Seneste nyheder

Kronprinsesse Mette-Marit tog ikke simkortet ud af sin søn Marius Borg Høibys mobiltelefon, inden han blev anholdt i sit hjem i 2024, og inden politiet beslaglagde hans telefon.

Det siger Marius Borg Høiby i retten i Oslo, hvor han blandt andet er tiltalt for en række voldtægter. Det skriver den norske avis VG.

– Utroligt mange har spekuleret i, om mor tog simkortet ud. Det skete bestemt ikke. Mor tog opvasken, siger Marius Borg Høiby i retten.

VG og andre medier har tidligere skrevet, at kronprinsessen ifølge deres oplysninger ryddede op i sin søns lejlighed, inden han blev anholdt.

Da politiet beslaglagde hans telefon, var den ødelagt og manglede simkortet, skrev medierne også.

I retten giver Marius Borg-Høiby udtryk for, at det er hårdt at sidde foran de fremmødte journalister i retten.

– Jeg er blevet fulgt af pressen, siden jeg var tre år gammel.

– Jeg er blevet chikaneret og generet af dem. At de skal sidde her i salen, synes jeg er helt forfærdeligt, siger Marius Borg Høiby.

Marius Borg Høiby blev som barn offentligt kendt, da hans mor blev gift med Norges kronprins Haakon i 2001.

Kronprinsparret fik senere en datter og en søn sammen.

Under sin forklaring i retten siger Marius Borg Høiby, at han ikke er kendt for andet, end at han er kronprinsessens søn, og at han har haft et “ekstremt behov for bekræftelse”.

Han har levet et liv med masser af fester, fortæller han.

Et af de forhold, som Marius Borg Høiby er tiltalt for, handler om, at han skal have forgrebet sig på en kvinde ved en efterfest i kælderen i kronprinsparrets hjem, Skaugum, der ligger uden for Oslo.

Kvinden var ifølge tiltalen ude af stand til at gøre modstand.

Selv har hun onsdag forklaret i retten, at hun tror, hun var blevet bedøvet – eller “dopet” – forinden.

Hun husker ikke selv episoden, men politiet har fundet flere billeder og videooptagelser af hændelsen, hvorpå kvinden kan identificeres.

Marius Borg Høiby er tiltalt for at have voldtaget kvinden ved et andet forhold end samleje, men er ikke tiltalt for at have bedøvet hende.

Kvinden er ét af flere formodede ofre.

Marius Borg Høiby har nægtet sig skyldig i voldtægt og i fem tilfælde af seksuelt krænkende adfærd.

Han har til gengæld erklæret sig skyldig i et tilfælde af seksuelt krænkende adfærd og i en række andre anklagepunkter.

Det er anden retsdag i sagen, som efter planen fortsætter indtil 13. marts.

Politiet er onsdag eftermiddag til stede i Odense Banegård Center i forbindelse med en hændelse i centret.

Det skriver Fyns Politi på Politi Update.

En kvinde har ifølge politiet påført sig selv skade – sandsynligvis med en kniv.

Fyns Politis presseafdeling fortæller, at kvinden får behandling.

– Hun er under behandling. Det er ikke livstruende, siger politiets kommunikationsmedarbejder.

Politiet fik anmeldelsen klokken 13.23. Politiet vil være på stedet lidt endnu.

Politiet rykkede onsdag eftermiddag ud til Gammel Jernbanevej i Valby.

Fotos fra stedet viser, at der både var politibetjente og politihunde på stedet.

Københavns Politis centrale efterforskningsleder afviser klokken 13.30 at kommentere aktionen.

Politiet har siden forladt stedet.

Politiet vil ikke svare på, om aktionen relaterer sig til eftersøgningen af den 37-årige drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen, som natten til onsdag flygtede fra Vestre Fængsel ved at klatre over en mur.

Klokken 14 vil politiet fortsat ikke udtale sig om aktionen. Det oplyses blot, at aktionen relaterer sig til en “igangværende sag”.

Socialdemokratiets forslag om maksimalt 14 elever per folkeskoleklasse på 0.-3.-klassetrin kræver over 4000 ekstra lærere, viser udspil.

Det er blevet præsenteret onsdag på et pressemøde på Pilegårdsskolen i Kastrup.

Hvis det står til Socialdemokratiet, skal forslaget om klasseloftet gælde fra 2028, og statsministerpartiet går ind til folketingsvalget senere i år med forslaget som et vigtigt udspil for partiet.

Partiet kalder det for “Lilleskolen”.

– Vores idé er at indføre et klasseloft, så der kun går 14 børn i folkeskolens mindste klasse. Der bliver mere tid til fordybelse, mere roligt og mindre støj.

– Jeg tror, vi møder de behov, som mange af vores børnefamilier har, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

Hun kalder det for “en drøm, en vision og en idé”. Det lavere klasseloft vil koste fem milliarder kroner om året ifølge Socialdemokratiet, men hvordan det skal finansieres, er uvist.

– Der her er et af de valgløfter, vi gerne vil præsentere for danskerne, forud for det folketingsvalg, der kommer senere i år, siger Mette Frederiksen.

Hun henviser til, at der senere i år skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober, og det er selvsagt Mette Frederiksen, som bedst ved, hvornår valget udskrives.

Desuden afsættes der 500 millioner kroner til at forhindre skolelukninger i landdistrikter.

Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udspillets indhold “det naturlige næste skridt for folkeskolen i Danmark”.

– Det handler grundlæggende om at få en mere tryg skolestart, siger han.

– Det skal give tid til at få tal og bogstaver bedre på plads, så der skabes mere solidt fagligt fundament, siger Tesfaye om 14 elever per lærer i på de mindste klassetrin.

Den danske naturfotograf Mogens Trolle er blevet nomineret til publikumsprisen ved naturfotokonkurrencen Wildlife Photographer of the Year.

Det oplyser Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse onsdag.

I alt 24 billeder er blevet indstillet af en international jury, og danskerens billede af verdens mindste bjørn, malajbjørnen, er iblandt.

– Jeg havde i mange år drømt om at se malajbjørnen i naturen. Nu sad jeg der med blandede følelser. Det var fantastisk at være tæt på den, men det var ærligt talt ikke særligt charmerende at se den ligge midt i en bunke skrald.

– Men på den anden side er bjørnen jo ligeglad med æstetik, siger Mogens Trolle i pressemeddelelsen.

Mogens Trolle er en prisvindende fotograf, som har beskæftiget sig med dyrefotografi i 25 år. Ud over arbejdet med dyreportrætter er han også zoolog, pattedyrsforsker og forfatter til en række bøger.

Naturfotokonkurrencen Wildlife Photographer of the Year er den største af sin slags.

Konkurrencen begyndte i 1965 som en del af Animal Magazine, hvilket sidenhen er blevet BBC Wildlife. Siden begyndelsen er konkurrencen vokset støt.

Ved første prisuddeling var der 361 indsendte billeder – men konkurrencen får nu over 45.000 billeder indsendt årligt, oplyser konkurrencen på sin hjemmeside.

Konkurrencen afholdes af The Natural History Museum i London, og udstillingen fremviser dyreliv og naturfotografier.

Der kan stemmes på billederne fra 4. februar og frem til 8. april. Sidste år stemte over 75.000 natur- og fotointeresserede fra hele verden.

Vinderen af prisen offentliggøres 15. april.

Mogens Trolle har tidligere vundet årets dyreportræt ved Wildlife Photographer of the Year i 2020 med billedet “The Pose”, som afbilder en næseabe i sideprofil.

En medarbejder på et bosted i Kolding er onsdag ved Retten i Kolding fundet skyldig i uagtsomt manddrab på en udviklingshæmmet beboer.

Straffen er udmålt til 20 dagbøder af 300 kroner, i alt 6000 kroner.

Beboeren, der havde Downs syndrom og autisme, omkom som følge af de anden- og tredjegradsforbrændinger, han pådrog sig under spabadningen.

Omsorgshjælperen nægtede sig skyldig, da han ikke mente, at han kunne bebrejdes noget i forbindelse med ulykken.

Han forklarede i retten, at han var af den overbevisning, at han havde indstillet termostaten på spabadet til 38 grader.

Men temperaturen på et display på badet viste efterfølgende, at vandet havde en temperatur på cirka 60 grader.

Medarbejderen forklarede, at han fyldte spabadet, men at han ikke kontrollerede vandtemperaturen med hænderne.

Det var der ikke nogen instruks om at gøre, påpegede han.

Men dommeren og de to domsmænd mener, at medarbejderen som en selvfølge skulle have tjekket vandtemperaturen.

– Du burde have mærket på vandet. Det kræver ikke en særlig instruks fra arbejdsgivers side, siger retsformanden.

I København er tre søer nu så frosne, at man kan færdes på dem. Det drejer sig om Brønshøj Gadekær, Brønshøj Kirkemose og Peblinge Sø.

Det oplyser Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune i en mail til Ritzau.

Ved Peblinge Sø, som ligger mellem Gyldenløvesgade og Dronning Louises Bro i det centrale København, vil der dog være markeringer, man skal holde sig inden for.

Områdechef i forvaltningen Helene Vinther forklarer, at isen nu har nået den ønskede tykkelse på de tre søer.

– Frostvejret har stået på længe nu, og vores ismåling her til formiddag viste, at isen har nået en tykkelse på 18 centimeter, som er det, den skal være, førend vi kan åbne for færdsel, lyder det i pressemeddelelsen onsdag middag.

Man har truffet en beslutning om en tykkelse på 16-18 centimeter, fordi der er en forventning om, at mange mennesker vil begive sig ud på isen.

– Det stiller altså nogle krav til, hvor stor en vægt den skal kunne bære. Så det handler simpelthen om at være på den sikre side. Hellere lidt for meget end for lidt, lyder det fra Helene Vinther.

Man skal dog stadig være opmærksom, selv når isen er i denne tykkelse.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har onsdag udsendt et varsel om kraftigt snefald og snestorm.

Varslingen gælder fra torsdag, og sneen forventes at ophøre i løbet af fredag.

Dog kan der allerede onsdag nå at falde lidt sne på forkant af varslet, fremgår det på DMI’s hjemmeside.

Det er primært Nordjylland, der kan få snestorm, mens varslingen for kraftigt snefald og risiko herfor dækker stort set hele landet.

Der er ifølge DMI tale om kraftigt snefald, når der forventes mere end 15 centimeter sne på seks timer. Snestorm er, når der forventes vinde på over ti meter i sekundet sammen med mellem 10 og 15 centimeter sne på seks timer.

Snevejret udvikles over Tyskland natten til torsdag, og torsdag formiddag når det frem til Syddanmark.

– Allerede torsdag morgen ventes lidt let sne over store dele af landet, men om formiddagen trækker et markant snevejr ind over det sydøstlige Danmark.

– Om eftermiddagen når sneen frem til Nordsjælland og Aarhusområdet, og frem mod aftenen og natten kommer sneen til Nordjylland, skriver DMI.

Fredag vil der mange steder på især Sydhavsøerne, Fyn, Sjælland, senere Djursland samt det øst- og nordøstlige Jylland være faldet mellem 10 og 20 centimeter sne og lokalt op imod 35 centimeter.

I den øvrige del af landet ventes mellem 2 og 10 centimeter sne, fremgår det.

DMI understreger, at der er en vis usikkerhed omkring placeringen af snevejret.

– Og da de kraftigste mængder sne falder i et relativt smalt nord/syd-orienteret bånd, der bevæger sig på langs af sig selv op over Danmark, så skal der meget små udsving i prognoserne til, at snevejret rykker sig mere vest eller øst, lyder det.

Fredag vil temperaturen i forbindelse med snefaldet langsomt stige, så den nordlige del af landet holder sig lige under frysepunktet, mens temperaturen i den sydlige del stiger til mellem frysepunktet og et par graders varme, skriver DMI.

Her kan sneen gå over i regn eller slud. Fra fredag aften samt lørdag kommer der igen dags- og nattefrost.

Vestre Fængsel på Vestre Fælled i København har ry for at være et af landets hårdeste fængsler at opholde sig i.

Ikke alene huser fængslet hårdkogte kriminelle, og man må tilbringe det meste af døgnet i en celle på syv-otte kvadratmeter. Det er også et gammelt fængsel, som blev bygget i slutningen af 1800-tallet.

Det var herfra, at den drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen, kaldet DD, omkring midnat natten til onsdag formåede at slippe ud af sin celle og videre ud i fængslets gård, hvorfra han kravlede over ydermuren og ud i friheden.

DD har ikke været på fri fod, siden han 9. juni 2022 blev anholdt efter et knivdrama ud for Sydvest Bodega på hjørnet af P. Knudsens Gade og Peter Sabroes Gade i København.

Dengang huggede han en køkkenkniv tre gange i overkroppen på sit ene offer, en tidligere HA-rocker, som forblødte. En anden mand var tæt ved at dø, da DD stak ham flere gange i benene.

Hos styrelsen Danmarks Fængsler, der blandt andet varetager driften af landets fængsler og arresthuse, fortæller Lea Bryld, der er direktør for fængselskreds Øst, at man tager situationen meget alvorligt.

Hun vil dog ikke bidrage med yderligere oplysninger om, hvordan flugten foregik, før man fra myndighedernes side har et mere detaljeret overblik.

– Og det har vi ikke lige nu, lyder det onsdag formiddag fra Lea Bryld.

Vestre Fængsel har 535 pladser, og de fleste indsatte er varetægtsarrestanter, som er frihedsberøvede enten i forbindelse med politiets efterforskning eller i forbindelse med, at deres sag venter endelig afgørelse ved retten.

Philip Denié Dahl Petersens sag er imidlertid endelig afgjort. Det blev den i oktober, da Østre Landsret stadfæstede en dom til forvaring, altså et fængselsophold på ubestemt tid.

Lea Bryld fortæller til Ritzau, at manden stadig opholdt sig i Vestre Fængsel, fordi han afventede, at der skulle blive en ledig plads, så han kunne afsone sin forvaringsdom.

De fleste forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel.

En forvaringsdom bruges kun i sager, hvor en domstol har vurderet, at den dømte er så farlig, at man ikke vil risikere at udsætte samfundet for den fare, når vedkommende måtte blive løsladt.

En forvaringsdom gør det muligt at holde personen indespærret på ubestemt tid, og først når en speciallæge i psykiatri og i sidste ende en dommer finder det forsvarligt, kan den dømte komme ud igen.

Philip Denié Dahl Petersen blev dels idømt forvaring på baggrund af drabet og drabsforsøget ud for bodegaen, men også fordi han har en fortid med en række domme for vold.

Hos Danmarks Fængsler vil Lea Bryld som nævnt ikke gøre nærmere rede for detaljerne om den farlige drabsmands flugt lige nu.

Hun vil derfor ikke svare på, hvordan og af hvem flugten blev opdaget, ligesom hun heller ikke vil gå i detaljer med, om fængselspersonalet på nogen måde led overlast.

18 personer – herunder fire børn – er onsdag blevet dræbt i forbindelse med israelske luftangreb og artilleribeskydninger i Gaza.

Det meddeler palæstinensiske embedsfolk ifølge Reuters.

Ifølge det israelske militær har det udført angreb i det palæstinensiske område, efter at en person affyrede skud mod israelske soldater og sårede en reservist.

Angrebene var rettet mod Gaza By og Khan Younis.

Reservisten fik livstruende skader, skriver Israels militær (IDF) på X.

– En reserveofficer fra IDF blev alvorligt såret, efter at en terrorist åbnede ild mod IDF-styrker i det nordlige Gaza under rutinemæssige aktiviteter nær den gule linje, skriver militæret.

Den såkaldte gule linje er en linje, som de israelske soldater trak sig tilbage til som led i våbenhvileaftalen mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

Våbenhvileaftalen blev indgået i oktober sidste år efter to års krig i Gaza.

På trods af våbenhvilen har der løbende været meldinger om angreb, som både har ramt palæstinensere og israelske soldater i Gaza.

En kilde fra sundhedsvæsnet i Gaza siger til Reuters, at Israel onsdag desuden har blokeret for, at patienter kan rejse ud af Gaza til Egypten via grænseovergangen ved Rafah.

Samtidig siger en talsperson for hjælpeorganisationen Røde Halvmåne, at flere patienter er ankommet til et hospital i Khan Younis, hvorfra de efter planen skulle videre til behandling i Egypten.

Men efter ankomsten til hospitalet i Khan Younis har patienterne fået at vide, at de israelske myndigheder har udskudt det, som talspersonen beskriver som en evakuering af patienterne.

Grænseovergangen ved Rafah blev genåbnet mandag og kontrolleres på Gazas side af Israel.

Ud over en kortvarig og begrænset åbning tidligt i 2025 havde grænseovergangen inden da været lukket, siden israelske styrker tog kontrol over den i maj 2024.

Hans Christian Varnæs’ jakkesæt fra den danske “Matador”-serie sættes på auktion. Det fortæller auktionshuset Bruun Rasmussen i en pressemeddelelse onsdag.

Varnæs var tredje generation af direktører i familien hos Korsbæk Bank, hvor hele serien foregår, og bankdirektøren blev spillet af skuespilleren Holger Juul Hansen.

Auktionen kommer i kølvandet på, at Bruun Rasmussen i december 2025 solgte flere kendte kostumer fra “Matador”, heriblandt Gitte Graas turkisgrønne hjemmebukser og Maude Varnæs’ prikkede dragt.

Selv om “Matador” første gang blev sendt på de danske fjernsynsskærme i 1978 og skildrer livet tilbage i 1930’erne og 1940’erne, så er interessen for serien stadig høj. Ifølge DR Analyse blev hvert afsnit streamet hele 526.000 gange i snit i 2024.

Peter Broe, der er specialist og vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen, fortæller, at Varnæs’ jakkesæt i modsætning til mange af seriens andre kostumer er lavet til brug i virkeligheden, ikke kun til kameraet.

– Det er syet med samme omhu og håndværksmæssige kvalitet, som man forventer af et jakkesæt fra perioden. Det er udført i et formelt snit og i materialer, der signalerer autoritet, velstand og status, siger Peter Broe.

Jakkesættet er dobbeltradet, lavet af blåt uldstof og foret med satin – og med en medfølgende vest. Til trods for at det er fremstillet i 1979, står det i god stand med beskedne brugstegn, lyder det.

Sættet er vurderet til 10.000-15.000 kroner, men da der er tale om en auktion, kan prisen naturligvis variere. Overvejer man at byde på auktionen, kan man se sættet i Bruun Rasmussens udstilling i Lyngby.

Det kommer på onlineauktion, hvor man allerede har mulighed for at placere bud nu. Auktionen slutter 9. februar klokken 21.56.

Folketingets Ombudsmand retter onsdag kritik af Københavns Kommune, fordi kommunen sidste år indkaldte en lærer til en tilrettevisningssamtale.

Det skete, efter at hun sidste år gav et interview til en avisartikel, der handlede om, at hun havde været udsat for voldelig elevadfærd på en skole, hvor hun tidligere var ansat.

Under samtalen fik hun en tilrettevisning, og hun blev i samme forbindelse blandt andet opfordret til at holde lav profil med hensyn til kontakt med pressen. Kommunen har efterfølgende tilkendegivet, at denne opfordring var yderst beklagelig.

Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens håndtering ikke skete med respekt for og anerkendelse af hendes ytringsfrihed, skriver ombudsmanden, Christian Britten Lundblad, på Folketingets Ombudsmands hjemmeside.

– Offentligt ansatte har en nu lovfæstet ret til at gøre brug af deres ytringsfrihed – og derved bidrage med deres viden og erfaring til at kvalificere den offentlige debat – uden at blive udsat for negative reaktioner fra ledelsen.

– I denne sag fortalte en lærer om sine egne erfaringer som lærer. Udtalelserne fremstår efter min opfattelse klart som fremsat på egne vegne og må anses at være i kerneområdet for offentligt ansattes ytringsfrihed, siger Christian Britten Lundblad.

Det er Danmarks Lærerforening, der har klaget over behandlingen af læreren.

I artiklen udtalte læreren sig om, hvordan hun oplevede voldsom adfærd og skældsord fra eleverne. Oplevelserne handlede om en skole, hvor hun tidligere havde været ansat.

Hun udtalte sig også om, hvad der efter hendes mening kunne være årsag til problemerne på skolen. Herunder manglende konsekvens i forhold til eleverne.

Der var også et billede af læreren, som var taget på den skole, som hun senere var flyttet til. Det fremgik ikke af artiklen, på hvilken skole billedet var taget.

Ifølge kommunen blev ledelsen på lærerens nye skole i februar sidste år gjort opmærksom på fotoet af forældrene til en kommende dreng på skolen.

De pågældende forældre havde genkendt det klasseværelse, hvor billedet af læreren var blevet taget, og de var blevet bekymrede.

Ombudsmanden giver Københavns Kommune tre måneder til at underrette ham om, hvad kommunen vil gøre i sagen.

Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, udsætter en planlagt tur til udlandet.

Det bekræfter slottet i Oslo over for Aftenposten, skriver nyhedsbureauet NTB.

Meldingen kommer efter de seneste afsløringer om kronprinsessens kontakt til den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Konkret har adskillige medier omtalt, hvordan hendes navn fremgår Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag.

Onsdag har også mediet VG fået udsættelsen af den planlagte rejse bekræftet.

– Kronprinsessen har indtil videre udsat rejsen, oplyser Sara Svanemyr, som er pressekontakt ved det norske kongelige hof, i en e-mail.

Det fremgår ikke, hvor rejsen skulle være gået til.

For nylig fortalte kronprins Haakon, at hans hustru havde planlagt en privat rejse. Det skete i forbindelse med, at han udtalte sig om den dengang kommende retssag mod kronprinsessens ældste søn, Marius Borg Høiby.

Retssagen begyndte tirsdag, og Høiby er blandt andet tiltalt for voldtægt.

Den svenske anklagemyndighed har rejst tiltale mod fem mænd, som mistænkes for at have medvirket til tre drab, der blev begået i en frisørsalon i Uppsala sidste forår.

Det skriver anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Tre unge på henholdsvis 15, 16 og 20 år blev dræbt.

Den hovedmistænkte – en 21-årig mand – begik ifølge anklagemyndighedens opfattelse drabene mod betaling.

Altså var der tilsyneladende tale om det, der populært kaldes “crime as a service”, siger statsanklager Andreas Nyberg.

– Udtrykket “forbrydelse mod betaling” eller det engelske “crime as a service” beskriver det, som jeg påstår var den 21-åriges motiv.

– Bagmændene har forsynet den 21-årige med tøj og transportmidler og har hjulpet med rekognosceringen forud for forbrydelsen, siger Andreas Nyberg i pressemeddelelsen.

Da den 21-årige blev anholdt, fandt politiet 100.000 svenske kroner i kontanter og et brev, hvori manden beskrev, hvordan han ville påtage sig forskellige opgaver mod betaling.

Foruden de tre drab i frisørsalonen, som blev begået i april 2025, tiltales han for to drabsforsøg i Eslöv i Skåne og for brud på våbenlovgivningen.

Ved episoden i Eslöv blev to unge mænd skudt og fik livstruende skader.

Tre mænd i alderen 18 til 24 år tiltales for medvirken til drabene i frisørsalonen, mens en 25-årig mand tiltales for groft brud på våbenloven – også i forbindelse med de tre drab i Uppsala.

Ifølge det svenske medie SVT er den hovedmistænkte fra Södertälje sydvest for Stockholm og er ifølge politiet en del af en kriminel gruppering.

“Crime as a service” er også kendt i Danmark, hvor der har været flere eksempler på, at unge svenskere har været mistænkt og i nogle tilfælde er blevet dømt for at rejse til Danmark for at udføre kriminalitet mod betaling.

Blandt andre blev en 16-årig svensk dreng idømt fem et halvt års fængsel sidste år for drabsforsøg mod rockere på Københavns Vestegn.

Novo Nordisk præsenterede tirsdag aften sit årsregnskab for 2025 og offentliggjorde i samme ombæring sine forventninger til i år.

Det har tilsyneladende været grim læsning for investorerne, der sender det danske medicinalselskabs B-aktie ned med næsten 17 procent ved 09.30-tiden.

Hvis faldet holder helt til klokken 17, hvor fondsbørsen i København lukker, bliver B-aktierne over 200 milliarder kroner mindre værd.

Antages det, at de unoterede A-aktier falder tilsvarende i værdi, betyder det, at mere end 300 milliarder kroner i markedsværdi kan ende med at fordufte onsdag, viser en beregning, som Børsen har lavet.

Forventningen til 2026 er en negativ vækst i omsætningen på mellem 5 og 13 procent, kom det frem tirsdag.

Mike Doustdar, der er topchef i Novo Nordisk, forklarede i den forbindelse, at prognosen er et resultat af, at selskabet har sænket priserne på sine produkter kraftigt.

– Vi har udviklet produkter, der skal nå ud til titusindvis af mennesker. For at kunne det, er vi nødt til at sænke prisniveauet, og vi har allerede i nogen tid talt om, at nu er et godt tidspunkt at begynde at udvide markedet, sagde han til TV 2.

Han tror på, at selskabet kan kompensere for de lavere priser ved at øge antallet af patienter.

Novo Nordisk havde et udfordrende 2025, hvor selskabet fik baghjul af den amerikanske konkurrent Eli Lilly.

Men fra begyndelsen af 2026 har overskrifterne i høj grad været positive for det danske selskab.

Aktiekursen havde inden onsdag set en tocifret vækst siden årsskiftet, og salget af vægttabspillen Wegovy havde fået en solid start på det amerikanske nøglemarked.

Men med onsdagens fald er aktien i stedet nede med mere end fem procent for året.

Faldet er med til at trække hele det danske C25-indeks ned.

Indekset består af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætning og tæller – foruden Novo – selskaber som Mærsk, Vestas og Danske Bank.

Indekset falder onsdag formiddag med 3,7 procent.

En hård vind blæser over Danmark, og det forhindrer onsdag flere småfærger i at komme frem.

På Vestkysten er færgen mellem Thyborøn og Agger aflyst onsdag mellem klokken 09.40 og 14.55.

Det skyldes vejret og vandstanden, lyder det på færgens hjemmeside.

Også på Fyn og i Det Sydfynske Øhav volder blæsten problemer.

Onsdag morgen har afgangene med Ærøfærgerne fra Faaborg klokken 05.50 og 08.50 været aflyst, skriver Fyens Stiftstidende.

Afgangen fra Søby i retning mod Fyn var aflyst klokken 04.40 og 07.20.

Også afgange mellem Søby og Fynshav har været aflyst. Det gjaldt afgangen klokken 06.00 fra Søby og klokken 07.10 fra Fynshav.

Alslinjen, der driver ruten mellem Bøjden og Fynshav, melder også om aflysning på grund af stormvejr, skriver Fyens Stiftstidende.

Færgen “M/F Højestene”, som sejler fra Svendborg til Skarø og Drejø, er ifølge P4 Trafik aflyst til og fra Skarø onsdag frem til klokken 16.00.

Man kan dog fortsat komme til Drejø.

På Bornholm er tre af onsdagens dobbeltture mellem Rønne og Ystad ifølge Bornholms Tidende påvirket af vejret.

På afgangene fra Rønne klokken 10.30, 16.30 og 20.30 og retursejladserne fra Ystad klokken 12.30, 18.30 og 22.30 medtager hurtigfærgen ikke transporter med levende dyr eller ophængt kød på vogndækket.

Mellem Gudhjem og Christiansø er færgen også aflyst onsdag, skriver Christiansøfarten. Det har sejlturene til og fra Christiansø været den seneste uge, skriver TV2 Bornholm.

Ingen af de nuværende beboere kan ifølge øens administrator, Søren Thiim Andersen, mindes, at det er sket de seneste 20 år.

Han kalder det “helt usædvanligt” over for mediet.

Den indstillede sejlads skyldes en hel uge med så kraftig vind fra øst, at bølgehøjden udfordrer Ertholmenes reservebåd, “Elefanten”.

Der er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) melding om jævn til hård vind fra øst onsdag – ved østvendte kyster stedvis op til kuling.

Vind betegnes ifølge DMI som hård, når den ligger mellem 10,8 og 13,8 meter i sekundet.

Af onsdagens vejrkort fremgår det, at det på tværs af landet blæser mellem 12 og 14 meter i sekundet med vindstød ved kysterne på op mod 22 meter i sekundet.

Havde det ikke været for opkøbet af den britiske juice- og læskedrikvirksomhed Britvic, ville Carlsbergs omsætning i 2025 være faldet marginalt.

Men i årsregnskabet, der er offentliggjort onsdag morgen, fortæller bryggerikoncernen, at den samlet har løftet sit salg med 18,8 procent til 89,1 milliard kroner netop af den grund.

Omvendt er det samlede overskud faldet fra 10,3 milliarder kroner i 2024 til knap syv milliarder kroner sidste år.

Det er blandt andet resultatet af de omkostninger, der relaterer sig til opkøbet og integrationen af Britvic. Derudover har man haft højere udgifter til renter.

Ifølge administrerende direktør Jacob Aarup-Andersen er Carlsbergs forretning desuden påvirket af henholdende forbrugeradfærd.

– Vi har navigeret i et udfordrende forbrugermiljø og integrerede Britvic med succes, siger topchefen i regnskabet om 2025.

Med opkøbet vil man sætte sig tungere på markedet for ikke-alkoholiske drikke, blandt andet i den centrale del af Asien.

Opkøbet var en del af en strategi, hvor det danske bryggeri ønsker at udvide sin produktportefølje med andre produkter end det øl, som selskabet traditionelt har været kendt for at brygge.

Britvic producerer blandt andet juice af mærket Robinsons og læskedrikken Tango. Derudover har selskabet også retten til at tappe sodavandsmærker som Pepsi og 7-Up.

Ifølge Jacob Aarup-Andersen skrider det fremad med integrationen af det britiske selskab.

Carlsberg har onsdag løftet sløret for selskabets forventninger til 2026.

Carlsberg regner med, at den organiske vækst kommer til at lande i niveauet 2-6 procent i indeværende år.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud – fraregnet eksempelvis opkøb af virksomheder.

Det kan dermed være med til at give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Det var ikke helt ved siden af, da Nykredit for tre uger siden varslede, at man var på vej mod et større overskud for 2025 end hidtil antaget.

13. januar meddelte finanskoncernen, at man forventede et overskud efter skat på 12,4 milliarder kroner.

Onsdag morgen offentliggør selskabet så et regnskab med præcis samme tal på bundlinjen.

– Vi kan i dag fremlægge Nykredit-koncernens bedste regnskab nogensinde for femte år i træk med et årsresultat på 12,4 milliarder kroner efter skat, siger koncernchef Michael Rasmussen i en kommentar til regnskabet.

Han fortæller endvidere, at overskuddet er opnået i kraft af en stærk udvikling i kerneforretningen – formidling af realkreditlån via Nykredit og Totalkredit – men også i de andre forretningsben, som blandt andet omfatter Sparinvest, Nykredit Bank og Spar Nord.

Når det gælder realkreditudlån, er Totalkredit nu oppe på et samlet udlån på 964,5 milliarder kroner, svarende til en vækst det seneste år på 6,3 procent.

Rente- og gebyrindtægterne er af samme årsag også steget, ligesom opkøbet af Spar Nord også har bidraget på den post.

Nykredit er for langt hovedpartens vedkommende ejet af selskabets egne kunder.

De får del i overskuddet via de såkaldte kundekroner, som er en rabat på den bidragssats, der skal betales sammen med afdrag og renter på et realkreditlån.

Den danske transport- og logistikvirksomhed DSV er vokset med en imponerende fart, siden ni vognmænd for 50 år siden gik sammen og stiftede det, der dengang hed De Sammensluttede Vognmænd.

Faktisk er virksomheden gået hen og blevet verdens største transportudbyder, efter at selskabet i slutningen af 2024 købte tyske DB Schenker.

Den eksplosive vækst fremgår også af selskabets årsregnskab, som er offentliggjort onsdag morgen.

Det viser en omsætning på hele 247 milliarder kroner, hvilket er 80 milliarder mere end i 2024.

DSV angiver selv integrationen af Schenker som en hovedårsag til omsætningsvæksten, og koncernchef Jens H. Lund konstaterer samtidig, at man er længere fremme med sammenlægningen end forventet.

– Takket være den bemærkelsesværdige indsats fra alle kolleger forventer vi nu, at integrationen er gennemført med udgangen af 2026, bare 20 måneder efter at handlen blev gennemført.

– Opkøbet har gjort DSV til en ny, global leder i transport- og logistikindustrien, siger han i en kommentar til regnskabet.

DSV opnåede i 2025 et overskud efter skat på 8,2 milliarder kroner, hvilket er to milliarder kroner mindre end året forinden.

Årsagen til det lavere overskud skal dog findes i integrationen med Schenker, der ifølge DSV’s egne tal kostede 4,5 milliarder kroner sidste år.

Det er mere end forventet, men det skyldes altså, at sammenlægningen er gået hurtigere end forventet.

Samtidig forventer DSV en varig, årlig gevinst ved sammenlægningen på 9 milliarder kroner begyndende fra 2027.

Det danske medicinalselskab Lundbeck har løftet sin omsætning med 13 procent til 24,6 milliarder kroner i 2025.

Det viser selskabets årsregnskab onsdag.

Det er midlerne Vyepti og Rexulti, der driver væksten.

Vyepti bruges mod migræne, mens Rexulti kan være med til at behandle depression og demens, ligesom det også ordineres til patienter med skizofreni.

Overskuddet efter skat er ikke fulgt med op i samme tempo som salget.

I 2025 endte det på 3,2 milliarder kroner, hvilket var to procent mere end året før.