Seneste nyheder

Aarhus Kommune kan ikke afvise, at ansatte eller håndværkere, der har arbejdet på rådhuset i Aarhus, har været udsat for asbest.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

– Aarhus Kommune har i forbindelse med en gennemgang af flere historiske byggearbejder på Aarhus Rådhus konstateret, at der ved en række opgaver ikke forefindes tilstrækkelig dokumentation for håndteringen af asbest, fremgår det.

Asbestfibre kan føre til kræft i blandt andet lunger og strube. Kommunen anbefaler, at man tager affære, hvis man har fået konstateret en asbestrelateret sygdom.

Kommunen arbejder i øjeblikket på at kortlægge alle relevante byggeopgaver fra 2007.

Man har bedt Dansk Miljørådgivning A/S foretage en gennemgang af disse samt en risikovurdering i forhold til håndteringen af asbest.

Der arbejdes med en liste på 105 byggeprojekter, der er placeret i risikogrupper fra 1 til 3, hvor 1 indikerer den højeste risiko.

Fokus vil til at begynde med være på de projekter, hvor det vurderes, at der med stor sandsynlighed er håndteret asbestholdige materialer, lyder det.

Kommunen kommer med tre anbefalinger til ansatte og håndværkere, der har fået konstateret en asbestrelateret sygdom, efter at man arbejdet på et af de pågældende projekter.

Tal med din læge, kontakt fagforeningen og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, hvis sygdommen skyldes arbejdet på rådhuset.

Har man blot som gæst eller ansat opholdt sig i lokaler med asbestholdige materialer, bør man ikke umiddelbart være bekymret.

Risikoen vurderes “ubetydelig”, hvis man ikke har håndteret de skadelige materialer.

Det oplyses på hjemmesiden, at der i samarbejde med 3F er blevet udarbejdet en ny procedure for miljøscreening forud for eventuelle reparationer, udskiftninger, nedrivninger og renoveringer.

En russisk soldat har krydset grænsen til Nordnorge og søgt asyl der.

Det bekræfter soldatens forsvarer lørdag til det norske medie Dagbladet.

– Han har søgt asyl, og jeg regner med, at han kommer til at gennemgå en ordinær asylproces, siger forsvarer Trond Biti til Dagbladet.

Manden har angiveligt forklaret, at han var en russisk soldat, som kæmpede i Ukraine, men ikke længere ville deltage i krigen.

Norge har knap 200 kilometer fælles grænse på landjorden med Rusland.

Soldaten tog ifølge forsvareren taxa til grænseområdet og gik så det sidste stykke til fods.

Russeren er blevet afhørt og skal have erkendt, at han ulovligt krydsede grænsen til Norge ved Grense Jakobselv, som er et område i det nordøstligste Norge lige ved grænsen.

Politiet bekræfter oplysningerne fra forsvareren:

– Personen har bedt om beskyttelse gennem asylinstituttet, og Finnmark politidistrikt vil dermed overføre sagen til politiets udlændingeenhed til videre opfølgning, fremgår det af politiets log.

Manden blev pågrebet fredag efter at have krydset grænsen. Norske grænsejægere, som er en del af hæren og overvåger grænsen, skal have set ham og varslet politiet.

Der har undervejs i krigen været meldinger om, at tusindvis af russiske soldater har forsøgt at undgå at tjene i den russiske hær.

Der er også visse tilfælde, hvor der er kommet medieopmærksomhed om sager, hvor soldater har søgt asyl i andre lande.

For eksempel er der den tidligere Wagner-hærfører Andrej Medvedev, som i 2024 fik afslag på sin asylansøgning i Norge, men dog fik lov at opholde sig i landet.

Også seks russiske soldater, der flygtede fra Ukraine-krigen, fik i oktober 2024 midlertidig opholdstilladelse i Frankrig, mens de kunne søge asyl.

NTB

Sydkorea og Japan skal fortsat have et tæt samarbejde – blandt andet på sikkerhedsområdet.

Sådan lyder det lørdag i fællesskab fra Japans premierminister, Shigeru Ishiba, og Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der satte sig på posten i juni og er på sit første officielle besøg.

De to holder topmøde, før sidstnævnte mandag skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i Washington. D.C.

– Stabile relationer er til gavn for begge vores lande, siger Ishiba.

De to amerikanske allierede spiller en stor rolle som modvægt til kinesisk indflydelse i regionen. I alt er der omkring 80.000 amerikanske soldater i de to lande.

Netop forholdet til USA bliver også nævnt af Ishiba.

– Det er afgørende, at vi styrker vores trilaterale alliance med USA, siger han.

Liberale Lee Jae-myung kom til magten, da der måtte afholdes valg, efter at den konservative præsident Yoon Suk-yeol blev afsat i en rigsretssag som følge af den militære undtagelsestilstand, han til stor overraskelse erklærede i december sidste år.

Lee har tidligere kritiseret forsøget på at forbedre forholdet til Japan. Relationerne har historisk været anstrengte på grund af Japans kolonistyre på Den Koreanske Halvø fra 1910 til 1945.

Men foreløbig har Lee støttet, at der skabes et tættere forhold til Japan. Han mødtes allerede med Ishiba på sidelinjen af et G7-topmøde i Canada i juni.

Lørdag siger Lee, at Sydkorea og Japan er enige om, at “urokkeligt samarbejde mellem Sydkorea, USA og Japan er afgørende i en omskiftelig international situation”.

I USA ventes Lee og Trump at tale om en lang række emner. Det gælder blandt andet Kinas indflydelse i regionen, Nordkorea og sydkoreansk støtte til amerikanske soldater i Sydkorea.

Reuters

Det danske møbel- og designhus Paustian Design har indgivet en begæring om konkurs.

Det skriver DetailWatch på baggrund af oplysninger fra Statstidende samt en pressemeddelelse fra advokat Anders Bendtsen, der er udpeget som kurator.

Konkursen begrundes med, at markedet for designmøbler har været nedadgående, mens huslejen i Paustians butik på Strøget i København er for høj i forhold til markedsvilkår.

– På den baggrund har koncernen ikke fundet det ansvarligt at fortsætte driften. Derfor har Paustian Design nu besluttet at indgive egenbegæring om konkurs, lyder det i pressemeddelelsen ifølge mediet.

Det er virksomheden selv, der har indgivet konkursbegæringen.

Udmeldingen kommer efter en længere periode med økonomiske problemer.

Tilbage i 2023 lukkede designhusets butik i Aarhus.

Paustian blev sidste år reddet fra en konkurs, da Skifteretten i Aarhus gav designhusets ejer, Frantz Longhi, grønt lys til at videreføre virksomheden i selskabet Paustian Design Est. 1964, som nu er begæret konkurs.

Dengang gik flere ukendte investorer med om bord, for at planen kunne lykkedes.

Frantz Longhi har ejet møbelhuset siden 2017.

Den århusianske erhvervsmand har tidligere stået bag genrejsningen af keramikbrandet Kähler, som han solgte til Rosendahl Design Group for 100 millioner kroner.

Ifølge kurator Anders Bendtsen vil man ligeledes forsøge at videreføre Paustian Design i nyt regi, skriver DetailWatch.

– Jeg er ikke i tvivl om, at Paustian-brandet har en betydelig værdi i Danmark, og derfor tror jeg, at der er mulighed for at sælge brandet – og dermed videreføre et Paustian-univers, lyder det ifølge mediet.

Der er dog ingen konkrete forhandlinger i gang, lyder det.

Det oplyses, at man ikke har et konkret overblik over gælden i selskabet, der er dog et varelager til en værdi af omkring ti millioner kroner, som vil blive solgt ved et ophørsudsalg.

135 danske virksomheder er blevet advaret mod sanktionsbrud siden Rusland invaderede Ukraine for omkring tre år siden.

Det skriver DR, der har talt med Signe Flege, der er kontorchef i Erhvervsstyrelsen.

– Vi forventer, at danske virksomheder, der måtte modtage et sådant brev, læser det grundigt og tager deres forholdsregler, så de kan sikre sig, at de ikke overtræder EU’s sanktioner mod Rusland, siger hun.

Der er tale om virksomheder med eksport til såkaldte tredjelande, hvor der er risiko for omdirigering af produkter til Rusland.

Det er blandt andet lande som Armenien og Kasakhstan, der har fået Erhvervsstyrelsen til at sende de i alt 179 breve ud til de pågældende virksomheder.

Styrelsen vil ifølge DR ikke oplyse, hvilke virksomheder der er tale om.

Og Signe Flege understreger over for DR, at brevene ikke er et udtryk for konkret mistanke, men et forsøg på at informere om risikoen for omdirigering af deres varer.

Siden februar 2022 har Erhvervsstyrelsen politianmeldt ni virksomheder for mulige sanktionsbrud.

Overtræder man sanktionerne, lyder strafferammen på fem år, mens der ved særligt skærpende omstændigheder kan gives op til otte års fængsel.

Tilbage i juni kom det frem, at malervarekoncernen Flügger var blevet sigtet i en sag om muligt brud på EU’s sanktioner mod Rusland.

Både selve virksomheden samt Flüggers øverste chef og finansdirektør er sigtet i sagen.

Kort forinden havde Flügger selv oplyst i en fondsbørsmeddelelse, at virksomheden blev efterforsket at politiet.

Den besked kom, efter at DR havde afsløret, at Flüggers produkter aktivt bliver markedsført i flere russiske byer, blandt andet på stribevis af messer, ligesom malingen fra Flügger kan købes online og fysisk i butikker i Rusland.

Flügger oplyste i meddelelsen, at virksomheden i vinter stoppede samarbejdet med distributører i Kasakhstan, Estland, Aserbajdsjan og Kirgisistan.

Det er ikke kun i de landspolitiske meningsmålinger, at Moderaterne har det svært.

Også i Ringsted Kommune er det gået trægt for regeringspartiet. Faktisk så dårligt, at lokalafdelingen har nedlagt sig selv.

– Vi har i en længere periode oplevet, at det er svært at finde de lokale kræfter, der skal til, for at sikre en aktiv lokalafdeling og en bæredygtig valgkamp til det kommende kommunalvalg.

– Derfor har vi fra bestyrelsens side måttet erkende, at vi ikke kan fortsætte arbejdet i sin nuværende form, siger Mathias Haraldsson Aarre fra Ringsted-afdelingen til Sjællandske Nyheder.

Konkret betyder det, at Moderaterne ikke kommer til at være opstillet i Ringsted Kommune ved kommunalvalget 18. november.

Moderaternes lokalafdeling i Ringsted blev stiftet sidste år. Partiet var med i et såkaldt teknisk valgforbund med seks andre partier: Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, Kristendemokraterne, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Partierne har som målsætning at gøre Andreas Karlsen (K) til borgmester i Ringsted. Klaus Hansen (V) er i øjeblikket borgmester i kommunen.

Ved årets kommunalvalg stiller formand Lars Løkke Rasmussens parti op for første gang, men ikke i alle landets 98 kommuner.

Moderaternes partisekretær, Britt Bager, er ikke så bekymret over lukningen af lokalafdelingen i Ringsted.

– Vi har allerede 240 kandidater opstillet i 73 kommuner og onboarder løbende nye kandidater. Bare i sidste uge fik vi 24 nye, siger hun til Sjællandske Nyheder.

Moderaterne fik 9,3 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2022.

Siden har partiet været præget af adskillige dårlige sager, hvor folketingsmedlemmer enten er blevet smidt ud af partiet eller er gået selv.

Moderaterne har nu kun 12 folketingsmedlemmer mod 16 efter folketingsvalget.

I den seneste landspolitiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter stod Moderaterne til at få 2,7 procent af stemmerne.

Lederen af den militære efterretningstjeneste Defense Intelligence Agency (DIA) og to andre embedsmænd er blevet fyret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP med henvisning til unavngivne embedsmænd. Flere andre medier og nyhedsbureauer – heriblandt amerikanske AP – bringer samme nyhed.

Lederen, Jeffrey Kruse, havde stået i spidsen for DIA siden tidligt i 2024.

DIA lavede tidligere på året en foreløbig vurdering af skader på det iranske atomprogram efter et amerikansk angreb. Her lød det, at programmet kun var sat nogle måneder tilbage.

Det var i modstrid med udmeldinger fra præsident Donald Trump om, at programmet var totalt ødelagt.

Kruse “skal ikke længere være DIA-direktør”, siger en højtstående embedsmand på forsvarsområdet, der kræver at være anonym, til AFP. Vedkommende giver ingen forklaring på generalens stop på posten.

Den demokratiske senator Mark Warner, som er viceformand for Senatets efterretningsudvalg, kritiserer afskedigelsen.

– Fyringen af endnu en højtstående embedsmand, der arbejder med national sikkerhed, understreger Trump-regeringens farlige vane med at behandle nationale efterretninger som en loyalitetstest snarere end sikkerhedsforanstaltninger for vores land, siger han til Reuters.

Senatet i Texas har lørdag godkendt ændringer i valgdistrikterne, som er designet til at hjælpe Republikanerne ved midtvejsvalget næste år.

Efter otte timers debat stemte senatorerne for det nye valgkort, som nu sendes til guvernør Greg Abbott for en endelig underskrift.

Forslaget blev vedtaget med 18 stemmer for og 11 imod.

Demokraterne har indædt forsøgt at forhindre ændringerne, der har til formål at skabe fem valgdistrikter, som hælder til republikansk side.

Den demokratiske senator Carol Alvarado havde planer om at holde en lang tale for at udskyde lørdagens afstemningen så længe som muligt – en såkaldt filibuster.

Men det fik senatoren aldrig mulighed for, da Republikanerne fik afsluttet debatten. Partiet beskyldte Alvarado for at ville bruge talen til at skaffe kampagnemidler i strid med Senatets regler.

Tidligere i forløbet forlod flere demokrater en overgang Texas for at forhindre, at en afstemning kunne finde sted i Repræsentanternes Hus. Netop Demokraternes flugt fra delstaten førte til stor opmærksomhed om afstemningen på tværs af hele USA.

Partiet har varslet, at det vil gå rettens vej nu.

Der har undervejs været pres fra præsident Donald Trump for at få forslaget igennem om et nyt kort over valgdistrikter i Texas.

I delstaten Californien forsøger Demokraterne at slå tilbage ved også at optegne nye valgdistrikter. Her skal vælgerne i november stemme om en optegning af distrikter designet til at skabe fem pladser, som Demokraterne står til at vinde.

Taktikken er kendt som “gerrymandering”. Det bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Og der kan meget vel ventes flere politiske kampe i andre delstater om udformningen af valgdistrikter inden midtvejsvalget til november næste år.

Her vil Demokraterne forsøge at vinde magten tilbage i Kongressens to kamre, som Republikanerne aktuelt kontrollerer.

Republikanerne har også Donald Trump på præsidentposten, hvilket giver partiet gode muligheder for at få sin politik igennem.

AFP

Der bør indføres skærmfri zoner på offentlige legepladser af hensyn til børns trivsel.

Det mener pensionsselskabet Danica, og mere end halvdelen af danskerne er enige.

Det fremgår af en måling fra Voxmeter foretaget for Danica.

Ifølge målingen er 57 procent af danskerne enige i, at det vil være en god idé at indføre zoner på offentlige legepladser, hvor man skal lægge smartphones og andre skærme væk.

55 procent er desuden enige i, at det samme skal være tilfældet på biblioteker.

Overordnet set viser målingen opbakning fra 60 procent af befolkningen til, at der oprettes skærmfri zoner i det offentlige rum.

Forslaget bunder i et ønske om bedre trivsel blandt børn, siger Camilla Thind Sunesen, der er udviklingsdirektør i Danica.

– Vi oplever hos os et stigende behov for, at vores kunder gerne vil tale med psykologer og familierådgivere om skærmvanerne i deres familie. Samtidig står vi et sted, hvor børn og unges trivsel er udfordret, og vi kan se, at skærmene spiller en rolle.

– Vi tror, at det kan være en hjælp, hvis vi ude i det offentlige rum bliver mere bevidste om at være til stede med vores børn og hinanden, siger hun.

Konkret forestiller Danica sig, at der sættes skilte op på legepladser og på biblioteker med det, som Camilla Thind Sunesen kalder en venlig henstilling til at tænke sig om en ekstra gang, før man tager telefonen op af lommen.

På biblioteker kan det dog give fin mening at have undtagelser for de stationære computere, der er opstillet til fri afbenyttelse, siger Camilla Thind Sunesen.

Samtidig kunne man have en dedikeret studiezone, hvor man kan have sin egen bærbare computer med, tilføjer hun.

Camilla Thind Sunesen understreger, at Danica ikke foreslår et egentligt forbud mod skærme i de skærmfri zoner.

– Det er selvfølgelig op til den enkelte at træffe det fornuftige og rigtige valg i den givne situation.

– Men vi tror, at det kan gøre en forskel, hvis man i fællesskab forsøger at bryde vores vaner med skærme i det offentlige rum, siger Camilla Thind Sunesen.

Også fra politisk hold er der blevet blæst til kamp mod skærme.

I februar lød det fra regeringen, at den vil forbyde mobiltelefoner og andre private tablets i landets skoler og på fritidshjem med en lovændring.

Siden varslede statsminister Mette Frederiksen (S) i juni i sin grundlovstale, at der samtidig skal gøres mere for at styrke læselysten blandt landets skoleelever.

Det var en af anbefalingerne fra Trivselskommissionen, som blev nedsat i 2023 for at undersøge den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

Lyle Menendez, der sammen med sin bror er dømt for drab på sine forældre i 1989 i Beverly Hills i Californien, har fået afvist en anmodning om prøveløsladelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Afvisningen fra Californiens prøveløsladelsesnævn kommer, dagen efter at broren, Erik Menendez, fik afvist sin anmodning om prøveløsladelse.

Afgørelsen blev truffet efter en mere end 11 timer lang høring, hvor Lyle Menendez deltog via en videoforbindelse fra et fængsel i San Diego.

De kommissærer, der behandlede sagen, mente fortsat, at der var risiko for, at 57-årige Lyle Menendez ville være til fare for offentligheden, hvis han blev løsladt.

Dagen forinden nåede prøveløsladelsesnævnet frem til samme konklusion omkring den tre år yngre bror, Erik Menendez.

Kommissæren Julie Garland mente, at Lyle Menendez lider af det, hun betegner som antisociale personlighedstræk.

Kommissæren hæftede sig desuden ved, at de to brødre har benyttet sig af ulovligt indsmuglede mobiltelefoner i fængslet.

Regelbruddet øger ifølge Julie Garland risikoen for, at brødrene også vil bryde regler, hvis de bliver lukket ud i samfundet.

Garland forklarede også, at Lyle Menendez’ forsøg på i første omgang at dække over sin egen rolle i forbindelse med drabene på forældrene også var en væsentlig grund til at nægte prøveløsladelse.

Menendez-brødrene blev i 1996 dømt for at have skudt og dræbt deres forældre, José og Kitty Menendez, i deres hjem i Beverly Hills den 20. august 1989. Det skete, mens forældrene så fjernsyn.

Lyle Menendez var dengang 21 år, mens Erik Menendez var 18 år gammel.

De har tilstået drabene og har siddet fængslet i 35 år. De har tidligere sagt, at de slog deres forældre ihjel, fordi de frygtede, at forældrene ville slå dem ihjel. De har blandt andet sagt, at faren udsatte dem for seksuelle overgreb.

En dokumentar fra Netflix fremviste sidste år nye beviser og støttede brødrenes påstande om, at de blev seksuelt misbrugt af deres far.

Dokumentaren fik den daværende distriktsadvokat i Los Angeles, George Gascón, til at anbefale en ny strafudmåling.

I maj fik de to brødre nedsat straffen fra livstid til 50 års fængsel, hvilket gav dem mulighed for at ansøge om prøveløsladelse.

Menendez-brødrene kan tidligst søge om prøveløsladelse igen om tre år.

Reuters

Salvadoranske Kilmar Abrego Garcia, der i marts blev fejlagtigt deporteret fra USA til El Salvador, kunne fredag forlade et fængsel i delstaten Tennessee, indtil han senere skal for retten.

Det skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

Sammen med sin forsvarsadvokat forlod han fængslet i Putnam County og satte sig ind i en bil.

Løsladelsesordren fra en domstol i Tennessee kræver, at Garcia rejser direkte til delstaten Maryland, hvor han har sin familie – en kone og et barn.

Garcia vil blive overvåget elektronisk og må kun forlade hjemmet for at arbejde og lave andre godkendte aktiviteter, indtil han skal for retten i en sag om menneskesmugling.

Garcia blev anholdt tilbage i marts og tre dage senere deporteret til et fængsel i El Salvador sammen med mere end 200 personer, som af USA’s præsident, Donald Trump, blev betegnet som bandemedlemmer.

Sagen fik stor opmærksomhed i flere amerikanske medier, og Garcia blev fremstillet som et symbol på Trumps hårde immigrationspolitik.

Ifølge Garcias advokater tabte han sig 14 kilo, mens han sad fængslet i El Salvador.

USA’s højesteret beordrede, at Trump-administrationen skulle arbejde for at hente Garcia tilbage, efter regeringen havde indrømmet, at den ved en fejl havde sendt ham til El Salvador.

Siden juni har Garcia siddet fængslet i Tennessee i en sag, hvor han er tiltalt for menneskesmugling.

Tilbage i 2022 blev Garcia stoppet med ni passagerer i en bil. Selv om politiet i Tennessee mistænkte ham for menneskesmugling, fik han dengang lov til at køre videre.

Trump-administrationen har tidligere truet Garcia med, at han med det samme vil blive pågrebet af immigrationsmyndighederne og deporteret ud af USA, hvis han bliver løsladt.

Garcia kom illegalt til USA i 2011, men har haft arbejdstilladelse siden 2019.

Nordkoreas militær anklagede lørdag Sydkoreas militær for at have affyret varselsskud mod dets soldater nær grænsen og advarede om, at hændelsen kan øge spændingerne.

Meldingen kommer fra den nordkoreanske generalmajor Ko Jong-chol til det nordkoreanske statsmedie KCNA.

– Dette er en meget alvorlig begyndelse, som uundgåeligt vil drive situationen i det sydlige grænseområde – hvor et stort antal tropper er udstationeret – ind i en ukontrollerbar fase,” siger Ko Jong-chol.

Generalmajoren beretter, at hændelsen skete tirsdag i denne uge.

Ifølge Ko Jong-chol blev der affyret mere end ti varselsskud fra Sydkoreas militær mod nordkoreanske soldater. Han betegner hændelsen som en alvorlig provokation.

Sydkoreansk militær bekræfter lørdag i en fælles erklæring fra landets forsvarschefer, at det tirsdag affyrede varselsskud.

Årsagen var, at nordkoreanske soldater krydsede den afgrænsningslinje i den demilitariserede zone, der adskiller de to lande, skriver forsvarscheferne.

Efter at varselsskuddene var afgivet, trak de nordkoreanske soldater mod nord, lyder det i erklæringen.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte i juni, har lovet at forbedre forholdet til Nordkorea.

Men det er Nordkorea ikke interesseret i, lød det i sidste uge fra Kim Yo-jong, der er søster til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Hun er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti og formodes at tale på vegne af sin bror.

– I offentligheden forsøger de (Sydkorea, red.) at skabe et billede af, at forholdet mellem Nordkorea og Sydkorea er ved at blive genoprettet.

– Vi har flere gange gjort det klart, at vi ikke har noget ønske om at forbedre forholdet til Sydkorea, sagde Kim Yo-jong i sidste uge.

Sydkorea påbegyndte mandag sammen med USA en 11 dage lang militærøvelse, der skal ruste de to lande mod det, de opfatter som truslen fra Nordkorea.

Nordkorea, som i 1950 udløste Koreakrigen med et angreb på nabolandet, har reageret med vrede på de fælles militærøvelser.

AFP

Svensk politi efterforsker en eksplosion i en bil i det sydlige Stockholm, hvor en person efterfølgende er fundet død, som et drab.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge en opdatering på svensk politis hjemmeside anmeldte flere personer et kraftigt brag i Östberga-området i Stockholm omkring klokken 21 fredag aften.

Da betjente kom frem, kunne de konstatere, at en bil var eksploderet.

I den seneste opdatering klokken 00.45 natten til lørdag lyder det, at man endnu ikke har anholdt nogen i sagen.

Den afdøde person er heller ikke identificeret.

Vedkommende blev fundet i forbindelse med bilen, skriver politiet uden nærmere at præcisere det.

Politiets pressetalsperson Mats Eriksson ønsker ikke at oplyse til TT, om bilens ejere er kendt af politiet i forvejen.

Ud over at efterforske sagen som drab mener svensk politi også, at der er tale om en grov overtrædelse af loven om sprængstoffer samt fareforvoldelse.

Fem turister meldes dræbt, efter at en turistbus med over 50 passagerer fredag er kørt galt i den amerikanske delstat New York.

Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AFP.

Turisterne havde besøgt vandfaldene Niagara Falls ved grænsen til Canada, og bussen var på vej tilbage, da den kørte galt øst for byen Buffalo.

– Af ukendte årsager mistede køretøjet kontrollen, kørte ind i midterrabatten, overkorrigerede og endte i grøften, siger talsmand for delstatens politi, James O’Callaghan, til pressen.

Tidligere oplyste politiet i den amerikanske delstat ikke et præcist dødstal, men at flere var døde eller tilskadekomne, og at mindst et barn var dræbt.

Ifølge delstatspolitiet har mange af passagererne indisk, kinesisk og filippinsk baggrund.

Tolke er blevet sendt til ulykkesstedet for at kommunikere med passagererne, lyder det.

Nogle blev fastklemt i forbindelse med ulykken, imens andre blev slynget ud af bussen.

Ifølge James O’Callaghan er buschaufføren i live, og politiet har talt med ham.

Bussen kørte med fuld hastighed, og den ramte ikke et andet køretøj.

Vandfaldene Niagara Falls, som er en kendt turistattraktion, ligger ved grænsen mellem Canada og USA, og de kan besøges fra begge lande.

Ifølge BBC er der oprettet et center, hvor passagerer kan genforenes med deres pårørende i Buffalo.

Politiet appellerer desuden til eventuelle vidner til ulykken. Hvis man ligger inde med video fra kameraet i ens bil, opfordres man til at kontakte myndighederne.

Natten til lørdag dansk tid, lyder det, at politiet og beredskabet fortsat arbejder på ulykkesstedet.

USA’s indenrigsministerium har beordret, at alle aktiviteter på Ørsteds vindprojekt ud for Rhode Islands kyst sættes på pause.

Indenrigsministeriets Bureau of Ocean Energy Management (BOEM) har udstedt en ordre, der kræver, at det danske energiselskab standser alle igangværende aktiviteter.

Det sker på grund af bekymringer, der er opstået under en gennemgang af havvindmølleprojekter i føderalt farvand.

I ordren, der er dateret 22. august, står der, at selskabet “ikke må genoptage aktiviteterne, før BOEM meddeler, at de har afsluttet den nødvendige gennemgang.”

Havvindmølleparken, der har navnet Revolution Wind, skulle efter planen tages i drift til næste år.

Ørsted meddeler i en pressemeddelelse natten til lørdag, at selskabet vil rette sig efter ordren.

Samtidig vil selskabet forsøge at gå i dialog med de relevante tilladelsesmyndigheder for at opnå en nødvendig afklaring, så Revolution Wind kan tages i drift i anden halvdel af 2026.

Ørsted vurderer samtidig de potentielle økonomiske konsekvenser af den seneste udvikling og overvejer en række scenarier, herunder mulige retsskridt, skriver selskabet.

Det er ikke første gang, at USA’s regering har skabt usikkerhed omkring opførslen af havvindmølleprojekter, efter at Donald Trump i januar blev taget i ed som præsident.

Trump har gentagne gange kritiseret vindmøller for at være en upålidelig energikilde og være grimme at have stående i landskabet.

Tilbage i april satte USA’s regering en stopper for det norske selskab Equinors opførsel af havvindmølleparken Empire Wind ud for New Yorks kyst.

I maj fik Equinor lov til at arbejde videre på projektet, der forventes færdigt i 2027.

Ørsted bygger og driver vindmølleparker. Når vindmølleparkerne er i drift, frasælger Ørsted typisk 50 procent af parkerne for at skaffe kapital til at bygge nye parker.

Tidligere i august annoncerede Ørsted en aktieudvidelse på 60 milliarder kroner til store investeringer i de kommende år.

Meldingen fik Ørsted-aktien til at falde med 30 procent på en enkelt dag, da aktionærerne havde forventet, at de fremtidige investeringer skulle finansieres ved at frasælge ejerandele i den amerikanske havvindpark Sunrise Wind, der er ved at blive opført.

Den danske stat ejer 50,1 procent af Ørsted.

Det virker umiddelbart op ad bakke at prøve at sælge danske varer i USA, når der for nylig er indført 15 procent told på dem.

Ikke desto mindre har en dansk delegation med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i spidsen fredag underskrevet en samarbejdsaftale med delstaten Californien.

En aftale, der gerne skulle føre til mere samhandel, større vidensudveksling og et bedre samarbejde. Det forventer ministeren også kommer til at ske – uanset hvad toldsatsen er.

– USA blev vores største eksportmarked, mens Trump var præsident første gang, og det er stadig sådan.

– Sandheden er jo, at meget af den eksport, som Danmark har til USA, det er jo varer, som produceres i USA med afsæt i dansk research og viden, og som ikke bliver ramt af de 15 procent told, siger Løkke.

Han noterer sig, at Californien lige som Danmark har samme målsætning om at blive klimaneutral i 2045.

– Og de ved godt, at hvis de skal nå det, så har de brug for investeringer på områder, hvor Danmark har nogle spidskompetencer.

– Så der er jo et kæmpe potentiale her, og det giver vi et skub fremad med den her særlige samarbejdsaftale, siger han.

Udenrigsministeren har under besøget i Californien mødtes med den californiske guvernør Gavin Newsom, der står i stærk opposition til Trump og af nogle iagttagere spås som en mulig kommende demokratisk præsidentkandidat.

– Han er nysgerrig og spørger ind til, hvordan vi i Europa ser på de her tariffer, vi nu har aftalt med USA, og jeg tror, at det ville jo have været et anderledes forløb, hvis han havde været præsident.

– Men det her sker jo ikke på bekostning af at have en relation i Washington og til Det Hvide Hus, det er jo et supplement, siger Lars Løkke Rasmussen.

Californien er isoleret set verdens fjerdestørste økonomi med et bruttonationalprodukt, der overgår Japans.

Delstaten efterspørger blandt andet udstyr og knowhow inden for vandforsyning, CO2-reduktion, it, landbrug og bioteknologi.

Ghislaine Maxwell har aldrig set USA’s præsident, Donald Trump, opføre sig “upassende” over for nogen.

Det siger hun ifølge en transskription af et interview, som USA’s justitsministerium har offentliggjort fredag.

– Jeg så aldrig præsident Trump i upassende omgivelser, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Præsidenten var aldrig upassende over for nogen.

Det er USA’s vicejustitsminister, Todd Blanche, der ifølge nyhedsbureauet AP interviewede Ghislaine Maxwell over to dage i juli.

Ifølge AFP har ministeriet offentliggjort både transskriptioner og lydoptagelser af interviewet.

Maxwell afsoner i øjeblikket en fængselsstraf på 20 år for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med finansmanden Jeffrey Epstein.

De to var et rigt og magtfuldt par, der organiserede fester og andre arrangementer for eliten.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

USA’s præsident, Donald Trump, er en af de prominente personer, der er blevet sat i forbindelse med Epstein.

Under retssagen mod Ghislaine Maxwell i 2021 fortalte finansmandens mangeårige pilot i et vidneudsagn, at Trump flere gange fløj med Epsteins privatfly. Det har Trump nægtet.

I interviewet fortæller Maxwell desuden, at hun aldrig så Trump få massage.

– Hvad mig angår, var præsident Trump altid meget hjertelig og meget venlig over for mig.

– Og jeg vil bare sige, at jeg beundrer hans ekstraordinære bedrift ved at blive præsident nu, siger hun ifølge Reuters.

Maxwell fortæller også, at hun ikke kender til, at Epstein skulle have haft en “klientliste”.

Det amerikanske forbundspoliti (FBI) og justitsministeriet har ligeledes tidligere konkluderet i et fælles notat, at rigmanden ikke førte en klientliste.

I løbet af Trumps anden præsidentperiode er hans forhold til den afdøde rigmand i den grad kommet i søgelyset.

Donald Trump udtalte under valgkampen i 2024, at han ville offentliggøre filerne, men trak senere i land med begrundelsen, at han ikke ville gøre det, hvis der var falsk materiale iblandt.

Han gik senere med til at søge om at få offentliggjort alle relevante vidneudsagn i sagen.

– Det er åbenlyst, at den israelske regering er gået for vidt.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i en kommentar på X, efter at der for første gang formelt er konstateret hungersnød i dele af Gaza.

Det oplyste den FN-støttede overvågningsenhed IPC i en rapport fredag.

– Det afgørende nu og her er, at der kommer markant mere nødhjælp ind i Gaza. Især til børnene, lyder det videre fra statsministeren.

Konkret er det Gaza By og de omkringliggende områder, der er ramt af hungersnød. Hungersnøden ventes også at omfatte byerne Deir al-Balah og Khan Younis ved udgangen af september.

514.000 personer vurderes aktuelt at være ramt af hungersnød. Det er en fjerdedel af Gazas befolkning.

IPC har tidligere advaret om, at befolkningen i Gaza var ramt af udbredt sult, men det har hidtil ikke været muligt at dokumentere, at der er tale om egentlig hungersnød. Årsagen har været mangel på data.

For at konstatere hungersnød i et område skal tre kriterier være opfyldt:

Mindst 20 procent af befolkningen skal være ramt af ekstrem mangel på mad, mindst 30 procent af børnene skal lide af akut fejlernæring, og hver dag skal mindst to personer ud af 10.000 dø af sult.

Chicago og New York kan blive de næste amerikanske byer, hvor Nationalgarden bliver indsat.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi kommer til at gøre vores byer meget, meget sikre.

– Jeg tror, at Chicago bliver vores næste, og så vil vi hjælpe med New York, siger præsidenten fredag aften i Det Hvide Hus.

Donald Trump indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i hovedstaden Washington D.C.

Alle tre byer har en demokratisk borgmester, mens Trump er fra Det Republikanske Parti.

Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol.

Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.

I hovedstaden er det udelukkende præsidenten, der kan indsætte garden.

Et muligt topmøde mellem Ukraines og Ruslands præsidenter er kommet på tale, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har mødtes med dem begge hver for sig.

Men indtil videre er der ikke kommet nogen meldinger om en aftale om et topmøde. Og fredag sammenligner Trump Ruslands Vladimir Putin og ukrainske Volodymyr Zelenskyj med “olie og eddike”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi får se, om Putin og Zelenskyj vil samarbejde.

– Det er lidt ligesom olie og eddike. De kommer ikke så godt ud af det med hinanden af indlysende årsager, har Trump sagt til journalister fredag i Washington D.C.

Han tilføjede, at “vi får se”, om der er behov for, at han selv deltager i et eventuelt møde mellem de to ledere.

Ifølge Reuters var Trump forud for udtalelsen blevet spurgt til en kommentar fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, samt om, hvad de næste skridt er.

I et interview med amerikanske tv-station NBC fredag, har Lavrov sagt, at der ikke er nogen dagsorden for et topmøde mellem den russiske og ukrainske leder.

– Putin er klar til at mødes med Zelenskyj, når dagsordenen for et topmøde er klar. Og denne dagsorden er slet ikke klar, sagde han ifølge Reuters.

Krigen i Ukraine har varet i omkring 3,5 år og begyndte med Ruslands invasion af nabolandet.

Mødet mellem Vladimir Putin og Donald Trump fandt sted for en uge siden i den amerikanske delstat Alaska.

De to ledere beskrev mødet som konstruktivt. Derudover sagde Trump efter mødet, at der vil blive arrangeret et møde mellem Zelenskyj og Putin.

Samtidig lød det fra Putin efter mødet, at Rusland er oprigtigt interesseret i at afslutte konflikten med Ukraine.

Mandag tog Trump så imod Zelenskyj i Det Hvide Hus for at drøfte udviklingen. Også en række europæiske ledere samt Natos generalsekretær, Mark Rutte, deltog i mødet.

Fredag har Zelenskyj beskyldte russerne for at gøre “alt, hvad de kan for at forhindre”, at mødet mellem ham og Putin finder sted.

Det skete på et pressemøde i hovedstaden Kyiv, hvor han var flankeret af Nato-chefen, skriver Reuters.