Seneste nyheder

Russisk påvirkning af Danmark, der 24. marts går til folketingsvalg, er “meget sandsynlig”.

Det skriver Politiets Efterretningstjeneste (PET) fredag aften i en vurdering af truslen om påvirkningsaktiviteter mod valget.

– Det er meget sandsynligt, at Danmark i den nuværende situation er et selvstændigt, prioriteret mål for russiske påvirkningsaktiviteter, skriver PET.

PET skriver, at dansk støtte til Ukraine og ukrainsk våbenproduktion på dansk område kan være grunde til et styrket fokus på Danmark fra russisk side.

– Det er muligt, at Rusland vil gennemføre påvirkningsaktiviteter i et forsøg på at udnytte valget til at fremme russiske dagsordener, herunder at skabe splid og svække støtten til Ukraine, skriver PET.

– Det vil også kunne ramme specifikke kandidater og partier samt deres valgkamp.

Retten på Færøerne har frifundet en mand for valgsvindel i forbindelse med kommunalvalget i 2024.

Det skriver det færøske medie KVF fredag.

Det var en mand, der var formand for valgbestyrelsen i en bygd i Runavik Kommune, som blev beskyldt for at have forvansket udfaldet af valget.

Anklagen lød, at han havde sat et ekstra kryds på en stemmeseddel, som blev kendt ugyldig ved fintællingen.

En ret bestående af en juridisk dommer og to domsmænd har fredag frifundet valgbestyrelsesformanden med stemmerne to mod en.

Anklagerne mente, at det var valgbestyrelsesformanden, der havde sat et ekstra kryds, da han mellem valgaftenen 12. november og næste morgen havde stemmesedlerne med hjem.

Men forsvaret argumenterede ifølge det færøske medie for, at det ikke var bevist, at det var manden, der havde sat et andet kryds på stemmesedlen. Tvivlen burde komme ham til gode, hed det.

Og det fandt retten også ifølge KVF.

Den ugyldige stemme fik en afgørende indflydelse på valget til byrådet i Runavik Kommune.

Den betød nemlig, at to kandidater havde fået lige mange stemmer.

Og det endte med, at der blev trukket lod mellem de to om pladsen i kommunalbestyrelsen.

En drone, der onsdag blev set over Øresund med kurs mod et fransk hangarskib, var russisk.

Det bekræfter det svenske forsvar fredag aften.

– Under besøget af det franske hangarskib “Charles de Gaulle” observerede et af Forsvarets fartøjer, at en drone lettede fra et russisk signalskib i Øresund. Nu kan Forsvaret bekræfte, at en russisk drone har gennemført en ulovlig flyvning, lyder det i en pressemeddelelse fra det svenske forsvar.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Konklusionen kommer, efter at Sveriges forsvar har foretaget en analyse af tekniske data, hedder det videre.

Sveriges forsvarsminister betegnede det torsdag som en sandsynlig krænkelse af svensk luftrum.

– Der har sandsynligvis været en krænkelse af svensk luftrum af en drone. Det skete, i forbindelse med at et russisk militærskib var i Øresund, sagde Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, torsdag.

Tidligere fredag sagde en talsmand for Ruslands regering, at det var “en ret absurd påstand”, at den pågældende drone skulle have forbindelse til Rusland.

Hangarskibet “Charles de Gaulle” ankom til havnen i Malmø tirsdag.

Skibet er det største ikke-amerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden.

Dronen blev ifølge den svenske regering opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret. Herefter fløj dronen væk fra området.

Da dronen blev opdaget, befandt den sig over Øresund – cirka 13 kilometer fra “Charles de Gaulle”.

Det franske hangarskib er 260 meter langt og har plads til omkring 30 kampfly og et par tusinde soldater og besætningsmedlemmer.

Hangarskibet ligger til kaj i Sverige på vej til en Nato-øvelse.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har der været adskillige meldinger om, at russiske droner og fly har krænket europæiske landes luftrum, blandt andet også i Danmark ved flere lejligheder.

TT

Et Vilhelm Hammershøi-maleri vurderet til mellem 1,5 og 2 millioner pund kommer på auktion hos auktionshuset Sotheby’s i London onsdag 4. marts.

Det fremgår af auktionshusets hjemmeside.

Vurderingen svarer til mellem 12,75 millioner og 17 millioner kroner.

Hammershøi levede fra 1864 til 1916 og er verdenskendt for sine enkle og genkendelige motiver som en stue, et vindue, en dør eller en kvinde set fra ryggen.

Det maleri, der skal på auktion, viser en refleksion af balkonen i Villa Spurveskjul i Virum, som er et bindingsværkshus, hvor adskillige berømte danskere har boet. Det gælder blandt andre digteren Christian Winter.

Maleriet er fra et ophold, som Vilhelm og hustruen Ida Hammershøi havde i Villa Spurveskjul i sommeren 1911.

– Dette dragende måneskinssceneri malet i 1911 er et af tre kendte malerier, som Hammershøi lavede af refleksioner i det ovale spejl, der hænger i stuen i Villa Spurveskjul, skriver Sotheby’s om maleriet.

Et andet Hammershøi-maleri, “Interiør. Musikværelset, Strandgade 30”, blev solgt for over ni millioner dollar i 2023. Det blev dermed det dyreste danske maleri nogensinde.

Med datidens kurs var det et beløb på 62,8 millioner kroner.

Ejeren af maleriet fra Spurveskjul fremgår ikke af Sotheby’s materiale.

Dog oplyser auktionshuset, at maleriet tidligere har været i kirurgen og undervisningsministeren Niels Thorkild Rovsings besiddelse.

Rovsing, der levede fra 1862 til 1927, var blandt andet professor i kirurgi og med til at stifte Dansk Kirurgisk Selskab.

Siden gik maleriet, der er signeret med initialerne V.H. i højre hjørne i bunden, i arv til den nuværende ejer.

En 17-årig norsk dreng er blevet anholdt mistænkt for at planlægge et angreb inspireret af Islamisk Stat på et Nato-område i Stavanger i det sydvestlige Norge.

Konkret skal der være tale om Natos Joint Warfare Centre (JWC).

Det fremgår af sigtelsen rejst mod drengen, skriver flere medier – blandt andre norske NRK og nyhedsbureauet NTB.

– Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 131, tredje afsnit, jævnfør bestemmelsens første afsnit, der omfatter forberedelser til at begå en terrorhandling, oplyser anklager Line Nyvoll Nygaard fra Norges sikkerhedstjeneste PST til NTB.

Ifølge det norske medie NRK er drengen, der er født og opvokset i Norge, desuden blevet set med et IS-flag på sin skole.

Ifølge mediets oplysninger skal han være blevet radikaliseret og have udtrykt sympati for Islamisk Stat.

Hvordan og hvor mediet har de oplysninger fra, fremgår ikke.

Han blev anholdt torsdag af betjente fra Norges sikkerhedstjeneste PST, som er ansvarlig for terrorbekæmpelse, før det fredag blev besluttet af en dommer, at han skulle varetægtsfængsles i to uger.

Hans advokat, Knut Lerum, fortæller til NRK, at han nægter anklagerne mod sig.

– Det er klart, at det er hårdt for en 17-årig at blive tilbageholdt, siger Lerum til nyhedsbureauet NTB.

Drengen blev afhørt torsdag i et forhør, der varede fire til fem timer.

NRK skriver, at politiet har beslaglagt to USB-stik eller lignende enheder til opbevaring af data.

Hverken den norske sikkerhedstjeneste PST eller forsvarsadvokaten vil gå yderligere i detaljer med NTB om, hvad anklagerne konkret går ud på, eller hvad drengens forklaring er.

To personer er døde, og 39 andre er kvæstet i den italienske by Milano, hvor en sporvogn fredag eftermiddag er kørt af skinnerne og har ramt en bygning.

Det oplyser en talsmand for brandvæsnet i byen ifølge flere medier, herunder nyhedsbureauet Reuters.

Mindst én person blev fastklemt i eller under sporvognen. Redningsarbejdere satte afskærmning og telte op, mens de arbejdede på at få vedkommende fri.

Sporvognen ramte vinduet på en restaurant. Flere af restaurantens gæster er blandt de kvæstede.

Det skriver flere italienske medier, herunder avisen La Repubblica og nyhedsbureauet Ansa.

Et af de to dødsofre var en forbipasserende, og den anden var om bord på sporvognen. Det drejer sig om en 60-årig mand og en ung udlænding, skriver mediet Sky TG24. Sidstnævntes nationalitet er ikke umiddelbart oplyst.

Ansa skrev fredag eftermiddag, at syv kvæstede er bragt på hospitalet. Blandt dem var én alvorligt tilskadekommen, som siden døde af sine kvæstelser.

Flere ambulancer kom på stedet.

Ulykken skete omkring klokken 16 ikke langt fra Milanos hovedbanegård. På det tidspunkt var sporvognen fuld af mennesker, skriver Ansa.

En passager på sporvognen fortæller til Ansa, at han først troede, at et jordskælv havde ramt Milano.

– Jeg troede, det var et jordskælv. Jeg sad ned og endte på gulvet sammen med de andre passagerer. Det var forfærdeligt, siger han.

– Heldigvis slog jeg kun mit knæ, men manden ved siden af mig blødte fra hovedet.

Det er endnu uklart, hvad der fik sporvognen til at køre af skinnerne.

Milanos anklager, Marcello Viola, var ifølge Ansa på vej til stedet, kort efter at ulykken var sket.

Ifølge de foreløbige oplysninger vil der inden for de næste timer blive åbnet en sag om uagtsomt manddrab og uagtsomme personskader, skrev mediet.

Milano holder i disse dage modeuge, hvilket har tiltrukket ekstra mange besøgende til byen.

Storbritannien trækker midlertidigt landets personale fra ambassaden i Iran hjem.

Det oplyser den britiske regering på sin hjemmeside fredag.

Årsagen til den midlertidige tilbagetrækning er ifølge regeringen den øjeblikkelige sikkerhedssituation i Iran.

Regeringen oplyser derudover, at ambassadens ansatte kommer til at fortsætte deres arbejde som fjernarbejde fra Storbritannien.

Udmeldingen fra den britiske regering kommer i kølvandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, flere gange har truet med at angribe Iran.

USA og Iran afholdt torsdag et møde i den schweiziske by Genève, fordi USA’s regering frygter, at Iran forsøger at udvikle atomvåben. Derfor ønsker USA at begrænse Irans atomprogram.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, omtalte mødet som det hidtil “mest alvorlige”, der har været.

Iran har hele tiden fastholdt, at landet ikke udvikler atomvåben, og at formålet med det iranske atomprogram udelukkende er civilt.

Donald Trump sagde 19. februar, at Iran på daværende tidspunkt havde højst 15 dage til at få en aftale på plads, hvis ikke USA skulle angribe landet.

Storbritannien er ikke det første land til at trække folk tilbage fra regionen på grund af konflikten mellem USA og Iran.

Norge evakuerede 20. februar de omkring 60 soldater, landet har udstationeret i Irak og Jordan.

Forsvarets operative hovedkvarter i Norge oplyste 20. februar til det norske medie VG, at de havde set sig nødsaget til at relokalisere disse soldater på grund af spændingerne i regionen.

– Vi er i disse lande for at bistå lokale sikkerhedsstyrker. Den nye sikkerhedssituation i regionen gør denne opgave vanskeligere. Derfor foretager vi denne relokalisering, udtalte pressetalsmand for det norske forsvar Brynjar Stordal til VG.

En del af Irans højt berigede uran blev lagret i et underjordisk område ved atomanlægget Isfahan.

Der er tale om uran beriget op til 60 procent renhed, som dermed er tæt på at have den kvalitet på 90 procent, der skal til for at fremstille atomvåben.

Det skriver FN’s atomenergiagentur, IAEA, i en fortrolig rapport, som er sendt til medlemslandene. Nyhedsbureauet Reuters har set rapporten.

Det er første gang, at IAEA har angivet, hvor Irans højt berigede uran er blevet opbevaret.

Indgangen til det pågældende område blev bombet af USA og Israel i juni sidste år.

Det anlæg, hvor den berigede uran har været opbevaret, ser dog ikke ud til at være blevet beskadiget, oplyser diplomater.

Iran har ikke givet IAEA adgang til anlægget.

Derfor kan agenturet heller ikke verificere, “om Iran har stoppet al berigelsesrelateret aktivitet”, fremgår det af rapporten.

IAEA bekræfter ifølge nyhedsbureauet AFP fredag, at der i næste uge vil finde diskussioner sted i den østrigske hovedstad, Wien, i et forsøg på at nå frem til en atomaftale.

En tidligere atomaftale, som USA og en række europæiske lande indgik med Iran i 2015, krævede, at Iran afviklede sit atomprogram til gengæld for, at Vestens sanktioner mod landet blev ophævet.

Aftalen gav IAEA’s inspektører adgang til at kontrollere, at Iran ikke berigede uran over en vis mængde og en vis renhed.

Dengang var Barack Obama præsident i USA.

Tre år senere – i 2018 – trak USA sig ud af aftalen. Det skete under Donald Trumps første præsidentperiode.

Trump mente ikke, at aftalen ville kunne forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Det amerikanske militær har den seneste tid oprustet i Mellemøsten.

DR har anmeldt et sikkerhedsbrud, oplyser Datatilsynet.

Uvedkommende kan have fået adgang til data om børn, der har sendt forslag til DR Ultra.

DR har orienteret berørte personer om sikkerhedsbruddet i en sms, som Ritzau har set, der er sendt til børnenes forældre fredag omkring klokken 14.

– En af DR’s leverandører har desværre været udsat for en sikkerhedshændelse, der har ført til et brud på persondatasikkerheden.

– Det betyder, at der har været adgang til de oplysninger, som DR’s leverandør har behandlet på DR’s vegne, skriver DR i beskeden.

Der kan være en risiko for, at “oplysningerne bliver benyttet til uønsket kontakt. Blandt andet ved at unavngivne personer udgiver sig for at være autoriteter eller ansatte i en offentlig institution eller myndighed”, tilføjer DR.

Chefen for DR’s børneafdeling B&U, Morten Skov Hansen, bekræfter sikkerhedsbruddet over for Ritzau.

Han fortæller, at DR blev gjort opmærksom på sikkerhedsbruddet tidligere i februar.

– Tilbage i juni 2025 som en del af en demokratisk øvelse hos de danske børn gav vi dem mulighed for at stille lokale forslag til deres lokale borgmester.

Børn fra hele Danmark har kunnet sende forslag i forbindelse med projektet.

– Vi lukkede det sidste år, og så har det ligget hos en ekstern leverandør, som har stået for den her hjemmeside, siger Morten Skov Hansen til Ritzau.

Der har været tale om et selvstændigt kampagnesite, der ikke har hørt under dr.dk, lyder det.

– I løbet af februar opdager vi, at der har været en uvedkommende, der er kommet ind. Vi har ikke kunnet registrere, at der er samlet data ind, tilføjer Morten Skov Hansen.

Det er uvist for DR, om det er en person eller en robot, der har fået adgang, lyder det.

Der har været adgang til oplysningerne, men det er ikke registreret, at oplysningerne er “blevet tilgået eller anvendt på anden måde”.

DR er i tæt kontakt med leverandøren, og der er lukket for den utilsigtede adgang.

Morten Skov Hansen fortæller, at fredagens meddelelse er sendt til 1700 telefonnumre, men det er endnu uvist, præcis hvor mange af dem der har været berørte, lyder det.

Blandt de 1700 numre er nogle nemlig fra samme husstand, fordi både barnet og forældrene har oplyst dem. Andre numre er ikkeeksisterende, oplyser Morten Skov Hansen til Ritzau.

DR anmeldte sikkerhedsbruddet 19. februar, oplyser Datatilsynet.

Adspurgt, hvorfor de berørte først har fået besked om sikkerhedsbruddet en uge efter DR’s anmeldelse til Datatilsynet, svarer Morten Skov Hansen:

– Det er en balancegang. Vi skal ikke bekymre nogen, hvor det ikke er relevant. Vi har vurderet i denne her sag, at dem vi har kontaktet, er dem, hvor der potentielt kan være noget.

– Det, vi har brugt de sidste par dage på, er at få det lukket og sikret. Og så var den næste opgave at finde ud af, hvem der kan være berørt, siger chefen for B&U.

Datatilsynet vil ikke oplyse mere om sagen, da den er under behandling.

Fra DR lyder det, at der sker flere af den type angreb.

– Vi har fulgt alle regler, men der er ikke nogen garanti. Der er et kæmpe arbejde og en kæmpe udfordring i at sikre data, siger Morten Skov Hansen.

Efter at hofballet, der var planlagt til fredag aften, blev aflyst torsdag, fordi statsminister Mette Frederiksen udskrev valg, oplyser kongehuset nu, hvad der skal ske med den allerede indkøbte mad.

Kongehuset oplyser, at de fleste madvarer er lagt på frost til senere brug, mens noget er sendt retur til leverandørerne.

De madvarer, der ikke kan gemmes, er doneret til Kirkens Korshær. Det drejer sig primært om den forplejning, der var indkøbt til aftenens personale.

De store blomsterdekorationer bliver på Christiansborg Slot, hvor museet er åbent for offentligheden igen efter weekenden.

Det er tradition, at hofballet – eller “aftenselskabet”, som det officielt bliver kaldt – bliver afholdt på Christiansborg Slot en gang i hver folketingsperiode.

Sidst der blev afholdt hofbal, var i 2022 i forbindelse med dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum. Inden da er der senest blevet afholdt hofbal i 2018 og 2014.

Første gang et hofbal fandt sted, var i 1958, hvor Frederik IX og dronning Ingrid inviterede 500 gæster til slottet.

Dronning Margrethe og prins Henrik fortsatte den samme tradition, efter at hun arvede tronen i 1972.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) søger en ny føringsofficer. Det oplyser FE i et stillingsopslag.

I stillingsopslaget fremgår det, at ansøgerens personlige egenskaber er afgørende for ens chancer for at få jobbet.

FE oplyser til Ritzau, at føringsofficerens primære arbejde er at føre kilder – primært i udlandet.

Med andre ord skal de sørge for at skaffe relevant information og sende den tilbage til Danmark ved at have tæt kontakt med kilderne.

Arbejdspladsen er som udgangspunkt i København, men med jobbet skal man forvente en del rejseaktivitet til udlandet.

Det fremgår af stillingsopslaget, at det er en fordel at have en god generel baggrundsviden om internationale forhold. Derudover skal man have “særdeles gode” formidlingsevner på engelsk og dansk, både mundtligt og skriftligt.

Der er ingen formelle krav til ansøgernes uddannelsesmæssige baggrund, og FE oplyser til Ritzau, at den vigtigste egenskab hos en ansøger er evnen til at kunne opbygge og vedligeholde en menneskelig relation.

Derudover er det ifølge FE vigtigt, at man er en stærk planlægger og har en god dømmekraft.

Derfor kan man ifølge FE være uddannet som alt fra psykolog til socialrådgiver eller noget helt tredje, så længe man har gode menneskelige egenskaber.

Af stillingsopslaget fremgår det, at selv om FE ikke er alene om at beskytte Danmark og landets interesser, så har efterretningstjenesten mandat til at “udnytte helt særlige midler” til at afdække andre stater og udenlandske aktører.

FE beskriver selv jobbet som et, hvor man grundet sikkerhedsårsager knap nok kan fortælle derhjemme, hvad man laver på arbejdet.

Lønnen afhænger af ansøgerens kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen, og man skal sikkerhedsgodkendes, inden man overhovedet kan få stillingen.

Derudover skal man løbende sikkerhedsgodkendes under hele ansættelsen. Som i resten af Forsvaret har man pligt til kortvarig udsendelse til udlandet som føringsofficer.

Iranske agenter har i en lang række tilfælde forsøgt at forhindre, at demonstranter fik hospitalsbehandling, efter at de blev såret af sikkerhedsstyrker under demonstrationer i Iran i januar.

Det fortæller tre anonyme iranske læger i Iran og seks iranske sundhedsansatte, der befinder sig uden for landet, til nyhedsbureauet AP.

Kilderne uden for Iran har kontakt til kolleger i det iranske sundhedsvæsen.

En af lægerne i Iran fortæller om en såret demonstrant, som blev forsøgt genoplivet i akutmodtagelsen på et hospital i byen Rasht i det nordlige Iran.

Genoplivningen blev dog forhindret af agenter, som brugte deres geværer til at skubbe lægerne væk fra patienten.

– De omringede ham og gav os ikke lov til at fortsætte, siger lægen.

Få minutter senere blev demonstranten konstateret død.

Flere menneskerettighedsgrupper fortæller også, at agenter har forhindret behandlingen af demonstranter eller direkte har angrebet sårede demonstranter, som skulle have behandling.

I mindst ét tilfælde skød finskytter mod patienter, der ankom til et iransk hospital for at få behandling.

Finskytterne gemte sig ifølge et vidne på det pågældende hospitals tag.

AP har selv verificeret flere videooptagelser af episoderne på de iranske hospitaler. På en af dem kan man se bevæbnede agenter, der bryder ind på Imam Khomeini-hospitalet i byen Ilam i det vestlige Iran.

Organisationen Iran Human Rights Center, som arbejder fra Oslo, har fremlagt flere vidneforklaringer fra de iranske hospitaler.

Her fremgår det, at iranske agenter har fjernet patienter fra respiratorer, generelt har forhindret ansatte i at give demonstranter behandling, har chikaneret læger og har tilbageholdt sårede demonstranter.

Talsmand for det iranske sundhedsministerium Hossein Kermanpour afviser over for AP, at behandlingen af demonstranter skal være blevet forhindret.

Han afviser også, at demonstranter skal være blevet ført væk fra hospitalerne.

Til iranske statsmedier siger talsmanden, at alle sårede er blevet behandlet “uden nogen diskrimination eller indgriben på grund af politiske holdninger”.

Demonstrationerne i Iran opstod på grund af utilfredshed med høj inflation, men udviklede sig hurtigt til generelle protester mod landets præstestyre. De begyndte i slutningen af december og kulminerede 8. og 9. januar.

Irans regering har erkendt, at flere end 3000 blev dræbt, mens HRANA melder om mindst 7000 dræbte. HRANA er et nyhedsbureau, som er etableret af iranske menneskerettighedsaktivister.

Danmark er det første land i EU til at eliminere mor-til-barn-smitte med hiv og syfilis.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

– Vi har i mange år haft en fast screening af gravide og sikret hurtig behandling.

– Det gør, at børn i Danmark i dag ikke fødes med hiv eller syfilis. Det siger Maria Wessman, overlæge og sektionsleder ved SSI.

Danmark har modtaget et certifikat af WHO for officielt at have stoppet smitten.

Certificeringen er et skridt i det fortsatte arbejde med at beskytte kommende generationer mod infektionssygdomme.

Bag certifikatet ligger en omfattende national dokumentation, som er blevet udarbejdet af SSI – i tæt samarbejde med centrale aktører på tværs af det danske sundhedsvæsen, skriver SSI.

WHO skriver på sin hjemmeside om Danmarks nyligt opnåede mål.

– Danmarks succes er et bevis på landets mødresundhedssystem og langvarige mål om at nå alle gravide kvinder, som har brug for hjælp.

Retten i Lyngby har fredag idømt en 74-årig erhvervsmand otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste i en sag om organiseret pyramidespilslignende svindel af private investorer.

Svindlen foregik i regi af foreningen Optimizer, som i en årrække beskæftigede sig med spil på sportskampe.

Anklagemyndigheden gik efter en straf på tre års ubetinget fængsel, men det niveau var dommer Ivan Larsen og de to domsmænd ikke indstillet på at følge.

Den 74-årige blev dømt for bedrageri i forhold til fem personer for et samlet beløb på 4,6 millioner kroner.

Det var langt mindre, end han var tiltalt for.

Men han er ikke tilfreds, og hans advokat, Poul Hauch Fenger, oplyser umiddelbart efter retsmødet, at dommen vil blive anket.

– Han blev oprindeligt tiltalt for bedrageri over for 751 personer. Det blev under sagen skåret ned til 255, og han er blevet dømt for 5. Nu vil han frifindes for det sidste også, siger Poul Hauch Fenger.

Anklagemyndigheden ville have haft manden dømt for at have medvirket til svindel af 255 personer. De indskød cirka 136 millioner kroner i svindelforetagendet og tabte sammenlagt mere end 100 millioner kroner.

Stribevis af private investorer lod sig lokke af løfter om store og nærmest stensikre skattefri gevinster, da de år efter år skød sammenlagt hundredvis af millioner af kroner ind i foreningen Optimizer.

Foreningen blev stiftet i 2011 og hævdede at kunne levere et overskud gennem spil på sportskampe. I begyndelsen blev der da også udbetalt et udbytte til de første investorer.

Men foreningen var reelt en form for pyramidespil, hvor nye medlemmers indskud blev brugt til at udbetale udbytte til eksisterende medlemmer.

Til sidst endte det i et kollaps.

Der skulle dog gå helt frem til 2024, før svindelnummeret kom for en dag, og bagmandspolitiet skred til anholdelser efter at have efterforsket sagen i et års tid.

Alt dette blev forklaret, da foreningens formand gennem årene – han hedder i dag Christian Hansen, men hed dengang Christian Machholdt Østergaard – i december 2024 ved Retten i Lyngby blev dømt ved en tilståelsessag.

Hansen, Machholdt, eller hvad man måtte foretrække at kalde ham – navneskiftet kom først efter anholdelsen i januar 2024 – blev dømt for bedrageri og for at have påført 870 investorer et tab på sammenlagt 390 millioner kroner. Penge, der er forsvundet.

Det samlede beløb, der blev lokket ud af investorerne, lå på lige under en milliard kroner – 928 millioner for at være mere præcis.

På den måde mistede stribevis af private børneopsparing, pensionsformue eller andre sammensparede værdier, som blev skudt ind i svindelforetagendet.

Straffen lød på fængsel i fem et halvt år.

Ved domsafsigelsen lød det fra dommeren, at forbrydelserne i sig selv kvalificerede til en noget højere straf, nemlig syv et halvt års fængsel. Men i tilståelsessager gives ofte en rabat, og derved landede man på fem et halvt år.

Machholdt Østergaard blev anholdt sammen med tre andre mænd i januar 2024. En af dem blev løsladt umiddelbart efter af en dommer, mens anklagemyndigheden senere opgav at føre sag mod de sidste to.

Dermed var der kun den i dag 74-årige erhvervsmand tilbage, og han blev i juli 2025 tiltalt i sagen.

I første omgang var han anklaget for at have medvirket til snyd af 752 personer, men under behandlingen af sagen i retten blev omfanget skåret ned.

Anklagemyndigheden mente, at den 74-årige, der havde en funktion som såkaldt “klubmanager” i foreningen, medvirkede i en periode fra februar 2023 og frem til anholdelsen.

Han vidste, at pengene fra investorerne blev brugt på at investere i ædelsten, og derfor var han med til at vildlede investorerne. Men ifølge retten var det først i oktober 2023, at han med sikkerhed vidste dette.

Og retten ville alene gå med til at dømme manden for bedrageri i forhold til de personer, som han direkte hjalp med at investere, og derfor er han alene dømt for bedrageri af fem personer.

I første omgang meddelte advokat Fenger til retten, at hans klient ville overveje, om sagen skulle ankes.

Overvejelserne var imidlertid overstået på ganske få minutter, og ankemeddelelsen blev sendt fra advokatens computer til retten, mens han og den 74-årige stadig sad i retssalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afvist at lade Nye Borgerlige være opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg 24. marts, uden at partiet skal indsamle de nødvendige 20.195 vælgererklæringer.

Det bekræfter Nye Borgerliges sekretariatschef, Lars Eldrup, fredag over for Ritzau. Også Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekræfter dette.

– Indenrigs- og Sundhedsministeriet har forstået det sådan, at der er tale om et medlem, som ikke har været opstillet til folketingsvalget i 2022 for Nye Borgerlige.

– Som det fremgår af nedenstående svar, fører et sådant medlems partiskifte ikke til, at Nye Borgerlige bliver opstillingsberettigede
efter folketingsvalglovens paragraf 11, stykke 1, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i svaret til Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige havde egentlig planlagt, at partiet torsdag ville præsentere et nuværende folketingsmedlem som nyt medlem af partiet.

Den planlagte tilgang skulle betyde, at Nye Borgerlige kunne blive opstillingsberettiget til Folketinget uden at skulle indsamle de 20.195 vælgererklæringer. Nye Borgerlige har aktuelt 591 af slagsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet afviste imidlertid onsdag, at det kunne ske, fordi det pågældende folketingsmedlem altså ikke blev valgt ind for Nye Borgerlige, men et andet parti, ved folketingsvalget i 2022.

Nye Borgerlige valgte derfor torsdag at udskyde det planlagte pressemøde med folketingsmedlemmet, hvis navn ikke er blevet bekræftet.

Ifølge Jyllands-Posten var der tale om løsgænger Mike Fonseca, der tidligere repræsenterede Moderaterne, men det er ikke blevet bekræftet, og Mike Fonseca har ikke svaret på henvendelser om dette.

Torsdag blev også dagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalg.

Nye Borgerlige mener ikke, at sagen er slut, oplyser sekretariatschef Lars Eldrup til Ritzau.

– Sagen er ikke blevet behandlet. For os er sagen i proces, for de (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, red.) har ikke behandlet vores indsigelse.

– Vores opfattelse er, at loven bliver overtrådt, siger han.

Nye Borgerlige fik ved det seneste folketingsvalg i 2022 seks mandater, men partiet blev senere ramt af intern ballade.

Tidligere formand Pernille Vermund er i dag folketingsmedlem for Liberal Alliance, mens Mikkel Bjørn og Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.

Kim Edberg Andersen er hos Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, har dannet Borgernes Parti, der er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Partiets sjette valgte folketingsmedlem ved 2022-valget Peter Seier Christensen er i øjeblikket løsgænger i Folketinget, men har på grund af sygdom ikke deltaget i folketingsarbejdet i flere år.

FC Midtjylland møder Nottingham Forest i et dobbeltopgør i Europa Leagues ottendedelsfinaler.

Det står klart efter en lodtrækning fredag i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i schweiziske Nyon.

Det bliver sæsonens andet møde mellem Premier League-holdet og Superligaens aktuelle nummer to. I starten af oktober vandt FCM overraskende 3-2 på City Ground efter blandt andet to træffere efter dødbolde.

Englænderne sluttede som nummer 13 i ligaspillet og sikrede sig avancement til møderne med FCM efter samlet 4-2 over tyrkiske Fenerbahçe i playoffrunden.

FCM starter på udebane 12. marts og spiller returkamp på udebane 19. marts.

FCM vil muligvis være underdog hos bookmakerne, men Nottingham er ingenlunde lige så godt kørende som i sidste sæson, da holdet kvalificerede sig til europæisk fodbold.

I Premier League ligger Nottingham aktuelt nummer 17 og har blot to point ned til nedrykningsstregen.

Problemerne har ført til hele tre trænerfyringer siden sæsonstart. Først røg Nuno Espírito Santo ud i september. Det samme overgik afløser Ange Postecoglu i oktober, inden Sean Dyche fik knap fire måneder til at bevise sit værd.

I midten af februar kom portugisiske Vitor Pereira så ind efter farvel til Dyche, og han har indtil videre fået tre kampe på sidelinjen.

Debuten var fremragende: en 3-0-sejr i Istanbul over Fenerbahçe. Men siden er det blevet til 0-1 mod Liverpool og 1-2 mod Fenerbahçe med et reservespækket hold.

Midtjyderne starter også ude og slutter hjemme i en eventuel kvartfinale i april, hvor vinderen af opgøret mellem FC Porto og Stuttgart i så fald venter.

Den fordel har FCM gjort sig fortjent til via en flot tredjeplads i ligaspillet, hvor holdet vandt seks af otte kampe og hentede 19 af 24 mulige point.

Nottingham Forest, Genk, Dinamo Zagreb, Celtic, Sturm Graz og Maccabi Tel Aviv blev alle nedlagt, mens det blev til uafgjort mod Brann og et nederlag hos Roma.

Fredagens lodtrækning gælder for resten af turneringen.

Når FCM videre fra både ottendedels- og kvartfinaler, står det således klart, at Bologna, Roma, Lille eller Aston Villa venter i semifinalerne.

Det er umiddelbart den klart sværeste turneringshalvdel og dermed et hårdt slag mod FCM-formand Claus Steinleins annoncerede drøm om at nå Europa League-finalen i Istanbul 20. maj.

EU vælger fredag at igangsætte frihandelsaftalen midlertidigt med fire sydamerikanske lande, Mercosur, selv om man for godt en måned siden satte den i bero, så EU-Domstolen kunne vurdere aftalen.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

EU-Domstolen skal vurdere aftalen for at sikre, at den er i overensstemmelse med EU-traktaterne, efter at et flertal i Europa-Parlamentet anmodede om det 21. januar.

– Kommissionen vil nu gå videre med en midlertidig anvendelse, sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i Bruxelles fredag og mindede om, at medlemslandene har givet EU beføjelse til at gøre det.

Aftalen skal stadig godkendes af Europa-Parlamentet for at blive endeligt vedtaget, men udtalelsen fra von der Leyen betyder, at handelsaftalen mellem EU, Argentina, Uruguay, Brasilien og Paraguay i praksis træder i kraft.

– Midlertidig anvendelse er – i sagens natur – midlertidig. Aftalen kan kun fuldt ud træde i kraft, når Europa-Parlamentet har givet sit samtykke, udtalte Ursula von der Leyen.

Årsagen, til at aftalen kan implementeres, er, at Det Europæiske Råd tilbage i januar gav EU-Kommisionen mulighed for midlertidigt at anvende aftalen, når den første gang blev godkendt af et af Mercosur-landene.

Den midlertidige implementering i EU kommer, i kølvandet på at Argentina og Uruguay torsdag stemte for Mercosur-aftalen.

Derfor er det kun Paraguay og Brasilien, der mangler at stemme aftalen igennem, på den sydamerikanske side af aftalen.

I Brasilien stemte det brasilianske underhus onsdag aftalen igennem med et stort flertal. Efter underhuset har stemt aftalen igennem, skal det brasilianske senat herefter godkende aftalen, fordi Brasilien har et tokammersystem.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har også Paraguay taget flere skridt i retning mod en godkendelse af aftalen.

Aftalen mellem EU og de fire lande fra Sydamerika har været undervejs i over 25 år.

De fire sydamerikanske lande og EU står tilsammen for 30 procent af verdens bnp og har mere end 700 millioner forbrugere.

Aftalen skal blandt andet styrke EU’s eksport af biler, maskiner, vin og spiritus til Sydamerika. Den anden vej er hensigten, at Sydamerikas eksport af kød, sukker, ris, honning og sojabønner til Europa også skal øges.

En række studerende er sendt hjem fra Aarhus Universitet til onlineundervisning, fordi deres undervisningslokaler ikke er brandsikrede.

Det skriver universitetsavisen Omnibus.

Konkret mangler der varslingssystemer i fire bygninger i Nobelparken, hvilket aflyser den fysiske undervisning i foreløbigt to uger.

Manglen har ifølge avisen gjort sig gældende i flere år, men først nu er fakultetet gjort opmærksom på problemet, fortæller prodekan Niels Lehmann.

– I forbindelse med en gennemgang af lokalernes kapacitet bliver vi opmærksomme på, at der er brug for at få fornyet tilladelser fra brandmyndighederne, fordi lokalerne har ændret brug, siger han til Omnibus.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad der er ændret ved brugen af lokalerne, eller hvor mange studerende der er berørte af den manglende brandsikring.

Det var allerede 20. februar, at eleverne modtog beskeden om, at den fysiske undervisning blev omlagt til onlineundervisning.

Men i en ny vurdering lyder det fra universitetet, at undervisningen må omlægges i endnu en uge.

Foreløbigt er det universitetets forventning, at den fysiske undervisning kan genoptages 9. marts.

Adspurgt, om studerende eller personale indtil hjemsendelsen har været i fare, svarer prodekanen, at der på grund af store trappepartier har været gode flugtveje.

For nuværende samarbejder fakultetet med brandmyndighederne, kommunen og bygningsejeren FEAS om at få opdateret tilladelser og skabt en midlertidig løsning for resten af semesteret, skriver Omnibus.

Ifølge prodekanen kan en midlertidig løsning bestå i at indsætte brandvagter på de pågældende etager i undervisningstiden.

Det er absurd at påstå, at en drone, der onsdag blev set over Øresund med kurs mod et fransk hangarskib, havde forbindelse til Rusland.

Sådan lyder det fra talsmand for det russiske styre Dmitrij Peskov på et pressemøde fredag. Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Sverige oplyste torsdag, at der efter alt at dømme var en forbindelse mellem dronen og et russisk militærskib i Øresund.

– Hvis I gengiver rapporterne korrekt – altså at fordi et russisk fartøj var i nærheden, må dronen være russisk – så er det en ret absurd påstand. Men igen: Jeg kender ikke detaljerne, siger Peskov.

Hangarskibet “Charles de Gaulle” ankom til havnen i Malmø tirsdag. Skibet er det største ikkeamerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden.

Dronen blev ifølge den svenske tv-station SVT opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret. Herefter fløj dronen væk fra området.

De Radikale peger som “det mest sandsynlige” på statsminister Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger efter folketingsvalget 24. marts.

Det siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, fredag ved et pressemøde på Christiansborg.

– Med de meldinger, der har lydt fra andre partier på de områder, vi snakker om her, så tror vi altså, at det mest sandsynlige bliver Mette Frederiksen, siger han. Uden altså at lægge sig fast.

På pressemødet kommer han også ind på, hvilke regeringskonstellationer De Radikale kan se for sig.

Det gælder enten en centrum-venstre-regering med Socialdemokratiet og SF, der arbejder hen over midten, eller en regering, som rækker hen over midten. Her kan flere partier være mulige, lyder det fra Martin Lidegaard.

Han har utroligt svært ved at se et scenarie for sig, hvor De Radikale ikke kommer til at få indflydelse.

Han siger, at De Radikale er åbne for samarbejde med alle partier – bortset fra Dansk Folkeparti. Og jo nok også Borgernes Parti, tilføjer han senere.

Martin Lidegaard er ikke meget for at stille ultimative krav om noget som helst.

– Vi har ingen ultimative krav. Men vores holdning er klar, siger han på pressemødet.

Heller ikke forslaget fra Socialdemokratiet om at indføre en formueskat får en kold radikal skulder. Det er en dårlig idé, lyder det. Men det er til forhandling.

– Det er et forkert sted at sætte ind, og ser man til de norske erfaringer, så er mange af pengene flyttet ud af landet.

– På den måde er formueskatten faktisk ikke en særligt god idé, siger næstformand i De Radikales folketingsgruppe Samira Nawa.

De Radikale vil satse på ungdommen, på skoler, uddannelse og jobmuligheder.

– Vi er faktisk ved at sætte vores egen fremtid over styr.

– Kære børn, De Radikale vil løfte jeres læring og trivsel mere end noget andet parti, siger Martin Lidegaard.