Seneste nyheder

Den dansk-amerikanske erhvervsmand Thomas Sandgaard er tiltalt for 15 forhold i en stor sag om svindel.

Det skriver det amerikanske justitsministerium i en pressemeddelelse.

Tiltalen mod 67-årige Sandgaard, som blandt andet er tidligere ejer af den engelske fodboldklub Charlton, drejer sig om hans tid som direktør for medicinalselskabet Zynex.

Han er blevet anholdt af det amerikanske forbundspoliti, FBI, og tiltalt af en såkaldt grand jury – en amerikansk anklagejury.

Sandgaard står anklaget sammen med Anna Lucsok, som er tidligere driftsdirektør i Zynex.

– Anklageskriftet hævder, at Sandgaard og Lucsok fra mindst 2017 til sent i 2025 orkestrerede et system for at svindle millioner af dollar fra regeringen og private sundhedsbetalere og -patienter, skriver ministeriet.

Anklagen lyder videre, at målet også var at svindle investorer i Zynex gennem forfalskede indtægter og fakturering. Det skal være sket i et forsøg på at øge selskabets værdi på aktiemarkederne.

Selskabet Zynex producerer flere apparater til medicinsk brug, blandt andet til behandling af smerter. Fra Zynex lyder det, at de to tiltalte ikke længere er ansat i selskabet, som ikke selv er blevet tiltalt i sagen.

Ifølge meddelelsen fra det amerikanske justitsministerium skal Zynex blandt andet have sendt for mange produkter til kunder, uden at de ønskede det – og nogle gange også, selv om selskabet blev bedt om at lade være. Ansatte i selskabet skal undervejs også have gjort indsigelser.

– Samlet set fik Sandgaard og Lucsok Zynex til at opkræve mere end 873 millioner dollar for sine produkter, herunder over 600 millioner dollar i leveringer, skriver justitsministeriet.

– Langt størstedelen af opkrævningerne for leveringerne var unødvendige og fejlagtigt faktureret, lyder det videre.

Fra ministeriet lyder det videre, at flere journalister, som stillede spørgsmål til selskabets praksis, blev chikaneret.

Sandgaard er også kendt som ejer af den danske ishockeyklub Odense Bulldogs gennem selskabet Blue Ocean Investment. Han er tidligere bestyrelsesmedlem i klubben.

Den dansk-amerikanske erhvervsmand, som ifølge justitsministeriet har bolig i Castle Rock i Colorado, har ikke umiddelbart udtalt sig. Det fremgår ikke af meddelelsen, hvem der er hans advokat i USA. Ritzau har søgt en udtalelse via selskabet Sandgaard Capital.

En anklagejury eller grand jury er en gruppe lægmænd, som vurderer, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale mod en person i en straffesag.

– En føderal tiltale er blot en beskyldning. En anklaget formodes uskyldig, indtil skylden er bevist, skriver det amerikanske justitsministerium.

Sammenlægningen af Spar Nord og Nykredit betyder, at yderligere 143 ansatte i finanskoncernen mister deres job.

Det skriver Nykredit i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at de sidste fyringer vil blive gennemført senest tirsdag i næste uge.

Ud over de 143 fyringer vil 144 ansatte blive tilbudt en anden rolle i organisationen.

Men så er den personalemæssige kabale i forbindelse med fusionen også gået op.

– Alle kollegaer i Spar Nord og Nykredit får i næste uge afklaring. Der bliver ikke flere organisatoriske forandringer som følge af sammenlægningen.

– Det er godt, at vi nu kan runde den del af sammenlægningen af, for det er en usikkerhed, som naturligt har fyldt for mange af mine kollegaer, siger koncerndirektør Michael Rasmussen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor de fyrede er placeret rent geografisk i dag.

Men ingen ansatte med direkte kundeansvar – som eksempelvis bankrådgivere – er en del af fyringsrunden.

Selv om de to selskaber lægges sammen, fortsætter både Nykredit Bank og Spar Nord som to selvstændige brands i banksektoren.

Der er lige nu 5590 ansatte i Nykredit-koncernen, der ud over bank og realkredit også omfatter ejendomsmæglerkæden Nybolig, investeringsselskabet Sparinvest og leasingaktiviteter.

I forbindelse med opkøbet af Spar Nord indførte Nykredit i april 2025 det, som selskabet selv kaldte et “intelligent ansættelsesstop”.

Det betød i praksis, at man kun ansatte nye medarbejdere udefra, hvor det var allermest nødvendigt, og hvor der ikke var nogen andre medarbejdere i koncernen, der kunne overtage jobbet.

Fusionen har også medført ændringer i ledelseslaget. Blandt andet stoppede Spar Nords administrerende direktør og blev i stedet næstformand for bestyrelsen, ligesom bankdirektør i Spar Nord John Lundgaard også fratrådte sin stilling.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at der nu skal en “rolig proces til” i spørgsmålet om forholdet mellem USA, Danmark og Grønland og om den arbejdsgruppe, der er nedsat mellem landene.

Det siger han efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

– Uden at gå i detaljer kan jeg sige, at der har været et møde i Washington i går (torsdag, red.), hvor det er blevet genbekræftet, at det er det, vi skal, og hvor der også er lagt en plan for, hvordan vi gør det.

– Det betyder, at vi ret hurtigt får sat gang i de møder, siger Løkke og tilføjer:

– Vi vil ikke kommunikere, hvornår de møder er, for vi vil tage dramatikken af det her. Nu skal vi have en rolig proces.

Løkke siger, at situationen mellem de tre lande nu er tilbage til det udgangspunkt, som man kom frem til for lidt over en uge siden, hvor Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, havde et møde med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio. Her aftalte parterne at nedsætte en arbejdsgruppe.

Den skal finde en løsning på situationen, som er udløst af, at USA’s præsident, Donald Trump, vil have ejerskab af Grønland. Det har regeringerne i Danmark og Grønland afvist.

Løkke siger ikke noget om, hvem der var repræsenteret ved mødet i Washington torsdag.

Men Løkke har tidligere udtalt, at det bliver Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der fra dansk side skal sidde i arbejdsgruppen med USA.

Efter sidste uges møde varslede Trump en told på ti procent fra 1. februar på en række europæiske lande, heriblandt Danmark, der ikke støtter hans ønske i forhold til Grønland. Tolden ville stige til 25 procent 1. juni, hvis ikke der var fundet en løsning, lød det.

Men efter et møde mellem Trump og Natos generalsekretær, Mark Rutte, onsdag i denne uge sagde Trump imidlertid, at der nu var en såkaldt rammeaftale om Grønland, og at planerne om straftold dermed var droppet.

– Det er præcis, hvad vi har ønsket os, siger Løkke.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der også deltog i mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn, mener, at det er godt, at Nato har meldt sig på banen, og at der er lagt op til, at forsvarsalliancen skal være mere til stede omkring Grønland og den arktiske region.

– Det kommer til at gøre en forskel, siger Troels Lund Poulsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser fredag til Grønland for at mødes med regeringsleder Jens-Frederik Nielsen.

Det skriver Statsministeriet i et opslag på X.

Ministeriet oplyser ikke flere detaljer om besøget.

Mette Frederiksen rejser til Nuuk fra Bruxelles, hvor hun torsdag var til EU-topmøde med andre europæiske ledere.

Hun har også fredag holdt møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles.

Mark Rutte blev onsdag enig med den amerikanske præsident, Donald Trump, om en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Det er dog fortsat sparsomt med detaljer om aftalen.

Aftalen blev indgået i Davos under World Economic Forum, hvor Danmark ikke sendte regeringsrepræsentanter afsted.

Nye tal for antallet af amerikanske patienter, der er begyndt at bruge Wegovy på pilleform, giver fredag morgen medvind til Novo Nordisk-aktien.

Novo oplyser selv, at der i uge 2 blev udskrevet 20.371 nye recepter til patienter, der får Wegovy på pilleform.

Det er noget mere end de 4289, der fik en tilsvarende recept ugen før.

Investorerne reagerer på de friske tal med at sende Novo-aktien op med 2,8 procent på en dag, hvor de fleste andre aktier falder.

– Det er et meget, meget opløftende datapunkt for lanceringen af Wegovy-pillen, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, til MarketWire.

Han sammenligner recepttallet med, at konkurrenten Eli Lilly kun havde halvt så mange nye patienter i den tredje uge efter lanceringen af vægttabsmidlet Zepbound.

Eli Lilly arbejder også på at få et vægttabsmiddel i pilleform på markedet, men det bliver formentlig først engang i foråret, at de nødvendige godkendelser er på plads.

Der er godt nyt fra Danmarks Statistik til de forbrugere, der har svært ved at få husholdningsbudgettet til at slå til.

Hver måned spørger statistikerne nemlig en række virksomheder om deres forventninger til den kommende tid, herunder udviklingen i salgspriser.

Og rundspørgen viser, at 38 procent af dagligvarehandlen forventer lavere priser de kommende måneder, mens kun fire procent forventer højere priser. 58 procent forventer uændrede priser.

Det er første gang siden efteråret 2024, at der er overvægt i antallet af virksomheder, der vil sænke priserne.

I oktober var billedet det stik modsatte. Her forventede 64 procent af de adspurgte stigende priser, mens ingen forventede, at de ville falde.

Det giver ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i AL Sydbank, forhåbninger om, at priserne vil falde yderligere i 2026.

– Vi har da også set fødevarepriserne falde i de seneste fem måneder i streg med næsten fem procent, og selv om en del skyldes helt normale juletilbud på smør og kød, så er det gode nyheder for forbrugerne, siger han i en kommentar til tallene.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, tror med baggrund i tallene også, at der er tale om et varigt nedadgående pres på priserne.

Det kan føre til, at forbrugerne løsner op og bruger flere penge, end de har gjort de senere år.

Det kan blandt andet ske, fordi elafgiften sløjfes, samtidig med at afgifterne på kaffe og chokolade sænkes.

– Det – sammenholdt med at danskerne har oparbejdet store formuer og i udgangspunktet omsætter en relativt lille andel af deres indkomst i forbrug, betyder, at der er et ganske fint potentiale for en fremgang i privatforbruget, skriver han i en kommentar.

En af de mulige årsager til prisfaldene i detailhandlen kan være, at en række råvarer – og dermed fødevareproducenternes omkostninger – er faldet i pris på verdensmarkedet de seneste måneder.

En femårig dreng er blandt de mange, som er blevet tilbageholdt i en stor indsats imod immigration i byen Minneapolis.

Det bekræfter USA’s vicepræsident, J.D. Vance, ifølge AFP.

Som “far til en femårig” erkender Vance, at han selv var forbløffet over meldingen om drengens tilbageholdelse.

– Jeg tænkte: Åh min gud, det er forfærdeligt. Hvordan kunne vi anholde en femårig?, spørger han, men siger, at han ændrede holdning, da han undersøgte sagen og fandt ud af, at drengens far løb fra føderale agenter.

– Jamen, hvad skal de gøre? Skal de lade et femårigt barn fryse ihjel?, fortsætter vicepræsidenten.

Vance besøgte torsdag lokal tid Minneapolis i delstaten Minnesota, som er centrum for en anspændt situation omkring den amerikanske føderale regerings igangværende indsats mod immigration.

Tusindvis af føderale agenter fra den føderale immigrationsmyndighed ICE er blevet sendt til delstaten, som politisk er demokratisk domineret. Føderalregeringen ønsker at gøre noget ved, hvad den omtaler som millioner af ulovlige migranter i USA.

Imens har der været demonstrationer mod indsatsen og myndigheders brug af peberspray, tåregas og andre former for magtanvendelse.

Vance forsvarer ICE og opfordrer til fredelige demonstrationer.

– Ja, demonstrér. Demonstrér mod mig. Demonstrér mod vores immigrationspolitik, men gør det fredeligt, siger han.

Den seneste vrede fra kritikerne af Vance omhandler, at femårige Liam Conejo Ramos og hans far er blevet anholdt. Den femårige er ifølge lokale skolemyndigheder et af mindst fire børn, som er blevet anholdt i samme skoledistrikt, skriver lokale medier.

Ramos og hans far bliver nu tilbageholdt i San Antonio i Texas af føderale myndigheder, bekræfter familiens advokat, Marc Prokosch, til The Washington Post.

Prokosch siger, at de ikke er amerikanske statsborgere, men følger den lovlige asylproces. Han afviser dog ifølge CNN at uddybe, hvad status er på deres asylansøgning.

Minnesota er ofte blevet beskrevet som en “sanctuary city” – et slags fristed for immigranter – hvilket betyder, at lokale myndigheder begrænser deres samarbejde med føderale immigrationsmyndigheder.

Vance mener, at det er en forfejlet tilgang.

– Det manglende samarbejde med delstatslige og lokale embedsmænd gør det sværere for os at gøre vores arbejde og øger konfliktniveauet, siger vicepræsidenten.

AFP

Blandt de mest citerede ekspertkilder i danske medier er der ganske få kvinder.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som DM Akademikerbladet har foretaget for sjette gang.

Undersøgelsen er udført af analysevirksomheden Retriever, tidligere Infomedia, og baserer sig på indhold fra artikler, radio og tv i Danmark.

På listen over de 50 mest citerede eksperter i 2025 er der kun tre kvindelige forskere, og ingen af dem ligger i top-40.

Lektor i freds- og konfliktstudier på Lunds Universitet Isabel Bramsen ligger på plads 40.

Derudover ligger professor i europæisk politik ved Københavns Universitet Marlene Wind på plads 49, mens professor i kommunalpolitik på Roskilde Universitet Eva Sørensen er at finde på plads 50.

Det er færre end i 2024, hvor der var fem kvinder på listen.

Forperson i DM Janne Gleerup finder det nedslående, siger hun i en nyhed fra DM Akademikerbladet.

– Der er rigtig mange dygtige og vidende kvindelige forskere ude på universiteterne, og medierne bør lægge sig i selen for at sikre mangfoldighed i deres brug af eksperter, så et bredt udsnit af viden kan komme i spil i offentligheden, lyder det.

Øverst på listen finder man lektor i forsvars- og sikkerhedspolitik på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Han topper listen for andet år i træk med 1361 optrædener i artikler på print og net samt i radio og på tv.

– Konflikten i Arktis opfatter jeg mest som et teater, men Ukraine, Gaza, Venezuela og den danske militæroprustning har fyldt meget og kommer fortsat til at fylde en hel masse, siger Peter Viggo Jakobsen til DM Akademikerbladet.

Af de i alt 50 navne på listen er 20 af dem nye. Ingen på listen har minoritetsbaggrund eller er udlændinge.

Forsvars- og sikkerhedspolitiske forskere sidder tungt på den øverste del af listen. Men også en del forskere i både klima, Arktis og valg er at finde på listen.

Højdespringeren er ifølge DM Akademikerbladet arktisforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Ulrik Pram Gad. Han ligger nummer fem på listen for 2025.

Han har tidligere fortalt bladet om begyndelsen af 2025, hvor han var taget i sommerhus for at arbejde.

– Pludselig begyndte alle rygterne om, at Donald Trump Jr.’s fly skulle lande i Nuuk. Og derfra talte jeg nærmest med journalister i alle døgnets vågne timer i 14 dage.

– Det fortsatte lang tid, og til sidst blev jeg nødt til at smide min telefon i vandet fra færgen, da jeg tog på skiferie med min familie, har han fortalt DM Akademikerbladet.

Vintervejret bider for alvor fra sig fredag, hvor det vil føles noget koldere, end termometeret viser.

Det fortæller Rasmus Stoltze Hansen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vinden bliver fredag jævn til hård fra øst, men der kan også sagtens komme vindstød af kulingstyrke. Samtidig bliver dagstemperaturerne mellem et par graders frost og frysepunktet, og der kan falde lidt sne.

– Det vil føles mere vinterligt, end hvad det er. Hvis der samtidig er lidt snedrys i luften, er det ikke specielt behageligt. Det kan næsten føles som små snehagl, som bare står vandret lige ind i øjnene, fordi det blæser, siger han.

Meteorologen forventer, at det nogle steder i landet vil komme til at føles som minus ti graders frost om fredagen.

Resten af weekenden er der ikke udsigt til de store ændringer i vejret. Det skyldes et kraftigt højtryk, som ligger stabilt over det vestlige Rusland, og betyder, at der ikke er de store udsving på vejrfronten.

– Det er ikke, fordi der er meget fest og farver over vejrudsigten, siger Rasmus Stoltze Hansen.

De fleste steder i Danmark vil fortsat opleve grå og kølig luft, og der kan drysse sne hist og her.

– Det er nok ikke noget, som for alvor lægger sig som et vinterligt landskab, men der kan sagtens være sådan lidt sne i luften, siger Rasmus Stoltze Hansen.

Lørdag kan der godt falde op til et par centimeter sne. Dagtemperaturerne ligger mellem et par graders frost og frysepunktet.

Søndagens vejr følger nogenlunde samme mønster. Det er dog usikkert, hvor meget sne der vil falde på weekendens sidste dag, fortæller DMI’s meteorolog.

Japans premierminister, Sanae Takaichi, opløser landets parlament og udskriver parlamentsvalg.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at parlamentets formand fredag har læst et brev op, hvori premierministeren officielt opløser parlamentets underhus.

Valget vil blive afholdt den 8. februar, og det er alle 465 sæder i underhuset, der er på valg.

Takaichi blev valgt som landets første kvindelige premierminister i oktober.

Hun varslede på et pressemøde mandag, at hun fredag ville opløse parlamentet og udskrive lynvalg.

Formålet med valget er at spørge offentligheden om, hvorvidt hun er “egnet” til at være premierminister, sagde Takaichi på pressemødet.

Den nuværende japanske koalitionsregering består af Takaichis Liberale Demokratiske Parti (LDP) og Japans Innovationsparti (JIP).

Regeringen sidder i øjeblikket på et smalt flertal.

Ifølge AFP står den 64-årige premierminister stærkt i meningsmålingerne, og et tidligt valg vil muligvis gøre det muligt for hende at udnytte den opbakning.

Tennisspilleren Clara Tauson er færdig ved Australian Open efter et nederlag i tredje runde.

Den 23-årige dansker tabte med 6-7, 7-5, 3-6 til canadieren Victoria Mboko.

Tauson havde på forhånd udråbt den 19-årige modstander som favorit, til trods for at danskeren rangerer to placeringer højere end canadieren på verdensranglisten.

Mboko, der er nummer 16 i verden, fik sit gennembrud i august sidste år og har været på raketfart op ad ranglisten lige siden.

Historiens første møde mellem de to spillere blev en tæt affære, hvor de med lange, kraftfulde dueller og hele ti servegennembrud pressede hinanden til det yderste.

Tauson kom i tidlige problemer i første sæt, men viste stærk mentalitet, efter at to danske dobbeltfejl havde sikret modstanderen et tidligt servegennembrud til canadisk 2-1-føring.

Tauson blev tilsyneladende generet af solen, der stod skarpt ned over tennisanlægget i Melbourne.

Mboko bragte sig efterfølgende foran med 3-1, inden danskeren tog over og dominerede de næste partier. Tauson brød tilbage og udlignede til 4-4, så det afvekslende første sæt lidt senere skulle afgøres i en tiebreak.

Tiebreaken endte 7-5 til Mboko, da canadieren vandt de to sidste dueller. Det skete, efter at Tauson forinden havde kæmpet sig tilbage og udlignet til 5-5 ved at vinde tre bolde i træk.

Straks i andet sæt viste danskeren god moral ovenpå tiebreak-skuffelsen, da hun lagde ud med at bryde Mbokos serv. Tauson udbyggede føringen til 2-0, men så dalede niveauet.

Canadieren udnyttede et par svage andenserver fra Tauson til at bryde tilbage, så stillingen var 2-2.

Det begyndte at se faretruende ud for Tauson, da Mboko kom foran 5-3 efter et nyt brud, men danskeren holdt fast i håbet om en sejr, da hun med et rent brud reducerede til 4-5.

Problemerne var dog langt fra overstået, og i det næste parti fik Tauson i egen serv tre matchbolde imod sig. De blev afværget en efter en, så stillingen var 5-5.

Tauson lukkede herefter det nervepirrende andet sæt, og der skulle et sidste sæt til at afgøre kampen.

Tredje sæt begyndte lovende for Tauson med et servegennembrud, men så ramlede det for danskeren. Mboko vandt fire partier i træk, og lidt senere kunne den canadiske teenager skrige sejrsglæden ud.

Det er tredje gang i karrieren, at tredje runde er endestationen for Clara Tauson i Melbourne.

Danskeren er fortsat med i damedouble, hvor hun stiller op med russeren Anastasia Pavlyuchenkova. Duoen er nået videre til anden runde.

USA’s præsident, Donald Trump, skriver på sit sociale medie, Truth Social, at Canada ikke længere er inviteret til Trumps nye fredsråd.

Opslaget på Truth Social er rettet direkte mod Canadas premierminister, Mark Carney:

– Kære premierminister Carney. Dette brev skal tjene som en meddelelse om, at fredsrådet trækker sin invitation til dig tilbage vedrørende Canadas deltagelse i det, der vil blive det mest prestigefyldte råd af ledere, der nogensinde er samlet, skriver Trump.

Trump nævner ikke, hvorfor Canada ikke længere er inviteret til fredsrådet, hvor Trump selv er formand.

Carney vakte international opmærksomhed med sin tale på det økonomiske topmøde i Davos i denne uge.

Her talte han blandt andet om et brud med den amerikansk-baserede verdensorden. Han sagde også, at Canada står side om side med Grønland og Danmark og støtter deres eneret til at afgøre Grønlands fremtid.

Trump har længe presset på for en amerikansk overtagelse af Grønland og blandt andet truet Danmark og flere lande med told.

Trump grundlagde officielt fredsrådet torsdag i forbindelse med topmødet World Economic Forum i den schweiziske by Davos.

Fredsrådet – det såkaldte “Board of Peace” – var oprindeligt en del af en fredsplan i Gazastriben.

Men kritikere mener, at det er Donald Trumps forsøg på at skabe en slags rival til FN.

Charteret for fredsrådet begrænser ikke dets rolle til Gazastriben, skriver Reuters. Rådets opgave bliver at fremme fred i hele verden og arbejde for at løse konflikter.

Medlemmerne af rådet vil være begrænset til en treårig periode, medmindre at de betaler en milliard dollar og dermed opnår permanent medlemskab.

Flere lande har været tilbageholdende med at slutte sig til rådet. Det gælder blandt andet Sverige, Storbritannien og Frankrig. EU’s præsident er også skeptisk over det nye fredsråd.

TikToks kinesiske ejer, ByteDance, har indgået en endelig aftale om at oprette et joint venture under amerikansk ejerskab for at undgå et forbud mod videoappen i USA.

Det oplyser TikTok natten til fredag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Et joint venture er et samarbejde mellem selskaber, forretningsfolk eller lignende.

TikTok underskrev i december en aftale om at sælge den amerikanske del af selskabet til et joint venture.

Herefter var det forventningen, at aftalen ville gå endelig igennem den 22. januar amerikansk tid.

Aftalen afslutter en flere år lang sag om at tvinge TikToks moderselskab til at sælge sine amerikanske aktiviteter, hvis ikke appen skal blive forbudt i USA, som er TikToks største marked.

Mere end 200 millioner amerikanere benytter den populære videoapp.

Det var USA’s præsident Donald Trumps forgænger, Joe Biden, der vedtog loven. Trump udstedte i 2020 første gang en bekendtgørelse, der krævede, at ByteDance solgte sine amerikanske aktiviteter.

Trump tager i et opslag på Truth Social en del af æren for, at aftalen er landet.

– Jeg er så glad for at have været med til at redde TikTok! Det vil nu blive ejet af en gruppe store amerikanske patrioter og investorer, de største i verden, og vil blive en vigtig stemme, skriver han.

Lige knap 20 procent af TikToks amerikanske forretning vil forblive under ByteDances ejerskab.

Virksomhederne Oracle, Silver Lake og MGX, der er ejet af De Forenede Arabiske Emirater, vil tilsammen eje 45 procent af den amerikanske del af TikTok.

Oracle og Silver Lake er begge amerikanske virksomheder.

Det nye ejerskab vil sikre amerikanske brugerdata, apps og algoritmen gennem databeskyttelses- og cybersikkerhedsforanstaltninger, skriver TikTok i udtalelsen natten til fredag.

I henhold til aftalen vil amerikanske brugerdata blive gemt i Oracles cloudtjeneste, hvor cybersikkerheden kontrolleres af uafhængige eksperter og overholder føderale standarder, oplyser TikTok.

Joint venturet vil blive ledet af en bestyrelse bestående af syv medlemmer. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne er amerikanere. Også TikToks administrerende direktør Shou Chew er en del af bestyrelsen.

Adam Presser, der har arbejdet som leder af drift samt tillid og sikkerhed hos TikTok, bliver administrerende direktør for den amerikanske del af TikTok, skriver Reuters.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger torsdag, at USA har sendt en massiv flåde afsted mod Iran.

– Vi holder øje med Iran. Som I ved, har vi mange skibe på vej i den retning, bare for en sikkerheds skyld. Vi har en stor styrke på vej mod Iran.

– Jeg vil helst ikke se, at der sker noget, men vi holder meget nøje øje med dem, siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One, da han flyver hjem fra World Economic Forum i Davos, Schweiz.

I sidste uge trak Trump i land efter sine trusler om at angribe Iran på grund af landets nedkæmpelse af landsdækkende protester mod Irans præstestyre.

Det skete, efter at Iran ifølge Det Hvide Hus havde sat en stopper for planlagte henrettelser af demonstranter, som var blevet tilbageholdt.

Amerikanske medier har i den seneste uge rapporteret, at USA’s hangarskib USS “Abraham Lincoln” er blevet sendt fra øvelser i Det Sydkinesiske Hav til Mellemøsten.

Det atomdrevne hangarskib transporterer normalt flere tusinde soldater og snesevis af kampfly og ledsages af en række skibe. Indtil videre har USA ikke officielt bekræftet, at hangarskibet er på vej til Mellemøsten.

Iranske myndigheder offentliggjorde onsdag deres første officielle dødstal fra de protester, som har ramt landet siden slutningen af december.

Ifølge Iran er 3117 mennesker blevet dræbt. Menneskerettighedsgrupper siger, at det reelle dødstal kan være langt højere.

De seneste dage ser demonstrationerne ud til at være aftaget.

Trump har gentagne gange ladet muligheden for nye militære aktioner mod Iran stå åben, efter at USA støttede og deltog i Israels 12 dage lange krig i juni. En krig, der havde til formål at svække Irans missil- og atomprogram.

Donald Trump har advaret om, at USA vil gribe ind, hvis demonstranter bliver dræbt. Men trods de høje rapporterede dødstal har USA foreløbig ikke gjort alvor af truslerne.

AFP

USA har officielt trukket sig fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede på sin første dag i Det Hvide Hus for godt et år siden, at USA ville forlade WHO.

Ifølge amerikansk lovgivning skulle USA give et års varsel og betale alle udestående kontingenter – omkring 260 millioner dollar – før landet kunne forlade organisationen.

USA mener, at FN-sundhedsorganisationen svigtede i dens håndtering af den verdensomspændende coronapandemi.

Det amerikanske sundheds- og socialministerium oplyser torsdag, at Trump-administrationen har afsluttet de finansielle bidrag til WHO.

USA har historisk været den største bidragyder til WHO og har stået for omkring 18 procent af organisationens samlede finansiering.

Trump har brugt sin beføjelse til at standse fremtidige overførsler af amerikanske statsmidler til WHO, fordi organisationen ifølge USA har kostet amerikanerne billioner af dollar.

WHO oplyser, at USA endnu ikke har betalt de kontingenter, som landet skylder for 2024 og 2025.

Det amerikanske flag var torsdag blevet fjernet fra området uden for WHO’s hovedkvarter i Genève i Schweiz.

USA har de seneste uger taget skridt til at forlade en række FN-organisationer. Trump har samtidig annonceret et nyt fredsråd med ham selv i spidsen. Det har skabt frygt for, at Trumps nye fredsråd kan underminere hele FN.

Mange globale sundhedseksperter har det seneste år opfordret Trump-administrationen til at genoverveje beslutningen om at forlade WHO. Et amerikansk exit vil skade folkesundheden i USA og resten af verden, mener eksperterne.

Et WHO uden USA har kastet Verdenssundhedsorganisationen ud i en økonomisk krise. WHO har halveret sit ledelsesteam og skåret i andre budgetter.

WHO vil reducere antallet af medarbejdere med 25 procent frem mod midten af i år.

Reuters

EU har alvorlige betænkeligheder ved en række elementer i chartret til det fredsråd, som USA’s præsident, Donald Trump, torsdag grundlagde i Davos.

Det siger EU’s præsident, António Costa, efter et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles.

Mere præcist drejer det sig om elementer, der vedrører rådets kompetenceområde, forvaltning og dets forenelighed med FN’s charter.

Kritikere har tidligere sagt, at Trumps fredsråd kan ligne en rival til FN’s Sikkerhedsråd, der er det globale organ til at løse konflikter.

Der var utvetydig solidaritet med Grønland og Danmark på EU-topmødet i Bruxelles torsdag aften.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde efter topmødet sluttede lidt over midnat.

Her glædede hun sig over, at Europa formåede at stå sammen og stå fast over for USA’s præsident, Donald Trump, der både truede med at overtage Grønland og lægge ekstra told på udvalgte lande.

Nu skal EU investere mere i Arktis for at genopbygge forholdet til USA, mener von der Leyen:

– Vi har underinvesteret i sikkerheden i Arktis. Nu arbejder vi på at styrke forbindelserne med Grønland, og i den forbindelse vil vi snart fremlægge en investeringspakke.

– Vi mener desuden, at vi skal bruge stigningen i forsvarsforbruget på materiel, der kan bruges i Arktis som isbrydere eksempelvis, siger von der Leyen.

EU’s præsident, António Costa, fastslår, at EU og USA længe har været partnere og har en fælles interesse i sikkerheden i Arktis.

– Vi vil fortsætte med at engagere os for at få et godt forhold til USA, siger Costa.

Han beder dog samtidig om en ny respekt i forholdet efter de seneste ugers trusler fra amerikansk side:

– Vi er altid åbenhjertige med vores allierede. Og vi mener, at forholdet til USA skal være høfligt og baseret på respekt, siger António Costa.

Han fastslår, at EU efter Trumps beslutning om at droppe ekstra told på europæiske lande nu skal gå videre med at få godkendt handelsaftalen med USA.

Det er et konkret eksempel på, at EU fortsat vil række ud efter samhandel med USA trods det voldsomme opgør om Grønland.

– Vi er fortsat rede til at gå i dialog med USA om de emner, som har vores fælles interesse, siger Costa.

Handelsaftalen mangler fortsat EU-Parlamentets godkendelse.

Chipkoncernen Intels omsætning faldt i fjerde kvartal med fire procent sammenlignet med samme periode året før.

I fjerde kvartal omsatte selskabet for 13,7 milliarder dollar. Det svarer til 87 milliarder danske kroner.

Det fremgår af Intels kvartalsregnskab, som blev offentliggjort torsdag aften dansk tid.

Intels finansdirektør David Zinsner skriver i regnskabet, at selskabet i fjerde kvartal har måttet navigere i en brancheomfattende forsyningsmangel.

Alligevel overgik Intels omsætning analytikernes forventninger, skriver nyhedsbureauet AFP.

Chipproducenten har i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet også offentliggjort dens egne forventninger til omsætningen i det kommende kvartal.

Forventningen lyder på et sted mellem 11,7 og 12,7 milliarder dollar. Det ligger under analytikernes forventning på 12,6 milliarder dollar, skriver Bloomberg News ifølge MarketWire.

– Vi forventer, at vores tilgængelige udbud vil være på det laveste niveau i første kvartal, før det forbedres i andet og frem, skriver Zinsner i regnskabet.

Aktien i Intel falder med 10 procent i torsdagens eftermarked, da chipproducentens prognose for det igangværende første kvartal skuffer, skriver MarketWire.

Aktien steg markant i slutningen af 2025, efter at AI-giganten Nvidia annoncerede, at selskabet ville investere fem milliarder dollar i konkurrenten.

Investeringen skal bruges til at styrke Intels position inden for produktion af mikrochips.

Den er truet af TSMC fra Taiwan, der har taget en stor markedsandel, og som producerer Nvidias nyeste processorer.

Samtidig omfatter aftalen også et øget samarbejde omkring udvikling og produktion af chips til computere og datacentre.

Intel vil blandt andet få gavn af Nvidias ekspertise inden for grafikteknologi.

Det grønlandske parlament, Inatsisartut, indkaldes tidligere end planlagt til samlingen for at få en orientering om rigets tilstand.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Inatsisartut-formand Kim Kielsen, efter at USA har truet Grønland, men siden er blødt op med ønsker om at indgå en aftale.

Det er sket efter ønske fra partiformændene, som ønsker at mødes tidligere for at drøfte Grønlands aktuelle situation og finde en fælles politisk retning.

Den ekstra mødedage afholdes 2. februar og starter klokken 11 lokal tid, hvilket svarer til klokken 14 dansk tid.

Formanden for den grønlandske regeringen, Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, skal først redegøre for rigets tilstand.

Herefter får ordførerne fra de enkelte partier ti minutter hver til at komme med indlæg. Mødet afrundes med, at ordførerne fra de enkelte partier kan stille spørgsmål.

Minister for finanser Múte Bourup Egede har tidligere argumenteret for, at der er større behov for at tale sammen i en usikker tid.

– Vi har brug for, at Inatsisartut kan drøfte situationen og være med til at finde en fælles retning. I den situation vi står i, er det vigtigt, at Grønland udadtil kan stå samlet, sagde Múte Bourup Egede

Naalakkersuisut, regeringen, varetager i det daglige udenrigspolitikken og dialogen med andre lande.

Men partierne mener, at der i den nuværende situation er behov for, at Inatsisartut, parlamentet samles og drøfter de overordnede linjer.

Målet er at sikre en fælles politisk retning for Grønlands næste skridt, for at stå samlet udadtil.

Der er fundet yderligere to lig efter togkollisionen nær provinsen Córdoba i Spanien søndag.

Det betyder, at i alt 45 personer har mistet livet i ulykken.

Det skriver Reuters, efter at det endelige dødstal er blevet bekræftet af den officielle datamyndighed CID.

Over 120 personer kom til skade i forbindelse med ulykken.

Toget var på vej fra Málaga til den spanske hovedstad, Madrid, da det kørte af sporet.

Det bragede efterfølgende ind i et andet spor. Det har jernbaneoperatøren Adif oplyst ifølge mediet BBC.

Ulykken fandt sted om aftenen i landsbyen Adamuz, der ligger i provinsen Córdoba.

Det er endnu uvist, hvorfor toget kørte af sporet.

Efter søndagens kollision er der sket yderligere to togulykker i Spanien, og de har fået flere til at tvivle på, om det er sikkert at rejse med tog i landet.

Ulykken søndag er den mest dødelige togulykke i Spanien i mere end et årti. Der var i kølvandet på ulykken tre dages landesorg.

Tirsdag døde en lokomotivfører i en togulykke i Barcelona, da en væg tilsyneladende væltede ned over togsporene.

15 personer blev i samme ulykke kvæstet.

Toget kørte mellem stationerne Manresa og Sant Vicenc de Calders, der ligger i den autonome region Catalonien.

Også torsdag blev flere personer kvæstet, da et tog kørte ind i en kran.

Et ukendt antal personer kom lettere til skade, oplyste redningstjenesten ifølge Reuters.

En talsperson fra redningstjenesten bekræftede i samme ombæring, at toget ikke var væltet eller kørt af sporet.

Ulykken skete i byen Cartagena i Murcia-regionen, og den resulterede i, at trafikken blev spærret på linjen mellem Cartagena og landsbyen Los Nietos.

Semaf, en spansk fagforening for lokomotivførere i Spanien, har varslet tre dages national strejke fra den 9. til 11. februar. Fagforeningen mener, at der er sket gentagne brud på sikkerheden.