Seneste nyheder

To personer er døde efter en lavine i Sydtyrol i Italien lørdag.

Det oplyser alarmcentralen i Bolzano ifølge det italienske medie Rai.

Fem personer meldes desuden såret.

Flere medier skriver, at en gruppe på 25 skibjergbestigere var involveret i ulykken, men at de fleste blot blev strejfet af snemasserne.

Hver vintersæson dør flere mennesker i laviner i Europa.

Fra 1. oktober 2025 til 16. marts 2026 er der registreret 127 lavinedødsfald i Europa ifølge European Avalanche Warning Service (EAWS).

Ifølge Reuters er dødstallet for sæsonen 2025-26 usædvanligt højt, selv om sæsonen endnu ikke er færdig.

I det seneste årti har der ifølge Reuters kun været én vinter, hvor flere mennesker mistede livet i laviner. Det skete i sæsonen 2017-18, hvor der blev registreret 147 dødsfald.

Danmark har tilsluttet sig en kreds af 20 lande, der vil bidrage til at skabe sikker passage ved Hormuzstrædet.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lørdag eftermiddag til TV 2 News.

– Vi vil gerne sende et signal om deeskalering og et kraftigt signal til Iran om at lade være med at angribe dets nabolande og de facto blokere Hormuzstrædet.

– Og så selvfølgelig også principielt sende et tilsagn om, at når situationen er til det, vil denne kreds gerne understøtte, at fri sejlads i Hormuzstrædet igen kan finde sted, lyder det fra udenrigsministeren.

Torsdag meldte de første seks lande – Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Japan – sig i en erklæring klar til at hjælpe med at sikre sikker passage ved det vigtige stræde.

Fredag fulgte yderligere 14 lande op, heriblandt Danmark.

Det fremgik af en fælles udtalelse fra landene delt af Norges udenrigsministerium fredag.

Hvad et dansk bidrag konkret kommer til at bestå af, nævner Lars Løkke Rasmussen ikke.

Han understreger dog, at en “militær aktion ikke er på tapetet”.

Christian Friis Bach, formand for Udenrigspolitisk Nævn og Venstres udenrigsordfører, sagde tidligere på dagen, at danske krigsskibe næppe vil blive sendt afsted til Hormuzstrædet.

– Det bliver med stor sandsynlighed blot nogle stabsofficerer til operationen, for vi har brug for de danske fregatter. Både i Danmark, i de arktiske områder og i Grønland. Derfor er der ikke en stor sandsynlighed for, at Danmark kommer til at bidrage med skibe, sagde Christian Friis Bach til Ekstra Bladet.

Siden de amerikanske og israelske angreb mod Iran blev indledt 28. februar, har Hormuzstrædet reelt været blokeret af Iran.

Strædet mellem Iran og Oman spiller en afgørende rolle i forsyningskæden for olie, da en femtedel af verdens råolie under normale omstændigheder fragtes igennem strædet.

Priserne på olie og gas er verden over steget voldsomt.

Dansk Industri forudser i en analyse, at danske virksomheder i år kan se frem til en ekstra regning på 113 milliarder kroner.

Det er især energitunge erhverv i transport- og byggesektoren, der ifølge erhvervsorganisationen rammes.

Lotte Kopecky (SD Worx) var en af storfavoritterne til kvindernes Milano-Sanremo lørdag eftermiddag, og hun leverede varen.

Den tidligere verdensmester fra Belgien kom til mål i en gruppe på fem ryttere og var klart stærkest i spurten.

Men spurten var næppe det, der sad fast på tv-seernes nethinde efter den hektiske afslutning på monumentet.

På nedkørslen efter den næstsidste stigning skete nemlig et voldsomt styrt, som gik hårdt ud over flere stjerner.

Den tidligere Tour de France-vinder, polske Kasia Niewiadoma, kørte ind i et autoværn og hev flere andre ryttere med sig ned. Og fordi styrtet skete lige efter et højhastighedssving, kunne de bagvedliggende ryttere ikke se, at der lå mennesker og cykler på vejen.

Det gik især ud over italienske Debora Silvestri, som kom buldrende i høj fart og fløj ud over autoværnet og et par meter ned på en vej nedenfor.

Hun landede hårdt, men bevægede sig, få sekunder efter at hun var landet. Hendes spanske hold, Laboral Kutxa, kommunikerede hurtigt på den sociale platform X, at Silvestri var ved bevidsthed og på vej til hospitalet.

Milano-Sanremo kom sidste år tilbage i kvindernes kalender efter en lang årrække, hvor løbet ikke blev kørt.

Løbet var i kalenderen fra 1999 til 2005, men blev altså ikke kørt fra 2006 til 2024. Lorena Wiebes vandt sidste år, og hendes holdkammerat Lotte Kopecky tog sig altså af sejren i år.

Amalie Dideriksen blev bedste dansker som nummer 15.

Den sydkoreanske popgruppe BTS har lørdag gjort comeback i den sydkoreanske hovedstad, Seoul, efter en næsten fire år lang koncertpause.

Tusindvis af fans er mødt op for at opleve gruppen, der er blevet beskrevet som nyere tids største boyband.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Hej Seoul, vi er tilbage, lød det fra et af bandmedlemmerne, da gruppen var trådt op på scenen ved middagstid dansk tid.

Koncerten finder sted på Gwanghwamun-pladsen uden for Gyeongbokgung-paladset i det centrale Seoul. Pladsen er oplyst i regnbuefarver.

260.000 mennesker var ventet til koncerten, som er gratis. Om så mange er mødt op, er endnu uvist – men det er i hvert fald enorme menneskemængder, som har taget imod medlemmerne af BTS.

– BTS! BTS!, råbte de tusindvis af fans fra pladsen, da gruppen gik på scenen.

Tilbagekomsten kan følges direkte på streamingtjenesten Netflix.

Koncerten har trukket tusindvis af udenlandske gæster til Seoul, og hotellerne i den sydkoreanske hovedstad er fuldt booket, skriver AFP.

Blandt de fans, der har krydset landegrænser for at opleve BTS live, er 22-årige Gloria Moloney.

– Jeg er fra Australien, så jeg er rejst til Sydkorea for at opleve kulturen og BTS’ koncert, siger Gloria Moloney til AFP.

BTS har holdt pause siden 2022, fordi BTS’ syv medlemmer har skullet aftjene værnepligt i Sydkorea.

Værnepligt er obligatorisk for alle raske mænd mellem 18 og 28 år i landet.

Tjenesten kan vare 18 måneder eller mere, og de strenge krav begrundes med det særdeles anspændte forhold til Nordkorea.

Før BTS-medlemmerne trak i trøjen, blev det anslået, at bandet genererede økonomisk aktivitet i Sydkorea for mange milliarder kroner – og med en målbar effekt på det sydkoreanske bnp.

Fredag sendte BTS et nyt album på gaden med titlen “Arirang”. Alene fredag blev der solgt næsten fire millioner eksemplarer.

Socialdemokratiet foreslår at finansiere partiets udspil om “Børnetid” med en øget indbetaling til aldersopsparing.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) lørdag i Falkoner Centret på Frederiksberg, hvor partiets udspil præsenteres.

– Det betyder, at vi fremrykker indtægter, som ellers lå langt ude i tiden, så vi kan bruge dem til yngre generationers fremtid, siger Wammen.

Han understreger, at det ikke er til at vide, hvad den præcise regning bliver, før at der ligger en aftale med arbejdsmarkedets parter.

En aldersopsparing er en pensionsordning, hvor der betales en årlig skat på 15,3 procent af afkastet.

I 2026 ligger grænsen for grundbeløbet på 9900 kroner, som alle må indbetale om året.

Fra syv år inden folkepensionsalderen er grænsen væsentligt højere. I 2026 er den 64.200 kroner.

Nu lægger Socialdemokratiet op til at forøge mulighederne for at indbetale til aldersopsparingen, hvilket skal få flere til at benytte ordningen.

På den måde vil de årlige skatteindtægter fra opsparingen stige, og det er disse, som partiet vil bruge til at finansiere “Børnetid” på den korte bane, lyder det.

Samtidig ventes det, at der vil blive indbetalt færre penge til andre pensionsordninger, hvor der først betales skat, når pengene udbetales.

– Vi vil få folk til at spare mere op til pension, så vi tager skat af det, når man indbetaler, i stedet for når pengene udbetales. På den måde kan det her finansieres krone til krone, siger Nicolai Wammen.

Udspillet fra partiet handler om, at småbørnsforældre skal have mulighed for at gå ned i tid, mens børnene er små. Samtidig skal forældrene kunne modtage økonomisk støtte i perioden, som foreslås at svare til barselsdagpengesatsen.

En præmis for forslaget er dog, at normen er, at forældrene arbejder fuldtid. Det understreges flere gange i løbet af pressemødet.

Ane Halsboe-Jørgensen siger for eksempel, at udgangspunktet er, at man har en fuldtidskontrakt, hvor staten i perioden med nedsat arbejdstid dækker udgifterne, der følger med.

– Bagefter skal du tilbage på fuldtid, lyder det.

Den egyptiske statsborger Hassan El Sayed, som blandt andet har haft biroller i DR-serien “Forbrydelsen” og den systemkritiske film “Eagles of the Republic”, sidder varetægtsfængslet i Egypten.

Det skriver Amnesty International i et brev, som organisationen har delt på sin hjemmeside.

Ifølge Amnesty International har de egyptiske myndigheder spurgt ham til birollen i den systemkritiske film.

Menneskerettighedsorganisationen mener, at fængslingen handler om filmrollen og opfordrer til hans løsladelse.

Organisationen skriver, at han blev anholdt i lufthavnen i Kairo i december.

Egypten anklager Hassan El Sayed for at have tilsluttet sig en terrororganisation. Det skriver Berlingske, som har været i kontakt med mandens familie.

– Min far har aldrig været politisk aktiv. Jeg tror faktisk, han er en af de mindst politiske mennesker, jeg kender. Han valgte at være med i filmen, fordi han godt kan lide at være med i film, siger sønnen Adam El Sayed til Berlingske.

Også journalisten Nagieb Khaja har delt familiens historie på Facebook.

Amnesty International skriver, at Hassan El Sayed har boet i Danmark i mere end 30 år.

Han arbejdede frem til sin anholdelse som ejendomsadministrator. Inden da har han arbejdet i en årrække på Nørrebro Bibliotek ifølge organisationen.

I “Eagles of the Republic” spiller han en koptisk ortodoks præst, som medvirker i en scene.

Udover filmen har han blandt andet været med i kortfilm, haft en rolle som fængselsfunktionær i “Forbrydelsen” og har medvirket i serien “Bedrag”, der er instrueret af Per Fly.

“Eagles of the Republic”, der udkom i 2025, er instrueret af Tarik Saleh og var det svenske Oscar-håb.

Tarik Saleh er født og opvokset i Sverige.

Filmen er den tredje i en trilogi og handler om en egyptisk skuespiller, spillet af Fares Fares, der får hovedrollen i en film bestilt af regeringen.

Her skal han spille landets præsident al-Sisi. Ifølge instruktøren ville det ikke give mening at skrive en fiktiv præsident ind i filmen.

Over for Dagbladet Information har han kaldt præsidenten for “en konstant” i Egypten.

Udenrigsministeriet bekræfter over for Berlingske, at det er bekendt med sagen og yder konsulær bistand.

Danske virksomheder kigger ind i en ekstra regning på 113 milliarder kroner i 2026 som følge af de stigende priser på olie og gas.

Det fremgår af en analyse fra Dansk Industri (DI).

Det er først og fremmest transporterhvervet, der står til en klækkelig ekstra regning. Men også byggeriet, der bruger brændstofkrævende entreprenørmaskiner, bliver ramt.

Når det bliver dyrere at transportere varer, forplanter det sig gennem hele kæden fra producent til forbruger, siger fagchef Morten Munch Jespersen fra DI.

Det er situationen i Mellemøsten og problemerne med at fragte olie gennem Hormuz-strædet, der udløser de højere priser.

Strædet er reelt lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og det har sendt olieprisen på himmelflugt.

– Vi ser ind i en situation, der kan vare ved og blive forværret.

– Men selv hvis Hormuz-strædet skulle åbne i morgen, ville vi stadig se ind i en ekstra regning på den forkerte side af 100 milliarder kroner i år, siger Morten Munch Jespersen.

Det skyldes ifølge fagchefen, at mange virksomheder inden for de energitunge erhverv har tegnet længerevarende energikontrakter.

– Mange virksomheder køber energi på meget lange kontrakter, som er blevet meget dyrere, end de var før problemerne i Hormuz-strædet, siger Morten Munch Jespersen.

I Dansk Industri mener man, at politikerne bør se på, om man kan lempe omkostningerne for de hårdest ramte erhverv.

Der er ifølge DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl, flere mulige knapper at skrue på.

– Vi kan droppe kilometerafgiften for lastbiler, som er en usynlig afgift for forbrugere, vi kan suspendere stigningerne i CO2-afgiften, mens krisen varer, eller vi kan lempe den tårnhøje rumvarmeafgift.

– Det vil give virksomhederne og forbrugerne den nødvendige luft til at overleve krisen, siger Lars Sandahl i en skriftlig kommentar.

FC København justerer den sportslige organisation internt.

Nils Koppen overtager rollen som teknisk direktør og skal lede forberedelserne til sommerens transfervindue, indtil en ny sportsdirektør tiltræder.

Han overtager posten fra Andreas Hintze Rocks, som fremover bliver Recruitment Insights Lead – en stilling under den tekniske direktør.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Skiftet sker ifølge FCK efter ønske fra Andreas Hintze Rocks.

Den belgiske Nils Koppen kom til København i efteråret 2025 og har hidtil været Head of Scouting and Recruitment.

– Nils vil være ansvarlig for alt omkring transfers, og vi er glade for, at han påtager sig det vigtige ansvar, så vi har en klar organisering for det sportslige arbejde i den kommende periode, siger FC København-direktør Jacob Lauesen.

– Justeringen skal ses som et led i den foreløbige analyse af klubbens sportslige struktur, og Nils og jeg vil køre et tæt parløb i den næste tid.

Omorganiseringen træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Iran har affyret to ballistiske missiler mod den britiske atol Diego Garcia, der ligger i Det Indiske Ocean – cirka 3800 kilometer fra Iran.

Det fortæller en unavngiven amerikansk embedsmand til det amerikanske medie CNN. Det iranske nyhedsbureau Mehr skriver også om angrebet.

Diego Garcia huser en britisk-amerikansk militærbase.

Embedsmanden fortæller til CNN, at missilerne blev affyret fredag morgen, men at de ikke ramte basen på Diego Garcia.

Nyhedsbureauet Mehr beskriver angrebet som “et væsentligt skridt fra den islamiske republiks side i forhold til at true USA’s og dets allieredes interesser uden for det vestlige Asien”.

Med andre ord er krigen med angrebet rykket ud af Mellemøsten.

Ved angrebet anvendte Iran ballistiske mellemdistancemissiler.

Storbritannien og USA etablerede den fælles militærbase på Diego Garcia i 1971. Basen er blandt andet blevet brugt af USA i forbindelse med den mangeårige krig i Afghanistan, invasionen af Irak i 2003 og golfkrigen i 1991.

Men da USA indledte den igangværende krig mod Iran sammen med Israel i slutningen af februar, fik amerikanerne ifølge USA’s præsident, Donald Trump, ikke lov til at udføre luftangreb fra basen i Det Indiske Ocean.

Det var angiveligt Storbritannien, der forhindrede USA i at angribe Iran fra atollen, og afvisningen fik i begyndelsen af marts Trump til at kritisere Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Her sagde Trump, at han var “meget skuffet” over Starmer.

Siden gav Storbritannien grønt lys til, at USA kunne udføre “defensive angreb” fra basen på Diego Garcia.

Diego Garcia er den største ø i øgruppen Chagosøerne, som er britisk territorium.

I slutningen af 1960’erne begyndte briterne at tvangsforflytte øernes beboere for at gøre plads til militærbasen på Diego Garcia.

Diego Garcia har derfor ingen faste beboere i dag.

I maj sidste år underskrev Storbritannien en aftale om, at Chagosøerne skal overdrages til østaten Mauritius. Dog skal militærbasen på Diego Garcia forblive under britisk kontrol.

Chagosøerne kom sammen med Mauritius under britisk kontrol i 1814, men mens Mauritius blev selvstændigt i 1968, forblev Chagosøerne britisk territorium.

Det huer ikke SF-formand Pia Olsen Dyhr, at Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) holder døren åben for både en rød regering og en midterregering.

I sin landsmødetale langer Pia Olsen Dyhr ud efter et uærligt socialdemokrati, som hun vil have til at tone rent flag.

– Socialdemokratiets kampagne har været fyldt med politik, der kun kan blive til virkelighed i samarbejde med os. Og alligevel holdes alle døre, kattelemme, sprækker og smuthuller åbne for at kunne fortsætte med højrefløjen.

– Stop det nu. Lad os få ærligheden tilbage i dansk politik, og give danskerne en vished om, hvad de kan forvente efter et valg, siger hun.

Står det til Pia Olsen Dyhr, skal Socialdemokratiet melde klart ud, at det er en rød regering, der er vejen frem.

For hun anerkender, at SF har “brug for” Socialdemokratiet, hvis der skal dannes en rød regering efter folketingsvalget 24. marts.

Pia Olsen Dyhr kritiserer videre SVM-regeringen for at lave “kovendinger” i valgkampen på emner som drikkevand, tilbagetrækning og folkeskolen.

Emner, som SVM-regeringen kunne “have ændret så let som ingenting”, men i stedet har den “gjort ingenting”.

– Nu diskuterer de så højlydt alt det, de er uenige om. Og bagefter går de måske tilbage i regering sammen igen. De sørger for at smække lige akkurat så hårdt med døren, at den kan springe op igen, siger hun.

Det er ikke “godt for tilliden til os politikere”, lyder det fra Pia Olsen Dyhr i sin tale på landsmødet, der afholdes få dage før folketingsvalget.

I seneste meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau står SF til 12,8 procent af stemmerne. Det ville gøre SF til Folketingets næststørste parti.

Pia Olsen Dyhr har længe haft som mål, at SF skal i regering efter næste valg. I valgkampen har hun også afvist, at SF igen vil være et støtteparti.

Efter folketingsvalget kommer hun til at gå til kongen for at pege på Mette Frederiksen som kongelig undersøger. Men der kommer til at være et “hvis” på sedlen.

– Vi har sagt, at vi peger på Mette Frederiksen, hvis hun vil en rød regering bestående af S og SF uden Venstre og De Konservative, siger Pia Olsen Dyhr til Ritzau efter sin tale.

Og “det betyder noget”, hvad der præcis står på sedlen, mener Pia Olsen Dyhr.

– Det gjorde det i 2019.

Dengang skrev SF på sedlen, at partiets støtte til Mette Frederiksen var betinget af, at hun dannede en regering bestående af flere partier fra “rød-grøn blok.

Det endte dog med at blive en socialdemokratisk etpartiregering.

USA og Israel har lørdag morgen angrebet et af Irans vigtigste atomanlæg, som ligger ved byen Natanz.

Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge Reuters.

Oplysningen om angrebet kommer fra Irans atomagentur.

– Som følge af USA’s og det zionistiske regimes ulovlige angreb på vores land er berigelseskomplekset ved Natanz denne morgen blevet ramt, skriver Irans atomagentur i en udtalelse.

I anlægget ved Natanz bliver der beriget uran, som USA og Israel mistænker skal bruges til udvikling af atomvåben.

Der er tale om et underjordisk anlæg.

Til det amerikanske medie CNN siger Israels militær dog, at det ikke er “bekendt med nogen israelske angreb på anlægget”.

Anlægget blev også angrebet af USA i juni sidste år, ligesom der 2. marts også var meldinger om, at anlægget var blevet ramt i et angreb.

Her skete der skader på anlæggets indgangsparti.

Ved angrebet i juni 2025 anvendte USA krydsermissiler og såkaldte bunker buster-bomber, som er designet til at trænge ned i jord, beton og bjerge.

Samme bomber brugte USA til at angribe atomanlægget Fordow og et atomanlæg ved byen Isfahan.

USA involverede sig dengang kortvarigt krigen mod Iran, som blev iværksat af Israel, og som endte med at vare i 12 dage.

Ifølge Tasnim er der ikke meldinger om radioaktivt udslip efter angrebet lørdag morgen, og indbyggerne i området ved Natanz er ikke i fare, lyder det.

Natanz ligger cirka 250 kilometer syd for Irans hovedstad, Teheran.

Angrebet på atomanlægget ved Natanz finder sted, tre uger efter at Israel sammen med USA indledte den aktuelle krig mod Iran.

I tiden op til de første angreb forhandlede USA og Iran om en atomaftale.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, advarede gentagne gange om, at USA ville angribe Iran, hvis landet ikke indgik en aftale om landets atomprogram.

En eventuel atomaftale skulle forhindre, at Iran udvikler atomvåben.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er åben for at deltage i en eventuel trepart, hvor arbejdstiden for småbørnsforældre skal drøftes.

Det siger organisationens direktør, Jacob Holbraad, i forbindelse med at Socialdemokratiet lørdag vil præsentere et børneudspil.

– Vi anerkender, at debatten har fyldt meget, så skulle der komme en trepartsforhandling, ville vi naturligvis møde op, siger han til Ritzau.

Organisationen ville ved eventuelle forhandlinger have tre fokuspunkter.

Arbejdsudbuddet og konkurrenceevnen må ikke forringes, og ligestillingens fremskridt må ikke kastes over styr.

Ritzau har forud for præsentationen set et uddrag af børneudspillet fra Socialdemokratiet.

Her fremgår det, at forældre skal have mulighed for at gå et antal timer ned om ugen i en periode, mens de har små børn.

Udspillet indeholder fem principper for “Børnetid”. Det er partiets plan, at dette skal udvikles i en trepart med lønmodtagere og arbejdsgivere.

Ruslands luftforsvar har natten til lørdag nedskudt 283 ukrainske droner over en række russiske regioner.

Det meddeler Ruslands forsvarsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Hvis oplysningerne er korrekte, er der tale om et af de mest omfattende ukrainske droneangreb mod Rusland, siden krigen i Ukraine begyndte i 2022. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

To personer er blevet såret i droneangreb i regionen Saratov i det sydvestlige Rusland. Angrebene ramte flere huse, skriver guvernøren i Saratov, Roman Busargin, på beskedtjenesten Telegram.

Der er lørdag morgen ikke meldinger om andre tilskadekomne.

Omkring 90 droner blev skudt ned over regionen Rostov, som grænser op til det østlige Ukraine. Det skriver guvernøren i Rostov, Jurij Sljusar, på Telegram.

Derudover blev 27 droner, som havde kurs mod Ruslands hovedstad, Moskva, skudt ned af det russiske luftforsvar, meddeler Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin.

De resterende droner blev opfanget af det russiske luftforsvar over regionerne Brjansk, Smolensk, Kaluga, Belgorod, Voronesj, Volgograd, Tula, Rjazan, Kursk, Samara, republikken Tatarstan og den russisk-annekterede Krim-halvø.

Det fremgår ikke, hvor mange droner der ikke er blevet opfanget af det russiske luftforsvar. Det er også uklart, hvor mange steder der har været droneangreb.

Ukraine har jævnligt angrebet Rusland med droner siden den russiske invasion af Ukraine i 2022.

Mere end 500.000 har allerede tjekket deres årsopgørelse, siden Skattestyrelsen åbnede for adgangen fredag aften.

Det fortæller Ulrick Junge, der er underdirektør i Skattestyrelsen:

– I løbet af aftenen og natten er det gået rigtigt godt. Vi har haft mere end 500.000 borgere inde og tjekke deres årsopgørelse.

Ifølge Skattestyrelsen har der været 527.176 login frem til klokken 07.00 lørdag morgen.

De nøgletal, som Skattestyrelsen lørdag morgen har delt, viser, at ventetiden nåede op på over 200 minutter eller lidt mere end tre timer omkring klokken 23 fredag aften.

Lørdag morgen blev loginløsningen bag MitID ramt af problemer, som betød, at den blev ustabil.

Men omkring klokken 11 lørdag lyder det fra underdirektøren, at man er på den anden side af problemerne.

– Her til morgen har vi så i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen konstateret, at der har været lidt udfordringer med MitID. Og det er blevet løst, og vi er på den anden side, siger han.

Derfor har man kunnet skrue op for kapaciteten, så flere borgere kan logge ind.

Lørdag morgen blev brugere af Skats hjemmeside mødt med information om, at de ikke kunne logge ind med MitID. Lidt efter klokken 09 var systemet oppe igen, men ustabilt.

Skattestyrelsen åbner officielt først for adgangen til årsopgørelsen mandag.

Men i løbet af weekenden er årsopgørelsen åben i test. Det betyder, at der kan forekomme justeringer og rettelser.

– Vi har et forsigtighedsprincip. Men det går godt. Det går, som vi havde forventet. Det er også derfor, at vi trinvist har skruet op, lyder det fra Ulrick Junge.

I årsopgørelsen kan man se, om man skal have penge tilbage i skat, eller om man skal betale restskat.

Sidste år blev der udbetalt overskydende skat til 3,8 millioner borgere. De fik til sammen over 25 milliarder kroner, skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

– Vi er helt på det rene med, at der er rigtig mange, der er nysgerrige på, om det er et rødt eller grønt tal – altså om man skal betale penge tilbage i skat, eller om man er så heldig at få nogle penge udbetalt.

– Når man nu er derinde, så tjek lige de oplysninger, der ligger til grund for de her tal, lyder det fra underdirektøren.

Hvis en borger skal have penge tilbage, bliver de udbetalt til deres NemKonto fra den 24. april 2026.

Lørdag morgen har loginløsningen NemLog-In været ramt af problemer.

Men klokken 09.15 oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Ritzau, at løsningen virker igen.

Der arbejdes dog fortsat på at sikre stabil drift, lyder det.

NemLog-In er den it-løsning, som man bruger, når man skal logge ind med sit MitID.

Det kan eksempelvis være, hvis man vil læse sin digitale post eller tjekke sin årsopgørelse.

Fredag aften åbnede Skattestyrelsen for den tidlige adgang til at tjekke årsopgørelsen for 2025.

Lørdag sidder flere hundredetusinde borgere i kø for at se, om de skal have penge tilbage i skat eller ej.

Sidste år blev der udbetalt overskydende skat til 3,8 millioner borgere. De fik til sammen over 25 milliarder kroner, skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

FN’s generalsekretær, António Guterres, samarbejder aktivt med USA’s præsident, Donald Trump, om hans fredsråd, det såkaldte Board of Peace.

Det siger Guterres i et interview med mediet Politico.

Generalsekretæren hilser det velkomment, at Board of Peace har som mål at levere og skaffe midler til en genopbygningsplan, der skal genopbygge Gaza, lyder det.

Men han ser ser intet behov for Trumps fredsråd, efter at Gaza er genopbygget, siger han til Politico.

– Alt andet er nu et personligt projekt for præsident Trump, hvor han har fuld kontrol over det hele.

– Det er ikke den effektive måde at håndtere de dramatiske problemer, vi står over for nu. Vi er nødt til at være tydelige omkring international lov og tydelige omkring værdierne i FN-pagten. Det er helt essentielt i enhver fredsindsats, siger Guterres.

Han opfordrer videre til en afslutning på Irans reelle blokade af det strategiske knudepunkt Hormuzstrædet. Guterres antyder, at FN kan hjælpe med at beskytte strædet og være en del af planen for at deeskalere angrebene.

20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet, hvilket har fået oliepriserne til at eksplodere.

Israel og USA udførte koordinerede angreb på Iran den 28. februar. Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt.

Guterres siger videre til Politico, at han ikke har talt med Trump siden krigens begyndelse. Han har dog talt med andre i Trump-administrationen, men vil over for mediet ikke afsløre hvem.

Trump lancerede det særlige fredsråd ved Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i januar, hvor ledere fra omkring 20 lande skrev under på charteret.

Medlemslande skal ifølge Trump betale en milliard dollar, 6,3 milliarder kroner, inden for tre år for at forblive medlemmer af rådet.

Som de eneste EU-lande har Ungarn og Bulgarien tilkendegivet, at de planlægger at tilslutte sig Trumps fredsråd.

Rådet har indtil videre 27 medlemmer og ledes af Trump. Kritikere mener dog, at det er Trumps forsøg på at skabe en slags rival til FN.

EU-Kommissionen har opfordret sine medlemslande til at sænke deres mål for gaslagrene og ikke at haste med at genopfylde deres tømte gasreserver.

Det viser et brev fra EU’s energikommissær, Dan Jørgensen (S), som Financial Times har set.

Det sker som et forsøg på at dæmpe efterspørgslen af gas, efter at krigen i Iran har ramt leverandørerne og fået energipriserne til at eksplodere.

Dan Jørgensen skriver i brevet, at medlemslandene bør sænke målet for, hvornår gaslagrene er fyldte. Det bør være 80 procent af kapaciteten, lyder det ifølge Financial Times.

Det er 10 procentpoint under EU’s officielle mål. Målet om 90 procent fyldte gaslagre blev indført efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Sænkningen af målet bør ifølge Dan Jørgensen ske “så tidligt som muligt i fyldningssæsonen for at skabe sikkerhed og berolige aktører på markedet”, lyder det ifølge mediet.

Dan Jørgensen råder i brevet EU-landene til gradvist at begynde opfyldningen for at undgå det, han betegner som et ræs mod slutningen af sommeren. Han foreslår også at vente til 1. december med at nå målene for lagring.

Det er en måned senere end de mål, som EU indførte efter Ruslands invasion af Ukraine.

Efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar, er energipriserne skudt i vejret.

Det skyldes, at Iran har indført en de facto blokade i Hormuzstrædet, der ligger mellem Iran og Den Arabiske Halvø. 20 procent af verdens olie transporteres gennem strædet.

Dan Jørgensen skriver i brevet, at EU’s energiforsyning stadig er det, som han betegner som relativt beskyttet. Han opfordrer dog til et kollektivt svar på konflikten, men han uddyber ikke, hvilken type svar han mener.

Gaslagre dækker omkring 25 til 30 procent af Europas gasbehov i løbet af vinteren. De er et vigtigt redskab til at beskytte kontinentet mod et potentielt forsyningschok.

En 31-årig kvinde er i den amerikanske delstat Georgia blevet sigtet for drab, efter at hun tog abortmedicin og fødte et for tidligt født spædbarn, som døde efter omkring en time.

Det fremgår af rets- og anholdelsesdokumenter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kvinden, som hedder Alexis Moore, blev anholdt og fængslet af det lokale politi i amtet Camden i Georgia tidligere på måneden. Camden ligger nær grænsen til delstaten Florida.

I politiets rapport fremgår det ikke, hvor langt henne i graviditeten Moore var, men The Washington Post har skrevet, at hun var mellem 22 og 24 uger henne.

Hændelsen, som hun blev anholdt på baggrund af, fandt sted den 30. december.

Alexis Moore fødte på hospitalet en for tidligt født pige, som ifølge politiet havde alvorlige helbredsproblemer. Ifølge politiet havde kvinden desuden taget det ulovlige opioid oxycodon.

Spædbarnet overlevede i omkring en time.

I Georgia er næsten alle aborter ulovlige, når kvinden er længere end seks uger henne.

Efter at USA’s højesteret i 2022 omstødte den historiske “Roe v. Wade”-dom fra 1973, der sikrede fri abort i USA, har en række delstater indført forbud på området.

Mens også andre delstater har forsøgt at retsforfølge kvinder, der har fået foretaget en abort, er det sjældent, at de bliver sigtet for drab, skriver Reuters.

Det vil være op til anklagemyndigheden i delstaten at afgøre, om sagen skal føres videre.

Den 31-årige Moore er i forvejen mor til to børn. Hun tog lægemidlet misoprostol i sit hjem, hvorefter hun ifølge en politirapport oplevede voldsomme smerter.

Hun blev den 30. december derfor kørt på hospitalet, hvor hun fortalte personalet, at hun var gravid, og at hun havde taget 200 milligram misoprostol.

En af hendes pårørende fortalte senere til politiet, at Moore havde taget lægemidlet, fordi hun ikke ønskede endnu et barn.

Dana Sussman, som er vicepræsident i interesseorganisationen Pregnancy Justice, siger, at sagen ikke har hjemmel i loven.

Georgias abortlov “lægger ikke op til drabssigtelser mod en person, der får foretaget en abort”, siger hun i en erklæring.

– At sigte fru Moore for drab er grusomt og uretfærdigt.

Delstater, der har forbudt eller begrænset kvinders adgang til abort, har i deres søgsmål hidtil særligt fokuseret på udbyderne. Det gælder blandt andet læger, der ordinerer abortmedicin og sender den med posten.

Iran er klar til at lade japanske skibe passere gennem det strategisk vigtige Hormuzstræde.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araqchi, ifølge Reuters til det japanske nyhedsbureau Kyodo News.

Iran og Japan er begyndt at tale om en mulig åbning af strædet, siger Araqchi til Kyodo News i et telefoninterview.

Det fremgår ikke, hvornår det kan blive åbnet.

95 procent af Japans olieforsyninger kommer fra Mellemøsten. 90 procent af landets olie transporteres via strædet, skriver Reuters. Iran har de facto lukket strædet under krigen med USA og Israel.

Iran og Den Arabiske Halvø er adskilt af det 33 kilometer brede Hormuzstræde. En femtedel af al verdens olie transporteres gennem strædet. Nogle steder er strædet kun knap fire kilometer bredt.

Den tre uger lange krig og den efterfølgende stigning i oliepriserne har fået Japan og andre lande – heriblandt Danmark – til at frigive olie fra sine reserver.

Det skete efter en anmodning fra Det Internationale Energiagentur (IEA), som Danmark og 31 andre lande er medlem af. IEA vil have landene til at frigive 400 millioner tønder olie.

Danmark frigav tidligere på måneden 1.246.000 tønder olie fra sine reserver.

Japan var blandt de første seks lande, der torsdag erklærede sig klar til at hjælpe med at sikre sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Det skete efter flere dage, hvor USA’s præsident, Donald Trump, havde bedt sine allierede i Nato om hjælp til at åbne strædet.

Han fik nej fra mange, og tirsdag lød det fra præsidenten, at USA alligevel ikke havde brug for Nato-landenes hjælp.

Danmark tilsluttede sig indsatsen fredag, og dermed har i alt 20 lande meldt sig klar til at sikre ruten.

Det er fire år siden, at IEA senest besluttede at frigive olie fra reserven. Beslutningen i 2022 blev truffet, efter at Rusland havde invaderet Ukraine, hvilket fik energipriserne til at stige voldsomt.

Oliereserverne blev frigivet for at holde oliepriserne nede.

Samlet har IEA ifølge avisen The Guardian 1,2 milliarder tønder olie i reserve. Hertil kommer omkring 600 millioner tønder, som industrien råder over.

Myndigheder på Hawaii har fredag beordret omkring 4000 personer, der bor tæt på en dæmning på øen Oahu, til øjeblikkeligt at forlade deres hjem.

Det sker, efter at voldsom regn har ramt området, skriver nyhedsbureauet AFP natten til lørdag dansk tid.

Den 100 år gamle dæmning, der hedder Wahiawa, ligger nordligt på Oahu, som er Hawaiis tredjestørste ø. Her ligger også delstatens hovedstad, Honolulu.

Dæmningen er “i umiddelbar risiko for sammenbrud”, siger det lokale agentur for katastrofehåndtering.

Der er tale om potentielt livstruende oversvømmelser i områderne nær dæmningen, lyder det videre.

– Forlad området nu.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skriver, at mudret vand fra de kraftige regnskyl har oversvømmet flere gader. Samtidig er huse blevet revet op fra deres fundament, og biler er blevet revet med strømmen.

Der er ifølge AP ikke umiddelbart nogen meldinger om personer, som er kommet til skade. Både fra luften og til vands er der dog beredskab, som leder efter folk, der kan være blevet fanget i oversvømmelserne.

På et pressemøde fredag eftermiddag sagde Rick Blagiardi, som er borgmester i Honolulu, at en række hjem – muligvis hundredvis – er blevet beskadiget.

Myndighederne har dog endnu ikke det fulde overblik, sagde han.

Ifølge AP er i alt omkring 5500 personer underlagt evakueringsordrer.