Seneste nyheder

Flere strande i det nordlige Sydney er tirsdag lukket, efter at den australske storby har oplevet tre hajangreb på to dage.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandag aften blev en surfer bidt af en haj på en strand i Manly i storbyen. Han fik alvorlige skader på benene og blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand.

Et øjenvidne fortæller, at en anden surfer holdt manden, der er i 20’erne, i live ved at bruge surfbrættets ben-snor som en årepresse til at standse blødningen.

– Han trak vejret, men var bevidstløs, og vi forsøgte bare at holde ham vågen sammen med alle de andre mennesker omkring os. Alle var involveret, siger Max White til det australske medie ABC.

Alle strande i Northern Beaches, et kommunalt område langs Sydneys nordlige kystlinje, vil forblive lukket indtil videre, oplyser politiet i delstaten New South Wales.

Mandag slap en 10-årig dreng med skrækken ved Dee Why, da en haj tog en bid af hans surfbræt.

Dagen før blev en 12-årig dreng bidt af en haj, da han svømmede med sine venner i havnen i Sydney.

Ifølge politiet befandt drengen sig i lavt vand, da han blev angrebet. Drengen fik alvorlige skader på begge ben og blev indlagt på hospitalet i kritisk tilstand.

De mange hajangreb kommer efter flere dages kraftig regn, som er løbet ud i havnen og på strandene omkring byen. Det kan have skabt ideelle forhold for de tyrehajer, der mistænkes for at stå bag nogle af angrebene.

Tyrehajer trives i grumset vand med lav sigtbarhed.

En 39-årig mand slap tirsdag for alvorlige skader, da han blev angrebet af en haj ved Point Plomer i New South Wales. Det ligger godt 400 kilometer nord for Sydney.

Manden var ude at surfe i bølgerne, da hans surfbræt blev bidt af en formodet tyrehaj.

Australien oplever omkring 20 hajangreb om året – færre end tre er dødelige. Der dør langt flere i drukneulykker ved de australske strande.

Reuters

Det bedste, Europa kan gøre, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at pålægge Danmark og en række andre europæiske lande told, er ikke at svare igen.

Det siger John Bolton, der var national sikkerhedsrådgiver for Trump i hans første embedsperiode, til dagbladet Information.

– Uanset hvor slem Trumps opførsel har været, hvor uacceptabel den er, og hvor skadelig den er for Nato, så skal Europa ikke medvirke til at splitte alliancen. Det er ikke nemt, men det er at foretrække frem for et scenarie, hvor Nato kollapser, siger han.

Han siger desuden, at årsagen til toldtruslerne er, at Europa oprustede militært i Grønland i sidste uge.

Bolton advarede allerede i sidste uge imod at øge den militære tilstedeværelse i Grønland, selv om det netop er det, som Trump har bedt om.

De seneste dage er soldater fra Frankrig, Tyskland, Sverige og Storbritannien ankommet til Grønland som en del af øvelsen “Arctic Endurance”.

Det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Efterfølgende lød det fra præsidenten på hans sociale medie, Truth Social, at “disse lande spiller et meget farligt spil”.

Lørdag truede han så Danmark og syv andre lande, der har udtrykt opbakning til Grønland, med en straftold på ti procent fra 1. februar. Fra 1. juni vil tolden stige til 25 procent, hvis ikke Grønland er på amerikanske hænder inden da.

Bolton siger til Information, at Europa bør forholde sig i ro, indtil den amerikanske højesteret har taget stilling til spørgsmålet om told på USA’s handelspartnere.

Det drejer sig om et dekret fra 2. april 2025. I dekretet pålagde told på import af varer til USA fra næsten alle verdens lande på ti procent.

Analytikere har sagt, at højesteret vil underkende dekretet, og måske bliver det allerede i den kommende uge.

Bolton vurderer, at “mange i Kongressen holdt lav profil, i håbet om at højesteret erklærer de her toldsatser ugyldige og dermed redder os fra os selv”.

Det gælder særligt politikere i Trumps eget parti, Republikanerne. Og en underkendelse fra højesteret vil ifølge Bolton betyde “langt større republikansk modstand mod det her”, siger han til Information.

Et militærfly fra den fælles amerikansk-canadiske luftforsvarskommando (Norad) vil snart ankomme til USA’s militærbase Pituffik Space Base i Grønland.

Det skriver Norad på det sociale medie X:

– Sammen med fly, der opererer fra baser i det kontinentale USA og Canada, vil de støtte forskellige længe planlagte Norad-aktiviteter, der bygger på det varige forsvarssamarbejde mellem USA og Canada samt kongeriget Danmark.

– Denne aktivitet er koordineret med kongeriget Danmark, lyder det fra Norad.

Grønlands regering er også orienteret om de planlagte aktiviteter, oplyser den nordamerikanske luftforsvarskommando.

Norad oplyser på X, at man rutinemæssigt gennemfører vedvarende, spredte operationer i forsvaret af Nordamerika.

Meddelelsen fra Norad kommer midt i en højspændt diplomatisk strid om Grønland.

USA’s præsident, Donald Trump, har skabt uro blandt USA’s transatlantiske allierede med trusler om at overtage Grønland “på den ene eller anden måde”, som han har sagt.

Trump har det seneste år gentagne gange ytret et ønske om at overtage Grønland på grund af national sikkerhed, men de seneste uger er der blevet skruet op for retorikken i Det Hvide Hus.

Lørdag truede han Danmark og en række andre europæiske lande med told på ti procent fra 1. februar på grund af uenigheder om overtagelsen af Grønland.

Tolden stiger til 25 procent til juni, medmindre Grønland er kommet på amerikanske hænder inden da, sagde Trump.

Et fly med danske soldater landede mandag aften i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Forsvaret oplyste tidligere, at flere danske kampsoldater var på vej til Grønland. Soldater fra Danmark samt en række andre europæiske Nato-allierede er valfartet til Grønland siden onsdag.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, har mandag foreslået en mere fast Nato-mission i Arktis på et møde med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Storbritanniens regering har mandag indledt et arbejde, der blandt andet skal undersøge, hvorvidt sociale medier skal forbydes til børn under en bestemt alder i landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Storbritannien vil blandt andet undersøge beviser for, om et forbud mod sociale medier for børn vil være effektivt, og hvordan det bedst kunne fungere, hvis det blev indført.

Britiske ministre vil blandt andet besøge Australien, der som det første land i verden har forbudt sociale medier for børn under 16 år.

Storbritannien håber at kunne lære om australiernes erfaringer med det nye tiltag, der blev indført sidste år, skriver Reuters.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager “rimelige skridt” for at udelukke de unge brugere.

Siden forbuddet blev indført, har techgiganterne samlet set blokeret for omkring 4,7 millioner konti på sociale medier i Australien.

Det oplyser eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, skriver nyhedsbureauet AFP.

I november sidste år indgik den danske regering en aftale om forbud mod sociale medier til børn under 15 år.

Aftalen efterlader dog en mulighed for, at forældre kan give dispensation til, at børn ned til 13 år kan få lov at bruge dem alligevel.

Der skal indføres en form for aldersverifikation i forhold til retningslinjerne i EU’s Digital Services Act.

I juli gjorde nye retningslinjer fra EU-Kommissionen det muligt for Danmark at fastsætte en national aldersgrænse for brug af sociale medier.

Antallet af personer, der modtager ADHD-medicin, er steget med 20 procent fra 2024 til 2025.

Det skriver Politiken på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

I løbet af de første 11 måneder af 2025 indløste omkring 157.000 borgere en recept på ADHD-medicin. I 2024 var tallet 133.000.

Ifølge avisen har væksten de seneste år været størst blandt voksne.

Det vækker bekymring blandt fagfolk og myndigheder, fordi det vidner om et samfund, hvor mange med og andre former for neurodivergens som for eksempel autisme kan have svært ved at fungere uden medicin.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremhæver, at medicin kan være en vigtig del af behandlingen for nogle, men at ikke alle har gavn af den.

– Der er brug for at forbedre tilbuddene til det stigende antal danskere med ADHD, og Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at se på, hvordan man på tværs af landet får en mere ensartet kvalitet i både udredning, behandling og opfølgning, siger hun til Politiken.

Hun siger videre, at hun vil drøfte styrelsens oplæg med partierne bag tiårsplanen for psykiatrien.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viste i begyndelsen af januar, at antallet af personer, der mindst én gang om året har købt ADHD-medicin, blev mere end fordoblet fra 2020 til 2024.

Her lød det fra Jesper Andreasen, der forsker i psykofarmaka ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet, at sundhedsvæsenet er blevet bedre til at stille diagnosen.

– Medicinen fikser ikke ens problemer, men den gør en i stand til at øve sig i de ting, der kan være svære i hverdagen. Det kan være at huske sin søvn og planlægge sit liv, så man ikke bliver for stresset, sagde han til Ritzau.

Ifølge ADHD-foreningen vurderes det, at mellem en og tre procent af voksne i Danmark har diagnosen ADHD. For børn ligger tallet på to-tre procent.

Danmark er besat af konfrontation med Rusland, hvilket gør det umuligt for de nationer at samarbejde.

Sådan lyder kritikken fra den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, i et interview med det statsejede russiske nyhedsbureau Tass:

– Københavns besættelse af konfrontationen med Rusland og modstand mod bestræbelserne på at finde en politisk og diplomatisk løsning på konflikten i Ukraine, der tager hensyn til russiske interesser, gør det umuligt for os at opretholde normale relationer til Danmark, siger han.

Sidste år gav den danske regering tilladelse til, at den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point kan etablere sig i Danmark og producere raketbrændstof.

Virksomheden bliver den første ukrainske våbenfabrikant på dansk jord.

Maria Zakharova, der er talskvinde for det russiske udenrigsministerium, siger ifølge Tass, at det bekræfter Danmarks fjendtlige og militaristiske kurs, som ifølge hende saboterer bestræbelserne på at løse krigen i Ukraine.

Danmark er blandt Ukraines største støtter og har desuden kanaliseret milliarder af kroner direkte ind i den ukrainske forsvarsindustri, så våben kan produceres hurtigere og billigere.

Bulgariens præsident, Rumen Radev, træder tilbage.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag og puster dermed til spekulationer om, at han vil skabe sit eget politiske parti og stille op til det kommende parlamentsvalg i november.

Radev, der skulle have været præsident indtil januar 2027, siger, at han vil indgive sin afskedsbegæring til forfatningsdomstolen tirsdag. Hvis den bliver godkendt, vil Bulgariens vicepræsident, Iliana Iotova, overtage posten frem til valget.

Præsidenten besluttede fredag, at Bulgarien skal afholde nyvalg, fordi de ledende partier har nægtet at give mandat til at danne en regering.

Den tidligere regering måtte sidste måned træde tilbage efter omfattende demonstrationer. Premierminister Rosen Zjeljakov meldte sin afgang den 11. december.

Demonstranterne mente, at mindretalsregeringen havde svigtet i kampen mod korruption i Bulgarien, som er et af EU’s fattigste og mest korrupte medlemslande.

Radev er skeptisk over for Bulgariens nylige indførelse af euroen og har været venligt stemt over for Rusland, når han har talt om krigen i Ukraine.

Valget bliver det ottende på blot otte år.

To britiske aviser fik prins Harry til at føle sig “paranoid helt ud over det usædvanlige”.

Det fremgår af skriftlige udsagn, som er blevet læst op på vegne af den britiske prins ved en britisk domstol mandag.

Det skriver BBC.

I sagen, som står til at vare ni uger og er begyndt mandag, beskyldes medieselskabet Associated Newspapers Limited (ANL), som står bag aviserne Daily Mail og Mail on Sunday, for privatlivskrænkelser.

Prins Harry og seks andre, heriblandt sangeren Elton John, står bag søgsmålet.

De hævder, at aviserne over en periode på over 20 år ulovligt har fået adgang til beskeder på telefonsvarere, lyttet med på telefonopkald og fået adgang til private informationer.

Af prins Harrys udsagn fremgår det, at den påståede praksis udgjorde en “kæmpe belastning” for hans personlige relationer og skabte “mistillid”. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Imens fremgår det af vidneudsagn fra Elton John og hans mand, David Furnish, at de “føler, at deres hjem og børns samt nærmestes sikkerhed er blevet krænket”.

Prins Harry og hans amerikanske hustru, Meghan Markle, har igennem længere tid sagt, at de i årevis blev chikaneret af den britiske presse.

Det var hovedårsagen til, at de trak sig fra deres kongelige pligter og flyttede til USA i 2020.

Udgiveren ANL har afvist at have brudt loven og kalder anklagerne “sensationsprægede” og “urimelige”.

Advokat Anthony White KC, som repræsenterer ANL, siger ifølge BBC, at det var velkendt, at kredsen af mennesker omkring prinsen lækkede informationer. Samtidig bemærker advokaten, at der ikke blev anlagt sag ved artiklernes udgivelsestidspunkt.

– Det mønster af uregelmæssig adfærd, som sagsøgerne forsøger at påvise, er simpelthen ikke underbygget, siger han.

Prins Harrys mor, prinsesse Diana, døde i 1997. Det skete, da hun var involveret i en bilulykke i Paris, da hun blev jagtet af fotografer.

Der er tale om prins Harrys tredje store sag mod medier.

I 2023 fik han medhold i 15 af 33 anklagepunkter i en retssag mod Mirror Group, og i januar 2025 fik prinsen en undskyldning fra News Group Newspapers (NGN) og en “markant erstatning”.

En 34-årig mand blev mandag eftermiddag anholdt og sigtet for vold og trusler, efter at han tilsyneladende umotiveret slog og sparkede flere personer i Aalborg.

Det oplyser vagtchef Christian Tilsted fra Nordjyllands Politi til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.35.

Her blev en 31-årig kvinde, der kom cyklende ad Bornholmsgade, sparket i maven af manden.

Efterfølgende løb han cirka 40 meter syd ad Bornholmsgade.

– Der kommer så en løber – en 21-årig kvinde – som han giver tre til fire knytnæveslag i ansigtet. En 34-årig mand forsøger at stoppe gerningsmanden, som så truer ham på livet, fortæller Christian Tilsted.

Den sigtede stak derefter af fra stedet til Øster Allé, hvor han steg på en bus. Her forsøgte han at overfalde en 38-årig mand med spark og en skalle.

– Men den 38-årige får afværget ham og fastholder ham, så længe han kan, indtil gerningsmanden stikker af ud af bussen, siger vagtchefen.

Her stod politiet klar til at anholde ham.

Ingen af de forurettede er kommet slemt til skade. Men en har været på hospitalet for at få tilset sine skader.

Vagtchefen oplyser, at den sigtede var påvirket, da han udøvede volden.

Politiet har derfor ikke afhørt ham endnu og kan ikke sige noget om, hvad årsagen til volden var.

– Men der er ikke nogen af de forurettede, der har kendskab til hverken hinanden eller gerningsmanden, siger Christian Tilsted.

Politiet regner med at fremstille den 34-årige i grundlovsforhør tirsdag, men det er endnu ikke besluttet endeligt.

Danmark skal støtte Grønland med tiltag og rådgivning for at styrke det grønlandske beredskab.

Tiltagene dækker blandt andet over krisekommunikationsekspertise, udrulning af det mobilbaserede varslingssystem “S!renen” og assistance til det operative beredskab i grønlandske kommuner.

Det skriver Grønlands regering, Naalakkersuisut, mandag aften i en pressemeddelelse.

“S!renen” blev indført i Danmark i 2023. Det er et supplerende varslingssystem, der advarer borgere direkte på mobiltelefonen i tilfælde af en ulykke eller en krise, hvor der er fare på færde.

I Danmark testes “S!renen” den første onsdag i maj hvert år sammen med de fysiske varslingssirener.

Styrkelsen af det grønlandske beredskab sker på baggrund af en anmodning fra Grønland efter et møde mellem minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), og Grønlands minister for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg.

– Vi står naturligvis klar, når Grønland efterspørger støtte til beredskabet, siger Torsten Schack Pedersen i meddelelsen og tilføjer:

– Vi skal have et stærkt beredskab i hele Kongeriget, og jeg er glad for, at vi på tværs af de danske myndigheder kan bidrage og styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Grønland.

Danmark kommer desuden til at støtte grønlandske myndigheder med beredskabsspecialister, krisestyringsekspertise og rådgivning om sikker kommunikation og sikring af kritisk infrastruktur.

Peter Borg siger, at man i den grønlandske regering “sætter stor pris på Danmarks opbakning til at styrke beredskabet” i Grønland.

– Vi har i Grønland et velfungerende beredskab, og det er meget positivt, at vi med støtte fra de danske myndigheder kan styrke beredskabets kapacitet yderligere.

– Gennem samarbejdet med Danmark får vi adgang til supplerende faglighed, rådgivning og materiel – uden at gå på kompromis med vores eget ansvar og ejerskab over beredskabsområdet, siger han i meddelelsen.

Meldingen kommer i en tid, hvor der er stort fokus på Grønland, efter at USA’s præsident, Donald Trump, adskillige gange har sagt, at han vil have kontrol over Grønland.

Et fly med danske soldater er mandag aften landet i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det viser billeder fra lufthavnen.

Forsvaret har tidligere mandag oplyst til DR og TV 2, at flere danske kampsoldater var på vej til Grønland. Det blev beskrevet som “et substantielt bidrag”.

Hærchef Peter Boysen vil ankomme til Grønland sammen med gruppen.

Soldaterne er ikke ankommet i et af Forsvarets fly, men i stedet et fly fra færøske Atlantic Airways.

Soldater fra Danmark samt en række andre europæiske Nato-allierede er valfartet til Grønland siden onsdag, hvor en øget tilstedeværelse blev annonceret.

Den øgede tilstedeværelse er en del af øvelsen “Arctic Endurance”. Det vides ikke, hvor længe øvelsen skal vare.

Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, der koordinerer øvelsen, har tidligere over for Ritzau ikke villet sætte præcist antal på, hvor mange soldater der skal være en del af øvelsen i Grønland.

Søren Andersen fortalte dog grønlandske KNR lørdag, at der er mindst 100 soldater i Nuuk og 100 soldater i Kangerlussuaq.

Den øgede militære tilstedeværelse i Grønland har dog for Søren Andersen intet at gøre med USA’s ønske om at overtage Grønland og kritikken af Danmarks forsvar af verdens største ø.

– Jeg ved godt, hvad der foregår af retorik. Jeg anser det som et hypotetisk spørgsmål, at en Nato-allieret angriber en anden Nato-allieret.

– Derfor har jeg mine øjne rettet mod Rusland og ikke andre steder, sagde Søren Andersen til Ritzau lørdag.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, har mandag foreslået en mere fast Nato-mission i Arktis til Nato-generalsekretær Mark Rutte.

– Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, sagde Troels Lund Poulsen til dansk presse efter et møde i Bruxelles.

På et møde mandag i Bruxelles med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, foreslået en mere fast Nato-mission i Grønland og Arktis.

– Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, siger Troels Lund Poulsen til dansk presse efter mødet.

– Det tror jeg, at vi forhåbentlig kan få en ramme for, hvordan kan lade sig gøre.

Efter mødet ser det ud til, at forslaget måske kan få opbakning fra de øvrige nordiske Nato-lande.

I hvert fald vil både Sverige og Norge overveje forslaget, selv om man mandag ikke var klar til at forpligte sig.

Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, siger efter mødet:

– Det udelukker jeg ikke på nogen måde. Men første skridt er en rekognosceringsøvelse sammen med et antal andre Nato-lande.

– Det er godt for Nato at øge opmærksomheden i det, som i Sverige kaldes for Det Høje Nord, siger Pål Jonson.

De seneste dage er soldater fra en række Nato-allierede ankommet til Grønland som en del af øvelsen “Arctic Endurance”.

Men det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Norges forsvarsminister, Tore O. Sandvik, afviser ikke, at Norge også vil tage næste skridt og indgå i en egentlig Nato-mission i Arktis.

– Der skal være en politisk dialog mellem Kongeriget Danmark og USA. Det ser vi frem til skal foregå på en konstruktiv måde. Og så må Nato fortsætte med at arbejde på at øge tilstedeværelsen i Arktis.

– Det støtter Norge op om, siger Tore O. Sandvik.

Norge har allerede udstationeret to officerer i Grønland.

Modsat en lang række europæiske ledere har Mark Rutte ikke sagt mange ord om den højspændte situation mellem Danmark, Grønland og USA om Grønlands fremtid.

Han har fokuseret på sikkerheden i Arktis frem for at kommentere USA’s præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Mark Rutte stiller mandag heller ikke op til spørgsmål fra pressen efter mødet med Troels Lund Poulsen og Vivian Motzfeldt.

Men han har omtalt mødet i et opslag på det sociale medie X.

– Vi drøftede, hvor vigtig Arktis – herunder Grønland – er for vores kollektive sikkerhed, og hvordan Danmark øger investeringerne i nøglekapaciteter. Vi vil fortsætte med at samarbejde som allierede om disse vigtige spørgsmål, skriver Rutte.

Troels Lund Poulsen “noterer” sig, at “Mark Rutte har brugt rigtig mange kræfter på at lytte til det, som vi har sagt”.

– Jeg føler, at generalsekretæren er helt opmærksom på den udfordring, som vi står over for, siger han.

Håndboldlandsholdets bange anelser på vegne af Lukas Jørgensen har vist sig at være velbegrundede.

En scanning mandag aften har vist, at den stærke stregspiller har revet det forreste korsbånd i knæet over som følge af uheldet i søndagens EM-sejr over Rumænien. Det oplyser DanskHåndbold.

Dermed står han foran en lang pause og kommer ikke i aktion mere ved slutrunden – og formentlig heller ikke i resten af sæsonen.

Stregspilleren skal opereres, og derefter venter en lang genoptræning.

– Det er lidt uvirkeligt lige nu og måske ikke helt gået op for mig. Jeg går en hård tid i møde, og det skal synke ind. Men heldigvis er der ikke andre skader i knæet, siger Lukas Jørgensen.

Han takker for de mange beskeder, som han har modtaget, efter at han søndag blev båret fra banen i smerte.

– Jeg er meget rørt over den opbakning, jeg har mødt alle steder fra. Både fra mine holdkammerater på landsholdet og i klubben og også tilskuerne i Boxen i aftes. Det betyder virkelig meget for mig, siger han.

Der indkaldes ikke nogen erstatning, fastslår DanskHåndbold.

Samme toner lød tidligere mandag fra landstræner Nikolaj Jacobsen. Han havde forudset, at der ville komme en kedelig melding om Flensburg-Handewitt-spilleren.

Den italienske modeskaber Valentino Garavani, som står bag modehuset Valentino, er død i en alder af 93 år.

Det oplyser hans fond mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Valentino Garavani regnes som en af de vigtigste italienske modedesignere i det 20. århundrede.

– Valentino Garavani gik i dag bort i sit hjem i Rom omgivet af sine kære, skriver fonden, der oplyser, at han vil blive begravet fredag.

Gennem en årtier lang karriere var Valentino Garavani med til at klæde kongelige, kendte og indflydelsesrige personer på – herunder navne som USA’s tidligere førstedame Jacqueline Kennedy Onassis og skuespilleren Audrey Hepburn.

Han gjorde en helt bestemt nuance af farven rød til sin signatur, nemlig “Valentino-rød”.

Det er en særligt kraftig rød nuance, som ifølge designeren selv udstråler liv, passion og kærlighed.

– Jeg mener, at en kvinde klædt i rødt altid ser fantastisk ud, har Valentino Garavani ifølge magasinet MVC tidligere sagt.

Valentino, der ofte blot blev omtalt med sit fornavn, voksede op i byen Voghera i Lombardiet, men flyttede senere til Paris, hvor han blev optaget på et prestigefyldt modeinstitut.

I 1959 flyttede Valentino tilbage til hjemlandet, hvor han i hovedstaden Rom åbnede sit eget modehus.

Med til at sætte Valentinos stil på verdenskortet var i høj grad Jacqueline Kennedy.

Hun blev set i flere Valentino-kjoler, året efter at hendes mand, præsident John F. Kennedy, døde. Det var i 1963.

Valentino designede også hendes brudekjole, da hun senere blev gift med Aristotle Onassis.

Modeskaberen solgte i 1998 firmaet, men forblev kreativ direktør, indtil han valgte at gå på pension i 2008.

En anden person, der spillede en helt central rolle i Valentino, var Giancarlo Giammetti.

Den i dag 83-årige Giammetti var i 1960 med til at grundlægge modehuset sammen med Valentino, og de to havde et romantisk forhold, der sluttede i begyndelsen af 1970’erne.

Men de fortsatte med at drive forretning sammen, og partnerskabet er blevet beskrevet som et, hvor Giammetti fokuserede på det forretningsmæssige, mens Valentino især stod for det kreative.

– At dele livet med en person gennem hele sin tilværelse – hvert øjeblik, hver en glæde, smerte, entusiasme, skuffelse – er noget, der ikke kan defineres, har Valentino ifølge Reuters udtalt om deres forhold.

Alle aktier i det danske C25-indeks lukker mandag i rødt.

Samlet falder eliteindekset med 2,7 procent, hvilket er den dårligste handelsdag siden 29. juli 2025.

Mandagens nedtur kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, lørdag truede med at lægge ti procent ekstra told på varer fra Danmark og en række europæiske lande fra 1. februar.

Baggrunden er, at landene har sendt styrker til Grønland, hvilket ifølge Trump udgør en sikkerhedsrisiko.

Ifølge Financial Times overvejer EU-lande at svare igen ved at lægge told på amerikanske varer for knap 700 milliarder kroner. Det skrev mediet søndag på baggrund af informationer fra unavngivne embedsmænd.

– Danske aktier har fået en hård medfart mandag, efter at Trump endnu en gang har fundet sit yndlingsredskab frem fra værktøjskassen: toldhammeren, skriver Philip Jagd, aktiechef i Sampension, i en kommentar.

Mandag var det Ambu, der med et fald på 6,6 procent placerede sig i bunden af det danske eliteindeks.

Derudover var der også store fald på mellem 5,5 og 6,5 procent til Pandora, GN Store Nord, Genmab og Coloplast.

Fra 1. juni skal tolden efter planen stige til 25 procent, hvis der endnu ikke er indgået en aftale om “komplet og total overtagelse af Grønland”.

Højere toldsatser kan ramme danske virksomheder, fordi deres varer vil blive dyrere at købe for amerikanske forbrugere.

Udviklingen i danske aktier kommer ifølge Philip Jagd til at afhænge af, om der er hold i truslerne.

– Hvordan udviklingen bliver i de kommende dage, kommer blandt andet til at afhænge af, om der denne gang er hold i toldtruslerne fra Det Hvide Hus, eller om der mest af alt er tale om støj fra Trump, som vi har set det gang på gang i hans første år som præsident, lyder det fra aktiechefen.

Ud over Danmark ønsker Trump at lægge told på Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland og Finland.

EU bør lade være med at svare igen på told, som USA har varslet på grund af Grønland.

Det siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, mandag på førstedagen af World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

– Det vil være meget uklogt, siger Bessent om et muligt EU-modsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lørdag lød det fra USA’s præsident, Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland.

Fra tysk side er tiltaget blevet omtalt som “afpresning”.

Men Bessent siger, at Trump ønsker kontrol over Grønland, da han ser øen som et “strategisk aktiv”. Han siger, at “vi ikke vil udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre”.

Der er indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde torsdag om et muligt modsvar.

Både en milliardpakke med modtold og den såkaldte “handelsbazooka” – antitvangsinstrumentet – har været nævnt som mulige modsvar på Trumps seneste toldtrusler.

Hvis EU konstaterer, at USA udøver økonomisk tvang, kan instrumentet bruges til modtiltag, der i den mest vidtgående version eksempelvis kan omfatte helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Dagen inden EU-topmødet kan Trump komme til at mødes med europæiske ledere, da han ventes at deltage i topmødet i Davos.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det forventet, at Trump vil holde en tale på topmødet, som hvert år samler verdens politiske og økonomiske topledere for at drøfte globale udfordringer og samarbejde om løsninger.

Topmødet for den globale elite skaber dog også årligt debat om ulighed. Samlet ventes der omkring 3000 deltagere fra over 130 lande i Davos.

Den danske U21-landsholdsspiller Noah Nartey er fortid i superligaklubben Brøndby.

Mandag aften meddeler klubben på sin hjemmeside, at Nartey er blevet solgt til Olympique Lyon fra Frankrigs bedste række. Utraditionelt fortæller Brøndby også om de økonomiske detaljer i handlen.

Som kompensation modtager Brøndby 7,5 millioner euro omgående, imens yderligere 2,5 millioner euro kan følge, hvis en række betingelser bliver opfyldt. Dermed kan den samlede købspris ende på at være et beløb svarende til 75 millioner kroner.

I tillæg har Brøndby sikret sig, at klubben får 20 procent af overskuddet, hvis Nartey sælges videre fra Lyon.

Tidligere i januar meddelte fodbolddirektør Benjamin Schmedes, at Nartey ikke ønskede at forlænge den kontrakt, der stod til udløb i sommeren 2027, hvorfor Brøndby var interesseret i at sælge Nartey i løbet af januar for at undgå, at hans transferværdi ville falde.

Det lykkedes til glæde for fodbolddirektøren.

– Jeg har lært, at der på dansk findes et begreb kaldet “rettidig omhu”. Det er et begreb, der på mange måder indkapsler det valg, vi nu har truffet. Jeg har ikke lagt skjul på, at vi de seneste mange måneder har mobiliseret alt, vi overhovedet kunne, for at forlænge med Noah. Uden det er lykkedes.

– Det har efterladt os med det klare valg mellem at sælge Noah nu fra en stærk forhandlingsposition. Eller til sommer fra en mere svækket position. Vi har – på baggrund af størrelsen på buddet fra Lyon – valgt at handle på et tidspunkt, hvor vi har haft de bedst mulige kort på hånden.

– Derfor smiler jeg med det ene øje og græder med det andet, siger Schmedes.

Som følge af salget af den 20-årige dansker har Brøndby også opjusteret sine forventninger til det forskudte regnskabsår 2025/26, der dækker fodboldsæsonen. Klubben forventer nu at komme ud med et overskud på mellem 0 og 50 millioner kroner.

Tidligere lød spændet på minus 40 til plus 20 millioner kroner.

Noah Nartey bidrog i efteråret med fire mål i Superligaen og tre i pokalturneringen. I tillæg var han ophavsmand til en række store chancer efter at have benyttet sig af sin spidskompetence i at drive bolden frem.

Han håber, at han en dag vender tilbage til Brøndby.

– Jeg kom til Brøndby som en 15-årig dreng, har været igennem hele Masterclass, og nu forlader jeg klubben som en 20-årig mand. Jeg er virkelig glad og stolt af min tid i Brøndby, og jeg håber, at det ikke er et farvel, men et på gensyn, siger Nartey.

Hans nye kontrakt med Lyon løber frem til sommeren 2030.

På et møde mandag i Bruxelles med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, foreslået en mere fast Nato-mission i Grønland og Arktis.

– Det har vi foreslået, og det har Natos generalsekretær også noteret sig, siger Troels Lund Poulsen til dansk presse efter mødet.

– Det tror jeg, at vi forhåbentlig kan få en ramme for, hvordan kan lade sig gøre.

De seneste dage er soldater fra en række Nato-allierede ankommet til Grønland som en del af øvelsen “Arctic Endurance”.

Men det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Modsat en lang række europæiske ledere har Mark Rutte ikke sagt mange ord om den højspændte situation mellem Danmark, Grønland og USA om Grønlands fremtid.

Han har fokuseret på sikkerheden i Arktis frem for at kommentere USA’s præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Mark Rutte stiller mandag heller ikke op til spørgsmål fra pressen efter mødet med Troels Lund Poulsen og Vivian Motzfeldt.

Troels Lund Poulsen “noterer” sig, at “Mark Rutte har brugt rigtig mange kræfter på at lytte til det, som vi har sagt”.

– Jeg føler, at generalsekretæren er helt opmærksom på den udfordring, som vi står over for, siger han.

Det gælder også “de udfordringer, der er i forhold til Nato”, lyder det videre. USA er det mest toneangivende medlem af forsvarsalliancen.

– Hvis USA trak sig fra Nato i morgen, vil vi have en kæmpe stor udfordring med at klare os selv, siger Troels Lund Poulsen.

Nato blev oprettet i 1949 og består af 32 medlemslande, hvoraf 30 er europæiske lande.

Troels Lund Poulsen pointerer, at Danmark fortsat vil forsøge at have en dialog med USA om Grønland og Arktis.

– Det kommer ikke til at være rigsfællesskabet, der opgiver at insistere på en dialog.

Alle værktøjer er på bordet i forhold til at få USA til at bøje af på trusler om told og overtagelse af Grønland.

Det siger EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis.

Udmeldingen kommer på vej ind til mødet for landene i Eurogruppen mandag i Bruxelles.

– Vi har værktøjer til vores rådighed. Lige nu er ingenting taget af bordet, siger Dombrovskis.

EU har allerede forberedt modtold for 93 milliarder euro på amerikanske varer i forbindelse med handelsaftalen i sommer.

Den told kan hurtigt aktiveres som et første skridt.

Det svarer til, at amerikanske varer for omkring 690 milliarder danske kroner kan blive ramt af europæisk modtold.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ønsker dog at slå markant hårdere til Trump.

Macron taler nu for at aktivere EU’s hidtil aldrig brugte anti-tvangsredskab.

Det bliver også kaldt EU’s “handelsbazooka”, fordi det er det mest vidtgående økonomiske indgreb, EU kan lave over for et tredjeland.

Det kan vedtages i to omgange med kvalificeret flertal. Dermed kan eksempelvis Ungarn ikke blokere.

Første skridt er, at EU konstaterer, at der er tale om et forsøg på “økonomisk tvang” mod en medlemsstat.

Det er vurderingen i Bruxelles, at det kriterium er opfyldt. Ikke mindst efter Trumps seneste trusler om told på europæiske lande.

Næste skridt er, at EU-landenes ledere afgør, hvad “bazookaen” konkret skal ramme.

Det skal Frankrigs og Tysklands finansministre diskutere mandag, oplyste den franske administration i weekenden.

I den mest vidtgående version kan Europa vælge helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Det kunne eksempelvis være amerikanske digitale giganter som Microsoft, Google og Amazon.

Problemet er, at det samtidig delvist kan lamme europæiske virksomheder.

De tre virksomheder dominerer nemlig det europæiske marked for cloud-løsninger, hvor USA står for omkring 70 procent af markedet i Europa

Det er en af grundene til, at Europa helst ser en diplomatisk løsning.

– Det skal understreges, at EU forbliver solidarisk med Kongeriget Danmark, med Grønland og deres befolkninger. Vi vil beskytte princippet om suverænitet, territorial integritet for EU-lande og også for Grønland.

– Truslerne om told er ikke acceptable som en vej til at håndtere det spørgsmål, siger Valdis Dombrovskis.

Han understreger, at målet er at undgå en toldkrig mellem EU og USA over Grønland.

– Vi skal huske på, at Transatlantic Trade and Investment Partnership er det største i verden. Så der er meget at tabe økonomisk. Både for Europa, men også for USA og for USA’s virksomheder og ansatte.

– Derfor skal vi arbejde på at finde en konstruktiv løsning som respekterer international lov og også tager højde for vores vigtige økonomiske og geopolitiske forhold, siger Valdis Dombrovskis.

Dermed er EU indtil videre på vej ind på samme afventende spor, som også kendetegnede forhandlingerne op til handelsaftalen i sommer.

Den endte med 15 procent amerikansk told på europæiske varer.

Spørgsmål: Hvis EU ikke viser styrke over for Trump nu, hvordan kan nogen så tage EU seriøs som geopolitisk aktør?

– Det er selvfølgelig en vigtig pointe. Derfor understreger jeg også, at vi skal have respekt for international lov og arbejde på at beskytte de økonomiske interesser for Europa og USA.

– Der er intensive konsultationer lige nu, og senere på ugen er der et EU-topmøde, hvor vi skal diskutere spørgsmålet og beslutte, hvad EU’s svar skal være, siger Valdis Dombrovskis.

Mandag har EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, holdt møde med Danmarks forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.

– Danmark og Grønland er ikke alene, skriver Kallas på X efter mødet og fortsætter:

– Suverænitet kan man ikke handle med. Vi har ingen interesse i at starte en konflikt. Men vi vil stå fast. Europa har en række redskaber til at beskytte sine interesser.

USA’s præsident, Donald Trump, bliver mandag igen spurgt, om han vil anvende magt for at få kontrol over Grønland.

– Ingen kommentarer, lyder svaret i et kort telefoninterview med den amerikanske tv-station NBC News.

USA’s præsident eskalerede i weekenden spændingerne omkring Grønland ved at true Danmark og syv andre navngivne europæiske lande med told, hvis ikke Danmark går med til, at USA kan anskaffe sig øen.

Yderligere told på ti procent vil træde i kraft 1. februar for de otte lande, skrev Trump i et længere opslag på Truth Social. Senere kan den blive forhøjet endnu mere.

Mandag siger han til NBC News, at han “100 procent” sikkert vil gennemføre de planlagte toldforhøjelser, hvis ikke en aftale kommer i hus.

Trump har adskillige gange sagt, at han vil have kontrol over Grønland. Han har heller ikke tidligere villet udelukke brug af magt.

Idéen om eventuel amerikansk magtanvendelse i Grønland er ifølge flere meningsmålinger udført i USA ikke særligt populær blandt amerikanerne.

En rundspørge foretaget af YouGov, som CBS News bragte i weekenden, viste, at kun 14 procent af de adspurgte bakker op om en amerikansk militær overtagelse af Grønland. 86 procent er imod. Den statistiske usikkerhed var 2,3 procentpoint.

Også tidligere undersøgelser har peget på modstand i den amerikanske befolkning mod anvendelse af militær magt.

Den amerikanske præsident beskylder Danmark for ikke at kunne holde Kina og Rusland væk fra Grønland. Trump hævder, at Danmark og europæiske lande med en militærøvelse på øen skaber en “farlig situation”.

Danmark har på den anden side sagt, at øget militær tilstedeværelse på Grønland er et forsøg på at imødekomme præsidentens kritikpunkter.

Europæiske lande har reageret på weekendens Trump-udmelding om told med opbakning til Danmark og kritik af den amerikanske præsident.

– Toldsatser vil kunne underminere transatlantiske relationer og risikerer at føre til en farlig nedadgående spiral, skrev formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen på X lørdag.

– Europa vil forblive forenet, koordineret og fast besluttet på at opretholde sin suverænitet.

Siden har EU arbejdet på et fælles modsvar, og der er indkaldt til et ekstraordinært topmøde torsdag.