Seneste nyheder

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) vil hæve bødestraffen for personer, der ikke overholder deres bopælspligt.

Det siger hun til DR.

For det går ud over “vores små lokalsamfund”, når der “spekuleres i at snyde med bopælspligten”, lyder det.

– Vi vil hæve bødestraffen for at sikre, at vi kan afskrække nogle af dem, der spekulerer i at købe helårsboliger – for eksempel på Bornholm eller i andre kommuner – og bare lader dem stå tomme, for det giver ikke liv, siger Sophie Hæstorp Andersen til DR.

Som ejer af en helårsbolig har du pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Bor du der ikke selv, kan du leje den ud til helårsbeboelse.

Overholder du ikke din bopælspligt, kan du i dag få en bøde på op til 10.000 kroner. Ved anden forseelse lyder bøden på op til 20.000 kroner, og det er her, at boligministeren vil sætte ind.

Hun foreslår at hæve taksten, så bøden kan være på op til 100.000 kroner anden gang, bopælspligten ikke bliver holdt.

Der er som udgangspunkt bopælspligt i alle boliger i landet. Det er de enkelte kommuner, der fastsætter reglerne.

Mindst 14 personer døde mandag i det nordvestlige Pakistan efter to bombesprængninger og en skudveksling mellem politi og militante.

Det oplyser en unavngiven sikkerhedsembedsmand.

11 sikkerhedsfolk og tre civile, heriblandt et barn, blev dræbt, lyder det. Mindst 25 blev såret.

De tre hændelser skete uafhængigt af hinanden og fandt sted i Khyber Pakhtunkhwa-provinsen.

Pakistans myndigheder har i en periode kæmpet mod intensiverede optøjer i de sydlige og nordlige provinser, der grænser op til Afghanistan.

Tidligere i februar tog Islamisk Stat (IS) ansvaret for en selvmordsbombe i en moské i hovedstaden Islamabad, hvor mindst 31 blev dræbt, og 169 blev såret.

Den unavngivne sikkerhedskilde fortæller, at et køretøj ladet med eksplosiver mandag aften bragede ind i væggen på et religiøst kollegium i distriktet Bajaur i Khyber Pakhtunkhwa.

Otte medlemmer af Pakistans politi og grænsepersonale blev dræbt, og 10 andre blev såret.

– Eksplosionen fik også tagene på flere huse i nærheden til at kollapse, hvilket dræbte et barn, siger han.

Han siger videre, at antallet af døde kan stige.

I et andet angreb i byen Bannu eksploderede en bombe, som var placeret i en rickshaw ved en politistation. To civile blev dræbt, og 17 andre blev såret, lyder det.

Et andet sted blev tre politibetjente og tre militante dræbt under en eftersøgning i Shangla-distriktet, har politiet i Khyber Pakhtunkhwa oplyst.

De tre militante havde ifølge politiet været involveret i angreb rettet mod kinesiske statsborgere.

Kina har hældt milliarder af dollar i Pakistan de senere år, men kinesisk-finansierede projekter har vakt vrede i befolkningen, og kinesiske statsborgere er flere gange blevet angrebet.

I marts sidste år dræbte en selvmordsbomber fem kinesiske statsborgere og deres chauffør ved at angribe deres køretøj, som efterfølgende styrtede ned i en dyb kløft ud for det bjergrige Karakoram Highway.

Kina er Pakistans nærmeste allierede i regionen og yder gerne bistand for at hjælpe nabolandet, der ofte kæmper med økonomien.

AFP

De første rejsende kan fra mandag bruge Basiskort, som er det nye fysiske alternativ til Rejsekort-appen.

Det skriver selskabet Rejsekort & Rejseplan i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at voksne, pensionister og personer med handikap fra mandag kan checke ind med Basiskortet på de checkpunkter, som er opsat til formålet.

Det er desuden muligt at checke ekstra voksne, børn, cykler og hunde ind.

Med tiden kommer flere funktioner til, så det også bliver muligt for blandt andet børn at få deres eget Basiskort.

Det nuværende Rejsekort og de blå standere, som bruges til at checke ind og ud, udfases til maj. Herefter skal man checke ind via en app på sin telefon eller bruge Basiskort.

Jens Willars, som er kundedirektør i Rejsekort & Rejseplan siger, at Basiskortet er målrettet en bred målgruppe.

Det kan være seniorer, som er digitalt utrygge, personer, som ønsker at rejse anonymt eller forældre, som ønsker at udskyde deres barns første smartphone, siger han i pressemeddelelsen.

Rejsekort & Rejseplan oplyser i pressemeddelelsen, at man med Basiskort modsat det nuværende fysiske Rejsekort skal checke ind og ud, hver gang man står på og af.

Det skal sikre den korrekte pris på tværs af bus, tog, metro og letbane, lyder det.

Rejsekort & Rejseplan har tidligere fået kritik for manglende kommunikation om, at der ville komme en fysisk løsning til dem, der ikke ønsker at bruge en app, når de skal med offentlig transport.

I januar skrev Politiken på baggrund af en aktindsigt, at Forbrugerombudsmanden kort før jul indledte en undersøgelse af, om selskabet havde gjort brug af vildledende markedsføring.

Det skete efter mindst otte klager fra forbrugere om den landsdækkende kampagne, som fortalte, at det fysiske Rejsekort lukker, og at kunder i stedet skal bruge en app til at checke ind.

I kampagnen var det udeladt, at det fysiske Rejsekort bliver erstattet af et andet fysisk kort med navnet Basiskort.

I et skriftligt svar til Politiken i januar fremhævede Jens Willars, at oplysninger om Basiskort fremgik af selskabets hjemmeside, lige som man ville skrue op for kommunikationen, når kortet kunne købes og bruges.

Et Basiskort koster lige som et fysisk Rejsekort 50 kroner. Et anonymt basiskort koster 80 kroner.

Mens man skal sætte penge over på det fysiske Rejsekort, betales rejser med et Basiskort fra et betalingskort eller via MobilePay.

Man kan desuden blive visiteret til at betale med faktura.

Den amerikanske delstat New Mexico iværksætter en undersøgelse af, hvad der skete på Zorro Ranch, der var ejet af den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein.

Det står klart efter et enstemmigt flertal for lovforslaget i Repræsentanternes Hus i New Mexico.

Flere civile søgsmål har beskyldt Epstein for seksuelle overgreb på mindreårige piger på ranchen, som han købte i 1993.

Ranchen var lokalt kendt som “playboy-ranchen”. Den tidligste anklage mod Epstein på ranchen skal have været mod en 16-årig pige i 1996.

Han blev aldrig sigtet for de påståede forbrydelser, før han blev erklæret død i fængslet i 2019, mens han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og overgreb.

Et tværpolitisk udvalg vil indsamle vidneudsagn fra ofre for påståede seksuelle overgreb på ranchen, der ligger omkring 48 kilometer syd for New Mexicos hovedstad, Santa Fé.

Kommissionen skal bestå af fire politikere, der skal identificere gæster på Zorro Ranch og embedsmænd, der muligvis vidste, hvad der foregik, eller deltog i det påståede misbrug på den 7600 hektar store ejendom.

Tidligere i år offentliggjorde det amerikanske justitsministerium millioner af Epstein-dokumenter, der kaster nyt lys over, hvad der skete på Zorro Ranch.

Et dokument viser blandt andet, at Epstein fløj såkaldte massører ind og hyrede lokale massører til at arbejde der.

Afdøde Virginia Giuffre, der udgav en bog posthumt sidste år, har fortalt, at en “massage” betød et seksuelt møde.

Dokumenterne afslører forbindelser mellem Epstein og to tidligere demokratiske guvernører samt en justitsminister i New Mexico.

Kommissionen vil fremlægge foreløbige resultater i juli og en endelig rapport inden årets udgang.

– Han gjorde stort set alt, hvad han ville i den her delstat, uden at nogen stillede ham til ansvar overhovedet, siger Andrea Romero, der er en demokratisk repræsentant i delstaten.

Vidneudsagn til kommissionen kan bruges under fremtidige retsforfølgelser, siger hun.

Advokaten Sigrid McCawley, hvis advokatfirma har repræsenteret hundredvis af Epstein-ofre, roser initiativet.

Hun siger, at Zorro Ranch er blevet overset i føderale undersøgelser, der har fokuseret på Epsteins caribiske ø og rækkehus i New York.

– Mange af ofrene havde oplevelser i New Mexico, og som vi har lært, var der lokale politikere og andre mennesker, der var klar over, hvad der skete i New Mexico, siger McCawley.

Blandt dem var Virginia Giuffre, som har sagt, at hun blev udsat for overgreb mange gange på ranchen.

USA’s forbundspoliti, FBI, afviser nyhedsbureauet Reuters’ anmodning om en kommentar.

Reuters

Den demokratiske senator Mark Kelly overvejer at stille op til præsidentvalget i USA i 2028.

Det fortæller den 61-årige senator fra delstaten Arizona til det britiske medie BBC.

– Det er en alvorlig beslutning. Jeg har bare ikke truffet den endnu, siger Mark Kelly til BBC.

Demokraten overvejer at stille op til præsidentposten, “fordi vi befinder os i meget udfordrende tider”, fortæller han.

Mark Kelly er tidligere astronaut og pensioneret flådekaptajn.

I øjeblikket kæmper han en personlig kamp mod præsident Donald Trumps administration, efter at han i efteråret mindede militæransatte om, at de har ret til ikke at adlyde ulovlige ordrer.

Det skete i en video sammen med fem andre amerikanske lovgivere med en fortid i militæret eller amerikanske eftertjenester.

De nævnte ingen eksempler, men det hang i luften, at påmindelsen var møntet på USA’s angreb på påståede narkobåde i Caribien.

Donald Trump skrev efterfølgende på sit sociale medie, Truth Social, at sådanne udtalelser skulle straffes med døden.

Mark Kelly fortæller til BBC, at han og hustruen, Gabrielle Giffords, har modtaget mange dødstrusler efter Trumps kommentar.

– Vi får dem på ugentlig basis nu. Vi har været nødt til at få sikkerhedsfolk til at beskytte os 24 timer i døgnet, siger Mark Kelly.

– Donald Trump er så hensynsløs i det, han siger. Der er folk derude, som reagerer på det, han siger – og folk, der lytter til ham.

Det amerikanske forsvarsministerium har forsøgt at fratage Mark Kelly den militære rang som kaptajn og hans pension, men en storjury har afvist at rejse tiltale imod ham.

Kelly forventer, at Donald Trump vil tage retlige skridt mod ham, men han vil kæmpe imod.

– Det her stopper ikke ved, at jeg forsvinder. Jeg vil fortsætte med at kæmpe imod det, også selv hvis det går hele vejen til USA’s højesteret, siger demokraten til BBC.

Mark Kelly blev i 1996 tilknyttet den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa. Han deltog i alt i fire rumekspeditioner og har tilbragt mere end 50 dage i rummet. Han stoppede hos Nasa i 2011.

Ud over Mark Kelly overvejer den tidligere demokratiske præsidentkandidat Kamala Harris ifølge BBC at stille op til valget i 2028. Det sagde hun i oktober til mediet.

Samme overvejelser har Californiens guvernør, Gavin Newsom, skriver BBC.

Donald Trump er i øjeblikket i gang med sin anden periode som USA’s præsident.

Selv om den 22. tilføjelse til den amerikanske forfatning forbyder en præsident at blive valgt til posten mere end to gange, så har Trump ikke afvist muligheden.

Irlands vagthund for databeskyttelse, DPC, der handler på vegne af EU, indledte tirsdag en undersøgelse af det sociale medie X vedrørende chatbotten Groks generering af seksualiserede deepfake-billeder.

Det skriver DPC i en udtalelse.

X er ejet af rigmanden Elon Musk.

Undersøgelsen skal klarlægge, om der er sket brud på EU’s generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), fremgår det af udtalelsen.

Den vil undersøge “den påståede skabelse og offentliggørelse af potentielt skadelige, ikke-samtykkende intime eller seksualiserede billeder, der involverer europæere, heriblandt børn, på X”, genereret ved hjælp af værktøjet.

– Formålet med undersøgelsen er at afgøre, om X har overholdt sine forpligtelser i henhold til GDPR med hensyn til de personoplysninger, der behandles om registrerede personer i EU eller EØS, lyder det fra DPC.

Det europæiske hovedkontor tilhørende X ligger i Irland. Derfor er det irske DPC, der forestår undersøgelsen.

I slutningen af januar oplyste EU-Kommissionen, at det indledte en formel undersøgelse mod X i henhold til loven om digitale tjenester (DSA). Den undersøgelse drejer sig også om Grok.

Ifølge DSA er X forpligtet til at mindske risikoen for spredning af ulovligt indhold.

DPC’s vicekommissær, Graham Doyle, siger, at myndigheden har været i dialog med X, “siden medierapporter for første ang dukkede op for et par uger siden om X-brugeres påståede evne til at få Grok-kontoen på X til at generere seksualiserede billeder af rigtige mennesker, herunder børn”.

Det internationale pres for at begrænse Grok er vokset, og som reaktion på det annoncerede nogle lande i januar, at de ville iværksætte undersøgelser af Grok, øge regulering af den eller helt blokere for den.

Malaysia og Indonesien blokerede som de første lande i verden for adgangen til den.

X forsvarede sig i sidste måned med, at det har begrænset Groks billedgenering og -redigering til betalende abonnenter.

Den amerikanske filminstruktør Francis Ford Coppola sørger mandag over tabet af skuespilleren og sin hyppige samarbejdspartner Robert Duvall.

– Sikke et slag at høre om tabet af Robert Duvall. En så stor skuespiller og en så vigtig del af American Zoetrope fra begyndelsen, skriver Francis Ford Coppola på Instagram.

American Zoetrope er et indflydelsesrigt, uafhængigt amerikansk filmselskab grundlagt i 1969 i San Francisco af Francis Ford Coppola og George Lucas.

Robert Duvall medvirkede i Coppolas berømte film “Dommedag nu” og de første to dele af “The Godfather”-trilogien.

Han spillede mafiafamilien Corleones koldblodige og loyale rådgiver i “The Godfather” fra 1972 og efterfølgeren fra 1974.

Også den Oscar-vindende skuespiller Al Pacino, der spiller hovedrollen Michael Corleone i alle tre “The Godfather”-film, hylder den afdøde Robert Duvall.

– Det var en ære at have arbejdet sammen med Robert Duvall, siger Al Pacino ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Han var en født skuespiller, som man siger, og hans forbindelse til faget, hans forståelse og hans fænomenale talent vil altid blive husket. Jeg vil savne ham, tilføjer Al Pacino.

Duvall blev igennem en over 60 år lang karriere kendt som en af Hollywoods mest respekterede og alsidige skuespillere.

Han slog for alvor igennem som skuespiller i 1962 med “Dræb ikke en sangfugl”, hvor en sort mand under depressionen i 30’erne anklages for at have voldtaget en hvid kvinde i Alabama.

I 1983 spillede han hovedrollen i “Den sidste drøm” om en alkoholiseret countrysanger, der forsøger at komme tilbage på ret kurs. Den fik Duvall en Oscar for – nemlig som Bedste Skuespiller.

I Francis Ford Coppolas Vietnam-film “Dommedag Nu” fra 1979 spiller Duvall den maniske oberstløjtnant Bill Kilgore.

Robert Duvall blev 95 år.

Der vil være konsekvenser, hvis Iran ikke vælger at indgå en atomaftale med USA.

Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP om bord på præsidentflyet Air Force One natten til tirsdag dansk tid.

– Jeg tror ikke, de ønsker konsekvenserne af ikke at indgå en aftale, siger Trump.

Meldingen kommer, forud for at delegationer fra USA og Iran skal mødes i Genève i Schweiz tirsdag.

– Jeg kommer til at være involveret i forhandlingerne indirekte, siger han ifølge AFP.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff og Trump svigersøn Jared Kushner vil deltage under forhandlingerne, der mægles af Oman.

Trump har flere gange truet med militær indgriben mod Iran, først på grund af Irans vold mod regeringskritiske demonstranter internt i landet og derefter på grund af landets atomprogram.

USA og nogle europæiske lande er bekymrede for, at målet med programmet er at fremstille en atombombe. Det nægter Iran.

Amerikanerne har tidligere presset på for at drøfte andre emner, heriblandt Irans ballistiske missiler og støtte til væbnede grupper i Mellemøsten. Iran har blandt andet ydet støtte til houthierne, Hamas og Hizbollah.

Mandag lød det ifølge AFP fra Irans udenrigsministerium, at “USA’s holdning til det iranske atomspørgsmål har bevæget sig mod en mere realistisk én”.

Søndag offentliggjorde mediet BBC et interview, hvori Majid Takht-Ravanchi, der er viceudenrigsminister i Iran, sagde, at Iran er klar til at overveje kompromisser, hvis USA til gengæld vil diskutere at løfte sanktioner mod landet.

– Vi er klar til at diskutere dette og andre spørgsmål relateret til vores program, hvis de er klar til at tale om sanktioner, sagde han.

Han sagde desuden, at bolden ligger hos USA, og “hvis de er oprigtige, er jeg sikker på, at vi er på vej mod en aftale”.

Et tidligere forsøg på forhandlinger brød i juni sidste år sammen, da Israel iværksatte overraskelsesangreb på Iran og indledte en 12 dage lang krig, som USA sluttede sig til.

EU er uforberedt på forværrede klimaændringer og bør øge investeringerne i at beskytte medlemslandenes befolkninger mod effekterne af oversvømmelser, skovbrande og ekstreme varmebølger.

Sådan lyder meldingen tirsdag fra EU’s Videnskabelige Råd for Klimaforandringer.

Selvom EU har ambitiøse målsætninger for at nedbringe drivhusgasser, så har indsatsen været utilstrækkelig, når det gælder tilpasningen til de skader, som klimaændringerne allerede forårsager.

Det siger Ottmar Edenhofer, der er formand for rådgivningsorganet.

– Der mangler sammenhæng, koordinering og også budget, siger Ottmar Edenhofer.

Klimaændringer og ekstreme vejrfænomener forvolder årligt skader på europæisk infrastruktur og bygninger for 45 milliarder euro, viser EU-data. Det svarer til 335 milliarder kroner.

Værdien af skaderne er fem gange højere end i 1980’erne.

Hvis ikke EU forbereder sig på effekterne af klimaændringerne, vil det ifølge rådgivningsorganet forværre EU’s konkurrenceevne, belaste offentlige budgetter og medføre øgede sikkerhedsrisici.

Ifølge EU’s Videnskabelige Råd for Klimaforandringer bør der derfor udvikles politikker, der hjælper mennesker og virksomheder med at tilpasse sig den nye virkelighed.

Det skal ske ved at sikre, at der ikke bygges i områder med risiko for oversvømmelse, støtte til tørkeramte landmænd og udvikling af bydesign, der bidrager til nedkøling af byer.

Et andet afgørende punkt er, at der investeres i offentlige varslingssystemer, der kan varsle hurtigere end i dag.

EU bør også overveje muligheden for at etablere forsikring på EU-niveau, mener rådgivningsorganet. Det skyldes, at blot en fjerdedel af de nuværende klimarelaterede ødelæggelser i EU er forsikret.

EU-Kommissionen vil senere på året fremlægge en ny strategi for klimamodstandsdygtighed.

EU’s Videnskabelige Råd for Klimaforandringer anbefaler, at EU på tværs af alle medlemslande forbereder sig på en temperaturstigning på 2,8 til 3,3 grader i år 2100.

Allerede nu er den gennemsnitlige temperatur på Jorden 1,4 procent højere sammenlignet med tiden før industrialiseringen.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, lægger mandag pres på Ukraine forud for denne uges fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine i den schweiziske by Genève.

Amerikanerne optræder som mæglerne i fredsforhandlingerne, der finder sted tirsdag og onsdag.

– Ukraine må hellere komme til forhandlingsbordet, hurtigt, siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One på vej til Washington D.C. ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ukraine er under et stigende pres fra USA for at indgå en aftale for at få stoppet den snart fire år lange krig.

Samtidig kræver russerne, at Ukraine afgiver hele Donbas-området.

Ukraine har afvist at trække sig tilbage fra området. Landet ønsker sikkerhedsgarantier fra vestlige lande for at afskrække Rusland fra at genoptage offensiven, hvis der bliver indgået en våbenhvile.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde for nylig, at USA har givet de krigsførende parter en frist til juni for at nå frem til en aftale. USA’s præsident har før givet ultimatummer i forhandlingerne, som dog er løbet ud i sandet.

En talsperson for Kreml oplyste fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at fredsforhandlingerne i Schweiz skal omhandle de vigtigste spørgsmål, herunder territorier.

Både den russiske præsident Vladimir Putins rådgiver, Vladimir Medinskij, den militære efterretningschef, Igor Kostjukov, og Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev ventes at deltage i forhandlingerne mellem Rusland, Ukraine og USA.

Affald er begyndt at hobe sig op på gadehjørner i den cubanske hovedstad, Havana, og det tiltrækker horder af fluer og har medført en stank af rådden mad.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Affaldet i gaderne er en af de mest synlige konsekvenser af USA’s blokade for olieforsyningen til Caribiens største ø.

Den statsejede nyhedskanal Cubadebate rapporterede tidligere i februar, at kun 44 af Havanas 106 skraldebiler har kunnet køre, efter at blokaden blev iværksat.

Papkasser, brugte poser og plastikflasker har hobet sig op på gadehjørnerne. Nogle beboere har sorteret affaldet for at se, om noget kan genbruges.

Bilister, fodgængere og cyklister er tvunget til at gå uden om de tårnhøje bunker.

– Det er overalt i byen, siger beboeren Jose Ramon Cruz.

– Der er mere end ti dage side, at en skraldebil kom forbi.

Cubas regering har implementeret rationeringsforanstaltninger for at beskytte de vigtigste områder såsom sundhedsvæsenet, forsvaret og fødevare- og vandforsyninger.

Den nationale olieforsyning er faldet dramatisk på blot to måneder.

Olieforsyningerne blev stoppet efter USA’s tilfangetagelse af Venezuelas tidligere præsident Nicolas Maduro kort efter årsskiftet. Venezuela og Cuba har et tæt bånd, og landet var engang Cubas største leverandør af olie.

USA har haft en egentlig embargo mod Cuba siden 1960. Embargoen forhindrer amerikanske virksomheder og borgere mod at handle med Cuba.

De seneste måneder er den amerikanske tilgang dog blevet endnu hårdere, og USA har truet med toldsatser og sanktioner mod lande, der sender forsyninger til Cuba.

En russisk avis rapporterede i sidste uge, at Rusland forbereder sig på at sende råolie og brændstof til Cuba i den nærmeste fremtid, men der blev ikke angivet en specifik dato.

Den amerikanske administration, der ledes af republikaneren Donald Trump, har sagt, at det vil presse den kommunistiske cubanske regering mod politisk forandring.

FN’s generalsekretær, António Guterres, er “meget bekymret” over situationen, sagde hans talsmand, Stephane Dujarric, til journalister mandag.

Han tilføjede, at FN samarbejder med den cubanske regering for at støtte det humanitære arbejde i landet.

– Generalsekretæren vil gerne se, at alle parter går mod dialog og har respekt for international lov igen, sagde Stephane Dujarric.

Reuters

Libanons hær skal bruge mindst fire måneder på at implementere anden fase af militærets plan om at afvæbne den militante gruppe Hizbollah i den sydlige del af landet.

Sådan lyder meldingen fra Libanons regering.

Libanons regering forpligtede sig sidste år til at afvæbne Hizbollah, der var stærkt svækket efter en nylig krig med Israel, og hæren fik til opgave at udarbejde en plan for det.

I januar lød det fra militæret, at det havde afsluttet den første fase af planen, der gælder området mellem Litani-floden og den israelske grænse, der ligger omkring 30 kilometer længere sydpå.

Anden fase gælder området mellem Litani- og Awali-floderne, omkring 40 kilometer syd for Libanons hovedstad, Beirut.

Libanons informationsminister, Paul Morcos, siger på et pressemøde, at regeringen tager hærledelsens præsentation om den anden fase af planen til efterretning.

– Der er en tidsramme på fire måneder, som kan forlænges, afhængigt af tilgængelige kapaciteter, israelske angreb og hindringer på jorden, siger han.

Israel har beskyldt Hizbollah for at opruste igen og har også kritiseret hærens håndtering af opgaven.

Landet har derfor fortsat sine regelmæssige angreb på Libanon, på trods af at der blev indgået en våbenhvileaftale i november 2024. Aftalen afsluttede over et års angreb mellem de to parter.

Israel har desuden fastholdt sine soldater i fem områder i det sydlige Libanon. Hizbollah har modsat afvist at lade sig afvæbne nord for Litani-floden.

Hizbollahs sundhedsministerium oplyser, at israelske angreb mandag dræbte to personer i den sydlige del af landet.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden.

Israel bombede i 2023 og 2024 store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

AFP

Der er åbnet igen på Djurslandmotorvejen, efter at fire køretøjer kørte sammen mandag aften og blokerede det ene spor.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Dion Emdal.

– Der er ryddet op derude og farbart igen, siger han.

De implicerede parter var tre personbiler samt en lastbil. Personerne fra personbilerne blev kørt til tjek på Skejby Sygehus, men ingen var kommet alvorligt til skade, siger Dion Emdal.

Vagtchefen ved Østjyllands Politi oplyste tidligere på aftenen, at snefygning og glatte veje var årsag til uheldet.

– En part blev pludseligt overrasket over, at det føg en del, og så røg bilen over i en lastbil. Så holdt de der, og så kom der yderligere to biler og kørte op i dem, lød det.

Politiet modtog anmeldelsen om uheldet klokken 20.47.

Franske myndigheder har åbnet en efterforskning af en højreorienteret aktivists død sidste uge.

Det siger en offentlig anklager mandag efter hændelsen, der efterforskes som et “bevidst drab” og “grov vold”.

Quentin Deranque døde i en alder af 23 år, efter at han havde fået alvorlige hjerneskader som følge af at være blevet angrebet af “mindst seks” mennesker. Det oplyser anklager Thierry Dran på et pressemøde mandag.

Angrebet har øget spændingerne mellem højre- og venstrefløjen i Frankrig.

Det fandt sted torsdag i forbindelse med en højrefløjsdemonstration mod en venstreorienteret politiker, der skulle tale på et universitet i Lyon.

Der er ikke sket nogen anholdelser ifølge Thierry Dran. Myndighederne arbejder fortsat på at identificere de maskerede og hætteklædte mistænkte, oplyser anklageren.

Frankrig står foran flere valg i et anspændt politisk klima.

I marts er der lokalvalg, mens der i 2027 er præsidentvalg. Her ses det højreorienterede National Samling stå med sin hidtil bedste chance for at få præsidentposten i landet.

Regeringen har langet ud efter retorikken fra venstreorienterede Det Ukuelige Frankrig (LFI) i forbindelse med Deranques død.

Partiet har ifølge regeringen bidraget til et “voldeligt klima” i flere år.

– Der ligger derfor i lyset af det politiske og voldelige klima et moralsk ansvar hos LFI, sagde Maud Bregeon, som er talsperson for regeringen, til franske BFMTV mandag.

Den mangeårige leder af LFI, Jean-Luc Melenchon – der ventes at stille op ved næste præsidentvalg – har afvist, at partiet skulle have et ansvar.

Selve episoden ved demonstrationen er der forskellige udlægninger af.

Det immigrationskritiske kollektiv Nemesis har sagt, at den dræbte Deranque var til stede ved demonstrationen for at beskytte Nemesis-medlemmer.

Nemesis giver en antifascistisk ungdomsgruppe skylden for drabet – nemlig Jeune Garde eller Den Unge Garde, der dog har afvist forbindelser til de “tragiske begivenheder”.

Også Deranque-familiens advokat har afvist Nemesis’ påstand om, at Deranque var der som led i at beskytte Nemesis’ medlemmer.

En anonym kilde tæt på efterforskningen siger, at der var en “aftalt kamp mellem medlemmer af det yderste venstre og det yderste højre”.

AFP

EU kan være på vej til at styrke euroens plads internationalt i kølvandet på USA’s præsident, Donald Trumps, handelsopgør med lande i flere dele af verden.

På mandagens eurogruppemøde var der opbakning til at gå videre med EU-Kommissionens oplæg.

Det siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis på et pressemøde mandag aften.

– Det er ikke et nyt mål. Men den tiltagende globale kompleksitet har givet en ny kontekst og nye grunde til at handle.

– Der er bred enighed blandt landene om at se på mulighederne for at styrke euroen internationalt, siger Valdis Dombrovskis efter mødet.

Han nævner ikke direkte Trump og handelsopgørene med USA som årsag til, at EU-Kommissionen nu fornyer sit pres for at give euroen en større rolle.

Men tanken er en del af EU’s fornyede fokus på uafhængighed, efter at både USA og Kina har demonstreret, at de ikke altid er pålidelige partnere, når det gælder samhandel og køb af vigtige råstoffer.

– En større international rolle for euroen kan være en vigtig hjørnesten i vores strategi for at mindske risici og hjælpe med at skabe økonomisk og finansiel stabilitet og sikkerhed, siger Valdis Dombrovskis.

EU-Kommissionen lægger blandt andet op til, at EU-lande skal gennemføre flere af deres store transaktioner, som for eksempel køb af energi, i euro.

Det vil kunne øge euroens betydning, fordi der ofte er tale om meget store summer, der ellers typisk vil blive afregnet i dollar.

– Øget brug af euroen i international handel er en del af kommissionens forslag. Det forslag var der bred enighed om på mødet i dag, siger Valdis Dombrovskis.

Han mener, at en styrket euro vil have flere fordele, som vil medvirke til at styrke EU’s konkurrenceevne.

– Det kan for eksempel medvirke til at sænke omkostningerne ved at låne. Og det kan skærme EU-importører og -eksportører fra udsving i valutakurserne, siger Valdis Dombrovskis.

Den amerikanske skuespiller Robert Duvall, som blandt andet er kendt fra “Godfather”-filmene og “Dommedag nu”, er død.

Han blev 95 år.

Det skriver hans hustru, Luciana, i et opslag på Robert Duvalls facebookside mandag.

– I går sagde vi farvel til min elskede mand, kære ven og en af de bedste skuespillere i vores tid. Bob gik bort i fred derhjemme omgivet af kærlighed og støtte, skriver hun.

Duvall blev igennem en over 60 år lang karriere kendt som en af Hollywoods mest respekterede og alsidige skuespillere.

Han spillede mafiafamilien Corleones koldblodige og loyale rådgiver i Francis Ford Coppolas “The Godfather” fra 1972 og efterfølgeren fra 1974.

Imens spillede han i Coppolas Vietnam-film “Dommedag Nu” fra 1979 den maniske oberstløjtnant Bill Kilgore.

– Jeg elsker lugten af napalm om morgenen, sagde Duvall i rollen som Kilgore i det, der er blevet et af filmhistoriens mest kendte citater.

I 1983 spillede han hovedrollen i “Den sidste drøm” om en alkoholiseret countrysanger, der forsøger at komme tilbage på ret kurs.

Den fik Duvall en Oscar for – nemlig som Bedste Skuespiller.

– For resten af verden var han en Academy Award-vindende skuespiller, en instruktør, en historiefortæller. For mig var han simpelthen alt, skriver hans hustru.

Robert Duvall, der blev født 5. januar 1931, var søn af en flådeadmiral og en amatørskuespillerinde. Han voksede op i byen Annapolis i delstaten Maryland.

Egentlig startede han ud i militæret – som sin far – men begyndte senere at studere drama i New York.

Her blev han venner med Gene Hackman og Dustin Hoffman, mens de tre kommende kæmpestjerner jagtede selv helt små roller.

Han slog selv for alvor igennem i 1962 med “Dræb ikke en sangfugl”, hvor en sort mand under depressionen i 30’erne anklages for at have voldtaget en hvid kvinde i Alabama.

Hans lange karriere bød på et hav af forskellige roller, men han har selv sagt, at hans yndlingsrolle var som den tidligere Texas Ranger Augustus McCrae i miniserien “Lonesome Dove” fra 1989.

Serien er baseret på en bog af Larry McMurtry, og Duvall har kaldt McCrae en af de “store karakterer i litteraturen”.

Duvall har sagt, at han ikke blev skuespiller for at blive stjerne. Da mediet The Daily Beast i 2018 spurgte Duvall om, hvordan han så på sin karriere, sagde han:

– Jeg har lavet en masse skidt, men jeg har også lavet en masse gode ting.

Selv i en ganske høj alder var han aktiv, og så sent som i 2022 spillede han med i Netflix-filmen “Hustle” om en falleret basketball-talentspejder, der kæmper for et comeback.

Donald Trumps kamp for at få de amerikanske medicinpriser ned kan betyde, at danske patienters adgang til ny medicin bliver dårligere.

Det mener Morten Freil, som er direktør i paraplyorganisationen Danske Patienter.

– Vi frygter, at virksomhederne ikke vil markedsføre deres produkter i Danmark, eller at de ikke vil give tilstrækkeligt store rabatter, så produkterne kan blive tilgængelige i Danmark, siger han.

– Det kan få alvorlige konsekvenser for patienterne.

USA’s præsident, Donald Trump, har siden sin tilbagevenden til Det Hvide Hus haft en ambition om at få sænket amerikanernes udgifter til medicin.

Priserne i USA er nogle af de højeste i verden og i mange tilfælde markant højere end i europæiske lande.

I maj underskrev præsidenten et dekret, som skal indføre et princip om, at medicinpriserne i USA ikke må overgå priserne i en række udvalgte lande.

Princippet kaldes Most Favored Nation (på dansk mest begunstigede land, red.).

Morten Freil forklarer, at princippet endnu ikke er indført, og at det endnu er usikkert, hvordan det helt konkret kommer til at fungere i praksis.

Men sikkert er det, at Danmark er nævnt på nogle af de lister med lande, som de amerikanske medicinpriser skal fastsættes ud fra.

Og det kan altså betyde, at medicinalselskaber bliver tilbageholdende med at give en stor rabat på et nyt lægemiddel, hvis det betyder, at midlet skal sælges til samme pris på det store amerikanske marked.

Faktisk vurderer Morten Freil, at virksomhederne allerede er blevet mere tilbageholdende.

– Alene på grund af usikkerheden oplever vi, at virksomhederne er tilbageholdende med at lancere nye produkter, og at de ikke vil give de rabatter, som de ellers ville give tidligere, siger han.

I Danmark vurderer Medicinrådet nye lægemidler ud fra en afvejning af virkning og pris. I den proces giver lægemiddelproducenterne ofte klækkelige rabatter.

Hvis rabatterne bliver mindre end tidligere, vil Medicinrådet inden for den nuværende økonomiske ramme kunne anbefale færre lægemidler som standardbehandling, forklarer Morten Freil.

Derfor mener Danske Patienter, at regeringen og Danske Regioner bør udvide budgetrammen allerede i 2026, så danske patienters adgang til medicin sikres.

Det er dog ikke en løsning, som organisationen anbefaler på længere sigt, da det potentielt bare presser medicinpriserne op.

I stedet ser Danske Patienter gerne, at man fremover i højere grad forhandler sammen i eksempelvis Norden eller EU.

– Vi ønsker mere åbenhed om priserne, så landene ikke bliver spillet ud mod hinanden med hemmelige rabatter, siger Morten Freil.

Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvilke konsekvenser Most Favored Nation-princippet har for lægemiddelindustrien.

Østrigske anklagere har mandag rejst tiltale mod en ung mand for planer om at angribe en Taylor Swift-koncert i Wien i 2024.

Efter at myndigheder havde advaret om planerne, blev tre af den amerikanske popstjernes koncerter i den østrigske hovedstad aflyst i sommeren 2024.

Den 21-årige mand anklages blandt andet for flere brud på terrorlovgivning.

Han har været i fængsel siden sin anholdelse i august 2024.

Manden anklages for siden maj 2023 at have været medlem af en terrororganisation med det formål “at planlægge og forberede et terrorangreb mod en Taylor Swift-koncert”. Det skriver statsanklageren i Wien i en pressemeddelelse.

Han skal have delt propaganda for Islamisk Stat (IS) på beskedtjenester og dermed åbent have vist, at hans holdninger flugter med den militante islamistiske organisations, hedder det videre.

Hvis han bliver fundet skyldig, risikerer han op mod 20 års fængsel.

Koncerterne skulle have været en del af Swifts såkaldte Eras-turné. Efter aflysningen af koncerterne skrev Swift på Instagram:

– Årsagen til aflysningerne har fyldt mig med en ny følelse af frygt og en voldsom skyldfølelse, fordi så mange mennesker havde planlagt at komme til de koncerter.

– Men jeg er også så taknemmelig over for myndighederne, fordi takket være dem, så sørgede vi over koncerterne og ikke tab af liv.

I forbindelse med planerne om angrebet forsøgte den 21-årige mand angiveligt at få fat i våben, samtidig med at han forsøgte at lave en fragmentationsbombe.

Ifølge anklagerne er den slags bomber, som splintres i mange, små skarpe stumper, karakteristiske for IS-angreb.

Han fik instruktioner fra andre IS-medlemmer om, hvordan han skulle håndtere sprængstofferne, hævder anklagerne videre.

Manden anklages også for at have været involveret i andre angrebsplaner uden for Østrig, heriblandt planer i Dubai og Istanbul. Disse planer blev ikke udført.

En syrisk teenager blev sidste år dømt i Berlin for at have bidraget til angrebsplanerne.

Den 16-årige fik en betinget dom på 18 måneder. Amerikanske efterretninger bidrog til, at planerne blev afværget.

AFP

Regeringen har indgået en aftale, så omkring 230 statslige tjenestemænd i Grønland får samme vilkår som statens ansatte i Danmark.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder generelt, at statens tjenestemænd i Grønland får mere i løn samt lavere arbejdstid.

Statens tjenestemænd i Grønland vil også opleve forbedringer af barselsvilkår, pension og seniorordninger, skriver Finansministeriet.

– Der har historisk været forskel på løn- og ansættelsesvilkår mellem statens ansatte i Grønland og Danmark. Med denne aftale tager vi et vigtigt skridt for at ensarte vilkårene og skabe bedre rammer for statens tjenestemænd på tværs af rigsfællesskabet, hvor geografi ikke skal være afgørende for ens ansættelsesvilkår, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i pressemeddelelsen.

Blandt de statslige tjenestemænd, som vil nyde godt af aftalen, er politibetjente. Det glæder justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Det er en stor og vigtig milepæl, at vi nu har indgået en aftale om ligestilling af løn- og ansættelsesvilkår for statens tjenestemænd i Grønland, som blandt andet omfatter grønlandske politi- og anstaltsbetjente, der hver dag går på arbejde for at skabe tryghed for borgerne i Grønland, siger Hummelgaard i pressemeddelelsen.

Der er også tilfredshed hos formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen.

– Anstaltsbetjentene løfter en samfundskritisk opgave under krævende vilkår. Det er kun rimeligt, at deres løn matcher det ansvar, siger han i en pressemeddelelse fra Fængselsforbundet.

Mùte B. Egede, der er Grønlands minister for Finanser og Skatter, kalder det ligeledes for en vigtig aftale.

– Nu følger det videre arbejde med ligestilling for både statens tjenestemænd og overenskomstansatte – og for ikke mindst de tjenestemænd, som allerede er gået på pension. Det er således et arbejde, som vi ser frem til, siger han i pressemeddelelsen fra Finansministeriet.

Aftalen gælder fra 1. april 2026.

I forhold til tjenestemandspensioner skal Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i samarbejde med Grønlands Selvstyre udarbejde et notat inden sommerferien 2026.

Det skal belyse “de historiske og tekniske forskelle mellem tjenestemandspensioner i henholdsvis Grønland og Danmark”. Og det skal komme med løsningsmodeller for en ligestilling af pensionerne. Herefter vil der være politiske forhandlinger mellem Danmark og Grønland.

Desuden skal Medarbejder- og Kompetencestyrelsen også forhandle om ligestilling af løn- og ansættelsesvilkår for statens overenskomstansatte i Grønland. Forhandlingerne går i gang i foråret 2026, skriver Finansministeriet.

Selskabet Gor-Toms ApS, der driver to natklubber på Lolland og Falster, er mandag blevet idømt en bøde på 503.000 kroner for ulovligt at markedsføre alkohol til børn under 18 år på Facebook.

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Selskabet stod tiltalt i 59 anklagepunkter og er blevet kendt skyldig i samtlige af punkterne.

Det er endnu uvist, hvad der er blevet lagt vægt på i forbindelse med dommen.

Bøden, som selskabet er blevet dømt til at betale, er en smule mindre, end hvad der ifølge anklageskriftet blev krævet.

Her lød det, at selskabet blev krævet idømt en bøde på mindst 516.500 kroner.

Gor-Toms ApS står bag natklubberne Kalas Club i Nykøbing Falster og Club Zanzi Event & Nightclub i Nakskov.

Selskabet blev politianmeldt af forbrugerombudsmand Torben Jensen tilbage i juli 2024, lød det i en pressemeddelelse.

Ifølge Forbrugerombudsmanden blev alkohol omtalt, der blev vist billeder af alkohol eller henvist til alkohol i opslagene på Facebook, som har været rettet mod børn og unge.

Enhver form for omtale af, billeder af og henvisninger til alkohol er ifølge markedsføringsloven forbudt i en reklame, hvis den retter sig mod børn og unge under 18 år.

Det gælder, uanset om der reelt er sket udskænkning af alkohol til børn og unge, fremgår det af pressemeddelelsen.

Forbrugerombudsmanden tog sagerne op efter at have modtaget en klage over selskabet fra foreningen Alkohol og Samfund.

Også Alkoholreklamenævnet klagede ifølge pressemeddelelsen over markedsføringen.

Bødetaksten er 10.000 kroner per opslag på sociale medier.