Seneste nyheder

En ulv var natten til onsdag på spil ved en ejendom nær Egtved i Sydjylland, hvor en pony for 14 dage siden blev dræbt i et ulveangreb.

Onsdag morgen fandt hesteejeren endnu en gang et af sine dyr dræbt og delvist fortæret.

– Der er jo ingen tvivl om, at det er en ulv, sagde ejeren, Anna Marie Dahl, tidligere onsdag til DR.

Naturstyrelsen bekræfter onsdag eftermiddag, at ponyen blev dræbt af en ulv. Det sker efter en besigtigelse foretaget af styrelsens ulvekonsulenter.

Vurderingen er foretaget ud fra “kraftige bid på både baglår og strube og tandmærker på kadaveret”.

– Desuden er der fundet poteaftryk på stedet, som vurderes at kunne stamme fra ulv, skriver Naturstyrelsen i en e-mail til Ritzau.

Også for 14 dage siden var en ulv på spil.

Det var ligeledes konklusionen ud fra tandmærkerne på den dræbte pony og poteaftryk på stedet.

Ejerne af ponyerne flyttede efter det første angreb ponyerne tættere på huset, men det afskrækkede tilsyneladende ikke ulven.

Et nyt angreb mod den samme flok heste overrasker ikke ulveekspert og professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet Peter Sunde.

Hvis man tidligere har haft et angreb i besætningen, er der øget risiko for, at ulven vender tilbage, sagde han tidligere onsdag til DR.

Anna Marie Dahl oplyser ifølge mediet, at der ikke er ulvesikret hegn omkring hestefolden.

Det er et strømførende hegn, der er designet til at gøre det svært for ulven at trænge ind i folden.

Et ulvesikret hegn er dog ingen garanti mod ulveangreb. Hvis en ulv angriber bag et fungerende ulvesikret hegn, kan ulven blive udpeget som en problemulv, der må skydes.

Viceformand i organisationen Landbrug & Fødevarer Anders Kjær mener, at angrebene mod to ponyer i samme besætning vidner om en “bekymrende udvikling”.

– Vi har inden for kort tid set flere angreb på heste og hunde, samt en mand, der blev fulgt af en flok på seks ulve og måtte fyre varselsskud for at skræmme dem væk.

– Der er behov for handling for at give borgere og dyr i ulveområderne trygheden tilbage, siger Anders Kjær i en skriftlig kommentar.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar til sagen fra fungerende minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).

Den svenske kong Carl Gustaf blev overrasket, da dronning Margrethe abdicerede.

Det fortæller han i et interview med det svenske medie SVT i forbindelse med sin 80-års fødselsdag.

Han tilføjer, at han ikke havde anet, at den danske dronning ville træde tilbage.

– Jeg tror, at hun følte, at det var hårdt for hende.

Adspurgt om, hvorvidt en konge eller en dronning kan gå på pension, svarer kongen, at “det siges jo, at man ikke gør det”.

– Det hører til embedet, at man bliver så længe, man orker og har et godt helbred, siger han.

Selv understreger kong Carl Gustaf, at han ikke har nogen planer om pension.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er blevet erklæret rask, efter at han 4. april blev opereret akut i øjet efter en alvorlig nethindeløsning.

Det skriver han onsdag på Facebook.

– Uvisheden og frygten for at miste synet har naturligvis været en voldsom oplevelse. Siden operationen har jeg holdt mig i ro og passet godt på helbredet, og heldigvis har det virket.

– Alle mine tests ser gode ud, og derfor har lægerne nu givet grønt lys til, at jeg kan vende tilbage til arbejdet på Christiansborg, siger Troels Lund Poulsen, der sender en tak til blandt andet personalet på Glostrup Hospital.

Øjenoperationen satte Troels Lund Poulsen ud af spillet i forhold til at være fysisk til stede ved de igangværende regeringsforhandlinger hos fungerende statsminister og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S), som Venstre også kun sporadisk har været en del af.

Venstre har dog ikke meldt sig ud af regeringsforhandlingerne, men Mette Frederiksen forhandler i øjeblikket med Moderaterne, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet om at danne en centrum-venstre-regering.

Onsdag morgen mødte Moderaterne med formand og fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen op til regeringsforhandlinger på Marienborg.

Det var netop Lars Løkke Rasmussen, der krævede, at Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative tilbage i regeringsforhandlingerne.

Det har foreløbig ikke kastet noget frugtbart af sig, og De Konservatives formand, Mona Juul, har sagt, at hun ikke regner med at blive inviteret til flere forhandlingsmøder.

Troels Lund Poulsen sagde, da resultatet af folketingsvalget 24. marts var kendt, at han så to “oplagte muligheder” for Venstre.

Den ene var at afsøge muligheden for at danne en “blå midterregering”, og den anden var at gå i opposition.

Venstre fik blot 10,1 procent af stemmerne ved valget, hvilket var det dårligste resultat nogensinde for partiet ved et folketingsvalg.

Den konservative formand, Mona Juul, er glad for at have Venstre-formanden tilbage.

– I en tid, hvor dansk økonomi virkelig har brug for et ordentligt skud reformvitaminer, er det afgørende, at vi står sammen i den gode gamle V-K-akse, skriver hun på X.

Det er kun lidt over en måned siden, at journalist og mellemøstkorrespondent Jotam Confino fik domstolenes ord for, at han var offer for bagvaskelse og æreskrænkende påstande. Nu er han selv dømt i en lignende sag.

Retten på Frederiksberg har onsdag idømt Jotam Confino tre dagbøder á 1000 kroner for i et opslag på Facebook at have krænket debattør Fathi El-Abeds ære.

I opslaget, der blev postet den 5. oktober 2025, skrev Confino:

– Hvis man gerne vil pisse på ofrene for 7. oktober, så inviterer man terrorsympatisøren Fathi El-Abed ind i studiet for årsdagen på den største massakre på jøder siden Anden Verdenskrig.

Jotam Confino henviser til Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober 2023, hvor hundredvis af civile blev dræbt og taget som gidsler. 1200 blev dræbt den dag.

Det er ordet “terrorsympatisør”, der er centralt i sagen, som Fathi El-Abed, der er formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, anlagde allerede få uger efter opslaget.

Det fremgår af dommen, at Jotam Confino, der blandt andet arbejder som mellemøstkorrespondent for B.T., i forbindelse med sagen har forklaret, at hans opslag var en reaktion på tidligere opslag fra Fathi El-Abed.

Jotam Confino har i Københavns Byret både vundet en sag mod debattør Asmaa Abdol-Hamid og en sag mod komiker Omar Marzouk, som begge drejede sig om ytringer på sociale medier.

Confino har forklaret i retten, at El-Abed efter hans opfattelse også har delt injurierende opslag, men han har valgt ikke at anlægge sag mod ham også.

I dommens præmisser er der en vis anerkendelse at spore fra dommer Dan Bjerring, som i forbindelse med sin udmåling af straffen til Confino har lagt vægt på debattens karakter. Blandt andet:

– At en betydelig del af de ytringer, der er fremsat i det offentlige rum om angrebet den 7. oktober 2023, bærer præg af at være drevet af de store følelser – herunder af afmagt – som mere end 80 års brutal konflikt mellem Israel og Palæstina har givet grobund for, lyder det i dommen.

Dommeren lægger også vægt på, at ytringerne – både i denne sag og generelt – bærer præg af at være “hastige, spontane reaktioner, der ikke altid fremstår lige velovervejede eller gennemarbejdede”, lyder dommerens begrundelse.

Ud over bøden er Jotam Confino dømt til at betale en godtgørelse til Fathi El-Abed på 10.000 kroner. Han skal desuden betale El-Abeds advokatomkostninger på 25.000 kroner og en retsafgift på 750 kroner.

Jotam Confino har mulighed for at anke dommen til Østre Landsret.

Endnu en mand er onsdag blevet varetægtsfængslet af Retten i Odense i en sag om et blodigt overfald i bandemiljøet.

Der er tale om en 19-årig mand, der i øvrigt også sigtes for at have forsøgt at videreføre den forbudte bande Loyal To Familia, LTF.

Det oplyser senioranklager Daniel Dokkedahl fra Fyns Politi

Knivoverfaldet skete natten mellem 13. og 14. februar. En BMW blev påkørt i Odense, og flere personer i bilen blev overfaldet med kniv.

Det ene af ofrene blev stukket hele 13 gange, og umiddelbart har politiet vurderet, at der var tale om forsøg på drab.

I forvejen er syv andre fængslet, heraf den ene in absentia. Det skete i et grundlovsforhør 8. april.

11 personer har takket nej til at modtage den såkaldte fødevarecheck, som bliver udbetalt til over to millioner danskere fra maj.

Det oplyser Udbetaling Danmark, som står for at udbetale fødevarechecken, til B.T.

Checken bliver automatisk udbetalt i maj og juni i år.

Det var i begyndelsen af året, at SVM-regeringen, SF og Enhedslisten blev enige om en aftale, så bestemte borgere, der i særlig grad er ramt af højere fødevarepriser, kan se frem til at modtage en skattefri check på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

Checken, som ikke nødvendigvis skal bruges på mad i øvrigt, blev hastebehandlet i Folketinget og stemt igennem 26. februar, hvorefter daværende statsminister Mette Frederiksen (S) kort efter udskrev folketingsvalg.

Det fandt sted 24. marts, og der er endnu ikke dannet en ny regering. Status er i øjeblikket, at Mette Frederiksen er kongelig undersøger og forhandlingsleder. Hun forhandler primært med Moderaterne og partierne i rød blok.

Det er muligt at tilbagebetale pengene fra checken, efter at man har fået udbetalt pengene, men ikke ønsker at beholde dem.

Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til checken. Den er målrettet børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse, lærlinge og udeboende SU-modtagere.

Men den er blevet kritiseret heftigt af andre partier og diverse organisationer. Blandt andet for at ramme for bredt og for at give penge til de “forkerte” personer.

Checken tilgår for eksempel mennesker, som har meget stående på bankkontoen i forvejen, lyder det blandt andet fra de kritiske røster.

To jødiske mænd er onsdag blevet overfaldet med kniv i bydelen Golders Green i den britiske hovedstad, London.

Det skriver Londons borgmester, Sadiq Khan, på det sociale medie X.

– Der har været et forfærdeligt angreb på to jødiske London-borgere i Golders Green. Politiet har foretaget en anholdelse, skriver han.

Politiet oplyser, at den anholdte er en 45-årig mand, som mistænkes for drabsforsøg, skriver Reuters.

Mændene er ifølge det britiske medie BBC’s oplysninger alvorligt sårede. Deres tilstand er dog stabil, oplyser politiet.

Storbritanniens politi erklærer onsdag eftermiddag overfaldet for en terrorhændelse.

Det oplyser Laurence Taylor, der er leder af landets antiterrorpoliti, under et pressemøde, skriver BBC.

Han tilføjer desuden, at politiet arbejder sammen med sikkerhedstjenester for at få et fuldt overblik over episoden, herunder om det jødiske miljø “bevidst” var målet for overfaldet.

Ofrene blev i første omgang behandlet af den jødiske ambulancetjeneste Hatzola og er siden bragt til hospitalet.

Hatzola har den seneste tid været omtalt i medierne, fordi der i marts blev sat ild til flere af tjenestens ambulancer, som var parkeret netop i Golders Green.

Et øjenvidne fortæller til BBC, at den ene mand blev stukket ned foran nogle forretninger på Golders Green Road, mens den anden blev overfaldet på en sidegade uden for en synagoge.

Den formodede gerningsmand blev først pågrebet af vagter fra den frivillige jødiske patruljetjeneste Shomrim, inden politiet anholdt ham, skriver Shomrim på X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Londons borgmester takker både de frivillige vagter og politiet.

– Jeg vil gerne takke alle beredskabstjenester og de heltemodige frivillige fra Hatzola og Shomrim for deres hurtige udrykning til denne frygtelige hændelse.

– Londons jødiske samfund har været mål for en række chokerende antisemitiske angreb. Der må overhovedet ikke gøres plads til antisemitisme i samfundet. Politiet har øget sin synlige tilstedeværelse i området, skriver han.

Foruden ildspåsættelserne på Hatzolas ambulancer og knivangrebene på de to jødiske mænd i Golders Green har der den seneste tid været flere forsøg på brandangreb rettet mod synagoger i London.

Fra talerstolen i Underhuset siger den britiske premierminister, Keir Starmer, ifølge Reuters, at overfaldene i Golders Green “er dybt foruroligende”.

– Det er dybt foruroligende for alle i dette hus.

– Der er nu en politiefterforskning, og jeg tror, at vi alle er nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at bidrage til denne efterforskning og være fuldstændig tydelige omkring, at vi er fast besluttede på at håndtere enhver af disse forbrydelser, som vi har set alt for meget til på det seneste, siger Starmer.

Den hårdt prøvede fodboldlandsholdsspiller Andreas Christensen kan efterhånden ane lyset for enden af tunnelen.

Efter flere måneders pause er han nemlig vendt tilbage på træningsbanen i den spanske storklub FC Barcelona.

Det fremgår af klubbens hjemmeside og et opslag på klubbens X-profil.

Andreas Christensen har siden december siddet ude med et delvist overrevet korsbånd, og det kostede ham blandt andet deltagelse i Danmarks afgørende VM-kvalifikationskampe i marts, hvor det som bekendt endte med en fiasko.

Barcelona meddeler intet om, hvornår cheftræner Hansi Flick har mulighed for at benytte sig af den danske forsvarsspiller i kamp.

Andreas Christensens karriere har helt generelt været præget af mange og langvarige skader.

Problemer med den ene læg betød for eksempel, at han gik glip af stort set hele sidste sæson, hvor han kun var på banen i fem ligakampe.

I denne sæson har han indtil videre optrådt i 17 kampe på tværs af turneringer. Kun fire gange har han været i Barcelonas startopstilling.

Andreas Christensen var ikke den eneste, der onsdag gjorde comeback på træningsbanen. Også den stærke angriber Raphinha var tilbage efter at have været ude i en måneds tid.

De to kokke Jesper Koch og Jakob Mielcke stopper som dommere i Viaplay-madprogrammet “Masterchef”.

Det skriver Viaplay i en pressemeddelelse ifølge B.T.

Koch og Mielcke har været dommere i henholdsvis 13 og 12 år. Den seneste sæson er netop blevet sendt på Viaplay. Her har de dannet dommertrio med kokken Dak Wichangoen.

– Det har været et særligt privilegium at få lov at være en del af danskernes hverdag – og at være inviteret ind i stuerne fire aftener om ugen gennem så mange år, siger Jakob Mielcke i meddelelsen.

I “Masterchef” dyster amatører i madlavning. Programmet blev sendt første gang på TV3 i 2011.

Jesper Koch og Jakob Mielcke er dog ikke færdige med at tone frem på skærmen.

Senere på året får de to kokke et fælles rejseprogram. Her skal “gastronomi, kultur og lokale råvarer være omdrejningspunktet”, lyder det i meddelelsen.

Det er op til Region Hovedstaden at finde ud af, om man vil iværksætte tiltag for eventuelt at fremme togsikkerheden efter en togulykke på Gribskovbanen i sidste uge.

Det oplyser fungerende transportminister Thomas Danielsen (V) i en mail, som Ritzau har set, til det nyvalgte folketingsmedlem Michael Nedersøe (DF).

Nedersøe har stillet den fungerende minister en række spørgsmål – blandt andet hvor mange togstrækninger, der kan være sårbare over for lignende hændelser.

– Det vil være op til regionen om og såfremt hvilke tiltag og eller investeringer, de vil gøre, skriver Danielsen i mailen, hvor han ikke direkte svarer på hvert af Nedersøes spørgsmål.

Han understreger, at hverken statens tog eller jernbane var involveret i ulykken.

To tog kolliderede torsdag morgen sidste uge på togstrækningen mellem Hillerød og Kagerup ved Isterødvejen i Nordsjælland. Fem personer blev meldt i kritisk tilstand efter ulykken, men er sidenhen erklæret uden for livsfare.

Det har fået flere til at stille spørgsmål til sikkerheden på strækningen – heriblandt også Nedersøe.

Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt. Der skal først foretages en række undersøgelser af blandt andet Havarikommissionen.

Michael Nedersøe mener, at det er ansvarsfralæggelse af ministeren at henvise til regionen.

– Hvis ikke engang fungerende transportminister kan tage ansvar for det og svare på ganske simple spørgsmål for at få sat en proces i gang for at højne sikkerheden, hvorfor er der så brug for en fungerende transportminister, siger han.

Fungerende transportminister Thomas Danielsen har ingen kommentar og henviser til, at der for øjeblikket er forhandlinger om en ny regering.

Chefredaktør Mads Brügger og to journalister på mediet Frihedsbrevet nægter sig skyldige i en sag, hvor de er under anklage for at have brudt et navneforbud.

Det oplyser advokat Vibeke Borberg, som repræsenterer Brügger og de to journalister, der i den kommende uge skal forsvare sig mod anklagerne i Københavns Byret.

Sagen drejer sig om fire artikler bragt på Frihedsbrevet.dk i august og september 2022. Artiklerne handler om en daværende direktør for et krisecenter på Sydsjælland og hendes økonomiske dispositioner i forbindelse med driften.

I marts sidste år rejste anklagemyndigheden tiltale mod Mads Brügger og journalisterne, og nu er sagen så blevet berammet til forhandling i retten. I den forbindelse har Ritzau fået aktindsigt i anklageskriftet.

Vibeke Borberg oplyser, at hendes klienter nægter sig skyldige og forlanger frifindelse.

– Der verserede ikke nogen straffesag på det tidspunkt, hvor Frihedsbrevet bragte sine artikler. Der var nedlagt et navneforbud, men der var ikke rejst nogen sigtelse, lyder det fra Vibeke Borberg.

Direktøren blev i februar 2023 tiltalt for en række forhold om bedrageri og mandatsvig, men allerede den 30. november 2021 nedlagde Retten i Næstved et navneforbud i sagen.

Et navneforbud er et forbud mod i forbindelse med en straffesag at gengive navn, stilling eller andre oplysninger, som kan føre til identifikation af en person med relation til sagen.

Og ifølge Vibeke Borberg var hendes klienter udmærket bekendt med, at der var et sådant navneforbud, da artiklerne, hvor centerdirektørens navn nævnes, blev bragt. Men navneforbuddet er efter hendes opfattelse ikke overtrådt.

– Fordi de (artiklerne, red.) handler ikke om efterforskningen eller straffesagen, men er baseret på helt selvstændig research, der handler om, hvordan den her person har drevet sine selskaber, lyder det fra advokaten.

I anklageskriftet, hvor anklagemyndigheden konkret beskriver, hvordan navneforbuddet skulle være blevet brudt, nævnes en række oplysninger fra artiklerne.

Fælles for oplysningerne er, at de identificerer centerdirektøren “som mistænkt i sagen”, lyder det i anklageskriftet.

Selve straffesagen mod direktøren for krisecenteret blev i marts afgjort i Østre Landsret. Her blev hun frifundet for alle anklager.

I første omgang blev hun ved Retten i Næstved frifundet for de fleste af de forhold, der var rejst tiltale for. Men hun blev idømt et halvt års betinget fængsel i et forhold om mandatsvig, men blev altså også frifundet for den del i landsretten.

Sagen mod Mads Brügger og de to journalister behandles 6. maj i Københavns Byret. Han mener, at Frihedsbrevet var i god tro.

– Da vi publicerer, var vi bestemt af den overbevisning, at vi var på den sikre side. Det, vi skrev om, vedrørte slet ikke den sag, som navneforbuddet omfattede, siger han.

– Vores journalister bliver vejledt af en dommer, som siger, at så længe I ikke nævner den sag, kan I roligt publicere. Det er derfor, vi publicerer, siger chefredaktøren.

I øvrigt kritiserer han, at sagen kommer for retten, næsten fire år efter at artiklerne blev udgivet.

Straffen for at bryde et navneforbud er i udgangspunktet 25.000 kroner for en journalist og 50.000 kroner for en redaktør i førstegangstilfælde.

Derudover kan retten træffe afgørelse om, at der skal ske en godtgørelse for den krænkelse, som den, hvis navn uretmæssigt er blevet bragt, har været udsat for.

En libanesisk soldat og hans bror er onsdag blevet dræbt i et israelsk angreb på byen Bint Jbeil i det sydlige Libanon.

Det meddeler Libanons hær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Brødrene kom kørende på en motorcykel, da de blev ramt i angrebet.

De var på vej fra en militærpost, hvor soldaten var stationeret, til hans hjem.

Angrebet har fundet sted, selv om Libanon og Israel har indgået en aftale om en våbenhvile, som gælder indtil midten af maj.

Antallet af syddanske patienter, der får udskrevet smertestillende opioider på recept, er på to år faldet med 20 procent.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Opioider er ikke bare stærkt smertestillende, men også stærkt vanedannende.

Derfor har det de senere år været et fokus i sundhedsvæsenet at nedbringe brugen af midlerne.

I 2023 blev der i Region Syddanmark vedtaget en handleplan, som skulle nedbringe forbruget på både sygehuse og hos de praktiserende læger.

Nu viser tallene, at det går den rigtige vej, lyder det fra regionsrådsformand Bo Libergren (V).

– Det er meget positivt at se, at opioidforbruget er reduceret så markant.

– Vi skal tilbyde patienterne god og sikker smertebehandling, men undgå at de havner i unødige og langvarige forløb, hvor de risikerer bivirkninger og i yderste konsekvens afhængighed og misbrug, siger Bo Libergren.

Opioider kendes under navne som tramadol, fentanyl og oxycodon.

Midlerne er ifølge regionens meddelelse effektive til at dække smerter, der for eksempel opstår akut eller efter en operation.

I Region Syddanmark har et af målene været, at man i højere grad skal bruge morfin som førstevalg i stedet for opioider.

Hos de praktiserende læger i regionen er der ifølge meddelelsen sket et generelt fald inden for udskrivelse af opioider.

Regionen har blandt andet udbredt information om “rationelt forbrug af opioider” til de praktiserende læger og uddelt flyers om emnet til patienter.

– Vi har rykket os meget langt, og vi kan se, at kurverne bliver ved med at gå den rigtige vej, siger Bo Libergren.

Regionen vil fortsætte bestræbelserne på at holde brugen af opioider nede og “følge udviklingen tæt”, lyder det fra regionsrådsformanden.

Region Hovedstaden lancerede i maj sidste år en lignende plan for at nedbringe brugen af opioider på sygehuse og hos praktiserende læger.

Smitte med klamydia er faldet markant i Norge, hvor antallet af nye tilfælde i 2025 var det laveste i 20 år.

Det viser en opgørelse fra Folkehelseinstituttet – Norges svar på Sundhedsstyrelsen – skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Årsagen til faldet kendes ikke med sikkerhed, men overlæge Anne Olaug Olsen fra Folkehelseinstituttet formoder, at øget opmærksomhed på risikoen for klamydia og forebyggende arbejde har bidraget til udviklingen.

– Vi har ikke nogen sikker forklaring på nedgangen, men vi tror, at megen opmærksomhed og godt forebyggende arbejde har bidraget til dette, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun fortæller, at der er registreret et fald i antallet af smittetilfælde både for klamydia og for gonorré blandt de unge i Norge.

Klamydia er langt mere udbredt end gonorré på landsplan.

Sidste år blev der registreret 22.297 tilfælde af klamydia i Norge, mens der blev registreret 2864 tilfælde af gonorré.

I én bestemt gruppe er der dog sket en stigning i antallet af tilfælde af gonorré. Det drejer sig om mænd over 30 år, der har sex med mænd.

Hvad angår syfilis, som også overføres ved sex, har antallet af smittetilfælde de seneste par år været stabilt.

Sidste år blev der registreret 265 tilfælde af syfilis i Norge, hvilket gør sygdommen særdeles sjælden.

Antallet af tilfælde af klamydia, som er den mest udbredte sexsygdom i Norge, er også faldet i Danmark i de senere år.

Der findes ikke en offentlig tilgængelig opgørelse for 2025, men ifølge Statens Serum Instituts seneste opgørelse blev der registeret 29.946 smittetilfælde i 2024. Det var det laveste antal klamydiatilfælde i mindst ti år.

Der bor cirka 6 millioner mennesker i Danmark og 5,7 millioner i Norge.

Brug af kondom beskytter mod både klamydia, gonorré og syfilis.

Det er ved at være sidste udkald for de rockfans, der overvejer at tage på musikfestivalen Copenhell, der afvikles på Refshaleøen i København til sommer.

Festivalen melder onsdag, at samtlige firedagesbilletter nu er udsolgt, men at det fortsat er muligt at købe billetter, der gælder én af festivalens tre sidste dage.

– Vi er helt vildt taknemmelige for, at folk har taget så godt imod årets festival og vores musikprogram.

– At kunne melde udsolgt så tidligt vidner om, at rock- og metalkulturen står stærkere, end den har gjort i en årrække, siger festivalchef Jeppe Nissen.

Dette års festival foregår fra 24. til 27. juni, og Copenhell har allerede 75 bands på plads.

Listen af optrædende tæller blandt andet Iron Maiden, Volbeat og Alice Cooper.

Festivalen blev afholdt første gang i 2010 med to scener og 4000 gæster og er siden vokset, både hvad gælder antallet af bands og gæster, ligesom den nu varer fire dage mod tidligere to.

Den samler normalt over 50.000 deltagere fordelt over de fire dage.

Foruden de musikalske indslag omfatter programmet også Copenhell Con, hvor man kan nørde tegneserier, brætspil og film.

Copenhell har indtil videre papir på, at man til og med næste år kan benytte området på Refshaleøen, hvor skibsværftet Burmeister & Wain tidligere holdt til.

Arealet, der ejes af Refshaleøens Ejendomsselskab, er udset til på sigt at skulle rumme boliger og erhvervsbyggeri, men tidsplanen er endnu ikke fastlagt i detaljer.

Chancen for at overleve et hjertestop er mere end dobbelt så stor, når en tilstedeværende træder til med hjertemassage.

Det konkluderer forskere fra Syddansk Universitet på baggrund af et nyt landsdækkende studie baseret på 29.445 hjertestop i årene fra 2018 til 2023.

– Det vigtigste, vi ser, er, at det gør en stor forskel, om der er nogen til stede, som handler med det samme, siger professor og forskningsleder Søren Mikkelsen i en pressemeddelelse fra universitetet.

I studiet har forskerne undersøgt, hvem der gav den første genoplivning ved hjertestop, der skete uden for hospitalerne.

Her skelner de mellem tre grupper: Personer, der allerede var til stede ved hændelsen, såkaldte hjerteløbere eller andre akuthjælpere samt ambulancepersonale.

Forskerne kan se en markant større overlevelse hos de personer, der blev hjulpet af personer, der var til stede og øjeblikkeligt trådte til med hjertemassage.

Til gengæld kan forskerne ikke se forskel i overlevelsen mellem de patienter, der blev hjulpet af tililende hjerteløbere, og de patienter, hvor behandlingen først blev startet ved ambulancens ankomst.

– Vi kan altså ikke i vores data se en forskel på, om det er en hjerteløber eller en ambulanceredder, som starter genoplivningen.

– Men at vi ikke kan se en forskel, er ikke det samme som, at hjerteløbernes indsats ikke har en effekt. Vi kan bare ikke se det i det her studie, siger Søren Mikkelsen.

Det centrale i studiet er ifølge forskeren, at personer, der er til stede, når hjertestoppet sker, træder til med hjertemassage.

Derfor er det ifølge forskeren vigtigt at uddanne befolkningen til at kunne udføre hjælpen.

Man bør ifølge Søren Mikkelsen også fokusere på alarmcentralerne og deres evne til at guide folk, der er vidne til et hjertestop.

– Det tyder på, at det er, hvor hurtigt genoplivningen går i gang, der gør forskellen.

– Derfor kan der være et potentiale i at styrke både befolkningens handleevne og den telefoniske vejledning fra alarmcentralerne, siger Søren Mikkelsen.

Efter 17 år er Halime Oguz fortid i SF.

Hun har selv meldt sig ud af partiet, hvor hun har været folketingsmedlem og bestredet en række ordførerskaber.

Det skyldes blandt andet, at partiet efter hendes mening halter på en bestemt dagsorden.

Det siger hun i et interview med Berlingske, hvor hun sætter lidt flere ord på sin udmelding af partiet, som hun annoncerede mandag på Facebook.

Oguz peger på, at venstrefløjen ikke har været gode nok til at italesætte den “ikke særligt vellykkede” integration, kvindeundertrykkelse og kulturel uligestilling i nogle minoritetsmiljøer.

Hun uddyber, at Danmark er et lille land, som på nuværende tidspunkt er for opdelt.

Og hvis ikke venstrefløjen tør gå ind i den debat og finde svar, tabes debatten til den yderste højrefløj.

Hun savner en mere tydelig kritik af tingene fra venstrefløjen, og selv om hun roser SF og formand Pia Olsen Dyhr for at have rykket sig på dagsordenen, var det ikke nok.

– De ting, der fylder i SF, er også vigtige, men jeg synes, at man halter en lille smule på den her dagsorden, siger hun til Berlingske.

Sydkoreas tidligere præsident Yoon Suk-yeol er onsdag blevet idømt syv års fængsel for som præsident at have udnyttet sine sikkerhedsagenter til at forsøge at hindre sin egen anholdelse.

Dommen er afsagt af en appeldomstol i Seoul og er en skærpelse af en tidligere straf på fem års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den tiltalte forsøgte ikke kun at forhindre, at anklagernes anholdelsesbegæring blev opfyldt.

– Han gav også ulovlige instrukser til offentlige embedsfolk i præsidentens sikkerhedstjeneste, som er nationale, civile tjenestegørende, i et forsøg på at udnytte dem, som om de var private vagter, der skulle sørge for hans personlige beskyttelse, siger en dommer ved appeldomstolen.

Yoon Suk-yeol blev anholdt i januar 2025.

Det skete som følge af, at han i december 2024 havde indført en kortvarig undtagelsestilstand i Sydkorea.

65-årige Yoon Suk-yeol afsoner en livstidsdom for at have stået i spidsen for et oprør i forbindelse med, at han indførte undtagelsestilstanden.

Yoon begrundede undtagelsestilstanden med, at pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Oppositionen mente imidlertid, at den daværende præsident forsøgte at gribe magten for at styre landet i en mere autoritær retning.

Undtagelsestilstanden udløste massedemonstrationer, og der var meldinger om sammenstød mellem politi og demonstranter i Sydkorea.

Selv om Yoon Suk-yeol havde erklæret politiske aktiviteter ulovlige under undtagelsestilstanden, mødtes medlemmerne af parlamentet alligevel. Soldater forsøgte at trænge ind i parlamentet, og tv-billeder viste, at ansatte forsøgte at presse soldaterne ud med blandt andet brandslukkere.

I parlamentet stemte alle de tilstedeværende 190 medlemmer for at ophæve undtagelsestilstanden. Den varede under et halvt døgn.

JP/Politikens Hus strømliner sin organisation ved at samle seks kommercielle afdelinger i to salgsafdelinger.

Det skriver mediehuset i en pressemeddelelse.

Fremover skal indholdssalget samles på tværs af medierne Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken. Det samme skal annoncesalget.

Ændringen, der træder i kraft fra 1. august, betyder, at tre kommercielle direktørstillinger nedlægges.

Hensigten er blandt andet at styrke den digitale vækst.

Ifølge administrerende direktør Klaus Høeg-Hagensen får man ikke nok ud af sin størrelse og sine kompetencer i den nuværende organisation.

– Vi skal udnytte vores kommercielle styrker bedre på tværs, og jeg har store forventninger til de resultater, som vi kan skabe sammen i en ny organisering, siger han i meddelelsen.

– Den digitale vækst skal yderligere op i gear, så vi kan sikre vores digitale bæredygtighed.

I årsregnskabet for 2025 fremgik det, at JP/Politikens Hus omsatte for knap 4,2 milliarder kroner. Det var en fremgang på 54 millioner kroner fra året før.

Til gengæld steg udgifterne til driften.

Overskuddet efter skat endte på 81,8 millioner kroner sidste år, hvilket var godt 60 procent mindre end året før.

I regnskabet blev det forklaret med nogle ekstraordinære afskrivninger og fortsatte store investeringer i mediehusets “teknologiske fundament”.

Administrerende direktør Klaus Høeg-Hagensen siger i onsdagens meddelelse, at de organisatoriske ændringer er en “naturlig videreførelse af principperne bag fusionen og grundlæggelsen af vores virksomhed i 2003.

– Vi er grundlagt på princippet om, at det er gennem samarbejde og kommerciel styrke, at vi bedst understøtter vores titlers mulighed for at stå unikt og uafhængigt i markedet, siger han.

Bold.dk, Watch Medier, Monitormedier, Børneavisen og Finans er også en del af mediehuset.

EU-Kommissionen har foreløbigt fundet Metas Instagram og Facebook i strid med forordningen om digitale tjenester.

Det skyldes, at de to techgiganter ifølge EU-Kommissionen ikke lever op til “omhyggeligt at identificere, vurdere og afbøde” risikoen for, at mindreårige under 13 år får adgang til deres tjenester.

Det oplyser EU-kommissæren for teknologisk suverænitet, Henna Virkkunen, i en pressemeddelelse.

– Metas egne generelle betingelser angiver, at deres tjenester ikke er beregnet til mindreårige under 13 år.

– Vores foreløbige resultater viser dog, at Instagram og Facebook gør meget lidt for at forhindre børn under denne alder i at få adgang til deres tjenester, siger Henna Virkkunen.

Hun peger på, at børn ganske enkelt kan lyve om deres alder, når de opretter en profil på Facebook eller Instagram.

For der er ikke reelle tjek eller dokumentationskrav fra Facebook og Metas side, når man opretter en profil, siger Henna Virkkunen.

Dermed har forældre heller ikke mulighed for at stoppe deres børn i at oprette profiler.

Det betyder, at børn risikerer at blive udsat for indhold, som ikke er passende for deres alder, siger Henna Virkkunen.

De foreløbige resultater er ifølge EU-Kommissionen baseret på en “tilbundsgående undersøgelse”.

Den omfatter en analyse af Instagrams og Facebooks risikovurderingsrapporter, interne data og dokumenter samt platformenes svar på anmodninger om oplysninger.

Samtidig er EU-Kommissionen i arbejdet blevet støttet af civilsamfundsorganisationer og eksperter i beskyttelse af mindreårige.

Facebook og Instagram har nu mulighed for at svare på EU-Kommissionens konklusioner.

De to platforme kan også ændre deres praksis.

Sker det ikke, kan sagen ende med bøder.

Under alle omstændigheder skal Facebook og Instagram presses til at beskytte europæiske børn, siger Henna Virkkunen.

– Forordningen om digitale tjenester kræver, at platforme håndhæver deres egne regler.

– Vilkår og betingelser bør ikke blot være skriftlige erklæringer, men snarere grundlaget for konkrete foranstaltninger til beskyttelse af brugerne, herunder børn, siger Henna Virkkunen.

EU-Kommissionen har desuden klargjort teknikken bag en app, der på sigt skal kunne bruges til at bekræfte brugernes alder online i hele EU.

Appen kræver, at man bekræfter sin alder med sit pas eller nationale ID-kort.

Danmark er et blandt syv foregangslande, der først venter at tilpasse og udvikle appen til deres borgere.

Men det kommer til at tage tid at få alle 27 EU-lande med på den nye app.

Derfor er der ikke lagt op til, at eksempelvis Facebook og Instagram på kort sigt vil blive tvunget til at bruge den nye EU-app for at beskytte børn.

I stedet kræver EU-Kommissionen, at Facebook og Instagram selv styrker deres løsninger og kontrol for at beskytte børn.