Seneste nyheder

Københavns Kommune har efter en uge med voldsomt vintervejr nu brugt mere end 90 procent af årets budget til snerydning og saltning.

Det oplyser Helene Vinther Seidler, områdechef i Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

– Vi har et budget på 43 millioner kroner per år. På nuværende tidspunkt efter det seneste snefald har vi cirka fire millioner kroner tilbage til resten af året til at foretage udkald for – det vil sige saltning af byen eller snerydning, siger hun.

Hun kan ikke sige præcist, hvornår hele budgettet vil være brugt.

– Det er klart med de nuværende prognoser, og at det er så tidligt på året, så har jeg en forventning om, at budgettet vil blive brugt ret hurtigt, siger Seidler.

Hun understreger dog, at snerydningen ikke stopper, selv hvis budgettet bliver opbrugt.

– Så bliver vi ved med at servicere byen og sørge for, at københavnerne kan komme sikkert frem, siger hun.

Fredag morgen målte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) 17 centimeter sne i København.

Det har betydet, at byen for første gang i 15 år måtte sende sneplove på vejene. I alt blev omkring 160 maskiner sendt ud, dog ikke alle sneplove.

Helene Vinther Seidler oplyser, at kommunen har haft den fulde kapacitet i brug for at bekæmpe snevejret.

Når hele byen skal saltes på offentlige fortove og cykelstier, koster det cirka 600.000 kroner. En fuld rydning af veje, fortove og cykelstier koster omkring halvanden million kroner, anslår hun. Når det bliver ved med at sne, skal denne proces gentages.

Hvis budgettet overskrides, må pengene til vinterbekæmpelse findes andre steder i kommunekassen.

– Det er klart, at når vi ser ind i en overskridelse af budgettet, så kalder det på intern drøftelse af, hvad der er af økonomiske løsninger. Men hvor drøftelserne går, kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, siger Seidler.

Også andre kommuner mærker presset på vinterbudgettet efter den seneste uges sne og frost.

I Frederiksberg Kommune har borgmester Michael Vindfeldt (S) meldt, at budgettet til vintervejr er opbrugt, mens Hjørring Kommune ifølge TV2 Nord allerede har brugt årets budget på 18,9 millioner kroner til snerydning.

En anden type medicin ses nu blive misbrugt som rusmiddel.

53 personer blev ifølge Center for Rusmiddelforskning sidste år indlagt efter at have brugt epilepsimedicin i en måned op til indlæggelsen.

Over halvdelen af dem var unge mellem 15 og 25 år.

Det skriver DR.

Også Giftlinjen ser tilfælde af unge, der bruger epilepsimedicin som rusmiddel.

Afdelingslæge Mikel Alberdi-Saugstrup på Herlev Hospital fortæller til DR, at han i januar tilså tre unge patienter, der havde taget epilepsimedicin.

Sådan var det ikke for et halvt år siden.

– Risikoen for forgiftninger er meget betydelig, så jeg synes, at børn og unge skal holde sig langt væk fra Lyrica og lignende produkter. Det er receptpligtig medicin og på ingen måde rusmidler, advarer han ifølge DR.

Af brancheorganisationen Danmarks Apotekerforening fremgår det, at Lyrica er et middel mod epilepsi, angsttilstande og nervesmerter.

I december indgik Sundhedsstyrelsen og rådgivningsplatformen netstof.dk en aftale, der skal gøre det lettere for unge at få anonym hjælp til og rådgivning om afhængighed af stoffer, herunder receptpligtig medicin.

Saudi-Arabien vil bygge to lufthavne i den tidligere krigshærgede by Aleppo i Syrien.

Det kræver en investering på, hvad der svarer til to milliarder dollar, cirka 12,6 milliarder kroner.

Det siger Saudi-Arabiens investeringsminister, Khalid al-Falih, lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Desuden annoncerer Syrien og Saudi-Arabien en aftale om etablering af et fælles flyselskab, skriver AFP. Ifølge Reuters får det navnet Nas Syria.

Også chefen for den syriske investeringsmyndighed, Talal al-Hilali, bekræfter en række aftaler mellem de to lande, skriver AFP.

Herunder “et lavprisflyselskab mellem Syrien og Saudi-Arabien, der har til formål at styrke regionale og internationale luftforbindelser” og et projekt til udvikling af “telekommunikationsinfrastruktur og digital forbindelse”.

Syrien var i flere år præget af en voldsom borgerkrig, der i marts 2023 blev vurderet til at have kostet mindst 600.000 mennesker livet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst sigtelse i en sag, hvor fyrværkeri førte til en kraftig brand i en boligblok i Esbjerg.

Det skriver JydskeVestkysten.

– Vi har efterforsket sagen ud fra en mulig overtrædelse af beredskabsloven, idet der blev antændt fyrværkeri på en altan, oplyser politikommissær Morten Alslev fra politikredsen til avisen og fortsætter:

– I efterforskningen er der ikke konstateret andre brandårsager, og vi har nu rejst sigtelse i sagen for overtrædelse af beredskabsloven.

Da branden ikke formodes at være startet bevidst, kan der ikke rejses sigtelse efter straffeloven.

Og det er der altså intet, der tyder på, har kommissæren tidligere udtalt til JydskeVestkysten.

Det var nytårsaften klokken 19, at politiet og beredskabet blev kaldt ud til branden i etageejendommen.

Den spredte sig til tagkonstruktionen, der var overtændt over samtlige fem opgange, som endte med at blive evakueret.

Flere beboere blev undersøgt for røgforgiftning i forbindelse med branden, men ingen kom til skade.

Den udbrændte tagkonstruktion og større vandskader betød, at nogle lejligheder var så ubeboelige, at beboerne blev genhuset.

Politiets teori var kort efter branden, at børn havde antændt fyrværkeri på en altan.

Men det vil politiet ikke kommentere ifølge JydskeVestkysten og DR.

Politikredsen er endnu ikke vendt tilbage på Ritzaus henvendelse.

Midt under flyvningen mod den spanske storby Málaga måtte et SAS-fly lørdag morgen vende tilbage til Stockholm, hvor det var lettet fra lufthavnen Arlanda, efter at en passager mente, at vedkommende havde set en mus om bord.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

– Vi har vores standardprocedure, og så vender vi tilbage til Arlanda, hvor vi kan starte vores rutiner med at inspicere flyet og relevante leverandører, siger luftfartsselskabets pressechef Alexandra Lindgren Kaoukji til mediet.

Ifølge Aftonbladet er det stadig uklart, om den blinde passager er blevet fundet.

Christopher Magnani, der var om bord på flyet, fortæller til Aftonbladet, hvordan han og resten af kabinen blev briefet om den mulige gnaver.

– Halvvejs inde i flyvningen siger piloten, at en passager har set en mus om bord, og at vi desværre er nødt til at vende om, siger han til den svenske avis.

Af flysporingshjemmesiden Flightradar24 fremgår det, at flyet var over Belgien, da det tog en 180-graders vending.

De øvrige passagerer satte kursen mod Málaga igen lørdag klokken 11.00.

Alexandra Lindgren Kaoukji bekræfter mistanken om musen over for Ekstra Bladet.

– Som altid er vores passagerer og kollegaers sikkerhed førsteprioritet. Efter en formodet observation af en gnaver ombord på SK1583 mellem Arlanda og Málaga fulgte vi vores standardprocedure og vendte for en sikkerheds skyld tilbage til Arlanda for at starte vores rutiner med at inspicere flyet og relevante leverandører, siger hun til mediet.

Et lignende scenarie udspillede sig om bord på et SAS-fly fra Oslo i Norge mod Málaga i 2024.

Her fortalte en passager til det norske medie NRK, at der sprang en mus ud, da en kvinde åbnede sin flymad.

Passagererne fik at vide, at det udgjorde en sikkerhedsrisiko, hvorfor flyet måtte sikkerhedslande i København.

SAS oplyste dengang, at det er normal procedure, når der findes skadedyr om bord. Det skyldes, at flyet skal inspiceres.

Italiensk politi efterforsker, om der er udført sabotage, efter at strømkabler til tog blev beskadiget ved byen Bologna.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skaderne på kablerne har medført forsinkelser. Problemerne er kommet på den første fulde dag af vinter-OL, som i år afholdes i netop Italien.

Ifølge det statsejede jernbaneselskab Ferrovie dello Stato er problemerne med togdriften ikke blevet forårsaget af en teknisk fejl.

Hændelsen har ramt togdriften mellem Bologna og Milano samt Bologna og Venedig.

Den medfører forsinkelser på op til 90 minutter for både højhastighedstog, intercitytog og regionaltog.

Milano er værtsby for vinter-OL sammen med Cortina. Man kan også rejse til Cortina med togforbindelser igennem Venedig.

Konkurrencerne afvikles frem til og med 22. februar.

I forbindelse med OL i Paris blev Frankrigs højhastighedstognet, TGV, ramt af sabotage forud for åbningsceremonien ved legene.

En aktivist blev siden anholdt, mistænkt for at stå bag.

En 17-årig dreng er blevet sigtet for brandstiftelse i en frisørsalon på Valby Langgade, der fandt sted i slutningen af januar.

Han varetægtsfængsles i knap fire uger på en institution for unge mennesker, har en dommer afgjort lørdag. Det oplyser retten til Ekstra Bladet.

Mediet var til stede ved grundlovsforhøret, men blev vist uden for døren, da en dommer valgte at lukke for offentligheden på begæring fra specialanklager Laura Birch.

Det skete af hensyn til den igangværende efterforskning, og fordi medgerningsmænd menes at være på fri fod.

På grund af dørlukningen er det ikke muligt at høre en eventuel forklaring fra den sigtede.

Sigtelsen blev dog læst op før dørlukningen, hvorfor Ekstra Bladet kan fortælle, at drengen sigtes for i forening med flere identificerede og uidentificerede medgerningspersoner at have kastet en molotovcocktail ind i frisørsalonen omkring klokken 06.40.

Drengen beskrives som spinkel med sorte krøller iført mørkegrå bukser, sort hættetrøje, sorte sko og en kasket.

Bag ham på tilhørerrækkerne sad en medsigtet dreng sigtet i samme sag, skriver Ekstra Bladet. Han blev varetægtsfængslet tidligere på ugen og kom derfor ind i retslokalet iført håndjern.

Det er uvist, hvilken relation de to drenge har til hinanden, og hvad han nærmere er sigtet for.

Den 17-årige skal ifølge sigtelsen sammen med andre have knust en rude i frisørsalonen og derefter kastet en flaske brandbar væske ind i forretningen, en såkaldt molotovcocktail, som forårsagede brand.

En molotovcocktail er en brandbombe, der består af en flaske med brændbar væske.

Det førte til, at brandvæsnet måtte evakuere beboerne i en lejlighed over salonen af hensyn til deres sikkerhed.

Politiet fik anmeldelsen om et mistænkeligt forhold ved frisørsalonen omkring klokken 06.45 den 29. januar, og det viste sig at være en brand.

Efterfølgende gik politiet i gang med at undersøge, hvordan branden var opstået.

Og der mener politiet altså, at den 17-årige og en række andre står bag ildspåsættelsen.

Efterforskningsleder Kenneth Hviid Simonsen udtalte samme dag som branden, at politiet ville undersøge, om hændelsen har en relation til bandemiljøet.

Det er uvist, om det er en af de teorier, politiet arbejder ud fra.

Ifølge Ekstra Bladet kom det frem under lørdagens grundlovsforhør, at drengen ifølge politiet sammen med de øvrige medgerningsmænd aftenen forinden branden gjorde et forsøg på at knuse en rude for at kunne kaste brandbar væske ind, men det mislykkedes, da ruden ikke ville knuses.

Den 17-årige, der er beskyttet af et navneforbud, tog forbehold for kære af varetægtsfængslingen til landsretten.

Spanien og Portugal forbereder sig på mere voldsomt vejr på den Iberiske Halvø.

Det er stormen Marta, der ventes at ramme lørdag, skriver AFP.

Det sker, blot få dage efter at oversvømmelser forårsaget af stormen Leonardo dræbte mindst én person i hvert land, skriver nyhedsbureauet.

Mere end 26.000 redningsarbejdere er mobiliseret i Portugal.

Og Mario Silvestre, der er chef for Portugals civilforsvar, advarer om, at prognosen er “ekstremt bekymrende”, skriver nyhedsbureauet Lusa.

Der advares ifølge AFP om vindstød på op mod 110 kilometer i timen, når Marta rammer den portugisiske kystlinje. Desuden frygtes både jordskred og pludselige oversvømmelser.

Både Portugal og Spanien har udsendt advarsler om potentielle nye oversvømmelser, efter at oversvømmelser fra den seneste storm har blokeret hundredvis af veje, aflyst flere togforbindelser samt tvunget tusindvis til at evakuere.

Ifølge Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, venter nogle “vanskelige dage” i dele af landet.

Sådan sagde Sanchez, da han fredag havde fløjet over de oversvømmelsesramte områder i det sydlige Spanien nær Cadiz.

Han kalder også vejrudsigten for “meget farlig”, skriver AFP.

Lørdag ventes premierministeren at besøge redningsmandskabet i den spanske hovedstad, Madrid.

Det er langtfra første gang, at den Iberiske Halvø bliver ramt af voldsomt vejr i de senere år.

I slutningen af januar mistede fem personer livet, da stormen Kristin ramte Portugal.

Og i oktober 2024 skyllede en naturkatastrofe over den spanske provins Valencia, da der faldt mellem 300 og 500 millimeter regn på blot otte timer. Her mistede over 200 mennesker livet.

Ifølge AFP peger flere forskere på, at menneskeskabte klimaforandringer øger varigheden, intensiteten og hyppigheden af de ekstreme vejrhændelser, såsom oversvømmelser og hedebølger, der har ramt begge lande i de senere år.

USA vil have krigen mellem Ukraine og Rusland afsluttet inden juni.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge præsidenten har USA også tilbudt at være vært for nye samtaler mellem de to parter i næste uge.

– USA har for første gang foreslået, at de to forhandlingshold – Ukraine og Rusland – mødes i USA, sandsynligvis i Miami, om en uge, siger Zelenskyj.

Ifølge den ukrainske præsident vil USA have en aftale på plads inden juni, tilføjer han.

Ukraine er parat til at deltage i nye forhandlinger, bekræfter Zelenskyj.

Præsidenten advarer imidlertid om, at Ukraine ikke vil acceptere, at USA indgår aftaler med Rusland om ukrainsk suverænitet, uden at Ukraine selv er involveret.

Trods forhandlinger mellem de to parter denne uge har Rusland fortsat sine angreb mod Ukraine. Og lørdag er Ukraines energiinfrastruktur blevet ramt af et nyt russisk angreb.

Torsdag afsluttede Ukraine og Rusland to dages amerikansk-mæglede fredsforhandlinger i Abu Dhabi – dog uden et større gennembrud.

Ifølge Zelenskyj diskuterede landene muligheden for en såkaldt fri økonomisk zone i Donbas-regionen i det østlige Ukraine.

Selv om en direkte fred endnu ikke er på tale efter mødet i De Forenede Arabiske Emirater, sagde Ukraines chefforhandler, Rustem Umerov, at “konkrete tiltag og praktiske løsninger” var blevet diskuteret.

De to lande mødtes for første gang den 23. og 24. januar for at blive enige om, hvordan de afslutter den snart fire år lange invasion af Ukraine.

Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Invasionen har siden udviklet sig til den dødeligste krig i Europa siden Anden Verdenskrig.

Trepartsforhandlingerne i Abu Dhabi fandt sted, samtidig med at Rusland har skruet op for angrebene mod Ukraines energiinfrastruktur.

De har medført varme- og strømafbrydelser i større byer som hovedstaden Kyiv, mens temperaturerne er langt under frysepunktet i den ukrainske vinter.

De seneste ugers snevejr betyder, at Hjørring Kommune allerede nu har brugt årets budget til snerydning.

Det skriver TV2 Nord.

Kommunen havde afsat 18,9 millioner kroner til hele året.

En eventuel overskridelse dækkes af kommunekassen.

– Man har altid en form for buffer og likviditet i en kommune. Så det er ikke sådan, at man skal gå ud og pege på, at der er noget andet, der ikke kan lade sig gøre, siger Søren Homann (K), der står i spidsen for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune, til TV2 Nord.

Frederiksberg Kommune har også allerede brugt årets budget. Det fortalte borgmester Michael Vindfeldt (S) på Facebook fredag.

– Og budgettet til vintervejr? Det er nu opbrugt efter en hård januar, men vi fortsætter selvfølgelig så længe det bliver ved, lød det.

Også Guldborgsund Kommune har kunnet mærke det kolde januarvejr og de seneste dages snevejr på budgettet.

Det har DR tidligere beskrevet.

Her fortalte centerchef Trine Kristoffersen tidligere på måneden, at kommunen havde brugt omkring 80 procent af årets budget.

– Hvis det fortsætter, så kan vi jo godt risikere, at vi kommer til at overskride vores budget, sagde hun til DR.

Til TV2 Nord fortæller Peter Lindholt (DD), der er miljørådmand i Aalborg Kommune, at et døgn med fuld snerydning og saltning i Aalborg Kommune koster 2,5 millioner kroner.

2026 har indtil videre budt på flere større snevejr.

Tidligere på ugen måtte sneplove i aktion i Københavns gader for første gang i 15 år.

Det skrev Københavns Kommune i en mail til Ritzau.

Fredag morgen blev der målt 18 centimeter sne i hovedstaden ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

På Sydsjælland, Lolland-Falster, Sydfyn og i Nordjylland er der målt op til 25 centimeter dyb sne.

Senest varsler DMI, at der kan være snefygning frem til klokken 12 lørdag i Nordjylland og store dele af Østjylland.

Snefygning er defineret ved, at der ligger mere end ti centimeter løst sne, og at middelvinden er over ti meter i sekundet.

Men DMI forventer også, at der kan komme nye snebyger i løbet af weekenden og ind i uge 7.

Trafikanter skal passe på i morgentrafikken lørdag, da der kan være sort is på vejene.

Det fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Jannick Hallø til Ritzau.

Advarslen kommer, efter at kredsen har fået meldinger om fem trafikuheld som følge af glat føre nær Slagelse.

– Fire af dem var på Vestmotorvejen. Tre af dem i østgående og et i vestgående, og så har vi haft et mere ude på en mindre landevej sydvest for Slagelse, siger vagtchefen.

– Det er også en, der er gledet som følge af det her sorte is formentlig, tilføjer han.

Vagtchefen tilføjer, at der ikke er nogen tilskadekomne.

– En er blevet kontrolleret på sygehuset, men der er ikke sket personskade, siger han.

Sort is er et tyndt lag vand, der er frosset og ligger oven på vejbanen, men som kan være svært at se med det blotte øje.

Vejene er ryddede de fleste steder, men der er fortsat glat på vejene i kredsen, lyder det.

På trods af det fortsatte glatte føre kan man fortsat frit køre ud i trafikken lørdag.

Tidligere på morgenen skrev Rigspolitiet, at alle politikredse ophævede advarslen om ikke at bevæge sig ud på vejene unødigt.

Før det var der også meldinger om uheld i andre kredse.

Østjyllands Politi har haft to glatføreuheld natten til lørdag, men også uden, at der var nogen personskade, oplyste vagtchefen tidligere på morgenen.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) skriver i et opslag på det sociale medie X, at byger strømmer ind over landet fra øst og sydøst lørdag morgen.

Mod nord er der tale om sne- og sludbyger, mens der mod syd kan være både sne-, slud- og regnbyger, lyder det.

– Der er risiko for is- og sneglatte veje, så kør forsigtigt derude!, skriver DMI.

En 32-årig mand med bopæl i Hedensted Kommune sigtes for forsøg på at dræbe en 19-årig kvinde på Klakringvej i Juelsminde fredag.

Han varetægtsfængsles i fire uger, har en dommer afgjort lørdag ved Retten i Horsens.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Thomas Kiær til Ritzau.

Politiet vil ikke oplyse, om de to har en relation til hinanden.

– Manden er sigtet for forsøg på manddrab ved at have overfaldet og stukket en 19-årig kvinde i halsen med en kniv på Klakringvej i Juelsminde, skrev politiet om sigtelsen tidligere lørdag.

Den 32-årige blev anholdt fredag kort før klokken 12, kort tid efter at anmeldelsen indløb 11.42.

Knivoverfaldet efterlod kvinden alvorligt tilskadekommen, men hun er uden for livsfare.

Sydøstjyllands Politi oplyste lørdag ved middagstid, at betjente ville være til stede ved en lokal SuperBrugsen i Juelsminde i tidsrummet 13.30 til 15.30.

Her vil politiet stå til rådighed for borgere, der kunne være utrygge eller have oplysninger i sagen.

Det skriver kredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Lørdag morgen er der ikke længere nogen politikredse, som fraråder unødig udkørsel.

Det skriver Rigspolitiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Trafikken har i de seneste dage været udfordret af sne og en risiko for spejlglatte veje, og det fik Rigspolitiet til at fraråde al unødig kørsel.

– Der er dog stadig isglatte veje, ligesom der ligger store mængder sne mange steder. Politiet opfordrer derfor stadig til, at man tager bestik af de lokale vejrforhold og kører efter forholdene, lyder det fra Rigspolitiet.

Det anbefales, at man holder øje med eventuelle udmeldinger fra ens lokale politikreds.

Både det sted, man befinder sig, og der hvor man potentielt skal hen.

– Pas godt på jer selv og hinanden derude, skriver Rigspolitiet.

Opfordringen til ikke at bevæge sig ud på vejene unødigt fjernes, selv om at sneen stadig kan drille resten af lørdag.

DMI varsler blandt andet snefygning frem til klokken 12 for Nordjylland og store dele af Østjylland.

Derudover ventes byger at strømme ind over landet i løbet af dagen fra øst og sydøst.

– I de nordlige egne falder bygerne hovedsageligt som sne, ellers falder byger som sne, slud eller regn, skriver den vagthavende meteorolog på DMIs hjemmeside.

Koldere luft vil også strømme ind over landet fra øst i løbet af dagen. I aften og nat kan det fortsætte med sne og slud.

Derfor lyder anbefalingen også fra DMI, at man er opmærksom på risikoen for is- og sneglatte veje i hele landet.

Den canadiske sanger og sangskriver Neil Young har besluttet sig for at tage en pause, og han har derfor aflyst alle sine europæiske koncerter.

Det skriver han selv på sin hjemmeside, Neil Young Archives.

– Jeg beklager at skuffe jer, men det er ikke det rette tidspunkt, lyder det.

Han takker samtidig dem, der har købt billetter.

Musikeren uddyber ikke beslutningen om at aflyse turnéen yderligere.

Ifølge Neil Youngs hjemmeside var der planlagt en række koncerter i Storbritannien, Irland, Frankrig, Holland, Belgien, Schweiz og Italien i juni og juli.

80-årige Neil Young lagde senest vejen forbi Danmark sidste sommer.

Her spillede han sammen med orkesteret The Chrome Hearts ved Amager Strandpark i København.

Neil Young er en af Canadas mest berømte musikere. Han er blandt andet kendt for sange som “Heart of Gold”, “Old Man”, “Rocking in a Free World” og “Helpless” samt albummet “Harvest”.

Han regnes som en af rockmusikkens største navne.

I 1960’erne var han først medlem af Buffalo Springfield, siden en del af kvartetten Crosby, Stills, Nash & Young.

I januar meddelte Neil Young, at han havde besluttet at gøre al sin musik frit tilgængelig i Grønland i et år.

Konkret betød det, at Neil Young åbnede op for sine arkiver på sin hjemmeside, så alle, der har den grønlandske landekode i sit mobilnummer, kan få gratis adgang til mere end fem årtiers musik fra canadieren i et år.

– Det er mit oprigtige ønske, at I kan nyde al min musik i jeres smukke grønlandske hjem i den højeste kvalitet. Dette er et tilbud om fred og kærlighed, skrev han på sin hjemmeside.

Neil Young har tidligere kritiseret den amerikanske præsident, Donald Trump.

I 2022 krævede han også al sin musik fjernet fra streamingtjenesten Spotify. Det skyldtes, at han var utilfreds med vaccinekritiske påstande, som var fremsat af podcastværten Joe Rogan og hans gæster.

Lørdag er Ukraines energiinfrastruktur blevet ramt af et nyt russisk angreb.

Det skriver den statslige operatør af elnettet i Ukraine, Ukrenergo, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

På grund af skaderne fra angrebet er der strømafbrydelser i de fleste regioner i Ukraine, lyder det.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger Ukraines energiminister også, at der har fundet et større angreb sted.

I et opslag på det sociale medie X skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der er rapporteret om skader i regionerne Volyn, Ivano-Frankivsk, Lviv og Rivne.

– Hovedmålene er energinettet, produktionsanlæg og distributionsstationer, skriver præsidenten.

Zelenskyj skriver også, at angrebet har involveret mere end 400 droner og omkring 40 missiler af forskellige typer.

– Hvor end sikkerhedssituationen tillader det, fortsætter rednings- og reparationsopgaver på stederne for russiske angreb, skriver præsidenten.

Ukraine har gentagne gange beskyldt Rusland for bevidst at gå efter landets energiinfrastruktur i sine angreb.

Angrebene har tidligere betydet strømafbrydelser, som har efterladt flere hundredtusind ukrainere uden varme og strøm i vinterkulden.

Tidligere på ugen forhandlede Rusland, Ukraine og USA om fred. Det skete ved et møde i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Torsdag blev Ukraine og Rusland enige om at udveksle 314 fanger.

Men de to lande har ikke nået noget gennembrud, når det kommer til spørgsmålet om territorie, som har været en stor uenighed under forhandlingerne.

I sit opslag på X lørdag skriver den ukrainske præsident, at Rusland “hver dag kunne vælge ægte diplomati, men vælger nye angreb”.

Zelenskyj skriver også, at det er afgørende, at alle, der støtter fredsforhandlingerne, reagerer på de nye angreb.

– Moskva skal fratages muligheden for at bruge kulden som pressionsmiddel mod Ukraine, lyder det fra den ukrainske præsident.

En kinesisk domstol har annulleret dødsstraffen til den canadiske statsborger Robert Schellenberg for narkosmugling.

Det bekræfter canadierens advokat Zhang Dongshuo over for AFP.

Schellenberg blev anholdt af kinesiske myndigheder i december 2014 og sigtet for narkosmugling.

Han blev i 2018 idømt 15 års fængsel for forbrydelsen, men et år senere blev dommen ændret til dødsstraf ved en ny og pludselig retssag i provinsen Liaoning.

Schellenberg har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig.

Skiftende canadiske regeringer har i løbet af årene kritiseret Kina for dommen og kaldt landets brug af dødsstraf for vilkårlig.

Dødsstraffen til Robert Schellenberg blev annonceret i januar 2019, kort efter at canadiske myndigheder i 2018 anholdt finansdirektøren fra den kinesiske telegigant Huawei, Meng Wanzhou.

Anholdelsen af Huawei-lederen udløste vrede i den kinesiske regering.

Canadierens advokat siger lørdag til AFP, at der efter fredagens annullering af Schellenbergs dødsstraf vil finde en ny retssag sted i Liaoning-provinsen på et endnu ukendt tidspunkt.

Advokaten siger, at han fredag mødtes med Schellenberg, og at canadieren virkede relativt afslappet.

Canadieren blev i sin tid sigtet for at have medvirket til at smugle 222 kilo methamfetamin fra Kina ind i Australien.

Ifølge den kinesiske anklagemyndighed var Schellenberg hovedbagmanden i en international gruppe, som stod bag smuglingen.

Den annullerede dødsdom kommer, tre uger efter at Canadas premierminister, Mark Carney, var i Beijing for at mødes med Kinas præsident, Xi Jinping.

Under sit besøg i midten af januar underskrev Carney en økonomisk aftale, som skal fjerne toldbarriererne mellem Canada og Kina.

Canadas udenrigsministerium vil ikke svare på, om Robert Schellenbergs sag blev diskuteret under Carneys besøg.

– Af hensyn til privatlivets fred kan der ikke gives yderligere oplysninger, siger talsperson Thida Ith fra udenrigsministeriet.

AFP

Det Hvide Hus i USA planlægger det første møde for det såkaldte fredsråd Gaza Board of Peace den 19. februar.

Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand og diplomater fra fire lande, der er medlemmer af fredsrådet, til mediet Axios.

– Det bliver det første møde i fredsrådet og en fundraisingkonference til genopbygningen af Gaza, siger den amerikanske embedsmand.

Det Hvide Hus vil bruge mødet til at implementere anden fase af våbenhvileaftalen i Gaza og skaffe penge til genopbygningen af området, skriver Axios.

Planerne for topmødet er i de tidlige stadier og kan stadig ændre sig. Det Hvide Hus afviser over for Axios at kommentere sagen.

Gaza Board of Peace har indtil videre 27 medlemmer og ledes af USA’s præsident, Donald Trump.

Da Trump i januar præsenterede rådet, blev det mødt med udbredt skepsis. Nogle allierede mener, at Trump med rådet forsøger at oprette et alternativ til FN’s Sikkerhedsråd.

Ifølge kilderne skal mødet holdes i USA’s fredsinstitut (Usip) i Washington D.C.

Allerede fredag begyndte Trump-administrationen at række ud til flere lande for at invitere deres ledere til mødet.

Unavngivne israelske embedsmænd oplyser til Axios, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, efter planen skal mødes med Trump i Det Hvide Hus den 18. februar – dagen før mødet i fredsrådet.

Trump underskrev den 22. januar et dokument, der grundlagde fredsrådet, mens han var i Schweiz til World Economic Forum.

Ved lanceringen sad blandt andre Ungarns premierminister, Viktor Orbán, på scenen i Schweiz.

Fredsrådet var oprindeligt en del af en fredsplan i Gaza. Der blev indgået en våbenhvile mellem Israel og den militante gruppe Hamas i oktober.

Flere lande, heriblandt Norge, Sverige og Storbritannien har takket nej til at være medlemmer af Trumps fredsråd. Danmark var ikke blandt de inviterede.

Dagen inden droppede Trump sin plan om at straffe Danmark og en række europæiske lande med ekstra told, hvis ikke USA kom i besiddelse af Grønland.

USA’s tidligere præsident Bill Clinton langer hårdt efter Republikanernes håndtering af undersøgelsen af sagen om den afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Det gør Clinton på det sociale medie X.

Han skriver blandt andet, at han ønsker, at det skal foregå i en offentlig høring, når han og hans kone, Hillary Clinton, afgiver deres vidneudsagn i sagen.

– Jeg kommer ikke til at se passivt til, mens de bruger mig som en rekvisit i en lukket kængurudomstol af et republikansk parti, der løber skrigende bort.

– Hvis de vil have svar, så lad os stoppe julelegene og gøre det her på den rigtige måde: i en offentlig høring, hvor det amerikanske folk selv kan se, hvad det her virkelig handler om, skriver Clinton.

Det er Repræsentanternes Hus’ tilsynsudvalg, der står for undersøgelsen af Epstein-sagen.

Formanden for tilsynsudvalget, republikaneren James Comer, har ønsket, at Clinton-parrets vidneforklaringer skal ske bag lukkede døre, men med kameraer, skriver Clinton.

– Hvem drager fordel af den ordning? Ikke Epsteins ofre, der fortjener at se retfærdigheden ske fyldest. Ikke offentligheden, der fortjener at få sandheden at vide.

– Det tjener kun partiske interesser. Det her er ikke en faktuel undersøgelse, det er ren politik, skriver han.

Avisen The New York Times skrev i januar, at Clinton-parret havde afvist at vidne i Epstein-sagen. De blev indkaldt i august sidste år.

Men flere demokratiske medlemmer af tilsynsudvalget havde besluttet at bakke op om en afstemning, der kunne resultere i en retssag, hvor Clinton-parret ville blive anklaget for at have udvist foragt for USA’s lovgivende forsamling, Kongressen.

Både USA’s tidligere præsident Bill Clinton og USA’s nuværende præsident, Donald Trump, var i Epsteins omgangskreds.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

USA vil foretage første betaling af de milliarder af dollar, som landet skylder FN, om få uger.

Det oplyser den amerikanske ambassadør til verdensorganisationen, Mike Waltz, i et telefoninterview.

– Man vil helt sikkert se første del af pengene meget snart.

– Det vil være en betydelig udbetaling af vores årlige kontingent. Jeg tror ikke, at det endelige beløb er fastlagt, men det vil ske om få uger, siger han.

Meldingen om betalingen kommer, to uger efter at FN’s generalsekretær, António Guterres, slog alarm over FN’s økonomiske situation og advarede om, at organisationen var i fare for et økonomisk kollaps.

Årsagen var ubetalte gebyrer, hvoraf størstedelen – omkring 95 procent – ifølge embedsmænd i FN er fra USA.

USA skylder 2,19 milliarder dollar til FN-budgettet og yderligere 2,4 milliarder dollar til nuværende og tidligere fredsbevarende missioner samt 43,6 millioner dollar til juridiske FN-organer.

Ifølge unavngivne FN-embedsmænd har USA ikke indbetalt til det regulære FN-budget i 2025 og skylder 827 millioner dollars for det. Landet skylder desuden 767 millioner dollars for 2026.

Waltz svarer under interviewet ikke på, hvorvidt pengene vil gå til sidste års kontingenter eller kontingenter for 2026.

Under præsident Donald Trump har USA nægtet at foretage obligatoriske betalinger til FN’s regulære og fredsbevarende budgetter samt skåret ned på frivillig finansiering til FN’s agenturer.

USA har dog i årtier ofte været bagud med FN-indbetalinger.

Man er desuden gået i gang med at træde ud af FN-organisationer som for eksempel Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Tirsdag underskrev Trump et lovforslag, der satte penge af til 3,1 milliarder dollar til amerikanske kontingenter til FN og andre internationale organisationer.

Reuters

Iran virkede under et møde fredag meget interesseret i at indgå en atomaftale med USA.

Sådan lyder meldingen fra USA’s præsident, Donald Trump.

Fredag mødtes delegationer USA og Iran i Oman, efter at der gennem længere tid er opbygget store spændinger mellem de to lande.

– Vi havde meget gode samtaler, hvad angår Iran.

– Iran lader til at være meget interesseret i at indgå en aftale, siger Donald Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

Præsidenten tilføjer, at parterne snart skal mødes igen.

– Vi mødes igen tidligt i næste uge, siger Trump.

Præsidenten har fredag underskrevet et dekret, der gør det muligt for ham at forhøje afgifter og straffe lande, der både direkte og indirekte køber varer eller tjenesteydelser fra Iran.

Dekretet er underskrevet, efter at Trump i januar truede med at indføre amerikansk importtold på 25 procent på varer fra lande, der handler med Iran.

Umiddelbart efter fredagens møde i Oman sagde Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at forhandlingerne udelukkende havde fokuseret på Irans atomprogram.

– Vores holdninger blev udvekslet i en meget god stemning, og den anden parts synspunkter blev delt med os, sagde Araghchi til iransk stats-tv.

Irans atomprogram har længe vakt international bekymring, da landet har oparbejdet store depoter af beriget uran.

Flere vestlige lande mistænker Iran for at have til hensigt at ville bygge atomvåben, men Iran hævder, at landets atomprogram er fredeligt.

USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.

Med den daværende aftale fjernede en række vestlige lande deres sanktioner mod Iran, mens Iran lovede at begrænse sin berigelse af uran.

Forhandlingerne om en ny atomaftale gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran – ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.

Få dage senere sluttede USA sig til Israels krig mod Iran og bombede tre iranske atomanlæg.

De seneste uger har store folkelige demonstrationer mod præstestyret i Iran, der har kostet tusindvis af mennesker livet, øget spændingerne mellem de to lande.

USA har truet med at angribe Iran, efter at der er blevet slået hårdt ned på protesterne, og amerikanerne har oprustet militært ud for Irans kyst den seneste tid. Det har skabt frygt for et større amerikansk angreb i Iran.

Iran har gentagne gange truet med et resolut militært modsvar, hvis landet bliver angrebet af USA.

AFP