07. jul. 2024 - 15:28

Villavej spærret af: Kraftig brand på Vestegnen




Søndag aften er politiet og redningsmandskabet rykket talstærkt ud til en brand i et hus. Der er kraftig røg fra husets tag, hvor flammerne også har fat på solcellerne på taget.

Både ambulance, lægebil, brandkøretøjer og betjente er ankommet til en villavej, hvor røgskyerne kan ses på lang afstand.

Der kan gå lang tid, før der er helt slukket på stedet, da branden har fat i både tag og solcellerne.

Akutberedskabet er i gang med at tilse personer på adressen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

https://9aab4d5cf86f9249766751813346e022.safeframe.googlesyndication.com/safeframe/1-0-40/html/container.html

“Vi er på stedet og i gang med at sørge for, at der er spærret af og folk ikke kommer for tæt på, men arbejdet står på. Vi undersøger brandårsagen og der er ikke tale om personskade.”, lyder det fra vagtchefen.

Branden er brudt ud på Tværagervej i Glostrup.

Brandvæsnet har hejst stigen op til taget og er i gang med at slukke tagbranden. En drone er også blevet sendt i vejret, så man kan få det fulde overblik over situationen.