Seneste nyheder

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og lederne af Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har torsdag underskrevet en ny fredsaftale.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen er underskrevet, selv om nye kampe på det seneste har sat spørgsmål ved aftalen, der skal afslutte en af Afrikas længste krige, skriver AFP.

Trump siger, at USA også har underskrevet aftaler om kritiske mineraler med de to lande.

Aftalen er blevet præsenteret i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., hvor Trump har taget imod Paul Kagame, Rwandas mangeårige præsident, og Congos præsident, Félix Tshisekedi.

– Jeg tror, det bliver et stort mirakel, sagde Trump kort efter ceremonien, der blev afholdt i et fredsinstitut, som Trump-administrationen netop har omdøbt efter præsidenten.

Baggrunden for den nye aftale er en mangeårig konflikt mellem de to afrikanske nabolande.

Tidligere i år blev der ligeledes indgået en aftale. Men kort tid efter brød voldsomme kampe atter ud mellem oprørsgruppen M23 og den congolesiske hær i den østlige del af DR Congo.

Oprørsgruppen M23 er støttet af Rwanda.

Det er en årtier lang konflikt, som danner bagtæppe for kampene i særligt det østlige DR Congo, hvor situationen er eskaleret markant siden starten af 2025.

Volden er fortsat, og begge sider bebrejder hinanden.

Konflikten har rødder i folkemordet i Rwanda i 1994, hvor 800.000 mennesker blev dræbt, og mange blev drevet på flugt.

Og så handler den også om kontrol over områder, som er rige på mineraler som guld, diamanter og coltan, der blandt andet bruges i elektronikproduktion.

Donald Trump har tidligere udtrykt håb om at sikre mineraler fra det østlige DR Congo, da det skulle give USA et forspring til Kina.

Oprørsgruppen M23 har siden 2021 taget kontrol over et stort territorium i den ressourcerige del af DR Congo, heriblandt Goma og Bukavu.

Mere end to millioner mennesker er flygtet fra områder i den østlige del af landet siden januar, viste en rapport fra FN’s Kontor for Koordinering af Humanitær Hjælp, OCHA, tidligere på året.

Den tjekkiske præsident, Petr Pavel, vil udpege milliardær og Trump-støtte Andrej Babis som Tjekkiets premierminister den 9. december.

Det oplyser præsidentens kontor i en erklæring torsdag, skriver Reuters.

Udnævnelsen er et af de sidste skridt i dannelsen af en ny regering, som Babis’ populistiske ANO-parti er ved at danne med to mindre højrefløjspartier, skriver nyhedsbureauet.

Med en valgsejr i ryggen var det Andrej Babis, der tidligere har haft posten som tjekkisk premierminister, der var blevet bedt om at lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

Babis’ parti, ANO, fik flest stemmer, da der blev afholdt parlamentsvalg i Tjekkiet i begyndelsen af oktober.

Andrej Babis var premierminister i Tjekkiet fra 2017 til 2021.

Babis er selvudnævnt “trumpist” – altså tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump.

Han har en baggrund som erhvervsmand og har opbygget en formue, der har gjort ham til milliardær.

Babis er faktisk en af de rigeste tjekker med en formue på 4,3 milliarder dollar, cirka 27,5 milliarder kroner, ifølge Forbes takket være sit ejerskab af Agrofert.

Det er en gruppe på omkring 230 virksomheder, der producerer gødning, urinstof, plastik og biobrændstoffer i Centraleuropa, men også dyrker korn, avler kvæg, laver salami og bager brød.

Agrofert beskæftiger ifølge Reuters tæt på 30.000 mennesker.

Andrej Babis har torsdag erklæret, at han vil flytte sin virksomhedsgruppe til en uafhængigt styret fond, så han kan blive udnævnt til premierminister.

Præsident Petr Pavel har tidligere sagt, at han ville være parat til at udnævne Babis inden for en uge, når Babis havde sagt, hvordan han havde til hensigt at løse den interessekonflikt, han ville stå over for som regeringsleder og ejer af et stort forretningsimperium.

Babis’ parti lovede op til valget, at det ville hæve lønningerne, øge væksten samt nedbringe støtten til Ukraine, som er i krig med Rusland.

Ved parlamentsvalget fik ANO 34,5 procent af stemmerne og 80 ud af parlamentets 200 pladser.

Fredag venter fodboldfans verden over i spænding på lodtrækningsceremonien til VM i fodbold næste år i USA, Canada og Mexico.

I forbindelse med ceremonien i USA’s hovedstad, Washington D.C., vil Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, bruge lejligheden til at diskutere bilateral handel med USA’s præsident, Donald Trump.

Det fortæller hun til journalister i Mexico torsdag, skriver AFP.

Der vil ud over et “kort møde” med Trump også blive holdt en separat samtale med den canadiske premierminister, Mark Carney.

USA, Mexico og Canada – som sammen er værter for Fifas VM-slutrunde i 2026 – er fælles om USMCA-handelsaftalen, som Trump forsøger at genforhandle på vilkår, der er mere gunstige for amerikanske producenter.

USMCA erstattede i 2020 Den Nordamerikanske Frihandelsaftale, der blev underskrevet i 1990’erne.

Aftalen er ifølge AFP afgørende for økonomierne i Mexico og Canada, som henholdsvis sender omkring 80 procent og 75 procent af deres eksport til USA.

Trump har tidligere indført told på nabolandenes eksportvarer, der ikke falder ind under aftalen, og præsidenten har truet med yderligere straf, hvis de ikke formår at begrænse grænseoverskridende migration og narkotikahandel.

Også Mark Carney bekræfter, at han kort vil mødes med Trump fredag.

Den canadiske leder har været i modvind i hjemlandet for sin kommunikation med Trump, efter at præsidenten pludselig afbrød forhandlinger med Canada i oktober med henvisning til vrede over en tv-reklame mod toldsatser.

Carney blev også kritiseret i slutningen af november ved G20-topmødet i Sydafrika, da han blev spurgt af en journalist, hvornår han sidst talte med Trump, og svarede: “Hvem bekymrer sig?” (who cares?, red), skriver AFP.

Premierministeren har dog fastholdt, at hans regering er klar til yderligere forhandlinger, så snart USA beslutter at genoptage sit engagement.

Israel har fået grønt lys til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det meddeler European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, skriver Reuters.

Ifølge EBU har unionens medlemmer støttet en række ændringer af regler, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle medlemmer kan deltage, lyder det.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter afgørelsen siger Israels præsident, Isaac Herzog, at han håber, at Eurovision vil fortsætte med at fremme kultur, musik og venskab mellem nationer og kulturel forståelse på tværs af landegrænser.

Israels public service tv-station KAN bekræfter ligeledes nationens deltagelse ved næste års internationale musikfest.

Flere lande har dog på forhånd advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande, skriver Reuters.

– Irlands deltagelse er fortsat samvittighedsløs i betragtning af det forfærdelige tab af menneskeliv i Gaza og den humanitære krise, som fortsat sætter så mange civiles liv i fare, lyder det i en udtalelse fra den irske tv-station RTE.

Også Island har truet med lignende.

– Det har ikke været en nem beslutning, og heller ikke en, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos, Taco Zimmerman, i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Eurovision bliver hvert år set af flere end 160 millioner mennesker. Den festlige begivenhed blev oprindeligt startet for at skabe sammenhold blandt de europæiske lande efter Anden Verdenskrig.

Ritzau arbejder på en kommentar fra DR.

Færøernes parlament, Lagtinget, har vedtaget abortlov, så kvinder kan få fri abort til og med 12. graviditetsuge.

Det oplyser Hervør Pálsdóttir fra partiet Tjóðveldisflokkurin til Ritzau.

Forslaget er vedtaget med 17 stemmer for og 16 imod, hvilket også var tilfældet, da forslaget var gennem andenbehandling tirsdag.

Hervør Pálsdóttir er en af de fire parlamentsmedlemmer, der har fremsat forslaget om den nye abortlov.

Hun fortæller til Ritzau, at hun er glad for, at forslaget er vedtaget.

– Det er et stort og historisk øjeblik, at færøske kvinder nu har ret til at bestemme selv.

– Mange kvinder har kæmpet i mange år for de her rettigheder, og jeg tror, at mange kvinder nu føler sig mere respekteret af deres land, siger hun.

Hidtil har det kun været i særlige tilfælde, at gravide har kunnet få abort på Færøerne.

Dette gjaldt blandt andet, hvis det blev vurderet, at der var alvorlig fare for kvindens liv eller helbred, eller hvis hun var blevet udsat for voldtægt eller incest.

Et næsten identisk forslag blev nedstemt i en tæt afstemning sidste år, hvor 15 stemte for, mens 15 stemte imod.

Det kræver et flertal, før et forslag kan stemmes igennem i Lagtinget.

Abortlovgivningen på Færøerne har indtil nu været uændret siden 1956.

Nyheden vækker glæde hos organisationen Sex & Samfunds generalsekretær, Majbrit Berlau.

– Stort tillykke til alle på Færøerne med endelig at have fået adgang til fri abort – 52 år efter Danmark.

– Det har været en lang og svær debat, som har krævet meget af mange. Men nu er det lykkedes at sikre færøske kvinder retten til at bestemme over egen krop, siger hun.

Sex og Samfund har tidligere oplyst, at færøske kvinder har taget turen til Danmark for at få en abort.

Der bor lige under 55.000 mennesker på Færøerne.

Det militærstyrede vestafrikanske land Burkina Faso vil genindføre dødsstraf, som blev afskaffet i 2018.

Det oplyser landets ministerråd torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge den burkinske regerings informationstjeneste vil landet med et nyt udkast til straffeloven genindføre dødsstraf for en række lovovertrædelser, herunder højforræderi, terrorhandlinger og spionage, skriver AFP.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International udførte Burkina Faso senest en henrettelse i 1988.

Dødsstraffen blev afskaffet 30 år senere under den tidligere præsident Roch Marc Christian Kaborés regering.

Burkina Faso har været ledet af Ibrahim Traoré siden et militærkup i 2022.

Siden Traoré overtog magten, har han ført en anti-vestlig politik og distanceret landet fra den tidligere kolonimagt, Frankrig, samtidig med at han har styrket båndene til lande som Rusland og Iran.

I september trak Burkina Faso sig fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det gjorde landet med den begrundelse, at domstolen i landets øjne er blevet et “nykolonialistisk undertrykkelsesværktøj”.

Sammen med Mali og Niger har det vestafrikanske land i stedet organiseret sig et i samarbejde, der hedder AES – Alliancen for Sahelstaterne – og har lagt afstand til Vesten. Det gælder især Frankrig.

Loven om genindførelsen af dødsstraf skal ifølge AFP formelt godkendes af en lovgivende forsamling, der er oprettet af militærjuntaen.

Ifølge regeringen straffer loven også “fremme og udøvelse af homoseksualitet og relaterede handlinger”, hvilket møder kritik, skriver AFP.

Den vestafrikanske nation vedtog også en lov i september, der er rettet mod “gerningsmænd til homoseksuel praksis”, og som straffes med op til fem års fængsel.

Der bor lidt over 23,2 millioner mennesker i Burkina Faso, der fik sin uafhængighed fra Frankrig i 1960.

Hun kom, så og fejlede.

Og torsdag fik overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) så officielt grønt lys til at udtræde af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune efter sidste måneds kommunalvalg.

Det bekræfter partifællen Niels E. Bjerrum (S), der som 1. stedfortræder overtager eksministerens plads.

Rosenkrantz-Theils ønske om at udtræde fra Borgerrepræsentationen, hvor hun ellers skulle have været beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester per 1. januar, var torsdag på dagsordenen på et møde i Borgerrepræsentationen.

Her skulle der tages stilling til, om årsagen, altså “personlige årsager”, var nok til at imødekomme ønsket fra Rosenkrantz-Theil.

Ifølge loven kunne et exit for Rosenkrantz-Theil nemlig kun ske, hvis det er på grund af “helbredet, et andet offentligt hverv, forretninger eller lignende”.

Dog er “personlige årsager”, hvilket hun ikke har uddybet yderligere, som regel nok til at kunne udtræde. Det var altså igen tilfældet.

Ifølge Niels E. Bjerrum, som skal være politisk ordfører for Socialdemokratiet i København, stemte 50 for, to imod, mens en undlod at stemme. Niels E. Bjerrum måtte ikke selv stemme på grund af inhabilitet.

Folketingsmedlem Ole Birk Olesen (LA), der også er medlem af Borgerrepræsentationen, havde på forhånd udtalt, at han stemte imod.

– Det er snyd over for de vælgere, som har stemt på hende. Hun fik trods alt tredjeflest personlige stemmer, sagde han før mødet til TV 2.

På valgnatten, eller nærmere bestemt om morgenen den 19. november dagen efter valget, erkendte Rosenkrantz-Theil valgnederlaget. Men hun svarede dog, at hun ville tage sin plads i Borgerrepræsentationen per 1. januar, selv om overborgmesterposten glippede.

Få dage efter annoncerede Rosenkrantz-Theil så sit exit fra politik. Først begrundede hun det med Socialdemokratiets dårlige valg i hovedstaden, hvorefter hun ændrede forklaring, så begrundelsen i stedet for blev “personlige årsager”.

Socialdemokratiet fik en tilslutning på 12,7 procent i Københavns Kommune ved valget 18. november. Det var en tilbagegang på 4,5 procentpoint. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i København.

Statsministerpartiet, der har haft overborgmesterposten i København, siden den blev skabt i 1938, og som har siddet på magten i København i over 100 år, blev end ikke inviteret med til konstitueringsforhandlingerne.

Mandag valgte et flertal af socialdemokraterne i København, at Andreas Keil skal overtage den fagborgmesterpost, som Rosenkrantz-Theil har efterladt sig. Han vandt et kampvalg mod fire partifæller.

Keil mødtes i øvrigt torsdag med statsminister Mette Frederiksen (S), som efter kommunalvalget har været under pres, fordi Socialdemokratiet på landsplan fik et skidt valg, hvilket hun selv har adresseret. I 87 af 98 kommuner oplevede partiet tilbagegang. Mødet mellem Keil og Frederiksen fremgår af statsministerens profil på Instagram.

Borgerrepræsentationen i København – det hedder byråd eller kommunalbestyrelse i andre kommuner – har 55 pladser, eller mandater om man vil. Der er en overborgmester og seks fagborgmestre, som hver står i spidsen for en forvaltning.

Socialdemokratiet har otte mandater i Borgerrepræsentationen fra 1. januar. Det er en tilbagegang på to mandater.

Storbritannien og Norge har indgået en forsvarsaftale, hvis formål er at “jage russiske ubåde i Nordatlanten”.

Det oplyser lederne fra de to lande torsdag.

Aftalen skal være med til at beskytte vigtig, undersøisk infrastruktur – herunder kabler, lyder det. Der har de seneste år været flere historier om formodet sabotage mod undersøiske kabler i det nordatlantiske område.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, mødtes torsdag med den britiske premierminister, Keir Starmer, i London.

Her sagde Jonas Gahr Støre, at der er tale om en “virkelig vigtig aftale”.

– Det her handler om situationen lige nu. Det handler om at anerkende, hvor Europa står, og hvad der er brug for for at tage sig af sikkerheden for fremtiden, lyder det fra den norske statsminister.

Under aftalen vil den britiske og norske flåde holde øje med russisk flådeaktivitet i farvandene nær Grønland, Island og Storbritannien.

AFP

Rusland ønsker at samarbejde med de amerikanske udsendinge om en plan for krigen i Ukraine.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, til mediet India Today, skriver Reuters.

– Jeg synes, vi skal engagere os i denne indsats hellere end at obstruere den, siger Putin.

Den russiske præsident er torsdag landet i Indien til et todages besøg med det formål at udbygge forsvarsbåndene mellem de to lande.

Og der var både håndtryk og kram til Putin i lufthavnen fra Indiens premierminister, Narendra Modi, der i øjeblikket møder pres fra USA for at stoppe med at købe olie fra Rusland.

Putins kommentarer er en del af et interview med tv-stationen, der er blevet sendt, efter at præsidenten er landet i den indiske hovedstad, New Delhi, skriver Reuters.

I interviewet sætter den russiske leder også ord på sit forhold til USA’s præsident, Donald Trump.

Putin mener, at Trump har sin egen dagsorden, mens Rusland har et andet fokus, når det gælder told og global handel. Men den russiske præsident formoder dog, at “Trump handler i god tro”, siger han ifølge Reuters.

– Vores agenda er ikke rettet mod nogen, men stiler mod at beskytte vores respektive interesser, siger Putin til India Today.

Ifølge Reuters fremgår det ikke, hvad Putin specifikt refererer til.

I interviewet med det indiske medie siger Vladimir Putin ifølge AFP også, at han er “meget glad” for at mødes med “sin ven” Modi.

– Omfanget af vores samarbejde med Indien er enormt, siger han i en bemærkning oversat af tv-stationen, skriver AFP.

Det er den russiske præsidents første besøg i Indien, siden krigen i Ukraine begyndte i februar 2022.

Under besøget er Putin ledsaget af sin forsvarsminister, Andrej Belousov, og det forventes, at der vil blive drøftet mulige aftaler om blandt andet kampfly og luftforsvarssystemer, skriver AFP.

En 95-årig mand er afgået ved døden som følge af en ulykke på hovedvejen Arnborgvej og Storegade ved Borris.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørum til TV Midtvest.

Ulykken fandt sted torsdag formiddag og blev anmeldt klokken 10.36.

Ifølge politiet skete ulykken, da den ældre bilist overså sin vigepligt og stødte sammen med en lastbil.

Den 95-årige er fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet.

Der er igen flertal for Knud Vincents (V) som borgmester i Slagelse Kommune.

Det siger han selv torsdag på et pressemøde.

Henrik Brodersen (DF) bliver dermed alligevel ikke borgmester.

Vincents har været borgmester siden 2022, og efter sidste måneds kommunalvalg så det ud til, at han kunne fortsætte. Men så forlod SF konstitueringsaftalen, og flertallet bag Vincents forsvandt.

Derefter gjorde en ny konstitueringsaftale Brodersen til kommende borgmester, men nu er der altså igen et flertal bag den siddende borgmester.

Den finske stat vil undskylde til det samiske folk for den diskrimination, det har oplevet.

Sådan lyder det torsdag fra Finlands statsminister, Petteri Orpo.

Meddelelsen kommer, efter at han har modtaget den endelige rapport fra den samiske sandheds- og forsoningskommission efter fire års arbejde.

Det skriver det finske public service-medie Yle og det svenske nyhedsbureau TT.

Kommissionen har undersøgt og dokumenteret historiske overgreb fra staten mod den samiske befolkning.

Den endelige rapport indeholder ifølge Yle næsten 70 anbefalinger til, hvordan Finland kan reparere sit forhold til det samiske folk – herunder at staten skal tage ansvar for historiske uretfærdigheder.

Petteri Orpo mener, det er “helt klart”, at der bør gives en undskyldning for statens overgreb.

– Da den parlamentariske gruppe omfatter alle partier, vil dens første opgave være at overveje, hvordan og hvornår denne undskyldning skal fremsættes, siger statsministeren ifølge TT.

Samerne er en etnisk minoritet i Nordskandinavien og på Kolahalvøen i Rusland.

Samerne er historisk set blevet undertrykt, og flere stater har forsøgt at assimilere de oprindelige folkeslag til majoriteten, for eksempel ved at tvinge dem til at opgive deres naturreligion.

Indtil slutningen af det 20. århundrede blev mange samiske børn adskilt fra deres familier og anbragt på kostskoler, hvor de fik forbud mod at tale deres sprog og praktisere deres kultur, fremgår det af rapporten.

– Som følge heraf mistede mange børn kontakten med deres eget sprog og identitet, og virkningerne er stadig synlige i de samiske samfund i form af truede sprog og kulturelle tab, lyder det i rapporten ifølge nyhedsbureauet AFP.

Arbejdet med rapporten fortsætter i det finske parlament, hvor en række forslag er blevet fremlagt, herunder udnævnelse af en samisk statssekretær i statsministerens kontor, skriver TT.

Samerne er ifølge Danmarks Nationalleksikon anerkendt som det oprindelige folk i Nordskandinavien, og samerne er den eneste urbefolkning i EU.

Der bor omkring 10.000 samer i Finland ud af i alt omkring 75.000-100.000, skriver AFP.

Samernes kultur er forankret i traditionel levevis med rensdyrhold, fiskeri og håndværk.

Københavns Byret har straffet en 40-årig mand med 12 års fængsel, fordi han stak den 21-årige Jonas Thomsen Sekyere ihjel på et diskotek i Kødbyen i København i 2012.

Dommen er torsdag eftermiddag blevet læst op i retten, hvor flere pårørende er mødt op.

Den dømte, Omer Hassan Sheik Muse, blev i mandags kendt skyldig i manddrab ved at have dræbt den unge jurastuderende med tre knivstik.

Efter drabet for 13 år siden flygtede han til Somaliland og Etiopien i Afrika. Først sidste år vendte han tilbage til Danmark efter en længere proces om udlevering.

I Somaliland blev han dømt for drabet på Jonas Sekyere, og selv om anklagemyndigheden ikke anerkender dommen, så skal den tid, han har siddet i fængsel i Afrika, dog have betydning for den danske dom.

Derfor fremgår det også af Københavns Byrets dom, at straffen på 12 års fængsel skal afkortes med præcist 2156 dage – svarende til knap seks år.

Omer Muse har straks anket, fordi han vil frifindes for drab. Han erkender at have begået vold med døden til følge.

Det var tidligt om morgenen 17. november 2012, at den dengang 27-årige Omer Muse stak Jonas Thomsen Sekyere på diskoteket på Vesterbro i København tre gange.

Et stik i venstre underarm, et i lænden og et i brystet. Stikket i brystet gik ind i den 21-årige mands hjerte og slog ham ihjel.

Ifølge Københavns Byret skete knivstikkeriet “uden grund”.

I strafudmålingen har et enigt nævningeting lagt vægt på, at drabet var en “umotiveret og særligt hensynsløs gerning”.

Da Omer Muse var for retten i Somaliland, blev han idømt ti års fængsel. Efter knap seks år blev han løsladt.

Herefter vendte han via en afstikker til Etiopien til Danmark for at få sin sag afsluttet.

Med afsoningen i Afrika og den danske varetægtsfængsling efterfølgende har han afsonet lidt over syv år af sin straf på 12 års fængsel, fortæller hans forsvarer, Michael Juul Eriksen.

Ifølge ham vil han derfor kunne blive løsladt om cirka ti måneder, og ved domsafsigelsen torsdag kræver han ham løsladt, så han kan være på fri fod, mens han afventer ankesagen.

Men det afviser retten at gøre.

Derfor bliver han efter torsdagens domsafsigelse kørt tilbage til sin celle.

Aktionærerne i Sydbank har på en ekstraordinær generalforsamling torsdag vedtaget et forslag om fusion med de to banker Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank.

Det skriver FinansWatch, som er til stede ved generalforsamlingen.

Dermed har aktionærer i alle tre banker givet grønt lys til fusionen, der ifølge planen vil skabe Danmarks femtestørste bank.

Ifølge FinansWatch er fusionen blevet stemt igennem med 99,28 procent stemmer for og 0,26 procent stemmer imod. 0,45 procent har ifølge mediet stemt blankt.

Fusionen er blevet godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men mangler fortsat en godkendelse fra Finanstilsynet.

De tre banker skal ifølge planen fortsætte under navnet AL Sydbank og have hovedsæde i Aabenraa.

På ekstraordinære generalforsamlinger henholdsvis tirsdag og onsdag gav aktionærerne i Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank grønt lys til bankfusionen.

Operationen, der skulle dræbe den tidligere russiske dobbeltagent Sergej Skripal med nervegiften novitjok i Storbritannien i 2018, blev godkendt af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det konkluderer en undersøgelse, som den britiske højesteretsdommer Anthony Hughes har stået i spidsen for, skriver Reuters.

– Jeg har konkluderet, at operationen, der skulle snigmyrde Sergej Skripal, må være godkendt fra højeste sted af præsident Putin.

– Beviserne for, at dette var et russisk statsangreb, er overvældende, siger højesteretsdommeren i undersøgelsesrapporten.

Sergej Skripal og hans datter, Julia, blev forgiftet og efterfølgende fundet bevidstløse på en bænk i Salisbury i det sydlige England i marts 2018.

De kom i forbindelse med nervegiften, efter at den var blevet påført håndtaget på hoveddøren til Sergej Skripals hjem i byen.

Begge endte med at overleve.

Den britiske kvinde Dawn Sturgess og en politibetjent blev også forgiftet.

Politibetjenten blev forgiftet på Skripals adresse, mens kvinden blev inficeret med novitjok, da hun rørte ved en parfumeflaske, som hendes kæreste havde fundet i Salisbury, og som viste sig at indeholde det giftige stof.

Dawn Sturgess, der var mor til tre børn, døde fire måneder senere, mens politibetjenten, der blev alvorligt syg, slap med livet i behold.

Rusland har siden 2018 fastholdt, at landet og dets efterretningstjenester ikke var involveret i sagen.

Højesteretsdommer Anthony Hughes beskriver russernes handlinger i forbindelse med operationen som “ufatteligt hensynsløse”.

Han siger i rapporten, at gerningsmændene, der udførte operationen, deres overordnede i den militære russiske efterretningstjeneste GRU og Putin selv bærer det moralske ansvar for Dawn Sturgess’ død.

Sergej Skripal forsynede som spion i årevis blandt andet den britiske efterretningstjeneste MI6 med navne på russiske agenter.

Den offentlige britiske undersøgelse af forgiftningerne i Salisbury blev påbegyndt i oktober 2024.

Der er tale om den anden store offentlige undersøgelse i Storbritannien, som beskylder Putin for angreb på britisk grund.

En undersøgelse konkluderede i 2016, at Putin formentlig havde givet ordre til drabet på den tidligere russiske agent Aleksander Litvinenko.

Litvinenko blev dræbt i London i 2006.

I kølvandet på sagen om Emilie Meng, der i 2016 forsvandt og blev fundet dræbt, har der været en del fokus på politiets efterforskning af sagen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har lavet en intern evaluering af efterforskningen, og torsdag har politiet offentliggjort konklusionerne.

Her påpeges flere steder, hvor efterforskningen kunne have været bedre.

Blandt andet, at der gik for lang tid, før den 17-årige piges forsvinden blev betragtet som en drabssag.

– Selv om det var velbegrundet, at sagen blev indledt med en eftersøgning, så er det vurderingen, at der forløb for lang tid, før der blev igangsat en tilstrækkeligt velorganiseret drabsefterforskning, lyder det blandt andet.

Desuden var der ikke et godt nok system til at indhente videoovervågning.

– Det er også vurderingen, at politikredsen ikke på daværende tidspunkt havde et tilstrækkeligt robust koncept til hurtig og korrekt sikring af en større mængde videoovervågning, står der i evalueringen.

17-årige Emilie Meng forsvandt natten til 10. juli 2016, da hun gik fra Korsør Station.

Først omkring et halvt år senere – 24. december 2016 – blev hun fundet død i en sø i Regnemarks Bakke.

Gerningsmanden, Philip Patrick Westh, blev først fundet langt senere, da han i april 2023 kidnappede og voldtog en 13-årig pige ved Kirkerup. Han blev også dømt for at ville slå hende ihjel, men pigen blev befriet af politiet inden da.

Philip Patrick Westh blev i juni sidste år idømt livstid af Retten i Næstved. I første omgang ankede han, men har siden fravalgt anken.

Mens den 13-årige pige blev fundet i live efter 27 timers intens efterforskning, mener politiet ikke, at det kunne have forhindret drabet på Emilie Meng.

– Det er imidlertid også mest sandsynligt, at igangsættelse af en efterforskning umiddelbart efter anmeldelsen af hendes forsvinden ikke kunne have forhindret, at Emilie formentlig kort tid efter hendes forsvinden blev dræbt, skriver politiet i evalueringen.

Sagen om drabet på Emilie Meng var ifølge evalueringen “helt særlig”. Der var tale om en sag uden mistænkte med meget få tekniske spor og uden mulighed for at lægge sig fast på nogle relevante scenarier i efterforskningen.

– Der er under efterforskningen udført meget dygtigt politiarbejde, men evalueringen viser også, at på nogle områder kunne og burde vi have gjort det bedre.

– Såvel politikredsen som politiet som helhed har allerede uddraget meget læring fra blandt andet denne efterforskning, siger politidirektør Lene Frank.

Hun henviser til, at politiet blandt andet fra 1. januar 2023 har indført omfattende nationale standarder for drabsefterforskninger, der tager højde for nogle af de forbedringspotentialer, som også politikredsens egen evaluering peger på.

Siden 2012 har den administrerende direktør hos Rambøll heddet Jens-Peter Saul, men det får snart en ende.

Bestyrelsen for den rådgivende ingeniørvirksomhed har besluttet, at tiden er kommet til at sige farvel til den 59-årige tysker.

– Vi har en langsigtet og bæredygtig retning på plads for virksomheden.

– Da vi nu nærmer os den næste strategiperiode, er vi blevet enige om, at det er tid til at give stafetten videre til en ny koncernchef, der både kan udvikle og eksekvere strategien i de kommende år, siger bestyrelsesformand Claus V. Hemmingsen i en pressemeddelelse.

Bestyrelsen forventer at sætte navn på den nye administrerende direktør i de kommende måneder.

Jens-Peter Saul fortsætter i sin nuværende stilling, indtil hans afløser er fundet.

– At være koncernchef for en stor organisation i næsten 14 år er lang tid, og jeg er stolt, når jeg ser tilbage på, hvad vi har opnået, siger Jens-Peter Saul i forbindelse med annonceringen af hans fratræden.

Han står bag Rambølls nuværende strategi fra 2022, hvor man satte ekstra fokus på grøn omstilling og satte sig for at blive verdens førende på dette område.

Jens-Peter Saul er tidligere administrerende direktør hos Siemens Wind Power.

Han blev for nylig af Times Magazine udråbt som en af verdens 100 mest indflydelsesrige ledere inden for grøn omstilling.

Rambøll blev grundlagt i Danmark i 1945 og har i dag mere end 18.000 medarbejdere verden over.

Selskabet rådgiver, foruden bæredygtighed, blandt andet om byggeri, transport, miljø, energi og ledelse.

Det er ejet af Rambøll Fonden, der sidder på 98 procent af aktierne. De resterende to procent er ejet af medarbejdere.

En fagbog om narhvalen, restaurering af et veteranskib og en opsætning af en opera er en række af de i alt 37 projekter og ansøgere, som dronning Margrethe har bevilget støtte til.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside.

I alt har dronningen via den almennyttige fond Dronning Magrethes og Prins Henriks Fond bevilget godt 3,3 millioner kroner til projekterne.

Fonden, som blandt andre har dronning Margrethe, hofchef Kim Kristensen og pianist Nikolaj Koppen som bestyrelsesmedlemmer, har blandt andet bevilget en kvart million til Nationalmuseet.

Pengene er øremærket et projekt om Danmarks kirker, som indebærer beskrivelser og udgivelser om 40 landsbykirker på Fyn.

Derudover modtager Vejlemuseerne 100.000 kroner til en udstilling om 1600-tallets krige, Museum Jorn 40.000 kroner til en udstilling om tekstilkunst og Museum Skanderborg modtager 50.000 kroner til et bogværk om vikingen fra Fregerslev.

Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål.

Bevillingerne er blevet besluttet på et bestyrelsesmøde i fonden 21. november.

En 22-årig mand er torsdag ved Retten i Roskilde blevet idømt ti måneders fængsel for at overfalde sin tidligere svigerfar med en gummihammer.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden slog svigerfaren i hovedet to gange med gummihammeren og er blevet dømt for grov vold, oplyser politiet.

Overfaldet fandt sted 5. februar på en parkeringsplads i Ringsted.

Den dømte mand planlagde overfaldet på den i dag 56-årige svigerfar med hjælp fra kunstig intelligens (AI). Det oplyser anklager Cathrine Rasmussen fra anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjællands Politi.

– Der er tale om en særdeles opsigtsvækkende sag, hvor den dømte har formået at bruge kunstig intelligens til at researche, hvordan han bedst muligt kunne skade svigerfaren uden at slå ham ihjel.

– Det er lykkedes ham at omgå de blokeringer, der normalt er lagt ind i den kunstige intelligens, ved at påstå, at han var ved at samle viden til brug til en bog, som han ville skrive, siger Cathrine Rasmussen.

Det fremgår ikke, hvilket AI-værktøj manden har brugt. Normalt afviser eksempelvis AI-chatbots at rådgive om kriminelle handlinger, men i nogle tilfælde kan man komme uden om det ved brug af særlige instrukser.

Den dømte har under sagen nægtet sig skyldig og sagt, at han handlede i nødværge. Det blev afvist af retten.

Motivet bag overfaldet var et problemfyldt forhold til svigerfarens datter – altså den 22-åriges daværende kæreste. Det skriver politiet.

Foruden voldsdommen er den 22-årige også dømt for to forhold om hærværk.

/ritzau

Det er en omfattende sag med mange oplysninger og et stort persongalleri, sagde specialanklager Daniel Dokkedahl torsdag, da et retsmøde blev indledt i Retten i Odense.

Tre unge mænd er tiltalt for at bringe flere menneskers liv i alvorlig fare, da flere mænd i december 2023 forsøgte at antænde en bombe med 4,4 kilo sprængstof foran en etageejendom på Nyborgvej i Odense.

I samme sag blev fire andre mænd, heriblandt en svensker, der var 17 år på gerningstidspunktet, idømt op til ti års fængsel i april i år. Alle fire ankede dommen.

De tre tiltalte i sagen, der nu er begyndt, er henholdsvis 20, 21 og 23 år. Torsdag var det den 23-årige, der skulle afgive forklaring i retten, hvor to af de dømte også var til stede.

Ifølge anklageskriftet har de i forening med de fire allerede dømte mænd natten til 29. december og 30. december 2023 forsøgt at sprænge bomben foran etageejendommen i Odense.

Der var 19 mennesker i bygningen første nat og 25 mennesker anden nat ifølge tiltalen. Bomben var lavet med plastisk sprængstof og forsøgtes antændt med et kanonslag.

Det var en på gerningstidspunktet 17-årig svensker, der bragte sprængstoffet fra Sverige til Nyborg. De tre nye tiltalte er anklaget for at have transporteret sprængstoffet videre til Odense.

Fyns Politi har tidligere meldt ud, at sprængstoffet formentlig blev placeret som led i en konflikt mellem enkeltpersoner, der færdes i det kriminelle bandemiljø i Odense.

Tiltalen omhandler også andre forhold end bombesagen.

De tre er også tiltalt for den hårde våbenparagraf og fareforvoldelse ved at have planlagt, at en dengang 17-årig dreng fra Aarhus skød to gange med en maskinpistol mod en bolig i Seden ved Odense i marts 2023.

Manden fra Aarhus erkendte at have skudt mod huset og blev straffet med fængsel i fem år.

Til sidst er den 23-årige også tiltalt for i forening med andre at have frihedsberøvet en mand i mindst to uger i februar 2023.

Ifølge anklageskriftet blev manden mishandlet af den 23-årige og udsat for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje ved at indføre en træpæl i mandens bag, mens den 23-årige filmede det og videredelte på Snapchat.

De tre unge mænd nægter sig skyldige i anklagerne. I retten medgav den 23-årige at have filmet manden, der menes at være blevet mishandlet.

Han benægtede selv at have mishandlet og nævnte ikke, hvad det konkret gik ud på. Men han fortalte i retten, at det, han så, “ikke var en normal oplevelse”, og at han kendte manden.

Der er afsat 13 retsdage til sagen. Der forventes at falde dom i sagen 19. februar 2026.