Seneste nyheder

Folketingsmedlem for Borgernes Parti Jacob Harris søger orlov fra Folketinget efter beskyldninger om pengemisbrug i et konkursramt familieselskab.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

– Der har i medierne de seneste dage været en række sager, som jeg finder dybt forfejlet. Det har taget meget hårdt på mine børn og min hustru, at medierne har kontaktet dem og også mig, skriver han og tilføjer:

– Alt det gode, der nu skal gøres politisk, risikerer at blive overskygget af personsager, og det kan jeg ikke have siddende på mig.

Harris understreger, at han ikke mener, at han har foretaget “noget forkert eller ulovligt”.

Han tilføjer, at han først kommer tilbage, når “alle disse forhold er fuldt ud afdækket, og alle juridiske spørgsmål er fuldt afklaret”, så fokus kan være på partiets politik.

Torsdag kunne Finans skrive, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Jacob Harris blev tirsdag valgt ind i Folketinget for Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti.

Partiet fik fire mandater, hvor det ene gik til Jacob Harris i Sjællands Storkreds. Her fik han 2307 personlige stemmer.

Hans familieselskab gik konkurs i november og er efterfølgende blevet undersøgt af kurator Morten Bjerregaard.

I en redegørelse, som Finans har fået aktindsigt i, fremgår det, at kuratoren mener, at Jacob Harris og hustruen har haft et “omfattende privatforbrug” med penge fra selskabet.

Det drejer sig blandt andet om et “betydeligt forbrug i udlandet, der formentlig stammer fra private rejser”.

Det er også kuratorens vurdering, at der har været tale om en stråmandsvirksomhed, hvor hustruen stod som ejer og direktør uden reelt at drive virksomheden. Det har Jacob Harris ligeledes afvist.

Han har erkendt over for Finans, at der er blevet brugt penge i forbindelse med udlandsrejser, men at det har været “i forbindelse med virksomhedens drift og investeringer”.

Ifølge Finans er der indtil videre rejst krav på omkring 1,6 millioner kroner i konkursboet.

Konkursbegæringen blev indgivet af Gældsstyrelsen, som ægteparret ifølge Jacob Harris forsøgte at få en afdragsordning på plads med inden konkursen.

Ifølge USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, er forventningen fra amerikansk side, at krigen mod Iran stopper inden for “uger, ikke måneder”.

Det siger han efter et møde med G7-landenes udenrigsministre i Frankrig fredag, skriver Reuters.

Her understreger udenrigsministeren samtidig, at USA kan nå dets “mål” i Iran uden at indsætte amerikanske soldater på iransk landjord.

Rubio nævner også situationen i Hormuzstrædet. Ifølge ham kan det være, at Iran beslutter at indføre et afgiftssystem i strædet.

Israel har fredag begyndt nye, omfattende angreb mod flere områder i Iran.

Det oplyser Israels militær i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

Meldingen fra militæret kommer samtidig med, at iranske medier skriver om flere forskellige israelsk-amerikanske angreb mod landet.

Blandt andet skriver det iranske statslige nyhedsmedie Irna, at et luftangreb har dræbt to personer ved Firouzabad cementfabrik i den sydlige provins Fars, skriver Reuters.

Derudover er to store stålværker ligeledes blevet skadet i angreb ifølge det iranske nyhedsbureau, skriver AFP.

Det gælder stålværkerne Khuzestan i det sydvestlige Iran og Mobarakeh i den centrale del af landet.

Et anlæg, der forarbejder uran, i den centrale del af landet, skulle ligeledes være blevet ramt, oplyser Irans atomenergiorganisation ifølge AFP.

Angrebet har “ikke medført frigivelse af noget radioaktivt materiale”, lyder det.

Samtidig skulle også tungtvandsanlægget Khondab være blevet angrebet, oplyser Hassan Ghamari, der er en embedsmand i Markazi-provinsen, til Fars, skriver AFP.

Tungt vand bliver blandt andet brugt i atomreaktorer.

Der er heller ikke ved Khondab-anlægget meldinger om hverken skadede eller dræbte personer eller radioaktivt læk.

Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard (Visma) føjede fredag endnu en etapesejr til sit cv, da han sejrede på 5. etape af Catalonien Rundt.

På den hårde bjergetape op mod Coll de Pal kørte Vingegaard alene på de sidste seks kilometer og vandt med 50 sekunder til den nærmeste.

Dermed overtager Vingegaard også føringen i den samlede stilling. Han har 57 sekunder ned til Felix Gall på andenpladsen.

På grund af hårde vindstød på toppen af målbjerget Coll de Pal var målstregen rykket 2,2 kilometer længere ned ad bjerget, så den afsluttende stigning, der var uden for kategori, kun var 14,3 kilometer lang i stedet for 16,5 kilometer.

Fire mand var i udbrud på vej op ad næstsidste stigning, og på vej op ad sidste stigning var det blevet til en trio i skikkelse af Marc Soler, Giulio Ciccone og Vingegaards holdkammerat Davide Piganzoli.

Op mod målet stak Ciccone alene afsted, og da det bagvedliggende felt med Vingegaard og Mattias Skjelmose var forholdsvis passivt, havde Ciccone stadig et minuts forspring ved indgangen til de sidste 11 kilometer.

Det ændrede sig, da Florian Lipowitz, Felix Gall og Lenny Martinez angreb fra feltet og hurtigt slugte Ciccone og kørte forbi.

Med knap syv kilometer til mål angreb Vingegaard endelig, og trioen var hurtigt kørt ind. Og danskeren fortsatte bare, og med seks kilometer tilbage kunne ingen længere følge hans antrit.

Vingegaards forspring passerede hurtigt et halvt minut, og da forfølgerne havde svært ved at samarbejde og ikke havde samme gode ben, øgede danskeren. Lidt over et minut havde han før den sidste kilometer.

Felix Gall hentede lidt på danskeren på den sidste kilometer og kom alene over stregen som toer. Skjelmose sluttede på syvendepladsen og er også syver samlet, 1 minut og 51 sekunder efter Vingegaard.

Vingegaard ligner nu en samlet vinder af løbet. Også lørdagens 6. etape er en bjergetape, inden det ugelange etapeløb slutter med en kuperet afslutning i Barcelona søndag.

Vinder Vingegaard, vil det være hans anden etapeløbssejr på blot et par uger, da han tidligere i marts triumferede i Paris-Nice.

I maj gælder det et af sæsonens store mål i Giro d’Italia.

Den norske paraplyorganisation for kvinders rettigheder – Fokus – afbryder samarbejdet med den norske kronprinsesse, Mette-Marit.

Det skriver organisationen i en meddelelse på sin hjemmeside fredag.

– Fokus’ arbejde kræver, at vi konstant overvejer, hvilke rammer der bedst beskytter vores aktiviteter. Organisationen vil ikke fortsætte sin kongelige protektion. Beslutningen er truffet med respekt for alle berørte, står der.

Fokus er en paraplyorganisation med 45 medlemsorganisationer i Norge.

Organisationen arbejder for at styrke kvinders rettigheder i ni lande i Afrika og Latinamerika og blev grundlagt i 1995, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Det er godt en måned siden, at kronprinsessens omfattende kontakt med Jeffrey Epstein blev kendt i offentligheden. Umiddelbart efter beklagede kronprinsesse Mette-Marit, at hun havde haft kontakt med Epstein.

Den dømte – nu afdøde – seksualforbryder Jeffrey Epstein og Mette-Marit havde hyppig dialog i perioden 2011-2014.

Kontakten fandt sted, efter at han i 2008 var blevet dømt for handel med mindreårige piger.

Kronprinsessen har en række protektioner for forskellige organisationer. Efter historien om hendes kontakt med Epstein har flere af organisationerne enten afbrudt samarbejdet med hende – eller har sat det på pause.

Kronprinsessen forklarede for nylig sin kontakt med Epstein i et interview med NRK.

Flere af de organisationer, hun har protektion for, sagde, at de var tilfredse med de svar, hun gav, mens andre sagde, at de stadig overvejede samarbejdet.

Blå Kors i Norge, der arbejder med udsatte mennesker, og Kristiansands Internationale Børnefilmfestival er blandt de organisationer, der har ønsket at fortsætte samarbejdet.

Oscarvinder Pavel Talankin er blevet udpeget som “udenlandsk agent” af Rusland.

Det skriver Reuters fredag med henvisning til en liste fra det russiske justitsministerium.

Talankin står bag den danskproducerede dokumentar “Mr. Nobody Against Putin”, som vandt en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar for knap to uger siden.

Filmen følger den russiske lærer Pavel “Pasha” Talankin, som dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Optagelserne er indsamlet til dokumentaren i hemmelighed, og Talankin flygtede siden fra Rusland.

Ifølge Reuters bliver personer, som sættes på den russiske liste over udenlandske agenter, pålagt besværlige bureaukratiske krav og begrænsninger på deres indkomst i Rusland.

Torsdag nedlagde en domstol i den russiske by Tjeljabinsk et forbud mod dokumentaren.

Det rapporterede russiske medier ifølge BBC og nyhedsbureauet dpa.

Ifølge BBC har en statslig menneskerettighedsorganisation i Rusland også tidligere kritiseret, at filmen viser billeder af russiske skolebørn, uden at filmskaberne har fået samtykke fra deres forældre.

Det har domstolen også ifølge dpa kritiseret i sin afgørelse.

Domstolen har desuden vurderet, at filmen indeholder elementer af “propaganda for terrorisme.”

Den russiske oscarvinder Nikita Mikhalkov har ifølge dpa kritiseret filmen for at være et “skammeligt manifest af had mod russere.”

Dmitrij Peskov, som er talsperson for den russiske præsident, Vladimir Putin, blev spurgt til filmen efter dens oscarsejr.

– Jeg har ikke set denne film, svarede han ifølge BBC.

Dpa skriver, at “Mr. Nobody Against Putin” fortsat er tilgængelig uden for Rusland.

Hackere med tilknytning til Iran hævder at have hacket FBI-direktør Kash Patels mailindbakke.

Hackerne skal desuden have offentliggjort billeder af Patel og af, hvad der ser ud til at være hans CV.

Det skriver Reuters.

En unavngiven embedsmand fra det amerikanske justitsministerium har bekræftet, at FBI-direktørens e-mail er blevet kompromitteret.

Kilden fra ministeriet går dog ikke i detaljer, ligesom at FBI heller ikke har yderligere kommentarer til sagen, skriver Reuters.

På deres hjemmeside skriver hackergruppen Handala Hack Team, at Patel “nu vil finde sit navn på listen over ofre for vellykket hacking”, tilføjer nyhedsbureauet.

Handala, der kalder sig en gruppe pro-palæstinensiske selvtægtshackere, betragtes ifølge Reuters af vestlige forskere som en af flere personaer, der bruges af den iranske regerings cyberefterretningsenheder.

Reuters har set en række mails og billeder offentliggjort af hackergruppen.

Billederne er publiceret på gruppens hjemmeside og viser angiveligt Patel lugte til og ryge cigarer, køre i en cabriolet og posere for kameraet med en stor flaske rom.

Ifølge kilden fra FBI er materialet, som gruppen har offentliggjort, ægte indhold.

Materialet indeholder også en blanding af korrespondancer, der ser ud til at være både private og sendt i arbejdsmæssige sammenhænge fra 2010 til 2019, skriver nyhedsbureauet.

Kash Patel er advokat og blev som nær allieret med USA’s præsident, Donald Trump, godkendt som ny chef for FBI i februar sidste år.

Det var Donald Trump, der udpegede Patel til posten.

Før det havde Patel rådgivet ledende skikkelser i Trump-administrationen under Trumps første embedsperiode fra 2017 til 2021.

Patel har tidligere mødt kritik fra blandt andre demokratiske senatorer, der har ment, at han har spredt konspirationsteorier og støttet pro-Trump demonstranter, som 6. januar 2021 stormede den amerikanske Kongres.

En revisor begik groft bedrageri, da han i maj 2024 udfærdigede et dokument om eftergivelse af gæld.

Retten i Aarhus har fredag idømt den i dag 66-årige mand et år og tre måneders fængsel. En stor del af straffen er dog gjort betinget, så det kun er tre måneder, der skal afsones.

Desuden er han i dommen frakendt retten til at “udøve virksomhed som revisor”, oplyser Jacob Johansen, der er anklager hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Rettighedsfrakendelsen gælder “indtil videre” – altså på ubestemt tid.

Svindlen skete, da kuratoren i et konkursbo i 2024 søgte dækning af en konkursfordring på 2,7 millioner kroner.

Men den 66-årige nu dømte skabte “vildfarelse hos kuratoren”, da han udfærdigede et dokument om eftergivelse af gæld, som blev tilbagedateret til februar 2022.

Retten har i dommen fundet, at der var et krav at gøre gældende, og at revisorens udarbejdelse af det tilbagedaterede dokument gjorde, at kuratoren ikke indkrævede det.

– Han bliver dømt for at lave dokumentet, fordi det i sidste ende gør, at kurator i konkursboet dropper at forfølge et krav, fordi de tror, at gælden ikke eksisterer længere, forklarer anklageren.

Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, at sagen blev til, da politiet efterforskede en stor sag om hashsmugling.

I den forbindelse aflyttede politiet den hovedmistænkte i hashsagen og opfangede en samtale mellem den narkomistænkte og den nu dømte tidligere revisor.

Dermed kunne politiet høre, at de to aftalte, at dokumentet skulle forfalskes. Over for avisen erkendte den nu 66-årige, at han havde gjort det og var “taget med bukserne nede”.

Han har i retssagen nægtet at have begået groft bedrageri.

Og han vil frifindes. Derfor har han straks anket til landsretten.

Ifølge Jyllands-Posten, som tidligere har omtalt tiltalen, er den 66-årige ikke godkendt revisor, men har en fortid som både direktør og partner i forskellige revisionsfirmaer.

En 27-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i forbindelse med en voldtægt begået i en lejlighed på Langenæs Allé i Aarhus i efteråret 2024, oplyser Østjyllands Politi på Politi Update.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus fredag formiddag efter at være blevet udleveret fra Storbritannien torsdag.

En anden mand sidder i forvejen fængslet som sigtet i sagen, mens en tredje mand er dømt. Den dom er anket.

Sagen drejer sig om en kvinde, der tidligt om morgenen på gerningsdagen blev tilbageholdt og voldtaget af tre mænd i en lejlighed på Langenæs Allé.

Kvinden undslap efter noget tid og kontaktede på gaden en forbipasserende, som hjalp offeret med at tilkalde politiet.

Tre personer blev anholdt, og en af dem blev varetægtsfængslet. Det drejer sig om en 34-årig mand fra Eritrea, der i februar sidste år blev idømt tre års fængsel i sagen. En dom, han har anket til Vestre Landsret.

De to andre, som blev anholdt, blev løsladt igen, mens to andre igen nåede at flygte til udlandet. De to er nu begge i Danmark. Den første blev udleveret i slutningen af februar og fængslet, mens den anden kom til Danmark torsdag og er fængslet fredag. Begge er 27 år og fra Eritrea ligesom den allerede dømte mand.

Politibetjente i Norge skal som udgangspunkt være bevæbnede med skydevåben i den daglige tjeneste.

Det mener den norske regering.

Den har derfor fremlagt et lovforslag om, at politiet generelt skal være bevæbnet, skriver nyhedsbureauet NTB.

Hidtil har det ikke været et krav, at betjentene bærer skydevåben.

Sidste sommer fik politiet dog hjemmel til selv at beslutte, hvorvidt betjente generelt skal bære skydevåben i tjenesten.

– Det foreslås at erstatte politiets hjemmel til at beslutte, at politiet skal være bevæbnet i daglig tjeneste, med en bestemmelse om at politiet i almindelighed skal være bevæbnet med skydevåben i tjenesten, skriver regeringen i en pressemeddelelse om lovforslaget.

Før 1. juli 2025 var norsk politi som udgangspunkt ikke bevæbnet.

Justitsminister Astri Aas-Hansen understreger, at skydevåben kun skal bruges, når det er strengt nødvendigt, og der ikke er andre muligheder for at gribe ind.

– Brug af våben i tjenesten er og skal være godt dokumenteret af politiet, siger justitsministeren ifølge NTB.

Politiet skal samtidig udpege opgaver og områder, hvor det er unødvendigt at være bevæbnet. Det kan for eksempel være opgaver, der involverer børn.

Efter fem år med generel bevæbning af politiet skal ordningen evalueres, foreslår den norske regering.

Ændringerne i Norge kommer, hele 60 år efter at det blev praksis i dansk politi, at politibetjente skulle være bevæbnede i tjenesten.

Indtil midten af 1960’erne var danske politibetjente som udgangspunkt ubevæbnede. Men da fire politibetjente blev dræbt i 1965 i København af indbrudstyven Palle Sørensen, ændrede dette sig.

Drabene satte fokus på politibetjentenes sårbarhed, og det blev herefter udgangspunktet, at danske betjente er bevæbnede med skydevåben.

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, er fredag mødt frem til de indledende regeringsforhandlinger i Statsministeriet med kun ét ultimativt krav med i tasken.

Han vil have sit parti med i den kommende regering, der skal dannes efter folketingsvalget, der blev afholdt tirsdag.

– Selvfølgelig, svarer Martin Lidegaard på spørgsmålet om, hvorvidt det er et ultimativt krav for ham, at De Radikale skal med i regering.

Partiet fik ti mandater ved valget.

Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er ved at afsøge mulighederne for at danne en regering med SF og De Radikale.

En sådan konstellation vil imidlertid kun have 68 mandater i Folketinget.

Regeringsforhandlingerne ser på forhånd ud til at kunne blive særdeles besværlige, da der er mange uenigheder mellem partierne i Folketinget.

– Mange har travlt med at udelukke alle mulige andre partier. Det har vi ikke travlt med, men vi kommer ikke til at støtte en regering, der ikke er grøn, siger Martin Lidegaard.

Flåtsæsonen er begyndt i Danmark, og borgere, der befinder sig i naturen, bør være opmærksomme.

Det bekræfter lektor i dyrevelfærd og sygdomskontrol ved Københavns Universitet Lene Jung Kjær.

Borgere skal særligt være opmærksomme på flåtbid, der kan medføre sygdomme, som for eksempel Tick-Borne Encephalitis (TBE), hvilket er en alvorlig hjernebetændelse.

Sidste år blev der konstateret ti tilfælde af TBE hos borgere i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut, fortæller Lene Jung Kjær.

Det var over en halvering fra det forrige år, og det skyldtes blandt andet et tørt forår, som gjorde, at der ikke var nær så mange flåter i Danmark.

De fleste TBE-tilfælde har været forbundet med ophold på Bornholm, hvor konstateringer af TBE er forekommet i over 50 år. Men siden 2018 har der også været tilfælde uden for Bornholm – især i Nordsjælland.

TBE kan forebygges med en vaccine, som gives ad tre omgange. Vaccinen vil være langtidsbeskyttende mod sygdommen.

Langt de fleste flåtbid er ufarlige, men i særlige tilfælde kan der blive overført sygdomme. Ikke blot TBE, men der er også risiko for borrelia, hvilket er en infektionssygdom, og anaplasma, som holder immunforsvaret nede.

Hvis man bliver smittet med borrelia, kan der komme udslæt på huden, mens anaplasma hos de fleste ikke giver symptomer.

Det anbefales, at man søger læge, hvis udslættet bliver større end fem centimeter i bredden fra biddet. Ligeledes anbefales det at søge læge, hvis man oplever feber efter et flåtbid.

Flåtsæsonen begynder, når temperaturen bevæger sig over syv grader, som den har gjort i foråret.

Lene Jung Kjær fortæller, at flåterne aldrig er komplet inaktive, men højsæsonen for flåter og flåtbid er i forårsmånederne og sommeren, mens det typisk går støt nedad fra oktober.

Den mest udbredte flåt i Danmark er skovflåten, som både bider mennesker og kæledyr.

Flåten forveksles ofte med tæger. Dog er det kun flåten, man skal være på vagt over for, da tæger primært lever af plantesaft og generelt er harmløse og ufarlige for mennesker.

Tægen er desuden et seksbenet insekt og ofte betydeligt større end de danske skovflåter, der ikke er et insekt, men en mide – med otte ben.

Skovflåter er mellem en til tre millimeter, før de suger blod. Flåterne kan dog vokse op til en til halvanden centimeter efter et blodmåltid.

Det er efterhånden to et halvt år siden, at en gruppe gerningsmænd overfaldt og forsøgte at myrde to mænd i 20’erne, som sad i deres bil på en parkeringsplads i Aarhus, og nu er der faldet endelig dom i sagen.

Fredag er tre Comanches-rockere fra Randers blevet straffet med fængsel i sagen. Dommen er afsagt af et enigt nævningeting i Vestre Landsret.

To af mændene blev straffet med fængsel i 9 år, mens den tredje fik 8 år og 11 måneder på grund af en juridisk teknikalitet, da han også er straffet i to andre sager.

Det var den 9. november 2023, at Østjyllands Politi modtog en anmeldelse fra personer i området ved Hammershusvej i Aarhus V, som havde set, hvordan flere maskerede gerningsmænd havde overfaldet to mænd i en bil.

Bilen blev først forsætligt påkørt af gerningsmændene, som ankom i flere biler. Tæskeholdet gik løs på bilen og mændene i den med økser, aluminiumsbat og knive.

De to mænd blev såret af adskillige knivstik og var begge i kritisk tilstand, da de blev kørt til hospitalet. Den ene var i akut livsfare.

Ofrene havde tidligere været en del af Comanches MC’s afdeling i Randers – samme afdeling, som de nu dømte gerningsmænd kom fra.

En af de tiltalte, Paul-Alberto Niculae, er rumænsk statsborger og blev udvist af Danmark.

Han blev straffet med fængsel i 8 år og 11 måneder, fordi en særlig bestemmelse var relevant for hans vedkommende.

Han er i to andre sager for forskellige forhold, der er begået efter overfaldet på parkeringspladsen, tidligere idømt 13 måneders fængsel.

Landsretten vurderer, at hvis disse sager var blevet behandlet samtidig med den aktuelle sag, så var den samlede straf endt på 10 års fængsel, og straffen i den aktuelle sag udmåles derfor som en såkaldt tillægsstraf til fængsel i 8 år og 11 måneder.

Anklagemyndigheden havde også ambitioner om, at en anden af de tiltalte, Sadegh Zakai Noushin, skulle udvises.

Han har imidlertid dobbelt statsborgerskab, og en udvisning ville forudsætte, at landsretten ville tage det danske af slagsen fra ham. Og det ville landsretten ikke.

Noushin og den tredje dømte, Isac Saabye, blev begge idømt 9 års fængsel.

Dermed var dommen i al væsentlighed en stadfæstelse af den afgørelse, som Retten i Aarhus nåede frem til i februar i fjor.

Ligesom byretten fandt landsretten nemlig også, at de tre skulle idømmes et såkaldt opholdsforbud. Det betyder, at mændene ikke må opholde sig i Aarhus Kommune eller Randers Kommune og i alt seks Comanches-klubhuse rundtom i landet.

En fjerde mand var også tiltalt i sagen. Ligesom i byretten blev han imidlertid frifundet, da landsretten ikke fandt det bevist, at han skulle have deltaget i overfaldet.

Lægemiddelstyrelsen tilbagekalder et mindre parti af adrenalinpenne – også kaldet EpiPen – der muligvis er defekte.

Partiet er solgt på de danske apoteker i februar og marts og kommer fra firmaet 2care4. Styrelsen har orienteret alle borgere, der kan have købt en af dem, via e-Boks.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Adrenalinpenne bruges til at behandle alvorlige og akutte allergiske reaktioner.

Det er EpiPen 300 mikrogram med batchnummeret 273878 og varenummer 12381 fra 2care4, der er tilbagekaldt.

Hvis man har købt en EpiPen fra det berørte parti, skal man levere den tilbage til apoteket og få en ny.

Styrelsen skriver, at det samtidig er vigtigt, at man bruger sin adrenalinpen som foreskrevet, indtil man har fået en ny.

Der er solgt 23 penne fra partiet, men det har ikke været muligt at opspore hvilke kunder, der har købt det berørte parti, og hvilke, der har købt en adrenalinpen fra et andet parti.

Derfor har man fra Lægemiddelstyrelsen valgt at orientere de cirka 100 personer, som har købt en adrenalinpen fra firmaet 2care4 i perioden.

Hvis man modtager brevet, men ikke har en adrenalinpen med det pågældende batchnummer, skal man ikke foretage sig noget.

Årsagen til tilbagekaldelsen skal findes i, at det pågældende parti muligvis har været udsat for temperaturer, som er højere end godkendt, under transport.

Apotekerne er blevet orienteret af Lægemiddelstyrelsen, og man kan derfor søge vejledning der, lyder det i pressemeddelelsen.

Styrelsen og selskabet har valgt at orientere kunderne direkte på e-Boks, fordi en adrenalinpen bruges til behandling i livstruende situationer.

Adrenalinpennen er et middel, som man tager ved anafylaktisk chok.

Det er en livstruende overfølsomhedsreaktion, som man kan få, hvis man er meget allergisk over for eksempelvis bestemte insektstik eller fødevarer.

SF er fredag mødt op til regeringsforhandlinger i Statsministeriet på Christiansborg, efter at der tirsdag blev afholdt folketingsvalg.

SF-formand Pia Olsen Dyhr bliver foreholdt, at den regering med Socialdemokratiet, SF og De Radikale, som fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) afsøger, er langt fra et flertal. Faktisk vil den kun have 68 mandater.

– Nej, derfor tænker jeg, at det kommer til at tage noget tid. Jeg er et tålmodigt menneske, og hvis det hele brænder sammen, og det håber jeg ikke, så er jeg sådan set også klar på at tage et nyvalg.

– Hvis det er det, der skal til, for at danskerne skal få en chance mere til at bestemme det, siger hun.

Hun siger, at vælgerne har sammensat “et broget folketing” med 12 partier, hvor SF med 20 mandater er det næststørste.

Pia Olsen Dyhr har længe pointeret, at hun vil have SF i regering. Det budskab gentager hun på vej ind til forhandlingerne med Mette Frederiksen, som SF selv var med til at pege på som forhandlingsleder – også kaldet kongelig undersøger – efter valget.

SF-formanden er ikke klar til at sige, hvor SF vil være klar til at give sig, så en regering kan komme på plads.

– Danskerne har sammensat et meget broget folketing. Det kommer jeg til at respektere, og derfor kommer jeg til at bøje mig mod de andre. Men det betyder ikke, at vi opgiver al SF’s politik, siger hun.

Pia Olsen Dyhr gentager, hvad hun har sagt under valgkampen, nemlig at prioriteterne for SF ikke mindst er bedre forhold i folkeskolen, hvor partiet har foreslået et klasseloft på 24 elever på alle klassetrin.

– Inklusionen er gået for vidt. Vi skal være meget ambitiøse på vores børns vegne, siger hun.

Derudover har partiet rent drikkevand som et stort krav.

Revolutionsgarden i Iran har fredag afvist tre containerskibe, som forsøgte at sejle gennem Hormuzstrædet.

Det meddeler Revolutionsgarden, der er den mest magtfulde enhed inden for de iranske sikkerhedsstyrker, skriver nyhedsbureauet AFP.

– I morges efter løgnene fra USA’s korrupte præsident, der har hævdet, at Hormuzstrædet var åbent, blev tre containerskibe af forskellige nationaliteter bedt om at vende om efter en advarsel fra Revolutionsgardens flåde, meddeler Revolutionsgarden via sit nyhedsmedie, Sepah News.

Revolutionsgarden henviser tilsyneladende til, at USA’s præsident, Donald Trump, torsdag hævdede, at Iran havde tilladt ti tankskibe at sejle gennem Hormuzstrædet, som forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten.

Det skulle ifølge Trump være sket som en måde at vise, at landet tager forhandlinger med USA om en afslutning på krigen i Iran alvorligt.

Revolutionsgarden tilføjer, at al sejlads er forbudt via Hormuzstrædet til og fra havne, som tilhører allierede af USA og Israel.

– Sejlads med alle fartøjer til og fra havne, der tilhører allierede og støtter af de zionistisk-amerikanske fjender, til enhver destination og gennem enhver korridor er forbudt, skriver Revolutionsgarden.

Ifølge sikkerhedsfirmaet Kpler har det identificeret to containerskibe, der tilhører det kinesiske selskab Cosco, som har forsøgt at sejle gennem Hormuzstrædet, men som er vendt om.

Det fremgår dog ikke af udtalelsen om Revolutionsgarden, om det er disse skibe, det skriver om. Det fremgår i det hele taget ikke, under hvilket flag de tre skibe, der måtte vende om, sejlede under.

Revolutionsgarden har kontrolleret Hormuzstrædet under krigen, der begyndte med israelske og amerikanske angreb på Iran 28. februar.

Mens Revolutionsgarden har haft kontrollen over farvandet, har det i praksis været lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

Revolutionsgarden opererer parallelt med Irans officielle hær og refererer direkte til Irans øverste leder – og ikke til landets militære ledelse.

Revolutionsgarden er stemplet som en terrororganisation af USA og EU.

Den kontrollerer Irans missilprogram, har sin egen hær, flåde og sit eget luftvåben og kontrollerer desuden store dele af Irans økonomi og har stor indflydelse på iransk politik.

Togpassagererne skal i påskedagene skifte til en togbus, hvis de rejser mellem Odense og Fredericia.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Togbusserne erstatter alle tog, der kører mellem Middelfart og Odense fra onsdag 1. april om aftenen til og med mandag 6. april – anden påskedag.

– Påsken er jo kendetegnet for de togrejsende ved, at der ikke er lige så mange, der rejser som ellers. Det udnytter Banedanmark og Vejdirektoratet til at udføre omfattende sporarbejder forskellige steder i landet, siger DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Ritzau.

I perioden kører der regionaltog mellem Middelfart og Fredericia.

Men de resterende togrejsende mellem Odense og Fredericia skal med togbusser, lyder det.

Vejdirektoratet arbejder ifølge DSB’s informationschef på Vestfyn.

Det arbejde er nået til et punkt, hvor det er nødvendigt helt at stoppe togdriften på strækningen, lyder det.

– Der er forskellige togbusser afhængigt af, hvor man skal hen. Der er også nogle mellemliggende stationer, som vi skal betjene, siger Tony Bispeskov.

Tony Bispeskov gør opmærksom på, at togbusserne tager længere tid end en togrejse. Han opfordrer samtidig til, at man holder sig opdateret på Rejseplanen.

– Der er en del ændringer. Jeg har nævnt de største, men Rejseplanen er en rigtig god guide at have, fordi den giver dig den hurtigste rejse, siger informationschefen.

Også rejsende i hovedstadsområdet skal forberede sig på ændringer. I samme periode kører der ingen S-tog mellem Østerport og Ryparken/Hellerup.

Det skyldes, at man skal udføre vedligeholdelse mellem Østerport og Hellerup.

Der indsættes togbusser mellem Nordhavn og Ryparken og mellem Nordhavn og Hellerup.

Skal man mellem Nordhavn og Østerport, skal man benytte metroen. Her gør DSB opmærksom på, at man skal huske at købe metrotillæg. Hvis man bruger et pendlerkort, når man rejser, skal man på forhånd have købt tillægget.

Man skal samtidig være forberedt på, at man ikke kan medbringe cykler i togbusserne.

To mænd blev torsdag aften dræbt i en færdselsulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse.

Det oplyser Nordsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

De dræbte er to mænd på henholdsvis 35 og 52 år. Ritzau har ikke umiddelbart kunnet få svar på, hvem af de to mænd der førte bilen.

De pårørende er underrettet.

Ulykken skete kort efter klokken 20 efter Allerød-afkørslen på motorvejsforlængelsen.

– De to kom kørende i sydlig retning i høj fart og kom af uvisse årsager over i den modsatte vejbane og kørte frontalt ind i en modkørende bil, skriver politiet.

De to mænd sad i den samme bil.

Den modkørende bil, der blev ført af en 41-årig mand, blev efterfølgende påkørt af en bagvedkørende bil, der blev ført af en 27-årig mand. Der sad en person i hver af de to biler.

Personerne i bilerne blev kvæstet og bragt til et hospital. De er uden for livsfare.

Nordsjællands Politi skal nu undersøge omstændighederne omkring ulykken nærmere.

Motorvejsforlængelsen var helt spærret efter ulykken og frem til klokken 01.50.

Politiet har ikke rejst sigtelser i forbindelse med ulykken.

Der er de seneste år sket flere alvorlige ulykker på Hillerødmotorvejens forlængelse.

I slutningen af januar blev to personer kørt til hospitalet, efter at to biler kørte sammen nord for Kollerødafkørslen. En af dem var i kritisk tilstand.

I juli 2024 mistede et forældrepar og en mandlig bilist livet, efter at to personbiler var kørt sammen på Hillerødmotorvejens forlængelse.

En mand, der ikke var involveret i ulykken er blevet idømt ni måneders fængsel for at have bragt andre i fare, fordi han ifølge dommen kørte om kap med en af de biler, der var involveret i ulykken.

Han var også tiltalt for uagtsomt manddrab, men blev frifundet for det.

Dommen er anket og skal behandles i landsretten til næste år.

Hillerødmotorvejens forlængelse er en motortrafikvej, men Vejdirektoratet er i gang med at udbygge den til motorvej.

Målet med udbygningen er ifølge Vejdirektoratet blandt andet at nedbringe antallet af ulykker på den 13,5 kilometer lange strækning.

Radio- og tv-nævnet giver grønt lys til, at DR kan udvikle en ny vejrapp sammen med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Det skriver nævnet i en pressemeddelelse om afgørelsen.

Når DR vil lave en væsentlig ny tjeneste, som DR ikke allerede er forpligtet til at tilbyde igennem public service-kontrakten, skal det forbi Radio- og tv-nævnet.

Her skal nævnet lave en værditest, hvor det skal vurdere det nye tilbuds public service-værdi.

Man skal samtidig vurdere, hvordan et nyt tilbud fra DR vil påvirke resten af markedet.

Radio- og tv-nævnet vurderer, at en vejrapp vil have en betydelig public service-værdi. Det udtaler nævnets formand, Søren Sandfeld Jakobsen, i pressemeddelelsen.

– Derudover har nævnet indhentet en uafhængig ekstern konkurrencemæssig vurdering, der samlet set konkluderer, at en vejrapp ikke forventes at have en væsentlig indvirkning på markedet, lyder det.

Det var i februar, at DR oplyste, at man havde kigget på at lave en fælles app sammen med DMI.

Formålet med den nye app er, at pålidelig information om vejret hurtigt kan nå bredt ud.

I februar oplyste DR og DMI, at man havde kig på, at appen kunne tages i brug i 2027, hvis Radio- og tv-nævnet godkendte appen.

Ifølge Radio- og tv-nævnets afgørelse har DR i sin ansøgning til nævnet lagt op til, at man vil samle journalistik om vejret og DMI’s varsler og data samme sted.

Formålet er, at information om vejret skal være mere tilgængeligt for DR’s brugere.

Nævnet lægger i sin afgørelse vægt på, at DMI ikke vil begrænse adgangen til sine meteorologiske data, selvom de skal være tilgængelige i appen.

Det er også en forudsætning, at DR sikrer åben og lige dataadgang, lyder det i afgørelsen.

Der er fredag indledt svære forhandlinger om at danne en ny regering efter folketingsvalget i denne uge.

Et af de springende punkter er Moderaternes frygt for, at et forståelsespapir for en ny regering skal klappes af i Enhedslistens hovedbestyrelse, efter at den er blevet forhandlet på plads og indgået af folketingsgruppen.

Men politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) afviser fredag, at hovedbestyrelsen skal godkende forhandlingerne.

– Nej, vi inddrager vores bagland, og det håber jeg også, andre partier gør, men det er folketingsgruppen, der forestår forhandlingerne, siger han kort.

Efter indledende forhandlinger fredag er han positiv over for resten af processen. Hverken rød eller blå blok har flertal og er afhængig af Moderaterne for at danne en regering efter folketingsvalget tirsdag.

Dagen efter valget sagde formand Lars Løkke Rasmussen (M) under en debat afholdt af Publicistklubben, at han frygter, at Enhedslistens folketingsgruppe ikke har lov til at godkende dannelsen af en ny regering, uden at det er afstemt med partiets hovedbestyrelse.

– Jeg tror ikke, at Danmark har brug for en politik, der er afstemt med Enhedslistens hovedbestyrelse, hvis jeg skal sige det, som det er, sagde Løkke blandt andet.

Enhedslisten er kollektivt ledet og har ikke en egentlig leder, men en politisk ordfører i form af Dragsted.

Løkke refererer dermed til, at hovedbestyrelsen tidligere har haft stor indflydelse på dansk politik.

Men det har ændret sig de seneste mange år, da folketingsgruppen især under og efter den hastige lovgivning under coronatiden fik løsere tøjler.