Seneste nyheder

Meget tyder på, at mange vælgere har vendt Socialdemokratiet ryggen.

I den første prognose fra DR står partiet til at få 21 procent af stemmerne ved tirsdagens folketingsvalg.

Det betyder, at partiet har kurs mod et fald på 6,5 procentpoint fra seneste valg i 2022.

I en tilsvarende prognose fra TV 2 bliver det tildelt 21,2 procent af stemmerne.

En prognose er ikke et endeligt resultat, men en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.

Holder prognoserne, er det tredje valg i træk, at Socialdemokratiet går mærkbart tilbage.

Det skete både ved EU-parlamentsvalget i 2024 og ved kommunal- og regionalvalget sidste år.

Ved samtlige valg er det Mette Frederiksen (S), der har været formand for partiet.

Under dette folketingsvalg har hun ikke udelukket noget på forhånd.

I løbet af valgkampen har hun sagt, at hun både kan se en regering hen over midten og en regering med rød støtte.

Omkring klokken 22 viser DR’s prognose 81 mandater til både rød og blå blok. Dermed kan ingen af dem danne flertal, hvis det holder stik.

Mens Socialdemokratiet står til at tage et slag, viser begge prognoser fremgang til både Radikale Venstre og SF.

Hos DR står Enhedslisten til at stå stille, mens det hos TV 2 kigger ind i fremgang.

Prognoserne er enige om, at Alternativet går en anelse tilbage i forhold til seneste folketingsvalg.

Moderaterne ser imidlertid ud til at kunne indtage en nøglerolle, da enten Socialdemokratiet eller Venstre kan blive afhængig af partiet for at danne regering.

Partiet står til at få 13 mandater i begge prognoser.

Venstre står til tilbagegang i både DR’s og TV 2’s prognoser på valgaftenen.

I TV 2’s prognose står partiet til 10,2 procent af stemmerne, hvilket vil være det dårligste valgresultat nogensinde.

I DR’s første prognose står partiet til 10,6 procent af stemmerne.

En prognose er ikke et endeligt resultat, men en analyse baseret på valgstedsmålinger, optalte stemmer og relevante data fra meningsmålinger.

Det endelige resultat er endnu ikke optalt.

Venstres hidtil dårligste valgresultat er fra 1987, hvor partiet fik 10,5 procent af stemmerne.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er meget tilfreds med, at hans parti ifølge valgstedsmålinger fra DR og TV 2 kan se ind i en mulig tredobling i forhold til de 2,6 procent, partiet fik ved valget i 2022.

– Dansk Folkeparti er tilbage, siger han.

Stadig er der dog langt til et flertal til blå blok.

– Jeg ville have ønsket mig et andet resultat i dag, hvor blå blok havde flertal.

– Nu vil jeg opfordre til, at blå blok står sammen, siger han tirsdag aften ved folketingsvalget. Her holder Dansk Folkeparti valgfest i et telt ved Christiansborg.

I TV 2’s valgstedsmåling klokken 20 står Dansk Folkeparti til at få 7,6 procent af stemmerne, mens partiet i DR’s valgstedsmåling får 7,5 procent.

Dansk Folkeparti har været gennem nogle hårde år, hvor partiet i 2022 mistede adskillige folketingsmedlemmer, der gik over til Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne.

For Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen, er det okay, at partiet står til at gå tilbage.

– Nu er vi ved at grundfæste os som parti, og det kan godt være, at det tager et lille dyk den her gang, men det er også okay. Det er okay, når vi har det her fundament, som vi går op i at beholde, siger hun efter valgstedsmålingerne klokken 20.

Hos DR står partiet til 7,8 procent af stemmerne, mens TV 2 måler Danmarksdemokraterne til 6,5 procent.

Trods den store forskel i målingerne er de enige om én ting.

Danmarksdemokraterne står til at gå tilbage i forhold til valgresultatet fra 2022, hvor partiet fik 8,1 procent af stemmerne.

Men det bekymrer altså ikke Susie Jessen, der i stedet hæfter sig ved tidligere valg.

– Vi er stadig et nyt parti. Vi har ikke gang fire år på bagen endnu. Vi har haft et rigtig godt folketingsvalg, hvor vi stormede ind. Vi fik et rigtig godt europaparlamentsvalg og et rigtig godt kommunalvalg.

Både i denne og forrige valgkamp er Danmarksdemokraterne gået tilbage i løbet af valgkampen.

Susie Jessen ærgrer sig over, at “der er rigtig meget, som har handlet om grisene”.

– Det har fyldt alt.

– Det er en valgkamp, der har handlet om mange andre ting end det vi gerne vil ud og fortælle om, siger hun.

Det handler om at få de afgørende mandater, og for Moderaterne ser det ud til at lykkes.

Ifølge valgstedsmålinger fra DR og TV 2 står partiet til 14 mandater, som kan blive de afgørende, da hverken rød eller blå blok kan tælle til 90.

Rød blok står til at få 83-86 mandater, mens blå blok står til 75-78 ifølge valgstedsmålingerne fra DR og TV 2.

Moderaterne står til 8,2 procent af stemmerne i valgstedsmålingen fra DR og til 7,9 procent hos TV 2.

Valgstedsmålingerne bliver udarbejdet på baggrund af interview ved valgstederne med vælgere, der oplyser, hvad de har stemt.

Sammenligner man med valget i 2022, er der ellers tale om en lille tilbagegang for partiet, hvis valgstedsmålingerne holder stik.

I 2022 fik Moderaterne 9,3 procent af stemmerne, hvilket er henholdsvis 1,1 og 1,3 procentpoint mere end valgstedsmålingerne hos DR og TV 2.

De fik 16 mandater ved valget i 2022, men har i løbet af valgperioden mistet fire mandater.

Efter valgstedsmålingen tirsdag aften siger kulturminister og medlem af Moderaterne Jakob Engel-Schmidt, at mandaterne skal bruges til at “gennemføre mest mulig af vores politik”.

– Hvis nogen havde sagt til mig for bare tre måneder siden, at vi ville nå det her resultat, ville jeg have sagt, at det ville jeg have været utrolig glad for, siger han til TV 2.

Engel-Schmidt vil ikke sige, hvem partiet ser som statsminister.

– Det må vi forhandle om. Det er for tidligt at sige noget om nu. Vi er interesseret i at tale med alle, der vil indgå i et bredt samarbejde, siger han til Ritzau.

Moderaternes folketingsmedlem Mohammad Rona siger efter valgstedsmålingerne, at “vi er enormt glade for det her”.

– Det er en drømmeposition og drømmescenarie for os at stå her og kunne være med til at afgøre hvordan og hvorledes.

– For os har det altid handlet om at få indflydelse, siger han.

Venstre står i valgstedsmålinger til sit dårligste valg nogensinde.

Hos DR står partiet til 9,3 procent af stemmerne, og hos TV 2 står det til 9,0 procent.

Venstres hidtil dårligste valg var i 1987, hvor partiet fik 10,5 procent.

I 2022 fik Venstre 13,3 procent af stemmerne.

I både DR’s og TV 2’s valgstedsmåling står Venstre til at blive det næststørste parti i blå blok efter Liberal Alliance.

Liberal Alliance står i begge målinger til at få sit bedste valgresultat, siden partiet blev stiftet i 2007.

Hos DR står partiet til 10,5 procent, mens det hos TV 2 står til 10,0 procent.

Både DR og TV 2 laver valgstedsmålinger, som udarbejdes på baggrund af interview ved valgstederne med vælgere , der oplyser, hvad de har stemt.

Det endelige valgresultat er endnu ikke optalt.

Det er første folketingsvalg, hvor Troels Lund Poulsen er formand for Venstre. På valgkampens første dag sprang han desuden ud som statsministerkandidat.

Han har sagt, at hans førsteprioritet er en borgerlig regering, men at han ikke udelukker noget.

Morten Dahlin (V) siger, umiddelbart efter at valgstedsmålingerne er blevet offentliggjort, at han mener, at Venstre har ført en god valgkamp.

Han understreger, at Venstre har den rigtige formand i Troels Lund Poulsen.

– Der er fuld opbakning til Troels Lund Poulsen i Venstres organisation. Han er dygtig og kompetent, siger han.

Morten Dahlin siger videre, at det ser svært ud med et blåt flertal, men at han afventer det endelige resultat.

I DR’s valgstedsmåling står rød blok til 83 mandater, mens blå blok står til 78 mandater. Moderaterne, der står til 14 mandater, er ikke talt med i de to blokke.

I TV 2’s måling står rød blok til 86 mandater, mens blå blok står til 75. Moderaterne står lige som hos DR til 14 mandater.

Socialdemokratiet ser ud til at få sit dårligste folketingsvalg siden 1901.

Det viser en valgstedsmåling fra DR, der giver partiet 19,2 procent af stemmerne.

I en tilsvarende måling fra TV 2 står partiet til 21 procent.

Målingerne er lavet på baggrund af interviews ved valgstederne med vælgere, der oplyser, hvor deres kryds er sat. Dermed er der ikke tale om endelige resultater.

Til sammenligning fik Socialdemokratiet 27,5 procent af stemmerne ved det seneste folketingsvalg i 2022.

Dengang blev Socialdemokratiet det klart største parti. Trods tilbagegangen ser det ud til at blive det største igen denne gang.

I 1901 fik Socialdemokratiet 17,1 procent af stemmerne.

Mette Frederiksen (S) har været statsminister siden 2019 og udelukker intet på forhånd.

I løbet af valgkampen har hun sagt, at hun både kan se en regering hen over midten og en regering med rød støtte.

Valgstedsmålingerne fra de to medier viser, at rød blok står til mellem 83 og 86 procent af mandaterne.

Det betyder, at de røde partier ikke på egen hånd kan danne flertal.

Blå blok tildeles mellem 75 og 78 mandater i mediernes målinger, mens Moderaterne står til 14 afgørende mandater.

Den 33-årige egyptiske angriber Mohamed Salah stopper i Liverpool efter denne sæson, selv om hans kontrakt oprindeligt løb frem til 2027.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

– Angriberen har indgået en aftale med klubben, som betyder, at han lukker et bemærkelsesværdigt niårigt kapitel på Anfield, skriver klubben.

– Salah ønskede at annoncere nyheden for klubbens fans så hurtigt som muligt for at være åben om sin fremtid, af respekt og taknemmelighed for dem, lyder det.

Salah har indtil videre spillet 435 kampe for den engelske storklub, scoret 255 mål og leveret 122 assist.

Han bekræfter selv nyheden i en video på de sociale medier.

– Desværre er dagen kommet. Dette er den første del af min afsked, siger Salah.

– Jeg havde aldrig forestillet mig, hvor dybt denne klub, denne by, disse mennesker ville blive en del af mit liv.

– Liverpool er ikke bare en fodboldklub. Det er en passion. Det er en historie. Det er en ånd, tilføjer han.

Siden Salah kom til Liverpool i 2017, har han været ansigtet på klubbens moderne storhedstid, hvor det blandt andet er blevet til to engelske mesterskaber og en Champions League-titel.

Denne sæson har dog været svingende, og i december blev der sået tvivl om hans fremtid i klubben.

Han sagde dengang, at han følte sig “kastet under bussen” af cheftræner Arne Slot og åbnede døren for, at han potentielt kunne have spillet sin sidste kamp for Liverpool, da han følte sig som en syndebuk for klubbens skuffende resultater.

Siden er han blevet reintegreret i truppen, men er endnu ikke nået op på samme niveau som sidste sæson, hvor han blev topscorer i Premier League.

Liverpool ligger i øjeblikket på femtepladsen i Premier League og er i kvartfinalen i Champions League. Salah har i denne sæson spillet 34 kampe på tværs af alle turneringer og scoret ti mål.

– Med stadig meget at spille for i denne sæson er Salah fuldt fokuseret på at sikre det bedst mulige slutresultat for Liverpool.

– Og tidspunktet for at fejre hans karriere og præstationer fuldt ud vil først komme senere på året, når han siger farvel til Anfield, skriver klubben.

Salah kom til Liverpool fra italienske Roma og slutter sin Liverpool-karriere som klubbens tredje mest scorende spiller nogensinde, kun overgået af Ian Rush og Roger Hunt.

Den egyptiske angriber var ude af seneste kamp mod Brighton på grund af en skade.

Liverpools næste kamp er mod Manchester City i kvartfinalen af FA Cuppen.

Stemmeprocenten ved dagens folketingsvalg kan ende med at blive lavere end ved valget for fire år siden.

En rundspørge foretaget af Ritzau blandt syv kommuner med omkring 250.000 stemmeberettigede viser, at den vægtede, gennemsnitlige stemmeprocent her lå på 81,2 ved 19-tiden.

Det er 0,5 procentpoint lavere end en tilsvarende stikprøve blandt de samme kommuner på samme tidspunkt ved valget i 2022.

Tidligere på dagen pegede stikprøverne ellers på en højere valgdeltagelse, men det har formentlig noget at gøre med, at der er afgivet flere brevstemmer denne gang.

Brevstemmerne tæller med i valgdeltagelsen fra morgenstunden og skævvrider derfor sammenligningsgrundlaget en smule.

Hvis det ender med en tilbagegang i valgdeltagelsen, vil det være fjerde gang i træk, at det sker ved et folketingsvalg.

Stemmeprocenten nåede en foreløbig top i 2011 med 87,7 procent. Men siden da er den faldet hver gang.

Ved valget i 2022 lød stemmeprocenten på 84,1 procent. Det var 0,5 procent lavere end ved valget i 2019.

Den irske popmusiker Niall Horan, der fik sit store gennembrud som en del af boybandet One Direction, giver koncert i Royal Arena i København 10. oktober.

Det skriver underholdningsbureauet Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

Det er Niall Horans kommende turné, “Dinner Party Live On Tour”, der bringer sangeren til Danmark.

Touren er opkaldt efter musikerens kommende album, “Dinner Party”, der udkommer til sommer.

Skiven bliver hans fjerde album som solist.

Han debuterede som solist i 2017 med pladen “Flicker”, som bragte ham til Store Vega i København. Siden fulgte “Heartbreak Weather” i 2020 og tre år efter “The Show”, som i 2024 tog Niall Horan til Royal Arena, hvor han nu vender tilbage.

Niall Horan stillede i 2010 op som solist i den britiske udgave af “X Factor”.

Det samme gjorde Zayn Malik, Liam Payne, Harry Styles og Louis Tomlinson.

Ingen af dem gik videre til liveshowene som solister. Men de endte på scenen som et boyband, da de blev sat sammen, og fik navnet One Direction.

Selv om One Direction ikke vandt programmet, men kom på en tredjeplads, fik de en kontrakt med dommeren Simon Cowells eget pladeselskab.

Året efter albumdebuterede One Direction med pladen “Up All Night”.

Siden fulgte yderligere fire plader, hvoraf det seneste, “Made in the A.M.”, udkom i 2015.

Samme år forlod Zayn Malik kvintetten.

Gruppen, som står bag sange som “What Makes You Beautiful” og “Story of My Life”, gik i opløsning i 2016.

Ud over at udgive musik har 32-årige Niall Horan også været talentdommer i den amerikanske udgave af “The Voice”, som han har vundet tre gange som musikalsk mentor.

Det amerikanske forsvarsministerium har planer om at udsende en brigade på omkring 3000 soldater til Mellemøsten.

Det oplyser to amerikanske embedsmænd, der udtaler sig anonymt til Wall Street Journal, tirsdag.

En officiel skriftlig ordre om udstationeringen ventes i de kommende timer, skriver den amerikanske avis kort efter klokken 18 dansk tid.

Der er ikke blevet truffet nogen beslutning om at sende soldater ind på landjorden i Iran, understreger embedsmændene.

Brigaden er en del af den 82. luftbårne division.

Enheden beskrives af avisen som en elitekampbrigade, der kan indsættes overalt i verden på under 24 timer. Den er blandt andet trænet i faldskærmsoperationer.

Soldaterne vil for eksempel kunne bruges i et forsøg på at tage kontrol over Hormuzstrædet eller indtage strategisk vigtige øer.

Også nyhedsbureauet Reuters skriver om den ventede meddelelse om, at yderligere tusindvis af soldater skal indsættes. Det sker på baggrund af oplysninger fra to anonyme kilder.

Kilderne siger ikke præcist, hvortil soldaterne skal udsendes.

Oplysningerne fra Reuters og Wall Street Journal er ikke officielt bekræftede.

Det amerikanske militær ønsker ikke at udtale sig til nyhedsbureauet Reuters om sagen og henviser til Det Hvide Hus, som ikke umiddelbart er vendt tilbage på Reuters’ henvendelse.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har denne uge sagt, at der var forhandlinger med Iran om en mulig aftale.

Mandag skrev han på Truth Social, at han havde bedt det amerikanske forsvarsministerium om at “udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage”.

Iran har dog afvist, at der har været forhandlinger.

USA har op til og under krigen i Iran, som begyndte med omfattende amerikanske og israelske luftangreb 28. februar, øget sin militære tilstedeværelse i Mellemøsten.

Sidste uge blev det meddelt, at yderligere tusindvis af marinesoldater skulle sendes til regionen.

Det seneste døgn har Rusland sendt 948 droner mod Ukraine.

Det er et rekordhøjt antal, siger det ukrainske luftvåben ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag aften.

Angrebene har været rettet mod den vestlige del af Ukraine – hundreder af kilometer væk fra fronterne i øst.

Et angreb i storbyen Lviv – cirka 75 kilometer fra grænsen til Polen – ved højlys dag har dræbt mindst tre personer og såret 30 andre.

Polen sendte som følge af de russiske angreb mod nabolandet kampfly på vingerne som en “forebyggende foranstaltning”. Det oplyste den operative kommando i det polske militær natten til tirsdag på det sociale medie X.

I den vestukrainske by Ivano-Frankivsk, der ligger 131 kilometer syd for Lviv og 225 kilometer øst for grænsen til Slovakiet, meldes to personer dræbt og fire andre såret.

Længere mod sydøst i Zaporizjzja melder lederen for regionens militære administration, Ivan Fedorov, at én person er blevet dræbt i det, han omtaler som et massivt drone- og missilangreb.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er mindst otte personer i alt blevet dræbt det forgangne døgn.

Der har også været angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Byens luftvåben siger ifølge Reuters, at det har nedskudt 541 ud af 556 russiske droner.

Mandag aften advarede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin daglige aftentale om, at han havde modtaget informationer fra det ukrainske efterretningsvæsen om, at Rusland forberedte sig på et større luftangreb.

Foruden dræbte og sårede har en række bygninger også taget skade i angrebene, herunder en fødeklinik, et kloster og en kirke fra det 17. århundrede.

Et fragtskib med 23 personer om bord udsendte tidligere tirsdag et nødsignal i Norskehavet.

Tirsdag aften er alle om bord på skibet blevet evakueret, oplyser redningskoordinationscenteret Hovedredningssentralen (HRS) til Dagbladet.

Skibet, som befinder sig i dårligt vejr, hedder LMZ “Pluto” og var på vej fra Murmansk i det nordlige Rusland til byen Santa Marta i Colombia. Det er indregistreret på Marshalløerne.

– De (skibet, red.) meldte tidligere i dag, at de havde motorstop og fremdriftsproblemer.

– Så blev vejrforholdene forværret, og kaptajnen har bedt om evakuering og sendt en nødmelding ud, sagde kommunikationschef ved HRS Anja Bakken til det norske TV 2.

To helikoptere blev sendt afsted til skibet, sagde Bakken til det norske medie.

Helikopterne fløj fra Ørland på den norske vestkyst tæt på Trondheim.

Norskehavet er afgrænset af Norge mod øst og Barentshavet mod nord.

Skibet LMZ “Pluto” er knap 190 meter langt og godt og vel 32 meter bredt ifølge skibsovervågningstjenesten MarineTraffic.

Den 64-årige amerikanske statsborger og sprogforsker Dennis Walter Coyle er blevet frigivet af Taliban-styret i Afghanistan efter mere end et års tilbageholdelse.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dennis Walter Coyle blev anholdt i januar 2025 på grund af “overtrædelser af Afghanistans gældende love”.

Det fremgår ikke, hvilke af Afghanistans gældende love, som Taliban-styret mener, at Dennis Walter Coyle skulle have overtrådt.

Ifølge Taliban-styret beror Dennis Walter Coyles løsladelse på “humanitær sympati og velvilje”, skriver det amerikanske medie CBS News.

Dennis Walter Coyles familie havde forinden anmodet Taliban om hans frigivelse.

Familien har også mødtes med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio.

Ifølge familien var Dennis Walter Coyle tilbageholdt under isolations-lignende forhold, hvor han skulle have tilladelse til at kunne komme på toilettet og ikke havde adgang til tilstrækkelig lægehjælp.

Embedsfolk fra de Forenede Arabiske Emirater og fra Qatar har været inde over forhandlingen om frigivelsen, og det takker Marco Rubio for på det sociale medie X.

– Løsladelsen er et positivt skridt mod at stoppe gidseldiplomatiet, tilføjer han.

I en pressemeddelelse udsendt fra det amerikanske udenrigsministerium siger Marco Rubio, at de amerikanske myndigheder fortsat arbejder på at få en række andre amerikanske statsborgere, der er tilbageholdt, frigivet.

– Præsident Trump er fast besluttet på at afslutte uretfærdige tilbageholdelser i udlandet.

Dennis Walter Coyle har ifølge AFP boet i Afghanistans hovedstad, Kabul, i knap to årtier.

Han kom til det mellemøstlige land i begyndelsen af 00’erne for blandt andet at undersøge afghansk lingvistik.

Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa vil investere 20 milliarder dollar i en base på Månen.

Imens sættes planer om en ny rumstation ved navn Gateway, der skulle i kredsløb om Månen, på pause.

Det siger Nasas øverste chef, Jared Isaacman, ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Gateway skulle som rumstation have dannet udgangspunkt for både månelandinger og forskning.

– Agenturet har til hensigt at sætte Gateway på pause i sin nuværende form og flytte fokus til infrastruktur, der muliggør vedvarende overfladeoperationer, siger Isaacman.

Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) var blandt flere internationale samarbejdspartnere på Gateway-projektet.

Men Nasa vil nu over de næste syv år bruge 20 milliarder dollar – svarende til omkring 129 milliarder kroner – på at bygge en månebase. Det antages at være nødvendigt med dusinvis af missioner for at bygge basen.

– Vi vil gradvist arbejde os frem til at bygge menneskehedens første permanente overfladeforpost uden for Jorden, og vi tager verden med os på vejen, siger Isaacman.

AFP

Danske Magnus Cort tog en flot etapesejr i Catalonien Rundt.

Uno-X-rytteren fik fremragende hjælp af sin danske holdkammerat Anthon Charmig i massespurten, og Cort satte til sidst konkurrenterne til vægs på 2. etape.

Etapen, der blev kørt tirsdag, havde flere store ryttere med, men fik en noget overraskende dansk vinder efter en intens afslutning.

Deres indsats sikrer Uno-X-holdet dets første World Tour-sejr i denne sæson.

Cort kalder sin sejr for fantastisk til TV 2 Sport.

– Jeg må indrømme, at jeg ikke selv havde troen på den, for jeg sad for langt tilbage, da vi kom mod målbyen. Positionskamp på vej nedad er ikke lige mig, siger danskeren efter etapesejren til TV 2 Sport.

Cort går desuden op på en samlet andenplads i klassementet med de vundne bonussekunder. Han har den samme tid som Dorian Godon (Ineos), der vandt 1. etape mandag, men franskmanden holder trøjen, fordi han fører på placeringspoint.

Vismas Jonas Vingegaard og Lidl-Treks Mattias Skjelmose, der er blandt de i alt otte danske ryttere i feltet, kom også fint gennem etapen uden de store problemer.

Corts sejr er den seneste af flere danske triumfer tidligt i denne sæson, hvor Jonas Vingegaard (Visma) dominerede i det franske etapeløb Paris-Nice, mens Tobias Lund (Decathlon) og Michael Valgren (EF) vandt etaper i det italienske Tirreno-Adriatico.

2. etape i Catalonien var af relativt flad karakter og lagde op til en massespurt.

En håndfuld ryttere kom afsted i et udbrud, men med få kilometer til mål blev de sidste to – begge fra Lotto-holdet – hentet af feltet, hvorefter det udviklede sig til en kamp mellem sprinterne.

De afgørende stigninger og muligheder for at rykke for alvor i klassementet venter torsdag, fredag og lørdag.

Det var derfor heller ikke tirsdag, at der skete det store for klassementsrytterne, som ud over Vingegaard og Skjelmose blandt andre tæller Remco Evenepoel (Red Bull) og Tom Pidcock (Q36.5).

Catalonien Rundt består af syv etaper og afsluttes søndag.

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, kalder det igangværende folketingsvalg for det vigtigste i Grønlands historie.

Det siger han til AFP, da han afgiver sin stemme i landets hovedstad, Nuuk.

– Vi står i en tid, hvor en supermagt prøver at overtage os, kontrollere os, siger regeringschefen.

Jens-Frederik Nielsen henviser i kommentaren til USA’s præsident, Donald Trump, der tidligere på året ad flere omgange gav udtryk for, at han ønskede at overtage det arktiske land, så det blev en del af USA.

To halvbrødre frikendes for at have arrangeret, at en ung svensker likviderede en 37-årig mand på åben gade i København.

Kendelsen er afsagt af Københavns Byret tirsdag eftermiddag. De to halvbrødre på 23 og 27 år har siddet varetægtsfængslet i næsten to et halvt år.

Drabet fandt sted ved 17-tiden den 19. oktober 2023 i Nyropsgade nær Vesterport Station.

Offeret var kommet med toget fra Slagelse, hvor han boede, til København.

På fortovet gik en 21-årig svensk mand ham i møde.

Han var forklædt som madbud. På ryggen havde han en lyseblå Wolt-termotaske, og han var desuden iført en kasket og en jakke fra Just Eat.

Han trak en pistol frem, og på klos hold affyrede han flere skud. Et ramte offeret i ryggen, to andre traf ham i hovedet. Han var død på stedet.

Den unge svensker har tilstået at have begået drabet.

I nævningesagen har anklagemyndigheden ment, at de to danske halvbrødre havde bestilt svenskeren til at begå forbrydelsen.

Men retten kan ikke skrive under på påstanden. Der er dog en markant uenighed. To juridiske dommere og to nævninger frikender de to brødre, mens fire nævninger har stemt for at finde dem skyldige.

Centralt i anklagemyndighedens bevisførelse har været, at den yngste af brødrene var bruger af en profil på Snapchat, som svenskeren kommunikerede med.

Desuden er den yngstes DNA fundet på Wolt-tasken, ligesom hans fingeraftryk blev fundet på det el-løbehjul, som svenskeren flygtede på.

Men disse omstændigheder er ikke stærke nok til at bevise medvirken til drab, fastslår de to juridiske dommere og de to nævninger.

Blandt andet spiller det en rolle, at også andre kunne tilgå profilen på Snapchat.

Desuden er fundet af den ældste brors fingeraftryk på el-løbehjulet og på en affaldssæk, som svenskeren smed fra sig, heller ikke tilstrækkeligt.

– Det er en kæmpe lettelse, siger advokat Michael Juul Eriksen, der har forsvaret den yngste af brødrene, som dog er fundet skyldig i forhold vedrørende blandt andet kokain.

Den ældstes forsvarer er advokat Anders Schønnemann:

– Vi er meget lettede over afgørelsen, siger advokaten, der hæfter sig ved, at netop de to juridiske dommere har stemt for frifindelse.

Hans klient får krammere af familiemedlemmer, der er mødt frem i retslokalet. På grund af den langvarige varetægtsfængsling varsler advokaten, at der vil blive fremsat krav om erstatning.

Nu har anklagemyndigheden to uger til at afgøre, om afgørelsen skal ankes til Østre Landsret.

I et nyt retsmøde 7. april skal nævningetinget udmåle straffen til den 21-årige, der boede i en mindre by syd for Malmø.

Han har sagt, at et økonomisk mellemværende var årsagen til, at han skød den 37-årige i den københavnske myldretid.

Samme dag får den yngste af brødrene en sanktion for blandt andet kokain. I hans fryser i Ishøj fandt politiet under en ransagning godt 33.000 euro.

Usædvanlig aktivitet på olie- og aktiemarkedet kort inden et Trump-opslag på Truth Social om Iran-krigen har ført til mistanke blandt nogle eksperter om insiderhandel.

Det skriver BBC og Financial Times.

Mandag meddelte USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social, at han udskød angreb på iranske energianlæg. Det fik olieprisen til at falde med 14 procent kort derefter.

Omkring 15 minutter inden Trumps opslag steg handlen med oliekontrakter markant, viser data, som medierne har gennemgået.

– Det er svært at bevise en kausal sammenhæng, men man kan ikke lade være med at undre sig over, hvem der aggressivt sælger oliefutures på det tidspunkt – 15 minutter før Trumps opslag, siger en unavngiven amerikansk markedsstrateg til Financial Times.

Oliefutures er aftaler om at købe eller sælge olie til en fast pris på et fremtidigt tidspunkt. For eksempel kan en sælger af en kontrakt altså tjene penge, hvis prisen falder.

Ifølge BBC var der på tidligere mandage langt mindre handelsaktivitet på samme tidspunkt af døgnet.

De internationale markeder er blevet voldsomt påvirket af krigen i Mellemøsten, og udmeldinger fra Donald Trump har hurtigt kunnet sende priser i både den ene og den anden retning.

BBC har også set på futures på det amerikanske S&P500-aktieindeks og Euro Stoxx 50-indekset samt andre markeder.

Her var der lignende stigninger i handelsaktiviteten, hvilket betød, at folk satsede på, at værdien af de største amerikanske og europæiske selskaber på børserne ville stige, lige inden Trump kom med sin udmelding.

Kush Desai, som er talsperson for Det Hvide Hus, siger til Financial Times:

– Det Hvide Hus tolererer ikke nogen embedsmand, der ulovligt udnytter insiderviden, og enhver antydning af, at embedsmænd er involveret i den slags aktivitet uden beviser, er grundløs og uansvarlig journalistik.

Timingen i væddemål på forudsigelsesmarkedet Polymarket kort inden amerikanske angreb i Iran og Venezuela har tidligere vakt opsigt.

På forudsigelsesmarkeder kan brugere vædde om utallige emner og dermed tjene – eller tabe – penge, hvis en konkret begivenhed finder sted.

Et stemmestunt, som kunstneren Kristian von Hornsleth står bag, kan vise sig at være strafbart for både kunstneren selv og dem, der deltager i det.

Det advarer Københavns Politi om tirsdag, hvor der er valg til Folketinget.

Kunstneren vil have borgere til at sætte kryds ud for Enhedslisten og sende et billede til ham af det. Men det bør man ifølge politiet ikke gøre.

– Vi vil gerne opfordre til, at man lader være med at deltage i sådanne aktiviteter, skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

Kristian von Hornsleth har på sociale medier oplyst, at han er blevet anholdt i sagen, og politiet bekræfter over for Ritzau, at han er anholdt og sigtet.

Det var Enhedslisten, der gik til ordensmagten for at gøre opmærksom på Hornsleths handlinger.

– Vi tager den allerkraftigste afstand fra Kristian von Hornsleths ulovlige stunt, og vi har bedt ham stoppe det øjeblikkeligt, så snart vi blev opmærksomme på det, skriver Peder Hvelplund, der er folketingsmedlem og gruppeforperson i Enhedslisten, til Ritzau.

Kristian von Hornsleth har kaldt sin ageren for en gråzone, skriver B.T., Se og Hør og Ekstra Bladet.

Men der er ingen grå nuancer i det, oplyser Sune Klinge, der er lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, til Ekstra Bladet.

– Det er ikke en gråzone. Det er i strid med loven, siger han til mediet.

Faktisk er det både ulovligt for den, der tilbyder at købe andres stemmer – og det er også ulovligt at sælge sin stemme.

Dog virker det til, at kunstneren tager det påståede lovbrud med ophøjet ro.

Kristian von Hornsleth siger til Ekstra Bladet, at det er en happening, hvor han spejler den kommercialiserede virkelighed, hvor alt er til salg.

Radio IIII skriver tirsdag, at 76 personer ifølge Hornsleth har solgt deres stemme i projektet. Han siger til mediet, at han kender konsekvenserne.

Det er ved straffelovens paragraf 117 stk. 4 kriminaliseret at yde, love eller tilbyde en formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på en vis måde eller undlade at stemme.

Valgstederne ved folketingsvalget har åbent frem til klokken 20.

Ritzau forsøger at få kontakt til Kristian von Hornsleth.