Seneste nyheder

Kinesiske Temu forpligter sig i en ny aftale på at betale for affaldshåndteringen, når danske kunders produkter fra platformen bliver til affald i danske skraldespande.

Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

– Det er en sejr for miljøet, at det nu er lykkes at få Temu til at lave en aftale, så de udenlandske virksomheder, der sælger via den store platform, selvfølgelig også bidrager til vores ordentlige og forsvarlige danske måde at håndtere affald og emballage på, udtaler direktør i Miljøstyrelsen Jakob Møller Nielsen.

I oktober trådte et udvidet producentansvar for emballage i kraft.

Det betyder, at en virksomhed skal betale for håndteringen af de produkter, virksomheden har sat på markedet, når produkterne bliver til affald.

Og det har Temu, mere specifikt moderselskabet Whaleco Technology Limited, altså nu forpligtet sig på at gøre, lyder det fra styrelsen.

Temu, der er en platform for en række forhandlere, er en af de mest anvendte netbutikker i Danmark. Netbutikken tilbyder stærkt nedsatte forbrugsvarer, som primært sendes direkte fra Kina til forbrugere i Europa og USA.

I december 2024 sendte Miljøstyrelsen advarselsbreve ud til omkring 1000 kinesiske virksomheder om deres producentansvar.

Det skyldtes, at ingen kinesiske virksomheder ifølge styrelsen havde tilmeldt sig det danske producentansvarsregister, selv om kinesiske varer strømmede ind i Danmark og stadig gør det.

Whaleco Technology Limited har tilmeldt sig den danske ordning Retur, der er en af tre ordninger, der står for at varetage producentansvaret.

Aftalen dækker producentansvar for elektronik, emballage, batterier, fiskegrej, engangsplast og med tiden også tekstiler og andre typer affald, skriver Retur i en pressemeddelelse.

Over for mediet CleantechWatch kalder administrerende direktør i Retur Morten Harboe-Jepsen aftalen for “en milepæl”.

Adspurgt om, hvorvidt aftalen garanterer, at regningen for affaldshåndteringen af alle produkter købt af danske forbrugere via Temu havner hos Temu eller platformens forhandlere, svarer han:

– Ja. Jeg ender med at have en omkostning for affaldshåndtering, og den deler jeg med mine kunder, herunder Temu. Så de får en regning, der svarer til det, de sætter på markedet, siger Morten Harboe-Jepsen til CleantechWatch.

Det søgsmål, som USA’s præsident, Donald Trump, har anlagt mod den britiske tv-station BBC, kommer for retten i USA i februar 2027.

Sagen indledes 15. februar 2027, har en føderal dommer i delstaten Florida besluttet.

Trump har sagsøgt BBC for injurier. Han kræver i alt ti milliarder dollar eller knap 63 milliarder kroner i erstatning.

Trump sagsøgte sidste år den britiske public service-udbyder på grund af dens redigering af en tale, som præsidenten holdt forud for stormen på den amerikanske Kongres 6. januar 2021.

BBC bragte klip fra talen i et dokumentarprogram.

Trump hævder, at BBC’s redigering af hans tale fik det til at fremstå, som om han direkte opfordrede sine tilhængere til at angribe Kongressen.

Tusinder af mennesker stormede Kongressen den dag, hvor kongresmedlemmerne var i færd med at godkende demokraten Joe Bidens valgsejr ved præsidentvalget i 2020.

Sagen er den seneste af flere retssager, som Trump har anlagt mod medier i og udenfor USA.

Den republikanske præsident kræver “erstatning på et beløb på ikke mindre end 5.000.000.000 dollar” for hver af to anklagepunkter mod BBC.

De to punkter handler om påstået ærekrænkelse og overtrædelse af Floridas lov om vildledende og urimelig handelspraksis.

Florida er den delstat, hvor Trump har sin private bolig.

Da søgsmålet blev offentliggjort sidste år, sagde en talsperson for Trumps juridiske team, at den “tidligere respekterede og nu miskrediterede BBC ærekrænkede præsident Trump ved bevidst, ondsindet og vildledende at manipulere hans tale i et åbenlyst forsøg på at blande sig i præsidentvalget i 2024”.

– BBC har et langvarigt mønster for at vildlede sit publikum i dækningen af præsident Trump, alt sammen i tjeneste for sin egen venstreorienterede politiske dagsorden, sagde talspersonen.

To af mediets øverste chefer, generaldirektør Tim Davie og nyhedschef Deborah Turness, forlod sidste år deres poster efter stor kritik af dokumentaren om Trump.

BBC har dog afvist Trumps påstande om ærekrænkelse, selv om BBC’s bestyrelsesformand, Samir Shah, har sendt Trump et brev med en undskyldning.

BBC’s advokater har forsøgt at få sagen afvist med den begrundelse, at retten i Florida ikke har jurisdiktion.

De har også anført, at Trump ikke kan bevise, at dokumentaren, som blev sendt forud for valget i 2024, men ikke i USA, “forårsagede ham nogen påviselig skade”.

– Han blev genvalgt 5. november 2024, efter at dokumentaren blev sendt. Han vandt i Florida med en overbevisende margin på 13 procentpoint og forbedrede dermed sine valgresultater fra 2020 og 2016, hedder det.

AFP

Den malaysiske skuespiller Michelle Yeoh bliver belønnet med en ærespris på den internationale filmfestival i Berlin, Berlinalen.

Prisen bliver overrakt ved åbningsceremonien til årets filmfestival torsdag i den tyske hovedstad.

Michelle Yeoh tildeles æresprisen for sine “enestående præstationer” inden for film, lyder begrundelsen.

– Michelle Yeoh er en visionær kunstner og performer, hvis arbejde trodser grænser, uanset om det er geografisk, sprogligt eller filmisk, siger festivalens direktør, Tricia Tuttle, i en erklæring.

Den 63-årige skuespiller fik sit internationale gennembrud i Bond-filmen “Tomorrow Never Dies” fra 1997. I 2000 udmærkede hun sig i filmen “Tiger på spring, drage i skjul” og fem år senere i “Mit liv som geisha”.

I 2023 skrev Michelle Yeoh historie, da hun var den første kvinde af asiatisk oprindelse, der modtog en Oscar i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolle for sin præstation i “Everything Everywhere All at Once”.

Hun er ligeledes den første person med asiatisk baggrund, der modtager æresprisen ved filmfestivalen i Berlin.

Sidste år blev æresprisen tildelt den britiske skuespiller Tilda Swinton. Den blev første gang uddelt i 1982, hvor modtageren var den amerikanske skuespiller James Stewart.

Michelle Yeoh sad i 1999 i juryen for filmfestivalen. Men i år er det hende, der skal modtage en pris.

– Berlin har altid haft en særlig plads i mit hjerte, siger hun i en erklæring.

– Det var en af de første festivaler, der omfavnede mit arbejde med så stor en varme og generøsitet. At vende tilbage efter alle disse år som en anerkendelse af min rejse inden for film føles virkelig meningsfuldt.

Efter åbningsceremonien torsdag byder de næste ni dage på filmvisninger og premierer, inden årets Berlinale kulminerer lørdag med uddelingen af festivalens hovedpris, Guldbjørnen, for Bedste Film, som 22 forskellige værker er med i opløbet om.

Årets Berlinale åbnes af filmen “No Good Men”, som har en dansk producer og fotograf indover.

Filmen følger den eneste kvindelige kamerakvinde på Kabul TV i Afghanistan.

Der er også verdenspremiere på den dansk-bulgarske film “Lust”, som danske Eva Jacobsen har produceret.

Der er også danske islæt til Berlinale Talents, hvor fem danske filmfolk er iblandt 200 filmskabere, der skal deltage i workshops og debatter under filmfestivalen.

Endelig er de danske børnefilm “Mira” og “Honey” nomineret til en European Children’s Film Association Feature Award for Bedste Europæiske Spillefilm For Børn og Unge 2025.

Prisen uddeles under Berlinalen, men er ellers ikke tilknyttet filmfestivalen.

Nato-landene er hastigt ved at levere på løftet om at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) direkte på forsvar. Og 1,5 procent af bnp på forsvarsrelaterede investeringer.

Dermed tager Europa nu en større rolle i Nato.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde efter Nato-forsvarsministrenes møde i Bruxelles.

– Det jeg så og hørte i dag kan ikke sammenlignes med noget Nato-møde, jeg har deltaget i. Og jeg har været til mange Nato-møder siden 2020.

– Sidste år på topmødet i Haag afgav de allierede et løfte om at bruge i alt fem procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar. Allerede nu kan vi se, at der bliver leveret, siger Mark Rutte.

Han fremhæver blandt andet Danmark som et af de Nato-lande, der allerede nu er på omdrejningshøjde med Nato-målet.

– Nato allierede arbejder på at levere de styrker og kapaciteter, der skal til.

– Allierede som Danmark, Estland, Litauen og Polen er allerede på eller over vores investeringsmål, siger Mark Rutte.

Ifølge Natos generalsekretær gav “alle” Nato-landene omkring bordet input til, hvordan man hurtigt er ved at øge de nationale forsvar.

– Vi ser tegn på en ny tankegang og en samlet vision om et meget stærkere europæisk forsvar i Nato, siger Mark Rutte.

Dermed er de europæiske lande ifølge Rutte ved at levere den mere “fair” fordeling af byrden i alliancen, som USA’s præsident, Donald Trump, har krævet.

I de første uger af 2026 sendte Trump rystelser igennem Nato med kravet om ejerskab over Grønland.

Den amerikanske præsidents langvarige afvisning af at udelukke brug af militærmagt for at overtage Grønland fik flere europæiske allierede til at sætte spørgsmålstegn ved alliances overlevelse.

Men Rutte mener, at det nu er lykkedes Nato at komme videre.

Både med Arctic Sentry-missionen, der skal styrke sikkerheden i Arktis, og gennem de europæiske landes oprustning.

– Nato er en alliance af demokratier med frie medier og politikere fra alle sider, der er valgt af deres befolkninger. Det betyder, at der altid vil være diskussioner i Nato. Det vil være meget kedeligt, hvis det ikke var tilfældet.

– Vi har også set det tidligere i 60’erne, i 70’erne, i 80’erne og for nylig. Jeg er ikke bekymret for det, siger Rutte.

Han er flere gange i opgørene mellem Trump og Europa blevet beskyldt for at se for mildt på den amerikanske præsidents ageren.

Men Rutte mener, at Nato endnu en gang har vist, at man efter diskussioner “altid” lykkes med at samle sig og fokusere på det overordnede mål om at beskytte en milliard mennesker i de 32 Nato-lande.

– Vi skal have et stærkere Nato, og det får vi, når Europa øger sin indsats. Det er præcis, det der nu sker, så USA kan fokusere mere på Indo Pacific-regionen.

– Så jeg mener, at vi står stærkere i dag end for et eller to år siden, siger Rutte.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, deltog ikke i mødet. I stedet var USA repræsenteret af undersekretær for forsvarspolitik, Elbridge Colby.

Han glædede sig over, at de europæiske Nato-lande nu tager større ansvar for det konventionelle forsvar af Europa.

Det vil frigøre USA til at kunne fokusere mere på Kina, samtidig med at USA forsat vil forsvare Europa med de amerikanske atomvåben, der er placeret i Europa.

– Der er nu et virkeligt stærkt grundlag for at arbejde sammen i partnerskab.

– Det er en tilbagevenden til det, Nato oprindeligt var tiltænkt, siger Elbridge Colby.

Ved et ulovligt gaderæs i Gladsaxe sidste år havde en 25-årig mand til opgave at kontrollere, om politiet kom forbi.

Den rolle har kostet ham en dom på 20 dages ubetinget fængsel for medvirken til ulovlig kapkørsel. Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politikredsen er det første gang, at en såkaldt “politispotter” er blevet dømt.

– Dommen slår fast, at det er strafbart at medvirke til ulovlige gaderæs — også selv om man ikke selv sidder bag rattet. Det gælder dem, der kører ræs, dem, der starter løbene, og dem, der fungerer som vagter og forsøger at spotte politiet, udtaler specialanklager Charlotte Møgelhøj i pressemeddelelsen.

Afgørelsen faldt tidligere på ugen ved Retten i Glostrup.

Gaderæset løb af stablen en sen fredag aften i juli i Gladsaxe.

En færdselsbetjent i civil kørte ud til området, efter at Københavns Vestegns Politi havde fået anmeldelser fra flere borgere, som var generet af motorstøj og farlig kørsel.

På vej til stedet blev betjenten standset af en maskeret kontrolpost, der både havde radio, øresnegl og mikrofon. Kontrolposten lyste ind i forbipasserende biler for at kontrollere, om det var politifolk.

Kontrolposten – den 25-årige mand – blev anholdt på stedet.

Han har under sagen nægtet sig skyldig, skriver politiet.

– Alle, der bidrager til at afvikle den form for farlig og utryg adfærd på offentlige veje, risikerer fængselsstraf, udtaler Charlotte Møgelhøj.

Politiet skriver, at “startere”, som sætter væddeløbene i gang, også tidligere er blevet straffet at medvirke til de ulovlige løb.

Fødevareministeriet bad om at blive fjernet som forfatter af en rapport fra Miljøministeriet, fordi de var uenige i rapportens metodik og konklusion på et centralt område.

Det skete, kort inden at miljøminister Magnus Heunicke (S) brugte rapportens konklusioner i sin argumentation for et forbud mod sprøjtegift.

Det kan B.T. afdække på baggrund af korrespondance mellem de to ministerier.

Forløbet får forvaltningsekspert Frederik Waage, der er professor på Syddansk Universitet, til at fremhæve en bekymring.

– Sagen rejser spørgsmålet, om der er nogle embedsmænd, der bliver spændt for en politisk vogn, når en så stor faglig uenighed slet ikke reflekteres i rapporten, siger han til B.T.

Da miljøminister Magnus Heunicke den 12. januar præsenterede sit tiltag om at forbyde sprøjtegift i områder med boringer efter drikkevand, stod han på et fagligt grundlag fra rapporten.

B.T.’s afdækning viser dog, at der i dagene op til ministerens udmelding var en væsentlig faglig uenighed mellem ministerierne.

Miljøministeriets embedsfolk ville konkludere, at sprøjteforbuddet var den bedste løsning økonomisk set.

Men den konklusion mente Fødevareministeriets embedsfolk var så fejlagtig, at man først søgte at udskyde præsentationen, så man kunne forbedre vidensgrundlaget.

Fødevareministeriet var uenig i selve metodikken. Der kunne være en fejlvurdering i det tab, som landbrugserhvervet oplever, når de ikke må bruge sprøjtemidler længere.

Derfor mente embedsfolkene herfra, at konklusionen om den positive økonomiske effekt var for usikker.

Man blev derfor efter eget ønske skrevet ud af rapporten, inden miljøminister Magnus Heunicke i et interview med TV Avisen på DR brugte netop økonomien som et argument for sit sprøjteforbud.

Til B.T. forklarer ministeren, at han ikke selv har haft indflydelse på rapporten.

– Det står fuldstændig klart i rapporten, hvem der har ansvaret for konklusionerne: det er Miljø- og Ligestillingsministeriet. De økonomiske antagelser, som konklusionerne bygger på, er lagt helt åbent frem i rapporten. Jeg har som minister ikke haft indflydelse på det faglige arbejde eller rapportens konklusioner, lyder det i en skriftlig kommentar til B.T.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger til B.T., at han ikke kan “mindes en lignende proces”.

– Jeg undrer mig over, at Miljøministeriet i deres rapport har ignoreret de faglige vurderinger fra embedsmændene i Fødevareministeriet, lyder det fra Jacob Jensen.

Ritzau forsøger at få fødevareministerens undren uddybet i et interview.

Sverige vil sende jagerfly af typen JAS 39 Gripen til Grønland for at patruljere.

Det oplyser det svenske forsvarsministerium i en pressemeddelelse.

Flyene skal patruljere i området omkring Grønland og Island, lyder det.

– Dette styrker afskrækkelse, beskytter vores fælles interesser og bidrager til stabilitet i en region, som er afgørende for Europa og det transatlantiske samarbejde, siger Ulf Kristersson i meddelelsen.

Fly af typen JAS 39 Gripen produceres af den svenske våbenproducent Saab.

Sveriges bidrag er en del af Nato-missionen Arctic Sentry, som har til formål at styrke sikkerheden i Arktis.

Missionen kommer efter de alvorlige spændinger, som den amerikanske præsident Donald Trumps krav om ejerskab over Grønland udløste.

Trump har gentagne gange ytret sin bekymring for sikkerheden i Arktis i forhold til russiske og kinesiske interesser.

Præsidenten mente derfor indtil for nylig, at det var nødvendigt, at Grønland kom på amerikanske hænder.

Men efter et møde i slutningen af januar med Natos generalsekretær, Mark Rutte, skiftede Trump mening. Siden har fokus været på at øge sikkerheden i Arktis.

Med Arctic Sentry overtager Nato koordinationen af den militære tilstedeværelse i hele Arktis – og altså ikke kun i Grønland.

Det sker med amerikansk opbakning, selv om det endnu er uvist, i hvilket omfang USA vil deltage.

Arctic Sentry vil blive ledet af Joint Force Command Norfolk (JFC Norfolk). Det er en fælles styrkekommando, hvis ansvarsområde siden december har omfattet hele den arktiske region.

Den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), sagde tidligere torsdag, at han forventer, at Danmark vil bidrage med fly, militært personel og maritime bidrag til sikkerheden i Arktis.

Rusland har blokeret den populære beskedtjeneste WhatsApp for ikke at overholde russisk lovgivning.

Det oplyser Kreml torsdag, skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

– En sådan beslutning er faktisk blevet truffet og implementeret, siger Dmitrij Peskov, der er talsmand for Kreml og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Peskov siger, at beslutningen skyldes WhatsApps “modvilje mod at overholde normerne i russisk lov”.

Det foreslås, at den russiske befolkning i stedet benytter den statslige beskedtjeneste Max, skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet siger kritikere, at Max er et overvågningsværktøj, hvilket russiske myndigheder benægter.

WhatsApp har omkring 100 millioner brugere i Rusland, hvor der bor knap 150 millioner mennesker.

WhatsApp, der er ejet af Meta, udtalte onsdag over for Financial Times skarp kritik af nyheden om, at Rusland havde planer om at lukke for appen.

– At forsøge at isolere over 100 millioner mennesker fra privat og sikker kommunikation er et tilbageskridt og kan kun føre til mindre sikkerhed for befolkningen i Rusland, lød det fra WhatsApp.

Financial Times skriver, at ifølge russiske medier begrænsede myndighederne i december adgangen til WhatsApp med 70 til 80 procent.

Tidligere på ugen skruede Rusland også op for afbrydelser på den krypterede beskedtjeneste Telegram, der ifølge Financial Times er mere populær i landet end WhatsApp.

Telegrams russiskfødte grundlægger, Pavel Durov, fordømte de nye restriktioner og sagde, at “en begrænsning af borgernes frihed aldrig er det rigtige svar”, skriver Financial Times.

Appen bruges i vid udstrækning af russiske soldater ved frontlinjen såvel som af beboere i regioner, der grænser op til Ukraine, som Rusland invaderede i februar 2022.

Det tysk luftfartsselskab Lufthansa aflyser torsdag 21 fly til og fra Danmark. Det viser oplysninger fra Københavns og Billunds lufthavnes hjemmesider.

De aflyste fly i København og Billund er til eller fra Frankfurt og München.

Der er tale om en planlagt endagsstrejke, så arbejdet forventes at blive genoptaget fredag.

Aflysningerne sker, fordi piloter og kabinepersonalet strejker. Det oplyser Lufthansa Group på sin hjemmeside.

Strejken er gældende for både Lufthansa og dets datterselskab, fragtselskabet Lufthansa Cargo.

Strejken sker på baggrund af uoverensstemmelser om forhandlinger om pension hos piloterne. Forhandlingerne har stået på længe, men er gået i stå. Det oplyser den tyske pilotfagforening Vereinigung Cockpit (VC) på sin hjemmeside.

Indtil 2017 modtog piloterne hos Lufthansa en klassisk pensionsordning med en garanteret udbetaling. Denne pensionsordning er dog senere hen blevet erstattet med en kapitalmarkedsbaseret model.

Denne model ligger under den tidligere pension for piloterne, skriver VC i sin pressemeddelelse.

Præsident for VC, Andreas Pinheiro, understreger, at de ikke ønsker at se situationen eskalere, og at de altid er klar til dialog.

Lufthansa forventede et stort omfang af deres fly ville blive aflyst, men har ikke angivet et konkret antal, ifølge dpa.

Omkring 800 fly er torsdag blevet aflyst. Det tæller Lufthansa, Lufthansa Cityline og Lufthansa Cargo. Cirka 100.000 passagerer er påvirket er aflysningerne. Det oplyser Lufthansa ifølge Reuters.

Lufthansa er i gang med at ombooke de berørte passagerer, oplyser virksomheden via sin hjemmeside.

Politiet har torsdag formiddag ransaget Norges tidligere statsminister Thorbjørn Jaglands lejlighed i Oslo.

Det skriver flere norske medier, herunder VG.

Advokat Anders Brosveet bekræfter over for VG ransagningen af “Jaglands hjem og fritidsejendomme”.

– Dette var forventet og er en almindelig del af en efterforskning af denne type, siger Anders Brosveet til mediet.

– Som en automatisk konsekvens af ransagningen har Jagland nu formel status som sigtet, tilføjer han.

På vej ud af sin lejlighed siger Thorbjørn Jagland selv til pressen:

– Jeg har kun én ting at sige, og det er, at jeg er meget glad for, at sagen bliver afklaret. Der er ikke mere at sige, lyder det ifølge VG.

Onsdag besluttede Europarådet at ophæve Jaglands immunitet i forbindelse med Epstein-sagen.

Den norske regering har anmodet om, at det skulle ske, så Jagland kan blive efterforsket af politienheden Økokrim.

VG har torsdag observeret seks personer trænge ind i den tidligere statsministers lejlighed i Oslo.

Med sig havde de flere kasser, og flere kom ud af en bil, der tilhører Økokrim, skriver VG.

Økokrim efterforsker den tidligere norske statsminister på mistanke om grov korruption.

Efterforskningen omhandler, hvorvidt han har modtaget rejser, gaver og lån i forbindelse med sine stillinger.

Ifølge VG er det første gang, at Europarådet har ophævet immuniteten for en tidligere topleder.

Jagland var generalsekretær for rådet fra 2009 til 2019. Han var norsk statsminister fra 1996 til 1997 og leder af det norske Arbeiderpartiet fra 1992 til 2002.

Den tidligere toppolitiker har gennem sin advokat afvist, at han har gjort noget, der kan være strafbart, i løbet af sine ti år i Europarådet.

Efterforskningen af Jagland sker på grund af nye oplysninger i Epstein-dokumenterne, har politiet tidligere oplyst.

Epstein-filerne er en stor samling af dokumenter, billeder og videoklip, som er blevet indsamlet under efterforskningen af den dømte seksualforbryder og finansmand Jeffrey Epstein og hans netværk.

I et brev fra Økokrim til Europarådet fremgår det, at Jagland og hans familie har benyttet Epsteins lejligheder i Paris og New York ved flere lejligheder, samt at de har haft et længere ophold i hans villa i Palm Beach i Florida, skriver NTB.

Desuden har Jagland indvilget i at få dækket rejse- og hoteludgifter, men dette skete dog ikke ifølge NTB.

Danmarks Idrætsforbunds formand, Hans Natorp, føler med den diskvalificerede ukrainske skeletonkører Vladyslav Heraskevych, men forstår samtidig beslutningen fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Det siger DIF-formanden til TV 2 Sport.

– Det er jo IOC, der laver en konkret vurdering, at der er tale om en geopolitisk betændt sag, og at det er en overtrædelse af reglerne. På samme måde har vi set russiske atleter blive udelukket fra at deltage, fordi de blev brugt politisk, siger Hans Natorp til TV 2 Sport.

Ukraineren ville gennemføre skeletonkonkurrencen med en hjelm med billeder af ukrainske atleter, der er blevet dræbt i krigen mod Rusland i hjemlandet.

Det nægtede IOC, og da der ikke kunne findes et kompromis, blev Heraskevych diskvalificeret kort inden konkurrencestart torsdag.

– Hvis vi begynder at operere med undtagelser, så skal vi også acceptere, at danske atleter kan stille op mod andre atleter, der har helt andre budskaber med, som vi absolut ikke bakker op om, siger Hans Natorp til TV 2 Sport.

Torsdag formiddag har en talsperson fra IOC også sat flere ord på beslutningen om at diskvalificere Heraskevych.

Talspersonen siger, at man beklager beslutningen, men den kommer efter flere afvisninger af at overholde IOC’s retningslinjer.

– Der er 130 konflikter rundt om i verden. Vi kan ikke have budskaber om dem under konkurrencerne.

– Reglerne er skabt af atleterne selv for at give dem et sikkert rum at konkurrere i.

– Hvis vi havde tilladt en atlet at komme med denne type budskab, ville det føre til kaos, siger IOC-talspersonen ifølge Reuters.

Københavns Politi undersøger en anmeldelse om, at en taske er blevet kastet oven på et metrotog omkring Nørrebro Station i København.

Det fortæller vagtchef Dyre Sønnicksen til Ritzau.

– I første omgang fik vi en melding fra metroen om, at der var en, der havde kastet en taske op på et tog.

Siden har politiet også fået meldinger om, at vedkommende muligvis har klatret rundt på et tog eller malet graffiti, fortæller vagtchefen.

Alle metrotog på linjerne M3 og M4 holder torsdag formiddag stille. Det fremgår af Metroselskabets hjemmeside.

Ifølge vagtchefen arbejder politiet på sporene mellem stationerne Nørrebro og Nørrebros Runddel.

– Umiddelbart kan man ikke komme til, der hvor han skulle have befundet sig, siger vagtchefen.

Politiet arbejder på at klarlægge, hvad der helt præcist er sket, lyder det.

Under 24 timer efter nyheden om, at Dawson’s Creek-skuespilleren James Van Der Beek er død, har fans af tv-serien samlet et stort beløb ind til hans familie.

Det skriver flere medier, herunder The Hollywood Reporter.

Indsamlingen er oprettet på hjemmesiden GoFundMe. Af siden fremgår det, at der torsdag formiddag dansk tid er indsamlet lidt over en million dollar, der skal gå til skuespillerens enke og seks børn.

Beløbet svarer til lidt over seks millioner kroner.

James Van Der Beek blev i 2023 diagnosticeret med tyktarmskræft. Onsdag gik han bort i en alder af 48.

Kort efter nyheden om hans død oprettede Van Der Beeks inderkreds GoFundMe-siden til hans kone, Kimberly Van Der Beek, og deres seks børn, hvor de beder om økonomisk støtte.

Det skyldes blandt andet, at familien mangler midler på grund af lægeudgifter, der har drænet familiens økonomi, skriver The Hollywood Reporter.

De indsamlede penge “vil hjælpe med at dække essentielle leveomkostninger, betale regninger og støtte børnenes uddannelse,” står der på indsamlingssiden.

– Enhver donation, uanset størrelse, vil hjælpe Kimberly og hendes familie med at finde håb og tryghed, mens de genopbygger deres liv, står der videre.

Kimberly Van Der Beek har selv i en såkaldt story på Instagram delt et link til siden, hvor hun skriver:

– Mine venner har oprettet denne side for at støtte mig og mine børn i denne tid. Med taknemmelighed og et knust hjerte.

James Van Der Beek opdagede under en rutinemæssig kikkertundersøgelse i 2023, at han havde kræft i tyktarmen. Året efter delte han det med offentligheden.

Selv om han er bedst kendt for sin rolle som Dawson Leery i tv-serien “Dawson’s Creek”, der kørte fra 1998 til 2003, har han også haft andre roller.

Det har blandt andet været tilfældet i filmen “Varsity Blues” og i serien “One Tree Hill”, ligesom han også har haft gæsteoptrædener i serierne “Criminal Minds” og “How I Met Your Mother”.

Van Der Beeks tidlige dødsfald begrædes af flere kollegaer i Hollywood.

Det gælder blandt andre Katie Holmes, som han spillede over for i “Dawson’s Creek”.

– Jeg har formet nogle ord med et tungt hjerte. Det her er meget at bearbejde. Jeg er så taknemmelig for at have delt et stykke af James’ rejse. Han er elsket, lyder det blandt andet i et længere opslag på Instagram.

Ukrainske Vladyslav Heraskevych kalder det “en frygtelig beslutning”, at han tidligere torsdag blev diskvalificeret fra skeletonkonkurrencen ved vinter-OL i Norditalien af Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

– Jeg synes, det er en meget unfair behandling. Andre atleter i samme situation er blevet behandlet anderledes. Jeg mener, beslutningen er fuldstændig forkert, siger Heraskevych til flere medier, herunder DR og TV 2.

Diskvalifikationen kom, fordi ukraineren ønskede at gøre brug af en hjelm med billeder af ukrainske atleter, der er blevet dræbt i krigen mod Rusland i hjemlandet.

Det har IOC nægtet, og da der ikke kunne findes et kompromis, blev Heraskevych diskvalificeret kort inden konkurrencestart torsdag.

IOC-præsident Kirsty Coventry var mødt personligt op på skeletonanlægget og havde et kort møde med Heraskevych inden diskvalifikationen.

Hun lagde efterfølgende vægt på, at man ikke kunne være uenig i budskabet, men det handlede om at overholde reglerne.

Inden diskvalifikationen havde Heraskevych torsdag morgen delt en video på Instagram, hvor han kom med tre forslag til IOC.

– Jeg tror på, at hvis de (IOC, red.) ville opfylde mine forslag, så kunne de udvise solidaritet med Ukraine og samtidig afvise beskyldningerne om, at de spiller på samme hold som Rusland, siger ukraineren.

Han ville have ophævet forbuddet mod hjelmen, have en undskyldning for det pres, han havde været udsat for, og så skulle der som et tegn på solidaritet leveres elektriske generatorer til ukrainske sportsfaciliteter, der lider under daglige beskydninger fra Rusland.

– Jeg tror, at det ville have været klogt af dem. Desværre valgte de ikke den mulighed, men valgte i stedet at udelukke mig på grund af min hjelm, som, jeg mener, ikke brød nogen regler, lyder det fra Heraskevych.

En ukendt mand, som politiet i forvejen mistænker for at stå bag røverier mod en buschauffør og en taxachauffør, mistænkes for at have stukket en mand med kniv onsdag aften.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

– Vi har de seneste døgn arbejdet på højtryk på at få identificeret gerningsmanden, men det er på nuværende tidspunkt ikke lykkedes, siger efterforskningschef Flemming Nørgaard i pressemeddelelsen.

Den 26-årige forurettede i den nye sag blev ramt af knivstik i låret.

Sagen blev anmeldt til politiet klokken 19.47. Ifølge politiet var manden på vej ud med skrald, da han først blev skubbet omkuld og herefter stukket med kniv.

Offeret er ikke i kritisk tilstand.

Østjyllands Politi vil være synligt til stede i Viby J ved Aarhus på baggrund af hændelsen.

Hvis Europa skal stå stærkt i egen ret, må den europæiske forsvarsindustri styrkes markant.

Det er budskabet, som statsminister Mette Frederiksen (S) tager med til den årlige sikkerhedskonference i München.

Den etablerede verdensorden er forsvundet, og Danmark såvel som Europa presses fra både øst og vest.

Det må Europas statsledere tage højde for.

– Vi skal forberede os på en ny verdensorden, hvor vi i Europa i langt højere grad end tidligere tager ansvar for vores egen sikkerhed, siger statsministeren i en pressemeddelelse.

Mens Rusland fører krig mod Ukraine på det europæiske kontinent, er den historiske støtte fra USA begyndt at smuldre.

En udvikling, som Kongeriget Danmark selv befinder sig midt i, i kraft af krisen om USA’s interesse for Grønland.

Her har Europa stået sammen, påpeger Mette Frederiksen.

Men der er brug for yderligere fælles styrke, hvis Europa skal kunne varetage sin egen sikkerhed uden at være afhængige af amerikanerne.

– Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskift i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag, siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Hun henviser herefter til, at EU-landene har givet hånd på, at unionen skal kunne forsvare sig selv senest i 2030.

En 26-årig mand, der onsdag blev udleveret fra Marokko, og som er sigtet for medvirken til drab, er torsdag blevet varetægtsfængslet.

Han er sigtet for at have medvirket til, at en 32-årig mand blev skudt og dræbt i den københavnske bydel Tingbjerg i juli sidste år.

Han nægtede sig i grundlovsforhøret, der foregik i Dommervagten ved Vestre Fængsel, skyldig i drabssigtelsen og ønskede ikke at udtale sig.

Forbrydelsen skete om aftenen 20. juli. Med adskillige skud blev en 32-årig mand dræbt ved Ruten i Tingbjerg i den nordvestlige del af København.

Skuddene ramte den 32-årige i kæben, armhulen, brystet og låret.

Yderligere to personer blev ramt af skud i henholdsvis underarm og skulder, og der er derfor også rejst sigtelse for drabsforsøg i sagen.

Oprindeligt anholdt politiet ni mistænkte i sagen, hvoraf seks er blevet varetægtsfængslet. De menes at have tilskyndet eller medvirket til nedskydningen.

En maskeret person på en grøn elcykel affyrede flere skud, og i alt tre blev ramt, har det tidligere været fremme.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre. Når grundlovsforhør foregår for lukkede døre, er det ikke muligt at få indblik i politiets beviser i sagen.

I forvejen er der varetægtsfængslet seks mænd i sagen, som da de blev fremstillet i grundlovsforhør, alle nægtede sig skyldige i medvirken eller opfordring til drab.

Fem blev desuden varetægtsfængslet in absentia. Det betyder, at de ikke var til stede ved grundlovsforhøret.

Ifølge Ekstra Bladet bunder drab og drabsforsøgene i en konflikt i bandemiljøet mellem den forbudte bande Loyal To Familia og på den anden side banden NNV.

Øget efterspørgsel på rejsevacciner er med til at give vaccineselskabet Bavarian Nordic vækst i omsætningen.

Selskabet har torsdag morgen offentliggjort foreløbige tal fra 2025.

Her fremgår det, at selskabet sidste år omsatte for 6,2 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på omkring ni procent sammenlignet med omsætningen året før.

Inden for selskabets forretning for rejsevacciner er salget steget med 30 procent i 2025 i forhold til 2024.

Det er særligt efterspørgslen på vacciner mod rabies, som også kaldes hundegalskab, og TBE, som stiger.

TBE kaldes også centraleuropæisk hjernebetændelse og er en virus, der kan overføres til mennesker via bid fra skovflåter.

I 2025 har Bavarian Nordic desuden lanceret en vaccine mod chikungunya-virus, som er en myggebåren virus, som forårsager feber og ledsmerter.

Salget af den nye chikungunya-vaccine har overgået Bavarian Nordics egne forventninger.

Vaccinen kom på markedet i USA i marts 2025 og er siden kommet på det europæiske marked.

Bavarian Nordic har i løbet af 2025 haft en omsætning for chikungunya-vaccinen på 85 millioner kroner.

Forventningen til salget lød på 10 millioner kroner.

Den samlede omsætning på rejsevacciner i 2025 lyder på knap tre milliarder kroner.

I den anden del af forretningen, hvor Bavarian Nordic sælger vacciner til landes beredskaber mod udbrud af for eksempel mpox, der tidligere blev kendt under det danske navn abekopper.

Her lød omsætningen i 2025 på 3,1 milliard kroner, hvilket er omtrent på niveau med året før, men væsentligt over det, som Bavarian Nordic kalder det normale basisniveau.

I sommeren 2024 erklærede WHO for anden gang på to år en global sundhedskrise, efter at et udbrud af mpox i DR Congo spredte sig til nabolande.

I september 2025 lød det fra WHO, at udbruddet ikke længere udgjorde en global sundhedskrise.

Bavarian Nordic forventer et mere “normaliseret” år i 2026 uden påvirkning fra yderligere udbrud af mpox. Det betyder, at omsætningen vil falde til omkring 5 til 5,2 milliarder kroner, lyder forventningen.

Den ukrainske skeletonkører Vladyslav Heraskevych er blevet diskvalificeret fra vinter-OL efter kontrovers om hjelm med hyldest til afdøde ukrainere i krigen.

Det skriver Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på sin hjemmeside.

Den ukrainske skeletonkører gennemførte mandag en træning i Cortina med en hjelm med billeder af ukrainske atleter, der er blevet dræbt i krigen i Ukraine og ønskede også at gøre brug af den i torsdagens konkurrence.

Men det kommer altså ikke til at ske. Ifølge IOC er Heraskevych blevet diskvalificeret, fordi han har nægtet at overholde IOC’s retningslinjer for atleter.

Diskvalifikationen kom efter et møde med IOC-præsident Kirsty Coventry.

– Desværre har vi ikke kunnet blive enige, siger en følelsesmæssigt påvirket IOC-præsident.

– Ingen er uenige om budskabet. Det handler om reglerne.

Heraskevych skulle have været i aktion i mændenes skeletonkonkurrence torsdag formiddag, men da han ankom til anlægget, mødtes han med Coventry.

De to skulle have snakket kort sammen, og det mundede ud i en diskvalifikation.

– Trods adskillige snakke og personlige møder mellem IOC og Heraskevych, det sidste i morges med IOC’s præsident Kirsty Coventry, var han ikke klar til at gå på kompromis, skriver IOC.

– Heraskevych kunne vise sin hjelm frem under alle træninger. IOC tilbød ham også muligheden for at vise den frem efter konkurrencen, når han snakkede med pressen.

Ifølge den ukrainske skeletontræner Mikhailo Geraskevych ønsker man at appellere afgørelsen.

Efter mandagens træning nægtede IOC at lade Heraskevych bære hjelmen. Den ukrainske olympiske komité havde officielt søgt om tilladelse til, at Heraskevych kunne bruge den i konkurrence, men den anmodning blev afvist.

Ukraine har brug for mere luftforsvar. Og det er på vej.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på vej ind til torsdagens møder i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

– Ukraine kæmper tilbage, men de bliver fortsat ramt af missiler. Derfor skal vi øge vores bidrag, siger Mark Rutte.

Han ser dog klare tegn på, at det er ved at ske.

Senest har Storbritannien ifølge Rutte meddelt, at man vil donere en halv milliard pund til luftforsvar i Ukraine.

Beløbet svarer til omkring fire milliarder kroner.

Pengene vil også gå til at indkøbe avanceret amerikansk udstyr via det såkaldte PURL-initiativ. Det står for Prioritised Ukraine Requirements List.

Her efterspørger Ukraine især det amerikanske Patriot-luftforsvar, som anses for at være det mest effektive i forhold til at forhindre Rusland i at anvende missiler til at ramme mål i Ukraine.

Ruttes udmelding kommer på et tidspunkt, hvor byrden i forhold til at forsyne Ukraine med våben er blevet lagt på Europa og Canadas skuldre, efter USA’s præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at USA ikke vil fortsætte sin direkte støtte til Ukraine.

I stedet har Trump åbnet for, at andre Nato-lande kan købe amerikanske våben, som så overføres til Ukraine via PURL-initiativet.

På vej ind til mødet, hvor USA også er repræsenteret, afviser Mark Rutte, at USA dermed svigter Ukraine.

– Europa og Canada øger deres bidrag til Ukraine, inklusiv via PURL, mens USA leder fredsforhandlingerne.

– Jeg mener, at USA gør præcis, hvad vi har brug for i forhold til Ukraine, siger Mark Rutte.

På torsdagens møder er fokus for Nato-landenes forsvarsministre på situationen i Ukraine og den fortsatte støtte.

Samtidig skal ministrene på mødet diskutere den fortsatte oprustning frem mod, at Nato-landene skal bruge i alt fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på at bruge på forsvar og forsvarsrelaterede investeringer.

Det blev aftalt på Nato-topmødet i Haag sidste år efter pres fra Donald Trump.