Seneste nyheder

Ukraine har skabt “radikale ændringer” i en amerikansk fredsplan, så det kan være svært at nå frem til en aftale.

Det siger Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, fredag til russisk tv.

– Uden en passende løsning på de problemer, der ligger til grund for denne krise, vil det ganske enkelt være umuligt at nå frem til en endelig aftale, siger Sergej Rjabkov.

Viceudenrigsministeren mener, at det nuværende udkast til en fredsplan på flere punkter adskiller sig radikalt fra det, der var nedskrevet tidligere på måneden, hvor en russisk delegation var i USA.

Rjabkov beskylder Ukraine og dets allierede i EU for at torpedere en mulig aftale.

– Vores mulighed for at tage det sidste skridt og nå frem til en aftale vil afhænge af vores eget arbejde og den politiske vilje hos den anden part.

– Især i en situation, hvor Kyiv og dets støtter – især inden for EU, som ikke er tilhængere af en aftale – har intensiveret bestræbelserne på at torpedere den, siger viceudenrigsministeren.

Rjabkov siger, at der kun kan indgås en aftale, hvis den holder sig inden for de rammer, som USA’s og Ruslands præsidenter, Donald Trump og Vladimir Putin, fastsatte på et møde i august. Det foregik i den amerikanske delstat Alaska.

Fredagens melding fra Sergej Rjabkov kommer, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, havde varslet, at han søndag skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i Florida.

Oplysningen om mødet er ikke umiddelbart bekræftet af Det Hvide Hus eller Trump.

Tidligere på ugen fremlagde Zelenskyj et udkast til en fredsplan på 20 punkter, som han beskrev som den overordnede ramme for at afslutte krigen.

Udkastet var en nedskaleret version af en oprindelig plan i 28 punkter, som USA tidligere drøftede med den russiske side.

AFP

Karoline Leavitt, som er pressesekretær i Det Hvide Hus, er gravid og venter sit andet barn til maj.

Det skriver hun i et opslag på Instagram, hvor hun storsmilende viser sin mave frem foran et juletræ.

– Den største julegave, vi nogensinde kunne ønske – en lille pige, der kommer til maj, skriver Leavitt på det sociale medie.

– Min mand og jeg er begejstrede for at udvide vores familie og kan næsten ikke vente med at se vores søn blive storebror, skriver hun videre.

Karoline Leavitt bliver dermed den første person i den profilerede stilling, som er gravid, skriver nyhedsbureauet AFP.

28-årige Leavitt er gift med ejendomsudvikleren Nicholas Riccio.

Hun blev den yngste pressesekretær i Det Hvide Hus nogensinde, da hun blev udnævnt i januar i begyndelsen af præsident Donald Trumps anden embedsperiode.

Hun har opnået et ry for effektivt at styre pressebriefinger i Det Hvide Hus med hård hånd, hvor hun energisk har forsvaret Trump og afvist kritiske journalister.

– Jeg er enormt taknemmelig over for præsident Trump og vores stabschef Susie Wiles for deres støtte og for at fremme et familievenligt miljø i Det Hvide Hus, skriver Leavitt i sit Instagram-opslag.

Pressesekretæren har ofte talt om balancen mellem at være mor og kravene til at arbejde for Trump under hans præsidentvalgkamp og efterfølgende i Det Hvide Hus.

I et interview i 2024 med det højreorienterede medie The Conservateur fortalte Leavitt, hvordan det var at vende tilbage til arbejdet blot fire dage efter, at hun havde født sit første barn.

Hun kom hurtigt tilbage på arbejde på grund af attentatforsøget mod Trump, der fandt sted 13. juli 2024 i Butler i den amerikanske delstat Pennsylvania.

– Jeg følte mig forpligtet til at være til stede i dette historiske øjeblik. Præsidenten satte bogstaveligt talt livet på spil for at vinde dette valg. Det mindste, jeg kunne gøre, var at vende hurtigt tilbage til arbejde, sagde hun til mediet.

Ukraines hovedstad, Kyiv, er natten til lørdag ramt af et russisk angreb.

Det fortæller øjenvidner ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Luftforsvaret er aktiveret i byen, som bliver udsat for missilangreb, lyder det.

– Eksplosioner i hovedstaden. Luftforsvarsstyrkerne er i aktion. Bliv i beskyttelsesrum!, skriver Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, på Telegram.

Journalister fra nyhedsbureauet AFP melder om flere kraftige eksplosioner i Kyiv. Flere eksplosioner blev efterfulgt af lysglimt, der farvede horisonten orange, siger øjenvidnerne.

Ukraines luftvåben udsendte natten til lørdag en landsdækkende luftalarm og oplyste på sociale medier, at droner og missiler bevæger sig over flere ukrainske regioner, inklusive hovedstaden Kyiv.

Ifølge en Telegram-kanal for Ukraines militær er der blevet indsat krydsermissiler og ballistiske missiler mod den ukrainske hovedstad, skriver Reuters.

Angrebet kommer samtidig med, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, planlægger at rejse til USA for at mødes med den amerikanske præsident, Donald Trump, for at drøfte en vej til fred.

Mødet skal ifølge Zelenskyj finde sted søndag. Det er dog ikke officielt bekræftet af hverken Det Hvide Hus eller Trump.

I et interview med netmediet Axios fredag sagde Zelenskyj, at han er klar til at udskrive en folkeafstemning om fredsplanen – hvis altså Rusland accepterer en våbenhvile.

Zelenskyj har tidligere nævnt, at han kan få brug for en godkendelse fra det ukrainske folk, hvis ukrainerne ender med et kompromis, hvor de bliver nødt til at afgive territorium.

Et par vigtige elementer i de planer, der diskuteres, er sikkerhedsgarantier til Ukraine samt genopbygning af landet og dets økonomi.

Stormvarsler og udsigt til store snemængder forstyrrede fredag flytrafikken i USA i en travl rejseperiode efter jul.

Flyselskaberne havde fredag eftermiddag lokal tid aflyst næsten 1500 flyafgange, mens yderligere 5900 fly var ramt af forsinkelser.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af tal fra tjenesten Flightaware, der leverer flydata.

Tallene var opgjort fredag klokken 16.00 lokal tid – svarende til klokken 22.00 dansk tid.

Aflysningerne kommer, dagen efter at amerikanerne har fejret jul, der i USA foregår den 25. december.

Mere end 40 millioner amerikanere i Midtvesten og det nordøstlige USA er bosat i områder, der fredag var omfattet af varsler om vinterstorme eller andre lignende vejrmeldinger.

I storbyen New York City kan der muligvis falde op til 25 centimeter sne natten til lørdag. Det vil i så fald være den største mængde sne, der er faldet på én gang i fire år.

Der er tilsammen aflyst omkring 850 flyafgange fra tre lufthavne i området omkring New York City.

Temperaturerne ventes at falde og forblive lave i weekenden, hvor en arktisk kuldebølge fra Canada vil brede sig.

Den amerikanske vejrtjeneste National Weather Service (NWS) forudser fredag, at snevejr over den nordlige del af Great Lakes-regionen ved grænsen til Canada vil bevæge sig mod det nordøstlige USA.

Det vil påvirke biltrafikken, når amerikanere skal hjem fra julen.

– Vanskelige rejseforhold fortsætter i området, og rejsende, der er på vej hjem fra ferien, bør udvise forsigtighed, hvis de er nødt til at bevæge sig ud på vejene, skriver NWS.

Ud over New York er der også advarsler omkring vanskelige vejrforhold i delstaterne New Jersey, Pennsylvania, Connecticut, Michigan, Massachusetts og Rhode Island.

Californien i det sydøstlige USA har også haft vejrmæssige udfordringer. Her har stormvejr og kraftige regnbyger hen over julen ført til oversvømmelser og mudderskred.

AFP

Den danske landsholdsspiller Patrick Dorgu var en smule forbavset over sig selv, efter at han fredag scorede sit første mål for Manchester United efter næsten 11 måneder i den engelske storklub.

Scoringen faldt på en helflugter midtvejs i første halvleg, da United på hjemmebane slog Newcastle med 1-0 i Premier League.

– Jeg ramte den godt. Jeg vidste ikke, at jeg kunne gøre det, siger Dorgu til mediet Sky Sports og griner.

– Det var fantastisk at score mit første mål på dette stadion, lyder det fra den 21-årige dansker.

Scoringen var kampens eneste, og derfor endte Dorgu som matchvinder, da klubben tog en vigtig sejr.

Manchester United-træner Ruben Amorim har længe arbejdet på at få Dorgu til at præstere på topniveau.

For en måned siden sagde Amorim, at flere spillere på United-holdet sled med at præstere under presset i den engelske storklub. Det gjaldt blandt andre Dorgu.

Træneren spottede noget angst hos Dorgu, når danskeren havde bolden.

Patrick Dorgu fortæller, at han har forsøgt at lytte til sin portugisiske chef.

– Jeg har taget det, som han sagde om at arbejde med min selvtillid, til mig. Jeg synes, at jeg gjorde det godt i dag. Jeg kiggede bare på bolden, så den falde og sparkede til den, siger Patrick Dorgu til Sky Sports.

– Jeg har øvet mig på det til træning. Jeg tror, det er det, der hjalp mig, tilføjer danskeren.

Efter fredagens sejr over Newcastle forklarede Rubin Amorim, at det er normalt for spillere at have udsving.

Træneren vurderede samtidig, at det kunne have haft en positiv effekt, at han havde rykket Dorgu længere frem på banen, hvor danskeren havde færre defensive pligter.

– Måske passede dagens kamp med mange omstillinger godt til hans fart og hans evner til at drive bolden fremad.

– Han spillede en position, hvor han kunne spille med større risiko, og det kan nogle gange være en hjælp at slippe for det ansvar. Jeg synes, at han gjorde det godt, siger Amorim ifølge nyhedsbureauet dpa.

Med sejren rykker Manchester United op på femtepladsen i Premier League. Holdet har 29 point for 18 kampe. Afstanden til ligaens førerhold fra Arsenal er på ti point. Arsenal har spillet en kamp færre.

Israel har som det første land i verden fredag formelt anerkendt Somaliland som en “uafhængig og suveræn stat”.

Det er den første officielle anerkendelse, den selverklærede østafrikanske nation har fået.

Somaliland, der erklærede sig uafhængigt af Somalia i 1991, har i årtier arbejdet for international anerkendelse.

Det har været en hovedprioritet for præsident Abdirahman Mohamed Abdullahi, siden han tiltrådte sidste år.

I Somalia har den israelske beslutning udløst et krisemøde fredag aften. Det siger to kilder fra den somaliske premierministers kontor.

En af kilderne siger til nyhedsbureauet AFP, at Somalia har “kommunikeret med sine vigtigste internationale partnere og drøfter denne sag”.

Flere lande, herunder Tyrkiet og Egypten, har fordømt Israels beslutning.

– Dette initiativ fra Israel, som er i tråd med landets ekspansionistiske politik, udgør en åbenlys indblanding i Somalias indre anliggender, meddeler det tyrkiske udenrigsministerium.

Tyrkiet er en nær allieret af Somalia.

Egypten oplyser, at landets udenrigsminister har talt med sine kolleger fra Tyrkiet, Somalia og Djibouti.

De fire lande fordømmer beslutningen og understreger “deres fulde støtte til Somalias enhed, suverænitet og territoriale integritet”.

Ministrene afviser samtidig “enhver ensidig handling, der vil kompromittere Somalias suverænitet eller underminere grundlaget for stabilitet i landet”, lyder det i en erklæring.

Den Afrikanske Union (AU) afviser enhver form for anerkendelse af Somaliland. Det skriver unionen i en erklæring sent fredag aften ifølge AFP. Det sker på baggrund af den israelske melding.

AU’s leder, Mahamoud Ali Youssouf, står bag erklæringen, hvor unionen opfordrer alle afrikanske lande til, at de “afrikanske grænser skal respekteres”.

I Israel meddeler premierminister Benjamin Netanyahus kontor, at anerkendelsen af Somaliland er et naturligt skridt efter indgåelsen af Abraham-aftalerne for nogle år siden.

Det er en række aftaler mellem Israel og arabiske lande om at normalisere deres forbindelser til hinanden. Aftalerne blev forhandlet på plads af USA’s præsident, Donald Trump, under hans første præsidentperiode.

– Erklæringen er i Abraham-aftalernes ånd, skriver Netanyahu på X.

Han oplyser videre, at han har inviteret Somalilands præsident Abdullahi på besøg.

Abdullahi hylder Israels beslutning. Den markerer begyndelsen på et “strategisk partnerskab”, siger han.

AFP

Tre kvinder er fredag eftermiddag blevet stukket ned i metroen i den franske hovedstad, Paris.

Det meddeler togselskabet RATP, der driver metroen, ifølge nyhedsbureauet AFP og tv-stationen BFMTV.

En mistænkt er tidligt fredag aften blevet pågrebet, meddeler anklagemyndigheden i Paris.

De tre kvinder blev stukket ned på tre forskellige metrostationer – Arts-et-Métiers, République og Opéra, der ligger på metroens linje 3.

Flere politikilder siger til mediet Le Parisien, at manden trak en kniv frem og stak kvinderne.

Angrebene skete fredag mellem klokken 16.15 og 16.45.

Politiet i Paris meddeler ifølge AFP, at ingen af de tre kvinder er alvorligt såret.

En kvinde blev stukket i ryggen, mens de to andre begge blev ramt i låret, skriver Le Parisien.

Den mistænkte i sagen er en 25-årig mand.

Politiet brugte billeder fra overvågningskameraer og værktøjer til at spore mobiltelefoner for at finde frem til den mistænkte.

Han blev anholdt i sit hjem i en forstad til Paris mindre end tre timer efter angrebet, oplyser Paris’ politichef, Patrice Faure.

Meget tyder på, at gerningsmanden er psykisk uligevægtig, erfarer Le Parisien, der tilføjer, at der ikke er noget, der umiddelbart peger i retning af et terrormotiv.

Frankrigs indenrigsminister, Laurent Nunez, roser politiet for hurtigt at have sporet den mistænkte og foretaget en anholdelse.

Så sent som i sidste uge sendte Nunez en opfordring til landets politi om at være ekstra opmærksomme i juledagene på grund af en generelt forhøjet terrorrisiko.

Ministeren bad specifikt om, at der skulle være øget opmærksomhed på sikkerheden omkring den offentlige transport.

AFP

Der kører lørdag og søndag ingen regionaltog mellem Aarhus, Skanderborg og Fredericia.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Årsagen er en systemteknisk fejl, lyder det.

I stedet kan man tage et Intercity-tog fra Aarhus og Skanderborg mod Fredericia, eller et lyntog fra Fredericia mod Aarhus.

Både Intercity-tog og lyntog vil standse ekstra i Hedensted.

Derudover kører der togbusser mellem Fredericia og Vejle med stop i Brejning og Børkop.

Også togtrafikken mellem Odense og Fredericia er påvirket af den systemtekniske fejl.

DSB skriver på sin hjemmeside, at der kører færre regionaltog på strækningen, og at der er indsat togbusser.

Hvis man er mere end 30 minutter forsinket på sin rejse, træder DSB’s rejsetidsgaranti i kraft.

Har man krav på kompensation, kan man selv vælge, om man vil have en ny billet til samme strækning eller penge indsat på sin NemKonto.

Beløbet beregnes ud fra forsinkelsens størrelse.

Kommer man mindst 90 minutter senere frem til sin slutdestination på grund af forsinkelser eller aflysninger af tog, kan man få hele rejsens pris refunderet.

De juridiske problemer fortsætter for den tidligere malaysiske premierminister Najib Razak, som allerede sidder i fængsel for korruption.

Han er fredag blevet fundet skyldig i 21 anklagepunkter om hvidvask og fire anklagepunkter om magtmisbrug.

Sagen udspringer af den såkaldte 1MDB-skandale, hvor der ifølge efterforskere blev stjålet mindst 4,5 milliarder dollar fra den statslige fond 1MDB.

Den var Najib med til at grundlægge i 2009 som premierminister.

Angiveligt fandt over en milliard dollar – svarende til over 6,3 milliarder danske kroner – vej til konti med forbindelse til Najib, der dog løbende har afvist beskyldningerne.

Dommer Collin Lawrence Sequerah mener ikke, at der kan være tvivl om den tidligere premierministers skyld.

– Den tiltaltes påstand om, at anklagerne mod ham var en heksejagt og politisk motiverede, blev modbevist af de kolde, hårde og ubestridelige beviser imod ham, siger dommeren.

– De (beviserne, red.) pegede på, at den tiltalte havde misbrugt sin magtfulde position i 1MDB i sammenhæng med de omfattende beføjelser, som han havde fået.

Fredagens dom udløser fængsel i yderligere 15 år til Najib Razak.

72-årige Najib har siddet i fængsel siden august 2022, hvor den øverste domstol i Malaysia opretholdt en dom på 12 års fængsel til den tidligere premierminister for ulovligt at have modtaget midler fra en 1MDB-enhed.

Sidste år blev dommen på 12 år halveret af et benådningsudvalg.

Den tidligere premierminister har fortsat markant indflydelse i det parti, hvor han tidligere var leder. Det hedder United Malays National Organisation.

Partiet udgør nu en del af premierminister Anwar Ibrahims regeringsalliance. Derfor kan fredagens dom øge spændingerne i malaysisk politik.

Den tidligere premierminister har reageret på dommen ved at opfordre til ro, samtidig med at han vil fortsætte “kampen”. Najib Razaks advokat siger, at han mandag vil anke dommen.

Reuters

En familie har fredag fundet et stykke gammel ammunition ved Skæring Strand nord for Aarhus.

Derfor har Østjyllands Politi afspærret et grønt område og tilkaldt EOD, som er Forsvarets ammunitionsryddere.

Det fortæller Mikkel Møldrup, som er vagtchef ved Østjyllands Politi.

– Det er noget, der er blevet skudt af. Så vi mistænker, at det bare er en klump jern. Men vi er ikke sikre på, at der ikke er noget indeni, siger han.

Politiets umiddelbare bud er, at der kan være tale om en 40 millimeter granat.

Kort inden klokken 16.30 skriver Østjyllands Politi på X, at EOD vil bortsprænge genstanden. Der vil derfor lyde et brag i området.

Så længe man overholder afspærringer og politiets anvisninger, er der ingen fare for folk i området, lyder det.

Det er en mor og en søn, som har kontaktet politiet fredag eftermiddag for at fortælle om fundet.

De var ude med en metaldetektor, som reagerede på noget i jorden.

Efter at have gravet genstanden op, konstaterede familien, at det ikke var noget, de skulle håndtere selv.

Mikkel Møldrup fortæller, at der umiddelbart er tale om et stykke meget gammel ammunition.

– Det er helt rustent. Det kan være helt tilbage fra Anden Verdenskrig, siger han.

Derfor er der heller ikke umiddelbart en sag i det for politiet, vurderer vagtchefen.

Politiet forventer, at der vil være afspærret på stedet, indtil ammunitionsrydderne har fjernet genstanden.

En metaldetektor kan bruges til at lokalisere metalgenstande i jorden.

Det er lovligt i Danmark at søge med en metaldetektor på de fleste steder, hvis man får lov af grundejeren.

Man har dog ansvar for at sikre viden om arkæologiske fund, og man har ikke altid ret til at beholde de ting, som man måtte finde.

Der vil ikke ske en “aktiv bekæmpelse” af sikahjorte i den danske natur.

Desuden får ejere af sikahjorte bag hegn lov til at beholde dyrene, indtil dyrene dør naturligt.

Det er ifølge TV 2 Østjylland meldingen fra minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).

Sikahjorte blev for nyligt erklæret som en invasiv dyreart i hele EU.

Det betyder, at dyret placeres i samme kategori som for eksempel mårhund og i princippet skal udryddes.

Sikahjorten kommer oprindeligt fra Østasien og blev indført i Danmark omkring år 1900 som jagtobjekt.

Hjortearten er blevet erklæret uønsket, fordi den ikke er naturligt hjemmehørende i Europa.

Desuden er der en risiko for, at sikahjort kan parre sig med kronhjort.

Det kan potentielt skabe en hybridbestand, lyder bekymringen.

Ministerens holdning til sagen fremgår af et folketingssvar til Dansk Folkepartis Peter Kofod.

Her skriver Jeppe Bruus, at Danmark stemte imod, at sikahjorten skulle tilføjes EU’s liste over invasive arter.

– Vi kommer til at indføre det så lempeligt, som det er muligt, skriver Jeppe Bruus.

Klassificeringen af sikahjort som invasiv har mødt forundring og vrede fra flere kanter.

Blandt andre fra Danmarks Jægerforbund.

– Vi har haft sika herhjemme siden år 1900 uden problemer. EU skyder – om jeg så må sige – gråspurve med kanoner med den her beslutning, sagde formand for jægerforbundet Claus Lind Christensen 11. december til Ritzau.

Den samlede danske bestand af sikahjorte tæller ifølge Lex.dk – Danmarks Nationalleksikon – cirka 1000 dyr.

Arten er især udbredt i Midt- og Østjylland, og cirka en tredjedel af bestanden lever i dyrehaver.

Det gælder blandt andet Marselisborg Dyrehave og Jægersborg Dyrehave.

Mindst otte mennesker er ifølge syriske myndigheder blevet dræbt i en eksplosion fredag i en moské i byen Homs.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Eksplosionen er sket i et område, hvor der i overvejende grad bor alawitter, som er et mindretal i Syrien.

– En terroreksplosion har ramt Ali bin Abi Talib-moskéen under fredagsbønnen, oplyser det syriske indenrigsministerium.

18 er blevet såret, hedder det ifølge nyhedsbureauet Reuters i en melding fra Syriens sundhedsministerium.

En militant islamistisk gruppe ved navn Saraya Ansar al-Sunna har taget skylden for angrebet mod moskéen i Homs, skriver AFP.

Gruppen opstod, efter at præsident Bashar al-Assad blev væltet fra magten i december sidste år. Den har tidligere taget skyld for et bombeangreb mod en kirke i Syriens hovedstad, Damaskus, i juni.

Homs var centrum for voldsom sekterisk vold med sammenstød mellem alawitter og sunnimuslimer under den syriske borgerkrig.

Det statslige nyhedsbureau Sana oplyser, at årsagen til eksplosionen fortsat er under efterforskning.

Det står ifølge overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) ikke klart, om eksplosionen skyldtes et selvmordsangreb eller en eksplosiv anordning, som var placeret der.

En borger i området, der ønsker at være anonym, siger til AFP, at folk kunne høre “en høj eksplosion efterfulgt af kaos og panik i nabolaget”.

– Ingen tør forlade deres hus, og vi hører sirener fra ambulancer, siger personen.

Sana har offentliggjort billeder fra moskéen, hvor man blandt andet kan se et hul i en væg med sorte aftegninger efter en eksplosion. Derudover ligger der spredte ødelagte tæpper på gulvet og diverse genstande.

I Homs er flertallet af befolkningen sunnimuslimer, men der er også flere områder, der er domineret af alawitter.

Mens de fleste syrere er sunnier, er Bashar al-Assad – den afsatte tidligere leder af landet – alawit, som er en sekt inden for shiaislam.

SOHR har siden Assads afgang i december 2024 meldt om bortførelser og drab på personer, der tilhører det alawitiske mindretal.

AFP

Flere uheld har fredag formiddag resulteret i kødannelse på motorvejene på både Fyn og Sjælland og i Sønderjylland.

Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.

Klokken 11.30 er et spor blokeret på motorvej E45 i nordgående retning mellem Haderslev og Kolding (mellem afkørsel 66 og 67) på grund af et uheld.

Længere mod nord på E45 mellem Horsens og Vejle er der også meldinger om trafikale problemer. Her er der kø mellem afkørsel 56a Horsens V og 56b Horsens C efter et uheld.

På motorvej E20 i vestgående retning er der kødannelse mellem afkørsel 50 Odense SØ og afkørsel 53 Odense V. Også her har der været et uheld.

Tidligere på formiddagen var der også kø på E20 i vestgående retning mellem Ringsted og Halsskov, men her er køvarslet ophævet.

På Københavns Vestegn – mellem Brøndby og Avedøre – har der også været et uheld. Her er et spor spærret på motorvej E47 i retning mod Køge.

Der er meldinger om kø på stedet.

Fredag – 2. juledag – er den største hjemrejsedag i julen, oplyser Vejdirektoratet. Der ventes størst travlhed på vejene mellem klokken 11 og 14.

Der blev juledag – 25. december – anmeldt 98 indbrud på landsplan.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet.

Det er cirka 50 procent flere indbrudsanmeldelser, end politiet modtog på tværs af landet samme dag sidste år.

Her var der 67 anmeldelser om indbrud dagen efter juleaften, hvor mange kommer hjem efter at have fejret jul andre steder.

Antallet af juleindbrud svinger fra år til år. I 2023 var der 105 anmeldelser om indbrud 25. december, og i 2022 blev der anmeldt 82 indbrud juledag.

Julen er højsæson for indbrud i private hjem, og Rigspolitiet opgør dagligt antallet af anmeldelser i perioden fra 12. december til 4. januar.

Indtil videre er der i perioden i år registreret 852 anmeldelser om indbrud.

Nordsjælland er den politikreds, hvor flest har haft ubudne gæster. Her har der siden 12. december været 172 indbrud. Derefter følger Fyn med 120 indbrud.

Bornholm er den landsdel, der har været mest forskånet for indbrudstyve. Her har der været nul indbrud – så vidt politiet er orienteret.

Sidste år var der heller ikke ét eneste indbrud på Bornholm i julen.

Nordjylland er sluppet næstbilligst. Her har der været 30 indbrud siden 12. december.

25. december er den dag i opgørelsesperioden, hvor der i år er anmeldt flest indbrud. Til sammenligning blev der juleaften anmeldt 68 indbrud.

Rigspolitiets overblik drejer sig om indbrud i privat beboelse.

Langt de fleste indbrud sker i villaer, hvor indbrudstyvene typisk har lettere adgang udefra og har bedre mulighed for ikke at blive opdaget end i ejendomme med lejligheder.

Siden 12. december har der været 669 indbrud i villaer på tværs af landet, mens der har været 159 indbrud i lejligheder.

En 52-årig kvinde er blevet sigtet for flere tilfælde af grov vold, efter at hun torsdag overfaldt sine naboer i Knebel på Djursland.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Ved overfaldet blev naboerne – en kvinde og en mand – slået med en stavlygte, og manden blev bidt i øret og mistede en del af øreflippen.

I første omgang var det kvinden, der blev overfaldet, hvorefter den 52-årige kvinde forlod stedet. Det er uklart, hvordan overfaldet udspillede sig.

Mens nabokvinden ringede til politiet for at anmelde overfaldet, kom gerningskvinden retur – denne gang med en stavlygte.

Lygten brugte hun til at slå naboparret, og under tumulten på stedet blev den mandlige beboer bidt i øret.

– Det lykkedes for beboerne at fastholde gerningskvinden indtil politiet ankom til stedet og fik anholdt kvinden, skriver Østjyllands Politi.

Overfaldet udspillede sig omkring klokken 13 i Knebel, der ligger på det sydlige Djursland.

Hvad motivet var til overfaldet, fremgår ikke.

Den 52-årige kvinde har fredag formiddag været fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Randers. Her valgte dommeren at varetægtsfængsle hende i fire uger.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger fredag, at han planlægger at mødes med USA’s præsident, Donald Trump, på søndag.

– I weekenden, jeg tror på søndag i Florida, har vi et møde med præsident Trump, siger Zelenskyj fredag ifølge nyhedsbureauet AFP i en besked til journalister.

Dermed bekræfter han tidligere uofficielle meldinger om et møde søndag.

Mødet kan blive i Trumps bolig og resort Mar-a-Lago i Florida. Det oplyste en ukrainsk embedsmand tidligere fredag ifølge journalisten Barak Ravid, som skrev det på det sociale medie X.

Oplysningen om mødet er ikke umiddelbart bekræftet af Det Hvide Hus eller Trump.

Udmeldingen fra Zelenskyj kommer, mens USA fortsat taler med både Ukraine og Rusland om en mulig plan for, hvordan den snart fire år lange krig kan stoppes.

I et interview med netmediet Axios fredag siger Zelenskyj videre, at han er klar til at udskrive en folkeafstemning om fredsplanen – hvis altså Rusland accepterer en våbenhvile.

Zelenskyj har tidligere nævnt, at han kan få brug for en godkendelse fra det ukrainske folk, hvis ukrainerne ender med et kompromis, hvor de bliver nødt til at afgive territorium.

Et par vigtige elementer i de planer, der diskuteres, er sikkerhedsgarantier til Ukraine samt genopbygning af landet og dets økonomi.

– Vi vil drøfte de dokumenter og sikkerhedsgarantier, sagde Zelenskyj til journalister tidligere fredag.

– Hvad angår følsomme spørgsmål vil vi tale om Donbas og atomkraftværket Zaporizjzja, og vi vil med sikkerhed også tale om andre emner.

Zelenskyj sagde torsdag, at han havde haft en times “rigtig god samtale” med Trumps særlige udsending Steve Witkoff og svigersøn Jared Kushner om netop det emne.

– De kommende uger kan blive intensive, lød det fra den ukrainske præsident.

Tidligere på ugen fremlagde Zelenskyj et udkast til en fredsplan på 20 punkter, som han beskrev som den overordnede ramme for at afslutte krigen.

Udkastet var en nedskaleret version af en oprindelig plan i 28 punkter, som USA tidligere drøftede med den russiske side.

Endnu har Rusland ikke udtalt sig om det seneste udkast.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, sagde torsdag, at Rusland er i færd med at analysere de udkast, som Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev har bragt til Moskva fra USA.

I det udkast, som Zelenskyj fremlagde, åbnede den ukrainske præsident for, at der i dele af Donbas-regionen i Østukraine kunne skabes en demilitariseret zone eller en “fri økonomisk zone”.

Rusland gør ellers krav på hele den ukrainske region.

Netop kravet om hele Donbas skal Ruslands præsident, Vladimir Putin, på ny have stået fast på under et møde med fremtrædende russiske forretningsmænd sent om aftenen den 24. december. Det skriver den russiske avis Kommersant ifølge Reuters.

Ved mødet skal Putin dog også have udtrykt åbenhed over for idéen om at udveksle andre landområder end Donbas med Ukraine.

2. juledag er den største hjemrejsedag i julen, og det vil man fredag kunne mærke på vejene mange steder i landet.

Særligt sidst på formiddagen og først på eftermiddagen.

Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at man – hvis man skal ud at køre – kører før klokken 11 eller efter klokken 14.

– Her 2. juledag forventer vi, at der bliver travlest på vejene mellem klokken 11 og 14, siger vagthavende ved Vejdirektoratets trafikcenter Peter Bruun-Mogensen.

– Og der bliver travlt på vejene på tværs af landet. Mange skal hjem fra jul, og andre skal til julefrokost, lyder det videre.

Selv om julen i år falder, så der er flere mulige rejsedage både før og efter juleaften, vil mange vælge at tage hjem fra julefejring 2. juledag – uanset om det er en fredag eller en anden ugedag, påpeger Peter Bruun-Mogensen.

– Det er absolut den største hjemrejsedag, siger han.

Fredag morgen er der dis og tåge flere steder primært vest for Storebælt, mens der er udsigt til dis og tåge øst for Storebælt sidst på eftermiddagen.

Det skal man være opmærksom på, når man sætter sig bag rattet.

– Så hold god afstand til de forankørende, siger Peter Bruun-Mogensen.

Derudover er der varsel om pletvis isglatte veje omkring Hobro, Kolding, i det nordvestlige Jylland, på Midtfyn og på det vestlige Lolland.

Temperaturen vil fredag ligge mellem frysepunktet og fem graders varme, og det holder tørvejr.

Peter Bruun-Mogensen opfordrer generelt til, at man tjekker vejrudsigten, inden man bevæger sig ud på vejene fredag.

Japans regering har fredag godkendt et rekordstort nationalt budget for 2026.

122,3 billioner yen (5000 milliarder kroner) er blevet afsat på den japanske finanslov. Herunder er ni billioner yen (370 milliarder kroner) til forsvaret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en orientering skriver det japanske forsvarsministerium, at “Japan står over for den mest alvorlige og komplekse sikkerhedssituation” siden afslutningen af Anden Verdenskrig.

Ministeriet understreger i den forbindelse, at der er behov for “fundamentalt at styrke” det japanske forsvar.

Det er især Japans forværrede forhold til Kina, der har gjort en styrkelse af forsvaret aktuelt.

I november blussede en strid mellem Kina og Japan op. Striden udsprang af situationen omkring Taiwan, som Kina gør krav på.

Japans premierminister, Sanae Takaichi, advarede om, at brug af magt mod Taiwan ville kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

Hun sagde i den forbindelse, at hvis der bruges “krigsskibe og magtanvendelse, kan det udgøre en situation, der truer Japans overlevelse”.

Kinesiske krigsskibe er jævnligt observeret i nærheden af Taiwan.

I forbindelse med finansloven har Japans forsvarsministerium specifik anmodet om 100 milliarder yen (fire milliarder kroner) til forsvarssystemet Shield.

Systemet skal beskytte Japans kyster mod invasion ved hjælp af droner.

Den japanske finanslov afsætter langtfra kun penge til militæret, men også til mange andre områder – herunder det sociale sikkerhedsnet.

Det offentlige forbrug har under premierminister Takaichi været relativt stort – hvilket den nye finanslov også er et eksempel på. Dette har skabt frygt for, at Japans gæld bliver for stor.

Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) ender Japans statsgæld i år med at være mere end dobbelt så stor som landets bruttonationalprodukt.

Den nye finanslov gælder for regnskabsåret 2026, der i Japan begynder 1. april og løber 12 måneder frem.

En heldig lottospiller i den amerikanske delstat Arkansas har vundet hele 1,8 milliarder dollar – over 11 milliarder kroner.

Det er den næststørste lottogevinst i USA nogensinde, oplyser lottospillet Powerball ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vindertallene blev trukket juleaften. Den heldige kartoffel købte sin Powerball-lottokupon på en tankstation lidt uden for Little Rock, skriver nyhedsbureauet AP.

Det er endnu uvist, hvem der har vundet den enormt værdifulde julegave.

– Tillykke til den nyeste Powerball-jackpotvinder! Det er virkelig en ekstraordinær og livsforandrende gevinst, siger Matt Strawn, formand for Powerball Product Group og administrerende direktør for Iowa Lottery ifølge AP.

Vinderen kan nu vælge at få det fulde beløb udbetalt i 30 årlige rater eller vælge en engangsudbetaling på 834,9 millioner dollar – lidt over fem milliarder kroner – før skat.

Sandsynligheden for at vinde jackpotten er én til 292 millioner, oplyser Powerball.

Den største lottogevinst i amerikansk historie var på lidt over to milliarder dollar – knap 13 milliarder kroner – og blev vundet i 2022 af en person, der købte en kupon i Californien.

USA har tradition for landsdækkende lottospil, som amerikanerne deltager i ved at købe en kupon til et par dollar.

De to største lottospil er “Mega Millions” og “Powerball”. Historisk har begge lottospil haft ekstremt store gevinster.

Ofrene for masseskyderiet på Bondi Beach i den australske storby Sydney bliver fredag mindet under den verdensberømte kapsejlads Rolex Sydney Hobart Yacht Race.

Det skriver det australske medie ABC.

15 mennesker blev dræbt af to bevæbnede gerningsmænd, da de åbnede ild mod en jødisk fest på stranden 14. december.

Den verdensberømte kapsejlads gik fredag i gang i Sydney, og 15 yachts – én for hvert offer for Bondi-skyderiet – vil sprede rosenblade fra agterstavnen, når bådene passerer Bondi Beach.

Det sker af respekt for det tragiske tab af menneskeliv, oplyser Cruising Yacht Club of Sydney, der arrangerer kapsejladsen.

Masseskyderiet på stranden i Sydney er det mest dødbringende i Australien i næsten 30 år og betragtes som et terrorangreb. Ifølge politiet var det tilsyneladende inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

Rolex Sydney Hobart Yacht Race strækker sig over mere end 1100 kilometer fra Sydney til målstregen i Hobart, hovedstaden i den australske ø-stat Tasmanien.

Det er 80. gang, at de mange både konkurrerer om at komme først fra Sydney til Hobart.

Den tidligere olympiske guldvinder i svømning Ian Thorpe deltager i årets kapsejlads for første gang. Han er med om bord på båden LawConnect, som sigter mod at komme først over målstregen for tredje år i træk.

Vejret er en afgørende faktor i løbet, som første gang blev afholdt i 1945. Vindene skifter ofte hurtigt både i retning og styrke.

I 1998 mistede seks mænd livet, da en storm ramte feltet i det berygtede Bass-stræde, der ligger mellem det australske fastland og Tasmanien. Fem både sank, og 55 sejlere blev reddet.

I sidste års udgave af løbet døde to sejlere i to forskellige hændelser, da kraftig vind og store bølger ramte feltet. Kun 74 ud af 104 yachts gennemførte løbet i 2024, skriver nyhedsbureauet AFP.