Seneste nyheder

17. marts 2026

Irans øverste sikkerhedschef meldes dræbt i israelsk angreb

Israels militær har natten til tirsdag rettet et angreb mod Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani.

Larijani er blevet dræbt i angrebet, bekræfter Israels forsvarsminister, Israel Katz, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere fortalte flere israelske embedsfolk til de israelske medier Times of Israel og Haaretz, at Larijani var blevet angrebet.

Larijani var en af ayatollah Ali Khameneis nærmeste rådgivere og fungerede som hans højre hånd, mens Khamenei var Irans øverste leder.

Ali Khamenei blev dræbt i et israelsk angreb 28. februar.

Stabschef i Israels militær Eyal Zamir bekræfter ifølge Times of Israel, at Israel natten til tirsdag har ramt betydelige mål.

Siden Khameneis død har Larijani indtaget en ledende rolle i det iranske styre, og Larijani er den højstplacerede iraner efter Khamenei, som er blevet dræbt i den igangværende krig i Mellemøsten.

Tirsdag morgen skal Israel desuden have rettet et angreb mod Akram al-Ajouri, der er leder for militsen Islamisk Jihad i Palæstina. Det meddeler kilder i det israelske forsvar. Akram al-Ajouri befandt sig i Iran under angrebet.

Det fremgår ikke, om han overlevede.

Eyal Zamir fra Israels militær bekræfter, at Israel de seneste dage har udført angreb i Iran mod “eksterne elementer med forbindelse til det palæstinensiske område”.

Endelig er chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani, samt flere andre højtstående personer i militsen blevet dræbt i et israelsk angreb natten til tirsdag. Det oplyser Israels militær.

Basij-militsen er en paramilitær gruppe, der hører under Revolutionsgarden.

Danmarks Ishockey Union ansætter ny direktør

Danmarks Ishockey Union (DIU) har fundet manden, der fremover skal være ny direktør.

Det bliver 49-årige Michael Dupont, som afløser Peter Froulund 1. april, oplyser unionen i en pressemeddelelse. I januar meddelte DIU, at Froulund stopper som direktør efter omkring halvandet år i jobbet.

Dupont er formand for Herlev Ishockey Klub og bestyrelsesmedlem i selskabet bag Metal Liga-holdet Herlev Eagles.

– Vi har stor tiltro til, at Michael Dupont er den rette kandidat til posten. Han har insiderkendskab til ishockeysporten og er vant til at binde bredden og eliten sammen.

– I hans formandstid har Herlev Ishockey Klub vokset sig stærkere, så vi har stor tiltro til, at han kan fortsætte det flotte arbejde i Danmarks Ishockey Union, siger Henrik Bach Nielsen, formand for DIU, i pressemeddelelsen.

Dupont har ud over sin erfaring i dansk ishockey også ledelseserfaring fra det private erhvervsliv, hvor han har været Flagship Department Store Manager i Magasin du Nord på Kongens Nytorv.

– Jeg glæder mig i den grad til at tiltræde i stillingen. Ishockeyen er kommet “under huden på mig”, og det bliver stort at arbejde med sporten på fuld tid.

– Jeg ser frem til at skabe fremdrift for eliten og de bedst mulige vilkår for bredden og samtidig være en leder, der inspirerer, opsøger og tør skabe forandringer. Vi skal alle i fællesskab skabe resultater, som både eliten og bredden kan være stolte af, siger Michael Dupont.

I otte år fra 2015 til 2023 var det Ulrik Larsen, der styrede den daglige drift som ishockeyunionens direktør.

Da han i 2023 blev chef for den danske del af ishockey-VM 2025, var Kim Pedersen i en kort periode konstitueret direktør, inden han blev ansat som sportsdirektør i Det Internationale Ishockeyforbund.

Derefter stod unionen i en periode uden direktør, indtil Peter Froulund blev hentet fra Arbejdernes Landsbank.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nordea vil nedlægge 1500 stillinger i 2026 og 2027

Nordea vil fyre omkring 1500 medarbejdere i løbet af i år og næste år.

Det sker som følge af bankens 2030-strategi, lyder det tirsdag fra Nordea i en selskabsmeddelelse.

Strategien blev præsenteret på Nordeas kapitalmarkedsdag i november sidste år og skal “fremme strukturelle effektivitetsforbedringer”.

Nordeas strategi indebærer blandt andet et mål om at få årlige omkostningsbesparelser på mindst 600 millioner euro – svarende til knap 4,5 milliarder kroner – inden 2030.

Strategien skal nås gennem en række omstruktureringsinitiativer, som har ført til nedskæringen i medarbejderstaben.

Nordea oplyser ikke, hvilke stillinger der er tale om, eller i hvilke lande de skal findes.

– Nordea vil støtte medarbejderne gennem omskoling, videreuddannelse og relevante interne muligheder, skriver banken i meddelelsen.

Ifølge Finans udgør de 1500 medarbejdere cirka fem procent af bankens samlede arbejdsstyrke ved udgangen af 2025.

Som følge af omstruktureringsomkostninger vil Nordea bogføre 190 millioner euro i første kvartal 2026.

I Nordeas 2030-strategi spiller teknologi, data og kunstig intelligens en central rolle.

– Nordea vil fortsat investere i kompetencer, der yderligere styrker konkurrenceevnen.

– Og med den nordiske skala, virkningen af AI og procesoptimering forventer Nordea at have færre medarbejdere i fremtiden end i dag, lyder det i meddelelsen.

Det er kun lidt mere end en måned siden, at Nordea gennemførte en fyringsrunde, der ramte 271 ansatte, hvoraf 93 var ansatte i Danmark.

Dengang skete fyringerne udelukkende i bankens it-afdeling, og forklaringen lød, at Nordea var gået ind i en ny strategiperiode, som krævede en slankere organisation.

Nordea er den største bank i Norden med hovedsæde i Finland.

Danmarks ishockeylandstræner stopper efter sæsonen

Mikael Gath stopper som landstræner for Danmarks herrelandshold i ishockey efter sæsonen.

Det oplyser Danmarks Ishockey Union i en pressemeddelelse.

Den svenske træner har fået tilbudt et trænerjob i en større udenlandsk liga.

Danmarks Ishockey Union takker Mikael Gath for indsatsen i spidsen for landsholdet gennem tre år.

– Mikael har haft en stor betydning for landsholdet i en periode, hvor vi har taget vigtige sportslige skridt, siger Morten Green, elitechef for ishockeyunionen.

– VM-semifinalen i 2025 og deltagelsen ved OL i 2026 er resultater, som vi er meget stolte af.

– Samtidig er det også et udtryk for det høje niveau, dansk ishockey befinder sig på, at vores landstræner nu får en spændende mulighed i en af de store udenlandske ligaer. Vi er glade for den indsats, Mikael har leveret, og vi ønsker ham alt det bedste i hans næste kapitel, tilføjer Morten Green.

Danmarks Ishockey Union vil arbejde på at ansætte en ny landstræner, lyder det.

Først venter dog VM i Schweiz i 2026, hvor Gath fortsat leder holdet.

– Det har været en utrolig rejse at stå i spidsen for det danske landshold. Sammen med spillerne og staben har vi oplevet nogle fantastiske øjeblikke og skabt resultater, som jeg altid vil være stolt af at have været en del af.

– Men lige nu er blikket rettet fremad. VM i Schweiz bliver en stor og vigtig opgave for os, og mit fulde fokus er på at samle holdet og forberede os bedst muligt til turneringen, siger Mikael Gath i pressemeddelelsen.

Til VM skal holdet følge op på den historiske fjerdeplads fra 2025.

Gath var senest med landsholdet til OL i Norditalien i februar. Her blev det til en sejr og tre nederlag i fire tætte og velspillede kampe i den stærkest besatte turnering, et dansk landshold har deltaget i.

Dronningen sparkede til australsk fodbold foran unge spillere

Selv om det er mere end 20 år siden, at dronning Mary flyttede fra Australien, har hun ikke glemt, hvordan man sparker til en australsk fodbold.

Det beviste hun tirsdag under kongeparrets igangværende statsbesøg i Australien.

Her lagde dronningen sammen med kong Frederik vejen forbi Melbourne Cricket Ground, der er hjemmebane for det australske AFL-hold Hawthorn Hawks.

På den ombyggede cricketbane hilste kongeparret først på unge australske fodboldspillere, inden en af de ovale orange bolde blev placeret foran dronningen.

Og her fik den et ordentligt spark.

– Det har været megahyggeligt at møde de unge fodboldspillere. Det er dem, der er stjerner i dag, siger dronning Mary, efter at hun sammen med de unge spillere har kastet efter mål.

– AFL er jo monsterstort her – specielt i staten Victoria. Det her stadion er nærmest som at komme til Bernabéu eller det hellige sted. Vi er meget heldige at have betrådt de her grønne enge, siger kong Frederik.

Bernabéu er navnet på den spanske fodboldklub Real Madrids hjemmebane.

En journalist på stedet spørger parret, om de nogensinde har været inde at se en australsk fodboldkamp på Melbourne Cricket Ground.

– Ikke ham, svarer dronning Mary og peger på sin mand, inden hun tilføjer:

– Men det har jeg.

Australsk fodbold, der også kaldes AFL, er en populær sport i Australien.

Det er en kontaktsport, som minder om en blanding mellem rugby og amerikansk fodbold.

Australsk fodbold spilles mellem to hold på hver 18 spillere på en oval bane, der ofte er en ombygget cricketbane.

Der scores point ved at sparke den ovale bold mellem de centrale målstænger eller mellem en central og en ydre stang.

Kongeparret har under statsbesøget i Australien været forbi Uluru, der også er kendt som Ayers Rock, og den australske hovedstad, Canberra.

Kongen og dronningen er tirsdag i storbyen Melbourne, inden de torsdag rejser videre til øen Tasmanien, hvor dronning Mary er opvokset.

Dagens retsmøde i sagen mod Marius Høiby er aflyst

Tirsdagens retsmøde i sagen mod Marius Borg Høiby er blevet aflyst.

Aflysningen skyldes sygdom hos en dommer. Det oplyser Oslo Tingrett, som er den domstol, der behandler retssagen.

– Vi håber på at kunne fortsætte retssagen i morgen og stadig afslutte hovedforhandlingen på torsdag, skriver retten på sin hjemmeside.

Marius Høiby er tiltalt for 40 lovbrud. Det omfatter blandt andet fire voldtægter, vold, seksuelt krænkende optagelser og billeder af kvinder samt mishandling i nære relationer. Høiby nægter sig skyldig i blandt andet voldtægt.

Sagen mod den norske kronprinsessesøn er gået ind i sin afsluttende uge, hvor anklageren mandag indledte sin procedure.

Her sagde anklager Sturla Henriksbø, at Marius Borg Høiby har udvist manglende respekt for samfundets regler og normer.

– Marius Borg Høiby er ikke et monster. Det er ingen af os. Vi er alle mennesker på godt og ondt. Han skal ikke dømmes for, hvem han er, men for, hvad han har gjort, sagde Henriksbø ifølge NRK.

Tirsdag var det ventet, at anklageren skulle komme med sin strafpåstand. Men det er altså udskudt til onsdag.

Sydbank har flest områdedirektører i ny fusionsbank

Størstedelen af områdedirektørerne i den nye fusionsbank AL Sydbank har en fortid hos Sydbank.

Det viser en optælling, som Børsen har lavet.

30 ud af 46 områdedirektører, som er laget under bankens direktion, kommer fra Sydbank. Det svarer til 65 procent.

Sydbank var den største bank inden sammenlægningen.

Omvendt har syv procent af områdedirektørerne en fortid hos Vestjysk Bank. 24 procent kommer fra Arbejdernes Landsbank, viser Børsens optælling.

Vestjysk Bank bragte omkring 13 procent af udlånene og 16 procent af medarbejderne med i fusionen, mens Arbejdernes Landsbank gik ind med omkring 32 procent af udlån og medarbejdere.

AL Sydbank er et resultat af fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Aftalen om sammenlægningen af de tre banker blev indgået i oktober 2025.

Ifølge Frank Mortensen, viceadministrerende direktør i AL Sydbank, har man i ansættelsesprocessen haft fokus på at “kigge fremad” i stedet for at se på, hvilken bank de nye områdedirektører kommer fra.

– I processen med at sammensætte ledelsesniveauerne har fokus udelukkende været på kompetencer, og vi har gjort os umage for at minimere bias i ansættelserne, lyder det fra vicedirektøren til Børsen.

I forbindelse med fusionen har AL Sydbank tidligere varslet to fyringsrunder.

I første omgang lød det ifølge mediet FinansWatch, at “knap ti” medarbejdere mistede deres job på tværs af de tre banker, da der blev lavet en ny organisering af det næstøverste ledelsesniveau.

Og i februar blev det meldt ud, at 47 medarbejdere stod til at miste deres job, mens 20 andre ville blive ramt af “væsentlige ændringer” i deres ansættelsesvilkår.

Inden fusionen var omkring 2200 ansat i Sydbank, mens der var omkring 600 og 1300 medarbejdere i henholdsvis Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank.

AL Sydbank udgør sammen med Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank landets fem største pengeinstitutter.

Mindst 23 er dræbt og 100 såret i formodede selvmordsangreb i Nigeria

Mindst 23 personer er blevet dræbt, og flere end 100 andre er såret efter tre eksplosioner i byen Maiduguri i det nordøstlige Nigeria.

Det oplyser politiet i Nigeria ifølge nyhedsbureauet AFP.

Eksplosionerne ramte byen mandag aften.

Den foreløbige efterforskning peger på, at der var tale om angreb, hvor gerningsmændene sprængte sig selv i luften.

– Den foreløbige efterforskning viser, at hændelserne blev udført at formodede selvmordsbombere, siger talsmand for politiet Nahum Kenneth Daso i en udtalelse tirsdag morgen.

Eksplosionerne skete, dagen efter at en militærpost i Maiduguri blev angrebet.

Angrebene har ramt en ellers relativt fredelig by.

Det er foreløbig uvist, hvem der står bag eksplosionerne mandag, men militserne Boko Haram og Islamisk Stat i Vestafrika (ISWAP) har den seneste tid skruet op for deres angreb i det nordøstlige Nigeria.

Kræftramt borgmester vender tilbage efter ny transplantation

Michael Ziegler (K) vender til april tilbage til borgmesterkontoret i Høje-Taastrup Kommune efter at have været sygemeldt i syv måneder.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Ziegler fik i 2022 konstateret kræftsygdommen akut leukæmi. Under sin første sygemelding fra oktober 2022 til maj 2023 fik han en stamcelletransplantation.

I august sidste år blev han endnu engang sygemeldt, da leukæmien var vendt tilbage. Han har efterfølgende modtaget en ny transplantation.

Borgmesteren siger til SN.dk, at han “har det godt” og føler sig “fuldstændig rask og klar til at tage fat igen”.

Han har truffet beslutningen om at vende tilbage i samråd med sin læge, og det sker i foråret, hvor der er mindre risiko for at pådrage sig infektioner end eksempelvis om vinteren.

Michael Ziegler fortæller til mediet, at man efter en stamcelletransplantation er som en “nyfødt baby”.

– Alt, hvad man før har mødt af infektioner i sit liv, er glemt. Og man skal også igennem børnevaccinationsprogrammet igen, siger Michael Ziegler til SN.dk.

Borgmesteren kommer også til at tage sine forholdsregler i dagligdagen på kontoret.

Man skal således ikke regne med at kunne udveksle håndtryk med Michael Ziegler.

Noget han i øvrigt ikke har benyttet sig af siden efteråret 2022.

En undtagelse bliver dog grundlovsceremonien, hvor borgmesteren trykker hænder med nye statsborgere i kommunen.

Her vil Michael Ziegler dog bruge håndsprit af hensyn til helbredet.

Første arbejdsdag for borgmesteren bliver 7. april.

Søfartsleder peger på risiko i plan om eskortering af fragtskibe

Militær flådeeskorte gennem Hormuzstrædet vil ikke fjerne risikoen for iranske angreb på internationale fragtskibe.

Det siger Arsenio Dominguez, der er generalsekretær i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), tirsdag til mediet Financial Times.

– Det vil reducere risikoen, men risikoen er fortsat til stede. Fragtskibe og søfolk kan blive påvirket, siger Dominguez.

Han ser ikke militær flådeeskorte som en langsigtet eller bæredygtig løsning for at få fragtskibe gennem strædet.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde fredag, at amerikanske krigsskibe “snart” vil begynde at eskortere olietankere gennem strædet, der ligger mellem Iran og Oman.

I weekenden opfordrede Trump flere lande til at hjælpe, men flere europæiske lande har afvist.

Siden USA og Israel den 28. februar indledte den første bølge af angreb på Iran, er skibstrafikken i Hormuzstrædet mere eller mindre gået i stå.

Iran har siden krigens begyndelse angrebet mindst 18 skibe, skriver Financial Times.

20 procent af verdens forbrug af olie passerer gennem strædet, og oliepriserne er de seneste to uger steget til det højeste niveau i flere år.

Bjerge på den iranske side af det smalle stræde betyder ifølge Arsenio Dominguez, at det er nemt at udsætte fragtskibe for angreb uden forudgående varsel.

Flere skibe er fanget inde i strædet, og flere besætninger får ifølge generalsekretæren snart behov for hjælp.

– Adgangen til havne er også begrænset, fordi havnefaciliteter bliver angrebet.

– På et tidspunkt vil forsyningerne begynde at slippe op i forhold til mad, vand og olie, så skibene ikke længere kan fortsætte driften, siger Arsenio Dominguez til Financial Times.

Kongeparret inspicerer boliger i australsk storby

Lang ventetid på varmt vand og klimaanlæg, der kører uafbrudt. Energieffektiviteten i australske bygninger er generelt ikke noget at prale af.

Tirsdag eftermiddag er kong Frederik og dronning Mary på rundvisning i Prahran, der er et genudviklet byområde i den australske storby Melbourne.

Her kigger parret som en del af deres statsbesøg i Australien på ældre boligbyggeri og nye, mere bæredygtige boliger.

I Australien måles boligers energieffektivitet på en skala fra et til ti.

En analyse fra det australske datavirksomhed CoreLogic viste i 2024, at omkring 80 procent af boligerne har en energieffektivitet på to stjerner eller mindre.

Det betyder blandt andet, at mange australske boliger er ulidelig varme om sommeren, ligesom de er dyre at køle ned.

Det giver et stort behov for energirenovering af den nuværende boligmasse.

I Melbourne, der ligger i den sydlige australske delstat Victoria, har delstatsregeringen besluttet sig for at modernisere 44 højhusbygninger for at gøre dem mere energieffektive.

Samtidig har Australien sat et lovpligtigt mål om at være klimaneutrale inden 2050.

En af de virksomheder, der arbejder med at reducere energiforbruget i de australske bygninger, er danske Grundfos. Virksomheden designer og producerer pumpesystemer til vand, varme og køling.

– Vi implementerer produkter, der kan spare på varme- og vandforbruget. Når man for eksempel tænder for det varme vand, skal man typisk vente noget tid, før vandet bliver varmt.

– Der kan gå 12 liter vand til spilde hvert minut, hvor man må vente, siger Rick Holland, der er direktør for Grundfos i Australien.

Grundfos har udviklet løsninger, der betyder, at vandet er varmt, så snart der tændes for den varme hane.

– Det handler ikke bare om at gøre noget ved klimaudfordringerne, men også om at tilbyde løsninger, der er mere komfortable og rare at leve i, siger Rick Holland, der er landedirektør for Grundfos i Australien.

Også den danske virksomhed Danfoss arbejder med energirenovering af erhvervsejendomme i Melbourne.

Det gør den blandt andet gennem frekvensomformere, der kan gøre klimaanlæg og ventilationsanlæg mere energieffektive.

Når et ventilationsanlæg kører på traditionel vis, kører det nemlig konstant uden at tage bestik af, om der reelt er behov for det, forklarer Paul Holland, der er virksomhedens direktør for salg i Stillehavsområdet.

– Frekvensomformere giver en betydelig besparelse i energiforbruget, fordi man kun bruger strøm og elektricitet, når bygningen har brug for det.

Grundfos arbejder desuden med genanvendelse af den overskudsvarme, som klimaanlæg om sommeren trækker ud af luften indendørs. En teknologi, der også bruges i australske datacentre.

Senere tirsdag besøger kongeparret havnen i Melbourne, hvor de vil blive præsenteret for en række danske løsninger for vedvarende energi og grøn omstilling.

Rød blok øger forspring i måling med en uge til valget

Med en uge til folketingsvalget trækker den røde blok fra blå blok i den seneste meningsmåling for analyseinstituttet Voxmeter.

Rød blok bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet står til 49,1 procent af stemmerne og 86 mandater.

Modsat står blå blok til 43,9 procent og 77 mandater.

I lørdagens måling fra Voxmeter stod rød blok til 47,8 procent mod blå bloks 45,7 procent.

Trods føringen kan rød blok altså ikke tælle til 90 mandater, og derfor er det fortsat Moderaterne og politisk leder Lars Løkke Rasmussen, der står til at få de afgørende mandater og rollen som kongemager.

I tirsdagens måling står Moderaterne til 6,9 procent af stemmerne og 12 mandater.

Blå bloks tilbagegang de seneste tre dage rammer både Venstre-formand Troels Lund Poulsen og Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, der begge rækker ud efter den ultimative magt i Statsministeriet.

Venstre og Troels Lund Poulsen, der var i direkte duel mod statsminister Mette Frederiksen (S) søndag på DR, står i målingen til 8,9 procent af stemmerne mod 10 procent lørdag.

Begge tal ville være det gamle magtpartis dårligste resultat ved et folketingsvalg, siden Venstre opstod i 1910 i sin nuværende form.

Hos Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, der søndag indrømmede, at han har taget kokain i sin første tid som partileder, får opbakning fra 11 procent i tirsdagens måling. Lørdag stod partiet til 12,1 procent.

Målingen er foretaget fra 14. til 16. marts med svar fra 1043 repræsentativt udvalgte personer.

Beskadiget tankskib kan udløse miljøkatastrofe i Middelhavet

Et beskadiget og ubemandet russisk tankskib driver rundt i Middelhavet og kan udgøre en potentiel miljøkatastrofe.

Sådan lyder advarslen fra regeringerne i Italien, Frankrig og syv andre lande i et brev til EU-Kommissionen.

I brevet opfordrer landene til hurtig handling for at undgå en miljøkatastrofe, hvis skibet begynder at lække olie.

– Skibets usikre tilstand og dets specielle last udgør en alvorlig risiko for en snarlig større miljøkatastrofe i hjertet af EU’s maritime område, skriver landene i brevet.

Skibet, der hedder “Arctic Metagaz”, har drevet rundt i Middelhavet siden den 3. marts, hvor der opstod brand om bord på skibet efter flere eksplosioner.

I forbindelse med branden blev besætningen på 30 personer reddet væk fra det 277 meter lange skib.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har beskyldt Ukraine for at stå bag angrebet.

Samtidig har Putin rettet kritik af EU for at yde støtte til Ukraine.

– EU giver regimet i Kyiv uendelig hjælp med våben og penge, og regimet i Kyiv skaber det ene problem efter det andet for EU, sagde Vladimir Putin ifølge nyhedsbureauet dpa for små to uger siden.

Ukraines regering har ikke kommenteret den russiske påstand om, at Ukraine skulle stå bag.

Maria Zakharova, der er talsperson for Ruslands udenrigsministerium, oplyser, at “Arctic Metagaz” har omkring 700 ton brændstof om bord samt en betydelig mængde naturgas.

Hun mener, at det umiddelbart er landene omkring Middelhavet, der skal håndtere situationen.

– De internationale retsnormer, der gælder for den aktuelle situation, indebærer, at kystlandene har ansvaret for at løse situationen med det drivende skib og forhindre en miljøkatastrofe, siger Zakharova i en udtalelse.

– Yderligere involvering fra skibsejeren og Rusland som flagstat vil afhænge af de konkrete omstændigheder, lyder det videre.

Reuters

Israel bomber Hizbollah-mål i Libanons hovedstad

Israels militær har natten til tirsdag indledt en række luftangreb i Beirut i Libanon og Teheran i Iran.

Det oplyser militæret på det sociale medie X.

– IDF (Israels militær, red.) har nu indledt en bølge af angreb rettet mod infrastrukturen tilhørende det iranske terrorregime i hele Teheran.

– Samtidig har IDF også indledt endnu en bølge af angreb rettet mod infrastrukturen tilhørende terrororganisationen Hizbollah i Beirut.

Libanon blev trukket ind i konflikten i Mellemøsten 2. marts. Det skete, da militsen Hizbollah angreb Israel som reaktion på, at ayatollah Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt.

Ayatollahen blev dræbt i angreb, som Israel og USA indledte mod Iran fra 28. februar.

Siden har Israel og Hizbollah angrebet hinanden. Beirut har været mål for israelske missiler flere gange – både i Hizbollahs højborg i de sydlige forstæder, men også flere centrale steder i byen.

Der har i weekenden også været meldinger om sammenstød mellem soldater på landjorden.

Israels hær oplyste mandag, at den var i gang med militæroperationer på landjorden i Sydlibanon mod militsen Hizbollah.

Det fik vestlige lande til at reagere.

Regeringscheferne for Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien har kraftigt advaret imod, at Israel indsætter landstyrker i Libanon som led i en større landoffensiv mod Hizbollah.

Den shiamuslimske Hizbollah-milits er allieret med Iran, som også var med til at danne gruppen i 1980’erne.

Ifølge Libanons statslige nyhedsbureau har 886 mennesker mistet livet i Libanon, siden de israelske angreb begyndte 2. marts. Iblandt er 111 børn, skriver nyhedsbureauet AFP.

Flere end en million mennesker er blevet fordrevet i Libanon på grund af konflikten, skriver AFP.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah går flere årtier tilbage i tiden og eskalerede senest i 2024. Her gennemførte Israel en større landoffensiv i Libanon. Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket.

I november 2024 indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel. Israelerne havde forinden trængt ind i Libanon og angrebet flere områder fra luften. Beirut blev også bombet. Det skete efter Hizbollahs hyppige raketangreb mod Israel.

Våbenhvilen har siden da været skrøbelig.

Bekymret Brentford-træner: Damsgaard har haft smerter i ugevis

Den danske landsholdsspiller Mikkel Damsgaard udgik mandag aften med en mulig knæskade, da Brentford spillede 2-2 mod Wolverhampton i Premier League.

Efter en duel i anden halvleg lagde danskeren sig i græsset, tog sig til knæet og blev med nedtrykt mine skiftet ud.

Brentford-træner Keith Andrews er bekymret for danskeren, men kan endnu ikke give nogen status.

– Han udgør en bekymring, men jeg har endnu ikke talt med lægestaben, siger Keith Andrews til mediet West London Sport.

Cheftræneren oplyser, at Damsgaard har spillet med smerter siden en kamp mod Nottingham Forest den 25. januar.

– Han blev skadet for nogle uger siden mod Forest. Det har været frustrerende. Han har spillet trods stor smerte, så vi må se, hvordan han har det, siger Keith Andrews.

På klubbens hjemmeside bekræfter cheftræneren, at Damsgaard formentlig har slået knæet, men han deler ikke yderligere detaljer.

Udskiftningen af Damsgaard i 2-2-kampen mod Wolverhampton skaber usikkerhed omkring hans deltagelse på det danske landshold, der skal i aktion i næste uge.

Danmark møder 26. marts Nordmakedonien, og hvis det ender med en sejr, venter enten Irland eller Tjekkiet i en afgørende kamp om en billet til VM i USA, Mexico og Canada til sommer.

Mikkel Damsgaard har i VM-kvalifikationen spillet alle kampe indtil nu og har bidraget med tre mål og en assist. Det vil derfor være lidt af en bet, hvis landstræner Brian Riemer må undvære ham i næste uge.

Trump opretter national ekspertgruppe til kamp mod svindel

USA’s præsident, Donald Trump, har mandag underskrevet et dekret, der opretter en national ekspertgruppe, som skal bevise Trumps påstande om, at føderale midler bliver stjålet fra nogle demokratiske delstater.

Det viser en kopi af dekretet, som Det Hvide Hus har offentliggjort.

Trump har tidligere givet sin vicepræsident, J.D. Vance, til opgave at stå i spidsen for “War on Fraud”, der kan oversættes til kampen mod svindel. Vance skulle særligt efterforske svindel med føderale midler i delstaten Minnesota.

Med oprettelsen af ekspertgruppen udvider han nu efterforskningen til hele landet.

Vance skal også stå i spidsen for ekspertgruppen.

Medlemmerne af ekspertgruppen får 90 dage til at oprette en plan for en implementering af foranstaltninger mod svindel.

I dekretet betegnes Californien, Illinois, New York, Maine og Colorado som delstater, der alle har utilstrækkelig kontrol med svindel.

Alle delstaterne er ledet af demokrater, og Trump tabte alle delstaterne til Demokraterne ved præsidentvalget i 2024.

Da Trump underskrev dekretet, fremhævede han Californien. Han sagde videre, at omfanget af anklager om svindel er større i demokratisk ledede delstater end i republikansk ledede delstater.

Han fremviste ingen beviser for påstanden.

Trump har gentagne gange henvist til en skandale fra 2020 i Minnesota, hvor 47 personer blev anklaget for at svindle sig til 250 millioner dollar fra et statsstyret, føderalt finansieret ernæringsprogram for børn.

Vance indefrøs i slutningen af februar finansieringen af sundhedsydelser til Minnesota på grund af påstande om svindel med offentlige ydelser.

Det gjorde han, 24 timer efter at han blev udnævnt af Trump til at stå i spidsen for kampen mod svindel.

Vance kritiserede samtidig Minnesotas guvernør, Tim Walz, der var vicepræsidentkandidat for demokraten Kamala Harris i 2024, for ikke at gøre nok for at bekæmpe svindlen.

Reuters

Afghanistan melder om 400 døde i pakistansk luftangreb

Et stort antal personer meldes sent mandag aften dræbt i Afghanistans hovedstad, Kabul, efter et pakistansk luftangreb.

Det afghanske Taliban-styre anklager Pakistan for at have angrebet et behandlingscenter for stofmisbrugere.

Hamdullah Fitrat, der er talsperson for Afghanistans regering, skriver på det sociale medie X, at mindst 400 personer har mistet livet. Behandlingscentret står desuden i brand.

– Desværre er dødstallet indtil videre nået op på 400, mens omkring 250 andre er meldt sårede.

– Redningsarbejdere er i øjeblikket på stedet. De arbejder på at kontrollere ilden og hente de resterende lig, skriver talspersonen.

Hamdullah Fitrat tilføjer, at store dele af behandlingscentret, der havde 2000 sengepladser, er blevet ødelagt.

Pakistans regering afviser, at behandlingscentret i Afghanistans hovedstad har været et bevidst mål.

Målene for Pakistans militær har i stedet været militære installationer og terrorstøttende infrastruktur, lyder det.

Angrebet skete ifølge den afghanske regering omkring klokken 21.00 mandag aften lokal tid – omkring klokken 17.00 dansk tid.

De efterfølgende timer har der været forskellige meldinger omkring dødstallet.

Først lød det fra en talsmand fra Afghanistans sundhedsministerium, at der var 200 døde og ligeså mange sårede.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP, der befinder sig i Kabul, har talt sig frem til mindst 30 lig.

Det britiske medie BBC har også været forbi behandlingscentret og set 30 lig blive båret væk på bårer.

Dejan Panic, der er direktør for den afghanske afdeling af den humanitære hjælpeorganisation NGO Emergency, har oplyst, at man har modtaget tre lig og behandler 27 sårede.

Pakistan erklærede 27. februar “åben krig” mod Afghanistan efter længere tids konflikt med nabolandet.

Pakistan beskylder Afghanistan for at tillade, at den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) opererer fra Afghanistan, hvilket Taliban-styret har afvist.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan og Afghanistan deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

FN-missionen i Afghanistan (Unama) oplyste tidligere på mandagen, at 75 civile er dræbt i pakistanske militærangreb i Afghanistan siden den 26. februar.

Omkring 115.000 personer er blevet tvunget til at forlade deres hjem, har FN-missionen oplyst.

AFP

Dommer blokerer Kennedys ændringer i USA’s vaccinepolitik

En amerikansk dommer har mandag blokeret for sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr.’s implementering af større ændringer i USA’s vaccinepolitik.

Det fremgår af en afgørelse fra dommeren Brian Murphy ved en føderal domstol i Massachusetts.

Flere førende medicinske grupper, herunder American Academy of Pediatrics og American College of Physicians, sagsøgte administrationen, efter at ændringerne blev gennemført i januar.

Mandag siger dommer Brian Murphy, at organisationerne sandsynligvis vil få medhold i retten for argumentet om, at ændringerne er “vilkårlige og lunefulde”.

– Der findes en metode for, hvordan disse beslutninger historisk set er blevet truffet – en videnskabelig metode, der er lovfæstet gennem procedurekrav.

– Desværre har regeringen set stort på disse metoder og derved undergravet integriteten af sine handlinger, lyder det i Murphys afgørelse.

Kennedy er vaccineskeptiker og nedbragte i januar antallet af vacciner, som USA’s regering anbefaler. Anbefalinger af vacciner mod rotavirus, influenza, meningokoksygdom og hepatitis A blev droppet.

Da Kennedy blev indsat som minister sidste år, fyrede han de tidligere medlemmer af vaccinerådet Acip og sammensatte rådet med personer, hvis holdning til vacciner afspejler hans egen.

Murphy skriver videre i afgørelsen, at da Kennedy i januar vendte op og ned på børnevaccinationsprogrammet, fulgte han ikke de korrekte procedurer.

Det var ulovligt, at afgørelsen gik helt uden om Acip, da den reducerede anbefalingerne, skriver Murphy.

Den største sammenslutning af børnelæger i USA, American Academy of Pediatrics, hilser afgørelsen kærkommen og udtaler, at ændringerne har “skabt kaos og forvirring for forældre og børnelæger over hele landet.”

En talsmand for sundhedsministeriet ved navn Andrew Nixn udtaler skriftligt, at ministeriet “ser frem til, at dommerens beslutning bliver omstødt”.

Kendelsen vil næsten med sikkerhed blive kæret.

Det baner vej for en langvarig juridisk rutsjebanetur, der vil sætte store medicinske organisationer op mod den føderale regering i spørgsmålet om, hvem der har det sidste ord, når det gælder udformningen af landets vaccinepolitik.

AFP

Canada slår danske curlingkvinder efter tæt VM-duel

Danmarks kvindelige curlinglandshold fik mandag presset stormagten Canada til det yderste, men det endte med et dansk nederlag.

På hjemmebane i Calgary vandt Canadas VM-værter mandagens opgør med 9-6 efter en jævnbyrdig forestilling frem til tiende ende, hvor de canadiske favoritter afgjorde kampen.

Skipper Madeleine Dupont og resten af det danske mandskab fik en skidt start og var bagud med 0-2 efter første ende, men de rejste sig hurtigt og udlignede i anden ende til 2-2.

Efter fjerde ende tog Danmark endda kortvarigt føringen på pointtavlen, men Canada svarede godt igen.

Efter en tæt kamp var stillingen 6-6 efter niende ende, hvor VM-værterne afgjorde sagerne. Tre canadiske sten lå til sidst tættest på huset, og dermed endte opgøret 9-6 til Canada.

Senere på dagen mødte danskerne Skotland, og her blev det til endnu et nederlag. Danmark kom ellers fint fra start med en 2-0-føring efter de to første ender. Men i tredje ende gik det helt galt, da skotterne fik lagt fem sten ind og bragte sig foran 5-2.

Danskerne forsøgte at kæmpe sig tilbage, men det lykkedes ikke, og holdet tabte 7-11.

Forventningerne til det danske curlinglandshold har været lave op til turneringen, da halvdelen af holdet, der deltog ved vinter-OL i Italien tidligere på året, ikke er med.

Jasmin Holtermann stoppede karrieren kort efter legene i Milano og Cortina, og Denise Dupont er ude med en knæskade.

De danske nederlag til Canada og Skotland betyder, at Danmark har to sejre og tre nederlag efter fem kampe ved VM.

Der spilles efter det vanlige curlingformat, hvor de 13 deltagende lande møder hinanden i en stor gruppe, inden de bedste nationer fortsætter til medaljeslutspillet.

Sikkerhedsfirma beklager behandling af Oscar-nomineret skuespiller

Tusindvis af filmfolk var natten til mandag dansk tid samlet i Dolby Theatre i Los Angeles til årets oscaruddeling.

Her var sikkerhedsfolk hyret for at sikre, at alt forløb, som det skulle. Men nu må Security Industry Specialists, Inc. beklage, hvordan en af deres vagter agerede over for den oscarnominerede skuespiller Teyana Taylor.

Det skriver det amerikanske medie Vanity Fair.

– Vores sikkerhedspersonale arbejdede på at håndtere et område med mange mennesker og sikre alle gæsters sikkerhed. Under denne interaktion var der tilfældig kontakt, og vi beklager, at situationen eskalerede, lyder det fra Security Industry Specialists, Inc. i en pressemeddelelse.

– Det er ikke den standard af professionalisme, vi forventer af vores team. Vi har taget sagen op internt for at sikre, at situationer som denne ikke sker igen.

I en video fra hændelsen, som er blevet delt på det sociale medie X, høres Teyana Taylor sige:

– Du er en mand, der lægger dine hænder på en kvinde.

Hun siger flere gange til vagten, at han er “meget uhøflig”.

Herefter siger hun til en kvinde, der står ved siden af, at manden “bogstaveligt talt skubbede mig”.

Arrangørerne af Oscar-uddelingen siger i en erklæring, at de er “meget kede af at høre om den oplevelse, Teyana Taylor havde”.

– Selv om hændelsen skete med vores eksterne sikkerhedsfirma, er hver eneste gæsts oplevelse vores ansvar. Vi har gjort det klart for dem, at denne opførsel ikke er acceptabel, lyder det ifølge Vanity Fair.

Arrangørerne tilføjer, at man “tager de nødvendige skridt for at sikre, at dette ikke sker igen”.

– Vi har arbejdet med Teyana i løbet af de sidste par måneder under prisuddelingssæsonen, og hun har været intet mindre end fantastisk, støttende, venlig og fokuseret på fællesskabet.

Det amerikanske medie TMZ filmede Teyana Taylor på vej væk fra et arrangement senere på aftenen og spurgte, hvordan hun havde det.

Hun svarede, at hun havde det fint og var glad.

– Jeg tolererer bare ikke respektløshed – især ikke når det er uberettiget og uprovokeret.

Teyana Taylor var nomineret til en Oscar for sin birolle i “One Battle After Another”.

Statuetten gik til Amy Madigan for “Weapons”.

Teyana Taylor kunne glæde sig over, at “One Battle After Another” blev Oscar-uddelingens topscorer med seks statuetter. Herunder for Bedste Film, Bedste Instruktør til Paul Thomas Anderson og Bedste Mandlige Birolle til Sean Penn.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]