Et hus er blevet ødelagt efter flammer natten til fredag har raseret adressen. Politiet mistænker, at branden er påsat
Midt- og Vestjyllands Politi modtog fredag aften klokken 23.40 sammen med brandvæsnet en anmeldelse om brand på Sjællandsgade midt i Herning.
Det oplyser indsatsleder fra Brand & Redning Midtvest Henrik Dam Sørensen til Herning Folkeblad.
“Hele første sal var overtændt, da vi kom. Vi havde fået oplyst, at det ubeboede hus blev brugt af forskellige mennesker. Derfor var vores første opgave personeftersøgning. Vi sendte røgdykkere ind. Vi fandt ingen personer i ejendommen,” fortæller Henrik Dam Sørensen til mediet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
I alt 15 brandfolk deltog i slukningen af adressen, og efter omkring 45 minutter kunne situationen erklæres under kontrol.
Brandvæsenet kunne 04.30 endelig forlade stedet.
Midt- og Vestjyllands Politi har i løbet af fredagen været på stedet, og man mistænker umiddelbart, at branden er påsat.
Det kan enten være sket ved et uheld eller bevidst, oplyser Gert Svendsen fra lokalpolitiet i Herning.
Han fortæller, at adressen er ubeboet, men jævnligt bliver besøgt at unge, der anvender den som opholdssted.