Seneste nyheder

Venezuela har onsdag anmodet om, at FN’s Sikkerhedsråd mødes for at drøfte det, som landet kalder igangværende amerikansk aggression mod Venezuela.

Det fremgår af et brev til Sikkerhedsrådet, som nyhedsbureauet Reuters har set.

En unavngiven diplomat i FN siger ifølge Reuters, at et møde i rådet, der har 15 medlemmer, sandsynligvis vil blive sat i kalenderen til tirsdag i næste uge.

Natten til onsdag gav USA’s præsident, Donald Trump, ordre til en fuldstændig blokade af sanktionerede olietankere, der sejler ind og ud af Venezuela. Det skrev han i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

I opslaget fremgik det også, at Trump anser Venezuelas regering for at være en udenlandsk terrororganisation.

Reuters beskriver blokaden af olietankere som den amerikanske regerings seneste forsøg på at øge presset på Venezuelas regering, der har præsident Nicolas Maduro i spidsen.

Med blokaden rammer USA således Venezuelas vigtigste indtægtskilde.

Mindst 32 personer er onsdag blevet såret som følge af russiske luftangreb i og omkring byen Zaporizjzja, der ligger i det sydøstlige Ukraine.

Det melder Іvan Fedorov, der er leder af militæradministrationen i regionen Zaporizjzja, på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Redningstjenester oplyste tidligere onsdag, at der var blevet udført angreb mod en boligblok, et hus og en uddannelsesinstitution. På samme tidspunkt var meldingen, at mindst fem af de sårede er børn.

Det fremgår ikke, hvor alvorlige personernes skader er.

Ifølge AFP’s journalister i byen kunne sort røg ses stige fra en brand i en fleretagers beboelsesejendom, hvor brandfolk kæmpede mod flammerne.

Fedorov skriver på Telegram videre, at to civile onsdag blev såret i et russisk droneangreb på en bil i den mindre by Kusjuhu, der ligger syd for Zaporizjzja.

Zaporizjzja, der er den største by i regionen af samme navn, havde før Ruslands invasion af Ukraine i 2022 omkring 710.000 indbyggere.

Byen ligger omkring 27 kilometer fra frontlinjen og har siden invasionen ofte været mål for russiske angreb.

Russiske styrker har de seneste år opnået kontrol med en stor del af regionen Zaporizjzja.

Rusland har således udnævnt sin egen guvernør for de russisk-besatte områder, Jevgenij Balitskij. Byen Zaporizjzja er dog fortsat på ukrainske hænder.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og europæiske og amerikanske repræsentanter afholdt søndag og mandag møder om en mulig fredsaftale i Tysklands hovedstad, Berlin.

Efter møderne mandag skrev den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på det sociale medie X, at en våbenhvile så ud til at være mulig, for første gang siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

Onsdag var meldingen fra den russiske præsident, Vladimir Putin, under et møde i landets forsvarsministerium, at Rusland med sikkerhed vil nå sit mål med krigen i Ukraine.

Medicinrådet har onsdag afgjort, at et lægemiddel mod alzheimer ikke skal anvendes i det danske sundhedsvæsen.

Det fremgår af Medicinrådets hjemmeside.

Lægemidlet sælges under navnet Leqembi og er det første EU-godkendte lægemiddel, der vurderes til at kunne bremse udviklingen af alzheimer.

I afgørelsen lyder det, at Medicinrådet har vurderet, at effekten ved medicinen er mindre end det, der normalt regnes for klinisk relevant.

Derudover vurderer rådet, at lægemidlet vil have betydelige meromkostninger for sundhedsvæsnet.

– Samtidig kan behandlingen være forbundet med alvorlige bivirkninger, og der er ingen dokumentation for, at overlevelsen forlænges, lyder det i afgørelsen.

Bivirkningerne dækker blandt andet over risiko for blødninger og hævelser i hjernen.

Medicinrådet vurderer dog, at Leqembi kan forsinke udviklingen af alzheimer med cirka seks måneder, så patienterne har længere tid i de tidligere stadier af sygdommen, hvor livskvaliteten er højere.

I Alzheimerforeningen havde man af den grund håbet på en anden afgørelse fra Medicinrådet.

– Der er ingen tvivl om, at vi havde håbet på en anden afgørelse. Vi er rigtig skuffede over, at vi ikke kan tage det her revolutionerende skridt for danske patienter med alzheimer.

– Vi må sande, at Medicinrådet mener, at den nye medicin både er for dyr og viser for lidt effekt for den lille gruppe af patienter, som medicinen egner sig til, siger direktør i Alzheimerforeningen Mette Raun Fjordside i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen godkendte lægemidlet i april i år. Herefter har det været op til hvert EU-medlemsland, om medicinen skulle godkendes.

Finland, Østrig og Tyskland har blandt andet godkendt lægemidlet.

Det samme har lande som Storbritannien, Japan og USA.

– Jeg er bekymret over, at afgørelsen i dag betyder, at danske patienter, som potentielt kunne have haft gavn af medicinen, ikke får samme muligheder som patienter i andre lande.

– Samtidig risikerer vi, at flere danskere føler sig nødsaget til at blive medicinturister i for eksempel Storbritannien eller Finland, hvor det allerede nu er muligt at få behandlingen på private klinikker, siger Mette Raun Fjordside.

Leqembi kan stadig blive tilgængeligt på private klinikker i Danmark, hvis der indgås aftaler mellem firmaet bag lægemidlet og privatklinikkerne.

Fra 2029 vil oscaruddelingen blive streamet på hjemmesiden YouTube.

Det oplyser oscarakademiet i en pressemeddelelse.

Siden 1976 er oscaruddelingen ellers blevet sendt på tv-stationen ABC, men den flyttes om nogle år til YouTube, som har fået en eksklusiv femårig aftale som distributionspartner.

– Dette partnerskab vil give os mulighed for at udvide adgangen til akademiets arbejde til det størst mulige publikum på verdensplan, lyder det i en udtalelse fra akademiets ledelse, skriver akademiet i pressemeddelelsen.

Aftalen gælder for dækningen af selve prisuddelingen, den røde løber, backstage-indhold og adgang til det såkaldte Governors Ball, der er den officielle fest efter prisuddelingen.

Indholdet vil være tilgængeligt live og gratis for over to milliarder seere i hele verden, lyder det.

Samtidig vil der være undertekster og lydspor tilgængelige på flere sprog.

– Vi vil kunne fejre film, inspirere nye generationer af filmskabere og give adgang til vores filmhistorie på en hidtil uset global skala, lyder det fra akademiet.

22. januar bliver næste års oscarnomineringer meldt ud.

Oscaruddelingen finder sted 15. marts 2026 i Los Angeles, USA, og markerer den 98. udgave af prisuddelingen af det, der er den mest prestigefyldte amerikanske filmpris.

Den danskproducerede dokumentarfilm “Mr. Nobody mod Putin” er blandt de 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

I løbet af de seneste 15 år er otte danske film blevet nomineret til Bedste Internationale Film.

To – “Hævnen” af Susanne Bier og “Druk” af Thomas Vinterberg – har i denne periode modtaget prisen.

Nick Reiner, der er sigtet for knivdrab mod sine forældre, mødte kortvarigt op i retten i Los Angeles onsdag.

I retten frasagde Reiner sig sin ret til at erklære sig skyldig eller ikke skyldig i anklagen mod ham.

Det skriver BBC.

Mediet beskriver, at Reiner var iklædt, hvad der så ud til at være en selvmordsforebyggende vest eller kittel.

Han skal fremstilles i retten næste gang den 7. januar, lyder det desuden.

Ifølge The New York Times fortalte Reiners advokat, Alan Jackson, i retten, at det var “for tidligt” at afgive en erklæring om skyld.

Efterfølgende fortæller Jackson de fremmødte journalister foran retsbygningen, at “der er meget komplekse og alvorlige problemstillinger forbundet med denne sag”, som det kræver tid at undersøge, skriver The New York Times.

Han opfordrer desuden medierne til “ikke at drage forhastede konklusioner”.

Reiners advokat er ikke hvem som helst, men har en lang række af kendte forsvarssager bag sig.

Blandt andet har han været advokat for den tidligere filmproducent og sexforbryder Harvey Weinstein samt skuespilleren Kevin Spacey.

Nick Reiner er søn af den afdøde filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans hustru, Michele Singer Reiner.

Parret blev fundet døde i deres hjem mandag, og sønnen er efterfølgende blevet sigtet for knivdrabet.

Rob Reiner, der blandt andet er kendt som instruktøren bag film som “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”, fik tre børn med Michele Singer Reiner – herunder Nick Reiner.

Nick og Rob Reiner har tidligere samarbejdet om en semibiografisk film fra 2016, som hed “Being Charlie”, der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser, skriver AP.

I den forbindelse fortalte 32-årige Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug og hjemløshed, allerede inden han var 18 år gammel.

Torsdag bliver de første lokaler i Børsen taget i brug efter branden, der ramte den historiske bygning i København i foråret 2024.

Det drejer sig om Børsgangen og syv tilstødende mødelokaler, fortæller direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen til DR.

Det er Dansk Erhverv, som ejer børsbygningen.

Lokalerne, der nu så småt genåbner, er ellers ikke færdigrenoverede.

De ligger i den del af Børsen, der ikke brændte, men som blev beskadiget af sod og fugt.

Her er håndværkere torsdag inviteret på julemad og “et kæmpe tak for indsatsen” med genopbygningen, skriver DR.

Tidligere på året meddelte Dansk Erhverv, at Børsen skal være genopført i 2029. Det er stadig planen, siger Brian Mikkelsen til DR.

– Vi får en ny Børsen, hvor en del af historien er branden. Så når man ser tilbage om 400 år, er Børsens identitet jo også formet af den brand, der var i 2024, siger direktøren til mediet.

I løbet af foråret næste år vil stilladset omkring den ene del af Børsen-bygningen ifølge DR blive fjernet.

16. april sidste år brød Børsen i brand. Den første brandalarm gik klokken 07.36, og kort efter klokken otte stod flammerne op langs bygningens ikoniske dragespir.

Omkring klokken halv ni kollapsede spiret.

Det tog syv dage at slukke branden, og den ene halvdel af bygningen brændte ned til grunden.

Ingen kom til skade ved branden, og det lykkedes også at redde stort set alle de værdifulde kunstgenstande – herunder blandt andet en række malerier – der befandt sig i bygningen.

Da branden brød ud, var den 400 år gamle bygning i gang med at blive restaureret.

Trods omfattende undersøgelser og afhøringer har det ikke været muligt at fastslå, hvad der forårsagede branden.

Ifølge Københavns Politi er der dog ingen tegn på, at branden er opstået som følge af en kriminel handling.

Den et år gamle lufthavn i Nuuk skal have flyveledere. De skal hæve de restriktioner, som Trafikstyrelsen indførte tidligere på året.

Aftalen er indgået mellem Greenland Airports og Naviair, der skal levere flyvelederne.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Greenland Airports, som de grønlandske medier Sermitsiaq og KNR begge henviser til.

Løsningen med flyveledere ventes at være på plads i maj 2026.

Administrerende direktør i Greenland Airports Jens Lauridsen kalder aftalen for “en investering i fremtiden”.

– Den nye luftfartsstyringsløsning lægger et solidt fundament for vækst og effektivitet i Nuuk Lufthavn. Vi har stor tillid til Naviairs ekspertise og ser frem til et stærkt partnerskab, siger han i meddelelsen.

I september blev lufthavnen i Nuuk ramt af restriktioner fra Trafikstyrelsen.

Restriktionerne handler om antallet af fly, der må lette og lande i lufthavnen. Det har udfordret indenrigsflyvningerne i Grønland.

Trafikstyrelsen indførte restriktionerne for at højne sikkerheden.

I dag får fly, der skal lande i den grønlandske lufthavn, hjælp af en såkaldt AFIS-operatør, som kan guide et fly over radio.

En flyveleder bestemmer derimod, hvilken rute et fly skal tage, og hvilken højde det skal flyve i.

Fremover skal der være en delt flyveledelse i Nuuk Lufthavn.

Det betyder, at lufthavnens nye flyveledere skal styre lufttrafikken, mens AFIS-operatørerne hjælper med selve landingen.

Naviair leverer i forvejen flyveledelse i flere danske lufthavne.

– Vi er meget glade for at kunne bidrage til den fremtidige styring af lufttrafikken i Nuuk Lufthavn til gavn for luftrumsbrugere og det grønlandske samfund.

– Naviair har leveret lufttrafiktjenester i Grønland i mange år, og vi ser frem til at fortsætte og udvikle vores stærke samarbejde med Greenland Airports, siger Anders Rex, administrerende direktør i Naviair, i meddelelsen.

Omkring 3000 enheder ulovligt fyrværkeri er blevet afsløret i en ejendom i landsbyen Boeslunde på Vestsjælland. Heriblandt et stort antal krysantemumbomber, oplyser politiet til Ritzau.

I forbindelse med sagen er en 45-årig mand blevet anholdt.

Onsdag eftermiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved og fængslet frem til 7. januar.

Sigtelsen handler om overtrædelse af en paragraf i straffeloven om våben og eksplosivstoffer.

Cirka halvdelen af de mange enheder er kanonslag, resten er blandt andet krysantemumbomber, bomberør og andet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Opdagelsen af lageret i et villakvarter blev gjort tirsdag eftermiddag. Derefter blev Forsvarets specialister i ammunitionsrydning tilkaldt.

Anholdelsen af manden skete tirsdag aften.

I en anden sag om ulovligt fyrværkeri beslaglagde politiet fredag i sidste uge på Fyn fire paller med lidt under et ton.

Det oplyser Fyns Politi onsdag i en pressemeddelelse, hvor det hedder, at opdagelsen blev gjort på en adresse i Assens Kommune.

To mænd er blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Denne sag anses af politiet altså for at være mindre alvorlig end den aktuelle fra Vestsjælland, hvor der som nævnt er mistanke om overtrædelse af straffeloven.

Omkring en million boligejere i Danmark er berørt af en fejl, der betyder, at deres forskudsopgørelse for 2026 viser et større indefrysningsbeløb end tilsigtet.

Det oplyser Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse.

For “langt de fleste” er der tale om “relativ små beløb”, lyder det.

Alle berørte boligejere vil få en ny forskudsopgørelse med et korrekt indefrysningsbeløb som følge af fejlen, og de fleste forventes at få den nye opgørelse, inden der udbetales løn i slutningen af januar.

– Det er uheldigt, at fejlen er sket, og jeg vil selvfølgelig gerne beklage den forvirring, det kan medføre, siger Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, i pressemeddelelsen.

– Det er samtidig vigtigt for mig at sige, at de enkelte boligejere ikke kommer til at betale mere i ejendomsskat, end de skal, slår hun videre fast.

De pågældende boligejere har i gennemsnit fået cirka 3000 kroner for meget i indefrysningsbeløb.

Fejlen er sket, fordi en mindre gruppe boligejere skal have beregnet et særligt tillæg i deres indefrysningsbeløb. Men beregningen skete i stedet for langt flere.

Indefrysningsbeløbet har været tilgængeligt på boligejeres forskudsopgørelse siden 11. november.

Beløbet viser, hvor stor en del af grundskyld og ejendomsværdiskat, som kan indefryses med et lån.

Boligejere kan på forskudsopgørelsen beslutte, om de ønsker lånet eller ej. Det kan de frem til 31. december 2026.

For en gruppe på 36.000 boligejere er det nuværende indefrysningsbeløb korrekt. De vil dog først få lånet tilbudt senere i 2026, fordi indefrysningsbeløbet også her skal genberegnes.

En tidligere leder af en midtjysk friskole tilstod onsdag mandatsvig og blev idømt en betinget dom på 60 dages fængsel.

Det skete ved Retten i Viborg, hvor han tilstod at have misbrugt et betalingskort, som han havde fået udstedt af skolen.

Den betingede dom skal ikke afsones. Men han skal gennemføre samfundstjeneste, oplyser anklagerfuldmægtig Melissa Gögenur.

I alt løb svindlen op i knap 37.000 kroner, viser retsmødebegæringen, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Svindlen foregik over cirka et halvt år, og der var rejst sigtelse for 12 forhold.

I alle tilfælde hævede han penge i en hæveautomat med et betalingskort udstedt af skolen. Derefter tog han selv pengene – eller en del af dem.

Nogle gange begik han også dokumentfalsk, da han udarbejdede falske fakturaer, som skulle vise, at et hævet beløb var brugt til betaling for varer til skolen, selv om det ikke var tilfældet.

Et af sagens anklagepunkter drejede sig eksempelvis om hævninger af samlet 10.000 kroner, hvor han efterfølgende udarbejdede en falsk faktura, der skulle vise, at beløbet var brugt til at betale for en reklamefilm for skolen.

I andre tilfælde skulle falske fakturaer vise, at han havde købt varer i en mobilbutik, hvilket heller ikke var rigtigt.

Han hævdede ifølge sigtelsen også at have brugt kontanter på duplo-klodser og kapla-klodser til skolen, selv om det ikke var sandt.

Ifølge Ritzaus oplysninger er manden ikke længere ansat på skolen.

Han vil ikke anke til landsretten, men modtager onsdagens dom.

FN skal gribe ind og sørge for, at der ikke sker “blodsudgydelser” i Venezuela.

Det siger Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, under et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– De Forenede Nationer har været påfaldende fraværende. De må påtage sig deres rolle for at forhindre enhver blodsudgydelse og altid søge en fredelig løsning på konflikter, siger Sheinbaum.

Hun uddyber, at ligegyldigt hvilke holdninger der findes til Venezuelas ledere, så er Mexicos position at afvise udenlandsk indblanding, siger hun ifølge nyhedsbureauet.

– Vi opfordrer til, at dialog og fred anvendes i enhver international konflikt og ikke intervention, siger Sheinbaum.

Meldingen fra den mexicanske præsident kommer, mens konflikten mellem Venezuela og USA bliver mere og mere anspændt.

Natten til onsdag gav USA’s præsident, Donald Trump, ordre til en fuldstændig blokade af sanktionerede olietankere, der sejler ind og ud af Venezuela.

Det skrev Trump i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

I opslaget fremgik det desuden, at præsidenten anser Venezuelas regering for at være en udenlandsk terrororganisation.

I en udtalelse kalder Venezuelas regering blokaden for en grotesk trussel og fuldstændig irrationel. Regeringen mener, at blokaden krænker fri handel og bevægelighed, lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters i udtalelsen.

Meldingen om blokaden kom, en uge efter at USA beslaglagde en olietanker ud for Venezuelas kyst.

Trump har beordret en massiv opbygning af USA’s militære tilstedeværelse i Latinamerika. Den seneste tid er jagerfly og titusindvis af amerikanske soldater blevet sendt til regionen.

Amerikanske styrker har desuden bombet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og i Stillehavet, hvilket har kostet næsten 90 mennesker livet.

USA hævder, at angrebene har til formål at stoppe narkosmugling til USA.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært tæt på kysten.

Maduro har onsdag aften talt i telefon med FN-generalsekretær Antonio Guterres, fortæller en talsperson for FN-chefen, skriver Reuters.

I opkaldet genbekræftede Guterres, FN’s ståsted om at medlemslande skal respektere international lovgivning, siger talspersonen.

Omkring 5000 førtidspensionister skal have gennemgået deres sag for at vurdere, om de har fået tilkendt førtidspensionen retmæssigt.

Det drejer sig specifikt om indvandrere fra ikkevestlige lande, der er bosat i et udsat alment boligområde.

Det aftaler regeringen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative i en aftale onsdag.

Aftalen skal sikre tillid til førtidspensionssystemet, lyder det.

– Tillid handler om, at dem, der får den, skal have ret til den, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek på et pressemøde (S).

Målet med aftalen er at undersøge, hvorvidt indvandrere med ikke-vestlig baggrund har fået tilkendt førtidspension, som de ikke er berettiget til.

Regeringen har hæftet sig ved, at befolkningsgruppen er overrepræsenteret i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Ifølge tal fra Rockwool Fonden er 12 procent af alle ikkevestlige indvandrere i den arbejdsdygtige alder på førtidspension, mens det gør sig gældende for syv procent af den samlede population.

Det vil regeringen og aftalepartierne have undersøgt nærmere.

– Det svækker opbakningen og tilliden til vores skattefinansierede velfærdssamfund, hvis der er borgere på førtidspension, som udøver aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med betingelserne for at modtage førtidspension, lyder det i aftalen.

I Dansk Folkeparti fremhæver man, at partiet er gået med i aftalen, fordi man er sikre på, at der sker “snyd og humbug” med førtidspensionen blandt ikkevestlige indvandrere, som beskæftigelsesordfører Nick Zimmerman siger det.

– Jeg er ikke i tvivl om, at der foregår en systematisk snyd og humbug på det her område. Alt for mange udlændinge især fra Mellemøsten og Afrika er kommet til Danmark og har fået lov at blive parkeret på en førtidspension og har kunnet gå i basaren eller ligge på sofaen og se Al Jazeera, siger han på pressemødet.

Konkret vil regeringen pålægge kommunerne med de pågældende udsatte boligområder at indkalde alle borgere i den udvalgte målgruppe til en samtale.

Ved samtalen skal kommunerne gennemgå deres sag forfra. Hvis gennemgangen giver et grundlag for at genåbne en førtidspensionssag, skal kommunen oplyse sagen yderligere ved at indhente nye helbredsoplysninger eller iværksætte en afklaring af personens arbejdsevne.

Det bliver en pligt for førtidspensionisterne at møde op til samtalerne.

Aftalen vil også stramme garnet om førtidspensionister, der har begået kriminalitet.

Antallet af straffebestemmelser, der medfører en frataget førtidspension, skal hæves.

Eksempelvis vil man miste sin førtidspension, hvis man begår voldtægt, grov vold eller manddrab, lyder det i aftalen.

I Rockwool Fonden, der har forsket i sagsområdet, er forskningsprofessor Jacob Arendt Nielsen bekymret.

Der er alvorlige udfordringer i aftalen, siger han i en kommentar.

– Jeg kan være lidt bekymret for, om man bryder med retssikkerheden, for ifølge lovgivningen må man kun genoptage sager, hvor der er mistanke om fejl eller ved tilsyn med kommunernes praksis, siger han.

Da aftalen udvælger førtidspensionister ud fra, om de bor i et belastet område, kan det princip overskrides, frygter han.

Film- og serieproducenten Warner Bros. Discoverys bestyrelse anbefaler, at et købstilbud fra konkurrenten Paramount afvises.

Ifølge bestyrelsen har Paramount ikke bevist, at selskabet er i stand til at betale for opkøbet. Faktisk vurderer bestyrelsen, at der er tale om vildledning.

Det fremgår af et brev, som bestyrelsen har sendt til Warner Bros. Discoverys aktionærer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge bestyrelsen har Paramount “konsekvent vildledt” Warner Bros. Discoverys aktionærer om, at der er fuld dækning for købet.

Paramount bød på Warner Bros. Discovery, kort tid efter at streamingtjenesten Netflix havde meddelt, at den havde indgået en købsaftale.

Paramount bød 30 dollar per aktie, mens Netflix forinden havde budt 27,75 dollar per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Uanset hvem der køber Warner Bros. Discovery, skal købet godkendes af de amerikanske konkurrencemyndigheder og selskabets aktionærer.

Warner Bros. Discoverys bestyrelse skriver i brevet til aktionærerne, at Paramounts bud er dårligere end den aftale, som allerede er indgået med Netflix om et opkøb.

Bestyrelsen anser aftalen med Netflix for at være bindende og skriver, at den ikke kræver finansiering med egenkapital og har “solide gældsforpligtelser”.

Aftalen med Netflix indebærer, at selskabet overtager Warner Bros. Discoverys film- og tv-studier, dets database og streamingtjenesten HBO Max.

Flere tv-kanaler – herunder CNN – er også en del af Warner Bros. Discovery, men de indgår ikke i aftalen med Netflix.

Ifølge Reuters har Paramount indsendt i alt seks tilbud om køb af Warner Bros. Discovery. Tilbuddene er i modsætning til buddet fra Netflix rettet mod hele koncernen – også dens tv-stationer.

Paramount har tidligere afvist, at selskabet ikke skulle kunne finansiere et kommende opkøb.

– At antyde at vi ikke er pengene værd (eller vil begå svindel for at slippe ud af vores forpligtelser), som der er blevet spekuleret i, er absurd, skrev Paramount i sidste uge i et brev til aktionærerne i Warner Bros. Discovery.

Warner Bros. Discovery satte formelt sig selv til salg i oktober.

Det skete, efter at produktionsselskabet havde annonceret, at det skulle splittes op i to selvstændige selskaber.

Ét selskab, som var koncentreret omkring HBO Max og filmselskabet Warner Bros., og ét med navnet Discovery Global, som var bygget op omkring blandt andet CNN og andre tv-stationer.

Opdelingen af selskaberne er ikke sket endnu.

Retten i Viborg har onsdag dømt en 42-årig mand til forvaring i stedet for fængsel. Det skyldes en vurdering af mandens farlighed.

Det er femte gang, at han dømmes for at have begået voldtægt, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på X.

Netop den tiltaltes fortid er den primære grund til, at et nævningeting onsdag har besluttet sig for den særlige foranstaltning, som betyder indespærring på ubestemt tid.

Almindelig fængselsstraf er ikke tilstrækkelig til at forebygge den fare, han udgør for andre.

Anklagen i den aktuelle sag drejer sig om en voldtægt, der blev begået i juni 2024 i Silkeborg Kommune. De to kendte hinanden i forvejen.

Ved dommen har retten tilkendt offeret en erstatning på 100.000 kroner.

Den 42-årige har på stedet anket dommen til Vestre Landsret.

Manden, der er udenlandsk statsborger, er samtidig blevet udvist af Danmark. Forbuddet mod indrejse gælder for bestandigt.

En tidligere minkavler fra Nordjylland er onsdag blevet frifundet af Retten i Hjørring i en straffesag om hvidvask.

Det skriver TV2 Nord.

Den 61-årige mand var tiltalt for at have hvidvasket i alt cirka 3,7 millioner kroner ved formidling af køb af minkskind.

Men retten har ikke fundet tilstrækkeligt med beviser for påstanden.

Samtidig undgår manden at få konfiskeret 6,1 million kroner og 179.000 euro i kontanter.

Sagen var rejst af National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Den er en udløber af et større sagskompleks med en restauratør fra Aarhus i centrum.

Han var dybt involveret i hashhandel og havde flere kontakter i minkbranchen, som hjalp med at vaske penge hvide.

En stribe personer fra branchen er tidligere blevet dømt, men der har med onsdagens afgørelse også været to frifindelser.

I sagen mod den 61-årige har anklageren fra NSK ifølge TV2 Nord sagt, at alle røde lamper burde blinke, når man på kort tid får store beløb mellem hænderne.

Men den tiltalte fastholdt, at han ingen anelse havde om, at handler med skind kunne være et forsøg på at skjule, hvor restauratørens penge egentlig stammede fra.

– Så havde jeg aldrig taget imod dem, aldrig, sagde den tiltalte ifølge TV2 Nord.

I løbet af de næste to uger skal anklagemyndigheden afgøre, om dommen skal ankes til Vestre Landsret.

Onsdag eftermiddag var der desuden retsmøde i Hjørring i en anden sag om masser af kontanter og minkskind.

Sagen mod en 70-årig mand var tilrettelagt ud fra en forventning om, at han ville tilstå hvidvask af mere end syv millioner kroner.

Men det viste sig, at den sigtede ikke kunne erkende lovovertrædelserne, oplyser NSK til Ritzau.

Derfor skal anklagemyndigheden nu overveje, om der skal udfærdiges et anklageskrift mod den 70-årige, som så på et senere tidspunkt kan få sagen bedømt af en dommer og to lægdommere.

ritzau/

Rusland vil med sikkerhed nå sit mål med krigen i Ukraine.

Det fastslår den russiske præsident, Vladimir Putin, onsdag eftermiddag ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Målet med den særlige militære operation vil bestemt blive nået, siger han under et møde i det russiske forsvarsministerium.

Siden begyndelsen af krigen har Putin og resten af det russiske styre med få undtagelser omtalt krigen i Ukraine som en særlig militær operation.

Putin tilføjer, at Rusland vil foretrække at “eliminere den grundlæggende årsag til konflikten gennem diplomati”.

– Men hvis modparten og deres udenlandske støtter nægter at indgå i væsentlige diskussioner, vil Rusland befri sit historiske land med militære midler, siger Ruslands præsident.

Putin sendte sine styrker ind over grænsen til Ukraine 24. februar 2022.

Præsidenten begrundede invasionen med, at Ukraine blev ledet af en nazistisk regering, som begik folkedrab på etniske russere i Ukraine.

Blandt andet ville han beskytte etniske russere i Donbas-regionen.

Putin har siden begyndelsen af krigen krævet, at Donbas i det østlige Ukraine bliver indlemmet i Rusland. Han har også gjort krav på provinserne Kharkiv og Zaporizjzja, som Rusland allerede hævder at have annekteret.

Udmeldingen fra Putin kommer efter flere uger med intense forhandlinger om en fredsaftale. Senest holdt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og flere af Ukraines allierede forhandlinger i Tysklands hovedstad, Berlin.

Tidligere i december var USA-administrationens udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i Moskva for at diskutere krigen med Putin.

Forinden havde USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration lavet et udkast til en fredsplan på 28 punkter, som siden blev revideret.

– Vi tager godt imod de fremskridt, som der har været på det seneste i vores dialog med den nye amerikanske administration, siger Putin.

Han siger samtidig, at europæiske politikere forsøger at skræmme europæerne ved at hævde, at Rusland udgør en trussel for Europa.

– Jeg har sagt det gentagne gange: Det er løgn, vildfarelse, rent bedrag om en eller anden imaginær russisk trussel over for europæiske lande, siger Putin.

Tildækningsforbuddet, som allerede eksisterer på offentlige steder, skal udvides til også at gælde på uddannelsesinstitutioner.

Det mener regeringen, som forventer at fremsætte et lovforslag om det i februar.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse onsdag.

Konkret betyder det, at tildækningsforbuddet mod at bære eksempelvis burka, niqab eller andre beklædningsgenstande, hvor ansigtet ikke kan ses i det offentlige rum, også skal gælde i klasseværelset.

– Burka, niqab eller andre beklædningsgenstande, som skjuler folks ansigter, har intet at gøre i et dansk klasseværelse. Der gælder allerede et tildækningsforbud i det offentlige rum, og det skal selvfølgelig også gælde på uddannelsesstederne, siger udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

Det handler om at hjælpe især piger og kvinder med indvandrerbaggrund, siger ministeren.

– Med det her lovforslag sender vi et helt tydeligt signal til særligt piger og kvinder fra indvandrermiljøer om, at vi står bag dem i deres kamp mod æreskultur og forstokkede normer, siger Stoklund.

Med sit forslag følger regeringen op på en anbefaling fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, som i januar i år netop anbefalede, at tildækningsforbuddet skulle udvides til også at gælde på uddannelsesinstitutioner.

Kommissionens anbefalinger skal kort fortalt bekæmpe æresrelateret social kontrol.

Siden 2018 har det været forbudt på offentlige steder at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, “med mindre der foreligger et anerkendelsesværdigt formål”. Forbuddet gælder blandt andet på veje og i bus og tog.

Kommissionen for den glemte kvindekamp blev nedsat i januar 2022. Dengang med Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) som formand.

Den dengang nye kommission kom hurtigt i vælten med et forslag om at forbyde brug af tørklæder i folkeskolen. Det vakte modstand. Også internt i kommissionen.

Blandt andre anbefalinger var kommunale beredskabsplaner mod æresrelateret social kontrol og skærpet kontrol med muslimske friskoler.

På et tidspunkt så det ud til, at Kommissionen for den glemte kvindekamp virkelig var blevet glemt.

Arbejdet i kommissionen gik i hvert fald fuldstændig i stå. Men i foråret 2024 blev den hevet ud af glemslens tåger, nu med flere nye medlemmer af kommissionen.

Senere trak Christina Krzyrosiak Hansen sig fra kommissionen. Direktør for RED Center mod æresrelaterede konflikter Anita Johnson blev i stedet indsat som formand.

Regeringens tildækningsforbud skal gælde på alle uddannelsessteder – fra grundskolen til videregående uddannelser.

Brandvæsenet rykkede onsdag kort før middag ud efter en anmeldelse om brand i Tivoli midt i København.

Branden omfattede Pantomimeteatret og den nærliggende restaurant Grøften, hvorfra gæster blev evakueret, oplyser politiet.

Hovedstadens Beredskab forklarer på et møde med pressen, at branden formentlig opstod på grund af en kortslutning i elinstallationer.

Branden blev hurtigt slukket. 25 brandfolk var involveret i indsatsen.

Der er tale om “minimale bygningsskader”, lyder det i en mail fra Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch.

Forlystelseshavens interne beredskab reagerede med det samme, lyder det fra direktøren.

Samtidig retter hun en stor tak til både brandvæsen og politi for indsatsen.

På grund af udrykningen foretog politiet afspærringer mellem H.C. Andersens Boulevard og Bernstorffsgade.

En 41-årig dansk statsborger har indvilget i at lade sig udlevere til Spanien, hvor han er sigtet for medvirken til drab, røveri og kidnapning.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi onsdag til TV 2.

Udleveringen kan dog først effektueres i første halvdel af 2026. Han er ved at afsone en dom i en anden sag i Danmark.

Også en 28-årig dansk mand er efterlyst af de spanske myndigheder for drabet på en hollandsk erhvervsmand i foråret. Han har endnu ikke taget stilling til kravet om udlevering, oplyser TV 2.

Begge mænd sidder fængslet på baggrund af en europæisk arrestordre.

Da dansk politi modtog arrestordren, sad begge i forvejen frihedsberøvet i forbindelse med efterforskningen af andre sager.

Forbrydelsen i Spanien skete i april. Hollænderen og hans kæreste blev bortført af maskerede gerningsmænd, har spanske medier berettet.

Den 37-årige mand blev skudt i benet, da han forsøgte at flygte. Kæresten blev sat på fri fod, men manden blev ikke set i live igen.

20 dage senere blev han fundet død i et bevokset område nær landsbyen Mijas lidt sydvest for Malaga. Liget var blodigt, og hænderne var bundet.

Spansk politi mener, at bortførelsen var et led i et røveri. Gerningsmændene ville have fat i 98.000 euro fra erhvervsmandens krypto-wallet, som er en digital konto for kryptovaluta.

En ny malariavaccine, som Statens Serum Institut (SSI) står bag, har i et klinisk forsøg reduceret risikoen for malaria markant.

Det skriver SSI i en pressemeddelelse.

Vaccinen er udviklet i samarbejde med forskere i det afrikanske land Mali, og det er også her, forsøget er blevet gennemført.

Deltagerne i studiet blev vaccineret tre gange, og tre måneder senere blev de så udsat for en kontrolleret infektion med malaria.

Sammenlignet med en kontrolgruppe var der langt færre blandt de vaccinerede, der fik malaria.

Deltagerne kommer fra det sydlige Mali, og de har alle haft det, man kalder en livslang eksponering for sygdommen.

Det betyder, at de bor i et område, hvor malaria er meget udbredt. Kroppen kan derfor opbygge en delvis immunitet, men der er stadig risiko for, at man kan blive alvorligt syg.

I værste fald er sygdommen dødelig, og især børn er sårbare.

Der er i afrikanske lande hvert år et stort antal mennesker, der dør af malaria, og derfor har forskere verden over længe forsøgt at udvikle en effektiv vaccine.

Der findes to vacciner, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, men forskerne arbejder videre på at lave mere effektive vacciner.

I forsøget i Mali reducerede vaccinen risikoen for at få malaria med op til 76 procent.

Det er lovende, mener SSI.

– Det er positivt, at vi ser så tydelig en beskyttelse tre måneder efter sidste vaccination, siger Michael Theisen, der er seniorforsker på SSI.

Han forklarer, at vaccinen også adskiller sig fra de hidtidige, fordi den har en dobbelt virkning.

– Traditionelt beskytter vacciner enten den vaccinerede mod infektion eller reducerer smitten via myg. ProC6C, som vaccinen hedder, kombinerer begge funktioner i én vaccine, siger Michael Theisen.

WHO estimerer, at der i 2022 på verdensplan var 249 millioner smittetilfælde med malaria.

Over 600.000 mennesker døde samme år af sygdommen.