Seneste nyheder

Et flertal af medlemmerne i Perus parlament har ved en afstemning tirsdag udtrykt mistillid til landets præsident, Jose Jeri.

Dermed står Jeri til at skulle forlade sin post.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jeri har kun nået at være præsident i fire måneder og er den tredje peruanske præsident i træk, der tvinges til at gå af før tid.

Hans efterfølger bliver den ottende præsident i Peru i løbet af otte år.

Baggrunden for utilfredsheden med Jeri er ifølge Reuters en række hemmeligholdte møder, som Jeri har haft med en kinesisk forretningsmand.

Forhandlinger om Ukraine-krigen, som onsdag har fundet sted i den schweiziske by Genève, var “meget anspændte”.

Det siger en anonym kilde tæt på den russiske delegation ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ved forhandlingerne deltog repræsentanter for både Ukraine, Rusland og USA.

– De var meget anspændte. De varede seks timer. De er nu afsluttet. Det er blevet aftalt at fortsætte i morgen, siger kilden om forhandlingerne.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Rias oplysninger varede mødet mellem Ukraine, Rusland og USA seks timer.

Forhandlingerne finder sted, en uge før fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.

En 14-årig dreng er tirsdag aften blevet reddet i land efter at have bevæget sig et godt stykke ud på isen ved Hvidovre Havn.

Drengen er i god behold, oplyser Lars Guldborg, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

– Isen var begyndt at knage, han var blevet bange, og det var også mørkt, så han turde ikke rigtig gå nogen steder, siger vagtchefen.

Drengen stod cirka et par hundrede meter ude, forklarer Lars Guldborg, og politiets patruljer kunne således ikke se ham inde fra land.

Derfor måtte en helikopter sættes ind.

– Der blev rekvireret brandvæsen både fra land og fra vand og en helikopter. Helikopteren fik visuel kontakt med ham, men kunne ikke gå længere ned af fare for at trykke isen, så den gik i stykker, forklarer vagtchefen.

– Så man dirigerede brandvæsnet hen til ham, og vi fik fat på ham og eskorteret ham hen til kysten. Heldigvis har han ikke været i vandet, så han er i god behold, siger Lars Guldborg.

Politiet fik en anmeldelse om situationen klokken 18.34

Den tyske kemikoncern Bayer har foreslået et forlig på op til 7,25 milliarder dollar for nuværende og fremtidige sager med anklager om, at ukrudtsmidlet Roundup har forårsaget kræft hos mennesker.

Bayer oplyser, at Monsanto, som er ejet af Bayer, har indsendt forslaget til forliget til en domstol i den amerikanske delstat Missouri.

Det foreslåede forlig vil betyde, at Monsanto skal betale en række årlige udbetalinger i op til 21 år, skriver AFP.

Ifølge Bayer mangler forliget at blive godkendt af en domstol.

Roundup er et sprøjtemiddel mod ukrudt. Midlet blev en del af Bayers portefølje, da koncernen købte Monsanto i 2018.

I forbindelse med købet overtog Bayer også en række søgsmål forbundet med midlet. Siden er der kommet flere til.

Siden 2018 har Bayer brugt over ti milliarder dollar, svarende til over 63 milliarder kroner på forlig i tusindvis af sager om Roundup.

Verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftforskningsinstitut, IARC, mener, at stoffet glyfosat muligvis er kræftfremkaldende. Det er hovedingrediensen i Roundup.

Men Bayer mener selv, at videnskabelige studier og myndighedsgodkendelser viser, at det er sikkert for mennesker at bruge Roundup.

AFP

Fransk politi har tirsdag anholdt syv personer, der mistænkes for at have dræbt en højrefløjsaktivist i den franske by Lyon i sidste uge.

Det oplyser anklagemyndigheden i Lyon ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den 23-årige aktivist Quentin Deranque døde efter at være blevet overfaldet af mindst seks personer, har anklagemyndigheden tidligere oplyst.

Ved overfaldet pådrog han sig en alvorlig hjerneskade.

Overfaldet fandt sted torsdag i sidste uge i forbindelse med en højrefløjsdemonstration mod en venstreorienteret politiker, der skulle tale på et universitet i Lyon.

Ifølge en kilde tæt på efterforskningen er en assistent for et parlamentsmedlem fra venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrig (LFI) blandt de anholdte.

Tirsdagens anholdelser er de første i sagen.

Først meddelte anklagemyndigheden, at der var foretaget fire anholdelser. Kort tid efter forlød det, at yderligere tre var blevet anholdt i sagen.

Selve episoden ved demonstrationen har der været forskellige udlægninger af.

Det indvandringskritiske kollektiv Nemesis har sagt, at Deranque var til stede ved demonstrationen for at beskytte Nemesis-medlemmer.

Nemesis har givet en antifascistisk ungdomsgruppe skylden for drabet – nemlig Jeune Garde eller Den Unge Garde, der dog har afvist at have været involveret i de “tragiske begivenheder”.

Også Deranques families advokat har afvist Nemesis’ påstand om, at Deranque var til stede for at beskytte Nemesis’ medlemmer.

En anonym kilde tæt på politiets efterforskningen har tidligere sagt til AFP, at der var aftalt en “kamp mellem medlemmer af det yderste venstre og det yderste højre” i forbindelse med demonstrationen i Lyon.

Overfaldet på Quentin Derangue har øget de politiske spændinger i Frankrig, hvor der i marts er lokalvalg, mens der i 2027 er præsidentvalg.

Den franske regering har kritiseret retorikken hos Det Ukuelige Frankrig i forbindelse med drabet og har beskyldt partiet for at have bidraget til et “voldeligt klima” i fransk politik gennem flere år.

Lederen af Det Ukuelige Frankrig, Jean-Luc Melenchon, har afvist, at partiet skulle have et ansvar i sagen om Deranque. Det gjorde han, inden det kom frem, at en person med forbindelse til partiet angiveligt er blandt de anholdte.

Vinter-OL er slut for det danske ishockeylandshold, der rejser hjem uden at opnå målsætningen om en plads i kvartfinalen.

Danmark tabte playoffkampen mod Tjekkiet 2-3 efter en ellers glimrende indsats og må forlade den stærkest besatte turnering, et dansk landshold nogensinde har deltaget i.

Danskerne pressede de tjekkiske storfavoritter til det yderste og spillede uden målmand i slutfasen i et forgæves forsøg på at fremtvinge en udligning.

Det har de al mulig grund til at ærgre sig over. Med lidt mere træfsikkerhed i premierekampen mod Tyskland, havde Danmark fået en playoffkamp mod Frankrig og ville have været klar favorit til at spille sig videre.

Nu blev modstanderen i stedet verdensmestrene fra 2024 med 11 NHL-spillere i truppen, og det var selvsagt en noget anden og mere barsk opgave.

Danskerne gav det ellers et kvalificeret forsøg og var godt forberedt på den lidt passive tjekkiske stil, der er lagt an på at lokke modstanderne i fælder og straffe dem på hurtige modangreb.

Det mestrer Tjekkiet bedre end de fleste, og ved VM i både 2024 og 2025 løb det danske hold velvilligt direkte ind i den tjekkiske kontrakniv.

Denne gang spillede Danmark fra start endnu mere afventende end tjekkerne, og det gav en helt anderledes forestilling end søndagens tjubangkamp mod Letland.

De neutrale tilskuere kedede sig formentlig bravt, mens de to hold nulstillede hinanden i en første periode med meget få chancer.

Der skal typisk et mål til at ændre en stillingskrig, og da først Martin Necas havde kanoneret Tjekkiet foran fem minutter inde i anden periode, åbnede alle sluser.

Alexander True udlignede kort efter, efter at han sammen med Joachim Blichfeld havde splittet den tjekkiske defensiv med fikst bandespil.

Men det kan gå stærkt i ishockey. To et halvt minut senere var Danmark to mål bagud efter scoringer af David Kampf og uopslidelige Roman Cervenka, der trods sine 40 år løb Jesper Jensen Aabo fuldstændig over ende.

Da så det kritisk ud, og man håbede blot på, at Danmark kunne slippe til pause uden yderligere skrammer, da Nick Olesen, der til daglig er stjerne i den tjekkiske liga, pludselig leverede en genistreg.

I samme bevægelse trak han pucken til sig, drejede sig rundt og vippede den helt op i nettaget til 3-2.

Inden den begivenhedsrige periode var slut, missede Oliver Bjorkstrand en friløber, og danskerne kunne gå til pause med håbet i behold.

Tjekkerne var tydeligt nervøse i tredje periode og trak sig langt tilbage for at beskytte målet.

Danmark kom flere gange i overtal, men det var en stor svækkelse, at en sygdomsramt Markus Lauridsen ikke var med til at styre det danske powerplay.

Tiden på haluret gik faretruende hurtigt, uden at danskerne kom frem til den chance, der kunne sikre den livsvigtige udligning og tvinge opgøret ud i overtid.

Det tjekkiske hold trak hele holdet tilbage og lukkede af, og det var svært for danskerne at få etableret sig i angrebszonen.

To minutter før tid blev målmand Frederik Andersen trukket ud, men udligningen kom aldrig.

USA’s militær dræbte mandag aften 11 mænd, der var om bord på tre skibe, der sejlede i henholdsvis den østlige del af Stillehavet og i Det Caribiske Hav.

Det skriver U.S. Southern Command på det sociale medie X.

Ifølge militærets sydlige kommando, der har ansvaret for USA’s militære operationer i Caribien, Syd- og Mellemamerika, angreb det tre skibe, som var involveret i narkosmugling.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjerne sejlede langs velkendte narkosmuglingsruter, og at de var involveret i narkosmugling.

– 11 mandlige narkoterrorister blev dræbt ved disse operationer, fire på det første fartøj i det østlige Stillehav, fire på det andet fartøj i det østlige Stillehav og tre på det tredje fartøj i Det Caribiske Hav, skriver U.S. Southern Command.

Det amerikanske militær og præsident Donald Trump bruger jævnligt betegnelsen “narkoterrorister” om formodede narkosmuglere.

USA’s militær begyndte at angribe formodede smuglerbåde i september. Siden er der fulgt en lang række angreb i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

Trump-administrationen har dog ikke fremvist nogen endelige beviser på, at skibene har været involveret i narkosmugling.

Fremgangsmåden, hvor formodede narkokriminelle er blevet dræbt af militæret i stedet for at blive retsforfulgt, har ført til en debat om, hvorvidt de amerikanske angreb er udført i strid med både amerikansk og international lov.

Trumps administration har forsvaret angrebene med, at de bliver udført som led i USA’s krig mod narkokarteller, og at narkokartellerne udgør en direkte trussel mod USA. USA anser narkokartellerne for at være væbnede grupper.

Derfor mener administrationen, at angrebene er i overensstemmelse med krigens love.

Blandt andet Amnesty International har kritiseret USA’s indsats mod narkokarteller, da kartellerne ifølge organisationen ikke kan sammenlignes med væbnede grupper som al-Qaeda, der udfører angreb med politiske eller ideologiske motiver.

Øget salg af kræftmidlet Darzalex er med til at få omsætningen i det danske biotekselskab Genmab til at stige.

I 2025 har selskabet haft en omsætning på 3,7 milliarder dollar, svarende til over 23 milliarder kroner.

Dermed var omsætningen omkring 19 procent højere end i 2024.

Det fremgår af Genmabs årsregnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Mens salget er steget, er selskabets indtjening til gengæld gået en smule tilbage til lidt mindre end en milliard dollar.

Genmab får royalties for salget af Darzalex, som sælges af medicinalselskabet Johnson & Johnson.

Det samlede salg af Darzalex var i 2025 på knap 14,4 milliarder dollar, svarende til cirka 91 milliarder kroner.

I 2024 var det samlede salg af midlet cirka 11,7 milliarder dollar.

Salgsvæksten skyldes vundne markedsandele i alle regioner, skriver Genmab i en kommentar til regnskabet.

Genmabs samlede omsætning fra royalties var på 3,1 milliard dollar i 2025, hvilket var 23 procent mere end året før.

Foruden en stigning i royalties fra Darzalex-salget, har Genmab også fået mere ind i royalties fra salget af Kesimpta, som bruges til behandling af sclerose.

Genmabs topchef, Jan van de Winkel, fremhæver købet af det hollandske selskab Merus, som han kalder et “afgørende skridt” på rejsen mod det næste årti med vækst.

– Hvad der er nok så vigtigt er, at Merus styrker, ikke forandrer, vores strategi, da det fremskynder vores skift mod en fuldt integreret, 100 procent ejet lægemiddelmodel, siger han i en kommentar til regnskabet.

Genmab købte i 2025 Merus for 51 milliarder kroner.

Merus har et middel til behandling af kræft under udvikling med navnet petosemtamab. Midlet er målrettet personer med hoved- og halskræft.

Ifølge Genmab kan midlet blive både det første og det bedste til behandling af hoved- og halskræft.

I 2026 forventer Genmab at omsætningen vil vokse yderligere og lande mellem 4,1 og 4,4 milliarder dollar.

Genmab blev grundlagt i 1999 og har hovedkvarter i København. Selskabet er også til stede i flere andre lande, herunder Holland, USA og Japan.

En 63-årig kvinde, der tidligere tirsdag blev påkørt af en bus ved Nørre Allé i København, er død.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark ved Københavns Politi tirsdag aften.

Kvindens pårørende er blevet informeret. Hun blev tidligere meldt i kritisk tilstand.

Politiet ved ikke, hvorfor kvinden befandt sig på busbanen, da hun blev påkørt.

– Hvordan det lige er sket, om hun har overset den, eller om hun bare er gået ud, er det, som vi nu vil undersøge, sagde vagtchefen tidligere tirsdag.

Den 63-årige kvinde blev efter ulykken bragt til Rigshospitalet.

Vagtchef Mads Østermark forklarer, at chauffør og passagerer i bussen ikke kom noget til.

– Men vi har selvfølgelig vurderet og vejledt dem omkring, hvis de får det skidt psykisk, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 16.03.

Kong Frederik skal besøge Grønlands største virksomhed, Royal Greenland, når han onsdag indleder sit besøg i Grønland.

Det fremgår af det officielle program for besøget, som kongehuset har lagt på sin hjemmeside.

Under besøget hos Royal Greenland skal kongen deltage i en rundvisning på virksomhedens fabrik i Nuuk.

Royal Greenland er et selvstændigt aktieselskab, som er 100 procent ejet af det grønlandske selvstyre. Virksomheden står for salg af for eksempel koldtvandsrejer, hellefisk, snekrabber og stenbiderrogn.

Kongens besøg i Grønland varer fra onsdag til fredag.

Den officielle ankomst er ifølge programmet onsdag klokken 11.30.

Her vil kong Frederik blive taget imod i Nuuk Lufthavn af den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og formand for det grønlandske parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Hele onsdagens program foregår i Nuuk, hvor kongen foruden Royal Greenland også besøger byens gymnasium og Arktisk Kommando.

Om eftermiddagen skal kongen deltage i en traditionel kaffemik i kulturhuset Katuaq i Nuuk.

En kaffemik er en traditionel grønlandsk sammenkomst, hvor der drikkes kaffe og spises bagværk.

Kaffemikken er åben for offentligheden, kongen får ifølge programmet mulighed for at møde borgere fra Nuuk.

Torsdag rejser kongen til Maniitsoq, som ligger på Grønlands vestkyst omkring 160 kilometer nord for Nuuk.

Her skal han besøge virksomheden Maniitsoq Lodges, som er en udlejnings- og oplevelsesvirksomhed, som drives af unge iværksættere.

Også i Maniitsoq deltager kongen i en kaffemik i det lokale forsamlingshus.

Sidst på dagen torsdag rejser kong Frederik så til Kangerlussuaq, hvor han fredag skal besøge Arktisk Basisuddannelse.

Uddannelsen er en militær uddannelse, der varer seks måneder og giver færdigheder, der kan bruges både i Forsvaret og i det grønlandske beredskab, lyder det på Forsvarets hjemmeside.

De første elever på Arktisk Basisuddannelse begyndte i 2024. Fra sommeren 2026 bliver optaget af elever på uddannelsen øget fra 30 og op til 50.

Kongens besøg på uddannelsen falder i en tid, hvor der er stort fokus på militær oprustning i Arktis.

Grønland har været og er fortsat omdrejningspunktet for debat, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt ønske om at overtage landet, mens han har sået tvivl om Danmarks evne til at beskytte øens grænser.

Siden har Nato lanceret missionen Arctic Sentry i regionen, som har til formål at styrke sikkerheden i Arktis.

Kong Frederik besøgte også Grønland i 2025.

De syriske myndigheder er tirsdag begyndt at evakuere beboerne i al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien.

Alle tilbageværende beboere i lejren skal være ude inden for en uge.

Det fortæller to syriske embedsmænd til nyhedsbureauet AFP.

Lejren har blandt andet huset familiemedlemmer til formodede Islamisk Stat-krigere. Der har hovedsageligt været tale om kvinder og børn.

I januar overtog Syriens regering kontrollen med al-Hol-lejren, som indtil da var under kurdisk kontrol.

Siden vurderes flere tusinde familiemedlemmer til udenlandske militante at have forladt lejren.

En syrisk embedsmand, som har fået ansvaret for driften af al-Hol-lejren, fortæller til AFP, at en gennemgang af lejren har slået fast, at den er ubeboelig.

– Vi har foretaget en evaluering af lejren og har fundet, at lejren mangler de basale betingelser for beboelse, siger embedsmanden Fadi al-Qassem.

Han tilføjer, at der er blevet truffet en hurtig beslutning om at flytte beboerne til andre lejre i Aleppo-provinsen.

Al-Hol-lejren ligger i provinsen Hasakeh.

En anden embedsmand, som ikke står frem med sit navn, fortæller, at de tilbageværende beboere flyttes til en lejr i byen Akhtarin.

Da de syriske myndigheder overtog kontrollen med al-Hol-lejren, var der omkring 24.000 beboere i lejren. De fleste af dem var syrere og irakere. Derudover var der cirka 6000 personer med andre nationaliteter.

Det er uklart, hvor mange der er tilbage i lejren nu.

Mandag meddelte FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, at der de seneste uger er sket et stort fald i antallet af tilbageværende beboere.

– Regeringen har informeret UNHCR og andre partnere om sin plan om at omplacere det relativt lille tilbageværende antal personer til Akhtarin-lejren og har bedt om vores hjælp til at assistere befolkningen der, sagde talsperson for UNHCR Celine Schmitt til AFP.

En anden lejr i det nordøstlige Syrien, al-Roj-lejren, som også huser pårørende til formodede Islamisk Stat-krigere, er stadig under kurdisk kontrol.

Her bor omkring 2200 personer.

Kurdiske styrker påbegyndte i januar en tilbagetrækning fra områder i det nordlige og østlige Syrien, som de havde haft kontrol over i flere år.

Imens rykkede regeringsstyrker frem i områderne og overtog altså blandt andet kontrollen med al-Hol-lejren, som ofte beskrives som en fangelejr.

En datafejl er med til at sende elprisen op i usædvanligt høje luftlag i det østlige Danmark tirsdag eftermiddag mellem 17 og 18.

Det oplyser Energinet til Politiken.

En transformerstation, der spiller en afgørende rolle i at sende strøm fra Fyn til Sjælland, blev ved en fejl meldt ude af drift.

Derfor blev elprisen beregnet, som om der i det østlige Danmark ikke var adgang til billig strøm fra elnettet i Vestdanmark.

Kristian Rune Poulsen, der er chefkonsulent i Green Power Denmark, vurderer over for Politiken, at det “i hvert fald” koster forbrugerne fem millioner kroner.

Samtidig med datafejlen er det koldt, og vinden har lagt sig, hvilket også bidrager til den høje pris.

– Datafejlen er ikke alene skyld i, at der opstår høje priser, men den kommer på en uheldig dag, hvor vind og vejr og “udetider” i elnettet også spiller ind, og samlet set bliver problemet forværret.

– Det er naturligvis meget beklageligt, og vi arbejder på straks at få rettet fejlen, skriver Klaus Winther, vicedirektør i Energinet, til Politiken.

Det ser ud til at blive dyrest i tidsrummet mellem 17.45 og 18.00, hvor prisen topper på omkring 9,92 kroner per kilowatt-time.

Troels Skipper, der er produktchef i energiselskabet OK, forklarede tidligere tirsdag i en pressemeddelelse, at der ofte er forskel i elprisen øst og vest for Storebælt.

Men han kaldte dog denne forskel for “bemærkelsesværdig”.

– Men forskellen i aften er helt vild og ikke noget, vi ser ret tit. Jyder og fynboer skal altså i en periode betale op mod 7-8 kroner mindre for strømmen end sjællændere og bornholmere, sagde han i en pressemeddelelse.

Folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne (DD) Karina Adsbøl har ombestemt sig og genopstiller alligevel til Folketinget, når der senere i år skal være valg.

Det skriver hun på Facebook.

For lidt over et år siden meddelte Adsbøl, at hun ikke ville genopstille.

– Jeg mistede min far, og min søn var ude for en ulykke under den seneste valgkamp. Det betød, at jeg måtte stoppe op og trække vejret.

– Da valgtrommerne buldrede sidste år, var jeg ikke klar til at genopstille. Men jeg er kommet ud på den anden side. Jeg kan mærke ilden brænde for de ting, jeg gerne vil ændre, og jeg har nu kræfterne til igen at stille op og – hvis vælgerne vil det – tage ansvaret på mig, skriver Adsbøl.

Hun har været medlem af Folketinget siden 2011. Først for Dansk Folkeparti frem til 2022, hvor hun efter en periode som løsgænger blev medlem af Danmarksdemokraterne, som Inger Støjberg har stiftet og er formand for.

Adsbøl blev valgt ind i Folketinget for Danmarksdemokraterne i forbindelse med 2022-valget.

I dag er Adsbøl børne- og familieordfører for Danmarksdemokraterne. Hun er desuden 2. næstformand i Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse. Her kæmpede hun i sin tid imod at indføre simultantolkning for de nordatlantiske folketingsmedlemmer.

– Vi har brug for en borgerlig regering, der sætter mennesket før systemet. Vores sårbare skal ikke være kastebolde i systemet, men mødes med respekt.

– Vi har brug for gode vilkår for vores små og mellemstore virksomheder, og vi har brug for en fast og stram udlændingepolitik. Det er nogle af de ting, jeg vil kæmpe for, hvis jeg igen bliver valgt til Folketinget, skriver Adsbøl i sit opslag.

Adsbøl, der er fra Kolding, stiller igen op i Sydjyllands Storkreds, oplyser hun til Ritzau.

Der skal senest være folketingsvalg 31. oktober.

EU-Kommissionen har givet den endelige godkendelse af en højere dosis af vægttabsmidlet Wegovy i injektionsform.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Godkendelsen gælder for en ugentlig dosis på 7,2 milligram til voksne med svær overvægt.

Dermed får læger i EU mulighed for at udskrive en dosis på 7,2 milligram som tre injektioner på 2,4 milligram. De tre injektioner skal tages samtidig.

Novo Nordisk har desuden ansøgt om en godkendelse af en injektionspen med en enkelt dosis på 7,2 milligram.

Hvis injektionspennen med en højere dosis bliver godkendt, kan den komme på markedet i år, skriver Novo Nordisk.

Den højere dosis på 7,2 milligram er allerede godkendt i Storbritannien og Novo Nordisk afventer en godkendelse i USA.

Hidtil har den højest godkendte dosis i de 27 EU-lande været 2,4 milligram.

Studier, som Novo Nordisk har lavet, peger på, at man kan opnå et større vægttab med en højere dosis Wegovy.

Ifølge Novo tabte deltagere uden diabetes i gennemsnit 21 procent af deres kropsvægt med den høje ugentlige dosis i 72 uger.

På den lavere dosis på 2,4 milligram om ugen tabte deltagerne i gennemsnit 17,5 procent af deres kropsvægt.

Wegovy er et vægttabsmiddel, som består af det aktive stof semaglutid.

Stoffet efterligner effekten af tarmhormonet GLP-1, som stimulerer produktionen af insulin og kroppens mæthedsfornemmelse.

Semaglutid er også det aktive stof i Novo Nordisks diabetesmiddel Ozempic.

Wegovy i injektionsform blev godkendt i USA som vægttabsmiddel i 2021.

Siden har Novo Nordisk også fået godkendt midlet i pilleform, som kan købes på det amerikanske marked. Selskabet afventer en godkendelse af pillen i EU.

Nu er seks doser af Wegovy i injektionsform godkendt i EU.

Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, fortryder, at han i sidste uge blandede sexisme og snerydning af cykelstier sammen.

Det siger han tirsdag i en pressemeddelelse fra Cyklistforbundet.

Jens Peter Hansen sagde for en uge siden i Radio IIII, at snerydningen flere steder i Danmark tilgodeser mænd frem for kvinder.

Men den udtalelse fortryder han altså nu.

– Snerydningen i Danmark er ikke sexistisk. Det var en fejl at blande sexisme og snerydning sammen, lyder det fra forpersonen.

Jens Peter Hansen forklarer videre, at inspirationen bag hans udtalelse kom fra kapitlet “Can Snow Cleaning Be Sexist?” i bogen “Usynlige kvinder” af Caroline Criado Perez. Bogen læste han for et par år siden.

Men selv om kapitlet gjorde indtryk, så skulle han ikke have koblet det til snakken om snerydning af cykelstier i Danmark, erkender han.

– De mange kommentarer de seneste dage fra forstandige folk, meningsdannere og beslutningstagere viser, at snerydningen i Danmark ikke er sexistisk.

– Det var dumt gjort af mig at blande sexisme og snerydning sammen. Og jeg ærgrer mig over, at jeg gjorde det, siger Jens Peter Hansen.

Repræsentanter for Iran og USA er tirsdag blevet enige om “vejledende principper” i forhandlinger om en atomaftale i den schweiziske by Genève.

Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, til iranske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– I sidste ende var vi i stand til at nå en bred aftale om et sæt vejledende principper, og på baggrund af dem vil vi gå videre og begynde at arbejde på teksten til en potentiel aftale, siger Araghchi.

Araghchi tilføjer, at en atomaftale ikke vil blive indgået inden for den nærmeste fremtid, men at vejen henimod en aftale er åbnet.

Udenrigsministeren har deltaget i forhandlingerne på vegne af Iran, mens udsendingene Steve Witkoff og Jared Kushner repræsenterede USA.

USA vil have, at Iran begrænser sit atomprogram.

Forhandlingerne i Genève er afsluttet tirsdag eftermiddag. Der er tale om den anden runde atomforhandlingerne mellem Iran og USA i denne omgang.

Tid og sted for en tredje forhandlingsrunde er endnu ikke fastsat, fortæller Abbas Araghchi.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange truet med at gribe militær ind over for Iran – først på grund af de iranske myndigheders vold mod regeringskritiske demonstranter og derefter på grund af landets atomprogram.

Efter atomforhandlingerne siger den iranske udenrigsminister ifølge Reuters, at USA straks skal stoppe med sine trusler om at bruge militær magt mod Iran.

USA, Israel og flere europæiske lande er bekymrede for, at målet med Irans atomprogram er at fremstille en atombombe. Iran afviser, at det er tilfældet.

Netop ønsket om at stoppe det iranske atomprogram fik i juni sidste år Israel til at angribe iranske atomanlæg og militære anlæg. USA angreb også store iranske atomkraftværker ved byerne Natanz og Isfahan samt Fordow-anlægget.

De israelske og amerikanske angreb satte dengang en stopper for igangværende atomforhandlinger.

Folketinget holder gudstjeneste 24. februar i Holmens Kirke i København for at udtrykke støtte til Ukraine.

Det skriver Folketinget på sin hjemmeside.

Dagen markerer fireårsdagen for Ruslands fuldtonede invasion af naboen Ukraine.

Det er Folketingets Præsidium, altså Folketingets ledelse, der inviterer til gudstjenesten.

– Fire år efter invasionen er det stadig vigtigt, at vi står sammen og markerer årsdagen, siger Folketingets formand, Søren Gade (V), i pressemeddelelsen.

– Krigen minder os om, at frihed og demokrati ikke kommer af sig selv, og det er vigtigere end nogensinde at bakke op om borgeres ret til selv at vælge deres egen fremtid. Derfor betyder det noget, at vi fortsat viser vores støtte til Ukraine og til de mennesker, der hver dag kæmper for den ret, siger han.

Kong Frederik og dronning Mary deltager i gudstjenesten. Ukraines ambassadør i Danmark, Andriij Yanevskyij, deltager ligeledes.

Ved arrangementet vil der være prædiken ved biskop Peter Skov-Jakobsen. Søren Gade, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den ukrainske ambassadør holder taler.

Danmark har siden invasionen blandt andet støttet Ukraine med våben, udstyr og militær træning for omkring 80 milliarder kroner.

Hverken Rusland eller Ukraine giver tal for, hvor mange soldater landene mister i krigen i Ukraine.

I slutningen af januar udsendte Internationalt Center for Strategiske Studier i USA (CSIS) et overslag over tabene fra de to sider.

Siden invasionen har Rusland haft tab på 1,2 millioner soldater. Det er både dræbte og sårede. Ifølge overslaget er 325.000 meldt dræbt.

Ukraines tab sættes til mellem 500.000 og 600.000 dræbte eller sårede. Mellem 100.000 og 140.000 af dem regnes for at være dræbt.

Dertil kommer de civile tab.

Gudstjenesten finder sted fra klokken 16 til 17.

En 56-årig mand har fået et træ ned over sig og har i den forbindelse mistet livet på Øksenvadvej i Skive.

Det skriver TV Midtvest. Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jeppe Holgersen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

– Han har været alene derude, og vi kan så konstatere, at han er blevet ramt af et træ under en træfældning, siger vagtchefen.

Politiet oplyser, at fældningen er foregået på en privat grund – der er dog ikke tale om mandens egen have.

Vagtchefen understreger, at der ikke er tale om et arbejdsforhold, men meget mere ved politiet endnu ikke om omstændighederne.

Og det skyldes særligt, at der ikke umiddelbart er vidner til ulykken.

Politiet fik anmeldelsen klokken 11.05 tirsdag formiddag om, at en mand lå fastklemt under et træ – han stod dog ikke til at redde, da politiet ankom til stedet.

I timerne efter har politiet arbejdet på at kontakte de pårørende og forsøgt at fastlægge, hvad der kan være sket.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, garanterer tirsdag, at partiet ikke vil beskatte gevinster ved boligsalg.

Det har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, ellers luftet som en potentiel mulighed i fremtiden, men tankerne falder altså ikke i god jord hos regeringspartneren.

– Det er jeg lodret imod, der er ikke grund til at skabe utryghed for landets boligejere. Specielt ikke i den situation, vi er i nu.

– Alle tanker om at åbne Pandoras æske for alle mulige spændende nye beskatningsforslag af landets boligejere, det kommer ikke til at ske med Venstres støtte, siger Troels Lund Poulsen efter et gruppemøde i partiet på Christiansborg.

Han bliver spurgt, om han ligefrem vil love at holde boligskatterne i ro.

– Ja, jeg har ingen ambitioner om, at vi skal sætte boligskatterne op. Det vil være den forkerte vej at gå, siger han.

Lars Løkke Rasmussen har tirsdag på LinkedIn forklaret sine tanker om et nyt skattesystem, hvor boligbeskatningen flyttes til gevinsten ved et salg – en såkaldt avancebeskatning.

Den nuværende, løbende beskatning af bolig har store geografiske slagsider, beretter partiformanden.

– Vi vil derfor insistere på en debat om, om det i længden ikke ville være klogere at forenkle og reducere den løbende boligbeskatning, beskatte store gevinster ved salg og i stedet sætte skatten ned på arbejde, produktion og aktiv værdiskabelse, skriver Lars Løkke Rasmussen i sit opslag.

Moderaternes formand er blevet kritiseret for at skabe utryghed for boligejerne, der kan tænkes at frygte for deres friværdi.

Den frygt vil Lars Løkke Rasmussen dog mane i jorden. Tre gange i sit opslag gentager han samme pointe:

– Vi kommer ikke til at pille en tøddel ved eksisterende friværdi, skriver han.

Venstre vil altså ikke pille ved den eksisterende ordning, hverken nu eller i fremtiden.

Adspurgt om, hvorvidt det vil forhindre Venstre i igen at gå i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne, hvis boligejere skal beskattes ved salgsgevinster, svarer Troels Lund Poulsen:

– Hvis det er et ultimativt krav for at indtræde i regering, at boligskatterne skal sættes op, så kommer Venstre ikke til at være med.

I den seneste tid har de tre regeringspartier været meget uenige om hinandens forslag.

Med et folketingsvalg, der senest skal finde sted inden udgangen af oktober, har politiske iagttagere spekuleret i, om regeringen er ved at gå i opløsning.

Men den analyse bliver afvist af Troels Lund Poulsen.

– Nej, det er det ikke. Det er jo et udtryk for smukheden i demokratiet, at vi ikke er partier, der er smeltet sammen. Vi har forskellige holdninger.

– Det har vi haft hele vejen igennem. Så jeg tror også, at man vil se andre ting, vi er uenige om. Og det er der vel ikke noget mærkeligt i, siger han.

En af verdens vigtigste skibsruter, Hormuzstrædet, er tirsdag blevet delvist lukket på grund af iranske militærøvelser.

Det skriver det iranske nyhedsbureau Fars, der er tæt knyttet til Den Iranske Revolutionsgarde, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Øvelserne er anført af Revolutionsgarden og har været i gang siden mandag.

Ifølge en journalist fra iransk stats-tv kommer lukningen til at vare “nogle timer”. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Revolutionsgarden blev oprettet af Irans præstestyre i 1979 og er den mest magtfulde enhed inden for Irans sikkerhedsstyrker. I sidste måned blev Revolutionsgarden sat på EU’s terrorliste.

Årsagen til den delvise lukning af Hormuzstrædet er angivet som “sikkerhedsforanstaltninger” for skibsfarten i området.

Ifølge iransk stats-tv bliver der under øvelserne affyret missiler mod mål til søs. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Formålet med øvelserne er ifølge Revolutionsgarden at ruste sig imod “potentielle sikkerhedsmæssige og militære trusler”, skriver AFP.

Tirsdagens begivenheder i Hormuzstrædet finder sted, mens en iransk og amerikansk delegation forhandler om en atomaftale i den schweiziske by Genève. USA vil have Iran til at begrænse landets atomprogram.

Trump sagde i weekenden desuden, at han ønsker et magtskifte i Iran.

– Det virker som om, at det ville være det bedste, der kunne ske, sagde Trump i North Carolina, da han blev spurgt ind til et muligt magtskifte i Iran.

Hormuzstrædet er cirka 180 kilometer langt og ligger mellem Oman og Iran. Det forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten ud til Det Arabiske Hav.

Det er den eneste adgangsvej for skibe i Den Persiske Golf til resten af verden.

Ifølge det britiske medie BBC bliver cirka 20 procent af verdens olie og gas transporteret gennem det smalle stræde. Det har derfor store omkostninger, hvis og når strædet bliver blokeret eller lukket.