Seneste nyheder

Embedsmænd fra Danmark, USA og Grønland har onsdag indledt møder, som skal forsøge at mindske spændingerne omkring Arktis.

I en udtalelse skriver Udenrigsministeriet i Danmark onsdag aften dansk tid:

– Udenrigsministeriet kan bekræfte, at der i dag har været møde mellem højtstående embedsmænd fra Danmark, Grønland og USA for at drøfte, hvordan vi kan adressere de amerikanske bekymringer for sikkerheden i Arktis med respekt for Kongerigets røde linjer.

Møderne er blevet stablet på benene, efter at der tidligere på måneden kom fornyet internationalt fokus på den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om kontrol over Grønland.

Både Natos sammenhold og forholdet mellem USA og Danmark er blevet sat på prøve af situationen, som der dog er kommet mere ro omkring, efter at præsidenten blandt andet har trukket trusler om told tilbage.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, bekræftede tidligere onsdag under en offentlig senatshøring, at der er en proces i gang, som vil give “et godt resultat for alle”.

– Selv mens vi taler sammen lige nu, er der nogle møder på teknisk niveau mellem os og vores partnere i Grønland og Danmark vedrørende den her problemstilling, sagde Rubio under høringen.

– Jeg tror, vi får gjort noget positivt, og vi vil begynde den proces på en meget professionel og ligefrem måde. Den begynder i dag, og det vil være en regelmæssig proces, sagde han.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, tog tidligere på måneden til USA for at tale om situationen.

Her mødtes de med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

Parterne blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe af “topembedsmænd”, der skal drøfte uenighederne, sagde Løkke efterfølgende.

Men kort efter det danske besøg truede Trump alligevel med forhøjede toldsatser. Den trussel trak han dog i land under et topmøde i World Economic Forum sidste uge.

Der sagde han også, at han ikke vil bruge militær magt for at få ejerskab over Grønland – noget, han tidligere ikke havde villet afvise.

I Davos havde Trump mødtes med Natos generalsekretær, Mark Rutte, og de havde ifølge Trump “udarbejdet rammerne for en fremtidig aftale vedrørende Grønland”.

Der har dog siden været en del uvished om, hvad både arbejdsgruppen og rammeaftalen omfatter.

Den amerikanske koncern Meta, der blandt andet står bag Facebook og Instagram, landede i fjerde kvartal af 2025 et overskud på 22,8 milliarder dollar. Det svarer til knap 143 milliarder kroner.

Det melder techgiganten onsdag i sit regnskab, skriver nyhedsbureauet AFP.

Omsætningen for perioden var knap 60 milliarder dollar – 375 milliarder kroner.

Resultatet overgår markedets forventninger.

– Vi havde stærke forretningsresultater i 2025, lyder det fra Mark Zuckerberg, som er direktør og medstifter i Meta.

Elbilproducenten Tesla omsatte i 2025 for 94,8 milliarder dollar, knap 592,5 milliarder danske kroner.

Det er tre procent mindre end året før. Det viser selskabets årsregnskab, der netop er offentliggjort onsdag aften, efter at det amerikanske aktiemarked er lukket.

Selskabets overskud ender for året på 3,8 milliarder dollar.

Årsregnskabet gør også status over fjerde kvartal af virksomhedens regnskabsår, hvor overskuddet lyder på 0,8 milliarder dollar.

Faldet i omsætningen tilskrives i regnskabet blandt andet, at der har været et fald i leveringen af biler.

Tesla, der ledes af Elon Musk, har i 2025 produceret 1.654.667 biler, hvoraf 1.636.129 er blevet leveret. Til sammenligning blev der i 2024 leveret 1.789.226 biler.

Danmarks håndboldherrer efterlod ingen tvivl om, at man ville vinde sin mellemrundegruppe ved EM. I den sidste kamp blev Norge kvast med 38-24 efter 19-16 ved pausen.

Allerede før kampen var de fire semifinalister fundet, efter at både Island og Kroatien i modsatte gruppe klarede ærterne selv ved at vinde. Det betød farvel til Sverige, før holdet havde mødt Schweiz.

I Danmarks gruppe vandt Tyskland over Frankrig i den direkte duel om at ledsage danskerne til semifinalerne. Dermed kendte Danmark også præmisserne inden mødet med Norge.

Sejr ville give gruppesejr og en semifinale mod Island. Uafgjort eller nederlag ville gøre Danmark til gruppetoer og betyde semifinale mod Kroatien.

Hverken Norge eller Danmark var mødt op med et forsvar, og målene peb ind i begge ender af banen fra start. Inden uret rundede ti minutter, stod det 7-7.

Så fik Mathias Gidsel en sjælden tominutters udvisning i et tilbageløb. Et par tekniske fejl fra danske hænder gav Norge scoringer i tomt mål, og ved 7-10 kaldte Nikolaj Jacobsen til timeout.

Han fik justeret forsvaret lidt, så Norge skulle bruge flere kræfter på at komme til chancer. Og Danmark åd sig ind i kampen igen.

Kort efter var der EM-debut til nyindkaldte Thomas Arnoldsen, og det gav en ny dimension til det danske angreb. Arnoldsen er som Pytlick og Gidsel enormt gennembrudsstærk, og det gav Norge mere at skulle fokusere på.

Hullerne i den i forvejen hullede norske defensiv blev større, og Danmark havde let ved at komme til åbne skud.

Bag et forbedret forsvar fik Emil Nielsen også bedre fat, og i de sidste ti minutter dominerede Danmark. Selv om Norge gik i syv mod seks for at komme lettere til scoringer, slog Danmark et hul på tre mål ved pausen.

Danskerne kom ud som lyn og torden efter pausen. Emil Nielsen snuppede tre-bolde, og i den anden ende sørgede Emil Jakobsen, Niclas Kirkeløkke og en skruebold fra Gidsel for en dansk føring på 22-16.

Det havde nordmændene slet ikke midlerne til at komme tilbage fra. De fandt ikke løsningerne i det stationære angrebsspil, hvor den danske defensiv havde fået bedre fat.

Samtidig fortsatte Gidsel, Pytlick og Arnoldsen med at vise sig frem som den trio, der kan blive guld værd for Danmark i sidste ende.

Det tempo i angrebsspillet, som Danmark har søgt efter ved EM, begyndte at vise sig, og der blev chancer i en lind strøm.

Med et kvarter igen var føringen på otte mål, og så fik Simon Pytlick fyraften. Fem minutter senere kunne Gidsel og Emil Nielsen stemple ud.

Det bremsede dog ikke afklapsningen. Intet fungerede for Norge, mens Danmarks reserver præsenterede sig flot og udbyggede sejren. Simon Hald kom på måltavlen. Det samme gjorde Mads Mensah. Endda to gange.

Fredag gælder det EM-semifinale mod Island.

Regeringen vil hjælpe ofre for voldelige hadforbrydelser med såkaldte hadforbrydelseskoordinatorer.

Det siger ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) i et interview med Berlingske i anledning af, at en ny LGBT+-handlingsplan præsenteres torsdag.

– Hver politikreds får en koordinator, der skal koordinere hadforbrydelser. Altså sikre, at man har den nødvendige viden, når man som betjent modtager eller efterforsker en anmeldelse, som kan være en hadforbrydelse, lyder det.

Ifølge ministeren er der behov for at vise, at Danmark er et samfund, hvor “vi ikke accepterer homofobi”, skriver mediet.

Regeringen foreslår at afsætte en ramme på 24,4 millioner kroner til handlingsplanen, der skal strække sig frem til 2029.

Planen har ifølge Berlingske 30 initiativer, der fordeler sig på de fire fokusområder: hadforbrydelser, homofobi og negativ social kontrol, fællesskaber og trivsel og internationalt.

Initiativerne skal styrke trygheden for og trivslen blandt LGBT+-personer.

LGBT+ er begyndelsesbogstaverne i de engelske ord for lesbisk, bøsse, biseksuel og transkønnet. Plusset dækker over andre seksuelle orienteringer og kønsidentiteter.

LGBT+ er en paraplybetegnelse for personer, der ikke identificerer sig som heteroseksuelle og/eller som det køn, de fik konstateret ved fødslen.

En undersøgelse fra Statens Serum Institut fra juli sidste år viste, at mere end hver femte danske borger fandt det moralsk forkert, hvis to mennesker af samme køn har sex.

Dengang lød det fra Morten Frisch, der er overlæge og professor og ledede undersøgelsen, at det kaldte på mere oplysning.

Regeringen præsenterede senest en LGBT+-handlingsplan tilbage i 2022.

Dengang blev 39 initiativer fremsat, hvor der var særligt fokus på LGBT+-familiers rettigheder.

Regeringen ville med handlingsplanen sætte ind over for partnervold, seksuelle overgreb og had mod LGBT+-personer.

Det lød også i den forbindelse, at politiet skulle have mere viden om hadforbrydelser.

En colombiansk passagerfly med 15 personer om bord er forsvundet tæt på grænsen til Venezuela.

Det bekræfter flyselskabet Satena over for nyhedsbureauet Reuters onsdag.

Colombias luftfarts- og militærmyndigheder har startet en eftersøgning for at finde flyet.

Flyet lettede fra grænsebyen Cucuta og ifølge AFP mistede flyet kontakten med kontroltårnene kort før landing tæt på byen Ocana.

Ifølge nyhedsbureauet er området, som flyet er forsvundet i, bjergrigt med meget omskifteligt vejr.

Flere soldater, der en del af kongerigets øgede tilstedeværelse i Arktis, skal bo på hotelskib med jacuzzi, pool, bibliotek og fitnessrum.

Forsvaret oplyser således onsdag, at et antal danske og internationale soldater på havnen i Nuuk skal bo på hotelskibet “Ocean Endeavour”. Indkvarteringen starter i begyndelsen af februar.

Det sker som led i øvelsen “Arctic Endurance”.

Det fremgår ikke af Forsvarets meddelelse, hvor mange soldater der ventes at bo på skibet.

I en beskrivelse fra rederiet SunStone Maritime Group kan man dog blive klogere på de forhold, soldaterne skal bo under – og hvor mange personer skibet som udgangspunkt er beregnet til at have plads til.

Skibet har 164 kahytter, og der er 328 senge til passagerer og 109 senge til besætningsmedlemmer, står der.

Af samme beskrivelse fremgår det, at skibet har blandt andet jacuzzi, bibliotek, fitnessrum, pool og en klinik – på engelsk et “medical center”.

Det er ifølge Forsvaret et isforstærket skib, som tidligere både har sejlet i det arktiske og antarktiske område.

Øvelsen “Arctic Endurance” omfatter flere allierede i forsvarsalliancen Nato og skal vare hele 2026.

Grønland er for tiden i internationalt fokus på grund af USA’s præsident Donald Trumps ønske om kontrol over verdens største ø.

I en tid med øget usikkerhed i Europa ligger små landes styrke i at stå sammen.

Det er budskabet fra kong Frederik i en tale onsdag aften til den litauiske præsident, Gitanas Nausėda, under en gallamiddag, i forbindelse med at kongeparret aflægger statsbesøg i landet.

– Danmark og Litauen har været store nationer, men er i dag af mere beskeden størrelse. Jeg tror, det giver os en fælles forståelse. En forståelse for gensidighed. Vi gør os gerne gældende, men ved også, at vi når længst i fællesskab, siger han.

Her nævner han EU, forsvarsalliancen Nato og det nordisk-baltiske samarbejde NB8. Alle tre fællesskaber som både Litauen og Danmark er en del af.

Siden 2022 med Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine er truslen mod de baltiske lande også endnu en gang rykket i forgrunden.

Det gør sig også tydeligt i kongens tale onsdag aften.

– Ukrainerne kæmper på snart fjerde år for deres frihed. Ingen ønsker freden mere end dem. Må 2026 blive året, hvor vi gør drømme til virkelighed ved fælles hjælp, siger kongen.

Hans kone, dronning Mary, fik også onsdag syn for Litauens arbejde med og for ukrainerne, der har været nødsaget til at flygte fra landet på grund af krigen.

I det ukrainske center i hovedstaden Vilnius mødte dronningen ukrainske børn, der mødes i centeret, der tilbyder en bred vifte af tjenester og aktiviteter – fra sprogundervisning og kulturtilbud til psykosocial støtte, der skal hjælpe ukrainere med at genopbygge deres liv.

Næsten ligesom litauerne skulle i 1991 efter Sovjetunionens fald, hvor landet genetablerede sin selvstændighed.

Kongen besøgte som ung kronprins Litauen for første gang året efter med sin mor, dronning Margrethe.

Det besøg satte sig i kongen for altid, siger han.

– Her var et folk og et land, der havde stået så uendeligt meget igennem og nu skulle finde kræfterne til at etablere sig på ny.

– Meget af det, jeg dengang tog for givet, skulle I først til at genskabe.

Kongen bemærker slutteligt, at Litauen i 2026 ikke blot er ligesindet – men et foregangsland på en række områder.

Her nævner han blandt andet den grønne omstilling og energiuafhængighed, som kommer til at være i centrum for kongeparrets statsbesøg torsdag.

Kongen åbner torsdag et dansk-litauisk erhvervsforum med fokus på energi, forsvar og sikkerhed samt rummet.

Den amerikanske centralbank (Fed) holder som forventet renten i ro.

Det oplyser centralbanken efter sit første pengepolitiske møde i 2026 i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter at centralbanken tre gange i streg har leveret rentenedsættelser.

Ifølge Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, vil beslutningen om ikke at nedsætte renten yderligere næppe blive modtaget med glæde af USA’s præsident, Donald Trump.

– Powell (centralbankchefen, red.) er mildest talt ikke i kridthuset hos præsidenten, som ikke forspilder en lejlighed til at lægge pres på centralbankchefen for at sænke renten og senest via en absurd stævning fra justitsministeriet, siger han i en skriftlig kommentar.

USA’s præsident, Donald Trump, har længe udtrykt et ønske om at fjerne Powell fra posten som centralbankchef.

Tidligere i januar meddelte Powell, at Fed har modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale.

Powell anklages for at have givet Kongressen vildledende oplysninger under kongreshøringer i juni 2025, der handlede om en renovering af Feds hovedkvarter.

I maj udløber Powells periode som centralbankchef, og Trump forventes snart at pege på hans afløser.

Ifølge Natalia Setlak, der er chefanalytiker, er Rick Rieder blandt storfavoritterne til posten, selvom han ikke kan betegnes som “Trumps mand”.

Hun beskriver det som et valg, der trods Trumps kritik af Powell “ikke umiddelbart udfordrer forestillingen om centralbankens uafhængighed”.

Det kan Stephen Miran dog. Han blev sidste år nomineret til Feds rentekomité og bliver ifølge Setlak opfattet som “en mere politisk udnævnelse”.

– Trump har gjort det klart, at han ønsker mere aggressive rentenedsættelser og har flere gange rettet direkte angreb mod Powell, siger hun i en skriftlig kommentar og tilføjer:

– Derfor har der længe ulmet en underliggende frygt for, at han vil bruge nomineringen til at forsøge at få “sin mand” ind som formand for Fed.

Den amerikanske rockmusiker Bruce Springsteen har mandag aften dansk tid udgivet nummeret “Streets of Minneapolis”.

Nummeret er skrevet som reaktion på skuddrabene på de to personer, der er blevet skudt og dræbt i Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota i januar.

Lørdag blev den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti skudt og dræbt på gaden af grænsepolitiet. Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

– Jeg skrev denne sang i lørdags, indspillede den i går og har udgivet den til jer i dag som reaktion på den statslige terror, der har ramt Minneapolis, siger Bruce Springsteen i en erklæring og fortsætter:

– Den er dedikeret til befolkningen i Minneapolis, vores uskyldige immigrantnaboer og til minde om Alex Pretti og Renée Good.

Ifølge det amerikanske medie Forbes dedikerede Bruce Springsteen sin sang “The Promised Land” til Renée Good, da han optrådte på en festival tidligere i januar.

Den 76-årige musiker er udtalt modstander af USA’s præsident, Donald Trump.

– Hvis du mener, at du ikke fortjener at blive myrdet for at udøve din amerikanske ret til at protestere, så send dette budskab til præsidenten – og som borgmesteren allerede har sagt – ICE bør forsvinde ud af Minneapolis, sagde Springsteen ifølge Forbes.

Minneapolis’ borgmester, Jacob Frey, har opfordret den amerikanske præsident til at stoppe immigrationsaktionen.

Drabene på Alex Pretti og Renée Good har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

I begge tilfælde har forklaringen fra USA’s ministerie for indenrigssikkerhed lydt, at betjentene trak våbnene i selvforsvar. I begge tilfælde har både medier, borgere og lokale myndigheder og politikere sat spørgsmålstegn ved forklaringen.

Trump blev tirsdag spurgt af journalister fra nyhedsbureauet AFP, om Kristi Noem, der er minister for indenlandsk sikkerhed, burde gå af efter de omstridte drab.

– Nej. Jeg synes, hun gør et rigtigt godt stykke arbejde, svarede præsidenten.

Hamas er klar til at overlevere styringen af Gaza til en palæstinensisk teknokratisk komité.

Det siger Hamas-talsperson Hazem Qassem til nyhedsbureauet AFP onsdag.

Komitéen består af palæstinensiske teknokrater, der har til opgave at styre den daglige ledelse af Gaza efter krigen.

Der er 15 medlemmer af komitéen, som skal arbejde under opsyn af den amerikanske præsident Donald Trumps fredsråd, det såkaldte Board of Peace, som præsidenten selv skal stå i spidsen for.

Komitéen er en del af en amerikansk fredsplan i Gaza.

– Protokoller er forberedt, dokumenter er færdiggjorte og komitéer, der skal overvåge overdragelsen, er på plads, så der sikres en fuldstændig overførsel af styringen af Gazastriben på alle sektorer til den teknokratiske komité, siger talspersonen.

Han tilføjede desuden, at Rafah-grænseovergangen skal åbnes i “begge retninger med fuld frihed til at gå ud og ind i Gazastriben uden israelske forhindringer.

Grænseovergangen har været stort set lukket, siden den israelske hær tog kontrol over området i maj 2024, bortset fra en begrænset åbning i begyndelsen af 2025.

Israel har tidligere sagt, at de først vil tillade en “begrænset genåbning”, når det sidste gidsel er blevet leveret tilbage.

Det skete onsdag, da den afdøde politibetjent Ran Gvili blev hentet tilbage til Israel.

Dermed er der ikke længere hverken levende eller døde gidsler tilbage i Gaza.

Foruden den teknokratiske komité er de næste store milepæle i våbenhvilen nu en afvæbning af Hamas og Israels tilbagetrækning fra Gaza.

Hamas har gentagne gange sagt, at afvæbning er en rød linje, men har indikeret, at den er åben for at give sine våben til en regerende palæstinensisk myndighed.

AFP

Lego-klodser er et af de redskaber, som bliver brugt i Litauen i arbejdet med ukrainske børn, der er flygtet ud af Ukraine, og er bosat i det sydlige baltiske lande.

Det fortæller Evelina Savickaite-Kazlauske, der er psykolog og underviser ved universitet Vytautas Magnus, som samarbejder med det ukrainske center i Litauens hovedstad, Vilnius.

Dronning Mary lagde onsdag i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Litauen vejen forbi det ukrainske center.

Her hilste hun sammen med Litauens præsidentfrue, Diana Nausėdienė, på børn, der var i centeret.

Flere af børnene sad og byggede med Lego-klodser, mens de fortalte, hvad det, de havde bygget, repræsenterede.

– Det kan være svært for de unge at udtrykke deres følelser, siger Evelina Savickaite-Kazlauske.

– Vi arbejder med at løfte dem (børnene, red.), så de indser, hvor stærke de er. Lego er en måde at gøre det på, hvor de ikke behøver at tale særlig meget, men de kreerer og tænker med deres hænder, tilføjer hun.

Centeret er et støttecenter for ukrainere, der er fordrevet af krigen, og etableret på initiativ af Diana Nausėdienė og Ukraines førstedame, Olena Zelenska.

Det tilbyder en bred vifte af tjenester og aktiviteter – fra sprogundervisning og kulturtilbud til psykosocial støtte, der skal hjælpe ukrainere med at genopbygge deres liv.

Et af de tilbud er det, som dronningen blev præsenteret for onsdag. Flere af de unge mennesker var også tydeligt berørt.

Evelina Savickaite-Kazlauske fortæller også, at mange af de unges historier ofte “er ret tragiske”.

Men hun har været overrasket over den taknemmelighed, hun har hørt fra ukrainske børn og unge.

– Til trods for at de virkelig har oplevet forfærdelige ting, så har de stadig evnen til at være taknemmelige for, hvad de eksempelvis får her, siger hun.

Taknemmeligheden for dronningen og præsidentfruens besøg var også til at mærke fra starten af besøget onsdag.

Da dronningen ankom til centeret, stod et lille kor af ukrainske børn i indgangen og sang første vers af børnesangen “Jeg ved en lærkerede” på dansk.

USA er “et godt sted” med Grønland i øjeblikket. Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, under en offentlig senatshøring onsdag.

Ministeren tilføjer, at der er en proces i gang, som vil give “et godt resultat for alle”.

– Selv mens vi taler sammen lige nu, er der nogle møder på teknisk niveau mellem os og vores partnere i Grønland og Danmark vedrørende den her problemstilling, og jeg tror, at vi har en proces på plads, som vil give et godt resultat for alle, siger Rubio under høringen.

– Jeg tror vi får gjort noget positivt, og vi vil begynde den proces på en meget professionel og ligefrem måde. Den begynder i dag, og det vil være en regelmæssig proces.

Rubio understreger desuden, at man vil forsøge at gøre det på en måde, så der ikke kommer et “mediecirkus”, hver gang forhandlingerne finder sted.

– Jeg tror, at vi kommer til at ende et godt sted, og jeg tror man snart vil høre det samme fra vores kollegaer i Europa, siger han.

DR skal amerikanske, danske og grønlandske forhandlere mødes onsdag.

Meldingen kommer efter USA’s præsident, Donald Trump, i sidste uge fra talerstolen under World Economic Forum i Davos sagde, at han ikke ville bruge magt til at få Grønland – noget han tidligere havde afvist at udelukke.

Trump sagde desuden, at han ville søge snarlige forhandlinger for at drøfte en mulig overtagelse af Grønland.

Efterfølgende sagde Trump, at han sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, var nået frem til en ramme for en fremtidig aftale i spørgsmålet om Grønland.

Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har ved flere lejligheder udtalt, at hans drøm og ambition er at danne en blå regering, “hvis der er et blåt flertal” efter næste folketingsvalg, som finder sted senere i år.

Men det bliver næppe i januar, at Troels Lund Poulsen springer ud som statsministerkandidat.

Venstre er ganske enkelt stadig ikke i en position, hvor det giver mening for ham, er vurderingen.

– Det er som det altid har været. Jeg mener ikke, at jeg er i en position, hvor jeg skal være statsministerkandidat med den opbakning, som Venstre har på nuværende tidspunkt. Det forandrer turen til Estland og Litauen ikke på, siger Troels Lund Poulsen.

Han er i disse dage med kongeparret på statsbesøg i Estland og Litauen, og på en flyvetur får Ritzau en snak med Troels Lund Poulsen om emnet.

Der skal senest være folketingsvalg 31. oktober i år, og regeringen har samlet set fået en ganske god start på 2026.

I den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau, får regeringen en samlet opbakning på 40,9 procent.

Det er den bedste måling, som regeringen har fået hos Voxmeter i to år. Og den kommer efter en måned, hvor regeringen har haft travlt med at håndtere situationen om Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, ønsker ejerskab af.

Det er dog mest af alt Socialdemokratiet og Moderaterne, der profiterer af fremgangen.

Socialdemokratiet anført af statsminister Mette Frederiksen står til at få 23,1 procent af stemmerne, mens Moderaterne ligger til 7,0 procent. For en måned siden stod Moderaterne anført af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til 2,7 procent.

Venstre står til 10,8 procent. For en måned siden blev Venstre målt til 12,2 procent.

I øjeblikket er der to statsministerkandidater. Altså officielt. Den ene er Mette Frederiksen. Den anden er formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen.

Sidstnævnte har meldt sig på banen, fordi han synes, at det er “pinligt”, at ingen andre borgerlige ledere har gjort det.

Cybertruslen – fra blandt andre Rusland – er alvorlig. Både borgere, virksomheder og myndigheder skal derfor stå bedre rustet i fremtiden til at kunne håndtere den.

Det er regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Radikale og Alternativet enige om, og derfor har partierne lavet en aftale for en ny strategi for cyber- og informationssikkerhed for 2026-2029.

Det skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse. Her meddeles det desuden, at løsgænger Mike Fonseca også er med i aftalen.

Der afsættes i alt 211 millioner kroner i perioden, som “bygger videre på eksisterende tiltag på området”, og 33 millioner kroner årligt i 2030 og frem.

Blandt andet skal en cyberhotline for digital sikkerhed styrkes mere, så den udbredes mere til borgerne.

– Strategien for cyber- og informationssikkerhed er endnu et vigtigt skridt mod styrket cybersikkerhed i hele vores samfund.

– Det er vigtigt, at danskerne er informeret om, hvor de kan få hjælp, hvis de bliver ramt af cyberkriminalitet som digital svindel. Et vigtigt element i strategien er, at vi styrker cybersikkerhed for danskerne og de små og mellemstore virksomheder, så vi får alle med om bord, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) i pressemeddelelsen.

Der skal også arbejdes for, at “flere offentlige såvel som private organisationer aktivt henviser til værktøjerne, så borgerne modtager ensrettet kommunikation om, hvor de kan finde hjælp om digital sikkerhed”, lyder det.

Der etableres også et såkaldt civilt cyberprogram, som skal “fungere som et intensivt opkvalificerings- og træningsforløb målrettet talenter med interesse og potentiale inden for cybersikkerhed”.

Aftalen byder også på yderligere fokus på cybersikkerheden for små og mellemstore virksomheder. Det er godt, lyder det fra både Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark. Sidstnævnte organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

– Cybertruslen er ikke længere noget, der kun rammer ministerier og store koncerner. Den rammer alle – og i stigende grad også mindre virksomheder, siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, i en pressemeddelelse.

– Det kan lamme forretninger, kompromittere kundedata og skabe alvorlige brud i hele værdikæder, siger han.

Et område i Roskilde og omegn blev onsdag eftermiddag ramt af strømafbrydelse.

Strømmen blev afbrudt omkring klokken 15.30, og cirka en halv time senere lyder det, at strømmen er på vej tilbage.

Det bekræfter elselskabet Radius’ pressevagt.

Her lyder det også, at omkring 20.000 elkunder var ramt af afbrydelsen.

Midt- og Vestsjællands Politi udsendte ligeledes en advarsel om, at lyssignaler kunne være ude af drift.

– Kør forsigtigt i trafikken, hvor lyssignalerne kan være ude af drift.

– Ring kun 112, hvis du har akut brug for hjælp, skrev politiet på meddelelsestjenesten Politi Update klokken 15.44.

Et totalt mobilforbud skal indføres i den svenske grundskole fra næste skoleår – altså efter sommerferien.

Det siger Sveriges uddannelsesminister, Simona Mohamsson, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet TT og Aftonbladet onsdag.

Mobilforbuddet betyder, at eleverne skal aflevere deres telefoner, når de møder i skole, og de får dem først igen, når skoledagen er ovre.

– Mobiltelefonerne er årsag til manglende ro til at studere og mangel på tryghed, siger uddannelsesministeren.

Dog skal der være mulighed for at gøre en undtagelse, hvis mobiltelefonerne skal bruges i undervisningen, eller hvis en elev af særlige grunde har brug for at have adgang til sin telefon.

I forvejen har 80 procent af de svenske grundskoler forbud mod brug af mobiltelefon i skoletiden. Men det er ikke nok, mener den svenske regering.

– Mobiltelefonerne er en konstant del af elevernes liv. Mobiltelefoner og sociale medier er også et sted, hvor der foregår krænkelser og mobning, siger Simona Mohamsson.

Hun påpeger, at et nationalt forbud vil sørge for, at der er ens regler for mobilbrug for alle uanset skole og bopæl.

Sverige har en mindretalsregering bestående af tre borgerlige regeringspartier. Med støttepartiet Sverigedemokraterna har de flertal i Riksdagen, hvorfor lovændringen forventes at blive gennemført.

Regeringen i Sverige foreslår desuden, at lærere skal have bedre muligheder for at bortvise forstyrrende elever.

Elever, som udgør en skade for andre elever eller personalet, skal også kunne nægtes adgang til skolen eller udelukkes i kortere eller længere tid eller i nogle perioder få undervisning i en anden form.

TT

Der er fortsat mange danskere, der er syge med influenza, lyder meldingen fra Statens Serum Institut.

– Vi kan se, at antallet af influenzatilfælde og antallet af indlagte er steget igen i denne uge.

– Det er ikke ekstraordinært i forhold til andre sæsoner, men det er på et højt niveau, siger overlæge Bolette Søborg fra Statens Serum Institut (SSI).

Smitten er på et niveau, hvor det “kan mærkes ude på sygehusene”, lyder det fra overlægen.

Sæsonen for influenza i Danmark varer typisk fra december til marts.

Men selv om vi nærmer os slutningen af sæsonen, er der intet, der tyder på, at smitten har toppet.

– Tallene er gået op, og det gjorde de også den foregående uge. Så vi har ikke tegn på, at vi har set toppen, siger Bolette Søborg.

Når hun ser på tallene fra blandt andet Norge og England, tyder det derimod på, at smitten er på retur i de pågældende lande.

– Det kan jo give et håb om, at det ikke varer så mange uger, før vi også når dertil, siger Bolette Søborg.

Mens influenzaen fortsat cirkulerer, er der til gengæld knap så meget fart på andre luftvejsinfektioner.

Det gælder blandt andet RS-virus, kighoste og mycoplasma, også kendt som kold lungebetændelse.

– Der er ikke et krydspres fra forskellige virusser. Det er en fordel, at vi ikke har det. Ellers kunne det have været en “perfect storm”, siger Bolette Søborg.

Personer, der er vaccineret mod influenza, er ifølge overlægen godt beskyttet mod alvorlig sygdom.

– Man kan godt blive syg, selv om man er vaccineret. Men det vil være et mildere sygdomsbillede end ellers, siger Bolette Søborg.

Den bedste måde at forebygge at få influenza er ifølge overlægen at sikre sig, at man ikke er sammen med folk, der har symptomer på luftvejssygdomme.

– Og hvis man selv har symptomer, så bryd smittekæderne og bliv hjemme, lyder rådet.

Hollands regering skal gøre mere for at begrænse klimaforandringerne, der rammer den caribiske øgruppe Bonaire, som er hollandsk territorium.

Det har en hollandsk distriktsdomstol onsdag afgjort.

Sagen var rejst af miljøorganisationen Greenpeace på vegne af indbyggerne i Bonaire, fordi de ikke mener, at den hollandske stat har gjort tilstrækkeligt for at beskytte dem mod klimaforandringerne.

Ifølge dommen fra Holland skal landets regering fastsætte bindende mål for en begrænsning af udledningen af drivhusgasser.

– Der er ingen god årsag til, hvorfor Bonaires befolkning, som bliver ramt af klimaforandringerne tidligere og mere voldsomt, har fået senere og færre tiltag end beboerne i den europæiske del af Holland, siger dommer Jerzy Luiten ifølge Reuters.

Efter dagens dom kalder Marieke Vellekoop, der er direktør for Greenpeace Holland, overfor nyhedsbureauet AFP beslutningen for “banebrydende”.

– Bonaries indbyggere får endelig anerkendelsen af, at regeringen diskriminerer mod dem og at regeringen skal beskytte dem mod den ekstreme varme og den stigende vandstand, siger hun.

Beboere fra Bonaire har under retssagen fortalt, at klimaforandringerne har gjort livet på øen “utåleligt varmt og tørt”, og at vejret både påvirker afgrøder på øen og befolkningens sundhed, skriver Reuters.

Flere af øens beboere var tilstede i retten, da afgørelsen blev læst højt. En af dem er Jackie Bernabela, som ifølge nyhedsbureauet tørrede tårer væk fra øjnene efter dommen.

– Vi er ikke længere andenrangsborgere. Vi har lighed. Jeg er meget glad, siger hun.

Bonaire er en tidligere hollandsk koloni, som i 2010 blev en særlig hollandsk kommune. Øens omkring 20.000 indbyggere er hollandske statsborgere.

Den danske skuespiller Claes Bang er blevet nomineret til Frankrigs svar på en Oscar, en César, for sin præstation i filmen “Den nye triumfbue”.

Det historiske drama, som også har Sidse Babett Knudsen på rollelisten, er derudover nomineret i syv andre kategorier til Frankrigs nationale filmpris.

Herunder Bedste Instruktør til Stéphane Demoustier, der har dirigeret Claes Bang og Sidse Babett Knudsen foran kameraet.

Det annoncerer César Awards onsdag eftermiddag.

“Den nye triumfbue” er baseret på den franske forfatter Laurence Cossés bog “La Grande Arche” fra 2016.

Filmen fortæller historien om tilblivelsen af vartegnet, der står på Stjernepladsen for enden af Avenue des Champs-Élysées i det vestlige Paris.

Filmen tager sin begyndelse i 1982, hvor Frankrigs præsident, François Mitterrand, udskriver en anonym arkitektkonkurrence om at skabe et monument, der skulle fuldende aksen mellem Louvre og den oprindelige Triumfbue i Paris.

Konkurrencen bliver vundet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen, som Claes Bang portrætterer.

Om filmen lyder det, at Johan Otto von Spreckelsens idealistiske vision hurtigt støder på skiftende politiske vinde, magtspil og bureaukratiske barrierer.

Sidse Babett Knudsen spiller hans hustru, som hedder Liv i filmen.

Hans enke hedder i virkeligheden Karen von Spreckelsen, og hun har i et debatindlæg bragt i Politiken kort inden filmens danske premiere i december 2025 taget afstand fra filmen.

– Som enke efter J.O. von Spreckelsen er jeg både dybt såret og krænket over filmens fremstilling af den åbne kube, dens tilblivelseshistorie og portrættet af min mand og mig selv – en fremstilling, der på en ubehagelig måde tilsværter hans minde, skrev hun blandt andet.

Claes Bang blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1996.

I dansk film og tv har han medvirket i TV 2-serien “Anna Pihl”, komedien “Blå mænd” og TV3’s sæbeopera “2900 Happiness”.

I 2017 fik Claes Bang sit internationale gennembrud i Ruben Östlunds guldpalmevindende film “The Square”.

Filmen indbragte den i dag 58-årige skuespiller kåringen som Bedste Skuespiller ved European Film Awards.

“The Square” førte siden til roller i “The Northman” over for Nicole Kidman, Willem Dafoe og Björk, i serien “The Affair” og titelrollen som Dracula i miniserien “Dracula” – for at nævne et udpluk af danskerens internationale arbejde.

Årets César Awards bliver afholdt 26. februar.