Seneste nyheder

10. april 2026

Troels Lund skal holde sig i ro men rækker ud til Løkke

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, skal fortsat holde sig i ro “lidt endnu”, efter at han er blevet opereret for en akut nethindeløsning under de igangværende regeringsforhandlinger, som fortsætter fredag.

Sådan lyder det på den sociale platform X fra formanden, som på valgnatten afviste at deltage i en ny rød midterregering, da partiet i stedet vil danne en blå midterregering eller gå i opposition.

– Mange har spurgt efter, hvor alvorligt operationen var. Til det kan jeg sige, at det var akut nethindeløsning. Og derfor meget alvorligt. Efter omstændighederne har jeg det godt. Men jeg er også nødt til at holde mig i ro lidt endnu, skriver han.

Rød blok forsøger at danne regering. Derfor rækker Venstres formand ud til Moderaterne og formand Lars Løkke Rasmussen i et forsøg på at få blå blok til magten.

– Det kræver, at du tør lade det handle om “noget” og ikke “nogen”. Og det må der trods alt være langt mere perspektiv i, end at skulle være en del af en regering, der er afhængig af Enhedslistens hovedbestyrelse, skriver Poulsen.

Hverken rød eller blå blok fik nok mandater efter folketingsvalget i marts, hvor de tre hidtidige regeringspartier gik tilbage.

Særligt Socialdemokratiet og Venstre fik dårlige valg.

Også Moderaterne gik en smule tilbage, men fik et bedre valg end frygtet og kan indtage en nøgleposition, fordi partiet har de afgørende mandater og kan vælge at støtte en blå eller en rød regering.

En af Lars Løkke Rasmussens begrundelser for at danne Moderaterne er at holde yderfløjene uden for politik. Derfor har han med egne ord svært ved at deltage i en regering, hvor Enhedslisten er støtteparti, fordi han blandt andet kræver økonomiske reformer.

Eksempelvis er det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan, hvilken SF tidligere har kaldt visionsløs, og Enhedslisten har kritiseret.

Netop det påpeger Troels Lund Poulsen.

– Lad os nu sammen afsøge muligheden for en økonomisk ansvarlig kurs. For jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er helt afgørende, at en ny regering står på fundamentet af en opdateret økonomisk plan, skriver Poulsen.

Lars Løkke Rasmussen siger ofte, at politik bør handle om “noget” og ikke “nogen”.

Dansk politik har efter valget ligget i dvale under påskeferien, hvor der dog er foregået enkelte forhandlinger under ledelse af statsminister og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).

Fredag samles det nye folketing for første gang, og regeringsforhandlingerne fortsætter i rød blok, da en række partier ifølge Ritzaus oplysninger skal forbi Statsministeriet.

Mette Frederiksen og andre partiledere har udtalt, at det er svære regeringsforhandlinger. I 2022 tog det syv uger at danne regering, hvilket var historisk.

Foreløbigt har forhandlingerne varet knap to og en halv uge.

Trods en række forslag under valgkampen har Mette Frederiksen sagt, at kun udlændingestramninger og sprøjteforbud er ultimative for hende.

Xi Jinping: Begge sider af Taiwanstrædet er kinesiske

Folk på begge sider af Taiwanstrædet, der ligger mellem Taiwan og Kina, er kinesiske.

Sådan lyder meldingen fra Kinas præsident, Xi Jinping, under et møde med den taiwanske oppositionsleder, Cheng Li-wun, fredag i Kinas hovedstad, Beijing.

Udtalelsen blev vist live på taiwanske tv-stationer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Landsmænd på begge sider af strædet er alle kinesere – ét folk og én familie, som ønsker fred, udvikling, udveksling og samarbejde, siger Xi Jinping til Chen Li-wun.

Den kinesiske præsident siger videre, at nutidens verden ikke er 100 procent fredelig, og at fred er dyrebar.

– Det her er vores folks fælles stemme. Lederne af vores to partier mødes i dag for at værne om fred og stabilitet i vores fælles hjemland, for at fremme fredelig udvikling af relationer på tværs af strædet og for at lade fremtidige generationer tage del i en lys og smuk fremtid, lyder det.

Cheng Li-wun er leder af Taiwans største oppositionsparti, KMT. Hun er i Kina på det, som hun har omtalt som en fredsmission.

Hendes formål er, siger hun, at nedbringe spændingerne mellem Taiwan og Kina.

Kina har i længere tid øget det militære pres på øen, som det betragter som en del af sit territorium.

Xi Jinping siger videre, at Kina er villig til at styrke dialogen med politiske partier, herunder KMT, “for at holde fremtiden for relationerne på tværs af strædet fast i det kinesiske folks egne hænder.”

Kina nægter at tale med Taiwans præsident, Lai Ching-te, som landet betragter som en separatist.

Lai Ching-te har opfordret oppositionslederen Cheng Li-wun til at bede Kina om at skrue ned for truslerne.

Den taiwanske præsident fastholder desuden, at Kina bør gå i dialog med den demokratisk valgte regering i Taiwan.

Taiwan betragter sig selv som en selvstændig stat. Øen har sin egen valuta og sit eget politiske og retlige system.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ustadigt weekendvejr med solchancer lørdag står for døren

Weekendens vejr bliver ustadigt – men særligt lørdag vil det mange steder blive muligt at nyde lidt sol og en klar himmel.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Marie Sinius-Clausen.

– Man skal nok tage lidt mere tøj på, for vi får lidt mere vind. Og så skal man sørge for både at have solbriller og paraply med sig, siger hun.

Fredag begynder med lidt regn over de vestlige egne, mens resten af landet kan regne med tørt og skyet vejr.

Efterhånden vil en opklaring fra vest melde sig med lidt spredte byger.

På Bornholm kan man dog regne med en tør og solrig dag.

Temperaturen vil fredag ikke komme op på mere end 5-10 grader – og mens vinden de fleste steder bliver svag, kan den i Nordjylland blive op til frisk og ved kysterne op til kuling.

Natten til lørdag byder enkelte steder – særligt i Jylland – på risiko for tåge eller dis, inden en tør og flot lørdag melder sin ankomst.

Der vil mod vest igen være skyer, men i løbet af dagen klarer det op til skyfrit i hele landet. Man skal dog stadig ikke regne med mere end 10 grader.

– Man kan være heldig at finde et sted med læ og få noget sol. Det bliver dog lidt køligere, end vi har været vant til. Også fordi vi får lidt mere vind, som betyder, at det bliver køligst over de østlige egne, siger meteorologen.

På ugens sidste dag bliver landet vejrmæssigt delt, forklarer hun.

Over Jylland og Fyn kommer der skyer med lidt regn, mens det på Sjælland holder tørt, men også bliver skyet. Der kommer samtidig en temperaturforskel.

– Det bliver klart varmest i de vestlige egne, hvor vi kan få 8-13 grader, og så må vi nøjes med 6-9 grader over de østlige egne.

Næste uge ser ud til at starte med skyer og lidt regn, men stille og roligt vil temperaturerne kravle opad, fortæller Marie Sinius-Clausen.

Onsdag kan den således runde 15 grader.

300.000 unge får spørgeskema om overgreb i barndommen

Knap 300.000 unge i alderen fra 18 til 21 år vil fra 9. april til juli 2026 modtage et spørgeskema fra Aarhus Universitet, som skal skabe ny viden om overgreb i barndommen.

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Samtlige unge i den aldersgruppe vil modtage undersøgelsen. Henvendelsen kommer i e-Boks.

Det er den hidtil største af sin slags i verden, oplyser universitet.

Den indeholder personlige og detaljerede spørgsmål om blandt andet fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb.

– Nogle af spørgsmålene kan opleves som grænseoverskridende, fordi vi beder deltagerne forholde sig til potentielt svære oplevelser fra deres opvækst.

– Men det er nødvendigt at stille konkrete og beskrivende spørgsmål, hvis vi skal sikre, at vi også belyser de overgreb, som kan være svære at identificere eller sætte ord på, siger adjunkt Troels Græsholt-Knudsen fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, som er leder af studiet, i pressemeddelelsen.

Ifølge universitetet viser forskning, at langt flere børn udsættes for overgreb, end det fremgår af sager, der registreres hos myndighederne.

– Deltagelse i undersøgelsen er fuldstændig frivillig. Modtagerne bliver informeret om undersøgelsens indhold, før de går i gang, og de kan til enhver tid vælge at holde pause eller afbryde besvarelsen, siger Troels Græsholt-Knudsen.

Undervejs i spørgeskemaet vil der desuden være information om relevante hjælpetilbud, hvor deltagerne kan søge støtte, hvis de får det svært undervejs i undersøgelsen eller efterfølgende.

Data fra undersøgelsen behandles fortroligt. Alle personlige oplysninger som navn og CPR-nummer fjernes, så den enkelte deltager ikke kan identificeres af forskerne.

Undersøgelsen er desuden blevet vurderet og godkendt af Aarhus Universitets Etiske Komité, som har bidraget med input til blandt andet formuleringer og den bedste måde at kommunikere om emnet på, lyder det.

En mand i 50’erne er død efter lejlighedsbrand på Lolland

En mand i 50’erne er død efter en lejlighedsbrand i Sakskøbing torsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jesper Skotte.

– Vi er stadig til stede dernede med vores indsatsledere og teknikere, og det kommer vi til at være nogle timer endnu. Brandvæsenet er færdigt derude, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen 22.50.

Man mistænker ikke, at der er sket en kriminel handling, men det er uklart, hvordan branden startede, siger vagtchefen.

– Den startede formentlig i køkkenet, men vi ved ikke noget nærmere om hvordan. Der var både flammer og røg, og det udviklede sig også op gennem taget, så det tog noget tid, før brandvæsenet var færdige, lyder det.

Der var ikke andre til stede i lejligheden.

Politiet evakuerede resten af ejendommen, og de fleste har i løbet af natten kunnet vende tilbage til deres lejlighed. En enkelt person havde behov for genhusning, siger Jesper Skotte.

Den afdøde mands pårørende er underrettet.

Der bor omkring 4500 mennesker i Sakskøbing, der ligger på det nordøstlige Lolland.

Trump svarer højrefløjs-kommentatorer igen: De er dumme

USA’s præsident, Donald Trump, langer hårdt ud efter de højreorienterede kommentatorer, der har kritiseret hans angreb på Iran.

I et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social, kaldte Trump torsdag aften dansk tid sine tidligere allierede for galninge (“nut jobs”, red.).

– De har én ting til fælles: lav IQ. De er dumme mennesker, de ved det, deres familier ved det, og alle andre ved det også, skrev Trump.

Opslaget er godt 2700 tegn langt.

Trump nævner flere velkendte kommentatorer, blandt andre Tucker Carlson, Megyn Kelly, Candace Owens og Alex Jones. De er alle podcastværter og fremtrædende konspirationsteoretikere.

– De er galninge, de er ballademagere, og de vil sige hvad som helst for at få gratis og billig omtale.

– Nu tror de, at de kan få nogle “klik”, fordi de har tredjerangs-podcasts, men der er ingen, der taler om dem, og deres holdninger er det stik modsatte af Maga, skrev Trump.

Trump refererede her til hans “Make America Great Again”-bevægelse, som de alle fire ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere har støttet.

De fire nævnte kommentatorer har alle udtalt kritik af Trump på grund af krigen mod Iran. De mener, at han ikke har levet op til sit valgløfte om ikke at indlede flere krige i Mellemøsten.

I varierende grad har de desuden beskyldt ham for at bukke under for pres fra Israel for at gå ind i konflikten.

Trump angreb i opslaget alle fire kommentatorer personligt og nævner, at han håber, at Frankrigs førstedame, Brigitte Macron, vinder sin injuriesag mod Candace Owens.

36-årige Candace Owens har anklaget Brigitte Macron for i al hemmelighed at være en mand.

– For mig at se er Frankrigs førstedame faktisk en langt smukkere kvinde end Candace – det er faktisk ikke engang tæt!, skrev Trump på Truth Social torsdag aften.

Owens forsvarede sig efterfølgende mod Trumps angreb på det sociale medie X.

– Måske er det tid til at flytte bedstefar på plejehjem, skrev hun.

Ecuador fordobler told på colombianske varer til 100 procent

Ecuadors regering kommer til at fordoble toldsatserne på varer fra nabolandet Colombia fra 50 til 100 procent, fordi Colombia angiveligt ikke har indført tilstrækkelig grænsekontrol.

Det oplyser Ecuadors regering i en udtalelse.

– Efter at vi har konstateret Colombias manglende evne til at implementere konkrete og effektive sikkerhedsforanstaltninger ved grænsen, er Ecuador blevet tvunget til at handle, lyder det.

Toldsatserne træder i kraft den 1. maj. Ecuadors regering hævede i slutningen af februar toldsatserne på colombianske varer fra 30 til 50 procent. Toldsatsen på 30 procent blev indført i januar.

Ecuador mener, at Colombia ikke gør nok for at bekæmpe narkosmugling nær den fælles grænse.

Colombia har gentagne gange afvist Ecuadors beskyldninger og påpeget, at landet regelmæssigt gennemfører fælles operationer mod narkosmugling sammen med Ecuadors sikkerhedsstyrker.

Landet har ikke umiddelbart meddelt gengældelsesforanstaltninger, men landets præsident, Gustavo Petro, langer hårdt ud efter de nye tiltag på det sociale medie X.

– Det her er intet mindre end en monstrøsitet, skriver han.

Han skriver videre, at det tyder på, at handelsaftaler i regionen har mistet deres værdi. Det viser, at der er behov for et stærkere samarbejde med Mellemamerika, Caribien og de sydamerikanske Mercosur-lande, skriver han.

Mercosur er en handelsblok i Sydamerika.

Colombia har tidligere indført gengældelsestold på ecuadorianske varer.

Regeringen i Colombia har desuden indstillet salget af energi til Ecuador. Importen er afgørende for Ecuador under tørkeperioder, hvor landets vandkraftdæmninger tørrer ud.

Ecuador importerer desuden betydelige mængder pesticider og medicin fra nabolandet.

Spændingerne mellem de to lande er taget til den seneste måned, blandt andet på grund af en mulig krænkelse af grænsen i marts. Her blev 14 personer ifølge Colombia dræbt efter en ecuadoriansk sikkerhedsoperation.

Colombia overgår Ecuador i både størrelse og befolkningstal. Colombia har 53 millioner indbyggere, mens Ecuador har 18 millioner.

Reuters

Khamenei til iranerne: Jeres stemmer kan påvirke forhandling

Iranere kan påvirke de kommende fredsforhandlinger mellem Iran og USA ved at gå på gaden og udtrykke deres holdninger.

Sådan lyder meldingen fra Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, i en skriftlig udtalelse, der torsdag blev læst op på iransk stats-tv torsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeres stemmer på offentlige pladser har uden tvivl indflydelse på udfaldet af forhandlingerne, siger Khamenei i udtalelsen.

Det er første gang, at Irans øverste leder udtaler sig, efter at USA og Iran natten til onsdag indgik en midlertidig våbenhvile.

Delegationer fra Iran og USA er fredag indkaldt til forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad, for at drøfte en afslutning på krigen, som USA og Israel indledte den 28. februar.

På krigens første dag blev Mojtaba Khameneis far, ayatollah Ali Khamenei, dræbt under et angreb i Irans hovedstad, Teheran.

En uge senere blev 56-årige Mojtaba Khamenei udpeget til overtage posten som landets øverste leder efter sin far.

Torsdag var det 40 dage siden, at ayatollahen blev dræbt, hvilket blev markeret med optog i Teheran.

Mojtaba Khamenei har endnu ikke vist sig offentligt siden udnævnelsen den 8. marts. Han er i stedet kommet med udtalelser, der er blevet læst op på iransk stats-tv.

I torsdagens udtalelse siger Khamenei, at Iran aldrig har haft et ønske om krig.

– Vi gik ikke efter krig, og vi ønsker den ikke, siger han i udtalelsen.

– Men vi vil under ingen omstændigheder opgive vores legitime rettigheder, og i den forbindelse betragter vi hele modstandsfronten som én samlet helhed, lyder det videre.

Ifølge AFP henviser Mojtaba Khamenei til Hizbollah-militsen, der er i krig med Israel i Libanon. Hizbollah er allieret med det iranske styre.

Både onsdag og torsdag har Israel udført angreb i Libanon målrettet Hizbollah.

Venezuela vedtager lov om minedrift efter krav fra USA om olie

Venezuelas nationalforsamling, der styres af det regerende parti, har torsdag godkendt en ny lov om minedrift.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Loven ventes at åbne sektoren for private og udenlandske investeringer, under tre måneder efter at regeringen har rullet statens kontrol over oliesektoren tilbage.

Det er på linje med USA’s krav om at tiltrække ekstern kapital til Venezuelas trængte økonomi, skriver AFP.

Administrationen under USA’s præsident, Donald Trump, har støttet en række tiltag fra Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, der skal tiltrække investorer og stabilisere landet.

USA og Venezuelas bånd er blevet tættere i kølvandet på en aktion i januar, hvor præsident Nicolas Maduro blev pågrebet af amerikanske styrker og taget med til USA.

Loven ophæver minedriftsregler fra 1999 og 2015 og tillader nationale, udenlandske, statslige og private virksomheder samt konsortier at udvinde guld og det, der omtales som strategiske mineraler.

Bevillingerne vil vare højest 30 år, men de kan blive forlænget med ti år to gange, skriver Reuters.

Rodriguez var tidligere medlem af Maduros inderkreds, men efter at hun har overtaget, har hun imødekommet USA’s krav om at udnytte Venezuelas olie og andre vigtige ressourcer. Det skriver AFP.

Hun understreger, at investorer vil få stillet både juridiske og sikkerhedsmæssige garantier, skriver Reuters.

Loven skal gøre en ende på over to årtier med statslig kontrol over økonomien.

Venezuela har de største kendte oliereserver i verden. Men det har også store mængder guld og diamanter såvel som bauxit og coltan, der bruges i mobiltelefoner, bærbare computere og andre former for elektronik.

Mineralerne er i vid udstrækning uudforsket i landet.

Loven blev enstemmigt vedtaget, oplyser nationalforsamlingens formand, Jorge Rodriguez, der er den fungerende præsidents bror, skriver AFP.

Fodboldforbund afviser korruptionsanklager efter fratagelse af titel

Præsidenten i Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF), Patrice Motsepe, har torsdag afvist anklager om korruption fra den senegalesiske regerings side, efter at forbundet har frataget Senegal titlen som vinder af Africa Cup of Nations (ACFON).

Titlen blev i stedet tildelt Marokko.

– Hvis nogen ønsker at indlede en retssag med påstand om, at der er korruption i CAF, så byder jeg det ikke kun velkommen – jeg opfordrer dem til det, siger Patrice Motsepe.

Han udtaler sig under et besøg i Marokko.

– Der er ikke noget at skjule. Vi har enorm respekt for den juridiske og retlige suverænitet i hver eneste af vores 54 nationer på det afrikanske kontinent.

Motsepes besøg i landet finder sted på et anspændt tidspunkt for CAF.

Siden AFCON-finalen den 18. januar har der således været et kontroversielt efterspil.

I første omgang besluttede CAF’s disciplinærudvalg, at Senegal kunne beholde trofæet efter en kaotisk og dramatisk finale, som endte med en 1-0-sejr til Senegal.

Derefter appellerede Marokko, og CAF ændrede den 17. marts beslutningen og tildelte i stedet titlen til Marokko.

CAF henviste til regler om at forlade banen, da organisationen registrerede en 3-0-sejr til Marokko.

AFP

Det Hvide Hus har advaret ansatte mod insiderhandel

Få timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede en pludselig pause i angrebene mod Iran i marts, advarede Det Hvide Hus sine ansatte mod at udnytte deres stillinger til at begå insiderhandel på blandt andet forudsigelsesmarkeder.

Det siger unavngivne kilder med kendskab til sagen til The Wall Street Journal.

Advarslen fra Det Hvide Hus kom i en mail, der blev sendt rundt til de ansatte mandag den 23. marts, siger kilderne. Tidligere om morgenen samme dag havde Trump annonceret pausen på sit sociale medie, Truth Social.

Udmeldingen fik olieprisen til at falde med 14 procent kort tid efter.

Davis Ingle, der er talsmand for Donald Trump, bekræfter mailens ægthed.

Omkring 15 minutter inden Trumps opslag på Truth Social steg handlen med oliekontrakter markant.

Ifølge BBC var der på tidligere mandage langt mindre handelsaktivitet på samme tidspunkt af døgnet.

Der er ingen beviser på, at oplysningerne er blevet lækket, eller at nogen i Trump-administrationen har brugt insiderinformation til at satse penge på blandt andet forudsigelsesmarkedet Polymarket.

Nyhedsbureauet Associated Press (AP) skrev onsdag, at mindst 50 nye konti væddede store beløb på, at der ville blive indgået en våbenhvile mellem USA og Iran, minutter før at Trump annoncerede den på Truth Social natten til onsdag dansk tid.

AP skriver desuden torsdag, at flere medlemmer af USA’s lovgivende forsamling, Kongressen, kræver en undersøgelse af Polymarket.

På forudsigelsesmarkeder kan brugere vædde om utallige emner og dermed tjene – eller tabe – penge, hvis en konkret begivenhed finder sted.

Timingen i væddemål på Polymarket kort inden amerikanske angreb i Iran og Venezuela har tidligere vakt opsigt.

En unavngiven amerikansk markedsstrateg udtalte sig til Financial Times i forbindelse med handlerne.

– Det er svært at bevise en kausal sammenhæng, men man kan ikke lade være med at undre sig over, hvem der aggressivt sælger oliefutures på det tidspunkt – 15 minutter før Trumps opslag, lød det.

De internationale markeder er blevet voldsomt påvirket af krigen i Mellemøsten, og udmeldinger fra Donald Trump har hurtigt sendt priser både op og ned.

Starmer og Trump vil have praktisk plan for Hormuzstrædet

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og USA’s præsident, Donald Trump, er enige om, at der er behov for en praktisk plan for at få skibstrafikken i gang i Hormuzstrædet.

Det oplyser Starmers kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag aften, efter at de to ledere har talt sammen.

– De blev enige om, at vi er nået til næste fase med at finde en løsning, efter at der er kommet en våbenhvile på plads og en aftale om at åbne strædet.

– Lederne drøftede behovet for en praktisk plan for at få skibstrafikken i gang igen så hurtigt som muligt, skriver Starmers kontor.

USA og Iran annoncerede natten til onsdag dansk tid, at der var indgået en midlertidig våbenhvile, der omfattede en åbning af Hormuzstrædet.

Selv om styret i Iran gik med til at åbne det smalle stræde, der er en vigtig sejlrute for blandt andet olie og naturgas, så holder rederier, der opererer i Golfen, sig fortsat tilbage fra at sejle gennem strædet.

Sådan lød det onsdag fra Tom Kloza, der er chefrådgiver for det amerikanske olieselskab Gulf Oil. Kun en lille smule olie passerer gennem strædet, sagde Kloza.

Som en del af våbenhvilen har styret i Iran krævet, at sejlads gennem Hormuzstrædet koordineres med iransk militær.

Irans revolutionsgarde har samtidig delt instruktioner om en alternativ sejlrute gennem strædet for at undgå sammenstød med iranske undervandsminer.

Donald Trump advarer torsdag aften dansk tid Iran mod at pålægge skibe told for at sejle i strædet, der er 33 kilometer bred på det smalleste sted. Selve sejlrenden er kun omkring tre kilometer bred.

– Der er meldinger om, at Iran opkræver gebyrer på tankskibe, der sejler gennem Hormuzstrædet. Det skal de ikke gøre, og hvis de gør, så skal det stoppe med det samme, skriver Trump på Truth Social.

USA’s præsident skriver lidt senere i et andet opslag, at Iran bryder den aftale, der er indgået.

– Iran gør et meget dårligt arbejde – nogle vil kalde det uærligt – når det kommer til at lade olie passere gennem Hormuzstrædet. Det er ikke den aftale, vi har lavet, skriver Trump.

Delegationer fra USA og Iran skal senere på ugen deltage i forhandlinger i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Hiphop-pioner Afrika Bambaataa er død i en alder af 68 år

Den amerikanske rapper og dj Afrika Bambaataa er død. Han blev 68 år.

Det oplyser kilder med kendskab til sagen torsdag til det amerikanske medie TMZ.

Ifølge mediet skyldes hans død komplikationer i forbindelse med kræft.

Afrika Bambaataa regnes for at være en af grundlæggerne af hiphop-genren, og han blev ofte omtalt som en af hiphoppens “godfathers”.

Han blev født 17. april 1957 i Bronx i New York med det borgerlige navn Lance Taylor.

I midten af 70’erne begyndte han at afholde mindre fester og breakdancekonkurrencer med lokale dj’s og hjemmelavede lydanlæg. Festerne voksede sig hurtigt større.

I 1980 udgav han sin første single, “Zulu Nation Throwdown”, og i 1982 udkom sangen “Planet Rock”, som nåede op på en fjerdeplads på den amerikanske R&B-hitliste.

De seneste år var hans liv dog præget af en række juridiske forhold.

Flere mænd har anklaget ham for seksuelle angreb begået i 80’erne og 90’erne.

Putin erklærer kort påskevåbenhvile

Ligesom i 2025 har Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklæret en kortvarig våbenhvile i forbindelse med den ortodokse påskehøjtid.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Våbenhvilen varer fra lørdag 11. april klokken 15 dansk tid til slutningen af dagen 12. april.

Ifølge den ortodokse kalender, der er dominerende i både Rusland og Ukraine, falder påsken i år netop 12. april.

I en erklæring fra Kreml lyder det ifølge Reuters, at man fra russisk side forventer, at Ukraine følger trop og ligeledes erklærer en kort våbenhvile i forbindelse med højtiden.

Ukraine tilslutter sig den midlertidige våbenhvile. Det skriver landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

– Ukraine har gentagne gange givet udtryk for, at vi er parate til at tage tilsvarende skridt. Vi foreslog en våbenhvile i påsken i år og vil handle i overensstemmelse hermed.

– Befolkningen har brug for en påske uden trusler og med reelle fremskridt mod fred, og Rusland har også mulighed for ikke at genoptage angrebene efter påsken, skriver præsidenten.

Zelenskyj har tidligere foreslået en våbenhvile under den netop overståede romersk-katolske og protestantiske påske.

Det afviste Rusland, som gennemførte omfattende angreb mod store dele af landet.

I lørdags blev mindst fem personer dræbt og yderligere 19 såret i et russisk droneangreb mod den ukrainske by Nikopol.

For Putin er den ortodokse tro ifølge Reuters en vigtig del af hans verdenssyn, og han deltager altid i gudstjenester i forbindelse med større højtider.

Det samme gjaldt i 2025, hvor han få timer efter at have erklæret en påskevåbenhvile deltog i en påskegudstjeneste i Moskvas hovedkirke, Kristi Frelser-katedralen.

Påskegudstjenesten blev afholdt af lederen af den russiske ortodokse kirke, patriarken Kirill af Moskva. Kirill har været Putins trofaste støtte siden sin indsættelse i 2009 og har udtalt sin støtte til krigen i Ukraine.

Putin deltog i påskegudstjenesten sammen med Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin

For ortodokse russere er påsken den vigtigste religiøse højtid.

Melania Trump afviser enhver forbindelse til Jeffrey Epstein

USA’s førstedame, Melania Trump, afviser torsdag, at hun skulle have haft et forhold til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det siger hun i en tale fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– De løgne, der knytter mig til den skammelige Jeffrey Epstein, skal stoppe i dag. De personer, der lyver om mig, mangler etiske standarder, ydmyghed og respekt, lyder det fra den 55-årige amerikanske førstedame.

Hun siger, at falske billeder og udtalelser om hende og Jeffrey Epstein har floreret på sociale medier “i årevis”.

Talen var ikke ventet, og Melania Trump giver ikke en forklaring på, hvorfor hun har valgt at udtale sig om sagen nu.

Melania Trump afviser enhver forbindelse til Jeffrey Epstein og hans partner Ghislaine Maxwell, som hun tidligere er blevet fotograferet med sammen med sin mand, USA’s præsident, Donald Trump.

– Jeg er ikke Epsteins offer, slår førstedamen fast.

– Jeg har aldrig haft kendskab til Epsteins misbrug af ofre. Jeg har aldrig været involveret på nogen måde. Jeg har ikke deltaget. Jeg har ikke været om bord på Epsteins fly og har aldrig besøgt hans private ø.

Melania Trump understreger ligeledes, at det ikke var Jeffrey Epstein, som introducerede hende til Donald Trump.

Det blev ellers påstået i en biografi om Andrew Mountbatten-Windsor – tidligere prins i Storbritannien – der udkom i 2025.

Påstanden om at det var Jeffrey Epstein, der introducerede præsidentparret til hinanden, er siden blevet fjernet fra bogen.

Melania Trump og Donald Trump blev gift i 2005. De mødte ifølge Melania Trump hinanden til en fest i New York i 1998.

Ifølge hende mødte hun først Jeffrey Epstein to år senere – i år 2000 – til et arrangement, som hun deltog i sammen med sin mand.

– Jeg har aldrig været venner med Epstein. Donald og jeg blev fra tid til anden inviteret til de samme fester som Epstein, da det er almindeligt at have omgangskredse, der overlapper i New York, siger Melania Trump.

Hun opfordrer torsdag Kongressen i USA til at holde en offentlig høring for Jeffrey Epsteins ofre for at give dem “mulighed for at vidne under ed”.

Jeffrey Epstein døde i en fængselscelle i New York i august 2019, mens han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Efterforskere konstaterede, at han havde begået selvmord.

Det amerikanske justitsministerium har i løbet af det sidste år frigivet millioner af dokumenter relateret til sagen om Jeffrey Epstein.

Donald Trump har ligeledes afvist enhver forbindelse til Jeffrey Epsteins forbrydelser.

Diddys advokater kræver løsladelse eller mildere straf

Advokater for den amerikanske rapper Sean Combs, også kendt som “Diddy”, har torsdag forsøgt at overbevise en dommer om at ændre hans dom.

Det skriver flere internationale medier.

Diddy fik sidste år en dom på 50 måneders fængsel for prostitutionsrelaterede forhold.

Rapperen blev dømt efter den amerikanske Mann-lovgivning, som handler om at transportere personer over delstatsgrænser med henblik på prostitution eller andre ulovlige seksuelle handlinger.

Han blev dog frikendt for de mest alvorlige dele af sagen mod ham, der handlede om menneskehandel.

Forsvarsadvokat Alexandra Shapiro mener, at retten ikke burde have lagt vægt på, at Sean Combs havde udsat sin ekskæreste Cassie Ventura og en anonym ekskæreste for trusler.

Det relaterer sig til de forhold, som hendes klient er blevet frikendt for, sagde hun i retten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Diddys advokater kræver, at deres klient enten bliver frikendt for prostitutionsanklagerne, eller at straffen udmåles på ny.

Omvendt mener sagens anklager, Christy Slavik, at truslerne i høj grad er relevante.

– Ifølge Combs burde distriktsretten have lukket sine øjne for, hvordan han udførte sine overtrædelser af Mann-lovgivningen og mishandlede sine ofre, skriver hun i retsdokumenter ifølge Reuters.

Sean Combs står aktuelt til at blive løsladt fra fængslet i april 2028.

Diddy har været fængslet, siden han blev anholdt i september 2024.

Det britiske medie Sky News skriver, at Combs indsendte sin anke et par uger efter domsafsigelsen sidste år.

Diddy var ikke selv til stede ved torsdagens retsmøde.

Appelretten trak sig ifølge Sky News tilbage efter det to timer lange retsmøde.

Sagens tre dommere ventes at træffe en afgørelse på et senere tidspunkt.

Diddy, som også har gået under navnet Puff Daddy, har haft status som en af USA’s store rapstjerner.

Han er kendt for at have grundlagt pladeselskabet Bad Boy Records, og i slutningen af 1990’erne toppede han hitlisterne med sange som “Can’t Nobody Hold Me Down” og “I’ll Be Missing You”.

Trump til Netanyahu: Skru ned for angreb i Libanon

USA’s præsident, Donald Trump, bad onsdag Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, om at skrue ned for angrebene mod Libanon.

Det fortæller Trump til NBC News torsdag.

Trump siger til det amerikanske medie, at israelere er i gang med at “nedskalere” operationerne i Libanon.

– Jeg talte med Bibi, og han vil nedtone det. Jeg synes bare, at vi bliver nødt til at være lidt mere beherskede, siger Trump til mediet.

Meldingen fra Trump kommer, dagen efter at israelske angreb kostede mindst 303 personer livet i Libanon ifølge Libanons sundhedsministerium.

Derudover er over 1100 personer meldt såret.

Trods meldingen fra den amerikanske præsident oplyser Israels militær torsdag aften, at det har påbegyndt nye angreb målrettet Hizbollah i Libanon.

Det skriver militæret på beskedtjenesten Telegram.

Flere landes statsoverhoveder og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har tidligere på dagen torsdag kritiseret de omfattende israelske angreb mod Libanon onsdag.

– Israels angreb har kostet hundredvis af menneskeliv, hvilket gør det svært at argumentere for, at så hårdhændet fremfærd falder inden for selvforsvar, skrev hun i et opslag på X.

EU-udenrigschefen tilføjede desuden, at de israelske angreb besværliggør våbenhvilen mellem USA og Iran, og at våbenhvilen burde blive udvidet til også at inkludere Libanon.

Ifølge Iran omfatter våbenhvilen, der blev indgået natten til onsdag, Libanon, hvilket både Israel og USA flere gange har afvist.

Også Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, kritiserede torsdag Israels fortsatte angreb mod Libanon.

– Lad os være helt tydelige. De er forkerte, sagde premierministeren til det britiske medie ITV News adspurgt om de israelske angreb mod Libanon, skriver AFP.

– Det burde ikke ske, det skal stoppe, det er mit stærke standpunkt, siger han.

Medina får musikforlæggernes ærespris for talent og vedholdenhed

Den danske sanger og sangskriver Medina bliver den 14. modtager af Musikforlæggernes Ærespris.

Det skriver Musikforlæggerne i en pressemeddelelse.

Musikforlæggernes bestyrelsesleder, Ole Dreyer, er imponeret over, hvordan Medina fortsat sætter sit præg på musikbranchen.

– Hun har været med til at definere en hel generation af popmusik i Danmark. Samtidig har hun udviklet sig og holdt sig relevant i en branche, der konstant forandrer sig. Æresprisen føles derfor ikke bare fortjent, men også som en anerkendelse af hendes store betydning som komponist og tekstforfatter, udtaler han.

I pressemeddelelsen lyder det også fra bestyrelseslederen, at prisen vidner om “både talent og vedholdenhed.”

43-årige Medina udgav sit debutalbum “Tæt på” i 2007.

Siden har hun blandt andet hittet med sange som “Kun for mig”, “Det Smukkeste” og “Lidt Endnu”.

Sidstnævnte var ifølge Musikforlæggerne Medinas mest streamede sang på Spotify i 2023, hvor hun var den mest spillede danske kvindelige artist.

Æresprisen overrækkes ved prisuddelingen Carl Prisen, som afholdes 15. april.

Her uddeles også priser for blandt andet årets sang, årets talent og årets komponist inden for en række genrer.

Musikforlæggerne er en forening af professionelle musikforlag i Danmark.

Foreningen har afholdt Carl Prisen siden 2013.

Æresprisen er tidligere blevet uddelt til blandt andet Lars Ulrich, Anne Linnet, Hanne Boel og Marilyn Mazur, lyder det i pressemeddelelsen.

Med Medinas ærespris følger også 50.000 kroner fra Tuborgfondet, som der er tradition for at give videre til et ungt musikalsk talent.

Det vil først blive offentliggjort til prisuddelingen, hvem Medina vil give pengene til.

Netanyahu vil starte fredsforhandlinger med Libanon

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil starte direkte forhandlinger med Libanon “så hurtigt som muligt”.

Det siger han torsdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– I lyset af Libanons gentagne anmodninger om at indlede direkte forhandlinger med Israel gav jeg i går regeringen instruks om at indlede direkte forhandlinger med Libanon så hurtigt som muligt, siger han i erklæringen.

Forhandlingerne skal ifølge Netanyahu fokusere på en afvæbning af Hizbollah og at få etableret fred mellem de to lande.

Udmeldingen fra premierministeren kommer, dagen efter at israelske angreb kostede mindst 303 personer livet i Libanon ifølge Libanons sundhedsministerium.

Derudover er over 1100 personer meldt såret.

Onsdagens angreb var ifølge nyhedsbureauet AFP den største bølge af angreb, siden krigen mellem Hizbollah og Israel genopblussede 2. marts.

I alt er mere end 1500 mennesker blevet dræbt under israelske angreb i Libanon siden starten af marts. Herunder 130 børn og mere end 100 kvinder, skriver Reuters med henvisning til Libanons myndigheder.

Samtidig er mere end 1,2 millioner mennesker blevet fordrevet.

Iran har kritiseret de seneste angreb mod Libanon, da der forud for angrebene var trådt en våbenhvile i kraft mellem Iran, Israel og USA.

Ifølge Iran omfatter våbenhvilen Libanon, hvilket både Israel og USA afviser.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, rettede tidligere torsdag en hård kritik af Israel for angrebene på Libanon, som både koster menneskeliv og gør det svært at fastholde våbenhvilen mellem USA og Iran.

Israels ret til at forsvare sig selv er ikke stærk nok grund til så “massiv ødelæggelse” i Libanon, skrev Kaja Kallas i et opslag på det sociale medie X.

– Israels angreb har kostet hundredvis af menneskeliv, hvilket gør det svært at argumentere for, at så hårdhændet fremfærd falder inden for selvforsvar, skrev hun.

Nato-chef: Nogle Nato-allierede har været lidt langsomme

Amerikansk lederskab er fuldstændig essentielt, hvis frihed skal være reglen og ikke undtagelsen.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, under en tale i Ronald Reagan-instituttet i Washington torsdag ifølge Reuters.

Samtidig roser Rutte Trump for at have vendt “mere end en generation med stagnation og forfald” i Nato.

Meldingen fra Rutte kommer, efter at Nato-chefen onsdag mødtes med USA’s præsident, Donald Trump.

Trump har i den seneste tid rettet kritik mod Nato, efter USA og Israel startede en krig mod Iran 28. februar.

Flere Nato-lande har under krigen afvist at støtte den militære kampagne mod Iran. De har blandt andet nægtet militærfly fra USA adgang til deres luftrum og afvist at sende flådestyrker til Hormuzstrædet.

Torsdag siger Rutte, at Nato er villig til at spille en rolle i en eventuel mission i Hormuzstrædet.

– Hvis Nato kan hjælpe, er der naturligvis ingen grund til ikke at gøre det.

Under talen siger Nato-chefen, at nogle Nato-allierede var “lidt langsomme” til at levere den støtte, som USA havde brug for i Iran.

– Da det kom til at levere den logistiske og anden støtte, som USA havde brug for i Iran, var nogle allierede mildt sagt en smule langsomme, siger Rutte og tilføjer:

– Men når ret skal være ret, så var de også en smule overraskede. For at bevare overraskelseselementet i de indledende angreb valgte præsident Trump ikke at informere de allierede på forhånd.

Han understreger, at de europæiske allierede “næsten uden undtagelse” gør alt, hvad USA beder om.

Onsdagens møde mellem Rutte og Trump blev holdt for lukkede døre i Det Hvide Hus.

Efter mødet mellem Rutte og Trump onsdag skrev Trump om Nato på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Nato var der ikke, da vi havde brug for dem, og de kommer ikke til at være der, hvis vi får brug for dem igen, skrev den amerikanske præsident.

Trump har tidligere kaldt Nato en “papirtiger”. Udtrykket dækker over en person eller institution, som udadtil virker skræmmende, men som ikke er så farlig.

Mødet mellem Rutte og Trump fandt sted, dagen efter at USA og Iran blev enige om en midlertidig våbenhvile på to uger.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]