Seneste nyheder

Venezuela har påbegyndt løsladelsen af det, der omtales som et stort antal politiske fanger, heriblandt flere udenlandske, efter at USA har afsat præsident Nicolas Maduro og tiltalt ham i USA.

Det oplyser Jorge Rodriguez, der er bror til landets midlertidige præsident, Delcy Rodriguez, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han oplyser ikke et antal, eller hvem der er tale om. Han oplyser heller ikke, hvilke fængsler de politiske fanger løslades fra.

To ledende medlemmer af Venezuelas politiske opposition er blandt de løsladte, oplyser den lokale menneskerettighedsgruppe Foro Penal ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de løsladte er Enrique Marquez, der stillede op mod Maduro ved præsidentvalget i 2024. Det oplyser oppositionen i en skriftlig udtalelse, skriver AFP.

– Det hele er overstået nu, siger Marquez i en video, der er filmet af en lokal journalist.

Fem spaniere er desuden blevet løsladt, oplyser Spaniens udenrigsminister, Jose Manuel Albares. Blandt dem er den spansk-venezuelanske aktivist Rocio San Miguel.

Hun har siddet fængslet i Venezuela i næsten to år. Rocio San Miguel blev anholdt i februar 2024, hvor hun blev anklaget for at have været en del af et komplot, som ville dræbe Nicolas Maduro.

Venezuelas oppositionsleder, Maria Corina Machado, der i en længere periode har levet i skjul på grund af trusler fra Maduros regering, har ifølge Reuters delt en lydbesked på sociale medier, hvor hun kommenterer løsladelserne.

– Det her er en vigtig dag, for det viser det, som vi allerede har vidst: At uretfærdighed ikke kommer til at vare for evigt, siger hun.

USA’s præsident, Donald Trump, siger natten til fredag i et interview på Fox News, at Machado kommer til USA’s forbundshovedstad, Washington D.C., i næste uge.

– Jamen, jeg forstår det sådan, at hun kommer i næste uge på et tidspunkt, og jeg ser frem til at hilse på hende, siger Trump ifølge Reuters.

Efter tilfangetagelsen af Maduro affejede Trump lørdag idéen om, at Machado kunne blive midlertidig leder i Venezuela.

Machado blev tildelt Nobels Fredspris i slutningen af sidste år. I forløbet op til uddelingen af sidste års Nobels fredspris lagde Trump ikke skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado tidligere på ugen, at hun kunne tænke sig at dele prisen med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

Føderale agenter har torsdag skudt to personer i byen Portland i den amerikanske delstat Oregon.

Personerne er på hospitalet, men deres tilstand er ukendt.

Hændelsen kommer, dagen efter at en kvinde blev dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvilket har skabt store spændinger.

Politichef Bob Day i Portland oplyser i en udtalelse, at det lokale politi ikke har været involveret i skyderiet.

Samtidig opfordrer han befolkningen til at forholde sig i ro.

– Vi forstår de stærke følelser og spændinger, som mange oplever efter skyderiet i Minneapolis, men jeg beder lokalsamfundet om at bevare roen, mens vi arbejder på at få flere oplysninger, siger Bob Day.

Forbundspolitiet FBI er i gang med at efterforske skyderiet, hvor agenter fra den amerikanske grænsekontrol har været involveret, lyder det i en udtalelse fra FBI.

USA’s ministerium for indenrigssikkerhed skriver på det sociale medie X, at hændelsen skete, da agenter fra grænsekontrollen ville standse et køretøj, der efterfølgende blev brugt som våben.

– Af frygt for sit liv og sin sikkerhed affyrede en agent et forsvarsskud. Føreren kørte herefter væk med passageren og flygtede fra stedet, skriver ministeriet på X.

Ministeriet skriver videre, at passageren var en venezuelansk indvandrer, der opholder sig ulovligt i USA. Personen er ifølge ministeriet tilknyttet banden Tren de Agua.

Også den anden person, der førte køretøjet, menes at være medlem af banden, lyder det fra ministeriet.

Portlands borgmester, Keith Wilson, forholdt sig tidligere torsdag kritisk over for, at det var nødvendigt at skyde efter to personer. Det skriver det britiske medie BBC.

I en udtalelse opfordrede han føderale immigrationsmyndigheder til at indstille alle opgaver i Portland, indtil der er gennemført en undersøgelse.

– Føderal militarisering underminerer effektiv lokalbaseret sikkerhed og strider imod de værdier, der definerer vores region, sagde Keith Wilson.

Hændelsen skete torsdag eftermiddag omkring klokken 14.15 lokal tid. Det svarer til klokken 23.15 dansk tid.

Reuters

To personer er døde, og seks andre er såret efter et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– To er døde i hovedstaden. Seks personer er såret. Tre af dem blev behandlet på stedet af paramedicinere. Tre er indlagt, lyder det fra borgmesteren.

Regionen Kyivs guvernør, Mykola Kalasjnyk, opfordrer befolkningen til at forblive i dækning, indtil luftalarmen stopper med at ringe.

Ukraines luftvåben udsendte torsdag aften et landsdækkende varsel og advarede om, at hele Ukraine var under trusler fra missiler, samt at russiske fly var i luften over landet.

Borgmesteren af den vestukrainske by Lviv, Andrij Sadovyj, siger, at kritisk infrastruktur er blevet ramt i angrebene.

– Alle relevante myndigheder arbejder på stedet, og branden er ved at blive slukket, siger han.

I timerne før angrebet havde Rusland kritiseret en plan for udsendelse af europæiske fredsbevarende styrker til Ukraine efter krigen.

Europæiske ledere og amerikanske udsendinge har deltaget i en række diplomatiske forhandlinger for at færdiggøre en plan, der kan afslutte den næsten fire år lange konflikt. Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Repræsentanter for 35 lande i koalitionen af villige mødtes tidligere på ugen i Paris, hvor de udsendte en udtalelse, der fastslår, at der efter en våbenhvile skal indsættes en europæisk multinational styrke i Ukraine.

Den skal bestå af bidrag fra villige nationer, herunder Frankrig og Storbritannien – og måske Danmark, der er med i koalitionen.

Det fik torsdag Rusland til at udsende en udtalelse, hvor det kalder vestlige soldater i Ukraine for legitime militære mål.

– De nye militaristiske udmeldinger fra koalitionen af villige og regimet i Kyiv danner en sand krigens akse, skrev det russiske udenrigsministerium.

Zelenskyj sagde torsdag, at en aftale overordnet set er klar til at blive færdiggjort sammen med USA’s præsident.

Der er ikke blevet offentliggjort specifikke detaljer om den europæiske hær, herunder dens størrelse, og hvordan den vil operere i området.

AFP

En mand er svært tilskadekommen efter at være blevet skubbet ind i siden på et gennemkørende godstog på Middelfart Station.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.

– Vi fik en anmeldelse om en personpåkørsel. Da vi kom frem, viste det sig, at tre mænd havde været oppe at slås.

– Da der på et tidspunkt kom et gennemkørende godstog, gav den ene af mændene den anden et ordentligt skub, så han røg ud i siden på én af godsvognene og blev slynget tilbage ind på perronen, siger Steen Nyland.

Gennemkørende godstog kører ifølge Ingeniøren typisk med en hastighed på omkring 100 til 120 kilometer i timen.

Politiet fik anmeldelsen 22.39 torsdag aften.

Manden, hvis alder Steen Nyland ikke vil komme ind på, er på hospitalet og er svært tilskadekommen. Der er dog tale om tre unge mænd, siger vagtchefen.

Gerningsmanden, der skubbede manden ind i godstoget, flygtede, inden politiet nåede frem.

– Vi har en kraftig formodning om, hvem han er. Vi er ved at indhente videoovervågning fra perronen, så vi er ret fortrøstningsfulde i forhold til at få fat i den rigtige, siger Steen Nyland.

Politiet har talt med den tredje mand om episoden. Han er ikke sigtet i sagen.

Toget var på vej i østlig retning og blev stoppet på en anden station på strækningen.

– Togføreren opdagede ikke, hvad der skete, for det skete langt bag ham. Det havde han ikke en chance for at opdage. Vi har styr på toget og er ved at undersøge det, siger Steen Nyland.

Politiet er ved at undersøge, om de tre mænd kendte hinanden på forhånd. Der er intet, der tyder på, at hændelsen skulle være banderelateret, siger vagtchefen.

De pårørende er underrettet, lyder det videre.

USA’s præsident, Donald Trump, er parat til at lade en aftale med Rusland om kontrol med atomvåben løbe ud.

Det siger præsidenten i et interview med avisen The New York Times.

Aftalen, der hedder “New Start”, udløber den 5. februar.

– Hvis den udløber, så udløber den, siger Donald Trump til avisen.

– Så laver vi bare en bedre aftale, tilføjer han.

Aftalen begrænser de to landes respektive arsenaler af deployerede strategiske sprænghoveder til 1550.

Når sprænghoveder er deployerede, betyder det, at de er placeret på eksempelvis missiler, fly eller ubåde, hvor de er klar til brug.

Det vil have en negativ indflydelse på sikkerheden i Europa, hvis New Start-aftalen ikke bliver forlænget, skrev det danske udenrigsministerium i september i en udtalelse.

Det skete, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, havde åbnet for at forlænge aftalen, hvis USA var klar på det.

– Rusland er klar til at fortsætte med at overholde de centrale talmæssige begrænsninger i New Start-aftalen i et år efter den 5. februar 2026, sagde Putin under et møde i det russiske sikkerhedsråd.

Donald Trump fortæller The New York Times, at han ønsker at inkludere blandt andre Kina i en ny aftale, der erstatter New Start.

– Man vil formentlig også have et par andre med i aftalen, siger Trump.

Kina er i øjeblikket det land i verden, der har den hurtigst voksende beholdning af atomvåben.

Kina har tidligere afvist at gå med i en aftale, med den begrundelse at USA og Ruslands atomarsenal langt overstiger Kinas.

Donald Trump bliver i interviewet med The New York Times også spurgt til Kina og en mulig kinesisk aktion i Taiwan.

Trump fik spørgsmålet i forlængelse af USA’s militære aktion i Venezuela i sidste weekend, hvor USA tog landets præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru til fange.

Trump svarer, at det i sidste ende er op til Kinas præsident, Xi Jinping, hvad han vil gøre med Taiwan.

– Han (Xi, red.) anser det som værende en del af Kina, og det er op til ham, hvad han vil gøre. Men jeg har givet udtryk for over for ham, at jeg vil være meget utilfreds, hvis han gør det.

– Jeg tror ikke, at han vil gøre det, og jeg håber det ikke, siger Trump.

USA er allieret med Taiwan, som amerikanerne tidligere har lovet at forsvare, hvis Kina beslutter at invadere østaten.

Reuters

Repræsentanternes Hus i USA, hvor Republikanerne har flertal, har vedtaget et lovforslag om at forlænge et sundhedstilskud, der er en del af Obamacare, i tre år.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauet AFP.

230 stemte for forslaget, og 196 stemte imod, skriver CBS News. 17 republikanere stemte med Demokraterne for at vedtage forslaget.

Én af de republikanere, der stemte for forslaget, er Tom Suozzi fra New York.

Efter afstemningen siger han ifølge mediet til journalister, at det er en “sejr at få noget stemt igennem”.

– Og så vil vi fra næste uge begynde at arbejde med det politiske spørgsmål om, hvor der er fælles fodslag i Senatet, så vi kan komme videre til næste skridt, siger han.

Det er tvivlsomt, at forslaget bliver stemt igennem i Senatet, der er Kongressens andet kammer, skriver CBS News.

I december stod næsten alle republikanere i Senatet samlet om at stemme imod et lignende forslag om at forlænge tilskuddene i tre år.

Nyhedsbureauet Associated Press (AP) kalder afstemningen i Huset for en “bemærkelsesværdig irettesættelse af lederskabet i Det Republikanske Parti”.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, der er en trofast støtte af USA’s præsident, Donald Trump, havde modsat sig forslaget. Det afspejler ifølge AFP en dyb splittelse i hans parti om emnet.

Sundhedstilskuddene udløb ved udgangen af 2025. Emnet var sidste år kernen i en strid om statsbudgettet, der lukkede USA’s statsapparat ned i 43 dage. Det er den længste nedlukning i historien.

Tilskuddet blev indført af én af Trumps forgængere, den demokratiske præsident Barack Obama, under den såkaldte Affordable Care Act (ACA), der også kaldes Obamacare.

En del af Obamacare er tilskud til forsikringer.

Den sundhedspolitiske forskningsgruppe KFF har tidligere beregnet, at tilskuddet svarer til mellem 1000 og 1500 dollar ekstra om året for en typisk familie.

Ifølge AFP har en lille gruppe senatorer fra begge partier forhandlet om et snævrere kompromis end det, der er stemt igennem i Repræsentanternes Hus.

Forslaget indeholder en kortere forlængelse, snævrere indkomstgrænser og nye muligheder for at dirigere tilskuddene direkte til patienterne i stedet for til forsikringsselskaberne.

Sikkerhedsstyrker i Iran har de seneste to uger dræbt i alt 45 demonstranter, hvoraf otte er under 18 år.

Det oplyser den norske ngo Iran Human Rights (IHR).

Demonstrationerne begyndte den 28. december, hvor butiksejere i Irans hovedstad, Teheran, indledte en strejke på grund af stigende inflation.

Ngo’en oplyser, at onsdag var den blodigste dag de seneste uger, hvor 13 demonstranter er blevet meldt dræbt.

Det siger Mahmood Amiry-Moghaddam, der er direktør for IHR.

– Beviserne viser, at omfanget af nedkæmpelsen bliver mere voldeligt og mere omfattende for hver dag, siger Amiry-Moghaddam.

Hundredvis er blevet såret, siden demonstrationerne, og over 2000 er blevet anholdt, lyder det videre.

Torsdag fortsatte demonstrationer, og de beskrives som de største, siden konflikten brød ud i slutningen af december.

Demonstrationerne har spredt sig til alle 31 provinser i Iran, oplyser det amerikansk baserede Human Rights Activists News Agency.

Iran er under internationalt pres på grund af demonstrationerne.

Den 2. januar truede USA’s præsident, Donald Trump, med, at USA ville komme demonstranterne til hjælp, hvis de iranske myndigheder dræber demonstranter. Truslen kom på hans sociale medie, Truth Social.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har sagt, at “Iran vil ikke give efter for fjenden”.

Den iranske politichef, Ahmadreza Radan, sagde tirsdag, at myndighederne løbende har skelnet mellem demonstranter og personer, som han kalder uromagere. Sidstnævnte vil blive anholdt på stedet, eller hvis de senere bliver identificeret af efterretningsenheder.

Iran befinder sig i en økonomisk krise efter flere år med sanktioner. Landet er desuden ved at komme sig efter en krig mod Israel i juni.

AFP

Rumagenturet Nasa skal hente et hold af astronauter hjem før tid fra Den Internationale Rumstation grundet en astronauts helbredsproblemer.

Det oplyser Nasa på et pressemøde torsdag aften dansk tid.

Nasa oplyser ikke nærmere, hvad helbredsproblemet består i.

Men der er ikke tale om noget, som er opstået i forbindelse med operationerne på Den Internationale Rumstation, lyder det på pressemødet.

Ifølge mediet Scientific American er det første gang, at Nasa har afsluttet en rummission før tid grundet en astronauts helbred.

På pressemødet understreges det, at der ikke er tale om en akut evakuering. Men grundet risikoen har man valgt at hente astronauterne hjem før tid, oplyser Nasa.

Det kom frem tidligere torsdag, at Nasa overvejede at hente astronauterne hjem før tid, da en planlagt rumvandring blev aflyst med kort varsel.

Her oplyste en talsperson fra Nasa ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den påvirkede astronaut var i stabil tilstand om bord på Den Internationale Rumstation.

Det er medlemmerne af missionen Crew 11, som man nu vil sende hjem før tid.

Besætningen består af de amerikanske astronauter Zena Cardman og Mike Fincke, den japanske astronaut Kimiya Yui og den russiske kosmonaut Oleg Platonov.

De blev sendt op til Den Internationale Rumstation i august sidste år, og de skulle efter planen hjem i slutningen af februar 2026.

Besætningen skulle efter planen afløses i midten af februar.

Selv om de rejser hjem, før vil rumstationen fortsat være bemandet af tre astronauter.

Yderligere detaljer om, hvordan og hvornår Crew 11 skal tilbage til jorden, ventes ifølge Scientific American at blive offentliggjort i de kommende dage.

Torsdag aften er politiet rykket ud til Istedgade på Vesterbro i København efter et højt brag.

Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Ingen er umiddelbart kommet til skade, har politiet oplyst.

Københavns Politi har på X beskrevet sagen som “et mistænkeligt forhold.”

Tommy Laursen, der er politiinspektør i Københavns Politi, siger ifølge TV 2 Kosmopol, at vidner har set en ung mand i mørkt tøj løbe fra stedet.

Ham vil politiet gerne i kontakt med, lyder det.

Billeder fra stedet torsdag aften viser flammer, der står ud imod vejen.

Efterfølgende er der set brandskader på en bygning, der huser en kiosk.

Martin Kjærsgaard, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab, oplyser til Ekstra Bladet, at branden i bygningen hurtigt blev slukket.

Ingen har været i fare undervejs, ligesom at der kun kom lidt røg op i lejligheden over kiosken, lyder det videre.

Ifølge TV 2 Kosmopol var politiet hurtigt på gerningsstedet, da en patruljebil kom kørende på Istedgade, samtidig som det høje brag lød ved kiosken.

– De skynder sig hen til forretningen. I baglokalet finder de tre personer, som de hjælper ud og får tilset af en ambulance, siger Tommy Laursen til mediet.

Politiet har ikke oplyst nærmere, hvad man mistænker som årsag til braget.

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, og Grønlands repræsentant i Washington D.C., Jacob Isbosethsen, har torsdag holdt møde med repræsentanter fra Det Hvide Hus’ nationale sikkerhedsråd.

Parterne mødtes for at diskutere USA’s præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Det oplyser unavngivne danske embedsmænd til nyhedsbureauet AP.

Embedsmændene udtaler sig anonymt til mediet.

Hverken Det Hvide Hus eller Danmarks udenrigsministerium har bekræftet, at mødet har fundet sted.

AP beskriver ikke nærmere, hvilke repræsentanter fra sikkerhedsrådet, som Danmark og Grønland har mødtes med.

Donald Trump har gentagne gange gjort det klart, at han ønsker, at USA overtager Grønland. Hverken han eller hans administration har udelukket brug af militær i forbindelse med en eventuel overtagelse af øen.

Både Danmarks og Grønlands regering har afvist, at en afgivelse af Grønland til USA kan komme på tale.

Allerede da Donald Trump første gang var præsident i 2019, foreslog han at købe Grønland af Danmark.

I et interview med avisen The New York Times, som blev offentliggjort tidligere torsdag, blev Trump igen spurgt til, hvorfor han gerne vil besidde Grønland.

Her forklarede han den amerikanske avis, at han ser det som “psykologisk nødvendigt for succes.”

Ifølge ham kan ejerskab give noget andet, end hvis man blot har underskrevet en lejeaftale eller en traktat.

USA råder i dag over én militærbase i Grønland – Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, sagde i et interview natten til torsdag med Fox News, at Grønland har stor betydning for det vestlige missilforsvar.

Vance afviste i interviewet at svare direkte på, hvor langt USA er villig til at gå i spørgsmålet om Grønland. Det er op til Trump, fastslog han.

Venezuelas regering har besluttet at løslade et betydeligt antal fængslede personer i de kommende timer.

Det siger Jorge Rodriguez, som står i spidsen for landets parlament, ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag aften.

Hvor mange, det drejer sig om, fremgår ikke. Det står heller ikke klart, hvad de pågældende er blevet fængslet for.

Ifølge Jorge Rodriguez er der tale om en fredsgestus.

Menneskerettighedsorganisationen Foro Penal mener ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er 806 politiske fanger i Venezuela. 175 af dem har været en del af militæret.

I weekenden sendte USA soldater til Venezuela for at tilbageholde det sydamerikanske lands mangeårige præsident, Nicolás Maduro.

Han befinder sig nu på amerikansk jord.

I USA er Nicolás Maduro blevet anklaget for narkorelaterede forbrydelser. Han nægter sig skyldig.

Siden er Maduros vicepræsident, Delcy Rodriguez, blevet fungerende præsident i landet. Hun er søster til Jorge Rodriguez.

Jorge Rodriguez siger torsdag, at man vil løslade både venezuelanske fanger og udlændinge, og at løsladelsesprocesserne er i gang.

Ifølge det spanske udenrigsministerium er der fem spanske statsborgere iblandt de løsladte. Det skriver ministeriet i en udtalelse ifølge AFP.

De løsladte spaniere er nu ved at forberede sig på at rejse til Spanien, lyder det.

En af de løsladte er ifølge nyhedsbureauet den spansk-venezuelanske aktivist, Rocio San Miguel.

Hun har siddet fængslet i Venezuela i næsten to år. Rocio San Miguel blev anholdt i februar 2024, hvor hun blev anklaget for at have været en del af et komplot, som ville dræbe Nicolás Maduro.

Efter USA’s indgriben lød det fra den amerikanske præsident, Donald Trump, at USA nu vil styre Venezuela.

Det gentager han i et interview, som avisen The New York Times har offentliggjort torsdag.

Trump har sagt, at Delcy Rodriguez godt kan regere i Venezuela, så længe USA kan få adgang til landets oliereserver.

Ejerskab over Grønland er “meget vigtigt” for Donald Trump.

Det gør den amerikanske præsident endnu en gang klart i et interview med den amerikanske avis The New York Times.

Her forklarer han, hvorfor han har behov for at besidde Grønland, og hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at udnytte den aftale, som USA allerede har med Danmark om militær adgang til øen i Arktis.

– Fordi det er, hvad jeg føler, er psykologisk nødvendigt for succes, siger Trump.

Han mener, at ejerskab giver noget, som en lejeaftale eller en traktat ikke kan.

– Ejerskab giver dig ting og elementer, som du ikke bare får ved at underskrive et dokument, siger den amerikanske præsident.

I interviewet med The New York Times bliver Trump desuden spurgt, hvad han prioriterer højest: Ejerskab over Grønland eller bevarelse af Nato.

Hertil svarer han, at “det kan blive et valg”, og tilføjer, at forsvarsalliancen grundlæggende er ubrugelig uden USA.

Spørgsmålet om Nato er relevant, fordi Grønland som en del af kongeriget Danmark er medlem af forsvarsalliancen ligesom USA, og fordi USA’s administration ikke har udelukket, at USA kan finde på at gå militært ind i Grønland.

En udtalelse indikerede tidligere på ugen, at USA’s administration ser en militær intervention i Grønland som en reel mulighed.

Således skrev Det Hvide Hus, at “brugen af det amerikanske militær altid er en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende”.

Som flere gange tidligere understregede Det Hvide Hus, at Grønland er “en national sikkerhedsprioritet” for Trump.

Ifølge en forsvarsaftale mellem USA og Danmark fra 1951 er USA forpligtet til – i Nato-regi – at hjælpe Danmark med at forsvare Grønland. Samtidig giver aftalen USA’s militær fri adgang til hele Grønland.

Hvis USA skal etablere militæret faciliteter i Grønland, kræver det dog godkendelse af Danmark. USA råder i dag over én militærbase i Grønland – Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen.

Frankrig vil fredag stemme imod, at EU indgår en handelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Det skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

– Frankrig er positivt indstillet over for international handel, men EU-Mercosur-aftalen er en aftale fra en anden tid, som har været forhandlet alt for længe på et alt for forældet grundlag, skriver Macron blandt andet.

Mercosur-aftalen har været undervejs i mere end 25 år.

Ifølge Macron har et enstemmigt fransk parlament afvist aftalen.

Fredag ventes EU-landenes faste repræsentanter at afklare, om der er det nødvendige kvalificerede flertal for at indgå aftalen.

Mercosur-landene er Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, der er samlet i den regionale handelsblok Mercosur.

Frankrig har længe været blandt de skeptiske lande, og landet har udtrykt stor bekymring for, at fransk landbrug med en aftale vil blive udsat for urimeligt stor konkurrence fra Sydamerika.

Egentlig var der lagt op til, at der skulle stemmes om aftalen i december. Men her bad Frankrig om at få afstemningen udsat. Italien bakkede op om en udsættelse.

Selv om Frankrig vil stemme imod aftalen, skriver Macron, at EU-Kommissionen skal anerkendes for at have gjort fremskridt i forhandlingerne, efter at Frankrig har stillet krav, der skulle skabe det, han beskriver som “en mere rimelig aftale for at beskytte vores landmænd”.

Blandt de forbedringer, som Frankrig ifølge Macron står bag, er en “nødbremse”. Nødbremsen skal sikre, at import af landbrugsvarer fra Mercosur-landene kan stoppes midlertidigt, hvis der opstår uro på markedet.

Hvis det lykkes at indgå en handelsaftale mellem EU og Mercosur, vil det skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere.

Udmeldingen fra Frankrigs præsident kommer, efter at franske landmænd torsdag har skabt trafikale problemer i og omkring Paris i protest mod Mercosur-aftalen.

Der er i den amerikanske regering blevet drøftet en mulighed for at sende et større beløb til alle grønlændere for at overbevise dem om at løsrive sig fra Danmark.

Det fortæller fire amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters. De optræder alle anonymt.

To af kilderne siger, at beløb mellem 10.000 og 100.000 dollar per person har været på bordet i samtalerne.

Det er uklart, hvordan en sådan engangsbetaling nærmere skal foregå, men formålet skal altså være at få Grønland til at løsrive sig og derefter potentielt vælge at blive en del af USA, lyder det.

Idéen om at give penge til samtlige af øens omkring 56.000 indbyggere er et bud på, hvordan USA kan forsøge at “købe” Grønland.

Ad flere omgange har den amerikanske præsident, Donald Trump, udtalt, at USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Han har foreslået, at USA kunne købe Grønland af Danmark, hvilket er blevet afvist konsekvent fra både dansk og grønlandsk side.

Trump er også blevet spurgt om muligheden for at overtage Grønland med militær magt, hvilket han ikke har villet afvise.

Trumps udtalelser fik søndag Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, til tasterne.

Han kaldte udtalelserne for respektløse.

– Nu er det nok. Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere fantasier om annektering, skrev han.

Fra dansk side har statsminister Mette Frederiksen (S) opfordret USA til at stoppe det, hun omtaler som trusler mod en tæt allieret.

Reuters har efterspurgt en kommentar fra Det Hvide Hus til de formodede diskussioner om at sende penge til grønlænderne.

Det Hvide Hus henviser til udtalelser, som pressetalsperson Karoline Leavitt kom med onsdag.

Her fortalte hun under et pressemøde, at Trump og hans rådgivere for national sikkerhed var ved at “kigge på, hvordan et muligt køb kunne se ud”.

Den danske ambassade i USA har afvist at kommentere de fire kilders udsagn.

Reuters

Den tidligere Brøndby-angriber Mikael Uhre skal fremover tørne ud for FC Midtjylland.

FCM oplyser på sin hjemmeside, at man har sikret sig Uhres underskrift på en kontrakt for de kommende 3,5 år.

Sportschef Kristian Bach Bak siger, at klubben har sikret sig en erfaren målscorer, der også med sin rutine skal præge resten af truppen.

– Vi har en stærk trup og et konkurrencepræget miljø, og Mikael kommer ind som en voksen spiller, der har prøvet meget – både nationalt og internationalt, lyder det fra Bach Bak til fcm.dk.

– Han ved, hvad der kræves for at vinde, og den erfaring er værdifuld for os, både på banen og i omklædningsrummet.

31-årige Uhre vender hjem til dansk fodbold efter fire år i amerikanske MLS for Philadelphia Union.

Han slog for alvor igennem for Brøndby, med hvem han vandt det danske mesterskab i 2021. I den sæson blev Uhre Superliga-topscorer med 19 mål.

Selv om han har prøvet meget i karrieren, er han stadig sulten efter titler. Det er blandt andet derfor, at destinationen for hjemkomsten landede på Herning.

– De sportslige ambitioner tiltaler mig – at være dansk mester og spille de sjove kampe i Europa, siger Uhre til klubbens hjemmeside.

– Jeg vil vinde så meget som muligt og spille så meget europæisk fodbold som muligt. Jeg har tidligere mærket følelsen af at blive dansk mester og spille i Europa League, og det er noget, jeg rigtig gerne vil prøve igen.

Mikael Uhre har fået en enkelt kamp for det danske landshold. Han fik 18 minutter på banen, da Danmark i en VM-kvalifikationskamp tabte 0-2 til Skotland i november 2021.

Den smitsomme sygdom fugleinfluenza har ramt en hobbybesætning med 20 fugle i den sjællandske by Tikøb ved Helsingør.

Det skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.

Styrelsen har aflivet fuglene – høns og ænder – tidligere på dagen.

Det er sket for at begrænse risikoen for smitte, men også for at begrænse dyrenes lidelser, skriver styrelsen.

Sygdommen rammer fugle hårdt. Langt de fleste fugle bliver hurtigt syge, når de bliver smittet, og der er mange af dem, som dør af sygdommen.

Derfor kommer veterinærchef Bente Holst med flere anbefalinger i pressemeddelelsen.

– Fugleinfluenza er meget udbredt blandt vilde fugle, og i 2025 havde vi 14 udbrud og måtte aflive mere end 300.000 fugle.

– Derfor vil jeg også gerne opfordre til, at alle ejere af hobbybesætninger gør, hvad de kan for at beskytte deres fugle. Skift blandt andet fodtøj, inden du går ind til dine dyr, og hold foder og drikkevand under fast tag, siger hun.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anbefaler også, at man holder fuglene under tag eller overdækning.

I løbet af efteråret blev der konstateret stigende smitte i både Danmark og vores nabolande, og det fik myndighederne til at hæve trusselsniveauet for smitte fra middel til høj.

Det er kun yderst sjældent, at fugleinfluenza smitter mennesker.

Det var i løbet af årets sidste fire måneder, at de 14 smitteudbrud blev konstateret i 2025.

Kort før nytår blev der konstateret smitte i en besætning i Lemvig i det vestjyske. Her blev 400 fasaner, knap 100 prydfugle og 30 høns aflivet.

Forinden var der udbrud i Fredericia, hvor 150.000 høns blev aflivet, og smitten nåede også til Fyn og Sjælland.

Man har pligt til at kontakte sin dyrlæge, hvis der opstår mistanke om smitte med fugleinfluenza i en besætning. Det gælder også for hobbybesætninger.

Politiet i delstaten Minnesota er blevet udelukket fra efterforskningen af sagen om en 37-årig kvinde, som onsdag blev skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i storbyen Minneapolis.

Det skriver efterforskningsenheden Minnesota Bureau of Criminal Apprehension (BCA) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AP.

Forbundspolitiet FBI står nu alene for efterforskningen af sagen, lyder det.

Tidligere blev det ellers meldt ud, at efterforskningen af drabssagen skulle ske i et samarbejde mellem FBI og BCA.

– Efterforskningen bliver nu alene ledet af FBI, og BCA har ikke længere adgang til sagsakter, beviser fra gerningsstedet eller afhøringer, som er nødvendige for at kunne gennemføre en grundig og uafhængig efterforskning, siger BCA’s politichef, Drew Evans, i udtalelsen.

Ifølge politichefen er det USA’s føderale anklagemyndighed, der har besluttet, at efterforskerne i Minnesota ikke skal deltage i efterforskningen.

– Som et resultat heraf har BCA modvilligt trukket sig fra efterforskningen, siger Drew Evans.

Minnesotas justitsminister, Keith Ellis, har over for CNN givet udtryk for, at han finder FBI’s beslutning “dybt foruroligende”.

Ifølge Ellis har Minnesotas myndigheder mulighed for at efterforske sagen uden at samarbejde med den føderale regering.

Nogle af de beviser, han er blevet præsenteret for, tyder på, at det vil være muligt at rejse en sag i delstaten, siger Ellis til CNN.

Drabet på kvinden, Renee Nicole Good, har torsdag fået omkring 1000 demonstranter til at gå på gaden i Minneapolis i protest mod immigrationsmyndighederne, skriver Reuters.

Uden for en føderal domstol, der behandler immigrationssager, har der været sammenstød mellem demonstranterne og politiet, og i den forbindelse er der blevet affyret tåregas.

USA’s minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, har hævdet, at drabet på Renee Nicole Good skete som selvforsvar.

Ifølge Noem og ministeriet blev der affyret skud mod den 37-årige kvinde, fordi hun forsøgte at påkøre betjente fra ICE.

Minneapolis’ demokratiske borgmester, Jacob Frey, har kaldt beskyldningen for “noget vrøvl” (bullshit), efter at han har set flere videoer optaget af øjenvidner til episoden, skriver Reuters.

En 19-årig mand havde ifølge politiet held med at få ældre mennesker til at udlevere hævekort, smykker og kontanter.

Torsdag er han blevet idømt et år og tre måneders fængsel af Retten i Roskilde for medvirken til bedrageri. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden erkendte størstedelen af anklagerne imod ham, og han modtog dommen.

– Det er gået ud over en række ældre mennesker, som er blevet franarret deres penge, men som samtidig har mistet tilliden til deres medmennesker. Jeg er tilfreds med, at tiltalte i dag er blevet stillet til ansvar for de mange grove bedragerier, siger anklager Lasse Christiansen fra Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelsen.

I politiets pressemeddelelse er der oplistet 16 tilfælde af bedrageri, som er gået ud over primært ældre mennesker flere steder på Sjælland.

Det er blandt andet i Gilleleje, Roskilde, Hørsholm og Viby Sjælland.

Den nu dømte mand skal have bildt ofrene ind, at han kom fra banken.

Den 19-årige blev også dømt for et tilfælde af forsøg på bedrageri mod en 93-årig kvinde.

Da manden befandt sig på kvindens adresse og forsøgte at svindle hende, faldt hun og skadede sin underarm. Det fik den unge mand til at stikke af fra stedet.

Derfor havde anklagemyndigheden også tiltalt ham for at efterlade kvinden i hjælpeløs tilstand. Det blev han frifundet for ifølge pressemeddelelsen.

Politiet beskriver i pressemeddelelsen, at den 19-årige forklarede, at han var blevet instrueret i, hvor han skulle tage hen, og hvad han skulle sige og gøre af ukendte medgerningsmænd.

Flere steder i Nordjylland advares der om, at der hænger store istapper ned fra flere bygninger.

Det skriver TVNord, der har modtaget flere billeder fra deres seere.

På et af billederne, som mediet har modtaget, står der på et A4-papir “Pas på istapper!”.

Foran tøjbutikken Weekday i Aalborg gågade er der torsdag kommet en afspærring op.

Skobutikken Zjoos Hjørring har i et opslag på Facebook spurgt, hvordan man kan skærme af for istapperne.

Lasse Kragh, der er vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi, kom onsdag med en opfordring til borgere, der begiver sig ud i det kolde vintervejr.

– Vi anbefaler, at borgere selv udviser forsigtighed og holder afstand til facader, hvor der hænger store istapper, sagde han til TV2 Nord.

Det er ejere og andre ansvarlige for bygningerne, der har pligt til at sikre, at der ikke opstår fare for andre personer i forbindelse med større istapper.

Lasse Kragh opfordrer til, at man lægger mærke til, om der har dannet sig istapper på ens bygning. Derefter kan man enten fjerne istapperne eller afspærre de områder, hvor der er sandsynlighed for, at istapperne kan falde ned.

I den nordlige og nordvestlige del af Jylland kunne man onsdag aften opleve snestorm i Thy, i Vendsyssel og på Mors.

For at der er tale om en snestorm, skal der falde ti centimeter sne på seks timer, og middelvinden skal være over ti meter i sekundet.

– Det sner i store dele af Jylland og på Fyn, men det er især i Nordjylland, at der sker mest, fortalte Hans Peter Wandler, der er vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau onsdag aften.

Ifølge DMI er der torsdag målt en snedybde på 35 centimeter sne i Hjørring Kommune, mens der er målt en snedybde på knap 28,5 centimeter i Aalborg Kommune.

Stormen Johannes, som blæste ind over Sverige, Norge og Finland i december, anslås at have smadret ti millioner kubikmeter træ i Sverige.

Det viser det foreløbige estimat opgjort af den svenske skovstyrelse ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Tallet kan blive justeret op eller ned.

– Lige nu er vejret meget vanskeligt. Det gør arbejdet med at estimere mængderne vanskeligere, tilføjer skovkoordinator Magnus Martinsson ifølge TT.

Den svenske skovstyrelse vurderer, at Johannes formentligt er den mest omfattende storm, der har ramt landet de seneste ti år, og den fjerde mest ødelæggende, siden målingerne begyndte i begyndelsen af 1930’erne.

Den mest ødelæggende storm var Gudrun i 2005. Her faldt 75 millioner kubikmeter skov.

Sverige er inddelt i 21 län, som er landets administrative enheder.

De hårdest ramte områder er Dalarna og Gävleborgs län, som ligger knap 300 kilometer nord for Sveriges hovedstad, Stockholm.

Der er også sket betydelige skader langs kysten fra Uppland, som ligger lige nord for Stockholm, og helt op til Norrbottens län, der ligger i den nordligste del af Sverige og flugter med grænsen til Finland.

Fredrik Munter, der er administrerende direktør for Mellanskogs skovejerforening, som ifølge TT har mange medlemmer i de hårdest ramte områder, sagde onsdag, at der er væltet træer for milliarder af svenske kroner.

– Det betyder ikke, at alt er tabt – vi kan redde noget. Men det hele afhænger af, hvordan forarbejdningen går, sagde han.

Så længe det er koldt, er der ikke den store hast med at få træerne ud af skoven. Men når det bliver lunere, forringes kvaliteten af tømmeret, skriver TT.

Tre personer mistede livet i Sverige i forbindelse med stormen. Der har ikke været meldinger om omkomne i Finland eller Norge.