Seneste nyheder

USA’s blokade mod iranske havne er indledt, siger præsident Donald Trump ifølge Reuters mandag.

Han siger videre til journalister i Det Hvide Hus, at Iran har “ringet her til morgen”, og at “de gerne vil arbejde på en aftale”.

Det var ikke umiddelbart muligt for Reuters at få bekræftet påstanden.

Trump nævner ikke, præcis hvem han skal være blevet ringet op af.

I slutningen af sidste uge forhandlede USA og Iran med Pakistan som mægler.

Her stødte forhandlingerne på grund i spørgsmål om Irans atomprogram, siger Trump mandag.

Han tilføjer, at han ikke vil acceptere en aftale, der giver styret i Iran mulighed for at få atomvåben.

– Iran får ikke atomvåben, fastslår Trump.

– Vi kan ikke lade et land afpresse eller udnytte verden.

USA’s militær meddelte sent søndag aften dansk tid, at det fra mandag klokken 16 dansk tid vil indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.

Tidligere mandag postede præsidenten et opslag på sit sociale medie, Truth Social, hvor han i skarpe vendinger advarede om, at iranske skibe, der kommer tæt på USA’s blokade af iranske havne, omgående vil blive “elimineret”.

– Hvis nogle af disse skibe kommer bare i nærheden af vores blokade, vil de øjeblikkeligt blive elimineret ved hjælp af det samme drabssystem, som vi bruger mod narkosmuglere på både til havs. Det er hurtigt og brutalt, skrev Trump.

Som reaktion på de amerikanske og israelske luftangreb, der blev indledt 28. februar, har Iran mineret Hormuzstrædet.

Strædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.

Venstre har haft et “fint møde” mandag eftermiddag med den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), som nu på tredje uge arbejder på at danne en regering.

Men selv om mødet var fint, vil det ifølge næstformand Stephanie Lose kræve yderligere samtaler, før Venstre kan tage stilling til, om partiet vil kunne indgå i et regeringssamarbejde.

– Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, siger næstformand Stephanie Lose (V) efter mødet i Statsministeriet.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, deltog ikke i mødet mandag. Han skal holde sig i ro efter en akut øjenoperation i forrige weekend, skrev han mandag morgen på sociale medier.

Stephanie Lose var flankeret af partikollegerne Sophie Løhde og Morten Dahlin på mødet i Statsministeriet.

Torsdagens møde var ifølge næstformanden et “fint møde” og en “åbenhjertig samtale” om den økonomiske politik.

Hun understreger, at Venstre og Socialdemokratiet langtfra er enige på det for Venstre så afgørende område.

– Der var en række ting, som vi så forskelligt på, inden vi gik ind ad døren. Det har jo sådan set ikke ændret sig, selv om vi har haft et fint møde og en åbenhjertig samtale, siger Lose.

Tidligere mandag har SF, De Radikale og Enhedslisten på skift været til møder med Mette Frederiksen. Tirsdag ventes De Konservative også at skulle holde et møde med den kongelige undersøger.

At Venstre og De Konservative kommer til møde i denne uge, skyldes, at Lars Løkke Rasmussen (M) fredag i sidste uge krævede at få de to borgerlige partier med i forhandlingerne.

Ellers ville han ikke deltage i yderligere møder med den kongelige undersøger.

USA’s præsident, Donald Trump, advarer mandag om, at iranske skibe, der kommer tæt på USA’s blokade af iranske havne, omgående vil blive “elimineret”.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Hvis nogle af disse skibe kommer bare i nærheden af vores blokade, vil de øjeblikkeligt blive elimineret ved hjælp af det samme drabssystem, som vi bruger mod narkosmuglere på både til havs. Det er hurtigt og brutalt, skriver Trump.

USA’s militær meddelte sent søndag aften dansk tid, at det fra mandag klokken 16 dansk tid vil indlede en blokade af alle skibe til og fra iranske havne.

Det oplyste det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, søndag på det sociale medie X. Siden har der ikke været yderligere meldinger.

Militæret oplyste søndag, at blokaden vil gælde samtlige skibe fra alle nationer, der anløber eller forlader iranske havne og kystområder – herunder alle iranske havne i Den Persiske Bugt og Omanbugten.

Det amerikanske militær vil dog tillade fartøjer, der ikke er på vej til eller fra Iran, at passere gennem Hormuzstrædet.

Centcom oplyste søndag, at der ville blive givet yderligere oplysninger, før blokaden træder i kraft mandag.

USA’s præsident, Donald Trump, varslede søndag, at blokaden ville blive indført, og at amerikanske styrker ville blokere al skibstrafik i Hormuzstrædet.

Strædet er en afgørende maritim flaskehals for verdens energiforsyning.

Det er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne hav, hvilket gør strædet afgørende for olieeksport fra lande som Saudi-Arabien, Iran og Kuwait.

Omkring 670 fragtskibe lå søndag vest for Hormuzstrædet og havde tilsyneladende ligget fast dér siden slutningen af februar.

Det viser data fra maritime selskaber indsamlet af nyhedsbureauet Bloomberg.

Blandt skibene var 329 olie- eller gastankskibe, som vurderes at have i alt 172 millioner tønder råolie og raffinerede produkter om bord.

Et af de seneste skibe, der forlod Golfen mandag, var “Auroura”, der er ejet af et selskab med base i Indien. Det er lastet med 38.287 ton nafta fra Iran.

Skibet er underlagt amerikanske sanktioner for at transportere olieprodukter fra Iran, skriver nyhedsbureauet AFP.

Forsvar, sikkerhed, velfærd, rent drikkevand og sprøjteforbud skal Socialdemokratiet og Venstre nok blive enige om, men spørgsmålet er, om de to partier kan enes på den økonomiske politik.

Det skal nu testes af. Sådan lyder det fra Venstres næstformand, Stephanie Lose, på vej ind til Statsministeriet og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) mandag.

Lose og Venstre kommer til regeringsforhandlingerne for at have “reelle drøftelser”, så Venstre muligvis kan se sig selv i en kommende regering.

– En ansvarlig økonomisk politik vil til enhver tid være en afgørende vigtig forudsætning for enhver regering, som Venstre skal deltage i, siger Lose.

Hun er til forhandlingerne flankeret af Sophie Løhde og Morten Dahlin. Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er fraværende, da han er ved at komme sig efter en akut øjenoperation.

Venstre er budt velkommen tilbage til regeringsforhandlingerne, efter at Moderaterne i fredags krævede Venstre og De Konservative tilbage i forhandlingerne, ellers ville Moderaterne, som har de afgørende mandater, ikke komme igen til forhandlinger.

– Vi er her først og fremmest, fordi vi har fået en invitation, og så også fordi vi er optaget af, at vi flytter Danmark i den rigtige retning, og i vores optik, der er en ansvarlig økonomisk politik helt afgørende, for at det skal lade sig gøre, siger Lose.

Efter valget har Venstre-toppen betonet, at Venstre har to “oplagte” muligheder. At gå i opposition eller at gå efter en såkaldt blå midterregering, altså uden Socialdemokratiet.

En kommende regering, hvor både Socialdemokratiet og Venstre er med igen, er ikke “så oplagt”, konstaterer Lose igen.

Men Venstre er mødt ind til forhandlingerne for at give det et reelt skud, lyder det.

– Vi er her jo lige præcis for at afsøge villigheden – den reelle villighed til en reformkurs. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at lige præcis det, der handler om en fortsat reformkurs og investering i virksomhedernes konkurrenceevne. Det ved vi godt, at det er noget af det, der er svært for Socialdemokratiet, siger Lose.

Grundet det mener Lose også, at det ikke er så oplagt, at “vi kan finde sammen”.

– Men nu kommer vi for at have helt seriøse drøftelser om, hvad mener vi, der skal til, og selvfølgelig også hvad mener Socialdemokratiet, at der skal til, siger Lose.

Mens det kan blive svært med enighed om den økonomiske politik, så siger Lose som et eksempel, at Socialdemokratiet og Venstre nok skal blive enige om drikkevandet.

– Jeg er ked af, at Venstre er blevet udlagt som nogen i valgkampen, som overhovedet ikke interesserer sig i, hvorvidt der er rent drikkevand. For Venstre er det et ultimativt krav, at vi passer godt på vores drikkevand.

– Det der handler om rent drikkevand og brug af sprøjteforbud. Det er vi sådan set helt trygge ved, at det kan vi sammen finde nogle gode løsninger på, siger Lose.

Ungarns kommende regering vil ikke støtte et hurtigt EU-medlemskab til Ukraine.

Det siger vinderen af søndagens parlamentsvalg i Ungarn, Péter Magyar fra partiet Tisza, mandag ifølge Reuters.

– Vi taler om et land i krig. Det er helt udelukket at indlemme et land i krig, siger han på et pressemøde.

Spørgsmålet skal tages op ved en folkeafstemning, mener han. Men det er formentlig ikke noget, der vil komme til at ske i det næste årti, tilføjer Magyar.

Han understreger, at alle kandidatlande bør behandles ens.

Han siger videre, at han – som nuværende premierminister, Viktor Orbán – ikke vil være deltager i et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Ungarn kan ikke påtage sig mere gæld, siger han ifølge Reuters.

I marts nedlagde Orbán veto mod et lån fra EU til Ukraine på 90 milliarder euro, efter i december sidste år at have godkendt det på den betingelse, at Ungarn ikke var en del af det.

På mandagens pressemøde antyder Magyar, at han vil være åben for at lade lånet slippe igennem.

Spørgsmålet bør ikke genåbnes, men i stedet implementeres, som det blev besluttet i december, siger han ifølge britiske The Guardian.

Orbán, som har gode forbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin, har systematisk modsat sig EU’s forsøg på at støtte Ukraine.

Og mens Magyar mandag kalder Rusland en “sikkerhedstrussel” og understreger, at Ukraine er offeret i krigen mod Rusland, er Magyar heller ikke en trofast Ukraine-støtte, siger en ukrainsk politiker.

– Man skal ikke kalde Magyar proukrainsk, for det er han ikke. Men ulig Orbán er han ikke antiukrainsk, og det er allerede en god ting, siger Oleksij Hontjarenko, der er medlem af Ukraines parlament, til Reuters.

– Putin har mistet sin vigtigste allierede i Europa, tilføjer han.

Cykelbroen ved Aarhus Hovedbanegård lukkes med øjeblikkelig virkning, fordi undersøgelser har vist svagheder i metalkonstruktionen.

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Broen ligger langs M.P. Bruuns Gade. Under ligger togperronerne.

Det har hele tiden været planen, at broen med cykelparkering skulle renoveres i forbindelse med en større opgradering af togdriften i Aarhus.

Nu er det dog blevet besluttet at fremrykke den renovering.

Undersøgelserne har nemlig vist, at metalplader på broen risikerer at gå i stykker og gøre skade på mennesker eller tog nedenunder.

Pladerne er tærede, og den netop overståede vinter formodes at have accelereret skaderne på dem, skriver TV 2 Østjylland.

Broen lukkes øjeblikkeligt, men frem til onsdag vil det være muligt for ejere at hente deres parkerede cykler.

Er de ikke hentet onsdag, vil de blive flyttet til parkeringspladsen ved Ny Banegårdsgade.

– Jeg er med på, at det kan medføre gener for alle dem, der i en fart skal hente deres cykler og fremover parkere et andet sted, men vi sætter sikkerheden først, siger projektchef Helle Thambo.

– Vi har fået ny viden om broens tilstand i forbindelse med den løbende overvågning, og vi har desværre konstateret, at den er i dårligere stand, end vi havde håbet. Derfor kommer vi til at fremrykke arbejdet på cykeldækket.

Vejbanen kommer ikke til at blive påvirket af ændringerne.

Ungarerne har stemt for et fuldstændigt regimeskifte.

Det siger vinderen af det ungarske parlamentsvalg, Peter Magyar fra partiet Tisza, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP på et pressemøde mandag.

Han opfordrer præsident Tamas Sulyok, der er allieret med den afgående premierminister, Viktor Orbán, til at træde tilbage.

Men inden da skal præsidenten samle det nyvalgte parlament hurtigst muligt, så arbejdet kan komme i gang.

– Vi vil gøre alt i vores magt for at sikre, at dette reelt markerer begyndelsen på en ny æra, siger Magyar ifølge AFP.

– Vi vil gøre alt for at genetablere retssystemet, flertalsdemokrati og fordelingen af magten.

– Vores land har ingen tid at spilde. Ungarn har problemer på alle områder. Landet er blevet plyndret, bestjålet, svigtet, forgældet og ødelagt, siger han videre.

Inden juni ønsker Magyar at åbne et nyt regeringsagentur, der skal bekæmpe korruption, siger han videre ifølge Reuters.

Han understreger på mandagens pressemøde, at Ungarn hører hjemme i Europa.

Magyar har ført valgkamp på kampen mod korruption og et tættere forhold til EU og Nato.

Han vil nu arbejde for at få ændret den ungarske forfatning, så en premierminister kun kan sidde i to perioder.

Mandag siger han videre, at hans kommende regering vil suspendere nyhedsdækningen hos Ungarns statslige medier, indtil man kan sikre, at de sender neutrale nyheder.

Omkring 80 procent af de ungarske medier er under det nuværende regeringsparti Fidesz’ kontrol, lød en vurdering forud for valget fra Marlene Wind, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Péter Magyar siger på mandagens pressemøde, at han regner med, at overgangsperioden fra regeringen under Orbán til ham selv bliver så kort som muligt.

Han vurderer, at valgresultatet kan blive endeligt 4. maj, og herefter kan præsidenten indkalde parlamentet, som skal godkende premierministeren ved en afstemning.

Magyar og hans parti, Tisza, har fået et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Partiet står til 137 af parlamentets 199 pladser og har dermed nok mandater til at kunne ændre i den ungarske forfatning.

Det giver Magyar og hans parti mulighed for at lave om på nogle af de forfatningsændringer, Orbán indførte, og derved imødekomme EU og potentielt få låst op for tæt på 20 milliarder euro i indefrosset EU-støtte.

Tre beboere på et ældrecenter i Kirke Hyllinge blev bestjålet af en kvinde, der var ansat som vikar.

Det har Retten i Roskilde slået fast efter en langvarig proces mod en 37-årig kvinde fra Holbæk, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse mandag.

Beboerne mistede smykker, som senere blev fundet hjemme hos vikaren.

Som konsekvens er kvinden frakendt retten til at arbejde på plejehjem, sygehuse og lignende steder i to år.

Desuden er kvinden idømt fængsel i seks måneder, og der er tale om en ubetinget straf – det vil sige, at den skal afsones.

I dommen, der blev afsagt fredag, er hun dog samtidig frifundet for at have stjålet smykker og kontanter fra andre borgere på ældrecentret og på et plejecenter i Taastrup.

Det er ikke første gang, at den 37-årige stifter bekendtskab med retssystemet. Tidligere er hun blevet dømt for tyveri og databedrageri.

Netop denne fortid skjulte hun, da hun søgte ansættelse i to kommuner og ved to centre på Amager og i Taastrup, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi om dommen.

Kvinden er fra Nordmakedonien, oplyses det. Retten har givet hende en advarsel om udvisning, fremgår det af pressemeddelelsen.

Straffesagen har haft et langvarigt forløb. Tyverierne fandt sted i 2020 og i 2021, og anklagemyndigheden rejste tiltale i 2022.

Men flere gange udeblev kvinden fra planlagte retsmøder eller meldte sig syg. I alt måtte retten beramme 13 retsmøder.

Mandag er det ikke klart, om den dømte vil anke til landsretten.

Odense Universitetshospital (OUH) kommer til at afskedige 60 ansatte i forbindelse med en allerede annonceret sparerunde.

Det siger Niels Nørgaard Pedersen, der er administrerende sygehusdirektør på OUH, til DR.

Sparerunden blev meldt ud i november. Her lød det, at 250 stillinger skulle skæres.

Det er stadig tilfældet, men størstedelen af dem nedlægges ved at skære på kapacitet og ved ikke at genbesætte stillinger, lyder det mandag.

Afskedigelser kommer til at ramme tre grupper på hospitalet, forklarer direktøren til mediet.

– Inden for det sundhedsadministrative – for eksempel lægesekretærer – er der cirka 33 medarbejdere, det er 24 inden for plejepersonale – for eksempel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og så er det tre læger, siger Niels Nørgaard Pedersen.

Nedlæggelserne er en del af en spareøvelse, hvor der skal effektiviseres for i alt 434 millioner kroner i 2028.

Sparerunden gennemføres, mens man fortsat arbejder på at nå i mål med det nye OUH.

Det nye sygehus skulle stå færdigt i slutningen af 2022, men byggeriet er blevet forsinket ad flere omgange.

Forventningen er, at det vil stå færdigt i slutningen af 2027.

Det er umuligt at se en fremtidig regering uden deltagelse af Moderaterne og De Radikale.

Det siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, efter regeringsforhandlinger mandag i Statsministeriet hos den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).

– Både Moderaterne og De Radikale har indset, at vi kan ikke lave nogen regering uden hinanden, siger Lidegaard uden at uddybe yderligere.

Moderaterne sidder umiddelbart med de afgørende mandater, da hverken rød eller blå blok har et flertal.

Tidligere mandag på vej ind til forhandlingerne udtalte Lidegaard, at han er åben for både en rød regering og en midterregering – begge ledet af Socialdemokratiet. Uanset hvad skal De Radikale spille en rolle, er Lidegaards ambition.

Om en midterregering er kommet nærmere mandag, ved Lidegaard ikke.

– Vi har ikke diskuteret det. Men jeg kan sige, at det, som vi nærmer os på det grønne område, det er godt set med De Radikales synsvinkel. Og det vil nok også kræve lidt, hvis vi skal have Venstre med på det, siger Lidegaard – igen uden at uddybe yderligere.

Venstre skal ind til forhandlinger senere mandag. Det sker, efter at Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, fredag havde krævet Venstre og De Konservative ind i forhandlingerne.

Mette Frederiksen har siden valget 24. marts primært forhandlet med partierne i rød blok samt Moderaterne.

Løkke finder det ikke attraktivt at lave politik på det økonomiske område med “den yderste venstrefløj”, lyder det fra ham.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen deltager ikke i mandagens forhandlinger, da han er ved at komme sig efter en øjenoperation. Næstformand Stephanie Lose, Sophie Løhde og Morten Dahlin repræsenterer Venstre til mandagens forhandlinger, oplyser partiet til TV 2.

De Konservative skal til forhandlinger tirsdag.

Det er ikke med Enhedslistens gode vilje, at Venstre og De Konservative er inviteret ind i varmen igen, efter at de to borgerlige partier den seneste tid har set på fra sidelinjen.

Men politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) vil ikke bruge for meget energi på Venstre og Konservative.

– Vi har fokus på vores egne forhandlinger. Vi havde et godt møde, der er god stemning, der er fremdrift på alle de ting, vi diskuterer. Jeg har en god fornemmelse for, at hvis alle er parat til det, så kan det her godt lykkes, siger Dragsted, efter at Enhedslisten har forhandlet med Mette Frederiksen mandag.

– Så nej, jeg er ikke optaget af de forhandlinger (med V og K, red.). Som jeg sagde, da jeg gik ind, så er det min opfattelse, at appetitten hos Socialdemokratiet og Venstre ikke er så stor, efter at de har fået pænt mange tæsk af vælgerne efter valget, siger han.

Chokoladeproducenten Summerbird har øget sit overskud, selv om priserne på kakao har været høje.

I 2025 har Summerbird tjent 13,7 millioner kroner, hvilket er over 40 procent mere end året før.

Det viser virksomhedens regnskab, som er blevet offentliggjort mandag.

I regnskabet skriver ledelsen, at høje kakaopriser “slet ikke” er blevet lagt til salgspriserne i det fulde omfang.

Den højere indtjening er skabt gennem både øget eksport og øget afsætning på hjemmemarkedet.

Desuden er der blevet foretaget nogle besparelser, herunder på medarbejdersiden på alle niveauer, lyder det.

Summerbird blev grundlagt i 1986 i et samarbejde mellem Mikael Grønlykke og hans forældre.

Forældrene, Lene og Sven Grønlykke, står også bag fødevarevirksomheden Løgismose, Michelin-restauranten Kong Hans Kælder og Falsled Kro.

I 2001 åbnede Summerbird sin første butik i København.

I dag findes der 12 butikker fordelt rundt i Danmark og Norge.

Summerbird forventer, at resultatet i år vil lande på niveau med resultatet i 2025.

I flere årtier har Summerbird haft sorte tal på bundlinjen, men i 2022 var der pludselig andre boller på suppen.

Her tabte chokoladeproducenten knap fire millioner kroner.

Direktør Mikael Grønlykke forklarede dengang til Fyens Stiftstidende, at Putins invasion af Ukraine havde vendt vækst til det modsatte.

I regnskabet for 2022 skrev ledelsen, at priserne på økologiske råvarer, emballage og energi var steget væsentligt.

Samtidig blev underskuddet blandt andet forklaret med, at Summerbird i 2022 lukkede sine aktiviteter i Japan.

Den svenske kok og restaurantejer Erik Lallerstedt, som i Danmark blandt andet er kendt for sin serie af sovser, er død.

Han blev 79 år.

Det oplyser datteren Anna Lallerstedt på sociale medier ifølge nyhedsbureauet TT.

Hun skriver, at han sov stille ind efter lang tids sygdom.

– Han var elsket af så mange, og savnet er stort, skriver hun.

Lallerstedts karriere i branchen startede i 1960, og han var ifølge det svenske medie Aftonbladet blandt de første i Sverige, der fik en michelinstjerne.

Han har blandt andet drevet restaurant Gondolen i Stockholm, som han overtog i 1994 og drev frem til og med 2009.

I 2008 lancerede han “Eriks såser”, der kan købes i flere danske butikker og omfatter blandt andet en bearnaise-, peber- og hollandaisesovs.

TT beskriver ham som folkekær i Sverige, og han optrådte hyppigt i tv.

Han er blevet tildelt både den svenske konges guldmedalje og det svenske Gastronomiska Akademiens guldmedalje.

Leif Mannerström – en anden kendt svensk kok og ven af Lallerstedt – siger til svenske Expressen, at han har grædt “den halve nat”.

– Det er en meget stor mand inden for restaurationsbranchen. Der var mange, som lyttede til og gjorde som Erik, siger Mannerström.

Det var allerede tilbage i 1984, at Erik Lallerstedt fik sin første michelinstjerne for restauranten Eriks på Strandvägskajen i Stockholm.

Fusionen mellem Them Andelsmejeri og Arla bliver alligevel ikke gennemført.

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Beslutningen er truffet, efter at parterne har fået en tilkendegivelse fra konkurrencemyndighederne.

Ifølge Henrik Lilballe Hansen, som er chef for Arlas danske forretning, betyder tilkendegivelsen, at det i realiteten ikke er muligt at gennemføre den ønskede fusion.

– Konklusionen er derfor, at det ikke giver mening for os at bruge flere ressourcer på projektet, siger han i meddelelsen.

Henrik Lilballe Hansen ærgrer sig over, at fusionen ikke bliver gennemført, men han glæder sig dog over, at der nu er kommet en afklaring.

Det blev meddelt i april 2025, at Arla ville overtage Them Andelsmejeri.

Them Andelsmejeri blev etableret i 1888 og har i dag cirka 90 medarbejdere. Det ejes af 13 landmænd, hvoraf seks driver økologisk landbrug.

Mejeriet producerer oste i Them, som ligger syd for Silkeborg.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at Arla har trukket sin anmeldelse af fusionen tilbage.

Forinden har styrelsen udtrykt bekymring for, at fusionen kunne skade konkurrencen på flere markeder, lyder det.

Det gælder både inden for fast ost, hård ost og revet ost, men også for økologisk fløde i store mængder og konventionel og økologisk råmælk.

Der er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tale om markeder, hvor Arla allerede har en stærk position, og hvor Them har været en af de få tætte konkurrenter, lyder det.

En fusion mellem de to andelsmejerier kunne ifølge styrelsens undersøgelser medføre en risiko for højere priser på fast og hård ost.

– Det gælder ikke mindst i forhold til Danbo-oste og lignende oste, som i vidt omfang bruges til morgenmad og pålæg, siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, i pressemeddelelsen.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ost den mest værdifulde kategori af mejeriprodukter. Danskernes udgifter til ost udgør ifølge styrelsen cirka fem procent af de samlede fødevareudgifter.

Arla Foods blev etableret i Danmark med sammenlægningen af det daværende MD Foods (tidligere Mejeriselskabet Danmark og Kløver Mælk) og det svenskejede Arla i 2000.

I 2025 blev det meddelt, at Arla vil fusionere med det tyske mejeriselskab DMK Group, der er Tysklands største andelsmejeri.

Hvis fusionen bliver godkendt, resulterer den i Europas største andelsmejerikoncern. Koncernen skal videreføres under Arlas navn.

Norge har “taget” sit regeringskvarter “tilbage”, efter at det blev ramt af Anders Behring Breiviks angreb i 2011.

Det siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, som fremviser sit nye kontor mandag på den officielle åbningsdag.

– Vi byggede Norge op efter krigen. Nu bygger vi Norge op efter terroren. Det er en historisk begivenhed, vi skal markere. Vi har taget det tilbage, siger Støre ifølge nyhedsbureauet NTB.

Regeringskvarteret fik betydelige skader, da Anders Behring Breivik 22. juli 2011 sprængte en bombe i kvarteret, inden han angreb en politisk ungdomslejr på Utøya.

Otte blev dræbt af bomben, og flere bygninger kunne efterfølgende ikke bruges. På Utøya blev 69 personer dræbt.

Genopbygningen af regeringskvarteret, hvor blandt andet statsministerkontorerne lå, har været et langvarigt projekt og er sket i flere trin.

Mandagens officielle åbning finder sted, efter at flere ministerier og statsministerens kontor er flyttet ind, da det første trin nu er færdigt.

– Det er lidt som at have første dag på job, siger Støre under fremvisningen ifølge NTB.

Ifølge den norske regering er der tale om et af de største norske byggeprojekter nogensinde. Kvarteret skal med tiden blive arbejdsplads for omkring 4100 mennesker.

Byggetrin 2 skal efter planen være færdigt i 2029.

De samlede omkostninger ventes at løbe op i over 50 milliarder norske kroner.

– 60 procent af omkostningerne er knyttet til sikkerhed. Det er ikke penge, som vi havde ønsket at bruge, men det er, fordi terroren ramte os, siger han.

– Vi må aldrig glemme, aldrig tie.

Det nye regeringskvarter skal også danne ramme om et permanent mindested for angrebet 22. juli 2011. Det permanente 22. juli-center, som skal formidle viden om angrebet, ventes åbnet senere i år.

Rusland vil ikke lykønske den ungarske politiker Peter Magyar med valgsejren i Ungarn, da landet er på den russiske liste over “uvenlige lande”.

Sådan lyder det fra Kreml, rapporterer det statslige russiske nyhedsbureau RIA ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

Det er en journalist fra Kremls pressekorps, som citerer Kreml-talsmand Dmitrij Peskov for at sige, at Ungarn betegnes som uvenligt, da det tidligere har støttet anti-russiske sanktioner.

Tidligere mandag lød det ellers fra Peskov, at den russiske regering håber på at fortsætte sine “pragmatiske forbindelser” til Ungarn.

Rusland respekterer det ungarske folks valg og ønsker gode relationer til både Ungarn og resten af Europa, sagde den præsidentielle talsperson ifølge Reuters.

Søndag tabte premierminister Viktor Orbán, som har tætte forbindelser til Rusland, valget i Ungarn til sin tidligere partifælle Peter Magyar og hans parti, Tisza.

– Ungarn har taget sit valg. Vi respekterer dette valg. Vi regner med at fortsætte vores meget pragmatiske forbindelser med Ungarns nye ledere, siger Peskov ifølge AFP.

Tonen fra Peskov er noget mildere end fra Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev, som på det sociale medie X har skrevet, at “EU’s kollaps vil accelerere efter det ungarske valg”.

EU-landet Ungarns forhold til Rusland har under Viktor Orbán, som har været premierminister gennem 16 år, ofte været debatteret i de øvrige europæiske lande.

For nylig har historier om hyppig kontakt mellem den nu afgående ungarske regering og den russiske regering ført til yderligere debat.

EU-Kommissionen erklærede sig for nylig “alvorligt bekymret” over en artikel i The Washington Post.

Her sagde en anonym EU-embedsmand til den amerikanske avis, at Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjártó, i årevis havde opretholdt tæt kontakt med sit russiske modstykke, Sergej Lavrov.

Ifølge avisen skulle den ungarske udenrigsminister have holdt sin russiske kollega løbende informeret om drøftelserne i EU. Det skulle være sket, på et tidspunkt hvor Rusland var i krig med Ukraine.

Borgere i Skærbæk kan mandag tale med politiet eller offerrådgivere om en traumatisk hændelse, der udspillede sig sent lørdag aften syd for den sønderjyske stationsby.

Her mistede to drenge på 15 og 16 år livet i en knallertulykke, mens en pige på 15 år og en 21-årig mand kom til skade i forbindelse med ulykken.

De blev bragt til behandling på sygehuset.

På grund af den tragiske ulykke tager Syd- og Sønderjyllands Politi mandag formiddag på cyklende patrulje i Skærbæk.

Her er borgere velkomne til at kontakte betjentene. Det gør politikredsen opmærksom på i en myndighedsmeddelelse på Politi Update.

Desuden vil en mobil politistation samt Offerrådgivningen vil være at finde ved SuperBrugsen mandag mellem klokken 12 og 14.

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykker.

Ved weekendens ulykke var tre knallerter med fire personer involveret, men hvad der nærmere skete, er mandag formiddag endnu uvist.

Sikkert er det dog, at den voldsomme ulykke har påvirket lokalbefolkningen, og blandt andet holdt to skoler i Tønder Kommune mandag morgen en mindestund til ære for de trafikdræbte drenge. Det skriver TV Syd.

– Der var meget stille, og man kunne høre en knappenål falde. Vi var alle berørte, siger Klaus Fog, der er leder på Skærbæk Distriktsskole, til TV Syd.

Drengene har tidligere gået på Skærbæk Distriktsskole, skriver mediet.

At der er tale om en lokalbefolkning i sorg, var også at se søndag på ulykkesstedet på Tøndervej syd for Skærbæk. Det skrev JydskeVestkysten.

Blomster, breve og levende lys var ifølge regionalmediet blevet efterladt på stedet, og i grøften og på cykelstien vidnede resterne af de smadrede køretøjer om den voldsomme ulykke.

Det er praktisk muligt for USA at lave en blokade mod skibe i Hormuzstrædet, som vil til eller fra iranske havne.

Det vurderer Johannes Riber, der er forsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

– Det handler simpelthen om at få deponeret et antal skibe, droner, måske luftenheder, så man kan overvåge, hvilke skibe, der forsøger at komme igennem Hormuzstrædet, siger han.

USA’s præsident, Donald Trump, og det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, har varslet, at man vil sætte gang i en blokade mandag eftermiddag dansk tid.

Ifølge Johannes Riber er det en fordel, at strædet er smalt.

En blokade fungerer ved, at man først anråber skibe, som man ikke ønsker, skal sejle igennem, og beder dem vende om.

Hvis det ikke hjælper, kan man i sidste ende borde skibene, forklarer han.

Johannes Riber pointerer, at USA gjorde noget lignende mod venezuelanske olietankere tidligere på året.

Donald Trump har meldt ud, at skibe, som hverken skal til eller fra Iran, gerne må sejle igennem Hormuzstrædet, hvis det står til USA.

– Hvis man sørger for at opholde sig relativt tæt på nogen af de iranske havne, så kan man sagtens se, hvilke skibe, der kommer ud derfra, og så kan man afvise dem. Det er ikke nogen svær opgave, lyder det fra Johannes Riber.

Han fortæller også, at skibene er forpligtet til at oplyse, hvilken havn, de er sejlet ud fra.

Det er svært at sige, om USA kan stå for en blokade selv, lyder det. Det kommer an på, hvor mange skibe og droner, man vil sætte ind.

– Men udgangspunktet er, at det kan amerikanerne godt selv, siger Johannes Riber.

Søndag lød det fra Trump, at USA ville indlede en blokade af Hormuzstrædet. Senere har Centcom uddybet, at man går efter alle skibe, som enten sejler til eller fra en iransk havn.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas til resten af verden. 20 procent af al verdens olie fragtes under normale omstændigheder gennem strædet.

Trods kritik fra USA’s præsident, Donald Trump, vil pave Leo fortsætte med at udtrykke modstand mod krig.

Det siger han mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters om bord på sit fly på vej til Algeriets hovedstad, Algier.

Udtalelsen kommer, efter at Trump har kritiseret den første amerikanske paves holdninger til udenrigspolitik, herunder Iran.

– Jeg ønsker ikke at gå ind i en debat med ham, siger pave Leo på flyet, mens han hilser på journalister.

– Jeg synes ikke, at evangeliet bør misbruges på den måde, som nogle mennesker gør, fortsætter han ifølge Reuters.

– Jeg vil fortsætte med tydeligt at udtrykke min modstand mod krig, forsøge at fremme fred og dialog og multilaterale forhold mellem stater for at finde løsninger på problemer, siger Leo.

Trump kom søndag med et hårdt angreb på pave Leo på sit sociale medie, Truth Social.

Det var tilsyneladende en reaktion på, at den katolske kirkes overhoved blandt andet har kritiseret Trumps udenrigs- og immigrationspolitik.

– Pave Leo er svag, når det gælder kriminalitet, og elendig i udenrigspolitik, skrev Trump i et længere opslag på Truth Social.

Pave Leo, der blev født i Chicago som Robert Francis Prevost, siger, at han ikke vil lade sig slå ud.

– Jeg er ikke bange for Trump-administrationen, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Paven understreger, at de ting, han siger, ikke er “ment som angreb mod nogen”.

– Jeg er ikke politiker. Jeg inviterer alle mennesker til at prøve at finde måder, hvorpå der kan bygges broer med fred og forsoning, fortsætter han.

Paven har tidligere kaldt Trumps trussel om at ødelægge den iranske civilisation for uacceptabel.

Han har også opfordret til “dyb refleksion” over, hvordan migranter behandles i USA under Trump-administrationen.

En stikprøvekontrol afslører mangler hos knap halvdelen af onlinebutikker med fødevarer på hylderne.

Det skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Styrelsen foretog stikprøvekontrol hos næsten 500 onlineforretninger.

Næsten halvdelen havde ikke tilstrækkeligt styr på reglerne for mærkning af fødevarer.

Mærkningerne skal beskrive varens indhold og skal sikre, at forbrugeren modtager det forventede produkt.

De manglende mærkninger talte blandt andet oplysninger om ingredienser samt mærkningens læsbarhed, synlighed og sprog.

To af de besøgte virksomheder modtog bøder. Begge bøder blev givet for manglende mærkning af allergener.

– Mærkningsoplysningerne har til formål at sikre, at forbrugerne kan træffe et oplyst valg, herunder at de er informeret tilstrækkeligt om allergener, siger Henrik Dammand Nielsen, enhedschef i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Ved køb af færdigpakkede fødevare skal forbrugerne have samme oplysninger om de købte varer, som hvis de handlede i en fysisk butik.

En undtagelse er dog holdbarhedsdatoen og nedfrysningsdatoen. Disse to oplysninger skal blot være tilgængelige ved levering.

Styrelsen mener, at rådgivning er vigtig for, at virksomheder i fremtiden kan overholde reglerne.

– Resultaterne vidner om, at der fortsat er et stort behov for kontrol og vejledning af virksomhederne, siger Henrik Dammand Nielsen.

I alt besøgte fødevarekontrollen 496 virksomheder i forbindelse med stikprøven.

Ud over de to bøder udløste kontrollen primært indskærpelser til virksomhederne, om at de skal overholde reglerne.

Mere sne bidrager til midlertidig vækst i Antarktis.

Siden 2020 har den samlede ismasse i Antarktis været stigende. Det sker, fordi det øgede snefald over verdens største iskappe opvejer tab af is til havet.

Det oplyser DMI i en pressemeddelelse om et studie, der er udgivet i Nature Communications, som DMI også har bidraget til.

Selv om vægtforøgelsen af Antarktis umiddelbart kan lyde som et brud på fortællingen om et smeltende Antarktis, så er dette ifølge DMI forudset.

En opvarmning af atmosfæren, som kan indeholde mere fugt, ville sandsynligvis medføre en øget mængde sne. Dette fænomen ser nu ud til at ske på gletsjerdækket.

Det kan dog hurtigt ændre sig, da mindre ændringer i klimaet kan have store indvirkninger på Antarktis.

– Det er en ømtålelig balance. Snefaldet opvejer lige nu tabet, men vi balancerer på en knivsæg. Små ændringer i atmosfæren eller havet kan hurtigt få regnskabet til at tippe, siger klimaforsker Ruth Mottram fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Studiet bygger på satellitmålinger af Jordens tyngdefelt, hvilket har gjort det muligt at følge ændringerne i den samlede ismasse.

Dataindsamlingen er blevet kombineret med regionale klimamodeller samt globale vejrdata. Den metode har kunnet beregne, hvor meget is der tilføres som sne, og hvor meget der forsvinder.

– Satellitdata viser, at havisen omkring Antarktis er blevet betydeligt mindre. Vi har brugt satellitdata af havis i modellen og kan se en stigning i især vinterens snefald, da der er mere lokal fordampning fra det åbne hav, som ikke længere er dækket af is, siger klimaforsker Abraham Torres ifølge DMI.

Små ændringer i Antarktis’ ismasse kan have betydning for det globale hav, både i form af havstigninger og påvirkning af havstrømme og stormfloder.

Smeltevand fra Antarktis fordeler sig ujævnt i verdenshavene, og kan derfor have forskellige indvirkninger, alt efter, hvilket hav der påvirkes.

Smeltevandet vil særligt belaste stigning af havet i Danmark.

Den midlertidige forøgelse af sne bremser ifølge DMI ikke for den langtidssigtede havniveaustigning.