Seneste nyheder

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har ændret sit varsel om snestorm på Bornholm til et varsel om snefygning.

Det skriver DMI’s vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

– Et større snevejr har i går og i nat passeret Bornholm og ligger nu sydøst for Bornholm, men der kan dog stadig falde lidt sne i perioder.

– Der blæser stedvis en frisk til hård vind fra nordøst med kraftige vindstød. Kombination af sne og blæst vil stedvis give snefygning, lyder det.

Varslet gælder frem til fredag eftermiddag klokken 16.00.

Tidligere varslede DMI snestorm i den sydøstlige del af Danmark fra torsdag til fredag. Det blev torsdag aften nedskaleret til kun at gælde Bornholm frem til klokken 12.00 fredag.

Men varslet er altså blevet yderligere nedjusteret.

Torsdag aften lød det fra Bornholms Politis vagtchef Lars Thomsen, at snevejret skabte store problemer for trafikken, og blandt andet færgepassagerer i Rønne havde svært ved at komme rundt på øen.

Oprydning efter bjærgning af en lastbil på E45 på Sønderjyske Motorvej kommer til at trække ind i morgentrafikken.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 03.49 i en opdatering på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Skal du via E45 i sydlig retning her til morgen, må der forventes omkørsel fra Haderslev Nord-afkørslen, lyder det.

Tidligere på natten oplyste kredsens vagtchef Jan Lolk, at E45 er spærret i sydgående retning mellem afkørslerne 67 Haderslev N og 68 Vojens efter to færdselsuheld.

– Det var indledningsvis to personbiler, der var forulykket uden personskade. Men vi bøvler i øjeblikket også med en lastbil, der står på tværs af sporet.

– Der kommer formentlig til at være spærret dernede et par timer endnu, for det fylder hele det sydgående spor, sagde han omkring klokken 03.00.

Der er ikke nogen tilskadekomne i forbindelse med færdselsuheldene, sagde vagtchefen.

Politiet fik den første anmeldelse om færdselsuheldet med to personbiler 00.35.

– Da vi var på vej ud til færdselsuheldet, og da patruljen kørte nordpå, kunne den se, at en lastbil var kørt i grøften længere sydpå. Det er det færdselsuheld, vi er i gang med nu, sagde Jan Lolk.

Færdselsuheldene fandt sted uafhængigt af hinanden.

Politiet formoder, at køretøjerne forulykkede som følge af vejret.

– Der er jo i hvert fald frostgrader mange steder, og vi ved fra Vejdirektoratet, at der bliver saltet. Så man skal køre forsigtigt. Det er altid godt at være opmærksom på føret i vintersæsonen, sagde Jan Lolk.

Politiet opfordrer til, at man sætter farten ned ved det afspærrede område og er opmærksom på beredskaberne på stedet.

– Vi har lukket motorvejen ved afkørsel 67, og der er skiltevogne, der leder trafikken væk fra motorvejen, lød det.

Politiet vil melde ud, når sporet åbnes igen, lød det videre.

– Fra fejebladet blev bestilt omkring klokken 02.00, lød det, at der kom til at gå tre timer. Så der går nok et par timer endnu, sagde han kort før klokken 03.00.

Et fejeblad er et bjærgningskøretøj, der bruges til at løfte, transportere og slæbe køretøjer.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, varslede fra torsdag til fredag snestorm i den sydøstlige del af Danmark.

Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, er fast besluttet på, at der i landet skal afholdes et frit og retfærdigt valg.

Hvornår det vil finde sted, skal dog besluttes som del af en politisk dialog.

Det siger Rodríguez i et interview med NBC News, som er blevet offentliggjort torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hun overtog præsidentposten i Venezuela i begyndelsen af januar. Det skete, efter at USA fjernede præsident Nicolás Maduro fra magten og tog ham med til USA.

I løbet af sin første tid på posten har Delcy Rodríguez fået ros fra USA’s regering, der har præsident Donald Trump i spidsen, for blandt andet at opfylde USA’s krav om adgang til den venezuelanske olieindustri.

Delcy Rodríguez var dog tidligere Maduros vicepræsident, og der er ifølge AFP tvivl om, i hvor høj grad hun vil være villig til at forlige sig med den politiske opposition, som hævder, at præsidentvalget i landet i 2024 blev stjålet fra dem – en holdning, som USA støtter.

Genvalget af Maduro i 2024 er af en stor del af det internationale samfund ikke anerkendt.

I interviewet, der er blevet offentliggjort torsdag, bliver Delcy Rodríguez af NBC-værten Kristen Welker spurgt om, hvorvidt hun forpligter sig til at afholde et frit og retfærdigt valg i landet.

– Ja, absolut, lyder den fungerende præsidents svar.

– Vi vil afholde valg i dette land, selvfølgelig frit og retfærdigt, som det fremgår af forfatningen, siger hun.

– Tidspunktet for valget vil blive fastlagt og besluttet gennem den politiske dialog i dette land.

Fra Rodríguez lyder det også, at Venezuela skal være “fri af sanktioner” for at kunne afholde frie valg.

Hun står i interviewet fast på at forsvare tidligere valg i Venezuela, skriver AFP.

Den venezuelanske leder insisterer til NBC News således på, at Maduro var “den legitime præsident”, og hun siger, at han er uskyldig i amerikanske anklager, han står overfor i USA.

Maduro og hans hustru afventer en retssag for narkorelaterede forbrydelser. Maduro har også selv nægtet sig skyldig.

USA’s forbundspoliti, FBI, øger den dusør, som er blevet udlovet for oplysninger, der kan føre til, at den bortførte Nancy Guthrie bliver fundet.

Dusøren lyder nu på 100.000 dollar – omkring 630.000 kroner – efter at den tidligere lå på 50.000 dollar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 84-årige Nancy Guthrie er mor til Savannah Guthrie, som er vært på NBC-programmet Today, der hver morgen leverer nyheder til millioner af amerikanere.

Nancy Guthrie forsvandt i delstaten Arizona, få timer efter at familiemedlemmer havde sat hende af ved hendes hjem den 31. januar. Hun blev meldt savnet af familien dagen efter, da hun ikke mødte op til gudstjeneste om søndagen.

Hendes mobilitet er meget begrænset, og efterforskere har derfor tidligt i forløbet konkluderet, at hun er blevet bortført, fordi hun ikke menes at kunne have forladt sit hjem uden hjælp.

FBI har ifølge det amerikanske medie CNN torsdag offentliggjort en beskrivelse af en person, som har politiets interesse i sagen.

Det er en person, som kan ses på billeder og videoer, der natten til den 1. februar blev optaget af et overvågningskamera ved den 84-årige kvindes hjem.

Personen beskrives af FBI som en mand på 175 til 178 centimeter med almindelig kropsbygning og iført en sort rygsæk.

– Vi håber, at denne opdaterede beskrivelse vil hjælpe med at samle de tips, vi modtager fra offentligheden, siger FBI’s kontor i Phoenix, der ligger i Arizona.

Siden 1. februar er der blevet indsendt over 13.000 tips til FBI i sagen, oplyser kontoret i Phoenix.

Sherif-kontoret Pima County Sheriff’s Department, som også ligger i Arizona, meddelte onsdag, at de indtil videre har modtaget næsten 18.000 opkald.

Partiet Bangladesh Nationalist Party (BNP) har vundet parlamentsvalget i landet, rapporterer lokale tv-stationer i landet.

Optællingen af stemmer fortsætter natten til fredag lokal tid.

Valget blev afholdt torsdag, og det var det første i Bangladesh, siden en række demonstrationer i 2024 væltede den mangeårige premierminister Sheikh Hasina. Demonstrationerne var drevet af unge studerende.

Omkring klokken 04.00 natten til fredag lokal tid havde BNP ifølge de lokale tv-stationer sikret sig 185 af de i alt 300 pladser i Jatiya Sangsad, som er landets parlament.

Mens optællingen fortsætter, siger ledere i BNP, at partiet regner med at sikre sig 200 pladser – og dermed opnå et flertal på to tredjedele.

Valget bliver anset som afgørende for stabiliteten i det overvejende muslimske land, der har 175 millioner indbyggere.

Flere måneder med dødelige sammenstød og uroligheder – udløst af protesterne mod Hasina – har således også ramt landets største industrier. Det gælder blandt andet tekstilindustrien i Bangladesh, der er verdens næststørste eksportør af tekstil.

– Selvfølgelig vinder BNP flertallet, og det vil endda være en jordskredssejr, siger Amir Khasru Mahmud Chowdhury, medlem af BNP’s topkomité.

– At vinde to tredjedele af pladserne kaldes en jordskredssejr, og jeg tror, vi vil krydse grænsen til 200 pladser.

BNP ledes af premierministerkandidaten Tarique Rahman, som er 60 år og søn af den tidligere premierminister Khaleda Zia og den tidligere præsident Ziaur Rahman.

Partiets valgkampagne har blandt andet handlet om økonomisk støtte til fattige familier, en grænse på 10 år for, hvor længe én person kan være premierminister, styrkelse af landets økonomi og anti-korruptionspolitik.

Shafiqur Rahman, som står i spidsen for det islamistiske parti Jamaat-e-Islami, der i valget er blevet betragtet som BNP’s største konkurrent, har erkendt nederlag, da hans parti indtil videre kun har fået 56 pladser.

Sheikh Hasinas parti, Awami League, som inden hendes afsættelse havde regeret landet i over 15 år, fik ikke lov til at stille op.

Valgdeltagelsen torsdag ser ud til at have overgået de 42 procent, der blev registreret ved det sidste valg i 2024.

Lokale medier rapporteret, at mere end 60 procent af de registrerede vælgere menes at have afgivet deres stemme.

Reuters

I halvandet år har dansk ishockey ventet på premierekampen ved OL, men da det endelig blev alvor i Milano, endte det som en ærgerlig oplevelse.

Danmark tabte nemlig 1-3 til Tyskland og står uden point efter de første 60 minutters arbejde i den stærkt besatte turnering.

Dermed deler Danmark skæbne med stormagter som Finland og Tjekkiet, og intet er tabt endnu. Men spillerne har grund til at være irriterede over, at de ikke fik noget ud af premieren.

For de skabte chancer nok til at vinde kampen og vandt skudstatistikken klart. Med blot en smule mere præcision i afslutningerne og marginaler på den rigtige side, kunne de som minimum have tvunget kampen i overtid.

Nu skød de i stedet tyskernes målmand Philipp Grubauer varm, og Seattle-keeperen sørgede sammen med superstjernerne Leon Draisaitl og Tim Stützle for den kvalitet, der kom til at gøre forskellen.

Det var Draisaitl, der åbnede ballet ved at snitte pucken i nettet bag Frederik Andersen efter sølle 23 sekunders spil. En sand mareridtsstart, som de danske spillere var nogle minutter om at komme sig over.

Men derefter blev det en helt lige kamp, og specielt kæden med Nikolaj Ehlers, Oliver Bjorkstrand og Alexander True voldte tyskerne store problemer.

Ehlers spillede en fremragende kamp og kreerede en stribe muligheder, og en af dem udnyttede Oscar Fisker Mølgaard efter 13 minutter.

Stortalentet skøjtede stort set direkte fra udskiftningsboksen ind foran det tyske mål og omsatte Ehlers’ præcise tværpasning til udligning 1-1.

Publikum i den fuldsatte, midlertidige arena i messecentret Fiera Milano fik forrygende underholdning på den smalle NHL-bane. Tyskerne var i flertal på tribunerne og fik også mest at juble over.

Efter en god dansk start på anden periode slog Stützle til to gange og bragte det danske hold på tynd is.

Først udnyttede han en aflevering fra bag mål, efter at Mølgaard ikke fik tacklet ordentlig af. Og midtvejs i perioden blev det 3-1 i powerplay, mens samme Mølgaard var til afkøling.

Målet var dog retteligt et selvmål af Oliver Lauridsen, der rettede Stützles aflevering uheldigt af, men selvmål spiller man som bekendt ikke med i ishockey.

Det var hård kost for danskerne, der egentlig gjorde mange ting rigtigt. Backerne havde indimellem problemer med tempoet, men løste de fleste situationer med rutine og god placeringsevne.

Offensivt var der masser af fantasi i kombinationerne. Man kunne dog have ønsket sig mere fra kæden med Lars Eller, Nicklas Jensen og Joachim Blichfeld, der brugte for meget tid i egen zone.

Et disciplineret tysk hold holdt sig fra straffeboksen, og derfor fik man aldrig det danske powerplay at se.

Det eneste danske overtal kom i slutminutterne, hvor landstræner Mikael Gath erstattede Frederik Andersen med en ekstra markspiller i en forgæves satsning.

Snevejr skaber store problemer for trafikken på Bornholm, hvor blandt andet færgepassagerer, der ankommer til Rønne, har svært ved at komme rundt på øen.

Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Lars Thomsen til Ritzau.

Beredskabet arbejder derfor på at finde overnatning til nogle af passagererne.

Det gælder blandt andet et par, der ellers havde sat kursen mod det nordlige af øen.

– De havde forsøgt, men mødte en taxachauffør, der sagde, at det kunne de godt glemme, så de er kørt tilbage til Rønne.

– Det er fuldstændig sneet til oppe i nordenden af Bornholm, siger Lars Thomsen.

Han tilføjer, at overnatningen ikke bliver i færgeterminalen, som det var nødvendigt tidligere på året.

Tidligere på året blev 12 personer indkvarteret i færgeterminalen på grund af snevejr, skriver TV 2 Bornholm.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har fra torsdag til fredag varslet snestorm i den sydøstlige del af Danmark.

Torsdag aften har instituttet nedjusteret varslet til ikke længere at gælde den sydlige del af Danmark.

Nu ventes der kun at komme snestorm på Bornholm. Varslet om snestorm på øen gælder frem til fredag klokken 12, skriver DMI på sin hjemmeside.

Varslet og den voldsomme snemængde, der allerede er faldet, har fået politiet og beredskabet til at lægge planer for, hvordan borgere på øen kan fragtes sikkert hjem.

– Der arbejdes p.t. med en plan for, at færgepassagerer, der er med den sidste ankomst til Rønne klokken 23.50, tilbydes bustransport ud på øen med en sneplov foran, skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

TV 2 Bornholm skriver, at passagerer netop er blevet orienteret på færgen.

– Hvis nogen skal ud på øen med bus, skal man henvende sig i bistroen, skal beskeden have lydt ud af højtalerne på færgen.

Den britiske kabinetssekretær Chris Wormald forlader sin post.

Det meddeler premierminister Keir Starmers kontor ifølge flere medier.

Chris Wormald er det tredje medlem af Starmers inderkreds, der forlader sin post inden for få dage.

Det sker i kølvandet på de seneste afsløringer i Epstein-sagen, der også har kostet Peter Mandelson jobbet som ambassadør i USA og sendt regeringen ud i en krise.

– Jeg er Sir Chris meget taknemmelig for hans lange og fornemme karriere i den offentlige tjeneste, der strækker sig over 35 år, og for den støtte, han har givet mig i det seneste år, siger Starmer i en udtalelse.

– Jeg er nået til enighed med ham om, at han fratræder som kabinetssekretær i dag, lyder det videre.

Der er ikke yderligere oplysninger om, hvad der har ført til Wormalds afgang.

Den konservative oppositionsleder, Kemi Badenoch, siger ifølge tv-stationen BBC, at Chris Wormald nu er blevet “den seneste person, Keir Starmer har smidt under bussen for at redde sig selv”.

Siden december 2024 har Wormald siddet på posten som kabinetssekretær, der i en dansk sammenhæng omtrent svarer til at være departementschef.

Foruden Chris Wormald har også Starmers nære rådgiver Morgan McSweeney og kommunikationschef Tim Allan forladt deres job i de seneste dage.

Det skyldes, at de senest offentliggjorde dokumenter i sagen om den afdøde amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein har afsløret, at Mandelson havde tættere bånd til Epstein end hidtil antaget.

Det har udløst nye spørgsmål om, hvordan Mandelson kunne blive udpeget til den vigtige post som Storbritanniens ambassadør i USA.

Sagen har fået britiske medier til at fokusere på, om Starmer selv bør gå af.

Reuters

Fire lastbiler har været involveret i et uheld ud for Ringsted, der spærrer Vestmotorvejen i østgående retning torsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Nikolaj Laursen omkring klokken 21.40.

– Formentlig på grund af vejret er fire lastbiler forulykket, og det spærrer så motorvejen, siger vagtchefen.

Det er endnu uvist, hvad der er sket i uheldet.

– Vi er næsten lige kommet frem dernede, lyder det fra politiets vagtchef.

Umiddelbart er der dog ingen meldinger om, at nogen er kommet til skade i uheldet.

Tidshorisonten er endnu uklar, men Vejdirektoratet forventer, at det er overstået i løbet af natten.

– Det er altid det, der er spændende ved lastbiler, fordi de ikke er sådan lige at flytte. Det vi plejer at gøre, er at tilkalde en tungvognstransport, der kan trække lastbilerne, siger politiets vagtchef.

Politiet råder folk til at køre efter forholdene og følge myndighedernes anvisninger.

USA’s præsident, Donald Trump, meddeler torsdag, at han ikke anerkender en videnskabelig konklusion fra 2009 om, at drivhusgasser truer folkesundheden.

Den såkaldte “endangerment finding” fra 2009 danner grundlag for en række klimalove og tiltag, blandt andet regler om udslip fra biler.

– Denne bestemmelse havde intet faktuelt grundlag, slet ingen, og intet juridisk grundlag, siger Trump torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig gentager han sin holdning om, at menneskeskabte klimaforandringer er et svindelnummer.

– Man skal ikke bekymre sig om det, for det har intet at gøre med folkesundhed, det hele var et svindelnummer, et gigantisk svindelnummer, lyder det fra præsidenten.

Grønne organisationer ser det som Trump-administrationens hidtil mest vidtrækkende tilbagerulning af klimapolitik.

Manish Bapna, som er formand for ngo’en Natural Resources Defense Council, siger til AFP, at det er det “største enkeltstående angreb nogensinde mod USA’s føderale regerings indsats for at tackle klimakrisen”.

Guvernøren i delstaten Californien, Gavin Newsom, er blandt de førende demokratiske politikere, der fordømmer Trumps skridt.

– Denne beslutning forråder det amerikanske folk og cementerer Det Republikanske Partis status som et parti, der er pro-forurening, siger Newsom.

Trumps melding kom ved et arrangement i Det Hvide Hus, hvor præsidenten var ledsaget af chefen for USA’s miljøstyrelse (EPA), Lee Zeldin.

Trump-administrationen har derfor formelt fjernet standarderne for udledning af drivhusgasser fra biler.

Denne ophævelse ventes dog hurtigt at blive udfordret ved domstolene af klimaorganisationer.

Præsident Barack Obama brugte den videnskabelige afgørelse fra 2009 som juridisk fundament for en række regler på klimaområdet.

Afgørelsen slår fast, at seks drivhusgasser – blandt andet CO2 og metan – udgør en fare for folkesundheden, idet de forværrer den globale opvarmning.

Flere af de regler, der blev indført på baggrund af de videnskabelige resultater – herunder grænser for, hvor meget CO2 kulkraftværker må udlede – ventes nu at blive omgjort, efter at Trump har affejet grundlaget for dem.

I et opslag på X advarer tidligere præsident Obama om, at Trumps beslutning om at underkende den “endangerment finding”, der fik Obama-administrationen til at indføre klimalove i 2009, vil få negative konsekvenser.

– Uden den er vi mindre trygge, mindre sunde og mindre i stand til at bekæmpe klimaforandringer, skriver Obama.

– Alt sammen for, at industrien bag fossile brændstoffer kan tjene endnu flere penge.

En ambulance er blevet ramt af en personbil bagfra på Sydmotorvejen nær Vordingborg.

Motorvejen er derfor spærret i nordgående retning.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kasper Skotte til Ritzau.

Hvorvidt ambulancen var i udrykning, vides endnu ikke.

Politi og redningsberedskab er til stede ved åstedet.

Det er endnu uvist, om der er tilskadekomne, men der er tilkaldt tre ambulancer.

– Det skyldes, at der er mange involverede, siger vagtchefen og oplyser, at ambulancen blev påkørt af en personbil, hvori der sad fire personer.

Tidshorisonten for genåbningen er endnu ukendt.

– Vi arbejder på at få lukket af ved afkørsel 41, så trafikken kan blive ledt af der, siger vagtchefen.

Bilister opfordres til at finde alternative ruter og følge politiets anvisninger på stedet.

Politiet hørte indledningsvist om uheldet, da der tikkede en anmeldelse ind om, at en lastbil var kørt af vejen på grund af vejret.

– Imens vi er ude på stedet, bliver en ambulance ramt af en bil også bagfra. Derfor er det to færdselsuheld i ét, siger vagtchefen.

Det er uklart, om ambulancen var til stede for at assistere i uheldet med lastbilen.

Politiet oplyser, at der har været fredeligt i kredsen indtil klokken 18.00, hvor der begyndte at tikke færdselsuheld ind rundtom i det sydlige Sjælland.

– Det er umiddelbart materielle færdselsuheld, hvor der ikke er nogen, der er kommet til skade, siger Kasper Skotte.

I et færdselsuheld omkring Fuglebjerg måtte politiet dog beslaglægge en bil og administrativt inddrage førerretten på en bilist, efter at vedkommende havde kørt ind i en anden bil.

– Der var føreren påvirket et godt stykke over det tilladte – altså det, vi kalder vanvidskørsel, siger vagtchefen.

Politiet kan beslaglægge et køretøj, hvis bilisten har gjort sig skyldig i vanvidskørsel.

Det gælder blandt andet spirituskørsel med en promille over 2,00.

EU-landenes ledere har torsdag samlet sig om flere konkrete forslag, der kan styrke EU’s konkurrenceevne.

Det siger EU’s præsident, António Costa, på et pressemøde efter det uformelle EU-topmøde torsdag.

På den baggrund har torsdagens “strategiske brainstorm” om konkurrenceevne været en succes, mener Costa.

– Vi er nået frem til en ny energi og forståelse om udfordringen, siger António Costa.

Han fastslår, at der er enstemmighed blandt EU-landene om at fortsætte med regelforenkling.

Samtidig er EU-landenes ledere enige om at skabe ét samlet indre marked i løbet af 2026 og 2027, siger Costa.

Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var EU-landenes ledere enige om, at EU-Kommissionen på topmødet i marts skal præsentere en køreplan for styrkelse af det indre marked.

– Der er også enighed om, at der årligt skal præsenteres en rapport om forenkling af regler, siger von der Leyen med henvisning til et af de vigtigste krav fra de europæiske virksomheder.

Lederne er desuden enige om det såkaldte 28. regime, der skal sikre fælles virksomhedsregler på tværs af EU-landene.

Derudover er der krav fra mange EU-lande om at få energipriserne ned, siger António Costa.

– Energiomstillingen er den vigtigste vej til lavere priser og skabe energiuafhængighed. Men det tager tid.

– Derfor har vi brug for løsninger i den mellemliggende periode. Vi vil se på konkrete løsninger på topmødet i marts, siger Costa.

Han ser også enighed blandt EU-landene om, at “Europa skal være åben for handel”.

Derfor skal EU-Kommissionen fortsætte arbejdet med at indgå handelsaftaler for at diversificere handlen ved at inddrage nye lande.

Samtidig var EU-landenes ledere enige om at gå videre med forslaget om en opsparings- og investeringsunion – på engelsk Savings and Investment Union.

– Europa mangler investeringer, og der vil ikke være nogen konkurrenceevne uden yderligere investeringer.

– Jeg er glad for, at der var enstemmighed om at gå videre med forslaget om en opsparings- og investeringsunion, siger António Costa.

Ifølge von der Leyen var der på mødet konkret enighed om, at man skal gennemføre den første fase af unionen senest ved topmødet i juni.

Sker det ikke, så lægger von der Leyen op til, at en mindre gruppe af EU-lande må gå videre alene for at blive færdig.

– Jeg foretrækker, at det sker med alle 27 lande. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så kan vi falde tilbage på “forbedret samarbejde” (enhanced coorporation, red.), siger von der Leyen.

Det er en EU-omskrivning for, at den bedste tænkelige løsning – opbakning fra alle EU-lande – må opgives, så færre lande i stedet får lov at gå videre alene.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, håber, at meldingerne er et signal om, at EU-lederne nu sætter et stop for “unødig regulering, langsommelig processer, høje omkostninger og et indre marked, der stadig er dårligt fungerende”.

– Det er en bunden opgave for EU’s ledere at fjerne alle politiske benspænd for europæisk konkurrenceevne og sætte energi til Europas økonomiske muskler, siger Lars Sandahl Sørensen.

Ukraines allierede har torsdag givet løfter om militær hjælp til Ukraine for et beløb svarende til i alt 220 milliarder kroner.

Det meddeler den britiske forsvarsminister, John Healey.

– Vi kan redde liv, vi kan lægge pres på Putin, og vi kan nå til enighed om fred, men kun hvis vi øger indsatsen sammen, siger han ifølge Reuters på et pressemøde.

Løfterne kom ved et møde i den såkaldte Kontaktgruppe for Ukraines forsvar (UDCG), som også går under navnet Ramstein-gruppen. Her koordinerer godt 50 lande leveringerne af militært udstyr til Ukraine.

Torsdag morgen sagde Natos generalsekretær, Mark Rutte, at Ukraine har brug for mere luftforsvar.

Og det er på vej, lovede han på vej ind til torsdagens møder med Natos forsvarsministre i Bruxelles.

Senest har Storbritannien ifølge Rutte meddelt, at man vil donere en halv milliard pund til luftforsvar i Ukraine. Beløbet svarer til omkring fire milliarder kroner.

Pengene vil også gå til at indkøbe avanceret amerikansk udstyr via det såkaldte PURL-initiativ. Det står for Prioritised Ukraine Requirements List.

Blandt andet har Tyskland og andre lande lovet PAC-3-systemer – eller Patriot Advanced Capability-3 – der anses for at være det mest effektive til at stoppe russiske missilangreb.

Desuden har Norge og Frankrig indgået en aftale, der betyder, at Norge bidrager med et beløb svarende til 2,8 milliarder danske kroner til blandt andet at købe franske glidebomber. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Rutte tilføjer torsdag aften, der kan ventes flere meldinger fra flere lande “snart”.

Støtten til Ukraine kommer på et tidspunkt, hvor byrden i forhold til at forsyne Ukraine med våben er blevet lagt på Europa og Canadas skuldre, efter USA’s præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at USA ikke vil fortsætte sin direkte støtte til Ukraine.

Skolebusserne på Bornholm kommer ikke til at køre fredag morgen.

Det oplyser det bornholmske trafikselskab BAT torsdag aften på sin hjemmeside.

– På grund af kraftig snefygning og fortsat kraftig vind i nat vil skoleruterne være ufremkommelige.

– Derfor har BAT besluttet, at alle skoleruter og den behovsvurderede skolekørsel vil være indstillet i morgen fredag 13. februar 2026, lyder det.

På Bornholm har skoleeleverne først vinterferie i næste uge.

Ud over skoleruterne aflyser BAT også de tidligste busafgange fredag morgen.

Busserne kommer først til at køre fra klokken 06.00, oplyser BAT til TV2 Bornholm.

Torsdag aften har den lokale beredskabsstab holdt et møde om den varslede snestorm. Det oplyser Bornholms Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Den lokale beredskabsstab har været samlet klokken 18.00, og der er meldinger om udbredt snefygning, særligt på Nordlandet og midt på øen.

– Vi opfordrer til, at man kører forsigtigt og overvejer, om det er nødvendigt at køre ud, skriver Bornholms Politi efter mødet.

Bornholms Politi opfordrer desuden til, at fly- og færgepassagerer holder sig orienteret om aktuelle transportmuligheder.

Torsdag aften har flere flyafgange til og fra Bornholm været forsinkede.

Bornholmslinjen, der sejler mellem Rønne og Ystad, melder torsdag aften også om hårdt vejrs varsel.

– På disse afgange medtager vi derfor ikke transporter med levende dyr eller ophængt kød på vogndækket, skriver Bornholmslinjen på sin hjemmeside.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har fra torsdag til fredag varslet snestorm i den sydlige del af Danmark.

På Bornholm gælder varslet frem til fredag klokken 12.00.

I varslingsperioden kan der falde sammenlagt 25 centimeter sne på øen, lyder det fra DMI.

Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune har til DR sagt, at øens veje i løbet af aftenen vil være helt lukkede eller blive svært fremkommelige.

– Sneen begynder at lægge sig derude, og det begynder at fyge, så det bliver værre. Der er hvide veje, og nogle steder er der stadig kørespor, men jo mere sne der kommer, des mere vil det fyge, siger Jesper Hyldig, vagthavende ved Vintertjenesten, til DR.

Bornholms Kommune indstillede snerydningen af vejene klokken 18.00. Herefter har beredskabet taget over.

Der venter en nordisk duel mod Norge, når det danske fodboldlandshold til efteråret skal spille Nations League.

Desuden venter Portugal og Wales også i gruppespillet.

Det står klart efter torsdagens lodtrækning i Bruxelles.

Kampene i Nations League afvikles fra september til november senere på året.

Første spillerunde er i dagene 24.-26. september, mens sjette og sidste runde spilles 15.-17. november.

Danmark var ved torsdagens lodtrækning at finde i Nations Leagues øverste lag.

Slutter Danmark på en af de to øverste pladser i gruppen, venter knockoutfasen i Nations League.

Kvartfinalerne afvikles i marts 2027, mens finalestævnet med de fire sidste nationer løber af stablen i juni.

Ender man på sidstepladsen i gruppen, rykker man ned i Nations Leagues B-lag.

Danmark var i 2024 at finde i kvartfinalen, da landsholdet formåede at spille sig videre fra Nations Leagues gruppefase.

Danmark sluttede som toer i gruppen bag Spanien, men foran Serbien og Schweiz. Kvartfinalen i Nations League blev dog endestationen efter et nederlag til Portugal med sammenlagt 3-5 over to opgør.

Inden efterårets Nations League skal landsholdets VM-skæbne afgøres.

I en VM-playoffkamp venter Nordmakedonien 26. marts. Vinder Danmark, venter enten Irland eller Tjekkiet fem dage senere i en afgørende playoffkamp.

Hvis Danmark vinder de to kampe, vil holdet være kvalificeret til VM til sommer i USA, Canada og Mexico.

EU skal forenkle sine regler, få energipriserne ned og investere i innovation.

Sådan lyder opskriften fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efter et uformelt EU-topmøde med fokus på konkurrenceevne torsdag.

– Jeg er tilfreds med de fremskridt, vi har gjort i dag, siger Emmanuel Macron efter mødet, der blev holdt på det belgiske slot Alden Biesen.

Han peger på, at der på mødet var opbakning til at skabe energimotorveje i Europa for at få energipriserne ned og åbne for, at europæiske virksomheder skal kunne etablere sig i andre EU-lande inden for 48 timer alene via online løsninger.

Frankrigs præsident fastholder dog sit – for nogle EU-lande som Tyskland – kontroversielle forslag om at optage fælles EU-gæld for at investere i innovation.

– Der er ikke noget tabu, når det gælder fælles gæld. Vi har brugt det instrument i de seneste måneder.

– Vi brugte det til at sikre lånet til Ukraine i december, siger Emmanuel Macron.

Han henviser dermed til et topmøde i december, hvor Belgiens premierminister, Bart De Wever, formåede at aflive EU-Kommissionens forslag om at lave et såkaldt erstatningslån fra de indefrosne russiske midler til Ukraine.

I stedet valgte 24 af de 27 EU-lande at give Ukraine et lån på 90 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Dermed fik Macron for alvor taget hul på den franske drøm om at bruge fælles EU-gæld til at finansiere Europas store investeringer.

Et ønske, der dog støder på modstand fra blandt andet Tysklands forbundskansler Friedrich Merz.

– Der er ting, vi skal diskutere. Vi er ikke altid enige om, hvordan EU-budgettet skal finansieres. Så det bør ikke komme som en overraskelse, at vi fortsat er uenige, siger Merz efter torsdagens møde.

Macron gør det dog klart, at der skal handles nu.

Og kan man ikke opnå enighed blandt alle EU-lande senest på et topmøde i juni, så bør EU efter Macrons opfattelse lade en mindre gruppe af lande gå videre med forslag, der kan styrke konkurrenceevnen.

Det har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også åbnet for, når det gælder kapitalmarkedsunionen:

– Vi har brug for at få det over målstregen. Vores virksomheder har brug for kapital lige nu. Så lad os få det gjort i år, sagde von der Leyen onsdag i EU-Parlamentet.

Her fastslog hun, at “plan A” er at få alle 27 EU-lande bag forslaget:

– Men er det ikke muligt, så giver traktaten mulighed for at gå videre med færre lande.

– Og vi skal have fremskridt på den ene eller anden måde for at få revet de barrierer ned, som forhindrer os i at være en sand global gigant, sagde von der Leyen.

Kinesiske Temu forpligter sig i en ny aftale på at betale for affaldshåndteringen, når danske kunders produkter fra platformen bliver til affald i danske skraldespande.

Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

– Det er en sejr for miljøet, at det nu er lykkes at få Temu til at lave en aftale, så de udenlandske virksomheder, der sælger via den store platform, selvfølgelig også bidrager til vores ordentlige og forsvarlige danske måde at håndtere affald og emballage på, udtaler direktør i Miljøstyrelsen Jakob Møller Nielsen.

I oktober trådte et udvidet producentansvar for emballage i kraft.

Det betyder, at en virksomhed skal betale for håndteringen af de produkter, virksomheden har sat på markedet, når produkterne bliver til affald.

Og det har Temu, mere specifikt moderselskabet Whaleco Technology Limited, altså nu forpligtet sig på at gøre, lyder det fra styrelsen.

Temu, der er en platform for en række forhandlere, er en af de mest anvendte netbutikker i Danmark. Netbutikken tilbyder stærkt nedsatte forbrugsvarer, som primært sendes direkte fra Kina til forbrugere i Europa og USA.

I december 2024 sendte Miljøstyrelsen advarselsbreve ud til omkring 1000 kinesiske virksomheder om deres producentansvar.

Det skyldtes, at ingen kinesiske virksomheder ifølge styrelsen havde tilmeldt sig det danske producentansvarsregister, selv om kinesiske varer strømmede ind i Danmark og stadig gør det.

Whaleco Technology Limited har tilmeldt sig den danske ordning Retur, der er en af tre ordninger, der står for at varetage producentansvaret.

Aftalen dækker producentansvar for elektronik, emballage, batterier, fiskegrej, engangsplast og med tiden også tekstiler og andre typer affald, skriver Retur i en pressemeddelelse.

Over for mediet CleantechWatch kalder administrerende direktør i Retur Morten Harboe-Jepsen aftalen for “en milepæl”.

Adspurgt om, hvorvidt aftalen garanterer, at regningen for affaldshåndteringen af alle produkter købt af danske forbrugere via Temu havner hos Temu eller platformens forhandlere, svarer han:

– Ja. Jeg ender med at have en omkostning for affaldshåndtering, og den deler jeg med mine kunder, herunder Temu. Så de får en regning, der svarer til det, de sætter på markedet, siger Morten Harboe-Jepsen til CleantechWatch.

Det søgsmål, som USA’s præsident, Donald Trump, har anlagt mod den britiske tv-station BBC, kommer for retten i USA i februar 2027.

Sagen indledes 15. februar 2027, har en føderal dommer i delstaten Florida besluttet.

Trump har sagsøgt BBC for injurier. Han kræver i alt ti milliarder dollar eller knap 63 milliarder kroner i erstatning.

Trump sagsøgte sidste år den britiske public service-udbyder på grund af dens redigering af en tale, som præsidenten holdt forud for stormen på den amerikanske Kongres 6. januar 2021.

BBC bragte klip fra talen i et dokumentarprogram.

Trump hævder, at BBC’s redigering af hans tale fik det til at fremstå, som om han direkte opfordrede sine tilhængere til at angribe Kongressen.

Tusinder af mennesker stormede Kongressen den dag, hvor kongresmedlemmerne var i færd med at godkende demokraten Joe Bidens valgsejr ved præsidentvalget i 2020.

Sagen er den seneste af flere retssager, som Trump har anlagt mod medier i og udenfor USA.

Den republikanske præsident kræver “erstatning på et beløb på ikke mindre end 5.000.000.000 dollar” for hver af to anklagepunkter mod BBC.

De to punkter handler om påstået ærekrænkelse og overtrædelse af Floridas lov om vildledende og urimelig handelspraksis.

Florida er den delstat, hvor Trump har sin private bolig.

Da søgsmålet blev offentliggjort sidste år, sagde en talsperson for Trumps juridiske team, at den “tidligere respekterede og nu miskrediterede BBC ærekrænkede præsident Trump ved bevidst, ondsindet og vildledende at manipulere hans tale i et åbenlyst forsøg på at blande sig i præsidentvalget i 2024”.

– BBC har et langvarigt mønster for at vildlede sit publikum i dækningen af præsident Trump, alt sammen i tjeneste for sin egen venstreorienterede politiske dagsorden, sagde talspersonen.

To af mediets øverste chefer, generaldirektør Tim Davie og nyhedschef Deborah Turness, forlod sidste år deres poster efter stor kritik af dokumentaren om Trump.

BBC har dog afvist Trumps påstande om ærekrænkelse, selv om BBC’s bestyrelsesformand, Samir Shah, har sendt Trump et brev med en undskyldning.

BBC’s advokater har forsøgt at få sagen afvist med den begrundelse, at retten i Florida ikke har jurisdiktion.

De har også anført, at Trump ikke kan bevise, at dokumentaren, som blev sendt forud for valget i 2024, men ikke i USA, “forårsagede ham nogen påviselig skade”.

– Han blev genvalgt 5. november 2024, efter at dokumentaren blev sendt. Han vandt i Florida med en overbevisende margin på 13 procentpoint og forbedrede dermed sine valgresultater fra 2020 og 2016, hedder det.

AFP

Den malaysiske skuespiller Michelle Yeoh bliver belønnet med en ærespris på den internationale filmfestival i Berlin, Berlinalen.

Prisen bliver overrakt ved åbningsceremonien til årets filmfestival torsdag i den tyske hovedstad.

Michelle Yeoh tildeles æresprisen for sine “enestående præstationer” inden for film, lyder begrundelsen.

– Michelle Yeoh er en visionær kunstner og performer, hvis arbejde trodser grænser, uanset om det er geografisk, sprogligt eller filmisk, siger festivalens direktør, Tricia Tuttle, i en erklæring.

Den 63-årige skuespiller fik sit internationale gennembrud i Bond-filmen “Tomorrow Never Dies” fra 1997. I 2000 udmærkede hun sig i filmen “Tiger på spring, drage i skjul” og fem år senere i “Mit liv som geisha”.

I 2023 skrev Michelle Yeoh historie, da hun var den første kvinde af asiatisk oprindelse, der modtog en Oscar i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolle for sin præstation i “Everything Everywhere All at Once”.

Hun er ligeledes den første person med asiatisk baggrund, der modtager æresprisen ved filmfestivalen i Berlin.

Sidste år blev æresprisen tildelt den britiske skuespiller Tilda Swinton. Den blev første gang uddelt i 1982, hvor modtageren var den amerikanske skuespiller James Stewart.

Michelle Yeoh sad i 1999 i juryen for filmfestivalen. Men i år er det hende, der skal modtage en pris.

– Berlin har altid haft en særlig plads i mit hjerte, siger hun i en erklæring.

– Det var en af de første festivaler, der omfavnede mit arbejde med så stor en varme og generøsitet. At vende tilbage efter alle disse år som en anerkendelse af min rejse inden for film føles virkelig meningsfuldt.

Efter åbningsceremonien torsdag byder de næste ni dage på filmvisninger og premierer, inden årets Berlinale kulminerer lørdag med uddelingen af festivalens hovedpris, Guldbjørnen, for Bedste Film, som 22 forskellige værker er med i opløbet om.

Årets Berlinale åbnes af filmen “No Good Men”, som har en dansk producer og fotograf indover.

Filmen følger den eneste kvindelige kamerakvinde på Kabul TV i Afghanistan.

Der er også verdenspremiere på den dansk-bulgarske film “Lust”, som danske Eva Jacobsen har produceret.

Der er også danske islæt til Berlinale Talents, hvor fem danske filmfolk er iblandt 200 filmskabere, der skal deltage i workshops og debatter under filmfestivalen.

Endelig er de danske børnefilm “Mira” og “Honey” nomineret til en European Children’s Film Association Feature Award for Bedste Europæiske Spillefilm For Børn og Unge 2025.

Prisen uddeles under Berlinalen, men er ellers ikke tilknyttet filmfestivalen.

Nato-landene er hastigt ved at levere på løftet om at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) direkte på forsvar. Og 1,5 procent af bnp på forsvarsrelaterede investeringer.

Dermed tager Europa nu en større rolle i Nato.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde efter Nato-forsvarsministrenes møde i Bruxelles.

– Det jeg så og hørte i dag kan ikke sammenlignes med noget Nato-møde, jeg har deltaget i. Og jeg har været til mange Nato-møder siden 2020.

– Sidste år på topmødet i Haag afgav de allierede et løfte om at bruge i alt fem procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar. Allerede nu kan vi se, at der bliver leveret, siger Mark Rutte.

Han fremhæver blandt andet Danmark som et af de Nato-lande, der allerede nu er på omdrejningshøjde med Nato-målet.

– Nato allierede arbejder på at levere de styrker og kapaciteter, der skal til.

– Allierede som Danmark, Estland, Litauen og Polen er allerede på eller over vores investeringsmål, siger Mark Rutte.

Ifølge Natos generalsekretær gav “alle” Nato-landene omkring bordet input til, hvordan man hurtigt er ved at øge de nationale forsvar.

– Vi ser tegn på en ny tankegang og en samlet vision om et meget stærkere europæisk forsvar i Nato, siger Mark Rutte.

Dermed er de europæiske lande ifølge Rutte ved at levere den mere “fair” fordeling af byrden i alliancen, som USA’s præsident, Donald Trump, har krævet.

I de første uger af 2026 sendte Trump rystelser igennem Nato med kravet om ejerskab over Grønland.

Den amerikanske præsidents langvarige afvisning af at udelukke brug af militærmagt for at overtage Grønland fik flere europæiske allierede til at sætte spørgsmålstegn ved alliances overlevelse.

Men Rutte mener, at det nu er lykkedes Nato at komme videre.

Både med Arctic Sentry-missionen, der skal styrke sikkerheden i Arktis, og gennem de europæiske landes oprustning.

– Nato er en alliance af demokratier med frie medier og politikere fra alle sider, der er valgt af deres befolkninger. Det betyder, at der altid vil være diskussioner i Nato. Det vil være meget kedeligt, hvis det ikke var tilfældet.

– Vi har også set det tidligere i 60’erne, i 70’erne, i 80’erne og for nylig. Jeg er ikke bekymret for det, siger Rutte.

Han er flere gange i opgørene mellem Trump og Europa blevet beskyldt for at se for mildt på den amerikanske præsidents ageren.

Men Rutte mener, at Nato endnu en gang har vist, at man efter diskussioner “altid” lykkes med at samle sig og fokusere på det overordnede mål om at beskytte en milliard mennesker i de 32 Nato-lande.

– Vi skal have et stærkere Nato, og det får vi, når Europa øger sin indsats. Det er præcis, det der nu sker, så USA kan fokusere mere på Indo Pacific-regionen.

– Så jeg mener, at vi står stærkere i dag end for et eller to år siden, siger Rutte.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, deltog ikke i mødet. I stedet var USA repræsenteret af undersekretær for forsvarspolitik, Elbridge Colby.

Han glædede sig over, at de europæiske Nato-lande nu tager større ansvar for det konventionelle forsvar af Europa.

Det vil frigøre USA til at kunne fokusere mere på Kina, samtidig med at USA forsat vil forsvare Europa med de amerikanske atomvåben, der er placeret i Europa.

– Der er nu et virkeligt stærkt grundlag for at arbejde sammen i partnerskab.

– Det er en tilbagevenden til det, Nato oprindeligt var tiltænkt, siger Elbridge Colby.