.

For første gang siden 2021 kunne Michael Valgren (EF) fejre en etapesejr. Det skete på 5. etape i Tirreno-Adriatico, hvor Valgren efter et udbrud kørte alene over målstregen i Mombaroccio.

Det er den anden danske etapesejr i dette års Tirreno-Adriatico. Onsdag vandt Tobias Lund Andresen efter massespurt på 3. etape.

Valgren sejrede spektakulært i en finale, hvor han lige netop holdt favoritter som Isaac Del Toro og Matteo Jorgenson bag sig med 11 sekunder.

Valgren var afsted i et lovende udbrud, der med 40 kilometer tilbage talte seks ryttere og havde lidt mere end tre minutters forspring til feltet.

Det var skrumpet til godt to minutter, da Valgren med 26 kilometer til målstregen angreb, og kun franske Julian Alaphilippe (Tudor) kunne følge med.

De skabte hurtigt stor afstand til udbruddet, men længere tilbage begyndte favoritfeltet at røre på sig og fik forspringet ned under to minutter.

Valgren og Alaphilippe arbejdede dog godt sammen oppe foran og holdt godt fast i sekunderne.

De havde lidt mere end et minut til feltet ved foden af den sidste stigning med knap seks kilometer til stregen, da Valgren øgede tempoet og kørte væk fra Alaphilippe.

På 500 meter skabte Valgren en afstand på 20 sekunder til Alaphilippe, og så var det bare et spørgsmål om, hvorvidt favoritfeltet kunne nå danskeren.

Men stilstand blandt favoritterne gjorde, at Valgren stadig havde 40 sekunder at give af med tre kilometer tilbage.

Ganske overraskende angreb Valgrens holdkammerat ecuadorianske Richard Carapaz fra favoritgruppen, men han blev hentet, og i stedet stak forhåndsfavoritten Isaac Del Toro (UAE) afsted med Visma-amerikaneren Matteo Jorgenson.

Valgrens forspring var nede på 12 sekunder med en kilometer tilbage, men han lod ikke favoritterne komme tæt på, og han kunne strække armene i vejret efter en sejr for første gang i fem år.

Isaac Del Toro fra Mexico kan dog trøste sig med at være tilbage i løbets førertrøje 23 sekunder foran italienske Giulio Pellizzari, mens Jorgenson er treer.

Alle seks besætningsmedlemmer om bord på et amerikansk militærfly er bekræftet døde, efter at flyet torsdag styrtede ned i Irak.

Det oplyser USA’s militærs kommandoenhed U.S. Central Command fredag eftermiddag på det sociale medie X.

– Alle seks besætningsmedlemmer om bord på et amerikansk KC-135-optankningsfly, som styrtede ned i det vestlige Irak, er nu bekræftet omkommet.

– Flyet styrtede, da det fløj i allieredes luftrum den 12. marts i forbindelse med “Operation Epic Fury”, skriver U.S. Central Command.

“Operation Epic Fury” er navnet på den amerikansk-israelske militæroperation i Iran, som siden den 28. februar blandt andre har dræbt Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Tidligere på dagen meddelte USA’s militær, at fire personer var bekræftet omkommet efter flystyrtet, og at man ledte efter yderligere to besætningsmedlemmer.

De to savnede personer er siden fundet og er altså bekræftet døde.

Nedstyrtningen skyldtes hverken fjendtlig beskydning eller såkaldt “friendly fire”, skriver U.S. Central Command.

Årsagen til flystyrtet bliver undersøgt.

Dødsfaldene bringer antallet af amerikansk militærpersonel, der er blevet dræbt i krigen mod Iran, op på mindst 13 personer.

Mens U.S. Central Command angiveligt vurderer, at flystyrtet i det vestlige Irak ikke skyldtes beskydning fra fjender eller allierede, har meldingen været en anden fra Iran.

Irans militær har ifølge nyhedsbureauet AFP sagt i en erklæring på iransk stats-tv, at en allieret gruppe i Irak skød det amerikanske militærfly ned med et missil, hvilket dræbte hele besætningen.

Den militante paraplyorganisation Islamisk Modstand i Irak har ifølge Reuters hævdet, at den skød tankflyet ned.

Islamisk Modstand i Irak er en iranskstøttet shiamuslimsk organisation.

Foruden de 13 dræbte medlemmer af USA’s militær er omkring 150 amerikanske soldater blevet såret i den amerikansk-israelske krig mod Iran.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby har erkendt, at han har transporteret 3,5 kilo marihuana i 2020.

I retten i Oslo fredag forklarer han nu hvorfor.

Ifølge det norske medie VG, som er til stede, fortæller Marius Borg Høiby, at han har været meget afhængig af pot, men at det på et tidspunkt var svært at få fat i.

Derfor kontaktede han sin pusher, som ifølge Marius Borg Høiby foreslog, at kronprinsessesønnen skulle fragte noget marihuana fra Lørenskog øst for Oslo til Tønsberg cirka en times kørsel syd for Oslo, mod at han selv fik noget marihuana.

Pusheren manglede ifølge Marius Borg Høiby en bil til at hente marihuanaen.

Marius Borg Høiby erkender, at han godt vidste, at det var ulovligt. Men han kørte hen til en dealer med en “stor stak” penge og fik en kuffert med marihuana med tilbage til sin egen pusher.

Ifølge kronprinsessesønnen var det formentligt “mange tusinde”.

I næste uge er der procedure i sagen. Her vil anklageren og forsvareren komme med deres afsluttende bemærkninger, herunder typisk også skyldsspørgsmålet og redegørelser for hvilken straf de mener, tiltalte bør få.

Retssagen begyndte 3. februar med 38 punkter – foruden overtrædelse af narkoloven er han blandt andet også sigtet for fire voldtægter, grov vold og mishandling i nære relationer.

To nye punkter – hensynsløs adfærd og overtrædelse af et tilhold – blev siden tilføjet, efter at Marius Borg Høiby blev anholdt og varetægtsfængslet 2. februar – dagen før, at retssagen mod ham skulle begynde.

Retten besluttede tirsdag, at han ikke skulle løslades fra varetægtsfængslingen, af frygt for at han vil begå nye strafbare handlinger med en strafferamme på over seks måneders fængsel.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby har erkendt, at han har transporteret 3,5 kilo marihuana i 2020.

I retten i Oslo fredag forklarer han nu hvorfor.

Ifølge det norske medie VG, som er til stede i retten, fortæller Marius Borg Høiby, at han har været meget afhængig af pot, men at det på et tidspunkt var svært at få fat i.

Derfor kontaktede han sin pusher, som ifølge Marius Borg Høiby foreslog, at kronprinsessesønnen skulle fragte noget marihuana, mod at han selv fik noget marihuana.

Pusheren manglede ifølge Marius Borg Høiby en bil til at hente marihuana.

Marius Borg Høiby erkender, at han godt vidste, at det var ulovligt. Men han kørte hen til en dealer med en “stor stak” penge og fik en kuffert med marihuana med tilbage til sin egen pusher.

Ifølge kronprinsessesønnen var det formentligt “mange tusinde”.

Retssagen er planlagt til at vare frem til 13. marts.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby har erkendt, at han har transporteret 3,5 kilo marihuana.

I retten i Oslo fredag forklarer han nu hvorfor.

Ifølge det norske medie VG, som er til stede under forklaringen, fortæller Marius Borg Høiby, at han har været meget afhængig af pot, men at det på et tidspunkt var svært at få fat i.

Derfor kontaktede han sin pusher, som ifølge Marius Borg Høiby foreslog, at kronprinsessesønnen skulle fragte noget marihuana, mod at han selv fik noget marihuana.

Marius Borg Høiby erkender, at han godt vidste, at det var ulovligt.