Seneste nyheder

Skjern Håndbold skal fra sommer have en svensker som styrmand på sidelinjen.

Herrehåndboldklubben har mandag præsenteret Oscar Carlén som klubbens fremtidige cheftræner.

Carlén skifter fra et cheftrænerjob i svenske Ystads IF, med hvem han har haft stor succes. Han førte klubben til mesterskabet i både 2022 og 2025 og kan potentielt nå endnu et svensk guld, inden han til sommer rykker mod den jyske vestkyst.

Sportschef Thomas Klitgaard er efter en lang rekrutteringsproces sikker på, at Carlén og Skjern er det rigtige match.

– Sammen med bestyrelsen har jeg været igennem en lang og grundig proces, hvor der har været stor interesse for jobbet og dialog med mange kvalificerede kandidater – både fra ind- og udland.

– Det har været afgørende for os at finde en profil, der matcher både vores sportslige ambitioner, vores værdier og den måde, vi ønsker at udvikle Skjern Håndbold på. I den samlede vurdering var Oscar Carlén det rigtige valg, siger han.

37-årige Oscar Carlén har en fortid som professionel håndboldspiller. Han har blandt andet spillet for Flensburg-Handewitt i Bundesligaen og var i perioden 2007-2011 en del af Sveriges landshold. Flere korsbåndsskader ødelagde dog spillerkarrieren.

2025 blev det mest dødelige år for civile i Ukraine siden Ruslands invasion i 2022.

Det oplyser FN’s overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine (HRMMU) i sin nyeste opdatering mandag.

Det samlede antal civile tab i Ukraine var mindst 2514 dræbte sidste år.

– Vores overvågning viser, at stigningen ikke udelukkende var drevet af intensiverede fjendtligheder langs frontlinjen, men også af den øgede brug af langtrækkende våben, som udsatte civile i hele landet for øget risiko, siger Danielle Bell, der er leder af HRMMU.

Ifølge FN’s overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine er det især landets ældre borgere, som har været ramt af de intensiverede fjendtligheder.

De ældre udgør en stor andel af dem, der er blevet tilbage i byer ved frontlinjen.

Ruslands øgede brug af kortdistancedroner har gjort mange områder nær frontlinjen ubeboelige, konstaterer Danielle Bell.

Aldrig før har så mange rejsende rejst gennem lufthavnen Heathrow i London som i 2025.

Sidste år havde lufthavnen knap 84,5 millioner passagerer, og det er første gang nogensinde, at passagerantallet oversteg 84 millioner.

Det oplyser lufthavnen mandag i en pressemeddelelse.

Heathrow var i 2024 den travleste lufthavn i Europa ifølge den tyske statistikbank Statista. Det fremgår ikke, om det er også er tilfældet for 2025.

Den britiske lufthavn overgår dog Istanbul Lufthavn (iGA), der i 2024 var den næsttravleste lufthavn. Sidste år havde den 84,4 millioner rejsende. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Heathrow måtte tilbage i marts indstille flyvningerne i et kortere tidsrum på grund af en brand i en nærliggende transformerstation.

Op mod 291.000 passagerer skulle dengang have været gennem lufthavnen.

Til gengæld sluttede Heathrow året med at have den travleste december måned med næsten 7,2 millioner passagerer.

En kvinde, der var tiltalt for groft bedrageri ved at udgive sig for at være fra politiet, er mandag af Københavns Byret blevet idømt fængsel i fire år og seks måneder.

Det skriver TV 2.

Under sagen har den 57-årige Christina Achene Matras, der er uddannet sygeplejerske, nægtet sig skyldig i flere tilfælde af svindel, som blev indledt med en kontakt i telefonen.

Udbyttet var flere millioner kroner.

På stedet har hun anket til landsretten.

Retten har efter domsafsigelsen besluttet, at hun skal forblive varetægtsfængslet.

Begrundelsen er, at der er risiko for, at hun på fri fod atter vil begå bedrageri.

Kriminaliteten udspillede sig i november og december 2024, fremgår det af anklageskriftet.

I flere tilfælde blev en henvendelse i telefonen fulgt op af hjemmebesøg hos ofrene, som fik at vide, at de stod over for en politikommissær.

Det kontante udbytte var mere end ni millioner kroner.

Dertil kom et forsøg på at franarre en kvinde i Gentofte hele 37 millioner kroner.

Dette offer blev overtalt til at oprette en konto hos den digitale bank Revolut. Hensigten var, at hun skulle overføre en kommende udbetaling af en arv på de 37 millioner til kontoen, som den 57-årige også havde adgang til. Men dette bedrageri blev dog ikke realiseret.

Grønland vil øge det politiske arbejde for, at forsvaret af verdens største ø sker i regi af forsvarsalliancen Nato. Det skriver regeringen, Naalakkersuisut, på sin hjemmeside.

Budskabet kommer, efter at USA har udtalt et ønske om at overtage den strategisk vigtige ø, selv om USA er en mangeårig allieret.

– På baggrund af den for Grønland meget positive tilkendegivelse fra de seks Nato-medlemslande vil Naalakkersuisut øge arbejdet for, at forsvaret af Grønland sker i regi af Nato, skriver regeringen.

I alt syv Nato-lande, herunder Danmark, sagde i sidste uge, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har senest udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det. Han har ikke villet afvise at bruge militær magt.

Grønland har flere gange afvist amerikanske tilnærmelser og ønsker at stå i egen ret som en del af Kongeriget Danmark.

– Regeringskoalitionen i Grønland mener, at Grønland i al fremtid vil være en del af den vestlige forsvarsalliance, skriver regeringen.

Danmark vil investere milliarder af kroner i at øge overvågningen af Grønland, som er rig på sjældne jordarter og ligger et strategisk vigtigt sted. Det gælder både i forhold til sikkerhedspolitik og internationale skibshandelsruter.

USA er traditionelt allieret med Grønland og Danmark og er også medlem af Nato.

Regeringschef Jens Frederik-Nielsen skriver på Facebook, at det på sin vis er positivt, at der er stor international interesse for Grønland, selv om han godt forstår, at det skaber uro hos nogle borgere.

– Det er i sig selv positivt. Vores land har strategisk betydning, og vores sikkerhed er vigtig. For os. For vores allierede. Og for stabiliteten i Arktis.

– Vores sikkerhed og forsvar hører hjemme i Nato. Det er en grundlæggende og fast linje, skriver han og uddyber, at det er en fast linje.

USA har en aftale med Danmark, hvor de efter anmodning kan udstationere flere soldater på øen, men har de sidste årtier nedtrappet gevaldigt og har kun én base tilbage.

Præsidenten har flere gange sagt, at USA “har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation” i Arktis-området.

USA har blandt andet beskyldt Danmark for at forsvare Grønland, som er en del af rigsfællesskabet, med blot to hundeslæder og sat spørgsmålstegn ved, at Grønland juridisk hører under Danmark.

Danmark og Grønland ventes onsdag at mødes med udenrigsminister Marco Rubio i USA for at afmontere usandheder i debatten.

Jens Frederik-Nielsen skriver på Facebook, at Grønland træffer egne beslutninger i henhold til international ret og folkeretten. Omvendt har Trump sagt, at han ikke føler sig bundet af det.

Desuden ventes flere amerikanske senatorer at besøge Danmark fredag for at diskutere situationen, som er blevet forværret efter Trumps intervention i Venezuela. Det har fået flere til at frygte for scenarierne i Grønland.

For en uge siden sagde vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller, at “ingen vil kæmpe militært mod USA om Grønlands fremtid”.

Han tilføjede dog, at Grønland bør være en del af USA.

En person, der beskrives som central i det kriminelle netværk Foxtrot og er på Europols Most Wanted-liste, er blevet anholdt i Irak.

Det oplyser svensk politi, der kalder anholdelsen et resultat af et længerevarende samarbejde mellem svensk og irakisk politi.

Den 21-årige mand blev anholdt i december i Irak.

Han er varetægtsfængslet in absentia ved flere svenske byretter for blandt andet tilskyndelse til drab.

Politiet vil ikke bekræfte, hvem den anholdte er.

– Den her person sidder meget tæt på den øverste leder i Foxtrot, siger rigspolitichef Petra Lundh.

– Han er en, der bestiller drab. Han har siddet i Irak og foretaget disse bestillinger.

Ifølge oplysninger, som det svenske nyhedsbureau TT er i besiddelse af, hedder den anholdte Ali Shehab.

TT

En 55-årig dansk mand blev søndag fundet død i Bad Gastein i Østrig.

Det oplyser den østrigske bjergredningstjeneste i en pressemeddelelse ifølge det østrigske nyhedsbureau APA.

Manden var turist, og han blev set i live sammen med nogle venner lørdag aften ifølge nyhedsbureauet.

Da han ikke var på vennegruppens indkvartering søndag morgen, meldte de ham savnet til politiet, skriver APA.

Manden blev ifølge den østrigske redningstjeneste fundet i nærheden af et vandfald ved floden Gasteiner Ache.

De østrigske myndigheder mener, at der er tale om en ulykke.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Udenrigsministeriet.

Bad Gastein ligger i den østrigske delstat Salzburg. Byen er et populært turistmål for vandrere om sommeren og for skiløbere om vinteren.

En 75-årig mand er afgået ved døden, efter at han blev fundet livløs i vandet ved lystbådehavnen i Hejlsminde syd for Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til tvSyd.

Mandens pårørende er underrettet.

Politiets vagtchef Mathias Møller fortæller til JydskeVestkysten, at manden var i live, da politiet og beredskabet nåede frem, men at han afgik ved døden på Kolding Sygehus.

Manden blev fundet af forbipasserende, skriver avisen.

Politiet skal nu afklare de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Derfor arbejder man mandag eftermiddag fortsat omkring lystbådehavnen, skriver tvSyd.

Inden længe kan man bygge Pokémon-figurerne Pikachu, Eevee, Venusaur, Charizard og Blastoise ud af Lego-klodser.

Et nyt samarbejde mellem Lego og Pokémon bliver nemlig lanceret 27. februar.

Det skriver Lego i en pressemeddelelse.

Samarbejdet vil i første omgang byde på tre forskellige Lego-sæt.

Et af sættene kan samles til at vise den velkendte scene i Pokémon-universet, hvor Pikachu springer ud af en poké ball. Det sæt kommer til at indeholde 2050 klodser.

Et andet sæt, der indeholder de tre Pokémon-figurer Venusaur, Charizard og Blastoise, har flere end 6800 klodser.

Det er et af de største sæt i Legos historie, oplyser koncernen. Pokémon-figurerne kan i dette sæt udstilles individuelt eller samlet.

Det sidste sæt indeholder figuren Eevee og har 587 klodser.

Det glæder Julia Goldin, der er produkt- og marketingdirektør i Lego-koncernen, at partnerskabet er kommet på plads.

– At bringe Pokémon-universet til live med Lego-klodser er både en spændende mulighed og et stort ansvar.

– Vi har arbejdet på at kombinere vores to verdener på en måde, der virkelig hylder kreativitet, eventyr og den særlige magi, som Pokémon repræsenterer, siger hun i pressemeddelelsen.

Gaku Susai, der er direktør for produkt og markedsføring i Pokémon-koncernen, mener, at samarbejdet kan give nye muligheder for fortællinger og leg.

– Pokémon har altid inspireret opdagelse og fællesskab, og samarbejdet med Lego forener de værdier med kreativitet og fantasi på en helt ny måde, siger Gaku Susai.

Det er første gang nogensinde, at Lego lancerer et samarbejde med Pokémon.

Lego har tidligere samarbejdet med Star Wars og Marvel.

Ud over at producere legetøj i samarbejde med andre virksomheder laver Lego også sine egne produktlinjer.

Det tæller blandt andet serierne Lego City og Lego Technic.

En 47-årig lastbilchauffør frifindes for uagtsomt manddrab efter en ulykke i Janderup i nærheden af Varde.

Det har Retten i Esbjerg afgjort, skriver JydskeVestkysten.

Ulykken, som skete i juli 2025, kostede en 18-årig lærling, som kørte med i lastbilen, livet.

Ifølge anklageskriftet i sagen, som Ritzau har set, kørte chaufføren ud i rabatten, hvor lastbilen endte i grøften og ramte et træ.

Det var anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politis påstand, at den 47-årige mand ikke kørte efter forholdene og undlod at efterkomme færdselstavler på vejen.

Det skulle koste manden en bødestraf og en betinget frakendelse af førerretten, mente anklageren.

Den 47-årige mand kom ifølge JydskeVestkysten også selv til skade i trafikulykken.

Efter rettens frifindelse råbte et familiemedlem til den afdøde 18-årige mand ad chaufføren ifølge JydskeVestkysten.

Han blev ført ud af retssalen af nogle af de andre pårørende, der var til stede. Lastbilchaufføren virkede tydeligt berørt, skriver avisen.

Flere medier har tidligere beskrevet, at mere end 100 lastbiler kørte i kortege, da den 18-årige mand blev bisat efter ulykken.

Barejeren Jacques Moretti skal være varetægtsfængslet i foreløbigt tre måneder i sagen om en brand nytårsnat på en bar i Crans-Montana i Schweiz.

Det skriver det schweiziske medie SRF.

Moretti har været tilbageholdt af myndighederne siden fredag, men først mandag er der truffet en beslutning om, hvorvidt han skulle varetægtsfængsles.

40 personer – hovedsageligt unge – mistede livet i branden, der brød ud på baren Le Constellation på skisportsdestinationen Crans-Montana.

Jacques Moretti ejer baren sammen med sin hustru, Jessica Moretti.

De mistænkes begge for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Da Jacques Moretti blev tilbageholdt fredag, skete det, fordi anklagemyndigheden frygtede, at han ville flygte ud af Schweiz.

Moretti er fransk statsborger.

Foruden de 40 omkomne fik flere end 100 personer alvorlige kvæstelser – primært brandskader – i forbindelse med branden.

Priserne på guld og sølv har nået rekordhøje niveauer.

Guld er mandag blevet solgt for næsten 4600 dollar per ounce, mens sølv er blevet solgt for 84,60 dollar per ounce.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

En ounce, som bruges til at angive vægt ved salg af ædelmetaller, er cirka 31 gram.

Investorer søger især mod guld og sølv i perioder præget af geopolitisk uro og uforudsigelighed på aktiemarkederne.

Ifølge den ledende investeringsstrateg Matthew Miskin fra den amerikanske investeringsvirksomhed Manulife John Hancock Investments kan man tydeligt aflæse i guldpriserne, at der aktuelt er uro i verden.

– Man ser på guldpriserne, og de skriger, at markederne er bekymrede for geopolitiske risici, siger Matthew Miskin til Reuters.

Flere forhold vurderes ifølge Reuters at spille ind på guld- og sølvpriserne.

Dels vurderes det at spille en rolle, at USA’s præsident, Donald Trump, den seneste tid flere gange har sagt, at han vil overtage Grønland.

Dels kan Trumps trussel om at blande sig militært i situationen i Iran, hvor flere hundrede civile meldes dræbt i demonstrationer mod styret, få investorer til at investere i guld og sølv.

Derudover har Trumps administration stævnet den amerikanske centralbank (Fed) for udtalelser, som centralbankens chef, Jerome Powell, fremsatte under høringer i Kongressen i sommeren 2025.

Administrationen har også truet med en strafferetlig tiltale i samme sag.

Powell betegnede i en udtalelse natten til mandag dansk tid truslen som et påskud for at lægge pres på centralbanken for at få den til at sænke renterne.

Konflikten mellem USA’s administration og centralbanken sår ifølge Reuters og AFP tvivl om centralbankens uafhængighed.

Og at banken ikke påvirkes politisk er afgørende for investorernes tillid, fortæller Atakin Bakistan, økonom i den tyske investeringsbank Berenberg.

– Hvis Fed handler på baggrund af politik snarere end data, risikerer man, at udenlandske investorer trækker sig fra finansieringen af den amerikanske statsgæld og søger nye sikre havne, siger han til AFP.

En 56-årig mand er død efter en brand i en lejlighed i boligområdet Ringergården i Københavns Nordvestkvarter.

Det oplyser Dyre Sønnicksen, som er vagtchef hos Københavns Politi.

– Vi kommer derned, og der er brand i en lejlighed. Der er desværre blevet trukket en mand ud derfra, og han er blevet erklæret død.

Branden blev anmeldt til politiet klokken 07.40 mandag morgen.

Mandens pårørende er underrettet.

Branden var omkring klokken 09.00 mandag morgen slukket.

Ingen andre er kommet til skade i forbindelse med branden.

De nærmere omstændigheder omkring branden skal nu undersøges af politiet.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil i denne uge rejse til Paraguay sammen med EU’s præsident, António Costa, for at underskrive handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Det oplyser EU-Kommissionen.

Dermed vil der lørdag den 17. januar ikke bare blive sat en underskrift, men også et punktum efter 26 års forhandlinger.

Samtidig vil aftalen åbne et marked på over 700 millioner forbrugere fordelt mellem EU og handelsblokken Mercosur, der består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Underskrivelsen sker i Paraguay, fordi landet i øjeblikket har formandskabet for Mercosur.

Den danske regering kæmpede under Danmarks EU-formandskab hårdt for, at aftalen skulle falde på plads i december.

Men på det afsluttede EU-topmøde i Bruxelles var Italien fortsat ikke klar til at sige ja.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, ønskede at forhandle yderligere beskyttelse af europæisk landbrug på plads, før hun ville give grønt lys.

Lettelsen var derfor stor i den danske regering og i dansk erhvervsliv, da det fredag lykkedes at få et kvalificeret flertal af EU-landene til at give grønt lys for aftalen.

Dermed vil der blive åbnet for øget eksport både for dansk landbrug og erhverv, er forventningen.

– Det er et kæmpestort gennembrud, sagde minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fredag.

– Også for Danmark, der som en lille, åben økonomi er afhængig af samhandel med andre lande, sagde den danske minister.

Vedtagelsen kom i hus med opbakning fra Italien, mens et af EU’s mest indflydelsesrige lande – Frankrig – stemte imod.

Det skete efter protester fra franske landmænd, der fik et enigt fransk parlament til at afvise aftalen.

Ud over Frankrig stemte også Polen, Østrig, Ungarn og Irland nej til aftalen.

Men det var ikke nok til at bremse handelsaftalen, der anses for at særlig vigtig, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har lagt told på europæiske varer.

Det har øget EU’s ambitioner om at opdyrke nye handelsaftaler med lande uden om USA.

Vindmølleproducenten Vestas justerer i sine aktiviteter på sin fabrik i Ringkøbing.

Det ventes at påvirke cirka 70 ud af fabrikkens 330 medarbejdere.

Det oplyser Vestas til finansmediet MarketWire.

– Det er altid svært at sige farvel til værdsatte kolleger. Men vi er nødt til at sikre, at vores organisation afspejler vores globale aktiviteter, oplyser Vestas til MarketWire.

Vestas vil nu afsøge mulighederne for at omplacere de berørte medarbejdere for at minimere antallet af afskedigelser.

Fabrikken i Ringkøbing laver naceller til vindmøller. Det er det aflange hus på toppen af en vindmølle.

Ved årsskiftet havde Vestas i Danmark ifølge MarketWire over 3800 timelønnede medarbejdere, der hovedsageligt dækker over medarbejdere i produktion og service.

Vestas vil fortsat have det, virksomheden selv beskriver som en “betydelig tilstedeværelse” i Ringkøbing-Skjern Kommune med mere end 1900 medarbejdere på tværs af faciliteterne i Ringkøbing, Lem og Videbæk. Og i alt mere end 7400 medarbejdere i Danmark.

Vestas oplyste til MarketWire i november 2025, at antallet af kontormedarbejdere globalt ville blive skåret med 900 personer ved udgangen af 2025 – herunder 190 medarbejdere i Danmark.

– Vestas oplever fortsat solid økonomisk fremgang, og vi gennemgår løbende vores organisation for at sikre, at vi arbejder på den mest optimale måde.

– Det indebærer forenkling af processer, forbedring af effektiviteten og tilpasning af dele af forretningen, sagde PR-chef Claes Lautrup Cunliffe til mediet i november.

Vestas har også produktionsfaciliteter i blandt andet Nakskov på Lolland, Munkebo på Fyn og Lem i Jylland.

I udlandet har den danske vindmøllevirksomhed også produktionsfaciliteter i blandt andet USA, Kina og i Brasilien.

Den irgrønne halvkugle på toppen af Rundetårn svævede mandag formiddag i luften i knap ti minutter over bygningen i midten af København.

Så lang tid tog nedhejsningen af den tre ton tunge kobberkuppel, som begyndte klokken 11 og blev afsluttet med klapsalver ti minutter efter.

Det viser billeder mandag formiddag fra Indre By i København, hvor flere mennesker stod for at følge med i nedtagningen.

Efter knap 60 år er kobbertaget på kuplen nemlig begyndt at tage vand ind, hvorfor kuplen skal restaureres og blandt andet have lagt nyt kobber på.

Kuplen ventes at vende tilbage på sin plads til foråret.

Nedtagningen af kuplen, i forbindelse med at der skal lægges nyt tag, er sket for at beskytte Rundetårn mod brandfare, mens det varme kobberarbejde er i gang.

Kuplen er blevet placeret for foden af tårnet, hvor den vil få lagt nyt kobbertag.

Det er på hjørnet, hvor Landemærket møder Købmagergade. Det er samme sted, hvorfra kuplen i 1929 blev hejst op.

Frem til april vil kobbersmede og tømrere lægge nyt tag på kuplen.

Foruden udskiftningen af kobberet på kuplen skal en række andre ting i observatoriet også fornyes og udskiftes i forbindelse med arbejdet.

Det gælder blandt andet teleskopet fra 1929, der skal restaureres, bemales og have udskiftet linsen af eksperter fra Tyskland.

Selve restaureringen ventes at koste seks millioner kroner. Det er finansieret af midler fra den selvstændige kulturinstitution Rundetaarn, som ejes af Trinitatis Kirke.

Rundetårn blev bygget under Christian IV i 1600-tallet som et observatorium, som man kunne iagttage stjernerne fra.

Det vil man fortsat kunne, når restaureringen er færdiggjort.

Kulturinstitutionen bag Rundetårn, som hedder Rundetaarn, forventer at kunne bemande teleskopet og byde gæster velkommen i observatoriet til efteråret.

Rundetårn er lukket for gæster på grund af arbejdet med kuplen. Det ventes at genåbne 6. februar.

Finsk politi frigiver mandag fragtskibet “Fitburg”, som har været tilbageholdt på grund af mistanke om sabotage på et undervandskabel i Den Finske Bugt.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skibet har været i de finske myndigheders varetægt siden 31. december.

Her blev et datakabel, der løber mellem Finlands hovedstad, Helsinki, og Estlands hovedstad, Tallinn, beskadiget.

– Finsk og estisk politi har afsluttet deres arbejde om bord på fartøjet, og beslaglæggelsen kan derfor ophæves, siger efterforskningsleder ved Finlands nationale efterforskningsafdeling Risto Lohi i en udtalelse.

Slæbespor på havbunden gav ifølge finsk politi mistanke om, at skibets anker blev slæbt efter skibet, inden det ramte det sted, hvor kablet blev ødelagt.

“Fitburg” er et 132 meter langt fragtskib. Dets besætning kommer fra Rusland, Georgien, Aserbajdsjan og Kasakhstan.

Skibet sejler under den caribiske østat Saint Vincent og Grenadinernes flag.

Det var på vej fra Sankt Petersborg i Rusland og havde kurs mod Haifa i Israel, da det blev stoppet af de finske myndigheder.

Det er uvist, om skibet var lastet, og hvad det eventuelt fragtede.

Et medlem af besætningen blev varetægtsfængslet 4. januar, mens flere andre blev underlagt udrejseforbud.

Det er uklart, om det fængslede besætningsmedlem fortsat skal være fængslet. Men flere besætningsmedlemmer har stadig forbud mod at forlade Finland, oplyser politiet mandag.

Der har siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 været flere hændelser i Østersøregionen, hvor energi- og datainfrastruktur er blevet ødelagt.

Efter de mange hændelser med brud på kabler på havbunden blev Nato-operationen “Baltic Sentry” igangsat i januar sidste år.

Som led i “Baltic Sentry” overvåger skibe, fly og droner Østersøen for at modvirke kabelbrud, som er blevet knyttet til Ruslands skyggeflåde.

Den russiske skyggeflåde er flere gange blevet knyttet til kabelbrud.

Skyggeflåden består af ældre tank- og fragtskibe, der af FN’s søfartsorganisation beskrives som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

En 21-årig svensk mand erkender, at det var ham, der skød, da en 37-årig mand blev dræbt på klos hold ved Vesterport Station i København i oktober 2023.

Det skriver Ekstra Bladet og TV 2, som er til stede i Københavns Byret. Her er retssagen mod manden og to andre unge mænd begyndt mandag.

Den svenske mand var forklædt som et madbud, da drabet skete.

Ifølge de to medier erkender svenskeren dog ikke, at drabet skete efter aftale med de medtiltalte.

Den 21-årige er tiltalt for at have begået drabet, imens to danske mænd på 23 og 27 år er tiltalt for medvirken til drab.

De medtiltalte nægter sig begge skyldige ifølge TV 2.

Ifølge sagens anklageskrift mødtes de tre tiltalte på et ukendt sted i tiden op til 19. oktober, hvor drabet fandt sted.

Svenskeren fik udleveret en kasket og en jakke med Just Eat-logo på og en termotaske med Wolts logo på samt et elløbehjul.

Svenskeren anskaffede sig ifølge anklageskriftet også en 9-millimeterpistol af mærket Glock.

Sagen skal behandles over 11 retsmøder i Københavns Byret. Den sidste dag er 1. maj.

Man kan igen tilgå MitID, efter at den digitale login-tjeneste oplevede større ustabilitet mandag formiddag, hvor det kun var få brugere, der kunne tilgå tjenesten.

Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Ritzau omkring klokken 11.00.

Det bliver ikke oplyst, hvad der udløste det problem, som MitID-leverandøren selv kaldte en “major incident” (større hændelse, red.).

Problemet opstod omkring klokken 09.00.

MitID er Danmarks digitale id. Borgere bruger login-tjenesten som bevis på identitet på nettet.

Login-tjenesten skal eksempelvis tages i brug, hvis man skal overføre penge i netbank eller logge på offentlige selvbetjeningsløsninger som borger.dk, sundhed.dk eller tilgå Digital Post.

MitID erstattede NemID og de tidligere pap-nøglekort gradvist fra 2021.

NemID lukkede endeligt i 2023.

De københavnske p-vagter uddelte 54.000 parkeringsafgifter til bilister i Indre By i 2025.

Det skriver DR mandag.

Det er en stigning på over 50 procent i forhold til 2024, hvor der blev uddelt 35.000 parkeringsafgifter i Indre By i København.

Ifølge DR kommer stigningen, efter at der blev nedlagt 525 kommunale parkeringspladser i Indre By i 2024.

Ejer af skobutikken Apair, Lise Freiesleben Hjort, fortæller, at hun har haft færre kunder på grund af de sværere parkeringsmuligheder i Indre By.

– Kunderne er blevet lidt skræmte og kede af, at de simpelthen føler, at det ikke er en by, hvor de er velkomne med deres biler, siger hun til DR.

En forening med navnet “Ja tak til parkering” mener, at man skal have de 525 parkeringspladser tilbage til den centrale del af København.

Manden bag foreningen, Henrik Busch, mener, at man skal stoppe med at nedlægge flere parkeringspladser.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) skriver i en skriftlig besked til DR, at det vil give mening at drøfte nedlæggelsen af parkeringspladserne, når en kommende evaluering af de 525 nedlagte parkeringspladser er kommet.

Omlægningen af de 525 parkeringspladser skete som et led i Københavns Kommunes plan om at skabe mere plads til gående, cyklister, lokalt byliv og grønne områder.

I samme forbindelse blev der indført lavere hastighedszoner i det meste af Middelalderbyen, der ligger i Indre By.

Flere af parkeringspladserne blev erstattet med bænke.

En butiksejer fortalte til Ekstra Bladet i november, at han var blevet nødt til at lukke sin butik, da parkeringspladserne var blevet erstattet med bænke.

Det mente han, ødelagde hans forretning, da den mindre trafik fjernede al stemning fra Knabrostræde, der er en sidegade til Strøget.

– Der har aldrig været så mange turister på Strøget som i år, men de går bare ikke ned ad Knabrostræde, fordi der ser så dødt ud, når alle bilerne er væk, sagde Leo Faurholt til Ekstra Bladet.

Ifølge planen skal der fjernes yderligere 75 parkeringspladser i år.