Der er søndag eftermiddag ændringer på S-togslinjen B i Københavnsområdet på grund af væltede træer i Valby.
Det oplyser DSB på det sociale medie X.
– Ændringer på linje B på grund af væltede træer ved Danshøj Station.
– Linje C er i øjeblikket eneste S-tog mellem Valby og København H, skriver DSB.
B-linjen kører søndag eftermiddag hver halve time mellem Høje Taastrup og Valby samt mellem Københavns Hovedbanegård og Farum hvert tiende minut, skriver DSB videre.