Seneste nyheder

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) søger en ny føringsofficer. Det oplyser FE i et stillingsopslag.

I stillingsopslaget fremgår det, at ansøgerens personlige egenskaber er afgørende for ens chancer for at få jobbet.

FE oplyser til Ritzau, at føringsofficerens primære arbejde er at føre kilder – primært i udlandet.

Med andre ord skal de sørge for at skaffe relevant information og sende den tilbage til Danmark ved at have tæt kontakt med kilderne.

Arbejdspladsen er som udgangspunkt i København, men med jobbet skal man forvente en del rejseaktivitet til udlandet.

Det fremgår af stillingsopslaget, at det er en fordel at have en god generel baggrundsviden om internationale forhold. Derudover skal man have “særdeles gode” formidlingsevner på engelsk og dansk, både mundtligt og skriftligt.

Der er ingen formelle krav til ansøgernes uddannelsesmæssige baggrund, og FE oplyser til Ritzau, at den vigtigste egenskab hos en ansøger er evnen til at kunne opbygge og vedligeholde en menneskelig relation.

Derudover er det ifølge FE vigtigt, at man er en stærk planlægger og har en god dømmekraft.

Derfor kan man ifølge FE være uddannet som alt fra psykolog til socialrådgiver eller noget helt tredje, så længe man har gode menneskelige egenskaber.

Af stillingsopslaget fremgår det, at selv om FE ikke er alene om at beskytte Danmark og landets interesser, så har efterretningstjenesten mandat til at “udnytte helt særlige midler” til at afdække andre stater og udenlandske aktører.

FE beskriver selv jobbet som et, hvor man grundet sikkerhedsårsager knap nok kan fortælle derhjemme, hvad man laver på arbejdet.

Lønnen afhænger af ansøgerens kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen, og man skal sikkerhedsgodkendes, inden man overhovedet kan få stillingen.

Derudover skal man løbende sikkerhedsgodkendes under hele ansættelsen. Som i resten af Forsvaret har man pligt til kortvarig udsendelse til udlandet som føringsofficer.

Iranske agenter har i en lang række tilfælde forsøgt at forhindre, at demonstranter fik hospitalsbehandling, efter at de blev såret af sikkerhedsstyrker under demonstrationer i Iran i januar.

Det fortæller tre anonyme iranske læger i Iran og seks iranske sundhedsansatte, der befinder sig uden for landet, til nyhedsbureauet AP.

Kilderne uden for Iran har kontakt til kolleger i det iranske sundhedsvæsen.

En af lægerne i Iran fortæller om en såret demonstrant, som blev forsøgt genoplivet i akutmodtagelsen på et hospital i byen Rasht i det nordlige Iran.

Genoplivningen blev dog forhindret af agenter, som brugte deres geværer til at skubbe lægerne væk fra patienten.

– De omringede ham og gav os ikke lov til at fortsætte, siger lægen.

Få minutter senere blev demonstranten konstateret død.

Flere menneskerettighedsgrupper fortæller også, at agenter har forhindret behandlingen af demonstranter eller direkte har angrebet sårede demonstranter, som skulle have behandling.

I mindst ét tilfælde skød finskytter mod patienter, der ankom til et iransk hospital for at få behandling.

Finskytterne gemte sig ifølge et vidne på det pågældende hospitals tag.

AP har selv verificeret flere videooptagelser af episoderne på de iranske hospitaler. På en af dem kan man se bevæbnede agenter, der bryder ind på Imam Khomeini-hospitalet i byen Ilam i det vestlige Iran.

Organisationen Iran Human Rights Center, som arbejder fra Oslo, har fremlagt flere vidneforklaringer fra de iranske hospitaler.

Her fremgår det, at iranske agenter har fjernet patienter fra respiratorer, generelt har forhindret ansatte i at give demonstranter behandling, har chikaneret læger og har tilbageholdt sårede demonstranter.

Talsmand for det iranske sundhedsministerium Hossein Kermanpour afviser over for AP, at behandlingen af demonstranter skal være blevet forhindret.

Han afviser også, at demonstranter skal være blevet ført væk fra hospitalerne.

Til iranske statsmedier siger talsmanden, at alle sårede er blevet behandlet “uden nogen diskrimination eller indgriben på grund af politiske holdninger”.

Demonstrationerne i Iran opstod på grund af utilfredshed med høj inflation, men udviklede sig hurtigt til generelle protester mod landets præstestyre. De begyndte i slutningen af december og kulminerede 8. og 9. januar.

Irans regering har erkendt, at flere end 3000 blev dræbt, mens HRANA melder om mindst 7000 dræbte. HRANA er et nyhedsbureau, som er etableret af iranske menneskerettighedsaktivister.

Danmark er det første land i EU til at eliminere mor-til-barn-smitte med hiv og syfilis.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

– Vi har i mange år haft en fast screening af gravide og sikret hurtig behandling.

– Det gør, at børn i Danmark i dag ikke fødes med hiv eller syfilis. Det siger Maria Wessman, overlæge og sektionsleder ved SSI.

Danmark har modtaget et certifikat af WHO for officielt at have stoppet smitten.

Certificeringen er et skridt i det fortsatte arbejde med at beskytte kommende generationer mod infektionssygdomme.

Bag certifikatet ligger en omfattende national dokumentation, som er blevet udarbejdet af SSI – i tæt samarbejde med centrale aktører på tværs af det danske sundhedsvæsen, skriver SSI.

WHO skriver på sin hjemmeside om Danmarks nyligt opnåede mål.

– Danmarks succes er et bevis på landets mødresundhedssystem og langvarige mål om at nå alle gravide kvinder, som har brug for hjælp.

Retten i Lyngby har fredag idømt en 74-årig erhvervsmand otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste i en sag om organiseret pyramidespilslignende svindel af private investorer.

Svindlen foregik i regi af foreningen Optimizer, som i en årrække beskæftigede sig med spil på sportskampe.

Anklagemyndigheden gik efter en straf på tre års ubetinget fængsel, men det niveau var dommer Ivan Larsen og de to domsmænd ikke indstillet på at følge.

Den 74-årige blev dømt for bedrageri i forhold til fem personer for et samlet beløb på 4,6 millioner kroner.

Det var langt mindre, end han var tiltalt for.

Men han er ikke tilfreds, og hans advokat, Poul Hauch Fenger, oplyser umiddelbart efter retsmødet, at dommen vil blive anket.

– Han blev oprindeligt tiltalt for bedrageri over for 751 personer. Det blev under sagen skåret ned til 255, og han er blevet dømt for 5. Nu vil han frifindes for det sidste også, siger Poul Hauch Fenger.

Anklagemyndigheden ville have haft manden dømt for at have medvirket til svindel af 255 personer. De indskød cirka 136 millioner kroner i svindelforetagendet og tabte sammenlagt mere end 100 millioner kroner.

Stribevis af private investorer lod sig lokke af løfter om store og nærmest stensikre skattefri gevinster, da de år efter år skød sammenlagt hundredvis af millioner af kroner ind i foreningen Optimizer.

Foreningen blev stiftet i 2011 og hævdede at kunne levere et overskud gennem spil på sportskampe. I begyndelsen blev der da også udbetalt et udbytte til de første investorer.

Men foreningen var reelt en form for pyramidespil, hvor nye medlemmers indskud blev brugt til at udbetale udbytte til eksisterende medlemmer.

Til sidst endte det i et kollaps.

Der skulle dog gå helt frem til 2024, før svindelnummeret kom for en dag, og bagmandspolitiet skred til anholdelser efter at have efterforsket sagen i et års tid.

Alt dette blev forklaret, da foreningens formand gennem årene – han hedder i dag Christian Hansen, men hed dengang Christian Machholdt Østergaard – i december 2024 ved Retten i Lyngby blev dømt ved en tilståelsessag.

Hansen, Machholdt, eller hvad man måtte foretrække at kalde ham – navneskiftet kom først efter anholdelsen i januar 2024 – blev dømt for bedrageri og for at have påført 870 investorer et tab på sammenlagt 390 millioner kroner. Penge, der er forsvundet.

Det samlede beløb, der blev lokket ud af investorerne, lå på lige under en milliard kroner – 928 millioner for at være mere præcis.

På den måde mistede stribevis af private børneopsparing, pensionsformue eller andre sammensparede værdier, som blev skudt ind i svindelforetagendet.

Straffen lød på fængsel i fem et halvt år.

Ved domsafsigelsen lød det fra dommeren, at forbrydelserne i sig selv kvalificerede til en noget højere straf, nemlig syv et halvt års fængsel. Men i tilståelsessager gives ofte en rabat, og derved landede man på fem et halvt år.

Machholdt Østergaard blev anholdt sammen med tre andre mænd i januar 2024. En af dem blev løsladt umiddelbart efter af en dommer, mens anklagemyndigheden senere opgav at føre sag mod de sidste to.

Dermed var der kun den i dag 74-årige erhvervsmand tilbage, og han blev i juli 2025 tiltalt i sagen.

I første omgang var han anklaget for at have medvirket til snyd af 752 personer, men under behandlingen af sagen i retten blev omfanget skåret ned.

Anklagemyndigheden mente, at den 74-årige, der havde en funktion som såkaldt “klubmanager” i foreningen, medvirkede i en periode fra februar 2023 og frem til anholdelsen.

Han vidste, at pengene fra investorerne blev brugt på at investere i ædelsten, og derfor var han med til at vildlede investorerne. Men ifølge retten var det først i oktober 2023, at han med sikkerhed vidste dette.

Og retten ville alene gå med til at dømme manden for bedrageri i forhold til de personer, som han direkte hjalp med at investere, og derfor er han alene dømt for bedrageri af fem personer.

I første omgang meddelte advokat Fenger til retten, at hans klient ville overveje, om sagen skulle ankes.

Overvejelserne var imidlertid overstået på ganske få minutter, og ankemeddelelsen blev sendt fra advokatens computer til retten, mens han og den 74-årige stadig sad i retssalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afvist at lade Nye Borgerlige være opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg 24. marts, uden at partiet skal indsamle de nødvendige 20.195 vælgererklæringer.

Det bekræfter Nye Borgerliges sekretariatschef, Lars Eldrup, fredag over for Ritzau. Også Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekræfter dette.

– Indenrigs- og Sundhedsministeriet har forstået det sådan, at der er tale om et medlem, som ikke har været opstillet til folketingsvalget i 2022 for Nye Borgerlige.

– Som det fremgår af nedenstående svar, fører et sådant medlems partiskifte ikke til, at Nye Borgerlige bliver opstillingsberettigede
efter folketingsvalglovens paragraf 11, stykke 1, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i svaret til Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige havde egentlig planlagt, at partiet torsdag ville præsentere et nuværende folketingsmedlem som nyt medlem af partiet.

Den planlagte tilgang skulle betyde, at Nye Borgerlige kunne blive opstillingsberettiget til Folketinget uden at skulle indsamle de 20.195 vælgererklæringer. Nye Borgerlige har aktuelt 591 af slagsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet afviste imidlertid onsdag, at det kunne ske, fordi det pågældende folketingsmedlem altså ikke blev valgt ind for Nye Borgerlige, men et andet parti, ved folketingsvalget i 2022.

Nye Borgerlige valgte derfor torsdag at udskyde det planlagte pressemøde med folketingsmedlemmet, hvis navn ikke er blevet bekræftet.

Ifølge Jyllands-Posten var der tale om løsgænger Mike Fonseca, der tidligere repræsenterede Moderaterne, men det er ikke blevet bekræftet, og Mike Fonseca har ikke svaret på henvendelser om dette.

Torsdag blev også dagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalg.

Nye Borgerlige mener ikke, at sagen er slut, oplyser sekretariatschef Lars Eldrup til Ritzau.

– Sagen er ikke blevet behandlet. For os er sagen i proces, for de (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, red.) har ikke behandlet vores indsigelse.

– Vores opfattelse er, at loven bliver overtrådt, siger han.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater, men partiet blev senere ramt af intern ballade.

Tidligere formand Pernille Vermund er i dag folketingsmedlem for Liberal Alliance, mens Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.

Kim Edberg Andersen er hos Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, har dannet Borgernes Parti, der er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Partiets sjette valgte folketingsmedlem ved 2022-valget Peter Seier Christensen er i øjeblikket løsgænger i Folketinget, men har på grund af sygdom ikke deltaget i folketingsarbejdet i flere år.

FC Midtjylland møder Nottingham Forest i et dobbeltopgør i Europa Leagues ottendedelsfinaler.

Det står klart efter en lodtrækning fredag i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i schweiziske Nyon.

Det bliver sæsonens andet møde mellem Premier League-holdet og Superligaens aktuelle nummer to. I starten af oktober vandt FCM overraskende 3-2 på City Ground efter blandt andet to træffere efter dødbolde.

Englænderne sluttede som nummer 13 i ligaspillet og sikrede sig avancement til møderne med FCM efter samlet 4-2 over tyrkiske Fenerbahçe i playoffrunden.

FCM starter på udebane 12. marts og spiller returkamp på udebane 19. marts.

FCM vil muligvis være underdog hos bookmakerne, men Nottingham er ingenlunde lige så godt kørende som i sidste sæson, da holdet kvalificerede sig til europæisk fodbold.

I Premier League ligger Nottingham aktuelt nummer 17 og har blot to point ned til nedrykningsstregen.

Problemerne har ført til hele tre trænerfyringer siden sæsonstart. Først røg Nuno Espírito Santo ud i september. Det samme overgik afløser Ange Postecoglu i oktober, inden Sean Dyche fik knap fire måneder til at bevise sit værd.

I midten af februar kom portugisiske Vitor Pereira så ind efter farvel til Dyche, og han har indtil videre fået tre kampe på sidelinjen.

Debuten var fremragende: en 3-0-sejr i Istanbul over Fenerbahçe. Men siden er det blevet til 0-1 mod Liverpool og 1-2 mod Fenerbahçe med et reservespækket hold.

Midtjyderne starter også ude og slutter hjemme i en eventuel kvartfinale i april, hvor vinderen af opgøret mellem FC Porto og Stuttgart i så fald venter.

Den fordel har FCM gjort sig fortjent til via en flot tredjeplads i ligaspillet, hvor holdet vandt seks af otte kampe og hentede 19 af 24 mulige point.

Nottingham Forest, Genk, Dinamo Zagreb, Celtic, Sturm Graz og Maccabi Tel Aviv blev alle nedlagt, mens det blev til uafgjort mod Brann og et nederlag hos Roma.

Fredagens lodtrækning gælder for resten af turneringen.

Når FCM videre fra både ottendedels- og kvartfinaler, står det således klart, at Bologna, Roma, Lille eller Aston Villa venter i semifinalerne.

Det er umiddelbart den klart sværeste turneringshalvdel og dermed et hårdt slag mod FCM-formand Claus Steinleins annoncerede drøm om at nå Europa League-finalen i Istanbul 20. maj.

EU vælger fredag at igangsætte frihandelsaftalen midlertidigt med fire sydamerikanske lande, Mercosur, selv om man for godt en måned siden satte den i bero, så EU-Domstolen kunne vurdere aftalen.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

EU-Domstolen skal vurdere aftalen for at sikre, at den er i overensstemmelse med EU-traktaterne, efter at et flertal i Europa-Parlamentet anmodede om det 21. januar.

– Kommissionen vil nu gå videre med en midlertidig anvendelse, sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i Bruxelles fredag og mindede om, at medlemslandene har givet EU beføjelse til at gøre det.

Aftalen skal stadig godkendes af Europa-Parlamentet for at blive endeligt vedtaget, men udtalelsen fra von der Leyen betyder, at handelsaftalen mellem EU, Argentina, Uruguay, Brasilien og Paraguay i praksis træder i kraft.

– Midlertidig anvendelse er – i sagens natur – midlertidig. Aftalen kan kun fuldt ud træde i kraft, når Europa-Parlamentet har givet sit samtykke, udtalte Ursula von der Leyen.

Årsagen, til at aftalen kan implementeres, er, at Det Europæiske Råd tilbage i januar gav EU-Kommisionen mulighed for midlertidigt at anvende aftalen, når den første gang blev godkendt af et af Mercosur-landene.

Den midlertidige implementering i EU kommer, i kølvandet på at Argentina og Uruguay torsdag stemte for Mercosur-aftalen.

Derfor er det kun Paraguay og Brasilien, der mangler at stemme aftalen igennem, på den sydamerikanske side af aftalen.

I Brasilien stemte det brasilianske underhus onsdag aftalen igennem med et stort flertal. Efter underhuset har stemt aftalen igennem, skal det brasilianske senat herefter godkende aftalen, fordi Brasilien har et tokammersystem.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har også Paraguay taget flere skridt i retning mod en godkendelse af aftalen.

Aftalen mellem EU og de fire lande fra Sydamerika har været undervejs i over 25 år.

De fire sydamerikanske lande og EU står tilsammen for 30 procent af verdens bnp og har mere end 700 millioner forbrugere.

Aftalen skal blandt andet styrke EU’s eksport af biler, maskiner, vin og spiritus til Sydamerika. Den anden vej er hensigten, at Sydamerikas eksport af kød, sukker, ris, honning og sojabønner til Europa også skal øges.

En række studerende er sendt hjem fra Aarhus Universitet til onlineundervisning, fordi deres undervisningslokaler ikke er brandsikrede.

Det skriver universitetsavisen Omnibus.

Konkret mangler der varslingssystemer i fire bygninger i Nobelparken, hvilket aflyser den fysiske undervisning i foreløbigt to uger.

Manglen har ifølge avisen gjort sig gældende i flere år, men først nu er fakultetet gjort opmærksom på problemet, fortæller prodekan Niels Lehmann.

– I forbindelse med en gennemgang af lokalernes kapacitet bliver vi opmærksomme på, at der er brug for at få fornyet tilladelser fra brandmyndighederne, fordi lokalerne har ændret brug, siger han til Omnibus.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad der er ændret ved brugen af lokalerne, eller hvor mange studerende der er berørte af den manglende brandsikring.

Det var allerede 20. februar, at eleverne modtog beskeden om, at den fysiske undervisning blev omlagt til onlineundervisning.

Men i en ny vurdering lyder det fra universitetet, at undervisningen må omlægges i endnu en uge.

Foreløbigt er det universitetets forventning, at den fysiske undervisning kan genoptages 9. marts.

Adspurgt, om studerende eller personale indtil hjemsendelsen har været i fare, svarer prodekanen, at der på grund af store trappepartier har været gode flugtveje.

For nuværende samarbejder fakultetet med brandmyndighederne, kommunen og bygningsejeren FEAS om at få opdateret tilladelser og skabt en midlertidig løsning for resten af semesteret, skriver Omnibus.

Ifølge prodekanen kan en midlertidig løsning bestå i at indsætte brandvagter på de pågældende etager i undervisningstiden.

Det er absurd at påstå, at en drone, der onsdag blev set over Øresund med kurs mod et fransk hangarskib, havde forbindelse til Rusland.

Sådan lyder det fra talsmand for det russiske styre Dmitrij Peskov på et pressemøde fredag. Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Sverige oplyste torsdag, at der efter alt at dømme var en forbindelse mellem dronen og et russisk militærskib i Øresund.

– Hvis I gengiver rapporterne korrekt – altså at fordi et russisk fartøj var i nærheden, må dronen være russisk – så er det en ret absurd påstand. Men igen: Jeg kender ikke detaljerne, siger Peskov.

Hangarskibet “Charles de Gaulle” ankom til havnen i Malmø tirsdag. Skibet er det største ikkeamerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden.

Dronen blev ifølge den svenske tv-station SVT opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret. Herefter fløj dronen væk fra området.

De Radikale peger som “det mest sandsynlige” på statsminister Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger efter folketingsvalget 24. marts.

Det siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, fredag ved et pressemøde på Christiansborg.

– Med de meldinger, der har lydt fra andre partier på de områder, vi snakker om her, så tror vi altså, at det mest sandsynlige bliver Mette Frederiksen, siger han. Uden altså at lægge sig fast.

På pressemødet kommer han også ind på, hvilke regeringskonstellationer De Radikale kan se for sig.

Det gælder enten en centrum-venstre-regering med Socialdemokratiet og SF, der arbejder hen over midten, eller en regering, som rækker hen over midten. Her kan flere partier være mulige, lyder det fra Martin Lidegaard.

Han har utroligt svært ved at se et scenarie for sig, hvor De Radikale ikke kommer til at få indflydelse.

Han siger, at De Radikale er åbne for samarbejde med alle partier – bortset fra Dansk Folkeparti. Og jo nok også Borgernes Parti, tilføjer han senere.

Martin Lidegaard er ikke meget for at stille ultimative krav om noget som helst.

– Vi har ingen ultimative krav. Men vores holdning er klar, siger han på pressemødet.

Heller ikke forslaget fra Socialdemokratiet om at indføre en formueskat får en kold radikal skulder. Det er en dårlig idé, lyder det. Men det er til forhandling.

– Det er et forkert sted at sætte ind, og ser man til de norske erfaringer, så er mange af pengene flyttet ud af landet.

– På den måde er formueskatten faktisk ikke en særligt god idé, siger næstformand i De Radikales folketingsgruppe Samira Nawa.

De Radikale vil satse på ungdommen, på skoler, uddannelse og jobmuligheder.

– Vi er faktisk ved at sætte vores egen fremtid over styr.

– Kære børn, De Radikale vil løfte jeres læring og trivsel mere end noget andet parti, siger Martin Lidegaard.

Efter at statsminister Mette Frederiksen torsdag udskrev folketingsvalg, gik Ankestyrelsen i gang med at godkende alle opstillede kandidater.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Uanset om man har været minister i den seneste valgperiode eller aldrig har sat sin fod på Christiansborg, skal man indsende en kandidatanmeldelse og godkendes for at kunne stille op til folketingsvalget.

Til at udføre opgaven med at godkende alle kandidatanmeldelser sidder der 12 medarbejdere hos Ankestyrelsen. Alle kandidater skal være godkendt og indtastet i deres system senest ti dage før selve valghandlingen.

Det skyldes, at der skal trykkes stemmesedler fra ti dage før valget, der afholdes 24. marts.

– Der er tale om et præcisionsarbejde med en ufravigelig deadline. Begås der fejl, kan det påvirke valget og befolkningens tillid til vores demokrati. Så vi føler et stort ansvar, siger ankechef i Ankestyrelsen Elisabeth Haxthausen.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 modtog styrelsen 1014 kandidatanmeldelser.

Ud over oplysningerne om kandidaterne modtager styrelsen også partiernes godkendelse af de opstillede kandidater og deres ønsker, i forhold til hvordan de ønsker at opstille den enkelte kandidat.

Ankestyrelsen oplyser til Ritzau, at det er meget sjældent, at nogen ikke bliver godkendt. Hvis det skulle ske, vil det oftest være løsgængere, der ikke har fået nok stillererklæringer til at være opstillingsberettigede.

Hvis man som løsgænger ønsker at stille op uden for partierne, skal man anbefales med underskrift af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens vælgere.

Sidste frist for at indlevere eller trække en kandidatanmeldelse er fredag 13. marts klokken 12.00.

Sidste frist for at partierne meddeler Ankestyrelsen, hvilke kandidater der er godkendt, og hvordan de opstilles, er lørdag 14. marts klokken 12.00.

Det gælder blandt andet, om kandidaterne opstilles sideordnet og prioriteres, om der er valg på personlige stemmer, og ved kredsvis opstilling, om der anmeldes en partiliste, altså en prioriteret rækkefølge af kandidaterne.

MitID er nede, og det er derfor ikke muligt at logge på løsninger med MitID i øjeblikket.

Det fremgår af Digitaliser.dk, som er et driftsoverblik over de offentlige it-løsninger.

– MitID-leverandøren arbejder på højtryk på at identificere problemet og sikre, at MitID bliver tilgængeligt igen, står der på hjemmesiden.

På MitID’s hjemmeside lyder det ligeledes, at tjenesten er utilgængelig, og at der arbejdes på en løsning.

Det fremgår ikke, hvad der har forårsaget problemet.

MitID bruges som loginløsning til en række offentlige hjemmesider og alt fra banker til pensionsselskaber.

Løsningen bruges også for at bekræfte ens identitet, hvis man for eksempel skal overføre penge i netbank.

MitID erstattede NemID og de tidligere pap-nøglekort gradvist fra 2021.

NemID lukkede endeligt i 2023.

Hvis Venstre kommer i regering efter folketingsvalget 24. marts, så kommer den regering ikke til at indføre en formueskat. Punktum.

Så klar er meldingen fredag fra Venstres formand, Troels Lund Poulsen, i et interview med TV 2 News.

– Jeg kommer ikke til at være med i en regering, der indfører en formueskat.

– Det er med til at gøre Danmark fattigere og underminere den stærke økonomi, vi har, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde torsdag ved valgudskrivelsen, at Socialdemokratiet vil indføre en formueskat. Samme idé er blevet luftet af andre røde partier som Enhedslisten og SF.

Troels Lund Poulsen, der ellers ikke afviser at tage endnu en svingom i regering med Socialdemokratiet, begrunder sin kontante afvisning af en formueskat med hensynet til vækst i danske virksomheder og at fastholde arbejdspladser i Danmark.

Derfor er “den røde vej” en forkert vej at gå, siger han.

– Det er med til at udhule den velfærdsmodel, som jeg bekender mig til. Derfor er der brug for at vise en anden retning, siger han til TV 2 News.

USA’s udenrigsministerium har givet tilladelse til, at ikke-essentielle ansatte på den amerikanske ambassade i Jerusalem forlader Israel.

Også familiemedlemmer til ambassadeansatte må forlade landet.

Det skriver USA’s ambassade i Jerusalem på det sociale medie X.

Baggrunden er risiko for sikkerheden.

– 27. februar 2026 har udenrigsministeriet godkendt afrejse for ikke-nødvendigt amerikansk regeringspersonale og familiemedlemmer til amerikansk regeringspersonale fra missionen i Israel på grund af sikkerhedsrisici, skriver ambassaden.

Ministeriet tilføjer, at USA’s ambassade i Israel kan blive nødt til at bede dens ansatte om at holde sig væk fra bestemte områder i Israel og de palæstinensiske områder – herunder den gamle bydel i Jerusalem og Vestbredden.

Udmeldingen kommer efter en periode med stigende spændinger mellem USA og Iran. USA har oprustet militært i Mellemøsten, hvor Israel er USA’s nærmeste allierede.

Forbrugerrådet Tænk fraråder efter en gennemgang af en række produkter, at man lader sin baby sove i en slyngevugge – især hvis det er uden opsyn.

Det skriver forbrugerrådet i en pressemeddelelse.

Gennemgangen viser ifølge Forbrugerrådet Tænk, at alle de undersøgte slyngevugger blandt andet mangler en fast og plan bund og har for meget hældning til at leve op til den sikkerhedsstandard, som gælder for vugger til spædbørn.

Der findes ikke en europæisk sikkerhedsstandard specifikt for slyngevugger.

Flere producenter påpeger over for Forbrugerrådet Tænk, at sikkerhedsstandarden for vugger ikke som helhed er relevant til at vurdere sikkerheden af deres produkter.

Det skyldes, at selve konstruktionen af en slyngevugge adskiller sig væsentligt fra en stationær vugge.

Derfor har de foretaget deres egen sikkerhedsvurdering.

Helen Amundsen, som er seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, siger, at små børn bør sove på et fast og plant underlag for at sikre, at deres vejrtrækning ikke bliver begrænset eller blokeret.

– I slyngevugger ligger barnet i en buet og skrå position, som kan øge risikoen for, at vejrtrækningen begrænses eller i værste fald blokeres. Vores klare anbefaling er, at børn ikke sover i slyngevugger, uanset om det er til lure i løbet af dagen eller om natten, siger hun i pressemeddelelsen.

Hvis man allerede har en slyngevugge, bør man ifølge Helen Amundsen kun lade sit barn være i den under opsyn.

Forbrugerrådet Tænk mener, at slyngevugger bør leve op til de samme sikkerhedsstandarder som vugger, da forbrugerrådet mener, at produktet lægger op til, at barnet sover i dem – også uden opsyn.

Erhvervsstyrelsen, som er den ansvarlige myndighed, skriver i et svar til Forbrugerrådet Tænk, at styrelsen vurderer, at mange testmetoder i standarden for vugger ikke passer til måden, slyngevugger er konstrueret.

Men styrelsen påpeger, at de risici, som håndteres i forbindelse med disse tests, stadig er “relevante at forholde sig til”.

– Som fabrikant har man ansvar for at sikre, at slyngevugger er sikre under forudsigelig brug – uanset om standarden findes anvendelig eller ej, skriver styrelsen.

Forbrugerrådet Tænk har ikke kendskab til nogen alvorlige ulykker med slyngevugger.

Moonboon, som er en dansk producent af slyngevugger, peger på, at der findes studier, som ifølge producenten viser, at der ikke er forskel i iltmætning eller luftvejsbelastning ved brug af en slyngevugge sammenlignet med en traditionel vugge.

Marie Grew, som er administrerende direktør i og stifter af Moonboon, ærgrer sig over, at Forbrugerrådet Tænk ifølge hende ikke henviser til de konkrete studier.

– Det finder vi problematisk, og den nuværende mediedækning kan medføre unødig bekymring blandt forældre, siger hun.

Alternativets to folketingsmedlemmer Karin Liltorp og Christina Olumeko genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg i marts.

Karin Liltorp skriver selv på Facebook, at hun ikke kommer på stemmesedlen.

– Tak til alle jer skønne mennesker, jeg har lært at kende gennem de seneste år. Det har bestemt været nogle år, der har gjort indtryk og sat sig spor, skriver hun.

Karin Liltorp blev valgt ind i Folketinget i 2022 for Moderaterne i Østjyllands Storkreds.

Hun forlod partiet i marts 2025 og skiftede til Alternativet.

Dengang lød hendes forklaring på hendes exit blandt andet, at hun ikke kunne stå inden for regeringens politik på beskæftigelsesområdet, hvor hun var ordfører.

Det var blandt andet regeringens store beskæftigelsesreform, hun ikke var tilfreds med.

– At forsvare en kæmpestor reform, der risikerer at skubbe de svageste væk fra fællesskaberne. Det kunne jeg bare ikke, fortalte hun i et interview med Altinget.

Karin Liltorp var også en af de første folketingsmedlemmer for Moderaterne, der talte offentligt om dårligt arbejdsmiljø i partiet.

I sommeren 2024 kunne B.T. beskrive et arbejdsmiljø præget af mobning og sexisme i Moderaternes partisekretariat.

Herefter krævede Karin Liltorp, at der skulle foretages en undersøgelse.

– Vi skal have ryddet op i miseren. Der har været en dårlig stemning og nogle uheldige sager, sagde hun i august 2024.

I Alternativet har hun haft hele 12 ordførerskaber.

Hun har dog haft en særlig forkærlighed for det sociale område.

– Min store vision er at få alle med i fællesskabet, og med mine nye roller får jeg mulighed for at arbejde fuldt ud for det, sagde hun, da hun skiftede til Alternativet.

Christina Olumeko, der blev valgt ind for Alternativet i 2022, genopstiller heller ikke.

Det meddeler hun i en skriftlig kommentar.

– Det ligger ikke til mig at sidde mange år i træk i Folketinget lige nu. Derfor vil jeg finde en anden måde at bidrage til vores samfund og fællesskab på, skriver hun.

Liltorp og Olumeko er to blandt mange politikere, der ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg.

Det gælder blandt andet også Pia Kjærsgaard (DF), Astrid Krag (S) og Rasmus Jarlov (K).

Norsk politi har anmodet om, at varetægtsfængslingen af den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby bliver forlænget.

Det skriver den norske avis VG fredag morgen.

Anklager Andreas Kruszewski oplyser samtidig til avisen, at fængslingen forlænges automatisk, når den udløber.

29-årige Marius Borg Høiby blev varetægtsfængslet 2. februar i foreløbigt fire uger. Fængslingen udløber altså 2. marts.

Høiby har mulighed for at anmode om at blive løsladt, selv om fængslingen som udgangspunkt vil blive forlænget.

VG har spurgt hans forsvarer, Ellen Holager Andenæs, om han vil gøre det.

– Det vil jeg tro. Det må vi få se, siger hun.

Marius Borg Høiby blev fængslet, dagen inden at en retssag med 38 forhold – herunder anklager om voldtægt og vold – mod ham skulle begynde i Oslo.

Baggrunden for varetægtsfængslingen var nye anklager om vold, trusler og overtrædelse af et tilhold.

Tilholdet er fredag blevet forlænget med seks måneder.

Med tilholdet havde Marius Borg Høiby forbud mod at opsøge en kvinde, som er forurettet i hovedsagen.

– Vi mener, at den forurettede kvinde i sagen fortsat har et behov for beskyttelse, og at vi har en forpligtelse til at sikre hende et tilhold, siger Andreas Kruszewski til VG.

Kvinden blev ifølge anklageskriftet overfaldet af kronprinsessesønnen i sin lejlighed i Frogner i Oslo i august 2024. Herefter blev Marius Borg Høiby anholdt, og sagen mod ham begyndte at rulle.

Efter overfaldet erkendte Marius Borg Høiby at have udsat sin daværende kæreste for vold i en rus af alkohol og kokain i hendes lejlighed.

Retssagen mod Marius Borg Høiby fortsætter fredag. Der er tale om den 16. retsdag i sagen. Der er planlagt retsmøder frem til 13. marts.

Et dødsfald har ført politiet til fund af ulovlige våben i Fredericia.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Torsdag rykkede politiet ud til en adresse på Ansgarsvej, hvor en person var fundet død, og snart gjorde Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) politiet selskab.

For på adressen blev der fundet flere ulovlige våben.

– Vi mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem dødsfaldet og våbenfundet, ud over at det var dødsfaldet, som gjorde os opmærksomme på, at der var våben på adressen, siger vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi i meddelelsen.

Politiet vurderer fredag formiddag, at der ikke ligger nogen strafbar handling bag dødsfaldet.

En mand på 55 år fra Fredericia kræves fredag varetægtsfængslet for ulovlig besiddelse af våbnene. De blev fundet dels i mandens bil og dels på adressen på Ansgarsvej.

Politikredsen vil ikke oplyse, hvilken type våben eller hvor mange der er tale om, samt hvad mandens forbindelse til den dødfundne person var.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Kolding klokken 11. Anklagemyndigheden vil måske anmode om, at dørene til retsmødet lukkes, så politiets efterforskning i sagen og den sigtedes mulige forklaring hemmeligholdes.

Af den årsag vil politiet ikke oplyse nærmere om sagen fredag formiddag, fremgår det.

Mens flere passagerer rejser fra Københavns Lufthavn, er antallet af passagerer, der rejser fra Billund Lufthavn, faldet markant.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2025 rejste cirka 1,5 millioner passagerer ud fra Billund Lufthavn. Det er et fald på 22 procent og det laveste antal siden coronapandemien i 2020 og 2021.

Ser man bort fra de to år, skal man tilbage til 2015 for at finde et år med færre afrejsende passagerer.

Samlet set var der tæt på 19 millioner afrejsende passagerer fra de offentlige danske lufthavne i 2025.

Det er fem procent mere end året før og det højeste antal nogensinde.

Klart flest passagerer rejser fra Københavns Lufthavn. I 2025 gjaldt det 16,2 millioner, hvilket var otte procent mere end året før.

I begyndelsen af 2025 meddelte luftfartsselskabet Ryanair, at det ville lukke sin base i Billund Lufthavn og aflyse alle ruter til og fra lufthavnen fra 1. april.

Siden har lufthavnen arbejdet på at lukke hullet efter det irske lavprisselskab

I maj sagde lufthavnens administrerende direktør, Jan Hessellund, til Børsen, at man regnede med at miste 850.000 rejsende i 2025 som følge af Ryanairs exit.

Ser man på både afrejsende og ankomne passagerer, var der i 2025 lidt over tre millioner i Billund.

Det er et fald på 875.000 sammenlignet med året før.

Jan Hessellund sagde samtidig, at han forventede, at eftervirkningerne ville fortsætte ind i 2026, hvor han forventer, at der kommer til at mangle 600.000 rejsende sammenlignet med tidligere.

I Københavns Lufthavn er det gået den modsatte vej. Her var der i alt 32,4 millioner passagerer, der ankom til og tog afsted fra lufthavnen i 2025.

Det er flere end noget tidligere år.

Også i lufthavnene i Aarhus og Aalborg er der kommet lidt flere passagerer i 2025.

En brand i det nordvestlige Kolding udvikler fredag morgen sundhedsskadelig røg.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update. Samme melding kommer fra brandvæsnet i Trekantsområdet på det sociale medie X.

Branden er brudt ud i et oplag af brugte batterier hos en affaldshåndteringsvirksomhed på Stålvej.

Nogle større veje til og fra Kolding er på grund af røgen afspærret af politiet, oplyser Søren Kafton, operationschef ved trekantsområdets brandvæsen til Ritzau. Han forventer ved 08-tiden, at røgen vil genere nogle timer endnu.

– Det, der er problemet, er at få den slukket, fordi der er forholdsvis meget brandværdi i sådan nogle batterier, siger han.

Ny Esbjergvej er blandt de veje, der er spærret.

Branden i sig selv er ikke specielt farlig, lyder det.

Meldingen om branden tikkede ind omkring klokken 05.30 fredag morgen. Batterierne står ude i det fri, og brandvæsenets fokus har i første omgang været at få begrænset ilden.

– Nu skifter vi fokus til at få branden slukket, siger Søren Kafton ved 08-tiden.

Årsagen til branden kendes fredag morgen ikke. Operationschefen fortæller, at de før har oplevet, at brugte batterier selvantænder.

– Det kan være, fordi de er bragt, har fået et stød eller lignende. Så kan et batteri varme sig selv op over tid, og så tager det første batteri det næste, og så spreder det sig sådan, siger Søren Kafton.

Om det er tilfældet på Stålvej, kan han ikke sige.

Ritzau har forgæves forsøgt at få fat på Sydøstjyllands Politi.