Seneste nyheder

Venstre er inviteret til regeringsforhandlinger mandag.

Det skriver partiets næstformand, Stephanie Lose, i et opslag på Facebook.

Hun tilføjer, at partiet fredag morgen opfordrede Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, til at sikre rollen som kongelig undersøger til Venstre.

– Nu har Løkke så indtil videre betinget sig, at Mette Frederiksen som kongelig undersøger indkalder Venstre og Konservative – og sætter de røde partier på pause, skriver Lose i opslaget og tilføjer:

– For nuværende virker det fortsat ikke oplagt, at Socialdemokratiet kan og vil være en del af en regering, der leverer det, som er en afgørende forudsætning for Venstre.

– Men nu er vi blevet indkaldt til forhandlinger på mandag. Og så kommer vi naturligvis for at drøfte lige præcis det!

Tidligere fredag lød det fra Lars Løkke, at der ikke bliver flere møder med Moderaterne i de igangværende regeringsforhandlinger, hvis ikke Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger også inviterer Venstre og De Konservative.

Løkke har kaldt det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan. Den har både SF og Enhedslisten kritiseret.

Da Løkke fredag aften trådte ud efter at have forhandlet i Statsministeriet, lød vurderingen fra ham, at forhandlingsleder Mette Frederiksen ville række ud til Venstre og De Konservative i forbindelse med regeringsforhandlingerne.

De Konservative har endnu ikke meldt ud, om de er inviteret til forhandlinger.

Mette Frederiksen har som kongelig undersøger holdt sættemøder med en række partier. Også Venstre og De Konservative.

Men siden har hun forhandlet med Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er i øjeblikket sygemeldt efter en øjenoperation. Det vides ikke, om han deltager mandag.

Fredag morgen skrev han i et længere opslag på Facebook, at han er bekymret over, at Mette Frederiksen forhandler med de røde partier og dermed vender ryggen til den reformpolitik, som SVM-regeringen har stået for.

– Derfor vil jeg gerne sende en klar opfordring til min ven Lars Løkke: Kære Lars. Lad os nu sammen afsøge muligheden for en økonomisk ansvarlig kurs, lød det i opslaget.

Den britiske prins Harry sagsøges af en velgørenhedsorganisation for injurier.

Det viser retsdokumenter, skriver flere britiske medier herunder BBC.

Prinsen har selv været med til at grundlægge organisationen ved navn Sentebale sammen med prins Seeiso, der er lillebror til Lesothos monark, kong Letsie III.

– Organisationen anmoder om domstolens indgriben, beskyttelse og kompensation efter en koordineret negativ mediekampagne udført siden 25. marts 2025, skriver Sentebale i en udtalelse til nyhedsbureauet AFP.

Organisationen skriver desuden, at det har “forårsaget driftsforstyrrelser og skadet omdømmet for organisationen, dens ledelse og dens strategiske partnere”.

Prins Harry har ifølge britiske medier endnu ikke kommenteret sagen.

Foruden Harry sagsøges også Mark Dyer, der er tidligere bestyrelsesmedlem i organisationen.

Ifølge BBC er Dyer og Harry desuden nære venner.

Prinsen trak sig fra organisationen forrige år efter en konflikt mellem ham og bestyrelsesformanden, Sophie Chandauka, om, hvordan organisationen blev styret.

Prins Seeiso og bestyrelsen forlod ligeledes Sentebale sammen med Harry.

Under konflikten indberettede Chandauka bestyrelsesmedlemmerne og Harry til en britisk tilsynsmyndighed med anklager om mobning og chikane, skriver Reuters.

Tilsynsmyndigheden fandt intet bevis for mobning, men påpegede en svag ledelse og kritiserede alle parter for at lade en intern konflikt blive offentlig.

Flere medier skriver, at Harry stiftede organisationen til ære for sin afdøde mor, prinsesse Diana.

Sentebale arbejder med unges sundhed i Botswana og Lesotho med særligt fokus på hiv og aids.

Navnet på organisationen betyder ifølge BBC “forglem-mig-ej” på Lesothos lokale sprog.

Astronauterne om bord på rumfartøjet “Orion” har både udført en historisk flyvning rundt om Månen og indsamlet uvurderlig data på den første bemandede månemission i mere end 50 år.

Men et af de mest afgørende øjeblikke på den ti dage lange mission er endnu ikke kommet – nemlig landingen.

Omkring klokken 02 natten til lørdag dansk tid ventes fartøjet at bryde igennem atmosfæren og lande i Stillehavet ud for San Diegos kyst.

Når “Orion” på hjemrejsen skal trænge gennem Jordens atmosfære, er det forbundet med en stor risiko for besætningen, hvis noget går galt.

Det fortalte astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space før opsendelsen.

– Der har været nogle udfordringer med rumkapslens varmeskjold. Hvis noget går galt her, kan man ikke gøre noget.

– Hvis man først har begyndt sin genindtræden i atmosfæren, så er der kun én vej, og det er ned. Og så må det gå, som det går, sagde han.

Astronauterne om bord på “Orion” er Jeremy Hansen, Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch.

Glover har beskrevet hjemrejsen som at “ride på en ildkugle gennem atmosfæren”.

Rumfartøjet forventes at nå op på en hastighed på mere end 40.200 kilometer i timen på hjemrejsen.

De fire astronauter har siden begyndelsen af april været på månemission for at teste nyere og bedre teknologi, og hvad der kan gøres på de næste missioner.

Månemissionen med navnet Artemis II er nemlig én ud af mindst fire andre missioner, der alle spiller en rolle i Nasas planer om at få mennesker tilbage på Månen.

Artemis II blev opsendt natten til torsdag 2. april fra Kennedy Space Center.

Tirsdag nåede astronauterne 406.777,8 kilometer ud i rummet, hvilket er den længste distance et menneske har været fra Jorden.

Da besætningen ramte rekorddistancen, var der ingen radiokontakt mellem Nasas kontrolcenter i Houston i Texas og de fire astronauter.

Det skyldtes, at “Orion” i en periode på omkring 40 minutter befandt sig bag Månen, og Månen dermed blokerede for alle signaler ned til Jorden.

Et par timer senere forlod fartøjet Månens tyngdefelt og satte kurs mod Jorden.

Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, vurderer, at kongelig undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S) nu rækker ud til Venstre og De Konservative i forbindelse med regeringsforhandlingerne.

Det siger Løkke efter fredagens regeringsforhandlinger i Statsministeriet.

Tidligere fredag, inden forhandlingerne, krævede Løkke de to borgerlige partier ind i regeringsforhandlingerne, ellers ville Moderaterne ikke længere selv møde op.

– Der er ingen grund til at gentage, hvad jeg sagde tidligere i dag. Men det, man kort kan sige, det er, at det er mit indtryk, at den kongelige undersøger nu rækker ud til Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det afventer vi så, siger Løkke.

Spørgsmål: Har Mette Frederiksen sagt, at hun vil gøre det, eller er det din analyse af situationen?

– Jeg er bekræftet i, at Mette Frederiksen rækker ud til Venstre og De Konservative. Så kan jeg ikke styre det mere end det. Altså om V og K tager imod, og hvornår de kommer. Det må Mette Frederiksen redegøre for, siger Løkke.

Han kan ikke se nogen fremtid for de igangværende forhandlinger, hvis ikke skaren af partier ændres. Den seneste tid er det kun Moderaterne og partierne i rød blok, som har forhandlet hos Mette Frederiksen.

Venstre og De Konservative har kun været inviteret til regeringsforhandlinger for en ganske kort bemærkning lige efter folketingsvalget 24. marts. Siden da har de to partier været siet fra.

Løkke har kaldt det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan. Den har både SF og Enhedslisten kritiseret.

Fredag morgen skrev Venstres formand, Troels Lund Poulsen, på X, hvor han opfordrede Løkke til at komme over til blå blok, som så kan gå efter magten.

Efterfølgende har Venstres næstformand, Stephanie Lose, til DR og TV 2 udtalt, at Venstre ikke afviser at forhandle regering med Mette Frederiksen. Lose ser dog gerne, at Troels Lund Poulsen bliver kongelig undersøger.

Samlet set har Løkke tolket det som en fremstrakt arm. Løkke går efter en regering hen over den politiske midte.

Så nu er det vigtigt at teste “paratheden” hos Venstre og De Konservative.

– Når vi synes, det er vigtigt at teste det, så er det, fordi i forhold til det, der handler om økonomi, så er vi grundlæggende samme sted, siger Løkke.

Han henviser til, at det for ham ikke er attraktivt på den økonomiske politik at samarbejde med “den yderste venstrefløj”, lyder det fra Løkke.

Nu afventer Løkke, at Venstre og De Konservative indkaldes til forhandlinger.

– Det, der er det afgørende for Moderaterne, er, at vores forudsætning for at indgå i videre drøftelser med den kongelige undersøger beror på, at hun nu først afsøger Venstre og Det Konservative Folkepartis parathed til at engagere sig i det her, siger Løkke.

Nu vil han holde weekend, siger Løkke. Derefter afventer han “resultatet af de drøftelser”, som Mette Frederiksen eftersigende skal have med Venstre og De Konservative.

– Så må vi se, hvornår vi selv skal møde ind igen, siger Løkke.

En 41-årig kvinde er fredag død i forbindelse med en sag om et overfald i Middelfart.

Fyns Politi efterforsker sagen som et drab.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Ingen er anholdt i forbindelse med sagen, men politiet vurderer ikke, at der er nogen risiko for borgernes sikkerhed, lyder det.

Politiet modtog en anmeldelse om et overfald klokken 13.33 fredag.

Da betjentene ankom til stedet, fandt de kvinden død i et område tæt ved Hans Bangsvej i Middelfart.

Det er omstændighederne omkring fundet samt kvindens skader, der gør, at man efterforsker sagen som et drab.

Kvindens nærmeste pårørende er underrettet.

Fyns Politi efterforsker aktivt sagen og har ifølge pressemeddelelsen flere spor at gå efter.

Men politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner, som har set noget mistænkeligt i området omkring klokken 13 fredag, lyder det.

Hvis man har set noget, opfordrer politiet til, at man henvender sig på telefon 114.

Politiet opfordrer samtidig til, at borgere i området respekterer afspærringer, ligesom det opfordrer til, at man følger politiets anvisninger.

Fyns Politi skriver ikke, om det leder efter bestemte personer i sagen.

Før fredsforhandlinger mellem USA og Iran kan begynde, skal der være våbenhvile i Libanon, og Irans indefrosne aktiver skal frigives.

Sådan lyder det fra Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, i et opslag på X.

Ifølge parlamentsformanden er de to parter allerede blevet enige om ovenstående, skriver han i opslaget.

– Disse to anliggender skal være opfyldt, før forhandlingerne kan begynde, skriver Qalibaf.

Både USA og Israel har flere gange afvist, at Libanon skulle være omfattet af den våbenhvile, der blev indgået med Iran natten til onsdag.

Også Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, gentager fredag ifølge iranske statsmedier, at USA skal overholde dets forpligtelser om at inkludere Libanon i våbenhvilen og få Israel til at stoppe angrebene.

Det skriver Reuters.

De seneste dage har Israel udført flere angreb mod Libanon.

Alene onsdag blev 303 personer dræbt i landet i angrebene ifølge Libanons sundhedsministerium.

Over 1000 er desuden meldt såret.

Ifølge Israels militær er angrebene rettet mod Hizbollah-mål i landet.

Flere landes statsoverhoveder og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har kritiseret onsdagens omfattende israelske angreb mod Libanon.

Meldingen fra parlamentsformanden om, at angrebene mod Libanon skal stoppe, før fredsforhandlinger kan finde sted, kommer, netop som USA’s vicepræsident, J.D. Vance, befinder sig på et fly på vej mod Pakistans hovedstad, Islamabad.

Her skal der efter planen foregå forhandlinger mellem en amerikansk delegation ledet af Vance og en iransk delegation.

Det er endnu ikke blevet officielt meldt ud, hvem der skal lede den iranske delegation.

Unavngivne kilder har dog tidligere oplyst til Reuters, at den iranske delegation bliver ledet af Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, og Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi.

Et enigt nævningeting har fredag fundet en ung kvinde og to mænd skyldige i drabet på en 29-årig mand i Fjerritslev i november 2024.

Det fortæller advokaturchef Malene Lund Andersen, som er anklager i sagen, til Ritzau.

Afgørelsen er faldet ved Retten i Hjørring fredag eftermiddag. De tiltalte er fundet skyldige efter sagens anklageskrift.

Offeret blev overfaldet af to af de tiltalte foran sin gadedør tidligt om morgenen.

Det er beskrevet i sagens anklageskrift, som Ritzau har set, hvordan den ene tiltalte – en 33-årig mand – fik offeret til at forlade sit hjem.

Herefter blev han mødt af de to andre tiltalte, hvor kvinden, som i dag er 25 år, blandt andet slog offeret i hovedet med et baseballbat.

Kvinden stak også ud efter offeret med en medbragt kniv.

Den sidste tiltalte, en 46-årig mand, stak ifølge anklageskriftet to gange offeret med kniv.

Han ramte offeret i brystet og i ryggen.

Den 29-årige mands skader fra overfaldet kostede ham livet.

Den 33-årige mand opholdt sig kun få meter fra det dødelige overfald.

De tre drabsdømte forlod også stedet sammen ifølge anklageskriftet.

Da kvinden afgav forklaring i retten, fortalte hun ifølge TV2 Nord, at hun havde en opfattelse af, at den 33-årige mand og drabsofferet var uenige om penge.

Alle tre tiltalte nægter sig skyldige i anklagen om drab. Ifølge TV2 Nord har den 33-årige under sagen afvist, at det var meningen, at offeret skulle dø.

Nævningetinget ventes at udmåle en straf i den kommende uge.

Her skal både anklageren og de tre forsvarsadvokater argumentere for, hvilken straf de mener, at de tiltalte skal have.

På forhånd står det klart, at anklagemyndigheden mener, at den 33-årige skal anbringes på en psykiatrisk afdeling og ikke idømmes en fængselsstraf.

Anbringelsen skal være uden længstetid ifølge anklageskriftet.

En 19-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med en blodig sag fra det københavnske natteliv.

Teenageren, der blev anholdt i Kokkedal torsdag, sigtes for grov vold ved at have stukket en 23-årig mand i maven med en kniv ud for Miami Bar på Gammeltorv i København i sidste weekend.

Episoden udspillede sig nærmere bestemt omkring klokken 03.37 natten til den 4. april.

Knivstikket førte til, at offeret måtte opereres for skader, som han fik på tarme og muskler.

Fredag er den 19-årige mand blevet fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten ved Vestre Fængsel i København.

Her nægtede han sig skyldig i grov vold og overtrædelse af knivloven ved at have besiddet kniven uden anerkendelsesværdigt formål og under skærpende omstændigheder.

Hvad han eventuelt forklarede om sagen, er dog uvist, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Dermed kastes der ikke lys over, hvad politiet mener at have af beviser mod manden, eller hvad motivet til knivangrebet angiveligt måtte have været.

Vagtchefen ved Københavns Politi oplyste efter knivstikkeriet, at der havde været noget tumult.

– Jeg tænker, at der er sket noget inde på en beværtning eller et diskotek, og så er man fortsat ude på torvet, sagde vagtchef Mads Østermark.

Offeret ønskede ifølge vagtchefen ikke at fortælle politiet så meget om, hvad der var sket.

Retten har fundet, at der er en begrundet mistanke mod den 19-årige mand, hvorfor han fængsles i foreløbigt 17 dage.

Den unge mand er tidligere dømt for vold, og dommeren vurderer, at der er en risiko for, at den sigtede på fri fod vil begå ny voldskriminalitet, samt at han på fri fod kan vanskeliggøre efterforskningen af sagen.

Det kan eksempelvis være ved at fjerne spor, påvirke eller advare andre.

Manden har kæret kendelsen om varetægtsfængsling. Dermed skal Østre Landsret vurdere mistankegrundlaget mod manden, og om det er stærkt nok til at frihedsberøve ham.

USA’s vicepræsident, J. D. Vance, er fredag taget afsted mod fredsforhandlinger med Iran i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Her skal han lede den amerikanske delegation, der skal forhandle med iranerne.

Kort før Vance gik om bord på flyet, fortalte han fremmødte journalister, at han tror, at forhandlingerne bliver positive.

Det skriver CNN.

– Som USA’s præsident har sagt, så er vi bestemt villige til at række en hånd frem, hvis iranerne er villige til at forhandle i god tro, sagde han ifølge mediet og tilføjede:

– Hvis de har tænkt sig at snyde os, så vil de opdage, at forhandlingsteamet ikke er så imødekommende.

Den tidligere landsholdsspiller og NHL-back Philip Larsen bliver ny sportschef i Esbjerg Energy.

Det skriver ishockeyklubben i en pressemeddelelse.

36-årige Larsen var indtil for få uger siden fortsat aktiv spiller i Esbjerg, men efter et nederlag til Rungsted Seier Capital i Metal Ligaens kvartfinaler hang han 22. marts skøjterne på knagen.

– Siden hans hjemkomst har det ligget i kortene, at vi gerne så ham som en blivende del af organisationen på grund af hans kompetencer og yngre alder, hvor han kommer med nye perspektiver, siger formand Søren Mathiasen.

– Philip var en dygtig og intelligent ishockeyspiller med en høj hockey-IQ. Han kan bidrage med sparring til trænerne, scouting af spillere og sikre kontinuitet og struktur.

Philip Larsen spillede i karrieren seks sæsoner i den bedste nordamerikanske liga, NHL, for Dallas Stars, Edmonton Oilers og Vancouver Canucks. I alt blev det til 151 kampe.

Sin bedste tid havde han dog i den europæiske liga KHL, hvor han i en årrække optrådte med stor succes for den russiske klub Ufa.

– Jeg har levet som aktiv spiller i mange år, og nu glæder jeg mig til at bruge mine relationer og erfaringer på en ny måde. Der er mange ting bag kulisserne, som jeg nu får indsigt i, og som jeg ser frem til at lære.

Mine kompetencer kan bringes i spil fra dag ét, og samtidig ved jeg, at der er områder, hvor jeg skal lære nyt – her får jeg god støtte fra bestyrelsen og organisationen, siger Philip Larsen.

Han fik i alt 78 landskampe, men fik sin sidste kamp i den rødhvide trøje tilbage i 2021.

Semifinalerne ved EM i badminton i spanske Huelva bliver uden den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup.

Fredag led det danske makkerpar et overraskende nederlag til englænderne Alex Green og Zach Russ i tre sæt, 21-9, 15-21, 17-21.

Det engelske makkerpar indtager en plads som nummer 83 på verdensranglisten. Astrup og Skaarup er nummer 11 i verden.

Men den forventede niveauforskel blev altså ikke tydelig hele opgøret igennem.

Selv om det egentlig så sådan ud i første sæt, som Astrup og Skaarup sikrede uden besvær. En periode på 13 vundne bolde i træk, hvor danskerne gik fra 2-5 til 15-5, blev afgørende.

Andet sæt startede jævnbyrdigt, inden englænderne fik tur i den. Green og Russ gik fra 9-9 til en føring på 20-12, og på fjerde mulighed fremtvang englænderne et tredje sæt.

Her fulgtes de to par ad frem til 15-15. Seks af de næste syv point blev vundet af Green og Russ, og på den anden engelske matchbold blev overraskelsen en realitet.

Tidligere fredag blev det også til et dansk exit i herresingle, da Rasmus Gemke blev slået ud af den franske topspiller Christo Popov.

Franskmanden, der ligger nummer fem i verden og sluttede 2025 med at vinde sæsonfinalen, vandt i to sæt, 25-23, 21-15 over danskeren, der ligger nummer 25 på verdensranglisten.

Popov kan nu se frem til en semifinale mod sin storebror, Toma Junior Popov. Senere fredag spiller topseedede Anders Antonsen for en plads i den anden semifinale.

I opgøret mod Gemke var Christo Popov i det meste af første sæt et enkelt skridt eller to foran danskeren, der dog viste god moral.

Da franskmanden kom foran 20-17, overlevede Gemke alle tre sætbolde og tilspillede sig sågar selv tre muligheder for at sikre sættet.

Ingen af dem blev dog udnyttet. I stedet afsluttede Popov det lange sæt med en skarp smash fra venstrehånden.

Andet sæt fortsatte i samme spor. Popov tog de første par point, før Gemke rigtig kom i gang.

Denne gang var danskeren ikke i stand til at komme tilbage og gøre det spændende.

Det var slut, da Gemke på Popovs anden sætbold sendte fjerbolden for langt og ud over baglinjen.

EM i badminton afgøres hen over weekenden.

Den amerikanske inflation steg i marts til 3,3 procent.

Det viser tal fra statistikkontoret U.S. Bureau of Labour Statistics.

Det vil sige, at forbrugerpriserne i USA i marts var 3,3 procent højere end et år tidligere.

I februar var inflationen i USA 2,4 procent.

Frederik Engholm, som er chefstrateg hos Nykredit, peger på, at stigningen primært er drevet af den stigende oliepris som følge af krigen i Iran.

Det slår hurtigt igennem i inflationstallene, fordi en stigende oliepris med det samme rammer diesel- og benzinpriserne, forklarer han.

USA og Iran har tidligere denne uge indgået en midlertidig våbenhvile, mens der skal være yderligere drøftelser mellem landene.

Inflationens udvikling afhænger af, hvordan forhandlingerne går, mener Frederik Engholm.

– Afhængigt af hvordan forhandlingerne mellem krigens parter udvikler sig, så kan der endda vente endnu større stigninger i april. Det skyldes, at oliepriserne indtil nu har ligget højere i april end i marts, skriver han i en kommentar.

Det er første gang siden 2024, at inflationen i USA er opgjort til over tre procent.

Inflationen i USA har stor betydning for, hvad den amerikanske centralbank (Fed) gør med renten.

Men Frederik Engholm mener ikke, at den stigende inflation vil få Fed til at skrue op for renten i denne omgang.

Det skyldes, at centralbanken har et todelt mål om på den ene side at tilstræbe at holde inflationen på to procent og på den anden side at sikre, at beskæftigelsen skal være så høj som mulig.

Mens en højere rente kan presse inflationen ned, kan den samtidig udfordre beskæftigelsen.

Det er fem år siden, at inflationen i USA har været under to procent.

Frederik Engholm og kollegerne hos Nykredit forventer, at Fed vil udskyde den næste rentesænkning til december.

Tidligere i dag kom der tal for inflationen i marts i Danmark. Her var inflationen steget 0,5 procentpoint fra februar.

At den stiger mere i USA skyldes, at der ikke er de samme afgifter på eksempelvis brændstof i USA. Det forklarer Søren Kristensen, som er cheføkonom i AL Sydbank.

– Det vil sige den rå oliepris betyder langt mere. Det er på godt – og som i det her tilfælde – på ondt, skriver han i en kommentar.

Den danske butikskæde Jysk ser potentiale for at åbne 70 butikker i Marokko inden for de kommende fem år.

Det oplyser Jysk i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, et år efter at Jysk åbnede sin første butik i Marokko.

Indtil videre har butikskæden åbnet tre forretninger i det nordafrikanske land.

Ambitionen for de næste 12 måneder er at finde otte til ti nye butikslokationer, fortæller Mikael Nielsen, der er ansvarlig for retail, kundeservice og salg til virksomheder hos Jysk

– Fra dag ét har vi oplevet en fantastisk efterspørgsel fra vores marokkanske kunder, siger Mikael Nielsen i pressemeddelelsen.

Jysk har allerede planlagt at åbne to nye butikker til sommer. Én til juni i byen Tanger i den nordlige del af landet og én i landets hovedstad, Rabat, til juli.

De tre nuværende butikker, Jysk har i Marokko, ligger alle sammen i storbyen Casablanca.

– Hvis jeg med én sætning skal beskrive vores tilstedeværelse i Marokko efter det første år, er det: Vi kan ikke åbne nye butikker hurtigt nok til at imødekomme vores kunders behov, siger Mikael Nielsen.

Marokko er et “dynamisk land i stor udvikling” ifølge Nielsen, og netop derfor vurderer han også, at der er et potentiale for, at Jysk kan have 70 butikker inden for fem år i Marokko.

En 32-årig mand idømmes ved Retten i Horsens otte års fængsel for adskillige voldtægter, blufærdighedskrænkelser af børn, grooming, vold og forsøg på ulovlig tvang samt besiddelse af seksuelt materiale med børn.

Det skriver Sydøstjyllands politi i en pressemeddelelse.

Manden, der er fra Aalborg Kommune, er fundet skyldig i alle 45 tiltalepunkter mod ham dog med enkelte ændringer, oplyser politiet.

Anklager Martin Sørensen kalder sagen usædvanligt omfangsrig.

– Der er tale om forbrydelser, som er gået ud over adskillige mindreårige, og rettens strafudmåling på otte års ubetinget fængsel understreger, at den er enig med anklagemyndigheden i, at der er tale om grove lovovertrædelser, som skal give en lang fængselsstraf, siger anklageren i pressemeddelelsen.

Han var gået efter en straf på ikke under ni års fængsel til manden. Omvendt mente forsvareren efter skyldkendelsen, at straffen burde være på seks-otte års fængsel.

Manden havde blandt andet kontakt med piger via det sociale medie Snapchat. Han sendte eksempelvis billeder af sin overkrop og sit erigerede lem, og så formåede han at få piger til at sende seksuelt materiale retur.

For så vidt voldtægterne angår er han blandt andet dømt efter en bestemmelse i straffeloven, der forbyder samleje med et barn under 15 år, når den anden part er fyldt 22 år.

Eksempelvis er det i anklageskriftet beskrevet, at han i juni 2022, hvor han selv var 28 år, havde samleje på et hotel i Brøndby med en pige på omkring 14 år.

Han er dømt for at have haft samleje med tre piger, mens sagen samlet tæller ti ofre. Det er alle piger, der var under 15 år på gerningstidspunktet.

En af pigerne havde han ifølge anklageren et kæresteforhold til.

Retten har lagt vægt på de forurettedes forklaringer, som er fundet troværdige, og som understøttes af fund på mandens telefon.

I forbindelse med strafudmålingen har retten lagt vægt på, at forbrydelserne har fundet sted over flere år, at der er tale om mange forhold, samt at pigerne er unge.

Forbrydelserne har blandt andet fundet sted i Nørresundby ved Aalborg, Hørning nær Aarhus og Brøndby på den københavnske vestegn. Gerningsperioden er fra maj 2021 til januar 2025.

Den 32-årige blev anholdt den 11. januar sidste år. Samme dag blev han varetægtsfængslet, og han har været frihedsberøvet lige siden.

Han er også blevet fængslet efter dommen.

Manden har erkendt nogle faktiske omstændigheder i sagen, men da afhøringen af ham tog tre retsdage, er det ikke muligt for anklageren at opsummere hans forklaring.

Den 32-årige overvejer, om han vil anke dommen. Det kan han gøre inden for to uger.

Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen kræver, at Mette Frederiksen (S) udvider de igangværende regeringsforhandlinger til også at omfatte Venstre og De Konservative.

Sker det ikke, vil Moderaterne ikke deltage i yderligere møder med den kongelige undersøger – ud over et planlagt møde fredag eftermiddag.

– Vi kommer ikke til at deltage i flere møder med hende som kongelig undersøger, ud over det i eftermiddag, medmindre hun tager den opgave på sig, siger Lars Løkke Rasmussen efter et kort møde i Folketinget fredag.

Meldingen falder, efter at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som aktuelt er sygemeldt efter en øjenoperation, fredag på X er kommet med en opfordring til Løkke om at fokusere på “noget” og ikke “nogen”.

– Man må tage den åbning fra Venstres side alvorligt og indkalde Venstre og De Konservative til møder – gerne sammen med os – for at diskutere økonomisk politik. Vi kommer ikke til at deltage i flere møder med den kongelige undersøger. Medmindre hun tager den opgave på sig, siger Løkke.

Løkke har kaldt det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan, som både SF og Enhedslisten har kritiseret. Netop det påpeger Troels Lund Poulsen i sit opslag.

– Lad os nu sammen afsøge muligheden for en økonomisk ansvarlig kurs. For jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er helt afgørende, at en ny regering står på fundamentet af en opdateret økonomisk plan, skriver Venstres formand blandt andet.

Få dage efter folketingsvalget, da Mette Frederiksen havde fået rollen som kongelig undersøger, indkaldte hun en række partier til sættemøder.

Også Venstre og De Konservative var til møder. Men siden har de to borgerlige partier ikke deltaget i møder, mens Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale har været til flere møder.

Moderaternes formand ser ingen fremtid for de igangværende forhandlinger, hvis ikke skaren af partier ændres.

– Nu synes vi, at vi skal pause alt det, der sker i øjeblikket, hvor man sidder og diskuterer med den yderste venstrefløj om projekter om drikkevand og folkeskolen, som alt sammen er vigtigt, men som vi kan komme tilbage til, siger Lars Løkke Rasmussen.

Moderaterne skal til møde hos den kongelige undersøger fredag klokken 16.

Hvis Mette Frederiksen ikke lytter til Løkkes krav, så fastholder Løkke, at så dukker han ikke op til yderligere forhandlinger i denne omgang, selv hvis Moderaterne bliver inviteret igen.

Spørgsmål: Løkke, hvad sker der så?

– Så bliver man nødt til at tage en helt ny runde, hvor man sætter nogle andre for bordenden. Danmark har brug for, at vi får en regering, og vores foretrukne regering er en regering, som består af ansvarlige partier på hver sin side af de politiske midte, siger han.

Løkke tilføjer, at han ikke har koordineret sin melding med Troels Lund Poulsen. Løkke svarer ikke på, hvem der skal sidde for bordenden, hvis Mette Frederiksen ikke lytter til hans krav.

Efter valget meddelte Løkke, at han selv kunne være kongelig undersøger, uden at det betød, at han selv skulle være statsminister.

Troels Lund Poulsen pegede selvsagt på sig selv, men Løkke ser umiddelbart ingen grund til at skifte hest og pege på Venstres formand som kongelig undersøger i en eventuel ny runde.

– Hvis Mette Frederiksen vil tage den opgave på sig og invitere Venstre og De Konservative, også gerne sammen med os, for at diskutere økonomisk politik, så er det da fint.

– For det handler netop om “noget” og ikke “nogen”. Det vigtigste er, at vi får denne diskussion, lyder det fra Løkke.

Han går ud fra, at Mette Frederiksen vil lytte til ham. Gør hun ikke det, skal der findes en anden måde at komme videre på, siger Løkke uden at uddybe yderligere.

De svenske ladepladser til elbiler står i gennemsnit tomme 92 procent af tiden.

Det viser tal lavet af det svenske energiagentur for det svenske public service-medie SVT.

Årsagen til det er, at tankstationskæder og flere andre aktører på markedet investerede kraftigt i ladepladser i forventningen om, at salget af elbiler i Sverige fortsat ville stige kraftigt. Stigningen i salget fortsatte dog ikke.

Den svenske regering fjernede ret pludseligt en særlig klimabonus i løbet af 24 timer 8. november 2022. Bonussen gav ellers køberne et tilskud på op til 70.000 svenske kroner eller omkring 46.000 danske kroner.

Det er uden justering for inflation.

Ifølge SVT har andelen af elbiler solgt i Sverige siden da stået mere eller mindre stille. I 2025 var andelen af solgte elbiler i Sverige 36 procent.

Til sammenligning var det i Danmark 68 procent, mens det i Norge lå på hele 96 procent.

– Vi troede, at 660.000 elbiler ville køre på vejene i 2025. Det blev 430.000. Det er et meget stort gab, siger Jenni Alterling, produktchef for opladning hos Circle K, til SVT.

Den svenske energi- og erhvervsminister, Ebba Busch, udtaler til SVT, at hun forventer, at lavere inflation og øget vækst vil få salget af nye elbiler til at stige igen.

– Det er en stor udfordring, at det skal følges ad, og vi er i tæt dialog med branchen. Tidligere var situationen omvendt – der blev solgt flere elbiler, men vi havde ikke nok ladestandere, siger hun.

Hvorvidt den svenske regering har tænkt sig at indføre noget lignende den tidligere klimabonus, har SVT dog ikke spurgt Busch om.

Ebba Busch er medlem af Kristdemokraterna og er minister i den samme regering, som i sin tid valgte at fjerne klimabonussen.

Regeringen blev valgt i september 2022, og ligesom i Danmark skal der være parlamentsvalg mindst hvert fjerde år – altså senest i slutningen af 2026.

Libanon står over for en mulig fødevaresikkerhedskrise på grund af krigen i Mellemøsten. Det vurderer FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) fredag.

Krigen påvirker forsyninger af varer til Libanon, siger WFP.

Selv om der er indgået en våbenhvile i Iran, fortsætter Israel sine bombardementer af Hizbollah-bevægelsen – der er allieret med Iran – i Libanon.

Det har sendt over en million mennesker på flugt fra deres hjem i det sydlige Libanon og andre dele af landet, hvor Hizbollah står stærkt.

– Det, vi ser, er ikke kun en fordrivelseskrise. Det er hurtigt ved at udvikle sig til en fødevaresikkerhedskrise, siger WFP’s landechef, Allison Oman.

– Denne optrapning skubber sårbare samfund endnu tættere på afgrunden, siger Oman.

Hun tilføjer, at omkring 900.000 af Libanons befolkning på knap seks millioner mennesker risikerer fødevareusikkerhed som følge af den seneste optrapning. Det er et tal, der ventes at stige yderligere.

WFP-landechefen advarer om, at folk i stigende grad ikke har råd til mad på grund af stigende priser og øget efterspørgsel fra de mange fordrevne familier.

Siden 2. marts er prisen på grøntsager steget med 20 procent og prisen på brød med 17 procent, oplyser WFP.

Særligt i syd er situationen alvorlig. Her fungerer 80 procent af fødevaremarkederne ikke længere.

Men også i hovedstaden, Beirut, er der stigende pres på butikker og importører.

– Det, vi nu ser, er en meget bekymrende kombination, hvor priserne stiger, indkomsterne afbrydes, og efterspørgslen vokser, mens mange familier fortsat fordrives, siger Allison Oman.

Mange handlende i konfliktområder i det sydlige Libanon oplyser, at de har under en uges lager af essentielle fødevarer tilbage, tilføjer hun.

Muligheden for at levere fødevarehjælp til svært tilgængelige områder i syd bliver stadig vanskeligere. Disse områder har været udsat for kraftige israelske luftbombardementer siden 2. marts.

Ti konvojer fra WFP er nået frem i det sydlige område for at levere hjælp til nogle af de anslået 50.000 til 150.000 mennesker, der har behov for humanitær støtte i den del af landet.

Reuters

Stefano Gabbana, der er en af medstifterne af Dolce & Gabbana, er trådt tilbage som bestyrelsesformand i det italienske luksusbrand.

Det oplyser virksomheden fredag ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

– Fratrædelserne har ingen betydning for de kreative aktiviteter, som Stefano Gabbana udfører for koncernen, tilføjer Dolce & Gabbana i en pressemeddelelse ifølge Reuters.

Ifølge virksomheden trådte den 63-årige Gabbana tilbage fra sine ledelsesmæssige poster fra 1. januar 2026.

Det skete ifølge virksomheden “som en del af en naturlig proces for organisatorisk og ledelsesmæssig udvikling”.

Den nye bestyrelsesformand bliver Alfonso Dolce. Han er bror til den anden medstifter, Domenico Dolce.

Ifølge Bloomberg overvejer Gabbana også mulighederne for sin 40 procents ejerandel i selskabet. Dolce & Gabbana er ifølge mediet ved at indlede en ny runde forhandlinger med banker om at refinansiere 450 millioner euro i gæld.

Selskabet oplyser i meddelelsen, at det ikke vil kommentere sin gældssituation, “da forhandlingerne med bankerne stadig er i gang”.

Mange af de største modebrands i verden er i de seneste år blevet presset økonomisk af en nedgang i luksusmarkedet.

Ifølge det britiske medie The Guardian er nedgangen i luksusmarkedet blevet forstærket af usikkerhed omkring krigen i Iran. Mellemøsten er nemlig et vigtigt marked for luksusbrands.

Stefano Gabbana stiftede i 1985 Dolce & Gabbana sammen med Domenico Dolce. De to modedesignere var ifølge The Guardian gennem en lang årrække romantiske partnere, men gik fra hinanden i 2004.

De har hver en 40 procents ejerandel af virksomheden. Resten ejes af Domenicos bror, Alfonso, og søster, Dorotea.

Stefano Gabbana og Domenico Dolce optrådte begge på catwalken tidligere i år under modeugen i Milano sammen med gæsten Madonna.

For første gang er det nye folketing fredag trådt sammen efter folketingsvalget i marts.

Folketinget åbnes fredag af aldersformanden, der er det medlem med højest anciennitet, hvilket er Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen.

– Jeg kan huske min første skoledag, og jeg tænker, at mange har det som om, at det er første skoledag. Nogle er nervøse, andre påstår hårdnakket, at det er de ikke.

– Stort tillykke med, at I er valgt til et af landets fineste tillidshverv, det forpligter, siger Løkke, der siden 1994 har siddet i Folketinget, hvilket er 31 år.

Forhandlingerne om at danne en ny regering tager tid, men ifølge grundloven, skal det nyvalgte folketing mødes senest 12 søgnedage – hverdage – efter et valg.

Søren Gade (V) er fredag valgt midlertidigt som formand og kan dermed fortsætte foreløbigt, indtil en permanent løsning kommer på plads.

Hvem der er formand, kan indgå i forhandlingerne om at danne regering. Derfor ventes Søren Gade at sidde midlertidigt, efter at han har siddet i knap fire år i den seneste regeringsperiode.

Tirsdag i næste uge samles Folketinget på ny for at godkende folketingsvalget og vælge en ny formand jævnfør grundloven.

Men der er efter alt at dømme stadig lang tid til, at der falder en ny regering på plads.

Derfor ventes Søren Gade at kunne fortsætte som formand og at sidde på posten, indtil et nyt folketingsår begynder til oktober.

En større gruppe af såkaldte “dieselaktivister” er fredag formiddag på vej mod Norges hovedstad, Oslo, fordi de mener, at afgifterne på brændstof ikke er blevet sat nok ned.

Det skriver det norske public service-medie NRK.

Ifølge arrangørerne kan omkring 100 lastbiler, 30 traktorer og flere hundrede biler deltage i protesten.

NRK oplyser ikke, hvor mange der præcist deltager i aktionen, men billeder viser en lang række af lastbiler med kurs mod Oslo.

NRK skriver, at man i Norge fra 1. april ellers har fjernet vejafgiften på brændstof og derved gjort benzin 4,41 norske kroner billigere per liter og diesel 2,85 norske kroner billigere per liter.

En af initiativtagerne bag aktionen udtaler til NRK, at det ifølge ham ikke er nok, og at de derfor har arrangeret demonstrationen.

– Vi har brug for forudsigelighed. Det er ikke godt nok det, der er gjort indtil nu, og der sker for lidt. Vores krav er en makspris på brændstof, udtaler han til NRK.

Aktionen eller demonstrationen går under navnet “dieselbrølet”, men status fredag formiddag er, at brølet må lade vente på sig en smule.

Aktivisterne er nemlig blevet standset af politiet ved den norske by Lierskogen, som ligger cirka 28 kilometer væk fra Oslo.

Ifølge NRK er politiet ankommet og har standset gruppen for at fastlægge rammerne for demonstrationen.

– De må gerne ytre sig, men vi skal sikre, at redningsberedskabet kan komme frem, og at det ikke går ud over liv og helbred, siger operationsleder Sverre Lien til nyhedsbureauet NTB.

Lien oplyser derudover, at det er en mindre gruppe, der får lov at køre ind til Oslos centrum.