Seneste nyheder

En kommentar på Facebook om Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023 har tirsdag ført til en dom på fem måneders fængsel.

Retten i Næstved har fundet en 60-årig mand skyldig i offentligt at have billiget et terrorangreb, oplyser anklagemyndigheden.

Straffen er blevet gjort betinget af, at manden udfører 100 timers samfundstjeneste.

Under retsmødet nægtede han sig skyldig, men han har valgt at modtage dommen, oplyser senioranklager Eva Madsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Om Hamas-angrebet skrev han blandt andet: “godt de mærker deres egen medicin”.

Det kostede cirka 1200 mennesker livet i kibbutzer, på en militærbase og en musikfestival. Samtidig blev cirka 250 taget som gidsler.

Efter angrebet har anklagemyndigheden rejst cirka 25 tiltaler mod borgere, der hævdes at have overtrådt den særlige bestemmelse i straffeloven om at udtrykke sympati for en terrorhandling.

Godt 20 sager er afgjort, og i et forholdsvist stort antal af sagerne har byretten ikke fulgt anklagemyndighedens påstand.

Ni sager er blevet afgjort med hel eller delvis frifindelse.

Men i tirsdagens afgørelse har anklagemyndigheden altså fået medhold.

Også for to uger siden blev en tiltalt dømt. En mand blev af Retten i Glostrup straffet med betinget fængsel i 45 dage. I en debattråd på Facebook havde han skrevet, at han havde fejret 7. oktober, som om det var jul.

Det er Statsadvokaten i København, som centralt bestemmer, om der skal rejses tiltale eller ej for offentlige ytringer om angrebet mod Israel.

Her har vicestatsadvokat Charlotte Alsing Juul sidste år sagt til Ritzau, at en række betingelser skal være opfyldt, før der rejses en straffesag.

En borger skal udtrykkeligt billige, bifalde, godkende eller tilslutte sig en konkret terrorhandling. Og så skal det være sket offentligt.

Men det er lovligt at sige og skrive, at man generelt støtter Hamas.

– Det er ikke strafbart at udtrykke sympati for Hamas eller at give sin vurdering af den generelle situation og historie i Mellemøsten, har vicestatsadvokaten sagt.

Danmark har pligt til at gøre alt, hvad vi kan, for at standse det, som en FN-undersøgelseskommission betegner som Israels folkedrab mod palæstinenserne i Gaza.

Det siger Amnesty International Danmark, efter at en uafhængig FN-kommission har vurderet, at der er tale om et folkedrab i Gaza.

– Som formand for EU skal vi presse endnu hårdere på for at få suspenderet Israels handelsfordele med EU, siger Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnestys danske afdeling.

Hun opfordrer også til et stop for al våbeneksport til Israel.

En tilsvarende melding kommer fra Oxfam Danmark.

– Kommissionen bekræfter, hvad vores ansatte og partnere inde i Gaza har været vidner til i snart to år. Israel er i gang med at begå et folkedrab mod palæstinensere i Gaza, siger generalsekretær Lars Koch i en pressemeddelelse.

Han peger på, at FN’s konvention om folkedrab fastslår, at regeringer – herunder den danske – har en pligt til at forhindre folkedrab.

– Danmark bør øge presset for at få suspenderet associeringsaftalen mellem EU og Israel og samtidig stoppe for vores våbeneksport til Israel. Vi er medskyldige, hvis vi ikke gør mere for at stoppe det, der foregår, mener Lars Koch.

Den FN-undersøgelseskommission, der tidligere tirsdag udgav en rapport, er ledet af Navi Pillay, som blandt andet er FN’s tidligere højkommissær for menneskerettigheder.

– Vi er kommet frem til den konklusion, at der finder folkedrab sted i Gaza, og at det fortsætter, og ansvaret ligger hos staten Israel, sagde hun til nyhedsbureauet AFP.

Den undersøgelseskommission, hun står i spidsen for, taler ikke på vegne af FN eller FN’s generalsekretær. Den er heller ikke et juridisk organ, der kan tage stilling i sagen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil på et pressemøde tirsdag ikke vurdere eller erklære sig enig i, hvorvidt der er tale om folkedrab.

– Det er ikke en domstol, og selve definitionen af et folkedrab er en juridisk term. Det har vi domstole til at afgøre. Der kører en sag der, siger han.

Sydafrika har indklaget Israel for at begå folkedrab ved FN’s øverste domstol, ICJ.

Selv om Løkke ikke vil gå ind i debatten om det konkrete begreb, erklærer han, at Israel er gået alt for langt i sine krigshandlinger.

Når der 1. og 2. oktober afholdes topmøder om forsvar og sikkerhed i København, forventes det at give markante trafikomlægninger.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Fra 30. september til 2. oktober iværksættes der en række omfattende sikkerhedsmæssige foranstaltninger, lyder det.

– Det må derfor forventes, at al trafik i København vil blive påvirket. Større veje vil i perioder blive afspærret, og særligt trafikken omkring Indre by, Amager og Københavns Lufthavn vil blive påvirket, skriver Udenrigsministeriet.

Man skal desuden indstille sig på længere rejsetid, hvis man skal i lufthavnen, ligesom der må forventes omlægning af busruter.

Metrodriften ventes ikke umiddelbart at blive påvirket.

Den 1. oktober er der EU-topmøde om forsvar og sikkerhed på Christiansborg. Dagen efter er der møde i European Political Community (EPC) i Bella Center på Amager.

I EPC foregår uformel politisk og strategisk dialog imellem landene i Europa.

Ud over mødet i Bella Center er landene fra EPC også inviteret til en middag på Amalienborg 1. oktober.

Her vil kong Frederik og dronning Mary være værter, skriver Udenrigsministeriet.

Ministeriet opfordrer desuden til, at man holder sig orienteret hos politiet, Vejdirektoratet og andre steder, hvor man normalt finder trafikinformation.

En FN-kommissions rapport om Israels krigshandlinger i Gaza gør stort indtryk på udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Men han vil ikke vurdere eller erklære sig enig i, hvorvidt der er tale om folkedrab.

Det siger han til pressen tirsdag, efter at en uafhængig FN-kommission har vurderet, at der er tale om et folkedrab i Gaza.

– Det er ikke en domstol, og selve definitionen af et folkedrab er en juridisk term. Det har vi domstole til at afgøre. Der kører en sag der, siger han.

Selv om udenrigsministeren ikke vil gå ind i debatten om det konkrete begreb, erklærer han, at Israel er gået alt for langt i sine krigshandlinger.

– Det rokker ikke ved, og det har vi sagt længe, at Israel er langt forbi det punkt, hvor det er proportionelt selvforsvar, siger han.

Han gentager derfor det seneste budskab fra den danske regering.

– At Israel skal holde inde. At vi skal have en våbenhvile og humanitær bistand uhindret ind i Gaza.

Undersøgelseskommission taler ikke på vegne af FN eller FN’s generalsekretær.

Den nye rapport konkluderer, at israelske myndigheder og styrker siden oktober 2023 har begået “fire af de fem folkedrabshandlinger”, der er nævnt i FN’s konvention om folkedrab fra 1948.

– Vi er kommet frem til den konklusion, at der finder folkedrab sted i Gaza, og at det fortsætter, og ansvaret ligger hos staten Israel, siger Navi Pillay, leder af FN’s uafhængige internationale undersøgelseskommission om menneskerettighedssituationen i de besatte palæstinensiske områder, til AFP.

Pillay er desuden FN’s tidligere højkommissær for menneskerettigheder og har ledet den internationale domstol for Rwanda.

Lars Løkke Rasmussen vil ikke bruge lejligheden til at anerkende en palæstinensisk stat.

– Det gør det mere presserende at understrege, at vi skal have en tostatsløsning. Det er Israel godt i gang med at underminere med ikke mindst det, vi ser i Vestbredden, siger han.

Anklagemyndigheden har valgt ikke at anke byrettens afgørelse i sagen om en voldtægt begået mod en 11-årig pige ved Bøtø Strand på Falster i 1999.

Det oplyser Statsadvokaten i København til DR.

Dermed er der sat et endeligt punktum i sagen.

Den nu 57-årige Dan Diedrik Sarka blev 3. september idømt ni års fængsel ved Retten i Nykøbing Falster. Han valgte at modtage dommen.

Herefter havde anklagemyndigheden 14 dage til at overveje, om den ville anke afgørelsen. Under retssagen krævede sagens anklager, at den tiltalte blev idømt 12 års fængsel.

Dan Diedrik Sarka erkendte i retten, at han udsatte den dengang 11-årige pige for voldtægt nær stranden ved Bøtø på Falster 4. august 1999.

Han truede pigen til at følge med ham ind i et skovområde, hvor han voldtog hende og efterfølgende forsøgte at kvæle hende.

I retten fortalte han, at det var meningen, at hun skulle dø, så hun ikke kunne fortælle nogen om hændelsen.

En borger har tirsdag ved middagstid fundet to drenge, der var blevet efterlyst af Københavns Vestegns Politi.

Drengene på ni og ti år er fra Hvidovre. De blev sidst set ved otte-tiden.

Den offentlige appel fra politiet til borgere fik effekt. Det var netop en borger, der fik øje på de to drenge på en station, oplyser politiets vagtchef.

I et opslag på det sociale medie X siger politiet tak til borgere, der har reageret på opfordringen.

– Det har været en stor hjælp, lyder det.

Det israelske militær rykker dybere ind i Gaza By med landstyrker og bevæger sig mod byens centrum.

Det siger en militærkilde på en briefing ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Vi bevæger os mod centrum, siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt soldaterne er rykket dybere ind i den centrale del af Gaza By, svarer kilden:

– Ja.

Militæret indledte natten til tirsdag det, som det beskriver som hovedfasen af en landoperation ind i Gaza By.

– I aftes gik vi over i den næste fase, hovedfasen af planen for Gaza By. Militærets sydlige kommandostyrker har udvidet de landbaserede operationer ind i Hamas’ vigtigste højborg i Gaza, som er Gaza By, siger han.

Israel har øget antallet af luftangreb og artilleriangreb. Det har kostet mindst 35 mennesker livet i Gaza By tirsdag, skriver den israelske avis Haaretz.

Avisen henviser videre til en udtalelse fra militæret, hvor det fremgår, at det allerede kontrollerer 40 procent af byen. Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Den militære kilde, der giver en briefing tirsdag, anslår ifølge AFP, at tusindvis af Hamas-krigere befinder sig i Gazastribens største byområde.

– Den egentlige fremrykning ind i Gaza By begyndte i går aftes. Vi vurderer, at der er tusindvis af Hamas-terrorister i Gaza By, siger den unavngivne militærkilde.

Fra israelsk side vurderer man, at der opererer mellem “2000 og 3000 Hamas-militante” i området, tilføjer han.

Ifølge Reuters siger han videre, at militæret er parat til at fortsætte operationerne så længe som nødvendigt for at besejre den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Kilden tilføjer, at militæret har til hensigt at gennemføre operationerne i Gaza By hurtigt, men sikkert. Fokus skal være på sikkerheden for gidsler og civile, lyder det.

Omkring 1250 mennesker blev dræbt, da Hamas i oktober 2023 trængte ind i Israel.

Den militante gruppe tog omkring 250 gidsler med sig til Gazastriben. Mange af dem er siden blevet udvekslet med palæstinensiske fanger, men der er stadig 48 tilbage i Hamas’ varetægt. Af dem menes 20 at være i live.

I de seneste knap to år har Israel ført krig mod Hamas i Gazastriben.

Ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder har det indtil videre kostet 64.905 mennesker livet. Det svarer til omkring én ud af 35 indbyggere i Gazastriben.

Tidligere tirsdag konkluderede en rapport fra en FN-undersøgelseskommission, at Israel begår folkedrab i det palæstinensiske område.

Forstemmende.

Sådan lyder reaktionen hos Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, efter at Mario Draghi tirsdag gjorde status, et år efter at han offentliggjorde Draghi-rapporten.

Rapporten var ment som en alarmklokke, der skulle føre til omgående handling for at styrke EU’s konkurrenceevne. Men det er ikke sket, fastslog Draghi tirsdag.

Det skuffer, men det overrasker ikke Lars Sandahl Sørensen.

– At Draghi nu, et år efter at hans rapport gav genlyd i hele Europa, siger, at udfordringerne kun er blevet større, er både forstemmende og rammende.

– Det er det samme billede, der tegner sig, når jeg taler med virksomheder og erhvervsledere i Danmark og Europa, siger Lars Sandahl Sørensen.

Draghi peger på, at bunker af regler fra Bruxelles, EU’s tårnhøje energipriser sammenlignet med USA og Kina og manglende investeringer sender Europa stadig længere bagud i den globale konkurrence.

– Europa står i en dybt alvorlig sikkerhedssituation, og det fylder naturligvis meget. Men EU’s konkurrencekraft er forudsætningen for den velstand, der gør, at vi rent faktisk kan forsyne og forsvare os selv. Derfor er det så vigtigt, at der handles nu, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han peger på, at Danmark lige nu har en særlig mulighed for at påvirke processen i kraft af EU-formandskabet.

Her har regeringen også valgt at sætte konkurrenceevne højt blandt prioriteterne. Men det er resultaterne, der tæller, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Hvis ikke der sker konkrete fremskridt inden for eksempelvis regelforenkling, er opgaven ikke bestået.

– Regeringen har fokus på de rigtige ting, men der er desværre langt fra ord til handling i EU. Det skyldes blandt andet, at medlemsstater og EU-parlamentarikere alt for ofte sætter særinteresser over fælles fremskridt, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, har tirsdag underskrevet en aftale, der skal styrke velfærden og den økonomiske udvikling i Grønland.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Den danske regering har i sit forslag til finansloven for 2026 afsat en økonomisk ramme på i alt 1,6 milliarder kroner til investeringer og initiativer i Grønland. Beløbet er afsat til perioden 2026-2029.

– Vi har en fælles ambition om, at aftalen skal gavne alle i Grønland. Sammen vil vi styrke sundhedsvæsenet og investere i den infrastruktur, som binder landet bedre sammen, siger Mette Frederiksen i meddelelsen.

På kort sigt indebærer aftalen, at Danmark finansierer anlæg af en ny regional landingsbane i Ittoqqortoormiit i Østgrønland. Derudover finansierer Danmark en ny dybvandshavn i Qaqortoq i Sydgrønland.

Der er også enighed om, at Danmark skal betale udgifter, som Grønland får til behandling af grønlandske patienter på danske hospitaler.

Det skal ske fra 1. januar 2026.

Den konkrete model for, hvordan grønlandske patienter skal henvises til behandling i Danmark, er endnu ikke på plads. Planen skal udvikles af henholdsvis den danske og grønlandske minister på området.

Det fremgår ikke, hvornår dybvandshavnen i Sydgrønland og landingsbanen i Østgrønland skal være etableret.

Ifølge Jens-Frederik Nielsen skal aftalen på sigt blandt andet også afhjælpe udfordringer på boligområdet i Grønland.

– Denne aftale har til hensigt at understøtte et selvbærende Grønland med blandt andet langsigtede investeringer. Og vigtigst af alt skal denne aftale komme borgerne i vores land til gode.

– Udfordringerne på blandt andet sundheds- og boligområdet er enorme. Og denne rammeaftale vil understøtte vores ønskede udvikling på disse og flere andre områder, siger Jens-Frederik Nielsen i meddelelsen.

Aftalen lægger desuden op til, at Danmark afsøger mulighederne på længere sigt for at bidrage til investeringer i Grønlands infrastruktur, erhvervsudvikling og energiforsyningssikkerhed.

Efter en kritisk samtale mandag mellem uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) og bestyrelsesformanden for Roskilde Universitet, Carsten Toft Boesen, har formanden trukket sig tirsdag.

Det er Christina Egelund godt tilfreds med.

– Jeg synes, det er den rigtige beslutning, som bestyrelsesformanden har truffet og meddelt mig i går, lyder det fra ministeren.

Afgangen sker efter den seneste tids kritik af et stort optag af studerende fra Bangladesh.

Her har hver sjette nye kandidatstuderende på Roskilde Universitet (RUC) været fra Bangladesh, og det har fået selv statsminister Mette Frederiksen (S) op i det røde felt.

I weekenden langede Mette Frederiksen ud efter ledelsen på RUC for at svigte sit samfundsansvar.

De studerende fra Bangladesh er i vidt omfang taget til Roskilde for at få adgang til det danske arbejdsmarked, har flere medier afdækket.

Spørgsmål: Christina Egelund, hvorfor er det et problem?

– Man har optaget studerende, der ikke havde det akademiske niveau eller sprogfærdigheder, som skal til for, at man kan begå sig som studerende på en akademisk uddannelse i Danmark.

Den danske økonomi buldrer derudaf, hvor mangel på arbejdskraft er blevet en udfordring.

Her har folk fra Bangladesh kunnet tage typisk lavtlønsjobs, som det er sværere at få danske arbejdere til at tage.

Det har særligt for Moderaterne været en prioritet at få flere arbejdere til Danmark.

Alligevel er Christina Egelund ikke tilfreds.

– Jeg mener ikke, det er gavnligt, når man bruger studieordninger, som jo er tiltænkt studerende og ikke så meget andet, til i virkeligheden at tilgå arbejdsmarkedet, siger hun.

Bestyrelsesformandens afgang sker efter en stor og udtalt kritik fra landets statsminister.

Spørgsmål: Er der tale om utidig politisk indblanding i en selvstændig aktørs virke?

– Jeg har som ansvarlig minister ansvaret for, at universiteterne virker hensigtsmæssigt til samfundets gavn. Det mener jeg ikke, at det her er, når man har et så uforholdsmæssigt stort optag fra Bangladesh.

Den norske prinsesse Märtha Louise og den selverklærede shaman Durek Verretts medvirken i en ny Netflix-dokumentar er et brud på parrets aftaler med resten af det norske kongehus.

Det skriver det norske kongehus i en udtalelse til nyhedsbureauet NTB.

– Alle mennesker bør have ret til at fortælle deres egen historie. Det gælder også for prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett. Samtidig ønsker kongehuset et tydeligere skel mellem prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts virksomhed og kongehuset, lyder det.

Tirsdag er en ny dokumentar om Märtha Louise og Verretts bryllup og forhold udkommet på Netflix. Den har fået titlen “Rebel Royals: An Unlikely Love Story”.

Dokumentaren er lavet af instruktøren bag “Tiger King”-dokumentarserien fra 2020.

“Rebel Royals”-dokumentaren filmer blandt andet ved Märtha Louise og Durek Verretts bryllup.

Her havde den øvrige norske kongefamilie frabedt sig at blive filmet af dokumentarholdet.

Alligevel indgik der optagelser af kronprins Haakon fra brylluppet få dage før udgivelsen.

Dem har Netflix nu fjernet, efter at det norske kongehus henvendte sig, skriver NRK.

Kongehuset gentager i udtalelsen til NTB, at man ikke ønsker på nogen måde at bidrage til dokumentarfilmen.

Märtha Louise har en aftale med sin far, den norske kong Harald, om, at hun ikke må bruge sin prinsessetitel kommercielt.

I en udtalelse, som prinsesse Märtha Louises manager har sendt til det norske nyhedsbureau NTB, erkender Märtha Louise og hendes mand, at der er dele af dokumentaren, der går for langt i forhold til deres aftaler med kongehuset.

– I eftertiden er der uden tvivl ting, som vi ville ønske, at vi havde håndteret anderledes. Vores fokus nu er på at tage ansvar og sikre, at vi kommer videre på en konstruktiv måde, lyder det.

Parret understreger samtidig, at de ikke har haft kreativ kontrol over dokumentaren. Det er udelukkende instruktøren, Rebecca Chaiklin.

Adskillelsen mellem prinsessen og Verretts virksomhed og kongehuset vil være et tema for de samtaler, man nu skal have, skriver kongehuset.

EU-Kommissionen har gjort, hvad den kunne for at omsætte Draghi-rapportens anbefalinger til virkelighed.

Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på en konference et år efter Draghi-rapporten.

Hun peger på, at EU-Kommissionen har fremlagt et konkurrenceevne-kompas og en række konkrete forslag og regelforenklinger med afsæt i rapporten.

– Nu skal vi overbevise medlovgiverne om forslagene. Vi vil fortsætte utrætteligt, til vi får det gjort, siger von der Leyen.

Dermed vender hun diskret pegefingeren mod EU-Parlamentet og EU-landene, der som medlovgivere skal vedtage forslagene.

Draghi-rapporten er opkaldt efter hovedforfatter Mario Draghi, der både har været formand for Den Europæiske Centralbank og premierminister i Italien.

Rapporten peger på enorme udfordringer for EU’s konkurrenceevne over for især USA og Kina.

Bunker af regler fra Bruxelles og tårnhøje europæiske energipriser er ved at kvæle virksomheder i Europa, lød advarslen fra Draghi.

Selv om rapporten – der var bestilt af EU-Kommissionen selv – skulle vække EU til handling, så er der tegn på, at hastigheden mangler.

Efter et år er kun 11 procent af anbefalingerne fra rapporten blevet til virkelighed.

Det viser en opgørelse fra den Bruxelles-baserede tænketank The European Policy Innovation Council.

En uafhængig FN-undersøgelseskommission fastslår, at Israel siden oktober 2023 har begået folkedrab i Gazastriben med “hensigt om at udslette palæstinenserne” i området.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi er kommet frem til den konklusion, at der finder folkedrab sted i Gaza, og at det fortsætter, og ansvaret ligger hos staten Israel, siger Navi Pillay, leder af FN’s uafhængige internationale undersøgelseskommission om menneskerettighedssituationen i de besatte palæstinensiske områder, til AFP.

Pillay er desuden FN’s tidligere højkommissær for menneskerettigheder og har ledet den internationale domstol for Rwanda.

Den undersøgelseskommission, hun står i spidsen for, taler ikke på vegne af FN eller FN’s generalsekretær.

Den nye rapport konkluderer, at israelske myndigheder og styrker siden oktober 2023 har begået “fire af de fem folkedrabshandlinger”, der er nævnt i FN’s konvention om folkedrab fra 1948.

De er “at dræbe medlemmer af gruppen, at forårsage alvorlig fysisk eller psykisk skade på medlemmer af gruppen, bevidst at påføre gruppen levevilkår, der er beregnet til helt eller delvist at medføre dens fysiske ødelæggelse, samt at indføre foranstaltninger med henblik på at forhindre fødsler i gruppen”.

Efterforskerne siger, at udtalelser fra israelske civile og militære myndigheder samt mønsteret i de israelske styrkers adfærd “indikerede, at folkedrabshandlingerne blev begået med hensigt om at udslette … palæstinenserne i Gazastriben som gruppe”.

Rapporten konkluderer, at Israels præsident, Isaac Herzog, premierminister Benjamin Netanyahu og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant har “tilskyndet til folkedrab”.

Desuden skal de israelske myndigheder have “undladt at tage skridt til at straffe denne tilskyndelse”.

I maj 2024 udsendte Den Internationale Straffedomstol (ICC) arrestordrer på Netanyahu og Gallant for krigsforbrydelser.

Der er også udsendt arrestordrer på ledere fra den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse. Men de er siden blevet dræbt af Israel.

Den undersøgelseskommission, der nu bruger ordet “folkedrab” om situationen i Gazastriben, har været genstand for skarp kritik fra israelsk side.

Tirsdag afviser Israel da også kategorisk den konklusion, som Navi Pillay og hendes undersøgelseskommission er kommet frem til.

Det er en “ærekrænkende tirade”, siger Israels repræsentant ved FN i Genève ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I en meddelelse fra det israelske udenrigsministerium lyder det:

– Israel afviser kategorisk denne fordrejede og falske rapport og opfordrer til, at denne undersøgelseskommission omgående opløses.

Kommissionen er ikke et juridisk organ. Men de rapporter, den udarbejder, kan lægge diplomatisk pres på lande og bruges i et eventuelt kommende retsopgør.

De seneste tal fra sundhedsministeriet i Gazastriben, hvor Hamas har siddet på magten siden 2007, viser, at næsten 65.000 mennesker er blevet dræbt i området, siden krigen mellem Hamas og Israel brød ud i oktober 2023.

FN har erklæret hungersnød i dele af Gazastriben.

Langt størstedelen af Gazas befolkning er blevet fordrevet mindst én gang.

Flere massefordrivelser er i gang, i takt med at Israel forsøger at få kontrol over Gaza By.

Tirsdag siger Netanyahu ifølge Reuters, at Israel har indledt en “betydelig” operation i Gaza By.

AFP

Fem personer er siden midten af august blevet syge med den samme type af listeria.

Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at smittekilden er fiskefrikadeller. Det skriver SSI i en pressemeddelelse.

De syge er i alderen 70 til 95 år, og de har alle været indlagt, lyder det.

– Bakterier fra patienter og prøver af fiskefrikadeller fra producenten er blevet sammenlignet. Vi har fundet, at bakterierne er helt ens. Dette viser, at smitten er kommet fra producenten, siger seniorforsker Brian Lassen fra DTU Fødevareinstituttet i pressemeddelelsen.

Tenax Sild, som har produceret de pågældende fiskefrikadeller, har tilbagekaldt flere varianter af produktet.

Virksomheden har desuden igangsat tiltag for at undgå listeria i produktionen, skriver SSI.

Selv om produkterne er tilbagekaldt, kan der stadig være forbrugere, som har frikadellerne liggende i køleskabet.

Er det tilfældet, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man smider dem ud.

I pressemeddelelsen understreger SSI, at der er meget lille risiko for at blive syg med listeria.

Men man er i risiko for at blive alvorligt syg, hvis man har et nedsat immunforsvar, er ældre eller gravid.

Listeria er en bakterie, som kan give influenzalignende symptomer, feber og hovedpine. I sjældne tilfælde kan man også få mave-tarmproblemer.

Hvis man har spist fiskefrikadeller, som er blevet tilbagekaldt, opfordrer SSI til, at man kontakter sin læge, hvis man eksempelvis har høj feber, kulderystelser, og muskelømhed.

USA’s præsident, Donald Trump, skal formentlig mødes med sin ukrainske kollega, Volodymyr Zelenskyj, i næste uge.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mødet vil i givet fald finde sted i forbindelse med FN’s årlige generalforsamling i New York i næste uge.

Rubio siger videre, at Trump stadig håber på at få en fredsaftale på plads med Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Trump har haft “flere telefonsamtaler med Putin og flere møder med Zelenskyj, herunder sandsynligvis igen i næste uge i New York”, siger Rubio.

– Han vil blive ved med at prøve. Hvis fred er muligt, ønsker han at opnå det, siger Rubio.

– På et tidspunkt vil præsidenten måske konkludere, at det ikke er muligt. Han er der ikke endnu, men han kunne nå til det punkt.

For en måned siden havde Trump inviteret Putin til topmøde i Alaska.

Det var første gang, at en vestlig nation har tilladt den russiske præsident at besøge landet, siden han gav ordre til invasionen af Ukraine i februar 2022.

Få dage senere mødtes Trump med Zelenskyj og en række europæiske ledere i Det Hvide Hus.

Ifølge Rubio er Trump enestående, idet han kan tale både med Putin, Zelenskyj og europæerne.

– Hvis han på en eller anden måde trak sig ud af dette eller sanktionerede Rusland og sagde: “Jeg er færdig”, så er der ingen tilbage i verden, der overhovedet kunne mægle en afslutning, siger Rubio.

I de seneste uger og måneder har Rusland optrappet angrebene mod Ukraine.

Alene i september har russiske styrker angrebet Ukraine med over 3500 droner af forskellige typer og næsten 190 missiler samt over 2500 bomber, der er kastet fra luften. Det meddeler Zelenskyj i et opslag på X.

Tirsdag morgen er mindst én person blevet dræbt i et stort angreb mod den ukrainske by Zaporizjzja. 13 andre er såret, og angrebet har udløst et stort antal brande, siger guvernøren i regionen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump kom til magten med et løfte om at afslutte krigen på en dag.

Han har gentagne gange givet sin forgænger, Joe Biden, skylden for Ruslands invasion og har kritiseret, at USA har støttet Ukraine med milliarder af dollar.

Marco Rubio er tirsdag morgen ved at afrunde et besøg i Israel, hvor han har holdt møder med blandt andre den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Rubio rejser videre til Qatar, der har spillet en vigtig rolle i fredsforhandlinger mellem Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Disse forhandlinger er gået fuldkommen i stå, efter at Israel i sidste uge angreb en bygning i Qatars hovedstad, hvor Hamas’ forhandlere var samlet.

AFP

Tirsdag kan politikerne blive klogere på ulvens bevaringsstatus i Danmark.

Ifølge TV Midtvest er Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg indkaldt til møde om Danmarks rapportering til EU-Kommissionen i Ministeriet for Grøn Trepart.

Mediet citerer fra en mødeindkaldelse.

I foråret ændrede EU ulvens beskyttelsesstatus. Det betyder, at regulering af ulve kan blive muligt, hvis bestanden vurderes at være levedygtig.

Konkret skal ulven have en “gunstig bevaringsstatus” i Danmark.

Både i Danmark og på EU-plan har en voksende ulvebestand været til debat.

Ifølge TV Midtvest vil minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) også orientere om, hvordan man fremover vil optælle ulvebestanden i Danmark, på tirsdagens møde.

I en opgørelse, som Aarhus Universitet lavede i februar, blev det anslået, at der var omkring 60 til 80 ulve i Danmark ved udgangen af 2024.

Fra 2025 er man dog gået over til at bruge en ny regnemetode.

En levedygtig bestand af ulve i Danmark bør ligge over 100, lyder det i en vurdering fra Aarhus Universitet fra 2023.

Rapporteringen til EU skulle oprindeligt være landet inden udgangen af juli.

Men ifølge TV Midtvest har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tidligere oplyst, at man ligesom flere andre lande havde problemer med systemet til rapportering.

Den første ulv i nyere tid i Danmark blev fundet død i Nationalpark Thy i 2012.

I dag findes ulven især i Midt- og Vestjylland, hvor den permanent har slået sig ned.

I foråret gjorde regeringen det nemmere at skyde såkaldte problemulve. Det fik to landmænd for nylig tilladelse til i Klosterhede-reviret.

Det skete, da en ulv angreb en fåreflok bag et ulvesikret hegn i august.

USA’s præsident, Donald Trump, sagsøger avisen The New York Times for 15 milliarder dollar for bagvaskelse og æreskrænkelse.

Det skriver Trump tirsdag på sit sociale medie, Truth Social.

– I dag har jeg den store ære at anlægge et søgsmål for bagvaskelse og ærekrænkelse mod The New York Times på 15 milliarder dollar.

– En af de værste og mest degenererede aviser i vores lands historie, skriver Donald Trump.

15 milliarder dollar svarer til 95,1 milliard danske kroner.

The New York Times har ikke umiddelbart kommenteret søgsmålet.

Den republikanske præsident mener, at avisen er blevet et talerør for Demokraterne.

– Jeg betragter den (avisen, red.) som det største ulovlige kampagnebidrag nogensinde, skriver Trump.

Donald Trump nævner specifikt, at The New York Times i forbindelse med sidste års valgkamp i USA anbefalede at stemme på demokraten Kamala Harris.

Anbefalingen af modkandidaten Harris betegner præsidenten som uhørt.

Samtidig mener Trump, at avisen har skrevet løgnagtigt om ham, hans familie og forretninger i årevis.

– Jeg er stolt over at holde dette tidligere respekterede blad ansvarligt, skriver han.

Ordet blad har han i opslaget skrevet i citationstegn.

– The New York Times har alt for længe fået lov til frit at lyve, bagtale og ærekrænke mig – og det stopper nu, skriver han.

Søgsmålet vil blive anlagt i delstaten Florida, oplyser Trump uden at give yderligere detaljer.

Tilbage i juli annoncerede præsidenten et søgsmål på mindst ti milliarder dollar mod avisen Wall Street Journals moderselskab, News Corp, samt datterselskabet Dow Jones og to af avisens journalister.

Det skete, efter at Wall Street Journal havde omtalt en fødselsdagshilsen, der angiveligt blev givet fra Trump til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein i 2003.

Demokraterne i Repræsentanternes Hus offentliggjorde i sidste uge fødselsdagskortet, der indeholder en tegning af en nøgen kvinde.

Under taljen står der “Donald” med en bølget skrift, der ifølge Wall Street Journals beskrivelse skulle ligne kønsbehåring.

Nederst på fødselsdagskortet står der “tillykke med fødselsdagen – og må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed”.

22-årige Tyler Robinson, der er anholdt af politiet i delstaten Utah, vil tirsdag eller i løbet af ugen blive anklaget for drab på aktivisten Charlie Kirk.

Det oplyser USA’s justitsminister, Pam Bondi, til mediet Fox News.

– De vil anklage ham, højst sandsynligt i morgen (tirsdag, red.) eller i denne uge, de vil anklage ham for drab, siger hun.

Det ventes, at anklagerne mod Tyler Robinson formelt vil blive rejst tirsdag i retten, hvor han også første gang skal vise sit ansigt på en videoforbindelse, har nyhedsbureauet Reuters skrevet.

Robinson er i Utahs politis varetægt uden mulighed for kaution.

Bondi siger videre til Fox News, at Utahs guvernør, Spencer Cox, har sagt, at man går efter dødsstraf til Robinson.

Hun kan ikke sige noget om motivet, men hun siger, at der er det, som hun betegner som en meget stærk sag mod den mistænkte.

Bondi siger videre, at den føderale anklagemyndighed også vil undersøge, om den vil rejse anklager mod Robinson.

– Og hvis vi har, vil vi selvfølgelig også rejse tiltale og arbejde tæt sammen med delstaten for at sikre, at det her forfærdelige menneske får den maksimale straf inden for lovens grænser, siger hun til Fox News.

Den konservative aktivist Charlie Kirk blev skudt og dræbt under et debatmøde i på Utah Valley University onsdag den 9. september lokal tid.

Robinson blev anholdt fredag, efter at myndighederne havde ledt efter den formodede gerningsperson i over 30 timer.

Myndigheder har udtalt, at de mener, at Robinson arbejdede alene, da han angiveligt skød Kirk, men de efterforsker, om andre havde en rolle i planlægningen af drabet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandag skrev The Washington Post, at Robinson torsdag aften lokal tid – over 24 timer efter drabet på Kirk – sendte en besked via onlineplatformen Discord til sine venner, hvor han så ud til at tilstå drabet. Kort tid efter blev han anholdt.

– Det var mig på UVU (Utah Valley University, red.), jeg er ked af alt det her, lød det i beskeden ifølge The Washington Post, som citerede to personer med kendskab til chatten og skærmbilleder af den.

FBI’s direktør, Kash Patel, har desuden fortalt Fox news, at der på et håndklæde, som var viklet om det formodede drabsvåben, et gevær, er fundet DNA, der matcher Tyler Robinsons.

En føderal appeldomstol har mandag afgjort, at Lisa Cook, der er bestyrelsesmedlem i USA’s centralbank, Fed, kan blive på sin post – indtil videre.

Appeldomstolen har dermed givet en føderal domstol i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C., medhold i en afgørelse fra 9. september.

USA’s præsident, Donald Trump, har forsøgt at fyre Cook fra Fed og har beskyldt hende for realkreditsvindel.

Fed har sagt, at hun bliver i sin stilling.

Afgørelsen fra appeldomstolen tillader imidlertid, at Cook deltager i et vigtigt rentemøde, som skal begynde tidligt tirsdag lokal tid og varer til og med onsdag.

Bestyrelsen består af 12 stemmeberettigede medlemmer, der fastsætter renten i USA og styrer verdens største økonomi.

Cook nægter at have gjort noget forkert og sagsøgte tidligere på måneden Trump og Fed.

USA’s justitsministerium har iværksat en undersøgelse af, om Cook har udført realkreditsvindel.

Cook er den første sorte kvinde til at sidde i bestyrelsen i Fed.

Trump har flere gange rettet en skarp kritik mod centralbanken, som ifølge ham bør sænke renterne markant.

Han har gentagne gange skældt ud på Fed-chef Jerome Powell og givet udtryk for, at han ønsker ham udskiftet, inden centralbankchefens mandat udløber i maj næste år.

Samtidig med kendelsen fra appeldomstolen har en afstemning fundet sted et andet sted i Washington D.C.

Senatet har med et snævert flertal på 48 stemmer for og 47 imod godkendt Stephen Miran til at blive medlem af Feds bestyrelse.

Trump har nomineret Miran, der anses som en tæt allieret af præsidenten. Miran har været med til at forme Trumps økonomiske politik.

Miran har allerede midlertidigt overtaget pladsen fra Adriana Kugler, der i starten af august opsagde sin stilling.

Kugler var udpeget af Trumps forgænger på præsidentposten, demokraten Joe Biden.

AFP

Togforbindelsen til og fra Perus største turistattraktion, Machu Picchu, er mandag blevet blokeret.

Lokale beboere har lagt sten og træstammer på togskinnerne, så togdriften til den historiske bjergby er indstillet. Det oplyser politiet og togselskabet PeruRail.

De lokale kræver, at der vælges et nyt busselskab til at fragte Machu Picchus besøgende det sidste stykke fra togstationen i Aguas Calientes og op til selve bjergbyen.

Busselskabets kontrakt er udløbet efter 30 år, men busserne fortsætter med at køre. Ifølge AFP er busserne formentlig fra det samme selskab.

Hver dag har Machu Picchu omkring 4500 besøgene, viser tal fra Perus turistministerium. En stor del af de besøgende er udlændinge.

Myndighederne har ikke oplyst, hvor mange turister der mandag er strandet omkring den historiske bjergby. Der er heller ikke fremlagt en evakueringsplan af myndighederne.

Det er langt fra første gang, at den populære turistattraktion bliver brugt af demonstranter til at få deres vilje igennem.

Sidste år i januar blev 1200 turister evakueret fra området ved Machu Picchu under lignende protester fra lokale.

I 2023 blev bjergbyen lukket ned for besøgende i 25 dage. Dengang kom protesterne af afsættelsen og fængslingen af den tidligere præsident Pedro Castillo i december 2022.

Machu Picchu, der ligger i 2500 meters højde, blev opført af inkaerne i det 15. århundrede.

Aguas Calientes for foden af Machu Picchu er forbundet med byen Cusco, der var den gamle hovedstad i Inkariget, med en togforbindelse. Der er omkring 110 kilometer mellem de to byer.

Turisme udgør en vigtig indtægtskilde i Perus økonomi.

AFP