Sent fredag aften måtte en patrulje jagte en bil, der kørte langt over den tilladte fart. Jagten endte på en mark, hvorefter flere af bilens passagerer stak af.
De fleste af os er enige i, at weekenden kun kan komme for hurtigt. For nogle går det måske bare lige en anelse for hurtigt.
Det var muligvis tilfældet for en bil med tre personer sent fredag aften. Her fik en patruljevogn øje på bilen, der skød en voldsom fart over landeveje og byer. Sådan skriver Nordjyske.
Omkring 23.35 målte man bilen til at køre 200 km/t på en landevej. Efterfølgende kunne man vurdere bilen til at køre omkring 170 km/t i en byzone.
Bilen havde da tilsynladende heller ikke tænkt sig at stoppe for ordensmagten.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Derfor satte patruljen gang i en biljagt, der varede omkring 10 minutter. Herefter endte bilen alligevel med at stoppe. Dog ikke friviligt, men da den endte på en mark i Gl. Hvam, der ligger i Himmerland.
Fortsatte flugten
Politiet kunne dog hurtigt erkende, at ingen var kommet alvorligt til skade, da tre personer hoppede ud af bilen og fortsatte flugten til fods.
Herefter fik politiet fat i den ene af ‘flugtkongerne’, der var en 27-årig mand fra Aalestrup-området.
Manden måtte efterfølgende en tur på sygehuset i Hobro, så man kunne klarlægge om han var påvirket, hvis nu han var bilens fører.
Politiet har taget DNA fra bilen, så man kan finde frem til, hvem der har været chauffør. Bilen blev desuden konfiskeret, grundet vanvidskørslen.