Seneste nyheder

Den danske fodboldstjerne Pernille Harder kan føje endnu en personlig pris til samlingen.

Søndag er hun blevet kåret som årets kvindelige fodboldspiller for andet år i træk og for niende gang i karrieren.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen, der står bag prisen.

Det er kollegerne, der har peget på Bayern München-profilen som årets danske spiller.

Den danske landsholdsanfører var med til at vinde pokalturneringen og det tyske mesterskab med storklubben i løbet af 2025.

På landsholdet var hun en del af det hold, der forlod sommerens EM-slutrunde med lutter nederlag.

Hun var dog også med til at redde Danmarks plads på øverste niveau i Nations League med en samlet 8-1-sejr over Finland i oktober.

Pernille Harder scorede tre af Danmarks mål i kampene og lagde op til yderligere to.

Australsk politi bekræfter at have to personer i varetægt ved stranden Bondi nær Sydney efter meldinger i australske medier om en skudepisode.

Politiet i den australske delstat New South Wales opfordrer desuden folk på den populære strand til at søge i dækning.

Det skriver politiet på x, hvor de uddyber, at der er en “udviklende hændelse” i gang på stranden.

– Undgå Bondi strand-området, da politiets indsats fortsætter. Vi opfordrer fortsat personer i området til at søge dækning, indtil vi kan fastslå, hvad der sker, lyder det.

Flere australske medier skriver, at der er meldinger om en skudepisode. Det er dog ikke bekræftet.

Det er ligeledes uklart, hvorvidt nogen er blevet ramt.

Ifølge ABC News Australia viser optagelser fra stedet dog flere sårede personer ligge på jorden, mens redningspersonale giver førstehjælp.

Mediet beskriver ligeledes billeder af folk, der løber væk fra området, dækket af blod.

Den forventede regning for et enormt Unicef-lager, der efter planen skal stå klar i sommeren 2029, bliver markant højere end først antaget.

Det skriver DR og Ekstra Bladet.

Begge medier henviser til et aktstykke, som Transportministeriet har sendt til Folketingets finansudvalg.

Konkret vurderes den samlede regning for den 30 år lange, uopsigelige lejeperiode til at koste lige over 4,7 milliarder kroner.

Det er 1,5 milliarder kroner mere end det skøn, der kom i december 2024.

Det er anden gang siden sommeren 2024, at det forventede budget overskrides. Dengang lød den samlede regning på 2,6 milliarder kroner.

Det er staten, der skal betale udgifterne. Etableringen skal finansieres via udviklingsbistanden.

Lageret skal opføres i Københavns Nordhavn og erstatte det verdenslager, der i forvejen ligger i området.

– Stigningen i huslejen kan primært henføres til opdaterede priser på baggrund af indkomne tilbud efter udbud og opdaterede krav fra sundhedsmyndighederne, lyder det i aktstykket.

Finansudvalget skal tage stilling til aktstykket torsdag, skriver DR.

Lejemålet omfatter et grundareal på cirka 90.000 kvadratmeter.

Forventningen er, at lejemålet kommer til at bestå af omkring 15.000 kvadratmeter kontor samt omkring 55.000 kvadratmeter lager med videre. Det fremgår af aktstykket.

Lageret, som kaldes Campus 4, bliver Unicefs største centrallager for humanitærhjælp på verdensplan.

Lageret opføres af By & Havn, som er ejet af Københavns Kommune og staten, og fremlejes herefter til Udenrigsministeriet.

Herefter stilles det til rådighed for Unicef, skriver DR.

Ekstra Bladet har spurgt Udenrigsministeriet om, hvorfor lageret skal ligge på en af de dyrere adresser, og om man fortsat mener, at det er en god beslutning – set i lyset af den nye pris.

– Præmissen for at etablere Unicefs nye humanitære varelager i Danmark har hele tiden været, at det placeres i København. Unicef har på intet tidspunkt indikeret, at de var interesseret i alternative placeringer for lageret, skriver ministeriet og fortsætter:

– Det skyldes blandt andet, at det er en del af den samlede FN-by og tæt på containerhavn og Københavns Lufthavn, så der er de nødvendige hurtige og effektive muligheder for at få nødhjælp sendt ud i verden.

Over for DR forklarer By & Havns ejendomsdirektør, Henrik Steenstrup, at det ikke er selve opførelsen af det nye lager, der er blevet væsentligt dyrere siden sidst.

– Faktisk er den eneste ekstra omkostning, der er kommet på selve byggeriet, faciliteter til opbevaring af medicin, som Lægemiddelstyrelsen har ønsket.

– Det har medført en øgning af budgettet til byggeriet, som svarer til en stigning på cirka 6 millioner kroner i årlig leje eller cirka 135 millioner kroner (samlet, red.), siger han.

DR har efterspurgt en kommentar fra Unicef og Transportministeriet.

Begge parter henviser til Udenrigsministeriet, som har sendt et skriftligt svar.

Tre mennesker kom til skade, da der opstod en eksplosionsbrand til en julefrokost ved en idrætshal nær Skærbæk lørdag aften.

Det skriver jv.dk.

Godt 300 mennesker var til stede i hallen på Sportsvej ved Frifelt nord for Skærbæk, da eksplosionen opstod.

Den skyldes formentlig, at en gasflaske var læk, oplyser politiet.

Gasflasken var anbragt på en truck, som gik op i flammer.

Flere julefrokostgæster blev evakueret af brandfolkene, mens slukningsarbejdet stod på.

Indsatslederen fra Brand & Redning Sønderjylland roser gæsterne for at holde afstand.

Søndag har en talsmand meddelt, at der indføres et udgangsforbud i den thailandske provins Trat, der grænser op til Cambodja.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En grænsekonflikt mellem de to lande er blusset op igen.

Landene har i mere end 100 år har kæmpet om suverænitet over området omkring deres 817 kilometer lange fælles grænse.

I oktober indgik Thailand og Cambodja formelt en våbenhvile. Begge lande har imidlertid beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen, siden den blev indgået i juli i år.

Det nye udgangsforbud gælder i fem distrikter i Trat-provinsen – dog ikke turistøerne Koh Chang og Koh Kood.

Fra thailandsk side er man åben over for en diplomatisk løsning, men “Cambodja skal først indstille fjendtlighederne, før vi kan forhandle”.

Det har Surasant Kongsiri, der er talsmand for Thailands forsvarsministerium, sagt på et pressemøde søndag.

Militæret har tidligere indført et udgangsforbud i provinsen Sakeo, hvilket fortsat er gældende.

Lørdag sagde thailandske styrker, at de havde ødelagt en bro, som Cambodja brugte til at levere tunge våben og andet udstyr til regionen, samt iværksat en aktion rettet mod artilleri i den cambodjanske provins Koh Kong.

Cambodja har samtidig beskyldt Thailand for at angribe civil infrastruktur.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, talte fredag i telefon med premierministrene fra de to lande.

Senere lød det fra Trump, at Thailand og Cambodja var blevet enige om at indstille kampene i området ved grænsen mellem de to lande.

Lørdag sagde en talsperson for præsidenten, at Trump forventer, at både Thailand og Cambodja overholder den våbenhvile, som blev indgået i oktober.

I alt 14 har thailandske soldater mistet livet i konflikten siden mandag, har Thailands forsvarsministerium oplyst.

Cambodja lukkede lørdag alle grænseovergange til Thailand.

Reuters

Klokken 06.00 dansk tid er de studerende på Brown University i den amerikanske delstat Rhode Island stadig i lockdown efter et skyderi på campus natten til søndag dansk tid.

Det skriver mediet BBC.

Gerningsmanden er stadig på fri fod. Universitetet har bedt de studerende om at søge i sikkerhed, låse døre og holde sig i skjul efter skyderiet, der fandt sted omkring klokken 22.00 dansk tid.

Siden har BBC set flere studerende blive evakueret af politiet.

Klokken 06.00 dansk tid har politiet ryddet alle klasseværelserne på campus, hvor studerende havde barrikaderet sig, skriver CNN.

To personer er døde, og otte personer er hårdt såret, oplyste byen Providences borgmester, Brett Smiley, tidligere natten til søndag. Alle er studerende, oplyser præsidenten for Brown University, Christina Paxson, ifølge CNN.

En studerende, der af BBC omtales som Cheung, befandt sig i et laboratorium, da han fik en sms om, at der var et skyderi i nærheden.

– Vi besluttede os for at slukke lyset og gemme os under vores skriveborde. Jeg håbede, at ingen kom til skade. Jeg følte, at jeg var i sikkerhed i laboratoriet, siger han ifølge BBC til det lokale medie WJAR.

Han og de andre studerende gemte sig under skrivebordene i omkring to timer, før politiet kom og eskorterede dem udenfor, siger han.

En anden Brown-studerende ved navn Ethan Schenker læste til eksamen i kælderen i et bibliotek på campus, da han modtog en besked fra universitetet, der opfordrede alle studerende til at gå i lockdown.

– Jeg ringede med det samme til mine forældre og min bror for at fortælle dem, at jeg var okay og for at sikre mig, at mine venner var okay, siger han til CNN.

Alle på biblioteket var anspændte, mens politiet gennemgik hvert klasseværelse og patruljerede bygningen.

– Vi diskuterede lidt: Spørger I politiet om deres id-nummer? Hvordan griber man det her an? Altså, vi vidste det ikke rigtig, siger han.

Myndighederne har offentliggjort en video af den formodede gerningsmand, der har mørkt tøj og går rundt om et hjørne på et fortov.

USA’s præsident, Donald Trump, er usikker på, hvorvidt hans parti, Republikanerne, kommer til at bevare kontrollen over Repræsentanternes Hus efter næste års midtvejsvalg.

Det siger Trump til avisen The Wall Street Journal i et interview, der blev udført fredag i Det Ovale Værelse.

Årsagen er, at effekterne af nogle af hans økonomiske politikker endnu ikke har vist sig, siger han.

I interviewet fremhæver Trump sine bestræbelser på at sikre milliardinvesteringer i USA og argumenterer for, at kapitalindsprøjtningerne vil bidrage til at forandre den amerikanske økonomi.

Han anerkender dog, at han ikke kan forudsige, om det vil resultere i et godt valg for Republikanerne ved midtvejsvalget næste efterår.

Avisen spørger ham, hvorvidt han mener, at Republikanerne kommer til at miste flertallet i Kongressens ene lovgivende kammer.

– Det kan jeg ikke sige. Jeg ved ikke, hvornår alle disse penge vil slå igennem, siger han og foreslår, at det kan ske i andet kvartal af 2026.

Selv om den amerikanske økonomi er vokset støt, siden Trump tiltrådte i januar, har ikke alle nydt godt af den.

Jobvæksten er træg, arbejdsløsheden er steget, og stigende priser på mange dagligvarer har påvirket millioner af amerikanere.

Det var især amerikanernes bekymring for økonomien, der hjalp Trump under valget sidste år, men vælgerne er blevet mere negative over for præsidentens økonomiske politik, siden han vendte tilbage til Det Hvide Hus.

Trump insisterer i interviewet på, at han allerede har nedbragt priserne.

– Jeg tror, at når vi skal tale om valget, som er om nogle måneder, så er vores priser i god form, siger han og giver Demokraterne skylden for inflationen.

Han siger videre, at det bliver svært at vinde midtvejsvalget, men at Republikanerne vil gøre deres bedste.

– Jeg har skabt den bedste økonomi i historien. Men det kan tage folk et stykke tid at finde ud af alle de ting. Alle de penge, der strømmer ind i vores land, bygger ting lige nu – bilfabrikker, kunstig intelligens, alle mulige ting.

– Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan det vil påvirke vælgerne, for alt, hvad jeg kan gøre, er at gøre mit arbejde, siger han til The Wall Street Journal.

Klimaaktivisten Greta Thunberg er ved en domstol i Finland blevet tiltalt for ikke at have adlydt politiets ordrer under en demonstration sidste sommer.

Det skriver avisen Helsingin Sanomat ifølge nyhedsbureauet TT.

Under en klimademonstration i juni 2024 bar politiet Thunberg væk, fordi demonstranterne blokerede for trafikken og nægtede at følge politiets instruktioner.

Ifølge TT er de fleste af demonstranterne blevet idømt bøder.

I sagen har domstolene indtil videre ikke krævet, at de tiltalte skulle være til stede under retssagen, skriver TT.

Det betyder, at Thunberg ikke nødvendigvis behøver at rejse til Finlands hovedstad, Finland, medmindre hun ønsker det.

Tidligere i år var Thunberg med i en flotille på 42 civile skibe, der forsøgte at sejle til Gazastriben med mad og medicin.

Skibene blev i oktober stoppet af Israels flåde, der tilbageholdt mere end 450 aktivister fra flere lande.

En gruppe aktivister og Thunberg blev efterfølgende deporteret til Grækenland, mens andre aktivister blev tilbageholdt.

Ifølge en rettighedsgruppe, der repræsenterer aktivisterne, fik de alle forbud mod at rejse ind i Israel i de næste 100 år.

Det var ikke første gang, at Thunberg forsøgte at rejse til Gazastriben med nødhjælp.

Under konflikten i Gazastriben, der blussede op, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023, har hun adskillige gange beskyldt Israel for at begå folkemord og menneskerettighedsforbrydelser.

I juni i år var hun om bord på nødhjælpsskibet Madleen, der sejlede mod Gazastriben og havde 12 aktivister om bord. Skibet blev opbragt af den israelske hær i internationalt farvand den 9. juni og bugseret til den israelske havn Ashdod.

Thunberg blev deporteret, mens andre aktivister blev tilbageholdt i Israel.

Thunberg blev internationalt kendt som klimaaktivist, da hun som folkeskoleelev begyndte at holde fri fra skole hver fredag for at kræve øget handling på klimaområdet.

Fem mænd er blevet tilbageholdt under mistanke for at planlægge et angreb på et julemarked i det sydlige Tyskland.

Det oplyser anklagemyndigheden i storbyen München til nyhedsbureauet dpa.

Målet var ifølge politiet et julemarked i området omkring byen Dingolfing i den sydlige del af delstaten Bayern.

Navnet på julemarkedet er endnu ikke blevet oplyst af myndighederne, skriver det tyske medie Deutsche Welle.

Anklagemyndigheden mistænker, at motivationen bag det formodede angreb var det, som myndighederne omtaler som islamistisk, muligvis udført ved hjælp af et køretøj.

De mistænkte er en 56-årig mand fra Egypten, en 37-årig mand fra Syrien og tre mænd fra Marokko på henholdsvis 22, 28 og 30 år, skriver tyske medier.

Ifølge den foreløbige efterforskning skal den egyptiske mand have forsøgt at opfordre til angrebet i en moské i Dingolfing-området.

Hvornår angrebet skulle have fundet sted, eller hvor konkrete planerne var, fremgår ikke. Anklagemyndigheden siger til dpa, at det er for tidligt at sige.

Anklagemyndigheden understreger ifølge dpa også, at mændene er uskyldige, indtil det modsatte er bevist.

Det var den tyske avis Bild, der først rapporterede om sagen.

Bayerns indenrigsminister, Joachim Herrmann, roser i avisen de tyske myndigheder.

– Takket være vores sikkerhedsmyndigheders fremragende samarbejde kunne flere mistænkte anholdes på meget kort tid og dermed forhindre et potentielt islamistisk motiveret angreb i Bayern, siger han og tilføjer, at der nu skal efterforskes.

Sikkerheden ved tyske julemarkeder er en høj prioritet for Tysklands myndigheder, efter at der flere gange er sket angreb ved juletid.

Sidste år kørte en mand en SUV ind i et julemarked i byen Magdeburg i det østlige Tyskland. Seks personer blev dræbt, og 300 blev såret.

I december 2016 kørte en tunesisk mand ind i et julemarked i Berlin, hvor 12 personer blev dræbt, og 56 blev såret.

Det kom senere frem, at hans anmodning om asyl var blevet afvist af de tyske myndigheder, og at han havde svoret troskab til Islamisk Stat i Syrien.

USA’s præsident, Donald Trump, forventer, at både Thailand og Cambodja overholder den våbenhvile, som de to lande formelt indgik i oktober.

Det siger en talsperson for præsidenten ved navn Anna Kelly i en udtalelse.

– Præsidenten forventer, at alle parter fuldt ud overholder de forpligtelser, som de har indgået ved at underskrive de her aftaler, og han vil stille alle til ansvar, når det er nødvendigt for at stoppe drabene og sikre vedvarende fred, siger hun.

Trump sagde fredag, at han havde talt med både den thailandske premierminister, Anutin Charnvirakul, og den cambodjanske premierminister, Hun Manet, fredag, og at de havde indvilliget i at stoppe kampene.

Det nævner hverken Anutin eller Hun dog i deres respektive udtalelser efter opkaldene, og Anutin sagde lørdag direkte, at der ikke er nogen våbenhvile.

– Jeg vil gøre det meget klart: Vores handlinger i morges taler for sig selv, lød det i et opslag på Facebook fra Anutin.

Han understregede desuden, at de to lande ikke er blevet enige om en våbenhvile, skriver Reuters.

Hun Manet skrev lørdag på samme sociale medie, at han hilser et forslag fra den malaysiske premierminister, Anwar Ibrahim, om at stoppe kampene, velkommen.

Anwar Ibrahim var også med under fredsforhandlingerne, da kampene blussede op i juli, og han var vært, da Trump kom til Sydøstasien for at overvære underskrivelsen af våbenhvileaftalen i oktober.

Ibrahim talte også med lederne af Cambodja og Thailand fredag, skrev han i et opslag på Facebook lørdag.

– I samtalen gav jeg udtryk for Malaysias alvorlige bekymringer og opfordrede begge sider til at indstille alle former for fjendtlighed og ikke foretage yderligere militære handlinger, lød det.

I alt 14 thailandske soldater har mistet livet i konflikten siden mandag, har Thailands forsvarsministerium oplyst.

Cambodja lukkede lørdag alle grænseovergange til Thailand.

Thailand og Cambodja har i mere end 100 år kæmpet om suverænitet over området omkring deres 817 kilometer lange fælles grænse.

Onsdag oplyste Thailands myndigheder, at omkring 400.000 thailændere i syv forskellige provinser var blevet evakueret som følge af sikkerhedssituationen.

På Cambodjas side er der ifølge landets myndigheder blevet evakueret 130.000 på tværs af seks provinser.

Reuters

To personer har mistet livet, og otte er hårdt såret efter et skyderi lørdag på Brown University i byen Providence i den amerikanske delstat Rhode Island.

Det oplyser borgmesteren i Providence, Brett Smiley, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg kan bekræfte, at der er to personer, som er afgået ved døden her til eftermiddag, og yderligere otte er i kritisk tilstand, siger Brett Smiley.

I alt er ni personer såret efter skyderiet, men én af de sårede er ikke hårdt kvæstet, siger borgmesteren ifølge nyhedsbureauet AP.

Lederen af Brown University fortæller, at de dræbte var studerende, skriver Reuters.

Den formodede gerningsmand er fortsat på fri fod flere timer efter skyderiet. Han menes at være flygtet til fods. Politiet i Providence har offentliggjort en video af den mistænkte på X og Facebook.

Videoen viser en person i mørkt tøj gå rundt om et hjørne på fortovet i roligt tempo.

Myndighederne formoder, at gerningsmanden brugte et håndvåben til at affyre de dødbringende skud.

Der blev slået alarm på universitetet lørdag klokken 16.22 lokal tid efter meldinger om en bevæbnet person på Brown University, hvor der blev afholdt eksamener.

Folk blev opfordret til at blive, hvor de var, eller søge i sikkerhed, hvis det var muligt. Studerende blev af universitetet bedt om at låse døre, sætte telefoner på lydløs og holde sig skjult.

Først var meldingen, at en mistænkt gerningsmand var i politiets varetægt, men senere lød det, at gerningsmanden fortsat var på fri fod.

Universitetet ligger syd for Boston og har omkring 11.000 studerende.

Ifølge universitetet var der planlagt eksamener lørdag mellem klokken 14.00 og 17.00 lokal tid.

Brown University er en del af Ivy League, som er en gruppe af prestigefyldte universiteter i det nordøstlige USA, der blandt andet tæller Harvard, Yale og Columbia.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han er blevet orienteret om skyderiet.

– Alt, hvad vi kan gøre lige nu, er at bede for ofrene og for dem, der blev alvorligt såret, lyder det fra Trump.

Sammenlignet med mange andre lande er masseskyderier på skoler, arbejdspladser og religiøse steder mere almindelige i USA, som har nogle af de mest lempelige våbenlove i verden.

Sidste år havde USA over 500 masseskyderier, skriver Reuters.

Antallet af fuldtidsansatte, der arbejder med administration og ledelse i staten, er steget med 661 personer i årets første tre kvartaler.

Det viser en analyse fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos, som Berlingske beskriver.

Stigningen står i kontrast til regeringens ambition om mindre bureaukrati i staten.

Sidste år meddelte finansminister Nicolai Wammen (S), at der i 2025 skulle skæres 1000 administrative stillinger i ministerier og styrelser.

Spareplanen præsenterede han med meldingen, at når regeringen bad kommuner og regioner om at spare på administration, så burde regeringen gøre det samme.

Staten skulle tage sin egen medicin, sagde han.

Men der er altså i mellemtiden kommet flere administrative medarbejdere på de statslige arbejdspladser. Forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen kalder det over for Berlingske urealistisk, at regeringen kommer i mål i 2025 med besparelsen på 1000 årsværk.

Avisen har efterspurgt en kommentar fra Nicolai Wammen, men Finansministeriet har henvist til den socialdemokratiske finansordfører, Benny Engelbrecht.

– Der er kommet flere administrative stillinger i Forsvaret, og der kommer snart flere i politiet, fordi vi har tilført flere penge. Det er en helt bevidst prioritering, som mange partier i Folketinget har lavet med helt åbne øjne, siger han til Berlingske.

Han tilføjer, at det hele tiden var planen, at der ved siden af besparelserne skulle sættes gang i nye initiativer, og at det kun er Cepos og de borgerlige partier, der har antaget, at der samlet set skulle være færre administrative ansatte.

Nicolai Wammen udvidede tidligere i år spareplanen. Mindst 5,5 milliarder kroner skal der spares på administration i staten frem mod 2030, sagde finansministeren.

Det svarer til lønninger til 6500 fuldtidsansatte, men om muligt skal besparelserne ikke kun findes i form af stillinger, lød det i juni.

Seks fredsbevarende FN-soldater er lørdag blevet dræbt i et droneangreb i Kordofan-regionen i det sydlige Sudan.

Derudover er seks FN-soldater blevet såret – heraf fire alvorligt.

Det oplyser FN’s mission i Abyei-regionen i Sudan, skriver nyhedsbureauet AFP.

Alle ofrene er fra Bangladesh og befandt sig på deres base i byen Kadugli.

Den fungerende sudanesiske regering med general Abdel Fattah al-Burhan i spidsen siger i en udtalelse, at angrebet udgør “en farlig eskalering”.

Regeringen beskylder den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RFS) for at stå bag angrebet.

Kadugli, som angrebet ramte, har været belejret af RFS det seneste halvandet år. I november blev der erklæret hungersnød i byen.

Siden april 2023 har RFS og Sudans hær kæmpet mod hinanden i en borgerkrig, som har sendt Sudan ud i det, der af FN beskrives som en af de værste humanitære kriser i det 21. århundrede.

I slutningen af oktober indtog RFS byen al-Fashir, som var den sudanesiske hærs sidste højborg i Darfur. Siden har RSF bevæget sig mod øst og ind i den olierige Kordofan-region.

Kordofan ligger mellem den RSF-kontrollerede Darfur-region mod vest og de områder, som hæren kontrollerer mod nord og øst.

Krigen i Sudan har kostet titusindvis af mennesker livet og sendt flere millioner på flugt, siden den brød ud for to et halvt år siden.

Et af de seneste store angreb ramte i sidste uge en børnehave og et hospital i byen Kalogi i det sydlige Kordofan. Her blev 114 personer dræbt. Blandt dem var 63 børn, har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyst.

Forsøg på at stoppe krigen har indtil videre været forgæves.

I november sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han ville arbejde for at slutte krigen, men indtil videre er der – så vidt offentligheden ved – ikke gjort nogen konkrete fremskridt i arbejdet for fred i Sudan.

Britisk politi har besluttet at stoppe efterforskningen af en sag, hvor den tidligere prins Andrew er blevet anklaget for at have bedt en af sine livvagter grave oplysninger frem om Virginia Giuffre.

Det skriver politikredsen Metropolitan Police, som dækker det meste af London og omegn, i en pressemeddelelse.

Foreløbigt har politiet ikke fundet indikationer på, at der er begået noget ulovligt eller ureglementeret, og derfor afsluttes efterforskningen indtil videre.

Virginia Giuffre beskyldte gennem en årrække den daværende prins Andrew for at have udnyttet hende seksuelt, da hun som ung arbejdede for den amerikanske milliardær Jeffrey Epstein i Florida.

Andrew kom som mange andre fremtrædende personer i Epsteins hjem.

I oktober oplyste Metropolitan Police, at politikredsen havde iværksat en undersøgelse af oplysninger, som pegede på, at prins Andrew i 2011 havde bedt en offentligt finansieret livvagt om at grave oplysninger frem om Giuffre.

Anklagen blev i første omgang bragt af den britiske avis Mail on Sunday.

– Efter at informationer for nyligt pegede på, at Andrew Mountbatten-Windsor havde bedt sin livvagt fra Metropolitan Police om at lave undersøgelser angående Giuffre i 2011, lavede Metropolitan Police en ny undersøgelse.

– Denne undersøgelse har ikke fundet nogen nye beviser for kriminelle handlinger eller ureglementeret adfærd, skriver Metropolitan Police.

Politikredsen understreger, at den vil genoptage efterforskningen af sagen, hvis den modtager nye oplysninger, som berettiger det.

Virginia Giuffre begik selvmord i april, men havde inden sin død skrevet en erindringsbog, som blev udgivet i oktober.

Her fortalte hun blandt andet om, hvordan den daværende prins Andrew havde haft sex med hende, da hun var 17 år, som om det var “hans fødselsret”.

Senere i oktober fik Andrew frataget sin prinsetitel af kong Charles og fik besked på at fraflytte sin kongelige residens.

Siden har den tidligere prins brugt navnet Andrew Mountbatten-Windsor.

Andrew har hele tiden afvist at have haft sex med Virginia Giuffre, men indgik dog et forlig med hende i 2022.

Metropolitan Police har deltaget i efterforskningen af en sag om mulig menneskehandel, som Jeffrey Epstein og hans samarbejdspartner Ghislaine Maxwell skal have stået bag, da de rekrutterede Virginia Giuffre.

I pressemeddelelsen, der er udsendt lørdag, beskriver Metropolitan Police, hvordan politikredsen har overladt sagen om menneskehandel til andre landes myndigheder – herunder USA – da den formodede menneskehandel primært skal være foregået uden for Storbritannien.

En mand er kommet svært til skade i en ulykke på motorvejen ved Ejby på Fyn.

Det skriver Fyns Politi på X.

Manden havde to hunde i bilen, og den ene af dem er død i forbindelse med ulykken.

– Den ene hund løb ud foran en bil, blev ramt og afgik desværre ved døden. Den anden hund er i politiets varetægt og på vej til dyrlæge, skriver politiet.

Mandens tilstand uddybes ikke.

Det står heller ikke klart, hvad der skete i ulykken, som omkring klokken 18 fik politiet til at spærre motorvejen i vestgående retning.

To timer senere var politiet færdig på stedet, og omkring klokken 20.30 skriver Vejdirektoratet på X, at motorvejen er helt genåbnet.

Forventningen er, at køen hurtigt bliver afviklet, lyder det videre.

Tidligere på aftenen skrev Vejdirektoratet, at man skulle forvente længere rejsetid på motorvejen mellem afkørslerne til Aarup og Ejby, som ligger på den vestlige del af Fyn mellem Odense og Middelfart.

Moderaternes partisekretær, Britt Bager, fratræder sin stilling, i forbindelse med at hun er blevet sygemeldt.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Sygemeldingen kom, efter at Britt Bager blev indlagt på hospitalet efter et ildebefindende. Her anbefalede lægerne hende at sygemelde sig, siger hun i pressemeddelelsen.

– Det er en virkelig svær beslutning, men det er den rigtige. Det kommer desværre til at tage tid at komme helt ovenpå igen. Derfor har jeg og partiet aftalt, at jeg fratræder som partisekretær, så jeg kan koncentrere mig om at komme mig helt, siger Britt Bager videre.

Britt Bager overtog posten som partisekretær den 1. marts.

Mindre end et år efter er der igen udskiftning. Det bliver Jonas Juul Bisserup Bechfeldt, der hidtil har været særlig rådgiver for kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der overtager jobbet.

Han er blevet konstitueret partisekretær, indtil der er blevet afholdt folketingsvalg i 2026.

Netop udsigten til valg næste år er blandt grundene til, at Britt Bager ikke vender tilbage til sit job, siger formand Lars Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen.

– Det er ærgerligt, at Britt må sygemelde sig, men over alt andet står selvfølgelig helbredet. Det skal tage den tid, det tager, at komme helt til hægterne igen. På vej ind i et valgår har vi derfor i fællesskab vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at afslutte ansættelsesforholdet.

– Det giver Britt ro til at fokusere på at komme helt på benene igen, og det giver partiet mulighed for at sikre stabil ledelse i en afgørende periode, siger Løkke.

Britt Bager blev sygemeldt mandag, lyder det i pressemeddelelsen. Grunden til sygemeldingen uddybes ikke.

Før hun kom til Moderaterne, har Britt Bager haft en politisk karriere i både Venstre og De Konservative.

I 2015 blev hun valgt til Folketinget for Venstre, og hun opnåede genvalg i 2019, inden hun i 2021 tog sit mandat med sig til De Konservative.

Hun stillede også op til Folketinget, da der var valg i 2022, men her lykkedes det hende ikke at komme ind.

To amerikanske soldater og en tolk, der arbejdede for USA, er lørdag blevet dræbt i et angreb i Syrien.

Det oplyser USA’s forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den formodede gerningsmand blev dræbt på stedet. Der er tale om et medlem af Islamisk Stat, som handlede alene, skriver USA’s militærs centrale kommando (Centcom) på det sociale medie X.

Foruden de tre dræbte blev tre personer såret i angrebet.

– To amerikanske soldater og en amerikansk civil blev dræbt, og tre soldater blev såret som følge af et bagholdsangreb udført af et enligt, bevæbnet Islamisk Stat-medlem, skriver Centcom.

Tidligere lørdag rapporterede det syriske nyhedsbureau Sana om, at en patrulje med amerikanske og syriske soldater var blevet angrebet i oldtidsbyen Palmyra, der ligger i det centrale Syrien.

Flere var blevet såret, lød det på daværende tidspunkt.

Det er efter alt at dømme dette angreb, som det amerikanske forsvarsministerium henviser til.

Angrebet vil blive gengældt, advarer USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social lørdag aften dansk tid.

Han beskriver det som et angreb på både USA og Syrien.

– Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, er ekstremt vred og foruroliget over dette angreb. Der kommer en meget alvorlig gengældelse, skriver Trump.

USA’s militær har ikke oplyst, om nogen syriske soldater blev såret i angrebet, sådan som nyhedsbureauet Sanaa skrev tidligere lørdag.

Ifølge en talsperson for Syriens indenrigsministerium arbejdede gerningsmanden for de syriske sikkerhedsstyrker.

Sikkerhedsstyrkerne var for nyligt blevet opmærksomme på, at manden muligvis havde ekstremistiske holdninger, og en beslutning om hans fremtid skulle træffes søndag, oplyser talspersonen til den syriske tv-station al-Ikhbariya ifølge Reuters.

USA har siden 2014 haft soldater udstationeret i Syrien for at hjælpe med at bekæmpe Islamisk Stat.

Den militante bevægelse erklærede et kalifat i dele af Syrien og Irak under den syriske borgerkrig i 2014.

Året efter indtog Islamisk Stat Palmyra, hvorefter de syriske regeringsstyrker genvandt kontrollen over byen, inden den igen blev erobret af Islamisk Stat.

Frem til 2017 ødelagde bevægelsen flere af Palmyras historiske bygningsværker og monumenter – herunder Beltemplet, der blev opført for 2000 år siden.

Beltemplet var det største af Palmyras templer fra antikken.

Én af Hamas’ øverstkommanderende er lørdag eftermiddag blevet dræbt i et israelsk luftangreb på Gaza By.

Der er tale om den 53-årige Raad Saad, der rangerede næstøverst i Hamas’ militære gren, oplyser en unavngiven israelsk kilde ifølge de israelske medier Haaretz og Times of Israel.

Tre andre palæstinensere skal også være dræbt i angrebet.

På det sociale medie X skriver Israels militær, at det lørdag eftermiddag har ramt “en centralt placeret terrorist fra Hamas” i et angreb i Gaza By.

Militæret skriver ikke navnet på det pågældende Hamas-medlem, men skriver dog, at vedkommende arbejdede på “at genetablere Hamas’ våbenproduktion”.

Raad Saad var netop ansvarlig for Hamas’ våbenproduktion.

Han blev angrebet, mens han kørte i en bil på en vej langs Gazas kyst.

Med angrebet har Israel brudt våbenhvilen i Gaza, konstaterer Hamas på beskedtjenesten Telegram ifølge mediet Al Jazeera.

– Denne forbrydelse bekræfter igen, at besættelsen bevidst forsøger at underminere og sabotere våbenhvileaftalen med sine eskalerende og kontinuerlige overtrædelser, skriver Hamas med henvisning til Israel.

Våbenhvilen mellem Israel og Hamas trådte i kraft 10. oktober, men siden har der været adskillige israelske angreb i Gaza.

Israel har samtidigt beskyldt Hamas for at angribe israelske styrker i området.

I sin udtalelse oplyser Hamas ikke, om nogen blev dræbt eller såret i det israelske angreb lørdag eftermiddag.

Raad Saad rangerer efter Izz al-Din Haddad, som er den øverst placerede leder i Hamas’ militære gren, Izz al-Din al-Qassam-brigaderne.

Flere amerikanske og syriske soldater er blevet såret under en fælles patruljering i oldtidsbyen Palmyra i det centrale Syrien.

Det skriver det statslige syriske nyhedsbureau Sana lørdag ifølge Reuters.

Det er endnu uvist, hvem der åbnede ild mod patruljen, men ifølge en syrisk sikkerhedskilde blev gerningsmanden dræbt på stedet.

Kilden fortæller til Sana, at amerikanske helikoptere har evakueret de sårede til en amerikansk militærbase, der ligger i den syriske region al-Tanf tæt på grænsen til nabolandet Irak.

USA har soldater udstationeret i det nordøstlige Syrien som en del af en langvarig indsats for at hjælpe de kurdiskledede styrker i kampen mod Islamisk Stat i området.

USA’s forsvarsministerium har lørdag eftermiddag dansk tid endnu ikke bekræftet, at amerikanske soldater er blevet såret i Syrien.

Under den syriske borgerkrig blev Palmyra indtaget af Islamisk Stat, som ødelagde flere af byens historiske bygningsværker og monumenter – herunder Beltemplet, der blev opført for 2000 år siden.

Islamisk Stat indtog Palmyra i 2015. Året efter fik de syriske regeringsstyrker kontrol med byen, hvorefter Islamisk Stat igen erobrede den.

I 2017 blev den militante bevægelse for anden og foreløbig sidste gang smidt ud af Palmyra, da byen igen blev indtaget af Syriens regeringshær.

Belarus har lørdag løsladt 123 fanger, heriblandt modtageren af Nobels fredspris i 2022, Ales Bjaljatski.

Det oplyser den amerikanske ambassade i Litauen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge ambassaden skete løsladelsen af fangerne som følge af et møde i Minsk mellem Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, og USA’s særlige udsending John Coale.

Ifølge Reuters vil USA fortsætte forhandlinger med Belarus om at få de resterende politiske fanger i landet løsladt.

Den amerikanske ambassade oplyser desuden, at en amerikansk statsborger er blandt de 123 løsladte fanger.

Lukasjenko har siden valget i 2020 fængslet tusindvis af modstandere, kritikere og demonstranter.

Valgresultatet udløste ved den lejlighed flere ugers masseprotester i Belarus.

Den belarusiske menneskerettighedsorganisation Viasna oplyser, at den fremtrædende protestleder Maryja Kolesnikava også er blandt de løsladte.

114 af de 123 fanger er først blevet bragt til Ukraine, inden de skal videre til enten Polen eller Litauen.

En talsmand for den belarusiske oppositionsleder fortalte AFP, at fangerne “mod forventning” blev sendt til Ukraine først. En beslutning truffet personligt af Lukasjenko.

Den 63-årige nobelprismodtager Ales Bjaljatski, der er grundlægger af Viasna, har i mange år været modstander af Lukasjenko og kæmpet mod hans styre, samt for menneskerettigheder i Belarus.

I 2021 blev han arresteret og senere fundet skyldig i smuglingsrelaterede anklager i forbindelse med finansieringen af Viasna.

Anklager, han afviste, og hævdede var fabrikeret.

Han blev dømt til 10 års fængsel i en straffelejer, men blev lørdag løsladt efter 1600 dage i fangenskab.

– Jeg har talt med ham. Han er nu på vej til Litauen, hvor han vil blive løsladt, og han har det heldigvis godt, siger Bjalatskis hustru til AFP.

Den norske nobelpriskomité skriver i en erklæring lørdag, at den er “lettet” over løsladelsen af Bjaljatski.

– Hans frihed er et meget velkomment og længe ventet øjeblik. Nobelpriskomitéen opfordrer Belarus til at løslade alle politiske fanger og sikre, at menneskerettighedskæmpere kan arbejde uden frygt, står der i erklæringen.

Ales Bjaljatski udtaler til AFP efter løsladelsen, at han ikke har tænkt sig at give op.

– Kampen fortsætter, siger han.

Den tidligere bankmand og præsidentkandidat Viktar Babaryka er også blandt de løsladte.

Han forsøgte at stille op til præsidentvalget mod Lukasjenko i 2020, men blev i stedet anklaget for korruption og idømt 14 års fængsel.