Seneste nyheder

De danske forbrugerpriser er fortsat de højeste i EU.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som er baseret på tal fra EU’s statistikagentur, Eurostat.

I 2024 lå de danske forbrugerpriser således 41 procent over gennemsnittet i EU.

I Schweiz og Island, som ikke er medlemmer af EU, var priserne endnu højere og lå henholdsvis 73 og 62 procent over EU-gennemsnittet.

Det fremgår desuden af EU’s opgørelse, at de lande med de højeste forbrugerpriser typisk også har et højt bruttonationalprodukt (bnp) per indbygger.

I Danmark ligger bnp per indbygger således 29 procent over EU-landenes gennemsnit. Det er kun overgået af Luxembourg, hvis bnp ligger 30 procent over gennemsnittet.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

– Det relativt høje prisniveau i lande med et højt bnp per indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger, skriver Danmarks Statistik.

De laveste forbrugerpriser i EU findes i Bulgarien og Rumænien, hvor de lå henholdsvis 40 og 36 procent under EU-gennemsnittet i 2024.

Også i 2023 lå de danske forbrugerpriser i toppen i EU. Her lå det danske prisniveau 45 procent over gennemsnittet i EU.

Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, påpeger, at der er stor forskel på det danske prisniveau på tværs af forskellige varer eller tjenesteydelser.

Eksempelvis ligger priser på bolig, vand, elektricitet, gas og andre brændstoffer 70 procent over EU-gennemsnittet, mens fødevarepriserne ligger 19 procent over gennemsnittet.

– Det er vores høje velstandsniveau og lønninger, som fører til højere priser i Danmark end i resten af EU, skriver Allan Sørensen i en kommentar.

Der er også enkelte varegrupper, som er en lille smule billigere i Danmark end i et gennemsnitligt EU-land. Det gælder software og frugt og nødder, som akkurat ligger under gennemsnittet.

Fem formodede narkosmuglere blev torsdag dræbt i et amerikansk angreb på to både i den østlige del af Stillehavet.

Det skriver U.S. Southern Command, der har ansvaret for USA’s militære aktiviteter i Latinamerika og Caribien, på det sociale medie X.

– Efterretninger bekræfter, at fartøjerne sejlede ad ruter, der er kendt for at blive brugt til narkosmugling i den østlige del af Stillehavet, og var involveret i narkosmugling, skriver U.S. Southern Command.

USA’s militær har de seneste måneder haft en målrettet indsats mod skibe, der mistænkes for at smugle narkotika fra Latinamerika til USA.

Ifølge en opgørelse, som nyhedsbureauet AFP har lavet, er i alt 104 personer blevet dræbt som følge af indsatsen i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

U.S. Southern Command omtaler de dræbte i det seneste angreb som “narkoterrorister”.

Det fremgår ikke, præcis hvor angrebet fandt sted.

Kirill Dmitrijev, der er Ruslands særlige udsending for investeringer og økonomisk samarbejde, siger, at loven og fornuften vandt, da ledere i EU valgte at optage et fælles lån til Ukraine i stedet for at bruge indefrosne russiske midler.

Det sker i et opslag på det sociale medie X tidligt fredag morgen.

– Et stort nederlag for EU’s krigsmagere ledet af fejlslagne Ursula (EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, red.), skriver Dmitrijev.

– Fornuftens stemmer i EU blokerede for den ulovlige brug af russiske reserver til at finansiere Ukraine.

Ifølge ham har lov og fornuft vundet “for nuværende”.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har ikke umiddelbart kommenteret beslutningen.

Både EU’s præsident, António Costa, Ursula von der Leyen, og en stribe EU-landes ledere inklusiv statsminister Mette Frederiksen (S) havde forud for et EU-topmøde peget på et erstatningslån fra indefrosne russiske midler som den rigtige løsning til Ukraine.

Det kommer dog ikke til at ske. EU må i stedet optage et fælles lån på 90 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Kun 24 ud af de 27 EU-lande er med til at optage lånet.

De resterende tre medlemslande – Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – stemte kun for forslaget, fordi de har fået lov til at stå uden for lånet mod til gengæld ikke at blokere for det.

På et senere tidspunkt skal Ukraine tilbagebetale lånet. Men det bliver først, når Rusland har betalt erstatning til Ukraine, sagde den tyske kansler, Friedrich Merz, natten til fredag under topmødet.

– Og vi gør det meget klart: Hvis Rusland ikke betaler erstatning, vil vi i fuld overensstemmelse med international ret gøre brug af de russiske indefrosne aktiver til at tilbagebetale lånet, sagde Merz.

Mens EU-toppen og lande som Danmark har talt for at bruge de indefrosne midler, har et land som Belgien været kritisk.

Det vil kunne føre til russiske sagsanlæg og beslaglæggelser af europæiske valutareserver og virksomheder, hvis man lavede et erstatningslån med de russiske midler, har det belgiske argument været.

Hen over jul og nytår vil der være 1,4 millioner mennesker, der rejser til eller fra København gennem lufthavnen i Kastrup.

Det skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Aldrig før har der været så mange julerejsende i Københavns Lufthavn, og der er samtidig tale om en stigning på 15 procent sammenlignet med 2024, lyder det.

Det skyldes blandt andet, at helligdagene i år ligger på hverdage, siger kommerciel direktør Peter Krogsgaard.

– Julen ligger godt i år, hvor man med nogle få feriedage kan få en god, lang juleferie. Der er der mange, der benytter sig af.

– Det gælder både danskere og sydsvenskere, der rejser ud i verden, og mange internationale rejsende, der kommer til Danmark og Skandinavien via København.

Der er mange af de julerejsende, der skal med fly til Sydeuropa, hvor Malaga og Barcelona er de mest populære rejsemål, skriver Københavns Lufthavn.

Også De Kanariske Øer med destinationer som Gran Canaria og Tenerife er der mange, der har bestilt billet til over jul og nytår.

Der er i de senere år kommet stigende fokus på klimapåvirkningen fra flyrejser, og der har desuden været talrige historier om indbyggere i Sydeuropa, der kritiserer masseturisme for at presse boligpriserne i byerne op.

Det gælder også på De Kanariske Øer.

Men det har altså ikke fået danskerne til at søge andre veje.

– En jul i sol og varme er noget, der lokker mange væk fra Danmark. Der er nærmest en luftbro mellem København og De Kanariske Øer med op til 10 daglige afgange, siger Peter Krogsgaard fra Københavns Lufthavn.

Juletiden bliver altså travl i lufthavnen, men rejser man juleaften eller juledag vil der formentlig være roligt i Kastrup.

Den 24. og 25. december er nemlig dage med meget få passagerer. Lufthavnen forventer knap 50.000 passagerer om dagen, hvilket er under halvdelen af antallet på de travle dage.

Weekenden byder på mildt og skyet vejr, der vil give perioder med regn – men også enkelte solchancer.

Det fastslår Klaus Larsen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

– Det er en lidt kedelig vintertid, vi er inde i. Personligt ville jeg foretrække et par frostgrader og høj blå himmel, siger han.

Fredag står Danmark op til en grå og mild morgen. Det vil i stort set hele landet være skyet, hvor kun Bornholm først på dagen får glæde af lidt sol.

Over den centrale del af Danmark vil det regne lidt, inden en opklaring i løbet af formiddagen melder sig i den nordvestlige del af landet og langsomt breder sig. Det giver tørt vejr og lidt eller nogen sol.

– Opklaringen når dog nok først de sydøstlige egne hen mod aftentiden, siger Klaus Larsen.

Temperaturen vil fredag ligge omkring ni grader, mens vinden bliver svag til jævn fra sydvest.

Det milde vejr fortsætter ind i weekenden.

Lørdag starter tørt ud med lidt eller nogen sol, men efterhånden som dagen skrider frem, bliver det noget mere skyet.

Vind er der lørdag fortsat ikke meget af, og temperaturen tager et nyk ned til 6-9 grader.

– Natten til søndag bliver det mere skyet og også stedvist diset og tåget. Især i Jylland kan der komme et par smådryp, siger meteorologen.

Søndag fortsætter det skyede vejr. Særligt i Nordvestjylland skal man først på dagen også regne med lidt regn. Temperaturen vil holde sig omkring de 6 grader, og den falder natten til mandag kun en smule til 4-6 grader.

– Det er ret mildt for årstiden. Vi skal helt tilbage til november for at finde den seneste gang nattefrost.

Kigger man på næste uge, bliver det gradvist lidt koldere – men der er ingen grund til at håbe på en jul med snefnug og kælketure, lyder det.

– Det bliver gråt og tørt. Det eneste hvide, der er udsigt, er måske en sludbyge nede over Østersøen lillejuleaften, men det er der jo ikke meget jul over.

– Den 24. december skal man nærmest til Island for at finde snevejr. Det ligner virkelig ikke, at der er den mindste chance for hvid jul, siger Klaus Larsen.

Den 43-årige grønthandler Ahmed al-Ahmed, som søndag overmandede én af gerningsmændene under et masseskyderi ved Bondi Beach i Sydney, er fredag blevet overrakt en check på 2,5 millioner australske dollar.

Det skriver det australske medie ABC.

Beløbet svarer til omkring 10,5 millioner danske kroner, og pengene er blevet indsamlet gennem hjemmesiden Gofundme.

Mere end 43.000 mennesker har doneret penge til indsamlingen, skriver ABC.

Checken blev overrakt på hospitalet, hvor al-Ahmad, der i flere medier omtales som “Bondi-helten”, ligger indlagt, efter han selv blev skudt under angrebet, der var rettet mod et jødisk Hanukkah-arrangement ved stranden.

Han har siden søndag gennemgået flere operationer for sine skudsår.

Da den 43-årige grønthandler og far til to blev overrakt checken spurgte han:

– Fortjener jeg virkelig det?

Herefter sagde han et par ord til de mennesker, der har deltaget i indsamlingen.

– Stå sammen med hinanden, alle mennesker. Og bliv ved med at kæmpe for at redde liv.

– Når jeg redder mennesker, så gør jeg det af hele mit hjerte. Må Gud beskytte Australien.

På videooptagelser, der er blevet delt vidt og bredt på sociale medier, fra søndagens skyderi, kan man se, hvordan al-Ahmed sniger sig op bag en mand, der affyrer skud med et geværlignende våben.

Al-Ahmed gemte sig bag en bil, hvorefter han løb frem mod gerningsmanden og kastede sig over ham bagfra. Efter lidt tumult lykkedes det al-Ahmed at hive våbnet ud af den anden mands hænder.

Gerningsmanden faldt herefter baglæns ned på jorden, mens al-Ahmed pegede på ham med geværet.

Kort efter stillede grønthandleren våbnet op ad et træ, mens manden, der affyrede skud, langsomt gik fra stedet og undervejs støttede sig til en lygtepæl.

På optagelsen kan man også se en anden gerningsmand affyre skud, efter at den første gerningsmand har mistet sit våben.

Ahmed al-Ahmed bor i Sydney-forstaden Sutherland.

15 personer blev dræbt af gerningsmændene under angrebet i Bondi søndag, herunder en tiårig pige.

De australske myndigheder beskriver det som et terrorangreb målrettet mod det jødiske samfund.

Det har været en prioritet for Danmark under EU-formandskabet at støtte Ukraine.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde efter EU-topmødet.

Her glæder hun sig over, at det lykkedes EU-landenes ledere at aftale penge til Ukraine.

– Vi har fundet en løsning i dag, der sikrer 90 milliarder euro til Ukraine.

– Det er et lån, som Ukraine ikke skal betale tilbage, før Rusland betaler erstatning. Dermed er vores støtte til Ukraine sikret, siger Mette Frederiksen.

Løsningen endte dog ikke med at blive forslaget om et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler, som Mette Frederiksen stillede sig bag før topmødet.

– Jeg stillede mig bag én løsning før topmødet, men jeg synes, resultatet er blevet rimelig godt, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen havde dog – ligesom en række andre EU-landes ledere – håbet, at lånet kunne tages direkte fra de indefrosne russiske midler.

Dermed vil EU’s og EU-landenes egne budgetter ikke være blevet belastet.

I stedet ender det nu med, at EU selv må optage et lån på 90 milliarder euro, som så gives rentefrit til Ukraine. Dermed påtager EU-landene sig omkostningerne ved lånet.

Hvis ikke Rusland betaler erstatning i en fredsaftale, vil det som udgangspunkt også være EU-landenes skatteydere, der betale lånet tilbage.

Tre EU-lande får lov til at stå uden for lånet. De skal med andre ord ikke betale til Ukraine.

Det er Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet.

Dermed skrumper EU’s opbakning til Ukraine nu fra 26 lande til 24 lande.

Ungarn har længe været imod støtte til Ukraine.

Mette Frederiksen frygter dog ikke, at opbakningen til Ukraine er ved at smuldre i EU.

– Jeg ser på resultatet, og i dag er et eksempel på, at når noget er nødvendigt, så er vi i stand til at levere.

– Men mange ledere er under nationalt pres i deres parlamenter, og det skifter desværre stemningen i Europa. Det er det, Putin håber på, siger Mette Frederiksen.

Der var aldrig debat, hvorvidt Belgien og EU ville hjælpe Ukraine. Det eneste spørgsmål var hvordan.

Sådan lyder det fra Belgiens premierminister, Bart De Wever, på et pressemøde efter EU-topmødet.

Her står det klart, at Belgiens premierminister reelt vandt armlægningen med EU-Kommissionen og hovedparten af EU-landene, der ville begynde at udbetale et lån fra de indefrosne russiske midler til Ukraine under krigen.

Dermed ville gældspressede EU-lande slippe for at skulle finde pengepungen frem.

Det kommer ikke til at ske. Nu må EU i stedet optage et fælles lån på 90 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet. Kun 24 ud af de 27 EU-lande står bag lånet.

Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet er ikke en del af lånet, og dermed falder støtten til Ukraine nu fra 26 til 24 EU-lande. Ungarn har længe afvist at støtte Ukraine.

Men alle er alligevel vindere i løsningen, mener Bart De Wever:

– Hvis vi ikke havde sørget for finansiering til Ukraine i dag, så havde vi sendt et signal til verden om, at EU ikke kan levere noget som helst. Nu har vi lavet en løsning, som alle vinder på.

– Ukraine får et lån med afsæt i EU-budgettets råderum. De indefrosne russiske midler vil forblive indefrosset, og vi vender tilbage til den oprindelige tanke om, at de skal bruges til genopbygningen af Ukraine, siger Bart De Wever.

EU’s præsident, António Costa, siger på det afsluttende pressemøde, at han respekterer, at der er forskellige holdninger blandt EU-landene.

– Men det afgørende er, at vi træffer beslutninger, når vi skal. I sidste uge traf vi beslutningen om at indefryse de russiske midler til afslutningen af krigen.

– I dag vedtager vi med enstemmighed de 90 milliarder euro i finansiel støtte til Ukraine. Så på trods af al den diversitet, så leverer vi på det, der er behov for, siger António Costa.

Costas udsagn om enstemmighed blandt de 27 lande er teknisk set rigtig.

Men det store forbehold ved udsagnet er, at tre af landene – Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – kun stemte for, fordi de som modydelse for deres stemme slipper for at være en del af EU-lånet til Ukraine.

Og Belgien stemte formentlig for med glæde, fordi EU-lånet betyder, at EU-toppen dermed må opgive planen om et lån direkte fra de indefrosne russiske midler, hvoraf hovedparten befinder sig i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

EU-landenes ledere er enige om at stille 90 milliarder euro til rådighed for Ukraine i 2026-2027.

Det oplyser EU’s præsident, António Costa.

– Vi forpligtede os, vi leverede, skriver António Costa på X.

Han undlader dog i at oplyse, hvordan EU-landenes stats- og regeringschefer har fundet pengene.

Både Costa, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og en stribe EU-landes ledere inklusiv statsminister Mette Frederiksen (S) havde forud for mødet peget på et erstatningslån fra de indefrosne russiske midler som den rigtige løsning.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, oplyser, at Ukraine vil få et “rentefrit lån på 90 milliarder euro” til Ukraine.

– Disse midler er tilstrækkelige til at dække Ukraines militære og budgetmæssige behov i de kommende to år.

– Dette er et afgørende signal om, at krigen skal bringes til ophør, for Putin vil kun give indrømmelser, når han indser, at hans krig ikke vil betale sig, siger Friedrich Merz.

De russiske indefrosne aktiver vil ifølge Merz forblive blokerede, indtil Rusland har betalt erstatning til Ukraine.

– Vi har allerede banet vejen for dette i sidste uge. Ukraine skal først tilbagebetale lånet, når Rusland har betalt erstatning.

– Og vi gør det meget klart: Hvis Rusland ikke betaler erstatning, vil vi i fuld overensstemmelse med international ret gøre brug af de russiske indefrosne aktiver til at tilbagebetale lånet, siger Friedrich Merz.

EU-landenes ledere har brug for mere tid til at arbejde på et erstatningslån til Ukraine.

Det oplyser en EU-diplomat i forbindelse med EU-topmødet i Bruxelles.

Dermed er det nu et åbent spørgsmål, om det vil lykkes at lande en aftale om lånet fra de indefrosne russiske midler på EU-topmødet i Bruxelles.

I stedet er nogle EU-lederne på vej til at åbne for fælles gæld, som er den alternative løsning til et erstatningslån, lyder det.

– Der var en lang diskussion om, hvordan man kan indfri forpligtelsen til at dække Ukraines finansielle behov for 2026-2027.

– Ikke kun reparationslånet er til diskussion, men også muligheden for at bruge EU-budgettets råderum, som nogle ledere specifikt nævnte, oplyser EU-diplomaten.

Efter de flere timer lange diskussioner står det nu klart, at “erstatningslånet vil kræve mere arbejde, da lederne har brug for mere tid til at gennemgå detaljerne”, oplyser EU-diplomaten.

Australiens regering og delstaten New South Wales’ regering har udpeget søndag den 21. december som en national dag til eftertanke og minde om ofrene for et angreb i Bondi Beach 14. december.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, ifølge flere medier på et pressemøde natten til fredag dansk tid.

Han beder befolkningen om søndag – en uge efter angrebet – at holde et minuts stilhed til ære for ofrene for angrebet.

– Søndag vil flagene på alle regeringsbygninger i New South Wales og Australien blive hejst på halv stang af respekt for de tabte liv og den sorg, der deles i hele vores land, siger han ifølge mediet ABC News.

– Vi inviterer folk over hele Australien til at tænde et lys klokken 18.47 – præcis en uge efter at angrebet fandt sted – som et stille minde om ofrene sammen med familie, venner eller andre nære, lyder det videre.

Albanese siger videre ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Australien vil præsentere en national ordning for tilbagekøb af våben som følge af angrebet.

– Vi forventer, at hundredtusindvis af skydevåben vil blive indsamlet og destrueret under ordningen, siger han.

Premierministeren sagde tidligere på ugen, at han ville se på, hvordan Australiens våbenlov kan strammes.

En mand, der er mistænkt for at stå bag et skyderi på Brown University i den amerikanske delstat Rhode Island lørdag, er natten til fredag dansk tid fundet død.

Det oplyser politichefen i byen Providence, hvor Brown University ligger, Oscar Perez, ifølge flere medier på et pressemøde.

– Han tog sit eget liv her til aften (torsdag aften lokal tid, red.), siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den mistænkte var en 48-årig mand, som var portugisisk statsborger. Hans sidst kendte bopæl var i Miami i den amerikanske delstat Florida, skriver CBS News. Han var tidligere studerende på universitetet.

Manden blev fundet død i byen Salem i delstaten New Hampshire med en skoletaske og to skydevåben, oplyser Rhode Islands justitsmininister, Peter Neronha, på pressemødet.

To dage efter skyderiet på Brown University blev en professor på universitetet Massachusetts Institute of Technology (MIT) skudt og dræbt i sit hjem i Brookline, der ligger omkring 80 kilometer fra Providence.

Den nu afdøde 48-årige portugisiske statsborger formodes også at stå bag drabet på professoren.

Det oplyser Leah B. Foley, der er distriktsadvokat for delstaten Massachusetts, tidligt fredag morgen ifølge Fox News.

Den formodede gerningsmand og den dræbte professor gik på studie sammen i Portugal fra 1995 til 2000, fortæller Foley.

Myndighederne kender fredag morgen ikke motiverne for skyderierne.

To studerende blev dræbt, og ni andre blev såret, da en mand lørdag gik ind i en af eliteuniversitetets bygninger og åbnede ild midt under eksamensperioden. Herefter flygtede han fra stedet.

Kort efter skyderiet anholdt politiet en mand i 20’erne. Dagen efter skyderiet blev manden løsladt, fordi det blev vurderet, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

I de efterfølgende dage var politiet umiddelbart på bar bund, og der var officielt ingen mistænkte i sagen.

Efterforskere i byen Providence, hvor Brown University ligger, meldte ud, at den mistænkte efter skyderiet flygtede til fods gennem gaderne nær universitetet.

Myndighederne offentliggjorde tidligere i denne uge en video, der viser en maskeret mand gå gennem et boligområde i Providence. Offentligheden er flere gange blevet bedt om at hjælpe med at identificere manden.

Sent torsdag aften meldte to unavngivne kilder fra politiet til det amerikanske medie CNN, at efterforskerne mente, at de havde identificeret en mistænkt.

USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, skriver tidligt fredag morgen i et opslag på det sociale medie X, at den mistænkte gerningsmand opholdt sig i USA på et såkaldt DV-1-visa.

Behandlingen af denne type af visum vil nu blive sat på pause, meddeler Noem.

– Dette afskyelige individ skulle aldrig have fået lov til at komme ind i vores land, skriver hun.

DV-1 er er et opholdsvisum, der tildeles ved lodtrækning blandt ansøgere fra lande med lav indvandring til USA og giver ret til permanent ophold og arbejde i USA.

Australsk politi mener, at syv mænd, der blev anholdt i den sydvestlige del af Sydney torsdag, kan have planlagt at udføre en voldelig handling, og at de muligvis var på vej til Bondi Beach.

Det oplyser vicepolitichefen i New South Wales, David Hudson, i et interview på 702 ABC Radio Sydney.

Da Hudson bliver spurgt, om mændene havde forbindelser til det, der betegnes som “ekstremistisk islamisk ideologi”, svarer han:

– Det er vores opfattelse på nuværende tidspunkt, ja.

Han understreger dog, at der ikke er nogen definitive forbindelser til et angreb søndag, hvor to mænd åbnede ild mod en jødisk festival på Bondi Beach. 16 blev dræbt, og 40 blev såret. Blandt de dræbte var en formodet gerningsmand.

Det var i bydelen Liverpool, at tungt bevæbnede betjente torsdag stoppede to biler, hvori mændene befandt sig. Her fandt de én kniv og ingen skydevåben, siger Hudson.

– Vi har nogle indikationer på, at Bondi var én af de lokationer, som de måske ville besøge i går, men uden noget motiv eller nogen beviser på nuværende tidspunkt, siger han.

Ifølge politiet var mændene rejst ind i New South Wales fra en anden delstat og var i forvejen kendt af politiet i nabodelstaten Victoria.

Mændene blev anholdt i henhold til sjældent anvendt national sikkerheds- og terrorparagraf, der giver politiet mulighed for at tilbageholde og afhøre mistænkte i op til en uge, før de skal sigte dem.

Hudson siger videre, at politiet “ikke ville tage nogen chancer”.

– Vi traf den beslutning, at vores risikotolerance og risikotærskel, som man kan forstå, er meget lav i øjeblikket efter sidste søndags grusomheder, siger han.

Billeder fra Liverpool viser mænd, der er lagt i håndjern med ansigterne mod jorden. Senere ses de på billeder sidde på gulvet med ansigterne mod et hegn, mens tungt bevæbnede betjente stod bag dem.

TikTok har underskrevet en aftale om at sælge sin amerikanske del af selskabet til et joint venture, der er under amerikansk ejerskab.

Det viser et internt notat, der er sendt af TikToks administrerende direktør, Shou Chew, og som mediet Axios har set.

Aftalen ventes at være endeligt indgået den 22. januar.

Et joint venture er et samarbejde mellem selskaber, forretningsfolk eller lignende.

Aftalen afslutter en flere år lang sag om at tvinge TikToks kinesiske moderselskab, ByteDance, til at sælge sine amerikanske aktiviteter, hvis ikke appen skal blive forbudt i USA, som er TikToks største marked.

USA’s præsident, Donald Trump, havde givet ByteDance en frist den 16. december.

Det var Trumps forgænger, Joe Biden, der vedtog loven, men Trump udstedte første gang en bekendtgørelse, der krævede, at ByteDance solgte sine amerikanske aktiviteter, i 2020.

Virksomhederne Oracle, Silver Lake og MGX, der er ejet af De Forenede Arabiske Emirater, vil tilsammen eje 45 procent af den amerikanske del af TikTok, fremgår det ifølge mediet af notatet.

Oracle og Silver Lake er begge amerikanske virksomheder.

Omkring en tredjedel af selskabet vil være under ejerskab af ByteDances eksisterende datterselskabers investorer.

20 procent af virksomheden vil forblive under ByteDances ejerskab.

Det fremgår ifølge Axios af notatet, at det amerikanske joint venture skal stå for amerikansk databeskyttelse, algoritmesikkerhed, indholdsmoderation og softwaresikring.

– En pålidelig sikkerhedspartner vil være ansvarlig for at revidere og validere overholdelse af de aftalte nationale sikkerhedsvilkår, og Oracle vil være den betroede sikkerhedspartner, efter at handlen er afsluttet, lyder det.

Det Hvide Hus og den kinesiske regering indgik i september en rammeaftale om at sælge TikToks amerikanske del til et joint venture under ejerskab af en amerikansk investorgruppe ledet af Andreessen Horowitz, Silver Lake og Oracle.

Her sagde Trump, at han havde talt i telefon med Kinas præsident, Xi Jinping, som ifølge ham havde givet grønt lys til aftalen.

Det fremgår ikke, om Andreessen Horowitz fortsat er en del af investorgruppen.

Hundredvis af svømmere og surfere har fredag morgen lokal tid samlet sig på vandet ved stranden Bondi Beach i Sydney for at mindes ofrene for et masseskyderi på stranden søndag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og det australske medie ABC.

Mindehøjtideligheden på vandet blev afholdt, efter at afspærringen på den ikoniske strand torsdag blev fjernet.

På vandet samlede surfere og svømmere sig i morgentimerne i en kreds, hvor de holdt et minuts stilhed, fortæller Trent Knox, der er arrangør af mindehøjtideligheden og en del af lokalsamfundet i Bondi, til ABC.

– Jeg tror, at det giver folk en mulighed for at give slip, og hvis de har brug for at græde eller skrige – jeg tænker i virkeligheden bare at få afløb for den sidste uges oplevelser.

Han vurderer, at mere end 2000 svømmere og surfere fredag morgen deltog i begivenheden i bølgerne ud for Bondi Beach.

– Jeg har aldrig set nogen lignende i Bondi, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at se det igen, tilføjer Trent Knox.

Jason Carr, der arbejder som sikkerhedskonsulent, var en af de mange surfere, der tog del i markeringen.

– De slagtede uskyldige ofre, og i dag svømmer jeg derude og er igen en del af mit fællesskab for at bringe lyset tilbage, siger han til AFP.

16 personer mistede livet, da to mænd søndag aften lokal tid åbnede ild mod en menneskemængde ved Bondi Beach. Det skete under en fejring af den jødiske højtid Hanukah.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet, mens sønnen tirsdag vågnede efter at have ligget i koma på hospitalet.

Naveed Akram er siden blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet. Blandt forholdene er terror, 15 forhold for drab og 40 tilfælde af vold eller grov legemsbeskadigelse med forsæt til drab.

Yderligere 40 blev såret i skyderiet. 15 af dem er fredag morgen fortsat indlagt på hospitalet, oplyser sundhedsmyndighederne i delstaten New South Wales. Fire af de indlagte er i kritisk tilstand.

EU udskyder indgåelsen af handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande til januar. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Dermed taber EU et vigtigt skridt i forsøget på at indgå nye handelsaftaler.

På vej ind til torsdagens EU-topmøde fastslog både EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, ellers, at aftalen er afgørende for EU’s konkurrenceevne i en verden, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har indført told på europæiske varer, og Kina bruger statsstøtte til at udkonkurrere europæiske konkurrenter.

– Vi skal slippe af med vores afhængighed af bestemte markeder. Det er kun muligt gennem et netværk af handelsaftaler. Derfor er Mercosur-aftalen central for os, sagde Ursula von der Leyen på vej ind til mødet.

På selve topmødet lykkedes det dog ikke at overbevise tilstrækkeligt mange EU-ledere til at opnå det nødvendige flertal på mindst 15 af EU’s 27 medlemsstater, der repræsenterer 65 procent af EU’s befolkning.

Mens vrede landmænd blokerede store dele af det europæiske kvarter i Bruxelles med traktorer og fyrede kanonslag af, talte von der Leyen for, at aftalen ville indebære store fordele for EU.

– Aftalen vil kunne skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere i ligesindede lande.

– Det er af enorm betydning, at vi får grønt lys til Mercosur-aftalen, så den kan underskrives i denne uge, sagde von der Leyen.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, betegnede Mercosur-aftalen som det “andet store tema” på topmødet ved siden af finansiering af Ukraine i de kommende to år.

– Vi har brugt 25 år på at forhandle. Nu er det tid til at indgå en aftale, hvis Europa fortsat vil være en troværdig partner i verdenshandlen, siger Friedrich Merz.

Især Frankrig har dog været imod aftalen. Søndag bad Frankrig om at få udsat afstemningen om aftalen af frygt for reaktionen blandt franske landmænd.

Frankrig har blandt andet fået opbakning fra Italien.

Den italienske premierminister, Georgia Meloni, er dog parat til at bakke op om aftalen, hvis EU-Kommissionen sikrer flere garantier til landmændene.

Onsdag lykkedes det ellers det danske EU-formandskab at indgå en aftale om at skærpe beskyttelsen af europæisk landbrug i aftalen.

Men det var ikke nok for at overbevise de skeptiske lande, der blandt andet også tæller Polen.

Italien var dog det afgørende land i forhold til at opnå et kvalificeret flertal for aftalen efter Frankrigs nej.

Det er nu et åbent spørgsmål, om aftalen i sidste ende bliver til noget.

De fire sydamerikanske lande – Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay – har indikeret, at aftalen kan falde på gulvet, hvis ikke den bliver indgået nu.

Dansk Industri betegner chef for geopolitik, Peter Thagesen, udfaldet som “en kæmpe skuffelse”.

– På et tidspunkt, hvor USA har vendt den frie verdenshandel ryggen, er det netop nu, vi har brug for, at EU-landene står sammen, udviser lederskab og indgår Europas største handelsaftale nogensinde, siger Peter Thagensen i en skriftlig kommentar.

Dansk Industri håber dog, at det fortsat vil lykkes EU at indgå aftalen.

Det kan i givet fald ske med Cypern som EU-formandskabsland.

Cypern overtager EU-formandskabet fra Danmark den 1. januar 2026.

Oppositionspartierne bag forsvarsforliget kræver, at regeringen finder finansiering til de nye fregatter til Søværnet.

Sådan lyder det i en fælles erklæring fra de seks oppositionspartier, skriver Berlingske.

Her skriver partierne ifølge avisen blandt andet, at regeringen er blevet et problem for opbygningen af det danske forsvar.

De seks partier, der står bag erklæringen, er SF, De Radikale, De Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og DF.

SF’s forsvarsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, mener, at regeringen trækker tiden ud.

– Fordi regeringen ikke kan blive enige om en økonomisk plan, så står det i vejen for, at vi kan træffe beslutninger, der skal beskytte Danmark. Det er ikke vores problem, at de ikke kan blive enige, og det burde slet ikke være danskernes problem, siger hun til Berlingske.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere sagt, at han forventer, at den endelige politiske beslutning om fregatterne vil blive truffet i starten af 2026.

Han siger til Berlingske, at han mener, at kritikken fra oppositionspartierne er forfejlet.

I april blev det besluttet, at Danmark skal have nye luftforsvarsfregatter.

Men siden har der ikke været meget nyt om krigsskibene.

Det vides endnu ikke, hvor mange nye fregatter der skal købes, hvor de skal bygges, og hvordan de skal finansieres.

I den politiske aftale fra april lyder det, at “det er den politiske ambition, at en høj grad af produktionen skal ske i Danmark”, når det kommer til de nye skibe.

I sidste måned sagde Troels Lund Poulsen, at han endnu ikke havde lagt sig fast på, hvordan de nye fregatter skal bygges.

– Det er noget af det, som vi kommer til at diskutere.

– Jeg ser gerne, at vi kommer til at udnytte den facilitet, som vi politisk har besluttet skal etableres i Frederikshavn. Men det kan gøres på mange forskellige måder, lød det fra ministeren i november.

Danmark har i dag tre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen, som er dem, der skal erstattes med nye luftforsvarsfregatter.

En personbil og et godstog kørte torsdag aften sammen ved Ejby Station på Fyn.

Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi, Henrik Strauss, til TV 2.

To personer var til stede ved sammenstødet – føreren af bilen og føreren af godstoget. Ingen af dem er ifølge TV 2 kommet noget til.

Politiet er til stede ved Ejby Station sammen med brandvæsen, ambulance og redning, skriver Fredericia Dagblad.

Havarikommissionen arbejder også på stedet.

Henrik Strauss fra Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at man modtog en anmeldelse klokken 20.46 om, at en bil holdt på sporet, og at et godstog var på vej.

– Denne her bil er på en eller anden måde kommet ned på sporet. Der er ingen veje derned, så det er vi ved at undersøge nærmere, siger vagtchefen til TV 2 Fyn.

Grundet sammenstødet kørte der torsdag aften ingen tog mellem Fredericia og Odense. I stedet blev der indsat togbusser på strækningen.

Kort før midnat begyndte de første tog at køre på strækningen igen, oplyser DSB på sin hjemmeside.

DSB forventer dog, at der natten til fredag vil være længere rejsetid på strækningen.

Danmarks tidligere fodboldlandstræner Åge Hareide er død.

Det oplyser familien til VG. Han blev 72 år.

I november blev det offentligt kendt, at Hareide havde en tumor i hjernen, og nu er han gået bort, oplyser sønnen Bendik Hareide.

– Far sov ind her til aften, han var hjemme med familien omkring sig. Nu har han spillet sin sidste kampe. Vi er evigt taknemmelige for den kærlighed, vi har fået under hans sygdomsperiode, skriver sønnen i en sms til VG.

Familien blev bekendt med sygdommen i sommer.

Åge Hareide var dansk landstræner i perioden 2016-2020.

Han afløste Morten Olsen og førte med en lidt mere pragmatisk spillestil Danmark frem til VM i Rusland samt en EM-slutrunde, der var spredt ud over hele Europa.

Han nåede dog aldrig at stå i spidsen for Danmark ved EM, fordi slutrunden blev udskudt til 2021 som følge af coronapandemien.

Hareides kontrakt med DBU udløb i sommeren 2020, og selv om det ikke blev det farvel, han havde håbet, var beskedne tre nederlag i 40 landskampe et hæderligt facit for den til tider temperamentsfulde nordmand.

I løbet af hans næsten 40 år lange trænerkarriere har den tidligere norske landsholdsspiller også trænet superligaklubben Brøndby. Efter lidt over to års ansættelse måtte han dog træde tilbage i foråret 2002, da hans kone blev ramt af en alvorlig kræftsygdom.

Han har også været landstræner for Norge og Island, mens han har trænet Molde, Viking og Rosenborg i Norge samt Helsingborg, Malmö FF og Örgryte i Sverige.

Flere billeder fra boet til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein er blevet frigivet torsdag.

Det er demokrater fra Kongressens tilsynskomité, der har stået for offentliggørelsen.

De nye billeder inkluderer blandt andet flere nærbilleder af dele af en kvindekrop, hvor citater fra bogen “Lolita” er skrevet med sort skrift hen over huden.

Derudover er der skærmbilleder af en beskedkorrespondance, som handler om at “sende piger” til en person, der i chatten går under navnet “J”, og slørede identitetskort for kvinder fra Rusland, Marokko, Italien, Tjekkiet, Sydafrika, Ukraine og Litauen.

Andre billeder viser Bill Gates ved siden af en kvinde, hvis identitet er sløret, Noam Chomsky, den amerikanske forfatter og politiske tænker, sammen med Epstein på hans privatfly og Epstein sammen med filminstruktøren Woody Allen.

Billederne stammer fra en større samling på mere end 95.000 billeder fra Epsteins bo, som blev indleveret i sidste uge, skriver ABC News.

De blev afleveret til Kongressen uden kontekst, tidspunkt eller lokaliteter.

Der er tidligere blevet offentliggjort flere billeder fra Epstein-sagen, men den seneste bunke kommer blot en dag før det amerikanske justitsministeriums frist om at frigive efterforskningsmateriale vedrørende Epstein, herunder uklassificerede dokumenter og kommunikation.

Fristen er sat i henhold til en lov, som den amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev i sidste måned vedrørende Epstein-dokumenterne.

Dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i sagen om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han nægtede sig skyldig, men nåede aldrig at blive retsforfulgt i sagen, da han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.