Seneste nyheder

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, udtrykker søndag bekymring over den igangværende uro mellem den syriske regeringshær og kurdisk-støttede styrker.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Macron har søndag været i kontakt med den syriske præsident, Ahmed al-Sharaa.

Det skyldes, at Frankrig har været en del af mæglingerne mellem den syriske regering og kurderne.

Ifølge Macron skal offensiven stoppe, og hverken Frankrig eller EU kan støtte den nuværende tilgang, siger præsidenten.

– En permanent våbenhvile er nødvendig, og der skal opnås en aftale, lyder det fra Macron i et opslag på X.

Den syriske hær har de seneste dage fortsat sin fremrykning ind i kurdisk-kontrolleret territorium, selv om USA har opfordret til at standse offensiven i byerne, der ligger i det nordlige Syrien.

Syriske styrker har i flere dage samlet sig omkring en gruppe landsbyer vest for Eufrat-floden og har opfordret SDF-soldater, der er udstationeret i området, til at flytte deres styrker til flodens østlige bred.

Søndag melder syriske statsmedier, at to civile er blevet dræbt af SDF i den nordlige by Raqqa, efter at medier har rapporteret om sammenstød der.

Disse oplysninger der dog ikke uafhængigt bekræftet.

En kvinde med barnevogn og et yngre par måtte ifølge Østjyllands Politi springe for livet på grund af en bilist, som mistænkes for at have været påvirket af stoffer eller alkohol, oplyser politiets vagtchef Per Bennekov.

– Det er en usædvanlig grov sag, hvor vi har modtaget en lang række anmeldelser, lyder det fra vagtchefen, der i sin beskrivelse af sagen i politiets døgnrapport har anvendt ord som “vanvittigt” og “hensynsløst”.

Søndag blev en 28-årig mand fængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Her blev han sigtet for at overtræde færdselsloven og for at bringe andres liv i fare.

Episoden med fodgængerne udspillede sig i Brabrand i Aarhus lørdag eftermiddag omkring klokken 14.20.

I krydset mellem Åby Ringvej og Gudrunsvej kørte en hvid Ford med høj fart over for rødt lys. Det var her, at kvinden med barnevognen og det yngre par ifølge politiet måtte springe for livet.

Det overværede en borger, som fulgte efter den hvide bil til Edwin Rahrs Vej lidt længere nordpå.

Her forsøgte borgeren at tilbageholde føreren af den hvide Ford, men bilen blev sat i bakgear og kørte så voldsomt baglæns, at borgeren blev slynget omkuld.

Det fik imidlertid ikke borgeren til at stikke piben ind, og han ledte efter bilen i området og fandt den på en parkeringsplads ved Bazar Vest. I nærheden var en mand, som borgeren genkendte som føreren af bilen.

Politiet blev tilkaldt, og den mistænkte, der viste sig at være en 28-årig mand fra Hedensted, blev anholdt.

Politifolkene vurderede, at manden kunne være påvirket af enten stoffer eller alkohol – muligvis af begge dele, og han er derfor også sigtet efter straffelovens paragraffer om narko- og spritkørsel.

– Vi var ikke i tvivl om, at han var påvirket, men det vil blive fastlagt i en blodprøve, fortæller Per Bennekov.

Østjyllands Politi efterlyser eventuelle vidner, som endnu ikke har talt med politiet.

Europa vil ikke lade sig afpresse af Donald Trumps trusler om told.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Ritzau.

– Kongeriget Danmark møder stor opbakning. Samtidig står det nu kun endnu mere klart, at det her er et anliggende, der rækker langt ud over vores egne grænser.

– Vi ønsker at samarbejde, og det er ikke os, der søger konflikten. Jeg er glad for de enslydende meldinger fra resten af kontinentet: Europa lader sig ikke afpresse, lyder det.

Mette Frederiksen får opbakning fra syv andre europæiske lande i en fælles erklæring.

Deri lyder det fra blandt andet Finland og Frankrig, at man står i fuld solidaritet med kongeriget Danmark og det grønlandske folk.

– Vi vil fortsætte med at stå sammen. Vi forpligter os til at opretholde vores suverænitet.

Landene, der indgår i erklæringen, er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Det er de samme lande, der er blevet truet med en øget toldsats af Trump.

Statsministerens udmelding og den fælles erklæring kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag varslede en told på ti procent fra 1. februar på en række europæiske lande, der ikke støtter hans ønske om at overtage Grønland.

Det lød i udmeldingen fra præsidenten, at tolden vil stige til 25 procent fra 1. juni, hvis ikke man er nået til enighed om en plan.

Den amerikanske præsident har gentagne gange ytret ønske om at overtage ejerskabet af Grønland på den ene eller den anden måde.

Der er ifølge Donald Trump tale om et hensyn til USA’s nationale sikkerhed.

Det lyder fra statsministeren, at hun søndag har været i dialog med flere af Danmarks allierede.

Det gælder blandt andet Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Også den tyske vicekansler, Lars Klingbeil, meldte tidligere søndag et lignende budskab ud, da han ifølge Reuters sagde, at det klare signal var, at Europa ikke vil lade sig afpresse, og at der vil komme et europæisk modsvar.

Der er søndag indkaldt til hastemøde i Bruxelles angående Donald Trumps nyeste trussel om told.

Flere EU-parlamentarikere har også efter præsidentens udmelding været ude at sige, at man ikke kan stemme for en godkendelse af den handelsaftale, der blev indgået mellem EU og USA i sommer.

Det gælder blandt andet SF’s Kira Marie Peter-Hansen.

Franske Macron har også udtalt, at han vil bede EU om at tage den såkaldte handelsbazooka i brug som en reaktion på truslen fra Trump.

Handelsbazookaen, der er et anti-tvangsinstrument, er et værktøj, som EU kan bruge, når en anden regering forsøger at lægge økonomisk pres på EU-medlemslande.

Den diplomatiske proces med USA skal fortsætte i sit aftalte spor, selvom den amerikanske præsident, Donald Trump, overrumpler processen med toldtrusler mod Danmark.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR og TV 2 på vej til møde med den norske udenrigsminister i Oslo.

Her bliver han spurgt, om besøget hos den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister, Marco Rubio, har været spildt arbejde, nu hvor præsidenten fortsætter sine aggressioner mod Danmark.

– Det kan aldrig være spildt at passe sit diplomatiske arbejde, som ud over mødet med vicepræsidenten og udenrigsministeren også var en lejlighed til at tale med den amerikanske offentlighed og med en række amerikanske beslutningstagere, siger Lars Løkke Rasmussen til de to tv-stationer.

Lørdag aften dansk tid meddelte Donald Trump, at han vil pålægge Danmark og de lande, der deltager i militærøvelse i Grønland, en ekstra told på ti procent fra 1. februar.

Det skyldes, at landenes udstationering af tropper i Grønland ifølge Trump er en sikkerhedsrisiko.

– Dette er en meget farlig situation for planetens sikkerhed og overlevelse. Disse lande, som spiller dette meget farlige spil, har introduceret et risikoniveau, som er uholdbart, skrev Trump på sit medie Truth Social.

Lars Løkke Rasmussen påpeger, at det er en “overraskelse”.

Det skyldes, at man fra dansk side er af den opfattelse, at man med oprustningen i Grønland faktisk gør det, Donald Trump har bedt om – at passe bedre på Arktis.

Alligevel vil han ikke erklære det diplomatiske spor for dødt.

– Nej, vi skal holde fast i det diplomatiske spor. Vi har ikke fået andre meldinger, end at det, vi aftalte på mødet den anden dag, skal vi fortsat arbejde videre med, siger han til tv-kanalerne.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil bede EU om at aktivere sit stærke “anti-tvangsinstrument”, hvis USA indfører told i forbindelse med konflikten om Grønland.

Det oplyser præsidentens stab søndag ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Den såkaldte handelsbazooka er et værktøj, som EU kan bruge, når en anden regering forsøger at lægge økonomisk pres på EU-medlemslande.

Anti-Coercion Instrument (ACI), der ifølge AFP aldrig er taget i brug før, har fået navnet handelsbazooka, fordi tiltaget gør det muligt at begrænse importen af varer og tjenesteydelser.

EU kan for eksempel beslutte, at amerikanske virksomheder ikke længere får adgang til at deltage i offentlige udbud i EU.

Derudover kan der indføres eksportforbud eller begrænsninger på varer, som eksporteres fra EU til USA.

Meldingen fra den franske præsident kommer, fordi USA’s præsident, Donald Trump, fredag sagde, at han vil lægge ti procent told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

De øvrige lande er Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

Flere EU-ambassadører er søndag indkaldt til hastemøde i Bruxelles om Grønland og de nye toldtrusler fra USA’s præsident.

Danmark og andre europæiske lande har reageret med fælles fordømmelse af Trumps udmelding.

– Toldsatser vil kunne underminere transatlantiske relationer og risikerer at føre til en farlig nedadgående spiral, har formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen skrevet på X.

I løbet af ugen har Danmark forsøgt at øge dialogen med USA om Grønland gennem blandt andet et udenrigsministermøde i Washington D.C.

Hvis den såkaldte handelsbazooka skal tages i brug, kræver det, at EU-Kommissionen har fremsat et endeligt forslag. Derudover skal der være et kvalificeret flertal blandt EU-landene.

I løbet af de første ti måneder af 2025 blev der i USA betalt 3,3 milliarder kroner i told på danske varer.

Det viser en analyse fra organisationen Dansk Erhverv, som baserer sig på de seneste tal fra de amerikanske toldmyndigheder.

Beløbet er mere end ni gange så højt som i den tilsvarende periode året før og er resultatet af en toldaftale mellem USA og Europa, der blev indgået sidste år.

Aftalen indebar en grundtold på 15 procent for varer fra EU, der importeres af USA.

– Vi har været vant til ingen eller meget lav told, men siden Trump svingede sin toldhammer, er der sket en meget voldsom stigning, siger Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv.

– I de første ti måneder af 2025 har der været en større toldregning, end der var sammenlagt for de foregående ni år.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Idéen er, at de varer, der kommer ind i ens land, bliver dyrere, og at folk er mindre tilbøjelige til at købe dem.

Intentionen med told er, at forbrugerne til gengæld køber billigere, hjemlige produkter og på den måde styrker landets egen økonomi.

Og det er det, der udgør en risiko for de danske virksomheder, siger Kristian Skriver.

– Tolden gør de danske varer mindre konkurrencedygtige. Når importørerne i USA skal betale en højere regning for at få dem ind over grænsen, kan det være, at de kigger andre veje end mod danske varer.

Indtil videre har danske virksomheder dog overlevet den højere told uden at lide overlast. Dels fordi de udvikler attraktive varer, lyder vurderingen.

Men de skyldes også, at flere danske virksomheder har åbnet fabrikker med produktion inden for USA’s grænser. Derfor påvirkes de ikke direkte af toldsatserne, da det er noget, der betales, når en varer krydser en landegrænse.

To personer er blevet dræbt, og flere andre er blevet såret i et massivt russisk droneangreb i Ukraine natten til søndag.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag ifølge Reuters.

En 20-årig kvinde meldes dræbt i et angreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Ifølge Reuters står det ikke klart, hvor den anden person er blevet dræbt.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.

Rusland og præsident Vladimir Putin har ifølge Reuters intensiveret en vinteroffensiv med angreb på ukrainsk energiinfrastruktur.

Zelenskyj siger, at regionerne Sumy, Kharkiv, Dnipro, Zaporizjzja, Khmelnytskyj og Odessa var mål for et angreb, der omfattede mere end 200 droner.

Det ukrainske militær meddeler ifølge Reuters, at der er blevet registreret 30 angreb på tværs af 15 steder i landet.

Store byer – herunder den ukrainske hovedstad, Kyiv – har den seneste tid oplevet strømafbrydelser og afbrydelser af varme.

Lørdag sagde Zelenskyj, at han har beordret, at importen af elektricitet og yderligere kraftudstyr skal fremskyndes. I Kyiv blev temperaturen natten til søndag målt til minus 16 grader.

Rusland har også intensiveret landets offensiv på slagmarken.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass har ukrainske styrker mistet omkring 1200 personer i “den særlige militære operationszone” i løbet af de seneste 24 timer.

Det rapporterer det russiske forsvarsministerium ifølge Tass.

Disse tal er ikke uafhængigt bekræftet, og Ukraine har heller ikke umiddelbart kommenteret de russiske oplysninger.

De russiske angreb finder sted, efter at ukrainske forhandlere lørdag ankom til USA for at mødes med præsident Donald Trumps administration til samtaler om, hvordan den snart fire år lange krig kan få en ende.

Samtalerne ventes at dreje sig om sikkerhedsgarantier og genopbygning efter krigen.

Hjemmeværnet oplevede sidste år den største stigning i antallet af nye optagne siden Den Kolde Krig.

I 2025 blev 2314 danskere frivillige soldater. Det er en stigning på 43 procent sammenlignet med året før.

Det skriver Hjemmeværnet på sin hjemmeside og præciserer, at det er den største stigning siden 1983.

Hjemmeværnet ser gerne, at udviklingen fortsætter, og målet er at have 20.000 frivillige soldater om to år. Det siger generalmajor Gunner Arpe Nielsen, der er chef for Hjemmeværnet, til hjemmesiden.

– Hvor vi før kunne sige, at vi støttede Forsvaret, er det måske mere rigtigt nu at sige, at Hjemmeværnet er en dybt integreret del af Danmarks samlede forsvar, siger han.

Ifølge Hjemmeværnets hjemmeside består den militære organisation af cirka 44.000 frivillige.

De 20.000 soldater, som er målet i 2028, er antallet af aktive soldater, som hjemmeværnet vil stræbe efter at have. Man kan være en aktiv del af værnet, men man kan også være i bero – eksempelvis ved familieforøgelse.

Størstedelen af togene på de jyske togstrækninger holder søndag stille frem til omkring klokken 17.00.

Det skriver Banedanmark i et opslag på X.

Ifølge Mads Søndergaard, der er områdechef hos Banedanmark, så er det meget få strækninger, der ikke er ramt af problemet.

– Det er kun strækningerne Aarhus til Fredericia, Fredericia til Padborg og fra Tinglev til Sønderborg, der ikke er ramt, siger han.

Opholdet skyldes en fejl på signalsystemet, lyder det.

Mads Søndergaard oplyser, at fejlen er opstået i forbindelse med, at Banedanmark har været i gang med at implementere et nyt signalsystem i Jylland.

– De steder, hvor det her rammer, er alle de steder, hvor vi har installeret signalsystemet, siger han og tilføjer:

– Vi har i løbet af weekenden været i gang med at opdatere systemet med nogle nye funktioner samtidig med, at vi er ved at rulle det ud på strækningen mellem Aarhus og Fredericia. I den forbindelse har der været en fejl på det, vi kalder trafikstyringssystemet.

Områdechefen fortæller, at det altid forventes, at der kommer udfordringer i forbindelse med systemopdateringer, men det var ikke ventet, at det meste af den jyske togtrafik ville blive sat ud af drift.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvad problemet bunder i, men man arbejder med øget beredskab på at løse det.

– Vi har nogle forventninger til, hvor lang tid det normalt tager at løse et problem, og lige nu har vi givet folkene frem til klokken 17.00.

– I løbet af de næste par timer evaluerer vi på, om der er behov for mere tid.

Mads Søndergaard vurderer ikke, at der er stor chance for, at problemet kan forventes løst tidligere end prognosen.

Det har desuden ikke været muligt for DSB at skaffe tilstrækkeligt med togbusser til at dække ind. Det skriver DSB på X lidt efter klokken 13.

Derfor anbefales passagerer enten at aflyse eller udsætte deres rejse.

Efter et knivstikkeri på natklubben Chateau Motel i Knabrostræde i København natten til søndag er tre mænd anholdt og sigtet for drabsforsøg.

– Et af ofrene er alvorligt tilskadekommen, og derfor er vi i gang med en omfattende efterforskning, hvor vi her til formiddag fortsat er på stedet for at sikre spor, fortæller politiets vagtchef Rune Nørgaard til Ritzau.

Tre mænd på 24, 29 og 35 år blev stukket under knivslagsmålet. Den 29-årige blev ramt i overkroppen, og det er ham, som er kommet værst til skade.

De andre blev stukket i benene, og deres skader er mindre alvorlige.

Rune Nørgaard fortæller, at tre personer er anholdt. Det drejer sig om tre mænd på 27, 29 og 38 år.

Politiet anser sagen som så alvorlig, at der er rejst sigtelse for drabsforsøg.

Søndag formiddag er der endnu ikke taget stilling til, om de tre anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 03.45, og anholdelserne skete kort tid derefter.

Politiet og anklagemyndigheden må højst tilbageholde de anholdte i 24 timer. Ønsker man at beholde dem i længere tid, skal en dommer vurdere, om der er grundlag for det.

Dommeren kan vælge at opretholde anholdelsen eller varetægtsfængsle de anholdte i op til fire uger, mens efterforskningen fortsætter. Herefter skal en dommer igen vurdere, om der er grundlag for en fortsat frihedsberøvelse.

Søndag 18. januar er der officiel afsked med de danske F-16-kampfly, når de efter 46 års tjeneste flyver afskedsflyvning over Danmark.

På grund af vejrforholdene kommer der dog ikke fly i luften i løbet af formiddagen, som det ellers var planlagt.

Det oplyser Flyvevåbnet i et opslag på Facebook.

Klokken 12.20 flyver F-16-kampflyene en østlig rute over Sjælland og Fyn med fire fly.

Et fly flyver en sydlig rute, som går over sydlige øer og Sønderjylland.

Det er den nordlige rute over Jylland, der aflyses.

Der vil også være officiel afsked med de danske F-16-kampfly ved et offentligt arrangement på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) medvirker ved farvelarrangementet, der finder sted søndag eftermiddag.

Ud over tale fra ministeren vil der være kaffe og kage til de fremmødte.

Der vil også være mulighed for at tage et nærmere kig på et F-16-fly og en model af F-35-flyet.

Flyene har tjent Danmark i 46 år og er de senere år blevet erstattet med F-35-kampfly.

En del af F-16-flyene er doneret til Ukraine, og de resterende er blevet solgt til Argentina, der modtog de første i december.

I efteråret besluttede Danmark at købe yderligere 16 F-35-fly, så den samlede flåde når op på 43 fly.

Det var tilbage i 2016, at beslutningen om at anskaffe de første 27 F-35-kampfly blev truffet.

Flyene er produceret af amerikanske Lockheed Martin og benyttes af en række lande i forsvarsalliancen Nato.

De første eksemplarer af det højteknologiske kampfly blev modtaget i oktober 2023.

I oktober sidste år oplyste Forsvaret, at Danmark aktuelt råder over 15 F-35-fly, mens seks er placeret på en uddannelsesbase i USA.

De resterende fly ventes overdraget til Danmark i perioden frem til 2028.

De danske kampfly varetager blandt andet afvisningsberedskabet.

Det er fly, der sendes på vingerne, når eksempelvis et uidentificeret fly er på vej mod dansk luftrum.

Fredag gennemførte danske F-35-kampfly træning i at operere under arktiske forhold i Grønland, fremgår det af et opslag på Flyvevåbnets Facebook-side.

Hvis EU gengælder toldtruslerne, der kom fra USA’s præsident, Donald Trump, lørdag, kan det komme til at koste tusindvis af danske arbejdspladser på sigt.

Det viser en beregning, som erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) har lavet.

Lægges der fra hver side 25 procents told oveni den eksisterende handelsaftale mellem parterne, kan det føre til et tab af 16.000 danske arbejdspladser, lyder det.

– Det rammer os hårdt i den forstand, at det kommer oveni en masse usikkerhed på toldområdet, som Trump har skabt i hele verden, og som koster beskæftigelse, siger Lukas Lausen, der er chef for global handel og investeringer hos DI.

– Handlen bliver dyrere og dyrere, og det betyder, at priserne stiger, og der bliver købt mindre. Det sætter sig på beskæftigelsen.

Lørdag lød det fra Donald Trump, at USA vil lægge ti procents told på varer fra Danmark og flere andre europæiske lande fra 1. februar på grund af situationen omkring Grønland.

Tre måneder senere kan det stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Donald Trump har siden sin indsættelse som præsident brugt toldtrusler som et greb til at forhandle bedre handelsaftaler på plads for USA.

USA er en af Danmarks største og vigtigste handelspartnere, og omkring 100.000 danske arbejdspladser er lige nu afhængige af eksporten dertil, siger Lukas Lausen.

– Derfor har alle bølgeskvulp, der måtte være i den handelsrelation, en kæmpe effekt på arbejdspladser og dansk økonomi.

Dansk Industris beregninger viser også, at det danske bruttonationalprodukt (bnp) vil skrumpe med 47 milliarder kroner, hvis begge sider forhøjer toldsatser med 25 procent.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Lige nu kan man dog ikke vide sig sikker på, om der blot er tale om en forhandlingstaktik fra Trump, eller om det rent faktisk vil materialisere sig, konstaterer Lukas Lausen.

Uanset hvad, står organisationen klar til at rådgive dansk erhvervsliv.

Den danske dokumentarist Christopher Guldbrandsen har fulgt den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, i et år.

Det skal der komme en dokumentar ud af, skriver han i et opslag på X.

– (Jeg har fulgt ham, red.) fra han var en bare 34-årig kandidat, som var bedst kendt for sin succes i den nationale badmintonliga. Men som ledte sit parti til en jordskredssejr og blev regeringsleder, lyder det.

– Nu står han over for en udfordring, der trodser alt. Truslen om en amerikansk invasion, hvor Donald Trump og Maga-bevægelsen vender deres kraft mod Amerikas allierede, splintrer verdensordenen og trækker Grønland ind i en konflikt, der er større end den selv.

Christopher Guldbrandsen skriver ikke, hvornår han forventer at udgive dokumentaren.

Han står allerede bag flere andre kendte dokumentarer, herunder “A Storm Foretold”, der går helt tæt på Trump-strategen Roger Stone.

Danskeren endte med at få et særligt indblik i Stone og hans rolle i stormløbet på Kongressen i 2021.

Stormløbet skete, cirka to måneder efter at demokratiske Joe Biden var blevet valgt som USA’s næste præsident frem for Donald Trump.

Aktivister havde samlet sig uden for Kongressen, hvor daværende vicepræsident Mike Pence efter planen formelt skulle overlevere nyheden om, at Joe Biden var valgets vinder, til kongresmedlemmerne.

En horde af vrede demonstranter endte dog med at bryde igennem politiets barrikader og trænge ind i kongresbygningen, The Capitol. Fem politibetjente døde i forbindelse med stormløbet.

Guldbrandsen befandt sig sammen med Trumps rådgiver, mens stormløbet fandt sted. Derfor er han siden blevet afhørt af en komité i Washington D.C., som har undersøgt stormløbet.

Dokumentaren om den grønlandske regeringsleder skal fungere som en opfølger til “A Storm Foretold”, skriver han videre.

– Filmen bliver en opfølger til “A Storm Foretold” og fortsætter undersøgelsen af Amerikas transformation og dens indvirkning på demokrati overalt.

Søndag er priserne hævet i hele landet på flere billetter til offentlig transport.

Det er enkeltbilletter, Rejsekort, Pendlerkort, Pendler20, Pensionistkort og Plustur, der stiger.

Stigningerne på enkeltbilletter til voksne gælder eksempelvis for fire, fem og seks zoner. Billetterne stiger med to kroner til henholdsvis 40 kroner, 46 kroner og 50 kroner.

Samme zonebilletter stiger, hvis man bruger Rejsekortet. Her er prisstigningen ligeledes to kroner.

Pendlere, der rejser på et såkaldt Pendlerkort, skal også justere budgettet. Her gælder stigningerne på to, tre og fire zoner, hvor billetterne stiger med henholdsvis 5 kroner, 20 kroner og 25 kroner per 30 dages kort.

Prisændringerne blev præsenteret for offentligheden tilbage i november af Din Offentlige Transport (DOT), der er et samarbejde mellem Movia, Metroselskabet Letbanen og DSB.

Dengang forklarede Stine Sander, kommerciel direktør i Movia og bestyrelsesformand for DOT, at man er klar over kundernes ønsker, om at “det skal være nemt at komme rundt og til en fair pris”.

– Derfor har vi fordelt prisjusteringerne så jævnt som muligt, så langt de fleste rejser kun bliver få kroner dyrere, sagde hun dengang i pressemeddelelsen.

De nye billetpriser gælder for bus, tog, letbane og metro.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tager de kommende fem dage på rundrejse hos europæiske kolleger for at diskutere sikkerhedssituationen i Arktis.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse søndag morgen.

Søndag lægger han ud med et besøg hos den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, i Oslo, hvorefter turen går til London og efterfølgende Stockholm.

– I en urolig og uforudsigelig verden har Danmark brug for nære venner og allierede, siger han i meddelelsen.

– Det er Norge, Storbritannien og Sverige, og jeg vil bruge mine møder til at takke for den store opbakning, som kongeriget har fået i en vanskelig tid.

– Fælles for vores lande er, at vi alle er enige om, at Natos rolle i Arktis skal styrkes, og jeg ser frem til at drøfte hvordan.

Besøgene finder sted, på et tidspunkt hvor USA’s præsident, Donald Trump, har skærpet retorikken omkring sit ønske om at overtage Grønland.

Så sent som lørdag skrev han på Truth Social, at Danmark og en række europæiske lande vil blive ramt af ti procent told på grund af uenighederne om Grønland.

Foruden Danmark står den nye toldsats til at ramme Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland fra 1. februar.

– Verdensfreden er på spil!, lød det i et opslag på Trumps egen sociale medieplatform, Truth Social, lørdag.

– Kina og Rusland vil have Grønland, og det kan Danmark ikke gøre noget ved. De har to hundeslæder som beskyttelse, skrev han i opslaget.

Udmeldingen kom som en overraskelse for Lars Løkke Rasmussen, udtalte han lørdag.

– Formålet med den øgede militære tilstedeværelse i Grønland, som præsidenten henviser til, er jo netop at øge sikkerheden i Arktis. Vi er i tæt kontakt med EU-Kommissionen og vores øvrige partnere om sagen, sagde Løkke i en kommentar til Ritzau.

Danmark modtog efterfølgende støtte fra en lang række af europæiske allierede samt fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.

EU-ambassadører er indkaldt til hastemøde i Bruxelles søndag om Grønland og de nye toldtrusler fra USA’s præsident, Donald Trump.

USA forsøgte i 2025 i al fortrolighed at få danske kolleger i Grønland til at udlevere informationer om militære installationer, havne og flybaser i Grønland.

Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter fra Forsvaret og Forsvarsministeriet, som avisen har set i en stærkt redigeret udgave af hensyn til rigets sikkerhed.

Kontakten skal være sket uden om de normale kanaler, som er Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og den danske militære ledelse, skriver avisen.

Ifølge Berlingske står der i dokumenterne, at en amerikansk militærperson to gange med seks dages mellemrum i januar 2025 bad den danske militære kommando i Grønland, Arktisk Kommando, om oplysninger.

Ifølge Berlingske handlede det efter alt at dømme om grønlandsk infrastruktur.

USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange det seneste år udtalt, at USA ønsker at overtage Grønland, og han har på det seneste skruet op for retorikken.

Lørdag skrev han på Truth Social, at Danmark og en række europæiske lande vil blive ramt af ti procent told på grund af uenighederne om Grønland.

Første gang der blev anmodet om information var den 16. januar 2025. Den 26. januar blev Forsvaret igen orienteret om, at den samme unavngivne person havde anmodet om flere informationer, skriver Berlingske.

Tidligere samme måned havde Trumps søn, Donald Trump Jr., besøgt Grønland. Det gjorde han den 7. januar 2025.

Det er ifølge Berlingske uklart, om der rent faktisk blev udleveret oplysninger til USA – og i så fald hvilke. Berlingske skriver, at det umiddelbart står klart, at de danske styrker i Grønland reagerede venligt og imødekommende over for ønskerne fra USA.

Forsvarsministeriet har ikke ønsket at kommentere sagen.

Den amerikanske ambassade i København siger til avisen, at det “ikke bør overraske nogen”, at USA har dialog og kontakt med partnere i Grønland og Danmark, “i takt med at vi arbejder sammen om at sikre sikkerheden i hele alliancen og i Arktis”.

Sikkerhedsstyrker i Guatemala arbejder på at få kontrollen tilbage over tre fængsler, efter at indsatte har taget mindst 46 mennesker som gidsler.

Det oplyser landets indenrigsminister, Marco Antonio Villeda, på et pressemøde.

Der er ingen meldinger om dræbte eller sårede blandt gidslerne, lyder det fra Villeda.

Gidslerne er primært fængselsbetjente, men der er også en psykolog iblandt, siger en unavngiven embedsmand i fængslet.

Villeda mener, at det var banden Barrio 18, der koordinerede oprørene i alle tre fængsler på én gang. Indenrigsministeren hævder, at urolighederne begyndte, fordi Barrio 18’s bandeleder vil flyttes til et andet fængsel med bedre faciliteter.

I en udtalelse fra indenrigsministeriet lyder det, at oprørene er en direkte reaktion på tiltag, der har frataget privilegier fra bandeledere.

Indenrigsministeren vil ikke give efter, siger han.

– Jeg kommer ikke til at lave aftaler med nogen terrorgrupper. Jeg kommer ikke til at give efter for den her afpresning, og jeg kommer ikke til at genindføre deres privilegier, i bytte for at de stopper det, de har gang i, siger Villeda.

I det topsikrede fængsel Renovacion 1 i Escuintla i den sydlige del af Guatemala har politi og soldater omringet fængslet, og ambulancer og beredskabskøretøjer står klar til at gribe ind, hvis det bliver nødvendigt.

Nogle af de indsatte var iført fængselsdragter, men de fleste havde tanktops eller t-shirts og shorts på med deres ansigter dækket af masker fra stykker af tøj, da de blev set kigge ned fra fængslets vagttårne.

En maskeret indsat, der talte bag pigtråd, sagde, at de indsatte ikke er i sikkerhed i fængslet og kræver at blive forflyttet.

– De kan ikke engang garantere deres egen sikkerhed, så hvordan skal de kunne garantere vores?, spurgte han og henviste til fængselsmyndighederne.

Gidselstagninger af fængselsbetjente har tidligere fundet sted i det mellemamerikanske land. Der er dog tale om et markant større antal gidsler end ved tidligere hændelser.

Reuters

Tre mænd er natten til søndag blevet stukket med kniv på en natklub i det indre København.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi.

– Vi er massivt til stede dernede. Vi sikrer spor og taler med vidner, siger han.

Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 03.45.

To af de sårede er stukket i benet, mens den tredje er stukket i maven.

Manden, der er blevet ramt i maven, er stabil, lyder det fra vagtchefen.

Ofrene er mellem 20 og 30 år, fortæller politiet.

Knivstikkeriet er fundet sted på natklubben Chateau Motel, der ligger på Knabrostræde.

Københavns Politi oplyser til TV 2, at der er tre anholdte i sagen.

Demokraternes minoritetsleder i Senatet, Chuck Schumer, vil forsøge at blokere for de toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, har truet med mod Danmark og en række andre europæiske lande.

– Donald Trumps hovedløse toldsatser har allerede drevet priserne op og skadet vores økonomi, og nu gør han det værre, siger Schumer i en udtalelse lørdag.

– Det er utroligt, at han vil fordoble dumheden ved at pålægge vores nærmeste allierede toldsatser på grund af sin verdensfjerne mission om at overtage Grønland, tilføjer han.

Demokraterne vil fremsætte lovgivning for at blokere for toldsatserne, før de gør mere skade på amerikansk økonomi og forholdet til USA’s allierede i Europa, fortæller topdemokraten.

Det fremgår ikke, hvordan han og Demokraterne har tænkt sig at blokere for toldsatserne.

Trump annoncerede lørdag på Truth Social, at USA fra 1. februar vil indføre en told på ti procent på varer fra otte europæiske lande – herunder Danmark – på grund af uenighederne om Grønland.

Tolden vil ifølge den amerikanske præsident stige til 25 procent fra 1. juni, hvis der ikke inden da er indgået en aftale om, at USA køber Grønland.

Der er også modstand mod Trumps toldtrussel andre steder i den amerikanske kongres.

Formændene for Senatets Nato-observatørgruppe i USA, demokraten Jeanne Shaheen og republikaneren Thom Tillis, der tidligere på ugen var på besøg i Danmark, kritiserer beslutningen om at indføre told mod europæiske lande.

Det fremgår af en udtalelse på Senatets hjemmeside.

– Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Finland, Sverige, Danmark og Norge er USA’s tætteste allierede.

– De er vores Nato-allierede, som har kæmpet ved vores side, er døde sammen med os og har gjort USA mere sikkert og mere velstående, lyder det.

Donald Trump har gentagne gange gjort det klart, at USA ønsker at få fingre i Grønland.

Den syriske hær har fortsat sin fremrykning ind i kurdiskkontrolleret territorium, selv om USA har opfordret til at standse offensiven i byerne, der ligger i det nordlige Syrien.

Det oplyser Syriens statslige nyhedsbureau natten til søndag.

Hæren har ifølge nyhedsbureauet erobret den nordlige by Tabqa og den tilstødende dæmning, der er den største i landet, fra kurdisk-ledede grupper.

De syrisk-kurdiske myndigheder har ikke bekræftet, at de har mistet kontrollen over områderne, og det er uklart, om kampene stadig står på.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra den kurdiskdominerede milits SDF.

Syriske styrker har i flere dage samlet sig omkring en gruppe landsbyer vest for Eufrat-floden og har opfordret SDF-soldater, der er udstationeret i området, til at flytte deres styrker til flodens østlige bred.

SDF-soldater trak sig fra området tidligt lørdag.

Den oprindelige tilbagetrækningsaftale omfattede byen Deir Hafer og nogle tilstødende landsbyer.

Da SDF trak sig tilbage, og de syriske soldater rykkede ind, var det relativt problemfrit, og indbyggerne fejrede deres ankomst.

Det statslige syriske olieselskab oplyste efterfølgende, at de nærliggende oliefelter Rasafa og Sufyan var blevet erobret af hæren og nu kunne sættes i drift igen.

Men aftalen blev ikke holdt, mener SDF.

Efterfølgende beskyldte militsen nemlig syriske soldater for at bryde aftalen og fortsætte fremrykningen længere mod øst ind i byer og oliefelter, der ikke var del af aftalen. Det gælder blandt andet Tabqa, som hæren erobrede lørdag.

Brad Cooper, der er chef for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, skriver i et opslag på X, at Syriens hær bør “indstille enhver offensiv handling i områder” mellem byen Aleppo og byen Tabqa.

USA har måttet justere sin Syrien-politik, efter at landet skiftede hænder i december 2024.

Amerikanerne har i årevis støttet SDF, der kæmpede mod det selvudnævnte kalifat Islamisk Stat. Nu støtter USA Syriens nye præsident, Ahmed al-Sharaa, der har lovet at samle landet.

Lokale kurdiske myndigheder er dog skeptiske over for hans administration. Formålet med den syriske hærs fremrykning er at lægge pres på kurderne og få dem til at forhandle om en integration i den syriske regering.

Al-Sharaa har tidligere på ugen erklæret kurdisk for et nationalt sprog og dermed givet kurderne flere rettigheder.

Reuters