Seneste nyheder

24. februar 2026

Hongkongs regering kritiserer Mærsks overtagelse af havn i Panama

Hongkongs regering udtrykker stærk utilfredshed med, at Panamas højesteret har annulleret havnekontrakter til Hongkong-baserede firma CK Hutchison.

Det skriver regeringen ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

Regeringen betegner annulleringen som hård og mener, at afgørelsen “alvorligt krænker Hongkongs virksomheders rettigheder og legitime interesser”.

Havnekontrakterne vedrører driften af to havneterminaler ved Panamakanalen ved navn Balboa og Cristóbal.

CK Hutchisons datterselskab Panama Ports Company har siden 1990’erne drevet containerterminaler ved kanalens stillehavs- og atlanterhavsside.

Panamas højesteret afgjorde mandag, at Panamas søfartsmyndighed skal overtage begge havne, indtil to andre selskaber kan overtage dem.

Danske Mærsk i form af datterselskabet APM Terminals Panama skal overtage Balboa. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Schweiziske Mediterranean Shipping Company (MSC) skal overtage Cristóbal.

I en afgørelse fra Panamas søfartsmyndighed i januar lød det, at Mærsk skulle overtage begge havne. Men det har altså ændret sig.

Panamas regering har godkendt to midlertidige koncessionskontrakter med Panamas søfartsmyndighed, der varer op til 18 måneder.

I afgørelsen fra januar lød det, at koncessionen til CK Hutchison annulleres.

Rettens officielle begrundelse for at rive kontrakterne med CK Hutchison over var, at de love og handlinger, som ligger til grund for koncessionsaftalen, er forfatningsstridige.

En koncession er en tidsbegrænset tilladelse fra staten til, at en privat aktør må drive eller udnytte en offentlig infrastruktur eller aktivitet på fastsatte vilkår.

CK Hutchison siger i en udtalelse natten til tirsdag, at Panamas beslutning om at annullere de vigtige havnekontrakter og give midlertidige licenser til Mærsk og MSC er ulovlig.

– CKH anser kendelsen, dekretet, den påståede opsigelse af PPC’s (CK Hutchisons datterselskab, red.) koncession og overtagelsen af terminalerne for at være ulovlige, siger CK Hutchison ifølge Reuters i en udtalelse til Hongkong Stock Exchange.

Ifølge Reuters lyder det videre fra CK Hutchison, at al dets drift af terminalerne Balboa og Cristóbal blev afsluttet mandag.

Panamas præsidentkontor har ikke umiddelbart reageret på Reuters’ anmodninger om en kommentar til CK Hutchinsons udtalelse. Mærsk og MSC har ikke umiddelbart en kommentar til sagen.

Ny amerikansk toldsats træder i kraft efter højesteretsdom

En ny amerikansk toldsats på varer fra lande fra hele verden, som præsident Donald Trump varslede fredag, er trådt i kraft natten til tirsdag lokal tid.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og Bloomberg.

Udmeldingen fra Trump fredag kom, dagen efter at USA’s højesteret erklærede, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

Oprindeligt var toldsatsen på ti procent, men fredag hævede Trump den til 15 procent.

Donald Trump havde ikke juridisk grundlag for at indføre straftold mod en lang række lande, fastslog den amerikanske højesteret.

Ifølge højesteretten overskred Trump sine beføjelser, da han indførte en lang række forhøjede toldsatser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Mandelson løsladt mod kaution – efterforskning fortsætter

Den tidligere britiske ambassadør Peter Mandelson er blevet løsladt mod kaution.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt BBC, på baggrund af en udtalelse fra politiet i Storbritanniens hovedstad, London, natten til tirsdag.

Mandelson blev mandag anholdt af betjente på sin adresse i London. Det skete på baggrund af en mistanke om, at han har begået embedsmisbrug.

– En 72-årig mand, der blev anholdt på baggrund af en mistanke om embedsmisbrug, er blevet løsladt mod kaution, men sagen efterforskes nærmere, skriver politiet i udtalelsen.

På politistationen blev Mandelson afhørt, ligesom der blev foretaget ransagninger på to adresser, skriver politiet.

Det fremgår ikke, hvilket beløb der er blevet betalt i kaution.

Peter Mandelson blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025, men blev fyret fra posten i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med den dømte seksualforbryder og rigmand Jeffrey Epstein.

De senest offentliggjorte dokumenter i sagen om Epstein har afsløret, at Mandelson havde tættere bånd til Epstein end hidtil antaget.

Tidligere på måneden undskyldte premierminister Keir Starmer over for Epsteins ofre for udnævnelsen af Mandelson.

Den tidligere ambassadør efterforskes ifølge nyhedsbureauet AFP for at have sendt følsomme dokumenter til Epstein, mens Mandelson var britisk finansminister. Det skal blandt andet være sket under finanskrisen i 2008.

Politiet har ikke nærmere præciseret, hvilke dokumenter der er tale om.

Den amerikanske forretningsmand Jeffrey Epstein blev i 2008 dømt for rufferi i en sag, der involverede en mindreårig pige.

I 2019 blev han sigtet i en ny sag om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse af mindreårige. Epstein blev anholdt og fundet død i sin celle efter omkring en måned i fængsel.

Peter Mandelson er langt fra den eneste offentlige person, der er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand.

I Storbritannien er det især Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere bar titlen prins, der har været i søgelyset. Han blev i sidste uge anholdt i en sag om muligt embedsmisbrug.

Britiske medier har skrevet, at anholdelsen skyldes dokumenter, der antyder, at Andrew sendte oplysninger til Epstein fra sit arbejde som officiel handelsrepræsentant for Storbritannien.

Tidligere sydkoreansk præsident anker livstidsdom

Den tidligere sydkoreanske præsident Yoon Suk-yeol har tirsdag anket den livstidsdom, som han i sidste uge blev idømt af en sydkoreansk domstol.

Det skriver nyhedsbureauerne Yonhap og AFP.

Yoon blev idømt til livsvarigt fængsel, efter at han var blevet fundet skyldig i at lede til et oprør, da han i december 2024 indførte en kortvarig undtagelsestilstand i Sydkorea.

– Vi mener, at vi har et ansvar for klart at dokumentere problemerne med denne dom – ikke kun i domstolens protokoller, men også for eftertidens domme, skriver Yoons advokater i en udtalelse ifølge AFP.

Færdselsbetjent dræbt i eksplosion i det centrale Moskva

En politibetjent har mistet livet, mens yderligere to betjente er blevet såret, efter at en mand har detoneret en sprængladning nær en patruljevogn i den centrale del af Ruslands hovedstad, Moskva.

Det skriver Ruslands indenrigsministerium natten til tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Eksplosionen skete 00.05 lokal tid – klokken 22.05 dansk tid – nær togstationen Savjolovskij vokzal, meddeler ministeriet.

I udtalelsen fremgår det videre, at gerningsmanden nærmede sig færdselsbetjentene, der sad i deres patruljevogn, hvorefter han detonerede sprængladningen.

Gerningsmanden døde på stedet, skriver ministeriet.

Der er umiddelbart ikke blevet offentliggjort information om identiteten på den afdøde og formodede gerningsmand, ligesom ministeriet ikke har udtalt sig om et motiv for eksplosionen.

Tilstanden på de to sårede betjente er heller ikke umiddelbart oplyst.

Den Russiske Efterforskningskomité (ICRF) der efterforsker alvorlig kriminalitet, oplyser, at komitéen har åbnet en sag om forsøg på drab på en retshåndhævende embedsmand og om ulovlig besiddelse af sprængstoffer.

Det er ikke første gang, at en færdselsbetjent mister livet under en eksplosion i den russiske hovedstad.

I slutningen af december blev to færdselsbetjente dræbt i Moskva, da en formodet gerningsmand detonerede en sprængladning nær betjentenes patruljevogn. Også ved dette tilfælde mistede den formodede gerningsmand livet.

Flere fremtrædende russere er også de seneste år blevet dræbt i eksplosioner i Rusland. Det gælder blandt andet den russiske general Fanil Sarvarov, der i december blev dræbt i en bileksplosion i Moskva.

I april sidste år blev den russiske general Jaroslav Moskalik dræbt af en bilbombe i byen Balasjikha uden for Moskva, mens Igor Kirillov i december 2024 blev dræbt af en bombe, der var placeret på en scooter i Moskva.

Kirillov var leder af Ruslands forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse.

Rusland har tidligere beskyldt Ukraine for at stå bag flere af eksplosionerne.

Tirsdag er fireåret for Ruslands invasion af Ukraine.

USA’s ishockeykvinder takker nej til invitation fra Trump

USA’s kvindelandshold i ishockey takker nej til præsident Donald Trumps invitation til hans State of The Union-tale.

Det siger en talsperson for holdet ifølge det amerikanske medie NBC News.

Det sker, dagen efter at Trump spøgefuldt sagde til herrelandsholdet, at han ville blive stillet for en rigsret, hvis han ikke også inviterede kvinderne.

– Vi er oprigtigt taknemmelige for invitationen, der er blevet sendt til vores guldvindende amerikanske kvindelandshold i ishockey, og vi værdsætter i høj grad anerkendelsen af deres ekstraordinære præstation, siger talspersonen.

– På grund af timingen og tidligere planlagte akademiske og professionelle forpligtelser efter legene (de olympiske lege, red.), er atleterne ikke i stand til at deltage.

Det Hvide Hus er ifølge NBC News ikke vendt tilbage på henvendelser om afvisningen.

– De følte sig beærede over at blive inviteret og er taknemmelige for anerkendelsen, tilføjer spillernes talsperson.

De amerikanske kvinder slog i torsdagens OL-finale Canada og sikrede sig således guldmedaljen.

Søndag vandt USA’s ishockeyherrer også guld – ligeledes efter en sejr mod Canada.

Herrene blev inviteret til State of the Union-talen i et opkald fra Trump søndag aften efter deres sejr. Det er ifølge NBC News endnu uklart, hvorvidt de tager imod invitationen.

– Jeg må sige, vi bliver nødt til at tage kvindelandsholdet med, det ved I godt, sagde Trump, da han inviterede herrelandsholdet.

Uden en invitation til kvindelandsholdet “tror jeg, at jeg nok ville blive stillet for en rigsret,” lød det

USA’s præsident inviteres hvert år til Kongressen for at holde tale om nationens tilstand – State of The Union.

Ifølge ABC News finder Trumps tale sted tirsdag klokken 21.00 amerikansk tid – klokken 03.00 natten til onsdag dansk tid.

Løkke: Vi ønsker ikke en kort pause i Ukraine-krigen

Danmark er ikke interesseret i en pause i krigen i Ukraine, hvis det bliver en kortsigtet pause.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et længere interview med Berlingske.

Det handler om at skabe varig fred og ikke give Ruslands præsident, Vladimir Putin, mulighed for at genopbygge det, som Løkke kalder for en krigsmaskine.

Det er hårdt sagt, anerkender Løkke i interviewet, men:

– Vi ved jo også fra vores egne sikkerhedstjenester, at hvis den her krig slutter på en uheldig måde, som giver Putin mulighed for at genopruste sin krigsøkonomi, så er der en risiko for, at det bare bliver en pause.

– Ikke kun i forhold til Ukraine, men også til andre frontlinjestater, Baltikum og ultimativt Europa, siger Løkke til avisen.

Det handler også om, at Europa ikke kan levere de nødvendige sikkerhedsgarantier endnu.

Hverken USA eller Europa ønsker en våbenhvileaftale endnu, for det vil tvinge europæiske lande til at indsætte soldater i Ukraine, skrev det franske dagblad Le Monde mandag.

Lars Løkke pointerer i interviewet, at “de stærkeste støvler på jorden er de ukrainske”, og at ukrainerne selv skal opretholde freden. “Og så skal der være en backup fra os, og det er vi også klar til at levere”, siger han.

Krigen i Ukraine går tirsdag ind i sit femte år. Rusland invaderede nabolandet om morgenen den 24. februar 2022.

I sidste uge fandt en forhandlingsrunde om Ukraine-krigen sted i Genève i Schweiz med USA som mægler.

Efter møderne lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han ikke var tilfreds med forhandlingsrunden. Mulige kompromisser og et møde mellem lederne blev ikke drøftet tilstrækkeligt, sagde han.

Zelenskyj deltog ikke selv i forhandlingerne. Det gjorde Ruslands præsident, Vladimir Putin, heller ikke.

De to præsidenter har ikke mødt hinanden siden 2019.

USA og Rusland har presset Ukraine til at afgive territorium i den østlige del af landet til russerne. Men det nægter Ukraine.

I et interview med det britiske medie BBC sagde Zelenskyj mandag, at en overtagelse af territoriet kun vil tilfredsstille Putin i et stykke tid.

– Efter min mening kunne han være klar igen på højst et par år. Hvor ville han gå hen næste gang? Det ved vi ikke, men at han vil fortsætte, er et faktum, siger Zelenskyj.

Mere end 70 meldes dræbt i forbindelse med mexicansk kartelleders død

Mere end 70 personer er blevet dræbt i forbindelse med mexicanske specialstyrkers forsøg på at pågribe kartelleder Nemesio Oseguera og i den bølge af vold, der brød ud, da kartellederen søndag døde efter en skududveksling i Tapalpa.

Det oplyser myndigheder i Mexico mandag ifølge nyhedsbureauet AP.

Det fremgår ikke, præcis hvor mange der blev dræbt i forbindelse med selve aktionen mod Oseguera, og hvor mange der sidenhen har mistet livet.

Mexicos forsvarsminister, Ricardo Trevilla, siger mandag ifølge AP, at søndagens aktion sluttede, da specialstyrker fandt Oseguera gemt i underskoven i delstaten Jalisco.

Efter flere skududvekslinger blev otte bevæbnede mænd dræbt, mens kartellederen og to af hans livvagter blev alvorligt såret.

Herefter blev de alle tre taget i politiets varetægt. De døde, mens de var på vej til et hospital i Mexico City, lyder det fra Trevilla.

Nyheden om kartellederens død udløste voldsomme uroligheder i Mexico, hvor kartelmedlemmer blokerede veje i 20 ud af 32 af landets delstater. Der blev desuden sat ild til køretøjer og forretninger.

Mindst 25 medlemmer af landets nationalgarde blev dræbt i de efterfølgende sammenstød, siger Mexicos sikkerhedsminister, Omar Garcia Harfuch, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sikkerhedsministeren siger ifølge AP, at mere end 30 formodede kriminelle blev dræbt i Jalisco, mens yderligere fire blev dræbt i den nærliggende delstat Michoacan.

Medier: Paramount øger købstilbud til Warner Bros

Filmselskabet Paramount har mandag forhøjet sit købstilbud på produktions- og filmselskabet Warner Bros. Discovery.

Det siger unavngivne kilder med kendskab til sagen til mediet Bloomberg og nyhedsbureauet Reuters.

Hvor meget købstilbuddet er blevet øget med, fremgår ikke umiddelbart.

I december lød Paramounts bud på 30 dollar per aktie, mens Netflix forinden havde budt 27,75 dollar per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Sidenhen har Paramount tilbudt at betale en såkaldt “ticking fee” på 0,25 dollar per aktie, der skal betales til aktionærerne, for hvert kvartal fra starten af 2027 og frem, hvor handlen ikke er blevet lukket.

Filmselskabet har desuden tilbudt at betale en regning på 2,8 milliarder dollar – 17,8 milliarder kroner – som det vil koste Warner Bros. Discovery at komme ud af en aftale med Netflix.

Det beløb skal i så fald betales direkte til Netflix.

I starten af december oplyste Netflix, at selskabet havde indgået en aftale med konkurrenten Warner Bros. Discovery om at købe Warner Bros., herunder dets film- og tv-studier og streamingtjenesten HBO Max.

Få dage efter meldte Paramount, at man også var kommet med et købstilbud på Warner Bros. Discovery.

Mandagens nye bud fra Paramount forsøger ifølge en unavngiven kilde, der har talt med Reuters, at imødekomme bekymringer fra Warner Bros. om finansielle sikkerhed.

Både Warner Bros. og Paramount har over for Reuters mandag afvist at kommentere sagen, mens det ikke er lykkedes nyhedsbureauet at få kontakt til Netflix.

Det var i oktober sidste år, at Warner Bros. Discovery, der blandt andet har streamingtjenesten HBO Max og tv-kanalen CNN under sig, formelt satte sig selv til salg.

Herefter er der opstået en heftig budkrig om en af Hollywoods mest attraktive medievirksomheder, der er kendt for succeser som Harry Potter-filmene og tv-serien Game of Thrones.

Paramount er blevet bedt om at afgive sit “bedste og endelige bud”, efter at Warner Bros. tidligere på måneden afviste det bud, der inkluderede en “ticking fee” og et opsigelsesgebyr til Netflix.

Warner Bros. begrundede afslaget med, at købstilbuddet ikke var godt nok, og gav i samme omgang Paramount syv dage til at komme med et revideret tilbud.

Fristen udløber mandag den 23. februar.

Aktivist undskylder racistisk tilråb under britisk filmfest

Da Michael B. Jordan og Delroy Lindo skulle præsentere aftenens første pris til den britiske filmfest Bafta, lød der pludselig et racistisk tilråb rettet mod de to skuespilleres hudfarve.

Ordet blev råbt af den skotske aktivist John Davidson, der har Tourettes syndrom.

I en erklæring, som det britiske medie Sky News bringer mandag aften, siger John Davidson, at han er “dybt rystet (“mortified”, red.), hvis nogen anser mine ufrivillige tics for at være forsætlige eller have nogen betydning”.

Ifølge John Davidson blev publikum i Royal Festival Hall, hvor årets Bafta-priser blev uddelt, orienteret om hans tics på forhånd. Arrangørerne understregede, at eventuelle grove ytringer, han skulle komme til at råbe, ikke afspejlede hans personlige holdninger.

– Jeg blev rørt af den store applaus, der kom efter annonceringen, og følte mig velkommen og forstået i et miljø, der ellers ville være umuligt for mig, siger han ifølge Sky News.

Det britiske medie BBC, som sendte showet, har mandag aften undskyldt for ikke at have fjernet det racistiske tilråb, da showet blev sendt søndag aften på kanalen BBC One med to timers forsinkelse.

Mandag kunne kommentaren stadig også høres på BBC iPlayer, hvor showet kunne streames.

Baby indlagt med livstruende skader: Politiet mistænker vold

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en sag om mulig vold mod en baby på syv måneder.

Babyen blev søndag indlagt på Odense Universitetshospital med livstruende skader.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag aften.

Politiet er mandag aften i gang med at gennemføre tekniske undersøgelser på Brogade i Bredebro i Sønderjylland i samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), som hører under National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Der skal i forbindelse med efterforskningen også tales med mulige vidner.

Politiet forventer at være på stedet nogle timer endnu, er meldingen klokken 22.45.

Politiets efterforskning skal klarlægge omstændighederne med henblik på at afklare, hvordan skaderne er opstået, oplyser myndigheden.

Politiet har for nuværende ikke yderligere oplysninger i sagen.

Svensk ambulance-leverandør skal operere i Nordjylland

Regionsrådet i Region Nordjylland har udpeget den svenske ambulanceleverandør Premedic som ny leverandør af ambulancetjenesten og den liggende patienttransport i Himmerland, Han Herred, Thy og på Mors.

Premedic skal drifte dele af den nordjyske ambulancetjeneste og liggende patienttransport.

Udbuddet dækker 40 procent af den samlede nordjyske ambulancetjeneste.

Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

– Ud fra en samlet vurdering af økonomi og kvalitet havde Premedic den bedste pakke, og de er yderst kompetente og kvalificerede til at varetage den vigtige opgave, som ambulancedriften er, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V) i pressemeddelelsen.

Premedic vil efter planen overtage ambulancedriften fra 1. april 2027 og fem år frem.

Det sker, fordi den nuværende leverandør, PreMed, har valgt at opsige sin kontrakt per 31. marts 2027.

Mens Premedic skal dække 40 procent af den samlede nordjyske ambulancetjeneste, driver Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland fortsat de resterende 60 procent.

Nu begynder arbejdet med at skabe “et tæt og tillidsfuldt samarbejde”, lyder reaktionen fra Den Præhospitale Virksomhed.

– Det er afgørende, at vi implementerer grundigt og omsætter kontrakten til reel kvalitet og tryghed for de nordjyske borgere, siger direktør Maibrit Brandt i pressemeddelelsen.

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance stemte for, at Premedic blev udpeget som ny leverandør.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte for en regional hjemtagelse af hele den nordjyske ambulancetjeneste, oplyser Region Nordjylland.

Frankrig vil ændre ambassadørs ministeradgang efter udeblivelse

USA’s ambassadør i Frankrig, Charles Kushner, undlod at møde op, efter at han blev indkaldt til samtale af landets udenrigsminister.

Det oplyser det franske udenrigsministerium, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Det manglende fremmøde ser ud til at få betydning for Kushners adgang til Frankrigs ministre.

– I lyset af denne tilsyneladende manglende forståelse af de grundlæggende krav til ambassadørmissionen og æren ved at repræsentere sit land har (udenrigsminister Jean-Noël Barrot, red.) anmodet om, at han ikke længere får direkte adgang til medlemmer af den franske regering, skriver ministeriet i en udtalelse.

Ambassadøren blev indkaldt søndag i en sag om amerikanske udtalelser om drabet på den franske højreaktivist Quentin Deranque.

Ministeren indkaldte Kushner til et møde, der skulle have begyndt klokken 19 mandag.

Men i stedet sendte ambassadøren en højtstående embedsmand fra ambassaden – med henvisning til, at Kushner selv havde personlige forpligtelser. Det oplyser en diplomatisk kilde til AFP.

Sagen om Quentin Deranque har i Frankrig øget spliden mellem højre- og venstrefløjen.

Han mistede livet efter at være blevet tævet 12. februar, hvor højre- og venstrefløjsaktivister stødte sammen.

Det skete i udkanten af en højrefløjsprotest i Lyon. Den 23-årige franskmand døde af de hovedskader, han fik.

Både USA’s ambassade og det amerikanske udenrigsministeriums antiterrorafdeling har sagt, at de følger tæt med i sagen. Sidstnævnte har skrevet, at den “bør bekymre os alle”.

– Voldelig radikal venstrefløjspolitik er på vej frem, skrev antiterrorafdelingen sidste uge på det sociale medie X.

Udenrigsminister Jean-Noël Barrot mener, at USA bruger sagen til at fremme amerikanske dagsordner.

– Vi afviser ethvert forsøg på at bruge denne tragedie til politiske formål, sagde han søndag.

Mandag oplyser Frankrigs udenrigsministerium, at Kushner får tilladelse til at fortsætte sine diplomatiske pligter og have “udvekslinger” med embedsmænd.

Charles Kushner er far til Jared Kushner, som er gift med USA’s præsident Donald Trumps datter Ivanka Trump.

Gisèle Pelicot har drukket te med dronning Camilla

Britiske dronning Camilla har mandag mødtes med Gisèle Pelicot, hvis tidligere mand er blevet dømt i en sag om massevoldtægter mod den nu 73-årige franske kvinde.

Det oplyser det britiske kongehus i et opslag på det sociale medie Instagram.

– Dronningen modtog i eftermiddag Madame Gisèle Pelicot i Clarence House, skriver kongehuset med henvisning til en af de kongelige boliger i den britiske hovedstad, London.

– Madame Pelicots mod til at tale på vegne af alle ofre har vundet hende global beundring, og tidligere på måneden udgav hun en erindringsbog, lyder det i opslaget, som er flankeret af et billede af de to kvinder.

Gisèle Pelicots eksmand, Dominique Pelicot, blev i slutningen af 2024 idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have orkestreret voldtægter af sin daværende hustru.

Han rekrutterede overgrebsmændene på nettet.

De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.

Voldtægterne foregik mellem 2011 og 2020.

For nylig udkom Gisèle Pelicot med selvbiografien “Changer le honte de camp”, der på dansk har titlen “En hyldest til livet”.

Mandag har hun drukket te med den britiske dronning i omkring 30 minutter, skriver Reuters.

– Jeg har mødt så mange ofre for voldtægt og seksuelt misbrug, at jeg aldrig troede, jeg kunne blive chokeret over noget længere, men jeg var chokeret over din sag – den efterlod mig målløs, skal dronningen have sagt til Pelicot.

I opslaget fra kongehuset fremgår det, at dronningen har arbejdet for at støtte ofre for seksuel vold og vold i hjemmet i mange årtier, og at hun skrev til Pelicot efter retssagen.

I alt blev 51 mænd dømt i sagen, der vakte international opsigt.

Selv om flere ankede deres domme dengang, var det kun én af dem, der endte med at tage sagen videre til en appeldomstol.

Det var Husamettin Dogan, der ved appeldomstolen blev idømt ti års fængsel. Det var et år mere, end det han blev idømt ved en lavere retsinstans.

Politiet advarer om akvaplaning forårsaget af smeltevand

Med de stigende temperaturer, der har bragt vejret over frysepunktet, er sneen og isen, der har lagt sig over landet, ved at smelte væk.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi får meldinger om smeltevand på vejene flere steder i kredsen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update mandag aften.

– Vi opfordrer derfor til, at man er lidt ekstra opmærksom her i de mørke timer, da der kan være risiko for akvaplaning, lyder det fra myndigheden.

Akvaplaning opstår, når et køretøj kører så hurtigt, at dækket ikke kan nå at fortrænge vandet på vejbanen foran hjulet. Vandet vil derfor trænge ind under dækket og løfte det fra vejen.

Søren Holten Jacobsen, der er chefinstruktør på FDM Sjællandsringen, sagde i et interview med DR i sommeren 2024, at akvaplaning kan skabe meget farlige situationer på vejene.

Hvis det sker, skal man slippe speederen og passe på med at bremse. Man skal styre bilen i den rigtige retning, så man ikke havner i grøften eller rammer de andre trafikanter, lød rådet.

Det varmere vintervejr kommer i kølvandet på den koldeste januar måned målt i 16 år.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut kan man begynde at ane det spæde forår i denne uge.

Mens temperaturen tirsdag vil ligge på mellem 1 og 6 grader, ser det ud til, at den kommer til at stige yderligere onsdag.

For går der hul i skydækket – særligt over den sydlige del af Danmark – kan temperaturen komme helt op på 12-13 grader.

– De mest frosne skal nok beholde den store vinterfrakke på et par dage endnu, men vi andre kan godt begynde at tage lidt mindre tøj på, sagde vagthavende meteorolog Klaus Larsen til Ritzau mandag morgen.

Hollywood-søn nægter sig skyldig i drab på sine kendte forældre

Nick Reiner nægter sig skyldig i at have knivdræbt sine forældre, den 78-årige filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans 70-årige hustru, Michele Singer Reiner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at den 32-årige søn har været stillet for en dommer i Los Angeles County Superior Court mandag aften dansk tid.

Der er berammet indledende retsmøde 29. april, hvor en dommer skal afgøre, om anklagemyndigheden har tilstrækkelige beviser for at gå videre med en retssag.

Parret blev fundet myrdet med “adskillige stiksår” i deres hjem i Los Angeles i december af deres datter, Romy.

Deres søn blev efterfølgende anholdt og sigtet for drab under særligt skærpede omstændigheder.

Han er varetægtsfængslet uden mulighed for kaution.

Nick og Rob Reiner samarbejdede i 2015 om den semibiografiske film “Being Charlie”, der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser.

Filmen handler om en ung mand, der er søn af en guvernør. Manden kæmper for at komme ud af et misbrug og har været inde og ude af behandling.

I den forbindelse fortalte Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug og psykisk sygdom.

Ifølge avisen Los Angeles Times havde Nick Reiner kort inden drabene fået medicin mod skizofreni.

Ifølge New York Times var Nick Reiner i 2020 og et år frem under værgemål.

Aftenen inden drabene var Rob Reiner, Michele Singer Reiner og Nick Reiner til julefest hos komikeren og talkshowværten Conan O’Brien.

Her har flere medier rapporteret, at Nick og Rob Reiner skændtes.

Hvis Nick Reiner bliver dømt for drabene, kan han få livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse. Han kan også idømmes dødsstraf.

Rob Reiner har blandt andet instrueret “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”.

Peter Mandelson anholdt grundet mistanke om embedsmisbrug

Den tidligere britiske ambassadør Peter Mandelson er blevet anholdt på baggrund af en mistanke om, at han har begået embedsmisbrug.

Det oplyser britisk politi mandag, skriver BBC.

Kort forinden berettede mediet The Times ifølge Reuters, at han var blevet ført væk af politibetjente fra sit hjem i London.

Peter Mandelson blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025, men blev fyret fra posten i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med den dømte seksualforbryder og rigmand Jeffrey Epstein.

De senest offentliggjorte dokumenter i sagen om Epstein har afsløret, at Mandelson havde tættere bånd til Epstein end hidtil antaget.

Tidligere på måneden undskyldte premierminister Keir Starmer over for Epsteins ofre for udnævnelsen af Mandelson.

Mandag er den tidligere ambassadør altså blevet anholdt.

– Betjente har anholdt en 72-årig mand mistænkt for embedsmisbrug. Han blev anholdt på en adresse i Camden mandag den 23. februar og er blevet taget med til en politistation i London til afhøring, oplyser politiet i London, Metropolitan Police, i en udtalelse.

– Dette følger efter ransagningskendelser på to adresser i Wiltshire og Camden-områderne, lyder det videre ifølge BBC.

Den amerikanske forretningsmand Jeffrey Epstein blev i 2008 dømt for rufferi i en sag, der involverede en mindreårig pige.

I 2019 blev han sigtet i en ny sag om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse af mindreårige. Epstein blev anholdt og fundet død i sin celle efter omkring en måned i fængsel.

Peter Mandelson er langt fra den eneste offentlige person, der er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand.

I Storbritannien er det især Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere bar titlen prins, der har været i søgelyset. Han blev i sidste uge anholdt i en sag om muligt embedsmisbrug.

Britiske medier har skrevet, at anholdelsen skyldes dokumenter, der antyder, at Andrew sendte oplysninger til Epstein fra sit arbejde som officiel handelsrepræsentant for Storbritannien.

Flere angreb på energisektoren gør genopbygning af Ukraine dyrere

Det vil koste 588 milliarder amerikanske dollar at genopbygge Ukraines økonomi.

Det anslår Verdensbanken, FN, Europa-Kommissionen og den ukrainske regering mandag – dagen inden fireåret for Ruslands invasion af Ukraine – ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er en stigning på 12 procent i forhold til sidste års skøn.

Det skyldes flere angreb på energiinfrastrukturen.

Vurderingen er baseret på data fra 24. februar 2022 til den 31. december 2025.

Det vil sige, at data fra de intensiverede russiske angreb på ukrainske energianlæg i januar og februar ikke er medtaget. Angreb, der ifølge Reuters har efterladt titusinder af mennesker over hele Ukraine uden varme, strøm og vand under den koldeste vinter målt i årtier.

Ud over energiinfrastrukturen er transportområdet og landets boliger blandt de hårdest ramte sektorer.

– Skaderne er enorme og vokser konstant, lyder det i rapporten.

Det samlede skadesomfang er nu mere end dobbelt så stort, som det der blev rapporteret i den første rapport i 2022.

Ødelæggelserne er især koncentreret omkring frontlinjerne og i storbyområderne, herunder i landets hovedstad, Kyiv.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde under et besøg til Ukraine i september 2025, at Danmark støtter Ukraine på både den korte og den lange bane.

– På den korte bane er det afgørende, at vi i Europa øger vores militære støtte og giver Ukraine de bedste kort på hånden. Derfor intensiverer vi også samarbejdet mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder.

– På den lange bane skal vi hjælpe Ukraine med genopbygning og reformer på vej mod EU, sagde Løkke i en pressemeddelelse.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sat gang i Tredje Verdenskrig.

I øjeblikket forsøger Ukraine og Rusland med USA som mægler at forhandle om fred.

Den seneste runde forhandlinger fandt sted i Genéve i Schweiz i sidste uge.

Zelenskyj har afvist at gå med til at afgive land i den østlige del af Ukraine.

Københavns Kommune annullerer Siddiques flytning

Den langvarige boligtvist mellem politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique og Københavns Kommune har nået en foreløbig kulmination.

Københavns Kommune har besluttet at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

Det oplyser Siddique til Ekstra Bladet, efter at han har modtaget afgørelsen.

Folkeregistret i Københavns Kommune bekræfter over for Ritzau at “have truffet afgørelse i Sikandar Siddiques bopælssag”, men har ikke yderligere kommentarer.

Afgørelsen kan betyde, at Sikandar Siddique mister sin plads i Københavns Borgerrepræsentation.

I en skriftlig kommentar til Ritzau siger Sikandar Siddique, at afgørelsen “overrasker ikke”.

– Jeg sagde, at København skulle befries fra zionismen. Det udløste fordømmelser fra den israelske stat, anmeldelser fra zionistiske organisationer og pres helt op på statsministerniveau.

– Nu står vi så her – jeg blev valgt af vælgerne, men fjernet af systemet, lyder det fra Siddique.

Ritzau forsøger at få uddybet svaret fra Sikandar Siddique.

Men han oplyser videre, at han nu vil anke afgørelsen.

I så fald vil sagen ende i Digitaliseringsministeriet, hvor CPR-kontoret hører til. Klagefristen er på fire uger.

Sikandar Siddique blev ved kommunalvalget 18. november valgt til Borgerrepræsentationen i København.

Men her kan han kun sidde, hvis han også bor i kommunen.

Valgte politikere kan miste deres valgbarhed og dermed udtræde af kommunalbestyrelsen, hvis de ikke lever op til reglerne fastsat i kommunalvalgloven.

For at være valgbar skal man have valgret, og det vil Siddique ikke have i Københavns Kommune, hvis han ikke “opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen”.

Det er op til Borgerrepræsentationens medlemmer at beslutte, om et medlem har mistet sin valgbarhed.

Sikandar Siddique fik 3125 personlige stemmer i Københavns Kommune.

Tilbage i maj meddelte Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Det ville Københavns Kommune dog også selv undersøge, og kommunen har altså nu valgt at annullere flytningen.

Sikandar Siddique har gennem hele sagen fastholdt, at han bor i Københavns Kommune.

Volvo tilbagekalder 40.323 biler – batteri risikerer at overophede

Den svenske bilproducent Volvo tilbagekalder over 40.000 af sine elektriske EX30-SUV’er, fordi batteripakkerne risikerer at overophede.

Det oplyser Volvo til nyhedsbureauet Reuters mandag.

– Vi kontakter nu ejerne af alle berørte biler for at vejlede dem om de næste skridt, lyder meldingen fra Volvo.

Ifølge Reuters skal højspændingsbatterierne i bilen udskiftes.

Det bliver uden beregning for ejerne, lyder det.

Indtil da opfordres ejere til at begrænse opladningen af elbilen til maksimalt 70 procent for at eliminere brandrisikoen.

Allerede i december bad Volvo EX30-SUV-bilejerne i ti lande, herunder i USA, Brasilien og Australien, om at parkere væk fra bygninger og om at begrænse opladningen.

En analyse fra Reuters viser, at nye batteripakker vil koste 195 millioner amerikanske dollar. Oveni kommer så logistik og værkstedsomkostninger.

Volvo kalder beregningerne for “spekulative” og oplyser, at man er i dialog med leverandøren om omkostningerne.

Batteriproblemerne kommer, samtidig med at Volvo skal forsøge at gennemføre besparelser for 1,9 milliarder amerikanske dollar, og alt imens at selskabet skal integreres tættere med den kinesiske ejer Geely.

Andre bilproducenter har ligesom Volvo også kæmpet med fejl på bilbatterierne.

Brandrisiko tvang General Motors til at tilbagekalde 140.000 Chevy Bolts-biler i 2020.

I alt 40.323 biler af typerne EX30 Single Motor Extended Range og Twin Motor Performance er berørt.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]