Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, ser helst, at den tidligere Trump-støtte Marjorie Taylor Greenes plads i Repræsentanternes Hus overtages af den konservative anklager Clay Fuller.

Det skriver præsidenten natten til torsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Han (Clay Fuller, red.) støttes på det kraftigste af de mest respekterede Maga-krigere i Georgia, skriver Trump.

Greene meddelte i november, at hun ville trække sig fra sin post efter en bitter strid med præsidenten.

Inden da havde hun været medlem af Repræsentanternes Hus i næsten fem år.

Greene var tidligere en af præsident Donald Trumps mest trofaste støtter og har været en frontfigur i Trumps politiske Maga-bevægelse.

I slutningen af sidste år kom de to dog på kant med hinanden, og den amerikanske præsident kaldte Greene for en galning og trak sin støtte til hende.

Greene havde forinden anklaget Trump for at “intimidere” republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus før en afstemning om at frigive dokumenter relateret til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Hun har også sagt, at hun selv var blevet truet af Trump.

– At kæmpe for amerikanske kvinder, som blev voldtaget som 14-årige, udsat for menneskehandel og udnyttet af rige magtfulde mænd, burde ikke resultere i, at jeg bliver kaldt en forræder og truet af USA’s præsident, som jeg har kæmpet for, skrev hun i november i et opslag på det sociale medie X.

Greene kritiserede i efteråret også Det Republikanske Partis kurs under den føderale nedlukning, ligesom hun i 2025 var det første republikanske kongresmedlem, der omtalte krigen og den humanitære krise i Gazatriben som et folkedrab.

Hvem, der overtager hendes plads, afgøres ved et lokalt valg i Georgia 10. marts.

Støtten fra den amerikanske præsident ventes ifølge nyhedsbureauet Reuters at øge Fullers chancer for at vinde valget.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, opfordrer USA og Rusland til hurtigt at underskrive en ny atomaftale.

Det gør han i en udtalelse, der er offentliggjort på FN’s hjemmeside.

Den eksisterende New Start-traktat, der sætter grænser for antallet af strategiske atomsprænghoveder, står til at udløbe natten til torsdag.

Guterres kalder udsigten til traktatens udløb for et alvorligt øjeblik for international fred og sikkerhed.

– For første gang i mere end et halvt århundrede står vi over for en verden uden bindende begrænsninger på de strategiske atomarsenaler i Rusland og USA – de to stater, der råder over langt størstedelen af verdens samlede lager af atomvåben, skriver generalsekretæren i udtalelsen.

Han skriver samtidig, at aftalen ikke kunne udløbe på et værre tidspunkt.

– Risikoen for, at et atomvåben bliver taget i brug, er den højeste i årtier, skriver Guterres.

New Start blev underskrevet i 2010 af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, og Dmitrij Medvedev, som er en af Vladimir Putins allierede og var russisk præsident på det tidspunkt.

Den er en fortsættelse af Start-traktaten, som blev underskrevet i 1991 af George H.W. Bush, som var præsident i USA, og af Mikhail Gorbatjov, som var leder af Sovjetunionen.

Traktaten indebærer, at begge parter med kort varsel kan få lov at udføre inspektioner for at tjekke, at modparten lever op til aftalen. Den del af aftalen droppede Putin i 2023 på grund af USA’s støtte til Ukraine.

Det russiske udenrigsministerium meddelte onsdag, at Rusland ikke længere ser sig selv som værende forpligtet af New Start-traktaten.

Samtidigt lød det fra ministeriet, at USA ikke har svaret på et forslag om at forlænge traktatens grænser for missiler og sprænghoveder.

– I bund og grund bliver vores forslag bevidst ignoreret, skrev ministeriet i en pressemeddelelse.

Hvis traktaten udløber, vil der for første gang siden 1972 ikke være begrænsninger på arsenalet af langtrækkende atomvåben mellem USA og Rusland, skriver Reuters.

Antonio Guterres opfordrer de to lande til hurtigst muligt at lande en ny atomaftale.

– Jeg opfordrer begge lande til straks at vende tilbage til forhandlingsbordet og blive enige om en ny rammeaftale, der genindfører målbare begrænsninger, mindsker risici og styrker vores fælles sikkerhed, skriver han.

Stifteren af Microsoft Bill Gates fortryder hvert minut, som han tilbragte med den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det siger Gates til 9News Australia i et interview.

I den seneste række dokumenter, der blev offentliggjort af det amerikanske justitsministerium i sidste uge, fremgår e-mails mellem Epstein og fremtrædende personer.

Der er også en e-mail, hvori Epstein påstår, at hans forhold til Gates bestod i alt fra at hjælpe Gates “med at skaffe stoffer for at håndtere konsekvenserne af sex med russiske piger til at facilitere hans ulovlige stævnemøder med gifte kvinder”.

Men mailen er falsk, siger Gates til 9News.

– Åbenbart sendte Jeffrey (Epstein, red.) en e-mail til sig selv. E-mailen blev aldrig sendt. E-mailen er falsk.

– Jeg ved ikke, hvad han tænkte dér. Prøvede han at angribe mig på én eller anden måde?

– Hvert minut, jeg brugte med ham, fortryder jeg, og jeg undskylder, at jeg brugte tid med ham, siger Bill Gates til mediet.

Han afviser desuden at have taget del i Epsteins forbrydelser. Epstein døde i fængslet i 2019, mens han afventede en retssag om omfattende misbrug af mindreårige piger og menneskehandel.

Gates siger, at han mødte Epstein i 2011 og deltog i flere middage med ham i løbet af tre år, men at han aldrig besøgte hans ø eller havde forhold til kvinder i den forbindelse.

Microsoft-stifteren var fra 1994 til 2021 gift med Melinda Gates.

Hans ekskone sagde onsdag til mediet NPR, at de dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde i sidste uge, har skabt spørgsmål, som hun mener, at hendes eksmand skal være med til at besvare.

– For mig er det personligt svært, når de her detaljer dukker op. For det bringer minder tilbage om nogle meget smertefulde perioder i mit ægteskab.

– Uanset hvilke spørgsmål der stadig fremstår ubesvaret – om hvad kan jeg slet ikke begynde at vide alt om – så er de spørgsmål tiltænkt de personer, der er nævnt, og også min eksmand. Det er dem, der skal stå til ansvar for det – ikke mig.

Politiet har fået mange henvendelser, siden den drabsdømte flugtfange Philip Denié Dahl Petersen flygtede fra Vestre Fængsel natten til onsdag.

Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Jesper Schroll natten til torsdag.

– Vi får rigtig mange henvendelser fra borgere, der – ud fra det billede, der er offentliggjort – mener at have set en person, der ligner ham. Dem følger vi selvfølgelig op på løbende.

– Indtil videre har vi dog ikke haft held med at identificere, at det skulle være ham, siger Jesper Schroll.

Politiet bad om offentlighedens hjælp, i forbindelse med at Philip Denié Dahl Petersen, der ventede på at afsone en forvaringsdom, klatrede over ydermuren i Vestre Fængsel natten til onsdag. Personalet anmeldte flugten klokken 00.05.

Der er i den forbindelse blevet offentliggjort billeder og en beskrivelse af det tøj, som han havde på.

Han var iført sort hue, sort tætsiddende jakke og lange sorte tætsiddende bukser samt sorte sko med hvide såler.

Efterforskningslederen vil fortsat ikke oplyse, præcis hvordan Philip Denié Dahl Petersen kunne klatre over fængselsmuren, eller hvordan det blev opdaget, at han var væk.

Jesper Schroll vil ikke komme ind på, præcis hvilke efterforskningsværktøjer politiet benytter sig af. Han fortæller dog, at der er videoovervågning i og omkring fængslet.

– Så på den måde er der jo overvågning, der viser, hvad der er sket, siger han.

Han vil ikke komme ind på, hvorvidt politiet har besøgt adresser, som Philip Denié Dahl Petersen kunne skjule sig på.

– Men hvis vi vurderer, at han måtte være et sted, har vi den mulighed, at vi kan ransage. Det er de efterforskningsskridt, der kan være i værktøjskassen, hvis vi får en adresse, hvor vi mener, at han kan befinde sig, siger Jesper Schroll.

Vestre Fængsel på Vestre Fælled i København har ry for at være et af landets hårdeste fængsler at opholde sig i.

Philip Denié Dahl Petersen var indsat i fængslet, mens han ventede på, at der skulle komme en ledig plads til afsoning af forvaringsdommen. De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel.

Hvis man har oplysninger om Philip Denié Dahl Petersen eller mener at have set ham, kan man ringe til politiet på 114.

USA’s højesteret har onsdag givet den amerikanske delstat Californien grønt lys til at bruge nye valgkort, der kan give Demokraterne fem pladser mere i USA’s lovgivende forsamling, Kongressen, ved midtvejsvalget i november.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var Det Republikanske Parti i Californien, der havde anmodet om blokeringen af valgkortene.

Retten gav onsdag ingen forklaring i sin afgørelse.

Forslaget blev godkendt af vælgerne sidste år i en afstemning og var et modsvar på en lignende manøvre i Texas kendt som gerrymandering.

Det bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Højesteret har et konservativt flertal på 6-3 og tillod i december Texas at gøre det samme, men til Republikanernes fordel.

Senere i december stemte Senatet i delstaten Indiana imod et lignende forslag om nye valgkort.

USA’s præsident, Donald Trump, har presset hårdt på for at få Republikanerne til at indføre nye valgkort landet over forud for midtvejsvalget.

Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, har kommenteret afgørelsen på det sociale medie X.

– Donald Trump sagde, at han var “berettiget” til fem kongrespladser mere i Texas. Han startede den her krig om omfordeling af valgkredse. Han tabte, og han kommer til at tabe igen i november, lyder det fra Newsom.

Newsom er blandt de mest udtalte kritikere af Donald Trump.

Republikanerne har nu et snævert flertal i begge kamre i Kongressen, Senatet og Repræsentanternes Hus.

Hvis partiet mister kontrollen med ét af de to kamre, vil det bringe Trumps lovgivningsmæssige dagsorden i fare og åbne døren for demokratisk ledede kongresundersøgelser rettet mod præsidenten, skriver Reuters.

Flere politiske opgør venter frem til midtvejsvalget den 3. november. Flere andre delstater er også begyndt processen med at omfordele deres valgkredse.

Alphabet, der er selskabet bag Google, omsatte i fjerde kvartal af 2025 for 113,8 milliarder dollar.

Det svarer til knap 720 milliarder danske kroner, og det er en stigning på omkring 18 procent i forhold til året før.

Det viser selskabets kvartalsregnskab, der er blevet offentliggjort onsdag aften.

Tallet overgik markedets forventninger, skriver nyhedsbureauet AFP.

I hele 2025 omsatte Alphabet for 402,8 milliarder dollar. Det er 15 procent mere end året før.

Driftsoverskuddet for 2025 var 132,2 milliarder dollar mod 100,1 milliarder dollar i 2024. Det er en stigning på 32 procent.

I løbet af fjerde kvartal har virksomheden blandt andet udgivet en opgraderet version af AI-robotten Gemini og udvidet sit samarbejde med iPhone-producenten Apple.

Alphabets administrerende direktør, Sundar Pichai, kalder fjerde kvartal for fantastisk og påpeger, at det er første gang, at selskabets omsætning overstiger 400 milliarder dollar.

– Lanceringen af Gemini 3 var en vigtig milepæl, og vi har et stort momentum lige nu.

– Vi ser, at vores investeringer i kunstig intelligens og infrastruktur driver omsætning og vækst på tværs af alle parametre. Søgning blev brugt mere end nogensinde før, og kunstig intelligens fortsætter med at skabe vækst, siger han i en meddelelse.

I Google Cloud alene, hvor Googles AI-værktøjer indgår, steg omsætningen i fjerde kvartal sidste år til 17,7 milliarder dollar mod lige under 12 milliarder dollar i samme periode i 2024. Det er en stigning på 48 procent.

Ifølge MarketWire havde analytikerne forventet, at omsætningen ville være 16,2 milliarder dollar.

Sundar Pichai siger i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet, at selskabet i 2026 vil sætte mellem 175 og 185 milliarder dollar af til Capex, der er langsigtede investeringer i blandt andet datacentre, servere og anden teknologisk infrastruktur.

Ifølge MarketWire havde analytikerne regnet med, at dét tal ville være 119,5 milliarder dollar. Det viste sig i eftermarkedet, hvor aktien faldt to procent.

Mads Pedersen pådrog sig brud på kravebenet og det venstre håndled i onsdagens styrt.

Det oplyser cykelholdet Lidl-Trek i en meddelelse på beskedtjenesten WhatsApp.

Den 30-årige dansker var uheldig på 1. etape af Volta Comunitat Valenciana, som køres i det østlige Spanien.

Umiddelbart før finalen styrtede han og gik derfor glip af kampen om sejren. I første omgang stod det ikke klart, hvorfor han ikke sad med i det decimerede felt mod slutningen.

Efterfølgende skrev holdet, at han var blevet kørt på hospitalet efter et styrt.

Onsdag aften er meldingen, at Pedersen torsdag skal gennemgå en operation.

– Holdets førsteprioritet er at sikre, at Mads får den bedste behandling, og det øjeblikkelige fokus er på, at han kommer sig på bedst mulig vis for at minimere påvirkningen af hans sæsonmål, lyder det i beskeden fra holdet.

Lidl-Trek vil på et senere tidspunkt offentliggøre Pedersens opdaterede løbsprogram.

Mads Pedersen kommenterer selv situationen i en story på det sociale medie Instagram natten til torsdag.

– Det er ikke den bedste start på året, men jeg skal nok komme ovenpå igen, skriver danskeren.

Pedersens største mål har i flere sæsoner været forårets store brostensklassikere, hvor han ofte er blandt forhåndsfavoritterne.

Sidste år kom han tæt på at tage karrierens første monumentsejr med en andenplads i Flandern Rundt og en tredjeplads i Paris-Roubaix.

Den tidligere verdensmester snuppede desuden pointtrøjen i både Giro d’Italia og Vuelta a España.

Hverken den italienske eller spanske rundtur er som udgangspunkt en del af Pedersens program i år. I stedet skal han forsøge at hjemtage den grønne pointtrøje i verdens største cykelløb for første gang i karrieren.

– Målet for mig resten af min karriere er at vinde et monument og den grønne trøje i Tour de France. Lad os se, om jeg kan opnå det. Jeg håber det selvfølgelig, sagde han i december til Eurosport.

Med sine i alt 60 sejre er Mads Pedersen den mest vindende danske cykelrytter i historien. Alene i 2025 blev det til 14 sejre for rytteren fra Tølløse.

55.000 ukrainske soldater har mistet livet på slagmarken.

Det anslår Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview på fransk tv.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag aften.

– I Ukraine er det officielle antal dræbte soldater på slagmarken – enten professionelle eller værnepligtige – 55.000.

Ifølge Reuters tilføjer Zelenskyj i interviewet, at der derudover er “et stort antal” savnede personer.

Udmeldingen kommer knap tre uger inden fireårsdagen for Ruslands invasion.

Samtidig fortsætter forsøget på fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland i Abu Dhabi med USA som mægler.

Ifølge Ukraines forhandler Rustem Umjerov har onsdagens samtaler været “substantielle og produktive” og har “fokuseret på konkrete skridt og praktiske løsninger”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det største stridspunkt drejer sig om territoriet i det østlige Ukraine.

Rusland kræver, at Ukraine trækker sine soldater ud af områder af Donbas-regionen, herunder ud af byer med enorme naturressourcer.

Ukraine mener modsat, at konflikten bør stoppe langs den nuværende frontlinje. Ukraine nægter at trække sine soldater tilbage, hvis ikke Rusland gør det.

Rusland, der har besat omkring 20 procent af Ukraine, har truet med at overtage resten af Donetsk-regionen, hvis forhandlingerne ikke fører nogen vegne.

Ifølge FN’s overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine (HRMMU) var 2025 det mest dødelige år for civile i landet siden 2022.

Mindst 2514 personer blev dræbt sidste år.

Det fremgik af en rapport offentliggjort i januar.

FN har bekræftet næsten 15.000 civile dødsfald siden invasionen. Men det faktiske omfang er formentlig betydeligt højere, har organisationen anslået.

HRMMU tilføjede i sin rapport, at der ikke findes noget pålideligt tal for det samlede antal civile, der er blevet dræbt i Ukraine.

Ifølge rapporten har russiske myndigheder rapporteret, at angreb fra Ukraines væbnede styrker sidste år kostede 253 civile livet i Rusland.

Det har ifølge FN ikke været muligt at verificere tallene på grund af manglende adgang til Rusland og begrænset offentligt tilgængelig information.

Det gælder også antallet af dræbte russiske soldater.

Ifølge beregninger, som det uafhængige russiske medie Mediazona og BBC’s afdeling i Rusland bragte i september 2025, var mindst 130.150 personer fra det russiske militær døde i løbet af krigen i Ukraine.

Den tværpolitiske nonprofit organisation The Center for Strategic and International Studies skrev i januar, at op mod 325.000 personer fra Ruslands styrker har mistet livet.

På et år præget af modvind på børsen og høje sølvpriser omsatte det danske smykkeselskab Pandora for 32,5 milliarder kroner i 2025.

Det er en stigning i forhold til de 31,7 milliarder kroner, som selskabet omsatte for året forinden.

Det fremgår af Pandoras årsregnskab, som er offentliggjort onsdag aften.

2025 bød dermed på en organisk vækst på seks procent. Men det får ikke selskabet til at juble.

– Selvom det makroøkonomiske udgangspunkt var udfordrende, lå væksten under vores forventninger, siger Pandora-topchef Berta de Pablos-Barbier i en meddelelse.

I 2026 regner selskabet med mindre vækst endnu.

Således forventer selskabet, at den organiske vækst kan blive på mellem minus en procent – altså en negativ vækst – til plus to procent i det igangværende år.

Det ligger under analytikernes forventninger. Et gennemsnit bragt af MarketWire inden regnskabet lå på tre procent.

Pandora-aktien har været præget af svære tider med værdifald på over 60 procent på et år – og knap 28 procent alene siden årsskiftet.

Her har høje guld- og sølvpriser spillet ind.

Af regnskabet fremgår det, at selskabet nu i højere grad vil satse på platin for at blive mindre afhængig af udsving i priser på blandt andet sølv.

– På den måde forsøger Pandora at udjævne den modvind, som de markante stigninger især i sølv – men også i guld – har skabt, siger Per Hansen, som er investeringsøkonom hos Nordnet, i en skriftlig kommentar.

Også topchef Berta de Pablos-Barbier fremhæver et behov for ikke at blive påvirket så meget af råvarepriser.

– Som ny administrerende direktør er mine prioriteter klare, og vi har planer om at styrke brandets tiltrækningskraft, reducere eksponeringen mod råvarer og udvikle måden, vi skaber rentabel vækst på, siger hun.

Mens Pandora altså på flere punkter har haft grund til panderynker, tjener selskabet stadig milliarder.

Nettoresultatet landede i 2025 på 5,2 milliarder kroner, hvilket stort set svarede til indtjeningen i 2024.

Det danske smykkeselskab venter dog ikke at kunne levere samme overskudsgrad i år som sidste år.

Her henvises i regnskabet til, at også dette år kan blive præget af eksterne faktorer, der trækker i negativ retning, og investeringer.

Rusland ser ikke længere sig selv som værende forpligtet af New START-traktaten, der sætter grænser for antallet af strategiske atomsprænghoveder.

Det oplyser det russiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Med udgangen af onsdag udløber traktaten, som er Ruslands sidste våbenkontroltraktat med USA.

Hvis traktaten udløber, vil der for første gang siden 1972 ikke være begrænsninger på arsenalet af langtrækkende atomvåben mellem de to lande, skriver Reuters.

Fra russisk side lyder det, at USA ikke har svaret på et forslag om at forlænge traktatens grænser for missiler og sprænghoveder.

– I bund og grund bliver vores forslag bevidst ignoreret, siger det russiske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Fra flere sider har der lydt advarsler om, at aftalens udløb kan føre til et nyt våbenkapløb.

– Under de nuværende omstændigheder antager vi, at parterne i New START-aftalen ikke længere er bundet af nogen forpligtelser eller gensidige erklæringer inden for rammerne af traktaten, skriver det russiske ministerium.

New Start blev underskrevet i 2010 af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, og Dmitrij Medvedev, som er en af Vladimir Putins allierede og var russisk præsident på det tidspunkt.

Den er en fortsættelse af Start-traktaten, som blev underskrevet i 1991 af George H.W. Bush, som var præsident i USA, og af Mikhail Gorbatjov, som var leder af Sovjetunionen.

Traktaten indebærer, at begge parter med kort varsel kan få lov at udføre inspektioner for at tjekke, at modparten lever op til aftalen. Den del af aftalen droppede Putin i 2023 på grund af USA’s støtte til Ukraine.

I forvejen benyttede landene sig dog overvejende af egne efterretninger til at holde øje med modparten.

Deltidsansatte og fuldtidsansatte på det offentlige arbejdsmarked skal i udgangspunktet honoreres ens for timer, der ligger uden for normal arbejdstid.

Det fremgår af en kendelse fra Arbejdsretten, hvor faglige organisationer har ført en faglig voldgiftssag om deltidsansattes merarbejde på det kommunale, regionale og statslige arbejdsmarked.

Kendelsen betyder også, at offentligt ansatte på deltid kan have penge til gode, hvis de har haft merarbejde.

På nuværende tidspunkt tilsiger danske regler efter overenskomsten, at en deltidsarbejder først får overtidsbetaling, når vedkommende når op over fuld tid, normalt 37 timer.

EU-reglerne siger, at en deltidsarbejder skal have overtidsbetaling, når de arbejder over de timer, de er ansat til.

Hvis man eksempelvis som deltidsansat er ansat til 20 timer og har arbejdet flere timer end det, er det blevet takseret som merarbejde.

Men netop kendelsen fra Arbejdsretten onsdag fastslår, at de danske offentlige overenskomster ikke lever op til EU-reglerne på området.

Netop den afgørelse glæder de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet, som har rejst sagen og fået medhold.

Det siger formand Mona Striib i en pressemeddelelse, hvor hun tilføjer, at afgørelsen skal nærstuderes.

– Men det korte af det lange er, at der som udgangspunkt ikke må være forskel mellem offentligt ansatte på deltid og fuldtid, når de skal aflønnes for timer ud over deres normale arbejdstid, siger hun.

De faglige organisationer havde også rejst et krav ved den faglige voldgift om, at offentligt ansatte på deltid skulle have mulighed for efterbetaling, så man vil kunne få udbetalt forskelle mellem merarbejde og overarbejde på bagkant.

– Det er nu slået fast, at vores medlemmer kan have et økonomisk krav tilbage i tid for timer, hvor de som offentligt ansatte på deltid er blevet aflønnet for merarbejde, siger Mona Striib.

Hun tilføjer, at kendelsen nu betyder, at en lang række overenskomster skal rettes til, så de følger EU-reglerne.

Det arbejde går i gang nu i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster.

– Det bliver lidt af et hovedbrud, for selvom løn og arbejdstid lyder simpelt, så er det faktisk en kompleks størrelse. I Danmark er det et anliggende for parterne – sådan er det, og sådan skal det være, siger hun.

59-årige Ryan Routh er onsdag blevet idømt livsvarigt fængsel for et attentatforsøg på USA’s præsident, Donald Trump, på en golfbane i Florida i 2024.

Routh blev i september sidste år fundet skyldig af et nævningeting, og onsdag har han fået sin straf.

Manden blev fundet skyldig i alle tiltalepunkter. Foruden forsøg på attentat mod Trump gælder det ligeledes overfald på en Secret Service-agent og tre våbenforbrydelser i forbindelse med hændelsen.

Hændelsen fandt sted under to måneder inden præsidentvalget i 2024 – nemlig 15. september 2024.

Her spillede Trump golf på Trump International Golf Club i West Palm Beach, da Routh blev spottet.

En agent ved navn Robert Fercano fra Secret Service fortalte under retssagen, at han patruljerede i en golfvogn foran Trump, da han så et ansigt og en riffel, som pegede på ham gennem et hegn, skrev nyhedsbureauet AP tidligere.

Han skød herefter i retning af våbnet, hvilket ifølge anklagemyndigheden fik Routh til at flygte. Han efterlod sig et semiautomatisk våben og blev efterfølgende anholdt.

Anklagerne havde anbefalet livsvarigt fængsel, mens Routh, der har været forsvarsadvokat for sig selv, gik efter 27 års fængsel.

Anklagerne mente, at Rouths forbrydelser “ubestrideligt kræver livstid”. De sagde, at han havde planlagt attentatforsøget i flere måneder, havde vist sig villig til at dræbe folk, som kom i vejen for ham, og ikke udtrykte anger.

Routh har afvist, at han ønskede at dræbe Trump, og har sagt, at han i fængslet er klar til at tage imod behandling for en personlighedsforstyrrelse.

Da Routh blev fundet skyldig i efteråret, forsøgte han at stikke sig selv i halsen med en kuglepen, men blev hurtigt eskorteret ud af retslokalet af betjente. Imens råbte hans datter, at han var uskyldig.

Hændelsen ved golfbanen var et af to meget omtalte attentatforsøg mod Trump i 2024.

To måneder inden havde en kugle strejfet Trumps øre under et vælgermøde i Butler i Pennsylvania.

Begge dele prægede valgkampen frem mod præsidentvalget i november 2024, hvor Trump igen blev valgt som præsident efter at have tabt til demokratiske Joe Biden i 2020.

Reuters

Offentlige digitale løsninger er i øjeblikket utilgængelige. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Ritzau onsdag aften.

– Der kan ikke logges ind på hjemmesider som for eksempel skat.dk, borger.dk og sundhed.dk, lyder det.

Det skyldes problemer med den offentlige loginløsning NemLog-In.

Leverandøren af løsningen arbejder på at få lokaliseret og udbedret fejlen, så det igen bliver muligt at logge ind på de offentlige tjenester.

MitID er ikke berørt af fejlen og kan bruges til betalinger online.

Det fremgår ikke, hvornår problemet er udbedret, eller hvad det skyldes.

MitID er ikke berørt af fejlen og kan bruges til betalinger online. En række private tjenester som for eksempel netbank og forsikringsselskaber benytter MitID, men ikke NemLog-In. De er heller ikke påvirket af fejlen.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser, intet tyder på, at der skulle være tale om et hybridangreb.

Generelt vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at Rusland aktivt fører hybridkrig mod Danmark og Nato, med en høj og stigende trussel for sabotage, cyberangreb og desinformation.

Rusland står bag destruktive angreb, for eksempel mod danske vandværker og overbelastningsangreb mod hjemmesider i forbindelse med valg.

Men ifølge Digitaliseringsstyrelsen er der ikke indikationer på en ondsindet aktør ved onsdagens hændelse.

Togtrafikken bliver udfordret på fire centrale strækninger de kommende otte dage.

Der vil køre færre myldretidstog på strækningerne København H – Kalundborg, CPH Lufthavn – Slagelse/Odense, København H – Fredericia og Fredericia – Aarhus H.

Det gælder fra torsdag den 5. februar til og med fredag den 13. februar.

Det oplyser DSB.

Årsagen er mangel på driftsklart materiel.

Oveni bliver landets største togselskab også udfordret af vejret de kommende dage, hvor Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet snestorm.

Banedanmark har på baggrund af drøftelser med DMI bedt DSB reducere trafikken.

Derfor kører der færre supplerende myldretidstog mellem Helsingør og København H samt mellem København H og Kalundborg torsdag eftermiddag, fredag morgen og fredag eftermiddag.

The Washington Post vil gennemføre en omfattende fyringsrunde, som drastisk skal reducere størrelsen på den verdenskendte avis.

Omkring 30 procent af alle ansatte vil ifølge to anonyme kilder, som New York Times har talt med, blive fyret.

Det inkluderer angiveligt både folk, der arbejder med salg, og over 300 ud af cirka 800 journalister i det såkaldte newsroom. Et officielt tal er dog ikke meldt ud.

En anonym journalist fra avisen kalder det over for nyhedsbureauet Reuters et “blodbad”.

Avisen blev grundlagt i 1877 og er kendt for undersøgende journalistik og en central rolle i Watergateskandalen, som bidrog til, at præsident Richard Nixon trak sig i 1974.

I et opkald delt med Reuters har chefredaktør Matt Murray fortalt om fyringerne.

De vil ske på tværs af en række redaktioner, blandt andet den internationale, sport og redaktionssekretariatet.

– Alt for længe har vi opereret med en struktur, som er rodfæstet i de dage, hvor vi var en lokal avis med nærmest monopolstatus, sagde Murray.

Han talte om en “ny vej frem og et mere fornuftigt grundlag”. Han talte også om, at avisen vil lukke sportsafdelingen “i sin nuværende form”, mens den politiske redaktion fortsat vil være den største.

Washington Post er ejet af Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos. Det blev allerede sidste år meldt ud, at der ville ske ændringer og fyringer, men på det tidspunkt lød det, at avisens centrale newsroom ikke ville blive påvirket.

Medarbejderforeningen The Washington Post Guild siger, at fyringerne vil gå ud over avisen “troværdighed, rækkevidde og fremtid”.

– Hvis Jeff Bezos ikke længere er villig til at investere i den mission, der har defineret denne avis i generationer og tjener millioner af personer, som afhænger af vores journalistik, så fortjener The Post en ejer, der vil gøre det, skriver foreningen på det sociale medie X.

Den britisk-canadiske skuespiller Kiefer Sutherland, der er kendt som Jack Bauer i tv-serierne “24 timer” og for sin rolle i Lars von Trier-filmen “Melancholia”, er også musiker. Og det er i den anledning, at skuespilleren kommer til Danmark til foråret.

Her optræder Kiefer Sutherland på Hotel Cecil i København 23. april som en del af sin “Love Will Bring You Home Tour 2026”.

Det annoncerer koncertarrangøren Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

– Koncerten er en spændende mulighed for at opleve Sutherland i et format, hvor stemmen, sangene og egne fortællinger er i centrum, lyder det fra Live Nation Denmark.

Sideløbende med sin karriere som skuespiller laver Kiefer Sutherland musik. Det bragte ham i 2024 til Smukfest i Bøgeskoven ved Skanderborg.

Kiefer Sutherland albumdebuterede i 2016 med pladen “Down in a Hole”. Til foråret udgiver han efter planen sit nye album, “Grey”.

Den 59-årige Hollywood-skuespiller debuterede på filmlærredet i 1983 i dramakomedien “Max Dugan Returns”, som hans far, Donald Sutherland, også medvirkede i.

Han kan også skrive den oscarnominerede film “A Few Good Men” med Jack Nicholson, Tom Cruise og Demi Moore og thrilleren “A Time to Kill” på cv’et.

Ud over sin rolle i Lars von Triers “Melancholia”, som i 2012 gav Kiefer Sutherland en nominering til Bodilprisen, som Danske Filmkritikere uddeler, har han også arbejdet sammen med en anden dansk instruktør.

Susanne Bier instruerede i 2022 Kiefer Sutherland i tv-serien “The First Lady”, hvor han portrætterede den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt.

Det er ikke kun hans professionelle virke, der har vakt opmærksomhed. Han har flere gange været i karambolage med myndighederne. Senest i januar i år, hvor han blev anholdt for at have overfaldet en chauffør fra en unavngiven samkørselstjeneste.

Han blev løsladt få timer efter anholdelsen mod en kaution på 50.000 dollar – et beløb svarende til omkring 300.000 danske kroner.

Efterforskningen af sagen er ifølge det amerikanske medie ABC News stadig i gang, hvorfor der ikke er rejst tiltale.

I 2009 blev Kiefer Sutherland anholdt for overfald, men sigtelsen frafaldt senere.

I 2007 fik Kiefer Sutherland en dom for spirituskørsel, som sendte ham i fængsel i 48 dage.

Politikere i EU-Parlamentet har onsdag besluttet at genoptage arbejdet med at få godkendt en handelsaftale med USA.

Det oplyser Bernd Lange, som er formand for EU-Parlamentets internationale handelsudvalg, i en pressemeddelelse.

EU’s folkevalgte institution satte arbejdet på pause, da USA’s præsident, Donald Trump, truede med at straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told på grund af Grønland.

Men siden har Trump trukket truslerne tilbage.

Nu vil EU-Parlamentet arbejde videre.

– Medlemmer af handelsudvalget er indstillede på at fremme arbejdet med to lovforslag hurtigt, såfremt USA respekterer Unionen og medlemslandenes territoriale integritet og suverænitet, siger Lange i en pressemeddelelse.

EU’s handelsaftale med USA blev indgået i sommeren 2025. Den skal lægge et toldloft på 15 procent på mange EU-varer til USA.

Men den mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

I løbet af januar steg spændingerne på handelsområdet betragteligt på grund af situationen omkring Grønland, indtil Trump under et topmøde i Davos i Schweiz trak sine planer om forhøjet told tilbage.

Samtidig sagde han også, at han ikke ville bruge militær magt for at få kontrol over Grønland. Det havde han ellers tidligere ikke villet udelukke.

Lange siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at man nu vil sørge for at få tilføjelser til aftalen med “suspenderingsårsager” i tilfælde af fremtidige territoriale trusler mod EU-lande.

– Beskeden til Washington er klar: Respekt for Europas suverænitet og fuld overholdelse af aftalen mellem EU og USA fra Skotland kan ikke forhandles, siger han.

Mineudstyrsproducenten FLSmidth har fundet en ny topchef i egne rækker.

Således har FLSmidth udpeget Toni Laaksonen, der har været i koncernen siden sommer 2025, som ny administrerende direktør.

Det skriver koncernen i en meddelelse onsdag.

Laaksonen tiltræder øjeblikkeligt og overtager dermed posten fra den tidligere topchef Mikko Keto.

FLSmidth påbegyndte jagten efter en ny administrerende direktør i november sidste år, da Keto annoncerede, at han stoppede på posten.

Keto, som tiltrådte som administrerende direktør i FLSmidth i 2022, udskiftede posten med en post som topchef i det schweiziske emballageselskab Sig Group.

Toni Laaksonen kom til FLSmidth i juni i rollen som såkaldt President Service Business Line hos mineudstyrsproducenten og har i den rolle haft ansvar for serviceforretningen.

Bestyrelsesformand Mads Nipper er glad for, at Laaksonen har accepteret rollen som topchef, siger han i meddelelsen.

– Toni er en stærk leder med dyb brancheerfaring, siger Nippet og tilføjer, at Laaksonen blandt andet har vist, at han skal skabe profitabel vækst.

Ifølge Børsen er Toni Laaksonen født i Finland i 1982 og uddannet på det tekniske universitet i Tampere.

Han har tidligere haft lederstillinger i FLSmidths konkurrent Metso og været topchef i Glaston Corporation.

Under Mikko Keto er FLSmidth gået fra at være et selskab med to forretningsben, et inden for cementindustrien og et inden for mineindustrien, til udelukkende at være fokuseret på mineindustrien.

Det var i januar 2024, at FLSmidth meldte ud, at selskabet ledte efter en køber til sin cementforretning.

Efter længere tids søgen kunne FLSmidth så i juni i år fortælle, at man havde indgået en købsaftale med kapitalfonden Pacific Avenue Capital. Siden er handlen blevet gennemført.

Dermed er det nu Toni Laaksonen, der skal stå i spidsen for “næste fase af FLSmidths strategiske rejse med fokus på accelereret vækst”, skriver selskabet.

Socialdemokratiet kan blive nødt til at opsige folkeskoleforliget, hvis partiet vil gennemføre forslaget om at sænke klasseloftet i indskolingen.

De tre borgerlige oppositionspartier Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der alle er en del af forligskredsen, er nemlig alle skeptiske over for forslaget.

Folkeskoleområdet er forligsbelagt. Det indebærer, at Socialdemokratiet skal have opbakning fra alle partier bag folkeskoleforliget for at lave gennemgribende ændringer som det aktuelle udspil.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), udtalte onsdag ved et pressemøde, at hun “helst ikke” ville opsige forliget.

– Nu må vi høre, hvordan de andre partier stiller sig.

Socialdemokratiet vil med forslaget, som blev præsenteret onsdag, afsætte fem milliarder årligt til blandt andet at indføre et klasseloft i indskolingen på 14 elever.

Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard, kalder forslaget for en forsimplet løsning på et komplekst problem.

– Det er en ekstrem forsimpling af folkeskolens problemer, når man tror, at den model med 14 elever i alle klasser er svaret.

Hun forventer, at regeringspartiet vil opsige forliget inden det næste folketingsvalg, der senest skal finde sted 31. oktober.

– Så har Socialdemokratiet mere frihed til at indføre det på den anden side af valget, siger hun.

Også Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, udtrykker sin skepsis.

– Det er en meget overfladisk reform, hvor man tror, man kan gøre en skole bedre, bare ved at kigge på antallet af elever, siger han.

Ordføreren pointerer også, at der ikke er afsat nok midler til at bygge flere skolelokaler

– Det, der er afsat, rækker ikke langt. Jeg har meget svært ved at tage det her alvorligt.

Socialdemokratiet har i udspillet afsat seks milliarder kroner i engangsudgifter til at bygge nye faciliteter.

Liberal Alliance er heller ikke stor tilhænger af det socialdemokratiske udspil, siger ordfører Helena Artmann Andresen.

– Det er en rigtig rigid måde at bruge fem milliarder. Jeg så hellere, at man lagde pengene ud til skolerne. Så er der sikkert nogle, der vil sætte loftet ned, siger hun.

Mette Frederiksen understregede ved onsdagens pressemøde, at det er et socialdemokratisk oplæg, der ikke er afstemt med forligskredsen.

– Det her er et af vores helt centrale valgløfter, som vil komme til at indgå i regeringsforhandlingerne på den anden side af et valg.

Socialdemokratiet har endnu ikke lagt finansieringen til forslaget frem, men finansminister Nicolai Wammen (S) sagde onsdag, at en plan for finansiering vil blive lagt frem før det næste folketingsvalg.

Den amerikanske regering vil trække 700 føderale immigrationsbetjente ud af Minnesota.

Det siger den præsidentudpegede grænsechef, Tom Homan, onsdag.

Der anslås aktuelt ifølge nyhedsbureauet AP at befinde sig omkring 3000 føderale betjente i delstaten.

Minnesota har været centrum for demonstrationer og spændinger omkring USA’s præsident Donald Trumps indsats mod immigration.

Homan siger, at de omkring 700 betjente trækkes ud, da Trump-administrationen nu ser større samarbejdsvillighed hos lokale myndigheder.

– Lad mig gøre det klart: Præsident Trump vil gennemføre massedeportationer i denne periode, siger Homan ved et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger, at regeringen stadig vil gennemføre tiltag for at håndhæve sin immigrationspolitik “hver eneste dag i hele landet”.

Med de 700 betjente, der trækkes ud, vil der være omkring 2000 tilbage, siger Homan.

Med til at øge spændingerne omkring den føderale indsats har været to drab.

En 37-årig kvinde blev dræbt af immigrationsmyndigheden ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet.

ICE står for Immigration and Customs Enforcement og er en amerikansk statslig myndighed under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS).

ICE står i spidsen for gennemførelsen af Donald Trumps planer om at masseudvise migranter, hvilket var et centralt løfte under Trumps valgkamp.

– Jeg forsvinder ikke, indtil vi har fået ordnet det hele, siger Homan ved pressemødet ifølge AFP.