Seneste nyheder

Ukrainske droneangreb på den russiske Belgorod-region har tirsdag kostet tre personer livet, mens tre andre er blevet såret.

Det meddeler guvernøren i Belgorod, Vjatjeslav Gladkov, ifølge Reuters.

Samtidig skriver det ukrainske medie The Kyiv Independent, at ukrainske droner har angrebet et olieraffinaderi i den russiske by Tuapse.

Her er flere olietanke angiveligt brudt i brand.

Belgorod grænser op til Ukraine i det sydøstlige Rusland, mens Tuapse ligger i Krasnodar-regionen ud til Sortehavet endnu længere mod syd.

Ifølge guvernøren i området bliver raffinaderiet i Tuapse evakueret som følge af det ukrainske angreb. Det skriver Reuters.

Der har været flere droneangreb mod olieraffinaderiet de seneste uger, og driften på raffinaderiet har været indstillet siden 16. april.

Ifølge Ruslands forsvarsministerium blev 186 ukrainske droner afvist af de russiske luftforsvarssystemer natten til tirsdag.

Dronerne fløj ind over flere regioner i det sydlige Rusland samt Krim-halvøen, som Rusland har annekteret.

Frem til januar var beskæftigelsen på det danske arbejdsmarked steget 17 måneder i træk, men i februar blev stimen brudt.

Her faldt antallet af lønmodtagere med 1100 personer. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Dermed var der 3.078.500 personer med et lønmodtagerjob i årets anden måned.

Jesper Grunnet-Lauridsen, der er arbejdsmarkedsøkonom hos 3F, skriver i en kommentar, at faldet i høj grad skyldes medicinalselskabet Novo Nordisk.

– Antallet af ansatte hos Novo faldt med knap 2000 personer i februar, lyder det.

En del af forklaringen skal også findes hos de vejrudsatte erhverv, hvor aktiviteten var dæmpet på grund af kulden.

Derfor peger det også i retning af, at der er tale om et midlertidigt udsving og ikke en decideret opbremsning i økonomien, mener han.

Til gengæld har krigen i Mellemøsten og de højere energipriser været med til at skabe usikkerhed på det robuste arbejdsmarked i Danmark.

Den høje oliepris kan bremse jobvæksten herhjemme, vurderer Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal.

– Der er dog fortsat godt gang i jobmarkedet med mange ledige stillinger, skriver han i en kommentar.

– Samtidig er dansk økonomi robust over for selv store olieprischok, og selv med en oliepris, der er 60 procent højere, end man regnede med inden krigen, vil der fortsat være en lille jobfremgang.

Danske virksomheder er ifølge Erik Bjørsted mindre afhængige af energi end nogle af konkurrenterne.

– Det gør, at vi ikke bliver ramt lige så hårdt, når energipriserne stiger, lyder det videre.

Samme konklusion kommer 3F’s arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen frem til.

– Erfaringen viser, at det danske arbejdsmarked er robust. Derfor forventer vi fortsat fremgang i 2026, dog i et lidt roligere tempo, vurderer han.

Forsikringskoncernen Alm. Brand Group så sine forsikringsindtægter vokse i årets første kvartal.

Det viser et regnskab, der er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

Når man sammenligner med samme kvartal sidste år, steg indtægterne 2,5 procent til godt 2,9 milliarder kroner.

Alm. Brand har også formået at løfte sit forsikringsresultat betragteligt til 496 millioner kroner i perioden.

Det er 47 procent mere end i første kvartal sidste år og skyldes dels de højere indtægter og dels lavere udgifter til erstatning.

Forsikringsresultatet viser, hvor meget et forsikringsselskab tjener eller taber på kerneforretningen – det vil sige at sælge forsikringer.

Andreas Ruben Madsen, der er administrerende direktør i koncernen, er tilfreds med resultaterne, som han anser for at leve op til målsætningerne.

– (Resultaterne, red.) afspejler vores fokus på at skabe en mere effektiv og konkurrencedygtig koncern, siger han i en kommentar til regnskabet.

Han glæder sig desuden over, at Alm. Brand er kommet “godt fra start” i den nye strategiperiode.

Kunderne har i årets første tre måneder været præget af det, topchefen kalder usædvanligt hårdt vintervejr med sne og frost.

– Det gav stor travlhed i vores skadeafdeling, som hjalp mange kunder med uheld som følge af det glatte føre.

– Samtidig førte situationen i Mellemøsten til en markant stigning i henvendelser, hvor vi kunne hjælpe og rådgive kunder på rejseforsikringsområdet, siger han.

Koncernen er med 800.000 kunder et af landets største skadeforsikringsselskaber.

Alm. Brand Foreningen 1792 er den primære ejer og modtager derfor en del af overskuddet.

Pengene uddeles herefter til forskellige projekter. Det kan eksempelvis være til forebyggelse af mistrivsel blandt unge og børn.

Koncernen har foruden Alm. Brand Forsikring også Codan under sig.

Den amerikanske talkshow-vært Jimmy Kimmel forsvarer sig selv, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har krævet, at Kimmel bliver fyret.

Det skriver mediet NBC News, efter at Kimmel i talkshowet “Jimmy Kimmel Live!” mandag aften amerikansk tid har udtalt sig om sagen.

Tidligere mandag skrev Trump i et opslag på Truth Social, at han vil have Disney og ABC til at fyre Kimmel.

Meldingen fra Trump kom, efter at Kimmel i en parodi på korrespondentmiddagen i Washington D.C. sagde, at USA’s førstedame, Melania Trump, har en “glød som en vordende enke”.

Det skete i en sketch, der torsdag var del af “Jimmy Kimmel Live!”.

Parodien blev lavet og sendt flere dage før korrespondentmiddagen fandt sted lørdag. Her blev Trump og hans hustru evakueret, efter at en bevæbnet person forsøgte at trænge forbi sikkerhedsvagter.

I sin udsendelse mandag sagde Kimmel, at kommentaren om Melania Trump som enke “tydeligvis var en joke om deres aldersforskel.”

Han tilføjede ifølge NBC News med en sarkastisk tone, at joken også henviste til “det glædesfyldte udtryk, vi ser i hendes ansigt, hver gang de er sammen.

– Det var på ingen måde, ikke engang med den bredest mulige definition, en opfordring til et attentat, og det ved de godt, fastslog Kimmel i sit talkshow.

– Jeg har i mange år været meget tydelig i min modstand mod våbenvold.

Den formodede gerningsmand bag angrebsforsøget ved korrespondentmiddagen, den 31-årige Cole Tomas Allen, blev mandag tiltalt for attentatforsøg mod Trump.

Fra Kimmel lød det mandag videre, at han er ked af, at Trump og andre til middagen skulle gennemleve hændelsen. Ifølge værten er det traumatisk og skræmmende, selv om der ikke var nogen, der mistede livet.

I Trumps opslag på Truth Social skrev præsidenten, at joken var “fuldstændig uacceptabel”.

Melania Trump sagde mandag, at hun mener, at ABC må “vælge et standpunkt” i forhold til Kimmels kommentar.

“Jimmy Kimmel Live!” sendes på tv-stationen ABC, som er ejet af Disney.

En 38-årig mand blev mandag aften klokken 23.15 ramt af flere skud, da han sad i en bil på en parkeringsplads ved boligområdet Digehuset i Greve.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Manden er på hospitalet og er uden for livsfare.

Skuddene blev affyret med pistol af en ukendt gerningsmand. Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set for eksempel personer eller køretøjer i området enten før, under eller efter skyderiet.

Politiet har været til stede i løbet af natten for at udføre tekniske undersøgelser.

De er umiddelbart afsluttet tirsdag morgen, fortæller pressetalsmand Thomas Kristensen.

Politiet betragter det som et drabsforsøg, men det er endnu for tidligt at sige noget om motivet, siger Thomas Kristensen, der tilføjer, at der “efterforskes i flere retninger”.

Antallet af personer, der har mistet livet i en togulykke i den indonesiske hovedstad, Jakarta, er steget til 14.

Det oplyser det statslige jernbaneselskab Kereta Api Indonesia (PT KAI) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

84 personer er desuden blevet såret, og redningsarbejdere forsøger fortsat at redde overlevende, der er blevet fanget på ulykkesstedet, ud, lyder det.

Hændelsen skete sent mandag i Bekasi, der ligger lige uden for Jakarta. Her stødte et pendlertog og et langdistancetog sammen.

Bobby Rasyidi, som er direktør i PT KAI, fortæller, at antallet af dræbte aktuelt ligger på 14, mens redningsindsatsen fortsætter.

Mohammad Syafii, som står i spidsen for Indonesiens rednings- og eftersøgningstjeneste, har tirsdag lokal tid på et pressemøde sagt, at det er en vanskelig proces at redde de overlevende ud fra de ødelagte togvogne.

– Vi var nødt til at få hjælp af personale, som har særlig erfaring med at udføre forsigtige frigørelser, lød det.

– Der er nogle ofre, som stadig er i live, og vi håber på at kunne få dem fri, men de er stadig fastklemt i togene.

Øjenvidner på stedet siger til Reuters, at redningsfolk har formået at frigøre de to tog fra hinanden.

De har desuden brugt vinkelslibere til at skære gennem togenes metal i et forsøg på at nå frem til de overlevende.

Bobby Rasyidi sagde også på pressemødet, at pendlertoget først stødte ind i en taxi, der befandt sig på togskinnerne, hvorefter det blev ramt af langdistancetoget.

Det var en togvogn til kvindelige passagerer, der blev ramt mest direkte under sammenstødet.

Taxiselskabet Green SM Indonesia har på det sociale medie Instagram oplyst, at den involverede taxi tilhørte selskabet.

Green SM Indonesia har videregivet oplysninger om sagen til myndighederne for at hjælpe i efterforskningen, lyder det.

Præsident Prabowo Subianto har meldt ud, at han har godkendt opførelsen af en overkørsel nær jernbanesporene for at afhjælpe den kraftige trafikbelastning.

Ifølge ham er jernbanenettet ikke vedligeholdt i tilstrækkelig grad.

Indonesiens nationale komité for transportsikkerhed (KNKT) efterforsker nu ulykken, skriver Reuters.

En 52-årig mand har tilstået at have medvirket til drabet på Jam Master Jay fra hiphop-gruppen Run-DMC i 2002.

Det oplyser anklagemyndigheden i New York i USA mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Jason Mizell med kunstnernavnet Jam Master Jay blev i oktober 2002 skudt og dræbt i sit musikstudie i New York.

52-årige Jay Bryant fortalte under et retsmøde i New York-bydelen Brooklyn mandag, at han hjalp andre med at trænge ind i bygningen for at ligge i baghold og dræbe Mizell.

Tiltalen mod Bryant blev rejst i 2023. Dengang nægtede han sig skyldig.

Ifølge tiltalen medvirkede Bryant til drabet ved at åbne en låst brandudgang, hvilket gav to bevæbnede mænd adgang til Mizells musikstudie, hvor en af mændene affyrede de dødelige skud.

Bryant erkendte mandag ifølge mediet BBC, at han vidste, at der ville blive affyret skud mod Mizell, da han lukkede mændene ind i bygningen.

Efter drabet blev Bryants DNA ifølge den amerikanske anklagemyndighed desuden fundet på en hat i studiet.

Bryant står til mellem 15 og 20 års fængsel.

I 2024 nåede et føderalt nævningeting frem til, at Mizells gudsøn Karl Jordan Jr. og barndomsven Ronald Washington udførte drabet.

Anklagerne forklarede dengang, at drabet var sket i forbindelse med en narkotikahandel, som var gået galt.

Angiveligt skete drabet som hævn, efter at Karl Jordan Jr. og Ronald Washington var blevet holdt ude af en narkohandel til en værdi af 200.000 amerikanske dollar.

En amerikansk distriktsdommer omstødte i december Karl Jordan Jr.’s dom, efter at dommeren var nået frem til, at anklagemyndigheden ikke havde stærkt nok bevis for hans motiv.

Også Ronald Washington har anfægtet sin dom.

Drabet på Mizell fulgte efter flere tragiske hændelser i det amerikanske hiphop-miljø. I 1996 blev rapperen Tupac skudt og dræbt i Las Vegas, mens rapperen The Notorious B.I.G. året efter led samme skæbne i Los Angeles.

Danskerne er de dårligste til at bruge kondom i Norden.

Det viser den årlige undersøgelse “Kondomtjek” fra det svenske kondomfirma og seksualoplysningsorganisationen RFSU. Det skriver Sex & Samfund i en pressemeddelelse.

I alt oplyser 37 procent af danskerne i målgruppen mellem 16 og 65 år, at de har brugt kondom det seneste år. Det er det laveste niveau i flere år og det laveste blandt de nordiske lande.

Det er ikke ligefrem en sidsteplads, som Danmark bør være stolt af, siger Majbrit Berlau, der er generalsekretær i Sex & Samfund, i pressemeddelelsen.

– Danmark halter bagefter, når det gælder kondombrug – og det er bekymrende.

– Kondomet er den eneste præventionsform, der både beskytter mod graviditet og sexsygdomme, så vores opgave er klar: Vi skal gøre det lige så naturligt – og sexet – at tage et kondom på som at tage tøjet af, siger hun.

Undersøgelsen er gennemført i august 2025 blandt 1040 personer, hvoraf hovedvægten er mellem 16 og 20 år.

I de andre tre nordiske lande er brugen af kondomer steget.

Svenskerne er dem, der oftest har brugt kondom inden for det seneste år. Her var andelen 42 procent.

Sex & Samfund bemærker, at andelen af unge mænd mellem 16 og 20 år, der har deltaget i undersøgelsen, er lav. Derfor bør man drage konklusioner fra den gruppe med forsigtighed, lyder det.

Det største fald i kondombruget i Danmark er sket blandt teenagere, hvor 65 procent i 2024 havde brugt kondom det seneste år. I 2025 var andelen 57 procent.

Blandt de fire lande er det finnerne, der har lettest ved at foreslå at bruge kondom. Her svarer knap tre ud af fire, at de har let ved at foreslå at bruge kondom, når de har sex med en ny partner. I Danmark er det lidt over halvdelen.

Nordmændene har sværest ved det. Her er det halvdelen, der har let ved at foreslå at bruge kondom med en ny partner.

Undersøgelsen viser også, at unge mellem 16 og 20 år ofte synes, at det er sværere at foreslå kondom anden gang, hvis det ikke blev brugt første gang.

Her har 47 procent af danske unge svært ved at foreslå kondom anden gang.

Iran har tirsdag offentliggjort en oversigt over antallet af dræbte efter et angreb på en iransk skole på første dag af krigen med USA og Israel.

Det skriver iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det samlede dødstal er 155, melder den iranske tv-station Irib og lokale medier. Tidligere har Iran rapporteret om flere end 175 dræbte.

Ifølge den iranske tv-station blev 73 drenge og 47 piger slået ihjel på skolen Minab den 28. februar.

26 lærere og syv forældre blev også dræbt på den iranske skole sammen med en skolebuschauffør. En apotekstekniker, der arbejdede på en klinik ved siden af skolen, mistede også livet, lyder det fra den iranske tv-kanal ifølge AFP.

Angrebet fandt sted samme dag, som USA og Israel iværksatte omfattende bombardementer i Iran. Som gengældelse bombede Iran mål i Israel og på tværs af Golfstaterne.

Den iranske skole ligger ved siden af en base for Irans Revolutionsgarde.

Oprindeligt sagde USA, at det var Iran selv, der havde bombet skolen.

Men så dukkede der videooptagelser frem, og analytikere sagde, at det lignede Tomahawk-missiler, der slog ned i området.

Blandt de krigsførende magter i Golfen er det kun USA, der bruger Tomahawk-missiler.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at det iranske regime selv kan have angrebet skolen og måske har gjort det med Tomahawk-missiler.

Men det er ifølge militæreksperter, som nyhedsbureauet Reuters tidligere har talt med, ekstremt usandsynligt.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, har beskyldt USA for at stå bag og kaldt det et kalkuleret angreb, skriver AFP.

Flere amerikanske medier har skrevet, at USA bærer ansvaret. The New York Times og CNN citerer unavngivne kilder for at sige, at foreløbige undersøgelser peger på USA.

Avisen konkluderer, at skolen sandsynligvis blev ramt under amerikanske angreb på en iransk base i nærheden.

The New York Times skriver, at avisen har indsamlet beviser, som blandt andet tæller nyligt frigivne satellitbilleder, opslag på sociale medier og verificerede videoer.

Afghanistan kan i 2030 have mistet 25.000 kvindelige lærere og sundhedsmedarbejdere.

Det er risikoen, såfremt Taliban ikke fjerner de regler, som forhindrer piger i at gå i skole og kvinder i at arbejde.

Det skriver FN’s børneorganisation, Unicef, i en rapport mandag.

Taliban-styret har, siden det kom til magten i 2021, udelukket kvinder fra en række stillinger i den offentlige sektor. Det er også blevet forbudt for afghanske piger og kvinder at tage uddannelse efter 12-årsalderen.

Restriktionerne på arbejde og uddannelse har ifølge Unicefs rapport allerede påvirket mindst én million afghanske piger. Det tal forventes at være blevet fordoblet i 2030.

Ifølge børneorganisationen er der udsigt til et kraftigt fald i antallet af afghanske kvinder, der er kvalificerede til at arbejde i undervisnings- og sundhedssektoren.

I rapporten anslås det, at der vil være op til 20.000 færre kvindelige lærere i 2030 og 5400 færre kvindelige sundhedsarbejdere i 2030.

– Afghanistan har ikke råd til at miste fremtidige lærere, sygeplejersker, læger, jordemødre og socialarbejdere, som er afgørende for væsentlige samfundsfunktioner, siger Catherine Russell, der er administrerende direktør i Unicef, og tilføjer:

– Det her vil blive virkeligheden, hvis piger fortsat udelukkes fra uddannelse.

Beregninger viser ifølge Unicef, at restriktioner på kvinders uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet i øjeblikket koster Afghanistan 84 millioner dollar om året. Det svarer til mere end en halv milliard danske kroner.

Organisationen omtaler dog de langsigtede risici ved restriktionerne på kvinder i arbejde og uddannelse som langt mere alvorlige.

Mangel på kvalificeret kvindelig arbejdskraft vil ifølge Unicef begrænse adgangen til væsentlige samfundsfunktioner for kvinder og børn og forværre mødre og børns helbred.

I Afghanistan er det ifølge organisationen påkrævet, at kvindelige sundhedsmedarbejdere behandler kvindelige patienter.

Taliban-styret foretrækker ligeledes, at det er kvindelige lærere, der står for undervisningen på landets pigeskoler.

Reuters

Mindst 29 mennesker er blevet dræbt i et angreb i det nordøstlige Nigeria.

Det oplyser guvernøren i delstaten, hvor angrebet fandt sted.

Islamisk Stat i Vestafrika har taget ansvaret for drabene, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det oplyser den militante gruppe ifølge Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Angrebet fandt sted søndag i delstaten Adamawa, som grænser op til nabolandet Cameroun.

Området er et brændpunkt for vold fra jihadister og lokale kriminelle bander.

Det seneste angreb kommer, mens Nigerias sikkerhedskrise i stigende grad er under lup – både internationalt og i landet selv, da der er mindre end et år til næste parlamentsvalg.

Nigeria er under pres for at genoprette sikkerheden, efter at USA’s præsident, Donald Trump, sidste år anklagede landet for ikke at beskytte kristne efter talrige islamistiske angreb og massebortførelser.

Lokale beboere fortæller, at folk var samlet på en fodboldbane i landsbyen Guyaku, da bevæbnede oprørere søndag slog til og begyndte at skyde vilkårligt.

De dræbte var ifølge en lokal beboer blandt andet unge mennesker – herunder nogle kvinder, der så fodbold.

Delstatsguvernøren Ahmadu Umaru Fintiris kontor oplyser, at angrebet varede i flere timer, og at også religiøse bygninger, boliger og motorcykler blev brændt.

Lokale tv-billeder viser en nedbrændt kirke og flere forkullede motorcykler.

Den lokale guvernør har givet militante fra Boko Haram skylden for angrebet. Men Islamisk Stat i Vestafrika, der er en rivaliserende gruppe, har altså påtaget sig ansvaret.

De to militser Boko Haram og Islamisk Stat i Vestafrika har den seneste tid skruet op for deres angreb i det nordøstlige Nigeria.

Begge grupper vil etablere et islamisk kalifat i Nigeria. Deres kamp for dette har i løbet af de seneste 16 år kostet titusindvis af mennesker livet og fordrevet millioner.

Konflikten har spredt sig til nabolandene Niger, Tchad og Cameroun.

I februar blev næsten 200 mennesker i løbet af to dage dræbt i forskellige angreb i det centrale og nordlige Nigeria. Det er uklart, hvem der stod bag.

AFP

En amerikansk kvinde har født om bord på et passagerfly, mens det var på vej tværs over USA.

Det oplyser det amerikanske flyselskab Delta Air Lines i en udtalelse mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flyet var fredag aften på vej fra Atlanta i den sydøstlige delstat Georgia til Portland i den nordvestlige delstat Oregon, hvor det efter planen skulle lande omkring klokken 22 lokal tid.

I løbet af den fem timer lange flyvetur fik en amerikansk kvinde veer.

To sygeplejersker og en læge var blandt flyets 153 passagerer og hjalp med at bringe en lille pige til verden, inden flyet 30 minutter senere foretog en nødlanding i Portland International Airport.

Også flyets kabinepersonale hjalp til. Delta Air Lines oplyser, at dets personale “har gennemgået en omfattende sundhedsfaglig uddannelse for at kunne hjælpe i situationer som denne”.

– Vi vil gerne rette en stor tak til besætningen og de frivillige læger om bord, der trådte til for at hjælpe en passager om bord inden landingen i Portland, siger en talsperson for flyselskabet i en udtalelse til AFP.

Besætningen kontaktede inden landingen kontroltårnet i lufthavnen i Portland og anmodede om at få lov til at nødlande. Efter landingen stod akutlæger klar til at tage imod kvinden og hendes nyfødte datter.

En talsperson for lufthavnen oplyser til AFP, at mor og barn ankom i stabil tilstand.

Nogle flyselskaber har regler for, hvornår gravide kvinder må flyve. De kan for eksempel nægte gravide passagerer at rejse i en bestemt periode op til den forventede termin eller kræve en lægeerklæring.

Delta Air Lines har ikke sådanne restriktioner.

Det er ikke første gang, at en kvinde går i fødsel under en flyvning.

I begyndelsen af april fødte en højgravid kvinde på en afgang fra Jamaica til New York City i USA. Fødslen skete om bord på et fly fra flyselskabet Caribbean Airlines.

En domstol i den amerikanske delstat Californien begyndte mandag en sag, som rigmanden Elon Musk har anlagt mod selskabet bag ChatGPT, OpenAI.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Oprindeligt støttede Musk startup-virksomheden, men nu er de rivaler. Musks AI-firma, xAI, har skabt chatbotten Grok.

Musk mener, at OpenAI’s direktør, Sam Altman, og hans medstiftere af OpenAI gik bag om ryggen på ham, da selskabet begyndte at gå i en mere kommerciel retning.

Ifølge Musk var idéen bag OpenAI, da det blev oprettet i 2015, at udvikle kunstig intelligens til gavn for menneskeheden og ikke for pengenes skyld.

I løbet af de første år smed Musk 38 millioner dollar i projektet.

I dag er OpenAI en kommerciel virksomhed, der styres af en non-profit fond. I dag har selskabet en værdiansættelse på 852 milliarder dollar.

Dan Ives, der er analytiker i investeringsselskabet Wedbush Securities, udlægger sagen for AFP.

– Det her er en tech-sæbeopera, som alle investorer vil holde øje med. Der vil blive kastet meget mudder rundt i retten mellem Musk og Altman, og det er ikke godt for nogen involverede. Men Musk har gjort det til en personlig sag, siger han.

Politiet er rykket ud til en adresse i Odense, hvor det natten til tirsdag undersøger et mistænkeligt forhold.

Det oplyser Fyns Politi i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Billeder fra stedet, som TV 2 Fyn har bragt, viser en person klædt i en DNA-dragt blive ført væk af politiet.

– Der er ikke grund til bekymring for beboere i området, skriver Fyns Politi, der klokken 00.30 forventer at være på stedet nogle timer endnu.

I løbet af morgen- eller formiddagstimerne tirsdag vil politiet fortælle mere om forholdet i en pressemeddelelse, fremgår det på Politi Update.

Specialstyrker i Mexico har anholdt en af toplederne i et magtfuldt kartel.

Det skriver den mexicanske minister for sikkerhed, Omar Garcia Harfuch, på X.

– Der er en arrestordre på ham i Mexico, lige som amerikanske myndigheder også ønsker at få ham udleveret, skriver ministeren.

Den anholdte hedder Audias Flores, men er også kendt under kaldenavnet El Jardinero.

Omar Garcia Harfuch skriver videre, at den amerikanske regering har tilbudt en belønning på fem millioner dollar for tilfangetagelsen af Audias Flores.

Han blev ifølge Reuters anset som en mulig efterfølger til kartellederen Nemesio Oseguera, som blev alvorligt såret under en militærrazzia i februar. Oseguera, som også var kendt under navnet El Mencho, døde på vej til hospitalet.

Drabet på kartellederen udløste en bølge af vold i Mexico. Der var meldinger om, at bevæbnede mænd blokerede veje, og der blev sat ild til biler, lastbiler og forretninger.

Myndighederne i Mexico oplyste efter Osegueras død, at over 70 personer var blevet dræbt i forbindelse med aktionen og den efterfølgende voldsbølge.

Meldingerne lød, at mindst 30 af de dræbte var formodede kriminelle, mens mindst 25 af de dræbte var fra Mexicos nationalgarde.

Oseguera var leder af Cartel de Jalisco Nueva Generación (CJNG) – eller på dansk: kartellet Jalisco Ny Generation.

USA har kategoriseret kartellet som en terrororganisation, og både USA og Mexico havde forsøgt at finde frem til Oseguera i årevis.

I sidste ende var det en kvinde, som havde et romantisk forhold til Oseguera, som ledte myndighederne frem til ham. Det har både AP og Reuters tidligere beskrevet.

Mexico har store problemer med narkokriminalitet, og landet bruges blandt andet som transitland for narkosmuglere, der transporterer ulovlige stoffer fra Sydamerika til USA.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, og førstedame Melania Trump har mandag taget imod Storbritanniens kong Charles og dronning Camilla i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Det viser billeder fra stedet.

Det britiske kongepars statsbesøg i USA finder sted fra mandag til torsdag.

Statsbesøget, som er det mest profilerede og betydningsfulde i kong Charles’ regeringstid, markerer 250-årsdagen for USA’s uafhængighedserklæring fra britisk styre.

Det er det første besøg i landet af en britisk monark i to årtier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det britiske kongepar landede på flybasen Joint Base Andrews, hvor de blev modtaget af diplomatiske, statslige og føderale embedsmænd samt højtstående medlemmer af den britiske ambassade.

De modtog også blomster fra børn af britiske militærfamilier udstationeret i USA, skriver Reuters.

Kong Charles og dronning Camilla fortsatte derefter til Det Hvide Hus, hvor de blev modtaget af Trump og hans hustru, som gav kongen og dronningen kindkys, mens præsidenten trykkede deres hænder.

De fire stod kort foran fotograferne, før de trak sig tilbage. Senere skal de alle besigtige bistaderne i Det Hvide Hus’ have.

Det britiske kongepars besøg på den anden side af Atlanten finder sted på et tidspunkt, der er præget af spændinger mellem USA’s administration og den britiske regering som følge af USA’s krig i Iran.

Trump har kritiseret Storbritannien og premierminister Keir Starmer i forbindelse med krigen, og den amerikanske præsident har ikke lagt skjul på, at han er skuffet over den britiske regeringsleder.

Iraks nyvalgte præsident har mandag udpeget den irakiske forretningsmand Ali al-Zaidi som landets premierministerkandidat.

Han får nu til opgave at forsøge at danne en regering i landet.

Meldingen kommer, kort efter at en alliance af shiamuslimske partier, der udgør et flertal i Iraks parlament, har peget på Ali al-Zaidi som kandidat.

Den shiamuslimske blok havde oprindeligt nomineret den tidligere premierminister Nouri al-Maliki til posten, men sadlede om efter kritik fra USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, truede i januar med at trække USA’s støtte til Irak, hvis Nouri al-Maliki fik til opgave at danne en regering.

Al-Maliki har tætte forbindelser til Iran, som USA og Israel har bekriget siden slutningen af februar.

I Irak betyder en nominering fra den største shia-blok i praksis, at en kandidat kommer til magten gennem præsidentens udpegning.

Trumps trusler efterlod dog de irakiske ledere i en vanskelig situation og tvang dem til intense forhandlinger for at finde en ny kandidat.

Ali al-Zaidi er kun lidt kendt i politiske kredse. Han er forretningsmand, bankmand, ejer en tv-kanal og har aldrig haft en regeringspost.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er han multimillionær.

Iraks nye premierministerkandidat har ifølge landets forfatning 30 dage til at danne en regering og forelægge den for parlamentet til godkendelse, skriver Reuters.

Den irakiske regering er opbygget omkring et magtdelingssystem, der er baseret på konsensus.

Det betyder, at de store politiske partier deler de vigtige poster mellem landets store sekteriske og etniske grupper.

En uformel aftale fra 2005 indebærer, at premierministeren i Irak er shiamuslimsk, præsidenten er kurdisk, mens formanden for parlamentet er sunnimuslimsk.

Aftalen blev indgået efter den sunnimuslimske præsident Saddam Husseins fald i 2003.

Husseins fald banede vejen for den politiske dominans af det shiamuslimske flertal, som han havde undertrykt under sit lange styre.

AFP

En formodet gerningsmand bag et angrebsforsøg ved en korrespondentmiddag i USA lørdag tiltales for attentatforsøg mod USA’s præsident, Donald Trump.

Det oplyser en dommer i retten mandag, da den formodede gerningsmand, Cole Tomas Allen, havde sit første møde i retten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han tiltales desuden for at bruge et våben under en voldsforbrydelse og transport af skydevåben med henblik på at begå en alvorlig forbrydelse.

En ny høring er ifølge BBC blevet planlagt til torsdag klokken 17.00 dansk tid.

Den føderale anklager Jocelyn Ballantine siger i retten, at 31-årige Allen krydsede flere delstater for at udføre angrebsforsøget.

Anklageren bad desuden dommeren om at beordre, at Allen forbliver varetægtsfængslet.

Ifølge Reuters har Allen endnu ikke svaret på, hvordan han forholder sig til anklagerne.

Mandag aften dansk tid oplyser Jeanine Pirro, en amerikansk anklager, på et pressemøde, at yderligere tiltaler vil blive rejst mod Allen, efterhånden som efterforskningen skrider frem. Det skriver CNN.

Skudepisoden fandt sted lørdag aften lokal tid – natten til søndag dansk tid – på Washington Hilton Hotel, samme sted som den årlige middag blev afholdt.

Konkret skete hændelsen i det, der betegnes som sikkerhedskontrolområdet uden for middagslokalet på Washington Hilton Hotel.

Trump understregede søndag i et interview med Fox News, at den formodede gerningsperson blev standset af politiet og ikke kom i nærheden af at komme ind i den sal, hvor middagen fandt sted.

Flere amerikanske medier har efter skyderiet beskrevet et manifest, som den 31-årige mand skal have sendt til familiemedlemmer kort før angrebet.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP) kritiserer den formodede gerningsmand USA’s præsident Donald Trumps administration i teksten og omtaler sig selv som en “venlig føderal snigmorder”.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil have Disney og ABC til at fyre den amerikanske talkshow-vært Jimmy Kimmel.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Donald Trump henviser til, at Jimmy Kimmel i en parodi på korrespondentmiddagen i Washington har sagt, at USA’s førstedame, Melania Trump, har en “glød som en vordende enke”.

Parodien er lavet og sendt før middagen, hvor Trump og hans hustru blev evakueret, efter at en bevæbnet person forsøgte at trænge forbi sikkerhedsvagter.

– Jeg påskønner, at så mange mennesker er ophidsede over Kimmels foragtelige opfordring til vold, og normalt ville jeg ikke reagere på noget, han sagde, men det her er fuldstændig uacceptabelt, skriver Donald Trump i sit opslag.

Tidligere mandag lød det også fra den amerikanske førstedame, at hun mente, at ABC måtte “vælge et standpunkt” i forhold til Kimmels kommentar.

Jimmy Kimmel er vært på talkshowet “Jimmy Kimmel Live!”. Showet sendes på tv-stationen ABC, som er ejet af Disney.

Det er ikke første gang, at Donald Trump har været utilfreds med noget, som Jimmy Kimmel har sagt.

I september 2025 kom talkshow-værten i vælten, efter at han gjorde grin med Donald Trump og hans støtter, efter at den konservative aktivist Charlie Kirk blev dræbt under et arrangement.

Efter udtalelserne stoppede ABC Jimmy Kimmels talkshow på ubestemt tid.

Efter nogle dage væk fra skærmen, lod Disney dog Kimmels program vende tilbage. Fra Disney lød det, at man mente, at udtalelserne kom på et forkert tidspunkt og derfor var ufølsomme.

Efter samtaler med Jimmy Kimmel mente Disney dog godt, at showet kunne vende tilbage. En beslutning, som fik kritik af Donald Trump.

Da talkshowet vendte tilbage sagde Jimmy Kimmel i sin åbningstale, at det aldrig havde været hans hensigt at bagatellisere drabet på en ung mand.

– Jeg synes slet ikke, at der er noget sjovt ved det, sagde Jimmy Kimmel.

Charlie Kirk var 31 år, da han blev skudt og dræbt, mens han talte ved et arrangement på Utah Valley University.

Kirk var en kendt konservativ aktivist og med til at grundlægge Turning Point USA, der er en nonprofitorganisation for unge konservative.

Han var også en kendt politisk tilhænger af Donald Trump.

Det Hvide Hus bebrejder “venstreorienteret hadkult” for angrebsforsøget ved den årlige korrespondentmiddag i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., lørdag.

Det siger Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, mandag på et pressemøde.

– Den venstreorienterede hadkult mod præsidenten og alle dem, der støtter ham og arbejder for ham, har fået flere personer såret og dræbt, og det skete næsten igen denne weekend, siger hun.

Leavitt kalder desuden hændelsen for det “tredje store attentatforsøg” mod USA’s præsident, Donald Trump.

Det er ifølge talspersonen resultatet af “systemisk” kritik mod Trump over en 11-årig periode fra demokrater og medier, skriver CNN, der tilføjer, at Trump før er kommet med lignende udtalelser.

Adspurgt om, hvorvidt præsidenten er tilfreds med sikkerheden ved arrangementet, siger Leavitt, at det er han.

Hun understreger, at hvis sikkerheden ikke havde fungeret, så var middagen endt på en anden måde.

Om angrebsforsøget kommer til at få betydning for Trumps fremtidige optræden, er endnu uvist, lyder det fra Leavitt.

Under pressemødet fremhævede Leavitt desuden Trumps planer om at bygge en balsal i Det Hvide Hus.

– Balsalsprojektet i Det Hvide Hus er ikke blot et sjovt projekt for præsident Trump, som du kan læse i medierne, siger Leavitt ifølge BBC.

– Det er faktisk kritisk for vores nationale sikkerhed.

Skudepisoden fandt sted lørdag aften lokal tid – natten til søndag dansk tid – på Washington Hilton Hotel, samme sted som den årlige middag blev afholdt.

Konkret skete hændelsen i det, der betegnes som sikkerhedskontrolområdet uden for middagslokalet på Washington Hilton Hotel.

Trump understregede søndag i et interview med Fox News, at den formodede gerningsperson blev standset af politiet og ikke kom i nærheden af at komme ind i den sal, hvor middagen fandt sted.

Den formodede gerningsmand er søndag blevet tiltalt for blandt andet attentatforsøg mod Trump.