Seneste nyheder

Procesbevillingsnævnet har afvist, at TV 2 kan få en sag om udlevering af råbånd og internt materiale for Højesteret.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Mediet fik besked om nævnets afgørelse onsdag.

I oktober pålagde Østre Landsret TV 2 at udlevere råbånd fra dokumentaren “Den sorte svane” om advokat Lise Roulund.

Landsretten pålagde også mediet at udlevere sms’er og e-mails mellem redaktionen og muldvarpen Amira Smajic, hvis de drejede sig om Lise Roulund.

TV 2 forsøger at få sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, lyder det.

Michael Nørgaard, som er chefredaktør for dokumentar på TV 2, har tidligere kaldt indgrebet “helt uden fortilfælde”.

Han mener, at sagen har principiel karakter og har derfor også svært ved at forstå, at Procesbevillingsnævnet har afvist, at sagen kan komme for Højesteret.

– Det er nemlig principielt for pressefriheden, at journalister på redaktioner kan tale og skrive med kilder og tage noter uden frygt for, at politiet en dag kommer til at kigge med, siger Michael Nørgaard i pressemeddelelsen.

Advokat Lise Roulund har været tiltalt for blandt andet hvidvask.

Landsretten mente, at det interne og ikke-offentliggjorte materiale kan have betydning som bevis i relation til sagen.

Det er både politiets specialafdeling National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, og Lise Roulunds forsvarer, som har ønsket at få udleveret ikke-offentliggjort materiale af TV 2.

Flere sager om udlevering af TV 2’s interne materiale fra “Den sorte svane” har været for retten.

Politiafdelingen National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, fik i vinter et nej af Retten i Glostrup til et mere generelt indblik i råbånd og andet materiale hos TV 2 og Wingman, som er det selskab, der har produceret “Den sorte svane”.

Men senere har såvel Retten i Lyngby som Østre Landsret godkendt politiets ønske om oplysninger, som relaterer sig til advokat Nicolai Dyhr, der ligesom Lise Roulund blev filmet med skjult kamera.

Michael Nørgaard er bekymret for, om kendelser, som den i landsretten i oktober, vil få færre kilder til at henvende sig til danske medier med informationer af samfundsrelevant karakter.

Af og til støder man ind i fortællingen om, at der ofte lå sne i Danmark i julen før i tiden.

Men det er en sandhed med modifikationer.

Siden år 1900 har der været landsdækkende hvid jul i Danmark ni gange.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside efter et kig i vejrarkivet.

En landsdækkende hvid jul betyder i DMI’s terminologi, at mindst 90 procent af landet er dækket af mindst en halv centimeter sne den 24. december klokken 16.

Senest skete det i 2010, og der er i gennemsnit 14 år imellem, lyder det.

Det betyder, at den statistiske sandsynlighed for en landsdækkende hvid jul er syv procent.

Og der er da også ringe chancer for en landsdækkende hvid jul i år. Det vurderer Jens Lindskjold, som er meteorolog ved DMI, ud fra de nuværende prognoser.

Anderledes ser det dog ud, når det kommer til sandsynligheden for en lokal hvid jul, hvor dele af landet er snedækket juleaften.

– I dagene op til jul kan der komme en ændring i vejrmønsteret, hvor vinden går i en mere østlig retning, som hiver koldere luft med fra Rusland og Sibirien. Og så stiger chancen for vintervejr til jul ganske betragteligt, siger han.

Sandsynligheden for sne omkring jul er størst i Østjylland, Nordjylland og på Bornholm. Det skyldes, at bygerne ofte forsvinder, efterhånden som de kommer ind over land.

– Når vinden kommer fra øst og er kold, bliver der dannet byger over åbent hav. Det er så over Kattegat og Østersøen, siger Jens Lindskjold.

Spørgsmålet om, hvorvidt dele af landet får blivende sne op til jul, afhænger ifølge Jens Lindskjold blandt andet af, om det når at blive koldt nok til, at eventuel nedbør falder som sne.

Hans vurderinger baserer sig på DMI’s nuværende prognoser, som kan nå at ændre sig.

Ud over 2010 har der ifølge DMI været landsdækkende hvid jul en enkelt gang siden årtusindskiftet.

Det var i 2009.

DMI’s sneobservationer er blandt andet indsamlet af DMI-autoriserede sneobservatører, som måler snedækket med en tommestok.

Før årtusindskiftet har der været landsdækkende hvid jul i 1995, 1981, 1969, 1956, 1938, 1923 og 1915.

Politiet har lørdag formiddag afspærret et område på Frederiksborgvej i København.

Årsagen er, at man undersøger et såkaldt mistænkeligt forhold, oplyser politiet til eb.dk og bt.dk.

Udrykningen skete klokken 09.30.

Afspærringen omfatter en del af vejen foran en boligblok. Desuden foretages undersøgelser i en lejlighed.

Ved 13-tiden ønsker Københavns Politi endnu ikke at udtale sig nærmere om sagen.

– Vi er fortsat derude og kan endnu ikke melde noget ud, siger vagtchef Anders Frederiksen til Ritzau.

I indsatsen deltager efterforskere, patruljer og hunde, oplyser han.

I en sag om overfald med kniv og dødstrusler begået på to uddannelsessteder i Aarhus er en dreng på 15 år lørdag blevet varetægtsfængslet.

Det oplyser anklager Josefine Minor Christensen fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Drengen nægter sig skyldig.

Han erkender dog at have besiddet en machete og en peberspray, da han fredag formiddag indfandt sig på Aarhus Tech på Halmstadgade i Aarhus.

I et klasselokale skal han have holdt macheten, som har en klinge på mere end 12 centimeter, bag sin ryg, da han til en elev sagde: “Jeg knepper dig, vil du se den?”

Dette var en trussel på livet, mener Østjyllands Politi, hvilket drengen dog nægter.

Også det alvorligste forhold i sagen afviser han. Nemlig at han forrige fredag sammen med andre skal have begået et overfald med kniv på en 17-årig dreng på et gymnasium i Tilst.

Her blev offeret stukket flere gange i låret og desuden sparket og slået, da han lå ned.

Hvad drengen har forklaret, er hemmeligt, idet dommeren lukkede dørene ved retsmødet.

Episoderne er udslag af en konflikt mellem enkelte unge, oplyste Østjyllands Politi fredag. Til dem hører også et overfald på Ryhavevej i søndags. Her blev en 15-årig stukket med kniv og sprøjtet med peberspray.

I et forsøg på at få stoppet serien af voldelige overfald har betjente kontaktet både forældre og de unge, har politiet oplyst.

Lørdagens retsmøde førte i øvrigt til, at drengen skal være frihedsberøvet frem til 7. januar.

I dag kan man med en såkaldt VPN-forbindelse se film fra det amerikanske Netflix eller en fodboldkamp, der sendes på en udenlandsk kanal.

Men det vil regeringen nu forbyde.

Det fremgår af et lovforslag, kulturminister Jakob Engel-Schmidt har sendt i høring, skriver DR.

– Det vil f.eks. også blive forbudt at bruge VPN-forbindelser til at tilgå medieindhold, som ellers ikke ville være tilgængeligt i Danmark, eller til at omgå blokering af ulovlige hjemmesider, beskrives det i lovforslaget.

Med en VPN installeret på sin computer eller telefon kan man flytte det udgangspunkt, hvorfra man bruger internettet.

En VPN-forbindelse kan derned bruges til at omgå geografiske blokeringer på streaminghjemmesider.

Det bliver særligt brugt til at se sport eller film og serier, der ikke er tilgængelige i Danmark.

Samtidig er det med en VPN sværere for myndighederne at spore, hvad der foregår på ens computer eller telefon.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil gennemføre lovforslaget for at beskytte ophavsretten.

Men ifølge juraprofessor Sten Schamburg-Müller er lovforslaget formuleret for bredt, så det kan ende med at forbyde en mere generel brug af VPN.

– Det rammer ikke formålet, fordi loven siger ”uautoriseret adgang” til medieindhold, og det er bredere end beskyttelse af ophavsretten, siger han til DR.

Jakob Engel-Schmidt bemærker, at han ikke har i sinde at forbyde selve brugen af VPN, men kun den ulovlige streaming af eksempelvis fodboldkampe.

Men hvis der er grundlag for misforståelser, vil han bede embedsværket om at præcisere lovforslaget efter høringsperioden.

Dødstallet stiger til over 1000, efter at voldsomme oversvømmelser og jordskred i Indonesien har ramt den nordvestlige ø Sumatra hårdt.

Det oplyser landets katastrofemyndigheder lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I sidste uge lød dødstallet på 900.

Det var i slutningen af november, at voldsomme regnmængder udløste meget omfattende oversvømmelser i Syd- og Sydøstasien, men dødstallet er steget lige siden.

218 personer meldes stadig at være savnet, hvorfor dødstallet forventes at stige yderligere. 5400 er desuden ifølge katastrofemyndighederne såret.

Over én million indbyggere på Sumatra bor som følge af katastrofen i midlertidige sheltere, og blandt befolkningen er der kritik over tempoet i hjælpearbejdet.

Præsident Prabowo Subianto understreger lørdag, at flere områder end tidligere er tilgængelige for redningsindsatsen.

– På grund af naturlige og fysiske forhold har der her og der været små forsinkelser, men jeg har tjekket alle evakueringssteder. Deres forhold er gode, servicen til dem er tilstrækkelig, og madforsyningerne er dækkende, siger han.

Regeringen i landet har indtil videre afvist at anmode om international hjælp, selv om omkostningerne til genopbygning kan løbe op på omkring 3,1 milliard dollar.

Det svarer til cirka 19,7 milliarder danske kroner.

Dødstallet i Indonesien er et af de højeste i en naturkatastrofe i landet, siden et stort jordskælv og en efterfølgende tsunami i 2018 dræbte over 2000 mennesker på øen Sulawesi.

Det er ikke kun Indonesien, der er blevet ramt af en kombination af flere tropiske storme og monsunsystemer.

Det har ligeledes ført til oversvømmelser i Sri Lanka, Thailand, Malaysia og Vietnam.

På tværs af de fem lande, som er blevet påvirket af oversvømmelserne, var dødstallet i sidste uge på 1750, skrev AFP tidligere.

AFP

Den gennemsnitlige elpris har været på 61 øre i 2025.

Det skriver Green Power Denmark i en pressemeddelelse på baggrund af en opgørelse af brancheorganisationen.

Det er ifølge organisationen den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, og en billig pris sammenlignet med resten af Europa.

– 61 øre for en kilowatt-time er absolut en konkurrencedygtig elpris. Vi betaler lidt mere, end de gør i de øvrige nordiske lande, som har billig vandkraft.

– Men sammenlignet med størstedelen af de europæiske husstande og virksomheder ligger de danske priser ganske pænt, siger Kristian Rune Poulsen, som er energianalytiker i Green Power Denmark, i pressemeddelelsen.

Den laveste elpris, der har været inden for de seneste fem år, var i 2024, hvor den var på 53 øre.

For ti til 15 år siden var elprisen mellem 30 og 35 øre for en Kilowatt-time.

Den stigende pris siden skyldes ifølge Green Power Denmark, at det er blevet væsentligt dyrere at bruge fossile brændsler som kul og naturgas til at producere strøm.

– Det er tydeligt at se forskellen. Når vindmøller og solceller dækker forbruget, er elprisen lav. Når de europæiske kraftværker tænder for kedlerne, stiger prisen markant, siger Kristian Rune Poulsen.

Ifølge ham er vi i Danmark “begunstigede” af, at vindmøller og solceller dækker næsten 60 procent af vores elforbrug.

– Derfor er det ofte solen og vinden, som sætter prisen på elmarkedet, lyder det fra ham.

Brancheorganisationen forventer, at elprisen bliver mere jævn hen over dagen og året i fremtiden.

Det skyldes, at vi i Europa har lukket kraftværker og opstillet flere solceller og vindmøller.

Ydermere er batterierne ved at gøre indtog i elsystemet, og de vil ifølge Kristian Rune Poulsen bidrage til at udligne elpriserne.

Det er som en del af den nye finanslov netop blevet vedtaget af et flertal i Folketinget, at afgiften på elpriser skal sænkes til EU’s minimum.

Det sker fra 1. januar og vil medføre en billigere elregning til den private forbruger.

Elregningen er i Danmark sammensat ud fra tre betalinger. Det er betaling til elselskabet, netselskabet og energiselskabet.

Selve prisen for strømmen udgør cirka 35 procent af den samlede elregning.

Prisen afhænger af faktorer som afgifter, moms og betaling for transport af el.

Antallet af mænd på barsel er steget markant i løbet af de tre år, de nye regler for øremærket barsel har været gældende.

Det fremgår af nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).

I juli 2025 var 24.144 mænd ifølge tallene på barselsdagpenge.

Det er lige knap 60 procent flere end i juli 2022, umiddelbart inden de nye regler trådte i kraft. Det er samtidig det højeste antal mænd på barsel siden 2018, hvor statistikken begyndte.

I samme periode er antallet af kvinder på barsel faldet fra knap 57.000 i juli 2022 til cirka 51.700 i juli i år.

For forældre til børn født efter 2. august 2022 gælder det, at 11 ugers orlov med barselsdagpenge er øremærket til hver forælder. Disse uger kan ikke overdrages til den anden forælder.

Ved de gamle barselsregler var der to ugers barsel øremærket til fædre.

Tallene opgøres med måneders forsinkelse, og juli er dermed den seneste måned, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tal for.

Styrelsen påpeger, at tallet for særligt den seneste periode kan stige grundet efterregistreringer.

Danmarks Statistik har tidligere lavet en analyse af, hvor mange fædre som helt eller delvist fravælger barselsdagpenge.

Her fremgår det, at andelen af fædre, som holdt højst to ugers barsel, faldt fra 49 procent i 2021 til 17 procent i 2023.

Samtidig fremgår det, at den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra 5,6 uger i 2021 til 9,8 uger i 2023.

Når man ser på den økonomiske ligestilling, er det en glædelig udvikling, at mænd tager en større andel af barslen.

Det mener Helle Dalsgaard, som er rådgivningsleder i Sampension.

Det kan nemlig gøre en positiv forskel for kvinders løn og pensionsopsparing.

– Det forhold, at mænd tager en større del af barslen, som dermed bliver mere ligeligt fordelt, vil bidrage positivt til kvinders indkomst her og nu og også gøre en forskel på deres pensionsopsparinger på sigt, siger hun i en skriftlig kommentar.

Helle Dalsgaard pointerer, at kvindernes pensionsopsparinger dog fortsat halter efter mændenes.

De danske fiskere må acceptere, at EU har indgået en aftale om at nedsætte fiskekvoterne for torsk med 44 procent i Nordsøen fra 2026.

Det siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), i en pressemeddelelse.

– Det kommer selvfølgelig til at kunne mærkes. Det vigtigste er dog, at vi kan fiske på de mange andre arter, som har det glimrende derude, siger han.

DFPO mener, at de fleste arter i torskefamilien har det rigtig godt, heriblandt hvilling, hvor kvoten forøges med 42 procent.

– Kvotefastsættelsen for torskefisk i 2026 viser, at den ansvarlige forvaltning af fiskebestandene fungerer efter hensigten, siger Svend-Erik Andersen i pressemeddelelsen.

– Vi passer på bestandene, høster dem ansvarligt og tager hensyn til de biologiske sikre grænser, som anbefales af videnskaben.

EU-kvoterne har overordnet set haft en positiv effekt, siger Svend-Erik Andersen.

– Hvis man dykker ned i den videnskabelige rådgivning og lægger de forskellige torskearter sammen i Nordsøen, så er der mange flere gydemodne fisk derude end i 1980’erne, hvor den fælles fiskeripolitik i EU blev indført, siger han i pressemeddelelsen.

Foreningen efterlyser en mere nuanceret debat om fiskeri, og den mener, at de danske fiskere fortsat skal fiske efter de mange fisk i Nordsøen og Skagerrak.

– Det er nogle af de sundeste, mest klimavenlige og mindst miljøbelastende fødevarer, vi kan spise. Men der er ved at brede sig en opfattelse af, at der ikke er fisk tilbage i havet. Det passer simpelthen ikke, siger Svend-Erik Andersen.

DFPO valgte allerede tidligere i december at bakke op om forslaget, der var et alternativ til at indføre et komplet stop for torskefiskeri.

Det Internationale Havforskningsråd (ICES) fremlagde oprindeligt et forslag om en nulkvote for fiskeri af torsk i Nordsøen og Skagerrak.

På baggrund af den anbefaling blev EU, Storbritannien og Norge enige om at sænke kvoten til 12.760 ton i 2026 for Nordsøen og Skagerrak.

Lederen af det redningshold, der smuglede nobelprismodtageren María Corina Machado ud af Venezuela i denne uge, fraråder hende at vende tilbage til hjemlandet.

Det siger han til CNN efter den farlige redningsmission, der varede næsten 16 timer og hovedsageligt blev gennemført midt om natten på havet i store bølger og kraftig vind.

– Det er uden tvivl den sværeste, mest profilerede og mest sensitive operation, vi nogensinde har udført, siger Bryan Stern fra Grey Bull Rescue Foundations til CNN.

Bryan Stern har mange års erfaring fra det amerikanske militær og har grundlagt organisationen, der redder amerikanere og allierede ud af krise- og katastrofezoner.

Den venezuelanske oppositionsleder María Corina Machado er årets modtager af Nobels fredspris. Hun har længe levet i skjul i Venezuela i frygt for præsident Nicolás Maduros regering.

Natten til torsdag ankom hun i al hemmelighed til den norske hovedstad, Oslo, for at modtage fredsprisen efter en lang og farefuld rejse.

Bryan Stern fortæller, at Machado var taget om bord på en båd, der sejlede fra Venezuelas kyst til et mødested til søs. Her mødte hun Stern, som ventede på hende på en anden båd, skriver CNN.

– Da vi var på båden sammen, talte vi om det, og jeg bønfaldt hende om ikke at tage tilbage, siger Stern, der frygter, at Machados liv er i fare i hjemlandet.

Hun nåede frem til Stern tirsdag aften og blev sejlet til et andet sted. Sejlturen om natten var lang, kold og var særligt udfordrende, fordi Machado var et kendt ansigt.

– Fordi hele den venezuelanske efterretningstjeneste, hele den cubanske efterretningstjeneste og dele af den russiske efterretningstjeneste i flere måneder, og især denne uge på grund af Nobelprisen, ledte efter hende, var denne operation betydeligt mere risikofyldt, end vi nogensinde har gennemført før, siger han til CNN.

Grey Bull Rescue Foundations har ifølge grundlæggeren gennemført 800 operationer og reddet over 8000 mennesker, men Machado var den første person, “der havde en Wikipedia-side”, skriver CNN.

Stern har tidligere fortalt, at båden med Machado nåede kysten tidligt onsdag morgen. Derfra tog Machado et fly mod Norge.

Ifølge flydata, som CNN har verificeret, lettede det fly, Machado brugte til at ankomme til Oslo, onsdag morgen fra Curaçao, en ø nær Venezuela, med et stop i USA, før det fløj videre til Norge.

EU-landene har med Danmark for bordenden natten til lørdag indgået en aftale om fiskekvoter for Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Middelhavet og Sortehavet i 2026.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Da Danmark har formandskabet for EU-Ministerrådet, er det den danske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), der har stået i spidsen for forhandlingerne.

I aftalen indgår blandt andet en beskyttelse af torsken i den sydlige del af Nordsøen. Kvoten for torsk nedsættes i Nordsøen med 44 procent.

Danske fiskere får desuden mulighed for at fange flere jomfruhummere og pighvar i Nordsøen.

Fiskeriaftalen er også indgået med Storbritannien og Norge, der ikke er medlemmer af EU. De to lande har dog endnu ikke endeligt underskrevet en aftale med hinanden, og derfor er der indtil videre tale om foreløbige kvoter.

Forhandlingerne var ikke lette, siger ministeren i pressemeddelelsen.

– Der er rigtig mange hensyn, der skal balanceres. Nogle bestande har det godt, mens andre er mere pressede.

– Jeg mener, at vi er endt på et kompromis, som sikrer balancerne mellem den biologiske rådgivning og samtidig sørger for de bedst mulige rammer for et bæredygtigt fiskeri i fremtiden, siger Jacob Jensen (V).

Aftalen giver allerede nu fiskerne et overblik over, hvad de kan fiske i 2026, skriver ministeriet.

Ud over en nedsættelse af fiskekvoter for torsk reduceres også kvoterne for tunge i Skagerrak, Kattegat og den vestlige del af Østersøen med 44 procent.

Fiskekvoten for sej i Nordsøen reduceres med 26 procent.

Der er desuden fastsat foreløbige kvoter for makrel, skriver ministeriet.

Kvoten for atlanto-skandinavisk sild hæves til gengæld med 33 procent. Kvoten for ål ændres ikke. Der er allerede indført foranstaltninger med en lukkeperiode på seks måneder i ålens vandringsperiode, skriver ministeriet.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff skal i denne weekend mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, samt en række europæiske ledere i Tysklands hovedstad, Berlin.

Det bekræfter Det Hvide Hus over for nyhedsbureauet AFP.

Møderne er et led i forhandlingerne om at lande en fredsaftale for at få afsluttet krigen i Ukraine.

USA med præsident Donald Trump i front presser på for en plan for at få sat en stopper for krigen, som til februar har varet i fire år.

At sende Steve Witkoff til Berlin for at forsøge at få styr på de resterende knaster i forhandlingerne understreger, at USA gerne snart ser en endelig plan for fred, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Witkoff får ifølge Reuters følge af Trumps svigersøn Jared Kushner, der også er en central del af det amerikanske hold af Ukraine-forhandlere.

De to særlige udsendinge var i sidste uge i Ruslands hovedstad, Moskva, for at tale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Putins udenrigspolitiske rådgiver Jurij Usjakov udtalte efterfølgende, at man hverken var kommet tættere eller længere væk fra fred.

Mødet i Moskva blev fulgt op af tre dages møde i Miami mellem Witkoff og Kushner og en delegation fra Ukraine.

Rusland har krævet hele den ukrainske Donbas-region til gengæld for en afslutning på krigen. Det er et krav, som Ukraine og landets europæiske allierede hidtil ikke har kunnet acceptere.

Et udkast til en fredsplan, som USA præsenterede i november, indeholdt netop et løfte om, at Rusland skulle have Donbas.

Den russiske præsident gentog for nylig, at han vil have Donbas indlemmet i Rusland.

Udmeldingen fra Putin kom, efter at han havde mødtes med Witkoff og Kushner i Moskva.

Nordkorea har tidligere i år sendt soldater til at rydde miner i Ruslands Kursk-region.

Det siger Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i en udtalelse, der er offentliggjort lørdag i det statslige medie KCNA. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP er det en sjælden italesættelse af de opgaver, som Nordkorea har tildelt sine soldater i Rusland.

Kim Jong-un hylder i udtalelsen sit ingeniørregiment, der er hjemvendt efterfølgende. Han siger, at de skrev “breve til deres hjembyer og landsbyer i pauserne mellem minerydningerne”, lyder det i KCNA.

Nordkorea bekræftede i april, at man sidste år sendte soldater til Rusland for at kæmpe for nabolandet mod Ukraine.

De fleste blev sendt til frontlinjen i den russiske region Kursk.

Kursk-regionen ligger i det sydvestlige Rusland. I august 2024 trængte ukrainske styrker ind i regionen og overtog en række landsbyer.

Rusland sendte forstærkninger til regionen, og i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

Efterretningstjenester fra vestlige lande og fra Sydkorea har vurderet, at Nordkorea i løbet af 2024 sendte mere end 10.000 soldater til Rusland.

2000 af soldaterne vurderes af Sydkoreas efterretningstjeneste (Nis) at have mistet livet i kampene.

Rusland og Nordkorea har de seneste år knyttet tættere bånd og underskrevet en fælles forsvarsaftale. Kim Jong-un og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har desuden flere gange besøgt hinanden.

Forsvarsaftalen betyder blandt andet, at begge lande er forpligtede til “øjeblikkeligt” at yde militær bistand, hvis det andet land bliver invaderet.

Cambodja beskylder Thailand for stadig at udføre luftangreb på den cambodjanske side af grænsen, få timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at de to nabolande har indvilliget i at stoppe kampene.

Det melder Cambodjas forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP i et opslag på det sociale medie X.

– Den 13. december 2025 brugte det thailandske militær to F-16-kampfly til at smide adskillige bomber.

– Thailands militærfly er ikke stoppet med at bombe endnu, lyder det fra ministeriet.

Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, bekræfter i et opslag på Facebook, at landet vil fortsætte militære aktioner mod Cambodja.

– Thailand vil fortsætte militære aktioner, indtil vi ikke længere føler nogen skade eller trusler mod vores land og folk, lyder det i opslaget ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lørdag formiddag lyder meldingen fra Thailands forsvarsministerium desuden, at fire thailandske soldater er blevet dræbt i grænseområdet, skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt har 14 thailandske soldater mistet livet i konflikten siden mandag, oplyser ministeriet.

Cambodjas premierminister, Hun Manet, siger natten til lørdag dansk tid, at han har talt i telefon med Trump og den malaysiske premierminister, Anwar Ibrahim, om våbenhvilen. Det skriver Reuters.

Hun Manet siger videre, at det er Malaysia og USA, som faciliterede en våbenhvileaftale i oktober, der skal afgøre, “hvilken side der skød først”. Cambodja fastholder desuden “sit standpunkt om at finde en fredelig løsning på stridighederne”, lyder det.

Trump skrev fredag aften på sit sociale medie, Truth Social, at de to lande var blevet enige om at indstille kampene i området ved grænsen mellem de to lande.

Det skete, efter at Trump tidligere havde talt i telefon med premierministrene fra de to lande.

– De er blevet enige om at indstille al skudafgivning fra i aften og gå tilbage til den oprindelige fredsaftale, som blev lavet af mig og dem med hjælp fra den store premierminister fra Malaysia, Anwar Ibrahim, skrev Trump.

Begge lande har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen, siden den blev indgået i juli i år.

Thailands premierminister sagde fredag efter opkaldet med Trump, at det var Cambodja, der brød våbenhvilen.

USA’s præsident, Donald Trump, mener ikke, at det er et stort problem, at han og den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein kan ses sammen på billeder, som Demokraterne i Repræsentanternes Hus har offentliggjort fredag.

Det siger han til journalister i Det Hvide Hus natten til lørdag dansk tid.

– Alle kendte den her mand.

– Han var overalt i Palm Beach (i Florida, red.). Der er billeder af ham med alle. Jeg mener, næsten – der er hundredvis af mennesker, der har taget billeder med ham. Så det er ikke noget stort problem, siger Trump.

Trump er med på tre af de billeder, som er delt af demokrater fra et tilsynsudvalg i Repræsentanternes Hus. Tilsynsudvalget har oplyst, at det gennemgår over 95.000 billeder fra Epsteins bo.

På et sort-hvidt billede ses Trump smile med flere kvinder, hvis ansigter er redigeret væk. Et andet billede viser Trump stå ved siden af Epstein, og på et tredje billede sidder Trump ved siden af en anden kvinde, hvis ansigt også er redigeret væk.

Det fremgår ikke, hvor eller hvornår billederne er taget.

Blandt billederne, der er offentliggjort i en Dropbox-mappe, er også billeder af sexlegetøj og Epstein i et badekar.

Den demokratiske tidligere præsident Bill Clinton, den tidligere Trump-rådgiver Steve Bannon, Bill Gates og den tidligere finansminister Larry Summers optræder også på billederne.

På ét af billederne er også et såkaldt “Trump-kondom” med Trumps ansigt og ordene “I’m huuuge” med store bogstaver.

En unavngiven talsperson for udvalget, der består af flest Republikanere, har kritiseret Demokraterne for fredagens offentliggørelse og beskyldt dem for at “nøje udplukke (cherry picking, red.) fotos”.

– Vi modtog over 95.000 fotos, og Demokraterne offentliggjorde kun en håndfuld, lyder det.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Reuters

Antallet af israelske bosættelser på Vestbredden vokser hurtigere end på noget andet tidspunkt siden 2017, hvor FN begyndte at registrere tallene.

Det viser en FN-rapport, som nyhedsbureauet AFP har set.

Ifølge rapporten blev der i 2025 “fremskredet, godkendt eller udbudt planer for næsten 47.390 boligenheder, sammenlignet med omkring 26.170 i 2024”.

FN’s generalsekretær, António Guterres, fordømmer udvidelsen af israelske bosættelser på den besatte Vestbred.

Han mener, at bosættelserne “fortsat skaber spændinger, hindrer palæstinensernes adgang til deres jord og truer muligheden for en fuldt uafhængig, demokratisk, sammenhængende og suveræn palæstinensisk stat”.

– Disse tal repræsenterer en markant stigning i forhold til tidligere år, tilføjer Guterres.

Ifølge FN-chefen er der årligt kommet i gennemsnit 12.815 boligenheder mellem 2017 og 2022 på Vestbredden.

Vestbredden har været besat af Israel siden Seksdageskrigen i 1967. Palæstinensere har længe ønsket at gøre området til en del af en fremtidig palæstinensisk stat sammen med Østjerusalem og Gazastriben.

Hvis man ser bort fra det østlige Jerusalem, som blev besat og annekteret af Israel i 1967, bor der omkring en halv million israelske bosættere på Vestbredden sammen med omkring tre millioner palæstinensere.

Bosættelserne bliver jævnligt fordømt af FN og har i årevis været anset for at være en alvorlig hindring for fred mellem israelere og palæstinensere.

Sidste år afgjorde Den Internationale Domstol (ICJ), at israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gazastriben er ulovlige.

På Vestbredden er volden steget markant siden oktober 2023, hvor den militante Hamas-bevægelse angreb Israel, og Israel efterfølgende begyndte en krig i Gazastriben.

Siden da er mindst 1022 palæstinensere blevet dræbt af israelske soldater eller bosættere. Blandt de dræbte er også militante palæstinensere, viser opgørelser fra det palæstinensiske sundhedsministerium.

Mindst 44 israelere er blevet dræbt på Vestbredden som følge af palæstinensiske angreb eller israelske militæroperationer i samme periode, viser israelske data.

AFP

Omkring 400 storke er døde af fugleinfluenza i Spanien.

Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet dpa.

De døde storke blev tidligere på ugen fundet langs en flod i en forstad til den spanske hovedstad, Madrid.

Udbruddene er en del af en hidtil uset stigning i tilfælde af fugleinfluenza i hele Europa denne sæson.

Tusindvis af fugle er blevet smittet med fugleinfluenza på tværs af 29 lande, oplyser Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den regionale regering i Madrid siger ifølge Reuters, at ingen kommercielle fjerkræfarme er blevet ramt, og at der ikke er nogen alvorlig risiko for mennesker.

– Baseret på hvordan udbruddet udvikler sig i Spanien og i hele Europa, er der ingen alvorlig risiko for menneskers sundhed, da der ikke er registreret nogen tilfælde af smitte til mennesker, siger Miguel Higueras Ortega, leder af skovdrift i Madrid, til Reuters.

Der er også fundet døde fugle i flere andre områder nær Madrid.

Ifølge de spanske myndigheder har storkene sandsynligvis bragt virussen med sig under deres migration fra Nordeuropa til varmere egne, skriver dpa.

Fugleinfluenza udgør sjældent en risiko for mennesker, men kan forårsage store tab i landbrugssektoren og forstyrrelser i fødevareforsyningen.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

Virusset spredes via fugleklatter, spyt og kontamineret mad eller vand, men kan ikke overføres gennem indtagelse af fjerkræprodukter.

Ifølge Reuters oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at der har været næsten 1000 udbrud hos mennesker siden 2003, hvoraf 48 procent er døde.

De første episoder af dokumentarserien “The End of an Era”, der går bag om verdensstjernen Taylor Swifts yderst populære koncertturné “The Eras Tour”, får flere rosende ord med på vejen hos udenlandske anmeldere.

Fredag er de to første ud af i alt seks episoder udkommet, og dem giver The Guardians anmelder fem ud af seks stjerner.

Hos London Evening Standard får episode et tre ud af fem stjerner. Anmelderen har lavet en anmeldelse til hver enkelt episode, og nummer to får tre ud af fem stjerner.

Dokumentarserien kommer ind på de tre koncerter, som skulle være spillet i Østrigs hovedstad, Wien. Koncerterne blev aflyst, efter at et planlagt angreb ved en af koncerterne i den østrigske hovedstad blev afværget.

Det samme gælder en episode, hvor tre piger blev dræbt af knivstik under et Taylor Swift-dansearrangement sidste år i Southport nord for Liverpool.

Ifølge The Guardians anmelder er musikeren i dokumentaren tydelig berørt efter at have mødt ofrenes familier.

– Det er umuligt ikke at føle hendes smerte og rædslen ved disse grusomheder, skriver The Guardians anmelder.

Selve mødet med familierne vises ikke i dokumentaren ifølge anmelderen.

Under “The Eras Tour”, som fandt sted fra marts 2023 til december 2024, nåede Taylor Swift at afholde 149 koncerter fordelt over 51 byer på fem kontinenter.

Turnéen blev den mest indbringende turné i historien med billetindtægter for mere end to milliarder dollar. Det svarer til knap 13 milliarder kroner. Den kom ikke forbi Danmark.

London Evening Standards anmelder bemærker, at Taylor Swift “opdeler sit liv i kapitler, eller som hun nu kalder dem, æraer”.

Med den nye dokumentarserie træder vi ind i en ny æra, hvor musikeren blandt andet er “sportshelt” og “propagandamaskine”.

– The End of the Eras er indtil videre et perfekt stykke amerikansk propaganda. Swift er den modige, blonde, helt igennem amerikanske pige, der overvinder det uhyggelige, terrorramte Europa (…). Hun eksisterer i tjeneste for sine fans, for den bevægelse, hun har skabt, kræfter, der er større end hende selv, skriver anmelderen om episode et.

Mediet Variety giver ikke karakter, men fremhæver, at musikerens dansere virker “uhyggeligt (“freakishly”, red.) afslappede”.

– Og ikke på den der grin-af-chefens-vittigheder-for-kameraerne-måde, vi nogle gange ser i popdokumentarer, men som om de nyder livet fuldt ud som borgere i Republikken Swift, skriver anmelderen.

“The End of an Era” kan ses på streamingtjenesten Disney+. Der vil blive udgivet to afsnit om ugen.

Der vil blive skruet ned for kong Charles’ kræftbehandling i det nye år, hvilket til dels skyldes, at kræftsygdommen blev opdaget på et tidligt stadie, og at behandlingen har været effektiv.

Det siger den britiske konge i en tv-tale fredag aften.

– Takket være min tidlige diagnose, effektiv indgriben og overholdelse af lægernes anvisninger kan min egen kræftbehandling reduceres i det nye år, siger kong Charles.

Det britiske kongehus oplyste i februar 2024, at kong Charles var blevet diagnosticeret med kræft.

Kongens tale bliver holdt i anledning af velgørenhedsshowet “Stand up to Cancer”, som bliver sendt på den britiske tv-station Channel 4.

Det er aldrig kommet frem, hvilken type kræft kong Charles er ramt af.

Sygdommen blev opdaget i forbindelse med behandling af forstørret prostata. Men der er ikke tale om prostatakræft, oplyste kongehuset i 2024.

– Denne milepæl er både en personlig velsignelse og et vidnesbyrd om de bemærkelsesværdige fremskridt, der er sket inden for kræftbehandling i de seneste år.

– Et vidnesbyrd, som jeg håber kan opmuntre de 50 procent af os, der vil blive diagnosticeret med sygdommen på et tidspunkt i vores liv, siger kong Charles.

I talen understreger han vigtigheden af, at briterne tager imod de tilbud om kræftscreeninger, som det britiske sundhedsvæsen giver.

For en tidlig diagnose kan være afgørende for, hvordan kræften udvikler sig.

– Jeg ved også, hvilken forskel det har gjort i mit eget tilfælde, ved at jeg har kunnet fortsætte med at leve et fuldt og aktivt liv, selv mens jeg har været i behandling, siger kong Charles.

Ifølge det britiske sundhedsvæsen har mindst ni millioner briter ikke fået foretaget de kræftscreeninger, som de har adgang til.

En talsperson for det britiske kongehus uddyber ifølge avisen The Guardian, at kong Charles “har reageret utroligt godt på behandlingen, og hans læger anbefaler, at den videre behandling bevæger sig ind i en præventiv fase”.

EU-landene har fredag godkendt en langtidsindefrysning af de russiske midler med kvalificeret flertal.

Dermed tager EU-landene et vigtigt skridt imod at sikre, at de russiske midler forbliver indefrosset, så de eventuelt kan bruges til et “erstatningslån” til Ukraine.

Det skriver EU’s præsident, António Costa, på det sociale medie X.

– På EU-topmødet i oktober forpligtede EU’s ledere sig til at holde russiske aktiver indefrosne, indtil Rusland afslutter sin aggressionskrig mod Ukraine og kompenserer for de forvoldte skader. I dag har vi indfriet denne forpligtelse.

– Næste skridt: at sikre Ukraines finansielle behov for 2026-27, skriver Costa.

Beslutningen blev truffet ved en skriftlig procedure, hvor 25 EU-lande sagde ja, mens to sagde nej.

Ifølge netmediet Politico var det Belgien og Italien, der stemte nej.

Dermed får Belgien nu overraskende støtte fra EU’s tredjestørste land målt på befolkning til sin fortsatte modstand mod erstatningslånet.

Ifølge Politico har Italien desuden udarbejdet et dokument sammen med Belgien, Bulgarien og Malta.

Her beder de fire lande EU-Kommissionen se på alternative muligheder til at hjælpe Ukraine.

De fire lande skriver i dokumentet, at de “opfordrer Kommissionen og Rådet til at fortsætte med at undersøge og drøfte alternative muligheder i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten med forudsigelige parametre, der udgør betydeligt mindre risici, for at imødekomme Ukraines finansielle behov på grundlag af en EU-lånefacilitet eller brofinansieringsløsninger”.

Med andre ord: Ukraine skal have hjælp. Men et erstatningslån taget fra de indefrosne russiske midler er ifølge de fire lande for risikabelt.

Det er ellers håbet, at EU-landenes stats- og regeringschefer kan træffe beslutningen på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fastslog fredag, at Danmark er blandt de lande, der støtter lånet fra de indefrosne russiske midler.

– Der findes ikke en perfekt løsning, så vi må tage den løsning, der passer bedst til den nuværende situation. Det mener vi , at det er erstatningslånet, sagde Stephanie Lose fredag.

Hun peger på, at EU-landenes budgetter og gæld ikke vil blive tynget, hvis det lykkes at sende de russiske midler til Ukraine som et “lån”.

Tanken er, at Rusland derefter i en fredsaftale skal betale Ukraine erstatning for de massive ødelæggelser under krigen.

De penge skal Ukraine så bruge til at betale Rusland tilbage for erstatningslånet.

Men det er ikke sikkert, at Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale, som måske bliver forhandlet på plads af USA’s præsident, Donald Trump.

Derfor har Belgien bedt alle EU-landene garantere for lånet.

Det vil sige, at skatteyderne i de enkelte EU-lande i sidste ende kan hænge på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Belgien er central i spørgsmålet, fordi hovedparten af midlerne – 140 milliarder euro – er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear i Bruxelles.

Stats- og regeringscheferne har i teorien mulighed for at vedtage lånet med kvalificeret flertal uden om Belgien.

Men i realiteten ønsker man Belgiens opbakning for at undgå en konflikt om det enorme beløb, der svarer til over 1000 milliarder kroner.

EU-Kommissionens tidligere alternativer til erstatningslånet er et fælles EU-lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Men det skal vedtages enstemmigt, og her ventes Ungarn at blokere.

Den sidste mulighed er, at en gruppe af lande går sammen om selv at donere pengene til Ukraine.

Men det vil formentlig igen betyde, at Danmark, Tyskland og en række østeuropæiske lande skal bære byrden, mens andre lande dukker sig.

Det er også en af grundene til, at erstatningslånet er den bedste løsning, mener Stephanie Lose.

– Det er vigtigt, at Europa løser det sammen.

– Der er EU-lande, der har støttet Ukraine langt mere end andre EU-lande, men det her er et fælles europæisk ansvar, sagde Stephanie Lose fredag i Bruxelles.