Seneste nyheder

Et angreb på Ukraine kort før jul viser tydeligt Ruslands prioriteter.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Rusland har ifølge Zelenskyj udført “et massivt” angreb på Ukraine natten til tirsdag, hvor over 650 droner og mere end 30 missiler er blevet affyret.

Angrebet skulle ifølge Zelenskyj være rettet mod den ukrainske energisektor og civil infrastruktur fordelt over mindst 13 regioner i landet.

– Dette russiske angreb sender et særdeles klart signal om Ruslands prioriteter. Et angreb forud for julen, hvor mennesker blot ønsker at være sammen med deres familier, hjemme og i sikkerhed. Et angreb gennemført i bund og grund midt under forhandlinger, der har til formål at afslutte denne krig, skriver Zelenskyj på X.

Den ukrainske præsident opfordrer desuden andre lande til at hjælpe med at lægge pres på Rusland.

– Putin kan stadig ikke acceptere, at han må stoppe med at dræbe. Og det betyder, at verden ikke lægger tilstrækkeligt pres på Rusland. Nu er tiden inde til at reagere. Rusland skal presses mod fred og garanteret sikkerhed.

Ifølge den ukrainske præsident blev tre personer, herunder et fireårigt barn, dræbt i angrebene.

I flere ukrainske regioner er husstande og forretninger tirsdag morgen uden strøm som følge af angreb på landets energisektor.

Det gælder blandt andet i hovedstaden Kyiv, melder Ukraines energiministerium tirsdag morgen ifølge Reuters.

Natten til tirsdag var der desuden meldinger om et ukrainsk droneangreb i regionen Stavropol, der ligger i den sydlige del af Rusland.

Det skrev Vladimir Vladimirov, der er guvernør i regionen, på Telegram ifølge Reuters.

Angrebet udløste ifølge Vladimirov en brand på et industrianlæg i regionen.

Det fremgår ikke, hvilket anlæg der skal være brudt i brand, og der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med angrebet.

Ruslands største olieselskab, Lukoil, har i byen Budjonnovsk i Stavropol et større industrikompleks, hvor der forarbejdes olie- og gasprodukter.

Flere brandstoflagre og gasinfrastruktur ligger også i regionen og gør den til en del af Ruslands større energisystem.

Ukraine skal tidligere angiveligt have rettet angreb mod regionens industrikompleks, skriver Reuters.

Der har været langt mellem de gode nyheder for Novo Nordisk i 2025, men på en af årets sidste handelsdage stiger kursen på medicinalaktien betragteligt.

Tirsdag handles Novo-aktien således 7,3 procent højere end ved børslukning mandag.

Det hænger formentlig sammen med, at Novo Nordisk kort før midnat kunne fortælle, at man har fået de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til at markedsføre vægttabsmidlet Wegovy på pilleform.

Wegovy er i dag kun tilgængelig som ugentlig indsprøjtning, og pillerne vil derfor kunne åbne op for endnu flere amerikanske patienter.

Eneste lille ulempe er, at pillen skal indtages, mindst en halv time efter at man har spist.

Men det opvejes ifølge Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen af, at Wegovy på pilleform har vist gode vægttabsresultater i test.

– Når brugerne gerne vil have muligheden for største vægttab, så tror jeg, den ulempe bliver kompenseret, og Novo kan oven i pryde indlægssedlen med, at Wegovy-pillen også reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme, siger Søren Løntoft til MarketWire.

Godkendelsen gælder kun det amerikanske marked, og Novo Nordisk forventer selv at kunne lancere pillen i begyndelsen af næste år.

Selskabet har i dette efterår indsendt en ansøgning om godkendelse af Wegovy på pilleform til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Konkurrenten Eli Lilly har også en vægttabspille på vej, men den forventes først at kunne godkendes et stykke ind i 2026, og det giver Novo et lille forspring i markedet.

I den anden ende af C25-indekset finder man Ørsted- og Vestas-aktierne, der stadig er mærket af mandagens udmelding om byggestop på alle havvindparker ud for den amerikanske kyst.

Det ser dog ud til, at kursblødningen indtil videre er sat på hold.

Ørsted-aktien, der tabte 12,7 procent af sin værdi mandag, ligger tirsdag til et fald på yderligere 0,7 procent.

Vestas-aktien er tirsdag 0,4 procent oppe efter mandagens tab på 2,7 procent.

Skal man bruge lillejuleaftensdag på at rejse mellem landsdele, er det en god idé at undgå timerne mellem klokken 11.00 og 14.00.

Det anbefaler Vejdirektoratet i en prognose for juletrafikken.

Trafikken vil primært bevæge sig på tværs af landet fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.

Vejdirektoratet peger på flere strækninger med periodevis tæt trafik i julen.

Det gælder E45 mellem Vejle og Randers, motorvejsnettet omkring Kolding, E20 Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart samt Rute 21 Sjællands Odde og E20 Vestmotorvejen.

Der har ellers generelt været gode muligheder for at køre afsted på flere dage, fordi juleaften i år falder på en onsdag.

Men undtagelsen er ifølge Vejdirektoratet lillejuleaftensdag, hvor der altså er risiko for tæt trafik.

Hos DSB lød meldingen tidligere i december, at man så ind i en “rekordtravl jul”. Der ventes over en kvart million rejsende hen over julen.

Her er den største udrejsedag i lighed med tidligere den 23. efterfulgt af den 22., har informationschef hos DSB Tony Bispeskov sagt til Ritzau.

Det er primært i tidsrummene mellem klokken 10.00 og 15.00, at der forventes mange rejsende med DSB. Der er bedst plads i togene fra Jylland mod København, mens der omvendt ventes mange rejsende vestpå.

Når man skal hjem fra jul igen, er det især 2. juledag, fredag, der kan give trafikpropper på vejene. Her er anbefalingen også at undgå tidsrummet mellem klokken 11.00 og 14.00.

Til gengæld ventes trafikken fredag at bevæge sig i begge retninger på tværs af landet.

Også hos DSB ventes den største hjemrejsedag at blive 2. juledag.

Vejdirektoratet minder om, at der på E45 Østjyske Motorvej og Nordjyske Motorvej i øjeblikket er et større anlægsarbejde i gang. Det sker i forbindelse med en udvidelse af motorvejen.

Derfor er der flere steder på strækningen mellem Vejle og Randers i begge retninger, hvor hastigheden er sat ned til 80 kilometer i timen, og hvor der er et smallere spor at køre i.

Det kan give forlænget rejsetid på udvalgte tidspunkter.

Skal man på farten, anbefaler Vejdirektoratet at have gps’en tændt. Ikke bare for at finde vej, men også fordi mange gps’er kan være med til at advare om hændelser på vejen som kø, vejarbejde eller uheld.

Rusland har tidligt tirsdag morgen indledt et luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Luftforsvaret arbejder på at eliminere truslen i luften over hovedstaden, skriver han og tilføjer:

– Bliv venligst i beskyttelsesrummene, indtil faren er drevet over.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er dræbte eller tilskadekomne i forbindelse med morgenens angreb.

I flere ukrainske regioner er husstande og forretninger tirsdag morgen uden strøm som følge af angreb på landets energisektor.

Det gælder blandt andet i hovedstaden Kyiv, melder Ukraines energiministerium tirsdag morgen ifølge Reuters.

Natten til tirsdag var der desuden meldinger om et ukrainsk droneangreb i regionen Stavropol, der ligger i den sydlige del af Rusland.

Det skrev Vladimir Vladimirov, der er guvernør i regionen, på Telegram ifølge Reuters.

Branden udløste ifølge Vladimirov en brand på et industrianlæg i regionen.

Det fremgår ikke, hvilket anlæg der skal være brudt i brand, og der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med angrebet.

Ruslands største olieselskab, Lukoil, har i byen Budjonnovsk i Stavropol et større industrikompleks, hvor der forarbejdes olie- og gasprodukter.

Flere brandstoflagre og gasinfrastruktur ligger også i regionen og gør den til en del af Ruslands større energisystem.

Ukraine skal tidligere angiveligt have rettet angreb mod regionens industrikompleks, skriver Reuters.

Som følge af russiske angreb mod det vestlige Ukraine nær grænsen til Polen er polske og allieredes fly desuden blevet sendt på vingerne for at sikre luftrummet.

Det oplyser Polens væbnede styrker i et opslag på X.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.

Amerikanske, europæiske og ukrainske embedsmænd mødtes i weekenden i den amerikanske delstat Florida, hvor de holdt drøftelser om situationen.

USA’s udsending Steve Witkoff kaldte søndag møderne for produktive, ligesom han sagde, at drøftelser afholdt med Rusland har været det samme.

USA’s præsident, Donald Trump, har presset på for, at Ukraine og Rusland skal indgå en aftale så hurtigt som muligt.

Rusland ønsker dog at beholde de ukrainske områder, det har besat, mens Ukraine har nægtet at afstå territorium.

USA melder, at det i internationalt farvand har angrebet et skib, som ifølge USA var involveret i narkohandel.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie X, som det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, har delt natten til tirsdag dansk tid.

Én mand har mistet livet i angrebet, skriver kommandoen, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Ingen amerikanske soldater kom noget til i forbindelse med angrebet.

– Efterretninger har bekræftet, at fartøjet bevægede sig langs ruter, der er kendte for narkohandel, i den østlige del af Stillehavet og var involveret i smugling af narkotika.

Forsvarsminister Pete Hegseth har beordret angrebet, lyder det videre.

Opslaget fra Southcom er ledsaget af en kort video, som angiveligt viser angrebet.

Her ses først en voldsom og pludselig brusen i havet nogle meter til venstre for skibet. Herefter ændres kameraretningen en smule, inden den bagerste del af skibet tilsyneladende bryder i brand.

Få sekunder efter sker igen en voldsom brusen i havet omkring båden, der umiddelbart herefter omsluttes af et flammehav.

Det fremgår ikke, præcis hvor angrebet er blevet udført.

Den dræbtes nationalitet oplyses heller ikke, ligesom det ikke står klart, hvilket flag skibet sejlede under.

USA har siden september angrebet flere end 20 skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav nær Venezuela som del af en militær indsats.

Ifølge USA er det en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

Mere end 100 personer er ifølge Reuters blevet dræbt i angrebene.

USA har ikke umiddelbart fremlagt beviser for, at der er tale om såkaldte narkobåde.

Trump og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

USA’s regering skal inden for de næste to uger fremlægge en plan for 137 venezuelanske mænd, der i marts blev deporteret fra USA til et megafængsel i El Salvador.

Sådan lyder det mandag i en ordre fra distriktsdommer James Boasberg, skriver mediet CBS News.

Regeringen skal ifølge Boasberg sikre, at mændene får mulighed for at anfægte regeringens påstand om, at de er bandemedlemmer.

– Retten konkluderer, at denne gruppe blev nægtet deres ret til en retfærdig rettergang, og derfor vil regeringen blive pålagt at muliggøre, at de kan få et retsmøde.

– Vores lov kræver intet mindre, skriver Boasberg.

De venezuelanske mænd skal ifølge distriktsdommerens ordre enten hentes tilbage til USA eller på anden vis sikres et retsmøde, hvor de kan anfægte Trump-administrationens påstand.

USA’s regering har hævdet, at de venezuelanske mænd tilhørte banden Tren de Aragua.

Mændene blev deporteret i henhold til den 227 år gamle lov Alien Enemies Act. Den er fra 1798 og er historisk blevet brugt i krigstid.

Venezuelanerne blev i marts overført til megafængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) i El Salvador.

Inden da havde James Boasberg blokeret for deportationerne, da han ikke vurderede, at Trump-administrationen havde hjemmel i lovgivningen til at sende venezuelanerne ud af USA.

Men administrationen adlød ikke, og flyene landede alligevel i El Salvador.

Mændene er efterfølgende blevet udleveret til Venezuela i en fangeudveksling med USA. De har berettet om tortur, seksuelt misbrug og servering af rådden mad i fængslet, som har plads til 40.000 indsatte.

Fængslet er bygget af den salvadoranske præsident Nayib Bukeles regering og huser de værste af landets forbrydere.

Boasberg har givet regeringen en frist frem til den 5. januar for at levere en plan, der efterlever hans kendelse.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at det vil være klogt af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, at give afkald på magten i det sydamerikanske land.

Det siger Trump mandag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters på et pressemøde i Mar-a-Lago, der ligger i den amerikanske delstat Florida.

Trump har på det seneste lagt massivt pres på den venezuelanske præsident og har indsat den amerikanske flåde i Caribien, hvor militæret også har angrebet skibe, som den amerikanske præsident påstår, fragter narkotika til USA.

Mere end 100 personer er ifølge Reuters blevet dræbt i angrebene.

Under pressemødet mandag bliver Trump spurgt, om han har som mål at tvinge Maduro til at træde tilbage.

– Det er op til ham, hvad han vil gøre. Jeg tror, at det ville være klogt af ham at gøre det. Men igen, det finder vi ud af.

– Hvis han vil gøre noget, hvis han spiller hård, bliver det sidste gang, han er i stand til at spille hård, siger Trump.

Den amerikanske præsident meddelte i sidste uge, at hans regering har indført en blokade mod alle sanktionsramte olietankskibe, der sejler til og fra Venezuela.

Sidenhen har USA beslaglagt mindst to olietankere i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst.

– Måske sælger vi det, måske vi beholder det, siger Trump mandag aften, da han blev spurgt om, hvad der skal ske med den beslaglagte olie.

Den amerikanske præsident tilføjer, at olien eventuelt kan bruges til at genopfylde USA’s strategiske oliereserver.

I en tv-transmitteret tale natten til tirsdag siger Maduro ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA bør fokusere på sine egne indenrigspolitiske spørgsmål i stedet for at true Venezuela.

– Han (Donald Trump, red.) ville være bedre stillet i sit eget land med hensyn til de økonomiske spørgsmål, og han ville være bedre stillet i verden, hvis han tog sig af sit eget lands anliggender, siger Maduro.

Maduro har tidligere hævdet, at USA viser militære muskler i Caribien som led i en større plan om at vælte hans regering og overtage landets store olieforekomster.

Tidligere i december afviste Trump i et interview med Politico at udelukke, at USA vil sende soldater ind i Venezuela som led i at vælte Maduro.

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk kan fremover sælge vægttabsmidlet Wegovy i pilleform i USA.

Det meddeler Novo Nordisk natten til tirsdag på sin hjemmeside.

Den amerikanske Fødevare- og Lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt Wegovy-pillen, der skal indtages dagligt. Hidtil har det kun været tilladt at benytte Wegovy ved injektion.

Administrerende direktør i Novo Nordisk, Mike Doustdar, er begejstret over FDA-godkendelsen.

– Nu er pillen her. Med dagens godkendelse af Wegovy-pillen får patienter en praktisk, daglig pille, der kan hjælpe dem med at tabe lige så meget vægt som den oprindelige Wegovy-injektion, siger Doustdar på Novo Nordisks hjemmeside.

Wegovy-pillen har i studier vist et gennemsnitligt vægttab på 16,6 procent over en periode på 64 uger. De 307 forsøgspersoner indtog samtidig en nedsat mængde kalorier og dyrkede motion.

Semaglutid – det aktive stof i Wegovy – efterligner hormonet GLP-1, som regulerer ens appetit og blodsukker.

Ifølge det britiske medie BBC er det første gang, at et GLP-1-præparat godkendes i pilleform til brug ved vægttab.

Novo Nordisk har siden 2019 haft tilladelse til at markedsføre semaglutid i pilleform til behandling af diabetes 2. Det er sket under varemærket Rybelsus.

Dave Moore, der er landechef for Novo Nordisk i USA, vurderer, at den danske medicinalvirksomhed med Wegovy-pillen kan nå ud til nye patienter.

– Vi er overbeviste om, at udvidelsen af Wegovy til en pille vil hjælpe patienter, som måske tidligere ikke har søgt eller taget imod behandling, siger Dave Moore i en pressemeddelelse.

Novo Nordisk forventer at kunne gå i gang med at sælge Wegovy-pillen i januar.

Medicinalvirksomheden har haft et turbulent år, hvor aktien er mere end halveret. Tidligere på året afløste Mike Doustar forgængeren Lars Fruergaard Jørgensen som direktør.

USA har brug for at få Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, mandag på et pressemøde fra sin bopæl Mar-a-Lago, der ligger i den amerikanske delstat Florida.

Meldingen fra præsidenten kommer, efter han natten til mandag dansk tid udpegede Jeff Landry, der er guvernør i delstaten Louisiana, som USA’s særlige udsending til Grønland.

På pressemødet mandag spørger en journalist, hvad Landrys rolle bliver som særlig udsending til Grønland, og om Trump fortsat ønsker, at Grønland kommer på amerikanske hænder.

– Han er en fantastisk fyr, han er en forhandler. Han er en forhandler-type. Og vi har brug for det (Grønland, red.) af hensyn til den nationale sikkerhed, siger Trump og tilføjer:

– Det har en meget lille befolkning. Og jeg ved ikke, de nævner Danmark, men Danmark har ikke brugt nogen penge, det har ikke nogen militær beskyttelse.

– De siger, at Danmark var der for 300 år siden eller noget med en båd. Vi var der også med både, det er jeg sikker på. Så vi er nødt til at finde en løsning på det hele, siger han.

Donald Trump har flere gange tidligere luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Tidligere har han heller ikke afvist at bruge militær magt til at tage kontrol over området.

Den danske regering rettede mandag en skarp kritik mod den amerikanske præsidents beslutning om at udnævne en særlig udsending til Grønland.

– Jeg er stærkt oprørt over udpegningen og udtalelsen, som jeg finder totalt uacceptabel.

– Kongerigets suverænitet er op til kongeriget, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 News.

Han ville indkalde den amerikanske ambassadør, Ken Howery, til en samtale i Udenrigsministeriet for at “få sagt klart fra og få en forklaring”.

Fra statsminister Mette Frederiksen (S) og Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, var beskeden mandag ligeledes skarp.

– Vi har sagt det meget klart før. Nu siger vi det igen. Landegrænser og staternes suverænitet er rodfæstet i international ret.

– Grønland er grønlændernes, og USA skal ikke overtage Grønland. Vi forventer respekt for vores fælles territoriale integritet.

Hverken Trump eller Det Hvide Hus har nærmere uddybet, hvorfor netop Landry er udpeget til særlig udsending til Grønland. Landrys opgaver som særlig udsending er heller ikke specificeret.

Trumps forgængere udpegede typisk særlig udsendinge til at håndtere svære forhandlinger og krisesituationer.

USA har godkendt et muligt salg af militært udstyr til Danmark for op til 951 millioner dollar.

Det skriver Defense Security Cooperation Agency (DSCA), der er en myndighed under USA’s forsvarsministerium, Pentagon, mandag i en pressemeddelelse.

Beløbet svarer til omkring seks milliarder danske kroner.

Godkendelsen omhandler blandt andet et muligt salg af 236 avancerede luft-til-luft-missiler med forlænget rækkevidde samt relateret udstyr, lyder det.

– Det foreslåede salg vil forbedre Danmarks evne til at imødegå nuværende og fremtidige trusler ved at sikre, at landet har moderne, effektive luft-til-luft-våben til sine fly og jord-til-luft-våben til sine jordbaserede luftforsvarssystemer, fremgår det i pressemeddelelsen.

Pentagon skriver desuden, at det foreslåede salg vil understøtte USA’s udenrigspolitiske og nationale sikkerhedsmål ved at forbedre sikkerheden for en Nato-allieret.

Leverandøren af det militære udstyr er den amerikanske luftfarts- og forsvarsvirksomhed RTX Corporation.

Den danske regering har ifølge Pentagon også tidligere anmodet USA om køb af blandt andet affyringsramper til luftforsvarssystemer og radarer, samt køb af 200 missiler af typen AIM-120C-8 og tre tilhørende styresystemer.

Pentagon godkendte tidligere i december et muligt salg af ovenstående for henholdsvis tre milliarder dollar og 730 millioner dollar. Det svarer til mere end 23 milliarder danske kroner.

Her er leverandørerne af udstyret de amerikanske luftfarts- og forsvarsvirksomheder RTX Corporation, Lockheed Martin og Northrop Grumman.

Pentagons godkendelser betyder, at der er banet vej for, at et amerikansk salg kan blive en realitet, men hvorvidt det sker og hvornår, er endnu uvist.

55-årige Vince Zampella, der er medskaber af spillet “Call of Duty”, afgik ved døden søndag i forbindelse med en soloulykke.

Det skriver det amerikanske medie NBC4.

Politiet modtog ifølge mediet anmeldelse klokken 12.45 søndag. Ulykken skete på Angeles Crest Highway i millionbyen Los Angeles.

Zampellas bil skred ad vejen og ramte derefter en betonbarriere.

Det er umiddelbart uvist, hvad der var årsag til ulykken.

Den amerikanske spilmager døde på stedet, efter at han sad fanget i den efterfølgende bilbrand.

En ukendt passager mistede også livet i forbindelse med ulykken.

Vedkommende blev kastet ud af bilen og døde efterfølgende på sygehuset.

Vince Zampella begyndte i 1990’erne at udvikle skydespil, og i 2002 var han med til at opstarte virksomheden Infinity Ward.

Han er bedst kendt for at have skabt “Call of Duty”-serien, hvis første spil udkom i 2003 blot et år efter stiftelsen af virksomheden.

Spillet er blandt de mest populære videospil nogensinde. Franchisen har solgt over 500 millioner kopier på verdensplan.

Infinity Ward blev senere opkøbt af Activision, som Zampella forlod omkring 2010.

Kort efter stiftede han virksomheden Respawn Entertainment, som i 2017 blev overtaget af Electronic Arts (EA).

Hos EA har Zampella blandt andet været med til at genoplive “Battlefield”-serien, der første gang udkom i 2002.

Ørsteds to havvindmølleparker Revolution Wind og Sunrise Wind ud for den amerikanske østkyst vil efterleve de påbud, som det amerikanske indenrigsministerium mandag har udstedt, og tage de nødvendige skridt til at suspendere alle relaterede aktiviteter.

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Derudover vil virksomheden blandt andet overveje eventuelle juridiske skridt sammen med sine partnere, fremgår det.

Det sker, efter at det amerikanske indenrigsministerium har meddelt, at lejekontrakter for fem havvindmølleparker sættes på pause.

Derudover vil man gå i dialog med den del af det amerikanske udenrigsministerium, der står for vindenergi, omkring påbuddet.

Påbuddet betyder, at aktiviteterne skal stoppes de næste 90 dage.

Det skal give de amerikanske myndigheder mulighed for at vurdere sikkerhedsrisici.

Den nationale sikkerhed var begrundelse for, at lejekontrakterne mandag blev sat på pause. Det forklarede USA’s indenrigsminister Doug Burgum på X.

Samme sted kaldte han havvindmølleparkerne for dyre, upålidelige og stærkt subsidierede.

Som et svar skriver Ørsted i pressemeddelelsen, at de to havvindmølleparker Revolution Wind og Sunrise Wind vil være klar til at levere “pålidelig og billig strøm” til amerikanerne.

– Revolution Wind og Sunrise Wind har modtaget alle nødvendige myndighedsgodkendelser, både på lokalt og statsligt plan, efter en omfattende årelang gennemgang, skriver virksomheden.

En 36-årig mand er mandag idømt fem års fængsel ved Retten i Viborg for forsøg på fremstilling af sprængstoffer.

Det skriver anklagemyndigheden i et opslag på X.

Manden er dømt for forsøg på at fremstille det ustabile sprængstof TATP.

Det er et meget ustabilt stof, der af den grund går under navnet “Satans mor”.

Sprængstoffet blev forsøgt fremstillet i en lejlighed i Silkeborg.

Ni mennesker er kommet til skade i den hollandske by Nunspeet, hvor en bil mandag aften er kørt ind i en gruppe mennesker.

Politiet skriver ifølge nyhedsbureauet AFP på X, at der formentlig er tale om en ulykke.

– Ved første øjekast ser det ikke ud til at være forsætligt, men vi er stadig ved at undersøge det, skriver politiet.

Ud af de ni tilskadekomne er der tre, der er kommet alvorligt til skade.

Der har ikke været meldinger om omkomne personer.

Den hollandske avis Algemeen Dagblad skriver, at føreren af bilen er en 56-årig kvinde. Hun er blevet anholdt af politiet, som oplyser, at det er standardprocedure for alvorlige ulykker.

Kvinden pådrog sig kun mindre skader.

Den formodede ulykke skete på Elburgerweg, som er en af de store veje i Nunspeet. Byen ligger omkring 50 kilometer øst for den hollandske hovedstad, Amsterdam.

Billeder fra stedet viser et stort opbud af politi og beredskab, og man kan også se, at der er spærret af ved en lille, grå personbil, som er beskadiget.

Der har desuden været flere helikoptere, skriver flere medier.

Det hollandske medie RTL skriver, at de kvæstede personer var mødt op for at overvære en lysparade. Der var også børn blandt tilskuerne, men det vides endnu ikke, om der er nogen børn, der er kommet til skade.

Lysparaden finder sted hvert år og går gennem fire forskellige byer, skriver avisen De Telegraaf.

Men mandag aften har arrangøren lagt ruten om, så paraden ikke længere skal forbi Nunspeet.

Det er på grund af ulykken, skriver arrangøren på Facebook ifølge De Telegraaf.

Paraden består ifølge det tyske nyhedsbureau dpa af biler, som bliver udsmykket. Folk stiller sig langs vejen for at se dem køre forbi.

Musiktjenesten Spotify har deaktiveret flere konti, der tilhører hackere, som har hævdet at have kopieret millioner af musiknumre samt data for endnu flere numre.

Brugerne udførte ulovlig scraping, oplyser Spotify til AFP.

Scraping går ud på, at man bruger software til automatisk at indsamle store mængder af data.

Efter hændelsen har Spotify skruet op for sikkerheden.

– Vi har implementeret nye sikkerhedsmekanismer mod den her slags angreb på ophavsretten, og vi holder aktivt øje med mistænkelig adfærd, lyder det fra musiktjenesten.

Ifølge hackerne selv har de skaffet sig adgang til omtrent 86 millioner lydfiler samt metadata for omkring 256 millioner numre. De tal er ikke bekræftet af Spotify.

Metadata er beskrivelser af filer. Det kan være oplysninger som titel, komponist og udgivelsesår.

Formålet med at kopiere de mange sange og oplysninger er ifølge hackergruppen at gemme musikken til eftertiden.

Gruppen står bag hjemmesiden Anna’s Archive, hvor man kan få adgang til store mængder af digitale bøger og andre skriftlige kilder. Men fremover skal der altså også ligge musik på hjemmesiden, som gruppen omtaler som et åbent arkiv.

– Det her Spotify-skrab er vores ydmyge forsøg på at etablere et arkiv til bevaring af musik. Spotify har selvfølgelig ikke al musik i verden, men det er et rigtigt godt sted at starte, står der i et opslag på hjemmesiden.

De 86 millioner lydfiler er ifølge gruppen de mest afspillede sange på platformen. De repræsenterer 99,6 procent af alle afspilninger på platformen, lyder det.

De 256 millioner musiknumre, som gruppen har indsamlet metadata for, udgør 99,9 procent af alle sangene på Spotify, siger hackerne også.

Gruppen har ikke skaffet sig adgang til data om brugerne. Sikkerhedsbristen får altså ikke konsekvenser for de mange millioner mennesker, der bruger Spotify.

På verdensplan har tjenesten over 700 millioner brugere.

AFP

En 49-årig britisk mand står anklaget for 56 seksuelle overgreb, heriblandt flere mod sin nu ekskone.

Det skriver The Guardian.

Manden er blandt andet tiltalt for at have bedøvet og voldtaget sin daværende hustru flere gange over en periode på 13 år.

De 56 anklagepunkter inkluderer blandt andet flere voldtægter, bedøvelse for at muliggøre seksuel aktivitet samt besiddelse af uanstændige billeder af børn og besiddelse af billeder af ekstrem karakter.

Han er desuden også sigtet for voyeurisme, der dækker over seksuel tilfredsstillelse ved i smug at betragte andre mennesker i intime situationer.

Fem andre mænd er også tiltalt i sagen. De fremstilles alle i magistratsretten i Swindon tirsdag.

De er ligeledes anklaget for blandt andet voldtægt, seksuel berøring og besiddelse af ekstreme billeder.

Ekskonen, der har anmeldt den 49-årige britiske mand, har frasagt sig retten til anonymitet i forbindelse med sagen.

– Vores anklagere har arbejdet på at fastslå, at der er tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale, og at det er i offentlighedens interesse at indlede en straffesag, lyder det ifølge The Guardian fra James Foster, der er specialanklager ved anklagemyndigheden i landet.

Tidligere i december blev en mand i Tyskland dømt i en sag med lignende anklagepunkter.

Da lød det, at den 61-årige mand over en periode på seks år havde bedøvet og voldtaget sin kone, skrev BBC.

Den tyske sag, hvor der fredag er faldet dom, er den første i sin slags i det tyske retssystem. Det siger aktivistgruppen Nur Ja Heisst Ja til CNN.

BBC skrev i den forbindelse, at den pågældende sag blev sammenlignet med den meget omtalte franske sag om Dominique Pelicot.

Han blev i slutningen af 2024 idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have orkestreret voldtægter af sin daværende hustru, Gisèle Pelicot.

De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.

50 mænd foruden Dominique Pelicot blev dømt i sagen om massevoldtægter mod den nu 72-årige franske kvinde.

Den tidligere EU-parlamentariker for Det Konservative Folkeparti Christian Rovsing er mandag afgået ved døden i en alder af 89 år.

Det oplyser familien til Ritzau.

Med hans bortgang har Danmark mistet en markant skikkelse i udviklingen af landets it- og teknologisektor.

Da it-området begyndte at tage fart i Danmark, var det ofte med Christian F. Rovsing ved roret.

Han har endda fået tilnavnet “Danmarks it-far” for det store præg, han satte på området igennem 60’erne, 70’erne og 80’erne.

Christian Rovsing stiftede som ung civilingeniør et it-firma hjemme i forældrenes kælder i Rødovre i 1963. På det tidspunkt var han dog ikke helt uerfaren – han havde blandt andet arbejdet for IBM i Sverige, USA og Frankrig.

Ud fra firmaet, som fik navnet Christian Rovsing A/S, sprang et væld af projekter, som ofte var i berøring med det nyeste nye på computerfronten.

Firmaet, som blandt andet havde Nato og Nasa i kundekredsen, voksede til at have 1300 ansatte på toppen.

Christian Rovsing blev desuden en af Danmarks førende eksperter inden for rumteknologi.

Han formåede at formidle det komplekse, så det gav mening for almindelige mennesker, og han blev derfor flittigt brugt som ekspert på DR i forbindelse med rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen.

I 1984 løb Christian Rovsing A/S dog ind i en højst overraskende konkurs, da væksten var gået for hurtigt, og pengene slap op.

Christian F. Rovsing fortsatte som ihærdig entreprenør og det blev desuden også startskuddet til hans EU-politiske karriere.

Han brugte 17 år i EU-Parlamentet fra 1989 til 2004 og igen fra 2007 til 2009, som udgjorde Christian F. Rovsings politiske guldalder.

Årtierne forinden sad han også i byrådet i Rødovre og Københavns Amtsråd for Konservative.

En 67-årig kvinde og to børn er mandag kommet alvorligt til skade i forbindelse med en færdselsulykke i Skagen.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Martin Møller til Ritzau.

– Der er tre tilskadekomne. Vi har sendt to med ambulancer ind mod Aalborg Sygehus med eskorte, lyder det fra politiets vagtchef, Martin Møller.

Den sidste er bragt til sygehuset med lægehelikopter.

Det lyder fra vagtchefen, at de er kommet alvorligt til skade, men han ønsker ikke at uddybe, hvor alvorligt.

Det oplyses heller ikke, om de tre personer er i livsfare.

Det forlyder, at der er tale om et frontalt sammenstød, hvor to biler er involveret.

Kvinden og de to børn sad i den ene, mens en 52-årig kvinde førte den modkørende bil.

Den 52-årige er bragt til Hjørring Sygehus. Det lyder fra vagtchefen, at hun ikke er kommet alvorligt til skade.

De pårørende til alle involverede er underrettet.

Martin Møller kan endnu ikke sige mere om, hvad der er årsagen til ulykken.

Politiet modtog anmeldelse om ulykken klokken 16.27.

Der blev efter ulykken spærret for trafik i begge retninger på Frederikshavnsvej i Skagen.

Nordjyllands Politi skriver omkring klokken 20.30 i et opslag på X, at der er åbnet for trafikken i begge retninger.

Vagtchefen oplyser, at politiet omkring klokken 20.30 var færdige på stedet.

En amerikansk melding om kontraktpause har mandag sendt særligt én dansk aktie i gulvet.

Ørsted-aktien er mandag ved børsluk faldet med 12,7 procent, mens Vestas-aktien er dykket med 2,7 procent.

Det sker, efter at det amerikanske indenrigsministerium har meddelt, at lejekontrakter for fem større havvindmølleparker sættes på pause øjeblikkeligt.

Det gælder blandt andet parkerne Revolution Wind og Sunrise Wind, som danske Ørsted er ved at opføre ud for USA’s østkyst.

Også lejekontrakten for Empire Wind, som er ved at blive opført af norske Equinor, sættes på pause. Danske Vestas skal levere vindmøller til Empire Wind.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i AL Sydbank, ligner dykket noget, der kan blive meget dyrt for Ørsted.

– Trump har lige siden dag ét forsøgt at spænde ben for havvindparkerne. Og nu kommer han – to uger efter han fik omstødt et dekret i retten – med et tilsyneladende nyt byggestop, siger han til MarketWire.

Lejekontrakterne sættes på pause på grund af national sikkerhed, skriver indenrigsministeren, Doug Burgum, på det sociale medie X.

– På grund af nationale sikkerhedsproblemer identificeret af Krigsministeriet (tidligere USA’s forsvarsministerium, red.) sætter Indenrigsministeriet lejekontrakter for fem dyre, upålidelige, stærkt subsidierede havvindmølleparker på pause, skriver han.

Pentagon har udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.

Med en pause i lejekontrakterne er der tid til, at myndighederne sammen med lejere og statslige partnere vurderer muligheden for at afbøde de nationale sikkerhedsrisici, lyder den videre begrundelse fra indenrigsministeriet.

Tilbage i august fik Ørsted og partneren Skyborn Renewables besked på at stoppe opførelsen af havvindmølleparken Revolution Wind.

Dengang blev ordren også begrundet med en bekymring for den nationale sikkerhed.

De to partnere lagde sag an mod den amerikanske stat. De fik i september en dommers ord for, at byggeriet kunne fortsætte.

Også Vineyard Wind 1 er blandt de havvindmølleparker, hvis kontrakter er sat på pause mandag. Vindmølleparken er ejet delvist af danske Copenhagen Infrastructure Partners.

Sydøstjyllands Politi dropper at rejse tiltale mod tre unge, der har været sigtet, og en 14-årig dreng, der har været mistænkt for at stå bag et knivstikkeri på Horsens Banegård 21. august i år.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag.

Ved episoden blev to personer såret af stikvåben. En 18-årig pådrog sig skader i ansigtet og på armen, og den 14-årige dreng blev stukket i sit venstre lår.

Den 14-årige dreng var selv mistænkt for knivstikkeriet mod den 18-årige, men anklagemyndigheden har besluttet at standse efterforskningen af sagen, da den mistænkte på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder.

Sager, der afsluttes, fordi den mistænkte var under den kriminelle lavalder, kan medføre særskilt behandling ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

Også en 22-årig var sigtet for at have stukket den 18-årige, men det kan ifølge anklagemyndigheden ikke bevises, at han er skyldig.

Den 22-årige, den 18-årige og en 20-årig mand var sigtet for at have stukket den 14-årige dreng, men det kunne heller ikke bevises.

Til gengæld er fem personer blevet tiltalt for besiddelse af en kniv på offentligt sted. Det gælder blandt andet den 18-årige og den 22-årige, som også er tiltalt for besiddelse af en peberspray.

Tre af de fem er også tiltalt for bortskaffelse af bevismateriale i en straffesag.

Sagen mod de tiltalte er endnu ikke berammet ved retten.

Efter knivepisoden oprettede politiet to visitationszoner i Horsens. Den ene ved banegården og den anden tæt ved rådhuset.

Formålet med dem var at forhindre fremtidige, utryghedsskabende kriminelle handlinger og styrke trygheden i områderne.

De blev opretholdt indtil 20. oktober. Politiet foretog 236 visitationer i perioden. Det førte til 14 sigtelser for overtrædelser af våbenlovgivningen, knivloven, fyrværkeriloven og narkotikalovgivningen.