Seneste nyheder

Færre danske studerende tager på studieophold i USA. Det skriver TV 2.

Alene på Københavns Universitet er antallet af ansøgere til studieophold i USA faldet med 30 procent siden starten af 2025.

Samme tendens gør sig ifølge mediet gældende hos Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School (CBS).

Hos EDU Danmark – en organisation, der hjælper danske studerende med at komme på udlandsophold – ser man samme billede.

– Generelt set er det meget få, der vil på studieophold i USA lige nu. Interessen er gået ned siden 2024, men vi har set et lavpunkt her i starten af 2026, siger leder af EDU Danmark Palle Steen Jensen til mediet.

Flere studerende vender i stedet blikket mod lande som Australien, Sydkorea eller lande i Sydeuropa, lyder det fra Palle Steen Jensen.

Forperson i Danske Studerendes Fællesråd Anton Stubbe Teglbjærg siger til TV 2, at flere faktorer er skyld i udviklingen.

Han peger blandt andet på, at den amerikanske administration har gennemført stramninger over for internationale studerende.

Truslerne fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om at overtage Grønland kan også have bidraget til at mindske interessen for USA, lyder det fra Anton Stubbe Teglbjærg.

Forpersonen ærgrer sig samtidig over, at færre danske studerende drager til USA, fordi landet har en “fantastisk akademisk kultur, som mange ønsker at opleve”.

Ifølge New York Times er antallet af udvekslingsstuderende i USA faldet med 17 procent, hvis man sammenligner efteråret 2025 med samme tidspunkt året før.

Den tidligere ukrainske minister Herman Halusjtjenko er blevet pågrebet, mens han forsøgte at krydse Ukraines grænse.

Det oplyser den ukrainske antikorruptionsmyndighed Nabu søndag ifølge AFP.

Ukraines regering suspenderede Halusjtjenko i november. På det tidspunkt var han justitsminister.

Det skete midt under en efterforskning af korruption i landets energisektor.

Herman Halusjtjenko har også tidligere været energiminister, og søndag er han altså blevet tilbageholdt, oplyser Nabu i en udtalelse.

Her nævnes den tidligere minister ikke ved navn, men som “den tidligere energiminister”.

– Den indledende efterforskning er i gang og udføres i overensstemmelse med lovens krav og retslige sanktioner. Detaljer følger, skriver Nabu.

Korruptionssagen handler om bestikkelse til en værdi af 100 millioner dollar – knap 630 millioner kroner – i Ukraines energisektor.

Efterforskere mener, at sagen er orkestreret af en tidligere personlig ven af præsident Volodymyr Zelenskyj.

Danmarks badmintonkvinder har gennem de seneste mange år siddet solidt på EM for hold, men søndag formiddag blev de danske kvinder stødt af tronen efter et skuffende finalenederlag til Bulgarien ved turneringen i Tyrkiet.

De danske kvinder tabte 1-3. Singlerne Line Kjærsfeldt og Mia Blichfeldt skuffede særligt med nederlag i de to første singlekampe.

Line Christophersen gav danskerne lidt håb med en sejr, men afgørelsen faldt, da damedoublen med Amalie Kudsk og Amalie Schulz tabte til et bulgarsk par.

Siden 2006 har Danmarks badmintonkvinder inden dette års turnering vundet syv ud af de ni udgaver. De seneste fem gange er det blevet til guld, men den stime blev altså brudt.

Kjærsfeldt, der ligger nummer 18 på verdensranglisten, åbnede med at tabe 21-8, 20-22, 16-21 til den undertippede bulgarer Kaloyana Nalbantova, der ligger nummer 59 i verden.

Mia Blichfeldt skulle forsøge at bringe danskerne tilbage på sporet, men hun skuffede ligeledes med et nederlag. Danskeren, der ligger nummer 20 i verden, tabte 20-22, 13-21 til Stefani Stoeva, der er nummer 85 på verdensranglisten.

Danmark fik reduceret, da Line Christophersen levede op til favoritværdigheden med en suveræn sejr over Gergana Pavlova.

Det ændrede dog ikke på, at der var pres på damedoublen med Amalie Kudsk og Amalie Schulz, og det endte altså også i et sikkert nederlag i to sæt, 11-21, 9-21, til Stefani Stoeva og Gabriela Stoeva fra Bulgarien.

Det er første gang, at Bulgariens badmintonkvinder vinder EM for hold.

Senere søndag spiller de danske herrer finale mod Frankrig.

Region Syddanmark har anmeldt Dao til Datatilsynet, efter at flere syddanske sygehuse i løbet af uge seks har konstateret, at distributionsselskabet havde afleveret sække med brevpost på offentligt tilgængelige steder.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

– Det er uacceptabelt, at Dao ikke har levet op til de leveringsaftaler, vi har med dem. De har fået udleveret adgangskort, så posten kan indleveres steder, der ikke er offentligt tilgængelige.

– Så dur det ikke, at posten bliver smidt i en forhal, hvor der ikke er bemanding i weekenderne, udtaler koncerndirektør Kurt Espersen hos Region Syddanmark i pressemeddelelsen.

Konsekvensen af at posten er blevet smidt i en forhal har blandt andet været, at flere diagnoseprøver fra borgere er blevet kasseret.

Da disse forsendelser typisk indeholder følsomme personoplysninger som for eksempel helbredsoplysninger, er den efterladte post også forbundet med et muligt brud på persondatasikkerheden.

Der er på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at de mulige sikkerhedsbrud er blevet udnyttet, men på grund af risikoen har Region Syddanmark alligevel anmeldt hændelserne til Datatilsynet.

Udover anmeldelsen til Datatilsynet har Region Syddanmark også indkaldt Dao til et møde.

– Vi har indkaldt Daos øverste ledelse til et møde, så vi en gang for alle kan få løst de problemer, som er opstået, siger Kurt Espersen.

Indtil problemerne er endegyldigt løst, har sygehusene i regionen indført forskellige midlertidige tiltag.

Det kan blandt andet være, at dele af personalet skal gå postrunder på de steder og tidspunkter, hvor det tidligere er konstateret, at Dao har placeret postsække.

Derudover er personalet også blevet instrueret i at gennemgå forkert leverede diagnoseprøver og informere de pågældende borgere enten direkte eller via sundhed.dk, hvis de er nødsaget til at kassere prøverne og bede borgerne om at indsende nye.

– Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt, da vores medarbejdere har nok at se til i forvejen. Men af hensyn til både patientsikkerhed og persondatasikkerhed er der desværre ingen vej udenom.

– Jeg håber og forventer bestemt, at dao løser disse leveringsproblemer hurtigt, siger koncerndirektøren.

Dao’s administrerende direktør, Hans Peter Nissen, udtaler i en pressemeddelelse, at der har været tale om menneskelige fejl.

– At overtage og varetage opgaven med at levere post til landets sygehuse er en opgave, vi i Dao tager meget alvorligt. Det er naturligvis uacceptabelt, at brevpost, herunder post med prøvesvar, ikke er blevet leveret, hvor den skal.

– Disse fejl må ikke ske, og det skal ikke være sådan, at sygehusene føler det nødvendigt at rundere for at holde øje med fejlleveret post. Det vil vi tage op på et længe aftalt møde med Region Syddanmark.

Mødet mellem Dao og Region Syddanmark finder sted 16. februar.

Et medlemskab af EU står højt på den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs ønskeliste.

Men EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, fornemmer ikke, at medlemslandene er parate til at give Ukraine en konkret dato for, hvornår det krigsramte land kan blive medlem.

Det siger hun søndag under en paneldebat ved en sikkerhedskonference i München i Tyskland.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Min fornemmelse er, at medlemslandene ikke er klar til at give en konkret dato, siger Kaja Kallas.

– Der er meget arbejde, der skal gøres, og så er prioriteten og det presserende behov at handle og vise, at Ukraine er en del af Europa, lyder det videre.

Ukraine ansøgte om EU-medlemskab i slutningen af februar 2022 – få dage efter at Rusland invaderede nabolandet. Siden fik Ukraine status som kandidatland.

I januar fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at et EU-medlemskab skal udgøre en del af sikkerhedsgarantierne efter en fredsaftale.

Imens har Ungarn under premierminister Viktor Orbán hidtil blokeret for Ukraine.

Ungarn er dybt afhængig af Ruslands olie og gas, og i de seneste år har Orbán opretholdt en tæt kontakt med Rusland på trods af invasionen af Ukraine.

Han har også beskyldt EU for at puste til krigen ved at støtte ukrainernes kamp mod Rusland og har ofte modsat sig EU-initiativer om at støtte Ukraine.

Orbán har været premierminister siden 2010, og når Ungarn i april afholder parlamentsvalg, går han efter endnu en periode som landets leder.

Når det handler om at finde en afslutning på krigen, har USA’s regering og præsident Donald Trump i månedsvis forsøgt at presse Ukraine til at give indrømmelser til Rusland og indgå en fredsaftale.

Men Ukraine har hidtil afvist enhver aftale, der måtte indebære afgivelse af landområder til Rusland.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har desuden i et interview med Bloomberg bekræftet oplysninger om, at USA’s særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner tirsdag skal afholde møder om en mulig løsning på krigen.

Sikkerhedskonferencen i München er den 62. i rækken og slutter søndag. En lang række stats- og regeringschefer har deltaget i konferencen, herunder statsminister Mette Frederiksen (S).

Red Barnet frygter, at Venstres forslag om at skære i udviklingsbistanden kan få konsekvenser for afrikanske skolebørn.

Det siger Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær for organisationen.

– Det er fuldstændig afgørende, at de kommer i skole, fordi det forhindrer, at de i stedet ender i tvangsarbejde, eller at de bliver gift, mens de stadig er børn.

– Det er også det, der gør, at de har mulighed for at skabe en god fremtid for sig selv og deres kommende børn og familier, siger hun.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har fortalt om planerne i et interview med Berlingske.

Han mangler dog endnu at uddybe, hvor partiet konkret vil skære i udviklingsbistanden.

Indtil videre har han sagt, at det i hvert fald ikke kommer til at gå ud over støtten til Ukraine.

Forslaget vil ifølge partiets egne beregninger frigive i omegnen af 6,5 milliarder kroner.

– Vi står i en situation, hvor vi ikke bare kan gøre, hvad vi er vant til. Det er nødvendigt at omprioritere udviklingsbistanden, fordi vi gerne vil investere mere i velfærden – også mere end det, det demografiske træk lægger beslag på, har Troels Lund Poulsen sagt til avisen.

Det demografiske træk er et udtryk, der dækker over, at der kommer flere ældre og færre unge – og dermed et øget behandlingsbehov.

Johanne Schmidt-Nielsen fortæller, at forslaget kommer, på et tidspunkt hvor verden i meget høj grad har brug for det modsatte.

– Det kommer i en tid, hvor Trump (præsident Donald Trump, red.) desværre har valgt at lave katastrofalt store nedskæringer på den amerikanske udviklingsbistand, hvilket går ud over millioner af mennesker i verden.

– Jeg har besøgt børn, der nu oplever, at fødevarerationerne halveres, og i forvejen var der bestemt ikke nok på grund af de amerikanske nedskæringer, siger generalsekretæren.

Som udgangspunkt mener hun, at der er brug for, at Danmark gør det modsatte af Trump.

Men hvis det skal ske, mener hun, at pengene til et dansk velfærdsløft burde kunne findes et andet sted end ved at tage pengene fra “verdens allerfattigste mennesker”.

En beboer på et plejehjem i Vejen er død, efter at vedkommende lørdag aften blev udsat for vold. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En anden beboer på plejehjemmet mistænkes for at være gerningsperson, og vedkommende fremstilles søndag i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.

Det er en 100-årig mand, der er afgået ved døden. Den mistænkte gerningsmand er en 69-årig mand, oplyser vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi Jacob Matthiesen.

Det var lørdag aften klokken 19.08, at politiet fik en anmeldelse om mulig vold på plejehjemmet Kærdalen, der ligger i Vejen.

Det viste sig, at en sengeliggende beboer var blevet udsat for vold.

I den forbindelse har politiet været til stede på plejehjemmet for at lave undersøgelser, der er afsluttet søndag morgen.

Der er blandt andet blevet gennemført afhøringer og tekniske undersøgelser med bistand fra National Kriminalteknisk Center (NKC).

De pårørende til den afdøde person er underrettet.

Det oplyses ikke i pressemeddelelsen, hvad den anholdte konkret er sigtet for.

Der vil blive begæret lukkede døre, når den mistænkte gerningsmand søndag klokken 11.00 fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Plejehjemmet Kærdalen ligger centralt i Vejen og har i alt 104 boliger og drives af Vejen Kommune.

Politiet skriver i pressemeddelelsen, at det af hensyn til efterforskningen ikke har yderligere oplysninger.

Natten til søndag blev den koldeste nat målt i februar i år. Ved Holbæk nåede man helt ned på 16,6 graders frost. 16,6 graders frost er den koldeste målte temperatur i februar i 2026.

Det oplyser den vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Søren Willatzen.

Over den østlige halvdel af landet og i nordøstlige dele af Jylland har der i løbet af natten været stjerneklart. Det er den primære årsag til de lave lokale temperaturer ifølge den vagthavende meteorolog.

– Når vi får en klar himmel, er der ikke nogen skyer til at holde på varmen. Derfor kan det ofte ende med meget lave temperaturer lokalt.

– Især når der ligger en masse sne i forvejen, forventer vi, at der kommer et lokalt temperaturfald om natten, siger Søren Willatzen.

På grund af den stjerneklare himmel i den østlige del af landet har der også været store temperaturforskelle på tværs af landet.

Mens den østlige del af landet har haft en meget kold nat med den koldeste målte temperatur i februar, har der i store dele af Jylland ikke været mere end to til syv graders frost natten til søndag, fordi skydækket har holdt på varmen.

Ritzau skrev lørdag, at DMI’s vagthavende meteorolog vurderede, at der med stor sandsynlighed kom isdøgn om lørdagen. Enkelte områder kom dog over frysepunktet, og det blev derfor ikke et isdøgn.

– Vi havde enkelte områder, der lige sneg sig op på nogle plusgrader. Nogle områder i Midtjylland havde plusgrader i går, og derfor var det ikke et isdøgn, fortæller Søren Willatzen.

Iran er klar til at overveje kompromisser mod at opnå en atomaftale med USA, hvis amerikanerne til gengæld er villige til at diskutere, om sanktionerne skal løftes.

Det siger Majid Takht-Ravanchi, der er viceudenrigsminister i Iran, til mediet BBC under et interview i den iranske hovedstad.

Iran er blevet beskyldt for at udvikle atomvåben, hvilket Iran har nægtet.

– Vi er klar til at diskutere dette og andre spørgsmål relateret til vores program, hvis de er klar til at tale om sanktioner, siger han.

Han siger videre, at bolden ligger hos USA, og “hvis de er oprigtige, er jeg sikker på, at vi er på vej mod en aftale”.

Amerikanske embedsmænd har gentagne gange sagt, at det er Iran og ikke USA, der forsinker fremskridt i forhandlingsprocessen.

Lørdag sagde den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, under en sikkerhedskonference i München, at USA’s præsident, Donald Trump, foretrækker en aftale, men at det er “meget svært at lave” en med Iran.

I interviewet med BBC bekræfter Majid Takht-Ravanchi desuden, at forhandlingerne med USA skal finde sted i Genève i Schweiz tirsdag.

Delegationer fra USA og Iran mødtes også tidligere i februar i Oman for at tale om en potentiel atomaftale.

Trump har truet med angreb mod Iran, hvis en aftale om at begrænse landets atomprogram ikke kan opnås.

USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Forhandlingerne om en ny atomaftale gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran- ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Få dage senere sluttede USA sig til Israels krig mod Iran og bombede tre iranske atomanlæg.

Tirsdag skal USA’s delegation – med blandt andre de særlige udsending Steve Witkoff og Jared Kushner – mødes i Genève med delegationer fra Rusland og Ukraine.

Selskabet Uber udvider sin madleveringstjeneste til syv nye europæiske lande, heriblandt Danmark, i 2026.

Det oplyser Susan Anderson, der er global chef for levering hos Uber, til Financial Times.

– Vi er glade for at kunne komme ind på syv nye markeder, hvor det etablerede selskab har fundet sig godt til rette. Vi mener, at det er tid til at hæve barren, ryste posen og levere bedre værdi på tværs af kategorien.

På listen over lande, som Ubers leveringstjeneste udvider til, er Danmark, Norge, Finland, Østrig, Tjekkiet, Grækenland og Rumænien.

Uber er en amerikansk kørselstjeneste, der første gang kom til det danske marked i 2014 og umiddelbart efter blev meldt til politiet af Trafikstyrelsen.

Man skal nemlig leve op til en række krav for at få lov at køre taxa i Danmark.

Flere domme med bødestraf til chauffører gjorde det klart, at Uber i det danske retsvæsen blev regnet for ulovlig taxakørsel. Derfor meddelte Uber den 28. marts 2017, at det var slut med at drive virksomhed i Danmark.

I 2024 indgik Uber et samarbejde med taxaselskabet Drivr, hvor man kan booke en taxa med en professionel chauffør via appen.

På den måde kunne Ubers app bruges i Danmark. Selskabets forretningsmodel med private bilejere blev ikke genindført i Danmark.

I 2025 købte Uber desuden Danmarks største taxaselskab, Dantaxi.

Ekspansionen af Ubers leveringstjeneste vil ifølge Financial Times udfordre det finske selskab Wolt, som i 2022 blev købt af den amerikanske madleveringsgigant DoorDash.

Ifølge avisen er Ubers markedsandel vokset på selskabets største markeder i Europa, herunder Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Spanien.

I flere lande har Uber platformen Uber Eats, hvor man kan bestille mad og få det leveret. Financial Times nævner ikke konkret, at det er under det navn, Uber vil ind på de europæiske markeder.

Australien har søndag meddelt, at landet vil bruge 3,9 milliarder australske dollar – 17,4 milliarder kroner – på opførelsen af et skibsværft, der skal hjælpe med at levere atomdrevne ubåde i den trilaterale Aukus-forsvarspagt med USA og Storbritannien.

Det fremgår af en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Aukus-samarbejdet blev annonceret i 2021, og det er Australiens største forsvarsinvestering nogensinde.

Atomdrevne ubåde af Virginia-klassen vil som følge af forsvarspagten under amerikansk kommando have base i Australien fra 2027.

Flere ubåde vil også blive solgt til Australien fra omkring 2030, og Storbritannien og Australien vil desuden bygge nye atomdrevne Aukus-ubåde.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, beskriver søndag de 3,9 milliarder dollar som en udbetaling, der skal sikre opførelsen af det nye skibsværft, der skal ligge i Osbourne.

Osbourne er en forstad til den større by Adelaide i den australske delstat South Australia.

– Investeringer i ubådsværftet i Osborne er afgørende for at levere Australiens konventionelt bevæbnede, atomdrevne ubåde, siger Albanese i udtalelsen.

Officielle beregninger anslår, at de samlede omkostninger ved byggeriet vil ende på omkring 30 milliarder australske dollar – omkring 133,5 milliarder kroner – over de kommende årtier, sagde han.

I Osbourne vil Australiens største ubådsbygger, ASC, og den britiske forsvarsvirksomhed BAE Systems i fællesskab bygge Australiens flåde af atomdrevne ubåde, som udgør hjørnestenen i Aukus-pagten.

Indtil arbejdet går i gang, er skibsværftet det sted, hvor størstedelen af vedligeholdelsen af landets eksisterende ubåde udføres, lyder det.

Den delstatslige premierminister i South Australia, Peter Malinauskas, siger, at udbetalingen på 3,9 milliarder dollar vil blive brugt på at opføre den nødvendige infrastruktur til skibsværftet.

– Det her er kun begyndelsen, siger Malinauskas i udtalelsen.

Franske myndigheder meddeler lørdag, at de har beslaglagt 2,4 ton kokain fra et fartøj i Stillehavet under en fælles operation med USA.

Det oplyser højkommissariatet i Fransk Polynesien ifølge nyhedsbureauet AFP.

I alt 100 baller narkotika blev beslaglagt under aktionen, der fandt sted torsdag.

Fartøjet fik lov at fortsætte videre til sin destination, oplyser højkommissariatet, der ikke kommer ind på, hvor fartøjet var på vej hen.

– I overensstemmelse med gældende praksis i henhold til international lov genoptog fartøjet og dets besætning deres rejse, lyder det ifølge AFP i en skriftlig udtalelse.

Det lyder videre, at operationen blev udført i samarbejde med amerikanske regeringsorganer.

I udtalelsen oplyses skibets flag og oprindelsessted ikke.

Højkommissariatet er den franske stats repræsentation i Fransk Polynesien, og højkommissæren er udpeget af den franske præsident. Fransk Polynesien har selvstyre, men er en del af Frankrig.

I løbet af den seneste måned har franske myndigheder beslaglagt næsten 12 ton kokain omkring Polynesien, der er en stor gruppe af over 1000 øer i den centrale og sydlige del af Stillehavet.

Onsdag den 4. februar beslaglagde den franske flåde 4,25 ton kokain fra et skib i den sydlige del af Stillehavet. Det menes, at fartøjet var på vej mod Sydafrika.

FN har i de senere år udtalt, at organiserede kriminelle grupper, der handler med kokain og metamfetamin, har udvidet deres tilstedeværelse i Stillehavet.

Store mængder narkotika transporteres ifølge FN fra Nord- og Sydamerika til de australske og newzealandske markeder, skriver AFP.

I 2025 beslaglagde den franske flåde 87,6 ton narkotika på verdensplan. Iblandt var 58 ton kokain.

Fransk Polynesien ligger langs de maritime ruter, som bruges til at transportere narkotika, skriver AFP.

Der bor omkring 280.000 mennesker i Fransk Polynesien.

Fransk Polynesien sender tre medlemmer til den franske nationalforsamling – ligesom Grønland har repræsentanter i Folketinget i Danmark.

Flere pårørende til politiske fanger i Venezuela indledte lørdag en sultestrejke uden for et fængsel i landets hovedstad, Caracas.

Det sker, mens drøftelser om en lovet amnestilov trækker ud.

Loven er omdrejningspunktet i de reformer, som den fungerende præsident Delcy Rodriguez har skudt i gang, siden amerikanske specialstyrker tog landets mangeårige leder Nicolas Maduro til fange i Caracas den 3. januar.

Venezuela har i årevis anholdt udlændinge og oppositionsfolk på baggrund af anklager om alt fra spionage til planlægning af angreb.

Amnestiloven skal give landet et nyt kapitel og ventes at ophæve alle sigtelser rettet mod folk, der har kritiseret eller modsat sig Maduros styre.

Den ventes også at gælde sigtelser mod kritikere af Maduros forgænger Hugo Chávez’ styre. Det vil således dreje sig om perioden fra 1999, hvor Chávez overtog præsidentposten.

Den 8. januar lovede Venezuelas regering, at der ville ske en masseløsladelse af fanger. Myndighederne har dog i stedet gradvist løsladt indsatte i mindre grupper.

Det har medført, at familier til de indsatte har slået lejr uden for flere fængsler, hvor de venter på svar.

I hovedstaden Caracas mødte nyhedsbureauet AFP lørdag en gruppe på omkring ti kvinder. Iført mundbind havde de lagt sig ved indgangen til en bygning, der er kendt under navnet Zone 7, og som tilhører venezuelansk politi.

De fleste sov.

– At sove mindsker sulten, sagde en af kvinderne, der udtalte sig på betingelse af anonymitet.

– Vi håber på at blive her, indtil alle er blevet løsladt, siger den 46-årige Evelin Quiaro, som arbejder ved landets immigrationsmyndigheder og er mor til den politiske fange Joel Bravo.

Han har været tilbageholdt siden november og er sigtet for terror.

– Vi har allerede ventet i meget lang tid, siger hun og kalder sultestrejken for et drastisk tiltag, som ifølge de sultestrejkende er nødvendigt for at ændre situationen.

AFP

Anklagemyndigheden i Frankrig etablerer et særligt hold af lægdommere til at gennemgå beviser, som kan have forbindelse til franske statsborgere i den amerikanske finansmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epsteins forbrydelser.

Det oplyser anklagemyndigheden i Paris.

Efter at det amerikanske justitsministerium har offentliggjort tusindvis af dokumenter relateret til sagen mod Epstein, er det kommet frem, at flere kendte franske personer var i rigmandens omgangskreds.

Epstein døde i politiets varetægt, mens han afventede at komme for retten i en sag om omfattende misbrug og menneskehandel med mindreårige.

Han blev allerede i 2008 dømt for rufferi i en sag, der involverede en mindreårig pige. Han afsonede 13 måneder.

Det franske hold af dommere vil arbejde tæt sammen med anklagere fra landets nationale enhed for økonomisk kriminalitet og politiet.

Enheden skal indlede en efterforskning af enhver mistanke om forbrydelser, der involverer franske statsborgere, oplyser den franske anklagemyndighed.

Den oplyser videre, at den grundigt vil genoverveje sagen om Jean-Luc Brunel, der er tidligere leder af et fransk modelbureau.

Brunel blev fundet død i sin celle i et fængsel i Paris i 2022 efter at være blevet anklaget for voldtægt af mindreårige. Sagen mod ham blev droppet i 2023 efter hans død, og ingen andre blev sigtet.

Anklagemyndigheden oplyser, at en undersøgelse har vist, at Brunel var “en nær ven af Jeffrey Epstein”, som havde tilbudt modeljobs til unge piger fra fattige kår.

Brunel var seksuelt sammen med mindreårige piger i USA, Paris, Sydfrankrig og på De Amerikanske Jomfruøer, lyder det.

Ti kvinder har sagt, at de af Brunel blev opfordret til at drikke alkohol og derefter mod deres vilje udsat for penetration.

Anklagemyndigheden i Frankrig oplyser videre, at den er blevet bedt om at undersøge tre nye sager om tre andre fremtrædende franske personer.

Det drejer sig om den franske diplomat Fabrice Aidan, modelagenten Daniel Siad og dirigenten Frederic Chaslin.

Fabrice Aidan skal være nævnt i Epstein-dokumenterne, mens Daniel Siad er blevet anklaget for voldtægt af en svensk kvinde i 1990. Frederic Chaslin er blevet anklaget for sexchikane i 2016.

AFP

Den amerikanske skistjerne Lindsey Vonn siger, at hendes fjerde operation, som fandt sted lørdag, er gået godt, og at hun ser frem til at vende hjem til USA – og til på sigt igen at stå på ski.

Den 41-årige Vonn vandt tilbage i 2010 OL-guld i styrtløb og har desuden otte VM-medaljer samt hele 84 World Cup-sejre.

Hun deltog søndag i sidste uge i OL-styrtløbet trods en korsbåndsskade i det ene knæ. Her styrtede hun hurtigt på vej ned ad pisten og udgik af konkurrencen.

Vonn ramte en af portene og kom skævt ud af et sving, hvor hun landede helt forkert.

– Operationen gik godt i dag! Heldigvis vil jeg endelig kunne tage tilbage til USA, skriver hun på det sociale medie Instagram.

– Når jeg er tilbage, vil jeg give jer flere opdateringer og oplysninger om min skade.

Vonn forsvarer samtidig sin beslutning om at deltage trods skaden og siger, at hun vidste, hvilke konsekvenser det kunne få.

– Jeg var villig til at tage risikoen, skubbe på og ofre mig for noget, som jeg vidste, at jeg var fuldstændig i stand til at gøre. Jeg vil altid tage den risiko, der er for at styrte, mens jeg giver alt, hvad jeg har, lyder det videre.

Fredag meddelte Vonn på Instagram, at hun i alt skulle opereres fem gange for brud på skinnebenet.

Veteranen stoppede karrieren i 2019 efter at have døjet med flere skader, men hun gjorde comeback i slutningen af 2024 efter fem års pause.

Vonn siger, at hun intet fortryder, og at løbet var det hele værd, selv om hun styrtede.

– Kærligheden til skiløb består stadig. Jeg ser stadig frem til det øjeblik, hvor jeg igen kan stå på toppen af bjerget. Og det kommer jeg til at gøre.

Reuters

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, holdt lørdag møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, under sikkerhedskonferencen i den tyske by München.

Her talte de to om Grønland, skriver Rubio på det sociale medie X.

– Under mit møde med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, drøftede vi Norges afgørende rolle i Arktisk sikkerhed og Grønlands strategiske betydning.

– Vi ser frem til at samarbejde med Norge om sikkerheden omkring forsyningskæder, herunder for kritiske mineraler, skriver Rubio.

Det norske nyhedsbureau NTB skriver, at Støre under sikkerhedskonferencen fortæller, at mødet gik godt, og at han havde brugt anledningen til at bringe Grønland op.

De to snakkede også om Ukraine, siger Støre til NTB.

Rubio skriver i et andet opslag, at han også har holdt møde med Ukraines præsident.

– Jeg mødtes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, om Ukraines sikkerhed og dybere forsvarsmæssige og økonomiske partnerskaber. Præsident Trump (Donald Trump, red.) ønsker en løsning, der afslutter blodsudgydelserne én gang for alle, skriver han.

Rubio har tidligere lørdag bekræftet, at en delegation fra USA tirsdag skal mødes med ukrainske og russiske delegationer i forhandlinger om Ukraine-krigen.

USA’s præsident, Donald Trump, og den amerikanske regering har presset på for at få Ukraine til at overgive territorium til Rusland i et forsøg på at afslutte krigen, der begyndte for knap fire år siden, da Rusland invaderede nabolandet.

Det har Ukraine nægtet.

Trump genoplivede fredag debatten om Grønland, da han foran Det Hvide Hus sagde til journalister, at der lige nu er forhandlinger i gang om Grønland.

Det Hvide Hus delte desuden lørdag et valentinskort til Grønland på det sociale medie X, hvor der stod “det er tid til, at vi definerer vores situationship”.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, gentog lørdag, at Danmark er uenig i, at USA kan få ejerskab over Grønland.

USA’s tidligere præsident Barack Obama har indirekte kommenteret en omstridt video, som præsident Donald Trump tidligere på måneden delte på sociale medier.

Det er sket i et podcast-interview, skriver mediet BBC.

I et interview med den amerikanske podcastvært og YouTuber Brian Tyler Cohen siger Obama, at den skam og værdighed, som engang var rettesnor for offentlige embedsmænd, nu er gået tabt.

Videoen blev delt på Donald Trumps eget sociale medie, Truth Social.

I den var et klip, hvor Barack Obamas og hans hustru Michelle Obamas ansigter kunne ses på dansende abekroppe i en jungle. Samtidig spillede sangen “The Lion Sleeps Tonight”.

Klippet kom til sidst i videoen, der også indeholdt udokumenterede påstande om, at præsidentvalget i 2020 – som Trump tabte – var præget af valgsvindel.

Videoen udløste forargelse og kritik fra flere sider – blandt andet fra højstående medlemmer af Trumps republikanske parti, og videoen blev kaldt racistisk.

Det Hvide Hus forsvarede i første omgang videoen og kaldte kritikken for “falsk forargelse”. Senere lød det, at opslaget ved en fejl var blevet lavet af en ansat under Trump – og det blev slettet.

Demokratiske Barack Obama er den eneste sorte præsident i USA’s historie og sad på posten fra 2009 til 2017.

I interviewet bliver Obama af Brian Tyler Cohen spurgt til tonen i den politiske debat, og værten nævner Truth Social-opslaget som et af flere eksempler på kontroverser fra den seneste tid.

Obama svarer, at tonen har nået et hidtil uset niveau af grusomhed.

Cohen nævner blandt andet en påstand fra Det Hvide Hus om, at de personer, som immigrationsmyndigheden ICE i USA går efter, er terrorister, og tilføjer:

– For blot få dage siden satte Donald Trump et billede af dig, dit ansigt, på en abes krop.

Obama siger så, at det er vigtigt at bemærke, at størstedelen af det amerikanske folk finder den slags adfærd dybt foruroligende.

Når ekspræsidenten har rejst rundt i USA, har han mødt mennesker, som “stadig tror på anstændighed, høflighed og venlighed”.

– Der foregår en slags klovneforestilling på sociale medier og i fjernsynet, siger Obama.

– Og det, der er sandt, er, at der tilsyneladende ikke er nogen skam omkring dette blandt folk, som tidligere følte, at man måtte have en form for værdighed, anstændighed og respekt for embedet, ikke?

– Det er gået tabt.

Han nævner ikke Trump ved navn.

Sensationen udeblev, men det danske ishockeylandshold gjorde et kvalificeret forsøg mod USA’s storfavoritter i den anden gruppekamp ved OL i Milano.

Amerikanerne vandt 6-3 i en underholdende forestilling, hvor spændingen levede til et stykke inde i tredje periode.

Nederlaget betyder, at Danmark formentlig skal slå Letland med to overskydende mål søndag for at undgå at slutte på gruppens sidsteplads.

Uanset hvad skal danskerne spille en playoffkamp tirsdag, hvor der er en kvartfinaleplads på spil.

Det danske hold førte 2-1 efter første periode, men som så ofte før mod de store hold havde man det svært i midterperioden, hvor der er langt til udskiftningsboksen.

Og et stort hold er denne udgave af USA unægtelig. Målt alene på spillermaterialet er det velsagtens den mest frygtindgydende forsamling, et dansk ishockeylandshold nogensinde har stået overfor.

Alligevel var det Danmark, der kom bedst fra start, da Nick Olesen efter 100 sekunder fra tæt hold og hjælp fra en amerikansk back fik knoklet pucken over målstregen.

Føringen holdt dog kun i et par minutter, inden Matt Boldy kørte bag om det danske mål og satte pucken ind ved bageste stolpe i en situation, hvor målmand Mads Søgaard var kommet for langt ud af sit mål.

Søgaard havde fået tjansen i målet for at give Frederik Andersen et hvil inden søndagens afgørende slag mod letterne og klarede sig ellers godt, indtil han blev skadet og erstattet af Frederik Dichow i slutfasen.

Heldig var hans kollega i den anden ende, Jeremy Swayman, til gengæld ikke, da Nicholas B. Jensen på vej til udskiftning midt i perioden sendte en løs puck mod det amerikanske mål.

Boston-keeperen snorkboblede, og den danske backveteran kunne fejre sin noget tilfældige scoring med et svedent grin.

Danskerne formåede længe at holde amerikanerne væk fra de farlige områder. Men det var bekymrende, at de danske spillere konstant tabte deres faceoffs.

Det betød, at de ikke fik den nødvendige luft og for ofte blev belejret i egen zone. Det blev dyrt i anden periode.

Netop tabte faceoffs i egen zone kostede to mål inden for tre minutter, hvor først Brady Tkachuk og siden Jack Eichel slog til og bragte amerikanerne i førersædet.

Det lignede en afgørelse, da Noah Hanifin gjorde det til 4-2, men Danmark fik en livline bare to sekunder før anden pausen.

Her sørgede Alexander True omsider for dansk faceoff-succes, og Nikolaj Ehlers fandt Phillip Bruggisser, der smadrede pucken i nettet med et af sine gevaldige slagskud.

3-4 var billigt sluppet efter 20 hårde minutter, og den sene reducering gav danskerne håb om alligevel at narre NHL-stjernerne.

Skulle det være lykkedes, skulle True have udnyttet en halv friløber i begyndelsen af tredje periode. Men efter et langt skifte manglede han kræfterne til at få sendt en ordentlig afslutning afsted.

I stedet slog Jake Guentzel og Jack Hughes til i den anden ende og sørgede for, at cifrene på måltavlen i sidste ende afspejlede forskellen på isen.

Musicalskuespilleren Søren Torpegaard Lund vandt lørdag aften årets danske melodigrandprix med konkurrencens eneste dansksprogede nummer, “Før vi går hjem”.

– Det er vanvittigt. Jeg er i choktilstand. Og i lykke, siger han til den fremmødte presse.

Som det ser ud nu, synger Søren Torpegaard Lund også vindersangen på sit modersmål, når han skal på scenen til det internationale melodigrandprix i Østrig til maj.

Her skal han kæmpe om en plads i finalen 16. maj, når der afvikles semifinale 14. maj.

– Musikken er følelsernes sprog. Og jeg håber, jeg kan give slip og få følelsen af at overgive sig til fristelsen og følelsen af at overgive sig til det menneske, vi alle sammen har inde i os, som har brug for ikke at være fornuftig, lyder det fra Søren Torpegaard Lund.

To amerikanske astronauter, en fransk astronaut og en russisk kosmonaut ankom lørdag til Den Internationale Rumstation (ISS).

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Når vi kigger tilbage på Jorden fra disse vinduer, bliver vi mindet om, at samarbejde ikke bare er muligt, det er essentielt. Heroppe er der ingen grænser, og håb er universelt, siger den svensk-amerikanske astronaut Jessica Meir efter at være ankommet til ISS.

Gruppen erstatter en besætning, der var tvunget til at vende tilbage til Jorden tidligt på grund af sundhedsmæssige problemer.

Opsendelsen af raketten blev i første omgang udskudt på grund af dårligt vejr.

Men det lykkedes tidligt fredag morgen lokal tid, hvor raketten lettede fra Florida. Besætningen nåede at være undervejs i omkring 34 timer, inden de blev tilkoblet ISS omkring 400 kilometer over Jorden.

Rumstationen er bygget som et samarbejde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og ti af Den Europæiske Rumorganisations medlemslande, heriblandt Danmark.

Crew-12 blev sendt afsted fra Floridas Atlanterhavskyst fra halvøen Cape Canaveral om bord på en SpaceX Falcon 9-raket.

Det er USA’s vigtigste opsendelsessted for satellitter og rumfærger.

På billeder fra Nasa kunne man se det høje fartøj stige til vejrs, mens en ildkugle oplyste morgenhimlen i den amerikanske delstat.

Foran besætningen venter nu en otte måneder lang videnskabelig mission i kredsløb om Jorden.

Missionen, der har fået navnet Crew-12, markerer det 12. langvarige ISS-hold, som Nasa flyver til rumstationen med en SpaceX-affyringsraket.

Crew-12 erstatter Crew-11, der blev sendt tilbage til jorden en måned tidligere end planlagt, i hvad AFP kalder den første medicinske evakuering i rumstationens historie.

Det skete på grund af en alvorlig helbredstilstand, der ramte et af medlemmerne, og derfor måtte holdet hentes hjem.

Nasa har afvist at afsløre detaljer om det helbredsproblem, der afbrød den tidligere mission.