Tre personer, der formodes at være smittet med hantavirus, evakueres inden længe fra et krydstogtskib, der ligger for anker ved øgruppen Kap Verde i den sydlige del af Atlanterhavet.
Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til nyhedsbureauet AFP.
Samtidig lyder det fra WHO, at der er drøftelser om at sende skibet til enten De Kanariske Øer eller Holland.
Alarmsystemerne på de psykiatriske afdelinger på Aarhus Universitetshospital er gået ned efter en opdatering af overfaldstelefonerne mandag.
Ifølge TV2 Østjylland er medarbejderne i stedet blevet udstyret med plastikfløjter, som de skal puste i, hvis de skal slå alarm.
Ledende overlæge Peter Møller Andersen siger til mediet, at han i sine 32 år aldrig har oplevet “noget så bizart”.
Ifølge en intern e-mail, som TV2 Østjylland har set, er systemerne tidligst oppe at køre igen onsdag.
Superligaklubben AGF kan potentielt vinde det danske mesterskab for første gang i 40 år i weekenden, og allerede nu er der lagt trafikale planer.
Hvis fodboldklubben vinder Superligaen søndag, vil den centrale vej Busgaden blive lukket for bustrafik natten til mandag.
Det oplyser Midttrafik til DR.
– Busserne bliver omdirigeret, så de kører udenom. Vi har forberedt både kort og information, som kan publiceres umiddelbart efter, at der foreligger et resultat, oplyser trafikselskabet til DR.
Lukningen vil træde i kraft fra klokken 20 og frem til mandag klokken 05.
Ved tidligere fodboldfejringer har Busgaden været fyldt til bristepunktet.
Da AGF vandt bronze i 2020, var der således stor fest, hvilket skabte trafikale udfordringer for busserne.
Ved EM i fodbold året efter viste billeder desuden, hvordan fodboldfans hoppede oven på busser ved Busgaden, da Danmark spillede sig i EM-semifinalen.
AGF kan søndag aften snuppe guldmedaljer, når klubben møder Brøndby IF på udebane klokken 18.
Hvis FC Midtjylland ikke vinder mod FC Nordsjælland tidligere på dagen, kan aarhusianerne vinde mesterskabet for første gang siden 1986.
DR-dramaet “Uniformen” får en sæson to.
Det oplyser public service-stationen tirsdag i en pressemeddelelse.
Ifølge mediet selv havde første sæson, som kunne ses på DR tidligere på året, “i gennemsnit samlet knap 1,2 millioner danskere foran skærmen”.
– Vi er glade for, at “Uniformen” har ramt både det brede og det unge publikum, samtidig med at serien har stærke samfundsrelevante temaer.
– Den vej vil vi gerne videre ud ad i en ny sæson, siger DR’s dramachef, Henriette Marienlund, i pressemeddelelsen.
“Uniformen” udspiller sig på Politiskolen og følger en række elever og deres undervisere og ledelsen.
I seriens anden sæson fortsætter historien på Politiskolen.
Her vil seerne både møde nye og velkendte ansigter, lyder det fra DR, som endnu ikke sætter navne på skuespillerne, der trækker i uniformen i anden sæson.
Første sæson havde blandt andre Lene Maria Christensen, Peter Gantzler, Jacob Lohmann og Jakob Cedergren på rollelisten.
Politieleverne blev spillet af blandt andre Soheil Bavi, Clara Rosager, Mathilde Arcel Fock, Marco Ilsø og Gustav Giese.
Det er seriens skabere, manuskriptforfatterne Oscar Giese og Anders August, som fortsætter fortællingen.
– I “Uniformen” er vi fascinerede af de dilemmaer, der opstår, når man som menneske skal blive en del af ordensmagten, siger de og fortsætter:
– Det er et komplekst fag, der rummer et stort ansvar, der kan være vanskeligt at navigere i, og denne tematik vil vi træde endnu længere ind i.
Første sæson følger dels skolens nye rektor og dels en af de unge politielever, som under en aktion skyder en ung mand, som senere dør af sine kvæstelser.
Optagelserne af anden sæson af “Uniformen” begynder i foråret 2027 i Storkøbenhavn. Resultatet forventes at ramme skærmen i begyndelsen af 2028.
Den fængslede iranske nobelprismodtager Narges Mohammadi, som fredag blev overført til et hospital i det nordvestlige Iran, “svæver mellem liv og død”.
Det siger hendes advokat Chirinne Ardakani, som har base i den franske hovedstad, Paris, på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
– Vi kæmper ikke kun for Narges’ frihed, vi kæmper, så hendes hjerte kan fortsætte med at slå, siger Ardakani.
Den 54-årige Mohammadi blev hædret med Nobels fredspris i 2023 for at have ført kampagne mod dødsstraf i Iran.
De seneste to årtier er hun røget ind og ud af fængsel for sin aktivisme.
Senest blev hun fængslet i december.
Hun lider af en hjertesygdom og blev 24. marts og 1. maj ramt af to formodede hjertestop, oplyser hendes støtter ifølge AFP.
Efter den seneste hændelse blev hun hastet til et hospital i byen Zanjan for behandling.
Der er tale om en “hidtil uset forværring” af hendes helbredstilstand, siger advokaten Chirinne Ardakani.
– Vi har aldrig været så bange for Narges’ liv. Hun kan forlade os når som helst.
Ifølge hendes tilhængere har hun tabt 20 kilo i fængslet og har talevanskeligheder, skriver AFP.
Efter fængslingen i december fik Mohammadi i februar domme på sammenlagt syv år og seks måneders fængsel for at have deltaget i en forsamling, sammensværgelse med henblik på at begå forbrydelser og propagandaaktiviteter.
Den Norske Nobelkomité opfordrede i februar kraftigt til, at myndighederne i Iran øjeblikkeligt løslod Mohammadi.
Komitéen sagde, at hun var blevet udsat for grov vold og havde stærke smerter.
I weekenden sagde Narges Mohammadis bror Hamideza Mohammadi, som bor i Norge, til BBC, at han frygter, at hans søster er ved at dø.
Han anklagede styret i Iran for bevidst at forhindre søsteren i at få den lægehjælp, hun behøver.
– Jeg er slet ikke i tvivl om, at regimet har besluttet sig for bare at slippe af med folk som Narges og andre aktivister, sagde han til BBC.
De iranske myndigheder har ikke offentligt eller over for familien kommenteret beskyldningerne.
Luftforsvaret i De Forenede Arabiske Emirater er tirsdag eftermiddag dansk tid “aktivt i gang med at imødegå” missil- og droneangreb fra Iran.
Det skriver landets forsvarsministerium på den sociale platform X.
I en udtalelse fra ministeriet lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters, at angrebene er en “alvorlig eskalering” og udgør en direkte trussel mod landets sikkerhed.
Mandag oplyste De Forenede Arabiske Emirater også, at landets luftforsvar afværgede iranske angreb.
Samme dag udløste et droneangreb en brand på et olieanlæg i Fujairah i Emiraterne. Det er tæt på Hormuzstrædet, som i øjeblikket er centrum for spændinger mellem USA og Iran.
Siden krigen mellem de to parter brød ud i februar, er De Forenede Arabiske Emirater blevet ramt af over 2800 missiler og droner, melder AFP.
Østre Landsret har tirsdag afsagt dom i den hidtil største sag om økonomisk kriminalitet på baggrund af falske fakturaer. Dermed er et forløb på mere end ni år slut.
Læs om forløbet her:
* 10. oktober 2017 deltog betjente fra Aktionsstyrken i Politiets Efterretningstjeneste (PET) i anholdelser på A-Hotels i Brøndby.
* I alt blev 39 adresser ransaget i København, på Sjælland, på Lolland, i Østjylland og i Tyskland. 18 mænd blev anholdt.
* Forarbejdet var gjort af den daværende politienhed Særlig Efterforskning Øst. Sagen blev kaldt “Operation Greed”, altså grådighed.
* Anklagemyndigheden rejste tiltale i november 2018 for unddragelse af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag og for groft hæleri, som i dag falder under hvidvaskbestemmelsen. 17 mænd og tre selskaber kom under anklage.
* Efter 153 retsmøder og afhøring af 162 vidner afsagde Københavns Byret dom 18. august 2022.
* 16 mænd blev fundet skyldige og idømt fængsel. Den længste straf var syv år, den korteste 40 dage. En blev frifundet.
* Østre Landsret indledte ankesagen 23. januar 2024. Den har drejet sig om 13 mænd og et selskab. Efter 120 retsmøder er dommen afsagt tirsdag.
Kilder: Politiet, anklagemyndigheden, Ritzau, domstolene.
Hovedmanden i Danmarks største sag om svindel med falske fakturaer idømmes tirsdag af Østre Landsret fængsel i syv år.
De langtrukne regeringsforhandlinger har skabt udfordringer for den politiske festival Folkemødet.
Det fortæller Maria Obel Billeskov, der er presse- og kommunikationsansvarlig for Folkemødet.
– Det er primært, i forhold til at det er svært for arrangørerne. De har svært ved at planlægge deres events, når de ikke ved, hvem der eksempelvis er ministre og sidder i forskellige udvalg.
Folkemødet afholdes i år i Allinge på Bornholm fra 11. til 13. juni.
Tophistorien er skrevet og udgivet af EjendomsWatch. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
På tværs af platforme har den franske olie- og gaskæmpe Total Energies årelange efterslæb på flere sikkerheds- og miljøkritiske komponenter (SECE) i Nordsøen. Processer, der er afgørende for at forhindre større ulykker og miljøkatastrofer på platformene.
Det viser en stribe tilsynsrapporter og påbudsafgørelser fra 2024 op til i dag, som EnergiWatch har fået aktindsigt i hos Arbejdstilsynet.
Rapporterne tegner et billede af en gennemgående mangel på rettidigt vedligehold på tværs af platformene Harald, Gorm, Skjold og Halfdan A og B.
Forholdene er så kritiske på bl.a. det bemandede Harald-anlæg, at tilsynet i februar har truet med både politianmeldelse og inddragelse af driftstilladelsen, hvis ikke der kommer styr på sikkerheden.
”Den mangelfulde vedligeholdelse af SECE (Safety and Environmental Critical Elements, red.) udgør en væsentlig risiko for anlæggets integritet og de ansattes sikkerhed,” skriver Arbejdstilsynet i sin afgørelse om Harald-anlægget fra februar 2026 og fortsætter længere nede:
”Hvis påbuddet ikke efterkommes inden fristen den 7. august 2026, vil Arbejdstilsynet vurdere skærpede reaktioner, herunder indstilling til politiet med henblik på retslig tiltale eller overvejelser om at tilbagekalde anlæggets driftstilladelse.”
Fra starten af 2024 til februar i år har Total Energies i alt modtaget ni påbud for den manglende vedligeholdelse af SECE på tværs af de fem anlæg Gorm, Harald, Skjold, Halfdan A og B.
Påbuddene for efterslæbet er blot del af en voksende bunke af løftede pegefingre fra Arbejdstilsynet. I alt gav myndigheden Total Energies 50 påbud i løbet af 2024 og 2025, mens flere er kommet til i år.
Ole Hansen, adm. direktør hos Total Energies EP Danmark, medgiver over for EnergiWatch, at ”antallet af påbud betyder, at der er noget, der ikke er godt nok.”
”Det er vi nødt til at tage på os. Det anerkender jeg, at vi skal gøre bedre,” siger han.
Hovedparten af de påbud, Total har modtaget af tilsynet, er ifølge virksomheden ”enten lukket eller under lukning i tæt samarbejde med Arbejdstilsynet” i dag.
”HALTER VOLDSOMT BAGEFTER”
Jan Toft Rasmussen er faglig sekretær hos Dansk Metal og har beskæftiget sig med sikkerhed i offshore-sektoren i 25 år. Han ser med stor alvor på de mange påbud.
”Vores medlemmer fortæller os, at vi halter voldsomt bagefter derude. Et eller andet sted krydser vi jo bare fingre for, at der ikke sker en stor ulykke, hvor det lige pludselig eksploderer og brænder,” siger Jan Toft Rasmussen til EnergiWatch og fortsætter:
”Hvis vi kigger på de udløsende årsager til nogle af de ulykker, vi har haft, så har det i princippet kunnet identificeres i noget, som vi kalder småting. Der behøver ikke at være ret meget galt, før det kan blive katastrofalt. Selvom de enkelte påbud virker bagatelagtige, så er de det absolut ikke i olie- og gasbranchen.”
Ifølge Hanna Barbara Rasmussen, der har skrevet ph.d. om sikkerhed i offshore-branchen ved Syddansk Universitet, er netop processikkerhed ”ufattelig vigtig,” fordi huller i den har potentiale til at skabe ”farlige situationer,” der går ud over mange ansatte.
”Det handler om, at den store fabrik skal køre, og det kræver procedurer og vedligeholdelsessystemer” for driften af platformen, dens operationelle sikkerhed, systemer, ventiler og vedligehold, siger hun til EnergiWatch.
Hanna Barbara Rasmussen, der i dag er specialkonsulent ved Maritime Research Alliance på CBS, er ”overrasket” over, at vedligeholdet på flere af Totals platforme tilsyneladende halter.
Platformene i den danske del af Nordsøen er kun bygget til at holde i 25-30 år, og er nu betydeligt ældre, så der vil ”altid være noget” at vedligeholde i et barskt miljø, hvor jern og stål bliver udsat for saltvand, bemærker hun.
”Problemet er den til tider manglende systematik i vedligeholdelsen,” siger hun.
”Jeg synes, man kan læse ud af påbuddene og rapporter fra Havarikommissionen, at der mangler systematik mht. en vedligeholdelsesplan, ventiler og lignende,” siger Hanna Barbara Rasmussen.
Ifølge Ole Hansen skyldes antallet af påbud blandt andet indfasningen af en ny entreprenør, udfordringer med planlægning og prioritering og begrænset tilgængelighed af reservedele.
”Det ændrer ikke på, at situationen har været utilfredsstillende,” sagde han mandag.
PLANLÆGNINGEN SVIGTER
Ifølge Arbejdstilsynet er det ikke bare enkelte komponenter, der halter hos Total Energies, men den generelle planlægning, der svigter.
På Gorm-feltet har tilsynet fundet eksempler på, at den planlagte vedligeholdelse er så forsinket, at der vil gå 10 år mellem eftersynene, selvom virksomhedens egne regler foreskriver et interval på fire år.
Total Energies er nu pålagt at reducere antallet af udestående opgaver væsentligt. Påbuddene har forskellige tidsfrister, men fælles er kravet, at vedligeholdelse fremover skal planlægges og udføres rettidigt for at undgå nedbrud af sikkerhedskritiske systemer.
”Vi har intensiveret vores indsats for at imødegå de her påbud, og vi har faktisk reduceret vores efterslæb af vedligehold med over 50 pct. i løbet af det seneste år,” siger Ole Hansen.
Hvor langt er I fra at være der, hvor I gerne vil være, sikkerhedsmæssigt?
”Det er sikkert at arbejde på vores anlæg, og vi arbejder virkelig på at undgå hændelser. Det er klart, at når vi har sådan et efterslæb på vores vedligehold, så skal det følges op på og tages hånd om, og det er vi godt i gang med nu.”
https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article19202160.ece
Redaktionel kontakt:
Claus Berger Skovholm
tlf.: +4561265889
e-mail: cs@energywatch.com
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF EjendomsWatch ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)
Fra tirsdag aften til onsdag morgen vil trafikken på Hillerødmotorvejens forlængelse blive ændret permanent.
Det skriver P4 Trafik. Ændringen sker efter flere alvorlige ulykker på strækningen.
Stort set alle folkeskoler i Silkeborg har tirsdag måttet aflyse afgangsprøver på grund af et nedbrud hos it-leverandøren EasyIQ.
Det siger Rasmus Andreasen, skolechef ved Silkeborg Kommune, til TV 2 Østjylland.
– Stort set alle folkeskoler i Silkeborg har måttet aflyse eksamen her til morgen. Det er simpelthen ikke fair for eleverne at skulle gennemføre en eksamen uden de vanlige hjælpemidler, siger han.
Derfor bliver det nødvendigt at finde et nyt tidspunkt til prøverne. Skolechefen forventer, at det bliver i næste måned, skriver mediet.
It-problemer ramte flere steder rundtom i landet.
Omkring hver sjette elev måtte tirsdag morgen på grund af problemerne vente med at komme i gang med den skriftlige afgangsprøve i dansk i folkeskolens 9. klasse.
Det oplyste Børne- og Undervisningsministeriet tirsdag formiddag.
EasyIQ bekræftede i en pressemeddelelse sendt til Ritzau problemerne.
– Nedbruddet opstod på et kritisk tidspunkt og betød, at berørte lærere og elever i en periode ikke havde adgang til systemet.
– Som følge heraf har skriftlige prøver i dansk i 9. klasse ikke kunnet gennemføres som planlagt for de berørte brugere, skrev EasyIQ.
Var der elever, som klokken 10.30 ikke havde fuld adgang til prøven og de digitale hjælpemidler, kan skolen tilbyde en omprøve i juni, lød det fra ministeriet.
EasyIQ erklærede sig opmærksom på “situationens alvor og de konsekvenser, hændelsen har haft for elever, lærere og skoler”.
– Driften er nu genoprettet. Arbejdet med at klarlægge årsagen til nedbruddet pågår fortsat, skrev selskabet kort før klokken 12.
Børne- og Undervisningsministeriet forventede i samme ombæring, at en tyskprøve tirsdag eftermiddag vil blive gennemført uden problemer.
Der er tale om en midlertidig operation, når USA’s flåde beskytter olie- og fragtskibe, så de kan sejle sikkert gennem Hormuzstrædet.
Det understreger USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, på et pressemøde i det amerikanske forsvarsministerium, skriver AFP.
Operationen har fået navnet Project Freedom.
– Project Freedom er defensiv i sin natur, fokuseret på et afgrænset område, er midlertidig og har én mission: at beskytte sagesløs kommerciel skibsfart mod iranske angreb.
– Amerikanske styrker behøver ikke at trænge ind i iransk farvand eller luftrum. Det er ikke nødvendigt. Vi leder ikke efter en ny kamp, siger Hegseth.
På pressemødet deltager også USA’s forsvarschef, Dan Caine.
Han fortæller, at Iran har skudt ni gange mod civile skibe og har tilbageholdt to containerskibe, siden våbenhvilen mellem Iran og USA begyndte 8. april.
Han oplyser desuden, at 22.500 søfolk er strandet i Den Persiske Golf.
For at sejle ud af Den Persiske Golf skal man sejle via Hormuzstrædet, som i store træk har været lukket for civil skibsfart siden 28. februar, hvor USA og Israel iværksatte krigen mod Iran.
USA og Iran indgik en aftale om våbenhvile 8. april. I første omgang varede den 14 dage, men den er siden blevet forlænget på ubestemt tid.
Våbenhvilen er dog under pres af, at parterne skiftevis retter angreb mod hinanden i Den Persiske Golf.
Pete Hegseth siger på pressemødet, at selv om USA ikke leder efter nye kampe, så vil ethvert angreb på kommercielle skibe blive mødt af et “ødelæggende” modsvar.
– Hvis man angriber amerikanske styrker eller sagesløs kommerciel skibsfart, vil man blive mødt af overvældende og ødelæggende amerikansk ildkraft, lyder det fra Hegseth, som tilføje, at lige nu “holder våbenhvilen bestemt”.
Forsvarschef Dan Caine tilføjer ifølge AFP, at amerikansk militær er klar til at genoptage større kamphandlinger mod Iran, hvis der gives ordrer til det.
– Ingen modstander bør forveksle vores nuværende tilbageholdenhed med mangel på beslutsomhed, siger han.
Der venter ukrainsk modstand, når tennisspilleren Clara Tauson for første gang skal på banen i Masters 1000-turneringen Italian Open i Rom.
Den 18.-seedede dansker ramler sammen med Oleksandra Oliynykova i det, der bliver de to spilleres første indbyrdes møde.
Tauson er oversidder i første runde, mens ukraineren tirsdag spillede sig videre i sikker stil mod Petra Marcinko fra Kroatien. Oliynykova vandt i to sæt med cifrene 6-1, 6-3.
Den 25-årige ukrainer er en udpræget grusspecialist og spiller hovedparten af sine turneringer på det røde underlag.
I sin karriere har hun været i finalen i fire mindre WTA-turneringer og vundet tre af dem. Alle turneringer har været på grus, som man også spiller på i Rom.
Som nummer 68 i verden er hun 50 pladser under sin danske modstander. Men Tauson har kæmpet med fysiske problemer på det seneste og trak sig to uger siden fra Madrid Open med skulderproblemer.
I marts måtte hun opgive at fuldføre sin kamp i første runde af Miami Open, og hendes lejr meddelte efterfølgende, at hun ville holde en pause for at behandle en inflammation i ryggen.
For fjerde gang nogensinde er der registreret et fund af fiskearten sildekonge i Danmark. Det forklarer Kristina Ydesen, chefbiolog hos Nordsøen Oceanarium.
En række danske håndboldstjerner, DanskHåndbold samt badmintonspillerne Viktor Axelsen og Anders Antonsen kræver i alt 6,6 millioner kroner af Better Collective, der ejer sitet SpilXperten.
Det skriver Se og Hør.
Sportsstjernerne, der blandt andre tæller Mathias Gidsel, Emil Nielsen og Simon Pytlick, mener, at SpilXperten ulovligt har brugt en række billeder af dem i kommerciel sammenhæng.
Ifølge retsdokumenterne, som Se og Hør har læst, mener Better Collective, at billederne er brugt i journalistisk sammenhæng, da man er af den overbevisning, at SpilXperten er et nyhedsmedie.
Samlet set kræver sportsfolkene personligt 3.850.000 kroner af Better Collective, ligesom de vil have 100.000 til herrelandsholdets spillerpulje og 50.000 kroner til kvindernes.
Derudover kræver DanskHåndbold 2,6 millioner kroner.
– Jeg kan bekræfte, at der kører en sag netop nu, og fra DanskHåndbolds side støtter vi naturligvis op om både spillerne og Spillerforeningen, lyder det fra Troels Trads Hansen, der er presseansvarlig på både herre- og damelandsholdet.
Det fremgår af retsdokumenterne, at der er tale om brug af en række billeder, som SpilXperten ifølge sagsøgerne har brugt kommercielt.
– Denne sag er anlagt, fordi sagsøgerne har konstateret, at Better Collective utilbørligt og uden samtykke har udnyttet velkendte atleters personbilleder og Dansk Håndbolds kommercielle rettigheder til landsholdets trøje og logo i markedsføringsøjemed på SpilXpertens virksomhedsprofiler på Instagram og X samt på hjemmesiden www.spilxperten.com, lyder det.
Better Collective nægter at have gjort noget forkert og kræver frifindelse, men hvis de taber sagen, vil de have, at der skal betales et mindre beløb til sagsøgerne.
Sagen begyndte mandag ved Sø- og Handelsretten og fortsatte tirsdag, der efter planen er sidste retsdag, inden sagen afgøres på et senere tidspunkt.
Rumæniens regering har tirsdag tabt en mistillidsafstemning i parlamentet.
Det skriver The Guardian.
Dermed må premierminister Ilie Bolojan træde tilbage.
Socialdemokratiet tog sammen med oppositionen på højrefløjen initiativ til mistillidsafstemningen.
Rigsadvokaten har søgt om tilladelse til at bringe en drabssag fra Hjallerup for Højesteret.
I sagen blev en 13-årig pige i marts 2024 voldtaget og dræbt af sin dengang 17-årige ekskæreste, og i både by- og landsret har anklagemyndigheden krævet ham idømt forvaring for drabet.
Begge instanser har dog idømt ham 12 års fængsel.
Når en sag er afgjort i to instanser, kræver det en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at få prøvet sagen i Højesteret. Det kan komme på tale i sager, der er af principiel karakter.
Og det mener Rigsadvokaten, at denne drabssag er.
– Vi mener, den rejser et principielt spørgsmål om, hvorvidt der kan idømmes forvaring, når der er tale om en ung og ustraffet person, der er fundet skyldig i drab og voldtægt, skriver anklagemyndigheden til Ritzau.
Forvaring er indespærring på ubestemt tid, og det kan komme på tale for personer, der vurderes at være særligt farlige.
Offeret i sagen er 13-årige Anna Sveistrup.
Pigen og den dengang 17-årige dreng havde været kærester. Men på tidspunktet for drabet havde Anna Sveistrup gjort det forbi mellem dem.
Manden – der på gerningstidspunktet var 17 år – væltede pigen ned på jorden og greb hende om halsen. Han slog og trampede hende i hovedet – både med hænder og en belægningssten.
Anna Sveistrup blev kort tid efter fundet livløs, afklædt og dødeligt kvæstet.
Nogle dage efter drabet fyldte gerningsmanden 18 år.
Den i dag 20-årige mand har erkendt drabet og forklaret, at det “slog klik” for ham på vejen hjem fra ungdomsklub. Han var frustreret over, at hun havde slået op med ham. Han nægtede at have voldtaget ekskæresten.
I landsretten argumenterede specialanklager Emil Stenbygaard for, at brutaliteten i forbrydelsen skulle tale for en forvaringsdom.
Han understregede også flere gange, at det ikke er i strid med loven at idømme en mindreårig person forvaring.
Dog kunne hverken han eller forsvareren komme i tanke om sager, hvor en person under 18 år har fået den tidsubestemte sanktion.
Den 20-åriges forsvarer Mette Grith Stage er overrasket over, at Rigsadvokaten har søgt om at få sagen for Højesteret.
– Jeg kan ikke se, at der er noget principielt i sagen. Det er en helt konkret vurdering, der har ført til, at der ikke idømmes forvaring, siger hun til Ritzau.
Hun peger på, at der i sagen har været et “betydeligt udefrakommende pres” på anklagemyndigheden – både fra medier, politikere og almindelige borgere.
Ifølge Mette Grith Stage håber den 20-årige, at landsrettens dom bliver det endelige punktum i sagen, så han kan komme i gang med at afsone sin straf.
Det var 21. april, at Vestre Landsret idømte den i dag 20-årige mand en straf på 12 års fængsel for voldtægt og drab. Der var dog uenighed blandt rettens medlemmer om, hvad dommen skulle være.
Tre stemte for forvaring, og tre for fængsel. Ved stemmelighed gælder det mest gunstige resultat for den tiltalte, og dermed blev det 12 års fængsel.
Også i byretten var der uenighed om dommen. Her var der otte stemmer for 12 års fængsel, og fire stemmer for, at drabsmanden skulle idømmes forvaring.
En 30-årig mand nægter at have kørt særligt hensynsløst på sin UTV, da han sidste forår påkørte en 68-årig kvinde, der senere afgik ved døden.
Tirsdag afgiver manden forklaring i Københavns Byret, hvor han er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Ulykken skete på Englandsvej i Store Magleby i Dragør 29. april 2025, hvor den 68-årige kvinde cyklede på cykelstien med sin mand omkring klokken 22.45.
Den 30-årige mand erkender at have kørt UTV’en, som er et terrængående køretøj på fire hjul. Men han nægter at have kørt særligt hensynsløst, som anklagemyndigheden har tiltalt ham for.
I byretten afviser han blandt andet at have kørt over for rødt lys før ulykken.
Han forklarer, at han foretog en U-vending ved krydset ved Englandsvej og Møllegade og efterfølgende kørte op på cykelstien for at undgå biler, der kom bagfra.
Her så han ifølge sin forklaring lyset fra en cykel, der kom kørende imod ham, hvorfor han drejede over i venstre side af cykelstien.
Da han kom tættere på, opdagede han, at der var endnu en cyklist, som han forsøgte at undvige, men ramte på forhjulet, forklarer han.
Den 30-årige mand, der i UTV’en havde selskab af en ven, kørte efterfølgende videre fra ulykkesstedet.
Han troede på det tidspunkt ikke, at nogen var kommet alvorligt til skade, fortæller han.
– Helt bundærligt tænkte jeg ikke, at der var sket noget alvorligt, siger den 30-årige mand i retten.
Alligevel valgte han at bremse køretøjet cirka 30 meter længere henne ad cykelstien. Herefter gik hans ven tilbage til ulykkesstedet for at se, om der var sket noget, siger han.
Her fik vennen ifølge den tiltaltes forklaring at vide, at der var hjælp på vej til den 68-årige kvinde.
Morgenen efter blev den 30-årige mand ringet op af sin ven, der fortalte ham, at kvinden var død, da det stod i medierne.
– Jeg var meget chokeret. Det var jeg slet ikke klar over, siger han i retten.
Han meldte sig efterfølgende hos politiet.
Tirsdag vidner også den afdøde kvindes mand, der selv var til stede, da ulykken indtraf.
Han forklarer, at UTV’en kom kørende mod ham og hans nu afdøde kone i høj fart, mens den fyldte hele cykelstien.
– Vi kunne slet ikke nå at gøre noget som helst, siger han, da han bliver afhørt af anklager Rasmus Bøttcher.
Flere vidner til ulykken, der tirsdag afhøres i retten, beskriver den tiltaltes kørsel som hasarderet.
Det gælder blandt andet et daværende ægtepar, der holdt stille i deres bil ved det lyskryds, hvor UTV’en foretog en U-vending.
Manden beskriver den tiltaltes kørsel som “voldsom”.
– Vi holdt og ventede, da der kom en UTV i høj fart. Det så meget ukontrolleret ud, siger han i retten.
Kvinden kalder kørslen for “ekstremt uansvarlig”.
– Den kørte meget stærkt og slingrede. Jeg var bange for, at de ville køre ind i os, siger hun.
Kvinden mener også at være sikker på, at den tiltalte kørte over for rødt lys. Det bestrider den 30-årige tiltalte.
Sagen behandles videre 12. maj, hvor der ventes dom.
Spaniens regering har ikke truffet en beslutning om, hvorvidt Spanien vil tage imod krydstogtskibet MS “Hondius”, som har mindst to personer om bord smittet med hantavirus.
Det oplyser det spanske sundhedsministerium ifølge avisen El Pais.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har ellers meddelt, at Spanien har indvilget i at tage imod skibet og undersøge det på De Kanariske Øer.