Seneste nyheder

Luftfartsselskabet Qatar Airways arrangerer en række nødafgange fra Mellemøsten, så strandede passagerer kan komme hjem.

Der vil blandt andet være en afgang fra Omans hovedstad, Muscat, til København.

Det skriver Qatar Airways på det sociale medie X.

Der vil også være afgange til London, Berlin, Madrid, Rom og Amsterdam fra Muscat. Derudover vil der være en afgang fra Riyadh i Saudi-Arabien til Frankfurt i Tyskland.

– Passagerer bedes venligt om ikke at komme ud i lufthavnen, medmindre de har modtaget en officiel meddelelse fra Qatar Airways om disse flyvninger, skriver selskabet på X.

Der er tale om et “begrænset” antal flyvninger, som vil finde sted fra torsdag, lyder det.

I opslaget lyder det desuden, at Qatar Airways’ drift fortsat er midlertidigt suspenderet som følge af lukningen af Qatars luftrum.

Qatars luftrum er lukket som følge af de israelsk-amerikanske angreb mod Iran, som begyndte lørdag.

Siden har Iran svaret igen ved at angribe både Israel og en række andre lande i Mellemøsten, som huser amerikanske baser.

I august åbner de sidste 17 stationer til Hovedstadens Letbane.

Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Det bringer antallet af stationer op på 29, og når letbanen er færdig, kan passagerer for første gang rejse med letbanen fra Ishøj til Lundtofte, lyder det i pressemeddelelsen. Lundtofte ligger nord for Kongens Lyngby.

Med Hovedstadens Letbane kan man dermed rejse gennem otte kommuner.

Region Hovedstaden er blandt ejerne af letbanen. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) kalder åbningen for historisk.

– Når hele strækningen åbner, binder vi regionen langt bedre sammen og gør det lettere at rejse på tværs af S-togsnettet. Det er meget visionært, og vi ser allerede nu, at Letbanen er populær, siger han i pressemeddelelsen.

Den endelige dato ventes at blive meldt ud op til sommerferien, skriver Hovedstadens Letbane i pressemeddelelsen.

Lige nu er der 12 letbanestationer, og letbanen kører fra Ishøj til Rødovre Nord.

Letbanen kører nu hvert 10. minut. Når den er færdig, vil den køre hvert 5. minut, lyder det i pressemeddelelsen. Om aftenen og om søndagen vil den køre hvert 10. minut. Letbanen kører ikke om natten.

Det forventes, at letbanen kan transportere cirka 14 millioner passagerer om året fra 2030.

Letbanens første del åbnede 26. oktober sidste år. I de første tre måneder benyttede 400.000 passagerer letbanen, oplyste Hovedstadens Letbane i januar.

Inden åbningen skal letbanens nye del testkøres til foråret. Den skal også godkendes af Trafikstyrelsen til passagerdrift.

Ud over Region Hovedstaden ejer også 11 kommuner letbanen. Det er Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.

Gladsaxes borgmester, Serdal Benli (SF), er glad for, at der kommer seks nye letbanestationer i kommunen.

– Det gør hverdagen lettere for tusindvis af borgere og pendlere og giver et reelt alternativ til bilen. Samtidig understøtter letbanen udviklingen af nye byområder langs hele strækningen, siger han i pressemeddelelsen.

Når Socialdemokratiet senere torsdag præsenterer sit pensionsudspil, vil det indeholde en udvidet adgang til tidlig pension – den såkaldte Arne-pension.

– Vi bliver nødt til at tage konsekvensen af, at vores arbejdsliv er forskellige, siger S-formand Mette Frederiksen til TV 2.

Ændringen i reglerne betyder, at de nuværende aldersgrænser for, hvem der kan få Arne-pension, ændres og ikke kan overstige 66 år.

Som reglerne er nu, afhænger retten til Arne-pension af den gældende pensionsalder, og hvor længe man har været på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at jo yngre man er, jo længere skal man vente på at kunne gå på tidlig pension, fordi pensionsalderen stiger over tid i takt med, at den generelle levealder stiger.

For eksempel vil en person født i 1999 først have ret til Arne-pension som 71-årig med de gældende regler.

Med det nye forslag vil det kunne lade sig gøre allerede som 66-årig – det afhænger dog fortsat af, hvor længe vedkommende har været på arbejdsmarkedet.

Det fremgår ikke, hvordan Socialdemokratiet vil finansiere den udvidede ret til tidlig pension.

Det er også uvist, hvad det vil betyde for det såkaldte arbejdsudbud – altså hvor mange hænder der er til rådighed for de danske arbejdsgivere.

Allerede onsdag erfarede Berlingske, at pensionsudspillet også ville indeholde en stigning på omkring 3000 kroner i den maksimale månedssats for Arne-pensionen.

Og pensionsudspillet vil også gøre op med reglen om, at folkepensionsalderen skal stige i samme takt som den gennemsnitlige levealder.

I stedet vil Socialdemokratiet følge Pensionskommissionens forslag om, at pensionsalderen kun stiger med et halvt år, når den generelle levealder stiger med et helt år.

Middellevetiden er steget, men en større andel lever med langvarig sygdom eller helbredsproblemer.

Det viser Den Nationale Sundhedsprofil 2025, som er lavet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SDU), de fem regioner og Sundhedsstyrelsen.

Siden 2010 er den gennemsnitlige levealder for mænd steget fra 76,5 år til 79,6 år. Blandt kvinder er den i samme periode steget fra 80,8 år til 83,4 år.

Men samtidig er andelen af borgere, som lever med langvarig sygdom eller helbredsproblemer, steget med næsten fem procentpoint til 38,3 procent i 2025.

Andelen er en smule større blandt kvinder end blandt mænd.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra over 135.000 personer på 16 år eller derover. Den har til formål at give et samlet billede af status og udvikling i sundhed, sygdom og trivsel i Danmark.

De hyppigste sygdomme og helbredsproblemer i 2025 er ifølge undersøgelsen allergi, forhøjet blodtryk og slidgigt.

Andelen, der lever med langvarig sygdom eller helbredsproblemer, stiger med alderen for både mænd og kvinder, mens der også ses en større andel blandt personer med kortere uddannelse.

Undersøgelsen har også set på befolkningens alkohol- og tobaksvaner. Og her er der fremgang at spore.

I dag drikker 14,4 procent af den voksne befolkning mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det er markant mindre end i 2010, hvor det gjaldt 24,6 procent.

Faldet er størst blandt de 16- til 24-årige og 55- til 64-årige.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker ti genstande om ugen og højst fire genstande på samme dag.

Siden 2010 er andelen, der angiver, at de ryger dagligt, halveret. I 2025 svarer 10,5 procent, at de ryger dagligt.

– Det er positive tendenser, men de skal ses i lyset af, at både alkohol- og tobaksforbruget tidligere har ligget på et meget højt niveau, især blandt unge, siger Anne Illemann Christensen, som er projektleder og forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed i en pressemeddelelse.

Hun peger desuden på, at andre studier viser, at der med faldet i rygning også ses en stigning i brugen af røgfri nikotinprodukter.

Novak Djokovic ser ikke nogen grund til at indstille karrieren, så længe han stadig har lyst til at spille og er i stand til at slå de bedste spillere i verden.

Det siger den 38-årige serbiske tennisspiller natten til torsdag til journalister ved Masters 1000-turneringen Indian Wells i Californien.

Ved Australian Open tidligere i år besejrede Djokovic den daværende forsvarende titelvinder Jannik Sinner i semifinalen, inden han tabte finalen til verdensranglistens nummer et, Carlos Alcaraz.

Dermed beviste serberen, at han stadig kan følge med på absolut topniveau.

– Det var en utrolig følelse at kunne slå Sinner i fem sæt i en af de vilde kampe, jeg har spillet for nylig i Australien, og derefter spille endnu en fantastisk kamp mod Carlos, der i sidste ende bare var for dygtig.

– For mig var det et fænomenalt resultat. Så jeg har først og fremmest bevist over for mig selv og andre, at jeg stadig kan konkurrere på højeste niveau og slå de her mænd.

– Jeg tænker, at jeg lige så godt kan fortsætte, så længe jeg stadig har passionen, energien, kvaliteten og motivationen til det, siger han.

Djokovic har gennem karrieren sikret sig 24 grand slam-titler, og han er dermed den mest vindende mandlige tennisspiller.

Han siger natten til torsdag, at han er glad for selv at kunne bestemme over sin egen kalender, hvor der er fokus på de fire grand slam-turneringer og opvarmningsturneringer.

I år har han også fundet tid til at deltage i Indian Wells, som han i løbet af karrieren har vundet fem gange. Turneringen slutter den 15. marts.

– Jeg nyder stadig at være ude foran fansene og konkurrere. Jeg er stadig nummer tre i verden, så jeg synes ikke, at det går dårligt med hensyn til placering, resultater og præstationer.

– Så jeg er stadig konkurrencedygtig. Jeg har stadig den dér skarphed, og jeg bliver ved, så længe jeg har lyst til det, siger Djokovic.

En republikansk-ledet tilsynskomité i Repræsentanternes Hus i USA har stemt for at stævne landets justitsminister, Pam Bondi.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Bondi indkaldes således til at afgive vidneforklaring om sin rolle i frigivelsen af dokumenter med forbindelse til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Stævningen sker som led i tilsynskomitéens undersøgelse af Epstein-sagen.

Det var republikaneren Nancy Mace, som er medlem af Repræsentanternes Hus, der tog initiativ til stævningen af justitsministeren. Hendes forslag blev vedtaget med 24 stemmer for og 19 imod. Det havde støtte fra både republikanere og demokrater, skriver CNN.

Ifølge mediet BBC har Mace anklaget justitsministeriet for at stå bag mørklægning i forbindelse med sagen.

– Epstein-sagen er en af de største mørklægninger (cover-ups, red.) i amerikansk historie. Hans globale netværk for menneskehandel med seksuelle formål er større, end hvad der er blevet afsløret, skrev hun onsdag i et opslag på det sociale medie X.

Det amerikanske justitsministerium har ifølge flere amerikanske medier ikke umiddelbart kommenteret stævningen.

CNN beskriver stævningen som det seneste skridt i komitéens omfattende undersøgelse af Epstein.

Den kommer, efter at Kongressen sidste år vedtog en lov, der kræver, at justitsministeriet offentliggør alle efterforskningsmæssige dokumenter relateret til Epstein.

Indtil videre har justitsministeriets frigivelse af sagsakter ført til kritik fra lovgivere på begge sider af det politiske spektrum. Kritikerne mener, at dokumenterne er blevet redigeret alt for meget, og de kræver større gennemsigtighed.

Komitéen har allerede indkaldt en række fremtrædende personer til at afgive vidneforklaring i sagen. I sidste uge vidnede ekspræsident Bill Clinton og hans hustru, den tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, for komitéen.

Bondi har ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP forsvaret sit ministeriums håndtering af dokumenterne.

Hun har beskyldt demokrater for at bruge dokumenterne til at aflede opmærksomheden fra Trumps politiske resultater. Det har hun gjort, på trods af at meget af kritikken er kommet fra medlemmer af præsidentens eget parti, skriver AP.

Det første chartrede fly med amerikanske statsborgere har forladt Mellemøsten.

Det oplyser USA’s udenrigsministerium natten til torsdag i et opslag på det sociale medie X.

– I dag afgik et chartret fly med amerikanske statsborgere fra Mellemøsten med kurs mod USA som en del af vores løbende indsats for at hjælpe amerikanere med at vende hjem.

Det fremgår ikke, hvor flyet mere præcist er afgået fra.

Ministeriet tilføjer, at der vil ske flere flyvninger fra området.

Amerikanske statsborgere i Israel, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Saudi-Arabien, der ønsker at forlade de pågældende lande, kan kontakte ministeriet online eller telefonisk.

Både amerikanske politikere og amerikanere i Mellemøsten har ifølge AFP kritiseret udenrigsministeriet for ikke hurtigt nok at have arrangeret transport ud af regionen.

Lørdag indledte USA og Israel et angreb på Iran, der har iværksat gengældelsesangreb mod både Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Siden har mere end 17.500 amerikanske statsborgere forladt området og er vendt hjem til USA.

Omkring halvdelen af dem ankom til USA tirsdag, siger Dylan Johnson, der er USA’s viceudenrigsminister, ifølge AFP.

Han tilføjer, at det amerikanske udenrigsministerium har hjulpet knap 6500 personer med at forlade Mellemøsten. Langt de fleste af dem rejste ifølge Johnson på egen hånd og med kommercielle flyvninger.

Flere europæiske regeringer er desuden i gang med at evakuere deres statsborgere fra Mellemøsten, efter at der er udbrudt krig.

Det gælder blandt andet Østrig, hvor udenrigsminister Beate Meinl-Reisinger ifølge AFP sent onsdag aften tog imod en række østrigske statsborgere, der tidligere på dagen havde forladt Oman med et chartret fly.

Der er endnu ikke planlagt evakuering af danske statsborgere.

Den amerikanske centralbank, Fed, advarer onsdag om, at øget økonomisk usikkerhed påvirker forbrugertilliden. Det sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har indført toldsatser mod en række lande.

Det skriver Fed i en rapport, der kaldes “Beige Book”.

Den udgives otte gange om året og vurderer USA’s økonomi. Den udgives altid to uger før et rentemøde i centralbanken.

Rapportens data er baseret på udtalelser fra Feds 12 distrikter. Hvert distrikt har sin egen regionale centralbank.

Forbruget er steget en smule, vurderer Fed. Flere Fed-distrikter beretter om, at “salget er dæmpet på grund af økonomisk usikkerhed, øget prisfølsomhed og lavindkomstforbrugere, der har nedjusteret deres forbrug”.

Rapporten nævner blandt andet toldsatserne, der har været en central del af Trumps politik.

– Nogle firmaer har fortsat sendt toldrelaterede omkostninger videre til deres kunder. Andre er begyndt at gøre det efter at have absorberet tidligere stigninger, lyder det i rapporten.

Rapporten viser, at inflationen var 2,9 procent i december. Det er mere end bankens langsigtede mål på to procent.

Det amerikanske arbejdsmarked har stort set været stabilt de seneste måneder, hvor ledigheden i januar var 4,3 procent, skriver Fed.

Data til rapporten er blevet indsamlet frem til den 23. februar. Dermed er følgerne af USA’s højesterets afgørelse om toldsatser ikke med i rapporten. Konsekvenserne af USA’s og Israels angreb på Iran er heller ikke med.

Da Trump vendte tilbage til embedet som USA’s præsident sidste år, indførte han toldsatser på næsten alle verdens lande. Det vendte op og ned på det finansielle marked.

I sidste måned ophævede USA’s højesteret toldsatserne med begrundelsen, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre dem. Trump har siden brugt en anden lov til at indføre en ny global told på ti procent.

Onsdag sagde hans finansminister, Scott Bessent, at en stigning til 15 procent kan blive implementeret i denne uge.

AFP

Republikanere i det amerikanske senat har onsdag stemt nej til et forslag, der ville kræve, at enhver fjendtlig handling mod Iran godkendes af Kongressen, før den udføres.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en afstemning i Senatet, som er et af Kongressens to kamre, fik forslaget 47 stemmer for og 53 stemmer imod.

Lovgiverne fulgte i vid udstrækning deres respektive partilinjer, og kun en enkelt republikaner stemte således for at sende forslaget videre i systemet.

Samtidig stemte en enkelt demokrat imod.

Forslaget blev kaldt krigsmagtresolutionen. Det var det seneste forsøg på at begrænse præsident Donald Trumps udsendelser af styrker til udlandet.

Politikerne bag forslaget har beskrevet det som et forsøg på at genoprette Kongressens ansvar for at erklære krig, som det er fastlagt i USA’s forfatning.

De, der var imod forslaget, har afvist det argument. De har i stedet fastholdt, at Trumps handlinger er lovlige, og at han som USA’s øverstbefalende har ret til at beskytte landet ved at iværksætte begrænsede angreb.

Samtidig anklager de dem, der støtter forslaget, for at sætte amerikanske soldater i fare.

– Det her er ikke en evighedskrig, det er ikke engang tæt på at være det. Det kommer til at slutte meget hurtigt, sagde den republikanske senator Jim Risch fra delstaten Idaho, i en tale mod forslaget.

Han er formand for Senatets udenrigspolitiske udvalg.

Det var ifølge Reuters ikke ventet, at forslaget ville få grønt lys i Senatet. Trumps republikanske partifæller har et snævert flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, som er Kongressens andet kammer.

De har også tidligere blokeret for forslag, der har haft til formål at begrænse Trumps krigsbeføjelser.

En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Ipsos for Reuters, som blev offentliggjort tirsdag, viste, at kun en ud af fire amerikanere støtter USA’s angreb mod Iran. Omkring halvdelen mente samtidig, at Trump er for villig til at bruge militær magt.

Politiet søger vidner, efter at det tidligt onsdag aften modtog anmeldelse om, at en yngre mand var blevet skubbet ud på skinnerne på Stationsvej i Mørke.

Det fortæller Morten Bang, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, tidligt natten til torsdag.

– Der var en person, der blev skubbet ud på skinnerne foran toget, da det kom ind, siger han.

Manden, der blev skubbet ud på skinnerne, har fået “overfladiske skrammer”, men der er ikke sket alvorlig personskade.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.26.

Politiet kan natten til torsdag ikke svare på, om manden selv kom væk fra togskinnerne, eller om han fik hjælp fra personer på stedet.

Det står på nuværende tidspunkt heller ikke klart, om den yngre mand og gerningspersonen kendte hinanden.

– Efterforskerne er i fuld gang med at efterforske, hvad der er sket, siger Morten Bang.

I forbindelse med efterforskningen har politiet talt med vidner, men det hører fortsat gerne fra personer, der kan have kendskab til sagen.

– Hvis der er nogen, der har set noget eller har viden om sagen, vil vi rigtig gerne snakke med dem, siger vagtchefen.

Politiet har været til stede ved Stationsvej hele onsdag aften og har kort før midnat afsluttet deres undersøgelser på stedet.

Den danske film “Paradis” spejler velkendte dilemmaer krydret med godt skuespil i et drama, hvor en dansk familie på all inclusive-ferie konfronteres med bådflygtninge på Gran Canaria.

Det skriver anmelderne om den biografaktuelle danske film af den norske instruktør Maria Sødahl.

Filmen blev tidligere på året kåret som årets nordiske film ved Göteborg Film Festival.

I “Paradis” spiller Danica Curcic og Esben Smed forældre i en familie, der er på drømmeferie på et luksuriøst feriested.

Da de møder en mand i akut nød, bliver deres ønske om at hjælpe sat på prøve. Familien må tage stilling til, hvor langt de er villige til at gå, og hvad det kan koste dem.

Begge hovedpersoner roses af anmelderne for deres skuespil.

Men ellers er der blandede modtagelser at spore.

Ekkos anmelder giver filmen fire ud af seks stjerner og fremhæver, at skuespillerne “redder meget i land med hensyn til filmens tunge emnekatalog i lasten”.

Soundvenue giver en stjerne mindre og nævner, at filmen er “et feriemysterium, der mangler retning”.

– Flere konflikter og konfrontationer fremstår uforløste, og “Paradis” iver efter at ville skræmme, forarge, røre, uddanne og underholde har det med at spænde ben for det gode tempo og den strømlinede fortælling, skriver Soundvenues anmelder, der dog roser skuespillernes præstationer.

– Det lidt langtrukne gadekryds reddes i høj grad af Esben Smed og Danica Curcic, der leverer glimrende skuespilpræstationer og nuancerede karakterportrætter.

Politikens anmelder er mere positivt stillet over for filmen som en helhed og fremhæver ligesom de andre anmeldere hovedrolleindehaverne.

– De to spiller så godt, at man glemmer, at det er en film. Når dansk realisme rammer den tone, skal man være taknemmelig, lyder det i anmeldelsen.

Anmelderen skriver, at “realismen er ubarmhjertig, når man genkender sig selv som irriteret velfærdsdansker, der får ødelagt sin ferie af bådimmigranter”.

Omtrent samme melding kommer fra Soundvenues anmelder:

– Det er faktisk svært ikke at få det dårligt med sig selv og sine selvoptagede vaner, og man synker ned i sædet, når karaktererne har the audacity til at brokke sig over liggestolenes – og migrantlejrens – placering.

Berlingske har også anmeldt filmen og kvitterer med fire ud af seks stjerner.

Informations anmelder roser filmen for at være et krimiplot vendt på hovedet.

– Mens hovedpersoner i krimier skal opklare, hvem skurkene er blandt alle dem, de møder, bakser Louise (Danica Curcic, red.) og Mikkel (Esben Smed, red.) med at finde ud af, om de selv er skurke, helte eller ofre, skriver anmelderen.

Israels nationale beredskabsstyrke letter på de restriktioner, der er blevet indført for landets befolkning som følge af angreb i Mellemøsten.

Det melder styrken, der hører under Israels militær (IDF), ifølge det israelske medie Times of Israel.

Som følge af en ny sikkerhedsvurdering vil restriktionerne fra torsdag ved middagstid lokal tid således blive justeret.

Aktivitetsniveauet for borgere vil her gå fra kun at omfatte “nødvendig aktivitet” til i stedet at gælde “begrænset aktivitet”.

Det, som militæret henviser til som uddannelsesaktiviteter, vil fortsat ikke være tilladt.

Folk i Israel har dog lov til at samle sig i grupper på op til 50 personer – så længe de kan nå i beskyttelsesrum i tide, lyder det.

Det samme gælder landets arbejdspladser, hvor ansatte også skal have let adgang til beskyttelsesrum.

De nye retningslinjer gælder indtil lørdag aften, hvor beredskabsstyrelsen på ny vil vurdere sikkerhedssituationen, skriver Times of Israel.

Ifølge nyhedsbureauet AFP begrunder IDF de nye retningslinjer med, at antallet af missiler, der affyres mod Israel fra Iran, er faldet.

– Som en del af ændringerne vil hele landet gå fra et niveau med nødvendig aktivitet til et niveau med begrænset aktivitet.

Det var lørdag morgen i sidste uge, at IDF meddelte de strengere restriktioner, der trådte i kraft samme dag. De blev blandt andet meldt ud i et opslag fra militæret på det sociale medie X.

– Offentligheden er forpligtet til at overholde de retningslinjer, som offentliggøres på de officielle kanaler for Israels nationale beredskabsstyrke, lød det blandt andet i opslaget.

Israel har senest udført flere luftangreb mod forskellige dele af Libanon, efter at militante grupper, der støtter Iran, begyndte at affyre raketter og droner mod landet.

Flere end 200 mennesker er døde efter et jordskred i Rubaya-minen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo).

Det oplyser landets ministerium for minedrift onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Jordskreddet fandt sted tirsdag og blev udløst af voldsom regn, lyder det.

En højtstående embedsmand fra oprørsgruppen AFC/M23, som kontrollerer Rubaya-minen, sagde tidligere til Reuters, at kun omkring fem eller seks personer havde mistet livet som følge af jordskreddet.

Rubaya står bag produktionen af omkring 15 procent af verdens coltan.

Coltan forarbejdes til tantal, som er et varmebestandigt metal, der er i høj kurs hos producenter af blandt andet mobiltelefoner, computere og gasturbiner.

Området omkring Rubaya-minen har været under AFC/M23’s kontrol siden 2024. Det blev for nylig føjet til en liste over aktiver, som den congolesiske regering tilbyder USA som led i en rammeaftale om mineralsamarbejde.

– Det beskadigede område er et af dem, hvor fortsat drift var blevet frarådet, indtil området var blevet sikret, og indtil implementeringen af beskyttelsesforanstaltninger for minearbejderne, siger en anden højtstående AFC/M23-embedsmand til Reuters.

– Hændelsen skyldes de kraftige regnskyl de seneste dage, lyder det videre.

Ifølge ministeriet er der blandt de omkomne omkring 70 børn. Flere er desuden blevet såret og modtager behandling på hospitaler i Goma, der ligger østligt i landet, siger ministeriet.

Til nyhedsbureauet AFP siger øjenvidner, at en mineskakt under jordskreddet styrtede sammen.

Det har ikke været muligt at uafhængigt bekræfte dødstallet, skriver AFP.

Humanitære organisationer har ikke adgang til det afsidesliggende område i DR Congo, hvor telekommunikation desuden regelmæssigt afbrydes.

I slutningen af januar skete der også en sammenstyrtning i Rubaya-minen. Her blev også mere end 200 mennesker meldt omkomne.

En dommer i den amerikanske delstat Missouri har givet en foreløbig godkendelse til et milliardforlig om ukrudtsmidlet Roundup.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I sagen har den tyske kemikoncern Bayer foreslået et forlig på op til 7,25 milliarder dollar for nuværende og fremtidige sager med anklager om, at ukrudtsmidlet Roundup har forårsaget kræft hos mennesker.

Forliget har til formål at løse de fleste af de cirka 65.000 resterende krav, der verserer ved føderale og statslige domstole.

Med det indledende grønne lys fra dommeren skal Bayer inden for ti dage indbetale 500 millioner dollar til en forligsfond, der skal dække en række omkostninger i sagen.

Dommeren, Timothy Boyer, kaldte milliardsummen “betydelig”, men han tilføjede, at han først ville høre indsigelser fra berørte personer, før han kunne give den endelige godkendelse til forliget.

Den beslutning vil blive truffet ved en høring i juli, lyder det.

Roundup er et sprøjtemiddel mod ukrudt. Midlet blev en del af Bayers portefølje, da koncernen købte Monsanto i 2018.

Det foreslåede forlig vil betyde, at Monsanto skal betale en række årlige udbetalinger i op til 21 år, har nyhedsbureauet AFP tidligere beskrevet.

I forbindelse med købet overtog Bayer også en række søgsmål forbundet med midlet. Siden er der kommet flere til.

Siden 2018 har Bayer brugt over ti milliarder dollar, svarende til over 63 milliarder kroner på forlig i tusindvis af sager om Roundup.

Verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftforskningsinstitut, IARC, mener, at stoffet glyfosat muligvis er kræftfremkaldende. Det er hovedingrediensen i Roundup.

Men Bayer mener selv, at videnskabelige studier og myndighedsgodkendelser viser, at det er sikkert for mennesker at bruge Roundup.

Det foreslåede forlig indeholder ifølge Bayers topchef, Bill Anderson, ingen indrømmelser om, at Bayer har gjort noget galt eller har et ansvar, har han tidligere udtalt.

Ifølge Det Hvide Hus er Spanien gået med til at samarbejde med det amerikanske militær.

Det oplyser Det Hvide Hus’ talsperson, Karoline Leavitt, under et pressemøde onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg tror, de hørte præsidentens budskab i går højt og tydeligt. Det er min opfattelse, at de i løbet af de seneste timer har indvilget i at samarbejde med det amerikanske militær, siger hun.

Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, truede med at standse al handel med Spanien, fordi landet havde nægtet at lade det amerikanske militær bruge spanske baser i forbindelse med weekendens angreb på Iran.

Foruden at true med at stoppe handlen med Spanien, kaldte Trump desuden landet for en “forfærdelig allieret”.

Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, afviser dog i et interview med en lokal radiostation, at landet vil indgå i et militært samarbejde med USA.

Det skriver AFP.

– Jeg afviser kategorisk enhver ændring, siger Albares og tilføjer:

– Vores holdning til brugen af baserne, til krigen i Mellemøsten, til bombningen af Iran har overhovedet ikke ændret sig.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, sagde ifølge AFP tidligere på dagen onsdag, at hans regerings standpunkt kan opsummeres i få ord: “nej til krigen”.

– Vi vil ikke være medskyldige i noget, der er skadeligt for verden og i strid med vores værdier og interesser, blot af frygt for gengældelse, sagde han i en tv-tale.

EU’s præsident, António Costa, har ligeledes i et opslag på X udtrykt “EU’s fulde solidaritet” med Spanien.

– EU vil altid sørge for, at medlemslandenes interesser er fuldstændig beskyttet, skriver Costa.

Coloplasts nye administrerende direktør hedder fra 1. maj Gavin Wood.

Det oplyser virksomheden i en selskabsmeddelelse onsdag aften.

Gavin Wood afløser Lars Rasmussen, der har været midlertidig administrerende direktør siden maj 2025.

Den nye topchef har i to årtier siddet i forskellige ledelsesstillinger i medicinalvirksomheden Johnson & Johnson, som mange nok vil huske for deres vaccine under coronapandemien.

Gavin Wood er født i Canada, bor i Schweiz, men planlægger at flytte til Danmark, lyder det.

– Selskabet har en rig historie, en stærk innovationsportefølje og en klar mission om at hjælpe mennesker med at leve bedre liv, udtaler Gavin Wood og tilføjer:

– Jeg ser frem til at drive fortsat vækst i selskabet, investere i talenter og levere på Impact4-strategien – til gavn for alle vores interessenter, kunder, brugere og patienter i fremtiden.

I september 2025 fremlagde Coloplast den femårige strategi Impact4. Den afløste den hidtidige strategi med navnet Strive25.

Coloplast producerer medicinske hjælpemidler. Det kan være stomiposer, katetre og løsninger til mennesker med problemer med blære- eller tarmfunktionen.

Jette Nygaard-Andersen, som er midlertidig bestyrelsesleder i Coloplast, lægger vægt på, at Gavin Wood har erfaring fra medicinalindustrien.

Han har en “stærk kommerciel profil” og har “dyb indsigt i både det europæiske og det amerikanske healtcare-marked”, lyder det i meddelelsen.

6. februar i år offentliggjorde selskabet sit regnskab for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2025/2026.

Regnskabet levede ikke helt op til forventningerne med en omsætning, som udviklede sig næsten fladt målt i danske kroner.

Det samlede salg løb i de tre første måneder af regnskabsåret op i 7,043 milliarder kroner mod 7,026 milliarder i samme kvartal et år tidligere.

Væksten i den vigtige stomi-division var hæmmet af svage tal fra Kina og et højt sammenligningstal fra samme kvartal sidste år.

Resultatet før skat endte på 1,791 milliarder kroner mod 1,769 milliarder kroner i første kvartal 2024/25.

Samtidig lød det, at Coloplast fastholdt forventningen til regnskabsåret. Det lyder på en organisk vækst på syv procent og en vækst på syv procent i driftsresultatet målt i faste valutakurser.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

På grund af en anmeldelse om skyderi har politiet onsdag afspærret Måløv Hovedgade i Måløv.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Jannich Stæhr til Ritzau.

– Vi er fortsat til stede og vil være det et stykke tid endnu, siger han onsdag aften kort før klokken 22.

Politiets arbejde på hovedgaden begyndte sent på eftermiddagen og ventes at strække sig til de sene aften- eller tidlige nattetimer.

Onsdag eftermiddag skrev politiet, at det var til stede ved et “mistænkeligt forhold” uden at uddybe nærmere.

Politiet vil ikke oplyse, om der er tilskadekomne eller anholdte i sagen, men der er ikke fare på færde for borgere i området, lyder det.

Teknikere har foretaget undersøgelser på stedet.

Betjentenes arbejde på stedet har blandt andet medført, at busser har måttet lægge ruter om.

Politiet ventes at kunne melde mere ud torsdag formiddag.

Britisk politi har onsdag anholdt tre mænd på mistanke om spionage for Kina.

Ifølge flere britiske medier som BBC og The Guardian er den ene anholdte gift med det britiske parlamentsmedlem for regeringspartiet Labour Joani Reid.

Det skal unavngivne kilder have oplyst til medierne, men politiet har ikke navngivet de anholdte.

Hun udtaler til BBC, at hun aldrig har set noget, der har fået hende til at mistænke, at hendes mand skulle have “brudt nogen lov”.

– Jeg er ikke en del af min mands forretningsaktiviteter, og hverken jeg eller mine børn er en del af efterforskningen, tilføjede hun.

Til The Guardian tilføjer hun, at hun aldrig har været i Kina og aldrig har talt om Kina i forbindelse med sit arbejde.

Ifølge britisk politi blev de tre mænd på henholdsvis 39, 43 og 68 år anholdt i London og Wales for at hjælpe en udenlandsk efterretningstjeneste.

Anholdelserne er sket som led i, hvad politiet kalder en “proaktiv efterforskning”. Politiet tilføjer, at der ikke har været nogen “overhængende eller direkte fare for offentligheden”.

Sidste november advarede den britiske sikkerhedstjeneste, MI5, lovgiverne om forsøg fra kinesiske agenter på at indsamle oplysninger og påvirke aktiviteter i parlamentet, hvilket regeringen kaldte “et skjult og beregnet forsøg” fra Kina på at blande sig i britisk politik.

Den kinesiske ambassade har udtalt sig om onsdagens anholdelser i en erklæring og kaldt det et forsøg på at “fabrikere fakta og opdigte spionsager for ondsindet at bagvaske Kina”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en anden sag, der også har været forbi det britiske retsvæsen onsdag, er to mænd blevet stillet for en dommer anklaget for at have udført fjendtlig overvågning af pro-demokratiske systemkritikere fra Hongkong og Kina.

Den ene har ifølge Reuters arbejdet som politibetjent før sin pension, og den anden har arbejdet ved det britiske grænsepoliti.

De nægter sig begge skyldige. Det fremgår ikke, hvornår der ventes dom i sagen.

Israels militær er onsdag begyndt at bombe det sydlige Libanon, efter militæret tidligere på dagen har opfordret borgere syd for Litani-floden til at evakuere.

Det oplyser militæret i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Litani-floden ligger omkring 30 kilometer fra den israelske grænse.

Israel har også tidligere advaret borgere i det sydlige Libanon, men onsdagens evakueringsordre gælder det hidtil største område, skriver Reuters.

Ifølge en unavngiven kilde fra FN’s fredsbevarende styrke i Libanon, Unifil, er israelske styrker desuden rykket ind i flere byer og landsbyer i den sydlige del af landet, skriver AFP.

Det gælder blandt andet Kfar Kila, Houla, Kfar Shouba, Yayroun og Khiam, lyder det fra den unavngivne Unifil-kilde til nyhedsbureauet.

Også i libanesiske statsmedier er der ifølge dpa meldinger om, at det israelske militær er trængt ind i byen Khiam.

Byen ligger cirka seks kilometer fra den israelske grænse.

Tirsdag sagde Israels forsvarsminister, Israel Katz, at han har godkendt, at det israelske militær rykker frem og tager kontrol over flere positioner i Libanon.

Israelske tropper har været til stede på positioner i Libanon siden en krig mellem Hizbollah og Israel i 2024.

Ifølge det libanesiske sundhedsministerium er 72 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i Libanon siden mandag. Mange tusind er allerede flygtet fra deres hjem, lyder det.

Israel har indledt en offensiv mod Hizbollah-militsen i Libanon, som Iran er allieret med.

Det skete, efter at Hizbollah affyrede raketter mod Israel som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Ayatollahen blev slået ihjel lørdag i et israelsk-amerikansk angreb i Iran.

Ifølge Reuters var angrebet fra Hizbollah det første siden krigen i 2024, mens Israel næsten dagligt har udført angreb mod gruppen siden da.

Israel siger, at landets militær har angrebet en stor iransk militærbase i hovedstaden Teheran.

Det oplyser det israelske militær i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge israelerne husede militærbasen “hovedkvarterer for alle de iranske sikkerhedsorganisationer”.

Det gælder blandt andet Irans efterretningsdirektorat, interne sikkerhedsstyrker og Irans cyberkrigsførelsesenhed, lyder det fra militæret.

Derudover skulle den iranske revolutionsgardes kommandocenter ifølge militæret ligeledes være på basen, som er blevet angrebet.

Iran har ikke umiddelbart bekræftet meldingerne fra det israelske militær. Det er ligeledes uklart, hvad skadeomfanget er, eller hvorvidt der var nogle personer til stede på militærbasen.

Så sent som tirsdag meddelte Israels militær, at det havde angrebet en bygning, som angiveligt er mødestedet for Irans ekspertforsamling, der har til opgave at udpege, hvem der skal være det næste religiøse overhoved – den afdøde ayatollah Ali Khameneis efterfølger.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var der ingen oplysninger om eventuelle tilskadekomne i angrebet, mens det iranske nyhedsbureau Mehr oplyste, at bygningen ikke længere blev brugt til møder.

Tidligere på dagen onsdag oplyste det israelske militær, at det har igangsat endnu en bølge af angreb mod Irans hovedstad, Teheran.

Det oplyste militæret ifølge en række medier, herunder Reuters og AFP.

– Det israelske luftvåben har indledt et omfattende angreb rettet mod mål tilhørende det iranske terrorregime i Teheran, flere detaljer følger, lød det i en kort meddelelse fra det israelske militær ifølge AFP.

Efterfølgende har det israelske militær ifølge Reuters meddelt, at et israelsk F-35-kampfly har skudt et iransk kampfly ned over Teheran.

Israel og USA begyndte lørdag en serie af angreb mod Iran. Siden har Iran svaret igen med angreb mod Israel og en række andre lande i Mellemøsten, der huser amerikanske militærbaser.