Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, spår, at landet går bedre tider i møde i det nye år.
Det siger han i sin juletale ifølge nyhedsbureauet TT.
– Inflationen er besejret, reallønningerne stiger, og renterne på realkreditlånene er betydeligt reduceret, lyder det.
Statsministeren, der står i spidsen for det liberalkonservative parti Moderaterna, tager dog forbehold for, at den svenske økonomi er skrøbelig.
Fiskefabrikken Polar Salmon Hjerting Laks i Esbjerg politianmeldes for tredje gang i år.
Det skriver TV Syd på baggrund af en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen, som har politianmeldt virksomheden.
I rapporten nævnes en række kritikpunkter fra styrelsen, det gælder blandt andet, at virksomheden tilføjer saltlage og vand til luksusprodukter uden at deklarere det.
Det fremgår her, at der i flere produkter tilføjes 7,5 procent via såkaldt stiksaltning, hvilket kan betyde, at der er mere end fem procent vand i produktet, uden at vand er deklareret.
Det betyder også ifølge styrelsen, at den procentvise angivelse af fisk på emballagen kan være for høj og dermed misvisende, da saltlagen så tælles med som fisk.
Fødevarestyrelsen har yderligere givet fiskefabrikken en bøde på 30.000 kroner.
Polar Salmon Hjerting Laks skriver i rapporten, at den tilføjer saltlage for at undgå et for tørt produkt.
Derudover vil virksomheden “kigge på problemet”, men er ikke enig i alle vurderingerne fra styrelsen.
Fiskefabrikken i Esbjerg har særligt fået stor opmærksomhed efter salg af listeriainficeret laks.
Listeria er en sygdom, der især kan være alvorlig for gravide, ældre og personer med nedsat immunforsvar.
Infektion med listeria kan give febersymptomer, diarré og opkast.
Listeria kan findes i mange fødevarer – både i kød, grøntsager, upasteuriserede mejeriprodukter og bearbejdede fiskeprodukter.
I starten af året blev Polar Hjerting Salmon Laks politianmeldt af Fødevarestyrelsen for at have solgt listeriainficeret laks uden at informere myndighederne.
Under en kontrol viste ni analyser for perioden 2023-2024 positive resultater for listeria.
Styrelsen konkluderede i en rapport, at virksomheden havde “adgang og kendskab” til analyserne, men havde “undladt at agere”.
Esbjerg-virksomheden påpegede i den forbindelse, at “det konstaterede er sket under tidligere ansatte”.
Knap to måneder efter blev virksomheden politianmeldt igen.
Det blev ifølge TV Syd begrundet med, at virksomheden ikke kontaktede Fødevarestyrelsen i forbindelse med tilbagetrækning af fisk med listeria, da det blev påvist i november 2024.
Herefter lød det fra Statens Serum Institut (SSI), at laks fra Esbjerg-virksomheden kunne knyttes til 27 sygdomstilfælde med invasiv listeria. Det skrev JydskeVestkysten.
Samtlige af de smittede, som SSI kunne spore tilbage til virksomheden i perioden 2018 til 2024, havde været indlagt.
Fire af de smittede personer var ifølge mediet døde inden for 30 dage, efter at de blev diagnosticeret med listeria.
En pakistansk domstol har lørdag idømt tidligere premierminister Imran Khan og hans hustru, Bushra Bibi, hver 17 års fængsel i en korruptionssag.
Det oplyser det lokale medie Geo News ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Korruptionssagen drejer sig angiveligt om køb af luksuriøse statsgaver til en kunstigt lav pris. Gaverne er modtaget under Khans embedsperiode.
Ifølge Geo News blev dommen afsagt efter et længere forløb med omkring 80 høringer afholdt i Adiala-fængslet i byen Rawalpindi, hvor Khan i forvejen sidder fængslet.
Ud over fængselsstraffen blev Khan og Bushra Bibi idømt bøder på sammenlagt 16,4 millioner pakistanske rupier. Det svarer til godt 373.000 danske kroner.
Domstolen fandt parret skyldige i at have modtaget et dyrt smykkesæt som gave fra en saudisk tronfølger ifølge Geo News.
Khan og Bushra Bibi fik gaven vurderet af et privat firma til en betydeligt lavere værdi for at undgå korrekt indberetning og betaling til det såkaldte Toshakhana-lager, som er ansvarligt for registrering af gaver til embedsmænd.
Sagen begyndte formelt i efteråret 2024. Siden er 24 vidner blevet afhørt.
Khan har været i fængsel siden 2023. Han er tiltalt i flere sager, som ifølge ham er politisk motiveret. De skal hindre ham i at vende tilbage til magten, har han sagt. Khan har i de seneste år kritiseret toppen af militæret.
I januar blev han idømt 14 års fængsel i en anden korruptionssag.
Sammen med sin hustru havde han ifølge dommen påført statskassen omfattende tab ved at gøre det muligt for en forretningsmand at hvidvaske 190 millioner pund, halvanden milliard kroner.
Til gengæld fik han en stor grund af ejendomsinvestoren, hvor Khan ville bygge en uddannelsesinstitution gennem en fond.
Bushra Bibi blev i samme sag idømt syv års fængsel.
Imran Khan stiftede partiet Pakistan Tehreek-e-Insaf tilbage i 1996. Han var premierminister fra sommeren 2018 til foråret 2022.
Langt de fleste danskere foretrækker et værtshus, hvor røg fra cigaretter ikke hænger tungt i luften, når de skal ud.
86 procent af den voksne befolkning svarer i en rundspørge, at de netop foretrækker et værtshus, hvor der ikke må ryges indenfor.
Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse på baggrund af en måling, som analyseinstituttet Epinion foretog for organisationen i sommer.
Det bør være et klart signal til politikerne om, at tiden er inde til at stramme lovgivningen for røgfri miljøer. Det mener Nina Krogh Larsen, der er projektchef for tobak- og nikotinforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.
– Det er helt afgørende, at vi beskytter både ansatte og gæster mod tobaksrøg – især steder, hvor der kommer mange unge, siger hun i pressemeddelelsen.
Værtshuse under 40 kvadratmeter må gerne lade kunder ryge indendørs ifølge lov om røgfri miljøer, der også er kendt som rygeloven.
Den er over årene blevet strammet flere gange. Herunder i 2007 hvor det blev forbudt at ryge på offentlige steder som restauranter, uddannelsessteder, offentlige bygninger og transportmidler.
Små værtshuse blev dog undtaget.
Der er færre danskere, der tænder en cigaret i forhold til tidligere, det viser de seneste tal om danskernes rygevaner.
I en rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra februar i år fremgår det, at omkring 17 procent, der enten dagligt eller lejlighedsvist ryger tobak.
Otte procent af de ældste – over 56 år – i Epinions rundspørge svarer, at de foretrækker et værtshus, hvor man må ryge indenfor.
Det gælder 12 procent af de yngste – 18 til 34 år – i undersøgelsen.
Epinion lavede i 2022 en mere eller mindre lignende rundspørge for Kræften Bekæmpelse.
Her spurgte de til, om lovgivningen skulle ændres, så også de små værtshuse fremover skulle være røgfri.
Det svarede godt halvdelen af de 18- til 34-årige, at de ønskede.
Med fire dage til juleaften er der stadig en del, som ikke er nået i hus med alle julegaveindkøbene.
Knap hver femte dansker forventer at købe de sidste julegaver, der skal ligge under træet, i weekenden.
Det skriver Dansk Industri (DI) på baggrund af en analyse af julehandlen, som bygger på besvarelser fra 1124 danskere.
Det er særligt i hovedstaden, at julegaveindkøbene bliver skubbet helt tæt på selve aftenen, lyder det fra branchedirektør for handel i DI Jacob Kjeldsen i analysen.
– Men det har nok også noget at gøre med, at de har en forventning om søndagsåbent langt de fleste steder, bemærker han.
Derudover mangler ni procent at købe en eller flere af deres gaver, når de vågner lillejuleaftensdag, 23. december.
Det er dog langtfra alle, der venter til sidste øjeblik med at få købt julegaverne.
De seneste år er en større og større andel af julesalget faldet i november, hvor den amerikansk-inspirerede tilbudsdag black friday for mange er startskuddet på julehandlen.
Det skriver DI, der understreger, at 2025 ikke er en undtagelse.
Ifølge analysen var 55 procent af alle køb til black friday tiltænkt gaver til andre, hvilket “vidner om, at black friday og julehandlen smelter sammen”, skriver DI.
Danskerne har ifølge analysen en forventning om at bruge omkring det samme beløb, som de brugte sidste år på julegaver.
Det er i gennemsnit 3631 kroner. Derudover er der også en forventning om, at antallet af købte julegaver i år, er det samme som sidste år.
Dansk Erhverv har tidligere i december lavet en prognose over butikshandlen i julemånederne.
Erhvervsorganisationen forventer, at der vil blive omsat for 97 milliarder kroner i detailhandlen i november og december, hvilket er rekord.
Knap en tredjedel af danskerne har ifølge DI’s analyse også haft det i overvejelserne at foretage deres julegaveindkøb i fysiske butikker for at støtte lokalt erhvervsliv.
De seneste 11 måneder har omtrent lige så mange personer rejst til Syrien mod økonomisk støtte som de seneste seks år.
Det pointerer udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) i en nyhed fra sit eget ministerie.
– Det er godt nyt, bemærker han.
Helt konkret havde 580 personer ved udgangen af november benyttet sig af den såkaldte repatrieringsordning og rejst til Syrien.
Repatrieringsordningen betyder, at flygtninge kan få op til omkring 250.000 kroner for at forlade Danmark. Beløbet skal blandt andet dække rejseudgifter, integrationsudgifter og sygesikring.
Sidste år benyttede 94 personer sig af ordningen og rejste frivilligt til Syrien, fremgår det af ministeriets registreringer.
Samlet set er der frem til og med november i år registeret 711 personer i alt, der er udrejst frivilligt med økonomisk støtte efter ordningen.
Heraf er de 580 personer registeret udrejst til Syrien.
Repatrieringsordningen omfatter flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og andre familiesammenførte udlændinge.
Fokus på syrernes tilbagevenden og hjemrejse blev særligt skærpet, efter at Syriens mangeårige præsident Bashar al-Assad blev væltet sidste år efter mere end 13 års borgerkrig i landet.
Men mens regeringen arbejder på tiltag for at få syriske flygtninge til at rejse hjem, har flere end 1000 syrere fået permanent opholdstilladelse i Danmark i det seneste års tid.
Helt konkret fik 1124 syrere permanent opholdstilladelse i Danmark i perioden fra december 2024 til oktober i år.
Det skrev Berlingske i begyndelsen af december på baggrund af en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Dertil er der 1225 sager fra samme perioder, der endnu ikke er færdigbehandlet.
I sin essens giver permanent opholdstilladelse ret til at bo og arbejde i Danmark uden en udløbsdato.
Typisk skal man have været i landet på lovligt ophold i otte år, have en ren straffeattest og opfylde sprogkrav for at søge om opholdstilladelsen.
Den tidligere verdensmester Anthony Joshua har i sjette runde af et boksebrag mod YouTube-stjernen Jake Paul knockoutet sig til en sejr.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Boksekampen fandt sted i Kaseya Center i Miami i den amerikanske delstat Florida og blev livestreamet på Netflix.
Den 36-årige Joshua måtte anstrenge sig for at besejre sin 28-årige amerikanske modstander, der har langt mindre erfaring.
Britiske Joshua fik dog i de senere runder af den otte runder lange kamp udnyttet sin overlegne størrelse og slagkraft.
Anthony Joshua takker efter opgøret publikum, mens han erkender, at præstationen ikke var hans bedste, skriver BBC Sport.
– Slutmålet var at få Jake Paul låst fast og ramme ham hårdt. Det har været målet hele vejen op til kampen, og det var det, jeg havde i tankerne.
– Det tog lidt længere tid end ventet, men højrehånden fandt til sidst sit mål, lyder det fra Anthony Joshua.
En af to mænd, der sidste år blev fundet skyldige i drabet på Jam Master Jay fra hiphop-gruppen Run-DMC i 2002, har fredag fået omstødt en del af sin dom af en amerikansk distriktsdommer.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ronald Washington og Karl Jordan blev af et føderalt nævningeting i februar sidste år kendt skyldige i drabet på Jason Mizell med kunstnernavnet Jam Master Jay.
Dengang argumenterede anklagerne for, at Washington og Jordan, som begge kendte Mizell, dræbte Run-DMC-medlemmet som hævn for at holde dem ude af en kokainhandel.
Men dommer LaShann DeArcy Hall er fredag nået frem til, at der ikke er tilstrækkeligt med beviser for, at narkohandel skulle have været Karl Jordans motiv for drabet.
– I mangel på tilstrækkeligt bevis for et motiv – i dette tilfælde et narkorelateret motiv – kan anklagen ikke opretholdes, skriver Hall i afgørelsen ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ronald Washington havde også indgivet en lignende anmodning om at blive frikendt for, at drabet skulle være motiveret af handel med narkotika.
Hans anmodning blev i modsætning til Jordans afvist af distriktsdommeren, skriver Reuters.
Den føderale anklagemyndighed er i øjeblikket ved at gennemgå dommerens beslutning, fortæller en talsperson til mediet New York Times.
Der var endnu ikke sket strafudmåling i sagen mod Jordan. Han sidder fortsat fængslet på narkorelaterede anklager, der ikke har nogen sammenhæng med drabet på Jam Master Jay, skriver Reuters.
Jam Master Jay blev skudt og dræbt i sit musikstudie i New York i oktober 2002. Han var 37 år, da drabet skete, og far til to børn.
Den kendte Run DMC-dj blev skudt i hovedet, mens en anden mand, der også opholdt sig i studiet, blev såret af skud.
Drabet på Mizell fulgte efter flere tragiske hændelser i det amerikanske hiphop-miljø. I 1996 blev rapperen Tupac skudt og dræbt i Las Vegas, mens rapperen The Notorious B.I.G. året efter led samme skæbne i Los Angeles.
Omkring 1000 livreddere er vendt tilbage til Bondi Beach i den australske storby Sydney, hvor de lørdag genoptager deres patruljering på stranden.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det sker seks dage efter, at to bevæbnede gerningsmænd dræbte 15 personer og sårede adskillige andre i et angreb, der fandt sted under en fejring af den jødiske højtid Hanukkah.
Både frivillige og professionelle livreddere var lørdag morgen lokal tid samlet på stranden.
Her holdt de to minutters stilhed til minde om ofrene for skyderiet, oplyser en talsperson for organisationen Surf Life Saving Australia.
Peter Agnew, som er formand for organisationen, siger i en tv-tale, at markeringen skal forstås som et udtryk for respekt for det jødiske samfund.
– Og også for at støtte hinanden her til morgen, siger han.
Det australske medie ABC beskriver, hvordan livredderne var langs stranden og holdt hinanden i hænderne. I løbet af de to minutter kunne man kun høre lyden af havets bølger, skriver mediet.
Efterfølgende brød de hundredvis af personer, der var mødt op for at overvære markeringen, ud i klapsalver.
Livredderen Duncan McGeoch beskriver morgenens begivenhed som helende.
– At lytte til bølgerne og lade hændelserne (angrebet, red.) blive vasket væk, siger han.
Også fredag var der mindehøjtid på Bondi Beach. Her var hundredvis af svømmere og surfere samlet i en kreds i havet, hvor de holdt et minuts stilhed.
Den afspærring, der var sat op på den berømte strand efter angrebet, blev fjernet torsdag.
De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet, mens sønnen tirsdag vågnede efter at have ligget i koma på hospitalet.
Naveed Akram er siden blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet. Blandt forholdene er terror, 15 forhold for drab og 40 tilfælde af vold eller grov legemsbeskadigelse med forsæt til drab.
Den demokratiske ekspræsident i USA Bill Clinton optræder i vidt omfang i de dokumenter fra boet til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein, som landets justitsministerium fredag har offentliggjort.
Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.
Bill Clinton, som var præsident fra 1993 til 2000, kan således ses på flere af de billeder, der er blevet offentliggjort.
Ifølge Reuters drejer det sig blandt andet om billeder, hvor Clinton kan ses i en swimmingpool sammen med Ghislane Maxwell. Hun er tidligere kæreste og mangeårig samarbejdspartner til Epstein.
På billedet fra poolen fremgår også en anden person, hvis ansigt dog er censureret.
På et andet billede kan ekspræsidenten ses i et boblebad med det, der ligner en anden person, hvis ansigt ligeledes er censureret.
AP beskriver, at der også er billeder, hvor Clinton sidder på et privatfly med en kvinde, hvis ansigt er censureret, på skødet.
Af dokumenterne fra justitsministeriet fremgår det ikke, hvornår billederne er taget. Ingen af Epsteins kendte ofre har beskyldt ekspræsidenten for at have misbrugt dem.
Clinton har tidligere udtrykt beklagelse over, at han havde en relation til Epstein og har sagt, at han ikke var klar over, at Epstein var involveret i kriminel aktivitet.
Angel Urena, som er stabschef for Clinton, har i et opslag på X kommenteret billederne. Her skriver han, at de er grynede og over 20 år gamle.
– Det her handler ikke om Bill Clinton. Det har det aldrig gjort, og det vil det aldrig gøre.
– Der er to grupper af mennesker her. Den første gruppe vidste intet og afbrød kontakten med Epstein, før hans forbrydelser blev kendt. Den anden gruppe fortsatte deres relationer med ham efterfølgende. Vi er del af den første.
Offentliggørelsen af billeder af Clinton kan ifølge Reuters være i strid med justitsministeriets politik om ikke at frigive materiale med forbindelse til en igangværende efterforskning.
USA’s nuværende præsident, republikanske Donald Trump, har beordret en efterforskning i justitsministeriet af Clintons forbindelser til Epstein.
Kritikere mener, at det fra Trumps side er et forsøg på at fjerne fokus fra hans eget forhold til Epstein.
Trump og Epstein kunne hyppigt ses omgås hinanden i 1990’erne og i starten af 2000’erne. Ifølge Trump mistede de kontakten i midten af 2000’erne, og præsidenten har fastholdt, at han ikke kendte til Epsteins forbrydelser.
Reuters skriver, at der i nye dokumenter er bemærkelsesværdigt lidt omtale af Trump. Der er blandt andet et foto af Epstein, der tilsyneladende holder en check med Trumps navn på, og et billede fra Epsteins lejlighed, hvor en kopi af en bog fra Trump står i en bogreol.
Dokumenterne fra fredag tæller ifølge Reuters hundredtusindvis af sider. Ifølge justitsministeriet vil flere blive offentliggjort i løbet af de næste to uger.
En brasiliansk højesteretsdommer har fredag afvist en anmodning fra landets tidligere præsident Jair Bolsonaro, hvor hans advokater har bedt om, at Bolsonaros dom i en sag om kupforsøg genovervejes.
Det viser retsdokumenter, som nyhedsbureauet AFP har set.
Den 70-årige ekspræsident påbegyndte i november afsoningen af en fængselsstraf på 27 år, efter at den brasilianske højesteret havde meddelt, at hans ankemuligheder var udtømte.
Tre dage efter indgav Bolsonaros advokater alligevel en anmodning om en ankesag.
Højesteretsdommer Alexandre de Moraes skriver i retsdokumenterne, at han ikke anerkender den nye anmodning om en ankesag.
For at en dom kan ankes, kræver det normalt, at mindst to af dommerne er uenige i dommen. Det var kun én af dommerne i Bolsonaros sag.
Bolsonaro blev i september dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio da Silva, efter at Silva vandt præsidentvalget i 2022.
Ekspræsidenten har efter dommen fastholdt sin uskyld.
Brasiliens senat godkendte tidligere denne uge et lovforslag om at forkorte ekspræsident Jair Bolsonaros fængselsstraf. Bliver forslaget vedtaget, kan den tidligere præsident efter to år blive prøveløsladt.
Det er dog ifølge nyhedsbureauet Reuters sandsynligt, at forslaget vil møde modstand i landets højesteret og fra den nuværende præsident i Brasilien, Luiz Inacio Lula da Silva.
Liverpools stjerneangriber Mohamed Salah har undskyldt til sine holdkammerater, efter at han udtalte sig kritisk om den engelske storklub.
Det siger midtbanespilleren Curtis Jones i et interview med Sky News.
Ifølge Jones har Salah til holdet forklaret sin kritik. Situationen har ikke påvirket stemningen i omklædningsrummet, og spillerne står fortsat sammen, lyder det.
– Mo (Mohamed Salah, red.) er sin egen person, og han kan sige sine egne ting. Han undskyldte til os og sagde, “hvis det har påvirket nogen, eller hvis det har påvirket jeres følelser, så undskylder jeg”.
– Det er den slags mand, han er, siger Curtis Jones.
I et opsigtsvækkende interview efter Premier League-opgøret mod Leeds den 6. december, rettede den 33-årige Salah kritik mod både Liverpool og mod cheftræner Arne Slot.
Fra egypteren lød det, at han følte sig smidt under bussen af klubben, og at han uretmæssigt fik skylden for holdets svigtende resultater.
Han antydede også, at forholdet til Liverpool-cheftræner Arne Slot er af anstrengt karakter.
Også Arne Slot har ifølge nyhedsbureauet AFP fredag udtalt sig om sagen.
Her sagde cheftræneren, at Liverpool er kommet videre efter interviewet.
– Handlinger taler højere end ord. Vi er kommet videre, lød det til journalister.
Liverpool møder lørdag Tottenham uden Salah, der spiller for Egypten ved Africa Cup of Nations (Afcon).
– Nu er han ved Afcon og spiller store kampe for sig selv og sit land. Al fokus for ham er dér.
Reuters
Tesla-direktør Elon Musk har alligevel ret til den lønpakke, som en dommer i den amerikanske delstat Delaware sidste år flere gange afviste.
Det er den øverste domstol i delstaten fredag nået frem til i en ankesag, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Oprindeligt var lønpakken på 56 milliarder dollar, men fordi kursen på Teslas aktier sidenhen er steget, har lønpakken i dag en værdi på 139 milliarder dollar, hvilket svarer til 886 milliarder danske kroner.
Lønpakken blev oprindeligt vedtaget af Teslas aktionærer tilbage i 2018 og har sidenhen fået kritik for at være overdreven.
I januar 2024 fandt dommer Kathaleen McCormick i Delaware frem til, at lønpakken var for stor.
Dommeren argumenterede blandt andet for, at aktionærerne i Tesla i sin tid ikke vedtog lønpakken på et oplyst grundlag.
Teslas bestyrelse sendte efterfølgende lønpakken til afstemning igen, og investorerne godkendte den på ny. Dommer Kathaleen McCormick gav dog i december sidste år igen rødt lys til lønpakken.
Men de fem dommere ved Delawares øverste domstol nåede fredag frem til en anden afgørelse.
– Det er ubestridt, at Musk fuldt ud opfyldte betingelserne for tildelingen (af lønpakken, red.) i 2018, og Tesla og dets aktionærer er blevet belønnet for hans arbejde, skriver dommerne i fredagens afgørelse ifølge nyhedsbureauet AFP.
Elbilproducenten Tesla er natten til lørdag ikke vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters om afgørelsen.
Elon Musk selv har kommenteret et opslag på det sociale medie X, som han ejer, der omhandler afgørelsen. Her skriver Musk, at han har fået oprejsning.
I november i år stemte Teslas aktionærer for endnu en lønpakke til Musk. Lønpakken har en værdi på 878 milliarder dollar over en periode på ti år.
Beløbet svarer til 5685 milliarder kroner.
Lønpakken indeholder en række krav omkring værdiskabelse i Tesla.
Elbilproducenten skal blandt andet lave 20 millioner køretøjer over det næste årti, mens én million af Teslas førerløse taxaer skal være i drift rundt omkring i verden.
Mindst fem medlemmer af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) meldes dræbt i et amerikansk angreb i den østlige del af Syrien natten til lørdag.
Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) ifølge AFP.
Blandt de dræbte er en leder af en IS-celle.
USA’s præsident, Donald Trump, meddelte i forvejen, at det amerikanske militær har iværksat det, han kaldte meget alvorlig gengældelse mod Islamisk Stat i Syrien.
Det skete i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social, sent fredag aften.
Tidligere på måneden blev to amerikanske soldater og en tolk, der arbejdede for USA, dræbt i et angreb i Syrien.
– På grund af IS’ brutale drab på modige amerikanske patrioter i Syrien – hvis smukke sjæle jeg tidligere på ugen tog imod på amerikansk jord ved en meget værdig ceremoni – meddeler jeg hermed, at USA iværksætter meget alvorlige gengældelsesangreb, præcis som jeg lovede, mod de morderiske terrorister, der er ansvarlige.
Amerikanske styrker har rettet angreb mod mindst 70 mål tilknyttet IS, melder USA’s militærs centrale kommando (Centcom) natten til lørdag på det sociale medie X.
– Under operationen blev anvendt mere end 100 præcisionsvåben mod kendte IS-infrastrukturer og våbenlagre, skriver kommandoen.
Unavngivne amerikanske embedsmænd oplyser ifølge Reuters, at angrebene blev udført med F-15 og A-10-kampfly samt med helikoptere og raketsystemet Himars.
Trump varslede umiddelbart efter angrebet på de amerikanske soldater, at det ville blive gengældt.
– Vi slår meget hårdt ned på IS’ højborge i Syrien – et sted gennemvædet af blod, som har mange problemer, men som har en lys fremtid, hvis IS kan udryddes, skriver Trump.
I et opslag på det sociale medie X skriver USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, at angrebene sker for at udrydde IS-krigere, IS-infrastruktur og IS-våbenlagre.
– Det her er ikke begyndelsen på en krig. Det er en erklæring om hævn. USA vil under præsident Trumps ledelse aldrig tøve og aldrig give efter, når det kommer til at forsvare vores folk.
Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange der ifølge USA har mistet livet i angrebene. Hegseth skriver i sit opslag dog, at mange er blevet slået ihjel.
– I dag jagtede og dræbte vi vores fjender. Mange af dem. Og det vil vi fortsætte med.
I Trumps opslag på Truth Social skriver han, at Syriens regering støtter de amerikanske angreb.
Ifølge Reuters gentager Syriens udenrigsministerium i en udtalelse, at landet er forpligtet til at bekæmpe IS.
Syv personer er blevet dræbt og 15 såret efter et russisk ballistisk missilangreb i regionen Odesa i det sydlige Ukraine.
Det skriver regionens guvernør, Oleh Kiper, fredag aften ifølge nyhedsbureauet AFP i et opslag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.
Angrebet var ifølge guvernøren rettet mod infrastruktur på havnen.
Han tilføjer, at angrebet har startet en brand på en parkeringsplads med lastbiler.
Også Ukraines vicepremierminister Oleksij Kuleba omtaler sent fredag aften angrebet på Telegram.
– Sent på aftenen har Rusland angrebet havneinfrastruktur i regionen Odesa med ballistiske missiler, skriver han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Odesa spiller i kraft af regionens havne en nøglerolle i eksporten af blandt andet ukrainsk korn.
Regionen har hyppigt været mål for russiske angreb siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.
Ifølge Reuters er angrebene mod området dog taget til i styrke i løbet af de seneste dage.
Et af angrebene har beskadiget en bro sydvest for byen Odesa, og dermed er en central rute mellem byen og havnebyen Reni, der ligger langs floden Donau, blevet afskåret.
Beskadigelsen af broen har desuden gjort det vanskeligere at nå grænsen til Ukraines nabolande Moldova og Rumænien, skriver Reuters.
De seneste dages angreb har desuden efterladt adskillige husstande i regionen uden strøm og varme, skriver AFP.
Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.
Torsdag fortalte en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus til AFP, at russiske og amerikanske embedsmænd i weekenden skal mødes i Miami i den amerikanske delstat Florida.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte tidligere på ugen, at der skete fremskridt i samtalerne mellem USA’s og Ukraines udsendte under to dages møder i Berlin.
Trumps særlige udsending Steve Witkoff og svigersøn Jared Kushner ventes at deltage på USA’s side, mens den russiske udsending Kirill Dmitrijev vil deltage, rapporterer mediet Politico.
Det Hvide Hus’ embedsmand giver ikke detaljer om de amerikanske og russiske delegationer.
I dokumenterne med relation til Epstein-sagen indgår der nye billeder, som viser Jeffrey Epstein på besøg i København.
Det skriver Berlingske, som har kigget i billederne.
Det vides ikke, hvornår billederne er taget, ligesom konteksten omkring Epsteins besøg i Danmark umiddelbart er ukendt.
Berlingske har fundet billeder, der viser den afdøde, dømte amerikanske sexforbryder på Strøget i det indre København.
På billederne bærer rigmanden en rød vinterjakke.
Fredag aften er det amerikanske justitsministerium gået i gang med at udgive dokumenter med relation til sagen. Det er de blevet pålagt af Kongressen.
Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for den amerikanske præsident, Donald Trump, i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.
Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.
Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.
Jeffrey Epstein tilstod i 2008 at have betalt en mindreårig pige for seksuelle ydelser, hvilket kostede ham en fængselsstraf på 13 måneder.
Han døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.
Det amerikanske justitsministerium er fredag begyndt at udgive dokumenter relateret til sagen om den afdøde dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.
Det skriver flere internationale medier, blandt andet NBC, nyhedsbureauet AFP og The Guardian.
Fredag er den deadline, som den amerikanske Kongres har sat for, at filerne skal udgives.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det fredag aften svært at få adgang til justitsministeriets hjemmeside, hvor dokumenterne offentliggøres.
Vicejustitsminister Todd Blanche har i et interview med tv-programmet “Fox and Friends” på forhånd sagt, at man fredag vil udgive flere hundredtusinde dokumenter.
Flere vil komme i de kommende uger, har han sagt ifølge AFP.
Den melding har på forhånd fået kritik af Demokraternes minoritetsleder i Senatet, Chuck Schumer.
– Trump-administrationen fik 30 dage til at udgive alle Epstein-dokumenter, ikke bare nogen! lød det i en udtalelse.
Todd Blanche har ifølge Reuters henvist til behovet for at sikre, at eventuelle ofre i sagen får beskyttet deres privatliv.
I forbindelse med gennemgangen af dokumenterne har den amerikanske regering identificeret mere end 1200 ofre i sagen. Det fremgår ifølge Fox News af et brev, som Todd Blanche har sendt til Kongressen.
Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Donald Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.
Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.
Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.
Jeffrey Epstein tilstod i 2008 at have betalt en mindreårig pige for seksuelle ydelser, hvilket kostede ham en fængselsstraf på 13 måneder.
Han døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.
Op til det amerikanske valg i 2024 førte Donald Trump valgkamp på, at alle dokumenterne i sagen skulle udgives.
Men efter valget afviste Trump i lang tid at frigive flere dokumenter, ligesom han ifølge AFP har beskrevet sagen som et demokratisk svindelnummer.
I den forbindelse har både demokrater og republikanere i Kongressen udgivet nogle dokumenter med relation til sagen. Det handler blandt andet om billeder og e-mails, skriver Reuters.
Fem personer er fredag blevet dræbt i et israelsk angreb i Tuffah i Gaza By.
Det oplyser Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.
En hospitalschef i Gaza oplyser det samme til Reuters.
Til AFP oplyser det israelske militær (IDF), at man har skudt imod mistænkelige individer i området for at eliminere en trussel.
Militæret er bekendt med rapporter om dødsfald i området, og man er i gang med at undersøge detaljerne, lyder det.
Ifølge Gazas civilforsvar skete angrebet i Tuffah, som ligger i den østlige del af Gaza By. Angrebet har angiveligt ramt en skole, som blev brugt som et tilflugtssted for fordrevne palæstinensere.
Den palæstinensiske redningstjeneste udtaler ifølge nyhedsbureauet Reuters, at størstedelen af de dræbte er børn.
Desuden skal flere sårede overleveres til hospitaler til behandling, lyder det.
Krigen mellem den militante bevægelse Hamas og Israel begyndte i oktober 2023.
10. oktober i år trådte en våbenhvile i kraft.
Begge parter i konflikten har beskyldt modparten for at bryde våbenhvilen.
Våbenhvilen blev indgået med udgangspunkt i en fredsplan, der er udarbejdet af USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration.
Ifølge Gazas sundhedsministerium, som er kontrolleret af Hamas, betyder fredagens angreb, at der nu er 400 palæstinensere, som har mistet livet siden våbenhvilen.
I den samme periode har palæstinensiske militante dræbt tre israelske soldater ifølge IDF, skriver Reuters.
En 61-årig mand er fredag blevet idømt otte et halvt års fængsel af en domstol i den tyske by Aachen for at bedøve og voldtage sin kone i en periode på seks år.
Det skriver det britiske medie BBC.
– Han har uploadet videoer af disse handlinger til chatfora og internetplatforme, så de blev tilgængelige for andre brugere, siger Katharina Effert, der er talsperson for domstolen, til BBC.
Overgrebene fandt sted fra 2018 til 2024 i parrets hjem.
CNN skriver, at tiltalen i sagen oprindeligt drejede sig om voldtægter begået i en periode på næsten 15 år.
Størstedelen af sagen er blevet behandlet for lukkede døre for at beskytte offerets identitet.
Men hendes advokat, Nicole Servaty, sagde efter dommen til de fremmødte journalister, at kvinden “virkelig havde haft en stemme i retssagen” ifølge BBC.
Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at tysk politi kom på sporet af sagen, efter at det fik et tip fra nogle journalister.
BBC skriver, at sagen er blevet sammenlignet med den meget omtalte franske sag om Dominique Pelicot.
Han blev i slutningen af 2024 idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have orkestreret voldtægter af sin daværende hustru, Gisèle Pelicot.
Han rekrutterede overgrebsmændene på nettet.
De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.
Den tyske sag, hvor der fredag er faldet dom, er den første i sin slags i det tyske retssystem. Det siger aktivistgruppen Nur Ja Heisst Ja til CNN.
Journalister i Hamburg har tidligere fundet beviser på, at en anden tysk mand angiveligt udsatte sin kone for lignende overgreb i en periode på 14 år og uploadede videoer på internettet.
Der blev aldrig rejst en sag imod manden, da han ifølge CNN døde i 2024.
Fra 2027 skal spildevandsselskaber betale en afgift, når der udledes urenset spildevand fra overløb.
Det har regeringen og aftalepartierne bag den grønne trepart besluttet fredag, skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.
Overløb er et fænomen, der kan opstå efter kraftigt regnvejr, når kloaksystemerne ikke kan håndtere den store mængde vand fra både spildevand og regnvand.
Det betyder, at urenset spildevand kan ende i havet.
Urenset spildevand indeholder typisk høje koncentrationer af næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der kan føre til kraftig algevækst og iltsvind i havet.
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at den nye afgift er “et skridt i den rigtige retning”.
– Når det regner kraftigt, ser vi alt for ofte, at der løber urenset spildevand ud i vores vandmiljø. Det er hverken rimeligt eller holdbart.
– Med den nye afgift gør vi det klart overfor spildevandsselskaberne, at de i langt højere grad skal forebygge overløb, og at overløb skal være sidste udvej, siger hun i meddelelsen.
Ud over regeringen står SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale bag den nye afgift.