Seneste nyheder

Cambodjas premierminister, Hun Manet, siger, at styrker fra Thailand besætter cambodjansk territorium på trods af en fredsaftale, som USA’s præsident, Donald Trump, hjalp med at forhandle på plads.

Det sker i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

Hun Manet opfordrer samtidig Thailand til at tillade, at en fælles grænsekommission indleder en indsats gældende den omstridte grænse mellem landene.

Den cambodjanske premierminister rejste i sidste uge til Washington D.C. i USA for at deltage i et møde i Donald Trumps Fredsråd – det såkaldte Board of Peace. Hun Manet håber, at det nye organ kan komme til at spille en rolle i deeskaleringen af situationen ved grænsen, lyder det.

Han kalder til Reuters den nuværende situation ved grænsen til Thailand for skrøbelig.

Trumps fredsråd blev oprettet for at føre tilsyn med en fredsplan for Gaza, men siden har han gjort det klart, at rådets mandat vil blive udvidet til også at omfatte andre konflikter verden over.

Thailand har tidligere sagt, at landet fastholder sine styrker som led i deeskaleringen af situationen. Thailand har afvist, at det besætter territorium.

Et af de hidtil mest lovende spor i efterforskningen af bortførelsen af Nancy Guthrie i USA har tirsdag vist sig at være en skuffelse.

DNA fra en handske, der blev fundet nær den ældre kvindes hjem i delstaten Arizona, har ikke givet noget match i FBI’s nationale database over kendte lovovertrædere – den såkaldte CODIS-base.

84-årige Nancy Guthrie er mor til den kendte amerikanske tv-vært Savannah Guthrie.

Efterforskerne havde håbet, at DNA fundet i en handske nær Nancy Guthries hjem ville lede dem på sporet af en mulig gerningsmand. Handsken blev fundet cirka tre kilometer fra kvindens hjem i Tucson-området.

Handsken lignede det par, som en bevæbnet og maskeret mand havde på, da han blev fanget på Nancy Guthries dørtelefonskamera, kort tid før at hun forsvandt.

Sheriffen i Pima County har sagt, at han mener, at manden på videoen er den hovedmistænkte, som myndighederne er på jagt efter.

Nancy Guthrie blev sidst set den 31. januar, da hun blev sat af ved sit hjem nær Tucson af sin familie efter at have spist middag med dem. Hun blev meldt savnet af sine pårørende dagen efter.

Myndighederne behandler sagen som en kidnapning med henblik på løsepenge.

Sagen har tiltrukket sig massiv offentlig interesse verden over, og medier har fulgt enhver udvikling i sagen tæt.

Mindst to påståede løsesumsbreve er dukket op, siden hun forsvandt, og begge blev først sendt til medier. Der har ikke været nogen kendt direkte kontakt mellem mistænkte og Guthries familie eller myndighederne.

Savannah Guthrie og hendes søskende har gentagne gange udsendt videoer på sociale medier, hvor de opfordrer til, at deres mor kommer sikkert hjem.

Politiet har fastslået, at de nærmeste familiemedlemmer til Nancy Guthrie ikke er mistænkte i sagen.

I sidste uge meddelte myndighederne, at blodspor fundet på Nancy Guthries fortrappe stammede fra den ældre kvinde.

Hun er af familien blevet beskrevet som skrøbelig og afhængig af daglig medicin for at overleve. Hun har desuden en pacemaker.

Reuters

Omfanget af seksuelt misbrug af børn i Storbritannien vokser, og der anholdes hver måned 1000 personer mistænkt for pædofili.

Det oplyser britisk politi, skriver mediet The Guardian.

Antallet af børn, der modtager beskyttelse på grund af overgreb eller risiko for overgreb, er i løbet af de sidste fem år steget med 50 procent, lyder det videre.

Ifølge Storbritanniens enhed mod organiseret kriminalitet, National Crime Agency (NCA), er stigningen i antallet af forbrydelser mod børn på tværs af Storbritannien blandt andet drevet af teknologi.

Udviklingen kædes således sammen med en række internetfora, hvor gerningsmænd kan blive radikaliseret, og hvor de kan se billeder af seksuelt misbrug mod børn under påstande om, at det er normalt.

Ofte skabes kontakten med børnene desuden på populære sociale medieplatforme.

Den markante stigning bekymrer i høj grad NCA, siger Rob Jones, som er direktør for enhedens operationer.

Antallet af tips, som politiet modtager om personer, der menes at kunne misbruge børn, er tidoblet på ti år, siger han.

Hver måned bliver der for cirka 1200 børn indført beskyttelsesforanstaltninger på grund af overgreb.

Ifølge NCA-direktøren er størstedelen af de billeder af overgreb, som cirkulerer på internettet “kendte billeder”, som har været på internettet i en rum tid. Techselskaberne har ifølge ham mulighed for at få dem fjernet.

– Truslen bliver værre på trods af vores indsats. Det er større adgang til børn på internettet, siger Rob Jones.

– Børn bruger internettet mere, og det, vi ser fra gerningsmændene, er et forsøg på at samarbejde og koordinere aktiviteter på dark web (den mørke del af internettet, red.), samtidig med at de bruger det åbne internet som et opdagelsesværktøj til at finde og misbruge sårbare børn.

Ifølge direktøren kan mulige gerningsmænd via algoritmer og internetfora blive introduceret til overgrebsmateriale, ligesom de kan få at vide, at de ikke er kriminelle for at være interesserede i overgreb mod børn.

Det er ifølge The Guardian tidligere blevet anslået, at der i Storbritannien er op mod 840.000 voksne, der har en seksuel interesse i børn.

Det er slut med at logge på sociale medier i det centralafrikanske land Gabon.

Myndighederne har valgt at lukke ned for adgangen med øjeblikkelig virkning på ubestemt tid.

Det sker, fordi indholdet på platformene angiveligt puster til konflikter og splitter befolkningen, siger en talsperson for landets statslige medietilsyn i en tv-transmitteret erklæring.

The High Authority for Communication (HAC) oplyser dog ikke, hvilke sociale medier der bliver lukket ned.

Talspersonen siger, at “upassende, ærekrænkende, hadefuldt og fornærmende indhold” undergraver “menneskelig værdighed, offentlig moral, borgernes ære, social samhørighed, stabiliteten i republikkens institutioner og den nationale sikkerhed”.

Talspersonen Jean-Claude Mendome siger også, at spredning af falsk information, cybermobning og “uautoriseret videregivelse af personoplysninger” ligger til grund for beslutningen om at suspendere de sociale medier.

– Disse handlinger kan i Gabons tilfælde skabe social konflikt, destabilisere republikkens institutioner og bringe den nationale enhed, den demokratiske udvikling og de opnåede fremskridt i alvorlig fare, siger han.

Den statslige myndighed understreger dog, at ytringsfrihed – herunder retten til at kommentere og kritisere – fortsat er “en grundlæggende rettighed” i Gabon.

Det er mindre end et år siden, at Brice Oligui Nguema blev valgt som Gabons præsident. Han har stået over for sin første bølge af social uro, hvor lærere strejker, og andre offentligt ansatte truer med at nedlægge arbejdet.

Skolelærere i Gabon indledte en strejke om løn og arbejdsvilkår i december, og protester med lignende krav har siden bredt sig til andre offentlige sektorer som sundhed, videregående uddannelse samt radio- og tv-branchen.

Brice Oligui Nguema vandt præsidentvalget i det centralafrikanske kystland med over 90 procent af stemmerne sidste år. Hans hovedmodstander, Alain-Claude Bilie By Nze, fik kun omkring tre procent af stemmerne.

Valget fandt sted, omkring 19 måneder efter at ekspræsident Ali Bongo, hvis familie har stået i spidsen for Gabon i over et halvt århundrede, blev afsat i et kup.

Kuppet var det ottende af slagsen i Vest- og Centralafrika siden 2020.

AFP

Tricia McLaughlin, som er talsperson for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), forlader administrationen.

Det meddeler hun i et opslag på sociale medier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker på et tidspunkt, hvor den offentlige opbakning til præsident Donald Trumps stramme immigrationspolitik er faldet.

McLaughlin har været en fremtrædende stemme på området og har stået i spidsen for pressearbejdet i DHS. Ministeriet er blevet kritiseret for at udsende upræcise eller mangelfulde udtalelser efter voldelige sammenstød med føderale betjente fra landets immigrationsmyndigheder.

Lauren Bis, der i øjeblikket er viceafdelingschef i DHS’ presseafdeling, vil overtage hendes stilling, mens den konservative kommentator Katie Zacharia også tiltræder som talsperson, siger McLaughlin.

Ifølge en måling fra Reuters/Ipsos, som bygger på svar fra perioden fredag til mandag, er den amerikanske befolknings opbakning til Trumps indsats på immigrationsområdet faldet til det laveste niveau i hele hans embedsperiode.

Her svarede 38 procent, at de mener, at Trump gør et godt stykke arbejde med hans immigrationspolitik. I månederne efter at Trump tiltrådte i januar sidste år lå andelen på 50 procent.

Ifølge mediet Politico stopper Tricia McLaughlin i næste uge.

– Jeg er enormt taknemmelig over for præsident Trump, minister Noem (minister for indenlandsk sikkerhed Kristi Noem, red.) og det amerikanske folk for den ære og det privilegium, det er at tjene denne fantastiske nation, siger hun ifølge Politico i en udtalelse.

I et opslag på det sociale medie X roser Kristi Noem hendes indsats og siger, at McLaughlin har udvist “ekstraordinær dedikation, vedholdenhed og professionalisme” i sin tid hos ministeriet.

Ifølge Reuters siger en talsperson i ministeriet, at McLaughlins afgang har været planlagt siden december.

USA’s flyvevåben, United States Air Force, udruller et nyt design på tværs af flåden af fly til embedsmænd.

Det gælder blandt andet den nye Air Force One, der skal males i farverne rød, hvid, mørkeblå og guld, oplyser flyvevåbenet tirsdag.

Det nye design erstatter det nuværende, som består af farverne hvid og blå, og som stammer fra den tidligere præsident John F. Kennedys administration.

Det nye design er en justering af et tidligere forslag fra USA’s præsident, Donald Trump. Det blev i 2022 droppet, fordi flyvevåbenet vurderede, at de mørkere farver i forslaget kunne medføre, at flyene blev overophedet.

Blandt andet VC-25B – som er den militære betegnelse for et nyt fly af modellen Boeing 747-8i – vil blive malet om. Det skal tjene som præsidentfly.

Derudover vil fire modificerede Boeing 757-200-fly også få de nye farver. De bruges til at transportere landets vicepræsident, medlemmer af regeringen og Kongressen og andre højstående embedsmænd.

De fire fly vil blive malet på tidspunkter, hvor der i forvejen var planlagt vedligeholdelse. Et af dem er allerede blevet omlakeret, og det forventes at vende retur i løbet af de kommende måneder, lyder det fra det amerikanske flyvevåben.

Myndigheden oplyser ikke, hvordan det nye design er blevet justeret til at løse de termiske problemer, der gjorde, at Trumps tidligere malingsforslag måtte skrinlægges.

Det var Trumps demokratiske forgænger på præsidentposten Joe Bidens administration, der afviste det tidligere forslag.

Det lød, at forslaget kunne medføre yderligere ingeniørarbejde, tidsforbrug og omkostninger.

Reuters

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, erklærer sig rystet over Epstein-ofrenes historier.

Det gør hun i en skriftlig udtalelse til NRK tirsdag.

– Jeg er dybt rystet over historierne fra de mange ofre for Epstein, og de har min fulde støtte. Det er vigtigt, at deres stemmer bliver hørt, siger Mette-Marit.

– Både som kvinde og mor støtter jeg dem.

Den skriftlige udtalelse fra Mette-Marit er en reaktion på udtalelser fra Marina Lacerda, som offentligt har fortalt om at være blevet misbrugt af seksualforbryderen Jeffrey Epstein. Hendes vidneudsagn dannede blandt andet grundlag for en føderal tiltale mod Epstein i 2019.

I programmet Debatten på NRK retter Lacerda kritik mod den norske kronprinsesse, hvis forhold til Epstein har været omdiskuteret de seneste uger.

– Hun burde starte med at være ærlig, siger Lacerda om sine ønsker til Mette-Marit.

– Tage ansvar for de samtaler, hun havde med denne mand, som befandt sig i en verden, hvor han udøvede menneskehandel med børn og misbrugte dem, fortsætter Lacerda ifølge NRK.

Det er blandt andet kommet frem, at Mette-Marit opholdt sig i Jeffrey Epsteins hus i Palm Beach i Florida i fire dage med en veninde.

Flere beskeder sendt mellem de to har også været fremme.

I 2011 skrev Mette-Marit blandt andet til Epstein, at hun havde googlet ham, og at det “ikke så godt ud”. Efter beskeden havde hun tilføjet en glad smiley.

I 2012 skrev Mette-Marit til Epstein, at hun syntes, at han var “charmerende”.

Mette-Marit beklager i den skriftlige udtalelse, som er sendt fra det norske kongehus, på ny, at hun ikke hurtigt nok forstod, “hvad for en slags menneske”, Epstein var.

Hun brød ifølge kongehuset kontakten til Epstein i 2014.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

En 18-årig mand er tirsdag blevet anholdt i Washington D.C. i USA, efter at han bevæbnet løb mod bygningen Capitol Hill, hvor Kongressen ligger.

Det oplyser amerikansk politi, skriver de amerikanske medier NBC News og CNN.

Manden bar ifølge politiet et ladt haglgevær og en kampvest.

Michael Sullivan, som står i spidsen for Kongressens politi, The U.S. Capitol Police, siger ifølge CNN, at manden først i bil kørte hen nær kongresbygningen, inden han steg ud og løb videre i retning af bygningen.

Den 18-årige blev ifølge Sullivan så stoppet af politiet, som trak deres våben og beordrede ham til at smide sit gevær og lægge sig på jorden.

Manden – som politiet ikke sætter navn på – adlød og lagde sig ned, hvorefter han blev anholdt.

Myndighederne har endnu ikke fastslået et muligt motiv for det, som CNN kalder et potentielt angreb.

– Hvem ved, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde betjente på stedet, siger Michael Sullivan.

Politichefen fortæller videre, at den 18-årige også var iført militærhandsker, og at man desuden har fundet en militærhjelm og en gasmaske i hans bil, som er en hvid Mercedes.

Bilen er dog ikke registreret i mandens navn, siger politiet.

På sig havde manden desuden ekstra patroner, lyder det.

Ifølge NBC News siger Sullivan, at manden ikke i forvejen var kendt af politiet, og at han ikke kommer fra området omkring Washington D.C.

Ifølge CNN oplyser politiet, at manden handlede alene.

De lovgivere, der sidder i Kongressen, opholder sig denne uge ikke i kongresbygningen, da den holder planlagt pause fra dens samlinger. Andre kongresmedarbejdere er dog fortsat på arbejde, skriver NBC News.

Hændelsen sker en uge før, at præsident Donald Trump på Capitol Hill skal holde sin State of the Union-tale den 24. februar.

En sådan tale finder sted hvert år, hvor den siddende amerikanske præsident inviteres til Kongressen for at aflægge rapport om nationens tilstand.

Snyd med brug af kunstig intelligens (AI) er ganske udbredt på danske gymnasier – også når man spørger eleverne selv.

Det skriver Politiken på baggrund af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

I den svarer to ud af tre gymnasieelever, at de har snydt med AI mindst én gang i en aflevering.

Ni ud af ti siger, at de har gjort det i forbindelse med gruppearbejde i undervisningen.

Mia Uth Madsen, chefkonsulent i EVA, forklarer til Politiken, at det er eleverne selv, der har defineret, hvornår noget er snyd. Derfor er der næppe blot tale om de mildeste tilfælde af snyd.

Hun mener, at undersøgelsen peger i retning af, at både gymnasier og elever kæmper med at finde en god måde at bruge AI på.

– Der er behov for at blive skarpere på, hvordan vi bruger AI på en god måde. Udviklingen er gået så stærkt, at alle er blevet taget lidt på sengen, siger Mia Uth Madsen til Politiken.

Sprogmodellen ChatGPT blev lanceret i efteråret 2022, og siden er AI “blevet en uomgængelig del af hverdagen på landets gymnasier”, står der i rapporten.

Cirka ni ud af ti elever siger, at de bruger AI-værktøjer i skolearbejde, og for syv ud af ti er det ugentligt. Imens er det blot en ud af ti, der aldrig gør det.

Men en del af eleverne – nemlig en tredjedel – er også bekymrede for, om AI har negativ indflydelse på deres læring, skriver EVA.

Samtidig rapporterer omkring fire ud af ti af eleverne, at de selv oplever at være blevet mere dovne.

– Undersøgelsen viser et tydeligt dilemma blandt gymnasieeleverne, siger Mia Uth Madsen fra EVA i en pressemeddelelse.

– AI er blevet en naturlig del af deres skolearbejde, men mange oplever samtidig, at det gør dem mere dovne, og de frygter, at det kan gå ud over deres læring på længere sigt, fortsætter hun.

Rapporten bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev indsamlet i foråret 2025 blandt 1411 elever i 3.g.

De kommer fra både den almene gymnasieuddannelse, stx, og den merkantile gymnasieuddannelse, hhx.

Et flertal af medlemmerne i Perus parlament har ved en afstemning tirsdag udtrykt mistillid til landets præsident, Jose Jeri.

Dermed står Jeri til at skulle forlade sin post.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jeri har kun nået at være præsident i fire måneder og er den tredje peruanske præsident i træk, der tvinges til at gå af før tid.

Hans efterfølger bliver den ottende præsident i Peru i løbet af otte år.

Baggrunden for utilfredsheden med Jeri er ifølge Reuters en række hemmeligholdte møder, som Jeri har haft med en kinesisk forretningsmand.

Forhandlinger om Ukraine-krigen, som onsdag har fundet sted i den schweiziske by Genève, var “meget anspændte”.

Det siger en anonym kilde tæt på den russiske delegation ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ved forhandlingerne deltog repræsentanter for både Ukraine, Rusland og USA.

– De var meget anspændte. De varede seks timer. De er nu afsluttet. Det er blevet aftalt at fortsætte i morgen, siger kilden om forhandlingerne.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Rias oplysninger varede mødet mellem Ukraine, Rusland og USA seks timer.

Forhandlingerne finder sted, en uge før fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. De følger efter to andre forhandlingsrunder, som fandt sted i De Forenede Arabiske Emirater – også med Ukraine, Rusland og USA ved bordet.

Foreløbig er der ingen meldinger om større gennembrud i forhandlingerne.

På det sociale medie X skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag aften om omfattende angreb, som Rusland rettede mod Ukraine tirsdag morgen. Her blev der ifølge Zelenskyj affyret 29 missiler mod forskellige mål.

De fleste missiler blev skudt ned.

– Delegationen er nødt til at tage spørgsmålet om disse angreb op – først og fremmest med den amerikanske side, som har foreslået, at både Ukraine og Rusland afholder sig fra at angribe, skriver Zelenskyj.

– Ukraine er klar. Vi har ikke brug for krig. Og vi handler altid symmetrisk – forsvarer vores stat og vores uafhængighed. På samme måde er vi klar til hurtigt at bevæge os hen imod en retfærdig aftale for at afslutte krigen.

Zelenskyj spørger herefter, hvad Rusland vil med forhandlingerne.

– Det eneste spørgsmål til russerne er: Hvad ønsker de?, skriver han.

Der er tirsdag aften ikke kommet nogen officielle oplysninger ud om, hvad der konkret blev sagt på mødet i Genève.

USA’s præsident, Donald Trump, lagde mandag et fornyet pres på Ukraine, da han sagde, at “de må hellere komme til forhandlingsbordet hurtigt”.

Trumps svigersøn Jared Kushner og USA’s særlige udsending Steve Witkoff står i spidsen for den amerikanske delegation, der er sendt til Genève.

Rusland har presset på for, at landet sikres fuld kontrol over regionen Donetsk i det østlige Ukraine i en fremtidig fredsaftale.

Det er et krav, som Ukraine har afvist.

Indtil videre har Rusland besat cirka en femtedel af Ukraines territorium – herunder Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, og områder, som russiskstøttede separatister indtog før invasionen i 2022.

En 14-årig dreng er tirsdag aften blevet reddet i land efter at have bevæget sig et godt stykke ud på isen ved Hvidovre Havn.

Drengen er i god behold, oplyser Lars Guldborg, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

– Isen var begyndt at knage, han var blevet bange, og det var også mørkt, så han turde ikke rigtig gå nogen steder, siger vagtchefen.

Drengen stod cirka et par hundrede meter ude, forklarer Lars Guldborg, og politiets patruljer kunne således ikke se ham inde fra land.

Derfor måtte en helikopter sættes ind.

– Der blev rekvireret brandvæsen både fra land og fra vand og en helikopter. Helikopteren fik visuel kontakt med ham, men kunne ikke gå længere ned af fare for at trykke isen, så den gik i stykker, forklarer vagtchefen.

– Så man dirigerede brandvæsnet hen til ham, og vi fik fat på ham og eskorteret ham hen til kysten. Heldigvis har han ikke været i vandet, så han er i god behold, siger Lars Guldborg.

Politiet fik en anmeldelse om situationen klokken 18.34

Den tyske kemikoncern Bayer har foreslået et forlig på op til 7,25 milliarder dollar for nuværende og fremtidige sager med anklager om, at ukrudtsmidlet Roundup har forårsaget kræft hos mennesker.

Bayer oplyser, at Monsanto, som er ejet af Bayer, har indsendt forslaget til forliget til en domstol i den amerikanske delstat Missouri.

Det foreslåede forlig vil betyde, at Monsanto skal betale en række årlige udbetalinger i op til 21 år, skriver AFP.

Ifølge Bayer mangler forliget at blive godkendt af en domstol.

Roundup er et sprøjtemiddel mod ukrudt. Midlet blev en del af Bayers portefølje, da koncernen købte Monsanto i 2018.

I forbindelse med købet overtog Bayer også en række søgsmål forbundet med midlet. Siden er der kommet flere til.

Siden 2018 har Bayer brugt over ti milliarder dollar, svarende til over 63 milliarder kroner på forlig i tusindvis af sager om Roundup.

Verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftforskningsinstitut, IARC, mener, at stoffet glyfosat muligvis er kræftfremkaldende. Det er hovedingrediensen i Roundup.

Men Bayer mener selv, at videnskabelige studier og myndighedsgodkendelser viser, at det er sikkert for mennesker at bruge Roundup.

AFP

Fransk politi har tirsdag anholdt syv personer, der mistænkes for at have dræbt en højrefløjsaktivist i den franske by Lyon i sidste uge.

Det oplyser anklagemyndigheden i Lyon ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den 23-årige aktivist Quentin Deranque døde efter at være blevet overfaldet af mindst seks personer, har anklagemyndigheden tidligere oplyst.

Ved overfaldet pådrog han sig en alvorlig hjerneskade.

Overfaldet fandt sted torsdag i sidste uge i forbindelse med en højrefløjsdemonstration mod en venstreorienteret politiker, der skulle tale på et universitet i Lyon.

Ifølge en kilde tæt på efterforskningen er en assistent for et parlamentsmedlem fra venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrig (LFI) blandt de anholdte.

Tirsdagens anholdelser er de første i sagen.

Først meddelte anklagemyndigheden, at der var foretaget fire anholdelser. Kort tid efter forlød det, at yderligere tre var blevet anholdt i sagen.

Selve episoden ved demonstrationen har der været forskellige udlægninger af.

Det indvandringskritiske kollektiv Nemesis har sagt, at Deranque var til stede ved demonstrationen for at beskytte Nemesis-medlemmer.

Nemesis har givet en antifascistisk ungdomsgruppe skylden for drabet – nemlig Jeune Garde eller Den Unge Garde, der dog har afvist at have været involveret i de “tragiske begivenheder”.

Også Deranques families advokat har afvist Nemesis’ påstand om, at Deranque var til stede for at beskytte Nemesis’ medlemmer.

En anonym kilde tæt på politiets efterforskningen har tidligere sagt til AFP, at der var aftalt en “kamp mellem medlemmer af det yderste venstre og det yderste højre” i forbindelse med demonstrationen i Lyon.

Overfaldet på Quentin Derangue har øget de politiske spændinger i Frankrig, hvor der i marts er lokalvalg, mens der i 2027 er præsidentvalg.

Den franske regering har kritiseret retorikken hos Det Ukuelige Frankrig i forbindelse med drabet og har beskyldt partiet for at have bidraget til et “voldeligt klima” i fransk politik gennem flere år.

Lederen af Det Ukuelige Frankrig, Jean-Luc Melenchon, har afvist, at partiet skulle have et ansvar i sagen om Deranque. Det gjorde han, inden det kom frem, at en person med forbindelse til partiet angiveligt er blandt de anholdte.

Vinter-OL er slut for det danske ishockeylandshold, der rejser hjem uden at opnå målsætningen om en plads i kvartfinalen.

Danmark tabte playoffkampen mod Tjekkiet 2-3 efter en ellers glimrende indsats og må forlade den stærkest besatte turnering, et dansk landshold nogensinde har deltaget i.

Danskerne pressede de tjekkiske storfavoritter til det yderste og spillede uden målmand i slutfasen i et forgæves forsøg på at fremtvinge en udligning.

Det har de al mulig grund til at ærgre sig over. Med lidt mere træfsikkerhed i premierekampen mod Tyskland, havde Danmark fået en playoffkamp mod Frankrig og ville have været klar favorit til at spille sig videre.

Nu blev modstanderen i stedet verdensmestrene fra 2024 med 11 NHL-spillere i truppen, og det var selvsagt en noget anden og mere barsk opgave.

Danskerne gav det ellers et kvalificeret forsøg og var godt forberedt på den lidt passive tjekkiske stil, der er lagt an på at lokke modstanderne i fælder og straffe dem på hurtige modangreb.

Det mestrer Tjekkiet bedre end de fleste, og ved VM i både 2024 og 2025 løb det danske hold velvilligt direkte ind i den tjekkiske kontrakniv.

Denne gang spillede Danmark fra start endnu mere afventende end tjekkerne, og det gav en helt anderledes forestilling end søndagens tjubangkamp mod Letland.

De neutrale tilskuere kedede sig formentlig bravt, mens de to hold nulstillede hinanden i en første periode med meget få chancer.

Der skal typisk et mål til at ændre en stillingskrig, og da først Martin Necas havde kanoneret Tjekkiet foran fem minutter inde i anden periode, åbnede alle sluser.

Alexander True udlignede kort efter, efter at han sammen med Joachim Blichfeld havde splittet den tjekkiske defensiv med fikst bandespil.

Men det kan gå stærkt i ishockey. To et halvt minut senere var Danmark to mål bagud efter scoringer af David Kampf og uopslidelige Roman Cervenka, der trods sine 40 år løb Jesper Jensen Aabo fuldstændig over ende.

Da så det kritisk ud, og man håbede blot på, at Danmark kunne slippe til pause uden yderligere skrammer, da Nick Olesen, der til daglig er stjerne i den tjekkiske liga, pludselig leverede en genistreg.

I samme bevægelse trak han pucken til sig, drejede sig rundt og vippede den helt op i nettaget til 3-2.

Inden den begivenhedsrige periode var slut, missede Oliver Bjorkstrand en friløber, og danskerne kunne gå til pause med håbet i behold.

Tjekkerne var tydeligt nervøse i tredje periode og trak sig langt tilbage for at beskytte målet.

Danmark kom flere gange i overtal, men det var en stor svækkelse, at en sygdomsramt Markus Lauridsen ikke var med til at styre det danske powerplay.

Tiden på haluret gik faretruende hurtigt, uden at danskerne kom frem til den chance, der kunne sikre den livsvigtige udligning og tvinge opgøret ud i overtid.

Det tjekkiske hold trak hele holdet tilbage og lukkede af, og det var svært for danskerne at få etableret sig i angrebszonen.

To minutter før tid blev målmand Frederik Andersen trukket ud, men udligningen kom aldrig.

USA’s militær dræbte mandag aften 11 mænd, der var om bord på tre skibe, der sejlede i henholdsvis den østlige del af Stillehavet og i Det Caribiske Hav.

Det skriver U.S. Southern Command på det sociale medie X.

Ifølge militærets sydlige kommando, der har ansvaret for USA’s militære operationer i Caribien, Syd- og Mellemamerika, angreb det tre skibe, som var involveret i narkosmugling.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjerne sejlede langs velkendte narkosmuglingsruter, og at de var involveret i narkosmugling.

– 11 mandlige narkoterrorister blev dræbt ved disse operationer, fire på det første fartøj i det østlige Stillehav, fire på det andet fartøj i det østlige Stillehav og tre på det tredje fartøj i Det Caribiske Hav, skriver U.S. Southern Command.

Det amerikanske militær og præsident Donald Trump bruger jævnligt betegnelsen “narkoterrorister” om formodede narkosmuglere.

USA’s militær begyndte at angribe formodede smuglerbåde i september. Siden er der fulgt en lang række angreb i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

Trump-administrationen har dog ikke fremvist nogen endelige beviser på, at skibene har været involveret i narkosmugling.

Fremgangsmåden, hvor formodede narkokriminelle er blevet dræbt af militæret i stedet for at blive retsforfulgt, har ført til en debat om, hvorvidt de amerikanske angreb er udført i strid med både amerikansk og international lov.

Trumps administration har forsvaret angrebene med, at de bliver udført som led i USA’s krig mod narkokarteller, og at narkokartellerne udgør en direkte trussel mod USA. USA anser narkokartellerne for at være væbnede grupper.

Derfor mener administrationen, at angrebene er i overensstemmelse med krigens love.

Blandt andet Amnesty International har kritiseret USA’s indsats mod narkokarteller, da kartellerne ifølge organisationen ikke kan sammenlignes med væbnede grupper som al-Qaeda, der udfører angreb med politiske eller ideologiske motiver.

Øget salg af kræftmidlet Darzalex er med til at få omsætningen i det danske biotekselskab Genmab til at stige.

I 2025 har selskabet haft en omsætning på 3,7 milliarder dollar, svarende til over 23 milliarder kroner.

Dermed var omsætningen omkring 19 procent højere end i 2024.

Det fremgår af Genmabs årsregnskab, som er blevet offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Mens salget er steget, er selskabets indtjening til gengæld gået en smule tilbage til lidt mindre end en milliard dollar.

Genmab får royalties for salget af Darzalex, som sælges af medicinalselskabet Johnson & Johnson.

Det samlede salg af Darzalex var i 2025 på knap 14,4 milliarder dollar, svarende til cirka 91 milliarder kroner.

I 2024 var det samlede salg af midlet cirka 11,7 milliarder dollar.

Salgsvæksten skyldes vundne markedsandele i alle regioner, skriver Genmab i en kommentar til regnskabet.

Genmabs samlede omsætning fra royalties var på 3,1 milliard dollar i 2025, hvilket var 23 procent mere end året før.

Foruden en stigning i royalties fra Darzalex-salget, har Genmab også fået mere ind i royalties fra salget af Kesimpta, som bruges til behandling af sclerose.

Genmabs topchef, Jan van de Winkel, fremhæver købet af det hollandske selskab Merus, som han kalder et “afgørende skridt” på rejsen mod det næste årti med vækst.

– Hvad der er nok så vigtigt er, at Merus styrker, ikke forandrer, vores strategi, da det fremskynder vores skift mod en fuldt integreret, 100 procent ejet lægemiddelmodel, siger han i en kommentar til regnskabet.

Genmab købte i 2025 Merus for 51 milliarder kroner.

Merus har et middel til behandling af kræft under udvikling med navnet petosemtamab. Midlet er målrettet personer med hoved- og halskræft.

Ifølge Genmab kan midlet blive både det første og det bedste til behandling af hoved- og halskræft.

I 2026 forventer Genmab at omsætningen vil vokse yderligere og lande mellem 4,1 og 4,4 milliarder dollar.

Genmab blev grundlagt i 1999 og har hovedkvarter i København. Selskabet er også til stede i flere andre lande, herunder Holland, USA og Japan.

En 63-årig kvinde, der tidligere tirsdag blev påkørt af en bus ved Nørre Allé i København, er død.

Det oplyser vagtchef Mads Østermark ved Københavns Politi tirsdag aften.

Kvindens pårørende er blevet informeret. Hun blev tidligere meldt i kritisk tilstand.

Politiet ved ikke, hvorfor kvinden befandt sig på busbanen, da hun blev påkørt.

– Hvordan det lige er sket, om hun har overset den, eller om hun bare er gået ud, er det, som vi nu vil undersøge, sagde vagtchefen tidligere tirsdag.

Den 63-årige kvinde blev efter ulykken bragt til Rigshospitalet.

Vagtchef Mads Østermark forklarer, at chauffør og passagerer i bussen ikke kom noget til.

– Men vi har selvfølgelig vurderet og vejledt dem omkring, hvis de får det skidt psykisk, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 16.03.

Kong Frederik skal besøge Grønlands største virksomhed, Royal Greenland, når han onsdag indleder sit besøg i Grønland.

Det fremgår af det officielle program for besøget, som kongehuset har lagt på sin hjemmeside.

Under besøget hos Royal Greenland skal kongen deltage i en rundvisning på virksomhedens fabrik i Nuuk.

Royal Greenland er et selvstændigt aktieselskab, som er 100 procent ejet af det grønlandske selvstyre. Virksomheden står for salg af for eksempel koldtvandsrejer, hellefisk, snekrabber og stenbiderrogn.

Kongens besøg i Grønland varer fra onsdag til fredag.

Den officielle ankomst er ifølge programmet onsdag klokken 11.30.

Her vil kong Frederik blive taget imod i Nuuk Lufthavn af den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og formand for det grønlandske parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Hele onsdagens program foregår i Nuuk, hvor kongen foruden Royal Greenland også besøger byens gymnasium og Arktisk Kommando.

Om eftermiddagen skal kongen deltage i en traditionel kaffemik i kulturhuset Katuaq i Nuuk.

En kaffemik er en traditionel grønlandsk sammenkomst, hvor der drikkes kaffe og spises bagværk.

Kaffemikken er åben for offentligheden, kongen får ifølge programmet mulighed for at møde borgere fra Nuuk.

Torsdag rejser kongen til Maniitsoq, som ligger på Grønlands vestkyst omkring 160 kilometer nord for Nuuk.

Her skal han besøge virksomheden Maniitsoq Lodges, som er en udlejnings- og oplevelsesvirksomhed, som drives af unge iværksættere.

Også i Maniitsoq deltager kongen i en kaffemik i det lokale forsamlingshus.

Sidst på dagen torsdag rejser kong Frederik så til Kangerlussuaq, hvor han fredag skal besøge Arktisk Basisuddannelse.

Uddannelsen er en militær uddannelse, der varer seks måneder og giver færdigheder, der kan bruges både i Forsvaret og i det grønlandske beredskab, lyder det på Forsvarets hjemmeside.

De første elever på Arktisk Basisuddannelse begyndte i 2024. Fra sommeren 2026 bliver optaget af elever på uddannelsen øget fra 30 og op til 50.

Kongens besøg på uddannelsen falder i en tid, hvor der er stort fokus på militær oprustning i Arktis.

Grønland har været og er fortsat omdrejningspunktet for debat, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt ønske om at overtage landet, mens han har sået tvivl om Danmarks evne til at beskytte øens grænser.

Siden har Nato lanceret missionen Arctic Sentry i regionen, som har til formål at styrke sikkerheden i Arktis.

Kong Frederik besøgte også Grønland i 2025.

De syriske myndigheder er tirsdag begyndt at evakuere beboerne i al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien.

Alle tilbageværende beboere i lejren skal være ude inden for en uge.

Det fortæller to syriske embedsmænd til nyhedsbureauet AFP.

Lejren har blandt andet huset familiemedlemmer til formodede Islamisk Stat-krigere. Der har hovedsageligt været tale om kvinder og børn.

I januar overtog Syriens regering kontrollen med al-Hol-lejren, som indtil da var under kurdisk kontrol.

Siden vurderes flere tusinde familiemedlemmer til udenlandske militante at have forladt lejren.

En syrisk embedsmand, som har fået ansvaret for driften af al-Hol-lejren, fortæller til AFP, at en gennemgang af lejren har slået fast, at den er ubeboelig.

– Vi har foretaget en evaluering af lejren og har fundet, at lejren mangler de basale betingelser for beboelse, siger embedsmanden Fadi al-Qassem.

Han tilføjer, at der er blevet truffet en hurtig beslutning om at flytte beboerne til andre lejre i Aleppo-provinsen.

Al-Hol-lejren ligger i provinsen Hasakeh.

En anden embedsmand, som ikke står frem med sit navn, fortæller, at de tilbageværende beboere flyttes til en lejr i byen Akhtarin.

Da de syriske myndigheder overtog kontrollen med al-Hol-lejren, var der omkring 24.000 beboere i lejren. De fleste af dem var syrere og irakere. Derudover var der cirka 6000 personer med andre nationaliteter.

Det er uklart, hvor mange der er tilbage i lejren nu.

Mandag meddelte FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, at der de seneste uger er sket et stort fald i antallet af tilbageværende beboere.

– Regeringen har informeret UNHCR og andre partnere om sin plan om at omplacere det relativt lille tilbageværende antal personer til Akhtarin-lejren og har bedt om vores hjælp til at assistere befolkningen der, sagde talsperson for UNHCR Celine Schmitt til AFP.

En anden lejr i det nordøstlige Syrien, al-Roj-lejren, som også huser pårørende til formodede Islamisk Stat-krigere, er stadig under kurdisk kontrol.

Her bor omkring 2200 personer.

Kurdiske styrker påbegyndte i januar en tilbagetrækning fra områder i det nordlige og østlige Syrien, som de havde haft kontrol over i flere år.

Imens rykkede regeringsstyrker frem i områderne og overtog altså blandt andet kontrollen med al-Hol-lejren, som ofte beskrives som en fangelejr.