17. aug. 2024 - 23:26

Viftede med gevær: Politiet fremme ved biltræf




Lørdagens biltræf på parkeringspladsen ved Biltema i Glostrup, som er arrangeret af bilentusiasterne fra Striben, blev pludselig afbrudt af en uventet politiaktion.

Politiet rykkede ud efter at have modtaget oplysninger om, at en person ved træffet var blevet set gå rundt med et gevær.

Deltagerne på træffet pegede politiet i retning af de formodede personer, og betjentene rettede derefter deres opmærksomhed mod tre unge mænd og deres biler.

En grundig gennemsøgning af de tre køretøjer blev iværksat. Under undersøgelsen fandt politiet et hardball-gevær i en af bilerne.
Hardball-geværet, der benytter små plastik kugler som ammunition, og geværet lignede til forveksling et rigtigt våben og var årsag til politiets massive tilstedeværelse.

De tre unge mænd, som var i besiddelse af hardball-geværet, fik en alvorlig snak med politiet, og kunne derefter forsætte deres aften.