Seneste nyheder

Erhvervsjuristen Amira Smajic er blevet tiltalt i endnu en straffesag. Denne gang handler anklagen om bedrageri over for Lønmodtagernes Garantifond, skriver TV 2.

Smajic er blevet landskendt, efter at hun medvirkede i TV 2-dokumentaren “Den sorte svane”.

Her optrådte hun som en lokkedue, der sørgede for, at skjulte kameraer og mikrofoner dokumenterede, hvordan for eksempel hvidvask og anden økonomisk kriminalitet blev planlagt.

Samtidig var hun meddeler for politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet.

Kvinden er dømt i to andre straffesager.

Den kommende drejer sig om aktiviteter i 2019.

Ifølge tiltalen bestod svindlen i, at der blev indsendt fiktive ansættelseskontrakter til Lønmodtagernes Garantifond for at få udbetalt 281.324 kroner.

Desuden forsøgte hun – ifølge tiltalen – samme nummer i tre andre tilfælde.

Alt sammen skal være sket i samvirke med en advokat i forbindelse med konkursbehandlingen af flere forskellige virksomheder.

Advokaten har anmodet retten om navneforbud, hvilket retten endnu ikke har taget stilling til.

Begge nægter sig skyldige.

Mette Reissmann vil også være beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester for Socialdemokratiet i København.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Dermed er det nu fire ud af otte socialdemokratiske medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, der går efter fagborgmesterposten, som er blevet ledig efter Pernille Rosenkrantz-Theils lynexit fra københavnsk lokalpolitik.

Lars Aslan Rasmussen, Yildiz Akdogan og Andreas Keil har også alle meldt sig til posten.

Der er deadline fredag for kandidater, inden de delegerede fra Socialdemokratiets københavnske lokalafdelinger skal vælge borgmesteren mandag.

Mette Reissmann slår i sit kandidatur på erfaring.

– Jeg vil bruge mine mange års erfaring fra både arbejdsmarkedet og politik på at skabe langt bedre vilkår for særligt de små erhvervsdrivende og iværksættere i København. Udflytning af arbejdspladser skal undgås, så rammerne for erhvervslivet skal styrkes og administrative byrder lettes, skriver hun på Facebook.

Reissmann har været medlem af Folketinget siden 2022 og sad der også fra 2011 til 2019.

Socialdemokratiet tillader ikke dobbeltmandater, og derfor kommer Reissmann til at skulle vælge, om hun vil beholde sin plads i Folketinget eller i Borgerrepræsentationen, hvis hun ikke bliver fagborgmester.

Før kommunalvalget tirsdag, hvor Mette Reissmann fik 1170 personlige stemmer, sagde hun til Ritzau, at hun ikke kom til at forlade Folketinget før tid.

Hun er lige nu på orlov fra Borgerrepræsentationen for at varetage hvervet i Folketinget, men stillede altså op igen ved kommunalvalget.

Efter at kommunalvalget tirsdag i sidste uge endte med skuffelse for Socialdemokratiet, stod overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at blive beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester fra 1. januar.

Men hun har valgt at stoppe helt i politik, og derfor skal en anden socialdemokrat overtage fagborgmesterposten.

Erstatningen skal findes blandt otte socialdemokratiske medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Socialdemokratiet fik i København kun 12,7 procent af stemmerne, og Rosenkrantz-Theils mission om at blive overborgmester fejlede. Dermed slutter over 100 år på magten for Socialdemokratiet i landets hovedstad.

Hun er kendt for sine røde fletninger, hun er stærk som en okse, og så er hun ikke bleg for at bryde reglerne.

Den 26. november fylder bøgerne om Pippi Langstrømpe, der er skrevet af den svenske forfatter Astrid Lindgren, 80 år.

Den første bog om Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe udkom i 1945. Det blev til i alt 12 bøger om den fregnede, bomstærke pige, der bor alene med sin hest og abe i sit hus, Villa Villekulla.

Fejringen af jubilæet begyndte tidligere på året med Pippis fødselsdag, der er den 21. maj. Det er også Astrid Lindgrens datter Karins fødselsdag, og på dén dag i 1945 fik Karin det første Pippi-manuskript i gave af sin mor.

Karin var syg, og det er den direkte årsag til, at pigen med de forskelligfarvede strømper og orangefarvede fletninger kom til verden.

For at underholde sin datter fandt Lindgren nemlig på historien om Pippi, der gennem årene er blevet oversat til mindst 80 sprog.

– Jeg er ikke al opmærksomheden værd. Jeg kæmper mod det offentlige billede af mig selv, sagde Lindgren i et interview mange år senere, da hun selv fyldte 80 år i 1987.

Børnene elskede historierne om Pippi, aben hr. Nilsson og hesten. Pippi brød med alle regler og normer ved at sove med fødderne på puden, rulle kagedej ud på gulvet og spise en hel kage på en enkelt aften.

Agnes-Margrethe Bjorvand, der er Pippi- og Astrid Lindgren-ekspert og forsker ved Institut for Nordisk Sprog og Medievidenskab ved Universitetet i Agder i Norge, siger, at bøgerne skabte stor debat i Sverige.

– Der havde været en oplæsning fra bogen i radioen, og en professor kom med skarp kritik. Han mente, at bogen var skadelig for børn, siger hun.

Dengang var holdningen til børneopdragelse, at børn skulle ses, men ikke høres, påpeger Bjorvand.

Pippi blev efterfølgende én af verdens mest kendte børnebogsfigurer og kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige værker.

Historierne om Pippi er desuden blevet filmatiseret flere gange, brugt i musik og opført som musical.

– Pippi-bøgerne har holdt ved og er blevet læst af flere generationer af børn. De er blevet klassikere, på samme måde som vi taler om voksenlitteratur som klassikere, siger Bjorvand.

Astrid Lindgren står også bag klassikere som “Ronja Røverdatter”, “Børnene i Bulderby” og “Brødrene Løvehjerte”.

Astrid Lindgren Company, der er ejet af forfatterens børn og børnebørn, oplyser, at jubilæet har sloganet “Gør som Pippi”.

Det henviser til et citat fra den anden bog om Pippi, nemlig “Kender du Pippi Langstrømpe” fra 1947, som lyder, at “Den, der er meget stærk, skal også være meget venlig”.

NTB

Tv-optagelser i en TV 2-dokumentar viser fastklemte, dehydrerede og underernærede grise hos en af dansk landbrugs topaktører.

Det skriver TV 2, forud for at dokumentaren “Hvem passer på grisene? Afsløring hos landbrugets top” sendes onsdag aften.

Der er tale om forhold på Ulrik Bremholms svinefarm på Langeland. Ulrik Bremholm er viceformand i Landbrug & Fødevarer, næstformand i Danish Crown og formand for Danske Slagterier.

Optagelserne er ifølge TV 2 lavet af dyreaktivister med skjult kamera i februar og marts i år.

Over for TV 2 vurderer fagfolk, at mindst tre forhold på Ulrik Bremholms svinefarm er i strid med loven.

Det gælder grise, der sidder fast i inventaret, grise, der ikke kan gå, og grise, der er dehydrerede og underernærede.

En del af optagelserne er lavet i Ulrik Bremholms fravænningsstald, hvor smågrise, som er taget væk fra soen, går.

John Haugegaard, som er forperson for Faggruppe Gris i Den Danske Dyrlægeforening, har set TV 2’s optagelser og vurderer over for mediet, at flere af grisene i fravænningsstalden er så syge, at de burde have været aflivet for flere dage siden.

– Det her er ikke i orden, og de her grise er ikke håndteret, som loven foreskriver. En gris skal håndteres sådan, at man hele tiden har øje for, om den er på vej til at dø, og så skal den aflives, hvis den er det, siger han.

Ifølge TV 2 var mindst fire grise i stalden allerede døde.

TV 2 har forelagt optagelserne og vurderingerne fra fagfolk for Ulrik Bremholm. Han har ikke ønsket at stille op til interview.

Han svarer i stedet mediet skriftligt, lige som han har lagt en skriftlig kommentar på sin hjemmeside.

På sin hjemmeside skriver han, at han har fået forelagt fem klip fra sine stalde, og at han er ked af de eksempler, der bliver vist.

– Det er nogle alvorlige forhold – og jeg vil gerne understrege, at de hverken er acceptable eller lever op til standarderne for dyrevelfærd i mine stalde, skriver han.

Han skriver videre, at han har handlet på forholdene.

TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet fik tirsdag aften forbud mod at vise flere af de skjulte optagelser, som er en del af dokumentaren. Det afgjorde Retten i Odense i en kendelse.

Det er Danske Svineproducenters formand, Jeppe Bloch Nielsen, som har politianmeldt TV 2 og Kompagniet for at ville videreføre optagelserne, som han mener er ulovlige.

Dyreaktivister har også lavet skjulte optagelser i Jeppe Bloch Nielsens stalde.

Retten tog tirsdag udelukkende stilling til, om optagelserne måtte blive vist onsdag aften, hvor dokumentaren er programsat.

TV 2 har kæret afgørelsen.

Dokumentaren, som fortsat sendes onsdag aften, er en revideret udgave.

Ifølge TV 2 har mediet ikke haft forudgående kendskab eller medvirket til at lave de skjulte optagelser.

Udenlandske turister i USA skal fra årsskiftet have flere penge op af lommen, hvis de ønsker at lægge vejen forbi en række af landets nationalparker.

Det skriver USA’s indenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Turister fra udlandet skal fra 1. januar betale 250 dollar, hvilket svarer til 1600 kroner, for et årskort til parkerne, mens årskortet for amerikanske statsborgere og fastboende fortsat vil koste 80 dollar.

Har man ikke et årskort, vil prisen for turister ligge på 100 dollar per person for et enkeltbesøg i 11 af de mest besøgte nationalparker, heriblandt Grand Canyon, Yellowstone og Yosemite.

I dag koster det 20 dollar per person at få adgang til Grand Canyon i syv dage. Det fremgår af nationalparkens hjemmeside. Beløbet svarer til 126,50 danske kroner.

Meldingen fra ministeriet kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i juli underskrev et dekret om nationalparkerne.

Dekretet pålagde USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, at udarbejde en strategi, der øger indtægterne og forbedrer oplevelsen i de amerikanske nationalparker.

– Tiltagene sikrer, at amerikanske skatteydere, der allerede støtter naturområderne, fortsat kan nyde godt af overkommelige priser, mens internationale gæster bidrager med deres rimelige andel til vedligehold og forbedring af parkerne, skriver ministeren i pressemeddelelsen.

Turister er i de seneste år ifølge nyhedsbureauet Reuters strømmet til de amerikanske nationalparker.

Antallet af besøgende gæster i parkerne nåede sidste år historiske 331 millioner, hvilket er seks millioner flere end året forinden.

Trumps administration foreslog tidligere i år at beskære det årlige budget hos National Park Service (NPS) med mere end én milliard dollar – svarende til 6,3 milliarder kroner – i 2026.

NPS er et føderalt agentur, der bestyrer 433 nationalparker på tværs af USA.

Computer- og printerselskabet HP vil skære omkring hver tiende stilling væk på globalt plan på grund af kunstig intelligens.

Det oplyser it-giganten tirsdag som et led i en større omstruktureringsplan, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge selskabets seneste kvartalsregnskab forventer HP at fjerne mellem 4000 og 6000 stillinger. I stedet skal brugen af kunstig intelligens øges for at øge effektiviteten.

HP oplyser, at de nye nedskæringer er en del af en bredere plan om at øge innovation, produktivitet og kundetilfredshed gennem kunstig intelligens, som i stigende grad bruges i amerikanske virksomheder til softwareprogrammering og dataanalyse.

HP’s seneste tiltag afspejler en bredere tendens i branchen. Virksomheder investerer massivt i udvikling af kunstig intelligens, samtidig med at teknologien bliver brugt til at få omkostningerne ned.

Flere andre store tech-virksomheder som Google, Microsoft og Amazon har også annonceret nedskæringer i arbejdsstyrken. Flere peger på behovet for at omfordele ressourcer til fordel for kunstig intelligens.

HP forventer, at omstruktureringen vil spare virksomheden for omkring en milliard dollar – knap 6,5 milliarder danske kroner – ved udgangen af regnskabsåret 2028.

HP’s administrerende direktør, Enrique Lores, siger til Wall Street Journal, at virksomheden planlægger at hæve prisen på selskabets computere og samarbejde med nye leverandører.

Det skal dæmme op for de højere omkostninger, der er forbundet med kunstig intelligens, lyder det.

I det seneste kvartal offentliggjorde HP et overskud på 795 millioner dollar – sammenlignet med 906 millioner dollar året før. Omsætningen steg med 4,2 procent og overgik analytikernes forventninger.

HP har igennem de seneste år skåret betragteligt i arbejdsstyrken.

AFP

Ligene af to bjergbestigere er blevet fundet, efter at de var styrtet ned fra New Zealands højeste bjerg. En af de dræbte er amerikansk statsborger.

Det oplyser lokalt politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mændene var en del af en gruppe på fire – heriblandt to guider. De forsøgte at bestige bjerget Mount Cook, som også kaldes Aoraki, der ligger på Sydøen.

Bjerget måler 3724 meter.

De to mænd styrtede ned fra bjergets vestlige side sent mandag, lyder det. Ingen af de to mænds navne er blevet offentliggjort af politiet.

Myndighederne blev alarmeret sent mandag aften lokal tid. Et redningshold fandt tirsdag morgen to medlemmer af gruppen i god behold.

Helikoptere fortsatte eftersøgningen og fandt senere ligene af de to savnede bjergbestigere. Ligene blev bjærget tirsdag ved middagstid, lyder det.

– Vi kan nu begynde processen med at få disse mænd bragt tilbage til deres familier, siger den lokale politiinspektør Vicki Walker ifølge Reuters.

– Jeg vil gerne takke alle, der har været involveret i redningen og bjærgningen. Det har været en svær tid, især for de to bjergbestigeres familier og lokalsamfundet, tilføjer han.

En redningspilot har fortalt den lokale tv-station 1News, at de to bjergbestigere var forbundet med et reb, da de faldt ned fra bjergkammen.

– De gled begge og faldt muligvis omkring 450 meter, siger han ifølge Reuters.

Adskillige mennesker har mistet livet på New Zealands højeste bjerg, som er populært blandt bjergbestigere.

Terrænet er teknisk vanskeligt på grund af sprækker, lavinefare, omskifteligt vejr og gletsjere, der bevæger sig, skriver nyhedsbureauet AP.

Der er registeret mere end 240 dødsfald på bjerget og i den omkringliggende nationalpark siden begyndelsen af det 20. århundrede, skriver AP. Mange af de omkomne er aldrig blevet fundet.

Der er alligevel ingen klar deadline for, hvornår Ukraine senest skal have accepteret et amerikansk udkast til en fredsplan.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til onsdag om bord på præsidentflyet Air Force One. Det fremgår af en video, som Det Hvide Hus har delt på det sociale medie YouTube.

Tidligere har Trump givet Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, en frist til torsdag for at skrive under på fredsplanen.

Om bord på præsidentflyet tirsdag amerikansk tid fortæller Trump til journalister, at USA’s særlige udsending Steve Witkoff formentlig i næste uge skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Moskva.

Det får en kvindelig journalist til at spørge, om fristen for Ukraine torsdag fortsat gælder.

– Vi må se, hvad der sker. De har fastsat en dato, og den dato er på et tidspunkt i den nærmeste fremtid, siger præsidenten om mødet mellem Witkoff og Putin.

Det får journalisten til at spørge, om der er fastsat en ny frist.

– Jeg har ikke nogen frist. Vil du vide, hvornår fristen er for mig? Når det er slut, og jeg tror, at alle er trætte af at kæmpe lige nu. Alt for mange mennesker dør, svarer Trump.

Trump har tidligere antydet, at fristen torsdag kunne blive rykket, hvis der var tegn på reelle fremskridt i forhandlingerne.

Den amerikanske præsidents administration fremlagde i sidste uge en fredsplan på 28 punkter.

Den indeholdt flere punkter, som umiddelbart var uacceptable for Ukraine – herunder krav om, at landet skal afgive hele Donbas-regionen, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver indlemmet i forsvarsalliancen Nato.

Siden har USA forhandlet med europæiske ledere og Ukraine, hvorefter planen er blevet revideret til en 19-punkts-plan.

I den reviderede udgave skal flere af de punkter, som blev anset som uspiselige for Ukraine, være ændret eller sparket til hjørne.

Tirsdag aften dansk tid skrev Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, at han vil mødes med præsidenterne for henholdsvis Rusland og Ukraine, når en fredsaftale mellem de to lande er på plads – eller når forhandlingerne er i den sidste fase.

Taiwan vil øge forsvarsbudgettet med 40 milliarder dollar – knap 260 milliarder danske kroner – for at understrege, at østaten er klar til at forsvare sig selv.

Det skriver Taiwans præsident, Lai Ching-te, i et indlæg i den amerikanske avis Washington Post.

Der er tale om et tillæg til det eksisterende forsvarsbudget, lyder det i indlægget.

– Mit budskab er klart: Taiwans engagement for fred og stabilitet er urokkeligt. Intet land vil være mere fast besluttet på at beskytte Taiwans fremtid end os selv, skriver Lai Ching-te i Washington Post.

Udmeldingen kommer efter det stigende pres fra Kina, skriver præsidenten.

Taiwan er demokratisk styret og betragter sig selv som en selvstændig stat. Kina ser modsat øen som kinesisk område.

Kina har over de seneste år skruet op for det militære og politiske pres på Taiwan.

Taiwan står også over for pres fra USA om at bruge flere penge på eget forsvar, skriver Reuters.

Tidligere på året sagde Taiwans præsident, at han håbede, at forsvarsudgifterne ville nå fem procent af bruttonationalproduktet inden 2030. Den pointe gentager han i indlægget i Washington Post.

Taiwans præsident skriver, at de ekstra milliarder til forsvar blandt andet skal bruges på at købe våben i USA.

USA bekræftede tidligere på måneden salget af et avanceret missilsystem til Taiwans luftforsvar til en værdi af knap 700 millioner dollar – godt 4,5 milliarder kroner.

– Vi er taknemmelige for, at præsident Donald Trump har gjort det klart, hvor vigtig amerikansk ledelse er i verden, skriver Taiwans præsident.

– Det internationale samfund er i dag sikrere takket være Trump-administrationens indsats for fred gennem styrke, tilføjer han.

Lai Ching-te gentager også, at han ønsker dialog med Kina, som flere gange har afvist henvendelserne fra Taiwans præsident.

Kinas militær udfører regelmæssigt missioner i både farvandet og luftrummet omkring Taiwan, der ligger øst for Kina. Ifølge Taiwan sker det for at lægge pres på øen – uden at aktiviteterne ender i egentlige kampe.

USA har formelle diplomatiske forbindelser til Kina, men landet opretholder uofficielle forbindelser til Taiwan og er øens primære leverandør af våben.

USA er ved lov desuden forpligtet til at give Taiwan midler til at forsvare sig selv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fødevarestyrelsen har som led i et nyt kontrolsystem skåret drastisk ned på antallet af politianmeldelser af dyretransporter fra Danmark.

Det viser tal, som Politiken har fået aktindsigt i, samt tal fra Fødevarestyrelsens evalueringsrapport.

I 2022 anmeldte Fødevarestyrelsen transportører af dyr som grise, kvæg og heste 1763 gange.

I 2023 var tallet kun 147, lyder det i avisen.

Eksporten af især danske smågrise er steget kraftigt de seneste år. 2024 var et rekordår med eksport af over 16 millioner smågrise.

Når Fødevarestyrelsen har skåret ned på anmeldelserne, har den ifølge Politiken også skåret ned på antallet af bøder over for transportører, der ikke lever op til kravene for hvile, mad og vand under turen.

Antallet af mildere indskærpelser er dog steget fra 538 i 2022 til 1960 i 2023.

Der er grænser for transporttid af levende dyr og regler om vognmændenes efterfølgende indsendelse af logbøger og GPS-udskrifter. Dem modtager Fødevarestyrelsen.

I 2020 påviste Statsrevisorerne på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen alvorlige mangler i kontrolsystemet, der ifølge revisorerne havde været ineffektivt fra 2008 til 2018.

Eksempelvis var transportører, som gentagne gange havde overtrådt reglerne, ikke blevet sanktioneret effektivt, lød kritikken.

Herefter krævede et politisk flertal på Christiansborg, at kontrollen med dyretransporter skulle skærpes.

Formand for Dyrlægeforeningen Mette Rørbæk Gantzhorn påpeger over for Politiken, at bøder kun kan udstedes gennem politianmeldelser og retssager.

– Myndighederne bør selv have mulighed for at udstede administrative bøder. Det er der brug for.

– Jeg hører fra mine medlemmer, at det nye kontrolsystem ikke er blevet bedre end det gamle. Det er fuldstændig de samme problemstillinger, vi kæmper med i dag, som vi kæmpede med for fem år siden, siger hun til avisen.

Fødevarestyrelsen afviser over for Politiken at stille op til interview, men bekræfter i en skriftlig kommentar tallene.

Den henviser til, at mange sager aldrig ender for retten, men bliver henlagt, fordi de er forældede. Den påpeger desuden, at det er for tidskrævende at rejse sigtelser mod udenlandske transportvirksomheder.

Styrelsen henviser til, at en “række overtrædelser, der før ville være blevet politianmeldt”, nu bliver “sanktioneret med indskærpelse, forbud samt et opfølgende og gebyrbelagt kontrolbesøg”, skriver Politiken.

USA’s præsident, Donald Trump, vil mødes med præsidenterne for henholdsvis Rusland og Ukraine, når en fredsaftale mellem de to lande er på plads – eller når forhandlingerne er i den sidste fase.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Inden da er det USA’s særlige udsending Steve Witkoff og ministeren for den amerikanske hær, Daniel Driscoll, der skal mødes med parterne.

Førstnævnte har fået besked af Trump på at rejse til Moskva for at møde den russiske præsident, Vladimir Putin.

– I håbet om at afslutte fredsplanen har jeg givet min særlige udsending Steve Witkoff ordre om at møde præsident Putin i Moskva, og samtidig skal minister for hæren Daniel Driscoll mødes med ukrainerne, skriver Trump.

Den amerikanske præsident oplyser natten til onsdag dansk tid, at mødet mellem Witkoff og Putin skal finde sted i næste uge i Ruslands hovedstad.

Det siger han til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Trump skal hans svigersøn, Jared Kushner, muligvis også deltage i mødet.

Trumps administration fremlagde i sidste uge en fredsplan på 28 punkter.

Den indeholdt flere punkter, som umiddelbart var uacceptable for Ukraine – herunder krav om, at landet skal afgive hele Donbas-regionen, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver indlemmet i forsvarsalliancen Nato.

Siden har USA forhandlet med europæiske ledere og Ukraine, hvorefter planen er blevet revideret til en 19-punkts-plan.

I den reviderede udgave skal flere af de punkter, som blev anset som uspiselige for Ukraine, være ændret eller sparket til hjørne.

Trump har tidligere sagt, at Ukraine skulle acceptere en fredsplan inden torsdag.

Men natten til onsdag dansk tid trækker han sin deadline i land og siger i stedet, at “deadlinen for mig er, når det er overstået”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I begyndelsen af december skal repræsentanter fra Grønland, Danmark og USA mødes i Grønland for at genoptage formelle trepartsmøder.

Det oplyser Det Hvide Hus i en mail til Politiken.

Møderne finder sted i de to fora Joint Committee og Permanent Committee, der på dansk hedder Det Fælles Udvalg og Det Permanente Udvalg.

– Danskerne og grønlænderne har inviteret en amerikansk delegation til møderne i Joint og Permanent Committee i Nuuk i starten af december, lyder det fra Det Hvide Hus ifølge Politiken.

Det Hvide Hus beskriver videre USA’s diplomatiske forhold til Grønland og Danmark som “veletablerede og voksende i styrke”, skriver avisen.

Det er snart et år siden, at der kom fornyet fokus på den amerikanske præsident Donald Trumps interesse for Grønland, efter at Trump var blevet valgt som præsident for anden gang.

Her skrev Donald Trump på sit sociale medie, Truth Social, at ejerskab og kontrol med Grønland er altafgørende.

Det eller lignende ønsker har præsidenten siden gentaget flere gange.

Også under sin første præsidentperiode sagde han, at han ville købe Grønland, hvilket Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), kaldte absurd.

Tidligere i november erfarede Politiken, at USA havde forsøgt at få et møde på højt politisk niveau med repræsentanter fra Grønland i stand – men uden Danmark.

Praksis er, at både Danmark og Grønland skal være til stede, når udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med betydning for Grønland diskuteres.

En forsvarsaftale fra 1951 kaldet Grønlandstraktaten forpligter USA til gennem Nato at hjælpe Danmark med at forsvare Grønland. Til gengæld har USA fri adgang overalt i Grønland.

Permanent Committee blev oprettet i 1991 af Grønlands hjemmestyre og den danske og amerikanske regering for gøre det nemmere at udveksle oplysninger i forbindelse med USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.

Joint Committee blev oprettet i 2004 og håndterer civile spørgsmål.

Mindst syv personer er såret efter et russisk droneangreb i byen Zaporizjzja, der ligger i regionen af samme navn i det sydøstlige Ukraine, sent tirsdag aften.

Det siger guvernør Іvan Fedorov i en video på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Tre af de sårede personer er ifølge guvernøren blevet indlagt på sygehuset.

Fedorov melder videre, at droneangrebet har udløst flere brande og beskadiget flere butikker, bygninger og biler.

– Der er i øjeblikket en redningsoperation i gang 12 steder. Det højest mulige antal medarbejdere fra beredskabstjenesten, politiet og sundhedsvæsnet er blevet indsat, siger han.

Billeder på sociale medier viser brandfolk, der arbejder på at slukke brande i højhuse, ligesom der står udbrændte køretøjer i byens gader.

Russiske styrker har opnået kontrol med en stor del af regionen Zaporizjzja.

Soldater har for nylig vundet yderligere terræn, selv om byen Zaporizjzja, der er den største by i regionen, fortsat er på ukrainske hænder.

Rusland har udnævnt sin egen guvernør i området, Jevgenij Balitskij. Han melder, at ukrainske styrker har angrebet elnettet i regionens russisk-kontrollerede områder.

På Telegram skriver Balitskij, at strømmen er gået for 40.000 elkunder i russisk-kontrollerede byer.

Trumps administration fremlagde i sidste uge en fredsplan på 28 punkter.

Den indeholdt flere punkter, som umiddelbart var uacceptable for Ukraine – herunder krav om, at landet skal afgive hele Donbas-regionen, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver indlemmet i forsvarsalliancen Nato.

De sydlige regioner Kherson og Zaporizjzja, som Rusland aktuelt besætter dele af, skal ifølge planen “fryses ved kontaktlinjen”.

Siden har USA forhandlet med europæiske ledere og Ukraine, hvorefter planen er blevet revideret til en 19-punkts-plan.

I den reviderede udgave skal flere af de punkter, som blev anset som uspiselige for Ukraine, være ændret eller sparket til hjørne.

Reuters

Cuba anklager tirsdag USA for at forsøge at vælte Venezuelas regering med vold.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi appellerer til det amerikanske folk om at stoppe dette vanvid, siger den cubanske udenrigsminister, Bruno Rodriguez, ifølge Reuters.

– Den amerikanske regering kan forårsage et uoverskueligt antal dødsfald og skabe et scenarie af vold og ustabilitet i regionen, som vil være ubegribeligt, tilføjer han.

Udenrigsministeren kalder USA’s oprustning i Caribien for en overdrevet og aggressiv trussel.

Han mener, at det vil være ekstremt farligt, uansvarligt og i strid med international lov, hvis USA vælter Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og hans regering.

Cuba og Venezuela har i årtier været allierede i Latinamerika.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen.

Mindst 83 personer har mistet livet i angrebene, som blandt andet er blevet kritiseret af FN.

USA har sendt verdens største hangarskib til farvandet tæt på Venezuelas kyst og udstationeret andre styrker i området.

Amerikanerne siger, at den militære oprustning handler om at slå ned på narkosmuglere, der transporterer stoffer fra Latinamerika videre mod USA.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til kupforsøget ved at opruste militært i Caribien.

Reuters skrev lørdag på baggrund af oplysninger fra flere amerikanske embedsmænd, at USA var klar til at indlede en ny fase i Venezuela-relaterede operationer i de kommende dage.

Embedsmænd har fortalt nyhedsbureauet, at en af de muligheder, som USA’s præsident Donald Trumps administration overvejer, er et forsøg på at vælte Maduro.

Trump har gentagne gange sagt, at han ikke går efter at vælte Maduro.

Donald Trump har ifølge det amerikanske medie Axios fortalt sine rådgivere, at han planlægger at tale direkte med Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

En kvinde er blevet idømt livstid i New Zealand efter at have dræbt sine to børn og puttet dem i kufferter.

Forbrydelsen er blevet kendt som “kuffertdrabene” i New Zealand og har rystet nationen.

Newzealænderen Hakyung Lee, som oprindeligt er fra Sydkorea, har erkendt, at hun dræbte børnene med medicin. Hun blev tidligere i år kendt skyldig i sagen.

Hun har ingen mulighed for prøveløsladelse før efter 17 år, siger højesteretsdommeren under domsafsigelsen ifølge det australske medie ABC.

Børnenes lig blev i 2022 fundet i kufferter i et opbevaringsrum i byen Auckland i New Zealand.

Myndighederne mener, at børnene på seks og otte år døde i juni eller juli 2018. Det har ikke været muligt at fastlægge et præcist tidspunkt for deres død. Det skyldes, at deres lig har ligget i lang tid.

Moren har erkendt, at hun gav børnene nortriptylin, hvilket førte til deres død. Det har anklageren sagt under retssagen. ABC skriver, at hun puttede den receptpligtige medicin i appelsinjuice, som børnene drak.

Nortriptylin bruges til at behandle depression.

Mens moren har erkendt, at hun forårsagede sine børns død, har hun alligevel kæmpet for at blive frifundet. Hun mener, at hun var sindssyg i gerningsøjeblikket.

Hendes mands død i 2017 havde sendt hende ud i en depression, og på et tidspunkt fik hun tanken, at det ville være bedre, hvis hele familien døde, har hendes forsvarsadvokat sagt.

Derfor gav hun børnene medicinen, og hun tog den også selv. Men ved en fejl tog hun ikke nok, og da hun vågnede op, var børnene døde, har hendes forsvar fortalt under retssagen.

Anklagemyndigheden har omvendt argumenteret for, at hun skulle dømmes for drab.

I retten er det kommet frem, at børnene den 27. juni 2018 for sidste gang loggede ind på deres PlayStation. Samme dag købte moren ifølge anklagemyndigheden skraldeposer, gaffertape og bobleplast.

Tre dage senere købte hun flere skraldeposer og en hængelås.

Derefter ændrede hun sit navn og rejste fra New Zealand til Sydkorea.

Hakyung Lee blev siden anholdt i Sydkorea og udleveret til New Zealand.

AFP

En 27-årig kvinde, som tirsdag blev varetægtsfængslet i to uger, er sigtet for at have narret et ukendt antal personer til at udlevere deres betalingsoplysninger.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Oplysningerne har hun ifølge sigtelsen brugt til at købe varer på forskellige webshops samt til at afbetale gæld. Værdien af svindlen lyder på mindst 1,4 millioner kroner.

Kvinden blev anholdt tirsdag morgen og blev omkring klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør. Det fandt sted for lukkede døre.

Det betyder, at offentligheden ikke får et indblik i politiets beviser i sagen eller en eventuel forklaring fra den sigtede.

Politiet beskriver ikke i sin pressemeddelelse, hvordan hun er lykkedes med at franarre folk deres oplysninger.

De senere år er det dog blevet mere udbredt at begå såkaldte kontaktbedragerier, hvor man udgiver sig fra at være fra banken, politiet eller en anden myndighed.

I de fleste tilfælde retter bedragerierne sig mod ældre og udsatte borgere.

En metode handler om, at den kriminelle vil have dig til at trykke på et link i en sms eller en e-mail, hvorefter man skal indtaste sine oplysninger på en falsk hjemmeside.

– Svindlen sker eksempelvis i forbindelse med salg af varer på onlineplatforme. Her misbruges kendte fragtfirmaers navne og logoer, når “køberen” af en vare sender links til falske fragtservice-hjemmesider, skriver politiet.

– Herefter bliver sælgeren anmodet om at indtaste eller “bekræfte” sine kort- eller kontooplysninger for at få sine penge.

Politiet minder derfor om, at fragtselskaber aldrig selv tilbyder at varetage betalingen for en vare.

Efter et formdyk på fire kampe i træk uden sejr har Mors-Thy igen fundet melodien med tre sejre i rap.

Tirsdag aften vandt jyderne i egen hule med 35-31 over HØJ Elite, der ellers også har været godt kørende i den seneste periode.

Ingen af de to mandskaber spillede undervejs prangende håndbold, men til sidst blev HØJ’s fejl og et par redninger fra værterne afgørende.

Dermed tildelte Mors-Thy HØJ det blot andet nederlag siden 9. oktober.

Jyderne overtager samtidig Herreligaens andenplads med 20 point efter 14 kampe. GOG er to point efter og har en kamp i hånden, mens Aalborg i toppen er urørlig med maksimumpoint. HØJ ligger nummer seks med 14 point.

Åbningen på kampen var præget af en del tekniske fejl. Begge mandskabers angrebsspil var af hakkende karakter.

For hjemmeholdet havde profilen Victor Norlyk ikke det vanlige niveau offensivt. Til gengæld var den vævre playmaker sikker på sine straffekast.

Holdkammerat Nichlas Hald på venstrebacken steppede i stedet op og overtog en del af de scoringer, som Norlyk i løbet af efteråret har stået for.

I den anden ende kom gæsternes altid skydeglade Michael Damgaard i gang, og det var faktisk HØJ, der takket være en effektiv kontrafase havde en lille overhånd undervejs i første halvleg.

Det var ikke, fordi de to mandskaber udnyttede pausen til at lade de tekniske fejl blive i omklædningsrummet. Der var stadig flere sekvenser, hvor begge hold havde svært ved at kaste og gribe.

Damgaard fortsatte med at have billetterne for gæsterne, mens en velspillende Nichlas Hald sørgede for en del af scoringerne i den anden ende.

Med lidt over fem minutter tilbage fik værterne overhånden efter et par afbrændere og fejl fra HØJ.

Svend Rughave i Mors-Thy-målet stemplede ind med et par vigtige redninger, og i kampens næstsidste minut øgede Rasmus Madsen til 34-31.

I kampens sidste minut kronede Nichlas Hald en fornem præstation med sin niende scoring.

Musiktjenesten Suno, der producerer sange ved hjælp af kunstig intelligens, har indgået et partnerskab med musikkoncernen Warner Music Group.

Partnerskabet skal kompensere og beskytte kunstnere og sangskrivere.

Det fremgår af en udtalelse fra Suno og Warner Music Group ifølge nyhedsbureauet AFP og The Hollywood Reporter.

Med partnerskabet sparkes et civilt søgsmål, som Warner Music Group har rejst mod Suno, til hjørne.

Med søgsmålet blev Suno anklaget for at have stjålet tusindvis af musiknumre for at træne sine AI-modeller.

Warner Music Group omfatter en lang række pladeselskaber og er en af verdens største spillere i musikindustrien.

Koncernen lagde sidste år også sag an mod musiktjenesten Udio, der også genererer musik ved hjælp af kunstig intelligens.

I Danmark har rettighedsorganisationen Koda anlagt sag mod Suno. Koda mener, at Suno har krænket danske kunstneres og sangskriveres ophavsret.

TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet får foreløbigt forbud mod at vise skjulte optagelser, der er en del af dokumentaren “Hvem passer på grisene?”.

Det viser en kendelse fra Retten i Odense tirsdag aften.

I dokumentaren forsøger man at afdække forholdene i danske grisestalde.

Tirsdag er der udelukkende taget stilling til, om de skjulte optagelser som planlagt må blive offentliggjort onsdag. Her var dokumentaren programsat.

TV 2 stiller sig uforstående over for tirsdagens afgørelse og har valgt at kære afgørelsen. Mediet vil onsdag også vise en revideret udgave af programmet. Det siger chefredaktør for dokumentar på TV 2 Michael Nørgaard.

– Kendelsen forhindrer TV 2 i at publicere dele af programmet, men danskerne vil i morgen (onsdag, red.) kunne se forholdene i svinestaldene hos andre ledende personer i landbrugets top, siger han i en skriftlig kommentar.

I hovedsagen er parterne blevet politianmeldt af Danske Svineproducenters formand, Jeppe Bloch Nielsen, for at ville videreføre optagelserne.

Han mener, at de er blevet lavet på ulovlig vis, ved at dyreaktivister er brudt ind i hans grisestalde.

Retten i Odense beskriver det i dagens kendelse også som ulovlig indtrængen hos formanden. Dog tvinges parterne hverken til at udlevere eller destruere de videooptagelser, som de har fået fingre i.

Både TV 2 og Kompagniet har undervejs i forløbet fastholdt, at de ikke selv har lavet optagelserne, men at de har vidst, hvem der har lavet dem.

Af hensyn til kildebeskyttelse har de dog ikke identificeret vedkommende.

Jeppe Bloch Nielsen glæder sig tirsdag aften over rettens kendelse.

– Jeg er lidt målløs, for selv om jeg synes, at den er soleklar, så havde man ikke turde håbe på, at det ville falde vores vej.

– Det bekræfter mig i, at det betaler sig at stå op for sin ret. Man kan ikke begå indbrud og lave optagelser for at hænge nogle specifikke mænd ud, lyder det.

LandbrugsAvisen har tidligere beskrevet sagen og har i den forbindelse set en mail, som er sendt fra en journalist på Kompagniet til Jeppe Bloch Nielsen.

Af mailen fremgår det, at man på optagelser fra Jeppe Blochs stald ser grise, som vurderes til at være underernærede og dehydrerede.

Jeppe Bloch Nielsen siger i et tv-interview med Kompagniet, som er del af dokumentaren, at indholdet af optagelserne ikke er usædvanligt.

Han siger, at “det indhold, jeg ser på de videoer, det er jo nu engang bare en del af det, der er i en svineproduktion i dag”, har LandbrugsAvisen skrevet.

– Når du driver en svineproduktion, så vil der være udfordringer, siger han tirsdag.

Formanden mener ikke, at udfordringerne er et resultat af, at han har for mange grise, til at han kan holde øje med dem alle.

Kompagniet har i forbindelse med dokumentaren også fået lov til selv at filme i Jeppe Bloch Nielsens stalde.

Men ifølge mailen, som LandbrugsAvisen har omtalt, stopper Jeppe Bloch Nielsen på et tidspunkt optagelserne.

Ifølge formanden selv har han ikke stoppet dokumentarholdet i at filme. Det siger han tirsdag.

– Jeg har sagt til dem, at der var en enkelt gris, som jeg ikke ville have, at de skulle filme. Den var sulten, men fejlede ingenting.

– Men hvis man lægger det rigtige lys, vinkler det rigtigt, gør det om natten med noget dystert lys, så kan du kraftedme få selv en rask gris til at se syg ud, siger han.

Han fastholder, at han intet har at skjule, og at ethvert tv-hold kan komme ind i hans stalde og filme det hele.

I fremtiden bliver det lovpligtigt for katteejere at registrere og mærke deres kæledyr.

Det er en af konsekvenserne af en ny EU-aftale, der skal sikre bedre dyrevelfærd og sporbarhed af hunde og katte.

Aftalen er indgået mellem EU’s medlemslande og EU-Parlamentet. Den er foreløbig, hvilket betyder, at den ikke er blevet endeligt vedtaget.

I Danmark er det allerede lovpligtigt at registrere hunde. Det anbefales desuden af Fødevarestyrelsen, at man også registrerer og mærker sin kat med chip eller tatovering. Nu bliver det så et lovkrav.

De strammede regler for registrering og mærkning er blot et udsnit af aftalens indhold.

Den skal også medføre nye regler for avlere og kenneler. For eksempel et forbud mod at avle hybrider mellem huskatte og vilde katte og krav til plads, motion og foder hos avlere og internater.

Formålet er at sætte ind over for de såkaldte hvalpefabrikker – og killingefabrikker – hvor kæledyr avles under kritisable forhold, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

– Dyr skal behandles ordentligt og ikke handles ulovligt. Så simpelt er det.

– Vi får sat mindstekrav for dyrevelfærd, fastsat regler for sporbarheden og ensartet lovgivningen. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning for dyrevelfærden i Europa, og nu noget, vi skal sørge for, bliver implementeret klogt og ubureaukratisk i Danmark, siger Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Hvalpefabrikker er primært et problem i østeuropæiske lande, hvor kravene til dyrevelfærd ikke er lige så strenge som i Danmark.

Danskerne vil altså mest mærke til de nye dyrevelfærdsregler, hvis de vælger at købe en kat eller hund i udlandet.

Kravet om mærkning og registrering af hunde og katte vil blive indført gradvist, skriver ministeriet.

Der bliver en overgangsperiode på fire år for hunde og katte, der bliver solgt. For privatejede kæledyr går der længere tid – 10 år for hunde og 15 år for katte.

Gårdkatte såvel som gadekatte og gadehunde er undtaget.