Seneste nyheder

Tre mænd er blevet anklaget for brandstiftelse i forbindelse med et angreb på en jødisk ambulancetjeneste i den britiske hovedstad, London, i sidste uge.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Sky News er der tale om to britiske statsborgere på 19 og 20 år samt en 17-årig dreng med britisk-pakistansk statsborgerskab.

Det var fire ambulancer tilhørende den jødiske ambulancetjeneste Hatzalah, der i de tidlige morgentimer 23. marts blev sat i brand i den nordvestlige del af London.

Ambulancerne var ifølge nyhedsbureauet AFP parkeret ved en synagoge i Golders Green-området, hvor mange jøder bor.

Som en sikkerhedsforanstaltning blev omkringliggende beboere evakueret. Ingen kom til skade i branden, men politiet behandler sagen som en antisemitisk hadforbrydelse, skriver AFP.

Brandvæsnet i London har oplyst, at flere gasflasker på ambulancerne eksploderede og fik vinduer til at gå i stykker i en tilstødende boligblok.

De tre unge mænd er blevet anklaget for brandstiftelse med henblik på at skade ejendom og for hensynsløst at bringe andres liv i fare, skriver Reuters.

De blev alle anholdt onsdag forskellige steder i det østlige London, skriver Sky News. De skal møde op i retten lørdag.

To andre mænd på 45 og 47 år blev anholdt sidste onsdag. De er begge blevet løsladt mod kaution indtil senere i april, skriver Sky News.

Politiet i den britiske hovedstad oplyser ifølge Reuters, at brandangrebet på nuværende tidspunkt ikke betegnes som en terrorhandling. Men på grund af omstændighederne omkring hændelsen ledes efterforskningen af antiterror-enheder, skriver Reuters.

En mindre kendt islamistisk gruppe med mulige forbindelser til Iran har påtaget sig ansvaret, skriver AFP.

Gruppen Harakat Ashab al-Yamin al-Islamiya (HAYI) har også påtaget sig ansvaret for lignende angreb i Belgien og Holland.

I Storbritannien er antallet af angreb mod jøder og jødiske mål steget i kølvandet på Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, skriver AFP.

I oktober sidste år blev to personer dræbt og flere andre kritisk såret af knivstik, da en mand angreb en synagoge i byen Manchester.

USA opfordrer fredag alle landets borgere til omgående at forlade Libanon.

Det skriver den amerikanske ambassade i Libanon i en sikkerhedsopdatering på dens hjemmeside.

Amerikanske universiteter i Libanon risikerer at blive angrebet af Iran og dets allierede, lyder det.

– Iran har specifikt truet amerikanske universiteter i hele Mellemøsten, skriver ambassaden og tilføjer:

– Hvis du befinder dig i landet, opfordrer USA’s udenrigsministerium amerikanske statsborgere til at forlade Libanon, så længe kommercielle flymuligheder stadig er tilgængelige.

Irans Revolutionsgarde truede i sidste uge med at angribe amerikanske universiteter i Mellemøsten. Det skete, efter at to iranske universiteter angiveligt var blevet ramt af bombardementer.

Det fik i de efterfølgende dage flere amerikanske universiteter til at rykke undervisningen online af frygt for angreb.

Den amerikanske ambassade, der holder til i Libanons hovedstad, Beirut, opfordrer på det kraftigste amerikanske statsborgere til forlade de sydlige forstæder af Beirut samt den sydlige del af Libanon.

De sydlige forstæder af Beirut er en højborg for den Iran-støttede Hizbollah-milits. Den sydlige del af Libanon har været kampplads for konflikten mellem Hizbollah og Israel de seneste uger.

Efter USA og Israel begyndte at bombe Iran 28. februar, har Hizbollah rettet missilerne mod Israel. Det har fået Israels militær til at svare igen med angreb på tværs af Libanon.

– Sikkerhedssituationen i Libanon er ustabil og uforudsigelig. Luftangreb, drone- og raketangreb forekommer over hele landet, især i syd, Beqaa og dele af Beirut, skriver den amerikanske ambassade.

Ifølge libanesiske myndigheder er flere end 1300 mennesker blevet dræbt i Libanon af israelske luftangreb siden 2. marts, hvor konflikten mellem Hizbollah og Israel blussede op.

19 mennesker har mistet livet i Israel i samme periode, oplyser Israels redningstjeneste ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Påskesøndag ventes der blæst i stort set hele Danmark.

Men i den nordlige og nordvestlige del af Jylland kan vinden blive særligt kraftig.

Derfor har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, udsendt et varsel om stormende kuling med vindstød af orkanstyrke i området.

Vindstødene kan få en styrke på op til 35 meter i sekundet.

Varslet gælder fra søndag klokken 11.00 til klokken 20.00 i kommunerne Thisted, Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn og Læsø.

– Den kraftige vind ventes fra søndag eftermiddag mellem klokken 13.00 og frem til om aftenen, skriver DMI og tilføjer:

– Det er især vindstødene, de fleste vil opleve, hvor middelvinden vil være kraftigst ved kysten.

Der er tale om et kategori 1-varsel, som dækker over voldsomt vejr, der kan påvirke omgivelser og udendørsaktiviteter.

Årsagen til den kraftige vind er et lavtryk, som af det britiske meteorologiske institut Met Office er blevet navngivet “Dave”.

Lavtrykket bevæger sig søndag også ind over den sydlige del af Norge.

Vindstødene kan i dele af Norge komme helt op på 45 meter i sekundet.

Der er udsendt en række varsler om kraftig vind, og nordmændene opfordres til at holde sig indendørs.

– Det er farligt at opholde sig udendørs, og der forventes usædvanligt store skader på bygninger, infrastruktur, skove og elnettet. Tagsten og tagplader kan blæse af huse og bygninger, skriver det norske meteorologiske institut i sit varsel.

Der er også fare for strømafbrydelser, lukkede veje og aflysninger af flyafgange, færger og anden transport. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

En dansker fra Valby har fredag aften ramt de rigtige vindertal efter at have spillet med i Eurojackpot.

Det udløser en gevinst på over 63 millioner kroner, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Danske Spil har endnu ikke snakket med vinderen for at viderebringe gevinsten, der helt nøjagtigt lyder på 63.517.130 kroner.

Dertil har vinderen fået en sidegevinst på 118 kroner.

– Vi glæder os til at tale med den heldige vinder og til at få sagt tillykke med gevinsten, siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Spil, og tilføjer:

– Det er et beløb, som for alvor kan forandre folks liv, og derfor tilbyder vi altid vores gratis millionærrådgivning til store vindere, så de får en god start på livet som mangemillionær.

Gevinsten er den 11. største nogensinde i Danmark, oplyser Danske Spil.

Samtidig er det 14. gang, at førstepræmien i Eurojackpot går til en dansker. Den seneste førstepræmie landede i december, da en fra Region Hovedstaden vandt 149 millioner kroner.

I sommeren 2024 gav en kupon til Eurojackpot købt i en kiosk på Østerbro i København en gevinst på mere end 760 millioner kroner.

Gevinsten endte med at sætte danmarksrekord, og på det tidspunkt var det blot niende gang, at en person i Danmark vandt over 100 millioner kroner i Eurojackpot.

Første gang, at en person i Danmark vandt den maksimale Eurojackpot-pulje, var i sommeren 2022.

Dengang lød beløbet på 759.318.630 kroner på en kupon, der blev vundet i vestjyske Blåvand.

Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 17 lande ud over Danmark siden 2012 har kunnet vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag.

To mænd mistænkes for lovovertrædelser i forbindelse med et olieudslip i Østersøen, som menes at stamme fra tankskibet “Flora 1”.

Det oplyser anklagemyndigheden i Sverige ifølge nyhedsbureauerne TT og Reuters.

De to mænd er en del af besætningen og er udenlandske statsborgere.

– Vi har gennemført de afhøringer, der blev anset for nødvendige, og vi vil ikke træffe nogen tvangsforanstaltninger som følge af denne formodede forbrydelse, lyder det fra anklagemyndigheden ifølge Reuters.

Anklagemyndigheden har indledt en efterforskning vedrørende mistanke om miljøkriminalitet.

Fredag morgen gik den svenske kystvagt om bord på tankskibet, som formodes at sejle under falsk flag.

– Da vi identificerede skibet, konstaterede vi, at det står på EU’s sanktionsliste. Så der er en hel del interessante oplysninger, som vi skal følge op på, siger Mattias Lindholm, pressechef hos den svenske kystvagt, til TT.

Han oplyser, at mindst 2000 liter olie er blevet lækket.

Skibet sejler under Camerouns flag og var ifølge hjemmesiden Vesselfinder.com, der overvåger den globale skibstrafik, på vej fra Ust-Luga i Rusland til Santos i Brasilien, da det blev stoppet af den svenske kystvagt.

Tankskibet er efterfølgende blevet frigivet.

Sveriges minister for civilforsvar, Carl-Oskar Bohlin, skrev tidligere fredag om hændelsen på det sociale medie X.

Her skrev han ikke direkte, at skibet hører til den russiske skyggeflåde, men konstaterede dog, at den russiske skyggeflåde “udgør en betydelig sikkerheds- og miljøtrussel”.

Der er tilsyneladende tale om et ældre tankskib, og da det er sejlet med olie fra Rusland, som er underlagt sanktioner af store dele af Vesten, tyder det på, at der kan være tale om et skyggeflådeskib.

Skyggeflåden består af ældre tankskibe, der sejler med olie og omgår udenlandske sanktioner mod Rusland ved at sejle under andre landes flag.

Rusland er blevet pålagt sanktioner på grund af landets krig i Ukraine.

Det er tredje gang inden for en måned, at den svenske kystvagt har stoppet et skib i Østersøen, der mistænkes for at være en del af den russiske skyggeflåde.

To teenagedrenge, der begge er 17 år, nægter sig skyldige i en række alvorlige sigtelser, der blandt andet har forbindelse til en sag om et skyderi mod en lejlighed i Kastrup på Amager.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør ved Dommervagten i Vestre Fængsel fredag aften, skriver Ekstra Bladet.

De to 17-årige er blevet varetægtsfængslet i 24 dage, oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Natten til tirsdag blev der affyret mindst 14 skud fra et fuldautomatisk AK-47-gevær mod lejligheden i Kastrup.

I lejligheden lå et par og deres tre mindreårige børn og sov. Ingen af dem blev ramt.

Den ene af de to 17-årige er sigtet for i dagene op til skyderiet i fællesskab med to andre – en 18-årig og en anden 17-årig, som allerede sidder varetægtsfængslet i sagen – at have fået overdraget automatriflen.

Det var en af de to allerede varetægtsfængslede, der menes at stå bag skyderiet. De er begge sigtet for drabsforsøg.

Den 17-årige, som fredag blev fremstillet i grundlovsforhør, er ligeledes sigtet for et drabsforsøg mod to personer natten til fredag i sidste uge på Lyngbyvej på Østerbro i København.

Her blev der affyret flere skud mod lejlighedens entrédør. Ingen blev ramt af skuddene.

I forbindelse med skyderiet på Lyngbyvej er han sammen med den anden 17-årige, der blev fremstillet fredag, sigtet for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder og for at have transporteret det til en privatadresse i København.

Derudover er de to sigtet for i fællesskab med endnu ukendte medgerningsmænd at have været i besiddelse af en håndgranat, som skulle være bragt til sprængning på et ukendt tidspunkt i København.

Det lykkedes dog ikke, da de to drenge blev anholdt natten til fredag.

Grundlovsforhøret gik i gang klokken 19.00.

Det foregik for lukkede døre, hvilket vil sige, at offentligheden forhindres i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre.

En 71-årig mand blev torsdag aften fundet liggende på fortovet foran stationsbygningen i Bramming.

Han er efterfølgende blevet overført til Odense Hospital i kritisk tilstand.

Fredag efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi vidner, der kan bidrage med oplysninger om hændelsen.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den 71-årige, der blev fundet torsdag omkring klokken 22.45, har fået alvorlige hovedskader, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

Man mistænker ikke, at der er sket noget kriminelt, men politiet vil gerne have afklaret hændelsesforløbet, før det kan udelukkes.

Har man oplysninger om sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.

Otte personer er blevet dræbt og et barn er blevet såret i et jordskælv fredag i Afghanistans hovedstad, Kabul, efter et hus kollapsede som følge af skælvet.

Det oplyser Afghanistans nationale myndighed for katastrofehåndtering ifølge Reuters.

Jordskælvet havde ifølge det tyske forskningscenter for geovidenskab, GFZ, en styrke på 5,8 og fandt sted i bjergområdet Hindu Kush.

Der kommer med jævne mellemrum jordskælv i Afghanistan, og i gennemsnit mister 560 mennesker årligt livet på grund af jordskælv i landet.

Så sent som i november døde 27, mens omkring 1000 blev kvæstet i et jordskælv i den nordlige del af landet.

Også i august ramte et voldsomt jordskælv landet, som kostede over 2200 mennesker livet i det østlige Afghanistan. Skælvet var det dødeligste i landets nyere historie og ramte et bjergområde med mange skrøbelige huse.

I 2023 ramte et jordskælv i den vestlige Herat-region ved grænsen til Iran, hvor flere end 1500 personer blev dræbt, mens flere end 63.000 hjem blev ødelagt.

Afghanistan er omgivet af bjerge. Det gør, at landet er ekstra udsat for at blive ramt af en række forskellige naturkatastrofer. Men jordskælv forekommer hyppigst og medfører de største ødelæggelser.

Afghanistan er sammenlignet med andre lande i ekstra stor risiko for at blive ramt af jordskælv, fordi landet ligger på to aktive forkastninger, som potentielt kan revne og medføre omfattende ødelæggelser.

Jordskælv finder særligt ofte sted nær Hindu Kush, hvor den eurasiske og den indiske tektoniske plade mødes.

Afghanistan bliver også påvirket af den arabiske plade. Det skaber samlet set ifølge Reuters en af verdens mest aktive tektoniske regioner.

Forhandlinger mellem Iran og USA under ledelse af Pakistan er gået i stå.

Det siger unavngivne mæglere fredag ifølge det amerikanske medie The Wall Street Journal.

Ifølge mæglerne har Iran officielt meddelt dem, at iranske embedsfolk ikke vil mødes med amerikanske embedsfolk i Pakistans hovedstad, Islamabad, i de kommende dage, skriver mediet.

De amerikanske krav er ifølge Iran uacceptable, siger mæglerne til mediet.

Mæglerne påpeger dog, at både Tyrkiet og Egypten stadig arbejder på at få gang i forhandlingerne og overvejer nye lokationer for eventuelle forhandlinger sammen med nye forslag til forhandlingerne.

En unavngiven kilde oplyser samme dag til det iranske nyhedsbureau Fars, at Iran har afvist et amerikansk forslag om en 48 timers våbenhvile. Det skriver Reuters.

Ifølge kilden skulle forslaget være blevet fremsat onsdag gennem et andet land. Hvilket land nævnes ikke.

USA har hyppigt talt om forhandlinger de seneste dage, men udmeldingerne fra parterne har været ganske forskellige.

Indledningsvist sagde Iran, at der slet ikke var forhandlinger. Siden har landet anerkendt, at der bliver udvekslet budskaber med USA, uden at der dog er tale om egentlige forhandlinger.

Mere optimistisk har tonen været fra USA, der dog samtidig fortsætter troppeopbygningen i Mellemøsten.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde tirsdag, at forhandlingerne er “meget virkelige”.

– De er i gang. De er aktive, og jeg tror, at de også er tiltagende i styrke, siger Hegseth på et pressemøde.

Samme dag sagde den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, at Iran har den “nødvendige vilje” til at afslutte krigen, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det stod der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian.

Kravet om, at krigen ikke genoptages, er et, som Iran også tidligere er kommet med.

En 37-årig mand, som Nordjyllands Politi efterlyste fredag, er blevet fundet død.

Det siger vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

Manden var sidst blevet set tirsdag omkring Egense, der ligger syd for Limfjordens udmunding.

Han var formentlig iført waders.

Politiet har søgt efter manden med hunde og helikopter. Han blev fundet fredag aften i vandet af helikopteren.

Man mistænker ikke, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet, men der skal gennemføres et ligsyn.

De pårørende er underrettet.

USA’s præsident, Donald Trump, vil øge USA’s forsvarsbudget markant.

Det viser Trumps forslag til et budget for den amerikanske regering for regnskabsåret 2027.

For 2026 lyder forsvarsbudgettet på 1000 milliarder dollar, men hvis det står til Trump, skal det beløb hæves til 1500 milliarder dollar i 2027.

Det svarer til omkring 9735 milliarder danske kroner.

Ifølge Reuters indebærer det forslåede budget en lønstigning på fem til syv procent til militært personel.

For at budgettet kan blive en realitet, skal det først vedtages af USA’s Kongres.

Politikere i USA betragter ifølge Reuters ofte Det Hvide Hus’ budgetforslag som vejledende, mens der samtidig foregår forhandlinger bag kulisserne.

Mens Trump foreslår, at forsvarsbudgettet skal stige, ser det anderledes ud andre steder i landets budget.

Blandt andet skal ikke-forsvarsrelaterede udgifter over en bred kam reduceres med 10 procent svarende til 73 milliarder dollar.

Ifølge budgetforslaget skal besparelserne findes ved blandt andet at “reducere eller afskaffe” såkaldte “woke” og tabsgivende programmer og desuden tilbageføre noget ansvar til delstaterne.

Derudover foreslås det, at budgettet for den amerikanske rumfartsorganisation Nasa skal reduceres med 23 procent.

– Ved at skære ned på unødvendige og for dyre aktiviteter, vil budgettet styrke Nasas fokus og sørge for, at hver dollar, der bliver brugt, går til at fremme Amerikas dominans i rummet, står der i budgetforslaget.

Samtidig understreges det, at budgettet fortsat skal støtte og sikre amerikanernes “tilbagevenden til månen”.

Ifølge Reuters afspejler budgettet Trump-administrationens politiske prioriteter forud for midtvejsvalget, der finder sted i november 2026.

Antallet af job uden for landbruget i USA steg med 178.000 i marts, hvilket er markant flere end ventet.

Det viser en jobrapport fra USA’s kontor for arbejdsmarkedsstatistik.

I en rundspørge, som nyhedsbureauet Reuters foretog forud for offentliggørelsen af rapporten, forventede amerikanske økonomer, at der var kommet i gennemsnit 60.000 nye job til uden for landbruget i marts.

Andelen af arbejdsløse var i marts på 4,3 procent.

Måneden før forsvandt der 133.000 job fra sektorerne uden for landbruget på det amerikanske arbejdsmarked.

Dette tal er blevet revideret med fredagens jobrapport.

Således var meldingen i marts fra de amerikanske myndigheder, at der i februar var forsvundet 92.000 stillinger, men reduktionen af beskæftigede uden for landbruget var altså endnu større.

Seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv bemærker, at jobvæksten i marts skal ses på denne baggrund.

– Der er tale om en høj jobvækst i marts, men det kommer på en billig baggrund, fordi beskæftigelsen faldt kraftigt i februar, siger han i en skriftlig kommentar.

Han forklarer væksten med, at det er blevet bedre vejr i USA, og at en strejke blandt sundhedsansatte er afsluttet siden den forrige jobrapport.

– Bedre vejr og en afsluttet strejke er væsentlige forklaringer på, at der igen er fremgang på det amerikanske arbejdsmarked, siger Kristian Skriver.

Både han og cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri bemærker desuden, at det amerikanske jobmarked generelt har været sløvt i lang tid.

– Det er den bedste jobrapport i løbet af Donald Trumps præsidentperiode, hvilket må give lidt glæde, siger Allan Sørensen i en kommentar.

– Dagens jobrapport ændrer dog ikke på, at amerikanerne har haft meget svært ved at få gang i jobmarkedet i en længere periode.

De nye job, der blev skabt i USA i marts, skal findes i sundhedsvæsnet, byggebranchen og i transport- og varehussektorerne.

Til gengæld fortsatte antallet af beskæftigede med at falde i den offentlige sektor, som siden Donald Trumps tiltrædelse som præsident i januar 2025 har været ramt af nedskæringer.

– Den føderale beskæftigelse er skåret kraftigt ned. Donald Trump har sendt den offentlige sektor på skrump, hvilket har kostet mange job, lyder det fra Allan Sørensen.

USA’s og Israels krig mod Iran, som begyndte i slutningen af februar, og som har ført til stigende oliepriser blandt andet på grund af den delvise lukning af Hormuzstrædet, kan endnu ikke aflæses i jobtallene, vurderer Kristian Skriver.

– De kraftige prisstigninger på energi kommer tidligst til at få betydning for jobvæksten i april, siger han.

Gennaro Gattuso er færdig efter bare otte kampe som landstræner for Italien.

Det meddeler Det Italienske Fodboldforbund (FIGC) på sin hjemmeside fredag.

Beslutningen er taget i enighed mellem de to parter, lyder det.

– Det er med sorg i hjertet efter ikke at have opnået de mål, der var sat, at jeg anser min tid på trænerbænken for Italien for afsluttet, siger den tidligere midtbaneterrier.

– Det har været en ære at stå i spidsen for landsholdet og at gøre det med en gruppe af spillere, der har vist engagement og tilknytning til trøjen. Men den største tak går til fansene, til alle italienere, som i disse måneder ikke har undladt at vise kærlighed og støtte til landsholdet.

Afskeden kommer kort efter, at to andre fremtrædende figurer i forbundet torsdag trak sig.

Først sagde præsident Gabriele Gravina op efter et hastemøde i forbundet, og siden meddelte også landsholdschef Gianluigi Buffon, at han stopper.

48-årige Gattuso stod tirsdag i spidsen for Italien, da holdet tabte den afgørende playoffkamp om at komme til VM mod Bosnien-Hercegovina efter en straffesparkskonkurrence.

Det var tredje gang i træk, at de firdobbelte verdensmestre mislykkedes med at kvalificere sig til VM. Italien er den første af de nationer, der har vundet VM, som misser slutrunden tre gange i træk.

Italien er som nummer 12 den højst rangerende nation på verdensranglisten, der mangler til slutrunden med 48 deltagere til sommer. Danmark er nummer 20 og den næsthøjest rangerede nation, der kiksede sin kvalifikation.

Italien har ikke været med ved de seneste to VM-slutrunder i 2018 og 2022. Og ved VM i 2010 og 2014 blev det til exit allerede efter gruppespillet.

I 2006 vandt Italien VM med Gattuso som en vigtig del af holdet, og det er samtidig sidste gang, at den stolte fodboldnation spillede en knockoutkamp ved en VM-slutrunde.

Gattuso blev sidste sommer hyret ind, efter at Luciano Spalletti blev fyret efter et nederlag på 0-3 ude til Norge i den første kamp i VM-kvalifikationen.

Siden fulgte seks pligtsejre, men også endnu et klart nederlag til Norge under Gattusos ledelse. Derfor var playoff nødvendigt for at nå sommerens slutrunde i USA, Mexico og Canada.

Første hurdle blev klaret med 2-0 over Nordirland, men tirsdag udlignede Bosnien-Hercegovina sent til 1-1 og vandt straffesparkskonkurrencen efter to italienske afbrændere og lutter bosniske træffere.

Gattuso, der i sin aktive karriere repræsenterede Italien 73 gange, har haft en indtil videre broget karriere som træner.

Han vandt i 2020 Coppa Italia med Napoli, men i lighed med ophold i Sion, Palermo, AC Milan, Pisa, Valencia og Marseille endte opholdet i det sydlige Italien før tid.

Blæsende vejr med gode chancer for sol og helligdage gør, at elpriserne ventes at blive banket i bund hen over påskedagene.

Det fortæller Troels Skipper, der er produktchef i energiselskabet OK.

– Man får nærmest den perfekte kombination de næste par dage, fordi vinden forventes at tage til, så alle vindmøllerne står og snurrer, og så skulle solen også kigge frem, siger han og tilføjer:

– Samtidig er der mange, der samles til for eksempel påskefrokoster, så der er færre huse, der bruger strømmen.

Prognoserne viser ifølge produktchefen, at den rene elpris når ned omkring eller under nul kroner lørdag, søndag og mandag i tidsrummene 13.00 til 15.00, 10.00 til 16.00 og 11.00 til 15.00.

Forventningen er, at priserne ikke når over 1,5 kroner selv, når strømmen er dyrest i tidsrummet 17.00 til 21.00.

Ud over den rene el skal kunderne betale blandt andet tariffer og moms, og det er derfor ikke sikkert, at der fremgår nul kroner af elregningen for de kommende dage.

Troels Skipper understreger desuden, at der selvfølgelig altid er usikkerheder forbundet med prognoser, men siger, at han er “ret sikker” på, at priserne bliver meget lave.

– Vinden skal virkelig lægge sig, og det er der intet, der tyder på, at den kommer til at gøre.

I energiselskabet Norlys er man en smule mere påpasselig med forudsigelserne, men også der kan kunderne generelt forvente lave priser, lyder det.

– Vi tør ikke spå om, hvad den nøjagtige pris bliver, men som tingene ser ud lige nu, så forventer vi også lave priser i de kommende dage, siger pressechef Michelle Hald.

Hun understreger, at ingen reelt kender elpriserne mere end et døgn frem i tiden.

Priserne hos de forskellige energiselskaber kan variere på grund af aftalen mellem kunder og selskab. Den rene elpris vil dog være den samme på tværs af selskaberne.

Ukraines hovedstad, Kyiv, og den omkringliggende region er langfredag blevet ramt af et omfattende missil- og droneangreb.

Det fortæller lederen af militæradministrationen i Kyiv-regionen, Mykola Kalasjnyk, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mindst en person er blevet dræbt i angrebet.

– Kyiv-regionen er endnu en gang ramt af et massivt fjendtligt missil- og droneangreb, siger Mykola Kalasjnyk.

– På nuværende tidspunkt er der registreret et dødsfald.

Mere end 400 russiske droner er blevet registreret i ukrainsk luftrum i forbindelse med angrebet, oplyser det ukrainske luftvåben til ukrainsk stats-tv ifølge mediet The Kyiv Independent.

Samlet er der tale om næsten 500 droner og missiler, lyder det fra Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha.

– Terroristiske Rusland angriber bevidst ved højlys dag for at maksimere de civile skader og ødelæggelser.

– Det er sådan, styret i Moskva svarer på Ukraines anmodninger om en påskevåbenhvile: med brutale angreb, siger Andrij Sybiha ifølge AFP.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sagt, at Ukraine er indstillet på at indgå en aftale om våbenhvile i påsken, men Rusland afviser at have modtaget nogen anmodning om en våbenhvile.

Ofte finder russiske luftangreb sted om natten, men fredagens angreb strakte sig fra de tidlige morgentimer til midt på formiddagen.

De første droner blev opdaget omkring klokken 04 lokal tid. Frem til klokken 07 blev der registreret 240 russiske droner i ukrainsk luftrum, og klokken 09 var dette tal næsten fordoblet, skriver The Kyiv Independent.

Kort efter klokken 10 blev der affyret missiler mod Ukraine fra flere lokationer i det østlige og sydlige Rusland.

Droner er blevet set over regionerne Kirovohrad, Vinnytsia, Sumy, Tjerkasy, Poltava, Zjytomyr og Kyiv.

Den svenske kystvagt er fredag morgen gået om bord på et tankskib ud for Ystad i Sydsverige.

Skibet mistænkes for at have forårsaget et olieudslip øst for øen Gotland i Østersøen og formodes desuden at sejle under falsk flag.

Det skriver Sveriges minister for civilforsvar, Carl-Oskar Bohlin, på X.

– Kystvagten har i dag – tidligt om morgenen – bordet det formentlig falskflagede fartøj “Flora 1” umiddelbart syd for Ystad.

– Fartøjet tilbageholdes og mistænkes for miljøkriminalitet efter et olieudslip øst for Gotland i svensk økonomisk zone, skriver ministeren.

Skibet sejler under Camerouns flag og var ifølge hjemmesiden Vesselfinder.com, der overvåger den globale skibstrafik, på vej fra Ust-Luga i Rusland til Santos i Brasilien, da det blev stoppet af den svenske kystvagt.

Carl-Oskar Bohlin skriver ikke direkte, at skibet hører til den russiske skyggeflåde, men konstaterer dog, at den russiske skyggeflåde “udgør en betydelig sikkerheds- og miljøtrussel”.

Der er tilsyneladende tale om et ældre tankskib, og da det er sejlet med olie fra Rusland, som er underlagt sanktioner af store dele af Vesten, tyder det på, at der kan være tale om et skyggeflådeskib.

Skyggeflåden består af ældre tankskibe, der sejler med olie og omgår udenlandske sanktioner mod Rusland ved at sejle under andre landes flag.

Rusland er blevet pålagt sanktioner på grund af landets krig i Ukraine.

Det aktuelle olieudslip i Østersøen er af begrænset omfang. Kystvagten vurderer, at højst 18 kubikmeter olie er blevet lækket, fortæller den svenske civilforsvarsminister.

– Regeringen ser alvorligt på hændelsen, selv om der denne gang ikke er tale om et omfattende olieudslip.

– Et mere omfattende udslip kunne have fået ødelæggende konsekvenser for det marina økosystem og de svenske kyster, skriver Carl-Oskar Bohlin.

I løbet af marts stoppede de svenske myndigheder mindst to formodede skyggeflådeskibe i Østersøen.

Det ene var et fragtskib, der sejlede under Guineas flag, og som var på vej til Sankt Petersborg i Rusland med korn. Skibet har ifølge Ukraine været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen.

Det andet var et tankskib, der er indregistreret i Comorerne, som er på EU’s sanktionsliste, og som også havde kurs mod Rusland.

Begge skibe ligger for anker ud for Sydsverige og har ikke tilladelse til at sejle videre.

Endnu to teenagere er blevet anholdt af politiet i sagen om affyringen af mindst 14 skud mod en lejlighed i Kastrup på Amager.

Begge kræves varetægtsfængslet i et grundlovsforhør fredag aften klokken 19, oplyser Københavns Politi.

Forleden blev to andre unge på 17 og 18 år anholdt og derefter af en dommer fængslet.

Ved skyderiet tidligt tirsdag morgen blev de mange skud affyret fra et fuldautomatisk AK-47-gevær, kom det frem under det tidligere retsmøde.

I lejligheden på Kastruplundgade lå et par og deres tre mindreårige børn og sov. Ingen blev dog ramt.

Nogle af skuddene ramte lejligheden i stuen, men også boligen på første sal blev truffet.

Dette har politiet en mulig forklaring på. Skytten er næppe særligt erfaren, og vedkommende har formentlig haft svært ved at kontrollere rekylen.

Rekyl er det kraftige tilbageslag eller -stød, som et skydevåben giver, når det affyres.

Indtil videre er der ikke kommet noget frem om et muligt motiv til handlingen.

Politiet har fået mange henvendelser i den uopklarede sag om stenkast fra en vej over den fynske motorvej for snart ti år siden.

Det siger vagtchef Johnny Müller fra Fyns Politi fredag formiddag.

En tysk familie i en bil blev ofre for handlingen.

En kvinde på 33 år mistede livet, da en tung sten smadrede ned i bilen, og hendes mand på 36 blev invalideret af sine svære kvæstelser. Parrets barn, en dreng på fem år, fik skrammer.

– Vi er glade for de mange henvendelser, vi har fået, siger vagtchefen.

De er kommet i telefonen, per mail og ved fysisk fremmøde. Men det er endnu alt for tidligt at sige noget om henvendelsernes betydning.

– De skal valideres og efterprøves, siger vagtchefen om efterforskernes arbejde.

Forleden rykkede Fyns Politi ud med en appel til offentligheden i sagen.

– Der må være nogen derude, der sidder med information eller viden, som de ikke har delt, udtalte en politikommissær.

Og det er den efterlysning, som via medierne har medført respons fra mange personer.

Forbrydelsen skete tidligt om morgenen 21. august 2016. Fra en bro ved Langesøvej blev der lidt før klokken fire om morgenen smidt flere sten. Broen ligger mellem Blommenslyst og Vissenbjerg.

Familien kørte i retning mod Jylland, da deres bil blev ramt.

Gennem årene har efterforskere undersøgt en lang række spor, og efterhånden er sagen svulmet op til fylde flere end 30.000 sider, oplyste Fyns Politi.

Der er også tekniske beviser. På en af de sten, der blev kastet ned mod trafikanterne, blev der fundet DNA.

Desuden indgår optagelser fra videoovervågning i efterforskningens enorme materiale.

Fra sagens begyndelse meldte politiet ud, at den blev efterforsket som manddrab.

Selv om Fyns Politi langfredag melder om “mange” henvendelser, beder man fortsat borgere om at sætte sig i kontakt med efterforskerne, hvis de har viden.

Myanmars parlament har fredag valgt lederen af militærjuntaen, Min Aung Hlaing, som ny præsident i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Juntalederen stod som militærchef i spidsen for militærkuppet i Myanmar i 2021 og sørgede for, at nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi blev tilbageholdt, og at hendes parti blev opløst.

Året forinden – i 2020 – vandt Aung San Suu Kyi og hendes parti parlamentsvalget i landet.

I december 2025 og januar 2026 blev der igen afholdt parlamentsvalg. Der var dog ikke tale om et demokratisk valg.

Valget blev styret af militæret. Kritik af valget blev gjort forbudt, og stemmesedlerne var domineret af militærjuntaens civile allierede.

De fleste af parlamentets nuværende medlemmer tilhører partiet USDP, der støttes af militærjuntaen. Resten er tilknyttet militæret, som ifølge landets forfatning har ret til en fjerdedel af de ikke-folkevalgte pladser.

Under valget i december og januar kunne indbyggerne i store dele af Myanmar ikke stemme, fordi de bor i områder, der er kontrolleret af oprørere.

Cuba har valgt at benåde over 2000 fanger i det, som landet betegner som en humanitær gestus i anledning af påsken.

Det oplyser det cubanske præsidentkontor i en erklæring.

De personer, der løslades, omfatter unge, kvinder og fanger over 60 år, som er planlagt til tidlig løsladelse inden for de næste seks måneder til et år.

Udlændinge og cubanske statsborgere bosat i udlandet er blandt de løsladte, men ingen konkrete navne er blevet offentliggjort.

– Denne humanitære og suveræne gestus er baseret på en nøje vurdering af arten af de forbrydelser, som de dømte har begået, deres gode opførsel i fængslet, det faktum at de har afsonet en væsentlig del af deres straf, samt deres helbredstilstand, oplyser det cubanske præsidentkontor.

Fanger, der er blevet dømt for drab, seksuelle overgreb, narkorelaterede forbrydelser, tyveri, ulovlig slagtning af husdyr og forbrydelser mod myndighederne, vil ikke blive benådet.

Løsladelse af politiske fanger har længe været et centralt krav fra USA i forhold til Cuba.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange antydet muligheden for at overtage Cuba.

Trump har tidligere sagt, at han tror, han får “æren af at tage Cuba”, og at han gerne ser et regimeskift i Cuba.

Løsladelsen af fangerne kommer, få dage efter at USA lempede en de facto olieblokade mod Cuba ved at tillade et russisk tankskib at levere råolie til øen, som mangler brændstof. Landet kæmper med strømafbrydelser dag og nat.

Ifølge Cubas præsidentkontor er det femte gang siden 2011, at landet har benådet fanger – i alt flere end 11.000 personer.

De kommunistiske myndigheder i Cuba har i syv årtier været på det modsatte hold i forhold til USA. Den fattige østat har blandt andet tætte bånd til Rusland.

AFP