Seneste nyheder

En alvorlig trussel med forbindelse til en “fremmed magt” er blevet rettet mod energiinfrastrukturen i alle landene i Norden.

Flere landes myndigheder og politienheder er gået i beredskab.

Det erfarer den svenske tv-station TV4.

Flere svenske myndigheder er ifølge TV4’s oplysninger blevet inddraget i en fælles international indsats som følge af truslen.

Samtidig har politiet i Sverige fået besked på at bevogte samfundskritiske virksomheder i energibranchen.

Ritzau forsøger at få oplyst hos Rigspolitiet, om dansk politi har fået en tilsvarende ordre.

Delegationerne fra Iran og USA har begge udtrykt åbenhed over for nye og kreative løsninger i forhandlingerne om en atomaftale.

Det siger Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, der mægler i forhandlingerne, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udmeldingen kommer, samtidig med at en ny runde forhandlinger torsdag formiddag er begyndt i den schweiziske by Genève.

– Forhandlerne har givet udtryk for en hidtil uset åbenhed over for nye og kreative idéer og løsninger, lyder det fra Omans udenrigsminister.

Han har tidligere torsdag haft et forberedende møde med USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med, at USA vil angribe Iran, hvis ikke en aftale om landets atomprogram bliver indgået, og det amerikanske militær har den seneste tid oprustet i Mellemøsten.

Torsdag i sidste uge sagde Trump, at Iran på daværende tidspunkt havde højst 15 dage til at få en aftale på plads.

Dagen efter sagde den amerikanske præsident, at hangarskibet USS “Gerald R. Ford” – verdens største krigsskib – “meget snart” ville sejle mod Mellemøsten for at øge presset på Iran.

– I tilfælde af at vi ikke indgår en aftale, får vi brug for det, sagde han.

Ifølge AFP er skibet i denne uge nået til Middelhavet, og det er torsdag stævnet ud fra en flådebase på den græske ø Kreta.

Et andet hangarskib, USS “Abraham Lincoln”, er blandt 12 amerikanske krigsskibe, der allerede befinder sig i Mellemøsten.

USA’s administration frygter, at Iran forsøger at udvikle en atombombe, og administrationen vil derfor begrænse landets atomprogram.

Men Iran har vedholdende afvist, at landet udvikler en atombombe.

En tidligere atomaftale, som USA og en række europæiske lande indgik med Iran i 2015, krævede, at Iran afviklede sit atomprogram til gengæld for, at Vestens sanktioner mod landet blev ophævet.

Dengang var Barack Obama præsident i USA.

Tre år senere – i 2018 – trak USA sig ud af aftalen. Det skete under Donald Trumps første præsidentperiode. Trump mente ikke, at aftalen ville kunne forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Fordrevne fra mindre krigsramte områder i Ukraine skal fremadrettet ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark efter den såkaldte særlov.

Det mener regeringen, der foreslår at justere i loven, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der i februar 2026 cirka 48.600 fordrevne fra krigen i Ukraine med ophold i Danmark efter særloven. Knap 17.800 af dem er i arbejde.

Forslaget fra regeringen skal foruden at rumme ukrainere, der er mindre ramt af krigshandlinger, også gælde personer, der er omfattet af ukrainske regler for mobilisering.

Det forklarer udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) i nyheden.

Det skal ifølge ministeren både imødekomme den ukrainske regering, der flere gange har opfordret til, at ukrainske mænd, der indkaldes til militæret, ikke får opholdstilladelse i Europa.

– Men det skal også aflaste de kommuner, der er hårdt pressede af at finde boliger til de nytilkomne ukrainere og modtage dem i lokalsamfundene, siger han.

Flygtninge fra Ukraine bliver fordelt i kommunerne, i takt med at de rejser ind i Danmark og søger og får opholdstilladelse.

Det er Udlændingestyrelsen, der løbende beslutter, hvor mange ukrainske flygtninge der skal bo i hver enkelt kommune. Det afhænger blandt andet af kommunernes størrelse.

Københavns Kommune er en af de kommuner, der har ramt bristepunktet, og som derfor er positivt indstillet over for regeringens forslag.

Det siger Andreas Keil (S), der er beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i København.

– Det er et godt og nødvendigt skridt, regeringen nu tager, fordi vi snart ikke har flere indkvarteringsmuligheder i København, siger han i en skriftlig kommentar.

Regeringen forventer at fremsætte et lovforslag om justeringerne i april 2026.

Ændringerne vil ikke få betydning for dem, der allerede har opnået opholdstilladelse efter særloven.

De regioner som regeringen har vurderet, er mindre krigsramte, er: Tjerkasy, Tjernovts, Іvano-Frankivska, Khmelnytskyj, Kirovohradska, Lviv, Poltava, Rivne, Ternopil, Vinnitsja, Volyn, Zakarpatska, Zjytomyr samt Kyiv-regionen – ikke byen.

Venstre vil først melde ud, om partiet har en statsministerkandidat, når der er udskrevet folketingsvalg.

Det siger partiets politiske ordfører, Jan E. Jørgensen.

– Når der bliver udskrevet valg, så fortæller vi også, hvor Venstre står – herunder hvem der er statsministerkandidat, og hvem der ikke er det.

– Og mig bekendt er der ikke udskrevet valg endnu, siger ordføreren.

Meldingen kommer, efter at De Konservatives formand, Mona Juul, i et interview med Jyllands-Posten har gentaget sin opfordring til Venstre-formand Troels Lund Poulsen (V) om at melde sig som kandidat til statsministerposten.

Her opfordrede hun også Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne til at pege på Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat.

– Det er helt afgørende for, at vi kan vinde valget, at vi har en statsministerkandidat, vi kan samles om. Vi kan faktisk tabe valget ved ikke at stå knivskarpt på det her, siger Mona Juul til Jyllands-Posten.

Både De Konservative og Dansk Folkeparti har allerede peget på Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat.

Selv om Mona Juul opfordrer flere partier til at samles om Troels Lund Poulsen, vil hun ikke selv ville afvise at pege på statsminister Mette Frederiksen (S).

– Jeg er ikke et ultimativt menneske, sagde hun under det såkaldte borgerlige konvent, der fandt sted i Fredericia i august.

Troels Lund Poulsen har endnu ikke selv meldt sit kandidatur.

Han har tidligere sagt, at partiet ikke er i en position, hvor det giver mening for ham at melde sig.

– Jeg mener ikke, at jeg er i en position, hvor jeg skal være statsministerkandidat med den opbakning, som Venstre har på nuværende tidspunkt, sagde Troels Lund Poulsen under et statsbesøg i Estland og Litauen.

Ved seneste meningsmåling fra Voxmeter for Ritzau står Venstre til 11,2 procent af stemmerne.

Der skal senest afholdes folketingsvalg den 31. oktober.

Rusland har natten til torsdag sendt 420 droner og 39 missiler ind over store dele af Ukraine. Adskillige mennesker er sårede.

Både beboelse, gasinfrastruktur og transformerstationer blev ramt.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

– Der er registreret ødelæggelser i otte regioner, hvor mange private hjem og lejlighedsbygninger er blevet beskadiget.

– På nuværende tidspunkt er der registreret adskillige sårede mennesker – herunder børn – som følge af dette angreb, skriver Zelenskyj.

De fleste missiler, der blev afsendt, blev dog opfanget af Ukraines luftforsvarssystem.

– De fleste missiler, der blev affyret i dag, blev opfanget takket være vores partnere, som hurtigt har sendt en del af de luftforsvarsmissiler, som blev aftalt på Ramstein-mødet for nylig, skriver præsidenten.

Den såkaldte Kontaktgruppe for Ukraines forsvar (UDCG) mødtes tidligere i februar og lovede i den forbindelse at sende mere luftforsvar til landet.

Gruppen kaldes Ramstein-gruppen efter den amerikanske Ramstein-militærbase i Tyskland og koordinerer leveringer af militært udstyr til Ukraine.

Russiske angreb på Ukraines energiinfrastruktur har betydet, at titusindvis af ukrainere har været uden varme og strøm i vinter, hvor temperaturerne har været langt under frysepunktet.

– Kulden er endnu ikke helt aftaget, og der er brug for luftforsvarsmissiler hver eneste dag, mens Rusland fortsætter sine forsøg på at ødelægge vores energisystem.

– Jeg takker alle, der forstår dette og hjælper os, skriver Zelenskyj.

De russiske angreb har fundet sted, samme dag som forhandlere fra Ukraine og USA mødes i Genève i Schweiz.

Ukraines chefforhandler, Rustem Umerov, skal holde møde med USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner som en del af forberedelserne til de videre forhandlinger om en fredsaftale med Rusland.

Den københavnske Vestegn får en ny lokalavis, efter at Sjællandske Medier har meddelt, at fire ugeaviser bliver lukket.

Det er mediehuset Kickoff Media, som ellers har været fokuseret på fodbold, som vil sætte det nye lokalmedie i verden.

Det skriver Kickoff Media i en pressemeddelelse.

Avisen skal hedde Vores Vestegn og vil blive lanceret i løbet af 2026. Den vil udkomme første gang inden for “få måneder”, lyder det.

Mediet skal ifølge Kickoff Media bestå af både en trykt ugeavis og en netavis med daglige nyheder.

I første omgang skal Vores Vestegn dække kommunerne Rødovre, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj.

Kickoff Media skriver i pressemeddelelsen, at mediet bliver lanceret i samarbejde med “en kreds af erhvervs- og mediefolk og med opbakning fra erhvervsliv og politikere på Vestegnen”.

Sjællandske Medier vil i løbet af året lukke Rødovre Lokal Nyt, Folkebladet Glostrup & Brøndby, Gladsaxe Bladet og Albertslund Posten.

Lanceringen af Vores Vestegn sker i kølvandet på den beslutning, skriver Kickoff Media.

Mediet bliver gratis og kommer til at dække både sport, kultur, erhvervsliv, foreninger og politik, lyder det.

Vores Vestegn har allerede en hjemmeside, hvor man kan læse lidt om mediet.

– Vi ønsker at være den smeltedigel Vestegnen i mange år har manglet, hvor vi med lokal forankring styrker det lokale erhvervs- og butiksliv, igennem en fælles gratis medieplatform til alle borgere og lokale interessenter, lyder det blandt andet.

Sjællandske Mediers beslutning om at lukke de fire ugeaviser sker som led i en strategisk prioritering.

Det forklarede Louise Pettersson, som er ansvarshavende chefredaktør og den ene af to topchefer i Sjællandske Medier.

– Vi fravælger aktiviteter, der stjæler opmærksomhed fra den opgave, vi først og fremmest skal lykkes med. Fokus er en begrænset ressource, og den skal prioriteres hårdt, sagde hun i en pressemeddelelse tidligere i februar.

Fagbladet Journalisten har efterfølgende skrevet, at omprioriteringerne betyder, at seks journalister er blevet fyret. Derudover er seks journalister og redaktører levet tilbudt andre stillinger i mediehuset.

Der var tale om en “aggressiv provokation af USA”, da en amerikansk speedbåd sejlede ind i cubansk territorialfarvand, hvilket resulterede i et dødeligt sammenstød mellem de ombordværende og cubanske grænsevagter.

Det siger en talsperson for Ruslands udenrigsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Hændelsen fandt sted onsdag morgen lokal tid.

Fire personer om bord på den amerikanske speedbåd blev skudt og dræbt.

– Dette er en aggressiv provokation af USA med det formål at eskalere situationen og udløse en konflikt, siger talsperson for Ruslands udenrigsministerium Maria Zakharova ifølge Tass.

Efter at den amerikanske båd blev registreret i cubansk territorialfarvand, bad grænsevagten båden om at identificere sig.

Herefter skød personer på speedbåden ifølge Cubas indenrigsministerium mod fartøjet med grænsevagter, og en cubansk befalingsmand blev såret.

Den cubanske kystvagt svarede igen og dræbte fire på speedbåden, oplyste ministeriet tidligere torsdag. Seks blev såret.

Senere oplyste ministeriet, at personerne på båden alle var cubanere bosat i USA. De var angiveligt bevæbnet med automatvåben, håndvåben og molotovcocktails.

De seks overlevende fra speedbåden har forklaret til de cubanske myndigheder, at de havde til hensigt at udføre en infiltration med terrorformål for øje, har Cubas indenrigsministerium meddelt.

Speedbåden er indregistreret i den amerikanske delstat Florida.

Floridas justitsminister, James Uthmeier, har bedt anklagemyndigheden i delstaten om at samarbejde med føderale og statslige myndigheder om at efterforske hændelsen.

Det skrev Uthmeier på det social medie X sent onsdag aften dansk tid.

– Man kan ikke stole på den cubanske regering, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at holde disse kommunister ansvarlige, skrev han.

USA har et anspændt forhold til det kommunistiske Cuba.

Forholdet er blevet yderligere anspændt, efter at USA i en militæraktion i Venezuela tog en helt afgørende allieret af Cuba til fange – nemlig den nu afsatte venezuelanske præsident Nicolas Maduro.

Efter tilfangetagelsen stoppede USA for al olieeksport fra Venezuela til Cuba, hvilket fik flere caribiske lande til at advare om risikoen for et økonomisk kollaps i Cuba med mulige konsekvenser for sikkerheden i hele regionen.

Onsdag slækkede USA dog på forbuddet mod eksport af olie fra Venezuela.

Tusindvis af børn og unge må vende om i døren til psykiatrien, selvom de har en henvisning.

Således viser tal, som Politiken har indsamlet fra regionerne, at knap hver tredje henvisning af børn og unge til psykiatrien blev afvist sidste år.

Psykiatrien fik på landsplan 28.328 henvisninger om børn og unge under 18 år. De kom ifølge mediet særligt fra praktiserende læger og kommuner.

8730 af de henvisninger blev afvist af psykiatrien. Det svarer til en andel på 31 procent.

Den primære årsag til, at de unge bliver afvist til hospitalspsykiatrien, er, at de ikke opfylder kriterierne for at blive undersøgt og behandlet.

Mænd er fortsat overrepræsenterede blandt både direktører og administrerende direktører i den private sektor.

Samtidigt er andelen af kvindelige administrerende direktører faldet med et procentpoint fra 2025 til 2026 og udgør nu 17 procent af administrerende direktører.

Det viser tænketanken Equalis’ årlige Diversitetsbarometer, der monitorerer ligestillingen på det samlede danske arbejdsmarked.

Dog hvis man kigger på kvindelige direktører, er udviklingen gået den anden vej.

Her er der kommet flere kvinder til i direktørstolene. Andelen af kvindelige direktører er siden sidste års måling steget med et procentpoint fra 25 procent til 26 procent.

I den offentlige sektor ses for første gang siden det første Diversitetsbarometer, der blev udgivet i 2023, en tilbagegang.

Andelen af kvinder i øverste ledelse er siden da faldet med fem procentpoint til 42 procent.

Diversitetsbarometeret tager temperaturen på ligestillingen på 22 områder.

På tre af de områder ses en fremgang mod mere ligestilling sidste år.

Det gælder en reduktion i forskellene mellem mænds og kvinders startløn og nettoformuer samt det faktum, at mænd tager mere barsel.

Samtidig ses en udvikling mod mindre ligestilling på fem områder.

Det gælder en øget forskel i, hvilke køn der hyppigst udsættes for arbejdsulykker, en øget forskel i mænds og kvinders arbejdstid, deres disponible indkomst og deres erhvervsindkomst, samt at kønsfordelingen blandt topledere i den offentlige sektor er blevet mere skæv.

– Kort fortalt er der tale om stilstand på et skævt udgangspunkt, siger Gine Maltha Kampmann, der er administrerende direktør i Equalis, i en pressemeddelelse.

På resten af de 22 målinger er udsvingene “bittesmå”, lyder det.

Nina Smith, der er professor i økonomi og forperson i tænketankens rådgivende udvalg, ser et tabt potentiale i den manglende fremgang.

– Den manglende udvikling i andelen af kvindelige topledere viser et tabt talentpotentiale i en tid, hvor det danske erhvervsliv har allermest brug for at skabe morgendagens innovation. Et faktum, der kalder på hurtig og effektiv forandring, siger hun i meddelelsen.

Gine Maltha Kampmann pointerer dog, at der ikke findes hurtige løsninger på de problemer, som hun ser i barometeret.

– At få udnyttet alt talent på det danske arbejdsmarked er en kompleks problemstilling med lige så komplekse og mangefacetterede svar.

Dog har hun noteret sig, at flere danske virksomheder arbejder aktivt med diversitet og ligestilling – og det er en del af vejen frem.

De Konservatives leder, Mona Juul, opfordrer Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne til at pege på Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som statsministerkandidat.

Det siger hun til Jyllands-Posten.

– Det er helt afgørende for, at vi kan vinde valget, at vi har en statsministerkandidat, vi kan samles om. Vi kan faktisk tabe valget ved ikke at stå knivskarpt på det her.

– Jeg vil derfor opfordre Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance til at pege i samme retning som os. Det er vigtigt at få lavet det forarbejde nu, siger hun.

Både De Konservative og Dansk Folkeparti meldte sidste år ud, at de vil pege på Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat.

Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne var mere tilbageholdende.

Ingen af de to partier har ønsket at stille op til interview omkring opfordringen fra Mona Juul.

I et skriftligt svar til Jyllands-Posten skriver politisk ordfører i Liberal Alliance, Sólbjørg Jakobsen, at partiets formand, Alex Vanopslagh, er klar til at melde sig som statsministerkandidat, hvis pilen peger på ham.

Liberal Alliance vil også bakke op, hvis pilen skulle pege på en anden blå statsministerkandidat, lyder det.

Politisk ordfører hos Danmarksdemokraterne, Susie Jessen, hæfter sig i et skriftligt svar til Jyllands-Posten ved, at Troels Lund Poulsen endnu ikke har meldt sig som statsministerkandidat.

Susie Jessen skriver videre, at hun deler Mona Juuls holdning til, at Venstre bør vende retur til blå blok.

Samtidig med, at Mona Juul opfordrer flere partier til at samles om Troels Lund Poulsen, vil hun ikke selv ville afvise at pege på statsminister Mette Frederiksen (S).

– Jeg er ikke et ultimativt menneske, sagde hun under det såkaldte borgerlige konvent, der fandt sted i Fredericia i august.

Mona Juul gentager sin pointe over for Jyllands-Posten.

Men hun vil gå “benhårdt efter en blå regering med en blå statsminister”, lyder det fra partilederen.

Der er i skrivende stund to statsministerkandidater, statsminister Mette Frederiksen og formanden for Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen.

Sidstnævnte har meldt sig på banen, fordi han synes, at det er “pinligt”, at ingen andre borgerlige ledere har gjort det, har han sagt.

Troels Lund Poulsen har ikke selv meldt sig som statsministerkandidat.

I interviewet med Jyllands-Posten opfordrer Mona Juul sin Venstre-kollega til at gøre netop det. Det er tid til at lægge det, hun betegner som formelt pres på ham, og de andre partier skal komme ud af busken, mener hun.

Hvis Troels Lund Poulsen ikke ønsker et blåt flertal, vil De Konservative ikke pege på ham, siger Mona Juul til Jyllands-Posten.

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, svarer avisen i et skriftligt svar, at “hvis der er et blåt flertal, vil vi selvfølgelig afsøge det”.

Der skal senest afholdes valg i Danmark den 1. november.

Smertestillende piller har sjælden effekt på almindelige rygsmerter – men alligevel tyer mange danskere til det.

Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen, som opfordrer til at droppe pillerne og i stedet vælge bevægelse for at komme smerterne til livs.

– Det hjælper ikke at smide sig på sofaen og tage smertestillende medicin, da det ikke har en gavnlig effekt på helt almindelige rygsmerter, siger Maria Herlev Ahrenfeldt, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Hun beskriver almindelige rygsmerter som værende rygsmerter, “som mange af os har prøvet”.

– Altså man kommer lidt skævt ud af sengen, eller at man løfter lidt forkert eller inaktivitet, der gør, at man får ondt i ryggen, siger hun og tilføjer, at de smerter er helt ufarlige og som regel går over af sig selv.

Opfordringen fra styrelsen kommer i forbindelse med en undersøgelse, der viser, at blandt de danskere, der har haft rygsmerter, har 60 procent taget smertestillende medicin.

Undersøgelsen, der også viser, at 52 procent vurderer, de vil tage smertestillende, hvis de får smerter i ryggen, er foretaget af Epinion for Sundhedsstyrelsen.

Styrelsen har gentagne gange, senest i 2025, beskrevet, at smertestillende medicin ikke bør bruges til behandling af almindelige rygsmerter – heller ikke håndkøbsmedicin.

Sundhedsstyrelsen nævner i den forbindelse paracetamol, smertestillende lægemidler af typen nsaid, der især bruges i behandling af gigt, og opioider.

– Vi har undersøgt evidensen bag, og det er ret tydeligt, at der ikke er en dokumenteret effekt på almindelige rygsmerter med smertestillende medicin, siger Maria Herlev Ahrenfeldt.

Effekten er begrænset eller helt fraværende, og medicinen indebærer risiko for bivirkninger.

Enhedschefen påpeger, at al medicin har forskellige bivirkninger, men nogle går typisk igen.

– Det man typisk vil kunne opleve ved smertestillende medicin er ondt i maven eller hovedet, siger hun.

Derfor skal piller udskiftes med bevægelse, for det er det, der hjælper allerbedst – modsat hvile og piller.

– Man skal fortsætte med sin daglige aktivitet og gøre, hvad man plejer, siger hun og nævner man kan prøve nogle øvelser og se, hvilke der føles rare.

Sundhedsstyrelsen lancerer nu en informationsindsats, som skal gøre det lettere at vælge bevægelse frem for piller, hvis rygsmerter opstår.

Indsatsen er en del af en national kommunikationsindsats, der skal nedbringe overforbrug af smertestillende medicin.

Den Internationale Valutafond (IMF) opfordrer USA til at samarbejde med landets handelspartnere for at lempe handelsrestriktioner.

Det er en af konklusionerne i IMF’s gennemgang af verdens største økonomi, som dækker det første år af Donald Trumps anden præsidentperiode.

Trump har det seneste år indført vidtgående toldsatser over for både allierede og konkurrenter i et forsøg på at mindske USA’s handelsunderskud og styrke den indenlandske produktion.

Men Trumps flittige brug af toldhammeren har skabt uro i forsyningskæder og på finansmarkederne verden over.

– Hvor handels- og investeringsforanstaltninger (herunder told og eksportkontrol) indføres af hensyn til den nationale sikkerhed, bør sådanne politikker anvendes snævert, lyder opfordringen fra IMF.

I løbet af året forsøgte Trump-administrationen også at reducere afhængigheden af uautoriseret udenlandsk arbejdskraft og mindske den føderale regerings rolle i økonomien, bemærker IMF i den nye rapport.

IMF-chef Kristalina Georgieva fortæller, at rapporten er blevet udarbejdet, før at den amerikanske højesteret i fredags underkendte mange af Trumps toldsatser.

Siden nederlaget i højesteret har Trump anvendt en anden lov til at indføre en ny global told på ti procent, som han også har truet med at hæve til 15 procent.

IMF deler Trump-administrationens bekymringer om, at USA’s handelsunderskud er for stort. Stigningen i den offentlige gæld er ifølge IMF fortsat et stort problem, som man bør have for øje, lyder det.

IMF forventer, at USA’s vækst i bruttonationalproduktet (bnp) vil lande på 2,6 procent i 2026, en stigning på lidt over to procent fra sidste år.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

AFP

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, indefryser finansieringen af lægehjælp til den amerikanske delstat Minnesota på grund af påstande om svindel med offentlige ydelser.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi har besluttet midlertidigt at stoppe nogle Medicaid-finansieringer, der går til delstaten Minnesota, siger han på et pressemøde.

Den føderale regering indefryser 259 millioner dollar i betalinger til Minnesota, siger Mehmet Oz, der er Trumps administrator for Centers for Medicare and Medicaid Services (CMS).

CMS er den myndighed, som administrerer de offentlige sundhedsforsikringsordninger Medicare og Medicaid.

Det er ifølge AFP meget sandsynligt, at indefrysningen vil blive anfægtet i retten.

Indefrysningen finder sted, knap 24 timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, udnævnte J.D. Vance til at stå i spidsen for “War on Fraud”, der kan oversættes til kampen mod svindel.

Det gjorde Trump i sin første “State of the Union”-tale, siden han blev indsat som præsident for anden gang.

I talen beskyldte han somaliere for at have plyndret Minnesota og omtalte dem som pirater. Trump-administrationen har påstået, at svindel med offentlige ydelser er udbredt i Minnesotas somaliske samfund som helhed.

Minnesota, der er demokratisk ledet, er den delstat i USA med den største somaliske befolkningsgruppe.

Nordkoreas forhold til USA afhænger udelukkende af, at USA vil acceptere landets atomvåben.

Det siger Nordkoreas leder, Kim Jong-un, ifølge det nordkoreanske statsmedie KCNA under afslutningen af det regerende Arbejderpartis kongres.

– Hvis USA opgiver sin konfrontationspolitik over for Nordkorea ved at respektere vores lands nuværende status, så er der ingen grund til, at vi ikke kan komme godt ud af det med USA, siger Kim Jong-un.

Samtidig annoncerede den nordkoreanske leder planer om at udvide landets arsenal af atomvåben.

– Vi har en langsigtet plan for at udvide vores nationale atomstyrke og vil fokusere på projekter, der øger antallet af atomvåben samt udvider de nukleare operationelle midler og anvendelsesområder, siger Kim Jong-un.

Nordkorea arbejder desuden på at udvikle endnu stærkere interkontinentale ballistiske missiler og angrebssystemer baseret på kunstig intelligens og droner, lød det videre.

Kim Jong-un udpegede i sin tale naboen Sydkorea som landets største fjende. Sydkoreas præsident Lee Jae-myungs forsøg på forsoning blev betegnet som vildledende og grove.

Det er flere år siden, at Nordkoreas leder sidst mødtes med en amerikansk præsident. Det var tilbage i Donald Trumps første periode, der strakte sig fra 2017 og 2021.

Dengang mødtes de to ledere tre gange, men efter at Trump for et år siden vendte tilbage til Det Hvide Hus, har der ikke været møder.

Sidste år lød meldingen fra Det Hvide Hus, at Trump var parat til at genoptage dialogen med Kim Jong-un med det formål at afruste Nordkorea for atomvåben.

For tiden fører USA’s regering forhandlinger med Iran omkring det iranske atomprogram. Donald Trump har flere gange sagt, at han ikke vil acceptere, at Iran får atomvåben.

Trump har truet med at angribe Iran, hvis de igangværende forhandlinger om en atomaftale ikke fører til en ny aftale.

Det var ikke en amerikansk operation, der førte til et formodet sammenstød mellem Cubas kystvagt og en amerikansk speedbåd onsdag morgen lokal tid.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, til journalister på en tur til Caribien, efter at cubanske myndigheder onsdag aften oplyste, at fire personer blev dræbt i sammenstødet.

– Vi kommer ikke til at basere vores konklusioner på, hvad de (Cuba, red.) har fortalt os, og jeg er meget, meget sikker på, at vi kommer til at kende det fulde billede af, hvad der skete her, siger Rubio ifølge AFP.

Amerikanske myndigheder vil udføre en selvstændig undersøgelse af sagen, siger udenrigsministeren videre.

– Efterhånden som vi indsamler mere information, vil vi være forberedte på at reagere i overensstemmelse hermed, siger han ifølge AFP.

Man vil videre undersøge, om de personer, der var om bord på speedbåden, var amerikanske statsborgere, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Speedbåden er registreret i den amerikanske delstat Florida.

Rubio siger videre, at “det er meget usædvanligt, at der er skududvekslinger i åbent farvand på den måde”, skriver Reuters.

Det cubanske indenrigsministerium meldte onsdag aften dansk tid på det sociale medie X, at den cubanske kystvagt havde skudt og dræbt fire personer om bord på en amerikansk speedbåd.

Speedbåden blev registreret i cubansk territorialfarvand onsdag morgen lokal tid.

Ifølge det cubanske indenrigsministerium bad cubanske grænsevagter fartøjet om at identificere sig, hvorefter personerne om bord på speedbåden åbnede ild mod kystvagten.

Den cubanske kystvagt skød herefter tilbage og dræbte fire på speedbåden, lød det fra de cubanske myndigheder. Seks blev såret, og de fik medicinsk behandling, meldte Cuba.

Det lød videre fra Cuba, at myndighederne vil efterforske sagen.

USA og Cubas forhold er anspændt, og det er blevet forværret, efter at USA tog én af Cubas afgørende allierede til fange – nemlig den nu afsatte venezuelanske præsident Nicolas Maduro.

Cubas hovedstad, Havana, ligger blot 170 kilometer fra Key West i den amerikanske delstat Florida.

Chipgiganten Nvidia slår analytikernes forventninger med en rekordomsætning på 68,1 milliarder dollar i sit fjerde kvartal. Det svarer til 430 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at selskabets årsregnskab er blevet offentliggjort onsdag aften.

Omsætningen steg 73 procent i forhold til året før og er et godt stykke over de 65,7 milliarder dollar, som analytikerne og også Nvidia selv havde forudsagt.

Nvidia er verdens mest værdifulde selskab målt på markedsværdi.

Nedtællingen er i gang mod anden sæson af thrillerserien “Kastanjemanden”, der med undertitlen “Tælle til en, tælle til to” får premiere på Netflix 7. maj.

Det afslører streaminggiganten i en pressemeddelelse.

Den kommende sæson er filmatiseringen af Søren Sveistrups krimi “Tælle til en, tælle til to” fra 2024.

Søren Sveistrups debutroman, “Kastanjemanden”, blev filmatiseret i 2021 og havde Danica Curcic og Mikkel Boe Følsgaard i rollerne som efterforskerne Naia Thulin og Mark Hess.

De genoptager rollerne i “Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to”.

På rollelisten finder man også Sofie Gråbøl og Katinka Lærke Petersen.

Anden sæson tager sin begyndelse, da en kvinde meldes savnet.

I efterforskningen finder politiet ud af, at hun har været udsat for voldsom stalking, ved at en ukendt gerningsmand har leget en form for ufrivillig gemmeleg med hende og har fotograferet hende i private situationer.

Billederne og videoerne har gerningsmanden sendt til hende sammen med en tælleremse. Da kvinden findes dræbt, trækker mordet tråde til en uopklaret drabssag på en gymnasieelev to år tidligere, lyder det om handlingen.

Første sæson af “Kastanjemanden” blev modtaget pænt af anmelderne og af branchen.

Da den danske film- og tv-branche uddelte Robert-priserne i 2022, hjemtog både Danica Curcic, David Dencik og Iben Dorner statuetter for deres præstationer på skærmen.

Selve serien blev kåret til Årets Tv-serie.

Inden Søren Sveistrup debuterede som forfatter med “Kastanjemanden” i 2018, arbejdede han især med tv.

Han er manden bag DR-trilogien “Forbrydelsen”, som havde Sofie Gråbøl i hovedrollen som den sweaterklædte vicekriminalkommissær Sarah Lund.

Første sæson blev hædret med en britisk Bafta-pris i 2011.

Foruden “Forbrydelsen” har Søren Sveistrup også været involveret i tv-serierne “Taxa”, “Nikolaj og Julie” og “Gidseltagningen” samt i filmen “Der kommer en dag”.

To tidligere parlamentsmedlemmer i Brasilien er onsdag blevet dømt for at bestille et drab i 2018 på aktivisten og byrådsmedlemmet Marielle Franco.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Franco var 38 år, da hun blev skudt i det centrale Rio de Janeiro sammen med sin chauffør, Anderson Gomes.

Der var landsdækkende demonstrationer efter drabet på Franco, der blev anset for at være en progressiv politiker og var medlem af Partiet for Socialisme og Frihed. Hun havde baggrund i Rios fattige kvarterer og var en åbenmundet kritiker af millionbyens magtfulde militsgrupper.

Brødrene Chiquinho Brazao, som var føderal politiker, og Domingos Brazao, som var delstatspolitiker, er onsdag blevet kendt skyldige i at bestille drabet. Det er sket i den brasilianske højesteret.

Begge får 76 år og tre måneders fængsel.

Chiquinho Brazao er 62 år, mens Domingos Brazao er 60 år.

Højesteretten fandt, at grunden til angrebet var, at hun var en trussel mod Brazao-brødrenes interesser.

I byrådet arbejdede Franco for at forhindre, at ulovlige boligområder i fattige kvarterer blev udvidet. De er netop en af militsernes vigtigste indtægtskilder.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes sagde i retten, at Brazao-brødrene ikke blot “havde kontakt med militserne”.

– De var militsen, sagde han.

Moraes kaldte Franco en “sort kvinde, der turde gå imod militsmedlemmernes interesser” samt “mænd og hvide folk”.

Tre andre personer er onsdag også blevet dømt for deres rolle i at planlægge drabet på Franco.

Imens fik to tidligere militærbetjente, som udførte drabene, lange domme i 2024.

AFP

En bus med efterskoleelever er væltet på Rangstrupvej ved Agerskov i Sønderjylland.

Der er ingen alvorligt tilskadekomne, men mellem tre og fem personer er lettere tilskadekomne.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update onsdag aften.

Vagtchef Michael Henriksen fortæller til Ritzau, at de fleste af eleverne er i 17-årsalderen og går på en lokal efterskole.

Han ved endnu ikke, hvor mange der var ombord på bussen.

De lettere tilskadekomne har fået forstuvninger. Men der kan også være brud og en enkelt, der har fået hjernerystelse, lyder meldingen.

Bussen ligger på siden i en grøft.

Nærmere undersøgelser og afhøringer skal klarlægge årsagen til ulykken.

Politi og redningsberedskabet er færdige på stedet, og Rangstrupvej er åben for færdsel igen.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en opdatering 21.40.

En mand med et flot cv stempler fra næste sæson ind hos Skjern Håndbold.

Den 30-årige playmaker Jacob Holm vender således hjem til dansk håndbold efter en årrække hos først Füchse Berlin og siden Paris Saint-Germain.

Det afslørede Skjern forud for onsdagens opgør mod Mors-Thy Håndbold, hvor det endte med et nederlag på 28-30.

Jacob Holm, der har været med til at vinde VM for Danmark to gange, har underskrevet en kontrakt, der gælder fire år frem.

– Jacob er en spiller, der har præsteret på allerøverste internationale niveau gennem mange år. Det er ikke bare en forstærkning sportsligt – det er også et signal om vores ambitioner i Skjern.

– Han kommer med erfaring fra de største arenaer, og det er den type profil, vi ønsker at bygge fremtidens Skjern Håndbold op omkring, siger sportschef Thomas Klitgaard.

Jacob Holm spillede i en periode ungdomshåndbold i Skjern, men fik sit store gennembrud hos Ribe-Esbjerg, inden han i 2018 rykkede til den tyske hovedstad.

Der var han, indtil han i 2023 skiftede til Frankrigs hovedstad, og opholdet i udlandet har været så godt, at det er vemodigt for Jacob Holm at lukke det kapitel af sin karriere.

– Men tidspunktet er rigtigt for os som familie til at vende hjem til Danmark, og her var Skjern Håndbold den klub og det projekt, som motiverede mig allermest.

– Jeg føler, at jeg er i min bedste håndboldalder, og jeg glæder mig til at give alt for klubben, siger Jacob Holm.

Playmakeren er i øjeblikket ved at være tilbage efter en længere skadesperiode. Han optrådte senest for Danmarks landshold i maj sidste år.