Seneste nyheder

USA vil svare igen med en “stor toldafgift”, hvis Storbritannien fortsætter med at målrette sin teknologiafgift virksomheder som Apple, Alphabets Google og Meta.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister under et arrangement i Det Hvide Hus.

– Hvis de ikke dropper skatten, vil vi sandsynligvis pålægge Storbritannien en stor toldafgift, siger han.

Storbritannien indførte en digital skat på to procent i 2020. Den er målrettet it-giganterne og har fået kritik af både Trump og hans forgænger, demokraten Joe Biden.

Trumps udtalelser kommer forud for et besøg fra det britiske statsoverhoved, kong Charles, i næste uge.

Trump udtaler videre, at han tror, at kong Charles kan hjælpe med at genoprette USA’s forhold til briterne. Forholdet har ifølge Reuters været anspændt de seneste måneder.

Politiet har anholdt en 27-årig mand for at skære en 34-årig mand i ansigtet med en kniv i Holstebro.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen.

– Den forurettede havde snitsår fra øret og hen til overlæben. Vi har anholdt gerningsmanden og fundet våbnet, og vi er færdige med undersøgelserne på stedet.

– Det, der pågår nu, er, at man får dem undersøgt af en læge, der kan sikre spor, så man kan klarlægge hændelsesforløbet, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om hændelsen klokken 20.14. Den fandt sted på Kildevej i Holstebro.

Da politiet kom frem til stedet, var den 27-årige mand gået derfra, siger Rasmus Poulsen.

– Ud fra godt politiarbejde og kendskab til miljøet fandt vi ham cirka ti minutter senere.

– Vi formoder ikke, at de kender hinanden, men det er heller ikke et tilfældigt møde. De har haft en helt kort relation til hinanden, siger Rasmus Poulsen.

Den 27-årige mand er sigtet for kvalificeret vold og skal muligvis fremstilles i grundlovsforhør. Det vil blive besluttet i løbet af fredag, siger vagtchefen.

Det vil være behjælpeligt, hvis Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil deltage i G20-topmødet i Miami i den amerikanske delstat Florida senere på året.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP til journalister i Det Ovale Værelse torsdag.

– Jeg ved ikke, om han kommer. For at være ærlig tvivler jeg på, at han ville komme.

– Hvis han kom, ville det sikkert være meget behjælpeligt, siger han.

Avisen The Washington Post havde tidligere torsdag skrevet, at Trump havde planer om at invitere Putin til G20-topmødet. Det er ikke officielt bekræftet, men baseret på udtalelser fra anonyme embedsmænd i Trump-administrationen.

G20-topmødet skal finde sted den 14. og 15. december. 19 lande, heriblandt USA og Rusland, er medlemmer af G20. Det samme er EU og Den Afrikanske Union.

Sidste gang den russiske præsident var på amerikansk jord, var i august sidste år. Her deltog han i et topmøde med Trump om krigen i Ukraine i den amerikanske delstat Alaska.

Det var også første gang, at Putin var på amerikansk jord siden invasionen af Ukraine i 2022.

Trump gentager torsdag sin kritik af den tidligere demokratiske præsident Barack Obama for at smide Putin ud af det daværende G8, der ifølge AFP var en klub for velhavende demokratiske lande.

Årsagen var Ruslands tidligere, mere begrænsede invasion af Ukraines Krim-halvø i 2014.

– Præsident Putin blev meget fornærmet over det – med god grund, siger Trump.

Obama var præsident fra 2009 og frem til 2017, hvor Trump blev præsident første gang.

Siden Trump blev indsat som præsident i januar sidste år, har han valgt en noget anderledes tilgang til Rusland end sin forgænger, demokraten Joe Biden. Han har forsøgt at genoplive dialogen med Putin i et forsøg på at afslutte krigen i Ukraine.

Han lovede under valgkampen i 2024 at afslutte krigen på 24 timer, men hans forsøg har indtil videre ikke ført til de store resultater.

Dmitrij Peskov, der er Ruslands præsidentielle talsmand, udtalte ifølge AFP tidligere torsdag, at Putin endnu ikke har besluttet, om han vil deltage.

– Der er ikke blevet taget beslutning om det endnu, lød det.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, afviser at angribe Iran med atomvåben.

Det siger Trump til journalister i Det Hvide Hus i Washington D.C.

– Nej, jeg ville ikke bruge det. Hvorfor skulle jeg bruge et atomvåben, når vi på meget konventionel vis har knust dem uden det?, siger Trump.

– Et atomvåben bør aldrig få lov til at blive brugt af nogen, tilføjer præsidenten.

Trump har tidligere truet med at ødelægge den iranske civilisation fuldstændig, hvis ikke Iran åbnede Hormuzstrædet og gik med til de amerikanske krav i en aftale mellem de to lande.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skrev Trump 7. april:

– En hel civilisation vil dø i nat og aldrig blive bragt tilbage. Jeg ønsker ikke, at det skal ske, men det vil sandsynligvis ske.

Få timer senere indgik USA og Iran en midlertidig våbenhvile, som Trump siden har forlænget på ubestemt tid.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, har advaret om, at USA er klar til gøre mere skade på Iran med våben, der ikke tidligere er blevet brugt. Det Hvide Hus har afvist, at Vance her truede med atomangreb.

Vance har under mislykkede forhandlinger med Iran presset det iranske styre til større indrømmelser om landets omstridte atomprogram.

Trump ønsker for alt i verden, at Iran ikke skal blive en atommagt. Iran afviser, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.

USA er det eneste land, der har brugt atomvåben i krig.

Det skete ved afslutningen af Anden Verdenskrig, hvor de japanske byer Hiroshima og Nagasaki blev udslettet af amerikanske atombomber. Omkring 214.000 mennesker blev dræbt.

USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar. Krigen har siden udviklet sig til en regional konflikt, hvor flere lande i Mellemøsten er blevet angrebet af Iran som modsvar.

Iran har stort set lukket for al skibstrafik i Hormuzstrædet. Det har fået energipriser verden over til at ryge i vejret, da omkring 20 procent af al verdens olie under normale omstændigheder sejler gennem Hormuzstrædet.

AFP

Våbenhvilen mellem Israel og Libanon bliver forlænget med tre uger.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social.

Forlængelsen er forhandlet på plads efter et møde i Det Hvide Hus, lyder det.

– USA’s præsident, Donald J. Trump, USA’s vicepræsident, J.D. Vance, udenrigsminister Marco Rubio, ambassadøren i Israel, Mike Huckabee, og ambassadøren i Libanon, Michel Issa, mødtes i dag med højtstående repræsentanter fra Israel og Libanon i Det Ovale Værelse.

– Mødet forløb rigtig godt! USA vil samarbejde med Libanon for at hjælpe landet med at beskytte sig mod Hizbollah. Våbenhvilen mellem Israel og Libanon forlænges med tre uger, skriver Trump.

Torsdag i sidste uge trådte en ti dage lang våbenhvile i kraft mellem Israel og Libanon. Det er den aftale, som netop er blevet forlænget.

Konflikten mellem de to lande er blusset op i løbet af krigen mellem USA, Israel og Iran, som begyndte i slutningen af februar. USA og Israel indledte 28. februar omfattende angreb mod Iran.

Hizbollah-militsen, som holder til i Libanon og er allieret med styret i Iran, angreb i begyndelsen af marts Israel som gengældelse for de israelsk-amerikanske bombardementer i Iran.

Det fik Israel til at svare igen med omfattende angreb mod Hizbollah på tværs af Libanon. Flere end 2000 mennesker er blevet dræbt, og over en million er blevet drevet på flugt i Libanon i løbet af konflikten.

Trump siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at han forventer at mødes med Israels premierminister og Libanons præsident i løbet af de næste uger.

Den amerikanske præsident har tidligere varslet et møde på højeste niveau mellem de to lande og håber på en permanent fredsaftale i år.

– Jeg tror, at der er meget gode chancer for fred, siger Trump ifølge AFP.

Han fortæller samtidig, Iran bliver nødt til at indstille landets støtte til Hizbollah-militsen.

Hizbollah oplyste tidligere torsdag, at militsen havde angrebet det nordlige Israel og beskyldte Israel for at have brudt våbenhvilen.

Ifølge Israels militær blev flere raketter identificeret og opsnappet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske chipproducent Intel omsatte i første kvartal for knap 13,6 milliarder dollar svarende til 86,8 milliarder kroner.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse om regnskabet torsdag aften dansk tid.

Omsætningen er 7,2 procent højere, end den var i det tilsvarende kvartal sidste år.

Investorerne er tilsyneladende begejstret for det, de ser.

Intel-aktien stiger omkring 15 procent på det amerikanske eftermarked, hvor man kan handle med aktier efter børsluk.

Det er tilfældet, selv om stigende driftsomkostninger har været stærkt medvirkende til at give selskabet et underskud på 4,3 milliarder dollar i perioden.

Under punktet “restrukturering og andre omkostninger” er udgifterne steget fra 156 millioner dollar i første kvartal sidste år til 4,1 milliard dollar i samme periode i 2026.

Selskabet oplyser ikke i meddelelsen, hvad stigningen helt konkret skyldes.

Intel har de senere år haft det svært og er blevet overhalet af konkurrenter som Nvidia og TSMC.

Selskabet har ikke formået at gribe de muligheder, som har åbenbaret sig med den hastige udvikling af kunstig intelligens.

Men lykken er muligvis ved at vende.

Den største vækst i første kvartal finder man ifølge mediet CNBC i selskabets datacenterforretning.

Her er det begyndt at få medvind takket være den stigende efterspørgsel på processorer.

Omsætningen i denne del af selskabet steg i første kvartal med 22 procent til 5,1 milliard dollar, skriver mediet.

– Vi fokuserer fortsat på at maksimere vores fabriksnetværk for at forbedre forsyningen og imødekomme vores kunders behov hele året rundt, siger Intel-topchef Lip-Bu Tan i regnskabet.

Den amerikanske techgigant Meta planlægger at fyre ti procent af selskabets ansatte. Det er svarer til cirka 8000 medarbejdere.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meta ejer platforme som Facebook, Instagram og WhatsApp.

Dermed ser tendensen ud til at fortsætte, hvor den hastige udvikling af kunstig intelligens giver techselskaberne muligheden for at optimere og strømline deres forretning.

Flere andre konkurrenter på området har iværksat massefyringer den seneste tid. I detailgiganten Amazon er 30.000 stillinger blevet nedlagt siden efteråret sidste år.

Beslutningen i Meta tages, som følge af at stifter og topchef Mark Zuckerberg vil prioritere investeringer i netop kunstig intelligens og øget produktivitet hos de tilbageværende medarbejdere.

Meta ønsker i år at investere mellem 115 og 135 milliarder dollar i kunstig intelligens.

Det svarer til op mod 860 milliarder kroner.

135 milliarder dollar er det samme, som selskabet sammenlagt har brugt på investeringer i kunstig intelligens de seneste tre år, skriver BBC.

Foruden fyringerne vil der ifølge AFP også blive nedlagt tusindvis af stillinger i techgiganten.

Fyringsrunden blev ifølge BBC varslet til medarbejdere i Meta allerede i januar.

Zuckerberg sagde i den forbindelse, at han havde set, hvor meget mere produktive medarbejdere, der i høj grad var afhængige af AI-værktøjer, var blevet.

Og han bemærkede, at en enkelt person nu kunne gennemføre projekter, der tidligere ville have krævet et stort team, skriver mediet videre.

– Jeg tror, 2026 bliver året, hvor kunstig intelligens kommer til at ændre måden vi arbejder på dramatisk, sagde han.

Torsdagens melding kommer, bare få dage inden Meta præsenterer sit regnskab for årets første tre måneder.

Der er torsdag blevet hørt lyden af et aktiveret luftforsvar og eksplosioner over Irans hovedstad, Teheran.

Det rapporterer iranske medier.

Det er ifølge nyhedsbureauet AFP første gang, at det sker under en skrøbelig våbenhvile, som trådte i kraft for over to uger siden.

Det står ikke klart, hvad der har forårsaget bragene, men oliepriser er steget som følge af meldingerne, skriver Reuters.

En israelsk kilde på sikkerhedsområdet siger til AFP, at Israel ikke aktuelt angriber Iran.

Imens rapporterer det iranske nyhedsbureau Fars med henvisning til en journalist ifølge Reuters, at årsagen er, at der er blevet registreret små droner flere steder i Iran.

Israel og USA indledte 28. februar krigen mod Iran, men den har været sat på pause under en våbenhvile, som begyndte 8. april.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, har dog torsdag advaret om, at Israel er klar til at angribe igen.

Katz siger, at Israel venter på “grønt lys” fra USA til at gå i gang. Og hvis Israel får ja, så vil landet rette angreb mod Irans øverste leder, ayatollah Mojtaba Khamenei, og “sende Iran tilbage til stenalderen”.

Den to uger lange våbenhvile mellem USA og Iran stod til at udløbe onsdag, men USA’s præsident, Donald Trump, meldte kort før tidsfristen ud, at han forlænger den for at give mere tid til forhandlinger.

Begge sider har anklaget hinanden for brud på aftalen, og Trump udtalte, at han opretholder en amerikansk blokade af iranske havne.

Den amerikanske blokade har fået hård iransk kritik, og det er fortsat uvist, om og hvornår der kommer en næste forhandlingsrunde mellem parterne. Iran har kaldt blokaden en hindring for “oprigtige forhandlinger”.

Torsdag aften er ti personer fortsat indlagt efter en ulykke, hvor to tog kolliderede på lokalbanen Gribskovbanen i Nordsjælland.

Det oplyser vagtchef Jakob Tofte ved Nordsjællands Politi til både DR og TV 2 omkring 21.30.

Ud af dem er fem i kritisk tilstand.

I alt syv personer er blevet færdigbehandlet og udskrevet fra hospitalet efter ulykken.

De fleste af de tilskadekomne har været indlagt på Rigshospitalet.

Ifølge Lokaltog, der driver Gribskovbanen, har de to lokomotivførere været iblandt de tilskadekomne. Det har sikkerhedschef i Lokaltog Claus René Pedersson fortalt tidligere.

– De er ikke umiddelbart i livsfare. Det har vi ikke fået nogen som helst besked om, sagde han til TV 2 torsdag eftermiddag.

Ulykken fandt sted på den strækning, der forbinder Hillerød med henholdsvis Tisvildeleje og Gilleleje, hvor begge linjer benytter samme spor.

Billeder fra stedet viste, at det ene tog var på vej mod Tisvildeleje, som ligger i Gribskov Kommune.

De første anmeldelser om ulykken indløb kort før klokken 06.30, og der blev straks iværksat en omfattende redningsindsats.

Region Hovedstadens akutberedskab havde blandt andet syv ambulancer, to akutbiler, to akutlægebiler, tre sygetransporter og en indsatsleder til stede.

Også en redningshelikopter fra Forsvaret var til stede.

Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt. Der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen.

Det oplyste politiinspektør Morten Pedersen fra Nordsjællands Politi på torsdagens pressebriefing.

USA’s justitsministerium vil med omgående virkning lempe på restriktioner for nogle marihuana-produkter.

Samtidig vil det hurtigt ændre klassificeringen af marihuana, så det hører under en mindre farlig kategori af stoffer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der beskriver det som en af de største ændringer i årtier af USA’s narkotikapolitik.

Med ændringen vil statsligt regulerede marihuana-produkter til medicinsk brug blive fjernet fra listen over stoffer med et højt misbrugspotentiale. Den gruppe indeholder også heroin.

I stedet bliver det flyttet til en kategori med mindre skrappe regler. Til den gruppe hører blandt andet flere smertestillende stoffer, ketamin og testosteron.

Den fungerende justitsminister, Todd Blanche, siger, at regeringen også vil forsøge hurtigt at gennemføre en omklassificering af al brug af cannabis til en kategori for mindre farlige stoffer.

Tiltagene skal blandt andet gøre det lettere at forske, sænke skatter på området og gøre det lettere for firmaer at få finansiering.

– Dette tiltag giver mulighed for forskning i stoffets sikkerhed og virkning, hvilket i sidste ende vil sikre bedre behandling til patienter og bedre information til læger, siger Blanche.

Lovændringerne ventes også at give et rygstød til industrien for cannabisproduktion i USA med store selskaber som Tilray Brands, Canopy Growth og Trulieve Cannabis.

Tiltaget betyder ikke, at marihuana legaliseres fuldstændig på tværs af USA, men det ventes at få store konsekvenser for milliardindustrien.

Kun to amerikanske delstater har ikke legaliseret marihuana i en eller anden form. Og næsten halvdelen har legaliseret det også til rekreativt brug.

Men alligevel har den store industri mødt hindringer på føderalt niveau.

Reuters

Den administrerende direktør og chefredaktør på den grønlandske avis Sermitsiaq, Masaana Egede, hyldes som modtager af Jyllands-Postens Fonds Ytringsfrihedspris.

Det oplyser Jyllands-Postens Fond i en pressemeddelelse.

Prisen gives for vedholdende arbejde for en fri, kritisk og uafhængig journalistik under stort pres fra magthavere, skriver fonden som begrundelse for valget.

Da USA’s præsident, Donald Trump, ville overtage Grønland, stod Masaana Egede over for en opgave som grønlænder og chefredaktør på Grønlands eneste uafhængige mediehus.

Mediet og han selv var under stort pres, mens chefredaktøren hjalp udenlandske journalister, for hvem Grønland var blevet en geopolitisk tophistorie.

Masaana Egede formåede dog, trods de mange udenlandske journalister, at opretholde en fri og kritisk journalistik, der nu anerkendes med fondens pris.

Masaana Egede har været administrerende direktør for Sermitsiaq siden august 2023. Han har også tidligere arbejdet som journalist for DR.

Ytringsfrihedsprisen tildeles personer, der har brugt deres ytringsfrihed til at fremsætte udtalelser, meninger og holdninger, som har udfordret og ikke har været uden omkostninger for prismodtageren.

Det er Jyllands-Postens Fond og avisens chefredaktør, der vælger prismodtageren.

Prisen blev stiftet i 2006 og er sidenhen blevet uddelt fem gange.

Tidligere modtagere er tidligere folketingsmedlem Naser Khader, forfatter, debattør og tidligere politiker Ayaan Hirsi Ali, journalist Puk Damsgaard, jurist Jacob Mchangama og senest advokat Mads Pramming i 2024.

Med hæderen følger desuden 100.000 kroner til prismodtageren.

Torsdag aften blev en militærhelikopter sendt i luften for at hjælpe politiet på Storstrømsbroen, der forbinder Sjælland og Falster.

Det oplyste Forsvarets Operationscenter.

Broen blev i forbindelse med indsatsen spærret for trafik. Lidt efter klokken 20.30 blev broen genåbnet.

Forsvaret kunne ikke oplyse, hvad opgaven handlede om og henviste i stedet til politiet for yderligere.

Politiet er ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelse.

Irans øverste leder, ayatollah Mojtaba Khamenei, blev alvorligt såret i amerikansk-israelske angreb, men er klar i hovedet.

Det skriver New York Times på baggrund af udtalelser fra fire iranske embedsmænd med informationer om hans helbred.

Mojtaba Khamenei har ikke vist sig offentligt, siden han tog over efter sin far, som blev dræbt i amerikansk-israelske angreb. Det har ført til spekulationer om hans helbred og tilstand.

Han er ifølge New York Times blevet opereret tre gange i benet og afventer en protese.

Derudover er han blevet opereret en gang i hånden, som langsomt er ved at genvinde funktionen, og han er alvorligt forbrændt på ansigt og læber.

Det gør det svært for ham at tale, og han vil ifølge embedsmændene med tiden få brug for plastikkirurgi.

Han har hverken udsendt video- eller lydbeskeder, da han ikke ønsker at fremstå svækket eller sårbar i sin første tale som ny leder.

New York Times-artiklen, der som helhed baserer sig på 23 interview, beskriver også magtstrukturen omkring Mojtaba Khamenei.

Kun ganske få mennesker må se den nye øverste leder, og han har i vidt omfang “i det mindste for nu” delegeret beslutningstagningen til en gruppe generaler, skriver avisen.

Håndskrevne beskeder gives videre til ham via et system af kurerer, der kører ad motorveje og mindre veje, indtil de når hans gemmested.

Ledende embedsmænd eller generaler fra Revolutionsgarden besøger ham ikke af frygt for, at Israel finder frem til ham og dræber ham.

Præsident Masoud Pezeshkian, som også er hjertekirurg, skulle dog være involveret i behandlingen af ham. Også landets sundhedsminister har angiveligt hjulpet til.

Mojtaba Khamenei blev udnævnt til posten som øverste leder den 8. marts. Han efterfulgte sin far, ayatollah Ali Khamenei, som blev dræbt i et angreb den 28. februar.

Forhandlingerne om at danne regering efter folketingsvalget i marts har ingen deadline og må tage den tid, de tager.

Det udtaler fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) ved et uformelt EU-topmøde på Cypern torsdag aften. Hun opfordrer parterne til at møde op og indgå i reelle forhandlinger, for der er brug for et højere tempo.

– Jeg synes, man skal komme ind til forhandlingsbordet. Danmark har brug for at få en regering på et tidspunkt. Vi har stadig tid til at forhandle i, men der er ingen, der opnår resultater ved ikke at komme til forhandlingerne.

– Der er ikke en slutdato på forhandlingerne, og forhandlingerne må tage den tid, de tager, siger hun.

Forhandlingerne har foreløbigt varet fire uger, efter at statsministeren blev udnævnt som forhandlingsleder – eller kongelig undersøger – dagen efter valget 24. marts.

Hverken rød eller blå blok fik flertal ved valget, og derfor er Moderaterne blevet tilskrevet en nøglerolle, da partiet fik de afgørende mandater.

Moderaterne mødte onsdag op til forhandlinger efter knap to ugers fravær, men en ny regering er ikke lige på trapperne af den årsag.

Formand Lars Løkke Rasmussen (M) sagde torsdag, at parterne stadig er langt fra at danne en regering. Tidligere har han sagt, de kunne tage en måned endnu.

Han har opfordret til, at Mette Frederiksen også forhandler med Venstre og De Konservative, men det ligger ikke lige for, at de to partier går med i en regering, da de er afvisende.

Tidligere på ugen lækkede de fra forhandlingerne og anklagede Socialdemokratiet for at ville bryde med det centrale velfærdsforlig.

Det afviste Socialdemokratiet, og parterne har siden fundet en løsning om at bekræfte forliget, når den nye regering er dannet.

Det betyder, at partier i den kommende regering også skal gå med i forliget.

Forud for valget lød det fra Socialdemokratiet, at partiet vil ændre på velfærdsforliget, så pensionsalderen i fremtiden kan stige langsommere. Det var et af partiets store udmeldinger op til valget.

Mette Frederiksen bekræfter, at det fortsat er partiets ønske at ændre forliget.

– Det er vigtigt, at vi har et velfærdsforlig. Jeg mener også, det er vigtigt, at vi har en aftale omkring danskernes pension, som tager højde for de forskelle, der er i vores arbejdsliv, og som også på den længere bane fremtidssikrer pensionssystemet, siger hun.

Parterne blev onsdag enig om at nedsætte en arbejds- og familielivskommission for at se på, om forliget skal ændres.

Spørgsmålet er, hvad lækket fra de to blå partier gør ved klimaet under forhandlingerne.

– Jeg tror i det hele taget, det er godt, når man forhandler med hinanden, at man har fortrolighed i forhandlingslokalet, siger hun kort.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har længe været en stopklods for Europas forsøg på at hjælpe Ukraine i krigen mod Rusland.

Men hans valgnederlag kan måske bane vejen for større enighed i EU. Det håber fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) efter det torsdag endelig lykkes de 27 EU-lande at blive enige om et vigtigt lån til Ukraine og den 20. sanktionspakke mod Rusland.

– Det er rigtig godt, at der har været afholdt valg i Ungarn. For vi har igennem lang tid haft et land, der har blokeret for, at vi har kunne træffe de nødvendige beslutninger, så vi kan passe på Europa, siger Mette Frederiksen.

Viktor Orbán var længe den eneste, der blokerede for EU-lånet til Ukraine. Han havde dog også opbakning fra Slovakiet til blokaden af den 20. sanktionspakke mod Rusland.

Hans farvel til posten som Ungarns leder kan føre til, at andre Ukraine-skeptiske lande vil dæmpe deres vilje til at gå op i mod flertallet af EU-lande.

– Det betyder ikke, at alle problemer er løst. For der også andre regeringer, der ser anderledes på den sikkerhedsmæssige situation, end vi gør fra dansk side.

– Så der er masser af udfordringer. Men alt andet lige, så er det lettere at få fælles fodslag i Europa. Og det er forudsætningen for, at Europa kan stå stærkt, siger Mette Frederiksen.

Hun kalder denne uges uformelle EU-topmøde for et møde i krigens skygge.

Hun henviser til krige i Mellemøsten og i Ukraine, som har forværret den sikkerhedspolitiske situation og medført højere priser for forbrugerne på en række varer.

– Når man lægger alt det sammen, er Europa i en sværere og farligere situation, end vi har været i rigtig mange år, siger hun.

Derfor er Europa ifølge Mette Frederiksen nødt til at opruste militært til et “egentligt totalforsvar”.

Samtidig bør Europa ifølge Mette Frederiksen udfase fossile brændsler for at stå stærkere.

Burger King har det fortsat svært i Danmark.

Det bekræfter årsregnskabet fra King Food Danmark, der ejer og driver 31 af kædens restauranter her i landet.

I 2025 endte selskabet med et underskud på 26,3 millioner kroner. Det er ottende år i træk med millionunderskud.

Tabet tilskrives blandt andet et højt inflationspres.

– Selvom den samlede inflation i Danmark (og resten af EU) ikke var lige så høj som i 2022 og 2023, steg priserne på visse råvarer med op til 65 procent, lyder det i regnskabet.

I regnskabet oplyser selskabet ikke noget om sin omsætning, men den giver derimod et indblik i bruttofortjenesten.

Den fortæller noget om, hvor meget en virksomhed tjener på sine produkter, når de direkte omkostninger er trukket fra.

Bruttofortjenesten endte på 110,7 millioner kroner i 2025. Det er et fald på næsten en million kroner fra året før.

Der er fundet alvorlig tvivl om ægtheden og indholdet af fremlagte uddannelsesdokumenter fra ansøgere fra Uganda, Tanzania og Kenya i forbindelse med praktik i landbruget.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) har derfor midlertidigt sat behandlingen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til praktik fra de tre lande i bero.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge Siri gælder det praktikforløb i det grønne område samt stillinger som fodermester og driftsleder.

Jyllands-Posten skriver, at praktikanter fra de tre lande sidste år udgjorde størstedelen af de udenlandske praktikanter i dansk landbrug.

Siri indførte i februar 2026 en skærpet sagsbehandling af ansøgere fra Uganda.

Behandlingen har blandt andet afdækket “mønstre i karakteroplysninger samt andre forhold”, som giver anledning til tvivl om ansøgninger fra de tre lande.

Styrelsen skriver på sin hjemmeside, at det derfor er nødvendigt midlertidigt at sætte behandlingen af ansøgningerne i bero, mens der gennemføres nærmere afklaringer af området.

De berørte ansøgere vil blive orienteret direkte.

Siri forventer at genoptage behandlingen af sagerne i juni 2026. Ændres tidspunktet, vil styrelsen orientere de berørte ansøgere.

Berostillelsen gælder ikke kun nye ansøgere.

Det gælder også personer, som allerede er i Danmark, og som ønsker at skifte praktikvært eller søge som fodermester efter endt praktikophold.

Ifølge Jyllands-Posten fik 565 ugandere sidste år tilladelse til at arbejde som praktikanter i landbruget. 193 kom fra Tanzania. 149 kom fra Kenya.

– Vi ser med stor alvor på tilfælde, hvor der kommer praktikanter til vores bedrifter på baggrund af urigtige informationer, siger Martin Kristian Brauer, direktør for Samfundsøkonomi og Erhverv i Landbrug & Fødevarer, til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at en længere pause i sagsbehandlingen på sigt kan skabe udfordringer for en række landmænd.

Tredjelande opfordres til at hjælpe med at lukke de huller i Ukraines økonomi, som ikke dækkes af et lån på 90 milliarder euro, som EU-landene har vedtaget.

Det skriver EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, EU-præsident António Costa og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en fælles udtalelse.

Tredjelande er lande, der står uden for EU.

De første udbetalinger fra lånet ventes i løbet af andet kvartal. Zelenskyj håber på maj, har han skrevet på det sociale medie X.

Det har tidligere været fremme, at Ukraine risikerer at løbe tør for penge i maj.

Derfor betoner von der Leyen, Zelenskyj og Costa vigtigheden af, at det går hurtigt med lånet.

– Ukraine-støttelånet vil sikre, at Ukraine kan imødekomme sine presserende budgetmæssige og forsvarsmæssige behov, hvilket gør det muligt for landet at vise modstandsdygtighed over for fortsatte russiske angreb, står der i udtalelsen fra de tre.

Alle tre “understreger vigtigheden af hurtig implementering af lånet”.

Kort efter den fælles udtalelse stiller de tre op til et pressemøde forud for det uformelle EU-topmøde i Cypern, som finder sted torsdag aften og fredag.

På pressemødet takker Zelenskyj EU-landene for støtten.

– Vi har en stærk og fundamental beslutning. Det er en beslutning taget af alle lederne og et enstemmigt EU. Vi er meget taknemmelige, siger han.

Netop en fælles beslutning har været svær at opnå. I mange måneder blokerede Ungarn for lånet, indtil der igen flød russisk olie til landet via en rørledning, som går gennem Ukraine. Rørledningen skulle repareres.

På pressemødet siger Von der Leyen, at meget af det forberedende arbejde til at få implementeret lånet er gjort. En tredjedel af lånet skal gå til Ukraines budget, mens to tredjedele går til forsvar, siger hun.

– I dag er en god for Ukraine og Europa, siger kommissionsformanden.

Onlinebutikken Boozt omsatte for 1,6 milliarder svenske kroner i første kvartal.

Det viser regnskabet, som er blevet offentliggjort torsdag.

Det svarer til 1,15 milliarder danske kroner.

Målt i kroner er der tale om en marginal fremgang på 0,6 procent sammenlignet med det tilsvarende kvartal sidste år.

Men fordi den svenske krone er blevet styrket, snyder tallene lidt, og regner man i stedet i konstante valutakurser, lyder væksten på fire procent.

Hermann Haraldsson, topchefen i Boozt, konstaterer i regnskabet, at Boozt dermed lever op til sin egen forudsigelse.

– Vi sagde, at 2026 ville blive et år med accelererende vækst. Første kvartal tyder på, at det vil være tilfældet, siger han.

Hjemmeværnet afspærrer hele torsdag aften og nat området, hvor to tog kørte frontalt sammen på lokalbanen Gribskovbanen i Nordsjælland.

Kollisionen fandt sted torsdag morgen, hvor i alt 37 personer befandt sig i togene. 18 personer er kommet til skade, heraf er fem alvorligt tilskadekomne.

Politiet, brandvæsen og sundhedsvæsen er færdige for i dag, oplyser vagtchef Jakob Tofte fra Nordsjællands Politi lidt efter klokken 17 torsdag.

– Hjemmeværnet spærrer stedet af frem til i morgen, hvor der skal være undersøgelser på stedet og togene skal flyttes, siger han.

Vagtchefens bud er, at arbejdet kræver, at der vil være afspærret på stedet i formentlig alle dagstimerne fredag.

Togulykken skete kort før klokken 06.30 på strækningen nord for Isterødvejen ved Hillerød.

Isterødvejen, der er en hovedfærdselsåre fra Hørsholm til Hillerød, er torsdag eftermiddag farbar. Dog er det ikke muligt at benytte afkørslen mod Kagerup. Den er afspærret.

Helsingevej, der går fra Isterødvejen op til Kagerup, er spærret i begge retninger.

– Det vil den være frem til formentlig sen eftermiddag i morgen (fredag, red.), siger Jakob Tofte.