Seneste nyheder

Den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen siger på åbningsdagen af sin ankesag om misbrug af EU-midler, at hun ikke var klar over, at hun gjorde noget galt.

Marine Le Pen og en række af hendes partifæller og ansatte i partiet National Samling blev i marts dømt for mellem 2004 og 2016 at have misbrugt EU-midler til at betale assistenter, som arbejdede for partiet i Frankrig og ikke for partiets valgte i EU-Parlamentet. Det var i strid med reglerne.

Hun fik fem års forbud mod at sidde i offentlige embeder, hvorfor hendes ankesag vil afgøre, om hun får mulighed for at stille op til præsidentvalg i Frankrig i 2027.

Tirsdag siger Le Pen, at hvis hun potentielt gjorde noget galt, så var det ikke meningen.

Udtalelserne adskiller sig en del fra under den første retssag, hvor hun klart afviste at have gjort noget galt og beskyldte dommerne for politisk slagside.

– Jeg ønsker at erklære, at hvis der blev begået en lovovertrædelse, så må retten forstå, at vi overhovedet ikke havde nogen fornemmelse af, at vi gjorde noget galt, siger Le Pen tirsdag.

– EU-Parlamentet advarede os ikke om noget, hvilket det godt kunne have gjort, siger hun.

– Jeg mener fuldt og fast, at jeg aldrig skjulte noget, fortsætter hun.

Sidste års dom mod Le Pen indebar også fire års fængsel. To af dem blev gjort betinget, og to skulle afsones i hjemmet. Hun fik også en bøde på 100.000 euro. I modsætning til forbuddet mod at besidde offentlige embeder træder det ikke i kraft på grund af ankesagen.

Marine Le Pen har igennem mange år været en af Frankrigs mest fremtrædende politikere.

Hun har to gange tabt præsidentvalg til Emmanuel Macron og har siden 2011 haft en nøglerolle rolle i det højrenationale parti, som i dag hedder National Samling.

Hun ændrede partiets navn fra National Front i 2018, efter at hun i 2015 havde smidt sin far, Jean-Marie Le Pen, ud af partiet. Han døde i januar sidste år.

I 2021 stoppede hun som partileder og overlod posten til i dag 30-årige Jordan Bardella, som ventes at stille op som partiets kandidat i 2027, hvis hun ikke kan.

Reuters

Organisationen Human Rights Activists News Agency (HRANA) siger, at den har verificeret 2003 dødsfald under demonstrationer i Iran.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

I det tal indgår 1850 demonstranter, 135 personer med forbindelse til regeringen, ni personer under 18 år og ni civile, som ikke var demonstranter.

Tidligere kom en lignende melding fra en iransk embedsmand, der ikke stod frem med navn. Vedkommende sagde, at omkring 2000 mennesker var blevet dræbt under demonstrationerne.

Det var første gang, at myndighederne havde anerkendt meldinger om høje dødstal under demonstrationerne, som har været i gang i flere uger.

Situationen er præget af en del uvished, da en omfattende kommunikationsnedlukning i Iran i vidt omfang har hindret adgangen til informationer fra landet.

Demonstrationerne begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation og økonomiske problemer.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.

Men det er langtfra sikkert, at styret vælter.

Reuters har talt med to diplomater, to regeringskilder i Mellemøsten og to analytikere, der siger, at det kræver en kombination af flere faktorer, inden det sker.

Udover at der skal være uro på gaderne og udenlandsk pres, kræver det, at folk hopper af i toppen af styret.

– For at den her form for ting skal lykkes, kræver det folk på gaderne i en meget længere tidsperiode. Og der skal være et opbrud i staten, siger Vali Nasr, som er professor i mellemøststudier ved Johns Hopkins University, til Reuters.

– Nogle dele af staten og især sikkerhedsstyrkerne skal hoppe af, fortsætter han.

Han henviser til, at der er mange lag i Irans sikkerhedsapparat. Professoren peger på, at alene de paramilitære styrker Revolutionsgarden og Basij-militsen tæller tæt på en million mennesker.

Bill og Hillary Clinton har afvist at komme med vidneudsagn i Repræsentanternes Hus’ undersøgelser af Epstein-sagen.

Det skriver New York Times. Den amerikanske avis har set et brev sendt til det republikanske kongresmedlem James Comer.

Den tidligere demokratiske præsident og den tidligere udenrigsminister skulle for lukkede døre have givet deres forklaringer.

Det skulle være sket til tilsynsudvalget i Repræsentanternes Hus, som Comer er formand for. Bill Clinton skulle have vidnet tirsdag og Hillary Clinton onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Men begge afviser ifølge New York Times.

– Du vil sige, at dette ikke er vores beslutning at tage. Men vi har taget den. Nu må du tage din, skriver parret i brevet, som New York Times bringer i sin helhed.

Af brevet fremgår det, at de forventer, at Comer nu vil forfølge anklager om, at parret med beslutningen har udvist foragt for Kongressen.

Udvalget er i gang med at undersøge den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epsteins forbindelser til magtfulde mennesker, og hvordan information om hans forbrydelser blev håndteret.

Hvis Clinton-parret skal holdes i foragt for Kongressen, kræves der først en godkendelse fra hele Repræsentanternes Hus, inden sagen bliver overført til det amerikanske justitsministerium, skriver AFP.

Skulle de findes skyldige, risikerer de op til et års fængsel og bøder på op til 100.000 dollar. Det kræver dog, at justitsministeriet vil forfølge en sag.

Både USA’s tidligere præsident Bill Clinton og USA’s nuværende præsident, Donald Trump, var i Epsteins omgangskreds.

Trump er i sin anden embedsperiode kommet under fornyet pres i sagen.

Hans justitsministerium offentliggjorde i december nogle af Epstein-dokumenterne, efter at Kongressen havde tvunget ministeriet til at handle. I de dokumenter var der blandt andet billeder af Bill Clinton fra 2000’erne – inden Epstein var blevet dømt.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Ørsteds aktie stiger 5,4 procent ved børsluk tirsdag, efter at selskabet har fået lov til at genoptage arbejdet på havvindmølleparken Revolution Wind ud for den amerikanske østkyst.

Mandag aften afgjorde en dommer ved en føderal domstol i Washington D.C., at selskabet i hvert fald midlertidigt må arbejde videre på projektet.

I begyndelsen af januar meddelte Ørsted, at selskabet havde indgivet en klage til domstolen, efter at det amerikanske indenrigsministerium satte havvindprojektet på pause i december.

I den forbindelse anmodede selskabet om, at domstolen i forlængelse heraf skulle tillægge klagen opsættende virkning.

Fordi selskabet mandag fik medhold i den sidste del, må arbejdet på projektet genoptages, indtil der ligger en endelig domstolsafgørelse i hovedsøgsmålet.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer iranske demonstranter til at tage kontrol over deres institutioner.

– Iranske patrioter, bliv ved med at demonstrere, skriver Trump på Truth Social.

– Overtag jeres institutioner. Gem navnene på jeres drabs- og overgrebsmænd. De kommer til at betale en høj pris, fortsætter han.

Der har været flere uger med omfattende demonstrationer i Iran, og organisationer melder om hundredvis af dræbte demonstranter. Samtidig lægger en lang række vestlige lande stort pres på præstestyret.

For eksempel har Trump flere gange truet med at gribe ind militært, men endnu er det uvist, om USA vil bruge militær magt. Ifølge BBC ventes et møde blandt Trump-rådgivere tirsdag om, hvad USA kan gøre.

Foreløbig melder Trump om diplomatiske tiltag.

– Jeg har aflyst alle møder med iranske embedsmænd, indtil de meningsløse drab på demonstranter stopper.

– Hjælp er på vej, skriver han på Truth Social – dog uden at uddybe, hvordan de iranske demonstranter vil blive hjulpet.

En iransk embedsmand, der ikke står frem navn, har sagt til nyhedsbureauet Reuters, at omkring 2000 mennesker er blevet dræbt i demonstrationerne.

Tallene er dog omgærdet af stor usikkerhed, blandt andet på grund af en omfattende nedlukning af kommunikation via internet og telefon i Iran.

På trods af demonstrationerne har der ifølge Reuters ikke været tegn på, at magt- og sikkerhedseliten i Iran er ved at gå i opbrud.

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, siger dog, at han tror, at regeringen vil falde.

– Jeg antager, at vi er vidner til regimets sidste dage og uger, siger han og tilføjer, at hvis det må bruge vold for at fastholde sin magt, så “har det i praksis nået sin afslutning”.

Et russisk præsidentielt dekret betyder, at en ekstern ledelse har taget kontrollen over Rockwools russiske datterselskab.

Det bekræfter det danske selskab i en børsmeddelelse tirsdag aften. Tidligere har en række medier beskrevet det samme.

Dekretet betyder, at Rockwool ikke længere har kontrol over sine fire fabrikker i landet.

– Rockwool vil ufravigeligt forsvare sine juridiske rettigheder, herunder under den bilaterale investeringsaftale mellem Rusland og Danmark, lyder det i meddelelsen.

– Under de nuværende omstændigheder er vi dog ikke optimistiske med hensyn til at få omgjort beslutningen om at sætte vores russiske datterselskab under tvungen ekstern administration.

Selskabet har tænkt sig at rådføre sig med den danske regering og EU-myndighederne for at søge vejledning.

Rockwools umiddelbare vurderinger er, at man endegyldigt har tabt de fire fabrikker, og derfor vil nettoværdien af aktiviteterne blive nedskrevet.

Den samlede egenkapital i datterselskabet har en værdi af omkring 3,5 milliarder kroner, og i 2025 omsatte det for næsten to milliarder kroner.

Selskabet, der leverer stenuldsløsninger til blandt andet bygningsisolering, var et af de få, som besluttede sig for at fastholde sine aktiviteter i Rusland på trods af landets invasion af Ukraine for næsten fire år siden.

Beslutningen er hele tiden blevet forsvaret med, at man ville forhindre, at russerne nationaliserer fabrikkerne, som det for eksempel er sket for Carlsberg.

– Vi har det sådan: Vi kan ikke overbevise os selv om, at det er en god ide at give Rockwools russiske omsætning og forretning til den russiske stat eller en oligark, sagde selskabet.

– Er det den perfekte løsning? Nej, men vi synes det er den mindst dårlige.

De fire fabrikker ligger i henholdsvis Moskva, Chelyabinsk, Tatarstan og Vyborg. De to førstnævnte har Rockwool købt, mens de to sidstnævnte er nogen, som stenuldsproducenten selv har opført i henholdsvis 2012 og 2006.

Tidligere er det blevet beskrevet, at fabrikkerne er blevet adskilt fra den øvrige Rockwool-koncern, således at man ikke havde noget med den daglige ledelse at gøre.

Selv om sne og frost flere steder er erstattet af regn og plusgrader, skal bilister stadig køre forsigtigt.

Vejene kan nemlig fortsat være glatte, advarer Vejdirektoratet om.

Tøvejr og regn betyder meget vand på vejene. Det kan øge risikoen for akvaplaning de steder, hvor vandet ikke kan løbe væk.

Falder temperaturen til under frysepunktet, kan vejene blive meget glatte.

Vagthavende ved Vejdirektoratet Mark Sigvardt forklarer, at udfordringen er, hvis sneen tør og ikke løber væk, inden der måske kommer frostgrader igen.

– Det gælder, uanset hvor man bor i landet. Der er selvfølgelig faldet mest sne i det jyske, hvor det også tør nu, men landet har jo været klædt i hvidt, lyder det.

Vejdirektoratet opfordrer derfor til at køre forsigtigt og efter forholdene. Og så skal man som bilist huske at holde god afstand.

Onsdag åbner ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) skyet med regn mange steder, men i løbet af dagen klarer det op fra vest.

Det ser ud til at blive en dag med nogen sol og mest tørt vejr.

Temperaturen vil ligge mellem 2 og 6 graders varme.

– Og selv om vinden blæser let fra sydvest og vest, er det fortsat tåleligt. Ikke engang nattetimerne frem mod torsdag går i frost, skriver DMI’s meteorolog Mille Jensen i en opdatering tirsdag eftermiddag.

Mandag meddelte Nordjyllands Beredskab, at borgere i Nordjylland kunne komme forbi regionens beredskabsstationer for at afhente sandsække til brug mod smeltevand.

– Når sneen begynder at smelte, kan der opstå problemer med vand i lavtliggende områder og ved kældre, lød det på den sociale platform X.

Det har ikke været nemt for Danmark og Grønland at “stå op imod et helt uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder”.

– Men meget tyder på, at det sværeste ligger foran os, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet.

Sammen med formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, Jens-Frederik Nielsen, sætter Mette Frederiksen tirsdag igen ord på konflikten med USA på den ene side og Danmark og Grønland på den anden side.

Konflikten er udløst af et længerevarende amerikansk ønske om at overtage Grønland.

Pressemødet afholdes, dagen inden at udenrigsministrene fra Danmark og Grønland skal mødes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Mette Frederiksen afslører på pressemødet, at Danmark først er blevet bekendt med J.D. Vances deltagelse på udenrigsministermødet for “et par timer siden”.

– Vi kommer sammen, vi bliver sammen, og vi går sammen, siger Mette Frederiksen om onsdagens møde.

– Vi vil gerne dialogen og samarbejdet. Vi søger ikke nogen konflikt. Men vores budskab er klart: Grønland er ikke til salg.

Samme budskab kommer fra Jens-Frederik Nielsen.

Han siger, at “situationen er meget, meget alvorlig”, men “understreger”, at “Grønland er en del af kongeriget Danmark”.

For Mette Frederiksen handler det også om mere end bare Grønland og Danmark.

Det er blevet “stadig mere tydeligt” i forløbet, at der er “noget mere grundlæggende på spil”.

– Det her handler ikke kun om Grønland eller om kongeriget. Det handler om, at man ikke skal kunne ændre grænser med magt. At man ikke kan købe et andet folk, og det handler om, at små lande ikke skal frygte store lande.

– Det er derfor, at vi klart siger fra, siger Mette Frederiksen.

USA og præsident Donald Trumps fokus på Grønland kom seneste til udtryk tidlig tirsdag morgen dansk tid, da Det Hvide Hus offentliggjorde fire billeder på det sociale medie X, hvor en mand, der ser ud til at være Donald Trump, kigger ud ad vinduet på et kort over Grønland.

Grønland står i sin egen ret og vil ikke være en del af USA, men Danmark.

Det siger regeringsleder og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen efter den seneste tids uro, hvor USA ønsker at overtage Grønland, selv om de to lande er allieret.

– Vi står i en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU.

– Tiden er ikke inde til interne diskussioner og splittelse. Tiden er til at stå sammen og få bygget videre på det fællesskab, vi kender, siger han på et pressemøde i Statsministeriet tirsdag, hvor han kalder støtten fra Europa og Danmark “helt afgørende”.

Flere i Danmark har efterspurgt en klar udmelding fra Grønland, så de to lande kan stå sammen mod overmagtens interesse, hvilket har skabt overskrifter verden over. USA’s præsident, Donald Trump, har ikke villet afvise at bruge magt.

Jens-Frederik Nielsen uddyber, at alle skal respektere folkeretten og ukrænkeligheden af territorier. Grønland ønsker en fredelig dialog baseret på samarbejde.

– Men en ting skal alle forstå. Grønland vil ikke ejes af USA, Grønland vil ikke styres af USA, Grønland vil ikke være en del af USA. Vi vælger det Grønland, vi kender i dag, som er en del af Danmark, siger formanden for den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger på pressemødet, at små lande ikke bør frygte store lande, og at man ikke kan ændre grænser med magt eller købe et andet folk.

– Det har ikke været nemt at stå op imod et helt uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder. Men meget tyder på, at det sværeste stadig ligger foran os, siger Mette Frederiksen.

Hun uddyber, at Danmark er klar til at investere endnu mere i overvågning og sikkerheden i Arktis, og at amerikanerne har vid adgang til området.

USA har en aftale med Danmark, hvor de efter anmodning kan udstationere flere soldater på øen, men har de seneste årtier nedtrappet gevaldigt og har kun én base tilbage.

– Hvis det handler om sikkerhed i Arktis, er vi drevet af en fuldstændig stålfast vilje for at sikre det sikkerhedspolitiske. Det har vi vist igennem mange år. Og vi er villige i at investere i det, der skal til, siger hun.

Danmark og Grønland rejser til USA til et møde i Det Hvide Hus onsdag.

Her mødes de med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Jens-Frederik Nielsen bliver spurgt om, hvordan man vil reagere, hvis Grønland bliver anmodet om at snakke alene med amerikanerne uden Danmark.

– Vi står sammen i denne her situation. Vi står sammen i Kongeriget Danmark. Vi går ind i lokalet sammen, og vi snakker med amerikanerne sammen, siger han om mødet onsdag.

Folketinget vil indkøbe egne faciliteter til at afholde sikre videomøder med parlamenterne i Grønland og på Færøerne efter den seneste tids uro om verdens største ø, som USA ønsker at overtage, hvilket har vakt opsigt.

Det er resultatet af et møde i Folketingets ledelse tirsdag ifølge en pressemeddelelse, efter at grønlandske politikere har rejst kritik, fordi de føler sig underinformeret.

– Det er vigtigt for nævnet at have sikre linjer til datatransmission, så uvedkommende ikke kan lytte med, når nævnet holder videomøder, siger Folketingets formand, Søren Gade.

Siden 2019 har mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr været bandlyst, når Det Udenrigspolitiske Nævn mødes på Christiansborg. Samme år blev et særligt sikret værelse indrettet.

Der er frygt for mulig spionage og aflytning, og arbejdet i nævnet er underlagt streng fortrolighed.

I dag kan ministerier og sikkerhedsmyndigheder stille faciliteter til rådighed, så de 17 medlemmer af nævnet kan holde videomøder, uden at udefrakommende lytter med.

– Jeg er derfor tilfreds med, at Folketinget allerede nu i samarbejde med ministerier og sikkerhedsmyndigheder kan stille faciliteter til rådighed, så nævnet trygt kan holde videomøder med parter, som også kan modtage krypteret data, siger Søren Gade.

Der har været flere forsøg på cyberangreb mod myndigheder og ministerier, og Rusland er blevet fremhævet som aktiv aktør.

Også allierede kan dog have en interesse i at lytte med, når eksempelvis Grønland diskuteres.

I 2013 kom det frem, at USA havde aflyttet forbundskansler Angela Merkels telefon, selvom USA og Tyskland er allierede.

Baggrunden for de sikrede videoforbindelser er, at formand for nævnet Christian Friis Bach (V) i sidste uge anmodede om det.

Det skete efter et videomøde med grønlandske politikere, hvor de kritiserede Danmark for ikke at dele fortrolige oplysninger.

Hans grønlandske modstykke, formand for Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg Pipaluk Lynge fra regeringspartiet IA, var utilfreds med ikke at være inviteret til et andet møde, som var fortroligt og blev afholdt i Danmark.

Formelt skal den slags invitationer gå gennem den grønlandske regering og ikke komme fra Folketinget, men hun rettede sin kritik mod Danmark.

Hun kaldte det over for medier “nykolonialistisk” med henvisning til, at Grønland før 1953 var en dansk koloni, men nu har haft selvstyre siden 2009.

EU vil “hurtigt” foreslå nye sanktioner mod Iran, efter at flere den seneste tid er blevet dræbt i protester i landet.

Det skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i et opslag på det sociale medie X.

– Det stigende antal ofre i Iran er forfærdeligt. Jeg fordømmer utvetydigt den overdrevne brug af magt og den fortsatte begrænsning af friheden.

– Yderligere sanktioner mod de ansvarlige for undertrykkelsen vil blive foreslået hurtigt, skriver hun på X.

Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december. Iranerne gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at landet er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, der har regeret i landet siden den islamiske revolution i 1979.

Mindst 648 demonstranter er blevet dræbt i protesterne, lød det mandag fra menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR), der har base i Norge.

Men tallet kan være langt højere, mener organisationen.

En unavngiven person fra Irans regering har over for Reuters sagt, at dødstallet er omkring 2000 personer. Det er ikke blevet bekræftet.

Siden torsdag har Iran været ramt af en landsdækkende nedlukning af internettet.

Det har begrænset muligheden for at fastlægge det fulde omfang af demonstrationerne og antallet af dræbte.

EU har tidligere sanktioneret flere hundrede iranske embedsmænd for at slå ned på tidligere protestbevægelser samt for Irans støtte til Ruslands krig mod Ukraine, skriver nyhedsbureauet AFP.

I opslaget på X gentager von der Leyen, at EU allerede har sat Revolutionsgarden på en sanktionsliste med indefrysning af aktiver på grund af krænkelser af menneskerettigheder.

– Vi står sammen med det iranske folk, der modigt kæmper for deres frihed, skriver EU-Kommissionens formand på X.

Irans øverste diplomatiske repræsentant i Danmark har tirsdag været til samtale i Udenrigsministeriet.

Diplomaten skulle stå skoleret efter “talrige overgreb mod civilbefolkningen”, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

– Det iranske regime har en lang og brutal historik for at slå hårdt ned på folkets protester, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i meddelelsen.

– Det har vi igen været vidne til de seneste uger, og det er ganske enkelt uacceptabelt. Det har vi med store bogstaver fortalt den iranske chargé d’affaires i dag. EU har allerede indført omfattende sanktioner mod Iran, og vi er klar til at tage yderligere skridt fra dansk side.

Samtalen kom i stand på foranledning af Lars Løkke, lyder det videre.

Det var dog ikke muligt at indkalde den iranske ambassadør i Danmark, da han er bortrejst.

Udenrigsministeriet oplyser ikke, hvem den iranske diplomat var kaldt til samtale hos.

Siden slutningen af december har der været demonstrationer i Iran mod præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.

Over 600 mennesker meldes ifølge menneskerettighedsorganisationer dræbt under demonstrationerne. Der er dog stor uvished om tallene.

Præstestyret har lukket for internettet i Iran, og det har tirsdag været nede i over 100 timer.

Trods internetnedbruddet florerer der på sociale medier videoer af brændende biler, bygninger og store menneskemængder på gaden.

I pressemeddelelsen fra Udenrigsministeriet lyder det, at regeringen opfordrer til, at der sikres fri og uhindret adgang til internettet.

Regeringen fordømmer også “det iranske regimes brug af vold mod demonstranter”.

I flere andre europæiske lande skal iranske diplomater også stå skoleret. Både i Frankrig og Storbritannien er den iranske ambassadør blevet kaldt til samtale tirsdag.

Den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, siger, at han vil kritisere “statsvold, som utvivlsomt er blevet udøvet mod fredelige demonstranter”.

Tre kandidater har meldt sig på banen som mulige arvtagere til posten som biskop i Aarhus.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Stift. Her har valgbestyrelsen for bispevalget tirsdag godkendt de tre kandidater.

Valget kommer til at stå mellem Annette Brounbjerg Bennedsgaard, Thomas Frank og Esben Thusgård.

Formand for valgbestyrelsen Ole Juel siger i pressemeddelelsen, at han glæder sig til en spændende valgkamp med gode debatter mellem kandidaterne.

– Vi opfordrer alle stemmeberettigede til at bruge deres stemme, for det er vigtigt, at så mange som muligt er med til at vælge Aarhus Stifts nye biskop, lyder det.

Aarhus skal have ny biskop, fordi den nuværende, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder med udgangen af april. Det meddelte stiftet i august sidste år.

Biskoppen vælges af blandt andre stiftets præster og medlemmer af menighedsrådet. Også repræsentanter for valgmenighederne i stiftet og stadfæstede valgmenighedspræster kan stemme.

56-årige Annette Brounbjerg Bennedsgaard har i ni år været provst i Horsens Provsti. I dag arbejder hun som områdeleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Thomas Frank, som også er 56 år, har siden 2011 været domprovst over Viborg Stift. Han har desuden været feltpræst med udsendelser til Afghanistan, Kosovo og Sudan.

Den sidste kandidat, Esben Thusgård, er 55 år og provst i Aarhus Nordre Provsti siden 2012. Han er desuden formand for Provsteforeningen.

Den af de tre, der ender med at blive valgt til bispeembedet, bliver som biskop den øverste myndighed i Aarhus Stift. Der er en biskop i hvert af de ti danske stifter samt én i Grønland.

Biskoppen fører blandt andet tilsyn med, hvordan stiftets præster varetager deres embede. Biskoppen holder også bispeeksempel for præster, der skal tiltræde et embede for første gang.

I bispegerningen ligger også en væsentlig formidlingsopgave mellem folkekirken og det øvrige samfund.

Valget foregår som elektronisk urafstemning. Alle stemmeberettigede modtager et valgkort i deres e-Boks.

Afstemningen begynder 26. februar klokken 12.00 og slutter 19. marts klokken 12.00. Stemmesedlerne tælles op samme dag.

Den nye biskop vies i Aarhus Domkirke 31. maj og tiltræder 1. juni.

Det har været en offentlig hemmelighed i efterhånden nogle måneder, og nu ligger det endegyldigt fast, at Jonas Vingegaard senere i år skal køre Giro d’Italia.

Det bekræftede hans hold, Visma, ifølge TV 2 og flere andre danske medier på sin mediedag i spanske Benidorm tirsdag.

29-årige Jonas Vingegaard har allerede kørt Tour de France fem gange og Vuelta a España tre gange, men har aldrig deltaget i den italienske grand tour.

Den danske stjerne har vundet Tour de France to gange og vandt sidste år Vuelta a España for første gang. Og nu får han altså mulighed for at få fuld plade, hvad angår grand tours.

– Det er et af årets største løb og et, jeg ikke har kørt før. Jeg vil virkelig gerne opleve det, og det føles som det perfekte tidspunkt.

– Sejren i Vueltaen sidste år motiverer mig til at gå all in i Italien. Jeg vil elske at tilføje den lyserøde trøje til min samling, siger Vingegaard i en pressemeddelelse ifølge TV 2 Sport.

Deltagelsen i Giro d’Italia betyder dog ikke, at Jonas Vingegaard så læner sig tilbage og nyder sommeren hjemme i Glyngøre.

Hans løbsprogram rummer således fortsat Tour de France, og han går dermed efter at lave samme nummer som Tadej Pogacar gjorde i 2024. Her vandt det slovenske fænomen både Giro d’Italia og Tour de France.

– Ud over at han altid har ønsket at køre Giroen, er vi overbeviste om, at deltagelsen i Giroen vil gavne hans niveau i Touren. Selvfølgelig sigter vi efter at vinde Giroen, men Touren forbliver vores hovedmål, siger Vismas sportslige leder, Grischa Niermann, ifølge det danske cykelmedie Feltet.

I Italien slipper Jonas Vingegaard for Tadej Pogacar, men han kommer ikke til at køre med Giro d’Italias karakteristiske spiraltrofæ uden kamp.

Han kommer således til at skulle slås med blandt andre Joao Almeida (UAE Emirates) om sejren. Den portugisiske stjerne, der er holdkammerat til Pogacar, har allerede bekræftet sin deltagelse i Giro d’Italia.

Det forventes desuden, at ryttere som Richard Carapaz (EF), Felix Gall (Decathlon) og Mikel Landa (Quick-Step) vil stille op og køre efter klassementet.

Politiet har anholdt endnu en ung mand i forbindelse med en eksplosion i sidste uge mod en kiosk på Istedgade i København.

Der er tale om en 19-årig jordansk statsborger, som er bandemedlem, skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Han er sigtet for at have foranlediget og koordineret sprængningen torsdag i sidste uge.

Ruder blev knust, og der skete flere skader på kiosken og kioskens facade, men ingen personer kom til skade.

Den 19-årig mand blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag i Dommervagten i Vestre Fængsel, hvor en dommer besluttede, at manden skal sidde varetægtsfængslet frem til 26. januar.

Det skriver Ekstra Bladet, der var til stede ved grundlovsforhøret.

Den 19-årige har nægtet sig skyldig, skriver avisen.

To personer er allerede blevet varetægtsfængslet i sagen. Det skete lørdag, hvor de to blev varetægtsfængslet i surrogat på en lukket institution for unge.

Fængsling i surrogat sker eksempelvis, når der er tale om yngre personer, som skal være på en lukket institution for unge i stedet for et fængsel.

Ejeren af kiosken på Istedgade 122 har tidligere fortalt TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.

Billeder fra stedet har vist, hvordan flammerne stod ud fra kiosken, som ligger i et område med både beboelsesejendomme og erhvervsejendomme.

Ingen kom til skade i eksplosionen, der skete omkring klokken 19.40 torsdag aften.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, kommenterer tirsdag klokken 15 den aktuelle situation om Grønland og USA’s interesse for ejerskab af Grønland.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Tidligere tirsdag kunne udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) afsløre, at han onsdag mødes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Det Hvide Hus.

På mødet i Washington er Grønland også repræsenteret. Det er med Vivian Motzfeldt, som er Grønlands minister for udenrigsanliggender.

Mødet i Det Hvide Hus er kommet i stand, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om ejerskab af Grønland på grund af nationale sikkerhedshensyn.

Ungarske vælgere skal til stemmeurnerne 12. april, når der afholdes parlamentsvalg i landet.

Datoen for valget er blevet meldt ud tirsdag i en erklæring fra landets præsident, Tamás Sulyok.

Det var forventet, at valgdatoen ville ligge i april.

Ved valget står Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der har siddet på magten siden 2010, over for en hidtil uset udfordring.

Hans parti, Fidesz, ligger nemlig i øjeblikket nummer to i meningsmålingerne.

En samling af meningsmålinger, som mediet Politico står bag, viser, at Orbáns parti står til at få 37 procent af stemmerne ved valget.

Partiet Tisza med oppositionsleder Péter Magyar i spidsen står til at få 49 procent af stemmerne.

Magyar har tidligere udtalt, at han ønsker en systemændring i Ungarn, og at han vil slå ned på det, han kalder udbredt korruption.

AFP

Færøernes landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og Danmarks regering mødes i København onsdag til det halvårlige rigsmøde og møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg.

Det skriver Statsministeriet tirsdag i en pressemeddelelse.

– Lagmand Aksel V. Johannesen, formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S) deltager i rigsmødet. Her får de tre lande mulighed for at drøfte den politiske og økonomiske situation i rigsfællesskabet.

– Efter rigsmødet er der møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg. Her vil vicestatsministeren og forsvarsministeren, udenrigsministeren og justitsministeren og deres færøske og grønlandske kollegaer også deltage, skriver Statsministeriet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kommer dog ikke til at deltage i mødet.

Onsdag skal Lars Løkke Rasmussen sammen med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, mødes med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Det meddelte Lars Løkke Rasmussen tidligere tirsdag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Det møde er imødeset med stor spænding, efter at USA’s præsident, Donald Trump, gennem længere tid har ytret et ønske om at “få” Grønland af sikkerhedsmæssige årsager.

Det ønske har både Danmarks og Grønlands regering afvist pure.

I alt syv Nato-lande, herunder Danmark, sagde i sidste uge i en udtalelse, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

De øvrige medunderskrivere af udtalelsen er Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Polen.

Donald Trump har udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det. Han har tidligere ikke villet afvise at bruge militær magt for at få Grønland.

Mens konflikten om Grønland raser, har den grønlandske regering taget et lille yderligere skridt mod selvstændighed fra Danmark.

Grønlands Selvstyre har overtaget flagregler i Grønland fra Danmark, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Tirsdag er formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, Jens-Frederik Nielsen, i København, hvor han har underskrevet aftalen med justitsminister Peter Hummelgaard (S).

– Det er en naturlig udvikling, at vi hjemtager flere og flere ansvarsområder. Denne hjemtagelse er ikke lovmæssigt omfattende, men har stor symbolsk betydning, da det omhandler vores Erfalasorput (Grønlands flag, red.), siger Jens-Frederik Nielsen i meddelelsen.

– Fremadrettet skal vi til at kigge på en mere strategisk, prioriteret og systematisk hjemtagelse af vores egne områder.

Med hjemtagelsen af flagområdet kan Grønland fremover selv fastsætte regler for udformningen af det grønlandske flag.

Grønland kan også fastsætte regler for anvendelsen af udenlandske flag i Grønland. Det gælder dog ikke Dannebrog.

– Samtidig har vi fastholdt en ordning, der respekterer rigsfællesskabet, når det gælder anvendelsen af Dannebrog og det færøske flag, Merkið, i Grønland. Jeg ser frem til det fortsatte tætte samarbejde med Naalakkersuisut, uddyber Peter Hummelgaard.

Da hjemmestyret blev indført i 1979, begyndte Grønland at hjemtage sagsområder, og siden da er i alt 50 sagsområder blevet helt eller delvist hjemtaget.

I de første årtier blev mange sagsområder hjemtaget. Processen har siden overgangen til selvstyret i 2009 mistet fart. Det forhold fremhæves ofte i debatten om selvstændighed.

Siden 2009 har Grønland overtaget råstofområdet, arbejdsmiljøet for offshore-arbejde, tidens bestemmelse og nu flagområdet.

Selvstyreloven giver mulighed for at hjemtage mange yderligere områder. Men der følger ikke øget bloktilskud med en hjemtagelse – det var ellers tilfældet under hjemmestyret.

Områder som udenrigs- og forsvarspolitikken kan Grønland ikke hjemtage.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skal mandag mødes med Natos generalsekretær om situationen i Arktis.

Det er forsvarsministeren, som har bedt om mødet.

– Vi har brug for en større tilstedeværelse, ikke mindst også fra Nato, siger Troels Lund Poulsen.

Også Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, deltager i mødet.

Nyheden om mødet i Bruxelles kommer i forlængelse af et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn om Danmarks og Grønlands forhold til USA.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejser tirsdag til USA. Han og Vivian Motzfeldt skal mødes med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, i Det Hvide Hus onsdag.

På mødet i Bruxelles vil Troels Lund Poulsen forsøge at tydeliggøre behovet for en større militær tilstedeværelse i Arktis.

– Det har været en dansk prioritet i flere år at have en diskussion i Nato og ikke mindst få større opmærksomhed i forhold til Natos tilstedeværelse i og omkring Arktis, siger han.

Mens han vil arbejde for et større Nato-fokus i det høje nord, varsler han også en styrket dansk indsats i Grønland.

– Derudover vil jeg orientere om, at vi går videre med hele spørgsmålet omkring en mere permanent og større tilstedeværelse i Grønland fra dansk forsvar, også med deltagelse af andre lande, siger Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren er ikke konkret i sin melding om, hvor mange nye soldater og militære enheder, det vil betyde.

Men han beretter, at der vil være øget træningsaktivitet i Arktis i 2026.

– Ligesom vi havde i 2025, hvor vi også så, at andre Nato-lande deltog i øvelser og træningsaktiviteter i Grønland, kommer vi nu også til at se det i 2026 som en klar reaktion på den udfordring, som Arktis befinder sig i, hvor vi har brug for en større tilstedeværelse, siger Troels Lund Poulsen.