Seneste nyheder

En fremtrædende venezuelansk oppositionspolitiker er søndag blevet løsladt efter mere end otte måneder i fængsel.

Det meddeler hans familie i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Juan Pablo Guanipa blev anholdt i maj sidste år, fordi han ifølge Venezuelas indenrigsminister angiveligt havde stået i spidsen for et “terrornetværk”.

Guanipa har tidligere siddet i parlamentet og er en tæt samarbejdspartner med landets oppositionsleder og sidste års modtager af Nobels fredspris, Maria Corina Machado.

I den seneste måned er mindst 383 politiske fanger blevet løsladt i Venezuela. Det oplyser menneskerettighedsgruppen Foro Penal.

Venezuelas regering har varslet en amnestilov, der vil betyde, at personer, der har deltaget i politiske protester eller kritiseret ledende politikere, vil blive løsladt.

Den nye lov ventes endeligt vedtaget i den kommende uge.

Formanden for det venezuelanske parlament, Jorge Rodriguez, sagde fredag, at han forventer, at alle de fanger, der er omfattet af amnestiloven, vil være løsladt senest ved udgangen af den kommende uge.

– Vi håber, at mellem tirsdag og senest fredag i næste uge vil de alle være løsladt, sagde han fredag.

Jorge Rodriguez er bror til Delcy Rodriguez, der er indsat som midlertidig præsident i Venezuela, efter at USA i begyndelsen af januar afsatte landets mangeårige leder, Nicolas Maduro.

Reuters

Ukraine vil begynde at producere droner i Tyskland. Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en video, der er lagt på X søndag.

– Allerede midt i februar vil vi se produktionen af vores droner i Tyskland, siger han.

Det er en af flere “produktionslinjer” i Europa, siger Zelenskyj og nævner også en ukrainsk produktion i Storbritannien.

Der er ikke umiddelbart nogen kommentar fra tysk eller britisk side.

I en anden video, der er lagt på X søndag eftermiddag, nævner Zelenskyj, at Ukraine efter de seneste fire års krig mod russiske styrker er førende inden for produktion af droner.

Det ukrainske forsvar vil selv få brug for en stor del af de droner, der skal produceres. Men der kommer også til at være en eksport, siger Zelenskyj.

I løbet af 2026 planlægger Ukraine at åbne ti eksportcentre rundt om i Europa og især i de nordiske og baltiske lande, lyder det fra præsidenten.

– I dag er Europas sikkerhed bygget på teknologi og droner. Der er flere forskellige projekter. Det vil alt sammen i det store hele blive baseret på ukrainsk teknologi og ukrainske specialister, skriver Zelenskyj på Telegram ifølge mediet Kyiv Independent.

I oktober bad præsidenten det ukrainske forsvarministerium om at iværksætte en “kontrolleret eksport” af ukrainske våben. Det skulle begynde fra november, skriver Kyiv Independent.

Tanken er, at Ukraine skal eksportere militært udstyr, som landet producerer for meget af. Indtægterne fra dette salg skal bruges på at købe de typer af våben, som landet har brug for i kampen mod de russiske styrker.

I Danmark er den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point ved at etablere sig nær Flyvestation Skrydstrup ved Vojens.

Fire Point producerer blandt andet raketbrændstof.

Den norske ambassadør i Jordan og Irak, Mona Juul, trækker sig fra sin post på baggrund af forbindelser til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det er både en rigtig og en nødvendig beslutning, mener Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide.

– Juuls kontakt med overgrebsdømte Epstein har vist en alvorlig brist i dømmekraften. Sagen gør det vanskeligt at genskabe den tillid, som rollen kræver, siger han søndag aften på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet NTB.

– Jeg er rystet over meget af det, der er kommet frem i denne sag, tilføjer den norske udenrigsminister.

Juuls afgang kommer efter samtaler med det norske udenrigsministerium i denne uge.

Mona Juul blev tidligere på ugen fritaget fra sine arbejdsopgaver, efter at hendes navn dukkede op i de senest offentliggjorte dokumenter i Epstein-sagen.

Udenrigsministeriet har undersøgt hendes kendskab til den nu afdøde forretningsmand Jeffrey Epstein, der blev dømt for at udsætte unge piger og kvinder for seksuelle overgreb.

– Når hun nu afslutter tjenesten i Jordan tidligere end planlagt, betyder det, at hun ikke vender tilbage som ambassadør, meddelte Eide i en pressemeddelelse søndag eftermiddag.

Ifølge TV 2 Norge har også Mona Juuls mand, Terje Rød-Larsen, haft en relation til Epstein. Udenrigsministeriet gennemgår også tilskud til International Peace Institute, som Rød-Larsen har været leder for.

– De oplysninger, der er kommet frem om Terje Rød-Larsen og hans kontakt med Epstein, er meget omfattende og yderst bekymrende. Der er ingen tvivl om, at Rød-Larsen har udvist dårlig dømmekraft i denne sag, siger Eide ifølge TV 2 Norge.

Juul og Rød-Larsen har været kendte diplomater i Norge gennem årtier. Juul har tidligere været FN-ambassadør i New York samt haft topstillinger i Udenrigsministeriet i Norge.

I sidste uge blev hun forvekslet med formanden for det danske parti De Konservative, Mona Juul. Flere udenlandske medier – herunder den tyske avis Die Welt – brugte fejlagtigt et billede af den danske partiformand i en historie om den norske ambassadørs forbindelse til Epstein.

Den danske bryder Turpal Bisultanov kan med fire års forsinkelse kalde sig verdensmester.

Serbiske Zurabi Datunashvili, som Bisultanov tabte til i VM-finalen i 2022, har således fået frataget sin guldmedalje for brud på antidopingreglerne.

Det bekræfter forbundet United World Wrestling over for DR Sporten.

Den nykårede verdensmester fortæller til mediet, at det havde været fedt at vinde foran et hav af tilskuere i Serbien.

– Men det gør ikke bedriften mindre. Jeg er verdensmester uanset hvad, siger Bisultanov.

Foruden guldmedaljen bliver danskeren også tildelt VM-bronzemedaljen fra året forinden, skriver DR.

Ifølge International Testing Agency (ITA) har Zurabi Datunashvili blandt andet byttet sin urinprøve ud med en anden prøve i optakten til OL i 2021.

Ved VM i brydning sidste år røg Turpal Bisultanov ud af turneringen i kvartfinalen.

Japans premierminister, Sanae Takaichi, takker USA’s præsident, Donald Trump, for hans “varme ord” som opbakning, efter at hendes parti sikrede sig et stort flertal i Japans underhus ved valget søndag.

Det skriver hun i et opslag på det sociale medie X.

– Jeg ser frem til at besøge Det Hvide Hus til foråret og til at fortsætte vores samarbejde for at styrke USA-Japan-alliancen yderligere, skriver hun.

– Potentialet i vores alliance er grænseløst, tilføjer den japanske premierminister.

I opslaget har hun delt et billede af et opslag fra Donald Trump, hvor han inden valget i Japan kaldte det “rigtig vigtigt for Japans fremtid”.

– Premierministeren, Sanae Takaichi, har allerede bevist, at hun er en stærk, magtfuld og vis leder, som oprigtigt elsker sit land, skrev han blandt andet.

Ifølge valgstedsmålinger vandt Det Liberale Demokratiske Parti (LDP) med Takaichi i spidsen en overbevisende sejr i parlamentsvalget, skriver japanske medier ifølge Reuters.

Partiet står til at genvinde flertallet af underhusets 465 pladser blot tre måneder efter, at Takaichi blev valgt som formand for partiet og samtidig Japans første kvindelige premierminister.

80 køer har søndag eftermiddag løbet frit rundt, efter at der udbrød brand på en landejendom i Østbirk i Østjylland.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Thomas Kjær.

– Umiddelbart kunne man ikke få køerne ud, og det så ud til, at gå stærkt med den her brand. Politi og brandvæsen er fremme på stedet, og man har nu fået alle 80 køer ud, lyder det.

Vagtchefen er ikke bekendt med, hvordan man fik køerne ud.

Politiet modtog anmeldelse om branden klokken 16.08, og køerne er i øjeblikket ved at blive indfanget.

Klokken 17.20 lyder meldingen fra vagtchefen, at branden er slukket. Der er alene tale om sodskade.

Der arbejdes ud fra en teori om, at det er en selvantændt minilæsser, der har været årsag til branden.

Kongevej i Østbirk var i forbindelse med branden kortvarigt spærret, da ilden resulterede i en røgsøjle, hvor vurderingen lød, at det ikke var forsvarligt at lade bilister køre igennem.

Planen var oprindeligt, at de mange køer skulle opstaldes på omkringliggende landejendomme, men Thomas Kjær fortæller, at stalden egentlig er i god nok stand til, at køerne blot kan komme ind igen.

– Det må være op til landmanden at vurdere om de skal bringes tilbage eller om de fortsat bringes til andre landejendomme.

Ingen mennesker eller dyr er kommet til skade i forbindelse med branden.

Lindsey Vonn er blevet opereret for et brud i venstre ben, efter at den amerikanske skistjerne søndag styrtede i kvindernes OL-styrtløb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der henviser til en udtalelse fra det lokale hospital i Italien.

Tidligere har det amerikanske skilandshold oplyst på det sociale medie X, at amerikanerens tilstand er stabil.

– Hun er i gode hænder hos et team af amerikanske og italienske læger, lyder det videre i opslaget.

Også ifølge amerikanernes sportschef, Anouk Patty, er skistjernen efter omstændighederne i nogenlunde god behold.

– Hun (Lindsey Vonn, red.) skal nok klare sig, men det bliver lidt af en proces, siger Anouk Patty ifølge nyhedsbureauet AP.

Den 41-årige skiløber deltog i styrtløbet trods en korsbåndsskade i venstre knæ.

Hun styrtede ret hurtigt på vej ned af pisten og udgik af konkurrencen. Vonn ramte en af portene og kom skævt ud af et sving og landede helt forkert.

Hun skreg med det samme i smerte, og hun var efterfølgende i gråd, da medicinsk personale kom ilende til.

Styrtløbet blev sat på pause, mens Vonn var under behandling og efterfølgende blev fragtet væk i helikopter.

Dermed endte hendes OL-comeback på den værst tænkelige måde.

Paul Kristofic, træner for de amerikanske skiløbere, siger ifølge The Guardian, at Vonn blev bragt til et nærliggende hospital.

– Og så vil de (det medicinske team, red.), alt afhængig af skadens alvor, tage beslutninger om, hvor hun skal hen, siger Paul Kristofic.

Lindsey Vonn jagtede karrierens fjerde OL-medalje. Tilbage i 2010 vandt hun OL-guld i styrtløb.

Medaljesamlingen tæller også otte VM-medaljer samt hele 84 World Cup-sejre.

Veteranen stoppede karrieren i 2019 efter at have døjet med flere skader, men hun gjorde comeback i slutningen af 2024 efter fem års pause.

En ny olympisk medalje var det altoverskyggende mål for amerikaneren.

Landsmanden Breezy Johnson vandt OL-guld i søndagens styrløb. Hun var fire hundrededele af et sekund hurtigere end tyskeren Emma Aicher, der tog sølv.

Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og hans konservative parti, Bhumjaithai, ser ud til at blive det største parti ved søndagens parlamentsvalg i Thailand.

Partiet har taget en solid føring med lidt over halvdelen af stemmerne talt op, viser de foreløbige resultater fra Thailands valgkommission.

Den store føring kan gøre det lettere for Bhumjaithai at danne en regering, og det ventes at mindske risikoen for yderligere politisk ustabilitet i landet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en første udtalelse på valgaftenen erklærer Anutin sejr og siger, at han tager imod den tillid, de thailandske vælgere har vist ham og hans parti. Han lover, at han vil tjene alle thailændere.

– Sejren i dag tilhører alle thailændere, uanset om man har stemt på os eller ej, siger Anutin.

Ifølge tv-stationen Channel 3 kan hans konservative parti ende med at sætte sig på 198 af de 500 pladser i parlamentet.

Lederen af det progressive parti Phak Prachachon (Folkets Parti) erkender, at partiet ikke kommer til at danne regering i denne omgang.

Partilederen, Natthaphong Rueangpanyawut, siger ifølge Reuters, at partiet ikke vil indgå i en regering ledet af det konservative Bhumjaithai. Men det vil heller ikke forsøge at danne en konkurrerende koalition.

– Hvis Bhumjaithai kan danne en regering, bliver vi nødt til at være i opposition, siger han.

Folkets Parti ser ifølge de første prognoser ud til at blive næststørst og kan regne med omkring 100 pladser i parlamentet.

Anutin er Thailands tredje premierminister siden august 2023.

Han udskrev nyvalg efter mindre end 100 dage på posten, som han havde overtaget fra sin forgænger Paetongtarn Shinawatra fra partiet Pheu Thai (PTP).

Hun blev afskediget for at have overtrådt etiske regler i et lækket telefonopkald med Cambodjas tidligere leder Hun Sen.

Pheu Thai ser ud til at blive valgets tredjestørste parti.

Den britiske premierminister Keir Starmers stabschef, Morgan McSweeney, går af.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

McSweeney erkender samtidig, at det var en fejl at udnævne Peter Mandelson som britisk ambassadør i USA på trods af Mandelsons forbindelser til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

– Efter nøje overvejelse har jeg besluttet at træde tilbage fra regeringen. Beslutningen om at udnævne Peter Mandelson var forkert. Han har skadet vores parti, vores land og tilliden til politik, udtaler Morgan McSweeney i en erklæring.

– Jeg rådgav premierministeren om at foretage udnævnelsen, og jeg tager fuldt ansvar for dette råd, siger McSweeney.

Peter Mandelson blev udnævnt som ambassadør i januar 2025, men blev afskediget i september, efter at det kom frem, at han havde haft et venskab med Jeffrey Epstein.

Tidligere på ugen undskyldte Keir Starmer over for Epsteins ofre for udnævnelsen af Mandelson.

Forretningsmanden Jeffrey Epstein blev i 2008 dømt for rufferi i en sag, der involverede en mindreårig pige. I 2019 blev han sigtet i en ny sag om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse af mindreårige.

Epstein blev anholdt og fundet død i sin celle efter omkring en måned i fængsel.

De seneste ugers iskolde vejr afløses de kommende dage af temperaturer over frysepunktet flere steder på danmarkskortet.

Men med det følger også risikoen for nedfaldne istapper.

Københavns Politi har modtaget flere anmeldelser i den forbindelse, oplyser det på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Vær derfor opmærksom som fodgænger, skriver politiet og understreger:

– Vi minder igen om, at det påhviler ejeren af bygningen at fjerne både sne og istapper, så det ikke udgør en fare for fodgængerne.

Fredag var Københavns Politi også ude med en lignende advarsel, men som følge af sne, der faldt ned fra byens tage.

– En enkelt bil har fået knust ruder under vægten af sneen, skrev politiet på Politi Update.

På politiets hjemmeside oplyser myndigheden i et afsnit om ekstremt vejr, at istapper skal fjernes. Ellers skal det område, hvor de kan falde ned og ramme mennesker, afspærres.

Et stykke af kæben fra den døde kaskelothval, der skyllede op ved Blåvandshuk nær Esbjerg tidligere på ugen, er forsvundet.

Det bekræfter Charlotte Bie Thøstesen, der er naturhistorisk fagchef ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, over for Ritzau.

Hun oplyser, at hun blev gjort opmærksom på det, da hun fik tilsendt billeder af hvalen fra blandt andre tvSyd. Hun ved ikke, hvem der har fjernet kæben og hvorfor.

– Det er i hvert fald ikke fra officiel side, at den er blevet skåret af, siger hun og understreger, at kaskelothvalen er fredet under EU’s habitatdirektiv.

Charlotte Bie Thøstesen opfordrer helt generelt til, at man holder afstand til hvalen.

– Vi ved ikke, hvad den er død af – der er zoonoser, der kan smitte til mennesker – så det er vigtigt, man ikke rører ved den, pointerer hun.

– Og så er der også tidevandet, tilføjer hun.

Desuden er der kraftigt strømmende vand mellem kysten og sandbanken ved Blåvandshuk Fyr, hvor hvalen ligger.

Skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra Naturstyrelsen i Blåvandshuk var fredag ude og besigtige det strandede dyr.

Her oplyste han, at det endnu var uvist, om hvalen vil blive forsøgt bjærget, da den ligger et stykke fra land.

Selv om det ikke sker ofte, er det heller ikke usædvanligt at se strandede hvaler ved de sydvestjyske kyster.

I slutningen af januar blev en død kaskelothval fundet ved kysten nær Ålbæk syd for Skagen.

Hvalen blev bjærget og obduceret. I dens mave blev der fundet store mængder fiskenet.

Fiskenettet har blokeret hvalens spiserør, og det antages, at hvalen døde af sult.

De første indlagte patienter er søndag flyttet ind på sengestuerne på Aalborgs nye supersygehus.

Patienterne er blevet flyttet i ambulancer, som har kørt i pendulfart mellem Aalborg Universitetshospital Syd og det nye supersygehus, Aalborg Universitetshospital, Hospitalsbyen, som ligger i den østlige del af byen.

Det skriver TV2 Nord og DR.

Byggeriet af det nordjyske supersygehus, som skal danne rammen om fremtidens sundhedsvæsen i Nordjylland, har været mere end et årti undervejs.

Da projektet blev sat i gang, var det planen, at det nye sygehus skulle åbne i 2020. Men det er blevet udskudt ad flere omgange.

Budgettet er også blevet overskredet flere gange.

Men søndag kunne de første indlagte patienter således flyttes.

Ifølge TV2 Nord er den første patient, der blev flyttet, 57-årige Erik Karlsen. Han blev indlagt på hjertemedicinsk afdeling i fredags og afventer en bypass-operation.

Også afdelingerne for blodsygdomme, neurokirurgi og kræftbehandling er ifølge TV2 Nord blandt de afdelinger, der er flyttet søndag.

I slutningen af marts forventer Region Nordjylland at flytte flere patienter. De sidste sengeliggende patienter rykker ifølge DR ind på Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen til maj.

Ifølge DR er det canadiske firma Health Care Relocations hyret ind til at gennemføre flytningen. Firmaet har planlagt flytningen i flere år.

Også andre kommende supersygehuse er ramt af udfordringer.

I november 2025 kom det frem, at det kommende supersygehus i Hillerød står til at blive 72 procent dyrere end det oprindelige budget på knap fem milliarder kroner.

Og i december 2025 skrev Region Syddanmark, at regionen ville ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at låne yderligere 517,5 millioner kroner til at bygge det nye supersygehus i Odense.

Det fynske hospital skulle have stået klar til patienter i 2022. Det er nu rykket til 2027.

De franske myndigheder har anholdt fem, i forbindelse med at en dommer og hendes mor skal være blevet holdt fanget i 30 timer i sidste uge i en sag om kryptovaluta.

Det fortæller anklagemyndigheden til det franske nyhedsbureau AFP.

Den 35-årige dommer er gift med en mand, der besidder en ledende stilling i en kryptovirksomhed, hvilket menes at hænge sammen med bortførelsen, da kidnapperne krævede en løsesum i kryptovaluta.

Kryptovaluta kan beskrives som en slags digitale penge.

Samlet fire mænd og en kvinde er blevet anholdt i sagen om den mulige bortførelse.

Anholdelserne kommer, efter at dommeren og hendes 67-årige mor blev fundet sårede i en garage i det sydøstlige Drôme-departement fredag, oplyser anklagemyndigheden.

Dommerens partner var ikke hjemme, da de to kvinder blev taget natten til torsdag. Det fortalte anklageren i sagen, Thierry Dran, under et pressemøde fredag.

En massiv politieftersøgning blev iværksat med 160 betjente, efter at manden havde modtaget en besked og et billede af sin partner fra kidnapperne, der krævede kryptovalutaen overført.

De truede med at lemlæste kvinderne, hvis overførslen ikke blev foretaget hurtigt, fortalte Dran til journalisterne. Han afviste at specificere det krævede beløb.

Kvinderne lykkedes dog med at befri sig selv nok til, at de kunne slå alarm.

Det beskrives ikke nærmere, hvordan de gjorde, men de blev reddet ud fredag morgen, uden at der altså blev betalt penge til kidnapperne, fortalte anklageren.

Kryptosagen er den seneste i en række af sager, hvor investorer i kryptovaluta eller deres familier kidnappes.

Det gælder blandt andet en sag fra marts sidste år, hvor en 60-årig mand blev kidnappet ved højlys dag i Paris af fire mænd iført skimasker.

Gerningsmændene krævede en løsesum udbetalt af mandens søn, der er blevet millionær på at handle med kryptovaluta.

Politiet befriede manden, men han nåede at være fanget i mere end to døgn på en lokation i det sydlige Paris. Syv personer blev anholdt i sagen.

Det er lykkedes at bremse udslippet af gylle fra en gylletank ved et landbrug i nærheden af Lem.

Det skriver TV Midtvest.

Udslippet var sivet mod en nærliggende å.

– Vi pumper så meget gylle op fra vandløbet som muligt, og så må vi se, om vi kan gøre yderligere, eller om det bare skal skylles igennem. Det må vi vurdere sammen med miljøfolkene, siger indsatsleder Jan Johnsen fra Brand & Redning MidtVest til mediet.

Tidligere søndag fortalte indsatslederen til Ritzau, at det er en voldsom mængde gylle, der er sluppet ud, og at man endnu ikke har det fulde overblik.

– Det har stået på i noget tid åbenbart, at det har stået og løbet over – det kan man næsten fornemme på jorden, fortalte indsatslederen til Ritzau.

Han fortalte, at landmanden selv mistænker, at det kan skyldes smeltesne eller en defekt pumpe. Landmanden har selv fået stoppet udslippet fra gyllebeholderen.

Der er to slamsugere og en rendegraver på stedet. Rendegraveren og den ene slamsuger er landmandens egne, og han gik selv straks i gang, da han opdagede udslippet.

– Gylle dræber stort set alt liv i åen. Så det er derfor, det gælder om at få det stoppet og få suget så meget af det op som muligt, siger Jan Johnsen.

Derfor har arbejdet også bestået i at undersøge, om åen har udløb, og om der eksempelvis er dambrug i nærheden. Men det er der heldigvis ikke, siger indsatslederen.

– Åen ender ude i en stor sø, men det kommer gyllen ikke i nærheden af, for det har vi fået stoppet inden. Så nu går arbejdet i gang med at opsuge gyllen fra åløbet, siger han.

Rute 28 fra Skjern mod Ringkøbing mellem Skjern N og Lem er spærret som følge af gyllespildet. Det samme gælder den modsatte retning – fra Ringkøbing mod Skjern – mellem Højmark og Lem.

Af Vejdirektoratet fremgår det, at vejen er glat, og at oprydningsarbejdet er i gang.

Indsatsleder Jan Johnsen regner med, at vejen vil være spærret i hvert fald nogle timers tid endnu, mens arbejdet pågår.

Alles øjne var rettet mod den amerikanske skistjerne Lindsey Vonn, da hun stillede op i kvindernes styrtløb ved vinter-OL.

41-årige Lindsey Vonn, der deltog trods en korsbåndsskade i det ene knæ, styrtede og udgik ret hurtigt på vej ned ad pisten.

Styrtløbet blev sat på pause, mens Lindsey Vonn var under behandling og efterfølgende blev fragtet væk i helikopter.

Amerikaneren indledte styrtløbet som nummer 13, men hun kom skævt ud af et sving og landede helt forkert.

Lindsey Vonn skreg med det samme i smerte, og hun var efterfølgende i gråd, da medicinsk personale kom ilende til.

Tilskuerne var musestille, nærmest i chok, og det gjorde endnu mere tydeligt at høre Lindsey Vonn.

Hun kom op på en båre, inden hun blev fløjet væk. Dermed endte hendes OL-comeback på den værst tænkelige måde.

Lindsey Vonn jagtede karrierens fjerde OL-medalje. Tilbage i 2010 vandt hun OL-guld i styrtløb.

Medaljesamlingen tæller også otte VM-medaljer samt hele 84 World Cup-sejre.

Veteranen stoppede karrieren i 2019 efter at have døjet med flere skader, men hun gjorde comeback i slutningen af 2024 efter fem års pause med en sjette olympisk deltagelse som altoverskyggende mål.

Inden comebacket blev hun opereret i sit højre knæ og har blandt andet fået indsat et titaniumimplantat.

I sidste uge kom hun slemt til skade ved et styrtløb i schweiziske Crans-Montana, men hverken et overrevet korsbånd eller smerter var nok til at stoppe hende fra at deltage i vinterlegene.

Inden Lindsey Vonns dramatiske styrt var landskvinden Breezy Johnson den hurtigste deltager.

Breezy Johnson endte også med at vinde OL-guldet, da hun var fire hundrededele af et sekund hurtigere end tyskeren Emma Aicher på andenpladsen.

Italieneren Sofia Goggia, der skulle vente i 25 minutter som følge af Lindsey Vonns styrt, kom ind på tredjepladsen lidt over et halvt sekund langsommere end Breezy Johnson.

Lindsey Vonn var ikke den eneste, der styrtede søndag. Også østrigeren Nina Ortlieb og Cande Moreno fra Andorra styrtede og udgik.

Mens Nina Ortlieb selv kunne rejse sig og forlade løbet, skulle Cande Moreno have lægelig assistance.

Natten til søndag blev to mænd opdaget i færd med at læsse deres bil med tyvekoster fra en byggeplads i Viby J. i Aarhus.

Politiet blev tilkaldt til stedet og opdagede, at mændene blandt andet havde stjålet betjeningspaneler til wc-skyl og nogle kabelruller.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Michael Lydersen til Ritzau.

En borger opdagede de to mænd luske rundt på byggepladsen på Vestergårdsvej 24, hvor der er ved at blive opført lejligheder.

Anmeldelsen fik politiet til at sende flere vogne mod adressen.

Og det var her, at politiet opdagede de stjålne genstande i bilen.

– Det er godt arbejde af borgerne, at de ringer ind og observerer. Det er superfint, siger vagtchefen.

Mændene, der er 23 år og 34 år, blev anholdt af en hundepatrulje.

De blev løsladt senere på natten, men er sigtet for tyveri fra en byggeplads, oplyser politiet.

Østjyllands Politi oplyser, at søndagens tyveri er det sjette registrerede tyveri på en byggeplads i år i den østjyske politikreds.

Iran har grund til at tvivle på, at USA mener det alvorligt i forhold til at løse den nuværende krise mellem de to lande.

Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, søndag i en tale på et forum i Irans hovedstad, Teheran, hvor nyhedsbureauet AFP deltager.

Fredag mødtes delegationer fra USA og Iran i Oman, efter at der gennem længere tid er opbygget store spændinger mellem de to lande.

Men søndag beklikker Araghchi altså USA’s seriøsitet, da han mener, at en fortsættelse af amerikanske sanktioner mod Iran “rejser tvivl om den anden parts seriøsitet og parathed til at indgå i reelle forhandlinger”, skriver AFP.

– Vi overvåger situationen nøje, vurderer alle signaler og vil beslutte, om forhandlingerne skal fortsætte, siger udenrigsministeren.

Efter mødet mellem de to lande sagde USA’s præsident, Donald Trump, at Iran og USA ville fortsætte forhandlinger om en atomaftale allerede i begyndelsen af den kommende uge.

Og efter præsidentens opfattelse virkede Iran under fredagens møde meget interesseret i at indgå en atomaftale med USA.

Irans atomprogram har længe vakt international bekymring, da landet har oparbejdet store depoter af beriget uran.

Flere vestlige lande mistænker Iran for at have til hensigt at ville bygge atomvåben, men Iran hævder, at landets atomprogram er fredeligt.

Søndag afviser Irans udenrigsminister pure, at Iran vil opgive retten til at berige uran, selv hvis landet “bliver påtvunget krig”.

– Iran har betalt en meget høj pris for sit fredelige atomprogram og for uranberigelse, siger Abbas Araghchi i Teheran ifølge AFP.

USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

De seneste uger har store folkelige demonstrationer mod præstestyret i Iran, der har kostet tusindvis af mennesker livet, også været med til at øge spændingerne mellem de to lande.

USA har truet med at angribe Iran, efter at der er blevet slået hårdt ned på protesterne, og amerikanerne har oprustet militært ud for Irans kyst den seneste tid. Det har skabt frygt for et større amerikansk angreb i Iran.

Iran har gentagne gange truet med et resolut militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

Både i Grønland og Danmark kunne man tidligere have indset, at USA’s præsident, Donald Trump, mente sit ønske om kontrol med Grønland.

Det siger Grønlands tidligere regeringschef, Múte B. Egede, til TV 2.

– Vi har måske været på grænsen af noget naivitet. Vi var meget forsigtige. Ikke bare i Grønland og Danmark, men i hele den vestlige alliance. Det kunne man måske have gjort anderledes, lyder det.

Adspurgt om, hvad det kunne have afstedkommet, lyder det, at han tror, at det kunne have afstedkommet noget respekt. Det skriver TV 2.

Múte B. Egede er partiformand for IA og er stadig en del af Grønlands regering, nu som naalakkersuisoq for finanser og skatter.

Siden Donald Trump i starten af 2025 blev præsident i USA, har hans ønske om, at USA skulle opnå større kontrol med Grønland, gentagne gange været i fokus.

Den amerikanske præsident har hævdet, at USA har behov for Grønland af sikkerhedsmæssige årsager. Allerede i sin første præsidentperiode tilbød han også at købe Grønland.

Donald Trump bekendtgjorde i januar, at han var blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om rammerne for en aftale om Grønland og Arktis. Det skete, efter at Trump i længere tid udtrykte et ønske om at gøre krav på øen.

Det er dog fortsat sparsomt med detaljer om aftalen mellem Trump og Rutte.

Samtidig har Danmark, USA og Grønland aftalt en arbejdsgruppe, som skal tale om en mulig løsning.

Múte B. Egede understreger i interviewet med TV 2, at han bakker fuldt op om, hvordan hans afløser, Jens-Frederik Nielsen, har håndteret situationen.

Den tidligere regeringschef fortæller til mediet, at uroen omkring Grønland har påvirket samfundet meget.

Han mener ikke, at man kan vende tilbage til det Grønland, som det var for 14-15 måneder siden, lyder det videre.

Også Jens-Frederik Nielsen har tidligere talt om, at situationen har påvirket grønlænderne meget.

I en tale om rigets tilstand tidligere på måneden fortalte han om den usikkerhed, som beboere i Grønland lever med.

Flere bilister, som gør sig skyldige i såkaldt vanvidskørsel, skal i fremtiden frakendes kørekortet.

Det mener regeringen, som lægger op til at stramme reglerne med et nyt lovforslag. Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge lovforslaget skal alle narko- og spiritusbilister, som bliver dømt for uagtsomt manddrab, som udgangspunkt frakendes førerretten i tre år.

Det gælder uanset størrelsen af promillen eller mængden af alkohol i blodet.

Det samme skal ifølge lovforslaget gøre sig gældende for trafikulykker med alvorligt tilskadekomne.

Lovforslaget kommer i forlængelse af et andet lovforslag, der skulle hæve strafferammen for trafikdrab.

Det kan man læse i Transportministeriets lovforslag, som tidligere på ugen blev sendt i høring.

Transportminister Thomas Danielsen (V) lægger også op til, at særlig hensynsløs kørsel fremover også skal koste kørekortet i mindst tre år.

Loven om den såkaldte vanvidsbilisme blev indført i 2021.

Lovgivningen gav politiet mulighed for at beslaglægge et køretøj, hvis det mistænker, at en fører har gjort sig skyldig i en af en række lovovertrædelser.

Det er blandt andet kørsel, der resulterer i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, særligt hensynsløs kørsel og kørsel med mindst 200 kilometer i timen uanset hastighedsgrænsen.

Det er retten, der senere skal afgøre, om køretøjet skal konfiskeres.

Ifølge en opgørelse fra Rigspolitiet, som Jyllands-Posten tidligere har fået, var der frem til udgangen af 2025 rejst mere end 5000 sigtelser for overtrædelser af loven.

Samtidig med stramningen vil Transportministeriet også lempe reglerne om klip i kørekortet for personer, der kører udrykningskørsel.

En mand, som er mistænkt for at have skudt en russisk generalløjtnant i Moskva, er blevet tilbageholdt i Dubai.

Det oplyser den russiske efterretningstjeneste FSB ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manden er mistænkt for at have skudt Vladimir Aleksejev, som er vicechef for Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU. Det har den ukrainske avis The Kyiv Independent tidligere beskrevet.

Den mistænkte skal nu udleveres til Rusland.

Oplysningerne fra FSB er ifølge Reuters rapporteret af det russiske statslige nyhedsbureau RIA, men er ikke bekræftet andre steder fra.

Der fremgår ikke nogen oplysninger om den tilbageholdte mand.

Aleksejev blev ramt af skud fredag i en lejlighed i den russiske hovedstad, Moskva. Han overlevede og blev bragt på hospitalet.

Ifølge Reuters har Aleksejev været underlagt amerikanske sanktioner siden 2016.

I 2022 blev han pålagt sanktioner af Canada, som anklagede ham for at have været involveret i Ruslands invasion af Ukraine samme år.

Desuden har Storbritannien og EU beskyldt Aleksejev for at have arrangeret et angreb med nervegiften novitjok på en tidligere russisk dobbeltagent og hans datter i den britiske by Salisbury i 2018.

Der har været flere attentater på højtstående militærfolk i Rusland siden invasionen af Ukraine.

Flere af dem har ukrainske sikkerhedstjenester siden taget ansvaret for.

Umiddelbart efter fredagens skyderi beskyldte den russiske forsvarsminister, Sergej Lavrov, også Ukraine for at stå bag.

Ifølge Reuters mener han, at skyderiet skulle sabotere fredsforhandlingerne mellem de to lande.

I et interview med Reuters afviser Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, at Ukraine har været involveret.