Seneste nyheder

Mindst 112 mennesker er ifølge Libanons sundhedsministerium blevet dræbt i israelske angreb mod landet onsdag.

Det siger en talsperson for ministeriet til Reuters.

Derudover meldes over 700 personer såret.

Dødstallet er blot en foreløbig optælling og kan dermed stige yderligere, lyder det.

12 sundhedsansatte er ifølge talspersonen blandt de dræbte.

Israels militær bekræfter i flere opslag på Telegram, at det har udført luftangreb i Libanon onsdag.

Ifølge militæret er angrebene rettet mod Hizbollah, og militæret oplyser, at en Hizbollah-chef er blevet ramt under et angreb i Libanons hovedstad, Beirut.

Hizbollah, der er støttet af Iran, siger i en udtalelse, at gruppen har “ret” til at besvare Israels angreb onsdag.

– Vi bekræfter, at martyrernes og de såredes blod ikke vil være udgydt forgæves, og at dagens massakrer ligesom alle aggressive gerninger og brutale forbrydelser, bekræfter vores lovmæssige ret til at modstå besættelsen og reagerer på dens aggression, udtaler Hizbollah ifølge AFP i udtalelsen.

I løbet af onsdag har der været flere forskellige meldinger om, hvorvidt Libanon er en del af den våbenhvile, som er blevet indgået mellem USA og Iran.

USA’s præsident, Donald Trump, siger onsdag sen eftermiddag, at Libanon ikke er en del af våbenhvilen.

Det skriver Liz Sanders, der er korrespondent i Det Hvide Hus for den amerikanske tv-station PBS, i et opslag på X.

– De blev ikke inkluderet i aftalen, siger Trump ifølge Sanders.

I en sag om 14 skud mod en lejlighed på Kastruplundgade i Kastrup har politiet anholdt yderligere to unge.

Begge er blevet fremstillet for en dommer onsdag.

Den ene, der er 17 år, er blevet varetægtsfængslet frem til 28. april. Den anden, der er 21, har fået anholdelsen opretholdt i tre døgn.

Det er blevet afgjort i et retsmøde i Dommervagten ved Vestre Fængsel.

Sigtelsen drejer sig om forsøg på manddrab. Natten til 31. marts blev der affyret mindst 14 skud med en AK-47 automatriffel mod lejligheden. En familie og tre børn lå og sov i lejligheden, men ingen kom noget til.

De to senest anholdte nægter sig skyldige, kom det frem, inden dørene af hensyn til politiets fortsatte efterforskning blev lukket.

Anholdelserne skete tirsdag eftermiddag.

Tidligere i sagen er i hvert fald tre andre unge blevet varetægtsfængslet for skyderiet.

Et muligt motiv har politiet ikke oplyst noget om. Men noget tyder på, at riflen blev betjent af en ukyndig person, der havde svært ved at håndtere våbnet. Flere skud ramte nemlig også lejligheden på første sal.

Libanon er ifølge USA’s præsident, Donald Trump, ikke en del af våbenhvilen mellem USA og Iran.

Det siger han ifølge Liz Sanders, der er korrespondent i Det Hvide Hus for den amerikanske tv-station PBS.

Sanders har tidligere i dag talt med præsident Donald Trump om Iran. Her spurgte hun ind til, at Libanon fortsat bliver angrebet.

– De var ikke en del af aftalen, lød det fra Donald Trump.

Det fremgår af et opslag, som Liz Sanders har delt på det sociale medie X.

Hun spurgte ham også om, hvorfor Libanon ikke var en del af våbenhvileaftalen, og om landet burde have været det.

– På grund af Hizbollah (milits, red.). De var en del af aftalen. Det vil der også blive taget hånd om, svarede præsidenten.

Samme toner lyder fra talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt. Det siger hun til det amerikanske medie Axios onsdag, skriver Reuters.

Meldingen kommer, mens der er meldinger om omfattende angreb i Libanon.

Natten til onsdag blev en våbenhvile på to uger meldt ud af Iran og USA. Siden sagde også Israel, at landet havde tilsluttet sig den.

Men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde også, at våbenhvilen ikke omfatter Libanon.

Meldingerne er i modstrid med, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif – en central mægler i konflikten – havde sagt. Han meddelte nemlig, at Libanon ville blive omfattet af våbenhvilen.

Ifølge det iranske udenrigsministerium har Irans udenrigsminister taget sagen op med Pakistans militærchef.

I en udtalelse oplyser ministeriet, at de to parter taler i telefon om “våbenhvilebrud i Iran og Libanon”.

En unavngiven kilde oplyser desuden til det iranske nyhedsbureau Tasnim, at “Iran vil trække sig fra aftalen, hvis Israel fortsætter med at overtræde våbenhvilen med angreb på Libanon”, skriver nyhedsbureauet AFP.

89 personer er blevet dræbt og over 700 såret i israelske angreb i Libanon onsdag, oplyser landets sundhedsministerium ifølge Reuters.

Iran og USA har indgået en midlertidig aftale om våbenhvile, og det sætter sit præg på det danske aktiemarked.

Efter børsluk onsdag klokken 17 står det klart, at C25-indekset stiger med 2,1 procent.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætning og tæller selskaber som Mærsk, Ørsted og Novo Nordisk.

Det er dog selskaber som Rockwool, FLSmidth og Zealand Pharma, der har oplevet den største stigning. De er onsdag steget mellem seks og otte procent.

Natten til onsdag blev en våbenhvile på to uger meldt ud af Iran og USA.

Som en del af den midlertidige aftale er Iran gået med til at åbne for skibstrafik via Hormuzstrædet, der er et vigtigt knudepunkt for handlen med olie.

Omkring en femtedel af verdens olie passerer strædet.

Når der lukkes for passage, som tilfældet har været de seneste uger, får det energipriserne til at stige voldsomt. Det skyldes, at der opstår usikkerhed om leverancer.

Stigninger i energipriserne kan gøre ondt på virksomhederne, der pludselig kan få sværere ved at tjene penge på grund af højere udgifter.

Derfor er der tale om et “lettelsens suk” med den indgåede våbenhvile, mener Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.

– Investorerne har reageret på våbenhvilen med et lettelsens suk og har over en bred kam sendt aktierne til vejrs. Det gælder også herhjemme, hvor C25-indekset lukker med en pæn stigning.

– De aktier, som stiger mest i det danske univers, er også de aktier, der har et stort energibehov og dermed har gavn af de lavere energipriser, som våbenhvilen fører med sig, siger han i en skriftlig kommentar.

Med onsdagens stigning er C25-indekset tilbage på et lignende niveau som før krigen i Iran.

Beinir Johannesen, der er formand for det konservative parti Fólkaflokkurin, bliver ny lagmand på Færøerne.

Det bekræfter han over for det færøske medie dagur.fo.

Da han bliver spurgt, om man må ønske ham tillykke med lagmandsembedet, svarer han følgende:

– Ja, det kan jeg bekræfte.

Med sine 29 år bliver han den yngste lagmand, som Færøerne har haft.

Iran har ifølge landets Revolutionsgarde nedskudt en drone over den sydlige del af landet.

Det oplyser Revolutionsgarden i en udtalelse onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er ifølge iransk stats-tv tale om en israelsk-fremstillet droner, skriver AFP.

Meldingen om dronen kommer ifølge Reuters samtidig med, at Irans udenrigsminister taler i telefon med Pakistans militærchef om “våbenhvilebrud i Iran og Libanon”, oplyser det iranske udenrigsministerium.

Natten til onsdag blev en våbenhvile meldt ud af Iran og USA. Siden sagde også Israel, at landet havde tilsluttet sig den.

Men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, at våbenhvilen ikke omfatter Libanon.

Meldingerne er i modstrid med, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif – en central mægler i konflikten – havde sagt. Han meddelte nemlig, at Libanon ville blive omfattet af våbenhvilen.

Onsdag er der meldinger om flere angreb i Libanon.

Nordjyllands Politi har udstedt et opholdsforbud for den tatovørsalon på Bispensgade i Aalborg, som der tirsdag eftermiddag blev affyret skud imod.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra politiet.

Forbuddet gælder foreløbigt i 14 dage.

Politiet forklarer forbuddet med, at der aktuelt verserer en konflikt mellem to bandegrupperinger.

Ved et eventuelt angreb på ejendommen vil der “være betydelig fare for personer, der bor ved ejendommen eller på anden vis opholder sig i nærheden heraf”, lyder politiets begrundelse.

Nordjyllands Politi fortæller ikke, hvilke bander der er tale om. Men ifølge Ekstra Bladet er ejeren af tatovørsalonen præsident for rockerklubben Comanches i Aalborg.

I sidste uge blev et klubhus tilhørende Comanches i Vodskov desuden midlertidigt lukket af politiet med et opholdsforbud med henvisning til en igangværende konflikt mellem Comanches og den forbudte bande Loyal to Familia (LTF).

Nogle dage inden lukningen af klubhuset var der en eksplosionsagtig brand i et rækkehus i Dronninglund. Politiets hypotese er, at det også kan have forbindelse til konflikten.

Det var tirsdag eftermiddag omkring klokken 13.50, at der blev skudt mod tatovørsalonen Royal Ink på Bispensgade i Aalborg.

Ingen kom til skade.

En svensk dreng på 15 år er siden blevet anholdt i Sverige og mistænkt for drabsforsøg i sagen.

Retten i Aalborg har onsdag afsagt en fængslingskendelse mod drengen. Det baner vejen for, at de danske myndigheder kan kræve ham udleveret fra Sverige.

Politiet formoder, at den 15-årige dreng udførte skyderiet som bestillingsarbejde. Det var begrundelsen for, at retten onsdag valgte at lukke dørene til retsmødet om fængsling, skriver TV 2 Nord.

Det konkrete opholdsforbud er rettet mod erhvervslejemålet i Bispensgade 32, stuen, hvor tatovørsalonen har adresse. Det gælder foreløbigt fra 8. april klokken 16 til og med 22. april klokken 16.

En overtrædelse af forbuddet kan straffes med op til to års fængsel.

En nordjysk advokat er sendt ud i kulden af Advokatnævnet.

Fra to boer hævede han penge, som han ikke havde til gode: Pengene blev brugt til private formål.

På grund af disse og flere andre er Martin Pedersen indtil videre frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed.

Det fremgår af en afgørelse, som nævnet har offentliggjort onsdag.

Martin Pedersen har kun været advokat i få år.

Han fik beskikkelse i 2019, var ansat i en advokatvirksomhed frem maj 2023, hvorefter han blev selvstændig.

I maj sidste år deponerede han imidlertid sin beskikkelse, kan man læse i afgørelsen.

Fra to boer hævede han klientmidler, som han ikke havde til gode, og der blev foretaget “uberettigede dispositioner og hævninger”, fastslår Advokatnævnet.

Han er tidligere blevet afsat som bobestyrer af skifteretten i Aalborg.

En undersøgelse af det ene bo har således vist, at der var overført 226.052 kroner til advokatens driftskonto.

Straks derefter blev de overført til “løn”, “udlæg”, “privat” og også til, hvad Advokatrådet formoder er et fitnesscenter, som har en afdeling i den by, hvor Martin Pedersen bor.

Frakendelsen er også begrundet med, at han ikke overholdt regler om ansvarsforsikring og garanti.

Samlet set er der tale om “særdeles grove overtrædelser”, mener Advokatnævnet.

USA har opnået sine militære mål i Iran, men er klar til at genoptage kamphandlingerne, hvis det er nødvendigt.

Det siger USA’s forsvarschef, Dan Caine, på et fælles pressemøde med den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, onsdag.

Pressemødet finder sted, efter at Iran og USA natten til onsdag dansk tid meddelte, at der var indgået en våbenhvile på to uger.

– Lad os gøre det klart: En våbenhvile er en pause, og den fælles styrke er klar, hvis den bliver beordret til det, siger Caine ifølge nyhedsbureauet AFP.

Imens siger Hegseth, at vi “står klar i baggrunden for at sikre, at Iran opretholder” de betingelser, som USA og Iran er blevet enige om.

Hegseth hævder videre, at Iran “tiggede” USA om, at parterne skulle indgå en aftale om våbenhvile.

Samtidig siger han, at amerikanske angreb har sat Irans missilprogram ud af spil, og at USA gennemførte 800 angreb mod landet tirsdag aften.

Under konflikten, som begyndte 28. februar, da USA og Israel angreb Iran, har skibstrafikken gennem Hormuzstrædet været stort set lukket, hvilket har ført til kraftigt stigende olie- og gaspriser.

Nu lover Hegseth, at våbenhvilen fører til en genåbning.

– Det kommer til at ske. De kommer til at sejle, siger forsvarsministeren.

Siden våbenhvilen blev meldt ud, er Israel fortsat med at angribe Libanon. Israel afviser, at Libanon skulle være omfattet af våbenhvilen.

Derudover har der været meldt om iranske angreb i blandt andet Kuwait.

I en fælles udtalelse opfordrer lederne af Storbritannien, Japan, Canada, Tyskland og flere andre europæiske lande til, at der opnås “en hurtig og varig slutning på krigen” i de kommende dage.

– Vores regeringer vil bidrage til at sikre navigationsfriheden i Hormuzstrædet, står der ifølge Reuters i den fælles udtalelse.

USA vil arbejde tæt sammen med Iran, som har gennemgået “et meget produktivt regimeskifte”.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social, efter at Iran og USA natten til onsdag offentliggjorde en våbenhvile.

– Vi er i gang med og vil komme til at tale om told- og sanktionslettelser med Iran, skriver præsidenten.

Han siger også, at landene vil samarbejde om at få fjernet “dybt begravet atomstøv”.

Hermed henviser han ifølge nyhedsbureauet AFP til nukleart materiale, der er tilbage efter amerikanske angreb sidste år – og som skal graves op.

Samtidig henviser Trump til et forslag til en aftale på 15 punkter, som han også tidligere har nævnt.

– Mange af de 15 punkter er der allerede enighed om, skriver Trump.

Imens har Irans udenrigsminister tidligere sagt, at USA har accepteret, at en iransk plan på ti punkter kan være ramme og basis for forhandlingerne.

Kort efter sit første opslag på Truth Social skriver Trump, at lande, der leverer våben til Iran, med det samme vil blive pålagt en told på 50 procent.

– Der bliver ingen undtagelser, skriver præsidenten.

Efter at våbenhvilen blev meldt ud, har også Israel sagt, at landet har tilsluttet sig den. Men Israel vil dog ikke lade våbenhvilen omfatte Libanon.

Siden har der været meldt om en række israelske angreb i Libanon.

Der har også været uro flere andre steder.

Således har iranske statsmedier meddelt, at Iran har angrebet flere golflande som modsvar på angreb på en iransk olieø.

Frankrig vil bruge yderligere 36 milliarder euro – svarende til cirka 270 milliarder kroner – på forsvar fra nu og frem til 2030.

Investeringen skal blandt andet gå til et udvidet atomarsenal og flere droner.

Det er blevet meddelt i forbindelse med en opdateret militær planlægningslov, som der er stillet forslag om.

Det øgede militærbudget skyldes krigen i Ukraine, uro i Mellemøsten og tvivl om USA’s præsident Donald Trumps fortsatte engagement i Nato.

Med ændringen skal forsvarsudgifterne løftes fra cirka 2,0 procent af bnp aktuelt til 2,5 procent.

– Det dybe og brutale skifte i balancen i international geopolitik tvinger os til at gå hårdere og hurtigere frem, skriver Frankrigs forsvarsminister, Catherine Vautrin, i en opsummering af forslaget.

– Frankrig har anerkendt, at der er et globalt skifte mod en varig og multidimensionel konflikt.

Reuters

En 62-årig advokat fra Kolding frakendes retten til at virke som advokat indtil videre. Det fremgår af en afgørelse, som Advokatnævnet har offentliggjort onsdag.

Ole Bjørn Christensen har “særdeles groft” tilsidesat god advokatskik, fastslår nævnet.

Det sker meget sjældent, at nævnet bruger den sanktion, som ligger allerøverst på skalaen.

Blandt andet stillede han sin klientbankkonto til rådighed som driftskonto for to selskaber.

I løbet af tre år skete der indbetalinger for cirka 25,7 millioner kroner og udbetalinger for næsten samme beløb.

Dermed risikerede han at medvirke til, at både skattelovgivningen og loven om hvidvask blev overtrådt, fremgår det af afgørelsen.

I de tre år med de økonomiske transaktioner via Ole Bjørn Christensens klientkonto opbyggede de to selskaber en stor skattegæld.

Det var kurator, som opdagede forholdet. Og Christensen sagde i telefonen, at han i et vist omfang havde ageret bank.

Senere har advokaten sagt, at han ikke dengang var klar over, at det er i strid med de advokatetiske regler at stille sin klientkonto til rådighed for selskaber.

Den disciplinære afgørelse handler også om, at han i flere tilfælde ikke har efterlevet regler, der skal hindre hvidvask.

For kort tid siden har advokaten i øvrigt deponeret sin advokatbeskikkelse, altså sat sit virke som advokat i bero, fremgår det af afgørelsen.

I forvejen er han centrum i en straffesag, hvor han har nægtet sig skyldig.

Retten i Kolding fandt ham i januar sidste år skyldig i skattesvig for 4,3 millioner kroner og for besiddelse af nogle få gram kokain og MDMA. Også hjælp til et tilfælde af socialt bedrageri indgår i dommen.

Men han blev dog frifundet for påstanden om, at han skulle have forsøgt at få en anden person til at hacke swingerklubbers kundekartoteker.

Straffen blev fængsel i et år og ni måneder. Straffen skulle dog ikke afsones bag tremmer. Den blev gjort betinget af, at han udfører samfundstjeneste i 250 timer. Samtidig blev han indtil videre frakendt retten til at virke som advokat.

Christensen har anket til landsretten for at blive frifundet. Her er den sat på programmet i juni.

Tyrkiet har anholdt ti personer i forbindelse med et angreb tirsdag i nærheden af Israels konsulat i Istanbul.

Det rapporterer tyrkiske medier onsdag.

Hændelsen udviklede sig til en skudveksling mellem flere angribere og tyrkisk politi uden for det højhus i Istanbuls finanskvarter, hvor konsulatet ligger.

Her blev to formodede gerningsmænd såret, og en dræbt.

De to sårede er også blandt de i alt ti anholdte, og de bliver afhørt på hospitalet, mens de får behandling, skriver det statsejede nyhedsbureau Anadolu.

De øvrige otte er blevet anholdt i operationer i Istanbul og den nærliggende provins Kocaeli.

Myndighederne er ikke gået i detaljer om, hvad der kunne være et motiv for angrebet. Efterforskningen er fortsat i gang.

Tom Barrack, som er amerikansk ambassadør i Tyrkiet, har i et opslag på det sociale medie X kaldt det et angreb på det israelske konsulat og fordømt det.

Mustafa Ciftci, som er tyrkisk indenrigsminister, sagde tirsdag, at de tre formodede gerningsmænd har forbindelser til en organisation, som “udnytter religion”. To af dem er ifølge ministeren brødre.

Tyrkiet er en hård kritiker af Israels militære operationer i Gaza. Landet trak sin ambassadør tilbage fra Israel i november 2023, og samme år forlod israelske diplomater Tyrkiet af sikkerhedshensyn.

Det skete blandt andet efter propalæstinensiske demonstrationer på tværs af landet og foran konsulatet.

Det israelske udenrigsministerium har bekræftet, at der ikke var nogen ansatte på konsulatet, da skyderiet fandt sted.

En anonym kilde i det tyrkiske indenrigsministerium har sagt, at den dræbte person er blevet identificeret som en, der tidligere har haft forbindelse til økonomiske netværk med forbindelse til den militante gruppe Islamisk Stat.

Reuter

Grækenland vil fra 2027 forbyde børn under 15 år adgang til sociale medier.

Det siger den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, onsdag.

Han henviser til problemer med angst, søvn og vanedannende design.

– Vi har besluttet os for at gå videre med et svært, men nødvendigt tiltag: at forbyde adgang til sociale medier for børn under 15 år, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP i en video, som er lagt på TikTok.

– Grækenland er et af de første lande i verden, der indfører et sådant tiltag, fortsætter han.

Han uddyber, at Grækenland også vil forsøge at lægge pres på EU for at gøre noget lignende.

Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.

Både Danmark og EU arbejder for at hæve aldersgrænserne på de sociale medier.

En politisk aftale i Folketinget om “digital børnebeskyttelse” fra 2025 siger, at aldersgrænsen på sociale medier i Danmark skal sættes til 15 år.

Mitsotakis forklarer, at han brugte sociale medier til at komme med sin meddelelse om et græsk forbud, så han kan tale direkte til teenagere og andre børn.

– Jeg ved, at nogle af jer kommer til at blive vrede. Vores mål er ikke at holde jer væk fra skærmen, men at bekæmpe afhængighed af visse applikationer, som skader jer, siger han.

– Videnskaben siger det klart: Når et barn er foran skærmen i mange timer, så hviler dets hjerne ikke, fortsætter han.

Der har de seneste år været et øget fokus på de negative konsekvenser af sociale medier for blandt andet unge mennesker.

For nylig tabte tech-selskaberne Meta og Google i Californien en sag om afhængighed af sociale medier og blev dømt til at betale en erstatning.

Sagen omhandlede en 20-årig kvinde, som sagde, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, de er designet til at fange brugernes opmærksomhed.

Hun forklarede, at en tidlig afhængighed af sociale medier forværrede hendes depression og selvmordstanker.

Da en varetægtsfængslet mand sidste sommer havde besøg af sin mor i fængslet og talte på et fremmedsprog, var en tolk til stede, så politiet kunne lytte med.

Men det var ikke hele samtalen, som blev oversat.

Det hævder anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi, som har tiltalt den 65-årige tolk for misbrug af sin stilling.

Besøget fandt sted i Helsingør Arrest i juni, hvor den fængslede mand havde fået lov til at få besøg af sin mor.

Han var dog underlagt besøgs- og brevkontrol, hvilket indebærer, at politiet skal kunne lytte med. Så da den sigtede mand og moren talte på et andet sprog end dansk, var der en tolk med.

Men tolken undlod ifølge anklageskriftet at oversætte dele af samtalen, hvor den varetægtsfængslede angiveligt kom med instruktioner.

– Fortæl (navn udeladt, red.), at hun ikke skal tale med politiet. Min advokat tager fat i hende, og hun må godt fortælle ham sandheden. Men hun skal ikke tale med politiet.

– Mor, vi havde blot samleje, hun er min kone. Jeg har ikke voldtaget hende, lød det i den del af samtalen, som ifølge anklageskriftet ikke blev oversat.

Videre sagde den varetægtsfængslede også, at han ville give sin advokat 100.000 kroner, hvis han blev frifundet.

Den varetægtsfængslede skal også have sagt, at en navngiven mand skulle komme og tale med ham.

– Snak med (navn udeladt, red.) og sig, han skal komme forbi eller kontakte mig. Politiet vil gerne snakke med ham, men jeg skal tale med ham først, lød det ifølge anklageskriftet.

Det fremgår ikke, hvilket fremmedsprog tolken oversatte fra.

Tolkens advokat, Erbil Kaya, oplyser, at tolken nægter sig skyldig.

Ifølge anklageskriftet var tolken opført på Rigspolitiets tolkeliste. For at stå på listen skal man blandt andet sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Tolke, der står på listen, kan bruges af eksempelvis politiet eller domstolene til tolkning.

Retten i Helsingør behandler fredag sagen mod den tiltalte tolk.

Forbrugerne – og nok særligt forældrene – bør tænke sig om en ekstra gang, når der skal købes autostol til barnet.

Forbrugerrådet Tænk har under en test af autostolen Kinderkraft Mink Pro 2 fundet det, som organisationen kalder “alvorlige sikkerhedsfejl”.

Det skriver den i en pressemeddelelse onsdag.

I testen løsnede sædet sig fra sin base under et simuleret frontalt sammenstød ved 50 kilometer i timen.

– Der er altså stor risiko for, at sædet med barnet kan ryge ud af Isofix-basen ved sammenstød til potentiel alvorlig skade for barnet, skriver Forbrugerrådet Tænk.

Organisationen siger dog, at autostolen kan bruges med bilens sele, uden at Isofix-basen anvendes. Isofix er et standardiseret system til at montere en autostol på bilsædet.

På selskabets hjemmeside fremgår det, at stolen henvender sig til babyer og børn på mellem 40 og 87 centimeter.

Producenten af stolen er blevet orienteret om udfaldet af testen og er ifølge Forbrugerrådet Tænk i gang med at undersøge sagen.

Hvis forbrugere henvender sig til selskabet Kinderkraft, kan de få produktet ombyttet eller få pengene retur, lyder det.

Forbrugerrådet Tænk tester hvert år tusindvis af produkter for at se, om de er sikre og lever op til producentens løfter.

Organisationen tager altid fat i producenter, der sælger usikre produkter.

/Ritzau/

Israels militær meddeler, at det fortsætter kamp- og landoperationer mod militsen Hizbollah i Libanon.

Samtidig har Israel indstillet angrebene i Iran.

Det skriver den militære talsmand Avichay Adraee i et opslag på X onsdag.

– Kampen i Libanon fortsætter, og våbenhvilen omfatter ikke Libanon, skriver han.

Siden talsmandens udmelding har militæret sagt, at det har udført det største angreb mod Hizbollah siden krigens begyndelse. Det skriver Reuters.

Israel skal have ramt kommandocentraler og infrastruktur tilhørende den militante gruppe. Angrebene skal blandt andet have ramt Libanons hovedstad, Beirut.

Tidligere onsdag advarede Libanons hær fordrevne libanesere mod at vende tilbage til den sydlige del af landet, hvor de kan blive ramt af “fortsatte israelske angreb”.

Natten til onsdag blev en våbenhvile meldt ud af Iran og USA.

Siden sagde også Israel, at landet havde tilsluttet sig den. Men den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, at våbenhvilen ikke omfatter Libanon.

Libanesiske statsmedier melder om fortsatte angreb i syd, og derfor ønsker den libanesiske hær, at folk afventer situationen.

– I lyset af de regionale udviklinger og rapporter om en våbenhvile opfordrer hæren borgere til at vente med at vende tilbage til sydlige landsbyer og byer og at undgå at nærme sig områder, hvor de israelske besættelsesstyrker er rykket frem, skriver hæren.

Meldingerne er i modstrid med, hvad Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif – en central mægler i konflikten – havde sagt. Han meddelte nemlig, at Libanon ville blive omfattet af våbenhvilen.

Fra flere europæiske lande er der blevet udtrykt bekymring over udviklingen i Libanon.

Blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer til, at Libanon bliver omfattet af en aftale. Det skriver Reuters.

Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, kommer med hård kritik af fortsatte israelske kamphandlinger.

– Kampene må stoppe ved alle fronter, og det omfatter også Libanon. Det er uacceptabelt, at Israels krig, Israels invasion af et suverænt land som Libanon fortsætter, siger ministeren til radiostationen RNE.

Det er over en måned siden, at Israel og USA den 28. februar indledte krigen mod Iran med omfattende luftangreb, der blandt andre dræbte den daværende øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.

Lettelsen er til at mærke på det danske aktiemarked tidligt onsdag formiddag, efter at Iran og USA har indgået en midlertidig aftale om våbenhvile.

Omkring klokken 09.35 stiger C25-indekset med 2,1 procent.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætning og tæller selskaber som Mærsk, Ørsted og Novo Nordisk.

Det er dog selskaber som Rockwool, FLSmidth og Zealand Pharma, der har fået den bedste start på dagen. De stiger mellem fem og ti procent.

Ifølge Frank Øland, der er chefstrateg hos Danske Bank, afspejler investorernes reaktion en forventning om, at våbenhvile kan ende med at blive mere permanent.

– Der er dog stadig usikkerhed om, hvad der sker efter våbenhvilens udløb, skriver han i en kommentar om aftalen, der indtil videre har en varighed af to uger.

– Der kan forventes et yderligere løft af aktierne, når – eller rettere hvis – der indgås en permanent fredsaftale, som sikrer, at Hormuzstrædet forbliver åbent.

Som en del af den midlertidige aftale er Iran gået med til at åbne for skibstrafik via strædet, der er et vigtigt knudepunkt for handlen med olie.

Omkring en femtedel af verdens olie passerer strædet.

Når der lukkes for passage, som tilfældet har været de seneste uger, får det energipriserne til at stige voldsomt.

Det skyldes, at der pludselig opstår usikkerhed om leverancer.

Stigninger i energipriserne kan gøre ondt på virksomhederne, der pludselig kan få sværere ved at tjene penge på grund af højere udgifter.

Hvis våbenhvilen følges op af positive fredsforhandlinger, er der åbnet for en mere forudsigelig energisituation for virksomheder verden over.

Det mener Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos AL Sydbank.

– Undgår vi tilbageslag og markante energiprisstigninger herfra, bør de store indtjeningsskuffelser i de kommende regnskaber være begrænsede, skriver han i en analyse.

Ifølge mediet Axios har USA’s og Irans meldinger om våbenhvile ført til det største dyk i olieprisen siden 1991.

USA og Iran har taget et skridt væk fra afgrunden, men har ikke gjort noget ved de underliggende årsager til krigen.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i en udtalelse på det sociale medie X onsdag morgen.

– Dette skaber en meget efterspurgt mulighed for at nedtone truslerne, stoppe missilerne, genoptage skibsfarten og skabe plads til diplomati på vej mod en varig aftale, siger Kallas.

Udenrigschefen siger, at hun har talt med Pakistans udenrigsminister, Ishaq Dar, og takket ham for at hjælpe med at få en aftale på plads.

Pakistan har spillet en rolle som mægler.

– Døren til mægling må forblive åben, da de underliggende årsager til krigen forbliver uløste, skriver Kallas.

USA og Iran meldte natten til onsdag ud, at en våbenhvile var indgået i foreløbig to uger, indtil en mere permanent aftale kan indgås.

Beskeden kom efter en dag, hvor Trump truede en “hel civilisation” med, at den potentielt ville dø – samtidig med at iranske kraftværker og broer kunne blive mål for amerikanske angreb.

José Manuel Albares, Spaniens udenrigsminister, mener, at verden kom “faretruende tæt” på en katastrofe.

– Når lederen af en militær supermagt kommer med den slags trusler, så tager jeg dem alvorligt, siger han til radiostationen RNE ifølge nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Danskerne var flittige til at besøge biograferne sidste år, og mange havde øje for de hjemlige produktioner.

Sidste år blev der således solgt 3,7 millioner biografbilletter til danske film.

Det er det højeste antal siden 2018, skriver Danmarks Statistik i en opgørelse onsdag.

Det var filmen “Ternet Ninja 3” stærkt medvirkende til med et salg på omkring 750.000 solgte billetter.

Filmen er den foreløbig sidste i Anders Matthesens bogtrilogi af samme navn om drengen Aske og en lille tøjbamse, der har ånden fra en 400 år gammel japansk ninja boende i sig.

De to første film i trilogien solgte begge over 900.000 billetter i alt, hvilket har gjort dem til nogle af de mest sete biograffilm i Danmark nogensinde.

Selv om salget til den tredje ikke kunne følge helt med sine forgængere, var det nok til at blive den mest populære film i danske biografer sidste år.

Den var efterfulgt af “Den sidste viking” og “En Minecraft film”.

Billetsalget til danske film udgjorde 37 procent af det samlede salg i de danske biografer i 2025.

Amerikanske film sad igen tungest på det danske biografmarked med en andel på 47 procent.

Det er fjerde år i træk, at de amerikanske film udgør den største andel af billetsalget i danske biografer.

Coronaårene 2020 og 2021 er nogle af de få undtagelser i nyere tid, hvor danske film har siddet på biograftronen herhjemme.

I 2025 havde i alt 220 film premiere i de danske biografer. Det er 28 flere end i 2024, men tre færre end i 2023.

Der blev solgt i alt 9,1 million biografbilletter til disse film sidste år, hvilket var knap 700.000 flere end året før.

Kigger man i stedet på det gennemsnitlige billetsalg for hver film, ligger niveauet omkring det samme som i de foregående år.