Seneste nyheder

Interessen for at omlægge sit lån eller tage et tillægslån er steget betragteligt i oktober.

Det viser tal fra Finans Danmark, som er blevet offentliggjort fredag morgen.

I årets tiende måned blev der indhentet 15.843 af denne type lånetilbud til eksisterende boligejere. Det er 39 procent flere end i samme måned sidste år.

Lavere renter kan have været med til at løfte interessen for at modtage et lånetilbud fra et realkreditinstitut.

Det siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark.

– Den korte rente er faldet, mens den lange kun er faldet en smule og har ligget forholdsvis stabilt. Det kan have øget interessen for at omlægge lån fra fast til variabel rente, mens andre kan have ønsket at omlægge fastforrentede lån til nye fastforrentede lån med lavere rente.

– Det sidste vil særligt være interessant for dem med et fastforrentet lån med fem procent eller derover, siger han.

I alt blev der afgivet mere end 24.000 lånetilbud til boligejere og boligsøgende. Det antal er ikke set højere siden slutningen af 2022.

Det er også noget, som Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, har noteret sig.

– Vi så da også den højeste nedkonverteringsaktivitet i mere end fire år ved opsigelsesfristen ved udgangen af oktober, hvor der blev opsagt fastforrentede lån for omkring 35 milliarder kroner, skriver han i en kommentar.

– Og selv om det ikke kan karakteriseres som en decideret konverteringsbølge, så har det altså fået flere boligejere til at indhente et lånetilbud.

– Derudover er der godt gang i boligmarkedet, hvor antallet af handler ligger godt 20 procent højere i år i forhold til 2024, og det genererer også flere lånetilbud, når nyslåede boligejere skal have finansieringen på plads.

Det danske vaccineselskab Bavarian Nordic omsatte for 1,8 milliarder kroner i sit tredje kvartal.

Det viser regnskabet, som selskabet har offentliggjort fredag morgen.

Omsætningen ligger 32 procent højere end i det samme kvartal sidste år.

Den primære årsag til væksten kommer fra salget af selskabets vaccine mod mpox, der tidligere blev kendt under det danske navn abekopper.

Vaccinen omsatte for 788 millioner kroner i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 263 millioner kroner.

Paul Chaplin, der er selskabets administrerende direktør, hæfter sig dog især ved, at salget af dets rejsevacciner er vokset.

Det gælder blandt andet rabies-vaccinen, som markedsføres under navnene Rabipur og RabAvert.

Salget af disse vacciner lå på 646 millioner kroner i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 23 procent.

– Vores rejsevacciner har vist fortsat styrke og har bidraget til vores hidtil bedste kvartal for dette forretningsområde, siger direktøren i en kommentar til regnskabet.

I forbindelse med regnskabet har selskabet præciseret sine forventninger til årets resultater.

Inden fredag forventede man en omsætning på mellem 6 og 6,6 milliarder kroner. Nu regner man med at lande omkring den nedre del af intervallet.

Bavarian Nordics regnskab er blevet offentliggjort, dagen efter at selskabets formand, Luc Debruyne, trådte tilbage.

Det skete, efter at et muligt opkøb af selskabet blev droppet.

To kapitalfonde med støtte fra både bestyrelsen og den daglige ledelse af Bavarian Nordic forsøgte at overtage selskabet.

De tilbud, der blev fremsat, var dog ikke nok til at overbevise tilstrækkeligt med aktionærer.

– Efter nøje refleksion over både processen og resultatet af det nylige overtagelsesforsøg har jeg besluttet at træde tilbage for at give Bavarian Nordics bestyrelse mulighed for at fokusere på virksomhedens næste udviklingsfase, lød det fra Luc Debruyne torsdag.

I fredagens regnskab ser selskabets administrerende direktør aktionærernes afvisning for at være en støtte til den nuværende strategi.

En strategi, som man “fortsat er fulgt engageret i”, lyder det fredag fra Paul Chaplin.

USA har godkendt et salg af reservedele til kampfly til Taiwan for 330 millioner dollar – omkring 2,1 milliarder kroner.

Det siger USA’s forsvarsministerium, Pentagon, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det vil være det første salg af denne slags, siden USA’s præsident, Donald Trump, tiltrådte i Det Hvide Hus i januar.

– Det foreslåede salg vil forbedre modtagerens evne til at imødegå nuværende og fremtidige trusler ved at opretholde den operationelle parathed i modtagerens flåde af F-16, C-130 og andre fly, lyder det fra Pentagon.

USA har formelle diplomatiske forbindelser til Kina, men landet opretholder uofficielle forbindelser til Taiwan og er øens primære leverandør af våben.

USA er ved lov desuden forpligtet til at give Taiwan midler til at forsvare sig selv.

Fra Taiwans forsvarsministerium lyder det i en erklæring, at det forventer, at salget fra USA vil træde i kraft inden for en måned.

– USA fortsætter med at hjælpe Taiwan med at opretholde tilstrækkelige evner til selvforsvar, hvilket ministeriet udtrykker sin taknemmelighed for.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserer, at to mænd torsdag passede Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) op i en Bilka i Tilst.

De to mænd ville debattere konflikten mellem Israel og palæstinensere med borgmesteren.

Ifølge Aarhus Kommune oplevede borgmesteren situationen som “meget aggressiv og truende”.

– Ingen krig i Mellemøsten kan legitimere en sådan chikane, siger Mette Frederiksen til Fyens Stiftstidende.

– Det er vi ikke vant til i vores fantastiske demokrati, siger hun.

Anders Winnerskjold blev afhentet af Østjyllands Politi efter episoden.

Ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune blev han “forfulgt gennem varehuset og opsøgt udenfor af de samme mænd, hvorefter han blev ledt til et lukket rum med hjælp fra varehusets medarbejdere”.

– Aldrig før har jeg oplevet truende aggressiv adfærd på den måde. Jeg er heldigvis uskadt og i god behold, men også rystet og chokeret over oplevelsen, siger Anders Winnerskjold i pressemeddelelsen.

I et opslag på Facebook uddyber borgmesteren, at de to mænd filmede ham “både åbent og skjult”.

Mette Frederiksen italesatte i oktober emnet om chikane mod folkevalgte i sin tale ved Folketingets åbning.

Statsministeren mener, at politikere og deres pårørende i for høj grad bliver udsat for chikane.

Derfor vil regeringen indføre en særlig beskyttelse af pårørende til folkevalgte eller andre, som udfører offentlig tjeneste eller hverv.

Mette Frederiksen blev i juni sidste år selv angrebet af en mand på Kultorvet i København. En polsk mand slog hende på højre skulder med knyttet hånd.

Manden blev idømt fire måneders fængsel og blev udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Den russiske efterretningstjeneste FSB oplyser i en udtalelse, at den har forhindret en ukrainsk plan om at likvidere en unavngiven højtstående embedsmand i den russiske regering.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge FSB var planen at dræbe embedsmanden, mens vedkommende besøgte sine slægtninges gravsteder på en kirkegård i Ruslands hovedstad, Moskva.

Det fremgår ikke, hvordan FSB formåede at forhindre, at planen blev ført ud i livet.

I udtalelsen beskylder FSB desuden Ukraine for at have planer om at udføre lignende angreb i andre dele af Rusland.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere FSB’s påstande, men Ukraine har tidligere rettet angreb mod russiske militærpersoner og andre embedsmænd i Rusland.

Angrebene begyndte, da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret udtalelsen fra FSB.

Meldingen fra FSB kommer, efter at Rusland og Ukraine natten til fredag igen har beskyldt hinanden for at have udført angreb mod hinanden.

Ifølge Reuters oplyste Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, natten til fredag, at en person var død, og 15 var kommet til skade efter et angreb på den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Samtidig lød det fra russiske myndigheder, at havnebyen Novorossijsk ved Sortehavet blev angrebet natten til fredag. Her skal tre beboelsesejendomme, et oliedepot og et anlæg ved kysten i havnebyen være blevet beskadiget.

Der er ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne som følge af droneangrebene i Rusland.

Torsdag opfordrede udenrigsministre fra G7-landene til en øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine. G7 består af Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA.

Sidstnævntes præsident, Donald Trump, har gjort det til et mål at afslutte krigen i sin embedsperiode.

En russisk talsmand udtalte onsdag, at Rusland er klar til at genoptage fredsforhandlinger med Ukraine i den tyrkiske by Istanbul.

Delegationer fra de to lande forhandlede også i Istanbul i juli, men nåede ikke frem til en våbenhvile.

I Danmark har man i november nogle dage kunnet nyde temperaturer, der har været højere, end hvad måneden normalt byder på.

Det slutter dog denne weekend, hvor de falder til et mere normalt niveau, og hvor nattefrosten – og måske også det første slud – vil lande.

Det siger Erik Hansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

– Hvis man ikke har fået vinterdæk på bilen, er det absolut sidste chance, siger han.

Fredag starter de fleste steder med skyet vejr, og i Nordjylland kommer der lette byger, der allerede i løbet af morgenen vil dø ud. Efterfølgende kan nordjyderne se frem til en pæn dag med nogen eller en del sol, siger meteorologen.

Opklaringen kan også brede sig sydover og komme til at gælde Midtjylland og den nordligste del af Sjælland.

I den centrale del af Danmark kommer der i løbet af dagen byger, mens der sydpå ligger en frontzone, som også vil give regn.

Temperaturen vil fredag ligge på 5-8 grader, mens vinden bliver svag til jævn mellem vest og nord.

– Solen går ned ved firetiden, så det bliver hurtigt mørkt, siger Erik Hansen.

Natten til lørdag er det nordpå blevet klart vejr, hvilket betyder, at temperaturen kommer ned på frysepunktet. Længere sydpå – hvor skyerne stadig ligger – vil temperaturen holde sig på 2-7 grader.

Herefter venter en lørdag, som ifølge meteorologen ser rigtig flot ud med en del sol til det meste af Danmark.

– Det bliver en kold start på dagen, men ellers får vi igen 3-8 grader. Så det er lidt køligere, end vi har været vant til, siger han.

Natten til søndag skal man endnu en gang forvente klart vejr, der kan give helt ned til 5 graders frost, mens temperaturen andre steder vil holde sig lidt over frysepunktet.

Ugens sidste dag byder på blandet vejr, hvor der igen kommer flere skyer.

Søndagen vil starte tørt ud, men i løbet af eftermiddagen vil byger melde deres ankomst. Dagstemperaturen vil ligge på 4-9 grader.

– Når temperaturen begynder at falde hen over aftenen, kan der faktisk komme lidt slud i bygerne lokalt. Det meste vil bare være regn, så man skal ikke sætte næsen op efter hvide landskaber, men der kan være lidt iskrystaller i, siger Erik Hansen.

Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF) beklager, at borgere i kommunens ældrepleje ikke har fået den nødvendige pleje. Det siger hun til Berlingske.

– Jeg er rigtig ked af de beskrivelser, som I er kommet frem med via Borgerrådgiverens rapport. Jeg synes ikke, at det er værdigt at få den omsorg, siger Sisse Marie Welling til mediet.

Blandt andet har en borger ligget med afføring op ad ryggen, mens en anden lå i eget bræk.

Torsdag aften stod det efter et møde i Københavns Borgerrepræsentation klart, at Sisse Marie Welling ikke bliver en del af kommissoriet for en uvildig undersøgelse af borgerjournaler fra et københavnsk plejehjem.

Socialdemokratiet og De Konservative på Københavns Rådhus fik ved mødet nedstemt et ændringsforslag.

De to partier ville have en tilføjelse til den uvildige undersøgelse, så borgmesterens rolle også skulle undersøges i plejehjemssagen.

En sag, som har fået en del opmærksomhed i valgkampen inden kommunalvalget 18. november, hvor Sisse Marie Welling går efter at blive overborgmester.

Særligt Socialdemokratiet har ved flere lejligheder kritiseret Welling for at gemme sig bag sine embedsmænd i stedet for at tage ansvar for sagen.

Sisse Marie Welling har modsat sagt, at hun har lagt alt frem i sagen og intet har at skjule.

– Hvis man som borgmester skal kunne handle på de her ting, er man også nødt til at vide, hvad der foregår i denne her slags sager. Og det kendskab har jeg desværre ikke haft.

– Men da jeg fik kendskabet, har jeg givet det videre til udvalget (Sundheds- og Omsorgsudvalget, red.) så hurtigt som muligt, siger Sisse Marie Welling til Berlingske.

Det er forholdene på plejehjemmet Bispebjerghjemmet, der skal undersøges.

Berlingske beskrev i september en rapport fra Whistleblowerenheden under Københavns Kommune, hvor det blandt andet lød, at en beboer lå i sit eget bræk på plejehjemmet.

Samtidig blev Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kritiseret af kommunens vagthund Borgerrådgiveren for at give misvisende svar om de ældres forhold på plejehjemmet.

Siden har Berlingske beskrevet flere sager på andre plejehjem i København

En 22-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han natten til fredag har fået strøm fra køreledninger igennem sig på Korsør Station.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt.

– En 22-årig mand ankom med toget, hvorefter han af uforklarlige årsager kravlede op på togets tag, fik strøm via køreledningerne og faldt ned på perronen. Der gik ild i ham.

– Han blev slukket og var i live, da han blev fløjet på hospitalet, siger Lars Denholt.

Politiet fik anmeldelsen fra togets personale klokken 03.37.

– Personalet hørte et brag – et ordentligt knald – og derefter så de ham falde ned på perronen. De så ham ikke kravle op på toget, men de så ham gå ud af toget, og da de så ham falde ned, kunne de gætte sig til, hvad der var sket, siger vagtchefen.

Tog får strøm fra køreledninger, der hænger over jernbanesporet. Faren ved at bevæge sig rundt nær køreledningerne er stor, da ledningerne har en spænding på omkring 25.000 volt.

Man behøver ikke engang at røre ved ledningerne for at komme galt afsted.

Befinder man sig inden for 1,75 meter fra køreledningerne, kan det være livsfarligt i sig selv.

Politiet ved ikke, hvor tæt den 22-årige mand var på køreledningerne, og om han tog fat i dem eller bare var tæt på.

– Det er der ingen, der har set. Men der lød et ordentligt brag, og der var ild i ham også.

– Når det er så voldsomme energiladninger, der kører gennem kroppen på folk, ser man typisk, at de nærmest selvantænder. Så der er en grund til den sikkerhedsregel om, at man ikke må komme nærmere køreledningerne end knap to meter, siger Lars Denholt.

Lars Denholt understreger, at der ikke er tale om en såkaldt trainsurfer, som hægter sig på et tog og rejser fra station til station.

– Togpersonalet bemærkede ham i toget, så de var sikre på, at han havde været der. Vi antager, at han gik ud af toget og så kravlede op, siger han.

Politiet ved endnu ikke, om manden var påvirket af alkohol eller stoffer, da han kravlede op på taget af toget.

Lars Denholt oplyser videre, at politiet er færdige på stedet, og toget er frigivet.

– Banedanmark har taget sig af togpersonalet og passagererne, der var med toget, og driften er normal på stationen igen.

Politiet er i færd med at underrette mandens familie.

Det kan være skadeligt for dine lunger, hvis du drikker meget alkohol. Især hvis du i forvejen har nedsat lungefunktion på grund af sygdom.

Det viser et studie fra Aalborg Universitet.

Her har forskere set på data fra et stort antal mennesker i alderen 50-64 år, og de har konstateret, at der er en sammenhæng mellem et skadeligt alkoholforbrug og symptomer som åndenød og kronisk hoste.

Hidtil har det især været rygning, der har været opmærksomhed på.

Men den nye forskning indikerer altså, at læger også med fordel kan spørge ind til alkoholvaner, når patienter har problemer med luftvejene.

– Har man dårlige lunger og drikker meget, er risikoen for åndenød 37 procent højere, end hvis man har et lavt alkoholforbrug. Og risikoen for kronisk hoste er hele 46 procent højere, forklarer Line Bjerrehave Nielsen, ph.d.-studerende i lungemedicin på Aalborg Universitetshospital.

Hun er en af forskerne bag det nye studie.

Line Bjerrehave fremhæver, at det er svært endegyldigt at konkludere, at alkohol direkte fører til hoste og åndenød.

– Vi har lavet et tværsnitstudie, hvilket giver et øjebliksbillede. Det betyder, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at der er en direkte årsagssammenhæng.

– Men vi har gjort rigtig meget for at tage højde for andre faktorer, der kunne forklare den sammenhæng, vi ser, siger hun.

Det er faktorer som rygning – også tidligere i livet – kropsvægt, køn og en række sygdomme, som forskerne har taget højde for.

Hvordan alkohol konkret kan føre til åndenød og hoste, er ikke blevet undersøgt til bunds.

Men det er for eksempel blevet dokumenteret, at alkohol har en effekt på immunceller, og at alkohol kan gøre fimrehårene i luftvejene dårligere til at transportere slim og partikler op fra lungerne.

– Det er formentlig en kombination af flere effekter, der fører til hyppigere hoste og åndenød, men vi ved ikke, i hvor stort omfang de forskellige ting bliver påvirket af alkohol, forklarer Line Bjerrehave Nielsen.

I undersøgelsen indgår der data fra over 30.000 personer. 11 procent af dem har et alkoholforbrug, der vurderes at være skadeligt.

Det er blevet vurderet ud fra en skala fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der bygger på ti spørgsmål. Herunder har personerne svaret på, hvor ofte de drikker alkohol, hvor mange genstande de typisk drikker, og om de oplever ikke at kunne huske, hvad der er sket, efter at de har drukket.

Den amerikanske regering har ansat 50.000 nye medarbejdere, siden Donald Trump tiltrådte præsidentembedet i januar.

Det oplyser den føderale regerings HR-direktør, Scott Kupor.

Det er især nye ansatte hos USA’s immigrationsmyndigheder, ICE, lyder det.

Personaleændringerne er en del af Trumps kampagne om at omforme regeringen, samtidig med at andre job i den føderale regering kraftigt reduceres.

Administrationen har blandt andet igangsat afskedigelser og indført ansættelsesstop i det amerikanske skattevæsen, IRS, og landets sundhedsministerium.

Scott Kupor sagde i august, at administrationen forventer at afskedige omkring 300.000 medarbejdere i 2025.

I januar udnævnte Trump milliardæren Elon Musk til at reducere den føderale civile arbejdsstyrke, der dengang talte 2,4 millioner. Musk sagde, at den føderale arbejdsstyrke var blevet for stor og ineffektiv – og Trump var enig.

Musk blev dermed sat til at stå i spidsen for Departementet for Regeringseffektivitet (Doge), indtil han i maj forlod administrationen.

Trumps administration har afskediget medarbejdere, der var ansvarlige for at håndhæve borgerrettighedslove, opkræve skatteindtægter og føre tilsyn med projekter inden for grøn energi.

Omkring 154.000 sagde som led i nedskæringerne ja til at blive opsagt med løn.

ICE har de seneste måneder været mål for kritik, og overalt i USA har folk demonstreret mod myndigheden. Det har ført til, at Trump har indsat Nationalgarden i flere store byer i USA.

Blandt kritikerne er den amerikanske sammenslutning af katolske biskopper.

Torsdag udsendte sammenslutningen en sjælden fordømmelse af Trumps kampagne mod migration.

I udtalelsen lød det, at biskopperne er bedrøvede over debatten og det, de betegner som bagvaskelsen af migranter. De modsætter sig det, som de kalder den vilkårlige massedeportation af mennesker.

De udtrykker desuden bekymring over, hvad de beskriver som et klima af frygt og angst omkring håndhævelsen af immigrationsreglerne.

USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, der fører tilsyn med ICE, har ikke umiddelbart reageret på en anmodning om en kommentar.

Reuters

En mand er natten til fredag dansk tid i den amerikanske delstat Florida blevet henrettet med en dødelig indsprøjtning.

Samtidig er en anden mand – der også var dømt til døden – i delstaten Oklahoma i sidste øjeblik blevet benådet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til fredag dansk tid.

66-årige Bryan Jennings blev henrettet med en dødelig indsprøjtning i et statsfængsel i Florida. Han havde en baggrund som marinesoldat og var dømt for i 1979 at have begået voldtægt og drab på en seksårig pige ved navn Rebecca Kunash.

Henrettelsen af Jennings er den 16. henrettelse, der i år har fundet sted i Florida, som er den delstat, der i 2025 har udført flest henrettelser. Delstaterne Alabama og Texas har hver udført fem henrettelser indtil videre.

I delstaten Oklahoma var det natten til fredag også meningen, at der skulle udføres en henrettelse. Det gjaldt den 46-årige indsatte Tremane Wood, der er dømt til døden for drab på den 19-årige Ronnie Wiph under et røveri i 2002.

Wood blev dog i sidste øjeblik benådet af Kevin Stitt, som er republikansk guvernør i Oklahoma.

Det skete, efter at delstatens benådnings- og prøveløsladelsesnævn med stemmerne tre mod to anbefalede en benådning af ham.

Tremane Woods storebror, Jake Wood, har sagt, at det var ham, der under røveriet med stik slog Ronnie Wiph ihjel. Jake Wood begik selvmord i et fængsel i 2019.

– Efter en grunding gennemgang af fakta har jeg valgt at acceptere benådnings- og prøveløsladelsesnævnets anbefaling om at omstøde Tremane Woods straf til livstid uden mulighed for prøveløsladelse, lyder det i en udtalelse fra Kevin Stitt.

– Det afspejler den samme straf, som hans bror modtog for deres drab på en uskyldig ung mand, og det sikrer en streng straf, der holder en voldelig gerningsmand væk fra gaderne for altid.

To amerikanske banker har anmodet en føderal dommer om at afvise søgsmål, der beskylder dem for bevidst at have bidraget til Jeffrey Epsteins påståede sexhandel, ved at bankerne leverede finansielle ydelser til den afdøde rigmand.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Søgsmålet er indgivet den 15. oktober af et af Epsteins ofre: en kvinde fra Florida, der omtales under dæknavnet “Jane Doe”.

Hun påstår, at bankerne Bank of America og Bank of New York Mellon (BNY Mellon) bevidst ignorerede et hav af oplysninger om Epsteins forbrydelser, fordi de vægtede profit højere end beskyttelse af ofrene.

Begge søgsmål hævder, at bankerne burde have givet det amerikanske finansministerium besked om mistænkelig aktivitet, da det ifølge hende kunne have bidraget til, at politiet stoppede Epstein tidligere.

I et retsdokument, som Reuters har læst, skriver Bank of America, at Doe i søgsmålet blot har påstået, at banken leverede rutinemæssige ydelser til personer, som på det tidspunkt ikke havde kendte forbindelser til Epstein.

Enhver antydning af, at Bank of America var dybere involveret end det, er ifølge banken “tynd og grundløs”, skriver Reuters.

BNY Mellon kalder i et andet retsdokument Does påstande for “knivtynde” og understreger, at søgsmålet ikke påstår, at Epstein nogensinde var kunde eller havde kontakt med nogen bestemt ansat i banken.

Begge banker skriver i retsdokumenterne, at det ikke var rimeligt forudsigeligt, at deres ydelser for Epstein ville forvolde skade på Doe.

Does advokater har ikke umiddelbart svaret på Reuters’ anmodning om en kommentar.

Advokaterne har også sagsøgt andre banker for påstået medvirken til Epsteins sexhandel.

På vegne af hans ofre indgik de i 2023 forlig med bankerne JPMorgan Chase og Deutsche Bank på, hvad der svarer til henholdsvis 1,9 milliarder kroner og 481 millioner kroner.

Ingen af bankerne erkendte skyld i forbindelse med forligene.

Begge forlig blev godkendt af den amerikanske distriktsdommer Jed Rakoff, som også behandler sagerne mod Bank of America og BNY Mellon.

USA vil fjerne toldsatser på visse fødevarer og andre importvarer fra Argentina, Ecuador, Guatemala og El Salvador.

Det oplyser en unavngiven højtstående embedsmand i den amerikanske præsident Donald Trumps administration til journalister natten til fredag dansk tid.

Aftalerne ventes at bidrage til at sænke priserne på kaffe, bananer og andre fødevarer, der hverken dyrkes, udvindes eller produceres i USA, siger embedsmanden videre.

Meldingen kommer, efter at USA’s finansminister, Scott Bessent, onsdag sagde, at USA planlagde at præsentere det, han betegnede som væsentlige ændringer i de følgende dage. Ændringerne vil føre til lavere priser på kaffe, bananer og andre frugter, sagde han.

Den unavngivne embedsmand siger videre til journalister, at administrationen forventer, at amerikanske detailhandlere vil viderebringe de positive effekter af aftalerne til de amerikanske forbrugere.

Aftalerne med størstedelen af de fire lande skal stå færdige inden for de næste to uger, siger embedsmanden. Yderligere aftaler med central- og sydamerikanske lande kan stå klar inden årets udgang, lyder det videre.

Embedsmanden oplyser videre, at handelsforhandlinger med Schweiz og Taiwan også har været positive.

Trump har fokuseret mere intenst på amerikanernes leveomkostninger, efter at en række republikanske kandidater led nederlag ved flere valg i sidste uge.

Samtidig insisterer præsidenten på, at landets høje leveomkostninger er udløst af politikker vedtaget af hans forgænger, demokraten Joe Biden, og ikke de toldsatser, som Trump selv har indført.

Økonomer mener, at de høje priser delvist er blevet drevet frem af de toldsatser, som Trump har pålagt næsten alle lande og områder.

Embedsmænd i Argentina, Ecuador, Guatemala og El Salvador hilste aftalerne velkomne.

Rammeaftalerne, der blev præsenteret torsdag, vil opretholde toldsatser på 10 procent på de fleste varer fra El Salvador, Guatemala og Argentina, hvor USA havde beskedne handelsoverskud. På Ecuador, hvor USA havde et handelsunderskud, lyder tolden på 15 procent.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er prisen på kaffe i USA steget med næsten 20 procent i de seneste måneder.

Reuters

Ukraines hovedstad, Kyiv, meldes natten til fredag under et større russisk luftangreb.

Det oplyser byens borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Han melder om 11 sårede i forbindelse med angrebet.

Fire af dem er blevet bragt til sygehuset, hvor de behandles for deres skader. Blandt dem er en gravid kvinde. En person er i kritisk tilstand, melder borgmesteren.

Ukrainske myndigheder oplyser, at brande og dele af nedfaldne droner har beskadiget boligblokke, en skole, en lægeklinik og administrative bygninger i flere områder af hovedstaden.

– Russerne rammer boligblokke. Der er mange beskadigede højhuse i stort set alle bydele, skriver Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, på Telegram.

Han tilføjer, at Rusland både har sendt droner og missiler ind over den ukrainske hovedstad, og at redningsmandskab er rykket ud til flere dele af byen.

Klytjko oplyser, at også hovedstadens varmeforsyning er blevet beskadiget som følge af nattens angreb. I en bydel skal adgangen til varme være fuldstændig afbrudt.

Borgmesteren advarer desuden om, at der kan være afbrydelser i forsyningen af strøm og vand.

Klytjko siger, at tre boligblokke i distriktet Dniprovskyj, der ligger på den østlige side af Dnipro-floden, er blevet beskadiget.

Samtidig er to bygninger blevet beskadiget i den nærliggende bydel Desnjanskyj. Det samme er tilfældet for fem bygninger i bydelen Podil, der ligger på den anden side af floden.

Rusland har ifølge Ukraines luftvåben også rettet angreb mod flere andre ukrainske regioner over natten.

I Rusland er der natten til fredag også meldinger om ukrainske luftangreb.

På Telegram lyder det fra det operationelle hovedkvarter i den russiske region Krasnodar, at droner har angrebet havnebyen Novorossijsk ved Sortehavet.

Dele fra en nedstyrtet drone skal have ramt tre beboelsesejendomme, hvor vinduerne er blevet knust.

Også et oliedepot og et anlæg ved kystlinjen i havnebyen meldes beskadiget ved angrebet.

Der er ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne som følge af angrebet i Novorossijsk.

Reuters

Den amerikanske rumfartsvirksomhed Blue Origin, som rigmanden Jeff Bezos står bag, har affyret en raket, der skal sende rumfartøjer til Mars.

Om bord har den to ens satellitter fra det amerikanske rumagentur, Nasa.

De skal undersøge, hvordan klimaet på Mars har udviklet sig. Håbet er, at den viden kan bruges til en dag at sende mennesker til Mars.

Der har været en række forsinkelser på grund af overskyet vejr og en geomagnetisk storm, men torsdag lykkedes det altså at affyre raketten med de to rumfartøjer fra Nasas mission Escapade.

Den 98 meter lange New Glenn-raket fra Blue Origin er designet til, at den delvist kan genbruges.

Den såkaldte booster-del skal kunne lande igen og dermed genbruges, og det lykkedes i denne omgang.

Det betragtes som et stort gennembrud for Bezos’ selskab.

Boosteren landede på en flydende platform i Atlanterhavet efter affyringen fra Cape Canaveral i den amerikanske delstat Florida.

Bedriften kommer, på et tidspunkt hvor der er stigende konkurrence mellem Blue Origin og rivalen SpaceX, der er ejet af en anden ultrarig mand, nemlig Elon Musk.

Hidtil har Musks firma som det eneste præsteret at kunne genbruge en raketdel fra en raket i den klasse, der kan sendes i kredsløb om Jorden eller længere ud.

Dagens affyring fra Cape Canaveral markerer samtidig Blue Origins første mission sammen med Nasa. Og missionen handler altså om at undersøge Mars.

Blue Origin har bekræftet, at opsendelsen af de to satellitter er foregået efter planen. Det vil tage dem 22 måneder at nå frem til Mars, hvorefter de i 11 måneder skal kredse om planeten.

Afstanden til Mars varierer, men i gennemsnit er planeten cirka 225 millioner kilometer væk fra Jorden. Til sammenligning er Månen cirka 380.000 kilometer fra Jorden.

Indtil for nylig har Blue Origin primært været kendt for rumturisme med raketmodellen New Shepard.

Men Bezos har postet flere milliarder dollar i at udvikle en ny, langt større raket i form af New Glenn, der er opkaldt efter astronauten John Glenn.

Den skal være i direkte konkurrence med Falcon-raketterne fra SpaceX, når det kommer til at sende fartøjer og mennesker i kredsløb om Jorden.

AFP

Mathias Gidsel og Lasse Andersson var i hopla, da Füchse Berlin torsdag aften snuppede en smal sejr i Champions League.

På udebane i Portugal vandt tyskerne med 38-37, og de to danskere blev topscorere.

Ikke overraskende blev Mathias Gidsel den mest scorende spiller med 13 fuldtræffere, mens Lasse Andersson ramte nettet otte gange.

De to danskere stod dermed for over halvdelen af Füchse Berlins mål i den tætte kamp, som først blev afgjort i slutminutterne.

De næste på topscorerlisten har også forbindelser til dansk håndbold. Norske Tobias Grøndahl spillede frem til sidste sæson i GOG, og med sine otte mål torsdag aften var han på omgangshøjde med Lasse Andersson.

Færøske Hákun West av Teigum har en fortid hos Skanderborg AGF, og han bidrog torsdag med tre mål.

Med sejren topper Füchse Berlin den ene af de to grupper i Champions League foran Aalborg Håndbold. Tyskerne er de eneste, der har slået nordjyderne i denne sæson.

Füchse Berlin har 14 point på førstepladsen, mens Aalborg er tre point efter på andenpladsen.

Den britiske tv-station BBC har sagt undskyld til USA’s præsident, Donald Trump, for sin redigering af en tale i en dokumentar om Trump.

Men BBC vil ikke betale erstatning til Trump, fremgår det af en udtalelse fra en talsperson for mediet. Det skriver BBC på sin hjemmeside.

BBC lover dog, at mediet ikke har planer om at vise dokumentaren igen.

Reaktionen kommer, efter at Trump i et brev til BBC har truet med at sagsøge det britiske public service-medie på grund af dokumentaren.

Dokumentaren indeholder en optagelse fra en tale, som Trump holdt til sine politiske tilhængere umiddelbart inden stormen på Kongressen 6. januar 2021.

Her er sætningerne klippet sammen på en måde, så det fremstår som om, at han direkte opfordrede tilhængerne til de efterfølgende uroligheder.

Men det har vist sig, at BBC har sammensat udsagn, som ikke blev sagt i direkte forlængelse af hinanden, da talen blev holdt i virkeligheden.

– BBC’s bestyrelsesformand, Samir Shah, har sendt et personligt brev til Det Hvide Hus for at gøre det klart over for præsident Trump, at han og virksomheden er kede af redigeringen af præsidentens tale fra 6. januar 2021, som blev vist i programmet.

– BBC har ingen planer om at genudsende dokumentaren “Trump: A Second Chance?” på nogen af BBC’s platforme.

– Mens BBC inderligt fortryder måden, hvorpå videoklippet blev redigeret, er vi meget uenige i, at der er grundlag for en sag om ærekrænkelse, står der i udtalelsen fra BBC’s talsperson.

Efter at have modtaget kritik for blandt andet Trump-dokumentaren trådte BBC’s generaldirektør, Jim Davies, søndag tilbage fra sin post.

Af brevet, som Trump og hans advokater tidligere har sendt til BBC, fremgik det, at mediet skal trække dokumentaren tilbage senest 14. november, hvis det vil undgå at blive sagsøgt for “ikke mindre end” en milliard dollar.

Det svarer til 6,5 milliarder danske kroner.

Bestyrelsesformanden i Bavarian Nordic, Luc Debruyne, har besluttet sig for at træde tilbage fra bestyrelsen med øjeblikkelig virkning.

Det skriver vaccineselskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Det sker, efter at et muligt opkøb i sidste uge blev droppet.

Her forsøgte to kapitalfonde med støtte fra både bestyrelsen og den daglige ledelse af Bavarian Nordic at overtage selskabet.

Senere stod det klart, at kapitalfondene, der tilbød 250 kroner per aktie i selskabet, kun fik 60 procent af aktiekapitalen til at acceptere tilbuddet.

Dermed dermed landede de under minimumsgrænsen på 66,6 procent. Det skriver MarketWire.

Derfor valgte de to kapitalfonde Nordic Capital og Permira at trække deres købstilbud tilbage.

– Efter nøje refleksion over både processen og resultatet af det nylige overtagelsesforsøg har jeg besluttet at træde tilbage for at give Bavarian Nordics bestyrelse mulighed for at fokusere på virksomhedens næste udviklingsfase, lyder det fra Luc Debruyne i fondsbørsmeddelelsen torsdag.

Bestyrelsen i Bavarian Nordic har udpeget den hidtidige næstformand, Anne Louise Eberhard, som ny bestyrelsesformand.

USA’s justitsministerium har anlagt en sag mod Californien, fordi delstaten vil optegne nye valgkredse, der skal bruges ved valg til Kongressen.

Det oplyser USA’s justitsminister, Pam Bondi, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauerne AP og Reuters.

Sagen er rejst ved en føderal domstol i Californien.

– Californiens omlægning af valgkredse er et uforskammet magtgreb, der tramper på borgerrettighederne og håner den demokratiske proces, siger Pam Bondi i udtalelsen.

Hun mener, at ændringen er et udtryk for, at Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, forsøger at lukke munden på de republikanske vælgere på den amerikanske vestkyst.

– Guvernør Newsoms forsøg på at indføre et etpartistyre og lukke munden på millioner af californiere vil ikke lykkes, siger Pam Bondi.

Et flertal af vælgerne i Californien stemte i sidste uge for, at valgkredsene skal optegnes på ny.

En ændring af kredsene vil give Demokraterne en fordel, næste gang der er valg til Kongressen.

Ændringen vurderes at kunne sikre partiet op til fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus, når der er midtvejsvalg i 2026.

Texas har truffet en lignende beslutning om at ændre delstatens valgkredse, hvilket ventes at give Republikanerne en fordel, når der næste gang er valg til Kongressen i Washington D.C.

Taktikken med at ændre optegningen af valgkredse er kendt som “gerrymandering” og bruges af de to store amerikanske partier til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Fænomenet er opkaldt efter en lov, som Massachusetts’ daværende guvernør, Elbridge Gerry, gennemførte i 1812. Den beskrev, hvordan valgkredsene i staten skulle tegnes.

Her blev tilhængere af hans politiske modstandere samlet i så få valgkredse som muligt, hvilket gav Gerrys parti en større andel af pladserne i delstatens parlament, end det fik stemmer.

Udrejsecenter Kærshovedgård er tilbage i normal drift, efter at man tidligere på ugen måtte evakuere flere beboere under en brand.

Det oplyser Danmarks Fængsler – tidligere Kriminalforsorgen – i en mail.

33 beboere har været midlertidigt indkvarteret på en anden afdeling, som stod tom. Omtrent halvdelen af dem ventes at vende tilbage til deres oprindelige værelser i løbet af torsdag, skriver Danmarks Fængsler.

De resterende skal blive boende i de midlertidige lokaler, mens der bliver renoveret i den længe på gården, som blev skadet i branden.

Danmarks Fængsler uddyber ikke, hvor lang tid renovationen ventes at tage.

Det var tirsdag formiddag klokken 11.12, at politiet fik en anmeldelse om brand på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Senere på dagen blev en 33-årig mandlig beboer anholdt. Over for politiet erkendte han at have startet branden.

Manden har afvist, at han havde til hensigt at skade nogen. Det har efterforskningsleder Lars Boe Larsen oplyst til Herning Folkeblad.

Under et grundlovsforhør onsdag kom det ifølge TV Midtvest frem, at beboeren havde sat ild til servietter og tøj på udrejsecenterets omsorgsafdeling.

Her huses de beboere, der har særligt behov for pleje og omsorg.

Mediet har videre skrevet, at den 33-årige bor på afdelingen, fordi han får behandling for PTSD.

Der var ikke nogen, der kom til skade i branden, men det var nødvendigt at evakuere folk fra den berørte længe.

Tilbage står et nedbrændt værelse, mens naboværelset også har fået brandskader, oplyser Danmarks Fængsler torsdag.

Der er desuden kommet skader fra røg og sod i resten af længen.

Der bor i alt omkring 235 beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård. Centeret ligger nær Ikast og huser afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.