Seneste nyheder

En 51-årig mand er onsdag morgen afgået ved døden, da han faldt ned i en gylletank på Mors.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen fortæller, at den afdøde var smed.

– Han var ude for at reparere en gylletank. I den forbindelse mister han bevidstheden og falder ned i gylletanken, siger vagtchefen.

Politiet blev alarmeret klokken 08.21, og der blev tilkaldt redning til stedet, men det var ikke muligt at redde mandens liv.

De pårørende er underrettet.

Da der er tale om en arbejdsulykke, skal både politiet og Arbejdstilsynet undersøge ulykken.

For at styrke børns rettigheder i Danmark skal FN’s Børnekonvention inkorporeres i dansk lov.

Det mener De Radikale, der onsdag har præsenteret et børneudspil.

– Det vil gøre, at børn ikke er afhængige af, hvad politikere synes, men har ret til at få en god barndom, siger partiets politiske leder, Martin Lidegaard.

Danmark har allerede ratificeret Børnekonventionen, men det vil gøre en stor forskel, hvis den blev indarbejdet fuldt i dansk lovgivning, siger Martin Lidegaard.

– Hvis vi havde indarbejdet den i dansk lovgivning for længe siden, så vil jeg vove den påstand, at vi ikke ville have set de mange besparelser på børns liv, der har været de seneste 10-15 år, siger han.

Foruden at sikre børn juridiske rettigheder vil partiet også afsætte 15 milliarder kroner årligt til at løfte børns vilkår.

7,1 milliarder kroner afsættes til folkeskolen, 3,7 milliarder til daginstitutioner og 4,3 milliarder til fritidshjem.

De Radikale er ikke det første parti i valgkampen, der er kommet med udspil på skoleområdet.

Det har også SF, Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.

Martin Lidegaard pointerer, at han langt hen ad vejen er positiv over for eksempel SF’s forslag.

– Men den afgørende forskel er, at vi også sætter penge af til det, der kommer før folkeskolen og til fritidshjemmene, siger han.

De 7,1 milliarder til folkeskolen skal sendes ud til skolerne, siger Martin Lidegaard.

– Det er kommunerne og skolerne selv, der i sidste ende må bestemme, hvad de vil.

– Om det så er et lavere klasseloft, to lærere i klassen eller noget andet, siger han.

De 15 milliarder finansieres inden for De Radikales økonomiske plan.

Her henter man blandt andet 9,5 milliarder ved at udfase efterlønnen og Arne-pensionen.

– Vi beder vores seniorer om at være med til at tage et ansvar for vores børn og unge, siger Martin Lidegaard.

Partiet henter i deres økonomiske plan også ti milliarder på en række forhøjede afgifter på blandt andet fly og “klimabelastende varer”.

Thise Mejeri havde en omsætning på 1,76 milliarder kroner i 2025, hvilket er en stigning på 281 millioner kroner.

Det skriver det økologiske mejeri i en pressemeddelelse onsdag.

En del af stigningen kan tilskrives højere priser på mejeriprodukter, ligesom det også har set en større efterspørgsel på proteinholdige produkter.

Overskuddet efter skat endte på 32,8 millioner kroner – en stigning på 2,2 millioner kroner fra året før.

– Resultatet er som sådan ok, siger Per Godsk Nielsen, der er administrerende direktør for mejeriet, i meddelelsen.

Sverige forventer, at truslen fra Rusland stiger.

Det oplyser den svenske efterretningstjeneste Säpo på et pressemøde ifølge mediet Expressen.

– Det er vigtigt, at Sverige som samfund fortsat er årvågent, udtaler chefen for Säpo, Charlotte von Essen, i forbindelse med udmeldingen af Rusland som den største trussel.

Säpo vurderer samtidig ifølge nyhedsbureauet Reuters, at krigen i Iran har øget risikoen mod amerikanske, israelske og jødiske mål i Sverige. Ifølge mediet SVT er Sverige som land ikke det primære fokus for de mulige angreb.

Charlotte von Essen kalder på pressemødet den regelbaserede verdensorden for “udfordret og rystet”.

Säpo vurderer, at udviklingen af truslen mod Sverige generelt vil fortsætte i en forværret retning i løbet af de næste par år.

En mand fra Holbæk blev tirsdag aften anholdt af politiet på grund af grove trusler mod en kandidat til folketingsvalget.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi onsdag.

Den 62-årige blev opsøgt af en politipatrulje og taget med til afhøring, oplyser politiet.

Politiet rykkede ud, fordi det cirka klokken 20.30 modtog en anmeldelse om ordvalget i den 62-åriges kommentar til et opslag på Facebook.

Efter afhøringen blev manden løsladt med en sigtelse for at have overtrådt straffeloven.

Hos politiet ønsker man ikke at oplyse identiteten på offeret i sagen.

Når politiets efterforskning er færdig, skal anklagemyndigheden vurdere, om den 62-årige skal stilles for retten med krav om straf.

I stilhed har Nordea arbejdet på at overtage pensionsselskaberne AP Pension og Velliv. Det skriver Finans, der har talt med unavngivne kilder med indsigt i forløbet.

Mediet skriver, at banken har taget fat i investeringsbanken Carnegie for at få hjælp til at undersøge markedet for opkøbsmuligheder.

Banken har med Nordea Pension en markedsandel på 7,3 procent, viser de seneste tal for 2024 fra pensionsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension.

Det er markant mindre end konkurrenter som PFA og Danske Banks pensionsselskab, Danica Pension. De sidder på henholdsvis 23,3 og 14,4 procent af markedet.

Nordea har ifølge Finans været udfordret af et omfattende og tidskrævende arbejde med at få moderniseret det opkøb, banken lavede hos Topdanmark i 2022.

Her blev Topdanmark Livsforsikring købt for omkring 270 millioner euro svarende til lidt over to milliarder kroner.

Men it-systemet i det nye opkøb levede ikke op til standarden i banken, som derfor har kæmpet med at få det digitaliseret, skriver Finans videre.

Hverken Nordea eller Carnegie har ønsket at kommentere sagen.

Nordeas historie kan spores tilbage til København i 1820, hvor en lokal sparekasse åbnede dørene for første gang. Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, hed den.

Siden er det blevet til en nordisk storbank, som opererer i både Danmark, Finland, Norge og Sverige. Hovedkontoret ligger i Helsinki i Finland.

I januar offentliggjorde den sit årsregnskab, der viste et overskud efter skat på godt 4,8 milliarder euro. Det svarer til lidt over 36 milliarder kroner.

Overskuddet faldt en anelse fra året før. Det var første gang siden 2019, at der var tilbagegang.

En stor del af forklaringen var, at bankens renteindtægter faldt med seks procent i perioden.

Man skal flere år tilbage for at finde en lige så stor stigning i ledigheden, som tilfældet har været fra januar til februar.

Antallet af fuldtidsledige steg med 3300 personer til i alt 93.700 af slagsen. Det svarer til 3,1 procent af arbejdsstyrken.

Det viser sæsonkorrigerede tal fra Jobindsats.dk, der er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal, vurderer, at ledigheden har nået sit højeste niveau siden 2021 på grund af det kolde vejr i årets første måneder.

– Vintervejret har i år været usædvanligt hårdt og har dæmpet aktiviteten i byggeriet. Det har medført en større stigning i ledigheden i byggeriet end normalt, skriver han i en kommentar.

Han tror dog på, at der er tale om en forbigående effekt, og at ledigheden i byggeriet snart vil falde igen.

Samme konklusion kommer Jesper Grunnet-Lauridsen, der er arbejdsmarkedsøkonom hos 3F, frem til.

Han kan se kuldens indvirkning i fagforeningens egne tal.

– I 3F’s byggefag er ledigheden nu oppe omkring syv procent og dermed på det højeste niveau i fem år. Det viser tydeligt, hvordan vejret slår direkte igennem i de vejrudsatte brancher og dermed også i de samlede ledighedstal, skriver han i en kommentar.

– Når vinteren er så hård og langvarig, bliver byggeprojekter sat på pause, og medarbejdere sendes midlertidigt på dagpenge.

Også i 3F er der en tro på, at der er tale om en midlertidig stigning. I hvert fald når der måles på ledigheden i byggeriet.

Når forårsaktiviteten igen får fat, forventer arbejdsmarkedsøkonomen, at ledigheden falder igen.

– Det vil formentlig allerede kunne ses i næste måneds ledighedstal, spår han.

Angreb fra Iran nær byområder i golfstaterne skyldes, at amerikanske soldater flytter ud af USA’s militærbaser og ind på hoteller i byerne.

Sådan lyder det fra Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, i udtalelser til mediet Al Jazeera, som iranske medier onsdag har viderebragt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Overalt, hvor amerikanske styrker samlede sig, overalt, hvor der var faciliteter tilhørende dem, blev de mål (for angreb, red.). Det er muligt, at nogle af disse steder lå nær byområder, siger han.

Den iranske udenrigsminister anerkender, at landene i regionen er oprevne over situationen, og at deres befolkninger er blevet skadet eller generet af Irans angreb.

Han tilføjer ifølge Reuters dog, at skylden udelukkende ligger hos USA, som sammen med Israel den 28. februar indledte den første bølge af angreb mod Iran i en omfattende militæroperation.

Herefter rettede Iran angreb mod en række lande i Mellemøsten, hvor USA har militærbaser.

Ifølge Al Jazeera har Qatars forsvarsministerium tirsdag sagt, at dets væbnede styrker har forsvaret landet mod et missilangreb.

Tidligt onsdag morgen har Kuwaits sikkerhedsstyrker ifølge mediet ligeledes meldt, at de her nedskudt en drone, mens Kuwaits hær har sagt, at den har afværget både fjendtlige drone- og missilangreb.

De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Bahrain har ifølge Al Jazeera også rapporteret om afværgede missiler og droner tidligt onsdag.

I interviewet siger Abbas Araqchi ifølge Reuters også, at han ikke tror, at Irans atomvåbenpolitik vil ændre sig væsentligt. Det afhænger dog af landets nye øverste leders synspunkter, siger han.

Da USA og Israel indledte de første militære angreb på Iran, sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han ville forhindre Iran i at udvikle atomvåben og langdistancemissiler, der kunne nå USA.

Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, blev udnævnt til posten den 8. marts. Han efterfølger sin far, ayatollah Ali Khamenei, som blev dræbt i et angreb den 28. februar.

Madleveringsplatformen Wolt er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse onsdag.

Ifølge anmeldelsen har Wolt en rabat, som forbrugerne umuligt kunne opnå.

Mellem august og oktober sidste år sendte platformen notifikationer til omkring 45.000 forbrugere om, at de kunne opnå en 25 procents rabat på deres næste køb, hvis de bestilte for mindst 189 kroner.

Rabatten var dog begrænset til 30 kroner, hvilket betød, at forbrugerne maksimalt kunne opnå knap 16 procent i rabat.

– Wolt har vildledt forbrugerne med den hensigt at få brugerne af sin app til at bestille dagligvarer, hvor de ikke opnåede den lovede rabat, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i meddelelsen.

– Derfor er Wolt nu blevet anmeldt til politiet for overtrædelse af markedsføringsloven.

Det er ikke kommet så mange elever i juniormesterlære som forventet.

Det fremgår af en analyse fra erhvervsorganisationen SMVDanmark.

Juniormesterlære er en ordning, der trådte i kraft sidste år, hvor elever i 8. og 9. klasse kan være i praktik nogle dage om ugen hos virksomheder i stedet for i klasselokalet.

Tilbuddet er især tiltænkt skoletrætte elever, der kæmper med motivationen.

Ved lanceringen var forventningen i Børne- og Undervisningsministeriet, at fem procent af eleverne på en årgang ville gå i juniormesterlære.

Men under tre procent er ifølge SMVDanmark kommet med i ordningen.

I 39 ud af 98 kommuner er under to procent af eleverne ifølge analysen med i ordningen, og fem kommuner har slet ingen elever i juniormesterlære.

Analysen viser også, at der er store geografiske forskelle i tilslutningen.

I hovedstads- og storbykommuner er deltagelsen generelt lav. For eksempel er 0,3 procent af årgangen tilmeldt juniormesterlære i Københavns og Aarhus Kommune.

Omvendt er der større tilslutning til ordningen i land- og oplandskommuner.

Lolland og Langeland topper med over 12 procent af årgangen tilmeldt juniormesterlære.

Uddannelseschef i SMVDanmark Kasper Munk Rasmussen mener, at kommunerne generelt gør for lidt for at gøre opmærksom på tilbuddet.

– Tallene viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at den enkelte kommune tager ejerskab over ordningen.

– Hvis man ikke lokalt sørger for, at elever, forældre og virksomheder kender til muligheden, så sker der ingenting, siger han i meddelelsen.

Han mener, at kommunerne skal gøre en “mere systematisk” indsats for at øge kendskabet til juniormesterlære.

– Alle elever og forældre bør introduceres til ordningen allerede i 7. klasse, og der bør være en tydelig kontaktperson i kommunen eller på skolen, som kan hjælpe virksomheder og elever i gang, siger Kasper Munk Rasmussen.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at ordningen overordnet set er “kommet godt fra start”.

– Men vi har nogle store kommuner med København og Aarhus i spidsen, hvor ordningen ikke er kommet i gang, selv om vi ved, at mange unge også i de kommuner vil have gavn af tilbuddet.

– Derfor vil jeg gerne appellere til, at de får sat ordningen på skinner og lærer af de kommuner, der allerede har sat det i system, siger Mattias Tesfaye til Ritzau.

Sikring af dansk drikkevand er et tungt krav i valgkampen – og for røde partier, Moderaterne og De Konservative kalder det på et nationalt sprøjteforbud.

Men selv om Socialdemokratiet og SF som sådan står sammen om det samme ønske, er der hård kritik fra SF-formand Pia Olsen Dyhr mod statsminister Mette Frederiksen (S) for at nøle omkring drikkevandet.

Mette Frederiksen stod i 2022 sammen med de røde partiledere om et sprøjteforbud, men det er endnu ikke blevet indført.

Og nu går Socialdemokratiet til valg på det igen for at dæmme op for mængden af pesticider i drikkevandet.

– Det er skammeligt. Og det er pinligt, at man har haft muligheden, men ikke gjorde det, så det klinger lidt hult, siger Pia Olsen Dyhr til Jyllands-Posten.

Hun tilføjer, at Socialdemokratiet har “svigtet vores fælles drikkevand”.

Ifølge Venstre er det “afgørende, at vi beskytter det danske drikkevand”. Men partiet ønsker ikke et nationalt sprøjteforbud.

Det er først og fremmest den grønne trepart, der skal beskytte drikkevandsområderne, og hvis det slår fejl, skal der være lokale sprøjteforbud.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har endnu ikke gjort det klart, om førsteprioritet er en rød regering eller en regering over midten.

Men Pia Olsen Dyhr mener blandt andet, at drikkevandsdebatten gør det klart, at partiet står over for en “klokkeklar korsvej”.

Socialdemokratiet må vælge mellem Olsen Dyhr og SF sammen med et sprøjteforbud eller at gå i regering med Venstre over midten. Frederiksen kan ikke få begge dele.

Det danske drikkevand har også tegnet linjerne hårdt op mellem Venstre og Socialdemokratiet.

I sidste uge fortalte miljøminister Magnus Heunicke (S) til Information, at Venstre i SVM-regeringen skulle have blokeret for at beskytte områderne tæt på drikkevandsboringer med et statsligt forbud.

– Venstre arbejdede mod et statsligt forbud. Direkte i regeringen. Det gjorde Troels Lund selv, sagde Magnus Heunicke til Information torsdag.

Det fik Venstre-formand Troels Lund Poulsen til at sige, at samarbejdet mellem de to partiet har lidt et knæk.

– Jeg anerkender ikke den kritik, og det er trist, at vi nu er nået dertil i valgkampen, at man begynder at rette sådanne angreb og fortælle om, hvad der sker på regeringsmøder, sagde han til DR.

Der vil onsdag og torsdag fortsat være færre tog og forlænget rejsetid mellem Helsingør Station og København H.

Det fremgår på DSB’s hjemmeside onsdag.

Årsagen er et brud på togskinnerne omkring Helsingør Station.

Bruddet skete mandag, og dengang var forventningen hos DSB, at den normale drift ville genoptages tirsdag.

Prognosen fra Banedanmark lød, at arbejdet med at udbedre fejlen ville tage resten af dagen.

DSB skriver onsdag, at Banedanmark forventer, at togene kan genoptage den normale drift fredag morgen.

Ligesom de seneste dage betyder sporarbejdet, at alle tog mellem Næstved og Helsingør via Roskilde er aflyst mellem København H og Helsingør i begge retninger.

Myldretidstogene mellem København H og Helsingør er aflyst mellem Nivå og Helsingør i begge retninger.

Togene mellem Holbæk og Helsingør via København H kører efter planen, skriver DSB.

DSB indsætter supplerende togbusser i myldretiden mellem Nivå og Helsingør.

Banedanmarks pressevagt oplyste mandag til Ritzau, at togene kun kan benytte to spor på Helsingør Station.

Der er tale om et defekt sporskifte, hvor en komponent, der kaldes et hjertestykke, er gået i stykker.

Fejlen betyder desuden, at lokomotivførerne skal have et mundtligt signal om, hvornår de må køre fra perronen.

DSB opfordrer på sin hjemmeside rejsende til at benytte rejseplanen. Derudover henvises der til selskabets rejsegaranti, som træder i kraft, hvis rejsende bliver mere end 30 minutter forsinket.

Cubas præsident, Miguel Diaz-Canel, advarer om, at USA vil møde stor modstand, hvis det forsøger at overtage østaten.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

– Stillet over for det værst tænkelige scenarie har Cuba én garanti: enhver ekstern aggressor vil møde en ubrydelig modstand, skriver præsidenten.

Han uddyber ikke umiddelbart, hvad en sådan modstand præcist vil bestå i.

Cubas regering er under massivt pres fra USA. Den amerikanske regering har blandt andet indført en blokade af Venezuelas olieleverancer til Cuba.

Samtidig har USA’s præsident, Donald Trump, sagt, at han tror, han får “æren af at tage Cuba”, og at han gerne ser et regimeskift i Cuba.

De kommunistiske myndigheder i Cuba har i syv årtier været på det modsatte hold i forhold til USA. Den fattige østat har blandt andet tætte bånd til Rusland.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag, at en beslutning fra Cubas side om at lade eksilcubanere investere og eje virksomheder ikke er nok i USA’s øjne.

Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at muliggøre de reformer, som Trumps administration kræver af Cuba.

– Det kommer ikke til at løse det. Så de har nogle store beslutninger at træffe, sagde Rubio, der er cubansk-amerikaner, til journalister i Det Hvide Hus.

AFP

Den danske virksomhed UXV Technologies, der udvikler teknologiske løsninger til forsvarsområdet, har indgået en samarbejdsaftale med australske Electro Optic Systems (EOS).

Med samarbejdet vil UXV kombinere virksomhedens teknologi til styring af ubemandede systemer med australske fjernstyrede våbensystemer, som blandt andet kan monteres på køretøjer.

Det er topchef i UXV Steven Friberg og EOS’ topchef, Lee Kormany, der onsdag har underskrevet den såkaldte strategiske samarbejdsaftale i den australske storby Melbourne.

Underskriften er sat på en dansk-australsk erhvervskonference i forbindelse med det danske kongepars statsbesøg i Australien, der begyndte lørdag og slutter torsdag.

– Aftalen går ud på, at vi leverer subteknologier til deres (EOS, red.) produkter.

– Vi leverer de computerstyringer og controllere, der gør, at de kan styre deres våbenstationer og mange andre ting, siger Steven Friberg.

Fjernstyrede våbensystemer spiller en stadig større rolle i moderne militæroperation og gør det muligt at betjene våben på afstand.

Våbensystemerne bruges blandt andet til at nedskyde fjendtlige droner.

Ifølge Steven Friberg har controlleren en stor effekt for de soldater, der betjener dem. Det skyldes blandt andet lav vægt og stor processorkraft.

– Det betyder, at der kan laves meget mere processering af data direkte ude i felten. Dermed kan der tages bedre beslutninger.

– Det er rigtig vigtigt, at de ting, man ser på skærmen, er rettidige. Der må ikke gå mange millisekunder, uddyber han.

Den Ishøj-baserede virksomhed UXV, der producerer fjernstyringskonsoller og sensorer til en bred vifte af droner og robotter, blev stiftet i 2014 af Steven Friberg. Virksomheden har i dag 180 medarbejdere.

Siden da er virksomheden vokset, og for knap halvandet år siden lød ambitionen fra Friberg, at omsætningen skal vokse til omkring en milliard kroner i dette årti. Det fortalte han til Børsen.

Firmaets årsregnskab for 2025 er endnu ikke blevet offentliggjort, men i 2024 omsatte UXV Technologies for godt 100 millioner kroner.

Den mangeårige danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel står foran to operationer på grund af en skulderskade, der kan betyde, at han har spillet sin sidste fodboldkamp.

Det siger den 39-årige landsholdskeeper i et interview, som det amerikanske medie CBS Sports har offentliggjort på det sociale medie X.

Efter operationerne venter der ifølge Schmeichel 10 til 12 måneders genoptræning.

– Man ved ikke rigtig, hvordan man skal reagere på det.

– Jeg kan potentielt have spillet min sidste fodboldkamp. Og jeg har spillet fodbold, siden jeg blev født. Den tanke er ødelæggende. Det er svært at tænke på, siger Kasper Schmeichel.

Målmanden forklarer, at skulderskaden kompliceres af, at han har beskadiget sin biceps.

Danskeren fortæller, at han fik beskeden mandag.

– Det kan være slutningen på karrieren på grund af min alder. Når jeg kan være tilbage, kommer jeg til at være over 40 år, siger Schmeichel.

Han slår fast, at han vil forsøge at kæmpe sig tilbage og understreger, at det vil være en af karrierens største bedrifter, hvis det lykkes.

Den danske målmand, der til daglig er tilknyttet den skotske fodboldklub Celtic, havde på forhånd meldt afbud til det danske landsholds kommende kamp mod Nordmakedonien i VM-kvalifikationen.

Landstræner Brian Riemer udtog tirsdag truppen til hjemmekampen mod Nordmakedonien.

I Schmeichels fravær valgte Riemer en målmandstrio bestående af Mads Hermansen, Frederik Rønnow og Andreas Jungdal.

Skulle Danmark besejre Nordmakedonien venter der yderligere en kamp på udebane mod enten Tjekkiet eller Irland. Vinderen vil sikre sig adgang til sommerens VM i USA, Canada og Mexico.

Schmeichels skades-melding betyder, at han ikke bliver klar til en eventuel dansk slutrunde.

Målmanden står noteret for 120 landskampe for Danmark. Han fik sin debut 6. februar 2013 i et 0-3-nederlag på udebane mod Nordmakedonien.

Seks personer er blevet dræbt, og 24 er såret efter to israelske angreb på Libanons hovedstad, Beirut, natten til onsdag.

Det melder Libanons sundhedsministerium i en skriftlig udtalelse.

– Jordiske rester blev også fundet på stedet, og de vil blive identificeret, efter at der er taget DNA-prøver, lyder det.

Dødstallet kan stige, lyder det videre.

Det er ikke det eneste sted, hvor der er meldinger om angreb i Beirut. Der lyder tidligt onsdag morgen eksplosioner over hele hovedstaden.

Det israelske militær har omkring klokken 04.00 onsdag morgen udsendt en evakueringsadvarsel for en bygning i Bashoura-kvarteret i det centrale Beirut.

Lokale medier rapporterer, at der bliver affyret skud i området for at vække sovende beboere i timerne før daggry.

Medierne rapporterer samtidig om angreb mod Hizbollah-militsens højborg i Beiruts sydlige forstæder. Hizbollah får støtte fra Iran.

Ifølge Libanons nationale nyhedsbureau, NNA, ramte det ene angreb en lejlighed i det tætbefolkede kvarter Zuqaq al-Blat i det sydlige Beirut.

I samme område angreb det israelske militær i sidste uge en afdeling af Al-Qard Al-Hassan, der er en finansiel institution med tætte bånd til Hizbollah.

Området ligger tæt på Libanons regeringskontorer og adskillige ambassader.

Forud for sidste uges angreb udsendte det israelske militær en advarsel om evakuering. Der blev dog ikke udsendt noget varsel forud for det dødelige angreb natten til onsdag.

Ifølge lokalmedierne ramte et andet angreb det centrale Basta-distrikt, der også er tætbefolket. En korrespondent fra nyhedsbureauet AFP så redningsmandskab på stedet, hvor væggene i lejligheder på to tilstødende etager var sprængt væk.

Libanon blev trukket ind i krigen i Mellemøsten den 2. marts, da Hizbollah sendte raketter mod Israel i solidaritet med Iran.

Siden da har Israel reageret ved at udføre voldsomme angreb i flere libanesiske regioner og landoperationer i syd. Det centrale Beirut er også blevet ramt adskillige gange, både med og uden varsel.

Den 28. februar angreb Israel og USA i fællesskab Iran og dræbte landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Ifølge de libanesiske myndigheder har israelske angreb dræbt mindst 912 mennesker siden 2. marts.

AFP

Senegals Fodboldforbund (SFF) vil anke tirsdagens fratagelse af turneringssejren i Africa Cup of Nations til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Det siger forbundets generalsekretær, Abdoulaye Seydou Sow, til den senegalesiske tv-station RTS1.

– Dette er en skændsel. Afgørelsen er baseret på absolut ingenting, og der er intet juridisk grundlag, siger Abdoulaye Seydou Sow.

Senegals herrelandshold vandt i januar Africa Cup of Nations efter en finalesejr over Marokko.

Finalen blev skæmmet af ballade i slutningen af den ordinære spilletid ved stillingen 0-0.

Efter et VAR-tjek fik Marokko tilkendt et straffespark i de sidste sekunder, og det fik Senegal-spillerne til at udvandre.

Da kampen endelig kunne genoptages, blev straffesparket brændt, og i stedet afgjorde Senegal finalen i forlænget spilletid på Papa Gueyes drømmemål.

Siden har finalen været igennem en disciplinærsag, og i første omgang besluttede Det Afrikanske Fodboldforbunds (CAF) disciplinærudvalg, at Senegal kunne beholde sit trofæ.

Men Marokko ankede, og CAF’s appelinstans besluttede tirsdag at taberdømme Senegal.

Generalsekretæren i Senegals Fodboldforbund beskylder appelinstansen for at have udført et stykke bestillingsarbejde.

– Da høringen begyndte, havde vi allerede en alvorlig tvivl. Det var tydeligt, at dommeren ikke var kommet for at træffe en afgørelse, men for at udføre en ordre, siger Abdoulaye Seydou Sow.

Han tilføjer, at fodboldforbundets præsident vil kontakte advokater med henblik på en appelsag hos CAS.

– Forbundets præsident vil kontakte advokaterne. Vi vil engagere de relevante myndigheder, og derefter går vi til sportsdomstolen, som vil komme med den endelige dom, siger Abdoulaye Seydou Sow.

Reuters

Under det danske kongepars statsbesøg i Australien sætter danske og australske virksomheder sig løbende med pennen i hånden og underskriver et væld af samarbejdsaftaler og hensigtserklæringer.

Alene onsdag formiddag bliver der underskrevet otte aftaler mellem danske virksomheder og australske samarbejdspartnere.

Det er erhvervskonferencen “Partnering for a Green, Secure and Sustainable Tomorrow” – på dansk partnerskab for en grøn, sikker og bæredygtig fremtid -, der danner rammen for de mange underskrifter.

Onsdag åbnede kong Frederik konferencen, der foregår i den australske storby Melbourne.

Kong Frederik mener generelt, at danske virksomheder har meget at tilbyde.

– Der er en enorm stor efterspørgsel fra Australiens side lige for øjeblikket på de ting, som vi er rigtig gode til og har brugt årtier på at raffinere. Det kommer til udfoldelse lige nu, siger kong Frederik.

En af onsdagens otte aftaler har danske European Energy sat deres underskrift på.

Energivirksomheden åbnede mandag en solcellepark i Lancaster, der ligger omkring 100 kilometer nord for Melbourne.

Den netop underskrevne aftale, der gælder over en periode på 30 år, er indgået med det oprindelige folk, der traditionelt ejer det område, hvor den nye solcellepark og fremtidige energiprojekter vil blive placeret.

– Det er en rammeaftale, hvor vi lover hinanden at samarbejde omkring hvert enkelt projekt med fokus på nogle temaer, siger Thorvald Spanggaard, der er markeds- og projektudviklingschef i European Energy.

Det gælder ifølge Spanggaard blandt andet temaer som uddannelse, beskæftigelse og miljøtiltag.

Australien har sat et lovpligtigt mål om at være klimaneutrale inden 2050.

44 af de 53 danske virksomheder, der deltager i kongeparrets statsbesøg arbejder med vedvarende energi og grønt byggeri.

Og de australske virksomheder vil gerne udbygge samarbejdet med danske virksomheder om den grønne omstilling, siger Troels Ranis, der er vicedirektør i Dansk Industri.

– De er meget ambitiøse. De vil gerne samarbejdet, drage erfaringer med partnerskabet med danske virksomheder og vil også gerne gøre brug af danske løsninger, siger han.

Danske virksomheder eksporterer varer for mere end 20 milliarder kroner om året til Australien.

I løbet af de næste 25 år skønnes australsk økonomi at vokse med omkring 2,7 procent om året. Det er højere end i Europa, USA og Kina.

Det danske kongepar indledte lørdag et seks dage langt statsbesøg til Australien. Indtil videre har de været forbi stenformationen Uluru, hovedstaden Canberra og storbyen Melbourne.

Torsdag afrunder parret besøget på øen Tasmanien, hvor dronningen er født og opvokset.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er blevet informeret om, at et projektil har ramt området omkring et iransk atomkraftværk i nærheden af byen Bushehr.

Det oplyser IAEA natten til onsdag i et opslag på det sociale medie X.

Der er ikke konstateret skader på atomkraftværket. Der er heller ingen tilskadekomne blandt anlæggets personale.

Atomenergiagenturet har modtaget meldingen om projektilet fra Iran tirsdag aften, fremgår det.

Hverken USA eller Israel har kommenteret hændelsen.

IAEA-chef Rafael Grossi opfordrer på X de involverede parter i den igangværende krig i Iran til at udvise maksimal tilbageholdenhed for at hindre risikoen for en atomulykke.

USA og Israel indledte den første bølge af angreb på Iran den 28. februar.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde dengang, at han ville forhindre Iran i at udvikle atomvåben og langdistancemissiler, der kunne nå USA.

Under krigens begyndelse blev en indgangsbygning til et underjordisk atomanlæg nær byen Natanz ramt i et angreb.

Anlægget var et af tre atomanlæg, som USA bombede sidste år i juni, hvor Trump hævdede, at anlæggene var blevet udraderet. De to andre anlæg ligger nær Isfahan og Fordow.

IAEA bekræftede angrebet på Natanz-anlægget den 3. marts.

– Der forventes ingen radiologiske konsekvenser, og der er ikke registreret yderligere påvirkning af selve berigelsesanlægget, som blev alvorligt beskadiget under konflikten i juni, skrev IAEA.

Forud for de amerikanske og israelske militære operationer i Iran havde delegationer fra Iran og USA forhandlet om en atomaftale.

Den 19. februar gav Donald Trump Iran en frist på 10 til 15 dage til at indgå en aftale.

Iran har under hele forløbet fastholdt, at landets atomprogram udelukkende har fredelige formål.

Irans hærchef, Amir Hatami, vil gengælde drabet på den iranske sikkerhedschef, Ali Larijani.

Det siger Hatami ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.

– Irans svar på attentatet mod sekretæren for det øverste nationale sikkerhedsråd vil blive resolut og hårdt, siger han.

Det er første gang, at en repræsentant for Iran reagerer på Larijanis død.

Ifølge Reuters er det Larijani, der de facto har styret regeringen, siden USA og Israel angreb Iran den 28. februar. Her blev Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt.

Revolutionsgarden, der arbejder uafhængigt af hæren, oplyser i en udtalelse natten til onsdag, at den har sendt missiler mod det centrale Israel “som hævn for martyren Ali Larijani og hans ledsageres blod”.

Tirsdag aften bekræftede Irans nationale sikkerhedsråd, at 67-årige Larijani var blevet dræbt i et angreb natten til tirsdag.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, sagde tidligere tirsdag, at det israelske militær havde dræbt Larijani.

Larijani sad på posten som sikkerhedschef fra 2005. Han var ayatollah Ali Khameneis højre hånd, mens han var Irans øverste leder.

Det er blevet vurderet, at Larijani spillede en central rolle i den blodige undertrykkelse af massedemonstrationerne i Iran i januar, hvor tusindvis af mennesker blev dræbt.

Natten til tirsdag er to personer blevet meldt dræbt efter et iransk missilangreb i storbyen Tel Aviv i Israel.

Ifølge mediet The Times of Israel lå den ramte bygning i Tel Aviv-forstaden Ramat Gan. Lokale medier har ifølge mediet rapporteret, at der var tale om et par i 70’erne.

Der er også meldinger om skader på togstationen Savidor, der ligger centralt i Tel Aviv, skriver The Times of Israel.

I angrebet natten til tirsdag blev chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen også dræbt.

Det har Israels militær oplyst. Iran har bekræftet drabet.