Seneste nyheder

Hundredvis af butikker i den amerikanske delstat Minnesota har fredag holdt lukket, mens tusindvis af indbyggere i minusgrader er gået på gaden i protest mod immigrationsmyndigheder i delstaten.

Det skriver mediet BBC.

Arrangørerne bag demonstrationerne havde på forhånd opfordret borgere til at droppe arbejde, skolegang og indkøb for at vise modstand mod den føderale immigrationsmyndighed ICE’s indsats i Minnesota.

Det er USA’s præsident Donald Trumps administration, som har skruet op for ICE’s operationer i delstaten. Det har stået på i mere end seks uger.

Administrationen har sagt, at det sker for at beskytte den offentlige sikkerhed, hvor kriminelle, der befinder sig i USA ulovligt, skal udvises.

Kritikere har dog advaret om, at også migranter, der ikke er kriminelle, og personer med amerikansk statsborgerskab, bliver tilbageholdt.

Spændingerne i Minneapolis er taget til siden 7. januar, hvor en ICE-betjent skød den amerikanske borger Renee Nicole Good. Den 37-årige kvinde var frivillig i et lokalt netværk, som overvåger og dokumenterer ICE-operationer i Minneapolis.

Mens temperaturen faldt til omkring -23 grader, gik tusindvis af mennesker gennem centrum af Minneapolis til byens NBA-arena.

Demonstranterne kunne ifølge BBC høres råbe forskellige slagord, ligesom de afspillede musik.

Corey Lamb, som bor i Minneapolis og ejer forretningen Harriet Grove Botanicals, deltog fredag i en af demonstrationerne, mens hans butik holdt lukket.

Han kritiserer tilstedeværelsen af ICE-betjente i byen og erklærer sig oprørt over drabet på Nicole Good. Butiksejeren ser samtidig razziaerne mod immigranter i byen som en økonomisk trussel mod virksomheder som hans i lokalsamfundet.

– Vi har mange venner, som vi er afhængige af, vi har mange virksomheder, som vi er afhængige af for at få vores egen virksomhed til at fungere, siger Lamb til BBC.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger arrangørerne bag demonstrationerne, at op mod 50.000 mennesker deltog. Reuters har ikke kunnet bekræfte tallet, da politiet i Minneapolis ikke har svaret på henvendelser om antallet af deltagere.

Sne er fredag faldet over dele af de amerikanske delstater Texas, Oklahoma og Kansas.

Det ventes at være en forsmag på en voldsom vinterstorm, der sammen med meget lave temperaturer vil dække store dele af USA i weekenden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Prognoser peger på, at der vil komme kraftig sne, slud og isslag samt farligt lave temperaturer. Det vil feje hen over de østlige to tredjedele af USA med risiko for blandt andet omfattende strømafbrydelser.

Mindst 14 af landets delstater og distriktet District of Columbia – i daglig tale D.C. – var fredag morgen lokal tid gået i nødberedskab på grund af vejret.

Flere større flyselskaber har samtidig advaret rejsende om, at der kan komme pludselige ændringer eller aflysninger af fly.

– Det her er en led storm, siger Jacob Asherman, som er meteorolog ved instituttet U.S. Weather Prediction Center (WPC).

Myndigheder har udsendt advarsler om vinterstorm, isslag og ekstrem kulde fra den sydlige del af Rocky Mountains, som er en bjergkæde mod vest, til regionerne Mid-Atlantic og New England mod øst.

Det gælder et område, hvor der bor flere end 200 millioner amerikanere.

Ifølge Jacob Asherman vil dele af staterne Louisiana, Mississippi og Tennessee blive ramt hårdest, hvor et islag på op til 2,5 centimeter forventes at dække blandt andet elledninger og veje.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP blev knap 5000 flyafgange fredag aflyst eller forsinket – mange af dem i enten Dallas i Texas eller Chicago i Illinois. Omkring 2800 afgange lørdag er allerede blevet aflyst, viser data fra FlightAware ifølge mediet.

USA’s præsident, Donald Trump, har på sit eget sociale medie, Truth Social, også gjort amerikanerne opmærksomme på det voldsomme vejr.

– Jeg er blevet orienteret om denne historiske kuldebølge og vinterstorm, som vil ramme store dele af USA denne weekend.

– Trump-administrationen koordinerer med statslige og lokale myndigheder. Fema (USA’s føderale katastrofeagentur, red.) er fuldt ud forberedt. Pas på jer selv og hold varmen, skriver præsidenten.

Russiske droner har natten til lørdag ramt flere distrikter i den ukrainske hovedstad, Kyiv, hvor luftforsvaret er blevet aktiveret.

Det melder ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet omtales som massivt.

Ifølge Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, har der været angreb mod to distrikter på hver side af Dnipro-floden, der deler Kyiv.

Én person har mistet livet i angrebene, melder Klitsjko.

– I øjeblik har vi kendskab til, at én person har mistet livet, og at fire er blevet såret, skriver borgmesteren og tilføjer, at tre af de sårede er blevet indlagt på hospitalet.

Tidligere på natten har Klitsjko omtalt det russiske angreb som massivt.

– Kyiv er under massivt angreb fra fjenden, skriver han på beskedtjenesten Telegram, hvor han opfordrer indbyggere til ikke at forlade beskyttelsesrummene.

Ifølge Ukraines luftforsvar er også missiler blevet sendt mod Kyiv.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, melder samtidig om angreb mod mindst tre distrikter.

Ifølge ham er der mindst to steder udbrudt brand som følge af droneangrebene.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, har borgmester Іhor Terekhov sagt, at russiske droner har angrebet flere bydele og såret 11 personer.

Dronerne ramte en bygning, der huser fordrevne indbyggere, et hospital og en fødeafdeling, skrev han tidligere på Telegram.

Kharkiv ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til Rusland.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Meldingerne kommer, efter at forhandlere fra Ukraine, Rusland og USA fredag afsluttede den første af to dages forhandlinger i De Forenede Arabiske Emirater.

Forhandlingerne handler om spørgsmålet om territorier og har til formål at finde en løsning på den næsten fire år gamle krig.

Kyiv har siden nytår været udsat for to omfattende natlige angreb, der har medført varme- og strømafbrydelser i hundredvis af bygninger med civile boliger.

Redningsarbejdere arbejder ifølge Reuters stadig på at genoprette strømmen, mens temperaturerne om natten er faldet til -13 grader.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, kalder udtalelser fra USA’s præsident, Donald Trump, om Nato-soldater i Afghanistan for fornærmende og forfærdende.

Han tilslutter sig dermed kritikken fra en række europæiske embedsmænd og krigsveteraner.

Torsdag sagde Trump i et interview med Fox News, at Nato-soldater i Afghanistan “blev lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen”. Han sagde også, at USA aldrig har haft brug for de andre lande i alliancen.

457 personer fra det britiske militær mistede livet i Afghanistan. Det er dermed den mest dødelige krig for Storbritannien siden 1950’erne.

– Jeg betragter præsident Trumps udtalelser som fornærmende og rent ud sagt forfærdende, og jeg er ikke overrasket over, at det har såret de pårørende til dem, der blev dræbt eller såret, siger Starmer til journalister.

I flere af krigens mest blodige år ledede Storbritannien den allierede indsats i Helmand – Afghanistans største og mest voldsramte provins. Samtidig kæmpede Storbritannien i Irak som USA’s primære allierede på slagmarken.

Premierministeren bliver af en journalist spurgt om, hvorvidt han vil kræve en undskyldning fra Trump.

– Hvis jeg havde udtalt mig forkert på den måde eller sagt de ord, ville jeg bestemt sige undskyld, lyder Starmers svar.

Ifølge Reuters er tonen fra Starmer bemærkelsesværdig, fordi han normalvis undgår at kritisere Trump direkte i offentligheden.

Også blandt andet den hollandske udenrigsminister, David van Weel, har fordømt udtalelserne om Afghanistan fra Trump og kaldt dem usande og respektløse.

Storbritanniens prins Harry, som selv tjente i Afghanistan, har også kommenteret sagen.

– De bidrag og ofre fortjener at blive omtalt sandfærdigt og med respekt, lyder det i en erklæring.

Det Hvide Hus har afvist Keir Starmers kritik af Trump.

– Præsident Trump har fuldstændig ret – USA har gjort mere for Nato end noget andet land i alliancen tilsammen, siger Det Hvide Hus’ talskvinde Taylor Rogers i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Reuters

USA’s militær har fredag udført et angreb på et skib i den østlige del af Stillehavet, hvor to personer er blevet dræbt.

Det meddeler det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, fredag aften i et opslag på det sociale medie X.

Skibet var ifølge USA involveret i narkohandel.

En tredje ombordværende person overlevede angrebet, skriver Southcom, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Ifølge nyhedsbureauet AFP leder myndigheder i øjeblikket efter denne person.

Ukrainske og russiske forhandlere mødtes fredag i Abu Dhabi for at drøfte spørgsmålet om territorier – men der er endnu ingen tegn på kompromis mellem landene.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger fredag aften, at territoriale spørgsmål er centrale for trepartsforhandlingerne om Ukraine-krigen, hvor amerikanske embedsmænd deltager som mæglere.

– Det afgørende er, at Rusland skal være klar til at afslutte den krig, det selv har indledt. Ukraines position er klar. Jeg har defineret rammerne for dialog for vores delegation, lyder det fra den ukrainske præsident i et opslag på det sociale medie X.

Drøftelserne skal efter planen afsluttes lørdag.

– Hvad angår indholdet af drøftelserne i dag, er det stadig for tidligt at drage konklusioner. Vi må se, hvordan samtalen udvikler sig i morgen, og hvilke resultater den giver, lyder det videre.

Rustem Umjerov, som står i spidsen for den ukrainske delegation i Abu Dhabi, siger i en udtalelse, at fredagens møde har handlet om rammerne for at afslutte krigen samt det, han kalder den videre logik i forhandlingsprocessen.

Forhandlingerne finder sted dagen efter, at Zelenskyj mødtes med USA’s præsident, Donald Trump, på World Economic Forum i Davos i Schweiz.

Zelenskyj sagde tidligere fredag, at en aftale om amerikanske sikkerhedsgarantier for Ukraine er klar, og at han blot venter på, at Trump fastsætter et konkret tidspunkt og sted for, hvornår den vil blive underskrevet.

Ukraine har efterspurgt sikkerhedsgarantier fra vestlige allierede i tilfælde af en fredsaftale for at forhindre Rusland i endnu en invasion.

Trepartsforhandlingerne i Abu Dhabi finder sted, mens Rusland har skruet op for angrebene mod Ukraines energimæssige infrastruktur.

De har medført varme- og strømafbrydelser i større byer som hovedstaden Kyiv, mens temperaturerne er langt under frysepunktet.

Den britiske popsanger Robbie Williams har slået rekorden for antallet af nummer et-album på de britiske hitlister.

Det skriver BBC.

– Det er simpelthen sensationelt. Jeg føler mig som popmusikkens Forrest Gump, lyder det fra sangeren til mediet.

Den 51-årige popsanger har slået rekorden med sit seneste album, “Britpop”, der er det 16. i Williams’ solokarriere.

Han har selv sagt, at albummet var det, han ønskede at lave, efter han forlod bandet Take That, der oprindeligt gik i opløsning i 1996.

Det betyder også, at popsangeren har væltet The Beatles af tronen. The Beatles har siddet på rekorden indtil nu med 13 studiealbum, der næsten allesammen lå i toppen.

Robbie Williams har i alt 21 nummer et-album, hvis man tæller Take That-album med.

Kun The Beatles’ Paul McCartney har flere med 23 album.

Robbie Williams er på en weekendtur i Paris sammen med sin hustru, Ayda Field.

Til BBC siger han, at de skal fejre rekorden med en “Cola Zero og en salat”.

Det er ifølge mediet langt fra begyndelsen af hans karriere, som var præget af alkoholafhængighed, stoffer og et mentalt sammenbrud.

– Jeg har tænkt mig at bruge ugen på at minde mig selv om, hvor heldig jeg er. Det kunne jeg ikke i en periode på grund af psykisk sygdom. Men nu er jeg fast forankret et sted, hvor haven blomstrer, siger sangeren.

Robbie Williams fortalte også i begyndelsen af 2025, at han havde kæmpet med sit mentale helbred efter ti år uden symptomer.

– Jeg var ked af det, jeg var angst, jeg var deprimeret, siger den 51-årige sanger.

Robbie Williams har selv mistænkt, at den nedtrykte tilstand kunne skyldes manglende næring, efter han var begyndt på vægttabsmedicin, der nedsætter appetitten.

Det resulterede i sidste ende i, at han fik konstateret skørbug, der kan medføre hud- og slimhindeblødninger, appetitløshed og træthed.

Regeringen vil give en skattefri check på 5000 kroner til børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end 500.000 kroner om året.

Det skriver Jyllands-Posten, der har læst regeringens oplæg til, hvem der skal have de omtalte fødevarechecks.

Ifølge mediet kan man få det samme beløb, uanset hvor mange børn der indgår i familien. Tjener den ene forælder mere end de 500.000 kroner om året, nedjusteres checken dog til 2500 kroner.

Også de enlige forældre kan få 2500 kroner, hvis deres indkomst ligger under grænsen.

Flere andre grupper står også til en check.

Det gælder både modtagere af sociale ydelser, arbejdsløse og folkepensionister med en likvid formue på maksimalt 350.000 kroner.

De står hver til at modtage en check på 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere kan få ekstra 1000 kroner i lommen.

Det vil i alt koste 4,5 milliarder kroner at uddele fødevarechecks, hvoraf 50 millioner går til administration, skriver Jyllands-Posten.

Forhandlingerne om fødevarechecks er i gang, efter at de danske fødevarepriser ifølge en delanalyse fra Erhvervsministeriet er blevet sendt i vejret med en stigning på 24 procent siden 2022.

Regeringen gik torsdag videre med forhandlingerne om lavere fødevaremoms og fødevarechecken.

Her kunne finansminister Nicolai Wammen (S) løfte sløret for, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er ude af forhandlingerne, mens regeringen, SF, De Radikale, Alternativet, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og De Konservative fortsat er med i forhandlingerne.

Nicolai Wammen sagde torsdag, at han har en “klar forventning” om, at der falder en aftale på plads i den kommende uge.

De tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – har ikke tidligere ønsket at uddybe, hvilke grupper der står til at modtage en fødevarecheck.

Fredag lød det fra Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, at han ikke ville afvise, at de studerende blev en af grupperne, der får en check.

Moderaternes politiske ordfører, Mohammad Rona, har tidligere sagt til Jyllands-Posten, at partiet kommer til at stå fast på, at netop studerende skal omfattes af fødevarechecken.

I Venstre har man afholdt sig fra at kommentere forhandlingerne.

Sloveniens offensive forsvar voldte i første halvleg Sverige problemer, men efter sidebyttet fandt de svenske håndboldherrer løsningerne og vandt 35-31.

Dermed topper svenskerne med fire point EM-mellemrundegruppen i Malmø, hvor der er tæt trafik om de øvrige placeringer.

Efter første spillerunde i mellemrunden har Slovenien, Island og Kroatien to point, mens Ungarn og Schweiz fredag delte i porten og begge har et point. Der resterer tre spillerunder.

Foran hjemmepublikummet i Malmø havde Sverige i første halvleg problemer mod de unge slovenere.

Svenskerne havde det svært mod et offensivt slovensk forsvar, og efter første halvleg var slovenerne i front 15-13.

Pausen blev brugt fornuftigt for svenskerne, der i den grad fandt svarene på det offensive forsvar.

Duelstærke Felix Claar fokuserede i stedet på at sætte sine holdkammerater op, og samtidig spillede svenskerne med langt mere fart.

Det virkede, og pludselig var Sverige foran 17-15.

Sveriges forsvar kom også bedre i gang, og det var med til at give flere svenske kontrascoringer.

Tempofyldte Lukas Sandell var god i det etablerede angrebsspil, og han førte an med syv scoringer.

Slovenerne holdt på, men var ikke i stand til at komme helt tilbage på omgangshøjde, og da Sandell med lidt over et minut tilbage øgede den svenske føring til tre mål, faldt afgørelsen.

Herning Blue Fox er det suveræne tophold i den bedste danske ishockeyrække, Metal Ligaen, men fredag aften blev midtjyderne presset til det yderste af de forsvarende mestre fra Odense Bulldogs.

Efter 1-1 i ordinær tid og en overtid uden scoringer skulle der straffeslag til at finde en afgørelse, og her blev Hernings 37-årige veteran Morten Poulsen afgørende.

Syv straffeslag fra de to mandskaber blev misbrugt, men på Hernings fjerde forsøg afgjorde rutinerede Poulsen tingene på den fynske is.

Samtidig fredag bankede Esbjerg Energy på hjemmebane Sønderjyske med 7-2, og dermed passerer esbjergenserne Odense på fjerdepladsen i Metal Ligaen.

Herning topper fortsat med imponerende 92 point efter 36 kampe, mens Herlev Eagles er nærmeste forfølger på andenpladsen.

Fra starten af første periode fredag kom topholdet da også planmæssigt i gang, da den danske forward Magnus Carlsen efter ti minutter sendte pucken i nettet i en omstilling.

De fynske værter svarede dog flot igen, og med seks minutter tilbage af anden periode blev der bragt balance på resultattavlen.

Den lettiske forward Georgs Golovkovs fik pucken serveret på et sølvfad tæt under mål efter en fornem pasning af Odense-center Maksim Popovic.

Derfra sad Herning på det meste af spillet, og de jyske gæster trykkede i tredje periode på for en scoring, men den kom ikke.

I overtiden troede hjemmepublikummet efter et minut, at Odense tog sejren, men Hernings mål var ude af position, inden pucken var sendt i netmaskerne, og derfor blev scoringen retteligt annulleret.

Med 20 sekunder tilbage fik værterne igen en ny stor mulighed for sejren, da to Odense-spillere strøg helt alene afsted i en kontra, men Herning-keeper Janis Fecers red stormen af.

Den 20-årige lettiske keeper viste også i straffeslag kvalitet, da han altså ikke blev passeret på et eneste af Odenses fire forsøg.

Forsvaret har etableret et midlertidigt militært område i den grønlandske by Kangerlussuaq.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

– Omtrent 3,5 kilometer fra Kangerlussuaq ved vagtskuret Jyttes Hytte er der i dag klokken 16.00 etableret en afspærring i forbindelse med, at Forsvaret skal bruge området til opbevaring af materiel, lyder det.

Det uddybes ikke, hvilken form for materiel, der er tale om. Det lyder dog, at der mandag etableres endnu et område på havnekajen i Nuuk, hvor et såkaldt hotelskib skal ligge.

Det fremgår ikke, hvem hotelskibet skal huse, eller hvor lang tid det skal ligge i havnen i den grønlandske hovedstad.

Også i sidste uge lød det, at et midlertidigt militært område var blevet etableret ved “verdens ende”, der refererer til et område i bydelen Qinngorput i Nuuk.

Der vil være bevogtning ved alle områderne, og politiet understreger, at der er adgang forbudt for uvedkommende.

– Der er taget hensyn til sikkerhed og til lokalområdet, og relevante skilte og afspærringer er opsat for at vejlede trafikanter og fodgængere, lyder det.

De midlertidige militære områder er oprettet, efter at den militære tilstedeværelse i Grønland er øget.

Den øgede tilstedeværelse er en del af militærøvelsen “Arctic Endurance”, der begyndte i sidste uge.

Forsvarskommandoen oplyser fredag, at tilstedeværelsen vil fortsætte året ud.

Øvelsen foregår sammen med en række Nato-allierede, der ligesom Danmark har sendt soldater til Grønland for at planlægge og rekognoscere.

Foreløbig er Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Holland, Island og Belgien en del af militærøvelsen, der ledes af det danske forsvar.

Det er 90 faste medarbejdere i Arktisk Kommando i Nuuk, der “udgør kernen i både øvelse og planlægning”, lyder det fra Forsvarskommandoen.

I Nuuk er der danske soldater fra Ingeniørregimentet og Jydske Dragonregiment, som de næste uger skal øve forskellige discipliner.

Der er også danske soldater i Kangerlussuaq, mens danske kampfly øver langs Grønlands østkyst.

Krisen er ikke fuldstændig passeret, når det kommer til det amerikanske ønske om at overtage Grønland.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) fredag aften, efter at hun har mødtes med den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, i Grønlands hovedstad, Nuuk.

– Vi er stadig i en alvorlig situation, men nu har vi en vej at afprøve med amerikanerne.

– Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil lave en aftale. Det er det, vi er mødtes om i Nuuk i dag, siger statsministeren.

Mødet i Grønland kommer i kølvandet på en uge, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, først gentog sin ambition at eje Grønland og dernæst afviste, at han ville bruge magt for at få øen.

Senest proklamerede Trump, at han er enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om en ramme for en aftale om Grønland, “som vil gøre alle glade”.

Det er meget sparsomt med detaljer om den pågældende ramme.

En del handler dog om, at forsvarsaftalen fra 1951 mellem USA og Danmark skal genforhandles.

Det bliver statsministeren også spurgt ind til af den tilstedeværende presse i Grønland.

– Jeg kommer ikke til at gå ind i forhandlingerne nu. Vi har brug for at finde ud af, om der kan findes en god løsning, der handler om det, vi er fælles om, nemlig at vi ønsker at styrke sikkerheden i det arktiske område og sikre, at Nato står stærkt også her, siger hun.

– Jeg går ikke ind i enkelte elementer om, hvad der kan laves en aftale om.

Hun understreger, at hun og Jens-Frederik Nielsen er helt på samme side i den pågældende situation.

– Det har været vigtigt for os begge to, begge lande, begge regeringer, at vi går sammen i det her, at vi bliver sammen, og at vi hele tiden afstemmer med hinanden, hvad vi gør, lyder det.

Mette Frederiksen siger også, at man fra dansk og grønlandsk side nu vil gøre alt for at få diplomatiet til at lykkes efter en tid med “mange ord og trusler”.

Barejeren Jacques Moretti er fredag blevet løsladt i sagen om branden nytårsnat i det schweiziske skisportsområde Crans-Montana.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det er en domstol, der har bestemt, at han skulle løslades, efter at myndighederne har modtaget et kautionsbeløb.

Pengene skal sikre, at han ikke vælger at flygte fra landet.

Samtidig skal han dagligt melde sig på en politistation.

40 mennesker blev dræbt i branden på baren Le Constellation, og Jacques Moretti og hans hustru er mistænkt for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Da Jacques Moretti blev anholdt og varetægtsfængslet tidligere i januar, skete det, fordi anklagemyndigheden frygtede, at han ville flygte ud af Schweiz.

Både han og hustruen, Jessica Moretti, er franske statsborgere.

Men efter en indbetaling på 200.000 schweizerfranc svarende til 1,6 millioner kroner er han altså blevet løsladt.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra domstolen, at det er en nær ven, som har betalt kautionen.

Jessica Moretti har omvendt ikke været fængslet i sagen.

Efter ordren om at løslade Jacques Moretti har parrets advokater sendt en meddelelse ud, hvor det lyder, at de vil samarbejde med myndighederne.

– Jessica og Jacques Moretti vil begge fortsætte med at efterkomme alle anmodninger fra myndighederne. Deres tanker går hele tiden til tragediens ofre, står der ifølge Reuters i meddelelsen.

Fra en anden front stiller en advokat for flere af ofrenes familier sig ganske uforstående over for løsladelsen.

Til AFP siger advokaten, Romain Jordan, at familierne er bekymrede for, at det vil være til skade for efterforskningen.

– Mine klienter bemærker, at der endnu en gang ikke tages hensyn til risikoen for forsøg på at påvirke sagen og for, at beviser kan forsvinde. En risiko, der gør dem meget bekymrede, og som undergraver efterforskningen, siger han.

Mens 40 blev dræbt, var der over 100 andre, der kom til skade i branden. Mange af dem blev alvorligt forbrændt.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Der opstod panik blandt gæsterne, og de fleste af dem søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.

En bagdør i et personalerum kunne have været brugt som udgang, men den var låst, har Jacques Moretti forklaret under en afhøring.

Spanske anklagere har fredag droppet sagen, hvor sangeren Julio Iglesias var beskyldt for overgreb mod to kvinder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den foreløbige efterforskning afvises på grund af de spanske domstoles manglende jurisdiktion og dermed manglende kompetence hos anklagerne ved den øverste straffedomstol, lyder begrundelsen.

Den ene kvinde arbejdede som husholderske, den anden som fysioterapeut, på Iglesias’ ejendomme i Den Dominikanske Republik og på Bahamas. Begge i 2021.

Sagen blev ført i Spanien i stedet for i de caribiske lande på grund af den spanske lovgivning om kønnet vold og menneskehandel, oplyser menneskerettighedsorganisationen Women’s Link ifølge AFP.

Iglesias’ advokat, Jose Antonio Choclan, har tidligere anmodet om at få sagen lukket, da sagen ifølge advokaten bør føres i de lande, hvor de påståede overgreb er blevet begået.

Iglesias selv har tidligere i januar benægtet, at han skulle have begået overgreb mod de to kvinder.

I et opslag på Instagram kaldte den 82-årige sanger beskyldningerne mod sig for “fuldkommen falske”.

Ifølge kvinderne udsatte han dem for seksuel chikane, ligesom han tjekkede deres telefoner og begrænsede deres mulighed for at forlade hans ejendomme.

– Jeg benægter at have misbrugt, tvunget eller vist mangel på respekt over for nogen kvinde. Disse beskyldninger er fuldkommen falske og gør mig dybt bedrøvet, skriver den 82-årige sanger på sin Instagram-konto.

Organisationerne Women’s Link og Amnesty International har på baggrund af anklagerne udtalt, at de påståede handlinger kunne betragtes som “menneskehandel med henblik på tvangsarbejde” samt “forbrydelser mod seksuel frihed”.

Spaniens ligestillingsminister, Ana Redondo, har krævet, at beskyldningerne mod sangeren skulle undersøges.

Prisen på sølv har fredag ramt 100 dollar for første gang – en milepæl, som i høj grad kan tilskrives global usikkerhed som følge af USA’s præsident Donald Trumps politik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Foruden den amerikanske præsident er det også høj efterspørgsel på sølv til solceller og elektronik, der har fået prisen til at stige voldsomt.

På blot et par måneder er sølvprisen blevet fordoblet, og ser man længere tilbage, er stigningen endnu mere markant.

Siden januar sidste år, hvor Donald Trump kom tilbage til Det Hvide Hus, er prisen på sølv tredoblet.

For de 100 dollar – omtrent 635 kroner – får man 31,1 gram sølv. Den vægt kaldes på engelsk en troy ounce og bruges ofte, når man handler med ædelmetaller.

Det ses ofte, at prisen på sølv – og også guld – stiger kraftigt, når der er politisk eller økonomisk usikkerhed, fordi ædelmetallerne opfattes som mere sikre at investere i end eksempelvis aktier.

Det er her, Donald Trump kommer ind i billedet.

Han har blandt andet med sin toldpolitik vakt bekymring rundt om i verden. Så sent som i denne uge har han truet med at lægge ekstra told på europæiske varer på grund af uenighederne om Grønland.

Sådan noget kan skabe usikkerhed hos investorer.

Når sølvprisen bliver ved med at stige, kan det dog også tilskrives andre faktorer, påpeger Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.

Dels bliver der spekuleret i, hvor højt sølvprisen kan komme op, og samtidig er der en underliggende utryghed ved inflationen i USA, som ligger over den politiske målsætning, skriver han i en kommentar til Ritzau.

Det var også inflation, der tilbage i 1980 fik sølvprisen til at stige vildt.

– Hvis vi skal tage inspiration derfra, så kan specielt sølvprisen stige meget mere, skriver Philip Jagd og tilføjer, at sølvprisen i dag er lavere end dengang, hvis man justerer for inflation.

De iranske myndigheder må stoppe den brutale undertrykkelse af iranerne, lyder opfordringen fredag fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder.

For undertrykkelsen løser ikke landets problemer, siger højkommissæren, Volker Türk. Det sker på et møde i FN’s menneskerettighedsråd, hvor de store demonstrationer i Iran – og myndighedernes behandling af demonstranterne – er på dagsordenen.

– Den voldelige undertrykkelse af det iranske folk løser ikke nogen af landets problemer. Tværtimod. Den skaber grobund for yderligere brud på menneskerettighederne, ustabilitet og blodsudgydelse, siger Volker Türk.

Demonstrationerne er i stort omfang aftaget. Men det får ikke brutaliteten til at forsvinde, advarer højkommissæren.

– Jeg er dybt bekymret over de modsatrettede udtalelser fra de iranske myndigheder om, hvorvidt de anholdte fra demonstrationerne kan blive henrettet, siger han.

Ifølge menneskerettighedsgruppen HRANA, der holder til i USA, er over 26.000 mennesker blevet anholdt i forbindelse med protesterne, som tog til i begyndelsen af det nye år.

Gruppen siger desuden fredag, at 5002 personer indtil videre er blevet bekræftet dræbt i forbindelse med demonstrationerne, hvor de iranske sikkerhedsstyrker er blevet anklaget for at skyde mod fredelige demonstranter.

Selv sagde de iranske myndigheder onsdag, at 3117 mennesker er blevet dræbt.

Demonstrationerne har fået Iran til at lukke ned for internettet, så det er svært for FN og andre organisationer at følge med i situationen.

Men der er dog kommet noget ud.

Volker Türk beskriver, at der er meldinger om, at fredelige demonstranter er blevet dræbt i boligområder samt på universiteter og steder, hvor man kan søge lægehjælp.

– Videomateriale ser ud til at vise flere hundrede lig i lighuse – med dødelige skader i hovedet og brystet, siger han videre.

AFP

Det unge FC København-talent Amin Chiakha har fået afbrudt sit lejeophold hos Vejle Boldklub.

I stedet bliver den 19-årige angriber lejet ud til norske Rosenborg i hele 2026.

Aftalen med Rosenborg rummer en købsoption, oplyser FCK fredag eftermiddag på sin hjemmeside.

Amin Chiakha blev sendt til Vejle i sommerens transfervindue, og lejeaftalen gjaldt egentlig for resten af sæsonen.

Men FCK har nu fundet en anden mulighed, og Rosenborg er et godt sted for Chiakha til at tage de næste skridt, siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.

Chiakha nåede at spille 14 kampe og score to mål for bundproppen Vejle i Superligaen.

I november cementerede han vejlensernes 2-0-sejr på eget græs over FCK. Han scorede også mod FC Fredericia tidligere på sæsonen.

Behandlingen af asylsager for personer fra Iran stilles i bero.

Det oplyser Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) på myndighedernes hjemmeside nyidanmark.dk.

Beslutningen kommer i forlængelse af, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg tidligere i januar besluttede at stille asylsager for iranere i bero.

Det skete grundet “den meget usikre situation i landet”, fremgår det.

– Udlændingestyrelsen vil løbende orientere de berørte ansøgere om berostillelsen, der gælder indtil videre, lyder det i meddelelsen.

Flygtningenævnet vil drøfte sagen igen på dets næste møde 5. februar.

Udlændingestyrelsen og SIRI har også besluttet at forlænge udrejsefristen i allerede afgjorte sager.

Det sker ligeledes med baggrund i den “aktuelle situation i Iran”.

Også i Norge har man besluttet midlertidigt at suspendere rejsepligten til Iran. Det skriver det norske medie NRK.

Det betyder, at personer, der har fået afslag på asyl, indtil videre ikke sendes tilbage til Iran, skriver NRK.

Der har siden december været protester mod præstestyret i Iran, og flere tusinde er blevet dræbt.

Iranske myndigheder offentliggjorde onsdag deres første officielle dødstal fra de protester, der har ramt landet.

Tallene viste, at 3117 personer er blevet dræbt. Menneskerettighedsgrupper har sagt, at det reelle dødstal kan være langt højere.

De seneste dage ser demonstrationerne dog ud til at være aftaget.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange luftet muligheden for militære aktioner mod Iran.

Præsidenten har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt.

Franske efterforskere undersøger to dødsfald blandt spædbørn, som har indtaget modermælkserstatning, der er blevet tilbagekaldt.

Det oplyser det franske sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen beviser for, at dødsfaldene hænger sammen med indtagelse af modermælkserstatningen.

Flere producenter, herunder Nestlé og franske Lactalis, har tilbagekaldt modermælkserstatning af frygt for, at den indeholdt et giftstof, som kan forårsage kvalme og opkast.

Ifølge Reuters havde det ene spædbarn fået modermælkserstatning af mærket Guigoz produceret af Nestlé.

Reuters kunne ikke umiddelbart klarlægge, hvilken modermælkserstatning det andet spædbarn havde fået.

Fra Nestlé lyder det, at man tager de igangværende efterforskninger til efterretning.

– Som meddelt af myndighederne er der på nuværende tidspunkt intet, der tyder på en forbindelse mellem disse tragiske hændelser og forbruget af vores produkter, skriver Nestlé til Reuters.

Lactalis oplyser ifølge Reuters, at det ikke har fået nogen melding fra sundhedsmyndighederne.

Det er standardprocedure, at der laves en undersøgelse, når en baby dør under mistænkelige forhold, skriver Reuters.

Nestlé har tilbagekaldt modermælkserstatning i en række lande, herunder i Danmark.

Fødevarestyrelsen opfordrede alle til at kassere modermælkserstatningen Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1 i 800 grams dåse med et specifikt batchnummer.

Det skyldtes, at bakterien Bacillus cereus var blevet fundet i produktionsmiljøet.

Statsminister Mette Frederiksen (S), som fredag er ankommet til Nuuk, skal sammen med Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, forberede, hvordan den videre diplomatiske indsats, som også involverer USA, skal foregå.

Efter et møde i Hans Egedes Hus mellem Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen siger statsministeren om sit besøg, at duoen “har behov for at være meget, meget tætte med hinanden i denne tid”.

– Så jeg vil kalde det en arbejdsdag, hvor vi nu forbereder vores næste skridt sammen som kongerige.

– Nu er der et diplomatisk, politisk spor, som vi kommer til at forberede, siger Mette Frederiksen.

Ordene falder på et kort doorstep, inden at Mette Frederiksen og den grønlandske regeringsleder går en tur i Nuuk.

Undervejs bliver der vinket til menig mand, som følger med fra sidelinjen, men ellers er det svært at se noget på grund af de mange pressefolk, som går med på turen.

Situationen omkring Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, vil have ejerskab over, kører lige nu i to spor.

Et Nato-spor, der handler om øget tilstedeværelse i Arktis, og så et “diplomatisk, politisk spor” om “forsvars- og sikkerhedssamarbejde” mellem Danmark, Grønland og USA.

– Der er igangsat et arbejde med den amerikanske administration, og vi er i gang med at afklare i de her uger, hvordan det arbejde præcis skal foregå, sagde Mette Frederiksen torsdag til DR og TV 2.

Onsdag i sidste uge var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Washington D.C. med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, hvor en “arbejdsgruppe på højt niveau” blev nedsat med USA.

Siden er det gået stærkt i konflikten om Grønland, og onsdag i denne uge kunne Trump berette, at der efter et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var blevet udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Mødet blev afholdt i Davos i Schweiz under World Economic Forum, som Danmark ikke havde sendt regeringsrepræsentanter afsted til.

Det er fortsat yderst sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Mette Frederiksen har dog slået fast, at Nato “ikke har mandat til at forhandle på vegne af Danmark og Grønland om vores forhold”.