Seneste nyheder

Kong Frederik besøger tre forskellige byer, når motionsløbet Royal Run i år finder sted for ottende gang.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Løbet finder sted anden pinsedag – 25. maj – og kongen indleder dagen med at løbe i Randers.

Herefter sætter han kursen mod Middelfart, inden han runder dagen af med at løbe i København/Frederiksberg.

Også dronning Mary skal i aktion ved Royal Run. Hun løber i Helsingør.

Kronprins Christian skal som tidligere også løbe ved arrangementet. Det bliver i Ringkøbing.

Sidste år deltog kongeparrets øvrige børn – prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent – også i Royal Run.

De er ikke nævnt i tirsdagens pressemeddelelse, og det står dermed ikke umiddelbart klart, om de skal løbe denne gang.

Årets Royal Run står til at sætte deltagerrekord med 111.500 løbere.

Cirka hver tredje af de tilmeldte har aldrig deltaget i et motionsløb før, skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI.

Royal Run har med undtagelse af 2020, hvor det var aflyst på grund af coronapandemien, været afholdt hvert år siden 2018. Det begyndte i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag.

Der bliver hvert år typisk udvalgt fem værtsbyer i Danmark.

Sidste år var det Ribe, Horsens, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg. Her blev der på tværs af byerne sat rekord med knap 98.000 løbere.

I år er byerne Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg, og med 111.500 tilmeldte løbere står rekorden fra sidste år altså til at blive slået.

Der er plads til 50.000 deltagere i København/Frederiksberg, og 20.000 i Randers. I Helsingør er der plads til 17.500 løbere, mens der i Middelfart er plads til 14.000 og i Ringkøbing 10.000.

Man kan vælge at løbe tre forskellige distancer ved Royal Run. Distancerne er 1,6 kilometer (1 mile), 5 kilometer og 10 kilometer.

Aalborg Portland, Danmarks største udleder af CO2, indleverer nu officielt et bud på statens milliardstøtte til fangst og lagring af CO2.

Det oplyser cementproducenten til Ritzau.

Målet er at fange 1,4 millioner ton CO2 årligt fra 2030.

Buddet er det hidtil eneste offentligt kendte, efter at ni andre bud er faldet fra op til deadline.

Den endelige frist er onsdag, hvorefter buddet vil blive vurderet af myndighederne.

Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en nøglerolle i den danske omstilling.

Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.

Her har Folketinget afsat knap 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.

Det er dog stadig en ny og relativt uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.

Det vil Aalborg Portland nu etablere.

Virksomheden går efter at skabe den værdikæde på landjorden, hvor man leder efter et passende undergrundslager til at pumpe CO2 ned i.

Dermed signalerer Aalborg Portland, at man tror mere på en hurtig etablering på land frem for til havs, hvor olieselskaber ellers kæmper for at gøre deres gamle oliefelter klar til at lagre den udledte CO2.

Den statslige støttepulje er sat til at levere 2,3 millioner ton CO2 i 2030. Men det vil kræve endnu en byder, hvilket ikke er kendt på nuværende tidspunkt.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) udtræder af regeringen, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Hun erstattes af Henrik Frandsen (M) som ældreminister.

– Ældreminister Mette Kierkgaard ønsker at udtræde af regeringen. Statsministeren vil derfor indstille til Hans Majestæt Kongen, at medlem af Folketinget Henrik Frandsen udnævnes til ældreminister.

– Statsministeren præsenterer den nye minister for Hans Majestæt Kongen klokken 11.30. Der vil efterfølgende være et kort doorstep på Amalienborg Slotsplads, skriver Statsministeriet.

Ministerrokaden finder sted i et år, hvor der skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Mette Kierkgaard blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget. Hun skriver på Facebook, at hun ikke genopstiller i forbindelse med det kommende valg.

– Min mand, Thomas, har været igennem en omfattende kræftbehandling. Behandlingen er gået godt, men nu melder senfølgerne sig, og de er desværre kun lige begyndt.

– Thomas er stærk, og det er vores to drenge på 17 og 19 år også. Men de vigtigste mennesker i mit liv får mere og mere brug for mig hjemme i Ribe. Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke genopstiller til Folketinget, og derfor stopper jeg naturligt også som minister i dag, skriver den afgående minister på Facebook.

Hun fortsætter i Folketinget frem til valget, tilføjer Mette Kierkgaard.

Henrik Frandsen har ligeledes siddet i Folketinget siden 2022-valget, hvor Moderaterne for første gang stillede op.

Den tidligere Tønder-borgmester har indtil nu fungeret som regeringspartiets gruppeformand.

Dermed stod han ofte i første række, da Moderaterne undervejs i valgperioden flere gange havde sager, som han skulle kommentere.

Det var eksempelvis sager om det dårlige arbejdsmiljø i partiets sekretariat og personsager om folketingsmedlemmerne Jon Stephensen og Mike Fonseca, som i dag ikke længere er en del af Moderaterne.

Som ældreminister var Mette Kierkgaard blandt andet ansvarlig minister bag ældrereformen. Den blev indgået mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale Venstre i 2024.

Den skal hun have tak for, lyder det fra Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

– Tak for indsatsen og samarbejdet til Mette Kierkgaard, som har været ansvarlig minister for regeringens frisættelse og reform af ældreområdet, skriver han på X.

Retssagen mod den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby forventes at begynde tirsdag i Oslo tingrett.

Det skriver flere norske medier, efter der har været meldinger om, at Høiby har været indlagt på sygehuset siden søndag.

– Vi har ikke modtaget nogen anmodning om udsættelse, siger Markus Iestra, der er pressemedarbejder ved tingretten, der svarer til en dansk byret, til det norske nyhedsbureau NTB.

Ifølge nyhedsbureauets oplysninger er Høiby trods indlæggelsen i stand til at møde i retten.

Høiby blev anholdt søndag aften.

Mandag eftermiddag besluttede en dommer, at Høiby skal sidde varetægtsfængslet de kommende fire uger.

Ønsket om varetægtsfængsling fra norsk politi skyldes ifølge det norske medie NRK nye forhold om knivtrusler, overtrædelse af et besøgsforbud og kropskrænkelse, der skal være begået i den forgangne weekend.

Ifølge VG skal tiltalerne mod Høiby fremføres klokken 09.30, ligesom flere advokater kommer med deres indledende bemærkninger.

Det gælder blandt andet statsadvokat Sturla Henriksbø, der fører sagen på vegne af staten, Høibys forsvarer og en af de forurettede kvinders bistandsadvokat.

Derudover skal en af de forurettede kvinder – som i norske medier beskrives som den forurettede “kvinde fra festen” – vidne klokken 12.45 ifølge VG’s tidsplan.

To mænd blev mandag anholdt og sigtet for indsmugling af tusindvis af opioider.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Sagen er efterforsket af den særlige politienhed National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Den ene anholdte, en 46-årig mand fra Vejle, er sigtet for indsmugling af samlet 34.328 oxycontin-tabletter – primært fra Polen. Den anden, en 20-årig mand fra Ærø, er sigtet for indsmugling af 16.800 af pillerne.

Politiet har løsladt den yngste efter afhøring, mens den 46-årige fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Kolding tirsdag. I retsmødet ventes en anklager at kræve ham varetægtsfængslet.

Anholdelserne af de to mistænkte fandt sted i henholdsvis Vejle og Svendborg og er sket på baggrund af efterforskning mod et netværk, som NSK mistænker står bag indsmugling af en større mængde opioider til Danmark.

Tidligere i januar blev to andre anholdt ved den dansk-tyske grænse ved Padborg og sigtet for indsmugling af tusindvis af oxycontin-piller.

Oxycontin er opioider, som er stærkt smertestillende og afhængighedsskabende. Pillerne findes som lovlig, receptpligtig medicin, men der er også et ulovligt marked, hvor de sælges og produceres i strid med loven.

Det danske energiselskab Ørsted skærper nu sit fokus på at opføre og drive havvindmøller.

Ørsted fortæller i en pressemeddelelse, at man har indgået en aftale med Copenhagen Infrastructure Partners om at sælge hele Ørsteds europæiske landvindforretning.

Det drejer sig om vindmøller til en samlet pris på 10,7 milliarder kroner.

Handlen skal have myndighedernes blå stempel, før den kan gennemføres, men det forventes at kunne ske i andet kvartal i år.

Ørsted har for nylig frasolgt 50 procent af havvindparken Hornsea 3 og 55 procent af kinesiske Changhua 2.

Sammenlagt er der i 2025 og 2026 solgt aktiver fra for 46 milliarder kroner.

Pengene skal bruges til at sikre Ørsteds kapitalgrundlag, så der er kapital til at igangsætte nye havvindprojekter.

Den danske lydkoncern Demant vil igangsætte en spareøvelse, der kommer til at påvirke hundredvis af ansatte.

Det bliver meddelt tirsdag, hvor Demant har offentliggjort sit årsregnskab for 2025.

– Tiltagene vil betyde en justering af virksomhedens størrelse i 2026, der på nuværende tidspunkt er påtænkt at påvirke cirka 700 medarbejdere globalt, hvoraf cirka 150 er ansat i Danmark, lyder det i regnskabet.

Koncernen sigter efter en årlig besparelse på 500 millioner kroner, og den regner med at være i mål med rækken af tiltag i 2028.

Af regnskabstallene fremgår det, at Demant omsatte for knap 23 milliarder kroner sidste år. Det er to procent mere end året før.

Til gengæld er overskuddet efter skat faldet med 35 procent til 1,54 milliarder kroner.

It-selskabet Netcompany øgede sin omsætning med 20,7 procent sidste år.

Det viser regnskabet for 2025, som er offentliggjort tirsdag morgen.

En stor del af væksten skyldes dog overtagelsen af det tidligere SDC – nu Netcompany Banking Services – der leverer datainfrastruktur til en lang række banker.

Netcompany opgør selv bankforretningens andel af væksten til 13 procentpoint.

Overskuddet faldt fra i 2025 til 257 millioner kroner mod 468 millioner kroner året forinden.

Det skyldes i høj grad engangsomkostninger i forbindelse med opkøbet af SDC, som Netcompany har opgjort til 355 millioner kroner.

Omkring 660.000 såkaldte fødevarechecks, som i øvrigt ikke nødvendigvis skal bruges på mad, går til den halvdel af befolkningen, der tjener mest.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et svar, som Finansministeriet har sendt til mediet.

Det svarer til 30,4 procent af alle fødevarechecks, som er på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

I sidste uge blev regeringen, SF og Enhedslisten enige om en aftale, så bestemte borgere, der i “særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”, nu kan se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni.

I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som kommer til at blive udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Men, viser svaret til Jyllands-Posten, checken vil altså også havne hos nogle af landets rigeste.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser, selv om fødevarepriserne de seneste måneder er faldet.

Jyllands-Posten skriver desuden, at Finansministeriets svar viser, at det, som svarer til cirka 89.000 fødevarechecks, bliver udbetalt til den top-10 procent af befolkningen med de højeste indkomster.

SF’s finansordfører, Sigurd Agersnap, hæfter sig ved, at 70 procent af fødevarechecksene trods alt går til dem, der har mindst.

– Men dem med den allerhøjeste indkomst havde vi gerne været foruden, siger han til Jyllands-Posten.

Fordelingen vækker hovedrysten hos Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Danmarksdemokraternes ditto, Inger Støjberg.

Sidstnævnte kan fortælle, at en række folketingsmedlemmer hos Danmarksdemokraterne står til at modtage en fødevarecheck. Heriblandt politisk ordfører Susie Jessen og klimaordfører Mads Fuglede, fordi de henholdsvis er gift med en pedel og en studerende.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, afviser kritikken.

– Man kunne sikkert godt lave nogle meget, meget fintmaskede systemer, men det ville betyde, at der ville gå utrolig lang tid, før pengene kom ud. Der ville ikke være nogen garanti for, at trængte pensionister kunne få pengene i år, siger han blandt andet til Jyllands-Posten.

Børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end cirka 500.000 kroner om året, vil få en fødevarecheck på 5000 kroner.

Tjener den ene forælder over cirka 500.000 kroner om året, får familien stadig en check på 2500 kroner.

Landets folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner – samt danskere, der har modtaget en offentlig ydelse per november 2025 – får ligeledes 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere får 1000 kroner.

USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration går efter en milliard dollar – 6,32 milliarder kroner – i erstatning fra Harvard University.

Det skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Vi går nu efter en milliard dollar i erstatning og ønsker ikke at have mere at gøre med Harvard University i fremtiden, skriver Trump.

Udtalelsen kommer, efter at avisen The New York Times sent mandag aften skrev, at Trump-administrationen havde droppet et krav om 200 millioner dollar – knap 1,3 milliarder kroner – fra det prestigefyldte universitet.

Avisen citerede fire unavngivne personer med kendskab til sagen, heriblandt embedsmænd i Trumps regering og på Harvard.

Men det er ikke rigtigt, skriver Trump.

– Stærkt antisemitiske Harvard University har fodret det mislykkede New York Times med en masse “sludder”. Harvard har i lang tid opført sig meget dårligt!, skriver Trump.

Den seneste udvikling i sagen fandt sted i slutningen af januar under World Economic Forum i Schweiz, siger fire personer med kendskab til sagen til The New York Times.

Her mødtes Trump ifølge kilderne med forretningsmanden Stephen A. Schwarzman, der har spillet en rolle i forhandlingerne mellem Harvard og Det Hvide Hus.

I sidste uge talte de to sammen.

Trump skal her have gjort det klart, at han ikke længere ville gøre kravet om 200 millioner dollar fra universitetet gældende, hvis det til gengæld ville sikre en aftale mellem de to parter.

Men det afviser Trump altså.

Den amerikanske regering besluttede i april at tilbageholde mere end 2,2 milliarder dollar – svarende til 14,1 milliarder kroner – i føderal støtte til Harvard.

I september afgjorde en dommer dog, at tilbageholdelsen var ulovlig, og at pengene skulle tilbageføres.

En dommer har desuden blokeret en ordre fra Trump-administrationen, der nægtede universitetet retten til at optage internationale studerende.

Trump har sagt, at han vil appellere enhver afgørelse, der går imod ham. Dermed er sidste punktum endnu ikke sat i sagerne.

En føderal dommer har mandag blokeret for USA’s præsident Donald Trumps administrations forsøg på at tilbagekalde juridisk beskyttelse af mere end 350.000 personer fra Haiti.

Dommeren, der hedder Ana Reyes, forhindrer dermed, at haitianerne kan udvises til et land, der hærges af bandevold. Den eskalerede vold har fordrevet over 1,4 millioner mennesker.

Ophævelsen af haitianernes juridiske beskyttelse ville være trådt i kraft onsdag.

Dommeren Ana Reyes blev udpeget af Trumps forgænger, demokraten Joe Biden.

Hun afsagde kendelsen i forbindelse med et søgsmål, som haitianere har anlagt for at forhindre administrationen i at udvise dem.

Den juridiske beskyttelse er tilgængelig for personer, hvis hjemland har været udsat for en naturkatastrofe, en væbnet konflikt eller en anden ekstraordinær begivenhed. Den giver migranter fra de pågældende lande arbejdstilladelse og midlertidig beskyttelse mod udvisning.

Det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) har forsøgt at ophæve den beskyttelse for over ti lande som led i Trumps hårdere indsats mod immigration.

Trump-administrationen hævder, at den juridiske beskyttelse altid var tiltænkt at skulle være midlertidig.

Første gang Haiti blev udpeget som et land under juridisk beskyttelse var i 2010, da et altødelæggende jordskælv ramte landet. USA har gentagne gange forlænget den status, senest af Biden-administrationen i juli 2024.

DHS forlængede på det tidspunkt den juridiske beskyttelse i yderligere 18 måneder, nemlig frem til og med 3. februar 2026 med henvisning til “samtlige økonomiske, sikkerhedsmæssige, politiske og sundhedsmæssige kriser” i Haiti.

Kort efter Trumps tiltrædelse for godt et år siden forsøgte ministeren for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, at stoppe den juridiske beskyttelse af haitianerne, så den ville udløbe i august.

En føderal dommer i New York fastslog dog, at Noem manglede lovbestemt myndighed til at gøre det. I november besluttede DHS så at ophæve Haitis status som beskyttet.

Begrundelsen var, at der ikke var “nogen ekstraordinære og midlertidige forhold”, der ville forhindre migranter i at vende tilbage.

Unicef anslog i oktober, at over seks millioner mennesker – over halvdelen af befolkningen, heriblandt 3,3 millioner børn – har brug for humanitær bistand i landet.

Reuters

Bill og Hillary Clinton har indvilliget i at komme med vidneudsagn i Repræsentanternes Hus’ undersøgelse af Epstein-sagen.

Det skriver vicestabschef for ekspræsident Clinton Angel Urena natten til tirsdag i et opslag på X.

Den tidligere amerikanske præsident og den tidligere udenrigsminister modtog i august en indkaldelse om at vidne for en tilsynskomité i Repræsentanternes Hus om den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

I januar skrev avisen New York Times, at Clinton-parret, ifølge et brev sendt til det republikanske kongresmedlem James Comer, havde afvist at vidne i undersøgelsen.

Comer er formand for det tilsynsudvalg, der er i gang med at foretage en undersøgelse af Epstein-sagen.

Det tidligere præsidentpar har ifølge New York Times beskyldt Comer for at være en del af en sammensværgelse, der har til formål at angribe dem, fordi de er politiske modstandere af USA’s nuværende præsident, Donald Trump.

Bill og Hillary Clintons beslutning om alligevel at vidne sker, efter at flere demokratiske medlemmer af tilsynsudvalget har besluttet sig for at bakke op om en afstemning, der kan resultere i en retssag, hvor Clinton-parret anklages for at have udvist foragt for Kongressen.

I en email sendt til Comer skriver Clintons advokater ifølge The New York Times således, at deres klienter vil møde op til afhøringer på gensidigt aftalte datoer.

I emailen beder advokaterne desuden formanden for tilsynsudvalget om ikke at gå videre med en afstemning om udvisningen af foragt, der efter planen skal ske på onsdag.

Både USA’s tidligere præsident Bill Clinton og USA’s nuværende præsident, Donald Trump, var i Epsteins omgangskreds.

Trump er i sin anden embedsperiode kommet under fornyet pres i sagen.

Hans justitsministerium offentliggjorde både i december og januar nogle af Epstein-dokumenterne, efter at Kongressen havde tvunget ministeriet til at handle.

I dokumenterne fra december var der blandt andet billeder af Bill Clinton fra 2000’erne – inden Epstein var blevet dømt.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Rusland har natten til tirsdag udført luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Russiske missiler har ifølge Tkatjenko beskadiget flere beboelsesejendomme og en uddannelsesinstitution i områder øst for Dnipro-floden.

Øjenvidner fortæller til Reuters, at de har hørt eksplosioner i Kyiv. Ud over missiler fortæller de, at der er benyttet droner under angrebet.

Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, har beordret akutberedskaber til de berørte dele af byen.

Klitsjko meddeler, at en bygning, der huser en børnehave, er blevet ramt.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, melder borgmester Іhor Terekhov om flere russiske angreb med missiler og droner, skriver Reuters.

To personer er blevet såret, melder guvernøren i Kharkiv-regionen.

Guvernøren i den sydøstlige Dnipropetrovsk-region melder også om angreb. Han beretter ifølge Reuters desuden, at luftforsvaret har været i aktion i den nærliggende Zaporizjzja-region.

Den ukrainske tv-station Suspilne rapporterer om eksplosioner i byerne Dnipro og Sumy, der ligger tæt på grænsen til Rusland.

Rusland har ikke kommenteret de ukrainske meldinger om luftangreb.

Polen har som følge af de russiske angreb mod nabolandet sendt kampfly på vingerne. Det oplyser den operative kommando i det polske militær natten til tirsdag på det sociale medie X.

Foranstaltningerne beskrives som forebyggende.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands krig i Ukraine. Det er typisk sket i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Torsdag i sidste uge annoncerede USA’s præsident, Donald Trump, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, var gået med til ikke at angribe Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Årsagen var ifølge Trump det kolde vintervejr i Ukraine, hvor temperaturen indimellem kan falde til 20 minusgrader.

Der har dog hersket forvirring om, hvornår pausen i angrebene skulle begynde og slutte.

Fredag i sidste uge blev aftalen bekræftet af Putins talsmand Dmitrij Peskov, der tilføjede, at den ugelange pause i russiske angreb ville slutte søndag den 1. februar.

Mandag aften sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en video på det sociale medie X, at Rusland i 24 timer havde afholdt sig fra at angribe ukrainsk energiinfrastruktur – med undtagelse af energianlæg nær frontlinjen.

Det blev af Zelenskyj vurderet som positivt frem mod den næste runde af forhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA om en afslutning på den snart fire år lange krig.

Zelenskyj sagde i videoen, at den russiske deeskalation er med til at skabe offentlig tillid til forhandlingsprocessen.

Ukraine og USA har bekræftet, at der onsdag og torsdag i denne uge afholdes møder med Rusland.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har beordret, at der udføres en hasteundersøgelse af forbindelserne mellem landets tidligere erhvervs- og vicepremierminister Peter Mandelson og den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det oplyser Downing Street.

Undersøgelsen skal klarlægge perioden fra 2008 til 2010, hvor Mandelson var minister. I spidsen for undersøgelsen står kabinetssekretær Chris Wormald.

Starmer mener også, at Mandelson bør fratages sin titel som lord og ikke længere sidde i det britiske parlaments Overhus.

En officiel talsmand for Starmer understreger, at premierministeren ikke har beføjelse til at fjerne Mandelson fra sit embede som medlem af parlamentet.

Starmer fyrede sidste år 72-årige Mandelson fra posten som ambassadør i USA på grund af hans forbindelser til Epstein.

Fredag frigav USA’s justitsministerium tusindvis af dokumenter, der genoplivede sagen om rigmanden, der blev fundet død i fængslet i 2019, mens han sad varetægtsfængslet i en sag om misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Blandt dokumenterne var kontoudtog, der antydede, at Mandelson sendte en økonomisk briefing, der var tiltænkt den daværende premierminister Gordon Brown, til Epstein.

– Interessant besked, der er sendt til premierministeren, skrev Mandelson til Epstein.

Epstein havde ifølge dokumenterne også overført i alt 75.000 dollar – knap en halv million kroner – i tre betalinger til konti, som tilhørte Mandelson, mellem 2003 og 2004.

Mandelson forlod Starmers parti, Labour, søndag, for at undgå at pådrage det “yderligere skam”, lød det.

Ud over den politiske undersøgelse opfordrer Starmer sine kolleger til at modernisere de disciplinære procedurer og gøre det lettere at fjerne medlemmer af Overhuset, hvis de har gjort det, som Starmer betegner som at sværte parlamentets ry til.

Parlamentsmedlemmet Stephen Flynn, der leder Scottish National Party (SNP), har opfordret chefen for Londons Metropolitan Police til at undersøge, om der er sket embedsmisbrug.

Politiet afviser at nævne navne, men siger i en skriftlig udtalelse:

– Efter denne offentliggørelse og den efterfølgende mediedækning har politiet modtaget en række anmeldelser om påstået embedsmisbrug. Alle anmeldelser vil blive gennemgået for at vurdere, om de opfylder den strafferetlige tærskel for efterforskning.

AFP

Munashe Garananga har ikke fået meget spilletid i FC København i denne sæson, og nu forlader han klubben – i hvert fald for en stund.

I resten af sæsonen skal forsvarsspilleren fra Zimbabwe spille for den skotske klub Hibernian på en lejeaftale.

Det oplyser FCK på sin hjemmeside ved midnatstid på transfervinduets sidste dag.

– Garananga er kommet længere og længere fra spilletid. Derfor er tiden den rigtige til, at han skal videre og få bedre muligheder for at spille regelmæssigt og udvikle sig gennem kampe på et godt niveau i Skotland, siger FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen ifølge FCK’s hjemmeside.

Munashe Garananga kom til FCK fra belgiske Mechelen i 2024 og har spillet i alt 33 kampe for FCK – 12 af dem i denne sæson.

Mens han har siddet på bænken, har især Gabriel Pereira og Pantelis Hatzidiakos udgjort midterforsvaret i FCK.

På trods af den begrænsede spilletid er Munashe Garananga en fast del af Zimbabwes landshold. For nylig spillede han således to kampe ved Africa Cup of Nations, hvor Zimbabwe røg ud efter gruppespillet.

Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX har opkøbt techmilliardærens AI-firma, xAI.

Det fremgår af en udtalelse fra SpaceX mandag.

Formålet med at samle de to virksomheder er at oprette datacentre i rummet.

SpaceX skriver i udtalelsen, at de nuværende fremskridt inden for kunstig intelligens er afhængige af store jordbaserede datacentre, som kræver enorme mængder strøm og køling.

– Det globale elforbrug til kunstig intelligens kan simpelthen ikke dækkes med jordbaserede løsninger, selv ikke på kort sigt, uden at påføre samfundet og miljøet store skader, skriver SpaceX i udtalelsen.

Datacentrene skal efter planen køre på solenergi.

– Ved direkte at udnytte næsten konstant solenergi med lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger vil disse satellitter transformere vores evne til at skalere computere. Der er altid solrigt i rummet, skriver SpaceX.

Ifølge mediet The Information koster opkøbet af xAI rumfartsvirksomheden 250 milliarder dollar. Det svarer til 1583 milliarder danske kroner.

xAI blev i januar vurderet til 230 milliarder dollar, hvilket svarer til 1457 milliarder danske kroner.

I henhold til fusionsaftalen vil xAI, som har skabt den omstridte chatbot Grok, med fusionen blive et datterselskab til SpaceX, siger en unavngiven person med kendskab til sagen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fusionerede selskab vil ifølge mediet Bloomberg have en værdi på 1250 milliarder dollar. Det svarer til omkring 7900 milliarder kroner.

Musk fusionerede sidste år xAI og X, efter at han i slutningen af 2022 købte det daværende Twitter, som han senere omdøbte X.

SpaceX sigter angiveligt efter en børsnotering senere i år, der kan værdiansætte selskabet til 1500 milliarder dollar. Det siger to unavngivne personer med kendskab til sagen til Reuters.

Musk har tidligere modsat sig en børsnotering af rumfartsvirksomheden, fordi han ikke bryder sig om den kontrol, som hans elbilsvirksomhed Tesla er blevet underlagt, efter at selskabet blev børsnoteret i 2021, skriver AFP.

Alle politibetjente i den amerikanske by Minneapolis skal bære kropskamera i felten.

Det siger Kristi Noem, der er øverste chef for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), ifølge Reuters.

De såkaldte “bodycams” skal udrulles med øjeblikkelig virkning, og initiativet skal med tiden udvides til at være landsdækkende, efterhånden som der er finansiering til rådighed, skriver hun på det sociale medie X.

Udmeldingen fra Kristi Noem kommer i kølvandet på den anspændte situation omkring den amerikanske føderale regerings igangværende indsats mod immigration, som Minneapolis er blevet centrum for.

I USA hører immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti begge under DHS.

Betjente fra de to myndigheder har i januar dræbt to amerikanske statsborgere i Minneapolis, som ligger i delstaten Minnesota.

Drabene har udløst omfattende demonstrationer i flere byer.

I sit opslag på X sender Kristi Noem en tak til den amerikanske præsident, Donald Trump, og skriver, at den nuværende amerikanske regering er “den mest gennemsigtige administration i amerikansk historie”.

– Make America Safe Again (gør Amerika sikkert igen, red.), afslutter hun sit opslag.

Donald Trumps administration indledte i december sidste år en operation med navnet “Operation Metro Surge” i den amerikanske delstat Minnesota.

Det er en fælles indsats mellem immigrationsmyndigheden ICE og det føderale grænsepoliti (CBP) med det formål at pågribe ulovlige migranter i USA og udvise dem.

Det har ført til adskillige voldsomme razziaer og altså senest drabene på to amerikanske statsborgere. En 37-årig kvinde blev dræbt af ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet.

I USA er der allerede nogle steder, hvor myndighederne anvender de såkaldte bodycams. Det er små, transportabele videokameraer, der monteres synligt på en persons uniform eller tøj – typisk på brystet.

Kameraerne anvendes til at dokumentere hændelser med lyd og billede ofte for at sikre beviser.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer medlemmerne af Repræsentanternes Hus til at godkende et forslag til en budgetaftale og afslutte den igangværende nedlukning af det føderale statsapparat i USA.

Det skriver Trump mandag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg håber, at alle republikanere og demokrater vil bakke op om det her lovforslag og sende det til mit skrivebord uden forsinkelse, skriver præsidenten.

Budgetaftalen blev fredag godkendt i Senatet, men mangler fortsat at få grønt lys i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Først når forslaget er vedtaget i begge kamre, kan Donald Trump sætte det endelige pennestrøg på budgetaftalen, og statsapparatet kan genåbnes.

Forhandlingerne om budgetloven stødte på grund efter utilfredshed blandt Demokraterne omkring situationen i Minneapolis, hvor to demonstranter i januar blev dræbt af ICE-betjente og grænsebetjente.

Torsdag i sidste uge blev Det Hvide Hus og Demokraterne enige om en aftale, der skulle forhindre en delvis nedlukning af statsapparatet.

Aftalen adskiller bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af lovgivningen i forhandlingerne om en budgetpakke.

Mathias “Zanka” Jørgensen takker af efter et år i Los Angeles Galaxy.

Den tidligere landsholdsspiller er således blevet enig med den amerikanske MLS-klub om at ophæve samarbejdet et år før kontraktudløb.

Det skriver LA Galaxy på den sociale platform X mandag aften dansk tid.

– Vi takker “Zanka” for hans bidrag til klubben og ønsker ham og hans familie det bedste i det næste kapitel, skriver klubben på X.

35-årige Mathias “Zanka” Jørgensen rykkede over Atlanten sidste år, efter at han i en halv sæson havde tørnet ud for Anderlecht i den belgiske liga.

Men opholdet i USA blev rent sportsligt ikke nogen dans på roser. Den tidligere landsholdsspiller røg ind og ud af holdet, som ikke ligefrem imponerede i MLS.

Klubben havnede på en næstsidsteplads i sin halvdel af den amerikanske liga.

Hvad fremtiden byder på for Mathias “Zanka” Jørgensen, melder historien endnu intet om. Men han er nu kontraktfri og kan altså frit finde sig en ny klub.

For tiden opholder han sig i København, hvor han ifølge opslag på Instagram bruger kræfter på sit børnetøjsbrand.

Den store forsvarsspiller har haft en meget omskiftelig karriere. Som ung brød han igennem i FC København og blev solgt til PSV. Opholdet i Holland blev dog ikke nogen stor succes, og efter to sæsoner vendte han hjem.

I 2017 var han klar til udlandet igen, og i årene derefter var han forbi Huddersfield, Fenerbahce og Fortuna Düsseldorf, inden han i 2020 igen skiftede hjem til FCK – denne gang på leje.

I 2021 tog han atter til England, hvor han var hos Brentford indtil sommeren 2024, hvor han smuttede til Anderlecht.

Mathias “Zanka” Jørgensen var senest på banen for Danmark i sommeren 2024 i en venskabskamp mod Sverige.

FC Nordsjællands cheftræner, Jens Olsen, får en offensiv streng mere at spille på i forårssæsonen.

Mandag aften har klubben nemlig sikret sig en aftale med den egyptiske landsholdsspiller Ibrahim Adel, der for nylig var til Africa Cup of Nations med Mohamed Salah og co.

Han kommer til Farum fra Abu Dhabi-klubben Al-Jazira. I første omgang er der tale om en lejeaftale, men FCN har sikret sig en købsoption.

– Vi har ikke lagt skjul på, at vi gerne har villet styrke os her i transfervinduet, og vi mener, at Adel kan komme ind og bidrage og gøre en god indsats for os, for han har allerede bevist sig på højt niveau i den egyptiske liga, den afrikanske Champions League og på det egyptiske landshold.

– Han kan spille flere positioner i offensiven og kan byde ind med både mål og assists, så han giver vores trænerstab nogle nye muligheder i forårets spændende kampe i Superligaen, siger fodbolddirektør Alexander Riget til klubbens hjemmeside.

Fodbolddirektøren fortæller, at man længe har holdt øje med Ibrahim Adel, som på grund af sit kendskab til et par tidligere Superliga-kendinge ser frem til at prøve kræfter med den danske liga.

– Jeg kender ikke så meget til Danmark, men jeg kender selvfølgelig FC Nordsjælland, fordi jeg har fulgt klubben, men jeg kender også FC Midtjylland, fordi både Mohamed Zidan og min nuværende landsholdskammerat Emam Ashour har spillet der.

– Og så har jeg hørt om turneringsstrukturen, og hvordan ligaen snart bliver delt i to. Så jeg synes, jeg kender lidt til det hele, selv om det selvfølgelig bliver noget helt nyt for mig, siger Ibrahim Adel.

Den 24-årige offensivspiller har optrådt for Egyptens landshold 20 gange.