Seneste nyheder

Ecuador har tirsdag fordømt det, som landet kalder et forsøg på indtrængen i landets konsulat i Minneapolis i USA fra føderale amerikanske betjente.

Ecuadors præsident, Daniel Noboa, har således sendt et brev til USA’s ambassade i den ecuadorianske hovedstad, Quito, vedrørende hændelsen, oplyser Ecuadors udenrigsministerium.

Her fremgår det, at en betjent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE forsøgte at trænge ind på konsulatet.

Betjenten blev stoppet af medarbejdere på konsulatet, hvilket ifølge Ecuador skete for at beskytte ecuadorianere, der befandt sig indenfor.

Minneapolis ligger i den nordlige amerikanske delstat Minnesota. Byen er den seneste tid blevet centrum for en intens konflikt om præsident Donald Trumps hårde udlændingepolitik.

Det er sket, efter at føderale betjente fra grænsepolitiet og ICE i januar har skudt og dræbt to amerikanske statsborgere i byen. Det seneste af drabene fandt sted lørdag, hvor den 37-årige Alex Pretti blev skudt, mens han blev holdt fast på jorden.

Billeder, der er blevet delt på sociale medier, viser en mand, der forsøger at komme ind i konsulatets bygning, mens en embedsmand advarer ham om, at han ikke har tilladelse til at komme ind.

Ecuadors udenrigsministerium kræver, at “denne handlings natur ikke bliver gentaget i nogle af Ecuadors konsulater i USA”.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde tirsdag, at han ville deeskalere situationen i Minneapolis en smule efter de to dødelige skyderier.

ICE har ikke umiddelbart reageret på meldingerne fra Ecuador.

Daniel Noboas regering i Ecuador er en af den amerikanske regerings tætteste allierede i Latinamerika.

AFP

Nye brugere vil fra næste uge ikke kunne få adgang til pornosiden Pornhub i Storbritannien.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Pornosiden, som er en af verdens mest besøgte, har således meddelt, at det fra den 2. februar kun vil være brugere, som allerede har fået verificeret deres alder på Pornhub, som vil kunne tilgå siden gennem eksisterende konti.

Det påvirker også hjemmesiderne YouPorn og RedTube, der ligesom Pornhub er drevet af det cypriotiske selskab Aylo, skriver mediet.

Ændringen kommer, efter at Pornhub i oktober meddelte, at trafik til hjemmesiden var faldet 77 procent i Storbritannien siden juli.

Det var i juli, at Storbritannien under lovpakken Online Safety Act indførte krav om verificering af brugeres alder. Det britiske medietilsyn Ofcom begyndte samtidig at håndhæve de nye regler.

I en erklæring siger virksomheden, at den ikke længere ville deltage i det fejlslagne system, der er opstået som følge af Online Safety Act.

– Vores hjemmesider, som tilbyder lovlig og reguleret pornografi, vil ikke længere være tilgængelige for nye brugere i Storbritannien, men tusindvis af uansvarlige pornosider vil stadig være let tilgængelige, siger Alex Kekesi, som er vicedirektør for virksomhedsprofil og fællesskab i Aylo.

– Vi mener, at denne ordning i praksis har ledt trafik over til mørkere, uregulerede dele af internettet, og at den samtidig har sat privatliv og persondata for britiske borgere på spil, siger hun.

Pornhub er den mest populære pornoside i Storbritannien, viser data fra analyseselskabet SimilarWeb ifølge The Guardian.

I sidste måned oplyste Ofcom, at Pornhubs besøgstal i august lå på 9,8 millioner, hvilket er et fald på 1,5 millioner sammenlignet med samme periode i 2024. Besøgstallet ser ifølge mediet ud til at være faldet yderligere siden.

Online Safety Act kræver, at udbydere af pornografi gennemfører en “meget effektiv” alderskontrol for at beskytte børn mod adgang til eksplicitte videoer.

Det kan blandt andet ske med teknologi til ansigtsbaseret aldersverificering og kreditkortkontrol.

Ifølge Alex Kekesi tyder Pornhubs data og erfaringer dog på, at effektiv håndhævelse af Online Safety Act “ikke er mulig, omgåelser er udbredte, privatlivet kompromitteres, og nye, uregulerede sider hurtigt fylder de huller, som ansvarlige udbydere efterlader.”

To grænsebetjente affyrede skud lørdag i Minneapolis, da den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti blev dræbt.

Det viser en indledende rapport til Kongressen fra USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), som det amerikanske medie CNN har gennemgået.

Rapporten er lavet af det føderale grænsepoliti (CBP) og er den første undersøgelse af skyderiet i den amerikanske by, der har sat sindene i kog i USA.

– CBP-personel forsøgte at tage Pretti i forvaring. Pretti modsatte sig CBP-mandskabets indsats. Under slagsmålet råbte en grænsebetjent gentagne gange: “Han har en pistol!”, lyder det i rapporten.

– Cirka fem sekunder senere affyrede en grænsebetjent sin Glock 19 udstedt af CBP, og en grænsebetjent affyrede også sin Glock 47 udstedt af CBP mod Pretti, står der videre ifølge CNN.

I rapporten nævnes det ikke, hvorvidt skuddene fra begge betjente ramte Alex Pretti.

I kølvandet på lørdagens skyderi har der cirkuleret historier om, hvorvidt de amerikanske grænsebetjente affyrede Prettis eget skydevåben, da han blev dræbt.

Ifølge rapporten affyrede grænsebetjentene dog deres tjenestevåben, skriver CNN. Det amerikanske medie har analyseret de mange videoer, der blev optaget af tumulten mellem grænsebetjentene og Pretti.

Ifølge CNN fjernede en betjent tilsyneladende et skydevåben fra Prettis talje kort før, at han blev skudt og dræbt.

USA’s præsident, Donald Trump, siger tirsdag, at Pretti ikke burde have været i besiddelse af et skydevåben.

– Han havde et skydevåben. Det kan jeg ikke lide. Han havde to fuldt ladede magasiner. Der er en masse dårlige ting. Og på trods af det vil jeg sige, at det er meget beklageligt, siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Til spørgsmålet om hvorvidt Trump er enig med embedsmænd, der har beskrevet Pretti som indenlandsk terrorist, siger Trump:

– Det har jeg ikke hørt, men han burde bestemt ikke have haft et skydevåben på sig.

Tidligere på måneden blev den 37-årige amerikaner Renée Good også skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Både grænsepolitiet og ICE hører under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed.

Drabene på de to amerikanere har udløst store demonstrationer i Minneapolis.

Den republikanske senator Thom Tillis mener, at USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, bør være arbejdsløs efter to skuddrab begået af føderale betjente i delstaten Minnesota.

Det siger han til journalister, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Det, hun har gjort i Minnesota, bør være diskvalificerende. Hun bør være uden et arbejde, siger senatoren, der repræsenterer delstaten North Carolina.

I weekenden blev den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti dræbt af betjente fra grænsepolitiet på gaden i Minneapolis i Minnesota.

Tidligere på måneden blev den 37-årige amerikaner Renée Good også skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Både grænsepolitiet og ICE hører under USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS).

Drabene på de to amerikanere har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

Ifølge NBC News siger også den republikanske senator Lisa Murkowski fra Alaska, at det “formentlig er på tide”, at Noem træder tilbage.

Kristi Noem har ikke umiddelbart kommenteret udtalelserne fra Tillis og Murkowsi.

Tidligere tirsdag blev USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP af journalister spurgt om, hvorvidt Noem vil fratræde sin ministerpost efter de omstridte drab.

– Nej. Jeg synes, hun gør et rigtig godt stykke arbejde, svarede Trump.

Udover de to republikanske senatorer mener også demokratiske ledere i Kongressen, at Noem bør fratræde sin post. De har ifølge Reuters tirsdag opfordret Trump til straks at fyre hende – ellers vil de forsøge at stille hende for en rigsret.

– Den vold, som det amerikanske folk er blevet udsat for fra ministeriet for indenlandsk sikkerhed, må ophøre øjeblikkeligt. Kristi Noem bør fyres med det samme, ellers vil vi indlede en rigsretssag i Repræsentanternes Hus, siger Demokraternes minoritetsleder i Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries, i en udtalelse.

Bag udtalelsen står også Katherine Clark, som er Demokraternes indpisker i Repræsentanternes Hus, og Pete Aguilar, som er formand for partibestyrelsen.

Familiemedlemmer til to mænd, der blev dræbt i et amerikansk missilangreb mod en båd nær Venezuela i oktober, har sagsøgt den amerikanske præsident Donald Trumps administration.

Søgsmålet er tirsdag blevet indleveret ved en føderal domstol i den amerikanske by Boston. Familierne hævder, at de to mænd blev dræbt i det, de betegner som en åbenlys ulovlig militærkampagne mod civile fartøjer.

– Det er fuldstændig uberettigede drab begået af en administration, der har påberåbt sig retten til at misbruge den udøvende magt med straffrihed, siger Brett Max Kaufman, advokat for familierne.

– Denne retssag er et krav om ansvarlighed og et forsvar for retsstatsprincippet, tilføjer han.

USA’s militær har siden september udført 36 missilangreb mod fartøjer i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

Angrebene er godkendt af Trump-administrationen, som påstår, at der er tale om narkosmuglere. Mindst 125 mennesker har mistet livet i angrebene.

Bådangrebet, som søgsmålet handler om, blev udført 14. oktober. I alt seks blev dræbt i angrebet – heriblandt de to mænd fra Trinidad, hvis familier nu går rettens vej.

Familierne skriver i søgsmålet, at de to dræbte arbejdede med fiskeri og landbrug i Venezuela og var på vej tilbage til deres hjem i Las Cuevas i Trinidad, da de blev bombet af det amerikanske militær.

Søgsmålet kræver alene erstatning af den amerikanske regering for de to dødsfald. Men retssagen kan give en domstol mulighed for at vurdere, om angrebet den 14. oktober var lovligt.

Anna Kelly, talskvinde for Det Hvide Hus, forvarer angrebet, som ifølge hende blev gennemført mod narkoterrorister.

– Præsident Trump brugte sin lovlige myndighed til at træffe afgørende foranstaltninger mod den plage, som ulovlig narkotika udgør, og som har resulteret i unødvendige dødsfald blandt uskyldige amerikanere, siger hun.

Trump-administrationen har fremstillet angrebene, der er gennemført under ledelse af forsvarsminister Pete Hegseth, som en krig mod narkokarteller.

Men angrebene er blevet kritiseret af Demokraterne og enkelte republikanere i Kongressen, som ikke har givet tilladelse til angreb mod narkokarteller.

Angrebene har også mødt modstand fra menneskerettighedsorganisationer og juridiske eksperter i international lov.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at hans administration vil nedtrappe situationen i Minneapolis, hvor to amerikanske statsborgere i denne måned er blevet skudt og dræbt af føderale betjente.

Det siger han i et interview med Fox News ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi kommer til at dæmpe situationen lidt, siger Trump i tv-showet “The Will Cain Show”.

Trump har sendt den amerikanske grænsechef Tom Homan – den såkaldte grænse-zar – til delstaten Minnesota for at samarbejde med de lokale myndigheder og forventes at trække topkommandør i USA’s grænsepoliti Gregory Bovino tilbage.

– Han (Bovino, red.) er meget dygtig, men han er en ret ekstrem (“out there”, red.) type, siger Trump til Fox News-showet ifølge AFP.

Bovino er blevet ansigtet på Trumps indsats mod ulovlige migranter i delstaten Minnesota, der den seneste tid har været præget af store spændinger og demonstrationer mod grænsepolitiet og immigrationsmyndigheden ICE.

ICE er en forkortelse for Immigration and Customs Enforcement, og myndigheden har primært til opgave at håndhæve immigrationslovgivningen i USA.

Trump mener dog ikke, at det er den store nyhed at skifte Bovino ud på posten i delstaten.

– Jeg synes ikke, at det er en tilbagetrækning. Det er mere en lille ændring, siger Trump.

Præsidenten siger desuden, at han mener, at problemerne i Minneapolis er lette at løse.

I weekenden blev den 37-årige amerikanske statsborger Alex Pretti dræbt af betjente fra grænsepolitiet under ledelse af Bovino.

Tidligere på måneden blev den 37-årige amerikaner Renée Good også skudt og dræbt i Minneapolis af en betjent fra ICE.

Drabene på de to amerikanere har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

USA’s ministerium for indenrigssikkerhed mener i begge tilfælde, at betjentene trak våbnene i selvforsvar. Medier, borgere, lokale myndigheder og politikere har sat spørgsmålstegn ved den forklaring.

Situationen har fået den amerikanske sanger Katy Perry og flere andre kendisser i USA til at opfordre indbyggerne i landet til at tage kritisk stilling til drabene.

Også de tidligere præsidenter for Demokraterne Barack Obama og Bill Clinton er kommet med et opråb og kritik af Trump efter drabene.

Lederne af tre politiske partier i Holland er blevet enige om at danne en sjælden mindretalsregering efter måneders forhandlinger.

Det oplyser partierne sent tirsdag.

Centrumpartiet D66, der vandt valget i oktober sidste år, vil gå sammen med centrumhøjrepartierne CDA og VVD i en koalition, der kun vil have 66 pladser ud af 150 pladser i parlamentets underhus.

Koalitionen har heller ikke flertal i parlamentets overhus, Senatet, som dermed kan blokere lovgivning, der bliver vedtaget i underhuset.

Koalitionspartierne vil derfor være nødt til at søge støtte blandt oppositionspartierne for at få gennemført deres politik.

Regeringen vil blive anført af 38-årige Rob Jetten, som er leder af partiet D66. Han bliver dermed den yngste premierminister i Hollands historie og den første, der åbent er homoseksuel.

– Vi er utroligt ivrige efter at komme i gang, siger Jetten ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi vil gøre det som en trepartskoalition, men vi vil også gerne samarbejde med andre partier i parlamentet, tilføjer han.

De tre partiers parlamentsmedlemmer vil blive bedt om at bekræfte koalitionsaftalen i de kommende dage. Fredag ventes partierne officielt at præsentere aftalen.

Ministerposter vil blive fordelt i de kommende uger, og regeringen forventes først officielt at blive indsat inden for en måned.

Midterpartiet D66 vandt det hollandske parlamentsvalg i oktober med knap 30.000 flere stemmer end det højreorienterede Frihedspartiet, som ledes af den mangeårige islamkritiker Geert Wilders.

Jetten har siden 2023 været i spidsen for D66, der står for Demokrater 66 og blev dannet i 1966. Det er et proeuropæisk parti og har typisk tiltrukket vælgere med høje indkomster i byerne, skriver Politico.

Flere andre højreorienterede partier gik frem ved parlamentsvalget i efteråret, mens Frihedspartiet gik tilbage.

Wilders, der rystede Europas politiske scene med en choksejr ved valget i november 2023, har i de seneste uger set sin politiske medvind fordufte, skriver AFP.

Reuters

Københavns Politi er tirsdag aften til stede ved Engelstedsgade 39 på Østerbro til meldinger om høje brag.

Billeder fra stedet viser, at en ukendt genstand har ødelagt en rude.

– Vi får en anmeldelse klokken 19.05 om, at der skulle være ild i et rækkehus. Vi kommer derud, og der var ikke nogen ild, men der var kastet noget igennem en rude til et fælleshus, siger vagtchef Dyre Sønnichsen til Ritzau.

– Vi er ved at undersøge, hvad det er for noget, tilføjer han.

Nogle i området har hørt høje brag og har troet, at der var skud, men det er der ikke tegn på, siger vagtchefen.

Politiet leder efter en person, der er løbet fra stedet.

– Vi har fået teknikere på, der er ved at undersøge sagen. Vi tager det meget seriøst, siger vagtchefen.

Der er ingen tilskadekomne eller anholdte i sagen.

Politiets teknikere er ankommet til stedet.

Slår man adressen op på Google, står der, at en forening med navnet Beboerforeningen Ulrik har til huse på adressen.

– Omdrejningspunktet er Fælleshuset Ulrik på hjørnet af FF Ulriksgade og Engelstedsgade. Her er der ugentlige madklubber, yoga, seniorklub og barselsgruppe, skriver foreningen på sin hjemmeside.

Politiet har ikke meldt ud, om hændelsen har noget med foreningen at gøre.

Politiet oplyser til gengæld, at en anden forening også er tilknyttet lokalerne, men hvilken forening der er tale om, ved politiet endnu ikke.

Frihed er altid en mulighed og kan aldrig tages for givet.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale til den estiske præsident, Alar Karis, til en statsbanket tirsdag i forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Estland.

Kong Frederik har med sin kone, dronning Mary, blandt andet besøgt et monument, der er opsat til at ære de estere, der mistede livet eller blev deporteret som følge af sovjetisk undertrykkelse i perioden 1940-1991.

Netop det monument henviser kongen til i sin tale.

– Monumentet er en fysisk manifestation af, at frihed aldrig kan tages for givet, men altid er en mulighed. En påmindelse, som vi atter behøver, siger kong Frederik.

– Med krigen i Ukraine rasler en gammelkendt trussel med sablen. I kender den bedre end de fleste. I står forrest geografisk, men I står ikke alene.

Kongen understreger, at sammenhold er styrken. Det gør sig gældende i EU, Nato, Østersøen og det nordisk-baltiske samarbejde NB8, som Estland står i spidsen for i år.

Kongen holder sin tale på dansk, ligesom Estlands præsident kort inden talte til kongeparret på estisk.

– Vi taler begge på vores modersmål i aften. Det er ikke tilfældigt. Sproget betyder noget for jer og for os. Vores nationale sprog er en del af vores identitet, kultur og historie, siger kongen og tilføjer:

– Om det er i tale, på skrift eller i en børnesang, så er sproget en del af, hvem vi er, og hvor vi hører hjemme.

Foruden trusler mod friheden og sammenhold kommer kongen i sin tale også ind på sin egen personlige relation til Estland.

Han nævner, at hans første minde om Estland er en børnesang, han dog ikke længere kan huske ordene fra.

– Men jeg husker Helga, min estiske barnepige, der sang for mig på sit modersmål og gengav glimt fra sit fødeland, som hun som barn var flygtet fra i forbindelse med Anden Verdenskrig.

Sangen fra barndommen blev fulgt op i kongens studietid.

Han skrev som statskundskabsstuderende på Aarhus Universitet i 1990’erne speciale om de baltiske landes udenrigspolitik.

– De (estiske studerende på Aarhus Universitet, red.) var på udveksling i Danmark, og sammen vendte og drejede vi Estlands nyvundne selvstændighed og de mange indenrigs- og udenrigspolitiske opgaver forude, siger kongen.

Et russisk droneangreb har dræbt fire personer og såret to om bord på et passagertog i den nordøstlige Kharkiv-region i Ukraine.

Det skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på X.

Regionale anklagere oplyste tidligere tirsdag, at toget blev ramt nær en landsby, mens det kørte fra byen Tjop til byen Barvinkove i Kharkiv-regionen.

Ifølge anklagemyndigheden ramte to droner et område langs toget, mens en tredje drone ramte en af togets vogne, skriver Reuters.

Ifølge den ukrainske præsident var der mere end 200 passagerer om bord på toget. Han skriver, at der var 18 passagerer i den ramte togvogn.

Den ukrainske vicepremierminister, Oleksij Kuleba, har tidligere tirsdag beskrevet angrebet på toget som “en direkte handling af russisk terror”.

På det tidspunkt var dødstallet og antallet af sårede ukendt.

Ifølge meldingerne fra Ukraines regering er mindst ti personer dræbt af russiske styrkers angreb i løbet af tirsdagen. Flere er sårede, herunder to børn og en gravid kvinde, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tre personer blev dræbt i et droneangreb i storbyen Odesa i det sydvestlige Ukraine ifølge lokale myndigheder.

– Hvert eneste sådant russisk angreb udhuler det diplomati, der stadig er i gang, og undergraver indsatsen fra partnere, som hjælper med at afslutte denne krig, skrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på sociale medier i forbindelse med tirsdagens angreb ifølge AFP.

Russiske drone- og missilangreb har for nylig afbrudt strøm, lys og varme for millioner af ukrainere over hele landet.

Fra russisk side er den seneste melding omvendt, at det ukrainske militær har sendt omkring 100 droner mod Ruslands grænseregion Belgorod. Det oplyser det regionale kriseberedskab i en erklæring ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.

Det amerikanske grænsepoliti har skudt og kritisk såret en person i Pima County i delstaten Arizona.

Det oplyser en talsperson for sheriffens kontor i området til NBC News.

Personen er ifølge mediet endnu ikke blevet identificeret. Det er ligeledes uklart, hvad der ledte op til skudepisoden.

Ministeriet for indenrigssikkerhed (Homeland Security) er ikke umiddelbart vendt tilbage på en henvendelse fra NBC News.

Meldingen om skudepisoden kommer, efter at den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti lørdag blev skudt og dræbt på gaden i Minneapolis af grænsepolitiet.

Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Drabene har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

Hvem skulle have troet, at der i 2026 var behov for at gentage budskabet om territorial integritet og suverænitet?

Sådan spørger Estlands præsident, Alar Karis, retorisk i en tale tirsdag aften til det danske kongepar på førstedagen af et kongeligt statsbesøg i Estland.

– Vi kan ikke ignorere, at det er højspændte tider. Estland og dets folk er solidariske med Kongeriget Danmark og Grønland og støtter fuldt ud princippet om territorial integritet og suverænitet, siger han.

Det danske kongepar er rejst til Baltikum og væk fra Danmark i en tid, hvor debatten om Grønlands ret til selvbestemmelse og Kongerigets suverænitet er rykket i forgrunden.

Den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at eje Grønland har rettet verdens øjne mod øen, der er en del af Kongeriget, og Danmark.

Men i Estland og under statsbesøget er det primært truslen fra øst – nærmere bestemt Rusland – der står mest markant. Dog er der ligheder mellem den vestlige og østlige trussel, indikerer præsidenten i sin tale tirsdag aften.

– På fjerde år fortsætter Ruslands angrebskrig i Ukraine. Vi ved, at friheden ikke kan overleve, hvis der ikke er vilje eller parathed til at forsvare den, siger han.

Han understreger, at både Estland og Danmark “gør alt, vi kan, for at hjælpe Ukraine med at forsvare sit land, sit folk, sin eksistens og sin frihed”.

– Suveræne territorier kan ikke bare stjæles – de kan ikke bare sættes til salg.

Den dansk-estiske relation går helt tilbage til slaget ved Lyndanisse, nu Tallinn, i 1219 i forbindelse med Valdemar Sejrs korstog til Estland – der, hvor det danske flag, Dannebrog, ifølge legenden faldt ned fra himlen.

Danmarks anerkendelse af de baltiske lande har formelt set eksisteret ubrudt siden 1921, da Danmark aldrig anerkendte den sovjetiske besættelse af Estland fra 1940 til 1991.

– Det har lagret sig i vores hukommelse, siger Alar Karis og nævner Danmarks daværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, som en, der endnu huskes i Estland som en af landets “bedste venner”.

Uffe Ellemann-Jensen spillede en vigtig rolle for de baltiske landes selvstændighed og deres genopbygning efter Sovjetunionens fald. Først med Det Danske Kulturinstitut i Riga og senere med danske ambassader.

Estland er også blandt de mere end 30 lande i Europarådet, der tirsdag bakker op om en fælleserklæring til støtte for Danmark og Grønland.

Det oplyste folketingsmedlem Mogens Jensen (S), der er formand for den danske delegation i Europarådet, tidligere tirsdag.

Heri står der blandt andet, at Grønland tilhører det grønlandske folk, og at beslutninger om Grønland og Kongeriget Danmark kun kan træffes af dem.

Selv om temperaturen kun ligger omkring frysepunktet, vil vintervejret de kommende dage føles væsentligt koldere for danskerne.

Det skyldes kuldeindekset, hvor især vinden spiller en afgørende rolle, forklarer vagthavende meteorolog hos DMI Lars Henriksen.

– Hvis temperaturen for eksempel er minus én grad, vil vindens indvirkning gøre, at det føles langt koldere, siger han.

Kuldeindekset bliver særligt mærkbart i slutningen af ugen, hvor koldt vejr kombineres med jævn til hård vind fra øst.

I de kommende dage vil temperaturen føles som et sted mellem minus 5 grader og minus 12 grader, selv om dagtemperaturerne typisk vil ligge mellem 1 til 2 graders varme og ned til 2 til 3 graders frost, mens der ventes udbredt nattefrost, lyder vejrmeldingen fra DMI.

– Det gælder især fra torsdag og ind i fredag og lørdag. Her kan vinden sammen med de lave temperaturer give lokale udfordringer, siger Lars Henriksen.

Snevejret har allerede sat sit præg på store dele af landet det seneste døgn. Mest sne er der faldet i den sydlige og sydøstlige del af Danmark.

På Langeland og Lolland er der meldinger om omkring 10 til 15 centimeter sne, mens Bornholm har fået cirka fem til ti centimeter.

Det samme gælder for Sydsjælland, mens hovedstadsområdet har fået seks til syv centimeter sne.

– Overordnet set har det udviklet sig nogenlunde som forventet. Nogle steder er der måske kommet lidt mindre sne, men det ser man ofte, når det først går i gang, siger Lars Henriksen.

Den kommende uge byder ifølge DMI på fortsat koldt vintervejr med periodevis let snefald.

– Der er ikke udsigt til store snemængder, men lidt sne hist og her, siger han.

Det sociale medie TikTok har indgået forlig i en amerikansk retssag om afhængighed af sociale medier.

Det oplyser sagsøgerens advokat ifølge Reuters.

Sagen drejer sig om en 19-årig kvinde – omtalt som KGM – fra Californien.

Hun har sagsøgt TikTok og andre sociale medier, fordi hun mener, at hun i en ung alder blev afhængig af dem.

De andre sagsøgte medier er YouTube, Meta (Instagram) og Snap (Snapchat).

Snap valgte ligeledes at indgå et forlig i retssagen i sidste uge.

Retssagen mod de resterende sociale medier, der ikke har valgt at indgå forlig, ventes at starte tirsdag.

Ifølge Reuters er KGM’s sag en af tre planlagte “prøvesager”, der er udvalgt blandt hundredvis af lignende søgsmål, der alle anklager platformene for at skade unge mennesker.

KGM anklager de sociale medier for bevidst at skabe afhængighedsskabende funktioner, skriver CNN

Hun mener, at afhængigheden skadede hendes mentale sundhed og førte til både selvmordstanker og selvskade, skriver det amerikanske medie.

Gennem Snapchat og Instagram fik KGM ifølge anklagen kontakt til komplet fremmede, herunder voksne, der udnyttede hende.

KGM siger, at hun på Instagram blandt andet blev mobbet og afpresset med intime billeder.

Både Instagram og TikTok skal ifølge søgsmålet have vist indhold for hende, som var “depressivt” og skadede hendes kropsbillede.

Hverken Snapchat eller TikTok er vendt tilbage på en anmodning fra Reuters om en kommentar på forligene.

Alt efter hvad udfaldet af sagen bliver, kan teknologivirksomhederne bag de sociale medier blive tvunget til at ændre deres platforme, skriver CBS News.

Retssagen vil ifølge Clay Calvert, der er seniorforsker i teknologipolitik ved American Enterprise Institute, desuden vise, hvorvidt sagsøgerne kan blive tildelt en erstatning – og i så fald hvor store disse erstatninger vil være.

Familierne til de omkomne i en spansk togulykke i januar vil få udbetalt en millionerstatning.

Det oplyser den spanske transportminister, Oscar Puente, tirsdag, skriver Reuters.

Ulykken skete den 18. januar, da et tog kørte af sporet på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid.

Det bragede efterfølgende ind i et tog på det modsatte spor.

45 personer mistede livet i ulykken, mens over 120 personer kom til skade.

Ifølge Puente vil familierne til de omkomne hver modtage 216.000 euro. Det svarer til cirka 1,6 millioner danske kroner.

Beløbet består ifølge Reuters af 72.000 skattefri euro fra regeringen, et forskud på 72.000 euro fra forsikringen og 72.000 euro fra passagerernes obligatoriske rejseforsikring.

I alt vil der blive udbetalt 24 millioner euro – svarende til mere end 179 millioner kroner – i kompensation i forbindelse med togulykken, skriver Reuters.

Også de tilskadekomne vil få udbetalt erstatning. Ifølge Puente vil kompensationen i de tilfælde svinge mellem 2400 euro og 84.000 euro – altså op til mere end 627.000 kroner.

I sidste uge viste foreløbige undersøgelser, at togulykken med det dødelige udfald formentlig skyldtes et brud på skinnerne.

Undersøgelsen viste ikke noget om årsagen til skinnebruddet, men der blev fundet skader på togets hjul, som svarer til, at der var brud på skinnerne.

Ulykken var den mest dødelige togulykke i Spanien i mere end et årti. Der var i kølvandet på ulykken tre dages landesorg.

I de efterfølgende dage blev Spanien ramt af flere togulykker. To dage efter døde en lokomotivfører i en togulykke i Barcelona, da en væg tilsyneladende væltede ned over togsporene. 15 personer blev i samme ulykke kvæstet.

Senere samme uge blev flere personer kvæstet, da et tog kørte ind i en kran. Et ukendt antal personer kom lettere til skade, oplyste redningstjenesten ifølge Reuters.

En gruppe atomeksperter, der står bag Dommedagsuret, har rykket viserne tættere på dommedag end nogensinde før på grund af kunstig intelligens (AI) og globale konflikter.

Det skriver Reuters.

Viserne rykkes frem fra knap halvandet minut i midnat til 85 sekunder i midnat, hvor midnat symbolsk betegner dommedag.

Dommedagsuret blev indstiftet i 1947 for at advare om, hvor tæt menneskeheden er på at udrydde verden.

Organisationen bag, som er hjemmehørende i Chicago, blev dannet i 1945 af en række førende videnskabsfolk. Blandt dem Albert Einstein og J. Robert Oppenheimer, som begge bidrog til udviklingen af atombomben.

I begyndelsen var uret sat til syv minutter i midnat.

Afsløringen af urets visere er en årligt tilbagevendende begivenhed.

Videnskabsfolkene begrunder i år visernes placering med en aggressiv adfærd fra atommagterne Rusland, Kina og USA, forværret atomvåbenkontrol, krigen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten samt bekymringer om AI som nogle af de faktorer, der driver risikoen for global katastrofe.

Forskerne udtrykker desuden bekymring over truslerne fra en ureguleret integration af kunstig intelligens i militære systemer.

Et potentielt misbrug af AI kan ifølge forskerne desuden være med til at skabe biologiske trusler eller sprede misinformation globalt.

Igennem tiden er viserne både sat frem og tilbage adskillige gange.

Viserne var længst væk fra midnat og dermed dommedag i 1991 med afslutningen af Den Kolde Krig.

Det år viste viserne 17 minutter i midnat.

I år er det tredje gang på fire år, at forskerne har flyttet uret tættere på midnat.

I 2024 kom forskerne frem til samme resultat som i 2023 med halvandet minut i midnat, og derfor blev viseren ikke rykket.

Dengang henviste videnskabsfolkene også til atomtrusler fra Rusland og landets fortsatte angreb på Ukraine samt krigen i Gaza og klimakrisen.

Dyrenes Beskyttelse har politianmeldt formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen.

Det sker på baggrund af TV 2-dokumentaren “Hvem passer på grisene?”. Organisationen mener, at der er sket brud på dyrevelfærdsloven.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse tirsdag.

Jeppe Bloch Nielsen fortæller tirsdag til TV 2, at han er “ligeglad” med anmeldelsen og kalder den useriøs.

– Der er ikke noget at komme efter. Hvad er problemet, lyder det videre til TV 2.

Han henviser også til, at han havde et uanmeldt besøg af politi og Fødevarestyrelsen i december på baggrund af en anden politianmeldelse, og at der ikke blev fundet nogen anmærkninger i den forbindelse.

Politianmeldelsen kommer, efter at Østre Landsret mandag gav grønt lys til, at dokumentaren kunne bringe en række omstridte optagelser, som hidtil var underlagt et forbud mod visning.

Dokumentaren handler om dyrevelfærd i danske svinestalde og indeholder en række optagelser fra staldene.

Optagelserne stammer fra dyrerettighedsaktivister, som er trængt ind, har optaget, og som siden har overdraget optagelserne til TV 2.

De optagelser, som nu må vises, er foretaget hos svineproducenternes formand, Jeppe Bloch Nielsen, som er svineproducent i Vejen.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse viser optagelserne pattegrise, som er tydeligt underernærede og dehydrerede, og der er intet rode- eller beskæftigelsesmateriale til soen i farestien.

Dyrenes Beskyttelse har også tidligere anmeldt andre svineproducenter til politiet på baggrund af dokumentaren.

Jeppe Bloch Nielsen har stærkt kritiseret, at optagelser blev til via dyreaktivisters indtrængen.

I november politianmeldte han TV 2 og produktionsselskabet Kompagniet i den forbindelse.

Redaktør på dokumentaren hos TV 2 Lasse Bjerre udtalte i den forbindelse, at han mener, at det er i orden af tv-kanalen at vise optagelserne.

USA’s førstedame, Melania Trump, opfordrer tirsdag amerikanerne til at stå sammen i forbindelse med uroen i byen Minneapolis i delstaten Minnesota.

Det siger hun i et interview på den amerikanske kanal Fox News, da hun bliver spurgt om, hvad hendes “budskab til USA om at samle begge sider er”.

– Vi er nødt til at stå sammen. Jeg opfordrer til sammenhold, siger førstedamen og tilføjer, at USA’s præsident, Donald Trump, havde, hvad hun beskriver som en god samtale med Minnesotas guvernør og borgmesteren i Minneapolis mandag.

– De arbejder sammen for at sikre, at det bliver fredeligt uden optøjer. Jeg er imod vold. Så vær venlig, hvis I protesterer, at protestere fredeligt, siger hun.

Det er sjældent, at førstedamen kommer med politiske udtalelser. Hendes kommentarer om Minnesota faldt i forbindelse med en promovering af en ny dokumentar om førstedamen, som bliver sendt fra den 30. januar.

De seneste dage har Minneapolis været præget af flere demonstrationer og uro på gaden efter to drab i byen.

Lørdag blev den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti skudt og dræbt på gaden af grænsepolitiet. Tidligere på måneden blev Renée Good, en 37-årig amerikansk kvinde, skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE.

Drabene har udløst store demonstrationer i byen, der den seneste tid er blevet et centrum for Trumps kamp mod ulovlige migranter i USA.

Der har siden tirsdag morgen været problemer med at tilgå it- og telefonsystemer i en række styrelser under Skatteministeriet.

Det oplyser ministeriet tirsdag eftermiddag i en e-mail til Ritzau.

Problemerne betyder, at borgerne tirsdag ikke har kunnet komme igennem på telefonerne til styrelserne.

Det har ikke nogen indflydelse på sikkerheden for borgernes og virksomhedernes oplysninger, lyder det fra Skatteministeriet i meddelelsen.

– Der er for nuværende ikke noget, der tyder på, at der er tale om et brud på sikkerheden.

– Der er derimod tale om interne driftsudfordringer, der påvirker Skatteministeriets it og telefoni, lyder det.

Der arbejdes på højtryk for at løse problemet, skriver Skatteministeriet.

Men fejlen forventes fortsat onsdag at kunne påvirke borgeres og virksomheders muligheder for at kontakte Skatteforvaltningen, Spillemyndigheden og Skatteankestyrelsen, fremgår det.

Funktionerne på skat.dk, herunder TastSelv Borger og TastSelv Erhverv, har ikke været berørt af problemerne og kan ifølge ministeriet benyttes “uden problemer”.

De ni styrelser, der tirsdag har været berørt af it-problemerne, er: Skattestyrelsen, Motorstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Toldstyrelsen, Gældsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, Administrations- og Servicestyrelsen samt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Den amerikanske musiker Moby sætter til sommer kursen mod Odense.

Han er på plakaten til årets Tinderbox, der bliver afholdt i Tusindårsskoven i Odense fra den 25. til 27. juni.

Det annoncerer den fynske festival i en pressemeddelelse.

Ifølge Tinderbox er Moby “en af de mest indflydelsesrige skikkelser i moderne elektronisk musik og en artist, der har formået at bygge bro mellem klubkultur og popmelodier i verdensklasse”.

– Publikum på Tinderbox kan se frem til et show, der trækker tråde gennem et langt og imponerende bagkatalog, når Moby indtager Tusindårsskoven til sommer, skriver festivalen i pressemeddelelsen.

Moby albumdebuterede i 1992 med sit selvbetitlede album, “Moby”.

Han slog for alvor igennem i slutningen af 90’erne med sit femte album, “Play”, der rummer numrene “Porcelain”, “Why Does My Heart Feel So Bad?” og “Natural Blues”.

Hans sjette skive, “18”, udkom i 2002 med nummeret “We Are All Made of Stars” som første single.

20. februar i år udgiver den 60-årige multiinstrumentalist sit 23. studiealbum, “Future Quiet”.

I hans diskografi finder man også pladen “Animal Rights” fra 1996. Ordene har han også tatoveret med store versaler fra overarmene og ned over hænderne.

Han har også tatoveret sætningen “Vegan for life” på halsen. Moby er veganer og dyrerettighedsforkæmper.

Moby er ikke den eneste amerikanske musiker, der gæster den fynske festival i år.

Popsangeren Charlie Puth, rapperen og sangeren Pitbull og bandet The Offspring er allerede annonceret.

Årets Tinderbox-publikum kan også høre musik fra danske artister.

Festivalen har tidligere afsløret, at blandt andre Thomas Helmig, Rasmus Seebach, Aphaca og Jonah Blacksmith indtager Odense.