Seneste nyheder

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har udvist dårlig dømmekraft.

Sådan lyder det fra landets statsminister, Jonas Gahr Støre, over for det norske medie NRK, efter at Mette-Marit er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Konkret nævnes hun ifølge norske medier hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag.

– Kronprinsessen har selv udtalt, at hun har udvist dårlig dømmekraft, hvilket jeg er enig i, siger han.

Det er især e-mails, som Jeffrey Epstein og Mette-Marit har sendt til hinanden, der er blevet omtalt.

Samtidig erkendte kronprinsessen natten til lørdag, at hun lånte Epsteins bolig i Florida i fire dage. Turen fandt sted i begyndelsen af januar 2013 ifølge NRK.

I en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet NTB har kronprinsessen udtalt, at Epstein selv må stå til ansvar for sine handlinger.

Samtidig sagde hun, at hun “må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvad for et menneske han var”.

– Det beklager jeg på det kraftigste, og det er et ansvar, som jeg må tage. Jeg udviste dårlig dømmekraft og angrer, at jeg overhovedet havde kontakt med Epstein. Det er slet og ret flovt. Jeg ønsker at udtrykke min dybe sympati og solidaritet med ofrene for overgrebene, som Jeffrey Epstein begik, fortsatte hun.

Mette-Marit mødte Epstein ved flere lejligheder, og hun talte ofte med ham via e-mails ifølge NRK. Hun fortalte ham om familielivet, spurgte om råd, og de to talte om litteratur, forskning, meditation og sundhed.

Mediet skriver, at flere nordmænd havde tæt kontakt med rigmanden, hvilket statsministeren kommenterer:

– Jeg forstår, at mange reagerer på det, der kommer frem i dokumenterne. Det gør jeg også. Der er også kommet oplysninger frem i løbet af det sidste døgn, som ikke stemmer overens med det, der tidligere er kommet frem i offentligheden, siger Jonas Gahr Støre.

Ifølge mediet har også tidligere statsminister Thorbjørn Jagland haft en tættere kontakt med Epstein, end hvad der tidligere var kendt.

Støre mener, at også han har udvist dårlig dømmekraft.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

OL-titlen, VM-titlen og EM-titlen er alle i hænderne på de danske håndboldherrer. Det har kun Frankrig præsteret før.

Den historiske triumf blev sikret, da Danmark på hjemmebane slog Tyskland 34-27 i EM-finalen.

I en forrygende kulisse i Boxen var det EM’s to bedste hold, der stødte sammen i en medrivende kamp.

På trods af at det var kamp ni på godt et par uger, var de to hold mødt op med enorm fysik og energi i begge ender af banen.

Julian Köster fik lov at skyde lidt for tæt på nogle gange i indledningen på det nysammensatte midterforsvar med Mads Hoxer og Magnus Saugstrup.

Det holdt tyskerne på omgangshøjde, hvor Mathias Gidsel ellers spillede med stort overskud i angrebet for danskerne.

Det kunne Tom Kiesler i det tyske forsvar ikke stå imod. Han havde allerede taget én tominutters udvisning, og da Gidsel igen rykkede forbi ham, klaskede han en hånd i ansigtet på turneringens mest værdifulde spiller.

Rødt kort til Kiesler og et hårdt slag for den tyske defensiv. Det udnyttede Danmark til at komme i front med 10-7, før tyskerne fik boltet forsvaret sammen igen.

Med Hoxer i midterforsvaret forsøgte Danmark flere gange at gå højt op for at bryde den tyske rytme. Det lykkedes ofte og holdt Köster på afstand, men blandt andre Juri Knorr var dygtig til at finde hullerne.

Tyskland fik kæmpet sig tilbage på 12-12, og der begyndte at mangle redninger fra Emil Nielsen. Veteranen Kevin Møller kom på banen, og det var et godt kald.

Møller diskede op med flere kanonredninger, og Simon Pytlick var kommet i gang. Han scorede seks gange før pausen, men da han alene igennem kunne gøre det til 18-15, brændte han på Andreas Wolff.

Til infernalsk larm fra en voldsomt levende Boxen kunne danskerne alligevel gå til pause foran 18-16 efter en velspillet første halvleg.

Wolff åbnede anden halvleg virkelig stærkt. Han snuppede tre åbne chancer til Gidsel, men heldigvis for danskerne fortsatte Kevin Møller storspillet i den anden ende.

Selv om Tyskland kom på 19-19, måtte tyskerne kæmpe hårdt for hver eneste chance, de kom til. Det danske forsvar, uanset om det var Hoxer eller Arnoldsen, der skulle stå i midten, blev opgaven løst forbilledligt.

Og Kevin Møller blev en sand finalehelt. Fra lægterne gjaldede hans navn flere gange, og da Johan Hansen scorede til 26-22 på straffekast med et kvarter igen, så det for alvor godt ud for de danske EM-drømme.

Danmark kom klart frem til de største chancer, og det var kun store afbrændere, som gjorde, at Danmark ikke slog et større hul på måltavlen.

Med 12 minutter igen gik Tyskland over til at spille syv mod seks i håb om at komme lettere til mål. Det gav bragte den danske føring ned på to mål, og Nikolaj Jacobsen tog timeout.

Tysklands syv mod seks gjorde, at Danmark aldrig slap væk på måltavlen, men blandt andet Johan Hansens forrygende evner på straffekast gjorde, at Tyskland blev holdt fra livet.

Med fem minutter igen var afstanden tre mål, og da Emil Nielsen kom ind og snuppede et straffekast, antændte Boxen fuldstændig.

Tyskland ragede endnu et rødt kort til sig for en svinestreg på Mads Hoxer, og så kunne Danmark til sidst få det til at ligne en komfortabel sejr.

Det norske kongehus står i den største krise nogensinde.

Sådan lyder det i en leder hos det norske medie VG, efter at landets kronprinsesse, Mette-Marit, er blevet sat i forbindelse med den afdøde finansmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Konkret nævnes hun ifølge norske medier hundredvis af gange i Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium offentliggjorde fredag.

Hos VG lyder det, at de kongelige skal sikre, at “de kontakter, de har, tåler dagens lys”.

– Kronprinsessens kontakt med Epstein tåler ikke dagens lys. Det gjorde den heller ikke dengang, den fandt sted. Det var kendt, at han et par år tidligere var blevet dømt for rufferi og for at have købt seksuelle ydelser af en mindreårig pige.

Det bliver dog også bemærket, at kongehuset “står stærkt”, og at “det vil blive stående, så længe kongefamilien ønsker at tjene landet, og så længe landets borgere ønsker, at de skal gøre det”.

Det er især e-mails, som Jeffrey Epstein og Mette-Marit har sendt til hinanden, der har været i søgelyset.

Blandt andet har mediet NRK berettet, at de to sendte e-mails til hinanden på flere vigtige mærkedage.

For eksempel klagede kronprinsessen 13. januar 2013 til Epstein over en dårlig flyvetur, inden hun skrev:

– Nu starter Marius’ (kronprinsessens søn, red.) fødselsdag. Jeg må løbe.

I en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet NTB har kronprinsessen udtalt, at Epstein selv må stå til ansvar for sine handlinger.

Samtidig sagde hun, at hun “må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvad for et menneske han var”.

Forfatter og historiker Trond Norén Isaksen mener dog, at det ikke havde været særligt vanskeligt for kronprinsessen at tjekke Epsteins baggrund bedre.

– Hvis hun ikke selv gjorde det, burde hoffet have gjort det klart for hende, at hun ikke burde omgås og bestemt ikke bo sammen med en person, der var dømt for børneprostitution, siger han til NTB.

Det norske kongehus’ kommunikationschef, Guri Varpe, har oplyst til norsk TV 2, at Mette-Marit i 2014 boede i Jeffrey Epsteins hus i Palm Beach i Florida i fire dage.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Fra månedens udgang får Læger uden Grænser (MSF) ikke længere lov til at operere i Gaza.

Søndag meddeler det israelske ministerium med ansvar for diaspora og bekæmpelse af antisemitisme, at det er i gang med at indstille MSF’s aktiviteter i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen sker som følge af, at MSF ikke har indsendt “lister over lokale medarbejdere, et krav, der gælder for alle humanitære organisationer, der opererer i området”, tilføjer ministeriet.

Tilbage i december annoncerede Israel, at man ville forhindre 37 nødhjælpsorganisationer, herunder Læger uden Grænser, i at arbejde i Gaza fra 1. marts.

Det skyldtes, at de ikke havde indsendt detaljerede oplysninger om deres palæstinensiske medarbejdere.

Ministeriet har tidligere påstået, at to ansatte i Læger uden Grænser havde forbindelser til de palæstinensiske militante grupper Hamas og Islamisk Jihad. Det har MSF afvist.

Søndag oplyser ministeriet, at Læger uden Grænser i begyndelsen af januar havde forpligtet sig til at dele medarbejderlisten som krævet af de israelske myndigheder, men i sidste ende undlod at gøre det.

– Efterfølgende meddelte MSF, at det slet ikke har til hensigt at fortsætte registreringsprocessen, hvilket modsiger dets tidligere udtalelser og den bindende protokol, tilføjer ministeriet.

MSF vil indstille sine aktiviteter og forlade Gaza 28. februar, fremgår det.

Læger uden Grænser har længe været en central leverandør af medicinsk og humanitær hjælp i Gaza – især siden krigen brød ud i oktober 2023 som følge af Hamas’ angreb på Israel.

Ifølge nødhjælpsorganisationen selv leverer den mindst 20 procent af hospitalssengene i området og driver omkring 20 sundhedscentre.

Alene i 2025 udførte den mere end 800.000 lægekonsultationer og over 10.000 spædbørnsfødsler. Samtidig leverer MSF drikkevand.

Søndag lyder det fra Læger uden Grænser, at man i månedsvis forgæves har forsøgt at gå i dialog med israelske myndigheder om sagen.

– MSF videregav ikke medarbejderes navne, fordi de israelske myndigheder ikke gav de konkrete tilsagn, der var nødvendige for at garantere vores medarbejderes sikkerhed, beskytte deres personlige data og opretholde uafhængigheden af vores medicinske operationer, lyder det i en udtalelse.

Nødhjælpsorganisationen mener, at ministeriets beslutning er et “påskud til at hindre humanitær bistand” til Gaza.

AFP

Danmarks midterforsvar er amputeret til EM-finalen i håndbold mod Tyskland søndag klokken 18.

Simon Hald er ikke blevet klar til at spille søndagens slutkamp for Danmark. Det oplyser assistenttræner Henrik Kronborg.

– Oversidderne er Frederik Bo Andersen, Simon Hald og Emil Bergholt, lyder det fra Kronborg.

Stregspilleren fra Aalborg Håndbold fik et slag i første halvleg af EM-semifinalen mod Island fredag, men det er åbenbart hjertet, som har givet ham problemer efter turen i gulvet. Det fortæller han til TV 2.

– Jeg røg i gulvet og mistede luften. Det var, som om jeg aldrig fik luften tilbage, og hjertet kørte hurtigt afsted. Jeg prøvede at spille videre, men i pausen kunne jeg mærke, at der var noget galt. Hvis jeg rejste mig op, var jeg ved at besvime, siger han.

Han fortæller, at han er okay efter at være blevet udskrevet søndag klokken 13, men han må ikke spille, fordi han får blodfortyndende medicin.

I Halds sted træder playmaker Mads Svane ind i kamptruppen til opgøret mod Tyskland, men Svane kan ikke dække i midterforsvaret.

Dermed bliver det især Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer, som på skift skal hjælpe forsvarsstyrmand Magnus Saugstrup i det centrale forsvar.

Danmark har været voldsomt hårdt ramt i det centrale forsvar og på stregpositionen.

Lukas Jørgensen og Emil Bergholt er røget ud af EM med skader, Simon Hald måtte som nævnt udgå Island, og de sidste to stregspillere, som kunne indkaldes fra bruttotruppen på 35 mand, er begge ramt af skader.

Saugstrup er derfor eneste normale midterforsvarer på det danske hold i finalen, men det bekymrer ikke Henrik Kronborg.

– Vi så den anden dag (mod Island, red.), at med et godt hoved og et kæmpe hjerte, så kan det sagtens lade sig gøre. Det tror vi også fuldt og fast på, at det kan i dag (mod Tyskland, red.), lyder det.

Simon Hald ankom sammen med holdet til Boxen og er altså til stede til finalen, blot som oversidder.

Mindst 12 personer er søndag blevet dræbt i et russisk droneangreb mod en bus med minearbejdere i den sydøstlige Dnipropetrovska-region i Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ukraines største private energiselskab, DTEK, har meldt, at de personer, der blev dræbt, havde afsluttet deres vagt og var på vej fra et af selskabets mineanlæg i regionen.

Billeder offentliggjort af Ukraines statslige redningstjeneste viser, hvad der ligner en tom bus med knuste sideruder og en forrude, der hænger ud fra den forreste del af bussen ifølge AFP.

Nyhedsbureauet har ikke været i stand til at verificere omstændighederne omkring angrebet.

Tidligere søndag eftermiddag berettede Oleksandr Ganzha, chef for den regionale militæradministration, om angrebet.

– Fjendens drone slog ned (“hit”, red.) nær en firma-shuttlebus i Pavlohrad -distriktet. Foreløbigt blev 12 mennesker dræbt og syv andre såret, lød det på beskedtjenesten Telegram.

Fra russisk side er angrebet ikke blevet bekræftet søndag eftermiddag.

Natten til søndag blev en mand og kvinde dræbt i et droneangreb i storbyen Dnipro, der ligger i Dnipropetrovska. Det har Ganzha meldt i et tidligere opslag.

Krigen i Ukraine har stået på i næsten fire år og begyndte, da Rusland indledte en invasion af nabolandet den 24. februar 2022.

En ny runde af forhandlinger mellem repræsentanter fra Rusland, Ukraine og USA om krigen skal finde sted onsdag og torsdag.

Det meddelte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tidligere søndag på det sociale medie X.

Hverken USA eller Rusland har bekræftet mødet, som ifølge Zelenskyj finder sted i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

De tre parter mødtes senest fredag og lørdag i sidste uge – også i Abu Dhabi.

En ny runde af forhandlinger mellem repræsentanter fra Rusland, Ukraine og USA om krigen i Ukraine skal finde sted onsdag og torsdag.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

– Ukraine er klar til en væsentlig diskussion, og vi er interesserede i at sikre, at resultatet bringer os tættere på en reel og værdig afslutning på krigen, lyder det i opslaget.

Hverken USA eller Rusland har bekræftet mødet, som ifølge Zelenskyj finder sted i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater.

Det var oprindeligt planen, at forhandlingerne skulle have fundet sted søndag.

Volodymyr Zelenskyj begrunder ikke, hvorfor forhandlingerne er udskudt, men fredag udtalte han, at “situationen mellem USA og Iran” kunne påvirke tidspunkt.

De tre parter mødtes senest fredag og lørdag i sidste uge – også i Abu Dhabi.

Ved de sidste forhandlinger stod spørgsmålet om territorier centralt.

Her gentog Rusland kravet om hele Donbas-regionen. Den ukrainske del af Donbas består af regionerne Luhansk og Donetsk.

Rusland hævder, at Donetsk hører til Rusland. Landet har indtaget store dele af – men ikke hele – regionen.

Fredag udtalte Volodymyr Zelenskyj til journalister, at der i løbet af de sidste forhandlinger ikke var gjort fremskridt i forhold til spørgsmålet om regionen i det østlige Ukraine.

I 2022 afholdt Rusland folkeafstemninger i Donetsk og i de tre andre ukrainske regioner Luhansk, Zaporizjzja og Kherson.

Herefter hævdede Rusland, at et flertal af indbyggerne i de fire regioner havde stemt for at tilslutte sig Rusland, hvorefter det russiske styre meddelte, at det havde annekteret regionerne.

Folkeafstemningerne og de påståede annekteringer er ikke anerkendt internationalt.

En måned efter en nytårsbrand i Schweiz er dødstallet steget til 41, da en teenager har mistet livet på hospitalet.

Det oplyser schweiziske anklagere søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– En 18-årig schweizisk statsborger døde på hospitalet i Zürich den 31. januar, siger Beatrice Pilloud, som er offentlig anklager i kantonen Valais, i en meddelelse.

– Dødstallet fra branden i Le Constellation den 1. januar 2026 er nu steget til 41, fortsætter hun.

Branden brød ud på baren Le Constellation i skisportsområdet Crans-Montana nytårsnat. De fleste af de 41 døde er teenagere. Over 100 blev kvæstet i branden.

Nogle af dem ligger stadig på hospitalet med alvorlige forbrændinger.

De franske ejere af baren er blevet sigtet for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Branden er en af de værste ulykker i nyere schweizisk historie.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden opstod, da stjernekastere, der var placeret i champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det, da de blev båret gennem baren.

Der opstod panik blandt gæsterne, og de fleste af dem søgte mod den samme trappe for at slippe ud af baren, der ligger i en kælder.

Advokater, der repræsenterer ofrene, har ifølge nyhedsbureauet Reuters forsøgt at få udvidet efterforskningen, så den også omfatter lokale embedsmænd.

Borgmesteren i Crans-Montana har sagt, at lokale myndigheder missede flere årlige sikkerhedstjek på baren.

Flere personer fra lokale myndigheder er i februar blevet indkaldt for at forklare sig som led i efterforskningen ifølge Reuters.

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.

Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.

Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.

PostNord oplyser, at man ikke ved, præcis hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 110.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Kolbe, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

– Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex’ hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

Samlet set er alle postkasserne blevet solgt for 5.335.000 kroner, der er doneret til Danmarks Indsamling.

De røde postkasser bliver solgt, da PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

Carlos Alcaraz har for første gang i karrieren vundet grand slam-turneringen Australian Open.

Det skete søndag med en sejr på 2-6, 6-2, 6-3, 7-5 over Novak Djokovic.

Det var første gang, at Alcaraz havde nået finalen i Australian Open, og den tog han i første hug.

Dermed er den spanske verdensetter oppe på syv grand slam-titler i karrieren. Samtidig blev 22-årige Alcaraz den yngste nogensinde til at have vundet alle fire grand slam-turneringer.

En kaskelothval, der lørdag eftermiddag blev observeret i Ålbæk Bugt nær Skagen, er død.

Det oplyser Naturstyrelsen efter en besigtigelse af den 13,7 meter lange hval.

– En kaskelothval er en stor hval, og det er bestemt ikke noget, vi ser hver dag, siger chef for Naturstyrelsen Vendsyssel Jesper Blom Hansen.

Det er uvist, hvorfor hvalen er død. Men Naturstyrelsen arbejder sammen med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg på en plan for at bjærge hvalen.

Det vil gøre det muligt at obducere hvalen, så forskere kan blive klogere på en mulig dødsårsag.

– Det er absolut ikke nogen let opgave. Den er virkelig tung, så der skal store maskiner til at bjærge den, siger Jesper Blom Hansen.

Senest en kaskelothval strandede ved danske kyster, var i 2016. Det var på Fanø, og også dengang var hvalen død, da den blev fundet.

Charlotte Bie Thøstesen er naturhistorisk fagchef på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Hun bekræfter, at man arbejder på en plan for bjærgning af den strandede kaskelothval.

Når der af og til sker strandinger ved danske kyster, kan det hænge sammen med, at hvalerne er kommet på afveje.

– Kaskelotter holder blandt andet til ved Azorerne, og de unge hanner trækker op til Norge for at finde føde.

– Når de så skal tilbage til hunnerne og ungerne, ser vi nogle gange, at de forvilder sig ind i Nordsøen og ikke kan komme ud igen. Og så ser vi strandinger, siger Charlotte Bie Thøstesen.

Kaskelothvalen er verdens største tandhval – en hvaltype, der er kendetegnet ved at have tænder.

Kaskelotter kan dykke ned til 3000 meters dybde og være neddykkede i op til to timer.

De finder føde ved hjælp af kraftige lydbølger, der udsendes fra hvalens hoved. Lydene er så kraftige, at de kan lamme eller dræbe byttedyrene, fremgår det af Dansk Pattedyratlas.

Kaskelotter lever overvejende af blæksprutter, men i mindre grad også stimefisk, fremgår det.

Efter en eksplosionsagtig brand i Odense er politiet begyndt at modtage oplysninger fra borgere, og de vil indgå i efterforskningen.

Det siger en talsmand for Fyns Politi til Ritzau søndag formiddag.

En person kom lettere til skade ved eksplosionsbranden i en beboelsesejendom i Korsløkkeparken.

I alt blev 11 personer evakueret.

Alarmen lød cirka klokken 02.30. Vinduer fra fire lejligheder blev ødelagt, og også dele af murværket i beboelsesejendommen blev beskadiget.

Ammunitionsryddere fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og andre har deltaget i indsatsen i den efterfølgende indsats.

I en appel til borgerne om hjælp til at opklare sagen har politiet bedt om at få fotos, videoer og andre oplysninger, som kan være relevante.

Og det ønske er der blevet lyttet til, lyder meldingen søndag formiddag.

– Vi har fået noget at gå efter, siger kommunikationsrådgiver Mads Boel fra Fyns Politi.

Endnu er ingen anholdt.

En af beboerne i området har til TV 2 Fyn fortalt om et orange lys og et brag.

Kystmissilbatterier, som har til formål at beskytte det danske farvand, bliver placeret ved Flådestation Korsør.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Desuden placeres et skib, der skal bruges til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur, på Flådestation Frederikshavn.

Det er partierne i forsvarsforligskredsen, som er alle partier bortset fra Enhedslisten, Alternativet og Borgernes Parti, der er blevet enige om placeringerne. Det sker på baggrund af forsvarschefens militærfaglige anbefaling, skriver Forsvarsministeriet.

Hvad gælder beskyttelsen af det danske farvand, så handler det blandt andet om at holde øje med Østersøen, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

– En kerneopgave for Forsvaret er at opretholde kontrol og handlefrihed i de danske farvande, som udgør adgangsvejene til Østersøen. Med et nyt kystmissilforsvar vil vi øge Forsvarets kampkraft betragteligt på dette felt. Placeringen i Korsør sikrer en hurtig opbygning af kapaciteten, siger Troels Lund Poulsen.

Det nye kystmissilsystem er af typen Naval Strike Missile Coastal Defence System.

De norskproducerede missiler er fra selskabet Kongsberg. Der er tale om et missil, som har en rækkevidde på op til 100 sømil. Det svarer til godt 185 kilometer.

Leveringen af de første kystmissilbatterier forventes påbegyndt i 2026.

Valget af Flådestation Frederikshavn til at huse det skib, som skal bruges til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur, sker, fordi Flådestation Frederikshavn er “logistisk klar til skibet og dermed lever op til kravene om hastig opbygning”.

– Med anskaffelsen af et skib til overvågning under vandet og på havbunden styrkes Forsvarets evne til at overvåge og beskytte den undersøiske infrastruktur, som Danmark er afhængig af.

– Det er et område, hvor truslerne løbende udvikler sig, og hvor vi skal kunne reagere hurtigt og selvstændigt, siger Troels Lund Poulsen.

Skibet er købt hos danske Navigare Capital Partners A/S. Det skal konkret anvendes som platform til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur. Der er tale om et civilt skib, som tidligere har været anvendt til service af vindmølleparker. Derfor skal der laves “mindre tilpasninger”, før skibet kan tages i brug til de nye opgaver. Skibet ventes leveret i slutningen af 2026.

Forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard er tilfreds med begge placeringer.

– Kystmissilkapaciteten styrker Forsvarets evne til effektivt at imødegå trusler i de danske farvande og øger den samlede kampkraft og afskrækkelsesevne.

– Placeringen af kystmissilforsvaret i Korsør og kapaciteten til kritisk undersøisk infrastruktur ved Flådestation Frederikshavn giver Forsvaret gode betingelser for hurtigt at opbygge og indsætte kapaciteten, siger forsvarschefen.

145 militante separatister er blevet dræbt i Pakistan, i døgnene efter at oprørere stod bag koordinerede angreb på tværs af provinsen Baluchistan.

Det oplyser provinsregeringens leder søndag ifølge Reuters, mens myndigheder fortsat bekæmper oprørerne.

Baluchistan har i årtier været præget af oprørere, men de aktuelle voldshændelser er blandt dem med flest dræbte i mange år.

Provinslederen Sarfaraz Bugti siger, at dødstallet omfatter militante, der blev dræbt i razziaer fredag og lørdag. Yderligere militante er blevet dræbt i operationer, som fortsat er i gang, siger han.

Imens er 17 pakistanske embedsfolk blevet dræbt, mens også 31 civile har mistet livet.

Baluchistan i det sydvestlige Pakistan er den fattigste og arealmæssigt største region i landet. Men den er også rig på naturressourcer.

Blandt de mest aktive grupper i Baluchistan er den militante separatistbevægelse Baluchistans Befrielseshær (BLA), der i 2019 blev udpeget som en terrorgruppe af USA.

BLA har taget skylden for de seneste angreb og siger, at den har igangsat operationen “Herof” eller “Sort Storm”. De pakistanske sikkerhedsstyrker har været mål for angrebene, siger BLA.

Reuters

På elbilsfronten er 2026 kommet godt fra start.

Fire ud af fem nye personbiler, der blev indregistreret i januar 2026, kørte nemlig på el.

Det skriver brancheorganisationen for blandt andet bilproducenter og bilimportører Mobility Denmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.

I januar blev der indregistreret 12.803 nye personbiler. Af dem var 10.618 nye elbiler.

Den høje andel af elbiler er blandt andet et resultat af, at ellers planlagte afgiftsstigninger på elbiler, som skulle være trådt i kraft ved årsskiftet, blev udskudt som en del af finanslovsaftalen for 2026.

Fredag skrev Mobility Denmark desuden, at antallet af elbiler har oversteget antallet af rene dieselbiler i Danmark.

Der var i alt 2.907.018 personbiler i Danmark per 29. januar 2026.

555.347 af dem kører på el, mens 554.505 af dem er dieselbiler, viser tallene fra Mobility Denmark.

Ifølge Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, er det “ganske enkelt blevet mere almindeligt at have en elbil end en dieselbil”.

– Udviklingen i Danmark er virkelig bemærkelsesværdig, og danskerne har gennem længere tid vist, at de er klar til at udskifte ældre løsninger med grønnere alternativer, udtaler han i en pressemeddelelse.

Benzinbiler er dog stadig den mest udbredte biltype. Dem er der 1.540.500 af i Danmark, hvilket svarer til lige knap 53 procent.

Mads Rørvig kalder det “afgørende”, at udviklingen med omstilling til elbiler fortsat understøttes.

Derfor venter Mobility Denmark også spændt på, hvad en nyligt nedsat arbejdsgruppe på området når frem til.

Med aftalen om finansloven for 2026 blev regeringen og De Konservative nemlig enige om at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på modeller for at omlægge beskatningen på biler.

De skal blandt andet opstille konkrete modeller for en permanent afskaffelse af registreringsafgift for elbiler.

Ekspertgruppen skal fremlægge deres arbejde senest i andet halvår af 2026.

Brøndby har forstærket truppen med kantspilleren Mayckel Lahdo på en lejeaftale for resten af sæsonen. Det oplyser Brøndby søndag på sin hjemmeside.

Den 23-årige svensker er hentet i hollandske AZ Alkmaar, og Brøndby har sikret sig en købsoption på spilleren.

Brøndbys fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, kan sagtens se Mayckel Lahdo få en længere aftale, hvis det går godt i foråret.

– At tilknytte Mayckel giver os fleksibilitet på kanterne og stor intensitet i begge retninger. Han kommer til klubben på en fordelagtig aftale, der indeholder en købsoption.

– Aftalen giver os muligheden for at få det bedste ud af hinanden på kort sigt, men åbner også for et længerevarende forhold, hvis foråret forløber, som vi håber, siger Schmedes til klubbens hjemmeside.

I efteråret var Mayckel Lahdo, der kan spille kant i begge sider, udlejet til franske Nantes, men nu rykker han videre til dansk fodbold.

– Mayckel er en kantspiller med fart, intensitet og mod i sit spil. Han kan udfordre en-mod-en og skabe tempo i vores offensiv, og det er præcis nogle af de kvaliteter, vi har haft et klart ønske om at tilføre truppen, siger Schmedes.

Mayckel Lahdo er noteret for 98 kampe og 14 mål for AZ Alkmaar på tværs af turneringer. I Nantes blev det kun til otte kampe og et enkelt mål i efteråret.

– Jeg er meget spændt på at spille for klubbens fans, som jeg har hørt meget godt om. Jeg har hørt, at når stadion er fuldt, er det vildt her. Det ser jeg virkelig frem til at opleve som spiller.

– Jeg er en hurtig og eksplosiv spiller, som er god i en-mod-en-situationer. Jeg kan lide at skabe farlige situationer offensivt, og det håber jeg også, at jeg kan for Brøndby, siger Mayckel Lahdo.

Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB’s tog.

Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.

Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.

Det svarer til en stigning på 8,2 procent.

Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.

Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB’s fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.

– Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

I sommeren 2024 varslede DSB, at man fra januar 2025 ville sætte billetpriserne på rejser over Storebælt ned med 3,7 procent.

Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.

DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.

I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.

Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.

Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.

I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.

Skal man udenfor søndag, kan det være en idé at huske hue, handsker og halstørklæde.

Temperaturen er nede omkring to til seks frostgrader, men det føles i virkeligheden endnu koldere.

Den følte temperatur er nogle steder i landet helt nede på minus 16 grader.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på det sociale medie X.

Den bidende kulde skyldes en kombination af lave temperaturer og hård vind.

Det forklarer Lars Henriksen, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

– Termometeret måler mellem to og seks graders frost, men på grund af vinden føles det i virkeligheden langt koldere, siger han.

Det føles særligt koldt i den sydøstlige del af Danmark, fortæller meteorologen.

Den lavest målte temperatur på kuldeindekset, altså den følte temperatur, er i Gedser, hvor det føles som minus 16 grader.

Den højeste følte temperatur er målt i Skagen, hvor temperaturen føles som minus 10 grader.

Og man kan godt vænne sig til det kolde vintervejr.

Kulden vil nemlig fortsætte i den kommende uge, siger Lars Henriksen.

– Det tegner til, at det fortsætter med det kolde, vinterlige vejr. Der kan også komme en eller to snebyger i løbet af ugen. Det holder vi øje med de næste par dage.

DMI skriver på sin hjemmeside, at der især i Jylland kan falde sne af og til.

Det kan allerede ske mandag, hvor der nogle steder også vil være risiko for snefygning.

Tirsdag vil der dog være tørt og perioder med nogen eller en del sol. Temperaturen vil ligge omkring en og fem graders frost.

Januar har i år været præget af kølige temperaturer, ligesom der er faldet sne mange steder rundtomkring i landet.

Der er søndag foretaget en begrænset åbning af Rafah-overgangen for borgere i Gaza for første gang i næsten et år.

Det oplyser Cogat, som er den israelske myndighed, der koordinerer Israels aktiviteter i de palæstinensiske områder, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er en “indledende pilotfase”, som søndag er begyndt, melder Cogat og siger, at der aktuelt er “indledende forberedelser med det mål at øge paratheden til grænseovergangens fulde drift”.

Borgere vil først få mulighed for at krydse overgangen, når forberedelserne er færdige, oplyser myndigheden.

Åbningen er et led i en våbenhvileaftale mellem Israel og den militante palæstinensiske gruppe Hamas.

Rafah-overgangen er en vigtig grænseovergang for civile og nødhjælp mellem Gazastriben og Egypten.

Men den har udover en kortvarig og begrænset åbning tidligt i 2025 været lukket, siden israelske styrker tog kontrol over den i maj 2024.

Tre kilder siger, at en større åbning er ventet mandag.

Kilderne siger videre, at der endnu ikke er lavet en aftale om, hvor mange palæstinensere der vil få lov til at komme ind og ud af Gaza i forbindelse med den begrænsede genåbning.

200 patienter venter på godkendelse til at komme ud af Gazastriben, når overgangen bliver åbnet, siger en person i Gazas sundhedsministerium til AFP. Senere venter yderligere tusindvis på at komme ud af Gaza til behandling i Egypten, oplyser sundhedsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet dpa.

Trods aftalen om våbenhvilen meldes der fortsat om dræbte i Gaza.

Lokale myndigheder sagde lørdag, at der var over 30 dræbte i israelske luftangreb. Det var brud på våbenhvilen, der havde fået det israelske militær til at udføre flere angreb som gengæld, sagde Israel.

Borgere, der vil ind og ud af Gaza, skal godkendes i samarbejde med Egypten – og der skal også en israelsk sikkerhedsgodkendelse til samt en screening foretaget af en EU-mission.

Genåbningen, som søndag skulle være i gang, sker, efter at Israels militær mandag erklærede, at der ikke var flere israelske gidsler i Gaza, da liget af det sidste gidsel var blevet hentet.

Det var politibetjenten Ran Gvili. Ifølge militæret døde han den 7. oktober 2023, hvorefter hans døde krop blev taget med ind i Gaza.

Frigivelsen af alle gidsler – både levende og jordiske rester – har været et hovedfokus i den første del af den amerikanske våbenhvileplan for Gaza.

Genåbningen af Rafah-overgangen skal efter planen gøre det muligt for et teknokratisk organ bestående af 15 personer at komme ind i Gaza. Her skal det føre tilsyn med den daglige regeringsførelse. Medlemmerne ventes dog ikke at komme ind i Gaza søndag.

I spidsen for organet står Ali Shaath, som har haft flere poster i den palæstinensiske selvstyremyndighed.

Et såkaldt fredsråd – Board of Peace – skal så føre tilsyn med det teknokratiske organ. I spidsen for fredsrådet står USA’s præsident, Donald Trump.

Foreløbig har begrænset nødhjælp fået lov at komme ind i Gaza via grænseovergange til Israel, skriver dpa.

AFP

Efter en voldsom eksplosion i en beboelsesejendom i Odense anbefaler politiet utrygge borgere at ringe til Offerrådgivningen.

Det er budskabet søndag klokken 8.30 – cirka seks timer efter de første anmeldelser om eksplosionsbranden i Korsløkkeparken.

Fyns Politi skriver, at man har “stor forståelse for, at selve eksplosionsbranden og de mange udrykningskøretøjer virker utrygt, men vi gentager, at der ikke er fare for borgerne”.

Mennesker, der er blevet nervøse, kan ringe til Offerrådgivningen på telefon 116 006, lyder anbefalingen fra ordensmagten.

11 personer blev evakueret, oplyser politiet til Ritzau.

Vinduer i fire lejligheder er ødelagt, har TV 2 rapporteret, og også murværket er beskadiget.

I øvrigt behandler Retten i Odense for tiden en straffesag om et potentielt meget alvorligt angreb på en ejendom på Nyborgvej i december 2023.

Den fire kilo tunge bombe blev dog ikke bragt til sprængning, men fire mænd er tidligere dømt, og tiltalen mod yderligere tre ventes afgjort 19. februar.

I et opslag på Facebook nævner borgmester Peter Rahbæk Juel (S) et opgør mellem kriminelle grupper som en mulig forklaring.

– Hvis der ligger en målrettet kriminel handling bag, som Fyns Politi mistænker, så ligner det umiddelbart endnu et led i rækken af voldelige opgør mellem de kriminelle klaner med indvandrerbaggrund.

Han skriver videre om “klanernes totale ligegyldighed over for andre mennesker”.