Seneste nyheder

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.

Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.

Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.

PostNord oplyser, at man ikke ved, præcis hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 110.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Kolbe, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

– Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex’ hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

Carlos Alcaraz har for første gang i karrieren vundet grand slam-turneringen Australian Open.

Det skete søndag med en sejr på 2-6, 6-2, 6-3, 7-5 over Novak Djokovic.

Det var første gang, at Alcaraz havde nået finalen i Australian Open, og den tog han i første hug.

Dermed er den spanske verdensetter oppe på syv grand slam-titler i karrieren. Samtidig blev 22-årige Alcaraz den yngste nogensinde til at have vundet alle fire grand slam-turneringer.

En kaskelothval, der lørdag eftermiddag blev observeret i Ålbæk Bugt nær Skagen, er død.

Det oplyser Naturstyrelsen efter en besigtigelse af den 13,7 meter lange hval.

– En kaskelothval er en stor hval, og det er bestemt ikke noget, vi ser hver dag, siger chef for Naturstyrelsen Vendsyssel Jesper Blom Hansen.

Det er uvist, hvorfor hvalen er død. Men Naturstyrelsen arbejder sammen med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg på en plan for at bjærge hvalen.

Det vil gøre det muligt at obducere hvalen, så forskere kan blive klogere på en mulig dødsårsag.

– Det er absolut ikke nogen let opgave. Den er virkelig tung, så der skal store maskiner til at bjærge den, siger Jesper Blom Hansen.

Senest en kaskelothval strandede ved danske kyster, var i 2016. Det var på Fanø, og også dengang var hvalen død, da den blev fundet.

Charlotte Bie Thøstesen er naturhistorisk fagchef på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Hun bekræfter, at man arbejder på en plan for bjærgning af den strandede kaskelothval.

Når der af og til sker strandinger ved danske kyster, kan det hænge sammen med, at hvalerne er kommet på afveje.

– Kaskelotter holder blandt andet til ved Azorerne, og de unge hanner trækker op til Norge for at finde føde.

– Når de så skal tilbage til hunnerne og ungerne, ser vi nogle gange, at de forvilder sig ind i Nordsøen og ikke kan komme ud igen. Og så ser vi strandinger, siger Charlotte Bie Thøstesen.

Kaskelothvalen er verdens største tandhval – en hvaltype, der er kendetegnet ved at have tænder.

Kaskelotter kan dykke ned til 3000 meters dybde og være neddykkede i op til to timer.

De finder føde ved hjælp af kraftige lydbølger, der udsendes fra hvalens hoved. Lydene er så kraftige, at de kan lamme eller dræbe byttedyrene, fremgår det af Dansk Pattedyratlas.

Kaskelotter lever overvejende af blæksprutter, men i mindre grad også stimefisk, fremgår det.

Efter en eksplosionsagtig brand i Odense er politiet begyndt at modtage oplysninger fra borgere, og de vil indgå i efterforskningen.

Det siger en talsmand for Fyns Politi til Ritzau søndag formiddag.

En person kom lettere til skade ved eksplosionsbranden i en beboelsesejendom i Korsløkkeparken.

I alt blev 11 personer evakueret.

Alarmen lød cirka klokken 02.30. Vinduer fra fire lejligheder blev ødelagt, og også dele af murværket i beboelsesejendommen blev beskadiget.

Ammunitionsryddere fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og andre har deltaget i indsatsen i den efterfølgende indsats.

I en appel til borgerne om hjælp til at opklare sagen har politiet bedt om at få fotos, videoer og andre oplysninger, som kan være relevante.

Og det ønske er der blevet lyttet til, lyder meldingen søndag formiddag.

– Vi har fået noget at gå efter, siger kommunikationsrådgiver Mads Boel fra Fyns Politi.

Endnu er ingen anholdt.

En af beboerne i området har til TV 2 Fyn fortalt om et orange lys og et brag.

Kystmissilbatterier, som har til formål at beskytte det danske farvand, bliver placeret ved Flådestation Korsør.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Desuden placeres et skib, der skal bruges til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur, på Flådestation Frederikshavn.

Det er partierne i forsvarsforligskredsen, som er alle partier bortset fra Enhedslisten, Alternativet og Borgernes Parti, der er blevet enige om placeringerne. Det sker på baggrund af forsvarschefens militærfaglige anbefaling, skriver Forsvarsministeriet.

Hvad gælder beskyttelsen af det danske farvand, så handler det blandt andet om at holde øje med Østersøen, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– En kerneopgave for Forsvaret er at opretholde kontrol og handlefrihed i de danske farvande, som udgør adgangsvejene til Østersøen. Med et nyt kystmissilforsvar vil vi øge Forsvarets kampkraft betragteligt på dette felt. Placeringen i Korsør sikrer en hurtig opbygning af kapaciteten, siger Troels Lund Poulsen.

Det nye kystmissilsystem er af typen Naval Strike Missile Coastal Defence System.

De norskproducerede missiler er fra selskabet Kongsberg. Der er tale om et missil, som har en rækkevidde på op til 100 sømil. Det svarer til godt 185 kilometer.

Leveringen af de første kystmissilbatterier forventes påbegyndt i 2026.

Valget af Flådestation Frederikshavn til at huse det skib, som skal bruges til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur, sker, fordi Flådestation Frederikshavn er “logistisk klar til skibet og dermed lever op til kravene om hastig opbygning”.

– Med anskaffelsen af et skib til overvågning under vandet og på havbunden styrkes Forsvarets evne til at overvåge og beskytte den undersøiske infrastruktur, som Danmark er afhængig af.

– Det er et område, hvor truslerne løbende udvikler sig, og hvor vi skal kunne reagere hurtigt og selvstændigt, siger Troels Lund Poulsen.

Skibet er købt hos danske Navigare Capital Partners A/S. Det skal konkret anvendes som platform til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur. Der er tale om et civilt skib, som tidligere har været anvendt til service af vindmølleparker. Derfor skal der laves “mindre tilpasninger”, før skibet kan tages i brug til de nye opgaver. Skibet ventes leveret i slutningen af 2026.

Forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard er tilfreds med begge placeringer.

– Kystmissilkapaciteten styrker Forsvarets evne til effektivt at imødegå trusler i de danske farvande og øger den samlede kampkraft og afskrækkelsesevne.

– Placeringen af kystmissilforsvaret i Korsør og kapaciteten til kritisk undersøisk infrastruktur ved Flådestation Frederikshavn giver Forsvaret gode betingelser for hurtigt at opbygge og indsætte kapaciteten, siger forsvarschefen.

145 militante separatister er blevet dræbt i Pakistan, i døgnene efter at oprørere stod bag koordinerede angreb på tværs af provinsen Baluchistan.

Det oplyser provinsregeringens leder søndag ifølge Reuters, mens myndigheder fortsat bekæmper oprørerne.

Baluchistan har i årtier været præget af oprørere, men de aktuelle voldshændelser er blandt dem med flest dræbte i mange år.

Provinslederen Sarfaraz Bugti siger, at dødstallet omfatter militante, der blev dræbt i razziaer fredag og lørdag. Yderligere militante er blevet dræbt i operationer, som fortsat er i gang, siger han.

Imens er 17 pakistanske embedsfolk blevet dræbt, mens også 31 civile har mistet livet.

Baluchistan i det sydvestlige Pakistan er den fattigste og arealmæssigt største region i landet. Men den er også rig på naturressourcer.

Blandt de mest aktive grupper i Baluchistan er den militante separatistbevægelse Baluchistans Befrielseshær (BLA), der i 2019 blev udpeget som en terrorgruppe af USA.

BLA har taget skylden for de seneste angreb og siger, at den har igangsat operationen “Herof” eller “Sort Storm”. De pakistanske sikkerhedsstyrker har været mål for angrebene, siger BLA.

Reuters

På elbilsfronten er 2026 kommet godt fra start.

Fire ud af fem nye personbiler, der blev indregistreret i januar 2026, kørte nemlig på el.

Det skriver brancheorganisationen for blandt andet bilproducenter og bilimportører Mobility Denmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.

I januar blev der indregistreret 12.803 nye personbiler. Af dem var 10.618 nye elbiler.

Den høje andel af elbiler er blandt andet et resultat af, at ellers planlagte afgiftsstigninger på elbiler, som skulle være trådt i kraft ved årsskiftet, blev udskudt som en del af finanslovsaftalen for 2026.

Fredag skrev Mobility Denmark desuden, at antallet af elbiler har oversteget antallet af rene dieselbiler i Danmark.

Der var i alt 2.907.018 personbiler i Danmark per 29. januar 2026.

555.347 af dem kører på el, mens 554.505 af dem er dieselbiler, viser tallene fra Mobility Denmark.

Ifølge Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, er det “ganske enkelt blevet mere almindeligt at have en elbil end en dieselbil”.

– Udviklingen i Danmark er virkelig bemærkelsesværdig, og danskerne har gennem længere tid vist, at de er klar til at udskifte ældre løsninger med grønnere alternativer, udtaler han i en pressemeddelelse.

Benzinbiler er dog stadig den mest udbredte biltype. Dem er der 1.540.500 af i Danmark, hvilket svarer til lige knap 53 procent.

Mads Rørvig kalder det “afgørende”, at udviklingen med omstilling til elbiler fortsat understøttes.

Derfor venter Mobility Denmark også spændt på, hvad en nyligt nedsat arbejdsgruppe på området når frem til.

Med aftalen om finansloven for 2026 blev regeringen og De Konservative nemlig enige om at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på modeller for at omlægge beskatningen på biler.

De skal blandt andet opstille konkrete modeller for en permanent afskaffelse af registreringsafgift for elbiler.

Ekspertgruppen skal fremlægge deres arbejde senest i andet halvår af 2026.

Brøndby har forstærket truppen med kantspilleren Mayckel Lahdo på en lejeaftale for resten af sæsonen. Det oplyser Brøndby søndag på sin hjemmeside.

Den 23-årige svensker er hentet i hollandske AZ Alkmaar, og Brøndby har sikret sig en købsoption på spilleren.

Brøndbys fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, kan sagtens se Mayckel Lahdo få en længere aftale, hvis det går godt i foråret.

– At tilknytte Mayckel giver os fleksibilitet på kanterne og stor intensitet i begge retninger. Han kommer til klubben på en fordelagtig aftale, der indeholder en købsoption.

– Aftalen giver os muligheden for at få det bedste ud af hinanden på kort sigt, men åbner også for et længerevarende forhold, hvis foråret forløber, som vi håber, siger Schmedes til klubbens hjemmeside.

I efteråret var Mayckel Lahdo, der kan spille kant i begge sider, udlejet til franske Nantes, men nu rykker han videre til dansk fodbold.

– Mayckel er en kantspiller med fart, intensitet og mod i sit spil. Han kan udfordre en-mod-en og skabe tempo i vores offensiv, og det er præcis nogle af de kvaliteter, vi har haft et klart ønske om at tilføre truppen, siger Schmedes.

Mayckel Lahdo er noteret for 98 kampe og 14 mål for AZ Alkmaar på tværs af turneringer. I Nantes blev det kun til otte kampe og et enkelt mål i efteråret.

– Jeg er meget spændt på at spille for klubbens fans, som jeg har hørt meget godt om. Jeg har hørt, at når stadion er fuldt, er det vildt her. Det ser jeg virkelig frem til at opleve som spiller.

– Jeg er en hurtig og eksplosiv spiller, som er god i en-mod-en-situationer. Jeg kan lide at skabe farlige situationer offensivt, og det håber jeg også, at jeg kan for Brøndby, siger Mayckel Lahdo.

Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB’s tog.

Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.

Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.

Det svarer til en stigning på 8,2 procent.

Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.

Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB’s fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.

– Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

I sommeren 2024 varslede DSB, at man fra januar 2025 ville sætte billetpriserne på rejser over Storebælt ned med 3,7 procent.

Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.

DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.

I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.

Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.

Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.

I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.

Skal man udenfor søndag, kan det være en idé at huske hue, handsker og halstørklæde.

Temperaturen er nede omkring to til seks frostgrader, men det føles i virkeligheden endnu koldere.

Den følte temperatur er nogle steder i landet helt nede på minus 16 grader.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på det sociale medie X.

Den bidende kulde skyldes en kombination af lave temperaturer og hård vind.

Det forklarer Lars Henriksen, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

– Termometeret måler mellem to og seks graders frost, men på grund af vinden føles det i virkeligheden langt koldere, siger han.

Det føles særligt koldt i den sydøstlige del af Danmark, fortæller meteorologen.

Den lavest målte temperatur på kuldeindekset, altså den følte temperatur, er i Gedser, hvor det føles som minus 16 grader.

Den højeste følte temperatur er målt i Skagen, hvor temperaturen føles som minus 10 grader.

Og man kan godt vænne sig til det kolde vintervejr.

Kulden vil nemlig fortsætte i den kommende uge, siger Lars Henriksen.

– Det tegner til, at det fortsætter med det kolde, vinterlige vejr. Der kan også komme en eller to snebyger i løbet af ugen. Det holder vi øje med de næste par dage.

DMI skriver på sin hjemmeside, at der især i Jylland kan falde sne af og til.

Det kan allerede ske mandag, hvor der nogle steder også vil være risiko for snefygning.

Tirsdag vil der dog være tørt og perioder med nogen eller en del sol. Temperaturen vil ligge omkring en og fem graders frost.

Januar har i år været præget af kølige temperaturer, ligesom der er faldet sne mange steder rundtomkring i landet.

Der er søndag foretaget en begrænset åbning af Rafah-overgangen for borgere i Gaza for første gang i næsten et år.

Det oplyser Cogat, som er den israelske myndighed, der koordinerer Israels aktiviteter i de palæstinensiske områder, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er en “indledende pilotfase”, som søndag er begyndt, melder Cogat og siger, at der aktuelt er “indledende forberedelser med det mål at øge paratheden til grænseovergangens fulde drift”.

Borgere vil først få mulighed for at krydse overgangen, når forberedelserne er færdige, oplyser myndigheden.

Åbningen er et led i en våbenhvileaftale mellem Israel og den militante palæstinensiske gruppe Hamas.

Rafah-overgangen er en vigtig grænseovergang for civile og nødhjælp mellem Gazastriben og Egypten.

Men den har udover en kortvarig og begrænset åbning tidligt i 2025 været lukket, siden israelske styrker tog kontrol over den i maj 2024.

Tre kilder siger, at en større åbning er ventet mandag.

Kilderne siger videre, at der endnu ikke er lavet en aftale om, hvor mange palæstinensere der vil få lov til at komme ind og ud af Gaza i forbindelse med den begrænsede genåbning.

200 patienter venter på godkendelse til at komme ud af Gazastriben, når overgangen bliver åbnet, siger en person i Gazas sundhedsministerium til AFP. Senere venter yderligere tusindvis på at komme ud af Gaza til behandling i Egypten, oplyser sundhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet dpa.

Trods aftalen om våbenhvilen meldes der fortsat om dræbte i Gaza.

Lokale myndigheder sagde lørdag, at der var over 30 dræbte i israelske luftangreb. Det var brud på våbenhvilen, der havde fået det israelske militær til at udføre flere angreb som gengæld, sagde Israel.

Borgere, der vil ind og ud af Gaza, skal godkendes i samarbejde med Egypten – og der skal også en israelsk sikkerhedsgodkendelse til samt en screening foretaget af en EU-mission.

Genåbningen, som søndag skulle være i gang, sker, efter at Israels militær mandag erklærede, at der ikke var flere israelske gidsler i Gaza, da liget af det sidste gidsel var blevet hentet.

Det var politibetjenten Ran Gvili. Ifølge militæret døde han den 7. oktober 2023, hvorefter hans døde krop blev taget med ind i Gaza.

Frigivelsen af alle gidsler – både levende og jordiske rester – har været et hovedfokus i den første del af den amerikanske våbenhvileplan for Gaza.

Genåbningen af Rafah-overgangen skal efter planen gøre det muligt for et teknokratisk organ bestående af 15 personer at komme ind i Gaza. Her skal det føre tilsyn med den daglige regeringsførelse. Medlemmerne ventes dog ikke at komme ind i Gaza søndag.

I spidsen for organet står Ali Shaath, som har haft flere poster i den palæstinensiske selvstyremyndighed.

Et såkaldt fredsråd – Board of Peace – skal så føre tilsyn med det teknokratiske organ. I spidsen for fredsrådet står USA’s præsident, Donald Trump.

Foreløbig har begrænset nødhjælp fået lov at komme ind i Gaza via grænseovergange til Israel, skriver dpa.

AFP

Efter en voldsom eksplosion i en beboelsesejendom i Odense anbefaler politiet utrygge borgere at ringe til Offerrådgivningen.

Det er budskabet søndag klokken 8.30 – cirka seks timer efter de første anmeldelser om eksplosionsbranden i Korsløkkeparken.

Fyns Politi skriver, at man har “stor forståelse for, at selve eksplosionsbranden og de mange udrykningskøretøjer virker utrygt, men vi gentager, at der ikke er fare for borgerne”.

Mennesker, der er blevet nervøse, kan ringe til Offerrådgivningen på telefon 116 006, lyder anbefalingen fra ordensmagten.

11 personer blev evakueret, oplyser politiet til Ritzau.

Vinduer i fire lejligheder er ødelagt, har TV 2 rapporteret, og også murværket er beskadiget.

I øvrigt behandler Retten i Odense for tiden en straffesag om et potentielt meget alvorligt angreb på en ejendom på Nyborgvej i december 2023.

Den fire kilo tunge bombe blev dog ikke bragt til sprængning, men fire mænd er tidligere dømt, og tiltalen mod yderligere tre ventes afgjort 19. februar.

I et opslag på Facebook nævner borgmester Peter Rahbæk Juel (S) et opgør mellem kriminelle grupper som en mulig forklaring.

– Hvis der ligger en målrettet kriminel handling bag, som Fyns Politi mistænker, så ligner det umiddelbart endnu et led i rækken af voldelige opgør mellem de kriminelle klaner med indvandrerbaggrund.

Han skriver videre om “klanernes totale ligegyldighed over for andre mennesker”.

Den danske sprinter Tobias Lund Andresen (Decathlon) løb med sejren, da årets første endagsløb på World Tour-niveau, Cadel Evans Great Ocean Road Race, natten til søndag dansk tid blev afviklet i Australien.

Sprinteren fra Taastrup tog løbssejren i en massesprint, der blev åbnet af britiske Matthew Brennan, der måtte tage til takke med en andenplads.

– Jeg havde et ønske om at åbne sprinten tidligt, og det er præcis, hvad vi (holdet, red.) gjorde, siger den danske sprinter umiddelbart efter løbet i et interview med den australske tv-station SBS.

23-årige Tobias Lund Andresen har haft en stærk start på sæsonen. Det er således under to uger siden, at han vandt 1. etape af årets første World Tour-løb, Tour Down Under.

Sidenhen blev det til to andenpladser og en enkelt tredjeplads på løbets øvrige etaper, ligesom Andresen vandt løbets blå pointtrøje.

Cadel Evans Great Ocean Road Race køres omkring den australske by Geelong nær Melbourne.

Rytterne cykler blandt andet på landevejen Great Ocean Road, som er kendt for et meget malerisk kystlandskab.

Den schweiziske landevejsmester Mauro Schmid vandt det australske endagsløb sidste år.

Der er allerede afviklet en række løb i cykelsæsonen 2025, men Cadel Evans Great Ocean Road Race er årets første endagsløb på cyklingens øverste niveau, World Touren.

Næste endagsløb på World Tour-niveau er belgiske Omloop het Nieuwsblad, der køres lørdag den 28. februar.

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.

Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.

– Vi er fortsat massivt til stede ved Korsløkkeparken i forbindelse med eksplosionsbrand. Der er ikke fare for andre i området, men vi har evakueret beboerne i opgangen, oplyser Fyns Politi omkring klokken 05.30 søndag morgen.

– Vi mistænker en kriminel handling og vil være til stede en rum tid endnu, lyder det videre.

Politiet er i gang med efterforskningen på stedet.

Borgere, der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med branden, opfordres til at henvende sig til Fyns Politi, som gerne vil se både videoer, billeder eller overvågning fra stedet.

Ekstra Bladet skriver, at både politi, brandvæsen og ambulancer er massivt til stede. Det samme er Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) og Beredskabsstyrelsen, skriver TV 2 og DR.

Mediet har billeder af vinduer i en lejlighed i en opgang, som er blæst ud og ødelagt. Ifølge Ekstra Bladet er der også skader på selve bygningen.

TV 2 har en journalist på stedet. Han fortæller, at vinduer er ødelagt i fire lejligheder.

– Det drejer sig om lejligheder på hver side af en opgang på første og anden sal. Hele murværket ved en lejlighed er også ødelagt, siger TV 2’s journalist på stedet.

Politiet oplyser til DR, at mellem 20 og 40 beboere er blevet evakueret. De er alle genhuset.

Laura Dogu, der er leder for USA’s diplomatiske mission i Venezuela, er lørdag ankommet til Caracas, der er hovedstad i det sydamerikanske land.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg er netop ankommet i Venezuela. Mit hold og jeg er klar til at arbejde, skriver Dogu i et opslag på den amerikanske ambassade i Venezuelas konto på det sociale medie X.

Dogu blev sidste uge udnævnt til amerikansk chargé d’affaires i Venezuela. Hun har tidligere været amerikansk ambassadør i Nicaragua og Honduras.

USA lukkede sin ambassade i Venezuela i 2019.

I manglen på en amerikansk ambassadør er Dogu som chargé d’affaires den øverste leder af USA’s diplomatiske mission i det sydamerikanske land.

I Caracas blev Dogu modtaget af Venezuelas udenrigsminister, Yvan Gil.

Gil skriver i en udtalelse på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge Reuters, at formålet med den amerikanske chargé d’affaires’ besøg er at “udarbejde en køreplan for spørgsmål af bilateral interesse” og løse eksisterende overensstemmelser gennem diplomati.

USA havde ifølge Reuters på forhånd sendt en delegation til Caracas for at tage et kig på ambassaden, der stort set har stået tom de seneste seks år.

Da den amerikanske ambassade i Caracas blev lukket i 2019, skete det kort efter, at USA og flere andre vestlige lande havde fordømt Venezuelas daværende præsident, Nicolas Maduro.

Maduro blev afsat den 3. januar i år, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA. Her afventer de en retssag for narkorelaterede forbrydelser. Maduro har nægtet sig skyldig.

Delcy Rodríguez, som var Maduros vicepræsident, er sidenhen blevet indsat som Venezuelas fungerende præsident.

Hun har i de seneste fire uger hurtigt gennemført en række reformer, der er faldet i god jord i USA.

Hun har blandt andet været med til at gennemføre en ny lov, der afslutter årtiers stram statslig kontrol med Venezuelas kæmpe oliereserver og åbner op for private investeringer.

USA’s præsident, Donald Trump, har støttet Rodríguez på betingelse af, at hun følger den amerikanske præsidents dagsorden.

Føderale betjente må under ingen omstændigheder blande sig i demonstrationer i byer, der er ledet af Demokraterne.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

De nye ordrer er givet til Kristi Noem, der er øverste chef for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS).

Immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti hører begge under DHS.

Betjente fra de to myndigheder har i januar dræbt to amerikanske statsborgere i Minneapolis, hvis borgmester er fra Demokraterne.

Drabene har udløst omfattende demonstrationer i flere byer.

– Jeg har instrueret ministeren for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, om, at vi under ingen omstændigheder vil deltage i forskellige dårligt ledede demokratiske byer i forbindelse med deres protester og/eller optøjer, medmindre og indtil de beder os om hjælp, skriver Trump på Truth Social.

Præsidentens nye ordre lægger umiddelbart op til, at de føderale betjente skal undgå konfrontationer med demonstranter på gaden og under razziaer.

Men ICE og grænsepolitiet skal ikke holde sig tilbage, når det gælder om at beskytte føderale bygninger, lyder det fra Trump.

– Jeg har instrueret ICE og/eller grænsepatruljen i at være meget hårdhændede i denne beskyttelse af den føderale regerings ejendom, skriver Trump.

– Der vil ikke blive spyttet i ansigtet på vores betjente, der vil ikke blive slået eller sparket til forlygterne på vores biler, og der vil ikke blive kastet sten eller murbrokker mod vores køretøjer eller mod vores patriotiske krigere. Hvis det sker, vil disse personer lide en tilsvarende eller større konsekvens.

Tusindvis af demonstranter gik fredag på gaden i Minneapolis og andre amerikanske byer for at kræve tilbagetrækning af ICE fra delstaten Minnesota efter drabene på to amerikanske statsborgere.

Trump-administrationen havde sendt 3000 føderale betjente til Minneapolis-området som led i en indsats mod illegal indvandring, og mange er endt i konfrontationer med demonstranter og aktivister.

Den 7. januar blev den 37-årige amerikaner Renée Good skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

I sidste weekend blev den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti dræbt på gaden af skud affyret af betjente fra grænsepolitiet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger lørdag, at Iran er i gang med at forhandle med USA efter længere tids spændinger mellem de to lande.

– Iran taler med os, og vi må se, om vi kan gøre noget – ellers må vi se, hvad der sker. Vi har en stor flåde på vej derud, siger Trump til Fox News ifølge nyhedsbureauet AFP.

– De forhandler, tilføjer Trump.

Trump har truet med at gribe militært ind i Iran, efter at tusindvis af demonstranter er blevet dræbt under protester mod præstestyret i landet.

Den amerikanske præsident siger, at USA’s allierede i Mellemøsten ikke bliver informeret om planer om eventuelle angreb mod Iran af sikkerhedshensyn.

– Altså, vi kan ikke fortælle dem planen. Hvis jeg fortalte dem planen, ville det næsten være lige så slemt som at fortælle dig planen – faktisk kunne det være værre, siger han i interviewet med Fox News ifølge AFP.

USA har på det seneste oprustet i regionen og har sendt hangarskibet USS “Abraham Lincoln” nær Irans kyst.

Det har skabt spekulationer om, hvorvidt USA forbereder en større aktion i Iran.

Da Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, blev taget til fange i en storstilet amerikanske militæraktion i begyndelsen af januar, skete det netop efter måneders militær oprustning fra amerikanerne ud for Venezuelas kyst.

Donald Trump ønsker, at Iran kommer kommer til forhandlingsbordet omkring en atomaftale.

En dommer har givet ordre til, at en femårig dreng, der i øjeblikket tilbageholdes af de amerikanske immigrationsmyndigheder, skal løslades.

Det fremgår lørdag af en kendelse fra Fred Biery, der er dommer i den amerikanske delstat Texas, hvor drengen og hans far i øjeblikket tilbageholdes i et detentionscenter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Løsladelsen skal ske senest på tirsdag, fremgår det af kendelsen.

Femårige Liam Conejo Ramos og hans far, Adrian Conejo Arias, der er asylansøgere fra Ecuador, blev i sidste uge tilbageholdt af den amerikanske immigrationsmyndighed ICE i en forstad til Minneapolis i delstaten Minnesota.

Billeder af den femårige dreng iført blå kaninhue og en Spiderman-rygsæk, som en sortklædt ICE-betjent holder fast i, blev efterfølgende delt flittigt på sociale medier.

– Sagen har sin oprindelse i regeringens dårligt gennemtænkte og inkompetente forfølgelse af daglige udvisningskvoter, tilsyneladende selv om det kræver, at børn traumatiseres, skriver Biery.

Biery afsagde tidligere denne uge en kendelse, der satte et midlertidig stopper for, at drengen kan udvises af USA.

Naboer til drengens familie og forstanderen for den skole, hvor Liam Conejo Ramos gik i børnehave, har sagt, at ICE-betjente i forbindelse med tilbageholdelsen brugte den femårige dreng til at forsøge at lokke de mennesker, der opholdt sig i familiens hus, udenfor.

Fra det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed lyder det, at drengens far flygtede til fods og efterlod drengen i en tændt bil i familiens indkørsel.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration hævder, at Adrian Conejo Arias kom ulovligt ind i USA i 2024.

Familiens advokat siger modsat, at faren venter på behandlingen af en ansøgning om asyl, hvilket giver ham lovligt ophold i landet.

Minneapolis, hvor den femårige dreng blev tilbageholdt, er i øjeblikket centrum for en anspændt situation omkring den amerikanske føderale regerings igangværende indsats mod immigration.

I januar skød og dræbte føderale betjente fra grænsepolitiet og ICE to gange amerikanske statsborgere i byen.

Hospitalsdramaet “Det andet offer” er kåret til Årets Danske Spillefilm ved Robert Prisen 2026, som blev afholdt i Tivoli Hotel & Congress Center i København lørdag aften.

“Det andet offer” udspiller sig på en neurologisk afdeling, hvor en læge på en hektisk vagt foretager et fejlskøn, der får fatale følger.

“Det andet offer” er instrueret af spillefilmsdebutanten Zinnini Elkington, som kunne fejre debuten med en Robert for Årets Instruktør og fik endnu en til samlingen for manuskriptet til filmen.

Özlem Saglanmak modtog en Robert for sin rolle som lægen i filmen.

Trine Dyrholm var nomineret for sin rolle som mor til den patient, filmen centrerer sig om. Men fik den ikke.

Hun fik dog alligevel en Robert-pris hjem i kategorien, da hun også var nomineret for sin birolle i “Pigen med nålen”, som hun også vandt statuetten for.

Selv om “Det andet offer” blev Årets Danske Spillefilm, var det dog “Pigen med nålen”, som modtog flest Robert-priser. Især i de tekniske kategorier.

Foruden statuetten til Trine Dyrholm var der også en skuespil-pris til Besir Zeciri.

Ud over fejringen af dansk film blev også de bedste serier hyldet og hædret.

Den danske Netflix-serie “Legenden” blev den mest sete serie på streaminggiganten i uge 44 med 11,3 millioner afspilninger, og blandt seerne var også medlemmer af Danmarks Filmakademi. For de belønnede Clara Dessau, Afshin Firouzi og Maria Cordsen med en Robert-pris hver for henholdsvis Årets Kvindelige Hovedrolle, årets mandlige ditto og Årets Kvindelige Birolle.

Alle tre genoptager også deres respektive roller i seriens anden sæson, som Netflix annoncerede for få dage siden.

Årets Mandlige Birolle i tv-kategorien gik til Jan Linnebjerg for DR-dramaet “Generationer”. Skuespilleren, som også kunne fejre sin 66-års fødselsdag lørdag aften, var rørt til tårer over at have fået en chance efter at have været forbundet med – og bundet til – Pyrus-rollen i årtier.

– Jeg blev taget imod fordomsfrit og kærligt. Det bedste er at være tilbage i mit elskede fag og få lov til at arbejde, sagde han i sin takketale.

Det blev ikke “Legenden”, men den anden danske Netflix-serie “Reservatet”, som snuppede titlen som Årets Tv-serie.

Der var også en Robert-pris til “Klovn”. Efter ti sæsoner kunne Casper Christensen og Frank Hvam se deres serie modtage statuette i kategorien Årets Korte Tv-serie.

Det er Danmarks Filmakademi, som står bag Robert Prisen.

Det er medlemmerne, som stemmer om, hvilke film, serier og fagfolk, der skal nomineres til Robert Prisen, ligesom at de i sidste ende stemmer om, hvem der modtager statuetterne.

Akademiet udgøres af flere end 3300 medlemmer, der alle arbejder professionelt i film- og tv-branchen.

Tv-serien “Min klasse i Grønland” har lørdag aften modtaget en Robert-pris i kategorien Årets Kortfilm: Dokumentar.

Holdet, der var på scenen for at modtage statuetten, sender en varm tanke til de grønlandske børn i en tid, hvor USA’s præsident Donald Trump adskillige gange har ytret ønske om at erhverve øen.

– De står igennem en meget, meget hård og voldsom periode. Og det er noget, der vil fylde i dem meget, meget længe. De fortjener vores opbakning og omsorg, lyder det fra scenen i Tivoli Hotel & Congress Center i København.

Holdet sendte også en tak til Danmarks Filmakademi, som står bag Robert Prisen.

Gennem mere end et år har den prisvindende instruktør Ulla Søe fulgt 5.A på Mathias Storch Skolen i Ilulissat i Grønland.

“Min klasse i Grønland” skildrer venskaber og fællesskaber, og kameraet følger blandt andet børnene til hundeslædeløb, kaffemik og julebasar.

Sideløbende har instruktøren også filmet de grønlandske børns venskabsklasse i Svendborg i Danmark.

I tillæg til dokumentarserien er der også blevet produceret undervisningsmateriale til skolernes mellemtrin. Det skal være med til at øge kendskabet til børn og unge i Grønland.

Det skulle give de unge seere mulighed for at lære noget om, hvor meget de har til fælles på tværs af rigsfællesskabet.

“Min klasse i Grønland” havde premiere i DR’s Ramasjang-univers 27. januar 2025 – det var samtidig med, at Trump endnu en gang gentog sit ønske om kontrol over Grønland af hensyn til sikkerhedssituationen.