Seneste nyheder

Hotellernes brancheorganisation, Horesta, har valgt at politianmelde en række virksomheder, som de mener, står bag ulovlige skyggehoteller.

Det skriver DR.

– Vi mener, at det er på tide at råbe vagt i gevær og rent faktisk at få sandheden frem i lyset og få dokumenteret, at der i blandt andet København drives skyggehoteller i direkte konkurrence med det etablerede hotelmarked, som overholder en masse regler og lovgivning og betaler moms, siger Jeppe Møller-Herskind, som er administrerende direktør i Horesta, til DR.

Korttidsudlejning dækker over, at man udlejer hele eller dele af sin bolig i en kortere periode.

Betegnelsen skyggehoteller dækker over en mistanke om, at boliger, som korttidsudlejes til for eksempel turister, kun bruges til det formål.

Det kan ske på tjenester som Booking.com og Airbnb.

Det er som udgangspunkt tilladt at udleje hele sin helårsbolig som korttidsudlejning via en udlejningsplatform i op til 70 dage om året.

Den enkelte kommune har dog mulighed for at hæve grænsen til 100 dage.

Men i byer som København er det af medier blevet beskrevet, at lejligheder i mange flere dage end det tilladte udlejes til turister.

Ifølge DR er det første gang, at Horesta vælger at politianmelde virksomheder for ulovlig udlejning.

DR skriver ikke, hvor mange virksomheder der konkret er tale om, ligesom de pågældende virksomheder er anonymiseret.

DR begrunder anonymiseringen med, at de kun er politianmeldt, og at domstolene derfor ikke har vurderet nogen af sagerne.

Ingen af de politianmeldte virksomheder har ønsket at stille op til interview med DR. Men flere ser frem til klare retningslinjer på området, lyder det.

Men ifølge Horesta mener man at kunne dokumentere, at over 150 lejligheder i Aarhus og København udlejes ulovligt.

En amerikansk appeldomstol har fredag aften amerikansk tid givet præsident Donald Trumps administration lov til at fortsætte opførelsen af en balsal til 400 millioner dollar – 2,6 milliarder kroner.

Balsalen skal efter planen opføres der, hvor Det Hvide Hus’ østfløj lå, inden den blev revet ned.

Domstolen har samtidig fastlagt et retsmøde, der skal finde sted i juni, hvor en kendelse fra en dommer i Washington D.C., som standsede projektet, skal gennemgås.

Fredagens kendelse kommer fra et panel bestående af tre dommere ved appeldomstolen i Washington D.C.

Med afgørelsen blokerer de midlertidigt for en afgørelse fra distriktsdommer Richard Leon, som har vurderet, at balsalsprojektet er i strid med loven, hvis ikke det bliver godkendt af Kongressen, og at byggeriet derfor skulle indstilles.

Ved retsmødet den 5. juni vil appeldomstolens dommere lade sig præsentere for argumenter for og imod byggeriet af balsalen, lyder det.

Dommerne har med fredagens afgørelse således ikke taget stilling til den egentlige sag om, hvorvidt Trump har beføjelser til at opføre balsalen.

Det er nonprofitorganisationen National Trust for Historic Preservation, som i december sidste år anlagde søgsmålet. Hverken organisationen eller Det Hvide Hus er umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om den seneste afgørelse.

Søgsmålet mod Trumps administration kom, efter at administrationen rev Det Hvide Hus’ østfløj ned for at gøre plads til balsalen.

Organisationen har argumenteret for, at der ikke var beføjelse til at nedrive den historiske bygning.

Administrationen har sagt, at projektet vil modernisere infrastrukturen ved Det Hvide Hus og styrke sikkerheden. Trump har understreget, at projektet udelukkende bliver finansieret af private donorer.

Præsidenten har også fremhævet balsalen som et varigt symbol på hans tid som præsident.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at afslutte den igangværende våbenhvile med Iran, medmindre der inden onsdag indgås en langsigtet aftale om at afslutte krigen.

Det siger han tidligt lørdag morgen dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

USA og Iran blev tirsdag i sidste uge enige om en våbenhvile på to uger. Aftalen står til at udløbe natten til onsdag.

– Måske vil jeg ikke forlænge den, men blokaden (på iranske havne, red.) vil fortsat stå ved magt.

– Så der er en blokade, og desværre vil vi være nødt til at begynde at smide med bomber igen, siger Trump.

Hundredvis af knoglerester er blevet fundet nær en sø i den mexicanske hovedstad, Mexico City.

Det melder myndigheder i landet og en gruppe af frivillige, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, inden at landet skal være vært for sommerens VM, der finder sted i USA, Canada og Mexico.

En gruppe af frivillige pårørende, som leder efter deres forsvundne familiemedlemmer, siger i en udtalelse, at fundene viser en frygtelig virkelighed.

Knogleresterne er billedet på det, familierne kalder en retsmedicinsk krise af uberegnelige dimensioner.

– Mens myndighederne vil have, at det her går ubemærket hen, ønsker familierne, at hele verden skal kende til den tragedie, der finder sted i landets hovedstad, lyder det i udtalelsen.

Knogleresterne er blevet fundet nær Chalco-søen i den østlige del af Mexico City.

Myndigheder i hovedstaden begyndte i sidste uge at lave opgravninger i området ved søbredden.

Anklagemyndigheden meddelte så mandag, at omkring 300 knoglefragmenter var blevet fundet. Knoglerne mentes at kunne tilhøre tre forskellige personer.

Fra den frivillige gruppe lyder det dog, at den har fundet flere end 1000 knoglefragmenter i og omkring området. Det skal blandt andet gælde områder, der ellers allerede var blevet undersøgt af efterforskere.

Mere end 480.000 mennesker er blevet dræbt, og yderligere 130.000 er forsvundet i Mexicos narkokonflikter siden 2006, hvor regeringen indsatte føderale styrker for at bekæmpe landets magtfulde karteller.

En FN-komité har kaldt landets udfordring med forsvundne personer for en “forbrydelse mod menneskeheden”. Den har sagt, at arbejdet med at finde jordiske rester er blevet hæmmet af “forsømmelse fra offentligt ansatte”.

Ved et møde med byens myndigheder fredag krævede de frivillige, at eftersøgningerne fortsætter uden afbrydelse, indtil området er fuldt undersøgt.

Både Mexico City og Guadalajara, som er en by i det vestlige Mexico, forbereder sig på at være værter for VM-kampe i juni.

Demonstranter i begge byer har kritiseret regeringens manglende efterforskning af sager med savnede personer.

USA’s præsident Donald Trumps administration har udstedt en midlertidig tilladelse, der gør det muligt for lande at købe sanktioneret russisk olie og petroleumsprodukter, der er strandet til søs.

Det fremgår af et dokument, som er blevet delt på det amerikanske finansministeriums hjemmeside.

Det sker i et forsøg på at kontrollere de globale energipriser, der er steget under krigen mod Iran.

Tilladelsen gælder køb af olie, der er blevet lastet på skibe frem til fredag. Den udløber 16. maj.

Dispensationen til køb af russisk olie er en forlængelse af en lignende tilladelse, der tidligere er blevet udstedt af finansministeriet. Den udløb den 11. april efter 30 dage.

Forlængelsen kommer, efter at finansminister Scott Bessent onsdag til journalister sagde, at USA ikke ville forlænge tilladelsen.

Tilladelsen betyder, at andre lande ikke møder amerikanske sanktioner, hvis de køber den russiske olie, der allerede er blevet lastet.

Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev har sagt, at den første tilladelse ville frigive 100 millioner tønder russisk råolie. Det svarer til næsten en hel dags global olieproduktion.

Selv om den midlertidige lempelse af sanktioner kan øge det globale olieudbud på kort sigt, har den første tilladelse ikke forhindret, at priserne er steget kraftigt på grund af den delvise lukning af Hormuz-strædet.

Før krigen blev omkring 20 procent af verdens olie og gas transporteret igennem strædet.

Dispensationerne kan ifølge Reuters desuden gøre Vestens bestræbelser på at afskære Rusland fra indtægter under krigen i Ukraine mere komplicerede.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt, at det ikke er tiden til at lempe sanktionerne mod Rusland.

Reuters

USA og Iran vil under enhver fredsaftale i fællesskab fjerne uran fra iranske atomanlæg, hvorefter materialet vil blive flyttet til amerikansk område.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP ved en begivenhed arrangeret af den konservative organisation Turning Point i Phoenix i den amerikanske delstat Arizona.

– Nogen spurgte, hvordan vi vil få fat på atomstøvet? Vi vil få fat på det ved at gå ind med en masse gravemaskiner sammen med Iran, siger Trump og tilføjer:

– Vi har brug for de største gravemaskiner, som du kan forestille dig.

– Men vi kommer til at gøre det sammen med Iran. Vi kommer til at få fat på det. Vi kommer til at tage det hjem til USA meget snart, siger præsidenten.

Udmeldingen fra den amerikanske præsident kommer, selv om Irans udenrigsministerium tidligere har sagt, at Irans lagre af beriget uran ikke vil blive flyttet.

Donald Trump sagde torsdag, at Iran havde indvilget i at udlevere sine lagre af beriget uran. Ifølge AFP skal præsidentens udtalelse lørdag betragtes som en uddybning af torsdagens udmelding.

Præsidenten fortæller ikke, hvordan den iranske uran vil blive transporteret til USA.

Trump har flere gange anvendt udtrykket “atomstøv” til at henvise til Irans lagre af beriget uran. Præsidenten har beskyldt Iran for at ville bruge sine lagre af beriget uran til at udvikle atomvåben.

Den amerikanske præsident har dog også anvendt udtrykket “atomstøv” til at henvise til nukleart materiale, der er tilbage efter amerikanske angreb i juni sidste år – og som skal graves op.

Forhandlere fra USA og Iran har de seneste uger forhandlet om en fredsaftale.

Donald Trump skrev fredag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, at der ikke er meget, der mangler, inden en fredsaftale mellem USA og Iran kan indgås.

– Denne proces bør gå meget hurtigt, da de fleste punkter allerede er forhandlet på plads, skrev den amerikanske præsident.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at hans administrations gennemgang af materiale om UFO’er har afsløret en række interessante dokumenter.

De første af dokumenterne ventes frigivet snart, lyder det videre fra præsidenten til en begivenhed arrangeret af den konservative organisation Turning Point USA.

– Vi fandt mange meget interessante dokumenter, må jeg sige, og de første vil blive frigivet meget, meget snart, så I kan gå ud og se, om det fænomen er korrekt.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcis hvilke dokumenter der ventes frigivet.

I februar beordrede Trump amerikanske myndigheder til at begynde at frigive regeringsdokumenter om UFO’er, uidentificerede unormale objekter – også kendt som UAP’er – og om muligt underjordisk liv.

Det skete på baggrund af stor interesse for området fra offentligheden, sagde præsidenten.

Trump beordrede gennemgangen, efter at han havde anklaget den tidligere præsident Barack Obama for at have afsløret klassificerede oplysninger, da Obama i en podcast sagde, at rumvæsner er virkelige.

Obama præciserede senere, at han ikke havde set nogen beviser for kontakt med underjordiske væsner under sin præsidentperiode. Han mener dog, at den statistiske sandsynlighed for liv uden for Jorden er høj – universets enorme størrelse taget i betragtning, lød det.

Trump har sagt, at han heller ikke har set beviser for rumvæsners eksistens.

Han ved ikke, om de er virkelige eller ej, sagde han i februar, da han af journalister blev spurgt om, hvorvidt han selv mener, at rumvæsner er virkelige.

I en rapport fra 2024 skrev USA’s forsvarsministerium, Pentagon, at der ikke findes nogen beviser for, at den amerikanske regering har stødt på rumvæsner.

De fleste UFO-observationer er i virkeligheden observationer af normale genstande, lød det.

Reuters

Iran vil lukke Hormuzstrædet for skibstrafik, såfremt USA fortsætter dets blokade af iranske havne.

Det skriver Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, natten til lørdag i et opslag på det sociale medie X.

– Med en fortsættelse af blokaden vil Hormuzstrædet ikke forblive åbent, skriver Qalibaf i opslaget.

Han tilføjer, at passage gennem strædet vil være betinget af tilladelse fra Iran.

Den iranske parlamentsformand har sammen med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, ledet den iranske delegation i fredsforhandlingerne med USA.

Det var Araghchi, der fredag eftermiddag meddelte, at Hormuzstrædet åbnes for kommerciel skibsfart.

Senere takkede USA’s præsident, Donald Trump, for genåbningen, men meddelte også, at den amerikanske flåde opretholder en blokade i strædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne.

– Hormuzstrædet er fuldstændigt åbent og klar til handel og fri gennemsejling, men flådens blokade vil fortsat være fuldt gældende, alene hvad angår Iran, indtil vores aftale med Iran er 100 procent gennemført, skrev Trump fredag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Han henviste tilsyneladende til en fredsaftale mellem Iran og USA, som landene har forhandlet om, men som endnu ikke er på plads.

Ifølge præsidenten er der ikke meget, der udestår, inden en fredsaftale mellem USA og Iran kan indgås.

– Denne proces bør gå meget hurtigt, da de fleste punkter allerede er forhandlet på plads, skrev den amerikanske præsident.

Hormuzstrædet har i store træk været lukket for civil skibstrafik, siden USA’s og Israels angreb på Iran 28. februar, der udløste en større krig i Mellemøsten.

Flere store rederier har fredag reageret med forsigtig optimisme på nyheden om, at Iran åbner for kommerciel skibstrafik i Hormuzstrædet.

Umiddelbart er åbningen en god nyhed for skibsfarten, men uklarheder om situationen og risiko for miner gør rederier og skibsejere tilbageholdende med at sende skibe gennem farvandet med det samme.

En mand i 30’erne er fredag aften blevet stukket i armen ved Vigerslev Vænge i Valby.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt.

– Han er blevet ramt i armen af det, som vi formoder er en kniv. Han er blevet bragt til hospitalet, hvor han modtager behandling, siger vagtchefen.

Hun tilføjer, at mandens skader ikke er livstruende.

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet fredag aften klokken 20.47.

Vagtchefen oplyser kort efter midnat, at politiet har afsluttet dets efterforskning på stedet.

Politiet kan endnu ikke oplyse nærmere om omstændighederne for knivstikkeriet.

Der er tidligt natten til lørdag ikke sket nogen anholdelser i sagen.

En politibil har fredag aften været involveret i en færdselsulykke i København.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt tidligt natten til lørdag.

Udover politibilen var også en anden bil involveret i ulykken.

Tre personer befandt sig i politibilen og to personer i den anden bil, da ulykken skete, fortæller vagtchefen.

Fire af dem er blevet bragt til hospitalet, hvor de bliver undersøgt.

– Der er umiddelbart ikke tale om nogen alvorlig tilskadekomst, siger Anette Ostenfeldt.

Ulykken er sket i krydset mellem Frederikssundvej og Hulgårdsvej. Politiet modtog en anmeldelse om ulykken fra den involverede patrulje klokken 21.59.

Politiet kan tidligt natten til lørdag oplyse, hvordan ulykken er sket. Vagtchefen kan heller ikke svare på, om politibilen kørte med udrykning.

Flere store rederier har fredag reageret med forsigtig optimisme på nyheden om, at Iran åbner for kommerciel skibstrafik i Hormuzstrædet.

Umiddelbart er åbningen en god nyhed for skibsfarten, men uklarheder om situationen og risiko for miner gør rederier og skibsejere tilbageholdende med at sende skibe gennem farvandet med det samme.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det danske rederi Mærsk skriver på sin hjemmeside, at sikkerheden for dets besætninger, skibe og gods fortsat er selskabets højeste prioritet.

– Siden konfliktens udbrud har vi fulgt retningslinjerne fra vores sikkerhedspartnere i regionen, og anbefalingen har hidtil været at undgå at sejle gennem Hormuzstrædet, skriver Mærsk.

En beslutning om at sejle gennem strædet igen vil være baseret på risikovurderinger og en nøje overvågning af situationen. Den seneste udvikling tages med i vurderingerne, lyder det.

Den internationale organisation Bimco, hvis medlemmer blandt andet er rederier, advarer mod at sejle gennem Hormuzstrædet.

– Status på minetruslerne er uklar, og Bimco mener, at shippingselskaber bør overveje at undgå området, siger danske Jakob Larsen, der er sikkerhedschef hos Bimco, ifølge Reuters.

Ifølge et notat fra USA’s flåde, som Reuters har set fredag, er der i dele af Hormuzstrædet ikke overblik over minefaren, og skibe bør derfor overveje at undgå at sejle i området, lyder det.

Det tyske rederi Hapag-Lloyd oplyser, at det arbejder på at få sine skibe gennem Hormuzstrædet så hurtigt som muligt, men påpeger samtidig, at der er flere uklarheder omkring situationen.

– Vores krisekomité er samlet og vil forsøge at besvare alle ubesvarede spørgsmål sammen med de relevante parter inden for de næste 24 til 36 timer, lyder det i en udtalelse fra Hapag-Lloyd.

Det var Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, der fredag eftermiddag meddelte, at Hormuzstrædet åbnes for kommerciel skibsfart.

Senere takkede USA’s præsident, Donald Trump, for genåbningen, men meddelte også, at den amerikanske flåde opretholder en blokade i strædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne.

Hormuzstrædet har i store træk været lukket for civil skibstrafik, siden USA’s og Israels angreb på Iran 28. februar, der udløste en større krig i Mellemøsten.

En koncert med den amerikanske rapper Kanye West, der skulle finde sted i Polen 19. juni, er blevet aflyst.

Det skriver direktøren for det stadion, hvor koncerten skulle afholdes, i et opslag på Facebook ifølge Reuters.

– Vi vil gerne informere jer om, at koncerten med Ye (Kanye West), der var planlagt 19. juni 2026 på Slaski Stadion, ikke finder sted af formelle og retslige grunde, skriver direktøren, Adam Strzyzewski.

Kanye West har siden 2021 officielt heddet Ye.

Direktøren begrunder ikke aflysningen, men Polens kulturminister udtrykte torsdag bekymring over den kommende koncert og det forhold, at Kanye West har givet udtryk for antisemitiske holdninger og har vist sympati for nazisme.

– I et land, der er præget af holocaust, kan vi ikke lade som om, at dette bare er underholdning, sagde Polens kulturminister, Marta Cienkowska.

Flere end tre millioner polske jøder blev dræbt af Nazityskland under Anden Verdenskrig. Alene i koncentrationslejren Auschwitz, som lå i det tyskbesatte Polen, blev 1,1 million mennesker dræbt. De fleste af dem var jøder.

Aflysningen i Polen kommer, to dage efter at Kanye West meddelte, at en koncert med ham i den sydfranske storby Marseilles var blevet udskudt på ubestemt tid, og efter at Kanye West er blevet nægtet indrejse i Storbritannien.

Rapperen skulle have optrådt på festivalen Wireless i London til sommer, men hans ansøgning om indrejse i Storbritannien blev tidligere i april afvist.

De britiske myndigheder begrundede afvisningen med, at Kanye Wests tilstedeværelse “ikke vil være til gavn for offentligheden”.

I maj 2025 udgav Kanye West et nummer med titlen “Heil Hitler”, og få måneder forinden reklamerede han for en T-shirt med et hagekors på sin hjemmeside.

Efterfølgende har han sagt, at han fortryder sin opførsel, som ifølge ham skyldes, at han er bipolar.

Nummeret “Heil Hitler” og sagen om T-shirten med hagekors førte til, at Australien sidste år nægtede Kanye West indrejse i landet.

Frankrig og Storbritannien skal stå i spidsen for en international mission, der skal beskytte skibe, som sejler gennem Hormuzstrædet.

Det siger den britiske premierminister, Keir Starmer, på et pressemøde i den franske hovedstad, Paris. Det skriver BBC og nyhedsbureauet AFP.

Missionen bliver iværksat, “så snart forholdene tillader det”, lyder det.

– Dette bliver fuldstændig fredeligt og defensivt som en mission, der skal sikre kommerciel sejlads og støtte minerydning, siger Starmer.

Fredag eftermiddag har Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, meddelt, at Hormuzstrædet åbnes for kommerciel skibstrafik.

Udmeldingen er kommet, samtidig med at en række europæiske stats- og regeringschefer har været samlet i Paris for at diskutere situationen omkring netop Hormuzstrædet.

Mødet blev ledet af Keir Starmer og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

På pressemødet siger Macron, at lukningen af Hormuzstrædet har haft “meget alvorlige konsekvenser for hele planeten og den globale økonomi”.

Han byder derfor den seneste udvikling velkommen.

– Diplomatiet bringer os fremad, siger den franske præsident.

Danmarks fungerende statsminister, Mette Frederiksen (S), deltog også i mødet. Hun skriver efterfølgende på det sociale medie X, at Danmark støtter op om arbejdet for at sikre fri sejlads gennem Hormuzstrædet.

– Tak til præsident Emmanuel Macron og premierminister Keir Starmer for et konstruktivt møde i dag med allierede og partnere.

– Danmark bakker stærkt op om bestræbelserne på at sikre fri sejlads i Hormuzstrædet og finde en varig løsning på konflikten, skriver Mette Frederiksen.

Blandt de øvrige partnere er Tyskland. På pressemødet i Paris understreger forbundskansler Friedrich Merz, at han ønsker at bidrage til at sikre sejladsen gennem Hormuzstrædet, men at han har brug for et mandat hjemmefra.

– Jeg har brug for en beslutning fra den føderale regering, et mandat fra den tyske forbundsdag og en velfunderet militær plan, siger Merz.

Han tilføjer, at han gerne ser, at USA bidrager til missionen.

– Vi vil derfor deltage i de videre drøftelser om den militære planlægning, som finder sted, og ser også gerne, at USA deltager, hvis det er muligt. Vi mener, at det vil være ønskværdigt, siger Merz.

Hormuzstrædet har i praksis været lukket for civil skibstrafik under krigen mellem Iran, Israel og USA. Krigen begyndte i slutningen af februar.

Kultegningen “Modet” er atter tilbage på væggene i Børsen efter at være blevet reddet ud af flammerne, da Børsen brændte for to år siden.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Da branden på Børsen brød ud 16. april 2024, blev Lorenz Frølichs store kultegning reddet med nogle lidt uortodokse metoder, fortæller direktøren i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, til TV 2 Kosmopol.

– Det var noget af en redningsaktion, fordi der ikke var anden måde at få “Modet” ned på end ved at bruge nogle pølsetænger, som vi tilfældigvis havde til rådighed, fordi der skulle grilles på rampen til Børsen netop den dag, uddyber Brian Mikkelsen til TV 2 Kosmopol.

Redningsaktionen med pølsetængerne medførte dog en flænge på cirka en meter.

“Modet” var det største og mest skadede værk, af dem som blev reddet ud fra den brændende Børsen-bygning.

Tegningen har derfor været hos Kunstkonserveringen i Helsingør, hvor der er blevet benyttet mere nænsomme metoder til at restaurere det 240 gange 380 centimeter store kunstværk.

Kunstkonserveringen er en forening, der ejes af størstedelen af landets kunstmuseer. Den blev stiftet i 1978 for at bevare og sikre den danske kulturarv.

Foreningen er behjælpelig med restaurationer af kunstværker hos kirker, slotte, institutioner og privatpersoner.

Manden bag “Modet”, Lorenz Frølich, var en dansk kunstner, der levede i årene 1820 til 1908.

Han beskæftigede sig med malerier, tegninger og generelt kunsthåndværk. Lorenz Frølich blev internationalt kendt som børnebogstegner, hvor han udgav næsten 100 bøger.

Hormuzstrædet er helt åbent, men den amerikanske flådes blokade rettet mod Iran er stadig gældende.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social.

– Hormuzstrædet er fuldstændigt åbent og klar til handel og fri gennemsejling, men flådens blokade vil fortsat være fuldt gældende, alene hvad angår Iran, indtil vores aftale med Iran er 100 procent gennemført, skriver Trump.

Han henviser tilsyneladende til en fredsaftale mellem Iran og USA, som landene har forhandlet om, men som endnu ikke er på plads.

Udmeldingen fra Trump kommer, efter at Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, fredag eftermiddag har skrevet på det sociale medie X, at Hormuzstrædet er åbnet for al kommerciel skibstrafik.

Mandag indledte den amerikanske flåde en blokade, der var rettet mod skibe, som sejler via Hormuzstrædet til og fra iranske havne.

Det er denne blokade, som ifølge Trump vil blive opretholdt.

Ifølge præsidenten er der ikke meget, der udestår, inden en fredsaftale mellem USA og Iran kan indgås.

– Denne proces bør gå meget hurtigt, da de fleste punkter allerede er forhandlet på plads, skriver Trump.

Hormuzstrædet har i store træk været lukket for skibstrafik, siden USA og Israel angreb Iran 28. februar.

Krigen i Iran bredte sig hurtigt til store dele af Mellemøsten, da Iran sendte missiler mod Israel og flere lande på Den Arabiske Halvø.

Hormuzstrædet ligger netop mellem Den Arabiske Halvø og Iran.

Flere europæiske stats- og regeringschefer har fredag eftermiddag holdt møde i den franske hovedstad, Paris, om situationen omkring Hormuzstrædet.

Mødet var ledet af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og blandt deltagerne var Danmarks fungerende statsminister, Mette Frederiksen (S), og den britiske premierminister, Keir Starmer.

På et pressemøde efter mødet siger Emmanuel Macron ifølge det britiske medie BBC, at lukningen af Hormuzstrædet har haft “meget alvorlige konsekvenser for hele planeten og den globale økonomi”.

Han byder derfor den seneste udvikling velkommen.

– Diplomatiet bringer os fremad, siger den franske præsident.

Lukningen af Hormuzstrædet har ført til kraftige stigninger i oliepriserne, kursfald på aktiemarkederne og stigende inflation.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet undersøger for tiden, om en mikroalge kan være en kilde til vigtige vitaminer.

Det skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Mikroalgen med navnet Nannochloropsis oceanica har ifølge forskerne vist sig at have nogle interessante egenskaber.

– Den er relativt almindelig i flere havmiljøer, og det interessante er, at den har en meget gunstig ernæringsprofil med et højt indhold af både protein og langkædede omega-3-fedtsyrer, siger postdoc Emil Gundersen.

Algen producerer også vitaminerne K2 og D3.

Særligt sidstnævnte – D3 – er set med forskernes briller interessant.

For det vigtige mikronæringsstof findes næsten udelukkende i animalske produkter.

– Det er ret unikt, at vi kan producere D3 uden at skulle bruge dyr, siger Emil Gundersen.

Hvis man er veganer og vil have et tilskud af D-vitamin, kan det ifølge forskeren være svært at finde et alternativ.

Mikroalgen findes i havmiljøet, men kan også dyrkes i rør og glas i et laboratorium.

Men der er endnu et stykke vej, før de algebaserede næringsstoffer kommer på hylderne.

Dels er algen ikke fødevaregodkendt endnu. Dels har den ifølge forskerne en meget stærk cellevæg.

Det kræver ekstra forarbejdning, før mennesker kan nedbryde og derefter optage algens næringsstoffer.

Men Emil Gundersen er ikke i tvivl om, at mikroalgen har et stort potentiale, når det gælder om at udvide vitaminer og næringsstoffer fra kilder uden for dyreverdenen.

– Der sker meget inden for alternative proteinformer, men der er mindre fokus på, hvor vi skal hente de fedtstoffer og vitaminer, som vi har brug for for at trives, hvis vi ikke skal få dem fra fisk, kød eller mælkeprodukter.

– Den mikroalge, vi arbejder med, kan levere nogle af dem på en ikke-animalsk måde, siger Emil Gundersen.

Hormuzstrædet er fredag blevet åbnet for alle kommercielle skibe.

Det skriver Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, på det sociale medie X.

Abbas Araghchi skriver, at Hormuzstrædet er erklæret åbent “på linje med våbenhvilen i Libanon”.

– Passagen for alle kommercielle skibe gennem Hormuzstrædet erklæres helt åben i den resterende del af våbenhvilen, skriver udenrigsministeren.

Torsdag blev Israel og Libanons regering enige om en våbenhvile, der skal vare i foreløbigt ti dage. Den trådte i kraft torsdag aften.

USA og Iran blev tirsdag i sidste uge enige om en våbenhvile på to uger.

Det er uklart, hvilken af de to våbenhviler, som Abbas Araghchi henviser til – og det er dermed uvist, hvor længe der er åbent for skibstrafikken.

Udmeldingen fra den iranske udenrigsminister kommer efter en periode på halvanden måned, hvor skibstrafikken i Hormuzstrædet er blevet kraftigt reduceret på grund af krigen mellem Iran, USA og Israel.

En stor del af tiden, siden Israel og USA angreb Iran i slutningen af februar, har strædet reelt været lukket for kommerciel skibstrafik.

USA’s præsident, Donald Trump, kommenterer på sit sociale medie, Truth Social, nyheden fra Abbas Araghchi.

– Iran har netop annonceret, at Irans stræde er fuldstændigt åbent og klar til fri passage. Tak!, skriver Trump.

Mandag iværksatte USA en blokade af Hormuzstrædet. Blokaden var rettet mod alle skibe, der sejler til og fra iranske havne via Hormuzstrædet.

Denne blokade gælder ifølge Trump fortsat.

Umiddelbart efter at Abbas Araghchi meddelte, at Hormuzstrædet vil blive åbnet for al kommerciel skibsfart, er prisen på råolie faldet med omkring ni procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lukningen af Hormuzstrædet har fået oliepriserne til at stige, da strædet er en vigtig transportvej for olie fra Mellemøsten.

Normalt transporteres 20 procent af al verdens olie og naturgas gennem strædet, der ligger mellem Iran og Oman.

Kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) opfordrer de politiske partier til at bøje sig mere mod hinanden i de igangværende regeringsforhandlinger.

Det gør hun i et interview med TV 2 fredag.

– Der kommer et tidspunkt, hvor partierne bliver nødt til at bide lidt mere til bolle, og jeg synes, det skal være nu, siger hun.

Meldingen kommer efter flere ugers forhandlinger i Statsministeriet og på Marienborg, der foreløbigt ikke har kastet nogen regering af sig.

Mens der ifølge Mette Frederiksen er en stor “fællesmængde” blandt partierne, mener hun, at for mange partier har travlt med at fortælle, hvem de ikke kan arbejde sammen med.

– På et tidspunkt bliver man nødt til at være mere optaget af, hvem man kan samarbejde med – og om hvad, siger hun.

Til DR siger Mette Frederiksen ligeledes fredag, at forhandlingerne kunne skride frem, hvis Moderaterne var mere villige til at forhandle.

– Hvis man vil danne en regering, så kan vi godt danne en regering nu, siger hun.

Mette Frederiksen fik efter valget som kongelig undersøger mandat til at afsøge en regering med deltagelse af SF og De Radikale.

I første omgang har Mette Frederiksen forsøgt at afsøge en centrum-venstre-regering, men Lars Løkke Rasmussen (M) meldte hurtigt ud, at han havde svært ved at se sig i en regering, der baserede sig på Enhedslistens mandater.

Sidste fredag krævede Løkke, at Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsbordet, hvis Moderaterne fortsat skulle være med.

De to borgerlige partier mødte i starten af denne uge op til forhandlinger i Statsministeriet, men her gjorde De Konservatives formand, Mona Juul, det klart, at partiet ønsker en blå kongelig undersøger.

Hun tilføjede, at de havde svært ved at se, at de skulle blive inviteret til yderligere forhandlinger.

Og den melding skaber forundring hos Mette Frederiksen, siger hun fredag.

– Vi finder ikke kompromisser om drikkevand, om et konkurrencedygtigt erhvervsliv, og om hvordan vi sikrer den nødvendige oprustning, hvis partier ikke vil komme til møder, siger hun til TV 2.

Torsdag var SF og De Radikale til forhandlinger på Marienborg, og her udtalte SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, at hun anså “midtersporet” for at være “dødt” efter meldingen fra Mona Juul.

Også De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, erkendte torsdag, at en bred midterregering så svær ud.

Fredag har Enhedslisten som det eneste parti været til forhandlinger på Marienborg, og her er politisk ordfører Pelle Dragsted kommet med en opfordring til Lars Løkke Rasmussen om at vende tilbage til forhandlingsbordet.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, er ifølge eget udsagn “rasende” over forløbet om den tidligere ambassadør Peter Mandelson.

Den britiske avis The Guardian beskrev torsdag et forløb, hvor Mandelson først dumpede en sikkerhedsgodkendelse. Men den beslutning blev siden underkendt af det britiske udenrigsministerium.

Det vidste Starmer angiveligt ikke.

– At jeg ikke fik at vide, at Peter Mandelson havde dumpet en sikkerhedsgodkendelse, da han blev udnævnt, er rystende, siger Starmer fredag i udtalelser bragt af Sky News.

Mandelson – en mangeårig markant skikkelse i det socialdemokratiske parti Labour – blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025.

Men han blev fyret fra posten i september, efter at der var kommet yderligere oplysninger om hans venskab med den nu afdøde, dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Starmer er stærkt kritisk over, at han kom i en situation, hvor han fortalte parlamentet, at der havde været en korrekt procedure vedrørende Mandelson.

Premierministeren siger fredag, at der heller ikke var andre ministre, som kendte til forløbet.

– Og det er jeg aldeles rasende over, siger Starmer.

Mandelson har siden 1980’erne spillet en markant rolle i britisk politik som blandt andet rådgiver for tidligere Labour-premierminister Tony Blair og senere med flere ministerposter. Han har også været EU-kommissær.

Det var altså et velkendt ansigt, som Starmers regering i sin tid pegede på som ambassadør i USA. Men udpegningen har udviklet sig til et alvorligt problem for den britiske regering.

Torsdag blev Olly Robbins, som var den øverste embedsmand i det britiske udenrigsministerium, fyret som følge af The Guardians afsløring.

Fredag er Starmer ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet spurgt, om han vil træde tilbage som premierminister. Han svarer, at han vil “fremlægge de relevante fakta” mandag i parlamentet.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Mandelson er ikke den eneste offentlige person, der er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand.

I Storbritannien er det især Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere bar titlen prins, der har været i søgelyset.

Den Internationale Valutafond (IMF) advarer europæiske lande mod at sænke brændstofafgifter som reaktion på stigende energipriser som følge af krigen i Mellemøsten.

Det gør organisationen i en Europa-analyse offentliggjort fredag.

– Når energipriser stiger, og det gør ondt på mennesker og virksomheder, føler politikere et pres for at handle, skriver IMF.

– Fristelsen er at stoppe prisstigningerne ved at bruge prislofter, universelle kompensationer eller nedsættelse af brændstofafgifter. Dette er ukloge tiltag, vurderer valutafonden.

Også EU’s danske energikommissær, Dan Jørgensen, advarer mod at sænke benzinafgifter.

– Der er nogle lande, hvor man sænker afgiften på benzin, og nogle overvejer det. Det er min klare anbefaling fra EU-Kommissionens side, at det bør man ikke gøre, siger han fredag under en briefing i København.

– Det er klart, at i en situation, hvor vi kan stå med forsyningssikkerhedsproblemer, er det ikke godt, at vi køber mere. Der skal vi faktisk helst købe mindre, fortsætter Jørgensen.

IMF er en global organisation med 191 medlemslande, der arbejder for at fremme global økonomisk og finansiel stabilitet.

Den begrunder sin advarsel mod at sænke brændstofafgifterne med flere forhold.

Dels vil støtte, som ikke er målrettet, i højere grad komme husholdninger med høj indkomst til gode, da de bruger mere energi end husholdninger med en lavere indkomst.

Derudover er de højere priser et signal om at forbruge mindre i en situation med pres på forsyningerne. Og det signal bliver dæmpet, hvis man sænker priserne med en række tiltag, skriver IMF.

– En bred støtte undertrykker prissignalet – det incitament i markedet, der får folk og virksomheder til at mindske forbruget, øge effektiviteten og investere i alternativer, hedder det i vurderingen fra IMF.

I Tyskland har regeringen fremlagt et forslag om fra 1. maj til 30. juni at bruge 1,6 milliarder euro på at afbøde effekterne af de højere globale brændstofpriser. Det svarer til knap 12 milliarder kroner.

Det skal blandt andet gå til at sænke brændstofafgifter.

I Danmark har flere partier foreslået noget lignende.

Politiken har talt med Alfred Arnborg, der er energianalytiker ved Tænketanken Europa. Han konkluderer i en analyse, at 20 ud af 27 EU-lande har indført “en eller anden form for subsidiering eller prisloft på olie og gas”. Imens subsidierer Bulgarien elpriserne.

Det presser priserne på verdensmarkedet i vejret, hvilket blandt andet kommer et olie- og gaseksporterende land som Rusland til gavn, påpeger han.

Valutafonden yder blandt andet lån til lande i økonomisk krise og overvåger den globale økonomiske udvikling for at forebygge kriser.