Seneste nyheder

USA har beslaglagt en olietanker ud for Venezuelas kyst.

Det meddeler den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi har netop beslaglagt en tanker ved Venezuelas kyst, en meget stor tanker, meget stor, den største nogensinde faktisk, og der sker også andre ting, lyder det fra Trump.

Reuters skriver, at beslaglæggelsen har fået oliepriserne til at stige, ligesom at den sandsynligvis vil få de politiske spændinger mellem USA og Venezuela til at vokse.

Trump har beordret en massiv opbygning af USA’s militære tilstedeværelse i Latinamerika. Den seneste tid er blandt andet jagerfly og titusindvis af amerikanske soldater blevet sendt til regionen.

Beslaglæggelsen af olietankeren kan være et tegn på, at USA vil begynde at gå efter Venezuelas olie, som er landets vigtigste indtægtskilde, skriver Reuters.

Ifølge det amerikanske medie CNN uddyber Trump ikke årsagen til beslaglæggelsen. Fra præsidenten lyder det blot, at den fandt sted “af en meget god grund”.

Han bliver også spurgt til, hvad der vil ske med den olie, som olietankeren transporterede.

– Vi beholder det, tror jeg, lyder svaret fra Trump ifølge CNN.

Tre amerikansk embedsmænd, som udtaler sig på betingelse af anonymitet, siger ifølge Reuters, at det var USA’s kystvagt, som stod for beslaglæggelsen.

De oplyser ikke navnet på olietankeren, ligesom det ikke står klart, hvilket flag den sejlede under, eller præcis hvor beslaglæggelsen fandt sted.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, har efter Trumps melding udtalt sig til sine støtter i hovedstaden Caracas, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Fra Venezuela beder vi om og kræver en afslutning på den ulovlige og brutale interventionisme fra den amerikanske regerings side i Venezuela og i Latinamerika, siger Maduro.

Ifølge Reuters er oliepriserne steget efter meldingen om olietankeren. Prisen på Brent-olie steg med 0,4 procent til 62,21 dollars – 398 kroner – per tønde.

Den amerikanske West Texas Intermediate-olie steg ligeledes med 0,4 procent til 58,46 dollar – 374 kroner – per tønde.

Danmark er færdig ved VM, lige inden det skulle til at blive rigtig sjovt.

Onsdag aften i Rotterdam blev Helle Thomsens håndboldkuld udklasseret af en flyvende fransk armé, som vandt kvartfinalen med 31-26.

I den mere end halvtomme og halvtamme arena fik Danmark aldrig rigtig noget til at fungere mod franskmændene, som helt åbenlyst var forrygende forberedt på de danske forcer.

De danske keepere fik på intet tidspunkt fat, forsvarsdirigenten Line Haugsted fik kun i glimt den danske defensiv til at stå imod, og i angrebet virkede Danmark blottet for saft, kraft og løsningsmuligheder.

Nederlaget i VM-kvartfinalen betyder, at Danmarks kvindelige håndboldlandshold for første gang siden det skuffende VM i Japan i 2019 slutter uden for top-4 ved et af de helt store mesterskaber.

Faktisk var det allerede fra kampens begyndelse svært at få øje på, hvordan Danmark skulle bryde franskmændene ned. Der var nemlig meget, der ikke fungerede. Rigtig meget. Lad os starte bagfra.

I målet var Anna Kristensen ikke i nærheden af de franske afslutninger, og efter ti minutter måtte hun tage plads på bænken uden en eneste redning i regnskabet. Amalie Milling tog over, men heller ikke hun fik fat i en pind.

Derfor traskede hun tilbage på bænken efter 20 minutter, og først efter 25 minutter kom der en redning fra Kristensen, som pillede en mere før pausen.

Men de to keepere havde heller ikke gode arbejdsbetingelser. De danske forsvarsspillere løb rundtossede rundt mellem hinanden på grund af den store bevægelighed i det franske angreb, og den ellers så driftssikre forsvarsgeneral Line Haugsted måtte lade sig bænke efter 11 minutter.

Slutrundedebutanten Laura Borg, der løftede Danmarks defensiv med flere niveauer mod Ungarn for tre dage siden, kom på banen. Men fem minutter senere havde hun fået to udvisninger og blev beordret ned at sidde igen.

Offensivt var det ikke meget bedre. Danmark lavede bunker af fejl, og det betød, at angrebene ofte sluttede, før der kom afslutning på. Faktisk havde den franske keeper kun fire redninger, hvilket jo ikke er prangende.

Men det franske forsvar må roses for en ekstremt aggressiv tilstedeværelse. Spillerne knoklede med livet som indsats, og der blev tacklet færdigt, som man siger på håndboldsprog. Det kostede dog også en del danske straffekast.

Faktisk blev halvdelen af de danske mål scoret på straffekast af Kristina Jørgensen før pausen. Og da de 30 minutter var gået, var Danmark bagud 12-17.

Begyndelsen på anden halvleg bød på helt andre takter fra Danmark. Defensivt var den danske midterblok kittet bedre sammen, og franskmændene skulle pludselig arbejde meget mere for målene end i første halvleg.

Samtidig stemplede for eksempel Michala Møller ind i angrebet og scorede hurtigt to signaturmål efter gennembrud på ydersiden af sin oppasser. Og så var Danmark pludselig kun bagud med to mål.

Men så fik Frankrig fat igen. En dum udvisning til Helena Elver på grund af forkert udskiftning slog pusten af danskerne, og Frankrig straffede det resolut.

Igen og igen hældte franskmændene bolden ind til en af deres brølstærke stregspillere, og igen og igen var Anna Kristensen ikke i nærheden af at få fat i afslutningerne.

Til sidst mistede de danske kvinder helt åbenlyst troen på projektet, og franskmændene scorede efter behag frem til slutfløjt.

På knap to år er 762 handicapparkeringskort blevet meldt stjålet til Danske Handicaporganisationer.

Det oplyser organisationen, som bevilger kortene, til Kristeligt Dagblad.

Flere steder på sociale medier udbyder brugere både falske og ægte handicapparkeringskort, skriver avisen videre.

Kortet giver lempelser i forhold til både betaling og tidsbegrænsninger for parkering og giver også mulighed for at parkere på pladser, der er reserveret til bilister med handicap.

At et stort antal kort ender i de forkerte hænder er stærkt bekymrende, siger direktør i Danske Handicaporganisationer Katrine Mandrup Tang til Kristeligt Dagblad.

– Det er jo med til at underminere ordningen. Nogle tror sikkert, at de snyder p-vagter med et sådan kort, men dem, de faktisk snyder, er mennesker med handicap, der har brug for en p-plads for at få deres hverdagsliv til at fungere.

– Jeg savner respekten for ordningen, og det er nødvendigt, at kontrollen med kortene øges, siger hun.

Katrine Mandrup Tang uddyber ikke nærmere, hvordan kontrollen skal gøres bedre.

Tidligere har Michael Vindfeldt (S), der er borgmester i Frederiksberg Kommune, foreslået at gøre kortet digitalt.

– På den måde kan vi mindske bedrageriet betydeligt, skrev han tilbage i oktober på Facebook om sit forslag.

Han skrev videre, at han havde rettet henvendelse til justitsminister Peter Hummelgaard (S), og at han håbede, at Folketinget ville tage sagen op.

I kommentarsporet var der dog flere, der bemærkede, at der er mange ældre, der ikke bruger smartphones. Dagligdagen ville blive sværere for dem, hvis man valgte den digital løsning, lød det.

I dag er konsekvensen af at bruge et handicapkort uberettiget, at man kan blive dømt for bedrageri og misbrug af et ægte dokument.

Det kan udløse en betinget fængselsstraf.

Nobelprisvinderen María Corina Machado vil være i Oslo omkring midnat.

Det oplyser hendes datter Ana Corina Sosa til den venezuelanske journalist Carla Angola, skriver norske TV 2.

Her vil hun hilse fra balkonen på Grand Hotel i Norges hovedstad, Oslo, oplyses det yderligere.

– Det er dette, jeg ønsker at sige til alle venezuelanere. At vi ønsker at samles igen i nat. Hun vil hilse alle venezuelanere fra denne balkon. Venligst kom og tag imod os sammen, siger datteren til journalisten ifølge TV 2.

Det var ligeledes Machados datter, der onsdag eftermiddag tog imod Nobels fredspris på hendes vegne.

Oprindeligt var meldingen, at Machado selv ville være til stede for at modtage fredsprisen, men det lykkedes ikke.

Ifølge Nobelinstituttet gjorde hun “alt i sin magt” for at komme til onsdagens ceremoni.

Det skrev instituttet i en pressemeddelelse.

Hendes tur til Oslo er en “rejse i en situation med ekstrem fare”, lød det.

Onsdag aften bekræfter pressechefen for instituttet, Erik Aasheim, dog over for det norske nyhedsbureau NTB, at Machado er på vej mod Norge med fly.

Aasheim tilføjer desuden, at han vil give flere oplysninger, efter hun er landet.

I en pressemeddelelse oplyser Norges regering dog, at Machado vil holde et pressemøde sammen med landets statsminister, Jonas Gahr Støre, torsdag klokken 10.15.

María Corina Machado er kendt som en af de store politiske rivaler og kritikere af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, i hjemlandet.

Machado, som har levet i skjul siden 2024, er blevet advaret om, at hun vil blive anset som landflygtig, hvis hun forlader Venezuela. Advarslen kom fra Venezuelas statsadvokat.

58-årige Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til Maduro, som har regeret landet siden 2013.

Hun blev nægtet at stille op som kandidat ved præsidentvalget i 2024, hvor Maduro vandt.

Kriseramte FC København var som forvandlet, da holdet onsdag aften vandt 3-2 ude over Villarreal i Champions League.

Angriberen Andreas Cornelius blev skiftet ind og scorede det afgørende mål for FCK i det 90. minut.

Dermed har FCK nu syv point efter seks kampe og har stadig mulighed for avancement med to kampe tilbage.

Villarreal har været som dag og nat i henholdsvis Champions League og La Liga.

I den hjemlige liga har holdet lagt sig lige bag storholdene FC Barcelona og Real Madrid.

Til gengæld er det kun blevet til et enkelt point i nu seks kampe for “den gule ubåd”, der i den grad har taget vand ind i de europæiske kampe.

Det gjorde Villarreal også i onsdagens kamp mod FCK, som dog også viste svaghedstegn i defensiven i løbet af kampen.

FCK-træner Jacob Neestrup havde skiftet seks mand ud i startopstillingen i forhold til søndagens uventede 0-2-nederlag hjemme til Sønderjyske i Superligaen.

Blandt de kasserede var Cornelius, midtbanespilleren Thomas Delaney og stopperen Pantelis Hatzidiakos.

Trods de mange rokader fik FCK en drømmestart på kampen ved at bringe sig foran 1-0 efter blot to minutter.

Backen Marcos Lopez sendte et perfekt indlæg ind til Mohamed Elyounoussi, som bare skulle løbe ind i feltet og sætte indersiden på.

FCK spillede generelt godt i første halvleg og bragte flere gange Villarreal i ubalance.

Dog havde spanierne også chancer til at score, men blandt andre Santi Comesana og Nicolas Pepe brændte mulighederne.

Dominik Kotarski stod glimrende i FCK-målet og var en sikker sidste skanse.

Villarreal skiftede tre mand i pausen, og det hjalp på hjemmeholdets spil.

Lige så hurtigt som i første halvleg bare med omvendt fortegn blev der scoret. Comesana kom sammen med FCK-backen glidende ind i bolden, og det var svært at bedømme, hvem der skovlede den ind til 1-1.

Et minut senere svarede FCK dog tilbage med endnu en scoring. Efter et indlæg fra FCK-backen Yoram Zague, som Viktor Dadason hoppede over, sparkede Elias Achouri bolden i kassen til 2-1.

Zague var involveret i meget på godt og ondt og smed bolden væk ti minutter inde i anden halvleg. Det kostede lynhurtigt et mål, da hjemmeholdets indskiftede Tanitoluwa Oluwaseyi sparkede bolden i mål til 2-2.

Cornelius kom ind fra bænken efter 71 minutter, og han blev den store helt i det 90. minut, da han dukkede op i feltet på det helt rigtige tidspunkt og sparkede bolden i kassen til 3-2.

FCK har med den sene og dramatiske sejr stadig mulighed for at ende i top-24, som går videre til knockoutfasen.

Sidste år krævede det 11 point at komme videre fra ligaspillet til knockoutfasen. FCK skal altså høste forventeligt fire point i sine to sidste kampe mod Napoli og FC Barcelona.

For tredje gang i træk sænker den amerikanske centralbank (Fed) sin toneangivende rente. Renten sænkes med 0,25 procentpoint.

Det oplyser Fed i en pressemeddelelse efter et rentemøde over to dage.

Renten sænkes, så den nu ligger i intervallet 3,50 til 3,75 procent.

Rentenedsættelsen er helt som ventet og vil derfor ikke i sig selv rykke meget i markedet. Det påpeger Frederik Engholm, som er chefstrateg hos Nykredit.

Den amerikanske centralbank har et todelt mål om på den ene side at holde inflationen på to procent på længere sigt, og på den anden side at beskæftigelsen skal være så høj som mulig.

I øjeblikket kræver de to mål to forskellige ting.

Det amerikanske arbejdsmarked er bremset op, hvilket centralbanken kan modvirke med en lavere rente.

Omvendt er inflationen stadig forhøjet og ligger omkring tre procent. Det ventes samtidig, at de øgede toldsatser kan puste yderligere til prisstigningerne i det nye år. Og det kalder på en højere rente.

Men det første har vejet tungest denne gang, lyder det fra Frederik Engholm.

– Selv om inflationen er forhøjet, så dominerer bekymringen for arbejdsmarkedet ofte i centralbankens beslutninger – det er tydeligvis tilfældet p.t., skriver skriver han.

Rentekomitéen har denne gang taget sin beslutning på et lidt mindre oplyst grundlag, end den plejer.

Det skyldes, at flere nøgletal om den amerikanske økonomi ikke udkom i den periode, hvor det amerikanske statsapparat var nedlukket, og derfor er bagud.

Der har da heller ikke været enighed rundt om bordet, da beslutningen om at sænke renten skulle træffes.

Stephen Miran, som er blevet nomineret af den amerikanske præsident, Donald Trump, stemte for at sænke renten med 0,50 procentpoint.

Omvendt ønskede to af medlemmerne at holde renten i ro.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange kritiseret chefen for Fed, Jerome Powell, for ikke at sænke renten hurtigt nok.

Powells anden periode som centralbankchef udløber i maj 2026. Trump ventes inden længe at udpege hans efterfølger.

Israel har givet den endelige godkendelse til opførelsen af 764 boligkomplekser på den besatte Vestbred.

Det oplyser landets finansminister, Bezalel Smotrich, onsdag ifølge Reuters.

Ifølge finansministeren skal boligerne ligge i tre bosættelser på Vestbredden.

Det Palæstinensiske Selvstyre fordømmer ifølge nyhedsbureauet beslutningen.

Over for det palæstinensiske statslige nyhedsbureau Wafa opfordrer en talperson for Det Palæstinensiske Selvstyre USA til at gribe ind.

Washington skal presse Israel til “at ændre deres bosættelsespolitik, forsøg på annektering og udvidelse samt tyveriet af palæstinensisk jord og tvinge dem til at overholde international legitimitet og international ret”, lyder det fra talspersonen.

Det skriver Reuters.

Vestbredden har været besat af Israel siden Seksdageskrigen i 1967. Palæstinensere har længe ønsket at gøre området til en del af en fremtidig palæstinensisk stat sammen med Østjerusalem og Gazastriben.

Omkring 700.000 israelske bosættere bor blandt 2,7 millioner palæstinensere på Vestbredden og i Østjerusalem.

Sidste år afgjorde Den Internationale Domstol (ICJ), at israelske bosættelser på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza er ulovlige.

Bosættelserne bliver jævnligt fordømt af FN og har i årevis været anset for at være en alvorlig hindring for fred mellem israelere og palæstinensere.

På Vestbredden er volden steget markant siden oktober 2023, hvor den militante Hamas-bevægelse angreb Israel, og Israel efterfølgende begyndte en krig i Gaza.

Siden da er mindst 1006 palæstinensere blevet dræbt af israelske soldater eller bosættere. Blandt de dræbte er også militante palæstinensere, viser opgørelser fra det palæstinensiske sundhedsministerium.

I samme periode er 43 israelere – herunder flere soldater – blevet dræbt i palæstinensiske angreb foretaget på Vestbredden. Det viser tal fra Israels regering.

USA’s ambassade i Danmark har onsdag aften kommenteret den nye rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor USA for første gang nævnes som en trussel mod Danmark.

I et skriftligt svar til Berlingske siger en talsperson for ambassaden blandt andet, at USA og Danmark deler mange bekymringer og mål, når det kommer til teknologi og økonomi.

– Vi vil fortsat søge at uddybe vores partnerskaber med allierede og ligesindede nationer for at fremme fælles økonomiske og teknologiske mål, herunder fælles forskning, udvikling og implementering af kritiske teknologier samt bekæmpelse af statsstøttet overkapacitet, overregulering og skadelig industripolitik i udlandet, lyder det videre i udtalelsen fra den amerikanske ambassade.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde onsdag morgen rapporten “Udsyn 2025”.

Den tegner et billede af de udefrakommende trusler mod Danmark.

Lande som Rusland og Kina nævnes. Men også USA bliver nævnt som et land, der udgør en sikkerhedstrussel.

– USA bruger nu sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også over for allierede og partnere, står der i rapportens hovedkonklusion.

– Samtidig er der usikkerhed om USA’s rolle som garant for Europas sikkerhed. Det vil øge Ruslands villighed til at intensivere sine hybride angreb mod Nato, skriver FE også.

Rapporten kommer efter en periode, hvor USA har gjort brug af trusler om høje toldsatser til at opnå mere favorable handelsaftaler med en række lande.

USA’s ageren i forhandlinger om fred i Ukraine har også skabt bekymring blandt europæiske ledere, og samtidig har præsident Donald Trump flere gange kritiseret Europa.

Tirsdag sagde han i et interview med mediet Politico, at de europæiske ledere er svage. De ved ikke, hvad de vil, sagde han.

Interviewet kom, efter at USA i sidste uge fremlagde en ny sikkerhedsstrategi.

Her nævnes det, at der er store problemer i Europa. Ytringsfriheden og den politiske frihed er under pres, og det skaber splid, at de europæiske ledere ikke handler på migrationsområdet, lød det.

Men USA anser fortsat Europa for at være en allieret, stod der dog også.

I lighed med Enhedslisten vil Alternativet heller ikke afvise, at partiet kan samarbejde med Moderaterne om en rød regering.

Det siger Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, efter at Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har udtalt, at Moderaterne med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen ikke kan afvises som samarbejdspartner.

– Det er ikke vores livret, men jeg vil sige, at han er på den liste af emner, vi ikke har udelukket endnu, siger Gejl.

Tirsdag aften udtalte Dragsted til flere medier, herunder Politiken og DR, at “som brikkerne står nu”, kan Enhedslisten ikke pege på statsminister Mette Frederiksen (S) som forhandlingsleder om at danne en regering efter næste folketingsvalg.

Det kan Enhedslisten ikke, med mindre Mette Frederiksen siger, at hun går efter en rød regering.

Onsdag uddybede Dragsted over for Ritzau, at Enhedslisten heller ikke kan udelukke et samarbejde med Løkkes parti om en rød regering.

Visse meningsmålinger viser, at Moderaterne kan sidde med de afgørende mandater efter et valg. Meldingerne fra Dragsted har sat tankerne i gang hos Alternativet, siger Gejl.

Partiet har endnu ikke besluttet, om det peger på Mette Frederiksen som statsministerkandidat eller kongelig undersøger efter valget, altså den som bliver forhandlingsleder om at danne en ny regering. Eller om et samarbejde med Løkke og Moderaterne er en mulighed. Udelukket er sidstnævnte dog ikke på forhånd.

– Jeg har ingen deadline. Men vi må hellere begynde at speede den snak op. Regeringen vakler, og der kan blive valg om kort tid, om lang tid, ingen ved det længere. Så det er noget, vi skal forholde os til relativt hurtigt, siger Gejl.

Enhedslisten har endnu ikke endeligt afgjort, hvem partiet vil pege på efter en valg. Men en mulighed er SF-formand Pia Olsen Dyhr. Det er en “spændende melding”, mener Gejl.

Om Alternativet hælder mere til SF-formanden end den socialdemokratiske formand, er en svær diskussion, siger han

– Vi skal have en rigtig intelligent samtale om det i folketingsgruppen, siger Gejl.

Det vigtigste for Alternativet er, at der ikke bare kommer en rød regering efter valget, men en rød-grøn regering, der har fokus på klima, miljø og natur.

– Løkke er mere rød-grøn end både Troels Lund Poulsen (Venstres formand og forsvarsminister, red.) og Mette Frederiksen. Det taler da for ham, siger Gejl.

Der er også en del, der taler imod et samarbejde med Løkke. Gejl henviser til, da han sad i Folketinget i sin første periode, hvor Løkke var statsminister for Venstre i en borgerlig regering.

– Det var nogle meget blå ting, kontanthjælpsloft og andet forfærdeligt, som han fik gennemført dengang. Det er svært at glemme, siger Gejl.

Der skal senest være folketingsvalg i oktober 2026.

Israelske soldater skød tirsdag mod en FN-patrulje i den sydlige del af Libanon.

Det oplyser FN’s fredsbevarende styrke i Libanon i en udtalelse onsdag.

Patruljen, som blev beskudt, var ligeledes en del af den fredsbevarende indsats, og patruljerede langs den såkaldte blå linje, da de blev beskudt.

Den blå linje refererer til grænsen mellem Libanon og Israel samt de israelskbesatte Golanhøjder.

Både FN-styrkerne og de israelske soldater befandt sig ifølge FN på libanesisk territorium.

Ifølge udtalelsen sad FN-soldaterne inde i køretøjer, da deres konvoj blev beskudt af israelske soldater i en kampvogn.

Det beskrives, hvordan soldaterne fra kampvognen både affyrede byger af skud over konvojen og tæt ved.

Herefter anmodede de fredsbevarende styrker den israelske hær om at standse skydningen.

Ingen er kommet til skade.

FN understreger, at den israelske hær på forhånd var blevet informeret om patruljens placering.

– I denne meget følsomme situation beder vi IDF (Israels hær, red.) stoppe med aggressiv adfærd og angreb på eller i nærheden af de fredsbevarende styrker, der arbejder for at genetablere stabilitet langs Blå Linje, lyder det i udtalelsen.

Det er langt fra første gang, at israelske styrker bliver beskyldt for at skyde mod FN’s fredsbevarende styrker i Libanon.

Så sent som i november affyrede israelske soldater skud fra en kampvogn mod FN-soldater, der bevægede sig til fods i den libanesiske side af grænseområdet.

Ifølge FN ramte maskingeværskud blot fem meter fra de fredsbevarende soldater, som måtte søge dækning i 30 minutter, før kampvognen trak sig tilbage.

Heller ikke her kom nogen soldater til skade i skudepisoden.

I efteråret 2024 var der ligeledes flere tilfælde af israelske beskydninger af de fredsbevarende styrker i Libanon. Dengang blev flere FN-soldater såret.

En større brand er brudt ud i centrum af Slagelse. Der er ingen meldinger om tilskadekomne, men der foretages evakuering og et større område er afspærret, oplyser vagtchef Jannick Hallø fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Branden er brudt ud i en etageejendom i Smedegade. Ejendommen har pizzeria i stueetagen, mens der er beboelse ovenover.

Ifølge Politiets vagtchef har brandvæsnet oplyst, at der er tilkaldt forstærkning til slukningsarbejdet fra andre brandvæsner, og at man pumper vand op fra en sø i nærheden for at få bugt med flammerne.

Politiet har sidst på eftermiddagen onsdag udvidet afspærringen, så den omfatter Rådhuspladsen, Smedegade samt Skolegade fra Ingemannsvej.

Politiet kan endnu ikke oplyse nogen tidshorisont for varigheden af afspærringen.

I forbindelse med en anholdelsesaktion i en brutal sag fra Den Spanske Solkyst oplyser den spanske politimyndighed, Policia Nacional, at sagen har tråde til Danmark.

Politiet i Spanien oplyser, at man onsdag har anholdt fem personer i sagen, og at der derudover er sigtet fire personer, som opholder sig i Danmark.

To af dem sidder ifølge spansk politi allerede fængslet i sager, som skulle minde om den spanske sag.

Dansk politi har endnu ikke meldt noget ud om sagen.

Sagen i Spanien stammer fra den lille by Mijas, som ligger ned mod Costa del Sol i bjergene nær Málaga.

I april troppede en gruppe på tre-fire sortklædte personer iført elefanthuer op hos et par. Manden forsøgte at flygte, men blev skudt i benet og fanget af gerningsmændene.

Herefter blev parret kørt til en adresse, hvor de ifølge spansk politi blev udsat for mishandling. Gerningsmændene ville have adgang til såkaldte kryptowallets, altså en slags digitale tegnebøger, hvor man kan opbevare kryptovaluta, som eksempelvis bitcoin.

Kvinden blev sat fri samme aften omkring midnat, og det var hende, som henvendte sig hos politiet.

Manden blev aldrig set i live igen. Hans lig blev senere fundet i et skovområde nær Mijas. Ifølge spansk politi bar liget ud over skudsåret i benet præg af tydelige tegn på vold.

I forbindelse med onsdagens anholdelsesaktion har politiet i Spanien beslaglagt en pistol og en attrappistol samt en udfoldelig stav. Derudover har politiet sikret en elefanthue og et par bukser med blodspor.

Nordisk Film har smidt tusindvis af kroner efter kostumer fra den folkekære tv-serie “Matador”.

Således har Nordisk Film blandt andet købt en kjole båret af karakteren Ingeborg Skjern og en frakke i thaisilke båret af Maude Varnæs på en auktion.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen, som har haft beklædningsgenstandene under hammeren, i en pressemeddelelse.

På auktionshusets hjemmeside kan man se, at hammerslagsprisen på kjolen er landet på 15.000 kroner, mens frakkens pris er endt på 12.500 kroner.

Foruden frakken og kjolen har Nordisk Film også købt et par bukser fra serien, en kjole båret af skuespilleren Dirch Passer i filmen “Mafiaen – det er osse mig!” og Astrid Villaumes anorak fra “Qvitoq”.

Beklædningsgenstandene har tidligere været ejet af en privat samler i Nordjylland.

– Det er glædeligt, at vi har fået mulighed for at hente flere af kostumerne hjem til Nordisk Film, siger formidler hos Nordisk Film Frederik Hougaard Randrup i meddelelsen.

Han tilføjer, at kostumerne repræsenterer nogle af Nordisk Films mest folkelige produktioner, “som fortsat spreder glæde i dag”.

Kostumerne planlægger Nordisk Film at udstille i produktionsselskabets filmby i Valby, så gæster vil kunne se dem.

Det er særligt Ingeborg Skjerns kjole, som Nordisk Film glæder sig over at have købt.

Det er den orange kjole, som Ingeborg Skjern bærer i sidste afsnit af den folkelige tv-serie.

– Serien har samlet generationer siden sin premiere, og nu vender flere af kostumerne tilbage til det sted, hvor de blev skabt – og hvor vi mener de hører til, lyder det fra Frederik Hougaard Randrup.

Kjolen var vurderet til mellem 8000 og 10.000 kroner. Kjolen er dermed blevet solgt for en del mere end vurderingen med en hammerslagspris på 15.000 kroner.

En bulgarsk domstol har afvist, at en russisk skibsejer med forbindelse til havneeksplosionen i Beirut i 2020 kan udleveres til Libanon.

Årsagen er, at dommeren finder de libanesiske sikkerhedsgarantier for manden utilstrækkelige, lyder det fra mandens advokat.

– Ifølge domstolen har Libanon ikke givet tilstrækkelig garanti, der kan sikre, at han ikke vil få dødsstraf, eller at den ikke vil blive eksekveret, hvis han skulle få dødsstraf, siger Ekaterina Dimitrova, som er mandens advokat.

Den russiske forretningsmand hedder Igor Grechushkin, og det var hans skib, som transporterede det eksplosive materiale, som detonerede på havnen i den libanesiske hovedstad, Beirut, i 2020.

Eksplosionen er blandt de største ikke-nukleare eksplosioner i historien og kostede 220 personer livet.

Grechushkin kom på Interpols liste over eftersøgte personer i 2020 efter en anmodning fra Libanon.

Angel Kanev, som er en af anklagerne i sagen, siger, at han vil anke afgørelsen om ikke at udlevere Grechushkin.

Ifølge Kanev har både Libanons justitsministerium, højesteret og anklagemyndighed alle givet garantier.

Ingen er blevet stillet til ansvar for eksplosionen.

Efterforskningen af sagen blev genoptaget i januar efter at have været på pause i to år.

Efterforskningen gik i stå, efter at den militante libanesiske gruppe Hizbollah beskyldte dommeren i sagen, Tarek Bitar, for at være partisk og krævede hans afskedigelse.

De embedspersoner, der var nævnt i retsdokumenterne, havde desuden rejst en række søgsmål for at forhindre sagen i at gå videre.

Tarek Bitar har i forbindelse med efterforskningen afhørt flere embedsmænd de seneste måneder, men han har endnu ikke udarbejdet et foreløbigt anklageskrift.

Reuters

Hvis flere lande går med i en samlet erklæring fra Europarådet, kan det ifølge juraprofessor Jens Elo Rytter få betydning for, om der kan udvises flere udlændinge, som begår alvorlig kriminalitet.

27 ud af 46 medlemslande i Europarådet står onsdag bag en udtalelse om, at de ønsker bedre muligheder for at udvise flere dømte udlændinge. Hvis flere lande går med i ønsket, kan det få en reel betydning ifølge professoren.

– Menneskerettighedsdomstolen er selvsagt ikke bundet af sådanne politiske erklæringer.

– Men navnlig hvis dagens udtalelse munder ud i en samlet erklæring fra Europarådets medlemmer næste år, er det selvsagt noget, som vil gøre indtryk på Domstolen. Det har vi set tidligere, siger Jens Elo Rytter i en skriftlig kommentar.

Et flertal af medlemslandene i Europarådet har onsdag underskrevet en udtalelse, der er første skridt mod at lette vejen til at udvise kriminelle udlændinge, som den danske regering har arbejdet for.

Det er sket i forbindelse med et ministermøde i Strasbourg, hvor alle 46 medlemslande samtidig har tilsluttet sig, at man skal arbejde frem mod en fælles erklæring i maj 2026 på et møde i Moldova.

Erklæringen fokuserer på artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK, som er den artikel, der beskytter retten til familieliv.

Danske politikere har igen og igen kritiseret konventionen for at stå i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge, som i visse tilfælde har gentaget alvorlig kriminalitet.

Advokatrådet vil opdatere den gældende vejledning for gennemførelse af advokatundersøgelser, efter at Højesteret tirsdag dømte advokat til at betale erstatning til Jes Dorph-Petersen.

Det oplyser Advokatrådets formand, Martin Lavesen, onsdag i en pressemeddelelse.

– Højesterets dom er naturligvis meget konkret, men jeg ser den også som en understregning af, at advokatundersøgelser i sådanne sager tillægges stor vægt og har stor betydning for den eller de personer, der undersøges, lyder det fra Martin Lavesen.

– Derfor skal man som advokat være præcis og særlig omhyggelig, når man udarbejder en advokatundersøgelse, og når man drager sine konklusioner, siger advokatformanden.

Advokatrådet, som er bestyrelsen i Advokatsamfundet, der rummer alle landets advokater, besluttede i 2021, at der skulle fastsættes klare rammer for de såkaldte advokatundersøgelser.

Det skete, efter at advokatundersøgelsen som metode var blevet sat til debat, blandt andet i forbindelse med såkaldte MeToo-sager.

Mest berømt var sagen om den tidligere studievært Jes Dorph-Petersen, der i slutningen af 2020 stoppede som vært på TV 2’s “Go’ aften Live”.

TV 2 var på det tidspunkt i gang med at undersøge, om der var og havde været en sexistisk kultur på arbejdspladsen, og havde i den forbindelse hyret advokat Yvonne Frederiksen fra firmaet Norrbom Vinding til at forestå en undersøgelse.

I den forbindelse henvendte to kvinder sig om Jes Dorph-Petersen. De fortalte om episoder med grænseoverskridende adfærd – episoder, som skete i 2001 og 2003.

Advokaten konkluderede, at der var tale om sexchikane, og at der var grundlag for at fyre Dorph. En decideret fyring blev det dog ikke til, men Dorph indgik en fratrædelsesaftale med sin arbejdsgiver.

Det var produktionsselskabet Nordisk Film TV – We are Banijay, som er ejet af den franske koncern Banijay, som producerede “Go’ aften Live” for TV 2.

Men Jes Dorph klagede over den behandling, han havde mødt, og først nåede Advokatnævnet, siden Østre Landsret og til sidst Højesteret frem til, at Yvonne Frederiksen ikke havde handlet i overensstemmelse med god advokatskik.

Parallelt med det forløb kørte en sag mellem Dorph og Frederiksen, hvor studieværten forlangte erstatning af advokaten. Hun var ansvarlig for, at han havde mistet sit job og dermed lidt et økonomisk tab, lød påstanden.

Østre Landsret afviste i marts, at der trods tilsidesættelsen af god advokatskik også var et erstatningsansvar. Men den vurdering var Højesteret ikke enig i, og tirsdag blev advokaten dømt til at betale 1,9 millioner kroner plus renter i erstatning til Jes Dorph.

Hun blev desuden dømt til at betale Jes Dorphs sagsomkostninger for både landsret og Højesteret formedelst 443.000 kroner.

Ifølge Højesteret havde Yvonne Frederiksen ikke i tilstrækkelig grad varetaget sit ansvar over for Jes Dorph-Petersen.

På grund af karakteren af beskyldningerne mod Dorph havde advokaten en særlig omsorgspligt over for Dorph, som hun svigtede ved ikke at være tilstrækkelig omhyggelig. Derfor skal hun betale erstatning.

– I og med Højesteret nu har behandlet spørgsmål om advokatundersøgelser i to sager i år, og der i øvrigt er gået tre år siden udgivelsen af vejledningen, vil det være helt naturligt at inddrage Højesterets domme og erfaringerne til at opdatere vejledningen. Det arbejde vil vi nu gå i gang med, lyder det fra Advokatrådets formand, Martin Lavesen.

Det vil fra næste år være muligt for danskere at indføre medicin fra alle lande til Danmark som følge af nye regler.

Det fremgår af en nyhed på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Det sker, da styrelsen ikke længere fører kontrol med privatpersoners indførsel af medicin.

Kontrolopgaven er blevet droppet fra næste år som led i regeringens plan om at nedlægge i alt 1000 årsværk under de forskellige ministerier.

Lægemiddelstyrelsen ligger under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

De nye regler gælder både medicin købt på rejser i udlandet og medicin købt på nettet, som indføres via forsendelse.

Det er et krav, at medicinen skal være solgt lovligt i det land, hvor den er købt.

Derudover er der visse undtagelser. Ændringen gælder nemlig ikke antibiotika, dopingmidler og medicin, der indeholder euforiserende stoffer.

Hidtil har det været ulovligt for privatpersoner at indføre medicin til Danmark fra lande uden for EØS-landene, som foruden EU-landene tæller Norge, Island og Liechtenstein.

Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at man holder sig fra at købe medicin i udlandet, hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er lovligt.

Dermed mener styrelsen, at man undgår at risikere at købe et produkt, der ikke er godkendt og i værste fald kan være sundhedsskadeligt.

Medicinen må kun indføres til Danmark, hvis det er til eget forbrug.

Det betyder, at det fortsat er ulovligt at indføre større mængder medicin fra udlandet til Danmark med henblik på videresalg.

Lægemiddelstyrelsen skal med de nye regler heller ikke længere sagsbehandle ansøgninger om dispensation fra udlændinge, som har brug for at medbringe medicin hjemmefra under længere ophold i Danmark.

Den britiske forfatter bag “Shopaholic”-bogserien, Sophie Kinsella, er død.

Det skriver flere britiske medier, herunder The Guardian.

Sophie Kinsella, som i virkeligheden hed Madeleine Wickham, blev 55 år.

I april 2024 meddelte forfatteren, at hun i slutningen af 2022 var blevet diagnosticeret med glioblastom, som er en aggressiv form for hjernekræft.

På hendes profil på Instagram er der onsdag blevet lagt et billede af forfatteren op med beskeden om, at hun er død denne morgen.

– Vi kan ikke forestille os, hvordan livet vil blive uden hendes lys og kærlighed til livet, lyder det blandt andet.

Madeleine Wickhams første bog blev udgivet i 1995. Frem til 2001 blev der udgivet i alt syv bøger i hendes eget navn, skriver The Guardian.

I 2000 blev hendes første bog under pseudonymet Sophie Kinsella udgivet. Det var den første bog i “Shopaholic”-serien, som følger journalisten Rebecca Bloomwoods arbejds-, kærligheds- og shoppingliv.

I alt er der udkommet ni bøger i serien, hvor den seneste, som på dansk hedder “En shopaholics jul”, udkom i 2019.

De to første bøger i serien er desuden blevet filmatiseret med Isla Fisher i hovedrollen. Filmen havde premiere i 2009.

Madeleine Wickham har også skrevet selvstændige bøger under pseudonymet Sophie Kinsella.

Den seneste, som på dansk hedder “Udbrændt”, udkom i 2023.

Hendes bøger er ofte blevet betegnet som tilhørende genren chick-lit, som typisk er humoristisk litteratur, som henvender sig til og handler om yngre kvinder.

Selv sagde hun i et interview med The Guardian i 2012 om genren, at hun finder det mere realistisk, at beskrive kvinder som både intelligente og skrupforvirrede og klodsede på samme tid.

– At have en, som aldrig laver fejl, aldrig finder sit personlige liv i et stort rod, aldrig bekymrer sig om balancen mellem arbejdet og livet? Det mener jeg, ville være uvirkeligt. Det, jeg skriver, er virkeligt, sagde Wickham.

Madeleine Wickham efterlader sig sin mand, Henry Wickham, og deres fem børn.

Regeringen er klar med erstatningen til de grønlandske kvinder, der har fået opsat spiral uden at have givet samtykke.

Hver kvinde kan få en godtgørelse på 300.000 kroner.

Det fremgår af en aftale, som regeringen har indgået med et bredt udsnit af Folketingets partier.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

– Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den, så vi ikke gentager de svigt, kvinderne har oplevet, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Ordningen ventes at træde i kraft den 1. juni 2026, mens kvinderne fra april næste år kan indsende ansøgninger om godtgørelsen til Patienterstatningen, der håndterer ordningen.

Spiralsagen har i flere år været en kontroversiel faktor i forholdet mellem Danmark og Grønland.

Den drejer sig om, at flere kvinder i Grønland fik opsat spiral uden deres viden eller samtykke, da Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland.

Regeringen har med Mette Frederiksen i spidsen givet en officiel undskyldning for dette tidligere på året.

Nu er man så klar med selve ordningen og beløbet for den godtgørelse, der skal finde sted som led i undskyldningen.

Ordningen omfatter kvinder, der har været udsat for den kritiserede praksis fra 1960 til 1991, hvor Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland.

Kvinderne skal kunne sandsynliggøre deres beretning og til sidst erklære på tro og love, at de har fået opsat spiral eller anden antikonception uden deres viden eller samtykke.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) betragter godtgørelsen som et afgørende skridt for at reparere forholdet mellem Danmark og Grønland.

– I dag er vi taget et nødvendigt kvantespring i en fornyet relation mellem Grønland og Danmark, siger hun.

– Det fortjener kvinderne, som har kæmpet en årelang kamp, og jeg er stolt af, at vi i dag står med en retfærdig erstatning, selv om det aldrig kan kompensere for alle de ar på sjælen, som det har påført kvinderne.

Ifølge en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik får 63 procent af skolerne sikret, at eleverne i femte til sjette klasse gennemfører den obligatoriske cyklistprøve.

Det skriver rådet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at en større del af børn i Danmark ikke modtager den færdselsundervisning, de har krav på.

Undervisningen er obligatorisk i folkeskolerne, mens fri- og privatskoler skal gennemføre undervisning, der står mål med folkeskolens.

Rådet for Sikker Trafik advarer om, at det underminerer både trafiksikkerheden og den nationale målsætning om at få flere børn til at cykle, at ikke alle børn får færdselsundervisning.

– Cykelundervisningen er vigtig for, at kommende generationer af unge kan færdes sikkert på to hjul i trafikken, og for at deres forældre er trygge ved at lade dem cykle på egen hånd, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, i pressemeddelelsen.

Undervisningen består først af en teoretisk del, hvor eleverne lærer færdselsreglerne. Den bliver fulgt op af en tur ud i trafikken på cykel.

Over de seneste år er der generelt set en stigning i antallet af skoler, der tilbyder undervisningen.

Hvilke børn der får undervisning, afhænger i for høj grad af hvor de går i skole. Det skaber ulighed ifølge Jakob Bøving Arendt.

– Når der er så store forskelle på, hvem der får undervisning, og hvem der ikke gør, så stiller vi ikke alle børn lige. Det er problematisk både for deres sikkerhed, og for deres mulighed for at bevæge sig frit og aktivt i hverdagen, siger han.

Ifølge undersøgelsen har 41 procent af skolerne i Københavns politikreds i løbet af det seneste skoleår undervist eleverne i cyklistprøven.

Til sammenligning har ni ud af ti skoler i Nordsjælland gennemført undervisningen.

Seks ud af ti skoler i Østjylland og Nordjylland har sørget for at undervise eleverne i cykelprøven, mens tallet er højere på Bornholm med fire ud af fem skoler.

Samtlige 98 kommuner og mere end fire ud af fem skoler har deltaget i undersøgelsen.