Fire personer kom til skade i forbindelse med en ulykke fredag aften. En er død.
En ung kvinde er død i en trafikulykke i Otterup.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Fire personer var med fredag aften, da der skete en voldsom trafikulykke.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
‘Tre personer er lettere tilskadekomne, mens én er svært tilskadekommen,’ sagde vagtchef ved Fyns Politi Milan Holck fredag til Fyens Stiftstidende.
Bilen kom kørende på en strækning, hvor den tilladte maxhastighed ligger på 80 kilometer i timen. De kørte øst på.
Vejen slår to skarpe ting, hvorefter den indsnævres en hel del over en lille bro.
Bilen med de fire personer i er formodentlig fortsat ind på en holdeplads. Her stod to flagstænger. Derefter rammer bilen en parkeret varevogn, da den er endt i modsatte side, hvor den rammer nogle store sten også.
Søndag bekræfter politiet, at en person er afgået ved døden som følge af ulykken.
De pårørende er underrettet.