Seneste nyheder

Jens-Frederik Nielsen, som er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, skriver på Facebook, at der ikke er grund til hverken “panik eller til utryghed”, efter at den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i flere roller i USA’s præsident Donald Trumps administration, på X har lagt et billede op af Grønland farvet med det amerikanske flag.

En kort tekst, hvor der står “SOON” – “snart” på dansk – er tilføjet billedet.

Men han kalder billedet “respektløst”.

– Det billede, som Katie Miller har delt, hvor Grønland fremstilles svøbt i et amerikansk flag, ændrer ikke på noget som helst. Vores land er ikke til salg, og vores fremtid afgøres ikke af opslag på sociale medier. Men billedet er respektløst.

– Relationer mellem lande og folk bygger på respekt og på international ret og ikke på symbolske markeringer, der ignorerer vores status og vores rettigheder, skriver Jens-Frederik Nielsen.

Han skriver to gange, at der ikke er grund til “panik”, men at “der er god grund til at sige fra over for manglende respekt”.

Katie Miller er ikke længere en del af Trumps administration. Men ifølge mediet Politico har hun dog fortsat en relation til USA’s regering, da hun er gift med Stephen Miller, der er vicestabschef i Det Hvide Hus og dermed rådgiver den amerikanske præsident.

Trump har ved flere lejligheder ytret et ønske om at overtage Grønland og gøre landet en del af USA. Det skyldes sikkerhedsmæssige årsager, siger Trump.

Kort før jul udnævnte Trump en særlig udsending til Grønland. Han hedder Jeff Landry, og han har sagt, at USA ikke vil overtage Grønland, men blot gøre sin interesse mere gældende i Grønland.

Hvad budskabet i opslaget fra Katie Miller konkret betyder, er uvist, da hun ikke har uddybet det yderligere.

Grønland er en del af rigsfællesskabet, og både den danske og grønlandske regering har afvist Trump ved flere lejligheder. Eksempelvis kom statsminister Mette Frederiksen (S) ind på emnet i sin nytårstale.

Her gjorde statsministeren det klart, at USA skal holde op med at sige, at landet vil overtage Grønland.

Venstre og De Konservative var tidligere søndag på banen i sagen og tog ligeledes afstand fra Katie Millers opslag.

Politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddique kommer ikke til at indsende yderligere dokumentation til Københavns Kommune mandag, hvor kommunen ellers har sat en deadline i sagen om det tidligere folketingsmedlems bopælsregistrering.

Det oplyser advokat Erbil Kaya, som repræsenterer Sikandar Siddique, til Ritzau. Kaya oplyser, at han blev hyret af Sikandar Siddique inden jul til at hjælpe politikeren i den meget omtalte sag.

Advokaten mener, med henvisning til CPR-loven, ikke at Københavns Kommune har hjemmel til at bede om yderligere oplysninger, da en anden kommune – i dette tilfælde Herlev Kommune – har truffet en afgørelse i sagen allerede.

– Der er ikke en kommune, som er over en anden kommune. Det er ikke som byret, landsret og Højesteret, hvor der er et hierarki. Kommunerne er sideordnede, så det at en kommune træffer en afgørelse, som en anden kommune skal prøve at overrule, det er mærkeligt, siger advokaten.

Han mener, at “når en kommune først har truffet en afgørelse, så skal den anden kommune respektere den”.

– Så vi vil bede Københavns Kommune om at oplyse, hvilken hjemmel kommunen har til at undersøge denne sag, efter at en anden kommune allerede har truffet afgørelse om, at alt er, som det skal være, siger Kaya.

Sikandar Siddique blev ved kommunalvalget 18. november valgt til Borgerrepræsentationen i København. Men her kan han kun sidde, hvis han også bor i kommunen.

Valgte politikere kan miste deres valgbarhed og dermed udtræde af kommunalbestyrelsen, hvis de ikke lever op til reglerne fastsat i kommunalvalgloven.

For at være valgbar skal man have valgret, og det vil Sikandar Siddique ikke have i Københavns Kommune, hvis han ikke “opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret i kommunen”.

Det er op til Borgerrepræsentationens medlemmer at beslutte, om et medlem har mistet sin valgbarhed.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstadskommunen.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Kort efter valgte Københavns Kommune så at indlede en undersøgelse af flytningen. Det skete ligeledes før kommunalvalget.

Sikandar Siddique oplyste dog i sin tid til Ritzau, at han ikke forventede at indsende oplysninger til kommunen før efter valget.

12. december meddelte Københavns Kommune, at den agtede at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

– Folkeregistret i Københavns Kommune har den 11. december sendt en agterskrivelse til Sikandar Siddique i sagen om hans bopælsforhold. Varslingen omhandler det forhold, at Folkeregistret agter at træffe afgørelse om, at hans flytning til en adresse i Københavns Kommune annulleres.

– Der er frist for at fremkomme med kommentarer til varslingen og indsende yderligere dokumentation til sagen den 5. januar 2026, oplyste Kultur- og Fritidsforvaltningen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Kommunen påpegede videre, at sagen stadig var under behandling og altså endnu ikke afgjort.

Ifølge Sikandar Siddiques advokat er politikeren klar til at sende yderligere oplysninger til kommunen, men det sker ikke, før der er klarhed over lovhjemlen.

Sikandar Siddique har den seneste tid opholdt sig i Pakistan. Han rejser retur til Danmark mandag, og han har ikke yderligere kommentarer, før han er på dansk grund igen, oplyser han.

Mindst 16 personer har mistet livet i forbindelse med demonstrationer mod stigende priser i Iran den seneste uge.

Det oplyser to aktivistgrupper, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Opgørelsen er ikke bekræftet af uafhængige kilder.

Demonstrationerne i Iran er de mest omfattende i landet i tre år og er opstået på grund af utilfredshed med høj inflation i landet.

Den seneste uge er protesterne flere gange endt med voldelige sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker.

Ifølge den kurdiske menneskerettighedsgruppe Hengaw er mindst 17 personer blevet dræbt, siden demonstrationerne begyndte, mens HRANA, der er et andet netværk af menneskerettighedsaktivister, melder om 16 dræbte.

HRANA oplyser desuden, at 582 demonstranter er blevet anholdt.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet det iranske styre med at komme demonstranterne til undsætning, hvis de bliver mødt med vold.

– Hvis Iran skyder og voldeligt dræber fredelige demonstranter, hvilket er deres sædvane, vil Amerikas Forenede Stater komme dem til undsætning.

– Vi er rustet og parat, meddelte Trump fredag.

Han uddybede dog ikke, hvordan USA vil hjælpe demonstranterne.

Protesterne begyndte fredeligt 28. december i hovedstaden Teheran, hvor butiksejere strejkede på grund af høje priser og økonomisk stagnation.

Siden spredte demonstrationerne sig til andre dele af Iran, og torsdag kom de første meldinger om omkomne fra lokale medier.

Trumps advarsel om amerikansk indblanding har affødt trusler om gengældelse mod amerikanske styrker i Mellemøsten fra flere højtstående iranske embedsmænd, skriver Reuters.

Og Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har sagt, at “Iran vil ikke give efter for fjenden”.

Inflationen i Iran lå i hele 2025 over 30 procent, og i efteråret nærmede inflationen sig 50 procent. Til sammenligning ligger inflationen – de årlige prisstigninger – omkring to procent i Danmark.

En venstreorienteret gruppe har søndag taget ansvaret for et politisk motiveret brandangreb, der lørdag fratog strømmen fra omkring 45.000 hjem i den tyske hovedstad, Berlin.

Også i omegnen af 2200 virksomheder er påvirket.

– Det er uacceptabelt, at venstreekstremister endnu en gang angriber vores elnet og risikerer menneskeliv, lyder det fra borgmester Kai Wegner ifølge nyhedsbureauet dpa.

Byen blev i september ramt af et lignende angreb på to kraftmaster.

Det seneste angreb fandt sted lørdag morgen, hvor der udbrød brand på en kabelbro over Teltow-kanalen, der løber til et kraftværk med flere vigtige strømledninger.

Ifølge bureauet er det primært områderne Nikolassee, Zehlendorf, Wannsee og Lichterfelde, der er påvirkede.

Politiet påbegyndte en efterforskning af branden, efter politiet havde modtaget et brev, hvori gruppen påtager sig ansvaret.

Ifølge det tyske medie Bild fejrer gruppen, der kalder sig Vulkangruppen, sit angreb i brevet, der indeholder omkring 2500 ord.

– At lukke fossile brændstofkraftværker ned er en opgave, der kan udføres manuelt. Hav mod, lyder det ifølge mediet.

Det lyder desuden, at angrebet ikke var målrettet private husholdninger.

Strømnedbruddet påvirker blandt andet varmesystemer i hjemmene. Det sker på dage, hvor Berlin oplever temperaturer omkring frysepunktet.

Flere plejehjem er blevet evakueret, og skoler vil som minimum være lukket mandag, der er første dag efter juleferien.

Flere har natten til søndag fået strømmen tilbage, men det vil ifølge elforsyningsselskabet ikke være muligt at genoprette strømmen helt før 8. januar.

– Klokken 03.23 den 4. januar har vi genoprettet strømmen til omkring 7000 husstande og 150 virksomheder, der primært befinder sig i området Lichterfelde, lyder det på Stromnetz Berlins hjemmeside ifølge bureauet.

Det skal tages meget alvorligt fra dansk side, når Katie Miller, der tidligere har været talsperson i Donald Trumps administration, deler et billede af Grønland farvet med det amerikanske flag.

Det siger Rasmus Brun Pedersen, som er lektor i internationale studier på Aarhus Universitet.

– Jeg synes klart, at man skal se det som en trussel. Det er et signal om, at der er kræfter tæt på præsidenten, der arbejder på at udvide amerikansk territorium på vores bekostning, siger han.

Lektoren understreger dog, at han ikke tror, at billedet er et udtryk for den amerikanske præsidents egne planer.

Han ser det i stedet som et forsøg på at vinde Trumps gunst.

Den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i flere roller i USA’s præsident Donald Trumps administration. Hun forlod administrationen i midten af 2025.

Selvom Miller er stoppet, har hun ifølge mediet Politico fortsat en relation til USA’s regering, da hun er gift med Stephen Miller, der er vicestabschef i Det Hvide Hus.

Natten til søndag delte hun et opslag på X med det nævnte foto af Grønland med den tilhørende tekst “SOON”, som på dansk kan oversættes til “snart”.

Opslaget kommer, efter at USA’s militær natten til lørdag fangede præsident i Venezuela Nicolás Maduro og hans hustru, Cilia Flores.

Det er dårligt nyt for verdens småstater, der ligger i en stormagts interessesfære, siger Rasmus Brun Pedersen.

– Jeg synes, at det er alvorligt, fordi det lægger op til, at det ikke bare er impulsive indfald, vi ser fra den amerikanske administration. Det er et led i en bredere ideologi og en bredere sikkerhedspolitisk tankegang.

– Der bliver sendt nogle signaler til Trump om, at hvis de kan i Venezuela, så kan de også i Grønland og med Cuba for eksempel.

To har mistet livet, og 150 er blevet kvæstet, efter at et lyn slog ned i en menneskemængde, der var samlet ved en festival nord for Sydafrikas hovedstad Pretoria.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det sydafrikanske medie Times Live skriver søndag formiddag dansk tid, at 50 personer fortsat er på hospitalet efter ulykken.

Hovedparten af de kvæstede har fået milde forbrændinger, lyder det i mediet.

Hændelsen fandt sted lørdag aften nær landsbyen Mathibestad, der befinder sig omkring 70 kilometer fra Pretoria.

Festivalen, der har navnet Di Trupa, er en årligt tilbagevendende begivenhed.

Sundhedsmyndighederne oplyser ifølge AFP, at 150 personer blev bragt til behandling efter ulykken.

Derudover døde to personer, og 13 var i kritisk tilstand. Det fremgår ikke, om de 13 var blandt de 150 kvæstede i optællingen.

Personerne i kritisk tilstand er senere blevet overført til et andet behandlingssted.

Festivalen blev ifølge de lokale myndigheder lukket efter lynnedslaget af hensyn til sikkerheden.

AFP tilføjer, at uvejr optræder hyppigt i den pågældende del af Sydafrika i den nuværende sommersæson på den sydlige halvkugle.

Kraftigt snefald og tocifrede frostgrader har i weekenden ramt Sverige, hvor der er målt ned til minus 40 grader og snedybder på op til 51 centimeter.

Det oplyser den svenske vejrtjeneste SMHI ifølge nyhedsbureauet TT.

Det kolde vejr har medført strømafbrydelser flere steder, og søndag morgen var cirka 5500 husstande uden strøm.

SMHI har udsendt et varsel til flere dele af Sverige om, at der ventes kraftigt snefald både søndag og mandag, og at det kan give trafikale problemer.

Især det centrale og sydlige Sverige har fået sne, mens kulden har hårdest fat i det nordlige Sverige.

De største snedybder er målt i Oskarshamn, der ligger på den svenske østkyst i Småland. Her er der faldet 51 centimeter sne.

I Gielas i Västerbotten, der ligger i det nordlige Sverige 685 kilometer nordvest for Stockholm, blev der natten til søndag målt 40 minusgrader.

Det er den laveste temperatur, der indtil videre er målt i Sverige denne vinter.

Søndag formiddag er der generelt mellem 30 og 35 minusgrader i Norrland, som er den nordligste af Sveriges tre landsdele.

Også i resten af Sverige er der overvejende minusgrader. Dog har to målestationer målt plusgrader. Det gælder én på Öland og én på Gotland.

Vintervejret har også godt fat i Sveriges nabolande.

I Danmark er der i weekenden især faldet sne i Nordjylland og i Nordsjælland, og vintervejret ventes ifølge DMI at fortsætte i den kommende uge med frostgrader og mere sne.

I Finland forbereder man sig på ned til minus 40 grader i Lappland i den nordlige del af landet og mellem 5 og 15 minusgrader i de sydlige landsdele, fortæller vejrtjenesten Foreca til det finske medie Yle.

Enkelte steder i det sydlige Finland kan temperaturen dog ramme minus 20 grader. Det gælder eksempelvis hovedstaden, Helsinki.

Til gengæld ventes der begrænsede snemængder i Finland.

Også I Norge er der udbredt frost, men der er søndag ingen meldinger om større snefald. Lørdag udsendte vejrtjenesten Yr dog et varsel om kraftig snefygning i Lofoten og Vesterålen.

Fra 16. januar bliver jernbanen til og fra Aarhus totalt spærret på grund af ombygningsarbejdet på Aarhus Hovedbanegård.

Men allerede fra søndag aften og natten til mandag vil der være færre tog og enkelte togbusser mellem Aarhus H og Fredericia grundet sporarbejde.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Banedanmark er i gang med en større ombygning af jernbanen ved Aarhus H. Det medfører, at togtrafikken totalt spærres ved stationen i 12 dage i januar.

Fra uge 3 til uge 16 vil der desuden være helt spærret for togtrafik nordpå, har Banedanmark tidligere skrevet i en pressemeddelelse.

– Det bliver ikke en særlig sjov periode for passagererne, men spærringen er nødvendig for, at vi kan nå i mål med mange af vores opgaver, siger projektchef Helle Thambo i meddelelsen.

Op til spærringen 16. januar vil der være flere Intercity-lyntog, som ikke kører mellem Aarhus og Fredericia om aftenen. Her henviser DSB i stedet til Intercity-tog.

Der vil desuden være færre regionaltog, som kører om aftenen i perioden.

Derudover vil der om natten fra 4. januar til 7. januar ikke køre Intercity-tog på strækningen. Her skal togpassagererne i stedet med togbus.

Skal man rejse mellem Aalborg og Aarhus fra den 6. januar, skal man desuden forberede sig på togbusser om aftenen.

Flere spor og perroner på Aarhus Hovedbanegård er i gang med at blive bygget om, ligesom der skal installeres et nyt signalsystem og gøres klar til elektriske tog.

Hensigten er ifølge Banedanmark, at der skal kunne køre elektriske tog på strækningen i Østjylland i slutningen af 2026.

I perioden, hvor der er helt eller delvist spærret, vil der blive indsat togbusser på de berørte strækninger.

Ombygningen på banegården har været i gang siden marts sidste år.

Aarhus Hovedbanegård er bygget i 1927 og er en af de mest trafikerede stationer uden for hovedstaden.

En 37-årig mand varetægtsfængsles frem til 30. januar for at have opført sig truende og aggressivt i Randers midtby iført skimaske og brun vest lørdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Anders Kragh.

Manden blev anholdt lørdag eftermiddag klokken 17.17, efter at Østjyllands Politi havde modtaget et antal henvendelser om, at en person iklædt skimaske og en brun vest havde en meget truende og aggressiv adfærd over for flere borgere i Randers midtby.

– Han har gået rundt og truet forskellige mennesker, han har passeret, med en paintball-pistol, der kunne minde om et rigtigt våben, siger vagtchefen.

Da politiet kom frem til stedet og visiterede manden, stod det klart, at der ikke var tale om en rigtig pistol.

Politiet fandt dog, hvad der beskrives som en “større kniv” på manden, hvorfor han foruden sigtelser om trusler også sigtes for overtrædelse af våbenloven.

Han blev fremstillet i et grundlovsforhør søndag klokken 11.30 ved Retten i Randers, hvor en dommer altså valgte at varetægtsfængsle ham frem til 30. januar.

Manden mener ikke, at han bør fængsles, og han har derfor kæret afgørelsen.

Lørdagens snefyldte vejr fortsætter søndag i flere områder.

Det oplyser Martin Lindberg, der er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), søndag formiddag.

– Vi har bundter med snebyger fra Kattegat, der kommer ind over Sjælland. Det gælder især Nord- og Midtsjælland. Jeg tror, der kan komme op til fire centimeter sne i disse områder.

– De kraftigste snebyger vil komme fra den vestlige del af København og op mod Frederikssund, siger han.

I den nordlige del af Jylland vil det ligeledes fortsætte med at sne.

– Lokalt (afgrænset område, red.) vil der kunne komme op til cirka seks centimeter, men de fleste steder (i Nordjylland, red.) vil der kun komme én til tre centimeter, siger Martin Lindberg.

Sneen bliver også ved med at falde natten til mandag i disse områder.

– Der vil nok være snebyger i Nordsjælland indtil midnat og måske lidt efter. I løbet af natten (til mandag, red.) holder det op.

– I Vendsyssel og Nordjylland fortsætter det til et godt stykke hen på natten, men med mindre intensitet. I resten af landet er der ikke noget sne af betydning. Der er kun lette lokale snebyger, siger han.

Selv om det er for tidligt at lave præcise prognoser for vejret næste weekend, fortæller Martin Lindberg, at der er en risiko for snestorm den kommende fredag eller lørdag.

– Det er fortsat usikkert, så vi må vente og se, siger han.

Betegnelsen for en snestorm er, at der falder mindst ti centimeter sne på seks timer, og vinden er på mindst ti meter i sekundet.

Søndag åbnede Hedeland Skicenter, der er Danmarks største alpine skianlæg, fordi der er kommet nok sne til.

Skibakken, der ligger i Hedehusene, er 282 meter lang og har en faldhøjde på 45 meter.

Det står stille og roligt til på de danske veje søndag ved middagstid, selv om der er faldet sne flere steder i landet.

Det oplyser David Beheineh, der er vagthavende i Vejdirektoratet, til Ritzau.

– Vi er ude at salte og rydde efter behov, men der er ikke rigtig det store behov lige nu, hvilket gælder hele landet.

– Alle vores veje er farbare, og der er fremkommelighed, men vi er ude at salte kontinuerligt og rydde vejene, siger han.

Selv om vejene er ryddet, bør man stadig være opmærksom på glatføre, da temperaturen er under frysepunktet, fortæller David Beheineh.

– Derudover skal man være særligt opmærksom på særligt udsatte områder, lavtliggende områder, skovområder og på og under broer, da risikoen for glatføre er større her.

– Det kan også være glat, selv om det ikke ser glat ud på vejene. Man skal køre efter forholdene, være forsigtig og holde god afstand til sine medtrafikanter, råder han.

Vejdirektoratet regner med, at situationen på vejene forbliver stabil i løbet af søndagen.

Københavns Vestegns Politi skrev natten til søndag på det sociale medie X, at bilister bør køre roligt, da den dalende sne giver glatte veje og nedsat sigtbarhed.

Politikredsen opfordrede trafikanter til at holde god afstand og tilpasse farten, hvilket flere andre politikredse også opfordrede til lørdag.

Yderligere 16 omkomne er blevet identificeret efter branden på baren Le Constellation i Crans-Montana i Schweiz nytårsnat.

Der er tale om ti schweizere, to italienere, én italiensk-emiratisk statsborger, en rumæner, en franskmand og en tyrkisk statsborger.

Det oplyser politiet i kantonen Valais ifølge nyhedsbureauet Reuters og det schweiziske medie SRF.

Blandt de omkomne schweizere er en 14-årig, to 15-årige, to 16-årige, en 17-årig, to 18-årige, en 20-årig og en 31-årig.

Derudover er to 16-årige italienere, en 16-årig italiensk-emiratisk statsborger, en 18-årig rumæner, en 39-årig franskmand og en 18-årig tyrkisk statsborger blevet identificeret.

Dermed er der indtil videre identificeret 24 omkomne efter branden.

Omkring 40 personer mistede livet i branden i Crans-Montana, som er et populært skisportssted.

De første fire dødsofre blev identificeret først på dagen lørdag, mens yderligere fire blev identificeret lørdag aften. Alle otte var unge schweizere.

En foreløbig efterforskning peger på, at indendørs fyrværkeri – en form for stjernekastere eller fontæner sat på champagneflasker – kom for tæt på loftet.

Loftet blev antændt, og herefter spredte branden sig meget hurtigt, har en anklager tidligere fortalt ifølge Reuters.

Myndighederne har advaret om, at identificeringen af dødsofrene efter den voldsomme brand kan tage lang tid.

Foruden de 40 omkomne er cirka 100 kommet til skade. De fleste af dem pådrog sig alvorlige brandskader.

Ofrene blev transporteret til en række forskellige hospitaler i Schweiz og Tyskland, Belgien, Italien og Frankrig.

Ritzau har været i kontakt med Udenrigsministeriet efter branden for at få oplyst, om der er danskere blandt de omkomne.

Indtil videre har ministeriet ikke oplyst, at der er danskere blandt ofrene.

Nytårsdag skrev ministeriet følgende i en mail:

– Udenrigsministeriet er i kontakt med de schweiziske myndigheder med henblik på at få klarlagt, om der er danskere involveret i ulykken.

Lørdag oplyste anklagemyndigheden i Valais, at to bestyrer af baren Le Constellation er under mistanke for blandt andet uagtsomt manddrab og uagtsom brandstiftelse.

Kinas udenrigsministerium kræver, at USA straks løslader Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og hans hustru.

Det skriver ministeriet i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Kina opfordrer USA til at sikre præsident Nicolás Maduros og hans hustrus personlige sikkerhed, straks løslade dem og stoppe forsøget på at vælte Venezuelas regering, skriver ministeriet.

Udmeldingen kommer dagen efter, at amerikanske specialstyrker tog Maduro og hans hustru til fange i Venezuela og bragte parret ud af landet.

Ifølge flere medier befinder han sig søndag i New York, hvor han er tiltalt for blandt andet narkoterrorisme og sammensværgelse om indsmugling af kokain.

Kina er en nær allieret af Venezuela, og det kinesiske udenrigsministerium gør det klart, at det fordømmer USA’s mission i Venezuela.

Ud over tilfangetagelsen af præsidentparret omfattede missionen en række angreb i hovedstaden Caracas og i delstaterne La Guaira, Miranda og Aragua.

– USA’s handlinger er et klart brud på international ret, grundlæggende normer i internationale relationer samt formålene med og principperne i FN’s charter, skriver Kinas udenrigsministerium.

En unavngiven venezuelansk embedsmand har sagt til New York Times, at mindst 40 personer blev dræbt i forbindelse med USA’s angreb. Blandt dem var både venezuelanske civile og militærfolk.

Ifølge USA er der ingen amerikanere blandt de dræbte.

Venezuelas højesteret besluttede efter Maduros tilfangetagelse lørdag, at vicepræsident Delcy Rodriguez skal være fungerende præsident.

Forinden sagde USA’s præsident, Donald Trump, på et pressemøde, at USA havde været i kontakt med Rodriguez, og at hun var “villig til at gøre, hvad vi mener, er nødvendigt for at gøre Venezuela storslået igen”.

Trump sagde dog også, at USA vil sørge for, at der sker et magtskifte i Venezuela.

Landet har været ledet af den socialistiske Maduro siden 2013 og var inden da ledet af hans partifælle Hugo Chávez.

Efterforskere ved Københavns Vestegns Politi leder efter en dreng, der er mistænkt for at stikke en 13-årig dreng med kniv fredag aften i City2 i Taastrup.

Det oplyser vagtchef i politikredsen Brian Holm.

Drengen blev meldt lettere tilskadekommen efter episoden.

– Sagen er overgået til efterforskningen. De har en mistænkt, siger han og tilføjer, at ingen endnu er blevet anholdt.

Politiet har været ude ved drengens adresse, men han har ikke været til at finde.

– Han ved nok godt, at vi gerne vil tale med ham, lyder det fra politiet.

Drengen er over den kriminelle lavalder, men politiet oplyser ikke hans alder. Han beskrives dog som værende i samme aldersgruppe som drengen, der blev stukket med kniv.

Fredag aften blev den 13-årige kørt på Rigshospitalet. Politiet kunne efterfølgende ikke sige noget om hans tilstand.

Anmeldelsen indløb hos politiet fredag klokken 19.25.

– Det er sket inde i centret, så vi har spærret en del af centeret af. Ingen er blevet evakueret, lød det fredag aften fra politiet.

Politiet oplyste videre, at der var tale om to grupperinger, der havde haft en kontrovers.

Lørdag morgen overdrog politiet sagen til efterforskningen for at se, om de kunne komme nærmere en gerningsmand og et eventuelt motiv.

Hvad, den mistænktes motiv menes at være, oplyses ikke.

Politiet vil heller ikke oplyse, hvilke grupperinger der skal være tale om.

En X-konto ved navn “Rapid Response 47”, der er Det Hvide Hus’ såkaldte hurtigresponskonto, har lagt en video op, der ser ud til at være af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Det skriver flere medier, heriblandt CNN.

Videoen viser umiddelbart Maduro, der iført håndjern bliver ført ned ad en gang med et blåt gulvtæppe, hvorpå der står “DEA NYD”.

– Perp walked, står der under videoen. Begrebet dækker den praksis, hvor en mistænkt føres synligt forbi presse og kameraer efter anholdelse. I videoen kan der høres flere kameraklik.

Ifølge CNN’s oplysninger blev Maduro afhørt og fik taget fingeraftryk på den amerikanske narkotikamyndigheds hovedkvarter (DEA) i New York.

– Det er en god aften, ikke sandt?, spørger Maduro på spansk og slår herefter over i engelsk:

– God aften. Godt nytår, siger han.

Modsat et billede, som USA’s præsident, Donald Trump, lørdag delte på sociale medier af Maduro iført et gråt joggingsæt, høreværn og solbriller, har den mand, der ser ud til at være Maduro i videoen, en sort hættetrøje på og mørke bukser.

I videoen ser hans hustru, der ifølge USA’s præsident, Donald Trump, også blev taget til fange under USA’s aktion i Venezuela, ikke ud til at være til stede.

Embedsmænd i politiet, der ikke optræder med navn, har fortalt CNN, at Maduro er ankommet til Metropolitan Detention Center i New York City. Det er også kendt som MDC og har tidligere huset kendte personligheder.

Det gælder blandt andre rapperen R. Kelly, finansmanden Jeffrey Epsteins mangeårige partner Ghislaine Maxwell samt musikmogulen Sean “Diddy” Combs.

MDC er det eneste føderale kriminalforsorgscenter i New York City efter lukningen af et fængsel i Manhattan. Det blev lukket, blandt andet efter at det blev konkluderet, at Jeffrey Epstein havde begået selvmord i én af cellerne i 2019.

Amnesty International er bekymret for overholdelsen af menneskerettigheder i kølvandet på USA’s militære handlinger i Venezuela.

Det oplyser organisationen i en skriftlig udtalelse.

– Amnesty International er især bekymret over risikoen for yderligere eskalering af menneskerettighedskrænkelser i landet, som enten stammer fra yderligere amerikanske operationer eller fra den venezuelanske regerings reaktioner på de amerikanske angreb, lyder det.

Natten til søndag udførte USA flere angreb på Venezuelas hovedstad, Caracas, og flere andre provinser.

Desuden blev Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru taget til fange. Ifølge amerikanske medier befinder de sig nu på amerikansk jord. Det er ikke officielt bekræftet.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, har udtalt, at Maduro vil blive retsforfulgt.

– Det udgør sandsynligvis en overtrædelse af international lov, herunder FN-pagten, heriblandt den erklærede amerikanske intention om at styre Venezuela og kontrollere landets olieressourcer, lyder det.

Amnesty opfordrer USA’s regering til at overholde international humanitær lov og menneskerettighedslovgivning.

Det lyder videre, at Amnesty er foruroliget over angrebet på Venezuela, der ifølge organisationen forværrer nedbrydningen af international lov og den regelbaserede verdensorden.

– Disse handlinger signalerer et internationalt system, der styres af militær magt, trusler og intimidering, og de øger risikoen for, at andre kan kopiere handlingerne, lyder det.

Organisationen opfordrer Venezuelas myndigheder til at afstå fra yderligere undertrykkelse og minder dem om, at de er forpligtet til at respektere og beskytte alle venezuelaneres menneskerettigheder.

– De mest umiddelbart udsatte omfatter menneskerettighedsforkæmpere og politiske aktivister, der modigt har modsat sig Maduro-regeringens menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser i henhold til international lov i årevis, lyder det.

Venezuela har anmodet FN’s Sikkerhedsråd om at mødes for at drøfte situationen. Sikkerhedsrådet mødes mandag, har det somaliske formandskab for rådet oplyst til nyhedsbureauet AFP.

Nordkorea har natten til søndag affyret flere ballistiske missiler ud for landets østkyst.

Det melder Sydkoreas militær.

Det er første gang i 2026, at Nordkorea sender missiler afsted.

Sydkoreas forsvarsministerium melder, at det har opdaget “flere projektiler, der formodes at være ballistiske missiler”, og som er affyret fra tæt på Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, omkring klokken 23.50 lørdag aften dansk tid.

Missilerne fløj ifølge Sydkorea “cirka 900 kilometer”, og USA og Sydkorea “analyserer nøje specifikationerne”, mens de “opretholder fuldt beredskab”, lyder det.

Det Nationale Sikkerhedsråd i Sydkorea indkaldte efter affyringen til hastemøde.

Sydkoreas præsidentkontor kalder i en udtalelse affyringen for “en provokerende handling i strid med FN’s Sikkerhedsråds resolutioner”.

Japans forsvarsministerium melder også, at det opdagede et muligt ballistisk missil og påpeger, at to missiler nåede en højde på 50 kilometer og fløj henholdsvis 900 og 950 kilometer.

– Nordkoreas atom- og missiludvikling truer fred og stabilitet i vores land og det internationale samfund og er absolut uacceptabel, siger Japans forsvarsminister, Shinjiro Koizumi, til journalister.

Meldingerne om affyringerne kommer, efter at USA lørdag udførte flere angreb på Venezuela og tog landets præsident, Nicolas Maduro, til fange. Ifølge flere medier befinder han sig nu på amerikansk jord.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde på et pressemøde, at USA vil “styre landet”, indtil det er muligt at gennemføre en “sikker, ordentlig og fornuftig overgang”.

Hong Min, der er analytiker ved Korea Institute for National Unification, siger til AFP, at operationen i Venezuela sandsynligvis spiller en rolle i beslutningen om at udføre opsendelsen.

Venezuela og Nordkorea er allierede. Nordkorea har i årtier argumenteret for, at landet har brug for sit atom- og missilprogram til at afskrække USA fra at udskifte regimet.

– De (Nordkorea, red.) frygter sandsynligvis, at hvis USA beslutter sig for det, kan det når som helst iværksætte et præcisionsangreb, der truer regimets overlevelse.

– Det underliggende budskab er sandsynligvis, at det ikke vil være lige så let at angribe Nordkorea som Venezuela, siger Hong Min til AFP.

AFP

USA’s indgriben i Venezuela og tilfangetagelsen af præsident Nicolas Maduro er det stik modsatte af USA’s invasion af Irak.

Det siger USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, i et interview i programmet “CBS Evening News” sent lørdag lokal tid – natten til søndag dansk tid.

Han siger herefter, at USA brugte årtier på at “købe blod, og vi fik intet økonomisk tilbage”. Det er det modsatte af, hvad USA’s præsident, Donald Trump, har gjort i forhold til Venezuela, mener Hegseth.

– Altså, det her var et modigt og vovet træk, men det var gennemtænkt. Det var velorganiseret. Vores militær havde tid til at sætte det op og stille ressourcerne til rådighed, og så tog han det dristige træk.

– Og gennem det vendte vi netop den dynamik, og det vil amerikanerne drage fordel af, siger han.

USA invaderede Irak i marts 2003 med den begrundelse, at Irak havde masseødelæggelsesvåben og truede regionen, herunder Israel.

I invasionen deltog også Storbritannien, Polen og Australien. Også Danmark støttede USA’s beslutning og deltog selv i krigen fra sommeren 2003.

Irakkrigen varede i flere år og regnes først som afsluttet, da de amerikanske tropper trak sig ud af landet i december 2011.

Siden har grundlaget for krigen været til debat.

I 2005 lød det fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA, at der hverken var blevet fundet lagre af atomvåben, kemiske våben eller biologiske våben.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, kaldte i april sidste år Irakkrigen for en katastrofe.

Trump sagde tidligere lørdag om Venezuela, at “vi vil styre landet, indtil vi kan gennemføre en sikker, ordentlig og fornuftig overgang”. Han sagde desuden, at USA vil “få olien til at flyde”.

Han kom dog ikke ind på hvordan.

Hegseth siger til CBS News, at USA kan hjælpe både Venezuelas befolkning og USA på den vestlige halvkugle ved at genetablere Monroe-doktrinen med “fred gennem styrke med vores allierede”.

Monroe-doktrinen er en doktrin for amerikansk udenrigspolitik fra 1823, der groft sagt handler om, at Nord- og Sydamerika er en amerikansk interessesfære, hvor andre stormagter ikke skal blande sig.

Forfatningskammeret i Venezuelas højesteret har lørdag bestemt, at vicepræsident Delcy Rodriguez skal være fungerende præsident i landet.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP af en retskendelse.

Det sker, efter at Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, lørdag morgen dansk tid blev taget til fange i en operation udført af amerikansk militær.

Ifølge kendelsen skal Rodriguez “overtage og udøve alle de beføjelser, pligter og kompetencer, der er forbundet med præsidentembedet i fungerende egenskab for at sikre administrativ kontinuitet og et samlet forsvar af nationen”, skriver AFP.

Retten tilføjer, at sagen nu vil blive behandlet videre for at “fastlægge den gældende juridiske ramme, der kan sikre statens fortsatte funktion, regeringsførelsen og forsvaret af suveræniteten i lyset af præsidentens tvungne fravær”, skriver Reuters.

Dommerne undlod samtidig at erklære Maduro varigt fraværende fra embedet, skriver AFP. En sådan afgørelse ville ellers kræve, at der udskrives valg inden for 30 dage.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde lørdag på et pressemøde, at USA har været i kontakt med Rodriguez.

Ifølge Trumps udlægning har hun haft en samtale med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, om situationen.

– Og hun er i bund og grund villig til at gøre, hvad vi mener, er nødvendigt for at gøre Venezuela storslået igen, siger Trump.

Senere lød det fra Rodriguez selv, at Venezuela aldrig bliver en koloni under noget andet land, og at den eneste rigtige præsident i landet er Nicolas Maduro.

– Vi er klar til at forsvare Venezuela. Vi er klar til at forsvare vores naturressourcer, sagde hun ifølge AFP.

På pressemødet sagde Trump også, at USA vil sørge for, at der sker et magtskifte i Venezuela.

– Vi vil styre landet (“run the country”, red.), indtil vi kan gennemføre en sikker, ordentlig og fornuftig overgang, sagde Trump.

Rodriguez har ikke selv reageret på højesterets afgørelse. Maduro har tidligere kaldt hende en “tiger”, fordi hun ifølge ham er en stålfast forkæmper for hans socialistiske regering, skriver Reuters.

Et opslag med et billede af Grønland farvet med det amerikanske flag har lørdag fået en del opmærksomhed på det sociale medie X.

En kort tekst, hvor der står “SOON”, som på dansk kan oversættes til “snart”, er tilføjet billedet.

Afsenderen er den amerikanske podcaster Katie Miller, der tidligere har været ansat i flere roller i USA’s præsident Donald Trumps administration. Hun forlod administrationen i midten af 2025.

Selvom Miller er stoppet, har hun ifølge mediet Politico fortsat en relation til USA’s regering, da hun er gift med Stephen Miller, der er vicestabschef i Det Hvide Hus.

Donald Trump har flere gange udtrykt, at han ønsker at gøre Grønland til en del af USA.

Kort før jul udnævnte Trump en særlig udsending til Grønland og sagde, at USA havde brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Katie Millers Grønlands-opslag har på fem timer fået mere end 2,7 millioner visninger og over 4000 kommentarer, fremgår det på X.

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, minder i et svar på Katie Millers opslag om, at Danmark og USA er nære allierede og bør arbejde sammen. Det sker i et selvstændigt opslag på X.

– Og ja, vi forventer fuld respekt for kongeriget Danmarks territoriale integritet, skriver Jesper Møller Sørensen.

Katie Miller var i Trumps første præsidentperiode fra 2017 til 2021 ansat som presserådgiver for den daværende vicepræsident Mike Pence.

Efter at Trump i 2024 blev valgt til præsident, fik Katie Miller et job i det dengang nyoprettede Departement for Regeringseffektivitet (Doge), skriver nyhedsbureauet Reuters.

Doge havde til formål at finde offentlige besparelser, hvilket førte til tusindvis af fyringer af offentligt ansatte.

Techmilliardæren Elon Musk stod i spidsen for Doge, der i november sidste år blev nedlagt igen.

Millers opslag på X om Grønland kommer, efter at USA’s militær natten til lørdag i en aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas, tog landets præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru til fange.

Tilfangetagelsen kom efter flere måneders spændinger mellem de to lande, hvor USA blandt andet har angrebet flere påståede narkobåde.

Venezuelanske migranter i flere sydamerikanske lande fejrede lørdag USA’s tilfangetagelse af landets præsident, Nicolas Maduro.

Migranter samlede sig i gaderne i flere sydamerikanske hovedstæder. Det skete blandt andet i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, Perus hovedstad, Lima, og Chiles hovedstad, Santiago.

Khaty Yanez og Jose Gregorio var blandt de venezuelanske migranter, der samlede sig med deres landsmænd i Santiago for at fejre nattens nyhed.

– Vi er frie. Vi er alle glade for, at diktaturet er faldet, og at vi har et frit land, sagde Khaty Yanez, der har boet i Chile de seneste syv år.

Jose Gregorio betegnede dagen som “frihedens dag”.

– Min glæde er for stor. Efter så mange år, efter så mange kampe, efter så hårdt arbejde er i dag dagen. I dag er frihedens dag, sagde Gregorio.

Siden 2014 har 7,7 millioner venezuelanere forladt landet, fordi de har søgt bedre muligheder i udlandet eller ikke har haft råd til mad. Det viser tal fra FN’s Internationale Organisation for Migration (IOM).

7,7 millioner svarer til 20 procent af Venezuelas befolkning.

I Perus hovedstad, Lima, var Milagros Ortega blandt de venezuelanske migranter, der var gået på gaden. Hun håber, at hun nu kan vende tilbage til hjemlandet, hvor hendes forældre fortsat bor.

– Det er meget bevægende for mig at vide, at min far fortsat er i live til at se Nicolas Maduro falde. Jeg vil gerne se hans ansigt, sagde kvinden.

Perus præsident, Jose Jeri, oplyser, at hans regering vil sørge for, at venezuelanske migranter kan vende tilbage med det samme uanset deres immigrationsstatus. Det skrev Jeri lørdag i et opslag på det sociale medie X.

I Ecuadors hovedstad, Quito, var der lørdag et optog med venezuelanske migranter. Her deltog blandt andre Cynthia Diaz.

– For os, der lever i eksil, er det en enorm glæde. Venezuelanere vil før eller siden vende tilbage til Venezuela. Til et frit Venezuela. Til et Venezuela fyldt med storhed, sagde Cynthia Diaz.

Det var ikke kun i Sydamerika, at den amerikanske aktion skabte glæde og jubel.

I Spaniens hovedstad, Madrid, samlede venezuelanske migranter sig på Puerta del Sol for at overvære USA’s præsident, Donald Trump, holde pressemøde omkring tilfangetagelsen af Maduro. Her blev der klappet, mens Trump talte.

Flere steder i USA var der også stor begejstring hos venezuelanske migranter.

Rosanna Matteo, der har boet i USA siden 2012, havde indtil nu drømt om, at hendes mand en dag ville vække hende og fortælle, at Maduro var faldet.

– Og i nat vækkede min mand mig for at fortælle det, siger hun til det britiske medie BBC.

Reuters